Datasets:
Teklia
/
NorHand-v1-line

Dataset card Data Studio Files
xet
Community
3
image
imagewidth (px)
122
13.7k
text
stringlengths
1
83
for det tilfælde det skulde lykkes Dig
at opdrive det omskrevne expl: af
«Fru Inger», at sende mig samme
til Berchtesgaden in Bayern,
da det således sikkrest og hurtigst kom-
mer mig ihænde. Tør jeg bede Dig gøre
Morgenbladets exped: opmærksom på
min nye adresse?
5/12.
Kjære Veda!
Nei nu er det som om vi skulde leve paa hver sin
klode, hvilket vilde være morsomt forresten, hvis der var for-
bindelse mellem os, vi kunde da ha alskens at fortælle.
Jeg vil bare si, at jeg finder denne afstand ækel, jeg savner dere
uhyre til alle tider, skal dette vedblive? Jeg er blit ræd
efter den meget anerkjendende lovtale om Aubert, jeg glæder
mig ikke tilbørlig, for jeg er ræd, den fører eder fra os, hvor dere efter
fødsel og natur hører hen. Jeg mente at se paa dig, at der var
saadanne muligheder eller læste jeg det i brev fra dig, der var et al-
vor, som jeg ikke har set før, jeg følte vist bare, for jeg husker
ikke nogen ord derom. Det vilde være et stort tab, men hver
maa jo ha sin frihed paa jorden.
Vi lever alle som ellers, Harriet kom hjem med udmærkede men
ufærdige billeder, hun har sin malerskole, men ikke mange, hvil-
ket jeg synes om, hun bør ha tid til andet arbeide, dar hun
enda har kopien at arbeide paa og dertil har en bestilling fra
Stavanger. Hun er kommet til ro efter den store sorg, naar der
kommer mærkedager, blir hun fortvivlet men ellers er hun kommet til
at kunne glæde og more sig men i al stilhed, hun sier netop nei
i telefonen til et selskab, jeg ved ikke til hvem, at hun ikke kan,
det faldt saa sant just, mens jeg skrev om dette.
udskaarne indgangsdør. Men haven er lagt
hvor en gammel gaard skimtes mellem træ-
ud til gartneri, og i skumringen lyser og dufter
kronerne, og rundt hele synsranden ligger
lave skogklædte aaser. Gaden hører op;
de lange levkøibede og de store nellikplantager.
Loelven gaar tæt under Ekebergaasen — opover
vi gaar stien ned til elven, nu fører det
gjennem en grøn eng ned til en lav, gammel
den grønne bakke kryber smaagader af lutter
lysmalede legetøishuse, og hvor den grønne bakke
træbro, hvor piletrærne paa begge sider
dypper grenene i det langsomt flydende,
slutter op, tager furuskogen fat. Der høit oppe
paa Ekebergsvingen er det herligt at sidde
graagrønne vand; ovre paa den anden
elvebred ligger smaa lyserøde, hvide og blaa
og se paa solnedgangen. Hele byens mørke masse
træhuse i haver opover bergknauser, og saa
af tage, fjorden med alle øerne, og bag os
og rundt hele billedet i en halvsirkel Akers.
gaar vi en stund gjennem fredelige smaagader,
der minder om fiskerleier ved kysten, til vi
grønne sletter og lave, mørke aaser. Naar
med et paa en eng, hvor prestekraverne
saa solen blev borte nede i taagemasserne, som
gror tæt som et hvidt tæppe støder paa
altid ligger ude i horisonten, kom der en
begyndelsen til en ny gade, og der, bortenfor
frisk vind susende langs elvedraget, og
ude bag Egeberg begynder himlen at blive
engene og smaahusene og de tætte haver
suser den elektriske sporvei.
violet. Lige nede under aasen ligger en
række gamle trægaarde under ældgamle birke-
Oslo har et lidt andet præg igjen. Der
trær — der er et, der kaldes Dyvekes, og der er
ligger gamle gaarde med mansardtag; de har
endnu bevaret et præg af stilfuld fornemhed,
et, med den smukkeste birk og de mørkeste
og gamle tætte kastanjer skygger over den
svalgange og tusen solsikker i haven, hvor
25. 2.05
Stortningsmand
Eivind
Hognestad og Frue og Storthings-
mand Bernt Holzmark og Frue var her til
Kaffe igaar. Kl. 1/2 7 reiste G. og jeg ind for
at høre Oberet Stang og Gunnar Heiberg i
Studentersamfundet (Den frisindede S. Forening)
Kl. 8 kom vi og da stod
Folk som Sild i en Tønde helt ned
i Trapper og ud i alle Gangar. Foredragshol-
derne kunde ved 9 Tiden med yderste
Nød komme ind i Salen. Vi sad
sammen
med
en Del andre (bl. Prof. Gran,
Fru Oberst Staug, Fru Statsraad Konov og
tre af Foreningens Bestyrelse) som ikke
kunde komme ind, ude i et Sideværelse
og "hørte paa Stemningen", som ikke
var overdreven livlig; men dog meget
god. Efterpaa var G., Fru Nissen og jeg sammen
med Nansen paa Theatercafeen. N. var
i godt Humør og modig, og mente det første
vi maa gjøre er at skaffe en ny Krigsmi-
nister for at faa gjort noget. Vi reiste ogsaa
Sandt at sige, troede jeg, at