Split (1)

train · 3.92k rows

case_id stringlengths 1 4	Overskrift stringlengths 12 246	Afgørelsesstatus stringclasses 17 values	Faggruppe stringclasses 5 values	Ret stringclasses 32 values	Rettens sagsnummer stringlengths 11 21	Sagstype stringclasses 38 values	Instans stringclasses 3 values	Domsdatabasens sagsnummer stringlengths 4 8	Sagsemner stringclasses 765 values	Særlige retsskridt stringclasses 38 values	Sagsdeltagere stringlengths 0 332	Dørlukning stringclasses 3 values	Løftet ud af småsagsprocessen stringclasses 3 values	Anerkendelsespåstand stringclasses 3 values	Politiets journalnummer stringlengths 0 40	Påstandsbeløb stringclasses 302 values	Sagskomplekser stringclasses 4 values	text stringlengths 192 2.1M	text_anonymized stringlengths 0 2.19M	text_len int64 192 2.1M	text_anon_len int64 0 2.19M
3847	Sag vedr. nedlæggelse af referatforbud	Appelleret	Straffesag	Retten i Herning	SS-573/2019-HER	Almindelig domsmandssag	1. instans	1535/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Helle Hald; Bistandsadvokat - Miriam Michaelsen; Forsvarer - Kjeld Skov;	Nej			4100-72386-00082-17		Umbrella;	/ RETTEN I HERNING Udskrift af retsbogen Den 7. august 2019 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 99-573/2019 Politiets nr. 4100-72386-00082-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1998) Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af 7. februar 2019. Sagen foretages digitalt. Advokat Kjeld Skov var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato. Journalist Person 1, Forlag 1, og journalist Person 2, Forlag 2, var mødt som tilhørere. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udta-le sig. Anklageskriftet blev læst op. Forsvareren erklærede, at tiltalte nægter sig skyldig. I forhold 1 - 3 har tiltal-te ikke haft forsæt til at udbrede børnepornografi, da han ikke har indset, at personerne var under 18 år. I forhold 4 gøres det gældende, at tiltalte ikke har besiddet materialet, idet det ikke har ligget på hans telefon, og herudover gøres det gældende, at forholdet er forældet. Retsformanden oplyste, at advokat Miriam Michaelsen, der er beskikket som bistandsadvokat for Forurettede 1, har fremsendt erstatningsopgørelse af den 31. juli 2019 med bilag, med krav om godtgørelse for tort og med an-modning om dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3, referatforbud, jf. retsplejelovens § 30, stk. 1, nr. 4, samt navne- og adresseforbud, jf. rets- Std 75266 / side 2 plejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. Der er endvidere anmodet om, at en psykolog- erklæring dokumenteres, og at afsnittet "vurdering" læses højt under dørluk- ningen. Der er endvidere anmodet om, at retten indskærper indholdet af retspleje- lovens § 1017b, over for de under sagen deltagende parter, og at bestemmel- sen overtrædes, såfremt forurettedes navn og bopæl offentliggøres eller på anden måde identificeres ved omtale af sagen. Retsformanden oplyste videre, at advokat Helle Hald, der er beskikket som bistandsadvokat for Forurettede 2, har fremsendt brev af 18. juli 2019 med krav om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, og med an-modning for så vidt angår Forurettede 2 om navneforbud, jf. retspleje-lovens § 31, stk. 1, nr. 2, samt at fremmødte journalister bliver gjort bekendt med retsplejelovens § 1017b. Der er endvidere anmodet om i det omfang, der skal afspilles sekvenser af den i sagen omhandlede video, at dette sker for lukkede døre under hensyntagen til forurettede, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3, og der er anmodet om referatforbud, jf. retsplejelovens § 30, nr. 4, i det omfang det vil være nødvendigt i forbindelse med bevisførelsen at citere fra beskrivelsen af ovennævnte video. Retsformanden redegjorde for indholdet af retsplejelovens § 1017b, stk. 1. Anklageren tilkendegav, at han på vegne af bistandsadvokaterne vil fremsæt-te de krav, der fremgår af skrivelserne. Anklageren tiltrådte endvidere bi- standsadvokaternes anmodninger. Forsvareren tilkendegav, at der vil blive protesteret både mod pligten til at betale og mod kravenes størrelse. Forsvareren oplyste, at han forgæves har forsøgt at få oplyst, hvor meget der samlet er udbetalt i godtgørelse for tort, som det fremgår af mailkorrespon- dancen, der blev fremlagt. Anklageren nedlagde herefter påstand om navneforbud efter retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår Forurettede 1 og Forurettede 2 og referatforbud efter retsplejelovens § 30, nr. 4. Anklageren henviste til, at offentlig gengivelse af forhandlingen og af deres navn, stilling eller bopæl vil udsætte dem for en unødvendig krænkelse. Anklageren henviste til, at både Forurettede 1 og Forurettede 2 er meget unge mennesker. De har forsøgt at begrænse skaden, men lider stadig af følgerne af sagen. Fornyet omtale vil udsætte dem for en unødvendig krænkelse. Forsvareren tilsluttede sig anmodningerne om referat- og navneforbud og an- modede desuden om navneforbud for tiltalte under henvisning til hans unge / side 3 alder på gerningstidspunktet, og den tid, der er forløbet, siden forholdene ifølge tiltalen er begået. Journalist Person 1, Forlag 1, havde ingen bemærkninger til anmodningerne om navneforbud, men protesterede mod anmodningen om re-feratforbud. For så vidt angår spørgsmålet om navneforbud oplyste Person 1, at der ikke kommer navne med i Forlag 1, når straffen er under 1 års fængsel. Vedrørende anmodningen om referatforbud gjorde Person 1 til støtte for protesten gældende, at sagen her er en del af "Umbrella-sagen", der er en højt profileret sag. Anklagemyndigheden har selv tidligere omtalt sagerne offentligt. Det følger af EMRK art. 10, at der skal være offentlighed i retsplejen, og det er også et grundlovsfæstet princip i Danmark. Hensynet til offentlighed i retsplejen betyder derfor, at retten ikke "kan lukke sagen ned" med et referatforbud. Journalist Person 2, Forlag 2, havde ingen be-mærkninger til anmodningen om navneforbud, men tilsluttede sig protesten mod referatforbud. Der er tale om en sag, der har været nævnt i offentlighe-den, og det er relevant at måtte omtale sagen for at forstå, hvad der ligger bag. Anklageren anførte yderligere, at han for så vidt er enig med pressens repræ- sentanter i, at det er vigtigt, at der er offentlighed i retsplejen. Lige præcis i denne sag må hensynet hertil dog vige for de forurettedes interesser i, at sa-gen ikke omtales. Sagen her er efterslæb i det kompleks, der tidligere har væ-ret meget omtalt i pressen, og som nu er ved "at lukke ned". De forurettedes navne er almindelig kendt, og fornyet omtale af en sag i komplekset vil bety-de, at de bliver "hevet gennem sølet" igen. Sagerne har haft store personlige konsekvenser for dem. Selve sagen her er som sådan i den banale ende. Set i forhold til de forurettede er der på nuværende tidspunkt ingen beskyttelsvær- dig offentlig interesse i, at der skrives om en sag i et kompleks, som man "er ved at lukke ned" med færdiggørelse af de sidste sager. I forhold til et refe- ratforbud vejer hensynet til de forurettede tungere end hensynet til offentlig- heden. Forsvareren havde lejlighed til at fremkome med yderligere bemærkninger. Journalist Person 2, Forlag 2, anførte yderligere, at bladets fokus ikke er "Umbrella-sagen". Det er den lokale vinkel. Derfor er det også på nuværende tidspunkt relevant at berette om sagen. Journalist Person 1, Forlag 1, anførte yderligere, at det frem-går, at der bliver ført erstatningssager mod de enkelte personer i hver af de sager, der er i komplekset. Det vil være svært at dykke ned i de problemstil-linger, det rejser, hvis man ikke må skrive om sagen. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig om anmodningen / side 4 om navne- og referatforbud. Efter votering afsagde retten Kendelse Under hensyn til sagens karakter, de involverede personers alder og den tid, der er gået, siden forholdene er begået, finder retten, at betingelserne for at nedlægge navneforbud både for Forurettede 1 og Forurettede 2 og tiltalte er opfyldt, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. Anmodningerne herom tages derfor til følge. Sagen er efter det oplyste én af en række lignende sager, hvor der er sket vi- derebringelse af tilsvarende video- og billedmateriale, som omhandlet i sagen her, og disse sager har tidligere været meget omtalt i pressen og offentlighe-den i øvrigt. Sagerne har efter det oplyste haft store personlige konsekvenser for Forurettede 1 og Forurettede 2. Under hensyn hertil, og til den tid, der er gået, siden forholdene er begået, sammenholdt med Forurettede 1 og Forurettede 2's unge alder, finder retten, at en offentlig gengivelse af forhandlingen i sagen på nuværende tidspunkt vil indebære en sådan unødvendig krænkelse af Forurettede 1 og Forurettede 2, at også betingelserne for referatforbud af hensyn til dem er opfyldt, jf. rets-plejelovens § 30, nr. 4. Derfor bestemmes: Retten forbyder offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud) og of- fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for tiltalte eller andre nævnte personer i sagen, eller at de pågældendes identitet på anden måde offentlig- gøres (navneforbud). Journalist Person 2, Forlag 2, påkærede kendelsen om referatforbud til landsretten med påstand om, at der ikke skal nedlægges referatforbud. Journalist Person 1, Forlag 1, påkærede ligeledes kendelsen med påstand om, at der ikke skal nedlægges referatforbud. Person 1 anførte, at det er meget usædvanligt, at retten vælger at ned-lægge et referatforbud for hele sagen. Medierne er en spiller og har en rolle i samfundet, som bliver frataget ved et referatforbud. Det er meget vidtræk-kende. Der nævnes ikke noget om de forurettede. Det er derfor helt unød-vendigt med et referatforbud, der er i strid med Den Europæiske Menneske- rettighedskonvention og det grundlovsfæstede princip om offentlighed i rets- plejen. / side 5 Person 2 tilsluttede sig det, der er anført af Person 1. Anklageren anmodede herefter på vegne af den beskikkede bistandsadvokat for Forurettede 1 om dørlukning under hele hovedforhandlingen i med-før af retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3. Anklageren anmodede subsidiært om dørlukning i medfør af samme bestemmelse under afspilning af videoer, fore- visning af billedmateriale og eventuel oplæsning af beskrivelser heraf, som der også er anmodet om i brevet af den 18. juli 2019 fra den for Forurettede 2 beskikkede bistandsadvokat, og under dokumentation af personlige oplysninger om Forurettede 2 og Forurettede 1, herunder oplæs-ning af den "vurdering", der er omtalt i erstatningsopgørelsen af den 31. juli 2019. Anklageren henviste til støtte for anmodningen til, at alt, hvad der fremkom- mer under denne sag, vil tilføre Forurettede 1 og Forurettede 2 en unødvendig krænkelse, og i hvert fald vil forevisning af videoer, billede og eventuel oplæsning af tilhørende beskrivelser og oplysninger om deres per-sonlige forhold gøre det. Forsvareren tilsluttede sig anklagerens anmodning om dørlukning. Journalist Person 2, Forlag 2, protesterede mod, at dørene lukkes under hele hovedforhandlingen. Person 2 henviste til, at der er nedlagt navneforbud. Der vil ikke ske identifikation af de involverede personer. Der protesteres ikke mod dørlukning under visning af videoer eller andet materiale. Journalist Person 1, Forlag 1, tilsluttede sig protesten mod, at dørene lukkes under hele hovedforhandlingen. Det vil afskære fra, at man bliver bekendt med tiltaltes forklaring, og det vil være uforståeligt, hvis ikke man må høre hans forklaring. Person 1 anførte, at han heller ikke prote-sterer mod, at dørene lukkes, når der forevises video m.v., eller oplæses op-lysninger om de forurettedes personlige forhold. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig om anmodningerne om dørlukning. Efter votering afsagde retten Kendelse Der er nedlagt referat- og navneforbud, og der ses ikke at foreligge forhold, der kan begrunde, at hovedforhandlingen i sin helhed behandles for lukkede døre. Efter sagens karakter må det derimod lægges til grund, at en forevisning af / side 6 de i sagen omhandlede videooptagelser, billedet, eventuel oplæsning af be- skrivelserne heraf og dokumentation af personlige oplysninger om Forurettede 1 og Forurettede 2 i et offentligt retsmøde vil udsætte dem for en unødvendig krænkelse. Betingelserne for dørlukning, som anklageren subsidiært har anmodet om, er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3. Derfor bestemmes: Dørene lukkes, når der skal afspilles de i sagen omhandlede videooptagelser, forevises billede, eventuelt oplæses beskrivelser heraf og dokumenteres op- lysninger om Forurettede 1 og Forurettede 2's personlige forhold. Ingen ønskede at påkære rettens kendelse om dørlukning. Journalisterne Person 2 og Person 1 forlod retsmødet. Der blev afgivet forklaring af Tiltalte. Forklaringen blev lydoptaget. Forklaringen gengives ikke i denne retsbog. Anklageren ønskede at forevise de i sagen omhandlede videoer. Dørene blev lukket kl. 11.15 i henhold til rettens kendelse om dørlukning. Anklageren redegjorde for, at det er netop de videoer, som tiltalte har delt, der forevises. Videoen "Fil 1" som omhandlet i forhold 1 blev forevist. Med den teknik, der blev anvendt, var der ikke lyd på videoen. Anklageren anmodede om, at der blev stillet højtalerudstyr til rådighed, så videoen kunne forevises med lyd. Forsvareren protesterede herimod. Forsvareren gjorde gældende, at det er unødvendig bevisførelse at forevise videoen med lyd. Tiltalte har forklaret, at der ikke var lyd på, da han så den. Anklageren fastholdt anmodningen og anførte, at lyden er en del af videooptagelsen. Der har været lyd på den video, tiltalte har videresendt. Filen er med lyd. Allerede fordi tiltalte i forhold 4 er tiltalt for at have besiddet filerne, som består af både billeder og lyd, er der ikke tale om unødvendig bevisførelse. Hvorvidt tiltalte har lyttet til lyden, må være et bevisspørgsmål, som retten må afgøre i forbindelse med afsigelsen af dommen. / side 7 Forsvareren havde lejlighed til at fremkomme med yderligere bemærkninger. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet Efter votering afsagde retten Kendelse Tiltalte er i forhold 4 tiltalt for at have besiddet de i forhold 1-3 nævnte videoer, som anklageren har oplyst indeholder både billeder og lyd. Under hensyn hertil og da retten heller ikke i øvrigt på forhånd kan afvise, at afspilningen af lyden kan have betydning som bevis i sagen, tillades det anklageren at afspille de omhandlede videoer med lyd. Derfor bestemmes: Det tillades anklageren at afspille de omhandlede videoer med lyd. På grund af at sagen ikke kunne færdigbehandles på den tid, der var afsat, anmodede anklageren om, at sagen blev udsat til fortsat hovedforhandling, således at de omhandlede videoer kan afspilles i sammenhæng. På grund af fremskreden tid blev sagen herefter udsat til fortsat hovedforhandling. Det var ikke umiddelbart muligt at få fastsat et tidspunkt for den fortsatte hovedforhandling i retsmødet, og berammelse vil herefter ske efter nærmere henvendelse fra retten. Dørene blev åbnet. Retten hævet kl. 12.00. Dommer /	RETTEN HERNING Udskrift af retsbogen Den 7. august 2019 kl. 09.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> med domsmændene <anonym>Domsmand 1</anonym> 0g <anonym>Domsmand 2</anonym> Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2,0g 91 er overholdt. Rettens nr. 99-573/2019 Politiets nr. 4100-72386-00082-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1998)</anonym> <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af 7. februar 2019. Sagen foretages digitalt. Advokat Kjeld Skov var mødt som beskikket forsvarer: <anonym>Tiltalte</anonym> var mødt 0g bekræftede navn og fødselsdato. Journalist <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forlag 1</anonym> og journalist <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Forlag 2</anonym> var mødt som tilhørere. <anonym>Tiltalte</anonym> blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udta-le sig. Anklageskriftet blev læst op. Forsvareren erklærede, at tiltalte nægter sig skyldig. I forhold 1 3 har tiltal-te ikke haft forsæt til at udbrede børnepornografi, da han ikke har indset; at personerne var under 18 år I forhold 4 gøres det gældende; at tiltalte ikke har besiddet materialet; idet det ikke har ligget på hans telefon; 0g herudover gøres det gældende, at forholdet er forældet. Retsformanden oplyste; at advokat Miriam Michaelsen; der er beskikket som bistandsadvokat for <anonym>Forurettede 1</anonym> har fremsendt erstatningsopgørelse af den 31.juli 2019 med bilag, med krav om godtgørelse for tort og med an-modning om dørlukning jf. retsplejelovens $ 29, stk. 1, nr. 3, referatforbud, jf. retsplejelovens $ 30, stk. 1, nr. 4, samt navne- 0g adresseforbud, jf. rets - plejelovens $ 31, stk. 1, nr. 2 Der er endvidere anmodet om; at en psykolog- erklæring dokumenteres, 0g at afsnittet "vurdering" læses højt under dørluk- ningen. Der er endvidere anmodet om, at retten indskærper indholdet af retspleje - lovens $ 10176, over for de under sagen deltagende parter; og at bestemmel- sen overtrædes, såfremt forurettedes navn og bopæl offentliggøres eller på anden måde identificeres ved omtale af sagen. Retsformanden oplyste videre; at advokat Helle Hald, der er beskikket som bistandsadvokat for <anonym>Forurettede 2</anonym> har fremsendt brev af 18.juli 2019 med krav om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, 0g med an-modning for så vidt angår <anonym>Forurettede 2</anonym> om navneforbud, jf. retspleje-lovens $ 31, stk. 1, nr. 2, samt at fremmødte journalister bliver gjort bekendt med retsplejelovens $ 1017b. Der er endvidere anmodet om i det omfang, der skal afspilles sekvenser af den i sagen omhandlede video, at dette sker for lukkede døre under hensyntagen til forurettede, jf. retsplejelovens $ 29, stk. 1, nr. 3, 0g der er anmodet om referatforbud, jf. retsplejelovens $ 30, nr. 4, i det omfang det vil være nødvendigt i forbindelse med bevisførelsen at citere fra beskrivelsen af ovennævnte video. Retsformanden redegjorde for indholdet af retsplejelovens $ 1017b, stk. 1 Anklageren tilkendegav; at han på vegne af bistandsadvokaterne vil fremsæt-te de krav; der fremgår af skrivelserne. Anklageren tiltrådte endvidere bi- standsadvokaternes anmodninger; Forsvareren tilkendegav; at der vil blive protesteret både mod pligten til at betale og mod kravenes størrelse. Forsvareren oplyste; at han forgæves har forsøgt at få oplyst;, hvor meget der samlet er udbetalt i godtgørelse for tort, som det fremgår af mailkorrespon- dancen; der blev fremlagt. Anklageren nedlagde herefter påstand om navneforbud efter retsplejelovens $ 31, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g referatforbud efter retsplejelovens $ 30,nr: 4. Anklageren henviste til, at offentlig gengivelse af forhandlingen og af deres navn; stilling eller bopæl vil udsætte dem for en unødvendig krænkelse Anklageren henviste til, at både <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> er meget unge mennesker: De har forsøgt at begrænse skaden; men lider stadig af følgerne af sagen. Fornyet omtale vil udsætte dem for en unødvendig krænkelse. Forsvareren tilsluttede sig anmodningerne om referat- 0g navneforbud 0g an- modede desuden om navneforbud for tiltalte under henvisning til hans unge alder på gerningstidspunktet; 0g den tid, der er forløbet, siden forholdene ifølge tiltalen er begået. Journalist <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forlag 1</anonym> havde ingen bemærkninger til anmodningerne om navneforbud, men protesterede mod anmodningen om re-feratforbud. For så vidt angår spørgsmålet om navneforbud oplyste <anonym>Person 1</anonym> at der ikke kommer navne med i <anonym>Forlag 1</anonym> når straffen er under 1 års fængsel. Vedrørende anmodningen om referatforbud gjorde <anonym>Person 1</anonym> til støtte for protesten gældende; at sagen her er en del af "Umbrella-sagen' 1 der er en højt profileret sag. Anklagemyndigheden har selv tidligere omtalt sagerne offentligt. Det følger af EMRK art. 10, at der skal være offentlighed i retsplejen; og det er også et grundlovsfæstet princip i Danmark. Hensynet til offentlighed i retsplejen betyder derfor; at retten ikke "kan lukke sagen ned" med et referatforbud. Journalist <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Forlag 2</anonym> havde ingen be-mærkninger til anmodningen om navneforbud, men tilsluttede sig protesten mod referatforbud. Der er tale om en sag, der har været nævnt i offentlighe-den, og det er relevant at måtte omtale sagen for at forstå, hvad der ligger bag; Anklageren anførte yderligere; at han for så vidt er enig med pressens repræ - sentanter i, at det er vigtigt; at der er offentlighed i retsplejen. Lige præcis i denne sag må hensynet hertil dog vige for de forurettedes interesser i, at sa-gen ikke omtales. Sagen her er efterslæb i det kompleks; der tidligere har væ-ret meget omtalt i pressen; og som nu er ved "at lukke ned" _ De forurettedes navne er almindelig kendt, og fornyet omtale af en sag i komplekset vil bety-de; at de bliver "hevet gennem sølet" igen. Sagerne har haft store personlige konsekvenser for dem. Selve sagen her er som sådan i den banale ende. Set i forhold til de forurettede er der på nuværende tidspunkt ingen beskyttelsvær- dig offentlig interesse i, at der skrives om en sag i et kompleks; som man "er ved at lukke ned" med færdiggørelse af de sidste sager. I forhold til et refe - ratforbud vejer hensynet til de forurettede tungere end hensynet til offentlig- heden. Forsvareren havde lejlighed til at fremkome med yderligere bemærkninger. Journalist <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Forlag 2</anonym> anførte yderligere, at bladets fokus ikke er "Umbrella-sagen" . Det er den lokale vinkel. Derfor er det også på nuværende tidspunkt relevant at berette om sagen: Journalist <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forlag 1</anonym> anførte yderligere, at det frem-går, at der bliver ført erstatningssager mod de enkelte personer i hver af de sager, der er i komplekset. Det vil være svært at dykke ned i de problemstil-linger; det rejser; hvis man ikke må skrive om sagen. <anonym>Tiltalte</anonym> havde lejlighed til at udtale sig om anmodningen om navne- og referatforbud. Efter votering afsagde retten Kendelse Under hensyn til sagens karakter; de involverede personers alder og den tid, der er gået, siden forholdene er begået, finder retten; at betingelserne for at nedlægge navneforbud både for <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte er opfyldt; jf retsplejelovens $ 31, stk. 1, nr. 2. Anmodningerne herom tages derfor til følge. Sagen er efter det oplyste én af en række lignende sager;, hvor der er sket vi- derebringelse af tilsvarende video- og billedmateriale, som omhandlet i sagen her, 0g disse sager har tidligere været meget omtalt i pressen 0g offentlighe-den 1 øvrigt. Sagerne har efter det oplyste haft store personlige konsekvenser for <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Under hensyn hertil, og til den tid, der er gået, siden forholdene er begået, sammenholdt med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> unge alder; finder retten; at en offentlig gengivelse af forhandlingen i sagen på nuværende tidspunkt vil indebære en sådan unødvendig krænkelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> at også betingelserne for referatforbud af hensyn til dem er opfyldt; jf. rets-plejelovens $ 30,nr:. 4. Derfor bestemmes: Retten forbyder offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud) 0g of- fentlig gengivelse af navn; stilling eller bopæl for tiltalte eller andre nævnte personer i sagen, eller at de pågældendes identitet på anden måde offentlig - gøres (navneforbud). Journalist <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Forlag 2</anonym> påkærede kendelsen om referatforbud til landsretten med påstand om, at der ikke skal nedlægges referatforbud. Journalist <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forlag 1</anonym> påkærede ligeledes kendelsen med påstand om, at der ikke skal nedlægges referatforbud. <anonym>Person 1</anonym> anførte, at det er meget usædvanligt; at retten vælger at ned-lægge et referatforbud for hele sagen. Medierne er en spiller og har en rolle i samfundet, som bliver frataget ved et referatforbud. Det er meget vidtræk-kende. Der nævnes ikke noget om de forurettede. Det er derfor helt unød-vendigt med et referatforbud, der er i strid med Den Europæiske Menneske - rettighedskonvention 0g det grundlovsfæstede princip om offentlighed i rets - plejen. <anonym>Person 2</anonym> tilsluttede sig det, der er anført af <anonym>Person 1</anonym> Anklageren anmodede herefter på vegne af den beskikkede bistandsadvokat for <anonym>Forurettede 1</anonym> om dørlukning under hele hovedforhandlingen i med-før af retsplejelovens $ 29, stk. 1, nr: 3. Anklageren anmodede subsidiært om dørlukning i medfør af samme bestemmelse under afspilning af videoer; fore- visning af billedmateriale og eventuel oplæsning af beskrivelser heraf, som der også er anmodet om i brevet af den 18.juli 2019 fra den for <anonym>Forurettede 2</anonym> beskikkede bistandsadvokat; og under dokumentation af personlige oplysninger om <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> herunder oplæs-ning af den "vurdering" der er omtalt i erstatningsopgørelsen af den 31.juli 2019. Anklageren henviste til støtte for anmodningen til, at alt, hvad der fremkom- mer under denne sag, vil tilføre <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> en unødvendig krænkelse, og i hvert fald vil forevisning af videoer; billede og eventuel oplæsning af tilhørende beskrivelser og oplysninger om deres per-sonlige forhold gøre det. Forsvareren tilsluttede sig anklagerens anmodning om dørlukning Journalist <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Forlag 2</anonym> protesterede mod, at dørene lukkes under hele hovedforhandlingen <anonym>Person 2</anonym> henviste til, at der er nedlagt navneforbud. Der vil ikke ske identifikation af de involverede personer. Der protesteres ikke mod dørlukning under visning af videoer eller andet materiale. Journalist <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forlag 1</anonym> tilsluttede sig protesten mod, at dørene lukkes under hele hovedforhandlingen Det vil afskære fra, at man bliver bekendt med tiltaltes forklaring, og det vil være uforståeligt; hvis ikke man må høre hans forklaring. <anonym>Person 1</anonym> anførte, at han heller ikke prote-sterer mod, at dørene lukkes når der forevises video m.v eller oplæses op-lysninger om de forurettedes personlige forhold. <anonym>Tiltalte</anonym> havde lejlighed til at udtale sig 0m anmodningerne om dørlukning. Efter votering afsagde retten Kendelse Der er nedlagt referat- 0g navneforbud; og der ses ikke at foreligge forhold, der kan begrunde, at hovedforhandlingen i sin helhed behandles for lukkede døre. Efter sagens karakter må det derimod lægges til grund; at en forevisning af de i sagen omhandlede videooptagelser; billedet; eventuel oplæsning afbe- skrivelserne heraf og dokumentation af personlige oplysninger om <anonym>Forurettede</anonym> 1 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> i et offentligt retsmøde vil udsætte dem for en unødvendig krænkelse. Betingelserne for dørlukning; som anklageren subsidiært har anmodet om, er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens $ 29, stk. 1, nr:. 3. Derfor bestemmes: Dørene lukkes, når der skal afspilles de i sagen omhandlede videooptagelser; forevises billede; eventuelt oplæses beskrivelser heraf og dokumenteres op- lysninger om <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> personlige forhold. Ingen ønskede at påkære rettens kendelse om dørlukning. Journalisterne <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> forlod retsmødet. Der blev afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> Forklaringen blev lydoptaget. Forklaringen gengives ikke i denne retsbog: Anklageren ønskede at forevise de i sagen omhandlede videoer: Dørene blev lukket kl. 11.15 i henhold til rettens kendelse om dørlukning. Anklageren redegjorde for, at det er netop de videoer, som tiltalte har delt, der forevises. Videoen 7 <anonym>Fil 1</anonym> som omhandlet i forhold 1 blev forevist. Med den teknik, der blev anvendt; var der ikke lyd på videoen. Anklageren anmodede om, at der blev stillet højtalerudstyr til rådighed, så videoen kunne forevises med lyd. Forsvareren protesterede herimod. Forsvareren gjorde gældende; at det er unødvendig bevisførelse at forevise videoen med lyd: Tiltalte har forklaret, at der ikke var lyd på, da han så den. Anklageren fastholdt anmodningen og anførte; at lyden er en del af videooptagelsen. Der har været lyd på den video, tiltalte har videresendt. Filen er med lyd. Allerede fordi tiltalte i forhold 4 er tiltalt for at have besiddet filerne, som består af både billeder og lyd, er der ikke tale om unødvendig bevisførelse. Hvorvidt tiltalte har lyttet til lyden; må være et bevisspørgsmål, som retten må afgøre i forbindelse med afsigelsen af dommen. Forsvareren havde lejlighed til at fremkomme med yderligere bemærkninger. <anonym>Tiltalte</anonym> havde lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet Efter votering afsagde retten Kendelse Tiltalte er i forhold 4 tiltalt for at have besiddet de i forhold 1-3 nævnte videoer; som anklageren har oplyst indeholder både billeder og lyd. Under hensyn hertil og da retten heller ikke i øvrigt på forhånd kan afvise, at afspilningen af lyden kan have betydning som bevis i sagen, tillades det anklageren at afspille de omhandlede videoer med lyd. Derfor bestemmes: Det tillades anklageren at afspille de omhandlede videoer med lyd På grund af at sagen ikke kunne færdigbehandles på den tid, der var afsat, anmodede anklageren om, at sagen blev udsat til fortsat hovedforhandling således at de omhandlede videoer kan afspilles i sammenhæng. På grund af fremskreden tid blev sagen herefter udsat til fortsat hovedforhandling. Det var ikke umiddelbart muligt at få fastsat et tidspunkt for den fortsatte hovedforhandling i retsmødet, 0g berammelse vil herefter ske efter nærmere henvendelse fra retten. Dørene blev åbnet. Retten hævet kl. 12.00. <anonym>Dommer</anonym> /	14,217	15,263
3848	Stadfæstelse af byrettens dom i sag om ophævelse af fælles forældremyndighed samt fastsættelse af samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-44057/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	4929/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Anders Raagaard; Dommer - Stig Glent-Madsen; Dommer - Troels Troldtoft Henriksen; Advokat - Britt Reinwald; Advokat - Nicolai Kryger;		Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 6. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-44057/2021-VLR (12. afdeling) Far (advokat Britt Reinwald) mod Mor (beskikket advokat Nicolai Kryger) Familieretten i Esbjerg har den 3. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 19298/2021-ESB). Landsdommerne Stig Glent-Madsen, Anders Raagaard og Troels Troldtoft Henriksen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sine påstande for familieretten om opretholdelse af den fælles forældremyndighed og om samvær. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en udtalelse af 3. marts 2022 fra Barns vuggestue. / 2 Mor har haft fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har supplerende forklaret, at han stadig ar-bejder som Stilling i en Udenlandsk virksomhed, som han har en aftale med de næste 4 år. Han bor i dag i en ny lejlighed, som ligger tættere på hans arbejdsplads, men han har også stadig sin gamle lejlighed. Han bor stadig ale-ne. Han har i dag en arbejdstilladelse i Land, som skal fornyes hvert år. Han vil om 4 måneder søge om permanent opholdstilladelse, da han så har boet i Land i 12 år. Derefter vil han ikke skulle forny sin arbejdstilladelse igen. Når han får permanent opholdstilladelse i Land, vil han have mulighed for at rejse til Europa for at have samvær med Barn. Han vil således have ret til at opholde sig i Europa i op til 3 måneder ad gangen. Han har ikke kunnet rejse til Danmark til retsmødet i landsretten. Hvis han får samvær med Barn, vil han rejse til Danmark for at være sammen med hende. På grund af Barns alder vil han i så fald opholde sig tæt på hendes mor. Han talte sidst med Barn over Facetime den 9. maj 2020. Han og Mor blev skilt den 12. maj 2020. I tiden op til skilsmissen talte han med Barn hver dag. Selv om hun kun var 6 måneder gammel, kunne de godt kommunike-re, og de havde god kontakt til hinanden. Hun kunne også godt genkende ham. Efter skilsmissen blev han afskåret fra al kontakt til Mor og hendes familie og venner. Han har forsøgt at sende meddelelser og mails. Han har også kontaktet ambassaden og Familieretshuset for at få hjælp. Han har taget et basiskursus for at lære dansk, så han kan kommunikere med en 2½-årig. Han vil gøre alt for at hjælpe sin datter. Han lover, at han vil blive i Danmark, når han har samvær. Han vil gøre alt for at samarbejde med Mor for at støtte sin datters opvækst. Han er indstillet på, at Mor må vælge en skole til Barn i Danmark. Han hå-ber, at de i fremtiden vil kunne samarbejde til Barns bedste. Han mener, at Mor ved, hvad der er bedst for Barn i Danmark. Han har manglet nogle oplysninger fra Mor for at kunne betale børnebidrag. Han har gjort, hvad han kan for at støtte sit barn økonomisk og følelsesmæssigt. Hans advokat har hjulpet ham med at fremskaffe de relevante oplysninger, så han kan komme til at betale børnebidrag. Han deltager i sin søns opdragelse og drøfter løbende dette med sønnens mor. Han taler med sin søn hver dag i mindst 1 time over video. De taler om sønnens skole og aktiviteter. Hver uge taler han med sønnens mor om, hvordan sønnen / 3 klarer sig. Han modtager jævnligt billeder af sin søn. Han er ikke klar over, at han i ankesvarskriftet er blevet opfordret til at fremlægge billeder eller anden dokumentation for sin kontakt til sønnen. Det er ikke noget, han har drøftet med sin advokat. Det er korrekt, at han har fået ankesvarskriftet oversat. Mor har supplerende forklaret, at hun ikke har været ansat i Fami-lieretshuset, som anført i dommen. Barn trives stadig og er glad. Vuggestuens udtalelse om, at Barn ”reagerer på og bliver utryg hvis hverdagens struktur brydes” er korrekt. Barn knytter sig meget til pædagogerne og de andre børn, og hun kan mærke på Barn, hvis der er forandringer. Efter familierettens dom har hun været i kontakt med det danske konsulat på Ø for at finde sin tidligere korrespondance med dem. Det skyldes, at mens hun og Barn opholdt sig på Ø, tilbageholdt Far deres pas, og derfor søg-te hun om nødpas på ambassaden, så de kunne rejse hjem. Ambassaden kunne imidlertid ikke hjælpe hende, fordi der var fælles forældremyndighed, og et nødpas derfor krævede Fars samtykke. Hun har i mellemtiden skiftet tele-fon, og derfor har hun kontaktet konsulatet for at finde sin tidligere korrespon-dance. Hun har også kontaktet den danske ambassade, men de har heller ikke korrespondance liggende. Hun slettede selv korrespondancen med ambassa-den, fordi hun var bange for, at Far skulle finde den. Hun er stadig tilknyttet Exitcirklen og er jævnligt til samtaler hos sin psykote- rapeut. Det skyldes, at hun under sit forhold med Far blev presset meget hårdt psykisk. Hun har ikke haft det godt op til retsmødet i landsretten, fordi hun har troet, at hun skulle se Far igen. Hun har navne- og adressebeskyt-telse. Hun kan ikke genkende Fars forklaring om, at han har kontakt til sin søn og sønnens mor. Det har hun ikke overværet. Mens hun og Far var sam-men, fortalte Far, at han sidst havde set sin søn, da sønnen var 2 år gammel. Far modtog ind i mellem fotos af sønnen fra en tante, men ikke fra moren. Hun har ikke set, at Far har været i videokontakt med sin søn, og Far har slet ikke talt om sin søn, mens de var sammen. På baggrund af hendes og Fars forhold tror hun ikke, at de vil kunne sam-arbejde om Barn. Hun er bange for ham. Hun tror ikke, at de er enige om, hvordan et barn skal opdrages. Kulturforskellene er for store. Da de boede sammen, udviste Far ikke nogen interesse for Barn. Hun er fortsat bange for, at Far vil rejse ud af Danmark med Barn, hvis han får mulighed for det. Hun tror heller ikke, at Far vil kunne tage sig af Barn. / 4 Sagen om børnebidrag blev først afsluttet i februar 2022, og der gik derefter et par uger, før de hørte fra Fars advokat. Det er derfor ikke korrekt, at Far siden sidste år har forsøgt at betale børnebidrag. Hun ansøgte om børnebi-drag i februar 2021, og det var først muligt at komme i kontakt med Far, da sagen var i familieretten. Hun sendte sine IBAN- og SWIFT-oplysninger til Far, men han bad om hendes mailadresse og fysiske adresse, hvilket hun ikke ønskede at oplyse. Hendes advokat har forsøgt at få det løst, uden at hun skulle oplyse sine kontaktoplysninger. Det er korrekt, at pengeoverførsler kræver en adresse. Derfor har hun bedt om, at overførsel sker via Udbetaling Danmark. Dette har advokaterne også drøftet. Mens de var sammen, fik Far uforudsigelige vredesudbrud og nedgjorde hende verbalt, mens Barn var til stede. Hun mener ikke, at den foreslåede samværsmodel med samvær 3-4 gange om året kan fungere. Det skyldes, at Barn ikke har en relation til sin far. For Barn er Far en fremmed. Efter hendes opfattelse vil det ikke være i Barns interesse at lære Far at kende. Det kan først blive aktuelt, hvis Barn på et tidspunkt selv har lyst og efter-spørger det. Hun vil i så fald støtte det. Hun har ikke noget imod, at Barn ved, hvem hendes far er, og at hun har billeder af ham. Det er korrekt, at hun og Barn tidligere havde kontakt til Far over Faceti-me. Det skyldtes, at da de kom hjem til Danmark, opretholdt hun forholdet til Far, indtil hendes ægtepagt var blevet underskrevet. Hun stoppede derefter Facetime- kontakten, fordi hun søgte om skilsmisse og ikke ønskede at være sammen med ham. Kontakt over Facetime kræver, at hun er involveret, og det er svært for hendes på grund af deres fortid. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 6. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-44057/2021-VLR (12. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Britt Reinwald) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Nicolai Kryger) Familieretten i Esbjerg har den 3.november 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS- 19298/2021-ESB) . Landsdommerne Stig Glent-Madsen; Anders Raagaard og Troels Troldtoft Henriksen (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten om opretholdelse af den fælles forældremyndighed og om samvær. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en udtalelse af 3. marts 2022 fra <anonym>Barns</anonym> vuggestue. 2 <anonym>Mor</anonym> har haft fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Far</anonym> har 'supplerende forklaret; at han stadig ar-bejder som <anonym>Stilling</anonym> ien <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> som han har en aftale med de næste 4 år. Han bor i dag i en ny lejlighed, som ligger tættere på hans arbejdsplads, men han har også stadig sin gamle lejlighed. Han bor stadig ale-ne. Han har i dag en arbejdstilladelse i <anonym>Land</anonym> som skal fornyes hvert år: Han vil om 4 måneder søge om permanent opholdstilladelse; da han så har boet i <anonym>Land</anonym> i 12 år. Derefter vil han ikke skulle forny sin arbejdstilladelse igen. Når han får permanent opholdstilladelse i <anonym>Land</anonym> vil han have mulighed for at rejse til Europa for at have samvær med <anonym>Barn</anonym> Han vil således have ret til at opholde sig i Europa iop til 3 måneder ad gangen. Han har ikke kunnet rejse til Danmark til retsmødet i landsretten. Hvis han får samvær med <anonym>Barn</anonym> vil han rejse til Danmark for at være sammen med hende. På grund af <anonym>Barns</anonym> alder vil han i så fald opholde sig tæt på hendes mor. Han talte sidst med <anonym>Barn</anonym> over Facetime den 9. maj 2020. Han og <anonym>Mor</anonym> blev skilt den 12. maj 2020. I tiden op til skilsmissen talte han med <anonym>Barn</anonym> hver dag: Selv om hun kun var 6 måneder gammel, kunne de godt kommunike-re, og de havde god kontakt til hinanden. Hun kunne også godt genkende ham. Efter skilsmissen blev han afskåret fra al kontakt til <anonym>Mor</anonym> og hendes familie og venner. Han har forsøgt at sende meddelelser og mails. Han har også kontaktet ambassaden og Familieretshuset for at få hjælp. Han har taget et basiskursus for at lære dansk; så han kan kommunikere med en 2'/2-årig. Han vil gøre alt for at hjælpe sin datter; Han lover; at han vil blive i Danmark, når han har samvær. Han vil gøre alt for at samarbejde med <anonym>Mor</anonym> for at støtte sin datters opvækst. Han er indstillet på, at <anonym>Mor</anonym> må vælge en skole til <anonym>Barn</anonym> i Danmark. Han hå-ber; at de i fremtiden vil kunne samarbejde til <anonym>Barns</anonym> bedste. Han mener; at <anonym>Mor</anonym> ved, hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> i Danmark. Han har manglet nogle oplysninger fra <anonym>Mor</anonym> for at kunne betale børnebidrag. Han har gjort, hvad han kan for at støtte sit barn økonomisk og følelsesmæssigt. Hans advokat har hjulpet ham med at fremskaffe de relevante oplysninger; så han kan komme til at betale børnebidrag: Han deltager i sin søns opdragelse og drøfter løbende dette med sønnens mor: Han taler med sin søn hver dag imindst 1 time over video. De taler om sønnens skole og aktiviteter. Hver uge taler han med sønnens mor om, hvordan sønnen 3 klarer sig. Han modtager jævnligt billeder af sin søn. Han er ikke klar over, at han i ankesvarskriftet er blevet opfordret til at fremlægge billeder eller anden dokumentation for sin kontakt til sønnen. Det er ikke noget, han har drøftet med sin advokat. Det er korrekt, at han har fået ankesvarskriftet oversat. <anonym>Mor</anonym> har 'supplerende forklaret; at hun ikke har været ansat i Fami-lieretshuset; som anført i dommen. <anonym>Barn</anonym> trives stadig 0g er glad. Vuggestuens udtalelse om, at <anonym>Barn</anonym> "reagerer på 0g bliver utryg hvis hverdagens struktur brydes? er korrekt. <anonym>Barn</anonym> knytter sig meget til pædagogerne og de andre børn; og hun kan mærke på <anonym>Barn</anonym> hvis der er forandringer: Efter familierettens dom har hun været i kontakt med det danske konsulat på <anonym>Ø</anonym> for at finde sin tidligere korrespondance med dem. Det skyldes; at mens hun og <anonym>Barn</anonym> opholdt sig på <anonym>Ø</anonym> tilbageholdt <anonym>Far</anonym> deres pas, og derfor søg-te hun om nødpas på ambassaden, så de kunne rejse hjem. Ambassaden kunne imidlertid ikke hjælpe hende, fordi der var fælles forældremyndighed, 0g et nødpas derfor krævede <anonym>Fars</anonym> samtykke. Hun har i mellemtiden skiftet tele-fon; og derfor har hun kontaktet konsulatet for at finde sin tidligere korrespon-dance. Hun har også kontaktet den danske ambassade; men de har heller ikke korrespondance liggende. Hun slettede selv korrespondancen med ambassa-den; fordi hun var bange for, at <anonym>Far</anonym> skulle finde den. Hun er stadig tilknyttet Exitcirklen og er jævnligt til samtaler hos sin psykote - rapeut. Det skyldes; at hun under sit forhold med <anonym>Far</anonym> blev presset meget hårdt psykisk. Hun har ikke haft det godt op til retsmødet i landsretten; fordi hun har troet, at hun skulle se <anonym>Far</anonym> igen. Hun har navne- 0g adressebeskyt-telse. Hun kan ikke genkende <anonym>Fars</anonym> forklaring om, at han har kontakt til sin søn 0g sønnens mor. Det har hun ikke overværet. Mens hun og <anonym>Far</anonym> var sam-men, fortalte <anonym>Far</anonym> at han sidst havde set sin søn, da sønnen var 2 år gammel. <anonym>Far</anonym> modtog ind i mellem fotos af sønnen fra en tante, men ikke fra moren. Hun har ikke set, at <anonym>Far</anonym> har været i videokontakt med sin søn, 0g <anonym>Far</anonym> har slet ikke talt om sin søn, mens de var sammen. På baggrund af hendes 0g <anonym>Fars</anonym> forhold tror hun ikke; at de vil kunne sam-arbejde om <anonym>Barn</anonym> Hun er bange for ham. Hun tror ikke; at de er enige om, hvordan et barn skal opdrages . Kulturforskellene er for store. Da de boede sammen; udviste <anonym>Far</anonym> ikke nogen interesse for <anonym>Barn</anonym> Hun er fortsat bange for, at <anonym>Far</anonym> vil rejse ud af Danmark med <anonym>Barn</anonym> hvis han får mulighed for det. Hun tror heller ikke; at <anonym>Far</anonym> vil kunne tage sig af <anonym>Barn</anonym> Sagen om børnebidrag blev først afsluttet i februar 2022, 0g der gik derefter et par uger; før de hørte fra <anonym>Fars</anonym> advokat. Det er derfor ikke korrekt; at <anonym>Far</anonym> siden sidste år har forsøgt at betale børnebidrag. Hun ansøgte om børnebi-drag i februar 2021,og det var først muligt at komme i kontakt med <anonym>Far</anonym> da sagen var i familieretten. Hun sendte sine IBAN- og SWIFT-oplysninger til <anonym>Far</anonym> men han bad om hendes mailadresse og fysiske adresse, hvilket hun ikke ønskede at oplyse. Hendes advokat har forsøgt at få det løst; uden at hun skulle oplyse sine kontaktoplysninger. Det er korrekt; at pengeoverførsler kræver en adresse. Derfor har hun bedt om, at overførsel sker via Udbetaling Danmark. Dette har advokaterne også drøftet. Mens de var sammen; fik <anonym>Far</anonym> uforudsigelige vredesudbrud og nedgjorde hende verbalt, mens <anonym>Barn</anonym> var til stede. Hun mener ikke; at den foreslåede samværsmodel med samvær 3-4 gange om året kan fungere. Det skyldes; at <anonym>Barn</anonym> ikke har en relation til sin far. For <anonym>Barn</anonym> er <anonym>Far</anonym> en fremmed. Efter hendes opfattelse vil det ikke være i <anonym>Barns</anonym> interesse at lære <anonym>Far</anonym> at kende. Det kan først blive aktuelt, hvis <anonym>Barn</anonym> på et tidspunkt selv har lyst 0g efter-spørger det. Hun vili så fald støtte det. Hun har ikke noget imod, at <anonym>Barn</anonym> ved, hvem hendes far er, og at hun har billeder af ham. Det er korrekt, at hun 0g <anonym>Barn</anonym> tidligere havde kontakt til <anonym>Far</anonym> over Faceti-me. Det skyldtes, at da de kom hjem til Danmark, opretholdt hun forholdet til <anonym>Far</anonym> indtil hendes ægtepagt var blevet underskrevet. Hun stoppede derefter Facetime- kontakten; fordi hun søgte om skilsmisse og ikke ønskede at være sammen med ham. Kontakt over Facetime kræver; at hun er involveret, og det er svært for hendes på grund af deres fortid. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten; kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	7,918	9,062
3849	Sag om, hvorvidt sagsøgte ApS gør brug af varemærke og forretningskendetegn ved salg af alkoholiske drikke i strid med sagsøger ApS´ varemærkerettigheder og/eller markedsføringsloven	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-37697/2022-SHR	Forbud og påbud	1. instans	2516/23	Markedsføring; Ophavsret og eneret;		Sagsøger - EtOH Spirits ApS; Sagsøgte - Nordic Ethanol ApS; Dommer - Harald Micklander; Advokat - Lisbet Andersen; Advokat - Louise Aaby Jørgensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ Nægtelse midlertidige forbud Dom afsagt: 9. februar 2023 EtOH Spirits ApS mod Nordic Ethanol ApS, BS-37697/2022-SHR Anmodning om midlertidige forbud mod anvendelse af ”EtOH” som varemærke i forbindelse med alkoholiske drikke og ”Nordic EtOH” som forretningskendetegn i forbindelse med markedsføring og salg i Danmark blev nægtet fremme, idet retten ikke fandt det godtgjort eller sandsynliggjort, at sagsøgte havde krænket sagsøgers varemærkerettigheder og/eller handlet i strid med markedsføringsloven.		509	0
3850	Stadfæstelse af familierettens dom i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-6590/2022-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	4948/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Henrik Bjørnager Nielsen; Dommer - Ida Skouvig; Dommer - Malene Værum Westmark; Advokat - Jens Hedegaard; Advokat - Lars Nauheimer;		Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-6590/2022-VLR (9. afdeling) Far (advokat Jens Hedegaard, beskikket) mod Mor (advokat Lars Nauheimer, beskikket) Familieretten i Sønderborg har den 9. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-5622/2021-SON). Landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Ida Skouvig og Malene Værum Westmark har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sine påstande for familieretten om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 tillægges ham, subsidiært at foræl- dremyndigheden over Barn 1 fortsat skal være fælles, og således at Barn 1 skal have bopæl hos ham. Hvis Barn 1 får bopæl hos indstævnte, Mor, nedlægges der på-stand om, at samværet fastsættes som en 7/7- ordning, subsidiært efter landsret-tens skøn. Mor har påstået dommen stadfæstet. / 2 Far har fri proces under anken. Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at ægteskabet blev indgået i Land den 31. juli 2012. Da Mor slog sin niece, var der tale om en regulær omgang prygl. Mor forlod i forbindelse med samlivsophævelsen hjemmet uden at give be-sked om, hvor hun tog hen med Barn 1. Hun tog ophold hos Person 3 og hans ko-ne, som hun havde lært at kende på nettet. Samværet har fungeret i overensstemmelse med byrettens dom. Barn 1 fik ikke tøj med til samværet og heller ikke sit sygesikringsbevis. Når han har Barn 1 på samvær, tager de på besøg, bl.a. hos forskellige bekendte og gamle venner fra børnehaven. De besøger også den tidligere dagplejemor. Barn 1 er ikke længere så ligefrem og tillidsfuld som tidligere. Hun er klæbende og søger ham meget under samvær. Han bor fortsat i det samme hus i By 3, hvor Barn 1 har sit eget værelse. Barn 1 er ikke startet i en ny børnehave endnu, men hun har besøgt en børneha-ve i By 1. Ved fælles forældremyndighed vil han forsøge at samarbejde. Mor bor stadig sammen med Person 2. En del af kommunikationen går mellem ham og Person 2, og det er ikke godt. Person 2 er grov og nedladende. Hans måde at kommunikere på er med til at vanskeliggøre samarbejdet. Person 2's alkoholforbrug bekymrer ham meget. Han kan se på Mors Facebook, at Person 2 ikke holder sig tilbage i forhold til alkohol. Han har forhørt sig om Person 2 og har fundet ud af, at Person 2 i sin tid på Sygehus har henvist mange patienter til den sagkyndige. Han mener derfor, at den sagkyndige må have haft kendskab til Person 2's alkoholforbrug og burde have taget mere hensyn til det i sin erklæring. Person 1 vurderede i sin tid, at han led af Diagnose 1 og Diagnose 8 på grund af relationen til sin far. Han har ingen problemer i dag. Ved møderne i Familieretshuset lærte de ikke noget om, hvordan de kunne bli-ve bedre forældre eller bedre til at kommunikere. Han ser gerne, at Barn 1 kan komme tilbage til den gamle børnehave, som hun savner. Barn 1 skal desuden have en børnepsykolog, der kan hjælpe hende med / 3 at genvinde sin tillid til voksne. Hvis Barn 1 kommer tilbage til ham, vil han gerne have hjælp fra en mægler, der kan hjælpe dem. Han synes, at Mor i så fald skal have mere samvær med Barn 1, end han selv har nu, fordi det er for lidt. Det er fortsat hans frygt, at Mor skal tage Barn 1 med til Land. Han og Mor var enige om, at Barn 1 skulle vokse op i Danmark, men hun har skiftet holdning til så mange ting. Det er rigtigt, at han i to år kun accepterede et begrænset samvær mellem Mor og Barn 1, og at der ikke var weekendsamvær. Når der ikke var weekend- samvær, var det, fordi Mor ikke bad om det. Hans fokus var på, at Barn 1 skulle havde det bedst muligt. Han arbejdede ikke for, at Mor blev udsendt af Danmark. Den børnesagkyndiges udtalelse er helt forkert vedrørende både ham selv og Mor. Han har derfor klaget over den. Han havde vinterferie med Barn 1. Han ved ikke, om hun var i børnehave efter familierettens dom. Barn 1 er meget træt, når han henter hende, og hun stritter også lidt imod, når hun skal afleveres. Han har indgivet en underretning til Ankestyrelsen i marts 2022, fordi han er bekymret for Barn 1. Hans mor har også indgivet en underretning til kommu- nen. Den børnesagkyndige har indberettet ham til kommunen. Han har ikke udleveret Barn 1's papirer til Mor, idet hun har hjulpet sig til de fleste selv. Han er ved at gøre status over papirerne men mangler en del, som Mor måske har taget. Mor har forklaret, at hun har en universitetsuddannelse i Fag. Hun og Far boede sammen i Danmark i ca. ½ år. Person 3 og hans kone hentede hende og Barn 1. Hun og Barn 1 boede der, indtil kommunen bestemte, at Barn 1 skulle tilbage til Far. Efter byrettens dom hentede hun den 21. februar 2022 Barn 1 i børnehaven. Hun havde inden da talt med børnehaven om, hvordan det skulle gøres bedst muligt. I perioden frem til den 28. februar 2022 kørte hun Barn 1 til børnehaven. Den 29. februar 2022 stoppede Barn 1 i børneha-ven. Hun startede med at søge børnehaveplads i By 1 til Barn 1 den 18. febru-ar 2022, og Barn 1 har fået plads fra den 1. april 2022. Den første uge efter, at Barn 1 kom til at bo hos hende, var lidt svær, fordi Barn 1 savnede sin far, men nu går det bedre. Barn 1 har savnet at være i børnehave, og derfor har hun lavet mange aktiviteter med Barn 1, bl.a. har de været på legepladsen. / 4 Hun har forberedt Barn 1 på samværene med sin far, og hun ser gerne, at Barn 1 kommer på samvær. Barn 1 kan godt være træt og lidt ked af det, når hun bliver hentet fra samvær. Fars underretning til kommunen har betydet, at kommunen har hen-vendt sig til hende på hendes bopæl. Barn 1 viste personalet fra kommunen rundt i huset. Der har efterfølgende været et møde, og det gik fint, og kommu-nen har derfor afsluttet sagen. Hun bor fortsat sammen med Person 2. Barn 1 havde det lidt svært med Person 2 den første uge, men nu har de lært hinanden at kende, og dagligdagen fungerer godt. Hun har boet sammen med Person 2 i 1 år og 10 måneder, og hun har aldrig set ham fuld. Han kan drikke et glas rødvin eller to til maden, men ikke mere. Hun har nu fået opholdstilladelse i Danmark. Hun har fået arbejde som Stilling 1 på Hotel, men er ikke begyndt endnu. Der er tale om et halvtidsarbejde, sådan at hun fortsat kan passe sin sprogskole. Hun skal typisk arbejde fra kl. 8-14. Hun har ikke tænkt sig at bosætte sig med Barn 1 i Land, fordi Barn 1 passer bedre ind i Danmark og vil kunne få et bedre liv her. Barn 1 taler dansk, engelsk og en lille smule Sprog. Hun og Barn 1 taler så vidt muligt dansk og ellers engelsk. Det hus, som hun bor i sammen med Person 2, tilhører Person 2. Han er udeladt og er pensioneret Stilling 2. Han gik på pension i udeladt. Hun har ikke spurgt til, hvorfor han gik på pension på det tidspunkt. Hun ved ikke, om det havde no- get med alkohol at gøre. Hun har ikke familie i Danmark. Barn 1 har en veninde, som Barn 1 har lært at kende på biblioteket. Både hendes hjem, børnehave og hendes arbejde ligger i By 1, og man kan cykle frem og tilbage. Da de boede i Land, talte hun Sprog med Barn 1. I en kort periode efter, at de flyttede til Danmark, talte hun fortsat Sprog med Barn 1. Da Far forlangte at de skule tale dansk, begyndte hun på det. Hun havde lært lidt dansk i Land, og hun kom på sprogskole, da de kom til Danmark. Barn 1 kunne ikke holde Sprog vedlige på grund af de meget korte samvær Barn 2 fra børnehaven har været på besøg hos dem 2-3 gange i By 1 for at lege med Barn 1. / 5 Hendes internationale kørekort udløb efter et år. Hun har ikke fået et dansk kørekort. Det er ikke rigtigt, at der har været en sag mod hende i Land for vold mod en kollega. Landsrettens begrundelse og resultat Efter oplysningerne om forløbet af perioden efter samlivsophævelsen sammen- holdt med parternes forklaringer tiltræder landsretten, at der er konkrete hol- depunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det tiltrædes derfor, at den fælles forældremyndighed er op- hævet. Under hensyn til det ovenfor anførte, til at Mor på baggrund af forløbet efter samlivsophævelsen må antages at være den, der bedst kan sikre Barn 1's tilknytning til begge forældre, og til oplysningerne om parternes person-lige forhold tiltrædes det endvidere, at forældremyndigheden er tillagt Mor. Det tiltrædes endvidere, at samværet under hensyn til de ovenfor anførte om- stændigheder er fastsat som sket. Familierettens dom stadfæstes derfor. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-6590/2022-VLR (9. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Jens Hedegaard, beskikket) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Lars Nauheimer, beskikket) Familieretten i Sønderborg har den 9. februar 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS-5622/2021-SON) . Landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen; Ida Skouvig og Malene Værum Westmark har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten om, at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> tillægges ham; subsidiært at foræl- dremyndigheden over <anonym>Barn 1</anonym> fortsat skal være fælles, og således at <anonym>Barn 1</anonym> skal have bopæl hos ham. Hvis <anonym>Barn 1</anonym> får bopæl hos indstævnte, <anonym>Mor</anonym> nedlægges der på-stand om; at samværet fastsættes som en 7/7 - ordning, subsidiært efter landsret-tens skøn. <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. 2 <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at ægteskabet blev indgået i <anonym>Land</anonym> den 31.juli 2012. Da <anonym>Mor</anonym> slog sin niece; var der tale om en regulær omgang prygl. <anonym>Mor</anonym> forlod i forbindelse med samlivsophævelsen hjemmet uden at give be-sked om, hvor hun tog hen med <anonym>Barn 1</anonym> Hun tog ophold hos <anonym>Person 3</anonym> og hans ko-ne, som hun havde lært at kende på nettet. Samværet har fungeret i overensstemmelse med byrettens dom. <anonym>Barn 1</anonym> fik ikke tøj med til samværet og heller ikke sit sygesikringsbevis. Når han har <anonym>Barn 1</anonym> på samvær; tager de på besøg bl.a. hos forskellige bekendte 0g gamle venner fra børnehaven. De besøger også den tidligere dagplejemor <anonym>Barn 1</anonym> er ikke længere så ligefrem og tillidsfuld som tidligere. Hun er klæbende og søger ham meget under samvær: Han bor fortsat i det samme hus i <anonym>By 3</anonym> hvor <anonym>Barn 1</anonym> har sit eget værelse. <anonym>Barn 1</anonym> er ikke startet i en ny børnehave endnu; men hun har besøgt en børneha-ve i <anonym>By</anonym> <anonym>1</anonym> Ved fælles forældremyndighed vil han forsøge at samarbejde. <anonym>Mor</anonym> bor stadig sammen med <anonym>Person 2</anonym> En del af kommunikationen går mellem ham og <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> og det er ikke godt. <anonym>Person 2</anonym> er grov 0g nedladende . Hans måde at kommunikere på er med til at vanskeliggøre samarbejdet. <anonym>Person 2's</anonym> alkoholforbrug bekymrer ham meget. Han kan se på <anonym>Mors</anonym> Facebook; at <anonym>Person 2</anonym> ikke holder sig tilbage i forhold til alkohol. Han har forhørt sig om <anonym>Person 2</anonym> har fundet ud af, at <anonym>Person 2</anonym> i sin tid på <anonym>Sygehus</anonym> har henvist mange patienter til den sagkyndige. Han mener derfor; at den sagkyndige må have haft kendskab til <anonym>Person 2's</anonym> alkoholforbrug 0g burde have taget mere hensyn til det i sin erklæring: <anonym>Person 1</anonym> vurderede i sin tid, at han led af <anonym>Diagnose 1</anonym> 0g <anonym>Diagnose 8</anonym> på grund af relationen til sin far. Han har ingen problemer i dag; Ved møderne i Familieretshuset lærte de ikke noget om, hvordan de kunne bli-ve bedre forældre eller bedre til at kommunikere. Han ser gerne, at <anonym>Barn 1</anonym> kan komme tilbage til den gamle børnehave; som hun savner <anonym>Barn 1</anonym> skal desuden have en børnepsykolog der kan hjælpe hende med 3 at genvinde sin tillid til voksne. Hvis <anonym>Barn 1</anonym> kommer tilbage til ham; vil han gerne have hjælp fra en mægler; der kan hjælpe dem. Han synes, at <anonym>Mor</anonym> iså fald skal have mere samvær med <anonym>Barn 1</anonym> end han selv har nu, fordi det er for lidt Det er fortsat hans frygt; at <anonym>Mor</anonym> skal tage <anonym>Barn 1</anonym> med til <anonym>Land</anonym> Han 0g <anonym>Mor</anonym> var enige om, at <anonym>Barn 1</anonym> skulle vokse op i Danmark; men hun har skiftet holdning til så mange ting Det er rigtigt, at han i to år kun accepterede et begrænset samvær mellem <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> og at der ikke var weekendsamvær: Når der ikke var weekend- samvær; var det, fordi <anonym>Mor</anonym> ikke bad om det. Hans fokus var på, at <anonym>Barn 1</anonym> skulle havde det bedst muligt. Han arbejdede ikke for; at <anonym>Mor</anonym> blev udsendt af Danmark. Den børnesagkyndiges udtalelse er helt forkert vedrørende både ham selv 0g <anonym>Mor</anonym> Han har derfor klaget over den. Han havde vinterferie med <anonym>Barn 1</anonym> Han ved ikke, om hun var i børnehave efter familierettens dom. <anonym>Barn 1</anonym> er meget træt, når han henter hende, og hun stritter også lidt imod, når hun skal afleveres. Han har indgivet en underretning til Ankestyrelsen i marts 2022, fordi han er bekymret for <anonym>Barn 1</anonym> Hans mor har også indgivet en underretning til kommu - nen. Den børnesagkyndige har indberettet ham til kommunen. Han har ikke udleveret <anonym>Barn 1's</anonym> papirer til <anonym>Mor</anonym> idet hun har hjulpet sig til de fleste selv. Han er ved at gøre status over papirerne men mangler en del, som <anonym>Mor</anonym> måske har taget. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun har en universitetsuddannelse i <anonym>Fag</anonym> Hun 0g <anonym>Far</anonym> boede sammen i Danmark i ca. ' år. <anonym>Person 3</anonym> og hans kone hentede hende 0g <anonym>Barn 1</anonym> Hun 0g <anonym>Barn 1</anonym> boede der; indtil kommunen bestemte, at <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> skulle tilbage til <anonym>Far</anonym> Efter byrettens dom hentede hun den 21. februar 2022 <anonym>Barn 1</anonym> i børnehaven. Hun havde inden da talt med børnehaven om, hvordan det skulle gøres bedst muligt. I perioden frem til den 28. februar 2022 kørte hun <anonym>Barn 1</anonym> til børnehaven. Den 29. februar 2022 stoppede <anonym>Barn 1</anonym> 1 børneha-ven. Hun startede med at søge børnehaveplads i <anonym>By 1</anonym> til <anonym>Barn 1</anonym> den 18. febru-ar 2022, 0g <anonym>Barn 1</anonym> har fået plads fra den 1. april 2022. Den første uge efter; at <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> kom til at bo hos hende, var lidt svær, fordi <anonym>Barn 1</anonym> savnede sin far, men nu går det bedre- <anonym>Barn 1</anonym> har savnet at være i børnehave, og derfor har hun lavet mange aktiviteter med <anonym>Barn 1</anonym> bla. har de været på legepladsen. Hun har forberedt <anonym>Barn 1</anonym> på samværene med sin far, og hun ser gerne, at <anonym>Barn 1</anonym> kommer på samvær. <anonym>Barn 1</anonym> kan godt være træt og lidt ked af det, når hun bliver hentet fra samvær. <anonym>Fars</anonym> underretning til kommunen har betydet; at kommunen har hen-vendt sig til hende på hendes bopæl. <anonym>Barn 1</anonym> viste personalet fra kommunen rundt i huset. Der har efterfølgende været et møde, og det gik fint;, og kommu-nen har derfor afsluttet sagen. Hun bor fortsat sammen med <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> havde det lidt svært med <anonym>Person 2</anonym> den første uge, men nu har de lært hinanden at kende, og dagligdagen fungerer godt. Hun har boet sammen med <anonym>Person 2</anonym> i 1 år og 10 måneder; og hun har aldrig set ham fuld. Han kan drikke et glas rødvin eller to til maden, men ikke mere. Hun har nu fået opholdstilladelse i Danmark. Hun har fået arbejde som <anonym>Stilling 1</anonym> på <anonym>Hotel</anonym> men er ikke begyndt endnu. Der er tale om et halvtidsarbejde, sådan at hun fortsat kan passe sin sprogskole. Hun skal typisk arbejde fra kl. 8-14. Hun har ikke tænkt sig at bosætte sig med <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Land</anonym> fordi <anonym>Barn 1</anonym> passer bedre ind i Danmark og vil kunne få et bedre liv her. <anonym>Barn 1</anonym> taler dansk; engelsk og en lille smule <anonym>Sprog</anonym> Hun og <anonym>Barn 1</anonym> taler så vidt muligt dansk 0g ellers engelsk. Det hus, som hun bor i sammen med <anonym>Person 2</anonym> tilhører <anonym>Person 2</anonym> Han er <anonym>udeladt</anonym> 0g er pensioneret <anonym>Stilling 2</anonym> Han gik på pension i <anonym>udeladt</anonym> Hun har ikke spurgt til, hvorfor han gik på pension på det tidspunkt. Hun ved ikke, om det havde no- get med alkohol at gøre. Hun har ikke familie i Danmark. <anonym>Barn 1</anonym> har en veninde; som <anonym>Barn 1</anonym> har lært at kende på biblioteket. Både hendes hjem; børnehave og hendes arbejde ligger i <anonym>By 1</anonym> 0g man kan cykle frem og tilbage. Da de boede i <anonym>Land</anonym> talte hun <anonym>Sprog</anonym> med <anonym>Barn 1</anonym> Ien kort periode efter; at de flyttede til Danmark, talte hun fortsat <anonym>Sprog</anonym> med <anonym>Barn 1</anonym> Da <anonym>Far</anonym> forlangte at de skule tale dansk;, begyndte hun på det. Hun havde lært lidt dansk i <anonym>Land</anonym> og hun kom på sprogskole; da de kom til Danmark. <anonym>Barn 1</anonym> kunne ikke holde <anonym>Sprog</anonym> vedlige på grund af de meget korte samvær <anonym>Barn 2</anonym> fra børnehaven har været på besøg hos dem 2-3 gange i <anonym>By 1</anonym> for at lege med <anonym>Barn 1</anonym> 5 Hendes internationale kørekort udløb efter et år. Hun har ikke fået et dansk kørekort. Det er ikke rigtigt, at der har været en sag mod hende i <anonym>Land</anonym> for vold mod en kollega. Landsrettens begrundelse og resultat Efter oplysningerne om forløbet af perioden efter samlivsophævelsen sammen- holdt med parternes forklaringer tiltræder landsretten;, at der er konkrete hol- depunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det tiltrædes derfor; at den fælles forældremyndighed er op- hævet. Under hensyn til det ovenfor anførte, til at <anonym>Mor</anonym> på baggrund af forløbet efter samlivsophævelsen må antages at være den, der bedst kan sikre <anonym>Barn 1's</anonym> tilknytning til begge forældre; 0g til oplysningerne om parternes person-lige forhold tiltrædes det endvidere; at forældremyndigheden er tillagt <anonym>Mor</anonym> Det tiltrædes endvidere; at samværet under hensyn til de ovenfor anførte om- stændigheder er fastsat som sket. Familierettens dom stadfæstes derfor: THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	8,649	10,684
3851	Spørgsmål om, hvorvidt varsling af lejeforhøjelse er gyldig	Appelleret	Civilsag	Retten i Roskilde	BS-543/2009-ROS	Boligretssag	1. instans	16703/22	Lejeret;			Nej	Nej	Nej				RETTEN ! ROSKILDE Udskrift af dombogen BOLIGRETSDOM Afsagt den 16.februar 2010 i sag nr. BS 4A-543/2009; 4000 Roskilde mod 4000 Roskilde og 4000 Roskilde 0g 0g 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde og 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde og 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde 08 4000 Roskilde og 4000 Roskilde 0g 4000 Roskilde Sagens baggrund og parternes påstande Under denne boligretssag; hvori lægdommere har medvirket; har 0g endeligt påstået de sagsøgte tilpligtet at anerkende; at den af sagsøger foretagne varsling af lejeforhøjelse af den 1. august 2007 vedr. Siandan subsidiært, at sagen hjemvises til Huslejenævnet i Roskilde til realitetsbe - handling hhv. til fornyet behandling. De sagsøgte- bortset fra 0g der ikke har svaret i sagen bar påstået frifindelse subsidiært hjem- des som gyldig; dvs. at Huslejenævnets afgørelse af den 20.januar 2009 (bilag 4) skal ændres, subsidiært At Huslejenævnets afgørelse (bilag 4) skal hjemvises til fornyet realitets - behandling i Huslejenævnet. De sagsøgte har til støtte for deres påstand i henhold til deres påstandsdoku- ment gjort følgende anbringender gældende: Sagsøgeren synes at være enig i, at varslingen ikke opfylder kravene i ML $ 12 om at være ledsaget af et specificeret vedligeholdelsesregnskab for tiden fra det senest udsendte regnskab til et tidspunkt; der højest ligger tre måne- der før varslingstidspunktet. Ifølge ML $ 14, stk. 2, KAN Huslejenævnet fastsætte en frist til afhjælpning af formelle mangler af mindre betydning: Nævnet har ikke betragtet det fuldstændigt fraværende regnskab for 2006 som en mangel af mindre betydning; hvilket jeg er enig i. Boligrettens udtalelse og afgørelse Da specificeret vedligeholdelsesregnskab for tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højest tre måneder før varslingstids- punktet, ikke medfulgte kravet om lejeforhøjelse; tiltrædes det, at husleje - nævnet ikke har godkendt sagsøgers varslede lejeforhøjelse jf ML $ 12 Manglende vedligeholdelsesregnskab findes at være en mangel , som husle - jenævnet ifølge teori 0g praksis kan fastsætte en frist til berigtigelse afjfML $ 14, stk. 2 Boligretten hjemviser derfor sagen til realitetsbehandling i Huslejenævnet. Efter sagens udfald findes hver part burde bære egne sagsomkostninger. Thi kendes for ret: Denne boligretssag BS 543/2009 hjemvises til realitetsbehandling i Roskilde Huslejenævn. Sagens omkostninger ophæves.	RETTEN ! ROSKILDE Udskrift af dombogen BOLIGRETSDOM Afsagt den 16.februar 2010 i sag nr. BS 4A-543/2009; <anonym>Udlejer</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 4000 Roskilde mod <anonym>Lejer 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 4000 Roskilde og <anonym>Lejer 2</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 0g <anonym>Lejer 4</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 5</anonym> <anonym>Adresse 6</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 0</anonym> <anonym>Adresse 7</anonym> 4000 Roskilde og <anonym>Lejer 7</anonym> <anonym>Adresse 8</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 8</anonym> <anonym>Adresse 9</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Leiei 9</anonym> <anonym>Adresse 1 0</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 10</anonym> <anonym>Adresse 1 1</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 1 1</anonym> <anonym>Adresse 12</anonym> 4000 Roskilde og <anonym>Lejer 12</anonym> <anonym>Adresse 12</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 13</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 14</anonym> <anonym>Adresse 14</anonym> 4000 Roskilde 08 <anonym>Lejer 15</anonym> <anonym>Adresse 15</anonym> 4000 Roskilde og <anonym>Lejer 16</anonym> <anonym>Adresse 1 6</anonym> 4000 Roskilde 0g <anonym>Lejer 17</anonym> <anonym>Adresse 17</anonym> 4000 Roskilde Sagens baggrund og parternes påstande Under denne boligretssag; hvori lægdommere har medvirket; har <anonym>Udlejer</anonym> overfor de sagsøgte <anonym>Lejer 1</anonym> <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 6</anonym> <anonym>Lejer 8</anonym> <anonym>Lejer 10</anonym> <anonym>Lejer 12</anonym> <anonym>Lejer 14</anonym> <anonym>Lejer 16</anonym> <anonym>Lejer 2</anonym> <anonym>Lejer 4</anonym> <anonym>Lejer 5</anonym> <anonym>Leler (</anonym> <anonym>LCiCI</anonym> <anonym>Lejer 1 1</anonym> <anonym>Lejer 1 3</anonym> <anonym>Lejer 15</anonym> 0g <anonym>Lejer 17</anonym> endeligt påstået de sagsøgte tilpligtet at anerkende; at den af sagsøger foretagne varsling af lejeforhøjelse af den 1. august 2007 vedr. <anonym>LCi IuUn</anonym> Siandan subsidiært, at sagen hjemvises til Huslejenævnet i Roskilde til realitetsbe - handling hhv. til fornyet behandling. De sagsøgte- bortset fra <anonym>'jer 2</anonym> 0g der ikke har svaret i sagen bar påstået frifindelse subsidiært hjem- des som gyldig; dvs. at Huslejenævnets afgørelse af den 20.januar 2009 (bilag 4) skal ændres, subsidiært At Huslejenævnets afgørelse (bilag 4) skal hjemvises til fornyet realitets - behandling i Huslejenævnet. De sagsøgte har til støtte for deres påstand i henhold til deres påstandsdoku- ment gjort følgende anbringender gældende: Sagsøgeren synes at være enig i, at varslingen ikke opfylder kravene i ML $ 12 om at være ledsaget af et specificeret vedligeholdelsesregnskab for tiden fra det senest udsendte regnskab til et tidspunkt; der højest ligger tre måne- der før varslingstidspunktet. Ifølge ML $ 14, stk. 2, KAN Huslejenævnet fastsætte en frist til afhjælpning af formelle mangler af mindre betydning: Nævnet har ikke betragtet det fuldstændigt fraværende regnskab for 2006 som en mangel af mindre betydning; hvilket jeg er enig i. Boligrettens udtalelse og afgørelse Da specificeret vedligeholdelsesregnskab for tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højest tre måneder før varslingstids- punktet, ikke medfulgte kravet om lejeforhøjelse; tiltrædes det, at husleje - nævnet ikke har godkendt sagsøgers varslede lejeforhøjelse jf ML $ 12 Manglende vedligeholdelsesregnskab findes at være en mangel , som husle - jenævnet ifølge teori 0g praksis kan fastsætte en frist til berigtigelse afjfML $ 14, stk. 2 Boligretten hjemviser derfor sagen til realitetsbehandling i Huslejenævnet. Efter sagens udfald findes hver part burde bære egne sagsomkostninger. Thi kendes for ret: Denne boligretssag BS 543/2009 hjemvises til realitetsbehandling i Roskilde Huslejenævn. Sagens omkostninger ophæves. <anonym>Dommer 1</anonym>	2,565	4,032
3852	Landsretten hjemviste sagen til byretten til stillingtagen til, hvorvidt sagen er af principiel karakter	Hjemvist	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2496/2013-VLR	Boligretssag	2. instans	920/23	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej				Vestre Landsrets /4. afdeling holdt den 29. oktober 2013 kI. 14.00 møde pà tingstedet i Viborg Som dommer fungerede landsdommer Erik P. Bentzen. VL B-2496-13 mod 0g Fremlagte bilag: udskrift af retsbogen fra Retten i Herning (sag nr. BS 4-700,2013). Sagens øvrige bilag var til stede. ved advokat Martin Plum Juul har ved stævning af 18.juli 2013 anlagt retssag ved Retten i Heming mod med påstand om, at skal betale 97.298 kr. med tillæg af renter. Ved indleveringen af stævningen anmodcde advokat Martin Plum Juul om, at sagen i med- før af retsplejelovens $ 226 blev henvist til behandling ved landsretten: ved advokat Stephan Muurholm har svar - skrifet anført, at der ikke er indvendinger imod, at sagen henvises til behandling i landsret - ten. Det anføres dog at der ikke ses at foreligge en sag af særlig principiel karakter, idet spørgsmålet alene vedrører konkret kontraktfortolkning; ligesom spørgsmålet tidligere er afgjort i Jandsretspraksis	Vestre Landsrets /4. afdeling holdt den 29. oktober 2013 kI. 14.00 møde pà tingstedet i Viborg Som dommer fungerede landsdommer Erik P. Bentzen. VL B-2496-13 <anonym>'jer ApS</anonym> mod 0g <anonym>'jer 2</anonym> Fremlagte bilag: udskrift af retsbogen fra Retten i Herning (sag nr. BS 4-700,2013). Sagens øvrige bilag var til stede. <anonym>Udlejer ApS</anonym> ved advokat Martin Plum Juul har ved stævning af 18.juli 2013 anlagt retssag ved Retten i Heming mod <anonym>Lejer 1</anonym> 0g <anonym>Leie 2</anonym> med påstand om, at <anonym>Lejer 1</anonym> 0g <anonym>Lejer</anonym> skal betale 97.298 kr. med tillæg af renter. Ved indleveringen af stævningen anmodcde advokat Martin Plum Juul om, at sagen i med- før af retsplejelovens $ 226 blev henvist til behandling ved landsretten: <anonym>Lejer 1</anonym> 0g <anonym>Lejer 2</anonym> ved advokat Stephan Muurholm har svar - skrifet anført, at der ikke er indvendinger imod, at sagen henvises til behandling i landsret - ten. Det anføres dog at der ikke ses at foreligge en sag af særlig principiel karakter, idet spørgsmålet alene vedrører konkret kontraktfortolkning; ligesom spørgsmålet tidligere er afgjort i Jandsretspraksis	988	1,217
3853	Landsretten ophævede byrettens afgørelse om afvisning og hjemviste sagen til fortsat behandling ved byretten	Hjemvist	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2070/2010-VLR	Småsag	2. instans	16693/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej				Vestre Landsret holdt den 12. oktober 20/0 kl. 9.15 møde på tingstedet i Viborg; Som dommer fungerede landsdommer Stig Glent-Madsen. Som retssekretær fungerede VL. B 2070-10 mod Lejerbo Aalborg Fremlagte bilag; kæreskrift replik brev af 20. september 2010 fra Retten i Aalborg udskrift af 'rctsbogen for Retten i Aalborg (sag nr. BS 6-2426 2009). Ved afgørelse af 24. august 2010 har byretten afvist sagen. Afgørelsen er kæret af med påstand om, at byrettens afgørelse om afvisning ophæves, 0g sagen hjemvises til fortsat bchandling ved byretten. Til støtte for påstanden har navnlig anført, at hun flere gange har anmodet byretten om udsættelse af sagen; da hun afventedc svar fra Civilstyrelsen vedrørende hen- des ansøgning om fri proces. Landsdommerne Stig Glent-Madsen; John Lundum og Trine Poulsen (kst,) har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelsg: Byretten har afvist sagen med henvisning til retsplejelovens $ 355, stk. 2,jf. $ 360, stk. 5, jf. stk. 1,jf. retsplejelovens $ 259,stk. 2, 1. pkt. Sagen behandles cfter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sagen om mindre krav. Af retsplejelovens $ 406, stk. 1, fremgår, at forberedelsen sager om mindrc krav efter retsplejelovens kapitel 39 sker efter regleme i kapitel 33 med de ændringer; der fremgår af 8 406, stk. 2-6. Efter retsplejclovens $ 406, stk. 3, kan retten pålægge en part at svare på en henvendelse fra rettcn inden en nærmere angiven frist. Svarer parten ikke rcttidigt på rettens henvendel- se, finder reglerne i $ 360 tilsvarende anvendelse; hvis retten i pålægget har angivet; at manglende efterkommelse af pålægget kan medføre udeblivelsesvirkning 1 forarbejdere til retsplejelovens $ 406, stk. 3, hedder dct: Y udeblivelsesvirkning kun indtrædcr; hvis en part slet ikke reagerer på henvendelsere fra retten. Et svar, dcr går ud på, at parten ikke ser sig i stand til eller ikke ønsker at svare på det, retten spørger om, udløser således ikke udeblivelsesvirkning < 1 denne sag har gentagne gange anmodet retten om en udsæt- telse af sagen. Da der efter forarbejderne ikke er hjemmel til at tillægge manglende frem - sendelse af et processkrift udeblivelsesvirkning i tilfælde hvor parten løbende har reageret på henvendelser fra retten, burde den manglende fremscndelse af processkriftet ikke have medført; at sagen blev afvist. Landsretten ophæver derfor den trufne afgørelse og hjemviser sagen til fortsat bchandling ved byretten. Ihi_bestemnes: Byrettens afgørelse om afvisning ophæves, 0g sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten.	Vestre Landsret holdt den 12. oktober 20/0 kl. 9.15 møde på tingstedet i Viborg; Som dommer fungerede landsdommer Stig Glent-Madsen. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> VL. B 2070-10 <anonym>gere Sagsøger</anonym> mod Lejerbo Aalborg Fremlagte bilag; kæreskrift replik brev af 20. september 2010 fra Retten i Aalborg udskrift af 'rctsbogen for Retten i Aalborg (sag nr. BS 6-2426 2009). Ved afgørelse af 24. august 2010 har byretten afvist sagen. Afgørelsen er kæret af <anonym>Kærende</anonym> med påstand om, at byrettens afgørelse om afvisning ophæves, 0g sagen hjemvises til fortsat bchandling ved byretten. Til støtte for påstanden har <anonym>Kærende</anonym> navnlig anført, at hun flere gange har anmodet byretten om udsættelse af sagen; da hun afventedc svar fra Civilstyrelsen vedrørende hen- des ansøgning om fri proces. Landsdommerne Stig Glent-Madsen; John Lundum og Trine Poulsen (kst,) har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelsg: Byretten har afvist sagen med henvisning til retsplejelovens $ 355, stk. 2,jf. $ 360, stk. 5, jf. stk. 1,jf. retsplejelovens $ 259,stk. 2, 1. pkt. Sagen behandles cfter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sagen om mindre krav. Af retsplejelovens $ 406, stk. 1, fremgår, at forberedelsen sager om mindrc krav efter retsplejelovens kapitel 39 sker efter regleme i kapitel 33 med de ændringer; der fremgår af 8 406, stk. 2-6. Efter retsplejclovens $ 406, stk. 3, kan retten pålægge en part at svare på en henvendelse fra rettcn inden en nærmere angiven frist. Svarer parten ikke rcttidigt på rettens henvendel- se, finder reglerne i $ 360 tilsvarende anvendelse; hvis retten i pålægget har angivet; at manglende efterkommelse af pålægget kan medføre udeblivelsesvirkning 1 forarbejdere til retsplejelovens $ 406, stk. 3, hedder dct: Y udeblivelsesvirkning kun indtrædcr; hvis en part slet ikke reagerer på henvendelsere fra retten. Et svar, dcr går ud på, at parten ikke ser sig i stand til eller ikke ønsker at svare på det, retten spørger om, udløser således ikke udeblivelsesvirkning < 1 denne sag har <anonym>Kærende</anonym> gentagne gange anmodet retten om en udsæt- telse af sagen. Da der efter forarbejderne ikke er hjemmel til at tillægge manglende frem - sendelse af et processkrift udeblivelsesvirkning i tilfælde hvor parten løbende har reageret på henvendelser fra retten, burde den manglende fremscndelse af processkriftet ikke have medført; at sagen blev afvist. Landsretten ophæver derfor den trufne afgørelse og hjemviser sagen til fortsat bchandling ved byretten. Ihi_bestemnes: Byrettens afgørelse om afvisning ophæves, 0g sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten.	2,602	2,743
3854	Tiltale for vold i gentagelsestilfælde, trusler, ulovlig tvang herunder mod offentligt ansatte, flugt, indbrudstyveri m.m. Påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling og konfiskation	Endelig	Straffesag	Retten i Esbjerg	SS-6169/2022-ESB	Nævningesag	1. instans	1869/23	Forbrydelser mod offentlig myndighed; Formueforbrydelser; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			3300-73241-00011-22			/ 20 JUN 2023 RETTEN I ESBJERG 35-årig mand dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling Dom afsagt: 20. juni 2023 Den 35-årige mand fra Esbjerg var tiltalt i 15 forskellige forhold, herunder flere tilfælde med vold og trusler mod personale på psykiatrisk afdeling. Han var desuden tiltalt for at være flygtet fra Psykiatrisk afdeling i Middelfart, i hvilken forbindelse han truede en ansat til at lukke sig ud. Sagsnummer: SS-6169/2022 Sagen kort fortalt Tiltalte, der har været varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling siden januar 2022, erkendte sig helt eller delvis skyldig i flere af sagens forhold og nægtede sig i øvrigt skyldig. Bevisførelsen bestod navnlig af lang række vidneforklaringer. Dommens resultat Retten fandt tiltalte helt eller delvist skyldig i 12 af sagens forhold, mens han blev frifundet i de resterende tre, som blandt andet omhandlede et indbrudstyveri. Den tiltalte blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid. Tiltalte modtog dommen og accepterede fortsat varetægtsfængsling. Sagen var en nævningesag og rettens medlemmer var enige om resultatet. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Esbjerg den 20. juni 2023.		1,191	0
3855	Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om referatforbud	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1645/2019-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1536/23	Efterforskning og straffeproces;			Nej					Umbrella;	Vestre Landsrets 2. afdeling holdt den 28. august 2019 kl 10.00 møde på tingstedet i Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommerne Bjerg Hansen; Thomas Tordal-Mortensen og Olav D. Larsen VL S-1645-19 Journalist og joumnalist kærer afgørelse om referatforbud i sagen Anklagemyndigheden mod født 1998 Fremlagte bilag: udskrift af retsbogen for Retten i Heming md bilag Den 7. august 2019 har byretten afsagt kendelse om bLa. referatforbud. Kendelsen er kæret af journalist og journalist Det fremgår af byrettens fremsendelsesbrev, at Midt- 0g Vestjyllands Politi og advokat Kjeld Skov er orienteret om kæremålet. Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster der- for byrettens kendelse. - 2 - T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Bjerg Hansen	Vestre Landsrets 2. afdeling holdt den 28. august 2019 kl 10.00 møde på tingstedet i Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommerne Bjerg Hansen; Thomas Tordal-Mortensen og Olav D. Larsen VL S-1645-19 Journalist <anonym>Kærende 1</anonym> <anonym>Forlag 2</anonym> og joumnalist <anonym>Kærende 2</anonym> <anonym>Forlag 1</anonym> kærer afgørelse om referatforbud i sagen Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1998 Fremlagte bilag: udskrift af retsbogen for Retten i Heming md bilag Den 7. august 2019 har byretten afsagt kendelse om bLa. referatforbud. Kendelsen er kæret af journalist <anonym>Kærende 1</anonym> <anonym>Forlag 2</anonym> og journalist <anonym>Kærende 2</anonym> <anonym>Forlag 1</anonym> Det fremgår af byrettens fremsendelsesbrev, at Midt- 0g Vestjyllands Politi og advokat Kjeld Skov er orienteret om kæremålet. Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster der- for byrettens kendelse. - 2 - T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Bjerg Hansen	899	1,153
3856	Deldom vedrørende spørgsmålet om ansvarsgrundlaget vedrørende en arbejdsulykke.	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-966/2017-SON	Almindelig civil sag	1. instans	2780/23	Arbejdsskade; Erstatning uden for kontrakt;				Nej	Ja				RETTEN / SØNDERBORG Udskrift af dombogen DELDOM Afsagt den 15. april 2019 i sag nr. BS C1-966/2017: mod 6200 Aabenraa 0g Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 24. august 2017, drejer sig om erstatningsvaret 1 anledning af en arbejdsulykke den 24. marts 2015, hvor som tagdækker kom til skade ved en faldulykke fra et stillads. Spørgsmålet om ansvarsgrundlaget er udskilt til særskilt hovedforhandling 0g afgørelse, jf. retsplejelovens $ 253, stk. 1. har nedlagt påstand om, at skal anerkende, at dc enten solidarisk cller hver for sig cr erstatningsansvarlige for den personskade, som pådrog sig i forbindelse med arbejdsulykken den 24. marts 2015. påstand nedlagt påstand om frifindelse. nedlagt om, at for ethvert beløb, inklusive renter 0g omkostninger, som er pligtig til at betale som følgc af tilskadekomsten den 24. marts 2015. påstand nedlagt påstand om frifindelse. nedlagt påstand om, at for ethvert beløb, inklusive renter 0g omkostninger, som CI pligtig til at betale som følge af tilskadekomsten den 24 marts 2015. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf retspleje- lovens $ 218a, stk. 2 Parternes synspunkter har til støtte for påstanden gjort gældende; at er solidarisk erstatningsansvarlige eller ansvarlige hver for sig for arbejdsskaden; som han pådrog sig under arbejdet som tagdækker hos er som arbejdsgiver erstatningsansvarlig for arbejdsskaden; der skete, da ville træde ned ad en stige 0g tog fat i et ikke fastgjort gelænder, der løsnede sig og faldt ned. Arbejdet har ikke været tilrettelagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. har opstillet stilladset og har som selvstændigt virkende tredjemand ansvar for; at stilladset var korrekt og forsvarligt opsat og vedligeholdt. ikke har ført tilstrækkcligt tilsyn med stilladset, og burde ved tilsyn 0g gennemgang på sikkerhedsmøder have opdaget manglen som førte til arbejdsulykken. har straks efter ulykken genmonteret stilladset og har derved undladt at sikre beviserne; hvilket ikke skal komme til skade i bevisvurderingen. til Støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at spørgsmålet om ansvarsgrundlaget skal behandles efter culpareglen. har handlet erstatningsansvarligt. Hverken eller nogen for hvis handlinger hæfter, har handlet culpøst eller i øvrigt ansvarspådragende over for har ikke ført bevis for, at hans tilskadekomst skyldes forhold ved stilladset, herunder et defekt gelænder. Det er udokumenteret, hvordan gelænderet skulle være fejlmonteret; og stilladset cr endvidere ved løbende eftersyn fundet forskriftmæssigt. Såfremt tilskadekomsten skete som følge af et defekt stillads; skyldes tilskadekomsten ikke forhold ved indretning af arbejdsstedet, tilrettelæggelse af arbejdet; instruktion; tilsyn eller på anden vis; som som arbejdsgiver kunne have forhindret. ved besigtigelse 0g tilsyn af stilladset kunne eller burde have opdaget eventuelle fejl og mangler ved det. var ca. 2-3 gange om ugen på byggepladsen og besigtigede arbejdsforholdene; og han fandt ingen forhold ved stilladset; der udgjorde en risiko for hans medarbejderes arbejdsforhold. der både har opstillet og været bruger af stilladset, har ligeledes haft forpligtelsen til at opstille; ændre, vedligeholde og føre tilsyn med det pågældende stillads. tilskadckomst skyldes hans egne forhold (egen skyld), som skal medføre bortfald af erstatningspligten eller en forholdsmæssig nedsættelse heraf. har til støtte for friholdelsespåstanden over for tilskadekomst skyldes fejl ved stilladset; og at og C 7497/9' ^TC det indbyrdes forhold mellem icons NS gældende; at for ethvert beløb, herunder renter 0g omkostninger, som måtte blive dømt til at betale til jf erstatningsansvarslovens $ 25. havdc forpligtelsen til at opstillc, ændre, vedligeholde og føre tilsyn med det pågældende stillads, samt at stille dette til rådighed for jf. Plan for Sikkerhed og Sundhed, bilag 1 A. Eventuelle fejl og mangler ved stilladsct skyldes direkte ansattes fejlmontering eller manglende vedligeholdelse eller tilsyn. Der er endvidere ikke bevist, at ved tilsyn af stilladset kunne eller burde have opdaget eventuelle fejl og mangler ved stilladset. til støtte for frilindelsespåstanden gjort gældende; at ikke har handlet culpøst, hvorfor der ikke påhviler dem et erstatningsansvar over for Stilladsct var forsvarligt opstillet;, korrekt monteret og cfterset af 0g arbejdsskaden hidrører ikke fra forhold. Såfremt stilladset ikke var korrekt monteret ved ulykken, skyldes det forhold hos har til støtte for friholdelsespåstanden over for gjort gældendc, at i det omfang rctten måtte finde; at friholde for ethvert beløb; herunder renter og omkostninger; som jf. erstatningsansvarslovens $ 25. der som arbejdsgiver har haft tilsynsforpligtelsen; instruktionspligten og ansvaret for ham og hans sikkerhedsuddannelse er som arbejdsgiver crstatningsansvarlig for arbejdsskaden. Forklaringer har forklaret, at han den 24. marts 2015 var ansat som tagdækker hos [Sausoate AdS hvor han havde været ansat nogle måneder inden ulykken. Han er selvlært, og han har arbejdet som tagdækker i 10 år i to forskellige firmaer. Han udførte en tagdækkeropgave; da ulykken skete den 24. marts 2015 kl. 8.30. Han udførte opgaven sammen med sin bror så ulykken ske. Tømrer der var ansat hos Saasøate AS så også ulykken. Der var nogle tømrere på pladsen ved en bygning ved siden af. De stod under et halvtag 4-5 meter fra ulykkesstedet. Han stod på ct stillads 1 2V2-3 meters højde. Der var et gelænder ved stilladsets etage. Han vendte sig rundt for at gå baglæns ned ad stigen, der stod skråt. Han tog fat i gelænderet; der ikke var fast monteret med en skrue, 0g gelænderet røg ud af gaflen. Han var kommet ud på stigen, da han straks mistede balancen og faldt ned ad stigen. Han holdt en brænder i den venstre hånd og tog fat om gelændcret mcd den højre. Brænderen cr 1 meter lang 0g vejer ' kg. Han faldt direkte ned, som om han stod op; da han ramte jorden. 1 faldet trak han det ene ben til sig. Det andet ben ramte jorden som en pind. Han havde ikke sikkerhedssko, men tagdækkersko på. Det er håndboldgummisko af mærket Adidas Special. kom hen til ham. De støttede ham, så han kunne komme ned at sidde. Foden svulmede op. kørte ham på skadestuen . Han havde knust hælroden, og det var ikke åbent brud. Han gik med gips og krykker i over 2 år. Han har efterfølgende ikke kunnet arbejde som tagdækker. Han har været i jobprøvning som arbejdsdreng' hvor han forgæves har forsøgt at komme op på 12 timer om ugen. Han er 57 år. Han kender ikke projektleder der har skrevet mail af 25. marts 2015,jf. bilag IIB . Hans beskrivelse af ulykken er ikke korrekt. Den 24. marts 2015 talte han med pladsformanden om ulykken. Han har ikke selv indgivet anmeldelse om arbejdsulykken til Arbejdsskadestyrelsen. Om formiddagen den 24. marts 2015 talte han med Percon 3 Beskrivelsen af forløbet i anmeldelsen; side 2, er ikke helt korrekt. Det var ikke en trappe, men en stige; han skulle ned ad. Hælen blev knust, og foden brækkede ikke. Med disse korrektioner passer beskrivelsen. Han har ikkc selv set anmeldelsen; inden den blev sendt. Han har fået fortalt, at tømrerne efter ulykken fik travlt med at skrue gelænderet på. Gelændcrct cr ct bræt, der sidder i en bøjle. Da brættet ikke var skruet fast, tippede det op af bøjlen og faldt ned på jorden. Der var et hul i gelænderet; som han kunne komme igennem; når han trådte ned på stigen.. Der var gelænder til begge sider på stilladsets etage. Stigen var helt ude i den ene side af stilladset. arbejdede på jorden; da ulykke skete. Det var første dag, de anvendte stilladset; efter at tømrerne havde brugt ca. to dage på at lægge krydsfinerplader på taget. Det var et en-etages skur; hvor de skulle brænde pap på krydsfinerplader. De påbegyndte opgaven den 24. marts 2015 om morgenen, hvor de startede kl. 7.00. De skal altid være to tagdækkere til at udføre arbejdet sammen; og hans bror gik ned ad stigen. Der var en stykke gelænder på ca. 50 cm, der stak ud foran stigen. Stigen var ca. 60 cm brcd, og hullet var ca. 1 meter. Faldet skete, da han første gang skulle ned ad stigen den dag; Hele opgaven med at brænde pap på skurets tag ville tage et par timer. Han husker ikke hvor meget pap, de havde nået at brænde på. Bygningen er smal, og stilladset var ca. 8 meter langt og ca. 3 meter bredt. har supplerende forklaret; at tagets krydsfinerplader var 1,2 meter til kip; og de stod på stilladsets etage og brændte pap på. Materialet blev løftet op med en manitou i en højde af 1,20 meter; og de tog materialet direkte fra pallen på manitoen og løftede ind over gelænderet. Tagdækkerne har ikke afmonteret gelænderet; der består af rcklarer. Han kan bekræfte forklaring om, at der aldrig havde været monteret reklarer på stilladsets gavlender. De skulle ikke arbejde på gavlenden: Han har ikke flyttet stigen eller foretaget ændringer af stilladset. Stigen_ var bundet fast og stod i kanten på langsiden. Der var reklarer på stilladsets langside. De arbejdede kun på langsiden Han tog fat i den øverste reklar; 0g den var løs, og den faldt ned. Ved gavlenderne lå rækværket på stilladset. Han havde arbejdet på en anden bygning dagen før og ikke på den omhandlede bygning. Han ved ikke, om stilladset så anderledes ud dagen før. De andre stilladser på pladsen var heller ikke i orden. Når de skulle fra den ene langside til den anden; gik de på stilladset, der ikke var særligt højt. der er et entreprenørfirma med 100-150 ansatte og en omsætning på 250-300 mio. kr. Firmet udførte tømrerentreprisen 1 forbindelse med opførelse af et bofællesskab til handicappede. Tømrerne er vant til at sætte bukkestillads op. Det er formanden på pladsen, der har ansvaret for, at stilladset er opsat korrekt. Hvis der er fejl ved opsætningen; skynder de sig at få det ordnct. Han er ikke bekendt med, at der var fejl ved det omhandlede bukkestillads. Bygherren havde fokus på sikkerhed, og der var en sikkerhedsansvarslig: Han har ikke sclv værct på byggepladsen den 24. marts 2015, og han hørte først om ulykke 1 år senere. Han har ikke set det omhandlede stillads. Det er logisk, at stigen er placeret ved gavlen. Der er 3 meter mellem stolperne, og der er normalt to gelændere og et fodspark. Ved stigen er der et hul med gelænder fra begge sider. Der er en stolpe på hver side af stigen. Der er en åbning i gelænderet; så man kan kommc ned ad stigen. Åbningen er 120 cm og stigen 60 cm. Det kan være skruet skruer i gelænderet ved gaflen, men det er ikke påkrævet. Gelænderet er en 2-4 reklar; Man skal bruge godt med kropsvægt og bære sig klodset ad, for at reklaren løsner sig. Hvis stilladset cr opført ideelt; kan gelænderet ikke løsne sig. Hans medarbejdere har taget det kursus, som kræves for, at de må sætte bukkestillads op. Pladsformanden havde ansvaret for stilladset på byggepladsen, 0g havde det overordnede ansvar. De går rundt og holdcr øje med, at tingene er i orden. De andre faggrupper, så som VVS, blikkenslager, tømrer og tagpapfolk har også anvendt stilladset. De har tit oplevet, at de foretager ændringer på stilladset ved at fjerne gelænder mv. Det tog ca. ' dags arbejde for tømrerne at sætte krydsfinerplader op til bygningens tag: Det var et haveskur. Han ved ikke; om andre faggrupper har anvendt stilladset forinden. i et sjak med sin bror som makker. Han blev fyret 3 måneder efter episoden. Han har lagt tagpap i 10 år som tagdækker. Den 24 marts 2015 mødte han på arbejde kl. 6.00. De pakkede ud og gik op på stilladset. Det begyndte at regne, 0g han gik ned via stilladset for at komme i tørvejr. Han stod og talte mcd en tømrer under ct halvtag lidt derfra. fortsatte med at brænde pap på taget. Han så, at hans bror faldt ned på jorden. Han havde en brænder i den ene hånd, og han tog fat i rækværket, der røg ned på jorden sammen med broren. Han og tømreren MiAna 2 hjalp ham i tørvejr. Broren sagde, de skulle ringe efter en ambulance. sagde; at han ville køre broren på skadestuen; hvilket han gjorde. Der var åbning på ca. 80-100 cm ved stigen; som var fastmonteretmed strips. Stigen stod ved gavlen for enden af bygningcn. Stigen var smallcrc end åbningen. Rækværket, der var et forskallingsbræt, var i ca. 1 meters højde over etagen Det sad i en u-formet bøjle. Brættet vippede ud af bøjlen og svævede op i luften; da broren tog fat i det. Rækværket sad løst hele vejen rundt. Han tog ikke selv fat i gelænderet; da han steg ned. Han mener, at han selv gik forlæns ned. Han sà ikke, hvordan broren landende. Der var 2-3 tømrere, der så ulykken. Han løb straks hen til broren og kaldte på Da broren var kørt afsted, satte han sig i firmabilen 0g drak en kop kaffe. Da tømrerne havde holdt pause, så han, at 2-3 tømrere gik op på stilladset og skuede rækværket fast. Han fik at vide af formanden, at han måtte køre hjem. Han har ikke anmeldt arbejdsskaden, 0g har ikke talt med arbejdsgiveren om episoden: Da han færdiggjorde opgaven dagen efter; var alle brætter på stilladset gjort fast. Han anvendte stilladset dagen før episoden; da han skulle måle op. Stigen stod samme sted. Han husker ikke; om han var første mand oppe på stilladset den 24. marts 2015. De havde arbejdet et par timer, da ulykken skete. Der var én stige, som stod for enden på langsiden af stilladset. Broren gik baglæns ned ad stige med en brænder i hånden. Han tog fat i brættet med den anden hånd. Han faldt ned fra toppen af stigen. og han var på arbejde den 24. marts 2015. Han stod 10 meter fra ulykkesstedet, og han så ulykken. gik baglæns ned ad stigen; og han så, at han tog fat i cn rcklar; der faldt ned. Han røg baglæns ned på jorden. Der var stilladset hele vejen rundt om bygningen: Det var opsat til tømrerarbejdet ca. 1 uge inden ulykken. Nogle gange afmonterer folkene gelænderet og sætter brætterne på igen uden at skrue dem fast på ny. Stilladset var 1 orden; da tømrerne forlod bygningen. Han har ikke set tagdækkerne løsne gelænderet. Han transporterede til skadestuen. Han ved ikke, hvad der skete med stilladset, efter han forlod pladsen. Han ved ikke, om gelænderet blev genmonteret og deltog ikke heri. og en makker har opstillet stilladset. Tagdækkerne lukkede blot stilladset op for at placere materialet på taget. Firmaet følger reglerne, 0g Arbejdstilsynet havde været på besøg. Byggelederne holdt løbende opsyn Han har ikke talt med sin arbejdsgiver om ulykken og foretog ikke selv anmeldelse Han går ud fra; at Caacaata An€ har sørget for det. Han kender ikke Alle på pladsen kendte til ulykken. Når har opstillet stillads; bliver det godkendt. Tagdækkerne kan åbne stilladsct for at placere pap på taget. Man lukker stilladset igen; når man er oppe. Gelænderet kan skubbes tilbage. Man plejer at kravle op; lukke gelænderet op ved at skubbe planken tilbage, og lukke det igen, når man er oppe. Der kom en traktor med byggemateriale, lige inden faldt. Han går ud fra, at de skulle have materialet op. Traktoren tilhørte Han så ikke; at de satte materiale af. Nogle gange bliver det båret med håndkraft. montere stilladset . plejede at kontrollere stilladset hver morgen. Han kender og han tænkte, at det var bedst; at han kørtc ham på skadestuen . Hans bil holdt endvidere i nærheden. har forklaret, at han blev uddannet som tømrer i 1992. Han var formand for tømrerne på byggepladsen. Han og stod for stilladserne. Han har 17 års erfaring med opbygning af stilladser og er uddannet i at opsætte stilladser op til 12 meters højde. Arbejdstilsynet havde været på pladsen uden at give anmærkninger. Det blev holdt sikkerhedsmøde hver 14. dag Han 0g havde opbygget stilladset ca. 2 dage før ulykken. Skuret blev rejst på 1-2 dage. Tømrerne lagde tagplader på, og der blev afdækket med presenninger. Tagdækkerne kom umiddelbart efter for at brænde pap på. Han så ikke stilladset den 24 marts 2015, da han havde forladt stedet, men han har set det efterfølgende. Stilladset var i orden; da tømrerne forlod stilladset, og alt var skruet fast. Der var fastskruede reklarer i knæhøjde og 1 meters højde på stilladset. De var fastgjort med en 10 cm lang skrue, ligesom der sad en 5 cm skrue, der går igennem tømmeret. Der var ikke andre på stilladset, inden tagdækkerne kom. Han befandt sig ved et andet skur 100 meter fra ulykkesstedet ved faldet. Det er ikke muligt at rykke en fastmonteret reklar af. Han hørte efterfølgende om ulykken 0g gik til ulykkesstedet; hvor han kunne se, at var kommet galt afsted . Hele stilladset var ændret. Der var lavet ændringer af stilladset ved begge gavle. Ved gavlen på den korte side af stilladset var alle gafler og brædder fjernet. På den lange side var det øverste bræt løst. En snor ved stigen var skåret OVCr . Han formoder; at stigen har været flyttet. Gelænderet var beregnet til at tage fat i. Gelænderet går hen til stigen. Tagdækkerne har nogle gange skruet noget af stilladset af og undladt at skrue det på igen. Han tror, at cr trådt ud over kanten og faldet ned. Efter ulykken talte de om det i skurvognen, hvorefter han og retablerede stilladset og skruede al tømmer fast. De bandt stigen fast. Der var en traktor 0g en manitou på stedet. Tagdækkerne kunne ikke bære materiale op ad stigen; og de brugte manitouen til at hcjsc dct op. Han har ikke set dem læsse det af på taget. Stilladset kan bære 300 kg. Han husker ikke at have talt med om ulykken. Han talte med var i området, da ulykken skete. Tagdækkerne har selv taget gelænderet af; 0g de er selv skyld 1 ulykken. De må ikke tage gelænderet af. Han undrer sig over; at det ikke står i sikkerhedsreferatet. Der var faktisk 3 gelændere, hvor det øverste sidder 1 110 cm højde. Brædderne sidder 1 galler. Stigen stod ved den korte gavlende. Bukkestilladset gik hele vejen rundt. Gavlen var ca. 2 meter høj, og stilladsets platform var i 2 meters højde. Da de skulle retablere stilladset, var det overste gelænder skubbet væk. Det mellemste bræt var der heller ikke. Stigen er 60 cm bred, 0g åbningen ved stigen er 80-90 cm. Man skal kunne træde ind ved siden af stigen. Skruer og brædder lå på platformen, da han kom til stede. Bøjlerne var der. Alt var fjernet på nær det nederste bræt. Tagdækkerne havde fjernet det. Det er normalt at fjerne plankerne, når man løfter materiale op. De må ikke gøre det uden, at er til stcdc. Da han kom til ulykkesstedet, var stigen genplaceret; men ikke bundet fast. Snoren var skåret over. Han tror; at stigen har været flyttet, så de kunne kravle op fra den anden side. Det tager ca. 5 minutter at afmontere stilladset. har ansvaret for stilladset, og tagdækkerne kan kontakte hvis stilladset skal afmonteres. De oplever ind imellem; at håndværkerne selv ændrer på stilladset. Han Lror ikke; at der efter ulykken lå cn bjælke på jorden; men den lå platformen. Vidnet kom til ulykkesstedet. kom også, ligesom var til stede Hvis de havde kontaktet en ambulance, ville der nok være kommet alkohol indover. De kørte ikke selv på skadestuen med ham for at undgå Arbejdstilsynet. har ikke fået oplysningerne fra ham om, at en tagdækker havde fået overbalance, som anført 1 bilag IIB. Redegørelsen stemmer ikke overens med, hvorledes han tror; at ulykken er sket. Da han kom til stede efter ulykken; var stilladset åbent i begge gavlender; og det var decideret farligt. Stilladset blev rctableret, så det blev forsvarligt: ejer Holding. Hun er økonomi og administrationsansvarlig. De var 20-25 ansatte i marken og 4 funktionærer. Der er 12 sjak, hvor 8-12 sjak kører dagligt. Der er normalt 2 mand pr. sjak, men der var 3 mand i det sjak; hvor blev ansat efteråret 2014, og arbejdsforholdet ophørte efter episoden. Tagdækkerne var erfarne og styrede selv opgaven. 0g styrede 0g satte tagdækkerne ind i projektet på pladsen. De førte tilsyn og deltog i byggemøder. De tilså løbende 1-2 gange om ugen tagdækkernes fremdrift og arbejdets kvalitet. De udfyldte løbende KS - skemaer, der er tilgængeligt for byggeledelsen på pladsen. Tagdækkerne kørte i firmabil fra egen bopæl til byggepladsen; hvor de samlede kollegaerne op på vej til arbejde. er underentreprenør for hovedentreprenører. Materialet blev leveret til pladsen. der var entrepriseleder; fik en melding om ulykken. Hun har udfyldte arbejdsskadeanmeldelsen. Hun fik ikke oplysningerne fra eller Hun spurgte til de oplysninger; hun skulle videregive. Hun anmeldte ulykken den 27. marts 2015. Hun husker ikke, om de omtalte, at der havde været vidner til episoden. Hun sørgede for, at fik udleveret sit håndværktøj . Arbejdsforholdet ophørte uden opsigelse. De har intemt i virksomheden talt om hændelsen; men de har ikke drøftet den med Hun ved ikke, om kom til ulykkesstedet efter hændelsen. Dc fik at vide, at foden var brækket, 0g den skulle opereres. De fik at vide, at han var gået ned ad en trappe med håndværktøj i hånden. De tilså løbende byggepladsen. Hun ved ikke; om de tilså pladsen den 24. marts 2015. Rettens begrundelse 0g afgørelse Efter forklaring; der støttes af vidneforklaringerne afgivet af som var vidner til hændelsen; finder retten godtgjort, at den 24 marts 2015 befandt sig på stilladsets dæk i ca. 2V2-3 mcters højde, hvor han som tagdækker skulle brænde tagpap på de krydsfinerplader; der udgjorde bygningens tag Han skulle ned fra stilladset og trådte ud gennem åbningen i gelænderet og ud på stigen; idet han tog fat i gelænderet, der imidlertid ikke var fastmonteret. Gelænderet løsnede sig 0g fløj ud af gaflen. Han fik herved overbalance og faldt ned øverst fra stigen; hvor han ramte jorden med det ene ben strakt, hvorved hælbenet blev knust. Dette støttes af de lægelige oplysninger i speciallægeerklæring af 22. juni 2017, hvor speciallægen har beskrevct, at dcr er talc om knusningsbrud af højre hælben med svære blivende mén og varig nedsættelse af arbejdsevnen. Retten finder efter bevisførelsen; at uden egen skyld har været udsat for en ulykke på sin arbejdsplads; hvorved han blev sygemeldt efter at have pådraget et knusningsbrud af højre hælben. Adansvar for Det fremgår af pkt. 4.8.3 i plan af 16.08.13 for sikkerhed og sundhed ved den omhandlede byggeplads, at som tømrerentreprenør 'opstiller; ombygger; vedligeholder og fjerner stilladset til tagarbejder og tagdækning' og at stilladset skulle stilles til rådighed for alle entreprenører i forbindelse med udvendige tagarbejder. er som professionel leverandør af det omhandlede stillads ansvarlig for, at stilladset var opstillet korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. som hans arbejdsgiver ansvaret for, at arbejdsforholdene var sikkerheds- 0g sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Selv om ikke selv har opstillet stilladset, har som arbejdsgiver ansvaret for, at stilladset var i forskriftmæssig stand under tagdækkernes brug, og at det løbende bliver efterset og tilpassct dc opgavcr, dcr skulle udføres. har forklaret, at da han kom til stede umiddelbart efter ulykken; var stilladset åbent i begge gavlender, og det var decideret farligt, ligesom han har forklaret, at han sammen mcd cn tømrer kort tid efter ulykken retablerede stilladset, så det blev forsvarligt. Det er forklaret af såvel at det ofte sås, at andre håndværkere, der gjorde brug af stilladset; foretog ændringer af stilladset:. Det kan efter bevisførelsen ikke fastlægges hvem, der har undladt at fastmontere gelænderet ved stigen; men efter det oplyste lægger retten til grund, at ikke har sørget for, at de sikkerhedsrutiner, der skulle sikre, at stilladset var i forskriftmæssig stand, blev fulgt. Retten finder herefter; at begge er erstatningsansvarlige over for og in solidum skal betale erstatning. Ad den indbyrdes fordeling mellem 0g projektleder på byggepladsen. har forklaret; at han befandt sig på byggepladsen ca. 100 meter fra ulykkesstedet; og at stilladset var decideret farligt, da han kom til ulykkesstedet umiddelbart efter ulykken: Det er ikke af godtgjort; at dct skyldtes forhold hos at gelænderet ikke var fastmonteret. Efter de afgivne forklaringer finder retten; at kunne og burde have konstateret, at stilladset ikke var opstillet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det følger af plancn for sikkerhed og sundhed, at som led 1 deres afiale med bygherren havde ansvaret for at opstille; ombygge; vedligeholde og fjerner stilladset til tagarbejder 0g tagdækning, ligesom det var aftalt, at stilladset skulle stilles til rådighed for alle entreprenører i forbindelse med udvendige tagarbejder. Som følge heraf finder retten, at for de krav og de omkostninger; som dømmes til at betale som følge af tilskadekomsten den 24 marts 2015. Thi kendes for ret: skal anerkende, at de solidarisk er erstatningsansvarlige for den personskade; som pådrog sig i forbindelse med arbejdsulykken den 24. marts 2015. for ethvert beløb; inklusive renter og omkostninger, som er pligtig til at bctale som følge af tilskadekomsten den 24. marts 2015.	RETTEN / SØNDERBORG Udskrift af dombogen DELDOM Afsagt den 15. april 2019 i sag nr. BS C1-966/2017: <anonym>Sagsøger</anonym> mod <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 6200 Aabenraa 0g <anonym>Saasøate AS</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 24. august 2017, drejer sig om erstatningsvaret 1 anledning af en arbejdsulykke den 24. marts 2015, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> som tagdækker kom til skade ved en faldulykke fra et stillads. Spørgsmålet om ansvarsgrundlaget er udskilt til særskilt hovedforhandling 0g afgørelse, jf. retsplejelovens $ 253, stk. 1. <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal anerkende, at dc enten solidarisk cller hver for sig cr erstatningsansvarlige for den personskade, som <anonym>gsøger</anonym> pådrog sig i forbindelse med arbejdsulykken den 24. marts 2015. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har over for <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand nedlagt påstand om frifindelse. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har over for <anonym>gsøgte AS</anonym> nedlagt om, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal friholde <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> for ethvert beløb, inklusive renter 0g omkostninger, som <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> er pligtig til at betale <anonym>Sagsøger</anonym> som følgc af tilskadekomsten den 24. marts 2015. <anonym>gsøgte AS</anonym> har over for <anonym>gsøgers</anonym> påstand nedlagt påstand om frifindelse. <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> har over for <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> skal friholde <anonym>Sagsøgte AS</anonym> for ethvert beløb, inklusive renter 0g omkostninger, som <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> CI pligtig til at betale <anonym>gsøger</anonym> som følge af tilskadekomsten den 24 marts 2015. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf retspleje- lovens $ 218a, stk. 2 Parternes synspunkter <anonym>gsøger</anonym> har til støtte for påstanden gjort gældende; at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte AIS</anonym> er solidarisk erstatningsansvarlige eller ansvarlige hver for sig for arbejdsskaden; som han pådrog sig under arbejdet som tagdækker hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>gsøgte ApS</anonym> er som arbejdsgiver erstatningsansvarlig for arbejdsskaden; der skete, da <anonym>gsøger</anonym> ville træde ned ad en stige 0g tog fat i et ikke fastgjort gelænder, der løsnede sig og faldt ned. Arbejdet har ikke været tilrettelagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har opstillet stilladset og har som selvstændigt virkende tredjemand ansvar for; at stilladset var korrekt og forsvarligt opsat og vedligeholdt. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har ført tilstrækkcligt tilsyn med stilladset, og <anonym>Sagsøgte AS</anonym> burde ved tilsyn 0g gennemgang på sikkerhedsmøder have opdaget manglen som førte til arbejdsulykken. <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> har straks efter ulykken genmonteret stilladset og har derved undladt at sikre beviserne; hvilket ikke skal komme <anonym>Sagsøger</anonym> til skade i bevisvurderingen. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har over for <anonym>Sagsøger</anonym> til Støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at spørgsmålet om ansvarsgrundlaget skal behandles efter culpareglen. <anonym>gsøger</anonym> har ikke løftet bevisbyrden for, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har handlet erstatningsansvarligt. Hverken <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> eller nogen for hvis handlinger <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> hæfter, har handlet culpøst eller i øvrigt ansvarspådragende over for <anonym>gsoger</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke ført bevis for, at hans tilskadekomst skyldes forhold ved stilladset, herunder et defekt gelænder. Det er udokumenteret, hvordan gelænderet skulle være fejlmonteret; og stilladset cr endvidere ved løbende eftersyn fundet forskriftmæssigt. Såfremt tilskadekomsten skete som følge af et defekt stillads; skyldes tilskadekomsten ikke forhold ved indretning af arbejdsstedet, tilrettelæggelse af arbejdet; instruktion; tilsyn eller på anden vis; som <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> som arbejdsgiver kunne have forhindret. <anonym>gsøger</anonym> har ikke ført bevis for , at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> ved besigtigelse 0g tilsyn af stilladset kunne eller burde have opdaget eventuelle fejl og mangler ved det. <anonym>Person 1</anonym> hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> var ca. 2-3 gange om ugen på byggepladsen og besigtigede arbejdsforholdene; og han fandt ingen forhold ved stilladset; der udgjorde en risiko for hans medarbejderes arbejdsforhold. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> der både har opstillet og været bruger af stilladset, har ligeledes haft forpligtelsen til at opstille; ændre, vedligeholde og føre tilsyn med det pågældende stillads. <anonym>Sagsøgers</anonym> tilskadckomst skyldes hans egne forhold (egen skyld), som skal medføre bortfald af erstatningspligten eller en forholdsmæssig nedsættelse heraf. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har til støtte for friholdelsespåstanden over for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> anført; at hvis relten finder det bevist; at <anonym>gsøgers</anonym> tilskadekomst skyldes fejl ved stilladset; og at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> og <anonym>7441 1 4[7{ 11 =</anonym> C 7497/9' ^TC det indbyrdes forhold mellem <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> 0g <anonym>JuuJyuly [</anonym> icons NS gældende; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal friholde <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> for ethvert beløb, herunder renter 0g omkostninger, som <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> måtte blive dømt til at betale til <anonym>Sagsøger</anonym> jf erstatningsansvarslovens $ 25. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> havdc forpligtelsen til at opstillc, ændre, vedligeholde og føre tilsyn med det pågældende stillads, samt at stille dette til rådighed for <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> jf. Plan for Sikkerhed og Sundhed, bilag 1 A. Eventuelle fejl og mangler ved stilladsct skyldes direkte <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ansattes fejlmontering eller manglende vedligeholdelse eller tilsyn. Der er endvidere ikke bevist, at <anonym>Sagsøgte Aps</anonym> ved tilsyn af stilladset kunne eller burde have opdaget eventuelle fejl og mangler ved stilladset. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har over for <anonym>gsøger</anonym> til støtte for frilindelsespåstanden gjort gældende; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har handlet culpøst, hvorfor der ikke påhviler dem et erstatningsansvar over for <anonym>Sagsøger</anonym> Stilladsct var forsvarligt opstillet;, korrekt monteret og cfterset af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g arbejdsskaden hidrører ikke fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> forhold. Såfremt stilladset ikke var korrekt monteret ved ulykken, skyldes det forhold hos <anonym>gsøger</anonym> eller <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har til støtte for friholdelsespåstanden over for <anonym>gsøgte ApS</anonym> gjort gældendc, at i det omfang rctten måtte finde; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er erstatningsansvarlig; skal <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> friholde <anonym>Sagsøgte AS</anonym> for ethvert beløb; herunder renter og omkostninger; som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> måtte blive dømt til at betale til <anonym>Sagsøger</anonym> jf. erstatningsansvarslovens $ 25. <anonym>gsøger</anonym> var ansat hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> der som arbejdsgiver har haft tilsynsforpligtelsen; instruktionspligten og ansvaret for ham og hans sikkerhedsuddannelse <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> er som arbejdsgiver crstatningsansvarlig for arbejdsskaden. Forklaringer <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han den 24. marts 2015 var ansat som tagdækker hos [Sausoate AdS hvor han havde været ansat nogle måneder inden ulykken. Han er selvlært, og han har arbejdet som tagdækker i 10 år i to forskellige firmaer. Han udførte en tagdækkeropgave; da ulykken skete den 24. marts 2015 kl. 8.30. Han udførte opgaven sammen med sin bror <anonym>lidne 1</anonym> De arbejdede sammen som makkerpar. <anonym>Vidne 1</anonym> så ulykken ske. Tømrer <anonym>lidne 2</anonym> der var ansat hos Saasøate AS så også ulykken. Der var nogle tømrere på pladsen ved en bygning ved siden af. De stod under et halvtag 4-5 meter fra ulykkesstedet. Han stod på ct stillads 1 2V2-3 meters højde. Der var et gelænder ved stilladsets etage. Han vendte sig rundt for at gå baglæns ned ad stigen, der stod skråt. Han tog fat i gelænderet; der ikke var fast monteret med en skrue, 0g gelænderet røg ud af gaflen. Han var kommet ud på stigen, da han straks mistede balancen og faldt ned ad stigen. Han holdt en brænder i den venstre hånd og tog fat om gelændcret mcd den højre. Brænderen cr 1 meter lang 0g vejer ' kg. Han faldt direkte ned, som om han stod op; da han ramte jorden. 1 faldet trak han det ene ben til sig. Det andet ben ramte jorden som en pind. Han havde ikke sikkerhedssko, men tagdækkersko på. Det er håndboldgummisko af mærket Adidas Special. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>V idne 1</anonym> kom hen til ham. De støttede ham, så han kunne komme ned at sidde. Foden svulmede op. <anonym>lidne 2</anonym> kørte ham på skadestuen . Han havde knust hælroden, og det var ikke åbent brud. Han gik med gips og krykker i over 2 år. Han har efterfølgende ikke kunnet arbejde som tagdækker. Han har været i jobprøvning som arbejdsdreng' hvor han forgæves har forsøgt at komme op på 12 timer om ugen. Han er 57 år. Han kender ikke projektleder <anonym>Person 2</anonym> fra <anonym>Oaysuyle Ad</anonym> der har skrevet mail af 25. marts 2015,jf. bilag IIB . Hans beskrivelse af ulykken er ikke korrekt. Den 24. marts 2015 talte han med pladsformanden om ulykken. Han har ikke selv indgivet anmeldelse om arbejdsulykken til Arbejdsskadestyrelsen. Om formiddagen den 24. marts 2015 talte han med <anonym>Person 1</anonym> der ejer <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> Han talte ikke med <anonym>3 u</anonym> Percon 3 Beskrivelsen af forløbet i anmeldelsen; side 2, er ikke helt korrekt. Det var ikke en trappe, men en stige; han skulle ned ad. Hælen blev knust, og foden brækkede ikke. Med disse korrektioner passer beskrivelsen. Han har ikkc selv set anmeldelsen; inden den blev sendt. Han har fået fortalt, at tømrerne efter ulykken fik travlt med at skrue gelænderet på. Gelændcrct cr ct bræt, der sidder i en bøjle. Da brættet ikke var skruet fast, tippede det op af bøjlen og faldt ned på jorden. Der var et hul i gelænderet; som han kunne komme igennem; når han trådte ned på stigen.. Der var gelænder til begge sider på stilladsets etage. Stigen var helt ude i den ene side af stilladset. <anonym>1</anonym> arbejdede på jorden; da ulykke skete. Det var første dag, de anvendte stilladset; efter at tømrerne havde brugt ca. to dage på at lægge krydsfinerplader på taget. Det var et en-etages skur; hvor de skulle brænde pap på krydsfinerplader. De påbegyndte opgaven den 24. marts 2015 om morgenen, hvor de startede kl. 7.00. De skal altid være to tagdækkere til at udføre arbejdet sammen; og hans bror <anonym>V1</anonym> var hans faste makker. Han så ikke; da <anonym>V1</anonym> gik ned ad stigen. Der var en stykke gelænder på ca. 50 cm, der stak ud foran stigen. Stigen var ca. 60 cm brcd, og hullet var ca. 1 meter. Faldet skete, da han første gang skulle ned ad stigen den dag; Hele opgaven med at brænde pap på skurets tag ville tage et par timer. Han husker ikke hvor meget pap, de havde nået at brænde på. Bygningen er smal, og stilladset var ca. 8 meter langt og ca. 3 meter bredt. <anonym>gsøger</anonym> har supplerende forklaret; at tagets krydsfinerplader var 1,2 meter til kip; og de stod på stilladsets etage og brændte pap på. Materialet blev løftet op med en manitou i en højde af 1,20 meter; og de tog materialet direkte fra pallen på manitoen og løftede ind over gelænderet. Tagdækkerne har ikke afmonteret gelænderet; der består af rcklarer. Han kan bekræfte <anonym>idne 3 s</anonym> forklaring om, at der aldrig havde været monteret reklarer på stilladsets gavlender. De skulle ikke arbejde på gavlenden: Han har ikke flyttet stigen eller foretaget ændringer af stilladset. Stigen_ var bundet fast og stod i kanten på langsiden. Der var reklarer på stilladsets langside. De arbejdede kun på langsiden Han tog fat i den øverste reklar; 0g den var løs, og den faldt ned. Ved gavlenderne lå rækværket på stilladset. Han havde arbejdet på en anden bygning dagen før og ikke på den omhandlede bygning. Han ved ikke, om stilladset så anderledes ud dagen før. De andre stilladser på pladsen var heller ikke i orden. Når de skulle fra den ene langside til den anden; gik de på stilladset, der ikke var særligt højt. <anonym>Person 4</anonym> har forklaret, at han er direktør <anonym>Sagsøgte AS</anonym> der er et entreprenørfirma med 100-150 ansatte og en omsætning på 250-300 mio. kr. Firmet udførte tømrerentreprisen 1 forbindelse med opførelse af et bofællesskab til handicappede. Tømrerne er vant til at sætte bukkestillads op. Det er formanden på pladsen, der har ansvaret for, at stilladset er opsat korrekt. Hvis der er fejl ved opsætningen; skynder de sig at få det ordnct. Han er ikke bekendt med, at der var fejl ved det omhandlede bukkestillads. Bygherren havde fokus på sikkerhed, og der var en sikkerhedsansvarslig: Han har ikke sclv værct på byggepladsen den 24. marts 2015, og han hørte først om ulykke 1 år senere. Han har ikke set det omhandlede stillads. Det er logisk, at stigen er placeret ved gavlen. Der er 3 meter mellem stolperne, og der er normalt to gelændere og et fodspark. Ved stigen er der et hul med gelænder fra begge sider. Der er en stolpe på hver side af stigen. Der er en åbning i gelænderet; så man kan kommc ned ad stigen. Åbningen er 120 cm og stigen 60 cm. Det kan være skruet skruer i gelænderet ved gaflen, men det er ikke påkrævet. Gelænderet er en 2-4 reklar; Man skal bruge godt med kropsvægt og bære sig klodset ad, for at reklaren løsner sig. Hvis stilladset cr opført ideelt; kan gelænderet ikke løsne sig. Hans medarbejdere har taget det kursus, som kræves for, at de må sætte bukkestillads op. Pladsformanden <anonym>Iıdne 3</anonym> havde ansvaret for stilladset på byggepladsen, 0g <anonym>Person 2</anonym> havde det overordnede ansvar. De går rundt og holdcr øje med, at tingene er i orden. De andre faggrupper, så som VVS, blikkenslager, tømrer og tagpapfolk har også anvendt stilladset. De har tit oplevet, at de foretager ændringer på stilladset ved at fjerne gelænder mv. <anonym>Vidne 2</anonym> er ikke længere ansat hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Det tog ca. ' dags arbejde for tømrerne at sætte krydsfinerplader op til bygningens tag: Det var et haveskur. Han ved ikke; om andre faggrupper har anvendt stilladset forinden. <anonym>lidne 1</anonym> har forklaret, at han arbejdede som tagdækker hos <anonym>gsogte ApS</anonym> i et sjak med sin bror <anonym>gsøger</anonym> som makker. Han blev fyret 3 måneder efter episoden. Han har lagt tagpap i 10 år som tagdækker. Den 24 marts 2015 mødte han på arbejde kl. 6.00. De pakkede ud og gik op på stilladset. Det begyndte at regne, 0g han gik ned via stilladset for at komme i tørvejr. Han stod og talte mcd en tømrer under ct halvtag lidt derfra. <anonym>gsøger</anonym> fortsatte med at brænde pap på taget. Han så, at hans bror faldt ned på jorden. Han havde en brænder i den ene hånd, og han tog fat i rækværket, der røg ned på jorden sammen med broren. Han og tømreren <anonym>ui IC</anonym> MiAna 2 hjalp ham i tørvejr. Broren sagde, de skulle ringe efter en ambulance. <anonym>lidne 2</anonym> sagde; at han ville køre broren på skadestuen; hvilket han gjorde. Der var åbning på ca. 80-100 cm ved stigen; som var fastmonteretmed strips. Stigen stod ved gavlen for enden af bygningcn. Stigen var smallcrc end åbningen. Rækværket, der var et forskallingsbræt, var i ca. 1 meters højde over etagen Det sad i en u-formet bøjle. Brættet vippede ud af bøjlen og svævede op i luften; da broren tog fat i det. Rækværket sad løst hele vejen rundt. Han tog ikke selv fat i gelænderet; da han steg ned. Han mener, at han selv gik forlæns ned. Han sà ikke, hvordan broren landende. Der var 2-3 tømrere, der så ulykken. Han løb straks hen til broren og kaldte på <anonym>idne 2</anonym> Da broren var kørt afsted, satte han sig i firmabilen 0g drak en kop kaffe. Da tømrerne havde holdt pause, så han, at 2-3 tømrere gik op på stilladset og skuede rækværket fast. Han fik at vide af formanden, at han måtte køre hjem. Han har ikke anmeldt arbejdsskaden, 0g har ikke talt med arbejdsgiveren om episoden: Da han færdiggjorde opgaven dagen efter; var alle brætter på stilladset gjort fast. Han anvendte stilladset dagen før episoden; da han skulle måle op. Stigen stod samme sted. Han husker ikke; om han var første mand oppe på stilladset den 24. marts 2015. De havde arbejdet et par timer, da ulykken skete. Der var én stige, som stod for enden på langsiden af stilladset. Broren gik baglæns ned ad stige med en brænder i hånden. Han tog fat i brættet med den anden hånd. Han faldt ned fra toppen af stigen. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han har været ansat som tømrer hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og han var på arbejde den 24. marts 2015. Han stod 10 meter fra ulykkesstedet, og han så ulykken. <anonym>Sagsøger</anonym> gik baglæns ned ad stigen; og han så, at han tog fat i cn rcklar; der faldt ned. Han røg baglæns ned på jorden. Der var stilladset hele vejen rundt om bygningen: Det var opsat til tømrerarbejdet ca. 1 uge inden ulykken. Nogle gange afmonterer folkene gelænderet og sætter brætterne på igen uden at skrue dem fast på ny. Stilladset var 1 orden; da tømrerne forlod bygningen. Han har ikke set tagdækkerne løsne gelænderet. Han transporterede <anonym>Sagsøger</anonym> til skadestuen. Han ved ikke, hvad der skete med stilladset, efter han forlod pladsen. Han ved ikke, om gelænderet blev genmonteret og deltog ikke heri. <anonym>Vidne 3</anonym> og en makker har opstillet stilladset. Tagdækkerne lukkede blot stilladset op for at placere materialet på taget. Firmaet følger reglerne, 0g Arbejdstilsynet havde været på besøg. Byggelederne holdt løbende opsyn Han har ikke talt med sin arbejdsgiver om ulykken og foretog ikke selv anmeldelse Han går ud fra; at <anonym>90y90965 N?</anonym> Caacaata An€ har sørget for det. Han kender ikke <anonym>Person 5</anonym> Alle på pladsen kendte til ulykken. Når <anonym>Sagsøgte AlS</anonym> har opstillet stillads; bliver det godkendt. Tagdækkerne kan åbne stilladsct for at placere pap på taget. Man lukker stilladset igen; når man er oppe. Gelænderet kan skubbes tilbage. Man plejer at kravle op; lukke gelænderet op ved at skubbe planken tilbage, og lukke det igen, når man er oppe. Der kom en traktor med byggemateriale, lige inden <anonym>gsøger</anonym> faldt. Han går ud fra, at de skulle have materialet op. Traktoren tilhørte <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Han så ikke; at de satte materiale af. Nogle gange bliver det båret med håndkraft. <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Person 6</anonym> eller <anonym>P7</anonym> 0g en yderligere person plejede at <anonym>Person 7 (P7)</anonym> montere stilladset . <anonym>Iıdne 3</anonym> plejede at kontrollere stilladset hver morgen. Han kender <anonym>Sagsøger</anonym> og han tænkte, at det var bedst; at han kørtc ham på skadestuen . Hans bil holdt endvidere i nærheden. <anonym>idne 3</anonym> har forklaret, at han blev uddannet som tømrer i 1992. Han var formand for tømrerne på byggepladsen. Han og <anonym>Person 6</anonym> stod for stilladserne. Han har 17 års erfaring med opbygning af stilladser og er uddannet i at opsætte stilladser op til 12 meters højde. Arbejdstilsynet havde været på pladsen uden at give anmærkninger. Det blev holdt sikkerhedsmøde hver 14. dag Han 0g <anonym>Person 6</anonym> havde opbygget stilladset ca. 2 dage før ulykken. Skuret blev rejst på 1-2 dage. Tømrerne lagde tagplader på, og der blev afdækket med presenninger. Tagdækkerne kom umiddelbart efter for at brænde pap på. Han så ikke stilladset den 24 marts 2015, da han havde forladt stedet, men han har set det efterfølgende. Stilladset var i orden; da tømrerne forlod stilladset, og alt var skruet fast. Der var fastskruede reklarer i knæhøjde og 1 meters højde på stilladset. De var fastgjort med en 10 cm lang skrue, ligesom der sad en 5 cm skrue, der går igennem tømmeret. Der var ikke andre på stilladset, inden tagdækkerne kom. Han befandt sig ved et andet skur 100 meter fra ulykkesstedet ved faldet. Det er ikke muligt at rykke en fastmonteret reklar af. Han hørte efterfølgende om ulykken 0g gik til ulykkesstedet; hvor han kunne se, at <anonym>gsøger</anonym> var kommet galt afsted . Hele stilladset var ændret. Der var lavet ændringer af stilladset ved begge gavle. Ved gavlen på den korte side af stilladset var alle gafler og brædder fjernet. På den lange side var det øverste bræt løst. En snor ved stigen var skåret OVCr . Han formoder; at stigen har været flyttet. Gelænderet var beregnet til at tage fat i. Gelænderet går hen til stigen. Tagdækkerne har nogle gange skruet noget af stilladset af og undladt at skrue det på igen. Han tror, at <anonym>Sagsøger</anonym> cr trådt ud over kanten og faldet ned. Efter ulykken talte de om det i skurvognen, hvorefter han og <anonym>Person 6</anonym> retablerede stilladset og skruede al tømmer fast. De bandt stigen fast. Der var en traktor 0g en manitou på stedet. Tagdækkerne kunne ikke bære materiale op ad stigen; og de brugte manitouen til at hcjsc dct op. Han har ikke set dem læsse det af på taget. Stilladset kan bære 300 kg. Han husker ikke at have talt med <anonym>Person 4</anonym> om ulykken. Han talte med <anonym>lidne 2</anonym> og han mener ikke, at <anonym>Idne 2</anonym> var i området, da ulykken skete. Tagdækkerne har selv taget gelænderet af; 0g de er selv skyld 1 ulykken. De må ikke tage gelænderet af. Han undrer sig over; at det ikke står i sikkerhedsreferatet. Der var faktisk 3 gelændere, hvor det øverste sidder 1 110 cm højde. Brædderne sidder 1 galler. Stigen stod ved den korte gavlende. Bukkestilladset gik hele vejen rundt. Gavlen var ca. 2 meter høj, og stilladsets platform var i 2 meters højde. Da de skulle retablere stilladset, var det overste gelænder skubbet væk. Det mellemste bræt var der heller ikke. Stigen er 60 cm bred, 0g åbningen ved stigen er 80-90 cm. Man skal kunne træde ind ved siden af stigen. Skruer og brædder lå på platformen, da han kom til stede. Bøjlerne var der. Alt var fjernet på nær det nederste bræt. Tagdækkerne havde fjernet det. Det er normalt at fjerne plankerne, når man løfter materiale op. De må ikke gøre det uden, at <anonym>Sagsøgte AIS</anonym> er til stcdc. Da han kom til ulykkesstedet, var stigen genplaceret; men ikke bundet fast. Snoren var skåret over. Han tror; at stigen har været flyttet, så de kunne kravle op fra den anden side. Det tager ca. 5 minutter at afmontere stilladset. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har ansvaret for stilladset, og tagdækkerne kan kontakte <anonym>Sagsøgte AS</anonym> hvis stilladset skal afmonteres. De oplever ind imellem; at håndværkerne selv ændrer på stilladset. Han Lror ikke; at der efter ulykken lå cn bjælke på jorden; men den lå platformen. Vidnet kom til ulykkesstedet. <anonym>lidne 2</anonym> og <anonym>Person 6</anonym> kom også, ligesom <anonym>V1</anonym> var til stede Hvis de havde kontaktet en ambulance, ville der nok være kommet alkohol indover. De kørte ikke selv på skadestuen med ham for at undgå Arbejdstilsynet. <anonym>Person 2</anonym> har ikke fået oplysningerne fra ham om, at en tagdækker havde fået overbalance, som anført 1 bilag IIB. Redegørelsen stemmer ikke overens med, hvorledes han tror; at ulykken er sket. Da han kom til stede efter ulykken; var stilladset åbent i begge gavlender; og det var decideret farligt. Stilladset blev rctableret, så det blev forsvarligt: <anonym>Person 3</anonym> har forklaret, at hun og hendes ægtefælle <anonym>Person 1</anonym> ejer <anonym>Sagsøgte Aps</anonym> Holding. Hun er økonomi og administrationsansvarlig. De var 20-25 ansatte i marken og 4 funktionærer. Der er 12 sjak, hvor 8-12 sjak kører dagligt. Der er normalt 2 mand pr. sjak, men der var 3 mand i det sjak; hvor <anonym>Sagsøger</anonym> arbejdede. <anonym>Sagsøger</anonym> blev ansat efteråret 2014, og arbejdsforholdet ophørte efter episoden. Tagdækkerne var erfarne og styrede selv opgaven. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 0</anonym> styrede 0g satte tagdækkerne ind i projektet på pladsen. De førte tilsyn og deltog i byggemøder. De tilså løbende 1-2 gange om ugen tagdækkernes fremdrift og arbejdets kvalitet. De udfyldte løbende KS - skemaer, der er tilgængeligt for byggeledelsen på pladsen. Tagdækkerne kørte i firmabil fra egen bopæl til byggepladsen; hvor de samlede kollegaerne op på vej til arbejde. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> er underentreprenør for hovedentreprenører. Materialet blev leveret til pladsen. <anonym>Person 6</anonym> der var entrepriseleder; fik en melding om ulykken. Hun har udfyldte arbejdsskadeanmeldelsen. Hun fik ikke oplysningerne fra <anonym>Person 8</anonym> Hun er 1 tvivl, om hun fik oplysninger fra <anonym>/1</anonym> eller <anonym>gsøger</anonym> Hun spurgte til de oplysninger; hun skulle videregive. Hun anmeldte ulykken den 27. marts 2015. Hun husker ikke, om de omtalte, at der havde været vidner til episoden. Hun sørgede for, at <anonym>gsøger</anonym> fik udleveret sit håndværktøj . Arbejdsforholdet ophørte uden opsigelse. De har intemt i virksomheden talt om hændelsen; men de har ikke drøftet den med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Hun ved ikke, om <anonym>Person 8</anonym> kom til ulykkesstedet efter hændelsen. Dc fik at vide, at foden var brækket, 0g den skulle opereres. De fik at vide, at han var gået ned ad en trappe med håndværktøj i hånden. De tilså løbende byggepladsen. Hun ved ikke; om de tilså pladsen den 24. marts 2015. Rettens begrundelse 0g afgørelse Efter <anonym>gsøgers</anonym> forklaring; der støttes af vidneforklaringerne afgivet af <anonym>Vıdne 1</anonym> og <anonym>Vidne 2</anonym> som var vidner til hændelsen; finder retten godtgjort, at <anonym>Sagsøger</anonym> den 24 marts 2015 befandt sig på stilladsets dæk i ca. 2V2-3 mcters højde, hvor han som tagdækker skulle brænde tagpap på de krydsfinerplader; der udgjorde bygningens tag Han skulle ned fra stilladset og trådte ud gennem åbningen i gelænderet og ud på stigen; idet han tog fat i gelænderet, der imidlertid ikke var fastmonteret. Gelænderet løsnede sig 0g fløj ud af gaflen. Han fik herved overbalance og faldt ned øverst fra stigen; hvor han ramte jorden med det ene ben strakt, hvorved hælbenet blev knust. Dette støttes af de lægelige oplysninger i speciallægeerklæring af 22. juni 2017, hvor speciallægen har beskrevct, at dcr er talc om knusningsbrud af højre hælben med svære blivende mén og varig nedsættelse af arbejdsevnen. Retten finder efter bevisførelsen; at <anonym>Sagsøger</anonym> uden egen skyld har været udsat for en ulykke på sin arbejdsplads; hvorved han blev sygemeldt efter at have pådraget et knusningsbrud af højre hælben. Adansvar for <anonym>Sagsøgte Aps</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Det fremgår af pkt. 4.8.3 i plan af 16.08.13 for sikkerhed og sundhed ved den omhandlede byggeplads, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> som tømrerentreprenør 'opstiller; ombygger; vedligeholder og fjerner stilladset til tagarbejder og tagdækning' og at stilladset skulle stilles til rådighed for alle entreprenører i forbindelse med udvendige tagarbejder. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er som professionel leverandør af det omhandlede stillads ansvarlig for, at stilladset var opstillet korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har over for <anonym>Sagsøger</anonym> som hans arbejdsgiver ansvaret for, at arbejdsforholdene var sikkerheds- 0g sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Selv om <anonym>Sagsøgte Aps</anonym> ikke selv har opstillet stilladset, har <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> som arbejdsgiver ansvaret for, at stilladset var i forskriftmæssig stand under tagdækkernes brug, og at det løbende bliver efterset og tilpassct dc opgavcr, dcr skulle udføres. <anonym>idne 3</anonym> der var pladsformand og stilladsansvarlig for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har forklaret, at da han kom til stede umiddelbart efter ulykken; var stilladset åbent i begge gavlender, og det var decideret farligt, ligesom han har forklaret, at han sammen mcd cn tømrer kort tid efter ulykken retablerede stilladset, så det blev forsvarligt. Det er forklaret af såvel <anonym>Person 4</anonym> og <anonym>lidne 3</anonym> at det ofte sås, at andre håndværkere, der gjorde brug af stilladset; foretog ændringer af stilladset:. Det kan efter bevisførelsen ikke fastlægges hvem, der har undladt at fastmontere gelænderet ved stigen; men efter det oplyste lægger retten til grund, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har sørget for, at de sikkerhedsrutiner, der skulle sikre, at stilladset var i forskriftmæssig stand, blev fulgt. Retten finder herefter; at <anonym>Sagsøgte Aps</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte AIS</anonym> begge er erstatningsansvarlige over for <anonym>Sagsøger</anonym> og in solidum skal betale erstatning. Ad den indbyrdes fordeling mellem <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> 9g <anonym>Sagsøgte AS</anonym> <anonym>Iıdne 3</anonym> var stilladsansvarlig hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g projektleder <anonym>Person 2</anonym> havde det overordnede ansvar for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> på byggepladsen. <anonym>lidne 3</anonym> har forklaret; at han befandt sig på byggepladsen ca. 100 meter fra ulykkesstedet; og at stilladset var decideret farligt, da han kom til ulykkesstedet umiddelbart efter ulykken: Det er ikke af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> godtgjort; at dct skyldtes forhold hos <anonym>gsøgte Aps</anonym> at gelænderet ikke var fastmonteret. Efter de afgivne forklaringer finder retten; at <anonym>gsøgte AS</anonym> kunne og burde have konstateret, at stilladset ikke var opstillet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det følger af plancn for sikkerhed og sundhed, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> som led 1 deres afiale med bygherren havde ansvaret for at opstille; ombygge; vedligeholde og fjerner stilladset til tagarbejder 0g tagdækning, ligesom det var aftalt, at stilladset skulle stilles til rådighed for alle entreprenører i forbindelse med udvendige tagarbejder. Som følge heraf finder retten, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal friholde <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> for de krav og de omkostninger; som <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> dømmes til at betale <anonym>Sagsøger</anonym> som følge af tilskadekomsten den 24 marts 2015. Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> og <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal anerkende, at de solidarisk er erstatningsansvarlige for den personskade; som <anonym>Sagsøger</anonym> pådrog sig i forbindelse med arbejdsulykken den 24. marts 2015. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal friholde <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> for ethvert beløb; inklusive renter og omkostninger, som <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> er pligtig til at bctale <anonym>Sagsøger</anonym> som følge af tilskadekomsten den 24. marts 2015. <anonym>Dommer</anonym>	24,970	31,357
3857	Boligrettens dom om, hvorvidt varsling af lejeforhøjelse er gyldig, stadfæstes	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-782/2010-OLR	Boligretssag	2. instans	16704/22	Lejeret;		Dommer - B. Tegldal; Dommer - Bodil Dalgaard Hammer; Dommer - Lene Jensen; Advokat - Anders Scheel Frederiksen; Advokat - Gorm Beck;	Nej	Nej	Nej				/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 8. november 2010 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Lene Jensen og Bodil Dalgaard Hammer (kst.)). 20. afd. a.s. nr. B-782-10: 1) Lejer 3 2) Lejer 5 3) Lejer 8 4) Lejer 10 5) Lejer 11 6) Lejer 13 7) Lejer 14 8) Lejer 15 9) Lejer 16 10) Lejer 17 (alle v/advokat Gorm Beck) mod Udlejer (advokat Anders Scheel Frederiksen i henhold til proceduretilladelse) og 20. afd. a.s. nr. B-783-10: Lejer 6 (advokat Gorm Beck) mod / - 2 - Udlejer (advokat Anders Scheel Frederiksen i henhold til proceduretilladelse) Roskilde boligrets dom af 16. februar 2010 (BS 4A-543/2009) er anket af Lejer 3, Lejer 5, Lejer 8, Lejer 10, Lejer 11, Lejer 13, Lejer 14, Lejer 15, Lejer 16, Lejer 17 og Lejer 6 med påstand om frifindelse. Indstævnte, Udlejer, har påstået stadfæstelse. Procedure Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for boligretten og procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Det følger af boligreguleringslovens § 12, stk. 1, at i ejendomme uden beboerrepræsenta- tion skal krav om lejeforhøjelse efter § 7 blandt andet indeholde oplysning om lejeforhøjel- sens størrelse og dens beregning. Det skal endvidere være ledsaget af et specificeret regn- skab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20, for tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før varslingstidspunktet, samt af den senest udsendte meddelelse fra Grundejernes Investeringsfond om saldoen på kontoen efter § 18 b. Indeholder kravet ikke de i § 12, stk. 1, angivne oplysninger, er det ugyldigt. I medfør af boligreguleringslovens § 14, stk. 2, kan huslejenævnet, såfremt det konstateres, at kravet om lejeforhøjelse på grund af formelle mangler af mindre betydning er ugyldigt, jf. § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 3, i stedet for at tilsidesætte kravet på dette grundlag fast- sætte en frist for udlejer til at berigtige de konstaterede formelle mangler. Bestemmelsen i § 14, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 419 af 1. juni 1994. I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1993/1994, tillæg A, spalte 7916-7917 ) hedder det bl.a.: / - 3 - ”Efter §§ 12 og 13 skal varsling af lejeforhøjelse opfylde en række formelle krav for at være gyldig. Der har i den forbindelse været rejst kritik af, at en udlejer, der ikke har overholdt alle formkrav ved varsling af lejeforhøjelse, må starte ny varslingsprocedure, uanset hvor ubetydelig fejlen har været, hvilket kan forekomme unødigt komplicerende. Af forenklingshensyn forslås derfor, at huslejenævnet kan give udlejer mulighed for efterfølgende at rette op på min-dre betydende formelle mangler ved varslingen, således at ny varslingsproce-dure undgås. Huslejenævnet kan efter de gældende regler i tilfælde af manglende overhol-delse af formkravene tilsidesætte et krav om lejeforhøjelse allerede som følge af kravets ugyldighed. Med forslaget gives huslejenævnet ved formelle mang-ler af mindre betydning mulighed for at give udlejer en frist til at berigtige for-holdet med den virkning, at kravet betragtes som gyldigt. Huslejenævnets ad-gang hertil er begrænset til formelle mangler af mindre betydning – dvs. mang-ler som ikke har betydning for lejerens mulighed for at vurdere den varslede lejeforhøjelse. Det er endvidere en forudsætning, at der er tale om formelle mangler, som det umiddelbart inden for en kort tidsfrist er muligt for udlejer at rette op på.” Landsretten finder, at det forhold, at kravet om lejeforhøjelse ikke var ledsaget af et speci- ficeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto for tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før varslingstidspunktet, er en for- mel mangel af mindre betydning som anført i boligreguleringslovens § 14, stk. 2. Det be- mærkes herved, at der er tale om en mangel, som ikke kan anses for at have betydning for lejernes mulighed for at vurdere lejeforhøjelsen, og som det må anses for muligt for udlejer at rette op på inden for en kort tidsfrist. Landsretten tiltræder derfor, at sagen skal hjemvises til huslejenævnet med henblik på nævnets fastsættelse af en frist for udlejer til at berigtige manglen, jf. boligregulerings- lovens § 14, stk. 2, jf. § 12, stk. 1. Landsretten stadfæster herefter boligrettens dom. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Lejer 3, Lejer 5, Lejer 8, Lejer 10, Lejer 11, Lejer 13, Lejer 14, Lejer 15, Lejer 16, Lejer 17 og Lejer 6 i sagsomkostninger for landsretten in solidum betale 22.000 kr. til Udlejer til dækning af salær til advokat. / - 4 - T h i k e n d e s f o r r e t: Boligrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne Lejer 3, Lejer 5, Lejer 8, Lejer 10, Lejer 11, Lejer 13, Lejer 14, Lejer 15, Lejer 16, Lejer 17 og Lejer 6 in solidum betale 22.000 kr. til ind-stævnte, Udlejer. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 8. november 2010 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommemne B. Tegldal, Lene Jensen og Bodil Dalgaard Hammer (kst;)). 20. afd. a.s. nr. B-782-10: <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 5</anonym> <anonym>Lejer 8</anonym> <anonym>Lejer 10</anonym> 1 <anonym>Lejer 1 1</anonym> <anonym>Lejer 13</anonym> <anonym>Lejer 14</anonym> <anonym>Lejer 15</anonym> <anonym>Lejer 16</anonym> 10) <anonym>Lejer 17</anonym> (alle vladvokat Gorm Beck) mod <anonym>Udlejer</anonym> (advokat Anders Scheel Frederiksen i henhold til proceduretilladelse) og 20. afd. a.s. nr. B-783-10: <anonym>Lejer 6</anonym> (advokat Gorm Beck) mod <anonym>Udlejer</anonym> (advokat Anders Scheel Frederiksen i henhold til proceduretilladelse) Roskilde boligrets dom af 16. februar 2010 (BS 4A-543/2009) er anket af <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 5</anonym> <anonym>Lejer 8</anonym> <anonym>Lejer 10</anonym> <anonym>Lejer 11</anonym> <anonym>Lejer 13</anonym> <anonym>Lejer 14</anonym> <anonym>Lejer 15</anonym> <anonym>Lejer 16</anonym> <anonym>Lejer 17</anonym> og <anonym>Lejer 6</anonym> med påstand om frifindelse. Indstævnte, <anonym>Udlejer</anonym> har påstået stadfæstelse. Procedure Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for boligretten 0g procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Det følger af boligreguleringslovens $ 12, stk. 1, at i ejendomme uden beboerrepræsenta - tion skal krav om lejeforhøjelse efter $ 7 blandt andet indeholde oplysning om lejeforhøjel- sens størrelse 0g dens beregning. Det skal endvidere være ledsaget af et specificeret regn- skab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. $ 20, for tiden fra det senest udsendte regnskab 0g til et tidspunkt; der ligger højst 3 måneder før varslingstidspunktet; samt af den senest udsendte meddelelse fra Grundejernes Investeringsfond om saldoen på kontoen efter 8 18 b. Indeholder kravet ikke de i $ 12, stk. 1, angivne oplysninger; er det ugyldigt. Imedfør af boligreguleringslovens $ 14, stk. 2, kan huslejenævnet, såfremt det konstateres; at kravet om lejeforhøjelse på grund af formelle mangler af mindre betydning er ugyldigt; jf. 8 12, stk. 1, 0g 8 13, stk. 1 0g 3,i stedet for at tilsidesætte kravet på dette grundlag fast- sætte en frist for udlejer til at berigtige de konstaterede formelle mangler Bestemmelsen i 8 14, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 419 af 1.juni 1994. I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1993/1994, tillæg A, spalte 7916-7917 ) hedder det bl.a: "Efter $8 12 og 13 skal varsling af lejeforhøjelse opfylde en række formelle krav for at være gyldig. Der har i den forbindelse været rejst kritik af, at en udlejer; der ikke har overholdt alle formkrav ved varsling af lejeforhøjelse; må starte ny varslingsprocedure, uanset hvor ubetydelig fejlen har været, hvilket kan forekomme unødigt komplicerende. Af forenklingshensyn forslås derfor; at huslejenævnet kan give udlejer mulighed for efterfølgende at rette op på min-dre betydende formelle mangler ved varslingen; således at ny varslingsproce-dure undgås . Huslejenævnet kan efter de gældende regler i tilfælde af manglende overhol-delse af formkravene tilsidesætte et krav om lejeforhøjelse allerede som følge af kravets ugyldighed. Med forslaget gives huslejenævnet ved formelle mang-ler af mindre betydning mulighed for at give udlejer en frist til at berigtige for-holdet med den virkning, at kravet betragtes som gyldigt. Huslejenævnets ad-gang hertil er begrænset til formelle mangler af mindre betydning dvs. mang-ler som ikke har betydning for lejerens mulighed for at vurdere den varslede lejeforhøjelse. Det er endvidere en forudsætning; at der er tale om formelle mangler; som det umiddelbart inden for en kort tidsfrist er muligt for udlejer at rette op på. Landsretten finder; at det forhold, at kravet om lejeforhøjelse ikke var ledsaget af et speci - ficeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto for tiden fra det senest udsendte regnskab 0g til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før varslingstidspunktet;, er en for- mel mangel af mindre betydning som anført i boligreguleringslovens 8 14, stk. 2. Det be- mærkes herved, at der er tale om en mangel, som ikke kan anses for at have betydning for lejernes mulighed for at vurdere lejeforhøjelsen og som det må anses for muligt for udlejer at rette op på inden for en kort tidsfrist. Landsretten tiltræder derfor; at sagen skal hjemvises til huslejenævnet med henblik på nævnets fastsættelse af en frist for udlejer til at berigtige manglen; jf. boligregulerings - lovens 8 14, stk. 2,jf. $ 12, stk. 1. Landsretten stadfæster herefter boligrettens dom. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 5</anonym> <anonym>Lejer 8</anonym> <anonym>Lejer 10</anonym> <anonym>Lejer 11</anonym> <anonym>Lejer 13</anonym> <anonym>Lejer 14</anonym> <anonym>Lejer 15</anonym> <anonym>Lejer 16</anonym> <anonym>Lejer 17</anonym> 0g <anonym>Lejer 6</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten in solidum betale 22.000 kr. til <anonym>Udlejer</anonym> til dækning af salær til advokat. Thi kendes for ret: Boligrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 5</anonym> <anonym>Lejer 8</anonym> <anonym>Lejer 10</anonym> <anonym>Lejer 11</anonym> <anonym>Lejer 13</anonym> <anonym>Lejer 14</anonym> <anonym>Lejer 15</anonym> <anonym>Lejer 16</anonym> <anonym>Lejer 17</anonym> 0g <anonym>Lejer 6</anonym> in solidum betale 22.000 kr. til ind-stævnte, <anonym>Udlejer</anonym> Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8a. /	5,113	5,780
3858	Sag om krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængslet, herunder i isolation	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-15301/2009-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	16679/22	Erstatningssager; Forurettede og vidner;			Nej						Københavns Byret Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 20.januar 2010 i sag SS 4-15301/09 mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 20.juni 2009 i med- før af retsplejelovens $ 1018 f, stk 1 indbragt en sag for retten, hvor advo- kat Anders Boelskifte på vegne Ertatadond har fremsat krav om erstat - ning på 159.900 kr. i anledning af, at erstatningssøgende i tiden fra den 5_ februar 2008 til den 15. september 2008 var anholdt 0g varetægtsfængslet herunder i isolation fra den 5. februar 2008 til den 11.marts 2008, som sig- tet 0g senere tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk; 2,jf; stk 1 9 2. pkt,, jf. lov om euforiserende stoffer 8 3,stk: 1,jf 8 I, stk 2, jf bekendt - gørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk 1,jf. 8 2,jf. bilag 1, liste A, nr. 3. Erstatningssøgende blev ved dom af 15. september 2008 afsagt af Køben- havns Byret frifundet for den rejste tiltale. Advokat Anders Boelskifte har på vegne erstatningssøgende ved skrivelse af 19. oktober 2008 fremsat krav om erstatning på 159.900 kr. med sædvanlig procesrente fra den 19. oktober 2008,jf. retsplejelovens $ 1018 &, stk 1. Erstatningskravet; der størrelsesmæssigt er ubestridt; er opgjort som takst- mæssig erstatning for den skete frihedsberøvelse. Statsadvokaten for København og Bornholm har den 20.januar 2009 imøde- kommet kravet delvist; og tillagt 71.500 kr. i erstatning for u- berettiget varetægtsfængsling i perioden 29.maj 2008 til 15, september 2008. Statsadvokaten afslog samtidig at yde erstatning for uberettiget fri- hedsberøvelse for perioden fra den 5. februar 2008 til den 28.maj 2008 un- der henvisning til, at erstatningssøgende havde udvist egen skyld, jf. retsple - jelovens $ 1018 a, stk. 3. Rigsadvokaten har den 15. april 2009 stadfæstet statsadvokatens afgørelse. Ved skrivelse af 21. april 2009 har advokat Anders Boelskifte begæret sagen indbragt for retten. Anklagemyndigheden har under henvisning til retsplejelovens $ 1018 a, stk. 3 , nedlagt påstand om frifindelse; således at der ikke tillægges erstatningssø- gende erstatning for uberettiget varetægtsfængsling for perioden fra den 5. februar 2008 til den 28. maj 2008. Oplysningerne i sagen. Der er under sagen dokumenteret fra Københavns Byrets dom af 15.maj 2008, retsbog af 15. april 2008, retsbog af 13. maj 2008, retsbog af 27. maj 2008, skrivelse af 19.oktober 2008 fra advokat Anders Boelskifte; afgørelse af 20. januar 2009 fra Statsadvokaten for København og Bornholm; skrivel- se af 9. februar 2009 fra advokat Anders Boelskifte, Rigsadvokatens afgørel - se af 15. april 2009, politirapport af 5. februar, baggrund for anholdelsen (bilag 1), afhøringsrapport af 6. februar 2008 (bilag 3), ransagningsrapport af 6. februar (bilag 4), ransagningsrapport af 6. februar 2008 (bilag 4-1), rap- port af 6. februar 2008 (bilag 4-2), daktyloskopisk erklæring af 26. februar 2008 (bilag 1la), retsbog fra grundlovsforhøret den 6. februar 2008, side 2 og side 5, retsbog fra grundlovsforhøret vedrørende den 26. marts 2008, side 2 og 3, afhøringsrapporter af 25. februar og 3. marts 2008 vedrørende Person (bilag 5-2 0g 5-3), afhøringsrapporter af 7. og 8 februar 2008 vedrørende Darcon (bilag 6-2 og 6-3), afhøringsrapporter af 28. marts; 9. april og 14. april 2008 vedrørende (bilag 15-1, 15-2 0g 15-3), afhøringsrapport af 29. maj 2008 vedrørende (bilag 7-2). Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af sagen; at erstatningssøgende den 5. februar 2008 kl 22.15, sammen med to andre personer, blev anholdt på et hotelværelse på First Ho- tel på Vesterbrogade. I værelsets sikkerhedsboks blev fundet ca. 4,5 kg he- roin. Erstatningssøgende blev den 6. februar 2008 fremstillet i grundlovsfor- hør som sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk: 2 Erstatningssø - gende; der nægtede sig skyldig; og i øvrigt ikke ønskede at udtale sig; blev varetægtsfængslet i isolation Erstatningssøgende afgav først forklaring til politiet den 29. maj 2008 Retten finder; at den omstændighed at erstatningssøgende befandt sig på ho- telværelset; hvor kokainen blev fundet; sammenholdt med oplysningerne om at han, efter at have boet på hotellet fra den 4. til den 5. februar 2008, var checket ud og kørt til Sverige; men senere samme dag returneret til Køben- havn via Hälsingborg Helsingør; hvilke oplysninger forelå allerede under grundlovsforhøret; gav erstatningssøgende en særlig anledning til at søge at rense sig for den mistanke, som denne adfærd gav grundlag for. Ved at und- lade at udtale sig og give oplysninger; der kunne have gjort det muligt at af- kræfte den alvorlige sigtelse; findes erstatningssøgende ved sin adfærd selv at have givet anledning til varetægtsfængslingen og den efterfølgende fri- hedsberøvelse. Herefter og idet oplysningerne om forsvarerpålæg ikke kan føre til andet resultat; findes erstatningen med rette at være nedsat som sket; hvorfor anklagemyndighedens frifindelsespåstand tages til følge Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes for det af erstatningssøgende rejste krav. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger; herunder 6.80Okr. + moms i salær til den beskikkede advokat, advokat Anders Boelskifte.	Københavns Byret Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 20.januar 2010 i sag SS 4-15301/09 <anonym>Erstatningssøgende</anonym> <anonym>(Født 1902)</anonym> mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 20.juni 2009 i med- før af retsplejelovens $ 1018 f, stk 1 indbragt en sag for retten, hvor advo- kat Anders Boelskifte på vegne Ertatadond <anonym>YCiiuC</anonym> har fremsat krav om erstat - ning på 159.900 kr. i anledning af, at erstatningssøgende i tiden fra den 5_ februar 2008 til den 15. september 2008 var anholdt 0g varetægtsfængslet herunder i isolation fra den 5. februar 2008 til den 11.marts 2008, som sig- tet 0g senere tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk; 2,jf; stk 1 9 2. pkt,, jf. lov om euforiserende stoffer 8 3,stk: 1,jf 8 I, stk 2, jf bekendt - gørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk 1,jf. 8 2,jf. bilag 1, liste A, nr. 3. Erstatningssøgende blev ved dom af 15. september 2008 afsagt af Køben- havns Byret frifundet for den rejste tiltale. Advokat Anders Boelskifte har på vegne erstatningssøgende ved skrivelse af 19. oktober 2008 fremsat krav om erstatning på 159.900 kr. med sædvanlig procesrente fra den 19. oktober 2008,jf. retsplejelovens $ 1018 &, stk 1. Erstatningskravet; der størrelsesmæssigt er ubestridt; er opgjort som takst- mæssig erstatning for den skete frihedsberøvelse. Statsadvokaten for København og Bornholm har den 20.januar 2009 imøde- kommet kravet delvist; og tillagt <anonym>Erstat. søgende</anonym> 71.500 kr. i erstatning for u- berettiget varetægtsfængsling i perioden 29.maj 2008 til 15, september 2008. Statsadvokaten afslog samtidig at yde erstatning for uberettiget fri- hedsberøvelse for perioden fra den 5. februar 2008 til den 28.maj 2008 un- der henvisning til, at erstatningssøgende havde udvist egen skyld, jf. retsple - jelovens $ 1018 a, stk. 3. Rigsadvokaten har den 15. april 2009 stadfæstet statsadvokatens afgørelse. Ved skrivelse af 21. april 2009 har advokat Anders Boelskifte begæret sagen indbragt for retten. Anklagemyndigheden har under henvisning til retsplejelovens $ 1018 a, stk. 3 , nedlagt påstand om frifindelse; således at der ikke tillægges erstatningssø- gende erstatning for uberettiget varetægtsfængsling for perioden fra den 5. februar 2008 til den 28. maj 2008. Oplysningerne i sagen. Der er under sagen dokumenteret fra Københavns Byrets dom af 15.maj 2008, retsbog af 15. april 2008, retsbog af 13. maj 2008, retsbog af 27. maj 2008, skrivelse af 19.oktober 2008 fra advokat Anders Boelskifte; afgørelse af 20. januar 2009 fra Statsadvokaten for København og Bornholm; skrivel- se af 9. februar 2009 fra advokat Anders Boelskifte, Rigsadvokatens afgørel - se af 15. april 2009, politirapport af 5. februar, baggrund for anholdelsen (bilag 1), afhøringsrapport af 6. februar 2008 (bilag 3), ransagningsrapport af 6. februar (bilag 4), ransagningsrapport af 6. februar 2008 (bilag 4-1), rap- port af 6. februar 2008 (bilag 4-2), daktyloskopisk erklæring af 26. februar 2008 (bilag 1la), retsbog fra grundlovsforhøret den 6. februar 2008, side 2 og side 5, retsbog fra grundlovsforhøret vedrørende <anonym>Person 1</anonym> den 26. marts 2008, side 2 og 3, afhøringsrapporter af 25. februar og 3. marts 2008 vedrørende Person (bilag 5-2 0g 5-3), afhøringsrapporter af 7. og 8 februar 2008 vedrørende <anonym>Cimui J</anonym> Darcon (bilag 6-2 og 6-3), afhøringsrapporter af 28. marts; 9. april og 14. april 2008 vedrørende <anonym>Person 1</anonym> (bilag 15-1, 15-2 0g 15-3), afhøringsrapport af 29. maj 2008 vedrørende <anonym>Erstatningssøgende</anonym> (bilag 7-2). Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af sagen; at erstatningssøgende den 5. februar 2008 kl 22.15, sammen med to andre personer, blev anholdt på et hotelværelse på First Ho- tel på Vesterbrogade. I værelsets sikkerhedsboks blev fundet ca. 4,5 kg he- roin. Erstatningssøgende blev den 6. februar 2008 fremstillet i grundlovsfor- hør som sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk: 2 Erstatningssø - gende; der nægtede sig skyldig; og i øvrigt ikke ønskede at udtale sig; blev varetægtsfængslet i isolation Erstatningssøgende afgav først forklaring til politiet den 29. maj 2008 Retten finder; at den omstændighed at erstatningssøgende befandt sig på ho- telværelset; hvor kokainen blev fundet; sammenholdt med oplysningerne om at han, efter at have boet på hotellet fra den 4. til den 5. februar 2008, var checket ud og kørt til Sverige; men senere samme dag returneret til Køben- havn via Hälsingborg Helsingør; hvilke oplysninger forelå allerede under grundlovsforhøret; gav erstatningssøgende en særlig anledning til at søge at rense sig for den mistanke, som denne adfærd gav grundlag for. Ved at und- lade at udtale sig og give oplysninger; der kunne have gjort det muligt at af- kræfte den alvorlige sigtelse; findes erstatningssøgende ved sin adfærd selv at have givet anledning til varetægtsfængslingen og den efterfølgende fri- hedsberøvelse. Herefter og idet oplysningerne om forsvarerpålæg ikke kan føre til andet resultat; findes erstatningen med rette at være nedsat som sket; hvorfor anklagemyndighedens frifindelsespåstand tages til følge Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes for det af erstatningssøgende rejste krav. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger; herunder 6.80Okr. + moms i salær til den beskikkede advokat, advokat Anders Boelskifte.	5,288	5,515
3859	Sag om, hvorvidt sagsøger er skattepligtig af renteindtægter og maskeret udbytte fra selskab i indkomstårene 2008 og 2009	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-17953/2022-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1167/23	Sager med en værdi over 1 mio kr.; Skat;		Sagsøgte - Skatteministeriet Departementet; Dommer - Erik P. Bentzen; Dommer - Helle Korsgaard Lund-Andersen; Dommer - Mads Legaard Toustrup; Advokat - Bodil Søes Petersen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		11952833,5		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 4. september 2023 Sag BS-17953/2022-VLR (3. afdeling) Sagsøger (advokat René Bjerre) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen og advokat Tony Sabbah) Landsdommerne Erik P. Bentzen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Mads Legaard Toustrup (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Indledning Sagen er anlagt den 14. december 2021 ved Retten i Aarhus, der ved kendelse af 6. maj 2022 har henvist sagen til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger er skattepligtig af rente-indtægter og maskeret udbytte fra selskabet Cabonara Inc. i indkomstårene 2008 og 2009, herunder om Cabonara Inc. udgjorde et selvstændigt dansk skat-tesubjekt, og om Sagsøger inden udbyttebetalingerne havde overdraget ihændehaveraktierne og dermed ejerskabet af Cabonara Inc. til en af sine døtre. Landsskatteretten har ved afgørelse af 24. november 2021 bestemt, at overførslerne fra Cabonara Inc. i 2009 tilgik Sagsøger som ma-skeret udbytte. Landsskatteretten har desuden bestemt, at der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøger af et skønnet afkast af formue for ind-komstårene 2010 – 2015, hvilket ikke er indbragt for landsretten. Endeligt har Landsskatteretten samtidig i en anden sag bestemt, at Cabonara Inc. efter de / 2 danske regler er hjemmehørende og fuldt skattepligtig til Danmark. Den afgø-relse er ikke indbragt for domstolene. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at hendes skat-teansættelse for indkomståret 2008 forhøjes med 564.050 kr., og at skatteansæt-telsen for indkomståret 2009 nedsættes med 23.341.617 kr., subsidiært at hendes skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behand-ling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Sagen har baggrund i en lækage af dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama foretaget af en anonym whistleblower i 2015. Lækagen om- fattede 11,5 mio. interne dokumenter fra advokatfirmaet, herunder dokumenter vedrørende danske skatteydere. Med Folketingets opbakning besluttede skat- teministeren i 2016 at give SKAT tilladelse til at købe datamaterialet fra læka-gen. Sagsøger flyttede sammen med sin nu afdøde ægtefælle, Person 1, tilbage til Danmark i 2003 efter at have boet i udlandet gennem en længere årrække. Mens ægteparret var bosiddende i udlandet, havde Person 1 oparbejdet en ikke ubetydelig formue, som var placeret på en fælles konto i Nordea Bank S.A. Luxembourg. Med ikrafttræden af rentebeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/58/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger) blev bankerne forpligtet til at indeholde kildeskat af renter. Luxembourgske banker skulle således indeholde kildeskat af renter på konti tilhørende perso-ner, som ikke var bosat i Luxembourg. Af Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2021 fremgår blandt andet: ” Klagepunkt SKATs afgø- Klagerens opfat- Landsskatteret- relse telse tens afgørelse Indkomståret 2008 Kapitalindkomst Nettorente 250.623 kr. 859.603 kr. 250.623 kr. Resultat af fordringer -71.176 kr. -91.491 kr. -71.176 kt. Skattepligtig indkomst Fradrag for custody fee - -24.615 kr. 0 kr. Indkomståret 2009 23.341.617 kr. 0 kr. 23.341.617 kr. / 3 Aktieindkomst Maskeret udbytte fra selskab … Faktiske oplysni nger Indledende oplys ninger En anonym kilde lækkede i 2015 en stor mængde data fra advokatfirm aet Mossa-ck Fonseca i Panama til den tyske avis Süddeutsche Zeitung. Lækket, som i of- fentligheden er omtalt som ”Panama Papers” , indeholder oplysninger om en lang række offshore-selskaber oprettet af Mossack Fonseca. SKAT købte i efterå-ret 2016 oplysninger om en række danskeres ejerskab af offshore-selskaber fra en anonym kilde. I de købte dokumenter indgik oplysninger om Cabonara Inc., Pa-nama (herefter benævnt selskabet). Selskabet er stiftet i Panama den 4. september 2007 og registreret i Panamas sel- skabsregister den 10. september 2007 med ”Número de Ficha” (fil nummer): 582627. Ifølge selskabsregisteret i Panama er selskabet stadig aktivt. Selskabet er ikke underlagt regnskabspligt i Panama. Det fremgår af ”Declaration of Beneficial Ownership” , at klageren og hendes da- værende ægtefælle, Person 1, er ”Beneficial owner(s)” af selskabet. Det fremgår samtidigt af ”Memo regarding a company having issu-ed bearer shares” , at de er ejere af selskabets udstedte ihændehaveraktier, certifi-katnummer 1-4. Af protokollat af bestyrelsesmøde den 11. september 2007 i selskabet fremgår det, at der skulle udstedes fire aktier af en nominel værdi på hver 100 USD (ihænde- haveraktier). Af et andet protokollat af samme dato fremgår det, at det på mødet blev besluttet at udstede ægteparret ”Power of Attorney” (fuldmagt) til selskabet. Der blev desuden udstedt en fælles fuldmagt til parrets to børn, Person 2 og Person 3, som kun kunne anvendes af de to i fællesskab. Fuldmagterne var begrænset tidsmæssigt til den 11. september 2010. Af begge protokollater fremgår det, at bestyrelsesmedlemmerne var Person 4, Person 5, Person 6, Person 7 og Person 8. Selskabet blev bestilt ved mail den 28. september 2007 af Person 9 fra Nor-dea Bank, Luxembourg. Ved samme mail blev der bestilt individuelle fuldmagter til klageren og hendes daværende ægtefælle samt en fælles fuldmagt til Person 2 og Person 3. Klageren og klagerens daværende ægtefælle har fra 2006 haft fast bopæl i Dan-mark. Den 19. juni 2008 afgik Person 1 ved døden. Ifølge afgørelsen fra SKAT vedrørende selskabet sidder klageren i uskiftet bo. Repræsentanten har oplyst, at ihændehaveraktierne i selskabet i efteråret 2008 blev overdraget fra klageren til Person 3. Repræsentanten har derudover oplyst, at der ikke foreligger nogen overdragelsesaftale eller banknotater mv., og at overdragelsen af ihændehaveraktierne var en gave til Person 3. / 4 Der er ingen oplysninger om, hvorvidt Person 3 har indberettet de over-dragne anparter i sin indkomstopgørelse i Belgien. Nærmere om selskabets vedtægter og dets registrerede direktører Selskabets vedtægter blev den 7. september 2007 noteret hos ”Notaria Octava del Circuito, Provincia de Panama” ved notar Dr. Person 10. Vedtægterne er skrevet på henholdsvist spansk og engelsk. Det fremgår af artikel 3 og 6 i vedtægterne, at selskabets aktiekapital udgør 10.000 USD fordelt på 100 aktier á 100 USD, og at aktionærerne alene hæfter med den indskudte kapital. Desuden fremgår det af artikel 13, at selskabet har følgen-de bestyrelse: Person 4 Director and President Person 5 Director and Secretary Person 6 Director / Vicepresident and Treasurer Person 7 Director and Assistant Secretary Person 8 Director and Assistant Secretary Selskabets indsatte direktører, der alle er medarbejdere hos Mossack Fonseca, op- træder med følgende antal bestyrelsesposter i diverse selskaber ifølge Panamas selskabsregister: Navn Antal bestyrelsesposter Person 4 6.843 Person 5 6.901 Person 6 8.548 Person 7 8.627 Person 8 8.877 Af artikel 17 og 18 i den engelske version af vedtægterne fremgår endvidere føl- gende: ”No contract or transaction between the Corporation and any other corporation shall be affected or invalidated by the fact that any Director or Officer of this Cor-poration may be a Director or Officer of such other corporation; any Director or Of-ficer, individually or jointly, may be a part to, or be interested in any contract, agreement or transaction of this Corporation. (…) Any two Directors of the Corporation may grant general or special powers of at-torney, with or without powers of disposition, without having to meet. The Direc-tors shall not be liable for any unlawful or improper act carried out by any persons to whom they have granted a power of attorney or by third parties authorized to transact any business in the name and on behalf of the corporation.“ Det fremgår ikke af vedtægterne, hvorledes selskabets overskud skal fordeles. Af ”Corporation Law of Panama, Law 32 of February 26, 1927” fremgår følgende om udbytter (dividends): / 5 “Dividends may be paid to the stockholders from the net earnings or profits of a corporation or from the surplus of its assets over its liabilities, but not otherwise. The corporation may declare and may pay dividends upon the basis of the amount upon partly paid shares of stock.“ Nærmere om transaktioner på selskabets og ægteparrets konti i Luxembourg Det fremgår af oplysninger fra Nordea Bank, Luxembourg, at selskabet er regi- streret som ejer af bankkonto og depot med Porteføljenummer 1. Klageren har haft fuldmagt til kontoen. Ifølge fremlagte kontoudskrifter, porteføljeopgørelser og transaktionsbilag har der i 2009 været foretaget en række udgående kontantoverførsler fra selskabets bankkonto og udtrækninger af obligationer fra depotet. SKAT har opgjort dette således: Dato Tekst Antal Kurs Beløb Valuta Beløb i DKK 2009 27-05-2009 Transfer Transfer 600.819 DKK 600.819 27-05-2009 Transfer Transfer 3.908.590 DKK 3.908.590 Transfer Reversal of too 27-05-2009 much trans- -8.445 DKK -8.445 ferred 27-05-2009 Komm Safe 23 DKK 2.500.000 1 2.500.000 DKK 2.500.000 Estoxx 0% 04.05.11 Nykredit 6% 27-05-200 9 01.10.41 15.598.597,80 0,98 15.286.626 DKK 15.286.626 Person 3 Nykredit 6% 27-05-200 9 01.10.41 1.075.537,68 0,98 1.054.027 DKK 1.054.027 Person 3 Total 23.341.617 Ifølge SKATs opl ysninger har klageren i den kontr ollerede periode ikke foret aget ekstraordinære s tore afdrag p å gæld eller købt ejen dom her i landet eller i ud lan- det, ligesom klag eren heller ik ke har købt bil. Ifølge indberettede oplysninger om indestående på d anske konti har beløbene ikke været indsat på en konto her i landet. Klageren har ikke opl yst om andre personli ge konti i udlandet. Klageren har ikk e selvangivet afkast til formue på hendes danske selvangive lse. SKAT sendte den 19. januar 2 018 en materialeindka ldelse til klageren, hvori k la- geren blev anmo det om at redegøre for, hvor penge ne og værdipapirerne er overført til. Klag eren blev samtidig anmodet om at oplyse, om hun ejer kontoen og depotet, hvort il overførsle rne er sket. Såfremt pe ngene og værdipapirerne er overført til klage rens konto o g depot, blev klageren anmodet om at fremsend e / 6 dokumentation for dette i form af kontoudtog, porteføljeopgørelser og transak- tionsbilag fra kontoens oprettelse og frem til og med 2015. Herunder bad SKAT klageren om også at fremsende en opgørelse af klagerens skattepligtige indkom-ster fra konto og depot samt redegøre for selvangivelsen af disse. Den 5. februar 2018 oplyste repræsentanten, at klageren henset til sagens karak-ter ikke var indstillet på at afgive oplysninger til belysning af sagen. Repræsentanten har i klagen oplyst, at dispositionerne mellem selskabet og kla-geren udgør lånedispositioner. SKAT har herefter skønsmæssigt ansat det beregnede afkast, der måtte være af det samlede overførte beløb på 23.341.617 således: År Kursværdi pri- Kursregulering, Årets af- Årets ind- Kursværdi mo årlig i % kast, skøn- sætning, ultimo net i DKK DKK 2009 0 8 0 23.341.617 23.341.617 2010 23.341.617 10 2.363.572 0 25.705.189 2011 25.705.189 9 2.342.000 0 28.047.189 2012 28.047.189 10 2.936.541 0 30.983.730 2013 30.983.730 2 588.691 0 31.572.420 2014 31.572.420 13 4.104.415 0 35.676.835 2015 35.676.835 2 642.183 0 36.319.018 År Årets afkast, skønnet Aktieindkomst, 15 % Kapitalindkomst, 85 % 2010 2.363.572 354.536 2.009.036 2011 2.342.000 351.300 1.990.700 2012 2.936.541 440.481 2.496.060 2013 588.691 88.304 500.387 2014 4.104.415 615.662 3.488.752 2015 642.183 96.327 545.856 Afkastet er skønn et med udgangspunkt i pensionsafkastprocenten hentet fra For- sikring og Pensio n fra deres å rlige rapport og Forsikrings- og Pensionsbranchens økonomi. SKAT har valgt at tage udgangspunkt i den pensionsafkastprocent, der er opgjort før ber egningen af skat efter pensionsafkastbeskat ningsloven (PAL). Ifølge rapportern e om Forsikring- og Pensionsbranchens økonomi oplyses det om sammensætn ingen af pen sionsselskabernes investeringe r, at 15 % af investe- ringen er placere t i aktier. SKAT har derfor henført skønsmæssigt 15 % af afkastet til aktieindkomst og den reste rende del til kapitalindkomst. Sideløbende med sagen ved S katteankestyrelsen har der ver seret en inddrivel- sessag mod klage ren. Under d enne inddrivelsessag har klag eren fremlagt transaktionsbilag fra Nordea Bank, Luxembourg, hvoraf det fremgår, at de kon- tantbeløb, der blev overført fra selskabets bankkonto den 27. maj 2009 på 600.819,21 kr. og 3.908.589,94 kr., blev overført til klagerens svigersøn, Person 11. Det fremgår desu den, at han efterfølg ende overførte beløbene til klagerens d at-ter, Person 3. / 7 Det fremgår endvidere af transaktionsbilagene, at de obligationer, der den 27. maj 2009 blev udtaget fra selskabets depot, blev overført til et depot i Nordea Bank, Luxembourg, i Person 11's navn og herfra videreoverført til et ukendt de-pot. Ifølge oplysninger fra Nordea Bank, Luxembourg, har selskabet indestående på konti i forskellige valutaer samt investeringer i obligationer. SKAT har på bag-grund af selskabets renteindtægter og -udgifter opgjort selskabets nettorente i indkomståret 2008 til 608.980 kr. Desuden fremgår det af selskabets kontoudtog, at selskabet har foretaget handel med obligationer. SKAT har samlet opgjort net-tokurstabet på handel med obligationer i 2008 til -20.315 kr. Det fremgår også af kontoudtogene, at selskabet har afholdt udgifter til Nordea Bank, Luxembourg. I kontoudtogene er udgifterne omtalt som ”Custody Fee” . SKAT har opgjort disse således: Dato Type Udgift Valu- Fradrag i DKK ta 2008 30-06-08 Custody Fee -16.479,64 DKK -16.479,64 31-12-08 Custody Fee -8.135,61 DKK -8.135,61 -24.615.25 Klageren er registreret som den ene af to ejere af bankkonto og depot med Porteføljenummer 2 i Nordea Bank, Luxembourg, frem til ægtefællens død den 19. juni 2008. Klageren har i 2008 modtaget og betalt renter for indestående på kontoen. SKAT har opgjort klagerens andel af renteindtægter og -udgifter i 2008 til 250.623 kr., svarende til klagerens ejerandel på 50 % af bankkontoen. Det fremgår desuden af klagerens kontoudtog og depotopgørelser fra Nordea Bank, Luxembourg, at klageren har haft investeringer i obligationer. Af doku- menterne fra ban ken fremgår intet anskaffelsestidspunkt for f odringerne Halifax 6.375 % 03.04.08 og Nordea1-Eur H igh Yield Bd Fd BP-EUR. D et tidligst kendte tidspunkt, fordri ngerne var i depo tet, er den 31. december 200 5. På baggrund af den gennemsnitl ige købskurs har SKAT fastsat klagerens andel af avancen på fordringer i 2008 til -71.176 kr., sva rende til klagerens ejerande l på 50 % af bank- kontoen. … Retsmøde den 3. november 2021 Repræsentantens b emærkninger På det afholdte retsmøde nedlagde repræsentanten påstand om, at for indkom-stårene 2008 og 2009 skal skatteansættelsen nedsættes med den samlede regule-ring. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Særligt fremhævede repræsentanten følgende: Selskabet er lovlig oprettet i Panama, men det er ikke nok til at statuere selv-stændigt skattesubjekt. Efter den tidligere mere lempelige praksis er det afgøren-de, hvorvidt selskabet er udskilt fra skatteyderens formue. Hertil henviste repræ- / 8 sentanten til SKM2007.308.HR, som efter hans opfattelse i det hele omhandlede kvalifikation af selskab og ikke alene udbytteudlodning. Endvidere mente han, at nærværende sager ikke er sammenlignelig med SKM2020.523.ØLR, hvor der var udstedt fakturaer. I Cabonara Inc. var der deri-mod ingen reel aktivitet. Der var alene afholdt enkelte bestyrelsesmøder, hvorfor beskatningen skal ske hos hovedaktionæren. Om ledelsens sæde blev der truffet investeringsmæssige beslutninger i Luxem-bourg. Der blev ikke truffet ledelsesmæssige beslutninger i Danmark. Hovedak-tionæren ville ikke have noget med selskabet at gøre. Hvis der har været nogen form for ledelse, måtte det derfor være i Luxembourg. Repræsentanten medgav, at der ikke er konkret dokumentation for overdragelse i 2008 – 2009 af ihændehaveraktierne til hovedaktionærens datter Person 3. Det er håndteret i en bank, og forløbet illustrerer, at det er foregået som påstået. Der burde således alene have været opkrævet gaveafgift. Skattestyrelsens bemærkninger Skattestyrelsen ved Kammeradvokaten indstillede i overensstemmelse med tidli-gere udtalelser, skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmø-det, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Særligt fremhævede Kammeradvokaten følgende: Ved fastlæggelse af ledelsens sæde fremgår det af baggrunden for bestemmelsen i selskabsskatteloven, at det afgørende ikke er den formelle ledelse, men derimod hvorfra den daglige ledelse udøves. Der blev af hovedaktionæren, hjemmehørende i Danmark, truffet driftsmæssige beslutninger om: - Hvad selskabet skulle anvende den tilførte kapital til. - Hvilken bankforbindelse selskabet skulle benytte, og hvilket land denne bankforbindelse skulle være hjemmehørende i. - Under hvilke betingelser banken skulle forvalte selskabets midler, og hvilken risikoprofil selskabet ønskede. - I hvilket omfang, der skulle betales udbytte. - Selskabets fortsatte drift og eventuelle ophør. Der er enighed om, at der er tale om et lovlig gyldigt stiftet selskab i Panama. Kammeradvokaten henviste herunder bl.a. til TfS 1997, 506 HR, og oplyste, at det ikke er korrekt, at der er tale om en ændret praksis vedrørende kvalifikation af selvstændigt skattesubjekt og transparens. Der er tale om en konkret vurdering af bl.a. kriterierne om begrænset hæftelse og overskudsdeling efter ejerandel. Endvidere har en skatteyder bevisbyrden, når den pågældende selv har ageret ef-ter, at der var tale om et selvstændigt skattesubjekt, men nu påstår, at det reelt forholder sig anderledes. Domstolene har statueret konkursværneting her i Danmark ved afsigelse af kon- kursdekret over selskaber registreret i Panama. I den forbindelse fremgår af kon- kurslovens § 3, stk. 1, ”Begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves.” / 9 Endelig er den hævdede overdragelse af ihændehaveraktierne ikke understøttet af aftalegrundlag eller andre objektive kendsgerninger. Landsskatterettens afgørelse Klageren og beskatning af afkastet af selskabets investeringer samt betaling af custody fee Landsskatteretten skal bemærke, at retten i en samtidig hermed truffet afgørelse for selskabet, j.nr. 18-0004939, har fundet, at selskabet efter interne danske regler er hjemmehørende og fuldt skattepligtig til Danmark. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at selskabet er rette indkomstmod-tager af dets investeringsafkast samt rette omkostningsbærer af afholdte udgifter til custody fee. Selskabets henførte indkomst i form af nettorenter, kurstab og fradrag for custody fee skal derfor ikke indgå i klagerens beskatningsgrundlag. Landsskatteretten er således enig i SKATs opgørelse af klagerens beskatnings- grundlag for de påklagede punkter for indkomståret 2008 og stadfæster SKATs afgørelse herom. Maskeret udbytte modtaget fra Cabonara Inc. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslo-vens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om det ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingsti- dende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ihændehaverak- tierne i selskabet i 2008 blev overdraget fra klageren til klagerens datter, Person 3. Det lægges herefter til grund, at klageren og hendes ægtefælle indtil sin død i juni 2008 var hovedaktionærer i selskabet i de påklagede indkomstår. Klageren har som eneaktionær i selskabet efter ægtefællens død haft rådighed over selskabets bankkonto. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at overførs-lerne fra selskabets bankkonto og depot i 2009 ikke er tilgået hende. Det lægges herefter til grund, at overførslerne er foretaget som opgjort af SKAT til 23.341.617 kr. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ved ægteparrets pengeindsætninger og overførsel af vær- dipapirer på selskabets bankkonto og depot i Nordea Bank, Luxembourg, er tale om lån til selskabet som anført af repræsentanten. Der er således hverken frem-lagt gældsbrev med en bindende og ubetinget afdragsprofil indgået på markeds-vilkår eller regnskabs- og bogføringsmateriale, som understøtter, at der rettelig er tale om lån. Det fremgår i denne henseende af fast retspraksis, at der lægges af-gørende vægt på, hvorvidt gældsforhold mellem interesseforbundne parter kan anses bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. blandt andet Højesterets dom-me af 11. juni 2008, 7. marts 2011 og 27. januar 2021, offentliggjort som henholds-vist SKM2008.611.HR, SKM2011.208.HR og SKM2021.115.HR. Der henvises også / 10 til Østre Landsrets domme af 29. juni 2011, 24. maj 2016 og 22. december 2020, of- fentliggjort som henholdsvist SKM2011.493.ØLR, SKM2016.335.ØLR og SKM2021.75.ØLR. Der foreligger i øvrigt ikke oplysninger om, at overførslerne fra selskabets bank- konto og depot er medgået til driften af selskabet. Overførslerne anses herefter for at være tilgået klageren som maskeret udbytte. Det er i denne henseende uden betydning, at beløbet ikke er tilfaldet klageren personligt, men derimod klagerens datter og dennes ægtefælle. Der er således henset til, at beløbet anses for udloddet til klageren som eneaktionær og herfra videreoverdraget til de pågældende. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.” Vedrørende den skønsmæssige ansættelse af det beregnede afkast, der måtte være af det overførte beløb på 23.341.617, anførte Landsskatteretten desuden, at der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøger af et skønnet af-kast af formue for indkomstårene 2010 – 2015 henset til, at beløbet ikke er tilgået Sagsøger, men hendes ene datter og svigersøn. Landsskatteret-ten ændrede derfor SKATs afgørelse på dette punkt, hvilket også blev aner-kendt af Skattestyrelsen under klagesagsbehandlingen. Denne del af Landsskat-terettens afgørelse af 24. november 2021 er ikke en del af sagen for landsretten. Den 24. november 2021 traf Landsskatteretten også afgørelse vedrørende Cabo- nara Inc. Sagen drejede sig om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008 og 2009, herunder om selskabets skattepligt til Danmark. Afgørelsen er ikke efterfølgende indbragt for domstolene. Af Landsskatteret-tens afgørelse fremgår blandt andet: ”Landsskatterettens afgørelse Fuldt skattepligtig til Danmark – ledelsens sæde Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at selskabet ikke betragtes som en nullitet, idet det ses at være lovligt stiftet i Panama. Der kan hertil henvises til Højesterets dom af 10. juni 1997, offentliggjort som TfS 1997, 506 HR. I sagen fandt Højesteret, at et selskab, der var oprettet på Jersey, skulle anses for at være et lovligt oprettet og bestående selskab, som skulle tillægges skattemæssig virk-ning. Dernæst bemærker Landsskatteretten, at det skal afgøres efter interne danske skatteregler, hvorvidt selskabet er et selvstændigt skattesubjekt hjemmehørende og fuldt skattepligtigtig til Danmark. … Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet er omfattet af selskabsskatte-lovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet der navnlig lægges vægt på oplysningerne om, at hæftelse og fordeling af eventuelt overskud anses, at skulle ske i forhold til ak-tionærernes indskudte kapital. Hertil kommer, at der er udarbejdet selvstændige vedtægter, at direktionen med bindende virkning kan handle på vegne af selska- / 11 bet, og at aktierne er omsættelige. Der henvises videre til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020.523.ØLR, der i vidt omfang anses at være sammenlignelig med nærværende sag, for så vidt angår spørgsmålet om kvalifikation af selvstændigt skattesubjekt. … Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ihændehaverak- tierne i selskabet i 2008 blev overdraget til Person 3. Det lægges derfor til grund, at Sagsøger og hendes ægtefælle indtil sin død i juni 2008 var hovedaktionærer i selskabet i de påklagede indkomstår. Efter Landsskatterettens opfattelse har hovedaktionærerne, som i de påklagede indkomstår har været hjemmehørende i Danmark, efter en samlet konkret vurde-ring varetaget selskabets faktiske daglige ledelse. Retten lægger især vægt på, at de traf beslutningerne om, 1) hvordan selskabets tilførte kapital skulle anvendes, 2) selskabets bankforbindelser og i hvilke lande bankerne skulle være hjemmehø-rende, herunder hvilke betingelser og risikoprofil selskabets midler skulle forval-tes, 3) selskabets udlodningsplan og 4) selskabets fortsatte drift og ophør. Endvi-dere har de ved flere lejligheder underskrevet aftaler med Nordea Bank, Luxem-bourg på vegne af selskabet. Hertil kommer de udstedte fuldmagter, som formelt gav de to hovedaktionærer en uindskrænket ret til at tegne og lede selskabet, hvilket understøtter, at hensig-ten reelt har været, at alene aktionærerne hjemmehørende i Danmark skulle have de ledelsesmæssige beføjelser i selskabet. Det har formodningen imod sig, at døtrene Person 2 og Person 3 har indgået i selskabets ledelse. Der er herved henset til, at dokumenterne vedrø-rende selskabets virke alene er underskrevet af hovedaktionærerne. Retten finder, at selskabets bestyrelse ikke har haft - og aldrig var bestemt til at varetage - den daglige ledelse i selskabet. Den har alene været indsat proforma for at dække over ejerskabet og hovedaktionærernes egentlige ledelse af selska-bet. Der henses blandt andet til oplysningen om de oprindelige fem bestyrelses- medlemmernes mange tusinde bestyrelsesposter og det forhold, at der alene har været afholdt fire bestyrelsesmøder, som blev afholdt samme dag. Hertil kom-mer, at af disse fire bestyrelsesmøder vedrørte ét beslutning om udstedelse af ak-tier, mens der ved de øvrige tre møder, blev truffet beslutninger om udstedelse af fuldmagter til selskabets to hovedaktionærer og parrets to børn. Samlet set finder Landsskatteretten, at selskabet er hjemmehørende og fuldt skat- tepligtig til Danmark, idet ledelsens sæde er her i landet.” Retsgrundlaget Af selskabsskattelovens (lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022) § 1, stk. 1, følger blandt andet: ”Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: … / 12 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med be- grænset ansvar,” Videre fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 6: ”Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendel-se på et selskab eller en forening mv., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatnings-overenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dob-beltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.” Af forarbejderne til selskabslovens § 1, stk. 6, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. 35 af 2. november 1994 om forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, fremgår blandt andet: ”Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selska-bet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger for-bundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet. I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for be- styrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som ud- gangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.” Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, følger blandt andet: ”Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andels- havere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” / 13 Af bestemmelsens forarbejder, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471), fremgår blandt andet: ”Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hovedak- tionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder hvori hovedak-tionæren har personlige interesser, er det i flere afgørelser blevet fastslået, at ud-byttet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Som et eksem-pel herpå kan nævnes Højesteretsdommen refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 728, hvor et beløb betalt af eneanpartshaverens selskab til en fod-boldklub, hvori eneanpartshaveren var ulønnet direktør, ansås som maskeret ud-lodning til eneanpartshaveren. Afgørelserne bygger på det synspunkt, at det var i aktionærens og ikke i selskabets interesse, at fordelen tilfaldt de berørte” Anbringender Sagsøger har til støtte for sin påstand overordnet anført, at Cabonara Inc. ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra hendes for-mue. Sagsøger havde sammen med sin nu afdøde ægtefælle, Person 1, fuld kontrol over formuen og investeringerne i Nordea Bank S.A. Luxembourg, uanset at disse formelt fra april 2008 var placeret på konti tilhørende Cabonara Inc. Dispositionsretten og den konkrete fremgangsmåde indebærer, at selskabet skatteretligt ikke skal anerkendes, og at beskatning af afkast og avancer af formuen skal gennemføres direkte hos Sagsøger. Sagsøger overdrog i efteråret 2008 – eller senest i 2009 forud for overførslerne af selskabets midler til Sagsøgers svigersøn, Person 11, og derfra videre til hendes datter, Person 3 – desuden ihændeha-veraktierne på Cabonara Inc. og dermed ejerskabet af selskabet til Person 3. Sagsøger var derfor ikke ejer af Cabonara Inc., da selska-bets midler blev overført til Person 3 i maj 2009, og der er dermed ikke grundlag for at beskatte overførslerne som maskeret udbytte til Sagsøger. Om Cabonara Inc. som selvstændigt skattesubjekt har Sagsøger nærmere anført, at der mellem parterne er enighed om, at Cabonara Inc. er et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse, der i ud-gangspunktet er et selvstændigt dansk skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, men at selskabet under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses som et selvstændigt dansk skattesubjekt. Det følger af retspraksis, at manglende realitet i selskabets drift og et eventuelt skattearbitrært grundlag for stiftelsen af selskabet medfører, at selskabet ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, jf. Højesterets dom af 23. april 2007, op- / 14 trykt i SKM2007.308.HR. Tilsvarende følger af Østre Landsrets dom af 25. okto- ber 2018, optrykt i SKM2018.610.ØLR. Det kan af de nævnte afgørelser udledes, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at anse et selskab som et selvstændigt skattesubjekt, at selskabet er lovligt stiftet og registreret. Efter retspraksis er det desuden en betingelse for skattesubjekti-vitet, at selskabet er klart adskilt fra skatteyderens formue, hvilket også synes tiltrådt af Skatteministeriet, jf. SKM2007.308.HR, SKM2018.610.ØLR og argu-mentationen i SKM2021.393.BR. Cabonara Inc. udgjorde en formel skal, og hverken selskabet eller formuen, som formelt blev henført hertil, var adskilt fra Sagsøger og Person 1's formue på en sådan måde, at selskabet har opnået selvstændig skat-tesubjektivitet. Sagsøger og Person 1 bevarede således den fulde kontrol over både formuen og investeringerne, og den formelle place-ring af midlerne i Cabonara Inc. skete alene for at undgå, at der skete løbende beskatning af afkast af midlerne efter indførslen af rentebeskatningsdirektivet. Oprettelsen af selskabet havde derfor ingen reelle konsekvenser for kontrollen over midlerne. Det taler for, at Cabonara Inc. ikke skal anses som et selvstæn-digt skattesubjekt, at midlerne alene blev placeret på selskabets konti for at undgå personlig beskatning hos Sagsøger og Person 1. Samtlige sagens faktiske forhold støtter også, at Cabonara Inc. ikke er et selv- stændigt skattesubjekt. For det første foreligger der ingen dokumentation for, at der på noget tidspunkt har været reel aktivitet eller drift i Cabonara Inc., og det var hverken hensigten eller formålet med oprettelsen af selskabet, at dette skul-le udøve erhvervsmæssig aktivitet. Det er ubestridt, at midlerne, der var place-ret på konti, som formelt tilhørte selskabet, den 8. juni 2008 blev overført til Person 11 og derfra videre til Person 3. Det taler for, at selskabet ikke ud-gjorde et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra Sagsøgers for-mue. Der blev for det andet ikke udarbejdet regnskaber, bogføring mv. for Cabonara Inc. i de omhandlede indkomstår, hvilket taler for, at selskabet ikke er et selv- stændigt skattesubjekt, jf. Højesterets begrundelse i SKM2007.308.HR. Dette støttes også af, at der for det tredje ikke har været afholdt generalforsamlinger i selskabet. For det fjerde blev der alene afholdt bestyrelsesmøder i Cabonara Inc. i forbin- delse med udstedelsen af ihændehaveraktierne og fuldmagterne den 11. sep-tember 2007 og i forbindelse med udstedelse af en ny fællesfuldmagt til Sagsøgers døtre den 11. april 2008. Fuldmagterne udstedt på besty-relsesmødet den 11. september 2007 er tilbagedaterede, da de først blev bestilt af rådgiveren i Nordea Bank S.A. Luxembourg ved mail af 28. september 2007, / 15 og fuldmagterne ses ikke at have nogen relation til selskabet forud for april 2008, hvor Sagsøger og Person 1 oprettede konti, der formelt tilhørte Cabonara Inc. Det er således tvivlsomt, om der var tale om reel-le bestyrelsesmøder i selskabet. Udstedelsen af fællesfuldmagterne til Sagsøgers døtre taler imod, at selskabet udgjorde et selvstændigt skat-tesubjekt, jf. Skatteministeriets egen argumentation i SKM2021.135.BR og SKM2022.398.ØLR, hvor Skatteministeriet selv synes at være af den opfattelse, at hvis en person uden nogen umiddelbar tilknytning til et selskab har adgang til konti, som det pågældende selskab formelt står som ejer af, udgør selskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue. Sagsøgers døtre havde i fællesskab dispositionsret over midlerne på konti, der formelt tilhørte Cabonara Inc., ligesom de i fællesskab kunne handle på vegne af selskabet. Det understøtter også, at Sagsøger og Person 1 var de reelle ejer af midlerne. I sin afgørelse af 24. november 2021 vedrørende Cabonara Inc. har Landsskatte- retten henvist til SKM2020.523.ØLR. Dommen blev afsagt i en sag, der adskiller sig afgørende fra denne sag ved, at der havde været drift og erhvervsmæssig aktivitet i det omhandlede selskab, og at skatteyderen forklarede, at kontoen reelt tilhørte selskabet. Selskabet var – modsat Cabonara Inc. – stiftet med hen-blik på at drive erhvervsmæssig virksomhed og drev reelt sådan virksomhed. Sagen er dermed ikke er sammenlignelig med denne sag. Det forhold, at Sagsøger ikke har selvangivet indtægter og tab for Cabonara Inc. i indkomstårene 2008 og 2009, skal ikke tillægges selvstændig betydning, da Sagsøger hverken forud for eller efter den for-melle oprettelse af selskabet har selvangivet indtægter eller ejerskab af midlerne placeret i Nordea Bank S.A. Luxembourg. Den manglende selvangivelse kan dermed ikke tages til indtægt for, at Sagsøger har anset Cabo-nara Inc. for et selvstændigt skattesubjekt. Om ejerskabet af Cabonara Inc. har Sagsøger nærmere anført, at hvis landsretten måtte finde, at Cabonara Inc. udgør et selvstændigt skat-tesubjekt, kan det lægges til grund, at Sagsøger i efteråret 2008 overdrog ihændehaveraktierne på Cabonara Inc. til Person 3. Der forelig-ger ingen skriftlig dokumentation på overdragelsen, men det er i henhold til praksis tilstrækkeligt, hvis en skatteyder ved anden objektiv dokumentation kan godtgøre et konkret forløb. Overførslerne af midlerne fra konti, som formelt tilhørte Cabonara Inc., blev foretaget af Person 3, og det ændrer ikke herved, at Sagsøger efter overdragelsen af ihændehaveraktierne i efteråret 2008 formelt set stadig havde fuldmagt til at handle på vegne af Cabonara Inc. Den omstændig-hed, at selskabets midler i maj 2009 først blev overført til Person 11, som er / 16 Person 3's ægtefælle, understøtter, at det var Person 3, der foretog overførslerne. Det har således formodningen imod sig, at Sagsøger først ville overføre midlerne til Person 11 i stedet for at overføre dem direkte til Person 3. Overførslerne kunne kun foretages af Person 3 og Person 11, hvis de rent faktisk var i besiddelse af ihændehaveraktierne og dermed havde kontrollen over selskabet. Person 3's fuldmagt til Cabonara Inc.’s konti kunne således alene anvendes i fællesskab med hendes søster, som ingen interesse havde i, at midlerne blev overført til Person 3. Sagsøgers overdragelse af ihændehaveraktierne skal efter dansk ret kvalificeres som en gave til Person 3. Da værdien af ihændeha-veraktierne ligger udover, hvad der på overdragelsestidspunktet kunne gives afgiftsfrit i gave, er der grundlag for at opkræve gaveafgift af overdragelsen. Gaveafgiftskravet er imidlertid forældet, idet overdragelsen af ihændehaverak-tierne fandt sted i efteråret 2008. Hvis landsretten måtte finde, at overdragelsen af ihændehaveraktierne først fandt sted i 2009, er der alene grundlag for at opkræve gaveafgift af overdragelsen. Sagsøger havde hverken kontrol over Cabonara Inc. eller selskabets midler, da midlerne i maj 2009 blev overført til Person 11 og derfra videre til Person 3, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøger af overførslen som maskeret udbytte. Om den subsidiære påstand har Sagsøger nærmere anført, at hvis landsretten måtte finde, at Sagsøgers overdragelse af ihændehaveraktierne blev gennemført i 2009, og at der dermed er grundlag for at opkræve gaveafgift, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skat-testyrelsen for så vidt angår i hvert fald indkomståret 2009. Skatteministeriet har til støtte for sin påstand overordnet anført, at ministeriet ikke er enig med Sagsøger i, at Cabonara Inc., der er et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama, ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, og at midlerne på selskabets konto derfor tilhørte Sagsøger. Det er derudover udokumenteret, at Sagsøger i efter-året 2008 overdrog ihændehaveraktierne til Person 3. Om Cabonara Inc. som selvstændigt skattesubjekt har Skatteministeriet nærme-re anført, at udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfat-tet af selskabsskattelovens § 1, i dansk ret anses for at være selvstændige skat- tesubjekter med dansk skatteretsevne, jf. f.eks. UfR 1997.1150 H, SKM2014.620.SR, SKM2017.681.SR, SKM2018.490.SR og SKM2020.523.ØLR. Et sådant selskab er omfattet af dansk skattepligt, hvis ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og overskuddet fordeles i forhold til del- tagernes indskudte kapital, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Midler, der flyder fra selskabet til selskabets ejer, er skattepligtigt udbytte efter ligningslo- / 17 vens § 16 A, hvis ejeren af selskabet har bopæl i Danmark og dermed er fuldt skattepligtig til landet, jf. kildeskattelovens § 1. Vurderingen af, om Cabonara Inc. må anses for en enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller en skattemæssigt transparent enhed, skal foretages efter dansk ret, selv om der er tale om et udenlandsk selskab, jf. UfR 2015.371 H og UfR 2018.3119 H. Cabonara Inc. er et indregistreret selskab i Panama med begrænset hæftelse, og selskabet er dermed som det klare udgangspunkt et selvstændigt skattesubjekt, jf. UfR 1997.1150 H og ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. I SKM2020.523.ØLR lagde Østre Landsret – i overensstemmelse med den faste og langvarige praksis, der følger af blandt andet UfR 1997.1150 H, SKM2014.620.SR, SKM2017.681.SR og SKM2018.490.SR – vægt på, at det om- handlede selskab med begrænset hæftelse var lovligt oprettet i Belize, og at sel- skabet i øvrigt havde sådanne karakteristika, at selskabet som udgangspunkt måtte sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf, og da skatteyderen i øvrigt havde ageret efter, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at selskabet ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesub-jekt. I overensstemmelse hermed og med den administrative praksis beskrevet i Den juridiske vejledning (2023-1), afsnit C.D.1.1.3., må Cabonara Inc. anses for et selvstændigt skattesubjekt. Det understøttes også af, at der er udarbejdet selv- stændige vedtægter for selskabet, og at det af disse vedtægter blandt andet fremgår, at selskabet kunne påtage sig rettigheder og forpligtelser, at selskabet havde en autoriseret aktiekapital på 10.000 USD, at ejerandelene havde en no- minel værdi på 100 USD, at kapitalejerne havde ret til at stemme i henhold til deres aktiebesiddelser, at selskabet skulle have en ubegrænset varighed, at der var truffet bestemmelse om, at der skulle føres en aktiebog og en bog med refe-rater af ledelsesmøder, at der forelå bestemmelser om selskabets ledelsesorga-ner og tegningen af selskabet udadtil, og at der ikke var begrænsninger i aktier-nes omsættelighed. Sagsøger har også selv ageret ud fra den forudsætning, at Ca-bonara Inc. var et selvstændigt skattesubjekt, da hun ikke har selvangivet sel-skabets indtægter og tab, selv om hun i de omhandlede indkomstår ubestridt var fuldt skattepligtig til Danmark. Sagsøger er forpligtet til at selvangive sine indtægter, uanset om kilden til disse indtægter befinder sig i udlandet. Den omstændighed, at Sagsøger før stiftelsen af Ca-bonara Inc. ikke selvangav oplysninger om formuen i Luxembourg, ændrer ik-ke ved, at hun efter stiftelsen ikke handlede i overensstemmelse med, at selska-bet skulle være en transparent enhed og dermed ikke et selvstændigt skattesub-jekt. Dette understøttes også af, at Sagsøger har oplyst, at for- / 18 målet med overførslerne til Cabonara Inc. var at undgå kildeskat af renter, efter at rentebeskatningsdirektivet trådte i kraft. Det er udokumenteret og i øvrigt uden betydning i skatteretlig henseende, at midlerne på Sagsøger og Person 1's konto i Nordea Bank S.A. Luxembourg alene ”formelt” blev placeret i Cabonara Inc. Der er ingen holdepunkter for, at dispositionerne i forbindelse med oprettelsen af selskabets konti mv. skulle være af ”formel” karakter og have et andet reelt indhold end svarende til det udseende af dispositionerne, ægteparret bevidst tilsigtede. Ca-bonara Inc. blev stiftet som selskab med begrænset ansvar, og midlerne blev indskudt på den konto, som blev oprettet i selskabets navn. Sagsøger og Person 1 var ejere af aktierne i selskabet, og dispositionerne må tillægges skatteretlig betydning i overensstemmelse hermed. Det er Sagsøgers synspunkt, at Cabonara Inc. ikke har været adskilt fra hendes og Person 1's formue, og at dette indebærer, at Cabo-nara Inc. ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2007.308.HR. I den pågældende sag slog Højesteret ikke fast, at det om- handlede udenlandske selskab ikke var et selvstændigt skattesubjekt, men der- imod at udbyttebetalingen fra det danske selskab til det udenlandske selskab reelt var sket til hovedanpartshaveren. Højesteret har ikke vurderet, om selska-bet var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og det kan ikke udledes af dommen, at sammenblanding af en hovedanpartshavers og et selskabs øko-nomi er en omstændighed, der i sig selv taler for, at der foreligger en skatte-transparent enhed. Højesterets dom er derimod udtryk for, at selskabets ejer ikke kan henføre en indtægt skattemæssigt til selskabet, hvis der ikke har været en sådan effektiv udskillelse af selskabets midler fra ejerens midler, at selskabet i skattemæssig henseende kan anses for ejer af det aktiv, der har genereret den pågældende indtægt. Højesterets bevismæssige konklusion om det omhandlede selskabs økonomiske selvstændighed i forhold til hovedaktionæren er under alle omstændigheder ikke præjudicerende for den konkrete bevismæssige vurdering i denne sag, og det følger af helt sædvanlige bevisretlige principper, at det under omstændig-heder som de foreliggende påhviler Sagsøger at godtgøre, at det forholder sig anderledes, end hvad der følger af de registreringer, som hun har foretaget, og af de selvangivelser, som hun har indgivet til skattemyndig-hederne. Det er også Sagsøgers synspunkt, at den omstændighed, at Ca-bonara Inc. er lovligt stiftet og registreret i Panama, ikke i sig selv er tilstrække-ligt til, at selskabet skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2018.610.ØLR. Dommens præmisser beror, ligesom også præmisserne i SKM2020.523.ØLR, på en konkret bevismæssig vurdering efter almindelige / 19 uskrevne bevisbyrderegler, hvorefter den der hævder, at noget forholder sig på en bestemt måde, bærer bevisbyrden herfor, og de forskellige udfald af Østre Landsrets bevisbedømmelse i de to domme er alene og helt naturligt udtryk for, at de faktuelle omstændigheder i de to sager er forskellige. I begge sager hæv-dede skatteyderen, at de faktiske forhold var anderledes end det, skatteyderen havde ageret efter, hvilket ville indebære, at skatteyderen ikke kunne beskattes i overensstemmelse med sine faktiske dispositioner. Det følger af fast retsprak-sis, at skatteyderen i sådanne situationer bærer en skærpet bevisbyrde for, at tingene forholder sig, som skatteyderen hævder. Videre er det Sagsøgers synspunkt, at SKM2020.523.ØLR ikke er sammenlignelig med denne sag. Forskellene i faktum i denne sag og SKM2020.523.ØLR ændrer ikke på, at der er sammenfald i faktum for så vidt angår den del, som har betydning for denne sag, nemlig at det var lovligt opret-tede selskaber med begrænset hæftelse og i øvrigt med sådanne karakteristika, at selskaberne som udgangspunkt må sidestilles med selskaber omfattet af sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Både skatteyderen i SKM2020.523.ØLR og Sagsøger har desuden ageret ud fra en forudsætning om, at selskabet var et selvstændige skattesubjekt, idet ingen af dem i deres selvangi-velser har oplyst om selskabernes indtægter og tab, selv om de i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtige til Danmark. Det følger således af SKM2020.523.ØLR, at Sagsøger under de foreliggende om- stændigheder må godtgøre, at det reelt skulle forholde sig anderledes. Den omstændighed, at døtrene har haft en fælles fuldmagt til at disponere over midlerne på Cabonara Inc.’s konti, har ingen betydning for vurderingen af, om selskabet er et selvstændigt skattesubjekt. Heller ikke den omstændighed, at midlerne fra selskabets konti blev overført til Person 11's konto og herfra videre til Person 3, har betydning for skattesubjektivitetsvurderingen. Det har over for de nævnte forhold, der alle understøtter, at Cabonara Inc. er et selvstændigt skattesubjekt, ingen selvstændig betydning, om der er udarbejdet særskilte regnskaber eller afholdt generalforsamlinger. Der er ikke regnskabs-pligt i Panama, og der har ikke været nogen anledning til at afholde generalfor- samlinger, da Sagsøger og Person 1 i kraft af fuldmag-terne havde den fulde kontrol over selskabet. Det er derudover ubestridt, at der har været afholdt bestyrelsesmøder i selskabet, og den omstændighed, at der ikke har været afholdt flere bestyrelsesmøder, skyldes, at Sagsøger og Person 1 udøvede ledelsen af selskabet på baggrund af fuldmagterne. Fuldmagterne blev udstedt før april 2008 og bemyndigede Sagsøger og Person 1 til at oprette en konto for Cabonara Inc. hos Nordea Bank S.A. Luxembourg. Der er derfor heller ikke holdepunkter for / 20 Sagsøgers synspunkt om, at fuldmagterne ikke har nogen relation til selskabet forud for april 2008. Sagsøger har gjort gældende, at Skatteministeriets anbringen-der i denne sag ikke er i overensstemmelse med de anbringender, som Skatte-ministeriet gjorde gældende i SKM2021.393.BR. Den sag angik imidlertid, lige-som SKM2007.308.HR, den form for indkomstmanipulation, hvor en aktionærs personlige indkomst søges henført til et selskab, som skatteyderen ejer og dis- ponerer over. Skatteministeriets argumentation i sagen omhandler derfor ikke spørgsmålet om et selskabs generelle skattemæssige selvstændighed. Heller ikke SKM2021.135.BR angik spørgsmålet om skattemæssig transparens, men derimod også spørgsmålet om rette indkomstmodtager, og der blev i dom- men ikke foretaget en vurdering af det omhandlede selskabs skattesubjektivitet. Dommen blev anket, og det fremgår også af Østre Landsrets dom i ankesagen (SKM2022.398.ØLR), at sagen angik spørgsmålet om rette indkomstmodtager. Under alle omstændigheder kan det ikke i denne sag lægges til grund, at der har været en sammenblanding af Sagsøgers og Cabonara Inc.’s økonomi og slet ikke en sammenblanding, der kan have betydning for sagen. Sagsøger har selv oplyst, at midlerne på Cabonara Inc.’s konti stammede fra Person 1's opsparing. Midlerne blev overført til selskabets konto og var dermed adskilt fra Sagsøgers og Person 1's private konti. Sagsøger har ikke anvendt selskabets konto til at afholde private udgifter i de omhandlede indkomstår, og der har ikke været ind- og udbetalinger af privat karakter på selskabets konto. Om Sagsøgers skattepligt af overførslerne fra Cabonara Inc. har Skatteministeriet nærmere anført, at der blev udtaget midler for 23.341.617 kr. fra selskabets konto og depot den 27. maj 2009, og det er dette beløb, som Sagsøgers skattepligtige indkomst er blevet forhøjet med, jf. lig-ningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Sagsøger har under en sideløbende inddrivelsessag dokumen-teret, at overførslerne fra selskabet den 27. maj 2009 skete til Person 11, og at midlerne efterfølgende blev overført til Person 3. Det følger af ligningslo-vens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at til udbytte henregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktionærer, og en aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres ud-bytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte. Det er ikke en betingelse for beskatning af udbytte, at hovedaktionæren selv opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, f.eks. hovedaktionæ-rens nærtstående, følger det af fast retspraksis, jf. f.eks. TfS 1999, 728 H, SKM2004.106.HR og UfR 2008.1199 H, at udbyttet anses for at have passeret / 21 hovedaktionærens økonomi. Hvis dispositionerne ikke er foretaget i selskabets interesse, må de anses for foretaget i aktionærens interesse. Overførslerne fra Cabonara Inc. til Person 3 udgør derfor skattepligtig indkomst for Sagsøger, da overførslerne alene er sket i Sagsøgers interesse. Der foreligger dokumentation for Sagsøgers og Person 1's ejerskab af Cabonara Inc. Det er ikke dokumenteret, at ihændehaveraktier-ne i selskabet skulle være overdraget til Person 3, og Sagsøger har også oplyst, at en sådan dokumentation ikke eksisterer. Den om-stændighed, at midlerne i maj 2009 blev overført fra selskabet til Person 11 og derfra til Person 3, dokumenterer ikke, at ihændehaveraktierne blev overdraget til Person 3 i efteråret 2008. En overdragelse af ejerskabet over selskabet kræver objektive holdepunkter, f.eks. i form af en overdragelsesaftale, betaling af købesum/gaveanmeldelse, korrespondance eller lignende, jf. f.eks. UfR 2008.2177 H og UfR 2011.1599 H, hvilket ikke foreligger. Om Sagsøgers subsidiære påstand har Skatteministeriet nær-mere anført, at det ikke godtgjort, at ihændehaveraktierne blev overdraget til Person 3, og der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række spørgsmålet, om Cabonara Inc. i 2008 og 2009 var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra Sagsøgers formue, eller om selskabet må anses for en skattemæssigt transparent enhed. I sidstnævnte tilfælde er der ikke grundlag for at beskatte overførslerne fra selskabet til Sagsøger som maskeret udbytte. Der er mellem parterne enighed om, at Cabonara Inc. er et lovligt stiftet og regi- streret selskab i Panama med begrænset hæftelse, der i udgangspunktet er et selvstændigt dansk skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6. Sagsøger har gjort gældende, at det ikke er tilstrækkeligt til at anse selskabet som et selvstændigt skattesubjekt, at selskabet er lovligt stiftet og registreret, og at sagens faktiske omstændigheder i øvrigt støtter, at selskabet må anses som en skattemæssig transparent enhed. Der er fremlagt en række dokumenter vedrørende stiftelsen og ledelsen af Ca- bonara Inc., oprettelsen af selskabets konto i Nordea Bank S.A. Luxembourg og overførslerne af Sagsøger og Person 1's midler til og se-nere fra selskabet. Sagsøger har derudover oplyst, at formålet med at oprette Cabonara Inc. og overføre midlerne hertil var at undgå løbende beskatning af afkastet efter indførslen af rentebeskatningsdirektivet. Det er en forudsætning for at undgå denne beskatning, at Cabonara Inc. anses som et / 22 selvstændigt skattesubjekt. Der er derudover mellem parterne enighed om, at Sagsøger ikke har selvangivet indtægter og tab for Cabonara Inc. på trods af, at Sagsøger i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtige til Danmark. Sagsøger har således i forhold til de danske skattemyndigheder handlet ud fra, at Cabonara Inc. var et selv-stændigt skattesubjekt. Under disse omstændigheder har Sagsøger en skærpet bevis-byrde for, at de faktiske omstændigheder forholder sig anderledes end det, som Sagsøger selv har handlet efter, og som støttes af sagens doku-mentbeviser. Ved bevisførelsen for landsretten har Sagsøger ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at det skulle forholde sig anderledes, og bevisbyrden er således ikke løftet. Selskabet kan derfor ikke anses som en skattemæssig transparant enhed. Spørgsmålet er herefter i anden række, om Sagsøger havde overdraget ihændehaveraktierne på Cabonara Inc. til Person 3, inden sel-skabets midler i 2009 blev overført til Person 11 og derfra videre til Person 3. Af de ovenfor anførte grunde har Sagsøger en skærpet be-visbyrde for, at overdragelsen fandt sted. Der foreligger ingen skriftlig dokumentation for overdragelsen af ihændeha- veraktierne, og Sagsøger har ved bevisførelsen for landsretten i øvrigt ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at en sådan overdragelse fandt sted. Herefter, og da parterne er enige om, at der i alt blev udtaget midler for 23.341.617 kr. fra Cabonara Inc.’s konto og depot den 27. maj 2009, og at Skat-testyrelsen har forhøjet Sagsøgers skattepligtige indkomst i 2009 med et tilsvarende beløb, frifindes Skatteministeriet for Sagsøgers påstande. Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 375.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder sagens principielle betydning. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. / 23 I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 375.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 4. september 2023 Sag BS-17953/2022-VLR (3. afdeling) <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat René Bjerre) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen og advokat Tony Sabbah) Landsdommerne Erik P. Bentzen; Helle Korsgaard Lund-Andersen og Mads Legaard Toustrup (kst. har deltaget i sagens afgørelse. Indledning Sagen er anlagt den 14. december 2021 ved Retten i Aarhus; der ved kendelse af 6. maj 2022 har henvist sagen til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens $ 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> er skattepligtig af rente-indtægter og maskeret udbytte fra selskabet Cabonara Inc. i indkomstårene 2008 0g 2009, herunder om Cabonara Inc. udgjorde et selvstændigt dansk skat-tesubjekt, 0g om <anonym>Sagsøger</anonym> inden udbyttebetalingerne havde overdraget ihændehaveraktierne 0g dermed ejerskabet af Cabonara Inc. til en af sine døtre. Landsskatteretten har ved afgørelse af 24. november 2021 bestemt, at overførslerne fra Cabonara Inc. i 2009 tilgik <anonym>Sagsøger</anonym> som ma-skeret udbytte. Landsskatteretten har desuden bestemt, at der ikke er grundlag for at beskatte <anonym>Sagsøger</anonym> af et skønnet afkast af formue for ind-komstårene 2010 - 2015, hvilket ikke er indbragt for landsretten. Endeligt har Landsskatteretten samtidig i en anden sag bestemt; at Cabonara Inc. efter de 2 danske regler er hjemmehørende og fuldt skattepligtig til Danmark. Den afgø-relse er ikke indbragt for domstolene. Påstande <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at hendes skat-teansættelse for indkomståret 2008 forhøjes med 564.050 kr,, 0g at skatteansæt-telsen for indkomståret 2009 nedsættes med 23.341.617 kr., subsidiært at hendes skatteansættelse for indkomstårene 2008 0g 2009 hjemvises til fornyet behand-ling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte; Skatteministeriet; har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Sagen har baggrund i en lækage af dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama foretaget af en anonym whistleblower i 2015. Lækagen om- fattede 11,5 mio. interne dokumenter fra advokatfirmaet, herunder dokumenter vedrørende danske skatteydere. Med Folketingets opbakning besluttede skat - teministeren i 2016 at give SKAT tilladelse til at købe datamaterialet fra læka-gen <anonym>Sagsøger</anonym> flyttede sammen med sin nu afdøde ægtefælle, <anonym>Person 1</anonym> tilbage til Danmark i 2003 efter at have boet i udlandet gennem en længere årrække. Mens ægteparret var bosiddende i udlandet; havde <anonym>Person 1</anonym> oparbejdet en ikke ubetydelig formue, som var placeret på en fælles konto i Nordea Bank S.A Luxembourg. Med ikrafttræden af rentebeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/58/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger) blev bankerne forpligtet til at indeholde kildeskat af renter, Luxembourgske banker skulle således indeholde kildeskat af renter på konti tilhørende perso-ner, som ikke var bosat i Luxembourg. Af Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2021 fremgår blandt andet: <table> \|:-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\|:----------------------------------------\|:------------------------------------------\|:---------------------------------------------\| \| Klagepunkt \| SKATs afgørelse \| Klagerens opfattelse \| Landsskatterettens afgørelse \| \| Indkomståret 2008 Kapitalindkomst Nettorente Resultat af fordringer Skattepligtig indkomst Fradrag for custody fee Indkomståret 2009 \| 250.623 kr: -71.176 kr: 23.341.617 kr. \| 859.603 kr: -91.491 kr. -24.615 kr: 0 kr: \| 250.623 kr: -71.176 kt. 0 kr: 23.341.617 kr. \| </table> 3 Aktieindkomst Maskeret udbytte fra selskab Faktiske oplysni nger Indledende oplys ninger En anonym kilde lækkede i 2015 en stor mængde data fra advokatfirm aet Mossa-ck Fonseca i Panama til den tyske avis Süddeutsche Zeitung. Lækket;, som i of- fentligheden er omtalt som "Panama Papers' 99 indeholder oplysninger om en lang række offshore-selskaber oprettet af Mossack Fonseca. SKAT købte i efterå-ret 2016 oplysninger om en række danskeres ejerskab af offshore-selskaber fra en anonym kilde. I de købte dokumenter indgik oplysninger om Cabonara Inc., Pa-nama (herefter benævnt selskabet). Selskabet er stiftet i Panama den 4. september 2007 og registreret i Panamas sel- skabsregister den 10. september 2007 med "Número de Ficha? (fil nummer): 582627.Ifølge selskabsregisteret i Panama er selskabet stadig aktivt. Selskabet er ikke underlagt regnskabspligt i Panama. Det fremgår af "Declaration of Beneficial Ownership 39 at klageren og hendes da- værende ægtefælle; <anonym>Person 1</anonym> er "Beneficial owner(s)" af selskabet. Det fremgår samtidigt af 'Memo regarding a company having issu-ed bearer shares" at de er ejere af selskabets udstedte ihændehaveraktier; certifi-katnummer 1-4. Af protokollat af bestyrelsesmøde den 11. september 2007 i selskabet fremgår det; at der skulle udstedes fire aktier af en nominel værdi på hver 100 USD (ihænde- haveraktier) . Af et andet protokollat af samme dato fremgår det;, at det på mødet blev besluttet at udstede ægteparret "Power of Attorney" (fuldmagt) til selskabet. Der blev desuden udstedt en fælles fuldmagt til parrets to børn; <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> som kun kunne anvendes af de to i fællesskab. Fuldmagterne var begrænset tidsmæssigt til den 11. september 2010. Af begge protokollater fremgår det, at bestyrelsesmedlemmerne var <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Person 7</anonym> og <anonym>Person 8</anonym> Selskabet blev bestilt ved mail den 28. september 2007 af <anonym>Person 9</anonym> fra Nor-dea Bank, Luxembourg. Ved samme mail blev der bestilt individuelle fuldmagter til klageren og hendes daværende ægtefælle samt en fælles fuldmagt til <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Klageren og klagerens daværende ægtefælle har fra 2006 haft fast bopæl i Dan-mark. Den 19.juni 2008 afgik <anonym>Person 1</anonym> ved døden. Ifølge afgørelsen fra SKAT vedrørende selskabet sidder klageren i uskiftet bo. Repræsentanten har oplyst; at ihændehaveraktierne i selskabet i efteråret 2008 blev overdraget fra klageren til <anonym>Person 3</anonym> Repræsentanten har derudover oplyst; at der ikke foreligger nogen overdragelsesaftale eller banknotater mv. og at overdragelsen af ihændehaveraktierne var en gave til <anonym>Person 3</anonym> Der er ingen oplysninger om, hvorvidt <anonym>Person 3</anonym> har indberettet de over-dragne anparter i sin indkomstopgørelse i Belgien Nærmere om selskabets vedtægter og dets registrerede direktører Selskabets vedtægter blev den 7. september 2007 noteret hos "Notaria Octava del Circuito; Provincia de Panama" ved notar Dr: <anonym>Person 10</anonym> Vedtægterne er skrevet på henholdsvist spansk og engelsk: Det fremgår af artikel 3 og 6 i vedtægtemne; at selskabets aktiekapital udgør 10.000 USD fordelt på 100 aktier á 100 USD, og at aktionærerne alene hæfter med den indskudte kapital. Desuden fremgår det af artikel 13, at selskabet har følgen-de bestyrelse: <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Person 8</anonym> Selskabets indsatte direktører; der alle er medarbejdere hos Mossack Fonseca, op- træder med følgende antal bestyrelsesposter i diverse selskaber ifølge Panamas selskabsregister: Navn <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Person 8</anonym> Af artikel 17 og 18 i den engelske version af vedtægterne fremgår endvidere føl- gende: "No contract or transaction between the Corporation and any other corporation shall be affected or invalidated by the fact that any Director or Officer of this Cor-poration may be a Director or Officer of such other corporation; any Director or Of-ficer; individually Or jointly; may be a part to, or be interested in any contract, agreement or transaction of this Corporation. Any two Directors of the Corporation may grant general or special powers of at-torney; with or without powers of disposition; without having to meet. The Direc-tors shall not be liable for any unlawful or improper act carried out by any persons to whom they have granted a power of attorney or by third parties authorized to transact any business in the name and on behalf of the corporation. G6 Det fremgår ikke af vedtægterne, hvorledes selskabets overskud skal fordeles. Af "Corporation Law of Panama, Law 32 of February 26, 1927" fremgår følgende om udbytter (dividends): 5 'Dividends may be paid to the stockholders from the net earnings Or 'profits of a corporation or from the surplus of its assets over its liabilities, but not otherwise. The corporation may declare and may pay dividends upon the basis of the amount upon partly paid shares of stock. 66 Nærmere om transaktioner på selskabets 0g ægteparrets konti i Luxembourg Det fremgår af oplysninger fra Nordea Bank, Luxembourg, at selskabet er regi- streret som ejer af bankkonto og depot med <anonym>Porteføljenummer 1</anonym> Klageren har haft fuldmagt til kontoen. Ifølge fremlagte kontoudskrifter; porteføljeopgørelser og transaktionsbilag har der i 2009 været foretaget en række udgående kontantoverførsler fra selskabets bankkonto og udtrækninger af obligationer fra depotet. SKAT har opgjort dette således: <table> \|:------\|:-----------\|:-------------------------------------------\|:--------------\|:-----\|:-----------\|:-------\|:------------\| \| \| Dato \| Tekst \| Antal \| Kurs \| Beløb \| Valuta \| Beløb i DKK \| \| 2009 \| \| \| \| \| \| \| \| \| \| 27-05-2009 \| Transfer Transfer \| \| \| 600.819 \| DKK \| 600.819 \| \| \| 27-05-2009 \| Transfer Transfer \| \| \| 3.908.590 \| DKK \| 3.908.590 \| \| \| 27-05-2009 \| Transfer Reversal of too much trans ferred \| \| \| -8.445 \| DKK \| -8.445 \| \| \| 27-05-2009 \| Komm Safe 23 DKK Estoxx 0% 04.05.11 \| 2.500.000 \| 1 \| 2.500.000 \| DKK \| 2.500.000 \| \| \| 27-05-2009 \| Nykredit 6% 01.10.41 \| 15.598.597,80 \| 0,98 \| 15.286.626 \| DKK \| 15.286.626 \| \| \| 27-05-2009 \| Nykredit 6% 01.10.41 \| 1.075.537,68 \| 0,98 \| 1.054.027 \| DKK \| 1.054.027 \| \| Total \| \| \| \| \| \| \| 23.341.617 \| </table> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> Ifølge SKATs opl ysninger har klageren i den kontr ollerede periode ikke foret aget ekstraordinære s tore afdrag p å gæld eller købt ejen dom her i landet eller i ud lan- det, ligesom klag eren heller ik ke har købt bil. Ifølge indberettede oplysninger indestående på d anske konti har beløbene ikke været indsat på en konto her i landet. Klageren har ikke opl yst om andre personli ge konti i udlandet. Klageren har ikk e selvangivet afkast til formue på SKAT sendte den 19.januar 2 018 en materialeindka Idelse til klageren; hvori k la- geren blev anmo det om at redegøre for, hvor penge ne 0g værdipapirerne er overført til. Klag eren blev samtidig anmodet om at oplyse; om hun ejer kontoen 0g depotet, hvort il overførsle rne er sket. Såfremt pe ngene og værdipapirerne er overført til klage rens konto 0 g depot, blev klageren anmodet om at fremsend e dokumentation for dette i form af kontoudtog; porteføljeopgørelser 0g transak - tionsbilag fra kontoens oprettelse og frem til 0g med 2015. Herunder bad SKAT klageren om også at fremsende en opgørelse af klagerens skattepligtige indkom-ster fra konto 0g depot samt redegøre for selvangivelsen af disse. Den 5. februar 2018 oplyste repræsentanten; at klageren henset til sagens karak-ter ikke var indstillet på at afgive oplysninger til belysning af sagen. Repræsentanten har i klagen oplyst; at dispositionerne mellem selskabet og kla-geren udgør lånedispositioner. SKAT har herefter skønsmæssigt ansat det beregnede afkast; der måtte være af det samlede overførte beløb på 23.341.617 således: <table> \|:-----\|:-----------------\|:--------------------------\|:----------------------------\|:----------------------\|:-----------------\| \| År \| Kursværdi pri mo \| Kursregulering, årlig i % \| Årets afkast, skønnet i DKK \| Årets indsætning, DKK \| Kursværdi ultimo \| \| 2009 \| 0 \| 8 \| 0 \| 23.341.617 \| 23.341.617 \| \| 2010 \| 23.341.617 \| 10 \| 2.363.572 \| 0 \| 25.705.189 \| \| 2011 \| 25.705.189 \| 9 \| 2.342.000 \| 0 \| 28.047.189 \| \| 2012 \| 28.047.189 \| 10 \| 2.936.541 \| 0 \| 30.983.730 \| \| 2013 \| 30.983.730 \| 2 \| 588.691 \| 0 \| 31.572.420 \| \| 2014 \| 31.572.420 \| 13 \| 4.104.415 \| 0 \| 35.676.835 \| \| 2015 \| 35.676.835 \| 2 \| 642.183 \| 0 \| 36.319.018 \| </table> <table> \|:-----\|:----------------------\|:--------------------\|:----------------------\| \| År \| Årets afkast, skønnet \| Aktieindkomst, 15 % \| Kapitalindkomst; 85 % \| \| 2010 \| 2.363.572 \| 354.536 \| 2.009.036 \| \| 2011 \| 2.342.000 \| 351.300 \| 1.990.700 \| \| 2012 \| 2.936.541 \| 440.481 \| 2.496.060 \| \| 2013 \| 588.691 \| 88.304 \| 500.387 \| \| 2014 \| 4.104.415 \| 615.662 \| 3.488.752 \| \| 2015 \| 642.183 \| 96.327 \| 545.856 \| </table> Afkastet er skønn et med udgangspunkt i pensionsafkastprocenten hentet fra For- sikring 0g Pensio n fra deres å rlige rapport og Forsikrings - 0g Pensionsbranchens økonomi. SKAT har valgt at tage udgangspunkt i den pensionsafkastprocent; der er opgjort før ber egningen af skat efter pensionsafkastbeskat ningsloven (PAL). Ifølge rapportern e om Forsikring - og Pensionsbranchens økonomi oplyses det om sammensætn ingen af pen sionsselskabemnes investeringe I, at 15 % af investe- ringen er placere t i aktier. SKAT har derfor henført skønsmæssigt 15 % af afkastet til aktieindkomst og den reste rende del til kapitalindkomst. Sideløbende med sagen ved S katteankestyrelsen har der ver sessag mod klage ren. Under d enne inddrivelsessag har klag transaktionsbilag fra Nordea Bank, Luxembourg, hvoraf det fremgår; at de kon- tantbeløb, der blev overført fra selskabets bankkonto den 27.maj 2009 på 600.819,21 kr. og 3.908.589,94 kr., blev overført til klagerens svigersøn; <anonym>Person 11</anonym> Det fremgår desu den; at han efterfølg ende overførte beløbene til klagerens d at-ter; <anonym>Person 3</anonym> Det fremgår endvidere af transaktionsbilagene; at de obligationer; der den 27. maj 2009 blev udtaget fra selskabets depot, blev overført til et depot i Nordea Bank Luxembourg i <anonym>Person 11's</anonym> navn og herfra videreoverført til et ukendt de-pot. Ifølge oplysninger fra Nordea Bank; Luxembourg; har selskabet indestående på konti i forskellige valutaer samt investeringer i obligationer; SKAT har på bag-grund af selskabets renteindtægter og -udgifter opgjort selskabets nettorente i indkomståret 2008 til 608.980 kr. Desuden fremgår det af selskabets kontoudtog, at selskabet har foretaget handel med obligationer; SKAT har samlet opgjort net-tokurstabet på handel med obligationer i 2008 til -20.315 kr. Det fremgår også af kontoudtogene, at selskabet har afholdt udgifter til Nordea Bank, Luxembourg . I kontoudtogene er udgifterne omtalt som "Custody Fee?" SKAT har opgjort disse således: <table> \|:---------\|:-----------------\|:-----------------\| \| Dato \| Type Udgift Valu \| Fradrag i DKK ta \| \| 2008 \| \| \| \| 3u-Ub-U8 \| custody Fee \| -16.4/9,64 \| \| \| Custoay ree \| \| </table> Klageren er registreret som den ene af to ejere af bankkonto 0g depot med <anonym>Porteføljenummer 2</anonym> i Nordea Bank, Luxembourg, frem til ægtefællens død den 19. juni 2008. Klageren har i 2008 modtaget 0g betalt renter for indestående på kontoen. SKAT har opgjort klagerens andel af renteindtægter og -udgifter i 2008 til 250.623 kr., svarende til klagerens ejerandel på 50 % af bankkontoen: Det fremgår desuden af klagerens kontoudtog 0g depotopgørelser fra Nordea Bank Luxembourg, at klageren har haft investeringer i obligationer. Af doku- menterne fra ban ken fremgår intet anskaffelsestidspunkt for f 6.375 % 03.04.08 0g Nordeal-Eur H igh Yield Bd Fd BP-EUR D et tidligst kendte tidspunkt; fordri ngerne var i depo tet;, er den 31. december 200 5. På baggrund af den gennemsnitl ige købskurs har SKAT fastsat klagerens andel af avancen på fordringer i 2008 til -71.176 kr., sva rende til klagerens ejerande lpå 50 % af bank- kontoen. Retsmøde den 3. november 2021 Repræsentantens b emærkninger På det afholdte retsmøde nedlagde repræsentanten påstand om, at for indkom-stårene 2008 og 2009 skal skatteansættelsen nedsættes med den samlede regule-ring. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg 0g det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Særligt fremhævede repræsentanten følgende: Selskabet er lovlig oprettet i Panama, men det er ikke nok til at statuere selv-stændigt skattesubjekt. Efter den tidligere mere lempelige praksis er det afgøren-de, hvorvidt selskabet er udskilt fra skatteyderens formue. Hertil henviste repræ- 8 sentanten til SKM2OO7.308.HR som efter hans opfattelse i det hele omhandlede kvalifikation af selskab og ikke alene udbytteudlodning. Endvidere mente han, at nærværende sager ikke er sammenlignelig med SKM2020.523.ØLR, hvor der var udstedt fakturaer. I Cabonara Inc. var der deri-mod ingen reel aktivitet. Der var alene afholdt enkelte bestyrelsesmøder; hvorfor beskatningen skal ske hos hovedaktionæren. Om ledelsens sæde blev der truffet investeringsmæssige beslutninger i Luxem-bourg. Der blev ikke truffet ledelsesmæssige beslutninger i Danmark. Hovedak-tionæren ville ikke have noget med selskabet at gøre. Hvis der har været nogen form for ledelse; måtte det derfor være i Luxembourg. Repræsentanten medgav at der ikke er konkret dokumentation for overdragelse i 2008 2009 af ihændehaveraktierne til hovedaktionærens datter <anonym>Person 3</anonym> Det er håndteret i en bank; 0g forløbet illustrerer; at det er foregået som påstået;. Der burde således alene have været opkrævet gaveafgift. Skattestyrelsens bemærkninger Skattestyrelsen ved Kammeradvokaten indstillede i overensstemmelse med tidli-gere udtalelser; skriftlige indlæg 0g det materiale; der blev udleveret på retsmø-det; at den påklagede afgørelse stadfæstes . Særligt fremhævede Kammeradvokaten følgende: Ved fastlæggelse af ledelsens sæde fremgår det af baggrunden for bestemmelsen i selskabsskatteloven; at det afgørende ikke er den formelle ledelse, men derimod hvorfra den daglige ledelse udøves. Der blev af hovedaktionæren; hjemmehørende i Danmark, truffet driftsmæssige beslutninger om: Hvad selskabet skulle anvende den tilførte kapital til. Hvilken bankforbindelse selskabet skulle benytte; og hvilket land denne bankforbindelse skulle være hjemmehørende i Under hvilke betingelser banken skulle forvalte selskabets midler; og hvilken risikoprofil selskabet ønskede. Ihvilket omfang, der skulle betales udbytte. Selskabets fortsatte drift og eventuelle ophør: Der er enighed om, at der er tale om et lovlig gyldigt stiftet selskab i Panama. Kammeradvokaten henviste herunder bL.a. til TfS 1997, 506 HR 0g oplyste; at det ikke er korrekt; at der er tale om en ændret praksis vedrørende kvalifikation af selvstændigt skattesubjekt 0g transparens. Der er tale om en konkret vurdering af bl.a. kriterierne om begrænset hæftelse 0g overskudsdeling efter ejerandel. Endvidere har en skatteyder bevisbyrden; når den pågældende selv har ageret ef-ter, at der var tale om et selvstændigt skattesubjekt;, men nu påstår, at det reelt forholder sig anderledes. Domstolene har statueret konkursværneting her i Danmark ved afsigelse af kon- kursdekret over selskaber registreret i Panama. I den forbindelse fremgår af kon- kurslovens $ 3, stk. 1, "Begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves. Endelig er den hævdede overdragelse af ihændehaveraktierne ikke understøttet af aftalegrundlag eller andre objektive kendsgerninger. Landsskatterettens afgørelse Klageren 0g beskatning af afkastet af selskabets investeringer samt betaling af custody fee Landsskatteretten skal bemærke, at retten i en samtidig hermed truffet afgørelse for selskabet, j .nr. 18-0004939, har fundet, at selskabet efter interne danske regler er hjemmehørende og fuldt skattepligtig til Danmark. Det er således Landsskatterettens opfattelse; at selskabet er rette indkomstmod-tager af dets investeringsafkast samt rette omkostningsbærer af afholdte udgifter til custody fee. Selskabets henførte indkomst i form af nettorenter;, kurstab og fradrag for custody fee skal derfor ikke indgå i klagerens beskatningsgrundlag. Landsskatteretten er således enig i SKATs opgørelse af klagerens beskatnings- grundlag for de påklagede punkter for indkomståret 2008 og stadfæster SKATs afgørelse herom. Maskeret udbytte modtaget fra Cabonara Inc. Alt;, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier: Det fremgår af ligningslo-vens $ 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om det ikke tilfalder aktionæren personligt; men derimod feks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens $ 16 A (Folketingsti- dende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2OO8.211 HR Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort; at ihændehaverak - tierne i selskabet i 2008 blev overdraget fra klageren til klagerens datter; <anonym>Person 3</anonym> Det lægges herefter til grund, at klageren og hendes ægtefælle indtil sin død i juni 2008 var hovedaktionærer i selskabet i de påklagede indkomstår. Klageren har som eneaktionær i selskabet efter ægtefællens død haft rådighed over selskabets bankkonto. Det påhviler derfor klageren at godtgøre; at overførs-lerne fra selskabets bankkonto 0g depot i 2009 ikke er tilgået hende. Det lægges herefter til grund, at overførslerne er foretaget som opgjort af SKAT til 23.341.617 kr: Landsskatteretten finder; at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort; at der ved ægteparrets pengeindsætninger 0g overførsel af vær- dipapirer på selskabets bankkonto og depot i Nordea Bank, Luxembourg; er tale om lån til selskabet som anført af repræsentanten. Der er således hverken frem-lagt gældsbrev med en bindende og ubetinget afdragsprofil indgået på markeds-vilkår eller regnskabs - og bogføringsmateriale; som understøtter; at der rettelig er tale om lån. Det fremgår i denne henseende af fast retspraksis; at der lægges af-gørende vægt på, hvorvidt gældsforhold mellem interesseforbundne parter kan anses bestyrket ved objektive kendsgerninger; jf. blandt andet Højesterets dom-me af 11.juni 2008, 7. marts 2011 og 27.januar 2021, offentliggjort som henholds-vist SKM2OO8.611.HR SKM2OI1.208.HR og SKM2O2I.115.HR Der henvises også 10 til Østre Landsrets domme af 29.juni 2011, 24. maj 2016 og 22. december 2020, of- fentliggjort som henholdsvist SKM2OI1.493.ØLR, SKM2O16.335.ØLR og SKM2021.75.ØLR Der foreligger i øvrigt ikke oplysninger om, at overførslerne fra selskabets bank- konto og depot er medgået til driften af selskabet. Overførslerne anses herefter for at være tilgået klageren som maskeret udbytte. Det er i denne henseende uden betydning, at beløbet ikke er tilfaldet klageren personligt; men derimod klagerens datter og dennes ægtefælle. Der er således henset til, at beløbet anses for udloddet til klageren som eneaktionær og herfra videreoverdraget til de pågældende. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt. 99 Vedrørende den skønsmæssige ansættelse af det beregnede afkast; der måtte være af det overførte beløb på 23.341.617, anførte Landsskatteretten desuden; at der ikke er grundlag for at beskatte <anonym>Sagsøger</anonym> af et skønnet af-kast af formue for indkomstårene 2010 - 2015 henset til, at beløbet ikke er tilgået <anonym>Sagsøger</anonym> men hendes ene datter og svigersøn. Landsskatteret-ten ændrede derfor SKATs afgørelse på dette punkt; hvilket også blev aner-kendt af Skattestyrelsen under klagesagsbehandlingen. Denne del af Landsskat-terettens afgørelse af 24. november 2021 er ikke en del af sagen for landsretten: Den 24. november 2021 traf Landsskatteretten også afgørelse vedrørende Cabo- nara Inc. Sagen drejede sig om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst i indkomstårene 2008 0g 2009, herunder om selskabets skattepligt til Danmark Afgørelsen er ikke efterfølgende indbragt for domstolene. Af Landsskatteret-tens afgørelse fremgår blandt andet: "Landsskatterettens afgørelse Fuldt skattepligtig til Danmark - ledelsens sæde Landsskatteretten bemærker indledningsvist; at selskabet ikke betragtes som en nullitet; idet det ses at være lovligt stiftet i Panama. Der kan hertil henvises til Højesterets dom af 10. juni 1997, offentliggjort som TfS 1997,506 HR I sagen fandt Højesteret; at et selskab, der var oprettet på Jersey; skulle anses for at være et lovligt oprettet og bestående selskab; som skulle tillægges skattemæssig virk-ning. Dernæst bemærker Landsskatteretten; at det skal afgøres efter interne danske skatteregler; hvorvidt selskabet er et selvstændigt skattesubjekt hjemmehørende og fuldt skattepligtigtig til Danmark. Det er Landsskatterettens opfattelse; at selskabet er omfattet af selskabsskatte-lovens 8 1, stk. 1, nr 2, idet der navnlig lægges vægt på oplysningerne om, at hæftelse og fordeling af eventuelt overskud anses, at skulle ske i forhold til ak-tionærernes indskudte kapital. Hertil kommer; at der er udarbejdet selvstændige vedtægter; at direktionen med bindende virkning kan handle på vegne af selska- 11 bet, og at aktierne er omsættelige. Der henvises videre til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020.523.ØLR, der i vidt omfang anses at være sammenlignelig med nærværende sag, for så vidt angår spørgsmålet om kvalifikation af selvstændigt skattesubjekt. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ihændehaverak- tierne i selskabet i 2008 blev overdraget til <anonym>Person 3</anonym> Det lægges derfor til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> og hendes ægtefælle indtil sin død ijuni 2008 var hovedaktionærer i selskabet i de påklagede indkomstår. Efter Landsskatterettens opfattelse har hovedaktionærerne, som i de påklagede indkomstår har været hjemmehørende i Danmark efter en samlet konkret vurde-ring varetaget selskabets faktiske daglige ledelse. Retten lægger især vægt på, at de traf beslutningerne om, 1) hvordan selskabets tilførte kapital skulle anvendes; 2) selskabets bankforbindelser og i hvilke lande bankerne skulle være hjemmehø-rende, herunder hvilke betingelser og risikoprofil selskabets midler skulle forval-tes, 3) selskabets udlodningsplan og 4) selskabets fortsatte drift og ophør Endvi-dere har de ved flere lejligheder underskrevet aftaler med Nordea Bank Luxem-bourg på vegne af selskabet. Hertil kommer de udstedte fuldmagter, som formelt gav de to hovedaktionærer en uindskrænket ret til at tegne og lede selskabet; hvilket understøtter; at hensig-ten reelt har været, at alene aktionærerne hjemmehørende i Danmark skulle have de ledelsesmæssige beføjelser i selskabet. Det har formodningen imod sig, at døtrene <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> har indgået i selskabets ledelse. Der er herved henset til, at dokumenterne vedrø-rende selskabets virke alene er underskrevet af hovedaktionærerne. Retten finder; at selskabets bestyrelse ikke har haft - og aldrig var bestemt til at varetage den daglige ledelse i selskabet. Den har alene været indsat proforma for at dække over ejerskabet og hovedaktionærernes egentlige ledelse af selska-bet. Der henses blandt andet til oplysningen om de oprindelige fem bestyrelses - medlemmernes mange tusinde bestyrelsesposter og det forhold, at der alene har været afholdt fire bestyrelsesmøder; som blev afholdt samme dag; Hertil kom-mer; at af disse fire bestyrelsesmøder vedrørte ét beslutning om udstedelse af ak-tier, mens der ved de øvrige tre møder; blev truffet beslutninger om udstedelse af fuldmagter til selskabets to hovedaktionærer og parrets to børn. Samlet set finder Landsskatteretten; at selskabet er hjemmehørende og fuldt skat- tepligtig til Danmark, idet ledelsens sæde er her i landet 99 Retsgrundlaget Af selskabsskattelovens (lovbekendtgørelse nr: 1241 af 22. august 2022) 8 1, stk. 1, følger blandt andet: "Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv , der er hjemmehørende her i landet: /12 2) andre selskaber , i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser , og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med be- grænset ansvar ,” Videre fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 6: ”Selskaber og foreninger m.v . omfattet af stk. 1, nr . 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v . er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendel-se på et selskab eller en forening mv ., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler , hvis Danmarks dobbeltbeskatnings-overenskomst med den pågældende stat medfører , at Danmark skal lempe dob-beltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.” Af forarbejderne til selskabslovens § 1, stk. 6, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslag nr . 35 af 2. november 1994 om forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, fremgår blandt andet: ”Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selska-bet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger for -bundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet. I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for be- styrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træf fes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet. Beslutninger , der almindeligvis træf fes på generalforsamlingsniveau, er som ud- gangspunkt ikke afgørende for , om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.” Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, følger blandt andet: ”Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andels- havere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” 13 Afbestemmelsens forarbejder, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471), fremgår blandt andet: "Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav; at det er hovedak- tionæren selv; der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder hvori hovedak-tionæren har personlige interesser; er det i flere afgørelser blevet fastslået; at ud-byttet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Som et eksem-pel herpå kan nævnes Højesteretsdommen refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 728, hvor et beløb betalt af eneanpartshaverens selskab til en fod-boldklub, hvori eneanpartshaveren var ulønnet direktør; ansås som maskeret ud-lodning til eneanpartshaveren. Afgørelserne bygger på det synspunkt; at det var i aktionærens og ikke i selskabets interesse; at fordelen tilfaldt de berørte? Anbringender <anonym>Sagsøger</anonym> har til støtte for sin påstand overordnet anført, at Cabonara Inc. ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra hendes for-mue. <anonym>Sagsøger</anonym> havde sammen med sin nu afdøde ægtefælle; <anonym>Person 1</anonym> fuld kontrol over formuen og investeringerne i Nordea Bank S.A. Luxembourg uanset at disse formelt fra april 2008 var placeret på konti tilhørende Cabonara Inc. Dispositionsretten og den konkrete fremgangsmåde indebærer; at selskabet skatteretligt ikke skal anerkendes;, 0g at beskatning af afkast 0g avancer af formuen skal gennemføres direkte hos <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> overdrog i efteråret 2008 eller senest i 2009 forud for overførslerne af selskabets midler til <anonym>Sagsøgers</anonym> svigersøn; <anonym>Person 1 1</anonym> og derfra videre til hendes datter; <anonym>Person 3</anonym> desuden ihændeha-veraktierne på Cabonara Inc. og dermed ejerskabet af selskabet til <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> var derfor ikke ejer af Cabonara Inc., da selska-bets midler blev overført til <anonym>Person 3</anonym> imaj 2009, og der er dermed ikke grundlag for at beskatte overførslerne som maskeret udbytte til <anonym>Sagsøger</anonym> Om Cabonara Inc. som selvstændigt skattesubjekt har <anonym>Sagsøger</anonym> nærmere anført, at der mellem parterne er enighed om, at Cabonara Inc. er et lovligt stiftet 0g registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse, der i ud-gangspunktet er et selvstændigt dansk skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens $ 1, men at selskabet under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses som et selvstændigt dansk skattesubjekt. Det følger af retspraksis, at manglende realitet i selskabets drift 0g et eventuelt skattearbitrært grundlag for stiftelsen af selskabet medfører; at selskabet ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, jf. Højesterets dom af 23. april 2007, op- 14 trykt i SKM2OO7.308.HR. Tilsvarende følger af Østre Landsrets dom af 25. okto- ber 2018, optrykt i SKM2OIS.610.ØLR Det kan af de nævnte afgørelser udledes;, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at anse et selskab som et selvstændigt skattesubjekt; at selskabet er lovligt stiftet 0g registreret. Efter retspraksis er det desuden en betingelse for skattesubjekti-vitet, at selskabet er klart adskilt fra skatteyderens formue; hvilket også synes tiltrådt af Skatteministeriet; jf. SKM2OO7.308HR SKM2OI8.610ØLR 0g argu-mentationen i SKM2O21.393 .BR Cabonara Inc. udgjorde en formel skal, og hverken selskabet eller formuen; som formelt blev henført hertil, var adskilt fra <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> formue på en sådan måde, at selskabet har opnået selvstændig skat-tesubjektivitet <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> bevarede således den fulde kontrol over både formuen og investeringerne; 0g den formelle place-ring af midlerne i Cabonara Inc. skete alene for at undgå, at der skete løbende beskatning af afkast af midlerne efter indførslen af rentebeskatningsdirektivet. Oprettelsen af selskabet havde derfor ingen reelle konsekvenser for kontrollen over midlerne. Det taler for; at Cabonara Inc. ikke skal anses som et selvstæn-digt skattesubjekt; at midlerne alene blev placeret på selskabets konti for at undgå personlig beskatning hos <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Samtlige sagens faktiske forhold støtter også, at Cabonara Inc. ikke er et selv- stændigt skattesubjekt. For det første foreligger der ingen dokumentation for, at der på noget tidspunkt har været reel aktivitet eller drift i Cabonara Inc., og det var hverken hensigten eller formålet med oprettelsen af selskabet, at dette skul-le udøve erhvervsmæssig aktivitet. Det er ubestridt, at midlerne, der var place-ret på konti, som formelt tilhørte selskabet, den 8.juni 2008 blev overført til <anonym>Person 11</anonym> og derfra videre til <anonym>Person 3</anonym> Det taler for, at selskabet ikke ud-gjorde et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra <anonym>Sagsøgers</anonym> for-mue. Der blev for det andet ikke udarbejdet regnskaber; bogføring mv. for Cabonara Inc. i de omhandlede indkomstår; hvilket taler for, at selskabet ikke er et selv- stændigt skattesubjekt; jf. Højesterets begrundelse i SKM2OO7.308.HR Dette støttes også af, at der for det tredje ikke har været afholdt generalforsamlinger i selskabet. For det fjerde blev der alene afholdt bestyrelsesmøder i Cabonara Inc. i forbin- delse med udstedelsen af ihændehaveraktierne og fuldmagterne den 11. sep-tember 2007 og i forbindelse med udstedelse af en ny fællesfuldmagt til <anonym>Sagsøgers</anonym> døtre den 11. april 2008. Fuldmagterne udstedt på besty-relsesmødet den 11. september 2007 er tilbagedaterede, da de først blev bestilt af rådgiveren i Nordea Bank S.A Luxembourg ved mail af 28. september 2007, 15 og fuldmagterne ses ikke at have nogen relation til selskabet forud for april 2008, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> oprettede konti, der formelt tilhørte Cabonara Inc. Det er således tvivlsomt; om der var tale om reel-le bestyrelsesmøder i selskabet. Udstedelsen af fællesfuldmagterne til <anonym>Sagsøgers</anonym> døtre taler imod, at selskabet udgjorde et selvstændigt skat-tesubjekt; jf. Skatteministeriets egen argumentation i SKM2021.135 .BR og SKM2022.398.ØLR hvor Skatteministeriet selv synes at være af den opfattelse; at hvis en person uden nogen umiddelbar tilknytning til et selskab har adgang til konti; som det pågældende selskab formelt står som ejer af, udgør selskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue <anonym>Sagsøgers</anonym> døtre havde i fællesskab dispositionsret over midlerne på konti, der formelt tilhørte Cabonara Inc., ligesom de i fællesskab kunne handle på vegne af selskabet. Det understøtter også, at <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var de reelle ejer af midlerne. I sin afgørelse af 24. november 2021 vedrørende Cabonara Inc. har Landsskatte- retten henvist til SKM2020.523.ØLR. Dommen blev afsagt i en sag der adskiller sig afgørende fra denne sag ved, at der havde været drift og erhvervsmæssig aktivitet i det omhandlede selskab; 0g at skatteyderen forklarede, at kontoen reelt tilhørte selskabet. Selskabet var ~ modsat Cabonara Inc. stiftet med hen-blik på at drive erhvervsmæssig virksomhed og drev reelt sådan virksomhed. Sagen er dermed ikke er sammenlignelig med denne sag. Det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har selvangivet indtægter og tab for Cabonara Inc. i indkomstårene 2008 og 2009, skal ikke tillægges selvstændig betydning; da <anonym>Sagsøger</anonym> hverken forud for eller efter den for-melle oprettelse af selskabet har selvangivet indtægter eller ejerskab af midlerne placeret i Nordea Bank S.A. Luxembourg . Den manglende selvangivelse kan dermed ikke tages til indtægt for, at <anonym>Sagsøger</anonym> har anset Cabo-nara Inc. for et selvstændigt skattesubjekt. Om ejerskabet af Cabonara Inc. har <anonym>Sagsøger</anonym> nærmere anført, at hvis landsretten måtte finde; at Cabonara Inc. udgør et selvstændigt skat-tesubjekt; kan det lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> i efteråret 2008 overdrog ihændehaveraktierne på Cabonara Inc. til <anonym>Person 3</anonym> Der forelig-ger ingen skriftlig dokumentation på overdragelsen, men det er i henhold til praksis tilstrækkeligt, hvis en skatteyder ved anden objektiv dokumentation kan godtgøre et konkret forløb. Overførslerne af midlerne fra konti, som formelt tilhørte Cabonara Inc., blev foretaget af <anonym>Person 3</anonym> og det ændrer ikke herved, at <anonym>Sagsøger</anonym> efter overdragelsen af ihændehaveraktierne i efteråret 2008 formelt set stadig havde fuldmagt til at handle på vegne af Cabonara Inc. Den omstændig-hed, at selskabets midler i maj 2009 først blev overført til <anonym>Person 1 1</anonym> som er 16 <anonym>Person 3 's</anonym> ægtefælle; understøtter; at det var <anonym>Person 3</anonym> der foretog overførslerne. Det har således formodningen imod sig, at <anonym>Sagsøger</anonym> først ville overføre midlerne til <anonym>Person 11</anonym> istedet for at overføre dem direkte til <anonym>Person 3</anonym> Overførslerne kunne kun foretages af <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 1 1</anonym> hvis de rent faktisk var i besiddelse af ihændehaveraktierne og dermed havde kontrollen over selskabet. <anonym>Person 3's</anonym> fuldmagt til Cabonara Inc. 's konti kunne således alene anvendes i fællesskab med hendes søster, som ingen interesse havde i, at midlerne blev overført til <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> overdragelse af ihændehaveraktierne skal efter dansk ret kvalificeres som en gave til <anonym>Person 3</anonym> Da værdien af ihændeha-veraktierne ligger udover, hvad der på overdragelsestidspunktet kunne gives afgiftsfrit i gave; er der grundlag for at opkræve gaveafgift af overdragelsen. Gaveafgiftskravet er imidlertid forældet; idet overdragelsen af ihændehaverak-tierne fandt sted i efteråret 2008. Hvis landsretten måtte finde, at overdragelsen af ihændehaveraktierne først fandt sted i 2009, er der alene grundlag for at opkræve gaveafgift af overdragelsen. <anonym>Sagsøger</anonym> havde hverken kontrol over Cabonara Inc. eller selskabets midler; da midlerne i maj 2009 blev overført til <anonym>Person 1 1</anonym> og derfra videre til <anonym>Person 3</anonym> hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte <anonym>Sagsøger</anonym> af overførslen som maskeret udbytte. Om den subsidiære påstand har <anonym>Sagsøger</anonym> nærmere anført, at hvis landsretten måtte finde, at <anonym>Sagsøgers</anonym> overdragelse af ihændehaveraktierne blev gennemført i 2009, 0g at der dermed er grundlag for at opkræve gaveafgift; bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skat-testyrelsen for så vidt angår i hvert fald indkomståret 2009 . Skatteministeriet har til støtte for sin påstand overordnet anført; at ministeriet ikke er enig med <anonym>Sagsøger</anonym> i, at Cabonara Inc., der er et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama, ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, og at midlerne på selskabets konto derfor tilhørte <anonym>Sagsøger</anonym> Det er derudover udokumenteret; at <anonym>Sagsøger</anonym> i efter-året 2008 overdrog ihændehaveraktierne til <anonym>Person 3</anonym> Om Cabonara Inc. som selvstændigt skattesubjekt har Skatteministeriet nærme-re anført; at udenlandske enheder; der organisatorisk svarer til enheder omfat-tet af selskabsskattelovens 8 1,i dansk ret anses for at være selvstændige skat- tesubjekter med dansk skatteretsevne, jf. feks. UfR 1997.1150 H, SKM2OI4.620.SR SKM2O17.681.SR SKM2O18.49O.SR og SKM2020.523 .ØLR. Et sådant selskab er omfattet af dansk skattepligt; hvis ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser; og overskuddet fordeles i forhold til del- tagernes indskudte kapital, jf. selskabsskattelovens 8 1, stk. 1, nr 2. Midler; der flyder fra selskabet til selskabets ejer; er skattepligtigt udbytte efter ligningslo- 17 vens 8 16 A, hvis ejeren af selskabet har bopæl i Danmark og dermed er fuldt skattepligtig til landet, jf. kildeskattelovens $ 1. Vurderingen af, om Cabonara Inc. må anses for en enhed omfattet af selskabsskattelovens $ 1, stk. 1, nr. 2, eller en skattemæssigt transparent enhed, skal foretages efter dansk ret, selv om der er tale om et udenlandsk selskab, jf. UfR 2015.371 Hog UfR 2018.3119 H Cabonara Inc. er et indregistreret selskab i Panama med begrænset hæftelse; 0g selskabet er dermed som det klare udgangspunkt et selvstændigt skattesubjekt; jf. UfR 1997.1150 H og ordlyden af selskabsskattelovens $ 1, stk. 1, nr. 2 1 SKM2020.523 .ØLR lagde Østre Landsret ~ i overensstemmelse med den faste 0g langvarige praksis; der følger afblandt andet UfR 1997.1150 H, SKM2O14.620.SR SKM2O17.681.SR og SKM2OI8.49O.SR vægt på, at det om- handlede selskab med begrænset hæftelse var lovligt oprettet i Belize; og at sel- skabet i øvrigt havde sådanne karakteristika; at selskabet som udgangspunkt måtte sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens 8 1, stk. 1, nr: 2 Som følge heraf, og da skatteyderen i øvrigt havde ageret efter; at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, fandt landsretten; at skatteyderen ikke havde godtgjort, at selskabet ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesub-jekt. I overensstemmelse hermed og med den administrative praksis beskrevet i Den juridiske vejledning (2023-1), afsnit C.D.1.1.3. må Cabonara Inc. anses for et selvstændigt skattesubjekt. Det understøttes også af, at der er udarbejdet selv- stændige vedtægter for selskabet; 0g at det af disse vedtægter blandt andet fremgår; at selskabet kunne påtage sig rettigheder og forpligtelser; at selskabet havde en autoriseret aktiekapital på 10.000 USD, at ejerandelene havde en no- minel værdi på 100 USD, at kapitalejerne havde ret til at stemme i henhold til deres aktiebesiddelser; at selskabet skulle have en ubegrænset varighed, at der var truffet bestemmelse om, at der skulle føres en aktiebog 0g en bog med refe-rater af ledelsesmøder; at der forelå bestemmelser om selskabets ledelsesorga-ner 0g tegningen af selskabet udadtil, 0g at der ikke var begrænsninger i aktier-nes omsættelighed. <anonym>Sagsøger</anonym> har også selv ageret ud fra den forudsætning, at Ca-bonara Inc. var et selvstændigt skattesubjekt; da hun ikke har selvangivet sel-skabets indtægter og tab, selv om hun i de omhandlede indkomstår ubestridt var fuldt skattepligtig til Danmark. <anonym>Sagsøger</anonym> er forpligtet til at selvangive sine indtægter; uanset om kilden til disse indtægter befinder sig i udlandet. Den omstændighed, at <anonym>Sagsøger</anonym> før stiftelsen af Ca-bonara Inc. ikke selvangav oplysninger om formuen i Luxembourg, ændrer ik-ke ved, at hun efter stiftelsen ikke handlede i overensstemmelse med, at selska-bet skulle være en transparent enhed og dermed ikke et selvstændigt skattesub-jekt. Dette understøttes også af, at <anonym>Sagsøger</anonym> har oplyst; at for- 18 målet med overførslerne til Cabonara Inc. var at undgå kildeskat af renter; efter at rentebeskatningsdirektivet trådte i kraft. Det er udokumenteret og i øvrigt uden betydning i skatteretlig henseende, at midlerne på <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> konto i Nordea Bank S.A. Luxembourg alene "formelt?' blev placeret i Cabonara Inc. Der er ingen holdepunkter for, at dispositionerne i forbindelse med oprettelsen af selskabets konti mv. skulle være af "formel?' karakter og have et andet reelt indhold end svarende til det udseende af dispositionerne, ægteparret bevidst tilsigtede. Ca-bonara Inc. blev stiftet som selskab med begrænset ansvar; og midlerne blev indskudt på den konto; som blev oprettet i selskabets navn. <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var ejere af aktierne i selskabet, og dispositionerne må tillægges skatteretlig betydning i overensstemmelse hermed. Det er <anonym>Sagsøgers</anonym> synspunkt; at Cabonara Inc. ikke har været adskilt fra hendes og <anonym>Person 1's</anonym> formue; og at dette indebærer; at Cabo-nara Inc. ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt; jf. SKM2OO7.308.HR I den pågældende sag slog Højesteret ikke fast, at det om- handlede udenlandske selskab ikke var et selvstændigt skattesubjekt, men der- imod at udbyttebetalingen fra det danske selskab til det udenlandske selskab reelt var sket til hovedanpartshaveren. Højesteret har ikke vurderet, om selska-bet var omfattet af selskabsskattelovens $ 1, stk. 1, nr 2, 0g det kan ikke udledes af dommen; at sammenblanding af en hovedanpartshavers 0g et selskabs øko-nomi er en omstændighed, der i sig selv taler for, at der foreligger en skatte-transparent enhed. Højesterets dom er derimod udtryk for, at selskabets ejer ikke kan henføre en indtægt skattemæssigt til selskabet, hvis der ikke har været en sådan effektiv udskillelse af selskabets midler fra ejerens midler; at selskabet i skattemæssig henseende kan anses for ejer af det aktiv; der har genereret den pågældende indtægt. Højesterets bevismæssige konklusion om det omhandlede selskabs økonomiske selvstændighed i forhold til hovedaktionæren er under alle omstændigheder ikke præjudicerende for den konkrete bevismæssige vurdering i denne sag, og det følger af helt sædvanlige bevisretlige principper; at det under omstændig-heder som de foreliggende påhviler <anonym>Sagsøger</anonym> at godtgøre, at det forholder sig anderledes; end hvad der følger af de registreringer; som hun har foretaget, 0g af de selvangivelser; som hun har indgivet til skattemyndig-hederne. Det er også <anonym>Sagsøgers</anonym> synspunkt; at den omstændighed, at Ca-bonara Inc. er lovligt stiftet og registreret i Panama; ikke i sig selv er tilstrække-ligt til, at selskabet skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2O18.610.ØLR Dommens præmisser beror, ligesom også præmisserne i SKM2020.523.ØLR på en konkret bevismæssig vurdering efter almindelige 19 uskrevne bevisbyrderegler; hvorefter den der hævder; at noget forholder sig på en bestemt måde, bærer bevisbyrden herfor; og de forskellige udfald af Østre Landsrets bevisbedømmelse i de to domme er alene og helt naturligt udtryk for; at de faktuelle omstændigheder i de to sager er forskellige. I begge sager hæv-dede skatteyderen; at de faktiske forhold var anderledes end det, skatteyderen havde ageret efter; hvilket ville indebære, at skatteyderen ikke kunne beskattes i overensstemmelse med sine faktiske dispositioner Det følger af fast retsprak-sis, at skatteyderen i sådanne situationer bærer en skærpet bevisbyrde for; at tingene forholder sig, som skatteyderen hævder: Videre er det <anonym>Sagsøgers</anonym> synspunkt; at SKM2020.523.ØLR ikke er sammenlignelig med denne sag. Forskellene i faktum i denne sag 0g SKM2O20.523.ØLR ændrer ikke på, at der er sammenfald i faktum for så vidt angår den del, som har betydning for denne sag, nemlig at det var lovligt opret-tede selskaber med begrænset hæftelse og i øvrigt med sådanne karakteristika; at selskaberne som udgangspunkt må sidestilles med selskaber omfattet af sel-skabsskattelovens $ 1, stk. 1, nr. 2. Både skatteyderen i SKM2O20.523.ØLR 0g <anonym>Sagsøger</anonym> har desuden ageret ud fra en forudsætning om, at selskabet var et selvstændige skattesubjekt; idet ingen af dem i deres selvangi-velser har oplyst om selskabernes indtægter og tab, selv om de i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtige til Danmark. Det følger således af SKM2O20.523.ØLR, at <anonym>Sagsøger</anonym> under de foreliggende om- stændigheder må godtgøre, at det reelt skulle forholde sig anderledes . Den omstændighed; at døtrene har haft en fælles fuldmagt til at disponere over midlerne på Cabonara Inc . 's konti, har ingen betydning for vurderingen af, om selskabet er et selvstændigt skattesubjekt. Heller ikke den omstændighed, at midlerne fra selskabets konti blev overført til <anonym>Person 1 1's</anonym> konto og herfra videre til <anonym>Person 3</anonym> har betydning for skattesubjektivitetsvurderingen. Det har over for de nævnte forhold, der alle understøtter; at Cabonara Inc. er et selvstændigt skattesubjekt, ingen selvstændig betydning om der er udarbejdet særskilte regnskaber eller afholdt generalforsamlinger. Der er ikke regnskabs-pligt i Panama; og der har ikke været nogen anledning til at afholde generalfor - samlinger; da <anonym>Sagsøger</anonym> og <anonym>Person 1</anonym> i kraft af fuldmag-terne havde den fulde kontrol over selskabet. Det er derudover ubestridt, at der har været afholdt bestyrelsesmøder i selskabet, 0g den omstændighed, at der ikke har været afholdt flere bestyrelsesmøder; skyldes; at <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> udøvede ledelsen af selskabet på baggrund af fuldmagterne. Fuldmagterne blev udstedt før april 2008 og bemyndigede <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> til at oprette en konto for Cabonara Inc. hos Nordea Bank S.A. Luxembourg. Der er derfor heller ikke holdepunkter for 20 <anonym>Sagsøgers</anonym> synspunkt om, at fuldmagterne ikke har nogen relation til selskabet forud for april 2008 . <anonym>Sagsøger</anonym> har gjort gældende, at Skatteministeriets anbringen-der i denne sag ikke er i overensstemmelse med de anbringender; som Skatte-ministeriet gjorde gældende i SKM2O21.393.BR Den sag angik imidlertid, lige-som SKM2OO7.308.HR den form for indkomstmanipulation; hvor en aktionærs personlige indkomst søges henført til et selskab, som skatteyderen ejer og dis- ponerer over. Skatteministeriets argumentation i sagen omhandler derfor ikke spørgsmålet om et selskabs generelle skattemæssige selvstændighed. Heller ikke SKM2O21.135.BR angik spørgsmålet om skattemæssig transparens, men derimod også spørgsmålet om rette indkomstmodtager; og der blev i dom- men ikke foretaget en vurdering af det omhandlede selskabs skattesubjektivitet. Dommen blev anket; og det fremgår også af Østre Landsrets dom i ankesagen (SKM2O22.398.ØLR), at sagen angik spørgsmålet om rette indkomstmodtager: Under alle omstændigheder kan det ikke i denne sag lægges til grund, at der har været en sammenblanding af <anonym>Sagsøgers</anonym> og Cabonara Inc.?s økonomi og slet ikke en sammenblanding, der kan have betydning for sagen. <anonym>Sagsøger</anonym> har selv oplyst; at midlerne på Cabonara Inc. 's konti stammede fra <anonym>Person 1's</anonym> opsparing. Midlerne blev overført til selskabets konto og var dermed adskilt fra <anonym>Sagsøgers</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> <anonym>1's</anonym> private konti. <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke anvendt selskabets konto til at afholde private udgifter i de omhandlede indkomstår; og der har ikke været ind- og udbetalinger af privat karakter på selskabets konto . Om <anonym>Sagsøgers</anonym> skattepligt af overførslerne fra Cabonara Inc. har Skatteministeriet nærmere anført; at der blev udtaget midler for 23.341.617 kr. fra selskabets konto og depot den 27. maj 2009, 0g det er dette beløb, som <anonym>Sagsøgers</anonym> skattepligtige indkomst er blevet forhøjet med, jf. lig-ningslovens $ 16 A, stk. 2, nr 1. <anonym>Sagsøger</anonym> har under en sideløbende inddrivelsessag dokumen-teret; at overførslerne fra selskabet den 27.maj 2009 skete til <anonym>Person 11</anonym> og at midlerne efterfølgende blev overført til <anonym>Person 3</anonym> Det følger af ligningslo-vens 8 16 A, stk. 2, nr. 1, at til udbytte henregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktionærer; og en aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres ud-bytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte. Det er ikke en betingelse for beskatning af udbytte; at hovedaktionæren selv opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, feks. hovedaktionæ-rens nærtstående, følger det af fast retspraksis, jf. feks. TfS 1999, 728 H, SKM2OO4.106.HR og UfR 2008.1199 H, at udbyttet anses for at have passeret 21 hovedaktionærens økonomi. Hvis dispositionerne ikke er foretaget i selskabets interesse; må de anses for foretaget i aktionærens interesse. Overførslerne fra Cabonara Inc. til <anonym>Person 3</anonym> udgør derfor skattepligtig indkomst for <anonym>Sagsøger</anonym> da overførslerne alene er sket i <anonym>Sagsøgers</anonym> interesse. Der foreligger dokumentation for <anonym>Sagsøgers</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> ejerskab af Cabonara Inc. Det er ikke dokumenteret; at ihændehaveraktier-ne i selskabet skulle være overdraget til <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> har også oplyst; at en sådan dokumentation ikke eksisterer. Den om-stændighed, at midlerne i maj 2009 blev overført fra selskabet til <anonym>Person 11</anonym> og derfra til <anonym>Person 3</anonym> dokumenterer ikke, at ihændehaveraktiemne blev overdraget til <anonym>Person 3</anonym> i efteråret 2008. En overdragelse af ejerskabet over selskabet kræver objektive holdepunkter; feks. i form af en overdragelsesaftale, betaling af købesumlgaveanmeldelse, korrespondance eller lignende jf. feks. UfR 2008.2177 H og UfR 2011.1599 H, hvilket ikke foreligger. Om <anonym>Sagsøgers</anonym> subsidiære påstand har Skatteministeriet nær-mere anført; at det ikke godtgjort; at ihændehaveraktierne blev overdraget til <anonym>Person 3</anonym> 0g der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række spørgsmålet; om Cabonara Inc. i 2008 og 2009 var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra <anonym>Sagsøgers</anonym> fommue, eller om selskabet må anses for en skattemæssigt transparent enhed. I sidstnævnte tilfælde er der ikke grundlag for at beskatte overførslerne fra selskabet til <anonym>Sagsøger</anonym> som maskeret udbytte Der er mellem parterne enighed om, at Cabonara Inc. er et lovligt stiftet og regi- streret selskab i Panama med begrænset hæftelse; der i udgangspunktet er et selvstændigt dansk skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens 8 1, stk. 1, nr. 2,jf. stk. 6 <anonym>Sagsøger</anonym> har gjort gældende, at det ikke er tilstrækkeligt til at anse selskabet som et selvstændigt skattesubjekt; at selskabet er lovligt stiftet og registreret; og at sagens faktiske omstændigheder i øvrigt støtter; at selskabet må anses som en skattemæssig transparent enhed. Der er fremlagt en række dokumenter vedrørende stiftelsen og ledelsen af Ca- bonara Inc., oprettelsen af selskabets konto i Nordea Bank S.A. Luxembourg 0g overførslerne af <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> midler til og se-nere fra selskabet. <anonym>Sagsøger</anonym> har derudover oplyst; at formålet med at oprette Cabonara Inc. og overføre midlerne hertil var at undgå løbende beskatning af afkastet efter indførslen af rentebeskatningsdirektivet. Det er en forudsætning for at undgå denne beskatning; at Cabonara Inc. anses som et 22 selvstændigt skattesubjekt. Der er derudover mellem parterne enighed om; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har selvangivet indtægter og tab for Cabonara Inc. på trods af, at <anonym>Sagsøger</anonym> i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtige til Danmark. <anonym>Sagsøger</anonym> har således i forhold til de danske skattemyndigheder handlet ud fra, at Cabonara Inc. var et selv-stændigt skattesubjekt. Under disse omstændigheder har <anonym>Sagsøger</anonym> en skærpet bevis-byrde for, at de faktiske omstændigheder forholder sig anderledes end det, som <anonym>Sagsøger</anonym> selv har handlet efter; og som støttes af sagens doku-mentbeviser: Ved bevisførelsen for landsretten har <anonym>Sagsøger</anonym> ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort; at det skulle forholde sig anderledes; 0g bevisbyrden er således ikke løftet. Selskabet kan derfor ikke anses som en skattemæssig transparant enhed. Spørgsmålet er herefter i anden række; om <anonym>Sagsøger</anonym> havde overdraget ihændehaveraktierne på Cabonara Inc. til <anonym>Person 3</anonym> inden sel-skabets midler i 2009 blev overført til <anonym>Person 11</anonym> og derfra videre til <anonym>Person 3</anonym> Af de ovenfor anførte grunde har <anonym>Sagsøger</anonym> en skærpet be-visbyrde for, at overdragelsen fandt sted. Der foreligger ingen skriftlig dokumentation for overdragelsen af ihændeha- veraktierne; 0g <anonym>Sagsøger</anonym> har ved bevisførelsen for landsretten i øvrigt ikke dokumenteret eller sandsynliggjort; at en sådan overdragelse fandt sted. Herefter; 0g da parterne er enige om, at der i alt blev udtaget midler for 23.341.617 kr. fra Cabonara Inc.'s konto og depot den 27.maj 2009, og at Skat-testyrelsen har forhøjet <anonym>Sagsøgers</anonym> skattepligtige indkomst i 2009 med et tilsvarende beløb, frifindes Skatteministeriet for <anonym>Sagsøgers</anonym> påstande. Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger betale 375.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g forløb, herunder sagens principielle betydning: THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. 23 I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøger</anonym> inden 14 dage betale 375.000 kr: til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a. /	57,067	60,716
3860	Landsretten frikender Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S i byrettens deldom af 15. april 2019 vedrørende spørgsmålet om ansvarsgrundlaget vedrørende en arbejdsulykke og stadfæstede i øvrigt	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-51472/2019-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	2220/23	Arbejdsskade; Erstatning uden for kontrakt;		Dommer - Claus Rohde; Dommer - Elisabeth Mejnertz; Dommer - Eva Skov; Advokat - Anders Tourlin Kolte; Advokat - Bjarne Skøtt Jensen; Vis flere...	Nej	Nej	Ja				VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 18. december 2020 Sag BS-51472/2019-VLR (11. afdeling) Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S (advokat Anders Tourlin Kolte) mod Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS (advokat Filip Augustin Henriques) og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (beskikket advokat Bjarne Skøtt Jensen) Retten i Sønderborg har den 15. april 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 10733/2017-SON). Landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Claus Rohde og Eva Skov (kst.) har delta- get i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, har over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger gentaget sin på-stand for byretten om frifindelse. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, har gentaget sin påstand om frifindelse over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og stadfæstelse vedrørende byrettens afgørelse af frihol-delsespåstanden over for Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S. 2 Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende oplysninger Procesbevillingsnævnet har den 7. oktober 2019 meddelt Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S tilladelse til anke af deldom afsagt af Retten i Sønderborg. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har haft fri proces under anken. Forklaringer Person 4, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring. Person 4 har supplerende forklaret, at han kun kom på byggepladsen ca. hver tredje måned. Projektleder Person 2 havde sin daglige gang på plad-sen. Selskabet benytter ofte bukkestilladser, som er et sædvanligt anvendt stillads i branchen. Det var kun hans fagfolk, der måtte ændre på stilladset. Hvis andre faggrupper ønskede ændringer af stilladset, herunder i forbindelse med trans-port af materialer, eller hvis det i øvrigt var nødvendiggjort af byggeriet, skulle hans folk kontaktes. Den løbende kontrol af stilladset blev foretaget af formanden på byggepladsen, Vidne 3, som gik en runde på pladsen. Sikkerhedskoordinatoren, der var hyret som ekstern rådgiver, skulle kun have fokus på sikkerheden, og den-ne gik også normalt en runde i forbindelse med sikkerhedsmøderne og tjekkede sikkerheden. Det er sædvanligt, at der udpeges en ekstern sikkerhedsrådgiver ved større offentlige byggerier. Han mener ikke, at selskabet kunne have forhindret ulykken, medmindre hans ansatte konstant overvågede stilladset. Dette var ikke praktisk muligt, idet det var en stor byggeplads, hvor der blev arbejdet på flere bygninger samtidig. Bygningerne lå i klynger, så det var ikke muligt konstant at holde øje med stil- ladserne. Han har ikke fået henvendelse fra andre håndværkere om problemer med stilladset. Det er ikke unormalt, at andre håndværkere foretager ændringer ved stilladset uden at give besked, f.eks. hvis der skal transporteres materialer op. Rækværk på stilladset lægges i gafler på stilladset som illustreret i montagevej- ledningen, ekstraktens side 262. Så vidt han er oplyst, blev gelænderet fastgjort med skruer på denne byggeplads. 3 Det er rigtigt, som hans formand på pladsen, Vidne 3, har forklaret, at stilladset på ulykkestidspunktet var ændret bl.a. med åbne gavlender, og at stil-ladset blev retableret efter ulykken. Vidne 3 har dog også forklaret, at stilladset var i orden, da tømrerne forlod stilladset, hvorfor det må være tag-dækkerne, der selv har ændret på stilladset. Det er uforsvarligt at gå op på et stillads, der ikke er i orden. Derfor burde Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde henvendt sig til tømrerne, inden han gik op på stillad-set. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret, at hverken han eller andre tagdækkere havde ændret på stilladset på ulykkesdagen. Stilladset så ud, som det plejede, da han mødte om morgenen. Der manglede rækværk ved gavlen-derne, men de skulle i første omgang kun arbejde på facadedelen og afslutte ar-bejdet ved gavlen. Han regnede med, at tømrerne, som arbejdede ved siden af, ville udbedre stilladset i gavlen, inden han og Vidne 1 kom så langt. An- dre tagdækkere fra et andet sjak havde tidligere brændt underpap på taget, og hans opgave var at brænde overpap på taget. De begyndte arbejdet kl. 7, men stoppede ved 8-tiden, da det begyndte at regne. Det var i den forbindelse, han faldt ned fra stilladset. Gelænderet var ikke fast- gjort, og han faldt ned sammen med gelænderet. Han blev kørt på skadestuen af tømrerne, da de ikke ønskede, at der blev ringet efter en ambulance. Vidne 1 har supplerende forklaret, at de kun arbejdede halvanden time, inden de standsede arbejdet på grund af regn. Han gik ned ad stigen før Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Han stod og talte med tømrerne 20 – 30 meter fra stigen, da han så Appelindstævnte, tidligere Sagsøger falde ned. En af tømrerne kørte derefter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger på skadestuen. Han satte sig ind i sin firmabil, da det forsat regnede. Han så to tømrere, som begyndte at skrue ge-lænderet fast hele vejen rundt på stilladset. Da han kom om morgenen, manglede der rækværk ved begge gavle. Han hav-de målt op og kørt pap op med en manitou og sat det af på stilladset dagen før. Pappet blev transporteret op ved gavlene, hvor der ikke var opsat rækværk. Han havde da konstateret, at rækværket ikke var sat fast ved stigen og flere an-dre steder, og at der manglede rækværk ved begge gavle. Der var ikke sket æn-dringer på stilladset, da de næste morgen begyndte arbejdet med at brænde pap på. 4 Han fortalte ikke Appelindstævnte, tidligere Sagsøger eller andre, at gelænderet ikke var fastgjort. En af hans kolleger, Person 9, havde tidligere under byggeriet påpeget over for tømrerne, at rækværket generelt ikke sad fast, og at fodlister manglede. Han husker ikke, om de havde fortalt hans arbejdsgiver om problemer med stil-ladset, og han tror ikke, at problemet blev bragt formelt op. Han husker ikke, hvem der havde brændt underpap på taget, men det var en fra tagpap-sjakket. Han ved ikke, om der på det tidspunkt var problemer med stilladset. Vidne 3 har supplerende forklaret, at han ikke længere er ansat hos Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, men at han på ulykkestidspunktet var stilladsansvarlig på bygge-riet. Han har mange års erfaring med opstilling af stilladser og har taget de rele-vante stilladskurser. Han og en kollega havde stillet stilladset op, og han ved, at det var opsat kor-rekt. Han havde en fast rutine om at gennemgå stilladset hver mandag morgen, og derfor ved han, at det var afleveret i korrekt stand forud for ulykkestids-punktet. Tømrerne var færdige med deres del af tagarbejdet om onsdagen ugen før. Han ved ikke, hvornår underpappet blev brændt på. De skruer altid ræk-værket fast, og han konstaterede om mandagen, at det var sket. Der var også rækværk ved gavlene, da han foretog besigtigelsen, og han ville have set, hvis der manglede rækværk i løbet af mandagen. Om tirsdagen manglede gavlene på stilladset. Han tror, at taglæggerne har skilt stilladset ad for at transportere materialer op til taget. Det vil tage 5 minutter at fjerne rækværket. Andre faggrupper må ikke pille ved stilladset, men skal give ham besked. Han er ikke bekendt med, at der tidligere skulle have været klager over stilladset, og han ville være blevet orienteret, hvis det havde været tilfældet. Tagdækkerne havde ikke bedt om ændring af stilladset, men han kunne se, at de flere steder havde pillet rækværk ned for at levere materialer. Tagdækkerne var udmærket klar over, at de ikke selv måtte ændre på stilladset. Når han kon- staterede, at et stilladsvar ændret, blev det udbedret. Det er korrekt, at stilladset blev retableret efter ulykken. Det var kun gavlene, der skulle retableres, da rækværk var fastgjort på langsiderne. Der blev ikke fo-retaget retablering af andre stilladser. Stigen stod ved gavlen, og mandag var den bundet fast, men tirsdag var stigen blevet flyttet til den modsatte gavl. Snoren, som den havde været bundet fast med, var skåret over. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 5 Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har til støtte for sin frifindelsespåstand i forhold til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger navnlig anført, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S ikke har handlet culpøst ved opsæt-ningen af eller sit efterfølgende tilsyn med stilladset. Der er ikke tale om objek-tivt ansvar, og Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S ifalder ikke ansvar for ændringer af stilladset, som tagdækkerne selv har foretaget. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har bevisbyrden for, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har handlet culpøst, og han har ikke løftet bevisbyrden. Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har endvidere anført, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har udvist egen skyld, da han har benyttet et stillads, selv om han vidste, at stilladset ikke var i orden. Endelig har Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S anført, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger alene kan rette sit krav mod Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, som var hans arbejdsgiver og derfor skulle sørge for, at han fik en tilstrækkelig oplæring og instruktion i, hvordan arbejde på et stillads sikkerhedsmæssigt forsvarligt skal foregå. Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har påberåbt sig de samme anbringender til støtte for sin friholdel-sespåstand over for Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har til støtte for sin påstand om stadfæstelse i forhold til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS navnlig anført, at ulykken skyldtes, at ge-lænderet ikke var forsvarligt monteret, men sad løst, og at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS er ansvarlige efter et præsumptionsansvar, da ingen af selskaberne har godtgjort, at ulykken ikke skyldtes forhold hos dem. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har endvidere bestridt, at han skulle have udvist egen skyld. I forhold til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har han særligt anført, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har forsømt at føre fornødent tilsyn med stilladset og undladt at indskærpe overholdelse af procedurer til sikring af, at stilladset ved ændringer fortsat var i sikkerheds-mæssigt forsvarlig stand. I forhold til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har han særligt anført, at selskabet som arbejdsgi-ver er ansvarligt for, at de tekniske hjælpemidler, der stilles til rådighed for ar-bejdstagerne, ikke er fejlbehæftede, og at selskabet burde have givet yderligere instruktion, så ulykken kunne have været undgået. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger anført, at selskabet ikke har tilsidesat sin tilsyns- og instruktionsforpligtelse, og at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for selskabets ansvar. 6 Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har til støtte for sin påstand om stadfæstelse af afgørelsen om friholdelse over for Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S anført, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S var ansvarlig for stil-ladset, og at et eventuelt erstatningsansvar kun kan skyldes Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S an-svarspådragende fejl eller undladelser, hvilket vil være en forudsætning for, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS kunne have udført mangelfuldt tilsyn. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forklaringerne lægger landsretten på samme måde som byretten til grund, at ulykken indtraf ved, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger faldt ned fra stilladset, der var opsat bl.a. til brug for tagarbejdet, da han under nedstigning tog fat i et gelæn-der, der ikke var fastgjort. Landsretten lægger til grund, at ulykken ikke skyldes materialesvigt, men manglende fastgørelse af gelænderet. Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S var ifølge bygherrens plan for sikkerhed og sundhed for det om-handlende byggeri pkt. 4.8.3 ansvarlig for stilladsets opstilling, ombygning, vedligeholdelse og fjernelse og havde pligt til at stille det til rådighed for andre entreprenører i forbindelse med tagarbejdet. Vidne 3 har afgivet en troværdige forklaring om, at stilladset var i forskriftsmæssig stand mandag morgen, dvs. dagen før ulykken, hvor han fore-tog sin rutinemæssige inspektion af stilladset, og at stilladset herefter var blevet ændret, så det på ulykkesdagen manglede rækværk i begge gavle. Han har end- videre forklaret, at han tror, at tagdækkerne havde skilt stilladset ad for at få transporteret materialer op på stilladset, hvilken mulig årsag til dels støttes af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger forklaring. Vidne 1 har forklaret, at han om eftermiddagen dagen før ulykken målte op og fik materialer transporteret op på stilladset, og at rækværket ved begge gavle manglede på dette tidspunkt. Landsretten finder herefter, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har bevist, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S ikke har opført stilladset i overensstemmelse med sikkerhedsforskrif-terne eller forsømt sin forpligtelse til løbende vedligeholdelse og tilsyn. Han har derfor ikke bevist, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har handlet ansvarspådragende. Landsretten frifinder herefter Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S for Appelindstævntes, tidligere Sagsøger påstand. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal som arbejdsgiver sørge for en fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarlig tilrettelæggelse af de ansattes arbejde og herunder give instruktion og føre tilsyn med arbejdet. 7 Vidne 4, tidligere Person 3 har forklaret, at tagdækkerne var erfarne og selv styrede opga-ven. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt lægger landsretten til grund, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS ikke har givet Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 tilstræk-kelig instruktion om fremgangsmåden ved oplægning af materialer, eller om hvordan de skulle reagere, når de konstaterede, at stilladset var mangelfuldt. Landsretten finder herefter, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har tilsidesat sin instruktions-pligt, og at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS derfor er erstatningsansvarlig for arbejdsskaden, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger pådrog sig i forbindelse med arbejdsulykken den 24. marts 2015. Da det som anført ikke er godtgjort, at Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S har handlet ansvarspådra-gende, frifindes Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S for Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøgte ApS påstand om friholdelse. Efter sagens udfald skal statskassen betale sagsomkostninger for begge retter til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S, og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen. Statskassen skal betale 92.920 kr. til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S 80.000 kr. af beløbet vedrører udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 12.920 kr. er til dækning af retsaf-gift. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens værdi og omfang, herunder at sagen alene angår spørgsmålet om ansvarsgrundlag. Landsretten har ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal betale sagsomkostninger til statskassen, da sagens behandling skal forsætte i byretten. THI KENDES FOR RET: Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S frifindes. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal anerkende, at selskabet er erstatningsansvarlig for den personskade, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger pådrog sig i forbindelse med arbejds-ulykken den 24. marts 2015. I sagsomkostninger for begge retter skal statskassen inden 14 dage betale 92.920 kr. til Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 18. december 2020 Sag BS-51472/2019-VLR (11. afdeling) <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> (advokat Anders Tourlin Kolte) mod <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> (advokat Filip Augustin Henriques) 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (beskikket advokat Bjarne Skøtt Jensen) Retten i Sønderborg har den 15. april 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 10733/2017-SON). Landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Claus Rohde og Eva Skov (kst;) har delta - get i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har over for <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> gentaget sin på-stand for byretten om frifindelse <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> har gentaget sin påstand om frifindelse over for <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> 0g stadfæstelse vedrørende byrettens afgørelse af frihol-delsespåstanden over for <anonym>Appellant A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A/S</anonym> 2 <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende oplysninger Procesbevillingsnævnet har den 7. oktober 2019 meddelt <anonym>Appellant A/S, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> tilladelse til anke af deldom afsagt af Retten i Sønderborg <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har haft fri proces under anken. Forklaringer <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Person 4</anonym> har supplerende forklaret, at han kun kom på byggepladsen ca. hver tredje måned. Projektleder <anonym>Person 2</anonym> havde sin daglige gang på plad-sen. Selskabet benytter ofte bukkestilladser; som er et sædvanligt anvendt stillads i branchen. Det var kun hans fagfolk; der måtte ændre på stilladset. Hvis andre faggrupper ønskede ændringer af stilladset; herunder i forbindelse med trans-port af materialer; eller hvis det i øvrigt var nødvendiggjort af byggeriet, skulle hans folk kontaktes. Den løbende kontrol af stilladset blev foretaget af formanden på byggepladsen; <anonym>Vidne 3</anonym> som gik en runde på pladsen: Sikkerhedskoordinatoren; der var hyret som ekstern rådgiver, skulle kun have fokus på sikkerheden; og den-ne gik også normalt en runde i forbindelse med sikkerhedsmøderne og tjekkede sikkerheden. Det er sædvanligt; at der udpeges en ekstern sikkerhedsrådgiver ved større offentlige byggerier. Han mener ikke, at selskabet kunne have forhindret ulykken; medmindre hans ansatte konstant overvågede stilladset. Dette var ikke praktisk muligt; idet det var en stor byggeplads, hvor der blev arbejdet på flere bygninger samtidig. Bygningerne lå i klynger; så det var ikke muligt konstant at holde øje med stil- ladserne. Han har ikke fået henvendelse fra andre håndværkere om problemer med stilladset. Det er ikke unormalt; at andre håndværkere foretager ændringer ved stilladset uden at give besked, feks. hvis der skal transporteres materialer op. Rækværk på stilladset lægges i gafler på stilladset som illustreret i montagevej - ledningen; ekstraktens side 262. Så vidt han er oplyst, blev gelænderet fastgjort med skruer på denne byggeplads. 3 Det er rigtigt; som hans formand på pladsen; <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at stilladset på ulykkestidspunktet var ændret bl.a. med åbne gavlender; og at stil-ladset blev retableret efter ulykken <anonym>Vidne 3</anonym> har dog også forklaret, at stilladset var i orden da tømrerne forlod stilladset, hvorfor det må være tag-dækkerne; der selv har ændret på stilladset. Det er uforsvarligt at gå op på et stillads, der ikke er i orden. Derfor burde <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> havde henvendt sig til tømrerne, inden han gik op på stillad-set. <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> har supplerende forklaret, at hverken han eller andre tagdækkere havde ændret på stilladset på ulykkesdagen. Stilladset så ud, som det plejede, da han mødte om morgenen. Der manglede rækværk ved gavlen-derne, men de skulle i første omgang kun arbejde på facadedelen og afslutte ar-bejdet ved gavlen. Han regnede med, at tømrerne; som arbejdede ved siden af, ville udbedre stilladset i gavlen; inden han og <anonym>Vidne 1</anonym> kom så langt. An- dre tagdækkere fra et andet sjak havde tidligere brændt underpap på taget, og hans opgave var at brænde overpap på taget. De begyndte arbejdet kl. 7, men stoppede ved 8-tiden; da det begyndte at regne. Det var i den forbindelse; han faldt ned fra stilladset. Gelænderet var ikke fast- gjort, og han faldt ned sammen med gelænderet. Han blev kørt på skadestuen af tømrerne, da de ikke ønskede, at der blev ringet efter en ambulance. <anonym>Vidne 1</anonym> har 'supplerende forklaret; at de kun arbejdede halvanden time; inden de standsede arbejdet på grund af regn. Han gik ned ad stigen før <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> Han stod og talte med tømrerne 20 - 30 meter fra stigen; da han så <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> falde ned. En af tømrerne kørte derefter <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> på skadestuen. Han satte sig ind i sin firmabil, da det forsat regnede. Han så to tømrere, som begyndte at skrue ge-lænderet fast hele vejen rundt på stilladset. Da han kom om morgenen; manglede der rækværk ved begge gavle. Han hav-de målt op og kørt pap op med en manitou og sat det af på stilladset dagen før. Pappet blev transporteret op ved gavlene; hvor der ikke var opsat rækværk:. Han havde da konstateret, at rækværket ikke var sat fast ved stigen og flere an-dre steder; og at der manglede rækværk ved begge gavle. Der var ikke sket æn-dringer på stilladset, da de næste morgen begyndte arbejdet med at brænde pap på. Han fortalte ikke <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> eller andre; at gelænderet ikke var fastgjort. En af hans kolleger; <anonym>Person 9</anonym> havde tidligere under byggeriet påpeget over for tømrerne; at rækværket generelt ikke sad fast; 0g at fodlister manglede. Han husker ikke; om de havde fortalt hans arbejdsgiver om problemer med stil-ladset, og han tror ikke; at problemet blev bragt formelt op. Han husker ikke; hvem der havde brændt underpap på taget;, men det var en fra tagpap-sjakket. Han ved ikke; om der på det tidspunkt var problemer med stilladset. <anonym>Vidne 3</anonym> har 'supplerende forklaret; at han ikke længere er ansat hos <anonym>Appellant A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A/S</anonym> men at han på ulykkestidspunktet var stilladsansvarlig på bygge-riet. Han har mange års erfaring med opstilling af stilladser og har taget de rele-vante stilladskurser: Han og en kollega havde stillet stilladset op, og han ved, at det var opsat kor-rekt. Han havde en fast rutine om at gennemgå stilladset hver mandag morgen, 0g derfor ved han, at det var afleveret i korrekt stand forud for ulykkestids-punktet. Tømrerne var færdige med deres del af tagarbejdet om onsdagen ugen før. Han ved ikke; hvornår underpappet blev brændt på. De skruer altid ræk-værket fast;, 0g han konstaterede om mandagen; at det var sket. Der var også rækværk ved gavlene; da han foretog besigtigelsen; og han ville have set, hvis der manglede rækværk i løbet af mandagen: Om tirsdagen manglede gavlene på stilladset. Han tror; at taglæggerne har skilt stilladset ad for at transportere materialer op til taget. Det vil tage 5 minutter at fjerne rækværket. Andre faggrupper må ikke pille ved stilladset, men skal give ham besked Han er ikke bekendt med, at der tidligere skulle have været klager over stilladset, og han ville være blevet orienteret; hvis det havde været tilfældet. Tagdækkerne havde ikke bedt om ændring af stilladset, men han kunne se; at de flere steder havde pillet rækværk ned for at levere materialer: Tagdækkerne var udmærket klar over; at de ikke selv måtte ændre på stilladset. Når han kon- staterede, at et stilladsvar ændret, blev det udbedret. Det er korrekt, at stilladset blev retableret efter ulykken. Det var kun gavlene, der skulle retableres; da rækværk var fastgjort på langsiderne. Der blev ikke fo-retaget retablering af andre stilladser; Stigen stod ved gavlen; 0g mandag var den bundet fast; men tirsdag var stigen blevet flyttet til den modsatte gavl. Snoren, som den havde været bundet fast med, var skåret over: Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 5 <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har til støtte for sin frifindelsespåstand i forhold til <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> navnlig anført; at <anonym>Appellant A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A/S</anonym> ikke har handlet culpøst ved opsæt-ningen af eller sit efterfølgende tilsyn med stilladset. Der er ikke tale om objek-tivt ansvar; 0g <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> ifalder ikke ansvar for ændringer af stilladset; som tagdækkerne selv har foretaget. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har bevisbyrden for, at <anonym>Appellant A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har handlet culpøst, og han har ikke løftet bevisbyrden. <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har endvidere anført, at <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> har udvist egen skyld, da han har benyttet et stillads, selv om han vidste, at stilladset ikke var i orden Endelig har <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> anført; at <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> alene kan rette sit krav mod <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> som var hans arbejdsgiver og derfor skulle sørge for, at han fik en tilstrækkelig oplæring 0g instruktion i, hvordan arbejde på et stillads sikkerhedsmæssigt forsvarligt skal foregå. <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har påberåbt sig de samme anbringender til støtte for sin friholdel-sespåstand over for <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har til støtte for sin påstand om stadfæstelse i forhold til <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> navnlig anført, at ulykken skyldtes, at ge-lænderet ikke var forsvarligt monteret, men sad løst; og at <anonym>Appellant A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A/S</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> er ansvarlige efter et præsumptionsansvar, da ingen af selskaberne har godtgjort; at ulykken ikke skyldtes forhold hos dem. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har endvidere bestridt, at han skulle have udvist egen skyld I forhold til <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har han særligt anført, at <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har forsømt at føre fornødent tilsyn med stilladset og undladt at indskærpe overholdelse af procedurer til sikring af, at stilladset ved ændringer fortsat var i sikkerheds-mæssigt forsvarlig stand. I forhold til <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> har han særligt anført; at selskabet som arbejdsgi-ver er ansvarligt for, at de tekniske hjælpemidler; der stilles til rådighed for ar-bejdstagerne, ikke er fejlbehæftede; 0g at selskabet burde have givet yderligere instruktion; så ulykken kunne have været undgået. <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> har over for <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> anført, at selskabet ikke har tilsidesat sin tilsyns- og instruktionsforpligtelse, og at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> ikke har løftet bevisbyrden for selskabets ansvar. <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> har til støtte for sin 'påstand om stadfæstelse af afgørelsen om friholdelse over for <anonym>Appellant A/S, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> anført, at <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> var ansvarlig for stil-ladset, 0g at et eventuelt erstatningsansvar kun kan skyldes <anonym>Appellant A/S'</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A/S</anonym> an-svarspådragende fejl eller undladelser; hvilket vil være en forudsætning for; at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> kunne have udført mangelfuldt tilsyn. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forklaringerne lægger landsretten på samme måde som byretten til grund, at ulykken indtraf ved, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> faldt ned fra stilladset, der var opsat bl.a. til brug for tagarbejdet; da han under nedstigning tog fat i et gelæn-der, der ikke var fastgjort. Landsretten lægger til grund, at ulykken ikke skyldes materialesvigt; men manglende fastgørelse af gelænderet. <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> var ifølge bygherrens plan for sikkerhed 0g sundhed for det om-handlende byggeri pkt. 4.8.3 ansvarlig for stilladsets opstilling, ombygning; vedligeholdelse og fjernelse og havde pligt til at stille det til rådighed for andre entreprenører i forbindelse med tagarbejdet. <anonym>Vidne 3</anonym> har afgivet en troværdige forklaring om; at stilladset var i forskriftsmæssig stand mandag morgen; dvs. dagen før ulykken; hvor han fore-tog sin rutinemæssige inspektion af stilladset, 0g at stilladset herefter var blevet ændret; så det på ulykkesdagen manglede rækværk i begge gavle. Han har end- videre forklaret; at han tror; at tagdækkerne havde skilt stilladset ad for at få transporteret materialer op på stilladset, hvilken mulig årsag til dels støttes af <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> forklaring. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han om eftermiddagen dagen før ulykken målte op og fik materialer transporteret op på stilladset; og at rækværket ved begge gavle manglede på dette tidspunkt. Landsretten finder herefter; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> ikke har bevist; at <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> ikke har opført stilladset i overensstemmelse med sikkerhedsforskrif-terne eller forsømt sin forpligtelse til løbende vedligeholdelse og tilsyn. Han har derfor ikke bevist; at <anonym>Appellant A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har handlet ansvarspådragende. Landsretten frifinder herefter <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> for <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> påstand. <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> skal som arbejdsgiver sørge for en fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarlig tilrettelæggelse af de ansattes arbejde og herunder give instruktion og føre tilsyn med arbejdet. <anonym>Vidne 4, tidligere Person 3</anonym> har forklaret, at tagdækkerne var erfarne og selv styrede opga-ven. Herefter 0g efter bevisførelsen i øvrigt lægger landsretten til grund, at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> ikke har givet <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> tilstræk-kelig instruktion om fremgangsmåden ved oplægning af materialer; eller om hvordan de skulle reagere; når de konstaterede; at stilladset var mangelfuldt. Landsretten finder herefter; at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> har tilsidesat sin instruktions-pligt; og at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte</anonym> <anonym>ApS</anonym> derfor er erstatningsansvarlig for arbejdsskaden; som <anonym>Appelindstævnte;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> pådrog sig i forbindelse med arbejdsulykken den 24.marts 2015. Da det som anført ikke er godtgjort; at <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> har handlet ansvarspådra-gende, frifindes <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> for <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøgte ApS</anonym> påstand om friholdelse. Efter sagens udfald skal statskassen betale sagsomkostninger for begge retter til <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> skal betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen: Statskassen skal betale 92.920 kr: til <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> 80.000 kr. af beløbet vedrører udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 12.920 kr. er til dækning af retsaf-gift. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens værdi 0g omfang, herunder at sagen alene angår spørgsmålet om ansvarsgrundlag. Landsretten har ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> skal betale sagsomkostninger til statskassen; da sagens behandling skal forsætte i byretten. THI KENDES FOR RET: <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> frifindes. <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> skal anerkende, at selskabet er erstatningsansvarlig for den personskade; som <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> pådrog sig i forbindelse med arbejds-ulykken den 24. marts 2015. I sagsomkostninger for begge retter skal statskassen inden 14 dage betale 92.920 kr. til <anonym>Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.	15,802	17,659
3861	Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte kommuner, skal afholde de udgifter, som er forbundet med anbringelsen af to brødre på institution i Danmark. Hvis det er tilfældet, handler sagerne tillige b... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-45497/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1329/23	Forvaltningssag; Sager med en værdi over 1 mio kr.;		Biintervient - Kommunernes Landsforening; Sagsøger - Kommuneqarfik Sermersooq; Sagsøgte - Lolland Kommune; Sagsøgte - Randers Kommune; Dommer - Astrid Bøgh; Vis flere...	Nej	Nej	Nej				VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 24. marts 2023 Sag BS-45495/2021-VLR (11. afdeling) Kommuneqarfik Sermersooq (advokat Anders Valentiner-Branth og advokat Rasmus Blaabjerg) mod Lolland Kommune (advokat Sissel Victoria Egede-Pedersen) Som biintervenient: Kommunernes Landsforening (advokat Sissel Victoria Egede-Pedersen) og Sag BS-45497/2021-VLR (11. afdeling) Kommuneqarfik Sermersooq (advokat Anders Valentiner-Branth og advokat Rasmus Blaabjerg) mod Randers Kommune (advokat Birgitte Pedersen og advokat Mikkel Buchwald Møller) 2 Som biintervenient: Kommunernes Landsforening (advokat Birgitte Pedersen og advokat Mikkel Buchwald Møller) Landsdommerne Astrid Bøgh, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Rasmus Lindhardt Jensen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Indledning Sagen BS-45495/2021-VLR er anlagt ved Retten i Nykøbing Falster den 10. fe- bruar 2021 (BS-5869/2021-NYK) og blev den 22. april 2021 henvist til sambe- handling med BS-5865/2021-RAN ved Retten i Randers. Ved kendelse af 26. november 2021 blev sagen henvist til behandling ved landsretten som 1. in-stans. Sagen BS-45497/2021-VLR er anlagt ved Retten i Randers den 10. februar 2021 (BS-5865/2021-RAN). Ved kendelse af 19. november 2021 blev sagen henvist til behandling ved landsretten som 1. instans. Sagerne har været sambehandlet i henhold til retsplejelovens § 254, stk. 1, og da sagerne i det væsentlige har samme problemstillinger og har et fælles sagsfor-løb, afsiges der en samlet dom. Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte, Lolland Kommune og Randers Kommune, skal afholde de udgifter, som er forbundet med anbringelsen af henholdsvis Person 1 (herefter Person 1) og Person 2 (herefter Person 2) på in- stitution i Danmark i tiden efter den 2. april 2014. Hvis det er tilfældet, handler sagen tillige blandt andet om, hvorvidt sagsøgeren, Kommuneqarfik Sermer-sooq, kan kræve alle sine udgifter dækket af henholdsvis Lolland Kommune og Randers Kommune, og om hvorvidt dele af Kommuneqarfik Semermersooqs krav er forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet. Påstande Kommuneqarfik Sermersooq har i sag BS-45495/2021-VLR nedlagt påstand om, at Lolland Kommune skal betale 11.310.157,40 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. Lolland Kommune har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Lolland Kommune har nedlagt selvstændig påstand om, at Kommuneqarfik Sermersooq skal anerkende, at Kommuneqarfik Sermersooq er rette betalings- 3 kommune for Person 1, og at Kommuneqarfik Sermersooq dermed er forpligtet til at afholde udgifter vedrørende ydelser til Person 1. Kommuneqarfik Sermersooq har i sag BS-45497/2021-VLR nedlagt påstand om, at Randers Kommune skal betale 8.638.805,50 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. Randers Kommune har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Randers Kommune har nedlagt selvstændig påstand om, at Kommuneqarfik Sermersooq skal anerkende, at Kommuneqarfik Sermersooq er rette betalings- kommune for Person 2, og at Kommuneqarfik Sermersooq dermed er forpligtet til at afholde udgifter vedrørende ydelser til Person 2. Kommuneqarfik Sermersooq har over for de selvstændige påstande nedlagt påstand om frifindelse. De krav, som Kommuneqarfik Sermersooq har rejst mod Lolland Kommune, udspringer af anbringelsen af Person 1, mens kravene mod Randers Kommune udspringer af anbringelsen af Person 2. Betalingspåstandene er af Kommuneqarfik Sermersooq opgjort til udgifterne ved anbringelse af Person 1 og Person 2 i perioden fra den 2. april 2014 til april 2019. Påstandenes sammensætning Kommuneqarfik Sermersooqs betalingspåstand mod Lolland Kommune i BS- 45495/2021-VLR er opgjort således: Institution 1, botilbud (opkrævet af Region Sjælland) 9.115.980,90 kr. Institution 1, værksted (opkrævet af Region Sjælland) 930.259,00 kr. Besøgsrejser (opkrævet af Grønlands Rejsebureau mv.) 64.394,50 kr. Dagcenter (opkrævet af Region Nordjylland) 125.934,00 kr. Institution 2, ophold (opkrævet af Region Nordjylland) 961.737,00 kr. Mellemkommunal afregning 111.852,00 kr. I alt 11.310.157,40 kr. Lolland Kommune har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af påstan-den. Parterne er enige om, at 8.896.306,40 kr. af det påstævnte beløb er faktureret før den 10. februar 2018, mens 2.413.851 kr. er faktureret efter denne dato. 4 Kommuneqarfik Sermersooqs betalingspåstand mod Randers Kommune i BS- 45497/2021-VLR er opgjort således: Institution 1, botilbud (opkrævet af Region Sjælland) 4.403.066,00 kr. Institution 1, værksted (opkrævet af Region Sjælland) 641.000,00 kr. Besøgsrejser (opkrævet af Grønlands Rejsebureau mv.) 32.401,50 kr. Institution 3 mfl., botilbud (opkrævet af Region Midtjylland) 2.224.134,00 kr. Støtte og diverse tilbud (opkrævet af Region Midtjylland) 719.529,50 kr. Pension mv. (opkrævet af Lolland Kommune) 261.454,00 kr. Vagtselskab, flytning mv. (opkrævet af Region Midtjylland) 357.220,50 kr. I alt 8.638.805,50 kr. Randers Kommune har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af påstan-den. Parterne er enige om, at 5.842.415,50 kr. af det påstævnte beløb er faktureret før den 10. februar 2018, mens 2.769.390,00 kr. er faktureret efter denne dato. Sagsfremstilling Person 2 og Person 1 er tvillingebrødre og født i Grønland den Dato (1993). Under deres opvækst boede Person 2 og Person 1 i perioder i plejefamilie, på børnehjem og hos deres mormor. Der var i 2001 til 2004 indberetninger til kommunen om svigt og om en række episoder med brandstiftelse, butikstyveri og vold. Den 14. oktober 2010 blev Person 2 og Person 1 ved Nuuk Kredsret dømt for en række forhold, herunder for vold og forsøg på manddrab. På domstidspunktet var Person 2 og Person 1 bosiddende i Kommuneqarfik Sermersooq. De blev begge dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap i Danmark, således at de efter tilsynsmyndighedens bestemmelse indtil det fyldte 18. år kunne overføres til lukket institution for unge i Danmark og efter det fyldte 18. år til en sikret afde-ling. Der blev ikke fastsat nogen længstetid for anbringelserne. Person 2 og Person 1 blev den 7. marts 2011 i henhold til dommen anbragt på opholdsstedet Institution 4 i Hedensted Kommune. Par-terne er enige om, at Kommuneqarfik Sermersooq skal betale for den anbringel-se af brødrene, der skete i henhold til dommen fra Nuuk Kredsret af 14. oktober 2010. Grønlands Repræsentation i København informerede den 11. april 2011 Kom- muneqarfik Sermersooq, Børne og Familieafdelingen, om, at Person 2 og Person 1 var blevet anholdt for et røverisk overfald begået mod 5 en medarbejder på Institution 4. Overfaldet var begået om aftenen den 10. april 2021. I en mail senere samme dag oplyste Grønlands Repræsentation, at man forventede, at Person 2 og Person 1 ville blive vare-tægtsfængslet i surrogat på Aarhus Universitetshospital, og at ingen forvente-de, at de ville kunne vende tilbage til opholdsstedet Institution 4. Person 2 og Person 1 havde siden deres ankomst til Dan-mark været placeret på samme institution, men det blev på grund af den nye kriminalitet besluttet at skille dem ad. I et brev af 28. oktober 2011 til Randers Kommune fra Grønlands Repræsenta-tion ved Person 3 hedder det vedrørende Person 2 blandt andet: ”Person 2, som kommer fra Grønland, er iht Kriminallov i Grøn-land blevet dømt til anbringelse på døgninstitution i Danmark og blev i foråret anbragt på Region Midtjyllands botilbud Institution 4. Kort tid efter anbringelsen blev han varetægtsfængslet i surrogatfæng-sel på afdeling på grund af endnu en kriminel handling. Der er fra anklagemyndighedens side besluttet ikke at gennemføre en ny retssag med den begrundelse, at en ny dom vil kunne rummes inden for den allerede eksisterende. Derfor har de grønlandske sociale myndigheder i Kommuneqarfik Ser- mersooq Nuuk med departementets godkendelse og i samarbejde med afdeling anbragt Person 2 i Region Midtjyllands botilbud Institution 5, Adresse, By 1 fra 1.11.2011. … Randers Kommune bliver bopæls- og handlekommune efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Retssikkerhedsloven, lov om social service og lov om social pension m.fl. gælder ikke i Grønland. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om be- søgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer, som gælder for samarbejdet mellem danske og grønlandske sociale myndig- heder og nr. 619 af 15. juni 2006 om betaling af social pension til perso- ner visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder vedlægges til orientering. Betaling til Randers kommune for hjælpeforanstaltninger efter dansk lovgivning vil ske fra departementets afdeling i Grønlands Repræsenta- tion på vegne af den grønlandske hjemkommune, Kommuneqarfik Ser- mersooq. De grønlandske sociale myndigheder har refusionsforpligtigelsen over for Randers kommune. …” . 6 Person 1 blev i november 2011 overflyttet til fortsat anbringelse på et botilbud i Herning Kommune. Dette botilbud var dog ikke det rigtige tilbud for Person 1, hvorfor han efter beslutning truffet af Herning Kom-mune den 2. juli 2012 blev anbragt på institutionen Institution 1 i Lolland Kommune. Lolland Kommune blev ved brev af 19. december 2012 fra Grøn-lands Repræsentation ved Person 3 informeret herom. Brevet havde for så vidt angår spørgsmålet om betaling for opholdet et indhold svarende til det, der den 28. oktober 2011 var blevet sendt til Randers Kommune. Anklagemyndigheden valgte at rejse tiltale mod Person 2 og Person 1 vedrørende den episode, der havde fundet sted på Institution 4. Den 2. april 2014 blev der afsagt dom i sagen. Person 2 og Person 1 blev fundet skyldige i at have overtrådt straffelovens § 119, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21. Begge blev anset for omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og sanktionen blev ifølge dommens konklusion fastsat således: ”Tiltalte, Person 2, skal anbringes på institu-tion for personer med vidtgående psykisk handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Tiltalte, Person 1, skal anbringes på in-stitution for personer med vidtgående psykisk handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningerne. Foranstaltningerne i dom af 14. oktober 2010 afsagt af Nuuk Kredsret ophæves for begge de tiltalte.” De daværende anbringelser af Person 2 på Institution 5 og af Person 1 på Institution 1 fortsatte efter dommen af 2. april 2014. Den 20. maj 2016 blev Person 2 overflyttet til Institution 1. Særligt om forløbet vedrørende Person 2 Der blev holdt handleplansmøde om Person 2 den 10. oktober 2014 på Institution 5. Der blev under mødet givet en status på Person 2's ophold. Person 3 fra Grønlands Repræsentation var indkaldt til mødet, men deltog ikke. Der blev udarbejdet referat af mødet. I et brev af 20. maj 2016 fra Person 4, socialformidler ved Randers Kom-mune, stilet til Person 3 ved Grønlands Repræsentation fremgår blandt an-det: ”Person 2 har en dom til anbringelse for personer med vidtgående psykisk handicap, således at han efter bestemmelserne kan overføres til sikret 7 afdeling. Der er ikke fastsat længstetid for foranstaltningen. Person 2 er dømt for særlig personfarlig kriminalitet. Person 2 har skrevet til Rigsadvokaten af flere omgange med anmodning om at bo i Nuuk. Senioranklager har betragtet de fremsendte e-mails som en anmodning om, at sagen indbringes for retten med påstand om ændring af den foranstaltning, Person 2 blev idømt ved Retten i Horsens d. 2. april 2014. I den forbindelse er der anmodet om en udtalelse fra Samrådet. … Person 2 har en tvillingebror, som er anbragt på den sikrede Institution 1. … Person 2 har senest haft besøg af sin mor og lillebror. Der har herudover flere gange været arrangeret, at Person 2 kunne se sin tvillingebror. Person 2 og tvillingebroren har tidligere suppleret hinanden i handlinger. Ek- sempelvis har den kriminalitet Person 2 er dømt for, været i samarbejde med broderen. … På baggrund af ovenstående blev der bestilt vagter til overvågning af Person 2 på Institution 5 i hele døgnet. Da den tilsynsførende vurderede, at Person 2 var potentiel farlig begrundet i hans adfærd, blev der taget kontakt til Psykiatrisk Afdeling, idet Institution 5 vurderede, at de ikke var i stand til at rumme ham længere. Tilsynsførende Person 5 vurderede, at han er blevet tiltagende farlig, hvorfor der blev truffet be-slutning om at benytte kompetencen til overflytning til sikret afdeling på Institution 1. Institution 1 har modtageforpligtelse, men der er forsøgt at finde et andet bosted til tvillingebroderen, som opholder sig på Institution 1, idet det er vurderingen, at der er stor risiko for personfarlig kriminali-tet, såfremt brødrene bliver boplaceret samme sted. … Nedenstående akter er ligeledes fremsendt til Lolland Kommune. Ifølge aftale med dig, er Lolland Kommune orienteret om, at de er fremtidig handle- og tilsynskommune, hvilket de er indforstået med. Vedlagt fremsendes mailkorrespondance fra Person 2, akter vedr. økono- misk værgemål, anklager og domme, lægelige akter, akter vedr. før- tidspension, handleplaner, akter vedr. botilbuddet Institution 5, akter vedr. Samrådet samt akter vedr. Institution 1, herunder partshørings-skrivelse samt afgørelse vedr. overførsel til sikret afdeling på Institution 1.” 8 Person 2 flyttede som tidligere omtalt den 20. maj 2016 fra Institution 5 til Institution 1. Særligt om forløbet vedrørende Person 1 Person 3 deltog på vegne af Grønlands Repræsentation i et behandlings-møde om Person 1 på Institution 1 den 19. juni 2014. På mødet blev Person 1's situation drøftet, og det fremgår af et referat af mø-det blandt andet, at han havde haft besøg af sin mor og mormor fra Grønland. I Institution 1's individuelle plan for Person 1 for perioden juni 2015 til maj 2016 er betalingskommunen anført som ”Nuuk” , og Lolland Kom-mune er anført som bopæls- og handlekommune. Af planen fremgår desuden blandet andet, at Person 1 senest blev dømt ved Retten i Horsens den 2. april 2014, og sanktionen er ligeledes angivet. Af et referat fra et handleplansmøde på Institution 1 den 9. juni 2016, hvor Person 3 også deltog, fremgår det, at man arbejdede på at flytte Person 1 til en anden institution inden sommerferien, så Person 2 og Person 1 ikke skulle bo på samme institution. Af referatet fremgår videre blandt andet: ” Person 1 Person 1 nikker genkendende og glad for de udtalelser, som han hører både fra afd. og UC. Person 6 fortæller og forklar Person 1 hvad udfaldet af den seneste dom, som betyder, at Person 1 kan bo på både sikret og åben regi. … Det Grønlandske Hjemmestyre Medarbejder fra Det Grønlandske Hjemmestyre Person 3 er enige om, at det skal gå hurtigt med at flytte Person 1 til anden institution. Person 3 fortæller, at hvis han har behov for at vide noget om hvordan det går med sagens gang vedr. hans modernes besøg, så skal han rette henvendelse til Person 6 og ikke til hende.” Det blev herefter forsøgt at placere Person 1 på en anden institution i Danmark. Person 1 blev dog i første omgang placeret i Institution 1's åbne afdeling. Socialstyrelsen i Nuuk blev ved mail af 15. januar 2018 fra Lolland Kommune informeret herom. Samme mail var vedhæftet en stan-dardkontrakt mellem Lolland Kommune og Region Sjælland om anbringelsen. Lolland Kommune var i henhold til kontrakten både handle- og betalingskom-mune for Person 1. Lolland Kommune har under sagen anført, at det beror på en fejl, at Lolland Kommune er anført som betalingskommune. 9 Den 18. juni 2018 flyttede Person 1 til botilbuddet Institution 6 i Ma-riagerfjord Kommune. Af betalingsaftalen mellem Region Nordjylland og Lol-land Kommune fremgår det, at Grønlands Selvstyre er betalingskommune. Korrespondance om betalingspligten Kontorchef i Børne- og Socialministeriet Person 7 sendte den 2. juli 2018 et brev til Departementet for Sociale Anliggende, Familie, Ligestilling og Justits-væsen under Selvstyret i Grønland. Det fremgår af brevet, at det grønlandske departement havde anmodet om, at det blev afklaret generelt, hvem der har betalingspligten i tilfælde, hvor en grønlandsk dom til anbringelse på institu-tion i Danmark ophæves. Af brevet fremgår blandt andet: ”Hvis en oprindelig opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person har fået ophold i et servicetilbud efter servicelovens § 108 i en anden kommune, er det dog efter retssikker- hedslovens § 9, stk. 7, fortsat den oprindelige opholdskommune, der yder og finansierer hjælpen efter serviceloven. Desuden afholder denne kommune udgifterne til visse andre sociale ydelser, jf. lovens § 9 c, stk. 1 og 2. Den oprindelige kommunes pligt består, så længe personen har ophold i det pågældende tilbud eller i et tilsvarende botilbud, jf. § 9, stk. 8 og § 9 c, stk. 10. Reglerne indebærer, at hvis en dansk kommune træffer afgørelse om, at en person, der opholder sig lovligt her i landet, får ophold i et tilbud ef-ter servicelovens § 108, vil denne kommune blive betalingskommune under opholdet, for så vidt angår udgifter efter serviceloven m.fl. Det vil bl.a. gælde, hvor en kommune som følge af en dom er forpligtet til at træffe afgørelse om en borgers ophold i et botilbud efter servicelovens § 108. Dette vil gælde, uanset om den pågældende person er dansk, grøn-landsk eller udlænding, og det vil gælde, uanset om kommunen har haft pligt til at træffe afgørelse på grund af en dom. Reglerne i retssikkerhedsloven gælder ikke for Grønland. Reglen i lo-vens § 9, stk. 7, om, at en tidligere kommune i visse tilfælde vil være handle- og betalingskommune for hjælp efter serviceloven, der ydes i en anden kommune, gælder således ikke for grønlandske kommuner. Børne- og socialministeren kan dog, jf. retssikkerhedslovens § 90, efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fastsæt-te, at hjælp efter serviceloven til personer, der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark efter regler fastsat i medfør af servicelovens § 196, stk. 2, 1. pkt., uanset retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af den visiterende færøske eller grønlandske myndighed. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland. … 10 Bekendtgørelsen indeholder ikke regler om en situation, hvor en person under et ophold i Danmark af en dansk domstol dømmes til ophold på en dansk institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Bekendtgørelsen indeholder herunder ikke regler om en situation, hvor en grønlandsk myndighed har truffet afgørelse om at visitere en person, der er bopælsregistreret i Grønland, til et tilbud i Danmark efter be- kendtgørelsen, og hvor den pågældende person efterfølgende under opholdet i Danmark af en dansk domstol dømmes efter straffeloven til ophold i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Heller ikke den tidligere bekendtgørelser nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i bofor-mer, der var gældende forud for bekendtgørelse nr. 647 om døgnop-hold i tilbud i Danmark og Grønland, ses at indeholde sådanne regler. Børne- og Socialministeriet er på den baggrund af den opfattelse, at ud- gifter til et sådant ophold i et tilbud efter servicelovens § 108 afholdes af den danske kommune, der efter retssikkerhedslovens § 9 er opholds- kommune for den pågældende person med hensyn til hjælp efter servi- celoven.” Fra Socialstyrelsen under Selvstyret modtog Kommuneqarfik Sermersooq ved mail af 11. juli 2018 kopi af udtalelsen fra Børne- og Socialministeriet. Af mailen fremgår blandt andet: ”Af vedlagte skrivelse fremgår det, at såfremt i grønlandsk borger mod- tager en ny dom (og den oprindelige dermed annulleres) vil den danske kommune, hvor borgeren er bosiddende være betalingskommune.” Af mailen fremgår videre, at der var en formodning om, at mindst en borger var omfattet af denne udtalelse, og at Socialstyrelsen derfor ville gennemgå sa-gerne med borgere hjemmehørende i Kommuneqarfik Sermersooq. Der var efterfølgende drøftelser mellem de grønlandske myndigheder om, hvem der skulle betale for brødrenes anbringelse i Danmark. Ledende social-rådgiver Person 8 fra Kommuneqarfik Sermersooq modtog kopi af korrespondancen, og hun anførte i en mail af 28. januar 2019, at det var Depar-tementet for Sundhed, der skulle betale for Person 2 og Person 1. Korrespondancen omtaler kun dommen fra 2010. Ved mail af 10. april 2019 til Selvstyret efterspurgte Kommuneqarfik Sermer-sooq ved Person 9 ”de sidste domsudskrifter for tvillingerne” . Det hed-der videre i mailen: ”Vi har dem ikke i sagerne, kun dem fra 2010, vi har ikke dem fra DK, de har begået ny kriminalitet i Dk, og dem har vi ikke i sagerne.” 11 Senere samme dag modtog Kommuneqarfik Sermersooq bl.a. ved Person 8 kopi af den danske dom af 2. april 2014 fra Socialstyrelsen under Selvsty-ret. Person 8 videresendte dommen til Vidne 1 og anfør-te i mailen blandt andet: ”Vil du lige se på denne. Socialstyrelsen har meldt ud til Person 10 at de ikke længere betaler for deres domsanbringelse og at de regninger som Person 10 ellers har sendt skal betales af den Danske Stat? I den nederste del står der at domsafsigelsen fra Nuuk kredsret ophæ-ves, hvorfor vi først har fået denne nu hvor Person 9 har spurgt efter den ved jeg ikke” . I en erklæring af 27. april 2021 har Person 11, Fagchef for Handi-cap og Socialpsykiatrisk Område i Kommuneqarfik Sermersooq, anført, at hverken hun eller hendes kolleger før ultimo 2018 havde viden om, at kommu-nen ikke var forpligtet til at betale for de to brødre. Desuden var det først i forå-ret 2019, at kommunen blev opmærksom på, at kravet eventuelt kunne rejses mod betalingskommuner i Danmark. Det er i erklæringen videre anført blandt andet: ”Det forhold, at der i andre sammenhænge er underretninger, der i det væsentlige var af social- og behandlingsmæssig karakter, fører ikke til, at Kommuneqarfik Sermersooq fik kendskab til dommen på en sådan måde, at Kommuneqarfik Sermersooq på et tidligere tidspunkt burde have rejst spørgsmålet om betalingsforpligtigelsen.” Kommuneqarfik Sermersooq indbragte den 8. oktober 2019 spørgsmålet om betalingspligten for Person 2 og Person 1 for Ankestyrelsen. Kommuneqarfik Sermersooq var af den opfattelse, at det var Hedensted Kom-mune, der fra domsafsigelsestidspunktet den 2. april 2014 havde været beta-lingskommune for begge brødre. Brødrene havde på gerningstidspunktet op-hold på Institution 4 i Hedensted Kommune. Ved afgørelse af 4. februar 2020 slog Ankestyrelsen fast, at Hedensted Kommu-ne ikke var forpligtet til at afholde udgifterne for Person 2 og Person 1's ophold i botilbud i Danmark fra den 2. april 2014. Der blev i afgørel-sen lagt vægt på, at Hedensted Kommune ikke var opholdskommune den 2. april 2014, hvor dommen blev afsagt. Det fremgår videre af afgørelsen blandt andet: ”Vi lægger i den forbindelse vægt på, at grundlaget for Person 1 og Person 2's anbringelse efter den 2. april 2014 alene skal findes i den danske dom, og at det derfor i alt fald fra dette tidspunkt alene har været reglerne i retssikkerhedsloven, der har fundet anven-delse, herunder for betaling for ophold i botilbud. 12 … Vi har ikke taget stilling, hvilken anden dansk kommune, der er beta- lingspligtig, da der ikke er inddraget andre danske kommuner i uenig- heden.” Kommuneqarfik Sermersooq sendte den 9. juni 2020 breve til Randers Kommu-ne og Lolland Kommune med økonomiske krav vedrørende anbringelserne af Person 2 og Person 1. Kravene omfattede Kommuneqarfik Sermersooqs udgifter i perioden fra april 2014 til februar 2019. Kommuneqarfik Sermersooq begrundede kravene med, at Randers Kommune og Lolland Kom-mune var opholdskommuner, da Person 2 og Person 1 mod-tog deres dom i Danmark i 2014, og at Randers Kommune og Lolland Kommu-ner derfor også blev betalingskommuner. Der henvises i brevene til Børne- og Socialministeriets brev af 2. juli 2018. Kravet mod Randers Kommune blev op-gjort til 9.173.257 kr. Kravet mod Lolland Kommune blev opgjort til 8.620.675,30 kr. Lolland Kommune anmodede den 18. juni 2020 om yderligere oplysninger ved- rørende kravet. I et brev af 7. juli 2020 afviste Lolland Kommune på det forelig- gende grundlag kravet. Randers Kommune afviste kravet den 1. juli 2020, og begge kommuner henviste til, at det var et spørgsmål, der måtte afgøres af domstolene. I en sag mellem Lolland Kommune og Herning Kommune traf Ankestyrelsen den 10. december 2020 afgørelse om, at Herning Kommune ikke var forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven til Person 1. I begrundelsen er det blandt andet anført: ”Vi lægger i den forbindelse vægt på, at grundlaget for Person 1 anbringelse efter den 2. april 2014 alene skal findes i den danske dom, og at det derfor er fra dette tidspunkt, at reglerne i retssikkerheds-loven har fundet anvendelse. Vi lægger samtidig vægt på, at Herning Kommune ikke var opholds- kommune for Person 1 på tidspunktet for dommen af 2. ap-ril 2014 eller efterfølgende og af den grund ikke har været kompetent myndighed i forhold til at iværksætte foranstaltninger i henhold til den nye dom.” Betalingskravene rettet mod Lolland Kommune og Randers Kommune Kommuneqarfik Sermersooq har i sagerne fremlagt en lang række fakturaer for perioden fra maj 2014 til april 2019. Fakturaerne angår Person 2 og Person 1 og er hovedsageligt udstedt af Region Sjælland, Region Nord-jylland og Region Midtjylland for ophold i botilbud, men omfatter også udgifter til besøgsrejser, flytninger, pension mv. Fakturaerne for anbringelserne er i pe- 13 rioden fra 2014 til 2017 udstedt til Grønlands Repræsentation, Uummannaq Sundhedscenter og Grønlands Selvstyre. Efter 2018 er fakturaerne udstedt di-rekte til Kommuneqarfik Sermersooq. Jurist Vidne 1 fra Kommuneqarfik Sermersooq har i notat af 15. februar 2022 redegjort for betalingspraksis ved anbringelse af grønlandske bor-gere i Danmark. Af notatet fremgår det blandet andet, at de danske modtagel-seskommuner frem til den 1. august 2016 har sendt fakturaer til Grønlands Re-præsentation i København, og at Selvstyret betalte fakturaerne i første omgang. Derefter fordelte Selvstyrets bogholderi fakturaerne til de relevante grønland-ske betalingskommuner, og Selvstyret fremsendte periodisk en samlet faktura til betalingskommunerne. Kommuneqarfik Sermersooqs betaling skete over en interimskonto, og den relevante forvaltning posterede udgifterne på den rele-vante borgers cpr.nr. I tiden efter den 1. august 2016, hvor Selvstyrets Departe-ment for Sociale Anliggender havde hjemtaget afdelingen fra Grønlands Repræ-sentation i Danmark, fortsatte Selvstyret med at lægge ud for fakturaerne, men fra den 1. januar 2018 modtog Kommuneqarfik Sermersooq fakturaerne direkte fra de danske kommuner. Den betalingspraksis, der er beskrevet i notatet, er den 20. september 2022 be- kræftet af Person 12, afdelingschef i Departementet for Børn, Unge og Fa-milier i Selvstyret, og den er også efterfølgende den 22. september 2022 bekræf-tet af Person 13, afdelingschef i økonomiafdelingen i Socialstyrel-sen i Selvstyret. Korrespondance mellem Lolland Kommune, Ankestyrelsen og ministerier Lolland Kommune har siden foråret 2019 haft løbende korrespondance med Ankestyrelsen og Børne- og Socialministeriet om spørgsmålet om betaling for domfældte udviklingshæmmede grønlandske borgere bosiddende i Danmark, herunder om fortolkning af retssikkerhedsloven og bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland. Lolland Kommune redegjorde i et brev af 29. marts 2019 til Børne- og Socialmi- nisteriet blandt andet for Lolland Kommunes særlige situation som følge af, at Institution 1 er den eneste institution af sin art i Danmark, og at kommunen derfor ikke kan sige nej til at være modtagekommune. Kommunen henviste vi-dere til, at det aftaleforhold, som bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland tager som udgangspunkt, ikke eksisterer, og kommunen efterspurgte i denne forbindelse en ny vejledning fra ministeriet. Børne- og Socialministeriet svarede ved brev af 10. maj 2019 blandt andet, at der endnu ikke var udarbejdet en vejledning til bekendtgørelse, men at ministeriet ville medtage de rejste problemstillinger i det fremadrettede arbejde. 14 Lolland Kommune efterspurgte herefter i yderligere breve af 11. oktober 2019 og 11. november 2019 til Social- og Indenrigsministeriet en stillingtagen til pro- blematikken. Af kommunens brev af 11. november 2019 fremgår blandt andet: ”Lolland Kommune finder det besynderligt, at et dansk ministerie hen- viser en dansk kommune til at kontakte Grønland for lovfortolkning. Konkret ift. domfældte udviklingshæmmede grønlændere er Lolland Kommune i en helt særlig situation, idet vi er beliggenhedskommune for Institution 1, og dermed er modtagekommune for grønlændere med dom til sikret afdeling. Lolland Kommune er forundret over, at et ministerie ikke finder anledning til at være behjælpelig med at afklare de lovgivningsmæssige forhold, og dermed overlader det til en enkelt kommune at afklare vilkårene for anbringelse, herunder udgifter, ved anbringelse af domfældte udviklingshæmmede grønlandske borgere. Lovgivning mener vi, er et anliggende for ministeriet og ikke en enkelt kommune. Kommunen har siden efteråret 2018 forsøgt at få hjælp fra Jura og In- ternational, men er hver gang blevet henvist til, at grønlandsbekendtgø- relsen er dækkende. Vi er enige med Grønland i, at bekendtgørelsen ik-ke er dækkende, men mangler svar fra ministeriet ift. om man fortsat mener, bekendtgørelsen er dækkende. Derudover mangler vi fortsat den vejledning som vi efterlyste i efteråret 2018.” Lolland Kommune rettede den 14. november 2019 henvendelse til Ankestyrel-sen. I henvendelsen anfører Lolland Kommune blandt andet: ”Vi finder, at det er en helt uholdbar situation, hvor vi gentagne gange har forsøgt at få Social- og Indenrigsministeriet i tale. Kontoret for Jura og International har to gange skriftligt svaret, at grønlandsbekendtgø-relsen er dækkende. Lolland Kommune kontakter derfor KL og Handi- capkontoret i Social- og Indenrigsministeriet d. 11. oktober 2019, da endnu en grønlandsk udviklingshæmmet borger får ændret sin dom, og dermed skal fraflytte Institution 1, og Grønland igen afviser at påtage sig sine forpligtelser. Vi har endnu ikke modtaget et svar, men kontoret for Jura og International skriver i mail til os, at de grønlandske myndig-heder er enig i, at grønlandsbekendtgørelsen ikke er dækkende. Jura og International tilkendegiver ikke, om de har ændret opfattelse af be- kendtgørelsen, men henviser kommunen til at kontakte Grønland for at høre, deres overvejelser. Lolland Kommune er derfor nu i den situation, at de danske myndig-heder henviser os til at blive orienteret gennem de grønlandske myn-digheder. Myndigheder der hele vejen igennem har vist, at de ikke øn-sker at beholde handle- og betalingsforpligtigelserne for deres dom-fældte borgere. Vi finder proceduren besynderlig og uacceptabel.” Ankestyrelsen svarede Lolland Kommune den 27. november 2019. Af svaret fremgår, at der efter det oplyste havde været en dialog mellem Lolland Kom- 15 mune og Social- og Indenrigsministeriet, og at der var sat gang i et større ud- redningsarbejde. Ankestyrelsen anførte desuden, at den endnu ikke havde haft anledning til at tage stilling til, om bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 var gældende for grønlandske borgere, der ved dom anbringes i et tilbud i Dan-mark. I sommeren 2020 var der endnu engang kontakt mellem Ankestyrelsen og Lol-land Kommune om problemstillingen, og Ankestyrelsen anførte i et brev af 1. juli 2020, at de tidligere påpegede problemstillinger den 7. januar 2020 havde været behandlet på et møde i Social- og Indenrigsministeriet. I mødet deltog blandt andre to kontorchefer fra ministeriet og en kontorchef fra Ankestyrelsen. I brevet gengives blandt andet et notat fra mødet således: ”Hidtil har det tilsyneladende været praksis/opfattelsen, at grønlandske kommuner har skullet handle/betale efter regler svarende til, hvad der ville gælde mellem danske kommuner. Men Ankestyrelsen ser nu nogle sager, hvor grønlandske kommuner tilsyneladende har en anden opfat- telse, hvilket fører til, at danske kommuner – navnlig kommuner hvori der ligger bosteder for udviklingshæmmede – vil blive påført yderlige-re udgifter. Ad bekendtgørelsens anvendelsesområde: Med udgangspunkt i oplægget fra Ankestyrelsen blev indledningsvis drøftet, om ændringen af bekendtgørelsen for Grønland i 2017 indebar materielle ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse fra 2006. Fra ministeriet blev tilkendegivet, at der ikke var tilsigtet materielle ændringer ved udstedelsen af den nye bekendtgørelse i 2017 trods den ændrede ordlyd, der er udtryk for, at bekendtgørelsen er gjort mere tidssvarende. Ad dømte anbragte, situation 1: Det har hidtil været ministeriets opfattelse, at grønlandsbekendtgørel- serne kunne omfatte en situation, hvor en grønlandsk borger på bag-grund af dom anbringes på en institution i Danmark. På baggrund af de grønlandske myndigheders notat fra 2019 er det klarlagt, at det er de grønlandske myndigheders opfattelse, at anvendelse af bekendtgørel-sen forudsætter en kommunal visitation. Bekendtgørelsen har baggrund i forhandlinger mellem Danmark og Grønland. Da de grønlandske myndigheder sidste år tilkendegav, at grønlandske dømte ikke vurderes omfattet af bekendtgørelsen, overve-jes aktuelt ny regulering, og der arbejdes aktuelt på en vejledning. Beta- lingen for denne persongruppe sker formentlig fra sundhedsvæsenet på Grønland, hvilket dog formelt bør bekræftes og efterfølgende reguleres. Herunder vil det være nødvendigt for SIM at involvere JM i denne af- klaring. Ad de danske kommuners ansvar i øvrige situationer: 16 … Afsiges der en dansk dom som følge af (fornyet) kriminalitet (situation 3.a), bliver sagen et dansk ansvar derefter. Den danske dom udgør grundlaget for deres ophold i Danmark. Er der tale om en borger, som har flyttet mellem kommuner under løbende medvirken fra de grøn-landske myndigheder, vil det være den danske kommune, hvor borge-ren opholder sig på tidspunktet for den danske dom, der bliver ansvar-lig kommune. Tilsvarende, hvis borgeren – uden godkendelse fra den grønlandske kommune – flyttes til et andet tilbud eller tilbuddet ændres (situation 3.b), vil betalingsforpligtelsen således overgå til den danske kommu-ne.” Ved brev af 15. februar 2022 rettede Lolland Kommune igen henvendelse til Ankestyrelsen og Social- og Ældreministeriet. Kommunen anmodede igen om en præcisering af reglerne om handle- og betalingskommuner. Ankestyrelsen oplyste i et brev af 4. marts 2022, at man ikke kunne være Lol-land Kommune behjælpelig, idet Ankestyrelsen ikke udarbejder juridiske re-sponsa eller længere skriftlige svar på generelle spørgsmål. I brev af 14. marts 2022 anmodede Lolland Kommune på ny Social- og Ældre- ministeriet om at forholde sig til problemstillingerne og henviste under henvis-ning til nærværende retssag til, at kommunen ikke kunne afvente en lovæn-dring. Forklaringer Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 (tidligere Efternavn 1), Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet forklaring. Vidne 1 har forklaret, at han siden marts 2006 har været ansat som jurist hos Kommuneqarfik Sermersooq. Hans arbejde består i rådgivning af kollegaer inden for det sociale område. I slutningen af 2018 forsøgte han at afklare betalingsforpligtelsen for borgere anbragt i henhold til kriminallovens § 240. Han var i kontakt med anklagemyn- digheden og en tidligere vicepolitimester. Den tidligere vicepolitimester gjorde det meget tydeligt, at anbringelser på grundlag af kriminallovens § 240 er sund- hedsvæsenets ansvar, også for så vidt angår de økonomiske forhold. Han frem- lagde denne vurdering for afdelingschefen i Selvstyrets Departement for Sund-hed. Departementet var ikke bekendt med, at det finansielle ansvar var deres. Der var alene uformelle drøftelser med departementet. Ledende socialrådgiver Person 8's mail af 28. januar 2019 er udtryk for, at kommunen herefter standsede alle betalinger vedrørende brødrene Efternavn 2. 17 Han hørte første gang om dommen fra 2014, da han den 10. april 2019 modtog en mail fra Person 8. Hans kollegaer havde heller ikke hørt om dom-men, og den kom bag på alle. Hverken Selvstyret eller kommunen ville herefter betale de fremsendte fakturaer for brødrenes ophold i Danmark. Han er enig i Person 11's erklæring af 27. april 2021 om tidspunktet for kend-skabet til dommen. På baggrund af oplysningerne om dommen gjorde kommu-nen det økonomiske krav op. Kommunen rettede herefter henvendelse til He-densted Kommune, som de antog var betalingskommune. De havde forudset, at henvendelsen ikke ville blive modtaget positivt, så de forventede, at sagen skulle i Ankestyrelsen. Han blev involveret i brødrenes sag kort efter deres dom i 2010. Brødrene skulle dengang ledsages til Danmark, da brødrene ikke længere kunne rummes af de grønlandske tilbud. De skulle anbringes på specialiserede tilbud i Danmark. Han drøftede dengang sagen og brødrene med kommunens socialrådgivere. Han fik i oktober 2011 kendskab til, at brødrene havde begået personfarlig kri- minalitet på bostedet Institution 4. Han undrede sig i den forbindelse over, at man havde placeret brødrene på samme anbringelsessted. Fra 2011 til 2019 var han ikke direkte inddraget i brødrenes sag. Kommunen modtog den 28. oktober 2011 en henvendelse fra Selvstyret ved Person 3 om episoden på Institution 4. Som det fremgår af Person 3's brev, forventede man ikke en ny retssag, da en ny dom ville kunne rummes inden for den allerede eksisterende. Han modtog heller ingen sektor- eller handleplaner for brødrene. Person 3 var repræsentant for Selvstyrets Departement for det Sociale Om-råde i Danmark. Hun var tilknyttet Grønlands Repræsentation i Danmark, som hører under Selvstyret. Hun var ikke repræsentant for kommunen og kunne ik-ke modtage information på kommunens vegne. Hun blev navnlig på grund af tidsforskellen placeret i Danmark, fordi det var praktisk at have en person, der kunne kontakte kommunerne i Danmark i deres åbningstid. Brødrenes ophold i Danmark blev i første omgang betalt af Grønlands Repræ- sentation. De fleste fakturaer er derfor også udstedt til Grønlands Repræsenta-tion. På den måde kunne de danske kreditorer få hurtig betaling. Selvstyret stod inde for betalingerne til de danske myndigheder. Når den danske myn-dighed havde modtaget sin betaling, sendte repræsentationen fakturaen videre til den grønlandske betalingskommune. Betalingskommunen skulle herefter re-fundere Selvstyret udgiften. Departementerne i Selvstyret skifter af og til navne ligesom ministerier i Danmark. Navnene på departementerne og myndigheder-ne har derfor ændret sig over perioden. Fakturaen af 7. juli 2014 fra Region Midtjylland til Departementet for Familie, Kultur, Kirke og fakturaen af 16. fe-bruar 2017 fra Region Sjælland til Uummannaq Sundhedscenter er begge betalt af Selvstyret, som derefter har opkrævet betalingen hos Kommuneqarfik Ser- 18 mersooq. For så vidt angår fakturaen af 16. februar 2017 må det bero på en fejl, at man har skrevet Uummannaq Sundhedscenter. Postnummeret på fakturaen er Nuuks. Fakturaen af 15. marts 2018 fra Region Sjælland til Kommuneqarfik Sermersooq er fremsendt efter, at de grønlandske kommuner fra den 1. januar 2018 begyndte at modtage fakturaerne direkte. Alle fremlagte fakturaer er fundet via kommunens økonomisystem, Winforma-tik. Fakturaerne er søgt frem på brødrenes personnumre. Ved at foretage en sådan søgning kan man se alle betalinger, som kommunen har foretaget på de pågældende personnumre. Fakturaerne ville ikke findes i økonomisystemet, hvis de ikke var betalt af kommunen. Alle fakturaer er tjekket af controllere og eksterne revisorer. Anbringelsen af brødrene på Institution 4 skete ved Selvstyrets mellemkomst. Selvstyret har nok ikke været fuldt opmærksom på, at de ikke burde have været anbragt samme sted. Efter hans opfattelse kunne man have set det ud fra sagens oplysninger, men han ved ikke, hvilke oplysninger der er givet videre. Der har nok været et svigt i kommunikationen. Kommunen fulgte med i brødrenes for-hold i det omfang, de fik oplysninger fra Grønlands Repræsentation, men opfat-tede sig primært som betalingskommune. Grønlands Repræsentation i Danmark repræsenterede ikke kommunen. Kom- munikationen mellem danske kommuner og sociale myndigheder i Grønland gik dog via repræsentationen. Det var nemmest for de danske kommuner at kommunikere med repræsentationen. Der har ham bekendt ikke i videre om-fang været kommunikation mellem Lolland Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq, inden der blev fremsat krav om betaling den 9. juni 2020. Der er stor forskel på, i hvilken grad kommunen løbende følger op på anbragte borgere. Sociale anbringelser følges tæt, da man har en lovgivningsmæssig pligt til at undersøge mulighed for hjemtagelse. Kommunen har ikke samme forplig-telser over for domsanbragte. Kommunen er ansvarlig for botilbud, hvilket om-fatter bokollektiver og boenheder. Døgntilbud er Selvstyrets ansvar. Hvis brød-rene skulle have været hjemtaget til Grønland, ville de ikke have været i den målgruppe, som kommunen ville have forpligtelser over for, da det ville være Selvstyrets opgave. Kommunen hjemtager kun borgere, hvor kommunen har afgørelsesmyndigheden. For domsanbragte ligger afgørelsesmyndigheden ikke hos kommunen. Selvstyret har i dag hjemtaget det sociale område og har foretaget omstrukture- ringer. Der er ikke længere et kontor for sociale anliggender på Grønlands Re- præsentation i Danmark. Socialstyrelsen i Nuuk overtog de funktioner, som repræsentationen tidligere havde varetaget. Man ville gerne have beslutninger- 19 ne og kontakten med de danske kommuner tættere på. I dag går henvendelser om anbringelser i Danmark gennem Socialstyrelsen i Nuuk. Brevet af 19. december 2012 til Lolland Kommune blev sendt af repræsentatio- nen, da den da varetog kontakten med de danske kommuner. Person 3 fra repræsentationen deltog i møder på vegne af Selvstyret. Person 3 vurdere-de, om det materiale og de oplysninger, hun modtog i forbindelse med møder-ne, herunder referater, skulle videresendes til kommunen. Person 3 for-midlede oplysninger mellem Selvstyret, danske kommuner og grønlandske kommuner . Henvendelsen af 20. maj 2016 fra Randers Kommune til Grønlands Repræsentation havde en sådan karakter, at Person 3 normalt ville sende den videre til kommunen. Person 3 stod også for at bestille flybilletter til besøgsophold for domsanbragtes pårørende. Planlægning og organisering af besøgsrejser foregår i dag gennem Døgninstitutionsafdelingen i Socialstyrelsen i Nuuk. Fakturaen af 3. juni 2014 er summarisk. Han vurderer, at posten på 13.705,50 kr. vedrører et besøgsophold. Han antager, at beløbet på 184.296,90 kr. udgør en måneds døgntakst, og at beløbet på 30.390 kr. angår aktivitetstilbud. Det vurde-rer han på grundlag af beløbenes størrelser og sin erfaring sammenholdt med sagens øvrige dokumenter. Fakturaerne af 12. august 2014 er ligeledes meget summariske. De er meget kortfattede og vanskelige at udspecificere. Han ved ikke, hvor langt Selvstyret er nået med at kunne tilbyde institutions- ophold for voksne domsanbragte borgere i Grønland. Han kender ikke tidsho- risonten, men ved, at Selvstyret er opmærksom på behovet. Man har nu en sik-ret afdeling for unge under 18 år. Han ved ikke, hvorfra Person 9 fik de oplysninger om en ny dom, som fremgår af mailen af 10. april 2019. Det er formentlig en viden, hun har fået i forbindelse med hele ”opklaringsfasen” i 2018. Det kan være oplysninger, hun har fået fra Socialstyrelsen i Nuuk. Person 14 har samme funktion i Nuuk, som Person 3 havde i København. Der har formentlig været en mundtlig drøftelse mellem Person 14 og Person 9 inden mailkorrespondancen. Vidne 2 har forklaret, at hun siden foråret 2002 har været ansat som jurist hos Randers Kommune. Hun arbejder navnlig med alt vedrø-rende mellemkommunal refusion. Hendes arbejde består blandt andet i at sikre, at kommunen kun betaler og sender de regninger, kommunen skal. Hun sam-arbejder med Økonomi og Regnskab. Det er langt hen ad vejen hende, der god-kender fakturaer. Hun hørte første gang om Person 2 i 2014, da kommunen modtog en henvendelse fra Person 3, Grønlands Repræsentation. Person 3 gjorde 20 opmærksom på, at kommunen havde overset et refusionskrav på forsørgelse. Ved en fejl sendte hun derefter regningen til Selvstyret, men hun blev kontaktet af Person 3, som sagde, at regningen skulle sendes til Grønlands Repræsen-tation i København. Da hun fik kendskab til Person 2, boede han på Institution 5, som er et tilbud under Region Midtjylland. Hun var ikke involveret, da Person 2 i 2016 kom på Institution 1. En kollega informerede hen-de dog om, at der ikke længere skulle betales for forsørgelse. De gav Lolland Kommune besked herom. Indtil 2016 foretog kommunen sig intet i forhold til de domsanbragte grønlæn- dere, før de havde været i kontakt med repræsentationen. I hendes tid ved kom- munen har de vist kun haft to domsanbragte grønlændere. Hun blev igen involveret i sagen om Person 2 i oktober 2019. Lolland Kommune skrev, at Person 2's dom skulle ændres fra domstype II til domstype III, og at han derfor skulle flyttes fra Institution 1. Lolland Kom-mune var af den opfattelse, at Randers Kommune derefter skulle betale. Det kunne hun ikke forstå. Hun skrev derefter til Departementet for Sociale Anlig-gender, at det måtte være Grønland, der skulle betale. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke skrev Grønlands Repræsentation. Hun modtog efterfølgende hurtigt et afvisende svar fra de grønlandske myndigheder, der henviste til brevet af 2. juli 2018 fra Person 7. I februar 2020 modtog kommunen en regning fra Region Sjælland på beskyttet beskæftigelse for Person 2. Regningen vedrørte en periode i 2019. Ved-hæftet var Ankestyrelsens afgørelse i sagen mellem Kommuneqarfik Sermer-sooq og Hedensted Kommune. Person 2 appellerede afgørelsen om æn-dring af domstype, hvilket fik processen til at trække ud. Hun vurderede, at Randers Kommune foreløbigt var fungerende handle- og be- talingskommune, og at uenigheden herom måtte afklares af Ankestyrelsen, jf. princippet i retssikkerhedslovens § 9, stk. 13 og 14. Kommuneqarfik Sermersooqs opkrævning af 9. juni 2020 blev sendt til kommu- nens affaldskontor. Man havde ikke benyttet det korrekte EAN-nummer, men havde tilsyneladende bare slået op i CVR-registeret og valgt et tilfældigt. Hen- vendelsen ”cyklede” derfor lidt rundt i kommunen, men landede til sidst på hendes bord. Da hun ikke kunne se, hvilke udgifter anmodningen angik, afviste hun ved mail af 1. juli 2020 kravet og bad om yderligere oplysninger. Hun fik en kvittering for modtagelse af mailen, men hun modtog aldrig yderligere op-lysninger. I januar 2021 fik hun en form for rykker, hvor der blev spurgt, om kommunen havde tænkt sig at betale. Hun svarede, at det efterspurgte materia-le fortsat manglede. Efterfølgende modtog de stævningen i denne sag. Der har 21 ikke været anden korrespondance mellem Randers Kommune og Kommune-qarfik Sermersooq. Det var generelt hendes indtryk, at al kommunikation med de grønlandske kommuner gik via Grønlands Repræsentation. Hun har f.eks. kendskab til en anden sag, hvor en anden grønlænder havde opholdt sig på Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus i 6 år. Visitatoren i sagen havde en dialog med repræsenta-tionen om borgerens behov for hjælpemidler, og det var hendes forståelse, at repræsentationen korresponderede ”bag ud” med kommunen i Grønland om betaling. Randers Kommune havde ingen direkte kontakt med den grønlandske kommune. I maj 2021 modtog kommunen en faktura fra Socialstyrelsen i Nuuk. Fakturaen vedrørte Person 1's ophold på Institution 1 i 2017. Da kommunen gjorde opmærksom på, at kommunen aldrig havde været opholdskommune for Person 1, kom der en ny opkrævning, der vedrørte Person 2, men som var udstedt til Lolland Kommune. Randers Kommune vil ikke betale fakturaen af 9. maj 2014 fra Grønlands Rejse- bureau og fakturaen af 10. juni 2014 fra Best Western Plus, da der ikke er hjem- mel i sociallovgivningen til at betale for familiers rejser. Kommunen betaler hel-ler ikke for rejser internt i Danmark. Der kan være mulighed for at give tilskud til eller betale for merudgifter til rejser i tilfælde af handicap hos den anbragte. Fakturaen af 28. september 2015 fra Grønlands Rejsebureau er endnu et eksem-pel på en faktura, som kommunen ikke har hjemmel til at betale. Vidne 3 (tidligere Efternavn 1) har forklaret, at hun er ansat som sagsbehand- ler i Randers Kommune. Hun har tidligere arbejdet med domfældte udviklings- hæmmede. I dag arbejder hun som støtte- og kontaktperson for unge. Hun blev involveret i sagen i april 2016, da Person 2 ønskede en ny sagsbehandler og en ny tilsynsførende. Hun blev sagsbehandler for Person 2. Da han var meget udadreagerende, kunne man ikke længere have ham boende på Institution 5, hvorfor han midlertidigt fik ophold på Retspsykia-trisk Afdeling. Det blev herefter besluttet, at han skulle på en sikret afdeling. Hun drøftede i den forbindelse Person 2's situation med Person 3 fra Grønlands Repræsentation. Person 3 var bekymret over, at man på-tænkte at sende Person 2 til Institution 1, hvor hans bror i forvejen var. Vidnet kontaktede Samrådet for Domfældte Udviklingshæmmede for at få rådgivning. Samrådet var enig i, at man ikke kunne gøre andet end at sende Person 2 til Institution 1. Hun informerede efterfølgende Person 3 om, at der ikke var alternativer til anbringelsen. 22 Hun var alene sagsbehandler for Person 2, da han var på Institution 5. Så vidt hun ved, skete der ikke ændringer, da Person 2 modtog dom-men i 2014. Efter ønske fra Person 3 skrev hun den 20. maj 2016 en redegørelse om baggrunden for Person 2's placering på Institution 1. Hun vedlagde de bilag, som hun henviser til i brevet, herunder dommen fra 2014. Hun erin-drer ikke, om hun modtog nogen reaktion fra Person 3. Hun kommunikerede med Person 3, fordi det var repræsentationen, som betalte udgifterne vedrørende Person 2. Randers Kommune var alene tilsyns- og handlekommune. Hun skrev ikke direkte til den grønlandske kom-mune, da de havde fået oplyst, at korrespondancen skulle ske med Grønlands Repræsentation. Vidne 4 har forklaret, at hun siden 2011 har været konsulent i Lolland Kommune. Hendes afdeling har ansvaret for voksenspecialområdet. Før hun blev ansat i Lolland Kommune, arbejdede hun inden for samme område i Stor-strøms Amt. Hun har arbejdet med området i 20 år. Lolland Kommune blev skrevet ind i vejledningen om Institution 1 i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, hvor ansvaret overgik fra amtet til kom- munen. Lolland Kommune er beliggenhedskommune for Institution 1 og har derfor en særlig rolle. Institution 1 er et sikret botilbud efter serviceloven for borgere, der er psykisk udviklingshæmmede. Psykisk udviklingshæmmede borgere, som er idømt en foranstaltning med domstype II, kan anbringes på Institution 1. Anbragte med domstype I er altid placeret på Institution 1. Der kan ske administrativ overførsel til Institution 1 ved domstype II. Handlekommunen tager beslut-ning om en overførsel til Institution 1. Overførsel kræver visitation, uanset om borgeren er anbragt efter domstype I eller II. Grønlandske anbragte skal og-så visiteres, inden de placeres på Institution 1. Retten til at få hjælp efter ser-viceloven gælder også ved domstype I og II. Det vil fremgå af borgerens dom, om afsoningen skal ske under specielle for-hold. Anbragte på Institution 1 har løbende behov for social støtte og hjæl-pemidler, og behovet afklares ved visitation. Da Person 2 og Person 1 kom til Danmark i 2011, var det med en domstype II. Det fremgik ikke af dommen, hvilket botilbud de dengang skulle placeres i. Det var de grønlandske myndigheder og Person 3, der besluttede, hvor brødrene skulle placeres. Placeringen blev bestemt som led i den sociale visitation. 23 Der skal foretages en ny visitation, hver gang der skal ske placering i et nyt til-bud. Der tages i forbindelse med visitationen stilling til, hvem der skal være handle- og betalingskommune. En eventuel dom kan også have betydning for visitationen. Før Person 1 i 2012 flyttede til Institution 1, boede han på institution i Herning. Flytningen fra Herning til Institution 1 skete efter en visitation fra Herning Kommune. Person 3 skrev dengang under på overførslen. Der skete ikke nogen ny visitation, da Person 1 fik en ny dom i 2014, da det var samme domstype. Det var ikke nødvendigt, da Person 1 allerede var på Institution 1, og der skete heller ikke i øvrigt ændringer i hans forhold. De hørte intet fra de danske myndigheder om, at betalingspligten var ændret. Dommen fra 2014 blev videresendt til Person 3. Hun beskæftiger sig kun med Institution 1, når der er ”problemer” . Normalt er der 5-6 borgere fra Grønland på Institution 1. Hun har intet hørt om, at be- talingspligten vedrørende de grønlandske borgere skulle have ændret sig. Kom- munen har heller ikke hørt om ændringer fra ministeriet. Da man flyttede det sociale område fra Grønlands Repræsentation i Køben-havn, var der lidt udfordringer med kommunikationen. Indtil 2016 havde kom-munen altid haft direkte kontakt med Person 3 fra repræsentationen. Person 3 var meget energisk, og hun havde altid styr på tingene. Man følte sig i gode hænder hos Person 3. Person 3 fungerede både som visitator og sagsbehandler for de anbragte grønlændere, og hun forestod også alt i forbin-delse med besøgsrejser. Besøgsrejserne blev bestilt og betalt af Person 3. Hun har aldrig kommunikeret direkte med Kommuneqarfik Sermersooq, og hun har aldrig hørt, at kommunen ønskede kommunikation. Hun hørte første gang fra Kommuneqarfik Sermersooq, da hun modtog kravet ved brev af 9. juni 2020. På dette tidspunkt havde brødrene været i Danmark i næsten 10 år. Hun undrede sig ikke over, at hun under deres ophold aldrig havde hørt fra Kom-muneqarfik Sermersooq, da det var hendes indtryk, at Person 3 handlede på kommunens vegne. Det følger af serviceloven, at man løbende skal følge op på alle borgere på Institution 1. Hun er bekendt med, at de grønlandske love også kræver løbende opfølgning. Person 3 har i den forbindelse deltaget i alle møder, og hun har været inddraget i alle væsentlige beslutninger vedrørende de grønlandske bor-gere. Efter flytningen af det sociale område til Nuuk har kommunikationen med de grønlandske myndigheder været noget udfordret. Kommunen modtager man-ge autosvar. Det er meget svært at få svar, og medarbejderne er meget ude at rejse. Hun oplever, at Socialstyrelsen i Grønland kontakter regionen, selvom det 24 er Lolland Kommune, der er handlemyndighed. Regionen er kun ansvarlig for driften af Institution 1. Efter modtagelsen af kravet fra Kommuneqarfik Sermersooq forsøgte kommu-nen at få et overblik over forløbet for så vidt angår Person 1. Kom-munen ønskede blandt andet en oversigt over korrespondancen mellem de danske og grønlandske myndigheder. Person 14 fra Socialstyrelsen i Grøn-land henviste Lolland Kommune til at kontakte Grønlands Repræsentation, som dog svarede, at de skulle henvende sig til Socialstyrelsen. På et tidspunkt afviste Kommuneqarfik Sermersooq ved Vidne 1 at fremsende sagsakterne under henvisning til den verserende sag om betaling. De har uden held skrevet til kommunaldirektøren i Kommuneqarfik Sermersooq. Institution 1 er objektivt finansieret. Udgiften til Institution 1 fordeles blandt alle danske kommuner på grundlag af indbyggertal. Den enkelte kom-munes betaling til Institution 1 er derfor ikke afhængig af antallet af egne borgere anbragt på Institution 1. Udgiften til Institution 1 er årligt ca. 50 kr. pr. borger i Danmark. Udgiften opgøres på grundlag af de faktiske driftsudgif-ter. Det er Region Sjælland, der administrerer driften af Institution 1. Lolland Kommune har ikke haft en besparelse på ca. 8 mio. kr. ved ikke at være beta-lingskommune for Person 1. En teoretisk fordeling af de faktiske udgifter til Person 1 på grundlag af den objektive fordeling ville medføre en merudgift for en kommune af Lollands størrelse på ca. 4.000 kr. pr. år. Lolland Kommune har derfor reelt kun sparet ca. 4.000 kr. årligt ved, at Person 1's ophold har været betalt af de grønlandske myndigheder. Når en dansk borger visiteres til Institution 1, vil opholdskommunen fortsat være handle- og betalingskommune. De grønlandske kommuner kan ikke være handlekommuner i Danmark, hvorfor det altid er en dansk kommune, der er handlekommune. Den sondring mellem domsanbragte og socialanbragte, som Vidne 1 har beskrevet, er hun ikke enig i. Der er efter hendes vurdering ikke for-skel på de pligter, man som kommune har over for disse to grupper. Begge grupper har sociale udfordringer og skal derfor hjælpes. At den ene gruppe omfatter personer, som også har en dom, gør ingen forskel. Får en borger en dom, som åbner mulighed for at komme på et botilbud, skal botilbuddet afprøves, inden den dømte anbringes på Institution 1. Dette er også årsagen til, at Person 1 først blev anbragt på en institution i Herning Kommune, og at Person 2 blev anbragt på en institution i Ran-ders Kommune. En ny dom er ikke en forudsætning for at blive visiteret fra et botilbud til Institution 1. 25 Hun er enig med Randers Kommune i, at der ikke i Danmark er hjemmel til at betale besøgsrejser for familie og pårørende. Det er heller ikke Lolland Kom- munes ansvar at hjælpe borgere i danske kommuner med udgifter til besøg på Institution 1. Kun merudgifter til borgerens transport på grund af fysisk han-dicap kan i særlige tilfælde dækkes. Der er ingen begrænsninger i, hvor mange besøg en anbragt på Institution 1 kan få. Det er dog sjældent, at de anbragte får udgang. Regningerne frem til 2017 blev – som også forklaret Vidne 2 – sendt til Grønlands Repræsentation. Efter overflytningen af funktionen til Nuuk sendte de opkrævningerne til Socialstyrelsen under Selvstyret, men de modtog aldrig klare betalingsanvisninger. Hun har drøftet betalingsforpligtel-sen med Region Sjælland og KL. Region Sjælland har oplyst, at regionen nor-malt ikke har haft problemer med at få betaling fra Grønland. ”Standardkontrakt for køb af ydelser på det specialiserede voksenområde” er en kontrakt udarbejdet af Region Sjælland. I den fremlagte version dateret den 12. januar 2018 for Person 1 har visitator ved en fejl sat kryds ved, at Lolland Kommune er både handle- og betalingskommune. Lolland Kommune er alene handlekommune. Kontrakten udarbejdes årligt efter ønske fra Region Sjælland. Da man placerede Person 1 i et åbent tilbud i By 2, blev en lignende betalingsaftale indgået med Region Nordjylland. Når en grøn-landsk borger flytter mellem danske kommuner, er det den nye opholdskom-mune, der bliver handlekommune. Der er intet specielt i aftalen med Region Nordjylland. Der har været korrespondance mellem Lolland Kommune og Ankestyrelsen om den tvivl, der opstod om betaling for udgifterne til Person 1. Anke-styrelsen har dog i brev af 4. marts 2022 afvist at besvare kommunens konkrete spørgsmål. Det er hendes indtryk, at Ankestyrelsen ikke har en ensartet praksis. Hun har på fornemmelsen, at Ankestyrelsen ikke har forstået, at det er visitati-ionen og ikke dommen, der styrer, hvor en borger placeres. Lolland Kommune har ikke foretaget handlinger i forhold til Person 1, før han blev visi-teret til et tilbud i By 2, Region Nordjylland. Vidne 5 har forklaret, at hun de seneste to år har været socialfaglig chef på Institution 1. Hun står blandt andet for visitation, sagsbehandling og eks-ternt samarbejde. Forud for denne ansættelse var hun fra 2016 ansat som social-rådgiver i visitationsafdelingen på Institution 1. Der er 84 pladser på Institution 1. Der er normalt 5-6 beboere fra Grønland. Borgere kan visiteres direkte til Institution 1 i forbindelse med en dom. På Institution 1 kontrolleres det, om anbringelsesgrundlaget er korrekt. De dom- fældte skal være omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og i øvrigt omfattet af mål- 26 gruppen for placering på Institution 1, herunder med hensyn til domstype. Institution 1 kontakter handlekommunen og anmoder om en § 108-visitation i henhold til serviceloven. For at komme på Institution 1 skal borgeren derfor både være visiteret og have en dom. Dette gælder også for borgere fra Grøn-land. Ophold på Institution 1 er oftest langvarige. Der afholdes årligt et handle- planmøde for den enkelte anbragte, og der udarbejdes en status. Opholds- grundlaget anføres altid. Får en borger en ny dom, vil det blive drøftet på mø-det. Da hun blev ansat i 2016, var det Person 3, der deltog i handleplanmø-derne. Person 3 var ”Grønland” på Institution 1. Hvis der skulle gives en oplysning til de grønlandske myndigheder om en borger, blev den givet til Person 3. Hun varetog de grønlandske beboeres interesser på Institution 1. Person 3's rolle under møderne var den samme som en sagsbehandler fra danske handlekommuner. Det er hendes indtryk, at oplysningerne til Person 3 altid gik videre til de grønlandske myndigheder. Så vidt hun erindrer, stoppede Person 3 i 2017. Hun havde angiveligt arbejdet i Grønlands Re-præsentation i 40 år. Hun var selv med til handleplanmøder om Person 1 i 2016 og 2017. På møderne deltog blandt andet repræsentanter fra handlekommunen, visita-tionen på Institution 1, bistandsværgen, den tilsynsførende, Person 3 og Person 1. Person 3 repræsenterede under møderne Grønlands Repræsentation. Hun kan ikke huske, om det var dommen fra 2014, der blev gennemgået på mødet i den 9. juni 2016. Person 1 fik under mødet vejledning om, at hans dom gav mulighed for, at han kunne flyttes til en åben institution . Der blev taget referater af handleplanmøderne, som blev sendt til alle mødedeltagere på nær de internt ansatte. Sådan har det i hvert fald været i hendes tid på Institution 1. På Institution 1 var man meget i tvivl om, hvem man skulle kontakte, efter at Person 3 var stoppet. Man forsøgte at skabe en dialog med de grønlandske myndigheder, men det var alene Lolland Kommune, der herefter mødte til handleplanmøderne. Så vidt hun er orienteret, har de aldrig haft dialog med Kommuneqarfik Sermersooq om brødrene. Person 3 havde også stået for blandt andet besøgsrejser, herunder både for familierne og de anbragte. Kort tid efter, at Person 3 var stoppet, var det pludselig ikke længere muligt for de grønlandske beboere at få betalte besøgs-rejser. Ny grønlandsk lovgivning havde angiveligt fjernet muligheden. Mange grønlændere på Institution 1 føler sig ekskluderet af deres hjemland. De er alle udviklingshæmmede med sproglige udfordringer, hvorfor de er en stille gruppe med begrænsede sociale relationer. Tidligere fik de grønlandske beboe-re et ansøgningsskema, når de skulle ansøge om besøgsrejse for deres familie. 27 Medarbejderne på Institution 1 hjalp med at udfylde skemaet. Pengene blev bevilliget af Grønlands Repræsentation, der også bestilte billetter og betalte. Hvis de anbragte skal på besøg i Grønland, kræver det tilladelse fra Statsadvo-katen. Procedure Kommuneqarfik Sermersooq har procederet sagerne mod Randers Kommune og Lolland Kommune samlet, ligesom Randers Kommune og Lolland Kom-mune har procederet samlet mod Kommuneqarfik Sermersooq. Biintervenienten, Kommunernes Landsforening, har henvist til det, der er anført af kommunerne. Kommuneqarfik Sermersooq har til støtte for sine påstande anført navnlig, at Randers Kommune og Lolland Kommune i medfør af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2, blev handle- og betalingskommuner for Person 2 og Person 1 på tidspunktet for den danske dom af 2. april 2014. Randers Kom-mune og Lolland Kommune var da opholdskommuner for brødrene, og da den nye dom ophævede den hidtidige grønlandske foranstaltning og samtidigt fast-satte en ny, udgjorde den danske dom herefter det retlige grundlag for anbrin-gelserne af Person 2 og Person 1. Da det retlige grundlag for anbringelserne den 2. april 2014 blev den danske dom, finder hverken bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgs-rejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer eller den senere bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland direkte eller analog anvendelse efter den 2. april 2014. Retssikker- hedsloven gælder ikke for Grønland, og reglerne om mellemkommunal refu-sion i denne lov finder derfor heller ikke anvendelse. Da betalingsforpligtelsen påhviler Randers Kommune og Lolland Kommune, har disse kommuner en forpligtelse til at betale Kommuneqarfik Sermersooq et beløb svarende til det, som med urette er blevet opkrævet hos og betalt af Kommuneqarfik Sermersooq i tiden fra den 2. april 2014 og indtil april 2019, hvor Kommuneqarfik Sermersoq ophørte med at betale. Betalingsforpligtelsen følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder legalitetsprincippet, kravet om saglig forvaltning og kravet om bevil- lingsmæssig hjemmel. Betalingsforpligtelsen er også i overensstemmelse med principperne i retssikkerhedslovens § 9, stk. 13 og 14, hvorefter opholdskom- muner skal refundere de udgifter, som en anden kommune med urette har be-talt. At det er henholdsvis Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland, der har opkrævet og modtaget betaling for langt de fleste af udgifter- 28 ne, har ingen betydning for den forvaltningsretlige betalingsforpligtelse, da det er Randers Kommune og Lolland Kommune, der er betalingskommuner. Betalingskravet omfatter alle udgifter ved anbringelserne, herunder udgifter til regionerne, forsørgelse, beskæftigelse, flytninger mv. At Institution 1 i hen-hold til interne danske regler er objektivt finansieret, er uden relevans for stør-relsen af Randers Kommune og Lolland Kommunes betalingsforpligtelse. Ran-ders Kommune og Lolland Kommune skal dække de faktiske udgifter, som Kommuneqarfik Sermersooq har afholdt. Det har ingen betydning, om kom- munerne kunne opnå besparelser på visse af udgifterne i henhold til interne danske regler. En sådan problemstilling må afklares mellem de danske kom-muner og de pågældende danske myndigheder. Udgifter til pårørendes besøgs-rejser er ligeledes omfattet. Person 2 og Person 1's ret til be-søgsrejser følger i øvrigt af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions regler om retten til familieliv. Det er ud fra det fremlagte materiale dokumenteret, at Kommuneqarfik Sermer- sooq har afholdt udgifter til Person 2 og Person 1 svarende til de påstævnte beløb. De fremlagte fakturaer er fremsøgt i Kommuneqarfik Sermersooqs økonomisystem ved at søge på Person 2 og Person 1's personnumre. Hvis disse fakturaer ikke var betalt af Kommuneqarfik Sermersooq, kunne de ikke findes i økonomisystemet. Herudover har jurist Vidne 1 afgivet forklaring om fremgangsmåden ved betaling, og forklaringen støttes af de fremlagte erklæringer fra Selvstyret og Socialstyrelsen i Nuuk. Kommuneqarik Sermersooqs krav er ikke forældet eller bortfaldet ved passi-vitet. Kommuneqarfik Sermersooq blev først den 10. april 2019 orienteret om, at der var afsagt en ny anbringelsesdom i Danmark, herunder at den nye dom op-hævede foranstaltningerne idømt ved dommen af 14. oktober 2010. Ingen med-arbejdere hos Kommuneqarfik Sermersooq vidste eller burde have haft viden herom på et tidligere tidspunkt. Underretninger af social- og behandlingsmæs-sig karakter i andre sammenhænge kan ikke føre til, at Kommuneqarfik Sermer-sooq må anses for at have fået kendskab til de faktiske forhold på en sådan må-de, at Kommuneqarfik Sermersooq på et tidligere tidspunkt burde have rejst spørgsmålet om betalingsforpligtelsen. Forældelsesfristen har derfor været sus-penderet frem til den 10. april 2019, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, og der er ikke indtrådt forældelse for nogen del af kravet. Det bestrides i øvrigt, at den viden, som Grønlands Repræsentation i Køben-havn, herunder Person 3, eventuelt måtte have fået om de faktiske forhold – herunder dommen fra 2014 – har betydning i forhold til forældelseslovens suspensionsregler. Grønlands Repræsentation repræsenterer ikke Kommune-qarfik Sermersooq, og informationer, herunder eventuelt kopi af dommen, 29 fremsendt til Grønlands Repræsentation kan ikke anses som modtaget af Kommuneqarfik Sermersooq. Der er ikke identifikation mellem de to myndig- heder. Kommuneqarfik Sermersooq har ikke udvist retsfortabende passivitet, da kom- munen handlede straks, man blev bekendt med, at kommunen ikke skulle beta-le for anbringelserne. Der er heller ikke grundlag for som påstået af Randers Kommune og Lolland Kommune først at lade en dom have virkning ex nunc. Da Randers Kommune og Lolland Kommune nu er handle- og betalingskom- muner for Person 2 og Person 1, er Kommuneqarfik Sermer-sooq heller ikke forpligtet til at betale for fremtidige udgifter i forbindelse med anbringelsen af brødrene. Kommuneqarfik Sermersooq skal derfor frifindes for de selvstændige påstande. Randers Kommune og Lolland Kommune har til støtte for de nedlagte påstan-de om frifindelse anført navnlig, at kommunerne ikke overtog betalingspligten for Person 2 og Person 1 ved den danske dom af 2. april 2014. Anbringelserne i Danmark skete – og sker fortsat – på grundlag af Nuuk Kreds- rets dom af 14. oktober 2010. At den danske dom fra 2014 ophævede foranstalt- ningerne i den grønlandske dom, ændrer ikke anbringelsesgrundlaget. Den danske dom er i strafferetlig henseende en fortsættelse af den tidligere foran-staltning. Ophævelsen er alene en strafferetlig teknikalitet, der ingen betydning har for den fortsatte anbringelse. Der blev ikke i forbindelse med dommen i 2014 foretaget en ny kommunal visitation af brødrene, og anbringelsen var og er derfor fortsat begrundet i dommen fra 2010. Der har således været et ubrudt refusionsbærende anbringelsesforløb, siden brødrene i 2011 ankom til Dan-mark. Da anbringelserne i Danmark fortsat sker på grundlag af dommen fra 2010 og dermed på grundlag af den grønlandske visitation, er det bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer og den senere bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland, der finder anvendelse. For at væ-re omfattet af bekendtgørelserne kræves blot, at visitationen er sket i Grønland. Efterfølgende visitation og strafferetlige sanktioner i Danmark har ingen betyd-ning. Det afgørende er, at der er tale om et ubrudt refusionsbærende forløb. Selvom landsretten skulle finde, at bekendtgørelserne ikke finder direkte an- vendelse, må disse kunne anvendes analogt. Der er i så fald tale om et ikke- lovreguleret retsområde, idet ingen regler finder direkte anvendelse på anbrag-te grønlandske borgere med efterfølgende domme i Danmark. At der kan ske 30 analog anvendelse, støttes både af principperne i retssikkerhedsloven, ønsket om ensartethed i Rigsfællesskabet og generelle rimelighedsbetragtninger. Der er derfor ikke noget retligt grundlag for Kommuneqarfik Sermersooqs betalingskrav mod Randers Kommune og Lolland Kommune. Betalingskravet kan heller ikke støttes på forvaltningsretlige principper eller legatlitetsprincippet. Randers Kommune og Lolland Kommunes besparelse ved ikke at have været betalingskommuner er desuden langt mindre end de beløb, som Kommune-qarfik Sermersooq kræver betalt. Institution 1 er objektivt finansieret, og kommunerne ville derfor ikke have haft den samme udgift til anbringelserne, som er opkrævet af Kommuneqarfik Sermersooq. De udgifter til familiebesøg, som Kommuneqarfik Sermersooq har afholdt, er der ikke bevillingsmæssig hjemmel til i dansk lovgivning, ligesom den grønlandske hjemmel hertil også er uklar. Kommunerne kan ikke forpligtes til at dække udgifter, som de ikke har bevillingsmæssig hjemmel til at afholde. Danmarks eventuelle internationale forpligtelser har i denne forbindelse ingen betydning. Alle fakturaer frem til 2018 er udstedt til andre grønlandske myndigheder end Kommuneqarfik Sermersooq, og da Kommuneqarfik Sermersooq ikke har do- kumenteret at have betalt disse fakturaer, er Kommuneqarfik Sermersooq heller ikke rette sagsøger. Kommuneqarfik Sermersooq kan derfor ikke rette et tilba- gesøgningskrav for beløb, som ikke er betalt af Kommuneqarfik Sermersooq, mod henholdsvis Randers Kommune og Lolland Kommune. I øvrigt er langt hovedparten af betalingerne fra Kommuneqarfik Sermersoq ikke sket til Randers Kommune og Lolland Kommune, men til Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvorfor kravene må rettes mod dem, der har opkrævet betalingerne, og ikke mod Randers Kommune og Lolland Kommune. Betingelserne for at kræve tilbagebetaling fra Randers Kommune og Lolland Kommune til Kommuneqarfik Sermersooq er således ikke opfyldt. Det gøres yderligere gældende, at kravene i hvert fald delvist er forældelde. Kommuneqarfik Sermersooqs påstand omfatter et almindeligt tilbagesøgnings- krav, og forældelsesfristen er derfor 3 år, jf forældelseslovens § 3, stk. 1. Da Randers Kommune ved socialformidler Person 4 den 20. maj 2016 sendte kopi af den danske dom til Person 3 ved Grønlands Repræsentation, blev de grønlandske myndigheder og herunder Kommuneqarfik Sermersooq bekendt med de faktiske forhold vedrørende både Person 2 og Person 1. Person 3 har gennem hele forløbet ageret og handlet på veg- 31 ne af Kommuneqarfik Sermersooq. Der har været identifikation mellem Person 3 fra Grønlands Repræsentation og Kommuneqarfik Sermersooq. Person 3 har derfor også kunnet modtage beskeder og oplysninger fra Randers Kommune og Lolland Kommune på vegne af Kommuneqarfik Sermersooq. Forældelsesovens § 3, stk. 2, om suspension finder derfor alene anvendelse frem til den 20. maj 2016. Da disse sager er anlagt den 10. februar 2021, er alle krav forud for den 10. fe- bruar 2018 forældede. Beløbsmæssigt er 5.842.415,50 kr. af kravet mod Randers Kommune forældet, og 8.896.306,40 kr. af kravet mod Lolland Kommune er for- ældet. De fremsatte krav er i øvrigt bortfaldet ved passivitet. Kommuneqarfik Sermer- sooq blev efter eget udsagn opmærksom på de faktiske forhold i 2018. På trods af dette kontaktede man først kommunerne i 2020, og kommunerne blev først stævnet i 2021, hvorfor der foreligger retsfortabende passivitet. Hvis landsretten lægger til grund, at Randers Kommune og Lolland Kommune er betalingskommuner, vil det skabe en ny retsstilling. Kravene mod Randers Kommune og Lolland Kommune skal derfor først have virkning ex nunc fra dommens afsigelse. Subsidiært skal dommen have virkning fra det tidligste tidspunkt, Kommuneqarfik Sermersooq blev opmærksom på den nye lovfor- tolkning, hvilket skete den 9. juni 2020. Både grønlandske og danske myndig- heder havde indrettet sig på, at bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 eller bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 fandt anvendelse i en situation som denne. Randers Kommune og Lolland Kommune har til støtte for de selvstændige på- stande anført, at hvis landsretten vurderer, at bekendtgørelse nr. 1389 af 12. de- cember 2006 og bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 fortsat finder anvendelse, har Kommuneqarfik Sermersooq fortsat betalingspligten for Person 2 og Person 1. Randers Kommune og Lolland Kommune skal som følge heraf have medhold i de selvstændige påstande. Retsgrundlaget Det retlige grundlag for domme til anbringelse Den grønlandske hjemmel til at idømme dom til anbringelse på hospital eller anden institution i Danmark fremgår af den grønlandske kriminallov, hvori det blandt andet hedder: ”§ 156. Hvis gerningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retarderet, kan der idømmes foranstaltninger efter dette kapi- 32 tel, når det er nødvendigt for at forebygge, at gerningsmanden begår yderligere lovovertrædelser. Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis gerningsmanden efter tidspunktet for lovovertrædelsen, men før dom er afsagt, er blevet mentalt retarderet eller er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom. § 157. Hvis det findes formålstjenligt for at forebygge yderligere lov- overtrædelser, kan retten bestemme, at den dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Grønland eller i Danmark. Stk. 2. Hvis mindre indgribende foranstaltninger skønnes tilstrækkeli- ge, kan der idømmes sådanne foranstaltninger. Retten kan herunder træffe bestemmelse om behandling på hospital eller anden institution i Grønland eller i Danmark eller om tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 28. § 158. Medfører en foranstaltning efter § 157, at den dømte skal anbrin- ges på hospital eller i anden institution, eller giver foranstaltningen mu- lighed herfor, fastsættes en længstetid på 3 år for denne foranstaltning. Længstetiden omfatter også foranstaltninger, som senere fastsættes ef-ter § 159, jf. § 157, og som medfører en lempelse af den hidtidige foran- staltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år. Stk. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i alminde- lighed ingen længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 98 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydel-se eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid, indbringer anklagemyndigheden spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 3 år efter afgørel-sen, medmindre spørgsmålet har været forelagt for retten inden for de sidste 2 år. Derefter forelægges spørgsmålet for retten mindst hvert an-det år. … § 159. Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter § 157 ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang end nød-vendigt. Stk. 2. Retten træffer afgørelse om ophævelse eller ændring af den idømte foranstaltning. Stk. 3. Rettens afgørelse træffes efter anmodning fra anklagemyndig- heden, kriminalforsorgen, den dømte, dennes bistandsværge eller ved- kommende hospital eller institution. Anmodning fra kriminalforsorgen, den dømte, dennes bistandsværge eller vedkommende hospital eller in- stitution fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller dennes bistandsværge ikke til følge, kan spørgsmålet først ind-bringes for retten igen, når der er forløbet et halvt år fra afgørelsen. § 160. Begår den dømte ny lovovertrædelse under foranstaltningens fuldbyrdelse, fastsætter retten en samlet foranstaltning for dette forhold og for den tidligere pådømte lovovertrædelse, medmindre den anser 33 den tidligere foranstaltning for tilstrækkelig. Retten kan i stedet fastsæt-te en foranstaltning alene for det nye forhold.” I Danmark findes hjemlen i straffelovens 9. kapitel om andre retsfølger af den strafbare handling, hvori det blandt andet hedder: ”§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes for- målstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt min- dre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behand-ling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågæl-dende skal anbringes på psykiatrisk afdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i § 70. § 68 a. Medfører en foranstaltning efter § 68 eller § 72, jf. § 68, at den dømte skal anbringes i institution, eller giver foranstaltningen mulig-hed herfor, fastsættes en længstetid på 5 år for denne foranstaltning. Længstetiden omfatter også foranstaltninger, som senere fastsættes ef-ter § 72, jf. § 68, og som medfører en lempelse af den hidtidige foran- staltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år. Stk. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i alminde- lighed ingen længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævn-te art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid, indbringer anklagemyndigheden spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5 år efter afgørel-sen, medmindre spørgsmålet har været forelagt for retten inden for de sidste to år. Derefter forelægges spørgsmålet for retten mindst hvert andet år. … § 71. Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i in- stitution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-70, kan der af retten be- skikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nær-meste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen. Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver af- gørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bi- standsværge. Denne skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke ud-strækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foran-staltningen endeligt ophæves. 34 Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om antagelse og ve- derlæggelse af bistandsværger samt om disses opgaver og nærmere be- føjelser. § 72. Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning ef-ter §§ 68, 69 eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt. Stk. 2. Bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foran- staltning efter §§ 68, 69 eller 70 træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistands-værgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ik-ke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse. Stk. 3. Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på af- gørelser efter stk. 2. Er der spørgsmål om ændring af foranstaltningen på grund af ny lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af den ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.” I straffelovens 10. kapitel om straffens fastsættelse hedder det blandt andet: ”§ 89 a. I forbindelse med en dom, hvorved en person idømmes foran- staltning efter §§ 68-70 eller § 74 a, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af en tidligere idømt straf, som ikke er fuldbyrdet. Stk. 2. Idømmes en person, der er undergivet foranstaltning efter §§ 68-70 eller § 74 a, straf, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af den tidligere idømte foranstaltning.” Retssikkerhedsloven Pligten til at yde hjælp i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter retssikkerhedsloven) påhviler ifølge lovens § 9, stk. 1, borgerens opholdskommune, der i bestemmelsens stk. 2, er defineret som den kommune, "hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig...". Reglerne om mellemkommunal refusion er reguleret i lovens § 9 c, der lyder: "§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifter-ne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigel- sesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før- tidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kom- munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu- nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere opholdskommune efter stk. 2-6. 35 Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kom-mune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i l) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service, 2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., 3) institutioner under sygehusvæsenet, 4) institutioner under Kriminalforsorgen, 5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, 6) anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service eller 7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service. … Stk. 10. Retten til refusion efter stk. 2, 5 og 6 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 3. En tidligere opholdskommunes pligt til at yde refusion i anledning af en borgers ophold i en institution efter § 110 i lov om social service består dog, indtil borgeren har erhvervet ny op- holdskommune." Om Grønland fremgår det af lovens § 90: ”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fastsætte, at hjælp efter lov om social service til personer, der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark efter regler fastsat i medfør af § 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om so- cial service, uanset denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af den visiteren- de færøske eller grønlandske myndighed.” Bestemmelsens stk. 2, blev tilføjet ved lov nr. 1543 af 13. december 2016 om æn- dring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Fremtids- fuldmagter på det sociale område m.v.), som trådte i kraft 1. januar 2017. Serviceloven Pligten til at tilbyde boformer, der er egnet til længerevarende ophold, er i hen- hold til lov om social service (herefter serviceloven) § 108 pålagt kommunerne. I den nugældende § 108 hedder det blandt andet: ”Stk. 6. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse nær- mere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 7. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af 36 stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at mod- tage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for perso- ner med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives til-syn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller…” Stk. 6 og 7 har tidligere haft en anden placering i § 108, men der er ikke ændret i ordlyden af bestemmelserne. Om Grønland fremgår det i § 196: ” Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner, handle- og betalingskom- petence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Dan-mark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter af-tale fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske so-ciale myndigheder. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndigheder i Danmark og på Færøerne. Stk. 3.Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.” I bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer, der er udstedt i medfør af service- lovens § 196, stk. 2, hedder det blandt andet: ”§ 1. Denne bekendtgørelse anvendes, når personer fra Grønland på foranledning af grønlandske sociale myndigheder får ophold i Dan-mark og modtager tilbud efter lov om social service, og når personer fra Danmark på foranledning af danske sociale myndigheder får ophold i Grønland i forbindelse med sociale tilbud. Stk. 2. Der skal i behandlingsforløb efter denne bekendtgørelse tages hensyn til, at formålet med opholdet på kortere eller længere sigt er, at den pågældende skal bringes i stand til at klare sig selv i det grønland-ske samfund. § 2. Ved visitation til boformer m.v. i Danmark af personer med ophold i Grønland skal Grønlands hjemmestyre rette henvendelse til den dan-ske kommune med henblik på optagelse. I forbindelse med visitationen udarbejder kommunen forslag til en handleplan for opholdet. Handle- planen angiver opholdets formål og forventede varighed. Handlepla-nen angiver endvidere vilkårene for tilsyn efter de danske regler. 37 Stk. 2. Fremgangsmåden i stk. 1, anvendes ved visitation til: 1) Boformer efter §§ 107-108 i lov om social service. 2) Anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 66 og 67 i lov om social service. 3) Plejehjem m.v. efter § 192 i lov om social service. 4) Almene ældreboliger jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selve- jende institution. 5) Boliger, boformer, m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-3, herunder hjælp efter § 96 i lov om social service og ophold i bofællesskaber oprettet efter den tidligere bistands- lovs § 68 og § 68 b. … § 6. De grønlandske sociale myndigheder afholder den fulde udgift til rejser mellem Grønland og Danmark, herunder samværsrejser og rej- seudgifter til nødvendig ledsager for de personer, som de grønlandske myndigheder har visiteret til ophold i Danmark. § 7. Den danske kommune afholder den fulde udgift til rejser mellem Grønland og Danmark, herunder samværsrejser og udgifter til nødven-dig ledsager for de personer, som den danske stat har visiteret til op-hold i Grønland. § 8. Når en person fra Grønland får ophold i Danmark efter § 2, udlæg-ger den danske kommune udgifterne til alle ydelser og foranstaltninger efter lov om social service. Udgifterne afholdes endeligt af de grønland-ske sociale myndigheder.” Bekendtgørelsen var gældende, da Person 2 og Person 1 blev anbragt i Danmark i 2011. Bekendtgørelsen blev senere erstattet af bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland, der trådte i kraft den 1. juli 2017, og som er udstedt i medfør af servicelovens § 196, stk. 2, og § 90, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I bekendtgørelsen hedder det blandt andet: ” § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når: 1) en grønlandsk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at tilbyde en borger, der er bopælsregistreret i Grønland, døgnophold i et tilbud i Danmark, 2) en grønlandsk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Grønland, i et tilbud i Danmark, … 38 § 2. Ved afgørelseskommune forstås i denne bekendtgørelse den kom- mune, som efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1, har truffet afgørelse om at tilbyde en borger ophold i et tilbud i Danmark eller Grønland, eller som efter § 3, stk. 2, eller § 4, stk. 2, har truffet afgørelse om at anbringe et barn under 18 år på et tilbud i Danmark eller Grønland. Stk. 2. Ved modtagelseskommune forstås i denne bekendtgørelse den kommune, som afgørelseskommunen har truffet aftale med efter § 5 om at modtage en borger i et tilbud i Danmark eller Grønland. … § 3. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan træffe afgørelse om at til- byde en borger, der er bopælsregistreret i Grønland, ophold i Danmark i: 1) Boformer efter §§ 107 og 108 i lov om social service. 2) Plejehjem m.v. efter § 192 i lov om social service. 3) Almene ældreboliger efter lov om almene boliger m.v. 4) Boliger og boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med tilbud efter nr. 1 og 2. Stk. 2. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan træffe afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Grønland, i Danmark på et anbringelsessted efter § 66 i lov om social service. Stk. 3. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan alene træffe afgørelse ef-ter stk. 1 og 2, hvis betingelserne i grønlandsk lovgivning for at træffe afgørelse om ophold eller anbringelse på den pågældende tilbudstype eller en efter grønlandsk lovgivning tilsvarende tilbudstype er opfyldte. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan endvidere alene træffe afgørel-se efter stk. 1 og 2, hvis betingelserne i dansk lovgivning for ophold el-ler anbringelse på det pågældende type af tilbud er opfyldte. Stk. 4. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan i forbindelse med en af- gørelse efter stk. 1 eller 2 træffe afgørelse om, hvilke ydelser borgeren skal modtage i tilbuddet. Afgørelsen træffes efter grønlandsk lovgiv-ning. Der kan dog ikke træffes afgørelse om ydelser, som ikke tilbydes efter dansk lovgivning. Stk. 5. Reglerne om sagsbehandling og anke i den til enhver tid gæl-dende grønlandske lovgivning finder anvendelse for afgørelser efter stk. 1, 2 og 4. … § 5. Afgørelseskommunen, der har truffet afgørelse efter §§ 3 eller 4, skal indgå en aftale med en modtagelseskommune i det andet land om at modtage borgeren i et tilbud. Ophold i tilbuddet kan ikke påbegyn-des, før aftalen er indgået. Stk. 2. En aftale efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om: 1) Tilbuddet hvor borgeren skal have ophold. 2) Varigheden af opholdet. 3) Vilkår for samarbejdet mellem afgørelses- og modtagelseskommu-nen. 4) Handleplanen, jf. § 6, herunder vilkår og procedure for fremtidige ændringer af handleplanen. 5) Modtagelseskommunens personrettede tilsyn, jf. § 7. 6) Redegørelser, jf. § 9. 39 7) Betaling, jf. § 14, herunder aftale om opgørelsesperiode. Stk. 3. En aftale efter stk. 1 kan kun indgås, når der er enighed mellem afgørelses- og modtagelseskommunen om handleplanen efter § 6. Så- fremt særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan der dog indgås en midlertidig aftale om ophold, uanset at der ikke er opnået enighed om handleplanen. Stk. 4. Modtagelseskommunen indgår aftale med et konkret tilbud med kommunal, regional eller privat driftsherre om borgerens ophold. … § 14. Modtagelseskommunen afholder over for tilbuddet udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren. Stk. 2. Afgørelseskommunen afholder endeligt udgifter til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren i overens-stemmelse med aftalen efter § 5 og handleplanen efter § 6. Udgifterne opgøres og opkræves af modtagelseskommunen. Stk. 3. Udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren opgøres efter reglerne i lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende. … § 17. Afgørelseskommunen træffer afgørelse om rejser mellem Grøn-land og Danmark, herunder om samværsrejser og rejseudgifter for bor-geren. Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes efter lovgivningen i det land, hvor afgørelseskommunen er beliggende.” Driften af Institution 1 Reglerne om finansiering af Institution 1 fremgår af bekendtgørelse nr. 219 af 10. februar 2022 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner, hvori det blandt andet hedder: ”§ 23. Driften af den sikrede boform Institution 1, Region Sjælland, for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, skal have ophold på en sikret afdeling i et botilbud efter § 108 i lov om social service, fi- nansieres ved objektiv finansiering. Stk. 2. Den objektive finansiering, jf. stk. 1, fastsættes af driftsherren på baggrund af beregningsgrundlaget, jf. § 2. Et eventuelt over- eller un- derskud på den objektive finansiering i forhold til det endelige regn-skab indregnes i beregningsgrundlaget for efterfølgende år, jf. §§ 3-7. Stk. 3. Udgifterne til den objektive finansiering fordeles mellem landets kommuner efter det samlede folketal i den enkelte kommune pr. 1. ja-nuar i året forud for driftsåret. Stk. 4. Driftsherren opkræver den objektive finansiering senest inden udgangen af 1. kvartal i driftsåret.” 40 Driftsherren af Institution 1 er Region Sjælland og de bekendtgørelser, der var gældende fra 2011 og frem til 2022, havde bestemmelser om finansiering med et tilsvarende indhold. Forældelsesloven Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) indeholder blandt andet følgende regler om forældelse: ”§ 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. … § 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre be- stemmelser. Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldne- ren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordrings- haveren fik eller burde have fået kendskab hertil. … § 16. Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspå-krav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid.” Af betænkning nr. 1460 fra 2005 om revision af forældelseslovgivningen frem-går under bemærkningerne til lovudkastets § 3, stk. 2: ”Efter stk. 2 suspenderes forældelsesfristen på 3 år ved ukendskab til fordringen eller skyldneren indtil det tidspunkt, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. I forhold til den gældende bestemmelse i 1908-lovens § 3 foreslås en sproglig modernisering, men indholdsmæssigt foreslås den gældende suspensionsregel videreført stort set uændret. … At den gældende suspensionsregel videreføres uændret, gælder også med hensyn til spørgsmålet om betydningen af retsvildfarelse. Det in-debærer, at retsvildfarelse på samme måde som efter gældende ret, jf. herom i kapitel VI, afsnit 2.6.1, fortsat kun undtagelsesvis vil kunne an-erkendes som suspensionsgrund, f.eks. ved fejl begået ved professionel rådgivning eller bistand i juridiske spørgsmål og muligvis også i tilfæl-de, hvor en myndighed i et konkret tilfælde har handlet i strid med en i øvrigt anerkendt fortolkning eller administrativ praksis.” 41 Landsrettens begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger I første række angår sagen, om Randers Kommune og Lolland Kommune blev betalingskommuner fra den 2. april 2014, hvor de foranstaltninger, der var fast-sat i den grønlandske dom af 14. oktober 2010, blev ophævet i forbindelse med afsigelse af den danske dom med nye tilsvarende foranstaltninger. Sagen angår i bekræftende fald i anden række, om Kommuneqarfik Sermersooq har et krav på tilbagebetaling af udgifter, som kommunen har afholdt siden dommen af 2. april 2014, og eventuelt i tredje række omfanget af tilbagebeta- lingskravet, herunder om der foreligger delvis forældelse eller retsfortabende passivitet. Randers Kommune og Lolland Kommune som betalingskommuner Randers Kommune og Lolland Kommune har navnlig anført, at der har været tale om et ubrudt refusionsbærende anbringelsesforløb siden 2011. Det er ikke bestridt, at Randers Kommune og Lolland Kommune den 2. april 2014 var opholds- og handlekommuner for Person 2 og Person 1 efter retssikkerhedsloven. Grundlaget for anbringelserne af Person 2 og Person 1 i Danmark i 2011 var Nuuk Kredsrets dom af 14. oktober 2010. Anbringelsen ske-te derfor efter grønlandske regler og på grundlag af en grønlandsk visitation. Ved Retten i Horsens dom af 2. april 2014 blev den grønlandske foranstaltning ophævet. Den straffelige hjemmel for anbringelserne var herefter alene den danske dom, og det er den regionale statsadvokat i Danmark, der skal føre kon-trol med foranstaltningen, jf. straffelovens § 72. Anbringelserne af Person 2 og Person 1 i Danmark efter den 2. april 2014 skete derfor heller ikke længere på foranledning af de grønlandske sociale myndigheder. Dette gælder, uanset om der formelt skete en ny visitation af en dansk kommune i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen. Som følge heraf har reglerne i bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer og den senere bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2017 om døgnophold i tilbud i Dan-mark og Grønland ikke fundet anvendelse for Person 1 og Person 2's anbringelser i tiden efter den 2. april 2014. Der er heller ikke som påstået af Randers Kommune og Lolland Kommune grundlag for at lade bekendtgørelserne finde analog anvendelse. 42 Det forhold, at den oprindelige foranstaltning i den grønlandske dom ikke hav-de nogen længstetid og derfor fortsat kunne have dannet grundlag for en an-bringelse af Person 2 og Person 1 også efter den 2. april 2014, kan i øvrigt ikke føre til andet resultat. Der er desuden ikke påvist aftaler eller administrativ praksis efter principperne i retssikkerhedsloven, som medfører betalingspligt for Kommuneqarfik Sermer- sooq. Kommuneqarfik Sermersooq har derfor ikke pligt til at betale for anbrin- gelserne af Person 2 og Person 1 i tiden efter den 2. april 2014. Da Randers Kommune og Lolland Kommune den 2. april 2014 var opholds- kommuner for henholdsvis Person 2 og Person 1, påhviler det disse kommuner at yde hjælp i medfør af retssikkerhedsloven, jf. lovens § 9, stk. 1 og 2. Randers Kommune og Lolland Kommune blev således betalings-kommuner for Person 2 og Person 1 fra den 2. april 2014. Det følger herefter af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at Randers Kommune og Lolland Kommune også er betalingskommuner for de efterfølgende anbringel-ser på institutioner i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjæl-land, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7. Det, der i øvrigt er anført af Randers Kommune og Lolland Kommune, herun-der om generelle rimelighedsbetragtninger, kan ikke føre til et andet resultat. Der er heller ikke grundlag for først at lade betalingspligten for Randers Kom-mune og Lolland Kommune indtræde på tidspunktet for denne doms afsigelse. Landsretten bemærker, at både Socialministeriet i Danmark, Ankestyrelsen og Selvstyret i Grønland siden foråret 2019 har været bekendt med de problemstil- linger, som sagerne ifølge Randers Kommune og Lolland Kommune rejser, uden at det har ført til regelændringer. Kommuneqarfik Sermersooqs krav Randers Kommune og Lolland Kommune har anført, at Kommuneqarfik Ser- mersooq ikke har godtgjort, at Kommuneqarfik Sermersooq har betalt de beløb for Person 2 og Person 1's anbringelser, der er omfattet af sagerne. Det er desuden uklart, om der er sket fejlkonteringer. Efter bevisførelsen, herunder navnlig de fremlagte fakturaer, som efter det op-lyste er trukket fra Kommuneqarfik Sermersooqs økonomisystem, og Vidne 1's forklaring om fremgangsmåden ved betalingerne, lægges det til grund, at Kommuneqarfik Sermersooq endeligt har afholdt de opkrævede udgifter til Person 2 og Person 1's anbringelser. 43 Da parterne er enige om de beløbsmæssige opgørelser, lægger landsretten herefter til grund, at Kommuneqarfik Sermersooq vedrørende Person 2 har betalt 8.638.805,50 kr. og vedrørende Person 1 har betalt 11.310.157,40 kr. Begge beløb omfatter perioden fra den 2. april 2014 og indtil april 2019, hvor Kommuneqarfik Sermersooq holdt op med at betale. Randers Kommune og Lolland Kommune har anført, at det ikke kan kræves, at de skal betale beløb til Kommuneqarfik Sermersooq, der ikke er opkrævet af dem, og som de derfor heller ikke har modtaget. Der skal i hvert fald tages hen-syn til, at ophold på Institution 1 for borgere visiteret af danske kommuner er objektivt finansieret, og at udgifterne derfor ville have været langt lavere for Randers Kommune og Lolland Kommune end for Kommuneqarfik Sermersooq. I øvrigt kan der ikke kræves betaling for udgifter til besøgsophold, da der efter dansk lovgivning ikke er hjemmel til at afholde udgifter til sådanne ophold. Da Randers Kommune og Lolland Kommune var betalingskommuner for hen- holdsvis Person 2 og Person 1 i perioden efter den 2. april 2014, skulle de have afholdt udgifterne til deres anbringelser, forsørgelse, akti-viteter mv. Randers Kommune og Lolland Kommunes manglende betalinger har medført, at Kommuneqarfik Sermersooq uhjemlet er blevet opkrævet beta-linger direkte fra blandt andre Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Under de foreliggende omstændigheder er Kommuneqarfik Ser-mersooq som udgangspunkt berettiget til at kræve alle udgifter refunderet fra de rette betalingskommuner. Det forhold, at der er forskel på størrelsen af ud-gifterne for en dansk kommune og en grønlandsk kommune, er Kommuneqar-fik Sermersooq uvedkommende. Der er efter dansk ret ikke hjemmel til at afholde udgifter til besøgsrejser, og disse udgifter kan allerede af denne grund ikke kræves tilbagebetalt. Danmarks internationale forpligtigelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonven- tions artikel 8 kan ikke føre til en anden vurdering. Forældelse og passivitet Randers Kommune og Lolland Kommune har anført, at Kommuneqarfik Ser- mersooqs krav er bortfaldet ved retsfortabende passivitet, og i hvert fald er krav fra tiden forud for den 10. februar 2018 forældede. Forældelseslovens udgangspunkt er, at fordringer forældes efter 3 år, jf. foræl- delseslovens § 3, stk. 1, men at forældelse afbrydes, når der foretages retslige skridt mod skyldneren, jf. lovens § 16. Efter lovens § 3, stk. 2, regnes forældel- sesfristen først fra den dag, skyldneren fik eller burde have fået kendskab til kravet. 44 Randers Kommune og Lolland Kommune har anført, at Kommuneqarfik Ser- mersooq på et tidligt tidspunkt og i hvert fald senest den 20. maj 2016 fik kendskab til, at der var afsagt en ny anbringelsesdom i Danmark. Kommune-qarfik Sermersooq har heroverfor anført, at forældelsesfristen var suspenderet frem til den 10. april 2019, hvor kommunen modtog en kopi af dommen. Efter bevisførelsen, herunder navnlig indholdet af brevet af 28. oktober 2011 fra Person 3 til Randers Kommune og brevet af 19. december 2012 fra Person 3 til Lolland Kommune, referater fra handleplanmøder mv. og de sam-stemmende forklaringer fra Vidne 4 og Vidne 3 om kommunernes kontakt til Person 3, lægger landsretten til grund, at Person 3 fra Grøn-lands Repræsentation også har optrådt som Kommuneqarfik Sermersooqs re-præsentant i Danmark, og at Kommuneqarfik Sermersooq har været vidende om dette. Randers Kommune og Lolland Kommune har dermed haft en beret-tiget forventning om, at al kommunikation til og fra Kommuneqarfik Sermer-sooq kunne ske gennem Person 3 fra Grønlands Repræsentation. Vidne 1's forklaring om, at Person 3 alene har deltaget i møder som repræsentant for Selvstyret, støttes ikke af sagens øvrige oplysninger. Det er efter bevisførelsen uklart, hvornår Kommuneqarfik Sermersooq eller Grønlands Repræsentation i København blev bekendt med, at der var afsagt en ny dom vedrørende Person 2 og Person 1 i Danmark. Lands-retten lægger dog til grund, at dette skete i hvert fald senest den 20. maj 2016, hvor Randers Kommune i et brev vedlagt ”domme” til Grønlands Repræsenta-tion ved Person 3 oplyste, at Person 2 den 2. april 2014 var blevet dømt ved Retten i Horsens, og at kriminaliteten var begået sammen med tvil-lingebroderen. Da sagerne først er anlagt den 10. februar 2021, er krav forud for den 10. februar 2018 forældede, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2, og § 16. Der er enighed om, at den del af Kommuneqarfik Sermersooqs krav mod Ran-ders Kommune, der ikke er forældet, udgør 2.769.390 kr., og at den del af Kom- muneqarfik Sermersooqs krav mod Lolland Kommune, der ikke er forældet, udgør 2.413.851 kr. Herefter, og da der ikke foreligger retsfortabende passivitet, tages Kommune- qarfik Sermersooqs påstande til følge med disse beløb med tillæg af renter som nedenfor bestemt. Randers Kommune og Lolland Kommunes selvstændige anerkendelsespåstande Som følge af det oven for anførte frifindes Kommuneqarfik Sermersooq for de selvstændigt nedlagte påstande. Sagsomkostninger 45 Efter sagernes udfald skal Randers Kommune og Lolland Kommune i sagsom- kostninger hver betale 254.000 kr. til Kommuneqarfik Sermersooq. 250.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.000 kr. er til retsafgift. Ud over sagernes værdi, skriftvekslingens omfang og hovedforhandlingens va- righed er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagerne har været sambehandlet, og at de i det væsentlige har haft samme faktum og problemstilling. Der er desuden lagt vægt på, at de selvstændige påstande ikke har medført et betydeligt merarbejde. THI KENDES FOR RET: Randers Kommune skal inden 14 dage til Kommuneqarfik Sermersooq betale 2.769.390 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021. Lolland Kommune skal inden 14 dage til Kommuneqarfik Sermersooq betale 2.413.851 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021. Kommuneqarfik Sermersooq frifindes for de selvstændige påstande, der er nedlagt af Randers Kommune og Lolland Kommune. I sagsomkostninger skal Randers Kommune betale 254.000 kr. til Kommune- qarfik Sermersooq. I sagsomkostninger skal Lolland Kommune betale 254.000 kr. til Kommune-qarfik Sermersooq. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 24. marts 2023 Sag BS-45495/2021-VLR (11. afdeling) Kommuneqarfik Sermersooq (advokat Anders V alentiner -Branth og advokat Rasmus Blaabjer g) mod Lolland Kommune (advokat Sissel V ictoria Egede-Pedersen ) Som biintervenient: Kommunernes Landsforening (advokat Sissel V ictoria Egede-Pedersen ) og Sag BS-45497/2021-VLR (11. afdeling) Kommuneqarfik Sermersooq (advokat Anders V alentiner -Branth og advokat Rasmus Blaabjer g) mod Randers Kommune (advokat Bir gitte Pedersen og advokat Mikkel Buchwald Møller ) 2 Som biintervenient: Kommunernes Landsforening (advokat Birgitte Pedersen og advokat Mikkel Buchwald Møller) Landsdommerne Astrid Bøgh, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Rasmus Lindhardt Jensen (kst. har deltaget i sagens afgørelse. Indledning Sagen BS-45495/2021-VLR er anlagt ved Retten i Nykøbing Falster den 10.fe- bruar 2021 (BS-5869/2021-NYK) og blev den 22. april 2021 henvist til sambe - handling med BS-5865/2021-RAN ved Retten i Randers. Ved kendelse af 26. november 2021 blev sagen henvist til behandling ved landsretten som 1.in-stans. Sagen BS-45497/2021-VLR er anlagt ved Retten i Randers den 10. februar 2021 (BS-5865/2021-RAN). Ved kendelse af 19.november 2021 blev sagen henvist til behandling ved landsretten som 1. instans . Sagerne har været sambehandlet i henhold til retsplejelovens $ 254, stk. 1, og da sagerne i det væsentlige har samme problemstillinger og har et fælles sagsfor-løb, afsiges der en samlet dom. Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte, Lolland Kommune og Randers Kommune, skal afholde de udgifter; som er forbundet med anbringelsen af henholdsvis <anonym>Person 1</anonym> (herefter <anonym>Person 1</anonym> og <anonym>Person 2</anonym> (herefter <anonym>Person 2</anonym> på in- stitution i Danmark i tiden efter den 2. april 2014. Hvis det er tilfældet, handler sagen tillige blandt andet om, hvorvidt sagsøgeren; Kommuneqarfik Sermer-sooq kan kræve alle sine udgifter dækket af henholdsvis Lolland Kommune og Randers Kommune; og om hvorvidt dele af Kommuneqarfik Semermersooqs krav er forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet. Påstande Kommuneqarfik Sermersooq har i sag BS-45495/2021-VLR nedlagt påstand om, at Lolland Kommune skal betale 11.310.157,40 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. Lolland Kommune har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb . Lolland Kommune har nedlagt selvstændig påstand om, at Kommuneqarfik Sermersooq skal anerkende; at Kommuneqarfik Sermersooq er rette betalings - 3 kommune for <anonym>Person 1</anonym> og at Kommuneqarfik Sermersooq dermed er forpligtet til at afholde udgifter vedrørende ydelser til <anonym>Person 1</anonym> Kommuneqarfik Sermersooq har i sag BS <anonym>45497/2021-VLR ne</anonym> dlagt påstand om, at Randers Kommune skal betale 8.638.805,50 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb . Randers Kommune har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb . Randers Kommune har nedlagt selvstændig påstand om, at Kommuneqarfik Sermersooq skal anerkende, at Kommuneqarfik Sermersooq er rette betalings - kommune for <anonym>Person 2</anonym> og at Kommuneqarfik Sermersooq dermed er forpligtet til at afholde udgifter vedrørende ydelser til <anonym>Person 2</anonym> Kommuneqarfik Sermersooq har over for de selvstændige påstande nedlagt påstand om frifindelse. De krav; som Kommuneqarfik Sermersooq har rejst mod Lolland Kommune, udspringer af anbringelsen af <anonym>Person 1</anonym> mens kravene mod Randers Kommune udspringer af anbringelsen af <anonym>Person 2</anonym> Betalingspåstandene er af Kommuneqarfik Sermersooq opgjort til udgifterne ved anbringelse af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> 1 perioden fra den 2. april 2014 til april 2019. Påstandenes sammensætning Kommuneqarfik Sermersooqs betalingspåstand mod Lolland Kommune i BS- 45495/2021-VLR er opgjort således: <anonym>Institution 1</anonym> botilbud (opkrævet af Region Sjælland) <anonym>Institution 1</anonym> værksted (opkrævet af Region Sjælland) Besøgsrejser (opkrævet af Grønlands Rejsebureau mv: Dagcenter (opkrævet af Region Nordjylland) <anonym>Institution 2</anonym> ophold (opkrævet af Region Nordjylland) Mellemkommunal afregning Ialt Lolland Kommune har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af påstan-den. Parterne er enige om, at 8.896.306,40 kr. af det påstævnte beløb er faktureret før den 10. februar 2018, mens 2.413.851 kr: er faktureret efter denne dato Kommuneqarfik Sermersooqs betalingspåstand mod Randers Kommune i BS - 45497/2021-VLR er opgjort således: <anonym>Institution 1</anonym> botilbud (opkrævet af Region Sjælland) <anonym>Institution 1</anonym> værksted (opkrævet af Region Sjælland) Besøgsrejser (opkrævet af Grønlands Rejsebureau mv) <anonym>Institution 3</anonym> mfl., botilbud (opkrævet af Region Midtjylland) Støtte 0g diverse tilbud (opkrævet af Region Midtjylland) Pension mv. (opkrævet af Lolland Kommune) Vagtselskab, flytning mv. (opkrævet af Region Midtjylland) Ialt Randers Kommune har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af påstan-den:. Parterne er enige om, at 5.842.415,50 kr. af det påstævnte beløb er faktureret før den 10. februar 2018, mens 2.769.390,00 kr: er faktureret efter denne dato. Sagsfremstilling <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> er tvillingebrødre og født i Grønland den <anonym>Dato (1993)</anonym> Under deres opvækst boede <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> 1 perioder i plejefamilie på børnehjem og hos deres mormor, Der var i 2001 til 2004 indberetninger til kommunen om svigt og 0m en række episoder med brandstiftelse, butikstyveri og vold. Den 14. oktober 2010 blev <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> ved Nuuk Kredsret dømt for en række forhold, herunder for vold og forsøg på manddrab . På domstidspunktet var <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> bosiddende i Kommuneqarfik Sermersooq: De blev begge dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap i Danmark, således at de efter tilsynsmyndighedens bestemmelse indtil det fyldte 18. år kunne overføres til lukket institution for unge i Danmark 0g efter det fyldte 18. år til en sikret afde-ling. Der blev ikke fastsat nogen længstetid for anbringelserne <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> blev den 7.marts 2011 i henhold til dommen anbragt på opholdsstedet <anonym>Institution 4</anonym> i Hedensted Kommune. Par-terne er enige om, at Kommuneqarfik Sermersooq skal betale for den anbringel-se af brødrene, der skete i henhold til dommen fra Nuuk Kredsret af 14. oktober 2010. Grønlands Repræsentation i København informerede den 11. april 2011 Kom- muneqarfik Sermersooq Børne og Familieafdelingen; om, at <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var blevet anholdt for et røverisk overfald begået mod 5 en medarbejder på <anonym>Institution 4</anonym> Overfaldet var begået om aftenen den 10. april 2021. I en mail senere samme dag oplyste Grønlands Repræsentation; at man forventede, at <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> ville blive vare-tægtsfængslet i surrogat på Aarhus Universitetshospital, og at ingen forvente-de; at de ville kunne vende tilbage til opholdsstedet <anonym>Institution 4</anonym> <anonym>Person 2</anonym> o0g <anonym>Person 1</anonym> havde siden deres ankomst til Dan-mark været placeret på samme institution; men det blev på grund af den nye kriminalitet besluttet at skille dem ad. Iet brev af 28. oktober 2011 til Randers Kommune fra Grønlands Repræsenta-tion ved <anonym>Person 3</anonym> hedder det vedrørende <anonym>Person 2</anonym> blandt andet: 99 <anonym>Person 2</anonym> som kommer fra Grønland, er iht Kriminallov i Grøn-land blevet dømt til anbringelse på døgninstitution i Danmark og blev i foråret anbragt på Region Midtjyllands botilbud <anonym>Institution 4</anonym> Kort tid efter anbringelsen blev han varetægtsfængslet i surrogatfæng-sel på <anonym>afdeling</anonym> på grund af endnu en kriminel handling. Der er fra anklagemyndighedens side besluttet ikke at gennemføre en ny retssag med den begrundelse; at en ny dom vil kunne rummes inden for den allerede eksisterende. Derfor har de grønlandske sociale myndigheder i Kommuneqarfik Ser - mersooq Nuuk med departementets godkendelse 0g i samarbejde med <anonym>afdeling</anonym> anbragt <anonym>Person 2</anonym> 1 Region Midtjyllands botilbud <anonym>Institution 5</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> fra 1.11.2011. Randers Kommune bliver bopæls- og handlekommune efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Retssikkerhedsloven; lov om social service og lov om social pension mfl. gælder ikke i Grønland. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om be - søgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer; som gælder for samarbejdet mellem danske og grønlandske sociale myndig - heder og nr. 619 af 15.juni 2006 om betaling af social pension til perso- ner visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder vedlægges til orientering. Betaling til Randers kommune for hjælpeforanstaltninger efter dansk lovgivning vil ske fra departementets afdeling i Grønlands Repræsenta- tion på vegne af den grønlandske hjemkommune, Kommuneqarfik Ser- mersooq De grønlandske sociale myndigheder har refusionsforpligtigelsen over for Randers kommune. 99 <anonym>Person 1</anonym> blev i november 2011 overflyttet til fortsat anbringelse på et botilbud i Herning Kommune. Dette botilbud var dog ikke det rigtige tilbud for <anonym>Person 1</anonym> hvorfor han efter beslutning truffet af Herning Kom-mune den 2. juli 2012 blev anbragt på institutionen <anonym>Institution 1</anonym> i Lolland Kommune. Lolland Kommune blev ved brev af 19. december 2012 fra Grøn-lands Repræsentation ved <anonym>Person 3</anonym> informeret herom: Brevet havde for så vidt angår spørgsmålet om betaling for opholdet et indhold svarende til det, der den 28. oktober 2011 var blevet sendt til Randers Kommune. Anklagemyndigheden valgte at rejse tiltale mod <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> vedrørende den episode; der havde fundet sted på <anonym>Institution 4</anonym> Den 2 april 2014 blev der afsagt dom i sagen. <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> blev fundet skyldige i at have overtrådt straffelovens $ 119, stk. 1,0g $ 260, stk 1, nr. 1,jf. til dels $ 21. Begge blev anset for omfattet af straffelovens $ 16, stk. 2, 0g sanktionen blev ifølge dommens konklusion fastsat således: "Tiltalte; <anonym>Person 2</anonym> skal anbringes på institu-tion for personer med vidtgående psykisk handicap; således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Tiltalte; <anonym>Person 1</anonym> skal anbringes på in-stitution for personer med vidtgående psykisk handicap; således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningerne. Foranstaltningerne i dom af 14. oktober 2010 afsagt af Nuuk Kredsret ophæves for begge de tiltalte. 99 De daværende anbringelser af <anonym>Person 2</anonym> på <anonym>Institution 5</anonym> 0g af <anonym>Person 1</anonym> på <anonym>Institution 1</anonym> fortsatte efter dommen af 2. april 2014. Den 20.maj 2016 blev <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> overflyttet til <anonym>Institution 1</anonym> Særligt om forløbet vedrørende <anonym>Person 2</anonym> Der blev holdt handleplansmøde om <anonym>Person 2</anonym> den 10. oktober 2014 på <anonym>Institution</anonym> <anonym>5</anonym> Der blev under mødet givet en status på <anonym>Person 2's</anonym> ophold. <anonym>Person 3</anonym> fra Grønlands Repræsentation var indkaldt til mødet; men deltog ikke. Der blev udarbejdet referat af mødet. Iet brev af 20. maj 2016 fra <anonym>Person 4</anonym> socialformidler ved Randers Kom-mune, stilet til <anonym>Person 3</anonym> ved Grønlands Repræsentation fremgår blandt an-det: <anonym>Person 2</anonym> har en dom til anbringelse for personer med vidtgående psykisk handicap, således at han efter bestemmelserne kan overføres til sikret afdeling. Der er ikke fastsat længstetid for foranstaltningen. <anonym>Person 2</anonym> er dømt for særlig personfarlig kriminalitet. <anonym>Person 2</anonym> har skrevet til Rigsadvokaten af flere omgange med anmodning om at bo i Nuuk. Senioranklager har betragtet de fremsendte e-mails som en anmodning om, at sagen indbringes for retten med påstand om ændring af den foranstaltning <anonym>Person 2</anonym> blev idømt ved Retten i Horsens d. 2 april 2014. I den forbindelse er der anmodet om en udtalelse fra Samrådet. <anonym>Person 2</anonym> har en tvillingebror; som er anbragt på den sikrede <anonym>Institution 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> har senest haft besøg af sin mor og lillebror. Der har herudover flere gange været arrangeret; at <anonym>Person 2</anonym> kunne se sin tvillingebror: <anonym>Person</anonym> 2 0g tvillingebroren har tidligere suppleret hinanden i handlinger; Ek- sempelvis har den kriminalitet <anonym>Person 2</anonym> er dømt for, været i samarbejde med broderen. På baggrund af ovenstående blev der bestilt vagter til overvågning af <anonym>Person 2</anonym> på <anonym>Institution 5</anonym> i hele døgnet. Da den tilsynsførende vurderede, at <anonym>Person 2</anonym> var 'potentiel farlig begrundet i hans adfærd, blev der taget kontakt til Psykiatrisk Afdeling, idet <anonym>Institution 5</anonym> vurderede, at de ikke var i stand til at rumme ham længere. Tilsynsførende <anonym>Person 5</anonym> vurderede, at han er blevet tiltagende farlig, hvorfor der blev truffet be-slutning om at benytte kompetencen til overflytning til sikret afdeling på <anonym>Institution 1</anonym> <anonym>Institution 1</anonym> har modtageforpligtelse; men der er forsøgt at finde et andet bosted til tvillingebroderen; som opholder sig på <anonym>Institution 1</anonym> idet det er vurderingen; at der er stor risiko for personfarlig kriminali-tet; såfremt brødrene bliver boplaceret samme sted. Nedenstående akter er ligeledes fremsendt til Lolland Kommune. Ifølge aftale med dig, er Lolland Kommune orienteret om, at de er fremtidig handle- og tilsynskommune, hvilket de er indforstået med. Vedlagt fremsendes mailkorrespondance fra <anonym>Person 2</anonym> akter vedr. økono- misk værgemål, anklager og domme, lægelige akter; akter vedr. før- tidspension; handleplaner; akter vedr. botilbuddet <anonym>Institution 5</anonym> akter vedr. Samrådet samt akter vedr. <anonym>Institution 1</anonym> herunder partshørings-skrivelse samt afgørelse vedr. overførsel til sikret afdeling på <anonym>Institution 1</anonym> 29 8 <anonym>Person 2</anonym> flyttede som tidligere omtalt den 20. maj 2016 fra <anonym>Institution 5</anonym> til <anonym>Institution 1</anonym> Særligt om forløbet vedrørende <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 3</anonym> deltog på vegne af Grønlands Repræsentation i et behandlings-møde om <anonym>Person 1</anonym> på <anonym>Institution 1</anonym> den 19.juni 2014. På mødet blev <anonym>Person 1's</anonym> situation drøftet; og det fremgår af et referat af mø-det blandt andet, at han havde haft besøg af sin mor og mormor fra Grønland. I <anonym>Institution 1's</anonym> individuelle plan for <anonym>Person 1</anonym> for 'perioden juni 2015 til maj 2016 er betalingskommunen anført som "Nuuk? og Lolland Kom-mune er anført som bopæls- og handlekommune. Af planen fremgår desuden blandet andet; at <anonym>Person 1</anonym> senest blev dømt ved Retten i Horsens den 2. april 2014, og sanktionen er ligeledes angivet. Af et referat fra et handleplansmøde på <anonym>Institution 1</anonym> den 9 juni 2016, hvor <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> også deltog, fremgår det; at man arbejdede på at flytte <anonym>Person 1</anonym> til en anden institution inden sommerferien; så <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> ikke skulle bo på samme institution. Af referatet fremgår videre blandt andet: <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> nikker genkendende 0g glad for de udtalelser; som han hører både fra afd. 0g UC. <anonym>Person 6</anonym> fortæller og forklar <anonym>Person 1</anonym> hvad udfaldet af den seneste dom; som betyder; at <anonym>Person 1</anonym> kan bo på både sikret 0g åben regi. Det Grønlandske Hjemmestyre Medarbejder fra Det Grønlandske Hjemmestyre <anonym>Person 3</anonym> er enige om, at det skal gå hurtigt med at flytte <anonym>Person 1</anonym> til anden institution <anonym>Person 3</anonym> fortæller; at hvis han har behov for at vide noget om hvordan det går med sagens gang vedr. hans modernes besøg så skal han rette henvendelse til <anonym>Person 6</anonym> og ikke til hende. 99 Det blev herefter forsøgt at placere <anonym>Person 1</anonym> på en anden institution i Danmark. <anonym>Person 1</anonym> blev dog i første omgang placeret i <anonym>Institution 1's</anonym> åbne afdeling. Socialstyrelsen i Nuuk blev ved mail af 15.januar 2018 fra Lolland Kommune informeret herom. Samme mail var vedhæftet en stan-dardkontrakt mellem Lolland Kommune og Region Sjælland om anbringelsen. Lolland Kommune var i henhold til kontrakten både handle- og betalingskom-mune for <anonym>Person 1</anonym> Lolland Kommune har under sagen anført; at det beror på en fejl, at Lolland Kommune er anført som betalingskommune. Den 18. juni 2018 flyttede <anonym>Person 1</anonym> til botilbuddet <anonym>Institution 6</anonym> 1 Ma-riagerfjord Kommune. Afbetalingsaftalen mellem Region Nordjylland og Lol-land Kommune fremgår det; at Grønlands Selvstyre er betalingskommune. Korrespondance om betalingspligten Kontorchef i Børne- og Socialministeriet <anonym>Person 7</anonym> sendte den 2. juli 2018 et brev til Departementet for Sociale Anliggende Familie; Ligestilling og Justits-væsen under Selvstyret i Grønland. Det fremgår af brevet, at det grønlandske departement havde anmodet om, at det blev afklaret generelt, hvem der har betalingspligten i tilfælde, hvor en grønlandsk dom til anbringelse på institu-tion i Danmark ophæves . Af brevet fremgår blandt andet: "Hvis en oprindelig opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person har fået ophold i et servicetilbud efter servicelovens 8 108 i en anden kommune, er det dog efter retssikker- hedslovens $ 9, stk. 7, fortsat den oprindelige opholdskommune, der yder og finansierer hjælpen efter serviceloven. Desuden afholder denne kommune udgifterne til visse andre sociale ydelser; jf. lovens 8 9 c stk 1 og 2. Den oprindelige kommunes pligt består; så længe personen har ophold i det pågældende tilbud eller i et tilsvarende botilbud, jf. $ 9, stk. 8 og 8 9 c, stk. 10. Reglerne indebærer; at hvis en dansk kommune træffer afgørelse om, at en person; der opholder sig lovligt her i landet; får ophold i et tilbud ef-ter servicelovens $ 108, vil denne kommune blive betalingskommune under opholdet; for så vidt angår udgifter efter serviceloven mfl. Det vil bl.a. gælde, hvor en kommune som følge af en dom er forpligtet til at træffe afgørelse om en borgers ophold i et botilbud efter servicelovens $ 108. Dette vil gælde; uanset om den pågældende person er dansk, grøn-landsk eller udlænding, 0g det vil gælde; uanset om kommunen har haft pligt til at træffe afgørelse på grund af en dom: Reglerne i retssikkerhedsloven gælder ikke for Grønland Reglen i lo-vens 8 9, stk. 7, om, at en tidligere kommune i visse tilfælde vil være handle - og betalingskommune for hjælp efter serviceloven; der ydes i en anden kommune, gælder således ikke for grønlandske kommuner: Børne- og socialministeren kan dog, jf. retssikkerhedslovens 8 90, efter aftale med Færøernes landsstyre 0g Grønlands Naalakkersuisut fastsæt-te, at hjælp efter serviceloven til personer; der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark efter regler fastsat i medfør af servicelovens $ 196, stk. 2, 1. pkt., 9 uanset retssikkerhedslovens 8 9, stk. 1,jf. stk. 2, ydes af den visiterende færøske eller grønlandske myndighed. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr: 647 af 31. maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark 0g Grønland. 10 Bekendtgørelsen indeholder ikke regler om en situation, hvor en person under et ophold i Danmark af en dansk domstol dømmes til ophold på en dansk institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Bekendtgørelsen indeholder herunder ikke regler om en situation; hvor en grønlandsk myndighed har truffet afgørelse om at visitere en person, der er bopælsregistreret i Grønland, til et tilbud i Danmark efter be- kendtgørelsen; og hvor den pågældende person efterfølgende under opholdet i Danmark af en dansk domstol dømmes efter straffeloven til ophold i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Heller ikke den tidligere bekendtgørelser nr: 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i bofor-mer; der var gældende forud for bekendtgørelse nr: 647 om døgnop-hold i tilbud i Danmark og Grønland, ses at indeholde sådanne regler. Børne- 0g Socialministeriet er på den baggrund af den opfattelse; at ud- gifter til et sådant ophold i et tilbud efter servicelovens $ 108 afholdes af den danske kommune; der efter retssikkerhedslovens 8 9 er opholds - kommune for den pågældende person med hensyn til hjælp efter servi- celoven_ Fra Socialstyrelsen under Selvstyret modtog Kommuneqarfik Sermersooq ved mail af 11.juli 2018 kopi af udtalelsen fra Børne- og Socialministeriet. Af mailen fremgår blandt andet: "Af vedlagte skrivelse fremgår det; at såfremt i grønlandsk borger mod- tager en ny dom (og den oprindelige dermed annulleres) vil den danske kommune, hvor borgeren er bosiddende være betalingskommune. 99 Af mailen fremgår videre; at der var en formodning om, at mindst en borger var omfattet af denne udtalelse; og at Socialstyrelsen derfor ville gennemgå sa-gerne med borgere hjemmehørende i Kommuneqarfik Sermersooq: Der var efterfølgende drøftelser mellem de grønlandske myndigheder om, hvem der skulle betale for brødrenes anbringelse i Danmark. Ledende social-rådgiver <anonym>Person 8</anonym> fra Kommuneqarfik Sermersooq modtog kopi afkorrespondancen; 0g hun anførte i en mail af 28.januar 2019, at det var Depar-tementet for Sundhed, der skulle betale for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Korrespondancen omtaler kun dommen fra 2010. Ved mail af 10. april 2019 til Selvstyret efterspurgte Kommuneqarfik Sermer-sooq ved <anonym>Person 9</anonym> "de sidste domsudskrifter for tvillingerne? Det hed-der videre i mailen: "Vi har dem ikke i sagerne, kun dem fra 2010, vi har ikke dem fra DK, de har begået ny kriminalitet i Dk; og dem har vi ikke i sagerne. 99 11 Senere samme dag modtog Kommuneqarfik Sermersooq bl.a. ved <anonym>Person 8</anonym> kopi af den danske dom af 2. april 2014 fra Socialstyrelsen under Selvsty-ret. <anonym>Person 8</anonym> videresendte dommen til <anonym>Vidne 1</anonym> og anfør-te i mailen blandt andet: "Vil du lige se på denne. Socialstyrelsen har meldt ud til <anonym>Person 10</anonym> at de ikke længere betaler for deres domsanbringelse og at de regninger som <anonym>Person 10</anonym> ellers har sendt skal betales af den Danske Stat? Iden nederste del står der at domsafsigelsen fra Nuuk kredsret ophæ-ves, hvorfor vi først har fået denne nu hvor <anonym>Person 9</anonym> har spurgt efter den ved jeg ikke" Ien erklæring af 27. april 2021 har <anonym>Person 1 1</anonym> Fagchef for Handi-cap 0g Socialpsykiatrisk Område i Kommuneqarfik Sermersooq anført, at hverken hun eller hendes kolleger før ultimo 2018 havde viden om, at kommu-nen ikke var forpligtet til at betale for de to brødre. Desuden var det først i forå-ret 2019, at kommunen blev opmærksom på, at kravet eventuelt kunne rejses mod betalingskommuner i Danmark. Det er i erklæringen videre anført blandt andet: "Det forhold, at der i andre sammenhænge er underretninger; der i det væsentlige var af social- og behandlingsmæssig karakter; fører ikke til, at Kommuneqarfik Sermersooq fik kendskab til dommen på en sådan måde, at Kommuneqarfik Sermersooq på et tidligere tidspunkt burde have rejst spørgsmålet om betalingsforpligtigelsen. Kommuneqarfik Sermersooq indbragte den 8. oktober 2019 spørgsmålet om betalingspligten for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> for Ankestyrelsen. Kommuneqarfik Sermersooq var af den opfattelse; at det var Hedensted Kom-mune; der fra domsafsigelsestidspunktet den 2. april 2014 havde været beta-lingskommune for begge brødre. Brødrene havde på gerningstidspunktet op-hold på <anonym>Institution 4</anonym> Hedensted Kommune. Ved afgørelse af 4. februar 2020 slog Ankestyrelsen fast, at Hedensted Kommu-ne ikke var forpligtet til at afholde udgifterne for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> ophold i botilbud i Danmark fra den 2. april 2014. Der blev i afgørel-sen lagt vægt på, at Hedensted Kommune ikke var opholdskommune den 2. april 2014, hvor dommen blev afsagt. Det fremgår videre af afgørelsen blandt andet: "Vi lægger i den forbindelse vægt på, at grundlaget for <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person</anonym> <anonym>2's</anonym> anbringelse efter den 2 april 2014 alene skal findes i den danske dom; og at det derfor i alt fald fra dette tidspunkt alene har været reglerne i retssikkerhedsloven; der har fundet anven-delse, herunder for betaling for ophold i botilbud. 12 Vi har ikke taget stilling, hvilken anden dansk kommune, der er beta- lingspligtig; da der ikke er inddraget andre danske kommuner i uenig- heden. Kommuneqarfik Sermersooq sendte den 9 juni 2020 breve til Randers Kommu-ne og Lolland Kommune med økonomiske krav vedrørende anbringelserne af <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Kravene omfattede Kommuneqarfik Sermersooqs udgifter i perioden fra april 2014 til februar 2019. Kommuneqarfik Sermersooq begrundede kravene med, at Randers Kommune og Lolland Kom-mune var opholdskommuner; da <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> mod-tog deres dom i Danmark i 2014, 0g at Randers Kommune og Lolland Kommu-ner derfor også blev betalingskommuner Der henvises i brevene til Børne- og Socialministeriets brev af 2. juli 2018. Kravet mod Randers Kommune blev op-gjort til 9.173.257 kr. Kravet mod Lolland Kommune blev opgjort til 8.620.675,30 kr. Lolland Kommune anmodede den 18.juni 2020 om yderligere oplysninger ved- rørende kravet. I et brev af 7.juli 2020 afviste Lolland Kommune på det forelig- gende grundlag kravet. Randers Kommune afviste kravet den 1.juli 2020, 0g begge kommuner henviste til, at det var et spørgsmål; der måtte afgøres af domstolene. Ien sag mellem Lolland Kommune og Herning Kommune traf Ankestyrelsen den 10. december 2020 afgørelse om, at Herning Kommune ikke var forpligtet til at yde hjælp efter serviceloven til <anonym>Person 1</anonym> I begrundelsen er det blandt andet anført: "Vi lægger i den forbindelse vægt på, at grundlaget for <anonym>Person 1</anonym> anbringelse efter den 2 april 2014 alene skal findes i den danske dom;, og at det derfor er fra dette tidspunkt, at reglerne i retssikkerheds-loven har fundet anvendelse. Vi lægger samtidig vægt på; at Herning Kommune ikke var opholds - kommune for <anonym>Person 1</anonym> på tidspunktet for dommen af 2 ap-ril 2014 eller efterfølgende og af den grund ikke har været kompetent myndighed i forhold til at iværksætte foranstaltninger i henhold til den nye dom. 99 Betalingskravene rettet mod Lolland Kommune og Randers Kommune Kommuneqarfik Sermersooq har i sagerne fremlagt en lang række fakturaer for perioden fra maj 2014 til april 2019. Fakturaerne angår <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> 0g er hovedsageligt udstedt af Region Sjælland, Region Nord-jylland og Region Midtjylland for ophold i botilbud, men omfatter også udgifter til besøgsrejser, flytninger; pension mv. Fakturaerne for anbringelserne er i pe- 13 rioden fra 2014 til 2017 udstedt til Grønlands Repræsentation, Uummannaq Sundhedscenter og Grønlands Selvstyre. Efter 2018 er fakturaerne udstedt di-rekte til Kommuneqarfik Sermersooq: Jurist <anonym>Vidne 1</anonym> fra Kommuneqarfik Sermersooq har i notat af 15. februar 2022 redegjort for betalingspraksis ved anbringelse af grønlandske bor-gere i Danmark. Af notatet fremgår det blandet andet, at de danske modtagel-seskommuner frem til den 1. august 2016 har sendt fakturaer til Grønlands Re-præsentation i København; 0g at Selvstyret betalte fakturaerne i første omgang. Derefter fordelte Selvstyrets bogholderi fakturaerne til de relevante grønland-ske betalingskommuner; 0g Selvstyret fremsendte periodisk en samlet faktura til betalingskommunerne. Kommuneqarfik Sermersooqs betaling skete over en interimskonto; og den relevante forvaltning posterede udgifterne på den rele-vante borgers cprnr. I tiden efter den 1. august 2016, hvor Selvstyrets Departe-ment for Sociale Anliggender havde hjemtaget afdelingen fra Grønlands Repræ-sentation i Danmark, fortsatte Selvstyret med at lægge ud for fakturaerne; men fra den 1.januar 2018 modtog Kommuneqarfik Sermersooq fakturaerne direkte fra de danske kommuner. Den betalingspraksis; der er beskrevet i notatet; er den 20. september 2022 be - kræftet af <anonym>Person 12</anonym> afdelingschef i Departementet for Børn; Unge og Fa-milier i Selvstyret, 0g den er også efterfølgende den 22. september 2022 bekræf-tet af <anonym>Person 13</anonym> afdelingschef i økonomiafdelingen i Socialstyrel-sen i Selvstyret. Korrespondance mellem Lolland Kommune; Ankestyrelsen og ministerier Lolland Kommune har siden foråret 2019 haft løbende korrespondance med Ankestyrelsen og Børne- og Socialministeriet om spørgsmålet om betaling for domfældte udviklingshæmmede grønlandske borgere bosiddende i Danmark herunder om fortolkning af retssikkerhedsloven og bekendtgørelse nr 647 af 31_ maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland. Lolland Kommune redegjorde i et brev af 29.marts 2019 til Børne- og Socialmi - nisteriet blandt andet for Lolland Kommunes særlige situation som følge af, at <anonym>Institution 1</anonym> er den eneste institution af sin art i Danmark, og at kommunen derfor ikke kan sige nej til at være modtagekommune. Kommunen henviste vi-dere til, at det aftaleforhold, som bekendtgørelse nr. 647 af 31.maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland tager som udgangspunkt, ikke eksisterer; og kommunen efterspurgte i denne forbindelse en ny vejledning fra ministeriet. Børne- og Socialministeriet svarede ved brev af 10.maj 2019 blandt andet, at der endnu ikke var udarbejdet en vejledning til bekendtgørelse; men at ministeriet ville medtage de rejste problemstillinger i det fremadrettede arbejde. 14 Lolland Kommune efterspurgte herefter i yderligere breve af 11. oktober 2019 og 11.november 2019 til Social- og Indenrigsministeriet en stillingtagen til pro- blematikken. Af kommunens brev af 11. november 2019 fremgår blandt andet: "Lolland Kommune finder det besynderligt, at et dansk ministerie hen- viser en dansk kommune til at kontakte Grønland for lovfortolkning. Konkret ift. domfældte udviklingshæmmede grønlændere er Lolland Kommune i en helt særlig situation; idet vi er beliggenhedskommune for <anonym>Institution 1</anonym> og dermed er modtagekommune for grønlændere med dom til sikret afdeling. Lolland Kommune er forundret over, at et ministerie ikke finder anledning til at være behjælpelig med at afklare de lovgivningsmæssige forhold, og dermed overlader det til en enkelt kommune at afklare vilkårene for anbringelse, herunder udgifter; ved anbringelse af domfældte udviklingshæmmede grønlandske borgere. Lovgivning mener vi, er et anliggende for ministeriet og ikke en enkelt kommune. Kommunen har siden efteråret 2018 forsøgt at få hjælp fra Jura og In- ternational, men er hver gang blevet henvist til, at grønlandsbekendtgø- relsen er dækkende. Vi er enige med Grønland i, at bekendtgørelsen ik-ke er dækkende, men mangler svar fra ministeriet ift. om man fortsat mener; bekendtgørelsen er dækkende. Derudover mangler vi fortsat den vejledning som vi efterlyste i efteråret 2018. 9 Lolland Kommune rettede den 14. november 2019 henvendelse til Ankestyrel-sen. I henvendelsen anfører Lolland Kommune blandt andet: "Vi finder; at det er en helt uholdbar situation; hvor vi gentagne gange har forsøgt at få Social- og Indenrigsministeriet i tale. Kontoret for Jura 0g International har to gange skriftligt svaret, at grønlandsbekendtgø-relsen er dækkende. Lolland Kommune kontakter derfor KL og Handi- capkontoret i Social- og Indenrigsministeriet d. 11. oktober 2019,da endnu en grønlandsk udviklingshæmmet borger får ændret sin dom; 0g dermed skal fraflytte <anonym>Institution 1</anonym> og Grønland igen afviser at påtage sig sine forpligtelser. Vi har endnu ikke modtaget et svar, men kontoret for Jura og International skriver i mail til 0S, at de grønlandske myndig-heder er enig i, at grønlandsbekendtgørelsen ikke er dækkende. Jura og International tilkendegiver ikke; om de har ændret opfattelse afbe- kendtgørelsen; men henviser kommunen til at kontakte Grønland for at høre, deres overvejelser. Lolland Kommune er derfor nu i den situation; at de danske myndig-heder henviser os til at blive orienteret gennem de grønlandske myn-digheder: Myndigheder der hele vejen igennem har vist, at de ikke øn-sker at beholde handle- og betalingsforpligtigelserne for deres dom-fældte borgere. Vi finder proceduren besynderlig og uacceptabel. 99 Ankestyrelsen svarede Lolland Kommune den 27.november 2019. Af svaret fremgår; at der efter det oplyste havde været en dialog mellem Lolland Kom- 15 mune og Social- og Indenrigsministeriet; 0g at der var sat gang i et større ud- redningsarbejde. Ankestyrelsen anførte desuden; at den endnu ikke havde haft anledning til at tage stilling til, om bekendtgørelse nr:. 647 af 31.maj 2017 var gældende for grønlandske borgere; der ved dom anbringes i et tilbud i Dan-mark. I sommeren 2020 var der endnu engang kontakt mellem Ankestyrelsen og Lol-land Kommune om problemstillingen; og Ankestyrelsen anførte i et brev af 1.juli 2020, at de tidligere påpegede problemstillinger den 7.januar 2020 havde været behandlet på et møde i Social- og Indenrigsministeriet I mødet deltog blandt andre to kontorchefer fra ministeriet og en kontorchef fra Ankestyrelsen I brevet gengives blandt andet et notat fra mødet således: "Hidtil har det tilsyneladende været praksislopfattelsen; at grønlandske kommuner har skullet handlelbetale efter regler svarende til, hvad der ville gælde mellem danske kommuner. Men Ankestyrelsen ser nu nogle sager; hvor grønlandske kommuner tilsyneladende har en anden opfat- telse; hvilket fører til, at danske kommuner navnlig kommuner hvori der ligger bosteder for udviklingshæmmede ~ vil blive påført yderlige-re udgifter. Ad bekendtgørelsens anvendelsesområde: Med udgangspunkt i oplægget fra Ankestyrelsen blev indledningsvis drøftet; om ændringen af bekendtgørelsen for Grønland i 2017 indebar materielle ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse fra 2006. Fra ministeriet blev tilkendegivet; at der ikke var tilsigtet materielle ændringer ved udstedelsen af den nye bekendtgørelse i 2017 trods den ændrede ordlyd, der er udtryk for, at bekendtgørelsen er gjort mere tidssvarende. <anonym>Ad dømte anbraote. situation 1:</anonym> Det har hidtil været ministeriets opfattelse; at grønlandsbekendtgørel - serne kunne omfatte en situation; hvor en grønle landsk borger på bag-grund af dom anbringes på en institution i Danmark: På baggrund af de grønlandske myndigheders notat fra 2019 er det klarlagt; at det er de grønlandske myndigheders opfattelse; at anvendelse af bekendtgørel-sen forudsætter en kommunal visitation Bekendtgørelsen har baggrund i forhandlinger mellem Danmark 0g Grønland. Da de grønlandske myndigheder sidste år tilkendegav; at grønlandske dømte ikke vurderes omfattet af bekendtgørelsen; overve-jes aktuelt ny regulering 0g der arbejdes aktuelt på en vejledning. Beta - lingen for denne persongruppe sker formentlig fra sundhedsvæsenet på Grønland, hvilket dog formelt bør bekræftes 0g efterfølgende reguleres . Herunder vil det være nødvendigt for SIM at involvere JM i denne af- klaring. Ad de danske kommuners ansvar i øvrige situationer: 16 Afsiges der en dansk dom som følge af (fornyet) kriminalitet (situation 3.a), bliver sagen et dansk ansvar derefter; Den danske dom udgør grundlaget for deres ophold i Danmark: Er der tale om en borger; som har flyttet mellem kommuner under løbende medvirken fra de grøn-landske myndigheder; vil det være den danske kommune, hvor borge-ren opholder sig på tidspunktet for den danske dom; der bliver ansvar-lig kommune. Tilsvarende, hvis borgeren ~ uden godkendelse fra den grønlandske kommune flyttes til et andet tilbud eller tilbuddet ændres (situation 3.b), vil betalingsforpligtelsen således overgå til den danske kommu-ne. 99 Ved brev af 15. februar 2022 rettede Lolland Kommune igen henvendelse til Ankestyrelsen og Social- og Ældreministeriet. Kommunen anmodede igen om en præcisering af reglerne om handle- og betalingskommuner. Ankestyrelsen oplyste i et brev af 4.marts 2022, at man ikke kunne være Lol-land Kommune behjælpelig; idet Ankestyrelsen ikke udarbejder juridiske re-sponsa eller længere skriftlige svar på generelle spørgsmål: I brev af 14. marts 2022 anmodede Lolland Kommune på ny Social- og Ældre- ministeriet om at forholde sig til problemstillingerne og henviste under henvis-ning til nærværende retssag til, at kommunen ikke kunne afvente en lovæn-dring. Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> (tidligere <anonym>Efternavn 1</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han siden marts 2006 har været ansat som jurist hos Kommuneqarfik Sermersooq. Hans arbejde består i rådgivning af kollegaer inden for det sociale område. Islutningen af 2018 forsøgte han at afklare betalingsforpligtelsen for borgere anbragt i henhold til kriminallovens $ 240. Han var i kontakt med anklagemyn- digheden 0g en tidligere vicepolitimester: Den tidligere vicepolitimester gjorde det meget tydeligt; at anbringelser på grundlag af kriminallovens $ 240 er sund - hedsvæsenets ansvar; også for så vidt angår de økonomiske forhold. Han frem- lagde denne vurdering for afdelingschefen i Selvstyrets Departement for Sund-hed. Departementet var ikke bekendt med, at det finansielle ansvar var deres. Der var alene uformelle drøftelser med departementet. Ledende socialrådgiver <anonym>Person 8's</anonym> mail af 28.januar 2019 er udtryk for, at kommunen herefter standsede alle betalinger vedrørende brødrene <anonym>Efternavn 2</anonym> 17 Han hørte første gang om dommen fra 2014,da han den 10. april 2019 modtog en mail fra <anonym>Person 8</anonym> Hans kollegaer havde heller ikke hørt om dom-men, 0g den kom bag på alle. Hverken Selvstyret eller kommunen ville herefter betale de fremsendte fakturaer for brødrenes ophold i Danmark. Han er enig i <anonym>Person 11's</anonym> erklæring af 27 april 2021 om tidspunktet for kend-skabet til dommen. På baggrund af oplysningerne om dommen gjorde kommu-nen det økonomiske krav op. Kommunen rettede herefter henvendelse til He-densted Kommune, som de antog var betalingskommune. De havde forudset, at henvendelsen ikke ville blive modtaget positivt; så de forventede, at sagen skulle i Ankestyrelsen. Han blev involveret i brødrenes sag kort efter deres dom i 2010. Brødrene skulle dengang ledsages til Danmark; da brødrene ikke længere kunne rummes af de grønlandske tilbud De skulle anbringes på specialiserede tilbud i Danmark. Han drøftede dengang sagen og brødrene med kommunens socialrådgivere. Han fik i oktober 2011 kendskab til, at brødrene havde begået personfarlig kri- minalitet på bostedet <anonym>Institution 4</anonym> Han undrede sig i den forbindelse over; at man havde placeret brødrene på samme anbringelsessted. Fra 2011 til 2019 var han ikke direkte inddraget i brødrenes sag. Kommunen modtog den 28. oktober 2011 en henvendelse fra Selvstyret ved <anonym>Person 3</anonym> om episoden på <anonym>Institution 4</anonym> Som det fremgår af <anonym>Person 3 's</anonym> brev; forventede man ikke en ny retssag da en ny dom ville kunne rummes inden for den allerede eksisterende. Han modtog heller ingen sektor- eller handleplaner for brødrene. <anonym>Person 3</anonym> var repræsentant for Selvstyrets Departement for det Sociale Om-råde i Danmark . Hun var tilknyttet Grønlands Repræsentation i Danmark, som hører under Selvstyret. Hun var ikke repræsentant for kommunen og kunne ik-ke modtage information på kommunens vegne. Hun blev navnlig på grund af tidsforskellen placeret i Danmark, fordi det var praktisk at have en person; der kunne kontakte kommunerne i Danmark i deres åbningstid. Brødrenes ophold i Danmark blev i første omgang betalt af Grønlands Repræ - sentation. De fleste fakturaer er derfor også udstedt til Grønlands Repræsenta-tion. På den måde kunne de danske kreditorer få hurtig betaling. Selvstyret stod inde for betalingerne til de danske myndigheder: Når den danske myn-dighed havde modtaget sin betaling; sendte repræsentationen fakturaen videre til den grønlandske betalingskommune. Betalingskommunen skulle herefter re-fundere Selvstyret udgiften. Departementerne i Selvstyret skifter af og til navne ligesom ministerier i Danmark. Navnene på departementerne og myndigheder-ne har derfor ændret sig over perioden Fakturaen af 7.juli 2014 fra Region Midtjylland til Departementet for Familie, Kultur; Kirke og fakturaen af 16. fe-bruar 2017 fra Region Sjælland til Uummannaq Sundhedscenter er begge betalt af Selvstyret; som derefter har opkrævet betalingen hos Kommuneqarfik Ser- 18 mersooq. For så vidt angår fakturaen af 16. februar 2017 må det bero på en fejl, at man har skrevet Uummannaq Sundhedscenter. Postnummeret på fakturaen er Nuuks. Fakturaen af 15. marts 2018 fra Region Sjælland til Kommuneqarfik Sermersooq er fremsendt efter; at de grønlandske kommuner fra den 1.januar 2018 begyndte at modtage fakturaerne direkte. Alle fremlagte fakturaer er fundet via kommunens økonomisystem; Winforma-tik. Fakturaerne er søgt frem på brødrenes personnumre. Ved at foretage en sådan søgning kan man se alle betalinger; som kommunen har foretaget på de pågældende personnumre. Fakturaerne ville ikke findes i økonomisystemet;, hvis de ikke var betalt af kommunen. Alle fakturaer er tjekket af controllere og eksterne revisorer. Anbringelsen af brødrene på <anonym>Institution 4</anonym> skete ved Selvstyrets mellemkomst. Selvstyret har nok ikke været fuldt opmærksom på, at de ikke burde have været anbragt samme sted. Efter hans opfattelse kunne man have set det ud fra sagens oplysninger, men han ved ikke, hvilke oplysninger der er givet videre. Der har nok været et svigt i kommunikationen. Kommunen fulgte med i brødrenes for-hold i det omfang, de fik oplysninger fra Grønlands Repræsentation; men opfat-tede sig primært som betalingskommune. Grønlands Repræsentation i Danmark repræsenterede ikke kommunen. Kom- munikationen mellem danske kommuner og sociale myndigheder i Grønland gik dog via repræsentationen. Det var nemmest for de danske kommuner at kommunikere med repræsentationen. Der har ham bekendt ikke i videre om-fang været kommunikation mellem Lolland Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq inden der blev fremsat krav om betaling den 9. juni 2020. Der er stor forskel på, i hvilken grad kommunen løbende følger op på anbragte borgere. Sociale anbringelser følges tæt, da man har en lovgivningsmæssig pligt til at undersøge mulighed for hjemtagelse. Kommunen har ikke samme forplig-telser over for domsanbragte . Kommunen er ansvarlig for botilbud, hvilket om-fatter bokollektiver og boenheder. Døgntilbud er Selvstyrets ansvar: Hvis brød-rene skulle have været hjemtaget til Grønland, ville de ikke have været i den målgruppe, som kommunen ville have forpligtelser over for, da det ville være Selvstyrets opgave. Kommunen hjemtager kun borgere, hvor kommunen har afgørelsesmyndigheden. For domsanbragte ligger afgørelsesmyndigheden ikke hos kommunen. Selvstyret har i dag hjemtaget det sociale område og har foretaget omstrukture - ringer. Der er ikke længere et kontor for sociale anliggender på Grønlands Re- præsentation i Danmark. Socialstyrelsen i Nuuk overtog de funktioner; som repræsentationen tidligere havde varetaget. Man ville gerne have beslutninger - 19 ne og kontakten med de danske kommuner tættere på. I dag går henvendelser om anbringelser i Danmark gennem Socialstyrelsen i Nuuk. Brevet af 19. december 2012 til Lolland Kommune blev sendt af repræsentatio- nen; da den da varetog kontakten med de danske kommuner. <anonym>Person 3</anonym> fra repræsentationen deltog i møder på vegne af Selvstyret. <anonym>Person 3</anonym> vurdere-de, om det materiale og de oplysninger; hun modtog i forbindelse med møder-ne, herunder referater; skulle videresendes til kommunen. <anonym>Person 3</anonym> for-midlede oplysninger mellem Selvstyret;, danske kommuner og grønlandske kommuner Henvendelsen af 20. maj 2016 fra Randers Kommune til Grønlands Repræsentation havde en sådan karakter; at <anonym>Person 3</anonym> normalt ville sende den videre til kommunen. <anonym>Person 3</anonym> stod også for at bestille flybilletter til besøgsophold for domsanbragtes pårørende. Planlægning og organisering af besøgsrejser foregår i dag gennem Døgninstitutionsafdelingen i Socialstyrelsen i Nuuk. Fakturaen af 3.juni 2014 er summarisk. Han vurderer; at posten på 13.705,50 kr: vedrører et besøgsophold. Han antager; at beløbet på 184.296,90 kr. udgør en måneds døgntakst; og at beløbet på 30.390 kr. angår aktivitetstilbud. Det vurde-rer han på grundlag af beløbenes størrelser og sin erfaring sammenholdt med sagens øvrige dokumenter. Fakturaerne af 12. august 2014 er ligeledes meget summariske. De er meget kortfattede og vanskelige at udspecificere. Han ved ikke, hvor langt Selvstyret er nået med at kunne tilbyde institutions - ophold for voksne domsanbragte borgere i Grønland. Han kender ikke tidsho- risonten; men ved, at Selvstyret er opmærksom på behovet. Man har nu en sik-ret afdeling for unge under 18 år Han ved ikke, hvorfra <anonym>Person 9</anonym> fik de oplysninger om en ny dom; som fremgår af mailen af 10. april 2019. Det er formentlig en viden, hun har fået i forbindelse med hele "opklaringsfasen' i 2018. Det kan være oplysninger; hun har fået fra Socialstyrelsen i Nuuk. <anonym>Person 14</anonym> har samme funktion i Nuuk; som <anonym>Person 3</anonym> havde i København. Der har formentlig været en mundtlig drøftelse mellem <anonym>Person 14</anonym> 0g <anonym>Person 9</anonym> inden mailkorrespondancen. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at hun siden foråret 2002 har været ansat som 'jurist hos Randers Kommune. Hun arbejder navnlig med alt vedrø-rende mellemkommunal refusion. Hendes arbejde består blandt andet i at sikre, at kommunen kun betaler og sender de regninger; kommunen skal. Hun sam-arbejder med Økonomi og Regnskab. Det er langt hen ad vejen hende, der god-kender fakturaer. Hun hørte første gang om <anonym>Person 2</anonym> i2014,da kommunen modtog en henvendelse fra <anonym>Person 3</anonym> Grønlands Repræsentation. <anonym>Person 3</anonym> gjorde 20 opmærksom på, at kommunen havde overset et refusionskrav på forsørgelse. Ved en fejl sendte hun derefter regningen til Selvstyret; men hun blev kontaktet af <anonym>Person 3</anonym> som sagde, at regningen skulle sendes til Grønlands Repræsen-tation i København. Da hun fik kendskab til <anonym>Person 2</anonym> boede han på <anonym>Institution 5</anonym> som er et tilbud under Region Midtjylland. Hun var ikke involveret; da <anonym>Person 2</anonym> i2016 kom på <anonym>Institution 1</anonym> En kollega informerede hen-de dog om, at der ikke længere skulle betales for forsørgelse. De gav Lolland Kommune besked herom. Indtil 2016 foretog kommunen sig intet i forhold til de domsanbragte grønlæn- dere, før de havde været i kontakt med repræsentationen. I hendes tid ved kom- munen har de vist kun haft t0 domsanbragte grønlændere. Hun blev igen involveret i sagen om <anonym>Person 2</anonym> ioktober 2019. Lolland Kommune skrev, at <anonym>Person 2's</anonym> dom skulle ændres fra domstype II til domstype III, og at han derfor skulle flyttes fra <anonym>Institution 1</anonym> Lolland Kom-mune var af den opfattelse; at Randers Kommune derefter skulle betale. Det kunne hun ikke forstå. Hun skrev derefter til Departementet for Sociale Anlig-gender; at det måtte være Grønland, der skulle betale. Hun ved ikke hvorfor hun ikke skrev Grønlands Repræsentation. Hun modtog efterfølgende hurtigt et afvisende svar fra de grønlandske myndigheder; der henviste til brevet af 2.juli 2018 fra <anonym>Person 7</anonym> I februar 2020 modtog kommunen en regning fra Region Sjælland på beskyttet beskæftigelse for <anonym>Person 2</anonym> Regningen vedrørte en periode i 2019. Ved-hæftet var Ankestyrelsens afgørelse i sagen mellem Kommuneqarfik Sermer-sooq og Hedensted Kommune. <anonym>Person 2</anonym> appellerede afgørelsen om æn-dring af domstype; hvilket fik processen til at trække ud. Hun vurderede, at Randers Kommune foreløbigt var fungerende handle- og be- talingskommune, 0g at uenigheden herom måtte afklares af Ankestyrelsen; jf. princippet i retssikkerhedslovens $ 9, stk. 13 og 14. Kommuneqarfik Sermersooqs opkrævning af 9. juni 2020 blev sendt til kommu- nens affaldskontor. Man havde ikke benyttet det korrekte EAN-nummer; men havde tilsyneladende bare slået op i CVR-registeret og valgt et tilfældigt. Hen- vendelsen "cyklede?" derfor lidt rundt i kommunen; men landede til sidst på hendes bord: Da hun ikke kunne se, hvilke udgifter anmodningen angik; afviste hun ved mail af 1.juli 2020 kravet og bad om yderligere oplysninger. Hun fik en kvittering for modtagelse af mailen; men hun modtog aldrig yderligere op-lysninger. I januar 2021 fik hun en form for rykker; hvor der blev spurgt; om kommunen havde tænkt sig at betale. Hun svarede, at det efterspurgte materia-le fortsat manglede Efterfølgende modtog de stævningen i denne sag. Der har 21 ikke været anden korrespondance mellem Randers Kommune 0g Kommune-qarfik Sermersooq: Det var generelt hendes indtryk, at al kommunikation med de grønlandske kommuner gik via Grønlands Repræsentation Hun har feks. kendskab til en anden sag, hvor en anden grønlænder havde opholdt sig på Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus i 6 år Visitatoren i sagen havde en dialog med repræsenta-tionen om borgerens behov for hjælpemidler; og det var hendes forståelse; at repræsentationen korresponderede "bag ud? med kommunen i Grønland om betaling. Randers Kommune havde ingen direkte kontakt med den grønlandske kommune. Imaj 2021 modtog kommunen en faktura fra Socialstyrelsen i Nuuk. Fakturaen vedrørte <anonym>Person 1's</anonym> ophold på <anonym>Institution 1</anonym> i2017. Da kommunen gjorde opmærksom på, at kommunen aldrig havde været opholdskommune for <anonym>Person 1</anonym> kom der en ny opkrævning, der vedrørte <anonym>Person 2</anonym> men som var udstedt til Lolland Kommune. Randers Kommune vil ikke betale fakturaen af 9. maj 2014 fra Grønlands Rejse - bureau 0g fakturaen af 10. juni 2014 fra Best Western Plus, da der ikke er hjem- mel i sociallovgivningen til at betale for familiers rejser. Kommunen betaler hel-ler ikke for rejser internt i Danmark Der kan være mulighed for at give tilskud til eller betale for merudgifter til rejser i tilfælde af handicap hos den anbragte. Fakturaen af 28. september 2015 fra Grønlands Rejsebureau er endnu et eksem-pel på en faktura, som kommunen ikke har hjemmel til at betale. <anonym>Vidne 3</anonym> (tidligere <anonym>Efternavn 1</anonym> har forklaret, at hun er ansat som sagsbehand- ler i Randers Kommune. Hun har 'tidligere arbejdet med domfældte udviklings - hæmmede. I dag arbejder hun som støtte- og kontaktperson for unge. Hun blev involveret i sagen i april 2016,da <anonym>Person 2</anonym> ønskede en ny sagsbehandler 0g en ny tilsynsførende. Hun blev sagsbehandler for <anonym>Person 2</anonym> Da han var meget udadreagerende; kunne man ikke længere have ham boende på <anonym>Institution 5</anonym> hvorfor han midlertidigt fik ophold på Retspsykia-trisk Afdeling. Det blev herefter besluttet, at han skulle på en sikret afdeling. Hun drøftede i den forbindelse <anonym>Person</anonym> <anonym>2's</anonym> situation med <anonym>Person 3</anonym> fra Grønlands Repræsentation. <anonym>Person 3</anonym> var bekymret over; at man på-tænkte at sende <anonym>Person 2</anonym> til <anonym>Institution 1</anonym> hvor hans bror i forvejen var. Vidnet kontaktede Samrådet for Domfældte Udviklingshæmmede for at få rådgivning. Samrådet var enig i, at man ikke kunne gøre andet end at sende <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> til <anonym>Institution 1</anonym> Hun informerede efterfølgende <anonym>Person 3</anonym> om, at der ikke var alternativer til anbringelsen. 22 Hun var alene sagsbehandler for <anonym>Person 2</anonym> da han var på <anonym>Institution 5</anonym> Så vidt hun ved, skete der ikke ændringer; da <anonym>Person 2</anonym> modtog dom-men i 2014. Efter ønske fra <anonym>Person 3</anonym> skrev hun den 20. maj 2016 en redegørelse om baggrunden for <anonym>Person 2's</anonym> placering på <anonym>Institution 1</anonym> Hun vedlagde de bilag, som hun henviser til i brevet, herunder dommen fra 2014. Hun erin-drer ikke, om hun modtog nogen reaktion fra <anonym>Person 3</anonym> Hun kommunikerede med <anonym>Person 3</anonym> fordi det var repræsentationen; som betalte udgifterne vedrørende <anonym>Person 2</anonym> Randers Kommune var alene tilsyns- og handlekommune. Hun skrev ikke direkte til den grønlandske kom-mune, da de havde fået oplyst, at korrespondancen skulle ske med Grønlands Repræsentation. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at hun siden 2011 har været konsulent i Lolland Kommune. Hendes afdeling har ansvaret for voksenspecialområdet. Før hun blev ansat i Lolland Kommune, arbejdede hun inden for samme område i Stor-strøms Amt. Hun har arbejdet med området i 20 år. Lolland Kommune blev skrevet ind i vejledningen om <anonym>Institution 1</anonym> i2007 i forbindelse med kommunalreformen; hvor ansvaret overgik fra amtet til kom- munen. Lolland Kommune er beliggenhedskommune for <anonym>Institution 1</anonym> og har derfor en særlig rolle <anonym>Institution 1</anonym> er et sikret botilbud efter serviceloven for borgere, der er psykisk udviklingshæmmede. Psykisk udviklingshæmmede borgere; som er idømt en foranstaltning med domstype II, kan anbringes på <anonym>Institution 1</anonym> Anbragte med domstype I er altid placeret på <anonym>Institution 1</anonym> Der kan ske administrativ overførsel til <anonym>Institution 1</anonym> ved domstype II. Handlekommunen tager beslut-ning om en overførsel til <anonym>Institution 1</anonym> Overførsel kræver visitation; uanset om borgeren er anbragt efter domstype I eller II. Grønlandske anbragte skal og-så visiteres; inden de placeres på <anonym>Institution 1</anonym> Retten til at få hjælp efter ser-viceloven gælder også ved domstype I og II. Det vil fremgå af borgerens dom; om afsoningen skal ske under specielle for-hold Anbragte på <anonym>Institution 1</anonym> har løbende behov for social støtte og hjæl-pemidler; og behovet afklares ved visitation Da <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> kom til Danmark i 2011, var det med en domstype II. Det fremgik ikke af dommen; hvilket botilbud de dengang skulle placeres i- Det var de grønlandske myndigheder 0g <anonym>Person 3</anonym> der besluttede, hvor brødrene skulle placeres. Placeringen blev bestemt som led i den sociale visitation: 23 Der skal foretages en ny visitation; hver gang der skal ske placering i et nyt til-bud Der tages i forbindelse med visitationen stilling til, hvem der skal være handle- og betalingskommune. En eventuel dom kan også have betydning for visitationen. Før <anonym>Person 1</anonym> i 2012 flyttede til <anonym>Institution 1</anonym> boede han på institution i Herning. Flytningen fra Herning til <anonym>Institution 1</anonym> skete efter en visitation fra Herning Kommune. <anonym>Person 3</anonym> skrev dengang under på overførslen. Der skete ikke nogen ny visitation; da <anonym>Person 1</anonym> fik en ny dom i 2014, da det var samme domstype. Det var ikke nødvendigt, da <anonym>Person 1</anonym> allerede var på <anonym>Institution 1</anonym> og der skete heller ikke i øvrigt ændringer i hans forhold De hørte intet fra de danske myndigheder om, at betalingspligten var ændret. Dommen fra 2014 blev videresendt til <anonym>Person 3</anonym> Hun beskæftiger sig kun med <anonym>Institution 1</anonym> når der er "problemer? Normalt er der 5-6 borgere fra Grønland på <anonym>Institution 1</anonym> Hun har intet hørt om, at be- talingspligten vedrørende de grønlandske borgere skulle have ændret sig. Kom- munen har heller ikke hørt om ændringer fra ministeriet. Da man flyttede det sociale område fra Grønlands Repræsentation i Køben-havn; var der lidt udfordringer med kommunikationen. Indtil 2016 havde kom-munen altid haft direkte kontakt med <anonym>Person 3</anonym> fra repræsentationen. <anonym>Person 3</anonym> var meget energisk; 0g hun havde altid styr på tingene. Man følte sig i gode hænder hos <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> fungerede både som visitator 0g sagsbehandler for de anbragte grønlændere, og hun forestod også alt i forbin-delse med besøgsrejser. Besøgsrejsemne blev bestilt og betalt af <anonym>Person 3</anonym> Hun har aldrig kommunikeret direkte med Kommuneqarfik Sermersooq, og hun har aldrig hørt, at kommunen ønskede kommunikation Hun hørte første gang fra Kommuneqarfik Sermersooq, da hun modtog kravet ved brev af 9.juni 2020. På dette tidspunkt havde brødrene været i Danmark i næsten 10 år. Hun undrede sig ikke over, at hun under deres ophold aldrig havde hørt fra Kom-muneqarfik Sermersooq da det var hendes indtryk; at <anonym>Person 3</anonym> handlede på kommunens vegne. Det følger af serviceloven; at man løbende skal følge op på alle borgere på <anonym>Institution 1</anonym> Hun er bekendt med, at de grønlandske love også kræver løbende opfølgning. <anonym>Person 3</anonym> har i den forbindelse deltaget i alle møder; og hun har været inddraget i alle væsentlige beslutninger vedrørende de grønlandske bor-gere. Efter flytningen af det sociale område til Nuuk har kommunikationen med de grønlandske myndigheder været noget udfordret. Kommunen modtager man-ge autosvar. Det er meget svært at få svar, og medarbejderne er meget ude at rejse. Hun oplever; at Socialstyrelsen i Grønland kontakter regionen, selvom det 24 er Lolland Kommune; der er handlemyndighed. Regionen er kun ansvarlig for driften af <anonym>Institution 1</anonym> Efter modtagelsen af kravet fra Kommuneqarfik Sermersooq forsøgte kommu-nen at få et overblik over forløbet for så vidt angår <anonym>Person 1</anonym> Kom-munen ønskede blandt andet en oversigt over korrespondancen mellem de danske og grønlandske myndigheder. <anonym>Person 14</anonym> fra Socialstyrelsen i Grøn-land henviste Lolland Kommune til at kontakte Grønlands Repræsentation; som dog svarede, at de skulle henvende sig til Socialstyrelsen. På et tidspunkt afviste Kommuneqarfik Sermersooq ved <anonym>Vidne 1</anonym> at fremsende sagsakterne under henvisning til den verserende sag om betaling. De har uden held skrevet til kommunaldirektøren i Kommuneqarfik Sermersooq: <anonym>Institution 1</anonym> er objektivt finansieret. Udgiften til <anonym>Institution 1</anonym> fordeles blandt alle danske kommuner på grundlag af indbyggertal. Den enkelte kom-munes betaling til <anonym>Institution 1</anonym> er derfor ikke afhængig af antallet af egne borgere anbragt på <anonym>Institution 1</anonym> Udgiften til <anonym>Institution 1</anonym> er årligt ca. 50 kr: pr. borger i Danmark. Udgiften opgøres på grundlag af de faktiske driftsudgif-ter. Det er Region Sjælland, der administrerer driften af <anonym>Institution 1</anonym> Lolland Kommune har ikke haft en besparelse på ca. 8 mio. kr: ved ikke at være beta-lingskommune for <anonym>Person 1</anonym> En teoretisk fordeling af de faktiske udgifter til <anonym>Person 1</anonym> på grundlag af den objektive fordeling ville medføre en merudgift for en kommune af Lollands størrelse på ca. 4.000 kr. pr. år. Lolland Kommune har derfor reelt kun sparet ca. 4.000 kr: årligt ved, at <anonym>Person 1's</anonym> ophold har været betalt af de grønlandske myndigheder. Når en dansk borger visiteres til <anonym>Institution 1</anonym> vil opholdskommunen fortsat være handle- og betalingskommune. De grønlandske kommuner kan ikke være handlekommuner i Danmark;, hvorfor det altid er en dansk kommune, der er handlekommune. Den sondring mellem domsanbragte 0g socialanbragte; som <anonym>Vidne 1</anonym> har beskrevet, er hun ikke enig i. Der er efter hendes vurdering ikke for-skel på de pligter; man som kommune har over for disse to grupper. Begge grupper har sociale udfordringer 0g skal derfor hjælpes . At den ene gruppe omfatter personer; som også har en dom, gør ingen forskel. Får en borger en dom; som åbner mulighed for at komme på et botilbud, skal botilbuddet afprøves; inden den dømte anbringes på <anonym>Institution 1</anonym> Dette er også årsagen til, at <anonym>Person 1</anonym> først blev anbragt på en institution i Herning Kommune, 0g at <anonym>Person 2</anonym> blev anbragt på en institution i Ran-ders Kommune. En ny dom er ikke en forudsætning for at blive visiteret fra et botilbud til <anonym>Institution 1</anonym> 25 Hun er enig med Randers Kommune i, at der ikke i Danmark er hjemmel til at betale besøgsrejser for familie 0g pårørende. Det er heller ikke Lolland Kom- munes ansvar at hjælpe borgere i danske kommuner med udgifter til besøg på <anonym>Institution 1</anonym> Kun merudgifter til borgerens transport på grund af fysisk han-dicap kan i særlige tilfælde dækkes . Der er ingen begrænsninger i, hvor mange besøg en anbragt på <anonym>Institution 1</anonym> kan få. Det er dog sjældent; at de anbragte får udgang. Regningerne frem til 2017 blev som også forklaret <anonym>Vidne 2</anonym> sendt til Grønlands Repræsentation. Efter overflytningen af funktionen til Nuuk sendte de opkrævningerne til Socialstyrelsen under Selvstyret; men de modtog aldrig klare betalingsanvisninger. Hun har drøftet betalingsforpligtel-sen med Region Sjælland og KL. Region Sjælland har oplyst, at regionen nor-malt ikke har haft problemer med at få betaling fra Grønland "Standardkontrakt for køb af ydelser på det specialiserede voksenområde? er en kontrakt udarbejdet af Region Sjælland. I den fremlagte version dateret den 12 januar 2018 for <anonym>Person 1</anonym> har visitator ved en fejl sat kryds ved, at Lolland Kommune er både handle- og betalingskommune. Lolland Kommune er alene handlekommune. Kontrakten udarbejdes årligt efter ønske fra Region Sjælland. Da man placerede <anonym>Person 1</anonym> iet åbent tilbud i <anonym>By 2</anonym> blev en lignende betalingsaftale indgået med Region Nordjylland. Når en grøn-landsk borger flytter mellem danske kommuner; er det den nye opholdskom-mune; der bliver handlekommune. Der er intet specielt i aftalen med Region Nordjylland. Der har været korrespondance mellem Lolland Kommune og Ankestyrelsen om den tvivl; der opstod om betaling for udgifterne til <anonym>Person 1</anonym> Anke-styrelsen har dog i brev af 4. marts 2022 afvist at besvare kommunens konkrete spørgsmål. Det er hendes indtryk; at Ankestyrelsen ikke har en ensartet praksis . Hun har på fornemmelsen; at Ankestyrelsen ikke har forstået; at det er visitati-ionen og ikke dommen; der styrer, hvor en borger placeres . Lolland Kommune har ikke foretaget handlinger i forhold til <anonym>Person 1</anonym> før han blev visi-teret til et tilbud i <anonym>By 2</anonym> Region Nordjylland. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at hun de seneste t0 år har været socialfaglig chef på <anonym>Institution 1</anonym> Hun står blandt andet for visitation; sagsbehandling og eks-ternt samarbejde. Forud for denne ansættelse var hun fra 2016 ansat som social-rådgiver 1 visitationsafdelingen på <anonym>Institution 1</anonym> Der er 84 pladser på <anonym>Institution 1</anonym> Der er normalt 5-6 beboere fra Grønland. Borgere kan visiteres direkte til <anonym>Institution 1</anonym> i forbindelse med en dom. På <anonym>Institution 1</anonym> kontrolleres det, om anbringelsesgrundlaget er korrekt. De dom- fældte skal være omfattet af straffelovens $ 16, stk. 2, og i øvrigt omfattet af mål- 26 gruppen for placering på <anonym>Institution 1</anonym> herunder med hensyn til domstype. <anonym>Institution 1</anonym> kontakter handlekommunen 0g anmoder om en 8 108-visitation i henhold til serviceloven. For at komme på <anonym>Institution 1</anonym> skal borgeren derfor både være visiteret og have en dom. Dette gælder også for borgere fra Grøn-land. Ophold på <anonym>Institution 1</anonym> er oftest langvarige. Der afholdes årligt et handle- planmøde for den enkelte anbragte, 0g der udarbejdes en status. Opholds - grundlaget anføres altid. Får en borger en ny dom; vil det blive drøftet på mø-det. Da hun blev ansat i 2016, var det <anonym>Person 3</anonym> der deltog i handleplanmø-derne. <anonym>Person 3</anonym> var "Grønland?" på <anonym>Institution 1</anonym> Hvis der skulle gives en oplysning til de grønlandske myndigheder om en borger, blev den givet til <anonym>Person 3</anonym> Hun varetog de grønlandske beboeres interesser på <anonym>Institution 1</anonym> <anonym>Person 3's</anonym> rolle under møderne var den samme som en sagsbehandler fra danske handlekommuner; Det er hendes indtryk, at oplysningerne til <anonym>Person 3</anonym> altid gik videre til de grønlandske myndigheder: Så vidt hun erindrer, stoppede <anonym>Person 3</anonym> i 2017. Hun havde angiveligt arbejdet i Grønlands Re-præsentation i 40 år Hun var selv med til handleplanmøder om <anonym>Person 1</anonym> i2016 0g 2017. På møderne deltog blandt andet repræsentanter fra handlekommunen; visita-tionen på <anonym>Institution 1</anonym> bistandsværgen; den tilsynsførende; <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 3</anonym> repræsenterede under møderne Grønlands Repræsentation. Hun kan ikke huske, om det var dommen fra 2014, der blev gennemgået på mødet i den 9.juni 2016. <anonym>Person 1</anonym> fik under mødet vejledning om, at hans dom gav mulighed for; at han kunne flyttes til en åben institution Der blev taget referater af handleplanmøderne; som blev sendt til alle mødedeltagere på nær de internt ansatte. Sådan har det i hvert fald været i hendes tid på <anonym>Institution 1</anonym> På <anonym>Institution 1</anonym> var man meget i tvivl om, hvem man skulle kontakte; efter at <anonym>Person 3</anonym> var stoppet. Man forsøgte at skabe en dialog med de grønlandske myndigheder, men det var alene Lolland Kommune, der herefter mødte til handleplanmøderne. Så vidt hun er orienteret; har de aldrig haft dialog med Kommuneqarfik Sermersooq om brødrene. <anonym>Person 3</anonym> havde også stået for blandt andet besøgsrejser; herunder både for familierne og de anbragte. Kort tid efter; at <anonym>Person 3</anonym> var stoppet, var det pludselig ikke længere muligt for de grønlandske beboere at få betalte besøgs-rejser. Ny grønlandsk lovgivning havde angiveligt fjernet muligheden. Mange grønlændere på <anonym>Institution 1</anonym> føler sig ekskluderet af deres hjemland. De er alle udviklingshæmmede med sproglige udfordringer; hvorfor de er en stille gruppe med begrænsede sociale relationer: Tidligere fik de grønlandske beboe-re et ansøgningsskema, når de skulle ansøge om besøgsrejse for deres familie. 27 Medarbejderne på <anonym>Institution 1</anonym> hjalp med at udfylde skemaet. Pengene blev bevilliget af Grønlands Repræsentation; der også bestilte billetter og betalte. Hvis de anbragte skal på besøg i Grønland, kræver det tilladelse fra Statsadvo-katen. Procedure Kommuneqarfik Sermersooq har procederet sagerne mod Randers Kommune 0g Lolland Kommune samlet, ligesom Randers Kommune og Lolland Kom-mune har procederet samlet mod Kommuneqarfik Sermersooq: Biintervenienten; Kommunernes Landsforening, har henvist til det; der er anført af kommunerne. Kommuneqarfik Sermersooq har til støtte for sine påstande anført navnlig at Randers Kommune og Lolland Kommune i medfør af retssikkerhedslovens $ 9, stk. 1 og 2, blev handle- og betalingskommuner for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> på tidspunktet for den danske dom af 2 april 2014. Randers Kom-mune og Lolland Kommune var da opholdskommuner for brødrene; 0g da den nye dom ophævede den hidtidige grønlandske foranstaltning 0g samtidigt fast-satte en ny, udgjorde den danske dom herefter det retlige grundlag for anbrin-gelserne af <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Da det retlige grundlag for anbringelserne den 2. april 2014 blev den danske dom; finder hverken bekendtgørelse nr: 1389 af 12. december 2006 om besøgs-rejser 0g ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer eller den senere bekendtgørelse nr:. 647 af 31.maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark 0g Grønland direkte eller analog anvendelse efter den 2. april 2014. Retssikker- hedsloven gælder ikke for Grønland, og reglerne om mellemkommunal refu-sion i denne lov finder derfor heller ikke anvendelse. Da betalingsforpligtelsen påhviler Randers Kommune og Lolland Kommune; har disse kommuner en forpligtelse til at betale Kommuneqarfik Sermersooq et beløb svarende til det, som med urette er blevet opkrævet hos og betalt af Kommuneqarfik Sermersooq i tiden fra den 2. april 2014 og indtil april 2019, hvor Kommuneqarfik Sermersoq ophørte med at betale. Betalingsforpligtelsen følger af de almindelige forvaltningsretlige principper; herunder legalitetsprincippet; kravet om saglig forvaltning og kravet om bevil- lingsmæssig hjemmel. Betalingsforpligtelsen er også i overensstemmelse med principperne i retssikkerhedslovens 8 9, stk. 13 0g 14, hvorefter opholdskom- muner skal refundere de udgifter; som en anden kommune med urette har be-talt. At det er henholdsvis Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland, der har opkrævet og modtaget betaling for langt de fleste af udgifter- 28 ne, har ingen betydning for den forvaltningsretlige betalingsforpligtelse; da det er Randers Kommune 0g Lolland Kommune, der er betalingskommuner. Betalingskravet omfatter alle udgifter ved anbringelserne, herunder udgifter til regionerne, forsørgelse, beskæftigelse, flytninger mv. At <anonym>Institution 1</anonym> 1 hen-hold til interne danske regler er objektivt finansieret; er uden relevans for stør-relsen af Randers Kommune og Lolland Kommunes betalingsforpligtelse. Ran-ders Kommune og Lolland Kommune skal dække de faktiske udgifter; som Kommuneqarfik Sermersooq har afholdt. Det har ingen betydning om kom- munerne kunne opnå besparelser på visse af udgifterne i henhold til interne danske regler. En sådan problemstilling må afklares mellem de danske kom-muner og de pågældende danske myndigheder: Udgifter til pårørendes besøgs-rejser er ligeledes omfattet. <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> ret til be-søgsrejser følger i øvrigt af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions regler om retten til familieliv Det er ud fra det fremlagte materiale dokumenteret; at Kommuneqarfik Sermer- sooq har afholdt udgifter til <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> svarende til de påstævnte beløb . De fremlagte fakturaer er fremsøgt i Kommuneqarfik Sermersooqs økonomisystem ved at søge på <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> personnumre. Hvis disse fakturaer ikke var betalt af Kommuneqarfik Sermersooq kunne de ikke findes i økonomisystemet. Herudover har jurist <anonym>Vidne 1</anonym> afgivet forklaring om fremgangsmåden ved betaling, 0g forklaringen støttes af de fremlagte erklæringer fra Selvstyret 0g Socialstyrelsen i Nuuk. Kommuneqarik Sermersooqs krav er ikke forældet eller bortfaldet ved passi-vitet. Kommuneqarfik Sermersooq blev først den 10. april 2019 orienteret om, at der var afsagt en ny anbringelsesdom i Danmark, herunder at den nye dom op-hævede foranstaltningerne idømt ved dommen af 14. oktober 2010. Ingen med-arbejdere hos Kommuneqarfik Sermersooq vidste eller burde have haft viden herom på et tidligere tidspunkt. Underretninger af social- og behandlingsmæs-sig karakter i andre sammenhænge kan ikke føre til, at Kommuneqarfik Sermer-sooq må anses for at have fået kendskab til de faktiske forhold på en sådan må-de, at Kommuneqarfik Sermersooq på et tidligere tidspunkt burde have rejst spørgsmålet om betalingsforpligtelsen: Forældelsesfristen har derfor været sus-penderet frem til den 10. april 2019,jf. forældelseslovens 8 3, stk. 2, 0g der er ikke indtrådt forældelse for nogen del af kravet. Det bestrides i øvrigt, at den viden; som Grønlands Repræsentation i Køben-havn; herunder <anonym>Person 3</anonym> eventuelt måtte have fået om de faktiske forhold herunder dommen fra 2014 - har betydning i forhold til forældelseslovens suspensionsregler. Grønlands Repræsentation repræsenterer ikke Kommune-qarfik Sermersooq, 0g informationer; herunder eventuelt kopi af dommen; 29 fremsendt til Grønlands Repræsentation kan ikke anses som modtaget af Kommuneqarfik Sermersooq: Der er ikke identifikation mellem de to myndig - heder. Kommuneqarfik Sermersooq har ikke udvist retsfortabende passivitet, da kom- munen handlede straks, man blev bekendt med, at kommunen ikke skulle beta-le for anbringelserne. Der er heller ikke grundlag for som påstået af Randers Kommune og Lolland Kommune først at lade en dom have virkning ex nunc. Da Randers Kommune og Lolland Kommune nu er handle- og betalingskom- muner for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> er Kommuneqarfik Sermer-sooq heller ikke forpligtet til at betale for fremtidige udgifter i forbindelse med anbringelsen af brødrene. Kommuneqarfik Sermersooq skal derfor frifindes for de selvstændige påstande. Randers Kommune og Lolland Kommune har til støtte for de nedlagte påstan-de om frifindelse anført navnlig, at kommunerne ikke overtog betalingspligten for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> ved den danske dom af 2. april 2014. Anbringelserne i Danmark skete ~ og sker fortsat på grundlag af Nuuk Kreds - rets dom af 14. oktober 2010. At den danske dom fra 2014 ophævede foranstalt- ningerne i den grønlandske dom; ændrer ikke anbringelsesgrundlaget. Den danske dom er i strafferetlig henseende en fortsættelse af den tidligere foran-staltning. Ophævelsen er alene en strafferetlig teknikalitet, der ingen betydning har for den fortsatte anbringelse. Der blev ikke i forbindelse med dommen i 2014 foretaget en ny kommunal visitation af brødrene, 0g anbringelsen var 0g er derfor fortsat begrundet i dommen fra 2010. Der har således været et ubrudt refusionsbærende anbringelsesforløb, siden brødrene i 2011 ankom til Dan-mark. Da anbringelserne i Danmark fortsat sker på grundlag af dommen fra 2010 og dermed på grundlag af den grønlandske visitation; er det bekendtgørelse nr: 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser 0g ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer og den senere bekendtgørelse nr. 647 af 31.maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark 0g Grønland, der finder anvendelse. For at væ-re omfattet af bekendtgørelserne kræves blot; at visitationen er sket i Grønland. Efterfølgende visitation og strafferetlige sanktioner i Danmark har ingen betyd-ning. Det afgørende er, at der er tale om et ubrudt refusionsbærende forløb. Selvom landsretten skulle finde, at bekendtgørelserne ikke finder direkte an- vendelse; må disse kunne anvendes analogt. Der er i så fald tale om et ikke- lovreguleret retsområde, idet ingen regler finder direkte anvendelse på anbrag-te grønlandske borgere med efterfølgende domme i Danmark. At der kan ske 30 analog anvendelse; støttes både af principperne i retssikkerhedsloven; ønsket om ensartethed i Rigsfællesskabet og generelle rimelighedsbetragtninger. Der er derfor ikke noget retligt grundlag for Kommuneqarfik Sermersooqs betalingskrav mod Randers Kommune og Lolland Kommune. Betalingskravet kan heller ikke støttes på forvaltningsretlige principper eller legatlitetsprincippet. Randers Kommune og Lolland Kommunes besparelse ved ikke at have været betalingskommuner er desuden langt mindre end de beløb, som Kommune-qarfik Sermersooq kræver betalt. <anonym>Institution 1</anonym> er objektivt finansieret; og kommunerne ville derfor ikke have haft den samme udgift til anbringelserne; som er opkrævet af Kommuneqarfik Sermersooq: De udgifter til familiebesøg, som Kommuneqarfik Sermersooq har afholdt; er der ikke bevillingsmæssig hjemmel til i dansk lovgivning ligesom den grønlandske hjemmel hertil også er uklar. Kommunerne kan ikke forpligtes til at dække udgifter; som de ikke har bevillingsmæssig hjemmel til at afholde. Danmarks eventuelle internationale forpligtelser har i denne forbindelse ingen betydning. Alle fakturaer frem til 2018 er udstedt til andre grønlandske myndigheder end Kommuneqarfik Sermersooq og da Kommuneqarfik Sermersooq ikke har do- kumenteret at have betalt disse fakturaer; er Kommuneqarfik Sermersooq heller ikke rette sagsøger. Kommuneqarfik Sermersooq kan derfor ikke rette et tilba- gesøgningskrav for beløb, som ikke er betalt af Kommuneqarfik Sermersooq mod henholdsvis Randers Kommune og Lolland Kommune. Iøvrigt er langt hovedparten af betalingerne fra Kommuneqarfik Sermersoq ikke sket til Randers Kommune og Lolland Kommune, men til Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvorfor kravene må rettes mod dem; der har opkrævet betalingerne; og ikke mod Randers Kommune og Lolland Kommune. Betingelserne for at kræve tilbagebetaling fra Randers Kommune og Lolland Kommune til Kommuneqarfik Sermersooq er således ikke opfyldt. Det gøres yderligere gældende; at kravene i hvert fald delvist er forældelde. Kommuneqarfik Sermersooqs påstand omfatter et almindeligt tilbagesøgnings - krav; og forældelsesfristen er derfor 3 år, jf forældelseslovens $ 3, stk. 1. Da Randers Kommune ved socialformidler <anonym>Person 4</anonym> den 20.maj 2016 sendte kopi af den danske dom til <anonym>Person 3</anonym> ved Grønlands Repræsentation; blev de grønlandske myndigheder og herunder Kommuneqarfik Sermersooq bekendt med de faktiske forhold vedrørende både <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 3</anonym> har gennem hele forløbet ageret og handlet på veg - 31 ne af Kommuneqarfik Sermersooq. Der har været identifikation mellem <anonym>Person 3</anonym> fra Grønlands Repræsentation og Kommuneqarfik Sermersooq. <anonym>Person 3</anonym> har derfor også kunnet modtage beskeder 0g oplysninger fra Randers Kommune 0g Lolland Kommune på vegne af Kommuneqarfik Sermersooq. Forældelsesovens $ 3, stk. 2, om suspension finder derfor alene anvendelse frem til den 20.maj 2016. Da disse sager er anlagt den 10. februar 2021, er alle krav forud for den 10. fe- bruar 2018 forældede. Beløbsmæssigt er 5.842.415,50 kr. afkravet mod Randers Kommune forældet, og 8.896.306,40 kr. af kravet mod Lolland Kommune er for- ældet. De fremsatte krav er i øvrigt bortfaldet ved passivitet. Kommuneqarfik Sermer - sooq blev efter eget udsagn opmærksom på de faktiske forhold i 2018. På trods af dette kontaktede man først kommunerne i 2020, og kommunerne blev først stævnet 1 2021, hvorfor der foreligger retsfortabende passivitet. Hvis landsretten lægger til grund, at Randers Kommune og Lolland Kommune er betalingskommuner; vil det skabe en ny retsstilling. Kravene mod Randers Kommune og Lolland Kommune skal derfor først have virkning ex nunc fra dommens afsigelse. Subsidiært skal dommen have virkning fra det tidligste tidspunkt, Kommuneqarfik Sermersooq blev opmærksom på den nye lovfor- tolkning hvilket skete den 9.juni 2020. Både grønlandske 0g danske myndig - heder havde indrettet sig på, at bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 eller bekendtgørelse nr. 647 af 31.maj 2017 fandt anvendelse i en situation som denne. Randers Kommune og Lolland Kommune har til støtte for de selvstændige på - stande anført, at hvis landsretten vurderer; at bekendtgørelse nr: 1389 af 12. de- cember 2006 og bekendtgørelse nr: 647 af 31.maj 2017 fortsat finder anvendelse, har Kommuneqarfik Sermersooq fortsat betalingspligten for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Randers Kommune og Lolland Kommune skal som følge heraf have medhold i de selvstændige påstande. Retsgrundlaget Det retlige grundlag for domme til anbringelse Den grønlandske hjemmel til at idømme dom til anbringelse på hospital eller anden institution i Danmark fremgår af den grønlandske kriminallov; hvori det blandt andet hedder: '8 156. Hvis gerningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i en tilstand; der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retarderet, kan der idømmes foranstaltninger efter dette kapi- 32 tel, når det er nødvendigt for at forebygge, at gerningsmanden begår yderligere lovovertrædelser . Stk. 2. T ilsvarende gælder , hvis gerningsmanden efter tidspunktet for lovovertrædelsen, men før dom er afsagt, er blevet mentalt retarderet eller er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom. § 157. Hvis det findes formålstjenligt for at forebygge yderligere lov- overtrædelser , kan retten bestemme, at den dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Grønland eller i Danmark. Stk. 2. Hvis mindre indgribende foranstaltninger skønnes tilstrækkeli- ge, kan der idømmes sådanne foranstaltninger . Retten kan herunder træf fe bestemmelse om behandling på hospital eller anden institution i Grønland eller i Danmark eller om tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 28. § 158. Medfører en foranstaltning efter § 157, at den dømte skal anbrin- ges på hospital eller i anden institution, eller giver foranstaltningen mu- lighed herfor , fastsættes en længstetid på 3 år for denne foranstaltning. Længstetiden omfatter også foranstaltninger , som senere fastsættes ef-ter § 159, jf. § 157, og som medfører en lempelse af den hidtidige foran- staltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år . Stk. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i alminde- lighed ingen længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 98 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydel-se eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser . Er der ikke fastsat en længstetid, indbringer anklagemyndigheden spør gsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 3 år efter afgørel-sen, medmindre spør gsmålet har været forelagt for retten inden for de sidste 2 år. Derefter forelægges spør gsmålet for retten mindst hvert an-det år . … § 159. Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter § 157 ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang end nød-vendigt. Stk. 2. Retten træf fer afgørelse om ophævelse eller ændring af den idømte foranstaltning. Stk. 3. Rettens afgørelse træf fes efter anmodning fra anklagemyndig- heden, kriminalforsor gen, den dømte, dennes bistandsvær ge eller ved- kommende hospital eller institution. Anmodning fra kriminalforsor gen, den dømte, dennes bistandsvær ge eller vedkommende hospital eller in- stitution fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spør gsmålet for retten. T ages en anmodning fra den dømte eller dennes bistandsvær ge ikke til følge, kan spør gsmålet først ind-bringes for retten igen, når der er forløbet et halvt år fra afgørelsen. § 160. Begår den dømte ny lovovertrædelse under foranstaltningens fuldbyrdelse, fastsætter retten en samlet foranstaltning for dette forhold og for den tidligere pådømte lovovertrædelse, medmindre den anser 33 den tidligere foranstaltning for tilstrækkelig. Retten kan i stedet fastsæt-te en foranstaltning alene for det nye forhold.” I Danmark findes hjemlen i straf felovens 9. kapitel om andre retsfølger af den strafbare handling, hvori det blandt andet hedder: ”§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træf fe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger , der findes for - målstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser . Såfremt min- dre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behand-ling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågæl-dende skal anbringes på psykiatrisk afdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsor g. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser , der er nævnt i § 70. § 68 a. Medfører en foranstaltning efter § 68 eller § 72, jf. § 68, at den dømte skal anbringes i institution, eller giver foranstaltningen mulig-hed herfor , fastsættes en længstetid på 5 år for denne foranstaltning. Længstetiden omfatter også foranstaltninger , som senere fastsættes ef-ter § 72, jf. § 68, og som medfører en lempelse af den hidtidige foran- staltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år . Stk. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i alminde- lighed ingen længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævn-te art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser . Er der ikke fastsat en længstetid, indbringer anklagemyndigheden spør gsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5 år efter afgørel-sen, medmindre spørgsmålet har været forelagt for retten inden for de sidste to år . Derefter forelægges spør gsmålet for retten mindst hvert andet år . … § 71. Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i in- stitution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-70, kan der af retten be- skikkes ham en bistandsvær ge, så vidt muligt en person af hans nær -meste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen. Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver af- gørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bi- standsvær ge. Denne skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsor g for , at opholdet og andre foranstaltninger ikke ud-strækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører , når foran-staltningen endeligt ophæves. 34 Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om antagelse og ve- derlæggelse af bistandsvær ger samt om disses opgaver og nærmere be- føjelser . § 72. Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning ef-ter §§ 68, 69 eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt. Stk. 2. Bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foran- staltning efter §§ 68, 69 eller 70 træf fes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsvær gen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsor gen. Anmodning fra den dømte, bistands-vær gen, institutionens ledelse eller kriminalforsor gen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spør gsmålet for retten. T ages en anmodning fra den dømte eller bistandsvær gen ik-ke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse. Stk. 3. Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på af- gørelser efter stk. 2. Er der spør gsmål om ændring af foranstaltningen på grund af ny lovovertrædelse, afgøres spør gsmålet dog af den ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.” I straf felovens 10. kapitel om straf fens fastsættelse hedder det blandt andet: ”§ 89 a. I forbindelse med en dom, hvorved en person idømmes foran- staltning efter §§ 68-70 eller § 74 a, kan retten træf fe bestemmelse om bortfald af en tidligere idømt straf, som ikke er fuldbyrdet. Stk. 2. Idømmes en person, der er under givet foranstaltning efter §§ 68-70 eller § 74 a, straf, kan retten træf fe bestemmelse om bortfald af den tidligere idømte foranstaltning.” Retssikker hedsloven Pligten til at yde hjælp i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter retssikkerhedsloven) påhviler ifølge lovens § 9, stk. 1, borgerens opholdskommune, der i bestemmelsens stk. 2, er defineret som den kommune, "hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig...". Reglerne om mellemkommunal refusion er reguleret i lovens § 9 c, der lyder: "§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifter -ne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigel- sesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v ., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før - tidspension m.v . og § 3, stk. 1, nr . 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kom- munernes finansiering af visse of fentlige ydelser udbetalt af kommu- nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere opholdskommune efter stk. 2-6. 35 Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kom-mune eller anden of fentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i l) boformer efter §§ 107-1 10 og 192 i lov om social service, 2) boliger efter § 1 15, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v ., 3) institutioner under sygehusvæsenet, 4) institutioner under Kriminalforsor gen, 5) boliger , boformer m.v ., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v . under nr . 1-4, 6) anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service eller 7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service. … Stk. 10. Retten til refusion efter stk. 2, 5 og 6 består , så længe bor geren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 3. En tidligere opholdskommunes pligt til at yde refusion i anledning af en bor gers ophold i en institution efter § 1 10 i lov om social service består dog, indtil bor geren har erhvervet ny op- holdskommune." Om Grønland fremgår det af lovens § 90: ”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fastsætte, at hjælp efter lov om social service til personer , der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark efter regler fastsat i medfør af § 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om so- cial service, uanset denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af den visiteren- de færøske eller grønlandske myndighed.” Bestemmelsens stk. 2, blev tilføjet ved lov nr . 1543 af 13. december 2016 om æn- dring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Fremtids- fuldmagter på det sociale område m.v .), som trådte i kraft 1. januar 2017. Serviceloven Pligten til at tilbyde boformer , der er egnet til længerevarende ophold, er i hen- hold til lov om social service (herefter serviceloven) § 108 pålagt kommunerne. I den nugældende § 108 hedder det blandt andet: ”Stk. 6. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse nær - mere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer , der er omfattet af stk. 1. Stk. 7. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer , der er omfattet af 36 stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at mod- tage personer i de boformer , der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for perso- ner med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller under gives til-syn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller…” Stk. 6 og 7 har tidligere haft en anden placering i § 108, men der er ikke ændret i ordlyden af bestemmelserne. Om Grønland fremgår det i § 196: ” Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner , handle- og betalingskom- petence, lovvalg samt besøgsrejser m.v ., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Dan-mark og modtager tilbud efter denne lov . Tilsvarende kan der efter af-tale fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer , der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske so-ciale myndigheder . Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndigheder i Danmark og på Færøerne. Stk. 3.Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.” I bekendtgørelse nr . 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer , der er udstedt i medfør af service- lovens § 196, stk. 2, hedder det blandt andet: ”§ 1. Denne bekendtgørelse anvendes, når personer fra Grønland på foranledning af grønlandske sociale myndigheder får ophold i Dan-mark og modtager tilbud efter lov om social service, og når personer fra Danmark på foranledning af danske sociale myndigheder får ophold i Grønland i forbindelse med sociale tilbud. Stk. 2. Der skal i behandlingsforløb efter denne bekendtgørelse tages hensyn til, at formålet med opholdet på kortere eller længere sigt er , at den pågældende skal bringes i stand til at klare sig selv i det grønland-ske samfund. § 2. V ed visitation til boformer m.v . i Danmark af personer med ophold i Grønland skal Grønlands hjemmestyre rette henvendelse til den dan-ske kommune med henblik på optagelse. I forbindelse med visitationen udarbejder kommunen forslag til en handleplan for opholdet. Handle- planen angiver opholdets formål og forventede varighed. Handlepla-nen angiver endvidere vilkårene for tilsyn efter de danske regler . 37 Stk: 2. Fremgangsmåden i stk. 1, anvendes ved visitation til: 1) Boformer efter 88 107-108 i lov om social service 2) Anbringelsessteder for børn og unge efter 88 66 og 67 i lov om social service. 3) Plejehjem m.v. efter 8 192 i lov om social service. 4) Almene ældreboliger jf. 8 105, stk 2,ilov om almene boliger; der ejes af en region; en kommune, en almen boligorganisation eller en selve- jende institution 5) Boliger; boformer, m.v, der træder i stedet for 0g kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-3, herunder hjælp efter $ 96 i lov om social service 0g ophold i bofællesskaber oprettet efter den tidligere bistands - lovs $ 68 og 8 68 b. $ 6. De grønlandske sociale myndigheder afholder den fulde udgift til rejser mellem Grønland og Danmark, herunder samværsrejser og rej - seudgifter til nødvendig ledsager for de personer; som de grønlandske myndigheder har visiteret til ophold i Danmark. 8 7.Den danske kommune afholder den fulde udgift til rejser mellem Grønland og Danmark; herunder samværsrejser og udgifter til nødven-dig ledsager for de personer; som den danske stat har visiteret til op-hold i Grønland. 8 8. Når en person fra Grønland får ophold i Danmark efter 8 2, udlæg-ger den danske kommune udgifterne til alle ydelser og foranstaltninger efter lov om social service. Udgifterne afholdes endeligt af de grønland-ske sociale myndigheder 99 Bekendtgørelsen var gældende, da <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> blev anbragt i Danmark i 2011. Bekendtgørelsen blev senere erstattet af bekendtgørelse nr: 647 af 31.maj 2017 om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland, der trådte i kraft den 1.juli 2017, 0g som er udstedt i medfør af servicelovens $ 196, stk. 2, og $ 90, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I bekendtgørelsen hedder det blandt andet: 8 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse; når: 1) en grønlandsk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at tilbyde en borger; der er bopælsregistreret i Grønland, døgnophold i et tilbud i Danmark 2) en grønlandsk kommunalbestyrelse træffer afgørelse om at anbringe et barn under 18 år, der er bopælsregistreret i Grønland, i et tilbud i Danmark, 38 § 2. Ved afgørelseskommune forstås i denne bekendtgørelse den kom- mune, som efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1, har truf fet afgørelse om at tilbyde en bor ger ophold i et tilbud i Danmark eller Grønland, eller som efter § 3, stk. 2, eller § 4, stk. 2, har truf fet afgørelse om at anbringe et barn under 18 år på et tilbud i Danmark eller Grønland. Stk. 2. Ved modtagelseskommune forstås i denne bekendtgørelse den kommune, som afgørelseskommunen har truf fet aftale med efter § 5 om at modtage en bor ger i et tilbud i Danmark eller Grønland. … § 3. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan træf fe afgørelse om at til- byde en bor ger, der er bopælsregistreret i Grønland, ophold i Danmark i: 1) Boformer efter §§ 107 og 108 i lov om social service. 2) Plejehjem m.v . efter § 192 i lov om social service. 3) Almene ældreboliger efter lov om almene boliger m.v . 4) Boliger og boformer m.v ., der træder i stedet for og kan sidestilles med tilbud efter nr . 1 og 2. Stk. 2. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan træf fe afgørelse om at anbringe et barn under 18 år , der er bopælsregistreret i Grønland, i Danmark på et anbringelsessted efter § 66 i lov om social service. Stk. 3. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan alene træf fe afgørelse ef-ter stk. 1 og 2, hvis betingelserne i grønlandsk lovgivning for at træf fe afgørelse om ophold eller anbringelse på den pågældende tilbudstype eller en efter grønlandsk lovgivning tilsvarende tilbudstype er opfyldte. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan endvidere alene træf fe afgørel-se efter stk. 1 og 2, hvis betingelserne i dansk lovgivning for ophold el-ler anbringelse på det pågældende type af tilbud er opfyldte. Stk. 4. En grønlandsk kommunalbestyrelse kan i forbindelse med en af- gørelse efter stk. 1 eller 2 træf fe afgørelse om, hvilke ydelser bor geren skal modtage i tilbuddet. Afgørelsen træf fes efter grønlandsk lovgiv-ning. Der kan dog ikke træf fes afgørelse om ydelser , som ikke tilbydes efter dansk lovgivning. Stk. 5. Reglerne om sagsbehandling og anke i den til enhver tid gæl-dende grønlandske lovgivning finder anvendelse for afgørelser efter stk. 1, 2 og 4. … § 5. Afgørelseskommunen, der har truf fet afgørelse efter §§ 3 eller 4, skal indgå en aftale med en modtagelseskommune i det andet land om at modtage bor geren i et tilbud. Ophold i tilbuddet kan ikke påbegyn-des, før aftalen er indgået. Stk. 2. En aftale efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om: 1) T ilbuddet hvor bor geren skal have ophold. 2) Varigheden af opholdet. 3) Vilkår for samarbejdet mellem afgørelses- og modtagelseskommu-nen. 4) Handleplanen, jf. § 6, herunder vilkår og procedure for fremtidige ændringer af handleplanen. 5) Modtagelseskommunens personrettede tilsyn, jf. § 7. 6) Redegørelser , jf. § 9. 39 Betaling, jf: $ 14, herunder aftale om opgørelsesperiode. Stk. 3. En aftale efter stk. 1 kan kun indgås, når der er enighed mellem afgørelses - og modtagelseskommunen om handleplanen efter $ 6. Så- fremt særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan der dog indgås en midlertidig aftale om ophold, uanset at der ikke er opnået enighed om handleplanen. Stk. 4. Modtagelseskommunen indgår aftale med et konkret tilbud med kommunal, regional eller privat driftsherre om borgerens ophold. 8 14. Modtagelseskommunen afholder over for tilbuddet udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren. Stk; 2. Afgørelseskommunen afholder endeligt udgifter til borgerens ophold i tilbuddet og eventuel øvrig indsats til borgeren i overens-stemmelse med aftalen efter $ 5 og handleplanen efter $ 6. Udgifterne opgøres 0g opkræves af modtagelseskommunen. Stk. 3. Udgifterne til borgerens ophold i tilbuddet 0g eventuel øvrig indsats til borgeren opgøres efter reglerne i lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende. 8 17. Afgørelseskommunen træffer afgørelse om rejser mellem Grøn-land og Danmark; herunder om samværsrejser og rejseudgifter for bor-geren. Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes efter lovgivningen i det land, hvor afgørelseskommunen er beliggende. 9 Driften af <anonym>Institution 1</anonym> Reglerne om finansiering af <anonym>Institution 1</anonym> fremgår af bekendtgørelse nr. 219 af 10. februar 2022 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner; hvori det blandt andet hedder: '8 23. Driften af den sikrede boform <anonym>Institution 1</anonym> Region Sjælland, for personer med nedsat psykisk funktionsevne; som i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse; skal have ophold på en sikret afdeling i et botilbud efter $ 108 ilov om social service, fi- nansieres ved objektiv finansiering. Stk. 2 Den objektive finansiering jf. stk. 1, fastsættes af driftsherren på baggrund af beregningsgrundlaget, Jf. 8 2 Et eventuelt over- eller un- derskud på den objektive finansiering i forhold til det endelige regn-skab indregnes i beregningsgrundlaget for efterfølgende år jf. 88 3-7. Stk. š. Udgifterne til den objektive finansiering fordeles mellem landets kommuner efter det samlede folketal i den enkelte kommune pr. 1.ja-nuar i året forud for driftsåret. Stk. 4. Driftsherren opkræver den objektive finansiering senest inden udgangen af 1. kvartal i driftsåret. 99 40 Driftsherren af <anonym>Institution 1</anonym> er Region Sjælland og de bekendtgørelser; der var gældende fra 2011 og frem til 2022, havde bestemmelser om finansiering med et tilsvarende indhold. Forældelsesloven Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) indeholder blandt andet følgende regler om forældelse: 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt; medmindre andet følger af andre bestemmelser. 8 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre be - stemmelser: Stk. 2 ren, regnes Var efordanåshseverestenb ubekendt med fordringen eller skyldne- i stk. 1 først fra den dag, da fordrings - haveren fik eller burde have fået kendskab hertil. $ 16. Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom; betalingspå-krav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens 0g størrelse; 0g forfølger disse skridt inden for rimelig tid. 99 Afbetænkning nr. 1460 fra 2005 om revision af forældelseslovgivningen frem-går under bemærkningerne til lovudkastets $ 3, stk 2: "Efter stk. 2 suspenderes forældelsesfristen på 3 år ved ukendskab til fordringen eller skyldneren indtil det tidspunkt; da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. I forhold til den gældende bestemmelse i 1908-lovens 8 3 foreslås en sproglig modernisering; men indholdsmæssigt foreslås den gældende suspensionsregel videreført stort set uændret. At den gældende suspensionsregel videreføres uændret; gælder også med hensyn til spørgsmålet om betydningen af retsvildfarelse. Det in-debærer; at retsvildfarelse på samme måde som efter gældende ret, jf. herom i kapitel VI, afsnit 2.6.1, fortsat kun undtagelsesvis vil kunne an-erkendes som suspensionsgrund, f.eks. ved fejl begået ved professionel rådgivning eller bistand i juridiske spørgsmål og muligvis også 1 tilfæl-de, hvor en myndighed i et konkret tilfælde har handlet i strid med en i øvrigt anerkendt fortolkning eller administrativ praksis. 99 41 Landsrettens begrundelse og resultat Sagens baggrund 0g problemstillinger I første række angår sagen; om Randers Kommune og Lolland Kommune blev betalingskommuner fra den 2 april 2014, hvor de foranstaltninger; der var fast-sat i den grønlandske dom af 14. oktober 2010, blev ophævet i forbindelse med afsigelse af den danske dom med nye tilsvarende foranstaltninger: Sagen angår i bekræftende fald i anden række, om Kommuneqarfik Sermersooq har et krav på tilbagebetaling af udgifter; som kommunen har afholdt siden dommen af 2 april 2014, 0g eventuelt i tredje række omfanget af tilbagebeta- lingskravet, herunder om der foreligger delvis forældelse eller retsfortabende passivitet. Randers Kommune og Lolland Kommune som betalingskommuner Randers Kommune og Lolland Kommune har navnlig anført, at der har været tale om et ubrudt refusionsbærende anbringelsesforløb siden 2011. Det er ikke bestridt, at Randers Kommune og Lolland Kommune den 2 april 2014 var opholds - og handlekommuner for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> efter retssikkerhedsloven. Grundlaget for anbringelserne af <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> i Danmark i 20l1 var Nuuk Kredsrets dom af 14. oktober 2010. Anbringelsen ske-te derfor efter grønlandske regler og på grundlag af en grønlandsk visitation Ved Retten i Horsens dom af 2 april 2014 blev den grønlandske foranstaltning ophævet. Den straffelige hjemmel for anbringelserne var herefter alene den danske dom; og det er den regionale statsadvokat i Danmark; der skal føre kon-trol med foranstaltningen; jf. straffelovens $ 72. Anbringelserne af <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> i Danmark efter den 2 april 2014 skete derfor heller ikke længere på foranledning af de grønlandske sociale myndigheder Dette gælder; uanset om der formelt skete en ny visitation af en dansk kommune i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen. Som følge heraf har reglerne i bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer og den senere bekendtgørelse nr. 647 af 31.maj 2017 om døgnophold i tilbud i Dan-mark og Grønland ikke fundet anvendelse for <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2's</anonym> anbringelser i tiden efter den 2. april 2014. Der er heller ikke som påstået af Randers Kommune og Lolland Kommune grundlag for at lade bekendtgørelserne finde analog anvendelse. 42 Det forhold, at den oprindelige foranstaltning i den grønlandske dom ikke hav-de nogen længstetid 0g derfor fortsat kunne have dannet grundlag for en an-bringelse af <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> også efter den 2. april 2014, kan i øvrigt ikke føre til andet resultat. Der er desuden ikke påvist aftaler eller administrativ praksis efter principperne i retssikkerhedsloven; som medfører betalingspligt for Kommuneqarfik Sermer- sooq. Kommuneqarfik Sermersooq har derfor ikke pligt til at betale for anbrin- gelserne af <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> i tiden efter den 2. april 2014. Da Randers Kommune og Lolland Kommune den 2 april 2014 var opholds - kommuner for henholdsvis <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> påhviler det disse kommuner at yde hjælp i medfør af retssikkerhedsloven; jf. lovens 8 9, stk. 1 og 2. Randers Kommune og Lolland Kommune blev således betalings-kommuner for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> fra den 2 april 2014. Det følger herefter af retssikkerhedslovens $ 9, stk. 1, at Randers Kommune 0g Lolland Kommune også er betalingskommuner for de efterfølgende anbringel-ser på institutioner i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjæl-land, jf. retssikkerhedslovens $ 9, stk. 7. Det, der i øvrigt er anført af Randers Kommune og Lolland Kommune, herun-der om generelle rimelighedsbetragtninger; kan ikke føre til et andet resultat. Der er heller ikke grundlag for først at lade betalingspligten for Randers Kom-mune og Lolland Kommune indtræde på tidspunktet for denne doms afsigelse. Landsretten bemærker; at både Socialministeriet i Danmark, Ankestyrelsen 0g Selvstyret i Grønland siden foråret 2019 har været bekendt med de problemsti] - linger; som sagerne ifølge Randers Kommune og Lolland Kommune rejser, uden at det har ført til regelændringer Kommuneqarfik Sermersooqs krav Randers Kommune og Lolland Kommune har anført, at Kommuneqarfik Ser - mersooq ikke har godtgjort; at Kommuneqarfik Sermersooq har betalt de beløb for <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> anbringelser; der er omfattet af sagerne. Det er desuden uklart; om der er sket fejlkonteringer. Efter bevisførelsen, herunder navnlig de fremlagte fakturaer; som efter det op-lyste er trukket fra Kommuneqarfik Sermersooqs økonomisystem; 0g <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om fremgangsmåden ved betalingerne; lægges det til grund, at Kommuneqarfik Sermersooq endeligt har afholdt de opkrævede udgifter til <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> anbringelser. 43 Da parterne er enige om de beløbsmæssige opgørelser; lægger landsretten herefter til grund, at Kommuneqarfik Sermersooq vedrørende <anonym>Person 2</anonym> har betalt 8.638.805,50 kr. og vedrørende <anonym>Person 1</anonym> har betalt 11.310.157,40 kr. Begge beløb omfatter 'perioden fra den 2. april 2014 og indtil april 2019, hvor Kommuneqarfik Sermersooq holdt op med at betale. Randers Kommune og Lolland Kommune har anført; at det ikke kan kræves, at de skal betale beløb til Kommuneqarfik Sermersooq der ikke er opkrævet af dem; 0g som de derfor heller ikke har modtaget. Der skal i hvert fald tages hen-syn til, at ophold på <anonym>Institution 1</anonym> for borgere visiteret af danske kommuner er objektivt finansieret; og at udgifterne derfor ville have været langt lavere for Randers Kommune og Lolland Kommune end for Kommuneqarfik Sermersooq: I øvrigt kan der ikke kræves betaling for udgifter til besøgsophold; da der efter dansk lovgivning ikke er hjemmel til at afholde udgifter til sådanne ophold. Da Randers Kommune og Lolland Kommune var betalingskommuner for hen- holdsvis <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> 1 perioden efter den 2. april 2014, skulle de have afholdt udgifterne til deres anbringelser; forsørgelse; akti-viteter mv. Randers Kommune og Lolland Kommunes manglende betalinger har medført, at Kommuneqarfik Sermersooq uhjemlet er blevet opkrævet beta-linger direkte fra blandt andre Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Under de foreliggende omstændigheder er Kommuneqarfik Ser-mersooq som udgangspunkt berettiget til at kræve alle udgifter refunderet fra de rette betalingskommuner. Det forhold, at der er forskel på størrelsen af ud-gifterne for en dansk kommune og en grønlandsk kommune, er Kommuneqar-fik Sermersooq uvedkommende. Der er efter dansk ret ikke hjemmel til at afholde udgifter til besøgsrejser, og disse udgifter kan allerede af denne grund ikke kræves tilbagebetalt. Danmarks internationale forpligtigelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonven - tions artikel 8 kan ikke føre til en anden vurdering Forældelse 0g passivitet Randers Kommune og Lolland Kommune har anført, at Kommuneqarfik Ser- mersooqs krav er bortfaldet ved retsfortabende passivitet, og i hvert fald er krav fra tiden forud for den 10. februar 2018 forældede. Forældelseslovens udgangspunkt er, at fordringer forældes efter 3 årjf foræl- delseslovens $ 3, stk. 1, men at forældelse afbrydes, når der foretages retslige skridt mod skyldneren; jf. lovens 8 16. Efter lovens $ 3, stk. 2, regnes forældel - sesfristen først fra den dag, skyldneren fik eller burde have fået kendskab til kravet. 44 Randers Kommune og Lolland Kommune har anført, at Kommuneqarfik Ser- mersooq på et tidligt tidspunkt og i hvert fald senest den 20. maj 2016 fik kendskab til, at der var afsagt en ny anbringelsesdom i Danmark . Kommune-qarfik Sermersooq har heroverfor anført; at forældelsesfristen var suspenderet frem til den 10. april 2019, hvor kommunen modtog en kopi af dommen. Efter bevisførelsen; herunder navnlig indholdet af brevet af 28. oktober 2011 fra <anonym>Person 3</anonym> til Randers Kommune og brevet af 19. december 2012 fra <anonym>Person 3</anonym> til Lolland Kommune, referater fra handleplanmøder mv. og de sam-stemmende forklaringer fra <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> om kommunernes kontakt til <anonym>Person 3</anonym> lægger landsretten til grund, at <anonym>Person 3</anonym> fra Grøn-lands Repræsentation også har optrådt som Kommuneqarfik Sermersooqs re-præsentant i Danmark; og at Kommuneqarfik Sermersooq har været vidende om dette. Randers Kommune og Lolland Kommune har dermed haft en beret-tiget forventning om, at al kommunikation til og fra Kommuneqarfik Sermer-sooq kunne ske gennem <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> fra Grønlands Repræsentation. <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om, at <anonym>Person 3</anonym> alene har deltaget i møder som repræsentant for Selvstyret; støttes ikke af sagens øvrige oplysninger. Det er efter bevisførelsen uklart, hvornår Kommuneqarfik Sermersooq eller Grønlands Repræsentation i København blev bekendt med, at der var afsagt en ny dom vedrørende <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> i Danmark. Lands-retten lægger dog til grund, at dette skete i hvert fald senest den 20. maj 2016, hvor Randers Kommune iet brev vedlagt "domme? til Grønlands Repræsenta-tion ved <anonym>Person 3</anonym> oplyste; at <anonym>Person 2</anonym> den 2. april 2014 var blevet dømt ved Retten i Horsens, 0g at kriminaliteten var begået sammen med tvil-lingebroderen. Da sagerne først er anlagt den 10. februar 2021, er krav forud for den 10. februar 2018 forældede; jf. forældelseslovens $ 3, stk. 1,jf. stk. 2, 0g 8 16. Der er enighed om, at den del af Kommuneqarfik Sermersooqs krav mod Ran-ders Kommune; der ikke er forældet, udgør 2.769.390 kr., og at den del af Kom- muneqarfik Sermersooqs krav mod Lolland Kommune; der ikke er forældet; udgør 2.413.851 kr. Herefter; og da der ikke foreligger retsfortabende passivitet; tages Kommune - qarfik Sermersooqs påstande til følge med disse beløb med tillæg af renter som nedenfor bestemt. Randers Kommune og Lolland Kommunes selvstændige anerkendelsespåstande Som følge af det oven for anførte frifindes Kommuneqarfik Sermersooq for de selvstændigt nedlagte påstande. Sagsomkostninger 45 Efter sagernes udfald skal Randers Kommune og Lolland Kommune i sagsom- kostninger hver betale 254.000 kr . til Kommuneqarfik Sermersooq . 250.000 kr . af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.000 kr . er til retsafgift. Ud over sagernes værdi, skriftvekslingens omfang og hovedforhandlingens va- righed er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagerne har været sambehandlet, og at de i det væsentlige har haft samme faktum og problemstilling. Der er desuden lagt vægt på, at de selvstændige påstande ikke har medført et betydeligt merarbejde. THI KENDES FOR RET : Randers Kommune skal inden 14 dage til Kommuneqarfik Sermersooq betale 2.769.390 kr . med procesrente fra den 10. februar 2021. Lolland Kommune skal inden 14 dage til Kommuneqarfik Sermersooq betale 2.413.851 kr . med procesrente fra den 10. februar 2021. Kommuneqarfik Sermersooq frifindes for de selvstændige påstande, der er nedlagt af Randers Kommune og Lolland Kommune . I sagsomkostninger skal Randers Kommune betale 254.000 kr . til Kommune- qarfik Sermersooq . I sagsomkostninger skal Lolland Kommune betale 254.000 kr . til Kommune-qarfik Sermersooq . Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.	110,496	116,836
3862	Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Barn skal have samvær med Far i tre ud af fire på hinanden følgende weekender fra fredag til søndag	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-6642/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	4985/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Ane Røddik Christensen; Dommer - Bloch Andersen; Dommer - Ib Hounsgaard Trabjerg; Advokat - Henrik Hein; Advokat - Louise Bøtcher Bomholtz;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 30. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-6642/2022-OLR (12. afdeling) Mor (advokat Henrik Hein) mod Far (advokat Louise Bøtcher Bomholtz, besk.) Familieretten på Frederiksberg har den 11. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-24084/2021-FRB). Landsdommerne Bloch Andersen, Ane Røddik Christensen og Ib Hounsgaard Trabjerg har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har gentaget sin påstand for familieretten om, at Far skal have weekendsamvær med Barn, født Dato 2010, som hidtil, dvs. i tre ud af fire på hinanden følgende weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00. Indstævnte, Far, har nedlagt påstand om, at bopælen over Barn, født Dato 2010, skal være hos Far, og at Barn skal have samvær med Mor fra onsdag efter skole til fredag aften kl. 19 med aflevering hos Far i de første tre uger af en må-ned, og i den fjerde uge er der weekendsamvær fra fredag efter skole til man- 2 dag morgen med aflevering i skole, subsidiært at der fastsættes samvær efter landsrettens skøn. For det tilfælde at bopælen forbliver hos Mor, har Far nedlagt påstand om, at Barn har samvær med ham i en 7/7-ordning, således at Barn er hos Far fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger. Mor har over for Fars påstand om bopæl påstået stadfæstelse. Far har haft delvis fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret blandt andet, at hendes bopælsforhold er uæn-drede siden sagens behandling i familieretten. For en måned siden flyttede Søsken 2 frivilligt på et opholdssted. Søsken 2 fylder snart Følsom oplysning år. Når der falder mere ro på, skal Søsken 2 flytte hjem igen. Søsken 2 kommer på besøg hos hende, og nogle gange er det med overnatning. Det går bedre med Søsken 2 og Barn, men de kommer stadig op at toppes. Søsken 1 fylder Følsom oplysning år i Måned og bor hjemme. Han er dog lige blevet anholdt og varetægtsfængslet igen. Siden familierettens dom har de videreført den samværsordning, der var gæl- dende før dommen. De har ikke udtrykkeligt aftalt dette, men sådan er det bare blevet. Barn er presset over denne sag. Barn er glad for sin bopæl og vil gerne have samvær med sin far i det hidtidige omfang. Barn spørger nogle gange, om hun må blive hjemme fra samvær. Når Barn kommer hjem fra samvær, fortæller hun på forespørgsel, hvad hun har lavet hos sin far. Hun får ikke længere personlig støtte fra kommunen, men hun får støtte i for- hold til børnene. Der kommer en person fra kommunen én gang om måneden, hvor de taler om børnenes trivsel. Fritidsaktivitet er kommet i stand via kom- munen. Hver torsdag kommer der en person og henter Barn, og Barn er glad for at deltage i Fritidsaktivitet. Far har forklaret blandt andet, at hans bopælsforhold og per-sonlige forhold er uændrede siden sagens behandling i familieretten. Han har talt med Barn om dommen, og de mener begge to, at det er en mærkelig afgørelse. Barn siger, at Mor også er uenig i afgørelsen. Han kan ikke hjæl-pe Barn, hvis hun ikke har bopæl hos ham. Barn vil gerne bo hos sin mor, men hun ved ikke, hvad der er bedst for hende. Barn sagde til ham, at 3 hun gerne vil beholde den hidtidige samværsordning, og det er han enig i, hvis bopælen tillægges Mor. Hans sagsbehandler ved kommunen har spurgt, om han ville bytte friweekend med Mor, men det kunne han ikke på grund af sit arbejde. Han fandt efterføl- gende ud af, at Mor var rejst til Bosnien i den weekend og havde overladt Søsken 1 og Søsken 3 til sig selv. Barn var hos sin mormor. Samme weekend blev Søsken 1 anholdt for røveri, afpresning og våbenbesiddelse. Politiet ringede til ham, fordi de ikke kunne få fat på Mor. Mors mor har kontaktet de sociale myndigheder, fordi hun er bekymret for drengene. Søsken 1 står over for en lang fængselsstraf. Han er ked af, at der er truf-fet forkerte beslutninger omkring børnene, f.eks. at Søsken 1 blev sendt tilbage til Mor, efter at han var stukket af hjemmefra. Det er ikke rigtigt, at han ikke vil have kontakt til Søsken 2. Han har ringet til hende og svarer på hendes beskeder. Han vil gerne have kontakt til Søsken 2, men det skal være på hans præmisser. Søsken 3 er på rette vej. Han er ude af UKN og er fundet uddannelsesparat. Søsken 3 skal på Skole 2 i Jylland efter sommerferien for at få ro. Han har et godt forhold til Søsken 4, og det går bedre med ham i skolen. Han samarbejder tæt med Skole 3 omkring børnene, men han har svært ved at hjælpe Barn, fordi han ikke har hverdagssamvær med hende. Han er ked af, at Mor er blevet kæreste med en udvist kriminel, som hun besø- ger i Bosnien. Han er bekymret for Barn, som har lært at manipulere og lyve. Hun har meget fravær i skolen. Det skyldes angiveligt sygdom, men Barn fortæller ham, at hun ikke har været syg. Det kan godt være, at skolen ikke registrerer alt hendes fravær. Skoleledelsen blev vrede over familierettens dom og giver over for ham udtryk for, at Mors hjem ikke er et sundt miljø for Barn. Mors hi-storie om, at han er skurken, er ikke sand. Han har ikke tillid til Kommune 1. Han blev ringet op af sin kontaktperson i Kommune 2, som var frustreret over familierettens dom. Barns sagsbehandler blev frustreret over, at det ikke var kommet frem under sagen, at det er hendes opfattelse, at Mors hjem er usundt for Barn. Hans børn bliver ødelagt af at blive sendt hjem til Mor. Han har ikke behov for aflastning i forhold til børnene. Han har overskud til Barn. Hun har bare brug for nogle gode rammer. Det vil tage hende nogen tid at falde til hos ham, men det vil være godt for hende. Anbringender 4 Parterne har henholdt sig til det for familieretten anførte. Landsrettens begrundelse og resultat Det er for landsretten oplyst, at Søsken 2 siden familierettens dom frivilligt har taget ophold uden for hjemmet, og at Søsken 1 på ny er varetægts-fængslet. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de af familieretten anførte grunde til- træder landsretten, at det vil være bedst for Barn fortsat at have bopæl hos Mor, jf. herved forældreansvarslovens § 4, jf. § 17. Af de samme grunde finder landsretten ikke grundlag for at etablere samvær i form af en 7/7-ordning. Efter en samlet vurdering, og da parterne under disse forudsætninger er enige om, at Barns samvær med Far skal fortsætte som hidtil, æn-drer landsretten familierettens bestemmelse om samvær således, at Barn skal have samvær med Far i tre ud af fire på hinanden følgende weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00, jf. herved forældre-ansvarslovens § 4, jf. § 19. Med denne ændring stadfæstes familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at Barn, født Dato 2010, skal have samvær med Far i tre ud af fire på hin-anden følgende weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 30. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-6642/2022-OLR (12. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Henrik Hein) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Louise Bøtcher Bomholtz, besk) Familieretten på Frederiksberg har den 11. februar 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS-24084/2021-FRB) Landsdommerne Bloch Andersen Ane Røddik Christensen og Ib Hounsgaard Trabjerg har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har gentaget sin påstand for familieretten om, at <anonym>Far</anonym> skal have weekendsamvær med <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 2010, som hidtil, dvs. i tre ud af fire på hinanden følgende weekender fra fredag kl. 18.00til søndag kl. 19.00. Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at bopælen over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 2010, skal være hos <anonym>Far</anonym> og at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Mor</anonym> fra onsdag efter skole til fredag aften kl. 19 med aflevering hos <anonym>Far</anonym> ide første tre uger af en må-ned, 0g iden fjerde uge er der weekendsamvær fra fredag efter skole til man- 2 dag morgen med aflevering i skole subsidiært at der fastsættes samvær efter landsrettens skøn. For det tilfælde at bopælen forbliver hos <anonym>Mor</anonym> har <anonym>Far</anonym> nedlagt påstand om, at <anonym>Barn</anonym> har samvær med ham i en 7/7-ordning, således at <anonym>Barn</anonym> er hos <anonym>Far</anonym> fra fredag 1 lige uger til fredag i ulige uger <anonym>Mor</anonym> har over for <anonym>Fars</anonym> påstand om bopæl påstået stadfæstelse. <anonym>Far</anonym> har haft delvis fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet; at hendes bopælsforhold er uæn-drede siden sagens behandling i familieretten For en måned siden flyttede <anonym>Søsken 2</anonym> frivilligt på et opholdssted <anonym>Søsken 2</anonym> fylder snart <anonym>Følsom oplysning</anonym> år. Når der falder mere ro på, skal <anonym>Søsken 2</anonym> flytte hjem igen. <anonym>Søsken 2</anonym> kommer på besøg hos hende; 0g nogle gange er det med overnatning. Det går bedre med <anonym>Søsken 2</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> men de kommer stadig op at toppes. <anonym>Søsken 1</anonym> fylder <anonym>Følsom oplysning</anonym> år i <anonym>Måned</anonym> 0g bor hjemme. Han er dog lige blevet anholdt og varetægtsfængslet igen. Siden familierettens dom har de videreført den samværsordning, der var gæl- dende før dommen: De har ikke udtrykkeligt aftalt dette, men sådan er det bare blevet. <anonym>Barn</anonym> er presset over denne sag. <anonym>Barn</anonym> er glad for sin bopæl og vil gerne have samvær med sin far i det hidtidige omfang. <anonym>Barn</anonym> spørger nogle gange, om hun må blive hjemme fra samvær; Når <anonym>Barn</anonym> kommer hjem fra samvær; fortæller hun på forespørgsel, hvad hun har lavet hos sin far. Hun får ikke længere personlig støtte fra kommunen; men hun får støtte i for- hold til børnene. Der kommer en person fra kommunen én gang om måneden, hvor de taler om børnenes trivsel. <anonym>Fritidsaktivitet</anonym> er kommet i stand via kom- munen. Hver torsdag kommer der en person 0g henter <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> er glad for at deltage i <anonym>Fritidsaktivitet</anonym> <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet, at hans bopælsforhold og per-sonlige forhold er uændrede siden sagens behandling i familieretten. Han har talt med <anonym>Barn</anonym> om dommen; og de mener begge to, at det er en mærkelig afgørelse. <anonym>Barn</anonym> siger; at <anonym>Mor</anonym> også er uenig i afgørelsen. Han kan ikke hjæl-pe <anonym>Barn</anonym> hvis hun ikke har bopæl hos ham. <anonym>Barn</anonym> vil gerne bo hos sin mor, men hun ved ikke, hvad der er bedst for hende. <anonym>Barn</anonym> sagde til ham; at 3 hun gerne vil beholde den hidtidige samværsordning 0g det er han enig i,hvis bopælen tillægges <anonym>Mor</anonym> Hans sagsbehandler ved kommunen har spurgt, om han ville bytte friweekend med <anonym>Mor</anonym> men det kunne han ikke på grund af sit arbejde. Han fandt efterføl- gende ud af, at <anonym>Mor</anonym> var rejst til Bosnien i den weekend og havde overladt <anonym>Søsken</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Søsken 3</anonym> til sig selv. <anonym>Barn</anonym> var hos sin mormor: Samme weekend blev <anonym>Søsken 1</anonym> anholdt for røveri, afpresning og våbenbesiddelse. Politiet ringede til ham; fordi de ikke kunne få fat på <anonym>Mor</anonym> <anonym>Mors</anonym> mor har kontaktet de sociale myndigheder, fordi hun er bekymret for drengene. <anonym>Søsken 1</anonym> står over for en lang fængselsstraf:. Han er ked af, at der er truf-fet forkerte beslutninger omkring børnene; feks. at <anonym>Søsken 1</anonym> blev sendt tilbage til <anonym>Mor</anonym> efter at han var stukket af hjemmefra. Det er ikke rigtigt; at han ikke vil have kontakt til <anonym>Søsken 2</anonym> Han har ringet til hende og svarer på hendes beskeder. Han vil gerne have kontakt til <anonym>Søsken 2</anonym> men det skal være på hans præmisser. <anonym>Søsken 3</anonym> er på rette vej. Han er ude af UKN og er fundet uddannelsesparat. <anonym>Søsken 3</anonym> skal på <anonym>Skole 2</anonym> i Jylland efter sommerferien for at få ro. Han har et godt forhold til <anonym>Søsken 4</anonym> og det går bedre med ham i skolen. Han samarbejder tæt med <anonym>Skole 3</anonym> omkring børnene, men han har svært ved at hjælpe <anonym>Barn</anonym> fordi han ikke har hverdagssamvær med bende. Han er ked af, at <anonym>Mor</anonym> er blevet kæreste med en udvist kriminel, som hun besø- ger i Bosnien. Han er bekymret for <anonym>Barn</anonym> som har lært at manipulere og lyve. Hun har meget fravær i skolen. Det skyldes angiveligt sygdom; men <anonym>Barn</anonym> fortæller ham, at hun ikke har været syg. Det kan godt være; at skolen ikke registrerer alt hendes fravær. Skoleledelsen blev vrede over familierettens dom og giver over for ham udtryk for, at <anonym>Mors</anonym> hjem ikke er et sundt miljø for <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mors</anonym> hi-storie om, at han er skurken; er ikke sand. Han har ikke tillid til <anonym>Kommune 1</anonym> Han blev ringet op af sin kontaktperson i <anonym>Kommune 2</anonym> som var frustreret over familierettens dom <anonym>Barns</anonym> sagsbehandler blev frustreret over; at det ikke var kommet frem under sagen; at det er hendes opfattelse; at <anonym>Mors</anonym> hjem er usundt for <anonym>Barn</anonym> Hans børn bliver ødelagt af at blive sendt hjem til <anonym>Mor</anonym> Han har ikke behov for aflastning i forhold til børnene. Han har overskud til <anonym>Barn</anonym> Hun har bare brug for nogle gode rammer. Det vil tage hende nogen tid at falde til hos ham; men det vil være godt for hende. Anbringender 4 Parterne har henholdt sig til det for familieretten anførte. Landsrettens begrundelse og resultat Det er for landsretten oplyst; at <anonym>Søsken 2</anonym> siden familierettens dom frivilligt har taget ophold uden for hjemmet, 0g at <anonym>Søsken 1</anonym> på ny er varetægts-fængslet. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de af familieretten anførte grunde til- træder landsretten, at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> fortsat at have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> jf. herved forældreansvarslovens $ 4,jf. 8 17. Af de samme grunde finder landsretten ikke grundlag for at etablere samvær i form af en 7/7-ordning Efter en samlet vurdering, og da parterne under disse forudsætninger er enige om, at <anonym>Barns</anonym> samvær med <anonym>Far</anonym> skal fortsætte som hidtil, æn-drer landsretten familierettens bestemmelse om samvær således, at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> i tre ud af fire på hinanden følgende weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00, jf. herved forældre-ansvarslovens $ 4,jf. 8 19. Med denne ændring stadfæstes familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 2010, skal have samvær med <anonym>Far</anonym> itre ud af fire på hin-anden følgende weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	6,941	8,466
3863	Landsretten stadfæster sag om forældremyndighed til far	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-4993/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	4987/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Beth von Tabouillot; Dommer - Kasper Madsen; Dommer - Louise Saul; Advokat - Hanne Menné; Advokat - Jesper Nikolajsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 30. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-4993/2022 (11. afdeling) Mor (advokat Jesper Nikolajsen, besk.) mod Far (advokat Hanne Menné, besk.) Familieretten på Frederiksberg har den 28. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-38775/2021). Landsdommerne Beth von Tabouillot, Louise Saul og Kasper Madsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande mv. Appellanten, Mor, har gentaget sin påstand om frifindelse for overførsel af forældremyndigheden, således at hun fortsat har forældremyn-digheden alene over fællesbørnene Barn 1, Født 2009, Barn 2, Født 2011, og Barn 3, Født 2013, subsidiært at forældremyn-digheden skal være fælles. Mor har endvidere gentaget de for familieretten nedlagte påstande om samvær i deleordning samt ferier. 2 Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet. Begge parter har fri proces under anken. Der er under hovedforhandlingen i landsretten fremlagt en udateret udtalelse vedrørende Mor afgivet af speciallæge i psykiatri Person 2. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har supplerende forklaret bl.a., at hun har været til i alt tre samtaler hos psykiater Person 2. Det er samtaler, som hun selv har taget initiativet til og betalt for. Der er ikke stillet nogen diagnose, og der kommer heller ingen diagnose. Hun forstår det helt klart således, at der ik-ke er grundlag for at påbegynde et udredningsforløb. Hun beskrives som de-pendent, hvilket betyder, at hun søger andres opmærksomhed. Hun kan måske også beskrives som noget ængstelig og som mindre moden end sine jævnald-rende. Det er imidlertid ikke noget, som har betydning for hendes forældreev-ne. Det er herefter op til hende selv, om hun vil fortsætte med samtaler hos psykiateren. Kommunen har ikke været blandet ind i hendes forløb hos Person 2. Hun tog samtalerne, fordi hun følte sig tvunget til det på grund af sagen her. Hun er ikke i dialog med kommunen og har kun kontakt til kommu-nen via sin partsrepræsentant. Hun har sendt udtalelsen til sin partsrepræsen-tant, og der er et kommende møde hos kommunen, hvor de skal tale om det. Det er tydeligt, at Far og sagsbehandleren hos kommunen ”bonder” lidt for godt, og at sagsbehandleren tror på alt, hvad Far kommer med. Frem til det tidspunkt, hvor hun og Far blev uvenner, var hendes samarbejde med kommu-nen godt, og der var udelukkende flotte udtalelser om hende. Hun er blevet vurderet i alle ender og kanter, men sagsbehandleren har sin egen udlægning heraf og har valgt ikke at medsende alle de positive omtaler og undersøgelser. Efter familierettens dom valgte Far at lade hende se børnene hjemme hos ham, og det er hun meget glad for. Hun har således set børnene en hel del. Hun har også den 22. marts 2022 været til det første overvågede samvær af to timers varighed, som er fastsat af Familieretshuset i henhold til familierettens dom. Far har valgt at lade hende besøge børnene og være sammen med dem, nor-malt fra efter skoletid og til de er puttet. Der har også været tale om weekend-besøg, hvor hun har overnattet. Det er gået lidt efter et skema, og det har været tre til fem dage om ugen, at hun har været sammen med børnene. Det er gået 3 rigtig godt, men hun ønsker selvfølgelig at få børnene hjem til sig. Børnene har reageret på hende, som de plejer, men det er jo inden for Fars rammer, at hun er sammen med dem. Det er forskelligt, hvad de laver sammen. De leger meget sammen. Hun opfordrer til kreativ leg, selvom de jo mangler alle de forskellige ting, som ligger hjemme hos hende. Børnene kan ikke forstå, at de ikke må komme hjem til hende. Hun kan også mærke, at der hos børnene bliver reflek- teret over, om de mon kan regne med, at hun kommer tilbage. Hun prøver at berolige dem. Så længe hun retter sig efter Fars regler og vilje, kører det helt fint, men de er en skilsmissefamilie, og hun ønsker også at køre tingene på sin egen måde. På den måde opstår der jo konflikter. Overordnet set mener hun, at de nok godt kan samarbejde om børnene, men hun føler sig ladt i stikken af kommunen og Familieretshuset. Far har supplerende forklaret bl.a., at da der var hovedforhandling i familieretten, havde børnene ikke set deres mor længe, så han og Mor mødtes og blev enige om, at hun kunne se børnene hjemme hos ham. Børnene savnede deres mor. Han har orienteret kommunen om det, og de er indforståede med ordningen, så længe han er til stede. Børnene har normalt besøg af Mor mandag, torsdag og fredag, og så har de også lavet aftaler i weekends. Det fungerer godt indtil videre. Børnene har været glade for at se mor igen, og de vil selvfølgelig også gerne hjem til mor, men han ønsker ikke at gå længere end kommunens anbefaling. Han har fortsat god kontakt til psykologen Person 3, som han taler godt med. Det er kommunens hensigt, at der skal laves aftaler om hjemmebesøg, og at det helst skal foregå, når mor også er der, men det er ikke sket endnu. Kommunen har givet udtryk for, at Mor ikke samarbejder. Lige nu kører samarbejdet med Mor sådan set fint, og det gjorde det i prin-cippet også tidligere. Det er kommunen, der har anbefalet, at han skal have forældremyndigheden, og det lytter han til. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af familieretten, at det på nu- værende tidspunkt vil være bedst for børnene, at forældremyndigheden over parternes tre fællesbørn overføres til Far, jf. forældreansvarslovens § 14 og § 4. Det, der er fremkommet for landsretten, vedrørende afholdte samtaler med en speciallæge i psykiatri, kan ikke føre til et andet resultat. 4 Landsretten tiltræder endvidere, at børnenes samvær med Mor indtil videre skal foregå under trygge rammer, og der findes - uanset at parter-ne nu har aftalt sig frem til, at Mor kan besøge børnene og have samvær med dem hjemme hos Far - ikke grundlag for at fastsætte samvær efter Mors påstand. Herefter tages Fars på- stand om stadfæstelse af det overvågede samvær til følge. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 30. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-4993/2022 (11. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Jesper Nikolajsen; besk;) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Hanne Menné, besk) Familieretten på Frederiksberg har den 28. januar 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS-38775/2021). Landsdommerne Beth von Tabouillot; Louise Saul og Kasper Madsen (kst;: har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande mv Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har gentaget sin påstand om frifindelse for overførsel af forældremyndigheden; således at hun fortsat har forældremyn-digheden alene over fællesbørnene <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Født 2011</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>Født 2013</anonym> subsidiært at forældremyn-digheden skal være fælles. <anonym>Mor</anonym> har endvidere gentaget de for familieretten nedlagte påstande om samvær i deleordning samt ferier: 2 Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Begge parter har fri proces under anken. Der er under hovedforhandlingen i landsretten fremlagt en udateret udtalelse vedrørende <anonym>Mor</anonym> afgivet af speciallæge i psykiatri <anonym>Person 2</anonym> Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har supplerende forklaret bl.a. 9 at hun har været til i alt tre samtaler hos psykiater <anonym>Person 2</anonym> Det er samtaler; som hun selv har taget initiativet til og betalt for Der er ikke stillet nogen diagnose; og der kommer heller ingen diagnose. Hun forstår det helt klart således, at der ik-ke er grundlag for at påbegynde et udredningsforløb. Hun beskrives som de-pendent; hvilket betyder, at hun søger andres opmærksomhed. Hun kan måske også beskrives som noget ængstelig og som mindre moden end sine jævnald-rende. Det er imidlertid ikke noget; som har betydning for hendes forældreev-ne. Det er herefter op til hende selv; om hun vil fortsætte med samtaler hos psykiateren. Kommunen har ikke været blandet ind i hendes forløb hos <anonym>Person 2</anonym> Hun tog samtalerne, fordi hun følte sig tvunget til det på grund af sagen her. Hun er ikke i dialog med kommunen og har kun kontakt til kommu-nen via sin partsrepræsentant. Hun har sendt udtalelsen til sin partsrepræsen-tant; og der er et kommende møde hos kommunen; hvor de skal tale om det. Det er tydeligt; at <anonym>Far</anonym> 0g sagsbehandleren hos kommunen "bonder' lidt for godt, 0g at sagsbehandleren tror på alt, hvad <anonym>Far</anonym> kommer med. Frem til det tidspunkt, hvor hun og <anonym>Far</anonym> blev uvenner, var hendes samarbejde med kommu-nen godt; 0g der var udelukkende flotte udtalelser om hende. Hun er blevet vurderet i alle ender og kanter; men sagsbehandleren har sin egen udlægning heraf og har valgt ikke at medsende alle de positive omtaler og undersøgelser. Efter familierettens dom valgte <anonym>Far</anonym> at lade hende se børnene hjemme hos ham og det er hun meget glad for. Hun har således set børnene en hel del. Hun har også den 22. marts 2022 været til det første overvågede samvær af to timers varighed, som er fastsat af Familieretshuset i henhold til familierettens dom. <anonym>Far</anonym> har valgt at lade hende besøge børnene og være sammen med dem; nor-malt fra efter skoletid og til de er puttet. Der har også været tale om weekend-besøg, hvor hun har overnattet. Det er gået lidt efter et skema; og det har været tre til fem dage om ugen; at hun har været sammen med børnene. Det er gået 3 rigtig godt; men hun ønsker selvfølgelig at få børnene hjem til sig. Børnene har reageret på hende, som de plejer; men det er jo inden for <anonym>Fars</anonym> rammer; at hun er sammen med dem. Det er forskelligt, hvad de laver sammen. De leger meget sammen. Hun opfordrer til kreativ leg selvom de jo mangler alle de forskellige ting, som ligger hjemme hos hende. Børnene kan ikke forstå, at de ikke må komme hjem til hende. Hun kan også mærke, at der hos børnene bliver reflek- teret over, om de mon kan regne med, at hun kommer 'tilbage. Hun prøver at berolige dem. Så længe hun retter sig efter <anonym>Fars</anonym> regler og vilje; kører det helt fint, men de er en skilsmissefamilie; 0g hun ønsker også at køre tingene på sin egen måde. På den måde opstår der jo konflikter. Overordnet set mener hun; at de nok godt kan samarbejde om børnene, men hun føler sig ladt i stikken af kommunen og Familieretshuset. <anonym>Far</anonym> har supplerende forklaret bl.a , at da der var hovedforhandling i familieretten; havde børnene ikke set deres mor længe; så han og <anonym>Mor</anonym> mødtes og blev enige om, at hun kunne se børnene hjemme hos ham. Børnene savnede deres mor: Han har orienteret kommunen om det, og de er indforståede med ordningen; så længe han er til stede. Børnene har normalt besøg af <anonym>Mor</anonym> mandag torsdag 0g fredag; 0g så har de også lavet aftaler i weekends. Det fungerer godt indtil videre. Børnene har været glade for at se mor igen, og de vil selvfølgelig også gerne hjem til mor, men han ønsker ikke at gå længere end kommunens anbefaling. Han har fortsat god kontakt til psykologen <anonym>Person 3</anonym> som han taler godt med. Det er kommunens hensigt, at der skal laves aftaler om hjemmebesøg; og at det helst skal foregå, når mor også er der; men det er ikke sket endnu. Kommunen har givet udtryk for, at <anonym>Mor</anonym> ikke samarbejder. Lige nu kører samarbejdet med <anonym>Mor</anonym> sådan set fint, 0g det gjorde det i prin-cippet også tidligere. Det er kommunen; der har anbefalet; at han skal have forældremyndigheden; og det lytter han til. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af familieretten; at det på nu- værende tidspunkt vil være bedst for børnene; at forældremyndigheden over parternes tre fællesbørn overføres til <anonym>Far</anonym> jf. forældreansvarslovens $ 14og 8 4. Det, der er fremkommet for landsretten, vedrørende afholdte samtaler med en speciallæge i psykiatri, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten tiltræder endvidere, at børnenes samvær med <anonym>Mor</anonym> indtil videre skal foregå under trygge rammer; og der findes uanset at parter-ne nu har aftalt sig frem til, at <anonym>Mor</anonym> kan besøge børnene og have samvær med dem hjemme hos <anonym>Far</anonym> ikke grundlag for at fastsætte samvær efter <anonym>Mors</anonym> påstand. Herefter tages <anonym>Fars</anonym> på - stand om stadfæstelse af det overvågede samvær til følge. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	6,152	6,731
3864	Sagen drejer sig om forældremyndighed	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-2678/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	5065/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Benedikte Holberg; Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Rikke Skovby; Advokat - Christine la Cour; Advokat - Thomas Kaehne Ghiladi;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 13. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-2678/2022-OLR (14. afdeling) Mor (advokat Thomas Kaehne Ghiladi) mod Far (advokat Christine la Cour) Familieretten i Roskilde har den 11. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 7982/2021-ROS). Landsdommerne Rikke Skovby, Julie Arnth Jørgensen og Benedikte Holberg har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har principalt nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over børnene Barn 1 og Barn 2, begge Født 2013, ophæves og tillægges hende alene, subsidiært at den fælles forældremyndighed opretholdes, og at børnene skal have bopæl hos hende, mere subsidiært at den fælles forældremyndighed opretholdes, og at børnene skal have bopæl hos indstævnte. Appellanten har endvidere gentaget sine påstande for familieretten om samvær med den ændring, at den, der først vælger placering af sommerferie, skal give den anden besked om feriens placering senest den 15. januar. / 2 Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet, dog således at i 2022 er fristen for den, der vælger sommerferie først, 7 dage fra landsrettens dom. Indstævnte har endvidere tilsluttet sig appellantens påstand om, at den, der først vælger placering af sommerferie, skal give den anden besked om feriens placering senest den 15. januar. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret bl.a., at hun har tre voksne sønner, og at hun også er farmor. Hun har boet i det samme hus i 33 år, og huset ligger kun 400 meter fra drengenes skole, 1 km fra deres voksne brødre og 300 meter fra deres bedsteforældre. Hvis hun får forældremyndigheden alene, skal drengene ikke skifte skole. Drengene har tæt kontakt til deres voksne brødre. De ringer tit til hinanden, og de ses også, uden at hun er med. Barn 1 og Barn 2 får meget godt ud af deres relation til de store brødre, men hun er ikke i tvivl om, at rela-tionen vil ophøre, hvis Far får forældremyndigheden alene. Hjemme hos hende lever Barn 1 og Barn 2 et struktureret og forudsigeligt liv. De har faste spisetider, faste pligter, faste tidspunkter til at lave lektier i og begrænset tid til at spille computer. Drengene har hver en fast maddag, som de går meget op i. Hun og drengene har fælles fritidsaktiviteter, men de har også fritidsaktiviteter hver for sig. De spiller spil, og de løber sammen. De læser og svømmer meget og er i det hele taget meget fysiske og sociale sammen. Hvis drengene skal flytte bopæl, vil det være som at hive dem op med rod og plante dem i et nyt miljø. Far har involveret drengene i familierettens dom, selvom den er anket, og drengene har haft store reaktioner på dommen både hjemme hos hende og i skolen. Familierettens dom har givet Far nogle nye muligheder. Hospitalet havde lagt en plan for udredning og behandling af drengenes Personfølsom oplysning, men fordi Far ikke vil give samtykke, er der fortsat ikke nogen endelig afkla-ring af, om Personfølsom oplysning skyldes noget somatisk eller psykisk. Hun har efter dommen haft vanskeligheder ved at få oplysninger om drengene fra sygehuset. Der har været problemer mellem hende og Far siden samlivsophøret. De ser meget forskelligt på drengene. Hun oplever drengene som sunde og raske, men de har nogle problemer og udfordringer, som de har brug for hjælp til. Hun har i en årrække været alene om at synes, at drengene skulle have hjælp. BFU-rapporten støtter hende i det, som hun i en årrække har påpeget i relation til drengene. Far ser ikke, at drengene fejler noget, men mener, at det er mor, der sygeliggør drengene. / 3 Barn 1 er en stille dreng. Han er meget usikker på sig selv. Han er voldsomt på- virket af forældrekonflikten og har brug for støtte for at kunne indgå i sociale sammenhænge. Barn 1 har også brug for at få genoprettet sin tillid til voksne generelt. Barn 1 har brug for at kunne italesætte og være bevidst om egne følel- ser. Barn 1 græder indad og viser ikke store følelser. På seneste møde med sko- len oplyste lærerne, at Barn 1 igen er begyndt at Personfølsom oplysning. I natio- naltesten blev Barn 1 vurderet som ”jævn” , men han evner mere, end han viste i testen. Matematisk er Barn 1 meget dygtig og skal udfordres. Hun er nervøs for Barn 1's udvikling. Barn 2 er indadvendt og sammenbidt. Barn 2 reagerer med vrede og bliver udadreagerende, når følelserne hober sig op i ham. Barn 2 har brug for at lære at italesætte egne følelser og behov, men også at man godt kan stole på voksne mennesker. Hun er enig i, at det høje konfliktniveau har påvirket drengene. Hun oplever, at drengene er blevet fanget i ikke at kunne elske begge deres forældre. Konflikten mellem forældrene betyder, at de kun kan blive elsket af én forælder, hvis de hader den anden forælder. Det er til drengenes bedste, at den fælles forældre- myndighed ophæves. Hvis den fælles forældremyndighed ikke tillægges hen-de, vil hun blive afskåret fra drengenes liv, og derfor vil det være bedre for drengene, at den fælles forældremyndighed ikke ophæves, end at den tillægges Far alene. Hun har altid været børnenes primære omsorgsperson, og de har altid haft hendes hjem som deres primære hjem. Det er hende, der har haft fokus på drengenes trivsel både psykisk og fysisk. Hun har været ærlig og åben, og hun har søgt om hjælp til drengene, når der var brug for det. Hun er bedre til at samarbejde end Far. Hun har været bedst til at konfliktnedtrappe og søge dialogen. Far har ikke tilstrækkelig indsigt i børnenes forhold, og han møder ikke drengene følelsesmæssigt, hvor de er. Far isolerer drengene og skubber mor og hendes verden ud af deres liv. Far har konsekvent ikke være opmærksom på drengenes sundhed. Denne retssag er den 13. sag mellem hende og Far inden for de seneste 3 ½ år. Der har blandt andet været en masse fogedsager om tvangsfuldbyrdelse af deres retsforlig, fordi Far kon-sekvent ikke har overholdt det. Udredningen af drengene begyndte i 2017, og de fik i 2018 en Diagnose på Rigshospitalet. I efteråret 2021 blev det dog endeligt afklaret, at drengene ikke lider af Diagnose, hvilket hun er meget glad for. Drengenes storebror har Diagnose og skal gennemgå en større operation, så derfor har hun naturligvis været bekymret for, om drengene også måtte lide af Diagnose. Hun tror, at drengenes Personfølsom oplysning er psykisk betinget. Hun har hele tiden fulgt lægernes anvisninger, men drengenes behandling og udredning for Personfølsom oplysning er fortsat uafklaret, fordi Far ikke har villet samtykke. / 4 Hendes samarbejde med kommunen har været vanskeliggjort af, at sagsbe- handleren har været forledt af Fars historier og løgne. Hun har kun fået positive udtalelser fra familiebehandlingen, der også anser hende for samar-bejdsvillig. Hun er ikke længere i familiebehandling, fordi behandleren ikke finder grundlag for at fortsætte. Det er Far, der har skabt bekymringer, som der ikke er hold i, og som har ført til udarbejdelse af en forældrekompeten-ceundersøgelse af hende. Hun kan ikke genkende beskrivelsen af sig selv i un-dersøgelsen. Kommunens psykolog syntes ikke, at det var relevant at inddrage konflikten med Far som årsag til hendes psykiske tilstand, hendes adfærd og personlighed, selvom der åbenbart er en sammenhæng. Kommunen har ikke udtrykt bekymring for hendes evne til at håndtere drengene. Hun rettede hen-vendelse til skolen om fejl i skoleudtalelserne, og rektor har som følge heraf op-lyst hende om, at det er korrekt, at det ikke burde være anført, at hun ikke ind-drager Far i aktiviteter uden for skoletiden, for det er heller ikke hendes ansvar. I relation til skolefraværet er det ikke korrekt, at der er mere fravær hos hende, for reelt er fraværet jævnt fordelt i forhold til Far og hende. Far har forklaret bl.a., at rettelig fik Mor udredt drengene for Diagnose i 2017, men det hørte han først om ultimo 2018 i en mail, som Mor sendte ham efter samlivsophævelsen. I september 2019 blev sagen om potentiel Diagnose endeligt lukket ned. Efterfølgende søgte Mor imidlertid ad to omgange en second opinion, hvilket dog begge gange blev afvist. Det er generelt børnenes sundhedsforhold og Mors medicinering af dem, som giver anledning til diskussioner og konflikter mellem dem. Efter indhentelse af de børnepsykologiske undersøgelser af drengene blev der afholdt et netværksmøde med drengenes skolelærere, som af psykologen fik forelagt konklusionerne. Lærerne var overordnet enige i psykologens konklu- sioner vedrørende drengene. Han har behov for sparring i relation til, hvordan han kan håndtere drengene, men det er ikke kommunen, der mener, at han har brug for ”massiv støtte” . Det er hans egen formulering i familieretten. Når Mor afleverer drengene til samvær hos ham, er det generelt en meget svær situation, fordi det er svært for drengene at give slip på Mor, og det er svært for Mor at give slip på dem. Mor har af samme årsag fået en tredje-person til at håndtere ”afleveringssituationen” . Når han henter drengene på skolen, foregår det typisk ret enkelt, når de har fået afleveret deres ”budska-ber” , såsom at sige til ham, at han er dum. Når de så kommer hjem, får de en frugtskål, og de spiller f.eks. fodbold eller stikbold. Typisk er drengene meget trætte den dag, de bliver afleveret hos ham, men ellers foregår det helt normalt, når de er hos ham. Der er en fast rytme, når drengene er hos ham. Drengene har legeaftaler hos venner 2-3 gange om ugen. Han går til Fritidsaktivitet med drengene, hvor de også ser deres klassekammerater og kammeraterne fra parallelklassen. Drengene er glade og velfungerende, når de er hos ham, hvilket også er bekræf- / 5 tet af uvildige observationer, som det fremgår af børnesamtalen afholdt hos ham i marts 2022. Han har ingen planer om, at drengene skal skifte skole, for det går fint for dem i skolen. Han er fuldt ud i stand til at tage børnene til lægen og tandlægen, for det har han prøvet, og det er gået stille og roligt. De seneste statusudtalelser fra skolen er efter hans opfattelse retvisende og stemmer med, hvordan han oplever dem. Til skole-hjem-samtalen om drengene i slutningen af marts 2022 fik de oplyst, at Barn 1 havde klippet i sine bukser. Han oplevede det ikke sådan, at budskabet var, at Barn 1 var selvskadende i sin adfærd. Som Mor forklarede, fungerer Barn 2 fint fagligt og socialt, fordi han ikke er udadreagerende. Barn 1 har meget svært ved at finde egne lege- kammerater, og han læner sig meget op ad Barn 2. Barn 1 er udfordret både socialt og fagligt i skolen. Han oplever også hjemme, at Barn 1 har svært ”ved at komme ud over kanten” , men når han først er kommet i gang, så går det fint. De seneste børnesamtaler hos kommunen blev afholdt efter, at drengene havde været 22 dage hos Mor. Det var ikke nemt at få drengene hjem efter denne periode, da der var mange ”budskaber” , der skulle afleveres. Det tog et par da- ge, før drengene faldt ned. Han fortalte drengene om familierettens dom, fordi det var han blevet rådet til af den psykolog, som han er gået hos i 1 ½ år. Drengene reagerede, og de be-gyndte begge at græde og sagde, at de ønskede, at dommen skulle laves om. Men de faldt efterfølgende ned igen. Det var forståeligt, at de reagerede på dommen. Han er uenig i, at der skal være fælles forældremyndighed, for konfliktniveauet er alt for højt. Det er hans indtryk, at Mor sygeliggør drengene. Han er ikke imod at få drengene behandlet, hvis de er syge, men han oplever ikke de syg-domme, som Mor ser og oplever. Han oplever, at både skolen og kommunen er bekymret for drengenes udvikling. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af familieretten, tiltræder landsretten, at der forelig- ger konkrete holdepunkter for at antage, at Mor og Far ikke vil kunne samarbejde om Barn 1 og Barn 2's forhold til deres bedste, og at det er bedst for drengene, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4. Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af familieretten, at Far tillægges forældremyndigheden alene, jf. forældre-ansvarslovens § 4. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. / 6 Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder om Barn 2 og Barn 1's forhold tiltræder landsretten familierettens bestemmelse om samvær, dog således, at for så vidt angår placering af sommerferie, skal den, der vælger først, give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 15. januar, og at fristen i 2022 for den, der vælger først, er 7 dage fra landsret-tens dom, jf. forældreansvarslovens § 19 og 21. Landsretten stadfæster derfor med de anførte ændringer familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med de ændringer, at for så vidt angår placering af sommerferie, skal den, der vælger først, give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 15. januar, og at fristen i 2022 for den, der vælger først, er 7 dage fra landsrettens dom. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 13. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-2678/2022-OLR (14. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Thomas Kaehne Ghiladi) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Christine la Cour) Familieretten i Roskilde har den 11.januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 7982/2021-ROS). Landsdommerne Rikke Skovby, Julie Arnth Jørgensen og Benedikte Holberg har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har principalt nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over børnene <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> begge <anonym>Født 2013</anonym> ophæves og tillægges hende alene; subsidiært at den fælles forældremyndighed opretholdes; 0g at børnene skal have bopæl hos hende, mere subsidiært at den fælles forældremyndighed opretholdes; 0g at børnene skal have bopæl hos indstævnte_ Appellanten har endvidere gentaget sine påstande for familieretten om samvær med den ændring, at den; der først vælger placering af sommerferie, skal give den anden besked om feriens placering senest den 15.januar 2 Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har påstået dommen stadfæstet, dog således at i 2022 er fristen for den, der vælger sommerferie først, 7 dage fra landsrettens dom. Indstævnte har endvidere tilsluttet sig appellantens påstand om, at den; der først vælger placering af sommerferie; skal give den anden besked om feriens placering senest den 15.januar. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Mor</anonym> har forklaret bl.a at hun har tre voksne sønner; og at hun også er farmor. Hun har boet i det samme bus i 33 år, og huset ligger kun 400 meter fra drengenes skole, 1 km fra deres voksne brødre 0g 300 meter fra deres bedsteforældre. Hvis hun får forældremyndigheden alene; skal drengene ikke skifte skole. Drengene har tæt kontakt til deres voksne brødre. De ringer tit til hinanden; og de ses også, uden at hun er med. <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> får meget godt ud af deres relation til de store brødre, men hun er ikke i tvivl om, at rela-tionen vil ophøre, hvis <anonym>Far</anonym> får forældremyndigheden alene. Hjemme hos hende lever <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> et struktureret og forudsigeligt liv. De har faste spisetider; faste pligter; faste tidspunkter til at lave lektier i og begrænset tid til at spille computer. Drengene har hver en fast maddag; som de går meget op i. Hun 0g drengene har fælles fritidsaktiviteter; men de har også fritidsaktiviteter hver for sig. De spiller spil, 0g de løber sammen. De læser og svømmer meget og er i det hele taget meget fysiske 0g sociale sammen. Hvis drengene skal flytte bopæl, vil det være som at hive dem op med rod og plante dem i et nyt miljø. <anonym>Far</anonym> har involveret drengene i familierettens dom; selvom den er anket; 0g drengene har haft store reaktioner på dommen både hjemme hos hende og i skolen. Familierettens dom har givet <anonym>Far</anonym> nogle nye muligheder: Hospitalet havde lagt en plan for udredning og behandling af drengenes <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> men fordi <anonym>Far</anonym> ikke vil give samtykke; er der fortsat ikke nogen endelig afkla-ring af, om <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> skyldes noget somatisk eller psykisk. Hun har efter dommen haft vanskeligheder ved at få oplysninger om drengene fra sygehuset. Der har været problemer mellem hende 0g <anonym>Far</anonym> siden samlivsophøret. De ser meget forskelligt på drengene. Hun oplever drengene som sunde og raske; men de har nogle problemer og udfordringer; som de har brug for hjælp til. Hun har i en årrække været alene om at synes, at drengene skulle have hjælp. BFU-rapporten støtter hende i det, som hun i en årrække har påpeget i relation til drengene. <anonym>Far</anonym> ser ikke, at drengene fejler noget, men mener, at det er mor, der sygeliggør drengene. 3 <anonym>Barn 1</anonym> er en stille dreng. Han er meget usikker på sig selv. Han er voldsomt på - virket af forældrekonflikten og har brug for støtte for at kunne indgå i sociale sammenhænge. <anonym>Barn 1</anonym> har også brug for at få genoprettet sin tillid til voksne generelt. <anonym>Barn 1</anonym> har brug for at kunne italesætte og være bevidst om egne følel- ser. <anonym>Barn 1</anonym> græder indad og viser ikke store følelser; På seneste møde med sko- len oplyste lærerne at <anonym>Barn 1</anonym> igen er begyndt at <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> Inatio- naltesten blev <anonym>Barn 1</anonym> vurderet som "jævn" men han evner mere, end han viste i testen. Matematisk er <anonym>Barn 1</anonym> meget dygtig og skal udfordres. Hun er nervøs for <anonym>Barn 1's</anonym> udvikling. <anonym>Barn 2</anonym> er indadvendt og sammenbidt. <anonym>Barn 2</anonym> reagerer med vrede 0g bliver udadreagerende, når følelserne hober sig op i ham <anonym>Barn 2</anonym> har brug for at lære at italesætte egne følelser og behov; men også at man godt kan stole på voksne mennesker: Hun er enig i, at det høje konfliktniveau har påvirket drengene. Hun oplever, at drengene er blevet fanget i ikke at kunne elske begge deres forældre. Konflikten mellem forældrene betyder; at de kun kan blive elsket af én forælder; hvis de hader den anden forælder. Det er til drengenes bedste; at den fælles forældre - myndighed ophæves . Hvis den fælles forældremyndighed ikke tillægges hen-de, vil hun blive afskåret fra drengenes liv, og derfor vil det være bedre for drengene; at den fælles forældremyndighed ikke ophæves; end at den tillægges <anonym>Far</anonym> alene_ Hun har altid været børnenes primære omsorgsperson; og de har altid haft hendes hjem som deres primære hjem. Det er hende; der har haft fokus på drengenes trivsel både psykisk 0g fysisk Hun har været ærlig 0g åben; og hun har søgt om hjælp til drengene, når der var brug for det. Hun er bedre til at samarbejde end <anonym>Far</anonym> Hun har været bedst til at konfliktnedtrappe og søge dialogen: <anonym>Far</anonym> har ikke tilstrækkelig indsigt i børnenes forhold, og han møder ikke drengene følelsesmæssigt; hvor de er <anonym>Far</anonym> isolerer drengene og skubber mor og hendes verden ud af deres liv. <anonym>Far</anonym> har konsekvent ikke være opmærksom på drengenes sundhed. Denne retssag er den 13. sag mellem hende og <anonym>Far</anonym> inden for de seneste 3 ' år, Der har blandt andet været en masse fogedsager om tvangsfuldbyrdelse af deres retsforlig, fordi <anonym>Far</anonym> kon-sekvent ikke har overholdt det. Udredningen af drengene begyndte i 2017,0g de fik i 2018 en <anonym>Diagnose</anonym> på Rigshospitalet. I efteråret 2021 blev det dog endeligt afklaret; at drengene ikke lider af <anonym>Diagnose</anonym> hvilket hun er meget glad for. Drengenes storebror har <anonym>Diagnose</anonym> 0g skal gennemgå en større operation; så derfor har hun naturligvis været bekymret for; om drengene også måtte lide af <anonym>Diagnose</anonym> Hun tror, at drengenes <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> er psykisk betinget. Hun har hele tiden fulgt lægernes anvisninger; men drengenes behandling 0g udredning for <anonym>Personfølsom</anonym> <anonym>oplysning</anonym> er fortsat uafklaret, fordi <anonym>Far</anonym> ikke har villet samtykke. Hendes samarbejde med kommunen har været vanskeliggjort af, at sagsbe- handleren har været forledt af <anonym>Fars</anonym> historier 0g løgne. Hun har kun fået positive udtalelser fra familiebehandlingen; der også anser hende for samar-bejdsvillig. Hun er ikke længere i familiebehandling; fordi behandleren ikke finder grundlag for at fortsætte. Det er <anonym>Far</anonym> der har skabt bekymringer; som der ikke er hold i, og som har ført til udarbejdelse af en forældrekompeten-ceundersøgelse af hende. Hun kan ikke genkende beskrivelsen af sig selv i un-dersøgelsen. Kommunens psykolog syntes ikke; at det var relevant at inddrage konflikten med <anonym>Far</anonym> som årsag til hendes psykiske tilstand, hendes adfærd og personlighed, selvom der åbenbart er en sammenhæng. Kommunen har ikke udtrykt bekymring for hendes evne til at håndtere drengene. Hun rettede hen-vendelse til skolen om fejl i skoleudtalelserne, 0g rektor har som følge heraf op-lyst hende om, at det er korrekt, at det ikke burde være anført; at hun ikke ind-drager <anonym>Far</anonym> i aktiviteter uden for skoletiden; for det er heller ikke hendes ansvar I relation til skolefraværet er det ikke korrekt; at der er mere fravær hos hende, for reelt er fraværet jævnt fordelt i forhold til <anonym>Far</anonym> og hende. <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a , at rettelig fik <anonym>Mor</anonym> udredt drengene for <anonym>Diagnose</anonym> i2017, men det hørte han først om ultimo 2018 i en mail, som <anonym>Mor</anonym> sendte ham efter samlivsophævelsen. I september 2019 blev sagen om potentiel <anonym>Diagnose</anonym> endeligt lukket ned. Efterfølgende søgte <anonym>Mor</anonym> imidlertid ad to omgange en second opinion; hvilket dog begge gange blev afvist. Det er generelt børnenes sundhedsforhold og <anonym>Mors</anonym> medicinering af dem; som giver anledning til diskussioner og konflikter mellem dem. Efter indhentelse af de børnepsykologiske undersøgelser af drengene blev der afholdt et netværksmøde med drengenes skolelærere; som af psykologen fik forelagt konklusionerne. Lærerne var overordnet enige i psykologens konklu- sioner vedrørende drengene. Han har behov for sparring i relation til, hvordan han kan håndtere drengene, men det er ikke kommunen; der mener; at han har brug for "massiv støtte? Det er hans egen formulering i familieretten. Når <anonym>Mor</anonym> afleverer drengene til samvær hos ham; er det generelt en meget svær situation fordi det er svært for drengene at give slip på <anonym>Mor</anonym> og det er svært for <anonym>Mor</anonym> at give slip på dem. <anonym>Mor</anonym> har af samme årsag fået en tredje-person til at håndtere "afleveringssituationen? Når han henter drengene på skolen; foregår det typisk ret enkelt; når de har fået afleveret deres "budska-ber" såsom at sige til ham; at han er dum. Når de så kommer hjem; får de en frugtskål, og de spiller feks. fodbold eller stikbold. Typisk er drengene meget trætte den dag de bliver afleveret hos ham; men ellers foregår det helt normalt, når de er hos ham: Der er en fast rytme; når drengene er hos ham: Drengene har legeaftaler hos venner 2-3 gange om ugen. Han går til <anonym>Fritidsaktivitet</anonym> med drengene, hvor de også ser deres klassekammerater og kammeraterne fra parallelklassen. Drengene er glade 0g velfungerende, når de er hos ham; hvilket også er bekræf - 5 tet af 'uvildige observationer; som det fremgår af børnesamtalen afholdt hos ham i marts 2022. Han har ingen planer om, at drengene skal skifte skole, for det går fint for dem i skolen. Han er fuldt ud i stand til at tage børnene til lægen og tandlægen; for det har han prøvet; 0g det er gået stille og roligt. De seneste statusudtalelser fra skolen er efter hans opfattelse retvisende 0g stemmer med, hvordan han oplever dem. Til skole-hjem-samtalen om drengene i slutningen af marts 2022 fik de oplyst; at <anonym>Barn 1</anonym> havde klippet i sine bukser. Han oplevede det ikke sådan; at budskabet var; at <anonym>Barn 1</anonym> var selvskadende i sin adfærd. Som <anonym>Mor</anonym> forklarede, fungerer <anonym>Barn 2</anonym> fint fagligt og socialt, fordi han ikke er udadreagerende. <anonym>Barn 1</anonym> har meget svært ved at finde egne lege- kammerater; og han læner sig meget op ad <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> er udfordret både socialt og fagligt i skolen. Han oplever også hjemme, at <anonym>Barn 1</anonym> har svært "ved at komme ud over kanten? men når han først er kommet i gang, så går det fint. De seneste børnesamtaler hos kommunen blev afholdt efter; at drengene havde været 22 dage hos <anonym>Mor</anonym> Det var ikke nemt at få drengene bjem efter denne periode, da der var mange "budskaber? der skulle afleveres. Det tog et par da- ge, før drengene faldt ned. Han fortalte drengene om familierettens dom; fordi det var han blevet rådet til af den psykolog; som han er gået hos i 1 ' år Drengene reagerede; og de be-gyndte begge at græde og sagde, at de ønskede; at dommen skulle laves om. Men de faldt efterfølgende ned igen. Det var forståeligt; at de reagerede på dommen. Han er uenig i, at der skal være fælles forældremyndighed, for konfliktniveauet er alt for højt. Det er hans indtryk; at <anonym>Mor</anonym> sygeliggør drengene. Han er ikke imod at få drengene behandlet, hvis de er syge; men han oplever ikke de syg-domme, som <anonym>Mor</anonym> ser 0g oplever. Han oplever; at både skolen og kommunen er bekymret for drengenes udvikling. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af familieretten; tiltræder landsretten; at der forelig - ger konkrete holdepunkter for at antage; at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> ikke vil kunne samarbejde om <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> forhold til deres bedste; og at det er bedst for drengene; at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens $ 11, 2. pkt. jf. 8 4. Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af familieretten; at <anonym>Far</anonym> tillægges forældremyndigheden alene, jf. forældre-ansvarslovens $ 4. Det; der er kommet frem for landsretten; kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder om <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1's</anonym> forhold tiltræder landsretten familierettens bestemmelse om samvær; dog således, at for så vidt angår placering af sommerferie; skal den; der vælger først; give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 15. januar; og at fristen i 2022 for den, der vælger først; er 7 dage fra landsret-tens dom jf. forældreansvarslovens $ 19 og 21. Landsretten stadfæster derfor med de anførte ændringer familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med de ændringer; at for så vidt angår placering af sommerferie, skal den, der vælger først, give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 15.januar; og at fristen i 2022 for den, der vælger først; er 7 dage fra landsrettens dom. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	13,131	14,458
3865	Sagen drejer sig om gyldigheden af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrørende nedsættelse af grøn støtte for 2017 til en landbruger, herunder om de danske myndigheder ved vurd... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-49940/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1019/23	Forvaltningssag; Landbrug, fiskeri og fødevarer;		Sagsøgte - Miljø- og Fødevareklagenævnet; Dommer - Henrik Twilhøj; Dommer - Jens Hartig Danielsen; Dommer - Rikke Brændgaard-Nielsen; Advokat - Birgitte Nygaard Christensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		70664,36		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. maj 2023 Sag BS-49940/2021-VLR (6. afdeling) Sagsøger (advokat Birgitte Nygaard Christensen) mod Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Emil Wetendorff Nørgaard) Landsdommerne Jens Hartig Danielsen, Henrik Twilhøj og Rikke Brændgaard- Nielsen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Holstebro den 1. december 2021. Ved kendelse af 29. december 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplej- elovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om gyldigheden af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. september 2021 vedrørende nedsættelse af grøn støtte for 2017 til en land- bruger, herunder om de danske myndigheder ved vurderingen af, om efteraf-grøder er etableret som miljøfokusområder i overensstemmelse med de EU-retlige regler, kan stille krav om fremspiring og plantedække. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Miljø-og Fødevareklagenævnet, skal anerkende, at nævnets afgørelse af 7. september 2021 (sagsnr. 18/03184) er ulovlig og ugyldig, subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling. 2 Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnet) har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Den 27. april 2017 indsendte Sagsøger en ansøgning om blandt an-det grøn støtte vedrørende landbrugsbedriften Adresse, By. I det medsendte markkort for grønne krav var der blandt andet på markerne nr. 1-0, nr. 6-0 og nr. 11-0 anmeldt efterafgrøder som miljøfokusområder (MFO). Landbrugsstyrelsen (herefter styrelsen) foretog den 18. september 2017 kontrol på Sagsøgers bedrift og udsendte efterfølgende høringsbrev af 27. september 2017, hvoraf fremgik, at der ved kontrollen blev fundet flere over-trædelser, herunder af reglerne for grøn støtte. Det fremgår af kontrolrapporten, der var vedlagt styrelsens brev, at kontrollø-ren for mark nr. 1-0 og nr. 11-0 anførte, at efterafgrøden ikke bestod af en blan-ding af forskellige afgrøder. For mark nr. 11-0 bemærkede kontrolløren supple-rende, at honningurten ikke var kommet ordentligt op. For mark nr. 6-0 anførte kontrolløren, at der ikke var etableret efterafgrøder. Ved brev af 29. september 2017 anførte LandboThy på vegne af Sagsøger, at kravet i ”EU-forordning 639, art. 45, stk. 9,” var overholdt, idet der var etableret efterafgrøde, og at der i øvrigt forelå force majeure vedrørende etablering af efterafgrøder. I brevet var desuden anført, at angreb af snegle sandsynligvis havde været årsag til den sparsomme plantebestand på marker-ne. Den 16. februar 2018 traf styrelsen afgørelse om reduktion af Sagsøgers grønne støtte. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at Sagsøger ikke havde opfyldt ”kravet om 5 procent miljøfokusområde” , og at sty-relsen ikke kunne anerkende omstændighederne omkring etableringen af efter-afgrøderne som force majeure. Sagsøger klagede ved brev af 12. februar 2018 til styrelsen over afgørelsen, og Bæredygtigt Landbrug uddybede på hans vegne klagen ved bre-ve af 16. april 2018, 2. juli 2018 og 8. februar 2019 til henholdsvis styrelsen og klagenævnet. Styrelsens afgørelse blev indbragt for klagenævnet den 16. maj 2018, og klage- nævnet stadfæstede den 7. september 2021 styrelsens afgørelse. Af klagenævnets afgørelse fremgår blandt andet: ” 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet … 3 Klager har navnlig anført, at - en maskinstation har udført såarbejdet den 10. august 2017, så kravet om etablering var opfyldt inden den 20. august, - Landbrugsstyrelsen har misforstået reglerne og har ikke taget hen-syn til, at der er foretaget det bedst mulige i den givne situation, - det er tidspunktet for såning og ikke fremspiring, der skal vurderes, - klager kan ikke gøres ansvarlig for manglende fremspiring og vækst, - kontrollen af MFO-efterafgrødens vækst er ikke afspejlet i EU- reglerne, der alene fokuserer på udsåningen, og - Landbrugsstyrelsen har ikke inddraget proportionalitetsprincippet, idet det drejer sig om en MFO-efterafgrøde, som ikke er vokset frem, uden at landmanden har udvist en ansvarspådragende ad-færd. … 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag fundet anledning til at behandle følgende forhold: 1) Force majeure vedrørende etablering af efterafgrøder 2) Krav vedrørende fremspiring og plantedække 3) Vurdering af markerne 1-0, 6-0 og 11-0 som miljøfokusområde 4) Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravet om udlægning af mindst 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområde 5) Proportionalitet Efter nævnets vurdering er der ikke med klagen i øvrigt fremkommet for- hold, der kan føre til ændringer af Landbrugsstyrelsens afgørelse. 3.2 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger 3.2.1 Ad 1) Force majeure vedrørende etablering af efterafgrøder Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 640/2014, at for så vidt angår direkte betalinger gælder det, at hvis en støttemodtager ikke har kunnet opfylde kriterierne for støtteberettigelse eller andre forpligtelser som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, bevarer han retten til støtte for det areal eller de dyr, der var støtteberettiget på det 4 tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændig-heder. Af forordningens artikel 4, stk. 2, fremgår, at tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder meddeles skriftligt den kompetente myn- dighed sammen med en af myndigheden anerkendt dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren eller den-nes befuldmægtigede er i stand til at give en sådan meddelelse. Af artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fremgår, at med henblik på finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik kan "force majeure" og "ekstraordinære omstændigheder", navnlig aner- kendes i følgende tilfælde: støttemodtagerens død, støttemodtagerens uarbejdsdygtighed i længere tid, en alvorlig naturkatastrofe, der i væsent-lig grad berører bedriften, ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykke, en epizooti eller en plantesygdom, der rammer henholdsvis hele støtte- modtagerens besætning eller en del af denne eller alle støttemodtagerens afgrøder eller en del af disse, ekspropriation af hele eller en væsentlig del af bedriften, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for ind-givelse af ansøgningen. Det fremgår af Kommissionens meddelelse vedrørende ”Force majeure inden for europæisk landbrugsret” , at udtrykket force majeure ikke er begrænset til absolut umulighed men skal forstås som helt usædvanlige, uden for den erhvervsdrivendes vilje liggende omstændigheder, hvis føl-ger trods enhver udvist agtpågivenhed kun ville have kunnet undgås ved helt uforholdsmæssige opofrelse. Endvidere fremgår det, at der skelnes mellem normale handelsrisici (der er forbundet med enhver transaktion af denne art) og risici af usædvanlig karakter. Det fremgår også, at den ”helt usædvanlige” omstændighed er en omstændighed, der må betragtes som uforudsigelig eller i det mindste så usandsynlig, at en agtpågivende er-hvervsdrivende må mene, at risikoen er ubetydelig. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at den manglende etablering af ef- terafgrøder ikke skyldes forhold, som kan anerkendes som force majeure eller ekstraordinære omstændigheder. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelsen vurderet, at det for-hold at snegle sandsynligvis har været årsag til den sparsomme plantebe-stand, ikke kan betegnes som usædvanlige omstændigheder. Nævnet har her inddraget Kommissionens meddelelse og vurderet, at eventuelle sneg- leangreb ikke er uforudsigelige eller så usandsynlige, at en agtpågivende erhvervsdrivende må mene, at risikoen er ubetydelig. Nævnet har ved vurderingen lagt til grund, at sådanne forhold normalt anses for en kendt 5 erhvervsrisiko i dansk landbrug, og at klager hverken har påberåbt sig el-ler dokumenteret forekomst af snegleangreb af usædvanlige proportioner. Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere ved afgørelsen vurderet, at det forhold, at etableringsmetoden viste sig ikke at være så effektiv som forventet, ikke kan anerkendes force majeure. Nævnet har lagt til grund, at manglende spiring og vækst som følge af etableringsmetoden ikke kan betragtes som en usædvanlig eller uforudsigelig omstændighed, men også må betragtes som en kendt erhvervsrisiko. Samlet finder Miljø- og Fødevareklagenævnet således, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, og stk. 2, i forordning (EU) nr. 640/2014 vedrørende force majeure ikke er opfyldt. 3.2.2 Ad 2) Krav vedrørende fremspiring og plantedække Det fremgår af betragtning 56 i præamblen til forordning (EU) nr. 639/2014, at for at tilpasse gennemførelsen til nationale forhold og sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten af efterafgrøder og plantedække, der ef-fektivt optager resterende kvælstof, og for at undgå bar jord og diffus forurening af grundvandet, bør medlemsstaterne fastsætte frister for så-ningen af et sådant dække. Der bør etableres efterafgrøder eller plante-dække ved såning af en blanding af afgrødearter eller ved undersåning af græs for at opnå det bedst mulige jordbrugs- og miljømæssige resultat med hensyn til biodiversitet. Af artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fremgår, at medlemsstaterne senest den 1. august 2014 beslutter, hvilket eller hvilke af følgende områder der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde: […] arealer med efterafgrøder eller plantedække som følge af tilsåning og spi- ring af frø underkastet anvendelsen af vægtningsfaktorerne i stk. 3. Det følger af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016, at, area- ler med følgende afgrøder kan anvendes som miljøfokusområder i form af efterafgrøder i det pågældende ansøgningsår: 1) Udlæg af græs eller andre urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt indgår i græsfrøblandinger. 2) Blandinger af efterafgrøder med samme såtidspunkt, jf. stk. 6. Det fremgår af § 31, stk. 6, i bekendtgørelse 1259 af 26. oktober 2016, som ændret med bekendtgørelse nr. 638 af 1. juni 2017 om ændring af be- kendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsord-ningen m.v., at de afgrøder, der kan anvendes som efterafgrøder i medfør af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, kan indgå i blandinger, som kan anvendes til at opfylde kravet i stk. 1, nr. 2. Blandingerne skal bestå af mindst to afgrøder. 6 Det fremgår af Landbrugsstyrelsens vejledning, at MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg skal sikre, at jorden om efteråret er dækket med afgrø-der, der både har en kvælstofoptagende effekt og fremmer biodiversiteten. Det fremgår endvidere, at MFO-efterafgrøder og -græsudlæg skal fremstå som veletablerede på arealet for at kunne godkendes som MFO, og at are-alet ikke vil blive godkendt som MFO, hvis efterafgrøden ikke fremstår veletableret. Endvidere er det anført, at da kontrolperioden for efterafgrø-der strækker sig over september og oktober, vil en efterafgrøde, der i star-ten af kontrolperioden ikke er veludviklet, godt kunne blive godkendt, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter. Det frem-går endvidere, at der stilles følgende krav til dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt: Kontrol i perioden 15/9 – 20/9 skal dækningsgraden væ-re 20 %, i perioden 21/9 – 25/9, skal dækningsgraden være 25 %, i perioden 26/9 – 1/10 er dækningskravet 30 %, i perioden 2/10 – 6/10 er kravet 35 % og i perioden 7/10 – 27/10 skal dækningsgraden være 40 %. Det fremgår videre, at for at efterafgrøden kan godkendes som MFO, skal det tydeligt kunne ses i marken, at efterafgrøden er udsået som en blanding af mindst to afgrøder. Endvidere fremgår det, at der derfor som minimum skal være to typer af de udsåede afgrøder pr. kvadratmeter på arealet, og efterafgrø-den skal være veletableret. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Landbrugsstyrelsens krav om fremspiring og plantedække kan anvendes i efteråret 2017 til vurdering af, om efterafgrøder er etableret. Nævnet finder også, at styrelsens krav om fremspring og plantedække kan anvendes til vurdering af, at efterafgrø-den opfylder kravet om, at blandingen skal bestå af mindst to afgrøder. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelsen vurderet, at de ovenfor citerede afsnit fra vejledningen om antal planter og plantedække er udtryk for en præcisering af reglerne i forbindelse med Landbrugsstyrelsens kon- trolarbejde og vurderinger. Nævnet har samtidig inddraget det forhold, at kriterierne alene fastlægger udfyldende kriterier for, hvornår et plante-dække kan godkendes som afgrøde efter bekendtgørelsens § 31, stk. 1, nr. 2, jf. § 31, stk. 6, jf. artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at Land- brugsstyrelsen i overensstemmelse med betragtning 56 i præamblen i for- ordning (EU) nr. 639/2014 i vejledningerne om direkte arealstøtte har be- skrevet formålet med MFO-afgrøderne og anført, hvorledes styrelsen har fortolket forordningens krav. 3.2.3 Ad 3) Vurdering af markerne 1-0, 6-0 og 11-0 som miljøfokusområde 7 Det fremgår af § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016, at bedrifter, der er omfattet af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområ-der, kan anvende en eller flere af følgende type arealer til at opfylde for- pligtelsen: 1) Frivillige randzoner med et plantedække af græs og andet grøntfoder, hvor der ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i ansøgningsåret, og som pr. 31. december 2016 fremgår af NaturErhvervstyrelsens korttema over randzo-ner i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort med vægtnings-faktoren 1,5. 2) Landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhul-ler omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, med vægtningsfaktoren 1. 3) Brakarealer, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, der opfylder betingelserne i § 26, med- vægtningsfaktoren 1. 4) Arealer med lavskov, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der opfylder betingelserne i § 24 og § 30, med vægtningsfaktoren 0,3. 5) Arealer med efterafgrøder, jf. § 31, med vægtningsfaktoren 0,3. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at klagers marker 1-0, 6-0 og 11-0 ikke kan godkendes som miljøfokusområder. Ved afgørelsen har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke fundet anledning til at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens vurdering af, at markerne ikke le-vede op til kravene om miljøfokusområder. Nævnet har ved vurderingen inddraget kontrollørens vurderinger ved kontrollen i perioden 18. sep-tember til 22. september 2017, hvor det ikke kunne erkendes, at efteraf-grøden bestod af en blanding af godkendte arter. Nævnet har også ind-draget klagers egne betragtninger om den manglende spiring og vækst, hvor snegle ifølge klager sandsynligvis kan have været årsag til den spar-somme plantebestand. Nævnet har her vurderet at klagers betragtninger understøtter vurderingen af, at efterafgrøden ikke fremstod som en blan-ding af forskellige afgrøder. Dermed finder nævnet, at klagers afgrøder i markerne 1-0, 6-0 og 11-0 ikke lever op til kravene til afgrøder, som kan anvendes i miljøfokusområder, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. § 31, stk. 6, i be-kendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at kravet om overholdelse af støttebetingelserne for EU’s landbrugsstøtteordninger ikke er udtryk for objektivt ansvar, men for en erhvervsdrivende støtteansøgers forpligtelser i medfør af den konkrete ordning. Efter nævnets opfattelse er det alene forhold omfattet af force majeure, som kan fritage klager for denne for-pligtelse, hvilket jf. ovenstående afsnit 3.2.1. ikke findes at være muligt i den foreliggende sag. Dermed finder nævnet, at klagers anmeldte miljø- 8 fokusområder skal vurderes efter de fastsatte kriterier for miljøfokusom- råderne, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016 og jf. ovenstående afsnit 3.2.2. 3.2.4 Ad 4) Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravet om udlægning af mindst 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområde Af artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fremgår det, at hvis en bedrifts agerjord dækker mere end 15 ha, skal landbrugeren sikre, at et areal, der mindst svarer til 5 % af bedriftens omdriftsareal, er miljømæs-sigt fokusområde [” Det påkrævede miljømæssige fokusområde” ]. Af artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fremgår det, at med- lemsstaterne kan gøre brug af omregnings- og/eller vægtningsfaktorerne i bilag X. Det fremgår samtidig, at dette kan ske for at forenkle administra- tion og tage hensyn til kendetegnene ved de forskellige typer miljømæssi-ge fokusområder, der er anført i stk. 2, første afsnit, samt for at lette opmå- lingen heraf ved beregning af det samlede antal hektar, som det miljø- mæssige fokusområde udgør af bedriften. Af bilag X i forordning (EU) nr. 1307/2013, som er erstattet ved Kommis- sionens delegerede forordning (EU) 2017/1155 fremgår de fastsatte om- regnings- og vægtningsfaktorer, herunder at vægtningsfaktoren for area-ler med efterafgrøder er 0,3. Det fremgår af artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 640/2014, som æn-dret med artikel 1, stk. 4 i forordning 2017/723, at hvis det påkrævede mil- jømæssige fokusområde overstiger det fastslåede miljømæssige fokusom- råde, under hensyntagen til den vægtning af miljømæssige fokusområder, der er fastsat i artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling med 10 gange det miljømæssige fokusområde, der ikke er fundet. Det følger yderligere af artikel 28, stk. 1, 1. og 2. afsnit, i forordning (EU) nr. 640/2014, at hvis det fastslåede areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling, inden der eventuelt er sket en nedsættelse af area-let som følge af manglende opfyldelse af det påkrævede miljømæssige fo- kusområde, er forskelligt fra det areal, der skal anvendes til beregning af den grønne støtte efter en eventuel nedsættelse af arealet som følge af manglende opfyldelse af det påkrævede miljømæssige fokusområde, be-regnes den grønne betaling på grundlag af sidstnævnte areal. Hvis over-skridelsen er over 50 % yders der ingen støtte, og der pålægges en yderli-gere sanktion svarende til forskellen mellem det areal, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 23, og det are- 9 al, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27. Det følger endvidere af artikel 28, stk. 3, af forordning (EU) nr. 640/2014, at den administrative sanktion, der beregnes i henhold til stk. 1, i ansøgning- såret 2017 skal divideres med fem og er begrænset til 20 % af det beløb, der skal anvendes til beregning af den grønne betaling, inden der eventu-elt er sket en nedsættelse af arealet som følge af manglende overholdelse af det påkrævede miljømæssige fokusområde. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at klagers grønne støtte skal ned- sættes således at udbetalingen svarer til 66,75 ha. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelsen konstateret, at klager skulle udlægge mindst 5 % af det ved kontrollen konstaterede omdriftsa-real på 182,93 ha som MFO-område, hvilket svarer til 9,15 ha MFO-område (det påkrævede MFO-område). Nævnet har lagt vægt på, at kla-gers bedrifts agerjord dækker mere end 15 ha. Derfor vurderer nævnet jf. artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, at klager skal sikre, at et areal, der mindst svarer til 5 % af bedriftens omdriftsareal, er miljømæs-sigt fokusområde. Nedsættelse jf. artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 640/2014 Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at klagers grønnes støtte først skal nedsættes svarende til 80,87 ha. Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt kontrolrapporten til grund for, at klagers godkendte MFO-områder efter vægtningen i bilag X i forordning (EU) nr. 1307/2013, udgjorde 1,06 ha. Nævnet konstaterer dermed, at 8,09 ha af det påkrævede MFO-område på 9,15 ha, ikke kunne findes ved kon- trollen. Nævnet finder derfor, at det areal, der skal anvendes til beregnin-gen af den grønne betaling, skal nedsættes med 10 gange det miljømæssi-ge fokusområde, der ikke er fundet, jf. artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 640/2014. Nedsættelsen udgør således 80,87 ha. Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere lagt til grund, at klagers støtteberettigede areal til grundbetaling, som skal anvendes til beregnin-gen af den grønne betaling, er fastslået til 184,52 ha. Da nedsættelsen ud-gør 80,87 ha, finder nævnet, at klagers grønne støtte først skal nedsættes til 103,65 ha (reduceret konstateret areal). Administrativ sanktion jf. artikel 28, stk. 1, jf. stk. 3, i forordning (EU) nr. 640/2014 10 Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at klagers grønne støtte, ud over nedsættelsen med 80,87 ha jf. ovenstående, skal nedsættes svarende til yderligere 36,90 ha. Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at det fastslåede areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling, inden der er sket en nedsættelse, udgør 184,52 ha. Endvidere har nævnet lagt til grund, at det areal, der skal anvendes til beregning af den grønne støtte efter en eventuel nedsættelse af arealet som følge af manglende overholdelse det påkrævede MFO-område udgør 103,65 ha, jf. ovenstående. Som følge her-af udgør forskellen 80,87 ha. De 80,87 ha udgør 78,02 % af det reducerede konstaterede areal på 103,65 ha, hvilket er over 50 %. Som følge heraf ydes der ingen støtte, og der pålægges yderligere en sanktion svarende til for- skellen på 80,87 ha (i alt 184,52 ha), jf. artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 640/2014. Imidlertid fremgår det af artikel 28, stk. 3 i forordningen, at sanktionen, der er beregnet efter artiklens stk. 1, i ansøgningsåret 2017 skal divideres med fem er begrænset til 20 % af det konstaterede areal (184,52 ha), svarende til 36,90 ha. Grøn støtte efter nedsættelse og sanktion Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, at beregnings- grundlaget for grøn støtte efter nedsættelserne efter artikel 26, stk. 2, og ar- tikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 640/2014 skal udgøre 184,52 ha – 80,87 ha – 36,90 ha = 66,75 ha. De af klager nævnte forhold vedrørende dom C-396/12 og det anførte fra udvalgsbehandlingen af L 147 kan ikke føre til et andet resultat. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de anførte forhold alene vedrører sanktioner for overtrædelse af krydsoverensstem- melsesreglerne. Nævnet finder dermed, at reglerne og dommen ikke kan finde anvendelse i forhold til de præcise regler for sanktion for manglende opfyldelse af kravet om udlægning af mindst 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområde, jf. ovenstående. 3.2.5 Ad 5) Proportionalitet Proportionalitetsprincippet indebærer, at forvaltningen i forbindelse med udøvelsen af et skøn, er forpligtet til at vælge den mindst indgribende for- anstaltning, som er tilstrækkelig til opnåelse af formålet. Herudover inde- holder proportionalitetsprincippet et krav om forholdsmæssighed, hvoref-ter indgrebet kun må iværksættes, hvis det står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Landbrugsstyrelsen har inddra-get proportionalitetsprincippet ved afgørelsen. 11 Miljø- og Fødevareklagenævnet henviser her til, at nedsættelsen og sank- tionen skyldes, at klager ikke kunne påvise et miljømæssigt fokusområde svarende til mindst 5 % af bedriftens omdriftsareal jf. artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Nævnet bemærker i den forbindelse, at be- regningen af nedsættelse- og sanktion efter artikel 26, stk. 2, og artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 640/2014 ikke tager udgangspunkt i grunden til, at kravet om udlægning af miljøfokusområder er overtrådt. Nedsættel-sen og sanktionen efter disse bestemmelser er alene afhængig af størrelsen af det manglende miljøfokusområde. Nævnet bemærker også, at propor- tionalitetsprincippet er indbygget i de præcise regler for miljøfokusområ-der og i reglerne om sanktion for manglende opfyldelse af kravet om ud-lægning af mindst 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområder. Nævnet henviser her til vægtningsreglerne i artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Endvidere bemærker nævnet at der er taget hensyn til overtræ-delsernes alvor og omfang i nedsættelses- og sanktionsreglerne i artikel 26, stk. 2, og artikel 28, stk. 1 og stk. 3 i forordning (EU) nr. 640/2014. Dermed finder nævnet, at Landbrugsstyrelsen ikke er overladt det lovmæssige skøn i den foreliggende sag, som kræves for, at proportionalitetsprincip-pet kan finde anvendelse. 3.3 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Land- brugs- og Fiskeristyrelsens (nu Landbrugsstyrelsen) afgørelse af 16. febru-ar 2018 om grundbetaling og nedsættelse af grøn støtte 2017 på Adresse, By.” Forklaringer Sagsøger og Vidne har afgivet forklaring. Sagsøger har forklaret, at han er uddannet landbrugstekniker. Han købte landbrugsejendommen på Adresse i By i 1976 og har beskæftiget sig med landbrug siden. I 2017 drev han planteavl på godt 184 hektarer. Der var græs, byg, hvede og raps på markerne. Han vekslede mellem forskellige afgrø-der for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Når man søger om grundbetaling og grøn støtte, skal ansøgningsskemaet indsendes omkring den 20. april med angivelse af marknumre og afgrøder. I 2017 valgte han efterafgrøder som miljø-fokusområder. Han havde tidligere anvendt græs som miljøfokusområde, fordi han havde kødkvæg, men markerne var efterhånden blevet beskidte, så han måtte vælge noget andet. Formålet med MFO-efterafgrøder er, at de skal op-samle rester af næringsstoffer i jorden, så der ikke sker en udvaskning. Hvis man har en kraftig hovedafgrøde, som giver et godt udbytte, er det sandsynligt, at de fleste næringsstoffer vil være opsamlet af hovedafgrøden. Hveden gav et godt udbytte i 2017. Han høstede hvede den 23.-24. august. Normalt høster han 12 omkring den 4.-5. august, men kornet modnede senere i 2017 på grund af me-gen nedbør. Han har de sidste 30 år noteret i en lommebog, hvis der er sket no-get særligt. I 2017 har han noteret, at der kom 145 millimeter regn på hans ejen-dom i august måned. Det regnede 16 ud af alle månedens dage. Han kunne ef-terhånden se, at hveden ikke ville nå at blive moden inden den 20. august, hvor fristen for udsåning af MFO-efterafgrøder udløb. Han var nødt til at gøre noget og besluttede derfor at så MFO-efterafgrøder, selvom hveden ikke var høstet. Den 7. august 2017 ringede han til Vidne, som ejede Virksomhed. Han vidste, at Virksomhed havde det udstyr, som skulle bruges for at så ovenpå hveden. Vidne har tidligere kørt gylle og sået for ham. Han kontaktede desuden foderstoffirmaet Mollerup Mølle for at få rådgivning om, hvilken frøblanding, han skulle bruge. Han valgte en blanding af olieræddike og honningurt, som var den gængse blanding. Den 10. august 2017 såede Virksomhed MFO-efterafgrøder på mar-kerne med nr. 1-0, 6-0 og 11-0. Mark nr. 1-0 og nr. 11-0 ligger begge tæt på hans gård. Han kunne se fra stuehuset, at der blev sået på disse marker. Mark 6-0 ligger et stykke fra huset. Han kørte derned for at kontrollere, at der var sået og kunne se, at der var kørespor på marken. Han talte med den person, som kørte rundt på markerne. Han talte også med Vidne om, at nu havde de fore-taget såningen. Han sagde blandt andet til Vidne, at han syntes, at frøbestanden på nogle af markerne så lidt tynd ud. De talte ikke om, at der ikke var sået ud. Da det havde regnet meget, tænkte han, at frøene måtte spire, fordi jorden var fugtig. Det mest naturlige ville være, at det spirede efter et døgn eller to. Frøene spirer af fugt, sol og varme. Han havde ikke andre muligheder, end at så MFO-efterafgrøderne ovenpå hveden. Den 20. august 2017 blev fristen for såning af MFO-efterafgrøder udsat til den 30. august 2017 på grund af vejrforholdene. Han kunne imidlertid ikke plan-lægge ud fra en mulig udsættelse af såningsfristen. Han har gjort alt, hvad han kunne for at overholde kravene. Ved kontrollen den 18. september 2017 var der kun kommet lidt honningurt op. Han kan ikke sætte procenter på, men det var ikke meget. Olieræddiken var kommet bedre op. Han havde forventet, at der var kommet mere honningurt op. Efter kontrollen havde han besøg af planteavlskonsulent Person 1, som kom med det bud, at snegle kunne være årsag til den manglende spiring. Han var selv åben over for alle bud, og der er flere snegle, når der er vådt. Han overvejede også, om honningurten kunne være kommet til spiringsfasen, og så havde den ikke kræfter nok. Person 1 skrev brevet af 29. september 2017 til Landbrugsstyrelsen om force majeure på grund af snegle. Han ved ikke, hvor-for planteavlskonsulenten ikke skrev om den voldsomme nedbør i brevet. De kom ikke ind på detaljerne. 13 Han tog i oktober og november de billeder af markernes udseende, som er gen- givet i ekstrakten, side 207–209 og 213-214. På billederne kan man tydeligt se spiring. Nogle af planterne var næsten 80 cm høje på det tidspunkt. Der var stadig ikke kommet så meget honningurt i forhold til olieræddike. Han fik godkendt force majeure som følge af usædvanlige nedbørsforhold for nogle af sine andre marker. Det var hele det nordjyske område, som var ramt af megen nedbør. Hans sag blev på et stormøde fremlagt som et eksempel, hvor blandt andre folk fra ministeriet deltog. Der var mange andre landmænd i samme situation som ham. Først kiggede Landbrug og Fødevarer på hans sag, men de kunne ikke gå vide-re med sagen. Han tænkte, at det ikke kunne være rigtigt, og derfor blev Bære-dygtigt Landbrug involveret. Jurist Person 2 fra Bæredygtigt Landbrug blev præsenteret for, hvad der var foregået, og han vurderede, at det var en principiel sag. Brevet af 16. april 2018 til Landbrugsstyrelsen blev skrevet af Person 2 og sendt til ham med henblik på godkendelse. Det var samme fremgangsmåde med brevet af 2. juli 2018. Vidne har forklaret, at han ejer Virksomhed. Der er 12-15 ansatte. Han har stor erfaring med udsåning og kan bekræfte, at Virksomhed såede efterafgrøder på markerne med nr. 1-0, 6-0 og 11-0. Det var en af hans betroede medarbejdere, der foretog udsåningen. De såede på alle tre marker med en blanding af olieræddike og honningurt, som var en sædvanlig blanding. Der var ikke høstet hvede på markerne, da de såede. Det var ham, der besluttede, hvilken metode der skulle anvendes ved såningen. De anvender en sædvanlig og anerkendt metode, når de sår oven på en kornmark, der ikke er høstet. Man spreder frøene med en centrifugalspreder. Efter hans opfattelse kunne man ikke have gjort det anderledes. Det er fristen for såning af efteraf-grøder, der afgør, om den enkelte landmand foretager såning før eller efter høst. Sagsøger vurderede, at han var nødt til at så efterafgrøder, før han høstede hveden. Det er svært at sige, hvad der var årsag til, at der ikke kom honningurt i markerne. Hvis hovedafgrøden er høstet, kan man få efterafgrøde-frøene ned i jorden ved såningen, hvilket er bedre. Begge metoder er dog aner-kendte. Hans medarbejder havde ikke fået instruktion inden såningen. Da Sagsøger efter kontrolbesøget spurgte, om der var sået korrekt, talte de om, hvordan det var gjort. Retsgrundlaget Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forord-ning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 indeholder i kapitel 14 3 under overskriften ”Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet” blandt andet følgende bestemmelser: ”Artikel 46 Miljømæssigt fokusområde 1. Hvis en bedrifts agerjord dækker mere end 15 hektar, sikrer landbruge-ren fra den 1. januar 2015, at et areal, der mindst svarer til 5 % af den på- gældende bedrifts agerjord, som landbrugeren anmeldte i overensstem-melse med artikel 72, stk. 1, første afsnit, litra a) i forordning (EU) nr. 1306/2013, og, hvis de af medlemsstaten anses for at være miljømæssige fokusområder i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, herunder arealerne omhandlet i det nævnte stykkes, litra c), d), g) og h), er miljø-mæssigt fokusområde. . . . 2. Medlemsstaterne beslutter senest den 1. august 2014, hvilket eller hvilke af følgende områder der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde: … i) arealer med efterafgrøder eller plantedække som følge af tilsåning og spiring af frø underkastet anvendelsen af vægtningsfaktorerne i stk. 3. … 9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 70: a) fastsættelse af yderligere kriterier for de typer af arealer, der er om- handlet i stk. 1, for at de kan opnå status af miljømæssigt fokusom- råde b) tilføjelse af andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 2, som kan ta- ges i betragtning for at overholde den procentsats, der er omhandlet i stk. 1. …” I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forord-ning hedder det i betragtning 56: ”For at tilpasse gennemførelsen til nationale forhold og sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten af efterafgrøder og plantedække, der effektivt optager resterende kvælstof, og for at undgå bar jord og diffus forure-ning af grundvandet, bør medlemsstaterne fastsætte frister for såningen af et sådant dække. Der bør etableres efterafgrøder eller plantedække ved såning af en blanding af afgrødearter eller ved undersåning af græs for at opnå det bedst mulige jordbrugs- og miljømæssige resultat med 15 hensyn til biodiversitet. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af GLM 4 (god landbrugs- og miljømæssig stand), jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, fastsætte de datoer, efter hvilke mekanisk destruk- tion af efterafgrøder og plantedække, er tilladt.” Det fremgår af den delegerede forordnings kapitel 1, afdeling 4, under over- skriften ”Miljømæssigt fokusområde” blandt andet: ” Artikel 45 Yderligere kriterier for de forskellige typer miljømæssige fokusområder 1. For at fastlægge hvornår de arealtyper, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan opnå status som mil- jømæssige fokusområder, finder stk. 2 til 11 i denne artikel anvendelse. … 9. Arealer med efterafgrøder eller plantedække omfatter sådanne arealer, som er etableret i henhold til kravene inden for rammerne af lovbestemte forvaltningskrav 1, jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, såvel som andre arealer med efterafgrøder og plantedække, på betingelse af at de blev etableret ved udsåning af en blanding af afgrødearter eller ved under-såning af græs i hovedafgrøden. Medlemsstaterne udarbejder listen over blandinger af afgrødearter, der skal anvendes, og fastsætter såningsperio-den for efterafgrøder eller plantedække og kan fastsætte yderligere betin-gelser navnlig produktionsmetoder. Den periode, som medlemsstaterne fastsætter, må ikke strække sig ud over den 1. oktober.” Af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, be- tingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger … fremgår blandt an-det: ”ud fra følgende betragtninger: . . . (5) I artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsættes særlige tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder, som skal anerkendes af medlemsstaterne. Der bør fastsættes supplerende regler, som gør det muligt for medlemsstaterne at anerkende tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder i forbindelse med direkte be- talinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstem- melse. Der bør fastsættes en frist for, hvornår støttemodtageren senest skal give meddelelse om sådanne tilfælde. . . . Artikel 4 Force majeure og usædvanlige omstændigheder 16 1. For så vidt angår direkte betalinger gælder det, at hvis en støttemod- tager ikke har kunnet opfylde kriterierne for støtteberettigelse eller an-dre forpligtelser som følge af force majeure eller usædvanlige omstæn- digheder, bevarer han retten til støtte for det areal eller de dyr, der var støtteberettiget på det tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændigheder. . . . 2. Tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder meddeles skriftligt den kompetente myndighed sammen med en af myndigheden anerkendt dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tids-punkt, hvor støttemodtageren eller dennes befuldmægtigede er i stand til at give en sådan meddelelse” I Kommissionens meddelelse C(88) 1696 vedrørende ”Force majeure inden for europæisk landbrugsret” – (88/C 259/07) – hedder det blandt andet: ”Formålet med denne meddelelse er at skabe større klarhed og konse- kvens i forbindelse med anvendelsen af force majeure-reglen inden for fællesskabsretten, navnlig inden for landbrugsområdet … I. Definition af begrebet »force majeure« . . . 2. Ifølge Domstolens faste retspraksis omfatter force majeure derfor et objektivt element, (helt usædvanlige, uden for den erhvervsdrivendes vilje liggende omstændigheder) og et subjektivt element (uundgåelige følger trods enhver udvist agtpågivenhed), . . . 1. Den »helt usædvanlige« omstændighed er en omstændighed, der må betragtes som uforudsigelig eller i det mindste så usandsynlig, at en agtpågivende erhvervsdrivende må mene, at risikoen er ubetydelig (f.eks. lynnedslag, tilfrysning af kanaler eller blokering af veje, der normalt er farbare om vinteren, på grund af sneskred), . . . III. Bevisspørgsmål EF-retsforskrifterne (som det i øvrigt er tilfældet med medlemsstaternes nationale retsorden) indeholder ikke specifikke regler for bevisførelsen i forbindelse med force majeure. Det skal dog noteres, at udtrykket »bortset fra tilfælde af force majeure« lægger bevisbyrden herfor over på de erhvervsdrivende, som påberåber sig dem. Da force majeure-tilfældene danner en undtagelse fra retsforskrifterne, må der kræves mindst lige så strenge betingelser for bevisførelse som i forbindelse med reglerne om bevisførelse for, at en forpligtelse er opfyldt. Det betyder, at der generelt må kræves uomtvistelige dokumentbeviser. . . . . . . 17 IV. Konklusion Hvis foranstående analyse skal sammenfattes i tre principper, kan man sige, at 1. Force majeure danner en undtagelse fra de generelle regler om streng overholdelse af gældende ret og bør derfor fortolkes og anvendes snæ- vert. 2. Force majeure er ikke et generelt retsprincip, men kan betragtes som en konkretisering af proportionalitetsprincippet, således som dette navnlig er udviklet i Domstolens retspraksis. 3. De beviser, der kræves af erhvervsdrivende, som påberåber sig force majeure, må være uomtvistelige. . . .” EU-reglerne er gennemført i dansk ret ved landbrugsstøtteloven og bekendtgø- relse nr. 1259 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Det fremgår af bekendtgørelsens § 29, stk. 1, nr. 5, at arealer med efterafgrøder kan anvendes som miljøfokusområder med vægtningsfaktoren 0,3. Ifølge be- kendtgørelsens § 31, stk. 1, nr. 2, skal der være tale om en blanding af efteraf- grøder med samme såtidspunkt, og blandingen skal ifølge § 31, stk. 6, bestå af mindst to afgrøder, der senest skal være udsået den 20. august i ansøgningsåret, jf. § 31, stk. 2, sidste punktum. Af afsnit 3.3.9 i Landbrugsstyrelsens Vejledning om direkte arealstøtte 2017 (vejledningen) fremgår blandt andet følgende: ”… MFO-efterafgrøder og -græsudlæg skal fremstå som veletablerede på area-let for at kunne godkendes som MFO. Overvej derfor en sikker metode til udsåning af efterafgrøden og græsudlægget. Hvis efterafgrøden ikke fremstår veletableret, vil arealet ikke blive godkendt som MFO. … For at efterafgrøden kan godkendes som MFO, skal det kunne ses tydeligt i marken, at efterafgrøden er udsået som en blanding af mindst to afgrø-der. Der skal derfor som minimum være to arter af de udsåede afgrøder pr. kvadratmeter på arealet. Husk samtidig, at efterafgrøden skal være veletableret.” Anbringender Sagsøger har til støtte for sine påstande overordnet gjort gælden-de, at klagenævnets afgørelse af 7. september 2021 er ugyldig, idet de opstillede betingelser for at opnå fuld støtte ikke er i overensstemmelse med EU-retten, og at der er tale om væsentlige mangler ved afgørelsen. 18 Klagenævnet har vedrørende spørgsmålet om fremspiring godkendt styrelsens anvendelse af kravet som betingelse for støtteudbetaling. Kommissionens dele- gerede forordning nr. 639/2014, artikel 45, stk. 9, indeholder imidlertid udtøm- mende regler for, hvornår et areal kan opnå status som MFO-areal, idet be- stemmelsen er udtryk for Kommissionens nærmere fastlæggelse af, hvornår et areal kan godkendes som MFO-areal. Det skal tillægges betydning, at artikel 45, stk. 9, er lex specialis i forhold til artikel 46, stk. 2, litra i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1307/2013, hvor ordene ”tilsåning og spi-ring” indgår. Der kan efter ordlyden af artikel 45, stk. 9, alene udledes krav om, at efterafgrøden skal være etableret ved ”udsåning af en blanding af afgrødear-ter” , som skal være godkendt af medlemslandet og sået inden en nærmere be-stemt frist. Det er således såningen, der er afgørende for, om støtte kan udbeta-les. Med hensyn til spørgsmålet om ”trappemodellens” lovlighed har klagenævnet godkendt, at styrelsen har anvendt en norm om plantedække som betingelse for støtte. Vejledningens krav om at MFO-efterafgrøden skal kunne ses tydeligt i marken og fremstå som veletableret, har ikke hjemmel i retligt bindende for- skrifter. Styrelsens anvendelse af ”trappemodellen” som retlig norm er både i strid med forordningsgrundlaget og behæftet med en betydelig usikkerhed. Afgørelsen er endvidere ugyldig som følge af, at klagenævnet ikke har taget hensyn til, at der på kontroltidspunktet forelå force majeure i form af sneglean- greb og usædvanlige nedbørsforhold, og at Sagsøger er uden skyld i, at MFO- efterafgrøderne ikke opfyldte styrelsens krav. Både støttenedsættel-sen og den administrative sanktion er derfor uberettiget. Hvis afgørelsen ikke kendes ugyldig, skal der ske præjudiciel forelæggelse for EU- Domstolen, idet der er tvivl om fortolkningen af kravet om fremspiring i artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning nr. 1307/2013 samt om, hvornår støtten til en landbruger kan tilbagetrækkes og landbrugeren ifalder en sanktion. Klagenævnet har til støtte for sin frifindelsespåstand overordnet gjort gælden-de, at afgørelsen af 7. september 2021 er lovlig og gyldig. Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og den er ikke behæftet med mangler, der medfører ugyldighed. Kravet om fremspiring fremgår af artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning nr. 1307/2013. Formålet med denne bestemmelse er at fremme landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet. Artikel 45, stk. 9, i Kommissionens delege-rede forordning nr. 639/2014 har alene til formål at supplere artikel 46, stk. 2, litra i, da den fastslår, at det er en yderligere betingelse for støtte, at der er sket udsåning af en blanding af afgrødearter, og at det er medlemsstaterne, der fast-lægger, hvilke afgrødearter der skal anvendes. 19 Det er landbrugeren, der skal dokumentere, at markerne har været udsat for force majeure i form af snegleangreb, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Vedrø-rende spørgsmålet om force majeure i form af usædvanlige nedbørsmængder kan dette forhold ikke prøves af landsretten, da spørgsmålet ikke har været inddraget i klagenævnets afgørelse. Klagenævnet har ikke været forpligtet til at inddrage nedbørsforholdene af egen drift. Støttenedsættelsen og den administrative sanktion er berettiget, da Sagsøger ikke lever op til kravene i artikel 46, stk. 2, litra i, for udbetaling af støtte. Sanktionen er en direkte følge af, at visse marker ikke lever op til kravene for udbetaling af støtte. Det er ikke godtgjort, at Sagsøger er uden skyld i den manglende fremspiring og etablering af plantedække. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt ”trappemodellen” er i strid med EU- forordningerne, kan dette ikke prøves af landsretten, da spørgsmålet ikke ind-går i klagenævnets afgørelse. I øvrigt er styrelsens tilrettelæggelse af kontrollen lovlig, da det er overladt til medlemsstaterne at fastlægge de nærmere regler for udførelse af kontrollen. Der er ikke grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, da der ikke er rimelig tvivl om fortolkningen af de EU-retlige regler, der finder anvendelse i sagen. Landsrettens begrundelse og resultat Kravet om fremspiring og plantedække Det fremgår af artikel 1, litra b, pkt. iv, i Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning nr. 1307/2013, at forordningen fastsætter særlige regler om betaling til landbrugere, der benytter landbrugsmetoder til gavn for klimaet og miljøet. Som en af disse metoder nævnes i artikel 43, stk. 2, litra c, brug af ”miljømæssi-ge fokusområder” . Af artikel 46, stk. 2, fremgår, at medlemsstaterne inden den 1. august 2014 be- slutter, hvilket eller hvilke af de i bestemmelsen anførte områder, der skal be- tragtes som miljømæssige fokusområder, og i bestemmelsens litra i er som fo- kusområde anført arealer med efterafgrøder eller plantedække ”som følge af tilsåning og spiring af frø” . Kommissionen har i sin delegerede forordning nr. 639/2014 fastsat supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1307/2013. Det fremgår af den delegerede forordnings artikel 45, stk. 9, at arealer med efterafgrøder kan anses som miljøfokusområder på betingelse af, at de blev ”etableret ved udså-ning af en blanding af efterafgrødearter eller ved undersåning af græs” . 20 Ifølge betragtning nr. 56 til den delegerede forordning, er formålet med etable-ring af efterafgrøder og plantedække at sikre en effektiv optagelse af resterende kvælstof i jorden, og at undgå bar jord og diffus forurening af grundvandet. Det fremgår af samme betragtning, at der bør etableres efterafgrøder eller plante-dække ved såning af en blanding af afgrødearter eller ved undersåning af græs for at opnå det bedst mulige jordbrugs- og miljømæssige resultat med hensyn til biodiversitet. Efter ordlyden af artikel 1, litra b, pkt. iv, og artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning nr. 1307/2013 og artikel 45, stk. 9, i den delegerede forordning nr. 639/2014 sammenholdt med formålet med etablering af efterafgrøder og plantedække, som dette er angivet i den delegerede forordnings betragtning nr. 56, finder landsretten, at de danske myndigheders krav om fremspiring og plantedække ikke går videre, end hvad der er hjemmel til i forordningerne. Kvælstofoptagel-se og forbedring af biodiversiteten forudsætter, at der sker en egentlig etable-ring af efterafgrøder, og formålet med reglerne kan ikke opnås alene ved, at der sker en udsåning af efterafgrøder. Det er således i overensstemmelse med for-ordningernes ordlyd og formål at lægge vægt på fremspiring og plantedække som betingelse for at opnå grøn støtte. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at klagenævnets afgørelse med aner- kendelsen af kravet om fremspiring og plantedække er ugyldig. Force majeure Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning nr. 640/2014, at en støttemodtager, der ikke har kunnet opfylde kriterierne for støt- teberettigelse, kan bevare retten til støtte, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder. Af EU-Domstolens praksis om force majeure i EU-landbrugsretlige sager, der er redegjort for i Kommissionens meddelelse C(88) 1696 vedrørende ”Force maj-eure inden for europæisk landsbrugsret” , fremgår, at der stilles strenge bevis-krav til den landbruger, der påberåber sig force majeure. Landsretten finder, at Sagsøger ikke alene ved sin forklaring om mulige snegleangreb og usædvanlige nedbørsforhold samt ved de generelle oplysninger herom har bevist, at der på det relevante tidspunkt forelå forhold, som udgør force majeure. Der foreligger således ikke autoritative oplysninger om snegleangreb og nedbørsmængder samt om betydningen heraf for MFO-afgrøderne på de omhandlede marker, men alene generelle oplysninger om nedbørsforhold. 21 Som følge af det anførte er det ikke bevist, at klagenævnets afgørelse er ugyldig på grund af manglende anerkendelse af force majeure. Trappemodellen Klagenævnets afgørelse af 7. september 2021 indeholder under punkt ”3.2.2 Ad 2) Krav vedrørende fremspiring og plantedække” en udførlig gennemgang af vejledningens regler om krav til dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt samt en stillingtagen hertil. Landsretten lægger herefter til grund, at spørgsmålet om anvendelse af ”trap- pemodellen” reelt har været behandlet i forbindelse med klagenævnets afgørel-se, uanset at betegnelsen ”trappemodel” ikke udtrykkelig fremgår af afgørelsen. Spørgsmålet om ”trappemodellens” gyldighed kan derfor prøves under denne sag. Det fremgår af artikel 58, stk. 1 og 2, og artikel 59, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, at medlemsstaterne skal gennemføre en effektiv og systematisk kon- trol med henblik på at sikre, at EU’s støtteordninger overholdes. Landsretten finder, at det er i overensstemmelse med EU-forordningernes ord-lyd og formål at stille krav om, at planterne skal kunne ses i marken med en vis procentdel på et bestemt tidspunkt til vurdering af, om efterafgrøderne er etab- leret. Landsretten har herved også lagt vægt på, at der ifølge forordning nr. 1306/2013 tilkommer medlemsstaterne en vid adgang til at tilrettelægge og præcisere kontrollen inden for rammerne af det skøn, de er tildelt. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at klagenævnets afgørelse, som inde- holder en godkendelse af de retningslinjer, der fremgår af vejledningen be-nævnt ”trappemodellen” , ikke skulle have det fornødne hjemmel i forordning nr. 1306/2013, landbrugsstøtteloven og bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016 Støttenedsættelse og administrativ sanktion Det påhviler Sagsøger at godtgøre, at han er uden skyld i den manglende opfyldelse af sine forpligtelser, og at han som følge heraf er beretti-get til fuld støtte. Efter bevisførelsen for landsretten er det ikke bevist, at den manglende etable-ring af MFO-efterafgrøder på de omhandlede marker skyldes forhold, som Sagsøger er uden indflydelse på. Der foreligger således ikke autorita-tive oplysninger om hensigtsmæssigheden ved den valgte fremgangsmåde med tilsåning med efterafgrøder på de endnu ikke høstede markområder. Den om-stændighed, at Sagsøger overlod etableringen af efterafgrøderne til 22 en selvstændig virkende maskinstation, kan ikke tillægges afgørende betyd-ning. Som følge heraf er der ikke grundlag for at fastslå, at Sagsøger var uden skyld i den manglende etablering af efterafgrøder, og at klagenævnets afgørelse derfor skulle være ugyldig. Præjudiciel forelæggelse Der foreligger efter landsrettens vurdering ikke et sådant spørgsmål om for- tolkningen af den for sagen relevante EU-ret, at det i henhold til EUF-traktatens artikel 267 er nødvendigt at indbringe sagen for EU-Domstolen. Landsretten tager herefter klagenævnets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 50.000 kr. til klagenævnet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelse af beløbet taget hensyn til sagens betydning, om-fang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed. THI KENDES FOR RET: Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 50.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. maj 2023 Sag BS-49940/2021-VLR (6. afdeling) <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Birgitte Nygaard Christensen) mod Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Emil Wetendorff Nørgaard) Landsdommerne Jens Hartig Danielsen; Henrik Twilhøj 0g Rikke Brændgaard- Nielsen (kst. har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Holstebro den 1. december 2021. Ved kendelse af 29. december 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplej - elovens 8 226, stk. 1 Sagen drejer sig om gyldigheden af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7 . september 2021 vedrørende nedsættelse af grøn støtte for 2017 til en land- bruger, herunder om de danske myndigheder ved vurderingen af, om efteraf-grøder er etableret som miljøfokusområder i overensstemmelse med de EU-retlige regler; kan stille krav om fremspiring og plantedække. Påstande <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte; Miljø-og Fødevareklagenævnet; skal anerkende; at nævnets afgørelse af 7. september 2021 (sagsnr: 18/03184) er ulovlig og ugyldig, subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling. 2 Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnet) har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Den 27. april 2017 indsendte <anonym>Sagsøger</anonym> en ansøgning om blandt an-det grøn støtte vedrørende landbrugsbedriften <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Idet medsendte markkort for grønne krav var der blandt andet på markerne nr. 1-0, nr. 6-0 og nr. 11-0 anmeldt efterafgrøder som miljøfokusområder (MFO). Landbrugsstyrelsen (herefter styrelsen) foretog den 18. september 2017 kontrol på <anonym>Sagsøgers</anonym> bedrift og udsendte efterfølgende høringsbrev af 27. september 2017, hvoraf fremgik; at der ved kontrollen blev fundet flere over-trædelser; herunder af reglerne for grøn støtte. Det fremgår af kontrolrapporten; der var vedlagt styrelsens brev; at kontrollø-ren for mark nr: 1-0 og nr: 11-0 anførte; at efterafgrøden ikke bestod af en blan-ding af forskellige afgrøder. For mark nr. 11-0 bemærkede kontrolløren supple-rende, at honningurten ikke var kommet ordentligt op. For mark nr:. 6-0 anførte kontrolløren; at der ikke var etableret efterafgrøder. Ved brev af 29. september 2017 anførte LandboThy på vegne af <anonym>Sagsøger</anonym> at kravet i "EU-forordning 639, art. 45, stk. 9, 99 var overholdt, idet der var etableret efterafgrøde; og at der i øvrigt forelå force majeure vedrørende etablering af efterafgrøder; I brevet var desuden anført, at angreb af snegle sandsynligvis havde været årsag til den sparsomme plantebestand på marker-ne. Den 16. februar 2018 traf styrelsen afgørelse om reduktion af <anonym>Sagsøgers</anonym> grønne støtte. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde opfyldt "kravet om 5 procent miljøfokusområde? og at sty-relsen ikke kunne anerkende omstændighederne omkring etableringen af efter-afgrøderne som force majeure . <anonym>Sagsøger</anonym> klagede ved brev af 12. februar 2018 til styrelsen over afgørelsen; 0g Bæredygtigt Landbrug uddybede på hans vegne klagen ved bre-ve af 16. april 2018, 2.juli 2018 og 8. februar 2019 til henholdsvis styrelsen og klagenævnet. Styrelsens afgørelse blev indbragt for klagenævnet den 16.maj 2018, og klage - nævnet stadfæstede den 7. september 2021 styrelsens afgørelse. Af klagenævnets afgørelse fremgår blandt andet: 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet 3 Klager har navnlig anført, at -en maskinstation har udført såarbejdet den 10. august 2017, så kravet om etablering var opfyldt inden den 20. august, -Landbrugsstyrelsen har misforstået reglerne og har ikke taget hen-syn til, at der er foretaget det bedst mulige i den givne situation, -det er tidspunktet for såning og ikke fremspiring, der skal vurderes, -klager kan ikke gøres ansvarlig for manglende fremspiring og vækst, -kontrollen af MFO-efterafgrødens vækst er ikke afspejlet i EU- reglerne, der alene fokuserer på udsåningen, og -Landbrugsstyrelsen har ikke inddraget proportionalitetsprincippet, idet det drejer sig om en MFO-efterafgrøde, som ikke er vokset frem, uden at landmanden har udvist en ansvarspådragende ad-færd. … 3. Miljø- og Fødevar eklagenævnets bemærkninger og afgør else 3.1 Miljø- og Fødevar eklagenævnets prøvelse Det fremgår af § 1 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet , at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag fundet anledning til at behandle følgende forhold: 1) Force majeure vedrørende etablering af efterafgrøder 2) Krav vedrørende fremspiring og plantedække 3) Vurdering af markerne 1-0, 6-0 og 1 1-0 som miljøfokusområde 4) Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravet om udlægning af mindst 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområde 5) Proportionalitet Efter nævnets vurdering er der ikke med klagen i øvrigt fremkommet for - hold, der kan føre til ændringer af Landbrugsstyrelsens afgørelse. 3.2 Miljø- og Fødevar eklagenævnets bemærkninger 3.2.1 Ad 1) For ce majeur e vedrør ende etablering af efterafgrøder Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr . 640/2014, at for så vidt angår direkte betalinger gælder det, at hvis en støttemodtager ikke har kunnet opfylde kriterierne for støtteberettigelse eller andre forpligtelser som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder , bevarer han retten til støtte for det areal eller de dyr , der var støtteberettiget på det 4 tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændig-heder . Af forordningens artikel 4, stk. 2, fremgår , at tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder meddeles skriftligt den kompetente myn- dighed sammen med en af myndigheden anerkendt dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren eller den-nes befuldmægtigede er i stand til at give en sådan meddelelse. Af artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr . 1306/2013 fremgår , at med henblik på finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik kan "force majeure" og "ekstraordinære omstændigheder", navnlig aner - kendes i følgende tilfælde: støttemodtagerens død, støttemodtagerens uarbejdsdygtighed i længere tid, en alvorlig naturkatastrofe, der i væsent-lig grad berører bedriften, ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykke, en epizooti eller en plantesygdom, der rammer henholdsvis hele støtte- modtagerens besætning eller en del af denne eller alle støttemodtagerens afgrøder eller en del af disse, ekspropriation af hele eller en væsentlig del af bedriften, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for ind-givelse af ansøgningen. Det fremgår af Kommissionens meddelelse vedrørende ”Force majeure inden for europæisk landbrugsret” , at udtrykket force majeure ikke er begrænset til absolut umulighed men skal forstås som helt usædvanlige, uden for den erhvervsdrivendes vilje liggende omstændigheder , hvis føl-ger trods enhver udvist agtpågivenhed kun ville have kunnet undgås ved helt uforholdsmæssige opofrelse. Endvidere fremgår det, at der skelnes mellem normale handelsrisici (der er forbundet med enhver transaktion af denne art) og risici af usædvanlig karakter . Det fremgår også, at den ”helt usædvanlige” omstændighed er en omstændighed, der må betragtes som uforudsigelig eller i det mindste så usandsynlig, at en agtpågivende er -hvervsdrivende må mene, at risikoen er ubetydelig. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder , at den manglende etablering af ef- terafgrøder ikke skyldes forhold, som kan anerkendes som force majeure eller ekstraordinære omstændigheder . Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelsen vurderet, at det for -hold at snegle sandsynligvis har været årsag til den sparsomme plantebe-stand, ikke kan betegnes som usædvanlige omstændigheder . Nævnet har her inddraget Kommissionens meddelelse og vurderet, at eventuelle sneg- leangreb ikke er uforudsigelige eller så usandsynlige, at en agtpågivende erhvervsdrivende må mene, at risikoen er ubetydelig. Nævnet har ved vurderingen lagt til grund, at sådanne forhold normalt anses for en kendt 5 erhvervsrisiko i dansk landbrug, og at klager hverken har påberåbt sig el-ler dokumenteret forekomst af snegleangreb af usædvanlige proportioner . Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere ved afgørelsen vurderet, at det forhold, at etableringsmetoden viste sig ikke at være så ef fektiv som forventet, ikke kan anerkendes force majeure. Nævnet har lagt til grund, at manglende spiring og vækst som følge af etableringsmetoden ikke kan betragtes som en usædvanlig eller uforudsigelig omstændighed, men også må betragtes som en kendt erhvervsrisiko. Samlet finder Miljø- og Fødevareklagenævnet således, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, og stk. 2, i forordning (EU) nr . 640/2014 vedrørende force majeure ikke er opfyldt. 3.2.2 Ad 2) Krav vedrør ende fr emspiring og plantedække Det fremgår af betragtning 56 i præamblen til forordning (EU) nr . 639/2014, at for at tilpasse gennemførelsen til nationale forhold og sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten af efterafgrøder og plantedække, der ef-fektivt optager resterende kvælstof, og for at undgå bar jord og dif fus forurening af grundvandet, bør medlemsstaterne fastsætte frister for så-ningen af et sådant dække. Der bør etableres efterafgrøder eller plante-dække ved såning af en blanding af afgrødearter eller ved undersåning af græs for at opnå det bedst mulige jordbrugs- og miljømæssige resultat med hensyn til biodiversitet. Af artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning (EU) nr . 1307/2013, fremgår , at medlemsstaterne senest den 1. august 2014 beslutter , hvilket eller hvilke af følgende områder der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde: […] arealer med efterafgrøder eller plantedække som følge af tilsåning og spi- ring af frø underkastet anvendelsen af vægtningsfaktorerne i stk. 3. Det følger af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr . 1259 af 26. oktober 2016, at, area- ler med følgende afgrøder kan anvendes som miljøfokusområder i form af efterafgrøder i det pågældende ansøgningsår: 1) Udlæg af græs eller andre urteagtige planter , der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt indgår i græsfrøblandinger . 2) Blandinger af efterafgrøder med samme såtidspunkt, jf. stk. 6. Det fremgår af § 31, stk. 6, i bekendtgørelse 1259 af 26. oktober 2016, som ændret med bekendtgørelse nr . 638 af 1. juni 2017 om ændring af be- kendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsord-ningen m.v., at de afgrøder , der kan anvendes som efterafgrøder i medfør af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, kan indgå i blandinger , som kan anvendes til at opfylde kravet i stk. 1, nr . 2. Blandingerne skal bestå af mindst to afgrøder . 6 Det fremgår af Landbrugsstyrelsens vejledning, at MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg skal sikre, at jorden om efteråret er dækket med afgrø-der , der både har en kvælstofoptagende ef fekt og fremmer biodiversiteten. Det fremgår endvidere, at MFO-efterafgrøder og -græsudlæg skal fremstå som veletablerede på arealet for at kunne godkendes som MFO, og at are-alet ikke vil blive godkendt som MFO, hvis efterafgrøden ikke fremstår veletableret. Endvidere er det anført, at da kontrolperioden for efterafgrø-der strækker sig over september og oktober , vil en efterafgrøde, der i star -ten af kontrolperioden ikke er veludviklet, godt kunne blive godkendt, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter . Det frem-går endvidere, at der stilles følgende krav til dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt: Kontrol i perioden 15/9 – 20/9 skal dækningsgraden væ-re 20 %, i perioden 21/9 – 25/9, skal dækningsgraden være 25 %, i perioden 26/9 – 1/10 er dækningskravet 30 %, i perioden 2/10 – 6/10 er kravet 35 % og i perioden 7/10 – 27/10 skal dækningsgraden være 40 %. Det fremgår videre, at for at efterafgrøden kan godkendes som MFO, skal det tydeligt kunne ses i marken, at efterafgrøden er udsået som en blanding af mindst to afgrøder . Endvidere fremgår det, at der derfor som minimum skal være to typer af de udsåede afgrøder pr . kvadratmeter på arealet, og efterafgrø-den skal være veletableret. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder , at Landbrugsstyrelsens krav om fremspiring og plantedække kan anvendes i efteråret 2017 til vurdering af, om efterafgrøder er etableret. Nævnet finder også, at styrelsens krav om fremspring og plantedække kan anvendes til vurdering af, at efterafgrø-den opfylder kravet om, at blandingen skal bestå af mindst to afgrøder . Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelsen vurderet, at de ovenfor citerede afsnit fra vejledningen om antal planter og plantedække er udtryk for en præcisering af reglerne i forbindelse med Landbrugsstyrelsens kon- trolarbejde og vurderinger . Nævnet har samtidig inddraget det forhold, at kriterierne alene fastlægger udfyldende kriterier for , hvornår et plante-dække kan godkendes som afgrøde efter bekendtgørelsens § 31, stk. 1, nr . 2, jf. § 31, stk. 6, jf. artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning (EU) nr . 1307/2013. Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at Land- brugsstyrelsen i overensstemmelse med betragtning 56 i præamblen i for - ordning (EU) nr . 639/2014 i vejledningerne om direkte arealstøtte har be- skrevet formålet med MFO-afgrøderne og anført, hvorledes styrelsen har fortolket forordningens krav . 3.2.3 Ad 3) V urdering af markerne 1-0, 6-0 og 1 1-0 som miljøfokusområde 7 Det fremgår af § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr . 1259 af 26. oktober 2016, at bedrifter , der er omfattet af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområ-der , kan anvende en eller flere af følgende type arealer til at opfylde for - pligtelsen: 1) Frivillige randzoner med et plantedække af græs og andet grøntfoder , hvor der ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i ansøgningsåret, og som pr . 31. december 2016 fremgår af NaturErhvervstyrelsens korttema over randzo-ner i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort med vægtnings-faktoren 1,5. 2) Landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhul-ler omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, med vægtningsfaktoren 1. 3) Brakarealer , jf. § 2, stk. 1, nr . 5, der opfylder betingelserne i § 26, med- vægtningsfaktoren 1. 4) Arealer med lavskov , jf. § 2, stk. 1, nr . 3, der opfylder betingelserne i § 24 og § 30, med vægtningsfaktoren 0,3. 5) Arealer med efterafgrøder , jf. § 31, med vægtningsfaktoren 0,3. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder , at klagers marker 1-0, 6-0 og 1 1-0 ikke kan godkendes som miljøfokusområder . Ved afgørelsen har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke fundet anledning til at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens vurdering af, at markerne ikke le-vede op til kravene om miljøfokusområder . Nævnet har ved vurderingen inddraget kontrollørens vurderinger ved kontrollen i perioden 18. sep-tember til 22. september 2017, hvor det ikke kunne erkendes, at efteraf-grøden bestod af en blanding af godkendte arter . Nævnet har også ind-draget klagers egne betragtninger om den manglende spiring og vækst, hvor snegle ifølge klager sandsynligvis kan have været årsag til den spar -somme plantebestand. Nævnet har her vurderet at klagers betragtninger understøtter vurderingen af, at efterafgrøden ikke fremstod som en blan-ding af forskellige afgrøder . Dermed finder nævnet , at klagers afgrøder i markerne 1-0, 6-0 og 1 1-0 ikke lever op til kravene til afgrøder , som kan anvendes i miljøfokusområder , jf. § 31, stk. 1, nr . 2, jf. § 31, stk. 6, i be-kendtgørelse nr . 1259 af 26. oktober 2016. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker , at kravet om overholdelse af støttebetingelserne for EU’ s landbrugsstøtteordninger ikke er udtryk for objektivt ansvar , men for en erhvervsdrivende støtteansøgers forpligtelser i medfør af den konkrete ordning. Efter nævnets opfattelse er det alene forhold omfattet af force majeure, som kan fritage klager for denne for -pligtelse, hvilket jf. ovenstående afsnit 3.2.1. ikke findes at være muligt i den foreliggende sag. Dermed finder nævnet , at klagers anmeldte miljø- 8 fokusområder skal vurderes efter de fastsatte kriterier for miljøfokusom- råderne, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr . 1259 af 26. oktober 2016 og jf. ovenstående afsnit 3.2.2. 3.2.4 Ad 4) Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravet om udlægning af mindst 5 % af omdriftsar ealet som miljøfokusområde Af artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr . 1307/2013 fremgår det, at hvis en bedrifts agerjord dækker mere end 15 ha, skal landbrugeren sikre, at et areal, der mindst svarer til 5 % af bedriftens omdriftsareal, er miljømæs-sigt fokusområde [” Det påkrævede miljømæssige fokusområde” ]. Af artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr . 1307/2013 fremgår det, at med- lemsstaterne kan gøre brug af omregnings- og/eller vægtningsfaktorerne i bilag X. Det fremgår samtidig, at dette kan ske for at forenkle administra- tion og tage hensyn til kendetegnene ved de forskellige typer miljømæssi-ge fokusområder , der er anført i stk. 2, første afsnit, samt for at lette opmå- lingen heraf ved beregning af det samlede antal hektar , som det miljø- mæssige fokusområde udgør af bedriften. Af bilag X i forordning (EU) nr . 1307/2013, som er erstattet ved Kommis- sionens delegerede forordning (EU) 2017/1 155 fremgår de fastsatte om- regnings- og vægtningsfaktorer , herunder at vægtningsfaktoren for area-ler med efterafgrøder er 0,3. Det fremgår af artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr . 640/2014, som æn-dret med artikel 1, stk. 4 i forordning 2017/723, at hvis det påkrævede mil- jømæssige fokusområde overstiger det fastslåede miljømæssige fokusom- råde, under hensyntagen til den vægtning af miljømæssige fokusområder , der er fastsat i artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr . 1307/2013, nedsættes det areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling med 10 gange det miljømæssige fokusområde, der ikke er fundet. Det følger yderligere af artikel 28, stk. 1, 1. og 2. afsnit, i forordning (EU) nr . 640/2014, at hvis det fastslåede areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling, inden der eventuelt er sket en nedsættelse af area-let som følge af manglende opfyldelse af det påkrævede miljømæssige fo- kusområde, er forskelligt fra det areal, der skal anvendes til beregning af den grønne støtte efter en eventuel nedsættelse af arealet som følge af manglende opfyldelse af det påkrævede miljømæssige fokusområde, be-regnes den grønne betaling på grundlag af sidstnævnte areal. Hvis over -skridelsen er over 50 % yders der ingen støtte, og der pålægges en yderli-gere sanktion svarende til forskellen mellem det areal, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 23, og det are- 9 al, der skal anvendes ved beregningen af den grønne betaling i henhold til artikel 24-27. Det følger endvidere af artikel 28, stk. 3, af forordning (EU) nr . 640/2014, at den administrative sanktion, der beregnes i henhold til stk. 1, i ansøgning- såret 2017 skal divideres med fem og er begrænset til 20 % af det beløb, der skal anvendes til beregning af den grønne betaling, inden der eventu-elt er sket en nedsættelse af arealet som følge af manglende overholdelse af det påkrævede miljømæssige fokusområde. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder , at klagers grønne støtte skal ned- sættes således at udbetalingen svarer til 66,75 ha. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelsen konstateret, at klager skulle udlægge mindst 5 % af det ved kontrollen konstaterede omdriftsa-real på 182,93 ha som MFO-område, hvilket svarer til 9,15 ha MFO-område (det påkrævede MFO-område). Nævnet har lagt vægt på, at kla-gers bedrifts agerjord dækker mere end 15 ha. Derfor vurderer nævnet jf. artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr . 1307/2013, at klager skal sikre, at et areal, der mindst svarer til 5 % af bedriftens omdriftsareal, er miljømæs-sigt fokusområde. Nedsættelse jf. artikel 26, stk. 2, i for ordning (EU) nr . 640/2014 Miljø- og Fødevareklagenævnet finder , at klagers grønnes støtte først skal nedsættes svarende til 80,87 ha. Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt kontrolrapporten til grund for , at klagers godkendte MFO-områder efter vægtningen i bilag X i forordning (EU) nr . 1307/2013, udgjorde 1,06 ha. Nævnet konstaterer dermed, at 8,09 ha af det påkrævede MFO-område på 9,15 ha, ikke kunne findes ved kon- trollen. Nævnet finder derfor , at det areal, der skal anvendes til beregnin-gen af den grønne betaling, skal nedsættes med 10 gange det miljømæssi-ge fokusområde, der ikke er fundet, jf. artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr . 640/2014. Nedsættelsen udgør således 80,87 ha. Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere lagt til grund, at klagers støtteberettigede areal til grundbetaling, som skal anvendes til beregnin-gen af den grønne betaling, er fastslået til 184,52 ha. Da nedsættelsen ud-gør 80,87 ha, finder nævnet , at klagers grønne støtte først skal nedsættes til 103,65 ha (reduceret konstateret areal). Administrativ sanktion jf. artikel 28, stk. 1, jf. stk. 3, i for ordning (EU) nr . 640/2014 10 Miljø- og Fødevareklagenævnet finder , at klagers grønne støtte, ud over nedsættelsen med 80,87 ha jf. ovenstående, skal nedsættes svarende til yderligere 36,90 ha. Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at det fastslåede areal, der skal anvendes til beregningen af den grønne betaling, inden der er sket en nedsættelse, udgør 184,52 ha. Endvidere har nævnet lagt til grund, at det areal, der skal anvendes til beregning af den grønne støtte efter en eventuel nedsættelse af arealet som følge af manglende overholdelse det påkrævede MFO-område udgør 103,65 ha, jf. ovenstående. Som følge her -af udgør forskellen 80,87 ha. De 80,87 ha udgør 78,02 % af det reducerede konstaterede areal på 103,65 ha, hvilket er over 50 %. Som følge heraf ydes der ingen støtte, og der pålægges yderligere en sanktion svarende til for - skellen på 80,87 ha (i alt 184,52 ha), jf. artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 640/2014. Imidlertid fremgår det af artikel 28, stk. 3 i forordningen, at sanktionen, der er beregnet efter artiklens stk. 1, i ansøgningsåret 2017 skal divideres med fem er begrænset til 20 % af det konstaterede areal (184,52 ha), svarende til 36,90 ha. Grøn støtte efter nedsættelse og sanktion Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, at beregnings- grundlaget for grøn støtte efter nedsættelserne efter artikel 26, stk. 2, og ar - tikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr . 640/2014 skal udgøre 184,52 ha – 80,87 ha – 36,90 ha = 66,75 ha. De af klager nævnte forhold vedrørende dom C-396/12 og det anførte fra udvalgsbehandlingen af L 147 kan ikke føre til et andet resultat. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de anførte forhold alene vedrører sanktioner for overtrædelse af krydsoverensstem- melsesreglerne. Nævnet finder dermed, at reglerne og dommen ikke kan finde anvendelse i forhold til de præcise regler for sanktion for manglende opfyldelse af kravet om udlægning af mindst 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområde, jf. ovenstående. 3.2.5 Ad 5) Pr oportionalitet Proportionalitetsprincippet indebærer , at forvaltningen i forbindelse med udøvelsen af et skøn, er forpligtet til at vælge den mindst indgribende for - anstaltning, som er tilstrækkelig til opnåelse af formålet. Herudover inde- holder proportionalitetsprincippet et krav om forholdsmæssighed, hvoref-ter indgrebet kun må iværksættes, hvis det står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder , at Landbrugsstyrelsen har inddra-get proportionalitetsprincippet ved afgørelsen. 11 Miljø- og Fødevareklagenævnet henviser her til, at nedsættelsen 0g sank- tionen skyldes; at klager ikke kunne påvise et miljømæssigt fokusområde svarende til mindst 5 % af bedriftens omdriftsareal jf. artikel 46, stk. 1,i forordning (EU) nr. 1307/2013. Nævnet bemærker i den forbindelse, at be - regningen af nedsættelse- og sanktion efter artikel 26, stk. 2, og artikel 28, stk. 3,i forordning (EU) nr. 640/2014 ikke tager udgangspunkt i grunden til, at kravet om udlægning af miljøfokusområder er overtrådt; Nedsættel-sen 0g sanktionen efter disse bestemmelser er alene afhængig af størrelsen af det manglende miljøfokusområde. Nævnet bemærker også, at propor- tionalitetsprincippet er indbygget i de præcise regler for miljøfokusområ-der og i reglerne om sanktion for manglende opfyldelse af kravet om ud-lægning af mindst 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområder. Nævnet henviser her til vægtningsreglerne i artikel 46, stk 3,i forordning (EU) nr. 1307/2013. Endvidere bemærker nævnet at der er taget hensyn til overtræ-delsernes alvor 0g omfang i nedsættelses - og sanktionsreglerne i artikel 26, stk. 2, 0g artikel 28, stk. 1 og stk 3 i forordning (EU) nr. 640/2014. Dermed finder nævnet; at Landbrugsstyrelsen ikke er overladt det lovmæssige skøn i den foreliggende sag som kræves for, at proportionalitetsprincip-pet kan finde anvendelse. 3.3 Miljø- 0g Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Land- brugs- og Fiskeristyrelsens (nu Landbrugsstyrelsen) afgørelse af 16. febru-ar 2018 om grundbetaling og nedsættelse af grøn støtte 2017 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Forklaringer <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han er uddannet landbrugstekniker. Han købte landbrugsejendommen på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> i 1976 og har beskæftiget sig med landbrug siden I 2017 drev han planteavl på godt 184 hektarer. Der var græs, byg hvede og raps på markerne. Han vekslede mellem forskellige afgrø-der for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Når man søger om grundbetaling og grøn støtte; skal ansøgningsskemaet indsendes omkring den 20. april med angivelse af marknumre 0g afgrøder I 2017 valgte han efterafgrøder som miljø-fokusområder Han havde tidligere anvendt græs som miljøfokusområde; fordi han havde kødkvæg men markerne var efterhånden blevet beskidte; så han måtte vælge noget andet. Formålet med MFO-efterafgrøder er, at de skal op-samle rester af næringsstoffer i jorden; så der ikke sker en udvaskning. Hvis man har en kraftig hovedafgrøde, som giver et godt udbytte; er det sandsynligt; at de fleste næringsstoffer vil være opsamlet af hovedafgrøden. Hveden gav et godt udbytte i 2017. Han høstede hvede den 23.-24. august. Normalt høster han 12 omkring den 4.-5. august; men kornet modnede senere i 2017 på grund af me-gen nedbør. Han har de sidste 30 år noteret i en lommebog, hvis der er sket no-get særligt. I 2017 har han noteret;, at der kom 145 millimeter regn på hans ejen-dom i august måned. Det regnede 16 ud af alle månedens dage. Han kunne ef-terhånden se, at hveden ikke ville nå at blive moden inden den 20. august, hvor fristen for udsåning af MFO-efterafgrøder udløb . Han var nødt til at gøre noget og besluttede derfor at så MFO-efterafgrøder; selvom hveden ikke var høstet. Den 7. august 2017 ringede han til <anonym>Vidne</anonym> som ejede <anonym>Virksomhed</anonym> Han vidste, at <anonym>Virksomhed</anonym> havde det udstyr; som skulle bruges for at så ovenpå hveden. <anonym>Vidne</anonym> har tidligere kørt gylle og sået for ham. Han kontaktede desuden foderstoffirmaet Mollerup Mølle for at få rådgivning om, hvilken frøblanding, han skulle bruge. Han valgte en blanding af olieræddike og honningurt; som var den gængse blanding. Den 10. august 2017 såede <anonym>Virksomhed</anonym> MFO-efterafgrøder på mar-kerne med nr. 1-0,6-0 og 11-0. Mark nr. 1-0 og nr. 11-0 ligger begge tæt på hans gård. Han kunne se fra stuehuset, at der blev sået på disse marker. Mark 6-0 ligger et stykke fra huset. Han kørte derned for at kontrollere, at der var sået og kunne se, at der var kørespor på marken: Han talte med den person; som kørte rundt på markerne. Han talte også med <anonym>Vidne</anonym> om, at nu havde de fore-taget såningen:. Han sagde blandt andet til <anonym>Vidne</anonym> at han syntes, at frøbestanden på nogle af markerne så lidt tynd ud. De talte ikke om, at der ikke var sået ud. Da det havde regnet meget, tænkte han; at frøene måtte spire, fordi jorden var fugtig. Det mest naturlige ville være, at det spirede efter et døgn eller to. Frøene spirer af fugt; sol og varme. Han havde ikke andre muligheder; end at så MFO-efterafgrøderne ovenpå hveden. Den 20. august 2017 blev fristen for såning af MFO-efterafgrøder udsat til den 30. august 2017 på grund af vejrforholdene. Han kunne imidlertid ikke plan-lægge ud fra en mulig udsættelse af såningsfristen. Han har gjort alt, hvad han kunne for at overholde kravene. Ved kontrollen den 18. september 2017 var der kun kommet lidt honningurt op. Han kan ikke sætte procenter på, men det var ikke meget. Olieræddiken var kommet bedre op. Han havde forventet; at der var kommet mere honningurt op. Efter kontrollen havde han besøg af planteavlskonsulent <anonym>Person 1</anonym> som kom med det bud, at snegle kunne være årsag til den manglende spiring. Han var selv åben over for alle bud, og der er flere snegle, når der er vådt. Han overvejede også, om honningurten kunne være kommet til spiringsfasen; og så havde den ikke kræfter nok <anonym>Person 1</anonym> skrev brevet af 29. september 2017 til Landbrugsstyrelsen om force majeure på grund af snegle. Han ved ikke, hvor-for planteavlskonsulenten ikke skrev om den voldsomme nedbør i brevet. De kom ikke ind på detaljerne. 13 Han tog i oktober og november de billeder af markernes udseende, som er gen- givet i ekstrakten; side 207-209 og 213-214. På billederne kan man tydeligt se spiring. Nogle af planterne var næsten 80 cm høje på det tidspunkt. Der var stadig ikke kommet så meget honningurt i forhold til olieræddike. Han fik godkendt force majeure som følge af usædvanlige nedbørsforhold for nogle af sine andre marker: Det var hele det nordjyske område, som var ramt af megen nedbør. Hans sag blev på et stormøde fremlagt som et eksempel, hvor blandt andre folk fra ministeriet deltog. Der var mange andre landmænd i samme situation som ham. Først kiggede Landbrug og Fødevarer på hans sag, men de kunne ikke gå vide-re med sagen. Han tænkte; at det ikke kunne være rigtigt, 0g derfor blev Bære-dygtigt Landbrug involveret. Jurist <anonym>Person 2</anonym> fra Bæredygtigt Landbrug blev præsenteret for, hvad der var foregået, 0g han vurderede; at det var en principiel sag. Brevet af 16. april 2018 til Landbrugsstyrelsen blev skrevet af <anonym>Person 2</anonym> og sendt til ham med henblik på godkendelse. Det var samme fremgangsmåde med brevet af 2.juli 2018. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han ejer <anonym>Virksomhed</anonym> Der er 12-15 ansatte. Han har stor erfaring med udsåning 0g kan bekræfte, at <anonym>Virksomhed</anonym> såede efterafgrøder på markerne med nr. 1-0,6-0 og 1l-0.Det var en af hans betroede medarbejdere, der foretog udsåningen. De såede på alle tre marker med en blanding af olieræddike 0g honningurt; som var en sædvanlig blanding. Der var ikke høstet hvede på markerne, da de såede. Det var ham; der besluttede, hvilken metode der skulle anvendes ved såningen. De anvender en sædvanlig 0g anerkendt metode; når de sår oven på en kornmark; der ikke er høstet. Man spreder frøene med en centrifugalspreder. Efter hans opfattelse kunne man ikke have gjort det anderledes. Det er fristen for såning af efteraf-grøder; der afgør; om den enkelte landmand foretager såning før eller efter høst. <anonym>Sagsøger</anonym> vurderede; at han var nødt til at så efterafgrøder; før han høstede hveden. Det er svært at sige, hvad der var årsag til, at der ikke kom honningurt i markerne. Hvis hovedafgrøden er høstet;, kan man få efterafgrøde-frøene ned i jorden ved såningen; hvilket er bedre. Begge metoder er dog aner-kendte. Hans medarbejder havde ikke fået instruktion inden såningen. Da <anonym>Sagsøger</anonym> efter kontrolbesøget spurgte, om der var sået korrekt; talte de om, hvordan det var gjort. Retsgrundlaget Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forord-ning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF nr. 73/2009 indeholder i kapitel 14 3 under overskriften ”Betaling for landbrugsmetoder , der er til gavn for klimaet og miljøet” blandt andet følgende bestemmelser: ”Artikel 46 Miljømæssigt fokusområde 1. Hvis en bedrifts agerjord dækker mere end 15 hektar , sikrer landbruge-ren fra den 1. januar 2015, at et areal, der mindst svarer til 5 % af den på- gældende bedrifts agerjord, som landbrugeren anmeldte i overensstem-melse med artikel 72, stk. 1, første afsnit, litra a) i forordning (EU) nr . 1306/2013, og, hvis de af medlemsstaten anses for at være miljømæssige fokusområder i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, herunder arealerne omhandlet i det nævnte stykkes, litra c), d), g) og h), er miljø-mæssigt fokusområde. . . . 2. Medlemsstaterne beslutter senest den 1. august 2014, hvilket eller hvilke af følgende områder der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde: … i) arealer med efterafgrøder eller plantedække som følge af tilsåning og spiring af frø underkastet anvendelsen af vægtningsfaktorerne i stk. 3. … 9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 70: a)fastsættelse af yderligere kriterier for de typer af arealer , der er om- handlet i stk. 1, for at de kan opnå status af miljømæssigt fokusom- råde b)tilføjelse af andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 2, som kan ta- ges i betragtning for at overholde den procentsats, der er omhandlet i stk. 1. …” I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr . 639/2014 af 1 1. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr . 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forord-ning hedder det i betragtning 56: ”For at tilpasse gennemførelsen til nationale forhold og sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten af efterafgrøder og plantedække, der ef fektivt optager resterende kvælstof, og for at undgå bar jord og dif fus forure-ning af grundvandet, bør medlemsstaterne fastsætte frister for såningen af et sådant dække. Der bør etableres efterafgrøder eller plantedække ved såning af en blanding af afgrødearter eller ved undersåning af græs for at opnå det bedst mulige jordbrugs- og miljømæssige resultat med 15 hensyn til biodiversitet. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af GLM 4 (god landbrugs- og miljømæssig stand), jf. bilag II til forordning (EU) nr . 1306/2013, fastsætte de datoer , efter hvilke mekanisk destruk- tion af efterafgrøder og plantedække, er tilladt.” Det fremgår af den delegerede forordnings kapitel 1, afdeling 4, under over - skriften ”Miljømæssigt fokusområde” blandt andet: ” Artikel 45 Yderliger e kriterier for de forskellige typer miljømæssige fokusområder 1. For at fastlægge hvornår de arealtyper , der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr . 1307/2013, kan opnå status som mil- jømæssige fokusområder , finder stk. 2 til 1 1 i denne artikel anvendelse. … 9. Arealer med efterafgrøder eller plantedække omfatter sådanne arealer , som er etableret i henhold til kravene inden for rammerne af lovbestemte forvaltningskrav 1, jf. bilag II til forordning (EU) nr . 1306/2013, såvel som andre arealer med efterafgrøder og plantedække, på betingelse af at de blev etableret ved udsåning af en blanding af afgrødearter eller ved under -såning af græs i hovedafgrøden. Medlemsstaterne udarbejder listen over blandinger af afgrødearter , der skal anvendes, og fastsætter såningsperio-den for efterafgrøder eller plantedække og kan fastsætte yderligere betin-gelser navnlig produktionsmetoder . Den periode, som medlemsstaterne fastsætter , må ikke strække sig ud over den 1. oktober .” Af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr . 640/2014 af 1 1. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr . 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, be- tingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger … fremgår blandt an-det: ”ud fra følgende betragtninger: . . . (5) I artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr . 1306/2013 fastsættes særlige tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder , som skal anerkendes af medlemsstaterne. Der bør fastsættes supplerende regler , som gør det muligt for medlemsstaterne at anerkende tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder i forbindelse med direkte be- talinger , støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstem- melse. Der bør fastsættes en frist for , hvornår støttemodtageren senest skal give meddelelse om sådanne tilfælde. . . . Artikel 4 Force majeur e og usædvanlige omstændigheder 16 1. For så vidt angår direkte betalinger gælder det, at hvis en støttemod- tager ikke har kunnet opfylde kriterierne for støtteberettigelse eller an-dre forpligtelser som følge af force majeure eller usædvanlige omstæn- digheder , bevarer han retten til støtte for det areal eller de dyr , der var støtteberettiget på det tidspunkt, hvor der indtraf force majeure eller usædvanlige omstændigheder . . . . 2. Tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder meddeles skriftligt den kompetente myndighed sammen med en af myndigheden anerkendt dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tids-punkt, hvor støttemodtageren eller dennes befuldmægtigede er i stand til at give en sådan meddelelse” I Kommissionens meddelelse C(88) 1696 vedrørende ”Force majeure inden for europæisk landbrugsret” – (88/C 259/07) – hedder det blandt andet: ”Formålet med denne meddelelse er at skabe større klarhed og konse- kvens i forbindelse med anvendelsen af force majeure-reglen inden for fællesskabsretten, navnlig inden for landbrugsområdet … I. Definition af begr ebet »for ce majeur e« . . . 2. Ifølge Domstolens faste retspraksis omfatter force majeure derfor et objektivt element, (helt usædvanlige, uden for den erhvervsdrivendes vilje liggende omstændigheder) og et subjektivt element (uundgåelige følger trods enhver udvist agtpågivenhed), . . . 1. Den »helt usædvanlige« omstændighed er en omstændighed, der må betragtes som uforudsigelig eller i det mindste så usandsynlig, at en agtpågivende erhvervsdrivende må mene, at risikoen er ubetydelig (f.eks. lynnedslag, tilfrysning af kanaler eller blokering af veje, der normalt er farbare om vinteren, på grund af sneskred), . . . III. Bevisspørgsmål EF-retsforskrifterne (som det i øvrigt er tilfældet med medlemsstaternes nationale retsorden) indeholder ikke specifikke regler for bevisførelsen i forbindelse med force majeure. Det skal dog noteres, at udtrykket »bortset fra tilfælde af force majeure« lægger bevisbyrden herfor over på de erhvervsdrivende, som påberåber sig dem. Da force majeure-tilfældene danner en undtagelse fra retsforskrifterne, må der kræves mindst lige så strenge betingelser for bevisførelse som i forbindelse med reglerne om bevisførelse for , at en forpligtelse er opfyldt. Det betyder , at der generelt må kræves uomtvistelige dokumentbeviser . . . . . . . 17 IV.Konklusion Hvis foranstående analyse skal sammenfattes i tre principper, kan man sige, at 1. Force majeure danner en undtagelse fra de generelle regler om streng overholdelse af gældende ret og bør derfor fortolkes 0g anvendes snæ - vert. 2 Force majeure er ikke et generelt retsprincip, men kan betragtes som en konkretisering af proportionalitetsprincippet, således som dette navnlig er udviklet i Domstolens retspraksis . 3. De beviser; der kræves af erhvervsdrivende, som påberåber sig force majeure, må være uomtvistelige. EU-reglerne er gennemført i dansk ret ved landbrugsstøtteloven 0g bekendtgø - relse nr. 1259 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Det fremgår af bekendtgørelsens $ 29, stk. 1, nr. 5, at arealer med efterafgrøder kan anvendes som miljøfokusområder med vægtningsfaktoren 0,3. Ifølge be- kendtgørelsens 8 31, stk. 1, nr. 2, skal der være tale om en blanding af efteraf- grøder med samme såtidspunkt; 0g blandingen skal ifølge $ 31, stk. 6, bestå af mindst to afgrøder; der senest skal være udsået den 20. august i ansøgningsåret;, jf. 8 31, stk. 2, sidste punktum. Af afsnit 3.3.9 i Landbrugsstyrelsens Vejledning om direkte arealstøtte 2017 (vejledningen) fremgår blandt andet følgende: MFO-efterafgrøder og -græsudlæg skal fremstå som veletablerede på area-let for at kunne godkendes som MFO. Overvej derfor en sikker metode til udsåning af efterafgrøden 0g græsudlægget. Hvis efterafgrøden ikke fremstår veletableret, vil arealet ikke blive godkendt som MFO For at efterafgrøden kan godkendes som MFO; skal det kunne ses tydeligt i marken; at efterafgrøden er udsået som en blanding af mindst to afgrø-der Der skal derfor som minimum være t0 arter af de udsåede afgrøder pr. kvadratmeter på arealet. Husk samtidig, at efterafgrøden skal være veletableret. 99 Anbringender <anonym>Sagsøger</anonym> har til støtte for sine påstande overordnet gjort gælden-de, at klagenævnets afgørelse af 7. september 2021 er ugyldig, idet de opstillede betingelser for at opnå fuld støtte ikke er i overensstemmelse med EU-retten, 0g at der er tale om væsentlige mangler ved afgørelsen. 18 Klagenævnet har vedrørende spørgsmålet om fremspiring godkendt styrelsens anvendelse af kravet som betingelse for støtteudbetaling. Kommissionens dele - gerede forordning nr. 639/2014, artikel 45, stk 9, indeholder imidlertid udtøm- mende regler for; hvornår et areal kan opnå status som MFO-areal, idet be- stemmelsen er udtryk for Kommissionens nærmere fastlæggelse af, hvornår et areal kan godkendes som MFO-areal. Det skal tillægges betydning; at artikel 45, stk. 9, er lex specialis i forhold til artikel 46, stk. 2, litra i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr: 1307/2013,hvor ordene "tilsåning og spi-ring? indgår: Der kan efter ordlyden af artikel 45, stk. 9, alene udledes krav om, at efterafgrøden skal være etableret ved "udsåning af en blanding af afgrødear-ter" som skal være godkendt af medlemslandet og sået inden en nærmere be-stemt frist; Det er således såningen; der er afgørende for, om støtte kan udbeta-les. Med hensyn til spørgsmålet om "trappemodellens" lovlighed har klagenævnet godkendt, at styrelsen har anvendt en norm om plantedække som betingelse for støtte. Vejledningens krav om at MFO-efterafgrøden skal kunne ses tydeligt i marken 0g fremstå som veletableret, har ikke hjemmel i retligt bindende for- skrifter. Styrelsens anvendelse af "trappemodellen? som retlig norm er både i strid med forordningsgrundlaget og behæftet med en betydelig usikkerhed. Afgørelsen er endvidere ugyldig som følge af, at klagenævnet ikke har taget hensyn til, at der på kontroltidspunktet forelå force majeure i form af sneglean- greb og usædvanlige nedbørsforhold, og at <anonym>Sagsøger</anonym> er uden skyld i, at MFO- efterafgrøderne ikke opfyldte styrelsens krav. Både støttenedsættel-sen og den administrative sanktion er derfor uberettiget. Hvis afgørelsen ikke kendes ugyldig, skal der ske præjudiciel forelæggelse for EU - Domstolen; idet der er tvivl om fortolkningen af kravet om fremspiring i artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning nr. 1307/2013 samt om, hvornår støtten til en landbruger kan tilbagetrækkes og landbrugeren ifalder en sanktion: Klagenævnet har til støtte for sin frifindelsespåstand overordnet gjort gælden-de, at afgørelsen af 7. september 2021 er lovlig og gyldig. Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag; og den er ikke behæftet med mangler; der medfører ugyldighed. Kravet om fremspiring fremgår af artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning nr. 1307/2013. Formålet med denne bestemmelse er at fremme landbrugsmetoder; der er til gavn for klimaet og miljøet. Artikel 45, stk. 9,i Kommissionens delege-rede forordning nr. 639/2014 har alene til formål at supplere artikel 46, stk. 2, litra i, da den fastslår; at det er en yderligere betingelse for støtte; at der er sket udsåning af en blanding af afgrødearter; og at det er medlemsstaterne; der fast-lægger, hvilke afgrødearter der skal anvendes . 19 Det er landbrugeren; der skal dokumentere; at markerne har været udsat for force majeure i form af snegleangreb, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Vedrø-rende spørgsmålet om force majeure i form af usædvanlige nedbørsmængder kan dette forhold ikke prøves af landsretten; da spørgsmålet ikke har været inddraget i klagenævnets afgørelse. Klagenævnet har ikke været forpligtet til at inddrage nedbørsforholdene af egen drift. Støttenedsættelsen og den administrative sanktion er berettiget; da <anonym>Sagsøger</anonym> ikke lever op til kravene i artikel 46, stk. 2, litra i, for udbetaling af støtte. Sanktionen er en direkte følge af, at visse marker ikke lever op til kravene for udbetaling af støtte. Det er ikke godtgjort; at <anonym>Sagsøger</anonym> er uden skyld i den manglende fremspiring 0g etablering af plantedække. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt "trappemodellen? er i strid med EU- 29 forordningerne; kan dette ikke prøves af landsretten; da spørgsmålet ikke ind-går i klagenævnets afgørelse. I øvrigt er styrelsens tilrettelæggelse af kontrollen lovlig; da det er overladt til medlemsstaterne at fastlægge de nærmere regler for udførelse af kontrollen. Der er ikke grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen; da der ikke er rimelig tvivl om fortolkningen af de EU-retlige regler; der finder anvendelse i sagen. Landsrettens begrundelse og resultat Kravet om fremspiring og plantedække Det fremgår af artikel 1, litra b, pkt. iv; i Europa-Parlamentets og Rådets forord - ning nr. 1307/2013, at forordningen fastsætter særlige regler om betaling til landbrugere; der benytter landbrugsmetoder til gavn for klimaet og miljøet. Som en af disse metoder nævnes i artikel 43, stk. 2, litra c, brug af "miljømæssi-ge fokusområder? Af artikel 46, stk. 2, fremgår; at medlemsstaterne inden den 1. august 2014 be - slutter; hvilket eller hvilke af de i bestemmelsen anførte områder; der skal be- tragtes som miljømæssige fokusområder; 0g i bestemmelsens litra i er som fo- kusområde anført arealer med efterafgrøder eller plantedække 99 'som følge af tilsåning og spiring af frø" Kommissionen har i sin delegerede forordning nr. 639/2014 fastsat supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1307/2013. Det fremgår af den delegerede forordnings artikel 45, stk 9, at arealer med efterafgrøder kan anses som miljøfokusområder på betingelse af, at de blev "etableret ved udså-ning af en blanding af efterafgrødearter eller ved undersåning af græs? 20 Ifølge betragtning nr. 56 til den delegerede forordning; er formålet med etable-ring af efterafgrøder og plantedække at sikre en effektiv optagelse af resterende kvælstof i jorden; 0g at undgå bar jord og diffus forurening af grundvandet. Det fremgår af samme betragtning at der bør etableres efterafgrøder eller plante-dække ved såning af en blanding af afgrødearter eller ved undersåning af græs for at opnå det bedst mulige jordbrugs - og miljømæssige resultat med hensyn til biodiversitet. Efter ordlyden af artikel 1, litra b, pkt. iv, og artikel 46, stk. 2, litra i, i forordning nr, 1307/2013 0g artikel 45, stk. 9,i den delegerede forordning nr. 639/2014 sammenholdt med formålet med etablering af efterafgrøder og plantedække; som dette er angivet i den delegerede forordnings betragtning nr. 56, finder landsretten; at de danske myndigheders krav om fremspiring og plantedække ikke går videre; end hvad der er hjemmel til i forordningerne. Kvælstofoptagel-se 0g forbedring af biodiversiteten forudsætter; at der sker en egentlig etable-ring af efterafgrøder; 0g formålet med reglerne kan ikke opnås alene ved, at der sker en udsåning af efterafgrøder. Det er således i overensstemmelse med for-ordningernes ordlyd og formål at lægge vægt på fremspiring og plantedække som betingelse for at opnå grøn støtte. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at klagenævnets afgørelse med aner- kendelsen af kravet om fremspiring og plantedække er ugyldig: Force majeure Det fremgår af artikel 4, stk. 1,i Kommissionens delegerede forordning nr. 640/2014, at en støttemodtager; der ikke har kunnet opfylde kriterierne for støt- teberettigelse, kan bevare retten til støtte, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder Af EU-Domstolens praksis om force majeure i EU-landbrugsretlige sager; der er redegjort for i Kommissionens meddelelse C(88) 1696 vedrørende "Force maj-eure inden for europæisk landsbrugsret" fremgår; at der stilles strenge bevis-krav til den landbruger; der påberåber sig force majeure. Landsretten finder; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke alene ved sin forklaring om mulige snegleangreb og usædvanlige nedbørsforhold samt ved de generelle oplysninger herom har bevist, at der på det relevante tidspunkt forelå forhold, som udgør force majeure. Der foreligger således ikke autoritative oplysninger om snegleangreb og nedbørsmængder samt om betydningen heraf for MFO-afgrøderne på de omhandlede marker, men alene generelle oplysninger om nedbørsforhold. 21 Som følge af det anførte er det ikke bevist; at klagenævnets afgørelse er ugyldig på grund af manglende anerkendelse af force majeure. Trappemodellen Klagenævnets afgørelse af 7. september 2021 indeholder under punkt "3.2.2 Ad 2) Krav vedrørende fremspiring og plantedække" en udførlig gennemgang af vejledningens regler om krav til dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt samt en stillingtagen hertil. Landsretten lægger herefter til grund, at spørgsmålet om anvendelse af "trap- pemodellen 99 reelt har været behandlet i forbindelse med klagenævnets afgørel-se uanset at betegnelsen "trappemodel?' ikke udtrykkelig fremgår af afgørelsen. Spørgsmålet om "trappemodellens" gyldighed kan derfor prøves under denne sag. Det fremgår af artikel 58, stk. 1 og 2, 0g artikel 59, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, at medlemsstaterne skal gennemføre en effektiv og systematisk kon- trol med henblik på at sikre; at EU's støtteordninger overholdes. Landsretten finder; at det er i overensstemmelse med EU-forordningernes ord-lyd og formål at stille krav om, at planterne skal kunne ses i marken med en vis procentdel på et bestemt tidspunkt til vurdering af, om efterafgrøderne er etab - leret. Landsretten har herved også lagt vægt på, at der ifølge forordning nr 1306/2013 tilkommer medlemsstaterne en vid adgang til at tilrettelægge 0g præcisere kontrollen inden for rammerne af det skøn; de er tildelt. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at klagenævnets afgørelse, som inde- holder en godkendelse af de retningslinjer; der fremgår af vejledningen be-nævnt "trappemodellen? ikke skulle have det fornødne hjemmel i forordning nr. 1306/2013, landbrugsstøtteloven 0g bekendtgørelse nr: 1259 af 26. oktober 2016 Støttenedsættelse 0g administrativ sanktion Det påhviler <anonym>Sagsøger</anonym> at godtgøre; at han er uden skyld i den manglende opfyldelse af sine forpligtelser; 0g at han som følge heraf er beretti-get til fuld støtte. Efter bevisførelsen for landsretten er det ikke bevist; at den manglende etable-ring af MFO-efterafgrøder på de omhandlede marker skyldes forhold, som <anonym>Sagsøger</anonym> er uden indflydelse på. Der foreligger således ikke autorita-tive oplysninger om hensigtsmæssigheden ved den valgte fremgangsmåde med tilsåning med efterafgrøder på de endnu ikke høstede markområder. Den om-stændighed, at <anonym>Sagsøger</anonym> overlod etableringen af efterafgrøderne til 22 en selvstændig virkende maskinstation; kan ikke tillægges afgørende betyd-ning. Som følge heraf er der ikke grundlag for at fastslå, at <anonym>Sagsøger</anonym> var uden skyld i den manglende etablering af efterafgrøder; og at klagenævnets afgørelse derfor skulle være ugyldig. Præjudiciel forelæggelse Der foreligger efter landsrettens vurdering ikke et sådant spørgsmål om for- tolkningen af den for sagen relevante EU-ret, at det i henhold til EUF-traktatens artikel 267 er nødvendigt at indbringe sagen for EU-Domstolen: Landsretten tager herefter klagenævnets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger betale 50.000 kr. til klagenævnet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelse af beløbet taget hensyn til sagens betydning, om-fang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed THI KENDES FOR RET: Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes . I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøger</anonym> inden 14 dage betale 50.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.	52,426	53,234
3866	Familierettens dom ændres, så parterne skal have fælles forældremyndighed over fællesbørn	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-4636/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	5089/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Benedikte Holberg; Dommer - Inge Neergaard Jessen; Dommer - Rikke Skovby; Advokat - Jakob Saabye-Brøndum; Advokat - Karen Wung-Sung;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-4636/2022-OLR (14. afdeling) Far (advokat Jakob Saabye-Brøndum) mod Mor (advokat Karen Wung-Sung, beskikket) Familieretten i Holbæk har den 1. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 22392/2021-HBK). Landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Benedikte Holberg og Rikke Skovby har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt påstand om frifindelse, for så vidt angår spørgsmålet om forældremyndighed, og stadfæstelse hvad angår spørgsmålet om samvær. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet, for så vidt angår påstanden om forældremyndighed. Mor har påstået frifindelse for påstanden om samvær, således at samværet fastsættes som en 10/4-ordning fra torsdag i ulige uger til mandag i lige uger. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret blandt andet, at han mangler halvanden måned af sin praktik, inden der tages endelig stilling til, om han kan få et flexjob. Un-der praktikken arbejder han som Stilling. Det er en administrativ rolle. Han forventer at kunne fortsætte i dette arbejde som flexjob, når det bevilges. Han er meget glad for at være der, og når han får et flexjob, vil hans økonomi se bedre ud. Status på hans Diagnose 1 er, at han er i medicinsk behandling, og det fungerer godt. Han har fundet en rytme og har lært, hvad han skal gøre og undlade at gøre. Han synes, at pigerne trives bedre, og ser ikke noget akut behov for at undersø- ge dem for Diagnose 1. Om et år eller to kan de se på, om det er relevant. Lige nu har de brug for ro. Sandsynligheden for, at pigerne også har sygdommen, er ret stor, og det bør undersøges på et tidspunkt. Samværet har efter hans opfattelse fungeret godt siden byrettens dom. Det er hans indtryk, at alle er glade for det. Afleveringssituationerne går godt, og Mor og han samarbejder fint, hvis pigerne f.eks. har glemt noget. Han ønsker i dag ikke, at samværet skal ændres. Pigerne fungerer fint i det, og de har brug for at få noget ro. Mor har dog fjernet hans adgang til skoleintra, og det er derfor svært for ham at følge med i f.eks. pigernes lektier. Der har desuden været en enkelt epi-sode med Barn 2 i forbindelse med samvær, hvor hun havde haft et skænderi med Mor inden aflevering. Barn 2 var meget ked af det, og han talte med hende, ligesom han opfordrede Mor til, at hun også tog en snak med Barn 2, når Barn 2 kom hjem igen. Det er hans indtryk, at det skete, og at det blev løst fint. Mor og han har måttet bytte samværsdage nogle gange. Blandt andet har han haft pigerne lidt ekstra i vinterferien, og på lørdag skal pigerne med Mor til hendes fars fødselsdag, selvom det er ham, der har dem i den weekend. Som det fremgår af hans mail af 31. januar 2022 til Mor, var han også på et tidspunkt nødt til at indskrænke sit samvær nogle dage, blandt andet fordi han var presset på økonomien. Det skyldtes dog også, at det var hans anden uge i praktik, og at han gerne ville fokusere på at komme på fode igen. Det føler han, at han nu er på vej til. Når han ser på mailkorrespondancen, ville han ønske, at han ikke have ladet sig rive med. Nogle gange myldrer hans tanker på grund af 3 hans Diagnose 1, og han øver sig i at skrive ting ned og dele dem med andre, inden han sender dem videre. Han havde talt med pigerne om at indskrænke samværet under det forudgåen-de samvær. Han sagde til dem, at han ikke kunne have dem på grund af prak- tikken. De er ikke orienteret detaljeret om hans økonomi, men de kender godt til problematikken omkring forsikringspengene, herunder at han er frustreret over, at Mor ikke udbetaler dem. Pigerne ved også, at han har anket byret-tens dom. Den sms, han den 13. oktober 2021 skrev til Mor om at overføre penge, skrev han i forlængelse af den aftale, de havde indgået om, at han skulle råde over penge fra hans forsikring, mens Mor skulle råde over børnenes penge fra hendes. Beløbet er en ret stor del af hans indkomst lige nu, og han har brug for dem for at kunne have pigerne. F.eks. havde han ikke varme i huset i en uge, hvor han derfor ikke kunne have dem på samvær. Mor har overført beløbet, men ikke de efterfølgende overførsler fra forsikringen. Pigerne vinder ikke ved, at han er presset økonomisk. Mor har forklaret blandt andet, at det har givet mere ro for pigerne at få samværet samlet i én uge. Til at begynde med fungerede det også godt med en 8/6-ordning, og pigerne var glade. Da Far to gange frasagde sig samværet, led begge pigerne dog et stort knæk. Han blandede dem ind i det, og de vidste, at han frasagde sig samværet, fordi han ikke havde råd. Pigerne føler derfor, at de er en byrde for ham og koster ham penge. De bruger mange res-sourcer på at bekymre sig. Efter ændringen af samværet er Far holdt op med at betale børnebidrag, og han betaler alene for halvdelen af forsikringen og Fritidsaktivitetkontingentet. Når pigerne kommer hjem fra samvær med Far, er Barn 1 meget glad for at komme hjem og har et stort behov for at være sammen med hende, mens Barn 2 godt kan finde på at møde hende med afstand. Efter et stykke tid fal-der hun dog til ro. Hun har været splittet omkring omfanget af samværet, fordi pigerne gerne vil være sammen med deres far, men hun kan se, at der er ting, der ikke er i orden, og hun ønsker derfor samværet nedsat. Far kalder hende en psykopat over for børnene, og hun mener, at Far har problemer med at hjælpe børnene med f.eks. almindelig hygiejne. Far har således i en situation, hvor Barn 2 havde menstruation, ikke hjulpet hende med at få skiftet bind osv. I forbin-delse med det aktuelle samvær har Barn 1 desuden givet udtryk for, at hun ikke ville hjem til sin far, fordi hun forventede, at Far ville sige noget til dem i forbindelse med, at ankesagen skulle behandles. 4 Barn 1 stortrives i skolen og har fået en god veninde. Barn 2 trives også i skolen, men på en anden måde. Hendes og Fars kommunikation handler primært om penge. De havde på sin vis en aftale om de penge, som Fars sms af 13. oktober 2021 omhandler, og hun udbetalte pengene til ham for at få lidt ro. Hun tænkte, at beløbet stam-mede fra hans erstatning, og så kunne han bruge dem på børnene. Det er dog hverken hendes eller Fars penge, og hun valgte ikke at udbetale de efter-følgende beløb fra erstatningen til Far, fordi hun fandt ud af, at pengene var indgået i Fars almindelige budget. Pengene står på pigernes konto, og hun bruger af den del af pengene, som kommer fra hendes pension, når pigerne skal have noget ekstra som f.eks. en ny computer. En enkelt gang har hun brugt 1.000 kr. fra hver af pigernes konti til at betale for skolen. Hun føler sig splittet, når hun læser Fars mail af 19. februar 2022 om, at han ikke kan have piger-ne, fordi hun tilbageholder forsikringspengene. Hun har overvejet, om hun blot skal overføre pengene, men hvis hun gør det, kommer der bare et nyt krav. Se-nest har Far ringet til hende den 28. februar 2022 og tilbudt at trække an-ken tilbage, hvis hun udbetalte forsikringspengene. Det er rigtigt, at hun har bedt skolen om at fjerne Far fra skoleintra, men hun giver ham besked om relevant information. Barn 1 er ikke blevet udredt for Diagnose 1, og skolen har ikke nævnt noget om, at de skulle have en mistanke i den retning. Landsrettens begrundelse og resultat Efter de i sagen foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer, lægger landsretten til grund, at forældrene – trods deres uenigheder om navnlig økonomiske forhold – kommunikerer og samarbejder om blandt andet gennem- førelsen af samværet. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er på- vist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samar- bejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Landsretten finder derfor, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4. Landsretten bemærker, at det henset til parternes påstande må lægges til grund, at der mellem parterne er enighed om, at begge børn som hidtil skal have bopæl hos Mor. Af de grunde, der er anført af familieretten, og efter de oplysninger, der er fremkommet for landsretten, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for børnene, at der er samvær mellem dem og Far som fastsat ved familierettens dom, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1, og § 21, stk. 2, jf. § 4. 5 Landsretten ændrer derfor familierettens dom, således at Far og Mor fortsat skal have fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2, mens familierettens afgørelse om samvær stadfæstes. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres, således at Far og Mor fortsat skal have fælles forældremyndighed over fællesbørnene Barn 1 og Barn 2, begge Født 2009. Familierettens afgørelse om samvær stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-4636/2022-OLR (14. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Jakob Saabye-Brøndum) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Karen Wung-Sung, beskikket) Familieretten i Holbæk har den 1. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 22392/2021-HBK). Landsdommerne Inge Neergaard Jessen; Benedikte Holberg 0g Rikke Skovby har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse, for så vidt angår spørgsmålet om forældremyndighed; og stadfæstelse hvad angår spørgsmålet om samvær. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet, for så vidt angår påstanden om forældremyndighed. <anonym>Mor</anonym> har påstået frifindelse for påstanden om samvær; således at samværet fastsættes som en 10/4-ordning fra torsdag i ulige uger til mandag i lige uger 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet; at han mangler halvanden måned af sin praktik inden der tages endelig stilling til, om han kan få et flexjob. Un-der praktikken arbejder han som <anonym>Stilling</anonym> Det er en administrativ rolle. Han forventer at kunne fortsætte i dette arbejde som flexjob, når det bevilges. Han er meget glad for at være der;, og når han får et flexjob, vil hans økonomi se bedre ud. Status på hans <anonym>Diagnose 1</anonym> er; at han er i medicinsk behandling 0g det fungerer godt. Han har fundet en rytme og har lært, hvad han skal gøre og undlade at gøre. Han synes; at pigerne trives bedre, og ser ikke noget akut behov for at undersø- ge dem for <anonym>Diagnose 1</anonym> Om et år eller to kan de se på, om det er relevant. Lige nu har de brug for ro. Sandsynligheden for; at pigerne også har sygdommen; er ret stor; 0g det bør undersøges på et tidspunkt. Samværet har efter hans opfattelse fungeret godt siden byrettens dom. Det er hans indtryk; at alle er glade for det. Afleveringssituationerne går godt; 0g <anonym>Mor</anonym> og han samarbejder fint, hvis pigerne feks. har glemt noget. Han ønsker i dag ikke; at samværet skal ændres. Pigerne fungerer fint i det; og de har brug for at få noget ro. <anonym>Mor</anonym> har dog fjernet hans adgang til skoleintra; og det er derfor svært for ham at følge med i feks. pigernes lektier Der har desuden været en enkelt epi-sode med <anonym>Barn 2</anonym> i forbindelse med samvær; hvor hun havde haft et skænderi med <anonym>Mor</anonym> inden aflevering. <anonym>Barn 2</anonym> var meget ked af det, 0g han talte med hende, ligesom han opfordrede <anonym>Mor</anonym> til, at hun også tog en snak med <anonym>Barn 2</anonym> når <anonym>Barn 2</anonym> kom hjem igen. Det er hans indtryk, at det skete; 0g at det blev løst fint. <anonym>Mor</anonym> og han har måttet bytte samværsdage nogle gange. Blandt andet har han haft pigerne lidt ekstra i vinterferien; og på lørdag skal pigerne med <anonym>Mor</anonym> til hendes fars fødselsdag selvom det er ham; der har dem i den weekend Som det fremgår af hans mail af 31.januar 2022 til <anonym>Mor</anonym> var han også på et tidspunkt nødt til at indskrænke sit samvær nogle dage; blandt andet fordi han var presset på økonomien Det skyldtes dog også, at det var hans anden uge i praktik; og at han gerne ville fokusere på at komme på fode igen Det føler han, at han nu er på vej til. Når han ser på mailkorrespondancen, ville han ønske; at han ikke have ladet sig rive med. Nogle gange myldrer hans tanker på grund af 3 hans <anonym>Diagnose 1</anonym> og han øver sig i at skrive ting ned og dele dem med andre, inden han sender dem videre. Han havde talt med pigerne om at indskrænke samværet under det forudgåen-de samvær. Han sagde til dem; at han ikke kunne have dem på grund af prak- tikken De er ikke orienteret detaljeret om hans økonomi, men de kender godt til problematikken omkring forsikringspengene; herunder at han er frustreret over, at <anonym>Mor</anonym> ikke udbetaler dem. Pigerne ved også, at han har anket byret-tens dom. Den sms, han den 13. oktober 2021 skrev til <anonym>Mor</anonym> om at overføre penge, skrev han i forlængelse af den aftale; de havde indgået om, at han skulle råde over penge fra hans forsikring; mens <anonym>Mor</anonym> skulle råde over børnenes penge fra hendes. Beløbet er en ret stor del af hans indkomst lige nu; og han har brug for dem for at kunne have pigerne. Feks. havde han ikke varme i huset i en uge, hvor han derfor ikke kunne have dem på samvær. <anonym>Mor</anonym> har overført beløbet, men ikke de efterfølgende overførsler fra forsikringen. Pigerne vinder ikke ved, at han er presset økonomisk. <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at det har givet mere ro for pigerne at få samværet samlet i én uge. Til at begynde med fungerede det også godt med en 8/6-ordning, og pigerne var glade. Da <anonym>Far</anonym> to gange frasagde sig samværet, led begge pigerne dog et stort knæk. Han blandede dem ind i det, og de vidste, at han frasagde sig samværet, fordi han ikke havde råd Pigerne føler derfor; at de er en byrde for ham og koster ham penge. De bruger mange res-sourcer på at bekymre sig. Efter ændringen af samværet er <anonym>Far</anonym> holdt op med at betale børnebidrag, og han betaler alene for halvdelen af forsikringen og <anonym>Fritidsaktivitet</anonym> kontingentet. Når pigerne kommer hjem fra samvær med <anonym>Far</anonym> er <anonym>Barn 1</anonym> meget glad for at komme hjem og har et stort behov for at være sammen med hende; mens <anonym>Barn 2</anonym> godt kan finde på at møde hende med afstand. Efter et stykke tid fal-der hun dog til ro. Hun har været splittet omkring omfanget af samværet, fordi pigerne gerne vil være sammen med deres far; men hun kan se, at der er ting der ikke er i orden, og hun ønsker derfor samværet nedsat. <anonym>Far</anonym> kalder hende en psykopat over for børnene, og hun mener; at <anonym>Far</anonym> har problemer med at hjælpe børnene med f.eks. almindelig hygiejne. <anonym>Far</anonym> har således i en situation; hvor <anonym>Barn 2</anonym> havde menstruation; ikke hjulpet hende med at få skiftet bind osv. I forbin-delse med det aktuelle samvær har <anonym>Barn 1</anonym> desuden givet udtryk for, at hun ikke ville hjem til sin far, fordi hun forventede, at <anonym>Far</anonym> ville sige noget til dem i forbindelse med, at ankesagen skulle behandles . <anonym>Barn 1</anonym> stortrives i skolen og har fået en god veninde. <anonym>Barn 2</anonym> trives også i skolen; men på en anden måde. Hendes og <anonym>Fars</anonym> kommunikation handler primært om penge. De havde på sin vis en aftale om de penge, som <anonym>Fars</anonym> sms af 13. oktober 2021 omhandler, og hun udbetalte pengene til ham for at få lidt ro. Hun tænkte; at beløbet stam-mede fra hans erstatning, og så kunne han bruge dem på børnene. Det er dog hverken hendes eller <anonym>Fars</anonym> penge, 0g hun valgte ikke at udbetale de efter-følgende beløb fra erstatningen til <anonym>Far</anonym> fordi hun fandt ud af, at pengene var indgået i <anonym>Fars</anonym> almindelige budget. Pengene står på pigernes konto; 0g hun bruger af den del af pengene, som kommer fra hendes pension; når pigerne skal have noget ekstra som feks. en ny computer: En enkelt gang har hun brugt 1.000 kr. fra hver af pigernes konti til at betale for skolen. Hun føler sig splittet, når hun læser <anonym>Fars</anonym> mail af 19. februar 2022 om, at han ikke kan have piger-ne, fordi hun tilbageholder forsikringspengene. Hun har overvejet; om hun blot skal overføre pengene, men hvis hun gør det, kommer der bare et nyt krav. Se-nest har <anonym>Far</anonym> ringet til hende den 28. februar 2022 0g tilbudt at trække an-ken tilbage; hvis hun udbetalte forsikringspengene. Det er rigtigt, at hun har bedt skolen om at fjerne <anonym>Far</anonym> fra skoleintra; men hun giver ham besked om relevant information <anonym>Barn 1</anonym> er ikke blevet udredt for <anonym>Diagnose 1</anonym> og skolen har ikke nævnt noget om, at de skulle have en mistanke i den retning. Landsrettens begrundelse 0g resultat Efter de i sagen foreliggende oplysninger; herunder parternes forklaringer; lægger landsretten til grund, at forældrene trods deres uenigheder om navnlig økonomiske forhold kommunikerer og samarbejder om blandt andet gennem- førelsen af samværet. På denne baggrund finder landsretten; at der ikke er på - vist konkrete holdepunkter for at antage; at forældrene ikke vil kunne samar- bejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Landsretten finder derfor; at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens 8 11,2. pkt., jf. 8 4. Landsretten bemærker; at det henset til parternes påstande må lægges til grund, at der mellem parterne er enighed om, at begge børn som hidtil skal have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Af de grunde, der er anført af familieretten; og efter de oplysninger; der er fremkommet for landsretten, tiltræder landsretten; at det vil være bedst for børnene, at der er samvær mellem dem og <anonym>Far</anonym> som fastsat ved familierettens dom; jf. forældreansvarslovens $ 19, stk. 1, 0g $ 21, stk. 2, jf. $ 4. 5 Landsretten ændrer derfor familierettens dom; således at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> fortsat skal have fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> mens familierettens afgørelse om samvær stadfæstes. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres, således at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> fortsat skal have fælles forældremyndighed over fællesbørnene <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> begge <anonym>Født 2009</anonym> Familierettens afgørelse om samvær stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	8,922	9,934
3867	Byrettens dom om tiltale for voldtægt af særlig farlig karakter og/eller under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels § 225 og vold af sær... Vis mere	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3240/2022-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	2440/23	Seksual forbrydelser;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Kristoffer Gammelgaard Petersen; Dommer - Lone Dahl Frandsen; Dommer - Steen Mejer; Forsvarer - Mette Maria Lorentzen;	Ja						/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 23. februar 2023 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Steen Mejer og Kristoffer Gammelgaard Petersen (kst.) med domsmænd). 16. afd. nr. S-3240-22: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. Født 1992) (advokat Mette Maria Lorentzen, beskikket) Dom afsagt af Retten i ) Helsingør den 7. oktober 2022 (1-1423/2022) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt formildelse. Til-talte har vedrørende forhold 1 erkendt overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, samt ef-terfølgende legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og trusler efter straffelo-vens § 266. Tiltalte har herudover erkendt forhold 2 og 3. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har for landsretten endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, påstået konfiskation af en grensav, 6 strips, et blad fra en grensav, en éngangshandske og en gummihandske. Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. / - 2 - Forurettede har gentaget den for byretten nedlagte påstand om, at tiltalte skal betale 175.000 kr. i tortgodtgørelse. Herudover er der nedlagt subsidiær påstand om, at tortgodtgørelsen fastsættes til mindst 160.000 kr. samt taget forbehold for krav for yderli-gere erstatning eller godtgørelse. Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt størrelsen af det rejste krav og på- stået det af byretten idømte beløb nedsat. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Forurettede. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 2. Den for byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han erkender, at der er tale om vold-tægt, fordi Forurettede – uanset at hun sagde ”okay, okay ”– nok har følt sig presset i situationen, hvorimod han ikke kan erkende voldtægt af særlig farlig karakter eller under særligt skærpende omstændigheder. Han ønsker ikke i øvrigt at afgive supplerende forklaring for landsretten. Forurettede har supplerende forklaret bl.a., at [ Dørlukning ] / - 3 - [ Dørlukning ] / - 4 - [ Dørlukning ] Vidne 2 har forklaret bl.a., at han anmeldte den i sagen omhandlede episode. Det skete, efter at Forurettede havde banket på hans dør meget tidligt om morgenen. Da Forurettede kom ind til ham, var hun forvirret, forslået og sagde, at hun var blevet overfaldet. Han kiggede ind ad ruderne i Forurettedes hus, men kunne ikke se nogen. Hun talte om en kniv og om, at hun var blevet overfaldet. Da han ringede til politiet, gen-gav han, hvad hun havde sagt. Han tror, at klokken da var lidt i 6. Forurettede virkede som om, at hun var bange for, at overfaldsmanden var i nærheden. Han mener ikke, at hun græd, men hun var i panik. Hun nævnte noget med en kniv mod halsen. Der var en lille smule blod ved hendes hals. Hun sagde, at hun var blevet frarøvet nogle penge, men talte ikke meget om, hvad overfaldet gik ud på. Hun sagde, at hun altid havde mange kontanter lig-gende. Hun forklarede, at hun under overfaldet var hoppet ud ad soveværelsesvinduet og ind til ham. Hun nævnte ikke noget om voldtægt. Hun havde en tynd, let kjole på og var lidt beskidt i det. Da han også hørte en del af hendes forklaring til politiet, har han lidt svært ved at skelne hendes forklaring til politiet fra den forklaring, hun gav til ham. Personlige forhold Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans plan for, hvad der på længere sigt skal ske, fortsat er som forklaret for byretten. Han har under sin fængsling talt med sin ekskæreste og sit barn hver anden uge. Han skal ikke bo sammen med sin ekskæ- reste og sit barn, når han bliver løsladt. Han vil prioritere samvær med sit barn, når han bliver løsladt. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmålet Forhold 1 Tiltalte har for landsretten erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, men har bestridt, at forholdet kan henføres til straffelovens § 216, stk. 3, under henvisning til, at den udøvede vold først skete efter de seksuelle forhold. Tiltalte har endvidere erkendt efterfølgende legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og trusler efter straffe- lovens § 266. / - 5 - Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført af byret-ten, skyldig som fastslået af byretten. Landsretten lægger herved i lighed med byretten Forurettedes forklaring til grund. Forklaringen støttes af sagens øvrige omstæn-digheder, herunder gerningsstedsundersøgelsen, samt af den omstændighed, at tiltalte med-tog grensav, strips mv. til gerningsstedet. Landsretten finder endvidere af de grunde, byret-ten har anført, at voldtægtsforholdet samt andet seksuelt forhold end samleje skal henføres under straffelovens § 216, stk. 3. Det tiltrædes tillige, at den af tiltalte udøvede vold, der bl.a. indebar kraftige halsgreb, hvorved forurettede mistede bevidstheden og har været i livsfare, er henført under straffelovens § 245, stk. 1. Endelig findes tiltalte skyldig i at have fremsat trusler af den i anklageskriftet anførte karakter, jf. straffelovens § 266. Forhold 2 og 3 Tiltalte har for landsretten erkendt sig skyldig i forhold 2 og 3. På denne baggrund og i øvrigt efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dom-men, skyldig som fastslået af byretten. Sanktion Landsretten finder, at straffen er passende udmålt. Der er ud over de af byretten angivne omstændigheder tillige lagt vægt på den tidsmæssige udstrækning af de seksuelle overgreb og omfanget af og farligheden af den udøvede vold, herunder det betydelige antal skader. Herudover er det tillagt skærpende betydning, at tiltalte havde medbragt en grensav og strips mv. til gerningsstedet. Tortgodtgørelse De juridiske dommere tiltræder af de i dommen anførte grunde, at tiltalte til Forurettede skal betale 160.000 kr. i tortgodtgørelse. Landsretten stadfæster derfor dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at der hos tiltalte konfiskeres en grensav, 6 strips, et blad fra en grensav, en éngangshandske og en gummihandske. / - 6 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) ) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at ”Hillerød ”ændres til ”Helsingør ”. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 23. februar 2023 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Lone Dahl Frandsen; Steen Mejer og Kristoffer Gammelgaard Petersen (kst. med domsmænd) 16. afd. nr. $-3240-22: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> (cprnr <anonym>Født 1992</anonym> (advokat Mette Maria Lorentzen, beskikket) Dom afsagt af Retten i Helsingør den 7. oktober 2022 (1-1423/2022) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt formildelse. Til-talte har vedrørende forhold 1 erkendt overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 1, samt ef-terfølgende legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og trusler efter straffelo-vens $ 266. Tiltalte har herudover erkendt forhold 2 og 3. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har for landsretten endvidere i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, påstået konfiskation af en grensav; 6 strips, et blad fra en grensav, en éngangshandske 0g en gummihandske. Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. <anonym>Forurettede</anonym> har gentaget den for byretten nedlagte påstand om, at tiltalte skal betale 175.000 kr. i tortgodtgørelse. Herudover er der nedlagt subsidiær påstand om, at tortgodtgørelsen fastsættes til mindst 160.000 kr. samt taget forbehold for krav for yderli-gere erstatning eller godtgørelse. Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt størrelsen af det rejste krav og på - stået det afbyretten idømte beløb nedsat. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> Der er endvidere afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> Den for byretten af <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923_ <anonym>Tiltalte</anonym> har supplerende forklaret bLa , at han erkender; at der er tale om vold-tægt, fordi <anonym>Forurettede</anonym> uanset at hun sagde "okay okay _ nok har følt sig presset i situationen; hvorimod han ikke kan erkende voldtægt af særlig farlig karakter eller under særligt skærpende omstændigheder. Han ønsker ikke i øvrigt at afgive supplerende forklaring for landsretten. <anonym>Forurettede</anonym> har supplerende forklaret bL.a , at [ Dørlukning ] /- 3 - [ Dørlukning ] [ Dørlukning ] <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a., at han anmeldte den i sagen omhandlede episode. Det skete, efter at <anonym>Forurettede</anonym> havde banket på hans dør meget tidligt om morgenen: Da <anonym>Forurettede</anonym> kom ind til ham, var hun forvirret, forslået 0g sagde; at hun var blevet overfaldet. Han kiggede ind ad ruderne i <anonym>Forurettedes</anonym> hus, men kunne ikke se nogen. Hun talte om en kniv 0g om, at hun var blevet overfaldet. Da han ringede til politiet, gen-gav han, hvad hun havde sagt. Han tror, at klokken da var lidt i 6. <anonym>Forurettede</anonym> virkede som om, at hun var bange for, at overfaldsmanden var i nærheden. Han mener ikke; at hun græd, men hun var i panik. Hun nævnte noget med en kniv mod halsen: Der var en lille smule blod ved hendes hals. Hun sagde, at hun var blevet frarøvet nogle penge, men talte ikke meget om hvad overfaldet gik ud på. Hun sagde, at hun altid havde mange kontanter lig-gende. Hun forklarede, at hun under overfaldet var hoppet ud ad soveværelsesvinduet og ind til ham. Hun nævnte ikke noget om voldtægt. Hun havde en tynd, let kjole på og var lidt beskidt i det. Da han også hørte en del af hendes forklaring til politiet;, har han lidt svært ved at skelne hendes forklaring til politiet fra den forklaring; hun gav til ham: Personlige forhold Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at hans plan for, hvad der på længere sigt skal ske, fortsat er som forklaret for byretten: Han har under sin fængsling talt med sin ekskæreste og sit barn hver anden uge. Han skal ikke bo sammen med sin ekskæ- reste 0g sit barn; når han bliver løsladt. Han vil prioritere samvær med sit barn; når han bliver løsladt. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmålet Forhold 1 Tiltalte har for landsretten erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 1, men har bestridt, at forholdet kan henføres til straffelovens 8 216, stk. 3, under henvisning til, at den udøvede vold først skete efter de seksuelle forhold. Tiltalte har endvidere erkendt efterfølgende legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og trusler efter straffe - lovens 8 266. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført af byret-ten, skyldig som fastslået af byretten. Landsretten lægger herved i lighed med byretten <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring til grund. Forklaringen støttes af sagens øvrige omstæn-digheder; herunder gerningsstedsundersøgelsen; samt af den omstændighed, at tiltalte med-tog grensav, strips mv. til gerningsstedet. Landsretten finder endvidere af de grunde, byret-ten har anført; at voldtægtsforholdet samt andet seksuelt forhold end samleje skal henføres under straffelovens 8 216, stk. 3. Det tiltrædes tillige; at den af tiltalte udøvede vold, der bl.a. indebar kraftige halsgreb, hvorved forurettede mistede bevidstheden og har været i livsfare, er henført under straffelovens 8 245, stk. 1. Endelig findes tiltalte skyldig i at have fremsat trusler af den i anklageskriftet anførte karakter; jf. straffelovens $ 266. Forhold 2 og 3 Tiltalte har for landsretten erkendt sig skyldig i forhold 2 og 3. På denne baggrund og i øvrigt efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dom-men, skyldig som fastslået af byretten. Sanktion Landsretten finder; at straffen er passende udmålt. Der er ud over de af byretten angivne omstændigheder tillige lagt vægt på den tidsmæssige udstrækning af de seksuelle overgreb 0g omfanget af og farligheden af den udøvede vold, herunder det betydelige antal skader Herudover er det tillagt skærpende betydning, at tiltalte havde medbragt en grensav og strips mv. til gerningsstedet. Tortgodtgørelse De juridiske dommere tiltræder af de i dommen anførte grunde; at tiltalte til <anonym>Forurettede</anonym> skal betale 160.000 kr. i tortgodtgørelse. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring at der hos tiltalte konfiskeres en grensav; 6 strips; et blad fra en grensav; en éngangshandske 0g en gummihandske. /- 6 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) *) Berigtiget i medfør af r etsplejelovens § 221, stk. 1, således at ”Hillerød ”ændr es til ”Helsingør ”. /	6,607	6,738
3868	Byrettens dom stadfæstes, dog med den ændring, at barnet skal have hverdagssamvær med faren fra fredag i ulige uger til mandag morgen i lige uger i sag om bopæl og fordeling... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-14433/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	1100/23	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Ane Røddik Christensen; Dommer - Kaspar Linkis; Dommer - Nicolai Uggerhøj-Winther; Advokat - Brit Elling; Advokat - Cecilie Mieth;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. august 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-14433/2022-OLR (2. afdeling) Far (advokat Cecilie Mieth) mod Mor (beskikket advokat Brit Elling) Retten i Lyngby, familieretten, har den 8. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48968/2021-LYN). Landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Kaspar Linkis og Ane Røddik Christensen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt påstand om, at Barn, Født 2016, skal have hverdagssamvær med Far på følgende måde: Fra onsdag i ulige uger med afhentning i institution til mandag morgen i lige uger med aflevering i institution. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. / 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har supplerende forklaret blandt andet, at Barns samvær med ham siden familierettens dom har været begrænset til samvær fra fredag til mandag hver anden weekend. Det er meget anderledes med dette forkortede samvær, fordi det betyder, at Barn og han ikke som tidligere har en hverdag sammen. Han oplever den gældende samværsordning som en slags tivoli-samvær, og det er et savn for både Barn og ham, at der ikke længere er hver-dagssamvær. Barn har reageret blandt andet ved at udvise en påfaldende omk-lamrende adfærd i forhold til ham, idet hun omfavner ham og siger, at hun el-sker ham. Barn giver også udtryk for, at hun savner ham og Søsken meget, og at hun ønsker sig en mobiltelefon, så hun kan ringe til ham og Søsken. Der har været feriesamvær mellem Barn og ham i to uger, og det gik godt. Barn er nu startet i skole, og Mor og han var til stede sammen med Barn på første skole-dag. Han har spurgt Mor som forældremyndighedsindehaver, om hun vil gi-ve ham adgang til kommunikationsplatformen Aula med henblik på, at han kan følge med i Barns skolegang. Mor har sagt nej og har i stedet tilbudt at sende ham ugeplaner vedrørende Barns skolegang. Han har ikke gentaget sin påstand fra familieretten om bopæl, fordi han ikke anser den for realistisk, og han må nok også retrospektivt set erkende, at de mange retssager mellem par-terne ikke har været fremmende for deres samarbejde omkring Barn. Det er hans opfattelse, at parternes samarbejde kan blive bedre. Han vil selv bidrage blandt andet med at overholde aftaler og støtte op om initiativer, der kan være til gavn for Barn. Mor har supplerende forklaret blandt andet, at Barn grundlæggende har gode forudsætninger og er velfungerende. Hun er skoleparat og er netop startet i 0. klasse og skolefritidsordning. Barn er meget selvstændig, perfektio-nistisk og har et netværk med gode venner fra børnehaven. I tiden op til famili-erettens dom udviste Barn bekymrende adfærd i form af angst, dårlig søvn, mareridt og tvangsprægede handlinger, hvilket gav anledning til overvejelser om hendes psykiske trivsel. Efter familierettens dom kom der først mere ro på Barn, men op til første samvær med Far efter den nye ordning vendte de gamle symptomer tilbage, og de fortsatte i dagene efter hjemkomsten fra samværet. Hun oplever stadig, at Barn har disse symptomer, når hun kommer tilbage fra samvær med Far, og Barn virker i disse situationer også mere hjælpeløs end normalt. Der går som regel et par dage, før der falder ro på Barn igen. Det er ikke hendes vurdering, at problemerne skyldes, at Barn nu har kortere samvær med Far. Derimod mener hun, at Barn i forbindelse med samværene med Far bringes i en loyalitetskonflikt, som er skadelig for hende. Hun har søgt hjælp og rådgivning vedrørende Barn hos en psykolog, der har givet udtryk for, at Barns nervesystem er på overarbejde, og at det er en bekymrende situation. Hun / 3 har ikke villet give Far adgang til Aula, fordi hun ikke er tryg ved Far og fryg- ter, at han vil benytte adgangen til at indlede diskussioner med hende. Hun sender i stedet ugeplanerne fra Barns skole til Far. Parternes samarbejde er fort- sat svært. Deres dialog er ikke konstruktiv, og hun oplever, at Far retter bebrej- delser og kritik mod hende. Hun er villig til sammen med Far at modtage råd- givning, der kan føre til et forbedret forældresamarbejde. Et tidligere forløb herom i kommunalt regi blev dog ikke fuldført, fordi Far valgte at afbryde sin medvirken i forløbet. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens resultat og begrundelse og tiltræder på denne baggrund, at det vil være bedst for Barn at have samvær med Far som bestemt af familieretten med den ændring, at afhentning og afle-vering i ”institution” ændres til ”institution/skole” . Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med den anførte ændring. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes, således at Barn, Født 2016, skal have hverdagssamvær med Far fra fredag i ulige uger med afhentning i institution/skole til mandag morgen i lige uger med afle-vering i institution/skole. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. august 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-14433/2022-OLR (2. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Cecilie Mieth) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Brit Elling) Retten i Lyngby; familieretten; har den 8. april 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS-48968/2021-LYN). Landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Kaspar Linkis og Ane Røddik Christensen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2016</anonym> skal have hverdagssamvær med <anonym>Far</anonym> på følgende måde: Fra onsdag i ulige uger med afhentning i institution til mandag morgen i lige uger med aflevering i institution. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet; at <anonym>Barns</anonym> samvær med ham siden familierettens dom har været begrænset til samvær fra fredag til mandag hver anden weekend. Det er meget anderledes med dette forkortede samvær; fordi det betyder; at <anonym>Barn</anonym> og han ikke som tidligere har en hverdag sammen. Han oplever den gældende samværsordning som en slags tivoli-samvær; og det er et savn for både <anonym>Barn</anonym> og ham; at der ikke længere er hver-dagssamvær <anonym>Barn</anonym> har reageret blandt andet ved at udvise en påfaldende omk-lamrende adfærd i forhold til ham, idet hun omfavner ham og siger; at hun el-sker ham. <anonym>Barn</anonym> giver også udtryk for; at hun savner ham 0g <anonym>Søsken</anonym> meget, 0g at hun ønsker sig en mobiltelefon; så hun kan ringe til ham og <anonym>Søsken</anonym> Der har været feriesamvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g ham i to uger, og det gik godt. <anonym>Barn</anonym> er nu startet i skole; 0g <anonym>Mor</anonym> og han var til stede sammen med <anonym>Barn</anonym> på første skole-dag. Han har spurgt <anonym>Mor</anonym> som forældremyndighedsindehaver; om hun vil gi-ve ham adgang til kommunikationsplatformen Aula med henblik på, at han kan følge med i <anonym>Barns</anonym> skolegang <anonym>Mor</anonym> har sagt nej og har i stedet tilbudt at sende ham ugeplaner vedrørende <anonym>Barns</anonym> skolegang Han har ikke gentaget sin påstand fra familieretten om bopæl, fordi han ikke anser den for realistisk; 0g han må nok også retrospektivt set erkende; at de mange retssager mellem par-terne ikke har været fremmende for deres samarbejde omkring <anonym>Barn</anonym> Det er hans opfattelse, at parternes samarbejde kan blive bedre. Han vil selv bidrage blandt andet med at overholde aftaler og støtte op om initiativer; der kan være til gavn for <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mor</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at <anonym>Barn</anonym> grundlæggende har gode forudsætninger og er velfungerende. Hun er skoleparat og er netop startet i 0. klasse 0g skolefritidsordning: <anonym>Barn</anonym> er meget selvstændig, perfektio-nistisk 0g har et netværk med gode venner fra børnehaven. I tiden op til famili-erettens dom udviste <anonym>Barn</anonym> bekymrende adfærd i form af angst; dårlig søvn; mareridt og tvangsprægede handlinger; hvilket gav anledning til overvejelser om hendes psykiske trivsel. Efter familierettens dom kom der først mere ro på <anonym>Barn</anonym> men op til første samvær med <anonym>Far</anonym> efter den nye ordning vendte de gamle symptomer tilbage, og de fortsatte i dagene efter hjemkomsten fra samværet:. Hun oplever stadig, at <anonym>Barn</anonym> har disse symptomer; når hun kommer tilbage fra samvær med <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> virker i disse situationer også mere hjælpeløs end normalt. Der går som regel et par dage, før der falder ro på <anonym>Barn</anonym> igen Det er ikke hendes vurdering, at problemerne skyldes; at <anonym>Barn</anonym> nu har kortere samvær med <anonym>Far</anonym> Derimod mener hun, at <anonym>Barn</anonym> i forbindelse med samværene med <anonym>Far</anonym> bringes i en loyalitetskonflikt;, som er skadelig for hende. Hun har søgt hjælp og rådgivning vedrørende <anonym>Barn</anonym> hos en psykolog; der har givet udtryk for, at <anonym>Barns</anonym> nervesystem er på overarbejde, og at det er en bekymrende situation. Hun 3 har ikke villet give <anonym>Far</anonym> adgang til Aula, fordi hun ikke er tryg ved <anonym>Far</anonym> 0g fryg- ter, at han vil benytte adgangen til at indlede diskussioner med bende. Hun sender i stedet ugeplanerne fra <anonym>Barns</anonym> skole til <anonym>Far</anonym> Parternes samarbejde er fort- sat svært. Deres dialog er ikke konstruktiv; 0g hun oplever; at <anonym>Far</anonym> retter bebrej - delser og kritik mod hende. Hun er villig til sammen med <anonym>Far</anonym> at modtage råd- givning, der kan føre til et forbedret forældresamarbejde. Et tidligere forløb herom i kommunalt regi blev dog ikke fuldført, fordi <anonym>Far</anonym> valgte at afbryde sin medvirken i forløbet. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens resultat og begrundelse og tiltræder på denne baggrund, at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at have samvær med <anonym>Far</anonym> som bestemt af familieretten med den ændring at afhentning og afle-vering i "institution? ændres til "institution/skole? Det, der er kommet frem for landsretten; kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med den anførte ændring. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes, således at <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2016</anonym> skal have hverdagssamvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i ulige uger med afhentning i institutionlskole til mandag morgen i lige uger med afle-vering i institutionlskole. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	5,092	5,990
3869	Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om erstatning for uberettiget varetægtsfængslet, herunder i isolation	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-462/2010-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	16680/22	Erstatningssager; Forurettede og vidner;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - B. O. Jespersen; Dommer - M. Stassen; Dommer - Martin Habersaat; Forsvarer - Anders Boelskifte;	Nej						/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 14. april 2010 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, B. O. Jespersen og Martin Habersaat (kst.) med domsmænd). 10. afd. a.s. nr. S-462-10: Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende (CPR nr. (Født 1982)) (advokat Anders Boelskifte, besk.) Københavns Byrets dom af 20. januar 2010 (sag nr. SS 4-15301/09) er anket af Erstatningssøgende med endelig påstand som for byretten om, at der udbetales yderligere erstatning med 88.400 kr. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Den erstatningssøgende har ikke givet personligt møde for landsretten. Der er enighed om, at det kan lægges til grund, at forsvarerpålægget blev ophævet af poli-tiet den 27. maj 2008. Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten dommen. / - 2 - T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Erstatningssøgende stadfæstes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DO M Afsagt den 14. april 2010 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen;, B. O. Jespersen og Martin Habersaat (kst; med domsmænd). 10. afd. as. nr. $-462-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Erstatningssøgende</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1982)</anonym> (advokat Anders Boelskifte; besk;) Københavns Byrets dom af 20. januar 2010 (sag nr: SS 4-15301/09) er anket af <anonym>Erstatningssøgende</anonym> med endelig påstand som for byretten om, at der udbetales yderligere erstatning med 88.400 kr; Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Den erstatningssøgende har ikke givet personligt møde for landsretten. Der er enighed om, at det kan lægges til grund; at forsvarerpålægget blev ophævet af poli-tiet den 27 . maj 2008. Af de grunde, der er anført af byretten; og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten dommen. ~2 Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Erstatningssøgende</anonym> stadfæstes . Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign:)	1,091	1,126
3870	Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om overtrædelse af varemærkeloven med den ændring, at bøden nedsættes fra 20.000 kr. til 10.000 kr., jf. straffelovens § 82, nr. 13, ligesom der er sket f... Vis mere	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1365/2010-OLR	Bødesag	2. instans	16687/22	Erhvervsforhold;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Thalbitzer; Dommer - Hedegaard Madsen; Dommer - Tine Vuust; Forsvarer - Ervin Birk;	Nej						UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 26. august 2010 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, Hedegaard Madsen og Tine Vuust). 2. afd. a.s. nr. S-1365-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1984)) (advokat Ervin Birk, besk.) Københavns Byrets dom af 12. april 2010 (SS 1-16507/2007) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte har proteste-ret imod konfiskationspåstanden i medfør af straffelovens § 77a vedrørende 45 polo-shirts af mrk. Ralph Lauren og 68 cardigans og T-shirts af mrk. Noa Noa. Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse, herunder således at der tillige sker konfiskation af 68 cardigans og t-shirts af mærket Noa Noa. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne advokat Vidne 3, advokat Vidne 1 og advokatfuldmægtig Vidne 4, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Herom henvises til retsbogen. Den i byretten af vidnet politiassistent Vidne 2 afgivne forklaring er dokumente-ret i medfør af retsplejelovens § 923. - 2 - Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at de varer, der er omfattet af tiltalen, er falske. Landsretten lægger til grund, at tiltalte købte varerne gennem uautoriserede forhandlere, og at han ved en DR-udsendelse i marts 2005 samt ved sigtelsen af 11. juni 2005 blev gjort opmærksom på, at mærkevarer fra disse forhandlere kunne være falske. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at det måtte have stået tiltalte klart, at han ved at udbyde de pågældende varer til salg på standen den 30. oktober 2005 krænkede de respektive indehaveres varemærkeret i Danmark. Den omstæn-dighed, at tiltalte i maj 2005 havde korresponderet med Virksomhed 1 og efterføl-gende besøgt butikken i Jylland, kan ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse.Tiltalte findes således skyldig i den rejste tiltale. Straffen, der fastsættes i medfør af lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009 § 42, stk. 2, jf. § 4, stk. 1,nr. 1 og 2, jf. tidligere lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001 med se-nere ændringer § 42, stk. 1, 2. pkt., jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, nedsættes til en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Den idømte bødestraf er lavere end den bødestraf, som normalt må forventes udmålt i en sag af denne karakter, idet det langvarige sagsforløb, som anklagemyndigheden ikke har godtgjort skyldes tiltaltes forhold, er tillagt betydning som strafnedsættende omstændig-hed, jf. straffelovens § 82, nr. 13. Der er herved tillige taget hensyn til, at der på grund af sagens samlede varighed findes at foreligge en overtrædelse af bestemmelsen i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. stk. 1, om rettergang inden rimelig tid. Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at 45 polo-shirts af mrk. Ralph Lauren er fal-ske. Tiltalte frifindes derfor for konfiskationspåstanden for så vidt angår disse 45 effekter. I øvrigt stadfæstes byrettens bestemmelser om konfiskation, for så vidt de er anket. Landsretten har udskudt erstatningsspørgsmålene til civilt søgsmål. T h i k e n d e s f o r r e t : - 3 - Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres 97 polo-shirts af mrk. Lacoste, 86 T-shirts af mrk. Hugo Boss, 27 T-shirts af mrk. Von Dutch og 1 tørklæde af mrk. Burberry. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 26. august 2010 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer; Hedegaard Madsen og Tine Vuust) . 2. afd. a.s. nr. S-1365-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1984)</anonym> (advokat Ervin Birk, besk) Københavns Byrets dom af 12 april 2010 (SS 1-16507/2007) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse; subsidiært formildelse. Tiltalte har proteste-ret imod konfiskationspåstanden i medfør af straffelovens $ 77a vedrørende 45 polo-shirts af mrk Ralph Lauren og 68 cardigans 0g T-shirts af mrk. Noa Noa. Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse; herunder således at der tillige sker konfiskation af 68 cardigans og t-shirts af mærket Noa Noa. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne advokat <anonym>Vidne 3</anonym> advokat <anonym>Vidne 1</anonym> 0g advokatfuldmægtig <anonym>Vidne 4</anonym> der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Herom henvises til retsbogen. Den i byretten af vidnet politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> afgivne forklaring er dokumente-ret i medfør af 'retsplejelovens $ 923._ <anonym>Landsrettens beorundelse 0o resultat</anonym> Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde; der er anført i dommen; at de varer; der er omfattet af tiltalen; er falske. Landsretten lægger til grund, at tiltalte købte varerne gennem uautoriserede forhandlere, og at han ved en DR-udsendelse i marts 2005 samt ved sigtelsen af 11.juni 2005 blev gjort opmærksom på, at mærkevarer fra disse forhandlere kunne være falske. Herefter; og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at det måtte have stået tiltalte klart; at han ved at udbyde de pågældende varer til salg på standen den 30. oktober 2005 krænkede de respektive indehaveres varemærkeret i Danmark. Den omstæn-dighed, at tiltalte i maj 2005 havde korresponderet med <anonym>Virksomhed 1</anonym> 0g efterføl-gende besøgt butikken i Jylland, kan ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse Tiltalte findes således skyldig i den rejste tiltale. Straffen; der fastsættes i medfør af lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009 $ 42, stk. 2,jf. $ 4, stk. l,nr: 1 0g 2,jf. tidligere lovbekendtgørelse nr: 782 af 30. august 2001 med se-nere ændringer 8 42, stk. 1, 2. pkt., jf:. $ 4, stk. 1,nr 1 og 2, nedsættes til en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Den idømte bødestraf er lavere end den bødestraf, som normalt må forventes udmålt i en sag af denne karakter; idet det langvarige sagsforløb, som anklagemyndigheden ikke har godtgjort skyldes tiltaltes forhold, er 'tillagt betydning som strafnedsættende omstændig-hed, jf straffelovens $ 82, nr. 13.Der er herved tillige taget hensyn til, at der på grund af sagens samlede varighed findes at foreligge en overtrædelse af bestemmelsen i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. stk. 1, om rettergang inden rimelig tid. Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort; at 45 polo-shirts af mrk. Ralph Lauren er fal-ske. Tiltalte frifindes derfor for konfiskationspåstanden for så vidt angår disse 45 effekter. I øvrigt stadfæstes byrettens bestemmelser om konfiskation, for så vidt de er anket. Landsretten har udskudt erstatningsspør gsmålene til civilt søgsmål. T h i k e n d e s f o r r e t : <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 10.000 kr: Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres 97 polo-shirts af mrk. Lacoste; 86 T-shirts af mrk. Hugo Boss; 27 T-shirts af mrk. Von Dutch og 1 tørklæde af mrk. Burberry. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.	3,652	3,725
3871	Landsretten stadfæster byrettens dom om, hvorvidt indlejekontrakt indgået mellem sagsøger som tidligere indehaver af virksomhed og transportvirksomhed a.m.b.a. skal tilsidesættes helt eller... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-23175/2021-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	958/22	Aftaler; Almindelige emner;		Appellant - 3 X 34 TRANSPORT A.M.B.A.; Dommer - Beth von Tabouillot; Dommer - Sanne Kolmos; Dommer - Stine Fruergaard Andersen; Advokat - André Rouvillain; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		154.485,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. februar 2022 Sag BS-23175/2021-OLR (6. afdeling) 3x34 Transport a.m.b.a. (advokat André Rouvillain) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Martin Hauschild Høgholm (prøve)) Retten i Glostrup har den 3. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 25742/2020-GLO). Landsdommerne Sanne Kolmos, Beth von Tabouillot og Stine Fruergaard Andersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, 3x34 Transport a.m.b.a., har gentaget sine påstande for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, skal tilpligtes at betale 154.485 kr. til 3x34 Transport a.m.b.a., samt frifindelse for de af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger nedlagte påstande. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand til påstand 2 om, at 3x34 Transport a.m.b.a. skal tilpligtes at anerkende, at punkt 15 i indlejekontrakten mellem 3 x 34 Transport a.m.b.a. og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skal tilsidesættes delvist efter landsrettens skøn. / 2 Forklaringer Vidne 2 og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (i det følgende: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger) har afgivet supplerende forklaring. Der er endvidere afgivet forkla-ring af Vidne 4, tidligere Person 2 og Vidne 5. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at 3x34 Transport a.m.b.a. (i det følgende: 3x34 Transport) benytter Halda systemet, som svarer til et taxasy-stem. Den enkelte kundes oplysninger registreres i systemet, når kunden kon-takter centralen, og oplysningerne er tilgængelige via en iPadløsning i vognen. 3x34 Transport bærer kreditrisikoen i de tilfælde, hvor en erhvervskunde har henvendt sig via centralen. Den første bil, der kommer ud til en kunde, som har kontaktet centralen, må gerne hverve kunden, som ved efterfølgende ture kan ringe direkte til vognmanden. Når en vognmand hverver en kunde, er det sta-dig 3x34 Transports kunde, men vognmanden fakturerer selv og har kreditrisi-koen. Hvis vognmandens aftale med 3x34 Transport ophører, tilhører kunden 3x34 Transport, og kunden skal igen ringe til centralen. 3x34 Transport og den enkelte vognmand har en fælles interesse i, at begge kan hverve kunder. 3x34 Transport har vognmænd, som udelukkende kører for egne kunder. Disse vognmænd betaler pladsleje. Ved en opsigelse af aftalen med 3x34 Transport vil de være omfattet af konkurrenceklausulen. Kunderne tilhører 3x34 Transport, uanset om vognmanden selv måtte have skaffet dem. Som vognmand i 3x34 Transport får man tilgang til kunder og mulighed for at opbygge en forretning. Man kan som vognmand godt have en mindre kun- deportefølje med, når man kommer ind i 3x34 Transport. Derefter får man gen- nem 3x34 Transport tilført nye kunder. Man skal have været indlejet vognmand i tre år for at kunne søge om en andel. Det fremgår af vedtægterne, at en indle-jet vognmand skal tilbydes en andel, hvis der ikke er en tungtvejende grund til at afslå det. Indlejekontraktens punkt 15 har til formål at beskytte 3x34 Transports samlede kundekreds, så kunderne ikke forlader 3x34 Transport, når vognmænd forlader selskabet. Det er ikke kun erhvervskunder, man ønsker at beskytte. På dette punkt er han forkert refereret i byrettens dom. For 10-15 år siden havde 3x34 Transport 480 biler på gaden, mens der den 1. november 2017, da han tiltrådte, var 200 og i dag 234. Det er benhårdt arbejde at holde på kunderne. Når en vognmand stopper i 3x34 Transport, retter 3x34 Transports sælgere henvendel-se til vognmandens kunder. Frafald af kunder måles på omsætningen. Udgangspunktet i selskabets vedtægter er, at man som vognmand ikke kan overdrage sin kontrakt med 3x34 Transport til en tredjemand uden tilknytning til selskabet. Han har hørt, at der har været tale om, hvorvidt Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ægtefælle kunne overtage kontrakten, men de modtog aldrig en henvendel- / 3 se herom, som de kunne behandle i bestyrelsen, og spørgsmålet var ikke til drøftelse på bestyrelsesmødet den 3. september 2019. Han foreslog Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at ansætte en transportleder med henblik på at få en varebilstilladelse. En sådan person skal have en transportlederuddannelse og stå som bruger af bilen, for at man kan få de fornødne tilladelser. Det er endvidere et krav, at man ikke har over 50.000 kr. i gæld til det offentlige. Da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger opsagde sin aftale, havde han i hvert fald to ansatte. 3x34 Transport bruger forholdsvis få annoncekroner på erhvervskunderne. Han er forkert refereret i byrettens dom vedrørende dette. De bruger derimod en del på markedsføring over for privatkunder. I forhold til erhvervskunder er det vigtigste, at vognmanden er en god repræsentant for 3x34 Transport. Det er nemmere at få erhvervskunder til at blive gengangere. Omsætningen er om-trent fifty-fifty på erhvervs- og privatkunder, og begge kundesegmenter skal beskyttes. Indlejekontrakten er ikke til forhandling, i det omfang der er tale om vedtægts- bestemte forhold. Han ved ikke, om vedtægterne er til hinder for, at punkt 15 ville kunne ændres. Ham bekendt findes der ingen tilfælde, hvor punkt 15 er blevet ændret. 3x34 Logistik ApS beskæftiger sig med såkaldt ”next day delivery” , hvor 3x34 Transport beskæftiger sig med kurerkørsel. Der kan godt være sammenfald mellem kunderne i de to selskaber, hvilket kan være baggrunden for, at der i punkt 10.2 i samarbejdsaftalen mellem 3x34 Logistik ApS og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger henvises til begge selskaber. Han har dog ikke været med til at udarbejde afta-len og kender ikke nærmere til baggrunden. Han ved herunder heller ikke, hvorfor perioden i aftalens punkt 10.3 er fastsat til 12 måneder. Beslutningen om, at andelshaverne er bundet i et år, er en generalforsamlings- beslutning. Nye andelshavere har en klausul på to år. Bestemmelsen vedrørende fogedforbud i indlejekontraktens punkt 15.4 har ham bekendt ikke været anvendt. Da 3x34 Transport henvendte sig til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger den 26. februar 2020, havde de, ud over Person 7, ikke konstateret frafald af kunder. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at hans ægtefælle Person 3 overtog hans virksomhed den 1. december 2019. Hendes far er medejer af en trans-portvirksomhed i Sønderjylland, og hun har tidligere arbejdet som speditør og drevet selvstændig virksomhed inden for andre brancher. Han har ikke hjulpet sin ægtefælle med driften af hendes vognmandsvirksomhed. De taler ikke om driften af virksomheden. / 4 Han forsøgte at ansætte en transportleder med henblik på at løse problemet med den manglende vognmandstilladelse, men det var ikke muligt på grund af hans gæld til det offentlige. Gælden er ikke relateret til virksomhedsdrift. Han underskrev indlejekontrakten på et møde med Vidne 2. Kontrakten blev ikke gennemgået med ham. Han fik at vide, at han skulle være særlig op-mærksom på det, der var fremhævet. Der var noget, der var skrevet med tykke-re skrift. Han skimmede kontrakten igennem. Den kontrakt, som han under-skrev, så ud som den kontrakt, der er fremlagt i sagen. Han er enig i, at det kun ses at være overskrifter mv., der er fremhævet med tykkere skrift. Samarbejdsaftalen med 3x34 Logistik ApS fik han tilsendt og gennemgik sam- men med sin ægtefælle. Han blev ikke af 3x34 Logistik ApS gjort opmærksom på konkurrenceklausulen i denne kontrakt, men han og hans ægtefælle var selv opmærksomme på den. Han har hjulpet til i sin ægtefælles virksomhed ved sygdom og akut opstået behov. Hvis en chauffør f.eks. har været syg, har han i nogle tilfælde taget den første tur, indtil der kunne findes en anden løsning. Der har været tale om ture, der var bestilt, inden han blev bedt om at hjælpe. Der har ikke været en fast af- tale om, at han skulle hjælpe, og han har ikke stået standby. Ægtefællen kunne også have antaget en vikar til disse ture, men så ville turene ikke have givet no- gen indtjening på grund af vikarpriserne. Han har ikke fået løn fra virksomhe-den. Hans ægtefælles virksomhed indledte et samarbejde med Person 7 ef-ter en henvendelse fra denne virksomhed til ægtefællen. Det er rigtigt, at han har kørt en mindre tur for Person 7. Person 7 var kunde hos 3x34 Transport på dette tidspunkt. Da han ophørte som vognmand, oplyste han Person 7 herom og henviste til 3x34 Transport. Sådan gjorde han gene-relt i forhold til sine kontokunder. Han har følt sig overvåget, men ikke været opmærksom på, at han faktisk blev overvåget. Han havde tre ansatte i sin virksomhed, da han opsagde aftalen med 3x34 Transport. Vidne 4, tidligere Person 2 har forklaret blandt andet, at han er administra-tiv medarbejder i 3x34 Transport og udfører opgaver for selskabets klageudvalg og optagelsesudvalg samt forefaldende arbejde for bestyrelsen. / 5 Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde været i 3x34 Transport som chauffør i mange år, da han ønskede at blive vognmand. Han bad Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om at aflevere et kort ”skriv” med ønsket, som derefter blev forelagt for ejerne af selskabet. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev godkendt af bestyrelsen, og der blev herefter lavet en indleje-kontrakt. Man skal have været indlejet vognmand i nogle år for senere at kunne ansøge om at blive medejer. Han har drøftet konsekvenserne af at blive vogn-mand med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og har herunder gennemgået de økonomiske de-taljer. Han talte med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om indlejekontrakten og konsekvenser-ne af den, men de har ikke gennemgået kontrakten paragraf for paragraf. Han havde forståelsen af, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i forvejen var velinformeret om, hvad det indebar at blive vognmand i 3x34 Transport. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fik indleje-kontrakten udleveret personligt med besked om, at han skulle tage den med hjem og se den igennem og derefter spørge, hvis han var i tvivl. Han erindrer ikke, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger spurgte til nogen punkter i kontrakten. 14 dage efter leverede Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kontrakten tilbage. Han erindrer ikke, om der var drøftelser med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om konkurrenceklausulen. Vidne 5 var i 3x34 Transport i 4-5 år og opbyggede en forretning. Efter sin opsigelse betalte han på eget initiativ et beløb svarende til et års plads-leje. Indlejekontrakten står ikke til forhandling. Der er en eller to, der har spurgt til konkurrenceklausulen i indlejekontrakten og ønsket den ud af aftalen, hvilket er blevet afslået. De pågældende valgte herefter ikke at indgå aftalen. Han er ikke en del af 3x34 Logistik ApS og har ikke kendskab til, hvorfor kon- kurrenceklausulen i samarbejdsaftalen med 3x34 Logistik ApS har en tidsbe- grænsning på 12 måneder. En andelshaver, der udtræder af 3x34 Transport, har i dag en konkurrenceklau-sul på 1 år. Tidligere var der ikke en konkurrenceklausul for ejerne. En andels-haver er medejer og har større indflydelse i virksomheden, men ikke større ind-sigt. Ham bekendt har muligheden for fogedforbud i punkt 15.4 i indlejekontrakten ikke været benyttet over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Han har ikke deltaget i overvejelserne vedrørende opkrævning af pladsleje hos Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, som sket ved brev af 26. februar 2020. Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han har kørt som vognmand på indlejekontrakt for 3x34 Transport fra september 2015 til september 2019. Før han blev vognmand, var han ministerchauffør i 10 år. Han købte en vogn- mandsforretning og overtog i den forbindelse vognmandens bil og kunder. Han / 6 har selv fået kunder ind efterfølgende. Han mindes ikke, at indlejekontrakten blev gennemgået med ham. Han fik den med hjem, underskrev den og leverede den tilbage. Han forhandlede ikke om kontrakten. Han forventede, at det, der stod i kontrakten, var sådan det var. Han opsagde sin aftale med 3x34 Trans-port i 2019, da han alene havde 1.800 kr. i omsætning fra 3x34 Transports cen-tral. Han betalte et års pladsleje, efter han ophørte, som han var forpligtet til i henhold til kontrakten. Det gjorde ondt at betale beløbet. Han har drevet virk-somheden videre efterfølgende, og beløbet til 3x34 har bevirket, at han har måt-tet arbejde rigtig mange timer dagligt. Retsgrundlaget Lov om ansættelsesklausuler § 11, stk. 2 og 3, lyder således: ”Stk. 2. En aftale om en konkurrenceklausul efter § 5 og konkurren-cedelen af en kombineret klausul efter § 7 er ikke bindende for løn-modtageren, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre for-hold går videre end påkrævet for at værne om arbejdsgiverens tarv eller på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til er-hverv. Der skal ved vurderingen af, om klausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv, også tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at aftalen efterkommes. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også for andre end lønmodtagere, som har påtaget sig en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive for-retning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan.” Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 1565 af 15. december 2015, der trådte i kraft den 1. januar 2016, og ved samme lov ophævedes aftalelovens § 38. Aftale- lovens § 38, stk. 1, var sålydende: ”Har nogen forpligtet sig til, at han af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage an-sættelse i en sådan, er vedtagelsen ikke bindende for ham, forsåvidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end på-krævet for at værne imod konkurrence eller på urimelig måde ind-skrænker den forpligtedes adgang til erhverv. I sidstnævnte hense-ende skal hensyn tages også til den interesse, den berettigede har i, at vedtagelsen efterkommes.” Af forslaget til lov om ansættelsesklausuler (lovforslag nr. 25 af 7. oktober 2015) fremgår af de almindelige bemærkninger blandt andet: ”3. Gældende lovgivning om ansættelsesklausuler / 7 … 3.3.1. Aftalelovens § 38 - konkurrenceklausuler Aftaleloven indeholder desuden en bestemmelse i § 38, stk. 1, om, at en konkurrenceklausul ikke er bindende, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence, eller hvis den på urimelig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv. § 38 gælder i forhold til alle konkur-renceklausuler og i forhold til alle medarbejdergrupper. Reglen gælder generelt for alle konkurrencebegrænsende aftaler, herunder også aftaler indgået mellem to selvstændige samarbejds-partnere. Det bemærkes, at § 38 ikke finder anvendelse for fx kunde-klausuler eller andre typer af erhvervsbegrænsende klausuler. I så-danne tilfælde kan aftalelovens generalklausul i § 36 finde anvendel-se, hvis en klausul er urimelig eller tilsidesætter redelig handlemåde, som beskrevet ovenfor. Aftalelovens § 38 er en specialregel og retter sig som den eneste i af- taleloven alene mod en bestemt type aftaler, nemlig konkurrencebe- grænsende aftaler indgået i relation til arbejdsmarkedet. Går en konkurrenceklausul videre end påkrævet for at værne imod konkurrence, kan den tilsidesættes, uden at det herved samtidig skal kunne konstateres, at klausulen også på urimelig måde indskrænker den ansattes adgang til erhverv. Skal en konkurrenceklausul deri-mod tilsidesættes, fordi den på urimelig måde indskrænker den an-sattes adgang til erhverv, skal der ved den samlede vurdering af den konkrete situation tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at klausulen opretholdes. Domstolene vil således i disse tilfæl-de - helt eller delvist - kunne tilsidesætte en konkurrenceklausul, hvis klausulen findes at være for vidtgående ud fra en afvejning af på den ene side arbejdsgiverens interesse i at beskytte sig mod kon-kurrence og på den anden side den ansattes interesse i at beskytte sin adgang til erhverv. Det bemærkes, at såfremt det er muligt at udskil-le den del af en klausul, som går for vidt fra resten af aftalen, kan af-talen tilsidesættes delvist. Ved vurderingen af, om en konkurrenceklausul er rimelig eller går videre end påkrævet, kan bl.a. følgende hensyn indgå • Karakteren af over- eller underordnelsesforholdet i ansættelsen. • Om klausulens erhvervsbegrænsende element modsvares af et ve- derlag/en kompensation. / 8 • Om den ansatte har mulighed for at få erhverv uden for klausulens dækningsområde, hvorunder indgår forhold som branchens bredde og den ansattes uddannelse/oplæring, anciennitet, alder og sociale situation. • Om arbejdsgiveren i øvrigt har en berettiget interesse i at oprethol- de klausulen Ifølge aftalelovens § 38, stk. 2, der i modsætning til stk. 1 kun finder anvendelse i ansættelsesforhold, kan en konkurrencebegrænsende aftale ikke gøres gældende af arbejdsgiveren, hvis den ansatte opsi-ges eller afskediges uden at have givet rimelig anledning til opsigel-sen, eller den ansatte selv fratræder sin stilling, og arbejdsgiverens undladelse af at opfylde sine forpligtelser har givet den ansatte gyl-dig grund til at fratræde.” Af lovforslagets specielle bemærkninger til § 11 fremgår blandt andet: ”Formålet med § 11, stk. 1, er at videreføre retstilstanden fra den gældende bestemmelse i aftalelovens § 38, stk. 2. I § 11, stk. 2, foreslås det, at en aftale om en konkurrenceklausul samt konkurrencedelen af en kombineret klausul ikke vil være bindende for en lønmodtager, hvis så vidt den med hensyn til tid, sted og an-dre forhold går videre end påkrævet for at værne om arbejdsgiverens interesser. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsesklausulen på en uri-melig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv. Afgø-relsen af, om en sådan ansættelsesklausul er urimelig eller ikke er proportional, kræver en konkret vurdering af de konkrete omstæn-digheder i en sag. Der skal ved vurderingen af, om klausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv, og-så tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at løn-modtagerens forpligtelse efterkommes. Der er ikke med § 11, stk. 2, tiltænkt nogen ændring af retstilstanden, som i dag følger af den eksisterende bestemmelse i aftalelovens § 38, stk. 1. Se yderligere herom under afsnit 3.3.1., hvor gældende ret i af-talelovens § 38 beskrives. I § 11, stk. 3, foreslås det, at § 11, stk. 1 og 2, som omtalt ovenfor, tilli-ge skal finde anvendelse for andre end lønmodtagere fx selvstændige erhvervsdrivende eller administrerende direktører, som har påtaget sig en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Bestemmelserne i § 11, stk. 1 og 2, omfatter således alle konkurrence- / 9 begrænsende aftaler, herunder også aftaler indgået mellem to selv-stændige erhvervsdrivende. § 11, stk. 3 bevirker således, at de fore-slåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, har et bredere anvendelses-område end resten af lovforslaget, der alene omfatter lønmodtagere. Se yderligere herom under afsnit 3.3.1., hvor gældende ret i aftale-lovens § 38 beskrives.” Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 3x34 Transport har yderligere anført, at det ud fra Appelindstævntes, tidligere Sagsøger forklaring i byretten og det under sagen fremlagte kan konstateres, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har været en afgørende faktor for, at hans ægtefælle har kunnet etablere vogn-mandsforretning fra den ene dag til den anden på basis af den forretning og det grundlag, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har skabt under samarbejdet med 3x34 Trans-port. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har heroverfor anført, at der er tale om et nyt anbringende, som skal afskæres i medfør af retsplejelovens § 383 og § 384, da der åbnes for en ny side af sagen, som ikke har været pådømt tidligere, og da anbringendet kunne have været gjort gældende for byretten. Det bestrides, at indlejekontraktens punkt 15 er overtrådt ved, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har besvaret eventuelle enkelte spørgsmål fra sin ægtefælle. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har i øvrigt ikke haft en afgørende indflydelse på sin ægtefælles opbyg-ning af egen forretning. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder ikke grundlag for at afskære 3x34 Transports anbringende om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har været en afgørende faktor for ægtefællens etable-ring af vognmandsforretning, jf. retsplejelovens § 383 og § 384. Der er herved lagt vægt på karakteren af anbringendet, og at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger må anses for at have haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser. Landsretten lægger efter bevisførelsen, herunder Appelindstævntes, tidligere Sagsøger egen for-klaring, til grund, at indlejekontrakten blev indgået af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger som selvstændig erhvervsdrivende. Indlejekontraktens punkt 15 pålægger efter sit indhold og formål Appelindstævnte, tidligere Sagsøger en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Herefter, og da lov om ansættelsesklausuler § 11, stk. 3, jf. stk. 2, efter sin ordlyd og lovens for- arbejder også finder anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor afta- len er indgået mellem selvstændigt erhvervsdrivende, finder landsretten, at / 10 spørgsmålet om, hvorvidt indlejekontraktens punkt 15 skal tilsidesættes helt eller delvis, skal bedømmes efter denne bestemmelse. Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering, at indlejekontraktens punkt 15 på urimelig måde indskrænker Appelindstævntes, tidligere Sagsøger adgang til erhverv. Lands-retten har lagt vægt på navnlig aftalens brede dækningsområde og tidsmæssige udstrækning, som hindrer Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i at tage beskæftigelse som løn- modtager og at udøve anden aktivitet inden for branchen i to år, uden at han modtager nogen kompensation herfor, samt at 3x34 Transport ikke kan anses for at have en berettiget interesse i, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger undergives en sådan begrænsning i sin adgang til erhverv. Det tiltrædes derfor, at indlejekontraktens punkt 15 tilsidesættes i sin helhed, jf. lov om ansættelsesklausuler § 11, stk. 3, jf. stk. 2, og at der af samme grund ikke er grundlag for at pålægge Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at betale vederlag efter kontrak-tens punkt 15.2. Landsretten stadfæster derfor med denne begrundelse byrettens dom. Efter sagens udfald skal 3x34 Transport a.m.b.a. i sagsomkostninger for lands- retten betale 35.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal 3x34 Transport a.m.b.a. inden 14 dage betale 35.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter ren-telovens § 8 a. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. februar 2022 Sag BS-23175/2021-OLR (6. afdeling) 3x34 Transport a.m.b.a. (advokat André Rouvillain) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Martin Hauschild Høgholm (prøve)) Retten i Glostrup har den 3.juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 25742/2020-GLO). Landsdommerne Sanne Kolmos;, Beth von Tabouillot og Stine Fruergaard Andersen (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; 3x34 Transport a.mb.a., har gentaget sine påstande for byretten om, at <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> skal tilpligtes at betale 154.485 kr. til 3x34 Transport a.mb.a., samt frifindelse for de af <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> nedlagte påstande. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand til påstand 2 om, at 3x34 Transport a.mb.a. skal tilpligtes at anerkende; at punkt 15 i indlejekontrakten mellem 3 x 34 Transport a.mb.a. og <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> skal tilsidesættes delvist efter landsrettens skøn 2 Forklaringer <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (i det følgende: <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> har afgivet supplerende forklaring. Der er endvidere afgivet forkla-ring af <anonym>Vidne 4, tidligere Person 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet; at 3x34 Transport a.m.b.a. (i det følgende: 3x34 Transport) benytter Halda systemet; som svarer til et taxasy-stem. Den enkelte kundes oplysninger registreres i systemet; når kunden kon-takter centralen; 0g oplysningerne er tilgængelige via en iPadløsning i vognen: 3x34 Transport bærer kreditrisikoen i de tilfælde, hvor en erhvervskunde har henvendt sig via centralen. Den første bil, der kommer ud til en kunde, som har kontaktet centralen; må gerne hverve kunden; som ved efterfølgende ture kan ringe direkte til vognmanden:. Når en vognmand hverver en kunde; er det sta-dig 3x34 Transports kunde, men vognmanden fakturerer selv og har kreditrisi-koen. Hvis vognmandens aftale med 3x34 Transport ophører; tilhører kunden 3x34 Transport; og kunden skal igen ringe til centralen: 3x34 Transport og den enkelte vognmand har en fælles interesse i, at begge kan hverve kunder 3x34 Transport har vognmænd, som udelukkende kører for egne kunder. Disse vognmænd betaler pladsleje. Ved en opsigelse af aftalen med 3x34 Transport vil de være omfattet af konkurrenceklausulen. Kunderne tilhører 3x34 Transport; uanset om vognmanden selv måtte have skaffet dem. Som vognmand i 3x34 Transport får man tilgang til kunder og mulighed for at opbygge en forretning. Man kan som vognmand godt have en mindre kun- deportefølje med, når man kommer ind i 3x34 Transport. Derefter får man gen - nem 3x34 Transport tilført nye kunder. Man skal have været indlejet vognmand i tre år for at kunne søge om en andel. Det fremgår af vedtægterne; at en indle-jet vognmand skal tilbydes en andel, hvis der ikke er en tungtvejende grund til at afslå det. Indlejekontraktens punkt 15 har til formål at beskytte 3x34 Transports samlede kundekreds, så kunderne ikke forlader 3x34 Transport; når vognmænd forlader selskabet. Det er ikke kun erhvervskunder; man ønsker at beskytte. På dette punkt er han forkert refereret i byrettens dom. For 10-15 år siden havde 3x34 Transport 480 biler på gaden; mens der den 1.november 2017, da han tiltrådte, var 200 0g i dag 234. Det er benhårdt arbejde at holde på kunderne. Når en vognmand stopper i 3x34 Transport, retter 3x34 Transports sælgere henvendel-se til vognmandens kunder. Frafald af kunder måles på omsætningen Udgangspunktet i selskabets vedtægter er, at man som vognmand ikke kan overdrage sin kontrakt med 3x34 Transport til en tredjemand uden tilknytning til selskabet. Han har hørt, at der har været tale om, hvorvidt <anonym>Appelindstævntes,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> ægtefælle kunne overtage kontrakten; men de modtog aldrig en henvendel- 3 se herom; som de kunne behandle i bestyrelsen; og spørgsmålet var ikke til drøftelse på bestyrelsesmødet den 3. september 2019. Han foreslog <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> at ansætte en transportleder med henblik på at få en varebilstilladelse. En sådan person skal have en transportlederuddannelse og stå som bruger afbilen; for at man kan få de fornødne tilladelser. Det er endvidere et krav; at man ikke har over 50.000 kr i gæld til det offentlige. Da <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> opsagde sin aftale; havde han i hvert fald to ansatte. 3x34 Transport bruger forholdsvis få annoncekroner på erhvervskunderne. Han er forkert refereret i byrettens dom vedrørende dette. De bruger derimod en del på markedsføring over for privatkunder; I forhold til erhvervskunder er det vigtigste, at vognmanden er en god repræsentant for 3x34 Transport. Det er nemmere at få erhvervskunder til at blive gengangere. Omsætningen er om-trent fifty-fifty på erhvervs - 0g privatkunder; 0g begge kundesegmenter skal beskyttes . Indlejekontrakten er ikke til forhandling, i det omfang der er tale om vedtægts - bestemte forhold. Han ved ikke om vedtægterne er til binder for, at punkt 15 ville kunne ændres. Ham bekendt findes der ingen tilfælde; hvor punkt 15 er blevet ændret. 3x34 Logistik ApS beskæftiger sig med såkaldt "next day delivery" hvor 3x34 Transport beskæftiger sig med kurerkørsel. Der kan godt være sammenfald mellem kunderne i de t0 selskaber; hvilket kan være baggrunden for, at der i punkt 10.2i samarbejdsaftalen mellem 3x34 Logistik ApS og <anonym>Appelindstævnte;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> henvises til begge selskaber. Han har dog ikke været med til at udarbejde afta-len og kender ikke nærmere til baggrunden. Han ved herunder heller ikke, hvorfor perioden i aftalens punkt 10.3 er fastsat til 12 måneder. Beslutningen om, at andelshaverne er bundet i et år, er en generalforsamlings - beslutning. Nye andelshavere har en klausul på to år Bestemmelsen vedrørende fogedforbud i indlejekontraktens punkt 15.4 har ham bekendt ikke været anvendt. Da 3x34 Transport henvendte sig til <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> den 26. februar 2020, havde de, ud over <anonym>Person 7</anonym> ikke konstateret frafald af kunder: <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at hans ægtefælle <anonym>Person 3</anonym> overtog hans virksomhed den 1. december 2019. Hendes far er medejer af en trans-portvirksomhed i Sønderjylland, og hun har tidligere arbejdet som speditør 0g drevet selvstændig virksomhed inden for andre brancher; Han har ikke hjulpet sin ægtefælle med driften af hendes vognmandsvirksomhed De taler ikke om driften af virksomheden. Han forsøgte at ansætte en transportleder med henblik på at løse problemet med den manglende vognmandstilladelse; men det var ikke muligt på grund af hans gæld til det offentlige. Gælden er ikke relateret til virksomhedsdrift. Han underskrev indlejekontrakten på et møde med <anonym>Vidne 2</anonym> Kontrakten blev ikke gennemgået med ham. Han fik at vide, at han skulle være særlig op-mærksom på det, der var fremhævet. Der var noget, der var skrevet med tykke-re skrift. Han skimmede kontrakten igennem. Den kontrakt, som han under-skrev; så ud som den kontrakt; der er fremlagt i sagen. Han er enig i, at det kun ses at være overskrifter mv der er fremhævet med tykkere skrift. Samarbejdsaftalen med 3x34 Logistik ApS fik han tilsendt og gennemgik sam- men med sin ægtefælle. Han blev ikke af 3x34 Logistik ApS gjort opmærksom på konkurrenceklausulen i denne kontrakt, men han og hans ægtefælle var selv opmærksomme på den. Han har hjulpet til i sin ægtefælles virksomhed ved sygdom 0g akut opstået behov. Hvis en chauffør f eks. har været syg har han i nogle tilfælde taget den første tur; indtil der kunne findes en anden løsning. Der har været tale om ture, der var bestilt, inden han blev bedt om at hjælpe. Der har ikke været en fast af- tale om, at han skulle hjælpe, 0g han har ikke stået standby . Ægtefællen kunne også have antaget en vikar til disse ture, men så ville turene ikke have givet no- gen indtjening på grund af vikarpriserne. Han har ikke fået løn fra virksomhe-den. Hans ægtefælles virksomhed indledte et samarbejde med <anonym>Person 7</anonym> ef-ter en henvendelse fra denne virksomhed til ægtefællen. Det er rigtigt; at han har kørt en mindre tur for <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Person 7</anonym> var kunde hos 3x34 Transport på dette tidspunkt. Da han ophørte som vognmand, oplyste han <anonym>Person 7</anonym> herom og henviste til 3x34 Transport. Sådan gjorde han gene-relt i forhold til sine kontokunder. Han har følt sig overvåget; men ikke været opmærksom på, at han faktisk blev overvåget. Han havde tre ansatte i sin virksomhed, da han opsagde aftalen med 3x34 Transport. <anonym>Vidne 4, tidligere Person 2</anonym> har forklaret blandt andet; at han er administra-tiv medarbejder i 3x34 Transport og udfører opgaver for selskabets klageudvalg 0g optagelsesudvalg samt forefaldende arbejde for bestyrelsen. 5 <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> havde været i 3x34 Transport som chauffør i mange år, da han ønskede at blive vognmand. Han bad <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> om at aflevere et kort 'skriv" med ønsket; som derefter blev forelagt for ejerne af selskabet. <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> blev godkendt af bestyrelsen; og der blev herefter lavet en indleje-kontrakt. Man skal have været indlejet vognmand i nogle år for senere at kunne ansøge om at blive medejer; Han har drøftet konsekvenserne af at blive vogn-mand med <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> og har herunder gennemgået de økonomiske de-taljer: Han talte med <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> om indlejekontrakten og konsekvenser-ne af den; men de har ikke gennemgået kontrakten paragraf for paragraf. Han havde forståelsen af, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> 1 forvejen var velinformeret om, hvad det indebar at blive vognmand i 3x34 Transport. <anonym>Appelindstævnte;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> fik indleje-kontrakten udleveret personligt med besked om, at han skulle tage den med hjem og se den igennem og derefter spørge, hvis han var i tvivl. Han erindrer ikke; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> spurgte til nogen punkter i kontrakten. 14 dage efter leverede <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> kontrakten tilbage. Han erindrer ikke; om der var drøftelser med <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> om konkurrenceklausulen. <anonym>Vidne 5</anonym> var i 3x34 Transport i 4-5 år 0g opbyggede en forretning. Efter sin opsigelse betalte han på eget initiativ et beløb svarende til et års plads-leje. Indlejekontrakten står ikke til forhandling. Der er en eller to, der har spurgt til konkurrenceklausulen i indlejekontrakten og ønsket den ud af aftalen; hvilket er blevet afslået. De pågældende valgte herefter ikke at indgå aftalen. Han er ikke en del af 3x34 Logistik ApS og har ikke kendskab til, hvorfor kon- kurrenceklausulen i samarbejdsaftalen med 3x34 Logistik ApS har en tidsbe- grænsning på 12 måneder. En andelshaver; der udtræder af 3x34 Transport, har i dag en konkurrenceklau-sul på 1 år. Tidligere var der ikke en konkurrenceklausul for ejerne. En andels-haver er medejer og har større indflydelse i virksomheden; men ikke større ind-sigt. Ham bekendt har muligheden for fogedforbud i punkt 15.4 i indlejekontrakten ikke været benyttet over for <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> Han har ikke deltaget i overvejelserne vedrørende opkrævning af pladsleje hos <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> som sket ved brev af 26. februar 2020. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet, at han har kørt som vognmand på indlejekontrakt for 3x34 Transport fra september 2015 til september 2019. Før han blev vognmand, var han ministerchauffør i 10 år. Han købte en vogn- mandsforretning 0g overtog i den forbindelse vognmandens bil og kunder. Han /6 har selv fået kunder ind efterfølgende. Han mindes ikke, at indlejekontrakten blev gennemgået med ham. Han fik den med hjem, underskrev den og leverede den tilbage. Han forhandlede ikke om kontrakten. Han forventede, at det, der stod i kontrakten, var sådan det var . Han opsagde sin aftale med 3x34 T rans-port i 2019, da han alene havde 1.800 kr . i omsætning fra 3x34 T ransports cen-tral. Han betalte et års pladsleje, efter han ophørte, som han var forpligtet til i henhold til kontrakten. Det gjorde ondt at betale beløbet. Han har drevet virk-somheden videre efterfølgende, og beløbet til 3x34 har bevirket, at han har måt-tet arbejde rigtig mange timer dagligt. Retsgrundlaget Lov om ansættelsesklausuler § 1 1, stk. 2 og 3, lyder således: ”Stk. 2. En aftale om en konkurrenceklausul efter § 5 og konkurren-cedelen af en kombineret klausul efter § 7 er ikke bindende for løn-modtageren, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre for -hold går videre end påkrævet for at værne om arbejdsgiverens tarv eller på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til er -hverv . Der skal ved vurderingen af, om klausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv , også tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at aftalen efterkommes. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også for andre end lønmodtagere, som har påtaget sig en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive for -retning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan.” Bestemmelserne blev indført ved lov nr . 1565 af 15. december 2015, der trådte i kraft den 1. januar 2016, og ved samme lov ophævedes aftalelovens § 38. Aftale- lovens § 38, stk. 1, var sålydende: ”Har nogen forpligtet sig til, at han af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage an-sættelse i en sådan, er vedtagelsen ikke bindende for ham, forsåvidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end på-krævet for at værne imod konkurrence eller på urimelig måde ind-skrænker den forpligtedes adgang til erhverv . I sidstnævnte hense-ende skal hensyn tages også til den interesse, den berettigede har i, at vedtagelsen efterkommes.” Af forslaget til lov om ansættelsesklausuler (lovforslag nr . 25 af 7. oktober 2015) fremgår af de almindelige bemærkninger blandt andet: ”3. Gældende lovgivning om ansættelsesklausuler /7 … 3.3.1. Aftalelovens § 38 - konkurr enceklausuler Aftaleloven indeholder desuden en bestemmelse i § 38, stk. 1, om, at en konkurrenceklausul ikke er bindende, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence, eller hvis den på urimelig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv . § 38 gælder i forhold til alle konkur -renceklausuler og i forhold til alle medarbejder grupper . Reglen gælder generelt for alle konkurrencebegrænsende aftaler , herunder også aftaler indgået mellem to selvstændige samarbejds-partnere. Det bemærkes, at § 38 ikke finder anvendelse for fx kunde-klausuler eller andre typer af erhvervsbegrænsende klausuler . I så-danne tilfælde kan aftalelovens generalklausul i § 36 finde anvendel-se, hvis en klausul er urimelig eller tilsidesætter redelig handlemåde, som beskrevet ovenfor . Aftalelovens § 38 er en specialregel og retter sig som den eneste i af- taleloven alene mod en bestemt type aftaler , nemlig konkurrencebe- grænsende aftaler indgået i relation til arbejdsmarkedet. Går en konkurrenceklausul videre end påkrævet for at værne imod konkurrence, kan den tilsidesættes, uden at det herved samtidig skal kunne konstateres, at klausulen også på urimelig måde indskrænker den ansattes adgang til erhverv . Skal en konkurrenceklausul deri-mod tilsidesættes, fordi den på urimelig måde indskrænker den an-sattes adgang til erhverv , skal der ved den samlede vurdering af den konkrete situation tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at klausulen opretholdes. Domstolene vil således i disse tilfæl-de - helt eller delvist - kunne tilsidesætte en konkurrenceklausul, hvis klausulen findes at være for vidtgående ud fra en afvejning af på den ene side arbejdsgiverens interesse i at beskytte sig mod kon-kurrence og på den anden side den ansattes interesse i at beskytte sin adgang til erhverv . Det bemærkes, at såfremt det er muligt at udskil-le den del af en klausul, som går for vidt fra resten af aftalen, kan af-talen tilsidesættes delvist. Ved vurderingen af, om en konkurrenceklausul er rimelig eller går videre end påkrævet, kan bl.a. følgende hensyn indgå • Karakteren af over - eller underordnelsesforholdet i ansættelsen. • Om klausulens erhvervsbegrænsende element modsvares af et ve- derlag/en kompensation. /8 • Om den ansatte har mulighed for at få erhverv uden for klausulens dækningsområde, hvorunder indgår forhold som branchens bredde og den ansattes uddannelse/oplæring, anciennitet, alder og sociale situation. • Om arbejdsgiveren i øvrigt har en berettiget interesse i at oprethol- de klausulen Ifølge aftalelovens § 38, stk. 2, der i modsætning til stk. 1 kun finder anvendelse i ansættelsesforhold, kan en konkurrencebegrænsende aftale ikke gøres gældende af arbejdsgiveren, hvis den ansatte opsi-ges eller afskediges uden at have givet rimelig anledning til opsigel-sen, eller den ansatte selv fratræder sin stilling, og arbejdsgiverens undladelse af at opfylde sine forpligtelser har givet den ansatte gyl-dig grund til at fratræde.” Af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1 1 fremgår blandt andet: ”Formålet med § 1 1, stk. 1, er at videreføre retstilstanden fra den gældende bestemmelse i aftalelovens § 38, stk. 2. I § 11, stk. 2, foreslås det, at en aftale om en konkurrenceklausul samt konkurrencedelen af en kombineret klausul ikke vil være bindende for en lønmodtager , hvis så vidt den med hensyn til tid, sted og an-dre forhold går videre end påkrævet for at værne om arbejdsgiverens interesser . Tilsvarende gælder , hvis ansættelsesklausulen på en uri-melig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv . Afgø-relsen af, om en sådan ansættelsesklausul er urimelig eller ikke er proportional, kræver en konkret vurdering af de konkrete omstæn-digheder i en sag. Der skal ved vurderingen af, om klausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv , og-så tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at løn-modtagerens forpligtelse efterkommes. Der er ikke med § 1 1, stk. 2, tiltænkt nogen ændring af retstilstanden, som i dag følger af den eksisterende bestemmelse i aftalelovens § 38, stk. 1. Se yderligere herom under afsnit 3.3.1., hvor gældende ret i af-talelovens § 38 beskrives. I § 11, stk. 3, foreslås det, at § 1 1, stk. 1 og 2, som omtalt ovenfor , tilli-ge skal finde anvendelse for andre end lønmodtagere fx selvstændige erhvervsdrivende eller administrerende direktører , som har påtaget sig en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Bestemmelserne i § 11, stk. 1 og 2, omfatter således alle konkurrence- begrænsende aftaler, herunder også aftaler indgået mellem to selv-stændige erhvervsdrivende. 8 11, stk. 3 bevirker således, at de fore-slåede bestemmelser i 8 11, stk. 1 0g 2, har et bredere anvendelses-område end resten aflovforslaget; der alene omfatter lønmodtagere. Se yderligere herom under afsnit 3.3.1,, hvor gældende ret i aftale-lovens 8 38 beskrives. 99 Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 3x34 Transport har yderligere anført; at det ud fra <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> forklaring i byretten 0g det under sagen fremlagte kan konstateres , at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har været en afgørende faktor for, at hans ægtefælle har kunnet etablere vogn-mandsforretning fra den ene dag til den anden på basis af den forretning 0g det grundlag; som <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har skabt under samarbejdet med 3x34 Trans-port. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har heroverfor anført, at der er tale om et nyt anbringende, som skal afskæres i medfør af retsplejelovens 8 383 og $ 384,da der åbnes for en ny side af sagen; som ikke har været pådømt tidligere; og da anbringendet kunne have været gjort gældende for byretten. Det bestrides; at indlejekontraktens punkt 15 er overtrådt ved, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har besvaret eventuelle enkelte spørgsmål fra sin ægtefælle. <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> har i øvrigt ikke haft en afgørende indflydelse på sin ægtefælles opbyg-ning af egen forretning. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder ikke grundlag for at afskære 3x34 Transports anbringende om, at <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> har været en afgørende faktor for ægtefællens etable-ring af vognmandsforretning; jf. retsplejelovens $ 383 0g 8 384. Der er herved lagt vægt på karakteren af anbringendet; og at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> må anses for at have haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser: Landsretten lægger efter bevisførelsen; herunder <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> egen for-klaring; til grund, at indlejekontrakten blev indgået af <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> som selvstændig erhvervsdrivende. Indlejekontraktens punkt 15 pålægger efter sit indhold og formål <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Herefter, og da lov om ansættelsesklausuler $ 11, stk. 3,jf. stk. 2, efter sin ordlyd og lovens for- arbejder også finder anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor afta- len er indgået mellem selvstændigt erhvervsdrivende, finder landsretten, at 10 spørgsmålet om, hvorvidt indlejekontraktens punkt 15 skal tilsidesættes helt eller delvis, skal bedømmes efter denne bestemmelse. Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering; at indlejekontraktens punkt 15 på urimelig måde indskrænker <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> adgang til erhverv. Lands-retten har lagt vægt på navnlig aftalens brede dækningsområde og tidsmæssige udstrækning, som hindrer <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> 1 at tage beskæftigelse som løn- modtager 0g at udøve anden aktivitet inden for branchen i to år, uden at han modtager nogen kompensation herfor; samt at 3x34 Transport ikke kan anses for at have en berettiget interesse i, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> undergives en sådan begrænsning i sin adgang til erhverv. Det tiltrædes derfor; at indlejekontraktens punkt 15 tilsidesættes i sin helhed, jf. lov om ansættelsesklausuler 8 11, stk. 3,jf. stk. 2, 0g at der af samme grund ikke er grundlag for at pålægge <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> at betale vederlag efter kontrak-tens punkt 15.2 Landsretten stadfæster derfor med denne begrundelse byrettens dom. Efter sagens udfald skal 3x34 Transport a.mb.a. i sagsomkostninger for lands - retten betale 35.000 kr: til <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> Beløbet er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen afbeløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal 3x34 Transport a.mb.a. inden 14 dage betale 35.000 kr: til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> Beløbet forrentes efter ren-telovens 8 8 a. /	23,104	24,179
3872	Byrettens afgørelse stadfæstes i sag om bopæl og samvær for parternes fælles barn	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-7174/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	4613/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Alexander M. P. Johannessen; Dommer - Peter Mørk Thomsen; Dommer - Steen Mejer; Advokat - Klavs Brammer; Advokat - Stig Lynghøj Nielsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 9. maj 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-7174/2022-OLR (24. afdeling) Far (advokat Klavs Brammer) mod Mor (advokat Stig Lynghøj Nielsen, beskikket) Retten i Glostrup, Familieretten, har den 25. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-43228/2021-GLO). Landsdommerne Steen Mejer, Peter Mørk Thomsen og Alexander M. P. Johannessen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt påstand om, at bopælen for fællesbarnet Barn 1 (født 2015) tillægges ham, og at samværet for den af for-ældrene, som ikke får tilkendt bopælen, fastsættes som en 6/8-ordning med samvær fra fredag i ulige uger til torsdag i lige uger med afhentning og afleve-ring i en institution eller ved ferielukning hos bopælsforælderen. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. / 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret blandt andet, at den samværsordning, som familieretten fastsatte, er blevet overholdt. Han har haft Barn 1 på samvær i påskeferien, selv- om det ikke er en del af samværsafgørelsen. Han fik besked om påskesamværet et par dage før, samværet skulle finde sted. Han ved ikke, hvorfor han fik Barn 1 på samvær i Påsken, men han tror, at det var fordi, Mor skulle ud at rejse. Han deltog i skole-/hjemsamtale med skolen i efteråret 2021. Mor var ikke med til mødet. Det var ham, der fulgte Barn 1 i skole i forbindelse med sko-lestarten. Mor var ikke til stede. Han måtte på grund af sygdom melde af-bud til et forældremøde i foråret 2022. Mor har ikke orienteret ham om indholdet af mødet. Barn 1 har haft en del sygdom i foråret 2022, hvor han er blevet hjemme fra arbejde for at passe ham. Han ved ikke, om Mor har haft sygedage med Barn 1. Hans forældre deltager ofte i samværet med Barn 1. Barn 1 er meget tæt knyttet til sine bedsteforældre. Han har et fleksibelt arbejde og kan tilrettelægge sit arbejde, så han arbejder mindre, når han har samvær med Barn 1. Han arbejder i Arbejdsplads på By 4. Det ligger tæt på hans bopæl. Han har en ugentlig arbejdstid på 30 timer, men har mulighed for at arbejde mere, når han vil. Han fastsætter i realiteten selv sine arbejdstider. Transporten fra By 2 til skolen i By 1 tager lang tid, idet de er afhængige af at tage bus, metro og tog. Det er ham eller hans forældre, der har hentet Barn 1 i forbindelse med samværene. Han har stadig ikke kørekort. I torsdags havde han fri. Det var hans forældre, der i torsdags afhentede Barn 1 til samvær, idet han havde andre møder. Han havde også fri i fredags, men det var hans forældre, der afleverede og hentede Barn 1 i skolen. Også i morges blev Barn 1 bragt i skole af hans mor. Han køber af og til tøj til Barn 1. Barn 1 spørger ham om, hvorfor de ikke ser hin-anden så tit, og Barn 1 taler tit om, at han savner sin tidligere børnehave. Han taler ikke i telefon med Barn 1, når Barn 1 er hos sin mor. Når sagen er afsluttet, vil han gerne deltage i tilbud fra kommunen om at forbedre samarbejdet mel-lem Mor og ham. Barn 1 går til fodbold, men ikke når han er hos ham. Det er korrekt, at han overså et møde, han havde aftalt med skolens sygeplejerske. Han har ikke efterfølgende hørt om, hvad der foregik på mødet. Mor har forklaret blandt andet, at det også efter familierettens dom går fint med Barn 1 i skolen. Far har altid sørget for at få bragt Barn 1 i sko-le, men nogle gange er Barn 1 ikke kommet i SFO’en, når han har været hos Far. Der har været et enkelt forældremøde på skolen, som hun har deltaget i. De bor 5-6 minutter fra skolen på cykel. Barn 1 har det også godt i SFO’en. Hun henter normalt Barn 1 fra SFO’en. Enkelte gange hentes han af hendes kæreste, som Barn 1 har et godt forhold til. Barn 1 vil gerne gå til fodbold, men måtte sætte det på pause, da træningen lå på de dage, hvor Barn 1 havde samvær med sin far. Han er nu begyndt på et nyt fodboldhold, hvor træningstiderne ligger på dage, hvor han er hos hende. Barn 1 er meget glad for fodbold. De aftalte i 2017, at / 3 Barn 1 skulle have bopæl hos hende. Hun kan ikke se nogen grund til, at Far skal have bopælen. Far har ikke tid til Barn 1, så Barn 1 bliver ofte passet af Fars forældre, der er gamle. Samværet er forløbet godt siden familierettens dom. Barn 1 har lagt mærke til, at samværet med faren er blevet mindre, og han har spurgt ind hertil. Far havde reserveret en tid til samtale med skolens sygeple-jerske, men han dukkede ikke op. Hun bor fortsat ikke sammen med sin kære-ste, men de overvejer at flytte sammen. Hun har en søn, der bliver 3 år den Dato. Hun er desuden gravid og venter sit tredje barn. Det er korrekt, at hun til-bød Far yderligere samvær i Påsken, idet Far ikke holdt vinterferie med Barn 1. Hun er ikke bekymret, når Barn 1 er på samvær med Far. Barn 1 er mest sam-men med sin farmor under samværene. Barn 1 er meget glad for Fars forældre. Hun kender Fars forældre, men de har ikke længere nogen kontakt. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række spørgsmålet, om Barn 1 (født 2015) skal have bopæl hos mor eller far. I anden række angår sagen spørgsmål om fastsættelse af hverdagssamvær. Afgørelse vedrørende et barns bopæl efter forældreansvarslovens § 17 skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4, 1. pkt., og beror på en konkret vurdering af barnets og forældrenes forhold. Der skal ved afgørelsen lægges vægt på blandt andet barnets tilknytning til forældrene, forældrenes personlige egenskaber og på, hvordan barnet vil reagere ved eventuelt at skulle skifte insti- tution, skole m.v. som følge af flytning fra den ene forælder til den anden. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder indholdet af bør- nesamtalen, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for Barn 1, at han fortsat har bopæl hos sin mor, som han siden samlivsophævelsen har haft bopæl hos. Det må således lægges til grund, at Barn 1 – uanset flytningen fra By 2 til By 1 – er i trivsel, at han er glad for bl.a. sin nuværende skole, og at han bedst kan lide at være hos sin mor. Det følger af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangs-punkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. forældre- ansvarslovens § 4. Også for så vidt angår samværet tiltræder landsretten – med samme begrundel-se som familieretten – at der er grundlag for at ændre den tidligere gældende samværsordning, således at samværet fastsættes til en 4-10 ordning. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. / 4 THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 9. maj 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-7174/2022-OLR (24. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Klavs Brammer) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Stig Lynghøj Nielsen; beskikket) Retten i Glostrup, Familieretten; har den 25.januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-43228/2021-GLO) Landsdommerne Steen Mejer, Peter Mørk Thomsen og Alexander M. P. Johannessen (kst._ har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at bopælen for fællesbarnet <anonym>Barn 1</anonym> (født <anonym>2015</anonym> tillægges ham; og at samværet for den af for-ældrene; som ikke får tilkendt bopælen; fastsættes som en 6/8-ordning med samvær fra fredag i ulige uger til torsdag i lige uger med afhentning og afleve-ring i en institution eller ved ferielukning hos bopælsforælderen. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet, at den samværsordning som familieretten fastsatte, er blevet overholdt. Han har haft <anonym>Barn 1</anonym> på samvær i påskeferien; selv- om det ikke er en del af samværsafgørelsen. Han fik besked om påskesamværet et par dage før, samværet skulle finde sted. Han ved ikke; hvorfor han fik <anonym>Barn 1</anonym> på samvær i Påsken; men han tror; at det var fordi, <anonym>Mor</anonym> skulle ud at rejse. Han deltog 1 skole-/hjemsamtale med skolen i efteråret 2021. <anonym>Mor</anonym> var ikke med til mødet. Det var ham, der fulgte <anonym>Barn 1</anonym> i skole i forbindelse med sko-lestarten. <anonym>Mor</anonym> var ikke til stede. Han måtte på grund af 'sygdom melde af-bud til et forældremøde i foråret 2022 <anonym>Mor</anonym> har ikke orienteret ham om indholdet af mødet. <anonym>Barn 1</anonym> har haft en del sygdom i foråret 2022, hvor han er blevet hjemme fra arbejde for at passe ham. Han ved ikke; om <anonym>Mor</anonym> har haft sygedage med <anonym>Barn 1</anonym> Hans forældre deltager ofte i samværet med <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> er meget tæt knyttet til sine bedsteforældre. Han har et fleksibelt arbejde 0g kan tilrettelægge sit arbejde; så han arbejder mindre, når han har samvær med <anonym>Barn 1</anonym> Han arbejder i <anonym>Arbejdsplads</anonym> på <anonym>By 4</anonym> Det ligger tæt på hans bopæl. Han har en ugentlig arbejdstid på 30 timer, men har mulighed for at arbejde mere når han vil. Han fastsætter i realiteten selv sine arbejdstider. Transporten fra <anonym>By 2</anonym> til skolen i <anonym>By 1</anonym> tager lang tid, idet de er afhængige af at tage bus, metro og tog. Det er ham eller hans forældre, der har hentet <anonym>Barn 1</anonym> i forbindelse med samværene. Han har stadig ikke kørekort. I torsdags havde han fri. Det var hans forældre; der i torsdags afhentede <anonym>Barn 1</anonym> til samvær; idet han havde andre møder. Han havde også frii fredags, men det var hans forældre, der afleverede og hentede <anonym>Barn 1</anonym> i skolen. Også i morges blev <anonym>Barn 1</anonym> bragt i skole af hans mor; Han køber afog til tøj til <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> spørger ham om, hvorfor de ikke ser hin-anden så tit, 0g <anonym>Barn 1</anonym> taler tit om, at han savner sin tidligere børnehave. Han taler ikke i telefon med <anonym>Barn 1</anonym> når <anonym>Barn 1</anonym> er hos sin mor. Når sagen er afsluttet, vil han gerne deltage i tilbud fra kommunen om at forbedre samarbejdet mel-lem <anonym>Mor</anonym> og ham. <anonym>Barn 1</anonym> går til fodbold, men ikke når han er hos ham Det er korrekt, at han overså et møde, han havde aftalt med skolens sygeplejerske. Han har ikke efterfølgende hørt om, hvad der foregik på mødet. <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at det også efter familierettens dom går fint med <anonym>Barn 1</anonym> i skolen. <anonym>Far</anonym> har altid sørget for at få bragt <anonym>Barn 1</anonym> 1 sko-le, men nogle gange er <anonym>Barn 1</anonym> ikke kommet i SFOen, når han har været hos <anonym>Far</anonym> Der har været et enkelt forældremøde på skolen; som hun har deltaget i. De bor 5-6 minutter fra skolen på cykel. <anonym>Barn 1</anonym> har det også godt i SFOen. Hun henter normalt <anonym>Barn 1</anonym> fra SFOen. Enkelte gange hentes han af hendes kæreste, som <anonym>Barn 1</anonym> har et godt forhold til. <anonym>Barn 1</anonym> vil gerne gå til fodbold, men måtte sætte det på pause, da træningen lå på de dage, hvor <anonym>Barn 1</anonym> havde samvær med sin far. Han er nu begyndt på et nyt fodboldhold, hvor træningstiderne ligger på dage, hvor han er hos hende. <anonym>Barn 1</anonym> er meget glad for fodbold. De aftalte i 2017, at 3 <anonym>Barn 1</anonym> skulle have bopæl hos hende. Hun kan ikke se nogen grund til, at <anonym>Far</anonym> skal have bopælen. <anonym>Far</anonym> har ikke tid til <anonym>Barn 1</anonym> så <anonym>Barn 1</anonym> bliver ofte passet af <anonym>Fars</anonym> forældre; der er gamle. Samværet er forløbet godt siden familierettens dom <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> har lagt mærke til, at samværet med faren er blevet mindre; og han har spurgt ind hertil. <anonym>Far</anonym> havde reserveret en tid til samtale med skolens sygeple-jerske; men han dukkede ikke op. Hun bor fortsat ikke sammen med sin kære-ste, men de overvejer at flytte sammen. Hun har en søn, der bliver 3 år den <anonym>Dato</anonym> Hun er desuden gravid og venter sit tredje barn Det er korrekt; at hun til-bød <anonym>Far</anonym> yderligere samvær i Påsken, idet <anonym>Far</anonym> ikke holdt vinterferie med <anonym>Barn 1</anonym> Hun er ikke bekymret; når <anonym>Barn 1</anonym> er på samvær med <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> er mest sam-men med sin farmor under samværene. <anonym>Barn 1</anonym> er meget glad for <anonym>Fars</anonym> forældre. Hun kender <anonym>Fars</anonym> forældre; men de har ikke længere nogen kontakt. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række spørgsmålet; om <anonym>Barn 1</anonym> (født <anonym>2015</anonym> skal have bopæl hos mor eller far I anden række angår sagen spørgsmål om fastsættelse af hverdagssamvær: Afgørelse vedrørende et barns bopæl efter forældreansvarslovens $ 17 skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. $ 4, 1. pkt., og beror på en konkret vurdering af barnets og forældrenes forhold. Der skal ved afgørelsen lægges vægt på blandt andet barnets tilknytning til forældrene, forældrenes personlige egenskaber og på, hvordan barnet vil reagere ved eventuelt at skulle skifte insti - tution, skole m.v. som følge af flytning fra den ene forælder til den anden. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder indholdet af bør - nesamtalen tiltræder landsretten, at det vil være bedst for <anonym>Barn 1</anonym> at han fortsat har bopæl hos sin mor; som han siden samlivsophævelsen har haft bopæl hos. Det må således lægges til grund, at <anonym>Barn 1</anonym> uanset flytningen fra <anonym>By 2</anonym> til <anonym>By 1</anonym> eri trivsel, at han er glad for bl.a. sin nuværende skole; og at han bedst kan lide at være hos sin mor. Det følger af forældreansvarslovens $ 19, stk 1, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder; som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangs-punkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre; jf. forældre - ansvarslovens $ 4. Også for så vidt angår samværet tiltræder landsretten med samme begrundel-se som familieretten at der er grundlag for at ændre den tidligere gældende samværsordning således at samværet fastsættes til en 4-10 ordning. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. /4 THI KENDES FOR RET : Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	6,871	8,063
3873	Højesteret stadfæstede landsrettens dom, og tiltrådte dermed, at sagsøgers varemærke ikke var krænket	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-10171/2021-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1488/23	Markedsføring; Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;		Appelindstævnte - T. HANSEN GRUPPEN A/S; Appellant - Trek Bicycle Corporation; Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Michael Rekling; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		750.000,00 kr.		/ Varemærke var ikke krænket T. Hansen Gruppen havde med mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY ikke krænket Trek Bicycle Corporations varemærke TREK Sag BS-10171/2021-HJR Dom afsagt den 4. oktober 2023 Trek Bicycle Corporation mod T. Hansen Gruppen A/S Trek Bicycle Corporation (TBC) har siden 1992 haft registreret varemærkeret til ordet TREK for cykler og cykelstel i Danmark. Siden 1999 har TBC derudover haft EU-varemærkeret til ordet TREK for cykelbeklædningsgenstande, og har siden 2007 også haft EU-varemærkeret til bl.a. cykler, cykeldele og cykeltilbehør. TBC har fra omkring 2003 i Danmark gjort brug af ord- og figurmærket TREK i forbindelse med markedsføringen af cykler og cykeludstyr, herunder beklædning, sko og hjelme. T. Hansen Gruppen A/S (T. Hansen Gruppen) har siden 2010 solgt en række forskellige beklædningsgenstande, herunder bl.a. cykeltøj og -sko, cykel- og skaterhjelme, løbetøj og skitøj under ord- og figurmærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY. T. Hansen Gruppen har ikke solgt cykler under disse mærker. For Højesteret angik sagen i første række om varemærket TREK, inden T. Hansen Gruppen tog mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i brug i 2010, var velkendt og som følge heraf var omfattet af den udvidede beskyttelse i varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3, og varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra c. Højesteret udtalte, at TBC ikke havde bevist, at varemærket TREK var velkendt i Danmark eller i andre medlemsstater i EU, inden T. Hansen Gruppen tog mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i brug i 2010. Højesteret tiltrådte, at der efter en helhedsvurdering ikke var grundlag for at antage, at der var risiko for, at forbrugerne vil forveksle, herunder antage at der er forbindelse mellem, T. Hansen Gruppens varer under mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY og TBC’s varer under varemærket TREK, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, eller varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b. Højesteret henviste herved til det af landsretten anførte om, at TBC’s varer under varemærket TREK sælges til hel-og halvprofessionelle sportsudøvere og til motionister, der må antages at have et ikke ubetydeligt mærkekendskab. Endvidere sælges T. Hansen Gruppens varer under mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY kun i virksomhedens egne butikker og via egen hjemmeside. Varerne sælges sammen med en række andre ofte lavt prissatte varer, og de markedsføres kun i T. Hansens egne kataloger og i tv- reklamer for T. Hansen. / Landsretten var nået til det samme resultat.	Varemærke var ikke krænket T. Hansen Grııppen havde med mærkerne OUTTREK 0g OUTTREK TECHNOLOGY ikke krænket Irek Bicycle Corporations varemærke REK Sag BS-10171/2021-HJR Dom afsagt den 4. oktober 2023 Trek Bicycle Corporation mod T. Hansen Gruppen A/S Trek Bicycle Corporation (TBC) har siden 1992 haft registreret varemærkeret til ordet TREK for cykler 0g cykelstel i Danmark. Siden 1999 har TBC derudover haft EU-varemærkeret til ordet TREK for cykelbeklædningsgenstande; og har siden 2007 også haft EU-varemærkeret til bl.a. cykler; cykeldele 0g cykeltilbehør: TBC har fra omkring 2003 Danmark gjort brug af ord- og figurmærket TREK forbindelse med markedsføringen af cykler og cykeludstyr; herunder beklædning; sko og hjelme. T. Hansen Gruppen AS (T. Hansen Gruppen) har siden 2010 solgt en række forskellige beklædningsgenstande; herunder bl.a. cykeltøj og -sko; cykel- og skaterhjelme; løbetøj og skitøj under ord- og figurmærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY. T. Hansen Gruppen har ikke solgt cykler under disse mærker. For Højesteret angik sagen første række om varemærket TREK; inden T. Hansen Gruppen tog mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i brug 2010, var velkendt 0g som følge heraf var omfattet af den udvidede beskyttelse varemærkelovens $ 4, stk. 2, nr. 3, 0g varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra C Højesteret udtalte; at TBC ikke havde bevist; at varemærket TREK var velkendt Danmark eller i andre medlemsstater EU, inden T. Hansen Gruppen tog mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY i brug 2010. Højesteret tiltrådte; at der efter en helhedsvurdering ikke var grundlag for at antage; at der var risiko for; at forbrugerne vil forveksle; herunder antage at der er forbindelse mellem; T. Hansen Gruppens varer under mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY 0g TBC's varer under varemærket TREK; jf. varemærkelovens $ 4, stk: 2, nr. 2, eller varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b. Højesteret henviste herved til det af landsretten anførte om; at TBC's varer under varemærket TREK sælges til hel-og halvprofessionelle sportsudøvere og til motionister; der må antages at have et ikke ubetydeligt mærkekendskab. Endvidere sælges T. Hansen Gruppens varer under mærkerne OUTTREK og OUTTREK TECHNOLOGY kun i virksomhedens egne butikker 0g via egen hjemmeside. Varerne sælges sammen med en række andre ofte lavt prissatte varer; 0g de markedsføres kun T. Hansens egne kataloger 0g tv - reklamer for T. Hansen. /Landsretten var nået til det samme resultat.	2,525	2,507
3874	Byrettens dom stadfæstes i sag om, hvordan fordelingen af samvær for parternes fælles børn skal fordeles	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-42959/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	1175/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Linda Hangaard; Dommer - Mogens Heinsen; Dommer - Niels Astrup Tipsmark; Advokat - Karen Marie Jespersen; Advokat - Loa Nedergaard Olsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-42959/2021-VLR (10. afdeling) Mor (advokat Loa Nedergaard Olsen) mod Far (advokat Karen Marie Jespersen, beskikket) Familieretten i Herning har den 15. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 18964/2021-HER). Landsdommerne Linda Hangaard, Mogens Heinsen og Niels Astrup Tipsmark (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har gentaget sine påstande for familieretten, herunder om, at Far har ret til løbende samvær med Barn 2 og Barn 1 fra torsdag i lige uger med af-hentning i institution til mandag i ulige uger med aflevering i institution, dog med den bemærkning, at der rettelig er tale om en 10-4 ordning. Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet. Far har fri proces under anken. / 2 Supplerende sagsfremstilling Der er til brug for landsrettens behandling af sagen fremlagt udtalelse af 15. februar 2022 fra Barn 2 og Barn 1's børnehave. Der er endvidere fremlagt en udta- lelse af 22. februar 2022 fra By 2 Kommune, Center for Børn og Forebyggel-se. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hun stadig bor samme sted. Hun arbejder også samme sted, hvor hun nu er blevet fastansat i en fuldtidsstilling som Stilling 2. Hun har arbejdet på fuld tid si-den november og kan sagtens klare det. Hun er ikke længere i nogen form for behandling for den stresslidelse, der ramte hende. Hendes og Fars forhold var meget turbulent, og hun ville flere gange flytte, men blev alligevel i hjemmet, fordi Far lovede guld og grønne skove. Hun gik til læge et halvt år før sin sygemelding og havde allerede da symptomer på stress på grund af forholdene hjemme. Hun havde fået en idé om, at hun ikke var god nok som mor, og hun fik ikke opbakning fra Far, der hele tiden sagde, at det, hun gjorde, var forkert. Hendes oplevelse er, at Far først er kommet på banen i forhold til børnene, efter hun er flyttet. De nåede en 7/7 ordning lige omkring jul. Barn 2 har reageret ret kraftigt på denne ordning, idet hun har ændret adfærd. Hun kan ud af det blå begynde at råbe og slå. Det er primært Barn 1, det går ud over, og det bliver oftere og oftere, op til to gange på en dag. Hun kan mærke, at Barn 1 trækker sig, fordi hun er bange for Barn 2. Det er svært at aflevere Barn 2 i børnehaven om fredagen, og hun siger, at hun ikke vil. Hun ringer hjem og græder og beder om at komme hjem, når hun er hos Far. Hun forklarer Barn 2, at det er sådan, det er, og at hun kommer hjem fredag. Hun har hørt Far sige til Barn 2, at mor er ligeglad med hende. Når Barn 2 så kommer hjem, er hun svær at komme i kontakt med, og hun falder tilbage i baby-adfærd, der kan vare i tre til fire dage. Hun har to gange måttet hente pigerne, dels fordi Barn 2 havde brækket en finger, som Far ikke kunne skifte forbinding på, dels fordi Far og den ene af pigerne havde fået coro-navirus. Der kom meget ro på i de to uger, pigerne var hos hende på grund af corona. Pigerne omtaler hendes bolig som deres hjem. Det kan være svært at få Barn 1 til at acceptere et nej, og hun siger altid, at det, hun ikke må hos sin mor, må hun hos far. Barn 1 er meget afhængig af Barn 2, der er hendes tryghedsbase. Hun tror, at det skyldes, at pigerne bliver rykket så meget rundt. Det er ikke hendes indtryk, at der er kommet mere struktur hos Far, efter det er blevet til en 7/7 ordning. De kommer senere i seng og kom-mer senere i børnehaven, fordi Far er i fleksjob, og det giver problemer i / 3 forhold til skiftesituationen. Med en 10-4 ordning vil det være lettere at fasthol-de rutinerne for pigerne. Efter hendes opfattelse er Far langt fra afklaret med deres brud, og han har foreslået, at de skal findes sammen igen. Hun ved også, at han har set på et hus 500 meter fra hendes, og pigerne taler også om huse, de skal bo i. Hun har også oplevet, at han har kørt ganske langsomt forbi hendes hus. Antallet af sms’er fra Far er også steget igen. Der var et møde i november 2021 hos kommunens Center for Børn og forebyggelse, og de har siden december gået i åben rådgiv-ning, fordi de ikke kan kommunikere om noget. De har fået lavet nogle aftaler bl.a. om hvordan aflevering skal foregå. Hun er egentlig ikke overrasket over børnehavens udtalelse, da pigerne næsten ikke har været der siden jul. Hun mener ikke, at Far rigtig har forstået, hvad en 7/7 ordning indebærer i relation til forpligtelser. Far har forklaret, at der ikke er sket ændring i hans ansættelsesfor-hold, og det er der heller ikke planer om. Han har set på et hus i By 1 for at komme tættere på det hele for pigernes skyld. Han har fået sit hus vurderet med henblik på salg. Der er ikke nogen ændring i hans helbredsmæssige for-hold, bortset fra, at han var meget hårdt ramt at coronavirus. Han kunne slet intet i ni dage, så han måtte bede Mor tage pigerne. Han mener godt, at de kan samarbejde om børnene. Mor ønsker ikke, at der er et egentligt venskab mellem dem, men det, synes han, vil være godt for børnene. Han synes, at 7/7 ordningen er gået rigtig godt, og bortset fra en enkelt gang har han ikke oplevet, at pigerne har været kede af at komme af sted. Hans oplevelse svarer helt til beskrivelsen fra børnehaven. Barn 1 er en frisk og lidt fræk pige, der ser meget op til sin storesøster. Barn 2 er mere sensitiv. Sidst på ugen kan hun godt savne sin mor, men ikke noget unormalt. Han har kun en enkelt gang op- levet Barn 2 udadreagerende, og han mener, at det var fordi, hun manglede søvn. Han bruger piktogrammer for, at pigerne ved, hvor i 7/7 cyklussen, de er. Pi-gerne må gerne ringe til deres mor, blot skal det være inden klokken 17, for at savnet ikke skal være for stort ved sengetid. Det har han og Mor aftalt. Han har ikke oplevet, at pigerne græder, når de taler med deres mor. Han kunne ikke drømme om at omtale Mor dårligt foran børnene, og han tror heller ikke, at Mor taler dårligt om ham foran børnene. Han har ikke oplevet, at Barn 2 falder tilbage til babyniveau. Han tilstræber, at pigerne har den samme struktur hos ham som hos Mor. Han putter dem klokken 19.30, i weekenderne dog lidt senere. De står op mellem klokken 6.15 og 6.30, selvom han først afleverer pigerne omkring klokken 8 til 8.30. Det er rart, at der ikke er stress om morgenen. Han vælger somme tider at lade børnene holde fri fra børnehaven, fordi han har mulighed for at prioritere / 4 børnene. Han og Mor er meget forskellige. Han ville foretrække, at kommuni- kationen foregik mundtligt for at undgå misforståelser. Han har indset, at han og Mor ikke bliver et par igen, men han vil gerne, at de på sigt kan blive venner. Han er helt bevidst om, at han har haft og har noget at arbejde med. Han mener ikke, at pigerne oplever, at deres forældre har problemer med at samarbejde. De kan godt deltage sammen til møder i børnehaven, hvilket de var den 22. febru-ar. Han er helt på det rene med, hvad en 7/7 ordning betyder, bl.a. i relation til indkøb af tøj mv. Han mener godt, at han kan sætte grænser for pigerne og ska-be struktur. Han har ikke oplevet ændring i pigernes adfærd, efter 7/7 ordnin-gen er kommet i stand. Pigerne vil deres forældre lige meget, og han kan ikke se, hvorfor de ikke skal have lov til det. Han er ikke i kontakt med Mor hver dag, når han har pigerne, måske en gang om ugen. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af udtalelsen fra Barn 2's og Barn 1's børnehave, at pigerne trives godt, og at der ikke er oplevet ændringer heri efter byrettens dom. Med disse be- mærkninger og i øvrigt af de grunde, som familieretten har anført, stadfæster landsretten familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-42959/2021-VLR (10. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Loa Nedergaard Olsen) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Karen Marie Jespersen; beskikket) Familieretten i Herning har den 15.oktober 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 18964/2021-HER). Landsdommerne Linda Hangaard, Mogens Heinsen og Niels Astrup Tipsmark (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten; herunder om, at <anonym>Far</anonym> har ret til løbende samvær med <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> fra torsdag i lige uger med af-hentning i institution til mandag i ulige uger med aflevering i institution; dog med den bemærkning; at der rettelig er tale om en 10-4 ordning: Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har påstået dommen stadfæstet;. <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er til brug for landsrettens behandling af sagen fremlagt udtalelse af 15. februar 2022 fra <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1's</anonym> børnehave. Der er endvidere fremlagt en udta- lelse af 22. februar 2022 fra <anonym>By 2</anonym> Kommune, Center for Børn og Forebyggel-se. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun stadig bor samme sted. Hun arbejder også samme sted, hvor hun nu er blevet fastansat i en fuldtidsstilling som <anonym>Stilling 2</anonym> Hun har arbejdet på fuld tid si-den november og kan sagtens klare det. Hun er ikke længere inogen form for behandling for den stresslidelse, der ramte hende. Hendes og <anonym>Fars</anonym> forhold var meget turbulent; og hun ville flere gange flytte, men blev alligevel i hjemmet, fordi <anonym>Far</anonym> lovede guld og grønne skove. Hun gik til læge et halvt år før sin sygemelding og havde allerede da symptomer på stress på grund af forholdene hjemme. Hun havde fået en idé om, at hun ikke var god nok som mor; og hun fik ikke opbakning fra <anonym>Far</anonym> der hele tiden sagde, at det, hun gjorde, var forkert. Hendes oplevelse er, at <anonym>Far</anonym> først er kommet på banen i forhold til børnene, efter hun er flyttet. De nåede en 7/7 ordning lige omkring jul. <anonym>Barn 2</anonym> har reageret ret kraftigt på denne ordning, idet hun har ændret adfærd. Hun kan ud af det blå begynde at råbe og slå. Det er primært <anonym>Barn 1</anonym> det går ud over, og det bliver oftere og oftere; op til to gange på en dag. Hun kan mærke, at <anonym>Barn 1</anonym> trækker sig fordi hun er bange for <anonym>Barn 2</anonym> Det er svært at aflevere <anonym>Barn 2</anonym> i børnehaven om fredagen; 0g hun siger;, at hun ikke vil. Hun ringer hjem 0g græder og beder om at komme hjem; når hun er hos <anonym>Far</anonym> Hun forklarer <anonym>Barn 2</anonym> at det er sådan, det er, og at hun kommer hjem fredag. Hun har hørt <anonym>Far</anonym> sige til <anonym>Barn 2</anonym> at mor er ligeglad med hende. Når <anonym>Barn 2</anonym> så kommer hjem; er hun svær at komme i kontakt med, og hun falder tilbage 1 baby-adfærd, der kan vare i tre til fire dage. Hun har to gange måttet hente pigerne, dels fordi <anonym>Barn 2</anonym> havde brækket en finger; som <anonym>Far</anonym> ikke kunne skifte forbinding på, dels fordi <anonym>Far</anonym> og den ene af pigerne havde fået coro-navirus . Der kom meget ro på i de to uger; pigerne var hos hende på grund af corona. Pigerne omtaler hendes bolig som deres hjem. Det kan være svært at få <anonym>Barn 1</anonym> til at acceptere et nej, og hun siger altid, at det, hun ikke må hos sin mor, må hun hos far <anonym>Barn 1</anonym> er meget afhængig af <anonym>Barn 2</anonym> der er hendes tryghedsbase. Hun tror; at det skyldes; at pigerne bliver rykket så meget rundt. Det er ikke hendes indtryk; at der er kommet mere struktur hos <anonym>Far</anonym> efter det er blevet til en 7/7 ordning. De kommer senere i seng og kom-mer senere i børnehaven, fordi <anonym>Far</anonym> er i fleksjob, 0g det giver problemer i 3 forhold til skiftesituationen. Med en 10-4 ordning vil det være lettere at fasthol-de rutinerne for pigerne. Efter hendes opfattelse er <anonym>Far</anonym> langt fra afklaret med deres brud, og han har foreslået, at de skal findes sammen igen. Hun ved også, at han har set på et hus 500 meter fra hendes, 0g pigerne taler også om huse, de skal bo i. Hun har også oplevet; at han har kørt ganske langsomt forbi hendes hus. Antallet af sms'er fra <anonym>Far</anonym> er også steget igen Der var et møde i november 2021 hos kommunens Center for Børn og forebyggelse; 0g de har siden december gået i åben rådgiv-ning fordi de ikke kan kommunikere om noget. De har fået lavet nogle aftaler bl.a. om hvordan aflevering skal foregå. Hun er egentlig ikke overrasket over børnehavens udtalelse; da pigerne næsten ikke har været der siden jul. Hun mener ikke; at <anonym>Far</anonym> rigtig har forstået, hvad en 7/7 ordning indebærer i relation til forpligtelser <anonym>Far</anonym> har forklaret, at der ikke er sket ændring i hans ansættelsesfor-hold, og det er der heller ikke planer om. Han har set på et hus i <anonym>By 1</anonym> for at komme tættere på det hele for pigernes skyld. Han har fået sit hus vurderet med henblik på salg. Der er ikke nogen ændring i hans helbredsmæssige for-hold, bortset fra, at han var meget hårdt ramt at coronavirus. Han kunne slet intet i ni dage, så han måtte bede <anonym>Mor</anonym> tage pigerne. Han mener godt, at de kan samarbejde om børnene. <anonym>Mor</anonym> ønsker ikke; at der er et egentligt venskab mellem dem; men det;, synes han, vil være godt for børnene. Han synes, at 7/7 ordningen er gået rigtig godt, 0g bortset fra en enkelt gang har han ikke oplevet, at pigerne har været kede af at komme af sted. Hans oplevelse svarer helt til beskrivelsen fra børnehaven. <anonym>Barn 1</anonym> er en frisk og lidt fræk pige, der ser meget op til sin storesøster <anonym>Barn 2</anonym> er mere sensitiv. Sidst på ugen kan hun godt savne sin mor, men ikke noget unormalt. Han har kun en enkelt gang op- levet <anonym>Barn 2</anonym> udadreagerende, og han mener; at det var fordi, hun manglede søvn. Han bruger piktogrammer for; at pigerne ved, hvor i 7/7 cyklussen; de er. Pi-gerne må gerne ringe til deres mor; blot skal det være inden klokken 17, for at savnet ikke skal være for stort ved sengetid Det har han og <anonym>Mor</anonym> aftalt. Han har ikke oplevet; at pigerne græder; når de taler med deres mor. Han kunne ikke drømme om at omtale <anonym>Mor</anonym> dårligt foran børnene, og han tror heller ikke; at <anonym>Mor</anonym> taler dårligt om ham foran børnene. Han har ikke oplevet; at <anonym>Barn 2</anonym> falder tilbage til babyniveau. Han tilstræber; at pigerne har den samme struktur hos ham som hos <anonym>Mor</anonym> Han putter dem klokken 19.30, i weekenderne dog lidt senere. De står op mellem klokken 6.15 og 6.30, selvom han først afleverer pigerne omkring klokken 8 til 8.30. Det er rart, at der ikke er stress om morgenen. Han vælger somme tider at lade børnene holde fri fra børnehaven; fordi han har mulighed for at prioritere børnene. Han og <anonym>Mor</anonym> er meget forskellige. Han ville foretrække, at kommuni- kationen foregik mundtligt for at undgå misforståelser. Han har indset, at han og <anonym>Mor</anonym> ikke bliver et par igen; men han vil gerne, at de på sigt kan blive venner. Han er helt bevidst om, at han har haft og har noget at arbejde med. Han mener ikke; at pigerne oplever; at deres forældre har problemer med at samarbejde. De kan godt deltage sammen til møder i børnehaven; hvilket de var den 22. febru-ar. Han er helt på det rene med, hvad en 7/7 ordning betyder; bl.a. i relation til indkøb af tøj mv. Han mener godt, at han kan sætte grænser for pigerne og ska-be struktur. Han har ikke oplevet ændring i pigernes adfærd, efter 7/7 ordnin-gen er kommet i stand. Pigerne vil deres forældre lige meget, og han kan ikke se, hvorfor de ikke skal have lov til det. Han er ikke i kontakt med <anonym>Mor</anonym> hver dag; når han har pigerne, måske en gang om ugen. Landsrettens begrundelse 0g resultat Det fremgår af udtalelsen fra <anonym>Barn 2's</anonym> 0g <anonym>Barn 1's</anonym> børnehave, at pigerne trives godt; 0g at der ikke er oplevet ændringer heri efter byrettens dom. Med disse be - mærkninger 0g i øvrigt af de grunde; som familieretten har anført; stadfæster landsretten familierettens dom THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	7,812	8,719
3875	Byrettens dom stadfæstes i sag om bopæl og samvær for parternes fælles barn	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-47278/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	712/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Henrik Bitsch; Dommer - Thomas Lohse; Dommer - Vita Hjort Horneman; Advokat - Pernille Mary Marie Lauritsen; Advokat - Susanne Graffmann;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-47278/2021-OLR (20. afdeling) Far (advokat Susanne Graffmann) mod Mor (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) Familieretten i Københavns Byret har den 26. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-23559/2021-KBH). Landsdommerne Henrik Bitsch, Thomas Lohse og Vita Hjort Horneman (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt følgende påstande: Principal: Barn, født 2019, skal have bopæl hos Far og samvær med Mor i en 10/4-ordning, således fra torsdag i ulige uger med afhentning i institution/skole/SFO til mandag i lige uger med afleve-ring i institution/skole/SFO, subsidiært fra fredag i ulige uger med afhentning i institution/skole/SFO til fredag i lige uger med aflevering i institu-tion/skole/SFO. / 2 Subsidiær: Barn, født 2019, har samvær med Far fra fredag i lige uger med afhentning i institution/skole/SFO til fredag i ulige uger med aflevering i institution/skole/SFO. Er Barn ikke i institution/skole/SFO på afhentningsdagen, afhenter Far kl. 12.00 på Mors bopæl. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret blandt andet, at det rettelig er 14 gange, at Barn har været med Mor på arbejde. Det har han selv observeret. Afstan-den mellem Mors bopæl og institutionen er 500 meter. Hans arbejdssituation er den samme. Han flytter 1. april 2022, men bliver i kvarteret. Han flytter til en lejlighed på 100 kvadratmeter med gårdmiljø, og hvor der er mulighed for at få en altan. Det er planen at blive i den nye lejlig-hed. Han og Mor har praktiseret en 7-7 ordning det meste af tiden – bortset fra en kort periode, hvor de havde en 5-2 ordning. Samværet har fungeret siden byrettens dom, og de har selv aftalt, at skiftedag er torsdag i stedet for fredag. De valgte at ændre det, da han ellers var udkørt hele weekenden. Han har et fint samarbejde med institutionen. Det er en integreret institution, og han tæn-ker, at Barn skal fortsætte der, når hun skal i børnehave. Mor oplyste ikke om institutionsskiftet. Han har sagt ja til at deltage i yderligere konfliktmægling. Han ser det som en god ide. De forsøger begge at undgå at eskalere konflikter. De daglige ting fungerer, men større ting har de sværere ved at tale om. Han vil gerne have, at Barn kommer mere i vuggestue, når hun er hos Mor. Han vil gerne have bopælen, da Barn har svært ved rytmeskift. Hvis Barn er mere hos ham, vil Barn få mere stabilitet og undgå at skulle med Mor på ar-bejde. Samværet skal være en 10-4 ordning, men skal praktiseres som en 5-2 ordning, så Barn ikke skal undvære Mor så meget. Han vil være fleksibel, hvis han får det at vide i god tid. Han er lidt bekymret, fordi Barn på grund af corona næsten ikke har været i vuggestue i 2022. Institutionen havde bedt om, at børnene blev holdt mest muligt hjemme på grund af corona, men det synes han ikke er godt for Barn. Mor har forklaret blandt andet, at hendes bror rettelig er Stilling 3. / 3 Hun bor det samme sted og har ikke planer om at flytte. Hun tager medicin på grund af en Diagnose 1 og en gang imellem medicin mod stress. Hun har ikke noget forbrug af euforiserende stoffer. Indlæggelsen varede 5-6 måneder, men hun var ikke indlagt hele tiden. Det var en åben indlæggelse. Barn har fået det bedre siden byrettens dom. Fremover kan det fungere med 7-7 ordning. Fars samværspåstand vil ikke være god, da Barn så kun vil skulle være hos hende 8 dage på en måned. Barn er glad for at være i institutionen. Institutio-nen er informeret om, at Barn i perioder har været mere hjemme, da Barn har ”klistret” mere til hende. Barn har endvidere på grund af corona været holdt hjemme efter ønske fra institutionen, der var ramt af mange sygemeldinger. Barn skal være mest muligt i institutionen, dog sådan at Barn er mest sammen med hende og Far. Barn har været passet af hendes forældre, hvis hun har været på arbejde i samværsperioden. Barn har også været med på besøg på hendes arbejde, da det ikke er nødvendigt, at hun arbejder alle 24 timer, som en vagt varer. Samar-bejdet går bedre, men hun vil gerne have, at de kan samarbejde endnu bedre. De forsøger begge at få det til at fungere. Hun har også sagt ja til den tilbudte konfliktmægling. Hun er uddannet som Stilling 4 og passer en dame, der har Handicap. En vagt er som udgangspunkt 24 timer, men det kan ændres. Man kan godt forlade damen, og det er ikke nødvendigt, at hun er der hele tiden. Hun må godt sove på en vagt, men skal kunne tilkaldes. Barn har vist ikke be-søgt hende på arbejdet, siden de var i byretten. Normalt har hun 6-8 vagter på en måned, men når hun ikke har Barn, arbejder hun mest muligt, Hun afleverer som regel Barn på hendes egen stue, men senest kl. 8:30. Hvis Barn ikke har villet sove, ringer hun til vuggestuen. Barn har været hjemme på grund af sygdom, men også hvis Barn har ønsket at være hjemme. Hun er ikke enig i Fars udlægning af, hvor meget han har haft Barn i foråret 2020. Landsrettens begrundelse og resultat Efter det oplyste om det hidtidige forløb, Barns alder samt forløbet efter byret- tens dom er landsretten enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: / 4 Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-47278/2021-OLR (20. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Susanne Graffmann) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) Familieretten i Københavns Byret har den 26.november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-23559/2021-KBH) . Landsdommerne Henrik Bitsch, Thomas Lohse 0g Vita Hjort Horneman (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt følgende påstande: Principal: <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Far</anonym> og samvær med <anonym>Mor</anonym> i en 10/4-ordning, således fra torsdag i ulige uger med afhentning i institutionlskolelSFO til mandag 1 lige uger med afleve-ring i institution/skolelSFO, subsidiært fra fredag i ulige uger med afhentning i institutionlskolelSFO til fredag i lige uger med aflevering i institu-tionlskolelSFO 2 Subsidiær: <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> har samvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i lige uger med afhentning i institutionlskolelSFO til fredag i ulige uger med aflevering i institution/skolelSFO. Er <anonym>Barn</anonym> ikke i institutionlskolelSFO på afhentningsdagen; afhenter <anonym>Far</anonym> kl. 12.00 på <anonym>Mors</anonym> bopæl. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet, at det rettelig er 14 gange, at <anonym>Barn</anonym> har været med <anonym>Mor</anonym> på arbejde. Det har han selv observeret. Afstan-den mellem <anonym>Mors</anonym> bopæl og institutionen er 500 meter. Hans arbejdssituation er den samme. Han flytter 1_ april 2022, men bliver i kvarteret. Han flytter til en lejlighed på 100 kvadratmeter med gårdmiljø; og hvor der er mulighed for at få en altan. Det er planen at blive i den nye lejlig-hed. Han 0g <anonym>Mor</anonym> har praktiseret en 7-7 ordning det meste af tiden bortset fra en kort periode, hvor de havde en 5-2 ordning. Samværet har fungeret siden byrettens dom; og de har selv aftalt, at skiftedag er torsdag i stedet for fredag. De valgte at ændre det, da han ellers var udkørt hele weekenden. Han har et fint samarbejde med institutionen. Det er en integreret institution; og han tæn-ker; at <anonym>Barn</anonym> skal fortsætte der, når hun skal i børnehave. <anonym>Mor</anonym> oplyste ikke om institutionsskiftet. Han har sagt ja til at deltage i yderligere konfliktmægling. Han ser det som en god ide. De forsøger begge at undgå at eskalere konflikter De daglige ting fungerer; men større ting har de sværere ved at tale om. Han vil gerne have, at <anonym>Barn</anonym> kommer mere i vuggestue; når hun er hos <anonym>Mor</anonym> Han vil gerne have bopælen; da <anonym>Barn</anonym> har svært ved rytmeskift. Hvis <anonym>Barn</anonym> er mere hos ham, vil <anonym>Barn</anonym> få mere stabilitet og undgå at skulle med <anonym>Mor</anonym> på ar-bejde. Samværet skal være en 10-4 ordning; men skal praktiseres som en 5-2 ordning så <anonym>Barn</anonym> ikke skal undvære <anonym>Mor</anonym> så meget. Han vil være fleksibel, hvis han får det at vide i god tid Han er lidt bekymret; fordi <anonym>Barn</anonym> på grund af corona næsten ikke har været i vuggestue i 2022. Institutionen havde bedt om, at børnene blev holdt mest muligt hjemme på grund af corona; men det synes han ikke er godt for <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at hendes bror rettelig er <anonym>Stilling 3</anonym> 3 Hun bor det samme sted og har ikke planer om at flytte. Hun tager medicin på grund af en <anonym>Diagnose 1</anonym> 0g en gang imellem medicin mod stress . Hun har ikke noget forbrug af euforiserende stoffer Indlæggelsen varede 5-6 måneder; men hun var ikke indlagt hele tiden. Det var en åben indlæggelse. <anonym>Barn</anonym> har fået det bedre siden byrettens dom. Fremover kan det fungere med 7-7 ordning. <anonym>Fars</anonym> samværspåstand vil ikke være god, da <anonym>Barn</anonym> så kun vil skulle være hos hende 8 dage på en måned. <anonym>Barn</anonym> er glad for at være i institutionen. Institutio-nen er informeret om, at <anonym>Barn</anonym> 1 perioder har været mere hjemme; da <anonym>Barn</anonym> har "klistret? mere til hende. <anonym>Barn</anonym> har endvidere på grund af corona været holdt hjemme efter ønske fra institutionen; der var ramt af mange sygemeldinger: <anonym>Barn</anonym> skal være mest muligt i institutionen; dog sådan at <anonym>Barn</anonym> er mest sammen med hende og <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn</anonym> har været passet af hendes forældre, hvis hun har været på arbejde i samværsperioden. <anonym>Barn</anonym> har også været med på besøg på hendes arbejde; da det ikke er nødvendigt, at hun arbejder alle 24 timer; som en vagt varer. Samar-bejdet går bedre, men hun vil gerne have, at de kan samarbejde endnu bedre. De forsøger begge at få det til at fungere. Hun har også sagt ja til den tilbudte konfliktmægling. Hun er uddannet som <anonym>Stilling 4</anonym> og passer en dame, der har <anonym>Handicap</anonym> En vagt er som udgangspunkt 24 timer; men det kan ændres. Man kan godt forlade damen og det er ikke nødvendigt; at hun er der hele tiden. Hun må godt sove på en vagt; men skal kunne tilkaldes. <anonym>Barn</anonym> har vist ikke be-søgt hende på arbejdet, siden de var i byretten. Normalt har hun 6-8 vagter på en måned, men når hun ikke har <anonym>Barn</anonym> arbejder hun mest muligt; Hun afleverer som regel <anonym>Barn</anonym> på hendes egen stue men senest kl. 8.30. Hvis <anonym>Barn</anonym> ikke har villet sove, ringer hun til vuggestuen. <anonym>Barn</anonym> har været hjemme på grund af sygdom; men også hvis <anonym>Barn</anonym> har ønsket at være hjemme. Hun er ikke enig i <anonym>Fars</anonym> udlægning af, hvor meget han har haft <anonym>Barn</anonym> i foråret 2020 Landsrettens begrundelse og resultat Efter det oplyste om det hidtidige forløb, <anonym>Barns</anonym> alder samt forløbet efter byret- tens dom er landsretten enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten; kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: /4 Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	5,600	6,557
3876	Tiltale for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge. Påstand om konfiskation og erstatning	Appelleret	Straffesag	Retten i Kolding	SS-2029/2023-KOL	Nævningesag	1. instans	2276/23	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Nils-Erik Kallmayer;				3700-73111-00005-22			/ DOMSRESUMÉ Fængsel i 7 ½ og 8 år for dødsvold i Vejle To mænd på 51 og 25 år blev idømt fængsel i 7 år og 6 måneder hhv. fængsel i 8 år for grov vold med kniv under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge over for en 60-årig mand den 5. oktober 2022 i en lejlighed i Vej 1 i Vejle Sagsnummer: 2029/2023 Sagen kort fortalt To mænd - T1 på 51 år og T2 på 25 år - var tiltalt for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge (straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246 - for T2’s vedkommende i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 247, stk. 1), ved den 5. oktober 2022 om formiddagen i en lejlighed i Vej 1 i Vejle, i forening efter fælles forudgående aftale eller stiltiende forståelse eller accept, at have stukket den 60-årige forurettede F tre gange i benet med en kniv, hvorved der blandt andet skete overskæring af knæets puls- og blodårer, hvorved F afgik ved døden som følge af forblødning umiddelbart efter. De tiltalte nægtede sig skyldige. Dommens resultat Retten lagde til grund, at F den 5. oktober 2022 i sin lejlighed blev stukket med kniv tre gange i venstre ben. Det ene knivstik målte 3,5 cm og var ca. 13 cm dybt. Det overskar knæpulsåren og knæets store blodåre, hvilket medførte, at F kort tid efter afgik ved døden som følge af forblødning. Dette var i straffelovens forstand grov vold under særdeles skærpende omstændigheder. De tiltalte var begge var til stede i F's lejlighed under voldsudøvelsen, men de havde på flere punkter afgivet / 2 uoverensstemmende og utroværdige forklaringer, der stod i modsætning til flere af de øvrige beviser i sagen, herunder vidneforklaringer. Retten fandt det bevist, at de tiltalte begge solgte kokain og med to knive opsøgte F for at finde ud af, hvem der havde stjålet kokain fra en bil. Da de tiltalte ikke fik de ønskede oplysninger, stak T2 først F med en filetkniv, hvilket mislykkedes. T2 bad derefter T1 om en anden kniv. T1 overdrog derefter T2 den medbragte foldekniv. Med denne kniv tildelte T2 F de tre knivstik i benet, herunder knivstikket, der overskar knæpulsåren og knæets store blodåre. De tiltalte forlod lejligheden sammen. Retten fandt, at T1, der under voldsudøvelsen efterkom T2’s anmodning om at give ham den anden kniv, havde handlet i forening med T2. Da dødsfaldet måtte tilregnes de tiltalte som uagtsomt, jf. straffelovens § 20, nåede retten frem til, at de begge var skyldige. Straffen for T1 blev fastsat til en fællesstraf på fængsel i 7 år og 6 måneder. Straffen for T2 blev fastsat til en fællesstraf på fængsel i 8 år. Sagen var en nævningesag, og alle nævninger og dommere var enige om dommens resultat. De tiltalte ankede begge dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.	DOMSRESUMÉ Fængsel i 7 ' og 8 år for dødsvold i Vejle To mænd på 51 og 25 år bl-v idømt fængs-I i 7 år og 6 mån-d_r hhv: fængssl i 8 år for grov vold msd kniv und_r særd_Is skærp-nd~ omstændighsdsr m~d dødsn til ~n 60-årig mand dn 5. oktobsr 2022 i ~n Isjligh-d i <anonym>Vej 1</anonym> i Vsjls Sagsnummer: 2029/2023 Sagen kort fortalt To mænd Tl på 51 år og T2 på 25 år var tiltalt for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge (straffelovens 8 245, stk. 1,jf. 8 246 for T2s vedkommende i gentagelsestilfælde jf. straffelovens $ 247, stk. 1) ved den 5. oktober 2022 om formiddagen i en lejlighed i <anonym>Vej 1</anonym> 1 Vejle i forening efter fælles forudgående aftale eller stiltiende forståelse eller accept, at have stukket den 60-årige forurettede F tre gange i benet med en kniv, hvorved der blandt andet skete overskæring af knæets puls - 0g blodårer; hvorved F afgik ved døden som følge af forblødning umiddelbart efter; De tiltalte nægtede sig skyldige. Dommens resultat Retten lagde til grund, at F den 5. oktober 2022 i sin lejlighed blev stukket med kniv tre gange i venstre ben. Det ene knivstik målte 3,5 cm og var ca. 13 cm dybt. Det overskar knæpulsåren 0g knæets store blodåre, hvilket medførte, at F kort tid efter afgik ved døden som følge af forblødning. Dette var i straffelovens forstand grov vold under særdeles skærpende omstændigheder. De tiltalte var begge var til stede i F's lejlighed under voldsudøvelsen; men de havde på flere punkter afgivet /2 uoverensstemmende og utroværdige forklaringer , der stod i modsætning til flere af de øvrige beviser i sagen, herunder vidneforklaringer . Retten fandt det bevist, at de tiltalte begge solgte kokain og med to knive opsøgte F for at finde ud af, hvem der havde stjålet kokain fra en bil. Da de tiltalte ikke fik de ønskede oplysninger , stak T2 først F med en filetkniv , hvilket mislykkedes. T2 bad derefter T1 om en anden kniv . T1 overdrog derefter T2 den medbragte foldekniv . Med denne kniv tildelte T2 F de tre knivstik i benet, herunder knivstikket, der overskar knæpulsåren og knæets store blodåre. De tiltalte forlod lejligheden sammen. Retten fandt, at T1, der under voldsudøvelsen efterkom T2’ s anmodning om at give ham den anden kniv , havde handlet i forening med T2. Da dødsfaldet måtte tilregnes de tiltalte som uagtsomt, jf. straf felovens § 20, nåede retten frem til, at de begge var skyldige. Straf fen for T1 blev fastsat til en fællesstraf på fængsel i 7 år og 6 måneder . Straf fen for T2 blev fastsat til en fællesstraf på fængsel i 8 år . Sagen var en nævningesag, og alle nævninger og dommere var enige om dommens resultat. De tiltalte ankede begge dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.	2,775	2,794
3877	Byrettens dom i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær for parternes fælles barn stadfæstes, dog med den ændring at dato for første gang barnet skal have ikke-overvåget samvær med Mor 2 ændres	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-1724/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	1150/23	Familieret og personlige forhold; Forældreansvarslov § 7 (flere sagselementer);		Dommer - Annette Dam Ryt-Hansen; Dommer - JørgenJørgensen; Dommer - Peter Thønnings; Advokat - Anders Fisker; Advokat - Karin Dawson Svenningsen;		Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. juni 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-1724/2022-OLR (1. afdeling) Mor 2 (advokat Karin Dawson Svenningsen) mod Mor 1 (advokat Anders Fisker) Familieretten i Roskilde har den 20. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-20942/2021-ROS). Landsdommerne Peter Thønnings, Annette Dam Ryt-Hansen og Jørgen Jørgensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor 2, har for landsretten nedlagt endelig påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn, Født 2015, skal forblive fælles, og at Barn skal have bopæl hos Mor 1. Mor 2 har videre nedlagt påstand om, at Barn skal have samvær med hende hver anden weekend med afhentning i skole torsdag efter-middag og aflevering i skole tirsdag morgen, subsidiært med afhentning i skole fredag eftermiddag og aflevering i skole mandag morgen, og mere subsidiært stadfæstelse af byrettens afgørelse om hverdagssamvær. Påstanden om feriesamvær er frafaldet for landsretten. / 2 Over for Mor 1s påstand om, at der ikke skal fastsættes samvær, har Mor 2 nedlagt påstand om frifindelse. Indstævnte, Mor 1, har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse, dog således at der ikke fastsættes samvær, subsidiært stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt ”Rapport vedrørende overvåget samvær mellem Barn og Mor 2” fra samvær afholdt den 9. og 28. februar samt 16. og 28. marts 2022 samt kopi af tegninger, som Barn tegnede under det ene samvær. Der er videre fremlagt udskrift af retsbogen fra Retten i Roskilde med rettens kendelse af 5. maj 2022. Af kendelsen fremgår, at Mor 1 skal udlevere Barn til samvær med Mor 2 i overensstemmelse med familieret-tens dom af 20. december 2021, og at Mor 1 skal betale tvangsbøder på 3.000 kr. pr. gang, Barn ikke udleveres. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor 2 har forklaret blandt andet, at hun bor i et rækkehus i By 2 sammen med sin søn, Person 3, der er 19 år. Person 3 er under uddannelse og har arbej-de i Netto. Hendes ældste datter, Person 4, bor stadig på et bosted, men hun ser hende jævnligt. Hun er selv i gang med en uddannelse, som er iværksat gennem kommunen. Da hun og Mor 1 boede sammen, var det meget ubehageligt og utrygt. Den poli- tianmeldelse, som hun indgav, er blevet henlagt, da der ikke var beviser nok. På det tidspunkt vurderede hun, at det var bedst for Barn, at hun fulgte politiets råd og tog Barn med på krisecenter. Hun overvejede hele tiden, hvad hun skul-le gøre, og hun tænkte også på, at Barn havde brug for at se Mor 1. Hun gjorde imidlertid det, som hun på tidspunktet fandt var bedst for Barn. De havde brug for hjælp. Hendes handlinger var et råb om hjælp. Inden samlivsophævelsen havde hun og Mor 1 et fint samarbejde om Barns for- hold. De var ikke altid enige, men de fandt ud af det. Det er efter hendes opfat- telse vigtigt, at Barn oplever, at de kan samarbejde. Hun vil rigtig gerne samar- bejde omkring samvær, herunder med at hente og bringe Barn. Siden august 2020 har Mor 1 ikke givet hende nogen oplysninger overhovedet om Barns trivsel og hverdag. Der er ingen kontakt mellem hende og Mor 1, heller ikke på mærke- dage. Person 3 og Person 4 har været en vigtig del af Barns opvækst, og Barn giver udtryk for, at hun savner dem. / 3 Barn er en sød, kærlig og udadvendt pige. Hun er god til at sætte ord på sine følelser. Når hun er sammen med Barn, oplever hun ikke, at Barn efter samlivs- ophævelsen og opholdet på krisecenter er blevet mere forsigtig og indadvendt. Hun opfatter det sådan, at Barn oplever det som mærkeligt, at hun ikke længere er en del af Barns liv. I august 2020 var Mor 1 bekymret for, om hun ville kidnappe Barn. Det blev der- for besluttet, at de tre aftalte samvær skulle være overvåget. Der var kun hende, Barn og den børnesagkyndige til stede under samværene. Barn var glad og imødekommende. Barn virkede på ingen måde utryg. Der gik herefter et halvt år, inden det blev besluttet, at der skulle være fem nye overvågede samvær. Barn var glad og tryg ved at se hende igen, hvilket be- kræfter hende i, at hun og Barn har et stærkt bånd. Inden familierettens dom havde hun tre nye, overvågede samvær med Barn. Barn havde givet udtryk for undren over, at de altid skulle være i det samme rum under samværene, hvorfor de fik mulighed for at gå på legepladsen sam-men. Mor 1 modsatte sig dette. I februar 2022 fik hun efter fire måneder på ny overvågede samvær med Barn. Barn har aldrig givet udtryk for, at hun gerne vil have en anden person med inde til samværene. Det er aftalt, at Barn kan sige til, hvis hun har brug for, at der er en anden person til stede, f.eks. Mor 1s mor. Barn er meget glad for at tegne. De tegninger, hun har fremlagt i bilag C, er tegninger, som Barn tegnede i samværslokalet. Da hun gav udtryk for, at hun gerne ville have den ene tegning med hjem, tegnede Barn den anden tegning med et hjerte og deres navne. Hun har ved det seneste samvær vist Barn fotos af der, hvor hun og Person 3 bor og af den legeplads, der ligger lige i nærheden. Mor 1 havde efter det sidste samvær fortalt overvågeren, at hun ikke ville respek- tere bestemmelsen i familierettens dom om, at Barn skulle på samvær hjemme hos hende. Mor 1 er pålagt tvangsbøder, og sagen verserer ved retten. Hun har ikke forsøgt at kontakte Mor 1 efter familierettens dom, da det er hendes opfattelse, at Mor 1 ikke ønsker en dialog. Det er mest nærliggende, at det er den part, der har barnet hos sig, som informerer. / 4 Mor 1 har forklaret blandt andet, at hun først fandt ud af, at Mor 2 havde anmeldt hende for vold, da hun søgte om aktindsigt. Hun ringede til politiet den dag, da Mor 2 tog på krisecenter med Barn. Politiet slog det hen, da hun ringede for at anmelde, at Mor 2 var stukket af med Barn. De oplyste, at de alle-rede var bekendt med sagen, da Mor 2 havde kontaktet dem. Hun fik besked på at vente til efter weekenden. Politiet kontaktede hende onsdag i den følgende uge og oplyste, at de havde undersøgt forholdene og ikke ville foretage sig vi-dere. Foreholdt at det af Familieretshusets notat af 1. april 2020 fremgår, at poli-tiet den 31. marts 2020 havde meddelt forældrene, at de havde standset ef-terforskningen og henlagt sagen, oplyste hun, at hun først ultimo marts 2020 fik samme meddelelse på skrift, som hun flere måneder forinden havde fået mundtligt. Hun havde af politiet fået oplyst, at Mor 2 havde appelleret af-gørelsen om at henlægge sagen. I starten af marts 2020 havde hun fået medde-lelse om, at hendes egen anmeldelse om psykisk vold var henlagt. Via aktindsigt fandt hun ud af, at Mor 2 havde anmeldt hende for vold. Det er i virkeligheden Mor 2, der har udsat hende for psykisk vold. Hun har ført dagbog i alle de 12 år, hun levede sammen med Mor 2. Af hendes notater fremgår, at Mor 2 overvågede hende konstant, da Mor 2 var bekymret for, om hun var hen-de utro. Mor 2 ringede hele tiden, og hun skulle kunne redegøre for alle, som hun så og havde kontakt til. Mor 2 blev rasende, da hun opfordrede Mor 2 til at tage imod kommunens til-bud om, at Person 4 skulle bo på et opholdssted. Hele Mor 2s identitet var bygget op omkring, at hun var Person 4's primære plejer og omsorgsperson. Mor 2 truede i den forbindelse med, at hun ville tage Barn fra hende. I sommeren 2020 var hun indstillet på at se tiden an og forsøge at stole på Mor 2 igen, men alt, hvad der er sket efterfølgende, bekræfter hende i, at hun ikke kan stole på Mor 2. Efter at Barn kom hjem til hende igen i sommeren 2020 og fik sin gamle hver-dag tilbage, herunder i børnehaven, blev der efter 3 måneder af pædagogerne i børnehaven udarbejdet en statusrapport, hvori de konkluderede, at Barn var faldet godt til igen. Barn er en rigtig glad pige. Hun er ”landet” efter den voldsomme oplevelse med det lange ophold på krisecenteret og er meget glad for sin skole og SFO. Barn har mange venner og mange legeaftaler. Hendes mor har boet hos dem de sidste 2 år, så der er aldrig problemer med at hente Barn om eftermiddagen. Også skolen giver udtryk for, at Barn er i trivsel, hvilket der også gives udtryk for i elevplanen af 29. oktober 2021. / 5 Foreholdt referat fra overvåget samvær den 13. juli 2021, herunder børnesamta-le, har hun gjort indsigelse overfor, at der blev afholdt børnesamtale uden var-sel. Hun havde ikke haft mulighed for at forberede Barn på samtalen. Barn har over for hende givet udtryk for, at hun under samtalen fortalte det, som hun fornemmede, at spørgeren gerne ville høre. Barn giver udtrykt for, at hun ikke vil på overvåget samvær med Mor 2. Barn vil hellere i skole. Barn savner ikke en hverdag med Mor 2, og hun giver udtryk for, at hun ikke savner Person 4 og Person 3. Forud for hvert samvær skal hun love Barn, at Barn kommer med hjem igen. Hun er ikke enig i konklusionerne i de referater, der er udarbejdet efter de overvågede samvær. Barn er bange for at såre Mor 2, der kan være ekstremt manipulerende. Barn har på hvert samvær søgt sikkerhed hos Mor 1s mor, da hun har bedt om lov til at gå på toilettet for at kunne være sammen med Mor 1s mor. Forevist tegning, som Barn har tegnet på et af samværene, tænker hun, at Barn har lavet tegningen for at gøre Mor 2 glad. Barn er en omsorgsfuld pige, der gerne vil gøre alle glade. Hun har ikke forsøgt at kontakte Mor 2. Hun ved ikke, om Mor 2 har den sam-me mailadresse og mobilnummer, som hun havde, da de boede sammen. For- sikringsselskabet har oplyst, at de ikke kan kontakte Mor 2 på den mail og det nummer, hun kender. Det er ikke rigtigt, at hun har sat et overvågningskamera op på facaden af deres fælles hus, hvor man kan se over til Mor 2s hus på den anden side af vejen. Barn giver nogle gange udtryk for, at hun gerne vil have en far. Hun har ikke tilbageholdt Barn fra nogen af de overvågede samvær. Hun er ikke tryg ved at skulle udlevere Barn til samvær hos Mor 2. Da Mor 2 havde an-ket dommen, valgte hun at afvente landsrettens dom, inden hun i givet fald ud-leverer Barn til samvær hjemme hos Mor 2. På trods af, at Mor 2 var bekendt med, at hun ikke ville udlevere Barn til samvær, troppede Mor 2 op på hendes bopæl og gik rundt om huset i 10 minutter, selv om der ikke var nogen hjemme. Hun vil have det rigtig svært, hvis Barn skal på samvær hos Mor 2. Hun vil ikke kunne give Barn den garanti, som Barn efterspørger, om at hun kommer hjem igen efter samvær. Mor 2 har ikke noget at tabe ved at stikke af med Barn igen, nu da Person 3 er blevet myndig. Det allerbedste for Barn vil være, hvis Mor 2 ikke var en del af Barns liv. Mor 2 tog Barn for at skade hende, og det er hendes frygt, at Mor 2 stadig ønsker at skade hende. Da Barn var baby og lille, var Mor 2 heller ikke en del af Barns liv. / 6 Barn opfatter det sådan, at der kun er én dommer. Da det var dommeren, der bestemte, at hun skulle hjem igen, synes Barn, at dommeren er god. Barn re- spekterer derfor, at hun skal på overvåget samvær, når det er dommeren, der har besluttet det. Landsrettens begrundelse og resultat Mor 2 har for landsretten frafaldet sin påstand om, at Barn skal have bopæl hos hende samt påstanden om feriesamvær. Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder de af parterne afgivne forkla- ringer, tiltræder landsretten, at det må lægges til grund, at der er et meget højt konfliktniveau mellem parterne – herunder at de reelt ikke har haft almindelig kontakt siden den 6. december 2019. Landsretten finder på denne baggrund, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke fremover vil kunne samarbejde om Barns forhold til hendes bedste. Det tiltrædes derfor, at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. foræl- dreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4. Af de af familieretten anførte grunde tiltræder landsretten endvidere, at Mor 1 skal have forældremyndigheden alene. Henset til beskrivelsen af de overvågede samvær mellem Barn og Mor 2 den 9. og 28. februar samt 16. og 28. marts 2022 og i øvrigt af de grunde, der er anført af familieretten, tiltræder landsretten desuden, at Barn skal have samvær med Mor 2, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21. Der er nu gennem flere perioder gennemført overvågede samvær mellem Barn og Mor 2, som efter landsrettens opfattelse på grundlag af referaterne her-af ikke giver anledning til bekymringer. Henset hertil og efter en samlet vurde-ring af sagens øvrige oplysninger, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastsætte yderligere overvågede samvær. Det tiltrædes herefter af de grunde, der er anført af familieretten, at Barn skal have samvær med Mor 2 lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 16.00, første gang den 18. juni 2022. Det tiltrædes videre, at afhentning og aflevering skal ske som fastsat i familierettens dom, og at samværet bortfalder, hvis det falder i forbindelse med Barns ferie eller på helligdage. Med denne ændring af begyndelsestidspunktet for samvær, stadfæstes familie- rettens dom i det omfang, den er anket. THI KENDES FOR RET: / 7 Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at første gang Barn skal have ikke-overvåget samvær med Mor 2 er den 18. juni 2022 fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. juni 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-1724/2022-OLR (1. afdeling) <anonym>Mor 2</anonym> (advokat Karin Dawson Svenningsen) mod <anonym>Mor 1</anonym> (advokat Anders Fisker) Familieretten i Roskilde har den 20. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-20942/2021-ROS) . Landsdommerne Peter Thønnings, Annette Dam Ryt-Hansen og Jørgen Jørgensen (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten <anonym>Mor 2</anonym> har for landsretten nedlagt endelig påstand om, at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2015</anonym> skal forblive fælles;, og at <anonym>Barn</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Mor 1</anonym> <anonym>Mor 2</anonym> har videre nedlagt påstand om, at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med hende hver anden weekend med afhentning i skole torsdag efter-middag 0g aflevering i skole tirsdag morgen; subsidiært med afhentning i skole fredag eftermiddag 0g aflevering i skole mandag morgen; og mere subsidiært stadfæstelse af byrettens afgørelse om hverdagssamvær Påstanden om feriesamvær er frafaldet for landsretten. 2 Over for <anonym>Mor Is</anonym> påstand om, at der ikke skal fastsættes samvær; har <anonym>Mor 2</anonym> nedlagt påstand om frifindelse. <anonym>Indstævnte Mor 1 , har ned]</anonym> <anonym>Mor 1</anonym> således at der ikke fastsættes samvær; subsidiært stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt "Rapport vedrørende overvåget samvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor 2</anonym> fra samvær afholdt den 9. og 28. februar samt 16.og 28. marts 2022 samt kopi af tegninger; som <anonym>Barn</anonym> tegnede under det ene samvær. Der er videre fremlagt udskrift af retsbogen fra Retten i Roskilde med rettens kendelse af 5.maj 2022. Afkendelsen fremgår, at <anonym>Mor 1</anonym> skal udlevere <anonym>Barn</anonym> til samvær med <anonym>Mor 2</anonym> i overensstemmelse med familieret-tens dom af 20. december 2021, 0g at <anonym>Mor 1</anonym> skal betale tvangsbøder på 3.000 kr: pr: gang <anonym>Barn</anonym> ikke udleveres . Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor 2</anonym> har forklaret blandt andet, at hun bor i et rækkehus i <anonym>By 2</anonym> sammen med sin søn, <anonym>Person 3</anonym> der er 19 år: <anonym>Person 3</anonym> er under uddannelse og har arbej-de i Netto. Hendes ældste datter; <anonym>Person 4</anonym> bor stadig på et bosted, men hun ser hende jævnligt. Hun er selv i gang med en uddannelse; som er iværksat gennem kommunen. Da hun 0g <anonym>Mor 1</anonym> boede sammen; var det meget ubehageligt og utrygt. Den poli - tianmeldelse; som hun indgav; er blevet henlagt; da der ikke var beviser nok. På det tidspunkt vurderede hun; at det var bedst for <anonym>Barn</anonym> at hun fulgte politiets råd 0g tog <anonym>Barn</anonym> med på krisecenter. Hun overvejede hele tiden; hvad hun skul-le gøre og hun tænkte også på, at <anonym>Barn</anonym> havde brug for at se <anonym>Mor 1</anonym> Hun gjorde imidlertid det, som hun på tidspunktet fandt var bedst for <anonym>Barn</anonym> De havde brug for hjælp. Hendes handlinger var et råb om hjælp. Inden samlivsophævelsen havde hun og <anonym>Mor 1</anonym> et fint samarbejde om <anonym>Barns</anonym> for- hold. De var ikke altid enige; men de fandt ud af det. Det er efter hendes opfat- telse vigtigt; at <anonym>Barn</anonym> oplever; at de kan samarbejde. Hun vil rigtig gerne samar- bejde omkring samvær; herunder med at hente og bringe <anonym>Barn</anonym> Siden august 2020 har <anonym>Mor 1</anonym> ikke givet hende nogen oplysninger overhovedet om <anonym>Barns</anonym> trivsel og hverdag. Der er ingen kontakt mellem hende og <anonym>Mor 1</anonym> heller ikke på mærke - dage. <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> har været en vigtig del af <anonym>Barns</anonym> opvækst; 0g <anonym>Barn</anonym> giver udtryk for, at hun savner dem 3 <anonym>Barn</anonym> er en sød, kærlig og udadvendt pige. Hun er god til at sætte ord på sine følelser. Når hun er sammen med <anonym>Barn</anonym> oplever hun ikke; at <anonym>Barn</anonym> efter samlivs - ophævelsen 0g opholdet på krisecenter er blevet mere forsigtig 0g indadvendt. Hun opfatter det sådan; at <anonym>Barn</anonym> oplever det som mærkeligt; at hun ikke længere er en del af <anonym>Barns</anonym> liv. I august 2020 var <anonym>Mor 1</anonym> bekymret for, om hun ville kidnappe <anonym>Barn</anonym> Det blev der- for besluttet, at de tre aftalte samvær skulle være overvåget. Der var kun hende; <anonym>Barn</anonym> og den børnesagkyndige til stede under samværene. <anonym>Barn</anonym> var glad og imødekommende. <anonym>Barn</anonym> virkede på ingen måde utryg: Der gik herefter et halvt år, inden det blev besluttet, at der skulle være fem nye overvågede samvær. <anonym>Barn</anonym> var glad og tryg ved at se hende igen; hvilket be- kræfter hende i, at hun og <anonym>Barn</anonym> har et stærkt bånd. Inden familierettens dom havde hun tre nye, overvågede samvær med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> havde givet udtryk for undren over; at de altid skulle være i det samme rum under samværene, hvorfor de fik mulighed for at gå på legepladsen sam-men. <anonym>Mor 1</anonym> modsatte sig dette. I februar 2022 fik hun efter fire måneder på ny overvågede samvær med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> har aldrig givet udtryk for; at hun gerne vil have en anden person med inde til samværene. Det er aftalt, at <anonym>Barn</anonym> kan sige til, hvis hun har brug for; at der er en anden person til stede, f.eks. <anonym>Mor Is</anonym> mor. <anonym>Barn</anonym> er meget glad for at tegne. De tegninger; hun har fremlagt i bilag C, er tegninger; som <anonym>Barn</anonym> tegnede i samværslokalet. Da hun gav udtryk for; at hun gerne ville have den ene tegning med hjem; tegnede <anonym>Barn</anonym> den anden tegning med et hjerte og deres navne. Hun har ved det seneste samvær vist <anonym>Barn</anonym> fotos af der; hvor hun 0g <anonym>Person 3</anonym> bor og af den legeplads, der ligger lige i nærheden. <anonym>Mor 1</anonym> havde efter det sidste samvær fortalt overvågeren; at hun ikke ville respek- tere bestemmelsen i familierettens dom om, at <anonym>Barn</anonym> skulle på samvær hjemme hos hende. <anonym>Mor 1</anonym> er pålagt tvangsbøder; 0g sagen verserer ved retten: Hun har ikke forsøgt at kontakte <anonym>Mor 1</anonym> efter familierettens dom; da det er hendes opfattelse, at <anonym>Mor 1</anonym> ikke ønsker en dialog. Det er mest nærliggende; at det er den part, der har barnet hos sig, som informerer. <anonym>Mor 1</anonym> har forklaret blandt andet; at hun først fandt ud af, at <anonym>Mor 2</anonym> havde anmeldt hende for vold, da hun søgte om aktindsigt. Hun ringede til politiet den dag; da <anonym>Mor 2</anonym> tog på krisecenter med <anonym>Barn</anonym> Politiet slog det hen; da hun ringede for at anmelde; at <anonym>Mor 2</anonym> var stukket af med <anonym>Barn</anonym> De oplyste; at de alle-rede var bekendt med sagen, da <anonym>Mor 2</anonym> havde kontaktet dem. Hun fik besked på at vente til efter weekenden. Politiet kontaktede hende onsdag i den følgende uge 0g oplyste, at de havde undersøgt forholdene og ikke ville foretage sig vi-dere. Foreholdt at det af Familieretshusets notat af 1- april 2020 fremgår, at poli-tiet den 31.marts 2020 havde meddelt forældrene, at de havde standset ef-terforskningen og henlagt sagen; oplyste hun; at hun først ultimo marts 2020 fik samme meddelelse på skrift, som hun flere måneder forinden havde fået mundtligt. Hun havde af politiet fået oplyst; at <anonym>Mor 2</anonym> havde appelleret af-gørelsen om at henlægge sagen: I starten af marts 2020 havde hun fået medde-lelse om, at hendes egen anmeldelse om psykisk vold var henlagt. Via aktindsigt fandt hun ud af, at <anonym>Mor 2</anonym> havde anmeldt hende for vold. Det er i virkeligheden <anonym>Mor 2</anonym> der har udsat hende for psykisk vold. Hun har ført dagbog i alle de 12 år, hun levede sammen med <anonym>Mor 2</anonym> Af hendes notater fremgår; at <anonym>Mor 2</anonym> overvågede hende konstant; da <anonym>Mor 2</anonym> var bekymret for, om hun var hen-de utro- <anonym>Mor 2</anonym> ringede hele tiden; og hun skulle kunne redegøre for alle; som hun så 0g havde kontakt til. <anonym>Mor 2</anonym> blev rasende, da hun opfordrede <anonym>Mor 2</anonym> til at tage imod kommunens til-bud om, at <anonym>Person 4</anonym> skulle bo på et opholdssted. Hele <anonym>Mor 2s</anonym> identitet var bygget op omkring, at hun var <anonym>Person 4s</anonym> primære plejer 0g omsorgsperson. <anonym>Mor 2</anonym> truede i den forbindelse med, at hun ville tage <anonym>Barn</anonym> fra hende. I sommeren 2020 var hun indstillet på at se tiden an og forsøge at stole på <anonym>Mor 2</anonym> igen men alt, hvad der er sket efterfølgende, bekræfter hende i, at hun ikke kan stole på <anonym>Mor 2</anonym> Efter at <anonym>Barn</anonym> kom hjem til hende igen i sommeren 2020 og fik sin gamle hver-dag tilbage, herunder i børnehaven; blev der efter 3 måneder af pædagogerne i børnehaven udarbejdet en statusrapport, hvori de konkluderede; at <anonym>Barn</anonym> var faldet godt til igen. <anonym>Barn</anonym> er en rigtig glad pige. Hun er "landet? efter den voldsomme oplevelse med det lange ophold på krisecenteret og er meget glad for sin skole og SFO. <anonym>Barn</anonym> har mange venner 0g mange legeaftaler. Hendes mor har boet hos dem de sidste 2 år, så der er aldrig problemer med at hente <anonym>Barn</anonym> om eftermiddagen. Også skolen giver udtryk for, at <anonym>Barn</anonym> er i trivsel, hvilket der også gives udtryk for i elevplanen af 29. oktober 2021 . 5 Foreholdt referat fra overvåget samvær den 13.juli 2021, herunder børnesamta-le, har hun gjort indsigelse overfor; at der blev afholdt børnesamtale uden var-sel. Hun havde ikke haft mulighed for at forberede <anonym>Barn</anonym> på samtalen. <anonym>Barn</anonym> har over for hende givet udtryk for, at hun under samtalen fortalte det, som hun fornemmede, at spørgeren gerne ville høre. <anonym>Barn</anonym> giver udtrykt for; at hun ikke vil på overvåget samvær med <anonym>Mor 2</anonym> <anonym>Barn</anonym> vil hellere i skole. <anonym>Barn</anonym> savner ikke en hverdag med <anonym>Mor 2</anonym> og hun giver udtryk for;, at hun ikke savner <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Forud for hvert samvær skal hun love <anonym>Barn</anonym> at <anonym>Barn</anonym> kommer med hjem igen. Hun er ikke enig i konklusionerne i de referater, der er udarbejdet efter de overvågede samvær. <anonym>Barn</anonym> er bange for at såre <anonym>Mor 2</anonym> der kan være ekstremt manipulerende. <anonym>Barn</anonym> har på hvert samvær søgt sikkerhed hos <anonym>Mor Is</anonym> mor, da hun har bedt om lov til at gå på toilettet for at kunne være sammen med <anonym>Mor Is</anonym> mor: Forevist tegning som <anonym>Barn</anonym> har tegnet på et af samværene, tænker hun; at <anonym>Barn</anonym> har lavet tegningen for at gøre <anonym>Mor 2</anonym> glad. <anonym>Barn</anonym> er en omsorgsfuld pige; der gerne vil gøre alle glade. Hun har ikke forsøgt at kontakte <anonym>Mor 2</anonym> Hun ved ikke; om <anonym>Mor 2</anonym> har den sam-me mailadresse og mobilnummer; som hun havde, da de boede sammen. For- sikringsselskabet har oplyst; at de ikke kan kontakte <anonym>Mor 2</anonym> på den mail og det nummer, hun kender Det er ikke rigtigt, at hun har sat et overvågningskamera op på facaden af deres fælles hus, hvor man kan se over til <anonym>Mor 2s</anonym> hus på den anden side af vejen. <anonym>Barn</anonym> giver nogle gange udtryk for, at hun gerne vil have en far. Hun har ikke tilbageholdt <anonym>Barn</anonym> fra nogen af de overvågede samvær: Hun er ikke tryg ved at skulle udlevere <anonym>Barn</anonym> til samvær hos <anonym>Mor 2</anonym> Da <anonym>Mor 2</anonym> havde an-ket dommen; valgte hun at afvente landsrettens dom; inden hun i givet fald ud-leverer <anonym>Barn</anonym> til samvær hjemme hos <anonym>Mor 2</anonym> På trods af, at <anonym>Mor 2</anonym> var bekendt med, at hun ikke ville udlevere <anonym>Barn</anonym> til samvær; troppede <anonym>Mor 2</anonym> op på hendes bopæl og gik rundt om huset i 10 minutter; selv om der ikke var nogen hjemme. Hun vil have det rigtig svært, hvis <anonym>Barn</anonym> skal på samvær hos <anonym>Mor 2</anonym> Hun vil ikke kunne give <anonym>Barn</anonym> den garanti, som <anonym>Barn</anonym> efterspørger; om at hun kommer hjem igen efter samvær. <anonym>Mor 2</anonym> har ikke noget at tabe ved at stikke af med <anonym>Barn</anonym> igen; nu da <anonym>Person 3</anonym> er blevet myndig. Det allerbedste for <anonym>Barn</anonym> vil være, hvis <anonym>Mor 2</anonym> ikke var en del af <anonym>Barns</anonym> liv. <anonym>Mor 2</anonym> tog <anonym>Barn</anonym> for at skade hende, 0g det er hendes frygt; at <anonym>Mor 2</anonym> stadig ønsker at skade hende. Da <anonym>Barn</anonym> var baby og lille, var <anonym>Mor 2</anonym> heller ikke en del af <anonym>Barns</anonym> liv. <anonym>Barn</anonym> opfatter det sådan; at der kun er én dommer. Da det var dommeren, der bestemte, at hun skulle hjem igen; synes <anonym>Barn</anonym> at dommeren er god. <anonym>Barn</anonym> re- spekterer derfor; at hun skal på overvåget samvær; når det er dommeren; der har besluttet det. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Mor 2</anonym> har for landsretten frafaldet sin påstand om, at <anonym>Barn</anonym> skal have bopæl hos hende samt påstanden om feriesamvær. Også efter bevisførelsen for landsretten; herunder de af parterne afgivne forkla - ringer; tiltræder landsretten; at det må lægges til grund, at der er et meget højt konfliktniveau mellem parterne herunder at de reelt ikke har haft almindelig kontakt siden den 6. december 2019. Landsretten finder på denne baggrund, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage; at forældrene ikke fremover vil kunne samarbejde om <anonym>Barns</anonym> forhold til hendes bedste. Det tiltrædes derfor; at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. foræl- dreansvarslovens $ 11, 2. pkt., jf. $ 4. Af de af familieretten anførte grunde tiltræder landsretten endvidere, at <anonym>Mor 1</anonym> skal have forældremyndigheden alene. Henset til beskrivelsen af de overvågede samvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor 2</anonym> den 9. og 28. februar samt 16.0g 28.marts 2022 og i øvrigt af de grunde, der er anført af familieretten, tiltræder landsretten desuden; at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Mor 2</anonym> jf. forældreansvarslovens $ 19 og $ 21 Der er nu gennem flere perioder gennemført overvågede samvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor 2</anonym> som efter landsrettens opfattelse på grundlag af referaterne her-af ikke giver anledning til bekymringer. Henset hertil og efter en samlet vurde-ring af sagens øvrige oplysninger; finder landsretten; at der ikke er grundlag for at fastsætte yderligere overvågede samvær. Det tiltrædes herefter af de grunde; der er anført af familieretten; at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Mor 2</anonym> lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 16.00, første gang den 18.juni 2022. Det tiltrædes videre, at afhentning og aflevering skal ske som fastsat i familierettens dom; og at samværet bortfalder, hvis det falder i forbindelse med <anonym>Barns</anonym> ferie eller på helligdage. Med denne ændring afbegyndelsestidspunktet for samvær; stadfæstes familie- rettens domi det omfang, den er anket. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at første gang <anonym>Barn</anonym> skal have ikke-overvåget samvær med <anonym>Mor 2</anonym> er den 18.juni 2022 fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. /	13,281	16,056
3878	Byrettens dom stadfæstes, dog med den ændring, at barn skal have samvær med faren fra fredag i ulige uger til onsdag i lige uger, i sag om bopæl og fordeling af samvær for parternes fælles barn	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-13937/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	869/23	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Henrik Bitsch; Dommer - Nicolas Roy-Bonde; Dommer - Thomas Lohse; Advokat - Cecilie Mieth; Advokat - Linda Hebo Lange;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 25. august 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-13937/2022-OLR (20. afdeling) Far (advokat Linda Hebo Lange) mod Mor (advokat Cecilie Mieth) Familieretten i Holbæk har den 4. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 20955/2021-HBK). Landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Nicolas Roy-Bonde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt endelig påstand om, at byrettens dom ændres således, at Barn, Født 2010, skal have bopæl hos Far, og at der fastsættes samvær med Mor hver fredag i lige uger med afhentning i skole til fredag morgen i ulige uger med aflevering i skole (7/7). Far har anmodet om, at sagen forinden afgørelse træffes udsættes således, at der gennemføres en yderligere børnesamtale Barn. 2 Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet og har i øvrigt pro-testeret imod, at der gennemføres yderligere børnesamtaler. Supplerende sagsfremstilling Den 28. april 2022 har de lærere på Skole, der har kendskab til Barn, fremsendt en underretning i medfør af servicelovens § 153 til Center for Børn, Unge og Familier vedrørende bekymring for hans ad-færd, trivsel og udvikling. Det fremgår heraf bl.a., at han har betydelige vanske-ligheder ved at medvirke i undervisningen, herunder ved at indordne sig under reglerne for almindelig skolegang, og at han har en del fravær. Der er redegjort nærmer for forældrenes uenighed, herunder vedrørende Sted. Forklaringer Far har supplerende forklaret bl.a., at han fortsat er sygemeldt grundet en arbejdsskade. Han og Person 1 er midlertidigt flyttet fra hinanden, men de flytter nok sammen igen. Han bor fortsat på den tidligere fælles bopæl. De er begge sammen med børnene hver dag. Barn har glædet sig til at starte i skolen efter ferien og se sine kammerater igen. Der er også nye lærere i dansk og matematik, og det er han spændt på. Han skal fortsat være i Sted, men færre timer om ugen. Han har talt med Barn om dommen, og Barn vil helst beholde 7/7 ordningen. Han og Person 1 har talt meget med Barn, da han gerne vil tale om sagen. Barn var skuffet over ferien hos mode-ren, der var ikke meget aktivitet, selvom hun havde lovet, at der skulle ske en hel masse. Barn ved, at sagen ikke er slut. Det er moderen, der har fortalt ham det. Det har hun gjort hver gang, de skulle i retten. Det har påvirket Barn meget. Vedrørende samtalen i Familieretshuset ville Barn først ikke del-tage, men senere ville han gerne. Nu har Barn sagt, at han gerne vil ind til samtale igen. Han vil gerne lave det om, siger han. Appellanten kan se et formål med at medvirke i familiebehandling, hvis de taler sammen, men ikke med at man taler med dem hver for sig. Det er således ikke korrekt, at han ikke vil medvirke i samtaler. Barn har selv givet udtryk for, at han ikke ønsker, at der kun skal være samvær hver anden weekend, Barn foretrækker 7/ 7 ord-ningen. Appellanten mener selv, at en 7/7 ordning er acceptabel, men det for-udsætter, at der er nogenlunde samme krav til lektielæsning etc. begge steder. Det er et problem, at Barn ikke laver lektier, når han er hos moderen. Så er han langt bagud, når han kommer hos appellanten, og de må bruge lang tid på, at han kan komme á jour. Skolen har aldrig givet udtryk for, at Barn ikke skal lave lektier. Det er en misforståelse. Barn har dog vænnet sig til, at han bare kan sige, at han er syg, når han er hos moderen. Så får han lov til at blive hjemme. Han tror, at Barns problemer i skolen bl.a. skyldes, at han ikke laver lektier regelmæssigt. Barn er ikke doven, men han har svært ved visse ting. De andre problemer er efter hans opfattelse relateret til, at Barn ikke er for-beredt. Foreholdt sin SMS af 9. marts 2022 er han enig i, at det er forkert, at man 3 altid belønner Barn for at gøre de ting, som han under alle omstændigheder skulle gøre. Mor har supplerende forklaret bl.a., at hendes forhold er uændrede. Hun er ikke blevet færdig som Stilling 1, da hun gerne vil bruge mere tid på Barn. Hun og Barn har været til netværksmøde som forventet. Det gik fint. De fik talt om problemerne, og kommunen overvejer en børnefaglig under-søgelse. I Sted skal man lave lektier, og får man nogen for, der skal laves hjemme, bliver det oplyst i forvejen. Barn er startet i 6. klasse, og han er glad for de nye lærere. Han er glad for Sted og går derned, hvis han har konflikter. Hun har ikke hørt, at han skal være færre timer i Sted. Barn fortæller nu mere om, hvad der bekymrer ham. Da hun fortalte ham om dommen i byretten, var han meget glad. Han ved også godt, at sagen nu er i landsretten. Barn ville ikke med i retten igen, han sagde, at han ikke havde mere at sige. Hun kan slet ikke genkende, at Barn skulle være skuffet over ferien hos hende. De har haft masser af aktivitet i ferien, især med besøg af Barns venner. Det har væ-ret vigtigt at sikre, at han fortsat har kontakt til nogle venner, som han ikke længere går i klasse med. De har ikke været ude at rejse. Barn har ikke lov til bare at blive hjemme fra skole, når han er hos hende. Hun tror, at Barns van-skeligheder bl.a. skyldes hendes og faderens konflikter. Hun håber meget på, at han kan blive ordentligt undersøgt. Hun kan godt genkende, at han har svært ved at indordne sig som der står i indberetningen, men det hjælper at give ham medbestemmelse, som han har hjemme hos hende og også har i Sted. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om gennem- førelse af yderligere børnesamtale imødekommes derfor ikke. Efter de af parterne afgivne forklaringer og sagens oplysninger, finder landsret- ten, at faderen må anses for at være bedst egnet til at sikre, at Barn passer sin skolegang og lektielæsning. Henset til de udfordringer, som Barn i øvrigt har, finder landsretten dog, at der må lægges afgørende vægt på, at moderen må anses for at være bedst egnet til og mest indstillet på at sikre samarbejde mellem parterne og de professionelle aktører til bedste for Barn. Det findes også afgørende, at han fortsat har betydeligt samvær med begge forældre. Landsretten tiltræder herefter, at Barn fremover skal have bopæl hos mode-ren, men således at samværet udvides til hver fredag i ulige uger med afhent-ning i institution/skole, til hver onsdag i lige uger med aflevering i institu-tion/skole. Familierettens dom ændres i overensstemmelse hermed. THI KENDES FOR RET: 4 Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at Barn skal have samvær med Far hver fredag i ulige uger med afhentning i institution/skole, til hver onsdag i lige uger med aflevering i institution/skole. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 25. august 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-13937/2022-OLR (20. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Linda Hebo Lange) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Cecilie Mieth) Familieretten i Holbæk har den 4. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 20955/2021-HBK) . Landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch 0g Nicolas Roy-Bonde (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt endelig påstand om, at byrettens dom ændres således, at <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2010</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Far</anonym> 0g at der fastsættes samvær med <anonym>Mor</anonym> hver fredag 1 lige uger med afhentning i skole til fredag morgen i ulige uger med aflevering i skole (7/7). <anonym>Far</anonym> har anmodet om, at sagen forinden afgørelse træffes udsættes således, at der gennemføres en yderligere børnesamtale <anonym>Barn</anonym> 2 Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet og har i øvrigt pro-testeret imod, at der gennemføres yderligere børnesamtaler: Supplerende sagsfremstilling Den 28. april 2022 har de lærere på <anonym>Skole</anonym> der har kendskab til <anonym>Barn</anonym> fremsendt en underretning i medfør af servicelovens $ 153 til Center for Børn, Unge 0g Familier vedrørende bekymring for hans ad-færd, trivsel og udvikling. Det fremgår heraf bL. 9., at han har betydelige vanske-ligheder ved at medvirke i undervisningen; herunder ved at indordne sig under reglerne for almindelig skolegang; 0g at han har en del fravær; Der er redegjort nærmer for forældrenes uenighed, herunder vedrørende <anonym>Sted</anonym> Forklaringer <anonym>Far</anonym> har supplerende forklaret bL.a , at han fortsat er sygemeldt grundet en arbejdsskade. Han og <anonym>Person 1</anonym> er midlertidigt flyttet fra hinanden; men de flytter nok sammen igen. Han bor fortsat på den tidligere fælles bopæl. De er begge sammen med børnene hver dag. <anonym>Barn</anonym> har glædet sig til at starte i skolen efter ferien og se sine kammerater igen. Der er også nye lærere i dansk og matematik; og det er han spændt på. Han skal fortsat være i <anonym>Sted</anonym> men færre timer om ugen. Han har talt med <anonym>Barn</anonym> om dommen, og <anonym>Barn</anonym> vil helst beholde 7/7 ordningen: Han 0g <anonym>Person 1</anonym> har talt meget med <anonym>Barn</anonym> da han gerne vil tale om sagen. <anonym>Barn</anonym> var skuffet over ferien hos mode-ren; der var ikke meget aktivitet, selvom hun havde lovet, at der skulle ske en hel masse. <anonym>Barn</anonym> ved, at sagen ikke er slut. Det er moderen, der har fortalt ham det. Det har hun gjort hver gang de skulle i retten. Det har påvirket <anonym>Barn</anonym> meget. Vedrørende samtalen i Familieretshuset ville <anonym>Barn</anonym> først ikke del-tage; men senere ville han gerne. Nu har <anonym>Barn</anonym> sagt, at han gerne vil ind til samtale igen. Han vil gerne lave det om, siger han. Appellanten kan se et formål med at medvirke i familiebehandling; hvis de taler sammen; men ikke med at man taler med dem hver for sig. Det er således ikke korrekt; at han ikke vil medvirke i samtaler: <anonym>Barn</anonym> har selv givet udtryk for, at han ikke ønsker; at der kun skal være samvær hver anden weekend, <anonym>Barn</anonym> foretrækker 7/ 7 ord-ningen. Appellanten mener selv, at en 7/7 ordning er acceptabel, men det for-udsætter; at der er nogenlunde samme krav til lektielæsning etc. begge steder: Det er et problem; at <anonym>Barn</anonym> ikke laver lektier; når han er hos moderen: Så er han langt bagud, når han kommer hos appellanten; og de må bruge lang tid på, at han kan komme á jour. Skolen har aldrig givet udtryk for; at <anonym>Barn</anonym> ikke skal lave lektier. Det er en misforståelse. <anonym>Barn</anonym> har dog vænnet sig til, at han bare kan sige, at han er syg, når han er hos moderen: Så får han lov til at blive hjemme. Han tror; at <anonym>Barns</anonym> problemer i skolen bla. skyldes; at han ikke laver lektier regelmæssigt. <anonym>Barn</anonym> er ikke doven; men han har svært ved visse ting. De andre problemer er efter hans opfattelse relateret til, at <anonym>Barn</anonym> ikke er for-beredt. Foreholdt sin SMS af 9. marts 2022 er han enig i, at det er forkert, at man 3 altid belønner <anonym>Barn</anonym> for at gøre de ting, som han under alle omstændigheder skulle gøre. <anonym>Mor</anonym> har supplerende forklaret bl.a., at hendes forhold er uændrede. Hun er ikke blevet færdig som <anonym>Stilling 1</anonym> da hun gerne vil bruge mere tid på <anonym>Barn</anonym> Hun 0g <anonym>Barn</anonym> har været til netværksmøde som forventet. Det gik fint. De fik talt om problemerne, og kommunen overvejer en børnefaglig under-søgelse. I <anonym>Sted</anonym> skal man lave lektier; 0g får man nogen for, der skal laves hjemme, bliver det oplyst i forvejen. <anonym>Barn</anonym> er startet i 6.klasse; og han er glad for de nye lærere. Han er glad for <anonym>Sted</anonym> og går derned, hvis han har konflikter. Hun har ikke hørt, at han skal være færre timer i <anonym>Sted</anonym> <anonym>Barn</anonym> fortæller nu mere om, hvad der bekymrer ham. Da hun fortalte ham om dommen i byretten; var han meget glad. Han ved også godt, at sagen nu er i landsretten. <anonym>Barn</anonym> ville ikke med i retten igen, han sagde, at han ikke havde mere at sige. Hun kan slet ikke genkende; at <anonym>Barn</anonym> skulle være skuffet over ferien hos hende. De har haft masser af aktivitet i ferien; især med besøg af <anonym>Barns</anonym> venner. Det har væ-ret vigtigt at sikre; at han fortsat har kontakt til nogle venner; som han ikke længere går i klasse med. De har ikke været ude at rejse. <anonym>Barn</anonym> har ikke lov til bare at blive hjemme fra skole, når han er hos hende. Hun tror, at <anonym>Barns</anonym> van-skeligheder bl.a. skyldes hendes og faderens konflikter: Hun håber meget på, at han kan blive ordentligt undersøgt. Hun kan godt genkende, at han har svært ved at indordne sig som der står i indberetningen; men det hjælper at give ham medbestemmelse; som han har hjemme hos hende 0g også har i <anonym>Sted</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder; at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om gennem - førelse af yderligere børnesamtale imødekommes derfor ikke. Efter de af parterne afgivne forklaringer 0g sagens oplysninger; finder landsret- ten; at faderen må anses for at være bedst egnet til at sikre; at <anonym>Barn</anonym> passer sin skolegang 0g lektielæsning. Henset til de udfordringer; som <anonym>Barn</anonym> 1 øvrigt har, finder landsretten dog at der må lægges afgørende vægt på, at moderen må anses for at være bedst egnet til og mest indstillet på at sikre samarbejde mellem parterne 0g de professionelle aktører til bedste for <anonym>Barn</anonym> Det findes også afgørende, at han fortsat har betydeligt samvær med begge forældre. Landsretten tiltræder herefter; at <anonym>Barn</anonym> fremover skal have bopæl hos mode-ren, men således at samværet udvides til hver fredag i ulige uger med afhent-ning i institutionlskole; til hver onsdag i lige uger med aflevering i institu-tionlskole. Familierettens dom ændres i overensstemmelse hermed. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> hver fredag i ulige uger med afhentning i institutionlskole, til hver onsdag i lige uger med aflevering i institution/skole Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	6,733	7,670
3879	Byrettens afgørelse stadfæstedes således, at den fælles forældremyndighed ophæves tillægges mor alene	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-14785/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	784/23	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Ane Røddik Christensen; Dommer - Kaspar Linkis; Dommer - Nicolai Uggerhøj-Winther; Advokat - Peter Ølholm; Advokat - Rasmus Heugh Wandall;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. september 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-14785/2022-OLR (2. afdeling) Far (advokat Rasmus Heugh Wandall) mod Mor (advokat Peter Ølholm) Familieretten i Helsingør har den 5. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 44404/2021-HEL). Landsdommerne Kaspar Linkis, Nicolai Uggerhøj-Winther og Ane Røddik Christensen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt påstand om, at der fortsat skal væ-re fælles forældremyndighed over fællesbarnet Barn, født Dato 2018, og at Barn fortsat skal have bopæl hos indstævnte. Han har endvidere nedlagt påstand om, at Barn skal have samvær med ham som nærmere bestemt af landsretten. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling 2 Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder erklæringer fra en række navngivne personer, en fransk straffeattest og en oversigt over rejseakti- vitet vedrørende Far samt diverse korrespondance vedrørende sagen. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har supplerende forklaret blandt andet, at han er i løbende kontakt med personalet i Barns børnehave for at følge med i hendes liv i bør-nehaven. Han har ikke anden berøring med Barns liv lige nu. De seneste over-værede samvær med Barn i perioden fra november 2021 til marts 2022 er efter hans opfattelse gået godt. Barn kan genkende ham. De har blandt andet fejret hendes fødselsdag. Han har på anbefaling talt først fransk og derefter engelsk med Barn og nu en blanding af de to sprog. Det går nogenlunde. Han ønsker at fortsætte med samvær i en eller anden form. Barn har haft et godt forhold til hans to øvrige døtre, men kontakten blev afbrudt i 2020. Han var i august 2020 i Tivoli i Danmark med dem alle tre. Da han mødte Mor, havde hun to lejlighe-der i By 3. De boede sammen i 4 år i perioden 2016-2020, og hans navn stod på døren begge steder. Han arbejdede dog i denne periode også uden-lands. Han ved ikke, om han har været tilmeldt folkeregisteradressen de to ste-der. Efter at han fik jobbet i By 5, har han opretholdt en tilstedeværelse i By 3, dog afbrudt af en periode med Covid 19. Han har ikke længere kon-takt med Mor. Mange af de fremlagte sms-beskeder til hende skal ses i en sammenhæng for at forstå dem korrekt. Han vil gerne have, at Barn bor og vokser op i Danmark hos sin mor. Han vil dog ikke modsætte sig, at Mor flyt-ter med Barn til et andet land. Han vil blot gerne kunne se sin datter. Der er ikke nogen realitet i de trusler, som han har fremsat og er blevet dømt for. Trus- lerne blev fremsat på et tidspunkt, hvor han havde det vanskeligt. Han fortry-der det i dag. Han har ikke fået Diagnose efter sin militærtjeneste, som det også fremgår af den for landsretten fremlagte psykologerklæring. Hvis det var til- fældet, ville han heller ikke kunne bestride sin nuværende stilling som Stilling 2 i virksomheden Arbejdsplads 3. Det er dog korrekt, at han på et tids-punkt har sagt til Mor, at han har Diagnose. Det gjorde han kun for at gøre sig selv mere interessant. Han kan ikke huske, hvornår han sagde det. Han vil egentlig ikke svare på, om han har været til psykiater for at blive behandlet for Diagnose, men det er muligt. Han har været udsendt som soldat, som det også fremgår af hans CV. Han var i Land 2 i 1994, i Land 3 i 1995 og i Land 4 i 2000. Han har i sin nuværende stilling et stort personaleansvar og også ansvar for sine medarbejderes familier. Han har i dag udleveret Barns franske pas til Mor. Han har ikke villet udlevere passet tidligere, da Barn efter hans opfat-telse også har anden rejselegitimation. Han vil ikke modsætte sig, at Barn rej-ser på ferie. Det er korrekt, at han i en meddelelse af 30. maj 2022 har opstillet 3 en række betingelser for samtykke til sådan udlandsrejse. Han vil ikke stille sådanne betingelser fremover. Mor har supplerende forklaret blandt andet, at hun på en ræk-ke punkter ønsker at korrigere gengivelsen af sin forklaring i familierettens dom. Hun har således rettelig været i Danmark i 21 år, Far boede rettelig hos dem, når han var på besøg i Danmark, og hendes mor kom på besøg i janu-ar 2020 og tog rettelig afsted igen i september 2021. I perioden fra efteråret 2016 til efteråret 2019 var hun kærester med Far, og de så hinanden sidste gang i august 2020. De var sammen 3-5 dage hver anden måned, mens de var kærester. Hun har ikke boet sammen med Far, men det er korrekt, at han i en periode havde sit navn på døren. Allerede i starten af deres forhold var Far meget intens i sin kontakt med hende. Hun har følt sig truet af ham også før 2020. Hun har ikke stalket Fars ex-kone. Far har sagt til hende, at han har psykiatriske problemer, herunder Diagnose. I perio-den med Covid 19 fortalte Far hende, at han havde ændret et dokument for at kunne indrejse i landet. Det bekymrede hende. Barn har ikke et gyldigt dansk pas, og det ved Far. Hun har mange gange bedt om at få det franske pas udleveret. Da hun ikke fik passet udleveret af Far, måtte hun aflyse ud-landsrejsen med Barn i sommerferien. Hun er bekendt med, at Far har givet samtykke til udlandsrejse til Sverige. Hun har først fået udleveret det franske pas i dag. Hun har altid stået for det praktiske omkring Barn, herunder vedrørende læge og skole. Der har i perioden efter deres brud kun været meget sparsom kontakt mellem hende og Far. Far har kontaktet hendes ar-bejdsgiver i anledning af sagen. Hun står ikke for at skulle udstationeres i ud-landet, men det kan ske. Hun har en enkelt gang været udstationeret uden for Danmark. Det var i Land 5, og hun kom tilbage til Danmark i 2013. Hun er bange for, at Far vil stille mange krav, hvis de har fælles forældremyn-dighed. Hun vil gerne samarbejde med Far, men har kun oplevet, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Far er efter hendes opfattelse meget ustabil, og da Barn er et meget følsomt barn, vil det være bedst for Barn, at der ikke er samvær med Far. Hun ved ikke, om overvåget samvær er et holdbart alternativ. Far har tidligere truet med at tage Barn, og det bekymrer hen-de. Barn har mødt Fars to ældre døtre, og de havde det godt sammen. Hun har sendt billeder af Barn til Fars døtre i 2020. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af familieretten, og som er underbygget af bevisfø- relsen for landsretten om udfordringerne i parternes samarbejde om planlæg- ningen af Barns sommerferie i 2022, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at forældremyndig-heden tillægges Mor alene. 4 Efter oplysningerne i sagen, herunder navnlig at Far ved Retten i Lyngbys dom af 27. januar 2022 blandt andet er dømt for at have fremsat trusler om at dræbe Mor og Barn, tiltræder landsretten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det vil være bedst for Barn, at der for tiden ikke fastsættes samvær for hende med Far, heller ikke som et fortsat overvåget samvær. Heroverfor kan Familieretshusets rapport vedrø-rende de overvågede samvær i perioden fra november 2021 til januar 2022 ikke føre til en ændret vurdering. Landsretten stadfæster derfor dommen. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes således, at den fælles forældremyndighed over Barn, født Dato 2018, ophæves, og at foræl-dremyndigheden tillægges Mor alene. Der fastsættes ikke samvær for Barn med Far. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. september 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-14785/2022-OLR (2. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Rasmus Heugh Wandall) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Peter Ølholm) Familieretten i Helsingør har den 5. april 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 44404/2021-HEL). Landsdommerne Kaspar Linkis, Nicolai Uggerhøj-Winther og Ane Røddik Christensen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at der fortsat skal væ-re fælles forældremyndighed over fællesbarnet <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 2018,0g at <anonym>Barn</anonym> fortsat skal have bopæl hos indstævnte. Han har endvidere nedlagt påstand om; at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med ham som nærmere bestemt af landsretten. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling 2 Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag herunder erklæringer fra en række navngivne personer; en fransk straffeattest og en oversigt over rejseakti - vitet vedrørende <anonym>Far</anonym> samt diverse korrespondance vedrørende sagen. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han er i løbende kontakt med personalet i <anonym>Barns</anonym> børnehave for at følge med i hendes liv i bør-nehaven. Han har ikke anden berøring med <anonym>Barns</anonym> liv lige nu. De seneste over-værede samvær med <anonym>Barn</anonym> i perioden fra november 2021 til marts 2022 er efter hans opfattelse gået godt. <anonym>Barn</anonym> kan genkende ham. De har blandt andet fejret hendes fødselsdag. Han har på anbefaling talt først fransk 0g derefter engelsk med <anonym>Barn</anonym> og nu en blanding af de to sprog. Det går nogenlunde. Han ønsker at fortsætte med samvær i en eller anden form. <anonym>Barn</anonym> har haft et godt forhold til hans to øvrige døtre, men kontakten blev afbrudt i 2020. Han var i august 2020 i Tivoli i Danmark med dem alle tre. Da han mødte <anonym>Mor</anonym> havde hun to lejlighe-der i <anonym>By 3</anonym> De boede sammen i 4 år i perioden 2016-2020,og hans navn stod på døren begge steder; Han arbejdede dog i denne 'periode også uden-lands. Han ved ikke, om han har været tilmeldt folkeregisteradressen de t0 ste-der. Efter at han fik jobbet i <anonym>By 5</anonym> har han opretholdt en tilstedeværelse i <anonym>By 3</anonym> dog afbrudt af en periode med Covid 19. Han har ikke længere kon-takt med <anonym>Mor</anonym> Mange af de fremlagte sms-beskeder til hende skal ses i en sammenhæng for at forstå dem korrekt. Han vil gerne have, at <anonym>Barn</anonym> bor 0g vokser op i Danmark hos sin mor. Han vil dog ikke modsætte sig, at <anonym>Mor</anonym> flyt-ter med <anonym>Barn</anonym> til et andet land. Han vil blot gerne kunne se sin datter. Der er ikke nogen realitet i de trusler; som han har fremsat og er blevet dømt for. Trus- lerne blev fremsat på et tidspunkt; hvor han havde det vanskeligt. Han fortry-der det i dag Han har ikke fået <anonym>Diagnose</anonym> efter sin militærtjeneste; som det også fremgår af den for landsretten fremlagte psykologerklæring. Hvis det var til- fældet, ville han heller ikke kunne bestride sin nuværende stilling som <anonym>Stilling 2</anonym> virksomheden <anonym>Arbejdsplads 3</anonym> Det er dog korrekt, at han på et tids-punkt har sagt til <anonym>Mor</anonym> at han har <anonym>Diagnose</anonym> Det gjorde han kun for at gøre sig selv mere interessant. Han kan ikke huske, hvornår han sagde det. Han vil egentlig ikke svare på, om han har været til psykiater for at blive behandlet for <anonym>Diagnose</anonym> men det er muligt. Han har været udsendt som soldat, som det også fremgår af hans CV. Han var i <anonym>Land 2</anonym> i 1994,i <anonym>Land 3</anonym> i 1995 og i <anonym>Land 4</anonym> i 2000. Han har i sin nuværende stilling et stort personaleansvar og også ansvar for sine medarbejderes familier. Han har i dag udleveret <anonym>Barns</anonym> franske pas til <anonym>Mor</anonym> Han har ikke villet udlevere passet tidligere; da <anonym>Barn</anonym> efter hans opfat-telse også har anden rejselegitimation. Han vil ikke modsætte sig at <anonym>Barn</anonym> rej-ser på ferie. Det er korrekt, at han i en meddelelse af 30. maj 2022 har opstillet 3 en række betingelser for samtykke til sådan udlandsrejse . Han vil ikke stille sådanne betingelser fremover. <anonym>Mor</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at hun på en ræk-ke punkter ønsker at korrigere gengivelsen af sin forklaring i familierettens dom. Hun har således rettelig været i Danmark i 21 år, <anonym>Far</anonym> boede rettelig hos dem; når han var på besøg i Danmark, og hendes mor kom på besøg i janu-ar 2020 og tog rettelig afsted igen 1 september 2021. I perioden fra efteråret 2016 til efteråret 2019 var hun kærester med <anonym>Far</anonym> og de så hinanden sidste gang i august 2020. De var sammen 3-5 dage hver anden måned, mens de var kærester. Hun har ikke boet sammen med <anonym>Far</anonym> men det er korrekt, at han i en periode havde sit navn på døren. Allerede i starten af deres forhold var <anonym>Far</anonym> meget intens i sin kontakt med hende. Hun har følt sig truet af ham også før 2020. Hun har ikke stalket <anonym>Fars</anonym> ex-kone. <anonym>Far</anonym> har sagt til hende, at han har psykiatriske problemer; herunder <anonym>Diagnose</anonym> Iperio-den med Covid 19 fortalte <anonym>Far</anonym> hende, at han havde ændret et dokument for at kunne indrejse i landet. Det bekymrede hende. <anonym>Barn</anonym> har ikke et gyldigt dansk pas, og det ved <anonym>Far</anonym> Hun har mange gange bedt om at få det franske pas udleveret. Da hun ikke fik passet udleveret af <anonym>Far</anonym> måtte hun aflyse ud-landsrejsen med <anonym>Barn</anonym> i sommerferien. Hun er bekendt med, at <anonym>Far</anonym> har givet samtykke til udlandsrejse til Sverige. Hun har først fået udleveret det franske pas i dag; Hun har altid stået for det praktiske omkring <anonym>Barn</anonym> herunder vedrørende læge og skole. Der har i perioden efter deres brud kun været meget sparsom kontakt mellem hende og <anonym>Far</anonym> <anonym>Far</anonym> har kontaktet hendes ar-bejdsgiver i anledning af sagen. Hun står ikke for at skulle udstationeres i ud-landet; men det kan ske. Hun har en enkelt gang været udstationeret uden for Danmark. Det var i <anonym>Land 5</anonym> og hun kom tilbage til Danmark i 2013. Hun er bange for; at <anonym>Far</anonym> vil stille mange krav; hvis de har fælles forældremyn-dighed. Hun vil gerne samarbejde med <anonym>Far</anonym> men har kun oplevet; at det ikke har kunnet lade sig gøre. <anonym>Far</anonym> er efter hendes opfattelse meget ustabil, og da <anonym>Barn</anonym> er et meget følsomt barn; vil det være bedst for <anonym>Barn</anonym> at der ikke er samvær med <anonym>Far</anonym> Hun ved ikke; om overvåget samvær er et holdbart alternativ <anonym>Far</anonym> har 'tidligere truet med at tage <anonym>Barn</anonym> og det bekymrer hen-de. <anonym>Barn</anonym> har mødt <anonym>Fars</anonym> to ældre døtre, og de havde det godt sammen. Hun har sendt billeder af <anonym>Barn</anonym> til <anonym>Fars</anonym> døtre i 2020. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af familieretten; og som er underbygget af bevisfø- relsen for landsretten om udfordringerne i parternes samarbejde om planlæg - ningen af <anonym>Barns</anonym> sommerferie i 2022, tiltræder landsretten; at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at den fælles forældremyndighed ophæves; 0g at forældremyndig-heden tillægges <anonym>Mor</anonym> alene. 4 Efter oplysningerne i sagen, herunder navnlig at <anonym>Far</anonym> ved Retten i Lyngbys dom af 27.januar 2022 blandt andet er dømt for at have fremsat trusler om at dræbe <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> tiltræder landsretten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder; at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at der for tiden ikke fastsættes samvær for hende med <anonym>Far</anonym> heller ikke som et fortsat overvåget samvær. Heroverfor kan Familieretshusets rapport vedrø-rende de overvågede samvær i perioden fra november 2021 til januar 2022 ikke føre til en ændret vurdering. Landsretten stadfæster derfor dommen. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes således; at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 2018, ophæves, og at foræl-dremyndigheden tillægges <anonym>Mor</anonym> alene. Der fastsættes ikke samvær for <anonym>Barn</anonym> med <anonym>Far</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	7,493	8,824
3880	Landsretten stadfæster byrettens dom, da det ikke findes godtgjort, at appelindstævnte har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt i den omtvistede periode, og landsretten dermed tiltræder, at appe... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-27541/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	4698/22	Arbejdsskade; Erstatning uden for kontrakt;		Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Lis Frost; Dommer - Thomas Klyver; Advokat - Bjarne Skøtt Jensen; Advokat - Filip Augustin Henriques; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		408.305,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 24. januar 2022 Sag BS-27541/2021-VLR (11. afdeling) Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS (advokat Filip Augustin Henriques) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Bjarne Skøtt Jensen, beskikket) Retten i Sønderborg har den 12. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 10733/2017-SON). Landsdommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Thomas Klyver har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, har som mandatar for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS gentaget påstanden for byretten om frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af erstatningsbeløbet på 408.305 kr., som byretten har tilkendt i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der / 2 er for landsretten fremlagt en beløbsmæssig opgørelse af det ugentlige ind- tægtstab for henholdsvis 2018, 2019 og 2020 for det tilfælde, at landsretten for- korter perioden i forhold til byrettens dom. Parterne er også enige om denne opgørelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har fri proces under ankesagen. Forklaring Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har supplerede forklaret, at han afsoner en 6 ½ år gam-mel dom for bl.a. kørsel i påvirket tilstand. Han afsoner først nu, da indkaldel-sen til afsoning kom meget sent. Han har ikke holdt sig skjult. Han har ikke si-den 2020 haft kontakt med Vejle Kommune. Han har ikke anmodet kommunen om at starte sagen op igen. Han har ikke haft overskud til det, og han har ingen til at hjælpe sig. Han flyttede i 2021 til Horsens Kommune. Det har på grund af Corona- situationen været vanskeligt at komme i kontakt med kommunen. Han har det fortsat dårligt, og han har ikke fået Horsens Kommune til at genoptage sagen. Han lever af ydelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Person 1 er flyttet med til Horsens. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Ankesagen angår, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er berettiget til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til udgangen af april 2020. Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, at erstatning for tabt arbejds- fortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 % eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Det er ubestridt, at de nævnte ophørsgrunde ikke er indtrådt i den omtvistede periode. Det er i stedet gjort gældende, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt i sådant omfang, at han ikke er berettiget til erstat-ning for tabt arbejdstjeneste i perioden. Det er i den forbindelse navnlig anført, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger – med henvisning til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse af 17. april 2020 – burde kunne have skaffet sig en yderligere årlig arbejdsindtægt på ca. 280.000 kr., og at han har undladt at deltage i rele-vante beskæftigelsesmæssige tiltag mv. / 3 Det er Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS, der har bevisbyrden for, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 17. april 2020 om det aktuelle erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen er en midlertidig afgørelse, som ifølge forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 2 ikke i sig selv kan afskære retten til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 136 som frem- sat, de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, side 7 f., og de specielle bemærk- ninger til ændringen af erstatningsansvarslovens § 2, side 11, samt tillæg B, be- tænkning over L 136, afsnit 3, side 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø- relse er endvidere baseret på, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger erhvervsmæssige situ-ation var uafklaret på afgørelsestidspunktet, herunder at der ikke var gennem-ført et erhvervsafklaringsforløb i kommunalt regi. Cirkabeløbet på 280.000 kr. indgår i opgørelsen af det midlertidige erhvervsevnetab på 50 %, som ifølge afgørelsen gælder, indtil der foreligger en nærmere afklaring af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger arbejdsevne. Efter det anførte og sammenholdt med oplysningerne om fodskaden og Appelindstævntes, tidligere Sagsøger gener som følge heraf er der ikke ført det bevis, som må kræves i en erstatningssag som den foreliggende, for, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kunne have skaffet sig yderligere arbejdsindtægt af betydning i den omtvistede periode. Hedensted Kommune traf den 2. maj 2017 afgørelse om ophør af et jobafkla- ringsforløb og raskmeldte Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Der blev efter det oplyste i de kommunale sagsakter ikke iværksat nye kommunale beskæftigelsesmæssige tiltag, før Vejle Kommune – efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlerti-dige afgørelse af 17. april 2020 – tog initiativ til et erhvervsafklaringsforløb. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skaffede sig endvidere på eget initiativ arbejde hos en tag-dækkervirksomhed fire timer ugentligt i perioden april-december 2018, og det fremgår af ansættelseskontrakten, at der var tale om et arbejdsprøvningsforløb. Det er herefter ikke godtgjort, at han uden rimelig grund har undladt at deltage i relevante beskæftigelsesmæssige tiltag i den omtvistede periode. Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilside-sat sin tabsbegrænsningspligt i den omtvistede periode, og landsretten tiltræder derfor, at han er tilkendt 408.305 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS betale 50.000 kr. til statskassen i sagsomkostninger for landsretten. Beløbet er til dækning af udgif-ter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættel- / 4 sen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlin-gens varighed. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, betale 50.000 kr. til statskassen. Beløbet skal inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. / .	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 24. januar 2022 Sag BS-27541/2021-VLR (11. afdeling) Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for <anonym>Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> (advokat Filip Augustin Henriques) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Bjarne Skøtt Jensen, beskikket) Retten i Sønderborg har den 12. juli 2021 afsagt domi 1.instans (sag BS - 10733/2017-SON). Landsdommerne Annette Dellgren; Lis Frost og Thomas Klyver har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, har som mandatar for <anonym>Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> gentaget påstanden for byretten om frifindelse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af erstatningsbeløbet på 408.305 kr., som byretten har tilkendt i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der 2 er for landsretten fremlagt en beløbsmæssig opgørelse af det ugentlige ind- tægtstab for henholdsvis 2018,2019 og 2020 for det tilfælde; at landsretten for- korter 'perioden i forhold til byrettens dom: Parterne er også enige om denne opgørelse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har fri proces under ankesagen. Forklaring <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har supplerede forklaret, at han afsoner en 6 '2 år gam-mel dom for bl.a. kørsel i påvirket tilstand Han afsoner først nu; da indkaldel-sen til afsoning kom meget sent. Han har ikke holdt sig skjult. Han har ikke si-den 2020 haft kontakt med Vejle Kommune. Han har ikke anmodet kommunen om at starte sagen op igen. Han har ikke haft overskud til det, og han har ingen til at hjælpe sig. Han flyttede i 2021 til Horsens Kommune. Det har på grund af Corona - situationen været vanskeligt at komme i kontakt med kommunen. Han har det fortsat dårligt, og han har ikke fået Horsens Kommune til at genoptage sagen. Han lever af 'ydelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. <anonym>Person 1</anonym> er flyttet med til Horsens. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Ankesagen angår, om <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> er berettiget til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til udgangen af april 2020. Det følger af erstatningsansvarslovens 8 2, stk. 1, at erstatning for tabt arbejds- fortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages; at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 % eller derover; ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Det er ubestridt, at de nævnte ophørsgrunde ikke er indtrådt i den omtvistede periode. Det er i stedet gjort gældende; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt i sådant omfang, at han ikke er berettiget til erstat-ning for tabt arbejdstjeneste i perioden. Det er i den forbindelse navnlig anført, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> med henvisning til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse af 17. april 2020 ~ burde kunne have skaffet sig en yderligere årlig arbejdsindtægt på ca. 280.000 kr., 0g at han har undladt at deltage i rele-vante beskæftigelsesmæssige tiltag mv. 3 Det er <anonym>Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> der har bevisbyrden for, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 17. april 2020 om det aktuelle erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen er en midlertidig afgørelse, som ifølge forarbejderne til erstatningsansvarslovens $ 2 ikke i sig selv kan afskære retten til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven; jf. Folketingstidende 2010-11, 1.samling tillæg A, lovforslag nr. L 136 som frem - sat; de almindelige bemærkninger; afsnit 3.1, side 7 f, og de specielle bemærk- ninger til ændringen af erstatningsansvarslovens $ 2, side 11, samt tillæg B, be - tænkning over L 136, afsnit 3, side 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø- relse er endvidere baseret på, at <anonym>Appelindstævntes; tidligere Sagsøger</anonym> erhvervsmæssige situ-ation var uafklaret på afgørelsestidspunktet, herunder at der ikke var gennem-ført et erhvervsafklaringsforløb i kommunalt regi. Cirkabeløbet på 280.000 kr: indgår i opgørelsen af det midlertidige erhvervsevnetab på 50 % som ifølge afgørelsen gælder, indtil der foreligger en nærmere afklaring af <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> arbejdsevne. Efter det anførte og sammenholdt med oplysningerne om fodskaden 0g <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> gener som følge heraf er der ikke ført det bevis, som må kræves i en erstatningssag som den foreliggende; for; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> kunne have skaffet sig yderligere arbejdsindtægt af betydning i den omtvistede periode. Hedensted Kommune traf den 2. maj 2017 afgørelse om ophør af et jobafkla- ringsforløb og raskmeldte <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> Der blev efter det oplyste i de kommunale sagsakter ikke iværksat nye kommunale beskæftigelsesmæssige tiltag, før Vejle Kommune efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlerti-dige afgørelse af 17 . april 2020 ~ tog initiativ til et erhvervsafklaringsforløb. <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> skaffede sig endvidere på eget initiativ arbejde hos en tag-dækkervirksomhed fire timer ugentligt i perioden april-december 2018,0g det fremgår af ansættelseskontrakten; at der var tale om et arbejdsprøvningsforløb. Det er herefter ikke godtgjort; at han uden rimelig grund har undladt at deltage i relevante beskæftigelsesmæssige tiltag i den omtvistede periode. Det er på denne baggrund ikke godtgjort; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har tilside-sat sin tabsbegrænsningspligt i den omtvistede periode; og landsretten tiltræder derfor; at han er tilkendt 408.305 kr: i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal Gjensidige Forsikring dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge; som mandatar for <anonym>Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS</anonym> betale 50.000 kr. til statskassen i sagsomkostninger for landsretten. Beløbet er til dækning af udgif-ter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættel- /4 sen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlin-gens varighed. THI KENDES FOR RET : Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Nor ge, betale 50.000 kr . til statskassen. Beløbet skal inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. /.	6,732	7,048
3881	Landsretten stadfæster familierettens dom i sag om bopæl og samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-48504/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	880/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Hanne Aagaard; Dommer - John Lundum; Dommer - Rasmus Foged; Advokat - Birgitte Dejgaard; Advokat - Bitten Kjærsgaard;		Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-48504/2021-VLR (14. afdeling) Far (advokat Bitten Kjærsgaard) mod Mor (beskikket advokat Birgitte Dejgaard) Familieretten i Kolding har den 3. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 25782/2021-KOL). Landsdommerne Hanne Aagaard, John Lundum og Rasmus Foged (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sine påstande for familieretten. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt referat af en børnesamtale med Barn 1 den 6. januar 2022. / 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at hans personlige forhold er uændrede. Person 1 arbejder som Stilling 1 i en beskyttet institution. Børnene er glade for Person 1 og går faktisk ofte til hende i stedet for ham, hvis de har noget, de vil snakke om. Han har siden 1. januar 2022 betalt børnebidrag til Mor. Da han ankede familierettens dom, blev samarbejdet mellem Mor og ham konfliktfyldt igen. Han har ikke bombarderet Mor med bebrejdende SMS’er. Han sendte Mor en enkelt SMS, hvor han skrev, at det var for dårligt, at hun havde sagt under en samtale på skolen, at børnene vidste præcis, hvornår de skulle ud til ham, når det viste sig, da han mødte Barn 2 og Barn 1 lige efter mødet, at Barn 2 ikke vid-ste, hvornår hun skulle ud til Person 1 og ham. Mor har bestemt, at han kun må ringe til pigerne tirsdag kl. 16, når pigerne er hos hende. Det var sagsbehandle-ren, der skulle have orienteret Mor om den børnesamtale, Barn 1 var til på sko-len den 6. januar 2022. Når han ikke går efter, at børnene skal have bopæl hos ham med en 10-4 ordning for Mor, er det af hensyn til Mor, der også skal have børnene. Han har ikke sagt til børnene, at det er Mors skyld, at deres samvær med ham er blevet begrænset. Barn 1 er træt af, at det er blevet en 10-4 ordning. Barn 1 er ikke enig i ændrin- gen. Barn 1 har i længere tid ønsket at være mere hos Person 1 og ham end de 7 da-ge, der var tidligere, herunder således at der er nogle dage, hvor Barn 3 og Barn 2 ikke er der. Indtil familierettens dom holdt han Barn 1 hen med den forkla-ring, at 7-7 ordningen var noget, Mor og han havde aftalt. Det kan han ikke længere. Når Barn 1 gerne vil være nogle dage hos Person 1 og ham uden sine sø-stre, er det, fordi pigerne ikke opfører sig ordentligt og larmer. Den film, han købte til Barn 1, er købt over nettet. Han undersøger ikke nærmere, om film, som er til salg i Danmark, måtte være forbudt i andre lande. Han har set filmen, og det er ikke en pornofilm, men en gyser. Barn 1 har i nogen tid været interes-seret i gysere. Da Barn 1 spurgte efter filmen, sagde han, at han havde set en trailer for filmen på YouTube hjemme hos Mor. Barn 1 snakker med ham om alle mulige ting. Barn 1 har en holdning til mange ting. Han går meget op i, at alle behandles ordentligt. Barn 1 var med dem i Berlin i vinterferien. Han var blandt andet meget optaget af Holocaust. Han var meget bekymret, da Barn 1 blev kæreste med Person 3. Person 3 var anbragt uden for hjemmet på en institution. Det var vist på baggrund af en mistanke om incest i familien. Person 3 var selvska-dende, og han ved fra sit arbejde, at den slags har det med at smitte. Barn 1 blev da også selvskadende efter at være blevet kæreste med Person 3. Han talte med Barn 1 om det. Person 3 er nu på en anden institution, og Barn 1 og Person 3 er ikke kærester længere. Barn 1 fortæller, at der er meget konfliktfyldt hos Mor. Hans søstre opfører sig ikke ordentligt, og Barn 1 opholder sig derfor meget inde på sit værelse for lukket dør. Barn 1 er også en del på sit værelse hos Person 1 og ham, / 3 men altid med åben dør, så han kan høre, hvad der foregår. Barn 1 synes, at der er for få regler hjemme hos Mor, og at de regler, der er, ikke bliver håndhævet. Barn 1 fortæller, at han ofte skændes med sin mor. Barn 1 kan godt have en an-den ordning end pigerne, så han er nogle dage hos Person 1 og ham uden pigerne. Barn 1 og han er i telefonisk kontakt næsten hver dag. Barn 1 fik en flaske Grey Goose vodka i julegave. Han har ikke åbnet den. Barn 2 er også meget ked af, at det ikke længere er en 7-7 ordning. Hun bliver ked af det og græder, dagen før hun skal hjem til Mor. Hun siger, at hun savner hundene, Person 1 og ham. I julen har han hentet børnene hos Mor, og Mor har hentet børnene hos ham. Pigerne var meget glade, når han hentede dem, men de var begge to meget kede af det, når Mor hentede dem. Barn 2 trak sig mere ind i sig selv, mens Barn 3 slog og sparkede Mor, og da Mors mor hentede dem næste gang, måtte han bære Barn 3 ud i bilen, mens hun strittede imod. Barn 2 siger, at hun spiller iPad hjemme hos sin mor. Barn 2 har ikke fritidsaktiviteter hjemme hos dem for tiden. Hun gik tidligere til Fritidsaktivitet, men kun de uger, hvor Barn 2 var hos ham. Mor kunne nok ikke få det til at passe ind. Barn 3 er også sur over, at 7-7 ordningen blev ændret. Hun er mere direkte og udtaler sig mere bramfrit. Barn 3 har nogle voldsomme vredesudbrud hjemme hos Mor. Det har hun ikke hos Person 1 og ham, hvor en sådan opførsel ikke bliver tolereret. Barn 3 ved godt, at det ikke bliver accepteret hjemme hos ham, hvis hun truer eller slår og kradser. Mor har forklaret, at samarbejdet mellem Far og hende også efter familierettens dom har været fint, så længe Far og hun er enige, eller det drejer sig om praktiske forhold. Så snart de er uenige, bliver tonen skarpere fra Fars side. Far har ikke bakket op om familierettens dom, men har fortalt børnene, at det er hendes skyld, at Far og Person 1 er kede af det. Barn 3 har sagt til hende, at hun har været meget vred på hende, fordi far har sagt, at Person 1 og han er kede af det, fordi mor vil tage børnene fra dem. Afhentningssituationer-ne har været svære, fordi børnene har været vrede på hende. Det har dog været overstået, når de er kommet ud i bilen. Pigerne fortæller, at der er et meget højt konfliktniveau hjemme hos Far og Person 1. Kommunikationen om børnene mel-lem Far og hende er ikke god. Person 1 ringede tidligere ofte til børnene og fortal-te dem, at der lå slik og gaver og ventede hjemme hos dem, at hundene savnede dem, hvad de skulle have til middag, og lignende, hvilket forvirrede børnene. Hun har derfor lavet en ordning, hvor Far kun må ringe til børnene om tirs-dagen, når de er hos hende. Hun vidste ikke noget om den børnesamtale, Barn 1 var til den 6. januar 2022, før hun så referatet af den i forbindelse med forbere-delsen af hovedforhandlingen. Barn 1 er ikke alderssvarende på alle punkter. Han er teenager på nogle punkter, men er ikke klar til f.eks. alkohol. Hun er derfor uforstående overfor, at Far har givet Barn 1 en flaske vodka i julegave. Barn 1 har brug for struktur og faste rammer. Det er svært for Barn 1 at skifte / 4 mellem to hjem, der er så forskellige. Ændringer er svære for Barn 1, og det kan godt være, at Barn 1 har sagt til Far, at han gerne vil være mere hos Person 1 og ham, efter at det blev ændret fra 7-7 til 10-4. Ændringen skete i januar 2022, og der har været en vinterferie i perioden, så børnene har ikke vænnet sig til den nye ordning. Med deres særlige behov vil det vare nogen tid, før ændringen er faldet på plads. Barn 3 har virket til at være mere vred i skolen, efter at samvær- sordningen er blevet ændret. Barn 1 har en aleneaften med mormor fredag aften med overnatning. Så er pigerne hos mormor om lørdagen, mens hun og Barn 1 har tid sammen. Barn 1 har ikke en modenhed, der gør, at han skal bestemme, hvor meget han skal være hos far og mor. Landsrettens begrundelse og resultat Det må lægges til grund, at parternes samarbejde ikke fungerer i et omfang, der giver mulighed for, at der fastsættes en 7-7 ordning. Landsretten tiltræder end- videre, at børnenes særlige vanskeligheder gør det påkrævet, at de sikres en større grad af ro og stabilitet. Dommerne Hanne Aagaard og John Lundum udtaler: Vi er med ovenstående bemærkninger enige i familierettens begrundelse og resultat. Vi stemmer derfor for at stadfæste familierettens dom i sin helhed. Dommer Rasmus Foged udtaler: Jeg er med ovenstående bemærkninger enig i familierettens begrundelse og re- sultat vedrørende Barn 2 og Barn 3. Vedrørende Barn 1 er det anført i kommunens handleplan, der er udarbejdet på baggrund af kommunens børnefaglige undersøgelse, at han ”har behov for, at de voksne omkring ham møder ham i hans ønske om alenetid” . Begge forældrene har anerkendt Barn 1's behov for alenetid, og Barn 1 har senest under børnesamtalen den 6. januar 2022 udtrykt ønske om alenetid hos Far. Jeg finder herefter og efter en sam-let vurdering af oplysningerne i sagen, at det vil være bedst for Barn 1, at hans samvær med Far fastsættes i en 9-5 ordning, der tilrettelægges i overensstemmelse med parternes enslydende subsidære påstande. Jeg stemmer derfor for at stadfæste familierettens dom med den ændring, at samværet for Barn 1 starter onsdag i ulige uger i stedet for torsdag i ulige uger. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og landsretten stadfæster derfor familie- rettens dom. / 5 THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-48504/2021-VLR (14. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Bitten Kjærsgaard) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Birgitte Dejgaard) Familieretten i Kolding har den 3. december 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 25782/2021-KOL) . Landsdommerne Hanne Aagaard, John Lundum og Rasmus Foged (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt referat af en børnesamtale med <anonym>Barn 1</anonym> den 6. januar 2022. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Far</anonym> har forklaret; at hans personlige forhold er uændrede. <anonym>Person 1</anonym> arbejder som <anonym>Stilling 1</anonym> i en beskyttet institution. Børnene er glade for <anonym>Person 1</anonym> og går faktisk ofte til hende i stedet for ham; hvis de har noget, de vil snakke om. Han har siden 1.januar 2022 betalt børnebidrag til <anonym>Mor</anonym> Da han ankede familierettens dom; blev samarbejdet mellem <anonym>Mor</anonym> og ham konfliktfyldt igen. Han har ikke bombarderet <anonym>Mor</anonym> med bebrejdende SMS'er. Han sendte <anonym>Mor</anonym> en enkelt SMS, hvor han skrev; at det var for dårligt;, at hun havde sagt under en samtale på skolen; at børnene vidste præcis, hvornår de skulle ud til ham, når det viste sig, da han mødte <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> lige efter mødet, at <anonym>Barn 2</anonym> ikke vid-ste, hvornår hun skulle ud til <anonym>Person 1</anonym> og ham. <anonym>Mor</anonym> har bestemt; at han kun må ringe til pigerne tirsdag kl. 16, når pigerne er hos hende. Det var sagsbehandle-ren; der skulle have orienteret <anonym>Mor</anonym> om den børnesamtale; <anonym>Barn 1</anonym> var til på sko-len den 6. januar 2022. Når han ikke går efter; at børnene skal have bopæl hos ham med en 10-4 ordning for <anonym>Mor</anonym> er det af hensyn til <anonym>Mor</anonym> der også skal have børnene. Han har ikke sagt til børnene; at det er <anonym>Mors</anonym> skyld, at deres samvær med ham er blevet begrænset. <anonym>Barn 1</anonym> er træt af, at det er blevet en 10-4 ordning: <anonym>Barn 1</anonym> er ikke enig i ændrin- gen. <anonym>Barn 1</anonym> har i længere tid ønsket at være mere hos <anonym>Person 1</anonym> og ham end de 7 da-ge, der var tidligere, herunder således at der er nogle dage, hvor <anonym>Barn 3</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> <anonym>2</anonym> ikke er der: Indtil familierettens dom holdt han <anonym>Barn 1</anonym> hen med den forkla-ring, at 7-7 ordningen var noget, <anonym>Mor</anonym> og han havde aftalt. Det kan han ikke længere. Når <anonym>Barn 1</anonym> gerne vil være nogle dage hos <anonym>Person 1</anonym> og ham uden sine sø-stre, er det, fordi pigerne ikke opfører sig ordentligt og larmer. Den film; han købte til <anonym>Barn 1</anonym> er købt over nettet. Han undersøger ikke nærmere, om film, som er til salg i Danmark, måtte være forbudt i andre lande. Han har set filmen; og det er ikke en pornofilm; men en gyser. <anonym>Barn 1</anonym> har i nogen tid været interes-seret i gysere. Da <anonym>Barn 1</anonym> spurgte efter filmen, sagde han; at han havde set en trailer for filmen på YouTube hjemme hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> snakker med ham om alle mulige ting. <anonym>Barn 1</anonym> har en holdning til mange ting; Han går meget op i, at alle behandles ordentligt. <anonym>Barn 1</anonym> var med dem i Berlin i vinterferien. Han var blandt andet meget optaget af Holocaust. Han var meget bekymret; da <anonym>Barn 1</anonym> blev kæreste med <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> var anbragt uden for hjemmet på en institution: Det var vist på baggrund af en mistanke om incest i familien <anonym>Person 3</anonym> var selvska-dende, og han ved fra sit arbejde; at den slags har det med at smitte. <anonym>Barn 1</anonym> blev da også selvskadende efter at være blevet kæreste med <anonym>Person 3</anonym> Han talte med <anonym>Barn 1</anonym> om det. <anonym>Person 3</anonym> er nu på en anden institution; 0g <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> er ikke kærester længere. <anonym>Barn 1</anonym> fortæller; at der er meget konfliktfyldt hos <anonym>Mor</anonym> Hans søstre opfører sig ikke ordentligt; og <anonym>Barn 1</anonym> opholder sig derfor meget inde på sit værelse for lukket dør. <anonym>Barn 1</anonym> er også en del på sit værelse hos <anonym>Person 1</anonym> og ham, 3 men altid med åben dør, så han kan høre, hvad der foregår <anonym>Barn 1</anonym> synes, at der er for få regler hjemme hos <anonym>Mor</anonym> 0g at de regler; der er, ikke bliver håndhævet. <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> fortæller; at han ofte skændes med sin mor: <anonym>Barn 1</anonym> kan godt have en an-den ordning end pigerne, så han er nogle dage hos <anonym>Person 1</anonym> og ham uden pigerne. <anonym>Barn 1</anonym> og han er i telefonisk kontakt næsten hver dag; <anonym>Barn 1</anonym> fik en flaske Grey Goose vodka i julegave. Han har ikke åbnet den. <anonym>Barn 2</anonym> er også meget ked af, at det ikke længere er en 7-7 ordning. Hun bliver ked af det og græder; dagen før hun skal hjem til <anonym>Mor</anonym> Hun siger, at hun savner hundene, <anonym>Person 1</anonym> og ham. Ijulen har han hentet børnene hos <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har hentet børnene hos ham. Pigerne var meget glade; når han hentede dem; men de var begge to meget kede af det;, når <anonym>Mor</anonym> hentede dem. <anonym>Barn 2</anonym> trak sig mere indi sig selv; mens <anonym>Barn 3</anonym> slog og sparkede <anonym>Mor</anonym> og da <anonym>Mors</anonym> mor hentede dem næste gang, måtte han bære <anonym>Barn 3</anonym> ud i bilen, mens hun strittede imod. <anonym>Barn 2</anonym> siger; at hun spiller iPad hjemme hos sin mor. <anonym>Barn 2</anonym> har ikke fritidsaktiviteter hjemme hos dem for tiden: Hun gik tidligere til <anonym>Fritidsaktivitet</anonym> men kun de uger, hvor <anonym>Barn 2</anonym> var hos ham <anonym>Mor</anonym> kunne nok ikke få det til at passe ind. <anonym>Barn 3</anonym> er også sur over; at 7-7 ordningen blev ændret. Hun er mere direkte 0g udtaler sig mere bramfrit. <anonym>Barn 3</anonym> har nogle voldsomme vredesudbrud hjemme hos <anonym>Mor</anonym> Det har hun ikke hos <anonym>Person 1</anonym> og ham, hvor en sådan opførsel ikke bliver tolereret. <anonym>Barn 3</anonym> ved godt; at det ikke bliver accepteret hjemme hos ham; hvis hun truer eller slår og kradser: <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at samarbejdet mellem <anonym>Far</anonym> og hende også efter familierettens dom har været fint, så længe <anonym>Far</anonym> og hun er enige; eller det drejer sig om praktiske forhold. Så snart de er uenige; bliver tonen skarpere fra <anonym>Fars</anonym> side <anonym>Far</anonym> har ikke bakket op om familierettens dom; men har fortalt børnene, at det er hendes skyld, at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> er kede af det. <anonym>Barn 3</anonym> har sagt til hende, at hun har været meget vred på hende, fordi far har sagt; at <anonym>Person 1</anonym> og han er kede af det, fordi mor vil tage børnene fra dem. Afhentningssituationer-ne har været svære, fordi børnene har været vrede på hende. Det har dog været overstået; når de er kommet ud i bilen. Pigerne fortæller; at der er et meget højt konfliktniveau hjemme hos <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Kommunikationen om børnene mel-lem <anonym>Far</anonym> og hende er ikke god. <anonym>Person 1</anonym> ringede tidligere ofte til børnene 0g fortal-te dem; at der lå slik og gaver og ventede hjemme hos dem; at hundene savnede dem; hvad de skulle have til middag; 0g lignende; hvilket forvirrede børnene. Hun har derfor lavet en ordning, hvor <anonym>Far</anonym> kun må ringe til børnene om tirs-dagen; når de er hos hende. Hun vidste ikke noget om den børnesamtale, <anonym>Barn 1</anonym> var til den 6. januar 2022, før hun så referatet af den i forbindelse med forbere-delsen af hovedforhandlingen. <anonym>Barn 1</anonym> er ikke alderssvarende på alle punkter. Han er teenager på nogle punkter, men er ikke klar til f eks. alkohol. Hun er derfor uforstående overfor; at <anonym>Far</anonym> har givet <anonym>Barn 1</anonym> en flaske vodka i julegave. <anonym>Barn 1</anonym> har brug for struktur og faste rammer. Det er svært for <anonym>Barn 1</anonym> at skifte 4 mellem to hjem; der er så forskellige. Ændringer er svære for <anonym>Barn 1</anonym> og det kan godt være, at <anonym>Barn 1</anonym> har sagt til <anonym>Far</anonym> at han gerne vil være mere hos <anonym>Person 1</anonym> 0g ham; efter at det blev ændret fra 7-7 til 10-4. Ændringen skete i januar 2022, 0g der har været en vinterferie i perioden; så børnene har ikke vænnet sig til den nye ordning. Med deres særlige behov vil det vare nogen tid, før ændringen er faldet på plads. <anonym>Barn 3</anonym> har virket til at være mere vred i skolen; efter at samvær- sordningen er blevet ændret. <anonym>Barn 1</anonym> har en aleneaften med mormor fredag aften med overnatning. Så er pigerne hos mormor om lørdagen; mens hun 0g <anonym>Barn 1</anonym> har tid sammen. <anonym>Barn 1</anonym> har ikke en modenhed, der gør, at han skal bestemme, hvor meget han skal være hos far og mor Landsrettens begrundelse og resultat Det må lægges til grund, at parternes samarbejde ikke fungerer i et omfang; der giver mulighed for; at der fastsættes en 7-7 ordning. Landsretten tiltræder end- videre; at børnenes særlige vanskeligheder gør det påkrævet; at de sikres en større grad af ro og stabilitet. Dommerne Hanne Aagaard og John Lundum udtaler: Vi er med ovenstående bemærkninger enige i familierettens begrundelse og resultat. Vi stemmer derfor for at stadfæste familierettens dom i sin helhed. Dommer Rasmus Foged udtaler: Jeg er med ovenstående bemærkninger enig i familierettens begrundelse og re- sultat vedrørende <anonym>Barn 2</anonym> og <anonym>Barn 3</anonym> Vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> er det anført i kommunens handleplan; der er udarbejdet på baggrund af kommunens børnefaglige undersøgelse; at han 'har behov for, at de voksne omkring ham møder ham i hans ønske om alenetid"' . Begge forældrene har anerkendt <anonym>Barn 1's</anonym> behov for alenetid, 0g <anonym>Barn 1</anonym> har senest under børnesamtalen den 6. januar 2022 udtrykt ønske om alenetid hos <anonym>Far</anonym> Jeg finder herefter og efter en sam-let vurdering af oplysningerne i sagen; at det vil være bedst for <anonym>Barn 1</anonym> at hans samvær med <anonym>Far</anonym> fastsættes i en 9-5 ordning der tilrettelægges i overensstemmelse med parternes enslydende subsidære påstande: Jeg stemmer derfor for at stadfæste familierettens dom med den ændring, at samværet for <anonym>Barn 1</anonym> starter onsdag i ulige uger i stedet for torsdag i ulige uger Der afsiges dom efter stemmeflertallet; og landsretten stadfæster derfor familie - rettens dom. /5 THI KENDES FOR RET : Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	9,392	11,454
3882	Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om fastsættelse af samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-15738/2022-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	455/23	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Esben Korsgaard Poulsen; Dommer - Jens Hartig Danielsen; Dommer - Peter Buhl; Advokat - Ditte Schou-Christensen; Advokat - Jesper Brock; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 9. november 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. . Sag BS-15738/2022-VLR (11. afdeling) Far (advokat Thomas Kaehne Ghiladi ved advokat Jesper Brock) mod Mor (beskikket advokat Ditte Schou-Christensen) Familieretten i Herning har den 30. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 38743/2021-HER). Landsdommerne Jens Hartig Danielsen, Peter Buhl og Esben Korsgaard Poulsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om fri-findelse, således at samværet genoptages. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. / 2 Far har forklaret, at hans kæreste ikke trivedes i By 2, så de er er flyttet tilbage til Fyn. De bor i et rækkehus i By 4 og leder efter et større hus. Da han fik dommen, tænkte han, at de skulle skamme sig. Der var afsagt en dom med samvær, og så stoppede man samværet på baggrund at noget, der ikke er dokumenteret. Der kommer altid noget nyt. Han ønsker den tidligere samværsordning genoptaget og vil gøre det, der skal til, herunder at hente og bringe Barn. Samværene gik, som de plejede, indtil de blev stoppet. Han og Barn elsker hinanden. Foreholdt børnesamtalerne på kommunen har han på ingen måde drukket mange øl. Han er selvstændig erhvervsdrivende med børn og hus. Det er løgnehistorier. De ni dages samvær i forbindelse med julen var fantastiske og skulle have varet en måned. De nåede at få lidt hverdag, og Barn kom derved mere ind i deres familie. Barn talte slet ikke om Mor. Hun havde sin ”Person 2-mor” og Person 1. Han ville ikke føre sagen videre, hvis Barn ikke havde det godt hos ham. Foreholdt Barns ændrede holdning til samvær med ham har han forklaret, at det er så skammeligt, at man kan finde på at ødelægge sine børn ved at manip-ulere dem. Mor gør det samme ved Barn, som hun gjorde ved de to stør-ste børn. Der er nok ingen andre børn, der har været gennem så mange under-søgelser og psykologer. De har taget skade, og han er alvorligt bekymret på børnenes vegne. Han havde ikke set Barn flere måneder forud for samtalen i Familieretshuset i september 2021. Forespurgt hvordan han forstod den børnesagkyndige fra familierettens anbefa- ling, kan han ikke rigtig bruge den til så meget. Der er en anden psykolog, som har sagt, at Barn trives hos sin far. Man bliver ved, indtil man finder en psyko- log, der siger det, man gerne vil høre. Mor har forklaret, at hun flyttede til By 5 i sommerferien. Søskende 1 er fyldt 18 år og er flyttet hjemmefra. Søskende 1 har hende bekendt ikke genoptaget kontakten med Far. Hun vurderer, at Barn fortsat har brug for ro og ikke kan komme på samvær med Far. Barn har stadig en utryghed i sig og har svært ved at sove selv. Barn har svært ved i det hele taget at snakke om sin far. De er på vej i helings-proces, som Person 3 omtaler i mailen af 3. juni 2021, men de er ikke i mål endnu. / 3 Anbefalingen fra psykologen i familieretten blev begrundet med bl.a., at det er almindeligt, at børn ikke giver udtryk for alt, de føler. Psykologen anførte, at Barn skal være ældre og mere robust, før man kan se, om der er mulighed for samvær. Hun hører, at der hos Far ikke er forståelse for, hvordan Barn og hendes søstre har det. Hun er bekymret for, hvordan Barn vil reagere, hvis hun får at vide, at hun skal på samvær igen, da hun end ikke har lyst til at tale om Far. Hun er i så fald også bekymret for Søskende 2, som nu er i bedring, og for hele fa-milien. Foreholdt at der nu er gået 1½ år uden samvær og forespurgt, om Barns van- skeligheder kan skyldes andre forhold end samvær med Far, mener hun, at det ikke er tilfældet. Hun har fra kommunen modtaget støtte til at håndtere Barns reaktioner efter samvær og de store pigers oplevelser. Der er ikke for tiden nogen indsats fra kommunen. Der har ikke været foretaget § 50-undersøgelser. Der blev foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. Det er ikke kun hende, men også fagpersoner, der har været bekymret. Det afgørende er imidlertid, at Barn ikke trives med samvær med Far. Landsrettens begrundelse og resultat Barn har klart givet udtryk for, at hun ikke ønsker at se sin far, og den børne- sagkyndige for byretten har anbefalet, at der fastsættes et midlertidigt stop af samværet. Landsretten finder, at der efter sagens oplysninger ikke er grundlag for at tilsidesætte denne anbefaling, og at det således må anses for bedst for Barn, at hun ikke for tiden har samvær med Far. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. / .	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 9. november 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-15738/2022-VLR (11. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Thomas Kaehne Ghiladi ved advokat Jesper Brock) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Ditte Schou-Christensen) Familieretten i Herning har den 30. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 38743/2021-HER). Landsdommerne Jens Hartig Danielsen; Peter Buhl og Esben Korsgaard Poulsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for familieretten om fri-findelse, således at samværet genoptages. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: 2 <anonym>Far</anonym> har forklaret, at hans kæreste ikke trivedes i <anonym>By 2</anonym> så de er er flyttet tilbage til Fyn. De bor i et rækkehus i <anonym>By 4</anonym> og leder efter et større hus . Da han fik dommen; tænkte han; at de skulle skamme sig. Der var afsagt en dom med samvær; og så stoppede man samværet på baggrund at noget; der ikke er dokumenteret. Der kommer altid noget nyt. Han ønsker den tidligere samværsordning genoptaget og vil gøre det, der skal til, herunder at hente 0g bringe <anonym>Barn</anonym> Samværene gik, som de plejede, indtil de blev stoppet. Han og <anonym>Barn</anonym> elsker hinanden. Foreholdt børnesamtalerne på kommunen har han på ingen måde drukket mange øl. Han er selvstændig erhvervsdrivende med børn og hus. Det er løgnehistorier De ni dages samvær i forbindelse med julen var fantastiske og skulle have varet en måned. De nåede at få lidt hverdag; 0g <anonym>Barn</anonym> kom derved mere ind i deres familie. <anonym>Barn</anonym> talte slet ikke om <anonym>Mor</anonym> Hun havde sin <anonym>Person 2</anonym> -mor" og <anonym>Person 1</anonym> Han ville ikke føre sagen videre, hvis <anonym>Barn</anonym> ikke havde det godt hos ham. Foreholdt <anonym>Barns</anonym> ændrede holdning til samvær med ham har han forklaret, at det er så skammeligt; at man kan finde på at ødelægge sine børn ved at manip-ulere dem: <anonym>Mor</anonym> gør det samme ved <anonym>Barn</anonym> som hun gjorde ved de to stør-ste børn. Der er nok ingen andre børn; der har været gennem så mange under-søgelser 0g psykologer. De har taget skade; og han er alvorligt bekymret på børnenes vegne. Han havde ikke set <anonym>Barn</anonym> flere måneder forud for samtalen i Familieretshuset i september 2021. Forespurgt hvordan han forstod den børnesagkyndige fra familierettens anbefa - ling, kan han ikke rigtig bruge den til så meget. Der er en anden psykolog som har sagt; at <anonym>Barn</anonym> trives hos sin far. Man bliver ved, indtil man finder en psyko - 1og, der siger det; man gerne vil høre. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun flyttede til <anonym>By 5</anonym> i sommerferien. <anonym>Søskende 1</anonym> er fyldt 18 år og er flyttet hjemmefra. <anonym>Søskende 1</anonym> har hende bekendt ikke genoptaget kontakten med <anonym>Far</anonym> Hun vurderer; at <anonym>Barn</anonym> fortsat har brug for ro og ikke kan komme på samvær med <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn</anonym> har stadig en utryghed i sig og har svært ved at sove selv. <anonym>Barn</anonym> har svært ved i det hele taget at snakke om sin far. De er på vej i helings-proces; som <anonym>Person 3</anonym> omtaler i mailen af 3.juni 2021, men de er ikke i mål endnu 3 Anbefalingen fra psykologen i familieretten blev begrundet med bl.a,, at det er almindeligt, at børn ikke giver udtryk for alt, de føler. Psykologen anførte, at <anonym>Barn</anonym> skal være ældre og mere robust, før man kan se, om der er mulighed for samvær. Hun hører; at der hos <anonym>Far</anonym> ikke er forståelse for; hvordan <anonym>Barn</anonym> og hendes søstre har det. Hun er bekymret for, hvordan <anonym>Barn</anonym> vil reagere, hvis hun får at vide, at hun skal på samvær igen da hun end ikke har lyst til at tale om <anonym>Far</anonym> Hun er i så fald også bekymret for <anonym>Søskende 2</anonym> som nu er i bedring, og for hele fa-milien. Foreholdt at der nu er gået 1'2 år uden samvær og forespurgt; om <anonym>Barns</anonym> van- skeligheder kan skyldes andre forhold end samvær med <anonym>Far</anonym> mener hun, at det ikke er tilfældet. Hun har fra kommunen modtaget støtte til at håndtere <anonym>Barns</anonym> reaktioner efter samvær og de store pigers oplevelser. Der er ikke for tiden nogen indsats fra kommunen. Der har ikke været foretaget $ 5O-undersøgelser. Der blev foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. Det er ikke kun hende, men også fagpersoner; der har været bekymret. Det afgørende er imidlertid, at <anonym>Barn</anonym> ikke trives med samvær med <anonym>Far</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Barn</anonym> har klart givet udtryk for, at hun ikke ønsker at se sin far, og den børne- sagkyndige for byretten har anbefalet; at der fastsættes et midlertidigt stop af samværet. Landsretten finder; at der efter sagens oplysninger ikke er grundlag for at tilsidesætte denne anbefaling og at det således må anses for bedst for <anonym>Barn</anonym> at hun ikke for tiden har samvær med <anonym>Far</anonym> Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /.	4,767	5,510
3883	Stadfæstelse af byrettens afgørelse i sag om, at tabsopgørelse udarbejdet af den ene parts revisionsselskab skulle udgå af sagen, da det var en sagkyndig erklæring, der var indhentet efter sagens anlæg	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-50925/2020-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	166/21	Retspleje og civilproces;		Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Lars Apostoli; Advokat - Frank Bøggild; Advokat - Jens Ahrendt; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		Tabsopgørelse fra sagsøgers revisionsselskab ikke tilladt fremlagt Sag BS-50925/2020-HJR Kendelse afsagt den 15. oktober 2021 Kærende, tidligere Indkærede mod Indkærede A/S, tidligere Kærende Tabsopgørelse udarbejdet af den ene parts revisionsselskab skulle udgå af sagen, da det var en sagkyndig erklæring, der var indhentet efter sagens anlæg Ved stævning af 16. januar 2019 anlagde Indkærede A/S, tidligere Kærende sag mod Kærende, tidligere Indkærede med påstand om erstatning. Det fremgik af stævningen, at Indkærede A/S, tidligere Kærende ved udarbejdelsen af de ved stævningen opgjorte krav havde haft bistand fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC), og det blev varslet, at der ville blive fremlagt en samlet rapport herom. Ved replik af 26. april 2019 ændrede Indkærede A/S, tidligere Kærende betalingspåstanden og fremlagde sammen med replikken en rapport fra PwC af 11. april 2019 om opgørelse af tabet. Højesteret udtalte, at rapporten fra PwC ikke blot havde karakter af en talopstilling eller lignende, men at der var tale om en selvstændig og selvforklarende erklæring med den sagkundskab og autoritet, som er forbundet med en revisorerklæring fra PwC om tabsopgørelsen. Erklæringen var ensidigt indhentet af Indkærede A/S, tidligere Kærende efter sagens anlæg til brug for sagen, og Indkærede A/S, tidligere Kærende ønskede den fremlagt for skønsmanden, der forventedes at afgive erklæring om samme tema. Højesteret fandt ikke grundlag for undtagelsesvis at fravige udgangspunktet om, at en sådan erklæring ikke kan fremlægges mod modpartens protest, og udtalte, at fremlæggelse og udlevering af erklæringen om tabsopgørelsen til skønsmanden inden gennemførelsen af syn og skøn ville indebære en risiko for utilbørlig påvirkning af skønsmanden. Højesteret slog på den baggrund fast, at erklæringen skulle udgå af sagen og stadfæstede dermed byrettens kendelse. Landsretten var kommet til et andet resultat.	Tabsopgørelse fra sagsøgers revisionsselskab ikke tilladt fremlagt Sag BS-50925/2020-HJR Kendelse afsagt den 15. oktober 2021 <anonym>Kærende, tidligere Indkærede</anonym> mod <anonym>Indkærede A/S, tidligere Kærende</anonym> Tabsopgørelse udarbejdet af den ene parts revisionsselskab skulle udgå af sagen; da det var en sagkyndig erklæring; der var indhentet efter sagens anlæg Ved stævning af 16.januar 2019 anlagde <anonym>Indkærede A/S, tidligere Kærende</anonym> sag mod <anonym>Kærende, tidligere Indkærede</anonym> med påstand om erstatning. Det fremgik af stævningen; at <anonym>Indkærede A/S, tidligere Kærende</anonym> ved udarbejdelsen af de ved stævningen opgjorte krav havde haft bistand fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) og det blev varslet; at der ville blive fremlagt en samlet rapport herom. Ved replik af 26. april 2019 ændrede <anonym>Indkærede A/S, tidligere Kærende</anonym> betalingspåstanden 0g fremlagde sammen med replikken en rapport fra PwC af 11. april 2019 om opgørelse af tabet. Højesteret udtalte, at rapporten fra PwC ikke blot havde karakter af en talopstilling eller lignende; men at der var tale om en selvstændig 0g selvforklarende erklæring med den sagkundskab og autoritet; som er forbundet med en revisorerklæring fra PwC om tabsopgørelsen:Erklæringen var ensidigt indhentet af <anonym>Indkærede A/S, tidligere Kærende</anonym> efter sagens anlæg til brug for sagen; og <anonym>Indkærede A/S, tidligere Kærende</anonym> ønskede den fremlagt for skønsmanden; der forventedes at afgive erklæring om samme tema. Højesteret fandt ikke grundlag for undtagelsesvis at fravige udgangspunktet om, at en sådan erklæring ikke kan fremlægges mod modpartens protest; 0g udtalte; at fremlæggelse og udlevering af erklæringen om tabsopgørelsen til skønsmanden inden gennemførelsen af syn og skøn ville indebære en risiko for utilbørlig påvirkning af skønsmanden. Højesteret slog på den baggrund fast; at erklæringen skulle udgå af sagen 0g stadfæstede dermed byrettens kendelse. Landsretten var kommet til et andet resultat.	1,942	2,076
3884	Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-14763/2022-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	930/23	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Hanne Harritz Pedersen; Dommer - Rasmus Foged; Dommer - Stig Glent-Madsen; Advokat - Britt Reinwald; Advokat - Peter Ølholm;		Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 29. august 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-14763/2022-VLR (11. afdeling) Far (advokat Britt Reinwald) mod Mor (advokat Peter Ølholm) Familieretten i Horsens har den 8. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 26224/2021-HRS). Landsdommerne Stig Glent-Madsen, Hanne Harritz Pedersen og Rasmus Foged (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt påstand om, at han skal have samvær med Barn i lige uger fra onsdag, subsidiært fra torsdag, med afhentning i skole, til mandag i ulige uger med aflevering i skole. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er fremlagt en udtalelse af 12. april 2022 fra Psykolog samt en skoleudtalelse af 12. august 2022. / 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at Barn har givet udtryk for, at hun sav-ner mange af de ting, som hun kunne foretage sig hos ham, før samværet blev nedsat. Hun ser f.eks. ikke sine veninder i By 4 så meget og går ikke længere til Fritidsaktivitet 2. Hans forældre kan heller ikke længere hente hende efter skole, som de gjorde af og til før. Han tror, at Barn ikke helt kunne overskue konsekvenserne af sine udta-lelser i familieretten, og han tror, at udtalelserne er blevet plantet af Mor. Det var hans forældre og søster, der tog imod Barn, efter at hun havde været til samtalen. Hans mor fortalte ham, at Barn var meget ked af det, efter at hun kom ud fra samtalen. Barn har sagt til ham, at hun er tryg ved ham og giver ham kram, når hun skal i skole efter samværet. Barn sagde til ham i sommerferien, at hun ville ønske, at parterne kunne aflevere hende hos hinanden. Han har været til psykolog med hende, fordi mange af de ting, som hun har været igennem i forbindelse med denne sag, kan have påvirket hende meget, og fordi det var det, som blev anbefalet i familieretten. Han mener, at han er udsat for mange beskyldninger, der ikke passer. Det var derfor, at han ikke turde give møde til et forældremøde i sidste uge. Det kan godt være, at Barn bedre kan tale med sin mor, men det er ikke ensbetydende med, at hun ikke vil være hos ham i en 9/5-ordning som før fami- lierettens dom. Han ved ikke, hvorfor han til Mor sendte mails af 11. maj 2022, der fremgår af bilag 5 og 6, ekstrakten side 188 og 190. Han skrev det nok i frustration over de beskyldninger, som Mor er kommet med mod ham. Mor har beskyldt ham for mange ting og set i forhold til det, vejer de to mails meget lidt på vægtskå-len. Han er mere skuffet over Mor, end han er vred på hende. Mor har forklaret, at Barn efter familierettens dom flere gange har sagt nej, når hun har spurgt hende, om hun ville til Fritidsaktivitet 2. Barn blev for nylig presset til at deltage i et Fritidsaktivitet 2arrangement for ikke at skuffe Fars forældre, der til jul havde fået en gavebillet til dette. Far har valgt ikke at møde op til kurser i forældresamarbejde, fordi han mente, at han ikke havde brug for det. De to mails af 11. maj 2022 illustrerer det, / 3 som hun har været udsat for i mange år. Hun ville ønske, at de kunne tale pænt til hinanden. Barn havde været hos Far, den dag hun skulle til samtale i familie-retten. Hun så først Barn nogle dage efter. Det er hårdt for Barn at være til samtale, fordi hun er bange for at gøre dem kede af det. Barn har i mere end 5 år ytret ønske om nedsat samvær, og ønsket har ikke ændret sig gennem tiden. Hun har på ingen måde præget Barn, der er meget tydelig i sine ønsker. Barn har været til 5 samtaler, og hun har hver gang udtrykt ønske om nedsat samvær. Barn trives i den nye samværsordning. Hun er blevet meget mere glad og sover bedre. Hun har også fået mere overskud socialt. Hun har heller ikke så mange konflikter med sin søster som før. Hun er derudover blev stærkere fag-ligt, f.eks. til engelsk. Barn er ikke som før udmattet, efter at hun har været på samvær hos Far. Far har altid delagtiggjort Barn i sine tanker, men fordi hun er hos Far i færre dage, tynger det ikke Barn så meget. Barn har skiftet skole. Hun informerede ikke Far om det på forhånd for at undgå, at han skulle tale med Barn om det i løbet af sommerferien. De lægger den telefon, som Far har givet Barn, ud i skuret, når hun er hjemme hos hende. Barn må godt tage kontakt til Far, når hun er hos hende, men når hun har tilbudt Barn det, har hun sagt nej. Meget kommunikation mellem hende og Far foregår via Barn, der forleden sagde, at hun var træt af at være deres brevdue. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 29. august 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-14763/2022-VLR (11. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Britt Reinwald) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Peter Ølholm) Familieretten i Horsens har den 8. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 26224/2021-HRS). Landsdommerne Stig Glent-Madsen; Hanne Harritz Pedersen og Rasmus Foged (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at han skal have samvær med <anonym>Barn</anonym> 1 lige uger fra onsdag subsidiært fra torsdag, med afhentning i skole; til mandag i ulige uger med aflevering i skole Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er fremlagt en udtalelse af 12. april 2022 fra <anonym>Psykolog</anonym> samt en skoleudtalelse af 12. august 2022. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at <anonym>Barn</anonym> har givet udtryk for, at hun sav-ner mange af de ting som hun kunne foretage sig hos ham; før samværet blev nedsat. Hun ser feks. ikke sine veninder i <anonym>By 4</anonym> så meget og går ikke længere til <anonym>Fritidsaktivitet 2</anonym> Hans forældre kan heller ikke længere hente hende efter skole; som de gjorde af og til før. Han tror, at <anonym>Barn</anonym> ikke helt kunne overskue konsekvenserne af sine udta-lelser i familieretten; og han tror; at udtalelserne er blevet plantet af <anonym>Mor</anonym> Det var hans forældre og søster; der tog imod <anonym>Barn</anonym> efter at hun havde været til samtalen. Hans mor fortalte ham, at <anonym>Barn</anonym> var meget ked af det; efter at hun kom ud fra samtalen. <anonym>Barn</anonym> har sagt til ham; at hun er tryg ved ham og giver ham kram; når hun skal i skole efter samværet. <anonym>Barn</anonym> sagde til ham i sommerferien; at hun ville ønske, at parterne kunne aflevere hende hos hinanden: Han har været til psykolog med hende, fordi mange af de ting, som hun har været igennem i forbindelse med denne sag kan have påvirket hende meget, 0g fordi det var det, som blev anbefalet i familieretten Han mener, at han er udsat for mange beskyldninger; der ikke passer. Det var derfor; at han ikke turde give møde til et forældremøde i sidste uge Det kan godt være, at <anonym>Barn</anonym> bedre kan tale med sin mor, men det er ikke ensbetydende med, at hun ikke vil være hos ham i en 9/5-ordning som før fami- lierettens dom. Han ved ikke, hvorfor han til <anonym>Mor</anonym> sendte mails af 11.maj 2022, der fremgår af bilag 5 og 6, ekstrakten side 188 og 190. Han skrev det nok i frustration over de beskyldninger; som <anonym>Mor</anonym> er kommet med mod ham. <anonym>Mor</anonym> har beskyldt ham for mange ting og set i forhold til det, vejer de to mails meget lidt på vægtskå-len. Han er mere skuffet over <anonym>Mor</anonym> end han er vred på hende. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at <anonym>Barn</anonym> efter familierettens dom flere gange har sagt nej, når hun har spurgt hende, om hun ville til <anonym>Fritidsaktivitet 2</anonym> <anonym>Barn</anonym> blev for nylig presset til at deltage i et <anonym>Fritidsaktivitet 2</anonym> arrangement for ikke at skuffe <anonym>Fars</anonym> forældre, der til jul havde fået en gavebillet til dette. <anonym>Far</anonym> har valgt ikke at møde op til kurser i forældresamarbejde, fordi han mente, at han ikke havde brug for det. De t0 mails af 11.maj 2022 illustrerer det, 3 som hun har været udsat for i mange år. Hun ville ønske, at de kunne tale pænt til hinanden. <anonym>Barn</anonym> havde været hos <anonym>Far</anonym> den dag hun skulle til samtale i familie-retten. Hun så først <anonym>Barn</anonym> nogle dage efter: Det er hårdt for <anonym>Barn</anonym> at være til samtale, fordi hun er bange for at gøre dem kede af det. <anonym>Barn</anonym> har i mere end 5 år ytret ønske om nedsat samvær; og ønsket har ikke ændret sig gennem tiden: Hun har på ingen måde præget <anonym>Barn</anonym> der er meget tydelig i sine ønsker. <anonym>Barn</anonym> har været til 5 samtaler; og hun har hver gang udtrykt ønske om nedsat samvær. <anonym>Barn</anonym> trives i den nye samværsordning. Hun er blevet meget mere glad og sover bedre. Hun har også fået mere overskud socialt. Hun har heller ikke så mange konflikter med sin søster som før. Hun er derudover blev stærkere fag-ligt, feks. til engelsk. <anonym>Barn</anonym> er ikke som før udmattet, efter at hun har været på samvær hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Far</anonym> har altid delagtiggjort <anonym>Barn</anonym> i sine tanker; men fordi hun er hos <anonym>Far</anonym> i færre dage, tynger det ikke <anonym>Barn</anonym> så meget. <anonym>Barn</anonym> har skiftet skole. Hun informerede ikke <anonym>Far</anonym> om det på forhånd for at undgå, at han skulle tale med <anonym>Barn</anonym> om det i løbet af sommerferien. De lægger den telefon; som <anonym>Far</anonym> har givet <anonym>Barn</anonym> ud i skuret, når hun er hjemme hos hende. <anonym>Barn</anonym> må godt tage kontakt til <anonym>Far</anonym> når hun er hos hende, men når hun har tilbudt <anonym>Barn</anonym> det, har hun sagt nej. Meget kommunikation mellem hende og <anonym>Far</anonym> foregår via <anonym>Barn</anonym> der forleden sagde, at hun var træt af at være deres brevdue. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten; kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	4,925	5,785
3885	Familierettens dom stadfæstes med ændring vedrørende frister i forbindelse med fastlæggelse af sommerferie	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-32421/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	5211/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Dorte Jensen; Dommer - Helle Krogager Rasmussen; Dommer - John Lundum; Advokat - Jesper Brock; Advokat - Nicolai Kryger; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 21. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-32421/2021-VLR (9. afdeling) Mor (advokat Thomas Kaehne Ghiladi ved advokat Jesper Brock) mod Far (advokat Nicolai Kryger, beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 16. august 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-17364/2021-ESB). Landsdommerne Dorte Jensen, Helle Krogager Rasmussen og John Lundum har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande med videre Appellanten, Mor, har for landsretten nedlagt på-stand om, at Barn skal have samvær med Far således: Almindeligt samvær hver anden weekend: I ulige uger fra fredag med afhentning i institution (eller kl. 15.00 ved bopæls- forælders adresse) til den følgende mandag med aflevering i institution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælders adresse). / 2 Vinterferie (uge 7) og efterårsferie (uge 42): I lige år har Far vinterferie med Barn fra fredag i uge 6 efter institution til onsdag i uge 7 kl. 15.00. I uge 42 ligger samværet fra onsdag kl. 15.00 til mandag i uge 43 med aflevering i institution. I ulige år ligger vinterferie-samværet fra onsdag i uge 7 kl. 15.00 til mandag i uge 8 med aflevering i institution. Efterårsferie med Barn løber fra fredag i uge 41 efter institution til onsdag i uge 42 kl. 15.00. Jul/nytår: Ulige år fra den 24. december kl. 16.00 ved bopælsforælders adresse til 26. de- cember kl. 14.00 ved samværsforælders adresse. Lige år fra den 31. december kl. 14.00 ved bopælsforælders adresse til dagen før første skoledag (jf. distriktsskolen) ved samværsforælders adresse kl. 14.00. Samværet kan dog maksimalt vare til 2. januar kl. 14.00. Påske: Samvær hvert andet år (lige år) fra fredag kl. 15.00 til onsdag kl. 15.00. Samvær hvert andet år (ulige år) fra onsdag kl. 15.00 til mandag kl. 15.00. Sommerferie: 2x 7 dage i skolernes sommerferie. Ugerne må ikke være sammenhængende. Ferien begynder en mandag kl. 09.00 og slutter søndag kl. 18.00, 7 dage senere. Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværenes placering, be- stemmer Mor placeringen af sin ferie først i de ulige år. Far bestemmer placeringen af sin ferie først i lige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 15. marts. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. april. Kr. Himmelfart, Pinse og St. Bededag: / 3 Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samvæ-ret til også at omfatte helligdagen – for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Bortfald af samværet: Det almindelige samvær hver anden weekend bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet, hvis ferien ligger i skoleferierne. Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet, idet der dog tages bekræftende til genmæle over for påstanden om, at hvis den af par-terne, der skal vælge sommerferieperioder først, ikke har givet besked senest den 1. marts, skal den anden forælder vælge sommerferieperioder senest den 15. marts. Den af forældrene, der vælger sidst, skal give besked senest den 1. april. Far har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hun har fået en kæreste, og at hun er begyndt at læse Studieretning. Hun har anket dommen, fordi den samværs-ordning, familieretten har truffet afgørelse om, ikke passer til Barn. Barn er simpelthen ikke gammel nok til at håndtere de mange skift, samværsordningen indebærer. Hun reagerer bl.a. på de mange skift ved enten at trække sig ind i sig selv eller ved at blive udadreagerende, hvor hun bliver aggressiv og i bør-nehaven bider de andre børn. Barns stammen er ikke blevet bedre. Barn glæder sig til at se sin far, men onsdagssamværet er en belastning for hende, fordi der kun er gået to dage siden weekendsamværet. Barn spørger onsdag morgen, om hun ikke bare må blive hjemme hos hende. Hun har prøvet at snakke med Far om Barns problemer, men Far er bare afvisende og siger, at han ikke kan genkende de reaktioner, hun beskriver, når Barn er hjemme hos ham. Hvad angår feriesamvær er 10 dage i vinterferien og efterårs-ferien for lang tid for Barn. Det er derfor, hun ønsker vinterferien og efterårs-ferien delt op, og at hun ønsker sommerferiesamværet ændret til 7 dage ad gangen. 10 dage gør det uoverskueligt for Barn. Børnehaven er på det seneste blevet opmærksom på, at der er problemer. For omkring 4 uger siden fik Barn et voldsomt angstanfald i børnehaven i forbindelse med, at de var ude på en tur. Det forløb i Familieværkstedet, som hun begyndte tilbage i august 2021, er nu afsluttet. Hun har blandt andet fået nogle værktøjer, som hun kan bruge, når / 4 Barn reagerer. Far ville ikke deltage i forløbet. Barn tog voldsomt på i vægt, selv om hun ikke rigtig spiste noget. Hun har sammen med Barn været i et længere forløb hos en diætist. Far har kun deltaget i et enkelt møde hos diætisten. Samarbejdet mellem Far og hende er ikke ret godt. Far svarer ikke på hendes henvendelser eller svarer i hvert fald kun kortfattet. Far holder sig bare til den skriftlige samværsordning. Far har forklaret, at han nu bor sammen med sin kæreste Person. De er flyttet i hus. Han har ikke fortalt Mor, hvor han er flyttet hen. Det skyldes den ballade, der var dengang, hvor Mor lavede et opslag på de sociale medier om, at han havde beholdt Barn uberettiget. Det medførte blandt andet, at der blev lavet hærværk mod hans bil. Person og han er forældre til en pige på halvandet år. Han arbejder fortsat som Stilling 2. Han er fast på en stue, hvor børnene nu er Personfølsom oplysning år gamle. Han har arbejdet med dem, siden børnene var Personfølsom oplysning år gamle. En af hans arbejdsopgaver er at holde øje med, om børnene har det godt, eller om der er tegn på forhold, der kan give anled-ning til bekymring. Udvidelsen af onsdagssamværet fungerer godt. Det er en fordel, at de nu har tid til at lave mad sammen, og at Barn ikke skal afleveres kl. 18. De har end- videre tid til at hygge sig om morgenen, mens de spiser morgenmad. Den må- de, Mor beskriver Barns adfærd på hjemme hos hende, kan han ikke gen- kende. Der er ikke problemer hjemme hos ham. Det er hans vurdering, at Barn trives med onsdagssamværet. Hvis der ikke var onsdagssamvær, ville der gå for lang tid mellem samværene. Han har ikke hørt noget om episoder i børne- haven, hvor Barn har reageret voldsomt. Han er fortsat meget opmærksom på Barns vægt. Han arbejder med at få Barn til at bevæge sig mere, og han er ved at lære hende at cykle. Efterårsferien gik fint. De tog det stille og roligt, og Barn hyggede sig. Hun skulle selvfølge-lig vænne sig til at være hos ham i så lang tid. I vinterferien havde han Barn en uge, da der var nogle problemer med corona i begyndelsen af ferien. Det gik supergodt. De var i Lalandia nogle dage. En opdeling af vinterferien og efter- årsferien vil efter hans opfattelse ikke være en god ide, da det vil indebære flere skift for Barn, og da det vil gøre det sværere f.eks. at leje et sommerhus. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at den samværsordning, familieretten har truffet afgørelse om, er hensigtsmæssig, og det kan ikke lægges til grund, at den har givet an- ledning til problemer for Barn. Landsretten er således enig i familierettens begrundelse og resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom, idet dog tidspunkterne for valg af placeringen af sommerferien ændres i overens- stemmelse med parternes fælles påstand herom. / 5 THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med de ændringer, at hvis den af parterne, der skal vælge sommerferieperioder først, ikke har givet besked senest den 1. marts, skal den anden part vælge sommerferieperioder senest den 15. marts, og at den af parterne, der vælger sidst, skal give besked senest den 1. april. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 21. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-32421/2021-VLR (9. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Thomas Kaehne Ghiladi ved advokat Jesper Brock) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Nicolai Kryger; beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 16. august 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS-17364/2021-ESB). Landsdommerne Dorte Jensen; Helle Krogager Rasmussen og John Lundum har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande med videre Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har for landsretten nedlagt på-stand om, at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> således: Almindeligt samvær hver anden weekend: I ulige uger fra fredag med afhentning i institution (eller kl. 15.00 ved bopæls - forælders adresse) til den følgende mandag med aflevering i institution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælders adresse). 2 Vinterferie (uge 7) og efterårsferie (uge 42): Ilige år har <anonym>Far</anonym> vinterferie med <anonym>Barn</anonym> fra fredag i uge 6 efter institution til onsdag i uge 7kl. 15.00. Iuge 42 ligger samværet fra onsdag kl. 15.00 til mandag i uge 43 med aflevering i institution. Iulige år ligger vinterferie-samværet fra onsdag i uge 7 kl. 15.00 til mandag i uge 8 med aflevering i institution. Efterårsferie med <anonym>Barn</anonym> løber fra fredag i uge 41 efter institution til onsdag i uge 42 kl. 15.00. Jullnytår: Ulige år fra den 24. december kl. 16.00 ved bopælsforælders adresse til 26. de- cember kl. 14.00 ved samværsforælders adresse. Lige år fra den 31. december kl. 14.00 ved bopælsforælders adresse til dagen før første skoledag (jf. distriktsskolen) ved samværsforælders adresse kl. 14.00. Samværet kan dog maksimalt vare til 2. januar kl. 14.00. Påske: Samvær hvert andet år (lige år) fra fredag kl. 15.00 til onsdag kl. 15.00. Samvær hvert andet år (ulige år) fra onsdag kl. 15.00 til mandag kl. 15.00. Sommerferie: 2x 7 dage i skolernes sommerferie. Ugerne må ikke være sammenhængende . Ferien begynder en mandag kl. 09.00 og slutter søndag kl. 18.00, 7 dage senere_ Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværenes placering be- stemmer <anonym>Mor</anonym> placeringen af sin ferie først i de ulige år. <anonym>Far</anonym> bestemmer placeringen af sin ferie først i lige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts_ Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 15.marts. Den, der vælger sidst; skal give skriftlig besked senest den 1. april. Kr. Himmelfart, Pinse og St. Bededag: 3 Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samvæ-ret til også at omfatte helligdagen for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Bortfald af samværet: Det almindelige samvær hver anden weekend bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet, hvis ferien ligger i skoleferierne. Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har påstået dommen stadfæstet; idet der dog tages bekræftende til genmæle over for påstanden om, at hvis den af par-terne, der skal vælge sommerferieperioder først; ikke har givet besked senest den 1. marts, skal den anden forælder vælge sommerferieperioder senest den 15. marts. Den af forældrene; der vælger sidst, skal give besked senest den 1. april. <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun har fået en kæreste, 0g at hun er begyndt at læse <anonym>Studieretning</anonym> Hun har anket dommen; fordi den samværs-ordning familieretten har truffet afgørelse om, ikke passer til <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> er simpelthen ikke gammel nok til at håndtere de mange skift; samværsordningen indebærer; Hun reagerer bl.a: på de mange skift ved enten at trække sig ind i sig selv eller ved at blive udadreagerende, hvor hun bliver aggressiv og i bør-nehaven bider de andre børn. <anonym>Barns</anonym> stammen er ikke blevet bedre. <anonym>Barn</anonym> glæder sig til at se sin far, men onsdagssamværet er en belastning for hende; fordi der kun er gået to dage siden weekendsamværet. <anonym>Barn</anonym> spørger onsdag morgen; om hun ikke bare må blive hjemme hos hende. Hun har prøvet at snakke med <anonym>Far</anonym> om <anonym>Barns</anonym> problemer; men <anonym>Far</anonym> er bare afvisende og siger; at han ikke kan genkende de reaktioner; hun beskriver; når <anonym>Barn</anonym> er hjemme hos ham: Hvad angår feriesamvær er 10 dage i vinterferien og efterårs-ferien for lang tid for <anonym>Barn</anonym> Det er derfor, hun ønsker vinterferien 0g efterårs-ferien delt op, og at hun ønsker sommerferiesamværet ændret til 7 dage ad gangen. 10 dage gør det uoverskueligt for <anonym>Barn</anonym> Børnehaven er på det seneste blevet opmærksom på, at der er problemer. For omkring 4 uger siden fik <anonym>Barn</anonym> et voldsomt angstanfald i børnehaven i forbindelse med, at de var ude på en tur. Det forløb i Familieværkstedet; som hun begyndte tilbage i august 2021, er nu afsluttet. Hun har blandt andet fået nogle værktøjer; som hun kan bruge, når <anonym>Barn</anonym> reagerer. <anonym>Far</anonym> ville ikke deltage i forløbet. <anonym>Barn</anonym> tog voldsomt på i vægt; selv om hun ikke rigtig spiste noget. Hun har sammen med <anonym>Barn</anonym> været i et længere forløb hos en diætist. <anonym>Far</anonym> har kun deltaget i et enkelt møde hos diætisten. Samarbejdet mellem <anonym>Far</anonym> og hende er ikke ret godt. <anonym>Far</anonym> svarer ikke på hendes henvendelser eller svarer i hvert fald kun kortfattet. <anonym>Far</anonym> holder sig bare til den skriftlige samværsordning: <anonym>Far</anonym> har forklaret; at han nu bor sammen med sin kæreste <anonym>Person</anonym> De er flyttet i hus. Han har ikke fortalt <anonym>Mor</anonym> hvor han er flyttet hen. Det skyldes den ballade; der var dengang hvor <anonym>Mor</anonym> lavede et opslag på de sociale medier om, at han havde beholdt <anonym>Barn</anonym> uberettiget. Det medførte blandt andet; at der blev lavet hærværk mod hans bil. <anonym>Person</anonym> og han er forældre til en pige på halvandet år Han arbejder fortsat som <anonym>Stilling 2</anonym> Han er fast på en stue, hvor børnene nu er <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> år gamle. Han har arbejdet med dem;, siden børnene var <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> år gamle. En af hans arbejdsopgaver er at holde øje med, om børnene har det godt, eller om der er tegn på forhold, der kan give anled-ning til bekymring. Udvidelsen af onsdagssamværet fungerer godt. Det er en fordel, at de nu har tid til at lave mad sammen; og at <anonym>Barn</anonym> ikke skal afleveres kl. 18. De har end- videre tid til at hygge sig om morgenen; mens de spiser morgenmad. Den må - de, <anonym>Mor</anonym> beskriver <anonym>Barns</anonym> adfærd på hjemme hos hende, kan han ikke gen- kende. Der er ikke problemer hjemme hos ham: Det er hans vurdering; at <anonym>Barn</anonym> trives med onsdagssamværet. Hvis der ikke var onsdagssamvær; ville der gå for lang tid mellem samværene. Han har ikke hørt noget om episoder i børne- haven; hvor <anonym>Barn</anonym> har reageret voldsomt. Han er fortsat meget opmærksom på <anonym>Barns</anonym> vægt. Han arbejder med at få <anonym>Barn</anonym> til at bevæge sig mere, 0g han er ved at lære hende at cykle. Efterårsferien gik fint. De tog det stille og roligt; og <anonym>Barn</anonym> hyggede sig. Hun skulle selvfølge-lig vænne sig til at være hos ham i så lang tid. Ivinterferien havde han <anonym>Barn</anonym> en uge; da der var nogle problemer med corona i begyndelsen af ferien Det gik supergodt. De var i Lalandia nogle dage En opdeling af vinterferien og efter- årsferien vil efter hans opfattelse ikke være en god ide; da det vil indebære flere skift for <anonym>Barn</anonym> og da det vil gøre det sværere feks. at leje et sommerhus . Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder; at den samværsordning, familieretten har truffet afgørelse om, er hensigtsmæssig, og det kan ikke lægges til grund, at den har givet an- ledning til problemer for <anonym>Barn</anonym> Landsretten er således enig i familierettens begrundelse 0g resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom; idet dog tidspunkterne for valg af placeringen af sommerferien ændres i overens- stemmelse med parternes fælles påstand herom. /5 THI KENDES FOR RET : Familierettens dom stadfæstes med de ændringer , at hvis den af parterne, der skal vælge sommerferieperioder først, ikke har givet besked senest den 1. marts, skal den anden part vælge sommerferieperioder senest den 15. marts, og at den af parterne, der vælger sidst, skal give besked senest den 1. april. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	8,125	9,005
3886	Byrettens afgørelse stadfæstes for så vidt angår bestemmelsen om bopæl hos far, men ændres for så vidt angår samværsaftalen med mor, i sag om bopæl og samvær for parternes fælles barn	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-14819/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	1158/23	Familieret og personlige forhold; Forældreansvarslov § 6;		Dommer - Arne Brandt; Dommer - Stine FruergaardAndersen; Dommer - Tine Egelund Thomsen; Advokat - Patricia Arff Sand Jørgensen; Advokat - Susanne Graffmann;		Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. november 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-14819/2022-OLR (17. afdeling) Mor (beskikket advokat Patricia Arff Sand Jørgensen) mod Far (advokat Susanne Graffmann) Familieretten i Roskilde har den 5. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 24591/2021-ROS). Landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Arne Brandt og Stine Fruergaard Andersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har endeligt nedlagt følgende på- stande: Bopæl: Familierettens dom ændres således, at Barn, Født 2009, skal have bopæl hos Mor. Samvær: Samvær ved bopæl hos Mor: / 2 Hvis Barn, Født 2009, skal have bopæl hos Mor, fastsættes Fars ret til samvær med Barn, Født 2009, i følgende omfang: Fredag i ulige uge til tirsdag i lige uge, 4 dage senere. Samvær ved bopæl hos Far: Hvis Barn, Født 2009, skal have bopæl hos Far, fastsættes Mors ret til samvær med Barn, Født 2009, i følgende omfang: I et støttet samvær i Familieretshuset, i alt 6 gange, herefter Principalt: Denne optrapningsordning med udvidelse i 2 måneders intervaller skal træde i kraft efter de støttede samvær i Familieretshuset: Trin 1: Samvær nr. 1-4 (inkl.) Hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 12.00. Trin 2: Samvær nr. 5-8 (inkl.) Hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Trin 3: Samvær nr. 9-12 (inkl.) Hver lørdag fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Trin 4: Samvær nr. 13-16 (inkl.) I lige uger fra fredag efter skole til søndag i lige uge kl. 17.00. Trin 5: Samvær nr. 17-20 (inkl.) I lige uger fra fredag efter skole til mandag i ulige uge med aflevering i skole. Efter 2 måneder med trin 5 fastsættes det løbende samvær som følger: Principalt: Fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger. Subsidiært: I lige uger fra fredag til onsdag i ulige uge, 5 dage senere. Mere subsidiært: Samværets omfang, varighed og hyppighed fastsættes efter rettens skøn. Feriesamvær: / 3 Vinterferie (feriesamvær) I lige år i skolernes vinterferie fra fredag til mandag, 10 dage senere. Påskeferie (feriesamvær) I ulige år fra fredag før Palmesøndag til tirsdag efter 2. Påskedag, 11 dage senere. Sommerferie (feriesamvær) Hvert år 21 sammenhængende dage i skolernes sommerferie fra fredag til fre-dag, 21 dage senere. Sommerferiens placering (feriesamvær) I lige år har samværsforælderen fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles bopælsforælderen skriftligt senest den 15. januar samme år. Gives meddelelse ikke indenfor den anførte frist, overgår retten til at vælge til bopælsforælderen, som da skal meddele sit valg af sommerferiesamværets placering inden den 1. februar samme år. I ulige år har bopælsforælderen fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles samværsforælderen skriftligt senest den 15. januar samme år. Gives meddelelse ikke indenfor den anførte frist, så overgår retten til at vælge til samværsforælderen, som da skal meddele sit valg af sommerferiesamværets placering inden den 1. februar samme år. Overholdes fortrinsretten ikke (således at den overgår til den anden forælder), ændrer dette ikke på rækkefølgen af, hvilken forælder, der vælger først ved ef- terfølgende ferieperioder. Således kan en forælder da være førstevælger flere år i træk. Efterårsferie (feriesamvær) I lige år i skolernes efterårsferie fra fredag til mandag, 10 dage senere. Jul & nytår (feriesamvær) I lige år fra den sidste skoledag før skolens juleferie til den 27. december. I ulige år fra den 27. december til den første skoledag efter skolens juleferies afslutning. Løse helligdage: Pinse, Kr. Himmelfartdag og Store Bededag (feriesamvær) Hvis det løbende samvær falder op til eller i forbindelse med løse helligdage konverteres samværet til feriesamvær ligesom samværet udvides til at omfatte den/de pågældende løse helligdag(e), hvilket fsva. Kr. Himmelfart også omfat-ter fredagen. Det udvidede samvær begynder og slutter på samme klokkeslæt og sted som weekendsamværet. Bortfald / 4 Det løbende samvær bortfalder helt, hvor samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferie med fællesbarnet i skoleferierne. Bopælsforælderen kan i den forbindelse maks. holde 6 ugers ferie på et kalenderår indenfor sko-lernes ferieperioder med det resultat, at det løbende samvær bortfalder. Automatisk erstatningssamvær Ved aflysning af løbende samvær, hvor aflysningen ikke er begrundet i sam- værsforælderens forhold, har samværsforælderen ret til automatisk erstatnings- samvær på samme dag og i samme tidsramme i den efterfølgende uge (set ift. det aflyste samvær). Samværsforælderen skal hurtigst muligt - efter at have modtaget oplysning om at samværet er aflyst - meddele bopælsforælderen, at denne ønsker at benytte sig af retten til erstatningssamvær. Ellers bortfalder retten hertil. Andet Ferier defineres af den skole, som det individuelle barn er indskrevet på. Er et barn endnu ikke skoleaktivt, defineres ferier af den til enhver tid gældende di- striktsskole. Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten yderligere fremlagt bl.a. udateret underretning fra Skole fra maj/juni 2022 og udateret referat af samtale af-holdt på skolen mellem Barn og socialformidler Person 3. Efter hovedforhandlingen den 23. juni 2022 tog landsretten ved kendelse af 30. juni 2022 en anmodning om udsættelse af sagen med henblik på foretagelse af en forældrekompetenceundersøgelse vedrørende parterne til følge. Af ”Erklæ-ring efter børnesagkyndig undersøgelse” , udarbejdet af cand.psych. HD, Børnesagkyndig 2, af 18. oktober 2022, fremgår følgende af besvarelse af opdraget: ”Østre Landsret har i forlængelse af en række underretninger og be- skrivelser og en observation ved børnesagkyndig med bekymring for Barns trivsel og funktion, herunder en bekymring for at samarbejds- klimaet mellem forældrene påvirker Barn negativt, anmodet om at der til brug for sagens afgørelse foretages en undersøgelse af forældre-nes evne til at tage vare på Barn, … Sagens akter er gennemgået, og der er på baggrund af oplysninger om forældrenes almindelige, umiddelbart uproblematiske livsførelse, her- under deres uddannelsesmæssige baggrund, deres familiesituationer og deres beskæftigelse, skelnet mellem deres almene forældreevner, dvs. deres evne til at drage almen, ydre omsorg for Barn, og deres speci-fikke forældreevner, dvs. deres evne til at forstå og imødekomme spe-cifikt Barns behov og interesser, herunder forstå og imødekomme / 5 ham i hans følelsesmæssige tilstand og sikre, at han kan leve et liv i psykisk balance og hvile i sig selv med de ting, der betyder noget for ham og som optager ham – dvs. samlet sikre at han har passende tryg-hed og støtte til at kunne udfolde sig og udvikle sig som de fleste andre børn i hans alder. Undersøgelsen har ikke givet anledning til bekymring for hverken Mors eller Fars almene forældreevner. Begge har fremtrådt som normalt begavede, normalt fungerende almindelige voksne med almindelige familiemæssige forhold og almindelige be-skæftigelsesmæssige forhold. Det er med hensyn til deres evne til at iso-leret at tage vare på den almene, ydre omsorg for Barn samlet un-dertegnedes vurdering, at begge har gode forudsætninger herfor. Med hensyn til deres specifikke forældreevner kan skelnes mellem de- res personlige forudsætninger for at være tilknytningsperson for Barn, deres forståelse af og varetagelse af Barns psykologiske og emotionelle forhold, og *deres evne til at forstå og håndtere Barns grundlæggende behov for at have en afklaret relation til dem begge. Med hensyn til forældrenes forudsætninger for at være tilknytningsper- soner for Barn er det vurderingen, at begge forældre har baggrunde og fremtræder med en grundlæggende evne til at aflæse og imøde-komme en dreng i Barns alder relevant. For Fars vedkommende er det på baggrund af undersøgelsen, herunder Barns fremtræden og Barns egen oplevelse af sin situation vurderingen, at Far er en tryghedsperson for Barn, som Barn læner sig opad og føler sig tryg ved. Relationen mellem dem og Barns udsagn tyder på, at han oplever sine behov og interesser varetaget tilstrækkeligt og godt af Far, og undersøgelsen tyder på at tilknytningen er tryg og sikker. For Mors vedkommende er det på baggrund af undersøgelsen, herun-der hendes forklaring, hendes fremtræden i det observerede samspil med Barn og hendes i hendes forklaring demonstrerede indsigt i Barns forhold og hendes beskrivelse af sit særbarn, Person 1, heller ikke noget, der tyder på, at hun ikke ville have grundlæggende gode forud-sætninger for at være tilknytningsperson for Barn, hvis hun havde kontakt med ham, og det var hende, der varetog den daglige omsorg for ham. Med hensyn til forældrenes forståelse af og varetagelse af Barns psykologiske og emotionelle forhold er det åbenlyst, at de har forskelli-ge udlægninger af baggrunden for den nuværende situation omkring Barn. Far er af den opfattelse, at det er Barn selv, der har fået det svært sammen med Mor, og at Barn derfor har søgt støtte hos ham. Mor er af den opfattelse, at Far med sin forholden har påvirket Barn imod hende, og at det navnlig er på baggrund af Fars manglende medvirken, at Barn ikke har en personlig kontakt med hende. Der er i undersøgelsen ikke fundet belæg for, at Far bevidst modvir-ker en relation mellem Barn og Mor, men det er indtrykket, at han med sin forståelse af Barns situation har tilbudt Barn en løs-ning på Barns oplevede situation. Det er indtrykket, at Far gerne / 6 ser en genoptagelse af en kontakt mellem Barn og Mor, men at der er behov for, at denne etableres i Barns tempo og på Barns præmisser. Undersøgelsen giver ikke grund at betvivle, at Far er grundlæggende indstillet på at medvirke hertil, og der har i undersø-gelsen blandt andet været spiseaftaler hos Far og hans samlever, hvor det har været indtrykket, at han og hans samlever har medvirket posi-tivt i Mors tilstedeværelse og kontakt med Barn. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at et pres fra Fars side hurtigt vil kunne ud-vikle sig til noget, der af Barn vil kunne opleves som en afvisning af Fars støtte, og at Far på den måde skal balancere mellem på den ene side at tilbyde Barn en støtte og på den anden side tilskynde Barn til at få genoptaget en kontakt. Det er indtrykket, at Mor – antagelig blandt andet på baggrund af Barns forklaring på sin modvilje mod en kontakt – forstår Barns modstand som først og fremmest plantet af Far. Det skal dog bemær-kes, at Mor i undersøgelsen loyalt har medvirket i en tilnærmelse til Barn på Barns præmisser, og at hun herved har sat egen sorg over den manglende kontakt i baggrunden. Det er undertegnedes vurdering, at Barns modstand mod en kontakt med Mor først og fremmest skal forstås som en emotionel proble-matik, hvor han på baggrund af det emotionelle klima, han har befun-det sig i, har fravalgt Mor og lænet sig op ad Far. Det er vurde-ringen, at det er denne emotionelle problematik, der skal løses op for, hvis der skal etableres en kontakt, og hvis begge forældre skal have mu-lighed for at udøve deres grundlæggende gode forældreevner. En mulig og sandsynlig forklaring på Barns afbrydelse af kontakten med Mor og ensidige valg af Far kan være, at Mor og Far over tid har forholdt sig forskelligt og modstridende til Barns be-gyndende modstand mod deres ordning omkring hans ophold hos dem. Det kan antages, at Barn af den ene eller den anden grund har haft ønsker om ændringer hertil, og at han i forældrenes håndtering heraf er blevet emotionelt involveret på en måde, han til sidst ikke har kunnet have med at gøre, og at han til sidst har reageret ved at fravælge Mor som en slags løsning herpå. Far har herunder formentlig bå-de af nød og på baggrund af sin egen forståelse af situationen tilbudt Barn ophold hos sig som en løsning, antagelig ikke i ond vilje over-for Mor. Barn har herefter – antagelig på baggrund af et negativt emotionelt spændingsfelt mellem sine forældre – efterhånden allieret sig med Far. Det er denne problematik, der skal løses op for. Med baggrund i denne forståelse af Barns situation er det samtidig vurderingen, at hverken Far eller Mor har grundlæggende ringe evne til at forstå Barns psykologiske og emotionelle forhold, men derimod at Far med sin tilgang til problematikken omkring Barn har kunnet tilbyde Barn en ramme, som Barn har kunnet finde sig til rette i, mens Mor omvendt har måttet afstå fra en kontakt med ham. / 7 Med hensyn til forældrenes evne til at forstå og håndtere Barns grundlæggende behov for at have en afklaret relation til dem begge er det indtrykket, at begge i samtale kan forklare om og anerkende dette behov, men at de begge er usikre på, hvad de skal gøre ved det. Begge virker indstillet på at bidrage til en genoptagelse af en kontakt mellem Barn og Mor, men de har forskellige løsningsforslag. Undersøgelsen viser samlet, at begge forældre har almindelige, gode almene forældreevner, og at begge grundlæggende vil kunne være tryghedspersoner/tilknytningspersoner for Barn, men at de på grund af Barns oplevelse (og historik) har forskellig adgang til Barn. Der er ikke noget i undersøgelsen, der giver anledning til bekym-ring for forældrenes personlige forudsætninger, og baggrunden for den nuværende tilstand, hvor Barn har fravalgt Mor, vurderes at skulle findes hos Barn selv. Det er efter undersøgelsen herefter vurderingen, at en genoptagelse af kontakten mellem Barn og Mor fordrer, at det foregår i en lang-som proces, hvor Barn får mulighed for i sit eget tempo at tilnærme sig Mor, og at forældrene på hver sin måde bidrager til at sikre, at dette foregår på Barns præmisser.” Forklaringer Parterne har under ankesagen afgivet supplerende forklaring. Mor har i retsmødet den 23. juni 2022 supplerende forklaret bl.a., at der ikke er forandringer i hendes personlige forhold. Hun har erfaret, at Far nu er flyttet fra Person 4. Person 4 har været en vigtig omsorgsperson for Barn, og den omstændighed, at hun nu er forsvundet ud af hans liv, må efterlade et stort savn hos ham. Person 4 har været en del af Barns liv i 8-9 år. Far har åbenbart fået en ny kæreste. Det kunne hun læse i referatet af børne- samtalen med Barn, der fandt sted den 23. maj 2022 på skolen. Hun frygter, at Barn ikke er troværdig om sine egne følelser og vil stå ved, hvad han op-lever. Dagen efter familierettens dom ringede Far til hende og fortalte om bruddet med Person 4. Far bad hende om, at hun nu lod dem være. Han tilbød, at de kunne drikke kaffe sammen. Hun har gjort alt, hvad Far har bedt hende om, men det rykker ikke noget i forhold til hendes kontakt med Barn. Far fortalte også, at han var flyttet til en lejlighed i By 2 uden Person 4. I un-derretningen fra skolen kan hun nu se, at Far og Barn igen skal flytte, nu sammen med Fars nye kæreste. Hun får ingen oplysninger fra skolen om Barn. Hun skriver hver uge til Far for at høre til Barn. Hun får intet at vide, og hun tror, at Barn ikke har det godt. Hun modtog underretningen fra skolen den 20. juni 2022. På et foræl-dremøde i slutningen af marts i år fik hun bare at vide, at Barn havde det fint. Lærerne sagde, at Barn trivedes godt, men at han ofte gik lidt ind i sig selv og ikke kunne koncentrere sig. Barn havde rykket sig fagligt. Hun fik / 8 ikke lejlighed til at tale med Barn i forbindelse med mødet, da Far og Barn kom lige til tiden og nærmest løb ned af trappen, da mødet var slut. Hun måtte stoppe Barn på trappen, fordi hun havde et påskeæg med til ham. Hun foreslog, at de fik en is sammen, men det sagde Far nej til. Hun spurgte efterfølgende Far, hvornår de kunne ses, men hun fik kun et henholdende svar. Den 13. april 2022 var hun i Fars nye lejlighed sammen med Far. Barn var der ikke. De talte om fremtiden, men det udmøntede sig ikke i noget konkret. Hun tager ofte initiativ til, at de skal mødes, men Far virker henhol-dende. Far siger hele tiden, at Barn stortrives, men bare skal have ro. Hun får svar på sine henvendelser, men der kommer intet ud af det. Efter mødet i lejligheden, har de ikke set hinanden. Hun ved ikke, hvad ro betyder. Hun har ikke haft samvær med Barn i 16 måneder. Hun har gjort alt for at bygge en relation op med Barn igen, men uden held. Hun har fået at vide, at Barn skal konfirmeres til næste år, og at der er lavet en åben reservation, hvor kon- firmationen skal holdes. Hun har ikke opfattet det sådan, at hun og hendes fa-milie er inviteret. Hun var til børnesagkyndig rådgivning den 21. april 2022. Hun og Far skulle have været der sammen, men Far dukkede ikke op. Den børnesagkyndige blev bekymret og indgav en underretning. Hun blev rådgivet om at søge sam-vær ved Familieretshuset, men da hun havde anket familierettens dom, ville Familieretshuset ikke gøre noget. Hun ved ikke, hvad kommunen agter at gøre efter, at Barns behov er blevet revurderet. Far mener ikke, at Barn skal have hjælp, og derfor kan kommunen ikke gøre noget. Far har også stoppet de trivselsgåture, som Barn var blevet tilbudt. Hun ønsker, at der under denne sag iværksættes en børnesamtale med delta-gelse af en børnepsykolog, fordi en sådan fagperson vil kunne bidrage med me-re end indholdet af de samtaler, Barn har haft med kommunale medarbejde-re. Det ville være en mere grundig udredning af Barn. Underretningen fra skolen viser, at Barn ikke har det godt. Der er ingen til at gribe Barn. En sagkyndig erklæring kunne også være vigtig for at undersøge parternes foræl-dreevne og Barn, herunder en afdækning af Barns følelser. Endelig kun-ne der også iværksættes et observeret samvær, hvorved en person udefra kunne se, hvordan forholdet mellem hende og Barn er. De undersøgelser, der blev lavet sidste år af Børnesagkyndig 1, blev lavet i forbindelse med en sag om udleve-ring af Barn i familieretten. Hun ved ikke, hvorfor der blev afholdt samtale mellem Barn og Person 3 på skolen den 23. maj 2022, herunder baggrunden for samtalen. Hun mener fortsat, at Barn er påvirket af Far og ikke udtrykker sin egen holdning. Barn har flere gange forsøgt at fortælle hende om sit forhold til Far, som hun ikke har måttet sige videre til Far. Pludselig har Barn skiftet stand-punkt og vil nu ikke se hende mere. Hun forstår ikke, hvad der er sket. Hun / 9 kan ikke genkende oplysningerne i den samtale, der blev afholdt den 9. marts 2021 i Børneenheden. Hvis Barn skal tilbage og bo hos hende, vil hun sætte tiltag i værk, der kan støtte Barn og hendes forhold. Hendes egen familie vil også støtte op om det. Mor har i retsmødet den 7. november 2022 supple- rende forklaret bl.a., at der i forbindelse med undersøgelsen blev afviklet to samvær med spisning. Det er hendes opfattelse, at det gik godt. Hun havde en god kontakt med Barn, hvor hun talte med ham om skolen. Hun følte dog, at Far flere gange overtog samtalen og svarede på Barns vegne. Barn vir-kede afslappet under den første middag, mens han under den anden middag havde et mere lukket kropssprog. Hun har ikke set Barn siden disse to mid-dage. Hverken hun eller Far har taget initiativ til flere samvær. Der skal være en skole-hjem-samtale i morgen på Barns skole. I forbindelse med Barns ferie til Cypern havde hun skrevet til ham på ElevIntra og ønsket ham god ferie. I den forbindelse kom de ind på samtalen på skolen, og Barn gav udtryk for, at hun ikke skulle komme. Far har også skrevet til hende, at Barn ikke er interesseret i, at hun deltager i samtalen. Der har været en temaaften på skolen, hvor hun efter nærmere overvejelse blev væk af hensyn til Barn. På Barns fødselsdag Dato 1 var hun på besøg hos Far og Barn. Det var Far, der havde taget initiativet hertil. Hun kom til deres bopæl om-kring kl. 9 og var der i omkring 20 minutter, indtil Far og Barn skulle til en brunch kl. 10 i By 3. Hun havde gaver med. Barn åbnede ikke gaverne, idet han ville vente til senere. Hun spurgte Barn, om hun måtte se hans væ-relse, hvorefter Far brød ind og sagde, at han ville vise hende værelset. Far har også for nylig kontaktet hende for at få udleveret Barns Udeladt, der var hjemme hos hende. Hun ønskede ikke besøg af Far og tilbød, at hun kunne tage dem med til retsmødet i dag eller til samtalen på sko-len. Hun har ikke tillid til, at Far selv tager initiativ til, at hun kan se Barn. Der skal etableres en fast ordning. Hun er helt enig i, at samværet skal starte lang-somt op. Far har i retsmødet den 23. juni 2022 den supplerende forklaret bl.a., at han og Barn fortsat bor i lejligheden, som de flyttede til i april i år. Han har imidlertid nu købt et rækkehus meget tæt på lejligheden sammen med sin nye kæreste, Person 5. De overtager formentlig rækkehuset omkring den 1. juli 2022. Lejligheden blev købt, da han flyttede fra Person 4, og området blev valgt af hen- / 10 syn til Barn, herunder afstanden til skolen. Han har kendt Person 5 i mange år, idet de begge er ansat indenfor Arbejdsområde. Hun bor alene med den yng-ste af sine børn, en dreng på 16 år. De begyndte at tale sammen, da han flyttede fra Person 4. Han startede ikke med at præsentere Person 5 som sin nye kæreste for Barn, men han foreslog, at de alle gik ud og spise sammen for, at Barn kunne møde Person 5. Det viste sig, at Person 5 og Barn gik godt i spænd med hinanden, og Barn er derfor afklaret med, at han og Barn flytter sammen med Person 5 og hendes yngste dreng. Han erkender, at Person 4, som han har kendt i 8-9 år, har været en vigtig person i Barns liv. Person 4 har dog ikke væ-ret så meget ind over Barn og hans forhold de senere år. Det er hans opfattelse, at Barn skal have ro, fordi han er fastlåst i sin beslut-ning om ikke at ville se Mor. Han har opfordret Barn til at se Mor, men Barn har angst for at se sin mor. Barn siger, at han bare vil have fred og ro. Barn er bange for de mange samtaler med forskellige sagsbehandlere og undersøgelserne af deres forhold. Barn er bange for at komme til at sige noget forkert. Hvis Barn ønsker at se Mor, vil han arbejde for det. Han har sagt til Barn, at han bare skal sige sandheden, og hvad han føler, men Barn er presset. Han svarer generelt altid på Mors henvendelser, men han har nok ikke rakt ud til hende. Han rækker ikke ud, fordi det altid kommer til at gå ud på, at han skal svines til. Barn kender til denne retssag, herunder retsmødet i dag. Dagen efter familierettens dom ringede han til Mor for at drøfte situationen med hende, men hun bebrejdede ham som sædvanligt, at det var hans skyld, at Barn ikke ville se hende. Han foreslog, at de mødtes på en café, hvilket de efterfølgende gjorde. De havde en virkelig hyggelig snak, og de aftalte, at de skulle mødes igen. Han glemte imidlertid det næste møde, hvorfor Mor på hans forslag kom hjem til ham. Det møde gik ikke godt. Barn var hjemme, men ville ikke tale med hende, og tonen var meget anstrengt mellem dem. Efter dette møde har Mor henvendt sig skriftligt til ham, og han har svaret, at hun kunne ringe, men der er ikke kommet mere ud af det. Han havde nogle tanker om, at han kunne invitere Mor hjem til dem til middag en række onsdage, men det blev alt sammen forpurret af børnesamtalen på skolen mel-lem Person 3 og Barn den 23. maj 2022. Efter den samtale ville Barn ikke deltage i arrangementer med Mor. Hans idé om disse middage har han ikke delt med Mor, fordi Barn først skulle sige god for hans forslag. Det er rigtigt, at Barn skal konfirmeres til næste år. Han ved nu, at datoen er den Dato 2 2023, og han har straks booket et sted, hvor det skal holdes. Det er en åben reservation, fordi han ikke ved, hvor mange der skal deltage. Han har oplyst datoen til Mor i Familieretshuset. Det er helt op til Barn, om han vil invitere Mor og hendes familie. Han har ikke drøftet dette med / 11 Mor. Barn har foreløbig meldt ud, at han ikke vil invitere Mor og hendes familie. Det er rigtig, at der den 30. marts 2022 var en skole-hjem-samtale, hvor han, Barn og Mor deltog. Det var ikke skolens opfattelse, at Barn havde det svært. Han klarede sig generelt godt i skolen og fik gode standpunktska- rakterer. Barn blev beskrevet som en meget vellidt dreng med mange venner og ingen bekymringer. Han kan godt se, at den efterfølgende underretning fra skolen fra juni 2022 (bilag J) viser et andet billede. Han ved ikke, hvor det kommer fra. Han har først modtaget underretningen i fredags. Han har altid svaret på skolens henvendelser, men har vel nok haft en lidt begrænset berøring med skolen. På et tidspunkt fik han at vide, at alle henvendelser vedrørende Barn skulle gå gennem skolens ledelse. Han er ikke klar over baggrunden herfor, men tænker, at Mor har henvendt sig til skolen vedrørende Barn. Efter modtagelsen af underretningen har han forsøgt at kontakte ledelsen uden held. Den episode, der henvises til, var nærmere, at Barn kom til skade i for-bindelse med en basketboldkamp og ville hjem. Skolen ringede til Person 5 og altså ikke til Person 4. Det er fortsat ikke hans indtryk, at skolen er bekymret for Barn. Det er rigtigt, at Barn ikke længere har kontakt til Person 4, der som nævnt tidligere har betydet meget i Barns liv. Han mener ikke, at den nu manglende kontakt udgør et problem for Barn. Han havde meddelt flytning til skolen vedrørende skifte af bopælen i april 2022, men ikke det forventede skifte i juli 2022. Han har heller ikke selv fortalt Mor om den forestående flytning. Han har nok bedt Barn om ikke at omtale bruddet med Person 4 i sko-len. Han vil modsætte sig enhver undersøgelse af deres forhold. Der er foretaget tilstrækkelige undersøgelser og samtaler med Barn. Han vil for at beskytte Barn ikke være med til mere. Far har i retsmødet den 7. oktober 2022 supplerende forklaret bl.a., at han kontaktede Mor for at invitere hende til Barns fødselsdag. Hun meddelte ham, at hun havde en anden aftale, men kontaktede ham så senere og oplyste, at hun gerne ville komme. På det tidspunkt havde han aftalt et besøg hos sine forældre i By 3, og derfor blev det et kort besøg om morgenen, hvor han og Barn i øvrigt var småsyge. Han havde fortalt Barn, at Mor ville komme, og hun var der i omkring ½ time. Han og Barn er flyttet 30 me-ter længere ned ad vejen, og de bor nu i et rækkehus sammen med Person 5. Barn ønsker ikke at være alene med Mor. På Barns fødselsdag var det af samme grund ham, der viste Mor Barns nye værelse. Han kan ikke genkende, at han overtager samtalen, når Mor taler med Barn. Si-den de to middage i forbindelse med undersøgelsen har han ikke taget initiativ til kontakt med Mor. Baggrunden herfor er, at Barn ikke ønsker at se / 12 Mor. Han ved, at Mor kontaktede Barn på ElevIntra, da de var på ferie på Cypern. Barn vil ikke have, at Mor deltager i skole-hjem-samtalen. Han har sagt til Barn, at Mor har ret til at deltage i samtalen, hvorefter Barn har svaret, at han så vil gå et andet sted hen på skolen. Barn blev ked af det, da han erfarede, at Mor vil deltage i samtalen. Det er rigtigt, at han kontaktede Mor for at hente Barns Udeladt. Først var det i orden, at han kom forbi, men så lavede Mor det om, så han ikke måtte hente dem. Han har tidligere været hjemme hos Mor. Han har ikke talt med Mor om, hvorvidt hun skulle deltage i temafesten på skolen. Han har meget muligt sagt til Barn, at Mor kunne dukke op, men det ville Barn ikke have. Han og Person 5 er i øvrigt blevet kontaktet af nogle af Mors venner i forbindelse med denne sag. Han mener, at Barn har brug for langvarig ro uden sager ved offentlige myndigheder eller ved domstolene. Samværet skal bygges gradvist op gennem frivillige aftaler. Det skal være flydende aftaler, da Barn ikke er til faste afta-ler. Det vil også give problemer i forhold til Barns Sport. Han spiller kam-pe i weekenden og træner fast hver mandag og onsdag, og der er tillige mulig-hed for træning tirsdag og torsdag. Barn er også træt af, at der er fremmede personer med til samværene. Han ved, hvad Barn vil, og Barn er heller ikke interesseret i, at der bliver aftalt noget, hvor han ikke er til stede til at støtte Barn. Han er nødt til at forberede Barn på samvær, så han har mulighed for at overtale Barn til at deltage. Barn har bedt Mor om at lade ham være. Mor er velkommen til at komme hjem til ham eller ringe til ham. Han har heller ikke taget initiativ til kontakt efter, at undersøgelsen sluttede. Han mener, at Barn er bange for Mor, fordi hun både har været fysisk og verbal over for Barn. Barn taler ikke for tiden med en sagsbehandler på kommunen. Anbringender Parterne har frafaldet at procedere sagen for landsretten. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af familieretten, og som er underbygget af parternes forklaringer og den børnesagkyndige undersøgelse, tiltræder landsretten, at Barn skal have bopæl hos sin Far. For så vidt angår spørgsmålet om samvær skal et barns forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1, og som i øvrigt fastslået i Højesterets dom af 5. januar 2021 trykt i UfR2021.1739. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til / 13 begge sine forældre, jf. lovens § 4. Spørgsmålet er herefter, om der i denne sag er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Som det fremgår af familierettens dom, må det lægges til grund, at Barn, der nu er 13 år, siden februar 2021 efter eget ønske har boet hos sin far og ikke har haft samvær med sin mor, ligesom det må lægges til grund, at han over lang tid vedholdende har givet udtryk for, at han ikke ønsker samvær eller kontakt med sin mor. Det fremgår af den børnesagkyndige erklæring, der er indhentet under ankesa-gen, at det er den børnesagkyndiges vurdering, at Barns modstand mod at have kontakt med sin mor må opfattes som en emotionel problematik, hvor han på baggrund af det emotionelle klima, han har befundet sig i, har fravalgt sin mor og lænet sig op ad sin far. Det er endvidere anført, at en mulig og sandsyn-lig forklaring på Barns afbrydelse af kontakten med sin mor kan være, at hans forældre over tid har forholdt sig forskelligt og modstridende til Barns begyndende modstand mod deres ordning omkring hans ophold hos dem. Som følge heraf har Barn taget parti for sin far som sin egen løsning på proble-merne mellem forældrene. Det er entydigt fastslået i den børnesagkyndige un-dersøgelse, at begge forældre forstår og håndterer Barns grundlæggende behov for kontakt, men hver på deres måde, og at de begge har almindelige, gode almene forældreevner, og at begge grundlæggende vil kunne være tryg-hedspersoner for Barn. Konklusionen er således, at der ikke er grundlag for at afskære kontakten mellem Barn og hans mor, men at kontakten skal gen-optages i en langsom proces, således at Barn får mulighed for i sit eget tem-po at få kontakt til sin mor igen. At kontakten skal genoptages i en langsom proces understøttes tillige af Fars forklaring. På denne baggrund, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at der er omstæn- digheder, der kan føre til et andet resultat, finder landsretten, at det vil være bedst for Barn, at han har samvær med sin Mor. Henset til, at Barn ikke har haft samvær med sin mor, siden han i februar 2021 flyttede hjem til sin far, finder landsretten, at der i en langsom pro-ces skal skabes kontakt mellem Barn og hans mor ved at etablere et samvær indtil videre, der tager højde herfor. Ved fastsættelsen af samværet i overensstemmelse med det ovenfor anførte fin-der landsretten efter Barns personlige forhold og omstændighederne i øv-rigt, at samværet ikke bør starte med et støttet samvær i Familieretshuset. Her-efter tager landsretten Mors principale påstand om samvær i trin 1-3 til følge, sådan at der er samvær i alt 12 gange. Når de nævnte samvær er gennemført, må forældrene henvende sig til Familie- retshuset med henblik på en vurdering af samvær fremadrettet, hvis det på det / 14 tidspunkt ikke er muligt for dem på baggrund af erfaringerne fra samværene at nå frem til en aftale om det løbende samvær. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes for så vidt angår bestemmelsen om, at Barn, Født 2009, skal have bopæl hos Far, og ændres for så vidt angår samvær sådan, at Barn skal have samvær med Mor i alt 12 gange og således, at de før-ste fire gange er hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 12.00, de næste fire gange er hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 16.00, og de sidste fire gange er hver lørdag fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. november 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-14819/2022-OLR (17. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Patricia Arff Sand Jørgensen) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Susanne Graffmann) Familieretten i Roskilde har den 5. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 24591/2021-ROS). Landsdommerne Tine Egelund Thomsen; Arne Brandt og Stine Fruergaard Andersen (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har endeligt nedlagt følgende på - stande: Bopæl: Familierettens dom ændres således, at <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Samvær: Samvær ved bopæl hos Mor: 2 Hvis <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> fastsættes <anonym>Fars</anonym> ret til samvær med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> 1 følgende omfang: Fredag i ulige uge til tirsdag i lige uge; 4 dage senere. Samvær ved bopæl hos <anonym>Far</anonym> Hvis <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Far</anonym> fastsættes <anonym>Mors</anonym> ret til samvær med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> 1 følgende omfang: Iet støttet samvær i Familieretshuset; i alt 6 gange, herefter Principalt: Denne optrapningsordning med udvidelse i 2 måneders intervaller skal træde i kraft efter de støttede samvær i Familieretshuset: Trin 1: Samvær nr 1-4 (inkl.) Hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 12.00. Trin 2: Samvær nr. 5-8 (inkl.) Hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Trin 3: Samvær nr. 9-12 (inkl:) Hver lørdag fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Trin 4: Samvær nr. 13-16 (inkl.) I lige uger fra fredag efter skole til søndag i lige uge kl. 17.00. Trin 5: Samvær nr. 17-20 (inkl.) Ilige uger fra fredag efter skole til mandag i ulige uge med aflevering i skole. Efter 2 måneder med trin 5 fastsættes det løbende samvær som følger: Principalt: Fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger; Subsidiært: Ilige uger fra fredag til onsdag i ulige uge, 5 dage senere. Mere subsidiært: Samværets omfang, varighed og hyppighed fastsættes efter rettens skøn: Feriesamvær: /3 Vinterferie (feriesamvær) I lige år i skolernes vinterferie fra fredag til mandag, 10 dage senere. Påskeferie (feriesamvær) I ulige år fra fredag før Palmesøndag til tirsdag efter 2. Påskedag, 1 1 dage senere. Sommerferie (feriesamvær) Hvert år 21 sammenhængende dage i skolernes sommerferie fra fredag til fre-dag, 21 dage senere. Sommerferiens placering (feriesamvær) I lige år har samværsforælderen fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles bopælsforælderen skriftligt senest den 15. januar samme år . Gives meddelelse ikke indenfor den anførte frist, over går retten til at vælge til bopælsforælderen, som da skal meddele sit valg af sommerferiesamværets placering inden den 1. februar samme år . I ulige år har bopælsforælderen fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles samværsforælderen skriftligt senest den 15. januar samme år . Gives meddelelse ikke indenfor den anførte frist, så over går retten til at vælge til samværsforælderen, som da skal meddele sit valg af sommerferiesamværets placering inden den 1. februar samme år . Overholdes fortrinsretten ikke (således at den over går til den anden forælder), ændrer dette ikke på rækkefølgen af, hvilken forælder , der vælger først ved ef- terfølgende ferieperioder . Således kan en forælder da være førstevælger flere år i træk. Efterårsferie (feriesamvær) I lige år i skolernes efterårsferie fra fredag til mandag, 10 dage senere. Jul & nytår (feriesamvær) I lige år fra den sidste skoledag før skolens juleferie til den 27. december . I ulige år fra den 27. december til den første skoledag efter skolens juleferies afslutning. Løse helligdage: Pinse, Kr . Himmelfartdag og Store Bededag (feriesamvær) Hvis det løbende samvær falder op til eller i forbindelse med løse helligdage konverteres samværet til feriesamvær ligesom samværet udvides til at omfatte den/de pågældende løse helligdag(e), hvilket fsva. Kr . Himmelfart også omfat-ter fredagen. Det udvidede samvær begynder og slutter på samme klokkeslæt og sted som weekendsamværet. Bortfald 4 Det løbende samvær bortfalder helt, hvor samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferie med fællesbarnet i skoleferierne. Bopælsforælderen kan i den forbindelse maks. holde 6 ugers ferie på et kalenderår indenfor sko-lernes ferieperioder med det resultat, at det løbende samvær bortfalder Automatisk erstatningssamvær Ved aflysning af løbende samvær; hvor aflysningen ikke er begrundet i sam- værsforælderens forhold, har samværsforælderen ret til automatisk erstatnings - samvær på samme dag og i samme tidsramme i den efterfølgende uge (set ift. det aflyste samvær) . Samværsforælderen skal hurtigst muligt efter at have modtaget oplysning om at samværet er aflyst meddele bopælsforælderen; at denne ønsker at benytte sig af retten til erstatningssamvær Ellers bortfalder retten hertil Andet Ferier defineres af den skole; som det individuelle barn er indskrevet på. Er et barn endnu ikke skoleaktivt; defineres ferier af den til enhver tid gældende di- striktsskole. Indstævnte <anonym>Far</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten yderligere fremlagt bl.a. udateret underretning fra <anonym>Skole</anonym> fra maj/juni 2022 og udateret referat af samtale af-holdt på skolen mellem <anonym>Barn</anonym> 0g socialformidler <anonym>Person 3</anonym> Efter hovedforhandlingen den 23.juni 2022 tog landsretten ved kendelse af 30. juni 2022 en anmodning om udsættelse af sagen med henblik på foretagelse af en forældrekompetenceundersøgelse vedrørende parterne til følge. Af"Erklæ-ring efter børnesagkyndig undersøgelse? , udarbejdet af candpsych. HD, <anonym>Børnesagkyndig 2</anonym> af 18. oktober 2022, fremgår følgende af besvarelse af opdraget: "Østre Landsret har i forlængelse af en række underretninger og be- skrivelser og en observation ved børnesagkyndig med bekymring for <anonym>Barns</anonym> trivsel og funktion; herunder en bekymring for at samarbejds- klimaet mellem forældrene påvirker <anonym>Barn</anonym> negativt; anmodet om at der til brug for sagens afgørelse foretages en undersøgelse af forældre-nes evne til at tage vare på <anonym>Barn</anonym> Sagens akter er gennemgået; og der er på baggrund af oplysninger om forældrenes almindelige, umiddelbart uproblematiske livsførelse; her - under deres uddannelsesmæssige baggrund, deres familiesituationer 0g deres beskæftigelse, skelnet mellem deres almene forældreevner, dvs. deres evne til at drage almen; ydre omsorg for <anonym>Barn</anonym> og deres speci-fikke forældreevner, dvs . deres evne til at forstå og imødekomme spe-cifikt <anonym>Barns</anonym> behov og interesser; herunder forstå og imødekomme 5 ham i hans følelsesmæssige tilstand og sikre, at han kan leve et liv i psykisk balance og hvile i sig selv med de ting; der betyder noget for ham og som optager ham ~ dvs. samlet sikre at han har passende tryg-hed og støtte til at kunne udfolde sig og udvikle sig som de fleste andre børn i hans alder: Undersøgelsen har ikke givet anledning til bekymring for hverken <anonym>Mors</anonym> eller <anonym>Fars</anonym> almene forældreevner: Begge har fremtrådt som normalt begavede, normalt fungerende almindelige voksne med almindelige familiemæssige forhold og almindelige be-skæftigelsesmæssige forhold Det er med hensyn til deres evne til at iso-leret at tage vare på den almene, ydre omsorg for <anonym>Barn</anonym> samlet un-dertegnedes vurdering; at begge har gode forudsætninger herfor: Med hensyn til deres specifikke forældreevner kan skelnes mellem 'de- res personlige forudsætninger for at være tilknytningsperson for <anonym>Barn</anonym> * deres forståelse af og varetagelse af <anonym>Barns</anonym> psykologiske og emotionelle forhold, 0g 'deres evne til at forstå og håndtere <anonym>Barns</anonym> grundlæggende behov for at have en afklaret relation til dem begge. Med hensyn til forældrenes forudsætninger for at være tilknytningsper- soner for <anonym>Barn</anonym> er det vurderingen; at begge forældre har baggrunde 0g fremtræder med en grundlæggende evne til at aflæse og imøde-komme en dreng 1 <anonym>Barns</anonym> alder relevant. For <anonym>Fars</anonym> vedkommende er det på baggrund af undersøgelsen; herunder <anonym>Barns</anonym> fremtræden og <anonym>Barns</anonym> egen oplevelse af sin situation vurderingen; at <anonym>Far</anonym> er en tryghedsperson for <anonym>Barn</anonym> som <anonym>Barn</anonym> læner sig opad og føler sig tryg ved. Relationen mellem dem og <anonym>Barns</anonym> udsagn tyder på, at han oplever sine behov og interesser varetaget tilstrækkeligt og godt af <anonym>Far</anonym> og undersøgelsen tyder på at tilknytningen er tryg 0g sikker For <anonym>Mors</anonym> vedkommende er det på baggrund af undersøgelsen; herun-der hendes forklaring, hendes fremtræden i det observerede samspil med <anonym>Barn</anonym> og hendes i hendes forklaring demonstrerede indsigt i <anonym>Barns</anonym> forhold og hendes beskrivelse af sit særbarn; <anonym>Person 1</anonym> heller ikke noget; der tyder på, at hun ikke ville have grundlæggende gode forud-sætninger for at være tilknytningsperson for <anonym>Barn</anonym> hvis hun havde kontakt med ham; og det var hende, der varetog den daglige omsorg for ham_ Med hensyn til forældrenes forståelse af og varetagelse af <anonym>Barns</anonym> psykologiske 0g emotionelle forhold er det åbenlyst; at de har forskelli-ge udlægninger af baggrunden for den nuværende situation omkring <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> er af den opfattelse; at det er <anonym>Barn</anonym> selv; der har fået det svært sammen med <anonym>Mor</anonym> 0g at <anonym>Barn</anonym> derfor har søgt støtte hos ham. <anonym>Mor</anonym> er af den opfattelse; at <anonym>Far</anonym> med sin forholden har påvirket <anonym>Barn</anonym> imod hende, 0g at det navnlig er på baggrund af <anonym>Fars</anonym> manglende medvirken; at <anonym>Barn</anonym> ikke har en personlig kontakt med hende. Der er i undersøgelsen ikke fundet belæg for; at <anonym>Far</anonym> bevidst modvir-ker en relation mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> men det er indtrykket, at han med sin forståelse af <anonym>Barns</anonym> situation har tilbudt <anonym>Barn</anonym> en løs-ning på <anonym>Barns</anonym> oplevede situation Det er indtrykket; at <anonym>Far</anonym> gerne 6 ser en genoptagelse af en kontakt mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> men at der er behov for, at denne etableres i <anonym>Barns</anonym> tempo 0g på <anonym>Barns</anonym> præmisser. Undersøgelsen giver ikke grund at betvivle; at <anonym>Far</anonym> er grundlæggende indstillet på at medvirke hertil, og der har i undersø-gelsen blandt andet været spiseaftaler hos <anonym>Far</anonym> og hans samlever; hvor det har været indtrykket; at han og hans samlever har medvirket posi-tivti <anonym>Mors</anonym> tilstedeværelse og kontakt med <anonym>Barn</anonym> Det skal i den sammenhæng bemærkes, at et pres fra <anonym>Fars</anonym> side hurtigt vil kunne ud-vikle sig til noget, der af <anonym>Barn</anonym> vil kunne opleves som en afvisning af <anonym>Fars</anonym> støtte, 0g at <anonym>Far</anonym> på den måde skal balancere mellem på den ene side at tilbyde <anonym>Barn</anonym> en støtte og på den anden side tilskynde <anonym>Barn</anonym> til at få genoptaget en kontakt. Det er indtrykket; at <anonym>Mor</anonym> antagelig blandt andet på baggrund af <anonym>Barns</anonym> forklaring på sin modvilje mod en kontakt " forstår <anonym>Barns</anonym> modstand som først og fremmest plantet af <anonym>Far</anonym> Det skal dog bemær-kes, at <anonym>Mor</anonym> 1 undersøgelsen loyalt har medvirket i en tilnærmelse til <anonym>Barn</anonym> på <anonym>Barns</anonym> præmisser; og at hun herved har sat egen sorg over den manglende kontakt i baggrunden. Det er undertegnedes vurdering; at <anonym>Barns</anonym> modstand mod en kontakt med <anonym>Mor</anonym> først og fremmest skal forstås som en emotionel proble-matik, hvor han på baggrund af det emotionelle klima, han har befun-det sig i, har fravalgt <anonym>Mor</anonym> og lænet sig op ad <anonym>Far</anonym> Det er vurde-ringen; at det er denne emotionelle problematik; der skal løses op for; hvis der skal etableres en kontakt; 0g hvis begge forældre skal have mu-lighed for at udøve deres grundlæggende gode forældreevner. En mulig og sandsynlig forklaring på <anonym>Barns</anonym> afbrydelse af kontakten med <anonym>Mor</anonym> og ensidige valg af <anonym>Far</anonym> kan være, at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> over tid har forholdt sig forskelligt 0g modstridende til <anonym>Barns</anonym> be-gyndende modstand mod deres ordning omkring hans ophold hos dem. Det kan antages, at <anonym>Barn</anonym> af den ene eller den anden grund har haft ønsker om ændringer hertil, 0g at han i forældrenes håndtering heraf er blevet emotionelt involveret på en måde, han til sidst ikke har kunnet have med at gøre, og at han til sidst har reageret ved at fravælge <anonym>Mor</anonym> som en slags løsning herpå. <anonym>Far</anonym> har herunder formentlig bå-de af nød og på baggrund af sin egen forståelse af situationen tilbudt <anonym>Barn</anonym> ophold hos sig som en løsning, antagelig ikke i ond vilje over-for <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn</anonym> har herefter antagelig på baggrund af et negativt emotionelt spændingsfelt mellem sine forældre efterhånden allieret sig med <anonym>Far</anonym> Det er denne problematik; der skal løses op for Med baggrund i denne forståelse af <anonym>Barns</anonym> situation er det samtidig vurderingen; at hverken <anonym>Far</anonym> eller <anonym>Mor</anonym> har grundlæggende ringe evne til at forstå <anonym>Barns</anonym> psykologiske 0g emotionelle forhold, men derimod at <anonym>Far</anonym> med sin tilgang til problematikken omkring <anonym>Barn</anonym> har kunnet tilbyde <anonym>Barn</anonym> en ramme, som <anonym>Barn</anonym> har kunnet finde sig til rette i, mens <anonym>Mor</anonym> omvendt har måttet afstå fra en kontakt med ham. Med hensyn til forældrenes evne til at forstå og håndtere <anonym>Barns</anonym> grundlæggende behov for at have en afklaret relation til dem begge er det indtrykket; at begge i samtale kan forklare om og anerkende dette behov men at de begge er usikre på, hvad de skal gøre ved det. Begge virker indstillet på at bidrage til en genoptagelse af en kontakt mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> men de har forskellige løsningsforslag. Undersøgelsen viser samlet; at begge forældre har almindelige gode almene forældreevner; og at begge grundlæggende vil kunne være tryghedspersonerltilknytningspersoner for <anonym>Barn</anonym> men at de på grund af <anonym>Barns</anonym> oplevelse (og historik) har forskellig adgang til <anonym>Barn</anonym> Der er ikke noget i undersøgelsen; der giver anledning til bekym-ring for forældrenes personlige forudsætninger; 0g baggrunden for den nuværende tilstand; hvor <anonym>Barn</anonym> har fravalgt <anonym>Mor</anonym> vurderes at skulle findes hos <anonym>Barn</anonym> selv. Det er efter undersøgelsen herefter vurderingen; at en genoptagelse af kontakten mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> fordrer; at det foregår i en lang-som proces, hvor <anonym>Barn</anonym> får mulighed for i sit eget tempo at tilnærme sig <anonym>Mor</anonym> 0g at forældrene på hver sin måde bidrager til at sikre; at dette foregår på <anonym>Barns</anonym> præmisser: Forklaringer Parterne har under ankesagen afgivet supplerende forklaring. <anonym>Mor</anonym> har i retsmødet den 23. juni 2022 supplerende forklaret bl.a , at der ikke er forandringer i hendes personlige forhold. Hun har erfaret, at <anonym>Far</anonym> nu er flyttet fra <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 4</anonym> har været en vigtig omsorgsperson for <anonym>Barn</anonym> og den omstændighed, at hun nu er forsvundet ud af hans liv; må efterlade et stort savn hos ham. <anonym>Person 4</anonym> har været en del af <anonym>Barns</anonym> liv i 8-9 år. <anonym>Far</anonym> har åbenbart fået en ny kæreste. Det kunne hun læse i referatet af børne- samtalen med <anonym>Barn</anonym> der fandt sted den 23. maj 2022 på skolen. Hun frygter; at <anonym>Barn</anonym> ikke er troværdig om sine egne følelser og vil stå ved, hvad han op-lever. Dagen efter familierettens dom ringede <anonym>Far</anonym> til hende og fortalte om bruddet med <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Far</anonym> bad hende om, at hun nu lod dem være. Han tilbød, at de kunne drikke kaffe sammen. Hun har gjort alt, hvad <anonym>Far</anonym> har bedt hende om, men det rykker ikke noget i forhold til hendes kontakt med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> fortalte også, at han var flyttet til en lejlighed i <anonym>By 2</anonym> uden <anonym>Person 4</anonym> I un-derretningen fra skolen kan hun nu se, at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> igen skal flytte, nu sammen med <anonym>Fars</anonym> nye kæreste. Hun får ingen oplysninger fra skolen om <anonym>Barn</anonym> Hun skriver hver uge til <anonym>Far</anonym> for at høre til <anonym>Barn</anonym> Hun får intet at vide, og hun tror; at <anonym>Barn</anonym> ikke har det godt. Hun modtog underretningen fra skolen den 20.juni 2022. På et foræl-dremøde i slutningen af marts i år fik hun bare at vide; at <anonym>Barn</anonym> havde det fint. Lærerne sagde, at <anonym>Barn</anonym> trivedes godt, men at han ofte gik lidt ind i sig selv og ikke kunne koncentrere sig. <anonym>Barn</anonym> havde rykket sig fagligt. Hun fik 8 ikke lejlighed til at tale med <anonym>Barn</anonym> i forbindelse med mødet, da <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> kom lige til tiden og nærmest løb ned af trappen; da mødet var slut. Hun måtte stoppe <anonym>Barn</anonym> på trappen, fordi hun havde et påskeæg med til ham. Hun foreslog; at de fik en is sammen, men det sagde <anonym>Far</anonym> nej til. Hun spurgte efterfølgende <anonym>Far</anonym> hvornår de kunne ses, men hun fik kun et henholdende svar: Den 13. april 2022 var hun i <anonym>Fars</anonym> nye lejlighed sammen med <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn</anonym> var der ikke. De talte om fremtiden men det udmøntede sig ikke i noget konkret. Hun tager ofte initiativ til, at de skal mødes, men <anonym>Far</anonym> virker henhol-dende. <anonym>Far</anonym> siger hele tiden; at <anonym>Barn</anonym> stortrives, men bare skal have ro. Hun får svar på sine henvendelser; men der kommer intet ud af det. Efter mødet i lejligheden; har de ikke set hinanden. Hun ved ikke, hvad ro betyder Hun har ikke haft samvær med <anonym>Barn</anonym> i 16 måneder. Hun har gjort alt for at bygge en relation op med <anonym>Barn</anonym> igen; men uden held. Hun har fået at vide, at <anonym>Barn</anonym> skal konfirmeres til næste år, 0g at der er lavet en åben reservation; hvor kon- fimmationen skal holdes. Hun har ikke opfattet det sådan, at hun og hendes fa-milie er inviteret. Hun var til børnesagkyndig rådgivning den 21. april 2022. Hun og <anonym>Far</anonym> skulle have været der sammen, men <anonym>Far</anonym> dukkede ikke op. Den børnesagkyndige blev bekymret og indgav en underretning. Hun blev rådgivet om at søge sam-vær ved Familieretshuset, men da hun havde anket familierettens dom, ville Familieretshuset ikke gøre noget. Hun ved ikke; hvad kommunen agter at gøre efter; at <anonym>Barns</anonym> behov er blevet revurderet. <anonym>Far</anonym> mener ikke, at <anonym>Barn</anonym> skal have hjælp, 0g derfor kan kommunen ikke gøre noget. <anonym>Far</anonym> har også stoppet de trivselsgåture, som <anonym>Barn</anonym> var blevet tilbudt. Hun ønsker, at der under denne sag iværksættes en børnesamtale med delta-gelse af en børnepsykolog fordi en sådan fagperson vil kunne bidrage med me-re end indholdet af de samtaler; <anonym>Barn</anonym> har haft med kommunale medarbejde-re. Det ville være en mere grundig udredning af <anonym>Barn</anonym> Underretningen fra skolen viser; at <anonym>Barn</anonym> ikke har det godt. Der er ingen til at gribe <anonym>Barn</anonym> En sagkyndig erklæring kunne også være vigtig for at undersøge parternes foræl-dreevne og <anonym>Barn</anonym> herunder en afdækning af <anonym>Barns</anonym> følelser Endelig kun-ne der også iværksættes et observeret samvær, hvorved en person udefra kunne se, hvordan forholdet mellem hende og <anonym>Barn</anonym> er, De undersøgelser; der blev lavet sidste år af <anonym>Børnesagkyndig 1</anonym> blev lavet i forbindelse med en sag om udleve-ring af <anonym>Barn</anonym> i familieretten. Hun ved ikke, hvorfor der blev afholdt samtale mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> på skolen den 23.maj 2022, herunder baggrunden for samtalen. Hun mener fortsat, at <anonym>Barn</anonym> er påvirket af <anonym>Far</anonym> 0g ikke udtrykker sin egen holdning. <anonym>Barn</anonym> har flere gange forsøgt at fortælle hende om sit forhold til <anonym>Far</anonym> som hun ikke har måttet sige videre til <anonym>Far</anonym> Pludselig har <anonym>Barn</anonym> skiftet stand-punkt og vil nu ikke se hende mere. Hun forstår ikke; hvad der er sket. Hun 9 kan ikke genkende oplysningerne i den samtale, der blev afholdt den 9. marts 2021 i Børneenheden. Hvis <anonym>Barn</anonym> skal tilbage 0g bo hos hende; vil hun sætte tiltag i værk, der kan støtte <anonym>Barn</anonym> og hendes forhold. Hendes egen familie vil også støtte op om det. <anonym>Mor</anonym> har i retsmødet den 7. november 2022 supple- rende forklaret bl.a , at der i forbindelse med undersøgelsen blev afviklet to samvær med spisning. Det er hendes opfattelse; at det gik godt. Hun havde en god kontakt med <anonym>Barn</anonym> hvor hun talte med ham om skolen. Hun følte dog; at <anonym>Far</anonym> flere gange overtog samtalen og svarede på <anonym>Barns</anonym> vegne. <anonym>Barn</anonym> vir-kede afslappet under den første middag; mens han under den anden middag havde et mere lukket kropssprog. Hun har ikke set <anonym>Barn</anonym> siden disse t0 mid-dage. Hverken hun eller <anonym>Far</anonym> har taget initiativ til flere samvær. Der skal være en skole-hjem-samtale i morgen på <anonym>Barns</anonym> skole. I forbindelse med <anonym>Barns</anonym> ferie til Cypern havde hun skrevet til ham på ElevIntra og ønsket ham god ferie. I den forbindelse kom de ind på samtalen på skolen; og <anonym>Barn</anonym> gav udtryk for, at hun ikke skulle komme. <anonym>Far</anonym> har også skrevet til hende, at <anonym>Barn</anonym> ikke er interesseret i, at hun deltager i samtalen. Der har været en temaaften på skolen; hvor hun efter nærmere overvejelse blev væk af hensyn til <anonym>Barn</anonym> På <anonym>Barns</anonym> fødselsdag <anonym>Dato 1</anonym> var hun på besøg hos <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> Det var <anonym>Far</anonym> der havde taget initiativet hertil. Hun kom til deres bopæl om-kring kl. 9 og var der i omkring 20 minutter; indtil <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> skulle til en brunch kl. 10i <anonym>By 3</anonym> Hun havde gaver med. <anonym>Barn</anonym> åbnede ikke gaverne, idet han ville vente til senere. Hun spurgte <anonym>Barn</anonym> om hun måtte se hans væ-relse, hvorefter <anonym>Far</anonym> brød ind og sagde; at han ville vise hende værelset. <anonym>Far</anonym> har også for nylig kontaktet hende for at få udleveret <anonym>Barns</anonym> <anonym>Udeladt</anonym> der var hjemme hos hende. Hun ønskede ikke besøg af <anonym>Far</anonym> og tilbød, at hun kunne tage dem med til retsmødet i dag eller til samtalen på sko-len. Hun har ikke tillid til, at <anonym>Far</anonym> selv tager initiativ til, at hun kan se <anonym>Barn</anonym> Der skal etableres en fast ordning. Hun er helt enig i, at samværet skal starte lang-somt op. <anonym>Far</anonym> har i retsmødet den 23.juni 2022 den supplerende forklaret bl.a., at han og <anonym>Barn</anonym> fortsat bor i lejligheden; som de flyttede til i april i år Han har imidlertid nu købt et rækkehus meget tæt på lejligheden sammen med sin nye kæreste, <anonym>Person 5</anonym> De overtager formentlig rækkehuset omkring den 1.juli 2022. Lejligheden blev købt, da han flyttede fra <anonym>Person 4</anonym> og området blev valgt af hen - 10 syn til <anonym>Barn</anonym> herunder afstanden til skolen. Han har kendt <anonym>Person 5</anonym> 1 mange år, idet de begge er ansat indenfor <anonym>Arbejdsområde</anonym> Hun bor alene med den yng-ste af sine børn; en dreng på 16 år. De begyndte at tale sammen; da han flyttede fra <anonym>Person 4</anonym> Han startede ikke med at præsentere <anonym>Person 5</anonym> som sin nye kæreste for <anonym>Barn</anonym> men han foreslog, at de alle gik ud og spise sammen for, at <anonym>Barn</anonym> kunne møde <anonym>Person 5</anonym> Det viste sig at <anonym>Person 5</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> gik godt i spænd med hinanden; og <anonym>Barn</anonym> er derfor afklaret med, at han og <anonym>Barn</anonym> flytter sammen med <anonym>Person 5</anonym> og hendes yngste dreng. Han erkender; at <anonym>Person 4</anonym> som han har kendt i 8-9 år, har været en vigtig person i <anonym>Barns</anonym> liv. <anonym>Person 4</anonym> har dog ikke væ-ret så meget ind over <anonym>Barn</anonym> 0g hans forhold de senere år: Det er hans opfattelse; at <anonym>Barn</anonym> skal have ro, fordi han er fastlåst i sin beslut-ning om ikke at ville se <anonym>Mor</anonym> Han har opfordret <anonym>Barn</anonym> til at se <anonym>Mor</anonym> men <anonym>Barn</anonym> har angst for at se sin mor <anonym>Barn</anonym> siger; at han bare vil have fred og ro. <anonym>Barn</anonym> er bange for de mange samtaler med forskellige sagsbehandlere og undersøgelserne af deres forhold. <anonym>Barn</anonym> er bange for at komme til at sige noget forkert. Hvis <anonym>Barn</anonym> ønsker at se <anonym>Mor</anonym> vil han arbejde for det. Han har sagt til <anonym>Barn</anonym> at han bare skal sige sandheden; og hvad han føler; men <anonym>Barn</anonym> er presset. Han svarer generelt altid på <anonym>Mors</anonym> henvendelser; men han har nok ikke rakt ud til hende. Han rækker ikke ud, fordi det altid kommer til at gå ud på, at han skal svines til. <anonym>Barn</anonym> kender til denne retssag, herunder retsmødet i dag. Dagen efter familierettens dom ringede han til <anonym>Mor</anonym> for at drøfte situationen med hende, men hun bebrejdede ham som sædvanligt; at det var hans skyld, at <anonym>Barn</anonym> ikke ville se hende. Han foreslog; at de mødtes på en café, hvilket de efterfølgende gjorde. De havde en virkelig hyggelig snak, 0g de aftalte, at de skulle mødes igen. Han glemte imidlertid det næste møde, hvorfor <anonym>Mor</anonym> på hans forslag kom hjem til ham: Det møde gik ikke godt. <anonym>Barn</anonym> var hjemme, men ville ikke tale med hende, og tonen var meget anstrengt mellem dem Efter dette møde har <anonym>Mor</anonym> henvendt sig skriftligt til ham; og han har svaret, at hun kunne ringe; men der er ikke kommet mere ud af det. Han havde nogle tanker om, at han kunne invitere <anonym>Mor</anonym> hjem til dem til middag en række onsdage, men det blev alt sammen forpurret af børnesamtalen på skolen mel-lem <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> den 23. maj 2022. Efter den samtale ville <anonym>Barn</anonym> ikke deltage i arrangementer med <anonym>Mor</anonym> Hans idé om disse middage har han ikke delt med <anonym>Mor</anonym> fordi <anonym>Barn</anonym> først skulle sige god for hans forslag. Det er rigtigt; at <anonym>Barn</anonym> skal konfirmeres til næste år. Han ved nu, at datoen er den <anonym>Dato 2</anonym> 2023, og han har straks booket et sted, hvor det skal holdes. Det er en åben reservation; fordi han ikke ved, hvor mange der skal deltage. Han har oplyst datoen til <anonym>Mor</anonym> i Familieretshuset. Det er helt op til <anonym>Barn</anonym> om han vil invitere <anonym>Mor</anonym> og hendes familie. Han har ikke drøftet dette med 11 <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn</anonym> har foreløbig meldt ud, at han ikke vil invitere <anonym>Mor</anonym> og hendes familie Det er rigtig, at der den 30. marts 2022 var en skole-hjem-samtale; hvor han; <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> deltog. Det var ikke skolens opfattelse; at <anonym>Barn</anonym> havde det svært. Han klarede sig generelt godt i skolen og fik gode standpunktska - rakterer. <anonym>Barn</anonym> blev beskrevet som en meget vellidt dreng med mange venner og ingen bekymringer. Han kan godt se, at den efterfølgende underretning fra skolen fra juni 2022 (bilag J) viser et andet billede. Han ved ikke hvor det kommer fra. Han har først modtaget underretningen i fredags . Han har altid svaret på skolens henvendelser; men har vel nok haft en lidt begrænset berøring med skolen. På et tidspunkt fik han at vide; at alle henvendelser vedrørende <anonym>Barn</anonym> skulle gå gennem skolens ledelse. Han er ikke klar over baggrunden herfor; men tænker; at <anonym>Mor</anonym> har henvendt sig til skolen vedrørende <anonym>Barn</anonym> Efter modtagelsen af underretningen har han forsøgt at kontakte ledelsen uden held. Den episode; der henvises til, var nærmere, at <anonym>Barn</anonym> kom til skade i for-bindelse med en basketboldkamp og ville hjem. Skolen ringede til <anonym>Person 5</anonym> og altså ikke til <anonym>Person 4</anonym> Det er fortsat ikke hans indtryk; at skolen er bekymret for <anonym>Barn</anonym> Det er rigtigt, at <anonym>Barn</anonym> ikke længere har kontakt til <anonym>Person 4</anonym> der som nævnt tidligere har betydet meget i <anonym>Barns</anonym> liv. Han mener ikke; at den nu manglende kontakt udgør et problem for <anonym>Barn</anonym> Han havde meddelt flytning til skolen vedrørende skifte af bopælen i april 2022, men ikke det forventede skifte i juli 2022. Han har heller ikke selv fortalt <anonym>Mor</anonym> om den forestående flytning. Han har nok bedt <anonym>Barn</anonym> om ikke at omtale bruddet med <anonym>Person 4</anonym> i sko-len. Han vil modsætte sig enhver undersøgelse af deres forhold. Der er foretaget tilstrækkelige undersøgelser og samtaler med <anonym>Barn</anonym> Han vil for at beskytte <anonym>Barn</anonym> ikke være med til mere. <anonym>Far</anonym> <anonym>Far har 1 ret</anonym> 'mødet den 7. oktober 2022 supplerende forklaret bL.a., at han kontaktede <anonym>Mor</anonym> for at invitere hende til <anonym>Barns</anonym> fødselsdag. Hun meddelte ham; at hun havde en anden aftale; men kontaktede ham så senere og oplyste; at hun gerne ville komme. På det tidspunkt havde han aftalt et besøg hos sine forældre i <anonym>By 3</anonym> og derfor blev det et kort besøg om morgenen; hvor han og <anonym>Barn</anonym> iøvrigt var småsyge. Han havde fortalt <anonym>Barn</anonym> at <anonym>Mor</anonym> ville komme 0g hun var der i omkring ' time. Han og <anonym>Barn</anonym> er flyttet 30 me-ter længere ned ad vejen; 0g de bor nu i et rækkehus sammen med <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Barn</anonym> ønsker ikke at være alene med <anonym>Mor</anonym> På <anonym>Barns</anonym> fødselsdag var det af samme grund ham; der viste <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barns</anonym> nye værelse. Han kan ikke genkende, at han overtager samtalen; når <anonym>Mor</anonym> taler med <anonym>Barn</anonym> Si-den de to middage i forbindelse med undersøgelsen har han ikke taget initiativ til kontakt med <anonym>Mor</anonym> Baggrunden herfor er, at <anonym>Barn</anonym> ikke ønsker at se 12 <anonym>Mor</anonym> Han ved, at <anonym>Mor</anonym> kontaktede <anonym>Barn</anonym> på ElevIntra, da de var på ferie på Cypern. <anonym>Barn</anonym> vil ikke have; at <anonym>Mor</anonym> deltager i skole-hjem-samtalen: Han har sagt til <anonym>Barn</anonym> at <anonym>Mor</anonym> har ret til at deltage i samtalen; hvorefter <anonym>Barn</anonym> har svaret, at han så vil gå et andet sted hen på skolen. <anonym>Barn</anonym> blev ked af det, da han erfarede, at <anonym>Mor</anonym> vil deltage i samtalen. Det er rigtigt, at han kontaktede <anonym>Mor</anonym> for at hente <anonym>Barns</anonym> <anonym>Udeladt</anonym> Først var det i orden; at han kom forbi, men så lavede <anonym>Mor</anonym> det om, så han ikke måtte hente dem. Han har tidligere været hjemme hos <anonym>Mor</anonym> Han har ikke talt med <anonym>Mor</anonym> om, hvorvidt hun skulle deltage i temafesten på skolen. Han har meget muligt sagt til <anonym>Barn</anonym> at <anonym>Mor</anonym> kunne dukke op, men det ville <anonym>Barn</anonym> ikke have. Han 0g <anonym>Person 5</anonym> er i øvrigt blevet kontaktet af nogle af <anonym>Mors</anonym> venner i forbindelse med denne sag. Han mener; at <anonym>Barn</anonym> har brug for langvarig ro uden sager ved offentlige myndigheder eller ved domstolene. Samværet skal bygges gradvist op gennem frivillige aftaler. Det skal være flydende aftaler; da <anonym>Barn</anonym> ikke er til faste afta-ler. Det vil også give problemer i forhold til <anonym>Barns</anonym> <anonym>Sport</anonym> Han spiller kam-pe i weekenden og træner fast hver mandag 0g onsdag 0g der er tillige mulig-hed for træning tirsdag 0g torsdag. <anonym>Barn</anonym> er også træt af, at der er fremmede personer med til samværene. Han ved, hvad <anonym>Barn</anonym> vil, 0g <anonym>Barn</anonym> er heller ikke interesseret i, at der bliver aftalt noget, hvor han ikke er til stede til at støtte <anonym>Barn</anonym> Han er nødt til at forberede <anonym>Barn</anonym> på samvær; så han har mulighed for at overtale <anonym>Barn</anonym> til at deltage. <anonym>Barn</anonym> har bedt <anonym>Mor</anonym> om at lade ham være. <anonym>Mor</anonym> er velkommen til at komme hjem til ham eller ringe til ham. Han har heller ikke taget initiativ til kontakt efter; at undersøgelsen sluttede. Han mener; at <anonym>Barn</anonym> er bange for <anonym>Mor</anonym> fordi hun både har været fysisk og verbal over for <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> taler ikke for tiden med en sagsbehandler på kommunen. Anbringender Parterne har frafaldet at procedere sagen for landsretten. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af familieretten; og som er underbygget af parternes forklaringer 0g den børnesagkyndige undersøgelse, tiltræder landsretten; at <anonym>Barn</anonym> skal have bopæl hos sin <anonym>Far</anonym> For så vidt angår spørgsmålet om samvær skal et barns forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder; som det ikke har bopæl hos, jf. forældreansvarslovens $ 19, stk. 1, 0g som i øvrigt fastslået i Højesterets dom af 5.januar 2021 trykt i UfR2021.1739. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til 13 begge sine forældre; jf. lovens $ 4. Spørgsmålet er herefter; om der i denne sag er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Som det fremgår af familierettens dom; må det lægges til grund, at <anonym>Barn</anonym> der nu er 13 år, siden februar 2021 efter eget ønske har boet hos sin far 0g ikke har haft samvær med sin mor, ligesom det må lægges til grund, at han over lang tid vedholdende har givet udtryk for, at han ikke ønsker samvær eller kontakt med sin mor Det fremgår af den børnesagkyndige erklæring der er indhentet under ankesa-gen; at det er den børnesagkyndiges vurdering at <anonym>Barns</anonym> modstand mod at have kontakt med sin mor må opfattes som en emotionel problematik; hvor han på baggrund af det emotionelle klima; han har befundet sig i, har fravalgt sin mor og lænet sig op ad sin far. Det er endvidere anført; at en mulig og sandsyn-lig forklaring på <anonym>Barns</anonym> afbrydelse af kontakten med sin mor kan være; at hans forældre over tid har forholdt sig forskelligt og modstridende til <anonym>Barns</anonym> begyndende modstand mod deres ordning omkring hans ophold hos dem. Som følge heraf har <anonym>Barn</anonym> taget parti for sin far som sin egen løsning på proble-merne mellem forældrene. Det er entydigt fastslået i den børnesagkyndige un-dersøgelse; at begge forældre forstår og håndterer <anonym>Barns</anonym> grundlæggende behov for kontakt, men hver på deres måde; og at de begge har almindelige; gode almene forældreevner; 0g at begge grundlæggende vil kunne være tryg-hedspersoner for <anonym>Barn</anonym> Konklusionen er således, at der ikke er grundlag for at afskære kontakten mellem <anonym>Barn</anonym> og hans mor; men at kontakten skal gen-optages i en langsom proces; således at <anonym>Barn</anonym> får mulighed for i sit eget tem-po at få kontakt til sin mor igen. At kontakten skal genoptages i en langsom proces understøttes tillige af <anonym>Fars</anonym> forklaring. På denne baggrund, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at der er omstæn- digheder; der kan føre til et andet resultat, finder landsretten; at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at han har samvær med sin <anonym>Mor</anonym> Henset til, at <anonym>Barn</anonym> ikke har haft samvær med sin mor, siden han i februar 2021 flyttede hjem til sin far, finder landsretten at der i en langsom pro-ces skal skabes kontakt mellem <anonym>Barn</anonym> og hans mor ved at etablere et samvær indtil videre, der tager højde herfor: Ved fastsættelsen af samværet i overensstemmelse med det ovenfor anførte fin-der landsretten efter <anonym>Barns</anonym> personlige forhold og omstændighederne i øv-rigt, at samværet ikke bør starte med et støttet samvær i Familieretshuset. Her-efter tager landsretten <anonym>Mors</anonym> principale påstand om samvær i trin 1-3 til følge; sådan at der er samvær i alt 12 gange. Når de nævnte samvær er gennemført, må forældrene henvende sig til Familie- retshuset med henblik på en vurdering af samvær fremadrettet, hvis det på det 14 tidspunkt ikke er muligt for dem på baggrund af erfaringerne fra samværene at nå frem til en aftale om det løbende samvær: THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes for så vidt angår bestemmelsen om, at <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født</anonym> <anonym>2009</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Far</anonym> og ændres for så vidt angår samvær sådan; at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Mor</anonym> i alt 12 gange og således, at de før-ste fire gange er hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 12.00, de næste fire gange er hver anden lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til kl. 16.00,0g de sidste fire gange er hver lørdag fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. /	32,601	38,931
3887	Landsretten ændrer byretttens dom i sag om transportansvar for skader på et parti gulvplanker under landevejstransport fra Danmark til Norge, herunder navnlig om reklamation ved afleveringe... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-176/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	91/22	Transport og søfart;		Appelindstævnte - Topdanmark Forsikring A/S; Appellant - Freja Transport & Logistics A/S; Dommer - Ida Skouvig; Dommer - Peter Buhl; Dommer - Rikke Holm Simonsen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		502888,09		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. november 2021 Sag BS-176/2021-VLR (13. afdeling) Freja Transport & Logistics A/S (advokat Karin-Lis Sinding Jensen) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Andreas Oxholm) Sø- og Handelsretten har den 7. december 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 6509/2020-SHR). Landsdommerne Peter Buhl, Ida Skouvig og Rikke Holm Simonsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Freja Transport & Logistics A/S (herefter Freja Transport), der den 22. december 2020 har opfyldt Sø- og Handelsrettens dom, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S (herefter Topdanmark), skal betale 502.888,09 kr. med procesrente fra den 22. december 2020. Påstandsbeløbet omfatter det beløb på 481.886,42 kr., som Freja Transport blev dømt til at betale ved Sø- og Handelsrettens dom tillagt renter på 21.001,67 kr. Topdanmark har påstået frifindelse og har derudover nedlagt selvstændig på-stand om, at Freja Transport skal betale yderligere 100.483,46 kr. med tillæg af rente på 5 % fra sagens anlæg den 11. februar 2020. 2 Topdanmarks selvstændige påstand vedrører den del af erstatningskravet, som Topdanmark ikke fik medhold i ved Sø- og Handelsrettens dom. Freja Transport har påstået frifindelse over for Topdanmarks selvstændige på- stand. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt tre fakturaer vedrørende returtransport af plan-ker fra ABS-Parkettgruppen Norge AS til Hørning Parket A/S. Fakturaerne er dateret henholdsvis den 27. maj 2019, den 25. juni 2019 og den 4. juli 2019. Alle fakturaerne har overskriften ”Proforma/ - Customs Invoice” . Booking af transporterne er foretaget af Hørning Parket A/S ved mails af hen- holdsvis den 27. maj 2019 (fakturaen af samme dato) og den 21. juni 2019 (de to andre fakturaer) til Freja Transport. Fakturaen af 27. maj 2019 angiver at vedrøre fragt af 300 m massive egeplanker med en samlet vægt på 5.600 kg. Plankerne er fordelt på enheder med 5 forskel- lige mål. Hver enhed angives at vedrører 60 m med en vægt på 1120 kg. Faktu- raen af 25. juni 2019 vedrører fragt af 200 m massive egeplanker med en samlet vægt på 3.400 kg, og fakturaen af 4. juni 2019 vedrører fragt af 300 m massive egeplanker med en vægt på 5.100 kg. 2 2 2 2 Af en mail af 5. november 2020 fra Vidne 2 til Vidne 4, Freja Transport, fremgår, at Vidne 2 ønsker at booke transport af varer til Norge. Om varen er anført, at ”Det er varer som tidligere leveret til Oslo, hvor vi havde transportskaden.” Ved en faktura, som Hørning Parket A/S har udstedt den 10. november 2020 til ABS- Parkettgruppen Norge AS vedrørende denne leverance, fremgår, at det drejer sig om 406,513 m mas-sive egeplanker i 5 forskellige størrelser. I fakturaen er anført, at ”Varen er med kendte defekter og skader” . Prisen er angivet med en enhedspris på 150 kr., og toldværdien er angivet som 60.979,65 kr. Det beløb, som modtageren skal beta-le, er angivet som 0,00 kr. 2 Forklaring Vidne 5 har forklaret, at han har været Stilling i Hørning Parket A/S si-den 2016. Han fulgte projektet i Norge tæt. Det var en stor ordre for dem. Der var knap 20 transporter af træ til Oslo. Transporternes omfang varierede. Byggepladsen i Oslo var stor, og der var ”slots” for losning af varer. Varerne blev derfor hurtigt læsset af og fordelt ud. Der var i alt 12.000 m gulve i bygge- riet fordelt på ca. 50 rum. Træet blev derfor leveret ud til de enkelte rum, når det ankom. 2 3 Det var ikke alle de planker, der blev leveret til byggeriet, der blev godkendt. Arkitekterne, der skulle godkende hver enkelt planke, tjekkede dem for mang-ler. De kasserede fx planker, fordi knasterne var for store, eller fordi der var farveforskelle. De planker, som arkitekterne fandt var mangelfulde, blev i første omgang sorteret fra på pladsen og placeret, hvor det var muligt at opbevare dem. Plankerne forblev således i første omgang i Oslo, og virksomheden inspi-cerede dem i nogle omgange i Oslo. De var ikke enige i kriterierne for frasorte-ring, og de aftalte, at de mangelfulde planker skulle transporteres til Skander-borg til en nærmere undersøgelse, hvor de bl.a. kunne se plankerne i det rigtige lys og ikke i byggelys. Der blev samlet op til returtransporter. Det træ, der kom retur til dem, blev placeret, så det kunne gennemgås. Det viste sig, at plankerne med farveforskelle havde nogle hvide pletter, som skyldtes fejl på savværket. Der var også store knaster på nogle planker. Det var for dyrt at få plankerne ændret. De blev den 12. februar 2019 gjort bekendt med, at der var sket skader på en leverance af planker. De vidste ikke da, hvad årsagen til skaderne var. De fik billeder, der viste, at plankerne havde forskubbet sig. Freja Transport oplyste, så vidt han husker, ikke på noget tidspunkt, hvad der havde forårsaget skader-ne. De aftalte med varemodtageren, at plankerne måtte sættes til side, indtil de fandt ud at, hvad der skulle ske med dem. Han rejste til Oslo den 19. februar 2019. Han mødtes med Vidne 3, og de tog bestik af de beskadigede planker. De mødtes med hovedentreprenøren, som var meget bekymret for for-sinkelsen. De lavede en aftale om at afvente instruks fra Topdanmark. De drøf-tede, hvor plankerne kunne placeres. De aftalte, at de beskadigede planker ikke måtte røres, forstået således at pakkerne ikke måtte åbnes eller anvendes. Afta-len var, at plankerne ikke ansås for afleverede. Plankerne var fordelt ud til de enkelte rum, da han ankom. Frem til den 12. marts 2019 blev pakkerne med plankerne ikke åbnet. Den 12. marts deltog han i besigtigelsen sammen med bl.a. Vidne 3 og besigti- gelsesmanden. Han ved ikke, hvorfor hans navn ikke er noteret i besigtigelses- rapporten, men han er helt sikker på, at han var der. Det var Vidne 3, der viste besigtigelsesmanden rundt. De andre pakker med planker, som ikke vedrørte den beskadigede transport, var åbne, og derfor var det nemt at adskil-le dem fra pallerne med de planker, der skulle besigtiges. De besigtigede paller havde desuden tydelige skader på indpakningen. Det var således tydeligt at se forskel på transportbeskadigede planker og planker med kvalitetsmangler. Det blev aftalt, at besigtigelsen skulle finde sted i Norge, fordi det var mest hen- sigtsmæssigt og bæredygtigt at lade plankerne blive i Norge. De var desuden 4 ikke klar over omfanget af skaderne på forhånd. Den 12. marts 2019 kom der en bekræftelse på, at pakkerne med plankerne kunne åbnes. Derefter blev pakker-ne åbnet. Han var i dialog med Vidne 3, mens sorteringsprocessen fandt sted. Det var vigtigt for dem at holde de transportskadede planker isoleret, og det blev de også. Efter at sorteringen var afsluttet, var der tre returtransporter fra Oslo til Skan- derborg. Dokumenttypen vedrørende disse tre transporter er rigtig, men angi- velsen af mængden er forkert. Han husker, at de tre transporter kom. ABS-Parkettgruppen Norge AS har udfyldt dokumenterne. Fakturaen af 27. maj 2019 vedrørte de transportskadede planker. De ville have dem først, fordi der udestod spørgsmål om skadesopgørelsen i forhold til forsikringsselskabet. De to andre transporter vedrørte planker med kvalitetsproblemer. Angivelsen af mængden på fakturaen af 27. maj 2019 skyldtes, at man skulle skrive et eller andet, men det giver sig selv, at det ikke var den rigtige mængde, der var angi-vet, idet det er usandsynligt, at der var tale om 5 typer planker med præcis samme antal m af hver. Angivelserne på de andre fakturaer er lige så usand-synlige. Der skulle bare skrives noget. 2 Ved modtagelsen af de transportskadede planker i Skanderborg blev plankerne placeret på lageret. Opmålingen måtte afvente, at der var plads og mandskab dertil. Opmålingen blev påbegyndt den 8. juli 2019. De havde da modtaget de andre planker, men de blev holdt adskilt. Der var 5 bredder, men de var blan-det på pallerne, og det krævede derfor et sorteringsareal at sortere i bredder og derefter opmåle dem. De havde kun et lille fabriksareal til rådighed. De sikrede sig, at de beskadigede planker ikke blev blandet med de andre planker, som var placeret et andet sted. Vidne 1 varetog kun administrative opgaver. Vidne 2 var indkøber, og han deltog i selve opmålingen. Han var projektmand og var invol-veret i alle processer. Det var ham, der havde korrespondancen med Vidne 3 og bookede nogle af transporterne. Vidnets egen rolle var at være sælger. Han havde de kommercielle kontakter til fx arkitekter og leverandører. Opmålingen af de beskadigede planker i Skanderborg tog det meste af en uge. På pladsen i Norge blev der med henblik på at redde de 220 m brugt mange ressourcer på den praktiske håndtering, bl.a. skulle plankerne bæres rundt ma- nuelt, og der måtte ikke saves andre steder end i et særligt indrettet savetelt. Det var Vidne 3's team, der stod for håndteringen i Norge. 2 5 Ved håndteringen i Skanderborg var der lønomkostninger på 25-26.000 kr. Der-til kom omkostninger til rejser og ophold mv. Han anmeldte et beløb på 300.000 i sorteringsomkostninger til Topdanmark. Mailen af 5. november 2020 fra Vidne 2 til Vidne 4 fra Freja Transport vedrører booking af varer, der skulle leveres tilbage til Oslo. Det var planker med pletter og knaster, som var blevet kasseret som følge af disse mangler. Vidne 3, der ikke fik penge ud af forliget, havde et sommerhus i Norge, hvor han kunne bruge disse planker. Fakturaen af 10. november 2020 vedrører denne leverance. Bemærkningen ”Varen er med kend-te defekter og skader” er en standardtekst, der altid står på fakturaen, når der er tale om defekte varer. Det var ikke de transportbeskadigede planker, det dreje-de sig om. De transportbeskadigede planker blev brugt som vareprøver og an-dre markedsføringstiltag. De har ikke solgt nogen af disse planker. Det krævede et meget stort arbejde, hvis de skulle have været skåret til mv., og det skulle være sket på savværket i Tyskland. Udgiften hertil ville derfor overstige værdi-en af produktet, og det ville derfor ikke være rentabelt. Anbringender Freja Transport har for landsretten anerkendt at være ansvarlig for skaden. Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for Sø- og Handels- retten om skadens omfang og om tabsopgørelsen. Freja Transport har yderligere anført navnlig, at proformafakturaerne, herun-der navnlig fakturaen af 27. maj 2019, sammenholdt med forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 1, understøtter, at der i opgørelsen af skadens omfang er medtaget fejlbehæftede planker fra andre forsendelser end forsendelsen af 12. februar 2019. Fakturaen af 10. november 2020 sammenholdt med oplysningerne om den booking, som transporten vedrører, viser, at de be-skadigede planker har en værdi, der skal fradrages i opgørelsen af erstatnings-kravet med 150 kr. pr. m . CMR- lovens § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 3, giver ikke hjemmel til at medtage besigtigelsesomkostningerne som en del af erstatnings-kravet. 2 Topdanmark har heroverfor navnlig anført, at det efter Vidne 5's forkla-ring for landsretten må lægges til grund, at der ikke i opgørelsen er medtaget fejlbehæftede planker fra andre forsendelser, at de planker, der blev beskadiget ved transporten den 12. februar 2019, var værdiløse, og at det ikke var dem, der blev sendt til Norge med transporten af 10. november 2020. Hvis CMR-lovens § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 3, indebærer, at udgiften til besigtigelsesmanden ikke ud- gør en del af erstatningskravet, kan udgiften i stedet kræves dækket som en del af sagens omkostninger. Der er ikke grundlag for at kræve tilbagebetalingskra- 6 vet forrentet med en højere rente end den, der fremgår af CMR-lovens § 35, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat På baggrund af oplysningerne i rapporten vedrørende besigtigelsen den 12. marts 2019 sammenholdt med forklaringen fra Vidne 5 lægger landsretten til grund, at plankerne fra transporten den 12. februar 2019 ved besigtigelsen var tydeligt identificerbare, idet de var stablet i uåbnede bundter med folie om-kring, og at de bar tydelige tegn på at være beskadiget som følge af transporten. Det kan derfor afvises, at der på dette tidspunkt var sket en sammenblanding af disse planker og andre planker, herunder planker med andre mangler. Besigtigelsesmanden vurderede på tidspunktet for besigtigelsen, at ca. 70-80 procent af forsendelsen fra den 12. februar 2019 var beskadiget. Denne vurde-ring støttes af den opmåling, som Hørning Parket A/S efterfølgende foretog, og som viste, at antallet af beskadigede planker udgjorde 68,6 %. Landsretten finder ikke grundlag for at anfægte rigtigheden af Vidne 5's forklaring om, at der ikke ved denne opmåling blev medtaget andre planker end de beskadigede planker. Landsretten har herved lagt vægt på, at mængde- angivelserne i proformafakturaerne, som var udstedt af ABS-Parkettgruppen Norge AS, tydeligt er anslåede, og at Vidne 2 og Vidne 1 alene har forklaret, at de ikke kan afvise, at der ved opmålingen blev medtaget planker, der ikke vedrørte transporten den 12. februar 2019. Efter karakteren af skaderne på plankerne sammenholdt med forklaringen fra Vidne 5 om omkostningerne ved udbedring og dennes forklaring om, at de planker, der blev sendt retur til Vidne 3, var plankerne med knaster og misfarvning, er der ikke fornødent grundlag for at antage, at de beskadigede planker havde en værdi, der skal fratrækkes ved opgørelsen af kravet. Mailen af 5. november 2020, der ikke entydigt angiver, hvilke planker der blev sendt retur til Norge, kan ikke føre til et andet resultat. Det tiltrædes derfor, at Freja Transport skal betale erstatning for plankerne med 433.012,42 kr. Landsretten tiltræder, at sorteringsarbejdet var nødvendigt for at kunne frasor-tere de mangelfri planker og derved begrænse tabet. Landsretten bemærker dog, at det arbejde, der blev udført hos Hørning Parket A/S, ikke har begrænset tabet, og at denne udgift derfor ikke kan kræves erstattet, jf. CMR-lovens § 31, stk. 1, jf. § 29. 7 Der er heller ikke for landsretten fremlagt oplysninger, der dokumenterer ud- giften til sorteringsarbejdet i Oslo, og udgiften skal derfor fastsættes skønsmæs- sigt. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at beløbet er fastsat til 30.000 kr. Det tiltrædes endvidere, at Hørning Parket A/S’ udgift vedrørende fragt kan erstattes, dog kun med et forholdsmæssigt beløb, idet kun en del af godset blev beskadiget, jf. herved CMR-lovens § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 3. Erstatningskravet vedrørende fragt fastsættes derfor til 6.500 kr. Besigtigelsesomkostningerne kan efter CMR-loven ikke indgå i opgørelsen af erstatningskravet. Kravet på 9.351 kr. medtages derfor ikke i opgørelsen af er- statningskravet, men godtgøres i stedet som en sagsomkostning. Erstatningskravet nedsættes herefter til 469.512,42 kr. Freja Transports påstand tages derfor til følge med 12.374 kr. med tillæg af rente på 5 % fra den 11. februar 2020 til betaling sker, idet der ikke er grundlag for at kræve tilbagebetalingskravet forrentet med en højere rente end den rente, der fremgår af CMR-lovens § 35, stk. 1. Efter sagens udfald skal Freja Transport i sagsomkostninger for begge retter betale 110.931 kr. til Topdanmark. 90.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, 9.351 kr. er til dækning af udgiften til besigti-gelse og 11.580 kr. er til retsafgift for Sø- og Handelsretten af det vundne beløb. Ved fastsættelsen af beløbet til advokat er der taget hensyn til de nedlagte på-stande sammenholdt med sagens resultat. THI KENDES FOR RET: Topdanmark Forsikring A/S skal inden 14 dage til Freja Transport & Logistics A/S betale 12.374 kr. med tillæg af rente på 5 % fra den 11. februar 2020. I sagsomkostninger for begge retter skal Freja Transport & Logistics A/S inden 14 dage betale 110.931 kr. til Topdanmark Forsikring A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. november 2021 Sag BS-176/2021-VLR (13. afdeling) Freja T ransport & Logistics A/S (advokat Karin-Lis Sinding Jensen ) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Andreas Oxholm ) Sø- og Handelsretten har den 7. december 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 6509/2020-SHR). Landsdommerne Peter Buhl , Ida Skouvig og Rikke Holm Simonsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Freja T ransport & Logistics A/S (herefter Freja T ransport ), der den 22. december 2020 har opfyldt Sø- og Handelsrettens dom, har nedlagt påstand om, at indstævnte, T opdanmark Forsikring A/S (herefter Topdanmark ), skal betale 502.888,09 kr . med procesrente fra den 22. december 2020. Påstandsbeløbet omfatter det beløb på 481.886,42 kr ., som Freja T ransport blev dømt til at betale ved Sø- og Handelsrettens dom tillagt renter på 21.001,67 kr . Topdanmark har påstået frifindelse og har derudover nedlagt selvstændig på-stand om, at Freja T ransport skal betale yderligere 100.483,46 kr . med tillæg af rente på 5 % fra sagens anlæg den 1 1. februar 2020. 2 Topdanmarks selvstændige påstand vedrører den del af erstatningskravet; som Topdanmark ikke fik medhold i ved Sø- og Handelsrettens dom. Freja Transport har påstået frifindelse over for Topdanmarks selvstændige på - stand. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt tre fakturaer vedrørende returtransport af plan-ker fra ABS-Parkettgruppen Norge AS til Hørning Parket A/S. Fakturaerne er dateret henholdsvis den 27.maj 2019, den 25.juni 2019 og den 4. juli 2019. Alle fakturaerne har overskriften "Proformal Customs Invoice? Booking af transporterne er foretaget af Hørning Parket A/S ved mails af hen- holdsvis den 27.maj 2019 (fakturaen af samme dato) og den 21.juni 2019 (de to andre fakturaer) til Freja Transport. Fakturaen af 27.maj 2019 angiver at vedrøre fragt af 300 m2 massive egeplanker med en samlet vægt på 5.600 kg. Plankerne er fordelt på enheder med 5 forskel- lige mål. Hver enhed angives at vedrører 60 m2 med en vægt på 1120 kg. Faktu- raen af 25.juni 2019 vedrører fragt af 200 m? massive egeplanker med en samlet vægt på 3.400 kg og fakturaen af 4.juni 2019 vedrører fragt af 300 m? massive egeplanker med en vægt på 5.100 kg. Af en mail af 5. november 2020 fra <anonym>Vidne 2</anonym> til <anonym>Vidne 4</anonym> Freja Transport, fremgår, at <anonym>Vidne 2</anonym> ønsker at booke transport af varer til Norge. Om varen er anført; at "Det er varer som tidligere leveret til Oslo, hvor vi havde transportskaden Ved en faktura, som Hørning Parket A/S har udstedt den 10. november 2020 til ABS - Parkettgruppen Norge AS vedrørende denne leverance, fremgår; at det drejer sig om 406,513 m2 mas-sive egeplanker i 5 forskellige størrelser. I fakturaen er anført; at "Varen er med kendte defekter og skader? Prisen er angivet med en enhedspris på 150 kr., 0g toldværdien er angivet som 60.979,65 kr. Det beløb; som modtageren skal beta-le, er angivet som 0,00 kr. Forklaring <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at han har været <anonym>Stilling</anonym> 1 Hørning Parket A/S si-den 2016. Han fulgte projektet i Norge tæt. Det var en stor ordre for dem. Der var knap 20 transporter af træ til Oslo. Transporternes omfang varierede. Byggepladsen i Oslo var stor, 0g der var 'slots"' for losning af varer: Varerne blev derfor hurtigt læsset af og fordelt ud. Der var i alt 12.000 m2 gulve i bygge- riet fordelt på ca. 50 rum. Træet blev derfor leveret ud til de enkelte rum; når det ankom 3 Det var ikke alle de planker; der blev leveret til byggeriet; der blev godkendt. Arkitekterne; der skulle godkende hver enkelt planke; tjekkede dem for mang-ler: De kasserede fx planker; fordi knasterne var for store, eller fordi der var farveforskelle. De planker; som arkitekterne fandt var mangelfulde; blev i første omgang sorteret fra på pladsen 0g placeret, hvor det var muligt at opbevare dem: Plankerne forblev således i første omgang i Oslo, og virksomheden inspi-cerede dem i nogle omgange i Oslo. De var ikke enige i kriterierne for frasorte-ring 0g de aftalte; at de mangelfulde planker skulle transporteres til Skander-borg til en nærmere undersøgelse, hvor de bl.a. kunne se plankerne i det rigtige lys og ikke i byggelys. Der blev samlet op til returtransporter; Det træ; der kom retur til dem, blev placeret; så det kunne gennemgås. Det viste sig, at plankerne med farveforskelle havde nogle hvide pletter; som skyldtes fejl på savværket. Der var også store knaster på nogle planker Det var for dyrt at få plankerne ændret. De blev den 12. februar 2019 gjort bekendt med, at der var sket skader på en leverance af planker. De vidste ikke da, hvad årsagen til skaderne var. De fik billeder; der viste, at plankerne havde forskubbet sig. Freja Transport oplyste; så vidt han husker; ikke på noget tidspunkt; hvad der havde forårsaget skader-ne. De aftalte med varemodtageren; at plankerne måtte sættes til side; indtil de fandt ud at, hvad der skulle ske med dem. Han rejste til Oslo den 19. februar 2019. Han mødtes med <anonym>Vidne 3</anonym> 0g de tog bestik af de beskadigede planker. De mødtes med hovedentreprenøren; som var meget bekymret for for-sinkelsen De lavede en aftale om at afvente instruks fra Topdanmark. De drøf-tede, hvor plankerne kunne placeres. De aftalte; at de beskadigede planker ikke måtte røres, forstået således at pakkerne ikke måtte åbnes eller anvendes. Afta-len var; at plankerne ikke ansås for afleverede. Plankerne var fordelt ud til de enkelte rum; da han ankom. Frem til den 12. marts 2019 blev pakkerne med plankerne ikke åbnet. Den 12. marts deltog han i besigtigelsen sammen med bl.a. <anonym>Vidne 3</anonym> og besigti- gelsesmanden Han ved ikke, hvorfor hans navn ikke er noteret i besigtigelses - rapporten; men han er helt sikker på, at han var der. Det var <anonym>Vidne 3</anonym> der viste besigtigelsesmanden rundt. De andre pakker med planker, som ikke vedrørte den beskadigede transport; var åbne; og derfor var det nemt at adskil-le dem fra pallerne med de planker; der skulle besigtiges. De besigtigede paller havde desuden tydelige skader på indpakningen. Det var således tydeligt at se forskel på transportbeskadigede planker og planker med kvalitetsmangler: Det blev aftalt; at besigtigelsen skulle finde sted i Norge, fordi det var mest hen- sigtsmæssigt og bæredygtigt at lade plankerne blive i Norge. De var desuden ikke klar over omfanget af skaderne på forhånd. Den 12.marts 2019 kom der en bekræftelse på, at pakkerne med plankerne kunne åbnes. Derefter blev pakker-ne åbnet. Han var i dialog med <anonym>Vidne 3</anonym> mens sorteringsprocessen fandt sted. Det var vigtigt for dem at holde de transportskadede planker isoleret; og det blev de også. Efter at sorteringen var afsluttet; var der tre returtransporter fra Oslo til Skan - derborg . Dokumenttypen vedrørende disse tre transporter er rigtig, men angi - velsen af mængden er forkert. Han husker; at de tre transporter kom. ABS-Parkettgruppen Norge AS har udfyldt dokumenterne. Fakturaen af 27. maj 2019 vedrørte de transportskadede planker: De ville have dem først, fordi der udestod spørgsmål om skadesopgørelsen i forhold til forsikringsselskabet. De to andre transporter vedrørte planker med kvalitetsproblemer. Angivelsen af mængden på fakturaen af 27.maj 2019 skyldtes, at man skulle skrive et eller andet; men det giver sig selv; at det ikke var den rigtige mængde; der var angi-vet, idet det er usandsynligt; at der var tale om 5 typer planker med præcis samme antal m? afhver. Angivelserne på de andre fakturaer er lige så usand-synlige. Der skulle bare skrives noget. Ved modtagelsen af de transportskadede planker i Skanderborg blev plankerne placeret på lageret. Opmålingen måtte afvente; at der var plads og mandskab dertil. Opmålingen blev påbegyndt den 8.juli 2019. De havde da modtaget de andre planker, men de blev holdt adskilt. Der var 5 bredder; men de var blan-det på pallerne; og det krævede derfor et sorteringsareal at sortere i bredder 0g derefter opmåle dem. De havde kun et lille fabriksareal til rådighed. De sikrede sig, at de beskadigede planker ikke blev blandet med de andre planker; som var placeret et andet sted. <anonym>Vidne 1</anonym> varetog kun administrative opgaver. <anonym>Vidne 2</anonym> var indkøber; og han deltog i selve opmålingen. Han var projektmand og var invol-veret i alle processer; Det var ham; der havde korrespondancen med <anonym>Vidne 3</anonym> og bookede nogle af transporterne. Vidnets egen rolle var at være sælger. Han havde de kommercielle kontakter til fx arkitekter og leverandører Opmålingen af de beskadigede planker i Skanderborg tog det meste af en uge. På pladsen i Norge blev der med henblik på at redde de 220 m2 brugt mange ressourcer på den praktiske håndtering bl.a. skulle plankerne bæres rundt ma- nuelt;, og der måtte ikke saves andre steder end i et særligt indrettet savetelt. Det var <anonym>Vidne 3 's</anonym> team; der stod for håndteringen i Norge. 5 Ved håndteringen i Skanderborg var der lønomkostninger på 25-26.000 kr: Der-til kom omkostninger til rejser 0g ophold mv. Han anmeldte et beløb på 300.000 i sorteringsomkostninger til Topdanmark. Mailen af 5. november 2020 fra <anonym>Vidne 2</anonym> til <anonym>Vidne 4</anonym> fra Freja Transport vedrører booking af varer; der skulle leveres tilbage til Oslo. Det var planker med pletter og knaster; som var blevet kasseret som følge af disse mangler: <anonym>Vidne 3</anonym> der ikke fik penge ud af forliget, havde et sommerhus i Norge, hvor han kunne bruge disse planker. Fakturaen af 10. november 2020 vedrører denne leverance. Bemærkningen "Varen er med kend-te defekter 0g skader?' er en standardtekst, der altid står på fakturaen, når der er tale om defekte varer. Det var ikke de transportbeskadigede planker; det dreje-de sig om. De transportbeskadigede planker blev brugt som vareprøver og an-dre markedsføringstiltag. De har ikke solgt nogen af disse planker. Det krævede et meget stort arbejde, hvis de skulle have været skåret til mv , 0g det skulle være sket på savværket i Tyskland. Udgiften hertil ville derfor overstige værdi-en af produktet; 0g det ville derfor ikke være rentabelt. Anbringender Freja Transport har for landsretten anerkendt at være ansvarlig for skaden. Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for Sø- og Handels - retten om skadens omfang og om tabsopgørelsen. Freja Transport har yderligere anført navnlig; at proformafakturaerne, herun-der navnlig fakturaen af 27. maj 2019, sammenholdt med forklaringerne fra <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> understøtter; at der i opgørelsen af skadens omfang er medtaget fejlbehæftede planker fra andre forsendelser end forsendelsen af 12. februar 2019 Fakturaen af 10. november 2020 sammenholdt med oplysningerne om den booking som transporten vedrører; viser; at de be-skadigede planker har en værdi; der skal fradrages i opgørelsen af erstatnings-kravet med 150 kr: pr: m2 CMR - lovens 8 31, stk. 1,jf. 8 29, stk 3, giver ikke hjemmel til at medtage besigtigelsesomkostningerne som en del af erstatnings-kravet. Topdanmark har heroverfor navnlig anført; at det efter <anonym>Vidne 5's</anonym> forkla-ring for landsretten må lægges til grund, at der ikke i opgørelsen er medtaget fejlbehæftede planker fra andre forsendelser; at de planker; der blev beskadiget ved transporten den 12. februar 2019, var værdiløse;, 0g at det ikke var dem; der blev sendt til Norge med transporten af 10.november 2020. Hvis CMR-lovens $ 31, stk. 1,jf. $ 29, stk. 3,indebærer; at udgiften til besigtigelsesmanden ikke ud- gør en del af erstatningskravet; kan udgiften i stedet kræves dækket som en del af sagens omkostninger. Der er ikke grundlag for at kræve tilbagebetalingskra - 6 vet forrentet med en højere rente end den, der fremgår af CMR-lovens $ 35, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat På baggrund af oplysningerne i rapporten vedrørende besigtigelsen den 12. marts 2019 sammenholdt med forklaringen fra <anonym>Vidne 5</anonym> lægger landsretten til grund, at plankerne fra transporten den 12. februar 2019 ved besigtigelsen var tydeligt identificerbare; idet de var stablet i uåbnede bundter med folie om-kring 0g at de bar tydelige tegn på at være beskadiget som følge af transporten. Det kan derfor afvises; at der på dette tidspunkt var sket en sammenblanding af disse planker 0g andre planker; herunder planker med andre mangler Besigtigelsesmanden vurderede på tidspunktet for besigtigelsen; at ca. 70-80 procent af forsendelsen fra den 12. februar 2019 var beskadiget. Denne vurde-ring støttes af den opmåling, som Hørning Parket A/S efterfølgende foretog, 0g som viste; at antallet af beskadigede planker udgjorde 68,6 % Landsretten finder ikke grundlag for at anfægte rigtigheden af <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring om, at der ikke ved denne opmåling blev medtaget andre planker end de beskadigede planker: Landsretten har herved lagt vægt på, at mængde - angivelserne i proformafakturaerne, som var udstedt af ABS-Parkettgruppen Norge AS, tydeligt er anslåede, 0g at <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> alene har forklaret, at de ikke kan afvise; at der ved opmålingen blev medtaget planker; der ikke vedrørte transporten den 12. februar 2019. Efter karakteren af skaderne på plankerne sammenholdt med forklaringen fra <anonym>Vidne 5</anonym> om omkostningerne ved udbedring 0g dennes forklaring om, at de planker; der blev sendt retur til <anonym>Vidne 3</anonym> var plankerne med knaster 0g misfarvning er der ikke fornødent grundlag for at antage; at de beskadigede planker havde en værdi; der skal fratrækkes ved opgørelsen af kravet. Mailen af 5 . november 2020, der ikke entydigt angiver, hvilke planker der blev sendt retur til Norge; kan ikke føre til et andet resultat. Det tiltrædes derfor; at Freja Transport skal betale erstatning for plankerne med 433.012,42 kr: Landsretten tiltræder; at sorteringsarbejdet var nødvendigt for at kunne frasor-tere de mangelfri planker og derved begrænse tabet. Landsretten bemærker dog, at det arbejde, der blev udført hos Hørning Parket A/S, ikke har begrænset tabet, 0g at denne udgift derfor ikke kan kræves erstattet; jf. CMR-lovens 8 31, stk. 1,jf. 8 29. 7 Der er heller ikke for landsretten fremlagt oplysninger , der dokumenterer ud- giften til sorteringsarbejdet i Oslo, og udgiften skal derfor fastsættes skønsmæs- sigt. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at beløbet er fastsat til 30.000 kr . Det tiltrædes endvidere, at Hørning Parket A/S’ udgift vedrørende fragt kan erstattes, dog kun med et forholdsmæssigt beløb, idet kun en del af godset blev beskadiget, jf. herved CMR-lovens § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 3. Erstatningskravet vedrørende fragt fastsættes derfor til 6.500 kr . Besigtigelsesomkostningerne kan efter CMR-loven ikke indgå i opgørelsen af erstatningskravet. Kravet på 9.351 kr . medtages derfor ikke i opgørelsen af er - statningskravet, men godtgøres i stedet som en sagsomkostning. Erstatningskravet nedsættes herefter til 469.512,42 kr . Freja T ransports påstand tages derfor til følge med 12.374 kr . med tillæg af rente på 5 % fra den 1 1. februar 2020 til betaling sker , idet der ikke er grundlag for at kræve tilbagebetalingskravet forrentet med en højere rente end den rente, der fremgår af CMR-lovens § 35, stk. 1. Efter sagens udfald skal Freja T ransport i sagsomkostninger for begge retter betale 110.931 kr . til Topdanmark . 90.000 kr . af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, 9.351 kr . er til dækning af udgiften til besigti-gelse og 11.580 kr . er til retsafgift for Sø- og Handelsretten af det vundne beløb. V ed fastsættelsen af beløbet til advokat er der taget hensyn til de nedlagte på-stande sammenholdt med sagens resultat. THI KENDES FOR RET : Topdanmark Forsikring A/S skal inden 14 dage til Freja T ransport & Logistics A/S betale 12.374 kr . med tillæg af rente på 5 % fra den 1 1. februar 2020. I sagsomkostninger for begge retter skal Freja T ransport & Logistics A/S inden 14 dage betale 1 10.931 kr . til Topdanmark Forsikring A/S . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	15,847	16,239
3888	Landsretten stadfæster boligrettens afgørelse om sagsomkostninger i sagen, der drejer sig om udlejers opsigelse af lejers lejemål herunder mangler ved opsigelsesskrivelse	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-24005/2022-OLR	Boligretssag	2. instans	11628/22	Lejeret;		Dommer - Beth von Tabouillot; Dommer - Kim Holst; Dommer - Olaf Tingleff; Advokat - Joachim Nicolajsen; Advokat - Michael Knop;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 22. august 2022 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn. Landsdommerne Kim Holst, Olaf Tingleff og Beth von Tabouillot behandlede sagen. Sag BS-24005/2022-OLR (4. afdeling) Lejer (advokat Michael Knop) mod Udlejer (advokat Joachim Nicolajsen) I dom af 16. juni 2022 har Retten på Bornholm, boligretten (sag BS-44313/2021- BOR) bestemt, at Udlejer til Lejer skal betale sagsomkostninger med 25.884 kr. Lejer har kæret afgørelsen og nedlagt følgende påstan-de: ”Principalt: Indkærede tilpligtes at betale omkostninger i forhold til sagsgenstandens størrelse, jf. retsafgiftsloven § 3, stk. 3, med en sags- genstand på kr. 215.602,68, med et beløb, der ikke er mindre end 40.000 kr. excl. Moms. Subsidiært: Et af Landsretten fastsat mindre beløb.” Til støtte for påstanden har Lejer anført bl.a.: / 2 ”Under henvisning til retsafgiftsloven § 3, stk. 3, sidste punktum skal værdien af sagsgenstanden fastsættes til 1 års leje excl. moms. Under henvisning til Landsretspræsidenternes ”Notat om sagsomkost- ninger i civile sager 2019” , skal sagsomkostningerne udmåles i den øvre del af salærintervallet 58.001 til 230.000, idet sagsgenstanden overstiger medianen på kr. 28.000,00. Det er efter min opfattelse ingen grund til at fravige hovedreglen. Jeg gør derfor gældende i dette kæremål, at der tillægges sagsøgte sagsomkostninger over medianen og i den øverste kvartil, på ikke un-der kr. 50.000,00 incl. moms (kr. 40.000,00 excl. moms).” Udlejer har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor anført bl.a.: ”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at omkostningsafgørelsen af 16. juni 2022 er truffet i overensstemmelse med sædvanlige fastsættelsesprincipper, og at omkostningerne er kor- rekt fastsat. I forlængelse af ovenstående gøres det gældende, at sagen behandlet af Retten på Bornholm (BS-44313/2021-BOR), har været usædvanlig enkel, og at Kærendes arbejde med sagen har været af et begrænset omfang. Det gøres videre gældende, at Kærendes arbejde ikke har haft en sådan karakter eller et sådant omfang i øvrigt, at Kærendes skal tilkendes yderligere sagsomkostninger end allerede fastsat af Retten på Born- holm. Sammenfattende gøres det således gældende, at Retten på Bornholms omkostningsafgørelse i sag BS-44313/2021-BOR af 16. juni 2022, er kor-rekt.” Boligretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Landsretten afsagde K E N D E L S E Landsretten finder efter en samlet vurdering af sagens værdi, omfang og karak- ter ikke grundlag for at tilsidesætte boligrettens skøn vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger. Det bemærkes herved, at Lejer, som også anført af boligretten, efter det oplyste er momsregistreret, hvorfor moms ikke skal medregnes ved fastsættelsen af udgiften til advokatbistand. Boligret-tens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes derfor. / 3 Efter kæresagens udfald skal Lejer i sagsomkostninger for landsretten betale 2.000 kr. til Udlejer til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. THI BESTEMMES: Boligrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Lejer inden 14 dage betale 2.000 kr. til Udlejer. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Sagen sluttet. /	ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 22. august 2022 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn. Landsdommerne Kim Holst, Olaf Tingleff og Beth von Tabouillot behandlede sagen. Sag BS-24005/2022-OLR (4. afdeling) <anonym>Lejer</anonym> (advokat Michael Knop) mod <anonym>Udlejer</anonym> (advokat Joachim Nicolajsen) Idom af 16. juni 2022 har Retten på Bornholm; boligretten (sag BS-44313/2021 - BOR) bestemt; at <anonym>Udlejer</anonym> til <anonym>Lejer</anonym> skal betale sagsomkostninger med 25.884 kr: <anonym>Lejer</anonym> har kæret afgørelsen og nedlagt følgende påstan-de: "Principalt: Indkærede tilpligtes at betale omkostninger i forhold til sagsgenstandens størrelse, jf. retsafgiftsloven $ 3, stk. 3, med en sags - genstand på kr. 215.602,68, med et beløb; der ikke er mindre end 40.000 kr. excl. Moms. Subsidiært: Et af Landsretten fastsat mindre beløb Til støtte for påstanden har <anonym>Lejer</anonym> anført bl.a.= 2 "Under henvisning til retsafgiftsloven $ 3, stk: 3, sidste punktum skal værdien af sagsgenstanden fastsættes til 1 års leje excl. moms. Under henvisning til Landsretspræsidenternes 'Notat om sagsomkost - ninger i civile sager 2019" skal sagsomkostningerne udmåles i den øvre del af salærintervallet 58.001 til 230.000, idet sagsgenstanden overstiger medianen på kr. 28.000,00. Det er efter min opfattelse ingen grund til at fravige hovedreglen. Jeg gør derfor gældende i dette kæremål; at der tillægges sagsøgte sagsomkostninger over medianen og i den øverste kvartil, på ikke un-der kr. 50.000,00 incl. moms (kr: 40.000,00 excl. moms). <anonym>Udlejer</anonym> har 'påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor anført bl.a: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende; at omkostningsafgørelsen af 16.juni 2022 er truffet i overensstemmelse med sædvanlige fastsættelsesprincipper; 0g at omkostningerne er kor - rekt fastsat. 1 forlængelse af ovenstående gøres det gældende; at sagen behandlet af Retten på Bornholm (BS-44313/2021-BOR), har været usædvanlig enkel, 0g at Kærendes arbejde med sagen har været af et begrænset omfang; Det gøres videre gældende, at Kærendes arbejde ikke har haft en sådan karakter eller et sådant omfang i øvrigt, at Kærendes skal tilkendes yderligere sagsomkostninger end allerede fastsat af Retten på Born- holm Sammenfattende gøres det således gældende, at Retten på Bornholms omkostningsafgørelse i sag BS-44313/2021-BOR af 16.juni 2022, er kor-rekt. 99 Boligretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Landsretten afsagde KENDELS E Landsretten finder efter en samlet vurdering af sagens værdi, omfang og karak - ter ikke grundlag for at tilsidesætte boligrettens skøn vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger. Det bemærkes herved, at <anonym>Lejer</anonym> som også anført af boligretten; efter det oplyste er momsregistreret; hvorfor moms ikke skal medregnes ved fastsættelsen af udgiften til advokatbistand. Boligret-tens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes derfor: 3 Efter kæresagens udfald skal <anonym>Lejer</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 2.000 kr: til <anonym>Udlejer</anonym> til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. THI BESTEMMES: Boligrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Lejer</anonym> inden 14 dage betale 2.000 kr. til <anonym>Udlejer</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a. Sagen sluttet. /	3,281	3,473
3889	Landsretten stadfæster familierettens dom i sag om samvær og bopæl for forældres 3 fælles børn, dog med ændrede regler i forbindelse med samvær for Barn 3	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-14674/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	435/23	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Arne Brandt; Dommer - Jørgen Jørgensen; Dommer - Karen Hald; Advokat - Brit Elling; Advokat - Stine Morild Kulmbak;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. juni 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-14674/2022-OLR (17. afdeling) Mor (advokat Stine Morild Kulmbak) mod Far (advokat Brit Elling) Familieretten på Bornholm har den 23. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-37504/2021-BOR). Landsdommerne Arne Brandt, Karen Hald og Jørgen Jørgensen (kst.) har delta- get i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har for landsretten endelig nedlagt følgende påstande: Parternes fælles børn Barn 1, født Dato 1 2006, Barn 2, født Dato 2 2008, og Barn 3, født Dato 3 2011, har ret til samvær med indstævnte, Far, i følgende omfang: / 2 Løbende samvær Barn 3: Fredag i ulige uger med afhentning i skole til mandag i lige uger med af- levering i skole. Barn 2 og Barn 1: Torsdag i ulige uger med afhentning i skole til mandag i lige uger med aflevering i skole. Feriesamvær Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor. Påske: Ulige år fra onsdag inden skærtorsdag med afhentning i skole til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole. Vinterferie: Lige år fra fredag før ferien med afhentning i skole til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Første gang i 2024. Sommerferie: 14 dage i skolernes sommerferie. Ferien begynder en fredag og slutter fredag 14 dage senere. Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferie- samværets placering, bestemmer Far placeringen af sin ferie først i de lige år. Mor bestemmer placeringen af sin ferie først i de ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bli-ver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 14. februar. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. marts. I 2022 skal Far meddele sin ferie senest en uge efter landsrettens dom, og hvis fristen ikke overholdes, overgår retten til at vælge feriens placering først til Mor. Efterårsferie: Ulige år fra fredag før ferien med afhentning i skole til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Første gang i 2023. Jul/nytår: Ulige år fra den 23. december kl. 12.00 til den 27. december kl. 12 med aflevering på bopælen. Lige år fra den 27. december kl. 12 med afhentning på bopælen til den 2. januar med aflevering i skole, alternativt kl. 12 på bopælen. Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekendsamværet til også at omfatte helligda-gen – for Kristi Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samvæ-ret begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med Barn 1, Barn 2 og Barn 3. / 3 Over for Fars bopælspåstand i forhold til Barn 3 har Mor påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Far har for så vidt angår Barn 1 og Barn 2 nedlagt påstand om stadfæstelse. Far har endvidere for landsretten nedlagt ende-lig påstand om, at bopælen for Barn 3 overføres fra Mor til Far, og at der i så fald fastsættes følgende samvær mellem Barn 3 og Mor: Fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger med afhentning og aflevering i sko- le/institution. Endvidere har Far for så vidt angår alle tre børn påstået føl-gende feriesamvær med Mor således, at børnene følger hinanden i ferierne, selvom de har forskellige bopæle: Påske: Lige år fra onsdag før skærtorsdag med afhentning i skole/institution til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole. Vinterferie: Ulige år fra fredag før ferien med afhentning i skole/institution til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor. Sommerferie: 3 uger i skolernes sommerferie fra fredag kl. 12 til fredag kl. 12. Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferie- samværets placering, bestemmer Far placeringen af sin ferie først i lige år. Mor bestemmer placeringen af sin ferie først i ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver over-holdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. Efterårsferie: Lige år fra fredag før ferien med afhentning i skole/institution til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Jul/nytår: Lige år fra den 23. december kl. 12 til den 27. december kl. 12. Ulige år fra den 27. december kl. 12 til den 2. januar kl. 12 eller aflevering i skole, såfremt skolernes ferie er slut. / 4 Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekendsamværet til også at omfatte helligda-gen – for Kristi Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med Barn 3. Hvis Far ikke får medhold i sin bopælspåstand for så vidt angår Barn 3, påstås stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Kommune har nu færdiggjort den børnefaglige undersøgel-se iværksat i forhold til Barn 3 i medfør af servicelovens § 50. Af den faglige vur-dering, der er udarbejdet af socialrådgiver Person 1, fremgår blandt andet: ”Af ovenstående ses det, at Barn 3 er en dejlig, kreativ og observant, men også usikker og sart pige, der på flere områder ikke er alderssvarende, grundet de livsomstændigheder hun har haft under opvæksten. Når hun presses er der stor risiko for at Barn 3 regredierer til tidligere udviklingstrin. Barn 3 fremtræder som en pige, hvis basale tillid er læderet, hvorfor det tager hendes meget lang tid at vise ''nye'' voksne tiltro og tillid. Dette giver god mening dels med de mange skift Barn 3 har oplevet i skoleregi og som herudover, i særlig grad, må ses at skyldes, at hendes primære voksne, mor, ''forsvandt'' for Barn 3 i en periode på 3 måneder, fra Barn 3 var 4.4 – 4.7 år, – hvor Barn 3 regredierede voldsom, og var angst for om mor ville dø. På daværende tidspunkt skulle Barn 3, aldersmæssigt, være i gang med en løsrivelsesproces fra moderen / forældrene, men denne blev stoppet med et, da Mor blev indlagt. Det er min vurdering, at den manglende naturlige separation fra Mor, samt det at blive bremset i ly- sten og nysgerrigheden på at turde bevæge sig ud og erobre verden, li-ge siden har været Barn 3's egne største udfordringer udviklingsmæssigt. Herudover hindrer forældrenes indbyrdes ''krigen'' også Barn 3's mulig- heder for udvikling, idet hun, når konflikterne mellem forældrene til stadighed blusser op bruger megen energi på at påtage sig et ansvar, som hun ikke magter, og derved er der risiko for regression. … Det er min vurdering at Barn 3 har behov for ro, nærvær og tryghed for at kunne udvikles, og at dette kun kan ske, hvis Barn 3 gives EN base, som hun kan vokse ud fra, og ikke som nu de to meget forskelligartede udgangspunkter som hun tilbydes hos forældrene. Og det er væsent-ligt, at denne base er, hvor Barn 3 føler tryghed, sikkerhed, nærvær – hvor hun oplever sig set og hørt, og hvor hun bliver hjulpet ud fra det udviklingstrin hun befinder sig på. / 5 … Som det ses i ovenstående meget omfattende undersøgelse fylder for- ældrenes egne grundvilkår, deres stridigheder og ''krigen'' rigtigt me-get. De har haft betydning for Barn 3's udviklingsmuligheder lige siden hun bliver født. Det har således været min oplevelse, under udarbejdelse af Den Børne- faglige Undersøgelse, at forældrene har haft svært ved at holde fokus på Barn 3, hvor det i stedet, fra begges side, har handlet om at undermi-nere hinandens forældrekompetencer. Begge har således været gode til at fortælle, hvilket bekymringer de havde om den ''modsatte'' forælder. … Begge forældre giver udtryk for at de godt vil indgå i et forløb med henblik på at forbedre deres indbydes samarbejde, såfremt det kan hjælpe Barn 3. Begge forældre udtrykker samtidig tvivl om, hvorvidt de tror på, at et forløb kan ændre på tingene. De har tidligere haft samtaler med dagtilbudsrådgiver / skolerådgiver, med psykologer, med rådgiver i Familieretshuset mv. … Det som ligeledes har afgørende betydning for Barn 3 (børnene), i forhold til mulighed for fremtidig positiv udvikling er at forældrene fremadret-tet, hver især ''bliver på egen banehalvdel'', og blander sig udenom den andens liv. Implicit i dette er også, at de rammer som hver forælder sætter op respekteres. Barn 3 kan ikke tåle den krigen som har været / er mellem forældrene. Far og Mor fortæller begge, at Barn 3 har brug for RO, tryghed mv – fine ord, men Barn 3 har behov for, at de omsættes i handling, så hun også mærker der sker en forandring, som hun kan vokse ud fra. ...” Der er for landsretten endvidere fremlagt underretningsskrivelser fra foråret 2022 fra skolen vedrørende alle tre børn samt en særskilt underretning vedrø-rende Barn 1 af 22. marts 2022 fra Træner Person 2. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret bl.a., at hun er 45 år gammel. Hun er fortsat sygemeldt og forventer, at der i juni kommer en afklaring af, om hun får bevilget førtidspension. Hun bor fortsat samme sted og har et stort net-værk i form af blandt andet venner og bekendte. Hendes Diagnose blev stillet efter indlæggelsen i 2016-2017. Sygdommen betyder, at hun hurtigere end andre udtrættes og bliver stresset. Barn 3 er meget kreativ og elsker dyr. Hun møder regelmæssigt til Fritidsinteresse 1 og Fritidsinteresse 3 og i skolen, hvor hun for tiden har det godt. Hun har social og faglig / 6 støtte i skolen fordelt på alle de børn, som er støttekrævende. Hun får ikke i øv- rigt støtte fra kommunen. Barn 2 er 14 år og er hele tiden i gang, mest med sport, som han går til fem gange om ugen. Han er vellidt af alle og har mange venner, herunder én rigtig god ven. Han vil gerne på efterskole efter 9. klasse. Barn 1 er mere rolig og reflekteret. Han har været skoletræt meget længe, men han er fint med fagligt. Hun genkender navnlig de underretninger om Barn 1, der er kommet, siden parterne var i familieretten. Barn 1 går til samtaler sam-men med sin far, men han får ikke hjælp af kommunen, idet han har takket nej. Hun er fortsat lidt bekymret for ham. Hendes påstand for så vidt angår samværet med Barn 3 skyldes, at Barn 3 ikke tri- ves og ”klæber” til hende. Barn 3 giver udtryk for, at hun ikke vil hjem til far, og hun forsøger så at fokusere på alle de dejlige ting, der sker hjemme hos far. Hun er indforstået med, at der skal arbejdes med relationen mellem hende og Barn 3, og Barn 3 skal blandt andet kunne have legeaftaler og sove uden for hjemmet. Hun håber med sin påstand om samvær i en 11/3-ordning, at Barn 3 vil komme til at glæde sig til samværet med sin far. Hvis Far får medhold i sin påstand om bopæl for Barn 3, vil det være vold-somt for Barn 3, der ikke trives i den nuværende 7/7-ordning. Det er ikke et spørgsmål om, at Far ikke kan tage vare på Barn 3, men et spørgsmål om Barn 3's oplevelse af tingene. Drengene har som oftest ondt i maven eller klager på andre måder, når de skal have samvær med Far. De oplever, at det ikke er ”frit” hos far, og at far bli-ver sur, hvis f.eks. Barn 2 spørger, om han må sove hos hende. Hun kan være be- kymret for forholdene hos Far, især for Barn 3, men også for drengene, der fortæller, at de ikke bliver hørt. Hun forsøger ikke at genere Far og kan ikke genkende den børnefaglige undersøgelses beskrivelse heraf. Parterne kommu- nikerer kun skriftligt, idet hun har frabedt sig telefonisk kontakt. Hun forstår ikke Fars bekymring omkring hendes forældrekompetence. Hun har i dag ingen kontakt til psykiatrien ud over, at hun går til en privatpraktiserende psy-kiater. Barn 3 har været til Børnelæge, men hun har ikke i øvrigt været hos lægen. Hun har ikke involveret Far i det, for hun vil gerne respektere Barn 3's ønske om, at årsagen til lægebesøget er meget privat. Barn 3 skal ikke be-stemme, hvorvidt Far skal involveres, men hun har konkret besluttet at respektere Barn 3's ønske. / 7 Far har forklaret bl.a., at hans personlige forhold er uændre-de i forhold til familieretten. For så vidt angår Barn 1 og Barn 2 er samværet stort set praktiseret i den 7/7-ordning, som familieretten fastsatte, men med fleksibili-tet. Barn 1 har således sovet adskillige gange hos sin mor efter familierettens dom, selvom Barn 1 havde samvær med ham. Han oplevede børnene som ek-stremt pressede efter familierettens dom. I påskeferien fik han mulighed for at tage alle tre børn væk fra situationen, og han tog dem derfor med 10 dage til henholdsvis København og Mallorca. Det var kun ham og børnene, og de havde det dejligt. Samværet var ubekymret. Barn 1 har det sidste års tid haft eftermiddagsjob hos ham, men skal efter som- merferien starte i 10. klasse i By 2. Efter familierettens dom har Barn 1 været meget vred, og de har derfor gået til samtaler hver 14. dag hos en psykolog. Det har hjulpet. Barn 1 er udfordret af situationen, fordi han føler, at han skal tage ansvar for sine mindre søskende, og han giver udtryk for, at han tænker rigtig meget på retssagen. Barn 1 har således givet udtryk for, at han skal kæmpe mod sin far i retten, men at han samtidig ser frem til at få et større værelse hos sin far, og at han formentlig vil bo hos sin far i fremtiden. Det er ærgerligt, at der er kommet underretninger om børnene efter familieret-tens dom. Træner, der har skrevet den særskilte underretning af 22. marts 2022 vedrørende Barn 1, er en af Mors veninder og absolut ikke uvil-dig. Han kan dog godt genkende skolens bekymring. Der er brug for faste rammer om Mors og hans samarbejde, for ellers vil kon- flikterne mellem dem fortsætte. Der er helt sikkert forskel på forholdene hos Mor og ham. Han skaber faste rammer, struktur og er mere kontant, men han tager stærkt afstand fra Mors beskrivelser af ham. Drengene kan i princippet vælge, hvor de vil være, og der har reelt været et mindre samvær end det, som 7/7- ordning tilsiger. Selvom Mor utvivlsomt er en god mor, er der udfordrin-ger hos hende, og han mener, at han er bedre til at tackle mange ting. Han har fået børn for at være sammen med dem, og samværet skal derfor fortsat være fastsat i en 7/7-ordning. Han kan tiltræde Mors beskrivelse af Barn 2 som en aktiv og vellidt dreng. Barn 2 er dog også påvirket og er navnlig efter familierettens dom svær at få kontakt med. Barn 2 får ingen hjælp for tiden. Han kan dog godt tale med Barn 2 om det svære. Barn 3 går i 4. klasse. Han kan også tiltræde Mors beskrivelse af hende. Når Barn 3 er hos ham, er der ikke problemer med legeaftaler, og hun har typisk en til to legeaftaler om ugen. Hun har også hos ham sin halvsøster, Person 3, som hun bru- ger meget tid sammen med. På papiret får Barn 3 støtte i skolen, men siden den tidligere støttepersons sygemelding har der reelt ikke været nogen, og skolen / 8 har oplyst, at man ikke ved, hvem der skal være erstatning for den tidligere støtteperson. Det finder han meget utilfredsstillende. Han har ikke deltaget i forældremødet på skolen i går, idet han har været bortrejst. Det bekymrer ham som far, at Barn 3 har en for tæt symbiose til Mor. Barn 3 luk- ker sig om sig selv og har svært ved at fungere ordentligt i hverdagen, når hun er hos sin mor. Barn 3 har måske også Diagnose, og det bekymrer ham, at Mor har sagt nej tak til støtte og hjælp. Efter hans opfattelse sygeliggør Mor Barn 3, selv- om det ikke sker af ond vilje. Han vil stærkt betvivle, at Mor vil gå ind i et for-løb med behandling i forhold til Barn 3. Hvis Barn 3 får bopæl hos ham, skal hun muligvis skifte skole til Skole, hvor hun har gået på prøve, og hvor det gik godt. Barn 3 sagde dog, at Mor ikke ville køre hende til By 3, så skoleskiftet faldt da til jorden. Han vil også selv sørge for psykolog til Barn 3, hvis de ikke får offentlig hjælp. Det er nødvendigt, at Barn 3 får bopæl hos ham for at skabe ro om hende. Han har en anden tilgang til Barn 3 end Mor. Han har et godt samarbejde med kommunen, mens samarbejdet med Mor er svært udfordret. F.eks. fik han i tirsdags en opringning fra en læge på Rigsho-spitalet om, at Mor har haft Barn 3 til undersøgelse. Dette er sket uden, at han anede noget. I det omfang han kan, samarbejder han med skolen. Han ønsker, at Barn 3 får samvær med Mor i en 9/5-ordning. Foreholdt de fremlagte underretninger har Far forklaret, at det er påfaldende, at børnene taler om vold, efter at familieretten har afsagt dom. Han tager endvidere stærkt afstand fra det, som Barn 2 fortæller, og er ue-nig heri. Endelig mener han, at Barn 3 ikke oplever ham som truende. Der er tale om enkeltstående episoder, der har fundet sted for længe siden, men som bør-nene fastholdes i. I forhold til den børnefaglige undersøgelse er han ikke enig i, at Mor kan skabe den ro, som Barn 3 har brug for, og han har flere kritikpunkter af undersøgelsen. Han har nævnt for Mor, at han mente, at Barn 1 skulle gå hos en psykolog. Da Barn 1 selv sagde ja, har han ikke kontaktet Mor om det mere. Børnene har valgt ikke at være hos ham, når de ifølge 7/7-ordningen skal være hos Mor. Han har en anden oplevelse af, hvorfor drengene skulle have ondt i maven op til samvær. I forhold til den oprindelige samværsafgørelse fra 2016 er der fortsat bekymrin- ger for og underretninger om børnene, og der er behov for, at Barn 3 får ro. For så vidt angår drengene er han bekymret for parternes høje konfliktniveau, men han er uenig i beskrivelserne af forholdene hos ham. Han er bekymret for, at / 9 Barn 3 hos Mor ikke lærer at spejle sig i andre mennesker, fordi Mor har et pro- blem med dette. Anbringender Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for familieretten. Mor har til støtte for sin påstand om afvisning af bopælspåstanden for så vidt angår Barn 3 bl.a. anført, at påstanden er ny i anken og derfor bør afvises, da den er i strid med det almindelige to-instans-princip. For så vidt angår den subsidiære påstand om frifindelse for bopælspåstanden fremgår det af den børnefaglige undersøgelse, at Mor er et grundvilkår for Barn 3, hvorfor det vil være ødelæggende for Barn 3 at overføre hendes bopæl til Far. Far har heroverfor anført bl.a., at der kan nedlægges en ny påstand i anken af en sag efter forældreansvarsloven, jf. herved bl.a. dommen gengivet i TfA 2017.342. Desuden har Mor haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i forhold til påstanden, der har nær sammenhæng med sagens øvrige påstande. Børnene var udfordrede for flere år siden, og det er nu ved at være sidste chance, hvis Barn 3's udfordringer skal bedres, hvilket de vil blive hos ham med ændret skole. Landsrettens begrundelse og resultat Spørgsmålet om, hvorvidt en ny påstand kan tillades nedlagt under anke af en sag efter forældreansvarsloven, skal afgøres efter retsplejeloves § 383 og § 384. Landsretten finder, at Mor har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i relation til Fars nye påstand om bopæl, og tager derfor påstanden under påkendelse. Det forhold, at familieretten ikke har haft lejlighed til at stilling til påstanden, kan ikke føre til et andet resualtat. En afgørelse af, om Barn 3's bopæl skal overføres til Far, skal træffes efter forældreansvarslovens § 17, stk. 2, og ud fra, hvad der er bedst for Barn 3, jf. lovens §§ 1 og 4. Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at Barn 3, der nu er 10 år, i de seneste mange år har haft bopæl hos sin mor. Barn 3 har under flere samtaler med myndighederne givet udtryk for, at hun ønsker at være mere hos mode-ren. Selvom det samtidig må lægges til grund, at Barn 3 har en usund symbiose i forhold til sin mor, er der ikke i øvrigt i sagen oplysninger om, at forholdene i hjemmet hos Mor ikke er gode for Barn 3, eller at de skulle være årsag til Barn 3's mistrivsel. Endvidere er der ikke er oplysninger om, at forholdene i hjemmet hos Far ikke er gode for Barn 3, / 10 eller at de skulle være årsag til Barn 3's mistrivsel. Mor har givet udtryk for, at hun vil arbejde på, at den usunde symbiose bedres, så Barn 3 f.eks. kan sove andre steder og have legeaftaler uden at lide afsavn i forhold til sin mor. Efter en samlet vurdering finder landsretten på denne baggrund, at det vil være bedst for Barn 3 fortsat at have bopæl hos Mor. En afgørelse om samværets omfang træffes efter forældreansvarslovens § 19 og § 21 ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens §§ 1 og 4. For så vidt angår samværet mellem Barn 3 og Far fremgår det af sagen, at parterne siden 2016 i henhold til Statsforvaltningens afgørelse her-om har praktiseret en deleordning, hvor børnene sammen er hos hver af foræl-drene på skift én uge ad gangen. Det må efter det oplyste lægges til grund, at Barn 3 ikke trives og ikke har gjort det i flere år, og det er senest vurderet, at Barn 3 har brug for at have én base frem for som hidtil at have to. Herefter og på baggrund af det, der er anført om Barn 3's bopæl – herunder navnlig Barn 3's egne, udtalte ønsker sammenholdt med Mors udtalelser om at ville arbejde på at bedre Barn 3's usunde symbiose til hende – finder lands-retten, at det vil være bedst for Barn 3 at have base hos sin mor. Som påstandene er nedlagt, tager landsretten herefter Mors påstand om samvær i forhold til Barn 3 til følge som bestemt nedenfor. For så vidt angår samværet mellem Barn 2 og Barn 1 og Far finder landsretten af de grunde, som familieretten har anført, at det vil være bedst for Barn 2 og Barn 1, at deleordningen fortsætter for deres vedkommende. Landsretten stadfæster som følge heraf dommen i forhold til Barn 2 og Barn 1. Landsretten forudsætter herved, at Barn 3's samvær med Far finder sted i den weekend, hvor Barn 2 og Barn 1 har samvær med ham. THI KENDES FOR RET: Mor frifindes for Fars påstand om overførsel af bopælen for Barn 3, født Dato 3 2011. Barn 3 har ret til samvær med Far som følger: Fra fredag i ulige uger med afhentning i skole til mandag i lige uger med afle- vering i skole. / 11 Feriesamvær Ferien følger skoleferien på det sted, hvor Barn 3 bor. Påske: Ulige år fra onsdag inden skærtorsdag med afhentning i skole til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole. Vinterferie: Lige år fra fredag før ferien med afhentning i skole til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Første gang i 2024. Sommerferie: 14 dage i skolernes sommerferie. Ferien begynder en fredag og slutter fredag 14 dage senere. Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferie- samværets placering, bestemmer Far placeringen af sin ferie først i de lige år. Mor bestemmer placeringen af sin ferie først i de ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bli-ver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 14. februar. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. marts. I 2022 skal Far meddele sin ferie senest en uge efter landsretten dom, og hvis fristen ikke overholdes, overgår retten til at væl-ge feriens placering først til Mor. Efterårsferie: Ulige år fra fredag før ferien med afhentning i skole til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Første gang i 2023. Jul/nytår: Ulige år fra den 23. december kl. 12.00 til den 27. december kl. 12 med aflevering på bopælen. Lige år fra den 27. december kl. 12 med afhentning på bopælen til den 2. januar med aflevering i skole, alternativt kl. 12 på bopælen. Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekendsamværet til også at omfatte helligda-gen – for Kristi Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samvæ-ret begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med Barn 3. I øvrigt stadfæstes familierettens dom. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. / .	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 2 juni 2022 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-14674/2022-OLR (17. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Stine Morild Kulmbak) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Brit Elling) Familieretten på Bornholm har den 23. marts 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS-37504/2021-BOR). Landsdommerne Arne Brandt; Karen Hald og Jørgen Jørgensen (kst;:) har delta- get i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har for landsretten endelig nedlagt følgende påstande: Parternes fælles børn <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2006, <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2008, 0g <anonym>Barn</anonym> <anonym>3</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> 2011, har ret til samvær med indstævnte, <anonym>Far</anonym> 1 følgende omfang: 2 Løbende samvær <anonym>Barn 3</anonym> Fredag i ulige uger med afhentning i skole til mandag i lige uger med af- levering i skole. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> Torsdag i ulige uger med afhentning i skole til mandag i lige uger med aflevering i skole. Feriesamvær Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor. Påske: Ulige år fra onsdag inden skærtorsdag med afhentning i skole til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole. Vinterferie: Lige år fra fredag før ferien med afhentning i skole til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Første gang i 2024. Sommerferie: 14 dage i skolernes sommerferie. Ferien begynder en fredag 0g slutter fredag 14 dage senere_ Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferie - samværets placering bestemmer <anonym>Far</anonym> placeringen af sin ferie først i de lige år <anonym>Mor</anonym> bestemmer placeringen af sin ferie først i de ulige år Den; der vælger først; skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1 februar Hvis fristen ikke bli-ver overholdt, må den anden forælder vælge først 0g skal give skriftlig besked senest den 14. februar; Den, der vælger sidst; skal give skriftlig besked senest den 1 marts. I 2022 skal <anonym>Far</anonym> meddele sin ferie senest en uge efter landsrettens dom; og hvis fristen ikke overholdes; overgår retten til at vælge feriens placering først til <anonym>Mor</anonym> Efterårsferie: Ulige år fra fredag før ferien med afhentning i skole til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Første gang i 2023. Julnytår: Ulige år fra den 23. december kl. 12.00 til den 27. december kl. 12 med aflevering på bopælen. Lige år fra den 27. december kl. 12 med afhentning på bopælen til den 2. januar med aflevering i skole; alternativt kl. 12 på bopælen Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekendsamværet til også at omfatte helligda-gen for Kristi Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen:. Samvæ-ret begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet:. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> 3 Over for <anonym>Fars</anonym> bopælspåstand i forhold til <anonym>Barn 3</anonym> har <anonym>Mor</anonym> påstået afvisning, subsidiært frifindelse. <anonym>Far</anonym> har for så vidt angår <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> nedlagt påstand om stadfæstelse. <anonym>Far</anonym> har endvidere for landsretten nedlagt ende-lig påstand om, at bopælen for <anonym>Barn 3</anonym> overføres fra <anonym>Mor</anonym> til <anonym>Far</anonym> 0g at der i så fald fastsættes følgende samvær mellem <anonym>Barn 3</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> Fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger med afhentning 0g aflevering i sko- lelinstitution. Endvidere har <anonym>Far</anonym> for så vidt angår alle tre børn påstået føl-gende feriesamvær med <anonym>Mor</anonym> således; at børnene følger hinanden i ferierne, selvom de har forskellige bopæle: Påske: Lige år fra onsdag før skærtorsdag med afhentning i skolelinstitution til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole. Vinterferie: Ulige år fra fredag før ferien med afhentning i skolelinstitution til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor. Sommerferie: 3 uger i skolernes sommerferie fra fredag kl. 12 til fredag kl. 12 Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferie - samværets placering, bestemmer <anonym>Far</anonym> placeringen af sin ferie først i lige år. <anonym>Mor</anonym> bestemmer placeringen af sin ferie først i ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver over-holdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts. Den, der vælger sidst; skal give skriftlig besked senest den 1.maj. Efterårsferie: Lige år fra fredag før ferien med afhentning i skolelinstitution til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Julnytår: Lige år fra den 23. december kl. 12 til den 27. december kl. 12. Ulige år fra den 27. december kl. 12 til den 2. januar kl. 12 eller aflevering i skole; såfremt skolernes ferie er slut. 4 Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekendsamværet til også at omfatte helligda-gen for Kristi Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med <anonym>Barn 3</anonym> Hvis <anonym>Far</anonym> ikke får medhold i sin bopælspåstand for så vidt angår <anonym>Barn 3</anonym> påstås stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling <anonym>Kommune</anonym> har nu færdiggjort den børnefaglige undersøgel-se iværksat i forhold til <anonym>Barn 3</anonym> i medfør af servicelovens 8 50. Af den faglige vur-dering der er udarbejdet af socialrådgiver <anonym>Person 1</anonym> fremgår blandt andet: "Af ovenstående ses det, at <anonym>Barn 3</anonym> er en dejlig kreativ og observant; men også usikker og sart pige, der på flere områder ikke er alderssvarende, grundet de livsomstændigheder hun har haft under opvæksten. Når hun presses er der stor risiko for at <anonym>Barn 3</anonym> regredierer til tidligere udviklingstrin. <anonym>Barn 3</anonym> fremtræder som en pige, hvis basale tillid er læderet, hvorfor det tager hendes meget lang tid at vise "nye" voksne tiltro og tillid. Dette giver god mening dels med de mange skift <anonym>Barn 3</anonym> har oplevet i skoleregi 0g som herudover; i særlig grad, må ses at skyldes, at hendes primære voksne, mor, "forsvandt" for <anonym>Barn 3</anonym> i en periode på 3 måneder, fra <anonym>Barn 3</anonym> var 4.4 -4.7 år, hvor <anonym>Barn 3</anonym> regredierede voldsom; 0g var angst for om mor ville dø. På daværende tidspunkt skulle <anonym>Barn 3</anonym> aldersmæssigt; være i gang med en løsrivelsesproces fra moderen forældrene, men denne blev stoppet med et;, da <anonym>Mor</anonym> blev indlagt. Det er min vurdering, at den manglende naturlige separation fra <anonym>Mor</anonym> samt det at blive bremset i ly- sten 0g nysgerrigheden på at turde bevæge sig ud og erobre verden, li-ge siden har været <anonym>Barn 3 's</anonym> egne største udfordringer udviklingsmæssigt. Herudover hindrer forældrenes indbyrdes "krigen" også <anonym>Barn 3 's</anonym> mulig- heder for udvikling; idet hun; når konflikterne mellem forældrene til stadighed blusser op bruger megen energi på at påtage sig et ansvar; som hun ikke magter; og derved er der risiko for regression. Det er min vurdering at <anonym>Barn 3</anonym> har behov for ro, nærvær og tryghed for at kunne udvikles; og at dette kun kan ske; hvis <anonym>Barn 3</anonym> gives EN base, som hun kan vokse ud fra, og ikke som nu de to meget forskelligartede udgangspunkter som hun tilbydes hos forældrene. Og det er væsent-ligt; at denne base er, hvor <anonym>Barn 3</anonym> føler tryghed, sikkerhed, nærvær - hvor hun oplever sig set og hørt, og hvor hun bliver hjulpet ud fra det udviklingstrin hun befinder sig på. 5 Som det ses i ovenstående meget omfattende undersøgelse fylder for- ældrenes egne grundvilkår; deres stridigheder 0g "krigen" rigtigt me-get. De har haft betydning for <anonym>Barn 3's</anonym> udviklingsmuligheder lige siden hun bliver født. Det har således været min oplevelse; under udarbejdelse af Den Børne - faglige Undersøgelse, at forældrene har haft svært ved at holde fokus på <anonym>Barn 3</anonym> hvor det i stedet, fra begges side, har handlet om at undermi-nere hinandens forældrekompetencer: Begge har således været gode til at fortælle; hvilket bekymringer de havde om den "modsatte" forælder; Begge forældre giver udtryk for at de godt vil indgå i et forløb med henblik på at forbedre deres indbydes samarbejde, såfremt det kan hjælpe <anonym>Barn 3</anonym> Begge forældre udtrykker samtidig tvivl om, hvorvidt de tror på, at et forløb kan ændre på tingene. De har tidligere haft samtaler med dagtilbudsrådgiver skolerådgiver; med psykologer; med rådgiver i Familieretshuset mv. Det som ligeledes har afgørende betydning for <anonym>Barn 3</anonym> (børnene), i forhold til mulighed for fremtidig positiv udvikling er at forældrene fremadret-tet, hver især "bliver på egen banehalvdel" , og blander sig udenom den andens liv. Implicit i dette er også, at de rammer som hver forælder sætter op respekteres . <anonym>Barn 3</anonym> kan ikke tåle den krigen som har været er mellem forældrene. <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> fortæller begge, at <anonym>Barn 3</anonym> har brug for RO, tryghed mv fine ord, men <anonym>Barn 3</anonym> har behov for, at de omsættes i handling; så hun også mærker der sker en forandring, som hun kan vokse ud fra. 99 Der er for landsretten endvidere fremlagt underretningsskrivelser fra foråret 2022 fra skolen vedrørende alle tre børn samt en særskilt underretning vedrø-rende <anonym>Barn 1</anonym> af22. marts 2022 fra <anonym>Træner</anonym> <anonym>Person 2</anonym> Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Mor</anonym> har forklaret bl.a , at hun er 45 år gammel. Hun er fortsat sygemeldt 0g forventer; at der i juni kommer en afklaring af, om hun får bevilget førtidspension. Hun bor fortsat samme sted og har et stort net-værk i form af blandt andet venner og bekendte. Hendes <anonym>Diagnose</anonym> blev stillet efter indlæggelsen i 2016-2017. Sygdommen betyder; at hun hurtigere end andre udtrættes og bliver stresset. <anonym>Barn 3</anonym> er meget kreativ og elsker dyr. Hun møder regelmæssigt til <anonym>Fritidsinteresse</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Fritidsinteresse 3</anonym> og i skolen; hvor hun for tiden har det godt. Hun har social og faglig støtte i skolen fordelt på alle de børn; som er støttekrævende. Hun får ikke i øv- rigt støtte fra kommunen. <anonym>Barn 2</anonym> er 14 år og er hele tiden i gang, mest med sport; som han går til fem gange om ugen. Han er vellidt af alle og har mange venner; herunder én rigtig god ven. Han vil gerne på efterskole efter 9. klasse. <anonym>Barn 1</anonym> er mere rolig og reflekteret. Han har været skoletræt meget længe, men han er fint med fagligt. Hun genkender navnlig de underretninger om <anonym>Barn 1</anonym> der er kommet; siden parterne var i familieretten. <anonym>Barn 1</anonym> går til samtaler sam-men med sin far, men han får ikke hjælp af kommunen; idet han har takket nej. Hun er fortsat lidt bekymret for ham. Hendes påstand for så vidt angår samværet med <anonym>Barn 3</anonym> skyldes; at <anonym>Barn 3</anonym> ikke tri- ves 0g "klæber?" til hende. <anonym>Barn 3</anonym> giver udtryk for, at hun ikke vil hjem til far, og hun forsøger så at fokusere på alle de dejlige ting der sker hjemme hos far. Hun er indforstået med, at der skal arbejdes med relationen mellem hende 0g <anonym>Barn 3</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> skal blandt andet kunne have legeaftaler og sove uden for hjemmet. Hun håber med sin påstand om samvær i en 11/3-ordning at <anonym>Barn 3</anonym> vil komme til at glæde sig til samværet med sin far. Hvis <anonym>Far</anonym> får medhold i sin påstand om bopæl for <anonym>Barn 3</anonym> vil det være vold-somt for <anonym>Barn 3</anonym> der ikke trives i den nuværende 7/7-ordning. Det er ikke et spørgsmål om, at <anonym>Far</anonym> ikke kan tage vare på <anonym>Barn 3</anonym> men et spørgsmål om <anonym>Barn 3 's</anonym> oplevelse af tingene. Drengene har som oftest ondt i maven eller klager på andre måder, når de skal have samvær med <anonym>Far</anonym> De oplever; at det ikke er "frit?' hos far, og at far bli-ver sur; hvis f eks. <anonym>Barn 2</anonym> spørger; om han må sove hos hende. Hun kan være be- kymret for forholdene hos <anonym>Far</anonym> især for <anonym>Barn 3</anonym> men også for drengene, der fortæller; at de ikke bliver hørt. Hun forsøger ikke at genere <anonym>Far</anonym> og kan ikke genkende den børnefaglige undersøgelses beskrivelse heraf. Parterne kommu- nikerer kun skriftligt, idet hun har frabedt sig telefonisk kontakt. Hun forstår ikke <anonym>Fars</anonym> bekymring omkring hendes forældrekompetence. Hun har i dag ingen kontakt til psykiatrien ud over; at hun går til en privatpraktiserende psy-kiater: <anonym>Barn 3</anonym> har været til <anonym>Børnelæge</anonym> men hun har ikke i øvrigt været hos lægen. Hun har ikke involveret <anonym>Far</anonym> i det; for hun vil gerne respektere <anonym>Barn 3's</anonym> ønske om, at årsagen til lægebesøget er meget privat. <anonym>Barn 3</anonym> skal ikke be-stemme; hvorvidt <anonym>Far</anonym> skal involveres, men hun har konkret besluttet at respektere <anonym>Barn 3 's</anonym> ønske. <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a , at hans personlige forhold er uændre-de i forhold til familieretten. For så vidt angår <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er samværet stort set praktiseret i den 7/7-ordning; som familieretten fastsatte; men med fleksibili-tet. <anonym>Barn 1</anonym> har således sovet adskillige gange hos sin mor efter familierettens dom; selvom <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> havde samvær med ham. Han oplevede børnene som ek-stremt pressede efter familierettens dom. I påskeferien fik han mulighed for at tage alle tre børn væk fra situationen; og han tog dem derfor med 10 dage til henholdsvis København og Mallorca. Det var kun ham og børnene, og de havde det dejligt. Samværet var ubekymret. <anonym>Barn 1</anonym> har det sidste års tid haft eftermiddagsjob hos ham; men skal efter som- merferien starte i 10. klasse i <anonym>By 2</anonym> Efter familierettens dom har <anonym>Barn 1</anonym> været meget vred, og de har derfor gået til samtaler hver 14. dag hos en psykolog. Det har hjulpet. <anonym>Barn 1</anonym> er udfordret af situationen fordi han føler; at han skal tage ansvar for sine mindre søskende, 0g han giver udtryk for; at han tænker rigtig meget på retssagen. <anonym>Barn 1</anonym> har således givet udtryk for, at han skal kæmpe mod sin far i retten; men at han samtidig ser frem til at få et større værelse hos sin far; og at han formentlig vil bo hos sin far i fremtiden. Det er ærgerligt; at der er kommet underretninger om børnene efter familieret-tens dom. <anonym>Træner</anonym> der har skrevet den særskilte underretning af 22. marts 2022 vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> er en af <anonym>Mors</anonym> veninder og absolut ikke uvil-dig. Han kan dog godt genkende skolens bekymring. Der er brug for faste rammer om <anonym>Mors</anonym> og hans samarbejde, for ellers vil kon- flikterne mellem dem fortsætte. Der er helt sikkert forskel på forholdene hos <anonym>Mor</anonym> og ham Han skaber faste rammer; struktur 0g er mere kontant; men han tager stærkt afstand fra <anonym>Mors</anonym> beskrivelser af ham. Drengene kan i princippet vælge; hvor de vil være, og der har reelt været et mindre samvær end det, som 7/7 - ordning tilsiger. Selvom <anonym>Mor</anonym> utvivlsomt er en god mor, er der udfordrin-ger hos hende; 0g han mener; at han er bedre til at tackle mange ting; Han har fået børn for at være sammen med dem; og samværet skal derfor fortsat være fastsat i en 7/7-ordning. Han kan tiltræde <anonym>Mors</anonym> beskrivelse af <anonym>Barn 2</anonym> som en aktiv og vellidt dreng. <anonym>Barn 2</anonym> er dog også påvirket og er navnlig efter familierettens dom svær at få kontakt med. <anonym>Barn 2</anonym> får ingen hjælp for tiden. Han kan dog godt tale med <anonym>Barn 2</anonym> om det svære. <anonym>Barn 3</anonym> går i 4. klasse. Han kan også tiltræde <anonym>Mors</anonym> beskrivelse af hende. Når <anonym>Barn</anonym> <anonym>3</anonym> er hos ham, er der ikke problemer med legeaftaler; og hun har typisk en til to legeaftaler om ugen. Hun har også hos ham sin halvsøster; <anonym>Person 3</anonym> som hun bru- ger meget tid sammen med. På papiret får <anonym>Barn 3</anonym> støtte i skolen; men siden den tidligere støttepersons sygemelding har der reelt ikke været nogen; og skolen 8 har oplyst; at man ikke ved, hvem der skal være erstatning for den tidligere støtteperson: Det finder han meget utilfredsstillende. Han har ikke deltaget i forældremødet på skolen i går, idet han har været bortrejst. Det bekymrer ham som far, at <anonym>Barn 3</anonym> har en for tæt symbiose til <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> luk- ker sig om sig selv og har svært ved at fungere ordentligt i hverdagen; når hun er hos sin mor. <anonym>Barn 3</anonym> har måske også <anonym>Diagnose</anonym> og det bekymrer ham; at <anonym>Mor</anonym> har sagt nej tak til støtte 0g hjælp. Efter hans opfattelse sygeliggør <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> selv- om det ikke sker af ond vilje. Han vil stærkt betvivle; at <anonym>Mor</anonym> vil gå ind i et for-løb med behandling i forhold til <anonym>Barn 3</anonym> Hvis <anonym>Barn 3</anonym> får bopæl hos ham; skal hun muligvis skifte skole til <anonym>Skole</anonym> hvor hun har gået på prøve, og hvor det gik godt. <anonym>Barn 3</anonym> sagde dog; at <anonym>Mor</anonym> ikke ville køre hende til <anonym>By 3</anonym> så skoleskiftet faldt da til jorden Han vil også selv sørge for psykolog til <anonym>Barn 3</anonym> hvis de ikke får offentlig hjælp. Det er nødvendigt; at <anonym>Barn 3</anonym> får bopæl hos ham for at skabe ro om hende. Han har en anden tilgang til <anonym>Barn 3</anonym> end <anonym>Mor</anonym> Han har et godt samarbejde med kommunen, mens samarbejdet med <anonym>Mor</anonym> er svært udfordret. F.eks. fik han i tirsdags en opringning fra en læge på Rigsho-spitalet om, at <anonym>Mor</anonym> har haft <anonym>Barn 3</anonym> til undersøgelse. Dette er sket uden; at han anede noget. Idet omfang han kan; samarbejder han med skolen Han ønsker; at <anonym>Barn 3</anonym> får samvær med <anonym>Mor</anonym> ien 9/5-ordning. Foreholdt de fremlagte underretninger har <anonym>Far</anonym> forklaret; at det er påfaldende; at børnene taler om vold, efter at familieretten har afsagt dom: Han tager endvidere stærkt afstand fra det, som <anonym>Barn 2</anonym> fortæller; 0g er ue-nig heri. Endelig mener han; at <anonym>Barn 3</anonym> ikke oplever ham som truende . Der er tale om enkeltstående episoder; der har fundet sted for længe siden, men som bør-nene fastholdes i I forhold til den børnefaglige undersøgelse er han ikke enig i, at <anonym>Mor</anonym> kan skabe den ro, som <anonym>Barn 3</anonym> har brug for, og han har flere kritikpunkter af undersøgelsen. Han har nævnt for <anonym>Mor</anonym> at han mente, at <anonym>Barn 1</anonym> skulle gå hos en psykolog. Da <anonym>Barn 1</anonym> selv sagde ja, har han ikke kontaktet <anonym>Mor</anonym> om det mere. Børnene har valgt ikke at være hos ham; når de ifølge 7/7-ordningen skal være hos <anonym>Mor</anonym> Han har en anden oplevelse af, hvorfor drengene skulle have ondt i maven op til samvær. I forhold til den oprindelige samværsafgørelse fra 2016 er der fortsat bekymrin- ger for og underretninger om børnene, 0g der er behov for, at <anonym>Barn 3</anonym> får ro. For så vidt angår drengene er han bekymret for parternes høje konfliktniveau; men han er uenig i beskrivelserne af forholdene hos ham: Han er bekymret for, at <anonym>Barn 3</anonym> hos <anonym>Mor</anonym> ikke lærer at spejle sig i andre mennesker; fordi <anonym>Mor</anonym> har et pro- blem med dette. Anbringender Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for familieretten. <anonym>Mor</anonym> har til støtte for sin påstand om afvisning af bopælspåstanden for så vidt angår <anonym>Barn 3</anonym> bl.a. anført; at påstanden er ny i anken og derfor bør afvises; da den er i strid med det almindelige to-instans-princip. For så vidt angår den subsidiære påstand om frifindelse for bopælspåstanden fremgår det af den børnefaglige undersøgelse; at <anonym>Mor</anonym> er et grundvilkår for <anonym>Barn 3</anonym> hvorfor det vil være ødelæggende for <anonym>Barn 3</anonym> at overføre hendes bopæl til <anonym>Far</anonym> <anonym>Far</anonym> har heroverfor anført bl.a., at der kan nedlægges en ny påstand i anken af en sag efter forældreansvarsloven; jf. herved bl.a. dommen gengivet i TfA 2017.342. Desuden har <anonym>Mor</anonym> haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i forhold til påstanden; der har nær sammenhæng med sagens øvrige påstande. Børnene var udfordrede for flere år siden; og det er nu ved at være sidste chance, hvis <anonym>Barn 3 's</anonym> udfordringer skal bedres, hvilket de vil blive hos ham med ændret skole. Landsrettens begrundelse og resultat Spørgsmålet om, hvorvidt en ny påstand kan tillades nedlagt under anke af en sag efter forældreansvarsloven; skal afgøres efter retsplejeloves $ 383 0g $ 384. Landsretten finder; at <anonym>Mor</anonym> har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i relation til <anonym>Fars</anonym> nye påstand om bopæl; og tager derfor påstanden under påkendelse. Det forhold; at familieretten ikke har haft lejlighed til at stilling til påstanden; kan ikke føre til et andet resualtat. En afgørelse af, om <anonym>Barn 3 's</anonym> bopæl skal overføres til <anonym>Far</anonym> skal træffes efter forældreansvarslovens $ 17, stk. 2, 0g ud fra, hvad der er bedst for <anonym>Barn 3</anonym> jf. lovens 88 1 og 4. Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund; at <anonym>Barn 3</anonym> der nu er 10 år, i de seneste mange år har haft bopæl hos sin mor. <anonym>Barn 3</anonym> har under flere samtaler med myndighederne givet udtryk for, at hun ønsker at være mere hos mode-ren Selvom det samtidig må lægges til grund, at <anonym>Barn 3</anonym> har en usund symbiose i forhold til sin mor, er der ikke i øvrigt i sagen oplysninger om, at forholdene i hjemmet hos <anonym>Mor</anonym> ikke er gode for <anonym>Barn 3</anonym> eller at de skulle være årsag til <anonym>Barn 3's</anonym> mistrivsel. Endvidere er der ikke er oplysninger om, at forholdene i hjemmet hos <anonym>Far</anonym> ikke er gode for <anonym>Barn 3</anonym> 10 eller at de skulle være årsag til <anonym>Barn 3's</anonym> mistrivsel. <anonym>Mor</anonym> har givet udtryk for, at hun vil arbejde på, at den usunde symbiose bedres; så <anonym>Barn 3</anonym> feks. kan sove andre steder og have legeaftaler uden at lide afsavn i forhold til sin mor. Efter en samlet vurdering finder landsretten på denne baggrund, at det vil være bedst for <anonym>Barn 3</anonym> fortsat at have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> En afgørelse om samværets omfang træffes efter forældreansvarslovens $ 19 og $ 21 ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens $8 1 og 4. For så vidt angår samværet mellem <anonym>Barn 3</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> fremgår det af sagen; at parterne siden 2016 i henhold til Statsforvaltningens afgørelse her-om har praktiseret en deleordning, hvor børnene sammen er hos hver af foræl-drene på skift én uge ad gangen. Det må efter det oplyste lægges til grund, at <anonym>Barn 3</anonym> ikke trives og ikke har gjort det i flere år, og det er senest vurderet, at <anonym>Barn 3</anonym> har brug for at have én base frem for som hidtil at have to. Herefter og på baggrund af det; der er anført om <anonym>Barn 3 's</anonym> bopæl ~ herunder navnlig <anonym>Barn 3 's</anonym> egne, udtalte ønsker sammenholdt med <anonym>Mors</anonym> udtalelser om at ville arbejde på at bedre <anonym>Barn 3 's</anonym> usunde symbiose til hende finder lands-retten; at det vil være bedst for <anonym>Barn 3</anonym> at have base hos sin mor. Som påstandene er nedlagt, tager landsretten herefter <anonym>Mors</anonym> påstand om samvær i forhold til <anonym>Barn 3</anonym> til følge som bestemt nedenfor: For så vidt angår samværet mellem <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> finder landsretten af de grunde, som familieretten har anført, at det vil være bedst for <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> at deleordningen fortsætter for deres vedkommende. Landsretten stadfæster som følge heraf dommen i forhold til <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> Landsretten forudsætter herved, at <anonym>Barn 3 's</anonym> samvær med <anonym>Far</anonym> finder sted i den weekend, hvor <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> har samvær med ham. THI KENDES FOR RET: <anonym>Mor</anonym> frifindes for <anonym>Fars</anonym> påstand om overførsel af bopælen for <anonym>Barn 3</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> 2011. <anonym>Barn 3</anonym> har ret til samvær med <anonym>Far</anonym> som følger: Fra fredag i ulige uger med afhentning i skole til mandag i lige uger med afle- vering i skole. 11 Feriesamvær Ferien følger skoleferien på det sted, hvor <anonym>Barn 3</anonym> bor. Påske: Ulige år fra onsdag inden skærtorsdag med afhentning i skole til tirsdag efter 2 påskedag med aflevering i skole Vinterferie: Lige år fra fredag før ferien med afhentning i skole til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Første gang i 2024. Sommerferie: 14 dage i skolernes sommerferie. Ferien begynder en fredag 0g slutter fredag 14 dage senere_ Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferie - samværets placering, bestemmer <anonym>Far</anonym> placeringen af sin ferie først i de lige år <anonym>Mor</anonym> bestemmer placeringen af sin ferie først i de ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bli-ver overholdt; må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 14. februar Den; der vælger sidst; skal give skriftlig besked senest den 1. marts. I 2022 skal <anonym>Far</anonym> meddele sin ferie senest en uge efter landsretten dom;, og hvis fristen ikke overholdes; overgår retten til at væl-ge feriens placering først til <anonym>Mor</anonym> Efterårsferie: Ulige år fra fredag før ferien med afhentning i skole til mandag 10 dage senere med aflevering i skole. Første gang i 2023. Jullnytår: Ulige år fra den 23. december kl. 12.00 til den 27. december kl. 12 med aflevering på bopælen. Lige år fra den 27. december kl. 12 med afhentning på bopælen til den 2. januar med aflevering i skole; alternativt kl. 12 på bopælen. Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekendsamværet til også at omfatte helligda-gen for Kristi Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samvæ-ret begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med <anonym>Barn 3</anonym> I øvrigt stadfæstes familierettens dom. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. /.	24,318	28,165
3890	Landsretten stadfæster byrettens dom i sagen om, hvorvidt et areal er taget i brug som vej som privat fællesvej med den ændring, at appelindstævnte anerkender, at en del af det grønt markerede... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-48638/2020-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	898/22	Fast ejendom og pant;		Dommer - Helle Korsgaard Lund-Andersen; Dommer - Kristin Bergh; Dommer - Stig Glent-Madsen; Advokat - Bjørn Schmidt Jensen; Advokat - Jesper Frøkjær;	Nej	Nej	Nej		75.000,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 23. marts 2022 Sag BS-48638/2020-VLR (3. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Bjørn Scmidt Jensen) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Jesper Frøkjær) Retten i Aarhus har den 30. november 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 10417/2017-ARH). Landsdommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Stig Glent-Madsen og Kristin Bergh (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at areal som angivet på sagens bilag 17, Matrikel nr., beliggende Adresse 1 er taget i brug som privat fæl-lesvej, subsidiært et mindre areal. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået dommen stadfæstet. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har dog erklæret sig indforstået med, at en del af det med grønt markerede område på støttebilag udarbejdet på grundlag af bilag V (area-let fra postkassen og hen til den nuværende indkørsel) bliver en del af den pri-vate fællesvej, der herefter kan betragtes som taget i brug. Dette areal kan heref-ter benyttes af Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med indkørsel til hendes ejendom. / 2 Supplerende sagsfremstilling For landsretten er der fremlagt bl.a. en række yderligere billeder af den om- handlede vej. Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Vidne 5 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 6 har endvidere afgivet forklaring. Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte gravede af foran ind- kørslen. Hun og hendes venner parkerede tidligere foran Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte grusbunke ved banelegemet. Nu har Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte lagt sten, så det ikke længere er muligt at parkere. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte kører ned til grusbunken for at hente plantesække. En lastbil kommer hvert 3. år med grus. Hun købte en campingvogn i 2004, og den og en stor con-tainer stod dengang på græsarealet op mod banen. Hun fik at vide, at hun kun-ne bruge arealet, som hun havde lyst til. Derefter købte hun hestetraileren, der ligeledes stod på arealet, indtil hun solgte den i 2013. I 2016 fik hun en mail fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte om, at hun ikke længere kunne have sin post-kasse og skraldespand stående. Tidligere havde de et godt venskab. Hendes bil har ramt de jernstænger og sten, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har placeret, og på den måde har hun ødelagt både den gamle og nye bil. Hendes bil har været spærret inde flere gange, men politiet har ikke haft ressourcer til at hjælpe. Hun har fået opsat et hegn af beskyttelseshensyn. Hun kan ikke passere, hvis der holder en bil parkeret. Hun kan ikke bruge stik- vejen, da Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har lavet den smallere med sten. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har sagt, at hun må bruge stikvejen, men hun tør ikke længere anvende den. Der har for nylig været en slamsuger, der spærrede for hendes indkørsel. Vej er ikke meget bredere end den private fællesvej, og tunnellen er tilsvarende smal. Når hun skal passere en anden bil på Vej, kører hun ind i en indkørsel. Hun benytter aldrig vejen gennem tunnelen. Hun etablerede carporten, da Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ikke ville have, at hun parkerede på vejen. Hun kontaktede i den forbindelse kom-munen. Hun kan kun bruge den ene del af carporten, da hun ikke må køre på arealet ved postkassen. Hvis der bliver parkeret på vejen, kan hun ikke komme forbi, ellers giver selve fællesvejen ikke problemer. Der er en stigende trafik på fællesvejen. Tit holder naboens kunder foran hendes postkasse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at der ikke er sket ændringer i brugen af fælles-vejen. Han har ikke indgået aftaler med Appellant, tidligere Sagsøger om benyttelse af fællesvej-en. Appellant, tidligere Sagsøger havde på et tidspunkt en campingvogn, som stod, hvor der nu er car-port. Den tidligere beboer i Appellants, tidligere Sagsøger ejendom havde ikke bil, så der var begrænset kørsel til ejendommen. Den daværende beboer boede alene på ejen- / 3 dommen i mange år. Grusbunken er placeret på den udlagte, men ikke ibrug-tagne vej. Det er muligt at køre ind til Appellants, tidligere Sagsøger carport uden om arealet ved post-kassen, og det vil bedre indkørselsmuligheden, hvis lågeåbningen bliver æn-dret. Han har ikke været involveret i Appellants, tidligere Sagsøger etablering af carport. Tidligere be-nyttede Appellant, tidligere Sagsøger næsten altid stikvejen. Stikvejen er ikke blevet smallere med åre-ne. Han har placeret nogle forhindringer for ikke at få rabatten ødelagt. Vejen blev i 2015/16 renoveret for omkring 20.000 kr., og han har efterfølgende villet beskytte vejen og rabatten og har derfor sat forskellige ting op. Vejen er renoveret efter, hvor der allerede var skærver. Nu er der udlagt et tyndt lag as-falt. Han udførte selv hovedparten af renoveringen. De firkantede sten ligger ikke længere ved vejen, og i dag er der kun nogle små kløversten i græsarealet langs vejen. Der er fældet en lang række store træer, som har stået 7,5 m fra skellinjen over for Appellants, tidligere Sagsøger ejendom. Han synes ikke, at Appellants, tidligere Sagsøger skraldespand skal stå ude på vejen, og nu står den inde på hendes grund. Han har sat nogle paller op ved Appellants, tidligere Sagsøger postkassen, men han har accepteret, at postkassen står i det mar-kerede grønne område. Grusbunken og plantesækkene er hans, og det er kor-rekt, at der bliver fyldt op med grus hvert 3. år. Hvis vejen forbi hans hus er spærret, kan Appellant, tidligere Sagsøger kører ned ad stikvejen, hvilket han selv har opfordret hende til. Vidne 5 har forklaret, at han fortsat kommer jævnligt hos Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte . Vejen er bred og i god stand. Han er ikke stødt på forhindringer på vejen. Vej er lidt bredere end den private fællesvej. To biler kan pas-sere hinanden på fællesvejen, og ellers kan man køre i rabatten. Der er bedre udsyn fra stikvejen. Der er fældet nogle træer, og det virker som om, at der er mere plads omkring Appellants, tidligere Sagsøger ejendom. Der var ikke meget trafik til den tidligere beboer på Adresse 2, og der var derfor ikke etableret en egentlig indkør-sel. Vidne 6 har forklaret, at hun har været veninde med Appellant, tidligere Sagsøger siden 2013. I starten besøgte hun Appellant, tidligere Sagsøger omkring 5-6 gange om måneden. Der kom nogle bump på fællesvejen, og derfor ønskede hun ikke længere at køre på den, da hun ramte på stenene. Hun kørte forbi ejendommen i dag inden rets-mødet, men hun ville ikke køre på stikvejen, da der ud mod Vej lå nogle store sten, hvor der er risiko for påkørsel. Hun har ikke været på ejen-dommen i nogle år. Når hun besøgte Appellant, tidligere Sagsøger, holdt hun ofte langs vejen eller på endestykket op mod banelegemet. Når Appellants, tidligere Sagsøger nabo havde kunder i boden, har hun flere gange måttet køre forbi ud på græsset. Vej er bredere end fællesvejen. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. / 4 Landsrettens begrundelse og resultat Den omhandlede vej er udlagt som en privat fællesvej, der er beliggende på Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ejendom. Vejen var tidligere offentlig, og det areal, der er om-fattet af Appellants, tidligere Sagsøger påstand, er udlagt som vej. Efter det omfattende billedmateriale af vejens udseende og benyttelse og den øvrige bevisførelse tiltræder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har bevist, at area-let uden for den befæstede vejbane, har været taget i brug som vej. Det forhold, at det omstridte areal lejlighedsvis er benyttet som bl.a. parkeringsareal, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom med den nedenfor anførte æn-dring. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 30.415,80 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. 30.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 415,80 kr. er til udgifter til vidnet. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte anerkender, at en del af det med grønt markerede område på støttebilag udarbejdet på grund-lag af bilag V (arealet fra postkassen og hen til den nuværende indkørsel) bliver en del af den private fællesvej, der herefter kan betragtes som taget i brug. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 30.415,80 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 23. marts 2022 Sag BS-48638/2020-VLR (3. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Bjørn Scmidt Jensen) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Jesper Frøkjær) Retten i Aarhus har den 30.november 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 10417/2017-ARH) . Landsdommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen; Stig Glent-Madsen og Kristin Bergh (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om; at <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende, at areal som angivet på sagens bilag 17, <anonym>Matrikel nr.</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> er taget i brug som privat fæl-lesvej; subsidiært et mindre areal. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har dog erklæret sig indforstået med, at en del af det med grønt markerede område på støttebilag udarbejdet på grundlag af bilag V (area-let fra postkassen og hen til den nuværende indkørsel) bliver en del af den pri-vate fællesvej; der herefter kan betragtes som taget i brug. Dette areal kan heref-ter benyttes af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> i forbindelse med indkørsel til hendes ejendom 2 Supplerende sagsfremstilling For landsretten er der fremlagt bl.a. en række yderligere billeder af den om - handlede vej. Forklaringer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Vidne 6</anonym> har endvidere afgivet forklaring. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> gravede af foran ind kørslen. Hun og hendes venner parkerede tidligere foran <anonym>Appelindstævntes,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> grusbunke ved banelegemet. Nu har <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> lagt sten; så det ikke længere er muligt at parkere. <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> kører ned til grusbunken for at hente plantesække. En lastbil kommer hvert 3. år med grus. Hun købte en campingvogn i 2004, og den og en stor con-tainer stod dengang på græsarealet op mod banen. Hun fik at vide, at hun kun-ne bruge arealet, som hun havde lyst til. Derefter købte hun hestetraileren; der ligeledes stod på arealet, indtil hun solgte den i 2013. 12016 fik hun en mail fra <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> om, at hun ikke længere kunne have sin post-kasse 0g skraldespand stående. Tidligere havde de et godt venskab. Hendes bil har ramt de jernstænger og sten; som <anonym>Appelindstævnte;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> har placeret, 0g på den måde har hun ødelagt både den gamle og nye bil. Hendes bil har været spærret inde flere gange, men politiet har ikke haft ressourcer til at hjælpe. Hun har fået opsat et hegn af beskyttelseshensyn Hun kan ikke passere, hvis der holder en bil parkeret. Hun kan ikke bruge stik- vejen; da <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har lavet den smallere med sten <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har sagt; at hun må bruge stikvejen; men hun tør ikke længere anvende den. Der har for nylig været en slamsuger; der spærrede for hendes indkørsel. <anonym>Vej</anonym> er ikke meget bredere end den private fællesvej, 0g tunnellen er tilsvarende smal. Når hun skal passere en anden bil på <anonym>Vej</anonym> kører hun ind i en indkørsel. Hun benytter aldrig vejen gennem tunnelen. Hun etablerede carporten; da <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte</anonym> ikke ville have, at hun parkerede på vejen. Hun kontaktede i den forbindelse kom-munen. Hun kan kun bruge den ene del af carporten; da hun ikke må køre på arealet ved postkassen. Hvis der bliver parkeret på vejen; kan hun ikke komme forbi, ellers giver selve fællesvejen ikke problemer. Der er en stigende trafik på fællesvejen: Tit holder naboens kunder foran hendes postkasse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har forklaret, at der ikke er sket ændringer 1 brugen af fælles-vejen. Han har ikke indgået aftaler med <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> om benyttelse af fællesvej-en. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde på et tidspunkt en campingvogn; som stod, hvor der nu er car-port. Den tidligere beboer i <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> ejendom havde ikke bil, så der var begrænset kørsel til ejendommen. Den daværende beboer boede alene på ejen- 3 dommen i mange år. Grusbunken er placeret på den udlagte, men ikke ibrug-tagne vej. Det er muligt at køre ind til <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> carport uden om arealet ved post-kassen; og det vil bedre indkørselsmuligheden; hvis lågeåbningen bliver æn-dret. Han har ikke været involveret i <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> etablering af carport. Tidligere be-nyttede <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> næsten altid stikvejen. Stikvejen er ikke blevet smallere med åre-ne. Han har placeret nogle forhindringer for ikke at få rabatten ødelagt. Vejen blev i 2015/16 renoveret for omkring 20.000 kr., og han har efterfølgende villet beskytte vejen og rabatten og har derfor sat forskellige ting op. Vejen er renoveret efter; hvor der allerede var skærver. Nu er der 'udlagt et tyndt lag as-falt. Han udførte selv hovedparten af renoveringen. De firkantede sten ligger ikke længere ved vejen; og i dag er der kun nogle små kløversten i græsarealet langs vejen. Der er fældet en lang række store træer; som har stået 7,5 m fra skellinjen over for <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> ejendom: Han synes ikke, at <anonym>Appellants,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> skraldespand skal stå ude på vejen, og nu står den inde på hendes grund. Han har sat nogle paller op ved <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> postkassen; men han har accepteret; at postkassen står i det mar-kerede grønne område. Grusbunken og plantesækkene er hans, og det er kor-rekt, at der bliver fyldt op med grus hvert 3. år. Hvis vejen forbi hans hus er spærret, kan <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> kører ned ad stikvejen; hvilket han selv har opfordret hende til. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret; at han fortsat kommer jævnligt hos <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> Vejen er bred og i god stand. Han er ikke stødt på forhindringer på vejen. <anonym>Vej</anonym> er lidt bredere end den private fællesvej . To biler kan pas-sere hinanden på fællesvejen; og ellers kan man køre i rabatten. Der er bedre udsyn fra stikvejen. Der er fældet nogle træer; 0g det virker som om, at der er mere plads omkring <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> ejendom: Der var ikke meget trafik til den tidligere beboer på <anonym>Adresse 2</anonym> og der var derfor ikke etableret en egentlig indkør-sel. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret; at hun har været veninde med <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> siden 2013. I starten besøgte hun <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> omkring 5-6 gange om måneden. Der kom nogle bump på fællesvejen; 0g derfor ønskede hun ikke længere at køre på den; da hun ramte på stenene. Hun kørte forbi ejendommen i dag inden rets-mødet, men hun ville ikke køre på stikvejen; da der ud mod <anonym>Vej</anonym> lå nogle store sten, hvor der er risiko for påkørsel. Hun har ikke været på ejen-dommen i nogle år. Når hun besøgte <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> holdt hun ofte langs vejen eller på endestykket op mod banelegemet. Når <anonym>Appellants,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> nabo havde kunder i boden; har hun flere gange måttet køre forbi ud på græsset. <anonym>Vej</anonym> er bredere end fællesvejen. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Den omhandlede vej er udlagt som en privat fællesvej; der er beliggende på <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte</anonym> ejendom: Vejen var tidligere offentlig 0g det areal, der er om-fattet af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand, er udlagt som vej Efter det omfattende billedmateriale af vejens udseende og benyttelse og den øvrige bevisførelse tiltræder landsretten, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke har bevist, at area-let uden for den befæstede vejbane, har været taget i brug som vej. Det forhold, at det omstridte areal lejlighedsvis er benyttet som bl.a. parkeringsareal, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom med den nedenfor anførte æn-dring. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 30.415,80 kr. til <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte</anonym> 30.000 kr: afbeløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 415,80 kr. er til udgifter til vidnet. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens omfang og forløb . THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes med den ændring; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> anerkender; at en del af det med grønt markerede område på støttebilag udarbejdet på grund-lag af bilag V (arealet fra postkassen og hen til den nuværende indkørsel) bliver en del af den private fællesvej, der herefter kan betragtes som taget i brug; I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> inden 14 dage betale 30.415,80 kr: til <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	8,879	9,972
3891	Stadfæstelse i sag om forældremyndighed, samvær og bopæl for parternes to børn	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-6837/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	7493/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Julie Skat Rørdam; Dommer - Sanne Kolmos; Dommer - Troels Kjersgaard; Advokat - Charlotte Cantor; Advokat - Peter Ølholm;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. juni 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-6837/2022-OLR (6. afdeling) Mor (advokat Peter Ølholm) mod Far (advokat Charlotte Cantor) Retten på Frederiksberg, familieretten, har den 1. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-22513/2021-FRB). Landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Troels Kjersgaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har som for familieretten nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over parternes børn Barn 1, født Dato 1 2012, og Barn 2, født Dato 2 2014, ophæves og til-lægges appellanten alene. Mor har endvidere som for familieretten nedlagt påstand om, at Barn 1 og Barn 2's hverdagssamvær reduceres til at være fra fredag i lige uger, med afhentning i skole/institution, til mandag i den følgende uge, med aflevering i skole/institution. 2 Indstævnte, Far, har principalt påstået dommen stadfæstet, og har nedlagt følgende subsidiære påstande: Subsidiært: Fælles forældremyndighed med bopæl hos appellanten og en 8/6-ordning – i lige uger hos appelindstævnte fra torsdag til onsdag i ulige uger med afhent-ning og aflevering i skolen/SFO. Mere subsidiært: Fælles forældremyndighed med bopæl hos appelindstævnte og en 7/7-ordning – i lige uger hos appelindstævnte og i ulige uger hos appellanten med skiftedag om fredagen med afhentning og aflevering i skolen/SFO. Mest subsidiært: Dersom den fælles forældremyndighed er at ophæve, er denne at tillægge appe- lindstævnte og en 7/7-ordning – i lige uger hos appelindstævnte og i ulige uger hos appellanten med skiftedag om fredagen med afhentning og aflevering i skolen/SFO. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hun og Far har haft samarbejde med kommu-nen med familiebehandling siden maj/juni 2018 – først Kommune 1 og fra 2020 Kommune 2. Der var et statusmøde den 20. december 2021, hvor det blev konkluderet, at det er svært at få et samarbejde i stand. Der er ikke skabt nogen forbedring, tværtimod er det måske gået lidt tilbage. Fra at have haft et vist samarbejde, taler de nu kun om at komme til at sige hej til hin-anden og andre simple ting. Familiebehandleren har nævnt, at de begge hænger fast i konflikterne, hvilket også viser sig i alle de retssager, der er og har været imellem dem. Der er stadig retssag om bodelingen. Der har stort set konstant verseret sager om børnenes bopæl, forældremyndighed eller tvangsfuldbyrdel-se af samværet. De kan ikke tale sammen. For at skabe et samarbejde har hun givet udtryk for, at hun ønsker en vis afstand, når de skal tale sammen, eller de mødes. Hun føler sig ikke tryg i selskab med Far. Hun vil heller ikke tale i telefon med ham. Der kommer beskyldninger og dårligt sprog, så hun har fore-slået, at deres kommunikation foregår skriftligt. Kommunikationen skal holdes i en pæn tone, og følelser skal holdes ude. I de 9 dage børnene er hos hende, kommer Far ofte på skolen og i fritidshjemmet af forskellige grunde – både for at hilse på dem og for at aflevere noget. Hun har frabedt sig dette, men det sker stadig. På et tidspunkt hentede Far børnene på en skiftedag, hvor hun skulle have hentet dem i skole/SFO. Hun fik en besked om, at hun kunne hente dem hos Far kl. 16. Det var ikke aftalt. Drengene blev forvirrede, for hun havde jo sagt, at hun ville hente dem. Det er bedst, at aflevering og afhentning 3 sker i skole/SFO. Hun hentede kl. 16 og stod og ventede, men børnene blev først udleveret kort efter kl. 16. Omkring vinterferien var hun ved at gøre børnene klar til aflevering. Hun skrev dagen før til Far, at drengene kunne hentes kl. 16. Han skrev, at drengene skulle være klar tidligere, men det kunne hun ikke, da hun havde nogle opgaver på sit arbejde, hun skulle klare. Det følger af afta-len, at drengene skal udleveres kl. 16. De var klar kl. 16, men Far var der ikke kl. 16.02. Drengene var meget skuffede, da de først blev hentet dagen efter. Epi-soden gav anledning til en sag i fogedretten. Hun er altid bange for, at Far skal starte en ny retssag, hvis hun ikke gør, som han siger. Far har stillet krav om, at drengenes pas og det gule og det blå sygesikringskort kommer med på alle samvær. Han har ikke begrundet, hvorfor han ønsker f.eks. det blå kort ud-leveret hver gang. Hvis man skal have et samarbejde, må man jo sige, at nu skal vi rejse, og derfor skal vi bruge det blå kort. De to drenge på 7 og 10 år går nu rundt med deres pas på skiftedagen. Hun lægger passene i skoletasken eller i tøjtasken. Hun er ikke bange for, at passene skal gå tabt, men børnene tænker på, at de går rundt med dem. Der har også været en fogedsag om dette. Hun har børnenes gule sygesikringskort på en app. Hun ved ikke, om Far har den app. Hun ved ikke, hvor de gule sygesikringskort er nu. Hun har lagt dem i drengenes rygsæk, men de er ikke kommet retur. Drengene har lige fået nye pas. Det er ikke nødvendigt at have det blå kort med, da man kan printe en er-klæring om, at de er dækket af en rejseforsikring. Familiebehandlingen stoppe-de i foråret 2022, fordi der ifølge kommunen ikke er opnået nogen forbedring. Hun trak sig selv fra det, da der ikke er sket noget. Hun leverer tøj med, når drengene skal på samvær. Det er vasket og lagt pænt sammen, og der er nok til 5 dage. Hun får det tilbage krøllet sammen, beskidt og hullet. Far vasker al-drig, selv om der er vaskemaskine, hvor han bor. Hun får konstant beskeder i mails og sms’er om, at hun skal huske beklædning. Det skriver han, hver gang han overfører børnebidrag og ofte også i anden anledning. Hun får 2.900 kr. om måneden svarende til normalbidraget for begge børn. Hun har ikke fået bidra-get den seneste måned. I forbindelse med familiebehandlingen lavede de en øvelse, hvor de noterede en liste over det tøj, der skulle med hver gang, og hvor mange f.eks. underbukser, strømper osv. der skulle være. Familiebehandleren kom til hende og sagde, at Far kun ville gå med til aftalen, hvis visse betin-gelser blev opfyldt. Hun husker ikke rigtig, hvad det var, men det var noget med, at tøjet skulle være i fin stand. Det betød, at de skulle i gang med et nyt forløb om, hvad fin stand betød. Det ville hun ikke gå ind i, for hun frygtede, at det kunne føre til nye skænderier om, hvorvidt tøjet var tilfredsstillende. Hun står for lægebesøg, tandlægebesøg, og alt andet vedrørende børnenes sundhed og skolen. Barn 2 er flere gange kommet hjem fra Far til hende med ødelag-te briller, som har generet ham. De er herefter straks gået til optikeren, som har repareret brillerne gratis. Barn 2 har fortalt, at han har gået med sådanne bril-ler i flere dage, og hun har kunnet se på mærker i hans ansigt, at brillerne har generet ham. 4 Hun og Far kan ikke deltage sammen i skole-hjem-samtaler. Far booker i de fleste tilfælde en tid, men han spørger ikke hende først. Hun får en besked på telefonen fra skolens system om, at der er booket tid. Hun har spurgt Far, om ikke de lige kunne tale sammen først om, hvem der har børnene osv. Han svarede, at det var ligegyldigt, hvem af dem der havde børnene, da det var godt for børnene, at de begge var med. Der er kun skole-hjem-samtaler for Barn 1, og endnu ikke for Barn 2. Det var planen, at de skulle komme begge to til den seneste skole-hjem- samtale, men desværre var Barn 1 syg. Hun gik til lægen med ham, og det viste sig, at han var bekymret for skole-hjem-samtalen. De fik en ny tid, hvor hun var til stede sammen med Barn 1. Hun fik flere indkaldelser til tandlæge sidste år. Hun ringede og spurgte hvorfor. De svarede, at en foræl-der havde ringet og ændret tiden. Hun opdagede, at Far havde ændret tiden fra en dag, hvor han havde børnene, til en dag hvor hun havde dem. Barn 1 er ved at afslutte 3. klasse og har det fint. Han gik til Sport 1, men var ikke glad for det og er i stedet begyndt til Sport 3. Han er meget opmærksom på, hvordan hendes og Fars forhold er. Han hører nogle ting om bodelingen hos sin far. Det var hårdt for Barn 1 at være til samtale i retten. Han taler ikke mere om, at det er synd for far, at de ikke er lige meget hos dem begge. Barn 1 har på et tidspunkt sagt, at han ikke vil være i en 7-7 ordning, hvis de skal læse så me-get Sprog 1 hos far. Nogle gange siger børnene til hende, at Far betaler hende penge, så hun skal købe dette eller hint til dem. Drengene har ofte ikke læst lek-tier, når de kommer fra Far. Nogle gange, når de kommer tilbage, er de trætte og har behov for tid til at slappe af. Barn 1 har mange venner og er meget social. Barn 2 er i en fase, hvor han er ved at finde ud af det med venner. Han er også social og glad. Han har ikke nogen fritidsinteresser, hvilket han har det ok med. Han er kreativ og god til håndværk. Barn 2 er også mærket af deres manglen-de samarbejde, men er bedre til at acceptere det, når hun siger, at det er ok. Han kommer altid til hende, f.eks. hvis han bliver drillet – også hvis det sker, mens han er hos sin far. Hun ved, at Far har fået et barn, men ved kun fra retsdo-kumenterne, hvornår det var. Hun fik først besked ca. en måned før fødslen af drengene, som var meget urolige efter, at de kom fra samvær med Far. Det var i forbindelse med julen. Efter at have været hos hende i 3-4 dage sagde de, at det var en kæmpe hemmelighed, og at hun ikke måtte sige, at de havde for-talt, at de skulle være storebrødre. Drengene havde fået det at vide i julen. Det ville give ro på, hvis hun fik den fulde forældremyndighed. Hun vil ikke skære Far ud af drengens liv. Han er deres far, og de skal se ham. Alle vil jo gerne have begge forældre. Der skal være mindre samvær, fordi samvær i flere dage forudsætter samarbejde mellem forældrene. Det er svært for drengene med skift midt i ugen. På skiftedagen laver de ingenting, fordi de er overbela-stet psykisk. Hun har ikke en kæreste. Hun overvejer at flytte tættere på børne-nes skole, men der er ikke noget konkret endnu. Det er korrekt, at hun på et møde den 13. december 2021 sagde, at hun gerne ville fortsætte med familiebe- 5 handlingen. Hun sagde fra på mødet i februar 2022, fordi der havde været så mange øvelser og så mange aftaler og forsøg på at få et samarbejde i spil i de seneste 4 år. Hun kan ikke forstå, hvorfor det er så svært for Far at overholde aftaler, f.eks. deres aftale om at skrive i ”barnets bog” . Det var også derfor, hun nedlagde påstanden om ophævelse af den fælles forældremyndighed. Familie- behandleren har sagt, at det er en dårlig ide med retssager under familiebe- handlingen. De fleste sager er efter hendes opfattelse startet af Far. Hvis hun får forældremyndigheden, vil børnene ikke blive involveret i forældrenes kon-flikter. Hun håber, at det kan ændre sig, at børnene ikke må tale godt om hende hos deres far. Hun frygter, at det ellers bare vil blive ved med at være det sam-me med retssager hele tiden osv. Det er vigtigt for børnene, at begge forældre tager aktivt del i skole mv. Lige nu, hvor de har alle de retssager, ønsker hun ikke fælles skole- hjem-samtaler mv. I det seneste møde deltog kun Far, men hun fik ikke besked af ham om, hvad der var sket. Hun havde ingen indflydelse på, hvornår mødet lå, for når hun ændrede tiden, så ændrede han den tilbage. Skolen vil ikke tilbyde separate tider. Hun prøver hver dag at få børnene til at fungere i det og prøver at beskytte dem fra konflikten. Hun fik mange redska-ber i forbindelse med familiebehandlingen, og man kan ikke forvente mere, end de har fået. Det er Far, der ikke vil åbne den næste dør til samarbejde. Hun vil gerne have ”barnets bog” til at fungere. Det er hendes indtryk, at børnene gerne vil være mindre sammen med deres far. Børnenes situation har ændret sig, siden de var til børnesamtale i familieretten, idet de har fået en lillebror. Far har forklaret, at han stadig bor i deres fælles hus. Han flyttede ind igen i efteråret sidste år. Han bor sammen med sin kæreste og deres søn, Søsken, der blev født Dato 3 2022, samt Barn 1 og Barn 2, når de er på samvær. Hans kæreste har fuldtidsjob på Arbejdsplads 3, men er pt. på barsel. Det har aldrig været en hemmelighed, at drengene skulle være store-brødre. De har selv ønsket sig det gennem flere år. I november/december 2021 fik drengene at vide, at de skulle være storebrødre. De var glade for det, men måske også lidt reserverede. De er meget glade for Søsken. Han fortalte det ikke til Mor. Han har ikke sagt til drengene, at det var en hemmelighed. Det er ik-ke godt at holde noget hemmeligt, så den byrde vil han ikke lægge på børnene. Han har ikke fortalt det til Mor, fordi deres kommunikation er problematisk. Han ved ikke meget om hendes liv; kun de få detaljer børnene fortæller ham. Han ville ikke sige det til hende, fordi han var bange for, at hun ville bruge det imod ham. De talte heller ikke om det under familiebehandlingen. Drengene ser deres familie i Land 2 og Land 1 jævnligt. Han besøger Land 1 1-2 gange om året, og hans forældre kommer også jævnligt til Danmark. Han taler Sprog 1 til børnene. De taler Sprog 2 med deres mor. Han er glad for, at de taler begge for-ældres sprog, når forældrene ikke taler så godt dansk. Drengene er nok bedst til dansk og lærer også engelsk. Han viser dem nogle gange en Sprog 1 skolebog. Undervisning i Sprog 1 er kun på hjemmeplan. Drengene siger, at mor har sagt, at hvis de lærer Sprog 1, så glemmer de dansk. Han har sagt, at det ikke sker. 6 Børnene er vant til at tale med fremmede mennesker om deres familie, så Barn 1 har det godt med det, mens Barn 2 er lidt mere reserveret f.eks. i forbindelse med børnesamtalen i familieretten. Han hentede børnene den pågældende dag, og han fornemmede ikke, at de havde det dårligt med det. Han har accepteret familierettens dom og håbede på, at samarbejdet så kunne blive bedre. Familie- behandlingen startede i 2019 i Kommune 1. De fik stor hjælp og indsats fra familiebehandlerne. Det stoppede, da Mor i februar/marts 2020 flyttede til By 2. Familiebehandlingen her begyndte i juni 2020. Han var bekymret for, at børnene skulle skifte skole eller skulle køre igennem byen morgen og aften. Han fik ikke Mors nye adresse, kun et postnummer. Han tilbød at hjæl-pe hende med at finde en lejlighed i Kommune 1. Han er stadig bekymret for, om hun vil lade børnene skifte skole. Han har haft gavn af familiebehand-lingen, både i forhold til hvad han selv kan gøre, og hvad han skal være op-mærksom på i forhold til børnene og i forhold til Mor. Han er ked af, at fami-liebehandlingen er stoppet. Efter hans opfattelse var der fremdrift. Børnene har også været inddraget. Han synes, at det var godt for børnene at kunne fortælle, hvad de ønskede. Det var det, som de som forældre skulle have fokus på. Han ville gerne fortsætte familiebehandlingen, også gerne alene. Han er ved at un-dersøge muligheden herfor. De var bevilget familiebehandling frem til marts/a-pril 2022. Han forstår ikke og ved ikke, hvorfor Mor har sagt fra. Hans anta-gelse er, at hun gerne vil have den konklusion, at de ikke kan samarbejde, så det kan gavne hendes mulighed for at få forældremyndigheden. Mor startede en tvangsfuldbyrdelsessag i januar 2021. Han har også startet tvangsfuldbyr-delsessager i januar 2021 og i november 2021, hvor han fik erstatningssamvær. Han har også startet en tvangsfuldbyrdelsessag i februar/marts 2022. Det var i forbindelse med, at han havde sagt til Mor, at han ville hente børnene kl. 14, men fik besked af hende om, at de først kunne hentes kl. 16. Han ventede til kl. 16.30, men de kom ikke. Han skrev sms til Mor og ringede på døren. Han ville så hente dem næste dag, men fik besked om, at han ikke kunne hente. Børnene var hjemme og syge, så han kunne ikke forstå, hvorfor han ikke kunne få dem udleveret. Efter samværsresolutionen skulle han hente efter skole/SFO, men de var syge den pågældende dag. Han kan ikke huske, om Mor skrev samme dag eller dagen før, at han skulle hente kl. 16. Han var uforstående over for, hvorfor det var et problem, når børnene var hjemme. Han gav en besked en halv time før, fordi han ikke vidste, præcis hvornår han kunne komme. Han skrev nok sms’en om gentagen samværschikane for hurtigt og burde have taget en dyb indånding inden. Han forsøger at blive bedre til at kommunikere. Der var en onsdag – måske i januar 2022 – efter juleferien, hvor han kun havde bør-nene i kort tid, så børnene bad ham om at hente dem tidligt, så de kunne være lidt længere tid hos ham. Han forsøgte at få en aftale i stand, men Mor tog ikke telefonen, så han skrev til hende, at hun kunne hente dem kl. 16 hos ham. Han fik intet svar, så han spurgte igen, om hun kom kl. 16. Hun kom lidt efter kl. 16. Mor siger ikke hej til ham. Han hilser pænt, men det opfattes måske ikke altid af andre. Skolen vil ikke tilbyde separate møder. Når man skal booke 7 møder, er det først til mølle. Nogle gange booker hun først, andre gange er det ham. Han spørger ofte, om der er et tidspunkt, der passer hende bedre, men hun svarer ikke. Skolen siger, at de skal komme begge to sammen med barnet. De snakkede også under familiebehandlingen om, hvordan man kan gøre det, men det er svært, hvis man ikke svarer. De kommunikerer ofte på sms. Hvis han får ”barnets bog” skriver han i den, men den kommer desværre ikke mere med til ham. Han tror, at Mor har den. Han skrev i den, da den kom med. Mor skrev også af og til i den. Det er en rigtig god ide, at de får gang i den igen. Han vil gerne tage børnene til tandlæge og læge, når de er hos ham. Han vidste ikke noget om den tid, som Mor i sin forklaring refererede til. Han bli-ver ikke informeret om noget, medmindre han selv kontakter læge eller tand-læge og spørger. Han tager børnene til læge, hvis der er behov, når de er hos ham. Han giver så besked til Mor. Han gav f.eks. forleden dag besked om, at Barn 2 havde fået panodil og hvor meget. Da han havde været til skole-hjem-samtale, skrev han til Mor på sms om, hvad der var sket. Der var også en sed-del fra læreren om, hvad der var sket på mødet – den lagde han i tasken. I 2019 eller 2020 havde de et møde i Familieretshuset, hvor de aftalte, at børnenes pas og sygesikring følger børnene. Det er hans ønske, så han kan gå til læge, identi-ficere dem og evt. tage en weekendtur til Sverige eller Tyskland. På et tidspunkt fik han at vide, at han ville få passene, når der var et behov. Han gik til Familie-retshuset, som meddelte, at der er pligt til at udlevere pas. Han har i mellemti-den fundet ud af at få det gule sygesikringskort på app, så det er kun det blå kort og pas, han har brug for. Han har ikke fået drengenes gule sygesikrings-kort. Han afleverer dem altid tilbage. Drengene får ikke den mængde tøj med til samvær, som de har brug for, og tøjet er slidt, hullet og for småt. Det er fint nok, at tøjet er brugt – det skal bare ikke være slidt og hullet. Han har fulgt sin advo-kats råd om at købe noget tøj selv. Han og Mor talte om problemstillingen med hensyn til tøj i forbindelse med familiebehandlingen. Der kom et godt for-slag, men Mor har ikke fulgt aftalen. Det ville være nemmere, hvis børnene ikke skulle have tøj med. Det er ikke rigtigt, at han ikke vasker tøj. Når han og hans kæreste vasker, vasker de drengenes tøj med. Han har selv købt tøj, fordi meget af det tøj, de får med, ikke kan bruges. Han har i forbindelse med bode-lingen tilbudt et forlig, som desværre er blevet afvist. Mor har fået største-delen af sit tilgodehavende, og nu drejer det sig om 300.000 kr. Han har tilbudt hende 150.000 kr. Han mener, at en 7-7-ordning vil være bedst for børnene, hvilket de også selv har bedt om. Han mener, at det vil reducere hans og Mors konflikter. Han vil gerne kommunikere med Mor om, hvad der er sket, når børnene har været til f.eks. læge eller tandlæge, mens de har været hos ham. Han vil også gerne sam-arbejde med Mor om f.eks. tider til skole-hjem-samtaler osv. Han vil gerne blive bedre til at kommunikere og har også forsøgt, om de f.eks. kan tale sam-men i telefon. Han vil gerne deltage i fællesmøder. Han synes ikke, at han har 8 givet anledning til hendes ønske om afstand. Han vil gerne gøre en indsats, og-så f.eks. at gå til en psykolog. Barn 1 er en glad dreng, der er lidt reserveret og tilbageholdende med at vise følelser. Barn 1 er ikke så glad for, når hans far sætter rammer, så det har han skruet ned for. Barn 1 klarer sig efter det oplyste godt i skolen og har mange venner. Han taler ikke med Barn 1 om sagen. Barn 1 ved, at der er en sag, men spørger ikke så meget til den. Han taler ikke grimt om Mor. Han håber, at der heller ikke tales grimt om ham hos Mor. Begge børn siger, at de elsker begge deres forældre og ønsker, at han og Mor bliver gode venner igen. Barn 2 er bedre til at udtrykke sine følelser. Han var lidt chokeret over at læse, at Barn 2 var bange for at gøre mor ked af det. Han ved ikke, hvorfor Barn 2 har sagt sådan. De har ikke talt med en familiebehandler om det. Der har ikke været problemer med briller, der var gået i stykker hos ham. Det ville være bedst for drengene, hvis han og Mor kunne snakke sammen. Det er børnenes ønske at være lige meget hos dem begge. Det ville være et chok for børnene, hvis de kun skulle have weekendsamvær med ham. Hvis han ikke har del i forældremyn-digheden, vil han end ikke blive spurgt, hvis Mor vil flytte til Land 2. Familiebehandlingen har hjulpet ham – også med at dæmpe konfliktniveauet. Han er blevet oplyst, at når han betaler bidrag, så er det Mors opgave at sørge for tøj til samvær. Han er klar over, at beskeder som ”husk adækvat tøj” kan være konfliktoptrappende, men han skriver, som han gør, fordi det har været et problem. Anbringender Parterne har frafaldet procedure. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 15.juni 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-6837/2022-OLR (6. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Peter Ølholm) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Charlotte Cantor) Retten på Frederiksberg, familieretten; har den 1. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-22513/2021-FRB) Landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Troels Kjersgaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har som for familieretten nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over parternes børn <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2012, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2014, ophæves 0g til-lægges appellanten alene. <anonym>Mor</anonym> har endvidere som for familieretten nedlagt påstand om, at <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> hverdagssamvær reduceres til at være fra fredag i lige uger;, med afhentning i skolelinstitution; til mandag i den følgende uge, med aflevering i skolelinstitution. 2 Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har principalt påstået dommen stadfæstet, og har nedlagt følgende subsidiære påstande: Subsidiært: Fælles forældremyndighed med bopæl hos appellanten 0g en 8/6-ordning ~i lige uger hos appelindstævnte fra torsdag til onsdag i ulige uger med afhent-ning 0g aflevering i skolen/SFO Mere subsidiært: Fælles forældremyndighed med bopæl hos appelindstævnte 0g en 7/7-ordning ~i lige uger hos appelindstævnte og i ulige uger hos appellanten med skiftedag om fredagen med afhentning 0g aflevering i skolen/SFO. Mest subsidiært: Dersom den fælles forældremyndighed er at ophæve; er denne at tillægge appe- lindstævnte og en 7/7-ordning ~i lige uger hos appelindstævnte og i ulige uger hos appellanten med skiftedag om fredagen med afhentning og aflevering i skolen/SFO Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun 0g <anonym>Far</anonym> har haft samarbejde med kommu-nen med familiebehandling siden maj/juni 2018 først <anonym>Kommune 1</anonym> og fra 2020 <anonym>Kommune</anonym> <anonym>2</anonym> Der var et statusmøde den 20. december 2021, hvor det blev konkluderet; at det er svært at få et samarbejde i stand Der er ikke skabt nogen forbedring, tværtimod er det måske gået lidt tilbage. Fra at have haft et vist samarbejde; taler de nu kun om at komme til at sige hej til hin-anden og andre simple ting Familiebehandleren har nævnt; at de begge hænger fast i konflikterne, hvilket også viser sig i alle de retssager; der er 0g har været imellem dem Der er stadig retssag om bodelingen. Der har stort set konstant verseret sager om børnenes bopæl, forældremyndighed eller tvangsfuldbyrdel-se af samværet. De kan ikke tale sammen. For at skabe et samarbejde har hun givet udtryk for, at hun ønsker en vis afstand, når de skal tale sammen, eller de mødes. Hun føler sig ikke tryg i selskab med <anonym>Far</anonym> Hun vil heller ikke tale i telefon med ham. Der kommer beskyldninger 0g dårligt sprog; så hun har fore-slået; at deres kommunikation foregår skriftligt. Kommunikationen skal holdes i en pæn tone, 0g følelser skal holdes ude. I de 9 dage børnene er hos hende, kommer <anonym>Far</anonym> ofte på skolen 0g i fritidshjemmet af forskellige grunde både for at hilse på dem og for at aflevere noget. Hun har frabedt sig dette; men det sker stadig. På et tidspunkt hentede <anonym>Far</anonym> børnene på en skiftedag, hvor hun skulle have hentet dem i skolelSFO. Hun fik en besked om, at hun kunne hente dem hos <anonym>Far</anonym> kl. 16. Det var ikke aftalt. Drengene blev forvirrede, for hun havde jo sagt; at hun ville hente dem Det er bedst; at aflevering og afhentning 3 sker i skolelSFO . Hun hentede kl. 16 og stod og ventede, men børnene blev først udleveret kort efter kl. 16. Omkring vinterferien var hun ved at gøre børnene klar til aflevering. Hun skrev dagen før til <anonym>Far</anonym> at drengene kunne hentes kl. 16. Han skrev; at drengene skulle være klar tidligere; men det kunne hun ikke; da hun havde nogle opgaver på sit arbejde, hun skulle klare. Det følger af afta-len; at drengene skal udleveres kl. 16. De var klar kl. 16, men <anonym>Far</anonym> var der ikke kl. 16.02 Drengene var meget skuffede; da de først blev hentet dagen efter. Epi-soden gav anledning til en sag i fogedretten. Hun er altid bange for; at <anonym>Far</anonym> skal starte en ny retssag hvis hun ikke gør, som han siger <anonym>Far</anonym> har stillet krav om, at drengenes pas og det gule og det blå sygesikringskort kommer med på alle samvær. Han har ikke begrundet, hvorfor han ønsker feks. det blå kort ud-leveret hver gang. Hvis man skal have et samarbejde, må man jo sige; at nu skal vi rejse, 0g derfor skal vi bruge det blå kort. De t0 drenge på 7 og 10 år går nu rundt med deres pas på skiftedagen: Hun lægger passene i skoletasken eller i tøjtasken. Hun er ikke bange for, at passene skal gå tabt, men børnene tænker på, at de går rundt med dem. Der har også været en fogedsag om dette. Hun har børnenes gule sygesikringskort på en app. Hun ved ikke; om <anonym>Far</anonym> har den app. Hun ved ikke, hvor de gule sygesikringskort er nu. Hun har lagt dem i drengenes rygsæk;, men de er ikke kommet retur. Drengene har lige fået nye pas. Det er ikke nødvendigt at have det blå kort med, da man kan printe en er-klæring om, at de er dækket af en rejseforsikring. Familiebehandlingen stoppe-de i foråret 2022, fordi der ifølge kommunen ikke er opnået nogen forbedring. Hun trak sig selv fra det; da der ikke er sket noget. Hun leverer tøj med når drengene skal på samvær. Det er vasket og lagt pænt sammen; og der er nok til 5 dage. Hun får det tilbage krøllet sammen; beskidt og hullet. <anonym>Far</anonym> vasker al-drig, selv om der er vaskemaskine, hvor han bor. Hun får konstant beskeder i mails 0g sms'er om, at hun skal huske beklædning. Det skriver han, hver gang han overfører børnebidrag og ofte også i anden anledning . Hun får 2.900 kr:. om måneden svarende til normalbidraget for begge børn. Hun har ikke fået bidra-get den seneste måned. I forbindelse med familiebehandlingen lavede de en øvelse, hvor de noterede en liste over det tøj, der skulle med hver gang og hvor mange feks. underbukser; strømper osv. der skulle være. Familiebehandleren kom til hende og sagde; at <anonym>Far</anonym> kun ville gå med til aftalen; hvis visse betin-gelser blev opfyldt. Hun husker ikke rigtig hvad det var, men det var noget med, at tøjet skulle være i fin stand. Det betød, at de skulle i gang med et nyt forløb om, hvad fin stand betød. Det ville hun ikke gå ind i, for hun frygtede, at det kunne føre til nye skænderier om, hvorvidt tøjet var tilfredsstillende. Hun står for lægebesøg, tandlægebesøg; og alt andet vedrørende børnenes sundhed og skolen. <anonym>Barn 2</anonym> er flere gange kommet hjem fra <anonym>Far</anonym> til hende med ødelag-te briller; som har generet ham. De er herefter straks gået til optikeren; som har repareret brillerne gratis. <anonym>Barn 2</anonym> har fortalt; at han har gået med sådanne bril-ler i flere dage; og hun har kunnet se på mærker i hans ansigt; at brillerne bar generet ham. 4 Hun 0g <anonym>Far</anonym> kan ikke deltage sammen i skole-hjem-samtaler: <anonym>Far</anonym> booker i de fleste tilfælde en tid, men han spørger ikke hende først. Hun får en besked på telefonen fra skolens system om, at der er booket tid. Hun har spurgt <anonym>Far</anonym> om ikke de lige kunne tale sammen først om, hvem der har børnene osv. Han svarede, at det var ligegyldigt; hvem af dem der havde børnene, da det var godt for børnene, at de begge var med. Der er kun skole-hjem-samtaler for <anonym>Barn 1</anonym> og endnu ikke for <anonym>Barn 2</anonym> Det var planen; at de skulle komme begge to til den seneste skole-hjem - samtale, men desværre var <anonym>Barn 1</anonym> syg: Hun gik til lægen med ham; og det viste sig, at han var bekymret for skole-hjem-samtalen. De fik en ny tid, hvor hun var til stede sammen med <anonym>Barn 1</anonym> Hun fik flere indkaldelser til tandlæge sidste år Hun ringede og spurgte hvorfor De svarede, at en foræl-der havde ringet og ændret tiden. Hun opdagede, at <anonym>Far</anonym> havde ændret tiden fra en dag, hvor han havde børnene, til en dag hvor hun havde dem. <anonym>Barn 1</anonym> er ved at afslutte 3. klasse og har det fint. Han gik til <anonym>Sport 1</anonym> men var ikke glad for det og er i stedet begyndt til <anonym>Sport 3</anonym> Han er meget opmærksom på, hvordan hendes 0g <anonym>Fars</anonym> forhold er, Han hører nogle ting om bodelingen hos sin far. Det var hårdt for <anonym>Barn 1</anonym> at være til samtale i retten. Han taler ikke mere om, at det er synd for far; at de ikke er lige meget hos dem begge. <anonym>Barn 1</anonym> har på et tidspunkt sagt; at han ikke vil være i en 7-7 ordning; hvis de skal læse så me-get <anonym>Sprog 1</anonym> hos far. Nogle gange siger børnene til hende, at <anonym>Far</anonym> betaler hende penge, så hun skal købe dette eller hint til dem: Drengene har ofte ikke læst lek-tier; når de kommer fra <anonym>Far</anonym> Nogle gange, når de kommer tilbage, er de trætte og har behov for tid til at slappe af. <anonym>Barn 1</anonym> har mange venner 0g er meget social. <anonym>Barn 2</anonym> er i en fase, hvor han er ved at finde ud af det med venner. Han er også social og glad. Han har ikke nogen fritidsinteresser; hvilket han har det ok med. Han er kreativ 0g god til håndværk. <anonym>Barn 2</anonym> er også mærket af deres manglen-de samarbejde, men er bedre til at acceptere det, når hun siger; at det er ok. Han kommer altid til hende, f.eks. hvis han bliver drillet også hvis det sker; mens han er hos sin far: Hun ved, at <anonym>Far</anonym> har fået et barn, men ved kun fra retsdo-kumenterne, hvornår det var. Hun fik først besked ca. en måned før fødslen af drengene; som var meget urolige efter; at de kom fra samvær med <anonym>Far</anonym> Det var i forbindelse med julen. Efter at have været hos hende i 3-4 dage sagde de, at det var en kæmpe hemmelighed, 0g at hun ikke måtte sige; at de havde for-talt, at de skulle være storebrødre. Drengene havde fået det at vide i julen Det ville give ro på, hvis hun fik den fulde forældremyndighed. Hun vil ikke skære <anonym>Far</anonym> ud af drengens liv. Han er deres far, og de skal se ham. Alle vil jo gerne have begge forældre. Der skal være mindre samvær, fordi samvær i flere dage forudsætter samarbejde mellem forældrene. Det er svært for drengene med skift midt i ugen. På skiftedagen laver de ingenting, fordi de er overbela-stet psykisk. Hun har ikke en kæreste. Hun overvejer at flytte tættere på børne-nes skole; men der er ikke noget konkret endnu. Det er korrekt, at hun på et møde den 13. december 2021 sagde, at hun gerne ville fortsætte med familiebe- 5 handlingen. Hun sagde fra på mødet i februar 2022, fordi der havde været så mange øvelser og så mange aftaler og forsøg på at få et samarbejde i spil i de seneste 4 år Hun kan ikke forstå, hvorfor det er så svært for <anonym>Far</anonym> at overholde aftaler; feks. deres aftale om at skrive i "barnets bog" Det var også derfor; hun nedlagde påstanden om ophævelse af den fælles forældremyndighed Familie - behandleren har sagt; at det er en dårlig ide med retssager under familiebe- handlingen . De fleste sager er efter hendes opfattelse startet af <anonym>Far</anonym> Hvis hun får forældremyndigheden; vil børnene ikke blive involveret i forældrenes kon-flikter: Hun håber; at det kan ændre sig at børnene ikke må tale godt om hende hos deres far. Hun frygter; at det ellers bare vil blive ved med at være det sam-me med retssager hele tiden osv. Det er vigtigt for børnene, at begge forældre tager aktivt del i skole mv. Lige nu, hvor de har alle de retssager; ønsker hun ikke fælles skole- hjem-samtaler mv. I det seneste møde deltog kun <anonym>Far</anonym> men hun fik ikke besked af ham om, hvad der var sket. Hun havde ingen indflydelse på, hvornår mødet lå, for når hun ændrede tiden; så ændrede han den tilbage. Skolen vil ikke tilbyde separate tider: Hun prøver hver dag at få børnene til at fungere i det og prøver at beskytte dem fra konflikten. Hun fik mange redska-ber i forbindelse med familiebehandlingen; og man kan ikke forvente mere, end de har fået. Det er <anonym>Far</anonym> der ikke vil åbne den næste dør til samarbejde. Hun vil gerne have "barnets bog' til at fungere. Det er hendes indtryk; at børnene gerne vil være mindre sammen med deres far. Børnenes situation har ændret sig, siden de var til børnesamtale i familieretten; idet de har fået en lillebror. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han stadig bor i deres fælles hus. Han flyttede ind igen i efteråret sidste år. Han bor sammen med sin kæreste og deres søn, <anonym>Søsken</anonym> der blev født <anonym>Dato 3</anonym> 2022, samt <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> når de er på samvær. Hans kæreste har fuldtidsjob på <anonym>Arbejdsplads 3</anonym> men er pt. på barsel. Det har aldrig været en hemmelighed, at drengene skulle være store-brødre. De har selv ønsket sig det gennem flere år. I novemberldecember 2021 fik drengene at vide; at de skulle være storebrødre. De var glade for det, men måske også lidt reserverede. De er meget glade for <anonym>Søsken</anonym> Han fortalte det ikke til <anonym>Mor</anonym> Han har ikke sagt til drengene, at det var en hemmelighed. Det er ik-ke godt at holde noget hemmeligt; så den byrde vil han ikke lægge på børnene. Han har ikke fortalt det til <anonym>Mor</anonym> fordi deres kommunikation er problematisk. Han ved ikke meget om hendes liv; kun de få detaljer børnene fortæller ham. Han ville ikke sige det til hende, fordi han var bange for, at hun ville bruge det imod ham. De talte heller ikke om det under familiebehandlingen. Drengene ser deres familie i <anonym>Land 2</anonym> 0g <anonym>Land 1</anonym> jævnligt. Han besøger <anonym>Land 1</anonym> 1-2 gange om året, og hans forældre kommer også_ jævnligt til Danmark. Han taler <anonym>Sprog 1</anonym> til børnene. De taler <anonym>Sprog 2</anonym> med deres mor. Han er glad for, at de taler begge for-ældres sprog, når forældrene ikke taler så godt dansk. Drengene er nok bedst til dansk og lærer også engelsk Han viser dem nogle gange en <anonym>Sprog 1</anonym> skolebog. Undervisning i <anonym>Sprog 1</anonym> er kun på hjemmeplan. Drengene siger; at mor har sagt; at hvis de lærer <anonym>Sprog 1</anonym> så glemmer de dansk. Han har sagt, at det ikke sker Børnene er vant til at tale med fremmede mennesker om deres familie, så <anonym>Barn 1</anonym> har det godt med det, mens <anonym>Barn 2</anonym> er lidt mere reserveret feks. i forbindelse med børnesamtalen i familieretten. Han hentede børnene den pågældende dag, og han fornemmede ikke; at de havde det dårligt med det. Han har accepteret familierettens dom og håbede på, at samarbejdet så kunne blive bedre. Familie - behandlingen startede i 2019i <anonym>Kommune 1</anonym> De fík stor hjælp 0g indsats fra familiebehandlerne. Det stoppede, da <anonym>Mor</anonym> i februarlmarts 2020 flyttede til <anonym>By 2</anonym> Familiebehandlingen her begyndte i juni 2020. Han var bekymret for, at børnene skulle skifte skole eller skulle køre igennem byen morgen og aften. Han fik ikke <anonym>Mors</anonym> nye adresse, kun et postnummer. Han tilbød at hjæl-pe hende med at finde en lejlighed i <anonym>Kommune 1</anonym> Han er stadig bekymret for; om hun vil lade børnene skifte skole. Han har haft gavn af familiebehand-lingen;, både i forhold til hvad han selv kan gøre, og hvad han skal være op-mærksom på i forhold til børnene og i forhold til <anonym>Mor</anonym> Han er ked af, at fami-liebehandlingen er stoppet. Efter hans opfattelse var der fremdrift, Børnene har også været inddraget. Han synes, at det var godt for børnene at kunne fortælle, hvad de ønskede. Det var det;, som de som forældre skulle have fokus på. Han ville gerne fortsætte familiebehandlingen; også gerne alene. Han er ved at un-dersøge muligheden herfor. De var bevilget familiebehandling frem til martsla-pril 2022. Han forstår ikke 0g ved ikke, hvorfor <anonym>Mor</anonym> har sagt fra. Hans anta-gelse er, at hun gerne vil have den konklusion; at de ikke kan samarbejde; så det kan gavne hendes mulighed for at få forældremyndigheden. <anonym>Mor</anonym> startede en tvangsfuldbyrdelsessag i januar 2021. Han har også startet tvangsfuldbyr-delsessager i januar 2021 og i november 2021, hvor han fik erstatningssamvær. Han har også startet en tvangsfuldbyrdelsessag i februarlmarts 2022. Det var i forbindelse med, at han havde sagt til <anonym>Mor</anonym> at han ville hente børnene kl. 14, men fik besked af hende om, at de først kunne hentes kl. 16. Han ventede til kl. 16.30, men de kom ikke. Han skrev sms til <anonym>Mor</anonym> 0g ringede på døren. Han ville så hente dem næste dag; men fik besked om; at han ikke kunne hente. Børnene var hjemme og syge, så han kunne ikke forstå, hvorfor han ikke kunne få dem udleveret. Efter samværsresolutionen skulle han hente efter skolelSFO, men de var syge den pågældende dag. Han kan ikke huske; om <anonym>Mor</anonym> skrev samme dag eller dagen før, at han skulle hente kl. 16. Han var uforstående over for, hvorfor det var et problem; når børnene var hjemme. Han gav en besked en halv time før, fordi han ikke vidste; præcis hvornår han kunne komme. Han skrev nok sms'en om gentagen samværschikane for hurtigt og burde have taget en dyb indånding inden. Han forsøger at blive bedre til at kommunikere . Der var en onsdag måske i januar 2022 efter juleferien; hvor han kun havde bør-nene i kort tid, så børnene bad ham om at hente dem tidligt, så de kunne være lidt længere tid hos ham. Han forsøgte at få en aftale i stand, men <anonym>Mor</anonym> tog ikke telefonen; så han skrev til hende, at hun kunne hente dem kL. 16 hos ham. Han fik intet svar; så han spurgte igen; om hun kom kl. 16. Hun kom lidt efter kl. 16. <anonym>Mor</anonym> siger ikke hej til ham Han hilser pænt; men det opfattes måske ikke altid af andre. Skolen vil ikke tilbyde separate møder: Når man skal booke møder; er det først til mølle. Nogle gange booker hun først; andre gange er det ham: Han spørger ofte; om der er et tidspunkt, der passer hende bedre, men hun svarer ikke Skolen siger; at de skal komme begge to sammen med barnet. De snakkede også under familiebehandlingen om, hvordan man kan gøre det; men det er svært, hvis man ikke svarer. De kommunikerer ofte på sms. Hvis han får "barnets bog? skriver han i den, men den kommer desværre ikke mere med til ham. Han tror; at <anonym>Mor</anonym> har den. Han skrev i den; da den kom med. <anonym>Mor</anonym> skrev også af og til i den. Det er en rigtig god ide, at de får gang i den igen. Han vil gerne tage børnene til tandlæge og læge, når de er hos ham Han vidste ikke noget om den tid, som <anonym>Mor</anonym> i sin forklaring refererede til. Han bli-ver ikke informeret om noget; medmindre han selv kontakter læge eller tand-læge og spørger. Han tager børnene til læge, hvis der er behov; når de er hos ham. Han giver så besked til <anonym>Mor</anonym> Han gav feks. forleden dag besked om; at <anonym>Barn 2</anonym> havde fået panodil og hvor meget. Da han havde været til skole-hjem-samtale; skrev han til <anonym>Mor</anonym> på sms om, hvad der var sket. Der var også en sed-del fra læreren om, hvad der var sket på mødet den lagde han i tasken I 2019 eller 2020 havde de et møde i Familieretshuset; hvor de aftalte; at børnenes pas og sygesikring følger børnene. Det er hans ønske; så han kan gå til læge, identi-ficere dem og evt. tage en weekendtur til Sverige eller Tyskland. På et tidspunkt fik han at vide, at han ville få passene, når der var et behov. Han gik til Familie-retshuset, som meddelte; at der er pligt til at udlevere pas . Han har i mellemti-den fundet ud af at få det gule sygesikringskort på app, så det er kun det blå kort og pas, han har brug for. Han har ikke fået drengenes gule sygesikrings-kort. Han afleverer dem altid tilbage. Drengene får ikke den mængde tøj med til samvær; som de har brug for, og tøjet er slidt, hullet og for småt. Det er fint nok, at tøjet er brugt - det skal bare ikke være slidt og hullet. Han har fulgt sin advo-kats råd om at købe noget tøj selv. Han 0g <anonym>Mor</anonym> talte om problemstillingen med hensyn til tøj i forbindelse med familiebehandlingen . Der kom et godt for-slag, men <anonym>Mor</anonym> har ikke fulgt aftalen. Det ville være nemmere, hvis børnene ikke skulle have tøj med. Det er ikke rigtigt; at han ikke vasker tøj. Når han og hans kæreste vasker; vasker de drengenes tøj med. Han har selv købt tøj, fordi meget af det tøj, de får med, ikke kan bruges . Han har i forbindelse med bode-lingen tilbudt et forlig; som desværre er blevet afvist. <anonym>Mor</anonym> har fået største-delen af sit tilgodehavende; og nu drejer det sig om 300.000 kr. Han har tilbudt hende 150.000 kr. Han mener; at en 7-7-ordning vil være bedst for børnene, hvilket de også selv har bedt om. Han mener; at det vil reducere hans og <anonym>Mors</anonym> konflikter. Han vil gerne kommunikere med <anonym>Mor</anonym> om, hvad der er sket, når børnene har været til f eks. læge eller 'tandlæge; mens de har været hos ham: Han vil også gerne sam-arbejde med <anonym>Mor</anonym> om feks. tider til skole-hjem-samtaler osv. Han vil gerne blive bedre til at kommunikere og har også forsøgt; om de feks. kan tale sam-men i telefon. Han vil gerne deltage i fællesmøder. Han synes ikke; at han har givet anledning til hendes ønske om afstand. Han vil gerne gøre en indsats, og-så feks. at gå til en psykolog. <anonym>Barn 1</anonym> er en glad dreng, der er lidt reserveret og tilbageholdende med at vise følelser. <anonym>Barn 1</anonym> er ikke så glad for; når hans far sætter rammer; så det har han skruet ned for. <anonym>Barn 1</anonym> klarer sig efter det oplyste godt i skolen og har mange venner. Han taler ikke med <anonym>Barn 1</anonym> om sagen. <anonym>Barn 1</anonym> ved, at der er en sag, men spørger ikke så meget til den Han taler ikke grimt om <anonym>Mor</anonym> Han håber; at der heller ikke tales grimt om ham hos <anonym>Mor</anonym> Begge børn siger; at de elsker begge deres forældre og ønsker; at han og <anonym>Mor</anonym> bliver gode venner igen. <anonym>Barn 2</anonym> er bedre til at udtrykke sine følelser. Han var lidt chokeret over at læse, at <anonym>Barn 2</anonym> var bange for at gøre mor ked af det. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Barn 2</anonym> har sagt sådan. De har ikke talt med en familiebehandler om det. Der har ikke været problemer med briller; der var gået i stykker hos ham. Det ville være bedst for drengene, hvis han 0g <anonym>Mor</anonym> kunne snakke sammen. Det er børnenes ønske at være lige meget hos dem begge. Det ville være et chok for børnene, hvis de kun skulle have weekendsamvær med ham. Hvis han ikke har del i forældremyn-digheden; vil han end ikke blive spurgt;, hvis <anonym>Mor</anonym> vil flytte til <anonym>Land 2</anonym> Familiebehandlingen har hjulpet ham - også med at dæmpe konfliktniveauet. Han er blevet oplyst; at når han betaler bidrag, så er det <anonym>Mors</anonym> opgave at sørge for tøj til samvær. Han er klar over; at beskeder som "husk adækvat tøj' kan være konfliktoptrappende, men han skriver; som han gør, fordi det har været et problem: Anbringender Parterne har frafaldet procedure. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten; kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part.	21,975	23,876
3892	Stadfæstelse af byrettens dom om forældremyndighed, bopæl og samvær, med ændring i samværet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-23544/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	5093/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Frosell; Dommer - Mohammad Ahsan; Dommer - Nina Fischer Rønde; Advokat - Karen Wung-Sung; Advokat - Michael Nauman;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-23544/2021-OLR (8. afdeling) Mor (advokat Karen Wung-Sung) mod Far (beskikket advokat Michael Nauman) Retten i Næstved har som familieret den 11. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-2207/2021-NAE). Landsdommerne Frosell, Mohammad Ahsan og Nina Fischer Rønde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har nedlagt følgende endelige påstan-de: Forældremyndighed: Appellanten skal have tillagt forældremyndigheden over børnene alene. Bopæl: Bopælen over Barn 1 skal tillægges appellanten. / 2 Frifindelse for så vidt angår Fars påstand om, at bopælen over Barn 2 tillægges ham. Samvær: Samværet mellem Far og børnene skal fastsættes i en 10/4-ordning, således at børnene afvikler samværet hos Far fra torsdag i lige uger med afhentning i skole frem til mandag i ulige uger med aflevering i skole, subsidiært at samværet fortsætter som hidtil som en 7/7-ordning, således at Far om søndagen kl. 20.00 i ulige uger afhenter børnene fra Mors bopæl, og at hun afhenter børnene om søndagen kl. 20.00 i lige uger fra Fars bopæl. Indstævnte, Far, har nedlagt påstand om stadfæstelse, således at børnene afvikler samværet hos Mor fra fredag i ulige uger med afhentning i skole frem til mandag i lige uger med aflevering i skole. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring under hovedforhandlingen den 24. august 2021 samt under den fortsatte hovedforhandling den 31. marts 2022. Mor har forklaret bl.a., at hun er 42 år. Hun bor, hvor hun har boet siden Barn 1 var 6 år. Far har kendskab til børnenes læge og tandlæ-ge. Der var et langt tilløb, inden de gik fra hinanden. Det skyldes, at hun var fanget i en konflikt med hensyn til, hvad der var bedst for børnene. Under de 12 års samliv med Far var hun udsat for psykisk og fysisk vold. Da de gik fra hinanden, aftalte de en 9/5-ordning. Hun gik med til at ændre denne til en 7/7-ordning efter Fars ønske, fordi hun ønskede at undgå en konflikt. I sin tid var Barn 1's bopæl også hos hende. Det gik hun med til at ændre, fordi det betød mindre for hende, hvor Barn 1 havde bopæl. Hun kunne gennem årene efter, at de flyttede fra hinanden, mærke, at der hos Far blev talt grimt om hende. Det resulterede i, at Barn 1 trak sig tilbage fra hende. Efter de flyttede fra hinanden, blev hun blev sygemeldt og begyndte at gå til psykolog pga. en belastningsreaktion. Det er nu et afsluttet forløb. De har gennem årene konstant haft konflikter. Som eksempel kan hun nævne, at Far efter familierettens dom har tilbageholdt børnene tre gange. Efter Skt. Hans’ aften kom Barn 1 ikke hjem. Dagen efter kom hun heller ikke i skole. En anden gang skulle Far have børnene med i sommerhuset en mandag og tirs-dag i hendes uge, hvilket hun gav tilsagn om. Om tirsdagen fik hun besked om, at børnene først ville komme om onsdagen. / 3 Hun ved, at der bliver talt grimt om hende hos Far, fordi Barn 2 en dag be-gyndte at græde i bilen og fortalte om det. Hun konfronterede ikke Far med dette. Hun kan mærke på Barn 1's spørgsmål, at hun har noget imod sin mor. På et tidspunkt blev hun kontaktet af Fars ekskæreste Person 2, der fortalte, at Far til børnene fortalte, at hun er en forfærdelig mor, og at hun er psykisk syg. Person 2 fortalte også, at børnene bliver ekskluderet af Far, hvis de hos ham tilkende-giver, at de savner hende. Hun vidste imidlertid, at hun ikke kunne gøre noget, og hvis hun skrev til Far, ville det være konfliktoptrappende. Hun talte med en psykolog, der guidede hende i forhold til, hvordan hun skulle opføre sig over for børnene. I begyndelsen mødte de hinanden ved aflevering og afhentning, men dette stoppede, fordi Far havde overvåget hende. Nu afhentes børnene ved, at hun og Far hver især venter udenfor. Når Barn 1 kommer hjem hos hende om søndagen, er Barn 1 vred. I løbet af mandagen og tirsdagen begynder hun at slappe af. Barn 2 har svært ved om mandagen at tage i skole, fordi han siger, at han vil komme til at savne sin mor. Forholdene i hendes hjem er ikke som beskrevet i børnesamtalerne med Famili- eretshuset eller med psykologen, der deltog i familierettens behandling af sa-gen. Børnene har under samtalerne talt usandt, fordi de er blevet presset til det af Far. Børnene kommer i skole til tiden, når de er hos vidnet. Når de kom-mer hjem fra skole, får de frugt. Hun laver aftensmad. Enkelte gange kan hun dog finde på at købe en mørbrad eller lignende i Super Brugsen. Hun sørger for, at de altid spiser sundt. Børnene bliver lagt i seng mellem kl. 20-21. Dyr er i en stald ved siden af huset. Det er noget, som også børnene har en stor for-nøjelse af. Hun kan tage vare på børnene. Børnene klarer sig fortsat socialt og fagligt godt i skolen. Hun genkender, at der som anført i skolens udtalelse vedrørende Barn 1, kan være to versioner af Barn 1. Begge forældre deltog i børnenes seneste forældremøde. Hun mener, at 7/7-ordningen skal ændres af hensyn til børnenes psykiske triv-sel, fordi Far udsætter dem for psykisk vold. Barn 1 har ofte ondt i maven. Barn 1 sagde for nylig, at hun på en skala fra 1-10 i et stykke tid havde ligget på to, mens Barn 2 lå på seks-syv. I den forbindelse tilkendegav Barn 1, at hun ger-ne ville tale med en psykolog. Barn 1 får angstanfald. Efter familierettens dom var Barn 1 voldsomt ked af det. Hun græd og sagde, at hun var jo på hold med far. Barn 1 viste herefter vidnet en sms-korrespondance med Far. Barn 1 har givet udtryk for, at hun ikke vil være mest hos sin far. Barn 1 fortalte, at hun til børnesamtalen havde sagt, at hun ville være mest hos / 4 sin far, fordi hun regnede med, at Far herefter ville sørge for en 7/7-ordning. Under sommerferien fortsatte de med en 7/7-ordning. Hvis landsretten stadfæster familierettens dom, vil det medføre, at børnene vil lide psykisk overlast. Det ville være bedst for børnene med en 10/4-ordning, hvor de er mest hos vidnet. Alternativt skal de fortsætte med en 7/7-ordning. Det er korrekt, at Barn 1 over for vidnet har nævnt, at hun vil tabe sig og spise sundt, men Barn 1 er i forvejen tynd. Det er ikke korrekt, at hun om aftenen er væk fra børnene. Hun mener, at børnene mere eller mindre er blevet instruere-de af Far i at forklare, som de har gjort til børnesamtalerne. Hun lider ikke af en psykisk sygdom. Hun har på et tidspunkt taget antidepres-siv medicin, men det gør hun ikke mere. Under den fortsatte hovedforhandling har Mor forklaret bl.a., at Barn 1 af Far fik at vide, at hun havde svigtet ham, fordi sms-korrespondancen mellem Far og Barn 1 var blevet fremlagt for landsretten. Far skældte ikke Barn 1 ud, men der var mere tale om en form for psykisk pres. Barn 1, der går i 9. klasse, trives med sine kammerater og ligger i midten rent fagligt. Barn 2 har tit nægtet at tage i skole, når han bliver afleveret hos vidnet. De har også efter retsmødet i august 2021 i landsretten praktiseret en 7/7- ordningen. Siden dette retsmøde er kommunikationen mellem parterne stort set stoppet. Far svarer ikke på hendes beskeder. Det gælder også, hvis hun spørger, om han kan tage et af børnene til læge i den uge, hvor de er hos ham. Barn 1 er blevet mere åben over for hende. Barn 1 har sagt, at de ting, hun tidlige- re troede om sin mor, ikke er rigtige. Det samme gælder Barn 2. Barn 1 vil gerne gå på efterskole i By 2 efter sommerferien. Det havde de planlagt og aftalt med Far, men Far bakkede ud. Han nægter at være med til at betale for efterskoleopholdet. Endvidere nægter han at meddele samtykke, hvilket Barn 1 er bekendt med. Det har ført til, at Barn 1 for første gang blev sur på sin far. Barn 1 ringede til Far og sagde fra. Barn 1 var imidlertid bange for repressalierne fra Far og havde ondt i maven den søndag, hvor hun skulle over til Far. På et tidspunkt var børnene var sure på hende, fordi Far havde bildt dem ind, at det var vidnet, der havde anmodet om, at der skulle gennemføres en ny børnesamtale. Hun ønsker, at børnene er mere hos hende, for hos hende bliver børnene ikke manipuleret eller udsat for psykisk pres. Det forhold, at Barn 1 har / 5 tilkendegivet, at hun ønsker, at 7/7-ordningen fortsætter, kan skyldes, at hun ikke vil ud i en konflikt med sin mor eller sin far. Der er ikke siden parterne var i byretten foretaget forandringer i hendes hjem. Far har forklaret bl.a., at der ikke er forandringer i hans personlige forhold siden familierettens dom. Efter familierettens dom er det gået rigtigt dårligt. Sidste uge var børnene ikke i skole nogle dage, fordi Mor fortalte dem, at hun var ked af det. Hjemme hos sig selv oplever han, at børnene er glade og går i skole. Hos Mor har børnene ikke har en ordentlig hverdagsrutine. Det indebærer bl.a., at Barn 2 ikke altid kommer i skole. Den fremlagte sms-korrespondance mellem ham og Barn 1 er ikke udtryk for, at han hat lagt pres på Barn 1. Det er i øvrigt ikke hele sms-korrespondancen, der er fremlagt. Såvel begyndelsen som afslutningen på sms-korrespondancen er ikke fremlagt. Han vil hjertens gerne være med på en 7/7-ordning, hvis Mor kan vise den nødvendige ansvarlighed og skabe gode rutiner for børnene. Det er korrekt, at det af skoleudtalelsen vedrørende Barn 2 fremgår, at skolen ikke mærker forskel på Barn 2 fra uge til uge. Det er imidlertid sådan, at hvis Barn 2 ikke bliver færdig i skolen med sine lektier, skal lektierne gøres færdige hjemme. Det sørger Mor ikke for. Børnene har efter familierettens dom tilkendegivet, at de ikke ønskede en 11/3- ordning, men en 7/7-ordning. Det er vidnets klare overbevisning, at Mor er syg. Hun er Lidelse og er Diagnose, hvilket hun tager medicin for. Barn 1 har mange gange talt med vidnet om, at Mor lyver. Under den fortsatte hovedforhandling har Far for-klaret bl.a., at der ikke er forandringer i hans personlige forhold siden familie-rettens dom bortset fra, at han i november 2021 er begyndt på et nyt arbejde, og at hans kæreste, Person 3, er flyttet ind hos ham og skal føde et barn i midten af maj 2022. Efter at have været ret negative over for udsigten til besøg af en psykolog, men psykologens besøg hos ham endte imidlertid med at foregå på en normal måde, og børnene sagde, at det var ret hyggeligt. / 6 Han presser ikke på nogen måde børnene. De er så trætte af at høre, at Mor fortæller dem, at han manipulerer dem og udøver et psykisk pres. Børnene er også meget trætte af retssagen. Børnene mangler fortsat struktur, når de er hos Mor. Det giver f.eks. ikke mening, at Barn 2 skal gå i seng ved midnat hos Mor. Han forsøger at æn-dre børnenes døgnrytme, når de er hos ham. Han oplever ikke problemer med at få Barn 2 i skole, når han er hos ham. Når Barn 2 er hos Mor, har han me-get fravær fra skolen. Han tror, at børnene får lov til at pjække, når de er hos Mor, og at det skyldes den manglende struktur og sovetider hos Mor. Han har uden held prøvet at tale med skolen om Barn 2's fravær. Barn 1 fortæller ham, at Barn 2 opfører sig elendigt, når han er hos Mor. Barn 2 føler sig me-get ensom, efterladt og utryg hos Mor, og han bliver ikke guidet af hende. Han har ikke lyst til at få venner på besøg, når han er hos Mor. Det er om-vendt, når Barn 2 er hjemme hos sin far. Forløbet vedrørende efterskole begyndte med, at Barn 1 ønskede at gå på en ef- terskole, hvor man skulle rejse meget. Dette sted fravalgte hun derefter af for- skellige årsager og i sidste øjeblik dukkede efterskolen i By 2 op som en mu- lighed. Barn 1 er imidlertid studieklar, og han foreslog derfor, at Barn 1 begyndte på et gymnasium og efterfølgende tog på et højskoleophold. Mor bombar-derede så Barn 1 med beskeder om, at hun ikke var klar til at gå gymnasium. Han vil gerne tage hensyn til Barn 1's ønske om at gå på efterskole, hvis Barn 1 selv ønsker det. Han betalte ikke til efterskolen i By 2, fordi man skulle beta-le lidt over 10.000 kr. om måneden og bandt sig for et helt år. Barn 1 vil være for enhver pris undgå, at hendes forældre er kede af det. Begge børnene er loyale. Landsretten har haft en samtale med Barn 1. Landsrettens begrundelse og resultat Ligesom for familieretten vedrører sagen for landsretten spørgsmålet om op- hævelse af den fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2, om børnenes bopæl og om samvær. Afgørelserne herom skal træffes ud fra, hvad der er bedst for børnene, jf. forældreansvarslovens § 4, og der skal i alle tilfælde tages hensyn til børnenes egne synspunkter alt efter børnenes alder og modenhed, jf. lovens § 5. Efter forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., kan der kun ske ophævelse af den fæl- les forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Også efter bevisfø- relsen for landsretten, herunder navnlig parternes forklaringer, finder landsret- ten, at der ikke er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ik- / 7 ke vil kunne samarbejde om børnenes forhold. Landsretten tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed. Af de grunde, som familieretten har anført, tiltræder landsretten, dels at der ikke er grundlag for at ændre bopælen for Barn 1, dels at det vil være bedst stemmende med Barn 2's tarv, at hans bopæl fremover er hos Far. Det kan ikke afvises, at der er visse problemer med at være alene hjemme, med soverutiner og med skolegang, når børnene er hos Mor. Landsretten finder dog efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og navnlig henset til tilkendegivelserne fra børnene, at det vil være bedst for dem, at samværet forsætter i overensstemmelse med den hidtil praktiserede 7/7-ordning. Med den anførte ændring stadfæster landsretten herefter familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Retten i Næstveds dom stadfæstes med den ændring, at Barn 1's og Barn 2's samvær med Mor gennemføres således, at Mor afhenter børnene om søndagen kl. 20.00 i lige uger fra Fars bopæl, og at Far afhenter børnene efter endt samvær om søndagen kl. 20.00 i ulige uger fra Mors bopæl. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-23544/2021-OLR (8. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Karen Wung-Sung) mod <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Michael Nauman) Retten i Næstved har som familieret den 11.juni 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS-2207/2021-NAE) . Landsdommerne Frosell, Mohammad Ahsan 0g Nina Fischer Rønde (kst, har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har nedlagt følgende endelige påstan-de: Forældremyndighed: Appellanten skal have tillagt forældremyndigheden over børnene alene. Bopæl: Bopælen over <anonym>Barn 1</anonym> skal tillægges appellanten. 2 Frifindelse for så vidt angår <anonym>Fars</anonym> påstand om, at bopælen over <anonym>Barn 2</anonym> tillægges ham. Samvær: Samværet mellem <anonym>Far</anonym> og børnene skal fastsættes i en 10/4-ordning således at børnene afvikler samværet hos <anonym>Far</anonym> fra torsdag i lige uger med afhentning i skole frem til mandag i ulige uger med aflevering i skole, subsidiært at samværet fortsætter som hidtil som en 7/7-ordning, således at <anonym>Far</anonym> om søndagen kl. 20.00 i ulige uger afhenter børnene fra <anonym>Mors</anonym> bopæl, og at hun afhenter børnene om søndagen kl. 20.00 i lige uger fra <anonym>Fars</anonym> bopæl. Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse, således at børnene afvikler samværet hos <anonym>Mor</anonym> fra fredag 1 ulige uger med afhentning i skole frem til mandag i lige uger med aflevering i skole. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring under hovedforhandlingen den 24. august 2021 samt under den fortsatte hovedforhandling den 31 marts 2022 <anonym>Mor</anonym> har forklaret bl.a., at hun er 42 år Hun bOr, hvor hun har boet siden <anonym>Barn 1</anonym> var 6 år. <anonym>Far</anonym> har kendskab til børnenes læge og tandlæ-ge. Der var et langt tilløb, inden de gik fra hinanden. Det skyldes; at hun var fanget i en konflikt med hensyn til, hvad der var bedst for børnene. Under de 12 års samliv med <anonym>Far</anonym> var hun udsat for psykisk og fysisk vold Da de gik fra hinanden; aftalte de en 915-ordning. Hun gik med til at ændre denne til en 7/7-ordning efter <anonym>Fars</anonym> ønske; fordi hun ønskede at undgå en konflikt. I sin tid var <anonym>Barn 1's</anonym> bopæl også hos hende. Det gik hun med til at ændre, fordi det betød mindre for hende, hvor <anonym>Barn 1</anonym> havde bopæl. Hun kunne gennem årene efter; at de flyttede fra hinanden; mærke; at der hos <anonym>Far</anonym> blev talt grimt om hende. Det resulterede i, at <anonym>Barn 1</anonym> trak sig tilbage fra hende. Efter de flyttede fra hinanden; blev hun blev sygemeldt og begyndte at gå til psykolog pga. en belastningsreaktion. Det er nu et afsluttet forløb. De har gennem årene konstant haft konflikter. Som eksempel kan hun nævne, at <anonym>Far</anonym> efter familierettens dom har tilbageholdt børnene tre gange. Efter Skt. Hans aften kom <anonym>Barn 1</anonym> ikke hjem. Dagen efter kom hun heller ikke i skole. En anden gang skulle <anonym>Far</anonym> have børnene med i sommerhuset en mandag 0g tirs-dag i hendes uge, hvilket hun gav tilsagn om. Om tirsdagen fik hun besked om;, at børnene først ville komme om onsdagen. 3 Hun ved, at der bliver talt grimt om hende hos <anonym>Far</anonym> fordi <anonym>Barn 2</anonym> en dag be-gyndte at græde i bilen og fortalte om det. Hun konfronterede ikke <anonym>Far</anonym> med dette. Hun kan mærke på <anonym>Barn 1's</anonym> spørgsmål, at hun har noget imod sin mor. På et tidspunkt blev hun kontaktet af <anonym>Fars</anonym> ekskæreste <anonym>Person 2</anonym> der fortalte; at <anonym>Far</anonym> til børnene fortalte, at hun er en forfærdelig mor, og at hun er 'psykisk syg. <anonym>Person 2</anonym> fortalte også, at børnene bliver ekskluderet af <anonym>Far</anonym> hvis de hos ham tilkende-giver; at de savner hende. Hun vidste imidlertid, at hun ikke kunne gøre noget; og hvis hun skrev til <anonym>Far</anonym> ville det være konfliktoptrappende. Hun talte med en psykolog der guidede hende i forhold til, hvordan hun skulle opføre sig over for børnene. I begyndelsen mødte de hinanden ved aflevering 0g afhentning; men dette stoppede, fordi <anonym>Far</anonym> havde overvåget hende. Nu afhentes børnene ved, at hun 0g <anonym>Far</anonym> hver især venter udenfor. Når <anonym>Barn 1</anonym> kommer hjem hos hende om søndagen; er <anonym>Barn 1</anonym> vred: Iløbet af mandagen og tirsdagen begynder hun at slappe af: <anonym>Barn</anonym> <anonym>2</anonym> har svært ved om mandagen at tage i skole; fordi han siger, at han vil komme til at savne sin mor. Forholdene i hendes hjem er ikke som beskrevet i børnesamtalerne med Famili- eretshuset eller med psykologen; der deltog i familierettens behandling af sa-gen. Børnene har under samtalerne talt usandt; fordi de er blevet presset til det af <anonym>Far</anonym> Børnene kommer i skole til tiden; når de er hos vidnet. Når de kom-mer hjem fra skole; får de frugt. Hun laver aftensmad. Enkelte gange kan hun dog finde på at købe en mørbrad eller lignende i Super Brugsen. Hun sørger for; at de altid spiser sundt. Børnene bliver lagt i seng mellem kl. 20-21. <anonym>Dyr</anonym> er i en stald ved siden af huset. Det er noget; som også børnene har en stor for-nøjelse af. Hun kan tage vare på børnene. Børnene klarer sig fortsat socialt og fagligt godt i skolen. Hun genkender; at der som anført i skolens udtalelse vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> kan være to versioner af <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> Begge forældre deltog i børnenes seneste forældremøde Hun mener; at 7/7-ordningen skal ændres af hensyn til børnenes psykiske triv-sel, fordi <anonym>Far</anonym> udsætter dem for 'psykisk vold: <anonym>Barn 1</anonym> har ofte ondt i maven <anonym>Barn 1</anonym> sagde for nylig, at hun på en skala fra 1-10i et stykke tid havde ligget på to, mens <anonym>Barn 2</anonym> lå på seks-syv. I den forbindelse tilkendegav <anonym>Barn 1</anonym> at hun ger-ne ville tale med en psykolog. <anonym>Barn 1</anonym> får angstanfald. Efter familierettens dom var <anonym>Barn 1</anonym> voldsomt ked af det. Hun græd og sagde, at hun var jo på hold med far. <anonym>Barn 1</anonym> viste herefter vidnet en sms-korrespondance med <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> har givet udtryk for, at hun ikke vil være mest hos sin far. <anonym>Barn 1</anonym> fortalte, at hun til børnesamtalen havde sagt, at hun ville være mest hos sin far, fordi hun regnede med, at <anonym>Far</anonym> herefter ville sørge for en 7/7-ordning. Under sommerferien fortsatte de med en 7/7-ordning. Hvis landsretten stadfæster familierettens dom; vil det medføre, at børnene vil lide psykisk overlast. Det ville være bedst for børnene med en 10/4-ordning; hvor de er mest hos vidnet. Alternativt skal de fortsætte med en 7/7-ordning: Det er korrekt; at <anonym>Barn 1</anonym> over for vidnet har nævnt; at hun vil tabe sig og spise sundt, men <anonym>Barn 1</anonym> eri forvejen tynd. Det er ikke korrekt; at hun om aftenen er væk fra børnene. Hun mener; at børnene mere eller mindre er blevet instruere-de af <anonym>Far</anonym> i at forklare, som de har gjort til børnesamtalerne. Hun lider ikke af en psykisk sygdom. Hun har på et tidspunkt taget antidepres-siv medicin; men det gør hun ikke mere. Under den fortsatte hovedforhandling har <anonym>Mor</anonym> forklaret bl.a , at <anonym>Barn 1</anonym> af <anonym>Far</anonym> fik at vide, at hun havde svigtet ham fordi sms-korrespondancen mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> var blevet fremlagt for landsretten. <anonym>Far</anonym> skældte ikke <anonym>Barn 1</anonym> ud, men der var mere tale om en form for psykisk pres . <anonym>Barn 1</anonym> der går i 9. klasse, trives med sine kammerater og ligger i midten rent fagligt. <anonym>Barn 2</anonym> har tit nægtet at tage i skole, når han bliver afleveret hos vidnet. De har også efter retsmødet i august 2021 i landsretten praktiseret en 7/7 - ordningen: Siden dette retsmøde er kommunikationen mellem parterne stort set stoppet. <anonym>Far</anonym> svarer ikke på hendes beskeder: Det gælder også, hvis hun spørger; om han kan tage et af børnene til læge i den uge, hvor de er hos ham. <anonym>Barn 1</anonym> er blevet mere åben over for hende. <anonym>Barn 1</anonym> har sagt; at de ting, hun tidlige - re troede om sin mor; ikke er rigtige. Det samme gælder <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> vil gerne gå på efterskole i <anonym>By 2</anonym> efter sommerferien. Det havde de planlagt og aftalt med <anonym>Far</anonym> men <anonym>Far</anonym> bakkede ud. Han nægter at være med til at betale for efterskoleopholdet. Endvidere nægter han at meddele samtykke, hvilket <anonym>Barn 1</anonym> er bekendt med. Det har ført til, at <anonym>Barn 1</anonym> for første gang blev sur på sin far. <anonym>Barn 1</anonym> ringede til <anonym>Far</anonym> og sagde fra. <anonym>Barn 1</anonym> var imidlertid bange for repressalierne fra <anonym>Far</anonym> og havde ondt i maven den søndag, hvor hun skulle over til <anonym>Far</anonym> På et tidspunkt var børnene var sure på hende; fordi <anonym>Far</anonym> havde bildt dem ind, at det var vidnet; der havde anmodet om, at der skulle gennemføres en ny børnesamtale. Hun ønsker; at børnene er mere hos hende, for hos hende bliver børnene ikke manipuleret eller udsat for 'psykisk pres . Det forhold, at <anonym>Barn 1</anonym> har 5 tilkendegivet; at hun ønsker; at 7/7-ordningen fortsætter; kan skyldes; at hun ikke vil ud i en konflikt med sin mor eller sin far. Der er ikke siden parterne var i byretten foretaget forandringer i hendes hjem. <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a.= 9 at der ikke er forandringer i hans personlige forhold siden familierettens dom. Efter familierettens dom er det gået rigtigt dårligt. Sidste uge var børnene ikke i skole nogle dage, fordi <anonym>Mor</anonym> fortalte dem; at hun var ked af det. Hjemme hos sig selv oplever han; at børnene er glade og går i skole. Hos <anonym>Mor</anonym> har børnene ikke har en ordentlig hverdagsrutine. Det indebærer bl.a., at <anonym>Barn 2</anonym> ikke altid kommer i skole_ Den fremlagte sms-korrespondance mellem ham og <anonym>Barn 1</anonym> er ikke udtryk for; at han hat lagt pres på <anonym>Barn 1</anonym> Det er i øvrigt ikke hele sms-korrespondancen; der er fremlagt. Såvel begyndelsen som afslutningen på sms-korrespondancen er ikke fremlagt. Han vil hjertens gerne være med på en 7/7-ordning hvis <anonym>Mor</anonym> kan vise den nødvendige ansvarlighed og skabe gode rutiner for børnene. Det er korrekt, at det af skoleudtalelsen vedrørende <anonym>Barn 2</anonym> fremgår, at skolen ikke mærker forskel på <anonym>Barn 2</anonym> fra uge til uge. Det er imidlertid sådan, at hvis <anonym>Barn 2</anonym> ikke bliver færdig i skolen med sine lektier; skal lektierne gøres færdige hjemme. Det sørger <anonym>Mor</anonym> ikke for. Børnene har efter familierettens dom tilkendegivet; at de ikke ønskede en 11/3 - ordning; men en 7/7-ordning. Det er vidnets klare overbevisning; at <anonym>Mor</anonym> er syg. Hun er <anonym>Lidelse</anonym> 0g er <anonym>Diagnose</anonym> hvilket hun tager medicin for: <anonym>Barn 1</anonym> har mange gange talt med vidnet om, at <anonym>Mor</anonym> lyver. Under den fortsatte hovedforhandling har <anonym>Far</anonym> for-klaret bl.a., at der ikke er forandringer i hans personlige forhold siden familie-rettens dom bortset fra, at han i november 2021 er begyndt på et nyt arbejde, og at hans kæreste, <anonym>Person 3</anonym> er flyttet ind hos ham og skal føde et barn i midten af maj 2022 Efter at have været ret negative over for udsigten til besøg af en psykolog; men psykologens besøg hos ham endte imidlertid med at foregå på en normal måde, 0g børnene sagde, at det var ret hyggeligt. Han presser ikke på nogen måde børnene. De er så trætte af at høre, at <anonym>Mor</anonym> fortæller dem; at han manipulerer dem 0g udøver et psykisk pres . Børnene er også meget trætte af retssagen. Børnene mangler fortsat struktur; når de er hos <anonym>Mor</anonym> Det giver feks. ikke mening, at <anonym>Barn 2</anonym> skal gå i seng ved midnat hos <anonym>Mor</anonym> Han forsøger at æn-dre børnenes døgnrytme; når de er hos ham. Han oplever ikke problemer med at få <anonym>Barn 2</anonym> skole, når han er hos ham. Når <anonym>Barn 2</anonym> er hos <anonym>Mor</anonym> har han me-get fravær fra skolen. Han tror, at børnene får lov til at pjække; når de er hos <anonym>Mor</anonym> og at det skyldes den manglende struktur og sovetider hos <anonym>Mor</anonym> Han har uden held prøvet at tale med skolen om <anonym>Barn 2's</anonym> fravær. <anonym>Barn 1</anonym> fortæller ham; at <anonym>Barn 2</anonym> opfører sig elendigt, når han er hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> føler sig me-get ensom; efterladt og utryg hos <anonym>Mor</anonym> og han bliver ikke guidet af hende. Han har ikke lyst til at få venner på besøg, når han er hos <anonym>Mor</anonym> Det er om-vendt, når <anonym>Barn 2</anonym> er hjemme hos sin far: Forløbet vedrørende efterskole begyndte med, at <anonym>Barn 1</anonym> ønskede at gå på en ef- terskole; hvor man skulle rejse meget. Dette sted fravalgte hun derefter af for- skellige årsager og i sidste øjeblik dukkede efterskolen i <anonym>By 2</anonym> op som en mu- lighed. <anonym>Barn 1</anonym> er imidlertid studieklar; og han foreslog derfor; at <anonym>Barn 1</anonym> begyndte på et gymnasium og efterfølgende tog på et højskoleophold. <anonym>Mor</anonym> bombar-derede så <anonym>Barn 1</anonym> med beskeder om, at hun ikke var klar til at gå gymnasium. Han vil gerne tage hensyn til <anonym>Barn 1's</anonym> ønske om at gå på efterskole, hvis <anonym>Barn 1</anonym> selv ønsker det. Han betalte ikke til efterskolen i <anonym>By 2</anonym> fordi man skulle beta-le lidt over 10.000 kr. om måneden og bandt sig for et helt år. <anonym>Barn 1</anonym> vil være for enhver pris undgå, at hendes forældre er kede af det. Begge børnene er loyale. Landsretten har haft en samtale med <anonym>Barn 1</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat Ligesom for familieretten vedrører sagen for landsretten spørgsmålet om op- hævelse af den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> om børnenes bopæl og om samvær. Afgørelserne herom skal træffes ud fra, hvad der er bedst for børnene, jf. forældreansvarslovens $ 4, 0g der skal i alle tilfælde tages hensyn til børnenes egne synspunkter alt efter børnenes alder og modenhed, jf. lovens $ 5 Efter forældreansvarslovens $ 11, 2. pkt., kan der kun ske ophævelse af den fæl- les forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Også efter bevisfø- relsen for landsretten, herunder navnlig parternes forklaringer; finder landsret- ten; at der ikke er påvist konkrete holdepunkter for at antage; at forældrene ik- ke vil kunne samarbejde om børnenes forhold. Landsretten tiltræder derfor; at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed. Af de grunde, som familieretten har anført, tiltræder landsretten; dels at der ikke er grundlag for at ændre bopælen for <anonym>Barn 1</anonym> dels at det vil være bedst stemmende med <anonym>Barn 2's</anonym> tarv; at hans bopæl fremover er hos <anonym>Far</anonym> Det kan ikke afvises, at der er visse problemer med at være alene bjemme, med soverutiner og med skolegang når børnene er hos <anonym>Mor</anonym> Landsretten finder dog efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og navnlig henset til tilkendegivelserne fra børnene, at det vil være bedst for dem, at samværet forsætter i overensstemmelse med den hidtil praktiserede 7/7-ordning: Med den anførte ændring stadfæster landsretten herefter familierettens dom THI KENDES FOR RET: Retten i Næstveds dom stadfæstes med den ændring, at <anonym>Barn 1's</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> samvær med <anonym>Mor</anonym> gennemføres således, at <anonym>Mor</anonym> afhenter børnene om søndagen kl. 20.00 i lige uger fra <anonym>Fars</anonym> bopæl, og at <anonym>Far</anonym> afhenter børnene efter endt samvær om søndagen kl. 20.00 i ulige uger fra <anonym>Mors</anonym> bopæl. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	14,133	16,556
3893	Stadfæstelse af byrettens dom i sag om ændring af bopæl fra far til mor, samt om samvær	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-3234/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	5102/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Alex Puggaard; Dommer - Mette Kjølby; Dommer - Peter Thønnings; Advokat - Jacob Kiil;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 30. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-3234/2022 (1. afdeling) Mor mod Far (beskikket advokat Jacob Kiil) Familieretten i København har den 12. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-14884/2021). Landsdommerne Peter Thønnings, Alex Puggaard og Mette Kjølby (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har gentaget sin påstand for byretten om, at Barn, Født 2011, skal have bopæl hos appellanten. Mor har endvidere gentaget sin påstand om frifindelse over for indstævntes påstand om samvær, således at der fortsat er en 7/7-ordning. Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet. Far har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. / 2 Mor har forklaret, at hun fastholder, at hun er mentalt rask, hvilket er dokumenteret ved lægeerklæring. Hun har fortsat fuldtidsarbejde og bor samme sted. Hun er ikke længere lægdommer, men hun er fortsat Stilling 4. Bør-nene er i rigtig god trivsel, når de er hos hende. Børnene er ikke i trivsel hos Far, fordi han er voldelig mod børnene. Hun har et stort netværk i form af både familie og venner, der støtter hende. Hun ønsker, at der fortsat skal være en 7/7- ordning, fordi det er børnenes ønske. Hun oplever store problemer med sin e- Boks, og det har skadet hendes sag. Hun oplever, at Far ikke over-holder deres aftaler om samvær, og det er gået ud over børnene. Hun mener ikke, at Far skal tage børnene ud af skolen for at rejse til USA. Far har forklaret, at han ikke længere bor sammen med sin kæreste. De er fortsat sammen, men bor hver for sig. Det har givet noget mere ro. Han er blot flyttet et par gader væk, så børnene går fortsat i samme skole. Samarbejdet med Mor er fortsat dårligt. Han har gerne villet rejse til USA med børnene for at deltage i et bryllup i hans familie, men han har ikke kunnet lave en aftale med Mor om at bytte dage. Det er ikke lykkedes endnu. Han er også i dialog med skolen om, hvor meget børnene kan tages ud af sko-len. Børnene vil have bedst af at få mere tid hos ham, fordi det vil give mere stabilitet. Han oplever, at Mor har psykiske udfordringer, og det går ud over børnene. Han har stabile forhold i Danmark; han har fast job og venner, og han har søgt dansk statsborgerskab. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for børnene, at de har samme bopæl. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder parternes personlige forhold, den børnefaglige undersøgelse samt parternes forklaringer, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for børnene på nuværende tidspunkt, at deres samvær med Mor ændres som påstået af Far. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 30. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-3234/2022 (1. afdeling) <anonym>Mor</anonym> mod <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Jacob Kiil) Familieretten i København har den 12.januar 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS-14884/2021). Landsdommerne Peter Thønnings, Alex Puggaard og Mette Kjølby (kst; har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har gentaget sin påstand for byretten om, at <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 201 1</anonym> skal have bopæl hos appellanten:. <anonym>Mor</anonym> har endvidere gentaget sin påstand om frifindelse over for indstævntes påstand om samvær; således at der fortsat er en 7/7-ordning: Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. 2 <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun fastholder; at hun er mentalt rask, hvilket er dokumenteret ved lægeerklæring. Hun har fortsat fuldtidsarbejde 0g bor samme sted. Hun er ikke længere lægdommer, men bun er fortsat <anonym>Stilling 4</anonym> Bør-nene er i rigtig god trivsel, når de er hos hende. Børnene er ikke i trivsel hos <anonym>Far</anonym> fordi han er voldelig mod børnene. Hun har et stort netværk i form af både familie og venner; der støtter hende. Hun ønsker; at der fortsat skal være en 7/7 - ordning fordi det er børnenes ønske. Hun oplever store problemer med sin € Boks, 0g det har skadet hendes sag. Hun oplever; at <anonym>Far</anonym> ikke over-holder deres aftaler om samvær; og det er gået ud over børnene. Hun mener ikke, at <anonym>Far</anonym> skal tage børnene ud af skolen for at rejse til USA. <anonym>Far</anonym> har forklaret; at han ikke længere bor sammen med sin kæreste. De er fortsat sammen; men bor hver for sig. Det har givet noget mere ro. Han er blot flyttet et par gader væk, så børnene går fortsat i samme skole. Samarbejdet med <anonym>Mor</anonym> er fortsat dårligt. Han har gerne villet rejse til USA med børnene for at deltage i et bryllup i hans familie, men han har ikke kunnet lave en aftale med <anonym>Mor</anonym> om at bytte dage. Det er ikke lykkedes endnu. Han er også 1 dialog med skolen om, hvor meget børnene kan tages ud af sko-len. Børnene vil have bedst af at få mere tid hos ham; fordi det vil give mere stabilitet. Han oplever; at <anonym>Mor</anonym> har 'psykiske udfordringer; og det går ud over børnene. Han har stabile forhold i Danmark; han har fast job og venner; 0g han har søgt dansk statsborgerskab . Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af byretten; tiltræder landsretten; at det vil være bedst for børnene, at de har samme bopæl. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger; herunder parternes personlige forhold, den børnefaglige undersøgelse samt parternes forklaringer; tiltræder landsretten; at det vil være bedst for børnene på nuværende tidspunkt; at deres samvær med <anonym>Mor</anonym> ændres som påstået af <anonym>Far</anonym> Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	2,959	3,273
3894	Landsretten ændrer familierettens dom i sag om samvær, så far får overvåget samvær med parternes to fælles børn	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-47427/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	4289/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Louise Christophersen; Dommer - Ole Græsbøll Olesen; Dommer - Tine Vuust; Advokat - Bjørn Dilou Jacobsen; Advokat - Rasmus Hedegaard;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-47427/2021-OLR (18. afdeling) Far (advokat Bjørn Dilou Jacobsen) mod Mor (beskikket advokat Rasmus Hedegaard) Retten i Lyngby, familieretten, har den 15. november 2021 afsagt dom i 1. in-stans (sag BS-25963/2021-LYN). Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Tine Vuust og Louise Christophersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt påstand om, principalt at der fastsættes samvær med Barn 2, født Dato 1 2012, og Barn 1, født Dato 2 2010, i videst muligt omfang efter ret-tens nærmere vurdering, subsidiært at retten træffer bestemmelse om, at han skal have anden kontakt med Barn 1 og Barn 2 i form af videosamtaler, telefonsamtaler og/eller mail- eller brevveksling. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret bl.a., at Barn 2 rettelig var fire år gammel, da han og Mor blev skilt. Inden skilsmissen var hans for-hold til børnene rigtig godt. Han var på grund af sit arbejde mest sammen med dem i weekenden, hvor de alle sammen f.eks. tog på legepladsen eller ud at spise. Nogle gange besøgte de også hans søster. Han arbejdede dengang 12-13 timer om dagen. Han var dog altid med til at putte dem om aftenen. Han holdt fri i en uge for at passe Barn 1, da Barn 2 var blevet født. Mor arbejdede ikke, og det var derfor naturligt, at hun primært tog sig af børnene sammen med hans søster og sin mor, som de dengang boede hos. Også efter skilsmissen besøgte Mor og pigerne hans søster. Billederne, som indgår i sagen for landsretten, viser familiebegivenheder i 2018 til marts 2019, hvor både hans søster, Mor og pigerne deltog, herunder ved en lejlighed hvor hans søster havde købt tøj til Mor og pigerne i Indien. Indtil marts 2019 kom Mor næsten hver weekend på besøg hos hans søster, så han kunne se børnene. Hun havde ingen anledning til at se søsteren uden ham. Han ved ikke, hvorfor Mor holdt op med at komme hos hans søster. Efter marts 2019 skrev han næsten hver weekend til Mor for at få lov til at se børnene, men hun svarede ikke altid. Han fik nogle gange lov til at se børnene hos Mors mor. Han vil meget gerne deltage i sine børns liv og opvækst. Da han i 2018 eller 2019 fandt ud af, at Mor havde fået overført forældremyndigheden over børnene til sig, kontaktede han en advokat, men opgav at gøre noget ved det, da advokaten fortalte ham, at det ville blive en meget langvarig sag at få foræl-dremyndigheden tilbage. Når børnene til børnesamtalen siger, at de ikke ønsker samvær med ham, tror han, at de er blevet presset til at sige det, men der er og-så gået så lang tid siden seneste samvær, at det kan være svært for dem at mene noget andet. Han vil dog alligevel meget gerne have kontakt til dem. Han vil gerne medvirke til overvågede samvær i begyndelsen med henblik på, at han på sigt kan få en fast aftale om samvær med børnene hver anden weekend. Mor har forklaret bl.a., at hun fortsat er på barsel med tvillinger-ne, hvis far hun er kæreste med. Barn 2 og Barn 1 trives og har det godt både derhjemme og i skolen. De har med tiden fået det bedre og bedre. Det er korrekt, at hun også efter skilsmissen har besøgt Fars sø-ster, men det har højest været én gang om måneden. Hun stoppede i marts 2019 med at komme hos søsteren, fordi hans søster hele tiden prøvede at overtale hende til at komme tilbage til Far. 3 Efter weekendsamværet i 2019, hvor Far viste pigerne en pistol, blev han ved med at se dem, enten hos sin søster, sammen med hendes mor, eller hvis de mødtes tilfældigt i området. Pigerne var ikke glade for det, og det var kun, når hun var til stede, at de var trygge ved at være sammen med Far. Hun måt-te til sidst presse dem til samvær, og det stoppede endeligt i marts 2020 efter en lang periode, hvor pigerne havde været meget kede af samvær og græd, når de skulle se ham. Far var til sidst meget frembrusende og højtråbende under samvær, og han var også voldelig, men hun har ikke anmeldt det til politiet. I dag vil pigerne ikke se Far, fordi de fortsat er bange for ham. Det vil hel-ler ikke være muligt at gennemføre samvær mellem dem og Far, selvom hun er til stede. Barn 2 får angstanfald, hvis hun har mødt en fra Fars familie, eller man taler om ham. Hun mener, at det vil være skadeligt for piger-ne, hvis de i dag skal have samvær med deres far. Hun har aldrig modsat sig samvær, og hvis pigerne gerne vil se ham, er det i orden for hende, men hun tror ikke, at det er en realistisk mulighed. Anbringender Faderen har anført, at der ikke er dokumenteret noget grundlag for at fravige udgangspunktet om, at børn har ret til både en far og en mor, og derfor også har ret til at have kontakt til deres far. I denne sag, hvor det i realiteten er et spørgsmål om, hvorvidt han nogensinde vil komme til at se sine døtre igen, skal der meget vægtige grunde til at afskære ham fuldstændig fra kontakt med dem, og sådanne grunde foreligger ikke i denne sag. Kontakten til pigerne kan even-tuelt etableres ved at begynde med overvågede samvær. Moderen har til støtte for stadfæstelsespåstanden navnlig henvist til familieret- tens begrundelse og fremhævet, at begge børn under børnesamtalerne i Famili- eretshuset udtrykkeligt frabad sig yderligere kontakt med deres far. Herefter og efter det af hende forklarede om omfanget af samværet i 2017-2020 og den vold, som fandt sted i forbindelse hermed, og som børnene har overværet, er det ikke til deres bedste, at der etableres kontaktbevarende samvær med faderen, heller ikke selvom det sker som overvågede samvær i begyndelsen. Landsrettens begrundelse og resultat Som anført af familieretten er det forældreansvarslovens udgangspunkt, at det er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. §§ 19 og 21, jf. § 4. Landsretten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder de afgivne forklaringer, at der i denne sag ikke er dokumenteret et tilstrække-ligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt på trods af forklaringerne i Fa- milieretshuset fra parternes to fællesbørn om deres modstand mod at se deres far. 4 Da kontakten mellem børnene og deres far som anført af familieretten har været begrænset siden skilsmissen i 2017, og da der ikke siden marts 2020 har været samvær mellem dem, findes det bedst for børnene, at der fastsættes overvåget samvær som anført nedenfor, jf. herved forældreansvarslovens § 21, jf. § 4. Formålet med det overvågede samvær vil være, at børnene skal kende deres far igen, og at der skabes et nærmere grundlag for at vurdere, om og i givet fald hvordan der kan etableres samvær på mere normal vis. Der bør derfor afrap- porteres i forhold til det overvågede samvær til Familieretshuset. Hvis der her- efter skønnes at være grundlag for yderligere samvær, og forældrene ikke kan blive enige herom, kan sagen på ny indgives til Familieretshuset med anmod-ning om fastsættelse af samvær. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres således, at Barn 2, født Dato 1 2012, og Barn 1, født Dato 2 2010, sammen skal have 6 overvågede samvær med Far 1 gang hver måned efter Familieretshusets nærmere bestemmelse. De første to gange har samværet en varighed af 1 time, og de sidste fire gange har samværet en varighed af 1½ time. Der afrapporteres om samværene til Familieretshuset. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-47427/2021-OLR (18. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Bjørn Dilou Jacobsen) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Rasmus Hedegaard) Retten i Lyngby; familieretten;, har den 15.november 2021 afsagt dom i 1.in-stans (sag BS-25963/2021-LYN) . Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen; Tine Vuust og Louise Christophersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, principalt at der fastsættes samvær med <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2012, 0g <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2010,i videst muligt omfang efter ret-tens nærmere vurdering, subsidiært at retten træffer bestemmelse om, at han skal have anden kontakt med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> i form af videosamtaler; telefonsamtaler ogleller mail- eller brevveksling: Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. 2 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a., at <anonym>Barn 2</anonym> rettelig var fire år gammel, da han og <anonym>Mor</anonym> blev skilt. Inden skilsmissen var hans for-hold til børnene rigtig godt. Han var på grund af sit arbejde mest sammen med dem i weekenden, hvor de alle sammen f.eks. tog på legepladsen eller ud at spise. Nogle gange besøgte de også hans søster. Han arbejdede dengang 12-13 timer om dagen. Han var dog altid med til at putte dem om aftenen. Han holdt fri i en uge for at passe <anonym>Barn 1</anonym> da <anonym>Barn 2</anonym> var blevet født. <anonym>Mor</anonym> arbejdede ikke, 0g det var derfor naturligt; at hun primært tog sig af børnene sammen med hans søster og sin mor, som de dengang boede hos. Også efter skilsmissen besøgte <anonym>Mor</anonym> og pigerne hans søster. Billederne, som indgår i sagen for landsretten viser familiebegivenheder i 2018 til marts 2019, hvor både hans søster; <anonym>Mor</anonym> og pigerne deltog; herunder ved en lejlighed hvor hans søster havde købt tøj til <anonym>Mor</anonym> og pigerne i Indien. Indtil marts 2019 kom <anonym>Mor</anonym> næsten hver weekend på besøg hos hans søster, så han kunne se børnene. Hun havde ingen anledning til at se søsteren uden ham. Han ved ikke hvorfor <anonym>Mor</anonym> holdt op med at komme hos hans søster. Efter marts 2019 skrev han næsten hver weekend til <anonym>Mor</anonym> for at få lov til at se børnene, men hun svarede ikke altid. Han fik nogle gange lov til at se børnene hos <anonym>Mors</anonym> mor: Han vil meget gerne deltage i sine børns liv 0g opvækst. Da han i 2018 eller 2019 fandt ud af, at <anonym>Mor</anonym> havde fået overført forældremyndigheden over børnene til sig kontaktede han en advokat; men opgav at gøre noget ved det, da advokaten fortalte ham; at det ville blive en meget langvarig sag at få foræl-dremyndigheden tilbage. Når børnene til børnesamtalen siger; at de ikke ønsker samvær med ham, tror han, at de er blevet presset til at sige det, men der er og-så gået så lang tid siden seneste samvær; at det kan være svært for dem at mene noget andet. Han vil dog alligevel meget gerne have kontakt til dem. Han vil gerne medvirke til overvågede samvær i begyndelsen med henblik på, at han på sigt kan få en fast aftale om samvær med børnene hver anden weekend. <anonym>Mor</anonym> har forklaret bla., at hun fortsat er på barsel med tvillinger-ne, hvis far hun er kæreste med. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> trives 0g har det godt både derhjemme og i skolen. De har med tiden fået det bedre 0g bedre. Det er korrekt; at hun også efter skilsmissen har besøgt <anonym>Fars</anonym> sø-ster, men det har højest været én gang om måneden Hun stoppede i marts 2019 med at komme hos søsteren; fordi hans søster hele tiden prøvede at overtale hende til at komme tilbage til <anonym>Far</anonym> 3 Efter weekendsamværet i 2019, hvor <anonym>Far</anonym> viste pigerne en pistol, blev han ved med at se dem; enten hos sin søster, sammen med hendes mor, eller hvis de mødtes tilfældigt i området, Pigerne var ikke glade for det, 0g det var kun; når hun var til stede; at de var trygge ved at være sammen med <anonym>Far</anonym> Hun måt-te til sidst presse dem til samvær; og det stoppede endeligt i marts 2020 efter en lang periode, hvor pigerne havde været meget kede af samvær og græd, når de skulle se ham. <anonym>Far</anonym> var til sidst meget frembrusende og højtråbende under samvær; og han var også voldelig, men hun har ikke anmeldt det til politiet. I dag vil pigerne ikke se <anonym>Far</anonym> fordi de fortsat er bange for ham: Det vil hel-ler ikke være muligt at gennemføre samvær mellem dem og <anonym>Far</anonym> selvom hun er til stede. <anonym>Barn 2</anonym> får angstanfald, hvis hun har mødt en fra <anonym>Fars</anonym> familie; eller man taler om ham Hun mener; at det vil være skadeligt for piger-ne, hvis de i dag skal have samvær med deres far. Hun har aldrig modsat sig samvær; og hvis pigerne gerne vil se ham; er det i orden for hende, men hun tror ikke; at det er en realistisk mulighed Anbringender Faderen har anført, at der ikke er dokumenteret noget grundlag for at fravige udgangspunktet om, at børn har ret til både en far og en mor; og derfor også har ret til at have kontakt til deres far I denne sag, hvor det i realiteten er et spørgsmål om, hvorvidt han nogensinde vil komme til at se sine døtre igen; skal der meget vægtige grunde til at afskære ham fuldstændig fra kontakt med dem; og sådanne grunde foreligger ikke i denne sag. Kontakten til pigerne kan even-tuelt etableres ved at begynde med overvågede samvær. Moderen har til støtte for stadfæstelsespåstanden navnlig henvist til familieret- tens begrundelse og fremhævet; at begge børn under børnesamtalerne i Famili- eretshuset udtrykkeligt frabad sig yderligere kontakt med deres far. Herefter og efter det af hende forklarede om omfanget af samværet i 2017-2020 og den vold, som fandt sted i forbindelse hermed, og som børnene har overværet, er det ikke til deres bedste, at der etableres kontaktbevarende samvær med faderen, heller ikke selvom det sker som overvågede samvær i begyndelsen. Landsrettens begrundelse og resultat Som anført af familieretten er det forældreansvarslovens udgangspunkt; at det er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. $8 19 og 21,jf:. $ 4. Landsretten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder de afgivne forklaringer; at der i denne sag ikke er dokumenteret et tilstrække-ligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt på trods af forklaringerne i Fa- milieretshuset fra parternes to fællesbørn om deres modstand mod at se deres far. 4 Da kontakten mellem børnene og deres far som anført af familieretten har været begrænset siden skilsmissen i 2017, 0g da der ikke siden marts 2020 har været samvær mellem dem, findes det bedst for børnene, at der fastsættes overvåget samvær som anført nedenfor; jf. herved forældreansvarslovens 8 21,jf. 8 4. Formålet med det overvågede samvær vil være, at børnene skal kende deres far igen; 0g at der skabes et nærmere grundlag for at vurdere, om og i givet fald hvordan der kan etableres samvær på mere normal vis. Der bør derfor afrap- porteres i forhold til det overvågede samvær til Familieretshuset. Hvis der her- efter skønnes at være grundlag for yderligere samvær; og forældrene ikke kan blive enige herom; kan sagen på ny indgives til Familieretshuset med anmod-ning om fastsættelse af samvær. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres således, at <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2012, og <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2010, sammen skal have 6 overvågede samvær med <anonym>Far</anonym> 1 gang hver måned efter Familieretshusets nærmere bestemmelse. De første to gange har samværet en varighed af 1 time; og de sidste fire gange har samværet en varighed af 1' time. Der afrapporteres om samværene til Familieretshuset. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	7,526	8,227
3895	Sag om, at lejer fik medhold i at være berettiget til at fortsætte brugen af nogle butikslokaler	Endelig	Civilsag	Københavns Byret	BS-16930/2022-KBH	Boligretssag	1. instans	2723/23	Lejeret;		Sagsøgte - Fristaden Christiania; Advokat - Dorthe Kynde Nielsen; Advokat - Jens Christian Dreyer;	Nej	Ja	Nej		48.000,00 kr.		/ DOMSRESUMÉ – CIVIL KØBENHAVNS BYRET - DOMHUSET NYTORV 25 - 1450 KØBENHAVN K - TELEFON 99 68 70 00 3. oktober 2023 Dom i sag om erhvervslejemål på Christiania Christianit fik medhold i, at hun var berettiget til at fortsætte brugen af nogle butikslo-kaler på Christiania Sagen kort fortalt Sagsøgeren havde under sagen nedlagt påstand om, at sagsøgte, Fristaden Christiania, skulle anerkende, at hun var berettiget til at fortsætte brugen af nogle lejede butikslokaler. Sagsøgte havde nedlagt påstand om frifindelse. Sagens udfald Af rettens præmisser fremgår blandt andet: ”Sagsøgeren har under sagen forklaret, at brugsretten til butikken fortsat lå hos hende og Vidne 1, uanset eksistensen af Virksomhed ApS 1. Vidne 1 har til dels givet udtryk for samme opfat-telse. Dette støttes imidlertid ikke af andet i sagen og må antages at have formodningen imod sig. Såvel sagsøgeren som Vidne 1 har således forklaret, at lejen blev betalt af Virksomhed ApS 1. Det var også Virksomhed ApS 1, der betalte løn og feriepenge til Vidne 1, der stod i bu-tikken. Vidne 1 har nærmere forklaret, at det var selskabet, der producerede og afleverede pro-dukterne til salg i butikken, og at det var selskabet, han arbejdede for. Retten lægger efter forklaringen afgivet af Vidne 3 endvidere til grund, at sagsøgeren ikke selv havde nøg-ler til butikken. Endvidere fremgår det, at sagsøgerens advokat oprindeligt henvendte sig til sagsøgte i sagen som advokat for Virksomhed ApS 1. Herefter og da sagsøgeren alene har en ejerandel på 15 % i Virksomhed ApS 1, finder retten efter en samlet vurdering, at sagsøgte har godtgjort, at sagsøgeren har overladt brugen af butikslokalerne til andre, uden at Område 1 har godkendt dette. Der findes ikke at være grundlag for at antage, at sagsøgte, der efter forklaringerne afgivet af sagsø- WWW.DOMSTOL.DK/KOBENHAVNSBYRET / geren, af Vidne 1 og af Vidne 3, først blev bekendt med ejerforholdene på områdemødet den 15. marts 2022, har udvist retsfortabende passivitet. Spørgsmålet er dernæst, om sagsøgeren har rettet for sig, inden sagsøgte ophævede brugs- retten den 10. maj 2022. Retten lægger efter forklaringerne afgivet af sagsøgeren og til dels af Vidne 3 til grund, at sagsøgeren selv har betalt huslejen allerede fra april 2022. Det lægges som foran anført endvidere til grund, at sagsøgeren satte sig i besiddelse af butikken ved at foranledige ud- skiftning af låsene. Sagsøgeren har endvidere forklaret, at hun selv har stået i forretningen siden. Dette støttes af forklaringerne afgivet af Vidne 2 og til dels af Vidne 3. Retten finder endelig, at sagsøgeren i tilstrækkelig grad den 22. april 2022 tilkendegav over for sagsøgte, at hun selv ville fortsætte som lejer uden Vidne 1. Som følge af det anførte finder retten, at sagsøgeren har rettet op på forholdet inden ophæ- velsen af brugsretten den 10. maj 2022 for så vidt angår sagsøgerens brug af det lejede. Under de nævnte omstændigheder finder retten endvidere efter en samlet vurdering, at det forhold, at den anden lejer, Vidne 1, er udtrådt af virksomheden med sagsøgeren, ikke kan tillægges betydning. Retten bemærker herunder, at der ikke af de fremlagte brugsretsafta-ler findes at fremgå en særlig forudsætning om Vidne 1's deltagelse. Ophævelsen af brugsret- ten findes herefter ikke at have været berettiget, jf. erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 6, jf. § 70, stk. 2. Som følge heraf tager retten sagsøgerens påstand til følge. Det af sagsøgte i øvrigt anførte, herunder om at sagsøgeren først stiftede en ny enkeltmandsvirksomhed den 1. januar 2023, findes ikke at kunne føre til noget andet resultat.” Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Københavns Byret den 3. oktober 2023. Sagsnummer: BS-16930/2022-KBH 2 /	DOMSRESUMÉ " CIVIL Dom i sag om erhvervslejemål på Christiania Christianit fik medhold i, at hun var berettiget til at fortsætte brugen af nogle butikslo-kaler på Christiania Sagen kort fortalt Sagsøgeren havde under sagen nedlagt påstand om, at sagsøgte, Fristaden Christiania, skulle anerkende, at hun var berettiget til at fortsætte brugen af nogle lejede butikslokaler: Sagsøgte havde nedlagt påstand om frifindelse. Sagens udfald Af rettens præmisser fremgår blandt andet: "Sagsøgeren har under sagen forklaret; at brugsretten til butikken fortsat lå hos hende og <anonym>Vidne 1</anonym> uanset eksistensen af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har til dels givet udtryk for samme opfat-telse. Dette støttes imidlertid ikke af andet i sagen 0g må antages at have formodningen imod sig. Såvel sagsøgeren som <anonym>Vidne 1</anonym> har således forklaret, at lejen blev betalt af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Det var også <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> der betalte løn og feriepenge til <anonym>Vidne 1</anonym> der stod i bu-tikken. <anonym>Vidne 1</anonym> har nærmere forklaret, at det var selskabet, der producerede og afleverede pro-dukterne til salg i butikken; og at det var selskabet, han arbejdede for: Retten lægger efter forklaringen afgivet af <anonym>Vidne 3</anonym> endvidere til grund, at sagsøgeren ikke selv havde nøg-ler til butikken. Endvidere fremgår det; at sagsøgerens advokat oprindeligt henvendte sig til sagsøgte i sagen som advokat for <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Herefter og da sagsøgeren alene har en ejerandel på 15 %i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> finder retten efter en samlet vurdering at sagsøgte har godtgjort; at sagsøgeren har overladt brugen af butikslokalerne til andre, uden at <anonym>Område 1</anonym> har godkendt dette. Der findes ikke at være grundlag for at antage, at sagsøgte, der efter forklaringerne afgivet af sagsø- KØBENHAVNS BYRET wAMBISESTUYTSRRKCDENIfFANSBRFHIIAVN K TELEFON 99 68 70 00 geren, af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g af <anonym>Vidne 3</anonym> først blev bekendt med ejerforholdene på områdemødet den 15. marts 2022, har udvist retsfortabende passivitet. Spørgsmålet er dernæst; om sagsøgeren har rettet for sig, inden sagsøgte ophævede brugs - retten den 10.maj 2022 Retten lægger efter forklaringerne afgivet af sagsøgeren 0g til dels af <anonym>Vidne 3</anonym> til grund, at sagsøgeren selv har betalt huslejen allerede fra april 2022. Det lægges som foran anført endvidere til grund, at sagsøgeren satte sig i besiddelse af butikken ved at foranledige ud- skiftning af låsene. Sagsøgeren har endvidere forklaret; at hun selv har stået i forretningen siden. Dette støttes af 'forklaringerne afgivet af <anonym>Vidne 2</anonym> 0g til dels af <anonym>Vidne 3</anonym> Retten finder endelig at sagsøgeren i tilstrækkelig grad den 22. april 2022 tilkendegav over for sagsøgte; at hun selv ville fortsætte som lejer uden <anonym>Vidne 1</anonym> Som følge af det anførte finder retten; at sagsøgeren har rettet op på forholdet inden ophæ - velsen af brugsretten den 10. maj 2022 for så vidt angår sagsøgerens brug af det lejede. Under de nævnte omstændigheder finder retten endvidere efter en samlet vurdering, at det forhold, at den anden lejer; <anonym>Vidne 1</anonym> er udtrådt af virksomheden med sagsøgeren, ikke kan tillægges betydning. Retten bemærker herunder; at der ikke af de fremlagte brugsretsafta-ler findes at fremgå en særlig forudsætning om <anonym>Vidne 1's</anonym> deltagelse. Ophævelsen af brugsret- ten findes herefter ikke at have været berettiget; jf. erhvervslejelovens $ 69, stk. 1, nr 6,jf. 8 70, stk. 2 Som følge heraf tager retten sagsøgerens påstand til følge. Det af sagsøgte i øvrigt anførte herunder om at sagsøgeren først stiftede en ny enkeltmandsvirksomhed den 1.januar 2023, findes ikke at kunne føre til noget andet resultat. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Københavns Byret den 3. oktober 2023. Sagsnummer: BS-16930/2022-KBH 2 /	3,746	4,042
3896	Byrettens dom stadfæstes i sag om, hvorvidt Investcos Holding ApS har modtaget et skattepligtigt tilskud ved at have købt aktier i Mobil-Invest ApS af en interesseforbunden part til en kurs, der... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-43054/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	7418/22	Forvaltningssag; Selskaber, fonde og foreninger; Skat;		Appelindstævnte - Skatteministeriet Departementet; Appellant - INVESTCOS HOLDING ApS; Appellant - MOBIL-INVEST ApS; Dommer - Elisabeth Mejnertz; Dommer - Malene Værum Westmark; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		44.850.193,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. juni 2022 Sag BS-43054/2021-VLR (11. afdeling) Investcos Holding ApS (advokat Peter Stanstrup) og Mobil-Invest ApS (advokat Peter Stanstrup) mod Skatteministeriet Departementet (advokat Sune Riisgaard) Retten i Kolding har den 9. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 10525/2019-KOL). Landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Malene Værum Westmark og Rikke Fisker Sørensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanterne, Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS, har gentaget deres principale påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Investcos Holding ApS’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 ned- sættes med 179.400.773 kr. / 2 Skatteministeriet tilpligtes endvidere som konsekvens heraf at anerkende, at sambeskatningsindkomsten for Mobil-Invest ApS for indkomståret 2007 ned- sættes med 179.400.773 kr. Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS har endvidere gentaget en subsi- diær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skatteforvalt- ningen. Indstævnte, Skatteministeriet Departementet, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer Vidne, tidligere Person 1 har afgivet supplerende forklaring. Vidne, tidligere Person 1 har forklaret, at han kunne undgå at blive beskattet af fortjenesten ved aktiesalget, hvis han solgte aktierne, mens han boede i Eng-land. Han kunne derfor principielt godt have en interesse i at sælge aktierne så dyrt som muligt. Da salget blev drøftet, startede de med en kurs på 100-110 kr. pr. aktie, men lige da de skulle til at lukke handlen, steg kursen. Han havde tid-ligere fået at vide, at de skulle bruge børskursen ved salg af aktierne, men hans rådgivere sagde i forbindelse med kursstigningen, at der var noget helt galt ved det, og at det kunne de ikke være med til. De rådgav ham derfor til, at de ved fastsættelsen af kursen tog et gennemsnit af de sidste måneders kurs, og så lan- dede de på kurs 130. Det var en gang i december måned, at de blev bekendte med artiklen i ”Penge & Privatøkonomi” , hvor der blev skrevet om Lastas A/S. Han havde ikke den store interesse i at få det store beløb for aktierne, fordi pengene skulle tjenes ind i selskabet igen. Han er altid meget forsigtig, når det drejer sig om handel i børsnoterede selskaber, fordi han tidligere havde fået en sigtelse for at have handlet egne aktier uden for et ”åbent vindue” . Sigtelsen blev dog efterfølgende frafaldet. Han var derfor ekstra opmærksom på, at man skulle opføre sig or- dentligt over for børsen. Lastas A/S handlede i starten med brugte lastbiler, og senere blev det til handel med nye lastbiler og salg af trailere af mærket Kel-Berg, der var deres eget mærke. DSV er en verdensomspændende virksomhed, der driver speditørvirk- somhed. De to selskaber laver således noget forskelligt og kan derfor ikke sammenlignes. Han tror også, at der var noget galt med kursen i 2007. Han ved ikke, om der var noget galt i hele 2007. Han gik ikke som sådan op i kurserne. Det var helt galt omkring årsskiftet 2007. Han ved ikke, om det var helt galt, da kursen var var på sit højeste, men handelsvolumen var lille, så det var en illikvid aktie. / 3 Han ved ikke, om der blev gjort noget i forhold til Finanstilsynet i forbindelse med, at de tænkte, at kursen var manipuleret. Forevist årsrapporten for 2006/2007 for Investcos Holding A/S side 11, ekstrak- tens side 332, har han forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor de i dette sel- skab opskrev værdien af aktierne til børskursen. Det er revisoren, der har lavet regnskabet. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af oversigten over handler med Lastas-aktier på børsen, at antallet af handler steg i dagene efter, at artiklen i ”Penge & Privatøkonomi” blev udgi-vet til offentligheden senest den 11. december 2006. Det fremgår samtidig af oversigten over udviklingen i aktiekursen blandt andet, at kursen den 8. de- cember 2006 var 130, at kursen den 13. december 2006 var 177,50, og at kursen den 29. december 2006 var 173. Der er derfor grundlag for at antage, at artiklen har haft en vis indflydelse på handlen med aktien. Der er enighed om, at de faktiske oplysninger i artiklen om Lastas A/S´ økono-mi er korrekte. Artiklen indeholder anprisninger af selskabet på baggrund af regnskabsoplysninger og fondsbørsmeddelelser fra selskabet, der i 2006 selv opjusterede forventningerne til resultatet flere gange. Selskabet har endvidere i børsnota af 2. januar 2007, der blev udarbejdet i forbindelse med aktiesalget, i pkt. 3.2 oplyst, at kursen på selskabets aktier er steget jævnt henover året, og det fremgår af årsrapporten for 2006/2007 for Investcos Holding A/S, at man har opskrevet aktierne svarende til kursværdien på salgstidspunktet. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsret-ten, at Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at dette kan begrunde en fravigel-se af udgangspunktet om anvendelse af den seneste børskurs. Landsretten stad- fæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald skal Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS i sagsom- kostninger for landsretten betale 500.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet vedrø- rer udgifter inkl. moms til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder ho- vedforhandlingens varighed. / 4 THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS inden 14 dage betale 500.000 kr. til Skatteministeriet Departementet. Belø- bet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. juni 2022 Sag BS-43054/2021-VLR (11. afdeling) Investcos Holding ApS (advokat Peter Stanstrup ) og Mobil-Invest ApS (advokat Peter Stanstrup ) mod Skatteministeriet Departementet (advokat Sune Riisgaard ) Retten i Kolding har den 9. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 10525/2019-KOL). Landsdommerne Elisabeth Mejnertz , Malene Værum W estmark og Rikke Fisker Sørensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanterne, Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS , har gentaget deres principale påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Investcos Holding ApS’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 ned- sættes med 179.400.773 kr . 2 Skatteministeriet tilpligtes endvidere som konsekvens heraf at anerkende, at sambeskatningsindkomsten for Mobil-Invest ApS for indkomståret 2007 ned- sættes med 179.400.773 kr: Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS har endvidere gentaget en subsi- diær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skatteforvalt- ningen. Indstævnte, Skatteministeriet Departementet; har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer <anonym>Vidne, tidligere Person 1</anonym> har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Vidne, tidligere Person 1</anonym> har forklaret, at han kunne undgå at blive beskattet af fortjenesten ved aktiesalget, hvis han solgte aktierne, mens han boede i Eng-land. Han kunne derfor principielt godt have en interesse i at sælge aktierne så dyrt som muligt. Da salget blev drøftet, startede de med en kurs på 100-110 kr: pr. aktie; men lige da de skulle til at lukke handlen; steg kursen: Han havde tid-ligere fået at vide, at de skulle bruge børskursen ved salg af aktierne; men hans rådgivere sagde i forbindelse med kursstigningen; at der var noget helt galt ved det, og at det kunne de ikke være med til. De rådgav ham derfor til, at de ved fastsættelsen af kursen tog et gennemsnit af de sidste måneders kurs, og så lan- dede de på kurs 130. Det var en gang i december måned, at de blev bekendte med artiklen i "Penge & Privatøkonomi" 99 hvor der blev skrevet om Lastas A/S. Han havde ikke den store interesse i at få det store beløb for aktierne, fordi pengene skulle tjenes indi selskabet igen. Han er altid meget forsigtig når det drejer sig om handel i børsnoterede selskaber; fordi han tidligere havde fået en sigtelse for at have handlet egne aktier uden for et 'åbent vindue? Sigtelsen blev dog efterfølgende frafaldet. Han var derfor ekstra opmærksom på, at man skulle opføre sig or- dentligt over for børsen. Lastas A/S handlede i starten med brugte lastbiler; og senere blev det til handel med nye lastbiler og salg af trailere af mærket Kel-Berg, der var deres eget mærke . DSV er en verdensomspændende virksomhed, der driver speditørvirk- somhed. De t0 selskaber laver således noget forskelligt og kan derfor ikke sammenlignes . Han tror også, at der var noget galt med kursen i 2007. Han ved ikke; om der var noget galt ihele 2007. Han gik ikke som sådan op i kurserne. Det var helt galt omkring årsskiftet 2007. Han ved ikke; om det var helt galt, da kursen var var på sit højeste, men handelsvolumen var lille, så det var en illikvid aktie /3 Han ved ikke, om der blev gjort noget i forhold til Finanstilsynet i forbindelse med, at de tænkte, at kursen var manipuleret. Forevist årsrapporten for 2006/2007 for Investcos Holding A/S side 1 1, ekstrak- tens side 332, har han forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor de i dette sel- skab opskrev værdien af aktierne til børskursen. Det er revisoren, der har lavet regnskabet. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsr ettens begrundelse og r esultat Det fremgår af oversigten over handler med Lastas -aktier på børsen, at antallet af handler steg i dagene efter , at artiklen i ”Penge & Privatøkonomi” blev udgi-vet til of fentligheden senest den 1 1. december 2006. Det fremgår samtidig af oversigten over udviklingen i aktiekursen blandt andet, at kursen den 8. de- cember 2006 var 130, at kursen den 13. december 2006 var 177,50, og at kursen den 29. december 2006 var 173. Der er derfor grundlag for at antage, at artiklen har haft en vis indflydelse på handlen med aktien. Der er enighed om, at de faktiske oplysninger i artiklen om Lastas A/S´ økono-mi er korrekte. Artiklen indeholder anprisninger af selskabet på baggrund af regnskabsoplysninger og fondsbørsmeddelelser fra selskabet, der i 2006 selv opjusterede forventningerne til resultatet flere gange. Selskabet har endvidere i børsnota af 2. januar 2007, der blev udarbejdet i forbindelse med aktiesalget, i pkt. 3.2 oplyst, at kursen på selskabets aktier er steget jævnt henover året, og det fremgår af årsrapporten for 2006/2007 for Investcos Holding A/S , at man har opskrevet aktierne svarende til kursværdien på salgstidspunktet. Herefter , og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsret-ten, at Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder , at dette kan begrunde en fravigel-se af udgangspunktet om anvendelse af den seneste børskurs. Landsretten stad- fæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald skal Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS i sagsom- kostninger for landsretten betale 500.000 kr . til Skatteministeriet . Beløbet vedrø- rer udgifter inkl. moms til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder ho- vedforhandlingens varighed. /4 THI KENDES FOR RET : Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Investcos Holding ApS og Mobil-Invest ApS inden 14 dage betale 500.000 kr . til Skatteministeriet Departementet . Belø- bet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	5,815	5,845
3897	Landsretten ændrer familierettens dom i sag om forældremyndighed og samvær således, at den fælles forældremyndighed over barn ophæves og tillægges far alene, og mor skal have 8 overvågede samv... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-41667/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	5129/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Birgitte Grønborg Juul; Dommer - Jacob Waage; Dommer - Thomas Petersen; Advokat - Claus Christian Hansen; Advokat - Niels Anker Rasmussen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. januar 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-41667/2021-OLR (7. afdeling) Far (advokat Claus Christian Hansen) mod Mor (beskikket advokat Niels Anker Rasmussen) Familieretten i København har den 11. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48226/2020-KBH). Landsdommerne Jacob Waage, Birgitte Grønborg Juul og Thomas Petersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for fami-lieretten om, at den fælles forældremyndighed over fællesbarnet Barn, CPR nr. (Født 2012), ophæves, og forældremyndigheden tillægges Far alene. Far har endvidere som for familieretten påstået, at Barn skal have overvåget samvær med Mor en gang hver an-den uge af 1 ½ times varighed. Indstævnte, Mor, har påstået frifindelse over for begge de af Far nedlagte påstande og nedlagt selvstændig / 2 påstand om, at den senest aftalte samværsordning, hvorefter Mor har samvær med Barn 5 ud af 14 dage, opretholdes. Subsidiært har Mor påstået stadfæstelse, og mere subsidiært at den fæl-les forældremyndighed over Barn ophæves og til- lægges Mor alene. Mor har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Børn og unge-udvalget besluttede på et møde den 21. oktober 2021, at samvæ-ret mellem Mor og Barns storebror Person 2 skal være overvåget for en periode frem til den 1. februar 2022. Begrundelsen er barnets behov for overvåget samvær. Af kommunens indstilling til børn og unge-udvalget fremgår blandt andet, at Mors misbrugsproblematik fortsat ikke er afklaret. Mor har ikke som aftalt medbragt de Piller, hun tager, til Ferle, så det kan blive undersøgt, om disse indeholder pseudoefedrin, der kan forklare de positive urinprøver for rusmidler. Det fremgår videre, at Mor er udeblevet fra et møde med Ferle og ikke er vendt tilbage på Ferles henvendelser. Det fremgår ligeledes, at Mor om tre måneder skal have foretaget en ny hårtest for endeligt at kunne afklare misbrugsproblematikken. Kommunen finder, at Mor har brug for en længerevarende misbrugsbehandling, før hun er tilstrækkelig stabil til, at samværet kan finde sted uden en repræsentant for kommunen. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at han har anket byrettens dom, fordi han er bekymret for Barn, navnlig vedrørende familierettens bestemmel-se om, at Barn skal have uovervåget samvær med Mor. Han er plejefar for Mors særbarn Person 2, der har overvåget samvær med Mor, selv om Person 2 er 14 år. I det lys er det mærkeligt, at Barn, som er yngre, kan have uovervåget samvær med Mor. Han får hjælp fra kommunen til samarbejdet med Mor i forholdet til Person 2. Mor vil ikke samarbejde med ham. Der er ingen kommu-nikation eller dialog. Socialforvaltningen er som han bekymret for det uovervågede samvær og så gerne en længere periode, hvor man kan se, om Mor kan magte at tage ansva-ret for Barn i hjemmet. / 3 Mor er testet positiv for amfetamin/methamfetamin i marts 2021 og september 2021, men benægter til stadighed sit misbrug. Mere alvorligt er det dog, at Mor ikke har de fornødne mentaliserings- og omsorgsevner. Mor spurgte ikke en-gang ind til børnene, da de blev testet positive for stoffer. Hun kontaktede hel-ler ikke Barn på hans fødselsdag Dato. Hun talte dog med ham om aftenen, efter at han var lagt i seng, da hun alligevel talte med Person 2. Hun magter ikke at have sommerferie med Barn og samvær med Person 2. For så vidt angår Facetime-opkaldene magter Mor kun at ringe til Barn, hvis myndighedspersoner styrer det. Er der ikke en sådan styring, hænger al kon-takt på ham. Han har forsøgt at gennemføre Facetime-opkald hver tirsdag, men Mor tager ingen initiativer. Når opkaldene gennemføres, spiller Barn og Mor spil, men Mor spørger ikke ind til Barn, og der er tilsyneladende ingen følel-sesmæssig kommunikation. Der er ingen dialog mellem Mor og ham. Person 2 er i et vist omfang budbrin-ger. Mor har ikke øje for børnenes perspektiv. Hvis der skal være samvær mellem Mor og Barn, bør det være overvåget, indtil man har set tilstrækkelig stabilitet hos Mor. Mor har kontaktet ham om samvær efter familierettens dom. Da han var be- kymret for det uovervågede samvær, tilbød han, at Mor kunne hente Barn hos ham og f.eks. gå en tur med ham, men det har Mor ikke ønsket. Der har derfor ikke været samvær mellem Barn og Mor efter familierettens dom. Der er intet samarbejde mellem ham og Mor. Hun deltager ikke i forældremø-der, og hun holder sig tilsyneladende ikke orienteret på Aula. De kan ikke en-gang samarbejde om vaccination til Barn. Der er hele tiden ting, der skal tages stilling til som forældremyndighedsindehaver, herunder i forhold til alle offent-lige myndigheder, og det bliver voldsomt besværliggjort af, at Mor ikke svarer på henvendelser eller indgår i en dialog. Hvis der alligevel skal være uovervåget samvær, bør det være med afhentning hos ham, så han kan se, at Barn bliver hentet. Mor har forklaret, at hun aldrig har haft et misbrug af euforiserende stoffer. Det er en misforståelse, at hun i marts-april 2021 skulle have indrømmet et misbrug. Misforståelsen skyldtes manglende tolk. I oktober 2020 blev børnene og hun testet positive for methamfetamin. Hun ved ikke, hvordan det kan være, at hun og børnene blev testet positive, men om fredagen skulle Barn spille fodbold, og Far kom forbi fodboldbanen med mad, som både hun og børnene spiste. Senere samme weekend var hun og bør- / 4 nene til fest. Der var andre børn med til festen. Der blev ikke indtaget stoffer til festen. Om mandagen skulle hun have haft Barn, men hun blev kaldt på ar-bejde, og Barn kom derfor over til Far. Senere på dagen blev hun ringet op om, at børnene var kommet på hospitalet. Herefter stoppede samværet. Politiet har standset efterforskningen og frafaldet sigtelsen mod hende. Hun er flere gange testet positiv for methamfetamin. Hun har taget kontakt til en privatkli-nik, Ferle, som har fortalt hende, at prøverne er positive, fordi hun tager et me-dicinsk præparat, Piller, som hun køber på internettet. Hun tager præparatet mod sin allergi. Hun er i november 2021 stoppet med at tage præparatet. Den 7. december 2021 aflagde hun igen en positiv test, der imidlertid ved yderligere undersøgelser i laboratoriet kom tilbage negativ. Ifølge familierettens dom skulle hun have haft samvær med Barn den 12. ok-tober 2021. Hun fik imidlertid at vide, at Barn var syg. Ugen efter var Barn på ferie. Hun skrev til Far, men Far svarede, at han var bekymret, og de følgende tirsdage blev Barn holdt hjemme fra skole. Far tilbød, at de kunne have samvær hjemme hos ham, men det, mente hun, var kompliceret, da hen-des samvær med Person 2 er overvåget. Hun spurgte Far, om hun måtte få Barn med, men det sagde Far nej til. Hun taler med Person 2 i telefonen, og så er Barn også med på samtalen. Hun synes, det er svært at ringe direkte til Barn, når hun ikke engang må se ham. Hun må ikke få Barns telefonnummer for Far. Hun havde samvær med Person 2 på Barns fødselsdag, og de købte gaver, som Person 2 kunne give Barn. Hun talte også med Barn i Fars telefon. Det er ikke korrekt, at hun ikke interesserer sig for børnene, men hun giver lidt slip, fordi Far er bopælsforælder. Hun forventer, at Far informerer hende om det, der foregår, men det gør han ikke. Hun kontakter ikke Far for at hø-re, hvordan det går. Dette skyldes dels, at hun spilder sin tid ved at ringe til ham, når det er hans ansvar at informere hende. De har fået at vide, at det kun er en af forældrene, der må komme til forældremøder, men hun får ikke nogen information. Der har dog været en situation, hvor hun kontaktede Far, da det viste sig, at Barn har allergi. Lejligheden tæt på Område er stadig under renovation, så hun og hendes kæreste bor i en treværelses lejlighed i Gade. De vil gerne have no-get på Bydel, der er tættere på børnene. Hun ved ikke, hvorfor Far beskylder hende for at være tæt på prostitu- tionsmiljøet. Hun har aldrig arbejdet i dette miljø. Hun er ved at uddanne sig til Stilling 2 og regner med at afslutte uddannelsen i 2023. / 5 Anbringender Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for familieretten. Mor har bestridt, at hun har et misbrugsproblem og har gjort gældende, at det er anerkendt, at pseudoefedrin kan føre til en falsk posi-tiv test for amfetamin og methamfetamin. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder efter bevisførelsen, herunder parternes forklaringer og de omfattende undersøgelser af parternes forhold, at Far og Mor igennem en årrække har haft særdeles vanskeligt ved at kommunikere og samarbejde. Det er på trods af støtte og ind-satser fra de sociale myndigheder og familieretsmyndighederne ikke lykkedes at bedre samarbejdet. Der er herefter faste holdepunkter for at antage, at foræl-drene ikke kan samarbejde om Barns forhold til barnets bedste. Den fælles forældremyndighed ophæves derfor. Det findes at være bedst for Barn, at forældremyndigheden tillægges Far alene, jf. foræl-dreansvarslovens § 11, jf. § 4. Det er efter forældreansvarslovens § 19 udgangspunktet, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Mors samvær med Barn har været midlertidigt afbrudt, og der har i en periode været fastsat overvåget samvær. Der er efter oplysningerne om Mors forhold ikke grundlag for at tage påstanden om samvær i en 9/5-ordning til følge. Barn har senest i børnesamtalen af 4. oktober 2021 givet udtryk for, at han øn- sker at se sin mor en gang om ugen, og konklusionerne i samværsrapporten af 8. september 2021 taler endvidere for, at samværene vil kunne foregå uden for Familieretshusets lokaler. Mor er imidlertid flere gange, senest i efteråret 2021, blevet testet positiv for amfetamin/methamfetamin. Hun bestrider, at hun har eller har haft et misbrug af rusmidler og har forklaret, at de positive prøver kan skyldes et medicinpræparat, hun køber over internettet. Det må efter oplysningerne fra Kommune lægges til grund, at der er iværksat yderligere afklaring af Mors mulige mis-brugsproblematik, og at børn og unge- udvalget blandt andet på denne bag-grund har besluttet, at Mors samvær med Barns ældre bror fortsat skal være overvåget i en periode. / 6 Landsretten finder det på denne baggrund rettest, at Mor har overvåget samvær med Barn, indtil afklaringen af den mulige misbrugsproblematik er afsluttet. Der fastsættes herefter 8 overvågede samvær med en uges mellemrum som nærmere bestemt nedenfor. Når de overvågende samvær er gennemført, og overvågeren har afgivet rapport, kan spørgsmålet om fremtidigt samvær – hvis ikke parterne selv indgår aftale herom – indbringes for Familieretshuset. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres, således at den fælles forældremyndighed over Barn, født Dato 2012, ophæves og tillæg-ges Far alene. Mor skal have 8 overvågede samvær af op til 1½ times varighed med Barn. Den nærmere tilrettelæggelse af de overvågede samvær foretages af Familie- retshuset, og der udarbejdes rapport om hvert samvær. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7.januar 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-41667/2021-OLR (7. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Claus Christian Hansen) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Niels Anker Rasmussen) Familieretten i København har den 11. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48226/2020-KBH). Landsdommerne Jacob Waage, Birgitte Grønborg Juul 0g Thomas Petersen (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for fami-lieretten om, at den fælles forældremyndighed over fællesbarnet <anonym>Barn</anonym> <anonym>CPR nr (Født 2012)</anonym> ophæves, 0g forældremyndigheden tillægges <anonym>Far</anonym> alene. <anonym>Far</anonym> har endvidere som for familieretten påstået, at <anonym>Barn</anonym> skal have overvåget samvær med <anonym>Mor</anonym> en gang hver an-den uge af 1 ' times varighed. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået frifindelse over for begge de af <anonym>Far</anonym> nedlagte påstande og nedlagt selvstændig 2 påstand om, at den senest aftalte samværsordning, hvorefter <anonym>Mor</anonym> har samvær med <anonym>Barn</anonym> 5 ud af 14 dage, opretholdes . Subsidiært har <anonym>Mor</anonym> påstået stadfæstelse; 0g mere subsidiært at den fæl-les forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> ophæves 0g til- lægges <anonym>Mor</anonym> alene. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Børn 0g unge-udvalget besluttede på et møde den 21. oktober 2021, at samvæ-ret mellem <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barns</anonym> storebror <anonym>Person 2</anonym> skal være overvåget for en periode frem til den 1.februar 2022. Begrundelsen er barnets behov for overvåget samvær: Af kommunens indstilling til børn og unge-udvalget fremgår blandt andet; at <anonym>Mors</anonym> misbrugsproblematik fortsat ikke er afklaret. <anonym>Mor</anonym> har ikke som aftalt medbragt de <anonym>Piller</anonym> hun tager; til Ferle; så det kan blive undersøgt; om disse indeholder pseudoefedrin; der kan forklare de positive urinprøver for rusmidler: Det fremgår videre, at <anonym>Mor</anonym> er udeblevet fra et møde med Ferle og ikke er vendt tilbage på Ferles henvendelser. Det fremgår ligeledes; at <anonym>Mor</anonym> om tre måneder skal have foretaget en ny hårtest for endeligt at kunne afklare misbrugsproblematikken. Kommunen finder; at <anonym>Mor</anonym> har brug for en længerevarende misbrugsbehandling; før hun er tilstrækkelig stabil til, at samværet kan finde sted uden en repræsentant for kommunen. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han har anket byrettens dom; fordi han er bekymret for <anonym>Barn</anonym> navnlig vedrørende familierettens bestemmel-se om, at <anonym>Barn</anonym> skal have uovervåget samvær med <anonym>Mor</anonym> Han er 'plejefar for <anonym>Mors</anonym> særbarn <anonym>Person 2</anonym> der har overvåget samvær med <anonym>Mor</anonym> selv om <anonym>Person 2</anonym> er 14 år I det lys er det mærkeligt; at <anonym>Barn</anonym> som er yngre, kan have uovervåget samvær med <anonym>Mor</anonym> Han får hjælp fra kommunen til samarbejdet med <anonym>Mor</anonym> i forholdet til <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Mor</anonym> vil ikke samarbejde med ham. Der er ingen kommu-nikation eller dialog. Socialforvaltningen er som han bekymret for det uovervågede samvær 0g så gerne en længere periode, hvor man kan se, om <anonym>Mor</anonym> kan magte at tage ansva-ret for <anonym>Barn</anonym> 1 hjemmet. 3 <anonym>Mor</anonym> er testet positiv for amfetaminlmethamfetamin i marts 2021 0g september 2021, men benægter til stadighed sit misbrug. Mere alvorligt er det dog, at <anonym>Mor</anonym> ikke har de fornødne mentaliserings- 0g omsorgsevner: <anonym>Mor</anonym> spurgte ikke en-gang ind til børnene; da de blev testet positive for stoffer Hun kontaktede hel-ler ikke <anonym>Barn</anonym> på hans fødselsdag <anonym>Dato</anonym> Hun talte dog med ham om aftenen, efter at han var lagt i seng, da hun alligevel talte med <anonym>Person 2</anonym> Hun magter ikke at have sommerferie med <anonym>Barn</anonym> og samvær med <anonym>Person 2</anonym> For så vidt angår Facetime-opkaldene magter <anonym>Mor</anonym> kun at ringe til <anonym>Barn</anonym> hvis myndighedspersoner styrer det. Er der ikke en sådan styring hænger al kon-takt på ham Han har forsøgt at gennemføre Facetime-opkald hver tirsdag, men <anonym>Mor</anonym> tager ingen initiativer. Når opkaldene gennemføres; spiller <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> spil, men <anonym>Mor</anonym> spørger ikke ind til <anonym>Barn</anonym> og der er tilsyneladende ingen følel-sesmæssig kommunikation: Der er ingen dialog mellem <anonym>Mor</anonym> og ham. <anonym>Person 2</anonym> er i et vist omfang budbrin-ger <anonym>Mor</anonym> har ikke øje for børnenes perspektiv. Hvis der skal være samvær mellem <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> bør det være overvåget;, indtil man har set tilstrækkelig stabilitet hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Mor</anonym> har kontaktet ham om samvær efter familierettens dom. Da han var be - kymret for det uovervågede samvær; tilbød han; at <anonym>Mor</anonym> kunne hente <anonym>Barn</anonym> hos ham og feks. gå en tur med ham; men det har <anonym>Mor</anonym> ikke ønsket. Der har derfor ikke været samvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> efter familierettens dom Der er intet samarbejde mellem ham og <anonym>Mor</anonym> Hun deltager ikke i forældremø-der, og hun holder sig tilsyneladende ikke orienteret på Aula. De kan ikke en-gang samarbejde om vaccination til <anonym>Barn</anonym> Der er hele tiden ting, der skal tages stilling til som forældremyndighedsindehaver; herunder i forhold til alle offent-lige myndigheder; og det bliver voldsomt besværliggjort af, at <anonym>Mor</anonym> ikke svarer på henvendelser eller indgår i en dialog. Hvis der alligevel skal være uovervåget samvær, bør det være med afhentning hos ham; så han kan se, at <anonym>Barn</anonym> bliver hentet. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun aldrig har haft et misbrug af euforiserende stoffer Det er en misforståelse; at hun i marts-april 2021 skulle have indrømmet et misbrug. Misforståelsen skyldtes manglende tolk. Ioktober 2020 blev børnene og hun testet positive for methamfetamin. Hun ved ikke; hvordan det kan være, at hun og børnene blev testet positive; men om fredagen skulle <anonym>Barn</anonym> spille fodbold, og <anonym>Far</anonym> kom forbi fodboldbanen med mad, som både hun og børnene spiste. Senere samme weekend var hun og bør- nene til fest. Der var andre børn med til festen. Der blev ikke indtaget stoffer til festen. Om mandagen skulle hun have haft <anonym>Barn</anonym> men hun blev kaldt på ar-bejde, 0g <anonym>Barn</anonym> kom derfor over til <anonym>Far</anonym> Senere på dagen blev hun ringet op om, at børnene var kommet på hospitalet. Herefter stoppede samværet. Politiet har standset efterforskningen og frafaldet sigtelsen mod hende. Hun er flere gange testet positiv for methamfetamin. Hun har taget kontakt til en privatkli-nik; Ferle, som har fortalt hende, at prøverne er positive; fordi hun tager et me-dicinsk præparat; <anonym>Piller</anonym> som hun køber på internettet. Hun tager præparatet mod sin allergi. Hun er i november 2021 stoppet med at tage præparatet. Den 7. december 2021 aflagde hun igen en positiv test, der imidlertid ved yderligere undersøgelser i laboratoriet kom tilbage negativ. Ifølge familierettens dom skulle hun have haft samvær med <anonym>Barn</anonym> den 12. ok-tober 2021. Hun fik imidlertid at vide, at <anonym>Barn</anonym> var syg. Ugen efter var <anonym>Barn</anonym> på ferie Hun skrev til <anonym>Far</anonym> men <anonym>Far</anonym> svarede; at han var bekymret, 0g de følgende tirsdage blev <anonym>Barn</anonym> holdt hjemme fra skole. <anonym>Far</anonym> tilbød, at de kunne have samvær hjemme hos ham, men det, mente hun;, var kompliceret, da hen-des samvær med <anonym>Person 2</anonym> er overvåget. Hun spurgte <anonym>Far</anonym> om hun måtte få <anonym>Barn</anonym> med, men det sagde <anonym>Far</anonym> nej til. Hun taler med <anonym>Person 2</anonym> i telefonen; og så er <anonym>Barn</anonym> også med på samtalen. Hun synes; det er svært at ringe direkte til <anonym>Barn</anonym> når hun ikke engang må se ham. Hun må ikke få <anonym>Barns</anonym> telefonnummer for <anonym>Far</anonym> Hun havde samvær med <anonym>Person 2</anonym> på <anonym>Barns</anonym> fødselsdag; 0g de købte gaver; som <anonym>Person 2</anonym> kunne give <anonym>Barn</anonym> Hun talte også med <anonym>Barn</anonym> 1 <anonym>Fars</anonym> telefon: Det er ikke korrekt; at hun ikke interesserer sig for børnene, men hun giver lidt slip, fordi <anonym>Far</anonym> er bopælsforælder. Hun forventer; at <anonym>Far</anonym> informerer hende om det;, der foregår, men det gør han ikke. Hun kontakter ikke <anonym>Far</anonym> for at hø-re, hvordan det går Dette skyldes dels, at hun spilder sin tid ved at ringe til ham; når det er hans ansvar at informere hende. De har fået at vide, at det kun er en af forældrene; der må komme til forældremøder; men hun får ikke nogen information. Der har dog været en situation; hvor hun kontaktede <anonym>Far</anonym> da det viste sig at <anonym>Barn</anonym> har allergi. Lejligheden tæt på <anonym>Område</anonym> er stadig under renovation; så hun og hendes kæreste bor i en treværelses lejlighed i <anonym>Gade</anonym> De vil gerne have no-get på <anonym>Bydel</anonym> der er tættere på børnene. Hun ved ikke, hvorfor <anonym>Far</anonym> beskylder hende for at være tæt på prostitu - tionsmiljøet. Hun har aldrig arbejdet i dette miljø. Hun er ved at uddanne sig til <anonym>Stilling 2</anonym> og regner med at afslutte uddannelsen i 2023. 5 Anbringender Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for familieretten. <anonym>Mor</anonym> har bestridt, at hun har et misbrugsproblem og har gjort gældende; at det er anerkendt; at pseudoefedrin kan føre til en falsk posi-tiv test for amfetamin 0g methamfetamin. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder efter bevisførelsen; herunder parternes forklaringer 0g de omfattende undersøgelser af parternes forhold, at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> igennem en årrække har haft særdeles vanskeligt ved at kommunikere og samarbejde. Det er på trods af støtte og ind-satser fra de sociale myndigheder og familieretsmyndighederne ikke lykkedes at bedre samarbejdet. Der er herefter faste holdepunkter for at antage, at foræl-drene ikke kan samarbejde om <anonym>Barns</anonym> forhold til barnets bedste. Den fælles forældremyndighed ophæves derfor:. Det findes at være bedst for <anonym>Barn</anonym> at forældremyndigheden tillægges <anonym>Far</anonym> alene, jf. foræl-dreansvarslovens $ 1l,jf. 8 4 Det er efter forældreansvarslovens 8 19 udgangspunktet, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos . <anonym>Mors</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> har været midlertidigt afbrudt; 0g der har i en periode været fastsat overvåget samvær. Der er efter oplysningerne om <anonym>Mors</anonym> forhold ikke grundlag for at tage påstanden om samvær i en 9/5-ordning til følge. <anonym>Barn</anonym> har senest i børnesamtalen af 4. oktober 2021 givet udtryk for, at han øn - sker at se sin mor en gang om ugen; og konklusionerne i samværsrapporten af 8. september 2021 taler endvidere for, at samværene vil kunne foregå uden for Familieretshusets lokaler: <anonym>Mor</anonym> er imidlertid flere gange; senest i efteråret 2021, blevet testet positiv for amfetaminlmethamfetamin. Hun bestrider; at hun har eller har haft et misbrug af rusmidler og har forklaret; at de positive prøver kan skyldes et medicinpræparat, hun køber over internettet. Det må efter oplysningerne fra <anonym>Kommune</anonym> lægges til grund, at der er iværksat yderligere afklaring af <anonym>Mors</anonym> mulige mis-brugsproblematik; 0g at børn 0g unge- udvalget blandt andet på denne bag-grund har besluttet; at <anonym>Mors</anonym> samvær med <anonym>Barns</anonym> ældre bror fortsat skal være overvåget i en periode. Landsretten finder det på denne baggrund rettest; at <anonym>Mor</anonym> har overvåget samvær med <anonym>Barn</anonym> indtil afklaringen af den mulige misbrugsproblematik er afsluttet. Der fastsættes herefter 8 overvågede samvær med en uges mellemrum som nærmere bestemt nedenfor. Når de overvågende samvær er gennemført, og overvågeren har afgivet rapport; kan spørgsmålet om fremtidigt samvær hvis ikke parterne selv indgår aftale herom indbringes for Familieretshuset. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres, således at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 2012, ophæves 0g tillæg-ges <anonym>Far</anonym> alene. <anonym>Mor</anonym> skal have 8 overvågede samvær af op til 1'2 times varighed med <anonym>Barn</anonym> Den nærmere tilrettelæggelse af de overvågede samvær foretages af Familie - retshuset; og der udarbejdes rapport om hvert samvær: Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	11,159	13,352
3898	Landsretten stadfæster byrettens dom, for så vidt angår to af børnene, dog således at far skal aflevere dem efter julesamværet. Den fælles forældremyndighed over det tredje ba... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-43900/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	4999/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Henrik Bjørnager Nielsen; Dommer - Ida Skouvig; Dommer - Marie Kathrine Nielsen; Advokat - Karen Marie Jespersen; Advokat - Susse Karen Fraaby;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-42374/2021-VLR (13. afdeling) Mor (advokat Karen Marie Jespersen, beskikket) mod Far (advokat Susse Karen Fraaby) og Sag BS-43900/2021-VLR (13. afdeling) Far (advokat Susse Karen Fraaby) mod Mor (advokat Karen Marie Jespersen, beskikket) Familieretten i Viborg har den 2. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 19493/2021-VIB). 2 Landsdommerne Ida Skouvig, Henrik Bjørnager Nielsen og Marie Kathrine Nielsen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande BS-42374/2021-VLR Appellanten, Mor, har gentaget sine påstande for familieretten om, at den fælles forældremyndighed over Barn 3 ophæves og tillægges hende alene, subsidiært at Barn 3 fortsat skal have bopæl hos hende. Mor har endvidere gentaget samværspåstandene for familieretten, dog således at hun, hvis Barn 3 skal bo hos indstævnte, Far, tillige har ret til samvær med Barn 3 onsdag i lige uger efter skole/SFO til kl. 19, hvor hun afhenter Barn 3 i skole/SFO, og Far henter Barn 3 hos hende, og således at hun ved weekendsamværet afhenter Barn 3 i skole/SFO, og Far afhenter Barn 3 ved hende kl. 19. Far, har påstået stadfæstelse. Far har endvidere gentaget sin påstand om samvær, hvis Barn 3 skal bol hos Mor. BS-43900/2021-VLR Far har vedrørende Barn 1 og Barn 2 gentaget sine påstande for familieretten om, at den fælles forældremyn-dighed ophæves, og at han tillægges forældremyndigheden alene, subsidiært at den fælles forældremyndighed fortsætter uændret og med bopæl hos ham. Han har desuden mere subsidiært nedlagt påstand om, at at den fælles forældre-myndighed opretholdes og med bopæl hos Mor. Far har endvidere gentaget påstandene for familieretten om samvær. Mor har påstået stadfæstelse, dog således at Far afleverer Barn 1 og Barn 2 efter julesamværet. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hun til sin forklaring for familieretten, således som den er refereret, vil præcisere, at Barn 1 er blevet udredt ved BUA, men det er sket ved den samme psykiater. Hendes forhold er uændrede siden familierettens dom. 3 Barn 1 har været i praktik på en efterskole, og han har fået plads på en efterskole til august. Barn 2's VISO-forløb er afsluttet, og han har skiftet skole, hvor han er faldet godt til. Barn 2 har selv efterspurgt at komme mere i skole, og det er anbefalet, at hans timetal nu forøges med en time mere om fredagen. Hensigten er, at der sker en langsom optrapning. Han er en dreng, der gerne vil. Med hensyn til Barn 3's skolegang har hun foreslået et skoleskift, men det har Far sagt nej til. Det er vigtigt med et godt skole/hjem-samarbejde. Barn 3 får undervisning på skolen sammen med de andre elever tre timer om ugen. Heru- dover får han eneundervisning på skolen i to timer ugentligt. Barn 1 klarer sig godt i skolen. Han blev udredt i januar 2019, og han er nu ud- skrevet, men får sin medicin fra egen læge. Han er i trivsel og i udvikling. Barn 2 startede i udredning den 15. november 2021 hos en privatpraktiserende psykiater, men behandlingen er standset på grund af ankesagen. Barn 2 skal konfirmeres, og det glæder han sig til. Hun synes, at det er godt, at der er nogle konkrete anbefalinger i VISO-rapporten. Der er meget heri, Barn 2 kan profitere af. Han har fået et fritidsarbejde som hundelufter. Barn 3 er tilbudt et forløb hos en angstvejleder, men forløbet er stoppet, da Far ikke vil give samtykke. Barn 3 har fået tilknyttet en støtteperson, men Barn 3 kan ikke helt se formålet. Barn 3 går på Hospital hos en diætist, da han har nogle smertesymptomer. Hun går i en gruppe for pårørende. De pårørende er forældre til børn med psy- kisk sårbarhed. Hun får hjælp til aflastning af begge hold bedsteforældre, pri- mært Fars forældre. Hun orienterede ikke børnene om udfaldet af familierettens dom. Hun vurde-rede, at de ville have gavn af at vente med at få udfaldet at vide, fordi sagen var anket. Far valgte at orientere børnene om dommen den 16. november 2021. Barn 3 var påvirket længe efter, og han har grædt samtidig med, at han har sagt, at han ikke skal bo i By 4, men at han vil bo hos hende og brødrene. Barn 2 har givet udtryk for, at det er fint, at hun skal bestemme over ham, og han vil bare gerne have sagen sluttet. Barn 1 har været ked af det på grund af sagen, og han vil også blive boende, hvor han bor nu. 4 Hun tænker, at Barn 1 er et godt sted, hvor han er nu. Han har også en god ven, og de bruger meget tid sammen. Barn 2 virker rigtig glad for at have fået noget skolegang, og han virker glad for sine klassekammerater. Det går også godt med samvær, hvor han nu har takket ja til Far og hans familie om at komme med på en rejse til Land. Det ser hun som et tegn på, at Barn 2 er inde i en god udvikling. Hun oplever, at Barn 3 efter omstændighederne også er inde i en god udvikling, hvor han generelt er blevet mere deltagende, og han kommer også til sport og deltager i legeaftaler. Hun oplever, at de tiltag, der er vigtige for Barn 3, for at han komme mere i skole, ikke rigtig er blevet til så meget. Skolen bakker op, men skolen har ikke mange ressourcer. Hun har det nødvendige overskud til at tage sig af alle tre drenge, og hun har et godt netværk at trække på, når det er svært. Hun tror ikke, at drengene ville have det lettere med skolen eller i øvrigt socialt, hvis de boede hos Far. De ville blev revet ud af deres vante omgivelser, og det ville være hårdt for dem alle. De har et meget stærkt søskendesammenhold og omsorg over for hinanden. Når drengene er på samvær, er det Far, der er vigtig for alle tre drenge. De respekterer deres ”bonus” -søskende, men de betyder ikke så meget for dem. Struktur og forudsigelighed er en stor del af hendes hverdag. Det er hun blevet meget bevidst om, og det fungerer godt for drengene. Kommunen har bevilliget aflastning for Barn 1 og Barn 2, og det giver hende noget ekstra tid til drengene hver især. Barn 1 og Barn 2 har efter familierettens dom været på samvær hos deres far, og det er gået godt. De har set deres far mere, end hvad der har været fastsat. Barn 3 vil godt være sammen med Far, men han vil have, at hans brødre også er der. Det er noget, der er kommet efter familierettens dom, og hun tror, at han er blevet forskrækket ved tanken om at skulle bo i By 4 uden Barn 1 og Barn 2. Foreholdt notat fra opfølgningsmøde den 8. marts 2022 har hun forklaret, at hun var overrasket over, at mødet også handlede om samvær. Beskrivelsen af, at hun skulle være mindre modtagelig over for råd og vejledning, hvis hun ikke er enig, genkender hun ikke. Foreholdt at beskrivelsen til dels svarer til beskrivelsen bl.a. i tidligere børnefagkyndige undersøgelser fra 2019 og 2020, mener hun, at hun i så mange år har talt med så mange forskellige behandlere og rådgivere, og der har været situationer, hvor hun ikke har været enig. 5 Hendes og Fars historik viser, at de er forskellige som ”dag og nat” , og de ser slet ikke ens på det, når det angår drengene.Det gør, at mange ting trækker ud, hvilket ikke er godt for drengenes trivsel og udvikling. Drengene har hele deres historie og deres venner og netværk i By 1, og det vil blive taget fra dem, hvis de skal flytte til By 4. Hun har ikke hørt om, at de skulle have noget netværk i By 4. Som mandlige rollemodeller har de ud over de tre mandlige aflastere bl.a. hendes far, der er god til håndværk, og hendes søsters mand. Herudover har de selvfølgelig også deres far, som de skal have meget kontakt til. Far har forklaret, at hans forhold ikke har ændret sig siden familie-rettens dom. Han har dog sagt sit job op i forventning om at kunne dedikere sig fuldt ud, hvis børnene måtte komme til at bo hos ham. Han har boet i By 4 siden maj 2018. De kendte ikke nogen i By 4, da de flyttede dertil, men de har nu opbygget et godt netværk, og de kender også nogen fra tidligere, der er flyttet til By 4. Barn 3 har været på samvær siden 2018, og han kender flere i By 4, men det er dog begrænset. Barn 1 har et okay forhold til Person 3, men det er dog ikke så meget, han har set hende. Barn 2's forhold til Person 3 er lidt det samme. Barn 3 og Person 3 oplever det lidt som søskende, når Barn 3 er hos dem, og de kan lege sammen i flere timer. Han har snakket med Barn 3 om, at han ikke mindre er hans far, fordi Person 3 også nogle gange kalder ham far. De har også forsøgt at få nog-le råd fra en børnepsykolog om, hvordan de skal tale med børnene om det. Drengene har det generelt godt med Person 2, og de har bl.a. været på flere feri-er sammen, og de kender hende efterhånden ret godt. Han oplever i forhold til Barn 1 ikke den helt store forandring, hverken positivt eller negativt. Hans relation til Barn 1 er fortsat svær, og det er noget, der skal arbejdes med. Han tænker, at det bliver fantastisk, at Barn 1 skal på efterskole til sommer. Barn 2 er i begyndelsen af 2022 startet på den nye specialskole, og han oplever Barn 2 som en dreng, der er forpint, og som er skamfuld over sin egen situation. Han kæmper, men er nogle gange sin egen værste modstander. Barn 2 har brug for kontrol, og hvis han ikke har det, kan han blive meget udadreagerende. Det har de oplevet gennem flere år nu. Han har et stort skærmforbrug. Han har og-så svært ved at sove om natten. 6 Barn 3 er i gang med at følge samme udvikling, som hans brødre gjorde, da de var på samme alder. Overordnet set er Barn 3 inde i en dårlig udvikling, og han er meget bekymret over det. Han synes, at der er nogle mønstre, der går igen. Det, de på møder taler om vedrørende Barn 3, minder på mange måder om det, de på møder talte om vedrørende de to ældre drenge. Det, at det er gået godt for Barn 2, når han er startet et nyt sted, har de set før, og hvor det så pludselig er begyndt at gå dårligere. Der vil komme en reaktion, og det vil være svært for drengene, hvis de alle pludselig skal bo hos ham, men han tror på, at det på den lange bane vil være det bedste for deres trivsel og udvikling. Han vil i den forbindelse følge alle de anvisninger og modtage al den hjælp, som han overhovedet kan få. Han tror, at drengenes problemer skyldes andet end en diagnose. Han tror også, at det skyldes det miljø, som de er i. Barn 2 har brug for at vide, at det er de voksne, der i højere grad sætter græn- serne. Hvis Barn 2 skal bo hos ham, skal der lægges en plan for, om Barn 2 skal skifte skole. I hvert fald frem til sommerferien skal han blive på den samme skole, men på lang sigt er det nok nødvendigt, at han skifter skole. Med hensyn til Barn 3 vil de nok foretage et ret hurtigt skoleskift. Han oplever, at alle tre drenge gerne vil ham, men de har stadig en form for vrede over, at han valgte at flytte fra By 1. Han tænker, at det kræver et terapiforløb, hvor han og drengene deltager sammen og eventuelt også sammen med deres mor. Han har endnu ikke taget kontakt til Kommune 2 om drengene. Det angstforløb, som Barn 3 skulle gå til, var hos en mor til en fra Barn 3's klasse, og han syntes, at det var for tæt på. Det var ikke, fordi han ikke ønskede, at Barn 3 fik den rigtige hjælp. Der var alt muligt i gang, og det sagde han og-så til den mor, der skulle stå for det. Der var andre initiativer sat i gang fra kommunal side, og han syntes nok primært, at det var i det regi, det skulle fo-regå. Efter hans mening skal der en form for vedholdenhed til for at sikre, at Barn 3 kommer i skole hver dag. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Barn 3 ikke har det dårligt med at være i skole, og han har tidligere væ-ret i skole uden problemer. Problemet er at få ham op på skolen, og det vil han 7 gøre alt, hvad han kan for at støtte op om. Om nødvendigt vil han vente uden for klasselokalet for at sikre, at Barn 3 ikke går. Generelt tror han, at han bedre vil kunne hjælpe drengene med den nødvendige støtte, og han tror også, at han på en god måde vil kunne tale med dem om de-res forskellige problemer. Gennem årene har han fået råd og vejledning fra fa- miliekonsulenterne hos kommunen, og han får også løbende coaching af en børnepsykolog bl.a. om, hvordan han skal tale med børnene. Det gælder også, hvordan han skal tale med dem om situationen nu med retssagen. Det er hans holdning, at børnene skal have en god og naturlig relation til begge forældre. Han tænker umiddelbart, at det ikke er nødvendigt at få Barn 2 udredt psykia- trisk, men hvis det er anbefalingen fra psykologer og læger, vil han støtte op om det. Det bør dog foregå i det offentlige system. Rent faktisk har Barn 2 også væ- ret gennem et udredningsforløb i 2020. Han tror ikke, at omvæltningen for drengene ved at skulle flytte til By 4 vil væ-re så stor, som man prøver at gøre det til. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, som familieretten har anført, og efter oplysningerne om den be- tydelige uenighed om børnene, der er mellem parterne, tiltrædes det, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2 bør ophæves. Med samme begrundelse finder landsretten endvidere, at den fælles forældre- myndighed over Barn 3 bør ophæves. Navnlig under hensyn til, at børnene altid har boet sammen i By 1, og at de siden forældrenes samlivsophævelse i 2014 har boet hos deres mor, og når der endvidere henses til de tiltag, der bl.a. i kommunalt regi har været og er iværksat, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bedst for børne-ne, at forældremyndigheden tillægges Mor alene. Det tiltrædes af de grunde, som familieretten har anført, at Fars samvær med Barn 1 og Barn 2 er fastsat som sket, dog således at Far skal aflevere dem efter julesamværet. Fars samvær med Barn 3 fastsættes som nedenfor bestemt. THI KENDES FOR RET: 8 Familierettens dom stadfæstes for så vidt angår Barn 1 og Barn 2, dog således at Far skal aflevere dem efter julesamværet. Den fælles forældremyndighed over Barn 3 ophæves, og forældremyndigheden over ham tillægges Mor alene. Barn 3 skal have samvær med Far på følgende måde: I lige uger fra fredag efter skole/SFO til mandag morgen i ulige uger. Far henter Barn 3 i skole/SFO fredag og afleverer ham i skole mandag mor-gen. Barn 3 holder jul hos Far i lige år fra den sidste skoledag inden feriens start med afhentning i skole/SFO til den 27. december med aflevering kl. 15.00. Far henter Barn 3 i skole/SFO, og Mor henter ham kl. 15.00 hos Far. Barn 3 holder nytår hos Far i ulige år fra den 27. december kl. 15.00 til den 1. januar. Far henter Barn 3 hos Mor, og Mor henter ham kl. 15.00 hos Far. Barn 3 holder vinterferie i uge 7 med Far i lige år fra fredag før feriens start med afhentning i skole/SFO til søndag i uge 7 kl. 15.00. Far henter Barn 3 i skole/SFO, og Mor henter ham kl. 15.00 hos Far. Barn 3 holder påskeferie med Far i ulige år fra fredag før palme-søndag med afhentning i skole/SFO til 2. påskedag. Far henter Barn 3 i skole/SFO, og Mor henter ham kl. 15.00 hos Far. Barn 3 har sommerferie med Far i 3 uger i skoleferien. Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer Far placeringen af sin ferie først i de ulige år. Mor be-stemmer placeringen af sin ferie først i de lige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. 9 Barn 3 holder efterårsferie med Far i ulige år i uge 42 fra fredag før feriens start med afhentning i skole/SFO til søndag i uge 42. Far hen-ter Barn 3 i skole/SFO, og Mor henter ham kl. 15.00 hos Far. Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i Mors ferie med Barn 3. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-42374/2021-VLR (13. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Karen Marie Jespersen; beskikket) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Susse Karen Fraaby) 0g Sag BS-43900/2021-VLR (13. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Susse Karen Fraaby) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Karen Marie Jespersen; beskikket) Familieretten i Viborg har den 2. november 2021 afsagt dom i 1- instans (sag BS - 19493/2021-VIB) . 2 Landsdommerne Ida Skouvig, Henrik Bjørnager Nielsen og Marie Kathrine Nielsen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande BS-42374/2021-VLR Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten om, at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 3</anonym> ophæves 0g tillægges hende alene; subsidiært at <anonym>Barn 3</anonym> fortsat skal have bopæl hos hende. <anonym>Mor</anonym> har endvidere gentaget samværspåstandene for familieretten; dog således at hun; hvis <anonym>Barn 3</anonym> skal bo hos indstævnte, <anonym>Far</anonym> tillige har ret til samvær med <anonym>Barn 3</anonym> onsdag i lige uger efter skolelSFO til kl. 19, hvor hun afhenter <anonym>Barn 3</anonym> 1 skolelSFO; 0g <anonym>Far</anonym> henter <anonym>Barn 3</anonym> hos hende, og således at hun ved weekendsamværet afhenter <anonym>Barn 3</anonym> i skolelSFO, og <anonym>Far</anonym> afhenter <anonym>Barn 3</anonym> ved hende kl. 19. <anonym>Far</anonym> har 'påstået stadfæstelse. <anonym>Far</anonym> har endvidere gentaget sin påstand om samvær; hvis <anonym>Barn 3</anonym> skal bol hos <anonym>Mor</anonym> BS-43900/2021-VLR <anonym>Far</anonym> har vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> gentaget sine påstande for familieretten om, at den fælles forældremyn-dighed ophæves, og at han tillægges forældremyndigheden alene, subsidiært at den fælles forældremyndighed fortsætter uændret og med bopæl hos ham. Han har desuden mere subsidiært nedlagt påstand om, at at den fælles forældre-myndighed opretholdes og med bopæl hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Far</anonym> har endvidere gentaget påstandene for familieretten om samvær. <anonym>Mor</anonym> har påstået stadfæstelse, dog således at <anonym>Far</anonym> afleverer <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> efter julesamværet. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun til sin forklaring for familieretten, således som den er refereret, vil præcisere, at <anonym>Barn 1</anonym> er blevet udredt ved BUA, men det er sket ved den samme psykiater; Hendes forhold er uændrede siden familierettens dom. 3 <anonym>Barn 1</anonym> har været i praktik på en efterskole; og han har fået plads på en efterskole til august. <anonym>Barn 2's</anonym> VISO-forløb er afsluttet, og han har skiftet skole, hvor han er faldet godt til. <anonym>Barn 2</anonym> har selv efterspurgt at komme mere i skole; 0g det er anbefalet; at hans timetal nu forøges med en time mere om fredagen: Hensigten er, at der sker en langsom optrapning. Han er en dreng der gerne vil. Med hensyn til <anonym>Barn 3 's</anonym> skolegang har hun foreslået et skoleskift; men det har <anonym>Far</anonym> sagt nej til. Det er vigtigt med et godt skolelhjem-samarbejde. <anonym>Barn 3</anonym> får undervisning på skolen sammen med de andre elever tre timer om ugen. Heru- dover får han eneundervisning på skolen i to timer ugentligt;. <anonym>Barn 1</anonym> klarer sig godt iskolen. Han blev udredt i januar 2019, og han er nu ud- skrevet; men får sin medicin fra egen læge. Han er i trivsel og i udvikling. <anonym>Barn 2</anonym> startede i udredning den 15.november 2021 hos en privatpraktiserende psykiater; men behandlingen er standset på grund af ankesagen. <anonym>Barn 2</anonym> skal konfirmeres, 0g det glæder han sig til. Hun synes, at det er godt; at der er nogle konkrete anbefalinger i VISO-rapporten: Der er meget heri, <anonym>Barn 2</anonym> kan profitere af. Han har fået et fritidsarbejde som hundelufter. <anonym>Barn 3</anonym> er tilbudt et forløb hos en angstvejleder; men forløbet er stoppet; da <anonym>Far</anonym> ikke vil give samtykke. <anonym>Barn 3</anonym> har fået tilknyttet en støtteperson; men <anonym>Barn 3</anonym> kan ikke helt se formålet. <anonym>Barn 3</anonym> går på <anonym>Hospital</anonym> hos en diætist; da han har nogle smertesymptomer Hun går i en gruppe for pårørende. De pårørende er forældre til børn med psy - kisk sårbarhed. Hun får hjælp til aflastning af begge hold bedsteforældre pri - mært <anonym>Fars</anonym> forældre_ Hun orienterede ikke børnene om udfaldet af familierettens dom. Hun vurde-rede, at de ville have gavn af at vente med at få udfaldet at vide, fordi sagen var anket. <anonym>Far</anonym> valgte at orientere børnene om dommen den 16.november 2021. <anonym>Barn 3</anonym> var påvirket længe efter; og han har grædt samtidig med, at han har sagt; at han ikke skal bo i <anonym>By 4</anonym> men at han vil bo hos hende og brødrene. <anonym>Barn 2</anonym> har givet udtryk for, at det er fint, at hun skal bestemme over ham; og han vil bare gerne have sagen sluttet. <anonym>Barn 1</anonym> har været ked af det på grund af sagen, og han vil også blive boende, hvor han bor nu. Hun tænker; at <anonym>Barn 1</anonym> er et godt sted, hvor han er nu. Han har også en god ven, 0g de bruger meget tid sammen: <anonym>Barn 2</anonym> virker rigtig glad for at have fået noget skolegang, 0g han virker glad for sine klassekammerater Det går også godt med samvær, hvor han nu har takket ja til <anonym>Far</anonym> og hans familie om at komme med på en rejse til <anonym>Land</anonym> Det ser hun som et tegn på, at <anonym>Barn 2</anonym> er inde i en god udvikling: Hun oplever; at <anonym>Barn 3</anonym> efter omstændighederne også er inde i en god udvikling hvor han generelt er blevet mere deltagende, og han kommer også til sport og deltager i legeaftaler. Hun oplever; at de tiltag der er vigtige for <anonym>Barn 3</anonym> for at han komme mere i skole; ikke rigtig er blevet til så meget. Skolen bakker op, men skolen har ikke mange ressourcer. Hun har det nødvendige overskud til at tage sig af alle tre drenge; og hun har et godt netværk at trække på, når det er svært. Hun tror ikke; at drengene ville have det lettere med skolen eller i øvrigt socialt, hvis de boede hos <anonym>Far</anonym> De ville blev revet ud af deres vante omgivelser; og det ville være hårdt for dem alle. De har et meget stærkt søskendesammenhold og omsorg over for hinanden. Når drengene er på samvær, er det <anonym>Far</anonym> der er vigtig for alle tre drenge. De respekterer deres "bonus' 99 ~søskende; men de betyder ikke så meget for dem. Struktur og forudsigelighed er en stor del af hendes hverdag. Det er hun blevet meget bevidst om, og det fungerer godt for drengene. Kommunen har bevilliget aflastning for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> og det giver hende noget ekstra tid til drengene hver især <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> har efter familierettens dom været på samvær hos deres far; og det er gået godt. De har set deres far mere, end hvad der har været fastsat. <anonym>Barn 3</anonym> vil godt være sammen med <anonym>Far</anonym> men han vil have, at hans brødre også er der: Det er noget, der er kommet efter familierettens dom; og hun tror, at han er blevet forskrækket ved tanken om at skulle bo i <anonym>By 4</anonym> uden <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> Foreholdt notat fra opfølgningsmøde den 8. marts 2022 har hun forklaret, at hun var overrasket over; at mødet også handlede om samvær: Beskrivelsen af, at hun skulle være mindre modtagelig over for råd og vejledning; hvis hun ikke er enig genkender hun ikke. Foreholdt at beskrivelsen til dels svarer til beskrivelsen bl.a. i tidligere børnefagkyndige undersøgelser fra 2019 0g 2020, mener hun; at hun i så mange år har talt med så mange forskellige behandlere og rådgivere, og der har været situationer; hvor hun ikke har været enig. 5 Hendes 0g <anonym>Fars</anonym> historik viser; at de er forskellige som "dag 0g nat? og de ser slet ikke ens på det; når det angår drengene Det gør, at mange ting trækker ud, hvilket ikke er godt for drengenes trivsel og udvikling. Drengene har hele deres historie og deres venner og netværk i <anonym>By 1</anonym> og det vil blive taget fra dem hvis de skal flytte til <anonym>By 4</anonym> Hun har ikke hørt om, at de skulle have noget netværk i <anonym>By 4</anonym> Som mandlige rollemodeller har de ud over de tre mandlige aflastere bl.a. hendes far, der er god til håndværk; og hendes søsters mand. Herudover har de selvfølgelig også deres far, som de skal have meget kontakt til. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at hans forhold ikke har ændret sig siden familie-rettens dom: Han har dog sagt sit job op i forventning om at kunne dedikere sig fuldt ud, hvis børnene måtte komme til at bo hos ham Han har boet i <anonym>By 4</anonym> siden maj 2018. De kendte ikke nogen i <anonym>By 4</anonym> da de flyttede dertil, men de har nu opbygget et godt netværk; og de kender også nogen fra tidligere; der er flyttet til <anonym>By 4</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> har været på samvær siden 2018, og han kender flere i <anonym>By 4</anonym> men det er dog begrænset. <anonym>Barn 1</anonym> har et okay forhold til <anonym>Person 3</anonym> men det er dog ikke så meget, han har set hende. <anonym>Barn 2's</anonym> forhold til <anonym>Person 3</anonym> er lidt det samme. <anonym>Barn 3</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> oplever det lidt som søskende; når <anonym>Barn 3</anonym> er hos dem, og de kan lege sammen i flere timer. Han har snakket med <anonym>Barn 3</anonym> om, at han ikke mindre er hans far; fordi <anonym>Person 3</anonym> også nogle gange kalder ham far. De har også forsøgt at få nog-le råd fra en bømnepsykolog om hvordan de skal tale med børnene om det. Drengene har det generelt godt med <anonym>Person 2</anonym> og de har bl.a. været på flere feri-er sammen; 0g de kender hende efterhånden ret godt. Han oplever i forhold til <anonym>Barn 1</anonym> ikke den helt store forandring, hverken positivt eller negativt. Hans relation til <anonym>Barn 1</anonym> er fortsat svær, og det er noget; der skal arbejdes med. Han tænker; at det bliver fantastisk; at <anonym>Barn 1</anonym> skal på efterskole til sommer: <anonym>Barn 2</anonym> er 1 begyndelsen af 2022 startet på den nye specialskole; og han oplever <anonym>Barn 2</anonym> som en dreng, der er forpint; og som er skamfuld over sin egen situation. Han kæmper; men er nogle gange sin egen værste modstander; <anonym>Barn 2</anonym> har brug for kontrol, og hvis han ikke har det, kan han blive meget udadreagerende. Det har de oplevet gennem flere år nu. Han har et stort skærmforbrug. Han har og-så svært ved at sove om natten. <anonym>Barn 3</anonym> er i gang med at følge samme udvikling, som hans brødre gjorde; da de var på samme alder. Overordnet set er <anonym>Barn 3</anonym> inde i en dårlig udvikling og han er meget bekymret over det. Han synes; at der er nogle mønstre; der går igen. Det, de på møder taler om vedrørende <anonym>Barn 3</anonym> minder på mange måder om det, de på møder talte om vedrørende de to ældre drenge. Det, at det er gået godt for <anonym>Barn 2</anonym> når han er startet et nyt sted, har de set før, 0g hvor det så pludselig er begyndt at gå dårligere. Der vil komme en reaktion; og det vil være svært for drengene, hvis de alle pludselig skal bo hos ham; men han tror på, at det på den lange bane vil være det bedste for deres trivsel og udvikling. Han vil i den forbindelse følge alle de anvisninger 0g modtage al den hjælp;, som han overhovedet kan få. Han tror; at drengenes problemer skyldes andet end en diagnose. Han tror også, at det skyldes det miljø, som de er i <anonym>Barn 2</anonym> har brug for at vide, at det er de voksne; der i højere grad sætter græn- serne. Hvis <anonym>Barn 2</anonym> skal bo hos ham; skal der lægges en plan for, om <anonym>Barn 2</anonym> skal skifte skole. I hvert fald frem til sommerferien skal han blive på den samme skole, men på lang sigt er det nok nødvendigt; at han skifter skole. Med hensyn til <anonym>Barn 3</anonym> vil de nok foretage et ret hurtigt skoleskift. Han oplever; at alle tre drenge gerne vil ham; men de har stadig en form for vrede over; at han valgte at flytte fra <anonym>By 1</anonym> Han tænker; at det kræver et terapiforløb, hvor han 0g drengene deltager sammen 0g eventuelt også sammen med deres mor. Han har endnu ikke taget kontakt til <anonym>Kommune 2</anonym> om drengene. Det angstforløb, som <anonym>Barn 3</anonym> skulle gå til, var hos en mor til en fra <anonym>Barn 3 's</anonym> klasse og han syntes; at det var for tæt på. Det var ikke; fordi han ikke ønskede; at <anonym>Barn</anonym> <anonym>3</anonym> fik den rigtige hjælp. Der var alt muligt i gang, og det sagde han og-så til den mor; der skulle stå for det. Der var andre initiativer sat i gang fra kommunal side, og han syntes nok primært; at det var i det regi, det skulle fo-regå. Efter hans mening skal der en form for vedholdenhed til for at sikre, at <anonym>Barn 3</anonym> kommer i skole hver dag; Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at <anonym>Barn 3</anonym> ikke har det dårligt med at være i skole, 0g han har tidligere væ-ret i skole uden problemer:. Problemet er at få ham op på skolen; 0g det vil han gøre alt, hvad han kan for at støtte op om. Om nødvendigt vil han vente uden for klasselokalet for at sikre; at <anonym>Barn 3</anonym> ikke går Generelt tror han; at han bedre vil kunne hjælpe drengene med den nødvendige støtte; 0g han tror også, at han på en god måde vil kunne tale med dem om de-res forskellige problemer: Gennem årene har han fået råd og vejledning fra fa- miliekonsulenterne hos kommunen; og han får også løbende coaching af en børnepsykolog bl.a. om, hvordan han skal tale med børnene. Det gælder også, hvordan han skal tale med dem om situationen nu med retssagen. Det er hans holdning; at børnene skal have en god og naturlig relation til begge forældre. Han tænker umiddelbart; at det ikke er nødvendigt at få <anonym>Barn 2</anonym> udredt psykia- trisk; men hvis det er anbefalingen fra psykologer 0g læger; vil han støtte op om det. Det bør dog foregå i det offentlige system. Rent faktisk har <anonym>Barn 2</anonym> også væ - ret gennem et udredningsforløb i 2020. Han tror ikke, at omvæltningen for drengene ved at skulle flytte til <anonym>By 4</anonym> vil væ-re så stor, som man prøver at gøre det til. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, som familieretten har anført; og efter oplysningerne om den be - tydelige uenighed om børnene, der er mellem parterne, tiltrædes det, at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> bør ophæves . Med samme begrundelse finder landsretten endvidere, at den fælles forældre- myndighed over <anonym>Barn 3</anonym> bør ophæves . Navnlig under hensyn til, at børnene altid har boet sammen i <anonym>By 1</anonym> og at de siden forældrenes samlivsophævelse i 2014 har boet hos deres mor; og når der endvidere henses til de tiltag der bla. i kommunalt regi har været og er iværksat; finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bedst for børne-ne, at forældremyndigheden tillægges <anonym>Mor</anonym> alene. Det tiltrædes af de grunde, som familieretten har anført, at <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er fastsat som sket, dog således at <anonym>Far</anonym> skal aflevere dem efter julesamværet. <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn 3</anonym> fastsættes som nedenfor bestemt. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes for så vidt angår <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> dog således at <anonym>Far</anonym> skal aflevere dem efter julesamværet. Den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 3</anonym> ophæves, og forældremyndigheden over ham tillægges <anonym>Mor</anonym> alene <anonym>Barn 3</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> på følgende måde: I lige uger fra fredag efter skolelSFO til mandag morgen i ulige uger <anonym>Far</anonym> henter <anonym>Barn 3</anonym> iskolelSFO fredag 0g afleverer ham i skole mandag mor-gen. <anonym>Barn 3</anonym> holder jul hos <anonym>Far</anonym> i lige år fra den sidste skoledag inden feriens start med afhentning i skolelSFO til den 27. december med aflevering kl. 15.00. <anonym>Far</anonym> henter <anonym>Barn 3</anonym> 1 skolelSFO, 0g <anonym>Mor</anonym> henter ham kl. 15.00 hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> holder nytår hos <anonym>Far</anonym> 1 ulige år fra den 27. december kl. 15.00 til den 1. januar: <anonym>Far</anonym> henter <anonym>Barn 3</anonym> hos <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> henter ham kl. 15.00 hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> holder vinterferie i uge 7 med <anonym>Far</anonym> 1 lige år fra fredag før feriens start med afhentning i skolelSFO til søndag i uge 7 kl. 15.00. <anonym>Far</anonym> henter <anonym>Barn 3</anonym> skolelSFO, 0g <anonym>Mor</anonym> henter ham kl. 15.00 hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> holder påskeferie med <anonym>Far</anonym> 1 ulige år fra fredag før palme-søndag med afhentning i skolelSFO til 2. påskedag. <anonym>Far</anonym> henter <anonym>Barn 3</anonym> 1 skolelSFO; 0g <anonym>Mor</anonym> henter ham kl. 15.00 hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> har sommerferie med <anonym>Far</anonym> i 3 uger i skoleferien Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer <anonym>Far</anonym> placeringen af sin ferie først i de ulige år <anonym>Mor</anonym> be-stemmer placeringen af sin ferie først i de lige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1 marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1- april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. <anonym>Barn 3</anonym> holder efterårsferie med <anonym>Far</anonym> i ulige år i uge 42 fra fredag før feriens start med afhentning i skolelSFO til søndag i uge 42. <anonym>Far</anonym> hen-ter <anonym>Barn 3</anonym> i skolelSFO, 0g <anonym>Mor</anonym> henter ham kl. 15.00 hos <anonym>Far</anonym> Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt; hvis samværet helt eller delvist ligger i <anonym>Mors</anonym> ferie med <anonym>Barn 3</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen_	15,880	18,808
3899	Kendelse om hvorvidt en videooptagelse med lyd, personbårne lydoptagelser og optagelser af rumaflytninger af tiltaltes samtaler og kontakt med en infiltrator, PET-agent, under tiltaltes... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-13311/2022-GLO	Nævningesag	1. instans	1503/23	Efterforskning og straffeproces; Liv og legeme;		Forsvarer - Christina Schønsted; Forsvarer - Peter Kragh;				0700-73111-00004-16			/ DOMSRESUMÉ 30 JUNI 2023 RETTEN I GLOSTRUP Kendelse om bevisførelsen i sag om drabet i Park i By _______________________________________ Dom afsagt: 30. juni 2023 Sagsnummer: SS 13311/2022 Sagen kort fortalt En 29-årig mand er tiltalt for drabet på en 32-årig kvinde i Park i By. Drabet fandt sted den 4. november 2016. Sagen behandles som nævningesag. Forsvareren har under sagen protesteret imod, at lydoptagelser af samtaler mellem tiltalte og en politiagent og politiagentens forklaring i retten kan indgå som bevis i sagen. Samtalerne har fundet sted i Enner Mark Fængsel, hvor den tiltalte var indsat til afsoning af en dom, og hvor politiagenten også blev indsat under foregivende af være varetægtsfængslet. Samtalerne har endvidere fundet sted i Nørre Snede Fængsel, hvor politiagenten efter sin ”løsladelse” besøgte tiltalte fire gange. Retten har bestemt, at lydoptagelserne og politiagentens forklaring i det væsentlige kan indgå i sagen som bevis. Rettens begrundelse fremgår af kendelsen. Der er berammet nyt retsmøde den 27. september 2023 Afgørelsesdato Kendelsen blev afsagt af Retten i Glostrup den 30. juni 2023	DOMSRESUMÉ 30 JUNI 2023 RETTEN I GLOSTRUP Kendelse om bevisførelsen i sag om drabet i <anonym>Faark</anonym> Dc-1 -ip_ <anonym>DY</anonym> Dom afsagt: 30. juni 2023 Sagsnummer: SS 13311/2022 Sagen kort fortalt En 29-årig mand er tiltalt for drabet på en 32-årig kvinde i <anonym>Park</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Drabet fandt sted den 4. november 2016. Sagen behandles som nævningesag. Forsvareren har under sagen protesteret imod, at lydoptagelser af samtaler mellem tiltalte og en politiagent og politiagentens forklaring i retten kan indgå som bevis i sagen. Samtalerne har fundet sted i Enner Mark Fængsel, hvor den tiltalte var indsat til afsoning af en dom; og hvor politiagenten også blev indsat under foregivende af være varetægtsfængslet. Samtalerne har endvidere fundet sted i Nørre Snede Fængsel, hvor politiagenten efter sin "løsladelse" besøgte tiltalte fire gange. Retten har bestemt; at lydoptagelserne og politiagentens forklaring i det væsentlige kan indgå i sagen som bevis. Rettens begrundelse fremgår af kendelsen. Der er berammet nyt retsmøde den 27. september 2023 Afgørelsesdato Kendelsen blev afsagt af Retten i Glostrup den 30.juni 2023	1,144	1,185
3900	Landsretten ændrer familierettens dom i sag om, hvorvidt den fælles forældremyndighed opretholdes samt fordeling af samvær til, at barn skal have overvåget samvær med far	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-3743/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	5222/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Anne Thalbitzer; Dommer - Kåre Mønsted; Dommer - Lene Conrad; Advokat - Mie Sønder Koch; Advokat - Troels Kock Nielsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-3743/2022-OLR (15. afdeling) Far (advokat Mie Sønder Koch) mod Mor (beskikket advokat Troels Kock Nielsen) Københavns Byret har den 19. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 27951/2021-KBH). Landsdommerne Kåre Mønsted, Anne Thalbitzer og Lene Conrad (kst.) har del- taget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt endelig påstand om, at der fastsæt-tes 10 overvågede samvær mellem Far og Barn, Født 2015, i Familieretshuset. Samværene skal have en varighed på op til 1 ½ time og fastsættes efter Familieretshusets nærmere bestemmelse. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. / 2 Far har forklaret, at hans mor og søskende fortsat bor i Land. Han har senest været i Land i 2019. Hvis han ikke får samvær med Barn, vil han flytte til Land, når han har færdiggjort sin uddannelse i september måned. Han har fået en lejlighed i By 6 på 64 m2, som han overtager i juni måned. Han var i perioden op til skilsmissen i krise, fordi hans familie i Land pres-sede på for at få ham til at sende penge, ligesom han og Mor havde mistet to børn. Mor og Barn oplevede ham i denne periode som sur, og han kan også godt have sparket til ting og tilsvarende, men han har aldrig været voldelig over for dem. I forbindelse med sit studie har han lært om konfliktnedtrapning, hvilket har hjulpet ham meget. Han har også haft samtaler med en rådgiver på mandecen- tret. Han har endvidere solgt en bil, hvilket har løst de økonomiske problemer i relation til familien i Land. Han har det derfor væsentlig bedre i dag. Han og Mor har ikke haft kontakt med hinanden siden byretssagen, og han har heller ikke set Barn. Han er indstillet på at lade Mor have fuld forældremyndighed for at gøre hende tryg. For ham er det vigtigst, at han får samvær med Barn. Da han og Barn ikke har set hinanden i to år, er han også indstillet på, at samværene skal være overvågede, så Barn kan lære ham bedre at kende. På længere sigt håber han, at han og Mors familie kan samarbejde omkring overleveringerne ved samvær. Han har på nuværende tidspunkt kontakt med Mors søster. Mors søster har også kontakt til hans søster, og Mors søster har overfor hende givet udtryk for, at hun gerne vil hjælpe med overleverin-gerne. Mor har forklaret, at hendes personlige forhold er uæn-drede. Barn går fortsat i børnehave. Far var voldelig under deres forhold. Det er rigtigt, at Fars familie ofte rin-gede til Far, og at de undertiden bad om at få tilsendt penge. Alle Fars penge gik til at bygge et hus i Land, så det var hende, der betalte for det, de selv skulle bruge. Når Far blev sur, kunne man ikke komme i kontakt med ham. Hun har ikke anmeldt Far for vold, men hun har været i kontakt med politiet, der dog ikke kunne tage mod en anmeldelse, da der ikke var nogle mærker. Hun kan ikke se, hvordan der skulle kunne være overvåget samvær. Hun og hendes familie er fortsat bange for Far, og de vil ikke kunne aflevere Barn / 3 til overvåget samvær. Hun kender ikke til, at hendes søster har kontakt til Far eller hans søster. Hendes søster har blokeret Far på telefonen. Barn har glemt sin far og husker kun de dårlige ting om ham. Barn trives godt i dag, og han taler aldrig om sin far. Hun og Barn har senest kigget i bogen med fotografier af Far for omkring en måned siden. Far kan ikke tage vare på Barn. Det vil gå ud over Barn, hvis der skal være samvær, da der nu er gået så langt tid, siden de har set hinanden. Far har tidligere sagt nej til overvåget samvær. Landsrettens begrundelse og resultat Far har efter sin endelige påstand for landsretten ikke anket den del af familierettens dom, hvoraf det fremgår, at Mor har eneforældremyndigheden over Barn. For landsretten drejer sagen sig derfor alene om, hvorvidt Barn skal have overvåget samvær med sin Far. Det følger af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangs- punkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. forældre- ansvarslovens § 4. Det fremgår af sagen, at Barn ikke har haft kontakt med sin Far, i omkring to år. Med henblik på at sikre, at der genetableres og op-retholdes en vis kontakt mellem far og søn på en for Barn skånsom må-de, og da der ikke er fremkommet oplysninger, der taler herimod, finder lands-retten, at der over en periode på ét år skal etableres 10 overvågede samvær efter Familieretshusets nærmere bestemmelse. Landsretten tager derfor Fars påstand til følge som nedenfor be-stemt. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres således, at Barn over en periode på ét år skal have overvåget samvær med Far i alt 10 gange. Familieretshuset fastsætter tidspunkt, varighed og sted for hvert samvær. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-3743/2022-OLR (15. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Mie Sønder Koch) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Troels Kock Nielsen) Københavns Byret har den 19.januar 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 27951/2021-KBH). Landsdommerne Kåre Mønsted, Anne Thalbitzer og Lene Conrad (kst. , har del- taget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt endelig påstand om, at der fastsæt-tes 10 overvågede samvær mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2015</anonym> i Familieretshuset. Samværene skal have en varighed på op til 1 ' time og fastsættes efter Familieretshusets nærmere bestemmelse. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: 2 <anonym>Far</anonym> har forklaret, at hans mor og søskende fortsat bor i <anonym>Land</anonym> Han har senest været i <anonym>Land</anonym> i2019. Hvis han ikke får samvær med <anonym>Barn</anonym> vil han flytte til <anonym>Land</anonym> når han har færdiggjort sin uddannelse i september måned. Han har fået en lejlighed i <anonym>By 6</anonym> på 64 m2, som han overtager i juni måned. Han var i perioden op til skilsmissen i krise, fordi hans familie i <anonym>Land</anonym> pres-sede på for at få ham til at sende penge, ligesom han og <anonym>Mor</anonym> havde mistet to børn. <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> oplevede ham i denne periode som sur; og han kan også godt have sparket til ting 0g tilsvarende, men han har aldrig været voldelig over for dem. I forbindelse med sit studie har han lært om konfliktnedtrapning; hvilket har hjulpet ham meget. Han har også haft samtaler med en rådgiver på mandecen- tret. Han har endvidere solgt en bil, hvilket har løst de økonomiske problemer i relation til familien i <anonym>Land</anonym> Han har det derfor væsentlig bedre i dag. Han 0g <anonym>Mor</anonym> har ikke haft kontakt med hinanden siden byretssagen; 0g han har heller ikke set <anonym>Barn</anonym> Han er indstillet på at lade <anonym>Mor</anonym> have fuld forældremyndighed for at gøre hende tryg. For ham er det vigtigst; at han får samvær med <anonym>Barn</anonym> Da han og <anonym>Barn</anonym> ikke har set hinanden i to år, er han også indstillet på, at samværene skal være overvågede, så <anonym>Barn</anonym> kan lære ham bedre at kende. På længere sigt håber han; at han og <anonym>Mors</anonym> familie kan samarbejde omkring overleveringerne ved samvær. Han har på nuværende tidspunkt kontakt med <anonym>Mors</anonym> søster. <anonym>Mors</anonym> søster har også kontakt til hans søster; og <anonym>Mors</anonym> søster har overfor hende givet udtryk for; at hun gerne vil hjælpe med overleverin-gerne. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hendes personlige forhold er uæn-drede. <anonym>Barn</anonym> går fortsat i børnehave. <anonym>Far</anonym> var voldelig under deres forhold. Det er rigtigt, at <anonym>Fars</anonym> familie ofte rin-gede til <anonym>Far</anonym> og at de undertiden bad om at få tilsendt penge. Alle <anonym>Fars</anonym> penge gik til at bygge et hus i <anonym>Land</anonym> så det var hende, der betalte for det, de selv skulle bruge. Når <anonym>Far</anonym> blev sur, kunne man ikke komme i kontakt med ham. Hun har ikke anmeldt <anonym>Far</anonym> for vold, men hun har været i kontakt med politiet; der dog ikke kunne tage mod en anmeldelse; da der ikke var nogle mærker. Hun kan ikke se, hvordan der skulle kunne være overvåget samvær. Hun 0g hendes familie er fortsat bange for <anonym>Far</anonym> og de vil ikke kunne aflevere <anonym>Barn</anonym> 3 til overvåget samvær: Hun kender ikke til, at hendes søster har kontakt til <anonym>Far</anonym> eller hans søster. Hendes søster har blokeret <anonym>Far</anonym> på telefonen. <anonym>Barn</anonym> har glemt sin far og husker kun de dårlige ting om ham. <anonym>Barn</anonym> trives godt i dag, og han taler aldrig om sin far. Hun og <anonym>Barn</anonym> har senest kigget i bogen med fotografier af <anonym>Far</anonym> for omkring en måned siden: <anonym>Far</anonym> kan ikke tage vare på <anonym>Barn</anonym> Det vil gå ud over <anonym>Barn</anonym> hvis der skal være samvær; da der nu er gået så langt tid, siden de har set hinanden. <anonym>Far</anonym> har 'tidligere sagt nej til overvåget samvær: Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Far</anonym> har efter sin endelige påstand for landsretten ikke anket den del af familierettens dom; hvoraf det fremgår, at <anonym>Mor</anonym> har eneforældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> For landsretten drejer sagen sig derfor alene om, hvorvidt <anonym>Barn</anonym> skal have overvåget samvær med sin <anonym>Far</anonym> Det følger af forældreansvarslovens $ 19, stk: 1, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder; som barnet ikke har bopæl hos . Bestemmelsen bygger på, at det som udgangs - punkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre; jf. forældre - ansvarslovens $ 4. Det fremgår af sagen;, at <anonym>Barn</anonym> ikke har haft kontakt med sin <anonym>Far</anonym> 1 omkring to år. Med henblik på at sikre, at der genetableres og op-retholdes en vis kontakt mellem far og søn på en for <anonym>Barn</anonym> skånsom må-de, 0g da der ikke er fremkommet oplysninger; der taler herimod, finder lands-retten; at der over en periode på ét år skal etableres 10 overvågede samvær efter Familieretshusets nærmere bestemmelse. Landsretten tager derfor <anonym>Fars</anonym> påstand til følge som nedenfor be-stemt. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres således, at <anonym>Barn</anonym> over en periode på ét år skal have overvåget samvær med <anonym>Far</anonym> i alt 10 gange. Familieretshuset fastsætter tidspunkt; varighed og sted for hvert samvær. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	5,075	6,073
3901	Landsretten stadfæster familierettens dom i sag om forældremyndighed samt fordeling af samvær, i det omfang den er anket	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-35060/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	5288/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Henrik Estrup; Dommer - Joen Sode; Dommer - Thomas Tordal-Mortensen; Advokat - Annette Kyhn-Hansen; Advokat - Britt Reinwald;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-35060/2021-VLR (5. afdeling) Far (advokat Annette Kyhn-Hansen) mod Mor (advokat Britt Reinwald, beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 3. september 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-6903/2021-ESB). Landsdommerne Henrik Estrup, Thomas Tordal-Mortensen og Joen Sode (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt påstand om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over Barn, Født 2018. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling / 2 Kommune 2 har den 23. november 2021 truffet afgørelse om udarbejdel-se af en børnefaglig undersøgelse af Barn. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Der har været tilbudt et samtaleforløb på Familieværkstedet, jf. Ser- vicelovens § 11.3 med formålet at arbejde på forældrenes vanskelige samarbejde, kun Mor deltog i forløbet. Barns familieforhold er problematiske, idet forældrenes samarbejde ikke er eksisterende. Mor oplever at Barn reagerer i hjemmet hos hende, samt at hun regredierer efter samvær hos far, ved at tisse i bukserne. Børnehaven beskriver ligeledes at Barn er blevet tiltagende grådla-bil de sidste måneder. Barn har udfordringer i forhold til sprogfor-ståelse, ordforråd og kommunikation, hun kommunikerer med lyde og fagter og det bliver svært for hende at indgå socialt med jævnal-drende i børnehaven. Barn har tiltagende svært ved at hold op-mærksomhed på opgaver og modtage kollektive beskeder. Børneha-ven kan endnu ikke vurdere hvorvidt Barns ændring i adfærd skyldes de sproglige vanskeligheder eller noget andet. Det vurderes ikke at Barns behov for støtte er opfyldt ved indsatsen efter § 11.3, ligesom kompleksiteten i problemstillingerne er øget, hvorfor det ikke længere vurderes at være en konkret og afgrænset problemstilling, og det ses derfor ikke muligt at imødekomme beho-vet for støtte efter Servicelovens § 11. Der træffes afgørelse om en børnefaglig undersøgelse jf. Service-lovens § 50 med henblik på at afklare Barns behov for særlig støtte, familiens ressourcer samt at tage stilling til hvilken form for støtte der er behov for, for at sikre Barns trivsel og udvikling.” Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at samværet siden Familierettens dom er forløbet godt, og der har ikke været anledning til problemer. Han henter og bringer Barn i børnehaven. I forbindelse med julesamværet hentede han Barn hos Mor. Det går godt med Barn, som er begyndt at snakke meget. Han har talt med sagsbehandleren fra kommunen i forbindelse med den børne-faglige undersøgelse, der skal laves. Kommunikationen med Mor har været fin nok. Han mener ikke, at der har været nogen diskussioner, siden de var i Familieretten. Han har ikke gjort sig nogen overvejelser med hensyn til skolevalg. Barn skal bare gå i skole i By 1. Forløbet ved talepædagogen er startet op, og Barn har været hos talepædago-gen tre gange. Han har talt med talepædagogen hver gang. Han ser ingen pro- / 3 blemer i, at der skal være fælles forældremyndighed. Tværtimod vil det være et problem, hvis der ikke er fælles forældremyndighed, f.eks. i forbindelse med at få lægeoplysninger om Barn. Ved opstartssamtalen med børnehaven deltog Mor fysisk i mødet, mens han deltog på telefon. Han kan ikke huske, om han havde bedt om et møde, hvor kun han deltog. Han ved ikke, hvorfor kommunen har skrevet, at deres samarbejde ikke er eksi- sterende. Før de var i Familieretten i Esbjerg, var der en masse ting, som de ikke kunne blive enige om. Far har efter Mors forklaring supplerende forklaret, at opstartsmødet i børnehaven varede ca. 10-12 minutter. Han var in-teresseret i, at Barns primærpædagog stoppede. Han har talt med talepæda-gogen 3-4 gange, og han ved ikke, hvorfor hun mener, at han virker uinteresse-ret. Han mener altid, at han svarer på Mors henvendelser. Han synes, at Barn er for lille til at blive vaccineret. Mor har forklaret, at hun ikke længere har aftenvagter om tors-dagen. Hun har købt hus i By 2, hvor hun skal bo sammen med Barn. Hun er i gang med at flytte ind i det nye hus. Huset ligger lige i nærheden af den børnehave, hvor Barn går. Den uge, hvor Barn kommer fra samvær, regredierer hun, er ikke renlig, vil bruge sin sut og vil gerne bæres. Efter 3-4 dage går det over. Barn har én ve-ninde i børnehaven, men personalet gør meget for at integrere hende. Opstarts-samtalen i børnehaven var en underlig samtale. Far havde bedt om at få sit eget møde, men det kunne han ikke få. Han fik derfor tilbud om at deltage på telefon, men han sagde ikke noget og var mest interesseret i, at en pædagog skulle skifte arbejde. Der har været et forløb hos en talepædagog med tre forskellige tests. Hun har deltaget i forløbet. Talepædagogen har sagt, at hun kun har inviteret hende, fordi Far har virket sur og uinteresseret. Den 19. januar skal talepædagogen starte egentlig undervisning af Barn op, og talepædagogen har i den forbin-delse givet udtryk for, at hun er i tvivl om, hvorvidt hun kan få Fars under-skrift. Den børnefaglige undersøgelse af Barn er ikke i gang endnu, men vil blive påbegyndt sidst i januar. Far har været inviteret med til 3-års undersøgelse af Barn hos egen læge, men hun hørte ikke fra Far. Efter undersøgelsen sendte hun et referat til Far. / 4 Far blev også inviteret til en opfølgende undersøgelse, men han svarede heller ikke herpå. Kommunikationen mellem dem er ensidig. Hun skriver til ham, men hører ikke noget. Hun taler en del med kommunen, så de ved godt, at hun ikke får svar på sine henvendelse til Far. Barn er blevet tilbudt influenzavaccine, og den ville hun gerne have, at Barn fik. Hun spurgte Far, som prompte svarede nej. Far har hele tiden sagt, at han syntes, at Barn skal gå i en privatskole. Hun har derimod tænkt, at Barn skal gå i den lokale folkeskole. Det er frustrerende, at Barn ikke får det tøj med tilbage, som hun har med til samvær, og det går ud over Barn, hvis hun f.eks. har uheld i børnehaven. Det er svært at se, at de kan samarbejde om Barn i fremtiden. Hun vil gerne sørge for, at Far får de oplysninger om Barn, som han har brug for. Det er ikke hendes opfattelse, at samarbejdet er blevet bedre, efter de var i Fa- milieretten. Landsrettens begrundelse og resultat Det må også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at samarbejdet mellem parterne er konfliktfyldt, således at de bl.a. ikke hilser på hinanden og ikke deltager sammen i møder i børnehaven. Kommunikationen mellem dem er også dårlig og foregår kun på skrift. Forholdet er endvidere præget af uenig-hed, herunder uenighed om grundlæggende forhold, som f.eks. valg af børne-have og vaccination af Barn mod influenza. Det fremgår også af afgørelsen om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse fra Kommune 2 fra den 23. november 2021, at Barns familieforhold er problematiske, idet der ikke er et samarbejde mellem parterne, og at Barn har behov for støtte. På den baggrund tiltræder landsretten, at den fælles forældremyndighed er op- hævet som sket. Landsretten stadfæster derfor Familierettens dom i det omfang, den er anket. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre_ Sag BS-35060/2021-VLR (5. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Annette Kyhn-Hansen) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Britt Reinwald, beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 3. september 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS-6903/2021-ESB) . Landsdommerne Henrik Estrup, Thomas Tordal-Mortensen og Joen Sode (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2018</anonym> Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling 2 <anonym>Kommune 2</anonym> har den 23.november 2021 truffet afgørelse om udarbejdel-se af en bømnefaglig undersøgelse af <anonym>Barn</anonym> Af afgørelsen fremgår bla: "Der har været tilbudt et samtaleforløb på Familieværkstedet, jf. Ser- vicelovens $ 11.3 med formålet at arbejde på forældrenes vanskelige samarbejde, kun <anonym>Mor</anonym> deltog i forløbet. <anonym>Barns</anonym> familieforhold er problematiske, idet forældrenes samarbejde ikke er eksisterende. <anonym>Mor</anonym> oplever at <anonym>Barn</anonym> reagerer i hjemmet hos hende, samt at hun regredierer efter samvær hos far; ved at tisse i bukserne. Børnehaven beskriver ligeledes at <anonym>Barn</anonym> er blevet tiltagende grådla-bil de sidste måneder: <anonym>Barn</anonym> har udfordringer i forhold til sprogfor-ståelse, ordforråd og kommunikation; hun kommunikerer med lyde og fagter 0g det bliver svært for hende at indgå socialt med jævnal-drende i børnehaven: <anonym>Barn</anonym> har tiltagende svært ved at hold op-mærksomhed på opgaver og modtage kollektive beskeder. Børneha-ven kan endnu ikke vurdere hvorvidt <anonym>Barns</anonym> ændring i adfærd skyldes de sproglige vanskeligheder eller noget andet. Det vurderes ikke at <anonym>Barns</anonym> behov for støtte er opfyldt ved indsatsen efter $ 11.3,ligesom kompleksiteten i problemstillingerne er øget, hvorfor det ikke længere vurderes at være en konkret og afgrænset problemstilling, og det ses derfor ikke muligt at imødekomme beho-vet for støtte efter Servicelovens $ 11. Der træffes afgørelse om en børnefaglig undersøgelse jf. Service-lovens $ 50 med henblik på at afklare <anonym>Barns</anonym> behov for særlig støtte, familiens ressourcer samt at tage stilling til hvilken form for støtte der er behov for, for at sikre <anonym>Barns</anonym> trivsel og udvikling Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at samværet siden Familierettens dom er forløbet godt, 0g der har ikke været anledning til problemer. Han henter og bringer <anonym>Barn</anonym> i børnehaven. I forbindelse med julesamværet hentede han <anonym>Barn</anonym> hos <anonym>Mor</anonym> Det går godt med <anonym>Barn</anonym> som er begyndt at snakke meget;. Han har talt med sagsbehandleren fra kommunen i forbindelse med den børne-faglige undersøgelse; der skal laves. Kommunikationen med <anonym>Mor</anonym> har været fin nok. Han mener ikke; at der har været nogen diskussioner; siden de var i Familieretten Han har ikke gjort sig nogen overvejelser med hensyn til skolevalg. <anonym>Barn</anonym> skal bare gå i skole i <anonym>By 1</anonym> Forløbet ved talepædagogen er startet op; 0g <anonym>Barn</anonym> har været hos talepædago-gen tre gange. Han har talt med talepædagogen hver gang. Han ser ingen pro- 3 blemer i, at der skal være fælles forældremyndighed. Tværtimod vil det være et problem; hvis der ikke er fælles forældremyndighed, feks. i forbindelse med at få lægeoplysninger om <anonym>Barn</anonym> Ved opstartssamtalen med børnehaven deltog <anonym>Mor</anonym> fysisk i mødet; mens han deltog på telefon. Han kan ikke huske; om han havde bedt om et møde, hvor kun han deltog: Han ved ikke, hvorfor kommunen har skrevet; at deres samarbejde ikke er eksi- sterende. Før de var i Familieretten i Esbjerg, var der en masse ting som de ikke kunne blive enige om. <anonym>Far</anonym> har efter <anonym>Mors</anonym> forklaring supplerende forklaret; at opstartsmødet i børnehaven varede ca. 10-12 minutter. Han var in-teresseret i, at <anonym>Barns</anonym> primærpædagog stoppede. Han har talt med talepæda-gogen 3-4 gange; og han ved ikke, hvorfor hun mener; at han virker uinteresse-ret. Han mener altid, at han svarer på <anonym>Mors</anonym> henvendelser. Han synes, at <anonym>Barn</anonym> er for lille til at blive vaccineret. <anonym>Mor</anonym> har forklaret; at hun ikke længere har aftenvagter om tors-dagen. Hun har købt hus i <anonym>By 2</anonym> hvor hun skal bo sammen med <anonym>Barn</anonym> Hun er i gang med at flytte ind i det nye hus. Huset ligger lige i nærheden af den børnehave; hvor <anonym>Barn</anonym> går Den uge, hvor <anonym>Barn</anonym> kommer fra samvær; regredierer hun, er ikke renlig, vil bruge sin sut og vil gemne bæres . Efter 3-4 dage går det over: <anonym>Barn</anonym> har én ve-ninde i børnehaven; men personalet gør meget for at integrere hende. Opstarts-samtalen i børnehaven var en underlig samtale. <anonym>Far</anonym> havde bedt om at få sit eget møde; men det kunne han ikke få. Han fik derfor tilbud om at deltage på telefon; men han sagde ikke noget og var mest interesseret i, at en pædagog skulle skifte arbejde. Der har været et forløb hos en talepædagog med tre forskellige tests. Hun har deltaget i forløbet. Talepædagogen har sagt, at hun kun har inviteret hende, fordi <anonym>Far</anonym> har virket sur og uinteresseret. Den 19.januar skal talepædagogen starte egentlig undervisning af <anonym>Barn</anonym> op; og talepædagogen har i den forbin-delse givet udtryk for, at hun er i tvivl om, hvorvidt hun kan få <anonym>Fars</anonym> under-skrift. Den børnefaglige undersøgelse af <anonym>Barn</anonym> er ikke i gang endnu; men vil blive påbegyndt sidst i januar <anonym>Far</anonym> har været inviteret med til 3-års undersøgelse af <anonym>Barn</anonym> hos egen læge, men hun hørte ikke fra <anonym>Far</anonym> Efter undersøgelsen sendte hun et referat til <anonym>Far</anonym> 4 <anonym>Far</anonym> blev også inviteret til en opfølgende undersøgelse; men han svarede heller ikke herpå. Kommunikationen mellem dem er ensidig. Hun skriver til ham, men hører ikke noget. Hun taler en del med kommunen; så de ved godt, at hun ikke får svar på sine henvendelse til <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn</anonym> er blevet tilbudt influenzavaccine, og den ville hun gerne have, at <anonym>Barn</anonym> fik. Hun spurgte <anonym>Far</anonym> som prompte svarede nej . <anonym>Far</anonym> har hele tiden sagt; at han syntes, at <anonym>Barn</anonym> skal gå i en privatskole. Hun har derimod tænkt; at <anonym>Barn</anonym> skal gå i den lokale folkeskole. Det er frustrerende; at <anonym>Barn</anonym> ikke får det tøj med tilbage; som hun har med til samvær, og det går ud over <anonym>Barn</anonym> hvis hun feks. har uheld i børnehaven. Det er svært at se, at de kan samarbejde om <anonym>Barn</anonym> i fremtiden. Hun vil gerne sørge for, at <anonym>Far</anonym> får de oplysninger om <anonym>Barn</anonym> som han har brug for. Det er ikke hendes opfattelse, at samarbejdet er blevet bedre; efter de var i Fa- milieretten. Landsrettens begrundelse og resultat Det må også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at samarbejdet mellem parterne er konfliktfyldt; således at de bLa. ikke hilser på hinanden 0g ikke deltager sammen i møder i børnehaven: Kommunikationen mellem dem er også dårlig 0g foregår kun på skrift. Forholdet er endvidere præget af uenig-hed, herunder uenighed om grundlæggende forhold, som feks. valg af børne-have og vaccination af <anonym>Barn</anonym> mod influenza. Det fremgår også af afgørelsen om udarbejdelse af en bømnefaglig undersøgelse fra <anonym>Kommune 2</anonym> fra den 23. november 2021, at <anonym>Barns</anonym> familieforhold er problematiske; idet der ikke er et samarbejde mellem parterne, og at <anonym>Barn</anonym> har behov for støtte. På den baggrund tiltræder landsretten; at den fælles forældremyndighed er op- hævet som sket. Landsretten stadfæster derfor Familierettens dom i det omfang den er anket. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	7,381	8,497
3902	Landsretten stadfæster familierettens dom, for så vidt angår bopæl, i sag om bopæl og fordeling af samvær for parternes fælles barn. Regler for samvær ændres	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-5130/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	5434/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Anders Schäfer; Dommer - Karen Hald; Dommer - Michael de Thurah; Advokat - Mie Sønder Koch; Advokat - Troels Kock Nielsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-5130/2022-OLR (22. afdeling) Far (advokat Mie Sønder Koch) mod Mor (advokat Troels Kock Nielsen) Familieretten i Næstved har den 4. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 6193/2021-NAE). Landsdommerne Michael de Thurah, Karen Hald og Anders Schäfer (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om, at Barn, Født 2018, skal have bopæl hos Far. Endvidere har Far nedlagt påstand om, at Barn skal have samvær på følgende måde: Hvis bopælen er hos Far: Barn har samvær med Mor fra fredag i ulige uger til onsdag i lige uger med afhentning og aflevering i institution. 2 Vinterferie: I ulige år fra fredag før ferien til mandag efter ferien med afhentning og afleve- ring i institution. Efterårsferie: I lige år fra fredag før ferien til mandag efter ferien med afhentning og afleve-ring i institution. Jul/nytår: I lige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december kl. 10.00. I ulige år fra den 27. december kl. 10.00 til 2. januar kl. 18.00. Sommerferie: Barn har ret til sommerferie med hver af sine forældre i 2+1 uge. Ferien starter en lørdag kl. 10.00 og slutter en lørdag kl. 10.00 med afhentning og aflevering på bopælsadressen. Far vælger først i lige år, mens Mor vælger først i ulige år. Der udmeldes ferie senest den 1. april. Har førstevælger ikke skriftligt meddelte den anden forælder sommerferie senest 1. april, overgår retten til den anden forælder frem til 15. april. Hvis bopælen er hos Mor: Barn har samvær med Far fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Vinterferie/påske/efterårsferie/øvrige helligdage: Samværet følger hverdags-/weekendsamværet. Jul/nytår: I ulige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december kl. 10.00. I lige år fra den 27. december kl. 10.00 til 2. januar kl. 18.00. Sommerferie: Barn har ret til sommerferie med hver af sine forældre i 2+1 uge. Ferien starter en lørdag kl. 10.00 og slutter en lørdag kl. 10.00 med aflevering og afhentning på bopælsadressen. Far vælger først i lige år, mens Mor vælger først i ulige år. Der udmeldes ferie senest den 1. april. Har førstevælger ikke skriftligt meddelt den anden forælder sommerferie senest 1. april, overgår retten til den anden forælder frem til 15. april. 3 Mor har påstået dommen stadfæstet for så vidt angår bopæl og i øvrigt gentaget sin påstand om samvær for familieretten. Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret bl.a., at han rettelig var hjemmegående, indtil Barn var halvandet år, og de begyndte så at lade Mor overtage pasningen. Siden fa- milierettens dom er han kommet i praktik hos Virksomhed. Der er tale om en 37 timers arbejdsuge. Han kunne godt tænke sig efterfølgende at tage en hånd- værksmæssig uddannelse. Det vil ikke få betydning for hans mulighed for at have Barn boende, da man arbejder mellem kl. 9 og kl. 16. Han bor fortsat i By 1. Han bor alene, men har gjort en masse for at falde til. Bl.a. er han tilmeldt sport, og han arbejder i nærområdet. Der hvor han bor, er der et rigtig godt, lille legemiljø i gården, hvor Barn leger rigtig godt med andre børn. Det benytter de i høj grad. Siden familierettens dom har parterne praktiseret samvær i henhold til dom-men. Barn trives godt, men er dog en smule indadvendt ved afhentning, hvilket han tolker som en reaktion på tiden hos Mor. For eksempel kan Barn være me-get insisterende på, at de i supermarkedet skal gå i højre side. I løbet af samvæ-ret bliver Barn dog mere åben og villig til at forlade sine kontrolbehov. Han har ikke siden familierettens dom drøftet det med Mor. Når samværet er ved at væ-re slut, prøver han at forberede Barn, men Barn bliver alligevel altid ked af det. Ud over en enkelt gang i Sportshal ved han ikke, om Barn nu går til sport. Hans samarbejde med børnehaven er rigtig godt. Han har deltaget i alle møder, og Mor og han har deltaget sammen i en forældrekonsultation. De har ikke kommunikation ud over, hvad familieretten pålagde dem. De taler ikke sam-men i løbet af samværet, og Barn har ikke kontakt til den anden forælder, når han er hos en af dem. Han mener fortsat, at informationen om Barn fra Mors side ikke er god, og han er selv bedre til for eksempel at sende billeder. Det er ikke blevet til noget med at gå til en fælles psykolog, selvom de havde en tid sidst i januar i år. Mor aflyste vist en gang, og han begyndte selv på arbejde. Han vil fortsat gerne gå hos en psykolog. Han fandt frem til den psykolog, de i fællesskab skulle gå hos. Han husker det sådan, at han skulle finde en psykolog, mens de ikke aftalte, hvem der skulle stå for aftalen med psykologen. Han mener, at han er bedst til at have Barn boende, fordi han er meget stabil adressemæssigt og aldrig ville flytte et barn fra sit vante miljø. Han er kun flyt-tet for at komme tættere på Barn, mens han frygter, at Mor igen vil flytte med 4 Barn. Han tror, at Mor ikke er tilfreds med sine boligforhold. Han er også selv bedst til at samarbejde og mere psykisk stabil end Mor, der har været indlagt nogle gange og har fået at vide, at hun fortsat vil lide af angst. Hans psykolog har sagt, at Mors angst påvirker Barn, og det ser han også selv. Han har dog ikke drøftet det med børnehaven, da han ikke vil skabe konflikter. Ved en æn-dring af Barns bopæl, vil Barn blive mere frigjort og ikke være begrænset til kun at være sammen med Mors familie, ligesom Barn ikke i samme grad skal gå op ad Mor og hendes kontrolbehov. Hvis Barn får bopæl hos Mor, vil han gerne have så meget samvær som muligt med Barn. Når han på det punkt har ændret sin påstand i forhold til familieretten, er det, fordi han føler, at Barn bliver isole-ret som følge af sin mors angst. Han går til psykolog, fordi han fik det dårligt af ikke at se Barn. Hans psykolog har ikke set Barn. Det er ikke rigtigt, at børnehaven ikke har bekymringer for Barn. Børnehaven har tværtimod givet udtryk for, at man er bekymret for, at Barn skal blive lidt af en enspænder. Mor har forklaret bl.a., at hun rettelig blev tilkendt fleksjob i 2017. Hen-des arbejdsforhold er uændrede i forhold til, hvad hun ifølge familierettens dom har forklaret. Fleksjobordningen har hun fået tilkendt på grund af sin di-agnose, og den fungerer således, at hun nu og da er til møde, og der bliver taget stilling til, om hun skal reguleres i tid. De 15 timers arbejde ugentlig er godt for hende, og der er pt. ikke planer om, at hun skal arbejde mere. Hun har taget medicin, siden hun var 23 år, og det skal hun fortsætte med. Hendes sygdom er nu færdigbehandlet, og hun har det godt. Hun har bestemt ikke planer om at flytte fra By 1, hvor hun er opvokset og derfor både har sin familie og gamle venner. Hun er også begyndt at få nye venner og trives i det hele taget. Der er ingen spændende gård ved hendes bopæl, men til gengæld er der ikke langt til grønne områder, og hun planlægger at indgå mange legeaftaler for Barn. Hun har bestemt ikke hørt børnehaven udtrykke bekymring for Barn. Da hun til forældrekonsultationen spurgte, om personalet oplevede bekymring for Barn, gav de tværtimod udtryk for, at de ser det som en styrke, at Barn lige ser folk lidt an og er bevidst om, hvem han gerne vil lege med. Hun oplever ikke, at Barn har et kontrolbehov, og Fars oplysning om det i dag kommer bag på hende og gør hende ked af det. Hun mener absolut, at hun ikke selv har et kon-trolbehov, og hun er bevidst om ikke at overføre sine egne forhold og holdnin-ger til Barn. Kommunikationen mellem parterne foregår pr. sms. De kom ikke til psykolog den 28. januar, fordi Barn og hende havde Corona. Far havde fundet psyko-logen, der uheldigvis lukker kl. 16. Det giver nogle problemer i forhold til 5 Fars arbejde, og de er ikke kommet videre. Hun er også fortsat indstillet på at gå til fælles psykolog. Hun har nu været i Sportshal med Barn to gange. Han er lidt forsigtig og skal vænnes til miljøet, men det er hendes hensigt, at han på længere sigt skal meldes på et Hold. Far gik glip af samvær med Barn, da Barn havde Corona, og Far har også selv haft Corona, men er blevet kompenseret for det manglende samvær. Uanset om Barn har bopæl hos den ene eller den anden af sine forældre, mener hun, at han skal have en base hos en af dem. En 7/7-ordning vil derfor gøre Barn mere forvirret. Hvis Far måtte få bopælen, skal samværet med hende derfor foregå i en 9/5-ordning. Men det vil være bedst for Barn at få bopæl hos hende. Far har altid været meget lyttende og ved alt om for eksempel sikkerhed. Hun er derfor ikke i tvivl om, at han vil det bedste for Barn. Hun er nok lidt me-re blød omkring Barn, mens Far sætter grænser for ham. Hun kan dog ikke genkende det med, at hun skulle afskærme Barn fra andre mennesker, og hun oplever ikke, at Barn har svært ved at indgå i sammenhænge med fremmede mennesker. Hun mener også, at deres kommunikation er dårlig. Det er ubehageligt for hende, at Far er så nedladende i sine sms’er, og hun føler ikke, at det bliver taget ordentligt imod, hvis hun for eksempel sender fotos. Det skulle psykolo-gen hjælpe dem med. Hun forsøger selv at skrive længere om, hvad Barn har lavet hos hende, men hun mener samtidig, at en overlevering primært skal handle om eventuelle problemer hos Barn. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som familieretten har anført, at Barn er en glad dreng, der trives, men også en sensitiv dreng med brug for tryghed og stabile rammer. Endvidere tiltrædes det, at begge forældre må anses for at være i stand til at varetage omsorgen for Barn i trygge og stabile rammer, og at det efter en samlet vurdering er bedst for Barn fortsat at have bopæl hos Mor, som hidtil har været primær omsorgsperson for ham. Landsretten stadfæster derfor dommen for så vidt angår bestemmelsen om bopæl. For så vidt angår samvær stadfæster landsretten af de grunde, der er anført af familieretten, ligeledes dommen dog med nedennævnte ændringer. 6 THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes for så vidt angår bopæl for Barn, Født 2018. For så vidt angår samvær skal fastsættes følgende: Barn skal have almindeligt weekendsamvær med Far fra fredag i lige uger efter institution til den følgende onsdag morgen med afhent-ning og aflevering i institution. Falder St. Bededag i en lige uge, starter det almindelige weekendsamvær tors-dag efter institution til den følgende onsdag morgen med afhentning og afleve-ring i institution. Falder Kr. Himmelfartsdag i en lige uge, starter det almindelige weekend-samvær onsdag efter institution til den følgende onsdag morgen med afhent-ning og aflevering i institution. Vinterferie: Barn skal have feriesamvær med Far i lige år fra fredag før ferien med afhentning efter institution til lørdag kl. 10.00 otte dage senere med aflevering på bopælsadressen. Påskeferie: I ulige år skal Barn have feriesamvær med Far fra fredag før palmesøndag med afhentning efter institution til onsdag før skærtorsdag med aflevering på bopælsadressen kl. 16.00. I lige år skal Barn have feriesamvær med Far fra onsdag før skærtorsdag med afhentning på bopælsadressen kl. 16.00 til tirsdag morgen efter 2. påskedag med aflevering i institution. Sommerferie: Barn skal have feriesamvær med Far i to perioder fra lør-dag kl. 10.00 til den følgende lørdag kl. 10.00 med afhentning og aflevering på bopælsadressen. Der skal være minimum to mellemliggende uger mellem peri-oderne. Kan forældrene ikke blive enige om feriesamværets placering, vælger Far først i lige år, og Mor vælger først i ulige år. Hvis den forælder, der som udgangspunkt vælger først, ikke senest den 1. april skriftligt har meddelt feriesamvær til den anden, overgår retten til at vælge først til den anden, som herefter skal give skriftlig besked senest den 15. april. Efterårsferie: 7 Barn skal have feriesamvær med Far i ulige år fra fredag før ferien med afhentning efter institution til lørdag kl. 10.00 otte dage senere med aflevering på bopælsadressen. Jul/nytår: I ulige år skal Barn have feriesamvær med Far fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december kl. 10.00 med afhentning og aflevering på bopælsadressen. I lige år skal Barn have feriesamvær med Far fra den 27. december til den 2. januar kl. 18.00 med afhentning og aflevering på bopælsadressen. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-5130/2022-OLR (22. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Mie Sønder Koch) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Troels Kock Nielsen) Familieretten i Næstved har den 4. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 6193/2021-NAE). Landsdommerne Michael de Thurah, Karen Hald og Anders Schäfer (kst. _ har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for familieretten om, at <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født</anonym> <anonym>2018</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Far</anonym> Endvidere har <anonym>Far</anonym> nedlagt påstand om, at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær på følgende måde: Hvis bopælen er hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn</anonym> har samvær med <anonym>Mor</anonym> fra fredag i ulige uger til onsdag i lige uger med afhentning og aflevering i institution. 2 Vinterferie: Iulige år fra fredag før ferien til mandag efter ferien med afhentning 0g afleve- ring i institution. Efterårsferie: I lige år fra fredag før ferien til mandag efter ferien med afhentning 0g afleve-ring i institution. Jullnytår: Ilige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december kl. 10.00. I ulige år fra den 27.december kl. 10.00 til 2. januar kl. 18.00. Sommerferie: <anonym>Barn</anonym> har ret til sommerferie med hver af sine forældre i 2+1 uge. Ferien starter en lørdag kl. 10.00 og slutter en lørdag kl. 10.00 med afhentning og aflevering på bopælsadressen. <anonym>Far</anonym> vælger~ først i lige år, mens <anonym>Mor</anonym> vælger først i ulige år Der udmeldes ferie senest den 1. april. Har førstevælger ikke skriftligt meddelte den anden forælder sommerferie senest 1. april, overgår retten til den anden forælder frem til 15. april. Hvis bopælen er hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn</anonym> har samvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger med afhentning 0g aflevering i institution. Vinterferielpåskelefterårsferieløvrige helligdage: Samværet følger hverdags-/weekendsamværet. Jullnytår: Iulige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december kl. 10.00.I lige år fra den 27. december kl. 10.00 til 2. januar kl. 18.00. Sommerferie: <anonym>Barn</anonym> har ret til sommerferie med hver af sine forældre i 2+1 uge. Ferien starter en lørdag kl. 10.00 og slutter en lørdag kl. 10.00 med aflevering og afhentning på bopælsadressen. <anonym>Far</anonym> vælger først i lige år, mens <anonym>Mor</anonym> vælger først i ulige år Der udmeldes ferie senest den 1. april. Har førstevælger ikke skriftligt meddelt den anden forælder sommerferie senest 1. april, overgår retten til den anden forælder frem til 15. april. 3 <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet for så vidt angår bopæl og i øvrigt gentaget sin påstand om samvær for familieretten. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a , at han rettelig var hjemmegående, indtil <anonym>Barn</anonym> var halvandet år, og de begyndte så at lade <anonym>Mor</anonym> overtage pasningen. Siden fa- milierettens dom er han kommet i praktik hos <anonym>Virksomhed</anonym> Der er tale om en 37 timers arbejdsuge. Han kunne godt tænke sig efterfølgende at tage en hånd- værksmæssig uddannelse. Det vil ikke få betydning for hans mulighed for at have <anonym>Barn</anonym> boende, da man arbejder mellem kl. 9 og kl. 16. Han bor fortsat i <anonym>By 1</anonym> Han bor alene, men har gjort en masse for at falde til. BLa. er han tilmeldt sport; og han arbejder i nærområdet. Der hvor han bor; er der et rigtig godt, lille legemiljø i gården, hvor <anonym>Barn</anonym> leger rigtig godt med andre børn. Det benytter de i høj grad. Siden familierettens dom har parterne praktiseret samvær i henhold til dom-men. <anonym>Barn</anonym> trives godt, men er dog en smule indadvendt ved afhentning, hvilket han tolker som en reaktion på tiden hos <anonym>Mor</anonym> For eksempel kan <anonym>Barn</anonym> være me-get insisterende på, at de i supermarkedet skal gå i højre side. I løbet af samvæ-ret bliver <anonym>Barn</anonym> dog mere åben 0g villig til at forlade sine kontrolbehov. Han har ikke siden familierettens dom drøftet det med <anonym>Mor</anonym> Når samværet er ved at væ-re slut, prøver han at forberede <anonym>Barn</anonym> men <anonym>Barn</anonym> bliver alligevel altid ked af det. Ud over en enkelt gang i <anonym>Sportshal</anonym> ved han ikke; om <anonym>Barn</anonym> nu går til sport. Hans samarbejde med børnehaven er rigtig godt. Han har deltaget i alle møder; 0g <anonym>Mor</anonym> og han har deltaget sammen i en forældrekonsultation. De har ikke kommunikation ud over; hvad familieretten pålagde dem. De taler ikke sam-men i løbet af samværet; og <anonym>Barn</anonym> har ikke kontakt til den anden forælder; når han er hos en af dem. Han mener fortsat; at informationen om <anonym>Barn</anonym> fra <anonym>Mors</anonym> side ikke er god, og han er selv bedre til for eksempel at sende billeder: Det er ikke blevet til noget med at gå til en fælles psykolog, selvom de havde en tid sidst i januar i år <anonym>Mor</anonym> aflyste vist en gang og han begyndte selv på arbejde. Han vil fortsat gerne gå hos en psykolog. Han fandt frem til den psykolog, de i fællesskab skulle gå hos. Han husker det sådan; at han skulle finde en psykolog mens de ikke aftalte, hvem der skulle stå for aftalen med psykologen. Han mener, at han er bedst til at have <anonym>Barn</anonym> boende, fordi han er meget stabil adressemæssigt og aldrig ville flytte et barn fra sit vante miljø. Han er kun flyt-tet for at komme tættere på <anonym>Barn</anonym> mens han frygter; at <anonym>Mor</anonym> igen vil flytte med 4 <anonym>Barn</anonym> Han tror; at <anonym>Mor</anonym> ikke er tilfreds med sine boligforhold. Han er også selv bedst til at samarbejde og mere psykisk stabil end <anonym>Mor</anonym> der har været indlagt nogle gange og har fået at vide; at hun fortsat vil lide af angst. Hans psykolog har sagt, at <anonym>Mors</anonym> angst påvirker <anonym>Barn</anonym> og det ser han også selv. Han har dog ikke drøftet det med børnehaven; da han ikke vil skabe konflikter. Ved en æn-dring af <anonym>Barns</anonym> bopæl, vil <anonym>Barn</anonym> blive mere frigjort og ikke være begrænset til kun at være sammen med <anonym>Mors</anonym> familie, ligesom <anonym>Barn</anonym> ikke i samme grad skal gå op ad <anonym>Mor</anonym> 0g hendes kontrolbehov. Hvis <anonym>Barn</anonym> får bopæl hos <anonym>Mor</anonym> vil han gerne have så meget samvær som muligt med <anonym>Barn</anonym> Når han på det punkt har ændret sin påstand i forhold til familieretten er det, fordi han føler; at <anonym>Barn</anonym> bliver isole-ret som følge af sin mors angst. Han går til psykolog, fordi han fik det dårligt af ikke at se <anonym>Barn</anonym> Hans psykolog har ikke set <anonym>Barn</anonym> Det er ikke rigtigt, at børnehaven ikke har bekymringer for <anonym>Barn</anonym> Børnehaven har tværtimod givet udtryk for, at man er bekymret for; at <anonym>Barn</anonym> skal blive lidt af en enspænder. <anonym>Mor</anonym> har forklaret bl.a., at hun rettelig blev tilkendt fleksjob i 2017. Hen-des arbejdsforhold er uændrede i forhold til, hvad hun ifølge familierettens dom har forklaret. Fleksjobordningen har hun fået tilkendt på grund af sin di-agnose; og den fungerer således; at hun nu 0g da er til møde, 0g der bliver taget stilling til, om hun skal reguleres i tid. De 15 timers arbejde ugentlig er godt for hende, 0g der er pt. ikke planer om, at hun skal arbejde mere. Hun har taget medicin; siden hun var 23 år, 0g det skal hun fortsætte med. Hendes sygdom er nu færdigbehandlet, og hun har det godt. Hun har bestemt ikke planer om at flytte fra <anonym>By 1</anonym> hvor hun er opvokset og derfor både har sin familie og gamle venner. Hun er også begyndt at få nye venner og trives i det hele taget. Der er ingen spændende gård ved hendes bopæl, men til gengæld er der ikke langt til grønne områder; og hun planlægger at indgå mange legeaftaler for <anonym>Barn</anonym> Hun har bestemt ikke hørt børnehaven udtrykke bekymring for <anonym>Barn</anonym> Da hun til forældrekonsultationen spurgte, om personalet oplevede bekymring for <anonym>Barn</anonym> gav de tværtimod udtryk for, at de ser det som en styrke, at <anonym>Barn</anonym> lige ser folk lidt an 0g er bevidst om, hvem han gerne vil lege med. Hun oplever ikke, at <anonym>Barn</anonym> har et kontrolbehov; 0g <anonym>Fars</anonym> oplysning om det i dag kommer bag på hende og gør hende ked af det. Hun mener absolut, at hun ikke selv har et kon-trolbehov; 0g hun er bevidst om ikke at overføre sine egne forhold og holdnin-ger til <anonym>Barn</anonym> Kommunikationen mellem parterne foregår pr. sms. De kom ikke til psykolog den 28.januar; fordi <anonym>Barn</anonym> og hende havde Corona. <anonym>Far</anonym> havde fundet psyko-logen; der uheldigvis lukker kl. 16. Det giver nogle problemer i forhold til 5 <anonym>Fars</anonym> arbejde, og de er ikke kommet videre. Hun er også fortsat indstillet på at gå til fælles psykolog Hun har nu været i <anonym>Sportshal</anonym> med <anonym>Barn</anonym> to gange. Han er lidt forsigtig og skal vænnes til miljøet, men det er hendes hensigt; at han på længere sigt skal meldes på et <anonym>Hold</anonym> <anonym>Far</anonym> gik glip af samvær med <anonym>Barn</anonym> da <anonym>Barn</anonym> havde Corona, 0g <anonym>Far</anonym> har også selv haft Corona, men er blevet kompenseret for det manglende samvær: Uanset om <anonym>Barn</anonym> har bopæl hos den ene eller den anden af sine forældre, mener hun; at han skal have en base hos en af dem. En 7/7-ordning vil derfor gøre <anonym>Barn</anonym> mere forvirret. Hvis <anonym>Far</anonym> måtte få bopælen; skal samværet med hende derfor foregå i en 9/5-ordning. Men det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at få bopæl hos hende. <anonym>Far</anonym> har altid været meget lyttende og ved alt om for eksempel sikkerhed. Hun er derfor ikke i tvivl om; at han vil det bedste for <anonym>Barn</anonym> Hun er nok lidt me-re blød omkring <anonym>Barn</anonym> mens <anonym>Far</anonym> sætter grænser for ham Hun kan dog ikke genkende det med, at hun skulle afskærme <anonym>Barn</anonym> fra andre mennesker; og hun oplever ikke, at <anonym>Barn</anonym> har svært ved at indgå i sammenhænge med fremmede mennesker. Hun mener også, at deres kommunikation er dårlig. Det er ubehageligt for hende; at <anonym>Far</anonym> er så nedladende i sine sms'er, og hun føler ikke; at det bliver taget ordentligt imod, hvis hun for eksempel sender fotos. Det skulle psykolo-gen hjælpe dem med. Hun forsøger selv at skrive længere om, hvad <anonym>Barn</anonym> har lavet hos hende; men hun mener samtidig, at en overlevering primært skal handle om eventuelle problemer hos <anonym>Barn</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som familieretten har anført; at <anonym>Barn</anonym> er en glad dreng, der trives; men også en sensitiv dreng med brug for tryghed og stabile rammer. Endvidere tiltrædes det; at begge forældre må anses for at være i stand til at varetage omsorgen for <anonym>Barn</anonym> 1 trygge og stabile rammer; og at det efter en samlet vurdering er bedst for <anonym>Barn</anonym> fortsat at have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> som hidtil har været primær omsorgsperson for ham. Landsretten stadfæster derfor dommen for så vidt angår bestemmelsen om bopæl. For så vidt angår samvær stadfæster landsretten af de grunde, der er anført af familieretten, ligeledes dommen dog med nedennævnte ændringer THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes for så vidt angår bopæl for <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2018</anonym> For så vidt angår samvær skal fastsættes følgende: <anonym>Barn</anonym> skal have almindeligt weekendsamvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i lige uger efter institution til den følgende onsdag morgen med afhent-ning 0g aflevering i institution. Falder St. Bededag i en lige uge, starter det almindelige weekendsamvær tors-dag efter institution til den følgende onsdag morgen med afhentning 0g afleve-ring i institution. Falder Kr. Himmelfartsdag i en lige uge, starter det almindelige weekend-samvær onsdag efter institution til den følgende onsdag morgen med afhent-ning 0g aflevering i institution. Vinterferie: <anonym>Barn</anonym> skal have feriesamvær med <anonym>Far</anonym> 1 lige år fra fredag før ferien med afhentning efter institution til lørdag kl. 10.00 otte dage senere med aflevering på bopælsadressen. Påskeferie: Iulige år skal <anonym>Barn</anonym> have feriesamvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag før palmesøndag med afhentning efter institution til onsdag før skærtorsdag med aflevering på bopælsadressen kl. 16.00. I lige år skal <anonym>Barn</anonym> have feriesamvær med <anonym>Far</anonym> fra onsdag før skærtorsdag med afhentning på bopælsadressen kl. 16.00 til tirsdag morgen efter 2. påskedag med aflevering i institution. Sommerferie: <anonym>Barn</anonym> skal have feriesamvær med <anonym>Far</anonym> ito perioder fra lør-dag kl. 10.00 til den følgende lørdag kl. 10.00 med afhentning 0g aflevering på bopælsadressen. Der skal være minimum to mellemliggende uger mellem peri-oderne. Kan forældrene ikke blive enige om feriesamværets placering vælger <anonym>Far</anonym> først i lige år, 0g <anonym>Mor</anonym> vælger først i ulige år Hvis den forælder; der som udgangspunkt vælger først, ikke senest den 1. april skriftligt har meddelt feriesamvær til den anden; overgår retten til at vælge først til den anden, som herefter skal give skriftlig besked senest den 15. april. Efterårsferie: <anonym>Barn</anonym> skal have feriesamvær med <anonym>Far</anonym> 1 ulige år fra fredag før ferien med afhentning efter institution til lørdag kl. 10.00 otte dage senere med aflevering på bopælsadressen. Julnytår: Iulige år skal <anonym>Barn</anonym> have feriesamvær med <anonym>Far</anonym> fra den 23. december kl. 10.00 til den 27. december kl. 10.00 med afhentning 0g aflevering på bopælsadressen. Ilige år skal <anonym>Barn</anonym> have feriesamvær med <anonym>Far</anonym> fra den 27.december til den 2 januar kl. 18.00 med afhentning og aflevering på bopælsadressen. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	12,575	14,573
3903	Landsretten stadfæster familierettens dom i sag om, hvorvidt den fælles forældremyndighed kan opretholdes herunder fordeling af samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-304/2022-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	5392/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Lisbeth Kjærgaard; Dommer - Niels AstrupTipsmark; Advokat - Mie Sønder Koch; Advokat - Rikke Rohrsted;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-304/2022-VLR (4. afdeling) Far (advokat Mie Sønder Koch) mod Mor (advokat Rikke Rohrsted, beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 4. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 46230/2020-ESB). Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Annette Dellgren og Niels Astrup Tipsmark (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har nedlagt følgende påstande: Forældremyndighed: Frifindelse således at der fortsat er fælles forældremyndighed over Barn 1 født Dato 1 2017 og Barn 2 født Dato 2 2018. Ordinært samvær: 2 Der fastsættes samvær mellem Barn 1 og Barn 2 og Far i en 8-6-ordning fra fredag i ulige uger til torsdag i lige uger med afhentning og aflevering i institution. Feriesamvær: Vinterferie: Der fastsættes samvær i lige år fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8 med afhent-ning og aflevering i institution. Påskeferie: Der fastsættes samvær i ulige år fra onsdag før skærtorsdag til tirsdag i den ef- terfølgende uge med afhentning og aflevering i institution. Sommerferie: Der fastsættes samvær i to sammenhængende uger i skolernes sommerferiepe- riode fra lørdag kl. 12.00 til lørdag kl. 12.00. I ulige år vælger Far først de 2 ugers placering af dennes sommerferiesamvær, og i lige år vælger Mor først placering af sin ferie med børnene. Besked skal gives til den anden forældre senest den 1. februar, og den anden forælder skal senest den 1. marts give den anden forælder besked om dennes ferie. Efterårsferie: Der fastsættes samvær i ulige år fredag i uge 41 til mandag i uge 43 med af- hentning og aflevering i institution. Juleferie: Der fastsættes samvær i lige år fra den 24. december kl. 12.00 til den 27. decem-ber kl. 12.00. Der fastsættes samvær i ulige år fra den 27. december kl. 12.00 til 1. januar kl. 15.00. Bortfald: Det ordinære samvær bortfalder, hvis samværet ligger i Mors ferier med børnene i skoleferierne. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. 3 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har supplerende forklaret, at han ikke længere har en kæreste. Han har det godt helbredsmæssigt. Han har fortsat fuldtidsarbejde. Han og Mor kommunikerer stort set kun via sms og primært vedrørende børnene. De holder en ok tone. De ringer en gang imellem til hinanden, navnlig hvis der er ved at opstå misforståelser i deres sms-korrespondance. De holder en god tone i telefonen. De gange, der har været overleveringer af børnene hjemme hos ham, er det gået godt. Han prøver at hjælpe, hvis børnene er syge, mens de er hos Mor. Forleden dag var både han og Mor til et fællesmøde i børnehaven, men de var delt op i hver deres gruppe. De hilste ikke på hinan-den og talte heller ikke sammen. Efter familierettens dom har de bl.a. kommu-nikeret, om at børnene har haft eksem. Han synes, deres kommunikation nu er fin, men han ville ønske, at de kunne tale sammen om deres fremtidige kom- munikation, så denne kunne blive bedre. I starten var han meget ulykkelig over deres brud, og det havde indflydelse på den måde, han kommunikerede på. Efter hans opfattelse vil han og Mor godt kunne blive enige om de beslut- ninger, der skal tages i forhold til børnene vedrørende væsentlige ting, fx skole-valg. Hvis han ikke har del i forældremyndigheden, vil han blive ekskluderet i forhold til skolen, forældremøder mv. Barn 2 og Barn 1 trives godt under samværene hos ham fra fredag til tirsdag. Om tirsdagen kan Barn 2 godt blive lidt urolig, og hun går meget op i, hvem der skal hente dem. Vinterferien sammen med pigerne gik rigtig godt. Børnene er meget tæt knyttet til hinanden, og de skal følges på samvær. Både Barn 2 og Barn 1 er utrolig glade for ham, og det er gengældt. Han har tilbudt at tage dem yderlige-re, fx om onsdagen, når de går til gymnastik, men det skal selvfølgelig passe med hans arbejde. I sommerferien vil han gerne have samvær med pigerne i to sammenhængende uger. I sommers havde de en uge sammen, og det var rigtig dejligt, fordi de kom helt ned i gear, og det ville havde været godt, hvis de kunne have haft en uge mere. Barn 1 ringer eller skriver nogle gange til sin mor, når hun er hos ham, og Mor har også ringet til Barn 1. Barn 1 vil være meget ked af, hvis ikke hun får mere samvær med ham. Mor har supplerende forklaret, at hendes bopæls- og ar-bejdsforhold er uforandrede. Efter familierettens dom har samværet fungeret godt, og det er hendes indtryk, at pigerne er glade for samværet med deres far. Børnene har været en del syge, og hun har derfor flere gange måttet aflevere børnene hos Far, og det er gået godt. Når hun har skullet hente børnene om 4 tirsdagen, har det været kaos, bortset fra en enkelt gang, hvor afleveringen fandt sted på parkeringspladsen. Når hun har hentet dem oppe i Fars lejlighed om tirsdagen mellem kl. 17 og 18, har pigerne typisk ikke været klar. De har været i gang med at lege, og så har hun måttet sige til dem, at de skulle pakke og komme med hende. Hun har derfor bedt Far om at sørge for, at pigerne er klar, når hun kommer for at hente dem. Far har herefter talt med Barn 1 om det, og det synes hun er forkert at inddrage Barn 1 i. Far siger til børnene, at han savner dem, og det savn, han fortæller dem om, kan hun mærke præger dem. Børnene har også fortalt, at han gerne vil være kæreste med deres mor igen. Børnene spørger stort set aldrig om at være længere tid hos Far. Hun tæller ned med børnene, når de skal over til Far. Pigerne er meget fokuseret på, hvem der henter dem i børnehaven. Hun har nogle gange spurgt Far, om han kunne hjælpe med at tage pigerne, fordi hun har haft meget fravær fra arbejde, da de har været syge, og hun har også selv været syg. Hun har nogle gange spurgt ham, om han kunne have dem en enkelt dag, men det har han typisk enten ikke svaret på eller skrevet, at det kan han ikke kunne tage stilling til før senere, og nogle gange har hun spurgt igen dagen efter, men ofte må hun finde andre løsninger, fordi hun ikke kan blive ved med at vente på et svar. Barn 1 var på et tidspunkt syg, mens hun var hos Far. Ved 21-tiden skrev han til hende, at nu var den helt gal. Det gjorde hende meget nervøs, og hun ringede til ham, og da sagde han, at det nok skulle gå. Hun blev vred og skældte ud over, at han så havde gjort hende nervøs. Om søndagen skrev hun, hvordan det gik med Barn 1, og så skrev han bare, at hun skulle passe sig selv. Hun synes ikke, at deres kommunikation er blevet bedre, men de skal jo kom- munikere om børnene. Hun er stadig meget bekymret for, at de ikke vil kunne blive enige om at træffe de beslutninger, der er nødvendige for børnene. Hvis hun har forældremyndigheden alene, vil hun ikke holde Far udenfor pigernes liv, fx skole, læge og lignende. Hun føler sig fortsat overvåget af Far. Han skriver også jævnligt hånlige beske-der til hende. For eksempel skrev han fornyeligt til hende, om det var ”fætter far” , som er hendes nevø, der havde hentet børnene. Da pigerne kom hjem fra samvær sidste gange, åbnede hun kufferten, og da lå der et foto af hende øverst. Hun har ikke spurgt Far om, hvorfor han havde gjort det. Landsrettens begrundelse og resultat 5 Af de grunde, der er anført af familieretten, tiltrædes det, at der er holdepunk- ter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, og at den fælles forældremyndighed er ophævet og tillagt Mor. Den omstændighed, at forældrene efter deres for-klaring for landsretten nu har en sparsom telefonisk kontakt, kan ikke føre til et andet resultat. Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af familieretten, at Fars samvær med Barn 1 og Barn 2 er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-304/2022-VLR (4. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Mie Sønder Koch) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Rikke Rohrsted, beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 4.januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 46230/2020-ESB) . Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Annette Dellgren og Niels Astrup Tipsmark (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har nedlagt følgende påstande: Forældremyndighed: Frifindelse således at der fortsat er fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2017 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2018. Ordinært samvær: 2 Der fastsættes samvær mellem <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> ien 8-6-ordning fra fredag i ulige uger til torsdag i lige uger med afhentning og aflevering i institution. <anonym>Feriesamvær:</anonym> Vinterferie: Der fastsættes samvær i lige år fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8 med afhent-ning og aflevering i institution Påskeferie: Der fastsættes samvær i ulige år fra onsdag før skærtorsdag til tirsdag i den ef- terfølgende uge med afhentning 0g aflevering i institution. Sommerferie: Der fastsættes samvær i to sammenhængende uger i skolernes sommerferiepe - riode fra lørdag kl. 12.00 til lørdag kl. 12.00.I ulige år vælger <anonym>Far</anonym> først de 2 ugers placering af dennes sommerferiesamvær; og i lige år vælger <anonym>Mor</anonym> først placering af sin ferie med børnene. Besked skal gives til den anden forældre senest den 1. februar; og den anden forælder skal senest den 1_ marts give den anden forælder besked om dennes ferie. Efterårsferie: Der fastsættes samvær i ulige år fredag i uge 41 tilmandag i uge 43 med af- hentning 0g aflevering i institution. Juleferie: Der fastsættes samvær i lige år fra den 24. december kl. 12.00 til den 27. decem-ber kl. 12.00. Der fastsættes samvær i ulige år fra den 27. december kl. 12.00 til 1. januar kl. 15.00. Bortfald: Det ordinære samvær bortfalder; hvis samværet ligger i <anonym>Mors</anonym> ferier med børnene i skoleferierne. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. 3 Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har supplerende forklaret;, at han ikke længere har en kæreste. Han har det godt helbredsmæssigt. Han har fortsat fuldtidsarbejde. Han og <anonym>Mor</anonym> kommunikerer stort set kun via sms og primært vedrørende børnene. De holder en ok tone. De ringer en gang imellem til hinanden; navnlig hvis der er ved at opstå misforståelser i deres sms-korrespondance. De holder en god tone i telefonen. De gange; der har været overleveringer af børnene hjemme hos ham; er det gået godt. Han prøver at hjælpe, hvis børnene er syge; mens de er hos <anonym>Mor</anonym> Forleden dag var både han og <anonym>Mor</anonym> til et fællesmøde i børnehaven; men de var delt op i hver deres gruppe. De hilste ikke på hinan-den og talte heller ikke sammen. Efter familierettens dom har de bl.a. kommu-nikeret; om at børnene har haft eksem. Han synes; deres kommunikation nu er fin, men han ville ønske, at de kunne tale sammen om deres fremtidige kom- munikation; så denne kunne blive bedre. I starten var han meget ulykkelig over deres brud, 0g det havde indflydelse på den måde, han kommunikerede på. Efter hans opfattelse vil han 0g <anonym>Mor</anonym> godt kunne blive enige om de beslut- ninger, der skal tages i forhold til børnene vedrørende væsentlige ting; fx skole-valg. Hvis han ikke har del i forældremyndigheden; vil han blive ekskluderet i forhold til skolen; forældremøder mv. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> trives godt under samværene hos ham fra fredag til tirsdag. Om tirsdagen kan <anonym>Barn 2</anonym> godt blive lidt urolig og hun går meget op i, hvem der skal hente dem. Vinterferien sammen med pigerne gik rigtig godt. Børnene er meget tæt knyttet til hinanden; og de skal følges på samvær. Både <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er utrolig glade for ham; og det er gengældt. Han har tilbudt at tage dem yderlige-re, fx om onsdagen; når de går til gymnastik; men det skal selvfølgelig passe med hans arbejde. I sommerferien vil han gerne have samvær med pigerne i to sammenhængende uger: I sommers havde de en uge sammen; 0g det var rigtig dejligt; fordi de kom helt ned i gear; 0g det ville havde været godt, hvis de kunne have haft en uge mere <anonym>Barn 1</anonym> ringer eller skriver nogle gange til sin mor, når hun er hos ham; 0g <anonym>Mor</anonym> har også ringet til <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> vil være meget ked af, hvis ikke hun får mere samvær med ham. <anonym>Mor</anonym> har supplerende forklaret; at hendes bopæls- og ar-bejdsforhold er uforandrede. Efter familierettens dom har samværet fungeret godt; 0g det er hendes indtryk; at pigerne er glade for samværet med deres far. Børnene har været en del syge; 0g hun har derfor flere gange måttet aflevere børnene hos <anonym>Far</anonym> og det er gået godt. Når hun har skullet hente børnene om tirsdagen; har det været kaos, bortset fra en enkelt gang; hvor afleveringen fandt sted på parkeringspladsen. Når hun har hentet dem oppe i <anonym>Fars</anonym> lejlighed om tirsdagen mellem kl. 17 0g 18,har pigerne typisk ikke været klar. De har været i gang med at lege, og så har hun måttet sige til dem at de skulle pakke og komme med hende. Hun har derfor bedt <anonym>Far</anonym> om at sørge for, at pigerne er klar; når hun kommer for at hente dem. <anonym>Far</anonym> har herefter talt med <anonym>Barn 1</anonym> om det, 0g det synes hun er forkert at inddrage <anonym>Barn 1</anonym> 1 <anonym>Far</anonym> siger til børnene, at han savner dem; og det savn han fortæller dem om, kan hun mærke præger dem. Børnene har også fortalt, at han gerne vil være kæreste med deres mor igen Børnene spørger stort set aldrig om at være længere tid hos <anonym>Far</anonym> Hun tæller ned med børnene, når de skal over til <anonym>Far</anonym> Pigerne er meget fokuseret på, hvem der henter dem i børnehaven. Hun har nogle gange spurgt <anonym>Far</anonym> om han kunne hjælpe med at tage pigerne; fordi hun har haft meget fravær fra arbejde, da de har været syge, og hun har også selv været syg. Hun har nogle gange spurgt ham; om han kunne have dem en enkelt dag men det har han typisk enten ikke svaret på eller skrevet; at det kan han ikke kunne tage stilling til før senere, 0g nogle gange har hun spurgt igen dagen efter; men ofte må hun finde andre løsninger; fordi hun ikke kan blive ved med at vente på et svar. <anonym>Barn 1</anonym> var på et tidspunkt syg; mens hun var hos <anonym>Far</anonym> Ved 21-tiden skrev han til hende, at nu var den helt gal. Det gjorde hende meget nervøs, og hun ringede til ham; og da sagde han; at det nok skulle gå. Hun blev vred og skældte ud over; at han så havde gjort hende nervøs. Om søndagen skrev hun; hvordan det gik med <anonym>Barn 1</anonym> og så skrev han bare, at hun skulle passe sig selv. Hun synes ikke, at deres kommunikation er blevet bedre; men de skal jo kom- munikere om børnene. Hun er stadig meget bekymret for, at de ikke vil kunne blive enige om at træffe de beslutninger; der er nødvendige for børnene. Hvis hun har forældremyndigheden alene, vil hun ikke holde <anonym>Far</anonym> udenfor pigernes liv; fx skole, læge og lignende. Hun føler sig fortsat overvåget af <anonym>Far</anonym> Han skriver også jævnligt hånlige beske-der til hende. For eksempel skrev han fornyeligt til hende, om det var "fætter far" som er hendes nevø, der havde hentet børnene. Da pigerne kom hjem fra samvær sidste gange, åbnede hun kufferten; og da lå der et foto af hende øverst. Hun har ikke spurgt <anonym>Far</anonym> om, hvorfor han havde gjort det. Landsrettens begrundelse og resultat 5 Af de grunde, der er anført af familieretten; tiltrædes det; at der er holdepunk - ter for at antage; at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste; og at den fælles forældremyndighed er ophævet 0g tillagt <anonym>Mor</anonym> Den omstændighed, at forældrene efter deres for-klaring for landsretten nu har en sparsom telefonisk kontakt; kan ikke føre til et andet resultat. Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af familieretten; at <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	7,961	8,812
3904	Landsretten stadfæster familierettens dom i sag om, hvorvidt samværsordning for 3 fællesbørn skal fortsætte uændret som besluttet i Familieretshuset, eller samværsordning skal ændres	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-30877/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	1282/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Claus Rohde; Dommer - Lisbeth Kjærgaard; Advokat - Bitten Kjærsgaard; Advokat - Lene Gedsø Brun;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 23. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-30877/2021-VLR (4. afdeling) Mor (advokat Bitten Kjærsgaard, beskikket) mod Far (advokat Lene Gedsø Brun, beskikket) Familieretten i Aalborg har den 22. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 35864/2020-ALB). Landsdommerne Annette Dellgren, Lisbeth Kjærgaard og Claus Rohde har del- taget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har gentaget sine påstande for familieretten Indstævnte, Far, har påstået stadfæstelse. Parterne har begge fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. / 2 Mor har forklaret, at hun fortsat bor sammen med Person 1, der er Stilling. De har været sammen i ca. 5 år. Hun har fået ar-bejde hos Arbejdsplads i By 1. Når hun har børnene, arbejder hun kl. 7-13, og ellers arbejder hun kl. 7-15. Børnene bliver kørt med skolebus. Drengene har sagt, at de ønsker mere samvær med hende. Det er også hendes opfattelse, at det vil være bedst for børnene at få mere samvær. De har fået ny socialrådgiver, men hun har ikke kunnet komme i kontakt med denne. Hun er bekendt med, at Far også har vanskeligt ved at komme i kon-takt med kommunen. Forleden talte hun og Far sammen i næsten 1 time. De er helt enige om, at kommunen er for sløv. To dage før den aflyste samtale med den børnesagkyndige havde hun fortalt drengene, at det var vigtigt, at de sagde, hvad de selv følte. Hun har ikke sagt noget om, hvad de skulle sige til samtalen. Drengene glædede sig til at få mu- lighed for at give udtryk for, hvad de ønskede. Barn 2 hviler mere i sig selv nu. Skolelederen har oplyst, at Barn 2 selv har sagt, at det går bedre mellem forældrene. Barn 2 er under udredning og har været på børnepsykiatrisk afdeling. Hos hende er Barn 2 ikke udadreagerende. Der har for nylig været en voldsom episode på skolen, hvorunder han bl.a. kastede med en telefon og sparkede en lærer. Hun mener, at Barn 2 skal fortsætte på Skole 1. Han har et frikvarter om dagen, hvor han er for sig selv. Resten af ti-den følger han næsten den almindelige skolegang. Barn 2 giver ofte udtryk for, at han ønsker en 7-7-samværsordning. Når han kommer hjem til hende, vil han meget gerne kramme og være sammen med hende. Han vil gerne have flere dage hos hende. Der er kun almindelige sø- skende uoverensstemmelser mellem drengene. Hjemme hos hende er de meget sammen med drengene. Alle tre drenge er gla-de for Person 1. Når børnene er hos hende, er hun opmærksom på, at de får lavet lektier. Både Barn 2 og Barn 1 har brug for struktur, hvorfor hun og Person 1 bruger megen energi på at forberede børnene på, hvad de skal. Hun og Far fortalte sammen børnene om byrettens dom. Efter dommen gav Barn 2 udtryk for, at han var ked af, at han ikke var blevet hørt. Han har fortsat et lavt selvværd, men det er blevet bedre. Barn 3 har gået 2. klasse om og har udviklet sig, om end han fortsat er usikker. Han er ikke længere så følelsesmæssigt påvirket. I begyndelsen var Barn 3 meget ked af, at han skulle gå en klasse om, men nu er han blevet glad for det, og han har flere kammerater. Barn 3 ved godt, hvordan han skal drille sine brødre, men / 3 de bliver ikke længere sure på ham. Det er Barn 3's ønske at være mere hos hende. Nogle gange har Barn 3 bedt om lov til at blive en dag ekstra hos hende, og det har Far flere gange accepteret. Drengene er glade for at være hos deres far, men de ønsker blot mere tid hos hende. Barn 3 giver udtryk for et lige stort savn til begge forældre. Han har ikke de samme udfordringer som Barn 2 og Barn 1. Når drengene sidder i skolebussen, kan de godt finde på at ringe til hende for at snakke. Barn 1's medicin er øget. Han er udfordret af at have ADHD og af at være ord- blind. Dertil kommer, at han nu er teenager. Han bruger IT-rygsæk, men den kan han godt glemme. I weekenden hjalp hun ham med en danskaflevering. Forhåbentlig skal han på Efterskole, der er en skole for børn med diagnoser som Barn 1's. Det er de blevet enige om. I begyndelsen ville Far have, at Barn 1 skulle på kommuneskolen i By 2. Barn 1 har givet udtryk for, at han gerne vil blive hos hende til tirsdag, og det har de afprøvet siden nytår. Det var noget, hun og Far talte stille og roligt om. Barn 1 kan have behov for at have tid alene hos hver af sine forældre, og de har fulgt hans ønsker. Barn 1 skal i praktik i næste uge, og hun og Far har kunnet aftale, at Barn 1 i forbindelse hermed skal være hos hende, så han får kortere transport. Efter byrettens dom har Barn 1 udtalt, at børnesamtalen var som at ”tale til en dør” . Skolelederen har sagt, at hun kan mærke, at samarbejdet mellem forældrene er blevet bedre. Drengene har også over for skolelederen givet udtryk for, at for- ældrene ikke længere skændes. Hun udspørger ikke børnene om, hvordan det er hos Far, men hun spørger dem om, hvad de oplever. Hun og Far er uenige om, hvorvidt Barn 2 og Barn 3 skal vaccineres mod COVID-19. Barn 1 er blevet vaccineret pga. en studietur til Athen. De har haft en uover-ensstemmelse i forbindelse med, at to af drengene havde været nær kontakt til en smittet med Omikron, og hvor hun ønskede, at drengene kunne have været forblevet hos Far, hvor Person 2 var hjemme. Det ville Far ikke acceptere, og hun måtte tage feriedage for at kunne være hjemme hos børnene. Der har været en episode, hvor Barn 1 var meget ked af det. Han endte med at græde og sige, at det handlede om, at Person 2 havde set sig sur på ham. Hun kontaktede Far, der fortalte, at de havde talt om det, og at det var blevet bed-re. Børnene kan ikke trives, når de som forældre ikke kan samarbejde. Det har både hun og Far indset nu. I dag taler hun og Far som regel sammen. De kan / 4 sende en sms-besked, hvis det er en kort besked, der ikke kræver en længere forklaring. Far har forklaret, at Person 2 fortsat er sygemeldt og skal i jobafklaringsforløb. Han har kontaktet kommunen for at få hjælp til børnene. Bl.a. vil han gerne ha-ve en voksenven til børnene. Det vil være godt for børnene have en, de kan for-tælle ting til, som de synes kan være svære at sige til forældrene. Efter hans op-fattelse går navnlig Barn 1 og Barn 2 med noget, som de har brug for at tale om. Barn 1 har brug for hjælp til at huske at tage sin medicin. Han har hukommel-ses- og forståelsesvanskeligheder, men han er ikke egentlig ordblind. Medicinen har hjulpet ham meget. Er Barn 1 ikke den styrende, kan han blive meget fru-streret. De har som forældre ikke været gode til at skab den samme struktur for Barn 1. Forholdet mellem Person 2 og Barn 1 er blevet markant bedre. Barn 1 har et grimt sprog, og det vil Person 2 ikke acceptere. Det havde de allerede talt om, da Mor ringede. Barn 1 havde en periode, hvor han ikke ville på efterskole. Det var på den bag- grund, at han ønskede, at Barn 1 skulle skifte til Skole 2 i By 2. I dag er de alle enige om, at Barn 1 efter sommerferien skal begynde på Efterskole, hvor han er skrevet op. Det er et 3-årigt forløb med henblik på at ruste eleverne til at kunne klare en uddannelse. Han er ikke i tvivl om, at de vil kun-ne finde en løsning på Barn 1's samvær under efterskoleopholdet. Når Barn 1 kommer hjem fra samvær, er han hidsig og har ikke ro på sig selv. F.eks. var Barn 1 i går så påvirket, at han ikke var i stand til at tage i klub, efter han havde været på samvær. Det slår Barn 1 lidt i stykker, at de som forældre er blevet mere fleksible. Han har brug for faste rammer, og han har det svært ved skiftene i forbindelse med samvær. Barn 1 vil have det bedst med at kom-me hjem fra samvær før de to brødre, så han kan nå at være klar til, at de kom-mer. De bruger 2-3 dage på at få børnene tilbage i rytmen efter samværet. Barn 1 har sagt, at han synes, at det er underligt, at han ikke fik en dag alene sam-men med sin mor, for det var det, han ønskede. Det kan være svært for Barn 1 at overskue ændringer. Barn 1 vil have godt af en dag hos Mor, inden brødre-ne kommer, og tilsvarende hjemme hos ham. Han og Barn 1 har et fortroligt forhold, men de har ikke så hyppig kontakt, når Barn 1 er hos Mor. Han har ikke modtaget hjælp til Barn 2, der kan blive voldsom. På mange punk- ter har Barn 2 det bedre, men han kan fortsat ikke se sin egen andel i de mange konflikter, og han kan ikke styre sig. Barn 2 er meget glad for sin mor. Det er hans / 5 indtryk, at Barn 2 holder alt tilbage hos Mor, og at det så kommer ud hjemme hos ham. Skiftene er også vanskelige for Barn 2. De første dage efter samværene reagerer Barn 2, og Barn 2 og Barn 1 ”ryger let i flint” . Han ved, at Barn 2 har kontakt til Mor, når han er hos ham. Det er hans indtryk, at Barn 2 bliver nervøs, når Mor bliver sur og råber. Han er overbevist om, at Mor gør, hvad hun kan for at undgå det. Barn 3 har APD. Det er noget med, at hjernen ikke kan omsætte lydene. PPR har anmodet høreklinikken i By 3 om hjælp med henblik på, hvordan Barn 3 kan få det bedre. Efter hans opfattelse står Barn 3's udvikling stille. Der er ikke så mange ændringer i Barn 3's adfærd i forbindelse med udvidelsen af samværet. Barn 2 og Barn 3 søger hinanden og skal følges på samvær. Barn 3 kan som den ene-ste af drenge sige, at han savner sin mor. Når Barn 3 gør det, foreslår han Barn 3 at ringe til Mor. Kan han og Mor tale sammen, som de gør nu, er det ikke det, der er til hinder for en deleordning, men han mener, at børnenes reaktioner på skiftene er så store, at det vil være uhensigtsmæssigt. Børnene har behov for en fast base, hvor de kan åbne op. Det er rart, at samarbejdet nu fungerer bedre. Skal der være en deleordning, vil der kunne opstå problemer i forhold til økonomien. I dag udbetales børnepen- gene gennem kommunen. Børnene skal ikke skifte skole, selv om der er nogle ting, han ikke er tilfreds med. Drengene fortæller, at de har mere spilletid hos Mor og ikke har fast sengetid. Det er ikke noget, han og Mor har talt sammen om for nylig. Han ved ikke, hvorfor Barn 2 er bange for Mor. Barn 2 har sagt, at han er bange for Mor. Det er ikke hans indtryk, at Barn 2 er bange for ham, og det siger Barn 2 også selv. Han tror på, at børnene hos Mor siger, at de gerne vil være mere hos hende. Børnene vil gerne gøre deres forældre tilfredse. Landsrettens begrundelse og resultat Siden parternes samlivsophævelse i 2016 har Mor haft samvær med børnene hver anden weekend, hvilket i marts 2018 blev udvidet til et samvær i en 11-3-ordning vedrørende Barn 1 og en 10-4-ordning vedrørende Barn 2 og Barn 3. Siden familierettens dom har parterne praktiseret en 10-4-ordning vedrørende Barn 1 og en 9-5-ordning vedrørende Barn 2 og Barn 3. Parterne har tidligere haft samarbejdsvanskeligheder, der bl.a. har givet sig ud- slag i, at de kun kommunikerede pr. sms. Efter parternes samstemmende for- / 6 klaringer herom lægger landsretten til grund, at samarbejdet er forbedret siden familierettens dom, således at de nu taler sammen. Børnene har ifølge skoleudtalelserne, de kommunale akter og parternes forkla- ringer en række udfordringer, der medfører, at de hver især har særlige behov for støtte, og at de har brug for struktur i hverdagen. Under disse omstændigheder kan en deleordning ikke anses for at være bedst for børnene. Efter sagens oplysninger, herunder referaterne fra børnesamtalerne, tiltræder landsretten, at det efter en konkret vurdering af børnenes forhold vil være bedst for dem at have samvær med Mor som fastsat ved familierettens dom, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 2, jf. § 4. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 23. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-30877/2021-VLR (4. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Bitten Kjærsgaard beskikket) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Lene Gedsø Brun; beskikket) Familieretten i Aalborg har den 22. juli 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 35864/2020-ALB). Landsdommerne Annette Dellgren;, Lisbeth Kjærgaard og Claus Rohde har del- taget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har påstået stadfæstelse. Parterne har begge fri proces under anken: Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: 2 <anonym>Mor</anonym> har forklaret; at hun fortsat bor sammen med <anonym>Person 1</anonym> der er <anonym>Stilling</anonym> De har været sammen i ca. 5 år Hun har fået ar-bejde hos <anonym>Arbejdsplads</anonym> <anonym>By 1</anonym> Når hun har børnene, arbejder hun kl. 7-13, og ellers arbejder hun kl. 7-15. Børnene bliver kørt med skolebus . Drengene har sagt; at de ønsker mere samvær med hende. Det er også hendes opfattelse, at det vil være bedst for børnene at få mere samvær: De har fået ny socialrådgiver; men hun har ikke kunnet komme i kontakt med denne. Hun er bekendt med, at <anonym>Far</anonym> også har vanskeligt ved at komme i kon-takt med kommunen. Forleden talte hun og <anonym>Far</anonym> sammen i næsten 1 time. De er helt enige om, at kommunen er for sløv. To dage før den aflyste samtale med den børnesagkyndige havde hun fortalt drengene, at det var vigtigt, at de sagde, hvad de selv følte. Hun har ikke sagt noget om, hvad de skulle sige til samtalen. Drengene glædede sig til at få mu- lighed for at give udtryk for, hvad de ønskede. <anonym>Barn 2</anonym> hviler mere i sig selv nu. Skolelederen har oplyst; at <anonym>Barn 2</anonym> selv har sagt, at det går bedre mellem forældrene. <anonym>Barn 2</anonym> er under udredning 0g har været på børnepsykiatrisk afdeling Hos hende er <anonym>Barn 2</anonym> ikke udadreagerende. Der har for nylig været en voldsom episode på skolen; hvorunder han bl.a. kastede med en telefon og sparkede en lærer. Hun mener; at <anonym>Barn 2</anonym> skal fortsætte på <anonym>Skole 1</anonym> Han har et frikvarter om dagen;, hvor han er for sig selv. Resten af ti-den følger han næsten den almindelige skolegang. <anonym>Barn 2</anonym> giver ofte udtryk for; at han ønsker en 7-7-samværsordning. Når han kommer hjem til hende; vil han meget gerne kramme og være sammen med hende. Han vil gerne have flere dage hos hende. Der er kun almindelige sø - skende uoverensstemmelser mellem drengene. Hjemme hos hende er de meget sammen med drengene. Alle tre drenge er gla-de for <anonym>Person 1</anonym> Når børnene er hos hende; er hun opmærksom på, at de får lavet lektier: Både <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> har brug for struktur; hvorfor hun og <anonym>Person 1</anonym> bruger megen energi på at forberede børnene på, hvad de skal. Hun 0g <anonym>Far</anonym> fortalte sammen børnene om byrettens dom. Efter dommen gav <anonym>Barn</anonym> <anonym>2</anonym> udtryk for; at han var ked af, at han ikke var blevet hørt. Han har fortsat et lavt selvværd, men det er blevet bedre. <anonym>Barn 3</anonym> har gået 2. klasse om og har udviklet sig, om end han fortsat er usikker Han er ikke længere så følelsesmæssigt påvirket. I begyndelsen var <anonym>Barn 3</anonym> meget ked af, at han skulle gå en klasse om, men nu er han blevet glad for det, og han har flere kammerater. <anonym>Barn 3</anonym> ved godt, hvordan han skal drille sine brødre, men 3 de bliver ikke længere sure på ham. Det er <anonym>Barn 3 's</anonym> ønske at være mere hos hende. Nogle gange har <anonym>Barn 3</anonym> bedt om lov til at blive en dag ekstra hos hende, og det har <anonym>Far</anonym> flere gange accepteret. Drengene er glade for at være hos deres far, men de ønsker blot mere tid hos hende. <anonym>Barn 3</anonym> giver udtryk for et lige stort savn til begge forældre. Han har ikke de samme udfordringer som <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> Når drengene sidder i skolebussen; kan de godt finde på at ringe til hende for at snakke. <anonym>Barn 1's</anonym> medicin er øget. Han er udfordret af at have ADHD og af at være ord- blind. Dertil kommer, at han nu er teenager. Han bruger IT-rygsæk; men den kan han godt glemme. I weekenden hjalp hun ham med en danskaflevering. Forhåbentlig skal han på <anonym>Efterskole</anonym> der er en skole for børn med diagnoser som <anonym>Barn 1's</anonym> Det er de blevet enige om. I begyndelsen ville <anonym>Far</anonym> have, at <anonym>Barn 1</anonym> skulle på kommuneskolen i <anonym>By 2</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> har givet udtryk for, at han gerne vil blive hos hende til tirsdag; og det har de afprøvet siden nytår: Det var noget, hun og <anonym>Far</anonym> talte stille og roligt om. <anonym>Barn 1</anonym> kan have behov for at have tid alene hos hver af sine forældre; og de har fulgt hans ønsker: <anonym>Barn 1</anonym> skal i praktik i næste uge, og hun 0g <anonym>Far</anonym> har kunnet aftale; at <anonym>Barn 1</anonym> 1 forbindelse hermed skal være hos hende; så han får kortere transport. Efter byrettens dom har <anonym>Barn 1</anonym> udtalt, at børnesamtalen var som at "tale til en dør?; Skolelederen har sagt; at hun kan mærke, at samarbejdet mellem forældrene er blevet bedre. Drengene har også over for skolelederen givet udtryk for, at for- ældrene ikke længere skændes. Hun udspørger ikke børnene om, hvordan det er hos <anonym>Far</anonym> men hun spørger dem om, hvad de ' oplever: Hun 0g <anonym>Far</anonym> er uenige om, hvorvidt <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> skal vaccineres mod COVID-19- <anonym>Barn 1</anonym> er blevet vaccineret pga. en studietur til Athen. De har haft en uover-ensstemmelse i forbindelse med, at to af drengene havde været nær kontakt til en smittet med Omikron; 0g hvor hun ønskede, at drengene kunne have været forblevet hos <anonym>Far</anonym> hvor <anonym>Person 2</anonym> var hjemme. Det ville <anonym>Far</anonym> ikke acceptere; 0g hun måtte tage feriedage for at kunne være hjemme hos børnene. Der har været en episode; hvor <anonym>Barn 1</anonym> var meget ked af det. Han endte med at græde og sige, at det handlede om, at <anonym>Person 2</anonym> havde set sig sur på ham. Hun kontaktede <anonym>Far</anonym> der fortalte, at de havde talt om det, og at det var blevet bed-re. Børnene kan ikke trives, når de som forældre ikke kan samarbejde. Det har både hun og <anonym>Far</anonym> indset nu. I dag taler hun 0g <anonym>Far</anonym> som regel sammen. De kan sende en sms-besked, hvis det er en kort besked, der ikke kræver en længere forklaring. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at <anonym>Person 2</anonym> fortsat er sygemeldt og skal i jobafklaringsforløb. Han har kontaktet kommunen for at få hjælp til børnene. Bl.a. vil han gerne ha-ve en voksenven til børnene. Det vil være godt for børnene have en, de kan for-tælle ting til, som de synes kan være svære at sige til forældrene. Efter hans op-fattelse går navnlig <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> med noget, som de har brug for at tale om. <anonym>Barn 1</anonym> har brug for hjælp til at huske at tage sin medicin. Han har hukommel-ses - og forståelsesvanskeligheder; men han er ikke egentlig ordblind. Medicinen har hjulpet ham meget. Er <anonym>Barn 1</anonym> ikke den styrende, kan han blive meget fru-streret. De har som forældre ikke været gode til at skab den samme struktur for <anonym>Barn 1</anonym> Forholdet mellem <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er blevet markant bedre. <anonym>Barn 1</anonym> har et grimt sprog, og det vil <anonym>Person 2</anonym> ikke acceptere. Det havde de allerede talt om, da <anonym>Mor</anonym> ringede. <anonym>Barn 1</anonym> havde en periode, hvor han ikke ville på efterskole. Det var på den bag- grund, at han ønskede, at <anonym>Barn 1</anonym> skulle skifte til <anonym>Skole 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> Idag er de alle enige om, at <anonym>Barn 1</anonym> efter sommerferien skal begynde på <anonym>Efterskole</anonym> hvor han er skrevet op. Det er et 3-årigt forløb med henblik på at ruste eleverne til at kunne klare en uddannelse. Han er ikke i tvivl om, at de vil kun-ne finde en løsning på <anonym>Barn 1's</anonym> samvær under efterskoleopholdet. Når <anonym>Barn 1</anonym> kommer hjem fra samvær; er han hidsig og har ikke ro på sig selv Feks. var <anonym>Barn 1</anonym> i går så påvirket, at han ikke var i stand til at tage i klub, efter han havde været på samvær: Det slår <anonym>Barn 1</anonym> lidt i stykker; at de som forældre er blevet mere fleksible. Han har brug for faste rammer; og han har det svært ved skiftene i forbindelse med samvær. <anonym>Barn 1</anonym> vil have det bedst med at kom-me hjem fra samvær før de to brødre, så han kan nå at være klar til, at de kom-mer; De bruger 2-3 dage på at få børnene tilbage i rytmen efter samværet. <anonym>Barn 1</anonym> har sagt; at han synes, at det er underligt; at han ikke fik en dag alene sam-men med sin mor; for det var det, han ønskede. Det kan være svært for <anonym>Barn 1</anonym> at overskue ændringer <anonym>Barn 1</anonym> vil have godt af en dag hos <anonym>Mor</anonym> inden brødre-ne kommer; og tilsvarende hjemme hos ham. Han og <anonym>Barn 1</anonym> har et fortroligt forhold, men de har ikke så hyppig kontakt; når <anonym>Barn 1</anonym> er hos <anonym>Mor</anonym> Han har ikke modtaget hjælp til <anonym>Barn 2</anonym> der kan blive voldsom. På mange punk- ter har <anonym>Barn 2</anonym> det bedre, men han kan fortsat ikke se sin egen andel i de mange konflikter; 0g han kan ikke styre sig. <anonym>Barn 2</anonym> er meget glad for sin mor. Det er hans 5 indtryk; at <anonym>Barn 2</anonym> holder alt tilbage hos <anonym>Mor</anonym> og at det så kommer ud hjemme hos ham. Skiftene er også vanskelige for <anonym>Barn 2</anonym> De første dage efter samværene reagerer <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> "ryger let i flint" Han ved, at <anonym>Barn 2</anonym> har kontakt til <anonym>Mor</anonym> når han er hos ham. Det er hans indtryk; at <anonym>Barn 2</anonym> bliver nervøs, når <anonym>Mor</anonym> bliver sur og råber. Han er overbevist om, at <anonym>Mor</anonym> gør, hvad hun kan for at undgå det. <anonym>Barn 3</anonym> har APD. Det er noget med, at hjernen ikke kan omsætte lydene. PPR har anmodet høreklinikken i <anonym>By 3</anonym> om hjælp med henblik på, hvordan <anonym>Barn 3</anonym> kan få det bedre. Efter hans opfattelse står <anonym>Barn 3 's</anonym> udvikling stille. Der er ikke så mange ændringer i <anonym>Barn 3 's</anonym> adfærd i forbindelse med udvidelsen af samværet. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> søger hinanden og skal følges på samvær: <anonym>Barn 3</anonym> kan som den ene-ste af drenge sige, at han savner sin mor: Når <anonym>Barn 3</anonym> gør det, foreslår han <anonym>Barn 3</anonym> at ringe til <anonym>Mor</anonym> Kan han 0g <anonym>Mor</anonym> tale sammen; som de gør nu, er det ikke det, der er til hinder for en deleordning; men han mener; at børnenes reaktioner på skiftene er så store, at det vil være uhensigtsmæssigt. Børnene har behov for en fast base, hvor de kan åbne op- Det er rart, at samarbejdet nu fungerer bedre. Skal der være en deleordning; vil der kunne opstå problemer i forhold til økonomien. I dag udbetales børnepen - gene gennem kommunen. Børnene skal ikke skifte skole; selv om der er nogle ting han ikke er tilfreds med Drengene fortæller; at de har mere spilletid hos <anonym>Mor</anonym> 0g ikke har fast sengetid. Det er ikke noget; han 0g <anonym>Mor</anonym> har talt sammen om for nylig. Han ved ikke hvorfor <anonym>Barn 2</anonym> er bange for <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> har sagt; at han er bange for <anonym>Mor</anonym> Det er ikke hans indtryk; at <anonym>Barn 2</anonym> er bange for ham; og det siger <anonym>Barn 2</anonym> også selv. Han tror på, at børnene hos <anonym>Mor</anonym> siger; at de gerne vil være mere hos hende. Børnene vil gerne gøre deres forældre tilfredse. Landsrettens begrundelse og resultat Siden parternes samlivsophævelse i 2016 har <anonym>Mor</anonym> haft samvær med børnene hver anden weekend, hvilket i marts 2018 blev udvidet til et samvær i en 1l-3-ordning vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> 0g en 10-4-ordning vedrørende <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> Siden familierettens dom har parterne praktiseret en 10-4-ordning vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> 0g en 9-5-ordning vedrørende <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> Parterne har tidligere haft samarbejdsvanskeligheder; der bl.a. har givet sig ud- slag i, at de kun kommunikerede pr:. sms. Efter parternes samstemmende for- klaringer herom lægger landsretten til grund, at samarbejdet er forbedret siden familierettens dom, således at de nu taler sammen. Børnene har ifølge skoleudtalelserne; de kommunale akter og parternes forkla - ringer en række udfordringer; der medfører; at de hver især har særlige behov for støtte; og at de har brug for struktur i hverdagen. Under disse omstændigheder kan en deleordning ikke anses for at være bedst for børnene_ Efter sagens oplysninger; herunder referaterne fra børnesamtalerne, tiltræder landsretten; at det efter en konkret vurdering afbørnenes forhold vil være bedst for dem at have samvær med <anonym>Mor</anonym> som fastsat ved familierettens dom, jf. forældreansvarslovens 8 21, stk. 2,jf. $ 4. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	11,719	13,916
3905	Østre Landsret ændrer byrettens kendelse, således at de for byretten afspillede video- og lydoptagelser og infiltratorens vidneforklaring i sin helhed kan indgå som bevis i sagen	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1893/2023-OLR	Nævningesag	2. instans	2585/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Benedikte Holberg; Dommer - Janni Christoffersen; Dommer - Michael Kistrup; Forsvarer - Christina Schønsted;	Nej						/ Østre Landsret tillader lydoptagelser i sagen om drabet i Park Østre Landsret tillader, at anklagemyndigheden som bevis i sagen om drabet i Park kan bruge bl.a. alle lydoptagelser foretaget af en infiltrator indsat i samme fængsel som tiltalte Under hovedforhandlingen i nævningesagen vedrørende drabet i Park traf Retten i Glostrup den 30. juni 2023 afgørelse om, hvorvidt anklagemyndigheden som bevis i sagen måtte bruge bl.a. lydoptagelser foretaget af en infiltrator, som politiet havde indsat i Enner Mark Fængsel, rum aflytninger fra tiltaltes celle samt rumaflytninger fra besøgs rummet i Nørre Snede Fængsel, hvor tiltalte og infiltratoren havde samtaler. Retten i Glostrup tillod i vidt omfang anklagemyndigheden at bruge optag elserne som bevis i sagen, men afskar anvendelsen af lydoptagelser fra tre nærmere angivne samtaler mellem tiltalte og infiltratoren i Enner Mark Fængsel. Byretten begrundede afgørelsen med, at disse samtaler havde karakter af afhøringer og derfor var tilvejebragt i strid med retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering efter retsplejeloven og Den Europæiske Men neskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Byretten fandt ikke, at betingel serne efter konventionen for alligevel at anvende beviserne var opfyldt. Både tiltalte og anklagemyndigheden kærede afgørelsen til Østre Landsret Landsretten har i dag afsagt kendelse i sagen. Landsretten har tilsluttet sig Retten i Glostrups afgørelse vedrørende de beviser, som byretten havde tilladt, men har yderligere givet anklagemyn digheden lov til at bruge optagelserne fra de tre samtaler, som byretten havde afskåret som bevis. Landsretten har fundet, at der er enkelte elementer i sam talerne, hvor infiltratorens ageren isoleret set antager karakter af en afhøring, og at der derved foreligger en tilsidesættelse af retten til ikke at udtale sig og af forbuddet mod selvinkriminering. Ved vurderingen af, om sådanne beviser alligevel kan til lades ført, skal der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis lægges vægt på, om forsvarets rettigheder er respekteret, på bevisets værdi og på bevisets betydning for afgørelsen, herunder om beviset er eneste eller afgør ende bevis i sagen. Der skal endvidere foretages en afvejning mellem det offentliges interesse i efterforskning og strafforfølgning af forbrydelser og anklagedes interesse i, at beviser tilvejebringes på en lovlig måde. Der skal endelig tages hensyn til karakteren af konventionskrænkelsen. Landsretten har efter en samlet vurdering af disse hensyn fundet, at retspleje lovens regler og Den Europæiske Men neskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, ikke er til hinder for brugen af de / omhandlede lydoptagelser som bevis, og landsretten har derfor tilladt, at samtlige optagelser bruges som bevis i sagen.	Østre Landsret tillader lydoptagelser i sagen om drabet i Doclz Østre Landsret tillader; at anklagemyndigheden som bevis sagen om drabet i <anonym>Park</anonym> kan bruge bl.a. alle lydoptagelser foretaget af en infiltrator indsat i samme fængsel som tiltalte Under hovedforhandlingen i nævningesagen vedrørende drabet T <anonym>Park</anonym> traf Retten i Glostrup den 30. juni 2023 afgørelse om; hvorvidt anklagemyndigheden som bevis i sagen måtte bruge bl.a. lydoptagelser foretaget af en infiltrator; som politiet havde indsat i Enner Mark Fængsel; rum aflytninger fra tiltaltes celle samt rumaflytninger fra besøgs rummet Nørre Snede Fængsel, hvor tiltalte og infiltratoren havde samtaler. Retten Glostrup tillod i vidt omfang anklagemyndigheden at bruge optag elserne som bevis sagen; men afskar anvendelsen af lydoptagelser fra tre nærmere angivne samtaler mellem tiltalte og infiltratoren Enner Mark Fængsel. Byretten begrundede afgørelsen med; at disse samtaler havde karakter af afhøringer og derfor var tilvejebragt i strid med retten til ikke at udtale sig 0g forbuddet mod selvinkriminering efter retsplejeloven og Den Europæiske Men neskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Byretten fandt ikke; at betingel serne efter konventionen for alligevel at anvende beviserne var opfyldt. Både tiltalte 0g anklagemyndigheden kærede afgørelsen til Østre Landsret Landsretten har i dag afsagt kendelse sagen. Landsretten har tilsluttet sig Retten i Glostrups afgørelse vedrørende de beviser; som byretten havde tilladt,; men har yderligere givet anklagemyn digheden lov til at bruge optagelserne fra de tre samtaler; som byretten havde afskåret som bevis. Landsretten har fundet; at der er enkelte elementer sam talerne; hvor infiltratorens ageren isoleret set antager karakter af en afhøring; og at der derved foreligger en tilsidesættelse af retten til ikke at udtale sig og af forbuddet mod selvinkriminering:. Ved vurderingen af, om sådanne beviser alligevel kan til lades ført, skal der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis lægges vægt på, om forsvarets rettigheder er respekteret; på bevisets værdi 0g på bevisets betydning for afgørelsen; herunder om beviset er eneste eller afgør ende bevis i sagen. Der skal endvidere foretages en afvejning mellem det offentliges interesse i efterforskning 0g strafforfølgning af forbrydelser og anklagedes interesse i , at beviser tilvejebringes på en lovlig måde. Der skal endelig tages hensyn til karakteren af konventionskrænkelsen. Landsretten har efter en samlet vurdering af disse hensyn fundet; at retspleje lovens regler og Den Europæiske Men neskerettighedskonventions artikel 6, stk: 1, ikke er til hinder for brugen af de /omhandlede lydoptagelser som bevis, og landsretten har derfor tilladt, at samtlige optagelser bruges som bevis i sagen.	2,817	2,845
3906	Landsretten stadfæster familierettens dom i sag om, hvorvidt mor alene fortsat kan bibeholde forældremyndigheden samt spørgsmålet om, hvordan eventuelt samvær af børnene skal fordeles	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-50011/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	1182/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Linda Hangaard; Dommer - Mogens Heinsen; Dommer - Niels Astrup Tipsmark; Advokat - Anja Brøndtved; Advokat - Peter Ølholm;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-50011/2021-VLR (10. afdeling) Far (advokat Anja Brøndtved) mod Mor (advokat Peter Ølholm, beskikket) Familieretten i Aalborg har den 2. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-23215/2021-ALB). Landsdommerne Linda Hangaard, Mogens Heinsen og Niels Astrup Tipsmark (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familie-retten om, at forældremyndigheden over Barn 1, Barn 2 og Barn 3 overføres til ham, således at han har den fulde forældremyndighed over børne-ne. I relation til dommens bestemmelse om samvær med Barn 3 har Far påstået stadfæstelse. Indstævnte, Mor, har påstået dommens bestem-melser om forældremyndighed og samvær med Barn 1 og Barn 2 stadfæstet, samt påstået dommens bestemmelse om samvær med Barn 3 ændret, så- / 2 ledes at der ikke fastsættes samvær, subsidiært at der kun skal være samvær den første weekend i måneden. Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at han ud over at være Stilling 1 er Stilling 2, ligesom han Arbejdsopgave. Hans kæreste er Stilling 3 på en Arbejdsplads 2. Der er plads til alle syv børn i hans og Persons hjem. Samværsophøret er udelukkende sket på Mors initiativ, kommunen har afvist at have haft del i det. Hans bror har nu overtaget gården i By, men han har selv købt en ny gård i Område. I øvrigt er der ikke sket ændringer i hans personlige forhold. Samværet med Barn 3 er forløbet helt uden problemer. Nogle gange hen-ter han hende straks efter skole, nogle gange er hun først i DUS. Efter at have hentet de andre børn tager de typisk på landet, og Barn 3 leger med sin bonussøster, Person 3, og ser Disney Sjov. De bruger meget tid i naturen på gården, hvilket Barn 3 sætter stor pris på. Han sørger også for at have noget alene-tid med Barn 3, bl.a. til at lave lektier. Han afleverer Barn 3 i skolen om morgenen. Han oplever ikke, at det er svært at aflevere Barn 3. Barn 3 er lige nu hos ham i vinterferien i henhold til dommen. Barn 3 går fortsat til psykolog, hvilket hun fortæller om. Han har ikke fået noget at vide af Mor om det. Han har ikke for landsretten nedlagt påstand om samvær med drengene, da han har indset, at hvis han ikke får forældremyndigheden over børnene, vil et samvær aldrig blive en realitet som følge af politianmeldelser, samværsstop og ensidige undersøgelser. Der har været et helt fast mønster, hvor der efter nogle få måneders samvær er kommet en underretning, der fører til politianmeldelse, undersøgelser og samværsafbrydelse. Efter undersøgelserne er samværet blevet genoptaget, og det hele er startet forfra. Det har hver gang været Mor, der har ophævet samværet, også den seneste gang. Da der var truffet bestemmelse om overvåget samvær, blev børnene ikke afleveret af Mor, men af andre med det resultat, at drengene ikke ville deltage, hvilket så førte til, at samværet blev op- givet. Familieretshuset indgav en underretning som følge af Mors manglende samarbejde. Han er ikke informeret om, hvad resultatet heraf er blevet. Han er klar over, at der skal bruges alle kræfter på at få en overflytning af for- ældremyndigheden til ham til at fungere, og han vil samarbejde med alle om det. Børnene har tidligere kunnet genetablere kontakten efter samværsophør, så / 3 han mener, at det er muligt. Via sit samvær med Barn 3 ved han også no-get om drengenes liv, men han ved også godt, at de er blevet påført en stor modstand mod ham. Der er for ham slet ikke tvivl om, at det bedste for børnene vil være en 7/7 ordning mellem samarbejdende forældre. Han ved, at der er lang vej dertil, men børnene er vant til, at der er professionelle inde over. Mor skal selvfølgelig have samvær, hvis han får forældremyndigheden. Han har ingen direkte kommunikation med Mor, kun gennem Person 5. For ham og børnene ville det være utrolig meget lettere, hvis de kunne kommuni-kere direkte. Meget ofte kommer der ikke et svar, når han prøver at kommuni-kere. Han får ingen information om børnene, og det er f.eks. umuligt at få plan-lagt ferie, fordi Mor ikke vil besvare hans henvendelser. Mor modarbejder al kontakt, herunder også hans forsøg på at give julegaver mv. Han har tillid til Mor som mor, og han mener, at hun er en god mor for børne-ne. Barn 3 er da også meget glad for sin mor. Han har ikke fået lov af Mor til at deltage i nogen forløb i kommunen med bør- nene, selvom kommunen har ment, at det kunne være fordelagtigt. Mor har i to konkrete tilfælde nægtet ham adgang til det. Der var været samværsstop af 3-12 måneders varighed, og under nogle af dem har der været overvåget samvær, som Mor også har modsat sig. Det samvær, der blev stoppet på Mors foranled-ning i april 2019, var overværet samvær på Institution 2. Mor har forklaret, at der ikke er ændringer i hen-des personlige forhold. Barn 1 går fortsat til traumebehandling hver uge. Han har været til godt 20 behandlinger. Børnene går til hver sin psykolog. Der er bevilget traumebehandling uden bagkant. Det går bedre med Barn 1, selvom det somme tider kan forekomme som to skridt frem og et tilbage. Barn 1 har ikke en normal balance omkring vrede og er ikke i kontakt med sine egne følelser. Hun ved selv meget lidt om den konkrete behandling. Barn 1 nærmer sig puberteten, hvilket også giver ud-slag. Barn 1 føler selv, at samtalerne med psykologen gør ham bedre til at håndtere sin stress og vrede. Barn 1 ville gerne beskytte Barn 3 mod at komme på samvær med sin far. Barn 1 har netop, ligesom tre andre drenge fra sin klasse, valgt at skifte skole på grund af et hårdt miljø i den gamle klasse. Det har indtil videre været en stor succes. Barn 2 går på samme måde som Barn 1 fortsat til traumebehandling. Barn 2 er svær at komme ind på, og derfor er frekvensen sat ned til hver anden uge. Samtidig er Barn 2 blev indstillet til udredning, i første omgang en WISC-test. Der er mistanke om en diagnose inden for autismespektret. Barn 2 er overord-net en glad dreng, og han går til Fritidsinteresse 1 og Fritidsinteresse 2, ligesom han gamer med sine søskende og kammerater. Han har svært ved at koncentrere sig om / 4 skolearbejde. Barn 2 føler også vrede mod sin far, men samtidig er der også ting, han og Barn 1 savner ved deres far. Hun har ikke vendt drengene mod deres far, men det er drengenes fortællinger om, hvad der sker hos deres far, hun reagerer på. Barn 3 giver udtryk for, at hun gerne vil se sin far, og det virker som om, at hun har affundet sig med samværet. Hun siger, at hun nok skal klare det, og hun glæder sig også til at se dyrene og sin papsøster. Hun siger også, at hun savner sin mor, navnlig når hun skal være væk i længere tid. Barn 3 går også fortsat i traumebehandling, men indstævnte ved ikke så meget om temaet for behandlingerne. Barn 3 er meget fokuseret på krig og død, men hun hører, at Barn 3 gør fremskridt. Hun gør heller ikke så ofte i bukserne me-re. Barn 3 fortæller ting, som giver indtryk af, at Far involverer hende i konflikten, og at der er et stor pres på Barn 3 for at gøre far glad, da hun er det eneste barn, han ser. Det forekommer at være en stor byrde. Hun oplever, at den kommunikation, der kommer fra Far, er utrolig ubeha-gelig i tonen, den er kommanderende, hånlig og aggressiv. Derfor har hun valgt at sætte er led ind imellem. Mange af Fars mails har en helt anden tone end de fremlagte mails. Hun mener ikke, at det beror på hendes forhold, at der ikke er en ordentlig kommunikation mellem hende og Far. Der skal ikke altid to parter til en konflikt. For børnenes skyld er hun nødt til at trække sig ud af kon-flikten, og derfor lader hun andre varetage kommunikationen. Hun kan ikke for nuværende indgå i en direkte kommunikation. Der har bortset fra den seneste afbrydelse af samværet med drengene ikke været lange perioder uden en eller anden form for samvær. Hun tror ikke, at hun sørgede for, at børnene havde kontakt med deres far i perioden fra april til november 2019. Hun vil ikke mod-sætte sig kommunens eventuelle inddragelse af Far i arbejdet med børnene. Hun kan, ud over i forbindelse med den børnesagkyndige undersøgelse af Barn 3, ikke huske at være blevet spurgt. Hun har ikke gjort sig mange tanker om samarbejdet og samværet, hvis Far får forældremyndigheden, men hun vil jo være nødt til at samarbejde. Anbringender Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, således som disse er indeholdt i de skriftlige procedurer for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at parternes manglende sam- arbejde, de mange afbrydelser af samværet mellem Far og børnene og Barn 1's og Barn 2's modstand mod at se deres far i betydelig grad skyldes Mors forhold, og at dette har været og fortsat er til skade for de tre børn. / 5 Landsretten finder imidlertid efter en samlet vurdering, herunder navnlig un-der hensyn til oplysningerne i børnesamtalerne om Barn 1's og Barn 2's mod-stand mod samvær med deres far sammenholdt med deres alder, at det ikke nu vil være bedst for børnene, at forældremyndigheden overføres til Far. Herefter og af de grunde, som byretten har anført vedrørende Fars samvær med Barn 3, stadfæster landsretten familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-50011/2021-VLR (10. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Anja Brøndtved) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Peter Ølholm; beskikket) Familieretten i Aalborg har den 2. december 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS-23215/2021-ALB). Landsdommerne Linda Hangaard, Mogens Heinsen og Niels Astrup Tipsmark (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for familie-retten om, at forældremyndigheden over <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> overføres til ham, således at han har den fulde forældremyndighed over børne-ne. I relation til dommens bestemmelse om samvær med <anonym>Barn 3</anonym> har <anonym>Far</anonym> påstået stadfæstelse. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommens bestem-melser om forældremyndighed og samvær med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> stadfæstet, samt påstået dommens bestemmelse om samvær med <anonym>Barn 3</anonym> ændret, så - 2 ledes at der ikke fastsættes samvær; subsidiært at der kun skal være samvær den første weekend i måneden. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han ud over at være <anonym>Stilling 1</anonym> er <anonym>Stilling 2</anonym> ligesom han <anonym>Arbejdsopgave</anonym> Hans kæreste er <anonym>Stilling 3</anonym> på en <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> Der er 'plads til alle syv børn i hans og <anonym>Persons</anonym> hjem Samværsophøret er udelukkende sket på <anonym>Mors</anonym> initiativ; kommunen har afvist at have haft del i det. Hans bror har nu overtaget gården i <anonym>By</anonym> men han har selv købt en ny gård i <anonym>Område</anonym> Iøvrigt er der ikke sket ændringer i hans personlige forhold. Samværet med <anonym>Barn 3</anonym> er forløbet helt uden problemer; Nogle gange hen-ter han hende straks efter skole, nogle gange er hun først i DUS. Efter at have hentet de andre børn tager de typisk på landet;, 0g <anonym>Barn 3</anonym> leger med sin bonussøster; <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> og ser Disney Sjov. De bruger meget tid i naturen på gården; hvilket <anonym>Barn 3</anonym> sætter stor pris på. Han sørger også for at have noget alene-tid med <anonym>Barn 3</anonym> bl.a. til at lave lektier. Han afleverer <anonym>Barn 3</anonym> i skolen om morgenen. Han oplever ikke, at det er svært at aflevere <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> er lige nu hos ham i vinterferien i henhold til dommen. <anonym>Barn 3</anonym> går fortsat til psykolog; hvilket hun fortæller om. Han har ikke fået noget at vide af <anonym>Mor</anonym> om det. Han har ikke for landsretten nedlagt påstand om samvær med drengene; da han har indset, at hvis han ikke får forældremyndigheden over børnene, vil et samvær aldrig blive en realitet som følge af politianmeldelser; samværsstop 0g ensidige undersøgelser. Der har været et helt fast mønster, hvor der efter nogle få måneders samvær er kommet en underretning, der fører til politianmeldelse; undersøgelser og samværsafbrydelse. Efter undersøgelserne er samværet blevet genoptaget, og det hele er startet forfra. Det har hver gang været <anonym>Mor</anonym> der har ophævet samværet, også den seneste gang. Da der var truffet bestemmelse om overvåget samvær; blev børnene ikke afleveret af <anonym>Mor</anonym> men af andre med det resultat, at drengene ikke ville deltage, hvilket så førte til, at samværet blev op- givet. Familieretshuset indgav en underretning som følge af <anonym>Mors</anonym> manglende samarbejde. Han er ikke informeret om, hvad resultatet heraf er blevet. Han er klar over; at der skal bruges alle kræfter på at få en overflytning af for- ældremyndigheden til ham til at fungere, og han vil samarbejde med alle om det. Børnene har tidligere kunnet genetablere kontakten efter samværsophør; så 3 han mener; at det er muligt. Via sit samvær med <anonym>Barn 3</anonym> ved han også no-get om drengenes liv, men han ved også godt, at de er blevet påført en stor modstand mod ham. Der er for ham slet ikke tvivl om, at det bedste for børnene vil være en 7/7 ordning mellem samarbejdende forældre. Han ved, at der er lang vej dertil, men børnene er vant til, at der er professionelle inde over; <anonym>Mor</anonym> skal selvfølgelig have samvær, hvis han får forældremyndigheden. Han har ingen direkte kommunikation med <anonym>Mor</anonym> kun gennem <anonym>Person 5</anonym> For ham og børnene ville det være utrolig meget lettere, hvis de kunne kommuni-kere direkte. Meget ofte kommer der ikke et svar, når han prøver at kommuni-kere. Han får ingen information om børnene, og det er feks. umuligt at få plan-lagt ferie, fordi <anonym>Mor</anonym> ikke vil besvare hans henvendelser: <anonym>Mor</anonym> modarbejder al kontakt, herunder også hans forsøg på at give julegaver mv. Han har tillid til <anonym>Mor</anonym> som mor; og han mener; at hun er en god mor for børne-ne <anonym>Barn 3</anonym> er da også meget glad for sin mor: Han har ikke fået lov af <anonym>Mor</anonym> til at deltage i nogen forløb i kommunen med bør - nene, selvom kommunen har ment;, at det kunne være fordelagtigt. <anonym>Mor</anonym> har i to konkrete tilfælde nægtet ham adgang til det. Der var været samværsstop af 3-12 måneders varighed, og under nogle af dem har der været overvåget samvær; som <anonym>Mor</anonym> også har modsat sig. Det samvær; der blev stoppet på <anonym>Mors</anonym> foranled-ning i april 2019, var overværet samvær på <anonym>Institution 2</anonym> <anonym>Mor</anonym> har forklaret; at der ikke er ændringer i hen-des personlige forhold. <anonym>Barn 1</anonym> går fortsat til traumebehandling hver uge. Han har været til godt 20 behandlinger. Børnene går til hver sin psykolog. Der er bevilget traumebehandling uden bagkant. Det går bedre med <anonym>Barn 1</anonym> selvom det somme tider kan forekomme som to skridt frem og et tilbage. <anonym>Barn 1</anonym> har ikke en normal balance omkring vrede og er ikke i kontakt med sine egne følelser. Hun ved selv meget lidt om den konkrete behandling. <anonym>Barn 1</anonym> nærmer sig puberteten; hvilket også giver ud-slag. <anonym>Barn 1</anonym> føler selv; at samtalerne med psykologen gør ham bedre til at håndtere sin stress og vrede. <anonym>Barn 1</anonym> ville gerne beskytte <anonym>Barn 3</anonym> mod at komme på samvær med sin far: <anonym>Barn 1</anonym> har netop, ligesom tre andre drenge fra sin klasse, valgt at skifte skole på grund af et hårdt miljø i den gamle klasse. Det har indtil videre været en stor succes. <anonym>Barn 2</anonym> går på samme måde som <anonym>Barn 1</anonym> fortsat til traumebehandling. <anonym>Barn 2</anonym> er svær at komme ind på, og derfor er frekvensen sat ned til hver anden uge. Samtidig er <anonym>Barn 2</anonym> blev indstillet til udredning, i første omgang en WISC-test. Der er mistanke om en diagnose inden for autismespektret. <anonym>Barn 2</anonym> er overord-net en glad dreng, og han går til <anonym>Fritidsinteresse 1</anonym> 0g <anonym>Fritidsinteresse 2</anonym> ligesom han gamer med sine søskende og kammerater. Han har svært ved at koncentrere sig om 4 skolearbejde. <anonym>Barn 2</anonym> føler også vrede mod sin far, men samtidig er der også ting han og <anonym>Barn 1</anonym> savner ved deres far. Hun har ikke vendt drengene mod deres far, men det er drengenes fortællinger om, hvad der sker hos deres far, hun reagerer på. <anonym>Barn 3</anonym> giver udtryk for; at hun gerne vil se sin far, og det virker som om; at hun har affundet sig med samværet. Hun siger; at hun nok skal klare det, 0g hun glæder sig også til at se dyrene 0g sin papsøster. Hun siger også, at hun savner sin mor, navnlig når hun skal være væk i længere tid. <anonym>Barn 3</anonym> går også fortsat i traumebehandling, men indstævnte ved ikke så meget om temaet for behandlingerne. <anonym>Barn 3</anonym> er meget fokuseret på krig og død, men hun hører, at <anonym>Barn 3</anonym> gør fremskridt. Hun gør heller ikke så ofte i bukserne me-re. <anonym>Barn 3</anonym> fortæller ting, som giver indtryk af, at <anonym>Far</anonym> involverer hende i konflikten; 0g at der er et stor pres på <anonym>Barn 3</anonym> for at gøre far glad, da hun er det eneste barn; han ser. Det forekommer at være en stor byrde. Hun oplever; at den kommunikation; der kommer fra <anonym>Far</anonym> er utrolig ubeha-gelig i tonen; den er kommanderende, hånlig 0g aggressiv. Derfor har hun valgt at sætte er led ind imellem. Mange af <anonym>Fars</anonym> mails har en helt anden tone end de fremlagte mails. Hun mener ikke, at det beror på hendes forhold, at der ikke er en ordentlig kommunikation mellem hende og <anonym>Far</anonym> Der skal ikke altid to parter til en konflikt. For børnenes skyld er hun nødt til at trække sig ud af kon-flikten; og derfor lader hun andre varetage kommunikationen. Hun kan ikke for nuværende indgå i en direkte kommunikation. Der har bortset fra den seneste afbrydelse af samværet med drengene ikke været lange perioder uden en eller anden form for samvær: Hun tror ikke, at hun sørgede for; at børnene havde kontakt med deres far i perioden fra april til november 2019. Hun vil ikke mod-sætte sig kommunens eventuelle inddragelse af <anonym>Far</anonym> 1 arbejdet med børnene. Hun kan, ud over i forbindelse med den børnesagkyndige undersøgelse af <anonym>Barn 3</anonym> ikke huske at være blevet spurgt. Hun har ikke gjort sig mange tanker om samarbejdet og samværet, hvis <anonym>Far</anonym> får forældremyndigheden; men hun vil jo være nødt til at samarbejde. Anbringender Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, således som disse er indeholdt i de skriftlige procedurer for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at parternes manglende sam- arbejde, de mange afbrydelser af samværet mellem <anonym>Far</anonym> og børnene og <anonym>Barn 1's</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> modstand mod at se deres far i betydelig grad skyldes <anonym>Mors</anonym> forhold, og at dette har været og fortsat er til skade for de tre børn. 5 Landsretten finder imidlertid efter en samlet vurdering herunder navnlig un-der hensyn til oplysningerne i børnesamtalerne om <anonym>Barn 1's</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> mod-stand mod samvær med deres far sammenholdt med deres alder; at det ikke nu vil være bedst for børnene, at forældremyndigheden overføres til <anonym>Far</anonym> Herefter og af de grunde, som byretten har anført vedrørende <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn 3</anonym> stadfæster landsretten familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	9,505	11,000
3907	Landsretten stadfæster familierettens dom, således at forældremyndighed og samvær forbliver uændret	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-24929/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	5284/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Henrik Estrup; Dommer - Joen Sode; Dommer - Thomas Tordal-Mortensen; Advokat - Bjarne Skøtt Jensen; Advokat - Rasmus Hedegaard;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-24929/2021-VLR (5. afdeling) Far (advokat Bjarne Skøtt Jensen, beskikket) mod Mor (advokat Rasmus Hedegaard, beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 2. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 3172/2021-ESB). Landsdommerne Henrik Estrup, Thomas Tordal-Mortensen og Joen Sode (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sine påstande for familieretten. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Far og Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. 2 Far har forklaret, at han fortsat bor hos sin mormor. Han vil kunne have Barn i lejligheden, hvis samværet udvides, men hun vil ikke kun-ne få sit eget værelse. Det vil hun dog kunne få, når han efter planen snart får sin egen lejlighed. Han er for tiden på skole, men bliver færdigudlært den 25. februar 2022. Herefter vender han tilbage til sit arbejde, nu som udlært. Han vil fortsat kunne have samvær med Barn fra torsdag til søndag. Det er nu afgjort, at Person 1 er hans barn. Der er også problemer med at få samvær med Person 1. Mor vil således ikke indrømme over for andre, at han er far til Person 1, heller ikke over for Barn. Han kan ikke forså hvorfor, da det vil være lettere, hvis han kan have samvær med Person 1 sammen med Barn. Han har i øjeblikket samvær med Person 1 en time hver anden fredag og søndag på Bibliotek. Det er samtidig med, at han har samvær med Barn, så han er nødt til at køre fra samværet med Barn en time. Han skal i retten om fastsættelse af samvær med Person 1. Hans samvær med Barn er efter Familierettens dom uændret. Det foregår hos hans mor, og han skal betale alle omkostningerne forbundet med samværet. Han har talt med Mor om det, men hun vil ikke lytte. Han vil gerne have, at noget af samværet finder sted i By 1, så Barn kan se, hvor han bor og møde hans familie der. Han kommer selv oprindeligt fra By 1. Han har haft Barn med til By 1 nogle gange, hvilket hun har været glad for. Samværene er gennemført uden afbud den seneste tid. Tidligere har der været en del afbud fra Mor. Han har selv meldt afbud en enkelt gang, da hans mor havde Corona, og da Mor ikke ville have, at han tog Barn med til By 1. Barn er glad for at se ham, og pædagogerne i hendes institution siger også, at Barn glæder sig til det. Barn har været ked af at skulle hjem til Mor om søndagen. Det er lidt svært at snakke med Mor, som ofte ikke svarer. Hun har bl.a. ikke svaret ham i forhold til, hvordan de skal fortælle Barn, at han er far til Person 1. Der har ikke været konflikter med hensyn til valg af institution. Han er ikke blevet inddraget. Han er lidt uenig i valg af skole. Han vil gerne have, at Barn skal på en friskole, men Mor ønsker en anden skole. Han vil dog ikke stille det på spidsen. Der har været diskussioner, om Barn kan holde til turen til By 1, men Mor har haft hende med til Spanien. Det forstår han ikke. Lige efter bruddet, hvor Mor stak af med hans kammerat og ikke ville an- erkende, at Person 1 var hans, var han ked af det og en kilde til konflikt. Han har i den forbindelse skrevet trælse beskeder til Mor, men det er længe siden. Det er rigtigt, at han ikke kunne overskue at tale med hende, og han blev også 3 irriteret over hende. Han bad også tidligere om, at kontakten gik gennem hans forældre. Det sidste halve år har de mere eller mindre kommunikeret direkte. Hans mor har dog en gang kontaktet Mor 1's læge. Han har samlet tingene sammen og talt med en journalist på TV2, der vil lave en dokumentarudsendelse om sagen. Mor har fået et tilbud om at komme med bemærkninger i den forbindelse. Han ønsker ikke at udstille Mor i dokumentaren. Det kan godt være, at dokumentaren ikke gør samarbejdet bed-re, men det er en måde at få fokus på tingene. Han synes, at han kan tale med Mor, og sommetider taler han en time med hende. Han har i forbindelse med en aflevering været med inde at se Barns værelse. Der er yderste sjældent kommunikation mellem dem, og det er for det meste om samværet. Han får ikke noget at vide fra Mor om Barn. Han er træt af, at han ikke får flere oplysninger, men han kan ikke gøre noget ved det. Han er træt af, at Mor styrer det hele, herunder ferie. Far har efter Mors forklaring supplerende forklaret, at han ikke har fået at vide, at hun har fået en belastningsreaktion. Der har måske stået noget om det i sagen om Person 1. Han spørger bare om forskel-lige ting og bliver så bare mere irriteret, når han ikke får svar. Det meste af de-res kommunikation har vedrørt samværet med Barn og har fundet sted op til samværet. Han har ikke i den forbindelse sendt grimme beskeder. Han følte, at det var Mor, der gerne ville have, at Barn viste ham forskellige ting, da han var hjemme hos Mor for at aflevere Barn. Han har også været sam-men med Mor i to timer i forbindelse med et samvær, hvor de også sad og talte sammen. Mor har ikke sagt til ham, at hun var i gang med at tænke over, hvordan Barn skal have at vide, at Person 1 er hans barn. Mor har forklaret, at hun stadig bor i By 2 sammen med Person 2. En faderskabstest har vist, at Person 1 er Fars barn. Hun har ikke talt med nogen om, hvordan Barn skal have det at vide. Hun har behov for at tænke over det. De har været i Familieretshuset for at få fastsat samvær mellem Far og Person 1. Der er fastsat et midlertidigt samvær, men sagen er sendt videre til retten, fordi Far udøver psykisk vold mod hende. Hun har fået konstateret en be- lastningsreaktion på grund af Fars adfærd, og hun er sendt videre til en psykolog. Det Fars opførsel, herunder hans mange beskeder, der har bela-stet hende. Det har stået på i 4 år, hvor han bl.a. har talt meget grimt til hende, f.eks. ved at sige, at hun er en dårlig mor. 4 Han har fortalt, at han skal være med i en TV2-dokumentar, hvilket han også har fortalt i Familieretshuset. Det stresser hende og er ubehageligt, og det er ikke godt for deres samarbejde. Fars mor har haft kontakt til Barns læge og svinet lægen til. Det vedrørte uenighed om behandlingen af fnat. Fars mor har også kontaktet hende med hensyn til alt det med Person 1. Det er rigtigt, at de har talt om friskolen, men det er de gået fra. Barn elsker sine kammerater fra børnehaven, og dem skal hun følges med i skolen. Hun er ikke enig i, at samarbejdet mellem dem er blevet bedre. Det var hendes og Person 2's opfattelse, at Person 2 var far til Person 1. Den opfattelse fik de bl.a. på grund af oplysninger fra scanningsklinikken. Person 2 syntes til at starte med, at det var svært, at han ikke længere var far til Person 1, men nu har han det ok med det, og han elsker både Barn og Person 1. Far har været inde at se Barns værelse. Det var, fordi Barn gerne ville vise Far sit værelse. Hun skal alene begynde at arbejde på deltid efter barsel på grund af belast- ningsreaktionen. Fars adfærd blev værre, efter hun fandt Person 2. Det er mest på sms, at han kontakter hende. I en periode fik hun sms’er hver dag. I går skrev Far, at han snart var færdig på skolen, og at han ville tage Barn med til samvær med Person 1. Hun opfatter det som et psykisk pres. Hun har et brev fra sundhedsplejersken, hvor der står, at Far udøver psykisk pres på hende. Hun synes, at Far og Barn har det godt sammen, og at de har en god kemi. Barn kan godt lide at have en struktureret hverdag. Barn er meget træt efter samvær med Far, navnlig når hun har været i By 1. Barn kan ikke overskue transporttiden. Hun kan heller ikke se, hvordan de skal kunne tale om alle de praktiske ting, der vil være forbundet med et udvidet samvær. Samar-bejdet vil fungere bedre, hvis Far tænkte mere over, hvad han skriver. Det er lettere for hende ikke at svare på Fars beskeder, når han skriver det samme, fordi han bliver sur, hvis hun bare svarer det samme. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forældreansvarslovens § 14, stk. 1, kan retten efter anmodning fra en for- ælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed. En sådan afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens § 4. 5 Parterne, der ikke har boet sammen efter, at Barn blev født i 2018, gik endeligt fra hinanden i sommeren 2020, men forholdet har hele tiden været præget af ustabilitet og flere brud. Far har efter det oplyste haft samvær med Barn hver anden weekend fra fredag til søndag, siden Barn var 1 år gammel. Det må også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at der alene er minimalt samarbejde og kommunikation mellem parterne i dag, og at det navn- lig vedrører samværet. Det må endvidere efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at der fortsat er et konfliktfyldt forhold mellem parterne. Landsretten finder på den baggrund ud fra en samlet vurdering af oplysnin-gerne i sagen, at der er en sådan tvivl om, hvorvidt parterne kan samarbejde i det omfang, som er påkrævet ved fælles forældremyndighed, at det er bedst for Barn, at Mor forsat har forældremyndigheden alene. Efter det oplyste trives Barn med den nuværende samværsordning. Herefter, og da hun kun er knap 4 år gammel og efter en samlet vurdering af sagens op- lysninger i øvrigt, finder landsretten ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at udvide samværet. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-24929/2021-VLR (5. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Bjarne Skøtt Jensen; beskikket) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Rasmus Hedegaard, beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 2. juni 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 3172/2021-ESB). Landsdommerne Henrik Estrup, Thomas Tordal-Mortensen og Joen Sode (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: 2 <anonym>Far</anonym> har forklaret; at han fortsat bor hos sin mormor. Han vil kunne have <anonym>Barn</anonym> lejligheden, hvis samværet udvides; men hun vil ikke kun-ne få sit eget værelse Det vil hun dog kunne få, når han efter planen snart får sin egen lejlighed. Han er for tiden på skole, men bliver færdigudlært den 25. februar 2022. Herefter vender han tilbage til sit arbejde; nu som udlært. Han vil fortsat kunne have samvær med <anonym>Barn</anonym> fra torsdag til søndag. Det er nu afgjort, at <anonym>Person 1</anonym> er hans barn. Der er også problemer med at få samvær med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Mor</anonym> vil således ikke indrømme over for andre, at han er far til <anonym>Person 1</anonym> heller ikke over for <anonym>Barn</anonym> Han kan ikke forså hvorfor, da det vil være lettere, hvis han kan have samvær med <anonym>Person 1</anonym> sammen med <anonym>Barn</anonym> Han har i øjeblikket samvær med <anonym>Person 1</anonym> en time hver anden fredag 0g søndag på <anonym>Bibliotek</anonym> Det er samtidig med, at han har samvær med <anonym>Barn</anonym> så han er nødt til at køre fra samværet med <anonym>Barn</anonym> en time. Han skal i retten om fastsættelse af samvær med <anonym>Person 1</anonym> Hans samvær med <anonym>Barn</anonym> er efter Familierettens dom uændret. Det foregår hos hans mor; og han skal betale alle omkostningerne forbundet med samværet. Han har talt med <anonym>Mor</anonym> om det, men hun vil ikke lytte. Han vil gerne have; at noget af samværet finder sted i <anonym>By 1</anonym> så <anonym>Barn</anonym> kan se, hvor han bor 0g møde hans familie der: Han kommer selv oprindeligt fra <anonym>By 1</anonym> Han har haft <anonym>Barn</anonym> med til <anonym>By 1</anonym> nogle gange, hvilket hun har været glad for. Samværene er gennemført uden afbud den seneste tid. Tidligere har der været en del afbud fra <anonym>Mor</anonym> Han har selv meldt afbud en enkelt gang, da hans mor havde Corona, og da <anonym>Mor</anonym> ikke ville have, at han tog <anonym>Barn</anonym> med til <anonym>By 1</anonym> <anonym>Barn</anonym> er glad for at se ham; og pædagogerne i hendes institution siger også, at <anonym>Barn</anonym> glæder sig til det. <anonym>Barn</anonym> har været ked af at skulle hjem til <anonym>Mor</anonym> om søndagen: Det er lidt svært at snakke med <anonym>Mor</anonym> som ofte ikke svarer. Hun har bl.a. ikke svaret ham i forhold til, hvordan de skal fortælle <anonym>Barn</anonym> at han er far til <anonym>Person 1</anonym> Der har ikke været konflikter med hensyn til valg af institution. Han er ikke blevet inddraget. Han er lidt uenig i valg af skole. Han vil gerne have, at <anonym>Barn</anonym> skal på en friskole, men <anonym>Mor</anonym> ønsker en anden skole. Han vil dog ikke stille det på spidsen. Der har været diskussioner; om <anonym>Barn</anonym> kan holde til turen til <anonym>By 1</anonym> men <anonym>Mor</anonym> har haft hende med til Spanien. Det forstår han ikke Lige efter bruddet, hvor <anonym>Mor</anonym> stak af med hans kammerat og ikke ville an- erkende, at <anonym>Person 1</anonym> var hans, var han ked af det og en kilde til konflikt. Han har i den forbindelse skrevet trælse beskeder til <anonym>Mor</anonym> men det er længe siden Det er rigtigt, at han ikke kunne overskue at tale med hende, og han blev også 3 irriteret over hende. Han bad også tidligere om; at kontakten gik gennem hans forældre. Det sidste halve år har de mere eller mindre kommunikeret direkte. Hans mor har dog en gang kontaktet <anonym>Mor 1's</anonym> læge. Han har samlet tingene sammen og talt med en journalist på TV2, der vil lave en dokumentarudsendelse om sagen. <anonym>Mor</anonym> har fået et tilbud om at komme med bemærkninger i den forbindelse. Han ønsker ikke at udstille <anonym>Mor</anonym> dokumentaren. Det kan godt være, at dokumentaren ikke gør samarbejdet bed-re, men det er en måde at få fokus på tingene. Han synes, at han kan tale med <anonym>Mor</anonym> og sommetider taler han en time med hende. Han har i forbindelse med en aflevering været med inde at se <anonym>Barns</anonym> værelse. Der er 'yderste sjældent kommunikation mellem dem, 0g det er for det meste om samværet. Han får ikke noget at vide fra <anonym>Mor</anonym> om <anonym>Barn</anonym> Han er træt af, at han ikke får flere oplysninger; men han kan ikke gøre noget ved det. Han er træt af, at <anonym>Mor</anonym> styrer det hele, herunder ferie. <anonym>Far</anonym> har efter <anonym>Mors</anonym> forklaring supplerende forklaret, at han ikke har fået at vide, at hun har fået en belastningsreaktion Der har måske stået noget om det i sagen om <anonym>Person 1</anonym> Han spørger bare om forskel-lige ting og bliver så bare mere irriteret;, når han ikke får svar. Det meste af de-res kommunikation har vedrørt samværet med <anonym>Barn</anonym> og har fundet sted op til samværet. Han har ikke i den forbindelse sendt grimme beskeder Han følte, at det var <anonym>Mor</anonym> der gerne ville have, at <anonym>Barn</anonym> viste ham forskellige ting da han var hjemme hos <anonym>Mor</anonym> for at aflevere <anonym>Barn</anonym> Han har også været sam-men med <anonym>Mor</anonym> i to timer i forbindelse med et samvær, hvor de også sad og talte sammen. <anonym>Mor</anonym> har ikke sagt til ham; at hun var i gang med at tænke over; hvordan <anonym>Barn</anonym> skal have at vide, at <anonym>Person 1</anonym> er hans barn. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun stadig bor i <anonym>By 2</anonym> sammen med <anonym>Person 2</anonym> En faderskabstest har vist, at <anonym>Person 1</anonym> er <anonym>Fars</anonym> barn. Hun har ikke talt med nogen om, hvordan <anonym>Barn</anonym> skal have det at vide. Hun har behov for at tænke over det. De har været i Familieretshuset for at få fastsat samvær mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Der er fastsat et midlertidigt samvær; men sagen er sendt videre til retten; fordi <anonym>Far</anonym> udøver psykisk vold mod hende. Hun har fået konstateret en be- lastningsreaktion på grund af <anonym>Fars</anonym> adfærd, 0g hun er sendt videre til en psykolog. Det <anonym>Fars</anonym> opførsel, herunder hans mange beskeder; der har bela-stet hende. Det har stået på i 4 år, hvor han bl.a. har talt meget grimt til hende, feks. ved at sige, at hun er en dårlig mor. Han har fortalt, at han skal være med i en TV2-dokumentar, hvilket han også har fortalt i Familieretshuset. Det stresser hende og er ubehageligt; og det er ikke godt for deres samarbejde. <anonym>Fars</anonym> mor har haft kontakt til <anonym>Barns</anonym> læge og svinet lægen til. Det vedrørte uenighed om behandlingen af fnat. <anonym>Fars</anonym> mor har også kontaktet hende med hensyn til alt det med <anonym>Person 1</anonym> Det er rigtigt, at de har talt om friskolen; men det er de gået fra. <anonym>Barn</anonym> elsker sine kammerater fra børnehaven; og dem skal hun følges med i skolen. Hun er ikke enig i, at samarbejdet mellem dem er blevet bedre. Det var hendes og <anonym>Person 2's</anonym> opfattelse; at <anonym>Person 2</anonym> var far til <anonym>Person 1</anonym> Den opfattelse fik de bLa: på grund af oplysninger fra scanningsklinikken . <anonym>Person 2</anonym> syntes til at starte med, at det var svært; at han ikke længere var far til <anonym>Person 1</anonym> men nu har han det ok med det, 0g han elsker både <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Far</anonym> har været inde at se <anonym>Barns</anonym> værelse. Det var; fordi <anonym>Barn</anonym> gerne ville vise <anonym>Far</anonym> sit værelse. Hun skal alene begynde at arbejde på deltid efter barsel på grund af belast- ningsreaktionen. <anonym>Fars</anonym> adfærd blev værre, efter hun fandt <anonym>Person 2</anonym> Det er mest på sms, at han kontakter hende. I en periode fik hun sms'er hver dag; Igår skrev <anonym>Far</anonym> at han snart var færdig på skolen; og at han ville tage <anonym>Barn</anonym> med til samvær med <anonym>Person 1</anonym> Hun opfatter det som et psykisk pres . Hun har et brev fa sundhedsplejersken; hvor der står, at <anonym>Far</anonym> udøver 'psykisk pres på hende. Hun synes, at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> har det godt sammen, og at de har en god kemi <anonym>Barn</anonym> kan godt lide at have en struktureret hverdag. <anonym>Barn</anonym> er meget træt efter samvær med <anonym>Far</anonym> navnlig når hun har været i <anonym>By 1</anonym> <anonym>Barn</anonym> kan ikke overskue transporttiden: Hun kan heller ikke se, hvordan de skal kunne tale om alle de praktiske ting der vil være forbundet med et udvidet samvær: Samar-bejdet vil fungere bedre, hvis <anonym>Far</anonym> tænkte mere over; hvad han skriver: Det er lettere for hende ikke at svare på <anonym>Fars</anonym> beskeder, når han skriver det samme; fordi han bliver sur; hvis hun bare svarer det samme. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forældreansvarslovens $ 14, stk. 1, kan retten efter anmodning fra en for- ælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme; at der skal være fælles forældremyndighed. En sådan afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens 8 4_ 5 Parterne, der ikke har boet sammen efter;, at <anonym>Barn</anonym> blev født i 2018, gik endeligt fra hinanden i sommeren 2020, men forholdet har hele tiden været præget af ustabilitet og flere brud. <anonym>Far</anonym> har efter det oplyste haft samvær med <anonym>Barn</anonym> hver anden weekend fra fredag til søndag, siden <anonym>Barn</anonym> var 1 år gammel. Det må også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at der alene er minimalt samarbejde og kommunikation mellem parterne i dag og at det navn- lig vedrører samværet. Det må endvidere efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at der fortsat er et konfliktfyldt forhold mellem parterne. Landsretten finder på den baggrund ud fra en samlet vurdering af oplysnin-gerne i sagen, at der er en sådan tvivl om, hvorvidt parterne kan samarbejde i det omfang, som er påkrævet ved fælles forældremyndighed, at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at <anonym>Mor</anonym> forsat har forældremyndigheden alene. Efter det oplyste trives <anonym>Barn</anonym> med den nuværende samværsordning. Herefter; 0g da hun kun er knap 4 år gammel 0g efter en samlet vurdering af sagens op- lysninger i øvrigt; finder landsretten ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at udvide samværet. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	9,530	11,455
3908	Familierettens dom stadfæstes, således at mor tillægges forældremyndigheden alene, og der fastsættes for tiden ikke samvær med far	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-49705/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	4490/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Kåre Mønsted; Dommer - Marya Akhtar; Dommer - Tine Vuust; Advokat - Mie Sønder Koch; Advokat - Pernille Mary Marie Lauritsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-49705/2021-OLR (21. afdeling) Far (advokat Mie Sønder Koch) mod Mor (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) Familieretten i Roskilde har den 17. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-14340/2021-ROS). Landsdommerne Tine Vuust, Kåre Mønsted og Marya Akhtar (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sine påstand for familieretten om, at der fastsættes 10 overvågede samvær med Barn, Født 2019, i Familieretshuset. Samværene skal gennemføres snarest muligt og have en varighed på op til 1½ time og afvikles efter Familieretshusets nær-mere bestemmelse. Far har endvidere nedlagt påstand om frifindelse for påstan-den om ophævelse af den fælles forældremyndighed, således at parterne fortsat har fælles forældremyndighed over Barn. 2 Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Midt- og Vestsjællands Politi har i mail af 2. marts 2022 på forespørgsel med- delt, at der fra anklagemyndigheden er tilgået ønske om yderligere efterforsk- ning i form af genafhøringer, og at sagen beror herpå. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret blandt andet, at han nu bor sammen med sin nye hustru, der snart er færdig som Stilling. De blev Udeladt pga. personfølsomme oplysninger gift for ca. 6 måneder siden. De bor sammen med hans lillebror i den lejlighed, som han tid-ligere boede sammen med Mor i. Han arbejder stadig på fuld tid i Arbejdsplads i By 2. Mor og han ønskede begge at blive gift hurtigt også af religiøse grun-de. Han tror stadig, at det var hans mor, der drev Mor til vanvid, og fik hende til at forlade ham. Han blev afhørt af politiet primo december 2021, men han har ikke hørt noget fra politiet siden. Han afviser alle Mors beskyldninger. Han har hørt fra Mors eksmand, at Mor også har beskyldt ham for alt muligt. Han har fortsat ikke set Barn. Han tror trods alt, at han kan samarbejde med Mor om Barns forhold. Mor har forklaret blandt andet, at hun nu studerer og har job. Hun bor ikke længere på krisecenter, men for sig selv tæt på sin far og hans familie efter at have gennemført et udslusningsforløb. Hendes forældre blev skilt for ca. 1 år siden. Hun er ikke gift i dag, men hun har været Udeladt pga. personfølsomme oplysninger gift med en mand, efter at hun forlod Far. Hun vidste ikke, at pågældende sendte billeder til Far. Hun har været i psykologbehandling, og hun kan nu godt håndtere at se Far og at være i samme rum som ham. Hun var nødsaget til både at hol-de kommunen og Far hen, mens sagen blev behandlet i kommunen. Hun skal til afhøring igen hos politiet i april 2022 vedrørende voldtægtsforholdet. Vedrørende de øvrige forhold har hun fået oplyst, at der vil komme en straf-fesag. Både hendes forældre og søster er blevet truet af Far, der også har truet andre, der har hjulpet hende. Der er ikke noget igangværende forløb i kommunen. Barn har det nu rigtig fint. Hun går i institution, og hun udvikler sig meget hele tiden. Hun ønsker at få en afslutning, hvor hun sammen med Barn kan leve i fred. Hun tror, at det vil være svært at samarbejde med Far om Barn med de trusler og den utryghed, der har været, og med det syn Far og hans familie har på pigebørn. 3 Landsrettens begrundelse og resultat Det er fortsat uafklaret, om der vil blive rejst tiltale mod Far vedrørende de af Mor indgivne anmeldelser. Landsretten tiltræder på denne baggrund af de af familieretten anførte grunde, at det vil være bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges Mor alene, og at der for tiden ikke fastsættes samvær mellem Barn og Far. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-49705/2021-OLR (21. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Mie Sønder Koch) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) Familieretten i Roskilde har den 17.december 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS-14340/2021-ROS). Landsdommerne Tine Vuust, Kåre Mønsted og Marya Akhtar (kst;) har deltaget 1 ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sine påstand for familieretten om, at der fastsættes 10 overvågede samvær med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født</anonym> 2019,i Familieretshuset. Samværene skal gennemføres snarest muligt og have en varighed på op til 1'2 time og afvikles efter Familieretshusets nær-mere bestemmelse. <anonym>Far</anonym> har endvidere nedlagt påstand om frifindelse for påstan-den om ophævelse af den fælles forældremyndighed, således at parterne fortsat har fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> 2 Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet; <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Midt- og Vestsjællands Politi har i mail af 2. marts 2022 på forespørgsel med - delt, at der fra anklagemyndigheden er tilgået ønske om yderligere efterforsk- ning i form af genafhøringer; og at sagen beror herpå. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet, at han nu bor sammen med sin nye hustru, der snart er færdig som <anonym>Stilling</anonym> De blev <anonym>Udeladt pga. personfølsomme oplysninger</anonym> gift for ca. 6 måneder siden. De bor sammen med hans lillebror i den lejlighed, som han tid-ligere boede sammen med <anonym>Mor</anonym> i. Han arbejder stadig på fuld tid i <anonym>Arbejdsplads</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> <anonym>Mor</anonym> og han ønskede begge at blive gift hurtigt også af religiøse grun-de. Han tror stadig at det var hans mor, der drev <anonym>Mor</anonym> til vanvid, 0g fik hende til at forlade ham Han blev afhørt af politiet primo december 2021, men han har ikke hørt noget fra politiet siden. Han afviser alle <anonym>Mors</anonym> beskyldninger; Han har hørt fra <anonym>Mors</anonym> eksmand, at <anonym>Mor</anonym> også har beskyldt ham for alt muligt. Han har fortsat ikke set <anonym>Barn</anonym> Han tror trods alt; at han kan samarbejde med <anonym>Mor</anonym> om <anonym>Barns</anonym> forhold. <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at hun nu studerer og har job. Hun bor ikke længere på krisecenter; men for sig selv tæt på sin far og hans familie efter at have gennemført et udslusningsforløb . Hendes forældre blev skilt for ca. 1 år siden Hun er ikke gift i dag; men hun har været <anonym>Udeladt pga_ personfølsomme</anonym> <anonym>oplysninger</anonym> gift med en mand, efter at hun forlod <anonym>Far</anonym> Hun vidste ikke; at pågældende sendte billeder til <anonym>Far</anonym> Hun har været i psykologbehandling; og hun kan nu godt håndtere at se <anonym>Far</anonym> og at være i samme rum som ham. Hun var nødsaget til både at hol-de kommunen 0g <anonym>Far</anonym> hen, mens sagen blev behandlet i kommunen. Hun skal til afhøring igen hos politiet i april 2022 vedrørende voldtægtsforholdet. Vedrørende de øvrige forhold har hun fået oplyst; at der vil komme en straf-fesag. Både hendes forældre og søster er blevet truet af <anonym>Far</anonym> der også har truet andre, der har hjulpet hende. Der er ikke noget igangværende forløb i kommunen. <anonym>Barn</anonym> har det nu rigtig fint. Hun går i institution; og hun udvikler sig meget hele tiden Hun ønsker at få en afslutning, hvor hun sammen med <anonym>Barn</anonym> kan leve i fred. Hun tror, at det vil være svært at samarbejde med <anonym>Far</anonym> om <anonym>Barn</anonym> med de trusler og den utryghed; der har været; og med det syn <anonym>Far</anonym> 0g hans familie har på pigebørn. 3 Landsrettens begrundelse og resultat Det er fortsat uafklaret, om der vil blive rejst tiltale mod <anonym>Far</anonym> vedrørende de af <anonym>Mor</anonym> indgivne anmeldelser: Landsretten tiltræder på denne baggrund af de af familieretten anførte grunde, at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at den fælles forældremyndighed ophæves 0g tillægges <anonym>Mor</anonym> alene, og at der for tiden ikke fastsættes samvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	3,955	4,664
3909	Landsretten stadfæstede familierettens dom om forældremyndighed, bopæl og samvær, hvorefter far frifandtes for mors påstand om ophævelse af fælles forældremyndighed, og mor frifandtes for fars påst... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-23383/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	5264/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Henrik Estrup; Dommer - Joen Sode; Dommer - John Lundum; Advokat - Peter Rask; Advokat - Thomas Kaehne Ghiladi;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 12. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-23383/2021-VLR (14. afdeling) Mor (advokat Thomas Kaehne Ghiladi) mod Far (advokat Peter Rask, beskikket) Familieretten i Horsens har den 3. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 7968/2021-HRS). Landsdommerne John Lundum, Henrik Estrup og Joen Sode (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har gentaget sin påstand for familie-retten om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2 ophæves, og at forældremyndigheden over dem tillægges hende alene. Indstævnte, Far, har gentaget sine påstande for familieretten om forældremyndighed, bopæl og samvær og har subsidiært nedlagt påstand om stadfæstelse. Far har fri proces under anken. / 2 Far har ikke personligt været til stede i forbindelse med ankesagens behandling. Forklaring Mor har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hun nu er blevet færdiguddannet som Stilling 1 og har fået arbejde i Arbejdsplads. Hendes personlige forhold er i øvrigt uændrede siden, hun afgav forklaring i familieretten. Barn 1 er i god trivsel, og kommunen har lukket den sag, der var på hende. Det ville være en stor omvæltning for børnene, hvis de i overensstemmelse med Fars påstand skal have bopæl hos ham. Barn 2 har fortsat ”krudt i bagdelen” . Han er startet i 0- klasse, og han er rigtig godt med fagligt. Hun har i anledning af en indberetning fra skolen talt med Barn 1 om, at hun skal tale pænt, også når hun er i skolen. Hendes og Fars samarbejde er hverken blevet værre eller bed-re, siden de var i familieretten. Far sender hende grimme og nedladende be-skeder, hvis hun ikke gør, som han siger. Far skriver bl.a., at hun er en dårlig mor. Far har også lavet en indberetning til Kommune, hvori har påstod, at hun råber ad børnene og tager hårdt fat i dem, hvilket naturligvis ikke passer. Kommunen lukkede sagen efter, at hun var blevet partshørt. Hen-des og Fars samarbejde har været dårligt i mange år, og hun tror ikke på, at det vil blive bedre med tiden. Den omstændighed, at hun har valgt ikke at anke familierettens afgørelse om samvær, er ikke udtryk for, at deres forhold er ble-vet bedre. Børnene skal jo se deres far, og hun vil også gerne have, at de bevarer kontakten med deres farmor. Barn 1 og Person 2 deler fortsat værelse, men det gi-ver ikke længere anledning til væsentlige problemer. Hendes samlever skælder ikke ud på børnene, men han siger, hvad de må og ikke må. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 12. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-23383/2021-VLR (14. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Thomas Kaehne Ghiladi) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Peter Rask, beskikket) Familieretten i Horsens har den 3.juni 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 7968/2021-HRS) . Landsdommerne John Lundum Henrik Estrup og Joen Sode (kst;) har deltaget 1 ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har gentaget sin påstand for familie-retten om, at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> ophæves, og at forældremyndigheden over dem tillægges hende alene. Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten om forældremyndighed, bopæl 0g samvær og har subsidiært nedlagt påstand om stadfæstelse. <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. 2 <anonym>Far</anonym> har ikke personligt været til stede i forbindelse med ankesagens behandling. Forklaring <anonym>Mor</anonym> har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun nu er blevet færdiguddannet som <anonym>Stilling 1</anonym> og har fået arbejde i <anonym>Arbejdsplads</anonym> Hendes personlige forhold er i øvrigt uændrede siden; hun afgav forklaring i familieretten. <anonym>Barn 1</anonym> er i god trivsel, 0g kommunen har lukket den sag der var på hende. Det ville være en stor omvæltning for børnene; hvis de i overensstemmelse med <anonym>Fars</anonym> påstand skal have bopæl hos ham. <anonym>Barn 2</anonym> har fortsat "krudt i bagdelen? Han er startet i 0- klasse; og han er rigtig godt med fagligt. Hun har i anledning af en indberetning fra skolen talt med <anonym>Barn 1</anonym> om, at hun skal tale pænt; også når hun er i skolen. Hendes 0g <anonym>Fars</anonym> samarbejde er hverken blevet værre eller bed-re, siden de var i familieretten <anonym>Far</anonym> sender hende grimme og nedladende be-skeder; hvis hun ikke gør, som han siger. <anonym>Far</anonym> skriver bl.a., at hun er en dårlig mor. <anonym>Far</anonym> har også lavet en indberetning til <anonym>Kommune</anonym> hvori har påstod, at hun råber ad børnene og tager hårdt fat i dem; hvilket naturligvis ikke passer. Kommunen lukkede sagen efter; at hun var blevet partshørt. Hen-des og <anonym>Fars</anonym> samarbejde har været dårligt i mange år, og hun tror ikke på, at det vil blive bedre med tiden: Den omstændighed, at hun har valgt ikke at anke familierettens afgørelse om samvær, er ikke udtryk for, at deres forhold er ble-vet bedre. Børnene skal jo se deres far, 0g hun vil også gerne have; at de bevarer kontakten med deres farmor. <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> deler fortsat værelse, men det gi-ver ikke længere anledning til væsentlige problemer. Hendes samlever skælder ikke ud på børnene, men han siger, hvad de må og ikke må. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten; kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	2,894	3,293
3910	Stadfæstelse af byrettens afgørelse om ophævelse af forældremyndighed og ingen fastsættelse af samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-23053/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	5276/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Anders Raagaard; Dommer - Stig Glent-Madsen; Dommer - Thomas Tordal-Mortensen; Advokat - Carsten Hove; Advokat - Jesper Håkonsson;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-23053/2021-VLR (12. afdeling) Far (advokat Carsten Hove) mod Mor (beskikket advokat Jesper Håkonsson) Familieretten i Kolding har den 2. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 39188/2020-KOL). Landsdommerne Stig Glent-Madsen, Anders Raagaard og Thomas Tordal- Mortensen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sine påstande for familie- retten om frifindelse over for indstævntes påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed over Barn, Født 2008, samt om fastsættelse af samvær i følgende omfang, subsidiært i mindre omfang eller med en længere trinvis optrapning: ”Almindeligt samvær: En optrapningsordning i følgende intervaller: Trin 1. / 2 Far skal med start 14 dage efter landsrettens dom have samvær med Barn hver lørdag i ulige uger fra klokken 10.00 til klokken 16.00. Trin 2. Far skal fra 6 måneder efter landsrettens dom ha-ve samvær med Barn hver lørdag i ulige uger fra klokken 10.00 til den efterfølgende søndag klokken 16.00. Trin 3. Far skal fra 12 måneder efter landsrettens dom have samvær med Barn hver fredag i ulige uger fra klokken 16.00 til den efterfølgende søndag klokken 16.00. Feriesamvær med ikrafttræden fra 1. marts 2023: Feriesamvær: Vinterferie: I ulige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere kl. 16.00. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor. Påskeferie: Lige år fra fredag før palmesøndag til onsdag før skærtorsdag kl. 16.00. Ulige år fra onsdag før skærtorsdag kl. 12.00 til 2. påskedag kl. 16.00. Kristi Himmelfart, pinse, St. Bededag: Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samværet til også at omfatte helligdagen – for Kristi Himmelfarts feri-ens vedkommende også med fredagen. Sommerferie: 21 dage i skolernes sommerferie. 14 dage sammenhængende og 7 dage sammenhængende. Ferien starter og slutter en lørdag kl. 12.00. Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer mor placeringen af sin ferie først i de lige år. Far bestemmer placeringen af sin ferie først i ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. april. Den der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. Efterårsferie: Lige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere kl. 16.00. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor. Jul/nytår: Lige år hos far fra den 22. december kl. 16.00 til den 27. december kl. 12.00 og hos mor fra den 27. december til 2. januar kl. 16.00. / 3 Ulige år hos mor fra den 22. december kl. 16.00 til den 27. december kl. 12.00 og hos far fra den 27. december til 2. januar kl. 16.00. Det almindelige samvær bortfalder, hvis det falder helt eller delvist sammen med feriesamvær.” Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Sygeplejerske Person 4, Kommunes Stofbehandling, har i en erklæring af 9. juli 2021 anført om Far: ”Vedr Far. Far har i en lang periode, der strækker sig tilbage til 2020, holdt sig fra hårde illegale stoffer. Vi er bekendt med, at Far ryger hash dag-ligt, men Far fremstår ikke påvirket heraf. Det vurderes, at det, for Far, er mindstemidlet for at få en hverdag til at fungere. På denne baggrund anser vi det som en form for selvmedicinering i forhold til en potentiel ADHD problematik. Dette kan ikke udredes eller behandles i psykiatrisk regi, førend Far ophører med at ryge hash i minimum 12 uger. Far oplever, at hashen hjælper ham til at opnå bedre følelsesregule-ring, ro i sind og krop samt sikrer et stabilt fremmøde på sit arbejde. Den hjælper ham ligeledes til at afholde sig fra misbrugsmiljøet, hvor der er fristelser, der kan have alvorlige konsekvenser for ham. Generelt ser vi en tydelig bedring hos Far. Det er vores vurdering, at Far arbejder aktivt med at opretholde et stabilt liv uden hårde il-legale stoffer.” Sygeplejerske Person 4 har i en erklæring af 9. januar 2022 supple-rende anført: ”I forhold til sidste udtalelse: Far har haft en lang stabil periode, hvor han har overholdt alle aftaler i forhold til medicin udlevering. Dog har der været sporet hash i hans urin, hvilket vi ser gennem fingre med, da Far så ikke sidemisbruger andre former for rusmidler. Desuden udtaler han selv, at det hjælper ham for hans ADHD og gør ham stem-ningsstabil. Efter sidste retssag om samvær med sin søn, holdt Far sig på en fin bane et godt stykke tid efter. Dog faldt Far i med et sidemisbrug li-ge før jul og julen over, men har formået at komme ud af dette igen og har genoptaget sit job som arbejdsmand for en tømmer. I samtaler med Far angiver han, at det er hans søn som er den ene-ste motivationsfaktor, for at holde sig væk fra rusmidler. Når Far falder i, er det fordi han begynder at opgive håbet om et fremtidigt samvær og mener ikke der er noget andet at leve for. / 4 Alligevel oplever vi igen nu, at Far er blevet stabil og gør sit bedste. Ud fra mit kendskab til Far, vil jeg bestemt tro, at han vil være i stand til at holde sig fra rusmidler, hvis han får samvær med sin søn.” Landsretten har under sagen besluttet, at der ikke skal afholdes en ny samtale med Barn. Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at han og Mor boede sammen fra 2005 til 2010. Efter de gik fra hinanden i 2010 havde han ikke noget fast samvær med Barn, men de var sammen ind i mellem. På et tidspunkt, mens han hav-de en kæreste, blev det mere fast, hvor de var sammen hver anden weekend. På et tidspunkt blev han indlagt på psykiatrisk afdeling i 14 dage for at kunne komme på Behandlingscenter, hvor han var i 5-6 måneder. Mens han var på Behandlingscenter, havde han telefonisk kontakt til Barn, men en dag blev Barn ked af det, efter de havde talt sammen, og siden da har han ikke fået lov til at tale med Barn. Det var nok omkring 2014. Han har forgæves for-søgt at ringe og skrive til Mor mange gange. Efter at have modtaget en arv fra sin farmor, forsøgte han at give Barn en mountainbike til hans 9 års fød-selsdag, men det forhindrede Mor. Weekenden inden han var færdig på Behandlingscenter, havde han et skænderi med Mor, og efterfølgende købte han nogle rohypnoler for at falde til ro. Han følte sig uretfærdigt behandlet og kunne ikke forstå, at han ikke måtte have kontakt til sin søn. Han havde et tilbagefald lige inden jul. Han havde opgivet livet og forsøgte at begå selvmord. Han har det fint nu og går på misbrugscentret, hvor han har aflagt rene urinprøver. Han har fundet ud af, hvad der virker for ham. Når han ryger en joint, er det ikke udtryk for, at han er på vej ud i noget andet. Den medicin, han kan få i ste-det for hashen, er svær at få og meget farlig. Det er derfor bedre for ham at ryge en joint. Det afhænger af, hvordan han har det, men han ryger næsten hver dag. Han lider af PTSD, og hashen dæmper hans panikangst, fx hvis der er mange mennesker omkring ham. Han har aldrig røget, når han har været sammen med Barn, for så har han ikke behov for det. Han bliver i øvrigt ikke skæv af at ry-ge en joint. Det hjælper ham med hans tankemylder. Han kan godt lægge det helt fra sig og blive 100 % clean, hvis det er nødvendigt, for at han kan se sin søn. Han kan bare ikke se, hvorfor det skal være nødvendigt. / 5 Han er pt. sygemeldt fra den Stilling 3, hvor han har været i fleksjob, men hans rehabilitering er ved at være på plads. Han havde i sin tid et godt forhold til Mors forældre, men på grund af sine daværende forbindelser til rockermiljøet, har han ikke haft kontakt til dem, si-den han og Mor gik fra hinanden. Han stoler på dem, og samvær kan sag-tens foregå hos dem, hvis det er muligt. Han er ikke tryg ved, at Barn bor hos sin mor uden opsyn, men han er tryg ved Barns mormor og morfar. Da han og Mor var sammen, var der meget rodede forhold i hjemmet, og Mor hjalp ikke til, selv om han arbejdede mange timer hver dag. Han ved ikke, hvordan Barn bor i dag, og derfor er han bekymret for, hvordan der er i hjemmet. Han prøver for det meste at holde sig for sig selv, men han kommer bl.a. i fol- kekøkkenet, hvor man godt kan møde kriminelle. Han arbejder på at komme i gang med noget sport og styrketræning for at møde andre mennesker. Han ar- bejder også på at få en kolonihave. Det hjælper, at han går på arbejde. Han mener, at han på nuværende tidspunkt godt kan se Barn, men at han ik-ke kan have ham på besøg eller til overnatning. Han har aldrig selv mødt sin egen far, og det er derfor vigtigt for ham at få samvær med Barn, for det bety-der meget for en dreng at vide, hvor han kommer fra, og at have et mandligt idol at se op til. Det var han tidligere, og det kan han blive igen. Det fremgår af oplysningerne fra skolen, at Barn har behov for sin far. Mor har forklaret, at Fars nedtur omkring jul bare har bekræftet hendes mistanke. Far er nødt til selv at have det godt, før han kan fokusere på Barn. Det er tragisk, at Far har forsøgt at tage sit eget liv. Efter afgørelsen om midlertidig forældremyndighed har Barn fået pas, og de har været til tandlæge med Barns saksebid. Barn er desuden blevet skrevet op til 9. kl. på en efterskole i By 4. Barn har ikke været til psykolog i et stykke tid. Der har ikke været kontakt mellem hende og Far, siden de var i familieretten. Det er hendes indryk, at Far ikke har hverken hendes eller Barns nummer, men Far kan slå deres adresse op, hvis han vil. Barn er godt klar over, at hun er i retten i dag. Før jul talte hun med ham om Far og om samvær, og Barn sagde, at han ikke ønsker samvær med Far, når Far ikke vil opgive sit misbrug. Barn er blevet større, siden han deltog i børnesamtalen, og han har i dag en bedre forståelse af, hvad der fore-går. / 6 Hendes ønske i dag er, at Far holder op med at søge om samvær. Det føles mere som chikane. Hun tror ikke, at samvær hos hendes forældre vil kunne la-de sig gøre. Der er gået lang tid, og hendes mor driver nu egen virksomhed fra hjemmet. Hun er desuden ikke selv interesseret i at involvere sine forældre i forholdet til Far. Hun forstår godt Fars intention, men hun tror ikke, at der vil være plads til Far hos forældrene. Hun er ikke i tvivl om, at Far oprigtigt gerne vil se sin søn, men hun tror ikke, at han kan leve op til de krav, der stilles til dette. Hvis Barn på et tidspunkt får et ønske om at se sin far, vil hun bakke op om det. Barns ønske i børnesamtalen var betinget af, at Far var clean. Hun tror godt, at Barn vil kunne sige fra på et samvær, hvis Far er påvirket, men det bør ikke være noget, han skal være nødt til. Hun vil ikke være imod telefonisk kontakt mellem Far og Barn. Landsrettens begrundelse og resultat Mor og Far har i en længere periode ikke haft nævneværdig kontakt til hinanden, og der har siden 2014 ikke været nogen kontakt mellem Far og Barn. For landsretten er det oplyst, at Far fortsat har et misbrug af hash, og at han i tiden omkring jul 2021 havde et tilbagefald til andre rusmidler. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af familieretten, til- trædes det efter en samlet vurdering, at der er konkrete holdepunkter for, at Mor og Far ikke vil kunne samar-bejde til Barns bedste, og at den fælles forældremyndighed derfor skal ophæ-ves og fremover være hos Mor alene. Af samme grunde tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at fastsætte samvær mellem Far og Barn. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 17.januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-23053/2021-VLR (12. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Carsten Hove) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Jesper Håkonsson) Familieretten i Kolding har den 2. juni 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 39188/2020-KOL) . Landsdommerne Stig Glent-Madsen; Anders Raagaard og Thomas Tordal- Mortensen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sine påstande for familie- retten om frifindelse over for indstævntes påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2008</anonym> samt om fastsættelse af samvær i følgende omfang subsidiært i mindre omfang eller med en længere trinvis optrapning: "Almindeligt samvær: En optrapningsordning i følgende intervaller: Trin 1- 2 <anonym>Far</anonym> skal med start 14 dage efter landsrettens dom have samvær med <anonym>Barn</anonym> hver lørdag i ulige uger fra klokken 10.00 til klokken 16.00. Trin 2 <anonym>Far</anonym> skal fra 6 måneder efter landsrettens dom ha-ve samvær med <anonym>Barn</anonym> hver lørdag i ulige uger fra klokken 10.00 til den efterfølgende søndag klokken 16.00. Trin 3 <anonym>Far</anonym> skal fra 12 måneder efter landsrettens dom have samvær med <anonym>Barn</anonym> hver fredag i ulige uger fra klokken 16.00 til den efterfølgende søndag klokken 16.00. Feriesamvær med ikrafttræden fra 1.marts 2023: Feriesamvær: Vinterferie: Iulige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere kl. 16.00. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor Påskeferie: Lige år fra fredag før palmesøndag til onsdag før skærtorsdag kl. 16.00. Ulige år fra onsdag før skærtorsdag kl. 12.00 til 2 påskedag kl. 16.00. Kristi Himmelfart, pinse, St. Bededag: Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samværet til også at omfatte helligdagen ~ for Kristi Himmelfarts feri-ens vedkommende også med fredagen: Sommerferie: 21 dage i skolernes sommerferie. 14 dage sammenhængende og 7 dage sammenhængende. Ferien starter og slutter en lørdag kl. 12.00. Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer mor placeringen af sin ferie først i de lige år. Far bestemmer placeringen af sin ferie først i ulige år Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. april. Den der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1.maj. Efterårsferie: Lige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere kl. 16.00. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor Jullnytår: Lige år hos far fra den 22. december kl. 16.00 til den 27. december kl. 12.00 og hos mor fra den 27. december til 2. januar kl. 16.00. 3 Ulige år hos mor fra den 22. december kl. 16.00 til den 27. december kl. 12.00 og hos far fra den 27. december til 2. januar kl. 16.00. Det almindelige samvær bortfalder; hvis det falder helt eller delvist sammen med feriesamvær. 99 Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet; Supplerende sagsfremstilling Sygeplejerske <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Kommunes</anonym> Stofbehandling, har i en erklæring af 9.juli 2021 anført om <anonym>Far</anonym> "Vedr <anonym>Far</anonym> <anonym>Far</anonym> har i en lang periode; der strækker sig tilbage til 2020, holdt sig fra hårde illegale stoffer. Vi er bekendt med, at <anonym>Far</anonym> ryger hash dag-ligt; men <anonym>Far</anonym> fremstår ikke påvirket heraf Det vurderes; at det; for <anonym>Far</anonym> er mindstemidlet for at få en hverdag til at fungere. På denne baggrund anser vi det som en form for selvmedicinering i forhold til en potentiel ADHD problematik . Dette kan ikke udredes eller behandles i psykiatrisk regi, førend <anonym>Far</anonym> ophører med at ryge hash i minimum 12 uger. <anonym>Far</anonym> oplever; at hashen hjælper ham til at opnå bedre følelsesregule-ring ro i sind og krop samt sikrer et stabilt fremmøde på sit arbejde. Den hjælper ham ligeledes til at afholde sig fra misbrugsmiljøet, hvor der er fristelser; der kan have alvorlige konsekvenser for ham: Generelt ser vi en tydelig bedring hos <anonym>Far</anonym> Det er vores vurdering, at <anonym>Far</anonym> arbejder aktivt med at opretholde et stabilt liv uden hårde il-legale stoffer:" Sygeplejerske <anonym>Person 4</anonym> har i en erklæring af 9. januar 2022 supple-rende anført: "Iforhold til sidste udtalelse: <anonym>Far</anonym> har haft en lang stabil periode, hvor han har overholdt alle aftaler i forhold til medicin udlevering. Dog har der været sporet hash i hans urin; hvilket vi ser gennem fingre med, da <anonym>Far</anonym> så ikke sidemisbruger andre former for rusmidler Desuden udtaler han selv; at det hjælper ham for hans ADHD og gør ham stem-ningsstabil. Efter sidste retssag om samvær med sin søn, holdt <anonym>Far</anonym> sig på en fin bane et godt stykke tid efter. Dog faldt <anonym>Far</anonym> imed et sidemisbrug li-ge før jul 0g julen over; men har formået at komme ud af dette igen 0g har genoptaget sit job som arbejdsmand for en tømmer; Isamtaler med <anonym>Far</anonym> angiver han, at det er hans søn som er den ene-ste motivationsfaktor; for at holde sig væk fra rusmidler. Når <anonym>Far</anonym> falder i, er det fordi han begynder at opgive håbet om et fremtidigt samvær og mener ikke der er noget andet at leve for. Alligevel oplever vi igen nu, at <anonym>Far</anonym> er blevet stabil og gør sit bedste. Ud fra mit kendskab til <anonym>Far</anonym> vil jeg bestemt tro, at han vil være i stand til at holde sig fra rusmidler; hvis han får samvær med sin søn_ 99 Landsretten har under sagen besluttet; at der ikke skal afholdes en ny samtale med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han 0g <anonym>Mor</anonym> boede sammen fra 2005 til 2010. Efter de gik fra hinanden i 2010 havde han ikke noget fast samvær med <anonym>Barn</anonym> men de var sammen ind i mellem. På et tidspunkt; mens han hav-de en kæreste, blev det mere fast, hvor de var sammen hver anden weekend. På et tidspunkt blev han indlagt på psykiatrisk afdeling i 14 dage for at kunne komme på <anonym>Behandlingscenter</anonym> hvor han var i 5-6 måneder. Mens han var på <anonym>Behandlingscenter</anonym> havde han telefonisk kontakt til <anonym>Barn</anonym> men en dag blev <anonym>Barn</anonym> ked af det, efter de havde talt sammen; og siden da har han ikke fået lov til at tale med <anonym>Barn</anonym> Det var nok omkring 2014. Han har forgæves for-søgt at ringe 0g skrive til <anonym>Mor</anonym> mange gange. Efter at have modtaget en arv fra sin farmor, forsøgte han at give <anonym>Barn</anonym> en mountainbike til hans 9 års fød-selsdag; men det forhindrede <anonym>Mor</anonym> Weekenden inden han var færdig på <anonym>Behandlingscenter</anonym> havde han et skænderi med <anonym>Mor</anonym> og efterfølgende købte han nogle rohypnoler for at falde til ro. Han følte sig uretfærdigt behandlet og kunne ikke forstå, at han ikke måtte have kontakt til sin søn. Han havde et tilbagefald lige inden jul. Han havde opgivet livet og forsøgte at begå selvmord. Han har det fint nu og går på misbrugscentret, hvor han har aflagt rene urinprøver Han har fundet ud af, hvad der virker for ham. Når han ryger en joint; er det ikke udtryk for, at han er på vej ud inoget andet. Den medicin; han kan få i ste-det for hashen; er svær at få og meget farlig. Det er derfor bedre for ham at ryge en joint:. Det afhænger af, hvordan han har det, men han ryger næsten hver dag: Han lider af PTSD; og hashen dæmper hans panikangst, fx hvis der er mange mennesker omkring ham: Han har aldrig røget, når han har været sammen med <anonym>Barn</anonym> for så har han ikke behov for det. Han bliver i øvrigt ikke skæv af at ry-ge en joint. Det hjælper ham med hans tankemylder. Han kan godt lægge det helt fra sig 0g blive 100 % clean, hvis det er nødvendigt; for at han kan se sin søn. Han kan bare ikke se, hvorfor det skal være nødvendigt. 5 Han er pt. sygemeldt fra den <anonym>Stilling 3</anonym> hvor han har været i fleksjob, men hans rehabilitering er ved at være på plads . Han havde i sin tid et godt forhold til <anonym>Mors</anonym> forældre, men på grund af sine daværende forbindelser til rockermiljøet, har han ikke haft kontakt til dem si-den han 0g <anonym>Mor</anonym> gik fra hinanden: Han stoler på dem, og samvær kan sag-tens foregå hos dem; hvis det er muligt. Han er ikke tryg ved, at <anonym>Barn</anonym> bor hos sin mor uden opsyn; men han er tryg ved <anonym>Barns</anonym> mormor og morfar; Da han og <anonym>Mor</anonym> var sammen, var der meget rodede forhold i hjemmet; 0g <anonym>Mor</anonym> hjalp ikke til, selv om han arbejdede mange timer hver dag. Han ved ikke; hvordan <anonym>Barn</anonym> bor i dag, 0g derfor er han bekymret for, hvordan der er i hjemmet. Han prøver for det meste at holde sig for sig selv; men han kommer bla. i fol- kekøkkenet; hvor man godt kan møde kriminelle. Han arbejder på at komme i gang med noget sport 0g styrketræning for at møde andre mennesker. Han ar- bejder også på at få en kolonihave. Det hjælper, at han går på arbejde. Han mener; at han på nuværende tidspunkt godt kan se <anonym>Barn</anonym> men at han ik-ke kan have ham på besøg eller til overnatning. Han har aldrig selv mødt sin egen far; 0g det er derfor vigtigt for ham at få samvær med <anonym>Barn</anonym> for det bety-der meget for en dreng at vide, hvor han kommer fra; og at have et mandligt idol at se op til. Det var han tidligere, og det kan han blive igen. Det fremgår af oplysningerne fra skolen; at <anonym>Barn</anonym> har behov for sin far. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at <anonym>Fars</anonym> nedtur omkring jul bare har bekræftet hendes mistanke. <anonym>Far</anonym> er nødt til selv at have det godt, før han kan fokusere på <anonym>Barn</anonym> Det er tragisk; at <anonym>Far</anonym> har forsøgt at tage sit eget liv. Efter afgørelsen om midlertidig forældremyndighed har <anonym>Barn</anonym> fået pas, og de har været til tandlæge med <anonym>Barns</anonym> saksebid. <anonym>Barn</anonym> er desuden blevet skrevet op til 9. kl. på en efterskole i <anonym>By 4</anonym> <anonym>Barn</anonym> har ikke været til psykolog i et stykke tid. Der har ikke været kontakt mellem hende og <anonym>Far</anonym> siden de var i familieretten. Det er hendes indryk; at <anonym>Far</anonym> ikke har hverken hendes eller <anonym>Barns</anonym> nummer; men <anonym>Far</anonym> kan slå deres adresse op, hvis han vil. <anonym>Barn</anonym> er godt klar over; at hun er i retten i dag; Før jul talte hun med ham om <anonym>Far</anonym> og om samvær; 0g <anonym>Barn</anonym> sagde; at han ikke ønsker samvær med <anonym>Far</anonym> når <anonym>Far</anonym> ikke vil opgive sit misbrug. <anonym>Barn</anonym> er blevet større, siden han deltog i børnesamtalen; 0g han har i dag en bedre forståelse af, hvad der fore-går. Hendes ønske i dag eI, at <anonym>Far</anonym> holder op med at søge om samvær. Det føles mere som chikane. Hun tror ikke, at samvær hos hendes forældre vil kunne la-de sig gøre. Der er gået lang tid, og hendes mor driver nu egen virksomhed fra hjemmet. Hun er desuden ikke selv interesseret i at involvere sine forældre i forholdet til <anonym>Far</anonym> Hun forstår godt <anonym>Fars</anonym> intention; men hun tror ikke; at der vil være plads til <anonym>Far</anonym> hos forældrene. Hun er ikke i tvivl om at <anonym>Far</anonym> oprigtigt gerne vil se sin søn, men hun tror ikke, at han kan leve op til de krav; der stilles til dette. Hvis <anonym>Barn</anonym> på et tidspunkt får et ønske om at se sin far, vil hun bakke op om det. <anonym>Barns</anonym> ønske i børnesamtalen var betinget af, at <anonym>Far</anonym> var clean. Hun tror godt, at <anonym>Barn</anonym> vil kunne sige fra på et samvær; hvis <anonym>Far</anonym> er påvirket; men det bør ikke være noget, han skal være nødt til. Hun vil ikke være imod telefonisk kontakt mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> har i en længere periode ikke haft nævneværdig kontakt til hinanden; og der har siden 2014 ikke været nogen kontakt mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> For landsretten er det oplyst; at <anonym>Far</anonym> fortsat har et misbrug af hash, 0g at han i tiden omkring jul 2021 havde et tilbagefald til andre rusmidler På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af familieretten; til- trædes det efter en samlet vurdering at der er konkrete holdepunkter for; at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> ikke vil kunne samar-bejde til <anonym>Barns</anonym> bedste, 0g at den fælles forældremyndighed derfor skal ophæ-ves 0g fremover være hos <anonym>Mor</anonym> alene. Af samme grunde tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at fastsætte samvær mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> Landsretten stadfæster derfor familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	11,795	13,474
3911	Landsretten stadfæster Familierettens afgørelse om ophævelse af den fælles forældremyndighed	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-48832/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	1228/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Anne Lægaard Bindslev; Dommer - Claus Rohde; Dommer - Peter Buhl; Advokat - Jonna Hjeds; Advokat - Lisbeth Pahl;		Nej	Nej		0,00 kr.		/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 25. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-48832/2021-VLR (16. afdeling) Far (advokat Jonna Hjeds, beskikket) mod Mor (advokat Lisbeth Pahl, beskikket) Familieretten i Aalborg har den 10. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-34358/2021-ALB). Landsdommerne Claus Rohde, Peter Buhl og Anne Lægaard Bindslev (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om, at forældremyndigheden over Barn 1, født Dato 1 2018, Barn 2, født den Dato 2 2016, og Barn 3, født den Dato 3 2012, tillægges ham alene, subsidiært at forældremyndigheden fortsat er fælles. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Far og Mor har fri proces under an-ken. / 2 Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt afgørelser og rapporter angående Fars overvågede samvær med børnene, udskrift af samtaler med bør-nene og en udtalelse af 7. februar 2022 fra Fars læge. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at hans personlige forhold er uændrede, siden sagen blev behandlet i familieretten. Han har samvær 1 time med børnene hver 3. uge, men nogle gange er det blevet aflyst. Han har haft yderligere et samvær siden december. Han kan samarbejde med både kommunen og Mor, men der er ikke så meget samarbejde. Han har ikke sagt, at han ikke vil samar-bejde med Mor. Han har passet og plejet børnene hele tiden, også alene, og børnene var den- gang i bedre trivsel, end de er nu. Han ønsker, at børnene kommer tilbage i de-res vante rammer og institutioner. Han kan tage vare på dem og sørge for, at de har det godt. Mor har forklaret, at hun har fået fast arbejde med 28 timer om ugen plus et tilkaldejob, så hun arbejder på fuld tid, mens børnene er anbragt. Hun ser de to små børn to gange om ugen i op til fire timer og den store hver anden uge i op til fem timer. Hun kan tage på ture med den store, og hun har også haft hende med hjemme, hvor de spiser sammen og hygger sig. De har også løbende kontakt bl.a. via sms. Hun har fået ekstra tid med børnene, hvis det har været nødvendigt. Samværene er ikke overvågede. Hun har et godt samarbejde med kommunen og med børnenes institutioner. Hun tog på krisecenter, fordi hun blev ringet op af Fars far, der fortalte, at Far havde sagt, at han ville slå hende og børnene ihjel. Der verserer en poli-tisag om dette. Der er også en sag mod Far om blufærdighedskrænkelse på nettet, og det er en af årsagerne til, at hun og Far ikke kan samarbejde. Hun har måttet skifte telefonnummer 7 gange. For hende er det udelukket at samar- bejde med Far. Siden maj 2021 har de ikke haft nogen kontakt overhovedet. Hun var ved siden af sig selv, da hun kom på krisecenter. Det var derfor, hun reagerede, som hun gjorde. / 3 Landsrettens begrundelse og resultat Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at Mor og Far har haft et konfliktfyldt forhold med bl.a. vold og trusler. Herefter og sammenholdt med de foreliggende oplysnin-ger om deres personlige forhold tiltræder landsretten, at der er holdepunkter for at antage, at de ikke er i stand til at samarbejde om børnenes forhold til bør-nenes bedste, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 11. Mor har været børnenes primære omsorgsperson, og det kan efter det foreliggende lægges til grund, at hun samarbejder med myndig-hederne under den frivillige anbringelse af børnene. Landsretten tiltræder der-for, at Mor er tillagt forældremyndigheden alene. Landsretten stadfæster herefter familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 25. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-48832/2021-VLR (16. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Jonna Hjeds, beskikket) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Lisbeth Pahl, beskikket) Familieretten i Aalborg har den 10. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-34358/2021-ALB) Landsdommerne Claus Rohde, Peter Buhl og Anne Lægaard Bindslev (kst,) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for familieretten om, at forældremyndigheden over <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2018, <anonym>Barn 2</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2016,0g <anonym>Barn 3</anonym> født den <anonym>Dato 3</anonym> 2012, tillægges ham alene; subsidiært at forældremyndigheden fortsat er fælles. Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har fri proces under an-ken. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt afgørelser og rapporter angående <anonym>Fars</anonym> overvågede samvær med børnene, udskrift af samtaler med bør-nene og en udtalelse af 7. februar 2022 fra <anonym>Fars</anonym> læge. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Far</anonym> har forklaret, at hans personlige forhold er uændrede; siden sagen blev behandlet i familieretten. Han har samvær 1 time med børnene hver 3. uge, men nogle gange er det blevet aflyst. Han har haft yderligere et samvær siden december. Han kan samarbejde med både kommunen og <anonym>Mor</anonym> men der er ikke så meget samarbejde. Han har ikke sagt, at han ikke vil samar-bejde med <anonym>Mor</anonym> Han har passet og plejet børnene hele tiden; også alene, og børnene var den- gang i bedre trivsel, end de er nu. Han ønsker; at børnene kommer tilbage i de-res vante rammer og institutioner; Han kan tage vare på dem og sørge for, at de har det godt. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun har fået fast arbejde med 28 timer om ugen plus et tilkaldejob, så hun arbejder på fuld tid, mens børnene er anbragt. Hun ser de to små børn to gange om ugen i op til fire timer og den store hver anden uge i op til fem timer Hun kan tage på ture med den store, og hun har også haft hende med hjemme, hvor de spiser sammen og hygger sig. De har også løbende kontakt bl.a. via sms. Hun har fået ekstra tid med børnene, hvis det har været nødvendigt. Samværene er ikke overvågede. Hun har et godt samarbejde med kommunen og med børnenes institutioner; Hun tog på krisecenter; fordi hun blev ringet op af <anonym>Fars</anonym> far; der fortalte, at <anonym>Far</anonym> havde sagt, at han ville slå hende og børnene ihjel. Der verserer en poli-tisag om dette. Der er også en sag mod <anonym>Far</anonym> om blufærdighedskrænkelse på nettet, og det er en af årsagerne til, at hun og <anonym>Far</anonym> ikke kan samarbejde . Hun har måttet skifte telefonnummer 7 gange. For hende er det udelukket at samar- bejde med <anonym>Far</anonym> Siden maj 2021 har de ikke haft nogen kontakt overhovedet. Hun var ved siden af sig selv; da hun kom på krisecenter. Det var derfor, hun reagerede, som hun gjorde. 3 Landsrettens begrundelse og resultat Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> har haft et konfliktfyldt forhold med bla. vold og trusler. Herefter og sammenholdt med de foreliggende oplysnin-ger om deres personlige forhold tiltræder landsretten, at der er holdepunkter for at antage, at de ikke er i stand til at samarbejde om børnenes forhold til bør-nenes bedste, jf. forældreansvarslovens $ 4 og 8 11. <anonym>Mor</anonym> har været børnenes primære omsorgsperson; og det kan efter det foreliggende lægges til grund, at hun samarbejder med myndig-hederne under den frivillige anbringelse af børnene. Landsretten tiltræder der-for; at <anonym>Mor</anonym> er tillagt forældremyndigheden alene. Landsretten stadfæster herefter familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes . Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	3,750	4,197
3912	Landsretten stadfæstede Familierettens afgørelse med den ændring, at Fars samvær skal udvides til ugentligt	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-49703/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	1465/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Gunst Andersen; Dommer - Mette Skov Larsen; Dommer - Morten Christensen; Advokat - Louise Bøtcher Bomholtz;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 3. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-49703/2021-OLR (23. afdeling) Mor mod Far (advokat Louise Bøtcher Bomholtz) Familieretten på Frederiksberg har den 20. december 2021 afsagt dom i 1. in- stans (sag BS-23840/2021-FRB). Landsdommerne Gunst Andersen, Morten Christensen og Mette Skov Larsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har for landsretten fremsat følgende påstande: Fællesforældremyndighed ophæves, således at Mor får fuld forældre-myndighed over børnene Barn 1, født Dato (2010), og Barn 2, født Dato (2017). Der fastsættes ikke samvær for Barn 2 med Far. Indstævnte, Far, har for landsretten fremsat følgende påstande: / 2 Forældremyndighed Stadfæstelse, subsidiært at den fælles forældremyndighed over Barn 2, født Dato (2017), og Barn 1, født Dato (2010) ophæves og tilkendes Far. Bopæl Byrettens dom ændres, således at bopælen over Barn 2, født Dato (2017), og Barn 1, født Dato (2010) fremadrettet skal være hos Far. Samvær, hvis der ikke gives medhold i påstanden om bopæl Barn 2, født Dato (2017), og Barn 1, født Dato (2010) har samvær med Far fra fredag i lige uger til mandag morgen i ulige uger samt fra torsdag i ulige uger til fredag morgen i ulige uger. Afhent-ning og aflevering foregår i institution. Hvis samværet starter eller slutter på en fridag, og der i øvrigt er tvivl sker skiftet kl. 15.30 den pågældende dag. Subsidiært påstås stadfæstelse. Feriesamvær uanset bopæl og samvær Vinterferie Barn 2 og Barn 1 er hos far i vinterferien i lige år fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8. Barn 2 og Barn 1 er hos mor i vinterferien i ulige år fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8. Efterårsferie Barn 2 og Barn 1 er hos far i efterårsferien i lige år fra fredag i uge 41 til mandag i uge 43. Barn 2 og Barn 1 er hos mor i efterårsferien i ulige år fra fredag i uge 41 til man- dag i uge 43. Påskeferie Barn 2 og Barn 1 er hos far i påsken i ulige år fra fredag inden palmesøndag til tirsdag morgen efter 2. påskedag. Barn 2 og Barn 1 er hos mor i påsken i lige år fra fredag inden palmesøndag til tirsdag morgen efter 2. påskedag. Sommerferie Barn 2 og Barn 1 har sommerferie med hver af deres forældre i 7 + 14 dage. Forældrene vælger først på skift. Mor vælger først i ulige år. Far vælger først i / 3 lige år. Der skal gives skriftligt besked til den anden senest den 1. marts. Så- fremt der ikke rettidigt er givet besked, overgår retten til at vælge til den anden, som herefter skal vælge og give skriftlig besked inden 1. april. Jul/nytår Barn 2 og Barn 1 er hos mor i julen i lige år og far i julen i ulige år. Ferien med Barn 2 og Barn 1 starter fra den dag, skoleferien starter til den 27. december, kl. 12. Barn 2 og Barn 1 er hos mor over nytåret i ulige år og far i lige år. Ferien med [Barnets navn] starter fra den 27. december, kl. 12 til skolestart/institutionsstart med aflevering i skole/institution. Skæve helligdage Falder weekendsamværet i forbindelse med andre helligdage, end hvad omfat-tet af det øvrige samvær, udvides samværet til også at omfatte helligdagen - for Kristi himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begyn- der og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet. Bortfaldsbestemmelse Almindeligt samvær og tid med børnene i hverdag op til ferie og lige efter ferie bortfalder ikke. Erstatningssamvær Bopælsforælderen kan kun holde ferie i skoleferien, hvis samværsforælderen ikke har ferie dér, og aflysning af samvær, som ikke er sket på samværsforælde- rens initiativ, udløser erstatningssamvær under forudsætning af, at samværs- forælderen straks har givet besked om dette. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret blandt andet, at der indtil videre ikke har været samvær mellem Barn 2 og Far. Der er afsagt kendelser, hvorved hun er ble-vet pålagt tvangsbøder. Hun har ikke ønsket at medvirke til en børnesagkyndig undersøgelse som foreslået af familieretten, fordi sagen allerede er oplyst. Hun har ikke fået at vide, at hun skal udlevere Barn 2 til samvær, selvom hun har an- ket familierettens afgørelse. Far har forklaret blandt andet, at hans bolig- og arbejdsfor-hold er uændrede. Han venter på, at hans døtre kommer på besøg. Han har ik-ke set Barn 2 siden familierettens afgørelse. Den 7. marts 2022 skal han til et mø-de i Familieretshuset. Der er endvidere fastsat samvær med Barn 2 den 21. marts, 4. april, 19. april og 2. maj 2022. I det seneste halvandet år efter landsret-tens dom har der været fastsat 14 datoer, hvor Mor har undladt at møde op med Barn 2. Han har flere gange været i retten på Frederiksberg for at få samvæ- / 4 ret tvangsfuldbyrdet, men på trods af vejledning og store tvangsbøder har Mor nægtet at udlevere Barn 2. Han ønsker det bedste for sine døtre. Ingen spørger ham om døtrenes forhold. Hans ældste datter skiftede skole og blev Opereret. I en lang peri-ode kom hans yngste datter ikke i vuggestue. Han bruger forældremyndigheden til at holde sig orienteret om børnene. Han taler med børnehaven en gang om ugen og kommunikerer direkte med skolen og lægen. Han har været henne i børnehaven. Sagen i kommunen er afsluttet. Der blev gennemført en børneundersøgelse. Han deltog i et møde med to sagsbehandlere. De forsøgte at få kontakt til Mor, men hun svarede ikke. Hun er ikke i stand til at se, hvad børnene har brug for. Mor klagede i stedet over sagsbehandlerne. Det vil være bedst for børnene at få bopæl hos ham. Forholdene lige nu øde- lægger hans døtres barndom. Han er indstillet på at samarbejde med Mor og han vil helt bestemt sikre, at børnene fortsat har samvær med Mor. Han har aldrig sagt, at Mor er flyttet til Land med børnene. Han har Barn 2's opholdskort. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for familieretten. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat, men finder dog navnlig under hensyn til oplysningerne om de mange forgæves forsøg på at gennemføre samvær mellem Barn 2 og Far, at det vil være til Barn 2's bedste, at samværsordningen efter gennemførelse af de af familieretten fastsatte fire overvågede samvær udvides til ugentligt samvær som neden for bestemt. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med denne ændring. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at Barn 2, født den Dato (2017), efter gennemførelse af de af familieretten fastsatte fire overvågede samvær skal have samvær med Far i lige uger fra lørdag kl. / 5 10.00 til kl. 13.00 med afhentning og aflevering på Station og i ulige uger fra søndag kl. 10.00 til kl. 13.00 ligeledes med afhentning og aflevering på Station. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 3. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-49703/2021-OLR (23. afdeling) <anonym>Mor</anonym> mod <anonym>Far</anonym> (advokat Louise Bøtcher Bomholtz) Familieretten på Frederiksberg har den 20. december 2021 afsagt dom i 1.in- stans (sag BS-23840/2021-FRB) . Landsdommerne Gunst Andersen; Morten Christensen og Mette Skov Larsen (kst. , har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har for landsretten fremsat følgende påstande: Fællesforældremyndighed ophæves, således at <anonym>Mor</anonym> får fuld forældre-myndighed over børnene <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato (2010)</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato (2017)</anonym> Der fastsættes ikke samvær for <anonym>Barn 2</anonym> med <anonym>Far</anonym> Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har for landsretten fremsat følgende påstande: 2 Forældremyndighed Stadfæstelse; subsidiært at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato</anonym> <anonym>(2017)</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato (2010)</anonym> ophæves 0g tilkendes <anonym>Far</anonym> Bopæl Byrettens dom ændres;, således at bopælen over <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato (2017)</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato (2010)</anonym> fremadrettet skal være hos <anonym>Far</anonym> Samvær; hvis der ikke gives medhold i påstanden om bopæl <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato (2017)</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato (2010)</anonym> har samvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i lige uger til mandag morgen i ulige uger samt fra torsdag i ulige uger til fredag morgen i ulige uger. Afhent-ning 0g aflevering foregår i institution. Hvis samværet starter eller slutter på en fridag, og der i øvrigt er tvivl sker skiftet kl. 15.30 den pågældende dag. Subsidiært påstås stadfæstelse. Feriesamvær uanset bopæl og samvær Vinterferie <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er hos far i vinterferien i lige år fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er hos mor i vinterferien i ulige år fra fredag iuge 6 til mandag iuge 8. Efterårsferie <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er hos far i efterårsferien i lige år fra fredag i uge 41 til mandag i uge 43. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er hos mor i efterårsferien i ulige år fra fredag i uge 41 til man- dag i uge 43. Påskeferie <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er hos far i påsken i ulige år fra fredag inden palmesøndag til tirsdag morgen efter 2. påskedag. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er hos mor i påsken i lige år fra fredag inden palmesøndag til tirsdag morgen efter 2. påskedag. Sommerferie <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> har sommerferie med hver af deres forældre i 7+ 14 dage. Forældrene vælger først på skift. Mor vælger først i ulige år. Far vælger først i 3 lige år Der skal gives skriftligt besked til den anden senest den 1.marts. Så - fremt der ikke rettidigt er givet besked, overgår retten til at vælge til den anden; som herefter skal vælge og give skriftlig besked inden 1 april. Jullnytår <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er hos mor i julen i lige år og far i julen i ulige år. Ferien med <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> starter fra den dag skoleferien starter til den 27. december; kl. 12 <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er hos mor over nytåret i ulige år og far i lige år Ferien med [Barnets navn] starter fra den 27.december; kl. 12 til skolestartlinstitutionsstart med aflevering i skolelinstitution Skæve helligdage Falder weekendsamværet i forbindelse med andre helligdage; end hvad omfat-tet af det øvrige samvær; udvides samværet til også at omfatte helligdagen for Kristi himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begyn - der og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet. Bortfaldsbestemmelse Almindeligt samvær og tid med børnene i hverdag op til ferie og lige efter ferie bortfalder ikke. Erstatningssamvær Bopælsforælderen kan kun holde ferie i skoleferien, hvis samværsforælderen ikke har ferie dér, og aflysning af samvær, som ikke er sket på samværsforælde- rens initiativ; udløser erstatningssamvær under forudsætning af, at samværs - forælderen straks har givet besked om dette. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at der indtil videre ikke har været samvær mellem <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> Der er afsagt kendelser, hvorved hun er ble-vet pålagt tvangsbøder; Hun har ikke ønsket at medvirke til en bømnesagkyndig undersøgelse som foreslået af familieretten; fordi sagen allerede er oplyst. Hun har ikke fået at vide; at hun skal udlevere <anonym>Barn 2</anonym> til samvær; selvom hun har an- ket familierettens afgørelse. <anonym>Far</anonym> har forklaret blandt andet; at hans bolig - og arbejdsfor-hold er uændrede. Han venter på, at hans døtre kommer på besøg. Han har ik-ke set <anonym>Barn 2</anonym> siden familierettens afgørelse. Den 7_ marts 2022 skal han til et mø-de i Familieretshuset. Der er endvidere fastsat samvær med <anonym>Barn 2</anonym> den 21.marts, 4. april, 19. april og 2. maj 2022. I det seneste halvandet år efter landsret-tens dom har der været fastsat 14 datoer; hvor <anonym>Mor</anonym> har undladt at møde op med <anonym>Barn 2</anonym> Han har flere gange været i retten på Frederiksberg for at få samvæ- 4 ret tvangsfuldbyrdet; men på trods af vejledning og store tvangsbøder har <anonym>Mor</anonym> nægtet at udlevere <anonym>Barn 2</anonym> Han ønsker det bedste for sine døtre. Ingen spørger ham om døtrenes forhold. Hans ældste datter skiftede skole 0g blev <anonym>Opereret</anonym> Ien lang peri-ode kom hans yngste datter ikke i vuggestue. Han bruger forældremyndigheden til at holde sig orienteret om børnene. Han taler med børnehaven en gang om ugen og kommunikerer direkte med skolen og lægen. Han har været henne i børnehaven. Sagen i kommunen er afsluttet. Der blev gennemført en børneundersøgelse. Han deltog i et møde med to sagsbehandlere. De forsøgte at få kontakt til <anonym>Mor</anonym> men hun svarede ikke. Hun er ikke i stand til at se, hvad børnene har brug for. <anonym>Mor</anonym> klagede i stedet over sagsbehandlerne. Det vil være bedst for børnene at få bopæl hos ham. Forholdene lige nu øde- lægger hans døtres barndom. Han er indstillet på at samarbejde med <anonym>Mor</anonym> og han vil helt bestemt sikre; at børnene fortsat har samvær med <anonym>Mor</anonym> Han har aldrig sagt;, at <anonym>Mor</anonym> er flyttet til <anonym>Land</anonym> med børnene. Han har <anonym>Barn 2's</anonym> opholdskort. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for familieretten: Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat, men finder dog navnlig under hensyn til oplysningerne om de mange forgæves forsøg på at gennemføre samvær mellem <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> at det vil være til <anonym>Barn 2's</anonym> bedste; at samværsordningen efter gennemførelse af de af familieretten fastsatte fire overvågede samvær udvides til ugentligt samvær som neden for bestemt. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med denne ændring. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring at <anonym>Barn 2</anonym> født den <anonym>Dato (2017)</anonym> efter gennemførelse af de af familieretten fastsatte fire overvågede samvær skal have samvær med <anonym>Far</anonym> 1 lige uger fra lørdag kl. 5 10.00 til kl. 13.00 med afhentning 0g aflevering på <anonym>Station</anonym> og i ulige uger fra søndag kl. 10.00 til kl. 13.00 ligeledes med afhentning og aflevering på <anonym>Station</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	6,854	8,063
3913	Familierettens dom, hvorved far fik fuld forældremyndighed og blev frifundet for mors påstand om samvær, stadfæstes med den ændring, at der fastsættes overvåget samvær	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-29636/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	5257/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Alice Mølholm; Dommer - Anders Raagaard; Dommer - Stig Glent-Madsen; Advokat - Birgitte Dejgaard; Advokat - Charlotte Szocska;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-29636/2021-VLR (12. afdeling) Mor (beskikket advokat Birgitte Dejgaard) mod Far (beskikket advokat Charlotte Szocska) Familieretten i Kolding har den 12. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 13304/2021-KOL). Landsdommerne Stig Glent-Madsen, Anders Raagaard og Alice Mølholm (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har nedlagt endelig påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1, Født 2009, og Barn 2, Født 2012, opretholdes, og at der fastsættes samvær for Barn 1 og Barn 2 med hende 6 gange hver anden uge i 1½-2 timer med overvågning af en fagperson, der skal vurdere grundlaget for det fremtidige samvær. Indstævnte, Far, har påstået stadfæstelse af afgørelsen om forældre-myndighed og har taget bekræftende til genmæle over for påstanden om samvær. 2 Supplerende sagsfremstilling Parterne har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hun er 42 år gammel. Hun har boet i sin lej-lighed i By 1 i lidt over 1 år. Der er også plads til børnene i lejligheden. Hun er ansat på Arbejdssted, men arbejder for tiden ikke, fordi hun mangler at blive vaccineret to gange. Sagen blev i november 2021 udsat, fordi Personfølsom oplysning, og hun kan ikke tåle stress. I dag har hun det fint med sin sygdom. Hun har sine rutiner og glæder sig til at komme i arbejde igen. Personfølsom oplysning. Hendes dagligdag fungerer fint. Hun læser bøger og besøger sin familie og venner. Hun har god struktur i sin hverdag. Da børnene boede hos hende, kun-ne de godt give hende lidt udfordringer, men de passede deres skole osv. Da hun og Far gik fra hinanden, blev børnene hos hende, og Far fik samvær hver anden weekend. Det gik fint, indtil der opstod en mistanke om incest. Sagen kørte hos politiet i 6 måneder, men der kom ikke noget ud af den. Samværet var standset i den periode. Hun forstår ikke, at den børnefaglige undersøgelse havde grundlag for at udta-le sig om hendes mentaliseringsevne. Hun kan godt forstå, at kommunen ud fra de modtagne underretninger syntes, at børnene burde anbringes, men der var mange ting, som ikke passede. Hun har i dag accepteret, at børnene bor hos Far, men hun vil gerne have samvær med dem. Mens børnene boede hos hende, kunne hun og Far godt samarbejde om dem. Hun vil gerne beholde del i forældremyndigheden for det tilfælde, at børnene i fremtiden måske gerne vil bo hos hende. Hun er nogle gange kørt ned for at se børnene, og hun har også givet dem gaver i skolen, men hun føler ikke, at hun har chikaneret Far. Hun er ked af, at hun ikke kan få samvær med børnene. Hun kan sagtens sætte sig ind i deres behov. Hun har tidligere arbejdet som Stilling 2. 3 Det er rigtigt, som børnene har forklaret i børnesamtalerne, at hun har været sur og vred, men der er i dag kommet mere ro på. Hun blev vred på børnene, fordi de ikke behandlede hinanden pænt, og hun var ikke vred på dem hele tiden. Hun tror, at børnene gerne vil se hende. Hun har senest set dem den 20. november 2021, hvor de skulle købe gaver til Barn 1's fødselsdag. De var sam- men i 2½ time og var bl.a. i en legetøjsbutik og på McDonalds. Far var og-så med, og børnene var glade. Hun tror, at det er vigtigt for børnene at have samvær med hende. De har brug for begge deres forældre. Det bedste for dem er, at de bor hos deres far, og at de kommer på besøg hos hende. Hun vil også gerne ringe til dem ind i mellem. Hun vil også acceptere det, hvis børnene kon- kret ønsker kortere samvær, eller hvis de under samvær får behov for at ringe til Far. Samvær kan også godt blive overvåget. Hendes voksne datter, Person, er 23 år gammel og bor også i By 1. Person har også kontakt til børnene. Hun var i november 2021 indlagt i omkring 3 uger. Hun var blevet utilpas, fordi hun ikke havde fået sin medicin, men hun var ikke farlig for sig selv eller andre. Hun var blevet udskrevet, da hun var sammen med børnene den 20. november 2021. Forud for denne indlæggelse var hun sidst indlagt i 2020, efter børnene var flyttet ind hos Far. Barn 2 havde det svært og var udadreagerende, mens han boede hos hende. Hun er i dag i stand til at kommunikere med børnene. Hun kan godt tage sig af bør- nene, uden at der er andre til stede. Far har forklaret, at han og børnene bor i hans hus i By 2. Han arbejder som Stilling 3 på Arbejdsplads. Han har haft skiftende arbejdsti-der, men har de sidste par år haft en aftale om, at han kun arbejder i dagtimer-ne. Barn 1 har det rigtig godt. I starten havde hun lidt problemer i skolen, men kommunen og skolen hjalp hende til at falde bedre til. Hun får i dag ikke læn- gere støtte. Støtten blev indstillet for 3-4 måneder siden, idet der ikke længere var behov for den. Barn 1 klarer sig godt i skolen og har venner, som hun leger med. I sin fritid har hun gået til Fritidsaktivitet 1, men nu prøver de at få en plads til Fritidsaktivitet 2. Der er efter tilholdet i april 2021 faldet mere ro på, og Barn 1 har fået det bedre. Barn 1 savner sin mor, hvilket de taler om. Barn 2 havde tidligere en masse problemer med uro. Kommunen kom på besøg i hjemmet, og der blev lavet en plan for ham. Skolen foreslog desuden, at der blev iværksat en udredning gennem PPR, men det var ikke muligt. Siden de var i byretten, har Barn 2 fået det bedre. I starten gad Barn 2 og Barn 1 ikke lave noget 4 sammen, men nu er de begyndt at lege sammen. Barn 2 fik megen ros ved den seneste skole/hjem-samtale. Skolen holder stadig øje med ham, og han får støtte til udviklingen af sit danske sprog. Barn 2 savner ligesom Barn 1 sin mor. Han har prøvet at forklare Barn 2, hvorfor der ikke er kontakt. Det er vigtigt for ham at bevare den fulde forældremyndighed, fordi det er for svært for ham at samarbejde med Mor fx om børnenes sundhedsforhold. Efter han fik forældremyndigheden, har han fået udstedt pas til børnene. Han har desuden talt med kommunen om udredning gennem PPR, men det er ikke længere nødvendigt, fordi Barn 2 har fået det bedre. Hvis den fælles forældre- myndighed opretholdes, er han bange for, at børnene vil blive taget som gidsler i konflikten mellem ham og Mor. Det er svært at sige, hvad der vil ske, hvis tilholdet falder bort. Han har ikke noget imod kontakt, men det skal være struk- tureret. Det vil være bedst for børnene, hvis der kan blive samvær med Mor. Det kan fx være overvåget samvær i begyndelsen. Han er bekymret for, at det kan påvirke børnene, hvis der opstår problemer. Han kan ikke selv vurdere Mors humør og helbredstilstand. Det bør derfor være en fagperson, der vurde-rer, hvordan samværet skal være. Det er ikke en god idé, at Mor er alene med børnene i begyndelsen. Børnene har god kontakt til Person, og de må gerne se hende. De tager også på ture med Person, og det er de glade for. Han kan godt forestille sig, at Mor kan have samvær med børnene hos Person. Der er dog behov for, at det vurderes fagligt først. Samværet den 20. november 2021 gik fint. Han kan godt acceptere et samvær med den struktur, der fremgår af Mors påstand. Han skal ikke selv være tilstede, idet børnene ikke skal opleve, at han overvåger samværet. Det kan derimod godt være Person, men det bør i starten være en fagperson. Barn 1 har en telefon og kan derfor også godt ringe til ham, hvis der bliver behov for det. Landsrettens begrundelse og resultat Forældremyndighed Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af familieretten, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2 er ophævet, og at forældremyndigheden fremover skal være hos Far alene. Samvær Mor har – bortset fra samværet den 20. november 2021 – ikke haft kontakt til børnene siden april 2021. Parterne er for landsretten enige om, at det vil være bedst for børnene, hvis de kan have kontakt til deres mor, og parterne er på den baggrund tillige enige om, at Mor i en overgangsperiode bør have overvåget samvær med Barn 1 og Barn 2 med henblik på, at en fagperson kan vurdere grundlaget for det fremtidige samvær. 5 På denne baggrund, og da landsretten finder, at det vil være bedst for børnene, at samværet genetableres under trygge rammer, tager landsretten parternes samstemmende påstand om samvær til følge som nedenfor bestemt. Når de overvågede samvær er gennemført, må forældrene herefter rette hen- vendelse til Familieretshuset med henblik på en fornyet vurdering af sagen, hvis ikke det på det tidspunkt er muligt for dem på baggrund af erfaringerne fra de overvågede samvær at nå frem til en aftale om det løbende samvær og eventuelle vilkår herfor. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at Barn 1, født Født 2009, og Barn 2, født Født 2012, hver anden uge og i alt 6 gange skal have overvåget samvær i 2 timer i Familieretshuset med deres Mor. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-29636/2021-VLR (12. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Birgitte Dejgaard) mod <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Charlotte Szocska) Familieretten i Kolding har den 12.juli 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 13304/2021-KOL). Landsdommerne Stig Glent-Madsen; Anders Raagaard og Alice Mølholm (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har nedlagt endelig påstand om, at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Født 2012</anonym> opretholdes, og at der fastsættes samvær for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> med hende 6 gange hver anden uge i 1'2-2 timer med overvågning af en fagperson; der skal vurdere grundlaget for det fremtidige samvær. Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har påstået stadfæstelse af afgørelsen om forældre-myndighed og har taget bekræftende til genmæle over for påstanden om samvær. 2 Supplerende sagsfremstilling Parterne har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun er 42 år gammel. Hun har boet i sin lej-lighed i <anonym>By 1</anonym> 1 lidt over 1 år: Der er også plads til børnene i lejligheden. Hun er ansat på <anonym>Arbejdssted</anonym> men arbejder for tiden ikke, fordi hun mangler at blive vaccineret to gange. Sagen blev i november 2021 udsat;, fordi <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> og hun kan ikke tåle stress. I dag har hun det fint med sin sygdom: Hun har sine rutiner 0g glæder sig til at komme i arbejde igen. <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> Hendes dagligdag fungerer fint. Hun læser bøger og besøger sin familie og venner. Hun har god struktur i sin hverdag. Da børnene boede hos hende, kun-ne de godt give hende lidt udfordringer; men de passede deres skole osv. Da hun 0g <anonym>Far</anonym> gik fra hinanden;, blev børnene hos hende, 0g <anonym>Far</anonym> fik samvær hver anden weekend. Det gik fint, indtil der opstod en mistanke om incest. Sagen kørte hos politiet i 6 måneder; men der kom ikke noget ud af den. Samværet var standset i den periode. Hun forstår ikke; at den børnefaglige undersøgelse havde grundlag for at udta-le sig om hendes mentaliseringsevne. Hun kan godt forstå, at kommunen ud fra de modtagne underretninger syntes; at børnene burde anbringes, men der var mange ting; som ikke passede. Hun har i dag accepteret; at børnene bor hos <anonym>Far</anonym> men hun vil gerne have samvær med dem. Mens børnene boede hos hende, kunne hun og <anonym>Far</anonym> godt samarbejde om dem: Hun vil gerne beholde del i forældremyndigheden for det tilfælde; at børnene i fremtiden måske gerne vil bo hos hende. Hun er nogle gange kørt ned for at se børnene, og hun har også givet dem gaver i skolen; men hun føler ikke; at hun har chikaneret <anonym>Far</anonym> Hun er ked af, at hun ikke kan få samvær med børnene. Hun kan sagtens sætte sig ind i deres behov Hun har tidligere arbejdet som <anonym>Stilling 2</anonym> 3 Det er rigtigt, som børnene har forklaret i børnesamtalerne; at hun har været sur og vred, men der er i dag kommet mere ro på. Hun blev vred på børnene; fordi de ikke behandlede hinanden pænt; og hun var ikke vred på dem hele tiden. Hun tror; at børnene gerne vil se hende. Hun har senest set dem den 20. november 2021, hvor de skulle købe gaver til <anonym>Barn 1's</anonym> fødselsdag. De var sam- men i 2' time og var bla. i en legetøjsbutik og på McDonalds. <anonym>Far</anonym> var og-så med, og børnene var glade . Hun tror; at det er vigtigt for børnene at have samvær med hende. De har brug for begge deres forældre. Det bedste for dem eI, at de bor hos deres far; og at de kommer på besøg hos hende. Hun vil også gerne ringe til dem ind i mellem. Hun vil også acceptere det, hvis børnene kon- kret ønsker kortere samvær; eller hvis de under samvær får behov for at ringe til <anonym>Far</anonym> Samvær kan også godt blive overvåget. Hendes voksne datter; <anonym>Person</anonym> er 23 år gammel og bor også i <anonym>By 1</anonym> <anonym>Person</anonym> har også kontakt til børnene. Hun var i november 2021 indlagt i omkring 3 uger. Hun var blevet utilpas, fordi hun ikke havde fået sin medicin; men hun var ikke farlig for sig selv eller andre. Hun var blevet udskrevet, da hun var sammen med børnene den 20. november 2021. Forud for denne indlæggelse var hun sidst indlagt i 2020, efter børnene var flyttet ind hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> havde det svært og var udadreagerende; mens han boede hos hende. Hun eri dag i stand til at kommunikere med børnene. Hun kan godt tage sig af bør- nene, uden at der er andre til stede. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han og børnene bor i hans hus i <anonym>By 2</anonym> Han arbejder som <anonym>Stilling 3</anonym> på <anonym>Arbejdsplads</anonym> Han har haft skiftende arbejdsti-der, men har de sidste par år haft en aftale om, at han kun arbejder i dagtimer-ne. <anonym>Barn 1</anonym> har det rigtig godt. I starten havde hun lidt problemer i skolen; men kommunen og skolen hjalp hende til at falde bedre til. Hun får i dag ikke læn- gere støtte. Støtten blev indstillet for 3-4 måneder siden; idet der ikke længere var behov for den. <anonym>Barn 1</anonym> klarer sig godt i skolen og har venner; som hun leger med. I sin fritid har hun gået til <anonym>Fritidsaktivitet 1</anonym> men nu prøver de at få en plads til <anonym>Fritidsaktivitet 2</anonym> Der er efter tilholdet i april 2021 faldet mere ro på, og <anonym>Barn 1</anonym> har fået det bedre. <anonym>Barn 1</anonym> savner sin mor, hvilket de taler om. <anonym>Barn 2</anonym> havde tidligere en masse problemer med uro. Kommunen kom på besøg i hjemmet, og der blev lavet en plan for ham. Skolen foreslog desuden; at der blev iværksat en udredning gennem PPR men det var ikke muligt. Siden de var i byretten; har <anonym>Barn 2</anonym> fået det bedre. I starten gad <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> ikke lave noget sammen; men nu er de begyndt at lege sammen <anonym>Barn 2</anonym> fik megen ros ved den seneste skolelhjem-samtale. Skolen holder stadig øje med ham; og han får støtte til udviklingen af sit danske sprog: <anonym>Barn 2</anonym> savner ligesom <anonym>Barn 1</anonym> sin mor. Han har prøvet at forklare <anonym>Barn 2</anonym> hvorfor der ikke er kontakt. Det er vigtigt for ham at bevare den fulde forældremyndighed, fordi det er for svært for ham at samarbejde med <anonym>Mor</anonym> fx om børnenes sundhedsforhold. Efter han fik forældremyndigheden; har han fået udstedt pas til børnene. Han har desuden talt med kommunen om udredning gennem PPR, men det er ikke længere nødvendigt; fordi <anonym>Barn 2</anonym> har fået det bedre. Hvis den fælles forældre - myndighed opretholdes; er han bange for; at børnene vil blive taget som gidsler i konflikten mellem ham og <anonym>Mor</anonym> Det er svært at sige, hvad der vil ske, hvis tilholdet falder bort. Han har ikke noget imod kontakt; men det skal være struk- tureret. Det vil være bedst for børnene, hvis der kan blive samvær med <anonym>Mor</anonym> Det kan fx være overvåget samvær i begyndelsen. Han er bekymret for, at det kan påvirke børnene, hvis der opstår problemer; Han kan ikke selv vurdere <anonym>Mors</anonym> humør og helbredstilstand. Det bør derfor være en fagperson; der vurde-rer, hvordan samværet skal være. Det er ikke en god idé, at <anonym>Mor</anonym> er alene med børnene i begyndelsen. Børnene har god kontakt til <anonym>Person</anonym> og de må gerne se hende. De tager også på ture med <anonym>Person</anonym> og det er de glade for; Han kan godt forestille sig, at <anonym>Mor</anonym> kan have samvær med børnene hos <anonym>Person</anonym> Der er dog behov for, at det vurderes fagligt først. Samværet den 20.november 2021 gik fint. Han kan godt acceptere et samvær med den struktur, der fremgår af <anonym>Mors</anonym> påstand. Han skal ikke selv være tilstede; idet børnene ikke skal opleve; at han overvåger samværet. Det kan derimod godt være <anonym>Person</anonym> men det bør i starten være en fagperson. <anonym>Barn 1</anonym> har en telefon og kan derfor også godt ringe til ham, hvis der bliver behov for det. Landsrettens begrundelse og resultat Forældremyndighed Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af familieretten; at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er ophævet; 0g at forældremyndigheden fremover skal være hos <anonym>Far</anonym> alene. Samvær <anonym>Mor</anonym> har bortset fra samværet den 20. november 2021 ikke haft kontakt til børnene siden april 2021. Parterne er for landsretten enige om, at det vil være bedst for børnene, hvis de kan have kontakt til deres mor; og parterne er på den baggrund tillige enige om, at <anonym>Mor</anonym> i en overgangsperiode bør have overvåget samvær med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> med henblik på, at en fagperson kan vurdere grundlaget for det fremtidige samvær. 5 På denne baggrund; og da landsretten finder; at det vil være bedst for børnene; at samværet genetableres under trygge rammer; tager landsretten parternes samstemmende påstand om samvær til følge som nedenfor bestemt. Når de overvågede samvær er gennemført; må forældrene herefter rette hen- vendelse til Familieretshuset med henblik på en fornyet vurdering af sagen; hvis ikke det på det tidspunkt er muligt for dem på baggrund af erfaringerne fra de overvågede samvær at nå frem til en aftale om det løbende samvær og eventuelle vilkår herfor. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring at <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Født 2009</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Født 2012</anonym> hver anden uge og i alt 6 gange skal have overvåget samvær i 2 timer i Familieretshuset med deres <anonym>Mor</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	8,985	10,174
3914	Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfa... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-46125/2021-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1017/23	Sager med en værdi over 1 mio kr.; Skat;		Sagsøger - Realdania; Sagsøgte - Skatteministeriet; Dommer - Ane Røddik Christensen; Dommer - Frederik Waage; Dommer - Gitte Rubæk Pedersen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		132.500.000,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 27. juni 2023 Sag BS-46125/2021-OLR (9. afdeling) Realdania (advokat Thomas Frøbert) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Ane Røddik Christensen og Frederik Waage (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 30. juni 2021. Ved kendelse af 2. de- cember 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje- lovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den del af fore- ningens lønudgifter, der vedrører foreningens aktiviteter i form af støtte til al- mennyttige og almenvelgørende formål. Påstande Sagsøger, Realdania, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skattemi- nisteriet, skal anerkende, at Realdanias skatteansættelser for indkomstårene 2008- 2016 (inkl.) genoptages med henblik på nedsættelse af indkomsten med • 35.196.191 kr. (indkomståret 2008) • 41.953.209 kr. (indkomståret 2009) • 40.937.754 kr. (indkomståret 2010) / 2 • 42.718.300 kr. (indkomståret 2011) • 43.992.059 kr. (indkomståret 2012) • 52.051.106 kr. (indkomståret 2013) • 56.821.923 kr. (indkomståret 2014) • 57.299.603 kr. (indkomståret 2015) • 62.220.182 kr. (indkomståret 2016) Skatteministeriet skal samtidig anerkende, at Realdanias indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 64.456.290 kr. og 59.239.478 kr. Realdania har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Realdanias skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 genoptages med henblik på nedsættelse af indkomsten med henholdsvis 57.299.603 kr. og 62.220.182 kr., og at Realdanias indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 64.456.290 kr. og 59.239.478 kr. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning over for Realdanias subsidiære påstand. Sagsfremstilling Landsskatteretten stadfæstede den 31. marts 2021 Skattestyrelsens afgørelse af 20. december 2019 om afslag på genoptagelse af Realdanias skatteansættelser for indkomstårene 2008-2016, Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende: ” Indkomstårene 2008-2016 Skattestyrelsen har afslået at genoptage foreningens skatteansættel-ser for indkomstårene 2008-2016, idet de finder, at udgifterne ikke er omfattet af ligningslovens § 8 N. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. … Faktiske oplysninger Realdania (herefter foreningen) med cvr-nr. 5554222 opstod i 2000, da Foreningen RealDanmark solgte foreningens realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank, idet RealDanmark Holding fusione-rede med Danske Bank. Foreningens repræsentant har forklaret følgende vedrørende fore-ningen: / 3 "Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der udøver en række forskellige aktiviteter, der ligger inden for forenin-gens formål. Realdanias formål er ifølge vedtægterne: ➢ At støtte almennyttige og almenvelgørende formål, pri- mært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark – samt i særlige tilfælde i udlandet ➢ At drive investeringsvirksomhed ➢ At erhverve kapitalandele i virksomheder, der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø ➢ At præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byg- gede miljø, og ➢ At erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet. Realdanias formål udmøntes gennem tre strategier, der beslut-tes af Realdanias bestyrelse. Strategierne har som udgangs-punkt en fireårig cyklus. Strategierne sætter retning for hvert af de centrale aktivitetsområder i Realdania: De kommercielle in- vesteringsaktiviteter, forenings- og medlemsaktiviteterne og de filantropiske aktiviteter. Strategierne bygger på Realdanias er- hvervsmæssige virke, som er fastlagt af bestyrelsen. Strategier-ne evalueres i slutningen af den fireårige cyklus ved ekstern bi-stand, og erfaringerne herfra indgår i udviklingen af strategien for den efterfølgende fireårige periode. Realdania er registreret i Erhvervsstyrelsen efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og hos Skattestyrelsen som værende skattepligtig som et realkreditinstitut efter selskabs-skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5b. Beskatningen, som Realdania undergives, svarer nøje til den beskatning, som aktie- og an-partsselskaber er undergivet." Landsskatteretten har den 6. november 2008 truffet afgørelse vedrø-rende foreningens skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003. I afgørelsen fandt Landsskatteretten, at udgifter afholdt i forbindelse med foreningens fondsaktiviteter (filantropiske aktiviteter) ikke var fradragsberettigede. Landsskatteretten anførte følgende til støtte for afgørelsen: "(...) Udgifter, der i årets løb er anvendt til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, / 4 stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Hvis udgiften ikke sigter mod erhvervelse af skattepligtig ind-komst, er fradrag udelukket. (...) For så vidt angår fondsdelen er selskabets uddelinger ikke fradragsberettiget og ikke fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en naturlig følge heraf, at sel-skabets udgifter til administration af nævnte uddelinger der-med heller ikke er fradragsberettigede. Den del af uddelinger-ne, der er fradragsberettiget med direkte hjemmel i ligningslo-vens § 8 H, ændrer ikke betragtningen. Fondsuddelinger og de i den forbindelse afholdte udgifter har ingen tilknytning til ind-komsten og sigter ikke mod erhvervelse af skattepligtig ind-komst. (...)" Foreningen har anført, at de som følge af Landsskatterettens afgørel-se af 6. november 2008 siden indkomståret 2002 ikke har opnået skat-temæssigt fradrag for lønudgifter mv. vedrørende de filantropiske aktiviteter, idet disse udgifter efter Landsskatterettens afgørelse ikke er anset for at være afholdt med henblik på at erhverve, sikre og ved-ligeholde den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ligeledes ikke opnået fradrag for lønudgifter mv., som foreningen har henført til interne uddelinger, som ikke er blevet anset for at være fradragsberettigede som følge af, at uddelinger ikke er fradragsberettigede for foreningen. Ved lov nr. 1684 af 26. december 2017 blev ligningslovens § 8 N ind-ført. Ifølge bestemmelsen kan der ved opgørelsen af den skattepligti-ge indkomst fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgif-ter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Foreningen har den 28. juni 2018 anmodet om genoptagelse af fore-ningens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2016. Anmodnin-gen er begrundet med, at foreningen i henhold til ligningslovens § 8 N, anser sig berettiget til fradrag for lønudgifter mv. afholdt i forbin-delse filantropiske aktiviteter. Foreningen har fremlagt en oversigt over de afholdte lønudgifter mv. for indkomstårene 2008-2016. / 5 Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har afslået at genoptage foreningens skatteansættel-ser for indkomstårene 2008-2016, idet de finder, at udgifterne ikke er omfattet af ligningslovens § 8 N. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende: " ( ... ) Indledningsvis kan Skattestyrelsen bekræfte, at anmodningen om genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstå-rene 2008- 2016 er modtage rettidig, da anmodningen er modta-get ved mail af den 28. juni 2018. Skattestyrelsen er enig i, at foreningen opfylder betingelserne for rette omkostningsbærer, samt de anmodede ændringer ikke indeholder aktionæromkostninger / private udgifter. Skattestyrelsen er derimod ikke enig med foreningen i, at fore-ningen Realdania afholder erhvervsmæssige lønudgifter mv., således at, der kan gives skattemæssigt fradrag for disse lønud-gifter m.v. efter ligningslovens § 8 N, stk. 1. • Baggrunden for foreningens opståen. • Foreningens formål og vedtægter. • Bemærkninger til lovforslaget. • Landsskatteretskendelse af 17. september 2008 omhand-lende Realdanias datterselskab Bolius, Boligejernes Vi-dencenter A/S. Ad. Baggrunden for foreningens opståen. Det fremgår af foreningens hjemmeside "En Historie om at hjælpe" under afsnittet 2000, afsnittet Sammen forandrer vi Danmark og Landsskatteretskendelse af den 6. november 2008, at den filantropiske forening Realdania opstod, da Foreningen RealDanmark, som var en finansiel forening, den 2. oktober 2000 solgte foreningens realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank, idet RealDanmark Holding fusionerede med Danske Bank. Før salget havde Foreningen RealDanmark en egenkapital på knap 10,5 milliarder kroner. / 6 Ifølge realkreditloven og foreningens vedtægter måtte pengene fra salget ikke udbetales til foreningens medlemmer, som var de faktiske ejere, da pengene tilhører almenvellet. Derfor blev det besluttet, at pengene skulle gå til almennyttige formål inden for det byggede miljø, og at foreningen skulle fortsætte – nu ba-re med et filantropisk formål og med navnet Realdania. Pengene blev således brugt til at etablere Realdanias egenkapi-tal, og det blev besluttet at oprette Realdania med det formål, at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Foreningen RealDanmark ændrede herefter navn til Realdania. Foreningen holdt således op med at drive finansiel virksomhed og skiftede fokus til at blive en almennyttig filantropisk fore-ning med medlemsdemokrati. Den filantropiske virksomhed drives fortsat på basis af foreningens investeringsvirksomhed. I perioden 2000-2015 støttede Realdania mere end 2.800 små o store projekter over hele landet og bidrog med mere end 15,5 mia. kr. På den måde får også fremtid generationer gavn af pengene. Som mission skal foreningen skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Foreningen er en filantropisk forening med omkring 150.000 medlemmer, som driver filantropi på basis af afkastet af fore-ningens investeringsformue. Foreningen er reguleret gennem lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Ad. Foreningens formål og vedtægter Af foreningens vedtægter fremgår følgende: § 2 Formål Realdanias formål er: • at støtte almennyttige og almenvelgørende formål pri-mært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet, • at drive investeringsvirksomhed, • at erhverve kapitalandele i virksomheder, der udøver ak-tiviteter inden for det byggede miljø, og / 7 • at præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byg-gede miljø, og • at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet. Ad. Bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår af lovteksten, at forudsætningen for, at lønomkost-ningerne kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er, at lønomkostningerne er erhvervsmæssige. Dette bekræftes endvidere gennem bemærkningerne til lovfor-slaget, hvor der bl.a. fremføres følgende: "Det foreslås således at indføre hjemmel til, at virksomheder kan fratrække erhvervsmæssige lønudgifter til virksomhedens ansatte samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelses-forholdet." samt "Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsud-gifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virksomheden." Af lovbemærkningerne fremgår blandt andet: "Den foreslåede udvidelse af fradragsretten indebærer, at der i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag, selv om de pågældende lønudgifter ikke er medgået til erhvervelse af skattepligtig ind-komst, hvilket vil være en undtagelse fra det almindeligt aner-kendte princip om, at der som udgangspunkt kun er fradrags-ret for udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedlige-holde skattepligtig indkomst, jf. Højesterets dom i SKM2012.13.HR. Det vil f.eks. være tilfældet, når et selskab erhverver en virk-somhed ved køb af aktier. Efter forslaget vil lønudgifterne m.v. i forbindelse med erhvervelsen være fradragsberettigede, mens fremtidige aktieavancer og udbytter fra der erhvervede datter-selskab vil være skattefri indkomst for det erhvervende selskab efter reglerne om skattefri udbytter og aktieavancer fra datter-selskaber. Det gælder både, når det erhvervede selskab er / 8 dansk, og sædvanligvis også, når det erhvervede selskab er hjemmehørende i udlandet." Skattestyrelsen skal påpege den konkrete ordlyd, hvori det di-rekte præciseres, at der "i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag". Dertil er der et konkret eksempel. Præciseringen "i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag" må have den betydning, at det ikke er "i alle tilfælde", der kan opnås fradrag. Den valgte formulering i lovbemærkningerne stemmer overens med, at der er tale om en bestemmelse, som grundlæggende er en undtagelsesvis udvidelse af fradragsretten. Skattestyrelsen har derfor i særlig grad lagt vægt på, at lovbe- mærkningen ikke indeholder ordlyden, at der "i alle tilfælde skal" opnås fradrag. Dette betyder, efter Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen efter ordlyden ikke kan udstrækkes til at skulle gælde i alle til-fælde, hvilket også bekræftes af, at ligningslovens § 8 N er en undtagelse til hovedreglen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvilket taler for, at der er mulighed for en indskrænkende for-tolkning af bestemmelsen. Der eksisterer således ikke – hverken efter lovens ordlyd og lovbemærkningerne – et retskrav på fradrag for lønomkostnin-ger mv. i alle tilfælde. Endvidere er Skattestyrelsen af den opfattelse, at såfremt en virksomhed skal have fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, fordrer dette, at virksomheden eller grene af virksomheden drives erhvervsmæssigt. Skattestyrelsen kan konstatere, at Realdania består af en virk- somhedsstyring, investeringsvirksomhed og en filantropisk virksomhed med filantropiske interne uddelinger (fondsvirk-somhed), hvilket underbygges af foreningens repræsentants opdeling i lønudgifter … samt oplysninger i Landsskatteret-skendelse af den 6. november 2008. At virksomheden kan opdeles i virksomhedsgrene fremgår lige-ledes af samme Landsskatteretskendelse. Skattestyrelsen finder, at der for hver virksomhedsgren må fo-retages en bedømmes af, om disse hver for sig drives erhvervs- / 9 mæssigt og dermed har erhvervsmæssige lønudgifter i henhold til ligningslovens § 8 N, stk. 1. Ad Landskatteretskendelse 17. september 2008 omhandlende Realdanias datterselskab Bolius, Boligejernes Videncenter A/S Ifølge oplysninger på datterselskabets hjemmeside, er Bolius en nonprofitorganisation, som stiller gratis og uvildig viden til rå-dighed, fordi selskabet er ejet af foreningen Realdania. Foreningen Realdania ville understøtte deres mission om at øge livskvaliteten for alle i det byggede miljø og skabte derfor Boli-us med formålet om at øge boligejernes livskvalitet. l årsregnskabet for 2017 fremgår de følgende af ledelsesberet-ningen: "Bolius" opgave er at tilbyde private boligejere viden, vejled-ning og inspiration, som er kompetent og uvildig. Dette sker primært gennem Bolius' egne og eksterne medier, hvor man har kontakt til godt 1,4 mio. læsere i løbet af året, og løbende fast-holder og udbygger relationer. Det er målet at være med til at hjælpe boligejerne til bedre løs-ninger og højere kvalitet i deres boliger, og derigennem øge de-res livskvalitet. Bolius' arbejde er relateret til områder som boli-gens tekniske stand, indretning og udseende, herunder også udeområder/have, såvel som til mere generelle emner som køb, vedligeholdelse drift, forbedring eller salg af boligen. Ud fra den løbende vidensformidling til boligejerne, bidrager Bolius til realisering af Realdanias filantropiske strategi gennem formidling og udbredelse til boligejerne af udvalgte filantropi-ske projekter inden for Realdanias initiativer.” Efter Skattestyrelsens opfattelser driver datterselskabet Bolius, Boligejernes Videncenter A/S således også filantropi, som er et begreb, der omfatter uegennyttig og menneskekærlig indstilling eller handlemåde. En sådan kommer især til udtryk ved øko-nomisk støtte til ubemidlede jf. ordforklaringen i Den Danske Ordbog. Til trods for, at Bolius er et aktieselskab og beskattes efter aktie- selskabslovens § 1, stk. 1 og dermed skal være erhvervsdriven- / 10 de, og som udgangspunkt også anses for erhvervsdrivende ved anvendelse af de skatteretlige regler, jf. SKM2004.297. HR, fandt Landsskatteretten, ved kendelse af den 17. september 2008, at datterselskabet Bolius' virksomhed ikke kunne anses for er- hvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten udtaler: "Ved bedømmelsen af om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, må lægges vægt på virksomhedens omfang, og om den er etableret og drevet med udsigt til overskud. Uan-set vedtægternes formålsbestemmelse må det efter de forelig-gende oplysninger lægges til grund, at virksomhedens fra star-ten har været tænkt og tilrettelagt således, at der ikke skulle ge-neres overskud.” Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse også kendetegnende for den filantropiske virksomhed i Realdania, som heller ikke skal genere overskud, men hvor pengene, ifølge Realdania, skal gå til almennyttige formål inden for det byggede miljø, og hvor foreningen foretager filantropiske uddelinger med samme for-mål. Skattestyrelsens konklusion. Skattestyrelsen har ved denne afgørelse henset til at erhvervs-mæssig virksomhed er kendetegnet ved at være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud, samt at afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering bl.a. efter kriteriet om rentabilitet. Endvidere skal Skattestyrelsen henvise til Højesteretsdom af 22. oktober 1991, TFS1991.500, hvor en opdeling af et anpartssel-skabs virksomhedsgrene foretages, og hvor den ene gren ikke godkendes som af værende af erhvervsmæssig karakter. Der er således domspraksis for, at en virksomhed kan opdeles i virk-somhedsgrene hvorefter der kan foretages en selvstændig ma-teriel skatteretlig kvalifikation af de enkelte virksomhedsgrene. Skattestyrelsen finder, således, med baggrund i Realdanias op-ståen, formål samt aktiviteter, at virksomhedsgrenen omhand-lende den filantropiske aktivitet og de filantropiske uddelinger, ikke udgør udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, da disse / 11 hverken har til formål eller er tilrettelagt på en sådan måde, at de på kort eller langt sigt vil give overskud. Dermed kan Skat-testyrelsen ikke godkende fradrag for erhvervsmæssige lønud-gifter i henhold til ligningslovens § 8 N, stk. 1, idet fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter fordrer, at de to virksomhedsgre-ne udover erhvervsmæssig virksomhed, og at lønudgifterne af den grund kan betragtes som erhvervsmæssige lønudgifter. Skattestyrelsen har ved afgørelsen tillige henset til Landskatte- retskendelse af den 17. september 2008 omhandlende dattersel-skabet Bolius, Boligejernes Videncenter A/S, som efter Skat-testyrelsens opfattelse også udøver filantropisk virksomhed i forlængelse af Realdanias formål, hvor det af Landsskatteretten præmisser fremgår, at datterselskabet ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. ( ... )" Skattestyrelsen har i en udtalelse til foreningens klage anført følgen-de: "Der synes ikke at være uenighed om de talmæssige opgørelser, hvorfor sagens hovedproblemstilling omhandler den juridiske forståelse og skattemæssige kvalifikation af rækkevidden for anvendelsen af ligningslovens § 8 N. ( ... ) Til orientering vedlægges kopi af Realdanias årsrapporter for indkomstårene 2017 og 2018, hvoraf fremgår den sektoropde-ling (virksomhedsgrene), der regnskabsmæssigt og skattemæs-sigt er foretaget af foreningen. Afslutningsvis vil Skattestyrelsen præcisere forholdet mellem Realdania og datterselskabet Bolius Boligejernes Videncenter A/S, hvor Bolius Boligejernes Videncenter A/S' aktivitet blot er en forlængelse og udmøntning af Realdanias filantropiske akti-viteter, hvorfor de klart må anses for forbundne. Landsskatteretten har med sin kendelse af den 6. november 2008 vedrørende Realdania (…) fastslået, at den samlede virk-somhed kan opdeles i virksomhedsgrene, der hver især under-går en skatteretlig kvalifikation. / 12 I Landsskatterettens kendelse af den 17. september 2008 vedrø-rende Bolius Boligejernes Videncenter A/S (…) er det afgjort, at selskabets virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig virk-somhed, hvorfor selskabets underskud ikke blev anerkendt i skattemæssig henseende." Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skat- teankestyrelsens indstilling: "Skattestyrelsen er enig i kontorindstillingens konklusion om, at lønomkostninger mv. afholdt i foreningens filantropiske aktivi-tet, ikke er omfattet af ligningslovens § 8 N, hvorfor den skat-tepligtige fradragsret fortsat skal vurderes ud fra driftsomkost-ningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Herved kan Skattestyrelsen ligeledes tiltræde Skatteankestyrel-sens henvisning til Landsskatterettens tidligere afgørelse af den 6. november 2008 omhandlende foreningens skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2003, hvor fradrag for lønomkost-ninger mv. omhandlende foreningens filantropiske aktivitet nægtes." Klagerens opfattelse Foreningen har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen skal genopta-ge foreningens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2016. Foreningen har som begrundelse for påstanden anført følgende: " ( ... ) 2.2 Ligningslovens § 8 N Med vedtagelsen af L104 den 19. december 2017 er der indsat en ny bestemmelse i ligningslovens § 8 N, der indfører fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter samt for alle øvri-ge direkte og indirekte udgifter forbundet med ansættelsesfor-holdet. Den nye bestemmelse i ligningslovens § 8 N er i forhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, en lex specialis, der indfører skattemæssig fradragsret for de lønudgifter m.v., der ikke er driftsomkostninger afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Ligningslovens § 8 N , stk. 1, er formuleret således: / 13 "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages er- hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrel- seshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesfor- holdet eller bestyrelseserhvervet. Efter lovens forarbejder er der, som det fremgår, tre betingelser, der alle skal være opfyldte, og betingelserne for fradrag efter den anførte bestemmelse er som følger: ➢ At lønudgifterne m.v. skal være erhvervsmæssige, ➢ At virksomheden er rette omkostningsbærer, og ➢ At udgiften ikke må være en aktionæromkostning (pri- vat udgift). Skattestyrelsen er enig med Realdania i, at Realdania opfylder betingelserne for at vare rette omkostningsbærer, samt at de begærede ændringer ikke indeholder aktionæromkostnin-ger/private udgifter. Uenigheden går derfor alene på, at Skattestyrelsen ikke anser de af sagen omhandlede lønomkostninger m.v. som værende "erhvervsmæssige", idet ligningslovens § 8 N alene hjemler fradrag for "erhvervsmæssige lønudgifter". Skattestyrelsen medgiver dog, at Realdania udøver erhvervsmæssig virksom-hed, men Skattestyrelsen anser ikke de afholdte lønudgifter vedrørende uddelingsformålet som værende erhvervsmæssige – idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at erhvervsmæssighe-den skal vurderes særskilt for de enkelte aktiviteter, der udøves af Realdania. Det gælder: ➢ Virksomhedsstyring ➢ Investeringsvirksomhed ➢ Filantropi (uddelinger). Det er imidlertid vores opfattelse, at erhvervsmæssigheden skal vurderes under ét for Realdania, idet der ikke er hjemmel til at foretage vurderingen på de enkelte aktiviteter, der udøves, da den praksis Skattestyrelsen henviser til kun kendes, når der er tale om hobbybetonet virksomhed, hvilket ikke er tilfældet for Realdania. 2.3 Skattestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsen anser ikke de i sagen omhandlede lønudgifter m.v. for at være erhvervsmæssige, således at der kan indrøm- / 14 mes skattemæssigt fradrag for disse lønudgifter m.v. efter lig- ningslovens § 8 N, stk. 1. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. henset til følgende: ➢ Baggrunden for foreningens opståen ➢ Foreningens formål og vedtægter ➢ Bemærkninger til lovforslaget ➢ Landsskatteretskendelse af 17. september 2008 omhand- lende Realdanias datterselskab Bolius, Boligejernes ➢ Videncenter A/S ➢ Der er domspraksis for, at en virksomhed kan opdeles i virksomhedsgrene. 2.4 Realdanias indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse Realdania har i forlængelse af et gennemført møde mellem re- præsentanter fra Skattestyrelsen, Realdania og EY den 11. juni 2019 gjort skriftlig indsigelse over det påtænkte afslag på gen-optagelsen. I indsigelsen er det bl.a. gjort gældende: ➢ De fremhævede bemærkninger til lovforslaget, som Skat- testyrelsen "i særlig grad har lagt vægt på" kan ikke an-vendes til støtte for, at lovforslaget skal fortolkes ind-skrænkende ➢ Landsskatterettens afgørelse af 17. september 2008, om- handlende Bolius, Boligejernes Videncenter A/S, ikke på nogen måde er sammenlignelig med Realdania ➢ Lovens overordnede formål er at sikre en enkel og ad- ministrerbar ordning for virksomhederne ➢ Der anføres i lovbemærkninger og tilhørende spørgs- mål/svar alene to konkrete undtagelser til fradragsretten: tilfælde, hvor der ikke er tale om rette omkost- ningsbærer tilfælde, hvor omkostningen skal aktiveres som en del af et aktivs anskaffelsessum (fx varelager) ➢ I spørgsmål/svar svarer skatteministeren bekræftende på et spørgsmål fra FSR omhandlende definitionen på "er- hvervsmæssige udgifter". Spørgsmålet, der blev besva-ret, lød som følger: "Skatteministeren bedes bekræfte, at der med erhvervsmæssige udgifter menes omkostninger til medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsom-kostning, jf. SL § 6 a, og som ikke efter de gældende reg- / 15 ler skal aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven, el-ler ikke skal aktiveres og tillægges anskaffelsessummen for et aktiv eller ikke kan fradrages efter en anden speci-alregel." ➢ Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008, om- handlende Realdanias fradragsret for omkostninger til filantropi, nægter fradrag for de pågældende omkost-ninger, idet omkostningerne ikke sigter mod erhvervelse af skattepligtig indkomst (dvs. begrundet i statsskatte-lovens § 6, stk. 1, litra a) – afgørelsen anfører derimod ikke noget om, at de pågældende omkostninger ikke er erhvervsmæssige ➢ Der foreligger ikke praksis for, at en erhvervsmæssig virksomhed kan eller skal opdeles i grene ved vurderin-gen af erhvervsmæssigheden, så længe der er tale om udøvelsen af naturligt/lovmæssigt sammenhængende aktiviteter. 2.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse I skattestyrelsens endelige afgørelse er det anført, at Skattesty-relsen ud fra en ordlydsfortolkning fortsat er af den opfattelse, at ligningslovens § 8 N kun hjemler fradrag for erhvervsmæssi-ge lønudgifter m.v. Skattestyrelsen henser ved vurderingen til: ➢ Foreningens forskellige virksomhedsgrene/aktiviteter ➢ Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008, hvor foreningen Realdanias opdeling er fulgt ved den skatte-retlige kvalificering af de enkelte virksomhedsgrenes omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt ➢ Landsskatterettens afgørelse af 17. september 2008 ved- rørende Bolius, Boligejernes Videncenter A/S, der udta-ler, at filantropisk virksomhed ikke udgør en erhvervs-mæssig virksomhed. På det grundlag meddeler Skattestyrelsen afslag på genoptagel-se af foreningen Realdanias skatteansættelser for indkomståre-ne 2008-2016, idet foreningens lønomkostninger m.v. til de filantropiske aktiviteter ikke ses at være omfattet af ligningslo-vens § 8 N, da lønudgifterne m.v. ikke er anset for erhvervs-mæssige. 3. Vores opfattelse / 16 Vi er af den opfattelse, at Skattestyrelsen hverken har hjemmel eller grundlag for at nægte Realdania fradrag for de omhand-lende lønudgifter m.v. med vedtagelsen af ligningslovens § 8 N. 3.1 Lovgrundlag m.v. I det følgende gennemgås det foreliggende lovgrundlag m.v. for ligningslovens § 8 N. 3.1.1 Lovens ordlyd Ligningslovens § 8 N, stk. 1, er formuleret således: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages er-hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrel-seshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesfor-holdet eller bestyrelseserhvervet. Skattestyrelsens afslag er begrundet i Skattestyrelsens forståelse af "erhvervsmæssige". Lovteksten indeholder ikke yderligere bidrag til forståelsen af dette krav. 3.1.2 Lovbemærkninger Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (un- derstregninger i det følgende er vores): "Lovforslaget har til formål på en enkel_og_administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., uanset om_medarbeiderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden." Af lovforslagets bemærkninger fremgår det bl.a. videre: "Det foreslås at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgif-ter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter til-knyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgifter også kan fra-trækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om medar- bejderen_ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relate- ret til den løbende drift af virksomheden. På tilsvarende måde foreslås det at udvide fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige ud-gifter til bestyrelseshonorarer. Forslaget har til formål at sikre en enkel og administrerbar skattemæs- sig løsning for virksomhederne, når fradragsretten for lønudgifterne m.v. skal opgøres. / 17 Det foreslås, at erhvervsmæssige lønudgifter til personer i et ansættel- sesforhold skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om medarbejderen udelukkende beskæftiger sig med opgaver knyttet til virksomhedens løbende drift, opgaver af vekslende karakter eller opgaver, der overvejende eller udelukkende er relateret til forhold vedrørende virksomhedens indkomstgrundlag, f.eks. et fore- stående virksomhedskøb eller salg eller omstrukturering. Der foreslås således en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksom- hedens erhvervsmæssige lønudgifter, selv om de vedrører indkomst- grundlaget. Det samme gør sig gældende for virksomhedens udgifter til bestyrelseshonorarer. … Det foreslås også, at virksomhedens erhvervsmæssige udgifter tilknyt- tet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet kan fratrækkes, uanset hvilke arbejdsopgaver medarbejderen eller bestyrelsesmedlemmet er beskæftiget med. Hermed menes erhvervsmæssige udgifter, der afhol- des i selskabets interesse i naturlig forbindelse til ansættelsesforholdet, f.eks. udgifter tit personalekaffe, kontorartikler eller husleje vedr. de lokaler, der anvendes i forbindelse med f.eks. arbejde med omstruktu- rering af virksomheden. Den foreslåede lovændring sigter ikke på at udvide omfanget af udgift- styper, som efter gældende ret er fradragsberettigede, men alene at sik- re en naturlig sammenhæng mellem den foreslåede fradragsret for sel- ve de afholdte udgifter og de øvrige erhvervsmæssige udgifter, som af- holdes i naturlig tilknytning til ansættelsesforholdet. Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Med erhervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomhe- den ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke væ- re fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være af- holdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer. Eksempelvis har virksomhe- den fortsat ikke fradragsret for lønudgiften til en gartner, hvis eneste opgave er at passe hovedaktionærens private have. Dækker den afhold- te lønudgift over såvel privat som erhvervsmæssigt udført arbejde, vil lønudgiften skulle opdeles i en privat og erhvervsmæssig del, hvor den private del fortsat ikke vil være fradragsberettiget. / 18 … Den foreslåede udvidelse af fradragsretten indebærer, at der i nogle til- fælde vil kunne opnås fradrag, selv om de pågældende lønudgifter ikke er medgået til erhvervelse af skattepligtig indkomst, hvilket vil være en undtagelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der som ud- gangspunkt kun er fradragsret for udgifter, der er medgået til at er- hverve, sikre og vedligeholde skattepligtig indkomst, jf. Højesterets dom i SKM2012.13.HR." Baseret på lovbemærkningerne er der ingen tvivl om, at det overordnede formål med reglen er at sikre en enkel og admini-strerbar løsning for virksomhederne – dette udsagn går igen flere steder. Dette indebærer, at virksomhederne ikke skal til at foretage en opdeling af medarbejdernes løn. Lovbemærkningerne viser ligeledes klart, at det alene har været hensigten at have to konkrete undtagelser til den generelle fradragsret: ➢ Tilfælde, hvor der ikke er tale om rette omkostningsbæ- rer ➢ Tilfælde, hvor lønudgifterne skal aktiveres som en del af et aktivs anskaffelsessum (varelager og anlægsaktiver). Dette fremgår klart og tydeligt af lovbemærkningerne, afsnit 2.2.2: "2.2.2 Udgifter som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten", Der er alene anført ovenstående to tilfælde af lønudgifter m.v., der ikke omfattes af den generelle udvidelse af fradragsretten for lønudgifter. Det fremgår ikke på nogen måde af afsnittet, at der alene skulle vare tale om eksempler på ikke omfattede udgifter – hvorfor formodningen under hensyntagen til baggrunden for lovens tilblivelse (enkel og administrerbar ordning for virksomheder-ne) er, at der er tale om en udtømmende gennemgang af ikke omfattede lønudgifter (jf. også overskriftens direkte ordlyd). / 19 De spørgsmål/svar, der blev afgivet af skatteministeren unders lovens behandling, bestyrker yderligere ovenstående, jf. neden-for i afsnit 3.1.3. Skattestyrelsen har i deres første udkast til svar på genoptagel- sesanmodningen bl.a. henset til bemærkningerne til lovforsla-get som baggrund for afslag på anmodning om genoptagelse. I den endelige afgørelse er der derimod ikke henvist til lovens forarbejder til støtte for afslaget på genoptagelse. Vi formoder, at dette skyldes, at Skattestyrelsen – efter en nær-mere vurdering – ikke har kunnet finde støtte for afslaget i be-mærkningerne til lovforslaget hvilket vi i øvrigt heller ikke kan. Men det er dog bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen i sit før-ste forslag til afgørelse har anført følgende: "Skattestyrelsen har derfor i særlig grad lagt vægt på, at lovbemærk- ningen ikke indeholder ordlyden, at der 'i alle tilfælde skal' opnås fradrag." (vores understregning) På trods af at argumentet, der i særlig grad blev lagt vægt på, ikke viste sig at være holdbart, fastholdt Skattestyrelsen deres afslag i den endelige afgørelse. Når der nævnes konkrete undtagelser til den i øvrigt generelle fradragsret for lønudgifter m.v., kan der efter vores opfattelse i sagens natur ikke skrives "i alle tilfælde skal" i lovbemærknin-gerne. Der er således i lovbemærkningerne ingen støtte at finde for Skattestyrelsens indskrænkende fortolkning af bestemmelsen – tværtimod 3.1.3 Spørgmål/svar i forbindelse med lovens tilbliven I høringsskemaet, side 8-11, svares på en række spørgsmål fra FSR, der yderligere bestyrker, at der alene er de i afsnit 3.1.2 nævnte to undtagelser til den udvidede fradragsret. På side 8 opfordrer FSR til, at der gives eksempler på ikke-erhvervs-mæssige lønudgifter, hvilket besvares således: "Der er i lovforslaget indsat eksempler på lønudgifter, der ikke kan an- ses for erhvervsmæssige. Lønudgifter vil således ikke være erhvervs- mæssige, hvis lønudgiften må anses for afholdt i aktionærens interesse / 20 eller hvis virksomheden, der afholder lønudgiften, ikke er rette om- kostningsbærer." Dette svar indikerer ikke på nogen måde, at der skulle gælde andre undtagelser end de flere gange allerede fremhævede til-fælde. Hvad der også er interessant er, at i flere spørgsmål/svar be-handles, hvad der skal forstås ved "erhvervsmæssig". Nederst side 11 i høringsskemaet svarer skatteministeren ek-sempelvis "Det kan bekræftes" på følgende spørgsmål: "Skatteministeren bedes bekræfte, at der med erhvervsmæssige udgif- ter menes omkostninger til medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsomkostning, jf. SL § 6, og som ikke efter de gældende regler skal aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven, eller ikke skal aktiveres og tillægges anskaffelsessummen for et aktiv eller ikke kan fradrages efter en anden specialregel." (vores understregning) Det kan efter vores opfattelse ikke udtrykkes klarere – og svaret fra skatteministeren er afgivet uden nogen form for forbehold. Nederst side 17 i høringsskemaet svarer skatteministeren end-videre på et spørgsmål fra Skattefaglig Forening: "Lovforslaget har til formål at udvide fradragsretten for erhvervsmæs- sige lønudgifter. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomhe- den ikke har en interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må væ-re afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer. Det vil være en konkret vurdering, om lønudgiften anses for erhvervsmæssig eller afholdt i ejerens interesse.” (vores understregning) Også i dette svar fra skatteministeren uddybes forståelsen af "erhvervsmæssige udgifter" på en sådan måde, at følgende skal være opfyldt: / 21 ➢ Udgiften skal understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt ➢ Selskabet skal have en interesse i udgiftens afholdelse ➢ Udgiften må ikke være afholdt udelukkende i aktionæ- rens interesse ➢ Selskabet skal være rette omkostningsbærer. Alle disse krav er uden enhver tvivl opfyldt i Realdanias tilfæl-de. Det er på det grundlag vores opfattelse, at spørgsmål/svar klart understøtter Realdanias fradragsret, idet svarene entydigt defi-nerer, hvad der menes med erhvervsmæssige udgifter. I forlængelse heraf skal det det også fremhæves, at det under behandlingen af lovforslaget er bekræftet, at rene holdingsel-skaber, der kun oppebærer skattefri udbytteindtægter og skat-tefri aktieavancer, har fradrag for sine lønomkostninger m.v. – herunder uden hensyntagen til størrelsen af ejerandele, (dvs. også i tilfælde, hvor der ikke er bestemmende indflydelse). Det er vanskeligt at se, hvorfor rene holdingselskaber skulle være mere erhvervsmæssige end Realdania. 3.1.4 Juridisk Vejledning I Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.1, anføres følgende: "Lovændringen har ikke til formål at ændre i statsskattelovens driftsomkostningsbegreb, men at indføre en særskilt hjemmel til fradragsret for erhvervsmæssige udgifter til personer i ansættelsesfor- hold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Denne type udgifter vil herefter være fradragsberettiget, uanset om den pågældende medarbejder beskæftiger sig med opgaver relateret til virksomhedens løbende drift eller andre opgaver, der fx er relateret til omstrukturering af virksomheden, når blot udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse.” (vores understregning) Denne formulering understøtter også, at det afgørende er, at udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse, hvilket de for Realdanias vedkommende utvivlsomt er. 3.1.5 Praksis Da ligningslovens § 8 N blev vedtaget i december 2017, forelig-ger der i sagens natur meget begrænset praksis vedrørende reg-len. Vi er alene bekendt med afgørelsen SKM 2018.432.SR, som / 22 vedrører et spørgsmål om fradrag for vederlag til bestyrelses-formanden i et frasolgt associeret selskab. Afgørelsen har ingen relevans for Realdanias situation. 3.1.6 Sammenfatning vedrørende kravet om erhvervsmæssig-hed Realdania er i Erhvervsstyrelsen registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og hos Skattestyrelsen som et realkreditinstitut, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5b. Beskatningen, som Realdania undergives, sva-rer nøje til den beskatning, som aktie- og anpartsselskaber un-dergives. Realdania har siden stiftelsen i 2000 indtil 2018 betalt i alt 4,4 mia. kr. i selskabsskat. De pågældende registreringer og tilsynet, som Realdania er un-dergivet fra Erhvervsstyrelsen, bekræfter i sig selv, at Realdania nødvendigvis skal anses for at være erhvervsdrivende. Registreringerne af Realdania i Erhvervsstyrelsen og hos Skat- testyrelsen som en erhvervsdrivende enhed har medført en væ-sentlig hårdere beskatning, end beskatningen efter fondsbe-skatningsloven ville have medført for Realdania. En beskatning, som blev endnu hårdere med Landsskatterettens afgørelse fra den 6. november 2008, hvor det med henvisning til statsskatte-lovens § 6, stk. 1, litra a, blev gjort gældende, at der kun er fradragsret for lønudgifter m.v., der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde skattepligtig indkomst. Realdania har således qua de registreringer m.v., der er foreta-get gennem årene, altid måttet tåle beskatning som erhvervs-drivende, hvorfor det med den nu vedtagne lex specialis i lig-ningslovens § 8 N (til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a) nød-vendigvis må anerkendes, at erhvervskravet er opfyldt i rela-tion hertil. Dette er efter vores opfattelse også bekræftet med Landsskatte-rettens afgørelse fra den 6. november 2008 (for indkomstårene 2002 og 2003), idet begrundelsen for afgørelsen var, at lønudgif-terne m.v. ikke ansås for at være afholdt med henblik på at er-hverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst (og derfor var der ikke hjemmel til fradrag efter statsskattelovens § 6a, stk. 1, litra a). Med vedtagelsen af ligningslovens § 8 N er netop denne begrundelse for nægtelse af fradrag fjernet. / 23 Hertil kommer, at der ikke i lovens forarbejder eller spørgs-mål/svar m.v. er nogen støtte at hente for Skattestyrelsens for-tolkning af erhvervsmæssigheden. Lovens overordnede formål understøtter også klart, at også Re-aldania skal fritages fra den administrative byrde med opdeling af lønomkostninger m.v. Det bemærkes, at der er flere skøn for-bundet med den praktiske opgørelse af fordelingen, som Real-dania har selvangivet på baggrund af siden Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008. Hertil kommer, at der konsekvent i lovbemærkninger og spørgsmål/svar alene nævnes to undtagelser til den udvidede fradragsret: ➢ Tilfælde, hvor der ikke er tale om rette omkostningsbæ- rer. ➢ Tilfælde, hvor lønudgifterne skal aktiveres som en del af et aktivs anskaffelsessum (varelager og anlægsaktiver). Baseret herpå må der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt fradraget gælder øvrige lønomkostninger m.v. I relation til de undtagelser til den udvidede fradragsret der gælder, kan supplerende tilføjes, at kravet om aktivering af lø-nomkostninger vedrørende varelager og fremstilling af egne anlægsaktiver allerede følger af de regnskabsmæssige regler. Denne undtagelse til den ellers generelle udvidelse af fradrags-retten pålægger derfor ikke virksomhederne øgede administra-tive omkostninger. For så vidt angår undtagelsen vedrørende "rette omkostningsbærer", er det selvsagt klart, at man ikke på nogen måde har ønsket at åbne op for fradrag, hvor udgiften ikke afholdes i virksomhedens interesse. De to konkrete undtagelser til den udvidede fradragsret strider således ikke mod det helt overordnede formål med lovbestem-melsen (en enkel administrerbar regel). Skattestyrelsens indskrænkende fortolkning medfører, at der fortsat vil være væsentlige administrative byrder for Realdania, selv om lønomkostningerne m.v. er afholdt i Realdanias er-hvervsmæssige interesse. / 24 Sammenfattende er det således vores opfattelse, at samtlige de af Realdania afholdte lønudgifter m.v. omfattet af sagen skal anses for erhvervsmæssige og dermed omfattet af den udvide-de generelle fradragsret, der er indført for at sikre fradrag i de tilfælde, hvor statsskattelovens § 6a, stk. 1, litra a, ikke hjemler fradrag, og for at sikre, at virksomhedernes ikke bliver pålagt unødige administrative byrder. 3.2 Opdeling af en erhvervsmæssig virksomhed i grene Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for at kunne opdele Realdanias samlede er-hvervsmæssige virksomhed i grene af virksomheder i forhold til de faktiske aktiviteter, som er: ➢ Virksomhedsstyring ➢ Investering ➢ Filantropi. Skattestyrelsen fremhæver særligt følgende til støtte for, at der kan ske en opdeling i virksomhedsgrene: ➢ Landsskatteretskendelse af 17. september 2008 vedrø- rende Bolius, Boligejernes Videncenter A/S ➢ Landsskatteretskendelse af 6. november 2008 vedrørende Realdanias fradrag for driftsomkostninger. Skattestyrelsen fremhæver, at der ikke synes at foreligge yder-ligere afgørende praksis på området. Vi har nedenfor gennemgået og analyseret ovenstående punk-ter. 3.2.1 Landsskatteretskendelse af 17. september 2008 vedrørende datterselskabet Bolius, Boligejernes Videncenter A/S Skattestyrelsen fremhæver i flere sammenhænge den omhand-lede afgørelse til støtte for at nægte fradrag for lønudgifterne m.v. efter ligningslovens § 8 N, herunder også til støtte for, at der er mulighed for at foretage en opdeling af Realdanias virk-somhed. Det skal pointeres, at spørgsmålet om opdeling af virksomhed slet ikke var til prøvelse i denne afgørelse! Bolius, Boligejernes Videncenter A/S er stiftet i 2002. Selskabet er kendetegnet ved at tilbyde en række ydelser m.v. til boligeje- / 25 re m.v., hvor aktiviteten siden selskabets stiftelse har givet un-derskud. Af afgørelsens præmisser fremgår: "Ved bedømmelsen af om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, må lægges vægt på virksomhedens omfang, og om den er etableret og drevet med udsigt til overskud. Uanset vedtægternes formålsbestemmelse md det efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at virksomheden fra starten har været tænkt og tilrettelagt således, at der ikke skulle genereres overskud. Dette understøttes af, at der løbende bliver inddraget nye tabsgivende aktiviteter i selskabet, og der kan konstateres løbende og stigende un- derskud i takt med aktivitetsudvidelserne. Selskabets virksomhed anses herefter ikke for erhvervsmæssig virk- somhed. Det er derfor med rette, at selskabets underskud ikke er aner- kendt i skattemæssig henseende." Der er tale om en helt traditionel vurdering svarende til den som foretages, når det vurderes, om en virksomhed er er-hvervsmæssigt anlagt eller hobbybetonet, hvorved der lægges afgørende vægt på, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til overskud. Efter Landsskatterettens vurdering var aktiviteten i Bolius ikke etableret og drevet med udsigt til over-skud. Derfor blev virksomheden ikke anset for erhvervsmæssig. Afgørelsen kan ikke på nogen måde anvendes til støtte for Skat- teankestyrelsens synspunkt i denne sag, idet Realdania ube-stridt er etableret og drevet med udsigt til overskud. Realdania har i perioden 2000-2018 samlet betalt selskabsskat med 4,4 mia. kr. Bolius, Boligejernes Videncenter A/S har ikke betalt sel-skabsskat siden stiftelsen i 2002, men har realiseret skattemæs-sige underskud på samlet over 300 mio. kr. 3.2.2 Landsskatterettens kendelse af 6. november 2008 vedrø-rende Realdanias fradrag for driftsomkostninger Skattestyrelsen fremhæver flere steder ovenstående afgørelse som støtte for, at der kan ske en opdeling af Realdania i virk-somhedsgrene med henblik på at vurdere de enkelte grenes er-hvervsmæssighed. / 26 Af afgørelsens præmisser fremgår: "Udgifter, der i årets løb er anvendt til at sikre, erhverve og vedlige- holde indkomsten kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Hvis udgiften ikke sigter mod er- hvervelse af skattepligtig indkomst, er fradrag udelukket. Indkomst og fradrag vedrørende investeringsdelen indgår i den skat- tepligtige indkomst. Selskabers udgifter til bestyrelsesmøder, general- forsamlinger og aktionærmøder er som udgangspunkt efter praksis til- lige fradragsberettiget. Det betyder, at Realdanias udgifter til virk- somhedsstyring, herunder udgifter til medlemsregistrering, diverse repræsentantskabs- og bestyrelsesmøder anses for fradragsberettiget. For så vidt angår fondsdelen er selskabets uddelinger ikke fradragsbe- rettiget og ikke fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige ind- komst. Det er en naturlig følge heraf, at selskabets udgifter til admini- stration af nævnte uddelinger dermed heller ikke er fradragsberettige- de. Den del af uddelingerne, der er fradragsberettiget med direkte hjemmel i ligningslovens § 8 H, ændrer ikke betragtningen. Fondsud- delinger og de i den forbindelse afholdte udgifter har ingen tilknytning til indkomsten og sigter ikke mod erhvervelse af skattepligtig ind-komst. På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten den påklagede afgø- relse vedrørende fondsvirksomhedens omkostninger med 19.933.457 kr. for 2002 og 23.117.915 kr. i 2003, hvorimod der godkendes fradrag for udgifterne til virksomhedsstyring med 22.023.019 kr. for 2002 og 13.858.957 kr. for 2003." Det fremgår ikke på nogen måde af præmisserne for afgørelsen, at Landsskatteretten ikke har fundet, at hele Realdanias virk-somhed er erhvervsmæssig modsat SKATs forudgående afgø-relse for indkomstårene 2002 og 2003, hvor bl.a. anføres: "Kun investeringsvirksomheden kan anses for erhvervsmæssigt dre- vet." Af præmisserne for afgørelsen fremgår det alene, at det er en forudsætning for skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at den enkelte udgift skal være direkte knyttet til skattepligtig indkomst (et synspunkt som også senere er stadfæstet i Højesteretsdommen SKM 2012.13). / 27 Principielt ville alle de af Realdania afholdte omkostninger skulle vurderes i forhold til, om de ud fra Realdanias samlede erhvervsmæssige aktiviteter kan siges at være afholdt med henblik på opnåelse af skattepligtig indkomst. Opdelingen, der skete i de 3 aktivitetsområder, var en praktisk måde at foretage vurderingen på, idet lønomkostningerne m.v. afholdt vedrø-rende filantropiaktiviteterne ikke kan siges at være afholdt di-rekte med henblik på frembringelse af skattepligtig indkomst, som var forudsætningen for at kunne opnå skattemæssig fradragsret forud for vedtagelsen af ligningslovens § 8 N. Som følge heraf blev der nægtet fradrag for disse omkostninger i af- gørelsen, og Skattestyrelsen savner efter vores opfattelse grund-lag for at nægte fradrag for lønudgifterne m.v. efter ligningslo-vens § 8 N med henvisning til Landsskatterettens tidligere afgø-relse. Afgørelsen kan derfor ikke på nogen måde tages til indtægt for, at der kan ske opdeling af en virksomhed i enkeltgrene ved vurderingen af erhvervsmæssigheden – men alene, at fradrag som driftsomkostning er udelukket, hvis den konkrete omkost-ning ikke sigter mod erhvervelse af skattepligtig indkomst. I den forbindelse er opdelingen i Realdanias aktiviteter et natur-ligt og praktisk udgangspunkt for at foretage denne vurde-ring/opgørelse, idet udgifter afholdt i Filantropi netop ikke har direkte sammenhæng til skattepligtige indtægter. Mere end det-te kan ikke udledes af afgørelsen. 3.2.3 Praksis for opdeling af en erhvervsmæssig virksomhed i enkeltgrene På side 23 i Skattestyrelsens afgørelse anføres: "Det er ligeledes Skattestyrelsens vurdering, at (der) ud over de to omtalte landsskatteretskendelser omhandlende Realdania og dattersel-skabet Bolius, Boligejernes Videncenter A/S ikke synes at foreligge no-gen yderligere afgørende praksis på området, idet der i denne sam- menhæng ses bort fra den retspraksis, der er dannet hvor virksomhe- den eller dele af virksomheden er kvalificeret som hobbyvirksomhed. Skattestyrelsen har dog som et eksempel på, at en opdeling kan foreta- ges skatteretligt i et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 henvist til Højesteretsdom af 22. oktober 1991, TfS1991.500." Skattestyrelsen vurderer således, som det fremgår, at de to ovennævnte afgørelser fra 2008 vedrørende Realdania og Bolius / 28 er "afgørende praksis". Som omtalt ovenfor kan disse afgørelser på ingen måde anses for at støtte synspunktet omkring opde-ling af en erhvervsmæssig virksomhed i enkeltgrene – den ene af afgørelserne angår således slet ikke opdeling af virksomhed, mens den anden angår nægtelse af fradrag som følge af, at ud-gifterne ikke anses for afholdt med henblik på erhvervelse af skattepligtig indkomst, da betingelserne for fradrag i statsskat-telovens § 6a, stk. 1, litra a, ikke ansås for at være opfyldte. Skattestyrelsen anfører – uden begrundelse – at der ses bort fra retspraksis vedrørende hobbyvirksomhed. Uanset dette frem-hæver Skattestyrelsen selv en højesteretsdom, der reelt er at si-destille med afgørelserne vedrørende hobbyvirksomhed: TfS 1991.500: Et skuffeselskab blev erhvervet i 1980, og der blev indskudt to aktiviteter: En modeforretning samt virksomhed med væddeløbsheste, hvor sidstnævnte var underskudsgiven-de. Højesteret udtalte: "..må det lægges til grund, at appellanten ik-ke – heller ikke på længere sigt – har haft udsigt til at opnå fortjeneste ved driften af stalden. Det tiltrædes herefter, at appellantens udgifter i forbindelse med driften ikke har kunnet fradrages i selskabets ind-komst." Det fremgår af sagen, at der forelå fast praksis for ikke at tillade fradrag for udgifter til væddeløbsstald (da det blev anset for hobby). Det er klart, at denne praksis ikke skalkunne omgås ved at indskyde væddeløbsaktiviteten i et selskab med en fuld skattepligtig aktivitet, som ikke har nogen sammenhæng/-forbindelse med væddeløbsaktiviteten. Det er netop samme begrundelse, der ligger til grund for flere af de offentliggjorte afgørelser vedrørende hobbyvirksomhed m.v., hvor resultat (underskud) ved hobbyvirksomhed m.v. er nægtet fradraget i anden erhvervsmæssig indkomst som følge af, at hobbyvirksomheden m.v. ikke er tilrettelagt med henblik på at opnå fortjeneste og i øvrigt ikke har en naturlig sammen-hæng med erhvervsvirksomheden. Se eksempelvis SKM 2007.855 ØLR, SKM 2012.669 BR og TfS 1999,706 H: SKM 2007.855.ØLR: Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt der i indkomstårene 2000 og 2001 var en sådan sammenhæng mel-lem sagsøgerens spiller- og matchagentvirksomhed og hans advokatvirksomhed, at virksomhederne kunne behandles som en samlet virksomhed i forbindelse med skatteansættelsen for / 29 de pågældende indkomstår. Landsrettens begrundelse vedrø-rende dette var som følger: "Advokater kan i henhold til det internationale fodboldforbund FIFA's regler fungere som spilleragenter. Det forhold kan ikke i sig selv føre til, at A's advokatvirksomhed og hans spiller- og matchagentvirksom-hed anses for at have en sådan sammenhæng, at de i skattemæssig henseende kan behandles som en samlet virksomhed. Landsretten fin- der, at der heller ikke i øvrigt er holdepunkter herfor henset til oplys- ningerne om aktiviteterne i spiller- og matchagentvirksomheden i de omtvistede indkomstår." (vores understregning) SKM2012.669.BR: Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt sagsøge-rens virksomhed og motorsportsaktivitet skattemæssigt skulle behandles som én virksomhed, herunder om skatteyderens havde en berettiget forventning herom. Byrettens begrundelse vedrørende dette: "Under hensyn til blandt andet størrelsen af omsætningen i hen- holdsvis sagsøgerens personligt drevne .... virksomhed og motorsport- svirksomheden og virksomhedernes karakter finder retten ikke, at de to aktiviteter har en sådan forretningsmæssig sammen-hæng, at de har kunnet anses som en virksomhed med den følge, at underskuddet ved motorsportsaktiviteten kunne bringes til fradrag i ... virksomheden". (vores understregning) TfS 1999.706H: Sagen drejede sig om, hvorvidt en advokat var berettiget til at fratrække underskud ved bådudlejningsvirk-somhed i Caribien i advokatens øvrige erhvervsmæssige ind-komst, hvilket blev nægtet. Højesterets flertal udtaler bl.a.: "Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemæssigt underskud ved virk- somhed i form af bådudlejning kan fratrækkes i indtægter fra anden virksomhed. Som tidligere fastslået af Højesteret er en sådan fradragsadgang betinget af, at udlejningsvirksomheden har en natur-lig sammenhæng med skatteyderens erhvervsmæssige forhold i øv-rigt....... Virksomheden havde endvidere ikke en sådan sammenhæng med A's erhvervsmæssige forhold i øvrigt, at den kan anses for naturligt for- bundet hermed. Hans anskaffelse af båden kunne herefter ikke anses for sket med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje." (vores under-stregning). / 30 Det fremgår således af de refererede domme, at der alene er domspraksis for, at der kan ske en opdeling af en virksomhed i flere grene, hvor aktiviteterne ikke har en naturlig sammen- hæng – samt i de tilfælde, hvor hobbyvirksomhed m.v. søges omgået. For Realdanias vedkommende er der tale om, at de tre gre-ne/aktiviteter alle er naturlige og sammenhængende dele af virksomheden – foreningen er så at sige stiftet med en er-hvervsmæssig forpligtelse til at foretage uddelinger, hvorfor en forudsætning for foreningens fortsatte drift og beståen er, at der i nøje overensstemmelse med grundlaget for etableringen skal foretages uddelinger i overensstemmelse med foreningens vedtægtsmæssige formål. Realdania kan således ikke undlade at have uddelingsvirksomhed – i modsætning til afgørelserne vedrørende hobbyvirksomhed, hvor hobbyaktiviteten ikke har nogen sammenhæng med den øvrige erhvervsmæssige virk-somhed. For Realdania er der således tale om udgifter, som foreningen vedtægtsmæssigt er forpligtet til at afholde, og der er derfor en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgifterne, som ligger ind en for virksomhedens hidtidige rammer. Vi kan derfor ikke se, at der – hverken i lovgivningen, skattelit- teraturen eller i offentliggjort praksis – er støtte for at kunne fo-retage en opdeling i grene/aktiviteter udenfor hobby og omgø-relsestilfælde, når aktiviteterne, som i Realdanias tilfælde har en naturlig og lovmæssig sammenhæng. Sammenfatning Det er som det fremgår vores opfattelse, at Skattestyrelsen hverken har haft hjemmel eller grundlag for at give Realdania afslag på genoptagelsesanmodningen. Når der henses til motiverne for indførelsen af den generelle fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter i ligningslovens § 8 N, der ikke stiller statsskattelovens krav om, at lønudgifterne genererer skattepligtig indkomst, må den direkte konsekvens af begrundelsen i Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008 vedrørende Realdania nødvendigvis være, at Skattestyrel-sen med lovændringen er forpligtet til at imødekomme Realda-nias genoptagelsesanmodning og gennemføre de nødvendige / 31 nedsættelser af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2008-18 inkl. På mødet, der blev holdt med Skattestyrelsen under behandlin-gen af sagen, gjorde Skattestyrelsen til støtte for det påtænkte afslag på genoptagelse bl.a. også gældende, at lovgiver under behandlingen af lovforslaget næppe havde tænkt på et skat-tesubjekt som Realdania. Dette udsagn har vi ingen grund til at betvivle, men med det faktum at den udvidede fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter er indført med så få undtagelser, som det er tilfældet for at få en så enkel og let administrerbar regel som muligt vil argumentet på ingen måde kunne begrun-de Skattestyrelsens afslag på genoptagelsen. Skattestyrelsen må nødvendigvis hense til, at Realdania i sin helhed lovgivnings-mæssigt så vel selskabsretligt, regnskabsmæssigt og skatteret-ligt er en erhvervsdrivende virksomhed, der opfylder betingel-serne for genoptagelse. ( ... )" Foreningen har fremsendt følgende bemærkninger til Skattesanke-styrelsens indstilling: "Vi noterer os i den forbindelse, at Skatteankestyrelsens forelø-bige vurdering af sagen baserer afslag på anmodning om gen-optagelse på en anden begrundelse end Skattestyrelsen. Skattestyrelsens afslag var begrundet i, at Skattestyrelsen anså det for muligt at opdele en ellers naturligt sammenhængende erhvervsvirksomhed i sektorer, hvor erhvervsmæssigheden kan vurderes særskilt for de enkelte sektorer og hvor de ikke anså omkostninger vedrørende administration m.v. af filantropi-"sektoren" som erhvervsmæssige. Skatteankestyrelsens begrundelse er: ".. at udvidelsen af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. retter sig mod udgifter, der vedrører virksomhedens indkomst-grundlag, herunder udgifter i forbindelse med etablering, udvidelse el-ler omstrukturering m.v." Vi er ikke enige i denne indskrænkende fortolkning af bestem-melsen, hvilket er begrundet i følgende forhold: / 32 ➢ Lovens ordlyd – hvor anvendes en meget bred term: "er- hvervsmæssige" ➢ Lovens overordnede formål er at sikre virksomhederne enkle og administrerbare regler ➢ De i lovbemærkningerne anførte undtagelser til fradrag for lønudgifter ➢ De afgivne høringssvar, hvor Skatteministeren bl.a. di- rekte bekræfter, hvad der skal forstås ved "erhvervs-mæssige lønudgifter" Lovens ordlyd Indholdet af ligningslovens § 8 N er: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages er- hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold..." (vores understregning) Var det fra lovgivers side hensigten, at bestemmelsen alene skulle angå lønudgifter relateret til virksomhedens indkomst-grundlag, skulle dette selvsagt afspejles direkte i lovteksten (hvilket ville være enkelt at indarbejde, hvis det var hensigten med reglen), fx: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages lønud- gifter afholdt vedrørende virksomhedens indkomstgrundlag til perso- ner i ansættelsesforhold..." Når en så bred formulering ("erhvervsmæssige") er valgt an-vendt i lovteksten, skal man som skatteyder nødvendigvis kun-ne basere sig herpå. I den forbindelse kan henvises til professor Inge Langhave Jep-pesens artikel i SR.SKAT (SR 2018.0019), "Så er ventetiden ovre - seneste afsnit i føljetonen om fradrag for lønudgifter", hvor hun i afsnit 3 forholder sig kritisk til undtagelsen vedrørende lønudgifter, der skal lægges til anskaffelsessummen for et aktiv: "Det er derfor min opfattelse, at det er tvivlsomt, om den begræns-ning, som alene er omtalt i forarbejderne, er i overensstemmelse med gældende ret." Dette går på en undtagelse, der positivt og utvetydigt er omtalt eksplicit i lovbemærkningerne, og alligevel mener professor In-ge Langhave Jeppesen, at det er tvivlsomt, om dette kan "over-rule" en klar lovtekst. Så meget desto mere kan det ikke være i / 33 overensstemmelse med gældende ret at indfortolke en be-grænsning, der end ikke er nævnt eksplicit i lovbemærkninger-nes omtale af undtagelser til reglen om fradrag for erhvervs-mæssige lønudgifter. Tidligere i samme afsnit skriver professor Inge Langhave Jep-pesen endvidere: "... En subjektiv fortolkning underbygger efter min opfattelse også, at alle erhvervsmæssige lønudgifter er fradragsberettigede, idet det som ovenfor nævnt er anført, at hensigten med bestemmelsen er på en en-kel og administrerbar måde at sikre fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter m.v." Lovens overordnede formål Den første sætning i bemærkninger til lovforslaget lyder: "Regeringen ønsker at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark og har fokus på at sikre virksomhederne enkle og administrerbare reg- ler." I 3. afsnit hedder det: "Regeringen har tidligere tilkendegivet, at virksomhedernes fradrag for lønudgifter skal sikres... " Senere i det indledende afsnit i lovbemærkningerne ("I. Indled-ning og baggrund") anføres: "Eftersom det overordnede formål med lovforslaget er at sikre en enkel og administrerbar løsning for virksomhederne, foreslås det også at sik- re fradragsretten for øvrige erhvervsmæssige udgifter tilknyttet an- sættelsesforholdet." (vores understregning) Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at et af formålene med loven var at sikre virksomhederne fradragsret for erhvervs-mæssige lønudgifter vedrørende indkomstgrundlaget – herun-der særligt vedrørende udvidelse/indskrænkning af virksom-heden. Dette forhold fylder endvidere naturligt meget i lovbemærk-ningerne, da det var sagens genstand i de to højesteretsdomme, der har initieret lovforslaget – ligesom det også er vores vurde- / 34 ring, at det er på det område, hvor lovbestemmelsen vil få størst konsekvenser i praksis. Vi er også enige i, at baggrunden for reglen er (jf. det citat, som Skatteankestyrelsen gengiver nederst på side 2 i indstillingen), at der som følge af de to højesteretsdomme fra 2017 ønskes en lov, der sikrer fradrag for lønudgifter i tilfælde, hvor lønom-kostningerne vedrører selskabets indkomstgrundlag, herunder indskrænkning eller udvidelse af virksomhed. Baggrunden for reglen er således at sikre fradrag i sådanne tilfælde, men lov-givningsmæssigt har man valgt en bredere formulering i loven, da det overordnede formål er at gøre det lettere at drive virk-somhed i Danmark. Lovgiver har således villet sikre sig, at virksomhederne ikke skal pålægges administrative byrder med opdeling af lønudgif-ter mv. ikke kun for de tilfælde, som var relevante i de to hø-jesteretsdomme. Man har lavet en fremtidssikker løsning, således at man ikke senere skal til at lovgive for specialtilfælde, da lovgiver ønsker generelt fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter, således at virksomhederne ikke skal bruge ressourcer på at lave en opde-ling af lønudgifter m.v. I den forbindelse kan også henvises til afsnit 2.2.1 i lovforslaget (nederst side 4, højre spalte), hvor anføres: ".. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgif- ter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget." En meget bred definition af "erhvervsmæssige udgifter". Der er ikke noget i denne formulering, der indikerer, at formålet er en indskrænkende fortolkning af anvendelsesområdet. I relation til de uddrag fra lovbemærkningerne, der henvises til øverst på side 3 i indstillingen, skal vi for god ordens skyld fremhæve, at formuleringen er: "lovforslaget har til formål på en enkel og administrerbar måde at sik- re virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., uan- / 35 set om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med udvidelse af virk- somheden." (vores understregning) Det fremgår ikke heraf, at formålet alene skulle være at sikre fradrag for lønomkostninger vedrørende indkomstgrundlaget, bl.a. henset til anvendelse af ordet "eksempelvis". De i lovbemærkningerne anførte undtagelser Afsnit 2.2.2 i lovbemærkningerne omhandler "Udgifter som ik-ke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten". Her fremgår, at udvidelsen i sagens natur ikke omhandler ek-sterne omkostninger, hvilket begrundes med, at der for disse omkostninger ikke anses at være samme administrative vanske-ligheder med at lave en opdeling i fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter. Dvs. fastholdelse af krav om op-deling på dette område ikke kolliderer med lovens overordnede formål. Endvidere er det selvsagt en forudsætning for fradrag, at virk-somheden er rette omkostningsbærer, hvilket også for god or-dens skyld præciseres. Afslutningsvis i afsnittet fremgår: "At i de tilfælde, hvor en lønudgift m.v. skal lægges til anskaffelses- summen for et aktiv, kan udgiften ikke fradrages efter den foreslåede bestemmelse, idet der ikke skal kunne opnås dobbeltfradrag." Det gælder eksempelvis varelager og egenfremstilling af ma-skiner. Her følger kravet om opdeling allerede af regnskabslov-givningen, hvorfor denne undtagelse ikke kolliderer med lovens overordnede formål. Der omtales ikke andre undtagelser i afsnittet – ligesom det i øvrigt ikke sker andre steder i lovforarbejderne, herunder de afgivne høringssvar fra Skatteministeren. Det fremgår ikke på nogen måde, at de anførte undtagelser er eksempler på undta-gelser til den generelle fradragsret, hvilket understøtter, at der er gjort udtømmende op med undtagelserne i dette afsnit. De afgivne høringssvar / 36 Som bilag 1 til lovforslaget fremgår høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ligningslovens § 8 N. Spørgsmål om definition af erhvervsmæssige lønudgifter På side 11 af 19 fremgår et meget centralt spørgsmål i forhold til, hvordan "erhvervsmæssige" skal fortolkes: FSR spørger: "Skatteministeriet bedes bekræfte, at der med erhvervsmæssige udgif- ter menes omkostninger til medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsomkostning, if. SL § 6, og som ikke efter de gældende regler skal aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven, eller ikke skal aktiveres og tillægges efter anskaffelsessummen for et aktiv, eller ikke kan fradrages efter en anden specialregel." (vores understregninger) Skatteministeren svarer: "Det kan bekræftes." Vi kan ikke se, hvorledes dette uforbeholdne svar fra Skattemi-nisteren kan passe ind i Skatteankestyrelsens foreløbige vurde-ring af sagen. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var netop begrundelsen for nægtelse af fradragsret for Realdania i Landsskatterettens ken-delse af 6. november 2008. Med vedtagelsen af ligningslovens § 8 N er denne begrundelse bortfaldet – og de pågældende om-kostninger skal ikke aktiveres eller kan ikke fradrages efter en anden specialregel. Ud fra det afgivne svar ovenfor, kan der så-ledes ikke være tvivl om, at de i denne sag omhandlede lønud-gifter er omfattet af fradrag for lønudgifter efter ligningslovens § 8 N. FSR stiller endvidere følgende spørgsmål: "FSR finder det uklart hvilke lønudgifter, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, og hvilke lønudgifter, der er fradragsberet- tigede efter den foreslåede ligningslovens § 8 N." Skatteministeren svarer: "Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 N vil fremadrettet give hjemmel til at fradrage erhvervsmæssige lønudgifter ved opgørel- / 37 sen af den skattepligtige indkomst i de tilfælde, hvor statsskattelovens § 6 ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel... " (vores understregning) Igen fremgår det meget klart, at hvor der ikke er hjemmel i statsskattelovens § 6, giver ligningslovens § 8 N nu hjemmel til fradrag. Det fremgår således utvetydigt af de afgivne høringssvar, at ligningslovens § 8 N giver hjemmel til fradrag for erhvervs-mæssige lønudgifter, hvor der ikke er hjemmel i statsskatte-lovens § 6. Det medfører, at da fradrag for visse af Realdanias lønudgifter i Landsskatterettens kendelse af 6. november 2008 blev afvist med henvisning til statsskattelovens § 6, så har lig-ningslovens § 8 N nu frembragt den fornødne hjemmel – såle-des at Realdania ikke skal bruge ressourcer på at lave en opde-ling af lønudgifter i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del. Omkostningerne vedrører Realdanias indkomstgrundlag Realdania opstod som bekendt i sin nuværende form i år 2000 efter, at Foreningen RealDanmark solgte foreningens realkredit-og bankaktiviteter. Som led i dette frasalg blev foreningens formålsbestemmelse ændret på en generalforsamling således, at foreningen skal ydes støtte inden for det byggede miljø. Det var lovgivningsmæssigt ikke tilladt at uddele midlerne til med-lemmerne. Realdania er omfattet af Lov om erhvervsdrivende virksomhe-der og omfattet af samme skatteregler om aktieselskaber m.v., og der er derfor også enighed med Skattestyrelsen om, at Real-dania driver erhvervsmæssig virksomhed. En forudsætning for Realdanias fortsatte virke og fortsatte virk-somhed er, at foreningen foretager uddelinger til opfyldelse af foreningens formål – Realdania er således vedtægtsmæssigt forpligtet til at foretage uddelinger. Det er en integreret og uad-skillelig del af hele Realdanias virksomhed, at der foretages uddelinger, og at der derfor er udgifter til bl.a. administration af dette. Uddelingsforpligtelsen fremgår af Foreningens vedtægter §§ 2 og 3. Det er derfor en forudsætning for Realdanias fortsatte virke og dermed generering af skattepligtig indkomst, at Realdania fore-tager uddelinger. Med Landsskatterettens kendelse af 6. / 38 november 2008 blev det fastslået, at der ikke var den fornødne direkte sammenhæng mellem de afholdte omkostninger til filantropi og generering af skattepligtig til, at der kunne in-drømmes fradrag efter statsskattelovens § 6. Det ændrer dog ikke på, at det er en forudsætning for Realda-nias fortsatte virke og generering af skattepligtig indkomst, at der foretages uddelinger – det er således omkostninger m.v., der er nødvendige at afholde af hensyn til at opretholde Real-danias indkomstgrundlag. Det er således vores opfattelse, at de omhandlede erhvervs-mæssige lønudgifter vedrører Realdanias indkomstgrundlag. Der kan foretages en sidestilling med lønomkostninger til fx In-vestor Relations og fairness opinions i børsnoterede selskaber, der direkte i lovforarbejderne anføres som lønomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 N – i disse tilfælde er der også ta-le om omkostninger rettet mod dem, som nyder gavn af selska- bets/foreningens afkast og ikke omkostninger, der direkte er rettet mod generering af (fremtidig) skattepligtig indkomst Det er således vores opfattelse, at Realdania også er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 8 N uanset, at bestemmelsen var formuleret og tiltænkt et indskrænket anvendelsesområde i form af udgifter vedrørende indkomstgrundlaget. Sammenfatning Der er tale om en meget bredt formuleret lovbestemmelse, hvis hovedformål er at sikre, at virksomheder ikke skal opdele lønudgifter m.v. i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del. Realdanias lønudgifter til uddelingsfor-målet falder klart ind under bestemmelsens ordlyd, ligesom den hidtil foretagne opdeling har påført Realdania administra-tive byrder, som jf. hovedformålet med loven skal undgås. Her-til kommer, at de høringssvar, som Skatteministeren har afgivet i forbindelse med lovens tilbliven, utvetydigt bekræfter, at hvor statsskattelovens § 6 ikke er tilstrækkelig lovhjemmel til fradrag, så giver ligningslovens § 8 N nu den fornødne hjemmel uanset om lønomkostningerne vedrører indkomstgrundlaget el-ler ikke." Landsskatterettens afgørelse / 39 Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Landsskatteretten har den 6. november 2008 truffet afgørelse vedrø-rende foreningens skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003. I afgørelsen fandt Landsskatteretten, at udgifter afholdt i forbindelse med foreningens fondsaktiviteter (filantropiske aktiviteter) ikke var fradragsberettigede, da de afholdte udgifter ikke ansås at have til-knytning til indkomsten og sigte mod erhvervelse af skattepligtig indkomst. Foreningen har den 28. juni 2018 anmodet om genoptagelse af skat- teansættelserne for indkomstårene 2008-2016. Anmodningen er be-grundet med, at foreningen i henhold til ligningslovens § 8 N, anser sig berettiget til fradrag for lønudgifter mv. afholdt i forbindelse med filantropiske aktiviteter. Det fremgår af ligningslovens § 8 N, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervs-mæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelses-hvervet. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2008. Ligningslovens § 8 N blev indført ved lov nr. 1684 af 26. december 2017. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag af 15. november 2017 om ændring af ligningsloven (LFF nr. 104 2017-11-15), at lovfor-slaget er fremsat efter Højesteret i to principielle domme af den 30. juni 2017 fastslog, at der ikke var hjemmel i skattelovgivningen til at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Højesteret udtalte i afgørel-serne, at der skal foretages en skønsmæssig fordeling af lønudgifter, hvis en medarbejder udfører både driftsopgaver og opgaver, der ikke angår virksomhedens drift, herunder hvis medarbejderen har været beskæftiget med udvidelse eller forsøg på udvidelse af virksomhe- den ud over dens hidtidige rammer. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag af 15. november 2017 om ændring af ligningsloven, at baggrunden for lov-forslaget er følgende: "Baggrunden for den foreslåede udvidelse af fradragsretten er ønsket om en enkel og administrerbar løsning, som skal mod- / 40 virke, at det er nødvendigt at foretage en vanskelig sondring mellem lønudgifter, der har tilknytning til den løbende drift, og lønudgifter, der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag som f.eks. løn til medarbejdere, der beskæftiger sig med ind-skrænkning eller udvidelse af en igangværende virksomhed. Uden den foreslåede lovændring ville der kunne opstå usikker-hed om, hvorvidt disse udgifter skulle fordeles i en fradragsbe-rettiget del og en ikke-fradragsberettiget del alt afhængig af, om medarbejderne har beskæftiget sig med virksomhedens løbende drift eller f.eks. dens omstrukturering. Dette vurderes at ville medføre en utilsigtet administrativ byrde for virksomhederne og ville kunne medføre retssager mellem SKAT og virksomhe-derne om grænsedragningen. Det samme gør sig gældende for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelsen." Endvidere fremgår det af de almindelige bemærkninger, at lovfor-slaget har følgende formål: "Lovforslaget har til formål på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgif-ter m.v., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virk-somhedens løbende drift eller eksempelvis udforer arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden. Herudover har lovforslaget til formål at understøtte iværksæt-teri og vækst i de eksisterende virksomheder ved på en enkel og administrerbar made at sikre fradragsretten for erhvervs-mæssige lønudgifter m.v., f.eks. når virksomheder skal etable-res, eller når en eksisterende virksomhed skal udvides." Følgende fremgår desuden af de almindelige bemærkninger: "Der foreslås således en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgif-ter, selv om de vedrører indkomstgrundlaget." Af ovenstående fremgår det, at udvidelsen af fradragsretten for er- hvervsmæssige lønudgifter mv. retter sig mod udgifter, der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag, herunder udgifter i forbindelse med etablering, udvidelse eller omstrukturering mv. Det er således hensigten med indførelsen af ligningslovens § 8 N, at virksomheder ikke skal foretage en sondring mellem lønudgifter, der har tilknyt-ning til den løbende drift, og lønudgifter der vedrører virksomhe-dens indkomstgrundlag. / 41 Udgifterne, som foreningen ønsker fradrag for, vedrører deres filan-tropiske aktiviteter, hvorfor udgifterne ikke anses at vedrøre virk-somhedens indkomstgrundlag, idet de ikke er afholdt med henblik på fremtidig erhvervelse af skattepligtig indkomst. De pågældende lønudgifter har dermed en anden karakter end den type lønudgifter, som det har været hensigten, at ligningslovens § 8 N skal omfatte. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifterne med henvis-ning til ligningslovens § 8 N. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget ikke har til formål at ændre i statsskattelovens driftsomkostningsbegreb. Indførelsen af ligningslovens § 8 N har derfor ikke medført en æn-dring i det retsgrundlag, der regulerer foreningens fradragsret for lønudgifter. Fradragsretten skal derfor vurderes efter de samme skat-teretlige principper, der følger af Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008. Foreningen har derfor ikke fradragsret for lønudgif-ter mv. afholdt i forbindelse med de filantropiske aktiviteter. Det er således berettiget, at Skattestyrelsen har afslået at genoptage fore-ningens skatteansættelser for indkomstårene 2008- 2016. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.” Den 31. marts 2021 afsagde Landsskatteretten ligeledes kendelse om at stadfæ-ste Skattestyrelsens afgørelse af 11. marts 2020 om forhøjelse af Realdanias skat- tepligtige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018, idet der ikke blev god-kendt fradrag for lønudgifter mv. vedrørende foreningens filantropiske aktivi-teter. Landsskatterettens afgørelse er i alt væsentligt identisk med Landsskatte-rettens afgørelse for så vidt angår indkomstårene 2008-2016. Retsgrundlaget Af lov nr. 145 af 19. marts 1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og in- stitutter m.v. fremgår bl.a.: ”§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter: … 4)… a) Institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter, … § 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde, foreninger og institutter m.v. opgøres efter skattelovgivnin-gens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4-7. / 42 … § 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 2, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgø-rende eller på anden måde almennyttige formål. …” Ved lov nr. 362 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove (Gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.) blev foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2, overflyttet til selskabsskatteloven. Af Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove nr. 36 af 8. maj 1991 fremgår bl.a.: ”… Overflytningen vil bortset fra et bundfradrag på 25.000 kr. ikke med-føre nogen forskel for så vidt angår foreningens indkomstopgørelse eller fradragsmuligheder.” Ved lov nr. 1684 af 26. december 2017 om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.) blev § 8 N indsat i lig- ningsloven. Bestemmelsen havde følgende ordlyd: ”§ 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradra- ges erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansæt- telsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Stk. 2. Betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det be- talende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.« Af forarbejderne til loven (lovforslag nr. 104 af 15. november 2017) fremgår bl.a.: ”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund Regeringen ønsker at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark og har fokus på at sikre virksomhederne enkle og administrerbare regler. Højesteret har den 30. juni 2017 i to principielle domme fastslået, at der ikke er hjemmel i skattelovgivningen til at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksiste- / 43 rende virksomhed. Det har imidlertid været en udbredt praksis blandt virksomhederne at fratrække lønudgifter i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomhed. Dette kan til dels skyldes de administrative udfordringer, der er forbundet med at skulle opdele lønudgifter i en fradragsberettiget del og en ikke fradragsberettiget del, dels at virksomhederne kan have været af den opfattelse, at de pågældende lønudgifter var fradragsberettigede. Regeringen har tidligere tilkendegivet, at virksomhedernes fradrag for lønudgifter skal sikres. Lovforslaget fremsættes for at udmønte dette initiativ. Det foreslås således at indføre hjemmel til, at virk-somheder kan fratrække erhvervsmæssige lønudgifter til virksom-hedens ansatte samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelses-forholdet. Lovforslaget har til formål på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens lø-bende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med ud-videlse af virksomheden. Herudover har lovforslaget til formål at understøtte iværksætteri og vækst i de eksisterende virksomheder ved - på en enkel og admini-strerbar måde - at sikre fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgif-ter m.v., f.eks. når virksomheder skal etableres, eller når en eksiste-rende virksomhed skal udvides. Etablering og udvidelse af virksomhed kan ske på flere måder, f.eks. ved erhvervelse af egentlig aktivitet (aktiver og passiver) eller ved erhvervelse af aktierne i et selskab. For at imødegå, at virksomheder-ne skal opdele medarbejdernes lønudgifter i en fradragsberettiget del og en ikke fradragsberettiget del, alt efter hvorledes aktiviteten er-hverves, foreslås det, at fradragsretten sikres, uanset erhvervelses-formen. At der foreslås at give fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter, som medgår til erhvervelse af virksomhed i selskabsform, indebærer, at et erhvervende selskab i nogle tilfælde vil opnå fradragsret for ud-gifter, der medgår til erhvervelse af skattefri indkomst. Det skyldes, at det erhvervende selskabs fremtidige indtægter fra det erhvervede selskab i form af udbytter og aktieavancer vil være skattefri ind-komst efter de almindelige regler om skattefri udbytter og aktieavan-cer fra datterselskaber. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten vil således være en undtagelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der som udgangspunkt kun er fradrag for udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige ind-komst. Tilsvarende foreslås det, at erhvervsmæssige lønudgifter m.v. også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor overvejelserne om udvidelse af / 44 virksomheden ikke konkret effektueres, dvs. at det foreslås også at give fradrag for såkaldte forgæves afholdte lønudgifter m.v. Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virk-somheden. Eftersom det overordnede formål med lovforslaget er at sikre en en-kel og administrerbar løsning for virksomhederne, foreslås det også at sikre fradragsretten for øvrige erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Dermed opstår der ikke tvivl om, hvorvidt f.eks. almindelige personaleomkostninger eller huslejeudgifter kun kan fratrækkes delvist i de tilfælde, hvor en eller flere medarbejdere har beskæftiget sig med eksempelvis omstrukturering eller udvidelse af virksomheden. Det er hensigtsmæssigt, at sådanne accessoriske in-terne udgifter kan fratrækkes, så virksomhederne ikke tvinges til at foretage en administrativt tung opdeling af udgifterne i en fradrags-berettiget og en ikke-fradragsberettiget del. Endvidere foreslås det, at der på tilsvarende måde som for er-hvervsmæssige lønudgifter vil være fradragsret for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelseshonorar og accessoriske er-hvervsmæssige udgifter knyttet til bestyrelseshvervet, både når be-styrelsen beskæftiger sig med den løbende drift og f.eks. med køb af en virksomhed. Hermed slipper virksomhederne for at opdele besty-relseshonoraret m.v. i en fradragsberettiget og en ikke- fradragsberettiget del. 2. Lovforslagets indhold … 2.2. Lovforslaget 2.2.1. Udgifter og situationer som omfattes af den foreslåede udvi-delse af fradragsretten Baggrunden for den foreslåede udvidelse af fradragsretten er ønsket om en enkel og administrerbar løsning, som skal modvirke, at det er nødvendigt at foretage en vanskelig sondring mellem lønudgifter, der har tilknytning til den løbende drift, og lønudgifter, der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag som f.eks. løn til medarbejdere, der beskæftiger sig med indskrænkning eller udvidelse af en igang-værende virksomhed. Uden den foreslåede lovændring ville der kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt disse udgifter skulle fordeles i en fradragsberettiget del og en ikke-fradragsberettiget del alt afhæn-gig af, om medarbejderne har beskæftiget sig med virksomhedens løbende drift eller f.eks. dens omstrukturering. Dette vurderes at vil- / 45 le medføre en utilsigtet administrativ byrde for virksomhederne og ville kunne medføre retssager mellem SKAT og virksomhederne om grænsedragningen. Det samme gør sig gældende for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelsen. Det foreslås at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgif-ter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter til-knyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgifter også kan fra-trækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om me-darbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. På tilsvarende måde foreslås det at udvide fradragsretten for virksomhedens erhvervs-mæssige udgifter til bestyrelseshonorar. Forslaget har til formål at sikre en enkel og administrerbar skatte-mæssig løsning for virksomhederne, når fradragsretten for lønudgif-terne m.v. skal opgøres. Det foreslås, at erhvervsmæssige lønudgifter til personer i et ansæt- telsesforhold skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst, uanset om medarbejderen udelukkende beskæf-tiger sig med opgaver knyttet til virksomhedens løbende drift, opga-ver af vekslende karakter eller opgaver, der overvejende eller ude-lukkende er relateret til forhold vedrørende virksomhedens ind-komstgrundlag, f.eks. et forestående virksomhedsopkøb eller -salg eller omstrukturering. Der foreslås således en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønud-gifter, selv om de vedrører indkomstgrundlaget. Det samme gør sig gældende for virksomhedens udgifter til bestyrelseshonorarer. Det indebærer, at disse udgifter også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor udgifterne ikke er knyttet til den løbende drift, men f.eks. er knyttet til indskrænkning, etablering eller udvidelse af virksomheden. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter som nævnt er- hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og be- styrelseshonorarer. Hermed menes udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer, så-som løn, vederlag, bonus og lønaccessorier (kursusudgifter, fri tele-fon m.v.). Den foreslåede udvidelse af fradragsretten medfører ikke en udvidelse af typen af omkostninger, der efter gældende regler er fradragsberettigede. Der vil således fortsat ikke være fradrag for f.eks. cigaretter eller snus til medarbejdere, idet fradragsretten for sådanne udgifter generelt er ophævet med en særbestemmelse i lig-ningslovens § 8 T. Forslaget går således ikke ud på at udvide omfanget af lønudgiftsty-per, der er fradrag for. De lønudgiftstyper, som allerede efter gæl-dende regler kan fratrækkes som driftsomkostninger, vil med den fo-reslåede udvidelse af fradragsretten også kunne fratrækkes ved op- / 46 gørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom der er tale om an- lægsudgifter. Det foreslås også, at virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til-knyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet kan fratrækkes, uanset hvilke arbejdsopgaver medarbejderen eller bestyrelsesmed-lemmet er beskæftiget med. Hermed menes erhvervsmæssige udgif-ter, der afholdes i selskabets interesse i naturlig forbindelse til ansæt-telsesforholdet, f.eks. udgifter til personalekaffe, kontorartikler eller husleje vedr. de lokaler, der anvendes i forbindelse med f.eks. arbej-de med omstrukturering af virksomheden. Det omfatter også f.eks. rejseudgifter til forhandlingsmøder eller lignende, der er afholdt med henblik på udvidelse eller indskrænkning af virksomheden. Det samme gør sig gældende for rejseudgifter til markedsundersøgelser af nye potentielle markeder. Der er tale om en generel udvidelse af fradragsretten, der som anført ikke kun gælder lønudgifter m.v. i forbindelse med udvidelse af virksomheden, men også lønudgifter og bestyrelseshonorar relateret til omstrukturering og salg af dele af virksomheden. Virksomhedens lønudgifter m.v. til såkaldte ”Investor Relations” aktiviteter og lønudgifter afholdt i forbindelse med selskabets børsintroduktion vil som udgangspunkt også være omfattet af den foreslåede udvidelse af fradragsretten. Den foreslåede lovændring sigter ikke på at udvide omfanget af ud-giftstyper, som efter gældende ret er fradragsberettigede, men alene at sikre en naturlig sammenhæng mellem den foreslåede fradragsret for selve de afholdte lønudgifter og de øvrige erhvervsmæssige ud-gifter, som afholdes i naturlig tilknytning til ansættelsesforholdet. Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksom-hedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer. Eksem-pelvis har virksomheden fortsat ikke fradragsret for lønudgiften til en gartner, hvis eneste opgave er at passe hovedaktionærens private have. Dækker den afholdte lønudgift over såvel privat som er-hvervsmæssigt udført arbejde, vil lønudgiften skulle opdeles i en privat og erhvervsmæssig del, hvor den private del fortsat ikke vil være fradragsberettiget. Da forslaget har til formål at give virksomhederne et så enkelt regel-sæt som muligt at administrere efter, foreslås det også, at udvidelsen / 47 af fradragsretten skal gælde virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter og bestyrelseshonorarer m.v., selv om overvejelserne om eksempelvis udvidelse af virksomheden ikke udmøntes konkret. Dermed kommer den foreslåede udvidelse af fradragsretten også til at omfatte såkaldte forgæves afholdte lønudgifter, som er afholdt i bestræbelserne på at udvide virksomheden, men hvor udvidelsen aldrig effektueres. Det vil efter forslaget ikke være afgørende for fradragsretten, hvor-dan en udvidelse af virksomheden struktureres. Der vil således være fradragsret for lønudgifterne, hvis udvidelsen f.eks. gennemføres ved erhvervelse af egentlig aktivitet, dvs. erhvervelse af en anden virksomheds aktiver og passiver, som herefter integreres i den er-hvervende virksomhed, eller hvis udvidelsen sker ved erhvervelsen af aktierne i den anden virksomhed, som herefter bliver et dattersel-skab til den erhvervende virksomhed. I begge situationer sker der udvidelse af en eksisterende virksomhed. Beslutningen, om købet af virksomheden skal struktureres som et køb af aktivitet eller som et køb af aktier, træffes i mange tilfælde ganske sent i processen og på et tidspunkt, hvor medarbejdere gen-nem en længere periode har beskæftiget sig med opkøbet. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis virksomheden skulle opdele lønudgif-terne i en fradragsberettiget og ikke fradragsberettiget del i det til-fælde, hvor det viser sig, at opkøbet gennemføres ved erhvervelse af aktier. Dette ville ikke være overensstemmende med lovforslagets formål. Det gør heller ikke nogen forskel for fradragsretten, om der er tale om etablering eller udvidelse af virksomhed i Danmark eller i ud-landet. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten indebærer, at der i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag, selv om de pågældende lønudgifter ikke er medgået til erhvervelse af skattepligtig indkomst, hvilket vil være en undtagelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der som udgangspunkt kun er fradragsret for udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde skattepligtig indkomst, jf. Højeste-rets dom i SKM2012.13.HR. Det vil f.eks. være tilfældet, når et selskab erhverver en virksomhed ved køb af aktier. Efter forslaget vil lønudgifterne m.v. i forbindelse med erhvervelsen være fradragsberettigede, mens fremtidige aktiea-vancer og udbytter fra det erhvervede datterselskab vil være skattefri indkomst for det erhvervende selskab efter reglerne om skattefri ud-bytter og aktieavancer fra datterselskaber. Det gælder både, når det erhvervede selskab er dansk, og sædvanligvis også, når det erhver-vede selskab er hjemmehørende i udlandet. / 48 Når et selskab erhverver en virksomhed ved køb af selve aktiviteten (aktiver og passiver), vil der efter den foreslåede udvidelse også væ-re fradragsret for lønudgifterne og bestyrelseshonoraret m.v. Fremti-dige indtægter fra den tilkøbte virksomhed skal i dette tilfælde med-regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, forudsat at den tilkøbte virksomhed er omfattet af dansk skattepligt. Hvis et dansk selskab udøver virksomhed gennem et fast driftssted i udlandet og via dette driftssted erhverver aktiviteten i en udenland-sk virksomhed, vil indtægterne fra driftsstedet, herunder indtægter-ne fra den tilkøbte virksomhed i udlandet, imidlertid ikke indgå i dansk beskatning, medmindre selskabet har valgt international sam- beskatning. For selskaber, der indgår i enten national eller international sambe-skatning, findes det hensigtsmæssigt, at den foreslåede udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. vurderes på sambeskatningsniveau. Sambeskattede selskaber beskattes således samlet, og det bør her ikke være afgørende, hvordan koncernen kon-kret er struktureret. Opgaverne inden for en koncern er ofte tilrettelagt på en sådan må-de, at nogle opgaver samles i et af selskaberne i koncernen, der udfø-rer fælles funktioner til gavn for flere koncernselskaber, f.eks. fælles funktioner inden for økonomi, HR eller køb- og salg af virksomhe-der. Hvis koncernstrukturen f.eks. er opbygget således, at der i et sel-skab afholdes omkostninger, herunder lønudgifter for udførelse af funktioner, som har nytteværdi for andre selskaber i koncernen, skal de selskaber, der drager nytte af de udførte funktioner, som hidtil fo-retage en korresponderende betaling på armslængdevilkår til det sel-skab, der har afholdt udgifterne. Dette følger af de almindelige trans-fer pricing-principper og indebærer, at det selskab, der har afholdt lønudgifterne m.v. i de andre selskabers interesse, ganske vist vil ha-ve fradragsret for udgifterne, men samtidig skal beskattes af den kor- responderende betaling fra de øvrige koncernselskaber. For de øvrige koncernselskaber vil den kompenserende betaling ikke være en lønudgift, men en udgift til et koncernselskab på samme måde, som hvis udgiften var afholdt over for en ekstern konsulent. For at sikre fradragsretten for sådanne lønudgifter m.v. på sambe-skatningsniveau, uanset hvilket selskab i koncernen der har afholdt de pågældende lønudgifter m.v. foreslås det, at det selskab, der har haft nytte af de afholdte lønudgifter m.v. og derfor foretager en kor-responderende betaling til det sambeskattede koncernselskab, som har afholdt lønudgifterne m.v., har fradrag for den korresponderen-de betaling, forudsat at der sker betaling på armslængdevilkår. / 49 Uden den foreslåede udvidelse af fradragsretten ville de øvrige sam- beskattede koncernselskaber kun have fradrag for den kompense-rende betaling, hvis betalingen kunne anses for en driftsomkostning. Transfer pricing-reguleringen og den korresponderende betaling in-debærer således ikke i sig selv, at betalingen får karakter af en lønudgift for det selskab, der foretager den korresponderende beta-ling. Med den foreslåede udvidelse af fradragsretten kan den korre-sponderende betaling fradrages ved opgørelsen af det betalende sel-skabs skattepligtige indkomst, når betalingen vedrører en erhvervs-mæssig lønudgift eller et erhvervsmæssigt bestyrelseshonorar m.v., som ville være fradragsberettiget efter den foreslåede § 8 N i lig-ningsloven, hvis udgiften var afholdt af selskabet selv. Fradragsret-ten for den korresponderende betaling forudsætter, at det betalende og det modtagende selskab indgår i en national eller international sambeskatning. 2.2.2. Udgifter som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter alene lønudgif-ter m.v. til virksomhedens egne medarbejdere i ansættelsesforhold, men derimod ikke virksomhedens udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere m.v. Fradragsretten for disse udgifter skal vurderes som hidtil, dvs. det er fortsat nødvendigt at vurdere, om eksterne udgifter er afholdt som en løbende driftsomkostning og dermed er fradragsberettigede, eller om udgiften er en anlægsudgift og dermed ikke er fradragsberettiget. Baggrunden er, at virksomhederne ikke antages at have samme administrative vanskeligheder med at udskil-le eksterne udgifter som med at udskille interne lønudgifter m.v. til egne medarbejdere i en del, der er fradragsberettiget, og en del, der ikke er fradragsberettiget. Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013.557.ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbej-dere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selska-bets aktionærer, og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgs-situationer, dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden, eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virk- / 50 somhedernes interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksom-heden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgs-bonus. I de tilfælde, hvor en lønudgift m.v. skal lægges til anskaffelsessum-men for et aktiv, kan udgiften ikke fradrages efter den foreslåede be-stemmelse, idet der ikke skal kunne opnås dobbeltfradrag. Lønudgifter kan heller ikke vilkårligt placeres i et selskab i en kon- cernstruktur med henblik på at opnå fradrag blot som følge af den foreslåede udvidelse af fradragsretten, hvis selskabet ikke er den na-turlige omkostningsbærer af disse lønudgifter. Hvis et ejendomsselskab og et advokatselskab er ejet af samme per-son men ikke indgår i sambeskatning, vil det ikke efter forslaget in-debære, at ejendomsselskabet får fradrag for udgifter, der betales til advokatselskabet for arbejde i forbindelse med udvidelse af ejen-domsselskabets virksomhed, idet der er tale om eksterne udgifter. 2.3.Virkningstidspunkt Med henblik på at undgå, at virksomhederne bagudrettet skal fore-tage skattemæssig korrektion for lønudgifter m.v., der er afholdt i tidligere år, og som ikke har været opdelt i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del, foreslås det, at lovforslaget får virkning fra og med indkomståret 2008. I det omfang der er virksomheder, som har foretaget opdeling af lønudgifter, vil virksomhederne være berettiget til genoptagelse af skatteansættelsen fra og med indkom-ståret 2008. Virkningstidspunktet skal ses i sammenhæng med Højesterets afgø-relser fra den 30. juni 2017, der blandt andet vedrørte indkomståret 2008. … 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter og andre øvrige erhvervsmæssige udgifter med tilknyt-ning til ansættelsesforholdet ved udvidelse, indskrænkning og øvri-ge omstruktureringer af virksomheden vil medføre en lempelse af skatten og i særdeleshed også de administrative byrder for nye og etablerede virksomheder, der ønsker at udvide deres forretning. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 / 51 Det følger af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det indebærer, at virk-somheder ikke kan fradrage udgifter, der vedrører indkomstkilden, f.eks. udgifter afholdt med henblik på etablering eller udvidelse af eksisterende virksomhed, medmindre der er indført særskilt hjem-mel hertil i lovgivningen, jf. også afsnit 2.1. i lovforslaget om gæl-dende ret. Det er med Højesterets to principielle domme af den 30. juni 2017 fastslået, at der ikke er hjemmel i skattelovgivningen til at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Lovforslaget har ikke til formål at ændre i statsskattelovens driftsomkostningsbegreb. I stedet foreslås det i stk.1 at indføre en særskilt hjemmel i ligningslovens § 8 N, der giver fradragsret for er-hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og er-hvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Efter forsla-get vil denne type udgifter være fradragsberettigede, uanset om den pågældende medarbejder beskæftiger sig med opgaver relateret til virksomhedens løbende drift eller andre opgaver, der f.eks. er relate-ret til omstrukturering af virksomheden, når blot udgifterne er af-holdt i virksomhedens interesse. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten for lønudgifter m.v. har til formål på en enkel og administrerbar måde at indføre fradrag for de interne udgifter, som virksomhederne afholder til løn til personer i ansættelsesforhold. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten in-debærer, at virksomheden ikke skal fordele disse udgifter i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del, selv om medarbej-derne udfører opgaver, som ikke omfattes af driftsomkostningsbe-grebet i statsskattelovens § 6. Med indførelsen af bestemmelsen ska-bes der hjemmel til, at virksomhederne kan fradrage erhvervsmæssi-ge lønudgifter til medarbejdere, uanset om medarbejderens arbejds-opgaver udelukkende har relation til driften eller f.eks. vedrører ud- videlse eller indskrænkninger af virksomhedens indkomstgrundlag. Det samme gør sig gældende for virksomhedens erhvervsmæssige bestyrelseshonorarer og evt. andre udgifter med tilknytning til besty- relseshvervet. Ud over forslaget om at indføre fradrag for erhvervsmæssige lønud-gifter til personer i ansættelsesforhold og til bestyrelseshonorar fore-slås det at indføre fradrag for erhvervsmæssige udgifter med tilknyt-ning til ansættelsesforholdet og bestyrelseshvervet. Det indebærer, at virksomhederne undgår at skulle opgøre disse udgifter særskilt, hvis eksempelvis medarbejderne udfører opgaver, som ikke udelukkende / 52 er relateret til den løbende drift. Som eksempler på erhvervsmæssige udgifter knyttet til ansættelsesforholdet kan bl.a. nævnes husleje, kaffe, opvarmning af bygning og rejseomkostninger. Det er vurderingen, at det ikke vil lette virksomhedernes administra-tive byrder i tilstrækkelig grad, hvis virksomhedernes fradragsret af-hænger af, om udvidelsen af virksomheden struktureres på den ene eller anden måde. Det foreslåede i stk. 1 vil indebære, at fradragsret-ten for ovennævnte udgifter skal gælde, uanset om der er tale om er-hvervelse af egentlig aktivitet (aktiver og passiver) eller erhvervelse af aktier i et selskab, der efterfølgende kvalificeres som et dattersel-skab. Fradragsretten foreslås også at omfatte lønudgifter m.v. til er-hvervelse af aktier i selskaber, der er beliggende i en anden stat end Danmark. Tilsvarende indebærer den foreslåede stk. 1, at fradragsretten omfat-ter lønudgifter samt accessoriske udgifter, der er afholdt, når en eller flere medarbejdere har beskæftiget sig med overvejelser om ind-skrænkninger af virksomheden. Det vil sige, at erhvervsmæssige lønudgifter og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesfor-holdet også er fradragsberettigede i de situationer, hvor der sker fra-salg af en del af virksomheden. Det er ikke afgørende for fradragsret-ten, om frasalget sker i form af salg af aktivitet eller af aktierne i et datterselskab. Det foreslås endvidere i stk. 1, at fradragsretten også udvides til at omfatte de tilfælde, hvor udvidelsen eller indskrænkningen af virk-somheden ikke effektueres. Dermed skal virksomhederne ikke opgø-re forgæves afholdte lønudgifter samt accessoriske udgifter med til-knytning til ansættelsesforholdet særskilt, selv om omstrukturerin-gen af virksomheden ikke gennemføres. … Til § 2 … Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med indkomståret 2008. Virksomheder, som i tidligere år - uden den fornødne hjemmel - har foretaget fradrag for lønudgifter m.v., behøver dermed ikke at foretage en administrativt besværlig opdeling af udgifterne og tilba-geregulere fradraget for den ikke-fradragsberettigede del. Baggrun-den er, at det må antages, at virksomhederne i vidt omfang i tidligere år har fratrukket lønudgifter m.v., selv om udgifterne i et vist om-fang er medgået til etablering eller udvidelse af virksomhed eller medgået til andre ikke- fradragsberettigede anlægsformål. …” / 53 Af Spørgsmål og svar til lovforslag nr. 104 af 15. november 2017 om ændring af ligningsloven fremgår bl.a.: ”Spørgsmål 1 vedr. sag 137/2016 fra Højesteret … Højesteret anfører i sin dom i sagen om retten til skattefradrag (Sag 137/2016, 30. juni 2017): “Det er en betingelse for at fradrage udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at de angår virksomhedens drift, og at der således er tale om omkostninger, som i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst. Udgifter til udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer kan ikke fradrages som driftsomkostninger, men må anses for etablerings- eller anlægsudgifter, jf. også statsskattelovens § 6, stk. 2, om bl.a. “udvidelse af næring eller drift” .” Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang dette lovforslag ændrer ved denne principielle konstatering. Svar … Det vil dog fortsat være et krav, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, dvs. udgifter der er afholdt i virksomhedens interesse. Spørgsmål 2 vedr. lovforslagets ændringer ift. konstatering fra Højeste- ret … Højesteret anfører i sin dom i sagen om retten til skattefradrag: “Højesteret finder, at der ikke i ordlyden af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller i retspraksis er grundlag for at behandle almin-delige lønudgifter anderledes. I det omfang fastansatte medarbejdere har været beskæftiget med udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer, kan udgifter til løn til de pågældende medarbej-dere således ikke fradrages som driftsomkostninger, men må anses for etablerings- eller anlægsudgifter. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en – eventuelt skønsmæssig – opdeling af lønudgifterne i en fradragsberettiget og en ikke fradragsberettiget del.” Ministeren bedes redegøre for, hvilke generelle ændringer lov-forslaget medfører i forhold til denne konstatering fra Højesteret. Svar … Selv om Højesteret lægger op til, at den ikke fradragsberettigede / 54 del af lønudgifterne eventuelt kan opgøres skønsmæssigt, vil denne retsstilling give et meget stort administrativt besvær hos virksomhe-derne. De vil være nødsaget til at holde regnskab med, i hvilket om-fang medarbejderne beskæftiger sig med den løbende drift (med fradragsret) eller med forhold, som f.eks. vedrører virksomhedens udvidelse, og hvor lønudgiften således ikke kan fratrækkes. Med lovforslaget foreslås det at afbøde konsekvenserne af den ret-stilstand, som Højesterets domme er udtryk for, ved at indføre fradragsret for alle virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter m.v. … Spørgsmål 4 vedr. skattefradrag for overtagelse af virksomhed ef-ter ejers egne interesser … Er ministeren enig i, at en udvidelse af de gældende skatteregler kan medføre, at en ejer via et selskab kan få skattefradrag for udgif-ter i forbindelse med ejerens ønsker om at overtage en aktivitet eller virksomhed, hvor det er ejerens egne interesser og ikke selskabets in-teresser, der bruges penge på at undersøge. Svar Hvis et selskab afholder udgifter, herunder lønudgifter, der ikke er i selskabets, men i ejerens interesse, er udgifterne ikke fradragsberet-tigede. Det gælder i dag, og det vil også gælde, hvis lovforslaget bli-ver vedtaget. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter således kun egentlige erhvervsmæssige lønudgifter m.v., som er afholdt i virk-somhedens interesse. Udgifterne skal have til formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som langt sigt. Ellers er der ik-ke fradragsret. I bemærkningerne til lovforslaget er som eksempel anført, at et sel-skab ikke har fradrag for lønudgiften til en gartner, hvis eneste op-gave er at passe hovedaktionærens have. Hvis lønudgiften dækker over både privat og erhvervsmæssigt udført arbejde, har selskabet kun fradrag for den erhvervsmæssige andel. Jeg er således ikke enig i, at den foreslåede udvidelse af fradragsret-ten vil føre til, at selskabet vil kunne opnå fradragsret for udgifter, der er afholdt i ejerens egen interesse. Spørgsmål 6 vedr. fradrag for ikke-skattepligtige indtægter … Det fremgår af lovforslaget, at der i visse tilfælde vil blive tale om fradrag for udgifter, der er forbundet med skabelsen af ikkeskattepligtige / 55 indtægter. Der ønskes et notat, der beskriver disse situationer nøjere, her- under i hvilken forstand de nævnte indtægter er “ikke skattepligtige” – samt i det omfang det er muligt et skøn for, hvor stor en del af de nye fradrag, der vil være forbundet med disse tilfælde. Svar … Som det er anført ovenfor, er det imidlertid korrekt, at der kan fore-komme tilfælde, hvor den virksomhed, der har afholdt lønudgifterne m.v., ikke selv skal beskattes af det modsvarende forventede fremti-dige afkast af investeringen. Dette vil være tilfældet, hvor virksomhedskøbet gennemføres ved et køb af aktierne i et datterselskab – og ikke ved et køb af en virksom-heds aktivitet, dvs. aktiver og passiver. Hvis virksomhed A's medar-bejdere bidrager med at gennemføre et køb af aktierne i virksomhed B, vil den købende virksomhed A med det foreliggende lovforslag opnå fradragsret for lønudgifterne til egne medarbejdere. Hvis den købende virksomhed A efterfølgende modtager udbytter fra det ny-tilkøbte datterselskab B, vil udbyttet som udgangspunkt være skatte-frit for selskab A. Det samme vil normalt gælde, hvis virksomhed A opnår en aktieavance ved et senere salg af aktierne i datterselskabet. I eksemplet har selskab A afholdt de pågældende lønudgifter m.v. til egne ansatte og vil efter forslaget opnå fradrag herfor. Idet selskabet efterfølgende kan modtage skattefrie udbytter og aktieavancer ved-rørende det købte selskab B, er lovforslaget på dette punkt udtryk for en afvigelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der kun er fradragsret for udgifter, der medgår til erhvervelse af skattepligtig indkomst. …” Af høringsskema (bilag 1) til lovforslag nr. L 104 af 15. november 2017 om æn- dring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter) fremgår bl.a.: ”… Bemærkninger FSR opfordrer til, at der gives eksempler på ikke-erhvervsmæssige lønudgifter. Kommentarer Der er i lovforslaget indsat eksempler på lønudgifter, der ikke kan anses for erhvervsmæssige. Lønudgifter vil således ikke kunne anses for erhvervsmæssige, hvis lønudgiften må anses for afholdt i aktio-nærens interesse, eller hvis virksomheden, der afholder lønudgiften, / 56 ikke er rette omkostningsbærer. … Bemærkninger FSR fremhæver, at det eksplicit bør fremgå af bestemmelsens ordlyd, at fradragsretten gælder både ved erhvervelse af aktivitet og ved erhvervelse af aktier. Kommentarer Bestemmelsen indeholder ikke begrænsninger i anvendelsen, så længe der er tale om en erhvervsmæssig udgift for virksomheden. I lovforslagets bemærkninger er det således tydeliggjort, at den fore-slåede udvidelse af fradragsretten omfatter virksomhedsopkøb eller -salg eller omstrukturering. Der er således tale om en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter, selv om de vedrører indkomstgrundlaget. … Bemærkninger FSR beder også Skatteministeriet bekræfte, at den foreslåede be-stemmelse berettiger til fradrag, selvom det som anskaffes eller af-hændes ikke kan anses for en udvidelse henholdsvis indskrænkning af virksomheden, men blot en overdragelse af et aktiv. Kommentarer Det kan bekræftes, medmindre der er tale om tilfælde, hvor der efter gældende praksis skal ske aktivering af lønudgiften i forbindelse med erhvervelsen/opførelsen af selve aktivet. … Bemærkninger FSR beder Skatteministeriet uddybe, hvilke begrænsninger der ligger i forbeholdet ”som udgangspunkt” i forbindelse med lønudgifter til ”Investor Relations” og selskabets børsintroduktion. Kommentarer Det er opfattelsen, at erhvervsmæssige lønudgifter efter forslaget som alt overvejende udgangspunkt vil være fradragsberettigede. Forbeholdet ”som udgangspunkt” skal primært ses i forhold til, at der i relation til såkaldte ”Investor Relations” netop er tale om udgif-ter, som afholdes til fordel for selskabets aktionærer. Det kan ikke / 57 udelukkes, at der kan være undtagelsestilfælde, hvor det helt kon-kret vurderes, at lønudgiften reelt er afholdt til fordel for aktionæren uden en egentlig erhvervsmæssig begrundelse for virksomheden. … Bemærkninger Skatteministeriet bedes bekræfte, at der med erhvervsmæssige udgif-ter menes omkostninger til medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsomkostning, jf. SL § 6, og som ikke efter de gældende regler skal aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven, eller ikke skal ak-tiveres og tillægges anskaffelsessummen for et aktiv eller ikke kan fradrages efter en anden specialregel. Kommentarer Det kan bekræftes. …” Ved lov nr. 905 af 21. juni 2022 om ændring af selskabsskatteloven, skattefor- valtningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven blev der bl.a. indsat stk. 3-5 i ligningslovens § 8 N. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovfor-slag nr. 161 af 6. april 2022 fremgår bl.a.: ”Til § 4 Til nr. 1 Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan virksomheder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervs- mæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelses-hvervet. Ligningslovens § 8 N er en udvidelse af fradragsretten i for-hold til driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og omfatter udover lønudgifter m.v., der er afholdt i forbindelse med virksomhedens løbende drift, også udgifter til medarbejdere, der beskæftiger sig med opgaver, der ikke alene relaterer sig til den løbende drift, men også til etablering, omstrukturering og udvidelse af virksomhed.” Anbringender Realdania har anført navnlig, at Realdanias indkomstskabende aktiviteter i form af investeringsvirksomhed og levering af tjenesteydelser genererer midler, der anvendes til filantropi. Den filantropiske virksomhed er et livsvilkår for Realdania, og det påhviler Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder, som Realdania er omfattet af, at føre tilsyn og / 58 påse, at Realdania foretager fornødne uddelinger. Derved adskiller Realdania sig fra almindelige aktieselskaber. Realdania beskattes efter selskabsskatteloven og har derfor ikke skattemæssigt fradrag for sine filantropiske uddelinger. Realdania betaler i kraft heraf en høj skat sammenlignet med almennyttige fonde. Den beløbsmæssige opgørelse af Realdanias principale påstand er ikke bestridt. Landsskatterettens kendelser er åbenbart forkerte og skal tilsidesættes, da der ikke efter ligningslovens § 8 N kan stilles krav om, at lønudgifterne er medgået til at skabe skattepligtig indkomst, ligesom der heller ikke er krav om, at lønud-gifterne skal være egnede til at skabe fremtidig indkomst. Fradragsretten efter ligningslovens § 8 N er således alene betinget af, at de om- handlede lønudgifter er erhvervsmæssige, og at Realdania er rette udgiftsbærer. Disse betingelser er opfyldt. De pågældende lønudgifter er erhvervsmæssige, fordi de har været nødvendige at afholde henset til Realdanias formål. Ligningslovens § 8 N blev indført som et tillæg til den almindelige ret til fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, hvorefter det er en betingelse for fradrag, at en udgift er afholdt for at erhverve, sikre og vedlige-holde indkomsten (som efter praksis forstås som den skattepligtige indkomst) med henblik på at sikre, at det fremover skulle være udgiftens art og ikke for-mål, der skulle afgøre fradragsretten. Lovforslaget handlede ikke alene om udgifter til udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag, men der blev i lovbemærkningerne flere steder henvist til eksemplet med udgifter til udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag, hvilket var naturligt, fordi lovforslaget var en konsekvens af domme fra Hø-jesteret, der omhandlede netop dette eksempel. Lovforslaget ville skabe hjem-mel til fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter og dermed omfatte lønud-gifter til flere formål end blot de formål, der var omfattet af sagerne for Højeste-ret. At lovforslaget netop ikke begrænsede sig til kun at hjemle fradrag for er-hvervsmæssige lønudgifter, som var afholdt i forbindelse med udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag, fremgår allerede af første side i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår af de almindelige og de specielle bemærkninger til lovforslaget og de tilhørende ministersvar, at der ikke var lagt op til en udtømmende eksempli-fikation i lovbemærkningerne af, hvilke formål der nu ville blive omfattet af fradragsretten for lønudgifter mv. Dette underbygger, at der ikke er hjemmel til at fortolke ligningslovens § 8 N sådan, at den alene, med Landsskatterettens ord, giver fradragsret for lønomkostninger, der specifikt går til et formål om at etablere, udvide eller omstrukturere en virksomhed. / 59 Der er således ikke i § 8 N hjemmel til et krav om, at selskabet skal opdele sine lønomkostninger m.v. i en ikke-fradragsberettiget og en fradragsberettiget del. Dette var et væsentligt hensyn med indførelsen af § 8 N på baggrund af de om-talte domme fra Højesteret. Lovforslaget indebærer også, at fradragsmuligheden bevares, selvom en del af lønudgifterne eksempelvis er medgået til køb af aktier med henblik på at gene-rere skattefri indtægter. Hvis lovgiver i øvrigt havde ønsket, at § 8 N alene skulle omfatte lønudgifter i forbindelse med udvidelse af virksomhedens indkomstgrundlag, ville lovgiver have ladet ordlyden svare til de daværende og nu ændrede eller ophævede be- stemmelser i hhv. ligningslovens §§ 8 I og 8 J, der begge gav fradrag for to for- skellige udgiftsarter, der havde været afholdt med henblik på/i forbindelse med ”etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående er- hvervsvirksomhed” . Alle erhvervsmæssige lønudgifter uanset deres formål er således fradragsberet- tigede i overensstemmelse med ordlyden af ligningslovens § 8 N. Realdanias lønudgifter mv. til den filantropiske aktivitet var og er ”erhvervs- mæssige” , da de er afholdt i foreningens interesse i modsætning til andres in- teresse, hvilken sondring støttes af forarbejderne. Realdanias filantropiske uddelingsaktivitet er en integreret og uadskillelig del af Realdanias samlede aktivitet på samme måde som Realdanias øvrige aktivi-teter, som alle retter sig mod varetagelsen af samme vedtægtsmæssige formål. Selvom aktiviteterne formelt kan deles op i tre sektorer (uddelingsaktiviteter, investeringsaktiviteter samt forenings- og medlemsaktiviteter), er der tale om én samlet virksomhed. Det gælder, uanset at den filantropiske uddelings-delaktivitet ikke i sig selv angår erhvervelse af skattepligtig indkomst. Med andre ord består der en klar forbindelse mellem udgifter til varetagelsen af Realdanias filantropiske formål og afkastet af formuen opsparet gennem Real- danias formålsmæssige aktiviteter. Realdania kunne ikke eksistere og dermed optjene skattepligtig indkomst, hvis ikke foreningen afholdt udgifter til den løbende varetagelse af foreningens filantropiske formål. Det giver derfor heller ingen mening at betragte den filantropiske delaktivitet isoleret som en ikke-erhvervsmæssig aktivitet: Formuen, der giver skattepligtigt afkast, har fra tidspunktet for foreningens stiftelse tilhørt almenvellet, og derfor skal afkastet også løbende uddeles til almenvellet. Den filantropiske delaktivitet / 60 er dermed en nødvendig forudsætning for, at der kan opnås et skattepligtigt afkast. Lønudgifter m.v., der medgår til opfyldelse af det vedtægtsmæssige formål om at uddele af virksomhedens formue, er af den grund også omfattet af lignings-lovens § 8 N. At almennyttige fonde og foreningers udgifter til at varetage deres almennytti-ge formål skal anses for erhvervsmæssige, er fast antaget i praksis: Fonde og foreningers erhvervelse af indtægter er en integreret del af, at de pågældende fonde og foreninger varetager deres formål. Skatteministeren har således i et svar til Folketingets Skatteudvalg (bilag til be- tænkning nr. 108 af 20. februar 1986) i forbindelse med en ændring af fondsbe- skatningsloven udtrykkeligt bekræftet, at udgifter, der er nødvendige at afhol-de af hensyn til en forenings eller fonds formål, i skattemæssig henseende må sidestilles med udgifter, der afholdes som led i den erhvervsmæssige virksom-hed. Der er ingen tvivl om, at udgifter til opfyldelse af et vedtægtsmæssigt formål skattemæssigt skal anses for at være erhvervsmæssige. Ligningslovens § 8 N skal fortolkes i overensstemmelse med denne gængse fortolkning af begrebet ”erhvervsmæssigt” for fonde og foreninger, hvoraf følger, at der er fradragsret for Realdanias lønudgifter m.v., der er afholdt til det vedtægtsmæssige formål. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at hvis Realdania ikke har ret til fradrag for de omhandlede udgifter efter ligningslovens § 8 N, har Realdania ret til fradrag for udgifterne efter det udvidede omkostningsbegreb, uanset at Realdania ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Det udvidede omkostningsbegreb er ikke lovfæstet i fondsbeskatningsloven, men er derimod en generelt accepteret fradragsret, der skal sikre, at fonde og foreninger, der oppebærer skattepligtige indtægter, kan fradrage samtlige deres udgifter afholdt til sikring af vedtægtsbestemte formål. Det er ikke ud fra en fortolkning af fondsbeskatningsloven, at det udvidede omkostningsbegreb stammer, men derimod ud fra en fortolkning af andre bestemmelser i skatte-lovgivningen. I TfS 1995.124 udtalte Skatteministeriet, at fradragsretten også finder anvendel-se på arbejdsmarkedssammenslutninger. Hertil kommer, at Realdania oprindeligt opgjorde sin indkomst efter fondsbe- skatningslovens § 3, stk. 1, men ved lov nr. 362 af 6. juni 1991 overgik til beskat- ning efter selskabsskatteloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 5 b. I det fremsatte lov- / 61 forslag til lov nr. 362 af 6. juni 1991 var det forudsat, at foreninger som Realda-nia skulle forblive omfattet af fondsbeskatningsloven. Det blev imidlertid – ef-ter lovforslagets behandling i Skatteudvalget – besluttet også at flytte disse for-eninger til beskatning efter selskabsskatteloven. I bemærkningerne til Skatteud-valgets betænkning, der dannede grundlag for ændringen af det fremsatte lov-forslag, blev det dog udtrykkeligt markeret, at der med overflytningen ikke var tilsigtet nogen ændringer i forhold til de overflyttede foreningers fradragsmu-ligheder. Efter salget til Danske Bank A/S i år 2000 ville Realdania være overgået til be- skatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis ikke Realdania ved lov nr. 233 af 29. april 2002 med tilbagevirkende kraft blev gjort skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b. I lovforslaget er det anført, at beslutnin-gen var båret af et ønske om at undgå, at Realdania i fremtiden skattefrit kunne modtage rente- og udbytteindtægter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, da Realdania fortsat ville have været skattepligtig af sådanne indtægter efter fondsbeskatningsloven, hvis Realdania var forblevet omfattet af fondsbeskat- ningsloven. Lovgivers hensigt har således hele tiden været, at Realdanias indkomstopgørel-se og fradragsmuligheder så vidt muligt skal tilpasses fonde og foreninger mv. omfattet af fondsbeskatningsloven, og som anført var der med overflytningen til selskabsskatteloven ikke tilsigtet nogen ændringer (indskrænkninger) i for-hold til Realdanias fradragsmuligheder, dvs. som Realdania ville have haft ved beskatning efter fondsbeskatningsloven (dog naturligvis bortset fra det egentli-ge uddelingsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, som Realdania ikke har adgang til). Lønomkostninger til administrativt personale eller personale i støttefunktioner, hvorved fonden eller foreningen ikke faktisk opfylder sit vedtægtsmæssige formål, men som er nødvendige til varetagelse af det vedtægtsmæssige formål, er fradragsberettigede driftsomkostninger efter det udvidede driftsomkost- ningsbegreb. Begrebet omfatter således udgifter, der gør Realdania i stand til at opfylde sit vedtægtsmæssige formål, uanset om formålet er erhvervsmæssigt eller ej. Realdanias afholdelse af lønudgifter til administration af uddelingerne til filantropiske aktiviteter er med til at sikre, at Realdania kan opfylde sit vedtægtsmæssige formål. Det gøres på den baggrund gældende, at Realdania er berettiget til at fradrage de omhandlede lønudgifter mv. for indkomstårene 2015 til 2018 efter det udvi-dede driftsomkostningsbegreb. Det er i sagen ubestridt, at lønudgifterne vedrø-rer medarbejdere ansat i Realdania. Lønudgifterne tilgodeser dermed ikke virk- somheden uvedkommende interesser, jf. Skattestyrelsens tilkendegivelse i beg-ge afgørelser som gengivet i Landsskatterettens kendelser. / 62 Skatteministeriet har anført navnlig, at Realdanias udgifter til filantropi ikke er afholdt med det formål at opnå overskud, men derimod for at uddele midler. Lønudgifterne er derfor ikke ”erhvervsmæssige” som krævet efter ligningslo-vens § 8 N. Begrebet ”erhvervsmæssigt” anvendes generelt i skattelovgivningen og praksis som udtryk for en aktivitet, der udøves med det formål at opnå overskud, hvil-ket Højesteret flere gange har fastslået, jf. f.eks. UfR 2013.1767 H og UfR 2013.2956 H. Realdanias forståelse af § 8 N er således uforenelig med forståelsen af begrebet i skatteretten. Denne forståelse af § 8 N støttes af lovmotiverne til bestemmelsen, hvor begre-bet fremgår 49 gange, og hvor det udtrykkeligt fremgår, at fradragsretten om-fatter udgifter, der vedrører virksomheders indkomstgrundlag, dvs. at udgif-terne skal være afholdt med det formål at skabe et fremtidigt overskud. Det i forarbejderne anførte om ønsket om en enkel og administrerbar løsning sigter mod den vanskelige sondring, der kan være mellem driftsomkostninger og lønudgifter, der vedrører en erhvervsvirksomheds indkomstgrundlag. Den-ne sondring og administrative byrde gør sig ikke gældende for Realdania, som jo ikke har fradragsret for de filantropiske aktiviteter. I lovbemærkningerne er det anført, at reglen er en særregel, der generelt udvi-der fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter, selv om de vedrører indkomstgrundlaget. Realdanias filantropiske aktiviteter vedrører ik-ke indkomstgrundlaget. Fradragsretten i ligningslovens § 8 N, stk. 1, finder dermed – både ifølge be- stemmelsens ordlyd og lovmotiver – anvendelse på udgifter, der vedrører virk- somhedens indkomstgrundlag, hvilket foruden udgiftstyperne omfattet af de to højesteretsdomme omfatter udgifter til f.eks. omstrukturering og indskrænk-ning af virksomhed (frasalg af en virksomhed eller en virksomhedsgren). Der er ingen støtte for, at bestemmelsen har været tiltænkt et bredere anvendelsesom-råde. Skatteministeriets forståelse støttes endvidere af de specielle bemærknin-ger til ændringen af ligningslovens § 8 N i 2022, hvori det anføres, at der også er fradrag for udgifter, der ikke relaterer sig til den løbende drift, men også til etablering, omstrukturering og udvidelse af virksomheden. Realdania har heller ikke fradragsret efter det udvidede driftsomkostningsbe-greb, da dette begreb knytter sig til fondsbeskatningsloven, og Realdania be-skattes efter selskabsskatteloven. / 63 Den udvidede fradragsret er begrundet i, at fonde og foreninger er nødt til at afholde udgifter til opfyldelse af deres formål, dvs. f.eks. uddelingerne efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Fradragsretten er kædet sammen med fonde og foreningers særegne formål, og disse formål tilgodeses også ved, at der er skattemæssigt fradrag for sådanne uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4. Realdania har ikke fradragsret for sine filantropiske uddelingsaktiviteter efter fondsbeskatningsloven. Lovmotiverne til den oprindelige fondsbeskatningslov giver ingen støtte for Realdanias synspunkt om, at det udvidede driftsomkost- ningsbegreb gælder uden for fondsbeskatningsloven. Driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, afholdes med det formål at få skattepligtige indtægter. For fonde omfattet af fondsbeskatningsloven kan der også gives fradrag for dispositioner som bl.a. uddelinger, jf. fondsbeskat- ningslovens § 4, hvilket statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke hjemler. Det udvidede driftsomkostningsbegreb knytter sig til disse fradragsberettigede ud- lodninger, som dermed ikke afholdes med henblik på at få skattepligtige ind-tægter. Departementets afgørelse i TfS 1995.124 vedrører den skatterelevante del af den omhandlede virksomheds virksomhed, og er allerede derfor uden betydning for beskatningen af Realdanias udgifter, der jo vedrører den ikke-skatterelevante del af Realdanias virksomhed. Da Realdania ikke beskattes efter fondsbeskatningsloven, kan Realdania ikke få medhold i, at Realdanias fradragsmuligheder så vidt muligt skal tilpasses fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Bemærkningen i udvalgsbetænkningen over lovforslag nr. 36 af 9. januar 1991 om, at overflytningen fra fondsbeskatningsloven til selskabsskatteloven ikke vil medføre nogen forskel for så vidt angår omdannede realkreditinstitutters (fore- ningers) indkomstopgørelse eller fradragsmuligheder betyder ikke, at Realda-nia har fradrag efter det udvidede driftsomkostningsbegreb. Det kan lige så godt forenes med, at realkreditinstitutter og tidligere realkreditinstitutter ikke har fradragsret efter det udvidede driftsomkostningsbegreb efter fondsbeskat- ningsloven, hvorfor der selvsagt ikke i den henseende mistes et fradrag. Et skattemæssigt fradrag f.eks. efter det udvidede driftsomkostningsbegreb kræver – i overensstemmelse med legalitetsprincippet – klar lovhjemmel, her-under klar støtte i lovmotiverne, fordi de regler, der gælder for selskaber, kun giver fradrag efter det almindelige driftsomkostningsbegreb i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selv ikke klare lovmotiver ville være nok. Lovgiver har flere gange aktivt tilvalgt, at Realdania skal beskattes efter selskabsskatteloven. Realdania har i øvrigt ikke dokumenteret, at alle de oplistede udgifter er fradragsberettigede efter det udvidede driftsomkostningsbegreb, hvorfor Skat- / 64 teministeriet subsidiært påstår hjemvisning med henblik på Skatteforvaltnin-gens vurdering af de enkelte udgifters karakter. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række, om Realdania for indkomstårene 2008-2016 har fradragsret i medfør af ligningslovens § 8 N for afholdte lønudgifter knyttet til Realdanias uddelingsvirksomhed. I anden række angår sagen, om Realdania vedrørende indkomstårene 2015-2018 har fradragsret for lønudgifter knyttet til uddelingsvirksomheden i kraft af det udvidede driftsomkostningsbegreb. Gitte Rubæk Pedersen og Ane Røddik Christensen udtaler: Realdania har i henhold til § 2 i vedtægterne for Realdania til formål at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø bredt fordelt i Danmark – samt i særlige tilfælde i udlandet. Samtidig har Real- dania til formål at drive investeringsvirksomhed og erhverve kapitalandele i virksomheder, der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø, samt at præ-stere tjenesteydelser med tilknytning til det byggede miljø og at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byg-geriet. I overensstemmelse hermed har Realdania gennem årene foretaget udde-linger, hvilket har været muliggjort af Realdanias indkomstskabende aktiviteter i form af investeringsvirksomhed og levering af tjenesteydelser. Efter ordlyden af ligningslovens § 8 N kan erhvervsmæssige lønudgifter til per- soner i ansættelsesforhold – og også visse andre udgifter – fradrages ved opgø- relsen af den skattepligtige indkomst. Forud for indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, der blev indsat ved lov nr. 1684 af 26. december 2017 om ændring af ligningsloven (udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.) og med virkning fra og med indkomståret 2008, var fradrags- retten for afholdte lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, betinget af, at lønudgifterne kunne anses for en driftsomkostning, der var anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 104 af 15. novem-ber 2017) er det i et selvstændigt afsnit – der følger efter et afsnit om baggrun-den for udvidelsen af fradragsretten – anført, at det foreslås at udvide fradrags-retten for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og er-hvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgif-ter også kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om medarbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. Det er efterfølgende angivet, at det under alle omstændigheder er en forudsætning for fradrag, at der er tale om er-hvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Herefter er det anført: ”Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgif- / 65 ter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virk- somheden på såvel kort som lang sigt.” Der er i de almindelige bemærkninger givet eksempler på forskellige situatio-ner, som omfattes af den udvidede fradragsret, der var sigtet med indførelsen af ligningslovens § 8 N. Der er også angivet eksempler på udgifter, som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten, herunder et eksempel, der angår gartnerarbejde i hovedaktionærens private have. Her angives den relevante sondring at være, om lønudgiften dækker privat eller erhvervsmæs-sigt udført arbejde. Der er ikke i forarbejderne nogen angivelse af, at der i for-hold til fradragsretten for lønudgifter i henhold til § 8 N vil være situationer, hvor der for virksomheder med fradragsberettigede lønudgifter knyttet til ind-komstskabende aktiviteter vil skulle foretages en opdeling i forhold til andre aktiviteter, der ikke selvstændigt genererer indkomst til virksomheden eller er tiltænkt at skulle gøre dette, forudsat at lønudgifterne er afholdt i virksomhe-dens interesse. Det er tværtimod beskrevet, at lovforslaget har til formål at sikre en enkel og administrerbar løsning for virksomhederne, hvor det ikke er nød-vendigt at foretage en sondring mellem forskellige lønudgifter. Med den anførte angivelse i forarbejderne af, hvad der i forhold til ligningslo-vens § 8 N skal forstås ved erhvervsmæssige lønudgifter, sammenholdt med det i øvrigt anførte i forarbejderne, finder vi, at Realdania har ret til fradrag for de lønudgifter, som er knyttet til den del af Realdanias aktivitet, der omfatter uddelingsvirksomhed med henblik på at opfylde det vedtægtsbestemte formål om at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø. Vi stemmer derfor for at tage Realdanias principale påstande til følge. Frederik Waage udtaler: Det er ubestridt, at Realdania ikke har fradragsret for lønudgifter relateret til filantropisk virksomhed efter den generelle fradragsbestemmelse i statsskatte- lovens § 6, stk. 1, litra a. Sagen drejer sig derfor for det første om, hvorvidt en sådan fradragsret kan udledes af bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, der blev indsat i loven ved lov nr. 1684 af 26. december 2017. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen blev indført på baggrund af to højesteretsdomme refereret i UfR 2017.2960 H og UfR 2017.2979 H, hvor Højesteret fastslog, at der ikke i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af den eksisterende virk-somhed. Formålet med indførelsen af bestemmelsen angives i bemærkningerne til lovforslaget til blandt andet at være at sikre en enkel og administrerbar skat- / 66 temæssig løsning for virksomhederne, når fradragsretten for lønudgifterne mv. skal opgøres. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at lig- ningslovens § 8 N ikke har til formål at ændre statsskattelovens driftsomkost- ningsbegreb. I stedet foreslås det at indføre en særskilt hjemmel, der giver fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Spørgsmålet om mulighed for fradrag for lønudgifter relateret til gavedisposi-tioner eller filantropisk virksomhed var ikke omtalt i de to nævnte højesterets-domme, og det omtales heller ikke i lovforslaget. Det fremgår endvidere ikke af bemærkningerne til lovforslaget, at dette skulle have haft til hensigt at skabe mulighed for fradrag for andre lønudgifter end dem, som var genstanden for de to højesteretsdomme. Som anført af Skatteministeriet er det i bemærkningerne til lovforslaget konsekvent anført, at de udgifter, der skal kunne gives fradrag for, skal være ”erhvervsmæssige” , og der er ingen tvivl om, at det i lovforslaget er forudsat, at udgifter, der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag, her-under etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed, omstrukturering, frasalg mv. er ”erhvervsmæssige” . Derimod giver lovforsla-gets bemærkninger ingen indikation af, at dette også skulle gælde for lønudgif-ter relateret til gavedispositioner eller filantropisk virksomhed. Det er på dette grundlag min opfattelse, at lovgiver ikke ved indførelsen af lig- ningslovens § 8 N har forholdt sig til, om statsskattelovens udgangspunkt, hvorefter der ikke kan ske fradrag for lønudgifter, der relaterer sig til gavedis- positioner eller filantropisk virksomhed i øvrigt, skal fraviges. Hertil kommer, at ligningslovens § 8 N har karakter af særregel, der som udgangspunkt må un- dergives en indskrænkende fortolkning. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ligningslovens § 8 N giver hjemmel for fradrag for de i sagen omfat-tede lønudgifter. Endelig er det ubestridt, at Realdania beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b. Der kan af denne bestemmelse ikke udledes nogen hjemmel til, at Realdania skulle kunne benytte det udvidede driftsomkostningsbegreb, der følger af fondsbeskatningsloven, til fradrag for visse lønudgifter der relaterer sig til gavedispositioner eller filantropisk virksomhed i øvrigt. Heller ikke i fondsbeskatningsloven eller lovens forarbejder, kan der i øvrigt findes støtte for et synspunkt om, at det udvidede driftsomkostningsbegreb skulle kunne finde anvendelse på virksomheder uden for lovens område. Jeg stemmer derfor for at frifinde Skatteministeriet. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at Realdanias principale påstan-de tages til følge som nedenfor bestemt. / 67 Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger betale 804.000 kr. til Realdania. 800.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 4.000 kr. er til dækning af retsafgift. Landsretten har ved fast-sættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand på den ene side lagt vægt på sagens betydelige værdi og på den anden side sagens meget be-grænsede omfang, hovedforhandlingens varighed og sagens karakter. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet skal anerkende, at Realdanias skatteansættelser for indkom- stårene 2008-2016 (inkl.) genoptages med henblik på nedsættelse af indkomsten med • 35.196.191 kr. (indkomståret 2008) • 41.953.209 kr. (indkomståret 2009) • 40.937.754 kr. (indkomståret 2010) • 42.718.300 kr. (indkomståret 2011) • 43.992.059 kr. (indkomståret 2012) • 52.051.106 kr. (indkomståret 2013) • 56.821.923 kr. (indkomståret 2014) • 57.299.603 kr. (indkomståret 2015) • 62.220.182 kr. (indkomståret 2016) Skatteministeriet skal anerkende, at Realdanias indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 64.456.290 kr. og 59.239.478 kr. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 804.000 kr. til Realdania. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 27. juni 2023 Sag BS-46125/2021-OLR (9. afdeling) Realdania (advokat Thomas Frøbert ) mod Skatteministeriet (advokat Stef fen Sværke ) Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen , Ane Røddik Christensen og Frederik Waage (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 30. juni 2021. V ed kendelse af 2. de- cember 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje- lovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den del af fore- ningens lønudgifter , der vedrører foreningens aktiviteter i form af støtte til al- mennyttige og almenvelgørende formål. Påstande Sagsøger , Realdania , har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skattemi- nisteriet , skal anerkende, at Realdanias skatteansættelser for indkomstårene 2008- 2016 (inkl.) genoptages med henblik på nedsættelse af indkomsten med •35.196.191 kr . (indkomståret 2008) •41.953.209 kr . (indkomståret 2009) •40.937.754 kr . (indkomståret 2010) /2 •42.718.300 kr . (indkomståret 201 1) •43.992.059 kr . (indkomståret 2012) •52.051.106 kr . (indkomståret 2013) •56.821.923 kr . (indkomståret 2014) •57.299.603 kr . (indkomståret 2015) •62.220.182 kr . (indkomståret 2016) Skatteministeriet skal samtidig anerkende, at Realdanias indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 64.456.290 kr . og 59.239.478 kr . Realdania har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Realdanias skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 genoptages med henblik på nedsættelse af indkomsten med henholdsvis 57.299.603 kr . og 62.220.182 kr ., og at Realdanias indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 64.456.290 kr . og 59.239.478 kr . Sagsøgte, Skatteministeriet , har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning over for Realdanias subsidiære påstand. Sagsfr emstilling Landsskatteretten stadfæstede den 31. marts 2021 Skattestyrelsens afgørelse af 20. december 2019 om afslag på genoptagelse af Realdanias skatteansættelser for indkomstårene 2008-2016, Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende: ” Indkomstår ene 2008-2016 Skattestyrelsen har afslået at genoptage foreningens skatteansættel-ser for indkomstårene 2008-2016, idet de finder , at udgifterne ikke er omfattet af ligningslovens § 8 N. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. … Faktiske oplysninger Realdania (herefter foreningen) med cvr -nr. 5554222 opstod i 2000, da Foreningen RealDanmark solgte foreningens realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank, idet RealDanmark Holding fusione-rede med Danske Bank. Foreningens repræsentant har forklaret følgende vedrørende fore-ningen: /3 "Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der udøver en række forskellige aktiviteter , der ligger inden for forenin-gens formål. Realdanias formål er ifølge vedtægterne: ➢ At støtte almennyttige og almenvelgørende formål, pri- mært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark – samt i særlige tilfælde i udlandet ➢ At drive investeringsvirksomhed ➢ At erhverve kapitalandele i virksomheder , der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø ➢ At præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byg- gede miljø, og ➢ At erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet. Realdanias formål udmøntes gennem tre strategier , der beslut-tes af Realdanias bestyrelse. Strategierne har som udgangs-punkt en fireårig cyklus. Strategierne sætter retning for hvert af de centrale aktivitetsområder i Realdania : De kommercielle in- vesteringsaktiviteter , forenings- og medlemsaktiviteterne og de filantropiske aktiviteter . Strategierne bygger på Realdanias er- hvervsmæssige virke, som er fastlagt af bestyrelsen. Strategier -ne evalueres i slutningen af den fireårige cyklus ved ekstern bi-stand, og erfaringerne herfra indgår i udviklingen af strategien for den efterfølgende fireårige periode. Realdania er registreret i Erhvervsstyrelsen efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og hos Skattestyrelsen som værende skattepligtig som et realkreditinstitut efter selskabs-skattelovens § 1, stk. 1, nr . 5b. Beskatningen, som Realdania under gives, svarer nøje til den beskatning, som aktie- og an-partsselskaber er under givet." Landsskatteretten har den 6. november 2008 truf fet afgørelse vedrø-rende foreningens skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003. I afgørelsen fandt Landsskatteretten, at udgifter afholdt i forbindelse med foreningens fondsaktiviteter (filantropiske aktiviteter) ikke var fradragsberettigede. Landsskatteretten anførte følgende til støtte for afgørelsen: "(...) Udgifter , der i årets løb er anvendt til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, /4 stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer . Hvis udgiften ikke sigter mod erhvervelse af skattepligtig ind-komst, er fradrag udelukket. (...) For så vidt angår fondsdelen er selskabets uddelinger ikke fradragsberettiget og ikke fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en naturlig følge heraf, at sel-skabets udgifter til administration af nævnte uddelinger der -med heller ikke er fradragsberettigede. Den del af uddelinger -ne, der er fradragsberettiget med direkte hjemmel i ligningslo-vens § 8 H, ændrer ikke betragtningen. Fondsuddelinger og de i den forbindelse afholdte udgifter har ingen tilknytning til ind-komsten og sigter ikke mod erhvervelse af skattepligtig ind-komst. (...)" Foreningen har anført, at de som følge af Landsskatterettens afgørel-se af 6. november 2008 siden indkomståret 2002 ikke har opnået skat-temæssigt fradrag for lønudgifter mv . vedrørende de filantropiske aktiviteter , idet disse udgifter efter Landsskatterettens afgørelse ikke er anset for at være afholdt med henblik på at erhverve, sikre og ved-ligeholde den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ligeledes ikke opnået fradrag for lønudgifter mv ., som foreningen har henført til interne uddelinger , som ikke er blevet anset for at være fradragsberettigede som følge af, at uddelinger ikke er fradragsberettigede for foreningen. Ved lov nr . 1684 af 26. december 2017 blev ligningslovens § 8 N ind-ført. Ifølge bestemmelsen kan der ved opgørelsen af den skattepligti-ge indkomst fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgif-ter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Foreningen har den 28. juni 2018 anmodet om genoptagelse af fore-ningens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2016. Anmodnin-gen er begrundet med, at foreningen i henhold til ligningslovens § 8 N, anser sig berettiget til fradrag for lønudgifter mv . afholdt i forbin-delse filantropiske aktiviteter . Foreningen har fremlagt en oversigt over de afholdte lønudgifter mv . for indkomstårene 2008-2016. /5 Skattestyr elsens afgør else Skattestyrelsen har afslået at genoptage foreningens skatteansættel-ser for indkomstårene 2008-2016, idet de finder , at udgifterne ikke er omfattet af ligningslovens § 8 N. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende: " ( ... ) Indledningsvis kan Skattestyrelsen bekræfte, at anmodningen om genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstå-rene 2008- 2016 er modtage rettidig, da anmodningen er modta-get ved mail af den 28. juni 2018. Skattestyrelsen er enig i, at foreningen opfylder betingelserne for rette omkostningsbærer , samt de anmodede ændringer ikke indeholder aktionæromkostninger / private udgifter . Skattestyrelsen er derimod ikke enig med foreningen i, at fore-ningen Realdania afholder erhvervsmæssige lønudgifter mv ., således at, der kan gives skattemæssigt fradrag for disse lønud-gifter m.v . efter ligningslovens § 8 N, stk. 1. •Baggrunden for foreningens opståen. •Foreningens formål og vedtægter . •Bemærkninger til lovforslaget. •Landsskatteretskendelse af 17. september 2008 omhand-lende Realdanias datterselskab Bolius, Boligejernes V i-dencenter A/S. Ad. Baggrunden for foreningens opståen. Det fremgår af foreningens hjemmeside "En Historie om at hjælpe" under afsnittet 2000, afsnittet Sammen forandrer vi Danmark og Landsskatteretskendelse af den 6. november 2008, at den filantropiske forening Realdania opstod, da Foreningen RealDanmark, som var en finansiel forening, den 2. oktober 2000 solgte foreningens realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank, idet RealDanmark Holding fusionerede med Danske Bank. Før salget havde Foreningen RealDanmark en egenkapital på knap 10,5 milliarder kroner . /6 Ifølge realkreditloven og foreningens vedtægter måtte pengene fra salget ikke udbetales til foreningens medlemmer , som var de faktiske ejere, da pengene tilhører almenvellet. Derfor blev det besluttet, at pengene skulle gå til almennyttige formål inden for det byggede miljø, og at foreningen skulle fortsætte – nu ba-re med et filantropisk formål og med navnet Realdania . Pengene blev således brugt til at etablere Realdanias egenkapi-tal, og det blev besluttet at oprette Realdania med det formål, at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Foreningen RealDanmark ændrede herefter navn til Realdania . Foreningen holdt således op med at drive finansiel virksomhed og skiftede fokus til at blive en almennyttig filantropisk fore-ning med medlemsdemokrati. Den filantropiske virksomhed drives fortsat på basis af foreningens investeringsvirksomhed. I perioden 2000-2015 støttede Realdania mere end 2.800 små o store projekter over hele landet og bidrog med mere end 15,5 mia. kr . På den måde får også fremtid generationer gavn af pengene. Som mission skal foreningen skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Foreningen er en filantropisk forening med omkring 150.000 medlemmer , som driver filantropi på basis af afkastet af fore-ningens investeringsformue. Foreningen er reguleret gennem lov om visse erhvervsdrivende virksomheder . Ad. Foreningens formål og vedtægter Af foreningens vedtægter fremgår følgende: § 2 Formål Realdanias formål er: •at støtte almennyttige og almenvelgørende formål pri-mært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet, •at drive investeringsvirksomhed, •at erhverve kapitalandele i virksomheder , der udøver ak-tiviteter inden for det byggede miljø, og /7 •at præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byg-gede miljø, og •at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet. Ad. Bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår af lovteksten, at forudsætningen for , at lønomkost-ningerne kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er , at lønomkostningerne er erhvervsmæssige. Dette bekræftes endvidere gennem bemærkningerne til lovfor -slaget, hvor der bl.a. fremføres følgende: "Det foreslås således at indføre hjemmel til, at virksomheder kan fratrække erhvervsmæssige lønudgifter til virksomhedens ansatte samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelses-forholdet." samt "Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v . der ikke anses for løbende driftsomkostninger , men anlægsud-gifter , herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virksomheden." Af lovbemærkningerne fremgår blandt andet: "Den foreslåede udvidelse af fradragsretten indebærer , at der i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag, selv om de pågældende lønudgifter ikke er medgået til erhvervelse af skattepligtig ind-komst, hvilket vil være en undtagelse fra det almindeligt aner -kendte princip om, at der som udgangspunkt kun er fradrags-ret for udgifter , der er medgået til at erhverve, sikre og vedlige-holde skattepligtig indkomst, jf. Højesterets dom i SKM2012.13.HR. Det vil f.eks. være tilfældet, når et selskab erhverver en virk-somhed ved køb af aktier . Efter forslaget vil lønudgifterne m.v . i forbindelse med erhvervelsen være fradragsberettigede, mens fremtidige aktieavancer og udbytter fra der erhvervede datter -selskab vil være skattefri indkomst for det erhvervende selskab efter reglerne om skattefri udbytter og aktieavancer fra datter -selskaber . Det gælder både, når det erhvervede selskab er /8 dansk, og sædvanligvis også, når det erhvervede selskab er hjemmehørende i udlandet." Skattestyrelsen skal påpege den konkrete ordlyd, hvori det di-rekte præciseres, at der "i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag". Dertil er der et konkret eksempel. Præciseringen "i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag" må have den betydning, at det ikke er "i alle tilfælde", der kan opnås fradrag. Den valgte formulering i lovbemærkningerne stemmer overens med, at der er tale om en bestemmelse, som grundlæggende er en undtagelsesvis udvidelse af fradragsretten. Skattestyrelsen har derfor i særlig grad lagt vægt på, at lovbe- mærkningen ikke indeholder ordlyden, at der "i alle tilfælde skal" opnås fradrag. Dette betyder , efter Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen efter ordlyden ikke kan udstrækkes til at skulle gælde i alle til-fælde, hvilket også bekræftes af, at ligningslovens § 8 N er en undtagelse til hovedreglen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvilket taler for , at der er mulighed for en indskrænkende for -tolkning af bestemmelsen. Der eksisterer således ikke – hverken efter lovens ordlyd og lovbemærkningerne – et retskrav på fradrag for lønomkostnin-ger mv . i alle tilfælde. Endvidere er Skattestyrelsen af den opfattelse, at såfremt en virksomhed skal have fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, fordrer dette, at virksomheden eller grene af virksomheden drives erhvervsmæssigt. Skattestyrelsen kan konstatere, at Realdania består af en virk- somhedsstyring, investeringsvirksomhed og en filantropisk virksomhed med filantropiske interne uddelinger (fondsvirk-somhed), hvilket underbygges af foreningens repræsentants opdeling i lønudgifter … samt oplysninger i Landsskatteret-skendelse af den 6. november 2008. At virksomheden kan opdeles i virksomhedsgrene fremgår lige-ledes af samme Landsskatteretskendelse. Skattestyrelsen finder , at der for hver virksomhedsgren må fo-retages en bedømmes af, om disse hver for sig drives erhvervs- /9 mæssigt og dermed har erhvervsmæssige lønudgifter i henhold til ligningslovens § 8 N, stk. 1. Ad Landskatteretskendelse 17. september 2008 omhandlende Realdanias datterselskab Bolius, Boligejernes V idencenter A/S Ifølge oplysninger på datterselskabets hjemmeside, er Bolius en nonprofitor ganisation, som stiller gratis og uvildig viden til rå-dighed, fordi selskabet er ejet af foreningen Realdania . Foreningen Realdania ville understøtte deres mission om at øge livskvaliteten for alle i det byggede miljø og skabte derfor Boli-us med formålet om at øge boligejernes livskvalitet. l årsregnskabet for 2017 fremgår de følgende af ledelsesberet-ningen: "Bolius" opgave er at tilbyde private boligejere viden, vejled-ning og inspiration, som er kompetent og uvildig. Dette sker primært gennem Bolius' egne og eksterne medier , hvor man har kontakt til godt 1,4 mio. læsere i løbet af året, og løbende fast-holder og udbygger relationer . Det er målet at være med til at hjælpe boligejerne til bedre løs-ninger og højere kvalitet i deres boliger , og derigennem øge de-res livskvalitet. Bolius' arbejde er relateret til områder som boli-gens tekniske stand, indretning og udseende, herunder også udeområder/have, såvel som til mere generelle emner som køb, vedligeholdelse drift, forbedring eller salg af boligen. Ud fra den løbende vidensformidling til boligejerne, bidrager Bolius til realisering af Realdanias filantropiske strategi gennem formidling og udbredelse til boligejerne af udvalgte filantropi-ske projekter inden for Realdanias initiativer .” Efter Skattestyrelsens opfattelser driver datterselskabet Bolius, Boligejernes V idencenter A/S således også filantropi, som er et begreb, der omfatter uegennyttig og menneskekærlig indstilling eller handlemåde. En sådan kommer især til udtryk ved øko-nomisk støtte til ubemidlede jf. ordforklaringen i Den Danske Ordbog. Til trods for , at Bolius er et aktieselskab og beskattes efter aktie- selskabslovens § 1, stk. 1 og dermed skal være erhvervsdriven- /10 de, og som udgangspunkt også anses for erhvervsdrivende ved anvendelse af de skatteretlige regler , jf. SKM2004.297. HR, fandt Landsskatteretten, ved kendelse af den 17. september 2008, at datterselskabet Bolius' virksomhed ikke kunne anses for er - hvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten udtaler: "Ved bedømmelsen af om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, må lægges vægt på virksomhedens omfang, og om den er etableret og drevet med udsigt til overskud. Uan-set vedtægternes formålsbestemmelse må det efter de forelig-gende oplysninger lægges til grund, at virksomhedens fra star -ten har været tænkt og tilrettelagt således, at der ikke skulle ge-neres overskud.” Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse også kendetegnende for den filantropiske virksomhed i Realdania , som heller ikke skal genere overskud, men hvor pengene, ifølge Realdania , skal gå til almennyttige formål inden for det byggede miljø, og hvor foreningen foretager filantropiske uddelinger med samme for -mål. Skattestyrelsens konklusion. Skattestyrelsen har ved denne afgørelse henset til at erhvervs-mæssig virksomhed er kendetegnet ved at være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er , at der kan opnås et overskud, samt at afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering bl.a. efter kriteriet om rentabilitet. Endvidere skal Skattestyrelsen henvise til Højesteretsdom af 22. oktober 1991, TFS1991.500, hvor en opdeling af et anpartssel-skabs virksomhedsgrene foretages, og hvor den ene gren ikke godkendes som af værende af erhvervsmæssig karakter . Der er således domspraksis for , at en virksomhed kan opdeles i virk-somhedsgrene hvorefter der kan foretages en selvstændig ma-teriel skatteretlig kvalifikation af de enkelte virksomhedsgrene. Skattestyrelsen finder , således, med baggrund i Realdanias op-ståen, formål samt aktiviteter , at virksomhedsgrenen omhand-lende den filantropiske aktivitet og de filantropiske uddelinger , ikke udgør udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, da disse /11 hverken har til formål eller er tilrettelagt på en sådan måde, at de på kort eller langt sigt vil give overskud. Dermed kan Skat-testyrelsen ikke godkende fradrag for erhvervsmæssige lønud-gifter i henhold til ligningslovens § 8 N, stk. 1, idet fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter fordrer , at de to virksomhedsgre-ne udover erhvervsmæssig virksomhed, og at lønudgifterne af den grund kan betragtes som erhvervsmæssige lønudgifter . Skattestyrelsen har ved afgørelsen tillige henset til Landskatte- retskendelse af den 17. september 2008 omhandlende dattersel-skabet Bolius, Boligejernes V idencenter A/S, som efter Skat-testyrelsens opfattelse også udøver filantropisk virksomhed i forlængelse af Realdanias formål, hvor det af Landsskatteretten præmisser fremgår , at datterselskabet ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. ( ... )" Skattestyrelsen har i en udtalelse til foreningens klage anført følgen-de: "Der synes ikke at være uenighed om de talmæssige opgørelser , hvorfor sagens hovedproblemstilling omhandler den juridiske forståelse og skattemæssige kvalifikation af rækkevidden for anvendelsen af ligningslovens § 8 N. ( ... ) Til orientering vedlægges kopi af Realdanias årsrapporter for indkomstårene 2017 og 2018, hvoraf fremgår den sektoropde-ling (virksomhedsgrene), der regnskabsmæssigt og skattemæs-sigt er foretaget af foreningen. Afslutningsvis vil Skattestyrelsen præcisere forholdet mellem Realdania og datterselskabet Bolius Boligejernes V idencenter A/S, hvor Bolius Boligejernes V idencenter A/S' aktivitet blot er en forlængelse og udmøntning af Realdanias filantropiske akti-viteter , hvorfor de klart må anses for forbundne. Landsskatteretten har med sin kendelse af den 6. november 2008 vedrørende Realdania (…) fastslået, at den samlede virk-somhed kan opdeles i virksomhedsgrene, der hver især under -går en skatteretlig kvalifikation. /12 I Landsskatterettens kendelse af den 17. september 2008 vedrø-rende Bolius Boligejernes V idencenter A/S (…) er det afgjort, at selskabets virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig virk-somhed, hvorfor selskabets underskud ikke blev anerkendt i skattemæssig henseende." Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skat- teankestyrelsens indstilling: "Skattestyrelsen er enig i kontorindstillingens konklusion om, at lønomkostninger mv . afholdt i foreningens filantropiske aktivi-tet, ikke er omfattet af ligningslovens § 8 N, hvorfor den skat-tepligtige fradragsret fortsat skal vurderes ud fra driftsomkost-ningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Herved kan Skattestyrelsen ligeledes tiltræde Skatteankestyrel-sens henvisning til Landsskatterettens tidligere afgørelse af den 6. november 2008 omhandlende foreningens skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2003, hvor fradrag for lønomkost-ninger mv . omhandlende foreningens filantropiske aktivitet nægtes." Klager ens opfattelse Foreningen har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen skal genopta-ge foreningens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2016. Foreningen har som begrundelse for påstanden anført følgende: " ( ... ) 2.2 Ligningslovens § 8 N Med vedtagelsen af L104 den 19. december 2017 er der indsat en ny bestemmelse i ligningslovens § 8 N, der indfører fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter samt for alle øvri-ge direkte og indirekte udgifter forbundet med ansættelsesfor -holdet. Den nye bestemmelse i ligningslovens § 8 N er i forhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, en lex specialis, der indfører skattemæssig fradragsret for de lønudgifter m.v ., der ikke er driftsomkostninger afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Ligningslovens § 8 N , stk. 1, er formuleret således: /13 "Ved opgør elsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages er - hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesfor hold, bestyr el- seshonorar er og er hvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesfor - holdet eller bestyr elseser hvervet. Efter lovens forarbejder er der , som det fremgår , tre betingelser , der alle skal være opfyldte, og betingelserne for fradrag efter den anførte bestemmelse er som følger: ➢ At lønudgifterne m.v . skal være erhvervsmæssige, ➢ At virksomheden er rette omkostningsbærer , og ➢ At udgiften ikke må være en aktionæromkostning (pri- vat udgift). Skattestyrelsen er enig med Realdania i, at Realdania opfylder betingelserne for at vare rette omkostningsbærer , samt at de begærede ændringer ikke indeholder aktionæromkostnin-ger/private udgifter . Uenigheden går derfor alene på, at Skattestyrelsen ikke anser de af sagen omhandlede lønomkostninger m.v . som værende "erhvervsmæssige", idet ligningslovens § 8 N alene hjemler fradrag for "erhvervsmæssige lønudgifter". Skattestyrelsen medgiver dog, at Realdania udøver erhvervsmæssig virksom-hed, men Skattestyrelsen anser ikke de afholdte lønudgifter vedrørende uddelingsformålet som værende erhvervsmæssige – idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at erhvervsmæssighe-den skal vurderes særskilt for de enkelte aktiviteter , der udøves af Realdania . Det gælder: ➢ Virksomhedsstyring ➢ Investeringsvirksomhed ➢ Filantropi (uddelinger). Det er imidlertid vores opfattelse, at erhvervsmæssigheden skal vurderes under ét for Realdania , idet der ikke er hjemmel til at foretage vurderingen på de enkelte aktiviteter , der udøves, da den praksis Skattestyrelsen henviser til kun kendes, når der er tale om hobbybetonet virksomhed, hvilket ikke er tilfældet for Realdania . 2.3 Skattestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsen anser ikke de i sagen omhandlede lønudgifter m.v . for at være erhvervsmæssige, således at der kan indrøm- /14 mes skattemæssigt fradrag for disse lønudgifter m.v . efter lig- ningslovens § 8 N, stk. 1. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. henset til følgende: ➢ Baggrunden for foreningens opståen ➢ Foreningens formål og vedtægter ➢ Bemærkninger til lovforslaget ➢ Landsskatteretskendelse af 17. september 2008 omhand- lende Realdanias datterselskab Bolius, Boligejernes ➢ Videncenter A/S ➢ Der er domspraksis for , at en virksomhed kan opdeles i virksomhedsgrene. 2.4 Realdanias indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse Realdania har i forlængelse af et gennemført møde mellem re- præsentanter fra Skattestyrelsen, Realdania og EY den 1 1. juni 2019 gjort skriftlig indsigelse over det påtænkte afslag på gen-optagelsen. I indsigelsen er det bl.a. gjort gældende: ➢ De fremhævede bemærkninger til lovforslaget, som Skat- testyrelsen "i særlig grad har lagt vægt på" kan ikke an-vendes til støtte for , at lovforslaget skal fortolkes ind-skrænkende ➢ Landsskatterettens afgørelse af 17. september 2008, om- handlende Bolius, Boligejernes V idencenter A/S, ikke på nogen måde er sammenlignelig med Realdania ➢ Lovens overordnede formål er at sikre en enkel og ad- ministrerbar ordning for virksomhederne ➢ Der anføres i lovbemærkninger og tilhørende spør gs- mål/svar alene to konkrete undtagelser til fradragsretten: tilfælde, hvor der ikke er tale om rette omkost- ningsbærer tilfælde, hvor omkostningen skal aktiveres som en del af et aktivs anskaf felsessum (fx varelager) ➢ I spør gsmål/svar svarer skatteministeren bekræftende på et spør gsmål fra FSR omhandlende definitionen på "er - hvervsmæssige udgifter". Spør gsmålet, der blev besva-ret, lød som følger: "Skatteministeren bedes bekræfte, at der med erhvervsmæssige udgifter menes omkostninger til medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsom-kostning, jf. SL § 6 a, og som ikke efter de gældende reg- /15 ler skal aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven, el-ler ikke skal aktiveres og tillægges anskaf felsessummen for et aktiv eller ikke kan fradrages efter en anden speci-alregel." ➢ Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008, om- handlende Realdanias fradragsret for omkostninger til filantropi, nægter fradrag for de pågældende omkost-ninger , idet omkostningerne ikke sigter mod erhvervelse af skattepligtig indkomst (dvs. begrundet i statsskatte-lovens § 6, stk. 1, litra a) – afgørelsen anfører derimod ikke noget om, at de pågældende omkostninger ikke er erhvervsmæssige ➢ Der foreligger ikke praksis for , at en erhvervsmæssig virksomhed kan eller skal opdeles i grene ved vurderin-gen af erhvervsmæssigheden, så længe der er tale om udøvelsen af naturligt/lovmæssigt sammenhængende aktiviteter . 2.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse I skattestyrelsens endelige afgørelse er det anført, at Skattesty-relsen ud fra en ordlydsfortolkning fortsat er af den opfattelse, at ligningslovens § 8 N kun hjemler fradrag for erhvervsmæssi-ge lønudgifter m.v . Skattestyrelsen henser ved vurderingen til: ➢ Foreningens forskellige virksomhedsgrene/aktiviteter ➢ Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008, hvor foreningen Realdanias opdeling er fulgt ved den skatte-retlige kvalificering af de enkelte virksomhedsgrenes omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt ➢ Landsskatterettens afgørelse af 17. september 2008 ved- rørende Bolius, Boligejernes V idencenter A/S, der udta-ler , at filantropisk virksomhed ikke udgør en erhvervs-mæssig virksomhed. På det grundlag meddeler Skattestyrelsen afslag på genoptagel-se af foreningen Realdanias skatteansættelser for indkomståre-ne 2008-2016, idet foreningens lønomkostninger m.v . til de filantropiske aktiviteter ikke ses at være omfattet af ligningslo-vens § 8 N, da lønudgifterne m.v. ikke er anset for erhvervs-mæssige. 3. Vores opfattelse /16 Vi er af den opfattelse, at Skattestyrelsen hverken har hjemmel eller grundlag for at nægte Realdania fradrag for de omhand-lende lønudgifter m.v . med vedtagelsen af ligningslovens § 8 N. 3.1 Lovgrundlag m.v . I det følgende gennemgås det foreliggende lovgrundlag m.v . for ligningslovens § 8 N. 3.1.1 Lovens ordlyd Ligningslovens § 8 N, stk. 1, er formuleret således: "Ved opgør elsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages er -hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesfor hold, bestyr el-seshonorar er og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesfor -holdet eller bestyr elseser hvervet. Skattestyrelsens afslag er begrundet i Skattestyrelsens forståelse af "erhvervsmæssige". Lovteksten indeholder ikke yderligere bidrag til forståelsen af dette krav . 3.1.2 Lovbemærkninger Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (un- derstregninger i det følgende er vores): "Lovforslaget har til formål på en enkel_og_administr erbar måde at sikre virksomhederne fradrag for er hvervsmæssige lønudgifter m.v ., uanset om_medarbeiderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfør er arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden." Af lovforslagets bemærkninger fremgår det bl.a. videre: "Det for eslås at udvide fradragsr etten for er hvervsmæssige lønudgif-ter til personer i ansættelsesfor hold og er hvervsmæssige udgifter til-knyttet ansættelsesfor holdet, således at disse udgifter også kan fra-trækkes ved opgør elsen af den skattepligtige indkomst, selv om medar - bejder en_ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relate- ret til den løbende drift af virksomheden. På tilsvar ende måde foreslås det at udvide fradragsr etten for virksomhedens erhvervsmæssige ud-gifter til bestyr elseshonorar er. Forslaget har til formål at sikr e en enkel og administr erbar skattemæs- sig løsning for virksomhederne, når fradragsr etten for lønudgifterne m.v. skal opgør es. /17 Det for eslås, at er hvervsmæssige lønudgifter til personer i et ansættel- sesfor hold skal kunne fratrækkes ved opgør elsen af den skattepligtige indkomst, uanset om medarbejder en udelukkende beskæftiger sig med opgaver knyttet til virksomhedens løbende drift, opgaver af vekslende karakter eller opgaver , der overvejende eller udelukkende er r elater et til for hold vedrør ende virksomhedens indkomstgrundlag, f.eks. et for e- stående virksomhedskøb eller salg eller omstruktur ering. Der for eslås således en særr egel, der gener elt udvider fradragsr etten for virksom- hedens er hvervsmæssige lønudgifter , selv om de vedrør er indkomst- grundlaget. Det samme gør sig gældende for virksomhedens udgifter til bestyr elseshonorar er. … Det for eslås også, at virksomhedens er hvervsmæssige udgifter tilknyt- tet ansættelsesfor holdet eller bestyr elseshvervet kan fratrækkes, uanset hvilke arbejdsopgaver medarbejder en eller bestyr elsesmedlemmet er beskæftiget med. Hermed menes er hvervsmæssige udgifter , der afhol- des i selskabets inter esse i naturlig forbindelse til ansættelsesfor holdet, f.eks. udgifter tit personalekaffe, kontorartikler eller husleje vedr . de lokaler , der anvendes i forbindelse med f.eks. arbejde med omstruktu- rering af virksomheden. Den for eslåede lovændring sigter ikke på at udvide omfanget af udgift- styper , som efter gældende r et er fradragsber ettigede, men alene at sik- re en naturlig sammenhæng mellem den for eslåede fradragsr et for sel- ve de afholdte udgifter og de øvrige er hvervsmæssige udgifter , som af- holdes i naturlig tilknytning til ansættelsesfor holdet. Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om er hvervsmæssige udgifter , som er afholdt i virksomhedens interesse. Med er hervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter , som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomhe- den ikke har inter esse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke væ- re fradragsber ettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må vær e af- holdt udelukkende i aktionær ens inter esse, og at virksomheden skal kunne anses for r ette omkostningsbær er. Eksempelvis har virksomhe- den fortsat ikke fradragsr et for lønudgiften til en gartner , hvis eneste opgave er at passe hovedaktionær ens private have. Dækker den afhold- te lønudgift over såvel privat som er hvervsmæssigt udført arbejde, vil lønudgiften skulle opdeles i en privat og er hvervsmæssig del, hvor den private del fortsat ikke vil vær e fradragsber ettiget. /18 … Den for eslåede udvidelse af fradragsr etten indebær er, at der i nogle til- fælde vil kunne opnås fradrag, selv om de pågældende lønudgifter ikke er medgået til er hvervelse af skattepligtig indkomst, hvilket vil vær e en undtagelse fra det almindeligt anerkendte princip om , at der som ud- gangspunkt kun er fradragsr et for udgifter , der er medgået til at er - hverve, sikr e og vedligeholde skattepligtig indkomst, jf. Højester ets dom i SKM2012.13.HR." Baseret på lovbemærkningerne er der ingen tvivl om, at det overordnede formål med reglen er at sikre en enkel og admini-strerbar løsning for virksomhederne – dette udsagn går igen flere steder . Dette indebærer , at virksomhederne ikke skal til at foretage en opdeling af medarbejdernes løn. Lovbemærkningerne viser ligeledes klart, at det alene har været hensigten at have to konkrete undtagelser til den generelle fradragsret: ➢ Tilfælde, hvor der ikke er tale om rette omkostningsbæ- rer ➢ Tilfælde, hvor lønudgifterne skal aktiveres som en del af et aktivs anskaf felsessum (varelager og anlægsaktiver). Dette fremgår klart og tydeligt af lovbemærkningerne, afsnit 2.2.2: "2.2.2 Udgifter som ikke omfattes af den for eslåede udvidelse af fradragsr etten", Der er alene anført ovenstående to tilfælde af lønudgifter m.v ., der ikke omfattes af den generelle udvidelse af fradragsretten for lønudgifter . Det fremgår ikke på nogen måde af afsnittet, at der alene skulle vare tale om eksempler på ikke omfattede udgifter – hvorfor formodningen under hensyntagen til baggrunden for lovens tilblivelse (enkel og administrerbar ordning for virksomheder -ne) er , at der er tale om en udtømmende gennemgang af ikke omfattede lønudgifter (jf. også overskriftens direkte ordlyd). /19 De spør gsmål/svar , der blev afgivet af skatteministeren unders lovens behandling, bestyrker yderligere ovenstående, jf. neden-for i afsnit 3.1.3. Skattestyrelsen har i deres første udkast til svar på genoptagel- sesanmodningen bl.a. henset til bemærkningerne til lovforsla-get som baggrund for afslag på anmodning om genoptagelse. I den endelige afgørelse er der derimod ikke henvist til lovens forarbejder til støtte for afslaget på genoptagelse. Vi formoder , at dette skyldes, at Skattestyrelsen – efter en nær -mere vurdering – ikke har kunnet finde støtte for afslaget i be-mærkningerne til lovforslaget hvilket vi i øvrigt heller ikke kan. Men det er dog bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen i sit før -ste forslag til afgørelse har anført følgende: "Skattestyr elsen har derfor i særlig grad lagt vægt på, at lovbemærk- ningen ikke indeholder or dlyden, at der 'i alle tilfælde skal' opnås fradrag." (vor es understr egning) På trods af at ar gumentet, der i særlig grad blev lagt vægt på, ikke viste sig at være holdbart, fastholdt Skattestyrelsen deres afslag i den endelige afgørelse. Når der nævnes konkrete undtagelser til den i øvrigt generelle fradragsret for lønudgifter m.v ., kan der efter vores opfattelse i sagens natur ikke skrives "i alle tilfælde skal" i lovbemærknin-gerne. Der er således i lovbemærkningerne ingen støtte at finde for Skattestyrelsens indskrænkende fortolkning af bestemmelsen – tværtimod 3.1.3 Spør gmål/svar i forbindelse med lovens tilbliven I høringsskemaet, side 8-1 1, svares på en række spør gsmål fra FSR, der yderligere bestyrker , at der alene er de i afsnit 3.1.2 nævnte to undtagelser til den udvidede fradragsret. På side 8 opfordrer FSR til, at der gives eksempler på ikke-erhvervs-mæssige lønudgifter , hvilket besvares således: "Der er i lovforslaget indsat eksempler på lønudgifter , der ikke kan an- ses for er hvervsmæssige. Lønudgifter vil således ikke vær e erhvervs- mæssige, hvis lønudgiften må anses for afholdt i aktionær ens inter esse 20 eller hvis virksomheden; der afholder lønudgiften; ikke er rette om- kostningsbærer: 1 Dette svar indikerer ikke på nogen måde, at der skulle gælde andre undtagelser end de flere gange allerede fremhævede til-fælde. Hvad der også er interessant er, at i flere spørgsmålsvar be-handles, hvad der skal forstås ved "erhvervsmæssig" Nederst side 11 i høringsskemaet svarer skatteministeren ek-sempelvis "Det kan bekræftes" på følgende spørgsmål: "Skatteririseoguege ter menes driftsomkostning, jf. SL $ 6, og som ikke efter de gældende regler skal aktiveres 0g afskrives efter afskrivningsloven; eller ikke skal aktiveres og tillægges anskaffelsessummen for et aktiv eller ikke kan fradrages efter en anden specialregel. (vores understregning) Det kan efter vores opfattelse ikke udtrykkes klarere og svaret fra skatteministeren er afgivet uden nogen form for forbehold. Nederst side 17 i høringsskemaet svarer skatteministeren end-videre på et spørgsmål fra Skattefaglig Forening: "Lovforslaget har til formål at udvide fradragsretten for erhvervsmæs - sige lønudgifter: Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger; er det en forudsætning for fradrags at der er tale om erhvervsmæssige udgifter <anonym>Med erhvervsmæssive udoifter menes 1 denne sammenhæno</anonym> udgifter; som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomhe - den ikke har en interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må væ-re afholdt udelukkende i aktionærens interesse; 0g at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer Det vil være en konkret vurdering, om lønudgiften anses for erhvervsmæssig eller afholdt i <anonym>eierens interesse</anonym> (vores understregning) Også i dette svar fra skatteministeren uddybes forståelsen af "erhvervsmæssige udgifter" på en sådan måde, at følgende skal være opfyldt: /21 ➢ Udgiften skal understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt ➢ Selskabet skal have en interesse i udgiftens afholdelse ➢ Udgiften må ikke være afholdt udelukkende i aktionæ- rens interesse ➢ Selskabet skal være rette omkostningsbærer . Alle disse krav er uden enhver tvivl opfyldt i Realdanias tilfæl-de. Det er på det grundlag vores opfattelse, at spør gsmål/svar klart understøtter Realdanias fradragsret, idet svarene entydigt defi-nerer , hvad der menes med erhvervsmæssige udgifter . I forlængelse heraf skal det det også fremhæves, at det under behandlingen af lovforslaget er bekræftet, at rene holdingsel-skaber , der kun oppebærer skattefri udbytteindtægter og skat-tefri aktieavancer , har fradrag for sine lønomkostninger m.v . – herunder uden hensyntagen til størrelsen af ejerandele, (dvs. også i tilfælde, hvor der ikke er bestemmende indflydelse). Det er vanskeligt at se, hvorfor rene holdingselskaber skulle være mere erhvervsmæssige end Realdania . 3.1.4 Juridisk V ejledning I Juridisk V ejledning, afsnit C.C.2.2.2.1, anføres følgende: "Lovændringen har ikke til formål at ændr e i statsskattelovens driftsomkostningsbegr eb, men at indfør e en særskilt hjemmel til fradragsr et for er hvervsmæssige udgifter til personer i ansættelsesfor - hold og er hvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesfor holdet. Denne type udgifter vil her efter vær e fradragsber ettiget, uanset om den pågældende medarbejder beskæftiger sig med opgaver r elater et til virksomhedens løbende drift eller andr e opgaver , der fx er r elater et til omstruktur ering af virksomheden, når blot udgifterne er afholdt i virksomhedens inter esse.” (vor es understr egning) Denne formulering understøtter også, at det afgørende er , at udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse, hvilket de for Realdanias vedkommende utvivlsomt er . 3.1.5 Praksis Da ligningslovens § 8 N blev vedtaget i december 2017, forelig-ger der i sagens natur meget begrænset praksis vedrørende reg-len. V i er alene bekendt med afgørelsen SKM 2018.432.SR, som /22 vedrører et spør gsmål om fradrag for vederlag til bestyrelses-formanden i et frasolgt associeret selskab. Afgørelsen har ingen relevans for Realdanias situation. 3.1.6 Sammenfatning vedrørende kravet om erhvervsmæssig-hed Realdania er i Erhvervsstyrelsen registreret efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og hos Skattestyrelsen som et realkreditinstitut, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5b. Beskatningen, som Realdania under gives, sva-rer nøje til den beskatning, som aktie- og anpartsselskaber un-der gives. Realdania har siden stiftelsen i 2000 indtil 2018 betalt i alt 4,4 mia. kr . i selskabsskat. De pågældende registreringer og tilsynet, som Realdania er un-der givet fra Erhvervsstyrelsen, bekræfter i sig selv , at Realdania nødvendigvis skal anses for at være erhvervsdrivende. Registreringerne af Realdania i Erhvervsstyrelsen og hos Skat- testyrelsen som en erhvervsdrivende enhed har medført en væ-sentlig hårdere beskatning, end beskatningen efter fondsbe-skatningsloven ville have medført for Realdania . En beskatning, som blev endnu hårdere med Landsskatterettens afgørelse fra den 6. november 2008, hvor det med henvisning til statsskatte-lovens § 6, stk. 1, litra a, blev gjort gældende, at der kun er fradragsret for lønudgifter m.v ., der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde skattepligtig indkomst. Realdania har således qua de registreringer m.v ., der er foreta-get gennem årene, altid måttet tåle beskatning som erhvervs-drivende, hvorfor det med den nu vedtagne lex specialis i lig-ningslovens § 8 N (til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a) nød-vendigvis må anerkendes, at erhvervskravet er opfyldt i rela-tion hertil. Dette er efter vores opfattelse også bekræftet med Landsskatte-rettens afgørelse fra den 6. november 2008 (for indkomstårene 2002 og 2003), idet begrundelsen for afgørelsen var , at lønudgif-terne m.v . ikke ansås for at være afholdt med henblik på at er -hverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst (og derfor var der ikke hjemmel til fradrag efter statsskattelovens § 6a, stk. 1, litra a). Med vedtagelsen af ligningslovens § 8 N er netop denne begrundelse for nægtelse af fradrag fjernet. /23 Hertil kommer , at der ikke i lovens forarbejder eller spør gs-mål/svar m.v. er nogen støtte at hente for Skattestyrelsens for -tolkning af erhvervsmæssigheden. Lovens overordnede formål understøtter også klart, at også Re-aldania skal fritages fra den administrative byrde med opdeling af lønomkostninger m.v . Det bemærkes, at der er flere skøn for -bundet med den praktiske opgørelse af fordelingen, som Real-dania har selvangivet på baggrund af siden Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008. Hertil kommer , at der konsekvent i lovbemærkninger og spør gsmål/svar alene nævnes to undtagelser til den udvidede fradragsret: ➢ Tilfælde, hvor der ikke er tale om rette omkostningsbæ- rer. ➢ Tilfælde, hvor lønudgifterne skal aktiveres som en del af et aktivs anskaf felsessum (varelager og anlægsaktiver). Baseret herpå må der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt fradraget gælder øvrige lønomkostninger m.v . I relation til de undtagelser til den udvidede fradragsret der gælder , kan supplerende tilføjes, at kravet om aktivering af lø-nomkostninger vedrørende varelager og fremstilling af egne anlægsaktiver allerede følger af de regnskabsmæssige regler . Denne undtagelse til den ellers generelle udvidelse af fradrags-retten pålægger derfor ikke virksomhederne øgede administra-tive omkostninger . For så vidt angår undtagelsen vedrørende "rette omkostningsbærer", er det selvsagt klart, at man ikke på nogen måde har ønsket at åbne op for fradrag, hvor udgiften ikke afholdes i virksomhedens interesse. De to konkrete undtagelser til den udvidede fradragsret strider således ikke mod det helt overordnede formål med lovbestem-melsen (en enkel administrerbar regel). Skattestyrelsens indskrænkende fortolkning medfører , at der fortsat vil være væsentlige administrative byrder for Realdania , selv om lønomkostningerne m.v . er afholdt i Realdanias er-hvervsmæssige interesse. /24 Sammenfattende er det således vores opfattelse, at samtlige de af Realdania afholdte lønudgifter m.v . omfattet af sagen skal anses for erhvervsmæssige og dermed omfattet af den udvide-de generelle fradragsret, der er indført for at sikre fradrag i de tilfælde, hvor statsskattelovens § 6a, stk. 1, litra a, ikke hjemler fradrag, og for at sikre, at virksomhedernes ikke bliver pålagt unødige administrative byrder . 3.2 Opdeling af en erhvervsmæssig virksomhed i grene Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for at kunne opdele Realdanias samlede er -hvervsmæssige virksomhed i grene af virksomheder i forhold til de faktiske aktiviteter , som er: ➢ Virksomhedsstyring ➢ Investering ➢ Filantropi. Skattestyrelsen fremhæver særligt følgende til støtte for , at der kan ske en opdeling i virksomhedsgrene: ➢ Landsskatteretskendelse af 17. september 2008 vedrø- rende Bolius, Boligejernes V idencenter A/S ➢ Landsskatteretskendelse af 6. november 2008 vedrørende Realdanias fradrag for driftsomkostninger . Skattestyrelsen fremhæver , at der ikke synes at foreligge yder -ligere afgørende praksis på området. Vi har nedenfor gennemgået og analyseret ovenstående punk-ter . 3.2.1 Landsskatteretskendelse af 17. september 2008 vedrørende datterselskabet Bolius, Boligejernes V idencenter A/S Skattestyrelsen fremhæver i flere sammenhænge den omhand-lede afgørelse til støtte for at nægte fradrag for lønudgifterne m.v . efter ligningslovens § 8 N, herunder også til støtte for , at der er mulighed for at foretage en opdeling af Realdanias virk-somhed. Det skal pointeres, at spør gsmålet om opdeling af virksomhed slet ikke var til prøvelse i denne afgørelse! Bolius, Boligejernes V idencenter A/S er stiftet i 2002. Selskabet er kendetegnet ved at tilbyde en række ydelser m.v . til boligeje- /25 re m.v ., hvor aktiviteten siden selskabets stiftelse har givet un-derskud. Af afgørelsens præmisser fremgår: "Ved bedømmelsen af om virksomheden kan anses for er hvervsmæssig, må lægges vægt på virksomhedens omfang, og om den er etabler et og drevet med udsigt til overskud. Uanset vedtægternes formålsbestemmelse md det efter de for eliggende oplysninger lægges til grund, at virksomheden fra starten har vær et tænkt og tilr ettelagt således, at der ikke skulle gener eres overskud. Dette understøttes af, at der løbende bliver inddraget nye tabsgivende aktiviteter i selskabet, og der kan konstater es løbende og stigende un- derskud i takt med aktivitetsudvidelserne. Selskabets virksomhed anses her efter ikke for er hvervsmæssig virk- somhed. Det er derfor med r ette, at selskabets underskud ikke er aner - kendt i skattemæssig henseende." Der er tale om en helt traditionel vurdering svarende til den som foretages, når det vurderes, om en virksomhed er er -hvervsmæssigt anlagt eller hobbybetonet, hvorved der lægges afgørende vægt på, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til overskud. Efter Landsskatterettens vurdering var aktiviteten i Bolius ikke etableret og drevet med udsigt til over -skud. Derfor blev virksomheden ikke anset for erhvervsmæssig. Afgørelsen kan ikke på nogen måde anvendes til støtte for Skat- teankestyrelsens synspunkt i denne sag, idet Realdania ube-stridt er etableret og drevet med udsigt til overskud. Realdania har i perioden 2000-2018 samlet betalt selskabsskat med 4,4 mia. kr . Bolius, Boligejernes V idencenter A/S har ikke betalt sel-skabsskat siden stiftelsen i 2002, men har realiseret skattemæs-sige underskud på samlet over 300 mio. kr . 3.2.2 Landsskatterettens kendelse af 6. november 2008 vedrø-rende Realdanias fradrag for driftsomkostninger Skattestyrelsen fremhæver flere steder ovenstående afgørelse som støtte for, at der kan ske en opdeling af Realdania i virk-somhedsgrene med henblik på at vurdere de enkelte grenes er -hvervsmæssighed. /26 Af afgørelsens præmisser fremgår: "Udgifter , der i år ets løb er anvendt til at sikr e, erhverve og vedlige- holde indkomsten kan fratrækkes ved opgør elsen af den skattepligtige indkomst. Det fr emgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal vær e direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer . Hvis udgiften ikke sigter mod er - hvervelse af skattepligtig indkomst, er fradrag udelukket. Indkomst og fradrag vedrør ende investeringsdelen indgår i den skat- tepligtige indkomst. Selskabers udgifter til bestyr elsesmøder , general- forsamlinger og aktionærmøder er som udgangspunkt efter praksis til- lige fradragsber ettiget. Det betyder , at Realdanias udgifter til virk- somhedsstyring, herunder udgifter til medlemsr egistr ering, diverse repræsentantskabs- og bestyr elsesmøder anses for fradragsber ettiget. For så vidt angår fondsdelen er selskabets uddelinger ikke fradragsbe- rettiget og ikke fratrukket ved opgør elsen af den skattepligtige ind- komst. Det er en naturlig følge heraf, at selskabets udgifter til admini- stration af nævnte uddelinger dermed heller ikke er fradragsber ettige- de. Den del af uddelingerne, der er fradragsber ettiget med dir ekte hjemmel i ligningslovens § 8 H, ændr er ikke betragtningen. Fondsud- delinger og de i den forbindelse afholdte udgifter har ingen tilknytning til indkomsten og sigter ikke mod er hvervelse af skattepligtig ind-komst. På denne baggrund stadfæster Landsskatter etten den påklagede afgø- relse vedrør ende fondsvirksomhedens omkostninger med 19.933.457 kr . for 2002 og 23.1 17.915 kr . i 2003, hvorimod der godkendes fradrag for udgifterne til virksomhedsstyring med 22.023.019 kr . for 2002 og 13.858.957 kr . for 2003." Det fremgår ikke på nogen måde af præmisserne for afgørelsen, at Landsskatteretten ikke har fundet, at hele Realdanias virk-somhed er erhvervsmæssig modsat SKA Ts forudgående afgø-relse for indkomstårene 2002 og 2003, hvor bl.a. anføres: "Kun investeringsvirksomheden kan anses for er hvervsmæssigt dr e- vet." Af præmisserne for afgørelsen fremgår det alene, at det er en forudsætning for skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at den enkelte udgift skal være direkte knyttet til skattepligtig indkomst (et synspunkt som også senere er stadfæstet i Højesteretsdommen SKM 2012.13). /27 Principielt ville alle de af Realdania afholdte omkostninger skulle vurderes i forhold til, om de ud fra Realdanias samlede erhvervsmæssige aktiviteter kan siges at være afholdt med henblik på opnåelse af skattepligtig indkomst. Opdelingen, der skete i de 3 aktivitetsområder , var en praktisk måde at foretage vurderingen på, idet lønomkostningerne m.v . afholdt vedrø-rende filantropiaktiviteterne ikke kan siges at være afholdt di-rekte med henblik på frembringelse af skattepligtig indkomst, som var forudsætningen for at kunne opnå skattemæssig fradragsret forud for vedtagelsen af ligningslovens § 8 N. Som følge heraf blev der nægtet fradrag for disse omkostninger i af- gørelsen, og Skattestyrelsen savner efter vores opfattelse grund-lag for at nægte fradrag for lønudgifterne m.v . efter ligningslo-vens § 8 N med henvisning til Landsskatterettens tidligere afgø-relse. Afgørelsen kan derfor ikke på nogen måde tages til indtægt for , at der kan ske opdeling af en virksomhed i enkeltgrene ved vurderingen af erhvervsmæssigheden – men alene, at fradrag som driftsomkostning er udelukket, hvis den konkrete omkost-ning ikke sigter mod erhvervelse af skattepligtig indkomst. I den forbindelse er opdelingen i Realdanias aktiviteter et natur -ligt og praktisk udgangspunkt for at foretage denne vurde-ring/opgørelse, idet udgifter afholdt i Filantropi netop ikke har direkte sammenhæng til skattepligtige indtægter . Mere end det-te kan ikke udledes af afgørelsen. 3.2.3 Praksis for opdeling af en erhvervsmæssig virksomhed i enkeltgrene På side 23 i Skattestyrelsens afgørelse anføres: "Det er ligeledes Skattestyr elsens vur dering, at (der) ud over de to omtalte landsskatter etskendelser omhandlende Realdania og dattersel-skabet Bolius, Boligejernes V idencenter A/S ikke synes at for eligge no-gen yderliger e afgør ende praksis på området, idet der i denne sam- menhæng ses bort fra den r etspraksis, der er dannet hvor virksomhe- den eller dele af virksomheden er kvalificer et som hobbyvirksomhed. Skattestyr elsen har dog som et eksempel på, at en opdeling kan for eta- ges skatter etligt i et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 henvist til Højester etsdom af 22. oktober 1991, TfS1991.500." Skattestyrelsen vurderer således, som det fremgår , at de to ovennævnte afgørelser fra 2008 vedrørende Realdania og Bolius /28 er "afgørende praksis". Som omtalt ovenfor kan disse afgørelser på ingen måde anses for at støtte synspunktet omkring opde-ling af en erhvervsmæssig virksomhed i enkeltgrene – den ene af afgørelserne angår således slet ikke opdeling af virksomhed, mens den anden angår nægtelse af fradrag som følge af, at ud-gifterne ikke anses for afholdt med henblik på erhvervelse af skattepligtig indkomst, da betingelserne for fradrag i statsskat-telovens § 6a, stk. 1, litra a, ikke ansås for at være opfyldte. Skattestyrelsen anfører – uden begrundelse – at der ses bort fra retspraksis vedrørende hobbyvirksomhed. Uanset dette frem-hæver Skattestyrelsen selv en højesteretsdom, der reelt er at si-destille med afgørelserne vedrørende hobbyvirksomhed: TfS 1991.500: Et skuf feselskab blev erhvervet i 1980, og der blev indskudt to aktiviteter: En modeforretning samt virksomhed med væddeløbsheste, hvor sidstnævnte var underskudsgiven-de. Højesteret udtalte: "..må det lægges til grund, at appellanten ik-ke – heller ikke på længer e sigt – har haft udsigt til at opnå fortjeneste ved driften af stalden. Det tiltrædes her efter, at appellantens udgifter i forbindelse med driften ikke har kunnet fradrages i selskabets ind-komst." Det fremgår af sagen, at der forelå fast praksis for ikke at tillade fradrag for udgifter til væddeløbsstald (da det blev anset for hobby). Det er klart, at denne praksis ikke skalkunne omgås ved at indskyde væddeløbsaktiviteten i et selskab med en fuld skattepligtig aktivitet, som ikke har nogen sammenhæng/-forbindelse med væddeløbsaktiviteten. Det er netop samme begrundelse, der ligger til grund for flere af de offentliggjorte afgørelser vedrørende hobbyvirksomhed m.v ., hvor resultat (underskud) ved hobbyvirksomhed m.v . er nægtet fradraget i anden erhvervsmæssig indkomst som følge af, at hobbyvirksomheden m.v. ikke er tilrettelagt med henblik på at opnå fortjeneste og i øvrigt ikke har en naturlig sammen-hæng med erhvervsvirksomheden. Se eksempelvis SKM 2007.855 ØLR, SKM 2012.669 BR og TfS 1999,706 H: SKM 2007.855.ØLR: Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt der i indkomstårene 2000 og 2001 var en sådan sammenhæng mel-lem sagsøgerens spiller - og matchagentvirksomhed og hans advokatvirksomhed, at virksomhederne kunne behandles som en samlet virksomhed i forbindelse med skatteansættelsen for /29 de pågældende indkomstår . Landsrettens begrundelse vedrø-rende dette var som følger: "Advokater kan i henhold til det internationale fodboldforbund FIF A's regler funger e som spilleragenter . Det for hold kan ikke i sig selv før e til, at A's advokatvirksomhed og hans spiller - og matchagentvirksom-hed anses for at have en sådan sammenhæng, at de i skattemæssig henseende kan behandles som en samlet virksomhed. Landsr etten fin- der, at der heller ikke i øvrigt er holdepunkter herfor henset til oplys- ningerne om aktiviteterne i spiller - og matchagentvirksomheden i de omtvistede indkomstår ." (vor es understr egning) SKM2012.669.BR: Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt sagsøge-rens virksomhed og motorsportsaktivitet skattemæssigt skulle behandles som én virksomhed, herunder om skatteyderens havde en berettiget forventning herom. Byrettens begrundelse vedrørende dette: "Under hensyn til blandt andet størr elsen af omsætningen i hen- holdsvis sagsøger ens personligt dr evne .... virksomhed og motorsport- svirksomheden og virksomhedernes karakter finder r etten ikke, at de to aktiviteter har en sådan forr etningsmæssig sammen-hæng, at de har kunnet anses som en virksomhed med den følge, at underskuddet ved motorsportsaktiviteten kunne bringes til fradrag i ... virksomheden". (vores understr egning) TfS 1999.706H: Sagen drejede sig om, hvorvidt en advokat var berettiget til at fratrække underskud ved bådudlejningsvirk-somhed i Caribien i advokatens øvrige erhvervsmæssige ind-komst, hvilket blev nægtet. Højesterets flertal udtaler bl.a.: "Sagen dr ejer sig om, hvorvidt skattemæssigt underskud ved virk- somhed i form af bådudlejning kan fratrækkes i indtægter fra anden virksomhed. Som tidliger e fastslået af Højester et er en sådan fradragsadgang betinget af, at udlejningsvirksomheden har en natur -lig sammenhæng med skatteyder ens er hvervsmæssige for hold i øv-rigt....... Virksomheden havde endvider e ikke en sådan sammenhæng med A's erhvervsmæssige for hold i øvrigt, at den kan anses for naturligt for- bundet hermed. Hans anskaffelse af båden kunne her efter ikke anses for sket med er hvervsmæssig forsvarlig drift for øje." (vor es under -stregning). /30 Det fremgår således af de refererede domme, at der alene er domspraksis for , at der kan ske en opdeling af en virksomhed i flere grene, hvor aktiviteterne ikke har en naturlig sammen- hæng – samt i de tilfælde, hvor hobbyvirksomhed m.v . søges omgået. For Realdanias vedkommende er der tale om, at de tre gre-ne/aktiviteter alle er naturlige og sammenhængende dele af virksomheden – foreningen er så at sige stiftet med en er -hvervsmæssig forpligtelse til at foretage uddelinger , hvorfor en forudsætning for foreningens fortsatte drift og beståen er , at der i nøje overensstemmelse med grundlaget for etableringen skal foretages uddelinger i overensstemmelse med foreningens vedtægtsmæssige formål. Realdania kan således ikke undlade at have uddelingsvirksomhed – i modsætning til afgørelserne vedrørende hobbyvirksomhed, hvor hobbyaktiviteten ikke har nogen sammenhæng med den øvrige erhvervsmæssige virk-somhed. For Realdania er der således tale om udgifter , som foreningen vedtægtsmæssigt er forpligtet til at afholde, og der er derfor en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgifterne, som ligger ind en for virksomhedens hidtidige rammer . Vi kan derfor ikke se, at der – hverken i lovgivningen, skattelit- teraturen eller i of fentliggjort praksis – er støtte for at kunne fo-retage en opdeling i grene/aktiviteter udenfor hobby og omgø-relsestilfælde, når aktiviteterne, som i Realdanias tilfælde har en naturlig og lovmæssig sammenhæng. Sammenfatning Det er som det fremgår vores opfattelse, at Skattestyrelsen hverken har haft hjemmel eller grundlag for at give Realdania afslag på genoptagelsesanmodningen. Når der henses til motiverne for indførelsen af den generelle fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter i ligningslovens § 8 N, der ikke stiller statsskattelovens krav om, at lønudgifterne genererer skattepligtig indkomst, må den direkte konsekvens af begrundelsen i Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008 vedrørende Realdania nødvendigvis være, at Skattestyrel-sen med lovændringen er forpligtet til at imødekomme Realda-nias genoptagelsesanmodning og gennemføre de nødvendige /31 nedsættelser af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2008-18 inkl. På mødet, der blev holdt med Skattestyrelsen under behandlin-gen af sagen, gjorde Skattestyrelsen til støtte for det påtænkte afslag på genoptagelse bl.a. også gældende, at lovgiver under behandlingen af lovforslaget næppe havde tænkt på et skat-tesubjekt som Realdania . Dette udsagn har vi ingen grund til at betvivle, men med det faktum at den udvidede fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter er indført med så få undtagelser , som det er tilfældet for at få en så enkel og let administrerbar regel som muligt vil ar gumentet på ingen måde kunne begrun-de Skattestyrelsens afslag på genoptagelsen. Skattestyrelsen må nødvendigvis hense til, at Realdania i sin helhed lovgivnings-mæssigt så vel selskabsretligt, regnskabsmæssigt og skatteret-ligt er en erhvervsdrivende virksomhed, der opfylder betingel-serne for genoptagelse. ( ... )" Foreningen har fremsendt følgende bemærkninger til Skattesanke-styrelsens indstilling: "Vi noterer os i den forbindelse, at Skatteankestyrelsens forelø-bige vurdering af sagen baserer afslag på anmodning om gen-optagelse på en anden begrundelse end Skattestyrelsen. Skattestyrelsens afslag var begrundet i, at Skattestyrelsen anså det for muligt at opdele en ellers naturligt sammenhængende erhvervsvirksomhed i sektorer , hvor erhvervsmæssigheden kan vurderes særskilt for de enkelte sektorer og hvor de ikke anså omkostninger vedrørende administration m.v . af filantropi-"sektoren" som erhvervsmæssige. Skatteankestyrelsens begrundelse er: ".. at udvidelsen af fradragsr etten for er hvervsmæssige lønudgifter m.v . retter sig mod udgifter , der vedrør er virksomhedens indkomst-grundlag, herunder udgifter i forbindelse med etablering, udvidelse el-ler omstruktur ering m.v ." Vi er ikke enige i denne indskrænkende fortolkning af bestem-melsen, hvilket er begrundet i følgende forhold: 32 Lovens ordlyd ~ hvor anvendes en meget bred term: "er- hvervsmæssige" Lovens overordnede formål er at sikre virksomhederne enkle 0g administrerbare regler De i lovbemærkningerne anførte undtagelser til fradrag for lønudgifter De afgivne høringssvar; hvor Skatteministeren bl.a. di- rekte bekræfter, hvad der skal forstås ved "erhvervs-mæssige lønudgifter" Lovens ordlyd Indholdet af ligningslovens $ 8 Ner: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages <anonym>hvervsmæssive lønudoifter</anonym> til personer i ansættelsesforhold._ (vores understregning) Var det fra lovgivers side hensigten; at bestemmelsen alene skulle angå lønudgifter relateret til virksomhedens indkomst-grundlag skulle dette selvsagt afspejles direkte i lovteksten (hvilket ville være enkelt at indarbejde, hvis det var hensigten med reglen) fx: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages <anonym>lønud-</anonym> gifter afholdt vedrørende virksomhedens indkomstgrundlag til perso- ner i ansættelsesforhold. 17 Når en så bred formulering ("erhvervsmæssige") er valgt an-vendt i lovteksten; skal man som skatteyder nødvendigvis kun-ne basere sig herpå. Iden forbindelse kan henvises til professor Inge Langhave Jep-pesens artikel i SRSKAT (SR 2018.0019), "Så er ventetiden ovre seneste afsnit i føljetonen om fradrag for lønudgifter" , hvor hun i afsnit 3 forholder sig kritisk til undtagelsen vedrørende lønudgifter; der skal lægges til anskaffelsessummen for et aktiv: "Det er derfor min opfattelse; at det er tvivlsomt; om den begræns-ning, som alene er omtalt i forarbejderne; er i overensstemmelse med gældende ret. Dette går på en undtagelse; der positivt 0g utvetydigt er omtalt eksplicit 1 lovbemærkningerne; 0g alligevel mener professor In-ge Langhave Jeppesen; at det er tvivlsomt; om dette kan "over-rule" en klar lovtekst. Så meget desto mere kan det ikke være i 33 overensstemmelse med gældende ret at indfortolke en be-grænsning, der end ikke er nævnt eksplicit i lovbemærkninger-nes omtale af undtagelser til reglen om fradrag for erhvervs-mæssige lønudgifter; Tidligere i samme afsnit skriver professor Inge Langhave Jep-pesen endvidere: En subjektiv fortolkning underbygger efter min opfattelse også, at alle erhvervsmæssige lønudgifter er fradragsberettigede; idet det som ovenfor nævnt er anført;, at hensigten med bestemmelsen er på en en-kel og administrerbar måde at sikre fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter m.v " Lovens overordnede formål Den første sætning i bemærkninger til lovforslaget lyder: "Regeringen ønsker at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark og har fokus på at sikre virksomhederne enkle 0g administrerbare reg- ler 7 13. afsnit hedder det: "Regeringen har tidligere tilkendegivet; at virksomhedernes fradrag for lønudgifter skal sikres ._ Senere i det indledende afsnit i lovbemærkningerne ("I. Indled-ning 0g baggrund" anføres: "Eftersom det <anonym>overordnede formål</anonym> med lovforslaget er at sikre en enkel og administrerbar løsning for virksomhederne; foreslås det også at sik - re fradragsretten for øvrige erhvervsmæssige udgifter tilknyttet an- sættelsesforholdet. (vores understregning) Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at <anonym>et af formålene</anonym> med loven var at sikre virksomhederne fradragsret for erhvervs-mæssige lønudgifter vedrørende indkomstgrundlaget herun-der særligt vedrørende udvidelselindskrænkning af virksom-heden: Dette forhold fylder endvidere naturligt meget i lovbemærk-ningerne, da det var sagens genstand i de to højesteretsdomme; der har initieret lovforslaget - ligesom det også er vores vurde - /34 ring, at det er på det område, hvor lovbestemmelsen vil få størst konsekvenser i praksis. Vi er også enige i, at baggrunden for reglen er (jf. det citat, som Skatteankestyrelsen gengiver nederst på side 2 i indstillingen), at der som følge af de to højesteretsdomme fra 2017 ønskes en lov , der sikrer fradrag for lønudgifter i tilfælde, hvor lønom-kostningerne vedrører selskabets indkomstgrundlag, herunder indskrænkning eller udvidelse af virksomhed. Baggrunden for reglen er således at sikre fradrag i sådanne tilfælde, men lov-givningsmæssigt har man valgt en bredere formulering i loven, da det overordnede formål er at gøre det lettere at drive virk-somhed i Danmark. Lovgiver har således villet sikre sig, at virksomhederne ikke skal pålægges administrative byrder med opdeling af lønudgif-ter mv . ikke kun for de tilfælde, som var relevante i de to hø-jesteretsdomme. Man har lavet en fremtidssikker løsning, således at man ikke senere skal til at lovgive for specialtilfælde, da lovgiver ønsker generelt fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter , således at virksomhederne ikke skal bruge ressourcer på at lave en opde-ling af lønudgifter m.v . I den forbindelse kan også henvises til afsnit 2.2.1 i lovforslaget (nederst side 4, højre spalte), hvor anføres: ".. Med er hvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgif- ter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke vær e fradragsber ettiget." En meget bred definition af "erhvervsmæssige udgifter". Der er ikke noget i denne formulering, der indikerer , at formålet er en indskrænkende fortolkning af anvendelsesområdet. I relation til de uddrag fra lovbemærkningerne, der henvises til øverst på side 3 i indstillingen, skal vi for god ordens skyld fremhæve, at formuleringen er: "lovforslaget har til formål på en enkel og administr erbar måde at sik- re virksomhederne fradrag for er hvervsmæssige lønudgifter m.v ., uan- /35 set om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfør er arbejde i forbindelse med udvidelse af virk- somheden." (vor es understr egning) Det fremgår ikke heraf, at formålet alene skulle være at sikre fradrag for lønomkostninger vedrørende indkomstgrundlaget, bl.a. henset til anvendelse af ordet "eksempelvis". De i lovbemærkningerne anførte undtagelser Afsnit 2.2.2 i lovbemærkningerne omhandler "Udgifter som ik-ke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten". Her fremgår , at udvidelsen i sagens natur ikke omhandler ek-sterne omkostninger , hvilket begrundes med, at der for disse omkostninger ikke anses at være samme administrative vanske-ligheder med at lave en opdeling i fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter . Dvs. fastholdelse af krav om op-deling på dette område ikke kolliderer med lovens overordnede formål. Endvidere er det selvsagt en forudsætning for fradrag, at virk-somheden er rette omkostningsbærer , hvilket også for god or -dens skyld præciseres. Afslutningsvis i afsnittet fremgår: "At i de tilfælde, hvor en lønudgift m.v . skal lægges til anskaffelses- summen for et aktiv , kan udgiften ikke fradrages efter den for eslåede bestemmelse, idet der ikke skal kunne opnås dobbeltfradrag." Det gælder eksempelvis varelager og egenfremstilling af ma-skiner . Her følger kravet om opdeling allerede af regnskabslov-givningen, hvorfor denne undtagelse ikke kolliderer med lovens overordnede formål. Der omtales ikke andre undtagelser i afsnittet – ligesom det i øvrigt ikke sker andre steder i lovforarbejderne, herunder de afgivne høringssvar fra Skatteministeren. Det fremgår ikke på nogen måde, at de anførte undtagelser er eksempler på undta-gelser til den generelle fradragsret, hvilket understøtter , at der er gjort udtømmende op med undtagelserne i dette afsnit. De afgivne høringssvar /36 Som bilag 1 til lovforslaget fremgår høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ligningslovens § 8 N. Spørgsmål om definition af erhvervsmæssige lønudgifter På side 1 1 af 19 fremgår et meget centralt spør gsmål i forhold til, hvordan "erhvervsmæssige" skal fortolkes: FSR spør ger: "Skatteministeriet bedes bekræfte, at der med er hvervsmæssige udgif- ter menes omkostninger til medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsomkostning, if. SL § 6, og som ikke efter de gældende r egler skal aktiver es og afskrives efter afskrivningsloven, eller ikke skal aktiver es og tillægges efter anskaffelsessummen for et aktiv , eller ikke kan fradrages efter en anden specialr egel." (vor es understr egninger) Skatteministeren svarer: "Det kan bekræftes." Vi kan ikke se, hvorledes dette uforbeholdne svar fra Skattemi-nisteren kan passe ind i Skatteankestyrelsens foreløbige vurde-ring af sagen. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var netop begrundelsen for nægtelse af fradragsret for Realdania i Landsskatterettens ken-delse af 6. november 2008. Med vedtagelsen af ligningslovens § 8 N er denne begrundelse bortfaldet – og de pågældende om-kostninger skal ikke aktiveres eller kan ikke fradrages efter en anden specialregel. Ud fra det afgivne svar ovenfor , kan der så-ledes ikke være tvivl om, at de i denne sag omhandlede lønud-gifter er omfattet af fradrag for lønudgifter efter ligningslovens § 8 N. FSR stiller endvidere følgende spør gsmål: "FSR finder det uklart hvilke lønudgifter , der er fradragsber ettigede efter statsskattelovens § 6, og hvilke lønudgifter , der er fradragsber et- tigede efter den for eslåede ligningslovens § 8 N." Skatteminister en svar er: "Den for eslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 N vil fr emadr ettet give hjemmel til at fradrage er hvervsmæssige lønudgifter ved opgør el- 37 sen af den skattepligtige indkomst <anonym>1 de tilfælde hvor statsskattelovens</anonym> 6ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel (vores understregning) Igen fremgår det meget klart; at hvor der ikke er hjemmel i statsskattelovens $ 6, giver ligningslovens $ 8 Nnu hjemmel til fradrag. Det fremgår således utvetydigt af de afgivne høringssvar; at ligningslovens $ 8 N giver hjemmel til fradrag for erhvervs-mæssige lønudgifter, hvor der ikke er hjemmel i statsskatte-lovens $ 6. Det medfører; at da fradrag for visse af Realdanias lønudgifter i Landsskatterettens kendelse af 6. november 2008 blev afvist med henvisning til statsskattelovens $ 6, så har lig-ningslovens 8 8 Nnu frembragt den fornødne hjemmel såle-des at Realdania ikke skal bruge ressourcer på at lave en opde-ling af lønudgifter i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del. Omkostningerne vedrører Realdanias indkomstgrundlag Realdania opstod som bekendt i sin nuværende form i år 2000 efter; at Foreningen RealDanmark solgte foreningens realkredit-0g bankaktiviteter; Som led i dette frasalg blev foreningens formålsbestemmelse ændret på en generalforsamling således; at foreningen skal ydes støtte inden for det byggede miljø . Det var lovgivningsmæssigt ikke tilladt at uddele midlerne til med-lemmerne. Realdania er omfattet af Lov om erhvervsdrivende virksomhe-der 0g omfattet af samme skatteregler om aktieselskaber m.v., og der er derfor også enighed med Skattestyrelsen om, at Real-dania driver erhvervsmæssig virksomhed. En forudsætning for Realdanias fortsatte virke 0g fortsatte virk-somhed ex, at foreningen foretager uddelinger til opfyldelse af foreningens formål 2 Realdania er således vedtægtsmæssigt forpligtet til at foretage uddelinger. Det er en integreret og uad-skillelig del afhele Realdanias virksomhed, at der foretages uddelinger; 0g at der derfor er udgifter til bl.a. administration af dette. Uddelingsforpligtelsen fremgår af Foreningens vedtægter $8 2 og 3. Det er derfor en forudsætning for Realdanias fortsatte virke 0g dermed generering af skattepligtig indkomst; at Realdania fore-tager uddelinger: Med Landsskatterettens kendelse af 6. /38 november 2008 blev det fastslået, at der ikke var den fornødne direkte sammenhæng mellem de afholdte omkostninger til filantropi og generering af skattepligtig til, at der kunne in-drømmes fradrag efter statsskattelovens § 6. Det ændrer dog ikke på, at det er en forudsætning for Realda-nias fortsatte virke og generering af skattepligtig indkomst, at der foretages uddelinger – det er således omkostninger m.v ., der er nødvendige at afholde af hensyn til at opretholde Real-danias indkomstgrundlag. Det er således vores opfattelse, at de omhandlede erhvervs-mæssige lønudgifter vedrører Realdanias indkomstgrundlag. Der kan foretages en sidestilling med lønomkostninger til fx In-vestor Relations og fairness opinions i børsnoterede selskaber , der direkte i lovforarbejderne anføres som lønomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 N – i disse tilfælde er der også ta-le om omkostninger rettet mod dem, som nyder gavn af selska- bets/foreningens afkast og ikke omkostninger , der direkte er rettet mod generering af (fremtidig) skattepligtig indkomst Det er således vores opfattelse, at Realdania også er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 8 N uanset, at bestemmelsen var formuleret og tiltænkt et indskrænket anvendelsesområde i form af udgifter vedrørende indkomstgrundlaget. Sammenfatning Der er tale om en meget bredt formuleret lovbestemmelse, hvis hovedformål er at sikre, at virksomheder ikke skal opdele lønudgifter m.v . i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del. Realdanias lønudgifter til uddelingsfor -målet falder klart ind under bestemmelsens ordlyd, ligesom den hidtil foretagne opdeling har påført Realdania administra-tive byrder , som jf. hovedformålet med loven skal undgås. Her -til kommer , at de høringssvar , som Skatteministeren har afgivet i forbindelse med lovens tilbliven, utvetydigt bekræfter , at hvor statsskattelovens § 6 ikke er tilstrækkelig lovhjemmel til fradrag, så giver ligningslovens § 8 N nu den fornødne hjemmel uanset om lønomkostningerne vedrører indkomstgrundlaget el-ler ikke." Landsskatter ettens afgør else /39 Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Landsskatteretten har den 6. november 2008 truf fet afgørelse vedrø-rende foreningens skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003. I afgørelsen fandt Landsskatteretten, at udgifter afholdt i forbindelse med foreningens fondsaktiviteter (filantropiske aktiviteter) ikke var fradragsberettigede, da de afholdte udgifter ikke ansås at have til-knytning til indkomsten og sigte mod erhvervelse af skattepligtig indkomst. Foreningen har den 28. juni 2018 anmodet om genoptagelse af skat- teansættelserne for indkomstårene 2008-2016. Anmodningen er be-grundet med, at foreningen i henhold til ligningslovens § 8 N, anser sig berettiget til fradrag for lønudgifter mv . afholdt i forbindelse med filantropiske aktiviteter . Det fremgår af ligningslovens § 8 N, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervs-mæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelses-hvervet. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2008. Ligningslovens § 8 N blev indført ved lov nr . 1684 af 26. december 2017. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag af 15. november 2017 om ændring af ligningsloven (LFF nr . 104 2017-1 1-15), at lovfor -slaget er fremsat efter Højesteret i to principielle domme af den 30. juni 2017 fastslog, at der ikke var hjemmel i skattelovgivningen til at fradrage lønudgifter , der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Højesteret udtalte i afgørel-serne, at der skal foretages en skønsmæssig fordeling af lønudgifter , hvis en medarbejder udfører både driftsopgaver og opgaver , der ikke angår virksomhedens drift, herunder hvis medarbejderen har været beskæftiget med udvidelse eller forsøg på udvidelse af virksomhe- den ud over dens hidtidige rammer . Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag af 15. november 2017 om ændring af ligningsloven, at baggrunden for lov-forslaget er følgende: "Baggrunden for den foreslåede udvidelse af fradragsretten er ønsket om en enkel og administrerbar løsning, som skal mod- /40 virke, at det er nødvendigt at foretage en vanskelig sondring mellem lønudgifter , der har tilknytning til den løbende drift, og lønudgifter , der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag som f.eks. løn til medarbejdere, der beskæftiger sig med ind-skrænkning eller udvidelse af en igangværende virksomhed. Uden den foreslåede lovændring ville der kunne opstå usikker -hed om, hvorvidt disse udgifter skulle fordeles i en fradragsbe-rettiget del og en ikke-fradragsberettiget del alt afhængig af, om medarbejderne har beskæftiget sig med virksomhedens løbende drift eller f.eks. dens omstrukturering. Dette vurderes at ville medføre en utilsigtet administrativ byrde for virksomhederne og ville kunne medføre retssager mellem SKA T og virksomhe-derne om grænsedragningen. Det samme gør sig gældende for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelsen." Endvidere fremgår det af de almindelige bemærkninger , at lovfor -slaget har følgende formål: "Lovforslaget har til formål på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgif-ter m.v ., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virk-somhedens løbende drift eller eksempelvis udforer arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden. Herudover har lovforslaget til formål at understøtte iværksæt-teri og vækst i de eksisterende virksomheder ved på en enkel og administrerbar made at sikre fradragsretten for erhvervs-mæssige lønudgifter m.v ., f.eks. når virksomheder skal etable-res, eller når en eksisterende virksomhed skal udvides." Følgende fremgår desuden af de almindelige bemærkninger: "Der foreslås således en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgif-ter , selv om de vedrører indkomstgrundlaget." Af ovenstående fremgår det, at udvidelsen af fradragsretten for er - hvervsmæssige lønudgifter mv . retter sig mod udgifter , der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag, herunder udgifter i forbindelse med etablering, udvidelse eller omstrukturering mv . Det er således hensigten med indførelsen af ligningslovens § 8 N, at virksomheder ikke skal foretage en sondring mellem lønudgifter , der har tilknyt-ning til den løbende drift, og lønudgifter der vedrører virksomhe-dens indkomstgrundlag. /41 Udgifterne, som foreningen ønsker fradrag for , vedrører deres filan-tropiske aktiviteter , hvorfor udgifterne ikke anses at vedrøre virk-somhedens indkomstgrundlag, idet de ikke er afholdt med henblik på fremtidig erhvervelse af skattepligtig indkomst. De pågældende lønudgifter har dermed en anden karakter end den type lønudgifter , som det har været hensigten, at ligningslovens § 8 N skal omfatte. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifterne med henvis-ning til ligningslovens § 8 N. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget ikke har til formål at ændre i statsskattelovens driftsomkostningsbegreb. Indførelsen af ligningslovens § 8 N har derfor ikke medført en æn-dring i det retsgrundlag, der regulerer foreningens fradragsret for lønudgifter . Fradragsretten skal derfor vurderes efter de samme skat-teretlige principper , der følger af Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2008. Foreningen har derfor ikke fradragsret for lønudgif-ter mv . afholdt i forbindelse med de filantropiske aktiviteter . Det er således berettiget, at Skattestyrelsen har afslået at genoptage fore-ningens skatteansættelser for indkomstårene 2008- 2016. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.” Den 31. marts 2021 afsagde Landsskatteretten ligeledes kendelse om at stadfæ-ste Skattestyrelsens afgørelse af 1 1. marts 2020 om forhøjelse af Realdanias skat- tepligtige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018, idet der ikke blev god-kendt fradrag for lønudgifter mv . vedrørende foreningens filantropiske aktivi-teter . Landsskatterettens afgørelse er i alt væsentligt identisk med Landsskatte-rettens afgørelse for så vidt angår indkomstårene 2008-2016. Retsgrundlaget Af lov nr . 145 af 19. marts 1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og in- stitutter m.v . fremgår bl.a.: ”§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter: … 4)… a) Institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter , … § 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr . 1, 2 og 4, nævnte fonde, foreninger og institutter m.v . opgøres efter skattelovgivnin-gens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser , der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4-7. / 42 … § 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr . 1 og 2, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgø-rende eller på anden måde almennyttige formål. …” Ved lov nr . 362 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove (Gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v .) blev foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2, overflyttet til selskabsskatteloven. Af Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove nr . 36 af 8. maj 1991 fremgår bl.a.: ”… Overflytningen vil bortset fra et bundfradrag på 25.000 kr . ikke med-føre nogen forskel for så vidt angår foreningens indkomstopgørelse eller fradragsmuligheder .” Ved lov nr . 1684 af 26. december 2017 om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v .) blev § 8 N indsat i lig- ningsloven. Bestemmelsen havde følgende ordlyd: ”§ 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradra- ges erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansæt- telsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Stk. 2. Betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det be- talende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.« Af forarbejderne til loven (lovforslag nr . 104 af 15. november 2017) fremgår bl.a.: ”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund Regeringen ønsker at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark og har fokus på at sikre virksomhederne enkle og administrerbare regler . Højesteret har den 30. juni 2017 i to principielle domme fastslået, at der ikke er hjemmel i skattelovgivningen til at fradrage lønudgifter , der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksiste- /43 rende virksomhed. Det har imidlertid været en udbredt praksis blandt virksomhederne at fratrække lønudgifter i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomhed. Dette kan til dels skyldes de administrative udfordringer , der er forbundet med at skulle opdele lønudgifter i en fradragsberettiget del og en ikke fradragsberettiget del, dels at virksomhederne kan have været af den opfattelse, at de pågældende lønudgifter var fradragsberettigede. Regeringen har tidligere tilkendegivet, at virksomhedernes fradrag for lønudgifter skal sikres. Lovforslaget fremsættes for at udmønte dette initiativ . Det foreslås således at indføre hjemmel til, at virk-somheder kan fratrække erhvervsmæssige lønudgifter til virksom-hedens ansatte samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelses-forholdet. Lovforslaget har til formål på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter m.v ., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens lø-bende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med ud-videlse af virksomheden. Herudover har lovforslaget til formål at understøtte iværksætteri og vækst i de eksisterende virksomheder ved - på en enkel og admini-strerbar måde - at sikre fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgif-ter m.v ., f.eks. når virksomheder skal etableres, eller når en eksiste-rende virksomhed skal udvides. Etablering og udvidelse af virksomhed kan ske på flere måder , f.eks. ved erhvervelse af egentlig aktivitet (aktiver og passiver) eller ved erhvervelse af aktierne i et selskab. For at imødegå, at virksomheder -ne skal opdele medarbejdernes lønudgifter i en fradragsberettiget del og en ikke fradragsberettiget del, alt efter hvorledes aktiviteten er -hverves, foreslås det, at fradragsretten sikres, uanset erhvervelses-formen. At der foreslås at give fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter , som medgår til erhvervelse af virksomhed i selskabsform, indebærer , at et erhvervende selskab i nogle tilfælde vil opnå fradragsret for ud-gifter , der medgår til erhvervelse af skattefri indkomst. Det skyldes, at det erhvervende selskabs fremtidige indtægter fra det erhvervede selskab i form af udbytter og aktieavancer vil være skattefri ind-komst efter de almindelige regler om skattefri udbytter og aktieavan-cer fra datterselskaber . Den foreslåede udvidelse af fradragsretten vil således være en undtagelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der som udgangspunkt kun er fradrag for udgifter , som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige ind-komst. Tilsvarende foreslås det, at erhvervsmæssige lønudgifter m.v . også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor overvejelserne om udvidelse af /44 virksomheden ikke konkret ef fektueres, dvs. at det foreslås også at give fradrag for såkaldte for gæves afholdte lønudgifter m.v . Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v ., der ikke anses for løbende driftsomkostninger , men anlægsudgifter , herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virk-somheden. Eftersom det overordnede formål med lovforslaget er at sikre en en-kel og administrerbar løsning for virksomhederne, foreslås det også at sikre fradragsretten for øvrige erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Dermed opstår der ikke tvivl om, hvorvidt f.eks. almindelige personaleomkostninger eller huslejeudgifter kun kan fratrækkes delvist i de tilfælde, hvor en eller flere medarbejdere har beskæftiget sig med eksempelvis omstrukturering eller udvidelse af virksomheden. Det er hensigtsmæssigt, at sådanne accessoriske in-terne udgifter kan fratrækkes, så virksomhederne ikke tvinges til at foretage en administrativt tung opdeling af udgifterne i en fradrags-berettiget og en ikke-fradragsberettiget del. Endvidere foreslås det, at der på tilsvarende måde som for er -hvervsmæssige lønudgifter vil være fradragsret for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelseshonorar og accessoriske er -hvervsmæssige udgifter knyttet til bestyrelseshvervet, både når be-styrelsen beskæftiger sig med den løbende drift og f.eks. med køb af en virksomhed. Hermed slipper virksomhederne for at opdele besty-relseshonoraret m.v . i en fradragsberettiget og en ikke- fradragsberettiget del. 2. Lovforslagets indhold … 2.2. Lovforslaget 2.2.1. Udgifter og situationer som omfattes af den foreslåede udvi-delse af fradragsretten Baggrunden for den foreslåede udvidelse af fradragsretten er ønsket om en enkel og administrerbar løsning, som skal modvirke, at det er nødvendigt at foretage en vanskelig sondring mellem lønudgifter , der har tilknytning til den løbende drift, og lønudgifter , der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag som f.eks. løn til medarbejdere, der beskæftiger sig med indskrænkning eller udvidelse af en igang-værende virksomhed. Uden den foreslåede lovændring ville der kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt disse udgifter skulle fordeles i en fradragsberettiget del og en ikke-fradragsberettiget del alt afhæn-gig af, om medarbejderne har beskæftiget sig med virksomhedens løbende drift eller f.eks. dens omstrukturering. Dette vurderes at vil- /45 le medføre en utilsigtet administrativ byrde for virksomhederne og ville kunne medføre retssager mellem SKA T og virksomhederne om grænsedragningen. Det samme gør sig gældende for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelsen. Det foreslås at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgif-ter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter til-knyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgifter også kan fra-trækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om me-darbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. På tilsvarende måde foreslås det at udvide fradragsretten for virksomhedens erhvervs-mæssige udgifter til bestyrelseshonorar . Forslaget har til formål at sikre en enkel og administrerbar skatte-mæssig løsning for virksomhederne, når fradragsretten for lønudgif-terne m.v . skal opgøres. Det foreslås, at erhvervsmæssige lønudgifter til personer i et ansæt- telsesforhold skal kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst, uanset om medarbejderen udelukkende beskæf-tiger sig med opgaver knyttet til virksomhedens løbende drift, opga-ver af vekslende karakter eller opgaver , der overvejende eller ude-lukkende er relateret til forhold vedrørende virksomhedens ind-komstgrundlag, f.eks. et forestående virksomhedsopkøb eller -salg eller omstrukturering. Der foreslås således en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønud-gifter , selv om de vedrører indkomstgrundlaget. Det samme gør sig gældende for virksomhedens udgifter til bestyrelseshonorarer . Det indebærer , at disse udgifter også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor udgifterne ikke er knyttet til den løbende drift, men f.eks. er knyttet til indskrænkning, etablering eller udvidelse af virksomheden. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter som nævnt er - hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og be- styrelseshonorarer . Hermed menes udgifter , der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer , så-som løn, vederlag, bonus og lønaccessorier (kursusudgifter , fri tele-fon m.v .). Den foreslåede udvidelse af fradragsretten medfører ikke en udvidelse af typen af omkostninger , der efter gældende regler er fradragsberettigede. Der vil således fortsat ikke være fradrag for f.eks. cigaretter eller snus til medarbejdere, idet fradragsretten for sådanne udgifter generelt er ophævet med en særbestemmelse i lig-ningslovens § 8 T . Forslaget går således ikke ud på at udvide omfanget af lønudgiftsty-per , der er fradrag for . De lønudgiftstyper , som allerede efter gæl-dende regler kan fratrækkes som driftsomkostninger , vil med den fo-reslåede udvidelse af fradragsretten også kunne fratrækkes ved op- /46 gørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom der er tale om an- lægsudgifter . Det foreslås også, at virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til-knyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet kan fratrækkes, uanset hvilke arbejdsopgaver medarbejderen eller bestyrelsesmed-lemmet er beskæftiget med. Hermed menes erhvervsmæssige udgif-ter , der afholdes i selskabets interesse i naturlig forbindelse til ansæt-telsesforholdet, f.eks. udgifter til personalekaf fe, kontorartikler eller husleje vedr . de lokaler , der anvendes i forbindelse med f.eks. arbej-de med omstrukturering af virksomheden. Det omfatter også f.eks. rejseudgifter til forhandlingsmøder eller lignende, der er afholdt med henblik på udvidelse eller indskrænkning af virksomheden. Det samme gør sig gældende for rejseudgifter til markedsundersøgelser af nye potentielle markeder . Der er tale om en generel udvidelse af fradragsretten, der som anført ikke kun gælder lønudgifter m.v . i forbindelse med udvidelse af virksomheden, men også lønudgifter og bestyrelseshonorar relateret til omstrukturering og salg af dele af virksomheden. V irksomhedens lønudgifter m.v . til såkaldte ”Investor Relations” aktiviteter og lønudgifter afholdt i forbindelse med selskabets børsintroduktion vil som udgangspunkt også være omfattet af den foreslåede udvidelse af fradragsretten. Den foreslåede lovændring sigter ikke på at udvide omfanget af ud-giftstyper , som efter gældende ret er fradragsberettigede, men alene at sikre en naturlig sammenhæng mellem den foreslåede fradragsret for selve de afholdte lønudgifter og de øvrige erhvervsmæssige ud-gifter , som afholdes i naturlig tilknytning til ansættelsesforholdet. Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter , som er afholdt i virksom-hedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter , som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer . Eksem-pelvis har virksomheden fortsat ikke fradragsret for lønudgiften til en gartner , hvis eneste opgave er at passe hovedaktionærens private have. Dækker den afholdte lønudgift over såvel privat som er -hvervsmæssigt udført arbejde, vil lønudgiften skulle opdeles i en privat og erhvervsmæssig del, hvor den private del fortsat ikke vil være fradragsberettiget. Da forslaget har til formål at give virksomhederne et så enkelt regel-sæt som muligt at administrere efter , foreslås det også, at udvidelsen /47 af fradragsretten skal gælde virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter og bestyrelseshonorarer m.v ., selv om overvejelserne om eksempelvis udvidelse af virksomheden ikke udmøntes konkret. Dermed kommer den foreslåede udvidelse af fradragsretten også til at omfatte såkaldte for gæves afholdte lønudgifter , som er afholdt i bestræbelserne på at udvide virksomheden, men hvor udvidelsen aldrig effektueres. Det vil efter forslaget ikke være afgørende for fradragsretten, hvor -dan en udvidelse af virksomheden struktureres. Der vil således være fradragsret for lønudgifterne, hvis udvidelsen f.eks. gennemføres ved erhvervelse af egentlig aktivitet, dvs. erhvervelse af en anden virksomheds aktiver og passiver , som herefter integreres i den er -hvervende virksomhed, eller hvis udvidelsen sker ved erhvervelsen af aktierne i den anden virksomhed, som herefter bliver et dattersel-skab til den erhvervende virksomhed. I begge situationer sker der udvidelse af en eksisterende virksomhed. Beslutningen, om købet af virksomheden skal struktureres som et køb af aktivitet eller som et køb af aktier , træf fes i mange tilfælde ganske sent i processen og på et tidspunkt, hvor medarbejdere gen-nem en længere periode har beskæftiget sig med opkøbet. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis virksomheden skulle opdele lønudgif-terne i en fradragsberettiget og ikke fradragsberettiget del i det til-fælde, hvor det viser sig, at opkøbet gennemføres ved erhvervelse af aktier . Dette ville ikke være overensstemmende med lovforslagets formål. Det gør heller ikke nogen forskel for fradragsretten, om der er tale om etablering eller udvidelse af virksomhed i Danmark eller i ud-landet. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten indebærer , at der i nogle tilfælde vil kunne opnås fradrag, selv om de pågældende lønudgifter ikke er medgået til erhvervelse af skattepligtig indkomst, hvilket vil være en undtagelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der som udgangspunkt kun er fradragsret for udgifter , der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde skattepligtig indkomst, jf. Højeste-rets dom i SKM2012.13.HR. Det vil f.eks. være tilfældet, når et selskab erhverver en virksomhed ved køb af aktier . Efter forslaget vil lønudgifterne m.v . i forbindelse med erhvervelsen være fradragsberettigede, mens fremtidige aktiea-vancer og udbytter fra det erhvervede datterselskab vil være skattefri indkomst for det erhvervende selskab efter reglerne om skattefri ud-bytter og aktieavancer fra datterselskaber . Det gælder både, når det erhvervede selskab er dansk, og sædvanligvis også, når det erhver -vede selskab er hjemmehørende i udlandet. /48 Når et selskab erhverver en virksomhed ved køb af selve aktiviteten (aktiver og passiver), vil der efter den foreslåede udvidelse også væ-re fradragsret for lønudgifterne og bestyrelseshonoraret m.v . Fremti-dige indtægter fra den tilkøbte virksomhed skal i dette tilfælde med-regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, forudsat at den tilkøbte virksomhed er omfattet af dansk skattepligt. Hvis et dansk selskab udøver virksomhed gennem et fast driftssted i udlandet og via dette driftssted erhverver aktiviteten i en udenland-sk virksomhed, vil indtægterne fra driftsstedet, herunder indtægter -ne fra den tilkøbte virksomhed i udlandet, imidlertid ikke indgå i dansk beskatning, medmindre selskabet har valgt international sam- beskatning. For selskaber , der indgår i enten national eller international sambe-skatning, findes det hensigtsmæssigt, at den foreslåede udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v . vurderes på sambeskatningsniveau. Sambeskattede selskaber beskattes således samlet, og det bør her ikke være afgørende, hvordan koncernen kon-kret er struktureret. Opgaverne inden for en koncern er ofte tilrettelagt på en sådan må-de, at nogle opgaver samles i et af selskaberne i koncernen, der udfø-rer fælles funktioner til gavn for flere koncernselskaber , f.eks. fælles funktioner inden for økonomi, HR eller køb- og salg af virksomhe-der . Hvis koncernstrukturen f.eks. er opbygget således, at der i et sel-skab afholdes omkostninger , herunder lønudgifter for udførelse af funktioner , som har nytteværdi for andre selskaber i koncernen, skal de selskaber , der drager nytte af de udførte funktioner , som hidtil fo-retage en korresponderende betaling på armslængdevilkår til det sel-skab, der har afholdt udgifterne. Dette følger af de almindelige trans-fer pricing-principper og indebærer , at det selskab, der har afholdt lønudgifterne m.v . i de andre selskabers interesse, ganske vist vil ha-ve fradragsret for udgifterne, men samtidig skal beskattes af den kor - responderende betaling fra de øvrige koncernselskaber . For de øvrige koncernselskaber vil den kompenserende betaling ikke være en lønudgift, men en udgift til et koncernselskab på samme måde, som hvis udgiften var afholdt over for en ekstern konsulent. For at sikre fradragsretten for sådanne lønudgifter m.v . på sambe-skatningsniveau, uanset hvilket selskab i koncernen der har afholdt de pågældende lønudgifter m.v . foreslås det, at det selskab, der har haft nytte af de afholdte lønudgifter m.v . og derfor foretager en kor -responderende betaling til det sambeskattede koncernselskab, som har afholdt lønudgifterne m.v ., har fradrag for den korresponderen-de betaling, forudsat at der sker betaling på armslængdevilkår . /49 Uden den foreslåede udvidelse af fradragsretten ville de øvrige sam- beskattede koncernselskaber kun have fradrag for den kompense-rende betaling, hvis betalingen kunne anses for en driftsomkostning. T ransfer pricing-reguleringen og den korresponderende betaling in-debærer således ikke i sig selv , at betalingen får karakter af en lønudgift for det selskab, der foretager den korresponderende beta-ling. Med den foreslåede udvidelse af fradragsretten kan den korre-sponderende betaling fradrages ved opgørelsen af det betalende sel-skabs skattepligtige indkomst, når betalingen vedrører en erhvervs-mæssig lønudgift eller et erhvervsmæssigt bestyrelseshonorar m.v ., som ville være fradragsberettiget efter den foreslåede § 8 N i lig-ningsloven, hvis udgiften var afholdt af selskabet selv . Fradragsret-ten for den korresponderende betaling forudsætter , at det betalende og det modtagende selskab indgår i en national eller international sambeskatning. 2.2.2. Udgifter som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter alene lønudgif-ter m.v . til virksomhedens egne medarbejdere i ansættelsesforhold, men derimod ikke virksomhedens udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere m.v . Fradragsretten for disse udgifter skal vurderes som hidtil, dvs. det er fortsat nødvendigt at vurdere, om eksterne udgifter er afholdt som en løbende driftsomkostning og dermed er fradragsberettigede, eller om udgiften er en anlægsudgift og dermed ikke er fradragsberettiget. Baggrunden er , at virksomhederne ikke antages at have samme administrative vanskeligheder med at udskil-le eksterne udgifter som med at udskille interne lønudgifter m.v. til egne medarbejdere i en del, der er fradragsberettiget, og en del, der ikke er fradragsberettiget. Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013.557.ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbej-dere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selska-bets aktionærer , og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgs-situationer , dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden, eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virk- /50 somhedernes interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksom-heden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgs-bonus. I de tilfælde, hvor en lønudgift m.v . skal lægges til anskaf felsessum-men for et aktiv , kan udgiften ikke fradrages efter den foreslåede be-stemmelse, idet der ikke skal kunne opnås dobbeltfradrag. Lønudgifter kan heller ikke vilkårligt placeres i et selskab i en kon- cernstruktur med henblik på at opnå fradrag blot som følge af den foreslåede udvidelse af fradragsretten, hvis selskabet ikke er den na-turlige omkostningsbærer af disse lønudgifter . Hvis et ejendomsselskab og et advokatselskab er ejet af samme per -son men ikke indgår i sambeskatning, vil det ikke efter forslaget in-debære, at ejendomsselskabet får fradrag for udgifter , der betales til advokatselskabet for arbejde i forbindelse med udvidelse af ejen-domsselskabets virksomhed, idet der er tale om eksterne udgifter . 2.3.V irkningstidspunkt Med henblik på at undgå, at virksomhederne bagudrettet skal fore-tage skattemæssig korrektion for lønudgifter m.v ., der er afholdt i tidligere år , og som ikke har været opdelt i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del, foreslås det, at lovforslaget får virkning fra og med indkomståret 2008. I det omfang der er virksomheder , som har foretaget opdeling af lønudgifter , vil virksomhederne være berettiget til genoptagelse af skatteansættelsen fra og med indkom-ståret 2008. Virkningstidspunktet skal ses i sammenhæng med Højesterets afgø-relser fra den 30. juni 2017, der blandt andet vedrørte indkomståret 2008. … 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v . Den foreslåede udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter og andre øvrige erhvervsmæssige udgifter med tilknyt-ning til ansættelsesforholdet ved udvidelse, indskrænkning og øvri-ge omstruktureringer af virksomheden vil medføre en lempelse af skatten og i særdeleshed også de administrative byrder for nye og etablerede virksomheder , der ønsker at udvide deres forretning. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 /51 Det følger af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger , dvs. de udgifter , som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det indebærer , at virk-somheder ikke kan fradrage udgifter , der vedrører indkomstkilden, f.eks. udgifter afholdt med henblik på etablering eller udvidelse af eksisterende virksomhed, medmindre der er indført særskilt hjem-mel hertil i lovgivningen, jf. også afsnit 2.1. i lovforslaget om gæl-dende ret. Det er med Højesterets to principielle domme af den 30. juni 2017 fastslået, at der ikke er hjemmel i skattelovgivningen til at fradrage lønudgifter , der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Lovforslaget har ikke til formål at ændre i statsskattelovens driftsomkostningsbegreb. I stedet foreslås det i stk.1 at indføre en særskilt hjemmel i ligningslovens § 8 N, der giver fradragsret for er -hvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og er -hvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Efter forsla-get vil denne type udgifter være fradragsberettigede, uanset om den pågældende medarbejder beskæftiger sig med opgaver relateret til virksomhedens løbende drift eller andre opgaver , der f.eks. er relate-ret til omstrukturering af virksomheden, når blot udgifterne er af-holdt i virksomhedens interesse. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten for lønudgifter m.v . har til formål på en enkel og administrerbar måde at indføre fradrag for de interne udgifter , som virksomhederne afholder til løn til personer i ansættelsesforhold. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten in-debærer , at virksomheden ikke skal fordele disse udgifter i en fradragsberettiget og ikke-fradragsberettiget del, selv om medarbej-derne udfører opgaver , som ikke omfattes af driftsomkostningsbe-grebet i statsskattelovens § 6. Med indførelsen af bestemmelsen ska-bes der hjemmel til, at virksomhederne kan fradrage erhvervsmæssi-ge lønudgifter til medarbejdere, uanset om medarbejderens arbejds-opgaver udelukkende har relation til driften eller f.eks. vedrører ud- videlse eller indskrænkninger af virksomhedens indkomstgrundlag. Det samme gør sig gældende for virksomhedens erhvervsmæssige bestyrelseshonorarer og evt. andre udgifter med tilknytning til besty- relseshvervet. Ud over forslaget om at indføre fradrag for erhvervsmæssige lønud-gifter til personer i ansættelsesforhold og til bestyrelseshonorar fore-slås det at indføre fradrag for erhvervsmæssige udgifter med tilknyt-ning til ansættelsesforholdet og bestyrelseshvervet. Det indebærer , at virksomhederne undgår at skulle opgøre disse udgifter særskilt, hvis eksempelvis medarbejderne udfører opgaver , som ikke udelukkende /52 er relateret til den løbende drift. Som eksempler på erhvervsmæssige udgifter knyttet til ansættelsesforholdet kan bl.a. nævnes husleje, kaf fe, opvarmning af bygning og rejseomkostninger . Det er vurderingen, at det ikke vil lette virksomhedernes administra-tive byrder i tilstrækkelig grad, hvis virksomhedernes fradragsret af-hænger af, om udvidelsen af virksomheden struktureres på den ene eller anden måde. Det foreslåede i stk. 1 vil indebære, at fradragsret-ten for ovennævnte udgifter skal gælde, uanset om der er tale om er -hvervelse af egentlig aktivitet (aktiver og passiver) eller erhvervelse af aktier i et selskab, der efterfølgende kvalificeres som et dattersel-skab. Fradragsretten foreslås også at omfatte lønudgifter m.v . til er -hvervelse af aktier i selskaber , der er beliggende i en anden stat end Danmark. Tilsvarende indebærer den foreslåede stk. 1, at fradragsretten omfat-ter lønudgifter samt accessoriske udgifter , der er afholdt, når en eller flere medarbejdere har beskæftiget sig med overvejelser om ind-skrænkninger af virksomheden. Det vil sige, at erhvervsmæssige lønudgifter og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesfor -holdet også er fradragsberettigede i de situationer , hvor der sker fra-salg af en del af virksomheden. Det er ikke afgørende for fradragsret-ten, om frasalget sker i form af salg af aktivitet eller af aktierne i et datterselskab. Det foreslås endvidere i stk. 1, at fradragsretten også udvides til at omfatte de tilfælde, hvor udvidelsen eller indskrænkningen af virk-somheden ikke effektueres. Dermed skal virksomhederne ikke opgø-re for gæves afholdte lønudgifter samt accessoriske udgifter med til-knytning til ansættelsesforholdet særskilt, selv om omstrukturerin-gen af virksomheden ikke gennemføres. … Til § 2 … Det foreslås i stk. 2 , at loven har virkning fra og med indkomståret 2008. Virksomheder , som i tidligere år - uden den fornødne hjemmel - har foretaget fradrag for lønudgifter m.v ., behøver dermed ikke at foretage en administrativt besværlig opdeling af udgifterne og tilba-geregulere fradraget for den ikke-fradragsberettigede del. Baggrun-den er , at det må antages, at virksomhederne i vidt omfang i tidligere år har fratrukket lønudgifter m.v ., selv om udgifterne i et vist om-fang er medgået til etablering eller udvidelse af virksomhed eller medgået til andre ikke- fradragsberettigede anlægsformål. …” /53 Af Spør gsmål og svar til lovforslag nr . 104 af 15. november 2017 om ændring af ligningsloven fremgår bl.a.: ”Spørgsmål 1 vedr . sag 137/2016 fra Højester et … Højesteret anfører i sin dom i sagen om retten til skattefradrag (Sag 137/2016, 30. juni 2017): “Det er en betingelse for at fradrage udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at de angår virksomhedens drift, og at der således er tale om omkostninger , som i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst. Udgifter til udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer kan ikke fradrages som driftsomkostninger , men må anses for etablerings- eller anlægsudgifter , jf. også statsskattelovens § 6, stk. 2, om bl.a. “udvidelse af næring eller drift” .” Ministeren bedes redegøre for , i hvilket omfang dette lovforslag ændrer ved denne principielle konstatering. Svar … Det vil dog fortsat være et krav , at der er tale om erhvervsmæssige udgifter , dvs. udgifter der er afholdt i virksomhedens interesse. Spørgsmål 2 vedr . lovforslagets ændringer ift. konstatering fra Højeste- ret … Højesteret anfører i sin dom i sagen om retten til skattefradrag: “Højesteret finder , at der ikke i ordlyden af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller i retspraksis er grundlag for at behandle almin-delige lønudgifter anderledes. I det omfang fastansatte medarbejdere har været beskæftiget med udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer , kan udgifter til løn til de pågældende medarbej-dere således ikke fradrages som driftsomkostninger , men må anses for etablerings- eller anlægsudgifter . I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en – eventuelt skønsmæssig – opdeling af lønudgifterne i en fradragsberettiget og en ikke fradragsberettiget del.” Ministeren bedes redegøre for , hvilke generelle ændringer lov-forslaget medfører i forhold til denne konstatering fra Højesteret. Svar … Selv om Højesteret lægger op til, at den ikke fradragsberettigede /54 del af lønudgifterne eventuelt kan opgøres skønsmæssigt, vil denne retsstilling give et meget stort administrativt besvær hos virksomhe-derne. De vil være nødsaget til at holde regnskab med, i hvilket om-fang medarbejderne beskæftiger sig med den løbende drift (med fradragsret) eller med forhold, som f.eks. vedrører virksomhedens udvidelse, og hvor lønudgiften således ikke kan fratrækkes. Med lovforslaget foreslås det at afbøde konsekvenserne af den ret-stilstand, som Højesterets domme er udtryk for , ved at indføre fradragsret for alle virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter m.v . … Spørgsmål 4 vedr . skattefradrag for overtagelse af virksomhed ef-ter ejers egne inter esser … Er ministeren enig i, at en udvidelse af de gældende skatteregler kan medføre, at en ejer via et selskab kan få skattefradrag for udgif-ter i forbindelse med ejerens ønsker om at overtage en aktivitet eller virksomhed, hvor det er ejerens egne interesser og ikke selskabets in-teresser , der bruges penge på at undersøge. Svar Hvis et selskab afholder udgifter , herunder lønudgifter , der ikke er i selskabets, men i ejerens interesse, er udgifterne ikke fradragsberet-tigede. Det gælder i dag, og det vil også gælde, hvis lovforslaget bli-ver vedtaget. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter således kun egentlige erhvervsmæssige lønudgifter m.v ., som er afholdt i virk-somhedens interesse. Udgifterne skal have til formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som langt sigt. Ellers er der ik-ke fradragsret. I bemærkningerne til lovforslaget er som eksempel anført, at et sel-skab ikke har fradrag for lønudgiften til en gartner , hvis eneste op-gave er at passe hovedaktionærens have. Hvis lønudgiften dækker over både privat og erhvervsmæssigt udført arbejde, har selskabet kun fradrag for den erhvervsmæssige andel. Jeg er således ikke enig i, at den foreslåede udvidelse af fradragsret-ten vil føre til, at selskabet vil kunne opnå fradragsret for udgifter , der er afholdt i ejerens egen interesse. Spørgsmål 6 vedr . fradrag for ikke-skattepligtige indtægter … Det fremgår af lovforslaget, at der i visse tilfælde vil blive tale om fradrag for udgifter , der er forbundet med skabelsen af ikkeskattepligtige /55 indtægter . Der ønskes et notat, der beskriver disse situationer nøjere, her - under i hvilken forstand de nævnte indtægter er “ikke skattepligtige” – samt i det omfang det er muligt et skøn for , hvor stor en del af de nye fradrag, der vil være forbundet med disse tilfælde. Svar … Som det er anført ovenfor , er det imidlertid korrekt, at der kan fore-komme tilfælde, hvor den virksomhed, der har afholdt lønudgifterne m.v ., ikke selv skal beskattes af det modsvarende forventede fremti-dige afkast af investeringen. Dette vil være tilfældet, hvor virksomhedskøbet gennemføres ved et køb af aktierne i et datterselskab – og ikke ved et køb af en virksom-heds aktivitet, dvs. aktiver og passiver . Hvis virksomhed A's medar -bejdere bidrager med at gennemføre et køb af aktierne i virksomhed B, vil den købende virksomhed A med det foreliggende lovforslag opnå fradragsret for lønudgifterne til egne medarbejdere. Hvis den købende virksomhed A efterfølgende modtager udbytter fra det ny-tilkøbte datterselskab B, vil udbyttet som udgangspunkt være skatte-frit for selskab A. Det samme vil normalt gælde, hvis virksomhed A opnår en aktieavance ved et senere salg af aktierne i datterselskabet. I eksemplet har selskab A afholdt de pågældende lønudgifter m.v . til egne ansatte og vil efter forslaget opnå fradrag herfor . Idet selskabet efterfølgende kan modtage skattefrie udbytter og aktieavancer ved-rørende det købte selskab B, er lovforslaget på dette punkt udtryk for en afvigelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der kun er fradragsret for udgifter , der medgår til erhvervelse af skattepligtig indkomst. …” Af høringsskema (bilag 1) til lovforslag nr . L 104 af 15. november 2017 om æn- dring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter) fremgår bl.a.: ”… Bemærkninger FSR opfordrer til, at der gives eksempler på ikke-erhvervsmæssige lønudgifter . Kommentarer Der er i lovforslaget indsat eksempler på lønudgifter , der ikke kan anses for erhvervsmæssige. Lønudgifter vil således ikke kunne anses for erhvervsmæssige, hvis lønudgiften må anses for afholdt i aktio-nærens interesse, eller hvis virksomheden, der afholder lønudgiften, /56 ikke er rette omkostningsbærer . … Bemærkninger FSR fremhæver , at det eksplicit bør fremgå af bestemmelsens ordlyd, at fradragsretten gælder både ved erhvervelse af aktivitet og ved erhvervelse af aktier . Kommentarer Bestemmelsen indeholder ikke begrænsninger i anvendelsen, så længe der er tale om en erhvervsmæssig udgift for virksomheden. I lovforslagets bemærkninger er det således tydeliggjort, at den fore-slåede udvidelse af fradragsretten omfatter virksomhedsopkøb eller -salg eller omstrukturering. Der er således tale om en særregel, der generelt udvider fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter , selv om de vedrører indkomstgrundlaget. … Bemærkninger FSR beder også Skatteministeriet bekræfte, at den foreslåede be-stemmelse berettiger til fradrag, selvom det som anskaf fes eller af-hændes ikke kan anses for en udvidelse henholdsvis indskrænkning af virksomheden, men blot en overdragelse af et aktiv . Kommentarer Det kan bekræftes, medmindre der er tale om tilfælde, hvor der efter gældende praksis skal ske aktivering af lønudgiften i forbindelse med erhvervelsen/opførelsen af selve aktivet. … Bemærkninger FSR beder Skatteministeriet uddybe, hvilke begrænsninger der ligger i forbeholdet ”som udgangspunkt” i forbindelse med lønudgifter til ”Investor Relations” og selskabets børsintroduktion. Kommentarer Det er opfattelsen, at erhvervsmæssige lønudgifter efter forslaget som alt overvejende udgangspunkt vil være fradragsberettigede. Forbeholdet ”som udgangspunkt” skal primært ses i forhold til, at der i relation til såkaldte ”Investor Relations” netop er tale om udgif-ter , som afholdes til fordel for selskabets aktionærer . Det kan ikke /57 udelukkes, at der kan være undtagelsestilfælde, hvor det helt kon-kret vurderes, at lønudgiften reelt er afholdt til fordel for aktionæren uden en egentlig erhvervsmæssig begrundelse for virksomheden. … Bemærkninger Skatteministeriet bedes bekræfte, at der med erhvervsmæssige udgif-ter menes omkostninger til medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsomkostning, jf. SL § 6, og som ikke efter de gældende regler skal aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven, eller ikke skal ak-tiveres og tillægges anskaf felsessummen for et aktiv eller ikke kan fradrages efter en anden specialregel. Kommentarer Det kan bekræftes. …” Ved lov nr . 905 af 21. juni 2022 om ændring af selskabsskatteloven, skattefor - valtningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven blev der bl.a. indsat stk. 3-5 i ligningslovens § 8 N. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovfor -slag nr. 161 af 6. april 2022 fremgår bl.a.: ”Til § 4 Til nr. 1 Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan virksomheder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervs- mæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelses-hvervet. Ligningslovens § 8 N er en udvidelse af fradragsretten i for -hold til driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og omfatter udover lønudgifter m.v ., der er afholdt i forbindelse med virksomhedens løbende drift, også udgifter til medarbejdere, der beskæftiger sig med opgaver , der ikke alene relaterer sig til den løbende drift, men også til etablering, omstrukturering og udvidelse af virksomhed.” Anbringender Realdania har anført navnlig, at Realdanias indkomstskabende aktiviteter i form af investeringsvirksomhed og levering af tjenesteydelser genererer midler , der anvendes til filantropi. Den filantropiske virksomhed er et livsvilkår for Realdania , og det påhviler Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om visse er -hvervsdrivende virksomheder , som Realdania er omfattet af, at føre tilsyn og /58 påse, at Realdania foretager fornødne uddelinger . Derved adskiller Realdania sig fra almindelige aktieselskaber . Realdania beskattes efter selskabsskatteloven og har derfor ikke skattemæssigt fradrag for sine filantropiske uddelinger . Realdania betaler i kraft heraf en høj skat sammenlignet med almennyttige fonde. Den beløbsmæssige opgørelse af Realdanias principale påstand er ikke bestridt. Landsskatterettens kendelser er åbenbart forkerte og skal tilsidesættes, da der ikke efter ligningslovens § 8 N kan stilles krav om, at lønudgifterne er medgået til at skabe skattepligtig indkomst, ligesom der heller ikke er krav om, at lønud-gifterne skal være egnede til at skabe fremtidig indkomst. Fradragsretten efter ligningslovens § 8 N er således alene betinget af, at de om- handlede lønudgifter er erhvervsmæssige, og at Realdania er rette udgiftsbærer . Disse betingelser er opfyldt. De pågældende lønudgifter er erhvervsmæssige, fordi de har været nødvendige at afholde henset til Realdanias formål. Ligningslovens § 8 N blev indført som et tillæg til den almindelige ret til fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, hvorefter det er en betingelse for fradrag, at en udgift er afholdt for at erhverve, sikre og vedlige-holde indkomsten (som efter praksis forstås som den skattepligtige indkomst) med henblik på at sikre, at det fremover skulle være udgiftens art og ikke for -mål, der skulle afgøre fradragsretten. Lovforslaget handlede ikke alene om udgifter til udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag, men der blev i lovbemærkningerne flere steder henvist til eksemplet med udgifter til udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag, hvilket var naturligt, fordi lovforslaget var en konsekvens af domme fra Hø-jesteret, der omhandlede netop dette eksempel. Lovforslaget ville skabe hjem-mel til fradrag for alle erhvervsmæssige lønudgifter og dermed omfatte lønud-gifter til flere formål end blot de formål, der var omfattet af sagerne for Højeste-ret. At lovforslaget netop ikke begrænsede sig til kun at hjemle fradrag for er -hvervsmæssige lønudgifter , som var afholdt i forbindelse med udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag, fremgår allerede af første side i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår af de almindelige og de specielle bemærkninger til lovforslaget og de tilhørende ministersvar , at der ikke var lagt op til en udtømmende eksempli-fikation i lovbemærkningerne af, hvilke formål der nu ville blive omfattet af fradragsretten for lønudgifter mv . Dette underbygger , at der ikke er hjemmel til at fortolke ligningslovens § 8 N sådan, at den alene, med Landsskatterettens ord, giver fradragsret for lønomkostninger , der specifikt går til et formål om at etablere, udvide eller omstrukturere en virksomhed. /59 Der er således ikke i § 8 N hjemmel til et krav om, at selskabet skal opdele sine lønomkostninger m.v . i en ikke-fradragsberettiget og en fradragsberettiget del. Dette var et væsentligt hensyn med indførelsen af § 8 N på baggrund af de om-talte domme fra Højesteret. Lovforslaget indebærer også, at fradragsmuligheden bevares, selvom en del af lønudgifterne eksempelvis er medgået til køb af aktier med henblik på at gene-rere skattefri indtægter . Hvis lovgiver i øvrigt havde ønsket, at § 8 N alene skulle omfatte lønudgifter i forbindelse med udvidelse af virksomhedens indkomstgrundlag, ville lovgiver have ladet ordlyden svare til de daværende og nu ændrede eller ophævede be- stemmelser i hhv . ligningslovens §§ 8 I og 8 J, der begge gav fradrag for to for - skellige udgiftsarter , der havde været afholdt med henblik på/i forbindelse med ”etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående er - hvervsvirksomhed” . Alle erhvervsmæssige lønudgifter uanset deres formål er således fradragsberet- tigede i overensstemmelse med ordlyden af ligningslovens § 8 N. Realdanias lønudgifter mv . til den filantropiske aktivitet var og er ”erhvervs- mæssige” , da de er afholdt i foreningens interesse i modsætning til andres in- teresse, hvilken sondring støttes af forarbejderne. Realdanias filantropiske uddelingsaktivitet er en integreret og uadskillelig del af Realdanias samlede aktivitet på samme måde som Realdanias øvrige aktivi-teter , som alle retter sig mod varetagelsen af samme vedtægtsmæssige formål. Selvom aktiviteterne formelt kan deles op i tre sektorer (uddelingsaktiviteter , investeringsaktiviteter samt forenings- og medlemsaktiviteter), er der tale om én samlet virksomhed. Det gælder , uanset at den filantropiske uddelings-delaktivitet ikke i sig selv angår erhvervelse af skattepligtig indkomst. Med andre ord består der en klar forbindelse mellem udgifter til varetagelsen af Realdanias filantropiske formål og afkastet af formuen opsparet gennem Real- danias formålsmæssige aktiviteter . Realdania kunne ikke eksistere og dermed optjene skattepligtig indkomst, hvis ikke foreningen afholdt udgifter til den løbende varetagelse af foreningens filantropiske formål. Det giver derfor heller ingen mening at betragte den filantropiske delaktivitet isoleret som en ikke-erhvervsmæssig aktivitet: Formuen, der giver skattepligtigt afkast, har fra tidspunktet for foreningens stiftelse tilhørt almenvellet, og derfor skal afkastet også løbende uddeles til almenvellet. Den filantropiske delaktivitet /60 er dermed en nødvendig forudsætning for , at der kan opnås et skattepligtigt afkast. Lønudgifter m.v ., der medgår til opfyldelse af det vedtægtsmæssige formål om at uddele af virksomhedens formue, er af den grund også omfattet af lignings-lovens § 8 N. At almennyttige fonde og foreningers udgifter til at varetage deres almennytti-ge formål skal anses for erhvervsmæssige, er fast antaget i praksis: Fonde og foreningers erhvervelse af indtægter er en integreret del af, at de pågældende fonde og foreninger varetager deres formål. Skatteministeren har således i et svar til Folketingets Skatteudvalg (bilag til be- tænkning nr . 108 af 20. februar 1986) i forbindelse med en ændring af fondsbe- skatningsloven udtrykkeligt bekræftet, at udgifter , der er nødvendige at afhol-de af hensyn til en forenings eller fonds formål, i skattemæssig henseende må sidestilles med udgifter , der afholdes som led i den erhvervsmæssige virksom-hed. Der er ingen tvivl om, at udgifter til opfyldelse af et vedtægtsmæssigt formål skattemæssigt skal anses for at være erhvervsmæssige. Ligningslovens § 8 N skal fortolkes i overensstemmelse med denne gængse fortolkning af begrebet ”erhvervsmæssigt” for fonde og foreninger , hvoraf følger , at der er fradragsret for Realdanias lønudgifter m.v ., der er afholdt til det vedtægtsmæssige formål. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at hvis Realdania ikke har ret til fradrag for de omhandlede udgifter efter ligningslovens § 8 N, har Realdania ret til fradrag for udgifterne efter det udvidede omkostningsbegreb, uanset at Realdania ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Det udvidede omkostningsbegreb er ikke lovfæstet i fondsbeskatningsloven, men er derimod en generelt accepteret fradragsret, der skal sikre, at fonde og foreninger , der oppebærer skattepligtige indtægter , kan fradrage samtlige deres udgifter afholdt til sikring af vedtægtsbestemte formål. Det er ikke ud fra en fortolkning af fondsbeskatningsloven, at det udvidede omkostningsbegreb stammer , men derimod ud fra en fortolkning af andre bestemmelser i skatte-lovgivningen. I TfS 1995.124 udtalte Skatteministeriet , at fradragsretten også finder anvendel-se på arbejdsmarkedssammenslutninger . Hertil kommer , at Realdania oprindeligt opgjorde sin indkomst efter fondsbe- skatningslovens § 3, stk. 1, men ved lov nr . 362 af 6. juni 1991 over gik til beskat- ning efter selskabsskatteloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr . 5 b. I det fremsatte lov- /61 forslag til lov nr . 362 af 6. juni 1991 var det forudsat, at foreninger som Realda-nia skulle forblive omfattet af fondsbeskatningsloven. Det blev imidlertid – ef-ter lovforslagets behandling i Skatteudvalget – besluttet også at flytte disse for -eninger til beskatning efter selskabsskatteloven. I bemærkningerne til Skatteud-valgets betænkning, der dannede grundlag for ændringen af det fremsatte lov-forslag, blev det dog udtrykkeligt markeret, at der med overflytningen ikke var tilsigtet nogen ændringer i forhold til de overflyttede foreningers fradragsmu-ligheder . Efter salget til Danske Bank A/S i år 2000 ville Realdania være over gået til be- skatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr . 6, hvis ikke Realdania ved lov nr . 233 af 29. april 2002 med tilbagevirkende kraft blev gjort skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr . 5 b. I lovforslaget er det anført, at beslutnin-gen var båret af et ønske om at undgå, at Realdania i fremtiden skattefrit kunne modtage rente- og udbytteindtægter , jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr . 6, da Realdania fortsat ville have været skattepligtig af sådanne indtægter efter fondsbeskatningsloven, hvis Realdania var forblevet omfattet af fondsbeskat- ningsloven. Lovgivers hensigt har således hele tiden været, at Realdanias indkomstopgørel-se og fradragsmuligheder så vidt muligt skal tilpasses fonde og foreninger mv . omfattet af fondsbeskatningsloven, og som anført var der med overflytningen til selskabsskatteloven ikke tilsigtet nogen ændringer (indskrænkninger) i for -hold til Realdanias fradragsmuligheder , dvs. som Realdania ville have haft ved beskatning efter fondsbeskatningsloven (dog naturligvis bortset fra det egentli-ge uddelingsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, som Realdania ikke har adgang til). Lønomkostninger til administrativt personale eller personale i støttefunktioner , hvorved fonden eller foreningen ikke faktisk opfylder sit vedtægtsmæssige formål, men som er nødvendige til varetagelse af det vedtægtsmæssige formål, er fradragsberettigede driftsomkostninger efter det udvidede driftsomkost- ningsbegreb. Begrebet omfatter således udgifter , der gør Realdania i stand til at opfylde sit vedtægtsmæssige formål, uanset om formålet er erhvervsmæssigt eller ej. Realdanias afholdelse af lønudgifter til administration af uddelingerne til filantropiske aktiviteter er med til at sikre, at Realdania kan opfylde sit vedtægtsmæssige formål. Det gøres på den baggrund gældende, at Realdania er berettiget til at fradrage de omhandlede lønudgifter mv . for indkomstårene 2015 til 2018 efter det udvi-dede driftsomkostningsbegreb. Det er i sagen ubestridt, at lønudgifterne vedrø-rer medarbejdere ansat i Realdania . Lønudgifterne tilgodeser dermed ikke virk- somheden uvedkommende interesser , jf. Skattestyrelsens tilkendegivelse i beg-ge afgørelser som gengivet i Landsskatterettens kendelser . /62 Skatteministeriet har anført navnlig, at Realdanias udgifter til filantropi ikke er afholdt med det formål at opnå overskud, men derimod for at uddele midler . Lønudgifterne er derfor ikke ”erhvervsmæssige” som krævet efter ligningslo-vens § 8 N. Begrebet ”erhvervsmæssigt” anvendes generelt i skattelovgivningen og praksis som udtryk for en aktivitet, der udøves med det formål at opnå overskud, hvil-ket Højesteret flere gange har fastslået, jf. f.eks. UfR 2013.1767 H og UfR 2013.2956 H. Realdanias forståelse af § 8 N er således uforenelig med forståelsen af begrebet i skatteretten. Denne forståelse af § 8 N støttes af lovmotiverne til bestemmelsen, hvor begre-bet fremgår 49 gange, og hvor det udtrykkeligt fremgår , at fradragsretten om-fatter udgifter , der vedrører virksomheders indkomstgrundlag, dvs. at udgif-terne skal være afholdt med det formål at skabe et fremtidigt overskud. Det i forarbejderne anførte om ønsket om en enkel og administrerbar løsning sigter mod den vanskelige sondring, der kan være mellem driftsomkostninger og lønudgifter , der vedrører en erhvervsvirksomheds indkomstgrundlag. Den-ne sondring og administrative byrde gør sig ikke gældende for Realdania , som jo ikke har fradragsret for de filantropiske aktiviteter . I lovbemærkningerne er det anført, at reglen er en særregel, der generelt udvi-der fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige lønudgifter , selv om de vedrører indkomstgrundlaget. Realdanias filantropiske aktiviteter vedrører ik-ke indkomstgrundlaget. Fradragsretten i ligningslovens § 8 N, stk. 1, finder dermed – både ifølge be- stemmelsens ordlyd og lovmotiver – anvendelse på udgifter , der vedrører virk- somhedens indkomstgrundlag, hvilket foruden udgiftstyperne omfattet af de to højesteretsdomme omfatter udgifter til f.eks. omstrukturering og indskrænk-ning af virksomhed (frasalg af en virksomhed eller en virksomhedsgren). Der er ingen støtte for , at bestemmelsen har været tiltænkt et bredere anvendelsesom-råde. Skatteministeriets forståelse støttes endvidere af de specielle bemærknin-ger til ændringen af ligningslovens § 8 N i 2022, hvori det anføres, at der også er fradrag for udgifter , der ikke relaterer sig til den løbende drift, men også til etablering, omstrukturering og udvidelse af virksomheden. Realdania har heller ikke fradragsret efter det udvidede driftsomkostningsbe-greb, da dette begreb knytter sig til fondsbeskatningsloven, og Realdania be-skattes efter selskabsskatteloven. /63 Den udvidede fradragsret er begrundet i, at fonde og foreninger er nødt til at afholde udgifter til opfyldelse af deres formål, dvs. f.eks. uddelingerne efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Fradragsretten er kædet sammen med fonde og foreningers særegne formål, og disse formål tilgodeses også ved, at der er skattemæssigt fradrag for sådanne uddelinger , jf. fondsbeskatningslovens § 4. Realdania har ikke fradragsret for sine filantropiske uddelingsaktiviteter efter fondsbeskatningsloven. Lovmotiverne til den oprindelige fondsbeskatningslov giver ingen støtte for Realdanias synspunkt om, at det udvidede driftsomkost- ningsbegreb gælder uden for fondsbeskatningsloven. Driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, afholdes med det formål at få skattepligtige indtægter . For fonde omfattet af fondsbeskatningsloven kan der også gives fradrag for dispositioner som bl.a. uddelinger , jf. fondsbeskat- ningslovens § 4, hvilket statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke hjemler . Det udvidede driftsomkostningsbegreb knytter sig til disse fradragsberettigede ud- lodninger , som dermed ikke afholdes med henblik på at få skattepligtige ind-tægter . Departementets afgørelse i TfS 1995.124 vedrører den skatterelevante del af den omhandlede virksomheds virksomhed, og er allerede derfor uden betydning for beskatningen af Realdanias udgifter , der jo vedrører den ikke-skatterelevante del af Realdanias virksomhed. Da Realdania ikke beskattes efter fondsbeskatningsloven, kan Realdania ikke få medhold i, at Realdanias fradragsmuligheder så vidt muligt skal tilpasses fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Bemærkningen i udvalgsbetænkningen over lovforslag nr . 36 af 9. januar 1991 om, at overflytningen fra fondsbeskatningsloven til selskabsskatteloven ikke vil medføre nogen forskel for så vidt angår omdannede realkreditinstitutters (fore- ningers) indkomstopgørelse eller fradragsmuligheder betyder ikke, at Realda-nia har fradrag efter det udvidede driftsomkostningsbegreb. Det kan lige så godt forenes med, at realkreditinstitutter og tidligere realkreditinstitutter ikke har fradragsret efter det udvidede driftsomkostningsbegreb efter fondsbeskat- ningsloven, hvorfor der selvsagt ikke i den henseende mistes et fradrag. Et skattemæssigt fradrag f.eks. efter det udvidede driftsomkostningsbegreb kræver – i overensstemmelse med legalitetsprincippet – klar lovhjemmel, her -under klar støtte i lovmotiverne, fordi de regler , der gælder for selskaber , kun giver fradrag efter det almindelige driftsomkostningsbegreb i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selv ikke klare lovmotiver ville være nok. Lovgiver har flere gange aktivt tilvalgt, at Realdania skal beskattes efter selskabsskatteloven. Realdania har i øvrigt ikke dokumenteret, at alle de oplistede udgifter er fradragsberettigede efter det udvidede driftsomkostningsbegreb, hvorfor Skat- /64 teministeriet subsidiært påstår hjemvisning med henblik på Skatteforvaltnin-gens vurdering af de enkelte udgifters karakter . Landsr ettens begrundelse og r esultat Sagen angår i første række, om Realdania for indkomstårene 2008-2016 har fradragsret i medfør af ligningslovens § 8 N for afholdte lønudgifter knyttet til Realdanias uddelingsvirksomhed. I anden række angår sagen, om Realdania vedrørende indkomstårene 2015-2018 har fradragsret for lønudgifter knyttet til uddelingsvirksomheden i kraft af det udvidede driftsomkostningsbegreb. Gitte Rubæk Pedersen og Ane Røddik Christensen udtaler: Realdania har i henhold til § 2 i vedtægterne for Realdania til formål at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø bredt fordelt i Danmark – samt i særlige tilfælde i udlandet. Samtidig har Real- dania til formål at drive investeringsvirksomhed og erhverve kapitalandele i virksomheder , der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø, samt at præ-stere tjenesteydelser med tilknytning til det byggede miljø og at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byg-geriet. I overensstemmelse hermed har Realdania gennem årene foretaget udde-linger , hvilket har været muliggjort af Realdanias indkomstskabende aktiviteter i form af investeringsvirksomhed og levering af tjenesteydelser . Efter ordlyden af ligningslovens § 8 N kan erhvervsmæssige lønudgifter til per - soner i ansættelsesforhold – og også visse andre udgifter – fradrages ved opgø- relsen af den skattepligtige indkomst. Forud for indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, der blev indsat ved lov nr . 1684 af 26. december 2017 om ændring af ligningsloven (udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v .) og med virkning fra og med indkomståret 2008, var fradrags- retten for afholdte lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, betinget af, at lønudgifterne kunne anses for en driftsomkostning, der var anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr . 104 af 15. novem-ber 2017) er det i et selvstændigt afsnit – der følger efter et afsnit om baggrun-den for udvidelsen af fradragsretten – anført, at det foreslås at udvide fradrags-retten for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og er -hvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgif-ter også kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om medarbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. Det er efterfølgende angivet, at det under alle omstændigheder er en forudsætning for fradrag, at der er tale om er -hvervsmæssige udgifter , som er afholdt i virksomhedens interesse. Herefter er det anført: ”Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgif- /65 ter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virk- somheden på såvel kort som lang sigt.” Der er i de almindelige bemærkninger givet eksempler på forskellige situatio-ner , som omfattes af den udvidede fradragsret, der var sigtet med indførelsen af ligningslovens § 8 N. Der er også angivet eksempler på udgifter , som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradragsretten, herunder et eksempel, der angår gartnerarbejde i hovedaktionærens private have. Her angives den relevante sondring at være, om lønudgiften dækker privat eller erhvervsmæs-sigt udført arbejde. Der er ikke i forarbejderne nogen angivelse af, at der i for -hold til fradragsretten for lønudgifter i henhold til § 8 N vil være situationer , hvor der for virksomheder med fradragsberettigede lønudgifter knyttet til ind-komstskabende aktiviteter vil skulle foretages en opdeling i forhold til andre aktiviteter , der ikke selvstændigt genererer indkomst til virksomheden eller er tiltænkt at skulle gøre dette, forudsat at lønudgifterne er afholdt i virksomhe-dens interesse. Det er tværtimod beskrevet, at lovforslaget har til formål at sikre en enkel og administrerbar løsning for virksomhederne, hvor det ikke er nød-vendigt at foretage en sondring mellem forskellige lønudgifter . Med den anførte angivelse i forarbejderne af, hvad der i forhold til ligningslo-vens § 8 N skal forstås ved erhvervsmæssige lønudgifter , sammenholdt med det i øvrigt anførte i forarbejderne, finder vi, at Realdania har ret til fradrag for de lønudgifter , som er knyttet til den del af Realdanias aktivitet, der omfatter uddelingsvirksomhed med henblik på at opfylde det vedtægtsbestemte formål om at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø. Vi stemmer derfor for at tage Realdanias principale påstande til følge. Frederik W aage udtaler: Det er ubestridt, at Realdania ikke har fradragsret for lønudgifter relateret til filantropisk virksomhed efter den generelle fradragsbestemmelse i statsskatte- lovens § 6, stk. 1, litra a. Sagen drejer sig derfor for det første om, hvorvidt en sådan fradragsret kan udledes af bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, der blev indsat i loven ved lov nr . 1684 af 26. december 2017. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen blev indført på baggrund af to højesteretsdomme refereret i UfR 2017.2960 H og UfR 2017.2979 H, hvor Højesteret fastslog, at der ikke i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller lovgivningen i øvrigt er hjemmel til at fradrage lønudgifter , der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af den eksisterende virk-somhed. Formålet med indførelsen af bestemmelsen angives i bemærkningerne til lovforslaget til blandt andet at være at sikre en enkel og administrerbar skat- /66 temæssig løsning for virksomhederne, når fradragsretten for lønudgifterne mv . skal opgøres. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at lig- ningslovens § 8 N ikke har til formål at ændre statsskattelovens driftsomkost- ningsbegreb. I stedet foreslås det at indføre en særskilt hjemmel, der giver fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Spørgsmålet om mulighed for fradrag for lønudgifter relateret til gavedisposi-tioner eller filantropisk virksomhed var ikke omtalt i de to nævnte højesterets-domme, og det omtales heller ikke i lovforslaget. Det fremgår endvidere ikke af bemærkningerne til lovforslaget, at dette skulle have haft til hensigt at skabe mulighed for fradrag for andre lønudgifter end dem, som var genstanden for de to højesteretsdomme. Som anført af Skatteministeriet er det i bemærkningerne til lovforslaget konsekvent anført, at de udgifter , der skal kunne gives fradrag for , skal være ”erhvervsmæssige” , og der er ingen tvivl om, at det i lovforslaget er forudsat, at udgifter , der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag, her -under etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed, omstrukturering, frasalg mv. er ”erhvervsmæssige” . Derimod giver lovforsla-gets bemærkninger ingen indikation af, at dette også skulle gælde for lønudgif-ter relateret til gavedispositioner eller filantropisk virksomhed. Det er på dette grundlag min opfattelse, at lovgiver ikke ved indførelsen af lig- ningslovens § 8 N har forholdt sig til, om statsskattelovens udgangspunkt, hvorefter der ikke kan ske fradrag for lønudgifter , der relaterer sig til gavedis- positioner eller filantropisk virksomhed i øvrigt, skal fraviges. Hertil kommer , at ligningslovens § 8 N har karakter af særregel, der som udgangspunkt må un- dergives en indskrænkende fortolkning. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ligningslovens § 8 N giver hjemmel for fradrag for de i sagen omfat-tede lønudgifter . Endelig er det ubestridt, at Realdania beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b. Der kan af denne bestemmelse ikke udledes nogen hjemmel til, at Realdania skulle kunne benytte det udvidede driftsomkostningsbegreb, der følger af fondsbeskatningsloven, til fradrag for visse lønudgifter der relaterer sig til gavedispositioner eller filantropisk virksomhed i øvrigt. Heller ikke i fondsbeskatningsloven eller lovens forarbejder , kan der i øvrigt findes støtte for et synspunkt om, at det udvidede driftsomkostningsbegreb skulle kunne finde anvendelse på virksomheder uden for lovens område. Jeg stemmer derfor for at frifinde Skatteministeriet . Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at Realdanias principale påstan-de tages til følge som nedenfor bestemt. /67 Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger betale 804.000 kr . til Realdania . 800.000 kr . af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 4.000 kr . er til dækning af retsafgift. Landsretten har ved fast-sættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand på den ene side lagt vægt på sagens betydelige værdi og på den anden side sagens meget be-grænsede omfang, hovedforhandlingens varighed og sagens karakter . THI KENDES FOR RET : Skatteministeriet skal anerkende, at Realdanias skatteansættelser for indkom- stårene 2008-2016 (inkl.) genoptages med henblik på nedsættelse af indkomsten med •35.196.191 kr . (indkomståret 2008) •41.953.209 kr . (indkomståret 2009) •40.937.754 kr . (indkomståret 2010) •42.718.300 kr . (indkomståret 201 1) •43.992.059 kr . (indkomståret 2012) •52.051.106 kr . (indkomståret 2013) •56.821.923 kr . (indkomståret 2014) •57.299.603 kr . (indkomståret 2015) •62.220.182 kr . (indkomståret 2016) Skatteministeriet skal anerkende, at Realdanias indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 64.456.290 kr . og 59.239.478 kr . I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 804.000 kr . til Realdania . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	146,924	147,098
3915	Familierettens dom om bopæl og samvær i 7/7-ordning stadfæstes med den ændring, at bopæl for så vidt angår det en barn ændres	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-7363/2022-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	5852/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Lone Dahl Frandsen; Dommer - Lone Kerrn-Jespersen; Dommer - Uffe B. Ras-mussen; Advokat - Emmie Lucie Vollerup de Mylius; Advokat - Jan Aarup;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 3. maj 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-7363/2022-OLR (19. afdeling) Mor (advokat Emmie Vollerup Mylius) mod Far (advokat Jan Aarup) Familieretten i Lyngby har den 8. februar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 35101/2021-LYN). Landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Lone Kerrn-Jespersen og Uffe B. Ras- mussen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har påstået stadfæstelse i forhold til dom-mens bestemmelse om bopæl, således at Barn 1, født Dato 1 2012, og Barn 2, født Dato 2 2016, fortsat skal have bopæl hos hen-de. Vedrørende hverdagssamvær har hun nedlagt principal påstand om, at Far har ret til hverdagssamvær med Barn 1 og Barn 2 i lige uger fra fredag med afhentning i skole/institution til mandag i ulige uger med aflevering i skole/institution, subsidiært i lige uger fra torsdag med afhentning i skole/institution til mandag i ulige uger med aflevering i sko-le/institution og mest subsidiært i lige uger fra onsdag med afhentning i sko-le/institution til mandag i ulige uger med aflevering i skole/institution. For alle / 2 påstande gælder, at hvis samværet starter på en fridag, sker skiftet kl. 14.00 den pågældende dag, og hvis samværet slutter på en fridag, sker skiftet kl. 10.00 den pågældende dag. Indstævnte, Far, har nedlagt principal påstand om, at bopæ-len for Barn 1 og Barn 2 ændres, således at begge børn frem-over får bopæl hos ham, subsidiært at bopælen for Barn 1 ændres, så-ledes at hun fremover får bopæl hos ham. Far har vedrørende hverdagssamvær uanset fællesbørnenes bopæl nedlagt påstand om, at den af parterne, der ikke er bopælsforælder, har ret til samvær efter en såkaldt 7/7-ordning på den måde, at han er sammen med børnene i lige uger fra mandag med afhentning i skole/institution til mandag i ulige uger med aflevering i skole/institution. Hvis samværet starter på en fri-dag, sker skiftet kl. 14.00 den pågældende dag, og hvis samværet slutter på en fridag, sker skiftet kl. 10.00 den pågældende dag. Han har mere subsidiært ned-lagt påstand om stadfæstelse. Parterne er enige om, at der skal være feriesamvær som bestemt i dommen, dog at Far har samvær i påskeferien i lige år. Mor har anmodet om, at der afholdes en supplerende børne-samtale med Barn 1, og at der afholdes en samtale med Barn 2. Far har protesteret herimod. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret bl.a., at hendes personlige forhold er de samme, som da hun afgav forklaring i familieretten. I tilfælde af akutte ting ringer hun og Far sammen. Hun ringede således til Far i forbindelse med, at børnehaven ikke kunne få fat i Far, da Barn 2 var utilpas. På grund af deres konflikt ønsker hun, at deres kommunikation i øvrigt skal være skriftlig, ligesom hun ikke ønsker at komme inden for hos Far, og hun ønsker ikke, at Far kommer ind i hendes hjem. Barn 1 giver ud-tryk for, at det er ubehageligt, hvis begge forældre er til stede. Hvis hun og Far kunne tale godt sammen, vil hun gerne det. De har en gang overleveret pigerne på en parkeringsplads. Der har ikke været tale om, at Barn 1 og Barn 2 har stået og ventet på en mørk parkeringsplads. / 3 Siden familierettens dom har de haft en del uenigheder om fritidsaktiviteter. Far havde lavet en aftale om, at Barn 1 skulle deltage i en Fritidsaktivitet 3 og hentes af en venindes mor. Træningen lå imidlertid på et tidspunkt, hvor Barn 1 var hos hende. Barn 1 vil gerne gå til Fritidsaktivitet 2 på Aktivitetssted, som er en regu- lær Aktivitetssted. Far har ikke ønsket at deltage i det, da det ligger i weeken-der. Far havde pigerne hen over påske. Hun var ikke klar over, at Far i den efterfølgende uge også skulle have pigerne. Det endte med, at de blev enige om at dele ugen op. Efter at de har praktiseret samvær efter en 7-7-ordning, har Barn 2, når hun kommer tilbage fra Far, givet udtryk for, at hun har savnet hende meget. Hun har også sagt, at hun trænger til ro. Barn 1 siger ikke så meget. Når pigerne kommer tilbage, synes hun, at de ikke er rigtigt i trivsel. De virker nedlukkede og trætte, og de er ikke i balance. Hun har indtryk af, at de ikke sover nok hos Far. Hun har svært ved at vurdere, om aktivitetsniveauet er passende hos Far. Når pigerne skal afsted glæder de sig ofte til de aktiviteter, de skal til, men Barn 2 kan også være bekymret. Far er god til at give pigerne nogle go-de oplevelser. Hun ønsker samværsordningen ændret, fordi hun føler, at Far har lidt travlt. Hun har svært ved at sige, hvorfor Barn 1 har givet udtryk for, at hun gerne vil være lige meget hos dem begge, eller mere hos far. Barn 1 har dog sagt, at de ofte spiser kage og slik og får lov til at være længe oppe hos far. Barn 1 er ikke gammel nok til selv at bestemme, og der er meget pres på hende. Hun har et harmonisk, trygt og kærligt forhold til Barn 1 og Barn 2. Sammen går de bl.a. i skoven, biografen og på museum. Hun lever ikke en isoleret tilværelse, og pigerne har legekammerater med hjemme. Pigerne har ikke set hverken mor- mor eller hendes bror siden familierettens dom. De har heller ikke set hendes far så tit på grund af corona. Pigerne må gerne se deres veninder Person 6 og Person 7. Far har imidlertid sagt, at det er en ”gulerod” . Pigerne går stadig ikke til Fritidsaktivitet 1 i de uger, hvor de er hos hende. Det mener hun er det bedste for pigerne, idet hun kan mærke, at de bliver påvirket af, at Person 6 og Person 7's forældre ikke hilser på hende. Hun ønsker en supplerende børnesamtale for at få afdækket årsagen til Barn 1's ønsker vedrørende samvær, ligesom hun ønsker, at der skal afholdes en samtale med Barn 2. Hun har ikke nogen fornemmelse af, hvorfor Barn 1 har ønsket, at store dele af børnesamtalen ikke skulle refereres. Far har forklaret bl.a., at han reelt ikke ved så meget om pigernes situation, når de er hos Mor. Hvis Barn 1 vil tale om samværet hos Mor, taler de om det. Ud fra Barn 1's oplysninger er det hans opfattelse, at de lever / 4 et isoleret liv hos Mor. 7-7-ordningen har fungeret godt. Han mærker i virke- ligheden ikke den store forskel i forhold til tidligere; det føles dog mere natur-ligt, når han har mere tid sammen med pigerne. I den første weekend i påsken var de hos Person 2 på Landsdel, og de var bl.a. i Lalandia. I den anden weekend var de hjemme hos ham, hvor de holdt påskefrokost med hans familie, og de var i Tivoli. Huset er blevet udvidet, så Person 2 kan flytte ind med sine piger, og alle pigerne får et værelse hver. Han er ikke tilfreds med, at aflevering af piger-ne har skullet ske på en parkeringsplads, da det er unødvendigt og synd for dem. Barn 1 giver udtryk for, at hun kun ønsker weekendsamvær med Mor. Barn 2 si- ger, at hun gerne vil være hos dem lige meget. Han er enig i de børnesagkyndi-ges anbefalinger af, at det vil være for meget at gå fra samvær i en 9-5-ordning til en 5-9- ordning, og derfor har han nedlagt påstand om en 7-7-ordning. Det er klart, at hvis Barn 1 bliver ved med at give udtryk for, at hun ønsker at være mere hos ham, vil han håbe, at Mor vil tale med ham om det. Han ønsker at få børnenes bopæl eller i hvert fald bopælen for Barn 1 for at sikre, at børnene bliver ved med at bo i By 1. Hvis han får bopælen for Barn 1, tror han også, at det vil kunne skabe bedre rammer for et samarbejde mellem parterne, da der så vil mere balance i deres forhold. Det er rigtigt, at der har været en episode, hvor børnehaven ikke havde kunnet få fat på ham. Da han blev klar over det, ringede han med det samme tilbage og hentede Barn 2. Mor har meldt pigerne til Fritidsaktivitet 2 i By 4, og det vil han gerne støtte op om. Han har blot skrevet til Mor, at han ville ønske, at han blev inddraget i det, og han kunne godt tænke sig, at de kunne gå til Fritidsaktivitet 2 i By 2 eller By 1 sam-men med deres venner. Barn 1 har ytret et ønske om at gå til Fritidsaktivitet 3, ligesom bl.a. Person 3. Han mødte Person 3's mor og talte med hende om, at Barn 1 kunne komme med til træning. Han skrev til Mor om det, og det blev ikke modtaget positivt. Han kunne godt tænke sig, at de kunne vise børnene, at de som forældre kan finde ud af det sammen og f.eks. gå til forældremøder sammen. Han ønsker en åben konstruktiv dialog. Imidlertid har Mor svært ved at tale om tingene. Mor kan heller ikke finde ud af at have en relation til hans familie og hans ven-ner, selv om de ønsker hende det bedste. Han forsøger virkelig at være imøde-kommende over for Mor. Når børnene kommer i klemme, udfordrer han Mor og foreslår f.eks. at byde Mor indenfor. For et år siden bød han indenfor og tilbød en kop kaffe. Mor står imidlertid udenfor og vil ikke ind. Han er enig i, at børnene synes, det er ubehageligt. Mor har udtrykkeligt bedt ham ikke at foreslå det igen, og det har han respekteret. / 5 Han har foreslået Barn 1 at hun kunne tale med en 3. person, der ikke er involveret i forældrenes konflikt, men det har hun ikke ønsket. Barn 1 siger, at hun er bange for at fortælle om sine ønsker til samvær med Mor, idet hun er bange for, at mor bliver sur. Det er rigtigt, at Barn 2 savner sin mor, men hun siger også, at hun savner ham. Savnet påvirker hende ikke i hverdagen. Det er rigtigt, at Barn 2 bliver træt. Der er et højt aktivitetsniveau, når der er fire børn hjemme hos ham. Han er dog opmærksom på, at Barn 2 ikke bliver oversti- muleret. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Mors an-modning om gennemførelse af børnesamtaler imødekommes derfor ikke. Landsretten finder som familieretten, at Barn 1 og Barn 2 er nært knyttet til begge forældre, der begge ønsker at gøre det bedste for dem. Landsretten tiltræder, at det vil være bedst for børnene, at de tilbringer lige me-get tid hos begge forældre. Af de grunde, der er anført af familieretten, finder landsretten, at det er bedst for børnene, at samværet fastsættes som en 7-7- ordning. Landsretten finder af de samme grunde, at det vil være bedst for Barn 1, at hun har bopæl hos Far, mens Barn 2's bopæl forbliver hos Mor. Familierettens dom stadfæstes herefter for så vidt angår afgørelsen om Fars samvær med Barn 2. Mor har samvær med Barn 1, når Barn 2 er hos hende, som nedenfor bestemt. I overensstemmelse med parter-nes samstemmende påstande herom ændres påskesamværet, således at børnene er hos Far i lige år. I øvrigt stadfæstes dommens bestemmel-se om feriesamvær. THI KENDES FOR RET: Barn 1, født Dato 1 2012, skal have bopæl hos Far. Barn 2, født Dato 2 2016, skal fortsat have bopæl hos Mor. Barn 2 skal have samvær med Far på følgende måde: / 6 Lige uger fra mandag med afhentning i skole/institution til mandag i ulige uger med aflevering i skole/institution. Hvis samværet starter på en fridag, sker skiftet kl. 14 den pågældende dag, og hvis samværet slutter på en fridag, sker skiftet kl. 10 den pågældende dag. Feriesamvær Skolernes vinterferie: Ulige år fra fredag i uge 6 efter skole/institution til mandag i uge 8 med afleve- ring i skole/institution. Påskeferie: I lige år fra fredag inden Palmesøndag med afhentning i skole/institution til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole/institution. Skolernes efterårsferie: Ulige år fra fredag i uge 41 efter skole/institution til mandag i uge 43 med afle- vering i skole/institution. Juleferie: I ulige år fra den dag skoleferien starter til den 27. december kl. 12. I lige år fra den 27. december kl. 12 til skolestart. Aflevering og afhentning af børn den 27. december sker på parkeringspladsen foran Skole. Sommerferie: 3 uger, heraf 2 sammenhængende uger i skolernes sommerferie. Aflevering af børn efter ferie og afhentning af børn før ferie sker på parkeringspladsen foran Skole. Barn 1 skal have samvær med Mor på følgende måde: Ulige uger fra mandag med afhentning i skole/institution til mandag i lige uger med aflevering i skole/institution. Hvis samværet starter på en fridag, sker skiftet kl. 14 den pågældende dag, og hvis samværet slutter på en fridag, sker skiftet kl. 10 den pågældende dag. Feriesamvær Skolernes vinterferie: Lige år fra fredag i uge 6 efter skole/institution til mandag i uge 8 med afleve-ring i skole/institution. Påskeferie: / 7 I ulige år fra fredag inden Palmesøndag med afhentning i skole/institution til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole/institution. Skolernes efterårsferie: Lige år fra fredag i uge 41 efter skole/institution til mandag i uge 43 med afleve- ring i skole/institution. Juleferie: I lige år fra den dag skoleferien starter til den 27. december kl. 12. I ulige år fra den 27. december kl. 12 til skolestart. Aflevering og afhentning af børn den 27. december sker på parkeringspladsen foran Skole. Sommerferie: 3 uger, heraf 2 sammenhængende uger i skolernes sommerferie. Aflevering af børn efter ferie og afhentning af børn før ferie sker på parkeringspladsen foran Skole. Vedrørende begge børn har Far ret til at placere ferien i uli-ge år, mens Mor har ret til at placere ferien i lige år. Hvis par-terne ikke har varslet ferie inden den 1. marts, overgår retten til at placere som-merferien til den anden. Erstatningssamvær Hvis et samvær ikke gennemføres, er der erstatningssamvær efter reglerne i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 3. maj 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-7363/2022-OLR (19. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Emmie Vollerup Mylius) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Jan Aarup) Familieretten i Lyngby har den 8. februar 2022 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 35101/2021-LYN): Landsdommerne Lone Dahl Frandsen; Lone Kermn-Jespersen og Uffe B. Ras- mussen (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har påstået stadfæstelse i forhold til dom-mens bestemmelse om bopæl, således at <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2012, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2016, fortsat skal have bopæl hos hen-de. Vedrørende hverdagssamvær har hun nedlagt principal påstand om, at <anonym>Far</anonym> har ret til hverdagssamvær med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> lige uger fra fredag med afhentning i skolelinstitution til mandag i ulige uger med aflevering i skolelinstitution; subsidiært i lige uger fra torsdag med afhentning i skolelinstitution til mandag i ulige uger med aflevering i sko-lelinstitution og mest subsidiært i lige uger fra onsdag med afhentning i sko-lelinstitution til mandag i ulige uger med aflevering i skolelinstitution For alle 2 påstande gælder; at hvis samværet starter på en fridag sker skiftet kl. 14.00 den pågældende dag; og hvis samværet slutter på en fridag; sker skiftet kl. 10.00 den pågældende dag: Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har nedlagt principal påstand om, at bopæ-len for <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn</anonym> <anonym>2</anonym> ændres; således at begge børn frem-over får bopæl hos ham; subsidiært at bopælen for <anonym>Barn 1</anonym> ændres, så-ledes at hun fremover får bopæl hos ham. <anonym>Far</anonym> har vedrørende hverdagssamvær uanset fællesbørnenes bopæl nedlagt påstand om, at den af parterne, der ikke er bopælsforælder; har ret til samvær efter en såkaldt 7/7-ordning på den måde; at han er sammen med børnene i lige uger fra mandag med afhentning i skolelinstitution til mandag i ulige uger med aflevering i skolelinstitution. Hvis samværet starter på en fri-dag, sker skiftet kl. 14.00 den pågældende dag, og hvis samværet slutter på en fridag; sker skiftet kl. 10.00 den pågældende dag Han har mere subsidiært ned-lagt påstand om stadfæstelse. Parterne er enige om, at der skal være feriesamvær som bestemt i dommen, dog at <anonym>Far</anonym> har samvær i påskeferien i lige år. <anonym>Mor</anonym> har anmodet om, at der afholdes en supplerende børne-samtale med <anonym>Barn 1</anonym> og at der afholdes en samtale med <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Far</anonym> har protesteret herimod. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret bl.a. at hendes personlige forhold er de samme; som da hun afgav forklaring i familieretten. Itilfælde af akutte ting ringer bun og <anonym>Far</anonym> sammen. Hun ringede således til <anonym>Far</anonym> forbindelse med, at børnehaven ikke kunne få fat i <anonym>Far</anonym> da <anonym>Barn 2</anonym> var utilpas. På grund af deres konflikt ønsker hun; at deres kommunikation i øvrigt skal være skriftlig; ligesom hun ikke ønsker at komme inden for hos <anonym>Far</anonym> og hun ønsker ikke; at <anonym>Far</anonym> kommer ind i hendes hjem. <anonym>Barn 1</anonym> giver ud-tryk fOr; at det er ubehageligt; hvis begge forældre er til stede. Hvis hun og <anonym>Far</anonym> kunne tale godt sammen, vil hun gerne det. De har en gang overleveret pigerne på en parkeringsplads. Der har ikke været tale om, at <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> har stået og ventet på en mørk parkeringsplads. 3 Siden familierettens dom har de haft en del uenigheder om fritidsaktiviteter: <anonym>Far</anonym> havde lavet en aftale om, at <anonym>Barn 1</anonym> skulle deltage i en <anonym>Fritidsaktivitet 3</anonym> og hentes af en venindes mor. Træningen lå imidlertid på et tidspunkt, hvor <anonym>Barn 1</anonym> var hos hende. <anonym>Barn 1</anonym> vil gerne gå til <anonym>Fritidsaktivitet 2</anonym> på <anonym>Aktivitetssted</anonym> som er en regu- lær <anonym>Aktivitetssted</anonym> <anonym>Far</anonym> har ikke ønsket at deltage i det; da det ligger i weeken-der. <anonym>Far</anonym> havde pigerne hen over påske. Hun var ikke klar over, at <anonym>Far</anonym> 1 den efterfølgende uge også skulle have pigerne. Det endte med, at de blev enige om at dele ugen op. Efter at de har praktiseret samvær efter en 7-7-ordning, har <anonym>Barn 2</anonym> når hun kommer 'tilbage fra <anonym>Far</anonym> givet udtryk for, at hun har savnet hende meget. Hun har også sagt; at hun trænger til ro. <anonym>Barn 1</anonym> siger ikke så meget. Når pigerne kommer tilbage, synes hun; at de ikke er rigtigt i trivsel. De virker nedlukkede og trætte, og de er ikke i balance. Hun har indtryk af, at de ikke sover nok hos <anonym>Far</anonym> Hun har svært ved at vurdere; om aktivitetsniveauet er passende hos <anonym>Far</anonym> Når pigerne skal afsted glæder de sig ofte til de aktiviteter; de skal til, men <anonym>Barn 2</anonym> kan også være bekymret. <anonym>Far</anonym> er god til at give pigerne nogle go-de oplevelser; Hun ønsker samværsordningen ændret, fordi hun føler; at <anonym>Far</anonym> har lidt travlt. Hun har svært ved at sige; hvorfor <anonym>Barn 1</anonym> har givet udtryk for; at hun gerne vil være lige meget hos dem begge; eller mere hos far <anonym>Barn 1</anonym> har dog sagt, at de ofte spiser kage og slik og får lov til at være længe oppe hos far. <anonym>Barn 1</anonym> er ikke gammel nok til selv at bestemme; og der er meget pres på hende. Hun har et harmonisk, trygt og kærligt forhold til <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> Sammen går de bl.a. i skoven, biografen og på museum. Hun lever ikke en isoleret tilværelse, 0g pigerne har legekammerater med hjemme. Pigerne har ikke set hverken mor- mor eller hendes bror siden familierettens dom. De har heller ikke set hendes far så tit på grund af corona. Pigerne må gerne se deres veninder <anonym>Person 6</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> <anonym>7</anonym> <anonym>Far</anonym> har imidlertid sagt; at det er en "gulerod" 99 Pigerne går stadig ikke til <anonym>Fritidsaktivitet 1</anonym> i de uger, hvor de er hos hende. Det mener hun er det bedste for pigerne, idet hun kan mærke; at de bliver påvirket af, at <anonym>Person 6</anonym> 0g <anonym>Person 7's</anonym> forældre ikke hilser på hende. Hun ønsker en supplerende børnesamtale for at få afdækket årsagen til <anonym>Barn 1's</anonym> ønsker vedrørende samvær, ligesom hun ønsker; at der skal afholdes en samtale med <anonym>Barn 2</anonym> Hun har ikke nogen fornemmelse af, hvorfor <anonym>Barn 1</anonym> har ønsket; at store dele af børnesamtalen ikke skulle refereres . <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a at han reelt ikke ved så meget om pigernes situation; når de er hos <anonym>Mor</anonym> Hvis <anonym>Barn 1</anonym> vil tale om samværet hos <anonym>Mor</anonym> taler de om det. Ud fra <anonym>Barn 1's</anonym> oplysninger er det hans opfattelse at de lever et isoleret liv hos <anonym>Mor</anonym> 7-7-ordningen har fungeret godt. Han mærker i virke - ligheden ikke den store forskel i forhold til tidligere; det føles dog mere natur-ligt;, når han har mere tid sammen med pigerne. I den første weekend i 'påsken var de hos <anonym>Person 2</anonym> på <anonym>Landsdel</anonym> og de var bl.a. i Lalandia. I den anden weekend var de hjemme hos ham, hvor de holdt påskefrokost med hans familie; 0g de var i Tivoli Huset er blevet udvidet, så <anonym>Person 2</anonym> kan flytte ind med sine piger; 0g alle pigerne får et værelse hver. Han er ikke tilfreds med, at aflevering af piger-ne har skullet ske på en parkeringsplads; da det er unødvendigt og synd for dem. <anonym>Barn 1</anonym> giver udtryk for; at hun kun ønsker weekendsamvær med <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> si- ger, at hun gerne vil være hos dem lige meget. Han er enig i de børnesagkyndi-ges anbefalinger af, at det vil være for meget at gå fra samvær i en 9-5-ordning til en 5-9- ordning 0g derfor har han nedlagt påstand om en 7-7-ordning. Det er klart; at hvis <anonym>Barn 1</anonym> bliver ved med at give udtryk for; at hun ønsker at være mere hos ham; vil han håbe, at <anonym>Mor</anonym> vil tale med ham om det. Han ønsker at få børnenes bopæl eller i hvert fald bopælen for <anonym>Barn 1</anonym> for at sikre, at børnene bliver ved med at bo i <anonym>By 1</anonym> Hvis han får bopælen for <anonym>Barn 1</anonym> tror han også, at det vil kunne skabe bedre rammer for et samarbejde mellem parterne, da der så vil mere balance i deres forhold Det er rigtigt, at der har været en episode, hvor børnehaven ikke havde kunnet få fat på ham. Da han blev klar over det, ringede han med det samme tilbage 0g hentede <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Mor</anonym> har meldt pigerne til <anonym>Fritidsaktivitet 2</anonym> <anonym>By 4</anonym> 0g det vil han gerne støtte op om. Han har blot skrevet til <anonym>Mor</anonym> at han ville ønske, at han blev inddraget i det, 0g han kunne godt tænke sig at de kunne gå til <anonym>Fritidsaktivitet 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> eller <anonym>By 1</anonym> sam-men med deres venner. <anonym>Barn 1</anonym> har ytret et ønske om at gå til <anonym>Fritidsaktivitet</anonym> <anonym>3</anonym> ligesom bl.a. <anonym>Person 3</anonym> Han mødte <anonym>Person 3 's</anonym> mor og talte med hende om, at <anonym>Barn 1</anonym> kunne komme med til træning. Han skrev til <anonym>Mor</anonym> om det, og det blev ikke modtaget positivt. Han kunne godt tænke sig, at de kunne vise børnene, at de som forældre kan finde ud af det sammen og feks. gå til forældremøder sammen. Han ønsker en åben konstruktiv dialog. Imidlertid har <anonym>Mor</anonym> svært ved at tale om tingene. <anonym>Mor</anonym> kan heller ikke finde ud af at have en relation til hans familie og hans ven-ner; selv om de ønsker hende det bedste. Han forsøger virkelig at være imøde-kommende over for <anonym>Mor</anonym> Når børnene kommer i klemme, udfordrer han <anonym>Mor</anonym> og foreslår feks. at byde <anonym>Mor</anonym> indenfor. For et år siden bød han indenfor og tilbød en kop kaffe. <anonym>Mor</anonym> står imidlertid udenfor 0g vil ikke ind. Han er enig i, at børnene synes, det er ubehageligt. <anonym>Mor</anonym> har udtrykkeligt bedt ham ikke at foreslå det igen, og det har han respekteret:. 5 Han har foreslået <anonym>Barn 1</anonym> at hun kunne tale med en 3. person; der ikke er involveret i forældrenes konflikt; men det har hun ikke ønsket. <anonym>Barn 1</anonym> siger; at hun er bange for at fortælle om sine ønsker til samvær med <anonym>Mor</anonym> idet hun er bange for; at mor bliver sur. Det er 'rigtigt; at <anonym>Barn 2</anonym> savner sin mor, men hun siger også, at hun savner ham: Savnet påvirker hende ikke i hverdagen:. Det er rigtigt, at <anonym>Barn 2</anonym> bliver træt. Der er et højt aktivitetsniveau; når der er fire børn hjemme hos ham. Han er dog opmærksom på, at <anonym>Barn 2</anonym> ikke bliver oversti- muleret. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder; at sagen er tilstrækkeligt oplyst. <anonym>Mors</anonym> an-modning om gennemførelse af børnesamtaler imødekommes derfor ikke. Landsretten finder som familieretten; at <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er nært knyttet til begge forældre, der begge ønsker at gøre det bedste for dem: Landsretten tiltræder; at det vil være bedst for børnene; at de tilbringer lige me-get tid hos begge forældre. Af de grunde; der er anført af familieretten; finder landsretten; at det er bedst for børnene, at samværet fastsættes som en 7-7 - ordning. Landsretten finder af de samme grunde; at det vil være bedst for <anonym>Barn 1</anonym> at hun har bopæl hos <anonym>Far</anonym> mens <anonym>Barn 2's</anonym> bopæl forbliver hos <anonym>Mor</anonym> Familierettens dom stadfæstes herefter for så vidt angår afgørelsen om <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Mor</anonym> har samvær med <anonym>Barn 1</anonym> når <anonym>Barn 2</anonym> er hos hende, som nedenfor bestemt. I overensstemmelse med parter-nes samstemmende påstande herom ændres påskesamværet, således at børnene er hos <anonym>Far</anonym> 1 lige år. I øvrigt stadfæstes dommens bestemmel-se om feriesamvær. THI KENDES FOR RET: <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2012, skal have bopæl hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2016, skal fortsat have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> på følgende måde: Lige uger fra mandag med afhentning i skolelinstitution til mandag i ulige uger med aflevering i skolelinstitution Hvis samværet starter på en fridag, sker skiftet kl. 14 den pågældende dag, 0g hvis samværet slutter på en fridag; sker skiftet kl. 10 den pågældende dag Feriesamvær Skolernes vinterferie: Ulige år fra fredag iuge 6 efter skolelinstitution til mandag i uge 8 med afleve- ring i skolelinstitution_ Påskeferie: Iige år fra fredag inden Palmesøndag med afhentning i skolelinstitution til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skolelinstitution. Skolernes efterårsferie: Ulige år fra fredag i uge 41 efter skolelinstitution til mandag i uge 43 med afle- vering i skolelinstitution. Juleferie: Iulige år fra den dag skoleferien starter til den 27. december kl. 12.I lige år fra den 27. december kl. 12 til skolestart. Aflevering 0g afhentning afbørn den 27 . december sker på parkeringspladsen foran <anonym>Skole</anonym> Sommerferie: 3 uger, heraf 2 sammenhængende uger i skolernes sommerferie. Aflevering af børn efter ferie 0g afhentning afbørn før ferie sker på parkeringspladsen foran <anonym>Skole</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> skal have samvær med <anonym>Mor</anonym> på følgende måde: Ulige uger fra mandag med afhentning i skolelinstitution til mandag i lige uger med aflevering i skolelinstitution Hvis samværet starter på en fridag, sker skiftet kl. 14 den pågældende dag, 0g hvis samværet slutter på en fridag sker skiftet kl. 10 den pågældende dag Feriesamvær Skolernes vinterferie: Lige år fra fredag i uge 6 efter skolelinstitution til mandag i uge 8 med afleve-ring i skolelinstitution. Påskeferie: Iulige år fra fredag inden Palmesøndag med afhentning i skolelinstitution til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skolelinstitution. Skolernes efterårsferie: Lige år fra fredag i uge 41 efter skolelinstitution til mandag i uge 43 med afleve - ring i skolelinstitution. Juleferie: Ilige år fra den dag skoleferien starter til den 27. december kl. 12. I ulige år fra den 27.december kl. 12 til skolestart. Aflevering 0g afhentning afbørn den 27. december sker på parkeringspladsen foran <anonym>Skole</anonym> Sommerferie: 3 uger, heraf 2 sammenhængende uger i skolernes sommerferie. Aflevering af børn efter ferie og afhentning af børn før ferie sker på parkeringspladsen foran <anonym>Skole</anonym> Vedrørende begge bømn har <anonym>Far</anonym> ret til at placere ferien i uli-ge år, mens <anonym>Mor</anonym> har ret til at placere ferien i lige år. Hvis par-terne ikke har varslet ferie inden den 1. marts, overgår retten til at placere som-merferien til den anden. Erstatningssamvær Hvis et samvær ikke gennemføres, er der erstatningssamvær efter reglerne i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. $ 9 Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. /	13,395	15,669
3916	Tiltale for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, og overtrædelse af straffelovens § 250 samt overtrædelse af færdse... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-2409/2010-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	16681/22	Formueforbrydelser; Forurettede og vidner; Færdsel; Liv og legeme; Narkotika; Vis flere...	Udvisning;		Nej						Københavns Byret DO M afsagt den 31.marts 2010 i sag SS 2-2409/2010 Anklagemyndigheden mod Pt Københavns Fængsler 0g Pt Københavns Fængsler og Pt Københavns Fængsler Sagens baggrund og parternes påstande. Dennc sag cr bchandlct med domsmænd. Anklageskritt er modtaget den 27. januar 2010. er tiltalt for overtræ - delse af Alle 1. (og 2) røveri efter straffelovens $ 288.stk_ Lnr 1_vold af særlig rå_brutal eller farz Jig karakter efter straffelovens $ 245 stk_L og overtrædelse af straffelovens 8250 ved den 10. november 2009 mellem kl. ca. 22.00 og kl. 23.20, på og uden for i København; i forening og efter forudgå- ende aftale, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold at have frataget en mobiltelefon til en værdi af 1.900 kr. idet de tiltalte inde på cafeen hældte 3-4 knuste metadontabletter i øl i den hen- sigt at fratage ham hans mobiltelefon og pung, hvorefter de uden for cafeen tilegnede sig mobiltelefon og efterlod ham i hjælpeløs tilstand, idet han kort etter taldt om på Mehldalsgade med næsten ophørt vejrtræk - ning, hvorved han var i livsfare. 2. overtrædelse al færdselslovens $ 11Zd jf $ 56 stk L ved den 16.august 2008 ca. kl. 02.45, at have ført slovakisk indregistreret personbil ad Gothersgade i København uden at have erhvervet kørekort. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 2 år og 6 måneder. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med- før af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 24,n. 1,jf. $ 22, nr. 6, udvises med indrejseforbud for bestandig; subsidiært i et af retten nærmere fastsat tidsrum efter $ 32. har nægtet sig skyldig. har erkendt tyveri af en mobiltelefon samt ulov- ligt legemesangreb efter straffelovens $ 244 ved at hælde piller i forurettedes øl, men har i øvrigt nægtet sig skyldig: har erkendt hæleri af en mobiltelefon og erkendt med- virken ti] forsøg på tyveri af en pung, men forsøget blev opgivet, samt er- kendt forhold 3 De tiltalte har ikke bemærkninger til udvisningspåstanden. har påstået; at de tiltalte in solidum skal betale 1.900 kr.i erstatning for tab af mobiltelefon. har bestridt erstatningsansvaret; men har i øvrigt ikke temærkninger til opgørelsen af erstatningen. Forklaringer. Der cr afgivet forklaring af dc tiltalte 0g af vidnerne har til retsbogen i grundlovsforhør den 12. novem - ber 2009 afgivet følgende forklaring: 1 Anholdte nægtede sig skyldig og forklarede, at hun var med på i København den 10. november 2009 før midnat. En mand kom hen til dem og satte sig ved deres bord. Han var interesseret i og til an- holdte, at manden havde en stor tegnebog. Anholdte sagde til at hun ikke ville have noget med det at gøre; og at hun ikke ville tage pungen. sendte en sms til og kort efter kom han med en anden mand. De satte sig ved et bord ved siden af. Anholdte hørte, at spurgte sagde; at pungen var meget tyk forlod herefter caféen og kom kort efter tilbage ~ med en pose med piller i. gav posen til anholdte; og anholdte gav posen med pillerne til sagde til manden; at hun ville have mere øl, og da manden gik til baren for at hente mere øl, bad glasset; og anholdte så, at hun puttede knuste pillcr i mandens glas. Da man- den kom tilbage; så hun; at manden drak af glasset. Anholdte forlod herefter caféen 0g gik til Skelbækgade; hvor hun prostituerer sig engang imellem. Anholdte bor sammen med at hun var gået i parken med manden; men at han havde råbt op, da hun ville tage hans pung. Hun havde kun fået telefonen fra manden. Da politiet kom, var det anholdte der viste dem, hvor telefonen var. Anholdte forlod caféen, efter at hun havde sct komme de knuste piller i glasset; fordi hun ik- ke ville have noget med det at gøre. Hun havde ikke gjort sig tanker om, hvad der kunne ske; ved at komme de knuste piller i glasset. har til retsbogen under hovedforhandlingen afgi - vet følgende forklaring: vedstod sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 12. november 2009. Tiltalte har supplerende forklaret; at hun var på for at få varmen og drikke kaffe; da der var koldt udenfor. På caféen mødte de en mand: I starten opfør- te mandcn sig normalt; 0g han spurgte, om han måtte sætte sig ved samme bord som dem. Senere begyndte manden at blive "fræk" overfor derved at han befamlede sagde, at han skulle Jade være, men han blev ved Manden drak øl. Det virkede, som om han også tidligere havde drukket, men manden havde fortsat tjek på situ- ationen. Pået tidspunkt skrev Tiltalte har efterfølgende set i papiremne hos politiet, at at han skulle komme hen til caféen. Sms'en var skrevet på roma, som tiltalte forstår, men ikke taler. Tiltalte selv skrev ikke nogen sms til kom til stede på caféen og satte sig ved et anden bord end tiltalte. Tiltalte talte med om alt muligt. Først efter et stykke tid talte de om manden 0g om V 'den tykkc pung' De taltc ikke direkte om at tage pungen fra man- den; men tiltalte gav udtryk for, at hun ikke kunne tage pungen fra manden, da hun ikke ville gøre noget sådant. De andre to tiltalte sendte sms'er til hi- nanden. Tiltalte er ikke bekendt med, hvad de skrev til hinanden. På et tids - punkt forlod caféen. Tiltalte vidste ikke hvorfor. Det var først, da han kom tilbage ~ til caféen med nogle piller; at hun blev bekendt med, hvorfor sagde til tiltalte, at han havde købt noget metadon. Tiltalte vidste, hvad metadon er, da hun selv flere gange har købt metadon til sin kæreste Hendes kæreste tager cirka 3 metadonpiller pr. dag; Det hjæl- per kæresten; så han ikke behøver tage andet stof. Tiltalte har ikke selv prø - vet at tage metadon. Til at at begynde med vidste tiltalte ikke, hvad pillerne skulle bruges til. Det gik først op for hende senere. Tiltalte gav pillerne til Glale der hældte dem i mandens ølglas, for at "pungen kunne tages' men ingen af dem vidste; at der kunne ske noget med manden; Manden talte hele tiden om, at han ville tage en taxa hjem. Han sagde ikke noget om, at han selv tog metadon. Tiltalte overvejede ikke; hvad der kunne ske ved at give manden metadonpiller. Manden drak af ølglasset mcd metadonpillerne i. Han drak ikke hele glassets indhold, og han så efterfølgende normal ud. Kort tid efter forlod tiltalte caféen. Manden befandt sig fortsat på cafeen og virke- de fortsat helt normal. De havde talt om, at manden havde en tyk pung og måske havde penge i pungen. De havde ikke talt om, hvorledes mandens penge skulle fordeles; eller om tiltalte skulle have nogle af pengene De hav - de heller ikke talt om mandens mobiltelefon. Dagen efter blev tiltalte be- kendt med, at manden havde fået frataget noget; og hun fik senere oplyst af politiet, hvad der var sket med manden. Efter at tiltalte forlod caféen, gik hun til Skelbækgade, hvorfra hun senere tog en taxa hjem. Hun så ikke man- den efter; hun forlod caféen Foreholdt sagens bilag 20, afhøringsrapport af tiltalte af 12. november 2009, har tiltalte forklaret; at hun husker; at hun blev afhørt af politiet; men hun husker ikke det præcise tidspunkt. Foreholdt samme side 3, næstsidste afsnit hvoraf fremgår: "Dasigtede var kommet udenfor caféen; kom hvor der stod, at hun skulle få forurettede udenfor' har tiltalte forklaret, at hun husker; at hun har forklaret sådan til politiet, og at det er korrekt som forklaret. Tiltalte forlod stedet, og så ikke om kom ud af caféen sammen med manden. Forespurgt af forsvareren; advokat Elsebeth Rasmussen har tiltalte forklaret, at hun ikkeom aftenen så, hvad De tal- te heller ikke om det. Tiltalte forstår ikke alt roma Hun er ikke af romaaf- stamning, men det er de andre to tiltalte. Tiltalte ved ikke, om havde pillerne med allerede; da han ankom til caféen første gang, eller om han gik ud 0g købte nogle piller: Da hun så pillerne, var de allerede knust. Tiltalte ved ikke; hvor mange piller; der var. De lå i en pose. Tiltalte ved ikke, hvor- for hun overhovedet blev involveret i noget med posen; men hun og er vant til at købe metadonpiller til tiltaltes kæreste. Manden sagde flere gange, at han skulle hjem, og tiltalte svarede ham flere gange, at så måtte han gøre det. Tiltalte troede; at manden ville tage hjem med det samme. Det er korrekt; at det var tiltalte, der fortalte politiet, hvor de kunne finde ma- dens mobiltelefon; som tiltalte havde havde set hjemme hos Tiltalte fortalte ligeledes politiet, hvor de kunne finde Da tiltalte sad i en celle og ventede på at blive fremstillet i grundlovsforhør, hørte hun, at talte sammcn. Forespurgt af advokat Mette Lauritzen har tiltalte forklaret, at det var i cel - lerne i dommervagten; at hun overhørte samtalen mellem Tiltalte mener; at de sad i celler, der var placeret over for tiltaltes celle. Fore- holdt, at der kun er 2 celler i alt i dommervagten; har tiltalte fastholdt sin forklaring. Tiltalte hørte tale om, hvad de ville sige til dommeren. De sagde flere gange "hvad sagde du' 7 og tiltalte blev derefter ført ind til dommeren; Tiltalte forlod sin celle; gik ned ad en trappe 0g gik derefter direkte ind til dommeren. Tiltalte scndte ingen sms'cr til dcn pågældende aften. Forsvareren dokumenterede fra sagens bilag 31-5,udskrift, der viser sms-be- skeder modtaget af mobiltelefon . Tiltalte har supplerende forklaret; at hun fastholder; at hun ikke har sendt sms'er til Tiltalte husker ikke sit mobilnummer. Forespurgt af advokat Jane Ranum og forevist bilag 31-5,ad. besked nr. 3,4 og 5 har tiltalte fastholdt; at hun ikke har skrevet nogen sms til Tiltal- te husker ikke; om hun har haft en mobiltelefon med Tiltalte har oftc skiftct kort. Tiltaltc ved ikke; hvor mange sms'cr sendtc til eller hvor længe der gik fra den første til den sidste sms, eller hvor lang tid der gik, fra an- kom til cafeen. ankom "efter en stund" Foreholdt at besked nr. 3 blev sendt kl. 19,12 0g besked nr. 5 blev sendt kl. 19.59 har tiltalte forklaret, at det ikke siger hende noget. De sad og talte med manden. Tiltaltes kæreste hedder Tiltaltes kæreste bliver ikke kaldt Det er hendes kære - stes onkel . Tiltalte skrev ikke navnet på de piller, som skulle købe. Hun bad ikke om at købe nogle piller; der kunne knuses. Hun blev ik- ke så lang tid i Skelbækgade. Hun tog hjem med en kundc og cerefter hjem til sig selv. Hendes kæreste og var hjemme. Hun mener; at der gik omkring 1' til 2 timer fra hun så ved caféen; og til hun så ham hjem- me. På spørgsmål fra forsvareren, advokat Elsebeth Rasmussen 0g forholdt bilag 31-5, ad nr. 3, har tiltalte forklaret, at hun ikke sendt en sms i navn. har til retsbogen i grundlovsforhør den 12.no- vember 2009 afgivet følgende forklaring: Anholdte erkendte tyveri af mandens mobiltelefon; men nægtede sig i øv- rigt skyldig 0g forklarede, at hun 0g mødte manden på da han kom hen og satte sig ved deres bord. Manden var fuld og snakkede meget om sex. Anholdte lagde mærke til, at manden havde en stor tegnebog og troede, at der var mange pengc i den. Anholdtc har in- gen penge og ville gerne have mandens penge. Hun talte om dette med og de var enige om, at de skulle prøve at få fat i pengene De talte om at give marden piller i hans øl, så han blev endnu mere fuld, og at de derved kunne tage hans pung Det endte med, at kom med nogle pil- ler, som han gav tilTiltalte mens anholdte var væk fra bordet sammen med manden.: Tiltalte 2 gav anholdte pillerne; 0g det var anholdte, der kom pillerne i mandens ølglas. Hun så, at manden drak af glasset. Da de senere kom ud på gaden, tog anholdtc mandens tclcfon; uden at han opdagcde det. Hun gav telefonen till T) og da manden kom tilbage og spurgte, om hun havde hans telefon, sagde anholdte; at det havde hun ikke. Grunden til at anholdte ikke prøvede at stjæle mandens pung var, at hun blev bange; eftersom hun aldrig tidligere har lavet noget kriminelt_. har til retsbogen under hovedforhandlingen afgi- vet følgende forklaring: vedstod sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 12. november 2009. Tiltalte har supplerende forklaret;, at de mødte man- den på Manden var ikke særligt beruset. Tiltalle talte med om, at de ville have fat i hans penge. På dette tidspunkt var endnu ikke ankommet til caféen: Tiltalte sendte en sms til om, at han skulle komme. Forcvist bilag 31-5,sms nr. 3 har tiltalte forklaret; at hun har skrevet den på - gældende sms. Hun skrev "Du skal komme herned, hvor kommcr. Jeg venter på dig. vidste; at hun dermed mente, at han skulle komme ned på hvor de tidligere havde været. Tiltalte husker ikke; hvor Jang tid der gik, før 79 ankom til caféen. Tiltalte skrev ikke andre sms'er til ankom; talte tiltalte ikke med ham om manden eller om andet. Tiltalte fortalte ikke caféen for at hente nogle piller. Det var der hentede pillerne, da tiltalte ikke havde kendskab til piller, eller tidligere havde købt piller, Tiltalte vidste ik- ke; hvilke piller om at hen - te pillerne. Tiltalte tror, at det var om at hente dem. Det var kun tiltalte og der var involveret i episoden. Det er korrekt, at de ville putte pillerne i mandens øl med henblik på at gøre manden endnu mere fuld. Tiltalte ved ikke, om vidste, at det var hen- sigten. Tiltalte havde ikke talt med vidste godt, at det var hensigten. Tiltalte vidste ikke, hvilke piller havde hentet. Tiltalte havde hørtom metadon; men havdc aldrig været i besiddelse af metadon. Hun vidste; at det er et stof, som folk; der plejer at tage heroin; tager i stedet for heroin. Det er korrekt; at hun putlede pillerne i ølglasset. Pillerne var knuste. Det var ikke tiltalte, der havce knust pillerne, og hun ved ikke; hvem der havde knust dem. Tiltalte ved ikke, om de var knust; da kom med dem. Manden drak ikke hele indholdet af ølglasset. Manden opførte sig ikke anderledes efter at have drukket af glasset. Han opførte sig i det hele taget ikke anderledes på noget tidspunkt. På et tidspunkt forlod manden caféen for at købe cigaretter. Han havde lagt sin mobiltelefon på bordet; cg tiltalte tog mobiltelefonen. Lidt senere forlod de caféen. Først tiltalte og lidt senere manden. Tiltalte husker ikke; om de talte om mandens mobiltelefon; men manden lånte tiltaltes mobil for at ringe til sin egen mobiltelefon. Manden spurgte tiltalte, om hun havde taget hans mobiltelefon. På dette tidspunkt var tiltalte ikke i besiddelse af mobiltelefonen; da hun allerede havde givet den till 92 Tiltalte ved ikke; hvor var gået fra café- en, og det var også Forevist bilag 31-5, sms nr. 4, har tiltalte forklaret; at hun ikkehar sendt den besked. Forcholdt at beskcd nr. 4 er sendt fra samme telefon som nr. 3, har tiltalte forklaret; at hun lånte mobiltclcfon for at scndc besked nr. 3 til I besked nr. 4 står der "Han har tyk pengepung Forevist samme bilag; sms nr. 5,har tiltalte forklaret; at hun ikke har sendt den besked. Der står sålhar setlhavde set mange penge Tiltalte har supplerende forklaret; at hun ikke tog fat i mandens pung; fordi hun var ban- ge. Hun havde aldrig foretaget noget lignende tidligere. Tiltalte havde over - vejet; hvad der kunne ske med manden; når de puttede piller i hans øl. Hun havde spurgt havde svaret hende; at der ikke ville ske noget. Forcholdt at hun i grundlovsforhøret har forklarct; at hun gav manden pillcr- ne, sâ han blev mere fuld, har tiltalte forklaret; at hun troede; at manden ville blive mere bedøvet. Hun forventede ikke, at der skete det, der faktisk skete. Manden blev faktisk ikke mere fuld. Sidste gang hun så manden var udenfor caféen. Foreholdt bilag 18, afhøringsrapport af tiltalte 12.november 2009 side 4, første afsnit, hvoraf fremgår 7 'Sigtede ringede derpå til sin kæreste og sigtede disku - terede nu hvad de skulle gøre og de blev enige om, at de ville hælde noget i forurettedes øl" og foreholdt samme bilag og side; sidste afsnit hvoraf frem- går "Da 0g sigtedc havde diskutcrct hvad dc skullc gøre, gik ud fra caféen og købte nogle tabletter:' 1 har tiltalte forklaret; at det godt kan være, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun var meget træt på det pågældende tidspunkt og 7 'ikke alting har været sådan som det står' Det var kun tiltalte og der aftalte det. På spørgsmål fra forsvareren; advokat Mette Lauritzen og foreholdt bilag 31-5, har tiltalte forklaret, at manden endnu ikke sad ved deres bord, da hun skrev sms nr. 3 til fordi hun gerne ville være sammen med ham. Det havde ikke noget at gøre med manden. På det tidspunkt, da sms nr. 4 blev sendt; sad manden ved deres bord. Det er man- dens tegnebog; der bliver omtalt i sms'en Tiltalte så ikke skrive sms til Der gik måske 20 minutter; måske mere, fra tiltalte sendte sms nr. 3 til og til rent faktisk kom til caféen: Tiltalte var sammen med manden måske 1-1V time. Tiltalte husker ikke, hvor meget manden drak. Manden drak øl, mens tiltalte alcne drak kaffe. Hverken eller T) var berusede. Der gik 10 minutter fra tiltalte puttede pillerne i man- dens ølglas, til de skiltes udenfor caféen. I dette tidsrum bemærkede tiltalte ikke, at manden fik nogle bivirkninger af pillerne. Tiltalte husker; at manden på et tidspunkt forlod caféen for at købe cigaretter. Det var efter, at var ankommet til caféen; men tiltalte husker ikke; om det også var efter, at T havde forladt caféen med henblik på at hente pillerne. Det var inden; at manden drak af ølglasset med piller. Tiltalte tog mandens mobiltelefon; da manden var ude at købe cigaretter; Den lå på bordet. Tiltalte vidste; at manden ville komme tilbage:. På spørgsmål fra advokat Jane Ranum har tiltalte forklaret; at hun ikke hus - ker; hvor længe de sad på caféen, inden de fik kontakt til manden; var ikke ankommet til caféen på det tidspunkt. Tiltalte ved ikke, hvor gik hen, efter han forlod caféen. De havde ikke på forhånd talt om, hvad skulle gøre. På spørgsmål fra advokat Elsebeth Rasmusscn har tiltalte forklarct; at ikke var på caféen; da tiltalte tog mandens mobil. forlod caféen før de 2 andre tiltalte. Det skyldtes;, at manden udviste mere interesse for til- talte end for havde ikke nogen piller med, da han første gang ankom til caféen: Foreholdt bilag 18, side 4, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår "Sigtede forkla- rede, at ikke havde noget pC sig, da han kom til catéen" samt sidst af- snit; hvoraf fremgår "Da og sigtede havde diskuteret hvad de skulle gøre; gik ud fra caféen og købte nogle tabletter" kar tiltalte for- klaret; at hun nok har forklaret sådan til politiet; men hun var ikke sig selv, da hun afgav forklaringen til politict; 0g det forklarede er ikke korrekt. Foreholdt samme bilag 0g side; første afsnit, hvoraf fremgår at tiltalte ringe- de til har tiltalte forklaret, at hun ikke var i telefonisk kontakt med Foreholdt sagens bilag 15, ransagningsrapport af 12.november 2009 vedrø- rende lejligheden beliggende hvoraf fremgår "I værelset der skulle beboes af og blev der fundet staniol med rester af brændte euforiserende stoffer kunne være heroin' 7 har tiltalte forklaret, at hun ikke har kendskab til, at der i lejligheden blev afbrændt euforiserende stoffer. har til retsbogen i grundlovsforhør den 2. november 2009 afgivet følgende forklaring: Anholdte nægtede sig skyldig og forklarede; at han den 10. november 2009 ved 20-tiden fik en sms fra sin kæreste bad ham om at komme til og sad ved et bord sammen med en mand. På et tids - punkt gik anholdte og bad anholdte om at hente nogle bestemte piller. Hun sagde, at det hastede og skrev navnet på pillerne på anholdtes mobiltelefon. Der var tale om Metadonpiller. sagde ik - ke, hvad hun skulle bruge pillerne til, men sagde, at de skulle være knust; når han kom tilbage med dem. Da anholdte kom med pillerne, fortalte at de knuste piller skulle gives til manden; som pigerne var sammen med, så han faldt i søvn eller blev så træt, at de kunne tage hans pung. Piger- ne sagde; at de ville have hans pung, fordi der var mange penge i den. An- holdte gav posen med de knuste piller til og gik væk. Da anholdte kom tilbage ` til bordet; så han; at nu havde posen med pillerne. An- holdte har ikke set komme pillerne i mandens glas; 0g anholdte har ikke set, hvad der skete mellem og manden. Da de senere på natten gik hjem, gav bad anholdte om at købe fire Metadonpiller; men anholdte kom kun tilbage med tre pil- ler._ 7 har til retsbogen under hovedforhandlingen afgivet føl- gende forklaring: vedstod sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 12. no- vember 2009. Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forbold Log 2, at han ikke blev kontaktet telefonisk, men fik en sms-besked fra Forevist bilag 31-5 har tiltalte forklaret, at han er kæreste med Itil - taltes mobiltelefon er registreret under navnet "kærlighed" , der på slovakisk hedder "laska' som er afsender af besked nr. 1 og 2 Besked nr. 3 er sendt fra en person Sms-besked nr. 4 og 5 kan tiltalte huske, at han har modtaget. Han troede, at det var fra da de var sendt fra hendes telefonnummer, og fordi at tiltalte vidste; at lånte ikke normalt mobiltelefon; når hun ikke længere have kredit på sin egen Efter at have modtaget sms-beskeden fra ankom han til caféen cirka '-1 ti- me senere. Da han modtog sms-besked 3 , 4 0g 5, befandt han sig på en inter- nctcafé . Da han mødtes med havde han modtaget samtli - gc 3 sms-beskeder. På satte han sig ved et bord ved siden af det bord, hvor pigerne sad. Han satte sig ikke ved samme bord som pigemne; da han troede, at den mand, som sad ved pigernes bord, var enaf kunder. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor han ikke satte sig ved siden af Han talte ikke med manden på noget tidspunkt. Tiltalte og gik udenfor caféen og sagde til ham, at han skulle hente 4 metadonpiller. mand tager meta- don, 0g tiltalte troede; at pillerne var til ham. mand befandt sig ikke på caféen. Tiltalte hentede pillerne. Tiltalte syntes; at 4 piller var for meget, så han købte kun 3 piller. Tiltalte kan ikke i dag forklare, hvorfor han syntes, at 4 piller var for meget. Tiltalte ved, at mand normalt tager ret me- get metadon; og tiltalte tænkte, at det kunne blive for meget for ham at taget 4 piller. Tiltalte er ikke bekendt med, om det kan være farligt for ham. Til- talte ved, at man tager metadon i stedet for heroin. Tiltalte købte pillernc på Istedgade. Han spurgte sig for, hvor man kunne købe dem. Han havde købt tidligere 1 eller 2 gange til sin onkel, som er mand. Han har aldrig købt metadon til sig selv. Tiltalte betalte selv for pillerne. Der er normalt; at tiltalte køber metadon til mand. Pillerne kostede 300 kr. Da han kom tilbage til caféen med pillerne; fik han oplyst; at pillerne skulle gives til manden, for derved at gøre ham lidt træt eller bedøvet. Tiltalte tænkte ikke over; om det kunne være farligt for manden. Foreholdt hvordan det kan værc, at tiltalte syncs, at 4 pillcr vil være for mc- get for en person; der er vant til at tage metadon; men at tiltalte ikke tænkte, hvad 3 piller kunne gøre ved manden, har tiltalte svaret, at han ikke tænkte over dette. Tiltalte så ikke, hvem der puttede pillerne i mandens ølglas. Han bemærkede ikke; at manden efterfølgende opførte sig anderledes. Efter at han var ankommet til caféen med pillerne, blev han på stedet 10-15 minut - ter, inden han forlod caféen. 0g manden blev tilbage. Tiltalte gik hjemad, og senere derhjemme fik han udleveret mandens mobiltelefon af Foreholdt sagens bilag 19, som er afhøringsrapport af tiltalte af 12- novem - ber 2009, side 2 nederste afsnit, 0g side 3, første afsnit, hvoraf fremgår "Efter endru et stykke tid forlod og forurettede caféen og sigtede ventede udenfor. og sigtede hjem. Sigtede vidste ikke hvor var på dette tidspunkt" har tiltalte forklaret; at det er korrekt; at han har forklaret sådan til politiet, men der er ting 1 forklaringen; som ikke passer; da forklaringen blev afgivet midt om natten, hvor tiltalte var chokeret. Tiltalte så ikke 'tage mo- biltelefonen fra manden. På spørgsmål fra forsvareren; advokat Jane Ranum har tiltalte forklaret; at han ikke besvarede de 3 sms-beskeder han modtog. Han gik ned på / fordi han ikke forstod sms-erne han havde modtaget. Desuden reg - nede han med, at var på caféen; 0g de havde talt om at mødes. Da tiltalte forlod caféen i sidste omgang; husker han ikke, hvilke overvejelser han gjorde sig vedrørende mandens pung; men han tænkte ikke på, at han skulle have nogle penge fra pungen. Han ville ikke have penge fra pungen. Tiltalte gik hjem alene. Han var træt og ville ikke vente på Foreholdt bilag 19, side 2, 4. afsnit, hvoraf fremgår "Sigtede købte tabletter- ne af en kvinde på Istedgade, men han kunne kun få 3 stk" samt bilag 40, af- høringsrapport af tiltalte af 3. december 2009, side 2, næstsidste linie, hvoraf fremgår Afhørte bad om 4 metadon piller men fik kun 3,da hun ikke havde flere" har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til po - litiet. På spørgsmål fra forsvarerne har forklaret, at han er enig i, at besked nr; 5 er udformet på roma. Han selv taler roma. ta - ler østroma; og forstår alt roma, men taler det ikke. Foreholdt at han har forklaret; at det var der skrev besked nr. 5 til ham, har tiltalte forklarct, at det ikke er svært at skrive roma. Der er ikke talc om, at anvender særlige udtryk i beskeden. Han kan ikke svare på, hvorfor skulle svare ham i roma, men det undrer ham ikke, fordi alle skriver på roma. Foreholdt sagens bilag 15, ransagningsrapport af 12.november 2009 vedrø- rende lejligheden beliggende hvoraf fremgår "I værelset der skulle beboes af og blev der fundet staniol med rester af brændte euforiserende stoffer kunne være heroin' 7 har tiltalte forklaret; at han ikke har kendskab til, at der ilejligheden blev afbrændt euforiserende stoffer. har forklaret vedrørende forhold 3, at det er korrekt; at han har ført bilen den pågældende dag uden at have erhvervet kørekort. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet har forklaret, at han den pågældende dag skulle besøge en kammerat; der bor i Lille Istedgade; men kammeraten var ikke hjemme_ Vidnet havde forinden været på Jernbanecaféen sammen med en anden kollega og drukket et par øl. Vidnet gik ind på Vidnet mener; at det var om - kring kl. 20, men er ikke helt sikker på dette; da vidnets erindring om, hvad der skete den pågældende aften generelt er meget dårlig . Efter Y2 -1 time kom vidnet i kontakt med 2 piger, der sad på caféen. Vidnet kom i snak med pigerne, da han var på vej til toilettet. Vidnet købte en øl til hver af pigerne og en til sig selv. De sad sammen ved et bord og drak deres øl.De drak af glas. Vidnet mener; at pigerne også drak deres øl. De talte sammen på en- gelsk. Vidnet troede, at pigerne var studerende, men på et tidspunkt tilbød pigerne vidnet, at han kunne gå med dem hjem, hvilket vidnet takkede nej til. Vidnet mener, at han havde sin jakke af, mens han opholdt sig på caféen; da han var iført en meget varm jakke. Vidnet havde sin mobiltelefon i jak- kens inderlomme. På et tidspunkt gik vidnet på toilettet. På dette tidspunkt følte vidnet sig godt tilpas. Vidnet følte sig idet hele taget godt tilpas, mens han befandt sig på caféen og følte ikke nogen forandring i hans helbredstils - tand. Pigerne var der fortsat, da vidnet kom tilbage tra toilettet Kort tid etter bemærkede vidnet; at han havde mistet sin mobiltelefon. På dette tidspunkt havde pigerne forladt caféen. Vidnet husker ikke; om pigerne forlod caféen sammen eller enkeltvis. Vidnet havde en formodning om, at en af pigerne havde taget hans mobiltelefon; og han gik derfor efter den ene af pigerne; og spurgte om hun havde taget hans telefon, hvilket pigen benægtede. Vidnet husker intet af, hvad der herefter skete. Vidnet mener ikke; at han på noget tidspunkt forlod caféen 0g efterfølgende kom tilbage til caféen. Foreholdt at han skulle have hævet penge i en automat, har vidnet forklaret; at han ikkehusker dette. Vidnet har efterfølgende fået sin mobiltelefon tilba - ge, men den er ødelagt. Mobilen var ny, da han medbragte den på caféen. Den koster 1.900 kr. Vidnet har ikkc haft helbrcdsmæssige gcncr som følge af episoden; Vidnet kom efterfølgende på hospitalet; 0g dagen efter havde han det rigtigt dårligt. Lægen på hospitalet troede; at vidnet havde taget stof- fer, og da vidnet fortalte; at han aldrig havde taget stoffer, heller ikke meta - don, rettede lægen henvendelse til politiet. På spørgsmål fra advokat Elsebeth Rasmussen og foreholdt bilag 3-1-2, af- høringsrapport af vidnet af 11. november 2009, side 3, 1.afsnit, hvoraf fremgår "Han mente at han snakkede videre med pigerne; og efter nogen tid (kunne igen ikke præcisere nærmere) gik den lyshårede (B). Han blev sid- dende med den mørkhårede (A), men på et tidspunkt gik også hun har vid- net forklaret; at han på pågældende tidspunkt var helt omtåget; og han hus - ker det ikke i dag På spørgsmål fra advokat Mette Lauritzen og forholdt samme bilag, samme side, 3. sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Han havde en ide om at han på et tids- punkt (muligvis i Istedgade) havde købt nogen cigaretter" har vidnet forkla - ret; at han ikke husker, at han har forklaret sådan til politiet; og vidnet hus - ker det ikke i dag; har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet har forklaret; at hun var på arbejde på Café vember 2009. Hun mødte på arbejde kl. 15.00. Hun har efterfølgende af po- litiet fået forvist et foto af og hun hemærkede ham på caféen den pågældende aften: Vidnet mener, at ankom til caféen på et tidspunkt mellem kl. 18.00 og 20.00. Han var alene og satte sig i baren; hvor han hurtigt kom i snak med forskellige mandlige stamkunder. Efter et stykke tid kom nogle piger ind på caféen: Pigerne plejer at komme på café- en. Inden pigerne ankom; havde nået at drikke 3 til 4 øl. Han virkede stille og rolig 0g ikke beruset. Pigerne bestilte kaffe i baren og satte sig ved et bord. Der var en fyr, der rettede henvendelse til dem, men han blev afvist. rettede henvendelse til dem og tilbød dem en øL. Han købte 3 øl i baren og satte sig sammen med pigerne ved deres bord. Vidnet husker ikke; om de drak af glas eller af flaske. På et tidspunkt ankom 2 mænd til caféen. Der var tale om en ung mand på omkring 20 år og en lidt ældre på mellem 50 og 55 år, Vidnet havde tidligere set mændene sammen med pigerne på caféen, men mændene satte sig ved et bord ved siden af pi- gemnes bord og havde ikke kontakt med pigernc. Dette undrede ikke vidnet; da vidnet er bekendt med, at pigerne arbejder på gaden; og det således kunne være en kunde; som de talte med. Pigeme og sad sammen i ' time til 3 kvarter. I dette tidsrum var en enkelt gang på toilet- tet, og han var oppe i baren, men han var ikke ude af caféen på noget tids- punkt: Vidnet bemærkede på et tidspunkt; at pigerne 0g og var gået fra bordet. Vidnet så ikke; om de gik sammen eller enkeltvis. Vid- net bemærkede ikke, at ændrede adfærd, inden han forlod ca- feen. Indenfor 1 time kom tilbage til caféen. Han var 76 'rund på gulvet" og virkede beruset og forvirret. spurgte efter sin mo- biltelefon, og vidnet svarede ham, at han nok var blevet "rullet af pigerne' blev ved med at spørge efter sin mobiltelefon; og det var lige som om, han ikke forstod svaret. Vidnet studsede lidt over hans tilstand, for- di han ikke havde drukket så meget; mens han var på caféen; men hun over- vejede ikke; at tilkalde en ambulance. Vidnet mener, at hun den pågældende aften lukkede caféen omkring kl 24.00. Forcholdt at blev fundet lidt efter kl. 23.00 har vidnet forkla- ret; at det godt kan passe, at var så tidligt på caféen ande gang Vidnet pa har til retsbogen afgivet følgende forklaring Vidnet forklarede, at han arbejder i en specialgruppe på station City, der be- kæmper narkokriminalitet; og han var på arbejde den 10. november 2009 om aftenen. Vidnet befandt sig sammen med 2 kolleger på Vesterbrogade Den ene kollega bemærkede på et tidspunkt en livløs person; der lå i starten af Mehldalsgade tæt på Vesterbrogade. Personen lå ved et cykelstativ op ad en slags skulptur. Kollegaen tilkaldte vidnet. Personen var på ingen måde "stofmisbrugertypen' Personen lå på ryggen med lukkede øjne, og vidnet tænkte, at personen måske havde drukket for meget, men det lignede ikke en "klassisk brandert" 3 0g personen lugtede ikke af spiritus. De forsøgte at rus- ke i personen flere gange, mcn personcn reagercde ikke. De forsøgte med forskellige trykpåvirkninger; der nomalt vil medføre en reaktion; fordi det er smertefuldt; men personen reagerede heller ikke på dette. De forsøgte at åbne personens øjne og lyse ind i øjnene med en lygte; og personen reagere - de heller ikke på dette. De bemærkede, at personens pupiller var trukket helt sammen, hvilket er normalt for personer, der er påvirket af sløvende præpa - rater. De bemærkede; at personen var hvid i ansigtet. Han havde en besværet vejrtrækning og meget svag puls. De tilkaldte en ambulance, der ankom til stedet efter 2til 3 minutter; og tog personen under behandling Vidnet har ikke på noget tidligere tidspunkt bemærket personen i området. På spørgsmål fra advokat Mette Lauritzen har vidnet forklaret; at han ikke ved, hvad hans kollega gjorde ved personen, inden vidnet kom hen til personen. Foreholdt bilag 28, afhøringsrapport af af 18.novem- ber 2009 side 2,2. afsnit hvoraf fremgår: "Afh bemærkede at var helt blå i ansigtet 0g på hænderne, ligesom han havde meget små pupil- ler. Da næsten ikke trak vejret, hvorfor afh gav behørig 1. hjælp, hvilket bevirkede at kom til bevidsthed og vågnede op har vidnet forklaret; at i givet fald skal have givet førstehjælp, inden vidnet kom hen til personen. Efter vidnet kom hen til personen, var personen på intet tidspunkt ved bevidsthed. Vidnet stod ved personen; indtil ambulancen ankom. 7 har til retsbogen afgivet følgende forkla- ring: Vidnet har forklaret, at hun er overlæge på Bispebjerg Hospital, og at det var hende, der kontaktede politiet vedrørende Første gang vidnet hørte om var om morgenen den 11.november 2009 på mor - genkonferencen; hvor blev drøftet, idet han var fundct ukon- taktbar på gaden og uden at kunne huske, hvad der var sket. Han benægtede at være stofmisbruger, men var_samtidig vågnet op; efter at have fået en modgift mod narkotika. kunne forklare, at han havde mødt 2 damer på et værtshus, men kunne ellers intet huske. Vidnet behandlede ikke da han ankom til hospitalet. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 4, ambulancejournal. Vidnet har forklaret, at joumnalen bliver udfærdiget;, når ambulancen kommer frem til stedet. "GCS" står for Glasgow Coma Scale Det fremgår af denne rubrik; at personen ikke reagerede kl. 23.20og kl. 23.30. Først kl. 23.35 blev der kon- stateret en reaktion som følge af, at personen havde fået narcanti, der er en modgift mod narkotika. Det fremgår endvidere af journalen; at personen havde "resp 4 " hvilket betyder, at personen trak vejret 4 gange i minuttet, hvor man normalt skal trække det 12-16 gange i minuttet, og at personen var blå i hovedet og på hænderne, hvilket er tegn på iltmangel. Det er vidnets opfattelse, at personcn stort sct var holdt op med at trække vejret på dette tidspunkt. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvor længe personen havde haft det på denne måde. Det afhænger bLa. af, hvordan tilstanden er opstået. Så- fremt tilstanden er opstået som følge af, at personen havde fået et narkotisk stof, er det vidnets opfattelse, at personen i starten ville blive utilpas, og at tilstanden ville udvikle sig over et stykke tid, til den tilstand, der er beskre- vet i journalen. Anklageren dokumenterede brev af 6.jan 2010 fra Københavns Politi til vidnet samt vidnets svar af 11.jan 2010, sagens bilag 5-1-1. Vidnet har sup- plerende forklaret vedr . spørgsmål 2, at man fandt patientens promille ud fra en blodprøve Promillen kan forstærke patientens helbredstilstand i negativ retning derved, at den forstærker symptomerne. Vidnet har supplerende forklaret vedr. spørgsmål 3, at personen var særdeles heldig, at han blev fundet af gadepatruljen på daværende tidspunkt. Vidnet har supplerende forklaret vedr. spørgsmål 4, at gadepatruljen for - mentlig startede mcd at give modgift i fomm af narcanti, men det blev givet i Cn muskel, så dct ikke virkcdc så hurtigt, 0g at ambulancen eficrfølgendc gav det direkte i blodbanen. Vidnet har supplerende forklaret vedr. spørgsmål 5 , at personen ud over re- spirationsstop risikerede at dø som følge af opkast i luftvejene; idet indtagel - se af metadon giver ubeskyttede luftveje; eller af pludseligt hjertestop. Nor- malt gives der mellem 2til 10 mg. morfin til patienter; der ikke er vant til at tage narkotika; til behandling af smerter. For sådanne patienter vil 30 til 40 mg. være en dødelig dosis. Forholdet mellem morfin og metadon er nor- malt / mg. til 1 mg. og deres umiddelbare virkning er den samme, men me- tadon har en længere virkningvarighed end morfin. På spørgsmål fra advokat Jane Ranum har vidnet forklaret; at hun arbejder på hospitalets interne medicinske afdeling, hvor hun bl.a beskæftiger sig med akutpatienter. Hendes speciale er stofskifte 0g sukkersyge. Hun beskæf- tiger sig normalt med morfin i relation til patienter, der skal smertelindres , hvorfor morfin gives direkte i blodbanen. Hun beskæftiger sig med metadon i forbindelse mcd, at de har narkomaner i behandling 0g i den forbindelse korresponder med behandlingsinstitutioner. har ifølge afhøringsrapport af 11. november 2009 blandt andet afgivet følgende forklaring: Bestyrer, oplyste, at han var på arbejde i caféen d 101109. Ved lukketid (ca. kl. 2300) bemærkede en mand (foto af foru- rettede forevist og genkendt med sikkerhed som denne mand) Forurettede virkede meget spirituspåvirket og han stod og tissede på hjørnet af 0g Kort tid efter skulle 0g kom hen i butikken så han igen forurettede stå inde i 7/11. Forurettede talte i mobiltelefon og bemærkede kort efter; at der var en ambu- lance og politi udenfor caféen. forespurgt; om han på noget tidspunkt havde bemærket andre personer omkring forurettede. oplyste, at han på intet tidspunkt så forurettede i selskab red andre per - soner Oplysningerne i sagen. Dcr cr under sagen dokumenteret erklæring af 6.januar 2010 fra Retskcmisk Afdeling, hvoraf fremgår; at der i en blodprøve udtaget den 11. november 2009 fra er fundet 0,027 mg/kg. methadon. Der er endvidere dokumenteret brev af 6. januar 2010 fra Københavns Politi til overlæge hvoraf blandt andet fremgår felgende spørgsmål: 1.[ hvilken tilstand befandt sig, da ambulancen ankom til stedet? 2. Kan der siges noget om baggrund for tilstand? 3. Kan der siges noget om tilstandens farlighed? 4. Hvilken behandling blev iværksat? 5. Kan der siges noget om, hvilket udfald sagen havde haft; såfremt ikke var kommet under behandling på det pågældende tidspunkt? . 7 Der er endvidere dokumenteret erklæring af 11.januar 2010 fra Bispebjerg Hospilal, hvural tlandt andet [rcmgår; Ad. pkt. 1. Patienten var ukontaktbar med næsten ophørt vejrtrækning med respirationsfrekvens på 4 minutter, Glasgow Coma Scale III. (laveste, dårlig- ste score) Patienten er beskrevet som værende fuldstændig ukontaktbar, blå i ansigtet og på hænder med knappenålssmå pupiller. Ad. pkt. 2 Patienten havde en promille på 1,5 da han blev indlagt. Dette forklarer på ingen måde patientens tilstand, da han blev fundet. Patienten selv har, da jeg talte med ham d. 11.11.09, ingen erindring om, hvad der var sket; i timerne op til han blev fundet på gaden. Erindrede blot at han havde mødt nogle unge damer; som han sad og drak med. Ad. pkt. 3. Udfra ambulancejournalen bedømmer jeg; at patienten ville have været død, hvis han ikke var blevet fundet og behandlet på det tidspunkt han gjorde. Det drejer sig formentlig om relativt få minutter, der er afgørende for, at patienten ikke døde eller fik svær vedvarende hjerneskade. Ad. pkt. 4. Det fremgår af ambulancejoumnalen, at patienten fik ilt på mas- ke, at der blev anlagt intravenøs adgang, opsat væske og givet modgift mod narkotika {Narcanti) x 2 med det resultat; at patienten inden for et kvarters tid vågner op og får normaliseret vejrtrækning. Ad. pkt. 5. Som anført vurderer jeg; at patienten har været i overhængende livsfare på grund af ukendt overdosis, og at det formentlig kun drejede sig om en margin på ganske få minutter, at patienten ikke er afgået ved døden eller nu ligger med svær hjerneskade på grund af respirationsstop_~ 7 Der er endvidere dokumenteret fra rapport af 12. november 2009, sagens bil- ag 17, hvoraf fremgår følgende: Undertegnede rettede den 121109 kl. 0755 telefonisk henvendelse til vagtha - vende retsmediciner Hun fik forelagt sagen og blev bedt om en foreløbig udtalelse om farligheden af den tilsyneladende gerning. Hun ville umiddelbart konferere med sin overlæge og snarest ringe retur. Retsmediciner udtalte kl. 0830 at hun havde overtaget vagten; at hun ud fra oplysningerne om en mand på ca. 40 år, almindelig til kraftigt bygget og en påvirkethed af ca. 8-10øli løbet af 6-8 timer ville skønne; at et indtag af 3-4 tabletter Metadon i øl (hvor intet vides om tabletternes ind- hold) ikke havde mulighed for at udtale sig om farligheden af det skete. Der manglede simpelthen grundlag for et rimeligt skøn. Der er endvidere dokumenteret fra medicinhåndbogen vedrørende stoffet methadon samt fra Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behand - ling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling; sagens bilag A 0g B_ Endelig er der dokumenteret fra rapport af 12. november 2009 vedrørende oplysninger fra Jyske Bank, sagens bilag 24, hvoraf blandt andet fremgår; at der på hævekort er foretaget hævning af 300 kr. den 10. november 2009, kl. 15.08 og af 400 kr. samme dag kl 22.23 i hæveauto- maten beliggende Vesterbrogade 9. Personlige oplysninger. har vedrørende sine personlige forhold forklaret; at hun kommer fra Slovakiet og har boct sammcn mcd sin kæreste Danmark. Hun har ikke haft arbejds- og opholdstilladelse her i landet og har ikke noget særligt opholdsgrundlag. er far til hendes datter der er født den 2009. Han opholder sig for tiden i Sverige. har vedrørende sine personlige forhold forklaret; at hun kommer fra Slovakiet; hvor hun bor sammen med sin mor. Hun er kæreste med 2010. De mødte hinanden i Sverige De har ikke lagt planer for fremtiden: Ved anholdelse boede hun i lejligheden beliggende København sammen med de andre to tiltalte og har vedrørende sine personlige forhold forklaret, at han har boet i Sverige i5 år sammen med sin mor, og han er svensk stats- borger. Han har ingen tilknytning til Danmark . Ved anholdelsen havde han boet i lejligheden i ica. 1 måned. Han har ikke lagt pla- ner for fremtiden; men hvis han løslades vil han rejse til Sverige og senere til Slovakiet. De tillalıe er ikke tidligere suraffet. De tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 11. november (2010) Rettens begrundelse 0g afgørelse. forhold 1 og 2 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at den pågældende aften kom i kontakt med på mobiltele - fon, ankom efterfølgende til caféen. Efter et stykke tid forlod han caféen på ny og gik til Istedgade; hvor han købte 3 metadontabletter. Han gik derefter tilbage til caféen; hvor han gav tabletterne til der videregav dem til der hældte tabletterne i knust form ølglas. fortalte hende, at han havde købt noget metadon. Da hun så pillerne var de allerede knust; og hun ved ikke, hvor mange piller; der var. Hun gav pillerne til der hældte dem i glas for at pungen kunne tages' Hun forlod caféen, efter hun havde set komme de knuste pil- ler i glasset, fordi hun ikke ville have noget med det at gøre. På dette tids- punkt befandt sig fortsat på cafeen. har blandt andet forklaret; at hun lagde mærke til, at manden havde en stor tegnebog 0g troede, at der var mange penge i den. Hun ville gernc have mandcns pengc. Hun talte om dette med og de var enige om, at de skulle prøve at fâ fat i pengene. De talte om at give man- den piller i hans øl, så han blev endnu mere fuld eller mere bedøvet; og at de derved kunne tage hans pung. hente nogle piller . Hun vidste ikke, hvilke piller gav tiltalte pillerne. De var knuste. Hun puttede pillerne i ølglasset. Hun tog ikke pung; fordi hun blev bange, eftersom hun aldrig tidligere havde lavet noget kriminelt. bad ham hente 4 metadonpiller. Da han kom med pillerne, fortalte at de knu- ste piller skulle gives til manden, som pigerne var sammen med, så han blev bedøvet eller lidt træt, så de kunne tage hans pung; fordi der var mange pen- ge i den. Han gav posen med de knuste piller til 0g så efter - følgende, at havde posen med pillerne. Han så ikke, hvem der puttede pillerne i mandens ølglas. Efter 10-15 minutter forlod han café- en. 0g manden blev tilbage. På baggrurd af de tiltaltes forklaringer sammenholdt med dels indholdet af de tre SMS-beskeder; som modtog; inden han ankom til og hvor ihvertfald den sidste efter sit indhold må anses for af- sendt af Ri tiet; 0g som de har gennemlæst og vedstået ved deres underskrift, finder ret- ten det bevist; at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale, ved at hæl- de tre knuste metadonpiller i ølglas, havde til hensigt at fratage hans pung, hvilket ikke lykkedes. De tiltalte er derfor skyldige i forsøg på røveri efter straffelovens $ 288, stk, 1, nr. 1, jf. $ 21 . har forklaret, at de vidste, at det var knuste metadonpiller; der blev hældt i vidste, at der var tale om tre piller, idet han netop selv havde købt disse. Retten lægger endvidere til grund, at disse to tiltalte havde et forudgående kendskab til stoffet metadon og dets følgevirkninger; idet mand tager metadon i stedet for heroin; og mand normalt "tager ret meget metadon og han syntes, at fire piller var for meget for har forklaret, at hun ikke vidste; hvilke piller havde hentet; men det kan lægges til grund, at hun vidste, at det var meningen; at skulle blive bedø- vet af pillerne. Under disse omstændigheder finder retten det bevist; at de tiltalte ved at hælde pillerne i ølglas har gjort sig skyldig i vold af særlig farlig karakter efter straffelovens $ 245,0g at det må tilregnes dem som forsætligt: Retten lægger endvidere til grund, at det ikke lykkedes de tiltalte at frarøve hans pung, idet blev bange; fordi hun ikke tidligere havde begået noget kriminelt. havde forladt ca- fécn, fordi hun ikke ville have noget med det at gøre, 0g det samme gjorde ifølge hans forklaring i retten: Under disse omstændigheder finder retten, at de tiltalte må anses for at være trådt frivilligt tilbage, hvorfor forsøget på røveri er straffrit i medfør af straffelovens $ 22.Da volden imid- lertid er fuldbyrdet på tilbagetrædelsestidspunktet, er de tiltalte fortsat skyl - dige` i vold efter straffelovens $ 245. Med hensyn til mobiltelefon har lfor - klaret; at hun pá et tidspunkt tog teletonen; der lå på bordet og efterfølgende gav den til forladt ca- féen. har som vidner forklaret; at han havde mobilte- lefonen i sin jakke, som han mener, at han tog af, mens han befandt sig i ca- féen. har forklaret, at sad sammen med ien halv time til tre kvarter, og at han i dette tidsrum var på toilettet én enkelt gang 0g oppe i baren. Efter bevisførelsen finder retten; at der mod de tiltaltes benægtelse ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at de tiltalte i fo- rening og_efter forudgående aftale; ved at hælde tre knuste metadonpiller i ølglas, tilegnede sig mobiltelefonen. er derfor alene skyldig i overensstemmelse med sin erkendelse i tyveri af mobiltelefonen efter straffelovens $ 276, ligesom Cr skyldig i hæleri efter straffelovens $ 290. Med hensyn til straffelovens $ 250 har forklaret; at fortsat befandt sig på caféen og virkede helt normal, da hun forlod cafécn. på in- tet tidspunkt opførte sig anderledes. Han blev ikke mere fuld. har forklaret, at han ikke bemærkede; at \| opførte sig anderledes. har som vidne forklaret; at han i det hele taget følte sig godt tilpas, mens han befandt sig på og han følte ikke no- gen forandring i hans helbredstilstand. har for - klaret, at hun ikke bemærkede om ændrede adfærd, inden han i første omgang forlod caféen; men da kom tilbage ~ til caféen indenfor en time var han "rund på gulvet" og virkede beru- sct 0g forvirret. Det må efter bevisførelsen; herunder indholdet af ambulancejournalen; ind - holdet af erklæringen fra Retskemisk Afdeling samt besvarelsen fra vidnet overlæge sammenholdt med vidnets forklaring i retten lægges til grund, at noget tid efter, at han havde for- ladt blev fundet af politiets gadepatrulje i livløs tilstand, at han havde metadon i blodet, og at han var i overhængende livsfare på grund af en overdosis, således at det kun drejede sig om ganske få minutter, før han ville være afgået ved døden eller fået en svær hjerneskade på grund af respirationsstop. Det må endvidere lægges til grund, at havde en alkoholpromille i blodet på 1,5, hvilket kan have forstærkct hans helbredstilstand i negativ retning . Det kan som anført ovenfor lægges til grund, at 0g ølglas, og at disse to tiltalte havde et forudgående kendskab til stoffet metadon og dets følgevirkninger, samt at vidste; at det var meningen; at skulle blive bedøvet af pillerne. Ret- ten finder, at de tiltalte ved at tilbringe tid sammen med på og i den forbindelse, uden hans viden, hælde stofi hans øl har etableret et varetægtforhold i straffelovens $ 250' s forstand, og at de tiltalte ved bare at efterlade velvidende; at de havde givet ham et særdeles farligt stof; er skyldige i ovcrtrædelse af straffc- lovens $ 250. Anklageskriftets formulering i relation til denne bestemmelse kan ikke begrunde et andet resultat. forhold 2 Ved erkendelse; der bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen for fastsættes til fængsel i 1 år 0g 2 måneder; jf straffelovens $ 245 og $ 250. Straffen for fastsættes til fængsel i 1 år 0g 3 måne - der, jf. straffelovens $ 245 og $ 276,jf. $ 285 og $ 250. Straffen for fastsættes til fængsel i 1 år 0g 3 måneder; jf. straffelovens $ 245 og $ 2800g $ 250, samt en bøde på 5.000 kr. jf. færd - selslovens $ 117d,jf. $ 56, stk. 1. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og farlig- hed samt at de er begået over for en helt tilfældig person. Med hensyn til påstanden om udvisning finder retten; at betingelserne for udvisning af de tre tiltalte; der ikke har nogen særlig tilknytning til landet; er opfyldt i medfør af de pågældende bestemmelser. Indrejseforbuddet fastsæt- tes til 12 år, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 1, nr. 3. Retten finder endvidere efter karakteren af forhold 1 og 2, at de tiltaltes tilstedeværelse udgør en re - el, umiddelbar 0g tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggen - de samfundsinteresse; hvorfor udvisning med det pågældende indrejseforbud ikke kan anses for stridende mod proportionalitetsprincippet. Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 1 år og 2 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud ; 12 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud- rejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal delvis betale sagens omkostninger; herunder 62.172 kr. + moms isalær til den beskikkede forsvarer, advokat Elsebeth Rasmussen. Giltalte Tiltalte udvises af Danmark . Tiltalte pålægges indrejseforbud i 12 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud - rejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal delvis betale sagens omkostninger, herunder 41.775 kr. + moms isalær til den beskikkede forsvarer; advokat Mette Lauritzen. straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder samt en bøde på 5.000 kı. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Tiltalte skal delvis betale sagens omkostninger; herunder 46.662,50 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Jane Ranum. Tiltalte udvises af Danmark . Tiltalte pålægges indrejseforbud ; 12 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud- rejsen eller udsendelsen. De tiltalte 0g skal endvidere inden 14 dage in solidum betale 1.900 kr. til med tillæg af proces - rente fra den 1. maj 2010 til betaling sker. ') 2009. Berigtiget i.m.a. rpl $ 221 den 15. september 2010. Idennes fravær	Københavns Byret DO M afsagt den 31.marts 2010 i sag SS 2-2409/2010 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1988)</anonym> Pt Københavns Fængsler 0g <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1990)</anonym> Pt Københavns Fængsler og <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr_ (Født 1986)</anonym> Pt Københavns Fængsler Sagens baggrund og parternes påstande. Dennc sag cr bchandlct med domsmænd. Anklageskritt er modtaget den 27. januar 2010. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>T2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tiltalt for overtræ - delse af Alle 1. (og 2) røveri efter straffelovens $ 288.stk_ Lnr 1_vold af særlig rå_brutal eller farz Jig karakter efter straffelovens $ 245 stk_L og overtrædelse af straffelovens 8250 ved den 10. november 2009 mellem kl. ca. 22.00 og kl. 23.20, på og uden for <anonym>Café 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> i København; i forening og efter forudgå- ende aftale, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold at have frataget en mobiltelefon til en værdi af 1.900 kr. idet de tiltalte inde på cafeen hældte 3-4 knuste metadontabletter i <anonym>F1 5</anonym> øl i den hen- sigt at fratage ham hans mobiltelefon og pung, hvorefter de uden for cafeen tilegnede sig <anonym>F1 S</anonym> mobiltelefon og efterlod ham i hjælpeløs tilstand, idet han kort etter taldt om på Mehldalsgade med næsten ophørt vejrtræk - ning, hvorved han var i livsfare. <anonym>T2</anonym> 2. overtrædelse al færdselslovens $ 11Zd jf $ 56 stk L ved den 16.august 2008 ca. kl. 02.45, at have ført slovakisk indregistreret personbil <anonym>Reg. nr 1</anonym> ad Gothersgade i København uden at have erhvervet kørekort. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 2 år og 6 måneder. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med- før af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 24,n. 1,jf. $ 22, nr. 6, udvises med indrejseforbud for bestandig; subsidiært i et af retten nærmere fastsat tidsrum efter $ 32. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt tyveri af en mobiltelefon samt ulov- ligt legemesangreb efter straffelovens $ 244 ved at hælde piller i forurettedes øl, men har i øvrigt nægtet sig skyldig: <anonym>T2</anonym> har erkendt hæleri af en mobiltelefon og erkendt med- virken ti] forsøg på tyveri af en pung, men forsøget blev opgivet, samt er- kendt forhold 3 De tiltalte har ikke bemærkninger til udvisningspåstanden. <anonym>F1</anonym> har påstået; at de tiltalte in solidum skal betale 1.900 kr.i erstatning for tab af mobiltelefon. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> har anerkendt erstatningspligten. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har bestridt erstatningsansvaret; men har i øvrigt ikke temærkninger til opgørelsen af erstatningen. Forklaringer. Der cr afgivet forklaring af dc tiltalte 0g af vidnerne <anonym>F1</anonym> <anonym>lidne 1</anonym> og pa <anonym>idne 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har til retsbogen i grundlovsforhør den 12. novem - ber 2009 afgivet følgende forklaring: 1 Anholdte nægtede sig skyldig og forklarede, at hun var med <anonym>Tiltalte 1</anonym> på <anonym>Café 1</anonym> i København den 10. november 2009 før midnat. En mand kom hen til dem og satte sig ved deres bord. Han var interesseret i <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad ved siden afham. På et tidspunkt sagde <anonym>Tiltalte 1</anonym> til an- holdte, at manden havde en stor tegnebog. Anholdte sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun ikke ville have noget med det at gøre; og at hun ikke ville tage pungen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte en sms til <anonym>T2</anonym> og kort efter kom han med en anden mand. De satte sig ved et bord ved siden af. Anholdte hørte, at <anonym>T2</anonym> spurgte <anonym>Tiltalte 1</anonym> om hun var sikker på, at der var mange penge i pungen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde; at pungen var meget tyk <anonym>2</anonym> forlod herefter caféen og kom kort efter tilbage ~ med en pose med piller i. <anonym>T2</anonym> gav posen til anholdte; og anholdte gav posen med pillerne til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde til manden; at hun ville have mere øl, og da manden gik til baren for at hente mere øl, bad <anonym>Tiltalte 1</anonym> anholdte om at række hende mandens ølglas. Anholdte gav <anonym>Tiltalte 1</anonym> glasset; og anholdte så, at hun puttede knuste pillcr i mandens glas. Da man- den kom tilbage; så hun; at manden drak af glasset. Anholdte forlod herefter caféen 0g gik til Skelbækgade; hvor hun prostituerer sig engang imellem. Anholdte bor sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>T2</anonym> og næste dag fortalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun var gået i parken med manden; men at han havde råbt op, da hun ville tage hans pung. Hun havde kun fået telefonen fra manden. Da politiet kom, var det anholdte der viste dem, hvor telefonen var. Anholdte forlod caféen, efter at hun havde sct <anonym>Tiltalte 1</anonym> komme de knuste piller i glasset; fordi hun ik- ke ville have noget med det at gøre. Hun havde ikke gjort sig tanker om, hvad der kunne ske; ved at komme de knuste piller i glasset. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har til retsbogen under hovedforhandlingen afgi - vet følgende forklaring: <anonym>Tiltalte 3</anonym> vedstod sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 12. november 2009. Tiltalte har supplerende forklaret; at hun var på <anonym>Café 1</anonym> sammen med medtiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> for at få varmen og drikke kaffe; da der var koldt udenfor. På caféen mødte de en mand: I starten opfør- te mandcn sig normalt; 0g han spurgte, om han måtte sætte sig ved samme bord som dem. Senere begyndte manden at blive "fræk" overfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> derved at han befamlede <anonym>Tiltalte 1</anonym> og talte frækt til hende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, at han skulle Jade være, men han blev ved Manden drak øl. Det virkede, som om han også tidligere havde drukket, men manden havde fortsat tjek på situ- ationen. Pået tidspunkt skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> en sms til <anonym>T2</anonym> Tiltalte har efterfølgende set i papiremne hos politiet, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev til <anonym>T2</anonym> at han skulle komme hen til caféen. Sms'en var skrevet på roma, som tiltalte forstår, men ikke taler. Tiltalte selv skrev ikke nogen sms til <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> kom til stede på caféen og satte sig ved et anden bord end tiltalte. Tiltalte talte med <anonym>T2</anonym> om alt muligt. Først efter et stykke tid talte de om manden 0g om V 'den tykkc pung' De taltc ikke direkte om at tage pungen fra man- den; men tiltalte gav udtryk for, at hun ikke kunne tage pungen fra manden, da hun ikke ville gøre noget sådant. De andre to tiltalte sendte sms'er til hi- nanden. Tiltalte er ikke bekendt med, hvad de skrev til hinanden. På et tids - punkt forlod <anonym>T2</anonym> caféen. Tiltalte vidste ikke hvorfor. Det var først, da han kom tilbage ~ til caféen med nogle piller; at hun blev bekendt med, hvorfor <anonym>T2</anonym> Var gået. <anonym>T2</anonym> sagde til tiltalte, at han havde købt noget metadon. Tiltalte vidste, hvad metadon er, da hun selv flere gange har købt metadon til sin kæreste Hendes kæreste tager cirka 3 metadonpiller pr. dag; Det hjæl- per kæresten; så han ikke behøver tage andet stof. Tiltalte har ikke selv prø - vet at tage metadon. Til at at begynde med vidste tiltalte ikke, hvad pillerne skulle bruges til. Det gik først op for hende senere. Tiltalte gav pillerne til <anonym>M9Ile</anonym> Glale der hældte dem i mandens ølglas, for at "pungen kunne tages' men ingen af dem vidste; at der kunne ske noget med manden; Manden talte hele tiden om, at han ville tage en taxa hjem. Han sagde ikke noget om, at han selv tog metadon. Tiltalte overvejede ikke; hvad der kunne ske ved at give manden metadonpiller. Manden drak af ølglasset mcd metadonpillerne i. Han drak ikke hele glassets indhold, og han så efterfølgende normal ud. Kort tid efter forlod tiltalte caféen. Manden befandt sig fortsat på cafeen og virke- de fortsat helt normal. De havde talt om, at manden havde en tyk pung og måske havde penge i pungen. De havde ikke talt om, hvorledes mandens penge skulle fordeles; eller om tiltalte skulle have nogle af pengene De hav - de heller ikke talt om mandens mobiltelefon. Dagen efter blev tiltalte be- kendt med, at manden havde fået frataget noget; og hun fik senere oplyst af politiet, hvad der var sket med manden. Efter at tiltalte forlod caféen, gik hun til Skelbækgade, hvorfra hun senere tog en taxa hjem. Hun så ikke man- den efter; hun forlod caféen Foreholdt sagens bilag 20, afhøringsrapport af tiltalte af 12. november 2009, har tiltalte forklaret; at hun husker; at hun blev afhørt af politiet; men hun husker ikke det præcise tidspunkt. Foreholdt samme side 3, næstsidste afsnit hvoraf fremgår: "Dasigtede var kommet udenfor caféen; kom <anonym>T2</anonym> også ud Han sendte en sms til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor der stod, at hun skulle få forurettede udenfor' har tiltalte forklaret, at hun husker; at hun har forklaret sådan til politiet, og at det er korrekt som forklaret. Tiltalte forlod stedet, og så ikke om <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom ud af caféen sammen med manden. Forespurgt af forsvareren; advokat Elsebeth Rasmussen har tiltalte forklaret, at hun ikkeom aftenen så, hvad <anonym>Iltalte</anonym> skrev i sine sms'er til <anonym>T2</anonym> De tal- te heller ikke om det. Tiltalte forstår ikke alt roma Hun er ikke af romaaf- stamning, men det er de andre to tiltalte. Tiltalte ved ikke, om <anonym>T2</anonym> havde pillerne med allerede; da han ankom til caféen første gang, eller om han gik ud 0g købte nogle piller: Da hun så pillerne, var de allerede knust. Tiltalte ved ikke; hvor mange piller; der var. De lå i en pose. Tiltalte ved ikke, hvor- for hun overhovedet blev involveret i noget med posen; men hun og <anonym>T2</anonym> er vant til at købe metadonpiller til tiltaltes kæreste. Manden sagde flere gange, at han skulle hjem, og tiltalte svarede ham flere gange, at så måtte han gøre det. Tiltalte troede; at manden ville tage hjem med det samme. Det er korrekt; at det var tiltalte, der fortalte politiet, hvor de kunne finde ma- dens mobiltelefon; som tiltalte havde havde set hjemme hos <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte fortalte ligeledes politiet, hvor de kunne finde <anonym>T2</anonym> Da tiltalte sad i en celle og ventede på at blive fremstillet i grundlovsforhør, hørte hun, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> talte sammcn. Forespurgt af advokat Mette Lauritzen har tiltalte forklaret, at det var i cel - lerne i dommervagten; at hun overhørte samtalen mellem <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte mener; at de sad i celler, der var placeret over for tiltaltes celle. Fore- holdt, at der kun er 2 celler i alt i dommervagten; har tiltalte fastholdt sin forklaring. Tiltalte hørte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> tale om, hvad de ville sige til dommeren. De sagde flere gange "hvad sagde du' 7 og tiltalte blev derefter ført ind til dommeren; Tiltalte forlod sin celle; gik ned ad en trappe 0g gik derefter direkte ind til dommeren. Tiltalte scndte ingen sms'cr til <anonym>T2</anonym> dcn pågældende aften. Forsvareren dokumenterede fra sagens bilag 31-5,udskrift, der viser sms-be- skeder modtaget af <anonym>T2's</anonym> mobiltelefon . Tiltalte har supplerende forklaret; at hun fastholder; at hun ikke har sendt sms'er til <anonym>T2</anonym> Tiltalte husker ikke sit mobilnummer. Forespurgt af advokat Jane Ranum og forevist bilag 31-5,ad. besked nr. 3,4 og 5 har tiltalte fastholdt; at hun ikke har skrevet nogen sms til Tiltal- te husker ikke; om hun har haft en mobiltelefon med <anonym>TIf nr 1</anonym> Tiltalte har oftc skiftct kort. Tiltaltc ved ikke; hvor mange sms'cr <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendtc til <anonym>T2</anonym> eller hvor længe der gik fra den første til den sidste sms, eller hvor lang tid der gik, fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> sende den første sms til <anonym>T2</anonym> og til <anonym>T2</anonym> an- kom til cafeen. <anonym>T2</anonym> ankom "efter en stund" Foreholdt at besked nr. 3 blev sendt kl. 19,12 0g besked nr. 5 blev sendt kl. 19.59 har tiltalte forklaret, at det ikke siger hende noget. De sad og talte med manden. Tiltaltes kæreste hedder <anonym>P1</anonym> Tiltaltes kæreste bliver ikke kaldt <anonym>P2</anonym> Tiltalte kender en person; der bliver kaldt <anonym>P2</anonym> Det er hendes kære - stes onkel . Tiltalte skrev ikke navnet på de piller, som <anonym>T2</anonym> skulle købe. Hun bad ikke <anonym>T2</anonym> om at købe nogle piller; der kunne knuses. Hun blev ik- ke så lang tid i Skelbækgade. Hun tog hjem med en kundc og cerefter hjem til sig selv. Hendes kæreste og <anonym>T2</anonym> var hjemme. Hun mener; at der gik omkring 1' til 2 timer fra hun så <anonym>T2</anonym> ved caféen; og til hun så ham hjem- me. På spørgsmål fra forsvareren, advokat Elsebeth Rasmussen 0g forholdt bilag 31-5, ad nr. 3, har tiltalte forklaret, at hun ikke sendt en sms i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> navn. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har til retsbogen i grundlovsforhør den 12.no- vember 2009 afgivet følgende forklaring: Anholdte erkendte tyveri af mandens mobiltelefon; men nægtede sig i øv- rigt skyldig 0g forklarede, at hun 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> mødte manden på <anonym>Café 1</anonym> da han kom hen og satte sig ved deres bord. Manden var fuld og snakkede meget om sex. Anholdte lagde mærke til, at manden havde en stor tegnebog og troede, at der var mange pengc i den. Anholdtc har in- gen penge og ville gerne have mandens penge. Hun talte om dette med <anonym>Tiltalte 3</anonym> og de var enige om, at de skulle prøve at få fat i pengene De talte om at give marden piller i hans øl, så han blev endnu mere fuld, og at de derved kunne tage hans pung Det endte med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom med nogle pil- ler, som han gav tilTiltalte mens anholdte var væk fra bordet sammen med manden.: Tiltalte 2 gav anholdte pillerne; 0g det var anholdte, der kom pillerne i mandens ølglas. Hun så, at manden drak af glasset. Da de senere kom ud på gaden, tog anholdtc mandens tclcfon; uden at han opdagcde det. Hun gav telefonen till T) og da manden kom tilbage og spurgte, om hun havde hans telefon, sagde anholdte; at det havde hun ikke. Grunden til at anholdte ikke prøvede at stjæle mandens pung var, at hun blev bange; eftersom hun aldrig tidligere har lavet noget kriminelt_. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har til retsbogen under hovedforhandlingen afgi- vet følgende forklaring: <anonym>Tiltalte 1</anonym> vedstod sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 12. november 2009. Tiltalte har supplerende forklaret;, at de mødte man- den på <anonym>Café 1</anonym> Manden var ikke særligt beruset. Tiltalle talte med <anonym>Tiltalte 3</anonym> om, at de ville have fat i hans penge. På dette tidspunkt var endnu ikke ankommet til caféen: Tiltalte sendte en sms til <anonym>T2</anonym> om, at han skulle komme. Forcvist bilag 31-5,sms nr. 3 har tiltalte forklaret; at hun har skrevet den på - gældende sms. Hun skrev "Du skal komme herned, hvor <anonym>P2</anonym> kommcr. Jeg venter på dig. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>T2</anonym> vidste; at hun dermed mente, at han skulle komme ned på <anonym>Café 1</anonym> hvor de tidligere havde været. Tiltalte husker ikke; hvor Jang tid der gik, før <anonym>2</anonym> 79 ankom til caféen. Tiltalte skrev ikke andre sms'er til <anonym>T2</anonym> inden han ankom til caféen. Da <anonym>T2</anonym> ankom; talte tiltalte ikke med ham om manden eller om andet. Tiltalte fortalte ikke <anonym>T2</anonym> at hun ville have mandens penge. På et tidspunkt forlod <anonym>T2</anonym> caféen for at hente nogle piller. Det var <anonym>T2</anonym> der hentede pillerne, da tiltalte ikke havde kendskab til piller, eller tidligere havde købt piller, Tiltalte vidste ik- ke; hvilke piller <anonym>T2</anonym> ville købe. Tiltalte havde ikke bedt <anonym>T2</anonym> om at hen - te pillerne. Tiltalte tror, at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der havde bedt <anonym>T2</anonym> om at hente dem. Det var kun tiltalte og <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> der var involveret i episoden. Det er korrekt, at de ville putte pillerne i mandens øl med henblik på at gøre manden endnu mere fuld. Tiltalte ved ikke, om <anonym>T2</anonym> vidste, at det var hen- sigten. Tiltalte havde ikke talt med <anonym>T2</anonym> om det. <anonym>Tiltalte 3</anonym> vidste godt, at det var hensigten. Tiltalte vidste ikke, hvilke piller <anonym>T2</anonym> havde hentet. Tiltalte havde hørtom metadon; men havdc aldrig været i besiddelse af metadon. Hun vidste; at det er et stof, som folk; der plejer at tage heroin; tager i stedet for heroin. Det er korrekt; at hun putlede pillerne i ølglasset. Pillerne var knuste. Det var ikke tiltalte, der havce knust pillerne, og hun ved ikke; hvem der havde knust dem. Tiltalte ved ikke, om de var knust; da <anonym>T2</anonym> kom med dem. Manden drak ikke hele indholdet af ølglasset. Manden opførte sig ikke anderledes efter at have drukket af glasset. Han opførte sig i det hele taget ikke anderledes på noget tidspunkt. På et tidspunkt forlod manden caféen for at købe cigaretter. Han havde lagt sin mobiltelefon på bordet; cg tiltalte tog mobiltelefonen. Lidt senere forlod de caféen. Først tiltalte og lidt senere manden. Tiltalte husker ikke; om de talte om mandens mobiltelefon; men manden lånte tiltaltes mobil for at ringe til sin egen mobiltelefon. Manden spurgte tiltalte, om hun havde taget hans mobiltelefon. På dette tidspunkt var tiltalte ikke i besiddelse af mobiltelefonen; da hun allerede havde givet den till 92 Tiltalte ved ikke; hvor <anonym>T2</anonym> befandt sig; <anonym>T2</anonym> var gået fra café- en, og det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> også Forevist bilag 31-5, sms nr. 4, har tiltalte forklaret; at hun ikkehar sendt den besked. Forcholdt at beskcd nr. 4 er sendt fra samme telefon som nr. 3, har tiltalte forklaret; at hun lånte <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mobiltclcfon for at scndc besked nr. 3 til <anonym>T2</anonym> I besked nr. 4 står der "Han har tyk pengepung Forevist samme bilag; sms nr. 5,har tiltalte forklaret; at hun ikke har sendt den besked. Der står <anonym>Tiltalte 1</anonym> sålhar setlhavde set mange penge Tiltalte har supplerende forklaret; at hun ikke tog fat i mandens pung; fordi hun var ban- ge. Hun havde aldrig foretaget noget lignende tidligere. Tiltalte havde over - vejet; hvad der kunne ske med manden; når de puttede piller i hans øl. Hun havde spurgt <anonym>Tiltalte 3</anonym> om dette, og <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde svaret hende; at der ikke ville ske noget. Forcholdt at hun i grundlovsforhøret har forklarct; at hun gav manden pillcr- ne, sâ han blev mere fuld, har tiltalte forklaret; at hun troede; at manden ville blive mere bedøvet. Hun forventede ikke, at der skete det, der faktisk skete. Manden blev faktisk ikke mere fuld. Sidste gang hun så manden var udenfor caféen. Foreholdt bilag 18, afhøringsrapport af tiltalte 12.november 2009 side 4, første afsnit, hvoraf fremgår 7 'Sigtede ringede derpå til sin kæreste <anonym>T2</anonym> og han kom kort tid efter til caféen. <anonym>T2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> og sigtede disku - terede nu hvad de skulle gøre og de blev enige om, at de ville hælde noget i forurettedes øl" og foreholdt samme bilag og side; sidste afsnit hvoraf frem- går "Da <anonym>T2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g sigtedc havde diskutcrct hvad dc skullc gøre, gik <anonym>T2</anonym> ud fra caféen og købte nogle tabletter:' 1 har tiltalte forklaret; at det godt kan være, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun var meget træt på det pågældende tidspunkt og 7 'ikke alting har været sådan som det står' Det var kun tiltalte og <anonym>Tiltalte 3</anonym> der aftalte det. På spørgsmål fra forsvareren; advokat Mette Lauritzen og foreholdt bilag 31-5, har tiltalte forklaret, at manden endnu ikke sad ved deres bord, da hun skrev sms nr. 3 til <anonym>T2</anonym> Hun sendte sms'en til <anonym>T2</anonym> fordi hun gerne ville være sammen med ham. Det havde ikke noget at gøre med manden. På det tidspunkt, da sms nr. 4 blev sendt; sad manden ved deres bord. Det er man- dens tegnebog; der bliver omtalt i sms'en Tiltalte så ikke <anonym>Tiltalte 3</anonym> skrive sms til <anonym>T2</anonym> Der gik måske 20 minutter; måske mere, fra tiltalte sendte sms nr. 3 til og til <anonym>T2</anonym> rent faktisk kom til caféen: Tiltalte var sammen med manden måske 1-1V time. Tiltalte husker ikke, hvor meget manden drak. Manden drak øl, mens tiltalte alcne drak kaffe. Hverken <anonym>Tiltalte 3</anonym> eller T) var berusede. Der gik 10 minutter fra tiltalte puttede pillerne i man- dens ølglas, til de skiltes udenfor caféen. I dette tidsrum bemærkede tiltalte ikke, at manden fik nogle bivirkninger af pillerne. Tiltalte husker; at manden på et tidspunkt forlod caféen for at købe cigaretter. Det var efter, at <anonym>T2</anonym> var ankommet til caféen; men tiltalte husker ikke; om det også var efter, at T havde forladt caféen med henblik på at hente pillerne. Det var inden; at manden drak af ølglasset med piller. Tiltalte tog mandens mobiltelefon; da manden var ude at købe cigaretter; Den lå på bordet. Tiltalte vidste; at manden ville komme tilbage:. På spørgsmål fra advokat Jane Ranum har tiltalte forklaret; at hun ikke hus - ker; hvor længe de sad på caféen, inden de fik kontakt til manden; <anonym>T2</anonym> var ikke ankommet til caféen på det tidspunkt. Tiltalte ved ikke, hvor <anonym>T2</anonym> gik hen, efter han forlod caféen. De havde ikke på forhånd talt om, hvad <anonym>T2</anonym> skulle gøre. På spørgsmål fra advokat Elsebeth Rasmusscn har tiltalte forklarct; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ikke var på caféen; da tiltalte tog mandens mobil. <anonym>Tiltalte 3</anonym> forlod caféen før de 2 andre tiltalte. Det skyldtes;, at manden udviste mere interesse for til- talte end for <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>T2</anonym> havde ikke nogen piller med, da han første gang ankom til caféen: Foreholdt bilag 18, side 4, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår "Sigtede forkla- rede, at <anonym>T2</anonym> ikke havde noget pC sig, da han kom til catéen" samt sidst af- snit; hvoraf fremgår "Da <anonym>T2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> og sigtede havde diskuteret hvad de skulle gøre; gik <anonym>T2</anonym> ud fra caféen og købte nogle tabletter" kar tiltalte for- klaret; at hun nok har forklaret sådan til politiet; men hun var ikke sig selv, da hun afgav forklaringen til politict; 0g det forklarede er ikke korrekt. Foreholdt samme bilag 0g side; første afsnit, hvoraf fremgår at tiltalte ringe- de til <anonym>T2</anonym> har tiltalte forklaret, at hun ikke var i telefonisk kontakt med <anonym>T2</anonym> Foreholdt sagens bilag 15, ransagningsrapport af 12.november 2009 vedrø- rende lejligheden beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>København</anonym> hvoraf fremgår "I værelset der skulle beboes af <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>T2</anonym> blev der fundet staniol med rester af brændte euforiserende stoffer kunne være heroin' 7 har tiltalte forklaret, at hun ikke har kendskab til, at der i lejligheden blev afbrændt euforiserende stoffer. <anonym>T2</anonym> har til retsbogen i grundlovsforhør den 2. november 2009 afgivet følgende forklaring: Anholdte nægtede sig skyldig og forklarede; at han den 10. november 2009 ved 20-tiden fik en sms fra sin kæreste <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvori <anonym>Tiltalte 1</anonym> bad ham om at komme til <anonym>Café 1</anonym> Han gik derhen og så, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> sad ved et bord sammen med en mand. På et tids - punkt gik anholdte og <anonym>Tiltalte 3</anonym> udenfor; 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> bad anholdte om at hente nogle bestemte piller. Hun sagde, at det hastede og skrev navnet på pillerne på anholdtes mobiltelefon. Der var tale om Metadonpiller. <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde ik - ke, hvad hun skulle bruge pillerne til, men sagde, at de skulle være knust; når han kom tilbage med dem. Da anholdte kom med pillerne, fortalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> at de knuste piller skulle gives til manden; som pigerne var sammen med, så han faldt i søvn eller blev så træt, at de kunne tage hans pung. Piger- ne sagde; at de ville have hans pung, fordi der var mange penge i den. An- holdte gav posen med de knuste piller til <anonym>Tiltalte 3</anonym> og gik væk. Da anholdte kom tilbage ` til bordet; så han; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> nu havde posen med pillerne. An- holdte har ikke set <anonym>Tiltalte 1</anonym> komme pillerne i mandens glas; 0g anholdte har ikke set, hvad der skete mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> og manden. Da de senere på natten gik hjem, gav <anonym>Tiltalte 1</anonym> anholdte mandens mobiltelefon. <anonym>Tiltalte 3</anonym> bad anholdte om at købe fire Metadonpiller; men anholdte kom kun tilbage med tre pil- ler._ 7 <anonym>T2</anonym> har til retsbogen under hovedforhandlingen afgivet føl- gende forklaring: <anonym>T2</anonym> vedstod sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 12. no- vember 2009. Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forbold Log 2, at han ikke blev kontaktet telefonisk, men fik en sms-besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Forevist bilag 31-5 har tiltalte forklaret, at han er kæreste med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Itil - taltes mobiltelefon er <anonym>Tiltalte 1</anonym> registreret under navnet "kærlighed" , der på slovakisk hedder "laska' som er afsender af besked nr. 1 og 2 Besked nr. 3 er sendt fra en person <anonym>N1</anonym> som er identisk med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Sms-besked nr. 4 og 5 kan tiltalte huske, at han har modtaget. Han troede, at det var fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> da de var sendt fra hendes telefonnummer, og fordi at tiltalte vidste; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke længere havde kredit på sin mobil <anonym>Tiltalte 1</anonym> lånte ikke normalt <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mobiltelefon; når hun ikke længere have kredit på sin egen Efter at have modtaget sms-beskeden fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> ankom han til caféen cirka '-1 ti- me senere. Da han modtog sms-besked 3 , 4 0g 5, befandt han sig på en inter- nctcafé . Da han mødtes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde han modtaget samtli - gc 3 sms-beskeder. På <anonym>Café 1</anonym> satte han sig ved et bord ved siden af det bord, hvor pigerne sad. Han satte sig ikke ved samme bord som pigemne; da han troede, at den mand, som sad ved pigernes bord, var enaf <anonym>Tiltalte 3's</anonym> kunder. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor han ikke satte sig ved siden af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han talte ikke med manden på noget tidspunkt. Tiltalte og <anonym>Iltalte 3</anonym> gik udenfor caféen og <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde til ham, at han skulle hente 4 metadonpiller. <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde ikke hvorfor; men tiltalte vidste, at <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mand tager meta- don, 0g tiltalte troede; at pillerne var til ham. <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mand befandt sig ikke på caféen. Tiltalte hentede pillerne. Tiltalte syntes; at 4 piller var for meget, så han købte kun 3 piller. Tiltalte kan ikke i dag forklare, hvorfor han syntes, at 4 piller var for meget. Tiltalte ved, at <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mand normalt tager ret me- get metadon; og tiltalte tænkte, at det kunne blive for meget for ham at taget 4 piller. Tiltalte er ikke bekendt med, om det kan være farligt for ham. Til- talte ved, at man tager metadon i stedet for heroin. Tiltalte købte pillernc på Istedgade. Han spurgte sig for, hvor man kunne købe dem. Han havde købt tidligere 1 eller 2 gange til sin onkel, som er <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mand. Han har aldrig købt metadon til sig selv. Tiltalte betalte selv for pillerne. Der er normalt; at tiltalte køber metadon til <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mand. Pillerne kostede 300 kr. Da han kom tilbage til caféen med pillerne; fik han oplyst; at pillerne skulle gives til manden, for derved at gøre ham lidt træt eller bedøvet. Tiltalte tænkte ikke over; om det kunne være farligt for manden. Foreholdt hvordan det kan værc, at tiltalte syncs, at 4 pillcr vil være for mc- get for en person; der er vant til at tage metadon; men at tiltalte ikke tænkte, hvad 3 piller kunne gøre ved manden, har tiltalte svaret, at han ikke tænkte over dette. Tiltalte så ikke, hvem der puttede pillerne i mandens ølglas. Han bemærkede ikke; at manden efterfølgende opførte sig anderledes. Efter at han var ankommet til caféen med pillerne, blev han på stedet 10-15 minut - ter, inden han forlod caféen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g manden blev tilbage. Tiltalte gik hjemad, og senere derhjemme fik han udleveret mandens mobiltelefon af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt sagens bilag 19, som er afhøringsrapport af tiltalte af 12- novem - ber 2009, side 2 nederste afsnit, 0g side 3, første afsnit, hvoraf fremgår "Efter endru et stykke tid forlod <anonym>Tiltalte 1</anonym> og forurettede caféen og sigtede ventede udenfor. <anonym>Tiltalte 1</anonym> stjal forurettedes mobiltelefon og derpå gik <anonym>Tiltalte 1</anonym> og sigtede hjem. Sigtede vidste ikke hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> var på dette tidspunkt" har tiltalte forklaret; at det er korrekt; at han har forklaret sådan til politiet, men der er ting 1 forklaringen; som ikke passer; da forklaringen blev afgivet midt om natten, hvor tiltalte var chokeret. Tiltalte så ikke <anonym>Illalte</anonym> 'tage mo- biltelefonen fra manden. På spørgsmål fra forsvareren; advokat Jane Ranum har tiltalte forklaret; at han ikke besvarede de 3 sms-beskeder han modtog. Han gik ned på / <anonym>Café 1</anonym> fordi han ikke forstod sms-erne han havde modtaget. Desuden reg - nede han med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var på caféen; 0g de havde talt om at mødes. Da tiltalte forlod caféen i sidste omgang; husker han ikke, hvilke overvejelser han gjorde sig vedrørende mandens pung; men han tænkte ikke på, at han skulle have nogle penge fra pungen. Han ville ikke have penge fra pungen. Tiltalte gik hjem alene. Han var træt og ville ikke vente på <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt bilag 19, side 2, 4. afsnit, hvoraf fremgår "Sigtede købte tabletter- ne af en kvinde på Istedgade, men han kunne kun få 3 stk" samt bilag 40, af- høringsrapport af tiltalte af 3. december 2009, side 2, næstsidste linie, hvoraf fremgår Afhørte bad om 4 metadon piller men fik kun 3,da hun ikke havde flere" har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til po - litiet. På spørgsmål fra forsvarerne har <anonym>T2</anonym> forklaret, at han er enig i, at besked nr; 5 er udformet på roma. Han selv taler roma. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ta - ler østroma; og <anonym>Tiltalte 3</anonym> forstår alt roma, men taler det ikke. Foreholdt at han har forklaret; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der skrev besked nr. 5 til ham, har tiltalte forklarct, at det ikke er svært at skrive roma. Der er ikke talc om, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> anvender særlige udtryk i beskeden. Han kan ikke svare på, hvorfor <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle svare ham i roma, men det undrer ham ikke, fordi alle skriver på roma. Foreholdt sagens bilag 15, ransagningsrapport af 12.november 2009 vedrø- rende lejligheden beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>København</anonym> hvoraf fremgår "I værelset der skulle beboes af <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>T2</anonym> blev der fundet staniol med rester af brændte euforiserende stoffer kunne være heroin' 7 har tiltalte forklaret; at han ikke har kendskab til, at der ilejligheden blev afbrændt euforiserende stoffer. <anonym>T2</anonym> har forklaret vedrørende forhold 3, at det er korrekt; at han har ført bilen den pågældende dag uden at have erhvervet kørekort. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet har forklaret, at han den pågældende dag skulle besøge en kammerat; der bor i Lille Istedgade; men kammeraten var ikke hjemme_ Vidnet havde forinden været på Jernbanecaféen sammen med en anden kollega og drukket et par øl. Vidnet gik ind på <anonym>Café 1</anonym> Vidnet mener; at det var om - kring kl. 20, men er ikke helt sikker på dette; da vidnets erindring om, hvad der skete den pågældende aften generelt er meget dårlig . Efter Y2 -1 time kom vidnet i kontakt med 2 piger, der sad på caféen. Vidnet kom i snak med pigerne, da han var på vej til toilettet. Vidnet købte en øl til hver af pigerne og en til sig selv. De sad sammen ved et bord og drak deres øl.De drak af glas. Vidnet mener; at pigerne også drak deres øl. De talte sammen på en- gelsk. Vidnet troede, at pigerne var studerende, men på et tidspunkt tilbød pigerne vidnet, at han kunne gå med dem hjem, hvilket vidnet takkede nej til. Vidnet mener, at han havde sin jakke af, mens han opholdt sig på caféen; da han var iført en meget varm jakke. Vidnet havde sin mobiltelefon i jak- kens inderlomme. På et tidspunkt gik vidnet på toilettet. På dette tidspunkt følte vidnet sig godt tilpas. Vidnet følte sig idet hele taget godt tilpas, mens han befandt sig på caféen og følte ikke nogen forandring i hans helbredstils - tand. Pigerne var der fortsat, da vidnet kom tilbage tra toilettet Kort tid etter bemærkede vidnet; at han havde mistet sin mobiltelefon. På dette tidspunkt havde pigerne forladt caféen. Vidnet husker ikke; om pigerne forlod caféen sammen eller enkeltvis. Vidnet havde en formodning om, at en af pigerne havde taget hans mobiltelefon; og han gik derfor efter den ene af pigerne; og spurgte om hun havde taget hans telefon, hvilket pigen benægtede. Vidnet husker intet af, hvad der herefter skete. Vidnet mener ikke; at han på noget tidspunkt forlod caféen 0g efterfølgende kom tilbage til caféen. Foreholdt at han skulle have hævet penge i en automat, har vidnet forklaret; at han ikkehusker dette. Vidnet har efterfølgende fået sin mobiltelefon tilba - ge, men den er ødelagt. Mobilen var ny, da han medbragte den på caféen. Den koster 1.900 kr. Vidnet har ikkc haft helbrcdsmæssige gcncr som følge af episoden; Vidnet kom efterfølgende på hospitalet; 0g dagen efter havde han det rigtigt dårligt. Lægen på hospitalet troede; at vidnet havde taget stof- fer, og da vidnet fortalte; at han aldrig havde taget stoffer, heller ikke meta - don, rettede lægen henvendelse til politiet. På spørgsmål fra advokat Elsebeth Rasmussen og foreholdt bilag 3-1-2, af- høringsrapport af vidnet af 11. november 2009, side 3, 1.afsnit, hvoraf fremgår "Han mente at han snakkede videre med pigerne; og efter nogen tid (kunne igen ikke præcisere nærmere) gik den lyshårede (B). Han blev sid- dende med den mørkhårede (A), men på et tidspunkt gik også hun har vid- net forklaret; at han på pågældende tidspunkt var helt omtåget; og han hus - ker det ikke i dag På spørgsmål fra advokat Mette Lauritzen og forholdt samme bilag, samme side, 3. sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Han havde en ide om at han på et tids- punkt (muligvis i Istedgade) havde købt nogen cigaretter" har vidnet forkla - ret; at han ikke husker, at han har forklaret sådan til politiet; og vidnet hus - ker det ikke i dag; <anonym>lidne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet har forklaret; at hun var på arbejde på Café vember 2009. Hun mødte på arbejde kl. 15.00. Hun har efterfølgende af po- litiet fået forvist et foto af <anonym>F1</anonym> og hun hemærkede ham på caféen den pågældende aften: Vidnet mener, at <anonym>F1</anonym> ankom til caféen på et tidspunkt mellem kl. 18.00 og 20.00. Han var alene og satte sig i baren; hvor han hurtigt kom i snak med forskellige mandlige stamkunder. Efter et stykke tid kom nogle piger ind på caféen: Pigerne plejer at komme på café- en. Inden pigerne ankom; havde nået at drikke 3 til 4 øl. Han virkede stille og rolig 0g ikke beruset. Pigerne bestilte kaffe i baren og satte sig ved et bord. Der var en fyr, der rettede henvendelse til dem, men han blev afvist. rettede henvendelse til dem og tilbød dem en øL. Han købte 3 øl i baren og satte sig sammen med pigerne ved deres bord. Vidnet husker ikke; om de drak af glas eller af flaske. På et tidspunkt ankom 2 mænd til caféen. Der var tale om en ung mand på omkring 20 år og en lidt ældre på mellem 50 og 55 år, Vidnet havde tidligere set mændene sammen med pigerne på caféen, men mændene satte sig ved et bord ved siden af pi- gemnes bord og havde ikke kontakt med pigernc. Dette undrede ikke vidnet; da vidnet er bekendt med, at pigerne arbejder på gaden; og det således kunne være en kunde; som de talte med. Pigeme og <anonym>F1</anonym> sad sammen i ' time til 3 kvarter. I dette tidsrum var <anonym>F1</anonym> en enkelt gang på toilet- tet, og han var oppe i baren, men han var ikke ude af caféen på noget tids- punkt: Vidnet bemærkede på et tidspunkt; at pigerne 0g og <anonym>F1</anonym> var gået fra bordet. Vidnet så ikke; om de gik sammen eller enkeltvis. Vid- net bemærkede ikke, at <anonym>F1</anonym> ændrede adfærd, inden han forlod ca- feen. Indenfor 1 time kom <anonym>F1</anonym> tilbage til caféen. Han var 76 'rund på gulvet" og virkede beruset og forvirret. <anonym>F1</anonym> spurgte efter sin mo- biltelefon, og vidnet svarede ham, at han nok var blevet "rullet af pigerne' <anonym>F1</anonym> blev ved med at spørge efter sin mobiltelefon; og det var lige som om, han ikke forstod svaret. Vidnet studsede lidt over hans tilstand, for- di han ikke havde drukket så meget; mens han var på caféen; men hun over- vejede ikke; at tilkalde en ambulance. Vidnet mener, at hun den pågældende aften lukkede caféen omkring kl 24.00. Forcholdt at <anonym>F1</anonym> blev fundet lidt efter kl. 23.00 har vidnet forkla- ret; at det godt kan passe, at var så tidligt på caféen ande gang Vidnet pa <anonym>lidne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring Vidnet forklarede, at han arbejder i en specialgruppe på station City, der be- kæmper narkokriminalitet; og han var på arbejde den 10. november 2009 om aftenen. Vidnet befandt sig sammen med 2 kolleger på Vesterbrogade Den ene kollega bemærkede på et tidspunkt en livløs person; der lå i starten af Mehldalsgade tæt på Vesterbrogade. Personen lå ved et cykelstativ op ad en slags skulptur. Kollegaen tilkaldte vidnet. Personen var på ingen måde "stofmisbrugertypen' Personen lå på ryggen med lukkede øjne, og vidnet tænkte, at personen måske havde drukket for meget, men det lignede ikke en "klassisk brandert" 3 0g personen lugtede ikke af spiritus. De forsøgte at rus- ke i personen flere gange, mcn personcn reagercde ikke. De forsøgte med forskellige trykpåvirkninger; der nomalt vil medføre en reaktion; fordi det er smertefuldt; men personen reagerede heller ikke på dette. De forsøgte at åbne personens øjne og lyse ind i øjnene med en lygte; og personen reagere - de heller ikke på dette. De bemærkede, at personens pupiller var trukket helt sammen, hvilket er normalt for personer, der er påvirket af sløvende præpa - rater. De bemærkede; at personen var hvid i ansigtet. Han havde en besværet vejrtrækning og meget svag puls. De tilkaldte en ambulance, der ankom til stedet efter 2til 3 minutter; og tog personen under behandling Vidnet har ikke på noget tidligere tidspunkt bemærket personen i området. På spørgsmål fra advokat Mette Lauritzen har vidnet forklaret; at han ikke ved, hvad hans kollega <anonym>Person 3</anonym> gjorde ved personen, inden vidnet kom hen til personen. Foreholdt bilag 28, afhøringsrapport af <anonym>Person 3</anonym> af 18.novem- ber 2009 side 2,2. afsnit hvoraf fremgår: "Afh bemærkede at <anonym>F1</anonym> var helt blå i ansigtet 0g på hænderne, ligesom han havde meget små pupil- ler. Da <anonym>F1</anonym> næsten ikke trak vejret, hvorfor afh gav behørig 1. hjælp, hvilket bevirkede at <anonym>F1</anonym> kom til bevidsthed og vågnede op har vidnet forklaret; at <anonym>Person 3</anonym> i givet fald skal have givet førstehjælp, inden vidnet kom hen til personen. Efter vidnet kom hen til personen, var personen på intet tidspunkt ved bevidsthed. Vidnet stod ved personen; indtil ambulancen ankom. 7 <anonym>lidne 3</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forkla- ring: Vidnet har forklaret, at hun er overlæge på Bispebjerg Hospital, og at det var hende, der kontaktede politiet vedrørende <anonym>F1</anonym> Første gang vidnet hørte om <anonym>F1</anonym> var om morgenen den 11.november 2009 på mor - genkonferencen; hvor <anonym>F1</anonym> blev drøftet, idet han var fundct ukon- taktbar på gaden og uden at kunne huske, hvad der var sket. Han benægtede at være stofmisbruger, men var_samtidig vågnet op; efter at have fået en modgift mod narkotika. <anonym>F1</anonym> kunne forklare, at han havde mødt 2 damer på et værtshus, men kunne ellers intet huske. Vidnet behandlede ikke <anonym>F1</anonym> da han ankom til hospitalet. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 4, ambulancejournal. Vidnet har forklaret, at joumnalen bliver udfærdiget;, når ambulancen kommer frem til stedet. "GCS" står for Glasgow Coma Scale Det fremgår af denne rubrik; at personen ikke reagerede kl. 23.20og kl. 23.30. Først kl. 23.35 blev der kon- stateret en reaktion som følge af, at personen havde fået narcanti, der er en modgift mod narkotika. Det fremgår endvidere af journalen; at personen havde "resp 4 " hvilket betyder, at personen trak vejret 4 gange i minuttet, hvor man normalt skal trække det 12-16 gange i minuttet, og at personen var blå i hovedet og på hænderne, hvilket er tegn på iltmangel. Det er vidnets opfattelse, at personcn stort sct var holdt op med at trække vejret på dette tidspunkt. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvor længe personen havde haft det på denne måde. Det afhænger bLa. af, hvordan tilstanden er opstået. Så- fremt tilstanden er opstået som følge af, at personen havde fået et narkotisk stof, er det vidnets opfattelse, at personen i starten ville blive utilpas, og at tilstanden ville udvikle sig over et stykke tid, til den tilstand, der er beskre- vet i journalen. Anklageren dokumenterede brev af 6.jan 2010 fra Københavns Politi til vidnet samt vidnets svar af 11.jan 2010, sagens bilag 5-1-1. Vidnet har sup- plerende forklaret vedr . spørgsmål 2, at man fandt patientens promille ud fra en blodprøve Promillen kan forstærke patientens helbredstilstand i negativ retning derved, at den forstærker symptomerne. Vidnet har supplerende forklaret vedr. spørgsmål 3, at personen var særdeles heldig, at han blev fundet af gadepatruljen på daværende tidspunkt. Vidnet har supplerende forklaret vedr. spørgsmål 4, at gadepatruljen for - mentlig startede mcd at give modgift i fomm af narcanti, men det blev givet i Cn muskel, så dct ikke virkcdc så hurtigt, 0g at ambulancen eficrfølgendc gav det direkte i blodbanen. Vidnet har supplerende forklaret vedr. spørgsmål 5 , at personen ud over re- spirationsstop risikerede at dø som følge af opkast i luftvejene; idet indtagel - se af metadon giver ubeskyttede luftveje; eller af pludseligt hjertestop. Nor- malt gives der mellem 2til 10 mg. morfin til patienter; der ikke er vant til at tage narkotika; til behandling af smerter. For sådanne patienter vil 30 til 40 mg. være en dødelig dosis. Forholdet mellem morfin og metadon er nor- malt / mg. til 1 mg. og deres umiddelbare virkning er den samme, men me- tadon har en længere virkningvarighed end morfin. På spørgsmål fra advokat Jane Ranum har vidnet forklaret; at hun arbejder på hospitalets interne medicinske afdeling, hvor hun bl.a beskæftiger sig med akutpatienter. Hendes speciale er stofskifte 0g sukkersyge. Hun beskæf- tiger sig normalt med morfin i relation til patienter, der skal smertelindres , hvorfor morfin gives direkte i blodbanen. Hun beskæftiger sig med metadon i forbindelse mcd, at de har narkomaner i behandling 0g i den forbindelse korresponder med behandlingsinstitutioner. <anonym>lidne 4 (V4)</anonym> har ifølge afhøringsrapport af 11. november 2009 blandt andet afgivet følgende forklaring: Bestyrer, <anonym>V4</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1977)</anonym> oplyste, at han var på arbejde i caféen d 101109. Ved lukketid (ca. kl. 2300) bemærkede <anonym>V4</anonym> en mand (foto af foru- rettede forevist og genkendt med sikkerhed som denne mand) Forurettede virkede meget spirituspåvirket og han stod og tissede på hjørnet af <anonym>j 1</anonym> 0g <anonym>lej 2</anonym> Kort tid efter skulle <anonym>V4</anonym> hente noget i 7/11 butikken på hjørnet af <anonym>e 1</anonym> 0g <anonym>Vej 3</anonym> Dennc 7/11 cr nabo til <anonym>Café 2</anonym> Da <anonym>14</anonym> kom hen i butikken så han igen forurettede stå inde i 7/11. Forurettede talte i mobiltelefon <anonym>V4</anonym> gik tilbage til <anonym>Café 2</anonym> og bemærkede kort efter; at der var en ambu- lance og politi udenfor caféen. <anonym>V4</anonym> forespurgt; om han på noget tidspunkt havde bemærket andre personer omkring forurettede. <anonym>14</anonym> oplyste, at han på intet tidspunkt så forurettede i selskab red andre per - soner Oplysningerne i sagen. Dcr cr under sagen dokumenteret erklæring af 6.januar 2010 fra Retskcmisk Afdeling, hvoraf fremgår; at der i en blodprøve udtaget den 11. november 2009 fra er fundet 0,027 mg/kg. methadon. Der er endvidere dokumenteret brev af 6. januar 2010 fra Københavns Politi til overlæge <anonym>Vidne 3</anonym> hvoraf blandt andet fremgår felgende spørgsmål: 1.[ hvilken tilstand befandt <anonym>F1</anonym> sig, da ambulancen ankom til stedet? 2. Kan der siges noget om baggrund for tilstand? 3. Kan der siges noget om tilstandens farlighed? 4. Hvilken behandling blev iværksat? 5. Kan der siges noget om, hvilket udfald sagen havde haft; såfremt ikke var kommet under behandling på det pågældende tidspunkt? . 7 Der er endvidere dokumenteret erklæring af 11.januar 2010 fra <anonym>Vidne 3</anonym> Bispebjerg Hospilal, hvural tlandt andet [rcmgår; Ad. pkt. 1. Patienten var ukontaktbar med næsten ophørt vejrtrækning med respirationsfrekvens på 4 minutter, Glasgow Coma Scale III. (laveste, dårlig- ste score) Patienten er beskrevet som værende fuldstændig ukontaktbar, blå i ansigtet og på hænder med knappenålssmå pupiller. Ad. pkt. 2 Patienten havde en promille på 1,5 da han blev indlagt. Dette forklarer på ingen måde patientens tilstand, da han blev fundet. Patienten selv har, da jeg talte med ham d. 11.11.09, ingen erindring om, hvad der var sket; i timerne op til han blev fundet på gaden. Erindrede blot at han havde mødt nogle unge damer; som han sad og drak med. Ad. pkt. 3. Udfra ambulancejournalen bedømmer jeg; at patienten ville have været død, hvis han ikke var blevet fundet og behandlet på det tidspunkt han gjorde. Det drejer sig formentlig om relativt få minutter, der er afgørende for, at patienten ikke døde eller fik svær vedvarende hjerneskade. Ad. pkt. 4. Det fremgår af ambulancejoumnalen, at patienten fik ilt på mas- ke, at der blev anlagt intravenøs adgang, opsat væske og givet modgift mod narkotika {Narcanti) x 2 med det resultat; at patienten inden for et kvarters tid vågner op og får normaliseret vejrtrækning. Ad. pkt. 5. Som anført vurderer jeg; at patienten har været i overhængende livsfare på grund af ukendt overdosis, og at det formentlig kun drejede sig om en margin på ganske få minutter, at patienten ikke er afgået ved døden eller nu ligger med svær hjerneskade på grund af respirationsstop_~ 7 Der er endvidere dokumenteret fra rapport af 12. november 2009, sagens bil- ag 17, hvoraf fremgår følgende: Undertegnede rettede den 121109 kl. 0755 telefonisk henvendelse til vagtha - vende retsmediciner <anonym>Person 4</anonym> Hun fik forelagt sagen og blev bedt om en foreløbig udtalelse om farligheden af den tilsyneladende gerning. Hun ville umiddelbart konferere med sin overlæge og snarest ringe retur. Retsmediciner <anonym>Person 5</anonym> udtalte kl. 0830 at hun havde overtaget vagten; at hun ud fra oplysningerne om en mand på ca. 40 år, almindelig til kraftigt bygget og en påvirkethed af ca. 8-10øli løbet af 6-8 timer ville skønne; at et indtag af 3-4 tabletter Metadon i øl (hvor intet vides om tabletternes ind- hold) ikke havde mulighed for at udtale sig om farligheden af det skete. Der manglede simpelthen grundlag for et rimeligt skøn. Der er endvidere dokumenteret fra medicinhåndbogen vedrørende stoffet methadon samt fra Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige behand - ling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling; sagens bilag A 0g B_ Endelig er der dokumenteret fra rapport af 12. november 2009 vedrørende oplysninger fra Jyske Bank, sagens bilag 24, hvoraf blandt andet fremgår; at der på <anonym>F1 s</anonym> hævekort er foretaget hævning af 300 kr. den 10. november 2009, kl. 15.08 og af 400 kr. samme dag kl 22.23 i hæveauto- maten beliggende Vesterbrogade 9. Personlige oplysninger. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har vedrørende sine personlige forhold forklaret; at hun kommer fra Slovakiet og har boct sammcn mcd sin kæreste Danmark. Hun har ikke haft arbejds- og opholdstilladelse her i landet og har ikke noget særligt opholdsgrundlag. <anonym>P1</anonym> er far til hendes datter der er født den <anonym>Dato 1</anonym> 2009. Han opholder sig for tiden i Sverige. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har vedrørende sine personlige forhold forklaret; at hun kommer fra Slovakiet; hvor hun bor sammen med sin mor. Hun er kæreste med <anonym>T2</anonym> der er far til hendes barn; født <anonym>Dato 2</anonym> 2010. De mødte hinanden i Sverige De har ikke lagt planer for fremtiden: Ved anholdelse boede hun i lejligheden beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> København sammen med de andre to tiltalte og <anonym>P1</anonym> <anonym>T2</anonym> har vedrørende sine personlige forhold forklaret, at han har boet i Sverige i5 år sammen med sin mor, og han er svensk stats- borger. Han har ingen tilknytning til Danmark . Ved anholdelsen havde han boet i lejligheden i <anonym>Adresse 1</anonym> ica. 1 måned. Han har ikke lagt pla- ner for fremtiden; men hvis han løslades vil han rejse til Sverige og senere til Slovakiet. De tillalıe er ikke tidligere suraffet. De tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 11. november (2010) Rettens begrundelse 0g afgørelse. forhold 1 og 2 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> og <anonym>Tiltalte 1</anonym> den pågældende aften kom i kontakt med <anonym>F1</anonym> på <anonym>Café 1</anonym> Efter at have modtaget tre SMS-beskeder fra <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mobiltele - fon, ankom <anonym>T2</anonym> efterfølgende til caféen. Efter et stykke tid forlod han caféen på ny og gik til Istedgade; hvor han købte 3 metadontabletter. Han gik derefter tilbage til caféen; hvor han gav tabletterne til <anonym>Tiltalte 3</anonym> der videregav dem til <anonym>Tiltalte 1</anonym> der hældte tabletterne i knust form <anonym>F1 s</anonym> ølglas. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har blandt andet forklaret, at <anonym>T2</anonym> fortalte hende, at han havde købt noget metadon. Da hun så pillerne var de allerede knust; og hun ved ikke, hvor mange piller; der var. Hun gav pillerne til <anonym>Tiltalte 1</anonym> der hældte dem i <anonym>F1 s</anonym> glas for at pungen kunne tages' Hun forlod caféen, efter hun havde set <anonym>Tiltalte 1</anonym> komme de knuste pil- ler i glasset, fordi hun ikke ville have noget med det at gøre. På dette tids- punkt befandt sig fortsat på cafeen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har blandt andet forklaret; at hun lagde mærke til, at manden havde en stor tegnebog 0g troede, at der var mange penge i den. Hun ville gernc have mandcns pengc. Hun talte om dette med <anonym>Tiltalte 3</anonym> og de var enige om, at de skulle prøve at fâ fat i pengene. De talte om at give man- den piller i hans øl, så han blev endnu mere fuld eller mere bedøvet; og at de derved kunne tage hans pung. <anonym>Tiltalte 3</anonym> bad <anonym>T2</anonym> hente nogle piller . Hun vidste ikke, hvilke piller <anonym>T2</anonym> hentede. <anonym>Tiltalte 3</anonym> gav tiltalte pillerne. De var knuste. Hun puttede pillerne i ølglasset. Hun tog ikke <anonym>F1 s</anonym> pung; fordi hun blev bange, eftersom hun aldrig tidligere havde lavet noget kriminelt. <anonym>T2</anonym> har blandt andet forklaret, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> bad ham hente 4 metadonpiller. Da han kom med pillerne, fortalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> at de knu- ste piller skulle gives til manden, som pigerne var sammen med, så han blev bedøvet eller lidt træt, så de kunne tage hans pung; fordi der var mange pen- ge i den. Han gav posen med de knuste piller til <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g så efter - følgende, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde posen med pillerne. Han så ikke, hvem der puttede pillerne i mandens ølglas. Efter 10-15 minutter forlod han café- en. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g manden blev tilbage. På baggrurd af de tiltaltes forklaringer sammenholdt med dels indholdet af de tre SMS-beskeder; som <anonym>T2</anonym> modtog; inden han ankom til <anonym>Café 1</anonym> og hvor ihvertfald den sidste efter sit indhold må anses for af- sendt af <anonym>Illaile 9</anonym> Ri tiet; 0g som de har gennemlæst og vedstået ved deres underskrift, finder ret- ten det bevist; at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale, ved at hæl- de tre knuste metadonpiller i <anonym>F1 s</anonym> ølglas, havde til hensigt at fratage <anonym>F1</anonym> hans pung, hvilket ikke lykkedes. De tiltalte er derfor skyldige i forsøg på røveri efter straffelovens $ 288, stk, 1, nr. 1, jf. $ 21 . <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> har forklaret, at de vidste, at det var knuste metadonpiller; der blev hældt i <anonym>F1 s</anonym> ølglas; 0g <anonym>T2</anonym> vidste, at der var tale om tre piller, idet han netop selv havde købt disse. Retten lægger endvidere til grund, at disse to tiltalte havde et forudgående kendskab til stoffet metadon og dets følgevirkninger; idet <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mand tager metadon i stedet for heroin; og <anonym>T2</anonym> har forklaret, at <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mand normalt "tager ret meget metadon og han syntes, at fire piller var for meget for <anonym>Tiltalte 3's</anonym> mand. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at hun ikke vidste; hvilke piller <anonym>T2</anonym> havde hentet; men det kan lægges til grund, at hun vidste, at det var meningen; at <anonym>F1</anonym> skulle blive bedø- vet af pillerne. Under disse omstændigheder finder retten det bevist; at de tiltalte ved at hælde pillerne i ølglas har gjort sig skyldig i vold af særlig farlig karakter efter straffelovens $ 245,0g at det må tilregnes dem som forsætligt: Retten lægger endvidere til grund, at det ikke lykkedes de tiltalte at frarøve hans pung, idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev bange; fordi hun ikke tidligere havde begået noget kriminelt. <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde forladt ca- fécn, fordi hun ikke ville have noget med det at gøre, 0g det samme gjorde <anonym>T2</anonym> ifølge hans forklaring i retten: Under disse omstændigheder finder retten, at de tiltalte må anses for at være trådt frivilligt tilbage, hvorfor forsøget på røveri er straffrit i medfør af straffelovens $ 22.Da volden imid- lertid er fuldbyrdet på tilbagetrædelsestidspunktet, er de tiltalte fortsat skyl - dige` i vold efter straffelovens $ 245. Med hensyn til mobiltelefon har <anonym>Iaie</anonym> lfor - klaret; at hun pá et tidspunkt tog teletonen; der lå på bordet og efterfølgende gav den til <anonym>T2</anonym> På dette tidspunkt havde <anonym>Tiltalte 3</anonym> forladt ca- féen. har som vidner forklaret; at han havde mobilte- lefonen i sin jakke, som han mener, at han tog af, mens han befandt sig i ca- féen. <anonym>lidne 1</anonym> har forklaret, at sad sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> ien halv time til tre kvarter, og at han i dette tidsrum var på toilettet én enkelt gang 0g oppe i baren. Efter bevisførelsen finder retten; at der mod de tiltaltes benægtelse ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at de tiltalte i fo- rening og_efter forudgående aftale; ved at hælde tre knuste metadonpiller i ølglas, tilegnede sig mobiltelefonen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er derfor alene skyldig i overensstemmelse med sin erkendelse i tyveri af mobiltelefonen efter straffelovens $ 276, ligesom <anonym>T2</anonym> Cr skyldig i hæleri efter straffelovens $ 290. Med hensyn til straffelovens $ 250 har <anonym>Tiltalte 3</anonym> forklaret; at <anonym>F1</anonym> fortsat befandt sig på caféen og virkede helt normal, da hun forlod cafécn. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklarct; at <anonym>F</anonym> på in- tet tidspunkt opførte sig anderledes. Han blev ikke mere fuld. <anonym>T2</anonym> har forklaret, at han ikke bemærkede; at \| opførte sig anderledes. har som vidne forklaret; at han i det hele taget følte sig godt tilpas, mens han befandt sig på <anonym>Café 1</anonym> og han følte ikke no- gen forandring i hans helbredstilstand. <anonym>Vidne 1</anonym> har for - klaret, at hun ikke bemærkede om <anonym>F 1</anonym> ændrede adfærd, inden han i første omgang forlod caféen; men da <anonym>F1</anonym> kom tilbage ~ til caféen indenfor en time var han "rund på gulvet" og virkede beru- sct 0g forvirret. Det må efter bevisførelsen; herunder indholdet af ambulancejournalen; ind - holdet af erklæringen fra Retskemisk Afdeling samt besvarelsen fra vidnet overlæge <anonym>lidne 3</anonym> sammenholdt med vidnets forklaring i retten lægges til grund, at <anonym>F1</anonym> noget tid efter, at han havde for- ladt <anonym>Café 1</anonym> blev fundet af politiets gadepatrulje i livløs tilstand, at han havde metadon i blodet, og at han var i overhængende livsfare på grund af en overdosis, således at det kun drejede sig om ganske få minutter, før han ville være afgået ved døden eller fået en svær hjerneskade på grund af respirationsstop. Det må endvidere lægges til grund, at <anonym>F1</anonym> havde en alkoholpromille i blodet på 1,5, hvilket kan have forstærkct hans helbredstilstand i negativ retning . Det kan som anført ovenfor lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> vidste, at det var knuste metadonpiller, der blev hældt i <anonym>F1 s</anonym> ølglas, og at disse to tiltalte havde et forudgående kendskab til stoffet metadon og dets følgevirkninger, samt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste; at det var meningen; at skulle blive bedøvet af pillerne. Ret- ten finder, at de tiltalte ved at tilbringe tid sammen med <anonym>F1</anonym> på <anonym>Café 1</anonym> og i den forbindelse, uden hans viden, hælde stofi hans øl har etableret et varetægtforhold i straffelovens $ 250' s forstand, og at de tiltalte ved bare at efterlade <anonym>F1</anonym> velvidende; at de havde givet ham et særdeles farligt stof; er skyldige i ovcrtrædelse af straffc- lovens $ 250. Anklageskriftets formulering i relation til denne bestemmelse kan ikke begrunde et andet resultat. forhold 2 Ved <anonym>T2's</anonym> erkendelse; der bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> fastsættes til fængsel i 1 år 0g 2 måneder; jf straffelovens $ 245 og $ 250. Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes til fængsel i 1 år 0g 3 måne - der, jf. straffelovens $ 245 og $ 276,jf. $ 285 og $ 250. Straffen for <anonym>T2</anonym> fastsættes til fængsel i 1 år 0g 3 måneder; jf. straffelovens $ 245 og $ 2800g $ 250, samt en bøde på 5.000 kr. jf. færd - selslovens $ 117d,jf. $ 56, stk. 1. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og farlig- hed samt at de er begået over for en helt tilfældig person. Med hensyn til påstanden om udvisning finder retten; at betingelserne for udvisning af de tre tiltalte; der ikke har nogen særlig tilknytning til landet; er opfyldt i medfør af de pågældende bestemmelser. Indrejseforbuddet fastsæt- tes til 12 år, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 1, nr. 3. Retten finder endvidere efter karakteren af forhold 1 og 2, at de tiltaltes tilstedeværelse udgør en re - el, umiddelbar 0g tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggen - de samfundsinteresse; hvorfor udvisning med det pågældende indrejseforbud ikke kan anses for stridende mod proportionalitetsprincippet. Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 2 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud ; 12 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud- rejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal delvis betale sagens omkostninger; herunder 62.172 kr. + moms isalær til den beskikkede forsvarer, advokat Elsebeth Rasmussen. Giltalte Tiltalte udvises af Danmark . Tiltalte pålægges indrejseforbud i 12 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud - rejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal delvis betale sagens omkostninger, herunder 41.775 kr. + moms isalær til den beskikkede forsvarer; advokat Mette Lauritzen. <anonym>T2</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder samt en bøde på 5.000 kı. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Tiltalte skal delvis betale sagens omkostninger; herunder 46.662,50 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Jane Ranum. Tiltalte udvises af Danmark . Tiltalte pålægges indrejseforbud ; 12 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1.i den førstkommende måned efter ud- rejsen eller udsendelsen. De tiltalte 0g <anonym>T2</anonym> skal endvidere inden 14 dage in solidum betale 1.900 kr. til <anonym>F1</anonym> med tillæg af proces - rente fra den 1. maj 2010 til betaling sker. <anonym>Dommer 1</anonym> ') 2009. Berigtiget i.m.a. rpl $ 221 den 15. september 2010. <anonym>Dommer 1</anonym> Idennes fravær	52,474	62,502
3917	Byrettens dom for forsøg på røveri, grov vold m.m. stadfæstes med den ændring, at fængselsstraffen for hver af de 3 tiltalte forhøjes med 7 måneder. Udvisning for alle tiltalte ændres fra indrejseforb... Vis mere	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1169/2010-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	16682/22	Formueforbrydelser; Forurettede og vidner; Narkotika; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Line Kornerup Flittner; Dommer - Louise Saul; Dommer - Rosenløv; Forsvarer - Jane Ranum; Vis flere...							/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 17. august 2010 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Louise Saul og Line Kornerup Flittner (kst.) med domsmænd). 21. afd. a.s. nr. S-1169-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1988)) (advokat Mette Lauritzen, besk.) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1990)) (advokat Jane Ranum, besk.) Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 1986)) (advokat Ole Schmidt, besk.) Københavns Byrets dom af 31. marts 2010 (SS 2-2409/2010) er anket af anklagemyndig- heden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, dog således at der alene for så vidt angår den Forurettede 1 tilhørende pung påstås domfæl-delse for forsøg på røveri. I øvrigt har anklagemyndigheden nedlagt påstand om skærpelse. De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har nedlagt påstand om stadfæstelse af by-rettens bevisresultat og om formildelse, mens Tiltalte 3 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. / - 2 - De tiltalte har ikke bemærkninger til udvisningspåstanden. Forurettede 1 har nedlagt påstand som for byretten om, at de tiltalte in solidum skal betale 1.900 kr. i erstatning for tab af mobiltelefon. De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har anerkendt erstatningspligten, mens Tiltalte 3 har bestridt erstatningsansvaret men ikke i øvrigt har bemærkninger til opgørelsen af erstatningen. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 3 og Vidne 1, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at både hun og Tiltalte 3 talte med Tiltalte 2, da han første gang kom til caféen, selvom han ikke sad ved samme bord som dem. Der var ingen særlig årsag til, at de ikke sad ved samme bord. Hun husker ikke, hvornår hun fandt ud af, at Tiltalte 2 havde pillerne med, da han kom tilbage til caféen anden gang. Tiltalte 2 satte sig heller ikke denne gang ved samme bord som hende og Tiltalte 3. Hun talte ikke mere med Tiltalte 2, før han og Tiltalte 3 samtidig forlod caféen. Foreholdt sine divergerende forklaringer om, hvor hun befandt sig, da hun tog mobiltelefo- nen, har tiltalte fastholdt, at hun tog mobiltelefonen, da den lå på bordet i caféen, mens Forurettede 1 var ude for at købe cigaretter. Begge de medtiltalte havde forladt caféen, da hun tog telefonen. Hun og Forurettede 1 fulgtes, da de forlod caféen, men skiltes udenfor og gik hver sin vej. Det var måske en halv times tid efter, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde forladt caféen. Det var, da de befandt sig uden for caféen, at hun besluttede ikke at tage Forurettede 1s pung, fordi hun var bange. Hun ved ikke, hvor Forurettede 1 da havde sin pung. Forurettede 1 var på dette tidspunkt ikke påvirket i en sådan grad, at hun kunne have taget hans pung fra ham. Hun gav først mobil-telefonen til Tiltalte 2, da de begge var kommet hjem. Hun husker ikke detaljerne så godt længere og ej heller rækkefølgen af det skete. / - 3 - På spørgsmål fra Tiltalte 3s forsvarer har Tiltalte 1 videre forklaret, at sms nr. 3 og 4 er skrevet på slovakisk, mens sms nr. 5 er skrevet på roma. Hun forstår dette roma sprog men anvender det ikke selv. Hun lånte Tiltalte 3s telefon for at skrive sms nr. 3, fordi hendes egen telefon ikke havde mere taletid. Hun husker ikke i dag, om hun tidligere har forklaret, at Forurettede 1 lånte hendes telefon for at ringe op til og dermed finde sin egen telefon. Det er muligt, at han forsøgte at ringe fra hendes tele-fon, men der var ikke mere taletid. Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han ankom alene til caféen første gang. Han talte ikke med Tiltalte 1, men kun med Tiltalte 3. Han ved ikke, hvorfor metadonpillerne ifølge Tiltalte 3 skulle være knust. Han knuste selv pillerne med hænderne. Han kom hjem en halv times tid før Tiltalte 1 og fik da udleveret telefonen. Mens han var til stede på ca-féen, virkede Forurettede 1 ikke påvirket af pillerne. Han ved ikke, hvorfor pun-gen ikke blev frataget Forurettede 1. Han regnede ikke med, at Tiltalte 1 ville gen-nemføre at tage pungen. Han var selv bange, og hverken han eller Tiltalte 1 har gjort noget sådant tidligere. Han kunne se på Tiltalte 1, at hun også var bange. Han forlod caféen før Tiltalte 3. Tiltalte 3 har forklaret blandt andet, at Tiltalte 1 lånte hendes telefon til at sende sms- beskeder til Tiltalte 2, fordi Tiltalte 1 ikke havde mere kredit på sin egen telefon. Hun talte ikke med Tiltalte 2, da han første gang var til stede på caféen. Det var først senere i forløbet, at hun talte med Tiltalte 2. De sad ikke ved samme bord, men Tiltalte 2 kom hen til de-res bord, mens Forurettede 1 var på toilettet. Tiltalte 2 gav bare pillerne til hende uden at sige noget. Hun troede, at pillerne var til hendes kæreste. Hun gav dem videre til Tiltalte 1, fordi hun skulle gå, og fordi hun skulle have en kunde. Hun spurgte ikke, hvorfor pillerne var knuste. Det er tidligere sket, at piller har været mere eller mindre knuste, når hun selv har købt metadon til sin kæreste. Det gjorde han også den dag, inden hun og de medtiltalte tog hjemmefra. Hendes kæreste havde tidligere et stort forbrug af metadon, men tog dengang alene 3-4 metadon piller dagligt. Han købte pillerne på gaden, og både hun og Tiltalte 2 købte ofte piller til kæresten. Hun bad ikke Tiltalte 2 om at købe pillerne den pågæl-dende dag. Hun så, at Tiltalte 1 puttede pillerne i Forurettede 1s glas, men hun rea-gerede ikke på det, fordi hun ikke ville have noget med det at gøre. Hun undrede sig ikke over, at Tiltalte 1 bad hende om at række sig Forurettede 1s glas, fordi Tiltalte 1 lø-bende havde hældt øl op i glasset. Hun fastholder, at hun først på et meget sent tidspunkt / - 4 - hørte tale om pungen. Hun var gravid i niende måned og var bange, fordi hun aldrig har gjort noget sådant. Forurettede 1 har forklaret blandt andet, at han købte en enkelt øl til hver af pi-gerne. Han mener ikke, at han havde sin mobiltelefon, der lå i jakkelommen, fremme i lø-bet af aftenen. Pungen lå foran i hans højre bukselomme. Han havde den kun fremme, da han betalte for drikkevarer i baren. Caféen var tæt pakket, og han bemærkede ikke, om pigerne talte med andre på caféen. Pigerne sad hele tiden ved bordet. Den ene pige, som dengang var lyshåret, gik ca. 10-20 minutter før den anden. Han husker at have været i en Seven Eleven, men generelt husker han ikke meget fra den pågældende aften, efter at han havde indtaget pillerne. Han har ikke i dag mén af forgiftningen. Han havde kort forinden købt mobiltelefonen. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at scoren på ambulancejournalen vi-ser, hvor god eller dårlig respirationen var. Respirationen udviklede sig for Forurettede 1s vedkommende fra at være særdeles lav til at blive betydeligt bedre, efter at der var blevet givet modgift. Metadon virker som morfin men er langtidsvirkende, hvilket gør det velegnet til behandling. Hjerterytmeforstyrrelser og uregelmæssig vejrtrækning er kendte bivirkninger af metadon. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun ikke tidligere havde set Forurettede 1 som gæst i caféen. Hun bemærkede ikke, om pigerne drak deres øl. De to mænd ankom lidt senere end pigerne, men var til stede i caféen det meste den tid, pigerne var der. Alle borde var tomme, da pigerne havde forladt caféen. Efter retsmødet i byretten drak hun en øl med Forurettede 1. De i byretten af vidnerne, politiassistent Vidne 2 og Vidne 4, af-givne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Supplerende personlige oplysninger Tiltalte 1 har forklaret, at hun ikke har opholdstilladelse i hverken Dan-mark eller Sverige. Hun ønsker at tage til Slovakiet sammen med Tiltalte 2 og deres fælles-barn. / - 5 - Tiltalte 2 har forklaret, at han er både svensk og slovakisk statsborger, og at han ønsker at blive udsendt til Slovakiet. Tiltalte 2 er tidligere den 26. august 2009 ved bødeforlæg straffet for tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1. Tiltalte 3 har forklaret, at hendes kæreste, Person 1, der er far til hendes dat-ter, døde den 17. juli 2010. De har levet sammen gennem fire år. Person 1s familie, som bor i Sverige, vil gerne have, at hun rejser dertil. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, byretten har anført, findes det godtgjort, at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale, ved at der blev hældt tre knu- ste metadonpiller i Forurettede 1s ølglas, havde til hensigt at hensætte Forurettede 1 i en sådan tilstand, at han kunne fratages sin pung. Det lægges endvidere efter bevisførelsen til grund, at Forurettede 1, der uvidende indtog metadonen, efterfølgende alligevel ikke blev frataget sin pung, hvorfor de tiltalte i relation hertil som anført af byretten har gjort sig skyldige i forsøg på røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og af de grunde, som byretten har anført, ligeledes i vold af særlig farlig ka-rakter efter straffelovens § 245, stk. 1. Landsretten finder, at ingen af de tiltalte kan anses for at være trådt frivilligt tilbage fra forsøg på røveri af Forurettede 1s pung, som han efter sin forklaring for landsret-ten opbevarede foran i sin højre bukselomme. De tiltalte havde som anført alle deltaget i iværksættelsen af røveriet, og det forhold, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 efter deres forklaringer forlod caféen, fordi de ikke ville have noget med det videre forløb at gøre, er ikke tilstrækkeligt til at statuere tilbagetræden fra forsøg efter straffelovens § 22. Hvad særligt angår Tiltalte 1, der blev tilbage, finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte hendes forklaring om, at hun uden for caféen undlod at tage pungen, fordi hun blev bange, idet hun ikke tidligere havde begået noget kriminelt. Landsretten har her-ved lagt vægt på, at hun som forklaret kort forinden havde stjålet Forurettede 1s / - 6 - mobiltelefon, ligesom landsretten har lagt vægt på hendes forklaring om, at Forurettede 1 på det tidspunkt, hvor hun besluttede at opgive at tage pungen, ikke var påvirket af metadonen i en sådan grad, at hun faktisk havde mulighed for at tage den. Landsretten finder det efter oplysningerne i sagen, herunder om indholdet af sms-beske- derne, og de afgivne forklaringer betænkeligt at anse det for godtgjort med den til domfæl- delse fornødne sikkerhed, at de tiltalte havde forsæt til at begå røveri med hensyn til mo- biltelefonen. Landsretten tiltræder, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er fundet skyldige i henholdsvis tyveri af mobiltelefonen, jf. straffelovens § 276, og hæleri efter straffelovens § 290. Henset til anklageskriftets indhold sammenholdt med bevisførelsen findes det betænkeligt at anse det for godtgjort, at de tiltalte har forset sig mod straffelovens § 250, hvorfor de tiltalte frifindes for denne del af tiltalen. Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, § 276, jf. § 285, og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, til fængsel i 1 år og 10 måneder. Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og § 290 til fængsel i 1 år og 10 måneder samt efter færdselslovens § 117d, jf. § 56, stk. 1, jf. § 118a, stk. 4, til en bøde på 5.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage. Straffen for Tiltalte 3 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, til fængsel i 1 år og 9 måneder. Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forsøget på røveri og den udøvede vold er begået af flere i forening og voldforholdets alvorlige karakter. Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at de tiltalte udvises. Ind- rejseforbuddet meddeles for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 4. Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes byrettens erstatningsafgørelse. / - 7 - De tiltalte har været frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom ændres, således at de tiltalte Tiltalte 1 straffes med fængsel i 1 år og 10 måneder, Tiltalte 2 straffes med fængsel i 1 år og 10 måneder, og Tiltalte 3 straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder. De tiltalte udvises alle af Danmark med indrejseforbud for bestandig. I øvrigt stadfæstes dommen. De tiltalte skal hver især betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 17. august 2010 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Rosenløv; Louise Saul og Line Kornerup Flittner (kst;) med domsmænd). 21. afd. a.s. nr S-1169-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1988)</anonym> (advokat Mette Lauritzen; besk.) <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1990)</anonym> (advokat Jane Ranum; besk;) <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1986)</anonym> (advokat Ole Schmidt, besk) Københavns Byrets dom af 31.marts 2010 (SS 2-2409/2010) er anket af anklagemyndig - heden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet; dog således at der alene for så vidt angår den <anonym>Forurettede 1</anonym> tilhørende pung påstås domfæl-delse for forsøg på røveri. I øvrigt har anklagemyndigheden nedlagt påstand om skærpelse. De tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse af by-rettens bevisresultat 0g om formildelse, mens <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. De tiltalte har ikke bemærkninger til udvisningspåstanden. <anonym>Forurettede 1</anonym> har nedlagt påstand som for byretten om, at de tiltalte in solidum skal betale 1.900 kr. i erstatning for tab af mobiltelefon. De tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har anerkendt erstatningspligten; mens <anonym>Tiltalte 3</anonym> har bestridt erstatningsansvaret men ikke i øvrigt har bemærkninger til opgørelsen af erstatningen: Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret blandt andet; at både hun og <anonym>Tiltalte 3</anonym> talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> da han første gang kom til caféen; selvom han ikke sad ved samme bord som dem Der var ingen særlig årsag til, at de ikke sad ved samme bord. Hun husker ikke, hvornår hun fandt ud af, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde pillerne med, da han kom tilbage til caféen anden gang. <anonym>Tiltalte 2</anonym> satte sig heller ikke denne gang ved samme bord som hende og <anonym>Tiltalte 3</anonym> Hun talte ikke mere med <anonym>Tiltalte 2</anonym> før han og <anonym>Tiltalte 3</anonym> samtidig forlod caféen. Foreholdt sine divergerende forklaringer om hvor hun befandt sig, da hun tog mobiltelefo- nen, har tiltalte fastholdt; at hun tog mobiltelefonen; da den lå på bordet i caféen; mens <anonym>Forurettede 1</anonym> var ude for at købe cigaretter. Begge de medtiltalte havde forladt caféen; da hun tog telefonen. Hun og <anonym>Forurettede 1</anonym> fulgtes, da de forlod caféen; men skiltes udenfor og gik hver sin vej. Det var måske en halv times tid efter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde forladt caféen. Det var; da de befandt sig uden for caféen, at hun besluttede ikke at tage <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Is</anonym> pung fordi hun var bange. Hun ved ikke; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> da havde sin pung. <anonym>Forurettede 1</anonym> var på dette tidspunkt ikke påvirket i en sådan grad, at hun kunne have taget hans pung fra ham. Hun gav først mobil-telefonen til <anonym>Tiltalte 2</anonym> da de begge var kommet hjem. Hun husker ikke detaljerne så godt længere og ej heller rækkefølgen af det skete. På spørgsmål fra <anonym>Tiltalte 3s</anonym> forsvarer har <anonym>Tiltalte 1</anonym> videre forklaret, at sms nr 3 og 4 er skrevet på slovakisk; mens sms nr. 5 er skrevet på roma. Hun forstår dette roma sprog men anvender det ikke selv. Hun lånte <anonym>Tiltalte 3s</anonym> telefon for at skrive sms nr. 3, fordi hendes egen telefon ikke havde mere taletid. Hun husker ikke i dag, om hun tidligere har forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> lånte hendes telefon for at ringe op til og dermed finde sin egen telefon. Det er muligt; at han forsøgte at ringe fra hendes tele-fon; men der var ikke mere taletid. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han ankom alene til caféen første gang. Han talte ikke med <anonym>Tiltalte 1</anonym> men kun med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han ved ikke, hvorfor metadonpillerne ifølge <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> skulle være knust. Han knuste selv pillerne med hænderne. Han kom hjem en halv times tid før <anonym>Tiltalte 1</anonym> og fik da udleveret telefonen. Mens han var til stede på ca-féen; virkede <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke påvirket af pillerne. Han ved ikke, hvorfor pun-gen ikke blev frataget <anonym>Forurettede 1</anonym> Han regnede ikke med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville gen-nemføre at tage pungen. Han var selv bange; og hverken han eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> har gjort noget sådant tidligere. Han kunne se på <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun også var bange. Han forlod caféen før <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret blandt andet;, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> lånte hendes telefon til at sende sms- beskeder til <anonym>Tiltalte 2</anonym> fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke havde mere kredit på sin egen telefon. Hun talte ikke med <anonym>Tiltalte 2</anonym> da han første gang var til stede på caféen. Det var først senere i forløbet, at hun talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> De sad ikke ved samme bord, men <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom hen til de-res bord, mens <anonym>Forurettede 1</anonym> var på toilettet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> gav bare pillerne til hende uden at sige noget. Hun troede; at pillerne var til hendes kæreste. Hun gav dem videre til <anonym>Tiltalte 1</anonym> fordi hun skulle gå, 0g fordi hun skulle have en kunde. Hun spurgte ikke, hvorfor pillerne var knuste. Det er 'tidligere sket, at piller har været mere eller mindre knuste, når hun selv har købt metadon til sin kæreste. Det gjorde han også den dag, inden hun og de medtiltalte tog hjemmefra. Hendes kæreste havde tidligere et stort forbrug af metadon; men tog dengang alene 3-4 metadon piller dagligt. Han købte pillerne på gaden; og både hun og <anonym>Tiltalte 2</anonym> købte ofte piller til kæresten. Hun bad ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> om at købe pillerne den pågæl-dende dag. Hun så, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> puttede pillerne i <anonym>Forurettede Is</anonym> glas, men hun rea-gerede ikke på det, fordi hun ikke ville have noget med det at gøre. Hun undrede sig ikke over; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> bad hende om at række sig <anonym>Forurettede Is</anonym> glas, fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> lø-bende havde hældt øl op i glasset. Hun fastholder; at hun først på et meget sent tidspunkt hørte tale om pungen: Hun var gravid i niende måned og var bange, fordi hun aldrig har gjort noget sådant. <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han købte en enkelt øl til hver af pi-gerne. Han mener ikke at han havde sin mobiltelefon; der lå i jakkelommen, fremme i lø-bet af aftenen. Pungen lå foran i hans højre bukselomme. Han havde den kun fremme, da han betalte for drikkevarer i baren. Caféen var tæt pakket; og han bemærkede ikke; om pigerne talte med andre på caféen. Pigerne sad hele tiden ved bordet. Den ene pige, som dengang var lyshåret; gik ca. 10-20 minutter før den anden. Han husker at have været i en Seven Eleven; men generelt husker han ikke meget fra den pågældende aften; efter at han havde indtaget pillerne. Han har ikke i dag mén af forgiftningen. Han havde kort forinden købt mobiltelefonen. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet; at scoren på ambulancejournalen vi-ser, hvor god eller dårlig respirationen var. Respirationen udviklede sig for <anonym>Forurettede Is</anonym> vedkommende fra at være særdeles lav til at blive betydeligt bedre, efter at der var blevet givet modgift. Metadon virker som morfin men er langtidsvirkende, hvilket gør det velegnet til behandling. Hjerterytmeforstyrrelser og uregelmæssig vejrtrækning er kendte bivirkninger afmetadon. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at hun ikke tidligere havde set <anonym>Forurettede 1</anonym> som gæst i caféen. Hun bemærkede ikke, om pigerne drak deres øl. De to mænd ankom lidt senere end pigerne; men var til stede i caféen det meste den tid, pigerne var der. Alle borde var tomme da pigerne havde forladt caféen. Efter retsmødet i byretten drak hun en øl med <anonym>Forurettede 1</anonym> De i byretten af vidnerne, politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> af-givne forklaringer er dokumenteret i medfør af 'retsplejelovens $ 923. Supplerende personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret; at hun ikke har opholdstilladelse i hverken Dan-mark eller Sverige. Hun ønsker at tage til Slovakiet sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og deres fælles-barn. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at han er både svensk 0g slovakisk statsborger; 0g at han ønsker at blive udsendt til Slovakiet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er 'tidligere den 26. august 2009 ved bødeforlæg straffet for tyveri efter straffelovens $ 276,jf. $ 287, stk. 1. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret; at hendes kæreste, <anonym>Person 1</anonym> der er far til hendes dat-ter; døde den 17. juli 2010. De har levet sammen gennem fire år. <anonym>Person Is</anonym> familie; som bor i Sverige, vil gerne have, at hun rejser dertil. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, byretten har anført, findes det godtgjort, at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale ved at der blev hældt tre knu- ste metadonpiller i <anonym>Forurettede Is</anonym> ølglas, havde til hensigt at hensætte <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 en sådan tilstand, at han kunne fratages sin pung. Det lægges endvidere efter bevisførelsen til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> der uvidende indtog metadonen; efterfølgende alligevel ikke blev frataget sin pung hvorfor de tiltalte i relation hertil som anført af byretten har gjort sig skyldige i forsøg på røveri efter straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1,jf. $ 21,0g af de grunde, som byretten har anført, ligeledes i vold af særlig farlig ka-rakter efter straffelovens 8 245, stk. 1_ Landsretten finder; at ingen af de tiltalte kan anses for at være trådt frivilligt tilbage fra forsøg på røveri af <anonym>Forurettede Is</anonym> pung, som han efter sin forklaring for landsret-ten opbevarede foran i sin højre bukselomme. De tiltalte havde som anført alle deltaget i iværksættelsen af røveriet; og det forhold, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 08 <anonym>Tiltalte 3</anonym> efter deres forklaringer forlod caféen; fordi de ikke ville have noget med det videre forløb at gøre, er ikke tilstrækkeligt til at statuere tilbagetræden fra forsøg efter straffelovens 8 22_ Hvad særligt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> der blev tilbage; finder landsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte hendes forklaring om, at hun uden for caféen undlod at tage pungen; fordi hun blev bange; idet hun ikke tidligere havde begået noget kriminelt. Landsretten har her-ved lagt vægt på, at hun som forklaret kort forinden havde stjålet <anonym>Forurettede Is</anonym> mobiltelefon; ligesom landsretten har lagt vægt på hendes forklaring om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> på det tidspunkt, hvor hun besluttede at opgive at tage pungen; ikke var påvirket af metadonen i en sådan grad, at hun faktisk havde mulighed for at tage den. Landsretten finder det efter oplysningerne i sagen; herunder om indholdet af sms-beske- derne; 0g de afgivne forklaringer betænkeligt at anse det for godtgjort med den til domfæl - delse fornødne sikkerhed, at de tiltalte havde forsæt til at begå røveri med hensyn til mo- biltelefonen. Landsretten tiltræder; at de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet skyldige i henholdsvis tyveri af mobiltelefonen; jf. straffelovens $ 276, og hæleri efter straffelovens $ 290. Henset til anklageskriftets indhold sammenholdt med bevisførelsen findes det betænkeligt at anse det for godtgjort, at de tiltalte har forset sig mod straffelovens 8 250, hvorfor de tiltalte frifindes for denne del af tiltalen. Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes efter straffelovens 8 245, stk. 1, 8 276,jf. 8 285,og 8 288, stk. 1, nr 1,jf. 8 21, til fængsel i 1 år og 10 måneder. Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes efter straffelovens $ 245, stk. 1, 8 288, stk. 1, nr. I,jf. 8 21, og 8 290 til fængsel i 1 år og 10 måneder samt efter færdselslovens 8 117d,jf. 8 56,stk. 1,jf. 8 118a, stk. 4, til en bøde på 5.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage. Straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> fastsættes efter straffelovens 8 245, stk. 1, 0g 8 288, stk. 1, nr. I,jf. 8 21, til fængsel i 1 år og 9 måneder: Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forsøget på røveri og den udøvede vold er begået af flere i forening 0g voldforholdets alvorlige karakter; Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde; at de tiltalte udvises. Ind- rejseforbuddet meddeles for bestandig, jf. udlændingelovens 8 32, stk. 1, nr 4. Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes byrettens erstatningsafgørelse. De tiltalte har været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 10 måneder, <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 10 måneder, 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder: De tiltalte udvises alle af Danmark med indrejseforbud for bestandig. I øvrigt stadfæstes dommen. De tiltalte skal hver især betale sagens omkostninger for landsretten:.	12,509	13,917
3918	Landsretten afviser sagen, der drejer sig om uberettiget opsigelse af appellanternes børn i institution	Afvist	Civilsag	Østre Landsret	BS-34296/2021-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	917/22	Aftaler;		Dommer - Alexander M. P. Johannessen; Dommer - Julie Skat Rørdam; Dommer - Sanne Kolmos; Advokat - Aleksander Pilgaard; Advokat - Kristine Schmidt Usterud;	Nej	Nej	Nej		28847,94		/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 24. februar 2022 Sag BS-34296/2021-OLR (6. afdeling) Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (begge ved advokat Kristine Schmidt Usterud) mod Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) (advokat Aleksander Pilgaard) Retten i Helsingør har den 16. august 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 59539/2019-HEL). Landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Alexander M. P. Johan- nessen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har i en ankestævning af 13. septem-ber 2021 med bilag 37-40 nedlagt påstand om, at Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 skal betale 28.847,94 kr. med procesrente fra den 27. december 2019. Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution), har i et ankesvarskrift af 27. oktober 2021 med henvisning til retsplejelovens § 368 a nedlagt påstand om afvisning og har subsidiært påstået stadfæstelse. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har i et processkrift vedrørende formaliteten af 10. november 2021 med bilag 41 over for Appelindstævnte S/I (Institution)s, tidligere Sagsøgte S/I (Institution) principale påstand om afvisning påstået frifindelse. / 2 Ved dommen blev Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 anset for berettiget til erstatning for det tab, de har lidt i anledning af opsigelsen af 16. maj 2019, som retten fandt uberettiget. Den beløbsmæssige opgørelse af Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 beta-lingspåstand for landsretten angår den del af erstatningskravet, som Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke fik medhold i ved byretten. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har for landsretten gentaget sine anbringender for byretten, hvorefter opsigelsen er uberettiget og ulovlig, og har fremlagt yderli-gere bilag, herunder til dokumentation for de omhandlede erstatningsposter vedrørende en uges forbrugt ferie uden pasningsmulighed og advokatbistand ydet af Advokat 1 og advokat Thomas V. Bonnor. Med hensyn til Appelindstævnte S/I (Institution)s, tidligere Sagsøgte S/I (Institution) påstand om afvisning efter retsplejelovens § 368 a har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 anført, at der var tale om en ulovlig opsi-gelse, hvilket har betydning for udmåling af erstatningen. Allerede af den grund er nærværende sag ikke sammenlignelig med den af Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) påberåbte dom U2004.1464H, som vedrørte en situation, hvor sagsø-geren i den pågældende sag alene anlagde sag for at få ændret en begrundelse i en administrativ afgørelse, der havde givet hende fuldstændig medhold. Sagsø-gerens påstand blev afvist, da hun ikke havde en retlig interesse i at få påkendt de nedlagte anerkendelsespåstande. Dette er ikke tilfældet i denne sag. Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) har anført, at børnehaven har taget byrettens re-sultat og begrundelsen herfor til efterretning, og at dommen er opfyldt. Børne-haven vil af procesøkonomiske årsager under ankesagen ikke anfægte, at opsi-gelsen skulle være sket med et varsel, og ankesagen drejer sig alene om størrel-sen af en eventuel yderligere erstatning. Til støtte for påstanden om afvisning i medfør af retsplejelovens § 368 a har børnehaven anført, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet resultat end i byretten. Sagen er i øvrigt ikke af principiel karakter, og der er ikke særlige forhold i øvrigt, som taler for, at ankesagen skal behandles af landsretten. Ved vurderingen skal indgå, at anken primært er be-grundet i utilfredshed med byrettens vurdering af, at der var grundlag for at opsige. Utilfredshed med en doms præmisser kan ikke i sig selv begrunde anke, jf. U2004.1464H. De økonomiske krav vedrører en uges afholdt ferie samt udgif-ter til advokat. I forhold til advokatudgifter er der ikke oplysninger i sagen, der kan begrunde en fravigelse af det klare udgangspunkt om, at sådanne udgifter ikke erstattes, da det er Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 eget valg at medbringe en advokat til møder. For så vidt angår kravet om erstatning for en uges ferie do-kumenterer det fremlagte bilag 40 ikke, at det var nødvendigt for Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 at bruge en uges ferie efter opsigelsen. Der er derfor ikke materiale i sagen, der kan begrunde, at byrettens dom ændres. På den baggrund og i øvrigt med hen-visning til ankesagens værdi gøres det gældende, at ankesagen bør afvises i medfør af retsplejelovens § 368 a. / 3 Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Efter resultatet af byrettens dom og akterne i sagen, herunder de yderligere do- kumenter, som Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har fremlagt for landsretten, sam-menholdt med Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 begrundelse for anken, finder lands-retten, at der ikke er udsigt til, at en dom i landsretten vil få et andet udfald end i byretten. Der er herved lagt vægt på, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 anke med hensyn til ansvarsgrundlaget alene angår byrettens begrundelse, og at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke har sandsynliggjort, at de har en retlig interesse i at få påkendt deres anbringender vedrørende ansvarsgrundlaget. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at der heller ikke ved det fremlagte materiale og beviser i øvrigt er udsigt til, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 vil få medhold i, at de har krav på betaling for en uges forbrugt ferie uden pasningsmulighed og advokat-bistand forud for retssagen. Henset hertil, og da sagen ikke er af principiel karakter, og da heller ikke andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten, afviser landsret-ten anken. Efter sagens udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 i sagsomkostninger for landsretten betale 2.440 kr. til Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution) til dækning af ud-gifter til advokatbistand ekskl. moms. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 inden 14 dage betale 2.440 kr. til Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution). Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 24. februar 2022 Sag BS-34296/2021-OLR (6. afdeling) <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> (begge ved advokat Kristine Schmidt Usterud) mod <anonym>Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> (advokat Aleksander Pilgaard) Retten i Helsingør har den 16. august 2021 afsagt dom i 1_ instans (sag BS - 59539/2019-HEL) . Landsdommerne Sanne Kolmos; Julie Skat Rørdam og Alexander M. P. Johan - nessen (kst._ har deltaget i sagens afgørelse. Påstande Appellanterne, <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> har i en ankestævning af 13. septem-ber 2021 med bilag 37-40 nedlagt påstand om, at <anonym>Appelindstævnte S/I (Institution) tidligere Sagsøgte S/I</anonym> <anonym>(Institution)</anonym> til <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> skal betale 28.847,94 kr. med procesrente fra den 27.december 2019. <anonym>Appelindstævnte S/I (Institution), tidligere Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> har i et ankesvarskrift af 27. oktober 2021 med henvisning til retsplejelovens 8 368 a nedlagt påstand om afvisning og har subsidiært påstået stadfæstelse. <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> har i et processkrift vedrørende formaliteten af 10. november 2021 med bilag 41 over for <anonym>Appelindstævnte S/I (Institution)s, tidligere Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> principale påstand om afvisning påstået frifindelse. 2 Ved dommen blev <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> <anonym>Appellant 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> anset for berettiget til erstatning for det tab, de har lidt i anledning af opsigelsen af 16.maj 2019, som retten fandt uberettiget. Den beløbsmæssige opgørelse af <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2's, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>2</anonym> beta-lingspåstand for landsretten angår den del af erstatningskravet, som <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> ikke fik medhold i ved byretten. <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> har for landsretten gentaget sine anbringender for byretten; hvorefter opsigelsen er uberettiget og ulovlig og har fremlagt yderli-gere bilag; herunder til dokumentation for de omhandlede erstatningsposter vedrørende en uges forbrugt ferie uden pasningsmulighed og advokatbistand ydet af <anonym>Advokat 1</anonym> 0g advokat Thomas V. Bonnor. Med hensyn til <anonym>Appelindstævnte S/I (Institution)s, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> påstand om afvisning efter retsplejelovens $ 368 a har <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> anført, at der var tale om en ulovlig opsi-gelse; hvilket har betydning for udmåling af erstatningen. Allerede af den grund er nærværende sag ikke sammenlignelig med den af <anonym>Appelindstævnte S/I (Institution) tidligere Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> påberåbte dom U2004.1464H, som vedrørte en situation; hvor sagsø-geren i den pågældende sag alene anlagde sag for at få ændret en begrundelse i en administrativ afgørelse; der havde givet hende fuldstændig medhold. Sagsø-gerens påstand blev afvist, da hun ikke havde en retlig interesse i at få påkendt de nedlagte anerkendelsespåstande. Dette er ikke tilfældet i denne sag. <anonym>Appelindstævnte S/I (Institution) tidligere Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> har anført; at børnehaven har taget byrettens re-sultat 0g begrundelsen herfor til efterretning; 0g at dommen er opfyldt:. Børne-haven vil af procesøkonomiske årsager under ankesagen ikke anfægte; at opsi-gelsen skulle være sket med et varsel; 0g ankesagen drejer sig alene om størrel-sen af en eventuel yderligere erstatning. Til støtte for 'påstanden om afvisning i medfør af retsplejelovens 8 368 a har bømnehaven anført, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet resultat end i byretten. Sagen er i øvrigt ikke af principiel karakter; og der er ikke særlige forhold i øvrigt; som taler for, at ankesagen skal behandles af landsretten. Ved vurderingen skal indgå, at anken primært er be-grundet i utilfredshed med byrettens vurdering af, at der var grundlag for at opsige. Utilfredshed med en doms præmisser kan ikke i sig selv begrunde anke; jf. U2004.1464H. De økonomiske krav vedrører en uges afholdt ferie samt udgif-ter til advokat. I forhold til advokatudgifter er der ikke oplysninger i sagen, der kan begrunde en fravigelse af det klare udgangspunkt om, at sådanne udgifter ikke erstattes, da det er <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> <anonym>Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2</anonym> eget valg at medbringe en advokat til møder. For så vidt angår kravet om erstatning for en uges ferie do-kumenterer det fremlagte bilag 40 ikke; at det var nødvendigt for <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> at bruge en uges ferie efter opsigelsen. Der er derfor ikke materiale i sagen, der kan begrunde; at byrettens dom ændres. På den baggrund og i øvrigt med hen-visning til ankesagens værdi gøres det gældende; at ankesagen bør afvises i medfør af retsplejelovens $ 368 a. 3 Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens 8 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2 instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten; og sagen ikke er af principiel karakter; eller andre grunde ikke i øvrigt taler for; at sagen skal behandles af landsretten. Efter resultatet af byrettens dom og akterne i sagen, herunder de yderligere do - kumenter; som <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> har fremlagt for landsretten; sam-menholdt med <anonym>Appellant 1, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2</anonym> begrundelse for anken, finder lands-retten; at der ikke er udsigt til, at en dom i landsretten vil få et andet udfald end i byretten. Der er herved lagt vægt på, at <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2</anonym> anke med hensyn til ansvarsgrundlaget alene angår byrettens begrundelse, 0g at <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant</anonym> <anonym>2, tidligere Sagsøger 2</anonym> ikke har sandsynliggjort; at de har en retlig interesse i at få påkendt deres anbringender vedrørende ansvarsgrundlaget. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at der heller ikke ved det fremlagte materiale og beviser i øvrigt er udsigt til, at <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> vil få medhold i, at de har krav på betaling for en uges forbrugt ferie uden pasningsmulighed og advokat-bistand forud for retssagen: Henset hertil, og da sagen ikke er af principiel karakter; og da heller ikke andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten afviser landsret-ten anken. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 2.440 kr. til <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>S/I (Institution) tidligere Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> til dækning af ud-gifter til advokatbistand ekskl. moms. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> inden 14 dage betale 2.440 kr: til <anonym>Appelindstævnte S/I (Institution) tidligere Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	7,168	8,118
3919	Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt der skal afregnes moms af fældning, flisning, bortkørsel mv. i forbindelse med køb af træ på rod, samt om SKATs afgørelse af 19.... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-46857/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	6699/22	Forvaltningssag; Skat;		Appelindstævnte - Skatteministeriet; Dommer - Peter Buhl; Dommer - Rune Seest; Dommer - Thomas Tordal-Mortensen; Advokat - David Auken; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		219.255,00 kr.		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. august 2022 Sag BS-46857/2021-VLR (13. afdeling) Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 (advokat Kaspar Bastian) og Appellant, tidligere Sagsøger 2 (advokat Kaspar Bastian) mod Skatteministeriet (advokat David Auken) Retten i Viborg har den 24. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 11103/2020-VIB). Landsdommerne Peter Buhl, Thomas Tordal-Mortensen og Rune Seest (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanterne, Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 og Appellant, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at appel-lanternes momstilsvar for perioden 1. april 2012 til 30. september 2014 nedsæt-tes med 219.255 kr., subsidiært nedsættes med 208.763 kr. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er under sagen fremlagt en række bilag, som efter det oplyste fungerede som aftalegrundlag og afregning mellem Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 og de private kunder, på hvis ejendomme virksomheden fældede og flisede træer. En række bilag er benævnt ”købsfaktura” , og hovedparten af disse har fakturateksten ”Køb af flis” . Der er desuden til flere af købsfakturaerne fremlagt dagssedler/arbejds-sedler, der er udfyldt i hånden, og hvoraf i nogle tilfælde fremgår en aftalt pris pr. rummeter flis, og i andre tilfælde fremgår konkrete aftaler med kunderne, fx ”Ikke lovet noget, men overskud” eller ”0-løsning, muligvis et lille overskud” . Af købsfaktura 100554 af 28. februar 2014, der er udstedt til Person 6, fremgår, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 vedrørende et projekt på Adresse har købt 395 rummeter flis til i alt 48.980 kr. I købsprisen er modregnet mandetimer, skovning, udkørsel, flishugning og fliskørsel med i alt 48.165 kr., hvorfor det samlede beløb til udbetaling til Person 6 er opgjort til 815 kr. Der er ikke beregnet moms af nogen del af fakturaen. Af Landsskatterettens voteringsprotokol forud for afgørelsen af 13. marts 2019 fremgår, at retsformanden den 28. februar 2019 tilføjede kommentaren ”Jeg fin- der ikke, at afgørelsen er ugyldig. Indehaveren og den personlige virksomhed han udøver er samme person.” Den 4. marts 2019 tilføjede et retsmedlem kom- mentaren ”Jeg kan tiltræde retsformandens bemærkninger” , mens det sidste retsmedlem den 9. marts 2019 tilføjede kommentaren ”Jeg kan ligeledes tiltræde retsformandens bemærkninger.” Der er for landsretten fremlagt udtalelse af 7. april 2022 og brev af 10. juni 2022 fra ledende retsformand Person 2, Landsskatteretten, med en redegørelse for processen omkring afgørelsen af 13. marts 2019. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat For at Landsskatteretten kan træffe afgørelse, skal mindst tre retsmedlemmer deltage i afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1. Det må på bag-grund af voteringsprotokollen for Landsskatteretten lægges til grund, at den afgørelse, som blev meddelt Appellant, tidligere Sagsøger 2 den 13. marts 2019, ikke var den af-gørelse, som Landsskatterettens retsmedlemmer havde truffet. Retsmedlem-merne havde voteret for, at det daværende SKAT’s afgørelse var gyldig, mens det af den meddelte afgørelse fremgik, at SKAT’s afgørelse var ugyldig. Der har således ikke deltaget tre retsmedlemmer i den meddelte afgørelse, og den er derfor ikke truffet i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1. Den meddelte afgørelse lider som følge heraf af en retlig mangel, der henset til manglens karakter må anses for så alvorlig og grov, at afgørelsen er ugyldig. 3 Landsskatteretten har under disse omstændigheder – uanset begrænsningen i den almindelige adgang til genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 35 g – væ-ret berettiget og forpligtet til at beslutte, at den meddelte afgørelse var ugyldig og skulle annulleres, selvom afgørelsen for Appellant, tidligere Sagsøger 2 fremstod som gyldig, og SKAT havde tilbagebetalt den opkrævede moms til ham. Der indgik ikke nye oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger i grundlaget for Landsskatterettens afgørelse af 12. juni 2019, hvor den meddelte afgørelse af 13. marts 2019 blev annulleret som ugyl-dig. Der var derfor ikke pligt til at foretage partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1. Partshøringen ville, som anført af byretten, heller ikke have haft no-gen konkret betydning, da Landsskatteretten var berettiget og forpligtet til at annullere den meddelte afgørelse. Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Virksomheden Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 drives af Appellant, tidligere Sagsøger 2 som en enkeltmandsvirksomhed. Appellant, tidligere Sagsøger 2 er derfor den afgiftspligtige person, og SKAT’s afgørelse af 19. august 2015 er derfor ikke truffet over for det forkerte afgiftssubjekt. Med hensyn til spørgsmålet om momspligt lægges det efter indholdet af de fremlagte fakturaer og dagssedler/arbejdssedler sammenholdt med Appellants, tidligere Sagsøger 2 forklaring til grund, at Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1 aftale med de private grundejere bestod i, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 købte træer på grunden, og at firmaet forpligtede sig til at fjerne træerne. Det kan videre lægges til grund, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 omdan-nede træet til flis, der blev solgt til kraftvarmeværker. Det kan på baggrund af dagssedlerne/arbejdssedlerne sammenholdt med faktu- raerne lægges til grund, at købsprisen blev aftalt til en pris pr. rummeter eller et samlet beløb. Af enkelte sedler fremgår det vedrørende den aftalte pris dog, at der ikke er ”lovet” eller ”aftalt” noget, men at der er et ”overskud” . For så vidt angår fakturaen til Person 6, som Appellant, tidligere Sagsøger 2 har afgivet forklaring om, fremgår købesummen som en pris pr. rummeter flis fratrukket udgifter til mandetimer, skovning, udkørsel, flishugning og fliskørsel. Prisen pr. rummeter flis er på denne faktura meget højere end på de øvrige fakturaer, og der frem-kom alene et beskedent overskud til Person 6. Uanset at det som anført af Appellant, tidligere Sagsøger 2 var en fejl, at specifikationen af Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1 udgifter blev medtaget i fakturaen til Person 6, lægger lands-retten i overensstemmelse med hans forklaring til grund, at de angivne om-kostninger var udtryk for de faktiske omkostninger ved opgaven. Det kan såle-des konstateres, at det er forbundet med betydelige omkostninger at fælde og fjerne træer. Landsretten har herved også lagt vægt på, at parterne ikke har haft bemærkninger til Naturstyrelsen Vestjyllands vurdering, hvorefter værdien af 4 arbejdet med fældning og flisning af træ efter en forsigtig ansættelse gennem- snitligt svarer til den mængde flis, der er sket afregning for. Landsretten lægger endvidere til grund, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 har taget højde for disse udgifter i den pris, der er betalt til sælgerne af træerne, således at der er betalt et ”nettobeløb” . Dette understøttes af, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 i visse tilfælde ikke på forhånd har kunnet love sælgeren en bestemt pris og af, at prisen pr. rummeter i fakturaen til Person 6 var meget højere end i de øvrige faktu-raer. De fakturaer, som sagen angår, vedrører private grundejere, der ikke driver skovdrift som erhverv, og det kan derfor lægges til grund, at aftalerne med Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 fra grundejernes side primært har været motiveret af, at de ønske-de træerne fjernet. Landsretten finder under disse omstændigheder og efter det, der er anført ovenfor om omkostningerne til fældning og bortkørsel af træer, at denne ydelse har en karakter og et omfang, der gør, at aftalerne mellem Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 og grundejerne om køb af flis tillige må anses som aftaler om leve-ring af en tjenesteydelse til grundejerne. Forholdene kan således karakteriseres som byttehandler, idet Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 helt eller delvist er blevet betalt med træ for deres ydelser. Landsretten tiltræder af de samme grunde, at købet og tjenesteydelsen ikke kan anses som en enkelt transaktion med den virkning, at der ikke skal betales moms af Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1 ydelse, eller at der udelukkende skal betales moms af forskellen mellem værdien af træet og værdien af de udførte tjenesteydelser. Da Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 har modtaget vederlag for ydelsen i form af en lavere pris for den modtagne flis, tiltrædes det, at Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1 ydelse er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1, 1. pkt. Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt, og landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger 2 og Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. 5 I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger 2 og Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forren-tes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. august 2022 Sag BS-46857/2021-VLR (13. afdeling) <anonym>Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1</anonym> (advokat Kaspar Bastian) 0g <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger 2</anonym> (advokat Kaspar Bastian) mod Skatteministeriet (advokat David Auken) Retten i Viborg har den 24. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 11103/2020-VIB). Landsdommerne Peter Buhl, Thomas Tordal-Mortensen og Rune Seest (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanterne, <anonym>Appellant (Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger 2</anonym> har gentaget deres påstande for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at appel-lanternes momstilsvar for perioden 1. april 2012 til 30. september 2014 nedsæt-tes med 219255 kr., subsidiært nedsættes med 208.763 kr: Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er under sagen fremlagt en række bilag; som efter det oplyste fungerede som aftalegrundlag og afregning mellem <anonym>Appellant (Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g de private kunder; på hvis ejendomme virksomheden fældede og flisede træer En række bilag er benævnt "købsfaktura 99 og hovedparten af disse har fakturateksten "Køb af flis" Der er desuden til flere af købsfakturaerne fremlagt dagssedlerlarbejds-sedler; der er udfyldt i hånden;, og hvoraf i nogle tilfælde fremgår en aftalt pris pr. rummeter flis, og i andre tilfælde fremgår konkrete aftaler med kunderne, fx "Ikke lovet noget, men overskud? eller "0-løsning, muligvis et lille overskud?' Af købsfaktura 100554 af 28. februar 2014, der er udstedt til <anonym>Person 6</anonym> fremgår; at <anonym>Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1</anonym> vedrørende et projekt på <anonym>Adresse</anonym> har købt 395 rummeter flis til i alt 48.980 kr. I købsprisen er modregnet mandetimer; skovning, udkørsel, flishugning 0g fliskørsel med i alt 48.165 kr., hvorfor det samlede beløb til udbetaling til <anonym>Person 6</anonym> er opgjort til 815 kr. Der er ikke beregnet moms af nogen del af fakturaen. Af Landsskatterettens voteringsprotokol forud for afgørelsen af 13. marts 2019 fremgår; at retsformanden den 28. februar 2019 tilføjede kommentaren "Jeg fin- der ikke; at afgørelsen er ugyldig. Indehaveren og den personlige virksomhed han udøver er samme person. 929 Den 4. marts 2019 tilføjede et retsmedlem kom- mentaren "Jeg kan tiltræde retsformandens bemærkninger? mens det sidste retsmedlem den 9. marts 2019 tilføjede kommentaren 'Jeg kan ligeledes tiltræde retsformandens bemærkninger:' 99 Der er for landsretten fremlagt udtalelse af 7. april 2022 og brev af 10.juni 2022 fra ledende retsformand <anonym>Person 2</anonym> Landsskatteretten; med en redegørelse for processen omkring afgørelsen af 13.marts 2019. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten: Landsrettens begrundelse og resultat For at Landsskatteretten kan træffe afgørelse, skal mindst tre retsmedlemmer deltage i afgørelsen; jf. skatteforvaltningslovens $ 13, stk. 1.Det må på bag-grund af voteringsprotokollen for Landsskatteretten lægges til grund, at den afgørelse; som blev meddelt <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger 2</anonym> den 13. marts 2019, ikke var den af-gørelse, som Landsskatterettens retsmedlemmer havde truffet. Retsmedlem-merne havde voteret for;, at det daværende SKAT?s afgørelse var gyldig, mens det af den meddelte afgørelse fremgik, at SKATs afgørelse var ugyldig. Der har således ikke deltaget tre retsmedlemmer i den meddelte afgørelse, og den er derfor ikke truffet i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens $ 13, stk. 1. Den meddelte afgørelse lider som følge heraf af en retlig mangel, der henset til manglens karakter må anses for så alvorlig 0g grov; at afgørelsen er ugyldig. 3 Landsskatteretten har under disse omstændigheder uanset begrænsningen i den almindelige adgang til genoptagelse i skatteforvaltningslovens $ 35 g = væ-ret berettiget og forpligtet til at beslutte; at den meddelte afgørelse var ugyldig og skulle annulleres, selvom afgørelsen for <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger 2</anonym> fremstod som gyldig; og SKAT havde tilbagebetalt den opkrævede moms til ham: Der indgik ikke nye oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger i grundlaget for Landsskatterettens afgørelse af 12.juni 2019, hvor den meddelte afgørelse af 13. marts 2019 blev annulleret som ugyl-dig. Der var derfor ikke pligt til at foretage partshøring efter forvaltningslovens $ 19, stk 1. Partshøringen ville, som anført af byretten, heller ikke have haft no-gen konkret betydning, da Landsskatteretten var berettiget og forpligtet til at annullere den meddelte afgørelse. Efter momslovens $ 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer; der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Virksomheden <anonym>Appellant</anonym> <anonym>(Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> drives af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger 2</anonym> som en enkeltmandsvirksomhed. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger 2</anonym> er derfor den afgiftspligtige person; og SKAT's afgørelse af 19. august 2015 er derfor ikke truffet over for det forkerte afgiftssubjekt. Med hensyn til spørgsmålet om momspligt lægges det efter indholdet af de fremlagte fakturaer 0g dagssedlerlarbejdssedler sammenholdt med <anonym>Appellants;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger 2</anonym> forklaring til grund, at <anonym>Appellant (Virksomhed)s, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> aftale med de private grundejere bestod i, at <anonym>Appellant (Virksomhed)</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger 1</anonym> købte træer på grunden; og at firmaet forpligtede sig til at fjerne træerne. Det kan videre lægges til grund, at <anonym>Appellant (Virksomhed)</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger 1</anonym> omdan-nede træet til flis, der blev solgt til kraftvarmeværker: Det kan på baggrund af dagssedlernelarbejdssedlerne sammenholdt med faktu - raerne lægges til grund, at købsprisen blev aftalt til en pris pr. rummeter eller et samlet beløb. Afenkelte sedler fremgår det vedrørende den aftalte pris dog, at der ikke er "lovet" eller "aftalt? noget, men at der er et "overskud" For så vidt angår fakturaen til <anonym>Person 6</anonym> som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger 2</anonym> har afgivet forklaring om, fremgår købesummen som en pris pr. rummeter flis fratrukket udgifter til mandetimer; skovning udkørsel, flishugning og fliskørsel. Prisen pr. rummeter flis er på denne faktura meget højere end på de øvrige fakturaer; og der frem-kom alene et beskedent overskud til <anonym>Person 6</anonym> Uanset at det som anført af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger 2</anonym> var en fejl, at specifikationen af <anonym>Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1</anonym> udgifter blev medtaget i fakturaen til <anonym>Person 6</anonym> lægger lands-retten i overensstemmelse med hans forklaring til grund, at de angivne om-kostninger var udtryk for de faktiske omkostninger ved opgaven. Det kan såle-des konstateres, at det er forbundet med betydelige omkostninger at fælde og fjerne træer. Landsretten har herved også lagt vægt på, at parterne ikke har haft bemærkninger til Naturstyrelsen Vestjyllands vurdering, hvorefter værdien af 4 arbejdet med fældning 0g flisning af træ efter en forsigtig ansættelse gennem- snitligt svarer til den mængde flis, der er sket afregning for. Landsretten lægger endvidere til grund, at <anonym>Appellant (Virksomhed) tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> har taget højde for disse udgifter i den pris, der er betalt til sælgerne af træerne, således at der er betalt et "nettobeløb? Dette understøttes af, at <anonym>Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1</anonym> i visse tilfælde ikke på forhånd har kunnet love sælgeren en bestemt pris og af, at prisen pr. rummeter i fakturaen til <anonym>Person 6</anonym> var meget højere end i de øvrige faktu-raer De fakturaer; som sagen angår; vedrører private grundejere; der ikke driver skovdrift som erhverv; 0g det kan derfor lægges til grund, at aftalerne med <anonym>Appellant (Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> fra grundejernes side primært har været motiveret af, at de ønske-de træerne fjernet. Landsretten finder under disse omstændigheder og efter det, der er anført ovenfor om omkostningerne til fældning 0g bortkørsel af træer, at denne ydelse har en karakter 0g et omfang; der gør, at aftalerne mellem <anonym>Appellant (Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> 0g grundejerne om køb af flis tillige må anses som aftaler om leve-ring af en tjenesteydelse til grundejerne. Forholdene kan således karakteriseres som byttehandler; idet <anonym>Appellant (Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> helt eller delvist er blevet betalt med træ for deres ydelser; Landsretten tiltræder af de samme grunde; at købet og tjenesteydelsen ikke kan anses som en enkelt transaktion med den virkning, at der ikke skal betales moms af <anonym>Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1</anonym> ydelse; eller at der udelukkende skal betales moms af forskellen mellem værdien af træet 0g værdien af de udførte tjenesteydelser: Da <anonym>Appellant (Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> har modtaget vederlag for ydelsen i form af en lavere pris for den modtagne flis, tiltrædes det, at <anonym>Appellant</anonym> <anonym>(Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1</anonym> ydelse er momspligtig jf. momslovens $ 4, stk. 1, og 8 27, stk. 1, 1. pkt. Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt; og landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger 2</anonym> og <anonym>Appellant</anonym> <anonym>(Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. 5 I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Appellant (Virksomhed) tidligere Sagsøger 1</anonym> inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forren-tes efter rentelovens 8 8 a.	9,657	10,433
3920	Sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Jernbanenævnets påbud til Virksomhed A/S om nedregulering af kombiterminaltakster er berettiget	Appelleret	Civilsag	Retten i Glostrup	BS-52077/2019-GLO	Almindelig civil sag	1. instans	5425/22	Forvaltningssag; Transport og søfart;		Sagsøger - DB Cargo Scandinavia A/S; Sagsøgte - Jernbanenævnet; Advokat - Azad Taheri Abkenar; Advokat - Rune Hamborg;	Nej	Nej	Nej		50.000,00 kr.		RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 11. maj 2021 Sag BS-52077/2019-GLO DB Cargo Scandinavia A/S (advokat Rune Hamborg) mod Jernbanenævnet (advokat Azad Taheri Abkenar) Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3, førstnævnte som ret-tens formand. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 18. november 2019, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Jernbanenævnets påbud af 18. september 2019 til DB Cargo Scandi-navia A/S om nedregulering af kombiterminaltakster for 2019 er berettiget. Sagsøgeren, DB Cargo Scandinavia A/S (herefter DB Cargo), har nedlagt på-stand om, at Jernbanenævnet skal anerkende, at Jernbanenævnet er uberettiget til at påbyde DB Cargo at nedregulere 2019-taksterne for kombiterminalerne i Høje- Taastrup og Taulov samt fremsende og offentliggøre nye takstblade i for-bindelse dermed, således som det fremgår af Jernbanenævnets påbud af 18. sep-tember 2019. Sagsøgte, Jernbanenævnet, har nedlagt påstand om frifindelse. 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Jernbanenævnet den 28. november 2018 indledte tilsyn med DB Cargos 2019-takster for kombiterminalerne i Høje-Taastrup og Taulov. Efter en længere korrespondance, herunder om indsendelse af den dokumenta-tion, som var nødvendig for nævnets stillingtagen til taksterne, samt udveksling af synspunkter, fremsendte Jernbanenævnet den 20. juni 2019 til DB Cargo et partshøringsbrev med udkast til afgørelse om nedregulering af 2019-taksterne. Af partshøringsudkastet fremgik blandt andet, at påbuddet påtænktes udstedt i medfør af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, § 8, stk. 5, § 9, stk. 1, og § 12, stk. 2, samt jernbanelovens § 103, stk. 3, og § 105. DB Cargo fremsatte ved brev af 16. august 2019 indsigelser mod partshørings- udkastet, herunder indsigelser mod hjemmelsgrundlaget og Jernbanenævnets fortolkning af reglerne. Den 18. september 2019 udstedte Jernbanenævnet følgende påbud: ”Påbud om nedregulering af DB Cargos 2019 kombiterminaltakster … 3. Jernbanenævnets bemærkninger og påbud om nedregulering af tak-ster med overdækning Om Jernbanenævnets hjemmel generelt til at træffe afgørelser i tilsynssager rejst af egen drift DB C har i sit partshøringssvar bestridt, at Jernbanenævnet har hjemmel til at træffe nærværende påbudsafgørelse. Det følger af jernbanelovens § 103, stk. 3, at Jernbanenævnet fører tilsyn med konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med hen-blik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse markeder og er nationalt tilsynsorgan i henhold til direktiv 2012/34 (med senere ændringer). I nærværende sag er der tale om en tilsynssag, som Jernbanenævnet har rejst af egen drift. Det følger af Artikel 56, stk. 9, 3. pkt., i førnævnte direktiv, at det nationale til- synsorgan skal kunne træffe afgørelser som led i udførelsen af de forskellige 3 funktioner i henhold til direktivet – herunder også i tilsynssager rejst af egen drift. Denne direktivbestemmelse er implementeret i dansk ret ved § 4 i bekendtgørel-sen om Jernbanenævnet. Herudover er direktivets bestemmelser i forhold til kombiterminaler implemen-teret i dansk ret ved kombiterminalbekendtgørelsen, som også indeholder en række konkrete hjemler for Jernbanenævnet til at træffe afgørelser som led i tilsy-net med terminaloperatørernes overholdelse af bl.a. kravene vedrørende takster, jf. nedenfor. Den konkrete sag Med henvisning til de af DB C fremsendte interne 2017 regnskaber med tilhøren-de revisorerklæringer for hver terminal og gennemgangen heraf i bilag 1, afsnit 2 (Høje Taastrup) samt bilag 2, afsnit 2 (Taulov) bemærker Jernbanenævnet, at DB C ses at have opfyldt kravene vedrørende regnskabsmæssig adskillelse, jf. kom- biterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 4. DB C’s produktkalkuler er nærmere gennemgået i bilag 1, afsnit 3 (Høje Taa-strup) og bilag 2, afsnit 3 (Taulov). Med henvisning hertil bemærker Jernbane-nævnet, at produktkalkulerne ses at være udformede efter anerkendte og ensar-tede principper, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 3. I medfør af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. § 7, stk. 1, fastsætter Jer- nbanenævnet den rimelige fortjeneste som nærmere anført i bilag 1, afsnit 5 (Høje Taastrup) og bilag 2, afsnit 5 (Taulov), idet der henvises til bemærkningerne og oplysningerne i disse afsnit. I bilag 1, afsnit 6, tabel 16 (Høje Taastrup) og bilag 2, afsnit 6, tabel 16 (Taulov) er DB C’s 2019 takster sammenholdt med de beregnede stykomkostninger med til-læg af rimelig fortjeneste. Heraf fremgår, at en række af taksterne er fastsat i strid med kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, idet de pågældende takster er fastsat højere end omkostningerne med tillæg af rimelig fortjeneste. DB C har ikke fremført nogen forklaring på, at de nævnte takster er fastsat højere end foreskrevet i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, – og der ses heller ikke i øvrigt at foreligge forhold, som kan føre til fravigelse af kravet i denne be-stemmelse, som skal medvirke til at sikre lige behandling af terminalernes bruge-re og at markedet for jernbanegodstransport er konkurrencedygtigt i forhold til andre transportmåder. 4 Brugerne af de ydelser, for hvilke taksten overstiger den beregnede stykomkost-ning tillagt en rimelig fortjeneste, eksempelvis DB C’s takst for containerløft, vil kunne blive forskelsbehandlet ved at komme til at betale en for høj pris i forhold til brugere af andre ydelser, for hvilke taksten ikke er fastsat i strid med det nævnte krav. De tilgængelige oplysninger om takster på øvrige kombiterminaler langs jernba- negodskorridoren Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor, jf. afsnit 9 i bilag 1 og bilag 2, viser også et væsentligt lavere niveau for takster på bl.a. contai-nerløft i forhold til DB C’s takst, som således heller ikke ses at være begrundet med konkurrencesituationen herunder ved sammenligning med bl.a. det tyske marked for kombiterminalydelser. Det er på den baggrund Jernbanenævnets samlede vurdering, at en ændring af taksterne er nødvendig for at sikre, at takstniveauet bringes i overensstemmelse med konkurrencesituationen under hensyntagen til konkurrencen på kombiter-minalområdet og for at understøtte jernbanegodstransportens konkurrencedyg-tighed i forhold til andre transportmåder. Jernbanenævnet finder endvidere efter en samlet vurdering af de ovennævnte omstændigheder og hensyn, at et påbud er nødvendigt som en passende foran-staltning med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markeds-forvridning og andre former for uønsket udvikling på jernbanemarkedet. På denne baggrund meddeles DB C påbud, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og stk. 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 5, § 9 og § 12, stk. 2, § 4 i bekendtgørelsen om Jernbanenævnet samt jernbanelovens § 103, stk. 3 og § 105, om senest tirsdag den 1. oktober 2019, kl. 12.00 at fremsende samt på kombiterminalernes hjemmeside at offentliggøre reviderede takstblade (på dansk og engelsk), hvor følgende af 2019- taksterne er nedsat således, at disse ikke er højere end følgende maksimale beløb: Høje Taastrup: … Taulov: …” Jernbanenævnet anførte videre i påbuddet, at hver enkelt takst skulle overholde kravet i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og at taksterne ifølge be- kendtgørelsens § 7, stk. 7, skulle fastsættes for et kalenderår ad gangen, hvorfor taksterne som udgangspunkt ikke kunne reguleres op i løbet af det år, for hvil-ket de var fastsat. 5 Jernbanenævnet anførte herudover, at nedreguleringen som udgangspunkt havde virkning fra 1. januar 2019 til 31. december 2019, men at nævnet efter en konkret vurdering undlod at kræve nedreguleringer med tilbagevirkende kraft, hvorefter nedreguleringerne havde virkning fra og med den 1. oktober 2019. Som bilag 1 og 2 til påbuddet var vedlagt en nærmere gennemgang og vurde-ring af den økonomiske dokumentation vedrørende 2019-taksterne for kombi-terminalerne i Høje-Taastrup og Taulov. Det fremgår heraf, at Jernbanenævnets fastsættelse af taksterne var baseret på det senest afsluttede regnskabsår på tids-punktet for fastsættelsen af taksterne, således at DB Cargos produktøkonomi-model for 2019- takser tog udgangspunkt i regnskabstal for 2017. Forklaringer Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Parternes synspunkter DB Cargo Scandinavia A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: ”ANBRINGENDER 1 – Jernbanenævnet har ikke hjemmel i de påberåbte bestemmelser 1 Jernbanenævnets påbud af 18. september 2019 er udstedt med hjemmel i: 1) Kombiterminalbekendtgørelsens § 5 stk. 1 og 2, § 7 stk. 1, § 8 stk. 5, § 9 og § 12 stk. 2 2) Bekendtgørelsen om Jernbanenævnet § 4 3) Jernbanelovens § 103 stk. 3 og § 105 (bilag 1, side 1 og side 25-27). 2 Derudover har Jernbanenævnet henvist til en række bestemmelser som ”rets- grundlaget” for påbuddet, jf. bilag 1, side 15-25, som der ikke er henvist til som hjemmel for påbuddet. Som fremhævet af Jernbanenævnet i sit svarskrift, side 3, indeholder afsnittet et uddrag af bestemmelser fra jernbaneloven, samt jernbanelovens forarbejder, kombiterminalbekendtgørelsen, bekendtgørelse om Jernbanenævnet og EU-direktivet på jernbaneområdet. Jernbanenævnet har i sit svarskrift af 20. januar 2020, side 3, også henvist til at der er foretaget ændring af bekendtgørelsen med ikrafttrædelse af 1. januar 2020, som tilførte bl.a. § 3 e og § 4, stk. 2 til bekendtgørelse om Jernbanenævnet. Det bemærkes, at den ændring er uden betydning for nærværende sag, da Jernbanenævnet udstedte sit påbud den 18. september 2019. 6 A. Påbuddets hjemmelsgrundlaget er så uklart, at DB Cargo ikke kunne forudse hvilke hensyn Jernbanenævnet varetog 3 Påbuddet er udstedt med hjemmel i mindst 8 forskellige bestemmelser, i 3 for- skellige retsakter, som har været anført som hjemmel for påbuddet. 4 En begrundelse skal være subjektiv rigtig, i den forstand, at den udtømmende angiver, hvad myndigheden har lagt vægt på, jf. Steen Rønsholt, Forvaltnings-ret, 5. udgave, s. 160. Hvis en myndighed har angivet et bredere afgørelses-grundlag end det faktisk anvendte, foreligger der en subjektivt urigtig begrun-delse. Det er derfor et basalt krav, at begrundelsen er et korrekt udtryk for de forhold og overvejelser, der har ført myndigheden frem til den trufne afgørel-se. Begrundelsen skal angive alle de hensyn, der reelt er blevet lagt vægt på, men begrundelsen må ikke fremhæve omstændigheder eller retsregler, som ikke har været tillagt betydning, jf. Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave, s. 645. 5 Det skyldes, at formålet med begrundelsespligten er at give et grundlag for at vurdere, om afgørelsen er retlig holdbar. Jernbanenævnets begrundelse ligger i flere lovbestemmelser, med forskellige hensyn. DB Cargo kan ikke ud af på-buddet læse, hvilke hovedhensyn Jernbanenævnet har varetaget. Derudover indeholder nogle af de anførte bestemmelser ikke hjemmel til påbuddet, jf. ne-denstående. 6 Det meget brede hjemmelsgrundlag må i sig selv anses for at være en subjek-tiv begrundelsesmangel, som skal føre til påbuddets ugyldighed. B. Bekendtgørelsen om Jernbanenævnets § 4 og kombiterminalbekendtgørelsens § 5 stk. 1 og 2 kan ikke påberåbes som hjemmel for påbuddet 7 Den 20. juni 2019 modtog DB Cargo et høringsudkast fra Jernbanenævnet (bi-lag 16), der var udarbejdet på baggrund af det hjemmelsgrundlag, der er angi-vet i udkastet. Det angivne hjemmelsgrundlag er følgende: - Kombiterminalbekendtgørelsens § 7 stk. 1, § 8 stk. 5, § 9 stk. 1 og § 12 stk. 2 - Jernbanelovens § 103 stk. 3 og § 105. 8 Den endelige afgørelse af 18. september 2019 (bilag 1) indeholder en nærmest identisk sagsfremstilling og vurdering som den i høringsudkastet. Hjemmels- grundlaget er imidlertid ændret. Udover det angivne hjemmelsgrundlag i hø- ringsudkastet af den 20. juni 2019, har Jernbanenævnet yderligere henvist til 7 kombiterminalbekendtgørelsens § 5 stk. 1 og 2 og bekendtgørelsen om Jernba- nenævnets § 4 som hjemmel. 9 Jernbanenævnets yderligere henvisninger til kombiterminalbekendtgørelsens § 5 stk. 1 og 2 og bekendtgørelsen om Jernbanenævnets § 4, burde have ført til, at Jernbanenævnet havde lavet en ny analyse og foretaget en ny vurdering af sagen, hvor Jernbanenævnet kunne varetage de hensyn, der skal varetages ef-ter disse supplerende bestemmelser. 10 Da det ikke er sket, idet der blot enkelte steder er tilføjet ny tekst med referen- ce til det nye hjemmelsgrundlag, eksempelvis på side 21, hvor der er indsat tekst med relation til § 4 i bekendtgørelsen om Jernbanenævnet, gøres det gæl-dende, at afgørelsen skal vurderes på baggrund af det oprindeligt anførte hjemmelsgrundlag. 11 Det gøres således gældende, at de hensyn, der skal varetages efter bestemmel- serne, ikke har ligget til grund for Jernbanenævnets påbud af 18. september 2019. Der henvises til Højesterets dom af 15. juni 2020 (U 2020.2922), i en sag mellem samme parter. I sagen havde Jernbanenævnet udstedt et påbud til DB Cargo med hjemmel i jernbanelovens § 105 men efterfølgende udstedt et sup-plerende påbud med et udvidet hjemmelsgrundlag (jernbanelovens § 105 jf. 103, stk. 1 og stk. 3, samt kombiterminalbekendtgørelsens § 12, stk. 2, 1. pkt.). DB Cargo indbragte sagen for domstolene, og først derefter påberåbte Jernba-nenævnet sig en anden hjemmel (§ 4 i bekendtgørelsen om Jernbanenævnet). Højesteret fandt at: ” Jernbanenævnet har for Højesteret gjort gældende, at afgørelsen af 11. oktober 2017 i stedet kunne være truffet i medfør af jernbanelovens § 103, stk. 3, jf. artikel 56, stk. 9, i direktiv 2012/34/EU, og § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet. Det må imidlertid lægges til grund, at nævnet ikke i sin sagsbehandling har vurderet sagen i forhold til betingelserne i disse bestemmelser.” 12 Da Jernbanenævnet ikke, i sin sagsbehandling, efter at høringsudkastet var sendt ud til DB Cargo, har vurderet sagen i forhold til betingelserne i kombi- terminalbekendtgørelsens § 5 stk. 1 og 2, og bekendtgørelsen om Jernbane-nævnets § 4, kan nævnet ikke påberåbe sig disse hjemmelsbestemmelser. C. Jernbanelovens § 103 og bekendtgørelse om jernbanenævnet § 4 giver ikke hjemmel til påbuddet 13 Jernbanenævnet har særligt fremhævet i sit påbud af 18. september 2019, at de har en hjemmel til at træffe afgørelser i tilsynssager rejst af egen drift, med henvisning til jernbanelovens § 103 stk. 3 og § 4 i bekendtgørelsen om Jernba- nenævnet, jf. bilag 1, side 25. 8 14 Jernbanelovens § 103 stk. 3 gennemfører artikel 56 nr. 9 i Direktiv 2012/34/EU. Direktivets artikel 56 omhandler Tilsynsorganets funktion. Af Artikel 56, nr. 9 fremgår det bl.a.: ” Med forbehold af de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser til at sikre kon- kurrencen på markederne for jernbanetjenesteydelser træffer tilsynsorganet, hvor det er nødvendigt, på eget initiativ afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på disse markeder , navnlig med hensyn til stk. 1, litra a) til g). (min fremhævning) 15 Jernbanelovens § 103, stk. 3, der gennemfører denne bestemmelse, foreskriver, at ” Jernbanenævnet fører tilsyn med konkurrencesituationen på markederne for jern-banetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse markeder […]” (min fremhævning). 16 Denne bestemmelse giver alene Jernbanenævnet en specifik hjemmel i forhold til sager omhandlende konkurrencen på markederne for jernbanetjenesteydel-ser. 17 Jernbanenævnets tilsyn knyttes specifikt op på konkurrencesituationen på jer- nbanemarkederne og med det formål at undgå uhensigtsmæssig markedsud-vikling. Af bemærkningerne til jernbanelovens § 103, stk. 3, fremgår det bl.a.: ” […] Jernbanenævnet skal på eget initiativ eller efter klage foretage forskellige undersøgelser på jernbaneområdet med henblik på at sikre et velfungerende marked for jernbane- transportydelser i overensstemmelse med EU-regler på området. Dette indebærer, at Jernbanenævnet fører tilsyn med overholdelsen af det i forslaget nævnte direktiv samt de regler, der gennemfører det. Jernbanenævnet fører således blandt andet tilsyn med, at infrastrukturafgifter, der skal betales af jernbanevirksomheder, er i overensstemmel-se med direktivet og ikke indebærer forskelsbehandling mellem forskellige jernbane-virksomheder. […]” (min fremhævning) 18 For så vidt angår Jernbanenævnets tilsynsbeføjelse fremgår det af bekendtgø- relse om Jernbanenævnet § 1, stk. 2, at ” Jernbanenævnet fører tilsyn som fastsat i § 103, stk. 3 og 4, i jernbaneloven .” (min fremhævning) … 19 Jernbanenævnets afgørelsesbeføjelse fremgår af § 4 i bekendtgørelse om Jern- banenævnet: § 4. Jernbanenævnet kan på eget initiativ og med forbehold for konkurrencemyndighe- dernes beføjelser træffe afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korri- 9 gere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uøn-sket udvikling på jernbanemarkedet. ” (min fremhævning) 20 Indholdet af § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet, der er et næsten direkte citat fra artikel 56, nr. 9 i Direktiv 2012/34/EU, er udelukkende relateret til kon- kurrencesituationen og formuleringen om at korrigere en ” uønsket udvikling på jernbanemarkedet” , er praktisk talt identisk med formuleringen i jernbanelovens § 103, stk. 3 , og må derfor i lighed med denne bestemmelse antages, at refere-re til konkurrencesituationen alene. I både § 4 i bekendtgørelse om Jernbane-nævnet og i artikel 56, nr. 9 i Direktiv 2012/34/EU afgrænses tilsynsmyndighe-dens kompetence – med forbehold af de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser – til i) at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, ii) at korrigere markedsforvridning, og iii) at korrigere alle andre former for uønsket udvik-ling på jernbanemarkedet. Alle de nævnte forhold vedrører konkurrencesitua-tionen. 21 Jernbanenævnets tilsynsopgave er således efter begge bestemmelser knyttet specifikt op på konkurrencesituationen med det formål at undgå uhensigtsmæssig markedsudvikling. Alle de nævnte forhold vedrører konkurrencesituationen, og ingen af disse forhold er afspejlet i Jernbanenævnets afgørelser, jf. nedenfor. 22 DB Cargos fortolkning af Jernbanenævnets tilsynsbeføjelser er fastslået i Hø- jesterets dom af 15. juni 2020 (U 2020.2922), hvor Højesteret fastslog, at hjem- melsgrundlaget for påbuddet netop ikke er tilstrækkeligt. Højesteret fastslår i dommen, at Jernbanenævnets tilsyns- og afgørelseshjemmel i jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, er afgrænset til situationer, hvor der foreligger en uønsket udvikling på jernbanemarkedet, og kun i det omfang denne uønskede udvik-ling vedrører ” forskelsbehandling, markedsforvridning eller konkurrence- og mar-kedsmæssige forhold i øvrigt” . Det er ikke tilfældet i nærværende sag. 23 Jernbanenævnets påbud i nærværende sag indeholder ingen oplysninger om eller analyse af udviklingen på de relevante markeder, omfattende både aktø-rer på jernbaneområdet og konkurrerende aktører, og dermed heller ingen konklusion om, at der skulle være en uønsket udvikling. Jernbanenævnets på-bud indeholder heller ingen analyse af, endsige konklusion om konkurrencesi-tuationen eller stillingtagen til, om og i givet fald hvordan og hvorfor, DB Car-gos takster og beregningsmetoden herfor, udgør uønsket ” forskelsbehandling, markedsforvridning eller konkurrence- og markedsmæssige forhold i øvrigt” . Herud-over kan der henvises til, at der ikke ligger klager fra terminalernes brugere til grund for Jernbanenævnets påbud. Der er således intet grundlag for Jernbane- nævnets påstande om mulig forskelsbehandling og intet tyder således på, at Jernbanenævnets afgørelse har været begrundet i konkurrencemæssige hen-syn. Dertil kommer at påbuddet efter sit indhold ikke regulerer eller er egnet til at regulere konkurrencen. 10 24 DB Cargo opfordrede i sin replik af 22. april 2020 Jernbanenævnet til at frem- lægge Jernbanenævnets analyse af konkurrencesituationen. Jernbanenævnet har i sin duplik af 19. maj 2020 gjort gældende, at konkurrenceanalysen findes i nævnets afgørelse af 18. september 2019 (bilag 1), samt afgørelsens bilag (bi-lag 2 og bilag 3). Det bestrides. Jernbanenævnets analyse af konkurrencesitua-tionen kan ikke læses ud af bilag 1-3. 25 Det faktum, at Jernbanenævnet mener at have imødekommet DB Cargos op- fordring, betragtes som en anerkendelse af, at Jernbanenævnet ikke har foreta-get den nødvendige undersøgelse og vurdering af markedssituationen, særlig med hensyn til konkurrence, jf. jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3. 26 DB Cargo har adskillige gange forsøgt at få Jernbanenævnet til at foretage en analyse af konkurrenterne på markedet, og på DB Cargos foranledning blev der afholdt møde herom mellem DB Cargo og Jernbanenævnet den 30. okto-ber 2019. Af Jernbanenævnets mødereferat fremgår det, at DB Cargo på mødet henviste til 20 konkrete konkurrenter til de to kombiterminaler, og at DB Car-go påpegede, at Jernbanenævnet burde foretage en markedsanalyse. På mødet bekræftede Jernbanenævnet, at nævnet ikke har foretaget en fuldstændig mar-kedsundersøgelse, jf. mødereferatet (bilag 21). En markedsundersøgelse er endnu ikke foretaget fra Jernbanenævnets side. 27 Mødereferatet illustrerer, at Jernbanenævnet ikke har foretaget den nødvendi- ge undersøgelse og vurdering af markedssituationen. Det fremgår blandet an-det af mødereferatet, at: ” Person [Person, Jernbanenævnets sekretariat] medgav, at der er konkurrenter ud over de tre statsejede terminaler, men at en nærmere vurdering af konkurrenceniveauet er relevant som eventuel fritagelsesgrund i forhold til den anden sag, hvor DB Cargo har ansøgt om fritagelse for bestemmelser i gennemførelsesforordningen om servicefacili-ter.” (bilag 21, side 3 – min fremhævning) 28 Derudover kan dette afsnit ikke forstås anderledes, end at Jernbanenævnet an- erkendte under mødet, at kombiterminaler ikke er et geografisk og funktionelt monopol, som de bl.a. fremhævede i sit svarskrift af 30. januar 2020, side 2. 29 I lighed med situationen i U.2020.2922H er der heller ikke i denne sag holde- punkter for, at Jernbanenævnet i sin sagsbehandling har vurderet sagen i for-hold til betingelserne i jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3 (eller betingelserne i bekendtgørelsen om Jernbanenævnets § 4, som i øvrigt er de samme). Det er heller ikke godtgjort, at de forhold, som Jernbanenævnets påbud vedrører, har karakter af forskelsbehandling, markedsforvridning eller anden form for ud-vikling på jernbanemarkedet. DB Cargo har indsendt redegørelser og doku- 11 mentation til Jernbanenævnet for de mange konkurrenter, der er til stede på det danske marked. Der kan bl.a. henvises til Implements rapport (bilag 19), som indeholder en analyse af konkurrenterne på markedet. Jernbanenævnet har aldrig ønsket at forholde sig til dette. Herudover ændrer det ikke på, at påbuddet ikke vedrører forskelsbehandling, markedsforvridning eller anden form for uønsket udvikling på jernbanemarkedet. 30 Påbuddet har derfor ikke hjemmel i jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3 eller i § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet, som derfor ikke kan tjene som hjem-mel for afgørelserne. 31 Østre Landsrets dom af 19. oktober 2020 i en sag mellem DB Cargo og Jernba- nenævnet ændrer ikke herpå. Derudover bemærkes det, at DB Cargo har an-søgt om tilladelse hos Procesbevillingsnævnet, til at anke Østre Landsrets dom til Højesteret. D. Jernbanelovens § 105 og kombiterminalbekendtgørelsens § 12 stk. 2 giver hel-ler ikke hjemmel til påbuddet 32 Jernbanelovens § 105 gennemfører artikel 56, nr. 8 i Direktiv 2012/34/EU, der foreskriver, at ” Tilsynsorganet er beføjet til at forlange relevante oplysninger fra in-frastrukturforvalteren, ansøgere og alle involverede tredjeparter i den pågældende medlemsstat.” (min fremhævning). Herudover følger det af artikel 56, nr. 8, at de ”oplysninger” som kan kræves efter bestemmelsen bl.a. omfatter ” data, som er nødvendige til statistiske formål og markedsobservation.” 33 Jernbanelovens § 105 foreskriver, at ” Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirk- somheder, infrastrukturforvaltere og andre virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger, som er nødvendige for Jernbanenævnets virksomhed .” (min frem-hævning). 34 Der kan henvises til Højesterets dom af den 15. juni 2020 (U.2020.2922), hvor Højesteret fandt, at: ” Efter jernbanelovens § 105 kan Jernbanenævnet påbyde jernbanevirksomheder, infra- strukturforvaltere og andre virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger, som er nødvendige for nævnets virksomhed. Bestemmelsen skal ifølge forarbejderne sikre, at Jernbanenævnet kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag. Som anført af landsretten må § 105 forstås således, at den alene indeholder hjemmel til at påbyde ud-levering af oplysninger til brug for nævnets sagsbehandling og ikke til herudover at påbyde de omfattede virksomheder at foretage bestemte dispositioner, herunder at æn-dre deres forretningsbetingelser.” 12 35 Nærværende sag angår et påbud om ændring af takster. Det fremstår dermed klart, at der er tale om en ” bestemt disposition” . Det er derfor klart, at jernbane- lovens § 105 ikke giver hjemmel til påbuddet. 36 Det fremgår af kombiterminalbekendtgørelsens § 12 stk. 2, at: ” Terminalforval- ter er forpligtet til at give de oplysninger, herunder de dokumenter, som Jernbanenæv-net anmoder om som led i tilsynet med overholdelse af denne bekendtgørelse.” Derud-over indeholder bestemmelsen en liste af eksempler over, hvilke oplysninger Jernbanenævnet kan anmode terminalforvaltere om. 37 Bestemmelsen gennemfører jernbanelovens § 105, som ikke er tilstrækkelig hjemmel til påbuddet. Dermed er kombiterminalbekendtgørelsens § 12 stk. 2 heller ikke en tilstrækkelig hjemmel. E. Hjemmelsmangel medfører afgørelsens ugyldighed 38 Udgangspunktet i forvaltningsretten er, at en hjemmelsmangel medfører ugyl- dighed. Der henvises til Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave (2018), side 941, hvoraf det fremgår, at ” den absolutte hovedregel er, at hjemmelsmangler som minimum fører til annullation. Hjemmelsmangler anses nemlig så godt som altid væ-sentlige.” 39 Der henvises også til Karsten Revsbech, Forvaltningsret: Almindelige Emner, 6. udgave (2016), s. 450, hvor det ligeledes fremgår, at ” En hjemmelsmangel mv. er normalt i sig selv væsentlig.” og ” at I praksis går domstolene da normalt heller ikke ind i en væsentlighedsvurdering i disse tilfælde” . 40 Det er altså kun under helt særlige omstændigheder, at en afgørelse kan blive opretholdt trods en hjemmelsmangel. 41 Sådanne helt særlige omstændigheder foreligger ikke i nærværende sag, og hjemmelsmanglen medfører derfor påbuddets ugyldighed. 2 – Jernbanenævnets påbud er i alle tilfælde ugyldigt 42 Selvom Retten i Glostrup måtte finde, at det anførte hjemmelsgrundlag er til- strækkeligt, og at der ikke foreligger en subjektiv begrundelsesmangel, og selv om man ser bort fra, at påbuddet ikke angår konkurrenceforhold, er påbuddet om at ændre beregningsmetoder og takster, ugyldigt. 43 Det gøres gældende at lovgivningen ikke indeholder hjemmel for sådant på- bud. A. Omkostningerne skal kunne vurderes for den samlede terminalaktivitet 13 44 Jernbanenævnet anfører i påbuddet (og i sit svarskrift af den 30. januar 2020, side 5-6), at hver enkelt takst for serviceydelser isoleret set skal opfylde kra-verne i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1. (bilag 1, s. 26 og 29). 45 Ifølge Jernbanenævnet skal det forstås således, at taksterne for de enkelte ser- viceydelser ikke kan fastsættes højere end de bagvedliggende omkostninger for hver enkelt takst. Hvis taksten for en enkelt serviceydelse er fastsat lavere end den beregnede stykomkostning, vil tabet efter Jernbanenævnets opfattelse ikke kunne dækkes ved en højere pris på andre serviceydelser, og prisen på den ”for billige” ydelse vil ikke senere kunne sættes op. 46 Jernbanenævnets metode medfører, at en terminalforvalter er afskåret fra at fastsætte taksterne ud fra en vurdering af den samlede omkostningsbase. En fastsættelse af taksterne ud fra den samlede omkostningsbase vil muliggøre en stabil prissætning på terminalens ydelser fra år til år. Ligeledes vil terminal- forvalteren have mulighed for at fastsætte priserne således, at terminalen ud-nyttes så effektivt som muligt og ingen brugere forskelsbehandles, ligesom terminalforvalteren vil kunne tage højde for graden af efterspørgsel, hvilket svarer til anerkendte økonomiske metoder for prisfastsættelse. Taksterne fast-sættes efter denne metode således, at den samlede terminalaktivitet ikke gene-rerer en fortjeneste, der er højere end en rimelig fortjeneste, således at kravet i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, overholdes. Eksempel: Omkostningerne for en ydelse udgør kr. 1.000 per ydelse. Som føl-ge af markant lavere efterspørgsel stiger prisen markant. Efter Jernbanenæv-nets tilgang vil terminalforvalteren skulle afvikle ydelsen, da kunderne ikke vil betale den høje pris for ydelsen. Jernbanenævnets fortolkning af reglerne vil være til hinder for, at terminalforvalteren sørger for en effektiv udnyttelse af terminalen, og Jernbanenævnets fortolkning er ikke i overensstemmelse med formålet med direktiv 2012/34/EU. 47 Jernbanenævnets metode vil derimod føre til, at prisen for samtlige ydelser skal ændres hvert eneste år, da omkostningerne varierer fra år til år. Det er imidlertid ikke muligt for en terminalforvalter at fastsætte prisen for samtlige ydelser til beløb svarende præcis til omkostningerne for hver enkelt ydelse. Endvidere er det meget uhensigtsmæssigt for både terminalforvalteren, kun-derne og markedsforholdene, hvis priserne på alle ydelser ændres hvert år, og der vil ikke kunne drives en rentabel forretning på et sådant grundlag. 48 Terminalforvalteren vil efter Jernbanenævnets metode have et valg mellem enten at foretage en ”fornuftig” prissætning, hvor visse ydelser sættes til kost-pris, og hvor visse ydelser sættes under kostpris, hvorved terminalforvalteren vil lide et tab. Alternativt vil terminalforvalteren kunne forsøge at ændre pri- 14 serne hvert år til at modsvare de præcise omkostninger for hver enkelt ydelse. I dette tilfælde vil priserne hvert år ændres, og som følge af varierende om- kostninger vil visse ydelser fra det ene år til det andet kunne stige voldsomt i pris, hvorved terminalforvalteren vil lide et tab som følge af manglende afsæt-ning af de dyreste ydelser. Ingen af disse muligheder er i overensstemmelse med formålet med takstreguleringen i kombiterminalbekendtgørelsen, hvor-ved terminalforvalteren skal kunne opnå dækning for sine samlede omkost-ninger med tillæg af en rimelig fortjeneste. 49 Efter DB Cargos opfattelse er Jernbanenævnets metode således i strid med bå- de kombiterminalbekendtgørelsen, jernbaneloven samt Direktiv 2012/34/EU. Hverken EU-reglerne eller kombiterminalbekendtgørelsen indeholder regler, der forpligter en terminalforvalter til at foretage individuelle omkostningsbe-regninger og individuelle beregninger af en rimelig fortjeneste for hver enkelt ydelse. Jernbanenævnet fortolker simpelthen reglerne forkert. 50 Efter Jernbanenævnets metode vil terminalforvalteren endvidere altid lide et tab, såfremt Jernbanenævnet påbyder en ændring af terminalforvalterens om- kostningsallokering. Eksempel: En terminalforvalter udbyder 10 forskellige serviceydelser og allo- kerer omkostningerne til de enkelte serviceydelser. De samlede omkostninger er kr. 1.000. Hvis Jernbanenævnet påbyder, at omkostningsallokeringen skal ændres, vil der kunne opstå den situation, at stykprisen for ydelser bliver la-vere for visse ydelser og højere for andre ydelser. Efter Jernbanenævnets me-tode, vil Jernbanenævnet i denne situation være berettiget til at påbyde prisen for visse ydelser nedsat, uden at dette vil blive modsvaret af en forhøjelse af prisen på andre ydelser. Terminalforvalteren vil i den situation altid lide et tab. 51 Som det fremgår af eksemplet, vil en ændret omkostningsallokering altid føre til et tab, idet taksterne ikke kan justeres opad men kun nedad. 52 Formålet med kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, kan ikke være, at forvalteren skal lide et tab. Jernbanenævnets metode strider således imod, at taksterne skal dække de fulde omkostninger med et tillæg af en rimelig fortje-neste, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1. 53 DB Cargo gør gældende, at taksterne skal kunne vurderes på baggrund af om- kostningerne for den samlede terminalaktivitet, hvilket er anset for best practi-ce i andre medlemsstater. Det gøres således gældende, at terminalforvalteren efter reglerne er tillagt en større grad af fleksibilitet i forhold til valg af bereg- ningsmetode, og at DB Cargo er berettiget til at fastsætte taksterne på bag-grund af den samlede omkostningsbase. Terminalforvalter har således frihed 15 til at vælge den metode til fastsættelse af takster, der bedst fungerer i forhold til terminalforvalters egen forretning, kundernes ønsker og behov, og mar- kedsforholdene i øvrigt. 54 DB Cargo henviser til e-mail af 8. november 2019 fra den tyske regulator til Jernbanenævnet (bilag 20), hvoraf det netop fremgår, at den tyske regulator bekræfter, at metoden for priskalkulationer svarer til den af DB Cargo an-vendte, hvor taksterne generelt kun vurderes ud fra den samlede omkost-ningsbase. Noget tilsvarende fremgår af notatet af 28. februar 2020 fra Imple-ment. (bilag 19) 55 Endvidere henviser DB Cargo til Transport- og Boligministeriets forslag til ny bekendtgørelse om jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydelser. Den foreslåede bekendtgørelse skal erstatte den nugældende kombiterminal- bekendtgørelse. Høringsudkastet indeholder på en række punkter forslag til en ny regulering, der svarer nøje til Jernbanenævnets forkerte fortolkning af de nugældende regler, hvilken fortolkning netop er genstand for tvisten i nær-værende sag. 56 DI Transport har i høringssvar af 24. august 2020 påpeget, at de foreslåede regler på en række områder er i strid med direktiv 2012/34/EU og i strid med jernbaneloven. Blandt andet på baggrund af høringssvaret har ministeriet be-sluttet, at de foreslåede bestemmelser ikke kan vedtages. Ministeriet er som følge heraf i gang med at udarbejde et helt nyt forslag. 57 Det er blandt andet beskrevet i høringssvaret, at det er i strid med direktiv 2012/34/EU og i strid med jernbaneloven, at omkostningerne ikke kan vurde-res for den samlede terminalaktivitet. DB Cargo medtager DI Transports hø-ringssvar af 24. august 2020 i materialesamlingen. B. X+2 reglen er ugyldig og strider mod formålet med reglerne 58 Jernbanenævnet gør i påbuddet (og svarskriftet, side 7), gældende, at en om- kostning afholdt i år X, tidligst kan indgå i omkostningsbasen med virkning fra år X+2. Det er den såkaldte X+2 regel (Bilag 1, side 29). Dette bestrides. 59 Det fremgår af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at taksterne skal dække ” de fulde omkostninger i det omfang, de er rimelige i forhold til brug af, servi-cefaciliter og leverede ydelser, og med tillæg af en rimelig fortjeneste.” Det fremgår af Direktiv 2012/34/EU, artikel 31, stk. 1, at ” Afgifter for brug af jernbaneinfrastruk-tur og servicefaciliteter … anvendes til at finansiere deres virksomhed.” 60 Jernbanenævnet har ikke henvist til nogle bestemmelser til støtte for Jernbane- nævnets fortolkning af lovgivningen, og det fremgår hverken af kombitermi- 16 nalbekendtgørelsen, jernbaneloven eller Direktiv 2012/34/EU, at omkostnings- basen for gældende takster skulle være X+2 reglen. Jernbanenævnet har også blot henvist til nævnets tidligere afgørelser som støtte for nævnets fortolkning. Jernbanenævnets egne holdninger til reglerne udgør ikke tilstrækkelig hjem-mel. X+2 reglen strider imod formålet med lovgivningen om kombiterminaler 61 Selvom retten måtte finde, at reglen har tilstrækkelig hjemmel i kombitermi- nalbekendtgørelsen, er reglen under alle omstændigheder ugyldig, idet reglen strider imod formålet med jernbaneloven og Direktiv 2012/34/EU. 62 X+2 reglen kan således føre til, at taksterne ikke kan ” dække de fulde omkostnin- ger” ved driften af en kombiterminal. Eksempel: Hvis omkostningerne i 2018 er kr. 15.000, antages de kr. 15.000 som de ”fulde omkostninger” i 2020 og danner grundlaget for 2020 taksterne. Reg-len tager ikke højde for ekstraordinære omkostninger. Hvis terminalforvalte-ren ved, at der i 2020 er ekstraordinære omkostninger i driften, kan forvalte-ren ikke tage højde for denne omkostning i 2020-taksterne. Hvis den ekstraor-dinære omkostning er kr. 5.000, dækker 2020-taksterne således kun 75 % af ”de fulde omkostninger” . Under disse omstændigheder er der 25 % under-skud for forvalteren. Forvalteren lider derfor et stort tab på driften af termina-len i 2020. 63 X+2 reglen kan også lede til et overskud for forvalteren, som er langt over Jer- nbanenævnets definition af rimelig fortjeneste. Eksempel: Hvis omkostningerne i 2018 var kr. 20.000 på grund af ekstraordi- nære omkostninger, så danner de kr. 20.000 grundlaget for 2020-taksterne, selvom forvalteren ikke forudser nogen ekstraordinære omkostninger i 2020. Hvis de aktuelle omkostninger ved driften af terminalen er kr. 10.000, er fortje-nesten derfor 100 %. Det er langt udover, hvad Jernbanenævnet har defineret som rimelig fortjeneste. Under disse omstændigheder ville taksterne stride imod kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det vil efter Jernbanenæv-nets metode lede til, at taksterne skulle nedsættes. X+2 reglen tager ikke højde for at taksterne skal være konkurrencedygtige. 64 Selvom Jernbanenævnet måtte finde, at taksterne under disse omstændighe- der ikke ville stride imod § 7, stk. 1, skaber det problemer for terminalforvalte-ren, da terminalforvalteren udbyder sine serviceydelser i konkurrence med andre virksomheder. 17 Eksempel: En terminals omkostninger er gennemsnitlig på kr. 10.000. På grund af ekstraordinære omkostninger to år forinden på kr. 10.000 er omkost- ningsgrundlaget i et år ikke kr. 10.000, men derimod kr. 20.000. De reelle om- kostninger i det pågældende år er dog kun kr. 10.000. Under disse omstændig-heder vil terminalforvalteren kunne fastsætte prisen på baggrund af de histo-riske omkostninger på kr. 20.000, hvorved fortjenesten bliver 100 %. Hvis for-valteren udbød en ydelse året før til kr. 10, er forvalteren dermed berettigeret til at udbyde ydelsen til kr. 20. Da terminalforvalteren udbyder sin ydelse i konkurrence med andre virksomheder, vil en forhøjelse på 100 % af ydelsen dog ikke være konkurrencedygtig på markedet. En sådan forhøjelse ville såle-des føre til, at kunderne ville købe ydelsen fra andre aktører, der ikke er om-fattet af kombiterminalbekendtgørelsen, hvorfor forvalteren må nøjes med at fastsætte en lavere pris end, hvad omkostningerne efter Jernbanenævnets me-tode kunne føre til. 65 Samlet set vil Jernbanenævnets X+2 regel i mange tilfælde lede til et tab for DB Cargo, og kun i meget begrænset omfang lede til en fortjeneste. 66 Det følger både af kombiterminalbekendtgørelsen og Direktiv 2012/34/EU, at DB Cargo altid må kunne opnå dækning for sine omkostninger med tillæg af en rimelig fortjeneste. Der er intet i den gældende lovgivning der indikerer, at dette princip modificeres af regler om periodisering. 67 Da Jernbanenævnets X+2 regel er skabt i Jernbanenævnets egen praksis, og strider imod formålet med kombiterminalbekendtgørelsen og Direktiv 2012/34/EU, må den anses for at være ugyldig. 68 DB Cargo kan på ny henvise til Transport- og Boligministeriets forslag til ny bekendtgørelse om jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydelser og til DI Transports høringssvar af 24. august 2020. Det er blandt andet beskrevet i høringssvaret, at det er i strid med direktiv 2012/34/EU og i strid med jernba- neloven, at taksterne skal fastsættes efter en X + 2 regel. C. Kombiterminalbekendtgørelsens § 9 giver ikke hjemmel til at påbyde faste takster 69 Jernbanenævnet har anført i sit svarskrift, på side 8, at ” Formålet med denne be- stemmelse [§ 9] er at sikre klarhed om vilkårene for benyttelse af kombiterminalerne. En sådan klarhed forudsætter, at der ikke angives prisspænd for de ydelser, der tilby-des på kombiterminalerne men at tværtimod i alle tilfælde er tale om faste (eksakte) takster.” Jernbanenævnet har yderligere anført, at kombiterminalbekendtgørel-sens krav om rimelige takster gælder for alle serviceydelser leveret af kombi-terminalerne jf. bekendtgørelsens § 7 stk. 1. 18 70 Det fremgår af kombiterminalbekendtgørelsens § 9, at: ” Terminalforvalter skal offentliggøre betingelserne for adgang til og anvendelse af kombiterminalen i kombiterminalens forretningsbetingelser. Forretningsbetingelserne skal endvidere indeholde oplysninger om de ydelser, der tilbydes, og de takster, der opkræves.” 71 Bestemmelsen er et positivt udsagn og angår forretningsbetingelser for kombi- terminalerne. Bestemmelsen vedrører slet ikke takstfastsættelse. Et krav om oplysning om faste takster for samtlige serviceydelser kan derfor ikke læses ind i bestemmelsen, og bestemmelsen giver ikke hjemmel til at påbyde faste takster. 72 Kombiterminalbekendtgørelsens § 9 regulerer ikke andre takster end dem, som er nævnt i bilag 2 73 Kombiterminalbekendtgørelsens § 9 skal læses i overensstemmelse med § 7, stk. 6, hvor det fremgår, at: ” Taksterne skal baseres på en eller flere, eventuelt alle de takstkategorier, der fremgår af bilag 2.” 74 Den formåls- og ordlydsfortolkning af § 7, stk. 6, fører til, at kombiterminalbe- kendtgørelsens krav om fastsættelse og offentliggørelse af takster kun gælder for ydelser omfattet af kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2. Bestemmelsen indeholder derfor ikke en hjemmel til regulering af takster, som ikke er omfat-tet af bilag 2. 75 En sådan hjemmel følger hellere ikke af kombiterminalbekendtgørelsens § 7 stk. 1. 76 Efter DB Cargos opfattelse, gælder der heller ikke et krav om fastsættelse af fa- ste takster for ydelser, der efter kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2 kan variere i pris. For takstkategori F4 i kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2, er der fastsat særskilt hjemmel til, at der kan indgås ”særlig aftale” om langtids-henstilling, i hvilket tilfælde det ikke kan være påkrævet at have faste takster. 77 DB Cargo mener derfor ikke, at Jernbanenævnets krav til udformning af takstblad og fastsættelse af takster er berettigede, og DB Cargo bestrider, at terminalforvalteren har pligt til at oplyse faste takster for samtlige serviceydel-ser. …” Jernbanenævnet har i sit påstandsdokument anført følgende: 19 ” ”3. ANBRINGENDER 3.1 Overordnede anbringender Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at Jernbanenævnets afgørelse af 18. september 2019 er lovlig og gyldig. Afgørelsen er således ikke truffet på grundlag af fejlagtige faktuelle oplysninger, ligesom afgørelsen ikke er behæftet med hverken formelle fejl (sagsbehandlings-fejl) eller hjemmelsmangler, som skulle kunne medføre ugyldighed. Der er heller ikke med stævningen fremkommet nye oplysninger af betydning for sagen. Jernbanenævnet har med rette truffet afgørelse om taksterne efter kombitermi- nalbekendtgørelsens regler om takster. Disse regler forudsætter således, at Jern- banenævnet påser, at takstbestemmelserne overholdes. Nævnet har ud over de specifikke bestemmelser endvidere efter et samlet skøn vurderet, at påbud til DB Cargo er nødvendigt med henblik på at korrigere forskelsbehandling af bruger-ne, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på de nævnte markeder. Der er tale om en grundig og intensiv vurdering efter bekendtgørelsens regler sammenholdt med oplysninger om kombiterminalens fulde omkostninger for-delt i forhold til de enkelte tjenesteydelser og med tillæg af en rimelig fortjeneste. Jernbanenævnet har derfor med rette pålagt DB Cargo at nedregulere visse af 2019- taksterne for brugernes adgang til og benyttelse af serviceydelser på kombi- terminalerne i Høje-Taastrup og Taulov. Der henvises til afgørelsen og den deri indeholdte begrundelse (bilag 1) samt afgørelsens bilag (der i retssagen er frem-lagt som bilag 2 og bilag 3). For god ordens skyld gør Jernbanenævnet gældende, at det er uden betydning for gyldigheden af nævnets afgørelse af 18. september 2019, at afgørelsen inde-holder enkelte præciseringer om retsgrundlaget i forhold til partshøringsudka-stet af 20. juni 2019 (bilag 16). Formålet med partshøringen er at give parten mu-lighed for at fremkomme med bemærkninger vedrørende sagens faktiske grund-lag, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1. Jernbanenævnets afgørelse overholder endvidere kravet i forvaltningslovens § 24 om, at en forvaltningsmyndighed i begrundelsen for sin afgørelse bl.a. skal hen-vise til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Det bestrides, at der skulle være henvist til bestemmelser, som ikke er relevante i forhold til afgørelsen. DB Cargo har heller ikke godtgjort, hvilke af de bestemmelser der fremgår af næv-nets afgørelse, der ikke skulle være relevante. Nævnet har endvidere i afgørelsen 20 angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, og de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24. 3.2 Jernbanenævnets generelle adgang til at meddele påbud om nedregulering af taksterne for brugernes adgang til og benyttelse af serviceydelser på kombi- terminalerne i Høje-Taastrup og Taulov Jernbanenævnet har hjemmel til at meddele påbud om at nedregulere visse af 2019- taksterne for brugernes adgang til og benyttelse af serviceydelser på kombi- terminalerne i Høje-Taastrup og Taulov, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 5, § 9 og § 12, stk. 2, § 4 i bekendtgørelsen om Jern- banenævnet samt jernbanelovens § 103, stk. 3, og § 105. Det er fastslået i Højesterets dom af 15. juni 2020 i anke BS-48710/2019 (UfR 2020.2922 H), at Jernbanenævnet som tilsynsmyndighed og på eget initiativ kan træffe bindende afgørelser med henblik på at korrigere forskelsbehandling af an-søgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på mar-kederne for jernbaneydelser. Højesteret fandt således ved dommen, at jernbane-lovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, måtte forstås således, at Jernbanenævnet som til-synsmyndighed på eget initiativ kan træffe bindende afgørelser med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på de nævnte markeder. En sådan hjemmel må og-så anses for forudsat i lovens § 107, nr. 2, om tvangsbøder og fremgår herudover af § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet. Det er med dommen endvidere fast-slået, at Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirksomheder, infrastrukturforval-tere og andre virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger, som er nødvendige for nævnets virksomhed. Jernbanenævnets fortolkning af kombiterminalbekendtgørelsens regler vedrøren-de takstreguleringen var ikke til prøvelse i UfR 2020.2922 H, men er derimod prøvet ved og stadfæstet af Retten i Glostrup og Østre Landsret. Der henvises til, at Østre Landsret i dom af 19. oktober 2020 (sag BS-58023/2019-OLR) har stadfæ-stet Retten i Glostrups dom af 6. december 2019 (BS-46446/2018-GLO), hvor ret-ten frifandt Jernbanenævnet for DB Cargos påstand om, at nævnets afgørelser af henholdsvis 28. september 2018 og 17. oktober 2017 er ugyldige. Ved afgørelser-ne pålagde nævnet DB Cargo at fremsende en række oplysninger vedrørende taksterne for brugernes adgang til og benyttelse af serviceydelser på kombitermi-nalerne i Høje-Taastrup og Taulov. DB Cargo påstod afgørelserne ugyldige og anførte til støtte herfor, ligesom i nær- værende sag og af samme grunde, at Jernbanenævnets fortolkning af reglerne i kombiterminalbekendtgørelsens §§ 7-9 er forkert. Dette blev afvist af domstolene. 21 3.3 Taksterne skal vurderes individuelt for hver enkelt serviceydelse på den enkelte kombiterminal Kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, fastslår, at taksterne skal fastsættes således, at de dækker de fulde omkostninger, i det omfang de er rimelige i for-hold til brug af servicefaciliter og leverede ydelser, og med tillæg af en rimelig fortjeneste. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at jernbanevirksomhe-derne skal betale for brug af servicefaciliteter og leverede ydelser, som jernbane-virksomheden rekvirerer fra kombiterminalen, ” på grundlag af de enkelte omkost-ningsdannende ressourcetræk” . Herudover er det fastsat i kombiterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at hoved- virksomheden skal udarbejde et internt regnskab ” for hver kombiterminal” , der in- deholder produktkalkuler for ” de enkelte serviceydelser” på kombiterminalen. Det følger således af kombiterminalbekendtgørelsens §§ 7, stk. 2, og 8, stk. 2, at rimeligheden af taksterne, jf. § 7, stk. 1, skal vurderes ud fra hver enkelt servicey- delse. Der er herved tale om implementering af bl.a. bestemmelsen i direktiv 2012/34, artikel 31, stk. 7. De ligebehandlingsprincipper, som gælder for drift af kombiterminaler, under-støtter denne fortolkning. Det følger således bl.a. af kombiterminalbekendtgørel-sens § 5, stk. 1, at takster for jernbanevirksomheders benyttelse af kombitermina-ler fastsættes således, at enhver forskelsbehandling mellem jernbanevirksomhe-derne undgås. Der henvises også til Retten i Glostrups dom af 6. december 2019, hvoraf følgen-de fremgår: ” Idet jernbanelovens kapitel 16 og kombiterminalbekendtgørelsen skal tolkes i lyset af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34 EU, medfører tilsynsopgaven, at der skal varetages væsentlige hensyn til konkurrence, ligebehandling og gennemsigtighed på om-rådet. Det indebærer i sig selv, at nævnet for at kunne løfte denne opgave har behov for oplysninger med høj detaljeringsgrad. Der kan derfor efter nævnets skøn kræves redegø-relse for anvendte priskalkuler med dokumentation for anvendte fordelingsprincipper som sket. Kombiterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 2, må forstås således, at taksterne skal be-regnes ud fra hver enkelt serviceydelse, således at den enkelte takst ikke skal vurderes i forhold til det samlede regnskab for terminalens ydelser.” (fremhævet her) Dette blev stadfæstet af Østre Landsret i dom af 19. oktober 2020. Hvis taksterne for drift af en kombiterminal ikke vurderes individuelt for hver serviceydelse, som den pågældende kombiterminal leverer, kan det ikke sikres, at der ikke foretages forskelsbehandling mellem jernbanevirksomheder. En jern- 22 banevirksomhed vil f.eks. kunne blive pålagt en overpris for benyttelse af en ser- viceydelse, som finansierer en underdækning for en anden serviceydelse, som den pågældende jernbanevirksomhed ikke benytter. At takstniveauet skal vurderes særskilt for hver enkelt serviceydelse, indebærer ikke, at en terminaloperatør ikke kan operere med en fælles prisliste, sådan som Jernbanenævnets afgørelse udlægges i stævningen, side 13. DB Cargo kan anmel- de/fastsætte ens takster for begge terminaler, så længe de enkelte takster i forhold til den enkelte terminal ikke overstiger den beregnede stykomkostning tillagt en rimelig fortjeneste, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det bemærkes i øvrigt, at DB Cargo selv har valgt at fastsætte visse takster lavere end de beregnede stykomkostninger med tillæg af en rimelig fortjeneste. DB Car-go har på eget initiativ således valgt at udbyde visse serviceydelser til en lavere takst, end kombiterminalbekendtgørelsen giver mulighed for. DB Cargo har – in-den for rammerne af kombiterminalbekendtgørelsen, herunder § 7, stk. 1 – mu-lighed for at fastsætte højere takster forud for kalenderåret. Det falder ikke inden for Jernbanenævnets kompetence at forhøje visse af DB Cargos takster, således som det gøres gældende i stævningen, side 15 f. DB Cargo fremfører bl.a. i påstandsdokumentet, side 11 f., at det skulle følge af Jernbanenævnets praksis, at hvis der opstod den situation, at Jernbanenævnet til- sidesatte selve omkostningsfordelingsprincipperne i DB Cargos produktkalkuler, ville Jernbanenævnet kun kræve nedreguleringer af de takster, som dette måtte give anledning til, men ikke tillade DB Cargo at udnytte muligheden for eventu-elt at opregulere andre takster. Denne problemstilling har ikke foreligget i nær-værende sag (eller andre sager). Eksemplet er derfor uden betydning for rettens bedømmelse af nævnets afgørelse. Det anføres dernæst i DB Cargos påstandsdokument, side 12, at Jernbanenævnets praksis ikke ” er anset for best practice i andre medlemsstater” . DB Cargo henviser i den forbindelse til en e-mailkorrespondance med den tyske regulator, jf. bilag 20, hvilket må bero på en misforståelse, idet e-mailkorrespondancen bekræfter, at også den tyske regulator er af den opfattelse, at der ikke er fri adgang til at fast-sætte individuelle takster, selvom det samlede takstniveau ikke overstiger bereg-nede stykomkostninger tillagt en rimelig fortjeneste. DB Cargo henviser også til et notat fra Implement Consulting Group, som DB Cargo har rekvireret fra dette konsulentbureau efter retssagens anlæg (bilag 19). Notatet må ses som et partsindlæg, og er uden betydning for bedømmelsen af nævnets afgørelse. 23 Det skal herudover bemærkes, at det ikke er nærmere dokumenteret eller sand- synliggjort, hvordan Jernbanenævnets afgørelse skulle stride mod andre EU-lan-des praksis, som i øvrigt ikke er bindende for nævnet. 3.4 Periodemæssig forsinkelse for takstændringer DB Cargo gør endvidere gældende, at en afholdt omkostning skal kunne indgå i beregningen af takstfastsættelsen, således at der, samme år som udgifter afhol-des, kan opnås dækning herfor. Jernbanenævnet gør heroverfor gældende, at øgede omkostninger for terminaler-ne i 2018 ikke kan danne grundlag for takstforhøjelse før 2020, og tilsvarende at øgede omkostninger i 2019 ikke kan danne grundlag for takstforhøjelser før 2021 osv. Dette følger af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 7, samt § 8, stk. 4. Kombiterminalbekendtgørelsen forudsætter således en periodemæssig forsin-kelse for takstændringer som følge af ændrede omkostninger, men det gælder også for den situation, hvor reduktion af omkostninger for eksempelvis 2018 ikke skal danne grundlag for takstnedsættelser før 2020. Kombiterminalbekendtgørelsens krav om periodemæssig forsinkelse er begrun-det i mest mulig transparens og for at sikre, at brugerne kan nå at indrette deres bedrifter på ændrede takster. Og endelig for at sikre, at nævnet kan udføre sit til-syn. Hvis taksterne ændres hver gang, der sker forrykninger i omkostningsni-veauet, umuliggør det et effektivt tilsyn. Den periodemæssige forsinkelse sikrer således, at nævnet på baggrund af det interne regnskab, produktkalkulerne og revisorerklæringer kan overvåge, om takstniveauet er fastsat i overensstemmelse med reglerne, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 5. Kravet om periodemæssig forsinkelse er således i overensstemmelse med formå-let med kombiterminalbekendtgørelsen, jernbaneloven og direktiv 2012/34. De – i øvrigt fejlbehæftede og hypotetiske – eksempler, DB Cargo gør gældende i på- standsdokument, side 14 f., som grundlag for at statuere, at kravet om periode-mæssig forsinkelse er ugyldigt, kan ikke føre til et andet resultat. Jernbanenævnets fortolkning af kombiterminalbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende periodemæssig forsinkelse finder også støtte i retspraksis. Retten i Glostrup fandt således i ovennævnte dom af 6. december 2019, side 49, at kombi- terminalbekendtgørelsen fastsætter en periodemæssig forsinkelse for takstæn-dringer: ” Det fremgår af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 7, at terminaltaksterne gælder for et år og offentliggøres senest den 1. november forud for det kalenderår, for hvilket de gælder. Ifølge § 7, stk. 4, skal de påtænkte takster sendes i høring senest fire måneder før den dato, hvorfra taksterne skal være gældende. Bestemmelserne indebærer, at oplysnin- 24 gerne om de omkostninger, der kan danne grundlag for taksterne, må komme fra året for-inden, således at taksterne i det nye år er baseret på disse oplysninger. I denne sag medfø-rer det, at taksterne for 2018 som udgangspunkt vil være baseret på oplysninger om om-kostninger afholdt i 2016. Det kan ikke antages, at ordningen er i strid med jernbaneloven eller ovennævnte direktiv [direktiv 2012/34; tilføjet her] fra EU.” (fremhævet her) Østre Landsret stadfæstede dommen og anførte i den forbindelse følgende om Jernbanenævnets fortolkning af reglerne i kombiterminalbekendtgørelsens §§ 7-9: ” Landsretten tiltræder af de af byretten herom i øvrigt anførte grunde, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Jernbanenævnets vurdering af, hvilke oplysninger nævnet har brug for med henblik på at kunne varetage tilsynsopgaven under den konkrete sag, lige-som der ikke er grundlag for at fastslå, at Jernbanenævnet har anvendt kombiterminalbe-kendtgørelsens §§ 7-9 på en måde, der ligger uden for rammerne af den ved lovgivningen fastlagte opgavevaretagelse. ” (fremhævet her) 3.5 Faste og entydige takster Det følger af kombiterminalbekendtgørelsens § 9, stk. 1, at terminalforvalterens forretningsbetingelser skal offentliggøres, og at forretningsbetingelserne skal in- deholde oplysninger om ” de ydelser, der tilbydes” , og ” de takster, der opkræves” . Formålet med bestemmelsen er at sikre klarhed om vilkårene for benyttelse af kombiterminalerne. Det indebærer, at ydelserne skal beskrives præcist, og at tak-sterne skal fastsættes uden prisspænd. Der henvises til Retten i Glostrups dom af 6. december 2019, side 48, hvor følgen-de er anført: ” Dernæst må det antages at være nødvendigt for tilsynet, at der angives et konkret beløb og ikke et prisspænd. Såfremt der af forskellige årsager skal ske differentiering for eksem-pel ud fra behandlede mængder, må der angives objektive kriterier herfor med angivelse af konkrete beløb for de enkelte intervaller. Dette gør sig særligt gældende i situationer med rabatter. Detaljeringsgraden er således nødvendig for, at nævnet på rimelig effektiv måde kan påse de ovenfor nævnte hensyn til konkurrence, ligebehandling og gennemsigtighed. Det er som udgangspunkt op til den enkelte terminalforvalter at vælge grundlaget for op-lysningerne om takstfastsættelsen til nævnet.” (fremhævet her) Dette blev stadfæstet af Østre Landsret i dom af 19. oktober 2020. Jernbanenævnet har med afgørelsen således med rette meddelt påbud om, at vis-se ydelser skal nedsættes til et nærmere angivet maksimalt beløb (uden pris-spænd). 25 3.6 Anvendelsesområdet for takstreguleringen DB Cargo har gjort gældende, at kombiterminalbekendtgørelsens krav om fast-sættelse og offentliggørelse af takster kun skulle gælde for en del af de ydelser, som fremgår af kombiterminalernes takstblade. Hertil bemærkes, at de i nærværende sag omhandlede serviceydelser tilbydes af DB Cargo over for brugerne af kombiterminalerne i Høje-Taastrup og Taulov som led i driften af disse terminaler. Der henvises til, at ydelserne som nævnt fremgår af DB Cargos takstblad, og det fremgår tydeligt af beskrivelserne i takstbladet, at ydelserne relaterer sig til driften af kombiterminalerne. Takstbladet udsendes af DB Cargo til brugerne af kombiterminalerne i Høje-Taa-strup og Taulov, bl.a. som led i den høring af brugerne, som skal foretages i hen-hold til kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 4. Dernæst er takstbladet blevet offentliggjort på terminalernes hjemmeside. Endvidere indgår salget af takstbladets serviceydelser i DB Cargos interne regn-skaber for terminalerne. DB Cargo har således selv defineret de forskellige servi-ceydelser i takstbladet som serviceydelser, der tilbydes i forbindelse med driften af kombiterminalerne. At ovennævnte serviceydelser vedrører kombiterminaldriften, understøttes end-videre af, at kombiterminaler i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, defineres som ” termi-naler, hvor standardiserede lastebærere (containere, veksellad, løstrailere, m.v.) bytter transportform – direkte eller med en tidsforskydning – mellem vej og jernbane uden at selve godset berøres” . Der henvises også til Retten i Glostrups dom, side 49, hvoraf det fremgår, at ” ydelserne ifølge takstbladet fremstår som ydelser, der tilbydes i forbindelse med termi- naldriften, hvorfor de efter kombiterminalbekendtgørelsens § 9, stk. 1, må antages at være omfattet af Jernbanenævnets tilsynspligt” . Dette blev stadfæstet af Østre Landsret i dom af 19. oktober 2021. Det fremgår af byrettens dom, side 43, hvilke ydelser der var omdrejningspunktet for sagen, og visse af disse ydelser er ligeledes om-fattet af Jernbanenævnets påbud i nærværende sag, jf. bilag 1, side 27. Der er ikke holdepunkter for, at kombiterminalbekendtgørelsens krav om fast-sættelse af faste takster samt dokumentationskrav ikke skulle gælde for servicey-delser leveret af kombiterminalerne, der ikke måtte kunne henføres under kom- biterminalbekendtgørelsens bilag 2. I øvrigt er det ukorrekt, at de omtvistede serviceydelser ikke skulle kunne henfø-res under kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2: 26 • I kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2 nævnes under takst A ” adgang til ter- minalen fra kanal på hovedspor” . Dermed er DB Cargos serviceydelser ” Access Fee” omfattet af kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2. • I kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2 nævnes forskellige former for løft. Under takst D nævnes således ” løftekapacitet over for banedelen … løft fra midlertidig henstilling på wagon” , ligesom der under takst F nævnes ” Intern logistik uden for ba-ne … mellemløfthenstilling… ”. Endvidere nævnes under takst G bl.a. ” løft fra bil til midlertidig henstilling” . Dermed er også DB Cargos serviceydelser ” Depot lift” , ”Service lift” , ”Lift Container” og ” Lift Container RID” omfattet af kombiterminal-bekendtgørelsens bilag 2. • Endelig nævnes i takst G bl.a. ” ekspedition og administration” . Dermed er også DB Cargos serviceydelser under ” Booking Fee” og ” Agency Operationens” omfattet af kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2. 3.7 DB Cargos takstniveau Forvaltning af kombiterminaler er udøvelse af et geografisk og funktionelt mo-nopol, hvor konkurrencemulighederne er begrænsede, og der er i lovgivningen, herunder EU- retten, fastsat krav til prisfastsættelsen af de serviceydelser, der le-veres som led i drift af kombiterminalerne. I direktiv 2012/34 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde er det formuleret sådan, at ” jernbaneinfrastruk-tur er et naturligt monopol” , jf. præmis 71. Det som bilag 21 fremlagte mødereferat ændrer ikke herved. Jernbanenævnet har bl.a. til formål at overvåge konkurrencesituationen og om nødvendigt træffe afgørelse for at bringe takstniveauet i overensstemmelse med kombiterminalbekendtgørelsens krav. Disse krav og Jernbanenævnets tilsyn hermed er i særdeleshed væsentligt, når forvalteren af en kombiterminal også driver jernbanevirksomhed, sådan som det er tilfældet med DB Cargo Scandinavia A/S, der indgår i DB Cargo-koncernen, der er et af de største europæiske godsjernbaneselskaber. Der henvises til kombi- terminalbekendtgørelsens § 1, som fastslår, at bekendtgørelsen finder anvendelse på kombiterminaler, dog således at reglerne i §§ 7-8 kun gælder for kombitermi-naler, der drives af eller ejes helt eller delvist af en jernbanevirksomhed. Baggrunden for, at disse særlige krav kun gælder for forvaltere af kombitermina-ler, der drives af eller ejes helt eller delvist af en jernbanevirksomhed, er, at der er en øget og særlig risiko for markedsforvridning i sådanne tilfælde. Det kan ek-sempelvis forekomme, at kombiterminalforvalteren fastsætter visse ydelser med et prisspænd for derved at give sin egen jernbanevirksomhed mest mulig rabat (nederste spænd), mens andre jernbanevirksomheder opkræves overpris (øverste 27 spænd). Det kan også forekomme, at taksterne for de ydelser, kombiterminalfor- valterens egen jernbanevirksomhed anvender mest, fastsættes kunstigt lavt og med et underskud, og at dette underskud ”dækkes” via andre takster, som fast-sættes urimeligt højt, og som andre jernbanevirksomheder benytter mest. Det er Jernbanenævnets vurdering, at nedsættelse af visse af DB Cargos takster er nødvendig for at sikre ligelig behandling og overholdelse af bl.a. kombiterminal- bekendtgørelsens § 7, stk. 1, og for at understøtte jernbanegodstransportens kon- kurrencedygtighed i forhold til andre transportområder. Jernbanenævnet har – som øverste sagkyndigt klage- og tilsynsorgan – herved i kraft af sin tilsynsfunktion truffet afgørelse efter en konkret vurdering af DB Car-gos takstniveau sammenholdt med jernbaneloven og kombiterminalbekendtgø-relsens regler. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Retsgrundlag Jernbanenævnets virksomhed er reguleret i kapitel 16 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015 med senere ændringer, som implementerer Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. I direktivet, som ændret ved Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2016/2370/EU af 14. december 2016, hedder det blandt andet: ”(27) Ikke-diskriminerende adgang til servicefaciliteter og levering af jernbanere- laterede tjenester i disse faciliteter bør sætte jernbanevirksomhederne i stand til at yde bedre service til brugerne af personbefordring og godstransport. … (39) De metoder til forholdsmæssig fordeling af omkostningerne, som infrastruk- turforvalterne fastlægger, bør baseres på den mest nøjagtige foreliggende viden om, hvad der har forårsaget omkostningerne, og bør fordele omkostningerne for- holdsmæssigt i forbindelse med de forskellige tjenesteydelser, der tilbydes jern- banevirksomhederne, og, hvor det er relevant, med typerne af jernbanekøretøjer. … (73) Rabatter til jernbanevirksomheder bør være baseret på de reelle administrati-ve besparelser, der er opnået, herunder navnlig besparelser i transaktionsomkost-ninger. Rabatter kan endvidere gives til at fremme en effektiv anvendelse af in-frastrukturen. 28 … (76) For at sikre en effektiv forvaltning og en rimelig og ikke-diskriminerende an- vendelse af jernbaneinfrastrukturen er det påkrævet, at der oprettes et tilsynsor-gan, der tilser, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, og fungerer som klageinstans, uden at dette berører muligheden for at foretage en retlig prøvelse. Et sådant tilsynsorgan bør kunne håndhæve sine anmodninger om oplysninger og sine afgørelser ved hjælp af passende sanktioner. … GENERELLE BESTEMMELSER Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde 1. Dette direktiv fastlægger: a) de regler, der gælder for forvaltningen af jernbaneinfrastruktur og for jernba- netransportaktiviteter, som udøves af jernbanevirksomheder, der er etableret el- ler etablerer sig i en medlemsstat, som beskrevet i kapitel II b) de kriterier, der gælder for en medlemsstats udstedelse, fornyelse og ændring af licenser til jernbanevirksomheder, som er etableret, eller som vil etablere sig i Unionen, som beskrevet i kapitel III c) de principper og procedurer, der gælder for fastsættelse og opkrævning af jer- nbaneinfrastrukturafgifter og tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, som be- skrevet i kapitel IV. … Artikel 13 Betingelser for adgang til tjenesteydelser 1. Infrastrukturforvaltere leverer uden forskelsbehandling alle jernbanevirksom- heder de minimumsadgangsydelser, der er fastlagt i bilag II, punkt 1. 2. Operatører af servicefaciliteter giver uden forskelsbehandling alle jernbane- virksomheder adgang, herunder sporadgang, til faciliteterne i bilag II, punkt 2, og til de i disse faciliteter leverede ydelser. 3. … … 29 For alle de servicefaciliteter, der er nævnt i bilag II, punkt 2, skal operatøren og organet eller virksomheden have særskilte regnskaber, herunder særskilte balan- cer og driftsregnskaber. … Artikel 31 Afgiftsprincipper … 7. Afgiften for sporadgang til servicefaciliteter, jf. bilag II, punkt 2, og levering af ydelser i sådanne faciliteter må ikke overstige omkostningerne ved at levere dem, iberegnet en rimelig fortjeneste. … Artikel 55 Tilsynsorgan 1. Hver medlemsstat opretter et enkelt nationalt tilsynsorgan for jernbanesekto- ren. Dette organ skal være en særskilt myndighed, som organisatorisk, funktio- nelt, hierarkisk og med hensyn til beslutningstagning er retligt adskilt fra og uaf- hængigt af enhver anden offentlig eller privat enhed, jf. dog stk. 2. Det skal også med hensyn til organisation, finansieringsbeslutninger, retlig struktur og beslut- ningstagning være uafhængigt af enhver infrastrukturforvalter, ethvert afgiftsor- gan og tildelingsorgan og enhver ansøger. Det skal desuden være funktionelt uafhængigt af enhver kompetent myndighed, der tager sig af tildelingen af en kontrakt om offentlig tjeneste. … Artikel 56 Tilsynsorganets funktioner … 2. Med forbehold af de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser til at sik- re konkurrencen på markederne for jernbanetransportydelser har tilsynsorganet beføjelse til at overvåge konkurrencesituationen på markederne for jernbane- transportydelser og navnlig at føre tilsyn med stk. 1, litra a) til g), på eget initiativ med henblik på at undgå forskelsbehandling af ansøgerne. Det kontrollerer især, om netvejledningen indeholder diskriminerende bestemmelser eller giver infra- strukturforvalteren skønsbeføjelser, som kan anvendes til at forskelsbehandle an- søgerne. 30 … 6. Tilsynsorganet sikrer, at afgifter, der er fastsat af infrastrukturforvalteren, er i overensstemmelse med kapitel IV, afdeling 2, og ikke indebærer forskelsbehand- ling. Forhandlinger mellem ansøgere og en infrastrukturforvalter om niveauet for infrastrukturafgifter er kun tilladt, hvis de foregår under overvågning af til- synsorganet. Tilsynsorganet griber ind, hvis forhandlingerne kan forventes at stride mod dette kapitel. … 8. Tilsynsorganet er beføjet til at forlange relevante oplysninger fra infrastruk- turforvalteren, ansøgere og alle involverede tredjeparter i den pågældende med- lemsstat. 9. Tilsynsorganet behandler alle klager og anmoder i givet fald om relevante op- lysninger og tager initiativ til høring af alle relevante parter senest en måned ef- ter modtagelse af klagen. Det behandler alle klager, træffer de fornødne foran- staltninger og informerer de relevante parter om sin begrundede afgørelse inden for en forud fastsat rimelig frist, dog altid senest seks uger efter modtagelsen af alle relevante oplysninger. Med forbehold af de nationale konkurrencemyndig- heders beføjelser til at sikre konkurrencen på markederne for jernbanetjenestey- delser træffer tilsynsorganet, hvor det er nødvendigt, på eget initiativ afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på dis- se markeder, navnlig med hensyn til stk. 1, litra a)-j) En afgørelse truffet af tilsynsorganet er bindende for alle de af afgørelsen omfat- tede parter og er ikke underlagt kontrol fra en anden administrativ instans' side. Tilsynsorganet skal kunne håndhæve sine afgørelser med passende sanktioner, herunder bøder. I tilfælde af en klage vedrørende afslag på en ansøgning om infrastrukturkapaci- tet eller vedrørende vilkårene for et tilbud om kapacitet bekræfter tilsynsorganet enten, at en ændring af infrastrukturforvalterens beslutning ikke er påkrævet, el- ler forlanger afgørelsen ændret i overensstemmelse med de af tilsynsorganet an- givne retningslinjer. ” Jernbaneloven indeholder blandt andet følgende bestemmelser: ”§ 5. Forvaltere af stationer tildeler uden forskelsbehandling jernbanevirksomhe-der betjeningskapacitet på stationer og tilhørende faciliteter, der ligger på de ba-neafsnit, som jernbanevirksomheden befærder. 31 Stk. 2. Forvaltere af kombiterminaler tildeler uden forskelsbehandling og mod be- taling jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på kombiterminaler. Tildeling sker i samarbejde med den infrastrukturforvalter, der forvalter det baneafsnit, hvorved kombiterminalerne er beliggende. … Kapitel 16. Jernbanenævnet § 103. Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet. Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage. … Stk. 3. Jernbanenævnet fører tilsyn med konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig ud-vikling i disse markeder og er nationalt tilsynsorgan i henhold til Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde og regler til gennemførelse heraf samt Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstrans-port. … Stk. 7. Transportministeren fastsætter nærmere regler om Jernbanenævnet, her-under om udpegning af medlemmer, udførelse af dets virksomhed, opgaver, sammensætning, sekretariatsbetjening og uafhængighed. … § 105. Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirksomheder, infrastrukturforvalte-re og andre virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger, som er nødvendige for Jernbanenævnets virksomhed. … § 107. Jernbanenævnet kan pålægge ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at udlevere oplysninger efter § 105 inden for den frist, som Jernbanenævnet har givet, eller efterkomme en afgørelse truffet af Jernbanenævnet som led i dets ud-førelse af de klage- og tilsynsfunktioner, der følger af § 103, jf. § 113, stk. 4. …” Af forarbejderne til jernbaneloven, jf. lovforslag nr. L 162 af 11. marts 2015 frem- går blandt andet: ” 2.2.2. Transportministeriets overvejelser og forslag … 32 Det foreslås derfor, at bestemmelserne om Jernbanenævnets markedsovervåg-ning og tilsyn tilpasses i jernbaneloven for at tage højde for de ændringer, der føl-ger af omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Det drejer sig bl.a. om hjemler til at fastsætte regler om uafhængighed, herunder om udpegning af medlemmer, at iværksætte revision, herunder ekstern revision for at kontrollere regnskabsmæs-sig adskillelse, samt at opkræve tvangsbøder i forbindelse med undladelse af at indgive oplysninger eller efterkomme en afgørelse truffet af Jernbanenævnet, jf. lovforslagets kapitel 16. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Kapitel 16 Til § 103 Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende jernbanelovs § 24, stk. 1 og 3. Bestemmelsen gennemfører dele af reglerne om tilsynsorganet i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, herunder gives hjemmel til at udmønte nærmere regler om Jernbanenævnet, jf. det foreslåede stk. 6. Der vil på den måde anvendes både lov- regulering såvel som administrative forskrifter til at implementere omarbejdnin-gen af 1. jernbanepakke. … Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at Jernbanenævnet varetager visse tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet. Det fastslås endvidere, at Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage. Ved Jernbanenævnets vir-ke, skal Jernbanenævnet sikre en effektiv forvaltning og en rimelig og ikke-disk-riminerende anvendelse af jernbaneinfrastrukturen, jf. betragtning nr. 76 til om-arbejdningen af 1. jernbanepakke. … Det fremgår af stk. 3, at Jernbanenævnet overvåger konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigts-mæssig udvikling i disse markeder og er nationalt tilsynsorgan i henhold til Eu-ropa- Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernba-neområde samt regler til gennemførsel heraf og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret jer-nbanegodstransport. Stk. 3 er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende jernbanelovs § 24 a, dog med den tilføjelse, at Jernbanenævnet ligeledes er tilsynsorgan i henhold til 33 godsforordningen. Jernbanenævnet skal på eget initiativ eller efter klage foretage forskellige undersøgelser på jernbaneområdet med henblik på at sikre et velfun- gerende marked for jernbanetransportydelser i overensstemmelse med EU-regler på området. Dette indebærer, at Jernbanenævnet fører tilsyn med overholdelsen af det i forslaget nævnte direktiv samt de regler, der gennemfører det. Jernbane-nævnet fører således blandt andet tilsyn med, at infrastrukturafgifter, der skal betales af jernbanevirksomheder, er i overensstemmelse med direktivet og ikke indebærer forskelsbehandling mellem forskellige jernbanevirksomheder. Tilsyns-forpligtelsen indebærer, at Jernbanenævnet kan afgive en vejledende udtalelse, der indeholder nævnets retsopfattelse, og samtidig foreholde den forpligtede (f.eks. infrastrukturforvalteren), hvad denne efter Jernbanenævnets opfattelse på grundlag af gældende ret har pligt til at gøre. … Det bemærkes, at Jernbanenævnet udøver sine beføjelser med forbehold for de almindelige konkurrenceretlige regler og de beføjelser, som myndigheder med ansvar på konkurrenceområdet har. … Bestemmelsen i stk. 6 giver transportministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om Jernbanenævnet, herunder om udpegning af medlemmer, udførelse af dets virksomhed, opgaver, sammensætning, sekretariatsbetjening og uafhængig-hed. … Hjemlen i stk. 6 vil også skulle bruges til at fastsætte regler om nævnets virksom-hed. Bl.a. vil der blive fastsat regler, der gennemfører direktivets bestemmelser om procedurer for tilsynsorganets virksomhed, herunder regler om frister for til- synsorganet, samarbejde med den nationale sikkerhedsmyndighed og licensud- stedende myndighed (i Danmark Trafikstyrelsen) og samarbejde med tilsynsor-ganerne i andre EU-lande. Det er hensigten, at hjemlen i stk. 6 endvidere skal bruges til at fastsætte regler om, hvilke opgaver Jernbanenævnet, som tilsynsorgan i Danmark, skal varetage udover de opgaver, der allerede følger af de foreslåede stk. 3 og 4. Det understreges dermed, at lovforslaget ligesom gældende ret ikke indeholder en udtømmende opregning af opgaver, som Jernbanenævnet skal varetage. Ud over de opgaver, der følger af bekendtgørelse om Jernbanenævnet, vil der blandt andet med hjemmel i lovforslagets stk. 6 kunne tildeles Jernbanenævnet yderlige-re opgaver, idet der f.eks. kan fastsættes regler om, at Jernbanenævnet skal være klage- eller tilsynsmyndighed på yderligere områder inden for jernbanelovens område. 34 Med lovforslaget er det hensigten at videreføre Jernbanenævnets opgaveporteføl-je i forhold til, at Jernbanenævnet forsat skal overvåge konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigts-mæssig udvikling i disse markeder. … I forbindelse med lovforslaget vil reglerne vedrørende godkendelse af takster på kombiterminaler ligeledes blive ændret. Efter bekendtgørelse om kombitermina-ler skal Trafikstyrelsen godkende takster for kombiterminaler, hvorefter disse godkendelser kan påklages til Jernbanenævnet. Da Trafikstyrelsens godkendelse af kombiterminaltakster ikke følger af EU-retten og mod hensigten ikke har med-ført en administrativ forenkling på området, fjernes kravet om, at Trafikstyrelsen skal godkende kombiterminaltakster. Det betyder, at klager over kombiterminal-takster fremover skal rettes direkte til Jernbanenævnet. … Til § 105 Bestemmelsen viderefører den gældende jernbanelovs § 24 d. Bestemmelsen gennemfører artikel 56, nr. 8, i omarbejdningen af 1. jernbanepak-ke. I forbindelse med behandlingen af en sag, hvad enten der er tale om en sag, som Jernbanenævnet har taget op på eget initiativ eller på grundlag af en klage eller anmeldelse, kan nævnet forlange, at de involverede virksomheder udleverer de oplysninger, som Jernbanenævnet finder nødvendige. Hvis en virksomhed ik-ke udleverer de krævede oplysninger, giver den foreslåede bestemmelse hjem-mel til, at Jernbanenævnet kan udstede et påbud om, at den pågældende virk-somhed skal udlevere oplysningerne. Undlader virksomheden at efterkomme på-buddet, kan virksomheden straffes efter den foreslåede § 116, stk. 2. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 107, hvorefter Jernba- nenævnet kan pålægge tvangsbøder til den, der undlader at udlevere de oplys-ninger, som nævnet efterspørger. Begge bestemmelser skal sikre, at Jernbaneba-nenævnet kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag. … Til § 107 Bestemmelsen er ny og gennemfører dele af artikel 56, nr. 9, i omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Med bestemmelsen kan Jernbanenævnet pålægge ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at udlevere oplysninger efter § 105 inden for den frist, som Jernba-nenævnet har givet, eller undlader at efterkomme en afgørelse truffet af Jernba- 35 nenævnet som led i dets udførelse af de klage- og tilsynsfunktioner, der følger af den foreslåede § 103, jf. § 113, stk. 4. Omarbejdningen af 1. jernbanepakke stiller krav om, at tilsynsorganet kan hånd-hæve sine anmodninger om udlevering af oplysninger efter den foreslåede § 105 med passende sanktioner, herunder bøder. Herudover skal tilsynsorganet have passende muligheder for at håndhæve sine afgørelser med passende sanktioner, herunder bøder. Jernbanenævnet kan således udstede påbud, jf. den foreslåede § 105, hvis virksomhederne ikke udleverer de oplysninger, som nævnet anmoder om. Hvis dette ikke virker, vil nævnet kunne udstede tvangsbøder for at få de fornødne oplysninger. Adgangen til at pålægge bøder for nævnet, skal anspore til den nødvendige fremdrift i en sags oplysning og bidrage til, at en sags endeli-ge afklaring sikres. Pålæg af bøder er således alene tænkt anvendt, hvor ingen andre håndhævelsesmuligheder har vist sig effektive, jf. proportionalitetsprincip-pet.” I medfør af jernbaneloven er udstedt bekendtgørelse nr. 1136 af 22. september 2015 (med senere ændringer) om Jernbanenævnet. Bekendtgørelsen indeholdt på tidspunktet for Jernbanenævnets afgørelse blandt andet følgende bestem-melser: ”§ 1. Jernbanenævnet behandler klager over afgørelser og beslutninger i medfør af §§ 4-8, §§ 17-18 og § 21 i jernbaneloven og regler fastsat i medfør heraf, eller når der i henhold til lov er fastsat regler om klageadgang til Jernbanenævnet. Stk. 2. Jernbanenævnet fører tilsyn som fastsat i § 103, stk. 3 og 4, i jernbane-loven. Jernbanenævnet fører herunder tilsyn med Kommissionens gennemførel- sesforordning (EU) Nr. 869/2014 af 11. august 2014 om nye jernbanepassagerru-ter. … § 4. Jernbanenævnet kan på eget initiativ og med forbehold for konkurrence- myndighedernes beføjelser træffe afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på jernbanemarkedet.” Bekendtgørelsen er efter Jernbanenævnets afgørelse ændret med virkning fra 1. januar 2020. I medfør af jernbaneloven er endvidere udstedt bekendtgørelse nr. 1047 af 2. september 2015 om modtagepligt på kombiterminaler, hvori det blandt andet hedder: 36 ” § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på kombiterminaler. Reglerne i §§ 7-8 gælder dog kun kombiterminaler, der drives af eller ejes helt eller delvist af en jernbanevirksomhed. Stk. 2. Kombiterminaler er terminaler, hvor standardiserede lastebærere (contai-nere, veksellad, løstrailere m.v.) bytter transportform – direkte eller med en tidsforskydning - mellem vej og jernbane uden, at selve godset berøres. … Modtagepligt og ydelser fra en kombiterminal § 2. Forvalter af kombiterminal (terminalforvalter), skal stille kombiterminalen til rådighed for jernbanevirksomheder efter betaling på lige og ikke diskrimine-rende vilkår efter reglerne i denne bekendtgørelse samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde med tilhørende implementeringsretsakter. Kombi-terminalen med tilhørende servicefaciliteter og ydelser, der leveres i disse facili-teter, herunder kombiterminalens spor, klargøringsfaciliteter, betjent løftekapa-citet, adgangsveje og midlertidig henstillingsplads, stilles således til rådighed mod betaling for jernbanevirksomheder. … Jernbanevirksomheders betaling til terminalforvalter § 4. Kombiterminalens takster fastsættes i overensstemmelse med 1) Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde med tilhørende implemente-ringsretsakter og 2) bestemmelserne om statsstøtte i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. § 5. Takster for jernbanevirksomheders benyttelse af kombiterminaler fastsættes således, at enhver forskelsbehandling mellem jernbanevirksomheder undgås. Taksterne kan fastsættes under hensyntagen til togets sammensætning og andre særlige forhold, for eksempel kørselsfrekvens og kørselsperioder, såfremt tak-sterne hermed fremmer en effektiv anvendelse af jernbaneinfrastrukturen og kombiterminalen. Stk. 2. Ved fastsættelse af takster kan der tages hensyn til konkurrencesituatio-nen inden for jernbanedriften. Jernbanenævnet kan træffe afgørelse om nedsæt-telse af taksterne, hvis takstniveauet ikke er i overensstemmelse med konkur- rencesituationen, eksempelvis i en situation, hvor der ikke er konkurrence på kombiterminalområdet, og taksterne ikke er konkurrencedygtige i forhold til andre transportmåder. 37 § 6. Eventuelle rabatter til jernbanevirksomheder for brug af servicefaciliteter og leverede ydelser fra kombiterminalen skal være baseret på reelle konstaterede besparelser. Ved fastsættelse af rabatten må der ikke tages hensyn til besparel-ser, som allerede er indregnet i taktsten. Stk. 2. Der kan indføres rabatordninger, der er til rådighed for alle jernbanevirk- somheder i form af tidsbegrænsede rabatter for at fremme en effektiv anvendel-se af jernbaneinfrastrukturen og kombiterminalen. Rabatter kan således fastsæt-tes tidsmæssigt for at fremme anvendelsen af kombiterminalen på tidspunkter, hvor denne er underudnyttet. § 7. Taksterne skal fastsættes således, at de dækker de fulde omkostninger i det omfang, at de er rimelige i forhold til brug af servicefaciliteter og leverede ydel-ser, og med tillæg af en rimelig fortjeneste. En rimelig fortjeneste svarer til en forrentning af egenkapitalen, der ligger på linje med de seneste års gennemsnit-lige afkast i den pågældende sektor og under hensynstagen til den risiko, her-under for indtægterne, eller fraværet af en sådan risiko, som terminalforvalte-ren pådrager sig. Stk. 2. Jernbanevirksomhederne skal betale for brug af servicefaciliteter og leve-rede ydelser, som jernbanevirksomheden rekvirerer fra kombiterminalen, på grundlag af de enkelte omkostningsdannende ressourcetræk. Stk. 3. Jernbanenævnet kan træffe afgørelse vedrørende forrentningen som nævnt i stk. 1. Stk. 4. Terminalforvalter skal senest 4 måneder forud for den dato, hvorfra tak-sterne skal være gældende, høre eksisterende og potentielle brugere af kombi-terminalen (jernbanevirksomheder) om forslaget til taksternes størrelse. Frist for afgivelse af eventuelle høringssvar er 1 måned fra høringsdatoen. Terminal-forvalter skal i forbindelse med en klage over taksterne kunne dokumentere hø-ringen og resultatet af høringen. Stk. 5. Efter høringen træffer terminalforvalter beslutning om fastsættelse af tak- sternes størrelse. Stk. 6. Taksterne skal baseres på en eller flere, eventuelt alle de takstkategorier, der fremgår af bilag 2. Stk. 7. Taksterne gælder for et år og offentliggøres senest 1. november forud for det kalenderår for hvilket, de gælder, jf. § 9. De offentliggjorte takster skal end-videre senest samtidig med offentliggørelsen, jf. pkt. 1, sendes til de jernbane-virksomheder, samt de i § 2, stk. 5, nævnte ansøgere, der gør brug af kombiter-minalen, samt til Jernbanenævnet. § 8. Terminalforvalter skal i overensstemmelse med gældende forretningsprak-sis foretage en nøjagtig regnskabsmæssig adskillelse mellem kombiterminalens regnskab og eventuelle øvrige aktiviteter, uanset om disse måtte blive udøvet i samme selskab. 38 Stk. 2. I supplement til regnskabsføringen efter årsregnskabsloven udarbejder hovedvirksomheden et internt regnskab for hver kombiterminal, der indehol-der produktkalkuler for de enkelte serviceydelser på kombiterminalen. Stk. 3. De interne delregnskaber for kombiterminalen med produktkalkuler ud- færdiges efter anerkendte og ensartede teoretiske principper og metoder for indtægts- og omkostningsallokering og baseres på en dokumenteret produktø-konomimodel. Stk. 4. Terminalforvalter sikrer, at en statsautoriseret revisor for hvert regn-skabsår afgiver en revisorerklæring om, hvorvidt den i stk. 1 angivne regn-skabsmæssige adskillelse er overholdt, og om der føres finansielle midler mel-lem terminalforvaltervirksomheden og eventuel anden virksomhed, herunder eventuel jernbanevirksomhed. Der må ikke ske en krydssubsidiering mellem de to aktivitetsområder. Stk. 5. Jernbanenævnet skal på grundlag af kombiterminalens interne regnskab, produktkalkulerne og de udarbejdede revisorerklæringer kontrollere og påse, at bestemmelserne overholdes. Forretningsbetingelser § 9. Terminalforvalter skal offentliggøre betingelserne for adgang til og anven-delse af kombiterminalen i kombiterminalens forretningsbetingelser. Forret- ningsbetingelserne skal endvidere indeholde oplysninger om de ydelser, der til-bydes, og de takster, der opkræves. Stk. 2. Forretningsbetingelserne skal udformes på dansk og engelsk og optages på kombiterminalens hjemmeside. Stk. 3. Forretningsbetingelserne skal sendes til Jernbanenævnet senest samtidig med offentliggørelsen på hjemmesiden. … Tilsyn § 12. Jernbanenævnet fører tilsyn med, at terminalforvalter overholder reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Terminalforvalter er forpligtet til at give de oplysninger, herunder de do- kumenter, som Jernbanenævnet anmoder om som led i tilsynet med overholdel-se af denne bekendtgørelse. Jernbanenævnet kan f.eks. anmode om oversigter over kombiterminalens 1) interne og eksterne regnskabstal vedrørende samlede omkostninger og ind-tægter fra kombiterminalens anlæg og ydelser og fordelt på hvert takstområde, 2) udviklingen i efterspørgslen over flerårige perioder inden for hvert takstom-råde, og 3) en redegørelse for de anvendte fordelingsprincipper og nøgler, herunder om der i perioderne er sket ændringer i disse. 39 Stk. 3. Brugere og potentielle brugere af kombiterminalen er forpligtet til på an- modning at oplyse Jernbanenævnet om deres forventede brug af kombitermina-len det eller de følgende år. Klage § 13. Den, der ansøger om brug af kombiterminalens servicefaciliteter og ydel-ser, men får afslag herpå, kan inden 4 uger indgive klage til Jernbanenævnet. Klage over terminalforvalterens takster skal indgives til Jernbanenævnet inden 4 uger efter fristen for offentliggørelsen af taksterne, jf. § 7, stk. 7, og efter of-fentliggørelse efter § 9. Jernbanenævnet kan ved behandlingen af klagen fast-sætte taksternes størrelse, blandt andet baseret på en eller flere, eventuelt alle de takstkategorier, der fremgår af bilag 2. … Bilag 2 Takstkategorier …” Rettens begrundelse og resultat Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet som nærmere bestemt i jernbaneloven med tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelsen om Jernbanenævnet og kombiterminalbekendtgørelsen. Reg-lerne er i vidt omfang baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, hvilket direk-tiv blandt andet har til formål at skabe gennemsigtighed og sikre brugerne en li-ge og ikke- diskriminerende adgang til servicefaciliteter og levering af jernbane-relaterede tjenester. Jernbanenævnets funktion efter jernbaneloven og de tilhø-rende bekendtgørelser skal således fortolkes i lyset af de formål og hensyn, der er angivet i direktivet. Efter jernbanelovens § 103, stk. 1, kan Jernbanenævnet i forbindelse med sin til- syns- og klagevirksomhed undersøge sager på eget initiativ eller efter klage. Jernbanenævnet fører efter jernbanelovens § 103, stk. 3, tilsyn med konkurren- cesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse markeder. Det følger af direktivets artikel 56, stk. 9, 3. pkt., at Jernbanenævnet, hvor det er nødvendigt – og med forbehold for de nationale konkurrencemyndigheders be- føjelser – på eget initiativ træffer afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på disse markeder. Det er endvidere i stk. 9 bestemt, at Jernbanenævnets afgørelser er bindende for alle parter. 40 Retten finder på denne baggrund, at Jernbanenævnet efter jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, har hjemmel til at træffe bindende afgørelser, når dette sker med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvrid-ning og alle andre former for uønsket udvikling på disse markeder. Hjemlen til at træffe afgørelser må også anses for forudsat i lovens § 107, nr. 2, om tvangs-bøder og fremgår herudover af § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet, jf. i samme retning U 2020.2922 H. Det følger af kombiterminalbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at takster for jernbane- virksomheders benyttelse af kombiterminaler fastsættes således, at enhver for- skelsbehandling mellem jernbanevirksomheder undgås. Den nærmere fastsæt-telse af taksterne er reguleret i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, hvor-efter kombiterminaltaksterne skal fastsættes således, at de dækker de fulde om-kostninger i det omfang, de er rimelige i forhold til brug af servicefaciliteter og leverede ydelser, og med tillæg af en rimelig fortjeneste. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at jernbanevirksomhederne skal betale for brug af service- faciliteter og leverede ydelser, som jernbanevirksomheden rekvirerer fra kombi- terminalen på grundlag af de enkelte omkostningsdannende ressourcetræk. I henhold til kombiterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal hovedvirksomheden udarbejde et internt regnskab for hver kombiterminal, der indeholder produkt-kalkuler for de enkelte serviceydelser. Kombiterminalbekendtgørelsens bestem-melser implementerer direktivets artikel 31, stk. 7, hvorefter afgiften for sporad-gang til servicefaciliteter, jf. bilag II, punkt 2, og levering af ydelser i sådanne fa-ciliteter ikke må overstige omkostningerne ved at levere dem. Jernbanenævnet har ved påbuddet efter et samlet skøn vurderet, at påbuddet var nødvendigt med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og andre former for uønsket udvikling på jernbaneområ-det. Nævnet har herved henvist til, at en ændring af taksterne er nødvendig for at sikre, at takstniveauet bringes i overensstemmelse med konkurrencesituatio-nen under hensyntagen til konkurrencen på kombiterminalområdet og for at understøtte jernbanetransportens konkurrencedygtighed i forhold til andre transportmåder. Jernbanenævnets opfattelse af, at taksterne, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, skal vurderes ud fra hver enkelt serviceydelse, er i overensstemmelse med direktivets artikel 31, stk. 7, som må antages at være fastsat ud fra direkti-vets overordnede formål. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at Jernba-nenævnet har anvendt kombiterminalbekendtgørelsens bestemmelser på en måde, der ligger uden for den ved lovgivningen fastlagte opgavevaretagelse. Retten finder, at Jernbanenævnets afgørelse angiver de relevante hovedhensyn, og der er ikke grundlag for at antage, at nævnets begrundelse ikke er udtryk for 41 den reelle begrundelse, eller at henvisningen til en række bestemmelser i jern- baneloven og tilhørende bekendtgørelser har indebåret, at der er inddraget hen-syn mv., som ikke kan tillægges vægt. Jernbanenævnet har vurderet taksterne for 2019 med udgangspunkt i oplysnin-ger om omkostninger afholdt i 2017, hvilket har baggrund i kombiterminalbe- kendtgørelsens § 7, stk. 7, hvoraf fremgår, at terminaltaksterne gælder for et år og offentliggøres senest den 1. november forud for det kalenderår, for hvilket de gælder. Ifølge § 7, stk. 4, skal de påtænkte takster sendes i høring senest fire måneder før den dato, hvorfra taksterne skal være gældende. Bestemmelserne indebærer, at oplysningerne om de omkostninger, der kan danne grundlag for taksterne, må komme fra året forinden, således at taksterne i det nye år er base-ret på disse oplysninger. Ordningen muliggør et effektivt tilsyn, og der er ikke holdepunkter for at antage, at ordningen er i strid med jernbaneloven eller ovennævnte EU-direktiv. Herefter, og idet det af DB Cargo i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resul-tat, har DB Cargo ikke godtgjort, at Jernbanenævnets påbud ikke har fornøden hjemmel eller i øvrigt er ugyldigt. Da der endvidere ikke findes grundlag for at tilsidesætte nævnets vurderinger i relation til fastsættelse af taksterne, tages Jer-nbanenævnets frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, forløb og udfald fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 75.000 kr. inkl. moms og af retsafgift med 1.000 kr. T H I K E N D E S F O R R E T : Jernbanenævnet frifindes. DB Cargo Scandinavia A/S skal til Jernbanenævnet betale sagsomkostninger med 76.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 11. maj 2021 Sag BS-52077/2019-GLO DB Cargo Scandinavia A/S (advokat Rune Hamborg) mod Jernbanenævnet (advokat Azad Taheri Abkenar) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> 0g <anonym>Dommer 3</anonym> førstnævnte som ret-tens formand. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 18.november 2019, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Jemnbanenævnets påbud af 18. september 2019 til DB Cargo Scandi-navia A/S om nedregulering af kombiterminaltakster for 2019 er berettiget. Sagsøgeren; DB Cargo Scandinavia A/S (herefter DB Cargo), har nedlagt på-stand om, at Jernbanenævnet skal anerkende, at Jernbanenævnet er uberettiget til at påbyde DB Cargo at nedregulere 2019-taksterne for kombiterminalerne i Høje - Taastrup 0g Taulov samt fremsende 0g offentliggøre nye takstblade i for-bindelse dermed, således som det fremgår af Jernbanenævnets påbud af 18. sep-tember 2019. Sagsøgte, Jernbanenævnet, har nedlagt påstand om frifindelse. 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Jernbanenævnet den 28. november 2018 indledte tilsyn med DB Car gos 2019-takster for kombiterminalerne i Høje-T aastrup og T aulov . Efter en længere korrespondance, herunder om indsendelse af den dokumenta-tion, som var nødvendig for nævnets stillingtagen til taksterne, samt udveksling af synspunkter , fremsendte Jernbanenævnet den 20. juni 2019 til DB Car go et partshøringsbrev med udkast til afgørelse om nedregulering af 2019-taksterne. Af partshøringsudkastet fremgik blandt andet, at påbuddet påtænktes udstedt i medfør af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, § 8, stk. 5, § 9, stk. 1, og § 12, stk. 2, samt jernbanelovens § 103, stk. 3, og § 105. DB Car go fremsatte ved brev af 16. august 2019 indsigelser mod partshørings- udkastet, herunder indsigelser mod hjemmelsgrundlaget og Jernbanenævnets fortolkning af reglerne. Den 18. september 2019 udstedte Jernbanenævnet følgende påbud: ”Påbud om nedr egulering af DB Cargos 2019 kombiterminaltakster … 3. Jernbanenævnets bemærkninger og påbud om nedr egulering af tak-ster med overdækning Om Jernbanenævnets hjemmel gener elt til at træffe afgør elser i tilsynssager r ejst af egen drift DB C har i sit partshøringssvar bestridt, at Jernbanenævnet har hjemmel til at træf fe nærværende påbudsafgørelse. Det følger af jernbanelovens § 103, stk. 3, at Jernbanenævnet fører tilsyn med konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med hen-blik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse markeder og er nationalt tilsynsor gan i henhold til direktiv 2012/34 (med senere ændringer). I nærværende sag er der tale om en tilsynssag, som Jernbanenævnet har rejst af egen drift. Det følger af Artikel 56, stk. 9, 3. pkt., i førnævnte direktiv , at det nationale til- synsor gan skal kunne træf fe afgørelser som led i udførelsen af de forskellige 3 funktioner i henhold til direktivet – herunder også i tilsynssager rejst af egen drift. Denne direktivbestemmelse er implementeret i dansk ret ved § 4 i bekendtgørel-sen om Jernbanenævnet . Herudover er direktivets bestemmelser i forhold til kombiterminaler implemen-teret i dansk ret ved kombiterminalbekendtgørelsen, som også indeholder en række konkrete hjemler for Jernbanenævnet til at træf fe afgørelser som led i tilsy-net med terminaloperatørernes overholdelse af bl.a. kravene vedrørende takster , jf. nedenfor . Den konkr ete sag Med henvisning til de af DB C fremsendte interne 2017 regnskaber med tilhøren-de revisorerklæringer for hver terminal og gennemgangen heraf i bilag 1, afsnit 2 (Høje Taastrup) samt bilag 2, afsnit 2 (T aulov) bemærker Jernbanenævnet , at DB C ses at have opfyldt kravene vedrørende regnskabsmæssig adskillelse, jf. kom- biterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 4. DB C’ s produktkalkuler er nærmere gennemgået i bilag 1, afsnit 3 (Høje T aa-strup) og bilag 2, afsnit 3 (T aulov). Med henvisning hertil bemærker Jernbane-nævnet , at produktkalkulerne ses at være udformede efter anerkendte og ensar -tede principper , jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 3. I medfør af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. § 7, stk. 1, fastsætter Jer- nbanenævnet den rimelige fortjeneste som nærmere anført i bilag 1, afsnit 5 (Høje Taastrup) og bilag 2, afsnit 5 (T aulov), idet der henvises til bemærkningerne og oplysningerne i disse afsnit. I bilag 1, afsnit 6, tabel 16 (Høje T aastrup) og bilag 2, afsnit 6, tabel 16 (T aulov) er DB C’s 2019 takster sammenholdt med de beregnede stykomkostninger med til-læg af rimelig fortjeneste. Heraf fremgår , at en række af taksterne er fastsat i strid med kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, idet de pågældende takster er fastsat højere end omkostningerne med tillæg af rimelig fortjeneste. DB C har ikke fremført nogen forklaring på, at de nævnte takster er fastsat højere end foreskrevet i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, – og der ses heller ikke i øvrigt at foreligge forhold, som kan føre til fravigelse af kravet i denne be-stemmelse, som skal medvirke til at sikre lige behandling af terminalernes bruge-re og at markedet for jernbanegodstransport er konkurrencedygtigt i forhold til andre transportmåder . Brugerne af de ydelser; for hvilke taksten overstiger den beregnede stykomkost-ning tillagt en rimelig fortjeneste; eksempelvis DB C?s takst for containerløft; vil kunne blive forskelsbehandlet ved at komme til at betale en for høj pris i forhold til brugere af andre ydelser; for hvilke taksten ikke er fastsat i strid med det nævnte krav. De tilgængelige oplysninger om takster på øvrige kombiterminaler langs jernba- negodskorridoren Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor; jf. afsnit 9 i bilag 1 og bilag 2, viser også et væsentligt lavere niveau for takster på bl.a. contai-nerløft i forhold til DB Cs takst, som således heller ikke ses at være begrundet med konkurrencesituationen herunder ved sammenligning med bl.a. det tyske marked for kombiterminalydelser. Det er på den baggrund Jernbanenævnets samlede vurdering; at en ændring af taksterne er nødvendig for at sikre; at takstniveauet bringes i overensstemmelse med konkurrencesituationen under hensyntagen til konkurrencen på kombiter-minalområdet og for at understøtte jernbanegodstransportens konkurrencedyg-tighed i forhold til andre transportmåder: Jernbanenævnet finder endvidere efter en samlet vurdering af de ovennævnte omstændigheder og hensyn; at et påbud er nødvendigt som en passende foran-staltning med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markeds-forvridning 0g andre former for uønsket udvikling på jernbanemarkedet. På denne baggrund meddeles DB C påbud; jf. kombiterminalbekendtgørelsens $ 5, stk. 1 og stk. 2, $ 7, stk. 1, $ 8, stk. 5, $ 9 og $ 12, stk. 2, $ 4 i bekendtgørelsen om Jernbanenævnet samt jernbanelovens $ 103, stk. 3 0g 8 105, om <anonym>t tirsdao den 1.</anonym> oktober 2019 kL 12.0Q at fremsende samt på kombiterminalernes hjemmeside at offentliggøre reviderede takstblade (på dansk 0g engelsk), hvor følgende af 2019- taksterne er nedsat således, at disse ikke er højere end følgende maksimale beløb: Høje Taastrup: Taulov: 99 Jernbanenævnet anførte videre i påbuddet, at hver enkelt takst skulle overholde kravet i kombiterminalbekendtgørelsens $ 7, stk. 1, 0g at taksterne ifølge be - kendtgørelsens $ 7, stk . 7, skulle fastsættes for et kalenderår ad gangen; hvorfor taksterne som udgangspunkt ikke kunne reguleres op i løbet af det år, for hvil-ket de var fastsat. 5 Jernbanenævnet anførte herudover , at nedreguleringen som udgangspunkt havde virkning fra 1. januar 2019 til 31. december 2019, men at nævnet efter en konkret vurdering undlod at kræve nedreguleringer med tilbagevirkende kraft, hvorefter nedreguleringerne havde virkning fra og med den 1. oktober 2019. Som bilag 1 og 2 til påbuddet var vedlagt en nærmere gennemgang og vurde-ring af den økonomiske dokumentation vedrørende 2019-taksterne for kombi-terminalerne i Høje-T aastrup og T aulov . Det fremgår heraf, at Jernbanenævnets fastsættelse af taksterne var baseret på det senest afsluttede regnskabsår på tids-punktet for fastsættelsen af taksterne, således at DB Car gos produktøkonomi-model for 2019- takser tog udgangspunkt i regnskabstal for 2017. Forklaringer Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Parternes synspunkter DB Cargo Scandinavia A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: ”ANBRINGENDER 1 – Jernbanenævnet har ikke hjemmel i de påberåbte bestemmelser 1Jernbanenævnets påbud af 18. september 2019 er udstedt med hjemmel i: 1) Kombiterminalbekendtgørelsens § 5 stk. 1 og 2, § 7 stk. 1, § 8 stk. 5, § 9 og § 12 stk. 2 2) Bekendtgørelsen om Jernbanenævnet § 4 3) Jernbanelovens § 103 stk. 3 og § 105 (bilag 1, side 1 og side 25-27). 2Derudover har Jernbanenævnet henvist til en række bestemmelser som ”rets- grundlaget” for påbuddet, jf. bilag 1, side 15-25, som der ikke er henvist til som hjemmel for påbuddet. Som fremhævet af Jernbanenævnet i sit svarskrift, side 3, indeholder afsnittet et uddrag af bestemmelser fra jernbaneloven, samt jernbanelovens forarbejder , kombiterminalbekendtgørelsen, bekendtgørelse om Jernbanenævnet og EU-direktivet på jernbaneområdet. Jernbanenævnet har i sit svarskrift af 20. januar 2020, side 3, også henvist til at der er foretaget ændring af bekendtgørelsen med ikrafttrædelse af 1. januar 2020, som tilførte bl.a. § 3 e og § 4, stk. 2 til bekendtgørelse om Jernbanenævnet . Det bemærkes, at den ændring er uden betydning for nærværende sag, da Jernbanenævnet udstedte sit påbud den 18. september 2019. 6 A. Påbuddets hjemmelsgrundlaget er så uklart, at DB Cargo ikke kunne forudse hvilke hensyn Jernbanenævnet varetog 3Påbuddet er udstedt med hjemmel i mindst 8 forskellige bestemmelser , i 3 for - skellige retsakter , som har været anført som hjemmel for påbuddet. 4En begrundelse skal være subjektiv rigtig, i den forstand, at den udtømmende angiver , hvad myndigheden har lagt vægt på, jf. Steen Rønsholt , Forvaltnings-ret, 5. udgave, s. 160. Hvis en myndighed har angivet et bredere afgørelses-grundlag end det faktisk anvendte, foreligger der en subjektivt urigtig begrun-delse. Det er derfor et basalt krav , at begrundelsen er et korrekt udtryk for de forhold og overvejelser , der har ført myndigheden frem til den trufne afgørel-se. Begrundelsen skal angive alle de hensyn, der reelt er blevet lagt vægt på, men begrundelsen må ikke fremhæve omstændigheder eller retsregler , som ikke har været tillagt betydning, jf. Niels Fenger , Forvaltningsret, 1. udgave, s. 645. 5Det skyldes, at formålet med begrundelsespligten er at give et grundlag for at vurdere, om afgørelsen er retlig holdbar . Jernbanenævnets begrundelse ligger i flere lovbestemmelser , med forskellige hensyn. DB Car go kan ikke ud af på-buddet læse, hvilke hovedhensyn Jernbanenævnet har varetaget. Derudover indeholder nogle af de anførte bestemmelser ikke hjemmel til påbuddet, jf. ne-denstående. 6Det meget brede hjemmelsgrundlag må i sig selv anses for at være en subjek-tiv begrundelsesmangel, som skal føre til påbuddets ugyldighed. B. Bekendtgørelsen om Jernbanenævnets § 4 og kombiterminalbekendtgørelsens § 5 stk. 1 og 2 kan ikke påberåbes som hjemmel for påbuddet 7Den 20. juni 2019 modtog DB Car go et høringsudkast fra Jernbanenævnet (bi-lag 16), der var udarbejdet på baggrund af det hjemmelsgrundlag, der er angi-vet i udkastet. Det angivne hjemmelsgrundlag er følgende: - Kombiterminalbekendtgørelsens § 7 stk. 1, § 8 stk. 5, § 9 stk. 1 og § 12 stk. 2 - Jernbanelovens § 103 stk. 3 og § 105. 8Den endelige afgørelse af 18. september 2019 (bilag 1) indeholder en nærmest identisk sagsfremstilling og vurdering som den i høringsudkastet. Hjemmels- grundlaget er imidlertid ændret. Udover det angivne hjemmelsgrundlag i hø- ringsudkastet af den 20. juni 2019, har Jernbanenævnet yderligere henvist til kombiterminalbekendtgørelsens $ 5 stk. 1 0g 2 og bekendtgørelsen om Jernba - nenævnets $ 4 som hjemmel. 9 Jernbanenævnets yderligere henvisninger til kombiterminalbekendtgørelsens $ 5 stk. 1 og 2 og bekendtgørelsen om Jernbanenævnets $ 4, burde have ført til, at Jernbanenævnet havde lavet en ny analyse og foretaget en ny vurdering af sagen; hvor Jernbanenævnet kunne varetage de hensyn; der skal varetages ef-ter disse supplerende bestemmelser. 10 Da det ikke er sket, idet der blot enkelte steder er tilføjet ny tekst med referen- ce til det nye hjemmelsgrundlag, eksempelvis på side 21, hvor der er indsat tekst med relation til $ 4 i bekendtgørelsen om Jernbanenævnet; gøres det gæl-dende, at afgørelsen skal vurderes på baggrund af det oprindeligt anførte hjemmelsgrundlag. 11 Det gøres således gældende; at de hensyn; der skal varetages efter bestemmel- serne, ikke har ligget til grund for Jernbanenævnets påbud af 18. september 2019_ Der henvises til Højesterets dom af 15.juni 2020 (U 2020.2922),i en sag mellem samme parter. I sagen havde Jernbanenævnet udstedt et påbud til DB Cargo med hjemmel ijernbanelovens $ 105 men efterfølgende udstedt et sup-plerende påbud med et udvidet hjemmelsgrundlag (jernbanelovens $ 105 jf. 103, stk. 1 og stk. 3, samt kombiterminalbekendtgørelsens $ 12, stk. 2, 1. pkt. ) DB Cargo indbragte sagen for domstolene; 0g først derefter påberåbte Jernba-nenævnet sig en anden hjemmel ($ 4 i bekendtgørelsen om Jernbanenævnet) . Højesteret fandt at: Jernbanenævnet har for Højesteret gjort gældende; at afgørelsen af 1l. oktober 2017 stedet kunne være truffet i medfør afjernbanelovens $ 103, stk. 3,jf artikel 56, stk 9, i direktiv 2012/34/EU, og $ 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet. Det_må imidlertid lægges _til grund_at nævnet ikke isin_sagsbehandling har vurderet_sagen <anonym>forhold til betinvelserne 1 disse bestemmelser</anonym> 12 Da Jernbanenævnet ikke; i sin sagsbehandling efter at høringsudkastet var sendt ud til DB Cargo, har vurderet sagen i forhold til betingelserne i kombi- terminalbekendtgørelsens $ 5 stk 1 0g 2, og bekendtgørelsen om Jernbane-nævnets 8 4, kan nævnet ikke påberåbe sig disse hjemmelsbestemmelser: C. Jernbanelovens $ 103 og bekendtgørelse om jernbanenævnet $ 4 giver ikke hjemmel til påbuddet 13 Jernbanenævnet har særligt fremhævet i sit påbud af 18. september 2019, at de har en hjemmel til at træffe afgørelser i tilsynssager rejst af egen drift, med henvisning til jernbanelovens $ 103 stk. 3 og $ 4 i bekendtgørelsen om Jernba- nenævnet; jf. bilag 1, side 25. 14 Jernbanelovens $ 103 stk. 3 gennemfører artikel 56 nr. 9 i Direktiv 2012/34/EU. Direktivets artikel 56 omhandler Tilsynsorganets funktion. Af Artikel 56, nr. 9 fremgår det bl.a: Med forbehold af de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser til at sikre kon - kurrencen på markederne for jernbanetjenesteydelser træffer tilsynsorganet; hvor det er nødvendigt; på eget initiativ afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere_ markedsforvridning og alle <anonym>Ire former for uønsket udvikling på disse markeder</anonym> navnlig med hensyn til stk l, litra a) til g). (min fremhævning) 15 Jernbanelovens $ 103, stk. 3, der gennemfører denne bestemmelse; foreskriver; at Jernbanenævnet fører tilsyn med <anonym>konkurrencesituationen</anonym> på markederne for jern-banetransportydelser <anonym>1 henblik på at undoå en uhensiotsmæssio udviklino 1</anonym> disse markeder [.] (min fremhævning) . 16 Denne bestemmelse giver alene Jernbanenævnet en specifik hjemmel i forhold til sager omhandlende konkurrencen på markederne for jernbanetjenesteydel-ser. 17 Jernbanenævnets tilsyn knyttes specifikt op på konkurrencesituationen på jer- nbanemarkederne 0g med det formål at undgå uhensigtsmæssig markedsud-vikling. Afbemærkningerne til jernbanelovens $ 103, stk. 3, fremgår det bl.a: [ Jernbanenævnet skal på eget initiativ eller efter klage foretage forskellige undersøgelser på jernbaneområdet med henblik på at_sikre et velfungerende marked_for jernbane - <anonym>transportvdelser 1 overensstemmelse med EU-revler på området.</anonym> Dette indebærer; at Jernbanenævnet fører tilsyn med overholdelsen af det i forslaget nævnte direktiv samt de regler; der gennemfører det. Jernbanenævnet_fører_således blandt andet <anonym>tilsvn med</anonym> at infrastrukturafgifter; der skal betales af jernbanevirksomheder; er i overensstemmel-se med direktivet og ikke_indebærer forskelsbehandling mellem forskellige jernbane-virksomheder [.] (min fremhævning) 18 For så vidt angår Jernbanenævnets tilsynsbeføjelse fremgår det af bekendtgø- relse om Jernbanenævnet $ 1, stk. 2, at Jernbanenævnet fører <anonym>tilsvn som fastsat 1</anonym> $ 103 stk. 3 og 4 ijernbaneloven_ (min fremhævning) 19 Jernbanenævnets afgørelsesbeføjelse fremgår af $ 4 i bekendtgørelse om Jern - banenævnet: $ 4. Jernbanenævnet kan på eget initiativ 0g medforbehold_for <anonym>konkurrencemvndighe -</anonym> <anonym>lernes beføielser træffe afvørelse om passende foranstaltninver med henblik på at</anonym> korri z 9 gere forskelsbehandling af ansøger e, markedsforvridning og alle andr e former for uøn-sket udvikling på jernbanemarkedet. ” (min fremhævning) 20 Indholdet af § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet , der er et næsten direkte citat fra artikel 56, nr . 9 i Direktiv 2012/34/EU, er udelukkende relateret til kon- kurrencesituationen og formuleringen om at korrigere en ” uønsket udvikling på jernbanemarkedet” , er praktisk talt identisk med formuleringen i jernbanelovens § 103, stk. 3 , og må derfor i lighed med denne bestemmelse antages, at refere-re til konkurrencesituationen alene. I både § 4 i bekendtgørelse om Jernbane-nævnet og i artikel 56, nr . 9 i Direktiv 2012/34/EU afgrænses tilsynsmyndighe-dens kompetence – med forbehold af de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser – til i) at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, ii) at korrigere markedsforvridning, og iii) at korrigere alle andre former for uønsket udvik-ling på jernbanemarkedet. Alle de nævnte forhold vedrører konkurrencesitua-tionen. 21 Jernbanenævnets tilsynsopgave er således efter begge bestemmelser knyttet specifikt op på konkurr encesituationen med det formål at undgå uhensigtsmæssig markedsudvikling . Alle de nævnte forhold vedrører konkurrencesituationen, og ingen af disse forhold er afspejlet i Jernbanenævnets afgørelser , jf. nedenfor . 22 DB Car gos fortolkning af Jernbanenævnets tilsynsbeføjelser er fastslået i Hø- jesterets dom af 15. juni 2020 (U 2020.2922), hvor Højesteret fastslog, at hjem- melsgrundlaget for påbuddet netop ikke er tilstrækkeligt. Højesteret fastslår i dommen, at Jernbanenævnets tilsyns- og afgørelseshjemmel i jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, er afgrænset til situationer , hvor der foreligger en uønsket udvikling på jernbanemarkedet, og kun i det omfang denne uønskede udvik-ling vedrører ” forskelsbehandling, markedsforvridning eller konkurr ence- og mar -kedsmæssige forhold i øvrigt” . Det er ikke tilfældet i nærværende sag. 23 Jernbanenævnets påbud i nærværende sag indeholder ingen oplysninger om eller analyse af udviklingen på de relevante markeder , omfattende både aktø-rer på jernbaneområdet og konkurrerende aktører , og dermed heller ingen konklusion om, at der skulle være en uønsket udvikling. Jernbanenævnets på-bud indeholder heller ingen analyse af, endsige konklusion om konkurrencesi-tuationen eller stillingtagen til, om og i givet fald hvordan og hvorfor , DB Car -gos takster og beregningsmetoden herfor , udgør uønsket ” forskelsbehandling, markedsforvridning eller konkurr ence- og markedsmæssige for hold i øvrigt” . Herud-over kan der henvises til, at der ikke ligger klager fra terminalernes brugere til grund for Jernbanenævnets påbud. Der er således intet grundlag for Jernbane- nævnets påstande om mulig forskelsbehandling og intet tyder således på, at Jernbanenævnets afgørelse har været begrundet i konkurrencemæssige hen-syn. Dertil kommer at påbuddet efter sit indhold ikke regulerer eller er egnet til at regulere konkurrencen. 24 DB Cargo opfordrede i sin replik af 22. april 2020 Jernbanenævnet til at frem- lægge Jernbanenævnets analyse af konkurrencesituationen. Jernbanenævnet har i sin duplik af 19. maj 2020 gjort gældende; at konkurrenceanalysen findes i nævnets afgørelse af 18. september 2019 (bilag 1) samt afgørelsens bilag (bi-lag 2 og bilag 3). Det bestrides. Jernbanenævnets analyse af konkurrencesitua-tionen kan ikke læses ud af bilag 1-3. 25 Det faktum; at Jernbanenævnet mener at have imødekommet DB Cargos op- fordring, betragtes som en anerkendelse af, at Jernbanenævnet ikke har foreta-get den nødvendige undersøgelse og vurdering af markedssituationen; særlig med hensyn til konkurrence, jf. jernbanelovens $ 103, stk. 1,jf. stk. 3. 26 DB Cargo har adskillige gange forsøgt at få Jernbanenævnet til at foretage en analyse af konkurrenterne på markedet; og på DB Cargos foranledning blev der afholdt møde herom mellem DB Cargo og Jernbanenævnet den 30. okto-ber 2019. Af Jernbanenævnets mødereferat fremgår det, at DB Cargo på mødet henviste til 20 konkrete konkurrenter til de to kombiterminaler; og at DB Car-go påpegede; at Jernbanenævnet burde foretage en markedsanalyse. På mødet bekræftede Jernbanenævnet;, at nævnet ikke har foretaget en fuldstændig mar-kedsundersøgelse jf. mødereferatet (bilag 21). En markedsundersøgelse er endnu ikke foretaget fra Jernbanenævnets side. 27 Mødereferatet illustrerer; at Jernbanenævnet ikke har foretaget den nødvendi- ge undersøgelse og vurdering af markedssituationen. Det fremgår blandet an-det af mødereferatet, at: <anonym>Person</anonym> <anonym>Person_</anonym> Jernbanenævnets sekretariat] medgav at der erkonkurrenter ud <anonym>le tre statseiede terminaler men at en nærmere vurderino af konkurrenceniveauet</anonym> er relevant som eventuel fritagelsesgrund i forhold til den anden sag, hvor DB Cargo har ansøgt om fritagelse for bestemmelser i gennemførelsesforordningen om servicefacili-ter: (bilag 21, side 3 ~ min fremhævning) 28 Derudover kan dette afsnit ikke forstås anderledes; end at Jernbanenævnet an- erkendte under mødet, at kombiterminaler ikke er et geografisk og funktionelt monopol; som de bl.a. fremhævede i sit svarskrift af 30. januar 2020, side 2 29 I lighed med situationen i U.2020.2922H er der heller ikke i denne sag holde - punkter for; at Jemnbanenævnet i sin sagsbehandling har vurderet sagen i for-hold til betingelserne i jernbanelovens $ 103, stk. 1,jf. stk. 3 (eller betingelserne i bekendtgørelsen om Jernbanenævnets $ 4, somi øvrigt er de samme). Det er heller ikke godtgjort; at de forhold, som Jernbanenævnets påbud vedrører, har karakter af forskelsbehandling, markedsforvridning eller anden form for ud-vikling på jernbanemarkedet. DB Cargo har indsendt redegørelser og doku- 11 mentation til Jernbanenævnet for de mange konkurrenter , der er til stede på det danske marked. Der kan bl.a. henvises til Implements rapport (bilag 19), som indeholder en analyse af konkurrenterne på markedet. Jernbanenævnet har aldrig ønsket at forholde sig til dette. Herudover ændrer det ikke på, at påbuddet ikke vedrører forskelsbehandling, markedsforvridning eller anden form for uønsket udvikling på jernbanemarkedet. 30 Påbuddet har derfor ikke hjemmel i jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3 eller i § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet , som derfor ikke kan tjene som hjem-mel for afgørelserne. 31 Østre Landsrets dom af 19. oktober 2020 i en sag mellem DB Car go og Jernba- nenævnet ændrer ikke herpå. Derudover bemærkes det, at DB Car go har an-søgt om tilladelse hos Procesbevillingsnævnet, til at anke Østre Landsrets dom til Højesteret. D. Jernbanelovens § 105 og kombiterminalbekendtgørelsens § 12 stk. 2 giver hel-ler ikke hjemmel til påbuddet 32 Jernbanelovens § 105 gennemfører artikel 56, nr . 8 i Direktiv 2012/34/EU, der foreskriver , at ” Tilsynsor ganet er beføjet til at forlange relevante oplysninger fra in-frastrukturforvalter en, ansøger e og alle involver ede tr edjeparter i den pågældende medlemsstat.” (min fremhævning). Herudover følger det af artikel 56, nr. 8, at de ”oplysninger” som kan kræves efter bestemmelsen bl.a. omfatter ” data, som er nødvendige til statistiske formål og markedsobservation.” 33 Jernbanelovens § 105 foreskriver , at ” Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirk- somheder , infrastrukturforvalter e og andr e virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger , som er nødvendige for Jernbanenævnets virksomhed .” (min frem-hævning). 34 Der kan henvises til Højesterets dom af den 15. juni 2020 (U.2020.2922), hvor Højesteret fandt, at: ” Efter jernbanelovens § 105 kan Jernbanenævnet påbyde jernbanevirksomheder , infra- strukturforvalter e og andr e virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger , som er nødvendige for nævnets virksomhed. Bestemmelsen skal ifølge forarbejderne sikr e, at Jernbanenævnet kan træffe afgør else på et oplyst grundlag. Som anført af landsr etten må § 105 forstås således, at den alene indeholder hjemmel til at påbyde ud-levering af oplysninger til brug for nævnets sagsbehandling og ikke til herudover at påbyde de omfattede virksomheder at foretage bestemte dispositioner , herunder at æn-dr e der es forr etningsbetingelser .” 12 35 Nærværende sag angår et påbud om ændring af takster . Det fremstår dermed klart, at der er tale om en ” bestemt disposition” . Det er derfor klart, at jernbane- lovens § 105 ikke giver hjemmel til påbuddet. 36 Det fremgår af kombiterminalbekendtgørelsens § 12 stk. 2, at: ” Terminalforval- ter er forpligtet til at give de oplysninger , herunder de dokumenter , som Jernbanenæv-net anmoder om som led i tilsynet med over holdelse af denne bekendtgør else.” Derud-over indeholder bestemmelsen en liste af eksempler over , hvilke oplysninger Jernbanenævnet kan anmode terminalforvaltere om. 37 Bestemmelsen gennemfører jernbanelovens § 105, som ikke er tilstrækkelig hjemmel til påbuddet. Dermed er kombiterminalbekendtgørelsens § 12 stk. 2 heller ikke en tilstrækkelig hjemmel. E. Hjemmelsmangel medfører afgørelsens ugyldighed 38 Udgangspunktet i forvaltningsretten er , at en hjemmelsmangel medfører ugyl- dighed. Der henvises til Niels Fenger , Forvaltningsret, 1. udgave (2018), side 941, hvoraf det fremgår , at ” den absolutte hovedr egel er , at hjemmelsmangler som minimum før er til annullation. Hjemmelsmangler anses nemlig så godt som altid væ-sentlige.” 39 Der henvises også til Karsten Revsbech , Forvaltningsret: Almindelige Emner , 6. udgave (2016), s. 450, hvor det ligeledes fremgår , at ” En hjemmelsmangel mv . er normalt i sig selv væsentlig.” og ” at I praksis går domstolene da normalt heller ikke ind i en væsentlighedsvur dering i disse tilfælde” . 40 Det er altså kun under helt særlige omstændigheder , at en afgørelse kan blive opretholdt trods en hjemmelsmangel. 41 Sådanne helt særlige omstændigheder foreligger ikke i nærværende sag, og hjemmelsmanglen medfører derfor påbuddets ugyldighed. 2 – Jernbanenævnets påbud er i alle tilfælde ugyldigt 42 Selvom Retten i Glostrup måtte finde, at det anførte hjemmelsgrundlag er til- strækkeligt, og at der ikke foreligger en subjektiv begrundelsesmangel, og selv om man ser bort fra, at påbuddet ikke angår konkurrenceforhold, er påbuddet om at ændre beregningsmetoder og takster , ugyldigt. 43 Det gøres gældende at lovgivningen ikke indeholder hjemmel for sådant på- bud. A. Omkostningerne skal kunne vurderes for den samlede terminalaktivitet 13 44 Jernbanenævnet anfører i påbuddet (og i sit svarskrift af den 30. januar 2020, side 5-6), at hver enkelt takst for serviceydelser isoleret set skal opfylde kra-verne i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1. (bilag 1, s. 26 og 29). 45 Ifølge Jernbanenævnet skal det forstås således, at taksterne for de enkelte ser - viceydelser ikke kan fastsættes højere end de bagvedliggende omkostninger for hver enkelt takst. Hvis taksten for en enkelt serviceydelse er fastsat lavere end den beregnede stykomkostning, vil tabet efter Jernbanenævnets opfattelse ikke kunne dækkes ved en højere pris på andre serviceydelser , og prisen på den ”for billige” ydelse vil ikke senere kunne sættes op. 46 Jernbanenævnets metode medfører , at en terminalforvalter er afskåret fra at fastsætte taksterne ud fra en vurdering af den samlede omkostningsbase. En fastsættelse af taksterne ud fra den samlede omkostningsbase vil muliggøre en stabil prissætning på terminalens ydelser fra år til år . Ligeledes vil terminal- forvalteren have mulighed for at fastsætte priserne således, at terminalen ud-nyttes så effektivt som muligt og ingen brugere forskelsbehandles, ligesom terminalforvalteren vil kunne tage højde for graden af efterspør gsel, hvilket svarer til anerkendte økonomiske metoder for prisfastsættelse. T aksterne fast-sættes efter denne metode således, at den samlede terminalaktivitet ikke gene-rerer en fortjeneste, der er højere end en rimelig fortjeneste, således at kravet i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, overholdes. Eksempel: Omkostningerne for en ydelse udgør kr . 1.000 per ydelse. Som føl-ge af markant lavere efterspør gsel stiger prisen markant. Efter Jernbanenæv-nets tilgang vil terminalforvalteren skulle afvikle ydelsen, da kunderne ikke vil betale den høje pris for ydelsen. Jernbanenævnets fortolkning af reglerne vil være til hinder for , at terminalforvalteren sør ger for en ef fektiv udnyttelse af terminalen, og Jernbanenævnets fortolkning er ikke i overensstemmelse med formålet med direktiv 2012/34/EU. 47 Jernbanenævnets metode vil derimod føre til, at prisen for samtlige ydelser skal ændres hvert eneste år , da omkostningerne varierer fra år til år . Det er imidlertid ikke muligt for en terminalforvalter at fastsætte prisen for samtlige ydelser til beløb svarende præcis til omkostningerne for hver enkelt ydelse. Endvidere er det meget uhensigtsmæssigt for både terminalforvalteren, kun-derne og markedsforholdene, hvis priserne på alle ydelser ændres hvert år , og der vil ikke kunne drives en rentabel forretning på et sådant grundlag. 48 Terminalforvalteren vil efter Jernbanenævnets metode have et valg mellem enten at foretage en ”fornuftig” prissætning, hvor visse ydelser sættes til kost-pris, og hvor visse ydelser sættes under kostpris, hvorved terminalforvalteren vil lide et tab. Alternativt vil terminalforvalteren kunne forsøge at ændre pri- 14 serne hvert år til at modsvare de præcise omkostninger for hver enkelt ydelse. I dette tilfælde vil priserne hvert år ændres, og som følge af varierende om- kostninger vil visse ydelser fra det ene år til det andet kunne stige voldsomt i pris, hvorved terminalforvalteren vil lide et tab som følge af manglende afsæt-ning af de dyreste ydelser . Ingen af disse muligheder er i overensstemmelse med formålet med takstreguleringen i kombiterminalbekendtgørelsen, hvor -ved terminalforvalteren skal kunne opnå dækning for sine samlede omkost-ninger med tillæg af en rimelig fortjeneste. 49 Efter DB Car gos opfattelse er Jernbanenævnets metode således i strid med bå- de kombiterminalbekendtgørelsen, jernbaneloven samt Direktiv 2012/34/EU. Hverken EU-reglerne eller kombiterminalbekendtgørelsen indeholder regler , der forpligter en terminalforvalter til at foretage individuelle omkostningsbe-regninger og individuelle beregninger af en rimelig fortjeneste for hver enkelt ydelse. Jernbanenævnet fortolker simpelthen reglerne forkert. 50 Efter Jernbanenævnets metode vil terminalforvalteren endvidere altid lide et tab, såfremt Jernbanenævnet påbyder en ændring af terminalforvalterens om- kostningsallokering. Eksempel: En terminalforvalter udbyder 10 forskellige serviceydelser og allo- kerer omkostningerne til de enkelte serviceydelser . De samlede omkostninger er kr . 1.000. Hvis Jernbanenævnet påbyder , at omkostningsallokeringen skal ændres, vil der kunne opstå den situation, at stykprisen for ydelser bliver la-vere for visse ydelser og højere for andre ydelser . Efter Jernbanenævnets me-tode, vil Jernbanenævnet i denne situation være berettiget til at påbyde prisen for visse ydelser nedsat, uden at dette vil blive modsvaret af en forhøjelse af prisen på andre ydelser . Terminalforvalteren vil i den situation altid lide et tab. 51 Som det fremgår af eksemplet, vil en ændret omkostningsallokering altid føre til et tab, idet taksterne ikke kan justeres opad men kun nedad. 52 Formålet med kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, kan ikke være, at forvalteren skal lide et tab. Jernbanenævnets metode strider således imod, at taksterne skal dække de fulde omkostninger med et tillæg af en rimelig fortje-neste, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1. 53 DB Car go gør gældende, at taksterne skal kunne vurderes på baggrund af om- kostningerne for den samlede terminalaktivitet, hvilket er anset for best practi-ce i andre medlemsstater . Det gøres således gældende, at terminalforvalteren efter reglerne er tillagt en større grad af fleksibilitet i forhold til valg af bereg- ningsmetode, og at DB Car go er berettiget til at fastsætte taksterne på bag-grund af den samlede omkostningsbase. T erminalforvalter har således frihed 15 til at vælge den metode til fastsættelse af takster , der bedst fungerer i forhold til terminalforvalters egen forretning, kundernes ønsker og behov , og mar - kedsforholdene i øvrigt. 54 DB Car go henviser til e-mail af 8. november 2019 fra den tyske regulator til Jernbanenævnet (bilag 20), hvoraf det netop fremgår , at den tyske regulator bekræfter , at metoden for priskalkulationer svarer til den af DB Car go an-vendte, hvor taksterne generelt kun vurderes ud fra den samlede omkost-ningsbase. Noget tilsvarende fremgår af notatet af 28. februar 2020 fra Imple-ment. (bilag 19) 55 Endvidere henviser DB Car go til T ransport- og Boligministeriets forslag til ny bekendtgørelse om jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydelser . Den foreslåede bekendtgørelse skal erstatte den nugældende kombiterminal- bekendtgørelse. Høringsudkastet indeholder på en række punkter forslag til en ny regulering, der svarer nøje til Jernbanenævnets forkerte fortolkning af de nugældende regler , hvilken fortolkning netop er genstand for tvisten i nær -værende sag. 56 DI T ransport har i høringssvar af 24. august 2020 påpeget, at de foreslåede regler på en række områder er i strid med direktiv 2012/34/EU og i strid med jernbaneloven. Blandt andet på baggrund af høringssvaret har ministeriet be-sluttet, at de foreslåede bestemmelser ikke kan vedtages. Ministeriet er som følge heraf i gang med at udarbejde et helt nyt forslag. 57 Det er blandt andet beskrevet i høringssvaret, at det er i strid med direktiv 2012/34/EU og i strid med jernbaneloven, at omkostningerne ikke kan vurde-res for den samlede terminalaktivitet. DB Car go medtager DI T ransports hø-ringssvar af 24. august 2020 i materialesamlingen. B. X+2 reglen er ugyldig og strider mod formålet med reglerne 58 Jernbanenævnet gør i påbuddet (og svarskriftet, side 7), gældende, at en om- kostning afholdt i år X, tidligst kan indgå i omkostningsbasen med virkning fra år X+2. Det er den såkaldte X+2 regel (Bilag 1, side 29). Dette bestrides. 59 Det fremgår af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at taksterne skal dække ” de fulde omkostninger i det omfang, de er rimelige i for hold til brug af, servi-cefaciliter og lever ede ydelser , og med tillæg af en rimelig fortjeneste.” Det fremgår af Direktiv 2012/34/EU, artikel 31, stk. 1, at ” Afgifter for brug af jernbaneinfrastruk-tur og servicefaciliteter … anvendes til at finansier e der es virksomhed.” 60 Jernbanenævnet har ikke henvist til nogle bestemmelser til støtte for Jernbane- nævnets fortolkning af lovgivningen, og det fremgår hverken af kombitermi- 16 nalbekendtgørelsen, jernbaneloven eller Direktiv 2012/34/EU, at omkostnings- basen for gældende takster skulle være X+2 reglen. Jernbanenævnet har også blot henvist til nævnets tidligere afgørelser som støtte for nævnets fortolkning. Jernbanenævnets egne holdninger til reglerne udgør ikke tilstrækkelig hjem-mel. X+2 r eglen strider imod formålet med lovgivningen om kombiterminaler 61 Selvom retten måtte finde, at reglen har tilstrækkelig hjemmel i kombitermi- nalbekendtgørelsen, er reglen under alle omstændigheder ugyldig, idet reglen strider imod formålet med jernbaneloven og Direktiv 2012/34/EU. 62 X+2 reglen kan således føre til, at taksterne ikke kan ” dække de fulde omkostnin- ger” ved driften af en kombiterminal. Eksempel: Hvis omkostningerne i 2018 er kr . 15.000, antages de kr . 15.000 som de ”fulde omkostninger” i 2020 og danner grundlaget for 2020 taksterne. Reg-len tager ikke højde for ekstraordinære omkostninger . Hvis terminalforvalte-ren ved, at der i 2020 er ekstraordinære omkostninger i driften, kan forvalte-ren ikke tage højde for denne omkostning i 2020-taksterne. Hvis den ekstraor -dinære omkostning er kr. 5.000, dækker 2020-taksterne således kun 75 % af ”de fulde omkostninger” . Under disse omstændigheder er der 25 % under -skud for forvalteren. Forvalteren lider derfor et stort tab på driften af termina-len i 2020. 63 X+2 reglen kan også lede til et overskud for forvalteren, som er langt over Jer- nbanenævnets definition af rimelig fortjeneste. Eksempel: Hvis omkostningerne i 2018 var kr . 20.000 på grund af ekstraordi- nære omkostninger , så danner de kr . 20.000 grundlaget for 2020-taksterne, selvom forvalteren ikke forudser nogen ekstraordinære omkostninger i 2020. Hvis de aktuelle omkostninger ved driften af terminalen er kr . 10.000, er fortje-nesten derfor 100 %. Det er langt udover , hvad Jernbanenævnet har defineret som rimelig fortjeneste. Under disse omstændigheder ville taksterne stride imod kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det vil efter Jernbanenæv-nets metode lede til, at taksterne skulle nedsættes. X+2 r eglen tager ikke højde for at taksterne skal vær e konkurr encedygtige. 64 Selvom Jernbanenævnet måtte finde, at taksterne under disse omstændighe- der ikke ville stride imod § 7, stk. 1, skaber det problemer for terminalforvalte-ren, da terminalforvalteren udbyder sine serviceydelser i konkurrence med andre virksomheder . 17 Eksempel: En terminals omkostninger er gennemsnitlig på kr . 10.000. På grund af ekstraordinære omkostninger to år forinden på kr . 10.000 er omkost- ningsgrundlaget i et år ikke kr . 10.000, men derimod kr . 20.000. De reelle om- kostninger i det pågældende år er dog kun kr . 10.000. Under disse omstændig-heder vil terminalforvalteren kunne fastsætte prisen på baggrund af de histo-riske omkostninger på kr . 20.000, hvorved fortjenesten bliver 100 %. Hvis for -valteren udbød en ydelse året før til kr . 10, er forvalteren dermed berettigeret til at udbyde ydelsen til kr . 20. Da terminalforvalteren udbyder sin ydelse i konkurrence med andre virksomheder , vil en forhøjelse på 100 % af ydelsen dog ikke være konkurrencedygtig på markedet. En sådan forhøjelse ville såle-des føre til, at kunderne ville købe ydelsen fra andre aktører , der ikke er om-fattet af kombiterminalbekendtgørelsen, hvorfor forvalteren må nøjes med at fastsætte en lavere pris end, hvad omkostningerne efter Jernbanenævnets me-tode kunne føre til. 65 Samlet set vil Jernbanenævnets X+2 regel i mange tilfælde lede til et tab for DB Cargo, og kun i meget begrænset omfang lede til en fortjeneste. 66 Det følger både af kombiterminalbekendtgørelsen og Direktiv 2012/34/EU, at DB Car go altid må kunne opnå dækning for sine omkostninger med tillæg af en rimelig fortjeneste. Der er intet i den gældende lovgivning der indikerer , at dette princip modificeres af regler om periodisering. 67 Da Jernbanenævnets X+2 regel er skabt i Jernbanenævnets egen praksis, og strider imod formålet med kombiterminalbekendtgørelsen og Direktiv 2012/34/EU, må den anses for at være ugyldig. 68 DB Car go kan på ny henvise til T ransport- og Boligministeriets forslag til ny bekendtgørelse om jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydelser og til DI Transports høringssvar af 24. august 2020. Det er blandt andet beskrevet i høringssvaret, at det er i strid med direktiv 2012/34/EU og i strid med jernba- neloven, at taksterne skal fastsættes efter en X + 2 regel. C. Kombiterminalbekendtgørelsens § 9 giver ikke hjemmel til at påbyde faste takster 69 Jernbanenævnet har anført i sit svarskrift, på side 8, at ” Formålet med denne be- stemmelse [§ 9] er at sikr e klar hed om vilkår ene for benyttelse af kombiterminalerne. En sådan klar hed forudsætter , at der ikke angives prisspænd for de ydelser , der tilby-des på kombiterminalerne men at tværtimod i alle tilfælde er tale om faste (eksakte) takster .” Jernbanenævnet har yderligere anført, at kombiterminalbekendtgørel-sens krav om rimelige takster gælder for alle serviceydelser leveret af kombi-terminalerne jf. bekendtgørelsens § 7 stk. 1. 18 70 Det fremgår af kombiterminalbekendtgørelsens § 9, at: ” Terminalforvalter skal offentliggør e betingelserne for adgang til og anvendelse af kombiterminalen i kombiterminalens forr etningsbetingelser . Forretningsbetingelserne skal endvider e indeholde oplysninger om de ydelser , der tilbydes, og de takster , der opkræves.” 71 Bestemmelsen er et positivt udsagn og angår forretningsbetingelser for kombi- terminalerne. Bestemmelsen vedrører slet ikke takstfastsættelse. Et krav om oplysning om faste takster for samtlige serviceydelser kan derfor ikke læses ind i bestemmelsen, og bestemmelsen giver ikke hjemmel til at påbyde faste takster . 72 Kombiterminalbekendtgørelsens § 9 regulerer ikke andre takster end dem, som er nævnt i bilag 2 73 Kombiterminalbekendtgørelsens § 9 skal læses i overensstemmelse med § 7, stk. 6, hvor det fremgår , at: ” Taksterne skal baser es på en eller fler e, eventuelt alle de takstkategorier , der fremgår af bilag 2.” 74 Den formåls- og ordlydsfortolkning af § 7, stk. 6, fører til, at kombiterminalbe- kendtgørelsens krav om fastsættelse og of fentliggørelse af takster kun gælder for ydelser omfattet af kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2. Bestemmelsen indeholder derfor ikke en hjemmel til regulering af takster , som ikke er omfat-tet af bilag 2. 75 En sådan hjemmel følger hellere ikke af kombiterminalbekendtgørelsens § 7 stk. 1. 76 Efter DB Car gos opfattelse, gælder der heller ikke et krav om fastsættelse af fa- ste takster for ydelser , der efter kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2 kan variere i pris. For takstkategori F4 i kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2, er der fastsat særskilt hjemmel til, at der kan indgås ”særlig aftale” om langtids-henstilling, i hvilket tilfælde det ikke kan være påkrævet at have faste takster . 77 DB Car go mener derfor ikke, at Jernbanenævnets krav til udformning af takstblad og fastsættelse af takster er berettigede, og DB Car go bestrider , at terminalforvalteren har pligt til at oplyse faste takster for samtlige serviceydel-ser . …” Jernbanenævnet har i sit påstandsdokument anført følgende: 19 ” ”3. ANBRINGENDER 3.1 Over ordnede anbringender Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at Jernbanenævnets afgørelse af 18. september 2019 er lovlig og gyldig. Afgørelsen er således ikke truf fet på grundlag af fejlagtige faktuelle oplysninger , ligesom afgørelsen ikke er behæftet med hverken formelle fejl (sagsbehandlings-fejl) eller hjemmelsmangler , som skulle kunne medføre ugyldighed. Der er heller ikke med stævningen fremkommet nye oplysninger af betydning for sagen. Jernbanenævnet har med rette truf fet afgørelse om taksterne efter kombitermi- nalbekendtgørelsens regler om takster . Disse regler forudsætter således, at Jern- banenævnet påser , at takstbestemmelserne overholdes. Nævnet har ud over de specifikke bestemmelser endvidere efter et samlet skøn vurderet, at påbud til DB Cargo er nødvendigt med henblik på at korrigere forskelsbehandling af bruger -ne, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på de nævnte markeder . Der er tale om en grundig og intensiv vurdering efter bekendtgørelsens regler sammenholdt med oplysninger om kombiterminalens fulde omkostninger for -delt i forhold til de enkelte tjenesteydelser og med tillæg af en rimelig fortjeneste. Jernbanenævnet har derfor med rette pålagt DB Car go at nedregulere visse af 2019- taksterne for brugernes adgang til og benyttelse af serviceydelser på kombi- terminalerne i Høje-T aastrup og T aulov . Der henvises til afgørelsen og den deri indeholdte begrundelse (bilag 1) samt afgørelsens bilag (der i retssagen er frem-lagt som bilag 2 og bilag 3). For god ordens skyld gør Jernbanenævnet gældende, at det er uden betydning for gyldigheden af nævnets afgørelse af 18. september 2019, at afgørelsen inde-holder enkelte præciseringer om retsgrundlaget i forhold til partshøringsudka-stet af 20. juni 2019 (bilag 16). Formålet med partshøringen er at give parten mu-lighed for at fremkomme med bemærkninger vedrørende sagens faktiske grund-lag, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1. Jernbanenævnets afgørelse overholder endvidere kravet i forvaltningslovens § 24 om, at en forvaltningsmyndighed i begrundelsen for sin afgørelse bl.a. skal hen-vise til de retsregler , som afgørelsen er truf fet efter . Det bestrides, at der skulle være henvist til bestemmelser , som ikke er relevante i forhold til afgørelsen. DB Car go har heller ikke godtgjort, hvilke af de bestemmelser der fremgår af næv-nets afgørelse, der ikke skulle være relevante. Nævnet har endvidere i afgørelsen 20 angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, og de faktiske omstændigheder , som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24. 3.2 Jernbanenævnets gener elle adgang til at meddele påbud om nedr egulering af taksterne for brugernes adgang til og benyttelse af serviceydelser på kombi- terminalerne i Høje-T aastrup og T aulov Jernbanenævnet har hjemmel til at meddele påbud om at nedregulere visse af 2019- taksterne for brugernes adgang til og benyttelse af serviceydelser på kombi- terminalerne i Høje-T aastrup og T aulov , jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 5, § 9 og § 12, stk. 2, § 4 i bekendtgørelsen om Jern- banenævnet samt jernbanelovens § 103, stk. 3, og § 105. Det er fastslået i Højesterets dom af 15. juni 2020 i anke BS-48710/2019 (UfR 2020.2922 H), at Jernbanenævnet som tilsynsmyndighed og på eget initiativ kan træf fe bindende afgørelser med henblik på at korrigere forskelsbehandling af an-søgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på mar -kederne for jernbaneydelser . Højesteret fandt således ved dommen, at jernbane-lovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, måtte forstås således, at Jernbanenævnet som til-synsmyndighed på eget initiativ kan træf fe bindende afgørelser med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på de nævnte markeder . En sådan hjemmel må og-så anses for forudsat i lovens § 107, nr . 2, om tvangsbøder og fremgår herudover af § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet . Det er med dommen endvidere fast-slået, at Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirksomheder , infrastrukturforval-tere og andre virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger , som er nødvendige for nævnets virksomhed. Jernbanenævnets fortolkning af kombiterminalbekendtgørelsens regler vedrøren-de takstreguleringen var ikke til prøvelse i UfR 2020.2922 H, men er derimod prøvet ved og stadfæstet af Retten i Glostrup og Østre Landsret. Der henvises til, at Østre Landsret i dom af 19. oktober 2020 (sag BS-58023/2019-OLR) har stadfæ-stet Retten i Glostrups dom af 6. december 2019 (BS-46446/2018-GLO), hvor ret-ten frifandt Jernbanenævnet for DB Car gos påstand om, at nævnets afgørelser af henholdsvis 28. september 2018 og 17. oktober 2017 er ugyldige. V ed afgørelser -ne pålagde nævnet DB Car go at fremsende en række oplysninger vedrørende taksterne for brugernes adgang til og benyttelse af serviceydelser på kombitermi-nalerne i Høje-T aastrup og Taulov . DB Car go påstod afgørelserne ugyldige og anførte til støtte herfor , ligesom i nær - værende sag og af samme grunde, at Jernbanenævnets fortolkning af reglerne i kombiterminalbekendtgørelsens §§ 7-9 er forkert. Dette blev afvist af domstolene. 3.3 Taksterne skal vurderes individuelt for hver enkelt serviceydelse på den enkelte kombiterminal Kombiterminalbekendtgørelsens $ 7, stk. 1, fastslår; at taksterne skal fastsættes således; at de dækker de fulde omkostninger; i det omfang de er rimelige i for-hold til brug af servicefaciliter 0g leverede ydelser; og med tillæg af en rimelig fortjeneste. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at jernbanevirksomhe-derne skal betale for brug af servicefaciliteter og leverede ydelser; som jernbane-virksomheden rekvirerer fra kombiterminalen; på_ grundlag af de enkelte omkost-ningsdannende ressourcetræk" Herudover er det fastsat i kombiterminalbekendtgørelsens $ 8, stk. 2, at hoved- virksomheden skal udarbejde et internt regnskab for hver kombiterminal der in- deholder produktkalkuler for de enkelte serviceydelser på kombiterminalen. Det følger således af kombiterminalbekendtgørelsens $8 7, stk. 2,0g 8, stk. 2, at rimeligheden af taksterne; jf. $ 7, stk. 1, skal vurderes ud fra hver enkelt servicey- delse. Der er herved tale om implementering af bl.a. bestemmelsen i direktiv 2012/34, artikel 31, stk. 7 De ligebehandlingsprincipper; som gælder for drift af kombiterminaler; under-støtter denne fortolkning. Det følger således bl.a. afkombiterminalbekendtgørel-sens $ 5, stk. 1, at takster for jernbanevirksomheders benyttelse af kombitermina-ler fastsættes således, at enhver forskelsbehandling mellem jernbanevirksomhe-derne undgås. Der henvises også til Retten i Glostrups dom af 6. december 2019, hvoraf følgen-de fremgår: Idet jernbanelovens kapitel 16 og kombiterminalbekendtgørelsen skal tolkes i lyset af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34 EU, medfører tilsynsopgaven; at der skal varetages væsentlige hensyn til konkurrence, ligebehandling 0g gennemsigtighed på om-rådet. Det indebærer i sig selv; at nævnet for at kunne løfte denne opgave har behov for oplysninger med høj detaljeringsgrad. Der kan derfor efter nævnets skøn kræves redegø-relse for anvendte priskalkuler med dokumentation for anvendte fordelingsprincipper som sket. <anonym>Kombiterminalbekendtvørelsens 6 8 stk. 2 må forstås</anonym> <anonym>ledes. at taksterne skal be-revnes ud fra hver enkelt servicevdelse. således at den</anonym> enkelte takst ikke_skal vurderes i forhold til det_samlede regnskab for terminalens ydelser (fremhævet her) Dette blev stadfæstet af Østre Landsret i dom af 19. oktober 2020. Hvis taksterne for drift af en kombiterminal ikke vurderes individuelt for hver serviceydelse; som den pågældende kombiterminal leverer; kan det ikke sikres;, at der ikke foretages forskelsbehandling mellem jernbanevirksomheder. En jern - 22 banevirksomhed vil f.eks. kunne blive pålagt en overpris for benyttelse af en ser - viceydelse, som finansierer en underdækning for en anden serviceydelse, som den pågældende jernbanevirksomhed ikke benytter . At takstniveauet skal vurderes særskilt for hver enkelt serviceydelse, indebærer ikke, at en terminaloperatør ikke kan operere med en fælles prisliste, sådan som Jernbanenævnets afgørelse udlægges i stævningen, side 13. DB Car go kan anmel- de/fastsætte ens takster for begge terminaler , så længe de enkelte takster i forhold til den enkelte terminal ikke overstiger den beregnede stykomkostning tillagt en rimelig fortjeneste, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det bemærkes i øvrigt, at DB Car go selv har valgt at fastsætte visse takster lavere end de beregnede stykomkostninger med tillæg af en rimelig fortjeneste. DB Car -go har på eget initiativ således valgt at udbyde visse serviceydelser til en lavere takst, end kombiterminalbekendtgørelsen giver mulighed for . DB Car go har – in-den for rammerne af kombiterminalbekendtgørelsen, herunder § 7, stk. 1 – mu-lighed for at fastsætte højere takster forud for kalenderåret. Det falder ikke inden for Jernbanenævnets kompetence at forhøje visse af DB Car gos takster , således som det gøres gældende i stævningen, side 15 f. DB Car go fremfører bl.a. i påstandsdokumentet, side 1 1 f., at det skulle følge af Jernbanenævnets praksis, at hvis der opstod den situation, at Jernbanenævnet til- sidesatte selve omkostningsfordelingsprincipperne i DB Car gos produktkalkuler , ville Jernbanenævnet kun kræve nedreguleringer af de takster , som dette måtte give anledning til, men ikke tillade DB Car go at udnytte muligheden for eventu-elt at opregulere andre takster . Denne problemstilling har ikke foreligget i nær -værende sag (eller andre sager). Eksemplet er derfor uden betydning for rettens bedømmelse af nævnets afgørelse. Det anføres dernæst i DB Car gos påstandsdokument, side 12, at Jernbanenævnets praksis ikke ” er anset for best practice i andr e medlemsstater” . DB Car go henviser i den forbindelse til en e-mailkorrespondance med den tyske regulator , jf. bilag 20, hvilket må bero på en misforståelse, idet e-mailkorrespondancen bekræfter , at også den tyske regulator er af den opfattelse, at der ikke er fri adgang til at fast-sætte individuelle takster , selvom det samlede takstniveau ikke overstiger bereg-nede stykomkostninger tillagt en rimelig fortjeneste. DB Car go henviser også til et notat fra Implement Consulting Group, som DB Car go har rekvireret fra dette konsulentbureau efter retssagens anlæg (bilag 19). Notatet må ses som et partsindlæg, og er uden betydning for bedømmelsen af nævnets afgørelse. 23 Det skal herudover bemærkes, at det ikke er nærmere dokumenteret eller sand- synliggjort, hvordan Jernbanenævnets afgørelse skulle stride mod andre EU-lan-des praksis, som i øvrigt ikke er bindende for nævnet. 3.4 Periodemæssig forsinkelse for takstændringer DB Car go gør endvidere gældende, at en afholdt omkostning skal kunne indgå i beregningen af takstfastsættelsen, således at der , samme år som udgifter afhol-des, kan opnås dækning herfor . Jernbanenævnet gør heroverfor gældende, at øgede omkostninger for terminaler -ne i 2018 ikke kan danne grundlag for takstforhøjelse før 2020, og tilsvarende at øgede omkostninger i 2019 ikke kan danne grundlag for takstforhøjelser før 2021 osv . Dette følger af kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 7, samt § 8, stk. 4. Kombiterminalbekendtgørelsen forudsætter således en periodemæssig forsin-kelse for takstændringer som følge af ændrede omkostninger , men det gælder også for den situation, hvor reduktion af omkostninger for eksempelvis 2018 ikke skal danne grundlag for takstnedsættelser før 2020. Kombiterminalbekendtgørelsens krav om periodemæssig forsinkelse er begrun-det i mest mulig transparens og for at sikre, at brugerne kan nå at indrette deres bedrifter på ændrede takster . Og endelig for at sikre, at nævnet kan udføre sit til-syn. Hvis taksterne ændres hver gang, der sker forrykninger i omkostningsni-veauet, umuliggør det et effektivt tilsyn. Den periodemæssige forsinkelse sikrer således, at nævnet på baggrund af det interne regnskab, produktkalkulerne og revisorerklæringer kan overvåge, om takstniveauet er fastsat i overensstemmelse med reglerne, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 5. Kravet om periodemæssig forsinkelse er således i overensstemmelse med formå-let med kombiterminalbekendtgørelsen, jernbaneloven og direktiv 2012/34. De – i øvrigt fejlbehæftede og hypotetiske – eksempler , DB Car go gør gældende i på- standsdokument, side 14 f., som grundlag for at statuere, at kravet om periode-mæssig forsinkelse er ugyldigt, kan ikke føre til et andet resultat. Jernbanenævnets fortolkning af kombiterminalbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende periodemæssig forsinkelse finder også støtte i retspraksis. Retten i Glostrup fandt således i ovennævnte dom af 6. december 2019, side 49, at kombi- terminalbekendtgørelsen fastsætter en periodemæssig forsinkelse for takstæn-dringer: ” Det fr emgår af kombiterminalbekendtgør elsens § 7, stk. 7, at terminaltaksterne gælder for et år og offentliggør es senest den 1. november forud for det kalenderår , for hvilket de gælder . Ifølge § 7, stk. 4, skal de påtænkte takster sendes i høring senest fir e måneder før den dato, hvorfra taksterne skal vær e gældende. Bestemmelserne indebær er, at oplysnin- gerne om de omkostninger; der kan danne grundlag for taksterne; må komme fra året for-inden; således at taksterne i det nye år er baseret på disse oplysninger Idenne sag <anonym>Ifø-rer det. at taksterne for 2018 som udvanospunkt vil være baseret på oplvsninger</anonym> <anonym>kostninger afholdt 1 2016.</anonym> Det kan ikke antages; at ordningen er i strid med jernbaneloven eller ovennævnte direktiv [direktiv 2012/34; tilføjet her] fra EU. (fremhævet her) Østre Landsret stadfæstede dommen og anførte i den forbindelse følgende om Jernbanenævnets fortolkning af reglerne i kombiterminalbekendtgørelsens 88 7-9: Landsretten tiltræder af de af byretten herom i øvrigt anførte grunde, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Jernbanenævnets vurdering af, hvilke oplysninger nævnet har brug for med henblik på at kunne varetage tilsynsopgaven under den konkrete sag, lige-som der_ikke er grundlag for_at fastslå at Jernbanenævnet_har_anvendt kombiterminalbe-kendtgørelsens $8 1 9 på en måde der ligger uden for rammerne @f <anonym>len ved lovoivningen fastlagte opvavevaretavelse.</anonym> (fremhævet her) 3.5 Faste 0g entydige takster Det følger af kombiterminalbekendtgørelsens $ 9, stk . 1, at terminalforvalterens forretningsbetingelser skal offentliggøres; 0g at forretningsbetingelserne skal in- deholde oplysninger om de ydelser; der tilbydes= 0g de takster; der opkræves Formålet med bestemmelsen er at sikre klarhed om vilkårene for benyttelse af kombiterminalerne. Det indebærer; at ydelserne skal beskrives præcist; 0g at tak-sterne skal fastsættes uden prisspænd. Der henvises til Retten i Glostrups dom af 6. december 2019, side 48, hvor følgen-de er anført: <anonym>Dernæst må det antages at være nødvendigt for tilsvnet. at der anoives et konkret</anonym> beløb og ikke et prisspænd Såfremt der af forskellige årsager skal ske differentiering for eksem-pel ud fra behandlede mængder, må der angives objektive kriterier herfor med angivelse af konkrete beløb for de enkelte intervaller: Dette gør sig særligt gældende i situationer med rabatter: Detaljeringsgraden er således nødvendig for; at nævnet på rimelig effektiv måde kan påse de ovenfor nævnte hensyn til konkurrence; ligebehandling 0g gennemsigtighed. Det er som udgangspunkt op til den enkelte terminalforvalter at vælge grundlaget for op-lysningerne om takstfastsættelsen til nævnet. (fremhævet her) Dette blev stadfæstet af Østre Landsret i dom af 19. oktober 2020. Jernbanenævnet har med afgørelsen således med rette meddelt påbud om; at vis-se ydelser skal nedsættes til et nærmere angivet maksimalt beløb (uden pris-spænd) . 25 3.6 Anvendelsesområdet for takstr eguleringen DB Car go har gjort gældende, at kombiterminalbekendtgørelsens krav om fast-sættelse og of fentliggørelse af takster kun skulle gælde for en del af de ydelser , som fremgår af kombiterminalernes takstblade. Hertil bemærkes, at de i nærværende sag omhandlede serviceydelser tilbydes af DB Cargo over for brugerne af kombiterminalerne i Høje-T aastrup og T aulov som led i driften af disse terminaler . Der henvises til, at ydelserne som nævnt fremgår af DB Cargos takstblad, og det fremgår tydeligt af beskrivelserne i takstbladet, at ydelserne relaterer sig til driften af kombiterminalerne. Takstbladet udsendes af DB Car go til brugerne af kombiterminalerne i Høje-T aa-strup og Taulov , bl.a. som led i den høring af brugerne, som skal foretages i hen-hold til kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 4. Dernæst er takstbladet blevet of fentliggjort på terminalernes hjemmeside. Endvidere indgår salget af takstbladets serviceydelser i DB Car gos interne regn-skaber for terminalerne. DB Car go har således selv defineret de forskellige servi-ceydelser i takstbladet som serviceydelser , der tilbydes i forbindelse med driften af kombiterminalerne. At ovennævnte serviceydelser vedrører kombiterminaldriften, understøttes end-videre af, at kombiterminaler i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, defineres som ” termi-naler , hvor standar diser ede lastebær ere (container e, veksellad, løstrailer e, m.v .) bytter transportform – dir ekte eller med en tidsforskydning – mellem vej og jernbane uden at selve godset berør es” . Der henvises også til Retten i Glostrups dom, side 49, hvoraf det fremgår , at ” ydelserne ifølge takstbladet fr emstår som ydelser , der tilbydes i forbindelse med termi- naldriften, hvorfor de efter kombiterminalbekendtgør elsens § 9, stk. 1, må antages at være omfattet af Jernbanenævnets tilsynspligt” . Dette blev stadfæstet af Østre Landsret i dom af 19. oktober 2021. Det fremgår af byrettens dom, side 43, hvilke ydelser der var omdrejningspunktet for sagen, og visse af disse ydelser er ligeledes om-fattet af Jernbanenævnets påbud i nærværende sag, jf. bilag 1, side 27. Der er ikke holdepunkter for , at kombiterminalbekendtgørelsens krav om fast-sættelse af faste takster samt dokumentationskrav ikke skulle gælde for servicey-delser leveret af kombiterminalerne, der ikke måtte kunne henføres under kom- biterminalbekendtgørelsens bilag 2. I øvrigt er det ukorrekt, at de omtvistede serviceydelser ikke skulle kunne henfø-res under kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2: 26 • I kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2 nævnes under takst A ” adgang til ter - minalen fra kanal på hovedspor” . Dermed er DB Car gos serviceydelser ” Access Fee” omfattet af kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2. • I kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2 nævnes forskellige former for løft. Under takst D nævnes således ” løftekapacitet over for banedelen … løft fra midlertidig henstilling på wagon” , ligesom der under takst F nævnes ” Intern logistik uden for ba-ne … mellemløfthenstilling… ” . Endvidere nævnes under takst G bl.a. ” løft fra bil til midlertidig henstilling” . Dermed er også DB Car gos serviceydelser ” Depot lift” , ”Service lift” , ”Lift Container” og ” Lift Container RID” omfattet af kombiterminal-bekendtgørelsens bilag 2. • Endelig nævnes i takst G bl.a. ” ekspedition og administration” . Dermed er også DB Cargos serviceydelser under ” Booking Fee” og ” Agency Operationens” omfattet af kombiterminalbekendtgørelsens bilag 2. 3.7 DB Cargos takstniveau Forvaltning af kombiterminaler er udøvelse af et geografisk og funktionelt mo-nopol, hvor konkurrencemulighederne er begrænsede, og der er i lovgivningen, herunder EU- retten, fastsat krav til prisfastsættelsen af de serviceydelser , der le-veres som led i drift af kombiterminalerne. I direktiv 2012/34 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde er det formuleret sådan, at ” jernbaneinfrastruk-tur er et naturligt monopol” , jf. præmis 71. Det som bilag 21 fremlagte mødereferat ændrer ikke herved. Jernbanenævnet har bl.a. til formål at overvåge konkurrencesituationen og om nødvendigt træf fe afgørelse for at bringe takstniveauet i overensstemmelse med kombiterminalbekendtgørelsens krav . Disse krav og Jernbanenævnets tilsyn hermed er i særdeleshed væsentligt, når forvalteren af en kombiterminal også driver jernbanevirksomhed, sådan som det er tilfældet med DB Car go Scandinavia A/S , der indgår i DB Car go-koncernen, der er et af de største europæiske godsjernbaneselskaber . Der henvises til kombi- terminalbekendtgørelsens § 1, som fastslår , at bekendtgørelsen finder anvendelse på kombiterminaler , dog således at reglerne i §§ 7-8 kun gælder for kombitermi-naler , der drives af eller ejes helt eller delvist af en jernbanevirksomhed. Baggrunden for , at disse særlige krav kun gælder for forvaltere af kombitermina-ler , der drives af eller ejes helt eller delvist af en jernbanevirksomhed, er , at der er en øget og særlig risiko for markedsforvridning i sådanne tilfælde. Det kan ek-sempelvis forekomme, at kombiterminalforvalteren fastsætter visse ydelser med et prisspænd for derved at give sin egen jernbanevirksomhed mest mulig rabat (nederste spænd), mens andre jernbanevirksomheder opkræves overpris (øverste 27 spænd). Det kan også forekomme, at taksterne for de ydelser , kombiterminalfor - valterens egen jernbanevirksomhed anvender mest, fastsættes kunstigt lavt og med et underskud, og at dette underskud ”dækkes” via andre takster , som fast-sættes urimeligt højt, og som andre jernbanevirksomheder benytter mest. Det er Jernbanenævnets vurdering, at nedsættelse af visse af DB Car gos takster er nødvendig for at sikre ligelig behandling og overholdelse af bl.a. kombiterminal- bekendtgørelsens § 7, stk. 1, og for at understøtte jernbanegodstransportens kon- kurrencedygtighed i forhold til andre transportområder . Jernbanenævnet har – som øverste sagkyndigt klage- og tilsynsor gan – herved i kraft af sin tilsynsfunktion truf fet afgørelse efter en konkret vurdering af DB Car -gos takstniveau sammenholdt med jernbaneloven og kombiterminalbekendtgø-relsens regler . Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Retsgrundlag Jernbanenævnets virksomhed er reguleret i kapitel 16 i jernbaneloven, lov nr . 686 af 27. maj 2015 med senere ændringer , som implementerer Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. I direktivet, som ændret ved Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2016/2370/EU af 14. december 2016, hedder det blandt andet: ”(27) Ikke-diskriminerende adgang til servicefaciliteter og levering af jernbanere- laterede tjenester i disse faciliteter bør sætte jernbanevirksomhederne i stand til at yde bedre service til brugerne af personbefordring og godstransport. … (39) De metoder til forholdsmæssig fordeling af omkostningerne, som infrastruk- turforvalterne fastlægger , bør baseres på den mest nøjagtige foreliggende viden om, hvad der har forårsaget omkostningerne, og bør fordele omkostningerne for - holdsmæssigt i forbindelse med de forskellige tjenesteydelser , der tilbydes jern- banevirksomhederne, og, hvor det er relevant, med typerne af jernbanekøretøjer . … (73) Rabatter til jernbanevirksomheder bør være baseret på de reelle administrati-ve besparelser , der er opnået, herunder navnlig besparelser i transaktionsomkost-ninger . Rabatter kan endvidere gives til at fremme en ef fektiv anvendelse af in-frastrukturen. 28 … (76) For at sikre en ef fektiv forvaltning og en rimelig og ikke-diskriminerende an- vendelse af jernbaneinfrastrukturen er det påkrævet, at der oprettes et tilsynsor -gan, der tilser , at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, og fungerer som klageinstans, uden at dette berører muligheden for at foretage en retlig prøvelse. Et sådant tilsynsor gan bør kunne håndhæve sine anmodninger om oplysninger og sine afgørelser ved hjælp af passende sanktioner . … GENERELLE BESTEMMELSER Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde 1. Dette direktiv fastlægger: a) de regler , der gælder for forvaltningen af jernbaneinfrastruktur og for jernba- netransportaktiviteter , som udøves af jernbanevirksomheder , der er etableret el- ler etablerer sig i en medlemsstat, som beskrevet i kapitel II b) de kriterier , der gælder for en medlemsstats udstedelse, fornyelse og ændring af licenser til jernbanevirksomheder , som er etableret, eller som vil etablere sig i Unionen, som beskrevet i kapitel III c) de principper og procedurer , der gælder for fastsættelse og opkrævning af jer - nbaneinfrastrukturafgifter og tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, som be- skrevet i kapitel IV. … Artikel 13 Betingelser for adgang til tjenesteydelser 1. Infrastrukturforvaltere leverer uden forskelsbehandling alle jernbanevirksom- heder de minimumsadgangsydelser , der er fastlagt i bilag II, punkt 1. 2. Operatører af servicefaciliteter giver uden forskelsbehandling alle jernbane- virksomheder adgang, herunder sporadgang, til faciliteterne i bilag II, punkt 2, og til de i disse faciliteter leverede ydelser . 3. … … 29 For alle de servicefaciliteter , der er nævnt i bilag II, punkt 2, skal operatøren og organet eller virksomheden have særskilte regnskaber , herunder særskilte balan- cer og driftsregnskaber . … Artikel 31 Afgiftsprincipper … 7. Afgiften for sporadgang til servicefaciliteter , jf. bilag II, punkt 2, og levering af ydelser i sådanne faciliteter må ikke overstige omkostningerne ved at levere dem, iberegnet en rimelig fortjeneste. … Artikel 55 Tilsynsorgan 1. Hver medlemsstat opretter et enkelt nationalt tilsynsor gan for jernbanesekto- ren. Dette or gan skal være en særskilt myndighed, som or ganisatorisk, funktio- nelt, hierarkisk og med hensyn til beslutningstagning er retligt adskilt fra og uaf- hængigt af enhver anden of fentlig eller privat enhed, jf. dog stk. 2. Det skal også med hensyn til organisation, finansieringsbeslutninger , retlig struktur og beslut- ningstagning være uafhængigt af enhver infrastrukturforvalter , ethvert afgiftsor - gan og tildelingsor gan og enhver ansøger . Det skal desuden være funktionelt uafhængigt af enhver kompetent myndighed, der tager sig af tildelingen af en kontrakt om of fentlig tjeneste. … Artikel 56 Tilsynsorganets funktioner … 2. Med forbehold af de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser til at sik- re konkurrencen på markederne for jernbanetransportydelser har tilsynsor ganet beføjelse til at overvåge konkurrencesituationen på markederne for jernbane- transportydelser og navnlig at føre tilsyn med stk. 1, litra a) til g), på eget initiativ med henblik på at undgå forskelsbehandling af ansøgerne. Det kontrollerer især , om netvejledningen indeholder diskriminerende bestemmelser eller giver infra- strukturforvalteren skønsbeføjelser , som kan anvendes til at forskelsbehandle an- søgerne. 30 … 6. Tilsynsor ganet sikrer , at afgifter , der er fastsat af infrastrukturforvalteren, er i overensstemmelse med kapitel IV , afdeling 2, og ikke indebærer forskelsbehand- ling. Forhandlinger mellem ansøgere og en infrastrukturforvalter om niveauet for infrastrukturafgifter er kun tilladt, hvis de foregår under overvågning af til- synsor ganet. T ilsynsor ganet griber ind, hvis forhandlingerne kan forventes at stride mod dette kapitel. … 8. Tilsynsor ganet er beføjet til at forlange relevante oplysninger fra infrastruk- turforvalteren, ansøgere og alle involverede tredjeparter i den pågældende med- lemsstat. 9. Tilsynsor ganet behandler alle klager og anmoder i givet fald om relevante op- lysninger og tager initiativ til høring af alle relevante parter senest en måned ef- ter modtagelse af klagen. Det behandler alle klager , træf fer de fornødne foran- staltninger og informerer de relevante parter om sin begrundede afgørelse inden for en forud fastsat rimelig frist, dog altid senest seks uger efter modtagelsen af alle relevante oplysninger . Med forbehold af de nationale konkurrencemyndig- heders beføjelser til at sikre konkurrencen på markederne for jernbanetjenestey- delser træf fer tilsynsor ganet, hvor det er nødvendigt, på eget initiativ afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på dis- se markeder , navnlig med hensyn til stk. 1, litra a)-j) En afgørelse truffet af tilsynsor ganet er bindende for alle de af afgørelsen omfat- tede parter og er ikke underlagt kontrol fra en anden administrativ instans' side. Tilsynsor ganet skal kunne håndhæve sine afgørelser med passende sanktioner , herunder bøder . I tilfælde af en klage vedrørende afslag på en ansøgning om infrastrukturkapaci- tet eller vedrørende vilkårene for et tilbud om kapacitet bekræfter tilsynsor ganet enten, at en ændring af infrastrukturforvalterens beslutning ikke er påkrævet, el- ler forlanger afgørelsen ændret i overensstemmelse med de af tilsynsor ganet an- givne retningslinjer .” Jernbaneloven indeholder blandt andet følgende bestemmelser: ”§ 5. Forvaltere af stationer tildeler uden forskelsbehandling jernbanevirksomhe-der betjeningskapacitet på stationer og tilhørende faciliteter , der ligger på de ba-neafsnit, som jernbanevirksomheden befærder . 31 Stk. 2. Forvaltere af kombiterminaler tildeler uden forskelsbehandling og mod be- taling jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på kombiterminaler . Tildeling sker i samarbejde med den infrastrukturforvalter , der forvalter det baneafsnit, hvorved kombiterminalerne er beliggende. … Kapitel 16. Jernbanenævnet § 103. Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet. Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage. … Stk. 3. Jernbanenævnet fører tilsyn med konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig ud-vikling i disse markeder og er nationalt tilsynsor gan i henhold til Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde og regler til gennemførelse heraf samt Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstrans-port. … Stk. 7. Transportministeren fastsætter nærmere regler om Jernbanenævnet , her-under om udpegning af medlemmer , udførelse af dets virksomhed, opgaver , sammensætning, sekretariatsbetjening og uafhængighed. … § 105. Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirksomheder , infrastrukturforvalte-re og andre virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger , som er nødvendige for Jernbanenævnets virksomhed. … § 107. Jernbanenævnet kan pålægge ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at udlevere oplysninger efter § 105 inden for den frist, som Jernbanenævnet har givet, eller efterkomme en afgørelse truf fet af Jernbanenævnet som led i dets ud-førelse af de klage- og tilsynsfunktioner , der følger af § 103, jf. § 1 13, stk. 4. …” Af forarbejderne til jernbaneloven, jf. lovforslag nr . L 162 af 1 1. marts 2015 frem- går blandt andet: ” 2.2.2. T ransportministeriets overvejelser og forslag … 32 Det foreslås derfor , at bestemmelserne om Jernbanenævnets markedsovervåg-ning og tilsyn tilpasses i jernbaneloven for at tage højde for de ændringer , der føl-ger af omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Det drejer sig bl.a. om hjemler til at fastsætte regler om uafhængighed, herunder om udpegning af medlemmer , at iværksætte revision, herunder ekstern revision for at kontrollere regnskabsmæs-sig adskillelse, samt at opkræve tvangsbøder i forbindelse med undladelse af at indgive oplysninger eller efterkomme en afgørelse truf fet af Jernbanenævnet , jf. lovforslagets kapitel 16. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Kapitel 16 Til § 103 Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende jernbanelovs § 24, stk. 1 og 3. Bestemmelsen gennemfører dele af reglerne om tilsynsor ganet i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, herunder gives hjemmel til at udmønte nærmere regler om Jernbanenævnet , jf. det foreslåede stk. 6. Der vil på den måde anvendes både lov- regulering såvel som administrative forskrifter til at implementere omarbejdnin-gen af 1. jernbanepakke. … Bestemmelsen i stk. 1 fastslår , at Jernbanenævnet varetager visse tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet. Det fastslås endvidere, at Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage. V ed Jernbanenævnets vir-ke, skal Jernbanenævnet sikre en ef fektiv forvaltning og en rimelig og ikke-disk-riminerende anvendelse af jernbaneinfrastrukturen, jf. betragtning nr . 76 til om-arbejdningen af 1. jernbanepakke. … Det fremgår af stk. 3 , at Jernbanenævnet overvåger konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigts-mæssig udvikling i disse markeder og er nationalt tilsynsor gan i henhold til Eu-ropa- Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernba-neområde samt regler til gennemførsel heraf og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret jer -nbanegodstransport. Stk. 3 er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende jernbanelovs § 24 a, dog med den tilføjelse, at Jernbanenævnet ligeledes er tilsynsor gan i henhold til 33 godsforordningen. Jernbanenævnet skal på eget initiativ eller efter klage foretage forskellige undersøgelser på jernbaneområdet med henblik på at sikre et velfun- gerende marked for jernbanetransportydelser i overensstemmelse med EU-regler på området. Dette indebærer , at Jernbanenævnet fører tilsyn med overholdelsen af det i forslaget nævnte direktiv samt de regler , der gennemfører det. Jernbane-nævnet fører således blandt andet tilsyn med, at infrastrukturafgifter , der skal betales af jernbanevirksomheder , er i overensstemmelse med direktivet og ikke indebærer forskelsbehandling mellem forskellige jernbanevirksomheder . Tilsyns-forpligtelsen indebærer , at Jernbanenævnet kan afgive en vejledende udtalelse, der indeholder nævnets retsopfattelse, og samtidig foreholde den forpligtede (f.eks. infrastrukturforvalteren), hvad denne efter Jernbanenævnets opfattelse på grundlag af gældende ret har pligt til at gøre. … Det bemærkes, at Jernbanenævnet udøver sine beføjelser med forbehold for de almindelige konkurrenceretlige regler og de beføjelser , som myndigheder med ansvar på konkurrenceområdet har . … Bestemmelsen i stk. 6 giver transportministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om Jernbanenævnet , herunder om udpegning af medlemmer , udførelse af dets virksomhed, opgaver , sammensætning, sekretariatsbetjening og uafhængig-hed. … Hjemlen i stk. 6 vil også skulle bruges til at fastsætte regler om nævnets virksom-hed. Bl.a. vil der blive fastsat regler , der gennemfører direktivets bestemmelser om procedurer for tilsynsor ganets virksomhed, herunder regler om frister for til- synsor ganet, samarbejde med den nationale sikkerhedsmyndighed og licensud- stedende myndighed (i Danmark T rafikstyrelsen) og samarbejde med tilsynsor -ganerne i andre EU-lande. Det er hensigten, at hjemlen i stk. 6 endvidere skal bruges til at fastsætte regler om, hvilke opgaver Jernbanenævnet , som tilsynsor gan i Danmark, skal varetage udover de opgaver , der allerede følger af de foreslåede stk. 3 og 4. Det understreges dermed, at lovforslaget ligesom gældende ret ikke indeholder en udtømmende opregning af opgaver , som Jernbanenævnet skal varetage. Ud over de opgaver , der følger af bekendtgørelse om Jernbanenævnet , vil der blandt andet med hjemmel i lovforslagets stk. 6 kunne tildeles Jernbanenævnet yderlige-re opgaver , idet der f.eks. kan fastsættes regler om, at Jernbanenævnet skal være klage- eller tilsynsmyndighed på yderligere områder inden for jernbanelovens område. 34 Med lovforslaget er det hensigten at videreføre Jernbanenævnets opgaveporteføl-je i forhold til, at Jernbanenævnet forsat skal overvåge konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigts-mæssig udvikling i disse markeder . … I forbindelse med lovforslaget vil reglerne vedrørende godkendelse af takster på kombiterminaler ligeledes blive ændret. Efter bekendtgørelse om kombitermina-ler skal T rafikstyrelsen godkende takster for kombiterminaler , hvorefter disse godkendelser kan påklages til Jernbanenævnet . Da T rafikstyrelsens godkendelse af kombiterminaltakster ikke følger af EU-retten og mod hensigten ikke har med-ført en administrativ forenkling på området, fjernes kravet om, at T rafikstyrelsen skal godkende kombiterminaltakster . Det betyder , at klager over kombiterminal-takster fremover skal rettes direkte til Jernbanenævnet . … Til § 105 Bestemmelsen viderefører den gældende jernbanelovs § 24 d. Bestemmelsen gennemfører artikel 56, nr . 8, i omarbejdningen af 1. jernbanepak-ke. I forbindelse med behandlingen af en sag, hvad enten der er tale om en sag, som Jernbanenævnet har taget op på eget initiativ eller på grundlag af en klage eller anmeldelse, kan nævnet forlange, at de involverede virksomheder udleverer de oplysninger , som Jernbanenævnet finder nødvendige. Hvis en virksomhed ik-ke udleverer de krævede oplysninger , giver den foreslåede bestemmelse hjem-mel til, at Jernbanenævnet kan udstede et påbud om, at den pågældende virk-somhed skal udlevere oplysningerne. Undlader virksomheden at efterkomme på-buddet, kan virksomheden straf fes efter den foreslåede § 1 16, stk. 2. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 107, hvorefter Jernba- nenævnet kan pålægge tvangsbøder til den, der undlader at udlevere de oplys-ninger , som nævnet efterspør ger. Begge bestemmelser skal sikre, at Jernbaneba-nenævnet kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag. … Til § 107 Bestemmelsen er ny og gennemfører dele af artikel 56, nr . 9, i omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Med bestemmelsen kan Jernbanenævnet pålægge ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at udlevere oplysninger efter § 105 inden for den frist, som Jernba-nenævnet har givet, eller undlader at efterkomme en afgørelse truf fet af Jernba- 35 nenævnet som led i dets udførelse af de klage- og tilsynsfunktioner , der følger af den foreslåede § 103, jf. § 1 13, stk. 4. Omarbejdningen af 1. jernbanepakke stiller krav om, at tilsynsor ganet kan hånd-hæve sine anmodninger om udlevering af oplysninger efter den foreslåede § 105 med passende sanktioner , herunder bøder . Herudover skal tilsynsor ganet have passende muligheder for at håndhæve sine afgørelser med passende sanktioner , herunder bøder . Jernbanenævnet kan således udstede påbud, jf. den foreslåede § 105, hvis virksomhederne ikke udleverer de oplysninger , som nævnet anmoder om. Hvis dette ikke virker , vil nævnet kunne udstede tvangsbøder for at få de fornødne oplysninger . Adgangen til at pålægge bøder for nævnet, skal anspore til den nødvendige fremdrift i en sags oplysning og bidrage til, at en sags endeli-ge afklaring sikres. Pålæg af bøder er således alene tænkt anvendt, hvor ingen andre håndhævelsesmuligheder har vist sig effektive, jf. proportionalitetsprincip-pet.” I medfør af jernbaneloven er udstedt bekendtgørelse nr . 1136 af 22. september 2015 (med senere ændringer) om Jernbanenævnet . Bekendtgørelsen indeholdt på tidspunktet for Jernbanenævnets afgørelse blandt andet følgende bestem-melser: ”§ 1. Jernbanenævnet behandler klager over afgørelser og beslutninger i medfør af §§ 4-8, §§ 17-18 og § 21 i jernbaneloven og regler fastsat i medfør heraf, eller når der i henhold til lov er fastsat regler om klageadgang til Jernbanenævnet . Stk. 2. Jernbanenævnet fører tilsyn som fastsat i § 103, stk. 3 og 4, i jernbane-loven. Jernbanenævnet fører herunder tilsyn med Kommissionens gennemførel- sesforordning (EU) Nr . 869/2014 af 1 1. august 2014 om nye jernbanepassagerru-ter . … § 4. Jernbanenævnet kan på eget initiativ og med forbehold for konkurrence- myndighedernes beføjelser træf fe afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på jernbanemarkedet.” Bekendtgørelsen er efter Jernbanenævnets afgørelse ændret med virkning fra 1. januar 2020. I medfør af jernbaneloven er endvidere udstedt bekendtgørelse nr . 1047 af 2. september 2015 om modtagepligt på kombiterminaler , hvori det blandt andet hedder: 36 ” § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på kombiterminaler . Reglerne i §§ 7-8 gælder dog kun kombiterminaler , der drives af eller ejes helt eller delvist af en jernbanevirksomhed. Stk. 2. Kombiterminaler er terminaler , hvor standardiserede lastebærere (contai-nere, veksellad, løstrailere m.v .) bytter transportform – direkte eller med en tidsforskydning - mellem vej og jernbane uden, at selve godset berøres. … Modtagepligt og ydelser fra en kombiterminal § 2. Forvalter af kombiterminal (terminalforvalter), skal stille kombiterminalen til rådighed for jernbanevirksomheder efter betaling på lige og ikke diskrimine-rende vilkår efter reglerne i denne bekendtgørelse samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde med tilhørende implementeringsretsakter . Kombi-terminalen med tilhørende servicefaciliteter og ydelser , der leveres i disse facili-teter , herunder kombiterminalens spor , klar gøringsfaciliteter , betjent løftekapa-citet, adgangsveje og midlertidig henstillingsplads, stilles således til rådighed mod betaling for jernbanevirksomheder . … Jernbanevirksomheders betaling til terminalforvalter § 4. Kombiterminalens takster fastsættes i overensstemmelse med 1) Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde med tilhørende implemente-ringsretsakter og 2) bestemmelserne om statsstøtte i T raktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. § 5. Takster for jernbanevirksomheders benyttelse af kombiterminaler fastsættes således, at enhver forskelsbehandling mellem jernbanevirksomheder undgås. Taksterne kan fastsættes under hensyntagen til togets sammensætning og andre særlige forhold, for eksempel kørselsfrekvens og kørselsperioder , såfremt tak-sterne hermed fremmer en ef fektiv anvendelse af jernbaneinfrastrukturen og kombiterminalen. Stk. 2. Ved fastsættelse af takster kan der tages hensyn til konkurrencesituatio-nen inden for jernbanedriften. Jernbanenævnet kan træf fe afgørelse om nedsæt-telse af taksterne, hvis takstniveauet ikke er i overensstemmelse med konkur - rencesituationen, eksempelvis i en situation, hvor der ikke er konkurrence på kombiterminalområdet, og taksterne ikke er konkurrencedygtige i forhold til andre transportmåder . 37 § 6. Eventuelle rabatter til jernbanevirksomheder for brug af servicefaciliteter og leverede ydelser fra kombiterminalen skal være baseret på reelle konstaterede besparelser . Ved fastsættelse af rabatten må der ikke tages hensyn til besparel-ser , som allerede er indregnet i taktsten. Stk. 2. Der kan indføres rabatordninger , der er til rådighed for alle jernbanevirk- somheder i form af tidsbegrænsede rabatter for at fremme en ef fektiv anvendel-se af jernbaneinfrastrukturen og kombiterminalen. Rabatter kan således fastsæt-tes tidsmæssigt for at fremme anvendelsen af kombiterminalen på tidspunkter , hvor denne er underudnyttet. § 7. Taksterne skal fastsættes således, at de dækker de fulde omkostninger i det omfang, at de er rimelige i forhold til brug af servicefaciliteter og leverede ydel-ser , og med tillæg af en rimelig fortjeneste. En rimelig fortjeneste svarer til en forrentning af egenkapitalen, der ligger på linje med de seneste års gennemsnit-lige afkast i den pågældende sektor og under hensynstagen til den risiko, her -under for indtægterne, eller fraværet af en sådan risiko, som terminalforvalte-ren pådrager sig. Stk. 2. Jernbanevirksomhederne skal betale for brug af servicefaciliteter og leve-rede ydelser , som jernbanevirksomheden rekvirerer fra kombiterminalen, på grundlag af de enkelte omkostningsdannende ressourcetræk. Stk. 3. Jernbanenævnet kan træf fe afgørelse vedrørende forrentningen som nævnt i stk. 1. Stk. 4. Terminalforvalter skal senest 4 måneder forud for den dato, hvorfra tak-sterne skal være gældende, høre eksisterende og potentielle brugere af kombi-terminalen (jernbanevirksomheder) om forslaget til taksternes størrelse. Frist for afgivelse af eventuelle høringssvar er 1 måned fra høringsdatoen. T erminal-forvalter skal i forbindelse med en klage over taksterne kunne dokumentere hø-ringen og resultatet af høringen. Stk. 5. Efter høringen træf fer terminalforvalter beslutning om fastsættelse af tak- sternes størrelse. Stk. 6. Taksterne skal baseres på en eller flere, eventuelt alle de takstkategorier , der fremgår af bilag 2. Stk. 7. Taksterne gælder for et år og of fentliggøres senest 1. november forud for det kalenderår for hvilket, de gælder , jf. § 9. De of fentliggjorte takster skal end-videre senest samtidig med of fentliggørelsen, jf. pkt. 1, sendes til de jernbane-virksomheder , samt de i § 2, stk. 5, nævnte ansøgere, der gør brug af kombiter -minalen, samt til Jernbanenævnet . § 8. Terminalforvalter skal i overensstemmelse med gældende forretningsprak-sis foretage en nøjagtig regnskabsmæssig adskillelse mellem kombiterminalens regnskab og eventuelle øvrige aktiviteter , uanset om disse måtte blive udøvet i samme selskab. 38 Stk. 2. I supplement til regnskabsføringen efter årsregnskabsloven udarbejder hovedvirksomheden et internt regnskab for hver kombiterminal, der indehol-der produktkalkuler for de enkelte serviceydelser på kombiterminalen. Stk. 3. De interne delregnskaber for kombiterminalen med produktkalkuler ud- færdiges efter anerkendte og ensartede teoretiske principper og metoder for indtægts- og omkostningsallokering og baseres på en dokumenteret produktø-konomimodel. Stk. 4. Terminalforvalter sikrer , at en statsautoriseret revisor for hvert regn-skabsår afgiver en revisorerklæring om, hvorvidt den i stk. 1 angivne regn-skabsmæssige adskillelse er overholdt, og om der føres finansielle midler mel-lem terminalforvaltervirksomheden og eventuel anden virksomhed, herunder eventuel jernbanevirksomhed. Der må ikke ske en krydssubsidiering mellem de to aktivitetsområder . Stk. 5. Jernbanenævnet skal på grundlag af kombiterminalens interne regnskab, produktkalkulerne og de udarbejdede revisorerklæringer kontrollere og påse, at bestemmelserne overholdes. Forr etningsbetingelser § 9. Terminalforvalter skal of fentliggøre betingelserne for adgang til og anven-delse af kombiterminalen i kombiterminalens forretningsbetingelser . Forret- ningsbetingelserne skal endvidere indeholde oplysninger om de ydelser , der til-bydes, og de takster , der opkræves. Stk. 2. Forretningsbetingelserne skal udformes på dansk og engelsk og optages på kombiterminalens hjemmeside. Stk. 3. Forretningsbetingelserne skal sendes til Jernbanenævnet senest samtidig med offentliggørelsen på hjemmesiden. … Tilsyn § 12. Jernbanenævnet fører tilsyn med, at terminalforvalter overholder reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Terminalforvalter er forpligtet til at give de oplysninger , herunder de do- kumenter , som Jernbanenævnet anmoder om som led i tilsynet med overholdel-se af denne bekendtgørelse. Jernbanenævnet kan f.eks. anmode om oversigter over kombiterminalens 1) interne og eksterne regnskabstal vedrørende samlede omkostninger og ind-tægter fra kombiterminalens anlæg og ydelser og fordelt på hvert takstområde, 2) udviklingen i efterspør gslen over flerårige perioder inden for hvert takstom-råde, og 3) en redegørelse for de anvendte fordelingsprincipper og nøgler , herunder om der i perioderne er sket ændringer i disse. 39 Stk. 3. Brugere og potentielle brugere af kombiterminalen er forpligtet til på an- modning at oplyse Jernbanenævnet om deres forventede brug af kombitermina-len det eller de følgende år . Klage § 13. Den, der ansøger om brug af kombiterminalens servicefaciliteter og ydel-ser , men får afslag herpå, kan inden 4 uger indgive klage til Jernbanenævnet . Klage over terminalforvalterens takster skal indgives til Jernbanenævnet inden 4 uger efter fristen for of fentliggørelsen af taksterne, jf. § 7, stk. 7, og efter of-fentliggørelse efter § 9. Jernbanenævnet kan ved behandlingen af klagen fast-sætte taksternes størrelse, blandt andet baseret på en eller flere, eventuelt alle de takstkategorier , der fremgår af bilag 2. … Bilag 2 Takstkategorier …” Rettens begrundelse og r esultat Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet som nærmere bestemt i jernbaneloven med tilhørende bekendtgørelser , herunder bekendtgørelsen om Jernbanenævnet og kombiterminalbekendtgørelsen. Reg-lerne er i vidt omfang baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, hvilket direk-tiv blandt andet har til formål at skabe gennemsigtighed og sikre brugerne en li-ge og ikke- diskriminerende adgang til servicefaciliteter og levering af jernbane-relaterede tjenester . Jernbanenævnets funktion efter jernbaneloven og de tilhø-rende bekendtgørelser skal således fortolkes i lyset af de formål og hensyn, der er angivet i direktivet. Efter jernbanelovens § 103, stk. 1, kan Jernbanenævnet i forbindelse med sin til- syns- og klagevirksomhed undersøge sager på eget initiativ eller efter klage. Jernbanenævnet fører efter jernbanelovens § 103, stk. 3, tilsyn med konkurren- cesituationen på markederne for jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse markeder . Det følger af direktivets artikel 56, stk. 9, 3. pkt., at Jernbanenævnet , hvor det er nødvendigt – og med forbehold for de nationale konkurrencemyndigheders be- føjelser – på eget initiativ træf fer afgørelse om passende foranstaltninger med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket udvikling på disse markeder . Det er endvidere i stk. 9 bestemt, at Jernbanenævnets afgørelser er bindende for alle parter . 40 Retten finder på denne baggrund, at Jernbanenævnet efter jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, har hjemmel til at træf fe bindende afgørelser , når dette sker med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvrid-ning og alle andre former for uønsket udvikling på disse markeder . Hjemlen til at træf fe afgørelser må også anses for forudsat i lovens § 107, nr . 2, om tvangs-bøder og fremgår herudover af § 4 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet , jf. i samme retning U 2020.2922 H. Det følger af kombiterminalbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at takster for jernbane- virksomheders benyttelse af kombiterminaler fastsættes således, at enhver for - skelsbehandling mellem jernbanevirksomheder undgås. Den nærmere fastsæt-telse af taksterne er reguleret i kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, hvor -efter kombiterminaltaksterne skal fastsættes således, at de dækker de fulde om-kostninger i det omfang, de er rimelige i forhold til brug af servicefaciliteter og leverede ydelser , og med tillæg af en rimelig fortjeneste. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at jernbanevirksomhederne skal betale for brug af service- faciliteter og leverede ydelser , som jernbanevirksomheden rekvirerer fra kombi- terminalen på grundlag af de enkelte omkostningsdannende ressourcetræk. I henhold til kombiterminalbekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal hovedvirksomheden udarbejde et internt regnskab for hver kombiterminal, der indeholder produkt-kalkuler for de enkelte serviceydelser . Kombiterminalbekendtgørelsens bestem-melser implementerer direktivets artikel 31, stk. 7, hvorefter afgiften for sporad-gang til servicefaciliteter , jf. bilag II, punkt 2, og levering af ydelser i sådanne fa-ciliteter ikke må overstige omkostningerne ved at levere dem. Jernbanenævnet har ved påbuddet efter et samlet skøn vurderet, at påbuddet var nødvendigt med henblik på at korrigere forskelsbehandling af ansøgere, markedsforvridning og andre former for uønsket udvikling på jernbaneområ-det. Nævnet har herved henvist til, at en ændring af taksterne er nødvendig for at sikre, at takstniveauet bringes i overensstemmelse med konkurrencesituatio-nen under hensyntagen til konkurrencen på kombiterminalområdet og for at understøtte jernbanetransportens konkurrencedygtighed i forhold til andre transportmåder . Jernbanenævnets opfattelse af, at taksterne, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 7, stk. 1, skal vurderes ud fra hver enkelt serviceydelse, er i overensstemmelse med direktivets artikel 31, stk. 7, som må antages at være fastsat ud fra direkti-vets overordnede formål. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at Jernba-nenævnet har anvendt kombiterminalbekendtgørelsens bestemmelser på en måde, der ligger uden for den ved lovgivningen fastlagte opgavevaretagelse. Retten finder , at Jernbanenævnets afgørelse angiver de relevante hovedhensyn, og der er ikke grundlag for at antage, at nævnets begrundelse ikke er udtryk for 41 den reelle begrundelse, eller at henvisningen til en række bestemmelser i jern- baneloven og tilhørende bekendtgørelser har indebåret, at der er inddraget hen-syn mv., som ikke kan tillægges vægt. Jernbanenævnet har vurderet taksterne for 2019 med udgangspunkt i oplysnin-ger om omkostninger afholdt i 2017, hvilket har baggrund i kombiterminalbe- kendtgørelsens § 7, stk. 7, hvoraf fremgår , at terminaltaksterne gælder for et år og offentliggøres senest den 1. november forud for det kalenderår , for hvilket de gælder . Ifølge § 7, stk. 4, skal de påtænkte takster sendes i høring senest fire måneder før den dato, hvorfra taksterne skal være gældende. Bestemmelserne indebærer , at oplysningerne om de omkostninger , der kan danne grundlag for taksterne, må komme fra året forinden, således at taksterne i det nye år er base-ret på disse oplysninger . Ordningen muliggør et ef fektivt tilsyn, og der er ikke holdepunkter for at antage, at ordningen er i strid med jernbaneloven eller ovennævnte EU-direktiv . Herefter , og idet det af DB Car go i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resul-tat, har DB Car go ikke godtgjort, at Jernbanenævnets påbud ikke har fornøden hjemmel eller i øvrigt er ugyldigt. Da der endvidere ikke findes grundlag for at tilsidesætte nævnets vurderinger i relation til fastsættelse af taksterne, tages Jer-nbanenævnets frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens karakter , forløb og udfald fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 75.000 kr . inkl. moms og af retsafgift med 1.000 kr . T H I K E N D E S F O R R E T : Jernbanenævnet frifindes. DB Car go Scandinavia A/S skal til Jernbanenævnet betale sagsomkostninger med 76.000 kr . Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	97,669	98,369
3921	Tiltale for spirituskørsel på lille knallert	Appelleret	Straffesag	Retten i Randers	SS-1592/2010-RAN	Øvrige straffesager	1. instans	16721/22	Færdsel;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4200-80201-00876-09			/ RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 10. juni 2010 Rettens nr. 28-1592/2010 Politiets nr. 4200-80201-00876-09 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1955) Anklageskrift er modtaget den 12. april 2010. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse færdselslovens § 53, stk. 1, spirituskørsel, ved onsdag den 2. december 2009 kl. 1637 at have ført lille knallert, Stel nr., i nordvestlig retning ad Kronborgvej ved nr. 9, Dalbyover, 8970 Havndal, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, idet blodprøven, udtaget den 2. december 2009 kl. 1744, viste en alkoholkoncentration i blodet på mindst 1,62 promille. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf i 70 da- ge. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han ikke følte sig påvirket. Han havde drukket en øl lige inden han blev stoppet. Han husker ikke, hvad han ellers havde drukket i løbet af dagen ellers. Han var ovre og handle og skulle hjem på knallerten. 2-3 dage inden var han lige blevet løsladt for en spiritusdom. Han var til fest, så måske det var eftervirkning fra festen, der gjorde promillen så høj. Han vil ikke bestride den målte promille. Tiltalte er 11 gange straffet for spirituskørsel m.v., senest ved dom af 22. december 2006 med fængsel i 40 dage efter færdselslovens § Std 75272 / Side 2/2 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 117 a stk. 2, nr. 2, og færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 § 83, stk. 1, nr. 1, jf. § 57, stk. 1. og ved dom af 8. april 2009 med fængsel i 60 dage og en bøde på 600 kr. efter færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, og § 118 a, stk. 3, 1. pkt, og stk. 4, jf. § 72, stk. 1, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 105, stk. 1. Løsladt den 30. november 2009. Om de personlige forhold oplyste tiltalte, at han er førtidspensionist og bor alene. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 70 dage, jf. færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. stk. 1. Der er ikke grundlag for at undlade at tillægge de tidligere domme gentagel- sesvirkning. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 70 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /	RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DO M afsagt den 10.juni 2010 Rettens nr. 28-1592/2010 Politiets nr. 4200-80201-00876-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1955)</anonym> Anklageskrift er modtaget den 12. april 2010. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse færdselslovens $ 53, stk. 1, spirituskørsel, ved onsdag den 2. december 2009 kl. 1637 at have ført lille knallert; <anonym>Stel nr</anonym> 1 nordvestlig retning ad Kronborgvej ved nr. 9, Dalbyover; 8970 Havndal; efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille; idet blodprøven; udtaget den 2. december 2009 kl. 1744, viste en alkoholkoncentration i blodet på mindst 1,62 promille. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstrafi 70 da- ge_ <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han ikke følte sig påvirket. Han havde drukket en øl lige inden han blev stoppet. Han husker ikke, hvad han ellers havde drukket i løbet af dagen ellers. Han var ovre og handle og skulle hjem på knallerten. 2-3 dage inden var han lige blevet løsladt for en spiritusdom Han var til fest; så måske det var eftervirkning fra festen; der gjorde promillen så høj. Han vil ikke bestride den målte promille. Tiltalte er 11 gange straffet for spirituskørsel m.v , senest ved dom af 22. december 2006 med fængsel i 40 dage efter færdselslovens $ 117, stk. 1,jf. $ 53, stk. 1, 8 118, stk. 1,jf. 8 3, stk. 1, og 8 117 a stk. 2, nr 2, og færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 $ 83, stk. 1, nr. 1,jf. 8 57, stk. 1.0g ved dom af 8. april 2009 med fængsel i 60 dage og en bøde på 600 kr. efter færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 2, og 8 118 a, stk. 3, 1. pkt, 0g stk. 4,jf. 8 72, stk. 1, 0g 8 118,stk 1, nr. 1, jf $ 105, stk. 1. Løsladt den 30. november 2009. Om de personlige forhold oplyste tiltalte, at han er førtidspensionist og bor alene. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 70 dage, jf. færdselslovens 8 117, stk. 1,jf. $ 53, stk. stk. 1. Der er ikke grundlag for at undlade at tillægge de tidligere domme gentagel - sesvirkning. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 70 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /	2,509	2,602
3922	Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om, at forsvarerne i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, 3. pkt., pålægges ikke at overlevere kopi af retsbøger til tiltalte. Landsre... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-48/2023-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	2783/23	Efterforskning og straffeproces; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;									Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3923	Højesteret ophæver landsrettens pålæg til forsvarere om ikke at overlevere kopi af retsbøger til tiltalt i sag om brud på tavshedspligt vedrørende rigets sikkerhed	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-45/2023-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	2784/23	Efterforskning og straffeproces; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Vis flere...							/ Pålæg vedrørende retsbøger ophævet Kendelse afsagt den 12. oktober 2023 Sag 45/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Pålæg til forsvarere om ikke at overlevere kopi af retsbøger til Tiltalte ophævet Tiltalte blev ved anklageskrift af 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed, og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder. For Højesteret angik sagen, om der var grundlag for at pålægge Tiltaltes forsvarere ikke at overlevere kopi af dels Københavns Byrets retsbog af 12. december 2022 vedrørende et forberedende retsmøde i straffesagen mod Tiltalte, dels byrettens retsbog af 21. december 2022 og landsrettens retsbog af 28. april 2023 vedrørende deres kendelser om pålæg vedrørende byrettens retsbog af 12. december 2022. Retsplejelovens § 729 a, stk. 2, bestemmer, at retten meddeler forsvareren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan gøre sigtede bekendt med kopierne, medmindre andet følger af retsplejelovens § 748 og § 856. Retten kan pålægge forsvareren ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes, at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde. Højesteret bemærkede, at det efter praksis er en forudsætning for at meddele et sådant pålæg, at der er konkrete grunde til at befrygte, at kopier af retsbøger vil blive benyttet på retsstridig måde. Højesteret fandt, at der ikke var fremlagt konkrete oplysninger, som gav grundlag for at befrygte, at retsbøgerne ville blive benyttet på retsstridig måde. Der var som følge heraf ikke grundlag for at pålægge Tiltaltes forsvarere ikke at overle vere kopi af retsbøgerne til ham. Højesteret tog derfor Tiltaltes påstand om ophævelse af landsrettens kendelse til følge, sådan at pålægget til forsvarerne om ikke at overlevere kopi til ham af de pågældende retsbøger blev ophævet. / /	Pålæg vedrørende retsbøger ophævet Kendelse afsagt den 12. oktober 2023 Sag 45/2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Pålæg til forsvarere om ikke at overlevere kopi af retsbøger ti] <anonym>Tiltalte</anonym> ophævet <anonym>Tiltalte</anonym> blev ved anklageskrift af 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed, 0g overtrædelse af straffelovens 8 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder For Højesteret angik sagen; om der var grundlag for at pålægge <anonym>Tiltaltes</anonym> forsvarere ikke at overlevere kopi af dels Københavns Byrets retsbog af 12. december 2022 vedrørende et forberedende retsmøde i straffesagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> dels byrettens retsbog af 21. december 2022 og landsrettens retsbog af 28. april 2023 vedrørende deres kendelser om pålæg vedrørende byrettens retsbog af 12. december 2022. Retsplejelovens $ 729 a, stk. 2, bestemmer; at retten meddeler forsvareren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen: Forsvareren kan gøre sigtede bekendt med kopierne, medmindre andet følger af retsplejelovens $ 748 og $ 856. Retten kan pålægge forsvareren ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes; at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde. Højesteret bemærkede, at det efter praksis er en forudsætning for at meddele et sådant pålæg, at der er konkrete grunde til at befrygte; at kopier af retsbøger vil blive benyttet på retsstridig måde. Højesteret fandt, at der ikke var fremlagt konkrete oplysninger; som gav grundlag for at befrygte; at retsbøgerne ville blive benyttet på retsstridig måde. Der var som følge heraf ikke grundlag for at pålægge <anonym>Tiltaltes</anonym> forsvarere ikke at overle vere kopi af retsbøgerne til ham. Højesteret tog derfor <anonym>Tiltaltes</anonym> påstand om ophævelse af landsrettens kendelse til følge, sådan at pålægget til forsvarerne om ikke at overlevere kopi til ham af de pågældende retsbøger blev ophævet. / /	2,080	2,176
3924	Landsretten stadfæstede byrettens beslutning om bl.a. ikke at imødekomme en anmodning om udlevering af anklageskrift til tiltalt i sag om brud på tavshedspligt i sag om rigets sikkerhed og forhol... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-398/2023-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	2788/23	Efterforskning og straffeproces; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;			Ja						Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3925	Højesteret fastslår, at tiltalte har krav på at modtage kopi af anklageskrift og ophæver samtidig pålæg til forsvarerne om ikke at overlevere kopi af retsbog til tiltalte	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-43/2023-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	2789/23	Efterforskning og straffeproces; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Michael Rekling; Vis flere...	Ja						Udlevering af anklageskrift Der skulle ske udlevering af anklageskrift til tiltalte Kendelse afsagt den 12. oktober 2023 Sag 43/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Tiltalte blev ved anklageskrift af 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed, og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder. I forbindelse med, at tiltalen blev rejst, blev Tiltalte af PET gjort bekendt med anklageskriftet med bilag, som han fik mulighed for at gennemlæse. Han blev samtidig orienteret om, at han ikke ville få udleveret anklageskriftet, men at hans forsvarere havde fået overbragt anklageskriftet med tilhørende bilag til opbevaring. Tiltalte har herefter haft adgang til anklageskriftet hos forsvarerne. For Højesteret angik sagen navnlig, om Tiltalte har krav på at modtage en kopi af anklageskriftet. Højesteret bemærkede, at en tiltalt har en ubetinget ret til kopi af anklageskriftet, jf. retsplejelovens § 835, stk. 2, og at der ikke er holdepunkter i bestemmelsens forarbejder for, at der kan gøres undtagelse herfra. At tiltalte kan gøre sig bekendt med indholdet af anklageskriftet ved at læse det hos sin forsvarer kan ikke i sig selv føre til, at anklagemyndigheden kan undlade at sende kopi af anklageskriftet til tiltalte. Højesteret bemærkede samtidig, at der ikke var fremlagt konkrete oplysninger, som gav grundlag for at befrygte, at Tiltalte – hvis han får udleveret kopi af anklageskriftet – vil overtræde sin tavshedspligt ved f.eks. at vise det til uvedkommende. Der var heller ikke fremlagt konkrete oplysninger, som gav grundlag for at befrygte, at uvedkommende i givet fald på anden måde vil få kendskab til indholdet af anklageskriftet. På den anførte baggrund fandt Højesteret, at Tiltalte har krav på, at anklagemyndigheden udleverer en kopi af anklageskriftet til ham. Landsretten var nået til et andet resultat.	Udlevering af anklageskrift Der skulle ske udlevering af anklageskrift til tiltalte Kendelse afsagt den 12. oktober 2023 Sag 43/2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> blev ved anklageskrift af 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 109, stk. 1, ved flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed, 0g overtrædelse af straffelovens $ 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder. forbindelse med, at tiltalen blev rejst, blev <anonym>Tiltalte</anonym> af PET gjort bekendt med anklageskriftet med bilag, som han fik mulighed for at gennemlæse. Han blev samtidig orienteret om; at han ikke ville få udleveret anklageskriftet; men at hans forsvarere havde fået overbragt anklageskriftet med tilhørende bilag til opbevaring. <anonym>Tiltalte</anonym> har herefter haft adgang til anklageskriftet hos forsvarerne. For Højesteret angik sagen navnlig, om <anonym>Tiltalte</anonym> har krav på at modtage en kopi af anklageskriftet:. Højesteret bemærkede, at en tiltalt har en ubetinget ret til kopi af anklageskriftet; jf. retsplejelovens $ 835, stk: 2, og at der ikke er holdepunkter bestemmelsens forarbejder for; at der kan gøres undtagelse herfra. At tiltalte kan gøre sig bekendt med indholdet af anklageskriftet ved at læse det hos sin forsvarer kan ikke i sig selv føre til, at anklagemyndigheden kan undlade at sende kopi af anklageskriftet til tiltalte. Højesteret bemærkede samtidig, at der ikke var fremlagt konkrete oplysninger; som gav grundlag for at befrygte; at <anonym>Tiltalte</anonym> hvis han får udleveret kopi af anklageskriftet vil overtræde sin tavshedspligt ved feks. at vise det til uvedkommende. Der var heller ikke fremlagt konkrete oplysninger; som gav grundlag for at befrygte; at uvedkommende i givet fald på anden måde vil få kendskab til indholdet af anklageskriftet. På den anførte baggrund fandt Højesteret; at <anonym>Tiltalte</anonym> har krav på, at anklagemyndigheden udleverer en kopi af anklageskriftet til ham. Landsretten var nået til et andet resultat.	2,081	2,198
3926	Kendelse om pålæg af krav til håndtering og opbevaring af sagsdokumenter i henhold til sikkerhedscirkulæret i sag om brud på fortrolighed af betydning for statens sikkerhed	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-4779/2022-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	2785/23	Efterforskning og straffeproces; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;			Ja						Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3927	Stadfæstelse af kendelse om pålæg af krav til håndtering og opbevaring af sagsdokumenter i henhold til sikkerhedscirkulæret i sag om brud på fortrolighed af betydni... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-711/2023-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	2786/23	Efterforskning og straffeproces; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;			Ja						Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3928	Højesteret ophæver landsrettens kendelse om forskrifter for forsvareres håndtering og opbevaring af dokumenter og om ikke at udlevere en kopi af en retsbog fra landsretten til tiltalte. Sagen... Vis mere	Hjemvist	Straffesag	Højesteret	SS-44/2023-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	2787/23	Efterforskning og straffeproces; Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Michael Rekling; Vis flere...	Ja						/ Håndtering og opbevaring af sagens dokumenter Kendelse afsagt den 12. oktober 2023 Sag 44/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Der kunne kun fastsættes vilkår for forsvarernes håndtering og opbevaring af kopier af visse af sagens dokumenter Tiltalte blev ved anklageskrift af 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed, og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder. I forbindelse med udleveringen af alle sagens dokumenter til forsvarerne, udfærdigede Politiets Efterretningstjeneste (PET) en vejledning til Tiltaltes forsvarere om behandling og opbevaring af klassificeret information med henvisning til sikkerhedscirkulæret (cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014). Efter anmodning fra anklagemyndigheden pålagde byretten og landsretten forsvarerne at håndtere og opbevare sagens dokumenter i overensstemmelse med sikkerhedscirkulæret. Sagen for Højesteret angik navnlig, om Tiltaltes forsvarere kunne pålægges at håndtere og opbevare sagen s dokumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i sikkerhedscirkulæret. Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 1, kan retten efter anmodning fra politiet bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter bl.a. retsplejelovens § 729 a fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til bl.a. fremmede magter eller statens sikkerhed. Højesteret fandt, at retten i stedet for at nægte kopi af sagens dokumenter i tilfælde, hvor der er grundlag for at fravige reglerne om forsvarerens ret til aktindsigt i sagens materiale, kan fastsætte sagligt begrundede vilkår for udlevering af kopi heraf. Højesteret fandt samtidig, at vilkår om håndtering af sagens materiale som forudsætning for udlevering af kopi af bestemte dokumenter kun kan fastsættes for så vidt angår det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for sagen, og kun for så vidt angår de dokumenter, hvor der i øvrigt efter en konkret vurdering er det fornødne grundlag for at afslå at udlevere en kopi ud fra de hensyn, der er nævnt i § 729 c, stk. 1, herunder bl.a. som følge af en sammenstillingsrisiko. Højesteret fandt herefter, at sagen bør hjemvises til byretten med henblik på, at anklagemyndigheden over for retten præciserer og begrunder hvilke dokumenter eller kategorier af dokumenter, hvor det efter anklagemyndighedens opfattelse er påkrævet at stille vilkår om håndtering og opbevaring af dokumenterne som betingelse for at udlevere kopi til forsvarerne. For så vidt angår de dokumenter, hvor der er grundlag for at stille sådanne vilkår, kan retten bestemme, at de pågældende dokumenter og oplysninger skal håndteres og opbevares i overensstemmelse med PET’s vejledning til forsvarerne i den konkrete sag. Det kan derimod ikke bestemmes, at forsvarerne skal overholde sikkerhedscirkulæret i sin helhed. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at en afgørelse om forbud mod at videregive oplysninger til Tiltalte eller andre skal træffes efter en konkret vurdering i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 4. / Højesteret ophævede herefter landsrettens kendelse og hjemviste sagen til byretten.	Håndtering 0g opbevaring af sagens dokumenter Kendelse afsagt den 12. oktober 2023 Sag 44/2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Der kunne kun fastsættes vilkår for forsvarernes håndtering og opbevaring af kopier af visse af sagens dokumenter <anonym>Tiltalte</anonym> blev ved anklageskrift af 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed, 0g overtrædelse af straffelovens $ 152, stk. 2,jf. stk. 1, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder: I forbindelse med udleveringen af alle sagens dokumenter til forsvarerne; udfærdigede Politiets Efterretningstjeneste (PET) en vejledning til <anonym>Tiltaltes</anonym> forsvarere om behandling 0g opbevaring af klassificeret information med henvisning til sikkerhedscirkulæret (cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014). Efter anmodning fra anklagemyndigheden pålagde byretten og landsretten forsvarerne at håndtere og opbevare sagens dokumenter i overensstemmelse med sikkerhedscirkulæret. Sagen for Højesteret angik navnlig om <anonym>Tiltaltes</anonym> forsvarere kunne pålægges at håndtere og opbevare sagen s dokumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i sikkerhedscirkulæret. Efter retsplejelovens 8 729 c, stk. 1, kan retten efter anmodning fra politiet bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter bl.a. retsplejelovens $ 729 a fraviges; hvis det er påkrævet afhensyn til bl.a. fremmede magter eller statens sikkerhed. Højesteret fandt, at retten i stedet for at nægte kopi af sagens dokumenter i tilfælde, hvor der er grundlag for at fravige reglerne om forsvarerens ret til aktindsigt i sagens materiale, kan fastsætte sagligt begrundede vilkår for udlevering af kopi heraf. Højesteret fandt samtidig, at vilkår om håndtering af sagens materiale som forudsætning for udlevering af kopi af bestemte dokumenter kun kan fastsættes for så vidt angår det materiale; som politiet har tilvejebragt til brug for sagen, og kun for så vidt angår de dokumenter; hvor der i øvrigt efter en konkret vurdering er det fornødne grundlag for at afslå at udlevere en kopi ud fra de hensyn; der er nævnt i $ 729 c, stk. 1, herunder bl.a. som følge af en sammenstillingsrisiko. Højesteret fandt herefter; at sagen bør hjemvises til byretten med henblik på, at anklagemyndigheden over for retten præciserer og begrunder hvilke dokumenter eller kategorier af dokumenter; hvor det efter anklagemyndighedens opfattelse er påkrævet at stille vilkår om håndtering 0g opbevaring af dokumenterne som betingelse for at udlevere kopi til forsvarerne. For så vidt angår de dokumenter;, hvor der er grundlag for at stille sådanne vilkår, kan retten bestemme, at de pågældende dokumenter og oplysninger skal håndteres og opbevares i overensstemmelse med PETs vejledning til forsvarerne i den konkrete sag. Det kan derimod ikke bestemmes, at forsvarerne skal overholde sikkerhedscirkulæret i sin helhed. Højesteret bemærkede i den forbindelse; at en afgørelse om forbud mod at videregive oplysninger til <anonym>Tiltalte</anonym> eller andre skal træffes efter en konkret vurdering i medfør af retsplejelovens 8 729 a, stk. 4. / Højesteret ophævede herefter landsrettens kendelse og hjemviste sagen til byretten.	3,326	3,383
3929	Sag om hvorvidt sagsøger har ret til dispensation for overskridelse af fristen for at anmode om sygedagpenge	Endelig	Civilsag	Retten i Kolding	BS-27387/2022-KOL	Almindelig civil sag	1. instans	2790/23	Forvaltningssag;		Biintervient - Justitia; Sagsøgte - Ankestyrelsen; Advokat - Mads Krøger Pramming; Mandatar - Fagligt Fælles Forbund;	Nej	Ja	Nej		6.381,00 kr.		RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 11. oktober 2023 Sag BS-27387/2022-KOL Mandatar Fagligt Fælles Forbund for Sagsøger (advokat Mads Krøger Pramming) mod Ankestyrelsen Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 15. juli 2022, angår, om en sygemeldt person, der overså et brev i e-boks fra Jobcenteret, Fredericia Kommune, og overskred fristen for ansøgning om sygedagpenge med 2 dage, har ret til dispensation for over- skridelse af fristen i medfør af sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Sagsøgeren, 3F som mandatar for Sagsøger, har nedlagt følgende på- stande: Principalt Sagsøgte, Ankestyrelsen, skal anerkende, at Sagsøger var berettiget til udbetaling af sygedagpenge fra den 16. juli 2020. Subsidiært Sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Ankestyrelsen. 2 Ankestyrelsen har påstået frifindelse. Retten har den 14. oktober 2022 bestemt, at sagen, hvis økonomiske værdi er op- gjort til 6.381 kr., ikke skal behandles efter reglerne om småsager i retsplejelovens kapitel 39. Den 7. marts 2023 er Tænketanken Justitia, med rettens tilladelse, indtrådt som biintervenient til støtte for 3F som mandatar for Sagsøger. Oplysningerne i sagen Sagsøger var efter et langt arbejdsliv blevet ledig og modtog ydelse fra A-kassen, da han den 2. juli 2020 blev sygemeldt. A-kassen sygemeldte ham overfor Fredericia Kommune, der den 16. juli 2020 sendte et digitalt brev til Sagsøgers e-boks. I brevet var der bl.a. anført følgende: ”… Vedrørende dit sygefravær Din a-kasse Faglig Fælles A-kasse Dagp. har oplyst, at du er sygemeldt fra den 02.07.2020. Derfor modtager du dette underretningsbrev, som du bedes læse igen- nem. … Selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær Mit Sygefravær er en obligatorisk selvbetjeningsløsning for sygemeldte. Her skal du udfylde oplysninger til brug for kommunens behandling af din sygedagpenge-sag. Alt det, du udfylder i Mit Sygefravær, bliver automatisk sendt til kommunen. I Mit Sygefravær vil du altid kunne finde kvitteringer for det, som du har sendt via løsningen. I Mit Sygefravær skal du gøre følgende: - Kontrollere din a-kasses oplysninger - Ansøge om sygedagpenge - Udfylde et oplysningsskema Dette skal du gøre senest den 24.07.2020. Det skal du være opmærksom på Du skal have udfyldt og signeret ansøgningen om sygedagpenge senest den 24.07.2020. Overholder du ikke denne frist, er der som hovedregel ikke ret til sy- gedagpenge. … 3 Hvis du ikke mener, at du kan betjene dig digitalt i selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær, skal du kontakte os. Vi vil herefter vurdere, om du kan undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på sygedagpengeområdet. Råd og vejledning Har du spørgsmål eller i øvrigt brug for råd og vejledning, er du velkommen til at kontakte os. …” Sagsøgers hustru, Vidne, der altid har bistået sin ægte-fælle med betjening af pc og digital kontakt, var forud for hans sygemelding rejst til Grønland for at pleje sin alvorligt syge søster. Sagsøger, der ikke som vanligt havde modtaget en sms- notifikation, havde ikke opdaget, at han havde modtaget post fra kommunen og reagerede derfor ikke på brevet. Den 26. juli 2020 sendte Fredericia Kommune et digitalt brev til Sagsøgers e-boks. I brevet var der bl.a. anført følgende: ” … Vi har lukket din sygefraværssag Den 16.07.2020 sendte vi d i g et brev, hvor du blev bedt om at søge om sygedag- penge og returnere ansøgningen , så den var os i hænde senest med udgangen af den 24.07.2020. Vi sendte brevet, fordi vi fra din arbe j dsgiver/a-kasse har fået op- lyst , at du er sygemeldt med første fraværsdag den 02.07.2020 og ikke modtager løn/ydelse. Din sygefraværssag i kommunen er nu lukket Da v i ikke har modtaget d i n ansøgning om sygedagpenge , kan vi i kke behandle din sag og v i har derfor lukket din sygefraværssag i kommunen. Hvis du senere ansøger om sygedagpenge vedrørende dette sygeforløb , skal vi oplyse dig om, at du som h ovedregel tid l igst kan f å sygedagpenge fra det t i ds - punkt , hvor vi modtager ansøgn i ngen. Det gælder dog kun, hvis du opfylder sy- gedagpengelovens øvrige betingelser fo r sygedagpenge, herunder indsendelse af oplysningsskemaet. …” Sagsøgers hustru kom hjem fra sit familieophold i Grønland den 25. juli 2020, og da hun opdagede, at der i Sagsøgers e-boks var modta-get brev om, at han skulle have søgt sygedagpenge indenfor fristen, der udløb den 24. juli 2020, sendte hun straks den 26. juli 2020 en anmodning om sygedag- penge på hans vegne. Anmodningen blev den 2. august 2020 fulgt op med føl- gende besked til kommunen fra Sagsøger: 4 ”Min kone der normalt ordner alt mit digitale og internet var ude at rejse for at være sammen med sin kræftsyge søster. Jeg kan ikke selv begå mig på nettet uden hjælp, jeg har ikke forestillet at komme i den situation hvor jeg står uden midler til at klare min økonomiske dagligdag. Jeg havde forestillet mig at det vil være et pr dage der bliver trukket ud at den månedlige ydelse og ikke som nu hvor jeg står uden midler til at klare min økonomiske dagligdag I håb om forståelse Med venlig hilsen Sagsøger” Beskeden var sendt i Mit Sygefravær og var skrevet af Sagsøgers hu-stru. Den 5. august 2020 traf Fredericia Kommune afgørelse om, at Sagsøger ikke var berettiget til sygedagpenge forud for den 26. juli 2020. I afgø- relsen var der bl.a. anført følgende: Vi har modtaget anmodningen om sygedagpenge den 26.07.20. Afgørelse Vi har truffet afgørelse om, at du først har ret til sygedagpenge fra den 26.07.20. Da ansøgningen om sygedagpenge er modtaget for sent og efter sygeperioden, kan der ikke udbetales sygedagpenge. Begrundelse … Vi finder ikke at du har oplyst os om særlige undskyldende forhold. Vi kan derfor ikke give dispensation. (Sygedagpengeloven§ 38, stk. 7 og stk. 8.) Vi har i vores afgørelse lagt vægt på, at du skriver: Min kone der normalt ordner alt mit digitale og internet var ude at rejse for at være sammen med sin kræftsyge søster. Jeg kan ikke selv begå mig på nettet uden hjælp, jeg har ikke forestillet at komme i den situation hvor jeg står uden midler til at klare min økonomiske dag- ligdag. Jeg havde forestillet mig at det vil være et pr dage der bliver trukket ud at den månedlige ydelse og ikke som nu hvor jeg står uden midler til at klare min økonomiske dagligdag I håb om forståelse Med venlig hilsen Sagsøger Dette er ikke noget Fredericia kommune kan dispensere for, da du selv er ansvarlig for at tjekke din digitale postkasse dagligt, samt reagere på breve deri. …” 5 Den 26. august 2020 anmodede 3F på vegne Sagsøger Fredericia kommune om at revurdere sin afgørelse og samtidig fritage ham for digital selv- betjening. Fredericia Kommune meddelte den 22. september 2020, at man fastholdt afgørel- sen. Samme dag fritog kommunen Sagsøger for digital selvbetjening, ligesom man sendte sagen til Ankestyrelsen som en klagesag. Den 8. november 2020 fritog Digitaliseringsstyrelsen Sagsøger for digital post fra det offentlige. Den 4. december 2020 traf Ankestyrelsen afgørelse i klagesagen. I afgørelsen er der bl.a. anført følgende: ” … Afgørelse Du har klaget over Fredericia Kommunes afgørelse om delvis afslag på sygedag- penge. Fredericia Kommune afgjorde sagen den 5. august 2020. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: • Du havde først ret til sygedagpenge fra den 26. juli 2020. Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat. … Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Du har ikke anmodet om sygedagpenge fra kommunen inden for fristen. Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for dispensation fra fristen. Hvad er afgørende for sagen Det fremgår, at din første fraværsdag var den 2. juli 2020. Du fik udbetalt ydelse fra a- kassen til og med den 15. juli 2020. Vi lægger vægt på, at underretningsbrevet til anmodning om sygedagpenge blev sendt fra kommunen den 16. juli 2020. Det fremgår af brevet, at fristen for at an- 6 mode om sygedagpenge var den 24. juli 2020. Kommunen modtog først din an- modning om sygedagpenge den 26. juli 2020. Når anmodningen om sygedagpenge er indgivet for sent, er der først ret til syge- dagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen. Du har der- for først ret til sygedagpenge fra den 26. juli 2020. Du har oplyst, at du ikke var selvhjulpen i brugen af computer, og at du var af-hængig af din hustrus hjælp. Din hustru havde ikke været hjemme, da hun var ude og rejse. Derudover har du oplyst, at du ikke havde modtaget nogen sms om, at du havde modtaget digital post. Vi bemærker, at tilslutning til modtagelse af digital post fra offentlige myndighe-der blev gjort obligatorisk fra og med den 1. november 2014. Du var således fra og med denne dato forpligtet til at kunne modtage digital post fra det offentlige, med-mindre du var fritaget herfor. Ifølge sagens oplysninger blev du først fritaget for digital post i forbindelse med klagesagen, og dermed efter fristen for at anmode om sygedagpenge. Det forhold, at du ikke havde fået kontrolleret din e-boks, er derfor ikke en sådan rimelig grund, der kan begrunde en dispensation fra fristen. Det er dit ansvar at reagere på kommunens breve og henvendelser. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 125-13. Det fremgår, at meddel-elser fra offentlige myndigheder sendt til borgerens digitale postkasse anses for at være kommet frem til borgeren, når meddelelsen er tilgængelig i borgerens digi-tale postkasse. Det er borgerens ansvar at holde øje med post i den digitale post-kasse. Det forhold, at du ikke som sædvanligt modtog en notifikation fra e-boks om ny post er heller ikke et sådant særlig undskyldende forhold, der kan begrunde en dispensation fra anmodningsfristen. Notifikationer til e-mail eller sms om ny post er en service udbudt af e-boks. Du har fortsat selv ansvaret for at holde dig orien-teret om post i din e-boks. Slutteligt lægger vi vægt på, at der ikke er oplyst om andre særlige undskyldende forhold, der kan føre til at fristen for at anmode om sygedagpenge kunne dispen-seres. Om reglerne Efter reglerne skal lønmodtagere anmode om sygedagpenge fra kommunen senest otte dage efter at underretningsbrevet er sendt fra kommunen på baggrund af ar- bejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har løn- modtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om 7 sygedagpenge fra kommunen senest otte dage efter at underretningsbrevet er sendt fra kommunen på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning. Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening. Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når løn- modtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhin-dret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevir-ket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen er modtaget efter fristens ud-løb, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget. … Regler Her er de regler, vi har afgjort din sag efter. Love og bekendtgørelser Lov om sygedagpenge, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 107 af den 2. februar 2020 • § 38, stk. 1, 2 6 og 7, om anmeldelse af sygefravær og dispensationsmulig- hederne. …” Den 15. marts 2021 anmodede 3F på vegne Sagsøger Ankestyrelsen om at genoptage sagen. I anmodningen var der bl.a. anført følgende: Vi finder at afgørelsen er mangelfuld, da vi ikke kan se, at Ankestyrelsen har taget i betragtning, at vores medlem er fritaget for digital post, men ikke at han er frita-get i for digital selvbetjening. Da kommunen har kaldt fritagelse noget forkert i deres afgørelse, kan vi ikke udelukke at Ankestyrelsen afgørelse er baseret på en misforståelse. Det er korrekt, at såvel fritagelsen for digital post, såvel som for digital selvbetje-ning først skete i forbindelse med klagen, men vi finder ikke at det kan ændre be-tydningen af fritagelsen for digital selvbetjening. Vores medlem har klaret sig i forhold til e-Boks ved hjælp af sin hustru, men har ikke tidligere være sygemeldt i så lang en periode, at han skulle i kontakt med 8 sygedagpengekontoret. Han var derfor ikke klar over, at første kontakt med syge- dagpengekontoret ville komme i form af en digital indberetning. I forbindelse med klagen d. 22.9.2020 anmoder vores medlem kommunen om fri- tagelse for digital indberetning. En fritagelse for digital indberetning er specifik på den konkrete sygemelding og ikke generel som en fritagelse for digital post. Denne fritagelse for digital indberetning imødekommer kommunen d. 22.9.2020 i det brev, hvor de samtidig fastholder deres afgørelse om, ikke at ville dispensere for den for sene udfyldelse af oplysningsskemaet. Kommunen kalder det dog fejlagtigt for en fritagelse for digital post, men når man sammenholder at, der er tale om et svar på en ansøgning om fritagelse for digital indberetning, og at de vejleder i at fritagelsen ikke automatisk går videre til næste sygemelding eller omfatter andre former for kommunal kontakt, så er det tydeligt, at der er tale om en fritagelse for digital indberetning, da en fritagelse for digital post (eboks) netop er generel og uden tidsbegrænsning i modsætning til en frita-gelse for digital indberetning, som er specifik og kun gælder den igangværende sagsbehandlingsperiode. Herunder er indsat kommunens formulering i deres brev af 22.9.2020 om fastholdelse af manglende dispensation i forhold til det for sent afleverede oplysningsskema. … Der er altså tale om, at man med den ene hånd siger – vi ved godt, at du ikke kan benytte digital indberetning, men med den anden hånd siger, at det betyder dog ikke, at vi vil dispensere for, at du har afleveret et digitalt skema for sent. Da der er denne forskrivelse i afgørelsen, er vi ikke sikre på at Ankestyrelsen har forstået at, der ikke var tale om en generel fritagelse for digital post, men en speci-fik fritagelse for digital sagsbehandling. …” Ankestyrelsen afslog den 2. juni 2021 at genoptage sagen. I afgørelsen var der bl.a. anført følgende: ” … 3F oplyser, at Ankestyrelsen i deres afgørelse af 4. december 2019 alene havde lagt vægt på, at du ikke var fritaget for digital post, men ikke at du var fritaget for digital selvbetjening i den konkrete sygedagpengesag. Fredericia Kommune havde i deres genvurdering kaldt fritagelse noget forkert, og det kunne derfor ikke udelukkes, at Ankestyrelsens afgørelse var baseret på en misforståelse. 3F oplyste, at Fredericia Kommune ved fritagelsen af digital selvbetjening havde erkendt, at du ikke havde forudsætningerne for at kunne benytte digital selvbetje-ning, men samtidig ville de ikke dispensere for, at du afleverede skemaet for sent. 9 Vi bemærker hertil, at tilslutning til modtagelse af digital post fra offentlige myn- digheder blev gjort obligatorisk fra og med den 1. november 2014. Du var således fra og med denne dato forpligtet til at kunne modtage digital post fra det offent-lige, medmindre du var fritaget herfor. Du burde derfor være bekendt med, at du ville modtage breve fra kommunen via digital post. Såfremt du ikke kunne betjene digital post, burde du være fritaget herfor. Vi bemærker desuden, at kommunen den 16. juli 2020 sendte et underretningsbrev til dig, hvor det fremgår, at du skulle ansøge om sygedagpenge senest den 24. juli 2020. Det fremgår desuden af underretningsbrevet, at hvis ikke du kunne betjene den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær, så skulle du kontakte kommu-nen. Derudover fremgår det, at såfremt du havde brug for råd og vejledning, var du velkommen til at kontakte kommunen. Det forhold, at du efter fristens udløb havde kontaktet kommunen og var blevet fritaget for digital selvbetjening i den konkrete sygedagpengesag kan ikke føre til en ændret vurdering. Vi bemærker hertil, at det forhold at du ikke kunne anvende den digitale selvbe- tjeningsløsning Mit Sygefravær, ikke kan føre til en dispensation for fristen, da du ikke havde kontaktet kommunen inden for den fastsatte frist. …” I en rapport fra april 2021, udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening med titlen ”Digital inklusion i det digitaliserede samfund” , er der bl.a. anført: ”… Som samlet gruppe vurderes det, at de digitalt udsatte udgør 17-22 pct. af den voksne befolkning. Potentielt set kan tallet være højere, hvis man inkluderer plud- seligt opståede og særligt vanskelige livssituationer hos dem, der normalt klarer sig selv. Hertil kommer de mange pårørende, der står ved siden af for at hjælpe, som også møder forhindringer i det digitale univers. …” Forklaringer Sagsøger har forklaret bl.a., at han kom ud at sejle som ung i 1976. Han sejlede som dæksmand på en trawler. Han stoppede som kontraktansat i 1990, men sejlede derefter i yderligere nogle år. Herefter kom han i arbejde som buschauffør og havnearbejder. Han var losseformand på havnen. Hans sidste ar- bejde var på Arbejdsplads. Arbejdspladsen blev lukket på grund af nedskæringer. 10 Han blev i den forbindelse meldt ledig. Næsten samtidig blev han sygemeldt. Det var galt med øret. Han fik problemer med balancen og oplevede svimmel-hed. Han blev diagnosticeret med Sygdom. Han endte derfor på senio-rpension. Han havde det meget skidt med at være ledig og ikke at kunne arbejde på grund af sygdom. Han har aldrig haft sygeperioder, hvor han har været på sygedagpenge, og han har altid været i arbejde. Sygdommen opstod i den sidste periode, hvor han arbejdede. Han brugte ikke pc på arbejdet. Han kunne få andre på kontoret til at printe or- drerne ud, så han havde det på papir. Derhjemme er det hans kone, Vidne, og deres børn, som hjælper ham. Han kan simpelthen ikke lære det. Det er volapyk for ham. Når han ser på en computerskærm, bliver han ligesom ordblind. Han stivner. Han kan gøre brug af NemID og MitID, når Vidne sidder ved siden af ham og guider ham igennem. I juli 2020 var Vidne taget til Grønland for at passe sin kræftsyge søster. Hun tog af sted lige før, hans arbejdsplads lukkede. Da Vidne kom hjem, opdagede hun, at der var kommet digital post fra kommunen. Der var ikke kommet nogen SMS- notifikation. Det var derfor helt nyt for ham, at der var en frist for henvendelse til kommunen. Det fandt han først ud af, da Vidne opdagede brevet. Han havde regnet med, at pengene var på kontoen. De blev senere gjort opmærksom på, at bl.a. huslejen ikke var betalt. Deres sønner hjalp dem økonomisk. Vidne har som vidne forklaret bl.a., at det er rigtigt, at hun står for alt det digitale derhjemme. Hendes mand kan ikke selv. Hun har prøvet mange gange at lære ham det. Han er ligesom ”blind” for det. Børnene har også prøvet at lære ham det. Det har ganske enkelt ikke været muligt. Foreholdt en artikel af 18. juli 2022 fra Politiken (ekstraktens side 127) har hun forklaret, at det er rigtigt. Det er sådan, det er. Sagsøger kan simpelthen ikke lære det. Hun tog til Grønland, mens Sagsøger stadig var i arbejde. Hun var væk ca. en måned. Sagsøger var ikke sygemeldt, da hun tog af sted. Hun har ikke modtaget nogen beskeder via SMS eller på anden måde om, at der var post til Sagsøger, mens hun var i Grønland. Den 24. juli 2020 hentede Sagsøger hende i Kastrup Lufthavn. De overnattede i København og kom hjem den 25. juli 2020. Hun tjek-kede straks op på sin egen og Sagsøgerspost. Herved opdagede hun, at der lå en sygedagpengesag, som Sagsøger skulle have besvaret. Den 26. juli 2020 skrev hun en anmodning til kommunen på vegne Sagsøger og søgte dagpenge (ekstraktens side 105). 11 Den 2. august 2020 skrev hun igen til kommunen på vegne Sagsøger for at for-klare situationen og få dispensation (ekstraktens side 107). Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument til støtte for påstandene gjort følgende gældende: ”… ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at særligt undskyldende forhold bevir- kede, at Sagsøger ikke indsendte sygedagpengeanmodnin-gen rettidigt. Han er derfor berettiget til dispensation for overskridelse af fristen for anmodning om sygedagpenge til Fredericia Kommune efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Prøvelsen af Ankestyrelsen afgørelse Ankestyrelsen har i sit svarskrift anført, at der skal foreligge et sikkert grundlag, før retten kan tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 4. de- cember 2020. Praksis om sikkert grundlag omhandler imidlertid kun domstolenes prø- velse af forvaltningens skøn. Domstolene kan fuldt ud prøve retlige elementer og skønsmæssige ele- menter for så vidt, skønnet er retlig normeret, jf. blandt andet betænk- ning nr. 1401/2001, side 88. I nærværende sag er der netop tale om et så- dant retligt normeret skøn. Spørgsmålet om, hvornår en adfærd er særligt undskyldende beror ikke på et frit skøn hos myndighederne, men derimod på en fortolkning af lovbestemmelserne. Retten i Kolding har da også ved kendelse af 14. ok- tober 2022 anført, at sagen indeholder spørgsmål om lovfortolkning. En eventuel tilbageholdenhed i domstolsprøvelsen af en skønsmæssig myndighedsafgørelse, er kun relevant, hvor myndigheden besidder en særlig faglig kompetence eller erfaring på et område. Når det handler om lovfortolkning er Ankestyrelsen ikke mere kompetente end domstolene og allerede af den grund, er der ikke tale om en sag eller en sagstype, hvor der er grundlag for at domstolene udviser nogen tilbageholdenhed i prøvelsen. 12 Det gøres derfor gældende, at domstolene kan foretage en fuld prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2020. Fortolkning af sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Til støtte for det overordnede anbringende gøres det gældende, at “andre særlige undskyldende forhold” i sygedagpengelovens § 38, stk. 7, skal fortolkes i lyset af sygedagpengelovens § 69 a, stk. 1, 1. pkt. (“særlige forhold”) og lov om digital post fra offentlige afsenderes § 5, stk. 1, 1. pkt. (“særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er forhindret i at modtage sin post digitalt”). Sygedagpengelovens § 38, stk. 7, blev indført før reglerne om digital selv- betjening på sygedagpengeområdet, og lovgiver har selvsagt ikke taget højde for borgeres manglende digitale egenskaber ved indførelsen af be- stemmelsen. Det er ikke kun ordlyden af den enkelte bestemmelse og forarbejderne til loven, der tillægges betydning ved lovfortolkning. Også andre bestem- melser i loven må om nødvendigt inddrages i fortolkningen, jf. blandt andet U.1999.967 H, U. 2014.452 H og U.2000.2412 H, samt fx Niels Fen-gers gennemgang af retspraksis i ”Forvaltningsret” (1. udgave), 2018, side 328. Sygedagpengelovens § 69, a, stk. 2’s ordlyd minder om sygedagpenge- lovens § 38, stk. 7, og begge bestemmelser indeholder en dispensations- adgang, hvorved der meddeles dispensation i tilfælde, hvor der er sær-lige forhold, der bevirker, at en borger oplever problemer med at kom-munikere rettidigt med kommunen. Sygedagpengelovens § 38, stk. 7, giver en bred adgang til dispensation i tilfælde af, at særligt undskyldende forhold har bevirket en overskridelse af 8 dages fristen. I lovforslag 2015 140 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgning, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myn- digheder gennemgås hensynene bag indførelsen af digital selvbetjening, herunder sygedagpengelovens § 69 a, i de almindelige bemærkninger. Det er målet, at offentlige myndigheder modtager mindst 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og meddelelser mv. fra borgerne di- gital. Det vurderes, at det ikke vil være praktisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tages hensyn til borgere, der for eksempel ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt borgere med sær- 13 lige behov, herunder hensynet til ældre, handicappede, demente, socialt udsatte, udenlandske borgere i Danmark og personer med bopæl i udlandet (...). Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger eller på anden vis har brug for støtte. Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde for visse personer eller situationer og sikre, at disse betjenes på anden vis end ved digital selvbetjening. Herved sikres det, at alle borgere, også de der ikke må forventes at kunne benytte digitale selvbetje- ningsløsninger, fortsat kan komme i kontakt med de offentlige myndigheder. Det er den offentlige myndighed, der under hensyn- tagen til den enkelte borgers behov, anviser, hvilken kommunika- tionskanal borgere, der ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende. Disse borgere får dermed samme muligheder for at blive betjent som de borgere, der selv eller ved hjælp er i stand til at anvende de digitale løsninger (sagsøgers understregninger) Samme sted i afsnit 4.4.1.1.2., hedder det: Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1., er det ikke hensigten med indførelse af kravet om digital selv- betjening at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndte-rer situationer, hvor borgeren overskrider en eventuel frist. Herefter gennemgås et eksempel på, hvornår der ville være tale om und- skyldende omstændigheder i forbindelse med digital selvbetjening: Det vil være en rimelig grund, hvis overskridelsen af fristen skyl-des, at kommunen ikke har nået at træffe afgørelse inden fristens udløb i en sag, hvor den sygemeldte anfører, at der foreligger sær-lige forhold, der gør, at den sygemeldte ikke kan anvende digital selvbetjening og derfor skal tilbydes, at oplysningsskemaet kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. I forarbejderne til indførelsen af digital selvbetjening er der således an-ført en række hensyn til, at borgere – som ikke har evnerne til at kunne anvende digitale løsninger – kan kommunikere med offentlige myndig- heder. Samtidig gennemgås det i forarbejderne, at manglende digitale færdigheder kan udgøre et undskyldende forhold efter de konkrete om- stændigheder, og at kommunerne fortsat skal foretage den samme vur- dering i tilfælde, hvor borgeren overskrider en frist. 14 Sygedagpengelovens § 69 a, stk. 2, 1. pkt., er indført på baggrund af hen- synet til, at borgere uden digitale kompetencer ikke mister deres kom- munikationsmuligheder med det offentlige (og derved lider retstab) i takt med den digitale udvikling. Lignende hensyn må antages at ligge bag lov om digital post fra offentlige afsenderes § 5, stk. 1, 1. pkt., om fritagelse for digital post. De samme hensyn til borgeren, der ikke kan tilegne sig digitale kompe- tencer, gør sig imidlertid også gældende i perioden frem til, at borgeren fritages for digital selvbetjening og digital post. I denne periode vil bor- geren heller ikke kunne tilgå sin e-Boks, kommunikere med kommunen digitalt eller åbne det digitale brev med vejledning om, at der er mulig-hed for at søge om fritagelse for digital selvbetjening. Det må derfor helt generelt anses som et særligt undskyldende forhold efter § 38, stk. 7, når en borger – som opfylder betingelserne for fritagelse fra digital post og betingelserne for digital selvbetjening – overskrider 8-dages fristen på grund af, at han ikke har muligheden for at tilgå eller afsende digitale meddelelser. Der er en lang række borgere i Danmark, som hverken har eller kan til- egne sig digitale færdigheder (mellem 17-22 procent af den voksne be- folkning), jf. bilag 9, side 12. Disse borgere får ved Ankestyrelsens fortolkning af reglerne en betyde-ligt ringere retsstilling end den øvrige del af befolkningen. Lighedsbetragtninger og retssikkerhedsmæssige hensyn taler således for at en borgers manglende digitale færdigheder kan indgå som et særligt “undskyldende forhold” i vurderingen efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Dette understøttes i øvrigt fuldt ud af biinterventionsindlægget fra Justitia, samt sagens bilag 10. Det gøres af disse årsager gældende, at manglende digitale kompetencer i et omfang, der begrunder fritagelse efter § 69 a, stk. 2, kan udgøre et undskyldende forhold, der (efter omstændighederne i sagen) kan be- grunde dispensation fra fristen for anmodning om sygedagpenge, jf. sy- gedagpengelovens § 38, stk. 7. Ankestyrelsens fortolkning (hjemmelsmangler) Til støtte for de nedlagte påstande gøres det endvidere gældende, at An- kestyrelsens afgørelse af 4. december 2020 er ugyldig, idet afgørelsen er behæftet med hjemmelsmangler. 15 Det understøttes af, at Ankestyrelsens fortolkning af sygedagpenge- lovens § 38, stk. 7, i afgørelsen af 4. december 2020 lægger op til, at bor- geres manglende digitale færdigheder slet ikke kan indgå som undskyl- dende forhold ved vurderingen af, om der er grundlag for at give dis- pensation efter bestemmelsen. I afgørelsen af 4. december 2020 (bilag 6) fremgår således følgende: Vi bemærker, at tilslutning til modtagelse af digital post fra offent- lige myndigheder blev gjort obligatorisk fra og med den 1. novem- ber 2014. Du var således fra og med denne dato forpligtet til at kunne modtage digital post fra det offentlige, medmindre du var fritaget herfor. Ifølge sagens oplysninger blev du først fritaget for digital post i forbindelse med klagesagen, og dermed efter fristen for at anmode om sygedagpenge. Det forhold, at du ikke havde fået kontrolleret din e-boks, er derfor ikke en sådan rimelig grund, der kan begrunde en dispensation fra fristen. Det er dit ansvar at reagere på kommunens breve og hen- vendelser. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 125-13. Det frem- går, at meddelelser fra offentlige myndigheder sendt til borgerens digitale postkasse anses for at være kommet frem til borgeren, når meddelelsen er tilgængelig i borgerens digitale postkasse. Det er borgerens ansvar at holde øje med post i den digitale postkasse. (sagsøgers understregning) Ankestyrelsen har med andre ord fortolket sygedagpengelovens § 38, stk. 7, efter indførelsen af digital post og digital selvbetjening således, at det er borgerens eget ansvar at tjekke sin digitale postkasse, også i til-fælde hvor borgeren ikke har færdighederne til selv at tjekke sin digitale postkasse. Ankestyrelsens fortolkning af reglerne udelukker dermed, at manglende evner til at tilgå e-Boks kan udgøre et undskyldende forhold eller indgå i vurderingen efter § 38, stk. 7 – også når borgeren senere bliver fritaget for digital post. Af lovforslag 2015 140 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgning, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myn- digheder fremgår imidlertid det modsatte: 16 Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital ansøgning, anmodning, meddelelse mv. at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer situationer, hvor borgeren overskrider en eventuel frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne ta - ges hensyn til årsagen til, at en frist ikke er overholdt. (sagsøgers understregning) Reglerne om obligatorisk digital selvbetjening ændrer således ikke på, at der ved dispensationsvurderingen ved overskridelse af frister skal an- lægges en samlet vurdering af årsagen til, at en frist ikke er overholdt. Sygedagpengelovens § 38, stk. 7, lægger op til, at der skal foretages en bred konkret vurdering med inddragelse af samtlige af sagens relevante omstændigheder. Det må også antages at omfatte borgerens manglende digitale færdigheder, i det omfang de manglende digitale færdigheder er undskyldelige. Ankestyrelsens kriterium om, at det (altid) er borgerens eget ansvar at tjekke sin e-Boks, udelukker således, at en borgers manglende digitale færdigheder på noget tidspunkt kan indgå i vurderingen efter sygedag- pengelovens § 38, stk. 7. Der er således tale om et kriterium, som i realiteten er et skøn under en regel om, at borgerens manglende digitale færdigheder ikke kan indgå i vurderingen efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Der er ikke hjemmel i sygedagpengelovens § 69 a, stk. 1 eller §§ 38, stk. 2 og 7, til at opstille et sådant kriterium. § 38, stk. 7, foreskriver tværtimod en bred og samlet vurdering, og der er ikke noget i bestemmelsens ordlyd, der udelukker, at bestemte “særligt undskyldende forhold” (herunder manglende digitale færdigheder) kan indgå. Ankestyrelsen afgørelse af 4. december 2020 (bilag 6) er således behæftet med hjemmelsmangler, idet der ikke er hjemmel til at opstille et krite-rium om, at det (altid) er borgerens eget ansvar at tjekke sin e-Boks, og at manglende digitale færdigheder dermed ikke kan indgå som undskyl-dende forhold. 17 Hjemmelsmangler ved en afgørelse indebærer – som altovervejende ho- vedregel – i sig selv, at afgørelsen er ugyldig (jf. fx Garde m.fl., Forvalt- ningsret, almindelige emner, 6. udgave, side 450-451). Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2020 er af disse årsager ugyldig og bør derfor – såfremt der ikke gives sagsøger medhold i den principale påstand – hjemvises som ugyldig. Adgang til dispensation (den konkrete sag) Det gøres gældende, at særligt undskyldende forhold har bevirket, at Sagsøger ikke indsendte anmodningen om sygedagpenge til Fredericia Kommune rettidigt, og at han således er berettiget til dispen-sation efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Det understøttes af, at Sagsøger har nedsatte IT-kundskaber i et sådant omfang, at han både opfylder betingelserne for at være fritaget for digital post i medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 1553 (bilag 4) og op-fylder betingelserne for at blive fritaget for digital selvbetjening i sin sy- gedagpengesag, jf. sygedagpengelovens § 69 a, stk. 2 (bilag 3). Fredericia Kommune har således vurderet, at der foreligger særlige for- hold, der gør, at Sagsøger ikke må forventes at kunne an-vende digital selvbetjening, jf. sygedagpengelovens § 69 a, stk. 1, pkt. 1, jf. bilag 3. De samme særlige forhold gjorde sig utvivlsomt gældende nogle uger tidligere, da Sagsøger modtog underretningen om anmod- ning om sygedagpenge den 16. juli 2020 og frem til fristens udløb den 24. juli 2020. Sagsøger havde ikke færdighederne til at åbne e-Boks og kunne derfor hverken tilgå underretningsbrevet fra Fredericia Kom- mune eller rette henvendelse til kommunen digitalt. Han kunne heller ikke tilgå vejledningen i brevet i sin e-Boks om, hvordan han skulle søge om fritagelse for digital selvbetjening. Allerede fordi Sagsøgers digitale-færdigheder er/var nedsat i sådant omfang, og at dette var årsagen til den forsinkede sygedagpen- geanmodning, er han berettiget til dispensation efter sygedagpenge-lovens § 38, stk. 7. Hertil kommer, at “særligt undskyldende forhold” efter sygedagpenge- lovens § 38, stk. 7, skal fortolkes i lyset af “særlige forhold“efter syge- 18 dagpengelovens § 69 a, stk. 2, 1. pkt., i tilfælde, hvor en forsinket syge- dagpengeanmodning skyldes manglende IT-færdigheder, jf. ovenfor. Sagsøger modtog hjælp til det digitale, herunder særligt e- Boks, fra sin kone, Vidne. Vidne var på tids-punktet for 8-dages fristen bortrejst på grund af alvorlig sygdom i fami-lien. Det var således ikke muligt for Sagsøger at få hende til at hjælpe ham med at tjekke sin e-Boks mellem den 16. og den 24. juli 2020. Af sygedagpengelovens § 38, stk. 7, følger, at der kan meddeles dispen- sation, når borgeren på grund af ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt. Ved vurderingen af “andre særlige undskyldende forhold” er det derfor sagsøgers synspunkt, at det bør tillægges vægt, at Sagsøgers kone – som hjalp ham med al digital kommunikation med det offentlige var bortrejst på tidspunktet for 8-dages fristen mellem den 16. og 24. juli 2020, og han derfor var forhindret i at anmode om sygedagpenge retti-digt. Sagsøger modtog ikke en SMS-advisering eller anden under-retning om modtagelse af underretningsbrevet fra kommunen i sin digi-tale postkasse. Sagsøger vidste af den grund ikke, at han havde modtaget en meddelelse i sin e-Boks. Han havde derfor ikke anledning til telefo-nisk at kontakte sin hustru eller kommunen angående henvendelsen, samtidig med at han ikke havde mulighed for at tilgå sin e-Boks og læse Fredericia Kommunes vejledning om digital fritagelse. Herudover var det første gang, Sagsøger var langtidssyge-meldt. Han havde således ikke forudgående kendskab til sygedagpenge-systemet, herunder til krav om digital selvbetjening eller muligheden for fritagelse herfor. Det gøres gældende, at dette i sig selv er et forhold, der kan begrunde dispensation, jf. også John Klausens gennemgang af § 38, stk. 7, i ”Sygedagpengeloven” , 1. udgave, 2020, side 344-345. Hertil kommer, at Vidne hjalp Sagsøger med at udfylde skemaet straks efter, at hun var kommet hjem fra at besøge sin alvorligt syge søster den 26. juli 2020 (2 dage efter fristens udløb). 19 Sammenfattende gøres det således gældende, at Sagsøger skal meddeles dispensation efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7, som følge af, at Sagsøgers IT-kundskaber har været nedsat i et så-dant omfang, at han opfylder betingelserne for at være fritaget for digital post og digital selvbetjening, at Sagsøger ikke modtog en underretnings-SMS (eller anden meddelelse) om brevet fra kommunen, at Sagsøgers kone – som almindeligvis hjalp ham med at tjekke e-Boks og andre digitale opgaver – var bortrejst på grund af alvorlig sygdom i familien, at Sagsøger ikke havde forudgående kendskab til sy- gedagpengesystemet, herunder til krav om digital selvbetjening el-ler mulighed for fritagelse for digital post, samt at Sagsøger anmodede om sygedagpenge 2 dage efter fristens overskridelse lige så snart, at hans kone var kommet hjem og kunne hjælpe ham med at tjekke sin e-Boks. Af disse årsager kan det lægges til grund, at særligt undskyldende for-hold har bevirket, at Sagsøger ikke indsendte anmodningen om sygedagpenge rettidigt (inden for 8-dages-fristen), jf. sygedagpenge-lovens § 38, stk. 7. …” Tænketanken Justitia har som biintervenient i et procesindlæg bl.a. anført føl-gende: ”… INDLEDNING Nærværende sag rejser efter Justitias opfattelse principielle spørgsmål om retssikkerheden for digitalt udsatte borgere og fortolkning af lovgiv-ningen, når disse borgere anvender offentlige digitale selvbetjeningsløs-ninger. Danmark har de seneste årtier gennemgået en omfattende digital trans- formation, som på mange måder har ændret det samfund, som vi lever i. Det gælder ikke mindst på det offentlige område, hvor Danmark som det første land i verden har gjort digital selvbetjening obligatorisk for bor-gere og virksomheder. Derfor er det heller ikke overraskende, at FN si- 20 den 2018 konsekvent har kåret Danmark som verdensmester i digitalise- ring, ligesom Danmark i perioden 2014-2021 har indtaget en førsteplads på Den Europæiske Unions indeks over de mest digitale nationer og fort-sat har en topplacering her. Digitaliseringen af den offentlige sektor har utvivlsomt et stort potenti-ale, men rejser også en række væsentlige problemstillinger. Det gælder ikke mindst i forhold til borgernes rettigheder og retssikkerhed, når de skal begå sig i en digital offentlig sektor. Det er imidlertid ikke temaer, som der har været særlig stor fokus på i hverken de digitale initiativer eller den lovgivning, som løbende har implementeret digitaliseringen. Det betyder, at vi i dag på flere områder står med en uklar og uhensigts- mæssig lovgivning, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, at det langt fra er alle borgere, som har de fornødne digitale kompetencer. DIGITALT UDSATTE BORGERE Der findes ikke nogen nøjagtige opgørelser over antallet af digitalt ud-satte borgere i Danmark. Digitaliseringsstyrelsen og KL har i rapporten Digital inklusion i det digitaliserede samfund fra 2021 anslået, at gruppen udgør 17-22 procent af den voksne befolkning. Af dem er 7,5 procent fri-taget for Digital Post og forventes ikke at blive digitalt selvhjulpne. Den øvrige del kategoriseres i en såkaldt digital gråzone, der anses for at være en sammensat gruppe af meget forskellige målgrupper med meget for-skellige kompetencer og barrierer alt efter, hvilken digital opgave eller ærinde de skal udføre (DIGST og KL´s rapport s. 11). I forskningsrapporten Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere fra 2022 vur-derer Justitia, at gruppen af digitalt udsatte borgere reelt må anses for at udgøre 20-25 procent af den voksne befolkning. Dette højere skøn skyl- des mørketal på området, der bl.a. omfatter de borgere, som er så digitalt udsatte, at de slet ikke er i stand til at ansøge om fritagelse for Digital Post, borgere der får pludseligt opståede og særligt vanskelige livssitua- tioner samt hjælpende pårørende til digitalt udsatte, der selv møder di- gitale barrierer (Justitias forskningsrapport s. 14-15). Digitalt udsathed kan få alvorlige konsekvenser. Der er ofte tale om bor- gere, som også i den analoge verden befinder sig i en udsat position. De manglende digitale kompetencer gør det vanskeligere for dem at få ad-gang til de livsforbedrende muligheder, som der i dag gives adgang til via teknologien. Dette reproducerer social ulighed og vil medvirke til en yderligere skævvridning af samfundet, hvis der ikke bliver taget ordent- ligt hånd om de udfordringer, som digitalt udsatte borgere møder i en offentlig sektor, der bliver mere og mere digital (Justitias forskningsrap- port s. 15). 21 FORSKELLIGE RETSSIKKERHEDSGRUPPER Justitias forskningsrapport (s. 40-41) viser, at der er borgere, der oplever digital selvbetjening som en rigtig god service og har let ved at anvende den. Disse borgere oplever typisk ikke retssikkerhedsmæssige forringel-ser ved at overgå til digital selvbetjening, men kan naturligvis – ligesom i den analoge verden – blive mødt med f.eks. manglende og vildledende vejledning eller fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet, som kan have en negativ konsekvens for deres retsstilling. Der er imidlertid også borgere, som har vanskeligt ved at anvende digital selvbetjening. For dem kan de manglende digitale kompetencer få kon- sekvenser både i forhold til deres muligheder for at få hjælp og i forhold til at undgå sanktionering ved manglende anvendelse indenfor fastsatte frister. Det betyder, at borgerne både kan gå glip af en ydelse, som de har ret til efter lovgivningen, og at de kan risikere at blive sanktioneret, fordi de ikke kan opfylde en forpligtelse, som loven har pålagt dem. Nogle af disse borgere får i stedet hjælp fra deres netværk, som de derved bliver afhængige af. På baggrund af forskningsrapportens data inddeles borgerne i tre for- skellige retssikkerhedsgrupper: Gruppe 1, der består af borgere, som selv – eller med de eksisterende tilbud om hjælp og vejledning – er i stand til at anvende digitale selvbe- tjeningssystemer og dermed kan modtage de ydelser, som de er beretti- gede til, og opfylde de forpligtelser, som er blevet dem pålagt. Gruppe 2, der består af borgere med svage digitale kompetencer, som – uanset de eksisterende tilbud om hjælp og vejledning – er afhængige af hjælp fra deres netværk til at anvende Selvbook, men som derved også lægger deres retssikkerhed i hænderne på disse personer. Gruppe 3, der består af borgere med svage digitale kompetencer, for hvem de eksisterende tilbud om hjælp og vejledning er utilstrækkelige, og som på grund af manglende netværk står alene og uden reel mulighed for at varetage deres retssikkerhed i den digitale proces. I Justitias forskningsrapport (s. 41) ses en tendens til, at sagsbehandlerne er opmærksomme på borgerne i gruppe 3, som umiddelbart er værst stil-let retssikkerhedsmæssigt. Der er sagsbehandlerne, som oplever mang-lende proportionalitet mellem disse borgeres manglende anvendelse af systemet og den sanktion, som de derved kan blive udsat for, ligesom sagsbehandlerne er nervøse for, at borgernes situation vil blive forværret. 22 Derfor er der også eksempler på, at sagsbehandlerne omgår reglerne for at hjælpe disse borgere. Det betyder dog samtidig, at borgernes retsstil-ling bliver afhængig af sagsbehandlernes subjektive vurderinger og de-res villighed til at omgå reglerne. Borgernes retssikkerhed bliver således præget af en høj grad af vilkårlighed. Der ses samtidig en tendens til, at sagsbehandlerne ikke er særlig op- mærksomme på borgerne i gruppe 2, hvilket formentlig hænger sammen med, at der trods alt – i hvert fald i et vist omfang – sker digital selvbe- tjening, og at borgernes digitale udfordringer derfor ikke kommer tyde-ligt frem. Også her er borgernes retssikkerhed dog præget af vilkårlig-hed, fordi de lægger deres retssikkerhed i hænderne på andre personer i deres netværk, der selv kan møde digitale udfordringer, ligesom der kan være situationer, hvor netværkspersonerne ikke har mulighed for at stå til rådighed i nødvendigt omfang. JUSTITIAS OVERVEJELSER OM RETSSIKKERHEDEN I NÆRVÆ-RENDE SAG Borgeren i nærværende sag, Sagsøger, må anses for at være omfattet af retssikkerhedsgruppe 2 (Justitias forskningsrapport s. 45-46, hvor sagen er omtalt). Han er afhængig af hjælp fra sin hustru til at an-vende digital selvbetjening, men lægger derved også sin retssikkerhed i hænderne på sin hustru. Det kan naturligvis gå galt, hvis hustruen ikke selv har tilstrækkelige digitale kompetencer eller er forhindret i at yde hjælp. Det var netop hustruens udenlandsrejse for at besøge et sygt familiemed- lem, som forhindrede Sagsøger i at få digital hjælp, men denne situation var måske slet ikke opstået, hvis ikke den påmindelses- ordning via SMS (notifikation), som Sagsøger og hans hu- stru var tilmeldt, havde virket på dette tidspunkt. Sagsøger bliver i forbindelse med klagesagen fritaget for både Digital Post og den konkrete digitale selvbetjeningsløsning. Det bli- ver herved anerkendt, at han reelt ikke har de fornødne digitale kompe- tencer, men det får ikke betydning for hans sag om sygedagpenge. Sagsøger får herved en ringere retsstilling end de digitalt ud- satte borgere i retssikkerhedsgruppe 3, som ikke har (eller fravælger) hjælp i sit netværk, og derfor ansøger om fritagelse for digital post og digitale selvbetjeningssystemer (Justitias forskningsrapport s. 46). Der kan være flere årsager til, at borgere som Sagsøger ikke benytter sig af muligheden for at ansøge om fritagelse. Det kan skyldes, at der er borgere, som ikke kender muligheden for at ansøge om frita - 23 gelse, som ikke er i stand til at ansøge om fritagelse, fordi processen er for ressourcekrævende, eller som endnu ikke har overvejet fritagelsesmulig- heden, fordi det er første gang, at de står i en situation, hvor der stilles store krav til deres digitale kompetencer. Fælles for dem alle er, at de uforvarende kan komme til at stå i en situation, hvor deres manglende digitale kompetencer afskærer dem fra at få den offentlige hjælp, som de har behov for og ret til, og/eller at de bliver sanktioneret for deres mang- lende anvendelse af et digitalt selvbetjeningssystem. Dette er ikke i tilstrækkelig grad tænkt ind i lovgivningen, der som alt- overvejende hovedregel bliver designet til ressourcestærke borgere, der har gode digitale kompetencer og/eller kan navigere i både lovgivning og det offentlige system, herunder forudse behov for digital fritagelse og ansøge herom. Det bemærkes i den forbindelse, at fritagelsesordningen også efter den seneste lovændring er meget ressourcekrævende, fordi ab-solut fritagelse kræver, at der både skal ansøges om fritagelse for Digital Post og for hvert enkelt af de mange forskellige offentlige digitale selv- betjeningssystemer, der kan blive aktuelle for den enkelte borger. Nogle af fritagelserne er ovenikøbet tidsbegrænsede, hvorfor der skal ansøges flere gange. En sådan retstilstand medfører efter Justitias vurdering en retssikker- hedsmæssig ulige behandling af borgerne, som også bør tages i betragt- ning ved fortolkning af lovgivning, der indeholder dispensationsregler, som giver mulighed for at kompensere for digitalt udsatte borgeres rin-gere retsstilling. I nærværende sag opfyldte borgeren betingelserne for digital fritagelse, men havde endnu ikke ansøgt herom, fordi han hidtil havde klaret sig med hjælp fra en pårørende og endnu ikke havde oplevet, at det var gået galt. Samtidig var notifikationssystemet, som mange borgere i praksis sætter deres sin lid til, ude af drift. Efter Justitias opfattelse er der således rigtig mange omstændigheder, som taler for at anse fristoverskridelsen for at være begrundet i ”særlige undskyldende forhold” i sygedagpengelovens § 38, stk. 7´s forstand. Det bemærkes afslutningsvist, at Justitia i sin forskningsrapport (s. 47) bl.a. har en anbefaling om, at digitalt udsatte borgere, som opfylder be- tingelserne for at opnå fritagelse for digital post og digitale selvbetje- ningssystemer, men som alligevel forsøger at begå sig i den digitale of- fentlige sektor med hjælp fra sit netværk, generelt ikke må stilles ringere end borgere, som har opnået fritagelse. Det vil bl.a. indebære, at det altid skal anses som en undskyldende omstændighed, hvis netværkspersonen 24 på grund af utilstrækkelige kompetencer eller ferie og lignende ikke får reageret rettidigt på en henvendelse fra en myndighed. Denne anbefaling er på ingen måde udtryk for, at en lignende retstilstand ikke kan udledes af gældende lovgivning på de enkelte områder, hvilket Justitia ikke har undersøgt i rapporten. Hensigten har været at skabe en klar og ensartet retstilstand, som på tværs af lovområder yder digitalt udsatte borgere en beskyttelse, der går videre end i nærværende sag, fordi der ikke stilles krav om, at der skal være tale førstegangstilfælde, notifikationssystemer ude af drift eller lignende. …” Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden gjort føl-gende gældende: ”… Anbringender Til støtte for påstanden om frifindelse gør Ankestyrelsen gældende, at Sagsøger ikke har godtgjort et sikkert grundlag for at tilsi- desætte Ankestyrelsens afgørelse af den 4. december 2020 om, at Sagsøger ikke var berettiget til dispensation for overskridelse af fri-sten for at anmode om sygedagpenge fra Fredericia Kommune. Stævningen indeholder ikke nye væsentlige oplysninger i forhold til grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse. Stævningen kan derfor ikke i sig selv danne grundlag for at rejse tvivl om rigtigheden af Ankestyrel-sens afgørelse. Ankestyrelsen gør gældende, at en lønmodtager skal anmode om syge- dagpenge senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra NemRefusion på baggrund af arbejdsløshedskassens anmeldelse af sy- gefraværet. Udgangspunktet i sygedagpengeloven er, at anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening. I den forbindelse gør Ankestyrelsen gældende, at Sagsøger den 16. juli 2020 modtog et underretningsbrev fra Fredericia Kommune i sin e-boks. I underretningsbrevet blev Sagsøger skriftligt og utvetydigt orienteret om, at fristen for at anmode om sygedagpenge fra Fredericia Kommune var den 24. juli 2020. På tilsvarende vis blev Sagsøger orienteret om konsekvenserne ved, at fristen ikke blev overholdt. I underretningsbrevet blev Sagsøger også vejledt om, at han skulle rette henvendelse til Fredericia Kommune, såfremt han ikke kunne betjene sig digitalt. 25 Dertil gør Ankestyrelsen gældende, at Sagsøger først anmo-dede om sygedagpenge fra Fredericia Kommune den 26. juli 2020, hvor Sagsøger signerede og indgav sin anmodning via den digi-tale selvbetjeningsløsning, Mit Sygefravær. Det følger af sygedagpengelovens regler, at hvis anmodningen om syge- dagpenge fra kommunen indgives senere end 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra NemRefusion, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages i kommunen. Ankestyrelsen gør derfor gældende, at Sagsøger først havde ret til sygedagpenge fra den 26. juli 2020, hvor Sagsøger ind-gav sin anmodning om sygedagpenge til Fredericia Kommune. Ifølge sygedagpengelovens regler kan kommunen udbetale sygedag- penge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Ankestyrelsen gør gældende, at vurderingen af, om der er grundlag for at meddele dispensation fra anmodningsfristen på grund af særlige und- skyldende forhold efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7, 1. pkt., er en konkret vurdering, der må bero på sagens faktiske forhold. I den forbindelse gør Ankestyrelsen gældende, at der ikke var tale om særlige undskyldende forhold som bevirkede, at Sagsøger ikke fik anmodet om sygedagpenge rettidigt. Sagsøger var derfor ikke berettiget til dispensation fra fristen for at anmode om syge- dagpenge. Ankestyrelsen bemærker, at årsagen til, at Sagsøger ikke fik anmodet om sygedagpenge fra Fredericia Kommune inden for fristen, var, at Sagsøger ikke havde kontrolleret sin digitale post-kasse. Sagsøger har oplyst, at han ikke havde modtaget en SMS-advisering om, at der var ny post i e-boks. Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse, at der i nærværende sag er tale om to forskellige digitale løsninger, som begge er gjort obligatoriske ved lov. Til dels er der tale om en obligatorisk digital postløsning (Digital Post), som er reguleret ved lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016. 26 Dertil er der tale om en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning på sy- gedagpengeområdet (Mit Sygefravær), som er reguleret ved sygedag- pengeloven, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020. Ankestyrelsen gør gældende, at Sagsøger ikke var fritaget for obligatorisk tilslutning til modtagelse af Digital Post på det tidspunkt, hvor Sagsøger skulle anmode om sygedagpenge fra Frede-ricia Kommune. Fredericia Kommune kunne derfor anvende Digital Post til kommunikation med Sagsøger. Ifølge lov om Digital Post fra offentlige afsendere anses meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsnin- gen. Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten rent faktisk gør sig bekendt med indholdet af den digitale meddelelse. Ankestyrelsen gør i den forbindelse gældende, at fritagelse fra obligato-risk tilslutning til Digital Post forudsætter, at den pågældende borger henvender sig ved personligt fremmøde i kommunen, og anmoder om fritagelse. På baggrund af anmodningen træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan fritages fra obligatorisk til- slutning. En fritagelse fra obligatorisk tilslutning først kan have virkning fra den dag, hvor fritagelsen er registreret elektronisk i Digital Post, og afgørelsen om registreringen er meddelt borgeren. Der er således ikke hjemmel til, at en borger kan fritages fra obligatorisk tilslutning til Digital Post med tilbagevirkende kraft. Ankestyrelsen gør dertil gældende, at Sagsøger var op- mærksom på sine IT-udfordringer, idet Sagsøger hidtil havde indrettet sig på en sådan måde, at han fik bistand af sin ægtefælle. Ankestyrelsen gør også gældende, at Sagsøger ikke rettede henvendelse til Fredericia Kommune med henblik på at blive fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, inden fristen for at anmode om sygedagpenge udløb den 24. juli 2020. Derudover gør Ankestyrelsen gældende, at SMS-advisering om ny post i e- boks er en service, som udbydes af e-boks. Under alle omstændighe-der er det Sagsøgers eget ansvar at holde øje med, om der er ny post i e-boks. Det kan derfor ikke føre til dispensation fra fristen for anmodning om sygedagpenge, at Sagsøger og Sagsøgers hustru ikke havde modtaget en SMS-notifikation om, at der var indgået ny post i Sagsøgers e-boks. 27 Ankestyrelsen gør også gældende, at der på sygedagpengeområdet an- vendes den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning ”Mit Sygefra- vær” . Undtagelse fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening på sy- gedagpengeområdet forudsætter, at den sygemeldte retter forudgående henvendelse til kommunen herom. I den forbindelse gør Ankestyrelsen gældende, at Sagsøger ikke rettede henvendelse til Fredericia Kommune med henblik på at blive undtaget fra den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning på syge- dagpengeområdet inden udløbet af fristen for at anmode om sygedag- penge. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Sagsøger på tids-punktet, hvor fristen for at anmode om sygedagpenge udløb, endnu ikke var opmærksom på, at han skulle anvende den obligatoriske selvbetje-ningsløsning ”Mit Sygefravær” , idet Sagsøger ikke havde været opmærksom på, at han havde modtaget underretningsbrevet af den 16. juli 2020 i sin e-boks. Da Sagsøger hverken havde søgt om fritagelse fra obligato-risk tilslutning til Digital Post eller kontaktet kommunen med henblik på at blive fritaget fra digital selvbetjening inden udløbet af fristen for at anmode om sygedagpenge, gør Ankestyrelsens gældende, at Sagsøgers manglende digitale færdigheder ikke udgør særlige und-skyldende forhold, der kan danne grundlag for dispensation fra fristen for at anmode om sygedagpenge. Sagsøger har således ikke godtgjort et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af den 4. december 2020. Anke-styrelsen skal derfor frifindes. Sagsøgers hjemvisningspåstand Ankestyrelsen har truffet afgørelse på et fuldt tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det gøres gældende, at Ankestyrelsen har særlig erfaring med at foretage den bevisvurdering, der skal foretages ved vurderingen af, om der er grundlag for at meddele dispensation ved for sen anmodning om syge- dagpenge efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7, 1. pkt. Som øverste ad- ministrative myndighed har Ankestyrelsen særlig erfaring med at fore-tage bevisvurderingen af, om der er grundlag for at dispensere fra fristen for anmodning om sygedagpenge. 28 Der henvises til U. 2000, side 645 H, hvor Højesteret i præmisserne anfø- rer, at det ved prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse skal tages i betragt- ning, at de administrative myndigheder gennem behandlingen af et stort antal sager har en særlig erfaring i at foretage de pågældende bevisvur- deringer. Der skal derfor foreligge et sikkert grundlag, for at domstolene kan tilsidesætte en administrativ afgørelse om førtidspension. Ankestyrelsens påstand over for sagsøgers hjemvisningspåstand er der-for frifindelse. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af sygedagpengelovens § 38, stk. 1, og stk. 2, at lønmodtageren skal ansøge kommunen om sygedagpenge indenfor den lovbestemte frist, og at an- søgningen skal ske ved digital selvbetjening i medfør af sygedagpengelovens § 69 a. Det fremgår af sygedagpengelovens § 38, stk. 7, at kommunen kan dispen-sere fra en fristoverskridelse, hvis bl.a. særlige undskyldende forhold har bevir-ket, at ansøgning ikke er sket rettidigt. Det fremgår af sygedagpengelovens § 69 a, stk. 2, at kommunen kan fritage for digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren må forventes ikke at kunne anvende digital selvbetjening. Det kan lægges til grund, at Fredericia Kommune sendte et digitalt brev i Sagsøgerse-boks med frist til senest den 24. juli 2020 at indgive en digi-tal ansøgning om sygedagpenge og med vejledning om at kontakte kommunen, hvis han ikke kunne betjene det digitale sagsbehandlingssystem, at Fredericia Kommune lukkede sygedagpengesagen den 26. juli 2020, at Sagsøger den 26. juli 2020 indgav ansøgningen, at han den 2. august 2020 med- delte kommunen, at han ikke var digitalt selvhjulpen og ikke havde haft kend-skab til, at der var sendt et digitalt brev til ham, og at Fredericia Kommune den 5. august på den baggrund afgjorde, at der ikke kunne gives dispensation i med-før af sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Det kan videre lægges til grund, at Sagsøger ikke tidligere havde haft en sygedagpengesag i kommunen, og at han derfor ikke havde noget kendskab til sygedagpengesystemet og proce- durerne i forbindelse med en sygedagpengesag. Sagsøger og Vidne har forklaret, at Sagsøger var digitalt udfordret i en grad, hvor han kun kunne klare digital kom- munikation og selvbetjening med hjælp fra sin hustru. At Sagsøger var uden digitale kompetencer underbygges af, at han efter kommunens afgø- 29 relse af 5. august 2020 blev fritaget for digital selvbetjening, ligesom han blev fritaget for digital post af Digitaliseringsstyrelsen. Efter forklaringerne lægger retten til grund, at Sagsøgers hustru var bortrejst før hans sygemelding og indtil den 25. juli 2020. Det er ubestridt, at Sagsøger ikke havde modtaget en sms-notifikation om ny post i e-boks, og han var derfor ikke advaret om, at han skulle foretage sig noget. Retten finder det på den baggrund godtgjort, at Sagsøger, der ikke selv kunne be-tjene sin e-boks, var uden kendskab til, at der var modtaget brev med en frist for at indgive ansøgning om sygedagpenge, endsige at der var mulighed for at kon-takte kommunen og bede om at måtte blive fritaget for digital selvbetjening. Det kan endvidere lægges til grund, at Sagsøger reagerede på Fre-dericia Kommunes henvendelse, straks hans hustru var hjemme, og han på ny havde digital assistance. Der er ikke grundlag for at fastslå, at fristoverskridelsen på 2 dage havde baggrund i andet end manglende kendskab til brevet og fristen, og retten finder under de omstændigheder ikke, at der har været noget at be- brejde Sagsøger. Uanset Sagsøger ikke var fritaget for digital post og selvbetjening, da han overskred ansøgningsfristen, finder retten under de ovenfor anførte om- stændigheder, herunder den meget beskedne fristoverskridelse, sammenhængen mellem sygedagpengelovens § 38, stk. 7, og § 69 a, stk. 2, og de hensyn der ligger bag bestemmelserne, samt efter en helhedsvurdering, at der har foreligget så- danne særlige undskyldende forhold, at betingelserne i sygedagpengelovens § 38, stk. 7, for at udbetale sygedagpenge for tiden forud for anmodningsdagen, var opfyldt. Retten tager herefter Sagsøgers principale påstand til følge. Ankestyrelsen skal betale sagsomkostninger til 3F som mandatar for Sagsøger med 27.000 kr. Beløbet er fastsat til dækning af advokatudgift med 26.250 kr. inkl. moms, og til retsafgift med 750 kr. Det er oplyst, at Sagsøger ikke er momsregistreret. Retten har lagt vægt på sagens genstand og kompleksitet, den oplyste sagsværdi, forberedelsens omfang, hovedforhandlin-gens varighed og resultatet. THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen skal anerkende, at Sagsøger var berettiget til udbetaling af sygedagpenge fra den 16. juli 2020. 30 Ankestyrelsen skal inden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger med 27.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 2	RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 11. oktober 2023 Sag BS-27387/2022-KOL Mandatar Fagligt Fælles Forbund for <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Mads Krøger Pramming) mod Ankestyrelsen Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 15.juli 2022, angår; om en sygemeldt person; der overså et brev i e-boks fra Jobcenteret, Fredericia Kommune, 0g overskred fristen for ansøgning om sygedagpenge med 2 dage, har ret til dispensation for over- skridelse af fristen i medfør af sygedagpengelovens 8 38, stk. 7. Sagsøgeren; 3F som mandatar for Sagsøger; har nedlagt følgende på- stande: Principalt Sagsøgte, Ankestyrelsen; skal anerkende; at <anonym>Sagsøger</anonym> var berettiget til udbetaling af sygedagpenge fra den 16.juli 2020. Subsidiært Sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Ankestyrelsen: Ankestyrelsen har påstået frifindelse. Retten har den 14. oktober 2022 bestemt, at sagen; hvis økonomiske værdi er op- gjort til 6.381 kr , ikke skal behandles efter reglerne om småsager i retsplejelovens kapitel 39. Den 7.marts 2023 er Tænketanken Justitia, med rettens tilladelse; indtrådt som biintervenient til støtte for 3F som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøger</anonym> var efter et langt arbejdsliv blevet ledig 0g modtog ydelse fra A-kassen; da han den 2.juli 2020 blev sygemeldt. A-kassen sygemeldte ham overfor Fredericia Kommune, der den 16.juli 2020 sendte et digitalt brev til <anonym>Sagsøgers</anonym> e-boks. I brevet var der bl.a. anført følgende: Vedrørende dit sygefravær Din a-kasse Faglig Fælles A-kasse Dagp. har oplyst; at du er sygemeldt fra den 02.07.2020. Derfor modtager du dette underretningsbrev; som du bedes læse igen - nem. Selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær Mit Sygefravær er en obligatorisk selvbetjeningsløsning for sygemeldte. Her skal du udfylde oplysninger til brug for kommunens behandling af din sygedagpenge-sag. Alt det, du udfylder i Mit Sygefravær; bliver automatisk sendt til kommunen. I Mit Sygefravær vil du altid kunne finde kvitteringer for det, som du har sendt via løsningen: I Mit Sygefravær skal du gøre følgende: Kontrollere din a-kasses oplysninger Ansøge om sygedagpenge Udfylde et oplysningsskema Dette skal du gøre senest den 24.07.2020. Det skal du være opmærksom på Du skal have udfyldt og signeret ansøgningen om sygedagpenge senest den 24.07.2020. Overholder du ikke denne frist, er der som hovedregel ikke ret til sy- gedagpenge. Hvis du ikke mener, at du kan betjene dig digitalt i selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær, skal du kontakte os. Vi vil herefter vurdere; om du kan undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på sygedagpengeområdet. Råd og vejledning Har du spørgsmål eller i øvrigt brug for råd og vejledning; er du velkommen til at kontakte os. <anonym>Sagsøgers</anonym> hustru; <anonym>Vidne</anonym> der altid har bistået sin ægte-fælle med betjening af pc og digital kontakt, var forud for hans sygemelding rejst til Grønland for at pleje sin alvorligt syge søster. <anonym>Sagsøger</anonym> der ikke som vanligt havde modtaget en sms - notifikation; havde ikke opdaget;, at han havde modtaget post fra kommunen 0g reagerede derfor ikke på brevet. Den 26. juli 2020 sendte Fredericia Kommune et digitalt brev til <anonym>Sagsøgers</anonym> e-boks. I brevet var der bla. anført følgende: Vi har lukket din sygefraværssag Den 16.07.2020 sendte vi di g et brev, hvor du blev bedt om at søge om sygedag - penge og returnere ansøgningen så den var os i hænde senest med udgangen af den 24.07.2020. Vi sendte brevet, fordi vi fra din arbe j dsgiverla-kasse har fået op- lyst at du er sygemeldt med første fraværsdag den 02.07.2020 og ikke modtager lønlydelse. Din sygefraværssag i kommunen er nu lukket Da v i ikke har modtaget d i n ansøgning om sygedagpenge din sag og v i har derfor lukket din sygefraværssag i kommunen. Hvis du senere ansøger om sygedagpenge vedrørende dette sygeforløb skal vi oplyse dig om, at du som h ovedregel tid 1 igst kan f å sygedagpenge fra det t i ds punkt , hvor vi modtager ansøgn i ngen Det gælder dog kun; hvis du opfylder sy- gedagpengelovens øvrige betingelser fo r sygedagpenge, herunder indsendelse af oplysningsskemaet. <anonym>Sagsøgers</anonym> hustru kom hjem fra sit familieophold i Grønland den 25.juli 2020, og da hun opdagede; at der i <anonym>Sagsøgers</anonym> e-boks var modta-get brev om, at han skulle have søgt sygedagpenge indenfor fristen; der udløb den 24. juli 2020, sendte hun straks den 26.juli 2020 en anmodning om sygedag - penge på hans vegne. Anmodningen blev den 2. august 2020 fulgt op med føl- gende besked til kommunen fra <anonym>Sagsøger</anonym> "Min kone der normalt ordner alt mit digitale og internet var ude at rejse for at være sammen med sin kræftsyge søster. Jeg kan ikke selv begå mig på nettet uden bjælp; jeg har ikke forestillet at komme i den situation hvor jeg står uden midler til at klare min økonomiske dagligdag. Jeg havde forestillet mig at det vil være et pr dage der bliver trukket ud at den månedlige ydelse og ikke som nu hvor jeg står uden midler til at klare min økonomiske dagligdag I håb om forståelse Med venlig hilsen <anonym>Sagsøger</anonym> Beskeden var sendt i Mit Sygefravær og var skrevet af <anonym>Sagsøgers</anonym> hu-stru. Den 5. august 2020 traf Fredericia Kommune afgørelse om, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var berettiget til sygedagpenge forud for den 26. juli 2020. I afgø- relsen var der bl.a. anført følgende: Vi har modtaget anmodningen om sygedagpenge den 26.07.20. Afgørelse Vi har truffet afgørelse om, at du først har ret til sygedagpenge fra den 26.07.20. Da ansøgningen om sygedagpenge er modtaget for sent og efter sygeperioden; kan der ikke udbetales sygedagpenge. Begrundelse Vi finder ikke at du har oplyst os om særlige undskyldende forhold. Vi kan derfor ikke give dispensation. (Sygedagpengeloveng 38, stk. 7 og stk. 8.) Vi har i vores afgørelse lagt vægt på, at du skriver: Min kone der normalt ordner alt mit digitale og internet var ude at rejse for at være sammen med sin kræftsyge søster: Jeg kan ikke selv begå mig på nettet uden hjælp, jeg har ikke forestillet at komme i den situation hvor jeg står uden midler til at klare min økonomiske dag- ligdag. Jeg havde forestillet mig at det vil være et pr dage der bliver trukket ud at den månedlige ydelse og ikke som nu hvor jeg står uden midler til at klare min økonomiske dagligdag I håb om forståelse Med venlig hilsen <anonym>Sagsøger</anonym> Dette er ikke noget Fredericia kommune kan dispensere for, da du selv er ansvarlig for at tjekke din digitale postkasse dagligt; samt reagere på breve deri. Den 26. august 2020 anmodede 3F på vegne <anonym>Sagsøger</anonym> Fredericia kommune om at revurdere sin afgørelse og samtidig fritage ham for digital selv- betjening. Fredericia Kommune meddelte den 22. september 2020, at man fastholdt afgørel- sen. Samme dag fritog kommunen <anonym>Sagsøger</anonym> for digital selvbetjening, ligesom man sendte sagen til Ankestyrelsen som en klagesag. Den 8. november 2020 fritog Digitaliseringsstyrelsen <anonym>Sagsøger</anonym> for digital post fra det offentlige. Den 4. december 2020 traf Ankestyrelsen afgørelse i klagesagen. I afgørelsen er der bl.a. anført følgende: Afgørelse Du har klaget over Fredericia Kommunes afgørelse om delvis afslag på sygedag - penge. Fredericia Kommune afgjorde sagen den 5. august 2020. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du havde først ret til sygedagpenge fra den 26.juli 2020. Det betyder; at vi stadfæster kommunens afgørelse; da vi er kommet frem til samme resultat. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Du har ikke anmodet om sygedagpenge fra kommunen inden for fristen. Ankestyrelsen vurderer; at der ikke er grundlag for dispensation fra fristen. Hvad er afgørende for sagen Det fremgår, at din første fraværsdag var den 2. juli 2020. Du fik udbetalt ydelse fra a - kassen til og med den 15.juli 2020. Vi lægger vægt på, at underretningsbrevet til anmodning om sygedagpenge blev sendt fra kommunen den 16.juli 2020. Det fremgår af brevet, at fristen for at an- 6 mode om sygedagpenge var den 24. juli 2020. Kommunen modtog først din an- modning om sygedagpenge den 26. juli 2020. Når anmodningen om sygedagpenge er indgivet for sent, er der først ret til syge- dagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget i kommunen. Du har der - for først ret til sygedagpenge fra den 26. juli 2020. Du har oplyst, at du ikke var selvhjulpen i brugen af computer , og at du var af-hængig af din hustrus hjælp. Din hustru havde ikke været hjemme, da hun var ude og rejse. Derudover har du oplyst, at du ikke havde modtaget nogen sms om, at du havde modtaget digital post. Vi bemærker , at tilslutning til modtagelse af digital post fra of fentlige myndighe-der blev gjort obligatorisk fra og med den 1. november 2014. Du var således fra og med denne dato forpligtet til at kunne modtage digital post fra det of fentlige, med-mindre du var fritaget herfor . Ifølge sagens oplysninger blev du først fritaget for digital post i forbindelse med klagesagen, og dermed efter fristen for at anmode om sygedagpenge. Det forhold, at du ikke havde fået kontrolleret din e-boks, er derfor ikke en sådan rimelig grund, der kan begrunde en dispensation fra fristen. Det er dit ansvar at reagere på kommunens breve og henvendelser . Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 125-13. Det fremgår , at meddel-elser fra of fentlige myndigheder sendt til bor gerens digitale postkasse anses for at være kommet frem til bor geren, når meddelelsen er tilgængelig i bor gerens digi-tale postkasse. Det er bor gerens ansvar at holde øje med post i den digitale post-kasse. Det forhold, at du ikke som sædvanligt modtog en notifikation fra e-boks om ny post er heller ikke et sådant særlig undskyldende forhold, der kan begrunde en dispensation fra anmodningsfristen. Notifikationer til e-mail eller sms om ny post er en service udbudt af e-boks. Du har fortsat selv ansvaret for at holde dig orien-teret om post i din e-boks. Slutteligt lægger vi vægt på, at der ikke er oplyst om andre særlige undskyldende forhold, der kan føre til at fristen for at anmode om sygedagpenge kunne dispen-seres. Om r eglerne Efter reglerne skal lønmodtagere anmode om sygedagpenge fra kommunen senest otte dage efter at underretningsbrevet er sendt fra kommunen på baggrund af ar - bejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har løn- modtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest otte dage efter at underretningsbrevet sendt fra kommunen på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning. Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening: Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen; når løn- modtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhin-dret i at anmode rettidigt; eller når andre særlige undskyldende forhold har bevir-ket; at anmodning ikke er sket rettidigt. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen er modtaget efter fristens ud-løb, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag hvor anmodningen er modtaget. Regler Her er de regler; vi har afgjort din sag efter. Love 0g bekendtgørelser Lov om sygedagpenge, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr: 107 af den 2 februar 2020 8 38, stk. 1, 2 6 0g 7, om anmeldelse af sygefravær 0g dispensationsmulig - hederne. Den 15.marts 2021 anmodede 3F på vegne <anonym>Sagsøger</anonym> Ankestyrelsen om at genoptage sagen. I anmodningen var der bl.a. anført følgende: Vi finder at afgørelsen er mangelfuld, da vi ikke kan se, at Ankestyrelsen har taget i betragtning, at vores medlem er fritaget for digital post; men ikke at han er frita-get i for digital selvbetjening. Da kommunen har kaldt fritagelse noget forkert i deres afgørelse, kan vi ikke udelukke at Ankestyrelsen afgørelse er baseret på en misforståelse. Det er korrekt, at såvel fritagelsen for digital post, såvel som for digital selvbetje-ning først skete i forbindelse med klagen; men vi finder ikke at det kan ændre be-tydningen af fritagelsen for digital selvbetjening. Vores medlem har klaret sig i forhold til e-Boks ved hjælp af sin hustru; men har ikke tidligere være sygemeldt i så lang en periode; at han skulle i kontakt med 8 sygedagpengekontoret. Han var derfor ikke klar over , at første kontakt med syge- dagpengekontoret ville komme i form af en digital indberetning. I forbindelse med klagen d. 22.9.2020 anmoder vores medlem kommunen om fri- tagelse for digital indberetning. En fritagelse for digital indberetning er specifik på den konkrete sygemelding og ikke generel som en fritagelse for digital post. Denne fritagelse for digital indberetning imødekommer kommunen d. 22.9.2020 i det brev, hvor de samtidig fastholder deres afgørelse om, ikke at ville dispensere for den for sene udfyldelse af oplysningsskemaet. Kommunen kalder det dog fejlagtigt for en fritagelse for digital post, men når man sammenholder at, der er tale om et svar på en ansøgning om fritagelse for digital indberetning, og at de vejleder i at fritagelsen ikke automatisk går videre til næste sygemelding eller omfatter andre former for kommunal kontakt, så er det tydeligt, at der er tale om en fritagelse for digital indberetning, da en fritagelse for digital post (eboks) netop er generel og uden tidsbegrænsning i modsætning til en frita-gelse for digital indberetning, som er specifik og kun gælder den igangværende sagsbehandlingsperiode. Herunder er indsat kommunens formulering i deres brev af 22.9.2020 om fastholdelse af manglende dispensation i forhold til det for sent afleverede oplysningsskema. … Der er altså tale om, at man med den ene hånd siger – vi ved godt, at du ikke kan benytte digital indberetning, men med den anden hånd siger , at det betyder dog ikke, at vi vil dispensere for , at du har afleveret et digitalt skema for sent. Da der er denne forskrivelse i afgørelsen, er vi ikke sikre på at Ankestyrelsen har forstået at, der ikke var tale om en generel fritagelse for digital post, men en speci-fik fritagelse for digital sagsbehandling. …” Ankestyrelsen afslog den 2. juni 2021 at genoptage sagen. I afgørelsen var der bl.a. anført følgende: ” … 3F oplyser , at Ankestyrelsen i deres afgørelse af 4. december 2019 alene havde lagt vægt på, at du ikke var fritaget for digital post, men ikke at du var fritaget for digital selvbetjening i den konkrete sygedagpengesag. Fredericia Kommune havde i deres genvurdering kaldt fritagelse noget forkert, og det kunne derfor ikke udelukkes, at Ankestyrelsens afgørelse var baseret på en misforståelse. 3F oplyste, at Fredericia Kommune ved fritagelsen af digital selvbetjening havde erkendt, at du ikke havde forudsætningerne for at kunne benytte digital selvbetje-ning, men samtidig ville de ikke dispensere for , at du afleverede skemaet for sent. Vi bemærker hertil, at tilslutning til modtagelse af digital post fra offentlige myn- digheder blev gjort obligatorisk fra og med den 1.november 2014. Du var således fra og med denne dato forpligtet til at kunne modtage digital post fra det offent-lige medmindre du var fritaget herfor. Du burde derfor være bekendt med, at du ville modtage breve fra kommunen via digital post. Såfremt du ikke kunne betjene digital post; burde du være fritaget herfor. Vi bemærker desuden; at kommunen den 16.juli 2020 sendte et underretningsbrev til dig, hvor det fremgår; at du skulle ansøge om sygedagpenge senest den 24. juli 2020. Det fremgår desuden af underretningsbrevet, at hvis ikke du kunne betjene den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær; så skulle du kontakte kommu-nen. Derudover fremgår det; at såfremt du havde brug for råd og vejledning, var du velkommen til at kontakte kommunen. Det forhold, at du efter fristens udløb havde kontaktet kommunen og var blevet fritaget for digital selvbetjening i den konkrete sygedagpengesag kan ikke føre til en ændret vurdering. Vi bemærker hertil, at det forhold at du ikke kunne anvende den digitale selvbe- tjeningsløsning Mit Sygefravær, ikke kan føre til en dispensation for fristen; da du ikke havde kontaktet kommunen inden for den fastsatte frist. Ien rapport fra april 2021, udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening med titlen "Digital inklusion i det digitaliserede samfund" er der bl.a. anført: Som samlet gruppe vurderes det, at de digitalt udsatte udgør 17-22 pct. af den voksne befolkning. Potentielt set kan tallet være højere, hvis man inkluderer plud- seligt opståede og særligt vanskelige livssituationer hos dem; der normalt klarer sig selv Hertil kommer de mange pårørende, der står ved siden af for at hjælpe; som også møder forhindringer i det digitale univers. Forklaringer <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret bl.a., at han kom ud at sejle som ung i 1976. Han sejlede som dæksmand på en trawler. Han stoppede som kontraktansat i 1990, men sejlede derefter i yderligere nogle år. Herefter kom han i arbejde som buschauffør og havnearbejder. Han var losseformand på havnen. Hans sidste ar- bejde var på <anonym>Arbejdsplads</anonym> Arbejdspladsen blev lukket på grund af nedskæringer: Han blev i den forbindelse meldt ledig. Næsten samtidig blev han sygemeldt:. Det var galt med øret. Han fik problemer med balancen og oplevede svimmel-hed. Han blev diagnosticeret med <anonym>Sygdom</anonym> Han endte derfor på senio-rpension. Han havde det meget skidt med at være ledig og ikke at kunne arbejde på grund af 'sygdom: Han har aldrig haft sygeperioder; hvor han har været på sygedagpenge, 0g han har altid været i arbejde. Sygdommen opstod i den sidste periode; hvor han arbejdede. Han brugte ikke pc på arbejdet. Han kunne få andre på kontoret til at printe or- drerne ud, så han havde det på papir. Derbjemme er det hans kone, <anonym>Vidne</anonym> og deres børn; som hjælper ham. Han kan simpelthen ikke lære det. Det er volapyk for ham. Når han ser på en computerskærm; bliver han ligesom ordblind. Han stivner. Han kan gøre brug af NemID og MitID, når <anonym>Vidne</anonym> sidder ved siden af ham og guider ham igennem. Ijuli 2020 var <anonym>Vidne</anonym> taget til Grønland for at passe sin kræftsyge søster. Hun tog af sted lige før, hans arbejdsplads lukkede. Da <anonym>Vidne</anonym> kom hjem; opdagede hun; at der var kommet digital post fra kommunen. Der var ikke kommet nogen SMS - notifikation. Det var derfor helt nyt for ham; at der var en frist for henvendelse til kommunen. Det fandt han først ud af, da <anonym>Vidne</anonym> opdagede brevet. Han havde regnet med, at pengene var på kontoen: De blev senere gjort opmærksom på, at bl.a. huslejen ikke var betalt. Deres sønner hjalp dem økonomisk. <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Vidne har som vidn</anonym> forklaret bl.a., at det er rigtigt, at hun står for alt det digitale derhjemme. Hendes mand kan ikke selv. Hun har prøvet mange gange at lære ham det. Han er ligesom "blind' for det. Børnene har også prøvet at lære ham det. Det har ganske enkelt ikke været muligt. Foreholdt en artikel af 18.juli 2022 fra Politiken (ekstraktens side 127) har hun forklaret, at det er rigtigt Det er sådan, det er. <anonym>Sagsøger</anonym> kan simpelthen ikke lære det. Hun tog til Grønland, mens <anonym>Sagsøger</anonym> stadig var i arbejde. Hun var væk ca. en måned. <anonym>Sagsøger</anonym> var ikke sygemeldt; da hun tog af sted. Hun har ikke modtaget nogen beskeder via SMS eller på anden måde om, at der var post til <anonym>Sagsøger</anonym> mens hun var i Grønland. Den 24. juli 2020 hentede <anonym>Sagsøger</anonym> hende i Kastrup Lufthavn De overnattede i København og kom hjem den 25. juli 2020. Hun tjek-kede straks op på sin egen 0g <anonym>Sagsøgers</anonym> post. Herved opdagede hun; at der lå en sygedagpengesag, som <anonym>Sagsøger</anonym> skulle have besvaret. Den 26.juli 2020 skrev hun en anmodning til kommunen på vegne <anonym>Sagsøger</anonym> 0g søgte dagpenge (ekstraktens side 105). Den 2. august 2020 skrev hun igen til kommunen på vegne <anonym>Sagsøger</anonym> for at for-klare situationen og få dispensation (ekstraktens side 107) Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument til støtte for påstandene gjort følgende gældende: ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at særligt undskyldende forhold bevir- kede; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke indsendte sygedagpengeanmodnin-gen rettidigt. Han er derfor berettiget til dispensation for overskridelse af fristen for anmodning om sygedagpenge til Fredericia Kommune efter sygedagpengelovens $ 38, stk. 7. <anonym>Prøvelsen af Ankestvrelsen afoørelse</anonym> Ankestyrelsen har i sit svarskrift anført; at der skal foreligge et sikkert grundlag før retten kan tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 4. de- cember 2020. Praksis om sikkert grundlag omhandler imidlertid kun domstolenes prø - velse af 'forvaltningens skøn. Domstolene kan fuldt ud prøve retlige elementer og skønsmæssige ele- menter for så vidt, skønnet er retlig normeret, jf. blandt andet betænk- ning nr. 1401/2001, side 88.I nærværende sag er der netop tale om et så- dant retligt normeret skøn_ Spørgsmålet om, hvornår en adfærd er særligt undskyldende beror ikke på et frit skøn hos myndighederne; men derimod på en fortolkning af lovbestemmelserne. Retten i Kolding har da også ved kendelse af 14. ok- tober 2022 anført; at sagen indeholder spørgsmål om lovfortolkning; En eventuel tilbageholdenhed i domstolsprøvelsen af en skønsmæssig myndighedsafgørelse; er kun relevant;, hvor myndigheden besidder en særlig faglig kompetence eller erfaring på et område. Når det handler om lovfortolkning er Ankestyrelsen ikke mere kompetente end domstolene 0g allerede af den grund, er der ikke tale om en sag eller en sagstype, hvor der er grundlag for at domstolene udviser nogen tilbageholdenhed i prøvelsen. 12 Det gøres derfor gældende, at domstolene kan foretage en fuld prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2020. Fortolkning af sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Til støtte for det overordnede anbringende gøres det gældende, at “andre særlige undskyldende forhold” i sygedagpengelovens § 38, stk. 7, skal fortolkes i lyset af sygedagpengelovens § 69 a, stk. 1, 1. pkt. (“særlige forhold”) og lov om digital post fra of fentlige afsenderes § 5, stk. 1, 1. pkt. (“særlige omstændigheder , som kan bevirke, at en person er forhindret i at modtage sin post digitalt”). Sygedagpengelovens § 38, stk. 7, blev indført før reglerne om digital selv- betjening på sygedagpengeområdet, og lovgiver har selvsagt ikke taget højde for bor geres manglende digitale egenskaber ved indførelsen af be- stemmelsen. Det er ikke kun ordlyden af den enkelte bestemmelse og forarbejderne til loven, der tillægges betydning ved lovfortolkning. Også andre bestem- melser i loven må om nødvendigt inddrages i fortolkningen, jf. blandt andet U.1999.967 H, U. 2014.452 H og U.2000.2412 H, samt fx Niels Fen-gers gennemgang af retspraksis i ”Forvaltningsret” (1. udgave), 2018, side 328. Sygedagpengelovens § 69, a, stk. 2’ s ordlyd minder om sygedagpenge- lovens § 38, stk. 7, og begge bestemmelser indeholder en dispensations- adgang, hvorved der meddeles dispensation i tilfælde, hvor der er sær -lige forhold, der bevirker , at en bor ger oplever problemer med at kom-munikere rettidigt med kommunen. Sygedagpengelovens § 38, stk. 7, giver en bred adgang til dispensation i tilfælde af, at særligt undskyldende forhold har bevirket en overskridelse af 8 dages fristen. I lovforslag 2015 140 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgning, anmodninger , meddelelser og klager til of fentlige myn- digheder gennemgås hensynene bag indførelsen af digital selvbetjening, herunder sygedagpengelovens § 69 a, i de almindelige bemærkninger . Det er målet, at of fentlige myndigheder modtager mindst 80 pct. af alle ansøgninger , anmeldelser og meddelelser mv . fra bor gerne di- gital. Det vurderes, at det ikke vil være praktisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tages hensyn til bor gere, der for eksempel ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt bor gere med sær - lige behov, herunder hensynet til ældre, handicappede; demente, socialt udsatte; udenlandske borgere i Danmark og personer med bopæl i udlandet (). <anonym>Det er afoørende_ at der er ood hiælp at hente for de borvere_ der ikke</anonym> kan bruge de digitale løsninger eller på anden vis_har brug for støtte Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde for visse <anonym>personer eller situationer 0o sikre_ at disse betienes på anden vis end</anonym> ved digital selvbetjening_Herved sikres_det;_at alle_borgere; også de der ikke må forventes at kunne benytte digitale selvbetje - <anonym>ninosløsninver. fortsat kan komme 1 kontakt med de</anonym> offentlige myndigheder; Det er den offentlige myndighed; der under <anonym>hensyn-</anonym> tagen til den enkelte borgers behov, anviser, hvilken kommunika - tionskanal borgere, der ikke ansøger digitalt; vil skulle anvende. Disse borgere får dermed samme muligheder for at blive betjent som de borgere; der selv eller ved hjælp er i stand til at anvende de digitale løsninger (sagsøgers understregninger) Samme sted i afsnit 4.4.1.1.2., hedder det: Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1,, er det ikke hensigten med indførelse af kravet om digital selv- betjening at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndte-rer situationer; hvor borgeren overskrider en eventuel frist. Herefter gennemgås et eksempel på, hvornår der ville være tale om und- skyldende omstændigheder i forbindelse med digital selvbetjening: Det vil være en rimelig grund, hvis overskridelsen af fristen skyl-des, at kommunen ikke har nået at træffe afgørelse inden fristens udløb i en sag hvor den sygemeldte anfører; at der foreligger sær-lige forhold, der gør, at den sygemeldte ikke kan anvende digital selvbetjening og derfor skal tilbydes; at oplysningsskemaet kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. I forarbejderne til indførelsen af digital selvbetjening er der således an-ført en række hensyn til, at borgere som ikke har evnerne til at kunne anvende digitale løsninger_ kan kommunikere med offentlige myndig - heder. Samtidig gennemgås det i forarbejderne; at manglende digitale færdigheder kan udgøre et undskyldende forhold efter de konkrete om - stændigheder; og at kommunerne fortsat skal foretage den samme vur- dering i tilfælde, hvor borgeren overskrider en frist. 14 Sygedagpengelovens § 69 a, stk. 2, 1. pkt., er indført på baggrund af hen- synet til, at bor gere uden digitale kompetencer ikke mister deres kom- munikationsmuligheder med det of fentlige (og derved lider retstab) i takt med den digitale udvikling. Lignende hensyn må antages at ligge bag lov om digital post fra of fentlige afsenderes § 5, stk. 1, 1. pkt., om fritagelse for digital post. De samme hensyn til bor geren, der ikke kan tilegne sig digitale kompe- tencer , gør sig imidlertid også gældende i perioden frem til, at bor geren fritages for digital selvbetjening og digital post. I denne periode vil bor - geren heller ikke kunne tilgå sin e-Boks, kommunikere med kommunen digitalt eller åbne det digitale brev med vejledning om, at der er mulig-hed for at søge om fritagelse for digital selvbetjening. Det må derfor helt generelt anses som et særligt undskyldende forhold efter § 38, stk. 7, når en bor ger – som opfylder betingelserne for fritagelse fra digital post og betingelserne for digital selvbetjening – overskrider 8-dages fristen på grund af, at han ikke har muligheden for at tilgå eller afsende digitale meddelelser . Der er en lang række bor gere i Danmark, som hverken har eller kan til- egne sig digitale færdigheder (mellem 17-22 procent af den voksne be- folkning), jf. bilag 9, side 12. Disse bor gere får ved Ankestyrelsens fortolkning af reglerne en betyde-ligt ringere retsstilling end den øvrige del af befolkningen. Lighedsbetragtninger og retssikkerhedsmæssige hensyn taler således for at en bor gers manglende digitale færdigheder kan indgå som et særligt “undskyldende forhold” i vurderingen efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Dette understøttes i øvrigt fuldt ud af biinterventionsindlægget fra Justitia , samt sagens bilag 10. Det gøres af disse årsager gældende, at manglende digitale kompetencer i et omfang, der begrunder fritagelse efter § 69 a, stk. 2, kan udgøre et undskyldende forhold, der (efter omstændighederne i sagen) kan be- grunde dispensation fra fristen for anmodning om sygedagpenge, jf. sy- gedagpengelovens § 38, stk. 7. Ankestyrelsens fortolkning (hjemmelsmangler) Til støtte for de nedlagte påstande gøres det endvidere gældende, at An- kestyrelsens afgørelse af 4. december 2020 er ugyldig, idet afgørelsen er behæftet med hjemmelsmangler . Det understøttes af, at Ankestyrelsens fortolkning af sygedagpenge- lovens $ 38, stk. 7, i afgørelsen af 4. december 2020 lægger op til, at bor- geres manglende digitale færdigheder slet ikke kan indgå som undskyl- dende forhold ved vurderingen af, om der er grundlag for at give dis - pensation efter bestemmelsen. I afgørelsen af 4. december 2020 (bilag 6) fremgår således følgende: Vi bemærker; at tilslutning til modtagelse af digital post fra offent- lige myndigheder blev gjort obligatorisk fra og med den 1.novem- ber 2014. Du var således fra og med denne dato forpligtet til at kunne modtage digital post fra det offentlige; medmindre du var fritaget herfor. Ifølge sagens oplysninger blev du først fritaget for digital post i forbindelse med klagesagen; og dermed efter fristen for at anmode om sygedagpenge. Det forhold, at du ikke havde fået kontrolleret din e-boks; er derfor ikke en sådan rimelig grund, der kan begrunde en dispensation fra fristen. <anonym>Det er dit ansvar at reavere på kommunens breve 0o hen-</anonym> vendelser Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 125-13. Det frem- går, at meddelelser fra offentlige myndigheder sendt til borgerens digitale postkasse anses for at være kommet frem til borgeren; når meddelelsen er tilgængelig i borgerens digitale postkasse. Det er borgerens_ansvar_at holde øje med post i den digitale postkasse. (sagsøgers understregning) Ankestyrelsen har med andre ord fortolket sygedagpengelovens $ 38, stk. 7, efter indførelsen af digital post og digital selvbetjening således; at det er borgerens eget ansvar at tjekke sin digitale postkasse; også itil-fælde hvor borgeren ikke har færdighederne til selv at tjekke sin digitale postkasse. Ankestyrelsens fortolkning af reglerne udelukker dermed, at manglende evner til at tilgå e-Boks kan udgøre et undskyldende forhold eller indgå i vurderingen efter $ 38, stk 7 _ også når borgeren senere bliver fritaget for digital post. Aflovforslag 2015 140 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgning, anmodninger; meddelelser og klager til offentlige myn- digheder fremgår imidlertid det modsatte: 16 Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital ansøgning, anmodning, meddelelse mv . at ændre på, hvordan den of fentlige myndighed håndterer situationer , hvor bor geren overskrider en eventuel frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne ta - ges hensyn til årsagen til, at en frist ikke er overholdt. (sagsøgers understregning) Reglerne om obligatorisk digital selvbetjening ændrer således ikke på, at der ved dispensationsvurderingen ved overskridelse af frister skal an- lægges en samlet vurdering af årsagen til, at en frist ikke er overholdt. Sygedagpengelovens § 38, stk. 7, lægger op til, at der skal foretages en bred konkret vurdering med inddragelse af samtlige af sagens relevante omstændigheder . Det må også antages at omfatte bor gerens manglende digitale færdigheder , i det omfang de manglende digitale færdigheder er undskyldelige. Ankestyrelsens kriterium om, at det (altid) er bor gerens eget ansvar at tjekke sin e-Boks, udelukker således, at en bor gers manglende digitale færdigheder på noget tidspunkt kan indgå i vurderingen efter sygedag- pengelovens § 38, stk. 7. Der er således tale om et kriterium, som i realiteten er et skøn under en regel om, at bor gerens manglende digitale færdigheder ikke kan indgå i vurderingen efter sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Der er ikke hjemmel i sygedagpengelovens § 69 a, stk. 1 eller §§ 38, stk. 2 og 7, til at opstille et sådant kriterium. § 38, stk. 7, foreskriver tværtimod en bred og samlet vurdering, og der er ikke noget i bestemmelsens ordlyd, der udelukker , at bestemte “særligt undskyldende forhold” (herunder manglende digitale færdigheder) kan indgå. Ankestyrelsen afgørelse af 4. december 2020 (bilag 6) er således behæftet med hjemmelsmangler , idet der ikke er hjemmel til at opstille et krite-rium om, at det (altid) er bor gerens eget ansvar at tjekke sin e-Boks, og at manglende digitale færdigheder dermed ikke kan indgå som undskyl-dende forhold. Hjemmelsmangler ved en afgørelse indebærer som altovervejende ho- vedregel ~ i sig selv; at afgørelsen er ugyldig (jf. fx Garde m fl., Forvalt - ningsret; almindelige emner; 6. udgave, side 450-451). Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2020 er af disse årsager ugyldig og bør derfor- såfremt der ikke gives sagsøger medhold i den principale påstand ~ hjemvises som ugyldig. Adgang til dispensation (den konkrete sag) Det gøres gældende; at særligt undskyldende forhold har bevirket; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke indsendte anmodningen om sygedagpenge til Fredericia Kommune rettidigt, og at han således er berettiget til dispen-sation efter sygedagpengelovens $ 38, stk. 7 Det understøttes af; at <anonym>Sagsøger</anonym> har nedsatte IT-kundskaber i et sådant omfang, at han både opfylder betingelserne for at være fritaget for digital post i medfør af $ 3 i bekendtgørelse nr. 1553 (bilag 4) 0g op-fylder betingelserne for at blive fritaget for digital selvbetjening i sin sy- gedagpengesag, jf. sygedagpengelovens $ 69 a, stk. 2 (bilag 3). Fredericia Kommune har således vurderet, at der foreligger særlige for- hold, der gør, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke må forventes at kunne an-vende digital selvbetjening jf. sygedagpengelovens 8 69 a, stk: 1, pkt. 1,jf bilag 3. De samme særlige forhold gjorde sig utvivlsomt gældende nogle uger tidligere, da <anonym>Sagsøger</anonym> modtog underretningen om anmod- ning om sygedagpenge den 16. juli 2020 og frem til fristens udløb den 24. juli 2020. <anonym>Sagsøger</anonym> havde ikke færdighederne til at åbne e-Boks 0g kunne derfor hverken tilgå underretningsbrevet fra Fredericia Kom- mune eller rette henvendelse til kommunen digitalt. Han kunne heller ikke tilgå vejledningen i brevet i sin e-Boks om hvordan han skulle søge om fritagelse for digital selvbetjening. Allerede fordi <anonym>Sagsøgers</anonym> digitale-færdigheder erlvar nedsat i sådant omfang; 0g at dette var årsagen til den forsinkede sygedagpen- geanmodning er han berettiget til dispensation efter sygedagpenge-lovens 8 38, stk. 7 Hertil kommer; at 'særligt undskyldende forhold"' efter sygedagpenge- lovens 8 38, stk. 7, skal fortolkes i lyset af 66 'særlige forhold-efter syge- dagpengelovens 8 69 a, stk. 2, 1. pkt., i tilfælde, hvor en forsinket syge- dagpengeanmodning skyldes manglende IT-færdigheder; jf. ovenfor; <anonym>Sagsøger</anonym> modtog hjælp til det digitale, herunder særligt e- Boks, fra sin kone, <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Vidne</anonym> var 'på tids-punktet for 8-dages fristen bortrejst på grund af alvorlig sygdom i fami-lien. Det var således ikke muligt for <anonym>Sagsøger</anonym> at få hende til at hjælpe ham med at tjekke sin e-Boks mellem den 16. og den 24.juli 2020. Af sygedagpengelovens $ 38, stk. 7, følger; at der kan meddeles dispen- sation; når borgeren på grund af ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt Ved vurderingen af G6 'andre særlige undskyldende forhold' er det derfor sagsøgers synspunkt; at det bør tillægges vægt; at <anonym>Sagsøgers</anonym> kone som hjalp ham med al digital kommunikation med det offentlige var bortrejst på tidspunktet for 8-dages fristen mellem den 16.0g 24.juli 2020, 0g han derfor var forhindret i at anmode om sygedagpenge retti-digt. <anonym>Sagsøger</anonym> modtog ikke en SMS-advisering eller anden under-retning om modtagelse af underretningsbrevet fra kommunen i sin digi-tale postkasse. <anonym>Sagsøger</anonym> vidste af den grund ikke, at han havde modtaget en meddelelse i sin e-Boks. Han havde derfor ikke anledning til telefo-nisk at kontakte sin hustru eller kommunen angående henvendelsen; samtidig med at han ikke havde mulighed for at tilgå sin e-Boks og læse Fredericia Kommunes vejledning om digital fritagelse. Herudover var det første gang, <anonym>Sagsøger</anonym> var langtidssyge-meldt. Han havde således ikke forudgående kendskab til sygedagpenge-systemet; herunder til krav om digital selvbetjening eller muligheden for fritagelse herfor. Det gøres gældende;, at dette i sig selv er et forhold, der kan begrunde dispensation; jf:. også John Klausens gennemgang af $ 38, stk. 7, i "Sygedagpengeloven' 1. udgave, 2020, side 344-345. Hertil kommer, at <anonym>Vidne</anonym> hjalp <anonym>Sagsøger</anonym> med at udfylde skemaet straks efter, at hun var kommet hjem fra at besøge sin alvorligt syge søster den 26.juli 2020 (2 dage efter fristens udløb). Sammenfattende gøres det således gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> skal meddeles dispensation efter sygedagpengelovens $ 38, stk: 7, som følge af, at <anonym>Sagsøgers</anonym> IT-kundskaber har været nedsat i et så-dant omfang, at han opfylder betingelserne for at være fritaget for digital post 0g digital selvbetjening at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke modtog en underretnings-SMS (eller anden meddelelse) om brevet fra kommunen; at <anonym>Sagsøgers</anonym> kone som almindeligvis hjalp ham med at tjekke e-Boks 0g andre digitale opgaver var bortrejst på grund af alvorlig sygdom i familien; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde forudgående kendskab til sy- gedagpengesystemet; herunder til krav om digital selvbetjening el-ler mulighed for fritagelse for digital post, samt at <anonym>Sagsøger</anonym> anmodede om sygedagpenge 2 dage efter fristens overskridelse lige så snart, at hans kone var kommet hjem og kunne hjælpe ham med at tjekke sin e-Boks . Af disse årsager kan det lægges til grund, at særligt undskyldende for-hold har bevirket; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke indsendte anmodningen om sygedagpenge rettidigt (inden for 8-dages-fristen) jf. sygedagpenge-lovens 8 38, stk 7_ Tænketanken Justitia har som biintervenient i et procesindlæg bl.a. anført føl-gende: INDLEDNING Nærværende sag rejser efter Justitias opfattelse principielle spørgsmål om retssikkerheden for digitalt udsatte borgere 0g fortolkning aflovgiv-ningen; når disse borgere anvender offentlige digitale selvbetjeningsløs-ninger: Danmark har de seneste årtier 'gennemgået en omfattende digital trans - formation; som på mange måder har ændret det samfund, som vi lever i Det gælder ikke mindst på det offentlige område; hvor Danmark som det første land i verden har gjort digital selvbetjening obligatorisk for bor-gere og virksomheder. Derfor er det heller ikke overraskende, at FN si- 20 den 2018 konsekvent har kåret Danmark som verdensmester i digitalise- ring, ligesom Danmark i perioden 2014-2021 har indtaget en førsteplads på Den Europæiske Unions indeks over de mest digitale nationer og fort-sat har en topplacering her . Digitaliseringen af den of fentlige sektor har utvivlsomt et stort potenti-ale, men rejser også en række væsentlige problemstillinger . Det gælder ikke mindst i forhold til bor gernes rettigheder og retssikkerhed, når de skal begå sig i en digital of fentlig sektor . Det er imidlertid ikke temaer , som der har været særlig stor fokus på i hverken de digitale initiativer eller den lovgivning, som løbende har implementeret digitaliseringen. Det betyder , at vi i dag på flere områder står med en uklar og uhensigts- mæssig lovgivning, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, at det langt fra er alle bor gere, som har de fornødne digitale kompetencer . DIGIT ALT UDSA TTE BORGERE Der findes ikke nogen nøjagtige opgørelser over antallet af digitalt ud-satte borgere i Danmark. Digitaliseringsstyrelsen og KL har i rapporten Digital inklusion i det digitaliser ede samfund fra 2021 anslået, at gruppen udgør 17-22 procent af den voksne befolkning. Af dem er 7,5 procent fri-taget for Digital Post og forventes ikke at blive digitalt selvhjulpne. Den øvrige del kategoriseres i en såkaldt digital gråzone, der anses for at være en sammensat gruppe af meget forskellige målgrupper med meget for -skellige kompetencer og barrierer alt efter , hvilken digital opgave eller ærinde de skal udføre (DIGST og KL´s rapport s. 1 1). I forskningsrapporten Retssikker hed for digitalt udsatte bor gere fra 2022 vur-derer Justitia , at gruppen af digitalt udsatte bor gere reelt må anses for at udgøre 20-25 procent af den voksne befolkning. Dette højere skøn skyl- des mørketal på området, der bl.a. omfatter de bor gere, som er så digitalt udsatte, at de slet ikke er i stand til at ansøge om fritagelse for Digital Post, bor gere der får pludseligt opståede og særligt vanskelige livssitua- tioner samt hjælpende pårørende til digitalt udsatte, der selv møder di- gitale barrierer ( Justitias forskningsrapport s. 14-15). Digitalt udsathed kan få alvorlige konsekvenser . Der er ofte tale om bor - gere, som også i den analoge verden befinder sig i en udsat position. De manglende digitale kompetencer gør det vanskeligere for dem at få ad-gang til de livsforbedrende muligheder , som der i dag gives adgang til via teknologien. Dette reproducerer social ulighed og vil medvirke til en yderligere skævvridning af samfundet, hvis der ikke bliver taget ordent- ligt hånd om de udfordringer , som digitalt udsatte bor gere møder i en offentlig sektor , der bliver mere og mere digital ( Justitias forskningsrap- port s. 15). 21 FORSKELLIGE RETSSIKKERHEDSGRUPPER Justitias forskningsrapport (s. 40-41) viser , at der er bor gere, der oplever digital selvbetjening som en rigtig god service og har let ved at anvende den. Disse bor gere oplever typisk ikke retssikkerhedsmæssige forringel-ser ved at over gå til digital selvbetjening, men kan naturligvis – ligesom i den analoge verden – blive mødt med f.eks. manglende og vildledende vejledning eller fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet, som kan have en negativ konsekvens for deres retsstilling. Der er imidlertid også bor gere, som har vanskeligt ved at anvende digital selvbetjening. For dem kan de manglende digitale kompetencer få kon- sekvenser både i forhold til deres muligheder for at få hjælp og i forhold til at undgå sanktionering ved manglende anvendelse indenfor fastsatte frister . Det betyder , at bor gerne både kan gå glip af en ydelse, som de har ret til efter lovgivningen, og at de kan risikere at blive sanktioneret, fordi de ikke kan opfylde en forpligtelse, som loven har pålagt dem. Nogle af disse borgere får i stedet hjælp fra deres netværk, som de derved bliver afhængige af. På baggrund af forskningsrapportens data inddeles bor gerne i tre for - skellige retssikkerhedsgrupper: Gruppe 1 , der består af bor gere, som selv – eller med de eksisterende tilbud om hjælp og vejledning – er i stand til at anvende digitale selvbe- tjeningssystemer og dermed kan modtage de ydelser , som de er beretti- gede til, og opfylde de forpligtelser , som er blevet dem pålagt. Gruppe 2 , der består af bor gere med svage digitale kompetencer , som – uanset de eksisterende tilbud om hjælp og vejledning – er afhængige af hjælp fra deres netværk til at anvende Selvbook, men som derved også lægger deres retssikkerhed i hænderne på disse personer . Gruppe 3 , der består af bor gere med svage digitale kompetencer , for hvem de eksisterende tilbud om hjælp og vejledning er utilstrækkelige, og som på grund af manglende netværk står alene og uden reel mulighed for at varetage deres retssikkerhed i den digitale proces. I Justitias forskningsrapport (s. 41) ses en tendens til, at sagsbehandlerne er opmærksomme på bor gerne i gruppe 3, som umiddelbart er værst stil-let retssikkerhedsmæssigt. Der er sagsbehandlerne, som oplever mang-lende proportionalitet mellem disse bor geres manglende anvendelse af systemet og den sanktion, som de derved kan blive udsat for , ligesom sagsbehandlerne er nervøse for , at bor gernes situation vil blive forværret. Derfor er der også eksempler på, at sagsbehandlerne omgår reglerne for at hjælpe disse borgere . Det betyder dog samtidig; at borgernes retsstil-ling bliver afhængig af sagsbehandlernes subjektive vurderinger og de-res villighed til at omgå reglerne. Borgernes retssikkerhed bliver således præget af en høj grad af vilkårlighed. Der ses samtidig en tendens til, at sagsbehandlerne ikke er særlig op- mærksomme på borgerne i gruppe 2, hvilket formentlig hænger sammen med, at der trods alt ~i hvert fald i et vist omfang - sker digital selvbe - tjening; 0g at borgernes digitale udfordringer derfor ikke kommer tyde-ligt frem: Også her er borgernes retssikkerhed dog præget af vilkårlig-hed, fordi de lægger deres retssikkerhed i hænderne på andre personer i deres netværk; der selv kan møde digitale udfordringer; ligesom der kan være situationer, hvor netværkspersonerne ikke har mulighed for at stå til rådighed i nødvendigt omfang. JUSTITIAS OVERVEJELSER OM RETSSIKKERHEDEN I NÆRVÆ-RENDE SAG Borgeren i nærværende sag <anonym>Sagsøger</anonym> må anses for at være omfattet af retssikkerhedsgruppe 2 (Justitias forskningsrapport s. 45-46, hvor sagen er omtalt) Han er afhængig af hjælp fra sin hustru til at an-vende digital selvbetjening men lægger derved også sin retssikkerhed i hænderne på sin hustru. Det kan naturligvis gå galt, hvis hustruen ikke selv har tilstrækkelige digitale kompetencer eller er forhindret i at yde hjælp. Det var netop hustruens udenlandsrejse for at besøge et sygt familiemed- lem, som forhindrede <anonym>Sagsøger</anonym> i at få digital hjælp, men denne situation var måske slet ikke opstået; hvis ikke den påmindelses - ordning via SMS (notifikation), som <anonym>Sagsøger</anonym> og hans hu- stru var tilmeldt; havde virket på dette tidspunkt. <anonym>Sagsøger</anonym> bliver i forbindelse med klagesagen fritaget for både Digital Post og den konkrete digitale selvbetjeningsløsning. Det bli- ver herved anerkendt; at han reelt ikke har de fornødne digitale kompe- tencer; men det får ikke betydning for hans sag om sygedagpenge. <anonym>Sagsøger</anonym> får herved en ringere retsstilling end de digitalt ud- satte borgere i retssikkerhedsgruppe 3, som ikke har (eller fravælger) hjælp i sit netværk; 0g derfor ansøger om fritagelse for digital post og digitale selvbetjeningssystemer (Justitias forskningsrapport s. 46). Der kan være flere årsager til, at borgere som <anonym>Sagsøger</anonym> ikke benytter sig af muligheden for at ansøge om fritagelse. Det kan skyldes; at der er borgere; som ikke kender muligheden for at ansøge om frita 23 gelse, som ikke er i stand til at ansøge om fritagelse, fordi processen er for ressourcekrævende, eller som endnu ikke har overvejet fritagelsesmulig- heden, fordi det er første gang, at de står i en situation, hvor der stilles store krav til deres digitale kompetencer . Fælles for dem alle er , at de uforvarende kan komme til at stå i en situation, hvor deres manglende digitale kompetencer afskærer dem fra at få den of fentlige hjælp, som de har behov for og ret til, og/eller at de bliver sanktioneret for deres mang- lende anvendelse af et digitalt selvbetjeningssystem. Dette er ikke i tilstrækkelig grad tænkt ind i lovgivningen, der som alt- overvejende hovedregel bliver designet til ressourcestærke bor gere, der har gode digitale kompetencer og/eller kan navigere i både lovgivning og det offentlige system, herunder forudse behov for digital fritagelse og ansøge herom. Det bemærkes i den forbindelse, at fritagelsesordningen også efter den seneste lovændring er meget ressourcekrævende, fordi ab-solut fritagelse kræver , at der både skal ansøges om fritagelse for Digital Post og for hvert enkelt af de mange forskellige of fentlige digitale selv- betjeningssystemer , der kan blive aktuelle for den enkelte bor ger. Nogle af fritagelserne er ovenikøbet tidsbegrænsede, hvorfor der skal ansøges flere gange. En sådan retstilstand medfører efter Justitias vurdering en retssikker - hedsmæssig ulige behandling af bor gerne, som også bør tages i betragt- ning ved fortolkning af lovgivning, der indeholder dispensationsregler , som giver mulighed for at kompensere for digitalt udsatte bor geres rin-gere retsstilling. I nærværende sag opfyldte bor geren betingelserne for digital fritagelse, men havde endnu ikke ansøgt herom, fordi han hidtil havde klaret sig med hjælp fra en pårørende og endnu ikke havde oplevet, at det var gået galt. Samtidig var notifikationssystemet, som mange bor gere i praksis sætter deres sin lid til, ude af drift. Efter Justitias opfattelse er der således rigtig mange omstændigheder , som taler for at anse fristoverskridelsen for at være begrundet i ”særlige undskyldende forhold” i sygedagpengelovens § 38, stk. 7´s forstand. Det bemærkes afslutningsvist, at Justitia i sin forskningsrapport (s. 47) bl.a. har en anbefaling om, at digitalt udsatte bor gere, som opfylder be- tingelserne for at opnå fritagelse for digital post og digitale selvbetje- ningssystemer , men som alligevel forsøger at begå sig i den digitale of- fentlige sektor med hjælp fra sit netværk, generelt ikke må stilles ringere end bor gere, som har opnået fritagelse. Det vil bl.a. indebære, at det altid skal anses som en undskyldende omstændighed, hvis netværkspersonen på grund af utilstrækkelige kompetencer eller ferie og lignende ikke får reageret rettidigt på en henvendelse fra en myndighed. Denne anbefaling er på ingen måde udtryk for, at en lignende retstilstand ikke kan udledes af gældende lovgivning på de enkelte områder; hvilket Justitia ikke har undersøgt i rapporten. Hensigten har været at skabe en klar og ensartet retstilstand, som på tværs af lovområder yder digitalt udsatte borgere en beskyttelse; der går videre end i nærværende sag, fordi der ikke stilles krav om, at der skal være tale førstegangstilfælde, notifikationssystemer ude af drift eller lignende. Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden gjort føl-gende gældende: Anbringender Til støtte for 'påstanden om frifindelse gør Ankestyrelsen gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har godtgjort et sikkert grundlag for at tilsi- desætte Ankestyrelsens afgørelse af den 4. december 2020 om, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var berettiget til dispensation for overskridelse af fri-sten for at anmode om sygedagpenge fra Fredericia Kommune. Stævningen indeholder ikke nye væsentlige oplysninger i forhold til grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse . Stævningen kan derfor ikke i sig selv danne grundlag for at rejse tvivl om rigtigheden af Ankestyrel-sens afgørelse. Ankestyrelsen gør gældende; at en lønmodtager skal anmode om syge - dagpenge senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra NemRefusion på baggrund af arbejdsløshedskassens anmeldelse af sy- gefraværet. Udgangspunktet i sygedagpengeloven er, at anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening. Iden forbindelse gør Ankestyrelsen gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> den 16. juli 2020 modtog et underretningsbrev fra Fredericia Kommune i sin e-boks. I underretningsbrevet blev <anonym>Sagsøger</anonym> skriftligt og utvetydigt orienteret om; at fristen for at anmode om sygedagpenge fra Fredericia Kommune var den 24. juli 2020. På tilsvarende vis blev <anonym>Sagsøger</anonym> orienteret om konsekvenserne ved, at fristen ikke blev overholdt. I underretningsbrevet blev <anonym>Sagsøger</anonym> også vejledt om, at han skulle rette henvendelse til Fredericia Kommune såfremt han ikke kunne betjene sig digitalt. Dertil gør Ankestyrelsen gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> først anmo-dede om sygedagpenge fra Fredericia Kommune den 26. juli 2020, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> signerede 0g indgav sin anmodning via den digi-tale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær. Det følger af sygedagpengelovens regler; at hvis anmodningen om syge - dagpenge fra kommunen indgives senere end 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra NemRefusion; har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages i kommunen. Ankestyrelsen gør derfor gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> først havde ret til sygedagpenge fra den 26.juli 2020, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> ind-gav sin anmodning om sygedagpenge til Fredericia Kommune. Ifølge sygedagpengelovens regler kan kommunen udbetale sygedag - penge for tiden før anmodningsdagen; når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket; at anmodningen ikke er sket rettidigt. Ankestyrelsen gør gældende; at vurderingen af, om der er grundlag for at meddele dispensation fra anmodningsfristen på grund af særlige und- skyldende forhold efter sygedagpengelovens $ 38, stk. 7, 1. pkt., er en konkret vurdering der må bero på sagens faktiske forhold. Iden forbindelse gør Ankestyrelsen gældende, at der ikke var tale om særlige undskyldende forhold som bevirkede; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke fik anmodet om sygedagpenge rettidigt. derfor ikke berettiget til dispensation fra fristen for at anmode om syge- dagpenge. Ankestyrelsen bemærker; at årsagen til, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke fik anmodet om sygedagpenge fra Fredericia Kommune inden for fristen; Var; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde kontrolleret sin digitale post-kasse. <anonym>Sagsøger</anonym> har oplyst; at han ikke havde modtaget en SMS-advisering om, at der var ny post i e-boks. Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse; at der i nærværende sag er tale om to forskellige digitale løsninger; som begge er gjort obligatoriske ved lov Til dels er der tale om en obligatorisk digital postløsning (Digital Post) som er 'reguleret ved lov om Digital Post fra offentlige afsendere; jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 801 af 13.juni 2016. Dertil er der tale om en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning på sy- gedagpengeområdet (Mit Sygefravær) som er reguleret ved sygedag - pengeloven; jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020. Ankestyrelsen gør gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var fritaget for obligatorisk tilslutning til modtagelse af Digital Post på det tidspunkt, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> skulle anmode om sygedagpenge fra Frede-ricia Kommune. Fredericia Kommune kunne derfor anvende Digital Post til kommunikation med <anonym>Sagsøger</anonym> Ifølge lov om Digital Post fra offentlige afsendere anses meddelelser; der sendes under anvendelse af Digital Post, for at være kommet frem på det tidspunkt; hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsnin- gen. Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten rent faktisk gør sig bekendt med indholdet af den digitale meddelelse. Ankestyrelsen gør i den forbindelse gældende, at fritagelse fra obligato-risk tilslutning til Digital Post forudsætter; at den pågældende borger henvender sig ved personligt fremmøde i kommunen; 0g anmoder om fritagelse. På baggrund af anmodningen træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan fritages fra obligatorisk til- slutning. En fritagelse fra obligatorisk tilslutning først kan have virkning fra den dag; hvor fritagelsen er registreret elektronisk i Digital Post; 0g afgørelsen om registreringen er meddelt borgeren. Der er således ikke hjemmel til, at en borger kan fritages fra obligatorisk tilslutning til Digital Post med tilbagevirkende kraft. Ankestyrelsen gør dertil gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> var op- mærksom på sine IT-udfordringer; idet <anonym>Sagsøger</anonym> hidtil havde indrettet sig på en sådan måde; at han fik bistand af sin ægtefælle. Ankestyrelsen gør også gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke rettede henvendelse til Fredericia Kommune med henblik på at blive fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post; inden fristen for at anmode om sygedagpenge udløb den 24.juli 2020. Derudover gør Ankestyrelsen gældende; at SMS-advisering om ny post i e- boks er en service, som udbydes af e-boks. Under alle omstændighe-der er det <anonym>Sagsøgers</anonym> eget ansvar at holde øje med, om der er ny post i e-boks. Det kan derfor ikke føre til dispensation fra fristen for anmodning om sygedagpenge; at <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgers</anonym> hustru ikke havde modtaget en SMS-notifikation om, at der var indgået ny post i <anonym>Sagsøgers</anonym> e-boks. Ankestyrelsen gør også gældende; at der på sygedagpengeområdet an- vendes den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning "Mit Sygefra- vær?" . Undtagelse fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening på sy- gedagpengeområdet forudsætter; at den sygemeldte retter forudgående henvendelse til kommunen herom. I den forbindelse gør Ankestyrelsen gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke rettede henvendelse til Fredericia Kommune med henblik på at blive undtaget fra den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning på syge - dagpengeområdet inden udløbet af fristen for at anmode om sygedag - penge. Det gøres i forlængelse heraf gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> på tids-punktet, hvor fristen for at anmode om sygedagpenge udløb, endnu ikke var opmærksom på, at han skulle anvende den obligatoriske selvbetje-ningsløsning "Mit Sygefravær? idet <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde været opmærksom på, at han havde modtaget underretningsbrevet af den 16.juli 2020 i sin e-boks. Da <anonym>Sagsøger</anonym> hverken havde søgt om fritagelse fra obligato-risk tilslutning til Digital Post eller kontaktet kommunen med henblik på at blive fritaget fra digital selvbetjening inden udløbet af fristen for at anmode om sygedagpenge, gør Ankestyrelsens gældende; at <anonym>Sagsøgers</anonym> manglende digitale færdigheder ikke udgør særlige und-skyldende forhold; der kan danne grundlag for dispensation fra fristen for at anmode om sygedagpenge. <anonym>Sagsøger</anonym> har således ikke godtgjort et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af den 4. december 2020. Anke-styrelsen skal derfor frifindes. Sagsøgers hjemvisningspåstand Ankestyrelsen har truffet afgørelse på et fuldt tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det gøres gældende; at Ankestyrelsen har særlig erfaring med at foretage den bevisvurdering; der skal foretages ved vurderingen af; om der er grundlag for at meddele dispensation ved for sen anmodning om syge- dagpenge efter sygedagpengelovens 8 38, stk. 7,1_ pkt. Som øverste ad- ministrative myndighed har Ankestyrelsen særlig erfaring med at fore-tage bevisvurderingen af, om der er grundlag for at dispensere fra fristen for anmodning om sygedagpenge. Der henvises til U. 2000, side 645 H, hvor Højesteret i præmisserne anfø - rer, at det ved prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse skal tages i betragt- ning; at de administrative myndigheder gennem behandlingen af et stort antal sager har en særlig erfaring i at foretage de pågældende bevisvur - deringer; Der skal derfor foreligge et sikkert grundlag for at domstolene kan tilsidesætte en administrativ afgørelse om førtidspension. Ankestyrelsens påstand over for sagsøgers hjemvisningspåstand er der-for frifindelse. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af sygedagpengelovens $ 38, stk. 1, 0g stk. 2, at lønmodtageren skal ansøge kommunen om sygedagpenge indenfor den lovbestemte frist, 0g at an- søgningen skal ske ved digital selvbetjening i medfør af sygedagpengelovens $ 69 a. Det fremgår af sygedagpengelovens $ 38, stk 7, at kommunen kan dispen-sere fra en fristoverskridelse; hvis bl.a. særlige undskyldende forhold har bevir-ket, at ansøgning ikke er sket rettidigt. Det fremgår af sygedagpengelovens $ 69 a, stk 2, at kommunen kan fritage for digital selvbetjening hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren må forventes ikke at kunne anvende digital selvbetjening. Det kan lægges til grund, at Fredericia Kommune sendte et digitalt brev i <anonym>Sagsøgers</anonym> e-boks med frist til senest den 24. juli 2020 at indgive en digi-tal ansøgning om sygedagpenge og med vejledning om at kontakte kommunen, hvis han ikke kunne betjene det digitale sagsbehandlingssystem; at Fredericia Kommune lukkede sygedagpengesagen den 26.juli 2020, at <anonym>Sagsøger</anonym> den 26. juli 2020 indgav ansøgningen; at han den 2. august 2020 med- delte kommunen; at han ikke var digitalt selvhjulpen og ikke havde haft kend-skab til, at der var sendt et digitalt brev til ham; og at Fredericia Kommune den 5. august på den baggrund afgjorde; at der ikke kunne gives dispensation i med-før af sygedagpengelovens $ 38, stk. 7.Det kan videre lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke tidligere havde haft en sygedagpengesag i kommunen; 0g at han derfor ikke havde noget kendskab til sygedagpengesystemet og proce - durerne i forbindelse med en sygedagpengesag. <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at <anonym>Sagsøger</anonym> var digitalt udfordret i en grad, hvor han kun kunne klare digital kom- munikation og selvbetjening med hjælp fra sin hustru. At <anonym>Sagsøger</anonym> var uden digitale kompetencer underbygges af, at han efter kommunens afgø- relse af 5. august 2020 blev fritaget for digital selvbetjening, ligesom han blev fritaget for digital post af Digitaliseringsstyrelsen. Efter forklaringerne lægger retten til grund, at <anonym>Sagsøgers</anonym> hustru var bortrejst før hans sygemelding og indtil den 25.juli 2020. Det er ubestridt, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde modtaget en sms-notifikation om ny post i e-boks; 0g han var derfor ikke advaret om, at han skulle foretage sig noget. Retten finder det på den baggrund godtgjort; at <anonym>Sagsøger</anonym> der ikke selv kunne be-tjene sin e-boks, var uden kendskab til; at der var modtaget brev med en frist for at indgive ansøgning om sygedagpenge; endsige at der var mulighed for at kon-takte kommunen 0g bede om at måtte blive fritaget for digital selvbetjening. Det kan endvidere lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> reagerede på Fre-dericia Kommunes henvendelse; straks hans hustru var hjemme, og han på ny havde digital assistance. Der er ikke grundlag for at fastslå, at fristoverskridelsen på 2 dage havde baggrund i andet end manglende kendskab til brevet og fristen; 0g retten finder under de omstændigheder ikke, at der har været noget at be- brejde <anonym>Sagsøger</anonym> Uanset da han overskred ansøgningsfristen; finder retten under de ovenfor anførte om- stændigheder, herunder den meget beskedne fristoverskridelse, sammenhængen mellem sygedagpengelovens $ 38, stk. 7, 0g $ 69 a, stk. 2, 0g de hensyn der ligger bag bestemmelserne; samt efter en helhedsvurdering, at der har foreligget så - danne særlige undskyldende forhold, at betingelserne i sygedagpengelovens $ 38, stk. 7, for at udbetale sygedagpenge for tiden forud for anmodningsdagen; var opfyldt. Retten tager herefter <anonym>Sagsøgers</anonym> principale påstand til følge. Ankestyrelsen skal betale sagsomkostninger til 3F som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> med 27.000 kr. Beløbet er fastsat til dækning af advokatudgift med 26.250 kr. inkl. moms, og til retsafgift med 750 kr. Det er oplyst; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke er momsregistreret. Retten har lagt vægt på sagens genstand og kompleksitet; den oplyste sagsværdi, forberedelsens omfang; hovedforhandlin-gens varighed og resultatet. THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen skal anerkende, at <anonym>Sagsøger</anonym> var berettiget til udbetaling af sygedagpenge fra den 16.juli 2020. Ankestyrelsen skal inden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger med 27.000 kr: Sagsomkostningemne bliver forrentet efter rentelovens 8 8 a. 2	62,848	64,587
3950	Sag om momssvig	Appelleret	Straffesag	Retten i Kolding	SS-9423/2016-KOL	Almindelig domsmandssag	1. instans	2802/23	Told, skat og moms;			Nej			3700-76402-00010-14			Retten Kolding DO M afsagt den 22. marts 2017 Rettens nr. 2-9423/2016 Politiets nr. 3700-76402-00010-14 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7.december 2016. er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 289, jf. momslovens $ 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved med fortsæt til momssvig i perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. marts 2014,i forening med hvis sag er behandlet særskilt, idet de begge som registrerede direktører i at have undladt at indsende momsangivelser for selskabet; hvorved statskassen blev unddraget i alt 736.307,- kr. i moms. 2 straffelovens $ 289, jf. momslovens $ 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og moms- lovens $ 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 2 jf. $ 57, stk. 1, 1. pkt ved i sin personlige virksomhed med med forsæt til momssvig for perioden fra den 1. marts 2012 til den 30. september 2014, at have dels angivet momstilsvaret for lavt og dels fortiet oplysninger til SKAT, hvorved statskassen blev unddraget i alt kr. 761.069,- kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og påstand om en tillægsbøde; jf. straffelovens $ 50, stk. 2 på 1.475.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen: Kriminalforsorgen har oplyst; at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbe- fales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte er endvidere fundet egnet til at modtage en betinget dom, hvortil der alene fastsættes prøvetid. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har færdiggjort sin uddannelse som kleinsmed og arbejder nu som smed hos der ik- ke er orienteret om sagen. Han ved ikke; hvordan han skulle kunne betale tillægsbøden på ca. 1,5 mio. kr., hvis han bliver dømt. Han bor nu sammen med sin kæreste. Rettens begrundelse og afgørelse Efter oplysningerne i sagen sammenholdt med vidnefork- laring lægger retten til grund, at statskassen i såvel som tiltaltes personligtejede virksomhed, blev unddraget moms med de angivne beløb. Forholdl Det bemærkes, at tiltalte først blev registreret i Erhvervsstyrelsen som direk - tør i den 6. juni 2014 med en bemærkning om, at han var tiltrådt den 26. august 2013. Efter anmodede Skat om at få oplyst, hvem der var direktør sammen med Den 25. september 2013 blev det meddelt Skat, at tiltalte ved eks - traordinær generalforsamling den 26. august 2013 var indtrådt som direktør og daglig leder i selskabet. Skat fik i den forbindelse kopi af de ændrede vedtægter for selskabet. De ændrede vedtægter var underskrevet af 0g tiltalte. Meddelelsen af tiltalte som direktør var nødvendig for, at selskabet kunne fortsætte i selskabsformen S.MB.A , idet Skat ellers agtede at afmelde selskabets registrering for moms og A-skat/AM-bidrag, således at en fortsættelse af aktiviteten skulle registreres som enkeltmandsvirksomhed. Uanset tiltalte ikke var registreret som direktør ved Erhvervsstyrelsen på gerningstidspunktet, må det lægges til grund, at tiltalte lod sig angive som direktør over for en myndighed i dette tilfælde Skat for netop at undgå, at Skat skulle lade ophøre, idet betingelserne herfor ellers ikke længere ville være til stede. Meddelelsen til Skat om tiltaltes indtræden som direktør må i hvert fald i forhold til, hvem Skat som udgangspunkt kun- ne anse som selskabets ledelse; antages at være tilstrækkelig. Tiltalte har forklaret, at han blot underskrev de ændrede vedtægter for der gjorde ham til den ene af direktørerne 0g daglig lede - re, men at han ikke i øvrigt deltog i selskabet eller fik oplysninger om sels - kabets økonomiske forhold, herunder momsangivelser. Denne forklaring støttes af forklaring, 0g til dels også af forklaringen fra der var af den opfattelse, at tiltalte blot var stråmand uden nogen indflydelse i selskabet. Det må derfor lægges til grund, at tiltalte alene var direktør af navn: Det forhold, at tiltalte efter forklaring hos i enkelte tilfælde udfærdigede teg- ninger til trailerchassis, medfører ikke, at tiltalte kan anses for at have taget del i selskabets ledelse Efter præmisserne i dommen af den 18. november 2014 over m.fl. lægger retten endvidere til grund, at var hovedansvarlig for bl.a. erhvervsmæssige aktiviteter; 0g at han fore- stod de væsentligste økonomiske transaktioner. Under disse omstændigheder finder retten ikke, at Anklagemyndigheden, u- anset tiltalte var direktør i selskabet, har bevist, at tiltalte havde forsæt til at begå de anførte momsunddragelser. Forhold 2 Tiltalte drev i personligt regi virksomhed med bl.a. reparation af lastbiltrai - lere. Tiltalte var følgelig som udgangspunkt forpligtet til at sørge for indbe- retninger til Skat. Tiltalte har forklaret, at han koncentrerede sig om arbejdet på værkstedet, idet han ikke er bogligt stærk og han var uden forstand på det administrative arbejde. Han havde derfor overladt dette arbejde til revisor og til hans søster som han havde ansat til at varetage disse opgaver;, og som havde den løbende kontakt til revisor. Denne forklaring støttes af forkla- ringer. Det var endvidere tiltaltes opfattelse, at revisoren forestod indberetningen af moms til Skat. har i sin forklaring afvist; at han havde påtaget sig indberetningen af moms. Det fremgår af revisorens samarbejdsaftale dateret den 31. juli 2013, at revisorydelserne omfattede bogføringsassistance 0g udarbejdelse af årsregnskab, derimod er indberet- ning af moms ikke anført som en af revisors opgaver. Aftalen er ikke under- skrevet af tiltalte. På baggrund af ovenstående om arbejsfordelingen i virk- somheden må det anses for tvivlsomt; om tiltalte var bekendt indholdet af samarbejdsaftalen og dermed med omfanget af og navnlig begrænsningerne i, hvilke opgaver revisor varetog. Herefter finder retten, at tiltalte; uanset at han formelt var ansvarlig for virk - somhedens indberetninger til Skat, med føje antog, at andre varetog denne opgave for ham. Anklagemyndigheden har således ikke ført det til domfæl- delse fornødne bevis for, at tiltalte havde forsæt til at begå de anførte mom- sunddragelser. Som tiltalen er rejst, dels med angivelse af, at tiltalte skulle have haft forsæt til momsunddragelserne, og dels uden subsidiære eller alternative tiltaler, finder retten ikke at kunne henføre forholdene under bestemmelser; der ale- ne forudsætter en lavere grad af tilregnelse. Tiltalte frifindes herefter. Thi kendes for ret: frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.	Retten Kolding DO M afsagt den 22. marts 2017 Rettens nr. 2-9423/2016 Politiets nr. 3700-76402-00010-14 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7.december 2016. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 289, jf. momslovens $ 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved med fortsæt til momssvig i perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. marts 2014,i forening med <anonym>Vidne 1</anonym> hvis sag er behandlet særskilt, idet de begge som registrerede direktører i <anonym>Virksomhed SMB.A</anonym> <anonym>CVR nr 1</anonym> at have undladt at indsende momsangivelser for selskabet; hvorved statskassen blev unddraget i alt 736.307,- kr. i moms. 2 straffelovens $ 289, jf. momslovens $ 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og moms- lovens $ 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 2 jf. $ 57, stk. 1, 1. pkt ved i sin personlige virksomhed med <anonym>CVR nr. 2</anonym> med forsæt til momssvig for perioden fra den 1. marts 2012 til den 30. september 2014, at have dels angivet momstilsvaret for lavt og dels fortiet oplysninger til SKAT, hvorved statskassen blev unddraget i alt kr. 761.069,- kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og påstand om en tillægsbøde; jf. straffelovens $ 50, stk. 2 på 1.475.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen: Kriminalforsorgen har oplyst; at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbe- fales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte er endvidere fundet egnet til at modtage en betinget dom, hvortil der alene fastsættes prøvetid. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har færdiggjort sin uddannelse som kleinsmed og arbejder nu som smed hos <anonym>Person 1</anonym> der ik- ke er orienteret om sagen. Han ved ikke; hvordan han skulle kunne betale tillægsbøden på ca. 1,5 mio. kr., hvis han bliver dømt. Han bor nu sammen med sin kæreste. Rettens begrundelse og afgørelse Efter oplysningerne i sagen sammenholdt med <anonym>Vidne 2's</anonym> vidnefork- laring lægger retten til grund, at statskassen i såvel <anonym>Virksomhed S M B A</anonym> som tiltaltes personligtejede virksomhed, blev unddraget moms med de angivne beløb. Forholdl Det bemærkes, at tiltalte først blev registreret i Erhvervsstyrelsen som direk - tør i <anonym>Virksomhed SMB.A</anonym> den 6. juni 2014 med en bemærkning om, at han var tiltrådt den 26. august 2013. Efter <anonym>Person 2's</anonym> udtræden som direktør for <anonym>Virksomhed SMBA</anonym> anmodede Skat om at få oplyst, hvem der var direktør sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> Den 25. september 2013 blev det meddelt Skat, at tiltalte ved eks - traordinær generalforsamling den 26. august 2013 var indtrådt som direktør og daglig leder i selskabet. Skat fik i den forbindelse kopi af de ændrede vedtægter for selskabet. De ændrede vedtægter var underskrevet af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g tiltalte. Meddelelsen af tiltalte som direktør var nødvendig for, at selskabet kunne fortsætte i selskabsformen S.MB.A , idet Skat ellers agtede at afmelde selskabets registrering for moms og A-skat/AM-bidrag, således at en fortsættelse af aktiviteten skulle registreres som enkeltmandsvirksomhed. Uanset tiltalte ikke var registreret som direktør ved Erhvervsstyrelsen på gerningstidspunktet, må det lægges til grund, at tiltalte lod sig angive som direktør over for en myndighed i dette tilfælde Skat for netop at undgå, at Skat skulle lade <anonym>Virksomhed SMB.A</anonym> ophøre, idet betingelserne herfor ellers ikke længere ville være til stede. Meddelelsen til Skat om tiltaltes indtræden som direktør må i hvert fald i forhold til, hvem Skat som udgangspunkt kun- ne anse som selskabets ledelse; antages at være tilstrækkelig. Tiltalte har forklaret, at han blot underskrev de ændrede vedtægter for <anonym>Virksomhed SMB.A</anonym> der gjorde ham til den ene af direktørerne 0g daglig lede - re, men at han ikke i øvrigt deltog i selskabet eller fik oplysninger om sels - kabets økonomiske forhold, herunder momsangivelser. Denne forklaring støttes af <anonym>Vidne 1 S</anonym> forklaring, 0g til dels også af forklaringen fra <anonym>Vidne 3</anonym> der var af den opfattelse, at tiltalte blot var stråmand uden nogen indflydelse i selskabet. Det må derfor lægges til grund, at tiltalte alene var direktør af navn: Det forhold, at tiltalte efter <anonym>dne 1's</anonym> forklaring hos <anonym>Virksomhed SMB.A</anonym> i enkelte tilfælde udfærdigede teg- ninger til trailerchassis, medfører ikke, at tiltalte kan anses for at have taget del i selskabets ledelse Efter præmisserne i dommen af den 18. november 2014 over <anonym>Vidne 1</anonym> m.fl. lægger retten endvidere til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> var hovedansvarlig for bl.a. <anonym>Virksomhed SMB.A.'s</anonym> erhvervsmæssige aktiviteter; 0g at han fore- stod de væsentligste økonomiske transaktioner. Under disse omstændigheder finder retten ikke, at Anklagemyndigheden, u- anset tiltalte var direktør i selskabet, har bevist, at tiltalte havde forsæt til at begå de anførte momsunddragelser. Forhold 2 Tiltalte drev i personligt regi virksomhed med bl.a. reparation af lastbiltrai - lere. Tiltalte var følgelig som udgangspunkt forpligtet til at sørge for indbe- retninger til Skat. Tiltalte har forklaret, at han koncentrerede sig om arbejdet på værkstedet, idet han ikke er bogligt stærk og han var uden forstand på det administrative arbejde. Han havde derfor overladt dette arbejde til revisor <anonym>Vidne 3</anonym> og til hans søster <anonym>Person 3</anonym> som han havde ansat til at varetage disse opgaver;, og som havde den løbende kontakt til revisor. Denne forklaring støttes af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3's</anonym> forkla- ringer. Det var endvidere tiltaltes opfattelse, at revisoren forestod indberetningen af moms til Skat. <anonym>Vidne 3</anonym> har i sin forklaring afvist; at han havde påtaget sig indberetningen af moms. Det fremgår af revisorens samarbejdsaftale dateret den 31. juli 2013, at revisorydelserne omfattede bogføringsassistance 0g udarbejdelse af årsregnskab, derimod er indberet- ning af moms ikke anført som en af revisors opgaver. Aftalen er ikke under- skrevet af tiltalte. På baggrund af ovenstående om arbejsfordelingen i virk- somheden må det anses for tvivlsomt; om tiltalte var bekendt indholdet af samarbejdsaftalen og dermed med omfanget af og navnlig begrænsningerne i, hvilke opgaver revisor varetog. Herefter finder retten, at tiltalte; uanset at han formelt var ansvarlig for virk - somhedens indberetninger til Skat, med føje antog, at andre varetog denne opgave for ham. Anklagemyndigheden har således ikke ført det til domfæl- delse fornødne bevis for, at tiltalte havde forsæt til at begå de anførte mom- sunddragelser. Som tiltalen er rejst, dels med angivelse af, at tiltalte skulle have haft forsæt til momsunddragelserne, og dels uden subsidiære eller alternative tiltaler, finder retten ikke at kunne henføre forholdene under bestemmelser; der ale- ne forudsætter en lavere grad af tilregnelse. Tiltalte frifindes herefter. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	6,682	7,624
3951	Sag om momsvig stadfæstet	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-684/2017-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	2803/23	Told, skat og moms;			Nej						afsagt den 7. december 2017 af Vestre Landsrets Z. afdeling (dommerne Lars E. Andersen; Hans-Jørgen Nymark Beck 0g Julie Breum (kst:.) med domsmænd) i ankesag VL. S-0684-17 Anklagemyndigheden mod født 1994 (advokat K. L. Nemeth, København) Retten i Kolding har den 22. marts 2017 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 2-9423/2016) Påstande har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2i 1.in- stans. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen; således at '1.marts 2012" æn- dres til "1.januar 2013" . Anklagemyndigheden har subsidiært gjort gældende; at der såfremt overtrædelsen ikke kan tilregnes tiltalte som forsætlig - foreligger grov uagtsomhed, 0g at forholdet er dækket af tiltalen med henvisning til momslovens 8 81, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,jf. retsplejelovens $ 883, stk. 4, 1. pkt. Tiltalte har heroverfor gjort gældende; at tiltalte efter tiltalens formulering ikke vil kunne dømmes, såfremt forholdet alene kan tilregnes ham som groft uagtsomt. Forklaringer Tiltalte og vidnerne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.instans. Der er endvidere afgivet forkla- ring af Tiltalte har supplerende forklaret; at hans virksomhed beskæftigede sig med reparation af trailere. Han kendte branchen fra sin far 0g ville gerne starte for sig selv og følge i sin fars fodspor. Han havde nok egentlig ikke sagt ja til at oprette virksomheden. Det var mest hans far, der stod for det. Han havde tidligere været ansat i sin fars virksomhed. Det var hans sØster og hans mor; som havde stået for registreringen af virksomheden. Han ved ikke; hvem der har udfyldt registreringsblanketten ekstrakten side 186, men han tror ikke; at han selv har deltaget. Mailadressen er hans private mailadres - se. Den anden mailadresse er virksomhedens, men den tjekkede han ikke. Hans søster 0g mor må havde haft adgang til hans Nem-id. Blanketten til ændring af registreringen eks - trakten side 188 er underskrevet af ham; men den er vist udfyldt af Det var hans far, som bad ham underskrive blanketten; og han ved ikke hvorfor. Han ville gerne lære at drive en virksomhed og forstå reglerne om bl.a. bogføring 0g moms. Han arbejdede dog hele tiden på værkstedet og har kun en enkelt gang været med til at skrive fakturaerne. Han havde ikke selv adgang til erhvervskontoen; men det havde V4 Banken sendte log-on oplysningerne, men han så dem ikke. Kunderne kom fra et trans - portfirma; som en anden søster drev, og han servicerede trailerne. Hvis han be - stilte varer, skete det normalt telefonisk, og fakturaerne tog de andre på kontoret sig af. Han vidste ikke; om kontoen var i minus. Han har nok stolet for meget på sine forældre. Han har aldrig været med til at indberette moms. Han går ud fra, at indberetningerne er foretaget af revisoren; for revisoren havde fået fuldmagt til at gå ind i skattemappen: Det var hans far, der havde kontakten med revisoren; men han havde selv deltaget i et enkelt møde med revisoren sammen med sin far. Han spurgte ikke sin far eller om hvordan det gik med momsindberetningerne. Han gik ud fra, at alt gik, som det skulle. Han har al- drig på sin private mail modtaget kvitteringer fra SKAT på indberetninger af moms. Han har heller ikke modtaget brevene fra SKAT. Han har ikke hørt om, at virksomheden skulle stille sikkerhed eller ville blive pålagt dagbøder. Han mener, at revisoren også tog sig af hans private skatteforhold. Han kender ikke til brevet af 12. maj 2014 fra revisoren; men det er muligt, at hans far har besvaret det. Han har fået nogle mapper med gamle fakturaer tilbage fra revisoren: Mapperne har han derhjemme. Foreholdt afhøringsrapport af 14. november 2017, side 2, har tiltalte vedrøren - de en telefonisk afhøring af 13.november 2017 forklaret, at han forstod det sådan; at poli - tiet spurgte til nogle specifikke bilag; som han ikke havde. Han fortalte ikke politiet; at han havde nogle gamle fakturaer stående. Han forstod ikke; at det var fakturaer, som politiet spurgte efter. Efter ransagningen gik det op for ham; at der ikke var betalt moms; og derfor bad han om at sørge for det. Fra 2012 til 2015 boede han 0g Han fik lærlinge - løn svarende til ca. 65 kr.i timen. Han har ikke fået andet udbetalt fra virksomheden. Efter folkeskolens 10. klasse startede han i 2012 smedeuddannelsen på teknisk skole. Han fast- holder, at han ikke har modtaget SKATs afgørelse af 28. april 2015 og brevene af 28. ok- tober 2014 og 21.november 2014. Han er ikke sikker på, om han har set aftalen af 31.juli 2013 fra revisoren, men han har ikke set revisorens brev af 12. maj 2014. Han har heller ikke set konteringsoversigten ekstrakten side 43, og han har ikke købt en trailer til 310.000 kr. Han kender heller ikke noget til "varekøb EU? på 1.121.000,08 kr. Det samme gælder posteringerne på 338.250 kr., 315.000 kr. 0g 375.000 kr. under kontoen varesalg. Han hør - te om beslaglæggelsen af indeståendet på erhvervskontoen; da han ringede til banken; fordi havde selv forinden ringet til banken; men ban- ken ville ikke fortælle til hvad der var problemet. Idag er han ansat som smed og tjener 28.000 kr. før skat. Han bor sammen med sin kæreste. Han hørte første gang om denne her sag ijuli 2015, hvor politiet ringede til ham. Han spurgte sine forældre 0g om, hvad det drejede sig om. De sagde, at det skyldtes revisoren. De fastholder også i dag; at det er revisoren; som ikke har indberettet oplysningerne korrekt. har forklaret; at tiltalte i 2012 havde svært ved at få en læreplads. Hans virk- somhed skulle drive værksted. Hun havde ikke noget at gøre med beslutningen om at op- rette tiltaltes virksomhed. Tiltalte var 18 år og vidste ingenting om at drive virksomhed. Hun var ikke med til at registrere virksomheden. Hun husker ikke; hvornår hun blev ansat i virksomheden. Hun hjalp ikke til i virksomheden inden ansættelsen. Hun har ikke været med til at udfylde blanketten til registrering af tiltaltes virksomhed ekstrakten side 186. Hun var på det tidspunkt sygemeldt med stres. Hun ved ikke; om hun havde adgang til til- taltes Nem-id. Det ligner hendes håndskrift på blanketten ekstrakten side 188 om ændring af registreringen. Mailadressen var tilknyttet en af virksomhederne. Hun tror ikke; at tiltalte havde adgang til denne mail, da han kun var på værkstedet og al- drig på kontoret. Hendes virksomhed hed Hendes arbejde i tiltaltes virksom- hed bestod i udstedelse af fakturaer; betaling af regninger og kontakten til revisoren. Hun har muligvis haft adgang til tiltaltes erhvervskonto. Hun er ikke regnskabsuddannet 0g har ikke haft noget med momsregnskabet at gØre. Hun havde dårlige erfaringer fra en tidligere virksomhed, så derfor skulle hverken hun eller tiltalte have ansvaret for momsregnskabet; men det skulle derimod revisoren. Hun og hendes far talte med revisoren. Hun mener, at hun har set to aftaler fra revisoren; og den ene kan godt have været aftalen af 31.juli 2013 ekstrakten side 170. Hun har ikke nærlæst aftalerne og hæftet sig ved, at der ikke står noget om moms. Hun har kun talt med Hun havde adgang til at logge ind med tiltaltes virksomheds Nem-id, så hun har haft mulighed for bl.a. at indberette moms. Hun drøftede ikke faktureringer eller betaling af regninger med tiltalte. Det var hendes far, der stod for indgåelse af aftaler og fastsættelse af priser. Tiltalte spurgte ikke til, hvordan det stod til med hans virksomhed. Det var hverken hende eller tiltalte, der styrede virksomheden; det stod deres far for. Deres far købte og solgte også trailere i tiltaltes virksomhed. Bogføringsmaterialet blev afleveret til revisoren en gang om måneden. Det materiale, som hun afleverede til revisoren; var retvisende for køb og salg i tiltaltes virksomhed. Hun har nok set et enkelt brev fra SKAT, men husker ikke; hvad det drejede sig om, eller hvem det var stilet til. Hun har muligvis taget breve fra SKAT til tiltalte med på kontoret og viderebragt dem til revisoren. Hun husker ikke; om hun viste dem til tiltalte. Hun husker at have hørt om, at SKAT krævede sikkerhedsstillel - se, men hun husker ikke hvornår. Det talte de om derhjemme også med tiltalte. Hun har ikke set brevet af 28. oktober eller 21.november 2014 ekstrakten side 154 og 158. Hun tror, at beslutningen om, at tiltalte skulle starte egen virksomhed, blev fremskyndet på grund af, at hendes 0g forældrenes virksomheder lukkede som følge af politiets ransagnin- ger i januar 2012. Hun tror, at hendes fars aktiviteter blev videreført i tiltaltes virksomhed. Hun er helt sikker på, at tiltalte ikke har fået andet udbetalt end 20.000 kr. om måneden. Det var revisoren; som skulle stå for kontakten til SKAT og indberetning af moms. Det er hende; som har skrevet til revisoren ved mail af 2. september 2015 (tillægsekstrakt 2, side 5). Det kan godt passe, at hun i 2013 kontaktede revisionskontoret med anmodning om assistance i tiltaltes virksomhed. Det var revisoren; som ordnede momsregnskabet for 2012. Hun ved ikke; om det er hende, som har skrevet mailen af 18. maj 2015 til revisoren. Det kan også have været hendes mor, som har skrevet mailen, men det er med sikkerhed ikke tiltalte. Det må angå tiltaltes virksomhed, da han var den eneste, som havde konto i Sydbank. konstruerede trailere, som blev produceret fortrinsvis i Polen. Efter politiets ransagning i januar 2012 lukkede driften; og han 0g Det havde hele tiden været planen; at tiltalte skulle have sit eget værksted, og registreringen af tiltaltes virksomhed havde ikke noget at gøre med, at vidnets eget firma lukkede. Vidnet brugte sin ekspertise på at hjælpe tiltalte; der var under uddannelse som smed. Han blev ikke ansat i tiltaltes firma. Han havde været i branchen i mange år og havde bla. en stor kundekreds. Vidnet havde primært med konstruktion af køretøjerne at gøre; 0g han har også haft lidt med papirerne at gøre, men kontorarbejdet stod navnlig tiltaltes mor 0g søster for. Han har været med til at fastsætte prisen; når arbejdet skulle faktureres . Tiltalte havde intet med fakturering at gøre. Vidnet var godt klar over, at der skulle indberettes moms. Det skulle tiltalte ikke tage sig af. Revisoren skulle stå for alt vedrørende papirerne, for det kunne de ikke selv finde ud af. Han bad indtrængende revisoren om at sørge for, at alle papirerne var i orden; for tiltalte måtte ikke blive ødelagt på grund af fejl ved papirarbejdet. Han spurgte løbende revisoren om, hvordan det stod til, og revisor forsikrede ham om, at det hele var på vej, men i stedet fik de en stor regning. Der kom mange breve fra SKAT, og de blev alle bragt videre til revisoren. Han fulgte med i, hvor mange penge der var på tiltaltes er- hvervskonto. Tiltalte fik kun 20.000 kr. om måneden. Der skulle betales lønninger bl.a. til de 2-3 medarbejdere. Han ved ikke, hvorfor indeståendet på tiltaltes erhvervskonto blev beslaglagt. Vidnet 0g og tiltaltes virksomhed skulle kun være værksted. Da man også lukkede kom tiltaltes virksomhed imidlertid også til at stå for konstruktion og salg af trailere. Det var revisoren; som var skyld i, at kørte skævt for dem. De antog derefter til at stå for regnskaberne for både denne 0g tiltaltes virksomhed. Vidnet havde ikke adgang til at hæve penge fra tiltaltes erhvervs- konto. har supplerende forklaret, at han mødtes med tiltalte i forbindelse med forslaget om at ændre revisionsassistancen til også at omfatte review. Vidnet var ikke med til at registrere tiltaltes virksomhed . Tiltaltes virksomhed startede op, da stå for værksteds- delen. Revisionskontoret fik anmodning om også at stå for regnskabsassistancen for tiltal - tes virksomhed. Aftalen om assistancen blev indgået i august 2013.Det blev da slet ikke drøftet, om revisionskontoret også skulle lave momsregnskabet. Ifølge tiltaltes søster som han havde løbende samarbejde med, stod virksomheden selv for momsindberetninger - ne. Han går ud fra, at han har en aftale svarende til aftalen ekstrakten side 170 også med tiltaltes underskrift. Det er den første revisionsaftale. Han fik anmodningen om assistance ultimo juni 2013, men kunne først yde assistance efter sommerferien. Søsteren og faren havde drevet virksomhed gennem mange år, 0g de havde derfor erfaring med momsregn - skaber 0g indberetning Enten søsteren eller faderen oplyste om, at de havde haft en bog- holder, som var stoppet; 0g at de var kommet bagud med bogføringen. Derfor var der ikke sket indberetning af moms, men det ville der blive rettet op på. Ved udarbejdelsen af års - regnskabet beregner revisionskontoret; hvor meget der faktisk var blevet betalt i moms; 0g hvor meget der skulle betales. Iregnskabet medtages forskellen; 0g hvis der er tale om en større forskel, laver de en efterindberetning for virksomheden. Bogføringen for 2013 be - gyndte de først på primo 2014, fordi de først skulle færdiggøre åbningsbalancen. De havde haft vanskeligheder med at få de oplysninger hos virksomheden; som de efterspurgte. Det var ikke meningen; at revisionskontoret skulle stå for momsen i 2014, men efter sommeren 2014 blev der lavet en mundtlig aftale om, at de fra 2. kvartal 2014 skulle stå for indberet- ningen af moms for tiltaltes virksomhed. Da de havde bogføringen klar i august 2014, op- gjorde de momsregnskabet for første halvår 2014. Så vidt han husker, indberettede de her - efter momsen for 2. kvartal 2014. Det skete ved, at de sendte opgørelsen til tiltalte; der underskrev, hvorefter vidnet sendte det videre til SKAT. Virksomheden havde selv indbe- rettet for 1. kvartal. Han ved ikke, hvem der havde stået for denne indberetning, men den stemte ikke med revisionskontorets opgørelse. De afleverede alt bogføringsmateriale til SKAT. Tillægsekstrakt 2, side 1, angår 4. kvartal 2012. Det er en efterangivelse; som blev indbe- rettet elektronisk. Efterangivelsen blev opgjort som forskellen mellem vidnets opgørelse 0g den faktisk foretagne indberetning. Det blev foretaget i oktober 2014 og skete efter aftale med enten tiltaltes søster eller far. Når revisionskontoret foretager indberetninger, sker det ved at logge ind med kontorets egne logon-oplysninger. Han har ikke haft noget møde med tiltalte før mødet i december 2014, hvor de talte om regnskabet for 2012. Indtil da havde han tale med tiltaltes far og søsteren Revisions - aftalen ekstrakten side 170 er sendt pr. mail som en vedhæftet fil til virksomheden. Han havde primært kontakten med der var den regnskabskyndige i tiltaltes virksom- hed. Foreholdt afhøringsrapport af 11. august 2015 har vidner bekræftet; at han har forkla - ret som anført. Når det fremgår; at tiltalte selv stod for momsen, mener han tiltaltes virk- somhed. Ekstrakten side 43 indeholder bl.a. en råbalance, som revisionskontoret har udar - bejdet. Man kan ikke heraf se noget om, hvad virksomheden har indberettet af moms. Kon- to 8720 på side 73 viser den udgående moms og på de følgende sider den indgående moms og erhvervelsesmoms. På baggrund af disse efterprøver man, om det stemmer med, hvad der er indberettet til SKAT. De kontrollerer; hvor meget virksomheden har indberettet, 0g hvor meget virksomheden mangler at betale. Da revisionskontoret afbrød samarbejdet på grund af manglende betaling; blev bogføringsmaterialet afhentet. har supplerende forklaret; at han er enig med revisors opgørelse af ind- 0g udgående moms for tiltaltes virksomhed. Revisor har haft kontobevægelser fra banken 0g faktureringerne til rådighed, 0g vidnet har stikprøvevis kontrolleret revisors arbejde. Han har navnlig interesseret sig for momsdelen. Han har ikke fundet grundlag for ændringer. De indkøbsbilag; hvor der har været ændret modtagernavn til tiltaltes virksomhed, har han ligesom revisor godskrevet i tiltaltes momsregnskab; så skyldig moms er reduceret med denne moms. Foreholdt revisors opgørelse af udgående moms med angivelse af fakturering til tiltalte selv med 366 kr. ekstrakten side 74 har vidnet forklaret, at man ikke kan fakturere til sig selv. Hvis man tager feks. en reservedel til sig selv, vil man skulle beregne en udtagelses - moms. Han kan ikke umiddelbart se, hvad denne postering dækker over. Efter hans samle- de vurdering, er revisors opgørelse retvisende; 0g der lægger han særlig vægt på de bilag, som revisor har haft til rådighed, 0g at der ikke var sket sammenblanding med tiltaltes pri - vatøkonomi på erhvervskontoen. Han har også kontrolleret; at revisors opgørelse af er- hvervelsesmoms er korrekt; 0g at der ligeledes er foretaget fradrag herfor. Virksomheden har ikke angivet erhvervelsesmoms . Han har udarbejdet skemaet i ekstrakten side 38.I 2013 0g 2014 skulle virksomhederne indberette momsangivelserne digitalt på virksomhe - dens CVR nr. Indberetningen kan foretages eksempelvis af virksomhedens ejer; bogholder eller revisor. Han er i tvivl om, hvorvidt indberetning for personlige virksomheder dengang skete med ejerens Nem-id eller virksomhedens Nem-id. Han er usikker på, om en kvitte - ring for indberetning svarende til tillægsekstrakt 1 side 31 bliver sendt til virksomhedens oplyste mailadresse. Selvom SKAT foreløbig har fastsat momstilsvar; som i denne sag er sket for 2. 0g 3. kvartal 2014, har virksomheden stadig pligt til at foretage indberetning hvis den skønnede angivelse ikke er korrekt. Han er ikke klar over, hvordan man under- skriver digitalt på en registrering af personligt drevne virksomheder i virksomhedsregistret. Han tror, at der har været problemer med betaling af revisoren; 0g det er hans fornemmel- se, at det har haft betydning for problemerne med angivelse af moms. Han ved dog ikke; hvem der skulle forestå indberetningen for virksomheden. Han kan ikke se, hvem der faktisk har foretaget indberetningerne for virksomheden. Mom- stilsvaret for tiltaltes virksomhed har været angivet for lavt, men han kan ikke give eksem- pler på, at der for tiltaltes virksomhed har været fortiet oplysninger. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forklaring om afleveringen af bogføringsmateriale til virksomhedens revisor 0g sammenholdt med revisorens, forklaringer om den skete bogføring 0g opgørelsen af momstilsvar tiltræder lands - retten; at statskassen i tiltaltes virksomhed blev unddraget moms med det beløb, der er an- givet i tiltalen. Tiltalte var netop fyldt 18 år, da hans personlige virksomhed blev stiftet. Tiltalte har også for landsretten forklaret, at han alene beskæftigede sig med værkstedsarbejde, og at han i det hele havde overladt kontorarbejdet til sin søster samt til virksomhedens revisor, idet tiltalte ikke havde forstand på denne del. Forklaringen støttes af de forklaringer; der er af- givet af bl.a. samt af tiltaltes søster og far. Landsretten lægger efter forklaring 0g indholdet af samarbejdsaftalen af 31.juli 2013 til grund;, at indberetning af moms ikke var en del af revisors opgaver, at revisor faktisk ikke foretog indberetninger; 0g at indberetning af moms først blev drøftet som en del af revisors opgave fra et tidspunkt efter sommeren 2014. Landsretten tiltræder, at det må anses for tvivlsomt; om tiltalte var bekendt med indholdet af samarbejdsaftalen med selskabets revisor og dermed omfanget af revisors opgaver. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han forventede, at andre tog sig af virksomhedens bogføring mv , 0g at han ikke havde viden om, at de foretagne indberetninger var urigtige 0g at der herved skete momsunddragelse. Landsretten tiltræder herefter; at der ikke er ført bevis for, at tiltalte havde forsæt til at begå momsunddragelse mv. som angivet i tiltalen. Tiltalens formulering udelukker ikke; at landsretten henfører forholdet alene under moms- lovens 8 81, stk. 1, nr. 1 og 2, såfremt forholdet kan tilregnes tiltalte som groft uagtsomt; jf. retsplejelovens $ 883, stk. 4, 1. pkt. Ved som anført at drive selvstændig virksomhed og i det hele overlade til andre at forestå bogføring mv. 0g uden på nogen måde at sikre sig, at der skete korrekt indberetning findes tiltalte groft uagtsomt at have angivet momstilsvaret for lavt samt overtrådt momslovens $ 57, stk. 1, 1. pkt. Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 2 i det anførte omfang. Straffen fastsættes i medfør af momslovens 8 81, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,jf. 8 57, stk. 1, 1. pkt. Bøden vil efter praksis skulle fastsættes til 730.000 kr. Henset til den tid, der er gået, siden forholdet er begået; og da der i sagsbehandlingstiden har været perioder; hvor sagen har ligget stille; findes bøden passende at kunne fastsættes til 500.000 kr. med forvandlings - straf som nedenfor bestemt. Thi kendes for net: straffes med en bøde på 500.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter. Lars E. Andersen	afsagt den 7. december 2017 af Vestre Landsrets Z. afdeling (dommerne Lars E. Andersen; Hans-Jørgen Nymark Beck 0g Julie Breum (kst:.) med domsmænd) i ankesag VL. S-0684-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1994 (advokat K. L. Nemeth, København) Retten i Kolding har den 22. marts 2017 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 2-9423/2016) Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2i 1.in- stans. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen; således at '1.marts 2012" æn- dres til "1.januar 2013" . Anklagemyndigheden har subsidiært gjort gældende; at der såfremt overtrædelsen ikke kan tilregnes tiltalte som forsætlig - foreligger grov uagtsomhed, 0g at forholdet er dækket af tiltalen med henvisning til momslovens 8 81, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,jf. retsplejelovens $ 883, stk. 4, 1. pkt. Tiltalte har heroverfor gjort gældende; at tiltalte efter tiltalens formulering ikke vil kunne dømmes, såfremt forholdet alene kan tilregnes ham som groft uagtsomt. Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.instans. Der er endvidere afgivet forkla- ring af <anonym>(V4) Tidl. Person 3)</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret; at hans virksomhed beskæftigede sig med reparation af trailere. Han kendte branchen fra sin far 0g ville gerne starte for sig selv og følge i sin fars fodspor. Han havde nok egentlig ikke sagt ja til at oprette virksomheden. Det var mest hans far, der stod for det. Han havde tidligere været ansat i sin fars virksomhed. Det var hans sØster <anonym>V4</anonym> og hans mor; som havde stået for registreringen af virksomheden. Han ved ikke; hvem der har udfyldt registreringsblanketten ekstrakten side 186, men han tror ikke; at han selv har deltaget. Mailadressen <anonym>E-mailadresse 1</anonym> er hans private mailadres - se. Den anden mailadresse er virksomhedens, men den tjekkede han ikke. Hans søster 0g mor må havde haft adgang til hans Nem-id. Blanketten til ændring af registreringen eks - trakten side 188 er underskrevet af ham; men den er vist udfyldt af <anonym>V4</anonym> Det var hans far, som bad ham underskrive blanketten; og han ved ikke hvorfor. Han ville gerne lære at drive en virksomhed og forstå reglerne om bl.a. bogføring 0g moms. Han arbejdede dog hele tiden på værkstedet og har kun en enkelt gang været med til at skrive fakturaerne. Han havde ikke selv adgang til erhvervskontoen; men det havde V4 Banken sendte log-on oplysningerne, men han så dem ikke. Kunderne kom fra et trans - portfirma; <anonym>Virks_ 1</anonym> som en anden søster drev, og han servicerede trailerne. Hvis han be - stilte varer, skete det normalt telefonisk, og fakturaerne tog de andre på kontoret sig af. Han vidste ikke; om kontoen var i minus. Han har nok stolet for meget på sine forældre. Han har aldrig været med til at indberette moms. Han går ud fra, at indberetningerne er foretaget af revisoren; for revisoren havde fået fuldmagt til at gå ind i skattemappen: Det var hans far, der havde kontakten med revisoren; men han havde selv deltaget i et enkelt møde med revisoren sammen med sin far. Han spurgte ikke sin far eller <anonym>V4</anonym> om hvordan det gik med momsindberetningerne. Han gik ud fra, at alt gik, som det skulle. Han har al- drig på sin private mail modtaget kvitteringer fra SKAT på indberetninger af moms. Han har heller ikke modtaget brevene fra SKAT. Han har ikke hørt om, at virksomheden skulle stille sikkerhed eller ville blive pålagt dagbøder. Han mener, at revisoren også tog sig af hans private skatteforhold. Han kender ikke til brevet af 12. maj 2014 fra revisoren; men det er muligt, at hans far har besvaret det. Han har fået nogle mapper med gamle fakturaer tilbage fra revisoren: Mapperne har han derhjemme. Foreholdt afhøringsrapport af 14. november 2017, side 2, har tiltalte vedrøren - de en telefonisk afhøring af 13.november 2017 forklaret, at han forstod det sådan; at poli - tiet spurgte til nogle specifikke bilag; som han ikke havde. Han fortalte ikke politiet; at han havde nogle gamle fakturaer stående. Han forstod ikke; at det var fakturaer, som politiet spurgte efter. Efter ransagningen gik det op for ham; at der ikke var betalt moms; og derfor bad han <anonym>V4</anonym> om at sørge for det. Fra 2012 til 2015 boede han 0g <anonym>V4</anonym> hos deres forældre på <anonym>Adresse</anonym> Han fik lærlinge - løn svarende til ca. 65 kr.i timen. Han har ikke fået andet udbetalt fra virksomheden. Efter folkeskolens 10. klasse startede han i 2012 smedeuddannelsen på teknisk skole. Han fast- holder, at han ikke har modtaget SKATs afgørelse af 28. april 2015 og brevene af 28. ok- tober 2014 og 21.november 2014. Han er ikke sikker på, om han har set aftalen af 31.juli 2013 fra revisoren, men han har ikke set revisorens brev af 12. maj 2014. Han har heller ikke set konteringsoversigten ekstrakten side 43, og han har ikke købt en trailer til 310.000 kr. Han kender heller ikke noget til "varekøb EU? på 1.121.000,08 kr. Det samme gælder posteringerne på 338.250 kr., 315.000 kr. 0g 375.000 kr. under kontoen varesalg. Han hør - te om beslaglæggelsen af indeståendet på erhvervskontoen; da han ringede til banken; fordi <anonym>V4</anonym> ikke kunne betale regningerne. <anonym>V4</anonym> havde selv forinden ringet til banken; men ban- ken ville ikke fortælle til <anonym>V4</anonym> hvad der var problemet. Idag er han ansat som smed og tjener 28.000 kr. før skat. Han bor sammen med sin kæreste. Han hørte første gang om denne her sag ijuli 2015, hvor politiet ringede til ham. Han spurgte sine forældre 0g <anonym>V4</anonym> om, hvad det drejede sig om. De sagde, at det skyldtes revisoren. De fastholder også i dag; at det er revisoren; som ikke har indberettet oplysningerne korrekt. <anonym>V4</anonym> har forklaret; at tiltalte i 2012 havde svært ved at få en læreplads. Hans virk- somhed skulle drive værksted. Hun havde ikke noget at gøre med beslutningen om at op- rette tiltaltes virksomhed. Tiltalte var 18 år og vidste ingenting om at drive virksomhed. Hun var ikke med til at registrere virksomheden. Hun husker ikke; hvornår hun blev ansat i virksomheden. Hun hjalp ikke til i virksomheden inden ansættelsen. Hun har ikke været med til at udfylde blanketten til registrering af tiltaltes virksomhed ekstrakten side 186. Hun var på det tidspunkt sygemeldt med stres. Hun ved ikke; om hun havde adgang til til- taltes Nem-id. Det ligner hendes håndskrift på blanketten ekstrakten side 188 om ændring af registreringen. Mailadressen <anonym>E-mailadresse 2</anonym> var tilknyttet en af virksomhederne. Hun tror ikke; at tiltalte havde adgang til denne mail, da han kun var på værkstedet og al- drig på kontoret. Hendes virksomhed hed <anonym>Virks ApS</anonym> Hendes arbejde i tiltaltes virksom- hed bestod i udstedelse af fakturaer; betaling af regninger og kontakten til revisoren. Hun har muligvis haft adgang til tiltaltes erhvervskonto. Hun er ikke regnskabsuddannet 0g har ikke haft noget med momsregnskabet at gØre. Hun havde dårlige erfaringer fra en tidligere virksomhed, så derfor skulle hverken hun eller tiltalte have ansvaret for momsregnskabet; men det skulle derimod revisoren. Hun og hendes far talte med revisoren. Hun mener, at hun har set to aftaler fra revisoren; og den ene kan godt have været aftalen af 31.juli 2013 ekstrakten side 170. Hun har ikke nærlæst aftalerne og hæftet sig ved, at der ikke står noget om moms. Hun har kun talt med <anonym>Vidne 3</anonym> og ikke med <anonym>Person 1</anonym> Hun havde adgang til at logge ind med tiltaltes virksomheds Nem-id, så hun har haft mulighed for bl.a. at indberette moms. Hun drøftede ikke faktureringer eller betaling af regninger med tiltalte. Det var hendes far, der stod for indgåelse af aftaler og fastsættelse af priser. Tiltalte spurgte ikke til, hvordan det stod til med hans virksomhed. Det var hverken hende eller tiltalte, der styrede virksomheden; det stod deres far for. Deres far købte og solgte også trailere i tiltaltes virksomhed. Bogføringsmaterialet blev afleveret til revisoren en gang om måneden. Det materiale, som hun afleverede til revisoren; var retvisende for køb og salg i tiltaltes virksomhed. Hun har nok set et enkelt brev fra SKAT, men husker ikke; hvad det drejede sig om, eller hvem det var stilet til. Hun har muligvis taget breve fra SKAT til tiltalte med på kontoret og viderebragt dem til revisoren. Hun husker ikke; om hun viste dem til tiltalte. Hun husker at have hørt om, at SKAT krævede sikkerhedsstillel - se, men hun husker ikke hvornår. Det talte de om derhjemme også med tiltalte. Hun har ikke set brevet af 28. oktober eller 21.november 2014 ekstrakten side 154 og 158. Hun tror, at beslutningen om, at tiltalte skulle starte egen virksomhed, blev fremskyndet på grund af, at hendes 0g forældrenes virksomheder lukkede som følge af politiets ransagnin- ger i januar 2012. Hun tror, at hendes fars aktiviteter blev videreført i tiltaltes virksomhed. Hun er helt sikker på, at tiltalte ikke har fået andet udbetalt end 20.000 kr. om måneden. Det var revisoren; som skulle stå for kontakten til SKAT og indberetning af moms. Det er hende; som har skrevet til revisoren ved mail af 2. september 2015 (tillægsekstrakt 2, side 5). Det kan godt passe, at hun i 2013 kontaktede revisionskontoret med anmodning om assistance i tiltaltes virksomhed. Det var revisoren; som ordnede momsregnskabet for 2012. Hun ved ikke; om det er hende, som har skrevet mailen af 18. maj 2015 til revisoren. Det kan også have været hendes mor, som har skrevet mailen, men det er med sikkerhed ikke tiltalte. Det må angå tiltaltes virksomhed, da han var den eneste, som havde konto i Sydbank. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at hans eget firma <anonym>Virks 2</anonym> konstruerede trailere, som blev produceret fortrinsvis i Polen. Efter politiets ransagning i januar 2012 lukkede driften; og han 0g <anonym>Person 2</anonym> fortsatte aktiviteterne i <anonym>Vırksomhed S.MB.A</anonym> Det havde hele tiden været planen; at tiltalte skulle have sit eget værksted, og registreringen af tiltaltes virksomhed havde ikke noget at gøre med, at vidnets eget firma lukkede. Vidnet brugte sin ekspertise på at hjælpe tiltalte; der var under uddannelse som smed. Han blev ikke ansat i tiltaltes firma. Han havde været i branchen i mange år og havde bla. en stor kundekreds. Vidnet havde primært med konstruktion af køretøjerne at gøre; 0g han har også haft lidt med papirerne at gøre, men kontorarbejdet stod navnlig tiltaltes mor 0g søster for. Han har været med til at fastsætte prisen; når arbejdet skulle faktureres . Tiltalte havde intet med fakturering at gøre. Vidnet var godt klar over, at der skulle indberettes moms. Det skulle tiltalte ikke tage sig af. Revisoren skulle stå for alt vedrørende papirerne, for det kunne de ikke selv finde ud af. Han bad indtrængende revisoren om at sørge for, at alle papirerne var i orden; for tiltalte måtte ikke blive ødelagt på grund af fejl ved papirarbejdet. Han spurgte løbende revisoren om, hvordan det stod til, og revisor forsikrede ham om, at det hele var på vej, men i stedet fik de en stor regning. Der kom mange breve fra SKAT, og de blev alle bragt videre til revisoren. Han fulgte med i, hvor mange penge der var på tiltaltes er- hvervskonto. Tiltalte fik kun 20.000 kr. om måneden. Der skulle betales lønninger bl.a. til de 2-3 medarbejdere. Han ved ikke, hvorfor indeståendet på tiltaltes erhvervskonto blev beslaglagt. Vidnet 0g <anonym>Person 2</anonym> skulle stå for konstruktion og salg af trailere i <anonym>Virksomhed SMB.A</anonym> og tiltaltes virksomhed skulle kun være værksted. Da man også lukkede <anonym>Virksomhed S.MB.A</anonym> kom tiltaltes virksomhed imidlertid også til at stå for konstruktion og salg af trailere. Det var revisoren; som var skyld i, at <anonym>Vırksomhed S.MB.A</anonym> kørte skævt for dem. De antog derefter <anonym>Vidne 3</anonym> til at stå for regnskaberne for både denne 0g tiltaltes virksomhed. Vidnet havde ikke adgang til at hæve penge fra tiltaltes erhvervs- konto. <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret, at han mødtes med tiltalte i forbindelse med forslaget om at ændre revisionsassistancen til også at omfatte review. Vidnet var ikke med til at registrere tiltaltes virksomhed . Tiltaltes virksomhed startede op, da <anonym>Vidne 1's</anonym> virksomhed lukkede. Tiltalte skulle ifølge <anonym>Vidne 1</anonym> stå for værksteds- delen. Revisionskontoret fik anmodning om også at stå for regnskabsassistancen for tiltal - tes virksomhed. Aftalen om assistancen blev indgået i august 2013.Det blev da slet ikke drøftet, om revisionskontoret også skulle lave momsregnskabet. Ifølge tiltaltes søster <anonym>V4</anonym> som han havde løbende samarbejde med, stod virksomheden selv for momsindberetninger - ne. Han går ud fra, at han har en aftale svarende til aftalen ekstrakten side 170 også med tiltaltes underskrift. Det er den første revisionsaftale. Han fik anmodningen om assistance ultimo juni 2013, men kunne først yde assistance efter sommerferien. Søsteren og faren havde drevet virksomhed gennem mange år, 0g de havde derfor erfaring med momsregn - skaber 0g indberetning Enten søsteren eller faderen oplyste om, at de havde haft en bog- holder, som var stoppet; 0g at de var kommet bagud med bogføringen. Derfor var der ikke sket indberetning af moms, men det ville der blive rettet op på. Ved udarbejdelsen af års - regnskabet beregner revisionskontoret; hvor meget der faktisk var blevet betalt i moms; 0g hvor meget der skulle betales. Iregnskabet medtages forskellen; 0g hvis der er tale om en større forskel, laver de en efterindberetning for virksomheden. Bogføringen for 2013 be - gyndte de først på primo 2014, fordi de først skulle færdiggøre åbningsbalancen. De havde haft vanskeligheder med at få de oplysninger hos virksomheden; som de efterspurgte. Det var ikke meningen; at revisionskontoret skulle stå for momsen i 2014, men efter sommeren 2014 blev der lavet en mundtlig aftale om, at de fra 2. kvartal 2014 skulle stå for indberet- ningen af moms for tiltaltes virksomhed. Da de havde bogføringen klar i august 2014, op- gjorde de momsregnskabet for første halvår 2014. Så vidt han husker, indberettede de her - efter momsen for 2. kvartal 2014. Det skete ved, at de sendte opgørelsen til tiltalte; der underskrev, hvorefter vidnet sendte det videre til SKAT. Virksomheden havde selv indbe- rettet for 1. kvartal. Han ved ikke, hvem der havde stået for denne indberetning, men den stemte ikke med revisionskontorets opgørelse. De afleverede alt bogføringsmateriale til SKAT. Tillægsekstrakt 2, side 1, angår 4. kvartal 2012. Det er en efterangivelse; som blev indbe- rettet elektronisk. Efterangivelsen blev opgjort som forskellen mellem vidnets opgørelse 0g den faktisk foretagne indberetning. Det blev foretaget i oktober 2014 og skete efter aftale med enten tiltaltes søster eller far. Når revisionskontoret foretager indberetninger, sker det ved at logge ind med kontorets egne logon-oplysninger. Han har ikke haft noget møde med tiltalte før mødet i december 2014, hvor de talte om regnskabet for 2012. Indtil da havde han tale med tiltaltes far og søsteren <anonym>V4</anonym> Revisions - aftalen ekstrakten side 170 er sendt pr. mail som en vedhæftet fil til virksomheden. Han havde primært kontakten med <anonym>V4</anonym> der var den regnskabskyndige i tiltaltes virksom- hed. Foreholdt afhøringsrapport af 11. august 2015 har vidner bekræftet; at han har forkla - ret som anført. Når det fremgår; at tiltalte selv stod for momsen, mener han tiltaltes virk- somhed. Ekstrakten side 43 indeholder bl.a. en råbalance, som revisionskontoret har udar - bejdet. Man kan ikke heraf se noget om, hvad virksomheden har indberettet af moms. Kon- to 8720 på side 73 viser den udgående moms og på de følgende sider den indgående moms og erhvervelsesmoms. På baggrund af disse efterprøver man, om det stemmer med, hvad der er indberettet til SKAT. De kontrollerer; hvor meget virksomheden har indberettet, 0g hvor meget virksomheden mangler at betale. Da revisionskontoret afbrød samarbejdet på grund af manglende betaling; blev bogføringsmaterialet afhentet. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret; at han er enig med revisors opgørelse af ind- 0g udgående moms for tiltaltes virksomhed. Revisor har haft kontobevægelser fra banken 0g faktureringerne til rådighed, 0g vidnet har stikprøvevis kontrolleret revisors arbejde. Han har navnlig interesseret sig for momsdelen. Han har ikke fundet grundlag for ændringer. De indkøbsbilag; hvor der har været ændret modtagernavn til tiltaltes virksomhed, har han ligesom revisor godskrevet i tiltaltes momsregnskab; så skyldig moms er reduceret med denne moms. Foreholdt revisors opgørelse af udgående moms med angivelse af fakturering til tiltalte selv med 366 kr. ekstrakten side 74 har vidnet forklaret, at man ikke kan fakturere til sig selv. Hvis man tager feks. en reservedel til sig selv, vil man skulle beregne en udtagelses - moms. Han kan ikke umiddelbart se, hvad denne postering dækker over. Efter hans samle- de vurdering, er revisors opgørelse retvisende; 0g der lægger han særlig vægt på de bilag, som revisor har haft til rådighed, 0g at der ikke var sket sammenblanding med tiltaltes pri - vatøkonomi på erhvervskontoen. Han har også kontrolleret; at revisors opgørelse af er- hvervelsesmoms er korrekt; 0g at der ligeledes er foretaget fradrag herfor. Virksomheden har ikke angivet erhvervelsesmoms . Han har udarbejdet skemaet i ekstrakten side 38.I 2013 0g 2014 skulle virksomhederne indberette momsangivelserne digitalt på virksomhe - dens CVR nr. Indberetningen kan foretages eksempelvis af virksomhedens ejer; bogholder eller revisor. Han er i tvivl om, hvorvidt indberetning for personlige virksomheder dengang skete med ejerens Nem-id eller virksomhedens Nem-id. Han er usikker på, om en kvitte - ring for indberetning svarende til tillægsekstrakt 1 side 31 bliver sendt til virksomhedens oplyste mailadresse. Selvom SKAT foreløbig har fastsat momstilsvar; som i denne sag er sket for 2. 0g 3. kvartal 2014, har virksomheden stadig pligt til at foretage indberetning hvis den skønnede angivelse ikke er korrekt. Han er ikke klar over, hvordan man under- skriver digitalt på en registrering af personligt drevne virksomheder i virksomhedsregistret. Han tror, at der har været problemer med betaling af revisoren; 0g det er hans fornemmel- se, at det har haft betydning for problemerne med angivelse af moms. Han ved dog ikke; hvem der skulle forestå indberetningen for virksomheden. Han kan ikke se, hvem der faktisk har foretaget indberetningerne for virksomheden. Mom- stilsvaret for tiltaltes virksomhed har været angivet for lavt, men han kan ikke give eksem- pler på, at der for tiltaltes virksomhed har været fortiet oplysninger. Landsrettens begrundelse og resultat Efter <anonym>V4's</anonym> forklaring om afleveringen af bogføringsmateriale til virksomhedens revisor 0g sammenholdt med revisorens, <anonym>Vidne 3's</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaringer om den skete bogføring 0g opgørelsen af momstilsvar tiltræder lands - retten; at statskassen i tiltaltes virksomhed blev unddraget moms med det beløb, der er an- givet i tiltalen. Tiltalte var netop fyldt 18 år, da hans personlige virksomhed blev stiftet. Tiltalte har også for landsretten forklaret, at han alene beskæftigede sig med værkstedsarbejde, og at han i det hele havde overladt kontorarbejdet til sin søster samt til virksomhedens revisor, idet tiltalte ikke havde forstand på denne del. Forklaringen støttes af de forklaringer; der er af- givet af bl.a. <anonym>Vidne 3</anonym> samt af tiltaltes søster og far. Landsretten lægger efter <anonym>Vidne 3's</anonym> forklaring 0g indholdet af samarbejdsaftalen af 31.juli 2013 til grund;, at indberetning af moms ikke var en del af revisors opgaver, at revisor faktisk ikke foretog indberetninger; 0g at indberetning af moms først blev drøftet som en del af revisors opgave fra et tidspunkt efter sommeren 2014. Landsretten tiltræder, at det må anses for tvivlsomt; om tiltalte var bekendt med indholdet af samarbejdsaftalen med selskabets revisor og dermed omfanget af revisors opgaver. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han forventede, at andre tog sig af virksomhedens bogføring mv , 0g at han ikke havde viden om, at de foretagne indberetninger var urigtige 0g at der herved skete momsunddragelse. Landsretten tiltræder herefter; at der ikke er ført bevis for, at tiltalte havde forsæt til at begå momsunddragelse mv. som angivet i tiltalen. Tiltalens formulering udelukker ikke; at landsretten henfører forholdet alene under moms- lovens 8 81, stk. 1, nr. 1 og 2, såfremt forholdet kan tilregnes tiltalte som groft uagtsomt; jf. retsplejelovens $ 883, stk. 4, 1. pkt. Ved som anført at drive selvstændig virksomhed og i det hele overlade til andre at forestå bogføring mv. 0g uden på nogen måde at sikre sig, at der skete korrekt indberetning findes tiltalte groft uagtsomt at have angivet momstilsvaret for lavt samt overtrådt momslovens $ 57, stk. 1, 1. pkt. Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 2 i det anførte omfang. Straffen fastsættes i medfør af momslovens 8 81, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,jf. 8 57, stk. 1, 1. pkt. Bøden vil efter praksis skulle fastsættes til 730.000 kr. Henset til den tid, der er gået, siden forholdet er begået; og da der i sagsbehandlingstiden har været perioder; hvor sagen har ligget stille; findes bøden passende at kunne fastsættes til 500.000 kr. med forvandlings - straf som nedenfor bestemt. Thi kendes for net: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 500.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter. Lars E. Andersen	20,775	22,139
3952	Sag om begrænset rejseforbehold for beskikket forsvarer	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-209/2017-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	2804/23	Efterforskning og straffeproces;			Nej						UDSKRIFT HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19.februar 2018 Sag 209/2017 Anklagemyndigheden mod (advokat Karoly Németh) I tidligere instans er truffet beslutning af Vestre Landsrets 7. afdeling den 14.juni 2017. Ipåkendelsen har deltaget tre dommere: Lene Pagter Kristensen; Michael Rekling 0g Lars Hjortnæs. Påstande Advokat Karoly Németh har nedlagt påstand om, at rejseforbeholdet for den beskikkede ad- vokat ophæves for byret 0g landsret, subsidiært at rejseforbeholdet ophæves for landsretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling blev ved anklageskrift af 2. december 2016 tiltalt for overtrædelse af straffe - lovens $ 289,jf. momslovens $ 81, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, 0g momslovens $ 81, stk. 3,jf. stk 1, nr. 2, jf. $ 57, stk. 1, 1. pkt. Sagen mod udspringer af et sagskompleks, hvor bla. hans mor; far og søster var tiltalte. Den 21. oktober 2014 beskikkede Retten i Kolding advokat Karoly Németh for Af retsbogen fremgår om beskikkelsen: Beskikkelsen er betinget af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejsetid og transportudgifter. Rejseforbeholdet omfatter dog ikke kørsel til arrestbesøg og politiafhøringer uden for retskredsen. Forsvarere fra andre retskredse kan få dækket rejsetid og udgifter; der ikke overstiger; hvad en forsvarer med kontor i retskredsen ville få godtgjort. Denne beslutning blev ikke påkæret til landsretten: Samme dag blev advokat Sven Hougaard beskikket for direktør i sam- me sagskompleks. Denne beskikkelse skete med et rejseforbehold, der blev ophævet igen af Retten i Kolding den 31. oktober 2014, efter at advokat Sven Hougaard havde fremsat anmod- ning herom ved mail af 30. oktober 2014. Sagerne mod blev udskilt til særskilt behandling: Der blev afsagt dom i hovedsagen den 18.november 2014, hvor de tiltalte blev idømt betin- gede fængselsstraffe og bøder for forsætlig momsunddragelse. Ved Retten i Koldings dom af 22. marts 2017 blev frifundet. Den 19. april 2017 blev der afsagt dom i sa- gen mod som også blev frifundet Dommen vedrørende blev af anklagemyndigheden anket til Vestre Landsret. Anken angår alene et af byretssagens t0 tiltalepunkter. Landsretten beskikkede ved retsbog af 3.maj 2017 advokat Karoly Németh som forsvarer for med begrænset rejse- forbehold Følgende fremgår af retsbogen: Beskikkelsen er sket med begrænset rejseforbehold, således at advokaten får salær for rejsetid og godtgørelse for rejseudgifter; som advokaten med føje har afholdt, men be- grænset til, hvad advokaten kunne have fået, hvis den pågældende havde haft kontor in- den for retskredsens område. Ved mail af 2.juni 2017 anmodede advokat Karoly Németh Vestre Landsret om at ophæve det begrænsede rejseforbehold. Ved beslutning af 14.juni 2017 traf Vestre Landsret afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen. Følgende fremgår af kendelsen: 99 'Advokat Karoly Németh har anmodet om, at landsretten ophæver det nedlagte rejse - forbehold. Til støtte herfor har advokat Németh bla. anført, at hans klient er blevet fri- fundet for byretten; og at det således er anklagemyndigheden; der har anket sagen. Ad- vokat Németh har endvidere anført, at advokat Sven Hougaard i en parallelt løbende sag i samme sagskompleks har fået rejseforbeholdet ophævet. Der er ikke oplysninger om særlige grunde til, at ønsker advokat Karo - ly Németh beskikket. På denne baggrund og sammenholdt med oplysningerne om sa - gens art og de forventede merudgifterne ved, at advokaten giver møde uden for sit hjemsted, foreligger der ikke sådanne omstændigheder; der kan begrunde; at netop den - ne advokat skal være forsvarer under ankesagen; som skal behandles ved landsrettens tingsted i Kolding. Landsretten tager derfor ikke anmodningen om ophævelse af rejse - forbeholdet til følge. 99 Advokat Karoly Németh har for Højesteret oplyst; at han i forbindelse med hovedforhandlin - gen i Vestre Landsret har haft en rejsetid på 6 ' timer samt udlæg til transport på 950 kr. Anbringender Advokat Karoly Németh har anført bl.a , at rejseforbeholdet for byretten burde ophæves, idet det formentlig beror på en fejl, at det ikke skete ligesom for vedkom- mende. Subsidiært bør rejseforbeholdet for landsretten ophæves; da der foreligger særlige grunde til, at ønsker ham som beskikket advokat. Han har således repræsenteret hele vejen igennem efterforskningen 0g sagens behandling ved byretten. Det bør desuden være fast praksis i sager med rejseforbehold, at rejseforbeholdet bortfalder; når anklagemyndigheden anker en frifindende dom. Tiltalte skal i så fald have lov til at vælge den forsvarer; som tiltalte ønsker. Dette gælder ikke mindst; når tiltalte vælger den forsvarer, som han har haft i byretten. Anklagemyndigheden har anført bl.a., at der ikke foreligger en sådan rimelig begrundet inte- resse i beskikkelse af advokat Karoly Németh; at beskikkelsen bør ske helt uden rejseforbe - hold. Der er ingen oplysninger om, at Karoly Németh har repræsenteret forud for denne straffesag. Selv om advokat Karoly Németh har været beskikket for under efterforsk- ningen og ved byretten; og selv om sagen er anket af anklagemyndigheden og angår skyld- spørgsmålet; kan sagens art ikke medføre, at der er en sådan rimeligt begrundet interesse i, at advokat Karoly Németh bliver beskikket for at det bør ske uden rejseforbe - hold. Ved at beskikke advokat Karoly Németh med et begrænset rejseforbehold, er der taget tilstrækkeligt hensyn til interesser. Advokat Karoly Németh var beskikket med rejseforbehold ved Retten i Kolding: Omstændig - hederne i sagen er derfor ikke sammenlignelige med omstændighederne i UfR 2011.231H. Endvidere vil advokat Karoly Némeths udgifter til rejseomkostninger ikke være bagatelagtige i forhold til de øvrige sagsomkostninger. Omkostningerne i forbindelse med afvikling af ho- vedforhandlingen vil være noget højere ved beskikkelse af advokat Karoly Németh uden rej - seforbehold end ved beskikkelse af en forsvarer fra retskredsen; selv om der kan være en pro- cesbesparelse i, at advokat Karoly Németh også har været beskikket for un- der byretssagen. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret bemærker; at Vestre Landsrets beslutning af 14.juni 2017 ikke angår Retten i Kol- dings beslutning af 21. oktober 2014 om at beskikke advokat Karoly Németh med begrænset rejseforbehold. Efter retsplejelovens $ 741, stk I,jf. $ 334, stk. 3, kan retten efter et skøn i hvert enkelt til- fælde stille som betingelse, at merudgifter som følge af, at en bestemt advokat ønskes beskik- ket; ikke skal betales af statskassen:. Ved afgørelsen af spørgsmålet er det ifølge forarbejderne - 5 - til § 334, stk. 3, afgørende, om der er en rimeligt begrundet interesse i, at den pågældende ad- vokat giver møde uden for sit hjemsted. Der bør herved tages hensyn til sagens art og størrel- sen af rejseomkostningerne. Den foreliggende straffesag omfatter en tiltale for overtrædelse af straffelovens § 289 og an- går spørgsmål om forsæt til momsunddragelse. Advokat Karoly Németh var beskikket med begrænset rejseforbehold forud for og under sagens behandling i byretten. Under hensyn til sagens karakter og forholdet mellem rejseudgifterne for Karoly Németh til retsmøder i Kol- ding og udgifter til forsvarer i øvrigt tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at be- skikke advokat Karoly Németh uden det begrænsede rejseforbehold. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det er anklagemyndigheden, som har anket byrettens frifindende dom til landsretten, eller at tilsvarende rejseforbehold er blevet ophævet for andre tiltalte i det pågældende sagskompleks. Højesteret stadfæster herefter landsrettens beslutning. Thi bestemmes : Landsrettens beslutning stadfæstes.	UDSKRIFT HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19.februar 2018 Sag 209/2017 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> (advokat Karoly Németh) I tidligere instans er truffet beslutning af Vestre Landsrets 7. afdeling den 14.juni 2017. Ipåkendelsen har deltaget tre dommere: Lene Pagter Kristensen; Michael Rekling 0g Lars Hjortnæs. Påstande Advokat Karoly Németh har nedlagt påstand om, at rejseforbeholdet for den beskikkede ad- vokat ophæves for byret 0g landsret, subsidiært at rejseforbeholdet ophæves for landsretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling <anonym>Tiltalte</anonym> blev ved anklageskrift af 2. december 2016 tiltalt for overtrædelse af straffe - lovens $ 289,jf. momslovens $ 81, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, 0g momslovens $ 81, stk. 3,jf. stk 1, nr. 2, jf. $ 57, stk. 1, 1. pkt. Sagen mod <anonym>Tıltalte</anonym> udspringer af et sagskompleks, hvor bla. hans mor; far og søster var tiltalte. Den 21. oktober 2014 beskikkede Retten i Kolding advokat Karoly Németh for <anonym>Tiltalte</anonym> Af retsbogen fremgår om beskikkelsen: Beskikkelsen er betinget af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejsetid og transportudgifter. Rejseforbeholdet omfatter dog ikke kørsel til arrestbesøg og politiafhøringer uden for retskredsen. Forsvarere fra andre retskredse kan få dækket rejsetid og udgifter; der ikke overstiger; hvad en forsvarer med kontor i retskredsen ville få godtgjort. Denne beslutning blev ikke påkæret til landsretten: Samme dag blev advokat Sven Hougaard beskikket for direktør <anonym>Person 2</anonym> i sam- me sagskompleks. Denne beskikkelse skete med et rejseforbehold, der blev ophævet igen af Retten i Kolding den 31. oktober 2014, efter at advokat Sven Hougaard havde fremsat anmod- ning herom ved mail af 30. oktober 2014. Sagerne mod <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> blev udskilt til særskilt behandling: Der blev afsagt dom i hovedsagen den 18.november 2014, hvor de tiltalte blev idømt betin- gede fængselsstraffe og bøder for forsætlig momsunddragelse. Ved Retten i Koldings dom af 22. marts 2017 blev <anonym>Tiltalte</anonym> frifundet. Den 19. april 2017 blev der afsagt dom i sa- gen mod <anonym>Person 2</anonym> som også blev frifundet Dommen vedrørende <anonym>Tiltalte</anonym> blev af anklagemyndigheden anket til Vestre Landsret. Anken angår alene et af byretssagens t0 tiltalepunkter. Landsretten beskikkede ved retsbog af 3.maj 2017 advokat Karoly Németh som forsvarer for <anonym>Tiltalte</anonym> med begrænset rejse- forbehold Følgende fremgår af retsbogen: Beskikkelsen er sket med begrænset rejseforbehold, således at advokaten får salær for rejsetid og godtgørelse for rejseudgifter; som advokaten med føje har afholdt, men be- grænset til, hvad advokaten kunne have fået, hvis den pågældende havde haft kontor in- den for retskredsens område. Ved mail af 2.juni 2017 anmodede advokat Karoly Németh Vestre Landsret om at ophæve det begrænsede rejseforbehold. Ved beslutning af 14.juni 2017 traf Vestre Landsret afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen. Følgende fremgår af kendelsen: 99 'Advokat Karoly Németh har anmodet om, at landsretten ophæver det nedlagte rejse - forbehold. Til støtte herfor har advokat Németh bla. anført, at hans klient er blevet fri- fundet for byretten; og at det således er anklagemyndigheden; der har anket sagen. Ad- vokat Németh har endvidere anført, at advokat Sven Hougaard i en parallelt løbende sag i samme sagskompleks har fået rejseforbeholdet ophævet. Der er ikke oplysninger om særlige grunde til, at <anonym>Tiltalte</anonym> ønsker advokat Karo - ly Németh beskikket. På denne baggrund og sammenholdt med oplysningerne om sa - gens art og de forventede merudgifterne ved, at advokaten giver møde uden for sit hjemsted, foreligger der ikke sådanne omstændigheder; der kan begrunde; at netop den - ne advokat skal være forsvarer under ankesagen; som skal behandles ved landsrettens tingsted i Kolding. Landsretten tager derfor ikke anmodningen om ophævelse af rejse - forbeholdet til følge. 99 Advokat Karoly Németh har for Højesteret oplyst; at han i forbindelse med hovedforhandlin - gen i Vestre Landsret har haft en rejsetid på 6 ' timer samt udlæg til transport på 950 kr. Anbringender Advokat Karoly Németh har anført bl.a , at rejseforbeholdet for byretten burde ophæves, idet det formentlig beror på en fejl, at det ikke skete ligesom for <anonym>Person 2s</anonym> vedkom- mende. Subsidiært bør rejseforbeholdet for landsretten ophæves; da der foreligger særlige grunde til, at <anonym>Tıltalte</anonym> ønsker ham som beskikket advokat. Han har således repræsenteret <anonym>Tiltalte</anonym> hele vejen igennem efterforskningen 0g sagens behandling ved byretten. Det bør desuden være fast praksis i sager med rejseforbehold, at rejseforbeholdet bortfalder; når anklagemyndigheden anker en frifindende dom. Tiltalte skal i så fald have lov til at vælge den forsvarer; som tiltalte ønsker. Dette gælder ikke mindst; når tiltalte vælger den forsvarer, som han har haft i byretten. Anklagemyndigheden har anført bl.a., at der ikke foreligger en sådan rimelig begrundet inte- resse i beskikkelse af advokat Karoly Németh; at beskikkelsen bør ske helt uden rejseforbe - hold. Der er ingen oplysninger om, at Karoly Németh har repræsenteret <anonym>Tıltalte</anonym> forud for denne straffesag. Selv om advokat Karoly Németh har været beskikket for <anonym>Tiltalte</anonym> under efterforsk- ningen og ved byretten; og selv om sagen er anket af anklagemyndigheden og angår skyld- spørgsmålet; kan sagens art ikke medføre, at der er en sådan rimeligt begrundet interesse i, at advokat Karoly Németh bliver beskikket for <anonym>Tiltalte</anonym> at det bør ske uden rejseforbe - hold. Ved at beskikke advokat Karoly Németh med et begrænset rejseforbehold, er der taget tilstrækkeligt hensyn til <anonym>Tiltaltes</anonym> interesser. Advokat Karoly Németh var beskikket med rejseforbehold ved Retten i Kolding: Omstændig - hederne i sagen er derfor ikke sammenlignelige med omstændighederne i UfR 2011.231H. Endvidere vil advokat Karoly Némeths udgifter til rejseomkostninger ikke være bagatelagtige i forhold til de øvrige sagsomkostninger. Omkostningerne i forbindelse med afvikling af ho- vedforhandlingen vil være noget højere ved beskikkelse af advokat Karoly Németh uden rej - seforbehold end ved beskikkelse af en forsvarer fra retskredsen; selv om der kan være en pro- cesbesparelse i, at advokat Karoly Németh også har været beskikket for <anonym>Tıltalte</anonym> un- der byretssagen. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret bemærker; at Vestre Landsrets beslutning af 14.juni 2017 ikke angår Retten i Kol- dings beslutning af 21. oktober 2014 om at beskikke advokat Karoly Németh med begrænset rejseforbehold. Efter retsplejelovens $ 741, stk I,jf. $ 334, stk. 3, kan retten efter et skøn i hvert enkelt til- fælde stille som betingelse, at merudgifter som følge af, at en bestemt advokat ønskes beskik- ket; ikke skal betales af statskassen:. Ved afgørelsen af spørgsmålet er det ifølge forarbejderne - 5 - til § 334, stk. 3, afgørende, om der er en rimeligt begrundet interesse i, at den pågældende ad- vokat giver møde uden for sit hjemsted. Der bør herved tages hensyn til sagens art og størrel- sen af rejseomkostningerne. Den foreliggende straffesag omfatter en tiltale for overtrædelse af straffelovens § 289 og an- går spørgsmål om forsæt til momsunddragelse. Advokat Karoly Németh var beskikket med begrænset rejseforbehold forud for og under sagens behandling i byretten. Under hensyn til sagens karakter og forholdet mellem rejseudgifterne for Karoly Németh til retsmøder i Kol- ding og udgifter til forsvarer i øvrigt tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at be- skikke advokat Karoly Németh uden det begrænsede rejseforbehold. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det er anklagemyndigheden, som har anket byrettens frifindende dom til landsretten, eller at tilsvarende rejseforbehold er blevet ophævet for andre tiltalte i det pågældende sagskompleks. Højesteret stadfæster herefter landsrettens beslutning. Thi bestemmes : Landsrettens beslutning stadfæstes.	7,835	8,341
3953	Sag om voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Påstand om udvisning med indrejseforbud	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten i Lyngby	SS-4629/2019-LYN	Almindelig domsmandssag	1. instans	2805/23	Seksual forbrydelser;	Udvisning;		Nej			0900-72332-00002-19			Retten Lyngby DO M afsagt den 4. december 2019 Rettens nr. 1-4629/2019 Politiets nr. 0900-72332-00002-19 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. oktober 2019. er tiltalt for: Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232 ved adskillige gange i perioden augustlseptember 2018 i forretningslokalet samt 1 kælderen hos Købmanden 1 som arbejdsgiver for blufærdighed, idet han bad hende skifte tøj foran sig således, at hun kun var iført BH, ligesom han befølte hende på numsen; krammede hende bagfra hvorved han befølte hendes bryster uden på tøjet, ligesom han gnubbedel lænede sig op af hende, hvilket krænkede forurettedes blufærdighed. 2 Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232 ved i april 2019 i kælderen hos Købmanden i som arbejdsgiver for ved uanstændigt forhold at have krænket hendes blufærdighed, idet han bad hende skifte tøj foran sig således, at hun kun var iført BH 3 Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232 ved den 15. august 2019 ca. kl. 20.20 1 gården bagved Købmanden 1 at have ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdighed, idet han efter at have krammet hende, gentagne gange, vedholdende og insisterende spurgte hende, om hun ville med ned i kælderen til Købmanden. 4 Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232 ved den 2. september 2019 mellem kl. 17.00 og 21.00 i forretningslokalet hos Købmanden i ved uanstændigt forhold at have krænket hendes blufærdighed, idet han flere gange stillede sig bag hende 0g gned sit underliv op ad hendes bagdel. 5 Voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens $ 216, stk. 1, nr. 1, subsidiært nr. 2, jfr. $ 225 og blufærdighedskrænkelse efter $ 232 ved den 3. september 2019 mellem kl. 20.40 og kl. 21.00 i kælderen til Købmanden 1 ved vold eller trussel om vold at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med hende, der derudover befandt sig en situation hvor hun var ude af stand til at modsætte sig fordi han havde taget hende med ned i kælderen og låst døren; idet han fastholdt hendes hænder og førte dem ned til sin penis for at få hende til at give sig et "handjob" , hvilket hun modsatte sig, hvorefter han kyssede hende på halsen; befølte hendes bryster og stak fingre op i skeden på hende, selv om hun undervejs i forløbet sagde fra og forsøgte at komme fri. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at tiltalte udvises med indrejseforbud, jf. udlændingelovens $ 22, nr. 6,jf. $ 32. Tiltalte har nægtet sig skyldig, 0g har nedlagt påstand om frifindelse for ud- visningspåstanden. har påstået, at tiltalte skal betale tortgodgørelse med 10.000 kr., ligesom der tages forbehold for på et senere tidspunkt at indtale et erstat- ningskrav af enhver art. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. har taget forbehold for at fremsætte krav om erstatning. har påstået, at tiltalte skal betale tortgodgørelse med 5.000 kr., ligesom der tages forbehold for på et senere tidspunkt at ind- tale et erstatningskrav af enhver art. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. har påstået, at tiltalte skal betale tortgodgørelse med 50.000 kI., ligesom der tages forbehold for på et senere tidspunkt at indtale et erstat- ningskrav af enhver art. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af (navneforbud) , (navneforbud, 0g Tiltalte har i grundlovsforhøret i Retten i Helsingør den 7. september 2019 forklaret følgende: Sigtede forklarede, at han ejer købmandsforretningen; hvor han også ar - bejder. er kunde i butikken. Hun kom og spurgte om job. Hun sendte en mail. Hun kom til butikken for en samtale, hvor han for- talte om opgaverne. Hun skulle have en prøvevagt uden løn. for - talte, at det var ok med hendes mor. Prøvevagten var den 2. september 2019, vist fra kl. 15-16 til lukketid. var også på arbejde og fik fri kl. 18. Herefter arbejdede sigtede alene sammen med Hun smed for sjov nogle kasseboner i hovedet på ham. Det var lidt tidligt, forstået på den måde, at det var hendes første dag på arbejde. Han opfattede det som upassende. Han oplevede hende som syglikke normal. Hun gjorde flere ting Han gav hende 200 kr. til kaffe og sandwich; selv om hun ikke skulle have løn. Det har han gjort før over for andre medarbejdere på prøve. Han stillede sig ikke tæt op ad hende og gned sit underliv op af hende. De kunne godt komme tæt på hinanden ved kassen. Hun rørte hans numse 0g sagde; at han havde stærke ben. Hun sagde, at han skulle røre hendes numse. Han er gift og har tre børn. Det fortalte han hende. Han rørte vist hendes numse. Han rørte hendes ben, der er stærke. Han havde ikke sin tissemand tæt op ad hendes numse. Det var hende, der tog initiativet til snakken om numser og berøring. Det skete ved kassen. Hun havde almindeligt arbejdstøj på. Hun stødte også med vilje sit knæ mod ham. der nu er blevet fuldtidsmedarbejder, var også til stede Han og medarbejderen kørte hjem efter vagten. Han var ikke fører. 0g var på arbejde. Han, gik ned i kælderen; hvor han skulle printe. sadi køkkenet 0g røg. befandt sig ved døren til rummet med printeren. Dørene var åbne. Hun tog sigtedes hænder 0g førte dem mod sine bryster. Hun stak også hans hænder ned i sine bukser. Han sagde stop og fortalte, at han er gift og har børn. var fortsat til stede. havde lyst til sex med ham. De slukkede lyset og lukkede butikken. De tilbød at køre hjem; men det takkede hun nej til. Han ved ikke, hvorfor har en helt anden opfattelse af episoden. Måske fordi hun troede, at han ikke ønskede at give hende flere vagter. Der er ikke overvågningskameraer i kælderen: Der er overvågning i butikken. Han har ikke så meget styr på det. Kameraet sidder i loftet, også ved kasseområdet. mødte kl. 17 den 3. september 2019. Hun stod mest i kassen med men hun hentede også pakker til udlevering, fyldte op med varer mv. Hun blev lidt sur, når han påtalte udførelsen af hendes arbejde. Der var ingen nærkontakt mellem dem før episoden i kælderen. Han forsøgte ikke at kysse hende på halsen. Hun tog også ham på numsen den 3. september 2019_ Tiltalte har supplerende forklaret, at han ejer købmandsbutikken på Han har været ejer siden 2017.Der er til en hver tid ansat mellem 15-25 ansatte, heraf nogle på deltid. Der er altid 4 ansatte på arbejder. Der er både unge og lidt ældre ansatte ansat. Hans hustru arbejder også på fuld tid. Hans ene datter arbejder der også nogle gange i weekenden. Han er også ejer af en anden købmandsbutik, hvorfor han ikke altid er i butikken på Tiltalte har forklaret om forhold 1, at var ansat i butikken. kom næsten hver dag i butikken før hendes ansættelse. En dag afleve - rede blev tilbudt ansættelse. mødte ind på 1.dagen ved 16-17-tiden til ansættelsessamtale. De sad på kontoret i få minutter. Det var en travl dag, da butikken også er en pak- keshop. Han fortalte om timeløn. Han sagde, at hun skulle have en prøvevagt, hvor hun skulle stå sammen med en anden ansat. De aftalte en dag hvor hun skulle møde ind på prøvevagten. fik udleveret en arbejds-T-shirt med den besked, at hun skulle bære T-shirten; når hun var på arbejde. mødte ind til prøvevagten kort efter. Hun var iført T- shirten. Han havde ikke med at gøre under prøvevagten. Prøve - vagten gik godt. På første rigtige vagt gik det også godt. På den tredje vagt arbejdede De sidste tre timer arbejdede tiltalte sammen med Den sidste halve time skulle sparkede til en kurv, fordi hun skulle vaske gulv. Videoovervågningen var tændt, og han kunne følge stjal 3 pakker cigaretter 0g lagde dem i sin taske. Han kom op, og han sagde ikke noget til udenfor. Han sagde til til side og spurgte om der var noget; som hun havde glemt at betale for. Han viste overvågningen til at deres samarbejde måtte ophøre. Han kiggede ikke i hendes taske. Det gør han al- drig. Han sagde også, at han ikke ville indgive anmeldelse til politiet. Han sagde, at det i så fald ville gå ud over hendes fremtid. Hans lille søn var nede i kælderen og sad og spillede på et spil. Dagen efter kom på arbejde. Hans kone 0g 0g 0g kender hinanden. Han sagde, at han ikke ville indgive anmeldelse mod lillesøsters veninde, Han benægter, at han skulle have gjort, som beskrevet i tiltalen i forhold 1 og henviser til, at han selv har en datter på 16 år, og han har haft mange ansatte. var kun i kælderen to gange første gang til samtalen og anden gang, da han viste videoen. Supplerende adspurgt af forsvareren har han forklaret, at købmandsforret- ningen er en Spar-købmand, ialt 900 m2, heraf ca. 450 m2 kælder. Han har haft i alt 200 ansatte i den pågældende købmandsbutik og den anden køb- mandsbutik . Hovedparten af de ansatte er deltidsansatte skoleelever. Hans anden købmandsbutik ligger i Hillerødgade på Nørrebro. tre vagter varede nok sammenlagt 8 timer. Han har aldrig bedt om at skifte tøj i hans påsyn. Videoen var tydelig: sendte en sms til tiltalte, hvori hun skrev, at hvis han ikke stolede på hende, så kunne hun ikke fortsætte med at arbejde. (navneforbud) har forklaret, at hun er 18 år gammel. Hun var ansat hos købmanden fra september til oktober 2018. Hun var den gang 17 år gammel. Hun var kun ansat et par måneder. Hun boede kun 100 meter fra købmanden. Det var et deltidsjob. Hun gik dengang i 2 g Hun kom tit hos købmanden før ansættelsen. Købmanden; spurgte flere gan- ge, om hun ikke ville have et arbejde. Hun aflerevedere en ansøgning til og han sagde; at hun sagtens kunne få et arbejde. Hun havde mange venin - der, som arbejdede i butikken. Hun startede få dage efter. Hun kom efter skole. Hun gik ned i kælderen. Hun og sad og talte om, hvilke dage det passede hende at arbejde. bad hende om at prøve T-shirten. Hun gik ind i et form for omklædningsrum medbringende T-shirten. kom ind i omklædningsrummet lige efter at hun var gået derind. Hun nåede kun lige at tage sin egen T-shirt af, da pludselig stod der. Hun stod iført BH: Hun syntes, at det var meget mærke- ligt. Det var ikke et uheld, at tog fat i hende og sagde, at T-hirten sad pænt. Han rørte hende på brysterne uden på tøjet. Han tog hende også på siden, 0g rettede på trøjen. Hun sagde ikke noget. Hun stod kun i BH. Bagefter sagde han; at hun skulle tage T- shirten af igen, men det sagde hun nej til. Hun synes, at det var en grænseo- verskridende adfærd, og hun skrev til nogle venner, som dog mente, at nok bare ville være flink Hun nåede kun at have 3-4 vagter. Hun stod meget i kassen; og kom hele tiden og ville røre hende. Han krammede hende bagfra hen på hendes bry- ster. Han tog hende på hofterne og sagde "ryk dig lige smukke' Det virkede også som om, at overvågede hende; 0g hun oplevede bl.a., at tiltalte rin - gede hende op, når hun stod og pillede ved noget. Flere gange, når hun hen- tede pakker; skubbede han hende på numsen. Når hun havde fri, skyndte hun sig væk. Efter hver vagt bad han hende om at komme ned i kælderen for at planlægge den næste vagt. Hun havde ikke lyst til det og sagde; at hun skulle noget andet. Han låste døren til kælderen: På den sidste vagt ville han igen tale med hende om vagterne. Ved den sidste vagt viste han hende nogle trø - jer og han sagde; at hun nok skulle have en størrelse M, da hun havde store bryster. Hun syntes, at han var grænseoverskridende. Hun havde en top inde under arbejds-T-shirten. Han bade hende om at tage toppen af, da han ellers ikke kunne se, om den nye arbejds-T-shirt sad rigtigt. Hendes ven var til stede flere gange. sag- de, at hun skulle gå væk fra Hun sagde flere gange, at han skulle lade være; særligt når det blev alt for nærgående. Retsformanden vejledte vidnet om, at hun ikke havde pligt til at besvare evt. spørgsmål om, hvorvidt hun har begået tyveri. Vidnet forklarede, at hun gjorde rent. Der stod en kasse, som hun rykkede på. Hun blev kaldt nedi kælderen og sagde; at hun havde stjålet alt muligt. Hun viste sin taske; og der var ikke noget i tasken. En af hendes venner sagde; at hun burde mel- de til politiet. Det var voldsomt at blive beskyldt for noget, som hun ik - ke havde gjort. Hun så videoovervågningen; 0g sagde, at hun stjal noget, da hun sad på hug ved kassen. Hun har fortalt om episoden. Supplerende adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun indgav an- meldelse; da hun hørte om en anmeldelse; som havde været omtalt i avisen [sagens forhold 4 o0g 5]. Vidnet kender ikke den pågældende pige. Vidnets søster havde hørt om den nye sag. Hun indgav ikke anmeldelse ved ger- ningstidspunktet; da hun ikke troede, at det var noget, som der kom en dom ud af. Hun fortalte ikke vennerne; at hun var blevet befølt på brysterne. Hun sagde kun; at var nærgående. Hun er ikke kommet i butikken efter at hun ophørte med at arbejde. Hun tør ikke at bestille pakker. er vidnets sø- sters veninde. Hun har ikke været forbi butikken for at lykønske Hun ved hvem låste døren; da han viste videoovervågningen: har forklaret, at han var ansat hos købmanden vist nok i august 2016 eller 2017. Han var ansat frem til efteråret 2018. Han og havde et par vagter sammen. Han kendte lidt i forvejen. gik på årgangen over ham på gymnasiet. Han har ikke oplevet; at tiltalte har optrådt grænseoverskridende eller lig nende overfor nogen gange stod tæt på de ansatte, men det gjaldt alle. Han er blevet præsenteret for en videoovervåg - ning med Det handlede om nogle cigaretter. Han så noget video, hvor skulle have stjålet nogle cigaretter, men han er ikke sikker. Han ved ikke, hvorfor han skulle se videoen. Foreholdt vidnets forklaring i forhold 1, bilag 9, som er en afhøring af 7. oktober 2019, har han forklaret, at han blev afhørt, mens han sad med sin far i en bil. Foreholdt vidnets forklaring til side 2, hvoraf fremgår: Afhørte forespurgt; om han nogensinde har oplevet sigtede været upassende overfor de ansatte piger. Afhørte svarede: "Ork ja masser af gange' Afhørte forespurgt om at uddybe dette, forklarede han fx ., at sigtede altid skulle stå tæt op af dem ved kassen, så tæt så han nærmest holdt om dem. Afhørte be- skrev sigtede som meget nærgående. har han forklaret, at det er korrekt; at han har forklaret sådan. Det er også så- dan som han oplevede tiltalte. Vidnet har oplevet tiltalte være upassende. Videre forholdt forklaringen i samme rapport: Afhørte tilføjede, at han fandt, at sigtede opførte sig slesk og lusket. Afhørte forespurgt om at uddybe dette, forklarede han, at sigtede fx sad rigtig meget i kælderen og bare kiggede på overvågningen. Afhørte oplyste; at dengang var det via sigtedes telefon; man så på overvågning. Afhørte fandt det lidt mystisk. Afhørte oplyste; at han da havde tænkt; om sigtede sad og kiggede på de ansatte piger, men at han jo ikke vidste det. har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan; og at det var sådan som han opfattede situationen. Supplerende adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han har oplevet det sådan: Han har ringet og spurgt om hun skulle i retten. Hun svarede ja, men sagde også, at hun ikke vidste, hvorfor vidnet skulle ind og vidne. Han har muligvis været forbi og spurgt, at han kunne sige til, hvis han havde brug for hjælp. Han ophørte jobbet, fordi der ikke var vagter til ungarbejde - re Købmanden ligger kun 2 minutter fra vidnets bopæl, og han har ikke selv oplevet noget; som er ubehageligt. Han har bemærket; at går tæt på, når skriver. Foreholdt vidnets forklaring til politirapport, forhold 1, bilag 9 side 2: Afhørte forholdt sigtedes forklaring i hvilken han har oplyst; at han skulle have forevist noget overvågning til afhørte, hvorpå man kunne se forurettede stjæle nogle cigaretter. Afhørte bekræftede; at sigtede har vist afhørte video- overvågning fra købmanden; hvor man kunne se, at forurettede stjal nogle pakker cigaretter. Det var dog ikke noget de talte yderligere om, og afhørte ved ikke, hvorfor sigtede viste det til ham. har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Han kan ikke huske, om det var som var på videoen; men han er ret sikker på, at han så en video, hvor viste videoen for at illustrere, at man ikke må stjæle. Tiltalte forklarede om forhold 2, at som selv søgte job. Vidnets kone var også til stede. Vidnet kendte mor sagde, at hun først skulle på ferie, før hun kun- ne komme 0g arbejde. var kun nede i kælderen én gang, og tiltaltes ko- ne var til stede. kom på arbejde var arbejdede rigtig godt de første par timer, men efter et par timer sagde at hun var træt. Tiltalte sagde; at han ville kontakte hende, hvis han havde behov for flere ansættelser. var en pige, som ik- ke havde brug for penge, men bare gerne ville vise sine veninder; at hun kunne have et arbejde. har prøvet at købe cigaretter; selvom hun er un- der 18 år. gav derfor penge til en veninde; som skulle købe cigaretter - ne spurgte ved den lejlighed, hvornår hun kunne få job igen. Supplerende adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han ikke har syns- problemer. har forklaret om forhold 2, at hun er 16 år gammel. I foråret 2019 var hun 15 år gammel. Hun går i 1. G på gym- nasiet. I foråret 2019 gik hun i 9 klasse. Hun bor meget tæt på købmanden. Da hun var helt lille, boede hun lige overfor købmanden; og hvor hun kom der ofte. Da hun gik i 8. klasse, kom der ny ejer af købmandsbutikken. De hilste altid på som var meget hilsende overfor alle kunder. De startede med bare at sige hej, men det endte med, at de også gav kram; når hun og kammerater kom og handlede. Hun fik job i foråret 2019. Hun havde spurgt efter et job i hele 9. klasse. Hun startede op efter påske. Hun fik besked om at møde kl. 7, men var der ikke. Hun gik derfor hjem; men blev ringet op; og spurgte, om hun kom. Hun gik tilbage til butikken; og de gik nedi kælderen. Der var også en anden pige til stede. De snakkede om jobbet i kælderen. sagde; at kælderen kun var for de ansatte og det var ligesom en familie. Hun skulle have en trøje. Hun skulle prøve en trøje, og hun tog sin egen trøje af, men vendte sig om, så hun stod med ryggen til sag- de, at hun skulle tage sin egen trøje af. bad hende om at prøve endnu en trøje. sagde, at han skulle se, hvilken trø- je, som klædte hende bedst. Den ene var mørkeblå og den anden lysegrå. Hun kiggede med et undrende blik på da han bad hende om at klæde om. Hun syntes, at det var underlidt; at hun skulle skifte tøj foran men tænkte, at det havde de andre ansatte nok også gjort. Hun syntes, at det var ubehageligt. Hun begyndte at ryste. Hun følte sig utilpas over, at hun skulle skifte i hans påsyn. Hun gik hjem og sagde til sine forældre, at hun havde få - et job. Da hun kom til sin første prøvetime sagde at hun igen skulle prø- ve trøjerne. Han sagde; at hun skulle vente på ham. På hans kontor, skulle hun igen tage en trøje på. Hun bad om at klæde om i omklædningsrummet. Da hun kom ud fra omklædningsrummet; følte han på trøjen; og sagde, at hun skulle have trøjen ned i bukserne. Han krammede hende på vej op af trappen. Der blev ikke talt om, at hun ikke skulle have jobbet alligevel. Der var en mor, som sagde til hende, at hun ikke skulle arbejde hos købmanden; da der blev kastet med tingene. Hun kom aldrig tilbage. Supplerende adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret; at hun valgte at gå på arbejde på trods af episoden. Hun skød det til side. Hun havde talt med sine venner om episoden med tøjet. Vennerne havde sagt; at hun ikke skulle klæde om i kiggede i hendes retning, da hun skiftede. Hun kender som er en af vidnets veninders storesøster. mor sagde til vidnets mor, at vidnet ikke skulle arbejde der. Hun har været der en enkelt gang siden iført solbriller; hættetrøjer mv. spurgte, om hun havde fået sin løn. Hun svarede bare ja. Hun har ikke spurgt om job hos købmanden sidenhen. Hun indgav anmeldelse i september 2019, da hun fandt ud af, at der var en sag. sagde til vidnet, at hun havde været til afhøring. sagde; at politiet gerne ville tale med hende. Hun havde ikke tænkt på, at det var strafbart. Hun kan ikke huske, om hun har været forbi købmanden i august 2019 for at købe cigaretter, men hun har i hvert fald ventet på en veninde, som skulle købe cigaretter. Hun mener ikke, at hun selv har været inde for at købe cigaretter. Tiltalte har forklaret om forhold 3, at ikke har været ansat hos tiltalte, men at hun var ansat hos pizzariaet ved siden af købmandsbutikken. Pizzari - aet og købmand deler gård. De hilser på hinanden i gården. Han har dog lagt lidt afstand til pizzaejeren; da pizzaejeren skylder nogle penge. Han har ikke mødt 1 gården; og han er aldrig i gården kl. 20.20, hvor der er travlt i butikken. har været i forretningen efter den 15. august 2019. hentede en pakke den 2. sep- tember 2019 til sin chef. 8xx Tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret den 7. september 2019 blev oplæst. Tiltalte forklarede om forhold 4 og 5 i tilknytning hertil, at han kan vedstå sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret. Han hilste på ligesom han gør overfor andre kunder. opførte sig mærkeligt på sin prøvevagt. opførsel. Han har ikke rØrt ved har rørt ved hans numse. Han har op- fattet det som sjov fra side. De stod begge i kassen: Han holdt sig lidt fra 200 kr. for prøvevag - ten. Det har han også gjort til andre ansatte. kastede med papir mod tiltalte. Hun har ikke gjort som beskrevet i anklageskriftet. Det er ikke mu- ligt at foretage sig noget i butikken; da der var kunder. Den 3. september 2019 (forhold 5) var de 5 på arbejde. Det var ikke aftalt, at sendte en sms og spurgte, om det var OK, at hun kom kI. 17.00 Tiltalte besvarede ikke sms'en. kom kl. 17.00, hvor de var i gang med at fylde varer op. blev på et tidspunkt færdig med at sætte varer op. De var nu 3 nede i kælderen. Det var tiltalte; Der er tre kontorer, herunder til- taltes kontor; i kælderen; ligesom der er to toiletter. Tiltalte var i færd med at printe. sad kun 2 meter væk 0g røg en cigaret. Tiltalte kaldte på fordi hun skulle tage sig af pakkehåndt- ering skulle lægge pakker på rullebånd, så de var klar til GLS - chauffør. KI. 20.58 gik hjem. Butikken lukkede kl. 21.00. De havde slukket alt lys. hentede sin taske. Kl. 21.02 printede han dagens rap- port. begyndte at kysse og kramme ham. Hun tog hans hænder op til hendes bryster. Han prøvede at få hende væk. Han sagde: "Det går ikke. Jeg har 3 børn. Jeg er selvstændig ' 7 tog hænderne til hans bukser. Hun prøvede at få sine hænder ind i hans bukser. Han kan ikke huske, om hun rørte ham. Han var chokeret. Han vidste ikke; hvordan han skulle opføre sig. Han holdt på hendes skulder på en pæn måde. Han kan ikke huske, om han fik udløsning. Hun tog hans hænder og lagde dem på hendes bryster. tog tiltaltes hænder og førte dem ned i trusser og han ved ikke; om han har ført sine fingre ind i hendes skede. Han var i chok og ville ud af situ- ationen. har ikke hørt noget. Da han kom hjem spurgte hans kone, hvorfor han var ked af det. Han fortalte om episoden til sin kone, men sagde ikke alt. Hun sagde; at de skulle passe på. Dermed mente hun, at der altid skulle være tre personer i kælde- ren; 0g at pigerne skal ud af hoveddøren før alle andre. Han har ikke låst døren. Dørene var låst i forvejen. Det er korrekt, at de kørte hjem den første arbejdsdag, men ikke den anden dag; Supplerende adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; han til en start tro- ede, at det var for sjov, at opførte sig, som hun gjorde altså det med at kaste med kasseboner. Hun havde også en hård attitude overfor kun - derne. Det var ikke meningen; at skulle fortsætte med at arbejde efter prøvevagten; men hun kom jo af egen drift. Tiltalte har ikke taget kontakt til efterfølgende. Han har under sin fængsling bedt sin kone om at ud- betale løn til (Navneforbud) har forklaret, at hun i au- gust 2019 arbejdede på et pizzaria, som deler baggård med købmanden på Hun arbejder der stadig i sin fritid. Hun går til daglig i gymna- siet i 2. g. Hun kender flere af dem; som arbejder hos købmanden; da alle kommer fra lokalområdet. Hun er bekendt med var altid venlig, når hun mødte ham. har altid krammet; når han kom ind i pizzariaet. Den 15. august 2019 var hun ved at rydde op. Hun skulle ud med skrald. kom op fra kældertrappen og han spurgte flere gange insisterende; om hun ikke ville med ned i kælderen. krammede hende. Hun opfattede det inti - miderende. Han sagde, at hun skulle med ned i kælderen og se deres nye håndvask. Han bad hende flere gange om at gå med ned i kælderen. Han an- gav flere årsager til, hvorfor hun skulle med ned i kælderen. Han holdt hårdt fast om hendes arm. Hun blev lidt forskrækket. Hun har flere gang tænkt over, at han krammede meget;, når han kom i pizzaiaet. Han lagde ikke di- rekte an på hende, men det var ubehageligt. Hun sagde, at hun havde travlt. blev sur undervejs og sagde, at hun skulle stille købmandens vogn fra sig. Det var en vogn; som pizzariaet altid havde fået lov til at låne. Hendes veninde har været så nærgående, at han har rørt ved deres hår mv. Hun nævnte episoden for sine forældre. Hun skrev også til sine forældre med det samme og hendes for- ældre hentede hende på arbejde. Et par uger senere kunne de læse om sagen i Ekstrabladet og hun henvendte sig til politiet. Supplerende adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at hun har arbejdet på pizzariaet i et år. Hun handlede også 1 købmanden inden episoden. var altid venlig og imødekommende spurgte, hvordan det gik. Hun syntes, at det var upassende, når rørte ved vidnets 0g andre pigers hår. Nogle gange sagde vidnets chef noget på tyrkisk til gik fra pizzariaet. På gerningsdagen pegede 0g sagde: "Kom med herned" og hun vidste, at der var en kælder. Hun følte sig meget utryg. Foreholdt vidnets forklaring til forhold 3, bilag 5, hvoraf fremgår: kom hen 0g gav afhørte et Ira, - De stod og talte lidt. De har kendt hinan - den i længere tid, så afhørte følte sig ikke utryg. kommer tit hen 0g giver afhørte et kram. Afhørte har ofte følt, at det var lidt upassende at kramme; har hun forklaret, at hun følte sig mere og mere utryg. Da hun hørte om den anden sag syntes hun at det var relevant at indgive an- meldelse. Hun syntes, at det var en stor ting at anklage nogen. Hun tænkte, at der var en dårlig intention bag; Hun kender som også går på gymna- siet. Vidnet henledte politiets opmærksomhed på Hun har hørt om fle - re andre piger fra købmanden; som har oplevet noget. Hun har hentet pakker hos købmanden. Hun har hentet cigaretter for sin chef i arbejdstiden. forklarede, at hun den 15. august 2019 var på ar - bejde i pizzariat sammen med men kom tit på pizzariaet, da gav altid et kram. Hun tænkte ikke over, at han krammede, når hun kom. Den 15. august 2019 var havde sagt; at hun skulle gå med ned i kælderen. var blevet ag- gressiv, da hun afslog at gå med. var lidt bange 0g fortalte om episo- den både til vidnet og til deres chef. Chefen sagde, at de ikke længere skulle gå ud med skrald. Vidnet ved ikke; om forældre kom til pizzariaet den pågældende aften. De talte ikke om politianmeldelse også fordi deres chef sagde; at de ikke længere måtte gå ud med skrald. Chefen har også sagt, at han ikke ville have, at de snakkede med Vidnet har arbejdet i pizzariaet i ca. 1 år - og har mødt der. Hun talte med og vidnet opfattede ham som flink og imødekommende; 0g vidnet har også opfattet ham som nærgående. Vidnet syntes ikke om, at kram- mede så meget som han gØr. (Navneforbud forklaring afgivet for lukkede døre) har forklaret, har forklaret; at han startede med at arbejde i købmandsbutikken i september 2019. Han husker ikke den eksakte dato. Han søgte et job, og kom i kontakt med da han var kunde i forretningen. Han havde således handlet i forretningen et par gange inden sin ansættelse. Vidnet husker nogenlunde vid- net, men har ikke talt med hende til kl. 18.00. Bagefter arbejdede frem til lukketid, som er kl. 21.00. Vidnet arbejdede ikke sammen med den pågældende dag Vidnet ordnede hylderne i butikken. Vidnet var på arbejde fra kl. 16.00 til kl. 21.00. Hans første indtryk af spurgte vidnet; om vidnets opfattelse af Vidnet gav udtryk for sin opfattelse til i hans optik ikke ville kunne passe et arbejde. Vidnet byggede dette på, at "grinede ud af det blå" 0g 'snakkede med sig selv" Vidnet kan ikke udtale sig om kontakt med kunder. gik ikke ned i kælderen i åbningstiden; men kl. 21.00 gik både vidnet, ned i kælderen. Vidnet bemærkede ik- ke noget mellem bad om at blive kørt hjem. Vidnet havde forinden fået oplyst; at der var rotter i hjem. Det var vidnet, som førte bilen. sad i midten og var i gang med at bestille brød på køreturen. takkede for køretu - ren. De kørte videre til hus . Vidnet, var på arbejde den 3. september 2019. Vidnet mødte ind kl. 16.00 og vidnet havde fri kl. 21.00. var allerede mødt ind på arbejde, da vidnet mødte. Der kom en del varer hjem; og vidnet 0g var også i gang med at bestille nye varer. Vidnet kan ikke huske, hvad 0g om at tage returpakker ned i kælderen. Vidnet var ikke nede i kælde - ren på det tidspunkt. var færdig med sit ar- bejde. og vidnet slukkede lyset i forretningen; før de gik ned i kælderen; hvor skulle printe et stykke papir fra computeren. kl. 21.05 forlod både for- retningen. var smilende, da de sagde farvel. Supplerende adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at han fik kontakt med har ikke fælles bekendte. Han har slet ikke talt med på de to vagter. Han har heller ikke arbejdet sammen med på de to vagter. Forespurgt om; hvordan han så kunne registrere; at var syg, har han forklaret; at grinede ud af det blå 0g talte med sig selv. Han er blevet afhørt af politiet to gange; 0g det skyldes, at han blev telefonisk afhørt under første afhøring, hvor han ik - ke var god til at udtrykke sig. Han var nervøs under den første afhøring, 0g han var bange for, om han havde fortalt noget; som ikke var rigtigt. Foreholdt vidnets forklaring til politirapport, bilag 27-2, side 4: Han forklarede; at han fortalte forkert i første gang, fordi han blev nervøs over at blive afhørt af 'politiet 0g af en kvinde. Han blev gjort bekendt med, at jeg (afhører) også er en kvinde; 0g spurgt; om han så forklarer rigtigt nu. Han oplyste, at han også bliver nervøs over at tale i telefon; men nu fortæller han sandt. har har forklaret; at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Foreholdt vidnets forklaring i bilag 27: Vidnet forespurgt vedr. forløbet omkring lukketid tirsdag. Vidnet forkalrede; at han lukkede af i selve butikken og indgangen dertil. som også hav- de vagt; forlod butikken via hovedindgangen. Forespurgt hvor sigtede 0g var på dette tidspunkt; oplyste vidnet, at det var han ikke klar over. Vidnet oplyste, at sigtede kom til kassen omkring kl. 21 og talte kassen op, har han forklaret, at det er korrekt; at han har forklaret sådan. Videre foreholdt: Vidnet forespurgt, om han så 0g sigtede i kælderen omkring lukke- tid. Vidnet oplyste; at han ikke ved, hvor de var omkring lukketid. Vidnet oplyste, at han ikke så særlig meget på de 2 vagter. har har forklaret; at det er korrekt; at han har forklaret sådan til politiet. Han var nervøs under afhøringen. Forløbet foregik, som han har forklaret i dag. Foreholdt vidnets forklaring til bilag 27-2, side 4: Han blev spurgt, om chefen og var væk sammen i en længere perio- de. Han oplyste, at det bemærkede han ikke. Han blev spurgt; om det betød, at han kunne sige, at de ikke var alene. Han oplyste, at han ikke ved, om de var alene. har han forklaret, at det er korrekt;, at han har forklaret sådan. Han ved ikke, om der har været tidspunkter, hvor har været alene. Vidnet ved, at har været i kælderen et par gange. Vidnet har kun arbejdet sam- men med 1 sammenlagt 4 dage. fætter. Vid- net har kendt ito år, men har jævnligt mødt ham til bryllupper. Vidnet var tilkaldevikar i butik, når der var brug for hjælp. Vidnet så kun den 2. september 2019,da vidnet ikke var på arbejde den 3. september 2019. Vidnet mødte ind den 2. september 2019 ved 10-tiden. Vidnet havde fri kl. 18.00. Vidnet tror, at mødte ind ved 12-tiden, men vidnet er ikke sikker. Vidnet blev kaldt ind, fordi skulle læres op. Vidnet ar- bejdede sammen med ikke måtte stå i kassen selv. spurgte til sidst; hvordan det gik med var lærenem; men vidnet gav også udtryk for, at rettede også på vidnet sprogligt; selvom der ikke var noget at rette på. Vidnet sagde; at var mærkelig. Vidnet sagde til ikke skulle grine, 0g vidnet gav udtryk for, at ikke var en egnet medarbejder. Vidnet iagttog ikke no- gen reaktion eller lignende fra side; som kunne opfattes som upassende. er et godt menneske; og har altid været der for vidnets familie. Vidnet er 21 år gammel, og hun har arbej - det siden hun var 13 år. Hun har altid opfattet har aldrig opført sig upassende overfor vidnet. Vidnet opfatter som en bror . Det var meget tyde- ligt, at Sådan noget kommer hurtigt videre i butikken. Supplerende adspurgt af anklageren; har vidnet forklaret, at vidnet har mødt faster. Vidnet har talt om sagen i fami- lien, men det har været overfladisk. Vidnet bekræfter; at hun er blevet afhørt af politiet to gange. Foreholdt vidnets forklaring til rapport af 14. september 2019 (bilag 26) har hun forklaret: Inden afhørte gik hjem havde havde kla- ret det rent arbejdsmæssigt. Afhørte havde sagt, at hun havde klaret det rig - tig fint i forhold til, at det var hendes 1.dag. De havde ikke talt mere om har hun forklaret, at hun bagefter kontaktede politiet 0g sagde; at der var fle - re ting som hun ønskede at tilføje. Vidnet blev herefter afhørt den 11. sep- tember 2019. som er tiltaltes hustru; forklarede, at hun arbejder i køb- mandsforretningen. Hun er også medejer. Hun har arbejdet i forretningen; si- den de overtog forretningen. Hun arbejder der dagligt; men hendes arbejdsti- der svinger meget. Vidnet har ikke mødt men vidnet var bekendt med, at var blevet ansat. Tiltalte fortæller vidnet alt. Da hendes mand kom hjem den 3. september 2019 fortalte han; at havde blu- færdighedskrænket ham; og at han havde været nødt til at fyre Hen- des mand sagde, at havde befølt ham på hans kønsorgan. Han sagde også, at havde sagt; at hun ville have samleje; men at han havde afslået. Vidnet sagde; at det var rigtigt godt; at skulle fyres, da der ikke var plads til at have sådan nogle mennesker ansat. Alle døre i kælderen står åbne. Dørhåndtagene virker ikke. Der er dog et kontor i kælderen; som kan aflåses . Vidnet kom på arbejde kl. 10.00 den 3. september 2019. Vidnet skulle køre varer til en anden kiosk kl. 13.00, 0g vidnet plejer at bruge varevognen. Vidnet havde aflåst kontoret; da hun kør- te til den anden kiosk. Da hun kom til den anden kiosk; satte hun varer op, 0g kørte derefter hjem til deres private hus. Vidnet havde nøglerne hele da - gen. Det som pigen har sagt passer derfor ikke; da kontoret var aflåst. Vidnet har læst om historien i Ekstrabladet. Vidnet kender kommer er kommet meget jævnligt i butikken. mor er også kommet efter anhol- delsen. var meget glad for at være ansat. Vidnet var på arbejde, da tiltalte udleverede T-shirten til Vidnet var på kontoret ved siden af. De plejer at udlevere en T-shirt, 0g der er et personalerum; hvor personalet skifter. Vidnet er sikker på, at klædte om i særskilt rum. har stjålet cigaretter i butikken. viste vidnet overvågningsvideoen; hvor man ser, at havde ansvar for rengøring efter lukketid. Kvaliteten var rigtig god. Supplerende adspurgt af anklageren om har vidnet forklaret; at vidnet kunne høre, hvad der blev snakket om i det tilstødende kontor. Foreholdt; hvordan vidnet kunne se, at skiftede i personalerummet, har hun for- klaret; at døren var åben. Vidnet var på vej ind for at spørge sin mand om noget. De ansatte må ikke have døren åben, når de skifter. Vidnet tror, at blev ansat for 6-8 måneder siden. Øvrige oplysninger Retspatologisk Afdeling har i erklæring af 5. september 2019 vedrørende personundersøgelse af udtalt (erklæringen er doku- menteret for lukkede døre): Konklusion Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har i udtalelse af 12. november 2019 oplyst: Kriminalforsorgens konklusion 0g begrundelse Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. Kriminalforsorgens begrundelse: har gode sociale og personlige forhold. Der skønnes således kun at være behov for tilsyn af Krimialforsorgen i forbindelse med en eventuel betinget dom med vilkår om samfiundstjeneste; som han findes egnet til at udføre. Udlændingestyrelsen har den 13.november 2019 udtalt: Udtalelse om mulig udvisning af politiets j.nr. 0900-72332-00002-19 Nordsjællands Politi har deri 23. oktober 2019 anmodet Udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod: Navn: Nationalitet: Cpr.nr: der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 232, samt $ 216,jf. $ 225 . Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ca. 1 års fængsel. Det er desuden oplyst; at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud, subsidiært at udlændingen tildeles en advarsel. Opholdsgrundlag 0g længde fik den 10. juli 2008 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 1, indtil den 9 juli 2010. Denne opholdstilladelse er senest den 26.juni 2013 meddelt tidsubegrænset. Den 15.juli 2008 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) . Længden af lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 15.juli 2008, hvor pågældende blev tilmeldt CPR jf. herved udlændingelovens 8 27, stk. 1, 0g har således haft lovligt ophold i Danmark ca. (tidsrum) jf. udlændingelovens $ 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 22, nr. 6. Efter udlændingelovens $ 22, nr.6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller 8 8, stk i eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 225,jf. $ 216 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter. 8 26, stk 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 6. september 2019. Heraf fremgår at blandt andet har oplyst; at han: Har sine tre børn 0g ægtefælle i Danmark, som alle er danske statsborgere; og som alle følger med ham Har sin uddannelse fra Tyrkiet (gymnasium). Hans mor bor i Tyrkiet samt at han ejer en lejlighed i Tyrkiet. Er medlem af a-kassen DANA Udlændingestyrelsen bemærker; at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle ogleller børn; såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Associeringsaftalen mellem Tyrkiet 0g EU Efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (i det følgende benævnt Associeringsaftalen) , artikel 6 kan en tyrkisk arbejdstager; som har haft lovlig beskæftigelse i en medlemsstat i ét år eller mere, have ret til at få fornyet sin arbejdstilladelse i samme medlemsstat. Efter artikel 7 kan denne ret efter omstændighederne også udstrækkes til at omfatte familiemedlemmer til den tyrkiske statsborger; som er omfattet af artikel 6. Efter artikel 7 kan det blandt andet have betydning, hvor længe familiemedlemmet har haft lovligt ophold i værtslandet. For så vidt angår børn kan det desuden have betydning om barnet har gennemført en erhvervsuddannelse i værtslandet; og om en at forældrene (fortsat) er lovligt beskæftiget i værtslandet. Det følger af artikel 14, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af Associeringsaftalen; alene kan udvises af værtsstaten, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Efter EU-domstolens praksis betyder dette; at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af Associeringsaftalen; kun vil kunne udvises, hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en side 22 virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grun dlæggende samfundshensyn. Udlændingestyrelsen har ikke modtaget oplysninger o m pågældendes og dennes forældres tilknytning til det danske arbe jdsmarked. Udlændingestyrelsen har dermed ikke kunnet vurdere om pågældende opfylder kravene i henholdsvis artikel 6 og 7. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Del bemærkes indledningsvis, at det følger af beste mmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22 -24, medmindre dette med sikkerhed vil være i st rid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om k riminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt e n straf af 1 års varighed sammenholdt med de i Udlændingelovens § 26 , stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør at udlændingelovens § 22, nr. 6. Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksom heden på, at en udlænding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise d en pågældende efter § 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår at udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold he r i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan me ddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den var ighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikke rhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens 8 24 b, stk. 1, følger det at denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf. Anklagemyndigheden har tilkendegivet; at det er uomtvistet; at tiltalte er omfattet af den såkaldte associeringsafttale. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han kom til Danmark i 2007, men fik opholdstilladelse i 2008. Han har altid været i be- skæftigelse. Han har altid været selvstændig; men han var dog ansat i et pizzaria som lønmodtager i 3 måneder. Han købte forretningen i 1 2017. Han har også en kiosk i Hillerødgade. Han har tre børn på 6, 13 0g 16 år. De går alle i skole. Alle børn er født i Danmark. Tiltalte rejste frem og tilbage mellem Tyrkiet og Danmark frem til han fik opholdstilladelse. Næ - sten hele hans familie bor i Danmark. Han har søskende i Østrig 0g Finland. Han har en bror i Tyrkiet. Det vil ikke være nemt for børnene at skulle tage til Tyrkiet. Børnene har været i Tyrkiet hvert tredje år. Hans hustru er dansk statsborger . Han bruger sin fritid med familien. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. september 2019. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Om de fire pigerlunger kvinder bemærkes, at var henholdsvis 17 år, 17 år, 15 år og 21 år på gerningstidspunktet. De tre af pigernelde unge kvinder ansøgte alle om at få et fritidsjob i tiltaltes købmandsforretning. De fire pigerlunge kvinder har afgivet troværdige og detaljerede forklaringer; 0g de har alle samstemmende 0g på troværdig vis forklaret, at tiltalte optrådte på en måde;, som var upassende, ubehagelig 0g grænseoverskridende. De fire pigerlunge kvinders forklaringer understøttes af vidnet forklaringer 0g iagttagelser; 0g forklaring understøttes tillige af de lægelige oplysninger i sagen; hvorefter det kan lægges til grund, at fik læsioner i vaginalind- gangen og vagina. Heroverfor står, at tiltalte, som var 38-39 år på gerningstidspunkterne; kon - sekvent har benægtet at have optrådt på en måde; som en ung pigelkvinde kan have opfattet som krænkende. Efter troværdige og detaljerede forklaringer findes tiltalte skyldig i de rejste tilta - ler. Retten bemærker i den forbindelse, at det efter forklaring kan lægges til grund, at tiltalte havde hårdt fat om håndled. Tiltaltes forklaring afvises som utroværdig. Retten finder heller ikke; at vid- nerne 0g tiltaltes hustrus forklaringer under de anførte om- stændigheder kan føre til en anden vurdering. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i de rejste tiltaler, jf. straffelovens $ 232, 8 216, stk. 1, nr. I,jf 8 225. Strafudmålingen To dommere udtaler Vi stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens $ 232, 8 216, stk. 1, nr. I,jf 8 225. Vi har lagt vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder forskellen i alder mellem tiltalte og de unge piger/kvinder samt tiltaltes rolle som ar- bejdsgiver overfor tre af de unge piger/kvinder; hvor der var et afhængig - heds- og tillidsforhold. Vi har videre lagt vægt på domstolenes strafudmå - ling i sagerne U.2019.4098H og U.2019.2939, som har lighedspunkter med nærværende sag. En dommer udtaler Jeg stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 2 måneder, jf. straffelovens $ 232, $ 216, stk. 1, nr. 1,jf. $ 225. Af de grunde der er anført af flertallet finder jeg at straffen skal fastsættes til 1 år og 2 måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Udvisningen Betingelserne i udlændingelovens $ 22, nr. 6, for at udvise tiltalte er opfyldt. Det betyder efter udlændingelovens $ 26, stk. 2, at han skal udvises ubetin - get, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in- ternationale forpligtelser; herunder navnlig artikel 14 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om yderligere associering mellem EØF og Tyrkiet (associeringsaftalen) eller artikel 8 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention. Tiltalte er født og opvokset i Tyrkiet; og har har levet i Tyrkiet frem til han var knapt 30 år gammel. Han har haft sin skolegang der; og han har forsat både sin mor 0g en bror i landet. Han har også en lejlighed i Tyrkiet. Han har under sagens behandling i retten talt delvist dansk, men han har også fle- re gange undervejs gjort brug af den tyrkiske tolk, 0g tiltalte taler således tyrkisk . Tiltalte vil således uden problemer kunne klare sig i Tyrkiet; hvis han udvises dertil. Det er uomtvistet; at tiltalte efter sin beskæftigelse er omfattet af associe- ringsafgørelsens artikel 6. Det følger af afgørelsen; at en tyrkisk statsborger alene kan udvises af opholdsstaten; når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden; den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed. Det fremgår af Ziebell-dommens præmis 82, at foranstaltninger begrundet i den offentlige orden 0g sikkerhed kun kan træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte tilfælde viser sig, at den på - gældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. herved også af- gørelsen U.2019.2939Ø. Ved denne vurdering skal myndighederne desuden påse, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæg - gende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv og fami- lieliv. Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmind- re det sker i overensstemmelse med loven 0g er nødvendigt i et demokratisk samfundet blandt andet for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt;, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedømmelsen indgår blandt andet de samfundsmæssige behov for udvis - ning under hensyn til karakten 0g alvoren af den tidligere og nu begåede kri- minalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes; hvor længe pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet 0g statsborgerskabslandet. Tiltalte har hustru og tre børn i Danmark, hvor han har hus, 0g ernærer sig som købmand. Han er ikke tidligere straffet. Efter en samlet bedømmelse af ovennævnte forhold finder retten, at udvis- ning af tiltalte vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privat- og fa- milieliv og således med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio - nale forpligtelser. Ttiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning jf. udlændingelovens $ 26, stk. 2 Det følger herefter af udlændingelovens 8 24 b, stk. 1, at tiltalte tildeles en advarsel om; at der, hvis han begår nyt straf - bart forhold, ved en afgørelse om udvisning på det tidspunkt vil skulle læg ges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi han ikke tid- ligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte tildeles derfor en advarsel ef- ter udlændingelovens $ 24 b. Godtgørelse for tort Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt:. Iforhold til lægger retten vægt på forholdets karakter og al- dersforskellen mellem forurettede og tiltalte, herunder at overgrebet er fore - gået af arbejdsgiver overfor en ung kvindelig ansat på arbejdspladsen; hvor den ansatte skal kunne føle sig tryg. Retten har herunder lagt vægt på godt- gørelsesniveauerne i sager om seksuelle krænkelser på 1/3 i forhold til det hidtidige niveau, der er tiltænkt med lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven; lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings - ansvar og lov om erstatning fra staten for forbrydelser; finder den juridiske dommer, at tiltalte skal betale godtgørelse for tort til forurettede med 20.000 kr. Der er ikke grundlag for at tilkende godtgørelse til vidnerne efter erstatnings - ansvarslovens 8 26. Den juridiske dommer lægger herved vægt på, at der ik- ke er tale om en krænkelse af en sådan grovhed, at det kan udløse erstatning. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til betale 20.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra kravets fremsættelse d.d. til betaling sker.	Retten Lyngby DO M afsagt den 4. december 2019 Rettens nr. 1-4629/2019 Politiets nr. 0900-72332-00002-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (T)</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. oktober 2019. <anonym>T</anonym> er tiltalt for: Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232 ved adskillige gange i perioden augustlseptember 2018 i forretningslokalet samt 1 kælderen hos Købmanden 1 <anonym>Område</anonym> på <anonym>Adresse</anonym> som arbejdsgiver for <anonym>Fl</anonym> ved uanstændigt forhold at have krænket hendes <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> blufærdighed, idet han bad hende skifte tøj foran sig således, at hun kun var iført BH, ligesom han befølte hende på numsen; krammede hende bagfra hvorved han befølte hendes bryster uden på tøjet, ligesom han gnubbedel lænede sig op af hende, hvilket krænkede forurettedes blufærdighed. 2 Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232 ved i april 2019 i kælderen hos Købmanden i <anonym>Område</anonym> på <anonym>Adresse</anonym> som arbejdsgiver for <anonym>Forurettede 2 (F2)</anonym> ved uanstændigt forhold at have krænket hendes blufærdighed, idet han bad hende skifte tøj foran sig således, at hun kun var iført BH 3 Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232 ved den 15. august 2019 ca. kl. 20.20 1 gården bagved Købmanden 1 <anonym>Område</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have ved uanstændigt forhold at have krænket <anonym>Forurettede 3' s (F3)</anonym> blufærdighed, idet han efter at have krammet hende, gentagne gange, vedholdende og insisterende spurgte hende, om hun ville med ned i kælderen til Købmanden. 4 Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232 ved den 2. september 2019 mellem kl. 17.00 og 21.00 i forretningslokalet hos Købmanden i <anonym>Område</anonym> på <anonym>Adresse</anonym> som arbejdsgiver for <anonym>Forurettede 4 (F4)</anonym> ved uanstændigt forhold at have krænket hendes blufærdighed, idet han flere gange stillede sig bag hende 0g gned sit underliv op ad hendes bagdel. 5 Voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens $ 216, stk. 1, nr. 1, subsidiært nr. 2, jfr. $ 225 og blufærdighedskrænkelse efter $ 232 ved den 3. september 2019 mellem kl. 20.40 og kl. 21.00 i kælderen til Købmanden 1 <anonym>Område</anonym> <anonym>Adresse</anonym> som arbejdsgiver for <anonym>F4</anonym> ved vold eller trussel om vold at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med hende, der derudover befandt sig en situation hvor hun var ude af stand til at modsætte sig fordi han havde taget hende med ned i kælderen og låst døren; idet han fastholdt hendes hænder og førte dem ned til sin penis for at få hende til at give sig et "handjob" , hvilket hun modsatte sig, hvorefter han kyssede hende på halsen; befølte hendes bryster og stak fingre op i skeden på hende, selv om hun undervejs i forløbet sagde fra og forsøgte at komme fri. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at tiltalte udvises med indrejseforbud, jf. udlændingelovens $ 22, nr. 6,jf. $ 32. Tiltalte har nægtet sig skyldig, 0g har nedlagt påstand om frifindelse for ud- visningspåstanden. <anonym>Fl</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale tortgodgørelse med 10.000 kr., ligesom der tages forbehold for på et senere tidspunkt at indtale et erstat- ningskrav af enhver art. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. <anonym>F2</anonym> har taget forbehold for at fremsætte krav om erstatning. <anonym>F3</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale tortgodgørelse med 5.000 kr., ligesom der tages forbehold for på et senere tidspunkt at ind- tale et erstatningskrav af enhver art. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. <anonym>F4</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale tortgodgørelse med 50.000 kI., ligesom der tages forbehold for på et senere tidspunkt at indtale et erstat- ningskrav af enhver art. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>T</anonym> 0g af vidnerne <anonym>Fl</anonym> (navneforbud) , <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym> <anonym>F2</anonym> (navneforbud, <anonym>F3</anonym> (navneforbud, <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> (navneforbud og dørlukning) , <anonym>V3</anonym> <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> Tiltalte har i grundlovsforhøret i Retten i Helsingør den 7. september 2019 forklaret følgende: Sigtede forklarede, at han ejer købmandsforretningen; hvor han også ar - bejder. <anonym>F4</anonym> er kunde i butikken. Hun kom og spurgte om job. Hun sendte en mail. Hun kom til butikken for en samtale, hvor han for- talte om opgaverne. Hun skulle have en prøvevagt uden løn. <anonym>F4</anonym> for - talte, at det var ok med hendes mor. Prøvevagten var den 2. september 2019, vist fra kl. 15-16 til lukketid. <anonym>V4</anonym> var også på arbejde og fik fri kl. 18. Herefter arbejdede sigtede alene sammen med <anonym>F4</anonym> Hun smed for sjov nogle kasseboner i hovedet på ham. Det var lidt tidligt, forstået på den måde, at det var hendes første dag på arbejde. Han opfattede det som upassende. Han oplevede hende som syglikke normal. Hun gjorde flere ting Han gav hende 200 kr. til kaffe og sandwich; selv om hun ikke skulle have løn. Det har han gjort før over for andre medarbejdere på prøve. Han stillede sig ikke tæt op ad hende og gned sit underliv op af hende. De kunne godt komme tæt på hinanden ved kassen. Hun rørte hans numse 0g sagde; at han havde stærke ben. Hun sagde, at han skulle røre hendes numse. Han er gift og har tre børn. Det fortalte han hende. Han rørte vist hendes numse. Han rørte hendes ben, der er stærke. Han havde ikke sin tissemand tæt op ad hendes numse. Det var hende, der tog initiativet til snakken om numser og berøring. Det skete ved kassen. Hun havde almindeligt arbejdstøj på. Hun stødte også med vilje sit knæ mod ham. <anonym>V4</anonym> var til stede den 2 september 2019. <anonym>V3</anonym> der nu er blevet fuldtidsmedarbejder, var også til stede Han og medarbejderen kørte <anonym>F4</anonym> hjem efter vagten. Han var ikke fører. <anonym>F4</anonym> havde vagt igen den 3. september 2019. Han, <anonym>V3</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> var på arbejde. Han, <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>V3</anonym> gik ned i kælderen; hvor han skulle printe. <anonym>V3</anonym> sadi køkkenet 0g røg. <anonym>F4</anonym> befandt sig ved døren til rummet med printeren. Dørene var åbne. Hun tog sigtedes hænder 0g førte dem mod sine bryster. Hun stak også hans hænder ned i sine bukser. Han sagde stop og fortalte, at han er gift og har børn. <anonym>V3</anonym> var fortsat til stede. <anonym>F4</anonym> havde lyst til sex med ham. De slukkede lyset og lukkede butikken. De tilbød at køre <anonym>F4</anonym> hjem; men det takkede hun nej til. Han ved ikke, hvorfor <anonym>F4</anonym> har en helt anden opfattelse af episoden. Måske fordi hun troede, at han ikke ønskede at give hende flere vagter. Der er ikke overvågningskameraer i kælderen: Der er overvågning i butikken. Han har ikke så meget styr på det. Kameraet sidder i loftet, også ved kasseområdet. <anonym>F4</anonym> mødte kl. 17 den 3. september 2019. Hun stod mest i kassen med <anonym>P1</anonym> men hun hentede også pakker til udlevering, fyldte op med varer mv. Hun blev lidt sur, når han påtalte udførelsen af hendes arbejde. Der var ingen nærkontakt mellem dem før episoden i kælderen. Han forsøgte ikke at kysse hende på halsen. Hun tog også ham på numsen den 3. september 2019_ Tiltalte har supplerende forklaret, at han ejer købmandsbutikken på <anonym>Adressen</anonym> Han har været ejer siden 2017.Der er til en hver tid ansat mellem 15-25 ansatte, heraf nogle på deltid. Der er altid 4 ansatte på arbejder. Der er både unge og lidt ældre ansatte ansat. Hans hustru arbejder også på fuld tid. Hans ene datter arbejder der også nogle gange i weekenden. Han er også ejer af en anden købmandsbutik, hvorfor han ikke altid er i butikken på <anonym>Adressen.</anonym> Tiltalte har forklaret om forhold 1, at <anonym>Fl</anonym> var ansat i butikken. <anonym>Fl</anonym> kom næsten hver dag i butikken før hendes ansættelse. En dag afleve - rede <anonym>Fl</anonym> en ansøgning, 0g <anonym>F1</anonym> blev tilbudt ansættelse. <anonym>Fl</anonym> mødte ind på 1.dagen ved 16-17-tiden til ansættelsessamtale. De sad på kontoret i få minutter. Det var en travl dag, da butikken også er en pak- keshop. Han fortalte <anonym>F1</anonym> om timeløn. Han sagde, at hun skulle have en prøvevagt, hvor hun skulle stå sammen med en anden ansat. De aftalte en dag hvor hun skulle møde ind på prøvevagten. <anonym>Fl</anonym> fik udleveret en arbejds-T-shirt med den besked, at hun skulle bære T-shirten; når hun var på arbejde. <anonym>F1</anonym> mødte ind til prøvevagten kort efter. Hun var iført T- shirten. Han havde ikke med <anonym>Fl</anonym> at gøre under prøvevagten. Prøve - vagten gik godt. På <anonym>Fl S</anonym> første rigtige vagt gik det også godt. På den tredje vagt arbejdede <anonym>Fl</anonym> sammen med en anden kollega; <anonym>Person 2</anonym> De sidste tre timer arbejdede tiltalte sammen med <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> Den sidste halve time skulle <anonym>Fl</anonym> vaske gulv. <anonym>F1</anonym> sparkede til en kurv, fordi hun skulle vaske gulv. Videoovervågningen var tændt, og han kunne følge <anonym>F1 S</anonym> arbejde fra monitoren i kælderen. Han så, at <anonym>F1</anonym> stjal 3 pakker cigaretter 0g lagde dem i sin taske. Han kom op, og han sagde ikke noget til <anonym>Fl</anonym> <anonym>V1 S</anonym> venner stod og ventede på <anonym>V1</anonym> udenfor. Han sagde til <anonym>V1</anonym> at han skulle tale med <anonym>Fl</anonym> Han tog <anonym>F1</anonym> til side og spurgte om der var noget; som hun havde glemt at betale for. Han viste overvågningen til <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> sagde, at det ikke var hende. Han sagde til <anonym>F1</anonym> at deres samarbejde måtte ophøre. Han kiggede ikke i hendes taske. Det gør han al- drig. Han sagde også, at han ikke ville indgive anmeldelse til politiet. Han sagde, at det i så fald ville gå ud over hendes fremtid. Hans lille søn var nede i kælderen og sad og spillede på et spil. Dagen efter kom <anonym>V1</anonym> på arbejde. Hans kone 0g <anonym>V4</anonym> var der også. Han viste videoen til <anonym>V1</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> bekræftede, at det var <anonym>Fl</anonym> som stjal cigaretter. Han tror, at <anonym>V1</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> kender hinanden. Han sagde, at han ikke ville indgive anmeldelse mod <anonym>F1</anonym> <anonym>F1</anonym> kommer stadig og handler i butikken; og han også også ansat <anonym>F1 S</anonym> lillesøsters veninde, <anonym>F2</anonym> Han benægter, at han skulle have gjort, som beskrevet i tiltalen i forhold 1 og henviser til, at han selv har en datter på 16 år, og han har haft mange ansatte. <anonym>F1</anonym> var kun i kælderen to gange første gang til samtalen og anden gang, da han viste videoen. Supplerende adspurgt af forsvareren har han forklaret, at købmandsforret- ningen er en Spar-købmand, ialt 900 m2, heraf ca. 450 m2 kælder. Han har haft i alt 200 ansatte i den pågældende købmandsbutik og den anden køb- mandsbutik . Hovedparten af de ansatte er deltidsansatte skoleelever. Hans anden købmandsbutik ligger i Hillerødgade på Nørrebro. <anonym>Fl S</anonym> tre vagter varede nok sammenlagt 8 timer. Han har aldrig bedt <anonym>F1</anonym> om at skifte tøj i hans påsyn. Videoen var tydelig: <anonym>F1</anonym> sendte en sms til tiltalte, hvori hun skrev, at hvis han ikke stolede på hende, så kunne hun ikke fortsætte med at arbejde. <anonym>Fl</anonym> (navneforbud) har forklaret, at hun er 18 år gammel. Hun var ansat hos købmanden fra september til oktober 2018. Hun var den gang 17 år gammel. Hun var kun ansat et par måneder. Hun boede kun 100 meter fra købmanden. Det var et deltidsjob. Hun gik dengang i 2 g Hun kom tit hos købmanden før ansættelsen. Købmanden; <anonym>T</anonym> spurgte flere gan- ge, om hun ikke ville have et arbejde. Hun aflerevedere en ansøgning til <anonym>T</anonym> og han sagde; at hun sagtens kunne få et arbejde. Hun havde mange venin - der, som arbejdede i butikken. Hun startede få dage efter. Hun kom efter skole. Hun gik ned i kælderen. Hun og <anonym>T</anonym> sad og talte om, hvilke dage det passede hende at arbejde. <anonym>T</anonym> sagde, at hun også skulle have en T-shirt. <anonym>T</anonym> bad hende om at prøve T-shirten. Hun gik ind i et form for omklædningsrum medbringende T-shirten. <anonym>T</anonym> kom ind i omklædningsrummet lige efter at hun var gået derind. Hun nåede kun lige at tage sin egen T-shirt af, da <anonym>T</anonym> pludselig stod der. Hun stod iført BH: Hun syntes, at det var meget mærke- ligt. Det var ikke et uheld, at <anonym>T</anonym> kom ind. Det var en bevidst handling. <anonym>T</anonym> tog fat i hende og sagde, at T-hirten sad pænt. Han rørte hende på brysterne uden på tøjet. Han tog hende også på siden, 0g rettede på trøjen. Hun sagde ikke noget. Hun stod kun i BH. Bagefter sagde han; at hun skulle tage T- shirten af igen, men det sagde hun nej til. Hun synes, at det var en grænseo- verskridende adfærd, og hun skrev til nogle venner, som dog mente, at <anonym>T</anonym> nok bare ville være flink Hun nåede kun at have 3-4 vagter. Hun stod meget i kassen; og <anonym>T</anonym> kom hele tiden og ville røre hende. Han krammede hende bagfra hen på hendes bry- ster. Han tog hende på hofterne og sagde "ryk dig lige smukke' Det virkede også som om, at <anonym>T</anonym> overvågede hende; 0g hun oplevede bl.a., at tiltalte rin - gede hende op, når hun stod og pillede ved noget. Flere gange, når hun hen- tede pakker; skubbede han hende på numsen. Når hun havde fri, skyndte hun sig væk. Efter hver vagt bad han hende om at komme ned i kælderen for at planlægge den næste vagt. Hun havde ikke lyst til det og sagde; at hun skulle noget andet. Han låste døren til kælderen: På den sidste vagt ville han igen tale med hende om vagterne. Ved den sidste vagt viste han hende nogle trø - jer og han sagde; at hun nok skulle have en størrelse M, da hun havde store bryster. Hun syntes, at han var grænseoverskridende. Hun havde en top inde under arbejds-T-shirten. Han bade hende om at tage toppen af, da han ellers ikke kunne se, om den nye arbejds-T-shirt sad rigtigt. Hendes ven <anonym>V1</anonym> var til stede flere gange. <anonym>V1</anonym> sagde, at hun ikke skulle finde sig i det. <anonym>V1</anonym> sag- de, at hun skulle gå væk fra <anonym>T</anonym> Hun sagde flere gange, at han skulle lade være; særligt når det blev alt for nærgående. Retsformanden vejledte vidnet om, at hun ikke havde pligt til at besvare evt. spørgsmål om, hvorvidt hun har begået tyveri. Vidnet forklarede, at hun gjorde rent. Der stod en kasse, som hun rykkede på. Hun blev kaldt nedi kælderen og <anonym>T</anonym> sagde; at hun havde stjålet alt muligt. Hun viste sin taske; og der var ikke noget i tasken. En af hendes venner sagde; at hun burde mel- de <anonym>T</anonym> til politiet. Det var voldsomt at blive beskyldt for noget, som hun ik - ke havde gjort. Hun så videoovervågningen; 0g <anonym>T</anonym> sagde, at hun stjal noget, da hun sad på hug ved kassen. Hun har fortalt <anonym>V1</anonym> om episoden. Supplerende adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun indgav an- meldelse; da hun hørte om en anmeldelse; som havde været omtalt i avisen [sagens forhold 4 o0g 5]. Vidnet kender ikke den pågældende pige. Vidnets søster havde hørt om den nye sag. Hun indgav ikke anmeldelse ved ger- ningstidspunktet; da hun ikke troede, at det var noget, som der kom en dom ud af. Hun fortalte ikke vennerne; at hun var blevet befølt på brysterne. Hun sagde kun; at <anonym>T</anonym> var nærgående. Hun er ikke kommet i butikken efter at hun ophørte med at arbejde. Hun tør ikke at bestille pakker. <anonym>F2</anonym> er vidnets sø- sters veninde. Hun har ikke været forbi butikken for at lykønske <anonym>F2</anonym> Hun ved hvem <anonym>F3</anonym> er. De har ikke talt sammen. <anonym>T</anonym> låste døren; da han viste videoovervågningen: <anonym>V1</anonym> har forklaret, at han var ansat hos købmanden vist nok i august 2016 eller 2017. Han var ansat frem til efteråret 2018. Han og <anonym>F1</anonym> havde et par vagter sammen. Han kendte <anonym>Fl</anonym> lidt i forvejen. <anonym>Fl</anonym> gik på årgangen over ham på gymnasiet. Han har ikke oplevet; at tiltalte har optrådt grænseoverskridende eller lig nende overfor <anonym>Fl</anonym> Han har bemærket, at <anonym>T</anonym> nogen gange stod tæt på de ansatte, men det gjaldt alle. Han er blevet præsenteret for en videoovervåg - ning med <anonym>F1</anonym> Det handlede om nogle cigaretter. Han så noget video, hvor <anonym>F1</anonym> stod i kassen. Han tror, at det handlede om, at <anonym>F1</anonym> skulle have stjålet nogle cigaretter, men han er ikke sikker. Han ved ikke, hvorfor han skulle se videoen. Foreholdt vidnets forklaring i forhold 1, bilag 9, som er en afhøring af 7. oktober 2019, har han forklaret, at han blev afhørt, mens han sad med sin far i en bil. Foreholdt vidnets forklaring til side 2, hvoraf fremgår: Afhørte forespurgt; om han nogensinde har oplevet sigtede været upassende overfor de ansatte piger. Afhørte svarede: "Ork ja masser af gange' Afhørte forespurgt om at uddybe dette, forklarede han fx ., at sigtede altid skulle stå tæt op af dem ved kassen, så tæt så han nærmest holdt om dem. Afhørte be- skrev sigtede som meget nærgående. har han forklaret, at det er korrekt; at han har forklaret sådan. Det er også så- dan som han oplevede tiltalte. Vidnet har oplevet tiltalte være upassende. Videre forholdt forklaringen i samme rapport: Afhørte tilføjede, at han fandt, at sigtede opførte sig slesk og lusket. Afhørte forespurgt om at uddybe dette, forklarede han, at sigtede fx sad rigtig meget i kælderen og bare kiggede på overvågningen. Afhørte oplyste; at dengang var det via sigtedes telefon; man så på overvågning. Afhørte fandt det lidt mystisk. Afhørte oplyste; at han da havde tænkt; om sigtede sad og kiggede på de ansatte piger, men at han jo ikke vidste det. har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan; og at det var sådan som han opfattede situationen. Supplerende adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han har oplevet det sådan: Han har ringet og spurgt <anonym>Fl</anonym> om hun skulle i retten. Hun svarede ja, men sagde også, at hun ikke vidste, hvorfor vidnet skulle ind og vidne. Han har muligvis været forbi <anonym>T</anonym> og spurgt, at han kunne sige til, hvis han havde brug for hjælp. Han ophørte jobbet, fordi der ikke var vagter til ungarbejde - re Købmanden ligger kun 2 minutter fra vidnets bopæl, og han har ikke selv oplevet noget; som er ubehageligt. Han har bemærket; at <anonym>T</anonym> går tæt på, når <anonym>T</anonym> skriver. Foreholdt vidnets forklaring til politirapport, forhold 1, bilag 9 side 2: Afhørte forholdt sigtedes forklaring i hvilken han har oplyst; at han skulle have forevist noget overvågning til afhørte, hvorpå man kunne se forurettede stjæle nogle cigaretter. Afhørte bekræftede; at sigtede har vist afhørte video- overvågning fra købmanden; hvor man kunne se, at forurettede stjal nogle pakker cigaretter. Det var dog ikke noget de talte yderligere om, og afhørte ved ikke, hvorfor sigtede viste det til ham. har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Han kan ikke huske, om det var <anonym>F1</anonym> som var på videoen; men han er ret sikker på, at han så en video, hvor <anonym>Fl</anonym> stjal cigaretter. Måske <anonym>T</anonym> viste videoen for at illustrere, at man ikke må stjæle. Tiltalte forklarede om forhold 2, at <anonym>F2</anonym> kun havde én vagt. Det var <anonym>F2</anonym> som selv søgte job. Vidnets kone var også til stede. Vidnet kendte <anonym>F2's</anonym> mor <anonym>F2</anonym> fik sin trøje. <anonym>F2</anonym> sagde, at hun først skulle på ferie, før hun kun- ne komme 0g arbejde. <anonym>F2</anonym> var kun nede i kælderen én gang, og tiltaltes ko- ne var til stede. <anonym>F2</anonym> prøvede ikke T-shirten: Da <anonym>F2</anonym> kom på arbejde var <anonym>F2</anonym> iført T-shirten. <anonym>F2</anonym> arbejdede rigtig godt de første par timer, men efter et par timer sagde <anonym>F2</anonym> at hun var træt. Tiltalte sagde; at han ville kontakte hende, hvis han havde behov for flere ansættelser. <anonym>F2</anonym> var en pige, som ik- ke havde brug for penge, men bare gerne ville vise sine veninder; at hun kunne have et arbejde. <anonym>F2</anonym> har prøvet at købe cigaretter; selvom hun er un- der 18 år. <anonym>F2</anonym> gav derfor penge til en veninde; som skulle købe cigaretter - ne <anonym>F2</anonym> spurgte ved den lejlighed, hvornår hun kunne få job igen. Supplerende adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han ikke har syns- problemer. <anonym>F2</anonym> har forklaret om forhold 2, at hun er 16 år gammel. I foråret 2019 var hun 15 år gammel. Hun går i 1. G på gym- nasiet. I foråret 2019 gik hun i 9 klasse. Hun bor meget tæt på købmanden. Da hun var helt lille, boede hun lige overfor købmanden; og hvor hun kom der ofte. Da hun gik i 8. klasse, kom der ny ejer af købmandsbutikken. De hilste altid på <anonym>T</anonym> som var meget hilsende overfor alle kunder. De startede med bare at sige hej, men det endte med, at de også gav kram; når hun og kammerater kom og handlede. Hun fik job i foråret 2019. Hun havde spurgt efter et job i hele 9. klasse. Hun startede op efter påske. Hun fik besked om at møde kl. 7, men <anonym>T</anonym> var der ikke. Hun gik derfor hjem; men blev ringet op; og spurgte, om hun kom. Hun gik tilbage til butikken; og de gik nedi kælderen. Der var også en anden pige til stede. De snakkede om jobbet i kælderen. <anonym>T</anonym> sagde; at kælderen kun var for de ansatte og det var ligesom en familie. Hun skulle have en trøje. Hun skulle prøve en trøje, og hun tog sin egen trøje af, men vendte sig om, så hun stod med ryggen til <anonym>T</anonym> <anonym>T</anonym> sag- de, at hun skulle tage sin egen trøje af. <anonym>T</anonym> bad hende om at prøve endnu en trøje. <anonym>T</anonym> havde fronten mod hende. <anonym>T</anonym> sagde, at han skulle se, hvilken trø- je, som klædte hende bedst. Den ene var mørkeblå og den anden lysegrå. Hun kiggede med et undrende blik på <anonym>T</anonym> da han bad hende om at klæde om. Hun syntes, at det var underlidt; at hun skulle skifte tøj foran <anonym>T</anonym> men tænkte, at det havde de andre ansatte nok også gjort. Hun syntes, at det var ubehageligt. Hun begyndte at ryste. Hun følte sig utilpas over, at hun skulle skifte i hans påsyn. Hun gik hjem og sagde til sine forældre, at hun havde få - et job. Da hun kom til sin første prøvetime sagde <anonym>T</anonym> at hun igen skulle prø- ve trøjerne. Han sagde; at hun skulle vente på ham. På hans kontor, skulle hun igen tage en trøje på. Hun bad om at klæde om i omklædningsrummet. Da hun kom ud fra omklædningsrummet; følte han på trøjen; og sagde, at hun skulle have trøjen ned i bukserne. Han krammede hende på vej op af trappen. Der blev ikke talt om, at hun ikke skulle have jobbet alligevel. Der var en mor, som sagde til hende, at hun ikke skulle arbejde hos købmanden; da der blev kastet med tingene. Hun kom aldrig tilbage. Supplerende adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret; at hun valgte at gå på arbejde på trods af episoden. Hun skød det til side. Hun havde talt med sine venner om episoden med tøjet. Vennerne havde sagt; at hun ikke skulle klæde om i <anonym>Ts</anonym> påsyn. Hun kunne se, at <anonym>T</anonym> kiggede i hendes retning, da hun skiftede. Hun kender <anonym>F1</anonym> som er en af vidnets veninders storesøster. <anonym>F1</anonym> kom ikke forbi, da hun arbejdede, men <anonym>Fl S</anonym> mor kom forbi. <anonym>F1 S</anonym> mor sagde til vidnets mor, at vidnet ikke skulle arbejde der. Hun har været der en enkelt gang siden iført solbriller; hættetrøjer mv. <anonym>T</anonym> spurgte, om hun havde fået sin løn. Hun svarede bare ja. Hun har ikke spurgt om job hos købmanden sidenhen. Hun indgav anmeldelse i september 2019, da hun fandt ud af, at der var en sag. <anonym>F3</anonym> sagde til vidnet, at hun havde været til afhøring. <anonym>F3</anonym> sagde; at politiet gerne ville tale med hende. Hun havde ikke tænkt på, at det var strafbart. Hun kan ikke huske, om hun har været forbi købmanden i august 2019 for at købe cigaretter, men hun har i hvert fald ventet på en veninde, som skulle købe cigaretter. Hun mener ikke, at hun selv har været inde for at købe cigaretter. Tiltalte har forklaret om forhold 3, at <anonym>F3</anonym> ikke har været ansat hos tiltalte, men at hun var ansat hos pizzariaet ved siden af købmandsbutikken. Pizzari - aet og købmand deler gård. De hilser på hinanden i gården. Han har dog lagt lidt afstand til pizzaejeren; da pizzaejeren skylder nogle penge. Han har ikke mødt <anonym>F3</anonym> 1 gården; og han er aldrig i gården kl. 20.20, hvor der er travlt i butikken. <anonym>F3</anonym> har hentet pakker mange gange i butikken. <anonym>F3</anonym> har været i forretningen efter den 15. august 2019. <anonym>F3</anonym> hentede en pakke den 2. sep- tember 2019 til sin chef. 8xx Tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret den 7. september 2019 blev oplæst. Tiltalte forklarede om forhold 4 og 5 i tilknytning hertil, at han kan vedstå sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret. Han hilste på <anonym>F4</anonym> ligesom han gør overfor andre kunder. <anonym>F4</anonym> opførte sig mærkeligt på sin prøvevagt. <anonym>V4</anonym> <anonym>V3</anonym> var på arbejde; men så ikke <anonym>F4' s</anonym> opførsel. Han har ikke rØrt ved <anonym>F4' s</anonym> numse, men <anonym>F4</anonym> har rørt ved hans numse. Han har op- fattet det som sjov fra <anonym>F4' s</anonym> side. De stod begge i kassen: Han holdt sig lidt fra <anonym>F4</anonym> efter denne opførsel. Han gav <anonym>F4</anonym> 200 kr. for prøvevag - ten. Det har han også gjort til andre ansatte. <anonym>F4</anonym> kastede med papir mod tiltalte. Hun har ikke gjort som beskrevet i anklageskriftet. Det er ikke mu- ligt at foretage sig noget i butikken; da der var kunder. Den 3. september 2019 (forhold 5) var de 5 på arbejde. Det var ikke aftalt, at <anonym>F4</anonym> skulle møde på arbejde den 3. september 2019. <anonym>F4</anonym> sendte en sms og spurgte, om det var OK, at hun kom kI. 17.00 Tiltalte besvarede ikke sms'en. <anonym>F4</anonym> kom kl. 17.00, hvor de var i gang med at fylde varer op. <anonym>F4</anonym> blev på et tidspunkt færdig med at sætte varer op. De var nu 3 nede i kælderen. Det var tiltalte; <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>V3</anonym> Der er tre kontorer, herunder til- taltes kontor; i kælderen; ligesom der er to toiletter. Tiltalte var i færd med at printe. <anonym>F4</anonym> kom ind i printerrummet. <anonym>V3</anonym> sad kun 2 meter væk 0g røg en cigaret. Tiltalte kaldte på <anonym>F4</anonym> fordi hun skulle tage sig af pakkehåndt- ering <anonym>F4</anonym> skulle lægge pakker på rullebånd, så de var klar til GLS - chauffør. KI. 20.58 gik <anonym>P1</anonym> hjem. Butikken lukkede kl. 21.00. De havde slukket alt lys. <anonym>F4</anonym> hentede sin taske. Kl. 21.02 printede han dagens rap- port. <anonym>F4</anonym> begyndte at kysse og kramme ham. Hun tog hans hænder op til hendes bryster. Han prøvede at få hende væk. Han sagde: "Det går ikke. Jeg har 3 børn. Jeg er selvstændig ' 7 <anonym>F4</anonym> tog hænderne til hans bukser. Hun prøvede at få sine hænder ind i hans bukser. Han kan ikke huske, om hun rørte ham. Han var chokeret. Han vidste ikke; hvordan han skulle opføre sig. Han holdt på hendes skulder på en pæn måde. Han kan ikke huske, om han fik udløsning. Hun tog hans hænder og lagde dem på hendes bryster. <anonym>F4</anonym> tog tiltaltes hænder og førte dem ned i <anonym>F4's</anonym> trusser og han ved ikke; om han har ført sine fingre ind i hendes skede. Han var i chok og ville ud af situ- ationen. <anonym>F4</anonym> havde lukkede bukser i hele forløbet. <anonym>V3</anonym> har ikke hørt noget. Da han kom hjem spurgte hans kone, hvorfor han var ked af det. Han fortalte om episoden til sin kone, men sagde ikke alt. Hun sagde; at de skulle passe på. Dermed mente hun, at der altid skulle være tre personer i kælde- ren; 0g at pigerne skal ud af hoveddøren før alle andre. Han har ikke låst døren. Dørene var låst i forvejen. Det er korrekt, at de kørte <anonym>F4</anonym> hjem den første arbejdsdag, men ikke den anden dag; Supplerende adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; han til en start tro- ede, at det var for sjov, at <anonym>F4</anonym> opførte sig, som hun gjorde altså det med at kaste med kasseboner. Hun havde også en hård attitude overfor kun - derne. Det var ikke meningen; at <anonym>F4</anonym> skulle fortsætte med at arbejde efter prøvevagten; men hun kom jo af egen drift. Tiltalte har ikke taget kontakt til <anonym>F4</anonym> efterfølgende. Han har under sin fængsling bedt sin kone om at ud- betale løn til <anonym>F4</anonym> <anonym>F3</anonym> (Navneforbud) har forklaret, at hun i au- gust 2019 arbejdede på et pizzaria, som deler baggård med købmanden på <anonym>Adressen</anonym> Hun arbejder der stadig i sin fritid. Hun går til daglig i gymna- siet i 2. g. Hun kender flere af dem; som arbejder hos købmanden; da alle kommer fra lokalområdet. Hun er bekendt med <anonym>F2</anonym> <anonym>T</anonym> var altid venlig, når hun mødte ham. <anonym>T</anonym> har altid krammet; når han kom ind i pizzariaet. Den 15. august 2019 var hun ved at rydde op. Hun skulle ud med skrald. <anonym>T</anonym> kom op fra kældertrappen og han spurgte flere gange insisterende; om hun ikke ville med ned i kælderen. <anonym>T</anonym> krammede hende. Hun opfattede det inti - miderende. Han sagde, at hun skulle med ned i kælderen og se deres nye håndvask. Han bad hende flere gange om at gå med ned i kælderen. Han an- gav flere årsager til, hvorfor hun skulle med ned i kælderen. Han holdt hårdt fast om hendes arm. Hun blev lidt forskrækket. Hun har flere gang tænkt over, at han krammede meget;, når han kom i pizzaiaet. Han lagde ikke di- rekte an på hende, men det var ubehageligt. Hun sagde, at hun havde travlt. <anonym>T</anonym> blev sur undervejs og sagde, at hun skulle stille købmandens vogn fra sig. Det var en vogn; som pizzariaet altid havde fået lov til at låne. Hendes veninde <anonym>Vidne 2</anonym> var også på arbejde den pågældende aften. <anonym>T</anonym> har været så nærgående, at han har rørt ved deres hår mv. Hun nævnte episoden for sine forældre. Hun skrev også til sine forældre med det samme og hendes for- ældre hentede hende på arbejde. Et par uger senere kunne de læse om sagen i Ekstrabladet og hun henvendte sig til politiet. Supplerende adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at hun har arbejdet på pizzariaet i et år. Hun handlede også 1 købmanden inden episoden. <anonym>T</anonym> var altid venlig og imødekommende spurgte, hvordan det gik. Hun syntes, at det var upassende, når <anonym>T</anonym> rørte ved vidnets 0g andre pigers hår. Nogle gange sagde vidnets chef noget på tyrkisk til <anonym>T</anonym> hvorefter <anonym>T</anonym> gik fra pizzariaet. På gerningsdagen pegede <anonym>T</anonym> 0g sagde: "Kom med herned" og hun vidste, at der var en kælder. Hun følte sig meget utryg. Foreholdt vidnets forklaring til forhold 3, bilag 5, hvoraf fremgår: <anonym>T</anonym> kom hen 0g gav afhørte et Ira, - De stod og talte lidt. De har kendt hinan - den i længere tid, så afhørte følte sig ikke utryg. <anonym>T</anonym> kommer tit hen 0g giver afhørte et kram. Afhørte har ofte følt, at det var lidt upassende at kramme; <anonym>da de heller ikke kender hinanden så</anonym> har hun forklaret, at hun følte sig mere og mere utryg. Da hun hørte om den anden sag syntes hun at det var relevant at indgive an- meldelse. Hun syntes, at det var en stor ting at anklage nogen. Hun tænkte, at der var en dårlig intention bag; Hun kender <anonym>F2</anonym> som også går på gymna- siet. Vidnet henledte politiets opmærksomhed på <anonym>F2</anonym> Hun har hørt om fle - re andre piger fra købmanden; som har oplevet noget. Hun har hentet pakker hos købmanden. Hun har hentet cigaretter for sin chef i arbejdstiden. <anonym>Vidne 2</anonym> forklarede, at hun den 15. august 2019 var på ar - bejde i pizzariat sammen med <anonym>F3</anonym> Vidnet har gået i skole med <anonym>F3</anonym> men <anonym>F3</anonym> er ikke hendes tætte veninder. Vidnet ved, hvem <anonym>T</anonym> er <anonym>T</anonym> kom tit på pizzariaet, da <anonym>T</anonym> og pizzaejeren var venner. <anonym>T</anonym> gav altid et kram. Hun tænkte ikke over, at han krammede, når hun kom. Den 15. august 2019 var <anonym>F3</anonym> ude med skrald <anonym>F3</anonym> kom chokeret tilbage, 0g sagde; at <anonym>T</anonym> havde sagt; at hun skulle gå med ned i kælderen. <anonym>F3</anonym> sagde, at <anonym>T</anonym> var blevet ag- gressiv, da hun afslog at gå med. <anonym>F3</anonym> var lidt bange 0g fortalte om episo- den både til vidnet og til deres chef. Chefen sagde, at de ikke længere skulle gå ud med skrald. Vidnet ved ikke; om <anonym>F3's</anonym> forældre kom til pizzariaet den pågældende aften. De talte ikke om politianmeldelse også fordi deres chef sagde; at de ikke længere måtte gå ud med skrald. Chefen har også sagt, at han ikke ville have, at de snakkede med <anonym>T</anonym> Vidnet har arbejdet i pizzariaet i ca. 1 år - og har mødt <anonym>T</anonym> der. Hun talte med <anonym>T</anonym> og vidnet opfattede ham som flink og imødekommende; 0g vidnet har også opfattet ham som nærgående. Vidnet syntes ikke om, at <anonym>T</anonym> kram- mede så meget som han gØr. (Navneforbud forklaring afgivet for lukkede døre) har forklaret, <anonym>Dørlukning</anonym> <anonym>V3</anonym> har forklaret; at han startede med at arbejde i købmandsbutikken i september 2019. Han husker ikke den eksakte dato. Han søgte et job, og kom i kontakt med <anonym>T</anonym> da han var kunde i forretningen. Han havde således handlet i forretningen et par gange inden sin ansættelse. Vidnet husker nogenlunde <anonym>F4</anonym> Den 2 september 2019 var <anonym>V4</anonym> vid- net, <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>T</anonym> på arbejde. Vidnet har kun hilst på <anonym>F4</anonym> men har ikke talt med hende <anonym>F4</anonym> arbejdede ved kassen sammen med <anonym>V4</anonym> til kl. 18.00. Bagefter arbejdede <anonym>F4</anonym> sammen med <anonym>T</anonym> frem til lukketid, som er kl. 21.00. Vidnet arbejdede ikke sammen med <anonym>F4</anonym> den pågældende dag Vidnet ordnede hylderne i butikken. Vidnet var på arbejde fra kl. 16.00 til kl. 21.00. Hans første indtryk af <anonym>F4</anonym> var, at <anonym>F4</anonym> virkede syg. <anonym>T</anonym> spurgte vidnet; om vidnets opfattelse af <anonym>F4</anonym> Vidnet gav udtryk for sin opfattelse til <anonym>T</anonym> og vidnet sagde, at <anonym>F4</anonym> i hans optik ikke ville kunne passe et arbejde. Vidnet byggede dette på, at <anonym>F4</anonym> "grinede ud af det blå" 0g 'snakkede med sig selv" Vidnet kan ikke udtale sig om <anonym>F4's</anonym> kontakt med kunder. <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>T</anonym> gik ikke ned i kælderen i åbningstiden; men kl. 21.00 gik både vidnet, <anonym>T</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> ned i kælderen. Vidnet bemærkede ik- ke noget mellem <anonym>T</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> De var begge to meget smilende. <anonym>F4</anonym> bad <anonym>T</anonym> om at blive kørt hjem. Vidnet havde forinden fået oplyst; at der var rotter i <anonym>Ts</anonym> hjem. Vidnet er ikke bange for rotter. <anonym>T</anonym> og vidnet kørte <anonym>F4</anonym> hjem. Det var vidnet, som førte bilen. <anonym>T</anonym> sad i midten og var i gang med at bestille brød på køreturen. <anonym>F4</anonym> sad ved døren. <anonym>F4</anonym> takkede for køretu - ren. De kørte videre til <anonym>Ts</anonym> hus . Vidnet, <anonym>P1</anonym> <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>T</anonym> var på arbejde den 3. september 2019. Vidnet mødte ind kl. 16.00 og vidnet havde fri kl. 21.00. <anonym>F4</anonym> var allerede mødt ind på arbejde, da vidnet mødte. Der kom en del varer hjem; og vidnet 0g <anonym>T</anonym> satte varer på plads. <anonym>T</anonym> var også i gang med at bestille nye varer. Vidnet kan ikke huske, hvad <anonym>F4</anonym> lavede, men vidnet er ret sikker på, at <anonym>F4</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> stod i kassen: Vidnet havde ikke noget at gøre med <anonym>F4</anonym> <anonym>T</anonym> <anonym>F4</anonym> gik ikke ned i kælderen før kl. 20.40, men ved 20.40-tiden bad <anonym>T</anonym> <anonym>F4</anonym> om at tage returpakker ned i kælderen. Vidnet var ikke nede i kælde - ren på det tidspunkt. <anonym>T</anonym> sendte <anonym>P1</anonym> hjem, da <anonym>P1</anonym> var færdig med sit ar- bejde. <anonym>T</anonym> og vidnet slukkede lyset i forretningen; før de gik ned i kælderen; hvor <anonym>F4</anonym> var. <anonym>F4</anonym> gik ind i omklædningsrummet. <anonym>T</anonym> skulle printe et stykke papir fra computeren. kl. 21.05 forlod både <anonym>T</anonym> vidnet 0g <anonym>F4</anonym> for- retningen. <anonym>F4</anonym> var smilende, da de sagde farvel. Supplerende adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at han fik kontakt med <anonym>T</anonym> under et af vidnets besøg som kunde i forretningen:. Vidnet 0g <anonym>T</anonym> har ikke fælles bekendte. Han har slet ikke talt med <anonym>F4</anonym> på de to vagter. Han har heller ikke arbejdet sammen med <anonym>F4</anonym> på de to vagter. Forespurgt om; hvordan han så kunne registrere; at <anonym>F4</anonym> var syg, har han forklaret; at <anonym>F4</anonym> passerede vidnet flere gange i løbet af dagen; hvor <anonym>F4</anonym> grinede ud af det blå 0g talte med sig selv. Han er blevet afhørt af politiet to gange; 0g det skyldes, at han blev telefonisk afhørt under første afhøring, hvor han ik - ke var god til at udtrykke sig. Han var nervøs under den første afhøring, 0g han var bange for, om han havde fortalt noget; som ikke var rigtigt. Foreholdt vidnets forklaring til politirapport, bilag 27-2, side 4: Han forklarede; at han fortalte forkert i første gang, fordi han blev nervøs over at blive afhørt af 'politiet 0g af en kvinde. Han blev gjort bekendt med, at jeg (afhører) også er en kvinde; 0g spurgt; om han så forklarer rigtigt nu. Han oplyste, at han også bliver nervøs over at tale i telefon; men nu fortæller han sandt. har har forklaret; at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Foreholdt vidnets forklaring i bilag 27: Vidnet forespurgt vedr. forløbet omkring lukketid tirsdag. Vidnet forkalrede; at han lukkede af i selve butikken og indgangen dertil. <anonym>P1</anonym> som også hav- de vagt; forlod butikken via hovedindgangen. Forespurgt hvor sigtede 0g <anonym>F4</anonym> var på dette tidspunkt; oplyste vidnet, at det var han ikke klar over. Vidnet oplyste, at sigtede kom til kassen omkring kl. 21 og talte kassen op, har han forklaret, at det er korrekt; at han har forklaret sådan. Videre foreholdt: Vidnet forespurgt, om han så <anonym>F4</anonym> 0g sigtede i kælderen omkring lukke- tid. Vidnet oplyste; at han ikke ved, hvor de var omkring lukketid. Vidnet oplyste, at han ikke så <anonym>F4</anonym> særlig meget på de 2 vagter. har har forklaret; at det er korrekt; at han har forklaret sådan til politiet. Han var nervøs under afhøringen. Forløbet foregik, som han har forklaret i dag. Foreholdt vidnets forklaring til bilag 27-2, side 4: Han blev spurgt, om chefen og <anonym>F4</anonym> var væk sammen i en længere perio- de. Han oplyste, at det bemærkede han ikke. Han blev spurgt; om det betød, at han kunne sige, at de ikke var alene. Han oplyste, at han ikke ved, om de var alene. har han forklaret, at det er korrekt;, at han har forklaret sådan. Han ved ikke, om der har været tidspunkter, hvor <anonym>T</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> har været alene. Vidnet ved, at <anonym>T</anonym> har været i kælderen et par gange. Vidnet har kun arbejdet sam- men med <anonym>T</anonym> 1 sammenlagt 4 dage. <anonym>V4</anonym> forklarede, at hun er tilmeldt og bor hos <anonym>Ts</anonym> fætter. Vid- net har kendt <anonym>T</anonym> ito år, men har jævnligt mødt ham til bryllupper. Vidnet var tilkaldevikar i <anonym>Ts</anonym> butik, når der var brug for hjælp. Vidnet så kun den 2. september 2019,da vidnet ikke var på arbejde den 3. september 2019. Vidnet mødte ind den 2. september 2019 ved 10-tiden. Vidnet havde fri kl. 18.00. Vidnet tror, at <anonym>F4</anonym> mødte ind ved 12-tiden, men vidnet er ikke sikker. Vidnet blev kaldt ind, fordi <anonym>F4</anonym> skulle læres op. Vidnet ar- bejdede sammen med <anonym>F4</anonym> hele dagen, da <anonym>F4</anonym> ikke måtte stå i kassen selv. <anonym>F4</anonym> var OK jobmæssigt. <anonym>T</anonym> spurgte til sidst; hvordan det gik med <anonym>F4</anonym> Vidnet sagde; at <anonym>F4</anonym> var lærenem; men vidnet gav også udtryk for, at <anonym>F4</anonym> var lidt mærkelig 0g grinede. <anonym>F4</anonym> rettede også på vidnet sprogligt; selvom der ikke var noget at rette på. Vidnet sagde; at <anonym>F4</anonym> var mærkelig. Vidnet sagde til <anonym>T</anonym> at <anonym>F4</anonym> ikke skulle grine, 0g vidnet gav udtryk for, at <anonym>F4</anonym> ikke var en egnet medarbejder. Vidnet iagttog ikke no- gen reaktion eller lignende fra <anonym>Ts</anonym> side; som kunne opfattes som upassende. <anonym>T</anonym> kom generelt næsten aldrig op i kassen. <anonym>T</anonym> er et godt menneske; og har altid været der for vidnets familie. Vidnet er 21 år gammel, og hun har arbej - det siden hun var 13 år. Hun har altid opfattet <anonym>T</anonym> som en god chef. <anonym>T</anonym> har aldrig opført sig upassende overfor vidnet. Vidnet opfatter <anonym>T</anonym> som en bror . <anonym>T</anonym> har forevist kameraovervågningen en video af <anonym>F1</anonym> Det var meget tyde- ligt, at <anonym>F1</anonym> puttede cigaretter i baglommen. <anonym>F1</anonym> stjal fra <anonym>T</anonym> Sådan noget kommer hurtigt videre i butikken. Supplerende adspurgt af anklageren; har vidnet forklaret, at vidnet har mødt <anonym>Ts</anonym> familie privat. Hun bor hos <anonym>Ts</anonym> faster. Vidnet har talt om sagen i fami- lien, men det har været overfladisk. Vidnet bekræfter; at hun er blevet afhørt af politiet to gange. Foreholdt vidnets forklaring til rapport af 14. september 2019 (bilag 26) har hun forklaret: Inden afhørte gik hjem havde <anonym>T</anonym> spurgt afhørte, hvordan <anonym>F4</anonym> havde kla- ret det rent arbejdsmæssigt. Afhørte havde sagt, at hun havde klaret det rig - tig fint i forhold til, at det var hendes 1.dag. De havde ikke talt mere om <anonym>F4</anonym> har hun forklaret, at hun bagefter kontaktede politiet 0g sagde; at der var fle - re ting som hun ønskede at tilføje. Vidnet blev herefter afhørt den 11. sep- tember 2019. <anonym>Vidne 5</anonym> som er tiltaltes hustru; forklarede, at hun arbejder i køb- mandsforretningen. Hun er også medejer. Hun har arbejdet i forretningen; si- den de overtog forretningen. Hun arbejder der dagligt; men hendes arbejdsti- der svinger meget. Vidnet har ikke mødt <anonym>F4</anonym> men vidnet var bekendt med, at <anonym>F4</anonym> var blevet ansat. Tiltalte fortæller vidnet alt. Da hendes mand kom hjem den 3. september 2019 fortalte han; at <anonym>F4</anonym> havde blu- færdighedskrænket ham; og at han havde været nødt til at fyre <anonym>F4</anonym> Hen- des mand sagde, at <anonym>F4</anonym> havde befølt ham. <anonym>F4</anonym> havde befølt ham på hans kønsorgan. Han sagde også, at <anonym>F4</anonym> havde sagt; at hun ville have samleje; men at han havde afslået. Vidnet sagde; at det var rigtigt godt; at <anonym>F4</anonym> skulle fyres, da der ikke var plads til at have sådan nogle mennesker ansat. Alle døre i kælderen står åbne. Dørhåndtagene virker ikke. Der er dog et kontor i kælderen; som kan aflåses . Vidnet kom på arbejde kl. 10.00 den 3. september 2019. Vidnet skulle køre varer til en anden kiosk kl. 13.00, 0g vidnet plejer at bruge varevognen. Vidnet havde aflåst kontoret; da hun kør- te til den anden kiosk. Da hun kom til den anden kiosk; satte hun varer op, 0g kørte derefter hjem til deres private hus. Vidnet havde nøglerne hele da - gen. Det som pigen har sagt passer derfor ikke; da kontoret var aflåst. Vidnet har læst om historien i Ekstrabladet. Vidnet kender <anonym>F2</anonym> <anonym>F2</anonym> kommer er kommet meget jævnligt i butikken. <anonym>F2's</anonym> mor er også kommet efter anhol- delsen. <anonym>F2's</anonym> mor har givet udtryk for, at <anonym>F2</anonym> var meget glad for at være ansat. Vidnet var på arbejde, da tiltalte udleverede T-shirten til <anonym>F2</anonym> Vidnet var på kontoret ved siden af. De plejer at udlevere en T-shirt, 0g der er et personalerum; hvor personalet skifter. Vidnet er sikker på, at <anonym>F2</anonym> klædte om i særskilt rum. <anonym>F2</anonym> lukkede døren og kom ud iført T-shirt. <anonym>Fl</anonym> har stjålet cigaretter i butikken. <anonym>T</anonym> viste vidnet overvågningsvideoen; hvor man ser, at <anonym>F1</anonym> stjæler cigaretter og putter dem i sin taske. <anonym>F1</anonym> havde ansvar for rengøring efter lukketid. Kvaliteten var rigtig god. Supplerende adspurgt af anklageren om <anonym>F2</anonym> har vidnet forklaret; at vidnet kunne høre, hvad der blev snakket om i det tilstødende kontor. Foreholdt; hvordan vidnet kunne se, at <anonym>F2</anonym> skiftede i personalerummet, har hun for- klaret; at døren var åben. Vidnet var på vej ind for at spørge sin mand om noget. De ansatte må ikke have døren åben, når de skifter. Vidnet tror, at blev ansat for 6-8 måneder siden. Øvrige oplysninger Retspatologisk Afdeling har i erklæring af 5. september 2019 vedrørende personundersøgelse af <anonym>F4</anonym> udtalt (erklæringen er doku- menteret for lukkede døre): Konklusion <anonym>Dørlukning</anonym> Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har i udtalelse af 12. november 2019 oplyst: Kriminalforsorgens konklusion 0g begrundelse Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at <anonym>T</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. Kriminalforsorgens begrundelse: <anonym>T</anonym> har gode sociale og personlige forhold. Der skønnes således kun at være behov for tilsyn af Krimialforsorgen i forbindelse med en eventuel betinget dom med vilkår om samfiundstjeneste; som han findes egnet til at udføre. Udlændingestyrelsen har den 13.november 2019 udtalt: Udtalelse om mulig udvisning af <anonym>T</anonym> politiets j.nr. 0900-72332-00002-19 Nordsjællands Politi har deri 23. oktober 2019 anmodet Udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod: Navn: Nationalitet: Cpr.nr: der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 232, samt $ 216,jf. $ 225 . Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ca. 1 års fængsel. Det er desuden oplyst; at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud, subsidiært at udlændingen tildeles en advarsel. Opholdsgrundlag 0g længde <anonym>T</anonym> fik den 10. juli 2008 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 1, indtil den 9 juli 2010. Denne opholdstilladelse er senest den 26.juni 2013 meddelt tidsubegrænset. Den 15.juli 2008 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) . Længden af <anonym>Ts</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 15.juli 2008, hvor pågældende blev tilmeldt CPR jf. herved udlændingelovens 8 27, stk. 1, 0g <anonym>T</anonym> har således haft lovligt ophold i Danmark ca. (tidsrum) jf. udlændingelovens $ 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 22, nr. 6. Efter udlændingelovens $ 22, nr.6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller 8 8, stk i eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 225,jf. $ 216 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter. 8 26, stk 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>T</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 6. september 2019. Heraf fremgår at <anonym>T</anonym> blandt andet har oplyst; at han: Har sine tre børn 0g ægtefælle i Danmark, som alle er danske statsborgere; og som alle følger med ham Har sin uddannelse fra Tyrkiet (gymnasium). Hans mor bor i Tyrkiet samt at han ejer en lejlighed i Tyrkiet. Er medlem af a-kassen DANA Udlændingestyrelsen bemærker; at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle ogleller børn; såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Associeringsaftalen mellem Tyrkiet 0g EU Efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (i det følgende benævnt Associeringsaftalen) , artikel 6 kan en tyrkisk arbejdstager; som har haft lovlig beskæftigelse i en medlemsstat i ét år eller mere, have ret til at få fornyet sin arbejdstilladelse i samme medlemsstat. Efter artikel 7 kan denne ret efter omstændighederne også udstrækkes til at omfatte familiemedlemmer til den tyrkiske statsborger; som er omfattet af artikel 6. Efter artikel 7 kan det blandt andet have betydning, hvor længe familiemedlemmet har haft lovligt ophold i værtslandet. For så vidt angår børn kan det desuden have betydning om barnet har gennemført en erhvervsuddannelse i værtslandet; og om en at forældrene (fortsat) er lovligt beskæftiget i værtslandet. Det følger af artikel 14, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af Associeringsaftalen; alene kan udvises af værtsstaten, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Efter EU-domstolens praksis betyder dette; at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af Associeringsaftalen; kun vil kunne udvises, hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en side 22 virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grun dlæggende samfundshensyn. Udlændingestyrelsen har ikke modtaget oplysninger o m pågældendes og dennes forældres tilknytning til det danske arbe jdsmarked. Udlændingestyrelsen har dermed ikke kunnet vurdere om pågældende opfylder kravene i henholdsvis artikel 6 og 7. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Del bemærkes indledningsvis, at det følger af beste mmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22 -24, medmindre dette med sikkerhed vil være i st rid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om k riminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt e n straf af 1 års varighed sammenholdt med de i Udlændingelovens § 26 , stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør at udlændingelovens § 22, nr. 6. Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksom heden på, at en udlænding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise d en pågældende efter § 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår at udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold he r i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan me ddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den var ighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikke rhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens 8 24 b, stk. 1, følger det at denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf. Anklagemyndigheden har tilkendegivet; at det er uomtvistet; at tiltalte er omfattet af den såkaldte associeringsafttale. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han kom til Danmark i 2007, men fik opholdstilladelse i 2008. Han har altid været i be- skæftigelse. Han har altid været selvstændig; men han var dog ansat i et pizzaria som lønmodtager i 3 måneder. Han købte forretningen i <anonym>Byen</anonym> 1 2017. Han har også en kiosk i Hillerødgade. Han har tre børn på 6, 13 0g 16 år. De går alle i skole. Alle børn er født i Danmark. Tiltalte rejste frem og tilbage mellem Tyrkiet og Danmark frem til han fik opholdstilladelse. Næ - sten hele hans familie bor i Danmark. Han har søskende i Østrig 0g Finland. Han har en bror i Tyrkiet. Det vil ikke være nemt for børnene at skulle tage til Tyrkiet. Børnene har været i Tyrkiet hvert tredje år. Hans hustru er dansk statsborger . Han bruger sin fritid med familien. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. september 2019. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Om de fire pigerlunger kvinder bemærkes, at <anonym>Fl</anonym> <anonym>F3</anonym> <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> var henholdsvis 17 år, 17 år, 15 år og 21 år på gerningstidspunktet. De tre af pigernelde unge kvinder <anonym>Fl</anonym> <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F4</anonym> ansøgte alle om at få et fritidsjob i tiltaltes købmandsforretning. De fire pigerlunge kvinder har afgivet troværdige og detaljerede forklaringer; 0g de har alle samstemmende 0g på troværdig vis forklaret, at tiltalte optrådte på en måde;, som var upassende, ubehagelig 0g grænseoverskridende. De fire pigerlunge kvinders forklaringer understøttes af vidnet <anonym>V1 S</anonym> <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaringer 0g iagttagelser; 0g <anonym>F4's</anonym> forklaring understøttes tillige af de lægelige oplysninger i sagen; hvorefter det kan lægges til grund, at <anonym>F4</anonym> fik læsioner i vaginalind- gangen og vagina. Heroverfor står, at tiltalte, som var 38-39 år på gerningstidspunkterne; kon - sekvent har benægtet at have optrådt på en måde; som en ung pigelkvinde kan have opfattet som krænkende. Efter <anonym>Fl S</anonym> <anonym>F2's</anonym> <anonym>F3' s</anonym> <anonym>F4's</anonym> troværdige og detaljerede forklaringer findes tiltalte skyldig i de rejste tilta - ler. Retten bemærker i den forbindelse, at det efter <anonym>F4's</anonym> forklaring kan lægges til grund, at tiltalte havde hårdt fat om <anonym>F4's</anonym> håndled. Tiltaltes forklaring afvises som utroværdig. Retten finder heller ikke; at vid- nerne <anonym>V4' s</anonym> 0g tiltaltes hustrus forklaringer under de anførte om- stændigheder kan føre til en anden vurdering. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i de rejste tiltaler, jf. straffelovens $ 232, 8 216, stk. 1, nr. I,jf 8 225. Strafudmålingen To dommere udtaler Vi stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens $ 232, 8 216, stk. 1, nr. I,jf 8 225. Vi har lagt vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder forskellen i alder mellem tiltalte og de unge piger/kvinder samt tiltaltes rolle som ar- bejdsgiver overfor tre af de unge piger/kvinder; hvor der var et afhængig - heds- og tillidsforhold. Vi har videre lagt vægt på domstolenes strafudmå - ling i sagerne U.2019.4098H og U.2019.2939, som har lighedspunkter med nærværende sag. En dommer udtaler Jeg stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 2 måneder, jf. straffelovens $ 232, $ 216, stk. 1, nr. 1,jf. $ 225. Af de grunde der er anført af flertallet finder jeg at straffen skal fastsættes til 1 år og 2 måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Udvisningen Betingelserne i udlændingelovens $ 22, nr. 6, for at udvise tiltalte er opfyldt. Det betyder efter udlændingelovens $ 26, stk. 2, at han skal udvises ubetin - get, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in- ternationale forpligtelser; herunder navnlig artikel 14 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om yderligere associering mellem EØF og Tyrkiet (associeringsaftalen) eller artikel 8 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention. Tiltalte er født og opvokset i Tyrkiet; og har har levet i Tyrkiet frem til han var knapt 30 år gammel. Han har haft sin skolegang der; og han har forsat både sin mor 0g en bror i landet. Han har også en lejlighed i Tyrkiet. Han har under sagens behandling i retten talt delvist dansk, men han har også fle- re gange undervejs gjort brug af den tyrkiske tolk, 0g tiltalte taler således tyrkisk . Tiltalte vil således uden problemer kunne klare sig i Tyrkiet; hvis han udvises dertil. Det er uomtvistet; at tiltalte efter sin beskæftigelse er omfattet af associe- ringsafgørelsens artikel 6. Det følger af afgørelsen; at en tyrkisk statsborger alene kan udvises af opholdsstaten; når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden; den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed. Det fremgår af Ziebell-dommens præmis 82, at foranstaltninger begrundet i den offentlige orden 0g sikkerhed kun kan træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte tilfælde viser sig, at den på - gældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. herved også af- gørelsen U.2019.2939Ø. Ved denne vurdering skal myndighederne desuden påse, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæg - gende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv og fami- lieliv. Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmind- re det sker i overensstemmelse med loven 0g er nødvendigt i et demokratisk samfundet blandt andet for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt;, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedømmelsen indgår blandt andet de samfundsmæssige behov for udvis - ning under hensyn til karakten 0g alvoren af den tidligere og nu begåede kri- minalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes; hvor længe pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet 0g statsborgerskabslandet. Tiltalte har hustru og tre børn i Danmark, hvor han har hus, 0g ernærer sig som købmand. Han er ikke tidligere straffet. Efter en samlet bedømmelse af ovennævnte forhold finder retten, at udvis- ning af tiltalte vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privat- og fa- milieliv og således med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio - nale forpligtelser. Ttiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning jf. udlændingelovens $ 26, stk. 2 Det følger herefter af udlændingelovens 8 24 b, stk. 1, at tiltalte tildeles en advarsel om; at der, hvis han begår nyt straf - bart forhold, ved en afgørelse om udvisning på det tidspunkt vil skulle læg ges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi han ikke tid- ligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte tildeles derfor en advarsel ef- ter udlændingelovens $ 24 b. Godtgørelse for tort Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt:. Iforhold til <anonym>F4</anonym> lægger retten vægt på forholdets karakter og al- dersforskellen mellem forurettede og tiltalte, herunder at overgrebet er fore - gået af arbejdsgiver overfor en ung kvindelig ansat på arbejdspladsen; hvor den ansatte skal kunne føle sig tryg. Retten har herunder lagt vægt på godt- gørelsesniveauerne i sager om seksuelle krænkelser på 1/3 i forhold til det hidtidige niveau, der er tiltænkt med lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven; lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings - ansvar og lov om erstatning fra staten for forbrydelser; finder den juridiske dommer, at tiltalte skal betale godtgørelse for tort til forurettede med 20.000 kr. Der er ikke grundlag for at tilkende godtgørelse til vidnerne <anonym>Fl</anonym> <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> efter erstatnings - ansvarslovens 8 26. Den juridiske dommer lægger herved vægt på, at der ik- ke er tale om en krænkelse af en sådan grovhed, at det kan udløse erstatning. Thi kendes for ret: <anonym>T</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>F4</anonym> betale 20.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra kravets fremsættelse d.d. til betaling sker. <anonym>Dommer</anonym>	51,636	62,579
3954	Sag om forsøg på voldtægt, blufærdighedskrænkelse og fold af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt frihedsberøvelse	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten i Aarhus	SS-9704/2019-ARH	Almindelig domsmandssag	1. instans	2806/23	Seksual forbrydelser;			Nej			4200-72302-00016-19			Retten Aarhus DO M afsagt den 20. december 2019 Rettens nr. 1-9704/2019 Politiets nr. 4200-72302-00016-19 Anklagemyndigheden mod født den 1995 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21. oktober 2019 og tilkendegivelse er mod- taget den 1. november 2019. er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 1, nr. 1,jf. $ 21, $ 232, $ 245, stk. 1 0g $ 261, stk. 1, forsøg på voldtægt, blufærdighedskrænkelse og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt frihedsberøvelse; ved den 24. august 2019 i tidsrummet mellem kl. 10.00 og kl. 12.00 på ved vold at have forsøgt at tiltvinge sig samleje med idet han forsøgte at knappe hen- des bukser op, ligesom han rev hendes bodystocking op og slikkede hende i ansigtet 0g stak sine fingre ind i hendes mund, alt imens han blandt andet fastholdt hende, lå på hende, tog kvælertag på hende og holdt hende for munden; ligesom han bed hende flere steder i ansigtet og på kroppen, alt hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed og samtidig hermed for- hindrede hende i at forlade stedet i ca. 1 time, hvorefter det lykkedes at komme fri og løbe fra stedet, hvorved tiltaltes forsøg på voldtægt mislykkedes . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf:. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 24, nr. I,jf. $ 22, nr. 6 ogjf. $ 23, nr. 2 0g 8 24, nr. 2 udvises med indrejseforbud fastsat af retten i medfør af udlændingelovens $ 32 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Advokat Mogens Freinsilber har på vegne af påstået; at tiltalte skal betale 2.220,00 kr. i erstatning for ødelagte effekter 0g 60.000,00 kr. i godtgørelse for tort. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltaltes forklaring fra grundlovsforhør den 25. august 2019 har været doku- menteret. Det fremgår heraf: forklarede, at han kom til Danmark i 2014. Foreholdt oplysningerne fra folkeregistret; fastholdt sigtede; at han indrejste i slutningen af 2014. Han bor i der flyttede ind i lejligheden for ikke så lang tid siden. Natten til lørdag var han ude med nogle venner. De var nede i byen. Han kom hjem cirka kl. 7 om morgenen. Hans ven, tog med ham hjem var taget på arbejde. Det var første gang han mødte Han mødte hende, da han handlede ind i RemalOOO på vej hjem fra byen. Hun kom hen 0g spurgte dem om en adresse. I RemalOOO havde de købt mad. De havde ikke købt rødvin De købte rødvin senere, da hun bad dem om det. Da hun spurgte om adressen; var de fulde 0g utålmodige efter at komme hjem. Hun spurgte, om de drak alkohol, hvilket de bekræftede, og så ville hun med dem hjem. De havde penge i banken; så de valgte at købe rødvin, som hun bad om. Bagefter gik de alle tre hjem til hans lejlighed. I starten var der god stemning, 0g de drak og hørte den musik, som pigen valgte. Hun kom hen 0g satte sig på deres lår 0g ophidsede dem. De talte dansk 0g engelsk indbyrdes. Han og er ikke så gode til dansk. På et tidspunkt lagde sig til at sove på et værelse. Da havde de drukket en flaske vin. Foreholdt bilag 9 (1-12), fotomappe, forklarede sigtede; at lagde sig til at sove på værelset, foto 9. Sigtede 0g blev i stuen. Der var den samme, gode stemning. De røg cigaretter 0g drak vin. Da de havde drukket vinen, spurgte hun; om han tog kokain; hvilket han afviste. Hun spurgte, om han ville købe vodka. var ikke gået helt i seng, så han gik efter vodka. Sigtede 0g lå og holdt om hinanden. Sigtede så ikke; om var kommet tilbage. Han troede; at måske lå og sov på sit værelse. Det sagde han til politiet; da de kom. Retteligt var det sigtede; der forslog, at skulle hente vodka. blev oppe for at drikke vodkaen med dem. Han ved ikke, om gik i seng eller på toilettet. Han kunne ikke se Han optog filmsekvenser. 0g gik frem 0g tilbage mellem ham 0g tog også billeder. Hun ophidsede dem. Det var i begyndelsen af forløbet. Da ikke længere var til stede, kyssede han og hinanden 99 'og sådanne aktiviteter' . Sigtede var stadig sammen med var gået i seng. De var virkelig fulde og lidt trætte. Han lå oven på og holdt om hende. I starten var det lidt forvirrende. Hun kyssede ham. Han forsøgte at kysse hende, men hun afviste ham, og siden kyssede hun ham. Han så hende gå og tænkte, at så var hun ikke interesseret. Han kan ikke huske forløbet. Måske har han forsøgt at tage bukserne af hende. Hendes tøj var meget tyndt. Hendes bryster var næsten fremme; og han husker, at han rørte dem et par gange. På et tidspunkt holdt hun om ham. Han husker ikke, om hun holdt om ham, eller om hun tog halsgreb på ham. Han opfattede det som en del af deres "leg' Det kan godt være, hun tog halsgreb . Hun slog ham også. Han troede, at det hele var for sjov. De grinede også. Han har ikke taget kvælergreb på men det kan godt være, han har holdt om hende. Han har ikke bidt hende. Hvorfor skulle han gøre det? Han har ikke forsøgt at rive hende for at skade hende, men der kan være sket noget, mens de "legede sammen? på gulvet. Han husker ikke; om hun på noget tidspunkt sagde, at det, han foretog sig, var et forsøg på voldtægt. Hun kan godt have sagt det, for hun skiftevis afviste ham og kyssede ham. Han kan ikke sige det sikkert, men han tror, det strakte sig over 10-15 minutter. Han husker ikke at have haft fingrene inde i munden på hende. Det tror han ikke, han gjorde. Han har ikke holdt hånden over hendes mund for, at hun ikke skulle skrige. Da de lå på gulvet, så han hende løbe væk. Hun havde virket som om, hun var med på legen; så han forstod det ikke. Hun havde ikke tidligere forsøgte at løbe væk. Pludselig rullede hun sig sammen 0g rejste hun sig op. Foreholdt bilag 1la (1-39), afhøringsrapport, forurettet; side 4, sidste afsnit; de første fire linjer (På et tidspunkt kom hun fri igen"), forklarede sigtede, at det ikke skete, som forurettede har forklaret. Hun gjorde ikke flere forsøg på at gå. Da hun gik;, blev han liggende; 0g der blev han liggende til politiet kom. Hun løb derfra uden sin ene sko. Hun havde haft sit pas med i lejligheden. Han ved ikke; hvor det blev af. Da hun rejste sig op for at gå, tænkte han; at så var hun alligevel ikke interesseret;, 0g så blev han liggende. Foreholdt bilag 9 (1-12), fotomappe; foto 7, forklarede sigtede; at jakken vist er Foreholdt samme bilag; foto 5, forklarede sigtede, at han ikke ved, hvorfor fjernsynet og bordet er væltet. Det kan han ikke huske. De skader, han selv har i ansigtet, må han have fået af Han så dem først i spejlet på hospitalet; da lægen sagde han skulle vaske sine hænder. Foreholdt bilag 9c (1-17), fotomappe, foto 3, forklarede sigtede; at han ikke husker; hvordan han har fået skaderne; eller hvordan fjernsynet er blevet væltet. må have revet ham. Foreholdt bilag 11 (1-41) fotomappe, forklarede sigtede; at det er på billederne. Foreholdt samme bilag; side 3, forklarede sigte, at han ikke ved, hvordan har fået mærkerne i ansigtet. Hun havde et mærke, da han mødte hende. Foreholdt samme bilag, foto 4 forklarede sigte; at han ikke ved, hvordan har fået mærkerne hals og øre. Det var mørkt, så han ved ikke; hvordan det er sket. Foreholdt samme bilag, foto 7, forklarede sigtede; at det godt kan være, at har fået skaderne; da de lå på gulvet sammen 0g bevægede sig. Foreholdt samme bilag, foto 8 0g 10 forklarede sigtede; at han ikke husker, hvordan skulle have fået mærkerne. Foreholdt samme bilag; foto 11, forklarede sigtede; at han ikke tror; han har bidt Han ved ikke; om kunne høre det, mens det skete. Han lå et eller andet sted og sov, da politiet kom. Han husker ikke; om han talte med om det, der var sket. Han lagde sig til at sove med det samme, ikke længere var i lejligheden. adresse, men han har været hjemme hos ham og har hans telefonnummer. Det vil han gerne give politiet. Det ligger på hans telefon; men han ved ikke, hvor den er. Han vil gerne samtykke til, at politiet kigger i hans telefon; både for så vidt angår adresse og generelt. Han giver også samtykke til, at de må gennemgå hans instagram konto. er også fra Eritrea. Sigtede kender ham fra Aarhus . Pigen kom hen til dem ved RemalOOO. Hun fulgte efter dem; da de gik hen mod sigtedes lejlighed. Da var hun færdig med at tale med den anden herre. Sigtede kan ikke beskrive manden nærmere. Da de tre gik derfra, hilste pigen farvel til den anden mand. De drak 2 flasker vin sammen; og han fik lidt af den vodka, der blev købt. Han mener, han så hende drikke vodka. Han husker, de drak vinen; men han husker ikke; hvor meget vodka der var tilbage. Der blev taget billeder med både hans, hans kammerats og måske også pigens kamera. På et tidspunkt filmede hun med hans mobil, mens han holdt om hendes bryster; og hun lagde det på hans instagram konto; men han fjernede det med det samme. Hun gik frem og tilbage mellem ham og og ville kysse dem begge. Både sigtede og pigen tog billeder. De tog ikke billeder af, hvordan hun dansede arabiske danse, mens hun rystede med sine bryster. Tiltalte har supplerende forklaret, at han kan vedstå sin forklaring fra grundlovsforhøret bortset fra, at de ikke mødte i RemalOOO, men tæt på, hvor han bor. Lejligheden er ikke ret stor. Fjernsyn og møbler er tæt på hinanden. Forevist foto 5, bilag 1-11, har tiltalte forklaret, at skaden på skærmen er en gammel skade. Der var også i forvejen en skade på sofabordet. Han ved ikke; hvordan der er kommet blod på gardinerne. Han blødte fra sit øre. Han tror ikke, at blødte. Forevist foto 10, bilag 1-11, har tiltalte forklaret; at han ikke ved hvordan; der er kommet hår på cyklen. Han og kan godt have været på gulvet tæt på cyklen: Værelset er meget lille. Normalt står cyklen op ad væggen. Forevist foto 9 forklarede tiltalte; at de var ret fulde. Han ved ikke præcist; hvordan cyklen kom til at ligge oven i fjernsynet. Han husker klart, hvordan han 0g hyggede sig sammen; og de havde det sjovt. Fjernsynet kan være faldet; mens han var ude af værelset. Han kan have været ude af værelset for at tisse. Han husker; at han var ude at tisse to eller flere gange. Han var på toilettet; mens var til stede. Han husker ikke så godt, om han var på toilettet efter; var væk. Han husker ikke så godt, hvad der skete i perioden fra gik i seng, 0g til politiet kom; men han husker det alligevel. Han har ikke forsøgt at tage bukser af uden grund. Det vil sige; at han ikke har forsøgt at tage hendes bukser af med mindre, at hun selv lagde op til det. Der var mange tegn; der tydede på, at gerne ville have sex med ham, så han var ikke i tvivl. kyssede ham gentagne gange. Hun sad på hans skridt, 0g hun var i det hele taget meget aktiv. Det var både før og efter gik i seng. Hun sagde ikke med ord, at hun gerne ville have samleje med ham; men viste det mere med sin handlinger. Til allersidst, inden gik, sagde hun; at hun ikke ville mere. Det var sådan, han forstod det. skiftede hele tiden mellem at ville noget med ham og ikke at ville noget. Han lagde sig f.eks. på sofaen; og hun kastede sig over ham og kyssede ham. Ind imellem rode de rundt på gulvet. Han var fuld og var ikke klar over, at han var kommet til skade. Han husker ikke at have bidt i ansigtet, mens de kyssede. Han åbnede ikke sine bukser, mens de kyssede. Han tog først sine bukser af, da han senere gik i seng. Tiltalte er blevet foreholdt, at tiltalte havde sine bukser delvist på, da politiet kom. Tiltalte har hertil forklaret, at han var meget fuld, og han fik nok kun bukserne halvt af, da han gik i seng. overdel var kun halvt på, når hun dansede rundt. Hun tog ikke underdelen af. Han husker det ikke Det var hele tiden en leg mellem ham og Undervejs kan han have holdt hende lidt; men det var på intet tidspunkt mod hendes vilje. Da hun til sidst gik, lod han hende bare gå. Han lagde sig ind på sit værelse med det samme. Han husker ikke; hvor var gået, tog han bukserne af og sov med det samme. Han husker ikke; hvor var i huset og han husker ikke, om han talte med Han har ikke låst døren. Han tror heller ikke; at at hun ikke måtte gå. Han så ikke gå hen til døren før til sidst. Han kan ikke sige, hvor lang tid var væk. Tiltalte er blev foreholdt, at der er optaget filmi perioden kl. 09.45 til 10.05. Tiltalte har hertil forklaret, at det godt kan passe. Han ved ikke, hvor lang tid der gik fra de var færdige med at filme; og til gik. Det er lidt sløret. Mens de alle tre var i lejligheden; optog de videoer. Da var gået, fortsatte han 0g med at optage på deres telefoner. De havde alle deres telefoner i hånden. Han ved ikke, om videoen kl. 10.03 var den sidste video, der blev optaget. På et tidspunkt tog hans telefon og optog en video, som hun uploadede på Instagram. Den slettede han igen. Det kan godt være, at havde øreringe på. Tiltalte har fået forevist foto 11, bilag 1-11. Tiltalte har hertil forklaret, at det må være øreringe. Han så ikke, hvordan de kom af. Tiltalte har fået forevist foto af sofapude, bilag 1-11. Tiltalte har hertil forklaret; at han kan have ligget på puden; mens de fjollede rundt sammen. Han husker ikke, at der blev kastet rundt med ting Han kendte ikke blev uenige i lejligheden. virkede ikke bange, men hendes opførsel var meget sjov i det. Hun skiftede hele tiden mellem at ville ham og ikke at ville ham. Hun fortalte, at hun havde taget kokain. Hun bad ham også om at købe noget kokain til sig, men det ville han ikke. Det foregik senere i forløbet efter at de havde drukket en del og i forbindelse med, at de omfavnede hinanden, mens de sad i sofaen. Hun spurgte først, om han tog kokain; hvilket han svarede nej til, 0g derefter spurgte hun; om han ville købe noget til hende. Før snakken om kokainen gned hun sig op ad ham 0g ville kysse. Pludselig sagde hun stop vent lidt, og han kiggede så lidt på sin telefon; indtil kastede sig over ham igen. Det gentog sig flere gange. På et tidspunkt lå de og kyssede på gulvet; 0g sagde "stands, stop' 7 rejste sig. Lidt efter kom hun løbende igen, og de kyssede igen. Efter de for anden gang lå på gulvet; slog ham; mens han lå ned. Dengang føltes det ikke som om, at hun slog ham. Det var bare en del af det, de lavede var skiftevis kold og varm; og når hun var varm hoppede på ham. Tiltalte har fået forevist fotomappe; bilag 1-17. Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke på noget tidspunkt husker, at han havde ondt. Han kan kun komme i tanke om, at skaderne er opstået;, når tænkte, men hun grinede ofte og så glad ud. Han tror ikke, at tog sine sko på, da hun gik. Den sko; der blev fundet hjemme ved ham, må tilhøre Da de mødte virkede hun meget frembusende. Hun ville gerne i kontakt med dem. Hun spurgte om vej. Da de ikke kendte det sted, hun spurgte om vej til, ville hun med dem virkede lidt beruset, men det var han også. Han var ikke ude af lejligheden efter, at gik. tidligt om morgenen den 24. august 2019. Hun havde været i byen om natten og havde været til en privat morgenfest. Hun var fuld, men ikke rigtig fuld. Hun havde taget kokain til den private fest. Hun mødte to drenge. De spurgte; om hun var med på fest, 0g hun svarede ja. Hun gik med dem. En gik hen for at købe rødvin. De gik til drengenes lejlighed. Hun regner med, at de begge boede der. De sad og drak sammen et par timer. Det virkede fint. De drak rødvin. Hun tror ikke; at der var snak om, at der skulle hentes anden drikkevarer. Da den ene gik i seng, var døren åben til værelset. Det kan godt passe, at der blev taget billeder. Hun synes ikke; at hun flirtede med de to side 8 personer. Hun var ikke interesseret i dem. De er ik ke hendes type. Hun tror ikke, at de kyssede. Stemningen var hyggelig. De sn akkede. Hun husker ikke, om de krammede hinanden. De sad sammen i sofa en. De holdt ikke om hinanden. Hun tror, at de to nævnte deres navne, men hun husker det ikke. Hun tror, at den ene gik ind på værelset for at sove, men hun ved det ikke. Døren var åben, men hun kunne ikke se ham. Da den ene var gået. Hun og tiltalte drak videre, og de var fulde. Tiltalte faldt, og hun hjalp ham op, men han trak hende ned. Pludselig lå han ovenpå på hende. Hun lå på ryggen. Hun bad ham flytte sig. Han bed hende. Han havde fat i hendes arme. I hendes hoved og hår. Hun kunne slet ikke be væge sig. De moslede. Det gik op for hende, at det var noget galt. Hun fi k sparket glasbordet, så det ramte tiltalte i hovedet. Hun ved ikke, hvor lang t id, det stod på. Det føltes som en evighed. Tiltalte slog hende i hovedet. Det var som om han bankede hende på hovedet. Han bed hende i ansigtet, på arme og bryster. Hun slog tiltalte og kradsede ham i ansigtet. Hun havde da f ået sine ene hånd fri. Han mumlede noget på somalisk. Hun går ud fra, at formå let var, at han ville have sex med hende. Han tog sin penis ud af buksern e, og hun kunne mærke tiltaltes erigerede penis på sine bukser. Hun kunne mærke det på sin bagdel, for han havde fået hende til at ligge på maven. Hun havde bukser på, men tiltalte havde formået at få hendes top af. Tiltalt e prøvede at tage hendes bukser af. Hun trak dem op igen, og han forsøgte fl ere gange at få dem ned. Hun havde en bodystocking på. Bodystockingen var he lt skæv og åben. Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhør ingsrapport af 24. august 2019, side 4, 3. afsnit, 2., 5. linje, hvoraf fremg år, at tiltalte prøvede at tage vidnets bukser af ved at knappe dem op, men hun tra k dem op. Han rev hendes bodystocking, som gik op. Vidnet har hertil forklaret, at det er rigtigt. Hun husker dog ikke, at tiltalte knappede hendes bukser op, men at han rev i dem. Det var tiltalte, der fik hende til at ligge på mav en. Tiltalte holdt hende i håret. Han hev hende i håret. Hun husker ikke, om h un slog hovedet mod noget. De moslede, og der var ting, der væltede. Id et de moslede ramte de ind i ting. Tingene ramte dem. Hun havde helt glemt det, men det er rigtigt, at der faldt ting ned. Tiltalte havde sine fingre i hendes mund, og pressede fingrene ud til siden, så hun blev revet i munden. Hun fik mærker efter det. Idet han bed hende, havde han ansigtet helt tæt på hende, og han savlede på hende. Tiltalte virkede opstemt. Hun kunne mærke, a t hans penis var fremme. Tiltalte prøvede at have sex med hende. Han s penis var errigeret, og alt hvad han gjorde, tydede på, at han ville hav e sex med hende. Anklageren har forevist video fra den 24. august 20 19, kl. 08.03, der rettelig er kl. 10.03. Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker det . Hun synes, at det er afskyeligt. Hun må have været meget fuld. Hun fik ø delagt nogle smykker. side 9 Hun tror, at det var i forbindelse med, at hun og t iltalte moslede. Hun husker, at hun løb ud med begge sko på. Hun kom væk fra situationen. Hun kom til at løbe in d på toilettet. Hun kom ud fra toilettet, men hoveddøren var låst. Tiltalte trak hende tilbage i armen, og de var tilbage på gulvet. Hun kom væk fra tiltal te igen, og det lykkedes hende at komme ud. Hun fik væltet glasbordet, som ramte tiltalte. Hun tænkte over, hvordan hun fik skoene af, for de sad fast. Hun ville have dem af, fordi de sad forkert på, og hun ville løbe ud. Tiltalte lå ovenpå hende, mens hun prøvede at få skoene af. Hun fik skoen løs halvt om halvt. Der hang en ankelkæde fast om hendes ankel. Vidnet har fået forevist foto, bilag 1-11, foto 7. Vidnet har hertil forklaret, at det er hendes sko. Hun må havde fået skoen af i lejligheden. Det overrasker hende. Hun følte, at hun havde sko på, da hun løb. Vidnet har fået forevist foto 13 og har hertil fork laret, at vedhænget har siddet i hendes halskæde. Vidnet har fået forevist foto, bilag 1-8, side 10. Vidnet har hertil forklaret, at det er hendes sko. Hun følte bare, at hun havde begge sko på. Det er nok fordi hun kæmpede med at f å skoene af. Hun tror, at tiltalte løb efter hende, for hun hørte rumstere n i opgangen. Hun husker bare, at hun nåede at komme ud. Hun ved ikke, hvor hun løb hen. Det var bare ud på en lang vej. Hun søgte tilflugt ved et h us, hvor hun kontaktede en dame. Damen ville først ikke hjælpe hende, men vidn et insisterede. De ringede til hendes bosted og til politiet. Hun kørt e med politiet og udpegede det sted, hun mente, at tiltalte boede. Hun blev undersøgt af en læge. Vidnet er blevet foreholdt resume og konklusion fra personundersøgelse af 27. august 2019, bilag 1-42. Vidnet har hertil forklaret, at tiltalte godt kan h ave haft fat om halsen på hende, for han havde fat over alt. Hun havde ikke p roblemer med at trække vejret. Hun husker ikke, at hun fik skader i nakken. Hun fø lte at skade nr. 2 var den værste. Det kan passe, at hun blev bidt to steder i ansigtet, og han bed hende langs armen. Hun bed ham ikke. Hun kradsede ham i a nsigtet. Hun græd 3 dage i træk. Hun havde det mærkeligt, Hun husker ik ke, hvornår hun begyndte på arbejde igen. Hun er blevet meget sårba r efter episoden. Hun har været bange. Hun husker ikke, hvor lang tid der gik, før bidemærkerne gik væk. Hun var ikke så fuld, da hun mødte tiltalte og den anden dreng. Hun drak rødvin. Hun husker ikke, om der var én, der hentede vodka. Hun drak ikke vodka. Hun bad ikke tiltalte om at hente kokain. Hun vil ikke se på videoer. På den video; der er forevist; er hun meget fuld. Hun kan godt se, at hun har småkysset med de to personer. Hun følte ikke; at hun flirtede, men det kan godt være. Det føltes som om, det stod på i en evighed. Hun fornemmede tiltaltes penis, men hun så den ikke. Hendes trøje gik i stykker. Den var ny. Hendes sko gik i stykker. De var også nye. har forklaret; at han kender tiltalte fra Aarhus . De har været gode venner i ca. 2 år Han var sammen med tiltalte den 24. august 2019. De havde været i byen og drukket. Han ved ikke, hvor meget tiltalte havde drukket. Han lagde ikke mærke til, om tiltalte virkede specielt fuld, hvilket måske skyldes, at han selv var fuld. Han husker ikke; hvornår de kom til men det var efter busserne var begyndt at køre, så det var nok omkring kl. 07.00. Det kan godt passe, at han var i RemalOOO om morgenen. Første gang var han i RemalOOO sammen med tiltalte og anden gang var det for at købe cigaretter 0g drikkevarer. De mødtes med en pige i De var var på vej hjem efter de havde været i Kvickly. De mødte pigen tæt på tiltaltes bopæl. Pigen kom hen og spurgte, om de kunne give hende direktioner til Randersvej . Det kunne de ikke hjælpe med. Hun spurgte, hvor de boede, 0g om hun måtte gå med dem. Det blev aftalt, at de skulle købe noget at drikke; inden de gik op i lejligheden. Tiltalte købte noget vin af en art. Han gik med op i lejligheden. De sludrede meget godt med pigen. De hyggede sig. Han tror, at pigen havde drukket; inden de mødte hende. De drak vinen oppe i lejligheden. Pigen drak også vin. De drak to flasker vin. De hyggede sig 0g havde det sjovt. Pigen spillede musik, hun kunne lide. De tog billeder; 0g pigen kom ret tæt på dem. Han gav pigen sin mobil, og når hun tog billeder; kom hun tæt på. I starten sad de bare og drak sammen. Han føler, de var sammen i mange timer, men det er svært for ham, at sige hvor lang tid det var. Når telefonerne kom frem; kom pigen tættere på, 0g de begyndte at kysse. Først kyssede hun vidnet 0g så filmede hun og efterfølgende kyssede hun tiltalte. Det var mest, når hun filmede, at der blev kysset. Kyssene var på læberne og i ansigtet. Det var ikke tungekys. Vidnet kendte ikke pigens intentioner. Pigen ville selv med dem; og det var hende, der begyndte at kysse dem. Pigen tog ikke på nogen af dem. Pigen sad ved siden af ham; 0g hun havde sine ben hen over vidnets lår. Tiltalte sad på en stol lige overfor dem. Det skiftede undervejs, hvor tiltalte sad i sofaen; og pigen satte sig ved siden af tiltalte. Vidnet gik ud for at hente noget mere at drikke. Han var sammen med de to andre lige indtil, han gik ud for at købe mere alkohol. side 11 Pigen bad ham købe vodka, og tiltalte bad ham købe cigaretter. Inden da havde han hvilet sig lidt på et værelse. Han nåede ikke at falde helt i søvn. Han lå bare ned. Tiltalte kaldte på ham og tiltalte og pigen bad ham hentet vodka og cigaretter. Der var samme stemning, da han kom tilbage, som da han gik. Tiltalte og pigen halvt lå på sofaen ved siden af hinanden, mer e ved han ikke. Han mener ikke, at de rørte hinanden. Han gav dem tinge ne, og gik derefter tilbage til værelset. Han lagde sig til at sove. Ha n faldt hurtigt i søvn. Han hørte ikke noget. Han sov bare. Efter 1 time hørte han noget, der var lidt højt. Det var lyden af stemmer. Han husker det ikke så klart. Han kan ikke beskrive karakteren af stemmerne nærmere. Han hørte heller ikke noget bestemt blive råbt. Han faldt i søvn igen. Han vågn ede kun én gang. Vidnet blev afhørt af politiet. Han taler ikke særl ig godt dansk, så han havde svært ved at forstå, hvad der blev sagt. den dag. Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhør ingsrapport af 26. september 2019, bilag 1-38. side 4, 4. sidste afsni t, hvoraf fremgår, at han pludselig vågnede ved, at der var larm i lejlighede n. Først troede han, at han drømte, for det var uvirkeligt. Han hørte, at der v ar råberi, og at der blev væltet møbler. Vidnet har hertil forklaret, at han blev spurgt, om han hørte en lyd, og han forklarede til betjente, at han hørte en lyd, og at han først troede, at det var en drøm. Han har ikke forklaret, at han hørte møble r, der blev væltet. Det var først næste dag, han så, at der var væltet møbl er. Vidnet er blevet foreholdt samme afhøringsrapport, side 4, de tre sidste afsnit, hvoraf fremgår, at det måske stod på i 10 m inutter, mens han var vågen, men at han ikke var sikker. Der blev råbt fr a både tiltalte og pigen. Forurettede havde flere gange råbt noget lignende: "Nej, nej hjælp og "Lad være". Pigen havde ikke lydt glad, og tiltalte havd e råbt: "Jo kom nu" eller lignende. Vidnet har hertil forklaret, at han ikke har forkla ret sådan til politiet. Han forklarede det til politiet, som han har forklaret i retten i dag. Han har ikke sagt, at han var vågen i 10 minutter. Han hørte ikke ord, kun lyde. Da han hentede vodka, var han ikke væk i særlig lan g tid. Tiltalte og pigen virkede ikke mere beruset, da han gik, end da han k om tilbage. Der er en dør mellem stuen og det værelse, vidnet s ov i. Døren var lukket. Han kan ikke sige, hvornår han vågnede. Lejligheden var tom. Han stod op med det samme. Inde i stuen var drikkevarerne væltet. Tv'et lå på gulvet. Han lagde ikke mærke til, om cyklen var væltet; eller om der var blod. Han synes, at han så pigens sko og læbestift. Han mødte tiltalte; da tiltalte kom tilbage til lejligheden. Han kiggede på et tidspunkt ud ad køkkenvinduet, men han kunne ikke se tiltalte. Tiltalte kom lidt senere til lejligheden. Han hørte nogle stemmer. Han åbnede køkkenvinduet for at se, om det var tiltalte. Han lukkede vinduet igen; for han kunne ikke se noget. Vidnet er blevet foreholdt samme afhøringsrapport; side 5, 4. afsnit, hvoraf fremgår, at han kiggede ud ad køkkenvinduet på bagsiden af blokken 0g derigennem hørte han sigtede; der råbte. Han kunne ikke høre, hvad der blev råbt. Vidnet har hertil forklaret; at det er svært at vide, hvordan politiet har forstået hans svar. Han forklarede til politiet, at han hørte en lyd;, at han åbnede køkkenvinduet, 0g derefter lukkede han vinduet igen. Da tiltalte kom tilbage til lejligheden; havde tiltalte en rift ved kinden. Det blødte ikke, men det var rødt. Tiltalte havde en t-shirt på. Han lagde ikke mærke til, om tiltaltes bukser var åbne. Han spurgte tiltalte, hvad han havde lavet. Tiltalte slog det hen og sagde, at han skulle ind og sove. Tiltalte lagde sig på sengen i soveværelset. Der er i lejligheden en stue, et lille værelse og et soveværelse. Vidnet har fået forevist foto bilag 1-17, foto 1. Vidnet har hertil forklaret, at tiltalte lagde sig i den seng med det røde betræk. Vidnet havde sovet på den blå madras. Tiltalte lagde sig bare; som han var. Vidnet tog hjem kort tid efter. Han husker ikke, hvad klokken var, og hvor lang tid de forskellige ting tog; De rørte ikke pigens bryster. Politiassistent har forklaret, at han kom til stede i en villa i var til stede i spisestuen. virkede chokeret og oprørt. havde en bluse på, der var nedringet eller revet i stykker. Man kunne se en del af hendes bryster. Hun fik en sporsikringsdragt på, Det kan passe, at bodystocking var knappet op; og hang løst ud over et par sorte tætsiddende bukser. havde mærker forskellige steder. Hun sagde, hun havde ondt. Hendes ene sko hang fast i et hegn. Han så det kun ud ad vinduet. De fik en ret usammenhængende forklaring fra om, hvad der var sket. Hun udpegede et par stedet, hvor det kunne være foregået. Han var ikke med til at undersøge gerningsstedet. Politibetjent har forklaret, at han blev bedt om at anholde en person på en adresse i hvor der skulle være foregået et forsøg på voldtægt. Det skulle være foregået et par timer forinden. Det var hans første opgave den dag. Han lagde ikke mærke til noget i opgangen. De startede med at banke på ved tiltalte; men der var ingen reaktion. De kiggede gennem brevsprækken. Døren var ulåst og de gik ind. Beskrivelsen af lejligheden; med de ting der skulle befinde sig der, svarede til det, de havde fået beskrevet. Der lå en mand og sov skråt på gulvet. Manden lå på maven; og han reagerede ikke på, at de talte til ham. De gav tiltalte håndjern på og sagde; at han var anholdt. Lynlåsen var rullet ned på bukserne, og han mener, at bukserne var knappet op. Tiltaltes penis sad opad i underbuskekanten:. De pakkede tiltalte ind i en DNA-dragt 0g på vej ud, så han, at manden havde lyse hår i skægget. Han var ikke med til at undersøge gerningsstedet. Han lagde ikke mærke til skader på tiltalte. Af personundersøgelse af fra Aarhus Univer- sitet; Institut for Retsmedicin; af 27. august 2019 fremgår blandt andet føl- gende: Resumé og konklusion Ved undersøgelsen af den 22-årige kvinde; som angiver sig udsat for forsøg på seksuelt overgreb begået ca. 2 timer forud for undersøgelsen; fandtes: Hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i hovedet (1-7), på hal- sen (8,9), ryg (10-13, 16), bryst (14), bug (15,31), arme (17, 30) 0g ben (31-33) samt skarprandet læsion på venstre fod (34). Læsionerne er alle friske og følger efter stumpe traumer, fraset læsion 34 som er følge efter et skarpt traume som snitlrids på skarp genstand. Læsion 2, 3,17-25 har karakter af bid. De øvrige læsioner er følger ef - ter slag, krads eller skurren mod fast overflade. Der er sikret materiale til evt. retsgenetisk og retskemisk undersøgelse. Udlændingestyrelsen har den 30. oktober 2019 udtalt følgende: Opholdsgrundlag og længde indrejste i Danmark den 19.juli 2014, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 9. april 2015 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens $ 7, stk. 1 indtil den 9. april 2020 Længden af lovlige ophold i relation til udvis- ningsbestemmelserne regnes fra den 9. april 2015, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark jf. herved udlændingelovens 8 27, stk. 2 Efter udlændingelovens 8 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud- lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke 1 perioden beregnet efter udlændingelovens 8 27, stk. 1. har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 4,5 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin - gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 8 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6og 8 24, nr. 2 Efter udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6 kan en udlænding som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, ud- vises; hvis udlændingen efter straffelovens $ 216, 8 245 0g $ 261 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertræ - delse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens $ 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises; hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds - berøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter. $ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen hen - vise til politiets afhøringsrapport af 9. oktober 2019. Heraf fremgår at blandt andet har oplyst; at han: Er sund og rask. Har ingen ægtefælle eller børn. Har sin mor 0g to søskende i Eritrea. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlæn- dingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter- nationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 2,5 til 3 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde; at anklage - myndigheden nedlægger påstand om udvisning: Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6 0g 8 24, nr. 2 Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo - vens 8 32, stk. 2, nr. 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 3 meddeles indrej - seforbud i forbindelse med udvisning efter $ 22, nr. 4-8 eller for ud- lændinge; som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af udlændingelovens $ 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 el- ler 2, 0g som er udvist ved dom, jf. 8 49, stk. 1, træffer Udlændinge - styrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. $ 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes; jf. $ 31, skal tillige indeholde afgø- relse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter 8 7.' Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i Danmark i4-5 år. Han har haft arbejde. Det sidste arbejde var ved 1 Han har to familiemedlemmer i Danmark . En kusine i Vejle 0g en kusi - ne i Aalborg. Han har haft tæt kontakt med den ene kusine, fordi de komi samme kirke. Den anden taler han i telefon med. Han har sin mor 0g to sø- skende i Eritrea. Han kom til Danmark, fordi han havde problemer i sit hjemland. Han havde problemer med regeringen. Han var i fængsel i Eritrea; og han flygtede fra fængslet. Han er bange for, hvad der vil ske, hvis han kommer tilbage til Eritrea. Det kan være fængsel eller dødsstraf. Hvad som helst. Han vil gerne blive i Danmark. Han er kommet til Danmark for at få fred. Han vil gerne forsørge sig selv og hjælpe sin familie så vidt som mu- ligt. Han har telefonisk kontakt til sin famille i Eritrea. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august 2019_ Rettens begrundelse og afgørelse Der har været forevist video, hvoraf blandt andet fremgår, at sidder på skødet af tiltalte samtidig med, at hun giver et kys. Det fremgår, at der blev taget flere lignende video- optagelser. På den baggrund og efter forklaringen fra tiltalte finder retten; at kan have givet tiltalte indtryk af, at hun var med på noget seksuelt. Retten finder forklaring om, at tiltalte for - søgte at voldtage hende troværdig. Retten finder det bevist; at det startede med, at ville hjælpe tiltalte op fra gulvet; men at tiltalte trak hende ned på gulvet; holdt hende fast; bed hende; og åbnede hendes mund med sine fingre og forsøgte at rive hendes bukser ned samtidig med, at hans lem var erigeret. Hun kom fri fra tiltalte og flygtede ud ad dø- ren efter, at hun én gang forgæves havde forsøgt at komme ud ad døren. Retten har ved vurderingen af troværdigheden af forklaring lagt vægt på, at hun havde en række mærker på armene 0g i ansigtet; og at tiltalte havde kradsemærker i ansigtet. Der er desuden lagt vægt på, at har forklaret, at tiltalte var ude af lejlig - heden, da han vågnede, men at tiltalte kom tilbage, hvilket stemmer med forklaring om, at hun mente, at tiltalte var efter hende; da hun løb fra lejligheden. Der er desuden lagt vægt på, at tiltaltes stue bar præg af, at der havde fundet en kamp sted, 0g ikke bare en seksuel leg; som tiltalte har forklaret. Retten finder, at tiltalte ikke kan have været i tvivl om, at ikke ville have samleje med ham; men at han alligevel for- søgte at gennemføre det med tvang. Retten finder det ikke bevist; at episoden; hvor blev forsøgt voldtaget; fandt sted over en så lang periode; at der skal straffes selvstændig for frihedsberøvelse; og tiltalte frifindes derfor for over - trædelse af straffelovens 8 261, stk. 1.Det er desuden ikke bevist, at tiltalte slikkede 1 ansigtet, og at tiltalte har taget kvælertag og holdt for munden. Tiltalte fri- findes derfor for overtrædelse af straffelovens 8 232. Den vold, tiltalte har anvendt; findes alene at være omfattet af straffelovens $ 244 og er derfor omfattet af straffelovens 8 216, stk. 1, nr. 1. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens 8 216, stk. 1, nr. I, jf. 8 21. Retten har lagt vægt på, at voldtægtsforsøget fandt sted efter, at der forudgå - ende havde været kontakt mellem tiltalte og forurettede. Der er desuden lagt vægt på grovheden af den vold, der er anvendt. Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens $ 24, nr. I, jf. 8 22, nr. 3 og 6,jf. 8 23, nr. 1 og nr. 2,jf. $ 24, nr. 1 og nr. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationa - le forpligtelser, jf. udlændingelovens $ 26, stk 2 Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ud over sin bopæl har ringe tilknyt- ning til Danmark, at han ikke taler dansk; og at han har sin mor og to sø- skende i Eritrea. Indrejseforbud meddeles for bestandig, jf, udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 4 Erstatningspåstanden vedrørende tort tages til følge som bestemt nedenfor: Ved tilkendelse af godtgørelse for tort, er der taget hensyn til grovheden af voldtægtsforsøget. Spørgsmålet om tingserstatning henvises til eventuelt ci- vilt søgsmål. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig: Tiltalte skal betale sagens omkostninger, bortset fra 1.755,00 kr., der betales af statskassen. Tiltalte skal inden 14 dage til ved advokat Mogens Freinsilber, Kirkegade 2, 8900 Randers, betale 40.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 29. november 2019.	Retten Aarhus DO M afsagt den 20. december 2019 Rettens nr. 1-9704/2019 Politiets nr. 4200-72302-00016-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1995 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21. oktober 2019 og tilkendegivelse er mod- taget den 1. november 2019. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 1, nr. 1,jf. $ 21, $ 232, $ 245, stk. 1 0g $ 261, stk. 1, forsøg på voldtægt, blufærdighedskrænkelse og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt frihedsberøvelse; ved den 24. august 2019 i tidsrummet mellem kl. 10.00 og kl. 12.00 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> ved vold at have forsøgt at tiltvinge sig samleje med <anonym>Forurettede (F)</anonym> idet han forsøgte at knappe hen- des bukser op, ligesom han rev hendes bodystocking op og slikkede hende i ansigtet 0g stak sine fingre ind i hendes mund, alt imens han blandt andet fastholdt hende, lå på hende, tog kvælertag på hende og holdt hende for munden; ligesom han bed hende flere steder i ansigtet og på kroppen, alt hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed og samtidig hermed for- hindrede hende i at forlade stedet i ca. 1 time, hvorefter det lykkedes <anonym>F</anonym> at komme fri og løbe fra stedet, hvorved tiltaltes forsøg på voldtægt mislykkedes . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf:. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 24, nr. I,jf. $ 22, nr. 6 ogjf. $ 23, nr. 2 0g 8 24, nr. 2 udvises med indrejseforbud fastsat af retten i medfør af udlændingelovens $ 32 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Advokat Mogens Freinsilber har på vegne af <anonym>F</anonym> påstået; at tiltalte skal betale 2.220,00 kr. i erstatning for ødelagte effekter 0g 60.000,00 kr. i godtgørelse for tort. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltaltes forklaring fra grundlovsforhør den 25. august 2019 har været doku- menteret. Det fremgår heraf: <anonym>Tiltalte</anonym> forklarede, at han kom til Danmark i 2014. Foreholdt oplysningerne fra folkeregistret; fastholdt sigtede; at han indrejste i slutningen af 2014. Han bor i <anonym>By 1</anonym> med <anonym>P</anonym> der flyttede ind i lejligheden for ikke så lang tid siden. Natten til lørdag var han ude med nogle venner. De var nede i byen. Han kom hjem cirka kl. 7 om morgenen. Hans ven, <anonym>V1</anonym> tog med ham hjem <anonym>P</anonym> var ikke hjemme. Sigtede tror, <anonym>P</anonym> var taget på arbejde. Det var første gang han mødte <anonym>F</anonym> Han mødte hende, da han handlede ind i RemalOOO på vej hjem fra byen. Hun kom hen 0g spurgte dem om en adresse. I RemalOOO havde de købt mad. De havde ikke købt rødvin De købte rødvin senere, da hun bad dem om det. Da hun spurgte om adressen; var de fulde 0g utålmodige efter at komme hjem. Hun spurgte, om de drak alkohol, hvilket de bekræftede, og så ville hun med dem hjem. De havde penge i banken; så de valgte at købe rødvin, som hun bad om. Bagefter gik de alle tre hjem til hans lejlighed. I starten var der god stemning, 0g de drak og hørte den musik, som pigen valgte. Hun kom hen 0g satte sig på deres lår 0g ophidsede dem. De talte dansk 0g engelsk indbyrdes. Han og <anonym>V1</anonym> er ikke så gode til dansk. På et tidspunkt lagde <anonym>V1</anonym> sig til at sove på et værelse. Da havde de drukket en flaske vin. Foreholdt bilag 9 (1-12), fotomappe, forklarede sigtede; at <anonym>V1</anonym> lagde sig til at sove på værelset, foto 9. Sigtede 0g <anonym>F</anonym> blev i stuen. Der var den samme, gode stemning. De røg cigaretter 0g drak vin. Da de havde drukket vinen, spurgte hun; om han tog kokain; hvilket han afviste. Hun spurgte, om han ville købe vodka. <anonym>V1</anonym> var ikke gået helt i seng, så han gik efter vodka. Sigtede 0g <anonym>F</anonym> lå og holdt om hinanden. Sigtede så ikke; om <anonym>V1</anonym> var kommet tilbage. Han troede; at <anonym>V1</anonym> måske lå og sov på sit værelse. Det sagde han til politiet; da de kom. Retteligt var det sigtede; der forslog, at <anonym>V1</anonym> skulle hente vodka. <anonym>V1</anonym> kom tilbage med vodkaen. Sigtede tror ikke; at <anonym>V1</anonym> blev oppe for at drikke vodkaen med dem. Han ved ikke, om <anonym>V1</anonym> gik i seng eller på toilettet. Han kunne ikke se <anonym>V1</anonym> Han optog filmsekvenser. <anonym>F</anonym> var mere interesseret i <anonym>V1</anonym> 0g gik frem 0g tilbage mellem ham 0g <anonym>V1</anonym> <anonym>F</anonym> tog også billeder. Hun ophidsede dem. Det var i begyndelsen af forløbet. Da <anonym>V1</anonym> ikke længere var til stede, kyssede han og <anonym>F</anonym> hinanden 99 'og sådanne aktiviteter' . Sigtede var stadig sammen med <anonym>F</anonym> efter <anonym>V1</anonym> var gået i seng. De var virkelig fulde og lidt trætte. Han lå oven på <anonym>F</anonym> og holdt om hende. I starten var det lidt forvirrende. Hun kyssede ham. Han forsøgte at kysse hende, men hun afviste ham, og siden kyssede hun ham. Han så hende gå og tænkte, at så var hun ikke interesseret. Han kan ikke huske forløbet. Måske har han forsøgt at tage bukserne af hende. Hendes tøj var meget tyndt. Hendes bryster var næsten fremme; og han husker, at han rørte dem et par gange. På et tidspunkt holdt hun om ham. Han husker ikke, om hun holdt om ham, eller om hun tog halsgreb på ham. Han opfattede det som en del af deres "leg' Det kan godt være, hun tog halsgreb . Hun slog ham også. Han troede, at det hele var for sjov. De grinede også. Han har ikke taget kvælergreb på <anonym>F</anonym> men det kan godt være, han har holdt om hende. Han har ikke bidt hende. Hvorfor skulle han gøre det? Han har ikke forsøgt at rive hende for at skade hende, men der kan være sket noget, mens de "legede sammen? på gulvet. Han husker ikke; om hun på noget tidspunkt sagde, at det, han foretog sig, var et forsøg på voldtægt. Hun kan godt have sagt det, for hun skiftevis afviste ham og kyssede ham. Han kan ikke sige det sikkert, men han tror, det strakte sig over 10-15 minutter. Han husker ikke at have haft fingrene inde i munden på hende. Det tror han ikke, han gjorde. Han har ikke holdt hånden over hendes mund for, at hun ikke skulle skrige. Da de lå på gulvet, så han hende løbe væk. Hun havde virket som om, hun var med på legen; så han forstod det ikke. Hun havde ikke tidligere forsøgte at løbe væk. Pludselig rullede hun sig sammen 0g rejste hun sig op. Foreholdt bilag 1la (1-39), afhøringsrapport, forurettet; side 4, sidste afsnit; de første fire linjer (På et tidspunkt kom hun fri igen"), forklarede sigtede, at det ikke skete, som forurettede har forklaret. Hun gjorde ikke flere forsøg på at gå. Da hun gik;, blev han liggende; 0g der blev han liggende til politiet kom. Hun løb derfra uden sin ene sko. Hun havde haft sit pas med i lejligheden. Han ved ikke; hvor det blev af. Da hun rejste sig op for at gå, tænkte han; at så var hun alligevel ikke interesseret;, 0g så blev han liggende. Foreholdt bilag 9 (1-12), fotomappe; foto 7, forklarede sigtede; at jakken vist er <anonym>P's</anonym> Foreholdt samme bilag; foto 5, forklarede sigtede, at han ikke ved, hvorfor fjernsynet og bordet er væltet. Det kan han ikke huske. De skader, han selv har i ansigtet, må han have fået af <anonym>F</anonym> Han så dem først i spejlet på hospitalet; da lægen sagde han skulle vaske sine hænder. Foreholdt bilag 9c (1-17), fotomappe, foto 3, forklarede sigtede; at han ikke husker; hvordan han har fået skaderne; eller hvordan fjernsynet er blevet væltet. <anonym>F</anonym> må have revet ham. Foreholdt bilag 11 (1-41) fotomappe, forklarede sigtede; at det er <anonym>F</anonym> på billederne. Foreholdt samme bilag; side 3, forklarede sigte, at han ikke ved, hvordan <anonym>F</anonym> har fået mærkerne i ansigtet. Hun havde et mærke, da han mødte hende. Foreholdt samme bilag, foto 4 forklarede sigte; at han ikke ved, hvordan <anonym>F</anonym> har fået mærkerne hals og øre. Det var mørkt, så han ved ikke; hvordan det er sket. Foreholdt samme bilag, foto 7, forklarede sigtede; at det godt kan være, at <anonym>F</anonym> har fået skaderne; da de lå på gulvet sammen 0g bevægede sig. Foreholdt samme bilag, foto 8 0g 10 forklarede sigtede; at han ikke husker, hvordan <anonym>F</anonym> skulle have fået mærkerne. Foreholdt samme bilag; foto 11, forklarede sigtede; at han ikke tror; han har bidt <anonym>F</anonym> Han ved ikke; om <anonym>V1</anonym> kunne høre det, mens det skete. Han lå et eller andet sted og sov, da politiet kom. Han husker ikke; om han talte med <anonym>V1</anonym> om det, der var sket. Han lagde sig til at sove med det samme, <anonym>F</anonym> var gået. Det var politiet; der fortalte ham, at <anonym>V1</anonym> ikke længere var i lejligheden. <anonym>V1</anonym> bor i <anonym>By 2</anonym> Han har ikke <anonym>V1's</anonym> adresse, men han har været hjemme hos ham og har hans telefonnummer. Det vil han gerne give politiet. Det ligger på hans telefon; men han ved ikke, hvor den er. Han vil gerne samtykke til, at politiet kigger i hans telefon; både for så vidt angår <anonym>V1's</anonym> adresse og generelt. Han giver også samtykke til, at de må gennemgå hans instagram konto. <anonym>V1</anonym> er også fra Eritrea. Sigtede kender ham fra Aarhus . Pigen kom hen til dem ved RemalOOO. Hun fulgte efter dem; da de gik hen mod sigtedes lejlighed. Da var hun færdig med at tale med den anden herre. Sigtede kan ikke beskrive manden nærmere. Da de tre gik derfra, hilste pigen farvel til den anden mand. De drak 2 flasker vin sammen; og han fik lidt af den vodka, der blev købt. Han mener, han så hende drikke vodka. Han husker, de drak vinen; men han husker ikke; hvor meget vodka der var tilbage. Der blev taget billeder med både hans, hans kammerats og måske også pigens kamera. På et tidspunkt filmede hun med hans mobil, mens han holdt om hendes bryster; og hun lagde det på hans instagram konto; men han fjernede det med det samme. Hun gik frem og tilbage mellem ham og <anonym>V1</anonym> og ville kysse dem begge. Både sigtede og pigen tog billeder. De tog ikke billeder af, hvordan hun dansede arabiske danse, mens hun rystede med sine bryster. Tiltalte har supplerende forklaret, at han kan vedstå sin forklaring fra grundlovsforhøret bortset fra, at de ikke mødte <anonym>F</anonym> i RemalOOO, men tæt på, hvor han bor. Lejligheden er ikke ret stor. Fjernsyn og møbler er tæt på hinanden. Forevist foto 5, bilag 1-11, har tiltalte forklaret, at skaden på skærmen er en gammel skade. Der var også i forvejen en skade på sofabordet. Han ved ikke; hvordan der er kommet blod på gardinerne. Han blødte fra sit øre. Han tror ikke, at <anonym>F</anonym> blødte. Forevist foto 10, bilag 1-11, har tiltalte forklaret; at han ikke ved hvordan; der er kommet hår på cyklen. Han og <anonym>F</anonym> kan godt have været på gulvet tæt på cyklen: Værelset er meget lille. Normalt står cyklen op ad væggen. Forevist foto 9 forklarede tiltalte; at de var ret fulde. Han ved ikke præcist; hvordan cyklen kom til at ligge oven i fjernsynet. Han husker klart, hvordan han 0g <anonym>F</anonym> hyggede sig sammen; og de havde det sjovt. Fjernsynet kan være faldet; mens han var ude af værelset. Han kan have været ude af værelset for at tisse. Han husker; at han var ude at tisse to eller flere gange. Han var på toilettet; mens <anonym>V1</anonym> var til stede. Han husker ikke så godt, om han var på toilettet efter; <anonym>V1</anonym> var væk. Han husker ikke så godt, hvad der skete i perioden fra <anonym>V1</anonym> gik i seng, 0g til politiet kom; men han husker det alligevel. Han har ikke forsøgt at tage <anonym>F's</anonym> bukser af uden grund. Det vil sige; at han ikke har forsøgt at tage hendes bukser af med mindre, at hun selv lagde op til det. Der var mange tegn; der tydede på, at <anonym>F</anonym> gerne ville have sex med ham, så han var ikke i tvivl. <anonym>F</anonym> kyssede ham gentagne gange. Hun sad på hans skridt, 0g hun var i det hele taget meget aktiv. Det var både før og efter <anonym>V1</anonym> gik i seng. Hun sagde ikke med ord, at hun gerne ville have samleje med ham; men viste det mere med sin handlinger. Til allersidst, inden <anonym>F</anonym> gik, sagde hun; at hun ikke ville mere. Det var sådan, han forstod det. <anonym>F</anonym> skiftede hele tiden mellem at ville noget med ham og ikke at ville noget. Han lagde sig f.eks. på sofaen; og hun kastede sig over ham og kyssede ham. Ind imellem rode de rundt på gulvet. Han var fuld og var ikke klar over, at han var kommet til skade. Han husker ikke at have bidt <anonym>F</anonym> Han kan sagtens have slikket <anonym>F</anonym> i ansigtet, mens de kyssede. Han åbnede ikke sine bukser, mens de kyssede. Han tog først sine bukser af, da han senere gik i seng. Tiltalte er blevet foreholdt, at tiltalte havde sine bukser delvist på, da politiet kom. Tiltalte har hertil forklaret, at han var meget fuld, og han fik nok kun bukserne halvt af, da han gik i seng. <anonym>Fs</anonym> overdel var kun halvt på, når hun dansede rundt. Hun tog ikke underdelen af. Han husker det ikke Det var hele tiden en leg mellem ham og <anonym>F</anonym> Undervejs kan han have holdt hende lidt; men det var på intet tidspunkt mod hendes vilje. Da hun til sidst gik, lod han hende bare gå. Han lagde sig ind på sit værelse med det samme. Han husker ikke; hvor <anonym>V1</anonym> var. Da <anonym>F</anonym> var gået, tog han bukserne af og sov med det samme. Han husker ikke; hvor <anonym>V1</anonym> var i huset og han husker ikke, om han talte med <anonym>V1</anonym> Han har ikke låst døren. Han tror heller ikke; at <anonym>V1</anonym> låste døren. Han sagde på intet tidspunkt til <anonym>F</anonym> at hun ikke måtte gå. Han så ikke <anonym>F</anonym> gå hen til døren før til sidst. Han kan ikke sige, hvor lang tid <anonym>V1</anonym> var væk. Tiltalte er blev foreholdt, at der er optaget filmi perioden kl. 09.45 til 10.05. Tiltalte har hertil forklaret, at det godt kan passe. Han ved ikke, hvor lang tid der gik fra de var færdige med at filme; og til <anonym>V1</anonym> gik. Det er lidt sløret. Mens de alle tre var i lejligheden; optog de videoer. Da <anonym>V1</anonym> var gået, fortsatte han 0g <anonym>F</anonym> med at optage på deres telefoner. De havde alle deres telefoner i hånden. Han ved ikke, om videoen kl. 10.03 var den sidste video, der blev optaget. På et tidspunkt tog <anonym>F</anonym> hans telefon og optog en video, som hun uploadede på Instagram. Den slettede han igen. Det kan godt være, at <anonym>F</anonym> havde øreringe på. Tiltalte har fået forevist foto 11, bilag 1-11. Tiltalte har hertil forklaret, at det må være <anonym>F's</anonym> øreringe. Han så ikke, hvordan de kom af. Tiltalte har fået forevist foto af sofapude, bilag 1-11. Tiltalte har hertil forklaret; at han kan have ligget på puden; mens de fjollede rundt sammen. Han husker ikke, at der blev kastet rundt med ting Han kendte ikke <anonym>F</anonym> 1 forvejen. Han mener ikke; at han 0g <anonym>F</anonym> blev uenige i lejligheden. <anonym>F</anonym> virkede ikke bange, men hendes opførsel var meget sjov i det. Hun skiftede hele tiden mellem at ville ham og ikke at ville ham. Hun fortalte, at hun havde taget kokain. Hun bad ham også om at købe noget kokain til sig, men det ville han ikke. Det foregik senere i forløbet efter at de havde drukket en del og i forbindelse med, at de omfavnede hinanden, mens de sad i sofaen. Hun spurgte først, om han tog kokain; hvilket han svarede nej til, 0g derefter spurgte hun; om han ville købe noget til hende. Før snakken om kokainen gned hun sig op ad ham 0g ville kysse. Pludselig sagde hun stop vent lidt, og han kiggede så lidt på sin telefon; indtil <anonym>F</anonym> kastede sig over ham igen. Det gentog sig flere gange. På et tidspunkt lå de og kyssede på gulvet; 0g <anonym>F</anonym> sagde "stands, stop' 7 rejste sig. Lidt efter kom hun løbende igen, og de kyssede igen. Efter de for anden gang lå på gulvet; slog <anonym>F</anonym> ham; mens han lå ned. Dengang føltes det ikke som om, at hun slog ham. Det var bare en del af det, de lavede <anonym>F</anonym> var skiftevis kold og varm; og når hun var varm hoppede <anonym>F</anonym> på ham. Tiltalte har fået forevist fotomappe; bilag 1-17. Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke på noget tidspunkt husker, at han havde ondt. Han kan kun komme i tanke om, at skaderne er opstået;, når <anonym>F</anonym> var "varm 7 og sprang på ham. Det er svært at sige, hvad <anonym>F</anonym> tænkte, men hun grinede ofte og så glad ud. Han tror ikke, at <anonym>F</anonym> tog sine sko på, da hun gik. Den sko; der blev fundet hjemme ved ham, må tilhøre <anonym>F</anonym> Da de mødte <anonym>F</anonym> virkede hun meget frembusende. Hun ville gerne i kontakt med dem. Hun spurgte om vej. Da de ikke kendte det sted, hun spurgte om vej til, ville hun med dem <anonym>F</anonym> virkede lidt beruset, men det var han også. Han var ikke ude af lejligheden efter, at <anonym>F</anonym> gik. <anonym>F</anonym> har forklaret, at hun var ved <anonym>By 1</anonym> tidligt om morgenen den 24. august 2019. Hun havde været i byen om natten og havde været til en privat morgenfest. Hun var fuld, men ikke rigtig fuld. Hun havde taget kokain til den private fest. Hun mødte to drenge. De spurgte; om hun var med på fest, 0g hun svarede ja. Hun gik med dem. En gik hen for at købe rødvin. De gik til drengenes lejlighed. Hun regner med, at de begge boede der. De sad og drak sammen et par timer. Det virkede fint. De drak rødvin. Hun tror ikke; at der var snak om, at der skulle hentes anden drikkevarer. Da den ene gik i seng, var døren åben til værelset. Det kan godt passe, at der blev taget billeder. Hun synes ikke; at hun flirtede med de to side 8 personer. Hun var ikke interesseret i dem. De er ik ke hendes type. Hun tror ikke, at de kyssede. Stemningen var hyggelig. De sn akkede. Hun husker ikke, om de krammede hinanden. De sad sammen i sofa en. De holdt ikke om hinanden. Hun tror, at de to nævnte deres navne, men hun husker det ikke. Hun tror, at den ene gik ind på værelset for at sove, men hun ved det ikke. Døren var åben, men hun kunne ikke se ham. Da den ene var gået. Hun og tiltalte drak videre, og de var fulde. Tiltalte faldt, og hun hjalp ham op, men han trak hende ned. Pludselig lå han ovenpå på hende. Hun lå på ryggen. Hun bad ham flytte sig. Han bed hende. Han havde fat i hendes arme. I hendes hoved og hår. Hun kunne slet ikke be væge sig. De moslede. Det gik op for hende, at det var noget galt. Hun fi k sparket glasbordet, så det ramte tiltalte i hovedet. Hun ved ikke, hvor lang t id, det stod på. Det føltes som en evighed. Tiltalte slog hende i hovedet. Det var som om han bankede hende på hovedet. Han bed hende i ansigtet, på arme og bryster. Hun slog tiltalte og kradsede ham i ansigtet. Hun havde da f ået sine ene hånd fri. Han mumlede noget på somalisk. Hun går ud fra, at formå let var, at han ville have sex med hende. Han tog sin penis ud af buksern e, og hun kunne mærke tiltaltes erigerede penis på sine bukser. Hun kunne mærke det på sin bagdel, for han havde fået hende til at ligge på maven. Hun havde bukser på, men tiltalte havde formået at få hendes top af. Tiltalt e prøvede at tage hendes bukser af. Hun trak dem op igen, og han forsøgte fl ere gange at få dem ned. Hun havde en bodystocking på. Bodystockingen var he lt skæv og åben. Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhør ingsrapport af 24. august 2019, side 4, 3. afsnit, 2., 5. linje, hvoraf fremg år, at tiltalte prøvede at tage vidnets bukser af ved at knappe dem op, men hun tra k dem op. Han rev hendes bodystocking, som gik op. Vidnet har hertil forklaret, at det er rigtigt. Hun husker dog ikke, at tiltalte knappede hendes bukser op, men at han rev i dem. Det var tiltalte, der fik hende til at ligge på mav en. Tiltalte holdt hende i håret. Han hev hende i håret. Hun husker ikke, om h un slog hovedet mod noget. De moslede, og der var ting, der væltede. Id et de moslede ramte de ind i ting. Tingene ramte dem. Hun havde helt glemt det, men det er rigtigt, at der faldt ting ned. Tiltalte havde sine fingre i hendes mund, og pressede fingrene ud til siden, så hun blev revet i munden. Hun fik mærker efter det. Idet han bed hende, havde han ansigtet helt tæt på hende, og han savlede på hende. Tiltalte virkede opstemt. Hun kunne mærke, a t hans penis var fremme. Tiltalte prøvede at have sex med hende. Han s penis var errigeret, og alt hvad han gjorde, tydede på, at han ville hav e sex med hende. Anklageren har forevist video fra den 24. august 20 19, kl. 08.03, der rettelig er kl. 10.03. Vidnet har hertil forklaret, at hun ikke husker det . Hun synes, at det er afskyeligt. Hun må have været meget fuld. Hun fik ø delagt nogle smykker. side 9 Hun tror, at det var i forbindelse med, at hun og t iltalte moslede. Hun husker, at hun løb ud med begge sko på. Hun kom væk fra situationen. Hun kom til at løbe in d på toilettet. Hun kom ud fra toilettet, men hoveddøren var låst. Tiltalte trak hende tilbage i armen, og de var tilbage på gulvet. Hun kom væk fra tiltal te igen, og det lykkedes hende at komme ud. Hun fik væltet glasbordet, som ramte tiltalte. Hun tænkte over, hvordan hun fik skoene af, for de sad fast. Hun ville have dem af, fordi de sad forkert på, og hun ville løbe ud. Tiltalte lå ovenpå hende, mens hun prøvede at få skoene af. Hun fik skoen løs halvt om halvt. Der hang en ankelkæde fast om hendes ankel. Vidnet har fået forevist foto, bilag 1-11, foto 7. Vidnet har hertil forklaret, at det er hendes sko. Hun må havde fået skoen af i lejligheden. Det overrasker hende. Hun følte, at hun havde sko på, da hun løb. Vidnet har fået forevist foto 13 og har hertil fork laret, at vedhænget har siddet i hendes halskæde. Vidnet har fået forevist foto, bilag 1-8, side 10. Vidnet har hertil forklaret, at det er hendes sko. Hun følte bare, at hun havde begge sko på. Det er nok fordi hun kæmpede med at f å skoene af. Hun tror, at tiltalte løb efter hende, for hun hørte rumstere n i opgangen. Hun husker bare, at hun nåede at komme ud. Hun ved ikke, hvor hun løb hen. Det var bare ud på en lang vej. Hun søgte tilflugt ved et h us, hvor hun kontaktede en dame. Damen ville først ikke hjælpe hende, men vidn et insisterede. De ringede til hendes bosted og til politiet. Hun kørt e med politiet og udpegede det sted, hun mente, at tiltalte boede. Hun blev undersøgt af en læge. Vidnet er blevet foreholdt resume og konklusion fra personundersøgelse af 27. august 2019, bilag 1-42. Vidnet har hertil forklaret, at tiltalte godt kan h ave haft fat om halsen på hende, for han havde fat over alt. Hun havde ikke p roblemer med at trække vejret. Hun husker ikke, at hun fik skader i nakken. Hun fø lte at skade nr. 2 var den værste. Det kan passe, at hun blev bidt to steder i ansigtet, og han bed hende langs armen. Hun bed ham ikke. Hun kradsede ham i a nsigtet. Hun græd 3 dage i træk. Hun havde det mærkeligt, Hun husker ik ke, hvornår hun begyndte på arbejde igen. Hun er blevet meget sårba r efter episoden. Hun har været bange. Hun husker ikke, hvor lang tid der gik, før bidemærkerne gik væk. Hun var ikke så fuld, da hun mødte tiltalte og den anden dreng. Hun drak rødvin. Hun husker ikke, om der var én, der hentede vodka. Hun drak ikke vodka. Hun bad ikke tiltalte om at hente kokain. Hun vil ikke se på videoer. På den video; der er forevist; er hun meget fuld. Hun kan godt se, at hun har småkysset med de to personer. Hun følte ikke; at hun flirtede, men det kan godt være. Det føltes som om, det stod på i en evighed. Hun fornemmede tiltaltes penis, men hun så den ikke. Hendes trøje gik i stykker. Den var ny. Hendes sko gik i stykker. De var også nye. <anonym>V1</anonym> har forklaret; at han kender tiltalte fra Aarhus . De har været gode venner i ca. 2 år Han var sammen med tiltalte den 24. august 2019. De havde været i byen og drukket. Han ved ikke, hvor meget tiltalte havde drukket. Han lagde ikke mærke til, om tiltalte virkede specielt fuld, hvilket måske skyldes, at han selv var fuld. Han husker ikke; hvornår de kom til <anonym>By 1</anonym> men det var efter busserne var begyndt at køre, så det var nok omkring kl. 07.00. Det kan godt passe, at han var i RemalOOO om morgenen. Første gang var han i RemalOOO sammen med tiltalte og anden gang var det for at købe cigaretter 0g drikkevarer. De mødtes med en pige i <anonym>By 1</anonym> De var var på vej hjem efter de havde været i Kvickly. De mødte pigen tæt på tiltaltes bopæl. Pigen kom hen og spurgte, om de kunne give hende direktioner til Randersvej . Det kunne de ikke hjælpe med. Hun spurgte, hvor de boede, 0g om hun måtte gå med dem. Det blev aftalt, at de skulle købe noget at drikke; inden de gik op i lejligheden. Tiltalte købte noget vin af en art. Han gik med op i lejligheden. De sludrede meget godt med pigen. De hyggede sig. Han tror, at pigen havde drukket; inden de mødte hende. De drak vinen oppe i lejligheden. Pigen drak også vin. De drak to flasker vin. De hyggede sig 0g havde det sjovt. Pigen spillede musik, hun kunne lide. De tog billeder; 0g pigen kom ret tæt på dem. Han gav pigen sin mobil, og når hun tog billeder; kom hun tæt på. I starten sad de bare og drak sammen. Han føler, de var sammen i mange timer, men det er svært for ham, at sige hvor lang tid det var. Når telefonerne kom frem; kom pigen tættere på, 0g de begyndte at kysse. Først kyssede hun vidnet 0g så filmede hun og efterfølgende kyssede hun tiltalte. Det var mest, når hun filmede, at der blev kysset. Kyssene var på læberne og i ansigtet. Det var ikke tungekys. Vidnet kendte ikke pigens intentioner. Pigen ville selv med dem; og det var hende, der begyndte at kysse dem. Pigen tog ikke på nogen af dem. Pigen sad ved siden af ham; 0g hun havde sine ben hen over vidnets lår. Tiltalte sad på en stol lige overfor dem. Det skiftede undervejs, hvor tiltalte sad i sofaen; og pigen satte sig ved siden af tiltalte. Vidnet gik ud for at hente noget mere at drikke. Han var sammen med de to andre lige indtil, han gik ud for at købe mere alkohol. side 11 Pigen bad ham købe vodka, og tiltalte bad ham købe cigaretter. Inden da havde han hvilet sig lidt på et værelse. Han nåede ikke at falde helt i søvn. Han lå bare ned. Tiltalte kaldte på ham og tiltalte og pigen bad ham hentet vodka og cigaretter. Der var samme stemning, da han kom tilbage, som da han gik. Tiltalte og pigen halvt lå på sofaen ved siden af hinanden, mer e ved han ikke. Han mener ikke, at de rørte hinanden. Han gav dem tinge ne, og gik derefter tilbage til værelset. Han lagde sig til at sove. Ha n faldt hurtigt i søvn. Han hørte ikke noget. Han sov bare. Efter 1 time hørte han noget, der var lidt højt. Det var lyden af stemmer. Han husker det ikke så klart. Han kan ikke beskrive karakteren af stemmerne nærmere. Han hørte heller ikke noget bestemt blive råbt. Han faldt i søvn igen. Han vågn ede kun én gang. Vidnet blev afhørt af politiet. Han taler ikke særl ig godt dansk, så han havde svært ved at forstå, hvad der blev sagt. den dag. Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhør ingsrapport af 26. september 2019, bilag 1-38. side 4, 4. sidste afsni t, hvoraf fremgår, at han pludselig vågnede ved, at der var larm i lejlighede n. Først troede han, at han drømte, for det var uvirkeligt. Han hørte, at der v ar råberi, og at der blev væltet møbler. Vidnet har hertil forklaret, at han blev spurgt, om han hørte en lyd, og han forklarede til betjente, at han hørte en lyd, og at han først troede, at det var en drøm. Han har ikke forklaret, at han hørte møble r, der blev væltet. Det var først næste dag, han så, at der var væltet møbl er. Vidnet er blevet foreholdt samme afhøringsrapport, side 4, de tre sidste afsnit, hvoraf fremgår, at det måske stod på i 10 m inutter, mens han var vågen, men at han ikke var sikker. Der blev råbt fr a både tiltalte og pigen. Forurettede havde flere gange råbt noget lignende: "Nej, nej hjælp og "Lad være". Pigen havde ikke lydt glad, og tiltalte havd e råbt: "Jo kom nu" eller lignende. Vidnet har hertil forklaret, at han ikke har forkla ret sådan til politiet. Han forklarede det til politiet, som han har forklaret i retten i dag. Han har ikke sagt, at han var vågen i 10 minutter. Han hørte ikke ord, kun lyde. Da han hentede vodka, var han ikke væk i særlig lan g tid. Tiltalte og pigen virkede ikke mere beruset, da han gik, end da han k om tilbage. Der er en dør mellem stuen og det værelse, vidnet s ov i. Døren var lukket. Han kan ikke sige, hvornår han vågnede. Lejligheden var tom. Han stod op med det samme. Inde i stuen var drikkevarerne væltet. Tv'et lå på gulvet. Han lagde ikke mærke til, om cyklen var væltet; eller om der var blod. Han synes, at han så pigens sko og læbestift. Han mødte tiltalte; da tiltalte kom tilbage til lejligheden. Han kiggede på et tidspunkt ud ad køkkenvinduet, men han kunne ikke se tiltalte. Tiltalte kom lidt senere til lejligheden. Han hørte nogle stemmer. Han åbnede køkkenvinduet for at se, om det var tiltalte. Han lukkede vinduet igen; for han kunne ikke se noget. Vidnet er blevet foreholdt samme afhøringsrapport; side 5, 4. afsnit, hvoraf fremgår, at han kiggede ud ad køkkenvinduet på bagsiden af blokken 0g derigennem hørte han sigtede; der råbte. Han kunne ikke høre, hvad der blev råbt. Vidnet har hertil forklaret; at det er svært at vide, hvordan politiet har forstået hans svar. Han forklarede til politiet, at han hørte en lyd;, at han åbnede køkkenvinduet, 0g derefter lukkede han vinduet igen. Da tiltalte kom tilbage til lejligheden; havde tiltalte en rift ved kinden. Det blødte ikke, men det var rødt. Tiltalte havde en t-shirt på. Han lagde ikke mærke til, om tiltaltes bukser var åbne. Han spurgte tiltalte, hvad han havde lavet. Tiltalte slog det hen og sagde, at han skulle ind og sove. Tiltalte lagde sig på sengen i soveværelset. Der er i lejligheden en stue, et lille værelse og et soveværelse. Vidnet har fået forevist foto bilag 1-17, foto 1. Vidnet har hertil forklaret, at tiltalte lagde sig i den seng med det røde betræk. Vidnet havde sovet på den blå madras. Tiltalte lagde sig bare; som han var. Vidnet tog hjem kort tid efter. Han husker ikke, hvad klokken var, og hvor lang tid de forskellige ting tog; De rørte ikke pigens bryster. Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han kom til stede i en villa i <anonym>By 1</anonym> den 24. august 2019, hvor <anonym>F</anonym> var til stede i spisestuen. <anonym>F</anonym> virkede chokeret og oprørt. <anonym>F</anonym> havde en bluse på, der var nedringet eller revet i stykker. Man kunne se en del af hendes bryster. Hun fik en sporsikringsdragt på, Det kan passe, at <anonym>F's</anonym> bodystocking var knappet op; og hang løst ud over et par sorte tætsiddende bukser. <anonym>F</anonym> havde mærker forskellige steder. Hun sagde, hun havde ondt. Hendes ene sko hang fast i et hegn. Han så det kun ud ad vinduet. De fik en ret usammenhængende forklaring fra <anonym>F</anonym> om, hvad der var sket. Hun udpegede et par stedet, hvor det kunne være foregået. Han var ikke med til at undersøge gerningsstedet. Politibetjent <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han blev bedt om at anholde en person på en adresse i <anonym>By 1</anonym> hvor der skulle være foregået et forsøg på voldtægt. Det skulle være foregået et par timer forinden. Det var hans første opgave den dag. Han lagde ikke mærke til noget i opgangen. De startede med at banke på ved tiltalte; men der var ingen reaktion. De kiggede gennem brevsprækken. Døren var ulåst og de gik ind. Beskrivelsen af lejligheden; med de ting der skulle befinde sig der, svarede til det, de havde fået beskrevet. Der lå en mand og sov skråt på gulvet. Manden lå på maven; og han reagerede ikke på, at de talte til ham. De gav tiltalte håndjern på og sagde; at han var anholdt. Lynlåsen var rullet ned på bukserne, og han mener, at bukserne var knappet op. Tiltaltes penis sad opad i underbuskekanten:. De pakkede tiltalte ind i en DNA-dragt 0g på vej ud, så han, at manden havde lyse hår i skægget. Han var ikke med til at undersøge gerningsstedet. Han lagde ikke mærke til skader på tiltalte. Af personundersøgelse af <anonym>F</anonym> fra Aarhus Univer- sitet; Institut for Retsmedicin; af 27. august 2019 fremgår blandt andet føl- gende: Resumé og konklusion Ved undersøgelsen af den 22-årige kvinde; som angiver sig udsat for forsøg på seksuelt overgreb begået ca. 2 timer forud for undersøgelsen; fandtes: Hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i hovedet (1-7), på hal- sen (8,9), ryg (10-13, 16), bryst (14), bug (15,31), arme (17, 30) 0g ben (31-33) samt skarprandet læsion på venstre fod (34). Læsionerne er alle friske og følger efter stumpe traumer, fraset læsion 34 som er følge efter et skarpt traume som snitlrids på skarp genstand. Læsion 2, 3,17-25 har karakter af bid. De øvrige læsioner er følger ef - ter slag, krads eller skurren mod fast overflade. Der er sikret materiale til evt. retsgenetisk og retskemisk undersøgelse. Udlændingestyrelsen har den 30. oktober 2019 udtalt følgende: Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte</anonym> indrejste i Danmark den 19.juli 2014, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 9. april 2015 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens $ 7, stk. 1 indtil den 9. april 2020 Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold i relation til udvis- ningsbestemmelserne regnes fra den 9. april 2015, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark jf. herved udlændingelovens 8 27, stk. 2 Efter udlændingelovens 8 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud- lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke 1 perioden beregnet efter udlændingelovens 8 27, stk. 1. <anonym>Tiltalte</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 4,5 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin - gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 8 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6og 8 24, nr. 2 Efter udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6 kan en udlænding som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, ud- vises; hvis udlændingen efter straffelovens $ 216, 8 245 0g $ 261 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertræ - delse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens $ 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises; hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds - berøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter. $ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen hen - vise til politiets afhøringsrapport af 9. oktober 2019. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet har oplyst; at han: Er sund og rask. Har ingen ægtefælle eller børn. Har sin mor 0g to søskende i Eritrea. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlæn- dingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter- nationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 2,5 til 3 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde; at anklage - myndigheden nedlægger påstand om udvisning: Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 24, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6 0g 8 24, nr. 2 Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo - vens 8 32, stk. 2, nr. 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 3 meddeles indrej - seforbud i forbindelse med udvisning efter $ 22, nr. 4-8 eller for ud- lændinge; som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af udlændingelovens $ 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 el- ler 2, 0g som er udvist ved dom, jf. 8 49, stk. 1, træffer Udlændinge - styrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. $ 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes; jf. $ 31, skal tillige indeholde afgø- relse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter 8 7.' Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i Danmark i4-5 år. Han har haft arbejde. Det sidste arbejde var ved <anonym>Butik</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> Han har to familiemedlemmer i Danmark . En kusine i Vejle 0g en kusi - ne i Aalborg. Han har haft tæt kontakt med den ene kusine, fordi de komi samme kirke. Den anden taler han i telefon med. Han har sin mor 0g to sø- skende i Eritrea. Han kom til Danmark, fordi han havde problemer i sit hjemland. Han havde problemer med regeringen. Han var i fængsel i Eritrea; og han flygtede fra fængslet. Han er bange for, hvad der vil ske, hvis han kommer tilbage til Eritrea. Det kan være fængsel eller dødsstraf. Hvad som helst. Han vil gerne blive i Danmark. Han er kommet til Danmark for at få fred. Han vil gerne forsørge sig selv og hjælpe sin familie så vidt som mu- ligt. Han har telefonisk kontakt til sin famille i Eritrea. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august 2019_ Rettens begrundelse og afgørelse Der har været forevist video, hvoraf blandt andet fremgår, at <anonym>F</anonym> sidder på skødet af tiltalte samtidig med, at hun giver <anonym>V1</anonym> et kys. Det fremgår, at der blev taget flere lignende video- optagelser. På den baggrund og efter forklaringen fra tiltalte finder retten; at <anonym>F</anonym> kan have givet tiltalte indtryk af, at hun var med på noget seksuelt. Retten finder <anonym>F's</anonym> forklaring om, at tiltalte for - søgte at voldtage hende troværdig. Retten finder det bevist; at det startede med, at <anonym>F</anonym> ville hjælpe tiltalte op fra gulvet; men at tiltalte trak hende ned på gulvet; holdt hende fast; bed hende; og åbnede hendes mund med sine fingre og forsøgte at rive hendes bukser ned samtidig med, at hans lem var erigeret. Hun kom fri fra tiltalte og flygtede ud ad dø- ren efter, at hun én gang forgæves havde forsøgt at komme ud ad døren. Retten har ved vurderingen af troværdigheden af <anonym>F's</anonym> forklaring lagt vægt på, at hun havde en række mærker på armene 0g i ansigtet; og at tiltalte havde kradsemærker i ansigtet. Der er desuden lagt vægt på, at <anonym>V1</anonym> har forklaret, at tiltalte var ude af lejlig - heden, da han vågnede, men at tiltalte kom tilbage, hvilket stemmer med <anonym>F's</anonym> forklaring om, at hun mente, at tiltalte var efter hende; da hun løb fra lejligheden. Der er desuden lagt vægt på, at tiltaltes stue bar præg af, at der havde fundet en kamp sted, 0g ikke bare en seksuel leg; som tiltalte har forklaret. Retten finder, at tiltalte ikke kan have været i tvivl om, at <anonym>F</anonym> ikke ville have samleje med ham; men at han alligevel for- søgte at gennemføre det med tvang. Retten finder det ikke bevist; at episoden; hvor <anonym>F</anonym> blev forsøgt voldtaget; fandt sted over en så lang periode; at der skal straffes selvstændig for frihedsberøvelse; og tiltalte frifindes derfor for over - trædelse af straffelovens 8 261, stk. 1.Det er desuden ikke bevist, at tiltalte slikkede <anonym>F</anonym> 1 ansigtet, og at tiltalte har taget kvælertag og holdt <anonym>F</anonym> for munden. Tiltalte fri- findes derfor for overtrædelse af straffelovens 8 232. Den vold, tiltalte har anvendt; findes alene at være omfattet af straffelovens $ 244 og er derfor omfattet af straffelovens 8 216, stk. 1, nr. 1. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens 8 216, stk. 1, nr. I, jf. 8 21. Retten har lagt vægt på, at voldtægtsforsøget fandt sted efter, at der forudgå - ende havde været kontakt mellem tiltalte og forurettede. Der er desuden lagt vægt på grovheden af den vold, der er anvendt. Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens $ 24, nr. I, jf. 8 22, nr. 3 og 6,jf. 8 23, nr. 1 og nr. 2,jf. $ 24, nr. 1 og nr. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationa - le forpligtelser, jf. udlændingelovens $ 26, stk 2 Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ud over sin bopæl har ringe tilknyt- ning til Danmark, at han ikke taler dansk; og at han har sin mor og to sø- skende i Eritrea. Indrejseforbud meddeles for bestandig, jf, udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 4 Erstatningspåstanden vedrørende tort tages til følge som bestemt nedenfor: Ved tilkendelse af godtgørelse for tort, er der taget hensyn til grovheden af voldtægtsforsøget. Spørgsmålet om tingserstatning henvises til eventuelt ci- vilt søgsmål. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig: Tiltalte skal betale sagens omkostninger, bortset fra 1.755,00 kr., der betales af statskassen. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>F</anonym> ved advokat Mogens Freinsilber, Kirkegade 2, 8900 Randers, betale 40.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 29. november 2019. <anonym>Dommer</anonym>	39,650	42,811
3955	Sag om anmodning af § 747 forhør af forurettede	Appelleret	Straffesag	Retten på Frederiksberg	SS-6998/2010-FRB	Øvrige straffesager	1. instans	16713/22	Efterforskning og straffeproces; Forurettede og vidner;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Finn Roger Nielsen; Forsvarer - Rolf Gregersen;	Nej			CI 0108-73251-00153-10			Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 8. november 2010 kl. 13.15 blev retten sat i retssal J af Dommer. Protokolfører var Medarbejder ved retten. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2-6998/2010 Politiets nr. CI 0108-73251-00153-10 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1974) Anmodning om § 747-forhør af Forurettede. Navneforbud i henhold til tidligere afsagt kendelse. For anklagemyndigheden mødte Anklager. Advokat Rolf Gregersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte. Advokat Finn Roger Nielsen var mødt som bistandsadvokat for Forurettede. Der blev fremlagt anklagemyndighedens begæring af 7. oktober 2010 om ret- smøde til indenretlig afhøring af Forurettede, jf. retspleje-lovens § 747, stk. 1. Der blev fremlagt skrivelse af 3. november 2010 fra advokat Rolf Gregersen indeholdende protest mod den indenretlige afhøring. Anklageren begærede sagen fremmet. Anklageren henviste til, at forurettede er bange for sigtede, som kender hendes opholdssted. Der er stor risiko for, at forurettede ikke ønsker at afgive forklaring under domsforhandlingen, da forurettede og sigtede har haft et kæresteforhold. Forurettede har været til psykolog i anledning af volden mod hende, og psykologen har anbefalet foru- rettede at glemme episoden og lægge sagen bag sig, for at hun kan komme videre. Anklageren begærede endvidere, at sigtede føres ud, når Forurettede afgiver forklaring, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5. På dommerens forespørgsel til de i begæringen anførte trusler mod et vidne, Std 75286 side 2 bemærkede anklageren, at der ikke foreliggere nærmere konkrete oplysnin-ger herom, end hvad der fremgår af bilag 10, hvorefter et vidne til politiet har udtalt, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen af frygt for sit liv. Arrestanten Tiltalte blev fremstillet kl. 13.31 og blev orienteret om anklagerens begæring. Forsvareren protesterede mod gennemførelse af indenretlig afhøring af Forurettede og mod afhøring uden sigtedes tilstedeværelse. Retten afsagde kendelse Efter anklagerens oplysninger om baggrunden for anmodningen om afhøring af Forurettede, finder retten ikke, at der foreligger sådanne konkrete trusler eller andre omstændigheder, som gør, at det må befrygtes, at forurettedes forklaring vil gå tabt, hvis den ikke sikres nu men afventer ho-vedforhandlingen. Retten finder derfor ikke grundlag for at tage anklagemyn-dighedens begæring til følge, jf. retsplejelovens § 747, stk. 2, nr. 1, hvorfor bestemmes Anmodningen om afhøring af Forurettede tages ikke til følge. Bistandsadvokaten ønskede at kære den afsagte kendelse. Sagen udsat på modtagelse af anklageskrift. Dommer	Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 8. november 2010 kl. 13.15 blev retten sat i retssal J af <anonym>Dommer</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2-6998/2010 Politiets nr. CI 0108-73251-00153-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1974)</anonym> Anmodning om $ 747-forhør af <anonym>Forurettede</anonym> Navneforbud i henhold til tidligere afsagt kendelse. For anklagemyndigheden mødte <anonym>Anklager</anonym> Advokat Rolf Gregersen var mødt som beskikket forsvarer for <anonym>Tiltalte</anonym> Advokat Finn Roger Nielsen var mødt som bistandsadvokat for <anonym>Forurettede</anonym> Der blev fremlagt anklagemyndighedens begæring af 7. oktober 2010 om ret- smøde til indenretlig afhøring af <anonym>Forurettede</anonym> jf. retspleje-lovens $ 747, stk 1. Der blev fremlagt skrivelse af 3.november 2010 fra advokat Rolf Gregersen indeholdende protest mod den indenretlige afhøring. Anklageren begærede sagen fremmet. Anklageren henviste til, at forurettede er bange for sigtede; som kender hendes opholdssted. Der er stor risiko for; at forurettede ikke ønsker at afgive forklaring under domsforhandlingen; da forurettede og sigtede har haft et kæresteforhold. Forurettede har været til psykolog i anledning af volden mod hende; og psykologen har anbefalet foru- rettede at glemme episoden og lægge sagen bag sig, for at hun kan komme videre. Anklageren begærede endvidere; at sigtede føres ud, når <anonym>Forurettede</anonym> afgiver forklaring; jf. retsplejelovens 8 748, stk. 5. På dommerens forespørgsel til de i begæringen anførte trusler mod et vidne; bemærkede anklageren; at der ikke foreliggere nærmere konkrete oplysnin-ger herom; end hvad der fremgår af bilag 10, hvorefter et vidne til politiet har udtalt, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen af frygt for sit liv Arrestanten <anonym>Tiltalte</anonym> blev fremstillet kl. 13.31 og blev orienteret om anklagerens begæring. Forsvareren protesterede mod gennemførelse af indenretlig afhøring af <anonym>Forurettede</anonym> og mod afhøring uden sigtedes tilstedeværelse. Retten afsagde kendelse Efter anklagerens oplysninger om baggrunden for anmodningen om afhøring af <anonym>Forurettede</anonym> finder retten ikke; at der foreligger sådanne konkrete trusler eller andre omstændigheder; som gøI, at det må befrygtes; at forurettedes forklaring vil gå tabt, hvis den ikke sikres nu men afventer ho-vedforhandlingen: Retten finder derfor ikke grundlag for at tage anklagemyn-dighedens begæring til følge; jf. retsplejelovens $ 747, stk. 2, nr. 1, hvorfor bestemmes Anmodningen om afhøring af <anonym>Forurettede</anonym> tages ikke til følge. Bistandsadvokaten ønskede at kære den afsagte kendelse. Sagen udsat på modtagelse af anklageskrift. <anonym>Dommer</anonym>	2,655	2,888
3956	Sag sig om konkurskarantæne	Appelleret	Civilsag	Retten i Svendborg	BS-24879/2018-SVE	Konkurskarantæne	1. instans	2808/23	Konkurs og insolvens;			Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		RETTEN I SVENDBORG RETSBOG Den 9. august 2019 kl. 13.00 holdt Retten i Svendborg offentligt retsmøde i rets - bygningen. behandlede sagen. Sag BS-24879/2018-SVE under konkurs (advokat Stig Haack Pedersen) mod (advokat Verner Ejerskov Sørensen) Ingen var mødt. Tidspunktet for afsigelse af kendelsen var meddelt parterne ved sagens optagel- se til kendelse. Der afsagdes sålydende Kendelse: Konkursbegæring blev indgivet den 25. september 2017. Bedømmelsesperioden efter konkurslovens $ 157, stk. 1 er herefter fra den 25. september 2016 til kon - kursdekretet; der blev afsagt den 29. september 2017. Sagsøgte har siden 2013 været registeret som bestyrelsesmedlem 0g direktør . Han registreredes som værende fratrådt begge poster den 12. september 2017. 2 Sagsøgte har således i en væsentlig del af bedømmelsesperioden været registe - ret i selskabets ledelse. Det lægges som ubestridt til grund; at han i perioden 0g - så har taget aktiv deli ledelsen. Selskabets årsrapport for 2016 blev behandlet den 21.juli 2017.Den angik et regnskabsår, der delvist lå i bedømmelsesperioden; 0g rapporten blev aflagt i denne Sagsøgte var direktør og bestyrelsesmedlem både i regnskabsperioden 0g ved aflæggelsen af rapporten. Rapporten indeholdt en meget forbeholden re- visionspåtegning navnlig vedrørende værdiansættelsen af nogle immaterielle rettigheder. Det lægges til grund; at sagsøgte indså eller burde have indset; at der var grund til reagere hurtigt 0g effektfuldt på både de forhold, der begrundede påtegnin- gen, 0g på selve påtegningen. Ved ikke at gøre dette findes han have tilsidesat sine pligter efter selskabslovens $ 118, stk. 2 Skifteretten finder derfor, at sagsøgte har udvist groft uforsvarlig forretningsfø- relse, der gør ham uegnet til at lede en erhvervsvirksomhed. Der tages herefter ikke stilling til, om andre grunde kunne føre til samme resul- tat. Efter en samlet bedømmelse af forholdene 0g tidsforløbet findes der ikke grundlag for at reducere konkurskarantænens længde Thi bestemmes: Der pålægges konkurskarantæne. Den pålagte konkurskarantæne løber i 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor ken- delsen er endelig: Sagsøgte betaler inden 14 dage til statskassen sagens omkostninger med 75.000 kr., der udgør salær til kurator 0g egen advokat. Der blev tillagt kurator, advokat Stig Haack Pedersen; i salær 30.000 kr. med til- læg af moms; i alt 37.500 kr., der betales foreløbigt af det offentlige 0g endeligt af sagsøgte. Beløbet overføres med henvisning til j nr. 310669, cvr.nr. 25353641, tlf.nr. 62621048. Retten tillagde den for beskikkede advokat, advokat Verner Ejerskov Sørensen et salær på 30.000 kr. med tillæg af moms, i alt 37.500 kr., der betales foreløbig af det offentlige 0g endeligt af sagsøgte. Beløbet overføres med henvisning til jnr. 45305/VSICS, cvr. nr. 18306336, tlf. nr. 62212124. 3 Sagen blev sluttet.	RETTEN I SVENDBORG RETSBOG Den 9. august 2019 kl. 13.00 holdt Retten i Svendborg offentligt retsmøde i rets - bygningen. behandlede sagen. Sag BS-24879/2018-SVE under konkurs (advokat Stig Haack Pedersen) mod <anonym>art A (Sagsøgte)</anonym> (advokat Verner Ejerskov Sørensen) Ingen var mødt. Tidspunktet for afsigelse af kendelsen var meddelt parterne ved sagens optagel- se til kendelse. Der afsagdes sålydende Kendelse: Konkursbegæring blev indgivet den 25. september 2017. Bedømmelsesperioden efter konkurslovens $ 157, stk. 1 er herefter fra den 25. september 2016 til kon - kursdekretet; der blev afsagt den 29. september 2017. Sagsøgte har siden 2013 været registeret som bestyrelsesmedlem 0g direktør . Han registreredes som værende fratrådt begge poster den 12. september 2017. 2 Sagsøgte har således i en væsentlig del af bedømmelsesperioden været registe - ret i selskabets ledelse. Det lægges som ubestridt til grund; at han i perioden 0g - så har taget aktiv deli ledelsen. Selskabets årsrapport for 2016 blev behandlet den 21.juli 2017.Den angik et regnskabsår, der delvist lå i bedømmelsesperioden; 0g rapporten blev aflagt i denne Sagsøgte var direktør og bestyrelsesmedlem både i regnskabsperioden 0g ved aflæggelsen af rapporten. Rapporten indeholdt en meget forbeholden re- visionspåtegning navnlig vedrørende værdiansættelsen af nogle immaterielle rettigheder. Det lægges til grund; at sagsøgte indså eller burde have indset; at der var grund til reagere hurtigt 0g effektfuldt på både de forhold, der begrundede påtegnin- gen, 0g på selve påtegningen. Ved ikke at gøre dette findes han have tilsidesat sine pligter efter selskabslovens $ 118, stk. 2 Skifteretten finder derfor, at sagsøgte har udvist groft uforsvarlig forretningsfø- relse, der gør ham uegnet til at lede en erhvervsvirksomhed. Der tages herefter ikke stilling til, om andre grunde kunne føre til samme resul- tat. Efter en samlet bedømmelse af forholdene 0g tidsforløbet findes der ikke grundlag for at reducere konkurskarantænens længde Thi bestemmes: Der pålægges konkurskarantæne. Den pålagte konkurskarantæne løber i 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor ken- delsen er endelig: Sagsøgte betaler inden 14 dage til statskassen sagens omkostninger med 75.000 kr., der udgør salær til kurator 0g egen advokat. Der blev tillagt kurator, advokat Stig Haack Pedersen; i salær 30.000 kr. med til- læg af moms; i alt 37.500 kr., der betales foreløbigt af det offentlige 0g endeligt af sagsøgte. Beløbet overføres med henvisning til j nr. 310669, cvr.nr. 25353641, tlf.nr. 62621048. Retten tillagde den for beskikkede advokat, advokat Verner Ejerskov Sørensen et salær på 30.000 kr. med tillæg af moms, i alt 37.500 kr., der betales foreløbig af det offentlige 0g endeligt af sagsøgte. Beløbet overføres med henvisning til jnr. 45305/VSICS, cvr. nr. 18306336, tlf. nr. 62212124. 3 Sagen blev sluttet.	2,890	2,923
3957	Sag om konkurskarantæne stadfæstet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-36963/2019-OLR	Konkurskarantæne	2. instans	2807/23	Konkurs og insolvens;			Nej	Nej	Nej		0,00 kr.		ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 2 januar 2020 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Bredgade 59, København K Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen; Joachim Kromann 0g Morten Lange (kst.) behandlede sagen. Sag BS-36963/2019-OLR (15. afdeling) (beskikket advokat Claus Olsen) mod Advokat Stig Haack Pedersen som kurator i under konkurs (vladvokat Hans Lindstrøm Svendsen) Ved kendelse af 9. august 2019 har Retten i Svendborgs skifteret (sag BS - 24879/2018-SVE) bestemt, at pålægges konkurskarantæne i 3 år har kæret afgørelsen med påstand om frifindelse. Til støtte for 'påstanden har anført navnlig, at han ikke har til- sidesat sine pligter efter selskabslovens $ 118, stk. 2, eller i øvrigt tilsidesat sine pligter på en sådan måde eller i et sådant omfang at han er uegnet til at lede en erhvervsvirksomhed. Han arbejdede frem til sin sygemelding i efteråret 2017 på at sikre den nødvendige likviditet til at nyttiggøre de immaterielle rettigheder; der var blevet taget forbehold for i revisionspåtegningen i selskabets årsrapport for 2016.Det bør i øvrigt tillægges særlig vægt; at selskabets kreditorer ikke er blevet påført tab efter aflæggelsen af årsrapporten. 2 Kurator i under konkurs, ved advokat Stig Haack Pe- dersen, har under henvisning til sine anbringender for skifteretten nedlagt på - stand om stadfæstelse. Skifteretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Det fremgår af sagens oplysninger, at den 31. oktober 2013 indtrådte som bestyrelsesmedlem 0g direktør i selskabet Den 12. september 2017 fratrådte han igen 0g samme dag skiftede sel- skabet navn til Nykredit indgav den 21. september 2017 konkursbegæring mod selskabet; 0g den 29. september 2017 blev selskabet erklæret konkurs. Af selskabets årsregnskab for 2016, der blev godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21. juli 2017, fremgår, at der ved udgangen af 2016 var gældsforpligtelser på i alt 8.086.499 kr, heraf 2.351.780 kr. til banker; 08 en egenkapital på 4.318.310 kr. Selskabets væsentligste aktiv var anført som "er- hvervede patenter" 0g opgjort til en værdi af 8.500.000 kr. Af den uafhængige revisors revisionspåtegning på årsrapporten for 2016 fremgår blandt andet: "Vi udtrykker ingen konklusion om årsregnskabet. På grund af betyde- ligheden af det forhold, der er beskrevet i afsnittet 'Grundlag for mang - lende konklusion" , har vi ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt 0g egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion om års - regnskabet: Grundlag for manglende konklusion Selskabets finansielle situation er blevet forværret i indeværende år 0g vi tager forbehold for regnskabets aflæggelse som going concern; idet det finansielle beredskab på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt sikret. Endvidere tager vi forbehold for værdiansættelsen af erhvervede imma- terielle rettigheder og udviklingsprojekter, idet værdien af disse ikke kan vurderes pålideligt som følge af selskabets finansielle situation Vi tager forbehold for værdiansættelsen af tilgodehavender fra tilknyt- tede virksomheder, idet det ikke kan konstateres pålideligt om de vil være istand til at indfri deres forpligtelser overfor selskabet. Vi tager forbehold for om opgørelsen af selskabets gældsforhold er fuldstændig idet vi ikke har~ opnået et tilstrækkeligt revisionsbevis her- for. På grundlag af forbeholdenes gennemgribende betydning samt at vi på væsentlige områder ikke har et tilstrækkeligt revisionsbevis ud- trykker vi ingen konklusion om regnskabet:' Af posteringsoversigten for selskabets konto hos Nykredit fremgår, at selskabet 1 perioden fra den 18.marts 2016 frem til den 30. september 2016 oparbejdede 3 en gæld på ca. 2,1 mio. kr. 0g i perioden frem til den 3.juli 2017 forøgede gæl- den yderligere med ca. 600.000 kr. I samme 'perioder blev der månedligt over - ført betydelige beløb til selskabets MasterCard-konto i Nykredit, hvortil der var tilknyttet et MasterCard, som var anført som bruger af. Efter den 30. september 2016 udgjorde disse overførsler den væsentligste aktivitet på kontoen: Af posteringsoversigten for denne konto fremgår, at der i perioden fra den 26. september 2016 0g frem til den 1.juni 2017 på daglig basis blev foreta- get hævninger på kortet; herunder et ganske betydeligt antal kontanthævnin- ger. I forbindelse med bobehandlingen anmodede kurator selskabets eksterne bog" holder om bilagsmateriale. Det fremgår, at kurator modtog bilagsmateriale for 2014, 2015 0g en del af 2016. På kurators fo- respørgsel om det resterende bogføringsmateriale for 2016 0g 2017 oplyste bog" holderen ved mail af 12 december 2017, at hun havde været samtlige mapper igennem 0g ikke var i besiddelse af yderligere bogføringsmateriale. Af kurators statusoversigt 08 redegørelse af 6. februar 2018 fremgår blandt an- det, at der er anmeldt krav i boet for ca. 13,7 mio. kr., 0g at der på en konto i Spar Nord Bank henstod 8,22 kr. Af redegørelsen fremgår endvidere blandt an- det: 71 'Skyldneren meddelte ved e-mail af d. 07. september 2017 følgende: ke mange chancer for at overleve; med mindre at der laves noget omstrukturering: Ihvert fald er det nødvendigt at tænke konstruk - tivt. Iskrivende stund er der således ikke nogen aktivitet i selskaberne. Der er ikke nogen værdier af betydning i selskaberne, så en kon- kurs vil ikke give dividende til kreditorerne. Tingene ser sorte ud, 0g det er ikke nemt at se lyset for enden af tunnelen. Imidlertid er der dog noget der tyder på at nogle af de IP rettighe- der som selskabet besidder kan blive benyttet i den nærmeste frem- tid. Dette vil kunne indbringe penge der umiddelbart vil kunne ho- norere kreditorerne fuldt ud_ 11 Den 27.marts 2018 blev der holdt møde i skifteretten, hvor forklarede blandt andet, at værdien af patentet nok er begrænset; 0g at han på grund af sygdom trak sig fra driften af selskabet i 1. kvartal 2017. Patentet er re- gistreret i Malaysia. 4 Landsretten afsagde KENDELSE Konkursbegæringen blev modtaget i skifteretten den 25. september 2017, 08 1- årsfristen i konkurslovens $ 157, stk. 1, skal derfor regnes fra den 25. september 2016. Efter sagens oplysninger tiltræder landsretten at der først blev afmeldt som direktør 0g bestyrelsesmedlem den 12 september 2017,i den væsentligste del af bedømmelsesperioden har deltaget i ledelsen af selska- bet. Det må efter sagens oplysninger lægges til grund; at der efter den 30. september 2016 ikke har været en driftsmæssig aktivitet i selskabet af nogen betydning 08 at de hævninger, som er foretaget herefter; 0g med hensyn til hvilke bogførings - materiale ikke foreligger, er privathævninger foretaget af Under disse omstændigheder tiltræder landsretten at på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og derfor skal pålægges konkurskarantæne, jf. kon- kurslovens S 157, stk. 1 0g 2 Landsretten tiltræder endvidere, at konkurskaran- tænen skal pålægges for 3 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1. Landsretten stadfæster herefter skifterettens afgørelse. Efter sagens forløb 0g udfald skal erstatte statskassen udgif - terne til vederlaget til kurator 0g den beskikkede advokats salær med i alt 6.250 kr., jf:. konkurslovens $ 165, stk:. 1 0g 2 THI BESTEMMES: Skifterettens afgørelse stadfæstes. skal inden 14 dage erstatte statskassen udgifterne ved sagens førelse for landsretten med 6.250 kr. Efter sagens karakter 0g omfang tillagdes der kurator et vederlag for landsret- ten på 3.000 kr. med tillæg af moms, jf. konkurslovens $ 166. Beløbet betales fo- reløbigt af statskassen. Efter sagens karakter 0g omfang tillagdes der endvidere den for for landsretten beskikkede advokat; advokat Claus Olsen et salær på 2.000 kr. med tillæg af moms, jf. konkurslovens $ 163, 2 pkt. Beløbet betales forelø- bigt af statskassen 5 Sagen sluttet.	ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 2 januar 2020 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Bredgade 59, København K Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen; Joachim Kromann 0g Morten Lange (kst.) behandlede sagen. Sag BS-36963/2019-OLR (15. afdeling) <anonym>art A</anonym> (beskikket advokat Claus Olsen) mod Advokat Stig Haack Pedersen som kurator i under konkurs (vladvokat Hans Lindstrøm Svendsen) Ved kendelse af 9. august 2019 har Retten i Svendborgs skifteret (sag BS - 24879/2018-SVE) bestemt, at <anonym>art A</anonym> pålægges konkurskarantæne i 3 år har kæret afgørelsen med påstand om frifindelse. Til støtte for 'påstanden har anført navnlig, at han ikke har til- sidesat sine pligter efter selskabslovens $ 118, stk. 2, eller i øvrigt tilsidesat sine pligter på en sådan måde eller i et sådant omfang at han er uegnet til at lede en erhvervsvirksomhed. Han arbejdede frem til sin sygemelding i efteråret 2017 på at sikre den nødvendige likviditet til at nyttiggøre de immaterielle rettigheder; der var blevet taget forbehold for i revisionspåtegningen i selskabets årsrapport for 2016.Det bør i øvrigt tillægges særlig vægt; at selskabets kreditorer ikke er blevet påført tab efter aflæggelsen af årsrapporten. 2 Kurator i <anonym>somhed 1 AIS</anonym> under konkurs, ved advokat Stig Haack Pe- dersen, har under henvisning til sine anbringender for skifteretten nedlagt på - stand om stadfæstelse. Skifteretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Det fremgår af sagens oplysninger, at den 31. oktober 2013 indtrådte som bestyrelsesmedlem 0g direktør i selskabet Den 12. september 2017 fratrådte han igen 0g samme dag skiftede sel- skabet navn til <anonym>somhed 1 A/S</anonym> Nykredit indgav den 21. september 2017 konkursbegæring mod selskabet; 0g den 29. september 2017 blev selskabet erklæret konkurs. Af selskabets årsregnskab for 2016, der blev godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21. juli 2017, fremgår, at der ved udgangen af 2016 var gældsforpligtelser på i alt 8.086.499 kr, heraf 2.351.780 kr. til banker; 08 en egenkapital på 4.318.310 kr. Selskabets væsentligste aktiv var anført som "er- hvervede patenter" 0g opgjort til en værdi af 8.500.000 kr. Af den uafhængige revisors revisionspåtegning på årsrapporten for 2016 fremgår blandt andet: "Vi udtrykker ingen konklusion om årsregnskabet. På grund af betyde- ligheden af det forhold, der er beskrevet i afsnittet 'Grundlag for mang - lende konklusion" , har vi ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt 0g egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion om års - regnskabet: Grundlag for manglende konklusion Selskabets finansielle situation er blevet forværret i indeværende år 0g vi tager forbehold for regnskabets aflæggelse som going concern; idet det finansielle beredskab på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt sikret. Endvidere tager vi forbehold for værdiansættelsen af erhvervede imma- terielle rettigheder og udviklingsprojekter, idet værdien af disse ikke kan vurderes pålideligt som følge af selskabets finansielle situation Vi tager forbehold for værdiansættelsen af tilgodehavender fra tilknyt- tede virksomheder, idet det ikke kan konstateres pålideligt om de vil være istand til at indfri deres forpligtelser overfor selskabet. Vi tager forbehold for om opgørelsen af selskabets gældsforhold er fuldstændig idet vi ikke har~ opnået et tilstrækkeligt revisionsbevis her- for. På grundlag af forbeholdenes gennemgribende betydning samt at vi på væsentlige områder ikke har et tilstrækkeligt revisionsbevis ud- trykker vi ingen konklusion om regnskabet:' Af posteringsoversigten for selskabets konto hos Nykredit fremgår, at selskabet 1 perioden fra den 18.marts 2016 frem til den 30. september 2016 oparbejdede 3 en gæld på ca. 2,1 mio. kr. 0g i perioden frem til den 3.juli 2017 forøgede gæl- den yderligere med ca. 600.000 kr. I samme 'perioder blev der månedligt over - ført betydelige beløb til selskabets MasterCard-konto i Nykredit, hvortil der var tilknyttet et MasterCard, som var anført som bruger af. Efter den 30. september 2016 udgjorde disse overførsler den væsentligste aktivitet på kontoen: Af posteringsoversigten for denne konto fremgår, at der i perioden fra den 26. september 2016 0g frem til den 1.juni 2017 på daglig basis blev foreta- get hævninger på kortet; herunder et ganske betydeligt antal kontanthævnin- ger. I forbindelse med bobehandlingen anmodede kurator selskabets eksterne bog" holder om bilagsmateriale. Det fremgår, at kurator modtog bilagsmateriale for 2014, 2015 0g en del af 2016. På kurators fo- respørgsel om det resterende bogføringsmateriale for 2016 0g 2017 oplyste bog" holderen ved mail af 12 december 2017, at hun havde været samtlige mapper igennem 0g ikke var i besiddelse af yderligere bogføringsmateriale. Af kurators statusoversigt 08 redegørelse af 6. februar 2018 fremgår blandt an- det, at der er anmeldt krav i boet for ca. 13,7 mio. kr., 0g at der på en konto i Spar Nord Bank henstod 8,22 kr. Af redegørelsen fremgår endvidere blandt an- det: 71 'Skyldneren meddelte ved e-mail af d. 07. september 2017 følgende: ke mange chancer for at overleve; med mindre at der laves noget omstrukturering: Ihvert fald er det nødvendigt at tænke konstruk - tivt. Iskrivende stund er der således ikke nogen aktivitet i selskaberne. Der er ikke nogen værdier af betydning i selskaberne, så en kon- kurs vil ikke give dividende til kreditorerne. Tingene ser sorte ud, 0g det er ikke nemt at se lyset for enden af tunnelen. Imidlertid er der dog noget der tyder på at nogle af de IP rettighe- der som selskabet besidder kan blive benyttet i den nærmeste frem- tid. Dette vil kunne indbringe penge der umiddelbart vil kunne ho- norere kreditorerne fuldt ud_ 11 Den 27.marts 2018 blev der holdt møde i skifteretten, hvor forklarede blandt andet, at værdien af patentet nok er begrænset; 0g at han på grund af sygdom trak sig fra driften af selskabet i 1. kvartal 2017. Patentet er re- gistreret i Malaysia. 4 Landsretten afsagde KENDELSE Konkursbegæringen blev modtaget i skifteretten den 25. september 2017, 08 1- årsfristen i konkurslovens $ 157, stk. 1, skal derfor regnes fra den 25. september 2016. Efter sagens oplysninger tiltræder landsretten at der først blev afmeldt som direktør 0g bestyrelsesmedlem den 12 september 2017,i den væsentligste del af bedømmelsesperioden har deltaget i ledelsen af selska- bet. Det må efter sagens oplysninger lægges til grund; at der efter den 30. september 2016 ikke har været en driftsmæssig aktivitet i selskabet af nogen betydning 08 at de hævninger, som er foretaget herefter; 0g med hensyn til hvilke bogførings - materiale ikke foreligger, er privathævninger foretaget af <anonym>art A</anonym> Under disse omstændigheder tiltræder landsretten at <anonym>art A</anonym> på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og derfor skal pålægges konkurskarantæne, jf. kon- kurslovens S 157, stk. 1 0g 2 Landsretten tiltræder endvidere, at konkurskaran- tænen skal pålægges for 3 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1. Landsretten stadfæster herefter skifterettens afgørelse. Efter sagens forløb 0g udfald skal erstatte statskassen udgif - terne til vederlaget til kurator 0g den beskikkede advokats salær med i alt 6.250 kr., jf:. konkurslovens $ 165, stk:. 1 0g 2 THI BESTEMMES: Skifterettens afgørelse stadfæstes. <anonym>art A</anonym> skal inden 14 dage erstatte statskassen udgifterne ved sagens førelse for landsretten med 6.250 kr. Efter sagens karakter 0g omfang tillagdes der kurator et vederlag for landsret- ten på 3.000 kr. med tillæg af moms, jf. konkurslovens $ 166. Beløbet betales fo- reløbigt af statskassen. Efter sagens karakter 0g omfang tillagdes der endvidere den for for landsretten beskikkede advokat; advokat Claus Olsen et salær på 2.000 kr. med tillæg af moms, jf. konkurslovens $ 163, 2 pkt. Beløbet betales forelø- bigt af statskassen 5 Sagen sluttet.	7,853	8,021
3958	Sag om, hvorvidt der kan foretages blodtypesammenligning af blodprøver i sag om spirituskørsel	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-6641/2010-GLO	Øvrige straffesager	1. instans	16711/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Steen Henriksson;	Nej			0700-80201-00155-10			/ Retten i Glostrup Den 16. november 2010 kl. 10.45 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 15-6641/2010 Politiets nr. 0700-80201-00155-10 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1955) Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af 23. august 2010 med bilag. Advokat Steen Henriksson var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op. Tiltalte nægtede sig skyldig i forhold 1 og erkendte sig skyldig i forhold 2. Der blev afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringerne blev lydoptaget. Tiltalte forklarede, at han den pågældende aften sad og spiste sammen med sin kone, da han blev ringet op af sin ene datter. Datteren var blevet banket af sin ex-kæreste, og hun bad om, at tiltalte kom og hentede hende og hen-des barn. Tiltalte havde fået vin til maden. Tiltalte boede på Amager, og hans datter boede i By 1. Tiltalte mente, at han var i stand til at kø-re forsvarligt, selvom han havde drukket alkohol, hvorfor han tog bilen ud for at hente datteren. Tiltaltes anden datter var med ham i bilen. Da tiltalte havde hente sin datter og hendes søn, kørte han dem til et krisecenter i By 2. Da tiltalte kom ud til sin datter, datterens ex-kæreste kørt fra stedet, og der var roligt. Tiltaltes barnebarn var på daværende tidspunkt omkring 1 år gammelt. Tiltalte er ikke klar over, hvor meget han havde drukket den på-gældende aften. Han havde kun drukket vin. Han havde hverken drukket øl eller spiritus. Han havde ikke drukket aftenen før eller i løbet af dagen. Han Std 75264 / side 2 mener, at han havde fået en øl eller to, inden de satte sig til bords, men han kan ikke sige nøjagtigt, hvor meget han havde drukket. Han var ikke beruset, og kunne ikke mærke, at han havde drukket. Tiltalte havde også sin anden datter med i bilen den pågældende aften, og hun var meget beruset. Tiltaltes barnebarn sad i en barnestol i bilen og var spændt fast, da de kørte fra By 1. Tiltaltes anden datter tog imidlertid selen af barnet, da barnet græd. Den anden datter løftede barnet op og ville give dette til dets mor, der sad på passagersædet foran. Barnet ville have fat i rattet, og tiltaltes datter, der sad foran, satte drengen på tiltaltes skød. Tiltalte bad sin datter tage drengen væk. De kørte på det tidspunkt på en motortrafikvej. Lige før datte-ren fik drengen væk fra tiltalte, så tiltalte politibetjente, der kørte op på siden af bilen. Tiltaltes datter tog drengen til sig, så da tiltalte blev standset, sad drengen ikke længere hos tiltalte. På motortrafikvejen var hastigheden mel-lem 70-80 km/t, og tiltalte fulgte trafikken. Efter en kort drøftelse med sin forsvarer oplyste tiltalte, at han alligevel godt kan erkende sig skyldig i forhold 2. Vedrørende forhold 1 forklarede tiltalte, at han blev standset af en motorcy- kelbetjent på motortrafikvejen. Tiltalte steg ud af bilen, og han blev bedt om at blæse i et alkometer. Forsvareren foreholdt tiltalte, at der i anmeldelsesrapport af 28. maj 2010, side 2, 3. sidste linie, fremgår at: "Han blev anmodet om, at medvirke til en alkotest - testen viste en promille på 1,12. Tiltalte forklarede hertil, at be- tjenten ikke oplyste ham om, hvad alkotesten viste. Tiltalte forklarede videre, at han blev taget med på Politigården, hvor der blev lavet en udåndingsprøve. Forsvareren foreholdt tiltalte, at der i anmeldelsesrapport af 28. maj 2010, side 3, 4. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at: "Der blev foretaget en udåndings-prøve på sigtede kl. 22.00, der viste en promille på 1,6. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke fik resultatet af udåndingsprøven at vide. Tiltalte forklarede videre, at han blev sat i et venterum sammen med en an-den mand, der var meget fuld. Lægen kom for at tage en blodprøve fra tiltal-te. Første forsøg mislykkedes, hvilket fik tiltalte til at spørge, om han var læ-ge, hvilket lægen bekræftede. Der blev ikke lagt noget tryk på armen, inden blodprøven blev taget. Tiltalte fik tappet to glas blod. Tiltalte så ikke, at den anden mand fik taget blodprøve. Forsvareren anmodede om, at det undersøges, hvilken blodtype prøvetagnin- gen fra retskemisk afdeling under journalnummer R1014336-1 vedrører, da tiltalte er af den overbevisning, at blodprøven er blevet ombyttet med en an- den. Tiltaltes blodtype er Bnegativ. / side 3 Anklageren protesterede mod anmodningen. Spørgsmålet blev procederet. Forsvareren gjorde herunder gældende, - at tiltalte har forklaret, at der var en anden person i venteværelset, hvor blodprøverne blev udtaget, at den pågældende person var betydelig mere be- ruset end tiltalte, og at lægen var uprofessionel, - at alkotesten (foretaget umiddelbart forud for anholdelsen) viste en promil-le på 1,12 og udåndingsprøven (foretaget kl. 22) viste en promille på 1,6. Anklageren har henholdt sig til anklagemyndighedens brev af 8. november 2010 til forsvareren, hvori er anført: " ... Blodprøven er udtaget på politistationen. Ved udtagelsen er der kun en person til udtagelse af blodprøve i lægerummet af gangen. Her ud over er selvfølgelig lægen, ligesom udtagelsen normalt overvåges af en politimand. Prøven med diverse dokumenter pakkes i den der til foreskrevne kuvert in-den der gøres klar til næste blodprøve. Anklagemyndigheden finder derfor ikke, at der foreligger omstændigheder, der sandsynliggør, at analyseresulta-tet eller mindsteværdien i den retskemiske erklæring af 15. maj 2010 er for-kert. Vi mener derfor ikke, det er relevant at foretage sammenligningen ... " Anklageren har endvidere gjort gældende, at tiltaltes forklaring dags dato udelukkende er udokumenterede påstande, som ikke ændrer anklagemyndig- hedens opfattelse. Den blodprøveudtagende læge i nærværende sag meget erfaren. Retten afsagde sålydende Kendelse: Der er en fast procedure hos politiet i forbindelse med blodprøveudtagnin-ger, og anklagemyndigheden har oplyst, at denne procedure er blevet fulgt. Det er endvidere oplyst, at det er en erfaren læge, som har foretaget blodprø-ven. Tiltaltes forklaring - der vedrørende spørgsmålet om tiltaltes alkoholindta- gelse er indbyrdes uoverensstemmende - samt det forhold, at alkotesten og udåndingsprøven viste anderledes resultater end blodprøven, findes på oven- stående baggrund ikke at kunne begrunde, at forsvarerens anmodning imø- dekommes. Derfor bestemmes: Forsvarerens anmodning om blodtypesammenligning afvises. Efter samråd med tiltalte kærede forsvareren kendelsen til landsretten. / side 4 Forsvareren anmodede retten om at tillægge kæremålet opsættende virkning. Anklageren havde ikke indvendinger mod, at kæremålet tillægges opsætten-de virkning. Retten tillagde kæremålet opsættende virkning. Sagen udsat på landsrettens afgørelse. Retten hævet kl. 11.30. Dommer	Retten Glostrup Den 16. november 2010 kl. 10.45 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr: 15-6641/2010 Politiets nr. 0700-80201-00155-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1955)</anonym> <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af 23. august 2010 med bilag Advokat Steen Henriksson var mødt som beskikket forsvarer: <anonym>Tiltalte</anonym> var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato. <anonym>Tiltalte</anonym> blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op. <anonym>Tiltalte</anonym> nægtede sig skyldig i forhold 1 og erkendte sig skyldig i forhold 2 Der blev afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringerne blev lydoptaget. Tiltalte forklarede, at han den pågældende aften sad og spiste sammen med sin kone, da han blev ringet op af sin ene datter; Datteren var blevet banket af sin ex-kæreste, 0g hun bad om, at tiltalte kom og hentede hende og hen-des barn. Tiltalte havde fået vin til maden. Tiltalte boede på Amager; og hans datter boede i <anonym>By 1</anonym> Tiltalte mente, at han var i stand til at kø-re forsvarligt, selvom han havde drukket alkohol, hvorfor han tog bilen ud for at hente datteren. Tiltaltes anden datter var med ham i bilen. Da tiltalte havde hente sin datter 0g hendes søn, kørte han dem til et krisecenter i <anonym>By 2</anonym> Da tiltalte kom ud til sin datter; datterens ex-kæreste kørt fra stedet, og der var roligt. Tiltaltes barnebarn var på daværende tidspunkt omkring 1 år gammelt. Tiltalte er ikke klar over, hvor meget han havde drukket den på-gældende aften. Han havde kun drukket vin. Han havde hverken drukket øl eller spiritus . Han havde ikke drukket aftenen før eller i løbet af dagen Han mener, at han havde fået en øl eller to, inden de satte sig til bords, men han kan ikke sige nøjagtigt; hvor meget han havde drukket. Han var ikke beruset, og kunne ikke mærke, at han havde drukket. Tiltalte havde også sin anden datter med i bilen den pågældende aften; og hun var meget beruset. Tiltaltes barnebarn sad i en barnestol i bilen 0g var spændt fast; da de kørte fra <anonym>By 1</anonym> Tiltaltes anden datter tog imidlertid selen af barnet, da barnet græd. Den anden datter løftede barnet op og ville give dette til dets mor; der sad på passagersædet foran. Barnet ville have fat i rattet; og tiltaltes datter; der sad foran; satte drengen på tiltaltes skød: Tiltalte bad sin datter tage drengen væk. De kørte på det tidspunkt på en motortrafikvej. Lige før datte-ren fik drengen væk fra tiltalte, så tiltalte politibetjente; der kørte op på siden af bilen. Tiltaltes datter tog drengen til sig, så da tiltalte blev standset; sad drengen ikke længere hos tiltalte. På motortrafikvejen var hastigheden mel-lem 70-80 kmlt, 0g tiltalte fulgte trafikken. Efter en kort drøftelse med sin forsvarer oplyste tiltalte, at han alligevel godt kan erkende sig skyldig i forhold 2 Vedrørende forhold 1 forklarede tiltalte, at han blev standset af en motorcy - kelbetjent på motortrafikvejen. Tiltalte steg ud afbilen, og han blev bedt om at blæse i et alkometer: Forsvareren foreholdt tiltalte; at der i anmeldelsesrapport af 28. maj 2010, side 2, 3. sidste linie, fremgår at: "Han blev anmodet om, at medvirke til en alkotest testen viste en promille på 1,12. Tiltalte forklarede hertil, at be- tjenten ikke oplyste ham om, hvad alkotesten viste. Tiltalte forklarede videre, at han blev taget med på Politigården, hvor der blev lavet en udåndingsprøve. Forsvareren foreholdt tiltalte, at der i anmeldelsesrapport af 28.maj 2010, side 3, 4. sidste afsnit; hvoraf fremgår; at: "Der blev foretaget en udåndings-prøve på sigtede kl. 22.00, der viste en promille på 1,6. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke fik resultatet af udåndingsprøven at vide Tiltalte forklarede videre, at han blev sat i et venterum sammen med en an-den mand, der var meget fuld. Lægen kom for at tage en blodprøve fra tiltal-te. Første forsøg mislykkedes; hvilket fik tiltalte til at spørge; om han var læ-ge, hvilket lægen bekræftede. Der blev ikke lagt noget tryk på armen; inden blodprøven blev taget. Tiltalte fik tappet to glas blod. Tiltalte så ikke, at den anden mand fik taget blodprøve. Forsvareren anmodede om, at det undersøges, hvilken blodtype prøvetagnin- gen fra retskemisk afdeling under journalnummer RIO14336-1 vedrører; da tiltalte er af den overbevisning at blodprøven er blevet ombyttet med en an- den. Tiltaltes blodtype er Bnegativ. /side 3 Anklageren protesterede mod anmodningen. Spørgsmålet blev procederet. Forsvareren gjorde herunder gældende, - at tiltalte har forklaret, at der var en anden person i venteværelset, hvor blodprøverne blev udtaget, at den pågældende person var betydelig mere be- ruset end tiltalte, og at lægen var uprofessionel, - at alkotesten (foretaget umiddelbart forud for anholdelsen) viste en promil-le på 1,12 og udåndingsprøven (foretaget kl. 22) viste en promille på 1,6. Anklageren har henholdt sig til anklagemyndighedens brev af 8. november 2010 til forsvareren, hvori er anført: " ... Blodprøven er udtaget på politistationen. V ed udtagelsen er der kun en person til udtagelse af blodprøve i lægerummet af gangen. Her ud over er selvfølgelig lægen, ligesom udtagelsen normalt overvåges af en politimand. Prøven med diverse dokumenter pakkes i den der til foreskrevne kuvert in-den der gøres klar til næste blodprøve. Anklagemyndigheden finder derfor ikke, at der foreligger omstændigheder , der sandsynliggør , at analyseresulta-tet eller mindsteværdien i den retskemiske erklæring af 15. maj 2010 er for -kert. V i mener derfor ikke, det er relevant at foretage sammenligningen ... " Anklageren har endvidere gjort gældende, at tiltaltes forklaring dags dato udelukkende er udokumenterede påstande, som ikke ændrer anklagemyndig- hedens opfattelse. Den blodprøveudtagende læge i nærværende sag meget erfaren. Retten afsagde sålydende Kendelse: Der er en fast procedure hos politiet i forbindelse med blodprøveudtagnin-ger , og anklagemyndigheden har oplyst, at denne procedure er blevet fulgt. Det er endvidere oplyst, at det er en erfaren læge, som har foretaget blodprø-ven. Tiltaltes forklaring - der vedrørende spør gsmålet om tiltaltes alkoholindta- gelse er indbyrdes uoverensstemmende - samt det forhold, at alkotesten og udåndingsprøven viste anderledes resultater end blodprøven, findes på oven- stående baggrund ikke at kunne begrunde, at forsvarerens anmodning imø- dekommes. Derfor bestemmes: Forsvarerens anmodning om blodtypesammenligning afvises. Efter samråd med tiltalte kærede forsvareren kendelsen til landsretten. Forsvareren anmodede retten om at tillægge kæremålet opsættende virkning. Anklageren havde ikke indvendinger mod, at kæremålet tillægges opsætten-de virkning. Retten tillagde kæremålet opsættende virkning. Sagen udsat på landsrettens afgørelse. Retten hævet kl. 11.30. <anonym>Dommer</anonym>	6,891	7,027
3959	Kendelser om navneforbud, varetægtsfængsling og mentalundersøgelse i sag om sigtelse for manddrab, jf. straffelovens § 237	Appelleret	Straffesag	Retten i Roskilde	SS-5262/2010-ROS	Grundlovssag	1. instans	16719/22	Efterforskning og straffeproces; Liv og legeme;	Personundersøgelse/mentalundersøgelse; Varetægtsfængsling;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Flemming Wahrén;	Ja			1200-73111-00010-10			/ RETTEN I ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 21. september 2010 kl. 14.30 blev retten i Roskilde, Helligkorsvej 7, Roskilde sat i retssal A af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 9-5262/2010 Politiets nr. 1200-73111-00010-10 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. (Født 1977) Grundlovsforhør Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde retsmødebegæring af 21. september 2010 med bilag. Retten beskikkede advokat Flemming Wahrén, der var mødt, som forsvarer for anholdte. Sigtede blev fremstillet kl. 14.30, bekræftede sit navn og sin fødsels-dato, og at han blev anholdt den 21. september 2010 kl. 00.59. Anholdte blev gjort bekendt med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Retsplejelovens § 764, stk. 3, blev iagttaget. Anklageren sigtede anholdte for overtrædelse af straffelovens § 237, mand- drab, ved på tidspunkt mellem den 20. september 2010 kl. 21.00 og den 21. september 2010 kl. 00.30 i "Trylleskoven" i Solrød Strand ved kvælning at have dræbt Forurettede. Forsvareren oplyste, at anholdte ikke i dag ønsker at tage stilling til sigtelsen og ønsker ikke at udtale sig i retten. Anklageren begærede sagen behandlet for lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4. Anklageren anførte, at der er tale om en meget alvorlig sag, som er på sit helt indledende stade, og der må derfor ikke komme oplysninger ud i offentligheden på nuværende tidspunkt. Std 75286 / side 2 Anklageren anmodede om, at retten træffer afgørelse om navneforbud for Forurettede jf. retsplejelovens § 31. Forsvareren ville ikke protestere mod nogen af begæringerne. Pressen var repræsenteret. Ritzaus Bureau ved Person 1 protesterede herimod og anførte, at sigtede har meldt sig selv, og at politiet har henvendt sig til offentligheden om hjælp. I tidligere sådanne sager har dommeren også valgt at afholde ret-smødet for åbne døre. Ekstra Bladet ved Person 2 tilsluttede sig til det anførte og tilføjede, at der ikke er oplysninger om flere gerningsmænd. Den mødende repræsentant fra Dagbladet tilsluttede sig det anførte. Dommeren afsagde følgende K E N D E L S E : Da særegne omstændigheder giver grund til at antage, at behandling af sagen i et offentligt retsmøde på afgørende måde vil være til hinder for sagens op- lysning, og da referat- eller navneforbud ikke skønnes tilstrækkeligt, er betin- gelserne i retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, for at lukke dørene til stede, hvorfor b e s t e m m e s : Rettens døre lukkes. Retten afsagde Kendelse Efter sagens karakter og idet forurettede har mindre årige børn vil en offent-lig gengivelse af forurettedes navn, stilling eller bopæl kunne indebære en u- nødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. De hensyn, som er nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 3, taler ikke mod at ned- lægge navneforbud, hvorfor bestemmes: Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Forurettede, eller at hendes identitet på anden måde bliver offentliggjort. / side 3 Dørene lukkedes kl.14.37. [ Dørlukning ] Dørene blev åbnet. Retten afsagde K E N D E L S E : / side 4 Efter de foreliggende oplysninger, herunder navnlig oplysningerne som frem- går af bilag S-1-1 og S-3, er der begrundet mistanke om, at anholdte har gjort sig skyldig i manddrab efter straffelovens § 237. Under hensyn til at anholdte ikke har ville udtale sig om sagen i retten og til de af anklageren oplyste efterforskningsskridt, er der bestemte grunde til at antage, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at påvirke vidner. Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er herefter opfyldt. Det er herefter ikke nødvendigt at tage stilling til, om betingelserne i retsple- jelovens § 762, stk. 2, nr. 1, er opfyldt. T h i b e s t e m m e s : Sigtede varetægtsfængsles. Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, udløber torsdag den 14. oktober 2010. K E N D E L S E : Da det efter de foreliggende oplysninger om sigtedes forhold findes at være af betydning for sagens afgørelse, at sigtede underkastes en mentalundersø-gelse, tages anklagemyndighedens begæring herom til følge i medfør af rets- plejelovens § 809 stk. 1. Da det endvidere findes at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse at der søges tilvejebragt oplysninger om sigtedes personlige forhold ved hen- vendelse til dennes pårørende eller andre privatpersoner, vil anklagemyndig- hedens begæring herom i medfør af retsplejelovens § 810 være at tage til føl- ge. T h i b e s t e m m e s : Sigtede skal underkastes en ambulant mentalundersøgelse. Der gives endvidere tilladelse til, at der søges tilvejebragt oplysninger om sigtedes personlige forhold ved henvendelse til sigtedes pårørende eller andre privatpersoner. Sagen udsat. Retten hævet kl. 15.30 / side 5 Dommer /	RETTEN ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 21. september 2010 kl. 14.30 blev retten i Roskilde; Helligkorsvej 7, Roskilde sat i retssal A af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 9-5262/2010 Politiets nr. 1200-73111-00010-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1977)</anonym> Grundlovsforhør <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde retsmødebegæring af 21. september 2010 med bilag: Retten beskikkede advokat Flemming Wahrén; der var mødt, som forsvarer for anholdte. <anonym>Sigtede</anonym> blev fremstillet kl. 14.30, bekræftede sit navn og sin fødsels-dato; 0g at han blev anholdt den 21. september 2010 kl. 00.59. Anholdte blev gjort bekendt med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Retsplejelovens $ 764, stk. 3, blev iagttaget. Anklageren sigtede anholdte for overtrædelse af straffelovens $ 237, mand- drab, ved på tidspunkt mellem den 20. september 2010 kl. 21.00 og den 21. september 2010 kl. 00.30 i "Trylleskoven" i Solrød Strand ved kvælning at have dræbt <anonym>Forurettede</anonym> Forsvareren oplyste; at anholdte ikke i dag ønsker at tage stilling til sigtelsen og ønsker ikke at udtale sig i retten. Anklageren begærede sagen behandlet for lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning, jf. retsplejelovens $ 29, stk. 3,nr: 4. Anklageren anførte; at der er tale om en meget alvorlig sag som er på sit helt indledende stade, og der må derfor ikke komme oplysninger ud i offentligheden på nuværende tidspunkt. Anklageren anmodede om, at retten træffer afgørelse om navneforbud for <anonym>Forurettede</anonym> jf. retsplejelovens $ 31_ Forsvareren ville ikke protestere mod nogen af begæringerne. Pressen var repræsenteret. Ritzaus Bureau ved <anonym>Person 1</anonym> protesterede herimod og anførte, at sigtede har meldt sig selv, 0g at politiet har henvendt sig til offentligheden om hjælp. I tidligere sådanne sager har dommeren også valgt at afholde ret-smødet for åbne døre. Ekstra Bladet ved <anonym>Person 2</anonym> tilsluttede sig til det anførte og tilføjede, at der ikke er oplysninger om flere gerningsmænd. Den mødende repræsentant fra Dagbladet tilsluttede sig det anførte. Dommeren afsagde følgende KENDELSE : Da særegne omstændigheder giver grund til at antage; at behandling af sagen i et offentligt retsmøde på afgørende måde vil være til hinder for sagens op lysning og da referat- eller navneforbud ikke skønnes tilstrækkeligt; er betin- gelserne i retsplejelovens $ 29, stk. 3,nr: 4, for at lukke dørene til stede; hvorfor b e s temme s : Rettens døre lukkes. Retten afsagde Kendelse Efter sagens karakter og idet forurettede har mindre årige børn vil en offent-lig gengivelse af forurettedes navn; stilling eller bopæl kunne indebære en u- nødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens 8 31, stk. 1, nr, 2 De hensyn; som er nævnt i retsplejelovens $ 31, stk. 3,taler ikke mod at ned- lægge navneforbud, hvorfor bestemmes: Det forbydes offentligt at gengive navn; stilling 0g bopæl for <anonym>Forurettede</anonym> eller at hendes identitet på anden måde bliver offentliggjort. /side 3 Dørene lukkedes kl.14.37. [ Dørlukning ] Dørene blev åbnet. Retten afsagde K E N D E L S E : Efter de foreliggende oplysninger; herunder navnlig oplysningerne som frem- går af bilag S-1-1 og S-3, er der begrundet mistanke om, at anholdte har gjort sig skyldig i manddrab efter straffelovens $ 237. Under hensyn til at anholdte ikke har ville udtale sig om sagen i retten og til de af anklageren oplyste efterforskningsskridt; er der bestemte grunde til at antage; at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen; navnlig ved at påvirke vidner; Betingelserne i retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3, er herefter opfyldt. Det er herefter ikke nødvendigt at tage stilling til, om betingelserne i retsple - jelovens 8 762, stk. 2, nr. 1, er opfyldt. Thibestemme s : <anonym>Sigtede</anonym> varetægtsfængsles. Fristen efter retsplejelovens 8 767, stk 1, udløber torsdag den 14. oktober 2010. KENDELS E : Da det efter de foreliggende oplysninger om sigtedes forhold findes at være af betydning for sagens afgørelse; at sigtede underkastes en mentalundersø-gelse, tages anklagemyndighedens begæring herom til følge i medfør af rets - plejelovens $ 809 stk. 1. Da det endvidere findes at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse at der søges tilvejebragt oplysninger om sigtedes personlige forhold ved hen- vendelse til dennes pårørende eller andre privatpersoner; vil anklagemyndig - hedens begæring herom i medfør af retsplejelovens $ 810 være at tage til føl- ge. Thi b este mmes : Sigtede skal underkastes en ambulant mentalundersøgelse. Der gives endvidere tilladelse til, at der søges tilvejebragt oplysninger om sigtedes personlige forhold ved henvendelse til sigtedes pårørende eller andre privatpersoner. Sagen udsat. Retten hævet kl. 15.30 <anonym>Dommer</anonym> /	4,863	4,964
3960	Sag om groft bedrageri af særlig grov beskaffenhed	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-21144/2018-KBH	Nævningesag	1. instans	2798/23	Formueforbrydelser;			Nej			0100-76141-00436-09			/ 28 SEP 2020 KØBENHAVNS BYRET Dom i en sag om groft bedrageri mm. Københavns Byret har den 28. september 2020 idømt en 50- årig mand fængsel i 4 år og 6 måneder. Han er endvidere idømt en tillægsbøde på 7,3 mio. kr. og indtil videre frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser. Han er endeligt blevet idømt sagens omkostninger, herun-der de omkostninger der har været til hans forsvarer og tidligere beskikkede forsvarere i en sag, som hans sag blev udskilt fra i 2017. Den 50-årige var tiltalt for i årene 2006-2008 som daglig leder af et anpartsselskab, der drev entreprenørvirksomhed, at have indgået 53 leasingkon-trakter med flere leasingselskaber vedrørende entreprenørmaskiner til en samlet værdi af mere end 80 mio. kroner, selvom maskinerne ikke var leve-rede. Endvidere var han tiltalt for grov overtrædelse af momsloven i samme selskab og for grov afpresning over flere år indtil marts 2013 for 4-5 mio. kr. Retten fandt i alt væsentligt tiltalte skyldig i groft bedrageri i overensstemmelse med gerningsbeskrivelsen. Bedrageriet skete ved, at selskabet, som han var daglig leder af, og som hans far var direktør for, indgik leasingkontrakter med flere leasingselskaber vedrørende ikke leverede maskiner, hvoraf de fleste maskiner aldrig havde eksisteret. Herefter udstedte en anden faktura for maskinerne til leasingselskabet, der enten led et formuetab svarende til købsprisen eller var i væsentlig risiko for at lide et sådant tab. Retten fandt også tiltalte skyldig i nogle forhold, hvor det ikke var det sel-skab, tiltalte ledede, der var leasingtager, men hvor fremgangsmåden var den samme. Tiltalte blev frifundet i et enkelt forhold og delvist frifundet i nogle få forhold, fordi beviset for, at maskinerne ikke var leverede, ikke var tilstrækkeligt. Endvidere blev tiltalte frifundet i et forhold, hvor han var tiltalt for bedrageri i forbindelse med, at leasingselskabet var blevet faktureret en højere pris, end han havde forhandlet. Det samlede bedrageri var på ca. 78.680.000 kr. Tiltalte blev endvidere som daglig leder i det ovennævnte selskab dømt for bevidst fejlagtige momsangivelser for ca. 7,3 mio. kr. Som nævnt var tiltalte endvidere tiltalt for grov afpresning ved i mange år ved trussel om vold at have afpresset en mand 4-5 mio. kr. Manden begik selvmord og efterlod et brev, hvor han skrev, at han var blevet afpresset af tiltalte og ikke kunne holde til det længere. Retten fandt det bevist, at af- presning havde fundet sted, og også at det var sket ved trusler om vold, men retten fandt ikke, at bevisførelsen tilstrækkeligt støttede, at afpresningen havde haft det omfang, som anklageskriftet beskrev. Tiltalte blev dømt for afpresning for 169.000 kr. i december 2012 og januar 2013 og forsøg på afpresning for 165.000 kr. på den dag, hvor selvmordet skete. Tiltalte skulle være mødt første gang i retten i januar 2015 i sagen, som var rejst mod ham og fire andre tiltalte i komplekset. Imidlertid meldte han sig stadigt syg, og til sidst blev han på grund af sygemelding udskilt af sagen den 30. august 2017. Der blev ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte i oktober 2007 var idømt 2 år og 3 måneders fængsel for bl.a. groft bedrageri, og at de fleste af sagens forhold blev begået i tidsrummet mellem denne dom og indtil den skulle afsones. I formildende retning blev der taget hensyn til, at der gik vel lang tid, før der blev rejst tiltale i bedrageriforholdene, men retten har i øvrigt ikke fundet grundlag for at nedsætte straffen på grund af de begåede forholds alder. Herom fremgår det af præmisserne: ” Det er dokumenteret, at Retslægerådet i alt væ sentligt har fundet, at tiltaltes sygemeldinger i sag 3-4503/2014 var uden lægefagligt grundlag. Retten har herefter fundet, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at tiltalte straffes uden yderligere hensyn til forholdenes alder end de allerede nævnte.” Sagen har journalnummer SS 1-21144/2018		4,065	0
3961	Sag om, hvorvidt en ejendom købt for en erhvervsskadeerstatning er fritaget for udlæg, hvis ejendommen stilles som pant for et kreditforeningslån	Appelleret	Fogedsag	Retten i Horsens	FS-484/2008-HRS	Almindelig fogedsag	1. instans	614/23	Fogedret proces; Udlæg;			Nej						RETTEN I HORSENS Den 14. maj 2008 kl. 9:00 blev fogedretten sat på rettens kontor af Dommer. Der blev foretaget FS 250-484/2008 Rekvirent A/S Adresse 1 8700 Horsens mod Modpart Adresse 2 8700 Horsens Ingen indkaldt eller mødt. Sagen bilag var til stede. Fogedretten Afsagde straks sålydende kendelse: Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at ejendommen Matrikel nr.. blev erhvervet for en erhvervsskadeerstatning, der indtil købet var indsat på en særlig bankkonto. I forbindelse med købet blev en bemærkning i skødet om at ejendommen var erhvervet for en er-hvervsskadeerstatning tinglyst servitutstiftende. Ejendommen findes således fritaget for udlæg i medfør af retsplejelovens § 513 stk. 1. Den omstændig-hed, at ejendommen senere er stillet som pant for et realkreditlån findes ikke at bringe udlægsfritagelsen til ophør. dette gælder selvom kun en del af låne-provenuet er anvendt til renovering af ejendommen mens resten er indgået i Modparts almindelige økonomi herunder til betaling af gæld. Det bemærkes om sagens omkostninger, at Rekvirent A/S selv må bære omkostningerne ved fogedretsmødet den 30. april 2008 så det sam-lede krav mod Modpart kan opgøres til 11.503,76 kr. som i fogedretsmødet den 10. april 2008. Derfor bestemmes Det af Rekvirent A/S hos Modpart begære-de udlæg i ejendommen Matrikel nr. nægtes. Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Dommer Side 2/2 STD074328-S02-ST010101-K185.04-T2-L02-M14-\R26	RETTEN HORSENS Den 14.maj 2008 kl. 9.00 blev fogedretten sat på rettens kontor af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 250-484/2008 <anonym>Rekvirent A/S</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8700 Horsens mod <anonym>Modpart</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8700 Horsens Ingen indkaldt eller mødt. Sagen bilag var til stede. Fogedretten Afsagde straks sålydende kendelse: Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at ejendommen <anonym>Matrikel nr</anonym> blev erhvervet for en erhvervsskadeerstatning, der indtil købet var indsat på en særlig bankkonto. I forbindelse med købet blev en bemærkning i skødet om at ejendommen var erhvervet for en er-hvervsskadeerstatning tinglyst servitutstiftende. Ejendommen findes således fritaget for udlæg i medfør af retsplejelovens 8 513 stk. 1. Den omstændig-hed, at ejendommen senere er stillet som pant for et realkreditlån findes ikke at bringe udlægsfritagelsen til ophør dette gælder selvom kun en del af låne-provenuet er anvendt til renovering af ejendommen mens resten er indgået i <anonym>Modparts</anonym> almindelige økonomi herunder til betaling af gæld. Det bemærkes om sagens omkostninger; at <anonym>Rekvirent A/S</anonym> selv må bære omkostningerne ved fogedretsmødet den 30. april 2008 så det sam-lede krav mod <anonym>Modpart</anonym> kan opgøres til 11.503,76 kr. som i fogedretsmødet den 10. april 2008. Derfor bestemmes Det af <anonym>Rekvirent A/S</anonym> hos <anonym>Modpart</anonym> begære-de udlæg i ejendommen <anonym>Matrikel</anonym> nægtes. Sagen sluttet. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym> Side 2/2 STD074328-S02-ST010101-K185.04-T2-L02-M14-\R26	1,450	1,660
3962	Tiltale for mishandling og legemsangreb af børn af særlig rå, brutal eller farlig karakter, vold, ulovlig tvang samt at have bragt børn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i... Vis mere	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten i Odense	SS-8165/2022-ODE	Nævningesag	1. instans	1499/23	Familieforhold; Forurettede og vidner; Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Annette Petersen; Bistandsadvokat - Klaus Ewald;	Ja			2300-73251-00007-22			/ 10 års fængsel for bl.a. mishandling Dom afsagt: 25. april 2023 En 44-årig mand er i en nævningesag ved Retten i Odense idømt 10 års fængsel for blandt andet at have frihedsberøvet sine to børn i henholdsvis Kenya og Somalia i mere end 4 år, hvor han samtidig dels selv i perioden mishandlede børnene ved omfattende vold og dels medvirkede til sin mors, sin nye hustrus og forskellige koranlæreres vold mod børnene, ligesom han forsøgte at tvinge sin datter til at indgå i et ægteskabslignende forhold med en ca. 75 årig mand og endvidere solgte hende til en mand på et marked i Nairobi med henblik på, at manden skulle have samleje med datteren, hvorefter manden voldtog hende. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har nu 14 dage til at tage stilling til spørgsmålet om anke. Dommen er afsagt under rettens journalnummer SS 8165/2022.		854	0
3963	Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 232, straffelovens § 222, stk. 2, jf. § 224, jf. til dels § 21, straffelovens § 216, stk. 1 mv.	Appelleret	Straffesag	Retten i Næstved	SS-1170/2010-NAE	Almindelig domsmandssag	1. instans	16709/22	Familieforhold; Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Hanne Sølgaard; Bistandsadvokat - Helle Hald; Bistandsadvokat - Per R. Andersen; Bistandsadvokat - Aase Andersen;	Nej			1900-72243-00001-09			/ D O M afsagt den 7. maj 2010* 5. maj 2010 * Berigtiget imf. af retsplejelovens § 221, stk. 1. Rettens nr. 1-1170/2010 Politiets nr. 1900-72243-00001-09 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1940) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. marts 2010. Tiltalte er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og 2, jf. § 224 samt § 232, ved mellem den 1. januar 1968 og den 1. januar 1979 på adresserne Adresse 1, By 1, Adresse 2 og Adresse 3 i By 2 at have haft samleje med sin steddatter Forurettede 1, Født 1964, idet tiltal-te på pigens værelse stak sit lem ind i pigens skede bagfra, medens hun lå på knæ og albuer, hvorefter han foretog samlejebevægelser til sædafgang, samt i ikke under 50 tilfælde at have forøvet anden kønslig omgang end samleje med steddatteren, idet han stak sine fingre op i skeden på pigen, samtidig med at han onanerede til han fik sædafgang, ligesom han flere gange stak et stearinlys op i skeden på pigen og kørte lyset frem og tilbage, 2. overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2 jf. § 224 samt § 232, ved i perio-den fra omkring juni 1978 til 1984 på Adresse 3 i By 2 at have ud-sat Forurettede 2 Født 1972 for anden kønslig omgang end samleje, idet tiltalte 6-8 gange befølte pigen i skridtet og stak sin finger op i skeden på pigen, ligesom han 1 gang i samme periode udsatte pigen for blufærdighedskrænkelse, idet han siddende i en lastbil ved Store Bøgeskov i Sorø tvang hende til at beføle sit lem, 3. overtrædelse af straffelovens § 232, ved i perioden fra 1978 til 1980 på Adresse 4 i Næstved at have befølt Forurettede 3, Std 75285 / Side 2/27 Født 1966 på brysterne, 4. voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, ved i perioden fra den 1. januar 1978 til den 1. september 1981 på Adresse 3 i By 2 2 gange at have tiltvunget sig samleje med den retarderede Forurettede 4, Født 1968, idet tiltalte 1 gang tiltvang sig samleje med pigen ude i ga-ragen og 1 gang tiltvang sig samleje med pigen i soveværelset, hvor han begge gange forinden slog hende i maven. 5. overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. § 224, subsidiært overtrædelse af straffelovens § 232 ved i perioden fra omkring sommeren 1980 til som-meren 1981 på Adresse 3 i By 2 at have befølt Forurettede 5, Født 1974 i kønsdelen indenfor tøjet, ligesom han bevægede sine fingre frem og tilbage, 6. overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. § 224, subsidiært overtrædelse af straffelovens § 232 ved i perioden fra den 1. januar 1981 til den 1. januar 1984 på Adresse 3 i By 2 at have befølt Forurettede 6, Født 1971 i kønsdelen indenfor tøjet, ligesom han bevægede sine fingre frem og tilbage, mens pigen lå i tiltaltes seng, 7. overtrædelse af straffelovens § 232 ved i perioden fra 1. Januar 1984 til den 31. December 1984 i drivhuset på Adresse 3 i By 2 at ha-ve lokket Forurettede 7, Født 1978 til at tage sine bukser og underbukser af og formået pigen til at vise sin kønsdel for tiltalte, 8. overtrædelse af straffelovens § 232 ved i perioden fra 1987 til 1989 i et som- merhus beliggende Adresse 5, Område 1 i Slagelse at have krænket blufærdigheden hos Forurettede 2, Født 1972, idet tiltalte, da Forurettede 2 sad på køkkenbordet, kørte sine hænder op ad pigens lår, således at tiltaltes tommelfingre kom op i skridtet på pigen, 9. overtrædelse af straffelovens§ 222, stk. 2, jf. § 224, jf. til dels § 21, ved i pe- rioden fra den 1. januar 1989 til den 31. december 1997 dels på adressen Adresse 6 i By 2 og dels på adressen Adresse 7 i By 2 omkring 25 gange at have udsat Forurettede 8, Født 1986, for forsøg på samleje samt anden kønslig omgang end samleje, idet tiltalte gentagne gange kørte sit lem frem og tilbage i kønsdelen på pigen indtil han fik sæ-dafgang, ligesom han forsøgte at presse sit lem op i skeden på pigen, samti-dig med at han fastholdt hende. Tiltalte havde i et tilfælde stukket et stearin-lys op i skeden på pigen, så det gjorde ondt og blødte. / Side 3/27 10. overtrædelse af straffelovens § 232, ved i perioden fra den 1. januar 2004 til den 14. januar 2009, dels på en legeplads på Adresse 8 i By 2, dels på Adresse 9 i By 2 flere gange at have befølt sit barne-barn Forurettede 9, Født 2000, i kønsdelen indenfor tøjet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og gjort gælden-de at ingen af forholdene er forældede, da der en forsat forbrydelse.. Tiltalte har i det hele nægtet sig skyldig, og gjort gældende at forhold 1-8 er forældet. Der er nedlagt påstand om godtgørelse som nedenfor anført. Tiltalte har påstået frifindelse for alle godtgørelseskrav. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han blev gift i 1967 med Person 1. De har sammen en søn, Vidne 1, der er ca. 40 år i dag. Person 1 havde, da de blev gift, en datter, Forurettede 1, der er født i 1964. De boede i starten på Adresse 1 i By 1. Han arbejdede som chauffør og kørte for et teglværk, indtil han efter et par år fik arbejde for en nabo, der var vognmand. Han kørte for denne i ca. 12 år. Derefter blev han ansat i Arbejdsplads, hvor han har været i 22 år. I en kort periode, inden de flyttede til Adresse 3, boede de hos Person 1's mor på Vej 1. Det var et halvt til trekvart år. Han mener, at de flyttede til Adresse 3 omkring december 1972, men han kan ikke huske det nøjagtigt. Der boede de i 18 år, men da de begge arbejdede i byen, flyttede de til Adresse 7 i By 2, me-get muligt i marts 1986. Mens de boede på Adresse 3, var han een gang til afhøring hos politiet. Det skyldtes, at en mor til en pige, som var kommet i hans drivhus og fået tomater og agurk, havde fundet ud af, at pi-gen havde sine trusser forkert på. Han var blevet beskyldt for, at have taget bukserne af hende. Han blev afhørt af to betjente og fik en uges tid efter be-sked om, at de havde undersøgt det, og at der ikke var noget i det, og at han blot kunne glemme det. De boede på Adresse 7 i 12 - 13 år. Deres hus lå umiddelbart op til hans Arbejdsplads, og han kunne komme ind på arbejdspladsen ved at benytte en stige, han havde stillet op af hækken og plankeværket. Når han var på arbejde, var porten åben ind til pladsen, og der måtte ikke komme børn derind. Der var en familie, der boede på gården, og de havde en datter, Forurettede 8, som var der hele tiden. Hendes forældre hed Familienavn, og arbejdsplad-sens adresse var Adresse 6. Når hans børnebørn kom på besøg, var de somme tider inde og lege med Forurettede 8, og Forurettede 8 kom ind og legede med dem, og børnene benyttede i den forbindelse også stigen over hækken. Han har al- / Side 4/27 tid haft et godt forhold til børn, og de er kommet hos ham, og han har lavet deres legetøj, trehjulede cykler mv. og bygget sæbekassebiler til dem. På Adresse 7 havde han en dobbelt carport og et udhus. I udhuset stod der en kummefryser. På plænen stod deres combi-camp. Den var ikke slået op, og han erindrer ikke, at den har været slået op, mens den stod ved huset. Det var ikke tit, at der kom børn ind i huset hos ham "der var et sted, hvor vi skulle være fri for dem". Han synes, det var sjovt at lave legetøj til dem og hjælpe dem med reparationer. Adspurgt af forsvareren, om navnet på den pige, der gav anledning til afhø- ringen, mens han boede på Adresse 3, forklarede han, at hun vist hed Forurettede 7. Efter afhøring hos politiet, havde han stadig et godt forhold til pigens forældre, der boede på samme vej. Vedrørende forhold 1, forklarede tiltalte, at han altid har haft et godt for-hold til sin steddatter, Forurettede 1. Han har også adopteret hende, så hun var ligestillet med deres fælles barn. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapport, sagens bilag C-6, side 6, om en episode, hvor han fik en reprimande, forklarede han, at hans kone og svi- germor var syge. Han var taget fra arbejde og hen til sin svigermor, hvor de lå i sengen. Mens han sad i stuen, kom Forurettede 1 ind. Hun kløede sig alle mulige steder og blev ved, og han sagde: "så kom dog herhen og lad os se på det" Han kunne se, at hun havde siddet i nogle Præstelus. Hans kone kom, mens han var ved at se, hvad der var galt. Hun misforstod måske situatio-nen, for hun skældte ud, og sagde at hun sagomelme ikke ville se sådan no-get. Han fandt det naturligt, når ens barn kom ind med problemer at prøve at finde ud af, hvad årsagen var. Foreholdt Forurettede 1's forklaring om et stearinlys, erklærede han, at det siger ham ikke noget. Han har ikke haft stearinlys i soveværelset. De havde elekt- risk lys. Forurettede 1 har altid været en meget dygtig pige, og hun er blevet rost både fra skolen og fra andre. Da hun blev lidt større, opstod der sædvanlige små kontroverser. Efter skolen, var hun på søfartsskole et halvt års tid, men kom hjem og boede igen hjemme, mens hun arbejdede på et plejehjem. De købte en bil til hende, så hun kunne køre til og fra arbejde. Hun flyttede først hjemmefra omkring det tidspunkt, da hun blev gift. Hun, hendes mand og hendes 2 piger, der nu er 20 og 16 år er kommet hos dem mindst en gang om ugen, og de har haft en helt sædvanlig familierelation. Den ene af pigerne har været med ham og hans kone på ferie. Han har intet hørt om de beskyldninger, Forurettede 1 har rettet mod ham, førend han blev indkaldt til afhøring hos Vidne 2, og han forstår ikke, at det er kommet frem, og at der ikke har været talt om det tidligere. Da pigerne -hans børnebørn - begyndte at gå i byen, var det almindeligt, at de kunne rin-ge til ham, således at han eller hans kone hentede dem, så forældrene kunne passe deres arbejde. Hvis det var sandt, hvad Forurettede 1 har fortalt, kan han ik-ke forstå, at hun ville overlade til ham, at hente sine døtre. / Side 5/27 Vedrørende forhold 2, forklarede tiltalte, at Forurettede 2 er hans ko-nes søsters datter. Forurettede 2 er kommet hos dem på Adresse 3, og hun har også været med ude at køre med ham i lastbilen enkelte gange. Han husker en gang, hvor han havde hentet noget i København og kørte hjem til vogn-manden for at få mere diesel, inden han kørte ud og læssede af. Vognman-dens søn spurgte, om han måtte komme med, og det fik han lov til. Derfra kørte de forbi tiltaltes hjem, for at fortælle, at han kom senere. Forurettede 2 var der og fik lov til at køre med. Da de have læsset af, afleverede han lastbilen hos vognmanden og kørte hjem - enten på cykel eller knallert med Forurettede 2 bagpå. Han har ikke været ude i en skov med Forurettede 2. Mens han var ved Arbejdsplads, har han enkelte gange gjort rent på nogle toi- letter på rastepladser, og det er sket, at han har haft børn med. Han har også haft børn fra vejen med ude at køre. Forurettede 2 har nogle gange overnattet hos dem. Så sov hun normalt på en madras på gulvet, inde hos tiltaltes søn. Han har haft et almindeligt godt forhold til Forurettede 2. Han var med til hendes bryllup, og hun og hendes børn og ægtefælle har besøgt dem jævnligt. Adspurgt, hvornår hans kone mødte på arbejde, har han svaret ved 6 - 6.30 tiden. Når hans kone på hverdage tog på arbejde, var det almindeligt, at bør- nene sov hos hans svigermor. Vedrørende forhold 3, forklarede tiltalte, at de har et vennepar - Vidne 3 og Person 2, der bor i Næstved. De er kommet jævnligt hos dem. Han huskede ikke, da han blev afhørt af politiet, noget om Forurettede 3, men han fik at vide, hvem hun var, og husker nu, at det var Vidne 3's brors datter. Det er mu-ligt, at hun er kommet på Adresse 4, men tiltalte har ingen erindring om, at han skulle have været sammen med hende der. Han har intet hørt om en episode som beskrevet i forholdet, før end han blev afhørt af politiet. Vedrørende forhold 4, forklarede tiltalte, at Forurettede 4 er en nabos datter. Naboen byggede hus, og han kørte materialer for dem og hjalp dem efter ar- bejdstid. Han huskede Forurettede 4 som en lille forsagt pige. Hun er kommet sam-men med de andre børn, når han var i garagen, for at se, hvad han lavede. Han har ikke haft samleje med hende, og hun har ikke været i deres sovevæ- relse. De holdt børnene væk fra huset. Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at Forurettede 4 og hendes familie boede på Vej 2 i den tid, hvor tiltalte også boede der. Han har efter de flyttede til byen fra en arbejdskollega hørt, at Forurettede 4 havde fået sig en ven, og han har truffet denne. Han har også truffet Forurettede 4's forældre, men der er ingen, der på noget tidspunkt, før end han blev afhørt af Vidne 2, har fortalt, at han skulle have forgrebet sig på Forurettede 4. Vedrørende forhold 5 og 6, forklarede tiltalte, at deres venner, Vidne 3 og Person 2, har 2 døtre, Forurettede 5 og Forurettede 6. Når familien har været på besøg, har pigerne været med. Det kan godt være sket, at de er blevet lagt i seng, fordi / Side 6/27 de var blevet trætte. Han husker en gang, hvor Forurettede 6 var lagt ind i hans seng. Han havde glemt, at vinduet stod åbent. Da han gik ind og lukkede det, vågnede Forurettede 6 lidt op. Hun havde smidt dynen af sig. Han sagde, at hun ik-ke måtte ligge uden dyne for åbent vindue, for så måtte hun have klask bagi, og det gav han hende. Forurettede 6 havde almindeligt tøj på. Dagen efter ringede hendes mor og spurgte, om han havde slået Forurettede 6, og han fortalte, hvad der var sket. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapport, sagens bilag C-6, side 5, om at han skulle have haft sin hånd ned i bukserne på Forurettede 6, erklærede han, at han til afhøringerne var chokeret og helt væk i gråd, og ikke kan huske, hvad han har sagt eller skrevet under på. Han har aldrig befølt Forurettede 5, og der har aldrig været tale om reaktioner fra for-ældrene, bortset fra den ene gang, hvor deres mor ringede. De har jævnligt været sammen, og de har også været på ferie sammen, og de har set hinan-den indtil for 1½ år siden. Vedrørende forhold 7, vedstod tiltalte sin forklaring om, at Forurettede 7 sammen med 2 andre piger havde været i drivhuset for at få agurker og tomater. Han fastholdt, at han ikke har taget bukserne af hende. Vedrørende forhold 8, forklarede tiltalte, at han er kommet i et sommerhus på Adresse 5 hos Forurettede 2's far. Han erindrer ingen episode, hvor Forurettede 2 sad på et køkkenbord. Vedrørende forhold 9, forklarede tiltalte, at Forurettede 8 boede på materia- legården og kom og legede med hans børnebørn når de var på besøg. Når de havde købt en ting med hjem fra ferie til børnebørnene, fik Forurettede 8 også en lil-le ting, og hun har også altid fået en lille ting til sin fødselsdag. Han husker også, at hun har fået en lille rød pung, men ikke anledningen. Foreholdt Forurettede 8's forklaring om et stearinlys, erklærede han, at fantasien lø-ber af med hende. Han har aldrig haft noget seksuelt med Forurettede 8 at gøre. Forurettede 8'smor gjorde rent overalt på materialgården, og Forurettede 8 var tit med hende, men han har ikke haft Forurettede 8 med ind i et baderum. Forurettede 8 har været på hans værksted i udhuset, ligesom andre børn, når de skulle se, hvad han lavede. Foreholdt sin forklaring som gengivet i bilag C-6, side 5, om at han havde haft hovedet oppe under Forurettede 8's kjole, forklarede han, at det er korrekt. Han lå på gulvet og reparerede en plæneklipper, da Forurettede 8 pludselig stillede sig og trak kjolen ud over hovedet på ham. Da han skulle gøre sig fri, har han mu-ligt ramt hende med hovedet. Han mener, at hun havde underbukser på. Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at på materialegården var de 17 mand og en formand, der have nøgler, ligesom ingeniørerne havde nøgler. Alle benyttede værkstedet på forskellige tidspunkter, når der var noget, der skulle repareres. Forurettede 8 var en lidt ensom lille pige, og hun kom tit over til / Side 7/27 dem og spurgte, om der var børnebørn hjemme, som hun kunne lege med. Men fra hun blev ca. 12 år, så de ikke så meget til hende, da hun gik til rid-ning og til musik, men han har altid haft et godt forhold til hende og til hen-des forældre, og han var også inviteret til hendes konfirmation. De gaver, Forurettede 8 fik, var altid gaver, som han og hans kone havde købt i fællesskab og var enige om, hun skulle have. Vedrørende forhold 10, forklarede tiltalte, at Forurettede 9 er hans søn Vidne 1's dat-ter. Vidne 1's kone havde, inden de blev gift, en datter, Person 3, fra et tidligere forhold. Han har leget med Forurettede 9, som han har leget med alle børn, rystet hende og svinget hende. Hun kunne godt lide at blive kløet på ryggen. Når han sad i sin lænestol, lå hun sommetider på maven hen over hans knæ, mens han kløede hende på ryggen inde under tøjet. Hun har muligt trukket sine strømpebukser ned for også at blive kløet på balderne. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapport, bilag C-6, side 4, erklærede tiltalte, at han ikke husker, hvad han har skrevet under på, da han var i gråd, når han blev afhørt, fordi det kom bag på ham, at der var anmeldt sådan no-get. Han mener ikke, at det er muligt, at røre hende på tissekonen, når hun lå på maven, og han har ikke rørt hende på tissekonen. Vedrørende en legeplads, forklarede han, at han var sammen med Vidne 1 og Forurettede 9 til indvielse af en legeplads. Der var en masse børn, og de sad på et tidspunkt på en bænk, men han har ikke rørt Forurettede 9 på det tidspunkt. I deres hus er der en loftlem, hvor en stige bliver slået ud, når man åbner den. En dag skulle Vidne 1 op og hente noget på loftet. Forurettede 9 ville med, men det måt-te hun ikke. Vidne 1 sagde, at hun kunne få lov at stå på stigen og se, hvad han lavede. Tiltalte var nervøs for, om Forurettede 9 skulle falde ned, og han stillede sig bag hende og holdt en hånd op i rumpen på hende, for at holde hende på stigen. Episoden var omkring deres bryllupsdag, der er den 7. januar. Mens Forurettede 9 stod på stigen, havde hun underbukser og strømpebukser på, og han havde ikke fat inden under tøjet. Den episode var i 2009. Forurettede 1 har som vidne forklaret, at at hendes ældste datter, Person 4, da hun var 18 år, modtog et brev fra politiet om, at hun skulle møde som vidne. Brevet var underskrevet af Vidne 2. De ringede for at høre, hvad det drejede sig om, men Vidne 2 bad Person 4 komme op til en samtale. Vid-net kørte Person 4 til samtalen den 12. januar 2009, men hun overværede den ikke. Da Person 4 kom ud, sagde hun, mor du kan ikke gætte, hvad det drejede sig om. Det var noget om morfar, der havde taget på nogle piger. Vidnet føl-te det, som om helvedets porte pludselig åbnede sig for hende, og alt det, som hun havde prøvet at fortrænge gennem en årrække, dukkede op igen. Hun sagde til Person 4, at vi må ringe til Person 5, der er Person 4's lillesøster, og for-tælle hende, hvad der drejer sig om. Hverken Person 4 eller Person 5 har fortalt om, at de havde været udsat for noget fra deres morfars side. Vidnet havde indtil det tidspunkt aldrig talt om, hvad hun havde oplevet i detaljer og kun ganske lidt til sin mand, inden de blev gift. Hun er sikker på, at hendes mor godt / Side 8/27 vidste, hvad der foregik mellem hende og tiltalte. Hun huskede en episode, mens de boede hos hendes mormor på Vej 1. Hun var ca. 8 år. Hendes mor og mormor lå i soveværelset, og hun sad ved et sofabord og tegnede. I sofaen bag hende sad tiltalte. Han havde trukket sine bukser ned og onanere-de, mens han befølte hende. Hun huskede, at hendes mor kom ind. Hun stil-lede sig, kiggede og vendte sig om og gik igen. Efter dette, gik tiltalte uden-for og vaskede deres bil, en folkevogns boble. Hendes mor spurgte hende, hvad der var sket. Hun sagde, at der ikke var sket noget, og gik bagefter ud til tiltalte og sagde til ham "jeg sagde ikke noget". Så vidt hun husker, havde hun ikke selv trusser på, da hun sad og tegnede. Mens de boede i det lille hus på Vej 3, skulle hun sove til middag. Det foregik ved, at hun lå på en sofa og skulle ligge inderst mod væggen, mens tiltalte lå bagved hende og skærmede hende, men samtidig befølte han hende i skridtet. Hun kan ikke huske, om hun havde underbukser på. Hun husker, at hendes seng stod un-der vinduet i forældrenes soveværelse. Det er også sket, at han har lagt sig bag hende i hendes seng og befølt hende. Hendes mor og tiltalte blev gift den 7. januar 1967. Da de ting, hun har beskrevet skete, tænkte hun ikke nærmere over, at det var forkert, og hun husker ikke, om hun reagerede sær-ligt på det. Hun husker, at han en gang, før hendes konfirmation, havde sam-leje med hende. Hun lå på maven, og han ligesom trak hende op i hundestil-ling og stak sit lem ind i skeden bagfra. Efter det samleje, tænkte hun, nu var det nok. Da han næste gang kom og ville have samleje, sagde hun, at det skulle være slut, og at han skulle lade være og ellers ville hun sige det til sin mor. Det var, mens de boede på Adresse 3. På sit værelse havde hun en skibsbriks med en ternet madras. Tiltalte kom jævnligt ind på hendes værelse om natten og onanerede i hendes seng. Hun husker, at betrækket på madrassen blev så plettet af sædpletter, at den blev vendt, og da der også kom sædpletter på den anden side, spurgte hendes mor, hvor det dog kom fra. Hun husker, at hun sagde, at det vidste hun ikke. Hendes mor tog betrækket af, og det blev vasket et par gange, men da det ef-terhånden blev for plettet, blev der syet et nyt. Nogle af de gange, hvor han kom ind på hendes værelse, havde han et knækket julelys med, som han før-te op i skeden på hende. Hun husker tydeligt, at det i mange år lå i et hjørne af skabet i deres soveværelse, og at hun undrede sig over, at hendes mor ik-ke spurgte, hvad det lå der for. Julelyset blev også brugt en gang, da de boe-de på Adresse 3, hvor hun lå på maven i natkjole og så fjernsyn. Til-talte kom og lagde sig ved siden af og stak stearinlyset op i skeden på hende. Hun huskede, at det hun tænkte mest på var, om der var nogen, der så det gennem vinduet. En anden gang, hvor hun lå på græsset i hendes mormors have, hun havde vist også natkjole på den gang, kom tiltalte og brugte stea-rinlyset med den begrundelse, at han skulle få noget græs ud af skeden på hende. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapporten, bilag B-1, side 5, forkla-rede hun, at hun kun huskede et rigtigt samleje, og det var omkring, da hun var 12 år. På grund af det, hun var udsat for, huskede hun, at hun havde et u- beskriveligt had til både sin mor og far, og at hun mange gange ønskede, at / Side 9/27 de var døde begge to. Hun mener, at hendes mor var fuldstændig klar over, hvad det var, der foregik. Hendes mor var en svag kvinde, der var blevet gravid som 18-årig og var meget konfliktsky. Efter at denne sag er kommet frem, har hendes mor den 9. marts 2009 begået selvmord. Vidnet har aldrig talt med Forurettede 2 og ejheller med Forurettede 8, men hun ved, hvem Forurettede 8 er, og at hun er kommet hos hendes forældre og leget med vidnets børn, når de var på besøg. Hun har aldrig kunnet tale om, hvad der var overgået hende, fordi hun syntes det var pinligt og ydmygende, og at hun trods alt havde brug for en mor og en familie. Når hun har ladet sine døtre komme hos deres morfor-ældre, skyldes det, at hun mener, at hun havde en stiltiende aftale med sin mor om, at hun trods alt passede på hendes piger. Hun mener, at de få gange, de har overnattet der, har hendes mor sovet i samme værelse som dem. Adspurgt, om hun er adopteret, forklarede hun, at da hun var 21 år sagde hendes lillebror, jeg ved noget, du ikke ved. Det var først der, hun fik at vi-de, at tiltalte ikke var hendes biologiske far. Han har efterfølgende villet adoptere hende, men det har hun afvist på det bestemteste. Da hun fik at vi-de, at det var for, at hun kunne arve, sagde hun, at hun var lige glad med det. Adspurgt, om hun kender noget til Forurettede 9 og Forurettede 9's forhold til sin farfar, tiltal-te, erklærede vidnet, at det gør hun ikke. Den 14. januar 2009, efter at sagen var kommet op, var hun ude hos sine forældre, og hendes svigerinde, Forurettede 9's mor, kom. Hun var rasende og råbte ad Tiltalte. Adspurgt, om der kom mange børn i hjemmet, erklærede hun, at mens de boede på Adresse 3, var der en masse børn i området, som kom hos hendes forældre. Hun kender Forurettede 4 og ved, at hun også er kommet der. Forurettede 4's far byggede på et tidspunkt en kæmpevilla på vejen. Vidnet forklarede supplerende, at hun huskede en episode, hvor hun havde låst sig inde på toilettet og taget et spejl for at se sine kønsdele, for at finde ud af, hvad det var, der var så interessant. Tiltalte må have kigget, for han kommenterede det efterfølgende og drillede hende med det. Hun huskede også, at han har villet se på, at hun lavede stort, efter at hun var 7 - 8 år, og at hun fandt det meget ubehageligt. Hun huskede, at hun har været meget hadsk og vred og tror, at det er det, der har gjort, at hun har overlevet det og har kunnet putte oplevelserne ind i en kasse. Der er enkelte ting, som hun fø-ler udspringer af det, hun har oplevet. Tiltalte hviskede til hende, og hun har det i dag sådan, at hvis folk hvisker, får hun det dårligt fysisk og reagerer. En gang, hvor de var hos hendes mormor, skulle hendes fætter, Person 6 og hendes lillebror, til købmanden. Tiltalte sagde, at hun og han ville blive hjemme og vaske op imens, men det gjorde de ikke. I stedet forlange tiltalte, at hun skulle stå i vinduet i et lille værelse, hvorfra hun kunne se op ad ve-jen, når Person 6 og Vidne 1 kom tilbage. Mens hun stod der, stod tiltalte bag hende og befølte hende. Vedrørende Forurettede 2 forklarede vidnet, at det er hendes kusine, som er 7 - 8 år yngre end vidnet. Forurettede 2 har også sovet hos dem, men hun tror ikke, at hun interesserede sig for Forurettede 2, da hun på det tidspunkt var / Side 10/27 en meget hadsk teenager. Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at hendes forældre var til fest og farver og havde mange venner. Hun husker en episode, efter de var flyttet til By 2, hvor hun i et pizzaria træf en - Person 7 - fra By 3, som ikke ville snak-ke med hende. Hun tror, at de havde været nødt til at flytte fra By 3, og i hvert fald har de mistet vennerne derfra. Hun selv gik ud af 10. klasse. Hun har været på handelsskole, husholdningsskole og søfartsskole, men efter skoleopholdene er hun vendt tilbage og har boet hjemme, indtil hun i 1987 flyttede hjemmefra. Hun synes ikke, hun havde andre muligheder, og følte ikke dengang, at nogen ville have troet hende, hvis hun havde fortalt, hvad der var sket, især fordi hendes mor ikke på noget tidspunkt havde støttet hende, selvom hendes mor vidste, hvad der foregik. Når hun har ladet sine børn komme der, skyldes det, at hun gerne ville give dem en barndom, der var normal med en mormor og morfar, hvor de kunne komme, men de har, så vidt hun ved, aldrig været alene med tiltalte, og som tidligere fortalt, me-ner hun, at hendes mor sørgede for at være sammen med børnene, når de var der. Hun ville gerne skabe en idyl eller boble, selvom hun mente, at det var lidt falskt. Forurettede 2 har som vidne forklaret, at at hun er datter af Vidne 4, der er søster til Person 1, som er gift med tiltalte. Som barn var hun tit på ferie hos tiltalte og Person 1. Dels fordi de skulle passes og dels fordi de egentlig godt kunne lide at være der i starten, men senere stillede hun betingelser, nemlig at hun ville sove hos Forurettede 1, på dennes værelse. I starten overnatte-de hun og hendes lillebror på to madrasser inde på Vidne 1's værelse. Hun huskede, at tiltalte en gang en nat kom ind og ville have hende med ind i so-veværelset. Hun mener, at hun sagde, at hun ikke ville, hvis ikke hendes lil-lebror kom med. Det gjorde hendes lillebror ikke, men hun kom med derind. Hun regner med, at hun frivilligt er gået derind selv. En anden gang vågnede hun op i Tiltalte og Person 1's seng. Hun husker ikke, hvordan hun var kommet derind, men går ud fra, at hun er blevet båret derind. Hun husker, at Forurettede 1 en morgen, da hun lå i Tiltalte og Person 1's seng kom ind og var sur og spurgte, hvad fanden hun lavede der. Hun husker ikke, hvad der foregik de 2 gange, hun var i deres seng, men hun husker, at hun, da hun lå på madrassen på gul-vet, blev vækket ved, at tiltalte kom og lagde sig på knæ ved siden af hende og rørte ved hende og stak fingre op i skeden på hende. Det er sket nogle gange. Hun prøvede at undgå det ved at pakke sig godt ind i tæppet. Hun mener, at det var et vattæppe, der kunne lynes sammen, og at hun i hvert fald en gang fik pakket sig så godt ind, at han opgav. Når han lå ved siden af hende og rørte ved hende, græd hun stille og lod, som om hun sov. Han hviskede, om det ikke var dejligt, men hun svarede ikke. Inden han stak sine fingre ind i skeden på hende, så hun, at han slikkede på dem. Hun mener, at disse episoder skete, før hun startede i skole, og mens tiltalte og Person 1 boede på Vej 2. Hun kan ikke sige, hvor mange gange, det er sket, men hun og hendes lillebror kom der 2 - 3 gange årligt, dels på ferie, men også en gang imellem på weekends, når deres forældre skulle noget. På et tidspunkt / Side 11/27 fik hun trumfet igennem, at hun kun ville være der, hvis hun fik lov at sove hos Forurettede 1. Hun husker, at hun en gang er stukket af derfra og løbet ned til sin mormor, der boede i nærheden. I en efterårsferie, hvor de skulle køre ro-er, var hun med ude at køre. Oprindelig skulle hendes bror også have været med, men det kom han ikke, fordi vognmandens søn, Person 8, også skulle med. Efter at Person 8 var sat af, kørte de ud i skoven. Tiltalte standsede, fordi han skulle ud at tisse. Han ville også have, at hun skulle ude at tisse, men det ville hun ikke, fordi hun have oplevet, at han, når hun var på toilettet, altid ville kigge på det. Han tissede åbenlyst i skoven og kom ind i lastbilen uden at have lynet lemmet ind bag bukserne. Han satte sig og tog hendes hånd og førte den hen til sit lem og ville have, at hun skulle røre. Det ville hun ikke. Hun sprang ud og løb fra lastbilen. Han løb efter og fangede hende og bragte hende tilbage til lastbilen, og de kørte hjem. Hun har ikke talt med nogen om de episoder, hun har været udsat for, men hun har vist engang fisket ved at spørge sin mormor om blodskam. Når de var ved stranden sammen med tiltalte, skulle han altid hjælpe med at tisse og ville tørre hende med et blad. Når han tørrede hende var der alligevel ikke noget blad, og han brugte i ste-det fingrene. Det var altid ham, der var med i vandet og holdt på dem og trykkede dem ind til sig. Sidste gang, hvor hun har været udsat for noget på Adresse 3, var en dag, hvor hun havde sovet hos Forurettede 1. Da Forurettede 1 var taget på arbejde, hørte hun, at hendes lillebror og Vidne 1 var vågnet. Tiltalte kom ind til hende. Han så, at hun havde nogle knopper på benene. Han sagde, at sådan nogle havde Forurettede 1 også haft, og han ville føle, hvad det var for noget. Hun krabbede sig baglæns op mod radiatoren og råbte, at han skulle lade være, og der skete ikke mere. Vedrørende en episode i et som-merhus, forklarede hun, at hendes far havde et sommerhus, Adresse 5, hvor tiltalte tit var for at hjælpe med at sætte det i stand. Hendes forældre var blevet skilt, men hun var tit hos sin far. En dag sad hun på køkkenbor-det. Hun havde været i vandet og havde vist kun t-shirt på. Tiltalte kom og tog hende på lårene og førte hænderne op i skridtet på hende. Hun mente, at den episode blev overværet af en veninde, hun havde på besøg, Vidne 5. Der var altid mange børn, der kom hos tiltalte. Hun har en gang, mens tiltalte boede på Adresse 7 overværet, at Person 4 eller Person 5 havde en veninde med, og hun syntes, at tiltalte virkede meget opstemt, men også nærgående overfor veninden og tog hende på brysterne, men hun omtalte det ikke for nogen. Adspurgt, hvorledes hun blev bekendt med sagen, forklarede hun, at hendes mor ringede og spurgte, om hun havde været udsat for overgreb. På det tids- punkt fortalte hun, hvad tiltalte havde gjort ved hende som barn. Hun går nu til psykolog men også af andre grunde. Hun har skrevet dagbog i 1994, og i den nævner hun sønnen, som er tiltalte, moster er Person 1, Kaldenavn er Vidne 1 og Person 9 er hendes lillebror. Hun har vist denne dagbog til sin mand, men ik-ke til andre. Tiltalte og Person 1 var med til hendes bryllup. Det havde hun og hendes mand drøftet længe, men resultatet blev, at de mente, at det ville rej- se for mange spørgsmål, hvis de ikke blev inviteret. / Side 12/27 Adspurgt af forsvareren, om hun har set tiltalte efter sit bryllup, forklarede hun, at brylluppet var i 2004, og hun mener ikke, at hun har set ham efter det tidspunkt. Hun så ham i øvrigt mest, mens hendes far levede, og han døde i 1998. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke har nævnt overgrebene for nogen, men erindrer, at hun i et leksikon så noget om, at blodskam kunne betyde mange år i fængsel, og at hun tænkte, at det ville være synd for Forurettede 1. Når hun blev ved med at komme hos tiltalte og dennes ægtefælle, var det fordi, at det andet, der foregik var sjovt, og der var børn og lege med. Forurettede 3 har som vidne forklaret, at hun er skolesek-retær. En dag mødte hun sin faster, der var der for at afhente et barnebarn. Fasteren spurgte, om hun havde hørt det med Tiltalte. Hun fortalte, at der var noget med, at han var blevet anklaget for pædofili. Vidnet sagde spontant hertil, "det kommer ikke bag på mig". Hun blev selv meget overrasket over det svar, og følte pludselig, at hun blev utilpas og havde det skidt, og hun så nogle billeder for sig. Hun afbrød samtalen med fasteren og tog hjem. Faste-ren kontaktede hende om aftnen og spurgte, "hvad var det lige, der skete der, Forurettede 3 ?" Hun fortalte nu, at omtalen af Tiltalte havde vakt nogle erindringer frem hos hende. Hun huskede en episode, hvor de havde været til fest hos hendes faster og onkel, Vidne 3 og Person 2. Det havde været en familiefest eller lignende, og hun huskede, at børnene var færdige med at spise og var gået ind for at lege. Hun skulle på toilettet, og da hun kom ud derfra, mødte hun Tiltalte, der pressede hende op mod væggen og tog hende på brysterne. Hun huskede, at hun dengang følte sig meget panisk og bange over det passerede, men hun har ikke fortalt nogen om det. Ved at genkalde sig disse erindrin-ger, huskede hun også, at det var almindelig snak blandt børnene, at man skulle sørge for ikke at sidde i nærheden af Tiltalte. De mente, at han var klam, og at han ragede på dem. Hun husker ikke i dag andre episoder, hvor han har taget på hende. Foreholdt sin forklaring som gengivet i sagens bilag B-7, om at sidde over-for Tiltalte, erklærede hun, at hun ikke i dag huskede en sådan episode, men hun har muligt fortalt herom til politiet. Adspurgt af forsvareren om, hvorledes hun kom i kontakt med politiet, for- klarede hun, at hendes faster har givet politiet hendes nummer, hvorefter hun blev indkaldt til afhøringen. Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 3 i bilag B-7, bekræfter hun at have forklaret sådan, nemlig hendes reaktion på, at andre har taget hende på brysterne, og at hun er meget obs på, hvad der sker med børn, men det er ik-ke et udtryk for, at der ikke er sket det, som hun har forklaret om. Forurettede 5 har som vidne forklaret at hun er datter af Vidne 3 og Person 2 og sammen med sine forældre er kommet jævnligt på Adresse 3 og besøgt tiltalte og dennes familie, og hun har leget med Forurettede 1 og Vidne 1. Hun har også overnattet der enkelte gange. Hun huskede en gang, hvor / Side 13/27 hun havde sovet der, og om formiddagen ude i køkkenet blev holdt op i luf-ten af Tiltalte, der holdt hende og "fløj" med hende. Hun havde sin natkjole og hvide trusser på, og han havde fat i skridtet på hende inde under trusserne og bevægede sin hånd, og hun husker, at hun følte det meget ubehageligt og væmmeligt. Hun mener, at hun var 6 - 7 år ved den lejlighed. Hun fortalte ikke sine forældre om episoden på det tidspunkt men har senere - da hun var 10 - 12 år fortalt dem det. Hun har også talt med sin søster Forurettede 6 om episo-den, og Forurettede 6 har fortalt hende, at hun havde været udsat for noget tilsva- rende. Hun ved, at hendes mor, efter at Forurettede 6 havde fortalt det, har ringet til Tiltalte og talt med ham. Hun ved ikke, hvad der skete i den anledning, men fa-milien er blevet ved med at komme sammen også efter episoderne. Adspurgt af forsvareren, om hun virkelig har en klar erindring om episoden, erklærede hun, at det har hun. Adspurgt af sin advokat, erklærede vidnet, at hun i forskellige sammenhæn-ge kommer til at tænke på episoden og erindrer det som meget ubehageligt. Forurettede 6 har som vidne forklaret, at at hun er datter af Vidne 3 og Person 2 og søster til Forurettede 5. Som barn kom hun i hjemmet hos Tiltalte og Person 1. Tiltalte var til fis og ballade og legede med børnene og havde mange lyde. Hun huskede en gang, hvor hun var blevet lagt i seng, mens de var på besøg hos Tiltalte og Person 1. Hun lå i soveværelset i sengen nærmest vinduet. Hun mener, at hun var 10 - 12 år. Tiltalte kom ind og satte sig på knæ ved sengen og sagde, "nu skal du prøve noget rart eller dejligt". Derefter tog han sin hånd ind under dynen og ind under hendes trusser og kørte hånden frem og tilbage i skridtet på vidnet. Han spurgte, om det var rart. Hun sagde nej og vendte sig, og han gik derfra. Dagen efter havde hun det rigtig skidt, og hendes for-ældre blev ved at spørge, hvad der var galt. Hun fortalte dem herefter om episoden, og de sagde, at det ville de ringe til ham og tale med ham om, og det gjorde de. Hun har ikke talt med sin søster Forurettede 5 om episoden. Foreholdt tiltaltes forklaring om et åbent vindue og et klask bagi, erklærede vidnet, at det ikke siger hende noget. Den beskikkede advokat nedlagde på vegne sin klient påstand om erstatning for tort stort 15.000 kr. og gør gældende, at det for en episode som beskrevet er den sædvanlige tortgodtgørelse efter praksis. Den beskikkede forsvarer påstod principalt frifindelse, subsidiært at der ydes et mindre beløb. Forurettede 7 har som vidne forklaret, at at hun som barn boede Adresse 10. Hun havde en legekammerat, Person 10, som sagde, at de skulle gå op til Adresse 3 og besøge tiltalte, for at få en tomatplan-te. Hun erindrer det, som om hun var 5 - 6 år, og det var om sommeren, men hun husker ikke, om hun var begyndt at gå i skole. Hun er født i september / Side 14/27 1978. Da de kom derop, skulle de gå med ud i drivhuset. Tiltalte fulgte med og lukkede døren, og hun huskede det, som han satte en pind for, så de ikke uden videre kunne komme ud. Han sagde, at det var en betingelser, for at de kunne få en tomatplante, at de viste ham deres tissekoner. Hun havde en fø-lelse af, at det var forkert, men hendes legekammerat, Person 10, gjorde det, og så gjorde hun det også. Hun mener, at de sad på gulvet i skrædderstilling og hev deres bukser ned og viste tissekonerne på den måde. Hun mener, at hun selv havde shorts på. Tiltalte var i nærheden og kiggede på dem, men hun huskede ikke, om han sad ned eller stod op. Hun erindrede det, som om det kun var den ene gang, hun var med henne og få en tomatplante. Hun gik hjem med planten og var lidt stolt og viste den til sin far. Hun huskede ikke, om hun fortalte ham noget om det med at vise tissekone, men hun huskede, at hendes fars reaktion ikke var positiv. På et tidspunkt har hun haft en sam-tale med ham om, at man ikke skulle gå og vise sin tissekone frem til andre børn, men hun huskede ikke, om det var i forbindelse med episoden med to-matplanten. Hun har fået at vide, at hendes far og 2 - 3 andre fædre fra vejen har været oppe og tale med Tiltalte, men hun ved ikke, om de henvendte sig til politiet også. Hun har talt med sin mor, der ikke rigtig kan huske noget. I øv-rigt er det en episode, som hun ikke havde tænkt på i mange år, men den er kommet op hos hende for et par år siden, og hun følte, at det var lidt flovt, at hun gik med til det. Efter at sagen er kommet op, har hun tænkt over, at grunden til at Person 1 og Tiltalte flyttede har været på grund af andre episoder. Adspurgt af forsvareren, om hendes far forbød hende at gå op til tiltalte efter episoden, erklærede vidnet, at det husker hun ikke, og hun husker ikke, om hun efter episoden har været hos tiltalte. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapporten, bilag B-9, side 4, hvoref-ter hendes mor ikke var klar over, at hun havde været ude for den episode, bekræftede hun at have fortalt sådan, men hendes mor nævnte, da de talte om, at hun var indkaldt til afhøring hos politiet, at hun mente, at der var no-get om, at hendes far og nogle andre mænd havde talt med Tiltalte. Forurettede 8 har som vidne forklaret, at at hun har boet på Adresse 6 på en ejendom, der tilhører Arbejdsplads fra sin fødsel og til nu, bortset fra enkelte år, hvor hun har boet andetsteds. Hendes forældre havde lejet en lejlighed på ejendommen. Hun kender Tiltalte, der er hendes fars tidligere arbejdskollega. Han har kendt hende, fra hun blev vist frem efter fødslen. Hun legede på pladsen, når det var fyraften. Hun er ene-barn og først fra ca. 8 års alderen begyndte der at komme legekammerater ind på pladsen. Fra pladsen kunne hun over en stige komme ind på Tiltaltes ejendom. Det gjorde hun blandt andet, når han skulle lave cykel for hende og lignende. Hun har også leget med hans børnebørn Person 4 og Person 5. Hun mener, at hun har været inde hos ham et par gange årligt. Tiltalte var ofte på pladsen. Han skulle blandt andet at fylde øl i køleskabet, og han kom der og-så, når han skulle lave bil. De snakkede godt sammen, men fra 3 års alderen, begyndte han at begå overgreb mod hende. Hun husker, at hun blev løftet op / Side 15/27 på en fryser eller et arbejdsbord og fik bukser og trusser trukket ned, hvoref-ter han kørte sin penis op og ned i skridtet på hende. Det er 6 - 8 gange sket på en fryser, han havde stående i et skur på sin ejendom. Nogen gange sagde han uopfordret, at hans kone ikke var hjemme, og andre gange spurgte hun, hvor han fortalte, at hun ikke var der. Der er sket noget tilsvarende i frokost-stuen på materialegården. Der er hun 3 - 4 gange efter fyraften eller i wee-kends blevet lagt enten på et bord i frokoststuen eller på en bænk ude i et vaskerum. Hun var nogen gange alene hjemme, fordi hendes forældre var ude at køre eller lignende. Ude i en stor hvid garage, stod der det køleskab, der skulle fyldes op med øl, og derude er der sket det samme 6 - 8 gange, og i et loftrum over dette, er det sket en ca. 3 gange, og en enkelt gang på trap-pen ned til et rum, hvor der står en græsslåmaskine. Hun huskede også en gang, hvor hun i et andet rum blev lagt på nogle brædder. Han spurgte, om det gjorde godt, og hun sagde ja, ja, men husker, at hun lå og talte søm. I et lokale, hvor der blev opbevaret noget julepynt, er det også sket, og ved den lejlighed prøvede han at stikke et julelys op i skeden på hende. Hun sagde av og prøvede at samle benene. Hun var dengang 4 år. Han holdt op med at bruge julelyset, og da hun græd, prøvede han at trøste hende. Efter den epi-sode var der lidt blod i hende trusser. Hun har nogen gange, når de skulle ud og snerydde, siddet i en rendegraver, fordi de ikke ville have, at hun løb rundt, når maskinerne var i gang. Hun huskede, at hun har siddet der ca. 4 gange, og at Tiltalte 2 gange har forsøgt at røre ved hende, mens hun sad der. Der er hun sluppet fri og løbet væk op til sin mor. Hun mener, at der i alt en ca. 10 gange har været tale om, at han har prøvet at stikke stearinlys op i skeden på hende, og det er lykkedes for ham, i hvert fald så hun begyndte at bløde. Det er også sket, at han har prøvet at stikke sit lem op i skeden. Det gjorde han første gang, da hun var ca. 5 år, og hun mener, at det har han prø-vet i alt 10 - 11 gange. Han ophørte med overgrebene, da hun fik sin men-struation. Det var ham, der spurgte, om hun havde fået den, og hun fortalte det, og efter det tidspunkt er der ikke sket noget. En gang blev hun taget med ud i baderummet ved frokoststuen. Der fik hun en lille rød pung, som betin-gelse stillede han, at han skulle gøre det samme ved hende som de andre gange. Han har næsten altid, når det skete, spurgt på en elskelig lav måde, "er det ikke dejligt ?" Det har betydet, at hun har store problemer med sit sexliv i dag, og slet ikke kan tåle det spørgsmål. Hun har nogen gange sagt, at hun ikke ville have det, men så tog han fat i hendes arm og holdt hende og lagde hende op på fryseren eller andre steder og holdt hende i benene. Hun har ingen tidsfornemmelse om, hvor lang tid de enkelte overgreb tog. Foreholdt forklaring som gengivet i rapport, bilag B-5-1, om at han fik ud- løsning på gulvet, erklærede vidnet, at det husker hun ikke i dag, men hvis hun har sagt det, så er det korrekt. Når hun lå på kummefryseren, lå hun med bagdelen ud over kanten og somme tider, fik hun lagt sine bukser under ho- vedet. Hun legede med Person 4 og Person 5 fra hun var 4 - 5 år, og en dag tog den mindste hende i skridtet og sagde, "sådan gør morfar også med mig". Det er en bemærkning, som har printet sig i hendes hukommelse. Hun fik konfir- mationsgave af Tiltalte og Person 1, men de var ikke inviteret til hendes konfirma- / Side 16/27 tion. Hun har i sin opvækst haft svært ved at koncentrere sig. Hun har gået i 2 folkeskoler og er droppet ud af flere uddannelser. Først i 2008 fik hun ved samtale med en kammerat og dennes mor mod til at komme frem med sine barndomserindringer, og i sommeren 2008 har hun fortalt sine forældre om overgrebene. De vidste indtil det tidspunkt intet om dem. Adspurgt af forsvareren, forklarede hun, at hun var på efterskole 2002 -2004. Der var en pigegruppe, hvor man snakkede om seksuelle overgreb. En lærer, Person 11, sagde, at hun skulle henvende sig til skolesekretæ-ren om, hvad hun havde fortalt i gruppen, men hun vidste, at det så ville gå videre til hendes forældre, og derfor har hun ikke fortalt noget til sekretæren. Det var en kæreste, der fik hende til at søge kontakt til en psykolog og der igennem gå videre og komme frem til at anmelde tiltalte. Omkring sin kon-firmation havde hun en streptokokinfektion. Det medførte visse hukommel-sesproblemer. Hun husker bedre det, der er sket for 5 år siden, end det der er sket for nylig. I 2006 var hun på produktionsskole, og der fortalte hun 3 gode veninder om, hvad hun havde været udsat for. Inden hun anmeldte for-holdet, havde hun haft en 8 - 10 samtaler med psykologen. Til forsvarerens bemærkning om, at det må være svært at leve med, erklære-de vidnet, at hun har også overvejet og forsøgt selvmord. Nærmere adspurgt forklarede hun, at hun boede på Kollegie og havde skrevet brev og skaffet piller, men en veninde skaffede sig adgang til hendes værelse og stoppede det, inden der skete noget. Adspurgt af anklageren om vidnet har talt med Forurettede 1, erklærede vidnet, at det har hun ikke gjort i de sidste mange år. Den beskikkede advokat nedlagde på sin klients vegne påstand om godtgø-relse efter erstatningsansvarslovens § 26 på 100.000 kr. og henviste blandt andet til U-2008 - 1262. Den beskikkede forsvarer påstod principalt frifindelse og subsidiært at belø-bet fastsættes til et mindre beløb. Vidne 6 har som vidne forklaret, at at hun er gift med tiltaltes søn Vidne 1. Sammen har de datteren Forurettede 9, som er Født 2000. Vidne 1 er ikke biologisk far til vidnets andet barn, Person 3, der i dag er 15 år. I 2004 havde vidnet ofte døgnvagter, og det indebar, at tiltalte og hans ægtefælle, Person 1, ofte hentede Forurettede 9 i børnehaven, der er bygget sam-men med SFO- ordningen i By 3. Det skete også, at Person 1 hentede alene, men det var mest Tiltalte, men også nogle gange faster Forurettede 1. Forurettede 9 var meget glad for sin farfar. I begyndelsen af januar 2009 ringede Forurettede 1, Vidne 1's sø-ster, og fortalte, at hendes ældste datter, Person 4, havde været til afhøring i an-ledning af, at tiltalte var anmeldt for at have øvet overgreb på nogle børn. Det kom bag på dem, og de talte om det, som lidt surrealistisk. Hun talte med Person 3 og spurgte, om farfar havde rørt hende på en grænseoverskri- / Side 17/27 dende måde, hvilket Person 3 benægtede, men hun sagde, at farfar jo altid holdt lidt tæt på dem. Senere ringede Forurettede 1 og bad Vidne 1 komme ud til si- ne forældre på Adresse 9. Vidne 1 kørte derud. Imen talte hun med Forurettede 9 på Forurettede 9's værelse og spurgte direkte, om farfar havde rørt ved hendes tisse-kone. Forurettede 9 sagde, at det havde han. Hun fortalte at han tit tog hånden ned i hendes trusser, og da vidnet spurgte, hvornår det sidst var sket, fortalte hun, at det var den dag oppe på loftet, hvor han tog hånden ned i mine trusser og nulrede min tissekone. Vidnet kom i affekt og blev helt ude af den og løb ned af trappen og ringede til Vidne 1 og sagde, at han skulle komme hjem omgående. Hun græd, og begge børn blev chokerede og ulykkelige over at se, hvordan hun reagerede. Forurettede 9 sad i stuen og holdt sig for hovedet og sag-de stop mor. Da Vidne 1 kom, kørte hun til Adresse 9. Hun gik ind i køkkenet, hvor Person 1, Forurettede 1 og Vidne 4 sad ved spisebordet, og Tiltalte stod i hjørnet. Hun råbte meget grimt til ham, kaldte ham et pædofilt svin. Vidne 4 rejste sig og stillede sig imellem, og Person 1 sagde, Vidne 6 kan du ikke stoppe og se, at vi ikke kan klare mere. Hun sagde også noget grimt til Person 1. He-refter løb hun ud, fordi hun ville køre og anmelde Tiltalte. Forurettede 1 løb efter og forlangte at få bilnøglerne. Hun mente ikke, at vidnet kunne køre i den til-stand. Vidnet sagde, at hun skulle blande sig uden om, og at hun jo ikke vid-ste, hvordan hun havde det. Dertil svarede Forurettede 1, "jo det ved jeg, for jeg har selv prøvet det". Det chokerede vidnet, men hun husker ikke, om Forurettede 1 nær-mere begrundede sin udtalelse. Da vidnet kom hjem, fik hun en veninde til at hente sine børn, og derefter kørte hun og Vidne 1 til politiet og anmeldte tiltalte. Adspurgt, om hun tidligere har bemærket tegn hos Forurettede 9 på, at der var sket noget, erklærede vidnet, at det havde hun ikke, men hun er efterfølgende kommet til at tænke på en episode den 20. december 2004, hvor Forurettede 9 fik høj feber, og hvor de fik konstateret en urinvejsinfektion, hvilket er sjældent for børn i den alder. Adspurgt, hvornår hun sidste gang har været hos tiltalte, erklærede vidnet, at det huskede hun ikke, men det er muligt, at det var til en julefrokost de holdt i 2008. Vidnet huskede ikke noget om en bryllupsdag, men erklærede, at hun egentlig ikke brød sig så meget om at komme hos dem og prøvede at undslå sig, når det var muligt. Vidnet huskede ikke, hvornår Forurettede 9 sidste gang har været sammen med sin farfar. Vedrørende en legeplads forklarede hun, at da de boede på Adresse 8 i By 2, var der en legeplads i nærheden. Hun huskede ikke noget om en indvielse, men det var muligt at tiltalte og hendes mand og Forurettede 9 har gået tur. Forurettede 9 har på et tidspunkt, før alt dette her kom op, skiftet skole. Forurettede 9 har været meget påvirket af det, der er sket, og af at hendes farmor døde på et tidspunkt, og at hun forinden havde forladt sin mand. Vidnet har været indkaldt til møde på skolen, der var bekymret for Forurettede 9's trivsel, og hun har kontakt med Rigshos-pitalet, og hun og Forurettede 9 og Vidne 1 har været til en samtale der med Person 12. / Side 18/27 Den beskikkede advokat oplyste, at der foreligger erklæring fra Person 12. Vidnet har efterfølgende tænkt på, at det var tit, når hun kom og hentede Forurettede 9 hos tiltalte, at Forurettede 9 løb i strømpebukser, og at hun efterfølgende har tænkt over, at tiltalte gyngede hende på en speciel måde, ved at holde armen mel-lem benene på hende og holde fast i skridtet med den ene hånd og med den anden hånd under overkroppen. Adspurgt af forsvareren, om vidnet har overværet nogen episode som be- skrevet i forhold 10, erklærede hun, at det har hun ikke. Hun har kendt Tiltalte, siden hun af sin mand blev præsenteret for familien i 1998. Vidne 1 har al-drig fortalt noget særligt påfaldende ved deres opvækst, men omtalt at de -han og Forurettede 1 - stort set aldrig var hjemme men kom meget hos deres "bedste". Tiltalte har rejst meget sammen med sin ægtefælle, og de havde tit gæster. Hun har indtryk af, at han var afholdt og hjælpsom, og han var glad for kvinder, når han havde fået lidt at drikke, men hun havde ikke før Forurettede 1 opringning tænkt over, at der kunne være noget påfaldende i hans forhold til børn. Vidne 1 har som vidne forklaret, at at han er søn af tiltalte og i sin barndom boede på Adresse 3 og også en kortere tid på Adresse 7. I deres barndom blev han og hans storesøster, Forurettede 1, meget ofte passet hos deres mormor. De sov der og gik i skole derfra og tog til mormoren fra sko-le, indtil deres mor hentede dem, men de kørte på ny først på aftnen ned til mormoren for at overnatte på Vej 1, der ligger et par kilometer fra, hvor de boede. Når de var hjemme, interesserede han sig mest for sine lege-kammerater, og var næsten altid udenfor. De legede på hele Vej 2 og kun enkelte gange inde, når han havde en særlig god kammerat, Person 13, med. Bag garagen var der et lille skur, hvor hans legevogn stod. Han huske-de, at familien havde en camp-let på et tidspunkt, men den blev solgt og til-bagekøbt. En enkelt gang har den stået og været slået op, men de måtte ikke lege i den. I januar 2009 ringede hans storesøster til ham på arbejde. Det var vist en mandag. Hun fortalte, at hendes datter var kaldt til afhøring, fordi den gamle - tiltalte - var blevet anmeldt for seksuelle overgreb mod en pige. De blev enige om at afvente, hvad der skete, men om onsdagen ringede Forurettede 1 og sagde, at nu var verden bristet ude hos Tiltalte og Person 1, og at han skulle komme hjem. Han kørte fra arbejde og tog ud til dem. Udover Forurettede 1 og Tiltalte og Person 1 var Person 1's søster, Vidne 4, der. De var meget ophidsede og ude af den, og hans mor kom med en bemærkning, som at nu var det hele ødelagt. Tiltalte havde mere fokus på, hvordan hans mor havde det, men sagde ellers ik-ke noget. De skulle til læge og havde aftalt en tid kl. 14 for at få noget bero-ligende. De kørte derned i 2 bi-ler. Han kørte med sin far, og Forurettede 1 med Vidne 4 og Person 1. I bilen spurgte han sin far, hvad er det her for noget. Hans far svarede, "jeg skal i fængsel". Vidnet spurgte, hvad drejer det sig om, og han fortalte, at det var noget med seksuelle overgreb. Vidnet spurgte, er det rigtigt, har du gjort det, hvortil hans far svarede ja. Vidnet sagde, så er du / Side 19/27 kraftedeme også en stor idiot. På det tidspunkt følte han, at det var slut, og at han ikke kunne holde ud at være sammen med sin far mere. Han havde fået at vide af Forurettede 1, at den pige, der havde anmeldt ham, var deres nabos datter, Forurettede 8. Han huskede, at han har set hende, og at hun en enkelt gang har været i værkstedet på deres adresse. I lægehuset kom de ind af bagindgangen og fik en recept på nogle beroligende piller. Vidnet kørte alene på apoteket, og hans storesøster kørte de andre tilbage til Adresse 9. Fra apoteket kørte han til Adresse 9 for at sige, at han ikke kunne holde ud at være der. Da han kom derud, ringede Vidne 6, hans kone, og bad ham hente Forurettede 9 i SFO'en og køre hende hjem. Det gjorde han, men kørte derefter på ny til Adresse 9 for at sige til sin søster, at han ikke ville komme der mere. Umiddelbart efter han var kommet, ringede Vidne 6 igen. Hun var helt ude af den og sag-de, "han har også gjort det ved Forurettede 9". Vidnet forlod straks stuen. Forurettede 1 løb efter ham og sagde vent, og hun kaldte morfar, hvorefter Tiltalte kom ind til dem. Forurettede 1 spurgte, har du rørt Forurettede 9. Tiltalte svarede nej. Forurettede 1 sagde, det tror vi ikke på, hvorefter Tiltalte blot vendte sig og gik. Derefter kørte vidnet derfra. Da han kom hjem, var Vidne 6 helt oppe at køre, og hun forlod stedet med det samme. Han satte sig og Person 3, der kunne se, at de ikke magtede at tage sig af hende og Forurettede 9, gik ovenpå med Forurettede 9. Da Vidne 6 kom hjem, kørte de til politiet i Slagelse og anmeldte tiltalte. Det er korrekt, at Forurettede 9 tit blev pas-set hos sin farfar og farmor, da han arbejdede i København og ikke altid kunne nå hjem, når hans kone havde døgnvagt. Tiltalte havde en stor stjerne i Forurettede 9's liv. Adspurgt om bryllupsdag, erklærede vidnet, at der var tradition for, at fami-lien fejrede den sammen. Vidnet huskede ikke, om Vidne 6 var med i 2009. Vidnet huskede, at han engang, meget muligt på bryllupsdagen var oppe på loftet, hvor han skulle hente en bog, han havde stående i en kasse. Forurettede 9 ville med, men han ville ikke have hende derop, da der kun er en smal gangbro. Hun fik lov at stå på stigen, så hun kunne kigge derop, og Tiltalte, der stod ne-denfor i gangen, sagde, at han skulle nok sørge for, at hun ikke faldt ned. Vidnets mor sad i stuen, men Tiltalte havde lukket døren med den bemærkning, "så det ikke trækker ind i stuen". Vedrørende en legeplads, forklarede vidnet, at han ofte gik tur med Forurettede 9, bå-de sammen med sin far og med sin svoger, og de har meget muligt været på en legeplads, der lå mellem Adresse 8 og Område 2. Vidnet huskede sin kusine Forurettede 2 og dennes lillebror Person 9. Som børn kom de gensidigt på be-søg og overnattede hos hinanden. Vidnet huskede mest, at Person 9 sov hos ham og ikke noget særligt om Forurettede 2, der formentlig sov hos hans storesøster. Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han flyttede hjemmefra som 18 årig, idet han overtog sin søsters lejlighed. I barndommen boede han al-lerførst på Vej 3, men han husker, at de også en periode boede hos hans mormor allesammen. Vidnet kender en pige, Forurettede 4. Hun kom meget hos dem. Hun virkede for- / Side 20/27 sømt og forhutlet og var der bare. Hun stod tit og ventede, når de kom hjem. Vidnet havde ingen mistanke om, at der skete noget mellem hende og hans far. Det var hans indtryk, at de voksne havde mere travlt med at hygge sig sammen end med at tage sig af ham og hans søster. Blandt andet lod de dem være alene i tordenvejr. Da de flyttede til By 2, skete det meget hurtigt. Der blev talt om, at nu var Besse flyttet til byen, og så var der ingen grund til, at de blev boende, og efter 3½ måned var de flyttet til det eneste hus i By 2, de havde kigget på. Han og søsteren talte om, at det gik godt nok stærkt. Adspurgt, om hans moster har været "på rundtur" erklærede vidnet, at det mener han ikke, men efter at hans mor begik selvmord, har de jo talt om tin- gene. Vidne 4 har som vidne forklaret, at at hun er sø-ster til Person 1 og mor til Forurettede 2 og Person 9. Hun har haft sædvanlig familierelati-on til sin søster og dennes familie, og børnene har også været på besøg og på ferie hos Person 1 og Tiltalte. Hun blev en morgen ringet op af Forurettede 1, der bad hende komme til Adresse 9. Hun spurgte, hvad det drejede sig om, og Forurettede 1 sagde, at det kunne hun først fortælle, når hun kom derud. Da hun kom sad søsteren i sofaen og var opløst i gråd, og Tiltalte sad tavs i en anden sofa. Hendes søster sagde, jeg er faktisk ked af, at jeg ringede. Jeg skulle ba-re have taget rebet og være gået ud i skoven, og jeg kan ikke se nogen i øjne-ne mere. Forurettede 1 fortalte nu, at Tiltalte var blevet anmeldt af en pige fra byen for seksuelle overgreb. Vidnet troede ikke på det, men Forurettede 1 stod midt i stuen med hænderne i siden og sagde, og jeg ved i hvert fald, at det passer. På det tidspunkt gik det op for vidnet, at Forurettede 1 nok havde været udsat for overgreb, og hun kom i tanke om nogle episoder, som hun ikke tidligere havde tillagt betydning. Lige inden jul til en familiekomsammen, havde hun set Tiltalte løbe rundt og lege med sit yngste barnebarn. Han tog hende bagfra op i skridtet og kom med en bemærkning. Der fik jeg godt nok fat i skrævet på dig. Hun syntes, bemærkningen var meget klam og ubehagelig, men tillagde det ellers ikke særlig betydning, og indtil hun kom ud til Adresse 9, har hun ikke haft mistanke om noget som helst. Hun var med hos lægen, hvor hendes sø-ster ønskede at blive henvist til en psykolog, men det ville lægen ikke. Vid-net blandede sig og sagde, at han kunne vel se, at der var behov for det, og derfor fik hun en henvisning. Vidnet tog sin søster med til sin bopæl, og har efterfølgende spurgt hende, om hun ikke havde bemærket noget, og Person 1 fortalte, at hun en gang tidligt i sit ægteskab havde overrasket ham i at tage på Forurettede 1. Hun fortalte, at hun dengang havde givet ham en sådan skideballe, at hun regnede med, at det ikke skete igen. Person 1 blev boende hos vidnet et stykke tid men flyttede hjem. En lørdag umiddelbart før den 9. marts var vidnet på besøg. Person 1 spurgte, om hun ikke ville blive, men det gjorde hun ikke, og om mandagen den 9. marts begik Person 1 selvmord. Hun havde forin-den fortalt vidnet, at hun havde ødelagt billeder fra børnenes barndom. Vid-net har fået et brev, som Person 1 har skrevet, og det var vedhæftet 3 fotos, sa-gens bilag E-2-1-1. Vidnet har tænkt over, om Tiltalte også skulle have haft fat i flere, og hun gik til ham og sagde, om han også havde haft fat i Forurettede 2. Han / Side 21/27 svarede hverken ja eller nej, men sagde, hvad skulle jeg have gjort Forurettede 2. Da hun kom hjem ringede hun til sin datter, Forurettede 2. Under samtalen endte det med, at Forurettede 2 græd og fortalte, at hun havde været udsat for seksuelle over-greb, og at det var Tiltalte, der havde gjort det. Vidnet sagde hertil, så er du ik-ke den eneste. Forurettede 2 sagde: "Du vidste det jo godt," hvilket vidnet blev cho-keret over, at Forurettede 2 troede, for hun havde ikke haft mistanke før. Forurettede 2 sagde noget om, du kunne vel se, at jeg læste i nogle bøger, men det var ikke no-get, vidnet havde tænkt over. Hun blev skilt, da Forurettede 2 var 10 år. Forurettede 2 opleve-de hun som et meget vanskeligt barn, der var vred på vidnet, og da hun star-tede i skolen græd og græd hun og ville ikke derhen. Vidne 3 har som vidne forklaret, at at hun og hendes ægtefælle og deres børn siden 1980 er kommet hos tiltalte og Person 1. Deres 2 døtre, Forurettede 5 og Forurettede 6, har været med. En gang var Forurettede 6 syg og blev lagt ind i soveværelset. Nogle dage efter fortalte hun, at Tiltalte havde væ-ret inde og beføle hende under tøjet og i skridtet. Han havde spurgt, om hun syntes, det var dejligt, og hun havde svaret nej, og han var gået. På det tids-punkt mener vidnet, at Forurettede 6 var 10 - 11 år. Vidnet og hendes mand talte om det, og blev enige om, at det skulle Tiltalte have at vide, at han ikke skulle gøre. Hun ringede og talte med Person 1 og sagde, der er lige noget, jeg skal ta-le med Tiltalte om, og han kom herefter til telefonen .Vidnet sagde, det der, du har gjort mod Forurettede 6, det skal aldrig nogen sinde foregå mere. Han svarede nej, nej, nej, og hun mente, at han var fuldstændig klar over, hvad hun hen- tydede til, men de talte ikke nærmere om, hvad der var sket. Hun og hendes familie blev ved at komme hos Tiltalte og Person 1. På et eller andet tidspunkt har vidnet fået at vide af sin anden datter, Forurettede 5, at han også havde gjort noget ved hende, noget med at da han legede vildt med dem, løftede han hende op, og så var fingrene smuttet ind under hendes trusser. Tiltalte var i øvrigt en legeonkel, der tog sig meget af børnene. Vidnet har i bekendtskabskredsen nogle bekendte, der har tvillinger, Person 14 og Forurettede 3, og Forurettede 3 har fortalt hende, at der har været en episode, hvor Tiltalte trængte hende op i en krog og tog hende på brystet. Det var sket under en sammenkomst hos vidnet. Adspurgt, om hun har talt med Forurettede 3 i forbindelse med, at de mødte hi- nanden på skolen, bekræftede vidnet, at det er korrekt. Tvillingesøsteren Person 14, har hun også talt med, men hun har ikke fortalt om nogen overgreb. Adspurgt af forsvareren og foreholdt tiltaltes forklaring om, at han ville luk-ke vinduet og gav Forurettede 6 et klask i numsen, fordi hun havde ligget uden dy- ne, siger vidnet: "Nå siger han det". Adspurgt, hvorfor de blev ved at komme hos tiltalte, erklærede vidnet, at de jo betragtede det som et godt venskab og kom der også af hensyn til Person 1, men at de - efter episoden med Forurettede 6 - holdt øje med, at der ikke skete no-get, når børnene var sammen med Tiltalte. / Side 22/27 Vidne 5 har som vidne forklaret, at at hun er veninde med Forurettede 2 og har kendt hende siden de var 15 - 16 år. De traf hinanden til taekwondo. Hun har gentagne gange været med Forurettede 2 ude i hendes fars sommerhus, og der har hun truffet en af farens venner, tiltalte, Forurettede 2's onkel. I sommerhuset husker vidnet en episode, hvor Forurettede 2 sad på køkkenbordet, og tiltalte kom hen og tog hende fra knæene og op ad lårene og helt op i skridtet, hvorefter Forurettede 2 skubbede ham væk. De kiggede på hinanden og udvekslede en be-mærkning om gammel gris. Et par timer efter, da de var alene og sad og snakkede, sagde Forurettede 2, at han altid havde været meget nærgående. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapport, sagens bilag E2-2, af forsva- reren, hvorefter hun ikke umiddelbart kunne huske situationen på køkken- bordet, erklærede vidnet, at lige da hun blev spurgt, kunne hun ikke huske det, men da hun blev gjort opmærksom på, hvad Forurettede 2 havde sagt, kunne hun pludselige genkalde sig og huske episoden tydeligt. Vidnet kan ikke huske, hvad Forurettede 2 havde på af tøj, men de havde ikke umid-delbart forinden episoden på køkkenbordet været i vandet. Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er ansat på Institution er en del af den institution og er en boenhed, hvor der bor 12 personer i 2 grupper. Forurettede 4 har været der igennem 2 år, og han er hendes kontakt person. I anledning af en henvendelse fra politiet, har Forurettede 4 fortalt ham lidt om noget, hun har været udsat for som barn, nemlig om et overgreb ude i en garage fra en nabo og noget med en kone. Forurettede 4 havde sagt, at når hun blev ved at komme der, var det fordi konen var sød. Vidnet kan ikke nærmere huske, hvor ledes kontakten fra politiet opstod, og han husker ikke, om eller at han overværede en afhøring af Forurettede 4. Forurettede 4's adfærd oplever han som uransagelig. Hun er en gang sprunget ud af et vindue, hvor hun har knust hælene, og hun har flere gange fortalt, at hun har spist glas, formentlig for at få opmærksomhed. Hun er, efter det for ham oplyste, retar-deret fra fødslen. Anklageren oplyste, at episoden, hvor Forurettede 4 sprang ud af vinduet, var i som-meren 2007, altså før politiet henvendte sig i anledning af denne sag. Adspurgt af forsvareren, om Forurettede 4 er meget opmærksomhedssøgende, be-kræftede vidnet dette, og hun kan godt omgås sandheden lidt lemfældigt, og kan også finde på at overdrive lidt. Adspurgt af anklageren, om han tror, at Forurettede 4 ville have forstand til at for-tælle om noget, der ikke var sket i hendes barndom, erklærede vidnet, at det ved han ikke. Foreholdt bemærkningen i rapport bilag B-8, side 4, om at Forurettede 4 brød græ- / Side 23/27 dende sammen, erklærede vidnet, at det kan han nu godt huske, men i øvrigt ikke nærmere om afhøringen. Politiassistent Vidne 2, har som vidne forklaret, at hun har deltaget i ef- terforskningen mod tiltalte, og den første afhøring drejede sig om Forurettede 8. Forurettede 4 kom ind i billedet, fordi man gennem andre blev gjort op- mærksom på, at der var kommet en del børn hos tiltalte. Hun undersøgte via andre, hvor Forurettede 4 opholdt sig og fandt ud af, at hun var på en institution. Hun kontaktede institutionen og talte med lederen og aftalte at komme og ta-le med Forurettede 4, men at de ikke skulle sige noget til Forurettede 4 om, hvad det drejede sig om, ud over at hun var i gang med en efterforskning i By 2. Forurettede 4 skulle først vide, at hun kom, kort tid forinden. Da hun kom, havde Forurettede 4 forberedt sig. Hun havde dækket bord på sin stue og sad udenfor i en kørestol og ven-tede. Samtalen med Forurettede 4 blev overværet af lederen, Person 15, og Forurettede 4's kon- taktperson Vidne 7. Efter at have hygget lidt, fortalte vidnet, at hun kom, fordi hun var ved at efterforske, om der var sket noget med nogle børn i By 2, om der var sket Forurettede 4 noget, da hun var barn og boede hjemme. Hun sagde ikke nærmere, hvad der skulle være sket, men Forurettede 4 sagde straks og spontant, at det kunne hun godt huske, for hun var blevet voldtaget af en mand, der boe-de ved siden af hendes mor og far. Hun kunne ikke huske, hvad manden hed, men sagde, at hun kunne bare spørge hendes søster, Person 16, der boede ved siden af ham. Person 16 bor Adresse 11. Da det under sam-talen under afhøringen hurtigt stod klart for vidnet, at Forurettede 4 ikke ville kunne møde i retten, besluttede hun, at hun skulle videoafhøres, og der blev derfor ikke foretaget en egentlig grundig afhøring på institutionsbesøget. Der har under hovedforhandlingen været afspilning af videooptagelse af de Forurettede 4 og Forurettede 9. Af optagelserne fremgår at begge er meget berørte, men forklarer om hæn- delser, der svarer til beskrivelserne i anklageskriftet. Forurettede 4 har nedlagt påstand om godtgørelse efter erstatningsansvarslo- vens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, på 120.000 kr. og henviste til, at hun var retarde-ret og kun 10 - 13 år, og at overgrebene har medført problemer i hendes vok- senliv. Den beskikkede forsvarer påstod principalt frifindelse. Han gjorde gælden-de, at kravet i givet fald er forældet, og subsidiært at en godtgørelse må ligge i niveauet på maksimalt 60.000 - 70.000 kr. Den for Forurettede 9 beskikkede advokat, advokat Helle Hald, har påstået tortgodt-gørelse med 20.000 kr. Hun gør gældende, at der er tale om krænkelse i fa-milieforhold og krænkelse af tillid fra et barn, der så op til tiltalte. Den beskikkede forsvarer har påstået frifindelse for godtgørelseskravet. Han gør subsidiært gældende, at det maksimalt kan andrage 5.000 - 10.000 / Side 24/27 kr. ud fra sædvanlig praksis. Advokat Aase Andersen har nedlagt påstande om godtgørelse til Forurettede 5: 15.000 kr., til Forurettede 3: 10.000 kr., til Forurettede 1: 100.000 kr., til Forurettede 2: 40.000 kr. Den beskikkede forsvarer påstod vedrørende alle krav principalt frifindelse, subsidiært at beløbene nedsættes. Vedrørende Forurettede 3 anførte han, at efter praksis mente han, at det maksimalt kan være 5.000 kr. Vedrø-rende Forurettede 1 gjorde forsvareren gældende, at det var sket for flere år siden, og at det muligt bør være dagældende erstatningsgodtgørelsesprak-sis, der lægges til grund. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 22. okto-ber 2009: ".... Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og han skønnes ikke at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminelle handling. Observanden er personlighedsforstyrret i en sådan grad, at han skønnes om- fattet af straffelovens § 69. Såfremt observanden findes skyldig, kan der imidlertid ikke peges på andet en straf som forskyldt. ...." Cand.psych.aut. Person 17 har i en psykologisk undersøgelse af 16. oktober 2009 blandt andet udtalt følgende: ".... Sammenfatning og konklusion Observanden er en 69-årig mand, der er sigtet for 7 forhold af sædeligheds- kriminalitet mod børn under 12 og 15 år. Han er ikke tidligere straffet. Der er iværksat ambulant mentalundersøgelse, hvortil der er anmodet om en psy- kologisk undersøgelse for udredning af observandens karaktertræk og per- sonlighed. I undersøgelsen vurderes det, at observanden samarbejder efter bedste evne og han besvarer undersøgers spørgsmål uden latenstid. Han er stemnings-mæssigt nogenlunde neutral, men svinger dog i løbet af undersøgelsen mel-lem anspændthed og vrede. Han bryder i voldsom gråd ved følelsesladede emner, især ved omtale af ægtefælle, der begik selvmord i marts 2009. Det kliniske indtryk er at observanden forsøger at opretholde en fejlfri facade, men under stærkt følelsesmæssigt pres forekommer han mindreværdig med / Side 25/27 tilbøjelighed til selvdevaluering. Han vurderes at være skrøbelig og ensom. På baggrund af de personlighedsorienterede prøver er observanden fundet garderet, socialt hæmmet og med en følelse af at være utilstrækkelig. Selv- billedet er præget af forvirring. Han har svært ved at opleve og udtrykke fø- lelser og han har ikke en realistisk kontakt til eget følelsesregister. Der kan være tale om et forsvar, der gør det muligt at mestre følelsesmæssige belast- ninger og negative sociale påvirkninger. Det betyder samtidigt, at observan- dens følelsesmæssige indlevelsesevne er stærkt begrænset og han mangler tilknytning til andre og forståelse for, hvornår han overskrider andres græn-ser. Der kan desuden være tale om, at observanden har begrænset selvkon-trol og forholder sig til omverdenen på en rigid måde, hvor hans lave frustra- tionstolerance over for stress fører til forvrængede perceptioner. Observanden viser tegn på stærke oppositionelle tendenser. Han er ikke sær-lig følsom overfor andres følelser eller reaktioner og kan derfor komme til at udnytte dem. Han provokeres mere end normalt af drifter og impulser, der stammer fra et indre behov og som han vil være tilbøjelig til at følge. Seksu- elle forestillinger optager ham en hel del og han kan være seksuel forstyrret. Diagnostisk vil man mene der er tale om en dyssocial personlighedsforstyr- relse. Man savner nuancer hos observanden omkring indlevelsesevne og af- fektregulering Hans fantasier relateret til krop og kropskontakt forekommer forstyrrede og løsrevet fra følelsesmæssig indlevelse i form af gensidighed. ...." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensionist og har gennemgået en hjerteoperation og haft to blodpropper. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1 Efter Forurettede 1's forklaring, der indeholdt detaljer om stearinlys, be-træk på madras og en episode, hvor hendes mor kom til stede, hvilken episo-de vidnet Vidne 4 har bekræftet, at Person 1 har fortalt om, er retten overbevist om, at Forurettede 1 har været udsat for de handlinger, hun har beskrevet, og som svarer til beskrivelsen i anklageskriftet. Ad forhold 2 og 8 Efter vidnet Forurettede 2's forklaring, der er detaljeret og indeholder samme oplysninger, som hun har nedskrevet i skrivelsen fra 1994, på et tidspunkt hvor det ikke var med det formål at anmelde forholdet, er det bevist, at hun har været udsat for de beskrevne handlinger fra tiltalte. Ad forhold 3 Da Forurettede 3 efter sin forklaring genoplevede episoden, der berørte hende / Side 26/27 voldsomt, er retten overbevist om, at tiltalte har befølt hende på brysterne som forklaret af hende. Ad forhold 4 Den afspillede forklaring med Forurettede 4's reaktion og forklaring godtgør overbe-visende, at tiltalte har udsat hende for to voldtægter som beskrevet i ankla-geskriftet. Ad forhold 5 og 6 Efter Forurettede 5's og Forurettede 6's forklaringer, er det bevist, at tiltalte har befølt dem som beskrevet. Ad forhold 7 Vidnets forklaring sammenholdt med hendes fars efterfølgende reaktion be- viser, at hun er blevet lokket af tiltalte til at vise sin tissekone som beskre-vet. Ad forhold 9 Forurettede 8's forklaring må i sin helhed lægges til grund, da der er detaljer og be-skrivelser af lokaliteter og om anvendelse af stearinlys, som udelukker, at det er noget, hun har opdigtet eller fundet på, hvorfor tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 10 Efter videoafhøringerne af Forurettede 9 og oplysningen om urinvejsinfektion i 2004 og barnets forklaring om konkrete episoder, findes det bevist, at tiltalte flere gange har befølt hende i perioden, hvorfor han findes skyldig i overensstem-melse med anklageskriftet. Vedrørende forhold 1 - 8 finder retten, at de beskrevne forhold sammenholdt med forhold 9 og 10 indeholder så ensartede handlingsmønstre fra det første overgreb til overgrebene mod Forurettede 8 og Forurettede 9, at der, selvom der er perioder for hvilke, der ikke er forhold til pådømmelse, er en sådan sammen- hæng i den kriminelle aktivitet, at der foreligger en fortsat forbrydelse, hvor-for der ikke er forældelse for nogen del af forholdene. Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 216 stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, jf. § 224, jf. til dels § 21, samt § 232 Retten har herved lagt vægt på grovheden af forholdene, at de er begået over for mindre børn over længere perioder og med ødelæggende konsekvenser for de pågældende, hvilket fremgår af disses fremtræden for retten og reakti- / Side 27/27 on på sagen. Retsformanden tager påstandene om godtgørelse efter erstatningsansvarslo- vens § 26 til følge som nedenfor bestemt, og har ved fastsættelsen af beløbs- størrelsen lagt vægt på det ovenfor vedrørende strafudmålingen anførte Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Inden 14 dage betaler tiltalte: 100.000 kr. til Forurettede 1 c/o advokat Aase Andersen, Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 30.000 kr.til Forurettede 2 c/o advokat Aase Andersen, Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 5.000 kr.til Forurettede 3 c/o advokat Aase Andersen, Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 100.000 kr.til Forurettede 4 c/o advokat Hanne Sølgaard, Tingvej 31, 8543 Hornslet 10.000 kr.til Forurettede 6, c/o advokat Aase Andersen, Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 5.000 kr.til Forurettede 5, c/o advokat Aase Andersen, Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 100.000 kr. til Forurettede 8, c/o advokat Per R. Andersen, Torvet 4, 4180 Sorø 15.000 kr.til Forurettede 9, c/o advokat Helle Hald, Holmens Kanal 7, 1060 København K Alle beløb forrentes med procesrente fra den 3. juni 2010 jfr. erstatningsan- svarslovens § 16 Dommer /	DO M afsagt den 7.maj 2010* 5. maj 2010 Berigtiget imf. af retsplejelovens 8 221, stk 1. Rettens nr. 1-1170/2010 Politiets nr. 1900-72243-00001-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1940)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. marts 2010. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 1 og 2,jf. 8 224 samt 8 232, ved mellem den 1.januar 1968 og den 1.januar 1979 på adresserne <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have haft samleje med sin steddatter <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Født 1964</anonym> idet tiltal-te på pigens værelse stak sit lem ind i pigens skede bagfra, medens hun lå på knæ og albuer; hvorefter han foretog samlejebevægelser til sædafgang; samt i ikke under 50 tilfælde at have forøvet anden kønslig omgang end samleje med steddatteren; idet han stak sine fingre op i skeden på pigen, samtidig med at han onanerede til han fik sædafgang, ligesom han flere gange stak et stearinlys op i skeden på pigen og kørte lyset frem og tilbage, 2 overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 2 jf. $ 224 samt $ 232, ved i perio-den fra omkring juni 1978 til 1984 på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have ud-sat <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Født 1972</anonym> for anden kønslig omgang end samleje; idet tiltalte 6-8 gange befølte pigen i skridtet og stak sin finger op i skeden på pigen; ligesom han 1 gang i samme periode udsatte pigen for blufærdighedskrænkelse, idet han siddende i en lastbil ved Store Bøgeskov i Sorø tvang hende til at beføle sit lem 3 overtrædelse af straffelovens $ 232, ved i perioden fra 1978 til 1980 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>4</anonym> i Næstved at have befølt <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Født 1966</anonym> på brysterne, 4 voldtægt efter straffelovens 8 216, stk. 1, ved i perioden fra den 1.januar 1978 til den 1. september 1981 på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> 2 gange at have tiltvunget sig samleje med den retarderede <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Født 1968</anonym> idet tiltalte 1 gang tiltvang sig samleje med pigen ude i ga-ragen og 1 gang tiltvang sig samleje med pigen i soveværelset, hvor han begge gange forinden slog hende i maven. 5 overtrædelse af straffelovens 8 222, stk. 2, jf. 8 224, subsidiært overtrædelse af straffelovens $ 232 ved i perioden fra omkring sommeren 1980 til som-meren 1981 på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have befølt <anonym>Forurettede 5</anonym> <anonym>Født 1974</anonym> i kønsdelen indenfor tøjet, ligesom han bevægede sine fingre frem og tilbage, 6 overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 2,jf. 8 224, subsidiært overtrædelse af straffelovens $ 232 ved i perioden fra den 1.januar 1981 til den 1.januar 1984 på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have befølt <anonym>Forurettede 6</anonym> <anonym>Født 1971</anonym> 1 kønsdelen indenfor tøjet, ligesom han bevægede sine fingre frem og tilbage, mens pigen lå i tiltaltes seng 7 overtrædelse af straffelovens 8 232 ved i perioden fra 1. Januar 1984 til den 31. December 1984 i drivhuset på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> at ha-ve lokket <anonym>Forurettede 7</anonym> <anonym>Født 1978</anonym> til at tage sine bukser 0g underbukser af og formået pigen til at vise sin kønsdel for tiltalte, 8 overtrædelse af straffelovens 8 232 ved i perioden fra 1987 til 1989 i et som- merhus beliggende <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 1</anonym> 1 Slagelse at have krænket blufærdigheden hos <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Født 1972</anonym> idet tiltalte; da <anonym>Forurettede 2</anonym> sad på køkkenbordet; kørte sine hænder op ad pigens lår; således at tiltaltes tommelfingre kom op i skridtet på pigen, 9 overtrædelse af straffelovens$ 222, stk. 2,jf. 8 224,jf. til dels $ 21, ved i pe- rioden fra den 1.januar 1989 til den 31. december 1997 dels på adressen <anonym>Adresse 6</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> og dels på adressen <anonym>Adresse 7</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> omkring 25 gange at have udsat <anonym>Forurettede 8</anonym> <anonym>Født 1986</anonym> for forsøg på samleje samt anden kønslig omgang end samleje; idet tiltalte gentagne gange kørte sit lem frem og tilbage i kønsdelen på pigen indtil han fik sæ-dafgang ligesom han forsøgte at presse sit lem op i skeden på pigen; samti-dig med at han fastholdt hende. Tiltalte havde i et tilfælde stukket et stearin-lys op i skeden på pigen; så det gjorde ondt og blødte. 10. overtrædelse af straffelovens 8 232, ved i perioden fra den 1.januar 2004 til den 14. januar 2009, dels på en legeplads på <anonym>Adresse 8</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> dels på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>9</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> flere gange at have befølt sit barne-barn <anonym>Forurettede 9</anonym> <anonym>Født 2000</anonym> kønsdelen indenfor tøjet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og gjort gælden-de at ingen af forholdene er forældede, da der en forsat forbrydelse. Tiltalte har i det hele nægtet sig skyldig 0g gjort gældende at forhold 1-8 er forældet. Der er nedlagt påstand om godtgørelse som nedenfor anført. Tiltalte har påstået frifindelse for alle godtgørelseskrav. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han blev gift i 1967 med <anonym>Person 1</anonym> De har sammen en sØn, <anonym>Vidne 1</anonym> der er ca. 40 år i dag; <anonym>Person 1</anonym> havde, da de blev gift, en datter; <anonym>Forurettede 1</anonym> der er født i 1964. De boede i starten på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Han arbejdede som chauffør og kørte for et teglværk; indtil han efter et par år fik arbejde for en nabo; der var vognmand. Han kørte for denne i ca. 12 år Derefter blev han ansat i <anonym>Arbejdsplads</anonym> hvor han har været i 22 år I en kort periode, inden de flyttede til <anonym>Adresse 3</anonym> boede de hos <anonym>Person 1's</anonym> mor på <anonym>Vej 1</anonym> Det var et halvt til trekvart år. Han mener; at de flyttede til <anonym>Adresse 3</anonym> omkring december 1972, men han kan ikke huske det nøjagtigt. Der boede de i 18 år, men da de begge arbejdede i byen; flyttede de til <anonym>Adresse 7</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> me-get muligt i marts 1986. Mens de boede på <anonym>Adresse 3</anonym> var han een gang til afhøring hos politiet, Det skyldtes; at en mor til en pige; som var kommet i hans drivhus og fået tomater og agurk, havde fundet ud af, at pi-gen havde sine trusser forkert på. Han var blevet beskyldt for, at have taget bukserne af hende. Han blev afhørt af to betjente og fik en uges tid efter be-sked om, at de havde undersøgt det, og at der ikke var noget i det, og at han blot kunne glemme det. De boede på <anonym>Adresse 7</anonym> i 12 13 år Deres hus lå umiddelbart op til hans <anonym>Arbejdsplads</anonym> og han kunne komme ind på arbejdspladsen ved at benytte en stige, han havde stillet op af hækken og plankeværket. Når han var på arbejde; var porten åben ind til pladsen; og der måtte ikke komme børn derind. Der var en familie, der boede på gården; og de havde en datter; <anonym>Forurettede 8</anonym> som var der hele tiden. Hendes forældre hed <anonym>Familienavn</anonym> og arbejdsplad-sens adresse var <anonym>Adresse 6</anonym> Når hans børnebørn kom på besøg, var de somme tider inde og lege med <anonym>Forurettede 8</anonym> 0g <anonym>Forurettede 8</anonym> kom ind og legede med dem, 0g børnene benyttede i den forbindelse også stigen over hækken. Han har al- tid haft et godt forhold til børn, og de er kommet hos ham; og han har lavet deres legetøj, trehjulede cykler mv. og bygget sæbekassebiler til dem. På <anonym>Adresse 7</anonym> havde han en dobbelt carport og et udhus. I udhuset stod der en kummefryser. På plænen stod deres combi-camp. Den var ikke slået op, 0g han erindrer ikke, at den har været slået op, mens den stod ved huset. Det var ikke tit, at der kom børn ind i huset hos ham "der var et sted, hvor vi skulle være fri for dem" . Han synes, det var sjovt at lave legetøj til dem og hjælpe dem med reparationer: Adspurgt af forsvareren; om navnet på den pige; der gav anledning til afhø - ringen; mens han boede på <anonym>Adresse 3</anonym> forklarede han, at hun vist hed <anonym>Forurettede 7</anonym> Efter afhøring hos politiet, havde han stadig et godt forhold til pigens forældre, der boede på samme vej. Vedrørende forhold 1, forklarede tiltalte, at han altid har haft et godt for-hold til sin steddatter; <anonym>Forurettede 1</anonym> Han har også adopteret hende, så hun var ligestillet med deres fælles barn. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapport; sagens bilag C-6, side 6, om en episode, hvor han fik en reprimande, forklarede han; at hans kone og svi- germor var syge. Han var taget fra arbejde og hen til sin svigermor, hvor de lå i sengen. Mens han sad i stuen, kom <anonym>Forurettede 1</anonym> ind. Hun kløede sig alle mulige steder 0g blev ved, 0g han sagde: "så kom dog herhen og lad os se på det" Han kunne se, at hun havde siddet i nogle Præstelus . Hans kone kom; mens han var ved at se, hvad der var galt. Hun misforstod måske situatio-nen; for hun skældte ud, og sagde at hun sagomelme ikke ville se sådan no-get. Han fandt det naturligt; når ens barn kom ind med problemer at prøve at finde ud af, hvad årsagen var: Foreholdt <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring om et stearinlys; erklærede han; at det siger ham ikke noget. Han har ikke haft stearinlys i soveværelset. De havde elekt- risk lys. <anonym>Forurettede 1</anonym> har altid været en meget dygtig pige, og hun er blevet rost både fra skolen og fra andre. Da hun blev lidt større, opstod der sædvanlige små kontroverser. Efter skolen; var hun på søfartsskole et halvt års tid, men kom hjem 0g boede igen hjemme, mens hun arbejdede på et plejehjem: De købte en bil til hende, så hun kunne køre til og fra arbejde. Hun flyttede først hjemmefra omkring det tidspunkt, da hun blev gift. Hun; hendes mand og hendes 2 piger, der nu er 20 og 16 år er kommet hos dem mindst en gang om ugen, 0g de har haft en helt sædvanlig familierelation. Den ene af pigerne har været med ham og hans kone på ferie Han har intet hørt om de beskyldninger; <anonym>Forurettede 1</anonym> har rettet mod ham, førend han blev indkaldt til afhøring hos <anonym>Vidne 2</anonym> og han forstår ikke; at det er kommet frem; og at der ikke har været talt om det tidligere. Da pigerne -hans børnebørn begyndte at gå i byen; var det almindeligt; at de kunne rin-ge til ham; således at han eller hans kone hentede dem; så forældrene kunne passe deres arbejde. Hvis det var sandt; hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt, kan han ik-ke forstå, at hun ville overlade til ham; at hente sine døtre. Vedrørende forhold 2, forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> er hans ko-nes søsters datter: <anonym>Forurettede 2</anonym> er kommet hos dem på <anonym>Adresse 3</anonym> og hun har også været med ude at køre med ham i lastbilen enkelte gange. Han husker en gang, hvor han havde hentet noget i København og kørte hjem til vogn-manden for at få mere diesel, inden han kørte ud og læssede af. Vognman-dens søn spurgte om han måtte komme med, og det fik han lov til. Derfra kørte de forbi tiltaltes hjem; for at fortælle; at han kom senere. <anonym>Forurettede 2</anonym> var der og fik lov til at køre med. Da de have læsset af, afleverede han lastbilen hos vognmanden og kørte hjem enten på cykel eller knallert med <anonym>Forurettede 2</anonym> bagpå. Han har ikke været ude i en skov med <anonym>Forurettede 2</anonym> Mens han var ved <anonym>Arbejdsplads</anonym> har han enkelte gange gjort rent på nogle toi- letter på rastepladser; og det er sket; at han har haft børn med. Han har også haft børn fra vejen med ude at køre. <anonym>Forurettede 2</anonym> har nogle gange overnattet hos dem. Så sov hun normalt på en madras på gulvet, inde hos tiltaltes søn. Han har haft et almindeligt godt forhold til <anonym>Forurettede 2</anonym> Han var med til hendes bryllup; og hun og hendes børn 0g ægtefælle har besøgt dem jævnligt. Adspurgt; hvornår hans kone mødte på arbejde; har han svaret ved 6 - 6.30 tiden. Når hans kone på hverdage tog på arbejde, var det almindeligt, at bør- nene sov hos hans svigermor. Vedrørende forhold 3, forklarede tiltalte, at de har et vennepar <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> der bor i Næstved De er kommet jævnligt hos dem: Han huskede ikke; da han blev afhørt af politiet, noget om <anonym>Forurettede 3</anonym> men han fik at vide, hvem hun var, og husker nu; at det var <anonym>Vidne 3 's</anonym> brors datter. Det er mu-ligt; at hun er kommet på <anonym>Adresse 4</anonym> men tiltalte har ingen erindring om, at han skulle have været sammen med hende der. Han har intet hørt om en episode som beskrevet i forholdet; før end han blev afhørt af_ politiet. Vedrørende forhold 4, forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede 4</anonym> er en nabos datter. Naboen byggede hus, og han kørte materialer for dem og hjalp dem efter ar- bejdstid Han huskede <anonym>Forurettede 4</anonym> som en lille forsagt pige. Hun er kommet sam-men med de andre børn; når han var i garagen; for at se, hvad han lavede. Han har ikke haft samleje med hende, 0g hun har ikke været i deres sovevæ- relse. De holdt børnene væk fra huset. Adspurgt af forsvareren; forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 4</anonym> og hendes familie boede på <anonym>Vej 2</anonym> i den tid, hvor tiltalte også boede der: Han har efter de flyttede til byen fra en arbejdskollega hørt; at <anonym>Forurettede 4</anonym> havde fået sig en ven; 0g han har truffet denne. Han har også truffet <anonym>Forurettede 4s</anonym> forældre, men der er ingen; der på noget tidspunkt; før end han blev afhørt af <anonym>Vidne 2</anonym> har fortalt; at han skulle have forgrebet sig på <anonym>Forurettede 4</anonym> Vedrørende forhold 5 og 6, forklarede tiltalte, at deres venner; <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> har 2 døtre, <anonym>Forurettede 5</anonym> 0g <anonym>Forurettede 6</anonym> Når familien har været på besøg, har pigerne været med. Det kan godt være sket, at de er blevet lagt i seng fordi de var blevet trætte. Han husker en gang hvor <anonym>Forurettede 6</anonym> var lagt ind i hans seng. Han havde glemt, at vinduet stod åbent. Da han gik ind og lukkede det, vågnede <anonym>Forurettede 6</anonym> lidt op. Hun havde smidt dynen af sig. Han sagde; at hun ik-ke måtte ligge uden dyne for åbent vindue, for så måtte hun have klask bagi, og det gav han hende. <anonym>Forurettede 6</anonym> havde almindeligt tøj på. Dagen efter ringede hendes mor og spurgte, om han havde slået <anonym>Forurettede 6</anonym> og han fortalte, hvad der var sket. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapport; sagens bilag C-6, side 5, om at han skulle have haft sin hånd ned i bukserne på <anonym>Forurettede 6</anonym> erklærede han; at han til afhøringerne var chokeret og helt væk i gråd, 0g ikke kan huske; hvad han har sagt eller skrevet under på. Han har aldrig befølt <anonym>Forurettede 5</anonym> og der har aldrig været tale om reaktioner fra for-ældrene; bortset fra den ene gang, hvor deres mor ringede. De har jævnligt været sammen; og de har også været på ferie sammen; og de har set hinan-den indtil for 1'/ år siden. Vedrørende forhold 7, vedstod tiltalte sin forklaring om, at <anonym>Forurettede 7</anonym> sammen med 2 andre piger havde været i drivhuset for at få agurker og tomater. Han fastholdt, at han ikke har taget bukserne af hende. Vedrørende forhold 8, forklarede tiltalte, at han er kommet i et sommerhus på <anonym>Adresse 5</anonym> hos <anonym>Forurettede 2's</anonym> far. Han erindrer ingen episode, hvor <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2</anonym> sad på et køkkenbord. Vedrørende forhold 9, forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 8</anonym> boede på materia- legården og kom og legede med hans børnebørn når de var på besøg. Når de havde købt en ting med hjem fra ferie til børnebørnene, fik <anonym>Forurettede 8</anonym> også en lil-le ting og hun har også altid fået en lille ting til sin fødselsdag. Han husker også, at hun har fået en lille rød pung, men ikke anledningen. Foreholdt <anonym>Forurettede 8's</anonym> forklaring om et stearinlys; erklærede han; at fantasien lø-ber af med hende. Han har aldrig haft noget seksuelt med <anonym>Forurettede 8</anonym> at gøre. <anonym>Forurettede 8's</anonym> mor gjorde rent overalt på materialgården, 0g <anonym>Forurettede 8</anonym> var tit med hende, men han har ikke haft <anonym>Forurettede 8</anonym> med ind i et baderum. <anonym>Forurettede 8</anonym> har været på hans værksted i udhuset; ligesom andre børn; når de skulle se, hvad han lavede. Foreholdt sin forklaring som gengivet i bilag C-6, side 5, om at han havde haft hovedet oppe under <anonym>Forurettede 8's</anonym> kjole, forklarede han at det er korrekt. Han lå på gulvet og reparerede en plæneklipper; da <anonym>Forurettede 8</anonym> pludselig stillede sig 0g trak kjolen ud over hovedet på ham. Da han skulle gøre sig fri, har han mu-ligt ramt hende med hovedet. Han mener; at hun havde underbukser på. Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte; at på materialegården var de 17 mand og en formand, der have nøgler; ligesom ingeniørerne havde nøgler Alle benyttede værkstedet på forskellige tidspunkter; når der var noget, der skulle repareres. <anonym>Forurettede 8</anonym> var en lidt ensom lille pige, og hun kom tit over til dem og spurgte, om der var børnebørn hjemme, som hun kunne lege med. Men fra hun blev ca. 12 år, så de ikke så meget til hende, da hun gik til rid-ning 0g til musik;, men han har altid haft et godt forhold til hende og til hen-des forældre, 0g han var også inviteret til hendes konfirmation. De gaver; <anonym>Forurettede 8</anonym> fik, var altid gaver; som han og hans kone havde købt i fællesskab og var enige om, hun skulle have. Vedrørende forhold 10, forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede 9</anonym> er hans søn <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1's</anonym> dat-ter. <anonym>Vidne 1's</anonym> kone havde, inden de blev gift, en datter; <anonym>Person 3</anonym> fra et tidligere forhold. Han har leget med <anonym>Forurettede 9</anonym> som han har leget med alle børn; rystet hende og svinget hende. Hun kunne godt lide at blive kløet på ryggen: Når han sad i sin lænestol, lå hun sommetider på maven hen over hans knæ; mens han kløede hende på ryggen inde under tøjet. Hun har muligt trukket sine strømpebukser ned for også at blive kløet på balderne. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapport; bilag C-6, side 4, erklærede tiltalte, at han ikke husker; hvad han har skrevet under på, da han var i gråd, når han blev afhørt, fordi det kom bag på ham; at der var anmeldt sådan no-get. Han mener ikke; at det er muligt, at røre hende på tissekonen; når hun lå på maven, og han har ikke rørt hende på tissekonen. Vedrørende en legeplads, forklarede han; at han var sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 9</anonym> til indvielse af en legeplads. Der var en masse børn; og de sad på et tidspunkt på en bænk, men han har ikke rørt <anonym>Forurettede 9</anonym> på det tidspunkt. I deres hus er der en loftlem hvor en stige bliver slået ud, når man åbner den: En dag skulle <anonym>Vidne 1</anonym> op og hente noget på loftet. <anonym>Forurettede 9</anonym> ville med, men det måt-te hun ikke. <anonym>Vidne 1</anonym> sagde; at bun kunne få lov at stå på stigen og se hvad han lavede. Tiltalte var nervøs for, om <anonym>Forurettede 9</anonym> skulle falde ned, og han stillede sig bag hende og holdt en hånd op i rumpen på hende, for at holde hende på stigen: Episoden var omkring deres bryllupsdag, der er den 7.januar Mens <anonym>Forurettede 9</anonym> stod på stigen; havde hun underbukser og strømpebukser på, og han havde ikke fat inden under tøjet. Den episode var i 2009_ <anonym>Forurettede 1</anonym> har som vidne forklaret; at at hendes ældste datter; <anonym>Person 4</anonym> da hun var 18 år, modtog et brev fra politiet om, at hun skulle møde som vidne. Brevet var underskrevet af <anonym>Vidne 2</anonym> De ringede for at høre, hvad det drejede sig om, men <anonym>Vidne 2</anonym> bad <anonym>Person 4</anonym> komme op til en samtale. Vid-net kørte <anonym>Person 4</anonym> til samtalen den 12.januar 2009, men hun overværede den ikke. Da <anonym>Person 4</anonym> kom ud, sagde hun, mor du kan ikke gætte, hvad det drejede sig om. Det var noget om morfar; der havde taget på nogle piger. Vidnet føl-te det; som om helvedets porte pludselig åbnede sig for hende; og alt det, som hun havde prøvet at fortrænge gennem en årrække, dukkede op igen Hun sagde til <anonym>Person</anonym> <anonym>4</anonym> at vi må ringe til <anonym>Person 5</anonym> der er <anonym>Person 4s</anonym> lillesøster; og for-tælle hende, hvad der drejer sig om. Hverken <anonym>Person 4</anonym> eller <anonym>Person 5</anonym> har fortalt om, at de havde været udsat for noget fra deres morfars side. Vidnet havde indtil det tidspunkt aldrig talt om, hvad hun havde oplevet i detaljer og kun ganske lidt til sin mand, inden de blev gift. Hun er sikker på, at hendes mor godt vidste, hvad der foregik mellem hende og tiltalte. Hun huskede en episode, mens de boede hos hendes mormor på <anonym>Vej 1</anonym> Hun var ca. 8 år Hendes mor 0g mormor lå i soveværelset; 0g hun sad ved et sofabord 0g tegnede. I sofaen bag hende sad tiltalte. Han havde trukket sine bukser ned og onanere-de, mens han befølte hende. Hun huskede, at hendes mor kom ind. Hun stil-lede sig, kiggede og vendte sig om og gik igen. Efter dette, gik tiltalte uden-for og vaskede deres bil, en folkevogns boble. Hendes mor spurgte hende, hvad der var sket. Hun sagde; at der ikke var sket noget; 0g gik bagefter ud til tiltalte 0g sagde til ham "jeg sagde ikke noget" . Så vidt hun husker, havde hun ikke selv trusser på, da hun sad og tegnede. Mens de boede i det lille hus på <anonym>Vej 3</anonym> skulle hun sove til middag. Det foregik ved; at hun lå på en sofa 0g skulle ligge inderst mod væggen, mens tiltalte lå bagved hende og skærmede hende, men samtidig befølte han hende i skridtet. Hun kan ikke huske; om hun havde underbukser på. Hun husker; at hendes seng stod un-der vinduet i forældrenes soveværelse. Det er også sket, at han har lagt sig bag hende i hendes seng og befølt hende. Hendes mor og tiltalte blev gift den 7.januar 1967.Da de ting; hun har beskrevet skete, tænkte hun ikke nærmere over; at det var forkert, og hun husker ikke; om hun reagerede sær-ligt på det. Hun husker; at han en gang, før hendes konfirmation; havde sam-leje med hende. Hun lå på maven; og han ligesom trak hende op i hundestil-ling 0g stak sit lem ind i skeden bagfra. Efter det samleje, tænkte hun; nu var det nok. Da han næste gang kom og ville have samleje, sagde hun; at det skulle være slut, og at han skulle lade være og ellers ville hun sige det til sin mor. Det var, mens de boede på <anonym>Adresse 3</anonym> På sit værelse havde hun en skibsbriks med en ternet madras. Tiltalte kom jævnligt ind på hendes værelse om natten og onanerede i hendes seng. Hun husker; at betrækket på madrassen blev så plettet af sædpletter; at den blev vendt, og da der også kom sædpletter på den anden side, spurgte hendes mor; hvor det dog kom fra. Hun husker; at hun sagde, at det vidste hun ikke. Hendes mor tog betrækket af, og det blev vasket et par gange, men da det ef-terhånden blev for plettet, blev der syet et nyt. Nogle af de gange; hvor han kom ind på hendes værelse, havde han et knækket julelys med, som han før-te op i skeden på hende. Hun husker tydeligt; at det i mange år lå i et hjørne af skabet i deres soveværelse; 0g at hun undrede sig over; at hendes mor ik-ke spurgte, hvad det lå der for. Julelyset blev også brugt en gang da de boe-de på <anonym>Adresse 3</anonym> hvor hun lå på maven i natkjole og så fjernsyn. Til-talte kom og lagde sig ved siden af og stak stearinlyset op i skeden på hende. Hun huskede, at det hun tænkte mest på var; om der var nogen, der så det gennem vinduet. En anden gang, hvor hun lå på græsset i hendes mormors have, hun havde vist også natkjole på den gang kom tiltalte og brugte stea-rinlyset med den begrundelse; at han skulle få noget græs ud af skeden på hende. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapporten; bilag B-1, side 5, forkla-rede hun; at hun kun huskede et rigtigt samleje, og det var omkring, da hun var 12 år. På grund af det, hun var udsat for, huskede hun; at hun havde et u- beskriveligt had til både sin mor 0g far, 0g at hun mange gange ønskede; at de var døde begge to. Hun mener, at hendes mor var fuldstændig klar over, hvad det var; der foregik. Hendes mor var en svag kvinde; der var blevet gravid som 18-årig og var meget konfliktsky. Efter at denne sag er kommet frem; har hendes mor den 9. marts 2009 begået selvmord. Vidnet har aldrig talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> og ejheller med <anonym>Forurettede 8</anonym> men hun ved, hvem <anonym>Forurettede 8</anonym> er, 0g at hun er kommet hos hendes forældre og leget med vidnets børn; når de var på besøg. Hun har aldrig kunnet tale om, hvad der var overgået hende; fordi hun syntes det var pinligt og ydmygende; og at hun trods alt havde brug for en mor 0g en familie. Når hun har ladet sine døtre komme hos deres morfor-ældre, skyldes det; at hun mener; at hun havde en stiltiende aftale med sin mor om, at hun trods alt passede på hendes piger. Hun mener; at de få gange, de har overnattet der, har hendes mor sovet i samme værelse som dem. Adspurgt; om hun er adopteret; forklarede hun; at da hun var 21 år sagde hendes lillebror; jeg ved noget, du ikke ved. Det var først dex, hun fik at vi-de, at tiltalte ikke var hendes biologiske far. Han har efterfølgende villet adoptere hende, men det har hun afvist på det bestemteste. Da hun fik at vi-de, at det var for; at hun kunne arve, sagde hun, at hun var lige glad med det. Adspurgt; om hun kender noget til <anonym>Forurettede 9</anonym> 0g <anonym>Forurettede 9's</anonym> forhold til sin farfar; tiltal-te, erklærede vidnet; at det gør hun ikke. Den 14. januar 2009, efter at sagen var kommet op, var hun ude hos sine forældre, og hendes svigerinde, <anonym>Forurettede 9's</anonym> mor, kom: Hun var rasende og råbte ad <anonym>Tiltalte</anonym> Adspurgt; om der kom mange børn i hjemmet; erklærede hun; at mens de boede på <anonym>Adresse 3</anonym> var der en masse børn i området, som kom hos hendes forældre. Hun kender <anonym>Forurettede 4</anonym> og ved, at hun også er kommet der. <anonym>Forurettede 4s</anonym> far byggede på et tidspunkt en kæmpevilla på vejen. Vidnet forklarede supplerende; at hun huskede en episode; hvor hun havde låst sig inde på toilettet og taget et spejl for at se sine kønsdele; for at finde ud af, hvad det var; der var så interessant. Tiltalte må have kigget, for han kommenterede det efterfølgende og drillede hende med det. Hun huskede også, at han har villet se på, at hun lavede stort;, efter at hun var 7 8 år; 0g at hun fandt det meget ubehageligt. Hun huskede; at hun har været meget hadsk og vred og tror, at det er det, der har gjort; at hun har overlevet det og har kunnet putte oplevelserne ind i en kasse. Der er enkelte ting som hun fø-ler udspringer af det, hun har 'oplevet. Tiltalte hviskede til hende, 0g hun har det i dag sådan; at hvis folk hvisker; får hun det dårligt fysisk og reagerer. En gang hvor de var hos hendes mormor, skulle hendes fætter; <anonym>Person 6</anonym> og hendes lillebror, til købmanden. Tiltalte sagde, at hun og han ville blive hjemme og vaske op imens, men det gjorde de ikke. I stedet forlange tiltalte; at hun skulle stå i vinduet i et lille værelse, hvorfra hun kunne se op ad ve-jen når <anonym>Person 6</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> kom tilbage. Mens hun stod der; stod tiltalte bag hende og befølte hende. Vedrørende <anonym>Forurettede 2</anonym> forklarede vidnet, at det er hendes kusine; som er 7 - 8 år yngre end vidnet. <anonym>Forurettede 2</anonym> har også sovet hos dem; men hun tror ikke, at hun interesserede sig for <anonym>Forurettede 2</anonym> da hun på det tidspunkt var en meget hadsk teenager. Adspurgt af forsvareren; forklarede vidnet, at hendes forældre var til fest 0g farver og havde mange venner. Hun husker en episode, efter de var flyttet til <anonym>By</anonym> <anonym>2</anonym> hvor hun i et pizzaria træf en <anonym>Person 7</anonym> fra <anonym>By 3</anonym> som ikke ville snak-ke med hende. Hun tror; at de havde været nødt til at flytte fra <anonym>By 3</anonym> og i hvert fald har de mistet vennerne derfra. Hun selv gik ud af 10. klasse. Hun har været på handelsskole, husholdningsskole 0g søfartsskole, men efter skoleopholdene er hun vendt tilbage og har boet hjemme; indtil hun i 1987 flyttede hjemmefra. Hun synes ikke, hun havde andre muligheder; og følte ikke dengang, at nogen ville have troet hende, hvis hun havde fortalt, hvad der var sket, især fordi hendes mor ikke på noget tidspunkt havde støttet hende, selvom hendes mor vidste; hvad der foregik. Når hun har ladet sine børn komme der; skyldes det; at hun gerne ville give dem en barndom; der var normal med en mormor 0g morfar; hvor de kunne komme;, men de har; så vidt hun ved, aldrig været alene med tiltalte; og som tidligere fortalt; me-ner hun; at hendes mor sørgede for at være sammen med børnene, når de var der. Hun ville gerne skabe en idyl eller boble, selvom hun mente, at det var lidt falskt. <anonym>Forurettede 2</anonym> har som vidne forklaret; at at hun er datter af <anonym>Vidne 4</anonym> der er søster til <anonym>Person 1</anonym> som er gift med tiltalte. Som barn var hun tit på ferie hos tiltalte og <anonym>Person 1</anonym> Dels fordi de skulle passes og dels fordi de egentlig godt kunne lide at være der i starten, men senere stillede hun betingelser; nemlig at hun ville sove hos <anonym>Forurettede 1</anonym> på dennes værelse. I starten overnatte-de hun og hendes lillebror på to madrasser inde på <anonym>Vidne 1's</anonym> værelse. Hun huskede, at tiltalte en gang en nat kom ind og ville have hende med ind i so-veværelset. Hun mener, at hun sagde, at hun ikke ville, hvis ikke hendes lil-lebror kom med. Det gjorde hendes lillebror ikke, men hun kom med derind. Hun regner med, at hun frivilligt er gået derind selv. En anden gang vågnede hun op i <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> seng. Hun husker ikke, hvordan hun var kommet derind, men går ud fra, at hun er blevet båret derind. Hun husker; at <anonym>Forurettede 1</anonym> en morgen; da hun lå i <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> seng kom ind og var sur 0g spurgte, hvad fanden hun lavede der. Hun husker ikke, hvad der foregik de 2 gange, hun var i deres seng men hun husker; at hun; da hun lå på madrassen på gul-vet, blev vækket ved, at tiltalte kom og lagde sig på knæ ved siden af hende og rørte ved hende og stak fingre op i skeden på hende. Det er sket nogle gange. Hun prøvede at undgå det ved at pakke sig godt ind i tæppet. Hun mener, at det var et vattæppe; der kunne lynes sammen; 0g at hun i hvert fald en gang fik pakket sig så godt ind, at han opgav. Når han lå ved siden afhende og rørte ved hende; græd hun stille og lod, som om hun sov. Han hviskede, om det ikke var dejligt; men hun svarede ikke. Inden han stak sine fingre ind i skeden på hende; så hun; at han slikkede på dem: Hun mener; at disse episoder skete, før hun startede i skole, 0g mens tiltalte og <anonym>Person 1</anonym> boede på <anonym>Vej 2</anonym> Hun kan ikke sige; hvor mange gange, det er sket; men hun og hendes lillebror kom der 2 3 gange årligt, dels på ferie; men også en gang imellem på weekends;, når deres forældre skulle noget. På et tidspunkt fik hun trumfet igennem; at hun kun ville være der; hvis hun fik lov at sove hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun husker; at hun en gang er stukket af derfra og løbet ned til sin mormor; der boede i nærheden. I en efterårsferie, hvor de skulle køre ro-er; var hun med ude at køre. Oprindelig skulle hendes bror også have været med, men det kom han ikke, fordi vognmandens søn, <anonym>Person 8</anonym> også skulle med. Efter at <anonym>Person 8</anonym> var sat af, kørte de ud i skoven Tiltalte standsede; fordi han skulle ud at tisse. Han ville også have, at hun skulle ude at tisse; men det ville hun ikke, fordi hun have oplevet; at han, når hun var på toilettet, altid ville kigge på det. Han tissede åbenlyst i skoven og kom ind i lastbilen uden at have lynet lemmet ind bag bukserne. Han satte sig og tog hendes hånd og førte den hen til sit lem og ville have; at hun skulle røre. Det ville hun ikke. Hun sprang ud og løb fra lastbilen. Han løb efter og fangede hende og bragte hende tilbage til lastbilen; og de kørte hjem Hun har ikke talt med nogen om de episoder, hun har været udsat for; men hun har vist engang fisket ved at spørge sin mormor om blodskam. Når de var ved stranden sammen med tiltalte, skulle han altid hjælpe med at tisse og ville tørre hende med et blad. Når han tørrede hende var der alligevel ikke noget blad, og han brugte i ste-det fingrene. Det var altid ham; der var med i vandet og holdt på dem og trykkede dem ind til sig. Sidste gang, hvor hun har været udsat for noget på <anonym>Adresse 3</anonym> var en dag; hvor hun havde sovet hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Da <anonym>Forurettede 1</anonym> var taget på arbejde, hørte hun, at hendes lillebror og <anonym>Vidne 1</anonym> var vågnet. Tiltalte kom ind til hende. Han så, at hun havde nogle knopper på benene. Han sagde; at sådan nogle havde <anonym>Forurettede 1</anonym> også haft; og han ville føle, hvad det var for noget. Hun krabbede sig baglæns op mod radiatoren og råbte, at han skulle lade være, og der skete ikke mere. Vedrørende en episode i et som-merhus, forklarede hun; at hendes far havde et sommerhus, <anonym>Adresse 5</anonym> hvor tiltalte tit var for at hjælpe med at sætte det i stand. Hendes forældre var blevet skilt, men hun var tit hos sin far En dag sad hun på køkkenbor-det. Hun havde været i vandet og havde vist kun t-shirt på. Tiltalte kom og tog hende på lårene og førte hænderne op i skridtet på hende. Hun mente, at den episode blev overværet af en veninde, hun havde på besøg, <anonym>Vidne 5</anonym> Der var altid mange børn, der kom hos tiltalte. Hun har en gang, mens tiltalte boede på <anonym>Adresse 7</anonym> overværet; at <anonym>Person 4</anonym> eller <anonym>Person 5</anonym> havde en veninde med, og hun syntes; at tiltalte virkede meget opstemt; men også nærgående overfor veninden og tog hende på brysterne, men hun omtalte det ikke for nogen. Adspurgt, hvorledes hun blev bekendt med sagen; forklarede hun; at hendes mor ringede og spurgte; om hun havde været udsat for overgreb. På det tids- punkt fortalte hun; hvad tiltalte havde gjort ved hende som barn. Hun går nu til psykolog men også af andre grunde. Hun har skrevet dagbog i 1994,og i den nævner hun sønnen, som er tiltalte; moster er <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Kaldenavn</anonym> er <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 9</anonym> er hendes lillebror. Hun har vist denne dagbog til sin mand, men ik-ke til andre. Tiltalte og <anonym>Person 1</anonym> var med til hendes bryllup. Det havde hun og hendes mand drøftet længe; men resultatet blev; at de mente, at det ville rej- se for mange spørgsmål hvis de ikke blev inviteret. Adspurgt af forsvareren;, om hun har set tiltalte efter sit bryllup; forklarede hun; at brylluppet var i 2004, og hun mener ikke; at hun har set ham efter det tidspunkt. Hun så ham i øvrigt mest, mens hendes far levede; og han døde i 1998. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke har nævnt overgrebene for nogen; men erindrer; at hun i et leksikon så noget om, at blodskam kunne betyde mange år i fængsel, 0g at hun tænkte; at det ville være synd for <anonym>Forurettede 1</anonym> Når hun blev ved med at komme hos tiltalte 0g dennes ægtefælle, var det fordi, at det andet; der foregik var sjovt; og der var børn og lege med. <anonym>Forurettede 3</anonym> har som vidne forklaret, at hun er skolesek-retær: En dag mødte hun sin faster, der var der for at afhente et barnebarn. Fasteren spurgte; om hun havde hørt det med <anonym>Tiltalte</anonym> Hun fortalte, at der var noget med, at han var blevet anklaget for pædofili. Vidnet sagde spontant hertil, "det kommer ikke bag på mig" . Hun blev selv meget overrasket over det svar, og følte pludselig, at hun blev utilpas og havde det skidt, 0g hun så nogle billeder for sig. Hun afbrød samtalen med fasteren og tog hjem. Faste-ren kontaktede hende om aftnen og spurgte, "hvad var det lige, der skete der; <anonym>Forurettede 3</anonym> 2" Hun fortalte nu, at omtalen af <anonym>Tiltalte</anonym> havde vakt nogle erindringer frem hos hende. Hun huskede en episode, hvor de havde været til fest hos hendes faster og onkel, <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> Det havde været en familiefest eller lignende, 0g hun huskede; at børnene var færdige med at spise og var gået ind for at lege. Hun skulle på toilettet, og da hun kom ud derfra, mødte hun <anonym>Tiltalte</anonym> der pressede hende op mod væggen og tog hende på brysterne. Hun huskede, at hun dengang følte sig meget panisk og bange over det passerede; men hun har ikke fortalt nogen om det. Ved at genkalde sig disse erindrin-ger, huskede hun også, at det var almindelig snak blandt børnene; at man skulle sørge for ikke at sidde i nærheden af <anonym>Tiltalte</anonym> De mente, at han var klam; og at han ragede på dem. Hun husker ikke i dag andre episoder; hvor han har taget på hende. Foreholdt sin forklaring som gengivet i sagens bilag B-7, om at sidde over-for <anonym>Tiltalte</anonym> erklærede hun, at hun ikke i dag huskede en sådan episode, men hun har muligt fortalt herom til politiet. Adspurgt af forsvareren om, hvorledes hun kom i kontakt med politiet; for- klarede hun; at hendes faster har givet politiet hendes nummer; hvorefter hun blev indkaldt til afhøringen Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 3 i bilag B-7, bekræfter hun at have forklaret sådan; nemlig hendes reaktion på, at andre har taget hende på brysterne; og at hun er meget obs på, hvad der sker med børn; men det er ik-ke et udtryk for, at der ikke er sket det, som hun har forklaret om. <anonym>Forurettede 5</anonym> har som vidne forklaret at hun er datter af <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Person 2</anonym> og sammen med sine forældre er kommet jævnligt på <anonym>Adresse 3</anonym> og besøgt tiltalte og dennes familie, og hun har leget med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Hun har også overnattet der enkelte gange. Hun huskede en gang, hvor hun havde sovet der; 0g om formiddagen ude i køkkenet blev holdt op i luf-ten af <anonym>Tiltalte</anonym> der holdt hende og "fløj med hende. Hun havde sin natkjole og hvide trusser på, og han havde fat i skridtet på hende inde under trusserne 0g bevægede sin hånd, og hun husker; at hun følte det meget ubehageligt og væmmeligt. Hun mener, at hun var 6 - 7 år ved den lejlighed. Hun fortalte ikke sine forældre om episoden på det tidspunkt men har senere da hun var 10 12 år fortalt dem det. Hun har også talt med sin søster <anonym>Forurettede 6</anonym> om episo-den; 0g <anonym>Forurettede 6</anonym> har fortalt hende, at hun havde været udsat for noget tilsva- rende. Hun ved, at hendes mor, efter at <anonym>Forurettede 6</anonym> havde fortalt det, har ringet til <anonym>Tiltalte</anonym> og talt med ham. Hun ved ikke, hvad der skete i den anledning men fa-milien er blevet ved med at komme sammen også efter episoderne. Adspurgt af forsvareren; om hun virkelig har en klar erindring om episoden; erklærede hun; at det har hun. Adspurgt af sin advokat, erklærede vidnet; at hun i forskellige sammenhæn-ge kommer til at tænke på episoden og erindrer det som meget ubehageligt. <anonym>Forurettede 6</anonym> har som vidne forklaret; at at hun er datter af <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> og søster til <anonym>Forurettede 5</anonym> Som barn kom hun i hjemmet hos <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> var til fis og ballade og legede med børnene og havde mange lyde. Hun huskede en gang hvor hun var blevet lagt i seng, mens de var på besøg hos <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Hun lå i soveværelset i sengen nærmest vinduet. Hun mener, at hun var 10 12 år. Tiltalte kom ind og satte sig på knæ ved sengen og sagde "nu skal du prøve noget rart eller dejligt" . Derefter tog han sin hånd ind under dynen og ind under hendes trusser 0g kørte hånden frem og tilbage i skridtet på vidnet. Han spurgte, om det var rart. Hun sagde nej 0g vendte sig, og han gik derfra. Dagen efter havde hun det rigtig skidt, og hendes for-ældre blev ved at spørge, hvad der var galt. Hun fortalte dem herefter om episoden; og de sagde, at det ville de ringe til ham og tale med ham om, og det gjorde de. Hun har ikke talt med sin søster <anonym>Forurettede 5</anonym> om episoden. Foreholdt tiltaltes forklaring om et åbent vindue 0g et klask bagi, erklærede vidnet, at det ikke siger hende noget. Den beskikkede advokat nedlagde på vegne sin klient påstand om erstatning for tort stort 15.000 kr. og gør gældende, at det for en episode som beskrevet er den sædvanlige tortgodtgørelse efter praksis . Den beskikkede forsvarer påstod principalt frifindelse; subsidiært at der ydes et mindre beløb . <anonym>Forurettede 7</anonym> har som vidne forklaret; at at hun som barn boede <anonym>Adresse 10</anonym> Hun havde en legekammerat, <anonym>Person 10</anonym> som sagde, at de skulle gå op til <anonym>Adresse 3</anonym> 0g besøge tiltalte; for at få en tomatplan-te. Hun erindrer det; som om hun var 5 - 6 år, og det var om sommeren, men hun husker ikke, om hun var begyndt at gå i skole. Hun er født i september 1978.Da de kom derop, skulle de gå med ud i drivhuset. Tiltalte fulgte med og lukkede døren; og hun huskede det, som han satte en pind for, så de ikke uden videre kunne komme ud. Han sagde, at det var en betingelser; for at de kunne få en tomatplante, at de viste ham deres tissekoner. Hun havde en fø-lelse af, at det var forkert, men hendes legekammerat; <anonym>Person 10</anonym> gjorde det, og så gjorde hun det også. Hun mener; at de sad på gulvet i skrædderstilling og hev deres bukser ned og viste tissekonerne på den måde. Hun mener, at hun selv havde shorts på. Tiltalte var i nærheden og kiggede på dem; men hun huskede ikke om han sad ned eller stod op. Hun erindrede det, som om det kun var den ene gang hun var med henne 0g få en tomatplante. Hun gik hjem med planten 0g var lidt stolt og viste den til sin far. Hun huskede ikke; om hun fortalte ham noget om det med at vise tissekone; men hun huskede; at hendes fars reaktion ikke var positiv. På et tidspunkt har hun haft en sam-tale med ham om, at man ikke skulle gå 0g vise sin tissekone frem til andre børn, men hun huskede ikke, om det var i forbindelse med episoden med to-matplanten: Hun har fået at vide at hendes far og 2 3 andre fædre fra vejen har været oppe og tale med <anonym>Tiltalte</anonym> men hun ved ikke; om de henvendte sig til politiet også. Hun har talt med sin mor; der ikke rigtig kan huske noget. I øv-rigt er det en episode; som hun ikke havde tænkt på i mange år, men den er kommet op hos hende for et par år siden; 0g hun følte, at det var lidt flovt, at hun gik med til det. Efter at sagen er kommet op, har hun tænkt over; at grunden til at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> flyttede har været på grund af andre episoder; Adspurgt af forsvareren; om hendes far forbød hende at gå op til tiltalte efter episoden; erklærede vidnet; at det husker hun ikke, 0g hun husker ikke; om hun efter episoden har været hos tiltalte. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapporten; bilag B-9, side 4, hvoref-ter hendes mor ikke var klar over; at hun havde været ude for den episode, bekræftede hun at have fortalt sådan; men hendes mor nævnte, da de talte om at hun var indkaldt til afhøring hos politiet; at hun mente; at der var no-get om, at hendes far og nogle andre mænd havde talt med <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 8</anonym> har som vidne forklaret, at at hun har boet på <anonym>Adresse 6</anonym> på en ejendom; der tilhører <anonym>Arbejdsplads</anonym> fra sin fødsel og til nu, bortset fra enkelte år, hvor hun har boet andetsteds . Hendes forældre havde lejet en lejlighed på ejendommen. Hun kender <anonym>Tiltalte</anonym> der er hendes fars tidligere arbejdskollega. Han har kendt hende, fra hun blev vist frem efter fødslen. Hun legede på pladsen; når det var fyraften. Hun er ene-barn og først fra ca. 8 års alderen begyndte der at komme legekammerater ind på pladsen: Fra pladsen kunne hun over en stige komme ind på <anonym>Tiltaltes</anonym> ejendom. Det gjorde hun blandt andet; når han skulle lave cykel for hende og lignende. Hun har også leget med hans børnebørn <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> Hun mener; at hun har været inde hos ham et par gange årligt. <anonym>Tiltalte</anonym> var ofte på pladsen. Han skulle blandt andet at fylde øl i køleskabet; og han kom der og-så, når han skulle lave bil. De snakkede godt sammen; men fra 3 års alderen; begyndte han at begå overgreb mod hende. Hun husker; at hun blev løftet op på en fryser eller et arbejdsbord og fik bukser og trusser trukket ned, hvoref-ter han kørte sin penis op 0g ned i skridtet på hende. Det er 6 - 8 gange sket på en fryser; han havde stående i et skur på sin ejendom Nogen gange sagde han uopfordret, at hans kone ikke var hjemme; og andre gange spurgte hun; hvor han fortalte at hun ikke var der. Der er sket noget tilsvarende i frokost-stuen på materialegården. Der er hun 3 4 gange efter fyraften eller i wee-kends blevet lagt enten på et bord i frokoststuen eller på en bænk ude i et vaskerum. Hun var nogen gange alene hjemme; fordi hendes forældre var ude at køre eller lignende. Ude i en stor hvid garage, stod der det køleskab, der skulle fyldes op med øl, og derude er der sket det samme 6 - 8 gange, og i et loftrum over dette, er det sket en ca. 3 gange, og en enkelt gang på trap-pen ned til et rum hvor der står en græsslåmaskine . Hun huskede også en gang, hvor hun i et andet rum blev lagt på nogle brædder. Han spurgte, om det gjorde godt; 0g hun sagde ja, ja, men husker; at hun lå og talte søm. Iet lokale, hvor der blev opbevaret noget julepynt; er det også sket, 0g ved den lejlighed prøvede han at stikke et julelys op i skeden på hende. Hun sagde av og prøvede at samle benene. Hun var dengang 4 år. Han holdt op med at bruge julelyset; og da hun græd, prøvede han at trøste hende. Efter den epi-sode var der lidt blod i hende trusser. Hun har nogen gange; når de skulle ud og snerydde; siddet i en rendegraver; fordi de ikke ville have, at hun løb rundt, når maskinerne var i gang. Hun huskede, at hun har siddet der ca. 4 gange; og at <anonym>Tiltalte</anonym> 2 gange har forsøgt at røre ved hende, mens hun sad der. Der er hun sluppet fri og løbet væk op til sin mor. Hun mener, at der i alt en ca. 10 gange har været tale om, at han har prøvet at stikke stearinlys op i skeden på hende; og det er lykkedes for ham; i hvert fald så hun begyndte at bløde. Det er også sket; at han har prøvet at stikke sit lem op i skeden. Det gjorde han første gang, da hun var ca. 5 år, og hun mener; at det har han prø-vet i alt 10 11 gange. Han ophørte med overgrebene, da hun fik sin men-struation. Det var ham, der spurgte, om hun havde fået den, og hun fortalte det, og efter det tidspunkt er der ikke sket noget. En gang blev hun taget med ud i baderummet ved frokoststuen. Der fik hun en lille rød pung, som betin-gelse stillede han, at han skulle gøre det samme ved hende som de andre gange. Han har næsten altid, når det skete; spurgt på en elskelig lav måde, "er det ikke dejligt ?" Det har betydet; at hun har store problemer med sit sexliv i dag og slet ikke kan tåle det spørgsmål. Hun har nogen gange sagt; at hun ikke ville have det, men så tog han fat i hendes arm og holdt hende og lagde hende op på fryseren eller andre steder og holdt hende i benene. Hun har ingen tidsfornemmelse om, hvor lang tid de enkelte overgreb tog; Foreholdt forklaring som gengivet i rapport, bilag B-5-1, om at han fik ud- løsning på gulvet, erklærede vidnet, at det husker hun ikke i dag men hvis hun har sagt det, så er det korrekt. Når hun lå på kummefryseren; lå hun med bagdelen ud over kanten og somme tider; fik hun lagt sine bukser under ho- vedet. Hun legede med <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> fra hun var 4 - 5 år, 0g en dag tog den mindste hende i skridtet og sagde, "sådan gør morfar også med mig" Det er en bemærkning; som har printet sig i hendes hukommelse. Hun fik konfir - mationsgave af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> men de var ikke inviteret til hendes konfirma- tion Hun har i sin opvækst haft svært ved at koncentrere sig. Hun har gået i 2 folkeskoler og er droppet ud af flere uddannelser: Først i 2008 fik hun ved samtale med en kammerat og dennes mor mod til at komme frem med sine barndomserindringer; og i sommeren 2008 har hun fortalt sine forældre om overgrebene. De vidste indtil det tidspunkt intet om dem Adspurgt af forsvareren; forklarede hun;, at hun var på efterskole 2002-2004. Der var en pigegruppe, hvor man snakkede om seksuelle overgreb. En lærer; <anonym>Person 1 1</anonym> sagde, at hun skulle henvende sig til skolesekretæ-ren om, hvad hun havde fortalt i gruppen; men hun vidste; at det så ville gå videre til hendes forældre, 0g derfor har hun ikke fortalt noget til sekretæren. Det var en kæreste, der fik hende til at søge kontakt til en psykolog og der igennem gå videre og komme frem til at anmelde tiltalte. Omkring sin kon-firmation havde hun en streptokokinfektion. Det medførte visse hukommel-sesproblemer; Hun husker bedre det, der er sket for 5 år siden; end det der er sket for nylig. I 2006 var hun på produktionsskole; og der fortalte hun 3 gode veninder om, hvad hun havde været udsat for. Inden hun anmeldte for-holdet; havde hun haft en 8 10 samtaler med psykologen. Til forsvarerens bemærkning om, at det må være svært at leve med, erklære-de vidnet, at hun har også overvejet og forsøgt selvmord. Nærmere adspurgt forklarede hun, at hun boede på <anonym>Kollegie</anonym> og havde skrevet brev og skaffet piller; men en veninde skaffede sig adgang til hendes værelse og stoppede det; inden der skete noget. Adspurgt af anklageren om vidnet har talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> erklærede vidnet, at det har hun ikke gjort i de sidste mange år. Den beskikkede advokat nedlagde på sin klients vegne påstand om godtgø-relse efter erstatningsansvarslovens $ 26 på 100.000 kr. og henviste blandt andet til U-2008 1262 Den beskikkede forsvarer påstod principalt frifindelse og subsidiært at belø-bet fastsættes til et mindre beløb. <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret, at at hun er gift med tiltaltes søn <anonym>Vidne 1</anonym> Sammen har de datteren <anonym>Forurettede 9</anonym> som er <anonym>Født 2000</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> er ikke biologisk far til vidnets andet barn; <anonym>Person 3</anonym> der i dag er 15 år. I 2004 havde vidnet ofte døgnvagter; og det indebar; at tiltalte og hans ægtefælle <anonym>Person 1</anonym> ofte hentede <anonym>Forurettede 9</anonym> 1 børnehaven; der er bygget sam-men med SFO - ordningen i <anonym>By 3</anonym> Det skete også, at <anonym>Person 1</anonym> hentede alene, men det var mest <anonym>Tiltalte</anonym> men også nogle gange faster <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 9</anonym> var meget glad for sin farfar. I begyndelsen af januar 2009 ringede <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1's</anonym> sø-ster;, og fortalte, at hendes ældste datter; <anonym>Person 4</anonym> havde været til afhøring i an-ledning af, at tiltalte var anmeldt for at have øvet overgreb på nogle børn. Det kom bag på dem, og de talte om det, som lidt surrealistisk. Hun talte med <anonym>Person 3</anonym> og spurgte; om farfar havde rørt hende på en grænseoverskri - dende måde, hvilket <anonym>Person 3</anonym> benægtede, men hun sagde, at farfar jo altid holdt lidt tæt på dem. Senere ringede <anonym>Forurettede 1</anonym> og bad <anonym>Vidne 1</anonym> komme ud til si- ne forældre på <anonym>Adresse 9</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> kørte derud. Imen talte hun med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>9</anonym> på <anonym>Forurettede 9's</anonym> værelse og spurgte direkte, om farfar havde rørt ved hendes tisse-kone. <anonym>Forurettede 9</anonym> sagde, at det havde han. Hun fortalte at han tit tog hånden ned i hendes trusser; og da vidnet spurgte, hvornår det sidst var sket, fortalte hun, at det var den dag oppe på loftet; hvor han tog hånden ned i mine trusser og nulrede min tissekone. Vidnet kom i affekt og blev helt ude af den og løb ned af trappen og ringede til <anonym>Vidne 1</anonym> og sagde, at han skulle komme hjem omgående. Hun græd, og begge børn blev chokerede og ulykkelige over at se, hvordan hun reagerede. <anonym>Forurettede 9</anonym> sad i stuen og holdt sig for hovedet 0g sag-de stop mor. Da <anonym>Vidne 1</anonym> kom; kørte hun til <anonym>Adresse 9</anonym> Hun gik indi køkkenet;, hvor <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> sad ved spisebordet, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> stod i hjørnet. Hun råbte meget grimt til ham; kaldte ham et pædofilt svin. <anonym>Vidne 4</anonym> rejste sig og stillede sig imellem; 0g <anonym>Person 1</anonym> sagde <anonym>Vidne 6</anonym> kan du ikke stoppe og se, at vi ikke kan klare mere. Hun sagde også noget grimt til <anonym>Person 1</anonym> He-refter løb hun ud, fordi hun ville køre og anmelde <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> løb efter og forlangte at få bilnøglerne. Hun mente ikke; at vidnet kunne køre i den til-stand. Vidnet sagde; at hun skulle blande sig uden om, 0g at hun jo ikke vid-ste, hvordan hun havde det. Dertil svarede <anonym>Forurettede 1</anonym> 'jo det ved jeg for jeg har selv prøvet det" . Det chokerede vidnet; men hun husker ikke; om <anonym>Forurettede 1</anonym> nær-mere begrundede sin udtalelse. Da vidnet kom hjem, fik hun en veninde til at hente sine børn, og derefter kørte hun og <anonym>Vidne 1</anonym> til politiet 0g anmeldte tiltalte. Adspurgt; om hun tidligere har bemærket tegn hos <anonym>Forurettede 9</anonym> på, at der var sket noget; erklærede vidnet, at det havde hun ikke; men hun er efterfølgende kommet til at tænke på en episode den 20. december 2004, hvor <anonym>Forurettede 9</anonym> fik høj feber; 0g hvor de fik konstateret en urinvejsinfektion; hvilket er sjældent for børn i den alder. Adspurgt, hvornår hun sidste gang har været hos tiltalte; erklærede vidnet; at det huskede hun ikke; men det er muligt; at det var til en julefrokost de holdt i 2008. Vidnet huskede ikke noget om en bryllupsdag men erklærede; at hun egentlig ikke brød sig så meget om at komme hos dem og prøvede at undslå sig, når det var muligt. Vidnet huskede ikke, hvornår <anonym>Forurettede 9</anonym> sidste gang har været sammen med sin farfar: Vedrørende en legeplads forklarede hun, at da de boede på <anonym>Adresse 8</anonym> <anonym>By 2</anonym> var der en legeplads i nærheden. Hun huskede ikke noget om en indvielse; men det var muligt at tiltalte og hendes mand og <anonym>Forurettede 9</anonym> har gået tur <anonym>Forurettede 9</anonym> har på et tidspunkt; før alt dette her kom op, skiftet skole. <anonym>Forurettede 9</anonym> har været meget påvirket af det; der er sket; 0g af at hendes farmor døde på et tidspunkt; og at hun forinden havde forladt sin mand. Vidnet har været indkaldt til møde på skolen; der var bekymret for <anonym>Forurettede 9's</anonym> trivsel, og hun har kontakt med Rigshos-pitalet; og hun og <anonym>Forurettede 9</anonym> og <anonym>Vidne 1</anonym> har været til en samtale der med <anonym>Person 12</anonym> Den beskikkede advokat oplyste; at der foreligger erklæring fra <anonym>Person 12</anonym> Vidnet har efterfølgende tænkt på, at det var tit, når hun kom og hentede <anonym>Forurettede 9</anonym> hos tiltalte, at <anonym>Forurettede 9</anonym> løb i strømpebukser; og at hun efterfølgende har tænkt over; at tiltalte gyngede hende på en speciel måde; ved at holde armen mel-lem benene på hende og holde fast i skridtet med den ene hånd og med den anden hånd under overkroppen. Adspurgt af forsvareren; om vidnet har overværet nogen episode som be - skrevet i forhold 10, erklærede hun; at det har hun ikke. Hun har kendt <anonym>Tiltalte</anonym> siden hun af sin mand blev præsenteret for familien i 1998. <anonym>Vidne 1</anonym> har al-drig fortalt noget særligt påfaldende ved deres opvækst; men omtalt at de ~han og <anonym>Forurettede 1</anonym> stort set aldrig var hjemme men kom meget hos deres "bedste" Tiltalte har rejst meget sammen med sin ægtefælle; 0g de havde tit gæster. Hun har indtryk af, at han var afholdt og hjælpsom; og han var glad for kvinder; når han havde fået lidt at drikke; men hun havde ikke før <anonym>Forurettede 1</anonym> opringning tænkt over; at der kunne være noget påfaldende i hans forhold til børn <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at at han er søn af tiltalte og i sin barndom boede på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g også en kortere tid på <anonym>Adresse 7</anonym> Ideres barndom blev han og hans storesøster; <anonym>Forurettede 1</anonym> meget ofte passet hos deres mormor. De sov der 0g gik i skole derfra og tog til mormoren fra sko-le, indtil deres mor hentede dem; men de kørte på ny først på aftnen ned til mormoren for at overnatte på <anonym>Vej 1</anonym> der ligger et par kilometer fra, hvor de boede. Når de var hjemme, interesserede han sig mest for sine lege-kammerater; og var næsten altid udenfor. De legede på hele <anonym>Vej 2</anonym> og kun enkelte gange inde, når han havde en særlig god kammerat;, <anonym>Person 13</anonym> med. Bag garagen var der et lille skur, hvor hans legevogn stod. Han huske-de; at familien havde en camp-let på et tidspunkt, men den blev solgt og til-bagekøbt. En enkelt gang har den stået 0g været slået op; men de måtte ikke lege i den. Ijanuar 2009 ringede hans storesøster til ham på arbejde. Det var vist en mandag. Hun fortalte, at hendes datter var kaldt til afhøring, fordi den gamle tiltalte var blevet anmeldt for seksuelle overgreb mod en pige. De blev enige om at afvente; hvad der skete, men om onsdagen ringede <anonym>Forurettede 1</anonym> og sagde; at nu var verden bristet ude hos <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> 0g at han skulle komme hjem. Han kørte fra arbejde 0g tog ud til dem. Udover <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var <anonym>Person 1's</anonym> søster; <anonym>Vidne 4</anonym> der De var meget ophidsede og ude af den; og hans mor kom med en bemærkning, som at nu var det hele ødelagt. <anonym>Tiltalte</anonym> havde mere fokus på, hvordan hans mor havde det, men sagde ellers ik-ke noget. De skulle til læge og havde aftalt en tid kl. 14 for at få noget bero-ligende. De kørte derned i 2 bi-ler. Han kørte med sin far; 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> med <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> I bilen spurgte han sin far, hvad er det her for noget. Hans far svarede, "jeg skal i fængsel" . Vidnet spurgte; hvad drejer det sig om, og han fortalte; at det var noget med seksuelle overgreb. Vidnet spurgte; er det rigtigt; har du gjort det; hvortil hans far svarede ja. Vidnet sagde, så er du kraftedeme også en stor idiot. På det tidspunkt følte han, at det var slut, 0g at han ikke kunne holde ud at være sammen med sin far mere. Han havde fået at vide af <anonym>Forurettede 1</anonym> at den pige; der havde anmeldt ham; var deres nabos datter; <anonym>Forurettede 8</anonym> Han huskede, at han har set hende, 0g at hun en enkelt gang har været i værkstedet på deres adresse. I lægehuset kom de ind af bagindgangen og fík en recept på nogle beroligende piller. Vidnet kørte alene på apoteket, o0g hans storesøster kørte de andre tilbage til <anonym>Adresse 9</anonym> Fra apoteket kørte han til <anonym>Adresse 9</anonym> for at sige, at han ikke kunne holde ud at være der; Da han kom derud, ringede <anonym>Vidne 6</anonym> hans kone, og bad ham hente <anonym>Forurettede 9</anonym> i SFO'en og køre hende hjem:. Det gjorde han, men kørte derefter på ny til <anonym>Adresse 9</anonym> for at sige til sin søster; at han ikke ville komme der mere. Umiddelbart efter han var kommet, ringede <anonym>Vidne 6</anonym> igen Hun var helt ude af den og sag-de, "han har også gjort det ved <anonym>Forurettede 9</anonym> Vidnet forlod straks stuen. <anonym>Forurettede 1</anonym> løb efter ham og sagde vent; 0g hun kaldte morfar, hvorefter <anonym>Tiltalte</anonym> kom ind til dem. <anonym>Forurettede 1</anonym> spurgte, har du rørt <anonym>Forurettede 9</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> svarede nej. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; det tror vi ikke på, hvorefter <anonym>Tiltalte</anonym> blot vendte sig og gik. Derefter kørte vidnet derfra. Da han kom hjem; var <anonym>Vidne 6</anonym> helt oppe at køre, og hun forlod stedet med det samme. Han satte sig og <anonym>Person 3</anonym> der kunne se, at de ikke magtede at tage sig af hende 0g <anonym>Forurettede 9</anonym> gik ovenpå med <anonym>Forurettede 9</anonym> Da <anonym>Vidne 6</anonym> kom hjem; kørte de til politiet i Slagelse 0g anmeldte tiltalte. Det er korrekt, at <anonym>Forurettede 9</anonym> tit blev pas-set hos sin farfar og farmor, da han arbejdede i København og ikke altid kunne nå hjem; når hans kone havde døgnvagt. Tiltalte havde en stor stjerne i <anonym>Forurettede 9's</anonym> liv. Adspurgt om bryllupsdag, erklærede vidnet; at der var tradition for, at fami-lien fejrede den sammen. Vidnet huskede ikke; om <anonym>Vidne 6</anonym> var med i 2009. Vidnet huskede, at han engang, meget muligt på bryllupsdagen var oppe på loftet; hvor han skulle hente en bog han havde stående i en kasse. <anonym>Forurettede 9</anonym> ville med, men han ville ikke have hende derop; da der kun er en smal gangbro. Hun fik lov at stå på stigen; så hun kunne kigge derops 0g <anonym>Tiltalte</anonym> der stod ne-denfor i gangen; sagde, at han skulle nok sørge for, at hun ikke faldt ned. Vidnets mor sad i stuen, men <anonym>Tiltalte</anonym> havde lukket døren med den bemærkning "så det ikke trækker ind i stuen" Vedrørende en legeplads, forklarede vidnet, at han ofte gik tur med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>9</anonym> bå-de sammen med sin far og med sin svoger; og de har meget muligt været på en legeplads; der lå mellem <anonym>Adresse 8</anonym> 0g <anonym>Område 2</anonym> Vidnet huskede sin kusine <anonym>Forurettede 2</anonym> og dennes lillebror <anonym>Person 9</anonym> Som børn kom de gensidigt på be-søg og overnattede hos hinanden. Vidnet huskede mest;, at <anonym>Person 9</anonym> SOV hos ham og ikke noget særligt om <anonym>Forurettede 2</anonym> der formentlig sov hos hans storesøster: Adspurgt af forsvareren; forklarede vidnet, at han flyttede hjemmefra som 18 årig, idet han overtog sin søsters lejlighed. I barndommen boede han al-lerførst på <anonym>Vej 3</anonym> men han husker; at de også en periode boede hos hans mormor allesammen. Vidnet kender en pige, <anonym>Forurettede 4</anonym> Hun kom meget hos dem. Hun virkede for- sømt og forhutlet og var der bare. Hun stod tit og ventede, når de kom hjem Vidnet havde ingen mistanke om, at der skete noget mellem hende og hans far. Det var hans indtryk; at de voksne havde mere travlt med at hygge sig sammen end med at tage sig af ham og hans søster. Blandt andet lod de dem være alene i tordenvejr. Da de flyttede til <anonym>By 2</anonym> skete det meget hurtigt. Der blev talt om, at nu var Besse flyttet til byen; og så var der ingen grund til, at de blev boende, og efter 3'/2 måned var de flyttet til det eneste hus i <anonym>By 2</anonym> de havde kigget på. Han og søsteren talte om, at det gik godt nok stærkt. Adspurgt; om hans moster har været "på rundtur" erklærede vidnet; at det mener han ikke, men efter at hans mor begik selvmord, har de jo talt om tin- gene. <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne forklaret, at at hun er sø-ster til <anonym>Person 1</anonym> og mor til <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 9</anonym> Hun har haft sædvanlig familierelati-on til sin søster og dennes familie, 0g børnene har også været på besøg 0g på ferie hos <anonym>Person 1</anonym> og <anonym>Tiltalte</anonym> Hun blev en morgen ringet op af <anonym>Forurettede 1</anonym> der bad hende komme til <anonym>Adresse 9</anonym> Hun spurgte, hvad det drejede sig om, og <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, at det kunne hun først fortælle, når hun kom derud. Da hun kom sad søsteren i sofaen og var opløst i gråd, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> sad tavs i en anden sofa. Hendes søster sagde, jeg er faktisk ked af, at jeg ringede. Jeg skulle ba-re have taget rebet og være gået ud i skoven, og jeg kan ikke se nogen i øjne-ne mere. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte nu, at <anonym>Tiltalte</anonym> var blevet anmeldt af en pige fra byen for seksuelle overgreb. Vidnet troede ikke på det; men <anonym>Forurettede 1</anonym> stod midt i stuen med hænderne i siden og sagde; og jeg ved i hvert fald, at det passer; På det tidspunkt gik det op for vidnet; at <anonym>Forurettede 1</anonym> nok havde været udsat for overgreb; og hun kom i tanke om nogle episoder; som hun ikke tidligere havde tillagt betydning. Lige inden jul til en familiekomsammen; havde hun set <anonym>Tiltalte</anonym> løbe rundt og lege med sit yngste barnebarn. Han tog hende bagfra op i skridtet 0g kom med en bemærkning Der fik jeg godt nok fat i skrævet på dig. Hun syntes; bemærkningen var meget klam og ubehagelig; men tillagde det ellers ikke særlig betydning og indtil hun kom ud til <anonym>Adresse 9</anonym> har hun ikke haft mistanke om noget som helst. Hun var med hos lægen;, hvor hendes sø-ster ønskede at blive henvist til en psykolog men det ville lægen ikke. Vid-net blandede sig 0g sagde; at han kunne vel se, at der var behov for det; og derfor fik hun en henvisning. Vidnet tog sin søster med til sin bopæl, og har efterfølgende spurgt hende; om hun ikke havde bemærket noget, 0g <anonym>Person 1</anonym> fortalte, at hun en gang tidligt i sit ægteskab havde overrasket ham i at tage på <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun fortalte; at hun dengang havde givet ham en sådan skideballe; at hun regnede med, at det ikke skete igen. <anonym>Person 1</anonym> blev boende hos vidnet et stykke tid men flyttede hjem. En lørdag umiddelbart før den 9. marts var vidnet på besøg. <anonym>Person 1</anonym> spurgte; om hun ikke ville blive; men det gjorde hun ikke; 0g om mandagen den 9. marts begik <anonym>Person 1</anonym> selvmord. Hun havde forin-den fortalt vidnet, at hun havde ødelagt billeder fra børnenes barndom. Vid-net har fået et brev; som <anonym>Person 1</anonym> har skrevet; og det var vedhæftet 3 fotos, sa-gens bilag E-2-1-1. Vidnet har tænkt over; om <anonym>Tiltalte</anonym> også skulle have haft fat i flere, og hun gik til ham og sagde; om han også havde haft fat i <anonym>Forurettede 2</anonym> Han svarede hverken ja eller nej, men sagde, hvad skulle jeg have gjort <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2</anonym> Da hun kom hjem ringede hun til sin datter; <anonym>Forurettede 2</anonym> Under samtalen endte det med, at <anonym>Forurettede 2</anonym> græd og fortalte; at hun havde været udsat for seksuelle over-greb; og at det var <anonym>Tiltalte</anonym> der havde gjort det. Vidnet sagde hertil, så er du ik-ke den eneste. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde: "Du vidste det jo godt,' hvilket vidnet blev cho-keret over; at <anonym>Forurettede 2</anonym> troede, for hun havde ikke haft mistanke før. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde noget om, du kunne vel se, at jeg læste i nogle bøger; men det var ikke no-get; vidnet havde tænkt over. Hun blev skilt; da <anonym>Forurettede 2</anonym> var 10 år: <anonym>Forurettede 2</anonym> opleve-de hun som et meget vanskeligt barn; der var vred på vidnet, og da hun star-tede i skolen græd o0g græd hun 0g ville ikke derhen. <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret; at at hun og hendes ægtefælle og deres børn siden 1980 er kommet hos tiltalte og <anonym>Person 1</anonym> Deres 2 døtre, <anonym>Forurettede 5</anonym> 0g <anonym>Forurettede 6</anonym> har været med. En gang var <anonym>Forurettede 6</anonym> syg og blev lagt indi soveværelset. Nogle dage efter fortalte hun; at <anonym>Tiltalte</anonym> havde væ-ret inde og beføle hende under tøjet og i skridtet. Han havde spurgt, om hun syntes, det var dejligt, og hun havde svaret nej, og han var gået. På det tids-punkt mener vidnet; at <anonym>Forurettede 6</anonym> var 10 11 år. Vidnet og hendes mand talte om det, 0g blev enige om, at det skulle <anonym>Tiltalte</anonym> have at vide; at han ikke skulle gøre. Hun ringede og talte med <anonym>Person 1</anonym> 0g sagde; der er lige noget, jeg skal ta-le med <anonym>Tiltalte</anonym> om, og han kom herefter til telefonen . Vidnet sagde, det der, du har gjort mod <anonym>Forurettede 6</anonym> det skal aldrig nogen sinde foregå mere. Han svarede nej; nej, nej, 0g hun mente, at han var fuldstændig klar over, hvad hun hen- tydede til, men de talte ikke nærmere om, hvad der var sket, Hun og hendes familie blev ved at komme hos <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> På et eller andet tidspunkt har vidnet fået at vide af sin anden datter; <anonym>Forurettede 5</anonym> at han også havde gjort noget ved hende; noget med at da han legede vildt med dem løftede han hende op; 0g så var fingrene smuttet ind under hendes trusser. Tiltalte var i øvrigt en legeonkel, der tog sig meget af børnene. Vidnet har i bekendtskabskredsen nogle bekendte; der har tvillinger; <anonym>Person 14</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> og <anonym>Forurettede 3</anonym> har fortalt hende; at der har været en episode, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> trængte hende op i en krog og tog hende på brystet. Det var sket under en sammenkomst hos vidnet. Adspurgt; om hun har talt med <anonym>Forurettede 3</anonym> i forbindelse med, at de mødte hi - nanden på skolen; bekræftede vidnet; at det er korrekt. Tvillingesøsteren <anonym>Person</anonym> <anonym>14</anonym> har hun også talt med, men hun har ikke fortalt om nogen overgreb . Adspurgt af forsvareren og foreholdt tiltaltes forklaring om, at han ville luk-ke vinduet og gav <anonym>Forurettede 6</anonym> et klask i numsen, fordi hun havde ligget uden dy- ne, siger vidnet: "Nå siger han det" Adspurgt; hvorfor de blev ved at komme hos tiltalte; erklærede vidnet; at de jo betragtede det som et godt venskab 0g kom der også af hensyn til <anonym>Person 1</anonym> men at de efter episoden med <anonym>Forurettede 6</anonym> holdt øje med, at der ikke skete no-get; når børnene var sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret; at at hun er veninde med <anonym>Forurettede 2</anonym> og har kendt hende siden de var 15 16 år: De traf hinanden til taekwondo. Hun har gentagne gange været med <anonym>Forurettede 2</anonym> ude i hendes fars sommerhus, 0g der har hun truffet en af farens venner; tiltalte, <anonym>Forurettede 2's</anonym> onkel. I sommerhuset husker vidnet en episode, hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> sad på køkkenbordet, 0g tiltalte kom hen og tog hende fra knæene 0g op ad lårene 0g helt op i skridtet, hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> skubbede ham væk. De kiggede på hinanden og udvekslede en be-mærkning om gammel gris. Et par timer efter; da de var alene og sad og snakkede, sagde <anonym>Forurettede 2</anonym> at han altid havde været meget nærgående. Foreholdt sin forklaring som gengivet i rapport, sagens bilag E2-2, af forsva- reren, hvorefter hun ikke umiddelbart kunne huske situationen på køkken- bordet, erklærede vidnet, at lige da hun blev spurgt; kunne hun ikke huske det; men da hun blev gjort opmærksom på, hvad <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt, kunne hun pludselige genkalde sig og huske episoden tydeligt. Vidnet kan ikke huske; hvad <anonym>Forurettede 2</anonym> havde på af tøj, men de havde ikke umid-delbart forinden episoden på køkkenbordet været i vandet. <anonym>Vidne 7</anonym> har som vidne forklaret; at han er ansat på <anonym>Institution</anonym> er en del af den institution og er en boenhed, hvor der bor 12 personer i 2 grupper. <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>4</anonym> har været der igennem 2 år, og han er hendes kontakt person. I anledning af en henvendelse fra politiet, har <anonym>Forurettede 4</anonym> fortalt ham lidt om noget;, hun har været udsat for som barn; nemlig om et overgreb ude i en garage fra en nabo 0g noget med en kone. <anonym>Forurettede 4</anonym> havde sagt; at når hun blev ved at komme der, var det fordi konen var sød. Vidnet kan ikke nærmere huske, hvor ledes kontakten fra politiet opstod; og han husker ikke, om eller at han overværede en afhøring af <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 4's</anonym> adfærd oplever han som uransagelig; Hun er en gang sprunget ud af et vindue, hvor hun har knust hælene; og hun har flere gange fortalt, at hun har spist glas, formentlig for at få opmærksomhed. Hun er, efter det for ham oplyste, retar-deret fra fødslen. Anklageren oplyste; at episoden; hvor <anonym>Forurettede 4</anonym> sprang ud af vinduet, var i som-meren 2007,altså før politiet henvendte sig i anledning af denne sag. Adspurgt af forsvareren; om <anonym>Forurettede 4</anonym> er meget opmærksomhedssøgende be-kræftede vidnet dette, og hun kan godt omgås sandheden lidt lemfældigt; og kan også finde på at overdrive lidt. Adspurgt af anklageren; om han tror; at <anonym>Forurettede 4</anonym> ville have forstand til at for-tælle om noget, der ikke var sket i hendes barndom; erklærede vidnet; at det ved han ikke. Foreholdt bemærkningen i rapport bilag B-8, side 4, om at <anonym>Forurettede 4</anonym> brød græ- dende sammen, erklærede vidnet, at det kan han nu godt huske, men i øvrigt ikke nærmere om afhøringen: Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at hun har deltaget i ef- terforskningen mod tiltalte; 0g den første afhøring drejede sig om <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>8</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> kom ind i billedet; fordi man gennem andre blev gjort op- mærksom på, at der var kommet en del børn hos tiltalte. Hun undersøgte via andre, hvor <anonym>Forurettede 4</anonym> opholdt sig og fandt ud af, at hun var på en institution Hun kontaktede institutionen og talte med lederen og aftalte at komme og ta-le med <anonym>Forurettede 4</anonym> men at de ikke skulle sige noget til <anonym>Forurettede 4</anonym> om, hvad det drejede sig om, ud over at hun var i gang med en efterforskning i <anonym>By 2</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> skulle først vide, at hun kom; kort tid forinden. Da hun kom havde <anonym>Forurettede 4</anonym> forberedt sig. Hun havde dækket bord på sin stue og sad udenfor i en kørestol og ven-tede. Samtalen med <anonym>Forurettede 4</anonym> blev overværet af lederen, <anonym>Person 15</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4s</anonym> kon- taktperson <anonym>Vidne 7</anonym> Efter at have hygget lidt, fortalte vidnet, at hun kom; fordi hun var ved at efterforske; om der var sket noget med nogle børn i <anonym>By 2</anonym> om der var sket <anonym>Forurettede 4</anonym> noget; da hun var barn og boede hjemme. Hun sagde ikke nærmere, hvad der skulle være sket;, men <anonym>Forurettede 4</anonym> sagde straks 0g spontant; at det kunne hun godt huske, for hun var blevet voldtaget af en mand, der boe-de ved siden af hendes mor og far. Hun kunne ikke huske, hvad manden hed, men sagde, at hun kunne bare spørge hendes søster; <anonym>Person 16</anonym> der boede ved siden af ham. <anonym>Person 16</anonym> bor <anonym>Adresse 11</anonym> Da det under sam-talen under afhøringen hurtigt stod klart for vidnet; at <anonym>Forurettede 4</anonym> ikke ville kunne møde i retten; besluttede hun; at hun skulle videoafhøres, 0g der blev derfor ikke foretaget en egentlig grundig afhøring på institutionsbesøget. Der har under hovedforhandlingen været afspilning af videooptagelse af de <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 9</anonym> Af optagelserne fremgår at begge er meget berørte; men forklarer om hæn - delser; der svarer til beskrivelserne i anklageskriftet. <anonym>Forurettede 4</anonym> har nedlagt påstand om godtgørelse efter erstatningsansvarslo - vens $ 26, stk. 1,jf. stk 2, på 120.000 kr. og henviste til, at hun var retarde-ret og kun 10 - 13 å, og at overgrebene har medført problemer i hendes vok- senliv. Den beskikkede forsvarer påstod principalt frifindelse. Han gjorde gælden-de, at kravet i givet fald er forældet, og subsidiært at en godtgørelse må ligge i niveauet på maksimalt 60.000 70.000 kr: Den for <anonym>Forurettede 9</anonym> beskikkede advokat, advokat Helle Hald, har påstået tortgodt-gørelse med 20.000 kr. Hun gør gældende; at der er tale om krænkelse i fa-milieforhold og krænkelse af tillid fra et barn; der så op til tiltalte. Den beskikkede forsvarer har påstået frifindelse for godtgørelseskravet. Han gør subsidiært gældende; at det maksimalt kan andrage 5.000 10.000 kr. ud fra sædvanlig praksis. Advokat Aase Andersen har nedlagt påstande om godtgørelse til <anonym>Forurettede 5</anonym> 15.000 kr., til <anonym>Forurettede 3</anonym> 10.000 kr.,~ til <anonym>Forurettede 1</anonym> 100.000 kr., til <anonym>Forurettede 2</anonym> 40.000 kr: Den beskikkede forsvarer påstod vedrørende alle krav principalt frifindelse; subsidiært at beløbene nedsættes. Vedrørende <anonym>Forurettede 3</anonym> anførte han, at efter praksis mente han, at det maksimalt kan være 5.000 kr. Vedrø-rende <anonym>Forurettede 1</anonym> gjorde forsvareren gældende, at det var sket for flere år siden; 0g at det muligt bør være dagældende erstatningsgodtgørelsesprak-sis, der lægges til grund. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 22. okto-ber 2009 Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og han skønnes ikke at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminelle handling. Observanden er personlighedsforstyrret i en sådan grad, at han skønnes om- fattet af straffelovens $ 69. Såfremt observanden findes skyldig kan der imidlertid ikke peges på andet en straf som forskyldt. Candpsych.aut. <anonym>Person 17</anonym> har i en psykologisk undersøgelse af 16. oktober 2009 blandt andet udtalt følgende: Sammenfatning og konklusion Observanden er en 69-årig mand, der er sigtet for 7 forhold af sædeligheds - kriminalitet mod børn under 12 og 15 år. Han er ikke tidligere straffet. Der er iværksat ambulant mentalundersøgelse, hvortil der er anmodet om en psy - kologisk undersøgelse for udredning af observandens karaktertræk og per - sonlighed I undersøgelsen vurderes det, at observanden samarbejder efter bedste evne 0g han besvarer undersøgers spørgsmål uden latenstid. Han er stemnings-mæssigt nogenlunde neutral, men svinger dog i løbet af undersøgelsen mel-lem anspændthed og vrede. Han bryder i voldsom gråd ved følelsesladede emner; især ved omtale af ægtefælle, der begik selvmord i marts 2009. Det kliniske indtryk er at observanden forsøger at opretholde en fejlfri facade, men under stærkt følelsesmæssigt pres forekommer han mindreværdig med tilbøjelighed til selvdevaluering. Han vurderes at være skrøbelig 0g ensom. På baggrund af de personlighedsorienterede prøver er observanden fundet garderet, socialt hæmmet og med en følelse af at være utilstrækkelig. Selv- billedet er præget af forvirring. Han har svært ved at opleve 0g udtrykke fø- lelser og han har ikke en realistisk kontakt til eget følelsesregister Der kan være tale om et forsvar; der gør det muligt at mestre følelsesmæssige belast- ninger og negative sociale påvirkninger. Det betyder samtidigt at observan- dens følelsesmæssige indlevelsesevne er stærkt begrænset og han mangler tilknytning til andre og forståelse for; hvornår han overskrider andres græn-ser. Der kan desuden være tale om, at observanden har begrænset selvkon-trol og forholder sig til omverdenen på en rigid måde hvor hans lave frustra - tionstolerance over for stress fører til forvrængede perceptioner; Observanden viser tegn på stærke oppositionelle tendenser: Han er ikke sær-lig følsom overfor andres følelser eller reaktioner og kan derfor komme til at udnytte dem. Han provokeres mere end normalt af drifter og impulser; der stammer fra et indre behov og som han vil være tilbøjelig til at følge. Seksu- elle forestillinger optager ham en hel del og han kan være seksuel forstyrret. Diagnostisk vil man mene der er tale om en dyssocial personlighedsforstyr- relse. Man savner nuancer hos observanden omkring indlevelsesevne 0g af- fektregulering Hans fantasier relateret til krop og kropskontakt forekommer forstyrrede og løsrevet fra følelsesmæssig indlevelse i form af gensidighed. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han er pensionist og har gennemgået en hjerteoperation og haft to blodpropper. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1 Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring, der indeholdt detaljer om stearinlys, be-træk på madras og en episode, hvor hendes mor kom til stede, hvilken episo-de vidnet <anonym>Vidne 4</anonym> har bekræftet, at <anonym>Person 1</anonym> har fortalt om, er retten overbevist om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har været udsat for de handlinger; hun har beskrevet; og som svarer til beskrivelsen i anklageskriftet. Ad forhold 2 og 8 Efter vidnet <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring; der er detaljeret og indeholder samme oplysninger; som hun har nedskrevet i skrivelsen fra 1994, på et tidspunkt hvor det ikke var med det formål at anmelde forholdet; er det bevist; at hun har været udsat for de beskrevne handlinger fra tiltalte. Ad forhold 3 Da <anonym>Forurettede 3</anonym> efter sin forklaring genoplevede episoden; der berørte hende voldsomt; er retten overbevist om, at tiltalte har befølt hende på brysterne som forklaret af hende. Ad forhold 4 Den afspillede forklaring med <anonym>Forurettede 4s</anonym> reaktion og forklaring godtgør overbe-visende; at tiltalte har udsat hende for to voldtægter som beskrevet i ankla-geskriftet. Ad forhold 5 0g 6 Efter <anonym>Forurettede 5's</anonym> 0g <anonym>Forurettede 6's</anonym> forklaringer; er det bevist; at tiltalte har befølt dem som beskrevet. Ad forhold 7 Vidnets forklaring sammenholdt med hendes fars efterfølgende reaktion be- viser, at hun er blevet lokket af tiltalte til at vise sin tissekone som beskre-vet. Ad forhold 9 <anonym>Forurettede 8's</anonym> forklaring må i sin helhed lægges til grund; da der er detaljer 0g be-skrivelser af lokaliteter 0g om anvendelse af stearinlys; som udelukker; at det er noget, hun har opdigtet eller fundet på, hvorfor tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Ad forhold 10 Efter videoafhøringerne af <anonym>Forurettede 9</anonym> og oplysningen om urinvejsinfektion i 2004 og barnets forklaring om konkrete episoder; findes det bevist; at tiltalte flere gange har befølt hende i perioden; hvorfor han findes skyldig i overensstem-melse med anklageskriftet. Vedrørende forhold 1 8 finder retten; at de beskrevne forhold sammenholdt med forhold 9 og 10 indeholder så ensartede handlingsmønstre fra det første overgreb til overgrebene mod <anonym>Forurettede 8</anonym> 0g <anonym>Forurettede 9</anonym> at der; selvom der er perioder for hvilke, der ikke er forhold til pådømmelse; er en sådan sammen - hæng i den kriminelle aktivitet; at der foreligger en fortsat forbrydelse; hvor-for der ikke er forældelse for nogen del af forholdene Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder; jf. straffelovens 8 216 stk. 1, 8 222, stk. 1 og 2,jf. 8 224,jf. til dels $ 21, samt $ 232 Retten har herved lagt vægt på grovheden af forholdene; at de er begået over for mindre børn over længere perioder og med ødelæggende konsekvenser for de pågældende, hvilket fremgår af disses fremtræden for retten og reakti - on på sagen. Retsformanden tager påstandene om godtgørelse efter erstatningsansvarslo- vens $ 26 til følge som nedenfor bestemt; og har ved fastsættelsen af beløbs - størrelsen lagt vægt på det ovenfor vedrørende strafudmålingen anførte Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder Tiltalte skal betale sagens omkostninger: Inden 14 dage betaler tiltalte: 100.000 kr. til <anonym>Forurettede 1</anonym> clo advokat Aase Andersen, Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 30.000 kr.til <anonym>Forurettede 2</anonym> clo advokat Aase Andersen, Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 5.000 kr.til <anonym>Forurettede 3</anonym> clo advokat Aase Andersen; Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 100.000 kr.til <anonym>Forurettede 4</anonym> clo advokat Hanne Sølgaard, Tingvej 31, 8543 Hornslet 10.000 krtil <anonym>Forurettede 6</anonym> clo advokat Aase Andersen, Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 5.000 kr.til <anonym>Forurettede 5</anonym> clo advokat Aase Andersen; Korsørvej 30 4250 Fuglebjerg 100.000 kr. til <anonym>Forurettede 8</anonym> clo advokat Per R Andersen, Torvet 4, 4180 Sorø 15.000 kr.til <anonym>Forurettede 9</anonym> clo advokat Helle Hald, Holmens Kanal 7, 1060 København K Alle beløb forrentes med procesrente fra den 3.juni 2010 jfr. erstatningsan - svarslovens $ 16 <anonym>Dommer</anonym> /	77,972	86,179
3964	Sag om, hvorvidt Jyske Bank A/S hæfter for to overførsler fra en kundes konto til en udenlandskvirksomhed, herunder om der er tale om uautoriserede overførsler	Appelleret	Civilsag	Retten i Viborg	BS-34279/2020-VIB	Almindelig civil sag	1. instans	2275/23	Pengevæsen og kredit;		Sagsøgte - JYSKE BANK A/S; Advokat - Erik Bertelsen; Advokat - Torben Jensen;	Nej	Nej	Nej		446299,36		Bank hæftede ikke for kundes tab ved overførsler til udenlandsk selskab Dom afsagt: 23. juni 2023 Der blev fra en kvindes to konti i banken overført to større beløb til, hvad der angiveligt var et udenlandsk investeringsfirma, hvorved kvinden led et tab på 446.299,36 kr. Banken hæftede ikke for tabet, da overførslerne ikke kunne anses for uautoriserede. Sagsnummer: BS-34278/2020-VIB Sagen kort fortalt En kvinde havde to konti i en bank. Den 6. marts 2018 blev der fra kontiene overført henholdsvis 9.800 euro og 50.000 euro, eller i alt 446.299,36 kr. til, hvad der fremstod som et udenlandsk investeringsselskab. Kvinden havde i en periode fra den 3. december 2017 og frem til de to overførsler 11 gange overført i alt 237.777,39 kr. til investeringsselskabet og andre investeringsselskaber med tilknytning hertil. Spørgsmålene i sagen var, om der var tale om uautoriserede betalingstransaktioner i henhold til betalingslovens § 82, stk. 1, og i givet fald om omfanget af bankens hæftelse efter reglerne i betalingslovens § 100. Kvinden havde krævet, at banken hæftede for det fulde tab, idet hun havde været udsat for svindel. Det var hendes opfattelse, at overførslerne var foretaget uden hendes medvirken eller samtykke. Hun havde ikke videregivet sine NemID-oplysninger og/eller nøglekortoplysninger, ligesom hun ikke havde haft noget med overførslerne at gøre. Bankens opfattelse var, at banken ikke hæftede for tabet, da overførslerne kun kunne være foretaget af kvinden selv. Banken begrundede dette med, at overførslerne blev foretaget ved anvendelse af kvindens NemID-oplysninger ved brug af nøglekort, og overførslerne blev foretaget fra samme IP-adresse, som de fleste tidligere overførsler til investeringsselskabet. Banken henviste desuden til kvindens forklaring om ikke at have udleveret sine NemID-oplysninger og til de kendte metoder til svindel med NemID. Det var videre bankens opfattelse, at såfremt der var tale om uautoriserede overførsler, hæftede kvinden fuldt ud for beløbet, da hun havde indgivet sin indsigelse til banken for sent, jf. betalingslovens § 97, eller havde handlet på en sådan måde, at hun hæftede uden begrænsning for tabet eller i hvert fald hæftede for 8.000 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 5 og stk. 4. Sagens udfald Retten fastslog, at betalingerne var sket med kvindens medvirken og samtykke, og det var derfor ikke godtgjort, at der var tale om uautoriserede overførsler. Banken blev derfor frifundet. Retten lagde vægt på, at overførslerne var foretaget ved anvendelse af kvindens NemID-oplysninger med angivelse af adgangskode og en nøgle fra et nøglekort eller en kodeviser. Kvinden havde på trods af sin intention om alene at investere 135.000 kr. over en periode fra den 3. december 2017 og umiddelbart op til de to omtvistede overførsler den 6. marts 2018 foretaget 11 indbetalinger og samlet investeret for ca. 212.000 kr. Kvinden havde erkendt, at hun den 6. marts 2018 – kort forinden de omtvistede overførsler – to gange overførte 1.000 euro, uagtet at hun ønskede at afslutte arrangementet. De to overførsler på 1.000 euro blev foretaget fra samme IP-adresse og med de samme oplysninger om anvendt styresystem, browser, teleselskab og geografisk lokation i Danmark, som de to omtvistede overførsler. Retten lagde endvidere vægt på kvindens forklaring om karakteren af nogle telefonsamtaler med en medarbejder fra investeringsselskabet den 6. marts 2018, i hvilken forbindelse overførslerne skete, og hendes forklaring om, at medarbejderen ikke havde deltaget på hendes computer via TeamViewer i forbindelse med overførslerne. Retten lagde tillige vægt på indholdet af hendes efterfølgende mailkorrespondance med investeringsselskabet, at hun ikke før den 27. marts 2018 henvendte sig til banken og oplyste, at der var tale om uautoriserede overførelser, og forklaringen fra en af bankens medarbejdere i fraud-afdelingen om hans notater fra en samtale med kvinden. Den omstændighed, at kvinden formentlig var blevet manipuleret til at foretage overførslerne, kunne ikke føre til et andet resultat. Kvinden blev pålagt at betale sagens omkostninger. Sagen var en tredommersag og dommerne var enige om sagens udfald. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Viborg den 23. juni 2023. Dommen er anket til Vestre Landsret.		4,320	0
3965	Sag om fortolkning af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, herunder særligt om bestemmelsen kan opfyldes ved afdødes succession i sin afdøde ægtefælles retsstilling, jf. dødsboskattelo... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-17570/2022-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1229/23	Arv; Forvaltningssag; Skat;		Sagsøgte - Skatteministeriet Departementet; Dommer - Claus Rohde; Dommer - Karen Laursen; Dommer - Mogens Heinsen; Advokat - Jesper Theilmann Jensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		945461,33		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 3. maj 2023 Sag BS-17570/2022-VLR (10. afdeling) Sagsøger (Dødsbo) (advokat Jesper Theilmann Jensen) mod Skatteministeriet (advokat Mattias Chor) Landsdommerne Mogens Heinsen, Claus Rohde og Karen Laursen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Kolding den 1. februar 2022. Ved kendelse af 5. maj 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om fortolkningen af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, herunder særligt om bestemmelsen kan opfyldes ved afdødes succession i sin afdøde æg- tefælles retsstilling, jf. dødsboskattelovens § 59, stk. 1. Påstande Sagsøger (Dødsbo) har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at grundlaget for den nedsatte boafgift efter boafgiftslovens § 1 a opgøres til 3.125.492 kr. samt tilplig-tes at betale sagens omkostninger. Skatteministeriet har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Afdøde afgik ved døden den 14. oktober 2019. Landsskatteretten traf den 4. november 2021 afgørelse, hvor det blandt andet fremgår: ” … Faktiske oplysninger Skattestyrelsen har modtaget boopgørelsen for Sagsøger (Dødsbo) den 9. juni 2020. Boet er ikke fritaget for beskatning, idet bobeholdningen /nettoformuen overstiger beløbsgrænserne for skattefrihed. Det fremgår af boopgørelsen, at boet har opgjort grundlaget for nedsat bo- afgift til 3.125.492 kr. I forbindelse med skiftet af boet efter Afdødes ægtefælle, Person 1, har Afdøde som enearving overtaget land-brugsejendommen Adresse, 7200 Grindsted. Person 1 er afgået ved døden den 25. juli 2015. Afdødes ejertid er påbe-gyndt herefter. Ejendommen er på cirka 50 hektar, og efter oplysningerne har cirka 31 hektar jord været bortforpagtet, og cirka 19 hektar jord har været udlagt til brak. På ejendommen er der opført en vindmølle, som ikke har været ejet af Afdøde. Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af specifikationer til boets oplys- ningsskema, at der i indkomståret 2019 har været indtægter vedrørende bortforpagtning af jord samt udleje af jord til vindmølle. Forpagtningsind- tægten har været opkrævet i to rater pr. år, og udlejningsindtægten har været opkrævet i fire rater pr. år. Der har, ud over faste udgifter vedrø-rende ejendommen, været udgifter til regnskab og traktorforsikring. Efter dødsfaldet er der afholdt en større udgift til oprensning af eksisterende vandingsanlæg samt renovation. Der er fremlagt forpagtningsaftale for perioden 1. januar 2018 til 31. de- cember 2022 mellem Afdøde og Person 2. Derudover er der fremlagt vederlagsaftale samt betinget jordlejeaftale mellem Person 1 og European Wind Farms Denmark A/S. Person 3, arving til Sagsøger (Dødsbo), har udarbejdet føl-gende opgørelse over Afdødes arbejdsindsats i driften af land-brugsejendommen: 3 Drevet egen jord 18,68 Ha 200 timer Pasning af læhegn, skov, tilsyn af overdrev samt fle- 90 timer re små jordlodder. (der er jordlodder Ikast Brande, Vejle og Billund kommuner) Pasning af gårdsplads, bygninger, maskiner, veje 80 timer med mere. Udarbejdelse betalingsrettigheder (enkeltbetalings- 250 timer ordning) - Betaling afregninger, bogføring. Udførelse af fuldt moms regnskab i Samarbejde med Person 4 SAGRO Billund I alt 620 timer Person 3 har desuden oplyst, at de cirka 19 hektar, der har været udlagt til brak, er blevet slået et par gange om året af en maskinstation. Derudover har Person 3 oplyst, at Afdøde har brugt me-gen tid på at forholde sig til naboens VVM-godkendelse vedrørende etab-lering af et større kvægbrug, som følge af at en godkendelse kunne have indflydelse på værdien af hendes ejendom. Repræsentanten har udarbejdet følgende opgørelse over Afdødes arbejdsindsats i driften af landbrugsejendommen i indkomståret 2016: Diverse vedrørende virksomheden, gennemlæsning diverse aftaler, 50 videregivelse af momsnummer efter skifte, gennemsyn forsikring, falck, bankmøder, telefonkontrakter, el mv. Forpagtningsaftale vindmølle (læse og forstå kontrakt igennem, 15 kontakte dem vedr. nyt momsnummer mv.) Forpagtningsaftale jordleje (lede efter forpagtningsaftale, genfor- 10 handling med forpagter om vilkår mv.) EU-ansøgning, brakmark, gennemlæsning af papirer og drøftelse af 15 forståelse heraf med Person 3 Bestille maskinstation til slåning 2 Lovpligtigt tilsyn af brakmark 15 Pasning og tilsyn af læhegn 50 Vedligeholdelse af driftsbygninger 75 4 Oprydning på ejendommen 85 Oprydning i driftsbygninger 200 Pasning af gårdsplads og veje 37 Skadedyrsbekæmpelse 20 Vedligeholdelse og tilsyn af skov 25 Kørsel alene til banken + inde i banken 35 Yderligere administration, modtage regninger, 75 indskrive dem i kassebog, sætte dem i orden efter betaling i banken, aflevere til revisor (anslået) Anslået timer i alt 2016 709 Der er hertil fremlagt specifikationer af tid forbrugt på betalinger i banken, kørsel til Jem & Fix mv. Der er fremlagt otte beskrivelser af Afdødes arbejdsindsats i drif-ten af landbrugsejendommen fra personer i hendes omgangskreds, her-under arvingerne og venner til Afdøde. Det fremgår heraf, at Afdøde ofte har bedt sin omgangskreds om hjælp til at løse opgaver i forbindelse med oprydning og vedligeholdelse af landbrugsejendom-men, og at hun selv har deltaget så meget heri, som det har været muligt for hende. … Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at grundlaget for nedsat boafgift udgør 0 kr. Som begrundelse anføres: "Aktiv deltagelse i driften Efter boafgiftslovens § 1a, stk.1 er det en betingelse for anvendelse af reglerne om nedsat boafgift, at afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid har deltaget aktivt i virksomheden ved deltagelse i driften i et ikke uvæsentligt omfang. 5 Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som ud-gangspunkt anses som væsentlig. Der vil således skulle være en personlig arbejdsindsats på 600 timer årligt (12 måneder a 50 ti-mer). Skattestyrelsen har den opfattelse, at den af boet udarbejdede op- gørelse over afdødes timeforbrug skal korrigeres, idet de 200 timer til drift af egen jord ikke skal medregnes. Dette skyldes, at afdøde ikke selv forestod driften, som bestod i at arealet et par gange om året skulle slås, og dette arbejde blev udført af maskinstation. Alle-rede fordi tidsforbruget på pasning af jordarealet ikke skal med-regnes til arbejdsindsatsen i den erhvervsmæssige drift, er arbejds-tidskravet ikke opfyldt Hertil kommer, at boet har medregnet 250 timer til kontorarbejde, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse er for højt sat, da det var økonomikonsulenten, der forestod regnskab og momsregnskab. Afdødes opgave i den forbindelse bestod alene i at samle materialet til konsulenten samt efterfølgende godkendelse heraf. Momsregn-skabet må herudover have været beskedent af omfang, da ejen-dommens indtægter alene bestod af 2 rater årlige rater forpagt-ningsindtægt samt 4 årlige afregninger fra mølleejeren. De med-regnede timer svarer til næsten 21 timer månedligt, hvilket må si-ges at være langt over det forventede behov. En arbejdsindsats på 50 månedlige timer svarer til 600 årlige timer. Når der tages hensyn til førnævnte reguleringer, har det den kon- sekvens, at de årlige timer udgjorde 170 timer til pasning af ejen- dommens læhegn, gårdsplads m.v. med tillæg af et mindre antal timer til kontorarbejde, som Skattestyrelsen skønner til at udgøre maksimalt 5 timer månedligt svarende til 60 timer i alt. Afdødes månedlige indsats skønnes derfor til at have udgjort maksimalt (170 + 60)/12 = 19,2 timer pr. måned. Arbejdstidskravet anses derfor ikke for at være opfyldt. Skattestyrelsen har endvidere den opfattelse, at den tid, som afdø-de brugte på at sætte sig ind i og evt. reageret på naboens VVM- redegørelse ikke kan tillægges ovennævnte timetal, da denne op-gave ikke har med ejendommens løbende drift at gøre. Denne op-gave vedrører indkomstgrundlaget og ikke driften af ejendommen. 6 Skattestyrelsen finder, at kravet om afdødes aktive deltagelse i drif- ten i et ikke uvæsentligt omfang ikke er opfyldt. Betingelserne i bo- afgiftslovens § 1 a er derfor ikke opfyldt og Skattestyrelsen ændrer grundlaget for nedsat boafgift til kr. 0. (...) Skattestyrelsens endelige vurdering og begrundelse Af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2 fremgår følgende betingelser for at kunne beregne nedsat boafgift 1. Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode. 2. Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at ha-ve deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses af-dødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, (vores understregning) Det fremgår således af bestemmelsen, at afdøde eller dennes nært- stående i afdødes ejertid skal have deltaget aktivt i driften. Hverken i bestemmelsen eller forarbejderne til bestemmelsen er der anført, at det er muligt at succedere i en tidligere ejers opfyldelse af kravet om deltagelse i driften, heller ikke når der er tale om en ægtefælle, der har overtaget virksomheden som eneste legale arving efter førstafdøde ægtefælle. Herudover indeholder boafgiftsloven ikke nogen successionsbe- stemmelser. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der efter boafgiftslovens be- stemmelser ikke er adgang til at succedere i en tidligere ejers opfyl- delse af kravet om deltagelse i virksomhedens drift. Det vil således være Afdødes deltagelse i driften i hendes ejer-tid, der skal lægges til grund ved vurderingen. Afdødes ejertid påbegyndes således i forlængelse af ægtefællens død i 2015. Det foreligger oplyst, hvilket boet har erklæret sig enig i, at Afdøde ikke selv opfylder arbejdstidskravet, jf. boafgiftsloven. 7 Skattestyrelsen finder således ikke, at betingelserne i boafgiftslo-vens § 1 a er opfyldt og Skattestyrelsen ændrer derfor grundlaget for nedsat boafgift til kr. 0." I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges: "For så vidt angår klagens primære påstand om, at afdøde indtræ-der i sin afdøde ægtefælles Person 1's ejer- og ar-bejdstid vedr. virksomheden vedhæftes en Landsskatteretskendelse af 12. november 2020 vedrørende samme spørgsmål. I denne blev det fastslået, at en længstlevende ægtefælle selvstændigt skal op-fylde arbejdstidskravet i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2., ligesom det blev fastslået, at det er boet der har bevisbyrden vedr. opfyldel-se af arbejdstidskravet. Vedr. boets sekundære påstand: Boet har i klagen medtaget en mail fra økonomiassistent Person 5- dateret 8. januar 2021. 1 denne mail er det oplyst, at der var mellem 150-200 bilag om året. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det i mallen ikke er nævnt, hvilke år der er tale om. Som driften af ejendommen har været efter førstafdødes død, så har Skattestyrelsen den opfattelse, at der mak-simalt har været 20-25 bilag årligt, der skulle indføres i kassebogen. Udtalelsen fra økonomiassistenten om Afdødes arbejdsind-sats vedr. det administrative må derfor anses at vedrøre tiden forud for ægtefællens død i 2015. Skattestyrelsen fastholder derfor, at afdødes arbejdsindsats ikke op- fylder kravet i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2 om deltagelse i drif- ten i ikke uvæsentligt omfang. Skattestyrelsen fastholder den foretagne ansættelse vedr. nedsat boafgift." Følgende fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 23. marts 2021 til Skatte- ankestyrelsens indstilling: "Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret 18. februar 2021. Faktiske forhold Person 1 ejede landbrugsejendommen Adresse, 7200 Grindsted. Person 1 afgik ved døden den 25. juli 2015 og efterlod ingen børn. Enken, Afdøde, var eneste legale arving og overtog afdødes landbrugsejen- 8 dom, hvorefter Afdødes ejertiden påbegyndte i forlængelse med dødsfaldet i 2015. Afdøde afgik ved døden 14. oktober 2019 og der blev ud-arbejdet en boopgørelse. Ved dødsfaldet bestod landbrugsejendommen af jordtilliggende på 50,6 hektar, hvoraf cirka 31 hektar var bortforpagtet. Herefter var cirka 19 hektar jord udlagt til brak. På ejendommen var opført en vindmølle, der ikke tilhørte Afdøde, men jordarea-let udlejet mod en lejeindtægt. Skattestyrelsen har den 9. juni 2020 modtaget boopgørelse for Sagsøger (Dødsbo). Af boopgørelsen fremgår, at boet har opgjort grundlaget for nedsat boafgift til 3.125.492 kr. Skattestyrelsen har den 9. oktober 2018 ændret grundlaget og nedsat denne til 0 kr. Det er oplyst, at arvinger efter Afdøde er hendes søsken-debørn. Materielt Det følger af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, at der betales en nedsat boafgift for den del af arvebeholdningen, der udgøres af er- hvervsvirksomhed. Efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 2 skal følgende betingelser være op- fyldt for at kunne beregne nedsat boafgift: 1. Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet i den anførte periode. 2. Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst et år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at ha-ve deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses af-dødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk.1 og 2, anførte personkreds. Det fremgår af høringsskemaet til lovforslag nr. 183 fremsat den 29. marts 2017, at kravet til aktiv deltagelse i driften udgør som ud- gangspunkt 50 timer ugentligt svarende til anpartsreglerne i per- sonskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11. 9 Af forarbejderne til lovforslaget nr. 183 fremsat den 29. marts 2017 fremgår, at kravet om et års aktiv deltagelse skal opfyldes selv- stændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på et år. Skattestyrelsen finder ikke, at kravet om afdødes aktive deltagelse i driften i et ikke uvæsentligt omfang er opfyldt, som følge af ar- bejdstidskravet ikke anses for at være opfyldt. Det af arvingen, Person 3, fremlagte opgørelse over afdødes arbejdsindsats i virksomheden anser Skattestyrelsen ikke for at ud- trykke afdødes forbrugte arbejdstid i driften, henset til at de cirka 19 hektar jord, der er udlagt til brak, blev slået et par gange om året af en maskinstation. Yderligere er oplyst, at SAGRO udarbejdede regnskab og moms- regnskabet. Det er oplyst, at forpagtningsindtægten blev opkrævet i to rater pr. år og lejeindtægten fra jord til vindmøllen blev opkræ-vet i fire rater pr. år. Herudover foreligger ingen yderligere indtæg-ter, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at det oplyste timeforbrug på 250 timer ikke anses for at svarer til det reelle forventede time-forbrug. Skattestyrelsen bemærker, at de fremlagte fakturaer og bilag i stør-re omfang vedrører faste private udgifter, hvorfor disse ikke anses for at understøtter omfanget af driften og afdødes arbejdsindsats i driften. Skattestyrelsens finder ikke, at det er godtgjort, at afdøde har haft en aktiv deltagelse i driften på mindst et år i et ikke uvæsentligt omfang, henset til at timeopgørelsen ikke er underbygget af objek-tive kendsgerninger eller regnskaber. Beskrivelser af afdødes ar- bejdsindsats i driften af landbrugsejendommen fra arvinger og venner af Afdøde anses ikke for at være godtgjort på objek-tivt grundlag. Med henvisning til forarbejderne til boafgiftslovens § 1 a, herefter at kravet om et års aktiv deltagelse i driften skal opfyldes selv-stændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på et år, afvises klagers påstand om at afdøde kan indtræde i afdødes ægtefælles arbejdsindsats. Der hen- vises yderligere til Landsskatteretskendelse af 12. november 2020 med journalnummer 20-0017319. 10 Det er Skattestyrelsens opfattelse, at driften i virksomheden anses for at være af begrænset omfang, hvorfor Afdødes arbejds-indsats i tilknytning hertil anses for at være af begrænset karakter. Skattestyrelsen finder ikke, at det af klager fremlagte bindende svar af 1. oktober 2018, kan ændre Skattestyrelsens opfattelse. Det bin-dende svar kan ikke tillægges vægt, da det omhandler nedsat ga-veafgift i levende live og anden lovbestemmelse, hvilket ikke gøre sig gældende i nærværende sag. Skattestyrelsen fastholder, at grundlaget for nedsat boafgift sættes fra 3.125.492 kr. til 0 kr. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som hel- hed." Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Afdøde succederer i sin afdøde ægtefælles arbejdsindsats og ejertid, og subsidiær påstand om, at Afdøde har drevet aktiv drift på land-brugsejendommen i minimum et års ejertid, således at grundlaget for ned-sat boafgift udgør 3.125.492 kr. Som begrundelse anføres: "Der klages herved over, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 9. okto- ber 2020 har ændret grundlaget for nedsat boafgift fra 3.125.492 til 0 kr. Det fastholdes, at grundlaget for den nedsatte boafgift skal være på 3.125.492 kr.. Det hævdes således, at Afdøde indtræder i sin afdøde ægtefælles Person 1's ejer- og arbejdstid vedr. virksomheden i medfør af dødsboskatteloven § 59. Se afsnit 2 Subsidiært, at Afdøde selv har opfyldt kravet vedr. ar-bejdstid i boafgiftslovens § 1 A, stk. 2 nr. 2 i sæsonen/året efter Person 1's død. Se afsnit 3 1. Faktiske forhold Afdøde afgik ved døden 14. oktober 2019. 11 Afdøde var enke efter førstafdøde Person 1, som afgik ved døden 25. juli 2015. Afdøde var eneste legale arving efter Person 1 og indtrådte således i Person 1's forhold i ethvert henseende jf. DBSL § 59. Arvinger efter Afdøde er hendes søskendebørn. Afdøde overtog efter sin mands død blandt andet landbrugsejen- dommen Adresse, 7200 Grindsted. Ejendommen er på ca. 50 hektar og har været ejet af Person 1 siden 1962. Person 1 har gennem alle år lagt en væsentlig arbejds-indsats i virksomheden. 2. Indtræden i Person 1's ejertid Efter Person 1's død i 2015 overtog Afdøde boet i henhold til DBSL § 58, stk. 1, nr. 4. Herefter behandles boet som var det et uskiftet bo. Efter DBSL § 59 "indtræder den længstlevende ægtefælle i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den længstlevende anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tids-punkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde." (min understregning) Det er således ikke i boafgiftsloven, at successionsbestemmelsen, hvor der indtrædes i Person 1's ejer- og arbejdstid, skal findes, men derimod i dødsboskattelovens § 59, som klart be-stemmer, at længstlevende ægtefælle i denne situation succederer i afdødes anskaffelsestidspunkter, til de beløb og under de omstæn-digheder som afdøde anskaffede og drev virksomheden under. Afdøde bør derfor i alle henseender, herunder også boaf-giftsloven, anses for at have anskaffet ejendommen i 1962, hvor hendes afdøde ægtefælle erhvervede ejendommen. At successionen er total i alle skattemæssige henseender kan også udledes af forarbejderne til dødsboskattelovens § 59, jf. LFF 1996-11- 27 nr. 90, bemærkninger til § 59; I denne bestemmelse findes de centrale regler om den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling (succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver, stk. 2-3 nogle særregler, hvorefter succession kan fravælges, stk. 4 en særregel for er- 12 hvervsvirksomhed og stk. 5 afdødes underskud fra tidligere ind- komstår. Som omtalt i bemærkningerne til § 20 foreslås reglerne om hen- holdsvis dødsboets og den efterlevende ægtefælles indtræden i af- dødes skattemæssige stilling udformet, så de i videst mulig ud- strækning er parallelle. Stk.1 fastlægger omfanget af den efterlevende ægtefælles succes-sion i afdødes skattemæssige stilling. Der henvises til bemærknin-gerne til § 20, stk. 1. Den brede formulering af bestemmelsen medfører, at en lang ræk-ke af de nugældende særregler om succession ved uskiftet bo bliver overflødige Bemærkningerne til § 20 fremhæver blandt andet; Indholdet af stk. 1 er, at dødsboet stilles på samme måde, som af-døde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet. Har af-døde således f.eks. foretaget skattemæssige afskrivninger på sine aktiver, kan boet fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag, uden afbrydelser. På tilsvarende måde betragtes aktiverne ved dødsboets senere salg til udenforstående, som om de var anskaffet af boet på de tidspunkter og til den pris, hvortil de er anskaffet af afdøde, og i øvrigt på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer boet i. Det gæl-der, hvad enten der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt, jf. bestemmelsens sidste pkt. Det er uden betydning, hvordan afdødes anskaffelsesvilkår er fremkommet. Uanset at ordlyden af lovteksten tager udgangspunkt i den typiske situation, hvor afdøde selv har anskaffet et aktiv, gælder bestemmelsen således ganske tilsvarende, hvis afdøde i sin tid har erhvervet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde er succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling. Ved den brede formulering af stk. 1 løses en række praktiske tvivls- spørgsmål om rækkevidden af den nuværende successionsbe- stemmelse. Da Afdøde indtræder i Person 1's anskaffelsestids-punkt og hensigt og i øvrigt skal stilles med de vilkår, som gjaldt 13 for hendes afdøde ægtefælle, så opfyldes boafgiftslovens § l a, stk. 2 nr. 1, hvorefter afdøde skal have ejet virksomheden i det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet. Afdøde bør i den relation anses for at have ejet virksomheden siden 1962. At Afdøde må anses for at have ejet ejendommen siden 1962 gør og- så, at boafgiftslovens anden betingelse for nedsat afgift må anses for at være opfyldt. Herefter skal afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid have deltaget aktivt i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Som afdødes nærtstående anses blandt andre afdødes ægtefælle. Det er herudover også fastslået i retspraksis, at successionsadgan-gen i dødsboskattelovens § 20, 36 og 59 er en videre successionsad-gang end i levende live og skal fortolkes bredt, hvilket også frem-går af forarbejderne, se ovenfor. Af afgørelser kan blandt andet henvises til følgende domme; SKM2007.856.SR; Afdøde i sagen havde i flere år ejet og beboet et parcelhus. Den ef- terlevende ægtefælle havde aldrig beboet det omhandlede parcel-hus. Spørgsmålet i sagen var så, om afdødes ægtefælle kunne sælge parcelhuset skattefrit efter reglerne i DBSL § 59. SKAT besvarer selv indstillingen i sagen med følgende begrundelse; "For så vidt angår spørgsmålet om spørger også ville kunne sælge ejendommen skattefrit, såfremt boet udleveres til spørger til uskif-tet bo, bemærkes, at iflg. dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr.1 kan ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, forudsat at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Endvidere fremgår det af dødsboskattelovens § 59, at den efterle- vende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt den afdøde. Ved be- skatning af den efterlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte den afdøde, for erhvervet af den efterle-vende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de om- stændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Da efter- levende ægtefælle således succederer i afdøde skattemæssige ved- rørende omhandlede ejendom, betyder dette, at spørger vil kunne sælge ejendommen uden at en opnået fortjeneste skal medregnes til spørgerens skattepligtige indkomst" 14 Skatterådet er enige i begrundelse og indstillingen. Bemærk hertil, at situation er den samme som i denne sag; hjemlen til at succedere i afdødes ejertid og øvrige skattemæssige forhold, herunder at have beboet ejendommen, således at skattefrihed kun-ne opnås, skulle ikke findes i ejendomsavancebeskatningsloven, men derimod i dødsboskattelovens § 59. Ægtefællen succederer i sagen desuden i den afdøde ægtefælles beboelse af ejendommen. Hvilket parallelt til denne sag, må være det samme som, at der suc-cederes i ægtefællens arbejdsindsats i virksomheden. SKM2005.361.LSR omhandler, om udgifter på en udlejningsejen- dom, som er erhvervet ved arveudlæg med succession efter døds- boskattelovens § 36, kunne fratrækkes som vedligehold. Heri udta-ler Landsskatteretten blandet andet "Under henvisning til ordlyden af dødsboskattelovens § 36, stk.1 og 2, anses successionen efter denne bestemmelse at være en generel skattemæssig succession og-så i anskaffelsestidspunktet for overtagne aktiver og derfor også succession i erhvervelsestidspunktet i relation til ejertid for så vidt angår sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse af fast ejendom efter statsskattelovens § 6" Dødsboskattelovens § 36, stk. 2 har samme ordlyd som dødsboskat- telovens § 59, hvormed et aktiv anses for erhvervet af modtageren på det tidspunkt, til det beløb og under de omstændigheder, hvor-ved det i sin tid er erhvervet af afdøde. Også her ses der således en fuldstændig indtræden i den afdødes ægtefælles ejertid. Også i henhold til pensionsbeskatningslovens § 15 a, hvor en per-son skal have drevet selvstændig virksomhed i 10 ud af de seneste 15 år succederes der i arbejdstiden og ejertiden, når et bo overtages i medfør af dødsboskatteloven § 59. 1 SKM2007.623.LSR udtaler Skattecenteret således i sin afgørelse; "Det er en betingelse for at oprette en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 2, at personen har drevet selvstændig virksomhed. Virk-somheden skal være drevet i en periode på mindst 10 år inden for de seneste 15 år forud for det indkomstår, hvori ordningen opret-tes. Reglerne gælder også en efterlevende ægtefælle efter en person, der drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, og som efter døds- faldet er indtrådt i boets eller afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden efter dødsboskattelovens § 59. Den efter- levende ægtefælle anses for at have drevet selvstændig virksomhed 15 i samme periode, som den nu afdøde har drevet sådan virksomhed forud for dødsfaldet. Er den efterlevende ægtefælle indtrådt i boets skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden, anses denne endvidere for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virk- somhed i boperioden" Som følge af ovenstående kan konkluderes, at successionsbestem- melsen i dødsboskattelovens § 59 er bred og derfor skal fortolkes herefter. En efterlevende ægtefælle skal således i skatteretlig for-stand anses for at være indtrådt i den afdøde ægtefælles skatteretli-ge gøren og laden i alle henseender, herunder ejertid. Som følge heraf må Afdøde også i relation til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, anses for at have ejet virksomheden siden 1962, hvorfor ar-bejdstidskravet må anses for opfyldt af Person 1, som nærtstående til Afdøde. … Repræsentanten har den 16. februar 2021 fremsendt yderligere bemærk- ninger, hvoraf følgende fremgår: "Vedr. den primære påstand Det fremgår af LSR af 12.11.2020 Journalnr. 20-0017319, at der fore- tages en ordlydsfortolkning af BAL § 1 a, således at selve arbejds- tidskravet skal være opfyldt i sidstafdødes egen ejertid. Dette be- grundes med, at det ikke kan udledes af høringsskemaet til L183, at sidstafdøde kan succederes i ægtefællens arbejdsindsats. Hertil bemærkes, at fortolkningen giver en uforholdsmæssig tilfæl- dighed i hvilke situationer, at en erhvervsvirksomhed kan overdra-ges med nedsat gaveafgift. Dette har ikke været tilsigtet med loven, da loven tilsigtede at ramme alle reelle erhvervsvirksomheder også selvom timetallet var neddroslet til sidst og desuagtet hvem af æg- tefæller eller øvrige nærtstående som udøvede den aktive indsats i virksomheden. At ovenstående direkte ordlydsfortolkning fremfor en formålsfortolkning, hvor nedsættelsen skulle fange alle er- hvervsvirksomheder som er eller har været tidskrævende i mindst 1 år af familiens ejertid. Ovenstående belyses bedst ved følgende eksempler; • Ægtefælle A ejer ejendommen, mens det er ægtefælle B som driver ejendommen, da vil ægtefælle A både i dødsbo og gave kunne "afhænde" ejendommen med nedsat afgift, mens hvis ægtefælle A afgår ved døden 9 mdr. før ægtefælle B, og ægte- fælle B sidder i uskiftet bo eller er eneste livsarving så vil ejen- dommen ikke kunne indgå i et dødsbo efter ægtefælle B med nedsat afgift, da ægtefælle B ikke har "drevet ejendommen i sin 16 ejertid". Ved en direkte ordlydsfortolkning straffes arvingerne altså efter ægtefælle B, som ellers har været den som har drevet virksomheden. Der er ingen tvivl om, at formålet med loven har været, at en sådan virksomhed også skulle omfattes af den nedsatte boafgift. Ved en formålsfortolkning, hvor ægtefælle B succederer efter dødsboskattelovens § 59 i afdøde ægtefælles ejertid også i relation til boafgiftsloven, vil resultatet være, at der også her opnås nedsat boafgift. Et alternativ vil være, at denne virksomhed bliver straffet af den mere eller mindre til-fælde ejerskab af ejendommen mellem ægtefæller. I dette tilfælde skaber den direkte ordlydsfortolkning tvivl om ret- stilstanden på områder, hvor der af den ene eller anden årsag er sket overdragelse af virksomheden mellem ægtefællerne. Årsagen til overdragelserne kan være mange, men bør ikke medføre, at virksomheden ikke kunne overdrages med nedsat afgift, blot fordi virksomheden ikke har været ejet af den konkrete ægtefælle i 12 måneder til trods for, at det har været den ægtefælle, som måske har drevet virksomheden i mange år. Det bemærkes desuden, at arvingerne i denne sag ikke har planer om at videresælge virksom- heden, men derimod er planen at beholde virksomheden og drive den videre. Det synes uforholdsmæssigt, at de evt. skal straffes af et tilfældigt ejerskab, når ejendommen reelt set uden konsekvenser for Afdøde og Person 1 lige så godt kunne have været ejet af Afdøde mens Person 1 havde levet. En formålsfortolkning af loven, hvor der også her er succederet i ejertid ligesom der er i alle øvrige dele af skattelovgivningen vil løse denne problematik og eliminere tilfældighedsprincippet. At der desuden ikke indgår kommentarer om succession i hørings- spørgsmål m.fl. må være af den grund, at alle har anset den obliga- toriske succession mellem ægtefæller i live og ved uskiftede boer samt boer, hvor ægtefællen er eneste legale arving, for en selvfølge - også i relation til "ejertid", når denne omtales i boafgiftsloven. Herudover findes vedlagt bilag 14 et bindende svar, hvor der gives medhold i, at der succederes i afdødes arbejdstid og ejertid. Det bemærkes i øvrigt, at vi fastholder, at Afdøde også selv efter Person 1's død har opfyldt arbejdstidskravet, jf. den se-kundære påstand. … Afsluttende bemærkninger Det må igen understreges, at Afdøde var 77 år, da hun overtog ejendommen fra sin afdøde mand. Til trods for, at hun altid har hjulpet til, så har det været Person 1 som indgik alle afta-ler og havde den overordnede ledelse. Det tager lang tid for en 17 pligtopfyldende ældre dame at sætte sig ind i alle områder er virk- somheden og vedligeholde og oprydde virksomheden, som hun straks gav sig i kast med efter overtagelsen. Grundet Afdødes alder og helbred, da hun overtog ejendommen kan normtimer ikke læg-ges til grund, men der må ses på den reelle tid som Afdøde har lagt i opgaverne vedr. virksomheden. Vi fastholder derfor, at Afdøde har opfyldt arbejdstidskravet i mindst 1 år siden hendes æg-tefælle afgik ved døden i 2015." Repræsentanten har den 6. marts 2021 fremsendt bemærkninger til Skatte- ankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår: "Bemærkninger til sagsfremstillingen Faktiske oplysninger; Det fremgår af side 1, afsnittet faktiske oplysninger, at Afdødes ejertid er påbegyndt 25. juli 2015. Vi understreger, at Afdødes ejertid skatteretligt er påbegyndt i 1962. Til den primære påstand Kravet om ejertid og arbejdstid er værnsregler som er indsat for at sikre mod kortvarige proforma omlæggelse af formue og for at sik-re, at det ikke er personer, som kun ejer en lille andel af en er- hvervsvirksomhed, som kan overdrage denne med nedsat bo- og gaveafgift. Dette ses direkte af lovens formål og intentionerne med indsættelse af værnsreglerne; L186, 2016/2017, 3.1.2.1 "Desuden foreslås visse værnsregler, der skal sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved en kortvarig (proforma) omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave. Det foreslås således, at der stilles krav om, at overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen, og at erhververen skal opretholde ejerska-bet i mindst 3 år. Det foreslås desuden, at der stilles krav om aktiv deltagelse i virksomheden, hvorefter overdrageren eller dennes nærtstående forud for overdragelsen skal have deltaget i ledelsen (selskaber) eller have deltaget aktivt i virksomheden i væsentligt omfang (personligt ejede virksomheder)." Dette uddybes videre "For at sikre, at det ikke er muligt at opnå afgiftsnedsættelse ved en kortvarig (proforma)omlægning af passiv formue til en er- hvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave, foreslås det 18 endvidere, at der stilles krav om ejerskab af virksomheden (før og efter overdragelsen) og aktiv deltagelse i virksomheden. For det første foreslås det, at der stilles krav om forudgående ejer- skab, således at erhvervsvirksomheden skal være ejet i mindst et år før dødsfaldet eller gavedispositionen, jf. forslaget til boafgiftslo-vens § 1 a, stk. 2, og nr. § 23 a, stk. 2. For det andet foreslås et krav om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden i en periode på mindst 3 år efter generationsskiftet svarende til ejertidskravet ved skattefri omstrukturering. I modsat fald ville det ved et salg kort tid efter generationsskiftet kunne op-nås en besparelse på afgiften sammenlignet med den situation, hvor den oprindelige virksomhedsejer eller boet sælger virksom-heden, hvorefter nettoprovenuet overføres til f.eks. et barn som arv eller gave, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 b, stk. 1, og § 23 b, stk. 1. For at imødegå, at passiv investering i eksempelvis en mindre del af en erhvervsvirksomhed (porteføljeinvesteringer) giver adgang til nedsat bo- og gaveafgift, foreslås det for det tredje, at afgiftsned- sættelsen kun gælder, hvis ejeren eller dennes nærtstående har del- taget i virksomhedens drift i ikke uvæsentligt omfang (personligt ejede virksomheder) eller deltaget i virksomhedens ledelse (virk- somheder i selskabsform), jf. forslaget til boafgiftslovens § 1a, stk. 2, og § 23 a, stk. 2. For aktier m.v. er adgang til succession i dag betin- get af, at en overdragelse skal omfatte mindst 1 pct. af indskudska- pitalen i selskabet. Ved personligt ejede virksomheder gælder der ingen nedre grænse for overdragelse af virksomhedsandele med succession. Der er således ikke i tilstrækkelig grad et værn imod, at en mindre andel af en erhvervsvirksomhed erhverves med henblik på at opnå nedsættelse af bo- eller gaveafgiften." Som det ses af ovenstående er formålet med indsættelsen af ar- bejdstidskravet således udelukkende at imødegå proforma omlæg- gelse af sin passive formue samt at personer, som kun ejer en lille det af en virksomhed kan afhænde denne. Det fremgår derimod ik-ke, at intentionen med værnsreglerne har været at ramme enker, som overtager deres mands virksomhed, som ellers ville opfylde al-le krav for at kunne overdrages med nedsat afgift. Det virker såle-des som en særdeles indskrænkende fortolkning af hensigten med værnsreglerne, som med den anlagte indskrænkende fortolkning rammer langt ud over det tilsigtede formål. Vi må desuden fremhæve, at en fortolkning, hvor der sker succes-sion i den afdøde ægtefælles ejertid, er i overensstemmelse med al øvrig retspraksis, når der sker succession mellem ægtefæller. En 19 fortolkning af kravet om ejertid i boafgiftslovens § la, som er i over- ensstemmelse med al øvrig praksis, vil stadig være i fuld overens- stemmelse med værnsreglernes formål, jf. ovenfor og vil stadig sik-re, at værnsreglerne er effektive for de, som har spekuleret i at blive omfattet af nedsat afgift og for de, som kun ejer en mindre del af en virksomhed. … Retsmøde Repræsentanten fastholdt den principale påstand om, at Afdøde succederer i sin afdøde ægtefælles arbejdsindsats og ejertid og subsidiær påstand om, at Afdøde har drevet aktiv drift på landbrugsejen-dommen i minimum et års ejertid, således at grundlaget for nedsat boaf-gift udgør 3.125.492 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstem-melse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatte- forvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Hvis told- og skatte- forvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden tre måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysnin-ger, og indtil oplysningerne modtages. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a. Af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, fremgår følgende betingelser for at kunne beregne nedsat boafgift efter stk. 1: 1. Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejer- skab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksom- heden i den anførte periode. 2. Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst ét år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksom-hed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i sel-skabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, sø-skende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1og 2, anførte personkreds. 20 Det fremgår af forarbejderne, at der, i relation til § 1 a, stk. 2, nr. 2, er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt an-ses som væsentligt. Det er Landsskatterettens opfattelse, at bevisbyrden for, at betingelsen for nedsat boafgift er opfyldt, som udgangspunkt påhviler Sagsøger (Dødsbo). Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om betaling af fuld boafgift, og den, der anser sig berettiget til at anvende en sådan undtagel-sesregel, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelsen herfor er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til højesteretsdommen, SKM2004.162.HR. Efter en ordlydsfortolkning skal betingelsen om aktiv deltagelse være op- fyldt i Afdødes ejertid. Det er således ikke muligt at opfylde be-tingelsen på baggrund af ægtefællens arbejdsindsats i virksomheden i den tid, hvor han var ejer af ejendommen. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2020, som er offentliggjort i Afgørelsesdatabasen (www.afgoerelsesdatabasen.dk) med journalnum-mer 20-0017319. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det af repræsentanten fremlagte bindende svar af 1. oktober 2018 vedrørende en anden person og en anden lovbestemmelse ikke ændrer herved. Efter oplysningerne består landbrugsejendommen af cirka 50 hektar jord, hvoraf cirka 31 hektar har været bortforpagtet, og cirka 19 hektar har væ-ret udlagt til brak. Person 3, arving til Sagsøger (Dødsbo), har oplyst, at Afdøde har ydet en arbejdsindsats på 620 timer årligt, som fordeler sig på 200 timer til drift af egen jord på cirka 19 hektar, 90 timer til pasning af læhegn, skov, tilsyn af overdrev samt flere små jordlodder, 80 timer til pasning af gårdsplads, bygninger, maskiner, veje mv. samt 250 timer til betaling af regninger, bogføring, momsregnskab mv. Derudover er der fremlagt beskrivelser af Afdødes arbejdsindsats i driften af land-brugsejendommen fra arvingerne og venner til Afdøde. Repræ-sentanten har oplyst, at Afdøde har ydet en arbejdsindsats på 709 timer i indkomståret 2016. Person 3 har oplyst, at de cirka 19 hektar, som har været udlagt til brak, er blevet slået et par gange om året af en maskinstation. Det er desu-den oplyst, at det er SAGRO, som har udarbejdet momsregnskab mv. Det bemærkes hertil, at forpagtningsindtægten efter det oplyste har været 21 opkrævet i to rater pr. år, og at udlejningsindtægten fra jord til vindmølle har været opkrævet i fire rater pr. år. Ejendommen har ikke haft yderligere indtægter. Der er ikke fremlagt regnskaber eller øvrige objektive kendsgerninger, som underbygger boets oplysninger om Afdødes aktive deltagelse i driften af landbrugsejendommen i mindst ét år af hendes ejertid. Det er således ikke godtgjort, at Afdøde har haft forpligtelser i knytning til driften af landbrugsejendommen, som har medført, at hun har ydet en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden. Det bemærkes hertil, at Afdøde har haft en maskinstation til at forestå slåningsarbejdet af brakarealet et par gange om året, og at ejendommens øvrige areal har væ-ret bortforpagtet. Afdøde har desuden haft SAGRO til at udarbej-de momsregnskab mv., og det fremgår af forklaringerne fra arvingerne og venner til Afdøde, at Afdøde har haft medhjælp særligt fra arvingerne i forbindelse med driften af landbrugsejendommen. De fremlagte kvitteringer for abonnement hos Telenor og køb af rengøringsy-delser mv. ses ikke at godtgøre, at Afdøde har deltaget aktivt i driften af landbrugsejendommen i det oplyste omfang. Som følge af, at repræsentanten ikke ved fremlæggelse af regnskaber eller anden objektiv dokumentation har godtgjort, at Afdøde i mindst ét år af hendes ejertid har deltaget aktivt i driften af landbrugsejendom-men i et ikke uvæsentligt omfang, anses betingelsen for nedsat boafgift ik-ke for opfyldt. Skatteankestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter. …” Retsgrundlaget Den dagældende boafgiftslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015 som ændret ved lov nr. 540 af 29. april 2015, lov nr. 1888 af 29. december 2015, lov nr. 550 af 30. maj 2017, lov nr. 683 af 8. juni 2017 og lov nr. 688 af 8. juni 2017 bestemte blandt andet: ” § 1. Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end … § 1 a. Boafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det 22 overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modta- gerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv. Hvis afdøde ikke har ef-terladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder an- vendelse. Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1: 1) Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode. 2) Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at ha-ve deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses af-dødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds. Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, uanset at boet har valgt beskatning efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, at der ved udlodningen ikke konstateres en gevinst, at dødsboet er fritaget for at betale ind- komstskat efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller at ud- lodningen ikke opfylder dødsboskattelovens § 38. Stk. 4. Boafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. i boer vedrørende perso- ner, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrø- rende personer, der er afgået ved døden i 2018, 6 pct. i boer vedrø- rende personer, der er afgået ved døden i 2019, og 5 pct. i boer ved- rørende personer, der er afgået ved døden i 2020 eller senere. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer efter personer, for hvilke der afsiges dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom i de anførte år. Bestemmelsen i lovens § 1 a blev indsat ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 og trådte i kraft 1. juni 2017. Ved lov nr. 1589 af 27. december 2019 blev bestemmelsen æn- dret med virkning fra 2020, så ordningen med nedsat boafgift alene kan anven-des for personer, der døde i årene 2016-2019. Det fremgår af bemærkninger til lovforslag nr. 183 af 23. marts 2017, at formålet med forslaget var at styrke rammevilkårene for generationsskifte af familieejede virksomheder og det anføres i blandt andet: ”… 2.Lovforslagets formål og baggrund 23 2.1.Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af er- hvervsvirksomheder … For at sikre, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften forbeholdes overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder og ikke overdragelse af formue i almindelighed, foreslås det, at afgiftsnedsættelsen base-res på successionsreglerne i skattelovgivningen, hvorved nedsæt-telsen alene vedrører virksomheder, der kan overdrages med skat-temæssig succession. Der stilles ikke herved krav om, at succession rent faktisk vælges, men blot at betingelserne for succession er op-fyldt. Desuden foreslås visse værnsregler, der skal sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved en kortvarig (proforma) omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave. Det foreslås således, at der stilles krav om, at overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen, og at erhververen skal opretholde ejerska-bet i mindst 3 år. Det foreslås desuden, at der stilles krav om aktiv deltagelse i virksomheden, hvorefter overdrageren eller dennes nærtstående forud for overdragelsen skal have deltaget i ledelsen (selskaber) eller have deltaget aktivt i virksomheden i væsentligt omfang (personligt ejede virksomheder). … 3.1.2 Lovforslaget 3.1.2.1 Nedsættelse af bo- og gaveafgiften … For at sikre, at det ikke er muligt at opnå afgiftsnedsættelse ved en kortvarig (proforma)omlægning af passiv formue til en er- hvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave, foreslås det endvidere, at der stilles krav om ejerskab af virksomheden (før og efter overdragelsen) og aktiv deltagelse i virksomheden. For det første foreslås det, at der stilles krav om forudgående ejer- skab, således at erhvervsvirksomheden skal være ejet i mindst et år før dødsfaldet eller gavedispositionen, jf. forslaget til boafgiftslo-vens § 1 a, stk. 2, og nr. § 23 a, stk. 2. For det andet foreslås et krav om opretholdelse af ejerskabet til virk- somheden i en periode på mindst 3 år efter generationsskiftet sva- rende til ejertidskravet ved skattefri omstrukturering. I modsat fald ville det ved et salg kort tid efter generationsskiftet kunne opnås en besparelse på afgiften sammenlignet med den situation, hvor den oprindelige virksomhedsejer eller boet sælger virksomheden, hvor- efter nettoprovenuet overføres til f.eks. et barn som arv eller gave, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 b, stk. 1, og § 23 b, stk. 1. 24 For at imødegå, at passiv investering i eksempelvis en mindre del af en erhvervsvirksomhed (porteføljeinvesteringer) giver adgang til nedsat bo- og gaveafgift, foreslås det for det tredje, at afgiftsnedsæt- telsen kun gælder, hvis ejeren eller dennes nærtstående har delta-get i virksomhedens drift i ikke uvæsentligt omfang (personligt ejede virksomheder) eller deltaget i virksomhedens ledelse (virk-somheder i selskabsform), jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, og § 23 a, stk. 2. …” Til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det blandt andet til § 1 nr. 2: ” … For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, at der stilles krav til overdrage-rens deltagelse i virksomheden. For personligt ejede virksomheder foreslås det, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i per-sonskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer må-nedligt som udgangspunkt anses som væsentlig. … Det foreslås endvidere, at kravet om deltagelse i driften af en per- sonligt ejet virksomhed eller ledelsen i en virksomhed i selskabs-form kan opfyldes af afdødes nærtstående, dvs. personer inden for den nære familie. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefæl-le og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. afdødes bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børne-børn m.fl. Henvisningen til boafgiftslovens 22, stk. 1 og 2, indebæ-rer, at kredsen af nære pårørende er ens for både overdragelser ved arv og gave. Endvidere medregnes afdødes søskende og deres af-kom. Kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammen-hængende periode på 1 år. …” I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, er det blandt andet bestemt: ”§ 20. Dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde, og som er ind- draget under skiftet. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten anses boets aktiver og passiver for erhvervet af boet på de tids- punkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skatte- 25 mæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status, overta-ges aktivet eller passivet af boet med hensyntagen til sådanne æn-dringer. … § 59. Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæs- sige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt af-døde. Ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle anses ak-tiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af af-døde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændrin-ger i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den længstlevende ægtefælle med hensyntagen til så-danne ændringer. … Det fremgår af lovforslag om beskatning ved dødsfald til bestemmelserne (LFF 1996-11-27 nr. 90) fremsat 27. november 1996 blandt andet: ”Til § 20 I denne bestemmelse findes de centrale regler om dødsboets ind- træden i afdødes skattemæssige stilling (skattemæssig succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver og stk. 3 afdødes under-skud fra tidligere indkomstår. I tilknytning til stk. 1 findes der i stk. 2 regler om dødsboets indtræden i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling. Det foreslås i stk. 1, at dødsboet i enhver henseende indtræder i af- dødes skattemæssige stilling (succederer) med hensyn til afdødes aktiver og passiver, der er inddraget under skiftet. Ud over denne successionsregel findes der to andre regelsæt om succession af til- svarende karakter i dødsboskatteloven. Af disse er § 59, der omhandler den efterlevende ægtefælles ind- træden i afdødes skattemæssige stilling i tilfælde af uskiftet bo el.lign., ganske parallel med den her foreslåede bestemmelse. Det andet regelsæt, der omhandler udlodningsmodtagerens suc-cession i dødsboets skattemæssige stilling, adskiller sig derimod væsentligt fra de to ovennævnte. Når dødsboet er succederet i et aktiv efter § 20, stk. 1, vil denne succession, medmindre aktivet af-hændes af boet til en udenforstående, blive efterfulgt af udlodning af aktivet til en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar. Ved en sådan udlodning kan modtageren enten indtræde i boets skatte-mæssige stilling (succedere), eller udlodningen kan skattemæssigt sidestilles med en afhændelse af aktivet til udenforstående, jf. nærmere § 28 m.fl. 26 Den her omhandlede bestemmelse om dødsboets succession i af- dødes skattemæssige stilling har ingen parallel i det gældende re- gelsæt, idet dødsboets succession hidtil har været en unedfældet forudsætning for bl.a. de gældende regler om succession i forbin- delse med udlodning. Som følge af, at den nedskrevne regel har manglet, har der hersket en vis tvivl om rækkevidden af denne suc- cessionsregel … Indholdet af stk. 1 er, at dødsboet stilles på samme måde, som af-døde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet. Har af-døde således f.eks. foretaget skattemæssige afskrivninger på sine aktiver, kan boet fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag, uden afbrydelser. På tilsvarende måde betragtes aktiverne ved dødsboets senere salg til udenforstående, som om de var anskaffet af boet på de tidspunkter og til den pris, hvortil de er anskaffet af afdøde, og i øvrigt på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer boet i. Det gæl-der, hvadenten der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt, jf. bestemmelsens sidste pkt. Det er uden betydning, hvordan afdødes anskaffelsesvilkår er fremkommet. Uanset at ordlyden af lovteksten tager udgangspunkt i den typiske situation, hvor afdøde selv har anskaffet et aktiv, gælder bestemmelsen således ganske tilsvarende, hvis afdøde i sin tid har erhvervet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde er succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling. Ved den brede formulering af stk. 1 løses en række praktiske tvivls- spørgsmål om rækkevidden af den nuværende successionsbe- stemmelse … Til § 59 I denne bestemmelse findes de centrale regler om den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling (succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver, stk. 2-3 nogle særregler, hvorefter succession kan fravælges, stk. 4 en særregel for er- hvervsvirksomhed og stk. 5 afdødes underskud fra tidligere ind- komstår. Som omtalt i bemærkningerne til § 20 foreslås reglerne om hen- holdsvis dødsboets og den efterlevende ægtefælles indtræden i af- dødes skattemæssige stilling udformet, så de i videst mulig ud- strækning er parallelle. Stk. 1 fastlægger omfanget af den efterlevende ægtefælles succes-sion i afdødes skattemæssige stilling. Der henvises til bemærknin-gerne til § 20, stk. 1. 27 Den brede formulering af bestemmelsen medfører, at en lang ræk-ke af de nugældende særregler om succession ved uskiftet bo bliver overflødige. … Hovedreglerne i dette kapitel svarer til de gældende regler i kilde- skattelovens § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt. På grundlag af formuleringen af § 59 foreslås kildeskattelovens § 29, stk. 2 og 3, ikke overført til dødsboskatteloven, da de må anses for unødvendige. …” Anbringender Sagsøger (Dødsbo) har navnlig anført, at Afdøde ved ægtefællen Person 1's død i 2015 indtrådte i hans skattemæssige stilling, og at aktiver tilhørende ham derfor anses for er-hvervet af hende på de tidspunkter og under de omstændigheder, som Person 1 i sin tid erhvervede dem, jf. dødsboskattelovens § 59. Hen-des ejertid skal derfor regnes fra 1962, hvor Person 1 anskaffede sig virksomheden. Ægtefællerne har gennem mange år lagt en væsentlig ar-bejdsindsats i virksomheden. Muligheden for nedsat boafgift efter boafgiftslovens § 1 a er baseret på succes- sionsreglerne i skattelovgivningen, og bestemmelsen skal fortolkes i overens- stemmelse hermed, således at Afdøde også i relation til kra-vet om ejertid i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, skal anses for at være succede-ret i tidligere afdøde ægtefælles ejertid. Begrebet ejertid i boafgiftslovens § 1 a´s forstand må forstås på samme måde som begrebet forstås i dødsboskattelovens § 20, § 36 og § 59. Det følger af rets-praksis og forarbejderne til bestemmelserne, at fortolkningen af successionsad-gangen efter disse bestemmelser er en videre successionsadgang end i levende live, hvorfor adgangen skal fortolkes bredt. Begrebet skal fortolkes skattemæs-sigt symmetrisk, hvorfor afdødes ejertid i boafgiftslovens § 1 a skal fortolkes som den skatteretlige ejertid. Kravet om en aktiv arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang i mindst 1 år af afdødes ejertid i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, er indsat som en værnsregel med det formål at sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af boafgiften ved en kortvarig proforma omlægning af passiv formue til en erhvervsvirk-somhed. Det har aldrig været formålet med denne deltagelsesbetingelse at ramme længstlevende ægtefælle, som overtager en ægtefælles erhvervsvirk-somhed, og som ellers ville opfylde samtlige krav om nedsat boafgift. Succes-sion i tidligere afdøde ægtefælles ejertid er i overensstemmelse med værnsreg-lernes formål og vil fortsat sikre, at de er effektive. 28 En ordlydsfortolkning af boafgiftslovens § 1 a, hvorefter alene den længstle-vendes civile ejertid skal tages i betragtning, vil lede til uforholdsmæssig tilfæl-dighed i hvilke situationer en erhvervsvirksomhed kan overdrages med nedsat boafgift. Dette vil være imod lovgivers hensigt med loven. En ordlyds- og for- målsfortolkning af loven, hvor der også her er succederet i ejertid, ligesom der er i alle andre dele af skattelovgivningen, vil løse denne tilfældighedsproblema-tik og være i overensstemmelse med retspraksis. Boafgift har karakter af en skat, og der er derfor tale om beskatning af den længstlevende og/eller afdødes skattemæssige stilling. Afdøde har ikke succederet direkte i deltagelsesbetingelsen, men hun har succede-ret i sin afdøde ægtefælles ejertid, hvorfor betingelsen i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, er opfyldt qua ægtefællens aktive deltagelse. Boafgiftslovens § 1 a. stk. 2, nr. 2, giver netop mulighed for, at betingelsen om aktiv deltagelse kan opfyldes af nærtstående. Skatteministeriet har heroverfor navnlig anført, at det efter ordlyden af boaf- giftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, er en betingelse for beregning af den lavere boaf-gift, at Afdøde i mindst et år af sin ejertid skal have deltaget i driften af erhvervsvirksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Det er ubestridt, at Afdøde ikke selvstændigt opfyldte dette krav. Der er ikke grundlag for efter en formålsfortolkning af boafgiftslovens § 1 a at statuere, at Afdøde opfyldte deltagelsesbetingelsen alene i kraft af hendes ægtefælles ejerskab. Spørgsmålet er uomtalt i forarbejderne til loven, og der er ikke i øvrigt holdepunkter for en sådan formålsfortolkning i lovens forarbejder. Selv hvis der var en sådan uoverensstemmelsen mellem ord-lyden og bestemmelsens formål og lovgivers hensigter, kan dette under alle omstændigheder ikke føre til en fortolkning imod bestemmelsens klare ordlyd. Successionsreglen i dødsboskattelovens § 59 regulerer den længstlevende ægte- fælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle. Betaling af boafgift er ikke et spørgsmål om beskat-ning af den længstlevende og/eller afdødes skattemæssige stilling. Hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hertil giver derfor grundlag for at strække successionen til andre forhold end beskatningen af længstlevende æg-tefælle. Dødsboskattelovens § 59 udgør derfor heller ikke hjemmel for, at der kan succederes i deltagelsesbetingelsen i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2. At dødsboskattelovens § 59 alene retter sig mod beskatningen af den længstle- vende ægtefælle og ikke hjemler succession i andre henseender, illustreres også af successionsreglen i pensionsavancebeskatningslovens § 15 A, stk. 2, hvor der er indsat en klar hjemmel for længstlevendes succession i afdødes driftstid. 29 Landsrettens begrundelse og resultat Efter boafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales boafgift på 15 % af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Det følger videre af stk. 2, at der skal betales en tillægsboafgift på 25 % for andre personer end de, der er nævnt i bestemmel-sens stk. 2. Boafgiftslovens § 1 a indeholder en undtagelse hertil, hvorefter der kan bereg-nes en lavere boafgift af værdien af blandt andet virksomheder, som tilhørte personer, der er døde i årene 2016-2019, hvis arvingen er en fysisk person, som opfylder dødsboskattelovens betingelser for succession. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, er det desuden en betingelse, at afdøde har ejet virksomheden det seneste år forud for dødsfaldet, og efter stk. 2, nr. 2, at afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid har deltaget aktivt i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Det er ubestridt, at Sagsøger (Dødsbo) opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Efter ordlyden af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, skal betingelsen om afdødes eller dennes nærtståendes aktive deltagelse i virksomheden opfyldes i afdødes ejertid. Det er ubestridt, at kravet om aktiv deltagelse i virksomheden ikke er opfyldt ved Afdødes egen deltagelse i virksomheden i hendes ejertid. Spørgsmålet er herefter, om betingelsen om aktiv deltagelse i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, kan opfyldes ved Afdødes succession i sin afdøde ægtefælles ejertid, og om kravet om aktiv deltagelse i virksomheden derved kan anses for opfyldt ved den afdøde ægtefælle, Person 1's, aktive deltagelse som nærtstående i dennes ejertid, jf. dødsboskattelovens § 59, stk. 1. Det følger af dødsboskattelovens § 59, at den længstlevende ægtefælle indtræ-der i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde, og at aktiver og passiver, der før tilhørte afdøde, anses for er-hvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde, ved beskatnin-gen af den længstlevende ægtefælle. Successionsreglen for længstlevende ægtefælle i dødsboskattelovens 59 vedrø-rer den personlige beskatning af længstlevende ægtefælle. Landsretten finder efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at successionsreglen ikke kan ud-trækkes til også at omfatte boets afgiftsforhold efter boafgiftslovens § 1 a. 30 Forarbejderne til boafgiftslovens § 1 a indeholder ingen holdepunkter for, at betingelsen om aktiv deltagelse i driften af virksomheden kan være opfyldt via succession. Landsretten finder heller ikke, at der efter en formålsfortolkning af bestemmelsen, der blev indført for at styrke rammevilkårene for generations-skifte i familieejede virksomheder, er holdepunkter for en udvidende fortolk-ning af deltagelsesbetingelsen i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, til også at om-fatte tilfælde som det foreliggende. Herefter finder landsretten, at Sagsøger (Dødsbo) ikke opfylder betingelserne for den nedsatte boafgift efter boafgiftslovens § 1 a. Skat-teministeriet frifindes derfor. Efter sagens udfald skalSagsøger (Dødsbo) i sagsom-kostninger betale 60.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advo-katbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og betydning, herunder særligt at der er tale om en afgrænset principiel problemstilling. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger (Dødsbo) inden 14 da-ge betale 60.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 3. maj 2023 Sag BS-17570/2022-VLR (10. afdeling) <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> (advokat Jesper Theilmann Jensen) mod Skatteministeriet (advokat Mattias Chor) Landsdommerne Mogens Heinsen; Claus Rohde og Karen Laursen (kst. har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Kolding den 1. februar 2022. Ved kendelse af 5.maj 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens 8 226, stk. 1 . Sagen drejer sig om fortolkningen af boafgiftslovens $ 1 a, stk. 2, nr. 2, herunder særligt om bestemmelsen kan opfyldes ved afdødes succession i sin afdøde æg- tefælles retsstilling, jf. dødsboskattelovens $ 59, stk 1. Påstande <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at grundlaget for den nedsatte boafgift efter boafgiftslovens 8 1 a opgøres til 3.125.492 kr. samt tilplig-tes at betale sagens omkostninger. Skatteministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling <anonym>Afdøde</anonym> afgik ved døden den 14. oktober 2019. Landsskatteretten traf den 4.november 2021 afgørelse; hvor det blandt andet fremgår: Faktiske oplysninger Skattestyrelsen har modtaget boopgørelsen for <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> den 9. juni 2020. Boet er ikke fritaget for beskatning idet bobeholdningen /nettoformuen overstiger beløbsgrænserne for skattefrihed Det fremgår af boopgørelsen; at boet har opgjort grundlaget for nedsat bo- afgift til 3.125.492 kr. I forbindelse med skiftet afboet efter <anonym>Afdødes</anonym> ægtefælle, <anonym>Person 1</anonym> har <anonym>Afdøde</anonym> som enearving overtaget land-brugsejendommen <anonym>Adresse</anonym> 7200 Grindsted. <anonym>Person 1</anonym> er afgået ved døden den 25. juli 2015. <anonym>Afdødes</anonym> ejertid er påbe-gyndt herefter Ejendommen er på cirka 50 hektar; 0g efter oplysningerne har cirka 31 hektar jord været bortforpagtet; og cirka 19 hektar jord har været udlagt til brak På ejendommen er der opført en vindmølle, som ikke har været ejet af <anonym>Afdøde</anonym> Skattestyrelsen har oplyst; at det fremgår af specifikationer til boets oplys - ningsskema; at der i indkomståret 2019 har været indtægter vedrørende bortforpagtning af jord samt udleje af jord til vindmølle. Forpagtningsind- tægten har været opkrævet i to rater pr. år, og udlejningsindtægten har været opkrævet i fire rater pr. år Der har, ud over faste udgifter vedrø-rende ejendommen; været udgifter til regnskab 0g traktorforsikring. Efter dødsfaldet er der afholdt en større udgift til oprensning af eksisterende vandingsanlæg samt renovation. Der er fremlagt forpagtningsaftale for perioden 1.januar 2018 til 31. de- cember 2022 mellem <anonym>Afdøde</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> Derudover er der fremlagt vederlagsaftale samt betinget jordlejeaftale mellem <anonym>Person 1</anonym> og European Wind Farms Denmark A/S. <anonym>Person 3</anonym> arving til <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> har udarbejdet føl-gende opgørelse over <anonym>Afdødes</anonym> arbejdsindsats i driften af land-brugsejendommen: Drevet egen jord 18,68 Ha Pasning af læhegn; skov; tilsyn af overdrev samt fle- re små jordlodder; (der er jordlodder Ikast Brande, Vejle og Billund kommuner) Pasning af gårdsplads, bygninger; maskiner; veje med mere. Udarbejdelse betalingsrettigheder (enkeltbetalings - ordning) Betaling afregninger; bogføring. Udførelse af fuldt moms regnskab i Samarbejde med <anonym>Person 4</anonym> SAGRO Billund Ialt <anonym>Person 3</anonym> har desuden oplyst; at de cirka 19 hektar; der har været udlagt til brak, er blevet slået et par gange om året af en maskinstation Derudover har <anonym>Person 3</anonym> oplyst; at <anonym>Afdøde</anonym> har brugt me-gen tid på at forholde sig til naboens VVM-godkendelse vedrørende etab-lering af et større kvægbrug, som følge af at en godkendelse kunne have indflydelse på værdien af hendes ejendom Repræsentanten har udarbejdet følgende opgørelse over <anonym>Afdødes</anonym> arbejdsindsats i driften af landbrugsejendommen i indkomståret 2016: Diverse vedrørende virksomheden; gennemlæsning diverse aftaler; videregivelse af momsnummer efter skifte; gennemsyn forsikring; falck bankmøder; telefonkontrakter; el mv. Forpagtningsaftale vindmølle (læse og forstå kontrakt igennem; kontakte dem vedr. nyt momsnummer mv) Forpagtningsaftale jordleje (lede efter forpagtningsaftale; genfor- handling med forpagter om vilkår mv) EU-ansøgning brakmark; gennemlæsning af papirer og drøftelse af forståelse heraf med <anonym>Person 3</anonym> Bestille maskinstation til slåning Lovpligtigt tilsyn af brakmark Pasning 0g tilsyn af læhegn Vedligeholdelse af driftsbygninger Oprydning på ejendommen Oprydning i driftsbygninger Pasning af gårdsplads og veje Skadedyrsbekæmpelse Vedligeholdelse 0g tilsyn af skov Kørsel alene til banken + inde i banken Yderligere administration; modtage regninger; indskrive dem i kassebog, sætte dem i orden efter betaling i banken; aflevere til revisor (anslået) Anslået timer i alt 2016 Der er hertil fremlagt specifikationer af tid forbrugt på betalinger i banken; kørsel til Jem & Fix mv. Der er fremlagt otte beskrivelser af <anonym>Afdødes</anonym> arbejdsindsats i drif-ten af landbrugsejendommen fra personer i hendes omgangskreds; her-under arvingerne og venner til <anonym>Afdøde</anonym> Det fremgår heraf, at <anonym>Afdøde</anonym> ofte har bedt sin omgangskreds om hjælp til at løse opgaver i forbindelse med oprydning 0g vedligeholdelse af landbrugsejendom-men; og at hun selv har deltaget så meget heri, som det har været muligt for hende. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at grundlaget for nedsat boafgift udgør 0 kr. Som begrundelse anføres: 11 Aktiv deltagelse i driften Efter boafgiftslovens 8 la, stk.l er det en betingelse for anvendelse af reglerne om nedsat boafgift, at afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid har deltaget aktivt i virksomheden ved deltagelse i driften i et ikke uvæsentligt omfang. 5 Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som ud-gangspunkt anses som væsentlig. Der vil således skulle være en personlig arbejdsindsats på 600 timer årligt (12 måneder a 50 ti-mer). Skattestyrelsen har den opfattelse, at den af boet udarbejdede op- gørelse over afdødes timeforbrug skal korrigeres, idet de 200 timer til drift af egen jord ikke skal medregnes. Dette skyldes, at afdøde ikke selv forestod driften, som bestod i at arealet et par gange om året skulle slås, og dette arbejde blev udført af maskinstation. Alle-rede fordi tidsforbruget på pasning af jordarealet ikke skal med-regnes til arbejdsindsatsen i den erhvervsmæssige drift, er arbejds-tidskravet ikke opfyldt Hertil kommer , at boet har medregnet 250 timer til kontorarbejde, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse er for højt sat, da det var økonomikonsulenten, der forestod regnskab og momsregnskab. Afdødes opgave i den forbindelse bestod alene i at samle materialet til konsulenten samt efterfølgende godkendelse heraf. Momsregn-skabet må herudover have været beskedent af omfang, da ejen-dommens indtægter alene bestod af 2 rater årlige rater forpagt-ningsindtægt samt 4 årlige afregninger fra mølleejeren. De med-regnede timer svarer til næsten 21 timer månedligt, hvilket må si-ges at være langt over det forventede behov . En arbejdsindsats på 50 månedlige timer svarer til 600 årlige timer . Når der tages hensyn til førnævnte reguleringer , har det den kon- sekvens, at de årlige timer udgjorde 170 timer til pasning af ejen- dommens læhegn, gårdsplads m.v . med tillæg af et mindre antal timer til kontorarbejde, som Skattestyrelsen skønner til at udgøre maksimalt 5 timer månedligt svarende til 60 timer i alt. Afdødes månedlige indsats skønnes derfor til at have udgjort maksimalt (170 + 60)/12 = 19,2 timer pr . måned. Arbejdstidskravet anses derfor ikke for at være opfyldt. Skattestyrelsen har endvidere den opfattelse, at den tid, som afdø-de brugte på at sætte sig ind i og evt. reageret på naboens VVM- redegørelse ikke kan tillægges ovennævnte timetal, da denne op-gave ikke har med ejendommens løbende drift at gøre. Denne op-gave vedrører indkomstgrundlaget og ikke driften af ejendommen. Skattestyrelsen finder; at kravet om afdødes aktive deltagelse i drif- ten i et ikke uvæsentligt omfang ikke er opfyldt. Betingelserne i bo- afgiftslovens $ 1 a er derfor ikke opfyldt og Skattestyrelsen ændrer grundlaget for nedsat boafgift til kr. 0. ( Skattestyrelsens endelige vurdering 0g begrundelse Af boafgiftslovens $ 1 a, stk . 2 fremgår følgende betingelser for at kunne beregne nedsat boafgift 1. Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab; der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode. 2. Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at ha-ve deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses af-dødes ægtefælle; søskende; søskendes afkom og den i $ 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, (vores understregning) Det fremgår således af bestemmelsen, at afdøde eller dennes nært- stående i afdødes ejertid skal have deltaget aktivt i driften. Hverken i bestemmelsen eller forarbejderne til bestemmelsen er der anført, at det er muligt at succedere i en tidligere ejers opfyldelse af kravet om deltagelse i driften, heller ikke når der er tale om en ægtefælle, der har overtaget virksomheden som eneste legale arving efter førstafdøde ægtefælle. Herudover indeholder boafgiftsloven ikke nogen successionsbe - stemmelser: Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der efter boafgiftslovens be- stemmelser ikke er adgang til at succedere i en tidligere ejers opfyl- delse af kravet om deltagelse i virksomhedens drift. Det vil således være <anonym>Afdødes</anonym> deltagelse i driften i hendes ejer-tid, der skal lægges til grund ved vurderingen. Afdødes ejertid påbegyndes således i forlængelse af ægtefællens dødi 2015. Det foreligger oplyst; hvilket boet har erklæret sig enig i, at <anonym>Afdøde</anonym> ikke selv opfylder arbejdstidskravet; jf. boafgiftsloven. Skattestyrelsen finder således ikke; at betingelserne i boafgiftslo-vens 8 1 a er opfyldt og Skattestyrelsen ændrer derfor grundlaget for nedsat boafgift til kr. 0. 1 Skattestyrelsens høringssvar fremlægges: "For så vidt angår klagens primære påstand om, at afdøde indtræ-der i sin afdøde ægtefælles <anonym>Person 1's</anonym> ejer- og ar-bejdstid vedr. virksomheden vedhæftes en Landsskatteretskendelse af 12. november 2020 vedrørende samme spørgsmål. I denne blev det fastslået; at en længstlevende ægtefælle selvstændigt skal op-fylde arbejdstidskravet 1 boafgiftslovens $ 1 a, stk. 2, nr 2,, ligesom det blev fastslået, at det er boet der har bevisbyrden vedr. opfyldel-se af arbejdstidskravet. Vedr. boets sekundære påstand: Boet har i klagen medtaget en mail fra økonomiassistent <anonym>Person 5</anonym> dateret 8. januar 2021. 1 denne mail er det oplyst, at der var mellem 150-200 bilag om året. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det i mallen ikke er nævnt, hvilke år der er tale om. Som driften af ejendommen har været efter førstafdødes død, så har Skattestyrelsen den opfattelse, at der mak-simalt har været 20-25 bilag årligt; der skulle indføres i kassebogen Udtalelsen fra økonomiassistenten om <anonym>Afdødes</anonym> arbejdsind-sats vedr. det administrative må derfor anses at vedrøre tiden forud for ægtefællens død i 2015. Skattestyrelsen fastholder derfor; at afdødes arbejdsindsats ikke op- fylder kravet i boafgiftslovens 8 1 a, stk. 2, nr. 2 om deltagelse i drif- ten i ikke uvæsentligt omfang. Skattestyrelsen fastholder den foretagne ansættelse vedr. nedsat boafgift. 11 Følgende fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 23. marts 2021 til Skatte- ankestyrelsens indstilling: "Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret 18. februar 2021. Faktiske forhold <anonym>Person 1</anonym> ejede landbrugsejendommen <anonym>Adresse</anonym> 7200 Grindsted. <anonym>Person 1</anonym> afgik ved døden den 25.juli 2015 og efterlod ingen børn. Enken; <anonym>Afdøde</anonym> var eneste legale arving og overtog afdødes landbrugsejen- dom; hvorefter <anonym>Afdødes</anonym> ejertiden påbegyndte i forlængelse med dødsfaldet i 2015. <anonym>Afdøde</anonym> afgik ved døden 14. oktober 2019 og der blev ud-arbejdet en boopgørelse. Ved dødsfaldet bestod landbrugsejendommen af jordtilliggende på 50,6 hektar; hvoraf cirka 31 hektar var bortforpagtet. Herefter var cirka 19 hektar jord udlagt til brak . På ejendommen var opført en vindmølle; der ikke tilhørte <anonym>Afdøde</anonym> men jordarea-let udlejet mod en lejeindtægt. Skattestyrelsen har den 9.juni 2020 modtaget boopgørelse for <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> Af boopgørelsen fremgår; at boet har opgjort grundlaget for nedsat boafgift til 3.125.492 kr. Skattestyrelsen har den 9. oktober 2018 ændret grundlaget og nedsat denne til 0 kr. Det er oplyst; at arvinger efter <anonym>Afdøde</anonym> er hendes søsken-debørn. Materielt Det følger af boafgiftslovens $ 1 a, stk. 1, at der betales en nedsat boafgift for den del af arvebeholdningen; der udgøres af er- hvervsvirksomhed. Efter boafgiftslovens $ 1 a, stk . 2 skal følgende betingelser være op- fyldt for at kunne beregne nedsat boafgift: 1. Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet i den anførte periode. 2. Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst et år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at ha-ve deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses af-dødes ægtefælle; søskende; søskendes afkom og den i $ 22, stk.l 0g 2, anførte personkreds . Det fremgår af høringsskemaet til lovforslag nr. 183 fremsat den 29. marts 2017, at kravet til aktiv deltagelse i driften udgør som ud- gangspunkt 50 timer ugentligt svarende til anpartsreglerne i per- sonskattelovens 8 4, stk. 1, nr 11. Af forarbejderne til lovforslaget nr. 183 fremsat den 29. marts 2017 fremgår; at kravet om et års aktiv deltagelse skal opfyldes selv- stændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på et år: Skattestyrelsen finder ikke; at kravet om afdødes aktive deltagelse i driften i et ikke uvæsentligt omfang er opfyldt; som følge af ar- bejdstidskravet ikke anses for at være opfyldt. Det af arvingen; <anonym>Person 3</anonym> fremlagte opgørelse over afdødes arbejdsindsats i virksomheden anser Skattestyrelsen ikke for at ud- trykke afdødes forbrugte arbejdstid i driften; henset til at de cirka 19 hektar jord, der er udlagt til brak, blev slået et par gange om året af en maskinstation. Yderligere er oplyst; at SAGRO udarbejdede regnskab og moms - regnskabet. Det er oplyst; at forpagtningsindtægten blev opkrævet i to rater pr. år og lejeindtægten fra jord til vindmøllen blev opkræ-vet i fire rater pr. år Herudover foreligger ingen yderligere indtæg-ter; hvorfor Skattestyrelsen fastholder; at det oplyste timeforbrug på 250 timer ikke anses for at svarer til det reelle forventede time-forbrug. Skattestyrelsen bemærker; at de fremlagte fakturaer og bilag i stør-re omfang vedrører faste private udgifter, hvorfor disse ikke anses for at understøtter omfanget af driften og afdødes arbejdsindsats i driften: Skattestyrelsens finder ikke, at det er godtgjort, at afdøde har haft en aktiv deltagelse i driften på mindst et år i et ikke uvæsentligt omfang henset til at timeopgørelsen ikke er underbygget af objek-tive kendsgerninger eller regnskaber. Beskrivelser af afdødes ar- bejdsindsats i driften af landbrugsejendommen fra arvinger 0g venner af <anonym>Afdøde</anonym> anses ikke for at være godtgjort på objek-tivt grundlag. Med henvisning til forarbejderne til boafgiftslovens $ 1 a, herefter at kravet om et års aktiv deltagelse i driften skal opfyldes selv-stændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på et år, afvises klagers påstand om at afdøde kan indtræde i afdødes ægtefælles arbejdsindsats. Der hen - vises yderligere til Landsskatteretskendelse af 12. november 2020 med journalnummer 20-0017319. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at driften i virksomheden anses for at være af 'begrænset omfang; hvorfor <anonym>Afdødes</anonym> arbejds-indsats i tilknytning hertil anses for at være af begrænset karakter Skattestyrelsen finder ikke; at det af klager fremlagte bindende svar af 1. oktober 2018, kan ændre Skattestyrelsens opfattelse. Det bin-dende svar kan ikke tillægges vægt; da det omhandler nedsat ga-veafgift i levende live og anden lovbestemmelse; hvilket ikke gøre sig gældende i nærværende sag. Skattestyrelsen fastholder; at grundlaget for nedsat boafgift sættes fra 3.125.492 kr. til 0 kr: Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som hel- hed. 7 Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at <anonym>Afdøde</anonym> succederer i sin afdøde ægtefælles arbejdsindsats og ejertid, 0g subsidiær påstand om, at <anonym>Afdøde</anonym> har drevet aktiv drift på land-brugsejendommen i minimum et års ejertid, således at grundlaget for ned-sat boafgift udgør 3.125.492 kr: Som begrundelse anføres: "Der klages herved over, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 9. okto- ber 2020 har ændret grundlaget for nedsat boafgift fra 3.125.492 til 0 kr. Det fastholdes, at grundlaget for den nedsatte boafgift skal være på 3.125.492 kr. Det hævdes således, at <anonym>Afdøde</anonym> indtræder i sin afdøde ægtefælles <anonym>Person 1's</anonym> ejer- og arbejdstid vedr. virksomheden i medfør af dødsboskatteloven 8 59. Se afsnit 2 Subsidiært; at <anonym>Afdøde</anonym> selv har opfyldt kravet vedr. ar-bejdstid i boafgiftslovens 8 1 A, stk. 2 nr. 2 i sæsonenlåret efter <anonym>Person 1's</anonym> død. Se afsnit 3 1. Faktiske forhold <anonym>Afdøde</anonym> afgik ved døden 14. oktober 2019. Afdøde var enke efter førstafdøde <anonym>Person 1</anonym> som afgik ved døden 25. juli 2015. <anonym>Afdøde</anonym> var eneste legale arving efter <anonym>Person 1</anonym> og indtrådte således i <anonym>Person 1's</anonym> forhold i ethvert henseende jf. DBSL $ 59. Arvinger efter <anonym>Afdøde</anonym> er hendes søskendebørn. Afdøde overtog efter sin mands død blandt andet landbrugsejen- dommen <anonym>Adresse</anonym> 7200 Grindsted. Ejendommen er på ca. 50 hektar og har været ejet af <anonym>Person 1</anonym> siden 1962. <anonym>Person 1</anonym> har gennem alle år lagt en væsentlig arbejds-indsats i virksomheden. 2. Indtræden i <anonym>Person 1's</anonym> ejertid Efter <anonym>Person 1's</anonym> død i 2015 overtog <anonym>Afdøde</anonym> boet i henhold til DBSL $ 58, stk. 1, nr. 4. Herefter behandles boet som var det et uskiftet bo. Efter DBSL $ 59 "indtræder den længstlevende ægtefælle i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver; der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den længstlevende anses aktiver og passiver; der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tids-punkter; til de beløb 0g under de omstændigheder; hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. (min understregning) Det er således ikke i boafgiftsloven; at successionsbestemmelsen, hvor der indtrædes i <anonym>Person 1's</anonym> ejer- 0g arbejdstid, skal findes; men derimod i dødsboskattelovens 8 59, som klart be-stemmer; at længstlevende ægtefælle i denne situation succederer i afdødes anskaffelsestidspunkter; til de beløb og under de omstæn-digheder som afdøde anskaffede og drev virksomheden under. <anonym>Afdøde</anonym> bør derfor i alle henseender; herunder også boaf-giftsloven; anses for at have anskaffet ejendommen i 1962, hvor hendes afdøde ægtefælle erhvervede ejendommen. At successionen er total i alle skattemæssige henseender kan også udledes af forarbejderne til dødsboskattelovens 8 59,jf. LFF 1996-11- 27 nr. 90, bemærkninger til 8 59; I denne bestemmelse findes de centrale regler om den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling (succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver; stk. 2-3 nogle særregler; hvorefter succession kan fravælges, stk. 4 en særregel for er- hvervsvirksomhed og stk. 5 afdødes underskud fra tidligere ind- komstår: Som omtalt i bemærkningerne til 8 20 foreslås reglerne om hen- holdsvis dødsboets og den efterlevende ægtefælles indtræden i af- dødes skattemæssige stilling udformet, så de i videst mulig ud- strækning er parallelle. Stk.1 fastlægger omfanget af den efterlevende ægtefælles succes-sion i afdødes skattemæssige stilling. Der henvises til bemærknin-gerne til 8 20, stk. 1. Den brede formulering af bestemmelsen medfører; at en lang ræk-ke af de nugældende særregler om succession ved uskiftet bo bliver overflødige Bemærkningerne til $ 20 fremhæver blandt andet; Indholdet af stk. 1 er, at dødsboet stilles på samme måde, som af-døde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet. Har af-døde således feks. foretaget skattemæssige afskrivninger på sine aktiver; kan boet fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag uden afbrydelser: På tilsvarende måde betragtes aktiverne ved dødsboets senere salg til udenforstående; som om de var anskaffet af boet på de tidspunkter og til den pris, hvortil de er anskaffet af afdøde; 0g i øvrigt på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer boet i. Det gæl-der; hvad enten der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt, jf. bestemmelsens sidste pkt. Det er uden betydning, hvordan afdødes anskaffelsesvilkår er fremkommet. Uanset at ordlyden af lovteksten tager udgangspunkt i den typiske situation, hvor afdøde selv har anskaffet et aktiv; gælder bestemmelsen således ganske tilsvarende, hvis afdøde i sin tid har erhvervet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde er succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling. Ved den brede formulering af stk 1 løses en række praktiske tvivls - spørgsmål om rækkevidden af den nuværende successionsbe - stemmelse. Da <anonym>Afdøde</anonym> indtræder i <anonym>Person 1's</anonym> anskaffelsestids-punkt og hensigt og i øvrigt skal stilles med de vilkår; som gjaldt for hendes afdøde ægtefælle; så opfyldes boafgiftslovens $ 1a, stk. 2 nr. 1, hvorefter afdøde skal have ejet virksomheden i det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet. <anonym>Afdøde</anonym> bør i den relation anses for at have ejet virksomheden siden 1962. At <anonym>Afdøde</anonym> må anses for at have ejet ejendommen siden 1962 gør 0g - så, at boafgiftslovens anden betingelse for nedsat afgift må anses for at være opfyldt. Herefter skal afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid have deltaget aktivt i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Som afdødes nærtstående anses blandt andre afdødes ægtefælle. Det er herudover også fastslået i retspraksis; at successionsadgan-gen i dødsboskattelovens $ 20, 36 0g 59 er en videre successionsad-gang end i levende live og skal fortolkes bredt, hvilket også frem-går af forarbejderne, se ovenfor: Af afgørelser kan blandt andet henvises til følgende domme; SKM20O7.856.SR; Afdøde i sagen havde i flere år ejet og beboet et parcelhus . Den ef- terlevende ægtefælle havde aldrig beboet det omhandlede parcel-hus. Spørgsmålet i sagen var så, om afdødes ægtefælle kunne sælge parcelhuset skattefrit efter reglerne i DBSL $ 59. SKAT besvarer selv indstillingen i sagen med følgende begrundelse; "For så vidt angår spørgsmålet om spørger også ville kunne sælge ejendommen skattefrit, såfremt boet udleveres til spørger til uskif-tet bo, bemærkes, at iflg dødsboskattelovens $ 58, stk. 1, nr.l kan ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, forudsat at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Endvidere fremgår det af dødsboskattelovens 8 59, at den efterle- vende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver 0g passiver; der har tilhørt den afdøde. Ved be- skatning af den efterlevende ægtefælle anses aktiver 0g passiver; der før dødsfaldet tilhørte den afdøde, for erhvervet af den efterle-vende ægtefælle på de tidspunkter; til de beløb og under de om- stændigheder; hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Da efter- levende ægtefælle således succederer i afdøde skattemæssige ved- rørende omhandlede ejendom; betyder dette, at spørger vil kunne sælge ejendommen uden at en opnået fortjeneste skal medregnes til spørgerens skattepligtige indkomst" 14 Skatterådet er enige i begrundelse og indstillingen. Bemærk hertil, at situation er den samme som i denne sag; hjemlen til at succedere i afdødes ejertid og øvrige skattemæssige forhold, herunder at have beboet ejendommen, således at skattefrihed kun-ne opnås, skulle ikke findes i ejendomsavancebeskatningsloven, men derimod i dødsboskattelovens § 59. Ægtefællen succederer i sagen desuden i den afdøde ægtefælles beboelse af ejendommen. Hvilket parallelt til denne sag, må være det samme som, at der suc-cederes i ægtefællens arbejdsindsats i virksomheden. SKM2005.361.LSR omhandler , om udgifter på en udlejningsejen- dom, som er erhvervet ved arveudlæg med succession efter døds- boskattelovens § 36, kunne fratrækkes som vedligehold. Heri udta-ler Landsskatteretten blandet andet "Under henvisning til ordlyden af dødsboskattelovens § 36, stk.1 og 2, anses successionen efter denne bestemmelse at være en generel skattemæssig succession og-så i anskaf felsestidspunktet for overtagne aktiver og derfor også succession i erhvervelsestidspunktet i relation til ejertid for så vidt angår sondringen mellem forbedring og vedligeholdelse af fast ejendom efter statsskattelovens § 6" Dødsboskattelovens § 36, stk. 2 har samme ordlyd som dødsboskat- telovens § 59, hvormed et aktiv anses for erhvervet af modtageren på det tidspunkt, til det beløb og under de omstændigheder , hvor -ved det i sin tid er erhvervet af afdøde. Også her ses der således en fuldstændig indtræden i den afdødes ægtefælles ejertid. Også i henhold til pensionsbeskatningslovens § 15 a, hvor en per -son skal have drevet selvstændig virksomhed i 10 ud af de seneste 15 år succederes der i arbejdstiden og ejertiden, når et bo overtages i medfør af dødsboskatteloven § 59. 1 SKM2007.623.LSR udtaler Skattecenteret således i sin afgørelse; "Det er en betingelse for at oprette en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 2, at personen har drevet selvstændig virksomhed. V irk-somheden skal være drevet i en periode på mindst 10 år inden for de seneste 15 år forud for det indkomstår , hvori ordningen opret-tes. Reglerne gælder også en efterlevende ægtefælle efter en person, der drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, og som efter døds- faldet er indtrådt i boets eller afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden efter dødsboskattelovens § 59. Den efter - levende ægtefælle anses for at have drevet selvstændig virksomhed i samme periode, som den nu afdøde har drevet sådan virksomhed forud for dødsfaldet. Er den efterlevende ægtefælle indtrådt i boets skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden; anses denne endvidere for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virk- somhed i boperioden" Som følge af ovenstående kan konkluderes, at successionsbestem- melsen i dødsboskattelovens 8 59 er bred og derfor skal fortolkes herefter. En efterlevende ægtefælle skal således i skatteretlig for-stand anses for at være indtrådt i den afdøde ægtefælles skatteretli-ge gøren og laden i alle henseender, herunder ejertid. Som følge heraf må <anonym>Afdøde</anonym> også i relation til boafgiftslovens $ 1 a, stk. 2, anses for at have ejet virksomheden siden 1962, hvorfor ar-bejdstidskravet må anses for opfyldt af <anonym>Person 1</anonym> som nærtstående til <anonym>Afdøde</anonym> Repræsentanten har den 16. februar 2021 fremsendt yderligere bemærk- ninger; hvoraf følgende fremgår: "Vedr: den primære påstand Det fremgår af LSR af 12.11.2020 Journalnr; 20-0017319, at der fore- tages en ordlydsfortolkning af BAL $ 1 a, således at selve arbejds - tidskravet skal være opfyldt i sidstafdødes egen ejertid. Dette be - grundes med, at det ikke kan udledes af høringsskemaet til Ll83, at sidstafdøde kan succederes i ægtefællens arbejdsindsats . Hertil bemærkes; at fortolkningen giver en uforholdsmæssig tilfæl- dighed i hvilke situationer; at en erhvervsvirksomhed kan overdra-ges med nedsat gaveafgift. Dette har ikke været tilsigtet med loven; da loven tilsigtede at ramme alle reelle erhvervsvirksomheder også selvom timetallet var neddroslet til sidst og desuagtet hvem af æg- tefæller eller øvrige nærtstående som udøvede den aktive indsats i virksomheden. At ovenstående direkte ordlydsfortolkning fremfor en formålsfortolkning; hvor nedsættelsen skulle fange alle er- hvervsvirksomheder som er eller har været tidskrævende i mindst 1 år af familiens ejertid Ovenstående belyses bedst ved følgende eksempler; Ægtefælle A ejer ejendommen; mens det er ægtefælle B som driver ejendommen; da vil ægtefælle A både i dødsbo 0g gave kunne "afhænde" ejendommen med nedsat afgift, mens hvis ægtefælle A afgår ved døden 9 mdr. før ægtefælle B, 0g ægte - fælle B sidder i uskiftet bo eller er eneste livsarving så vil ejen- dommen ikke kunne indgå i et dødsbo efter ægtefælle B med nedsat afgift; da ægtefælle B ikke har 'drevet ejendommen i sin ejertid" . Ved en direkte ordlydsfortolkning straffes arvingerne altså efter ægtefælle B, som ellers har været den som har drevet virksomheden. Der er ingen tvivl om; at formålet med loven har været, at en sådan virksomhed også skulle omfattes af den nedsatte boafgift, Ved en formålsfortolkning hvor ægtefælle B succederer efter dødsboskattelovens 8 59 i afdøde ægtefælles ejertid også i relation til boafgiftsloven; vil resultatet være, at der også her opnås nedsat boafgift. Et alternativ vil være; at denne virksomhed bliver straffet af den mere eller mindre til-fælde ejerskab af ejendommen mellem ægtefæller: I dette tilfælde skaber den direkte ordlydsfortolkning tvivl om ret- stilstanden på områder, hvor der af den ene eller anden årsag er sket overdragelse af virksomheden mellem ægtefællerne . Årsagen til overdragelserne kan være mange, men bør ikke medføre, at virksomheden ikke kunne overdrages med nedsat afgift; blot fordi virksomheden ikke har været ejet af den konkrete ægtefælle i 12 måneder til trods for, at det har været den ægtefælle, som måske har drevet virksomheden i mange år. Det bemærkes desuden; at arvingerne i denne sag ikke har planer om at videresælge virksom- heden; men derimod er planen at beholde virksomheden og drive den videre. Det synes uforholdsmæssigt; at de evt. skal straffes af et tilfældigt ejerskab, når ejendommen reelt set uden konsekvenser for <anonym>Afdøde</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> lige så godt kunne have været ejet af <anonym>Afdøde</anonym> mens <anonym>Person 1</anonym> havde levet. En formålsfortolkning af loven, hvor der også her er succederet i ejertid ligesom der er i alle øvrige dele af skattelovgivningen vil løse denne problematik 0g eliminere tilfældighedsprincippet. At der desuden ikke indgår kommentarer om succession i hørings - spørgsmål m.fl. må være af den grund, at alle har anset den obliga - toriske succession mellem ægtefæller i live 0g ved uskiftede boer samt boer, hvor ægtefællen er eneste legale arving for en selvfølge også i relation til "ejertid", når denne omtales i boafgiftsloven. Herudover findes vedlagt bilag 14 et bindende svar, hvor der gives medhold i, at der succederes i afdødes arbejdstid og ejertid. Det bemærkes i øvrigt; at vi fastholder; at <anonym>Afdøde</anonym> også selv efter <anonym>Person</anonym> <anonym>1's</anonym> død har opfyldt arbejdstidskravet; jf. den se-kundære påstand. Afsluttende bemærkninger Det må igen understreges, at <anonym>Afdøde</anonym> var 77 år, da hun overtog ejendommen fra sin afdøde mand. Til trods for, at hun altid har hjulpet til, så har det været <anonym>Person 1</anonym> som indgik alle afta-ler og havde den overordnede ledelse. Det tager lang tid for en pligtopfyldende ældre dame at sætte sig ind i alle områder er virk- somheden og vedligeholde og oprydde virksomheden; som hun straks gav sig i kast med efter overtagelsen. Grundet <anonym>Afdødes</anonym> alder 0g helbred, da hun overtog ejendommen kan normtimer ikke læg-ges til grund, men der må ses på den reelle tid som <anonym>Afdøde</anonym> har lagt i opgaverne vedr: virksomheden: Vi fastholder derfor; at <anonym>Afdøde</anonym> har opfyldt arbejdstidskravet i mindst 1 år siden hendes æg-tefælle afgik ved døden i 2015. 11 Repræsentanten har den 6. marts 2021 fremsendt bemærkninger til Skatte- ankestyrelsens sagsfremstilling 0g forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår: "Bemærkninger til sagsfremstillingen Faktiske oplysninger; Det fremgår af side 1, afsnittet faktiske oplysninger; at <anonym>Afdødes</anonym> ejertid er påbegyndt 25.juli 2015. Vi understreger; at <anonym>Afdødes</anonym> ejertid skatteretligt er påbegyndt i 1962 Til den primære påstand Kravet om ejertid og arbejdstid er værnsregler som er indsat for at sikre mod kortvarige proforma omlæggelse af formue og for at sik-re, at det ikke er personer; som kun ejer en lille andel af en er- hvervsvirksomhed, som kan overdrage denne med nedsat bo- 0g gaveafgift. Dette ses direkte af lovens formål og intentionerne med indsættelse af værnsreglerne; Ll86, 2016/2017,3.1.2.1 "Desuden foreslås visse værnsregler; der skal sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved en kortvarig (proforma) omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave. Det foreslås således, at der stilles krav om, at overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen; og at erhververen skal opretholde ejerska-bet i mindst 3 år. Det foreslås desuden, at der stilles krav om aktiv deltagelse i virksomheden; hvorefter overdrageren eller dennes nærtstående forud for overdragelsen skal have deltaget i ledelsen (selskaber) eller have deltaget aktivt i virksomheden i væsentligt omfang (personligt ejede virksomheder). Dette uddybes videre "For at sikre, at det ikke er muligt at opnå afgiftsnedsættelse ved en kortvarig (proforma)omlægning af passiv formue til en er- hvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave, foreslås det 18 endvidere, at der stilles krav om ejerskab af virksomheden (før og efter overdragelsen) og aktiv deltagelse i virksomheden. For det første foreslås det, at der stilles krav om forudgående ejer - skab, således at erhvervsvirksomheden skal være ejet i mindst et år før dødsfaldet eller gavedispositionen, jf. forslaget til boafgiftslo-vens § 1 a, stk. 2, og nr . § 23 a, stk. 2. For det andet foreslås et krav om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden i en periode på mindst 3 år efter generationsskiftet svarende til ejertidskravet ved skattefri omstrukturering. I modsat fald ville det ved et salg kort tid efter generationsskiftet kunne op-nås en besparelse på afgiften sammenlignet med den situation, hvor den oprindelige virksomhedsejer eller boet sælger virksom-heden, hvorefter nettoprovenuet overføres til f.eks. et barn som arv eller gave, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 b, stk. 1, og § 23 b, stk. 1. For at imødegå, at passiv investering i eksempelvis en mindre del af en erhvervsvirksomhed (porteføljeinvesteringer) giver adgang til nedsat bo- og gaveafgift, foreslås det for det tredje, at afgiftsned- sættelsen kun gælder , hvis ejeren eller dennes nærtstående har del- taget i virksomhedens drift i ikke uvæsentligt omfang (personligt ejede virksomheder) eller deltaget i virksomhedens ledelse (virk- somheder i selskabsform), jf. forslaget til boafgiftslovens § 1a, stk. 2, og § 23 a, stk. 2. For aktier m.v . er adgang til succession i dag betin- get af, at en overdragelse skal omfatte mindst 1 pct. af indskudska- pitalen i selskabet. V ed personligt ejede virksomheder gælder der ingen nedre grænse for overdragelse af virksomhedsandele med succession. Der er således ikke i tilstrækkelig grad et værn imod, at en mindre andel af en erhvervsvirksomhed erhverves med henblik på at opnå nedsættelse af bo- eller gaveafgiften." Som det ses af ovenstående er formålet med indsættelsen af ar - bejdstidskravet således udelukkende at imødegå proforma omlæg- gelse af sin passive formue samt at personer , som kun ejer en lille det af en virksomhed kan afhænde denne. Det fremgår derimod ik-ke, at intentionen med værnsreglerne har været at ramme enker , som overtager deres mands virksomhed, som ellers ville opfylde al-le krav for at kunne overdrages med nedsat afgift. Det virker såle-des som en særdeles indskrænkende fortolkning af hensigten med værnsreglerne, som med den anlagte indskrænkende fortolkning rammer langt ud over det tilsigtede formål. Vi må desuden fremhæve, at en fortolkning, hvor der sker succes-sion i den afdøde ægtefælles ejertid, er i overensstemmelse med al øvrig retspraksis, når der sker succession mellem ægtefæller . En fortolkning af kravet om ejertid i boafgiftslovens $ la, som er i over - ensstemmelse med al øvrig praksis; vil stadig være i fuld overens - stemmelse med værnsreglernes formål, jf. ovenfor og vil stadig sik-re, at værnsreglerne er effektive for de, som har spekuleret i at blive omfattet af nedsat afgift og for de, som kun ejer en mindre del af en virksomhed. Retsmøde Repræsentanten fastholdt den principale påstand om; at <anonym>Afdøde</anonym> succederer i sin afdøde ægtefælles arbejdsindsats og ejertid og subsidiær påstand om, at <anonym>Afdøde</anonym> har drevet aktiv drift på landbrugsejen-dommen i minimum et års ejertid, således at grundlaget for nedsat boaf-gift udgør 3.125.492 kr. 0g gennemgik sine anbringender i overensstem-melse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser; at afgørelsen stadfæstes . Landsskatterettens afgørelse Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af $ 1 a, kan told- og skatte- forvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Hvis told- og skatte- forvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet 0g skifteretten meddelelse herom inden tre måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- 0g skatteforvaltningen ikke de oplysninger; der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen; suspenderes fristen i den periode; der forløber; fra told- 0g skatteforvaltningen anmoder om disse oplysnin-ger; 0g indtil oplysningerne modtages. Det fremgår af boafgiftslovens $ 12 a. Af boafgiftslovens $ 1 a, stk. 2, fremgår følgende betingelser for at kunne beregne nedsat boafgift efter stk. 1: 1 Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejer - skab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksom- heden i den anførte periode. 2 Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst ét år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksom-hed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i sel-skabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle; sø-skende, søskendes afkom og den i $ 22, stk. log 2, anførte personkreds . Det fremgår af forarbejderne, at der; i relation til 8 1 a, stk. 2, nr. 2, er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven; hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt an-ses som væsentligt. Det er Landsskatterettens opfattelse; at bevisbyrden for; at betingelsen for nedsat boafgift er opfyldt; som udgangspunkt påhviler <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om betaling af fuld boafgift, og den, der anser sig berettiget til at anvende en sådan undtagel-sesregel, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre; at betingelsen herfor er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til højesteretsdommen; SKM2OO4.162.HR Efter en ordlydsfortolkning skal betingelsen om aktiv deltagelse være op- fyldt i <anonym>Afdødes</anonym> ejertid. Det er således ikke muligt at opfylde be-tingelsen på baggrund af ægtefællens arbejdsindsats i virksomheden i den tid, hvor han var ejer af ejendommen. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse af 12.november 2020, som er offentliggjort i Afgørelsesdatabasen (www.afgoerelsesdatabasen.dk) med journalnum-mer 20-0017319. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det af repræsentanten fremlagte bindende svar af 1. oktober 2018 vedrørende en anden person og en anden lovbestemmelse ikke ændrer herved. Efter oplysningerne består landbrugsejendommen af cirka 50 hektar jord, hvoraf cirka 31 hektar har været bortforpagtet, og cirka 19 hektar har væ-ret udlagt til brak. <anonym>Person 3</anonym> arving til <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> har oplyst; at <anonym>Afdøde</anonym> har ydet en arbejdsindsats på 620 timer årligt, som fordeler sig på 200 timer til drift af egen jord på cirka 19 hektar; 90 timer til pasning af læhegn; skov; tilsyn af overdrev samt flere små jordlodder; 80 timer til pasning af gårdsplads, bygninger; maskiner; veje mv. samt 250 timer til betaling af regninger; bogføring momsregnskab mv. Derudover er der fremlagt beskrivelser af <anonym>Afdødes</anonym> arbejdsindsats i driften af land-brugsejendommen fra arvingerne og venner til <anonym>Afdøde</anonym> Repræ-sentanten har oplyst, at <anonym>Afdøde</anonym> har ydet en arbejdsindsats på 709 timer i indkomståret 2016. <anonym>Person 3</anonym> har oplyst; at de cirka 19 hektar; som har været udlagt til brak, er blevet slået et par gange om året af en maskinstation. Det er desu-den oplyst; at det er SAGRO, som har udarbejdet momsregnskab mv. Det bemærkes hertil, at forpagtningsindtægten efter det oplyste har været opkrævet i to rater pr. år, og at udlejningsindtægten fra jord til vindmølle har været opkrævet i fire rater pr. år. Ejendommen har ikke haft yderligere indtægter: Der er ikke fremlagt regnskaber eller øvrige objektive kendsgerninger; som underbygger boets oplysninger om <anonym>Afdødes</anonym> aktive deltagelse i driften af landbrugsejendommen i mindst ét år af hendes ejertid. Det er således ikke godtgjort, at <anonym>Afdøde</anonym> har haft forpligtelser i knytning til driften af landbrugsejendommen; som har medført;, at hun har ydet en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden. Det bemærkes hertil, at <anonym>Afdøde</anonym> har haft en maskinstation til at forestå slåningsarbejdet af brakarealet et par gange om året, 0g at ejendommens øvrige areal har væ-ret bortforpagtet. <anonym>Afdøde</anonym> har desuden haft SAGRO til at udarbej-de momsregnskab mv , og det fremgår af forklaringerne fra arvingerne og venner til <anonym>Afdøde</anonym> at <anonym>Afdøde</anonym> har haft medhjælp særligt fra arvingerne i forbindelse med driften af landbrugsejendommen. De fremlagte kvitteringer for abonnement hos Telenor og køb af rengøringsy-delser mv. ses ikke at godtgøre; at <anonym>Afdøde</anonym> har deltaget aktivt i driften af landbrugsejendommen i det oplyste omfang. Som følge af, at repræsentanten ikke ved fremlæggelse af regnskaber eller anden objektiv dokumentation har godtgjort, at <anonym>Afdøde</anonym> imindst ét år af hendes ejertid har deltaget aktivt i driften af landbrugsejendom-men i et ikke uvæsentligt omfang, anses betingelsen for nedsat boafgift ik-ke for opfyldt:. Skatteankestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter. Retsgrundlaget Den dagældende boafgiftslov jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12.januar 2015 som ændret ved lov nr. 540 af 29. april 2015, lov nr: 1888 af 29. december 2015, lov nr: 550 af 30. maj 2017,lov nr. 683 af 8. juni 2017 og lov nr. 688 af 8. juni 2017 bestemte blandt andet: 99 8 1. Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier; som en afdød person efterlader sig. Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end 8 1 a Boafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder; der tilfalder en fysisk person; der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens $ 36, stk 1, for succession i det 22 overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier , der overstiger modta- gerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv . Hvis afdøde ikke har ef-terladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder , som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder an- vendelse. Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1: 1) Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode. 2) Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at ha-ve deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses af-dødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds. Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, uanset at boet har valgt beskatning efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, at der ved udlodningen ikke konstateres en gevinst, at dødsboet er fritaget for at betale ind- komstskat efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller at ud- lodningen ikke opfylder dødsboskattelovens § 38. Stk. 4. Boafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. i boer vedrørende perso- ner, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrø- rende personer , der er afgået ved døden i 2018, 6 pct. i boer vedrø- rende personer , der er afgået ved døden i 2019, og 5 pct. i boer ved- rørende personer , der er afgået ved døden i 2020 eller senere. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer efter personer , for hvilke der afsiges dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom i de anførte år . Bestemmelsen i lovens § 1 a blev indsat ved lov nr . 683 af 8. juni 2017 og trådte i kraft 1. juni 2017. V ed lov nr . 1589 af 27. december 2019 blev bestemmelsen æn- dret med virkning fra 2020, så ordningen med nedsat boafgift alene kan anven-des for personer , der døde i årene 2016-2019. Det fremgår af bemærkninger til lovforslag nr . 183 af 23. marts 2017, at formålet med forslaget var at styrke rammevilkårene for generationsskifte af familieejede virksomheder og det anføres i blandt andet: ”… 2. Lovforslagets formål og baggrund 23 2.1.Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af er - hvervsvirksomheder … For at sikre, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften forbeholdes overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder og ikke overdragelse af formue i almindelighed, foreslås det, at afgiftsnedsættelsen base-res på successionsreglerne i skattelovgivningen, hvorved nedsæt-telsen alene vedrører virksomheder , der kan overdrages med skat-temæssig succession. Der stilles ikke herved krav om, at succession rent faktisk vælges, men blot at betingelserne for succession er op-fyldt. Desuden foreslås visse værnsregler , der skal sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved en kortvarig (proforma) omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave. Det foreslås således, at der stilles krav om, at overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen, og at erhververen skal opretholde ejerska-bet i mindst 3 år . Det foreslås desuden, at der stilles krav om aktiv deltagelse i virksomheden, hvorefter overdrageren eller dennes nærtstående forud for overdragelsen skal have deltaget i ledelsen (selskaber) eller have deltaget aktivt i virksomheden i væsentligt omfang (personligt ejede virksomheder). … 3.1.2 Lovforslaget 3.1.2.1 Nedsættelse af bo- og gaveafgiften … For at sikre, at det ikke er muligt at opnå afgiftsnedsættelse ved en kortvarig (proforma)omlægning af passiv formue til en er - hvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave, foreslås det endvidere, at der stilles krav om ejerskab af virksomheden (før og efter overdragelsen) og aktiv deltagelse i virksomheden. For det første foreslås det, at der stilles krav om forudgående ejer - skab, således at erhvervsvirksomheden skal være ejet i mindst et år før dødsfaldet eller gavedispositionen, jf. forslaget til boafgiftslo-vens § 1 a, stk. 2, og nr . § 23 a, stk. 2. For det andet foreslås et krav om opretholdelse af ejerskabet til virk- somheden i en periode på mindst 3 år efter generationsskiftet sva- rende til ejertidskravet ved skattefri omstrukturering. I modsat fald ville det ved et salg kort tid efter generationsskiftet kunne opnås en besparelse på afgiften sammenlignet med den situation, hvor den oprindelige virksomhedsejer eller boet sælger virksomheden, hvor - efter nettoprovenuet overføres til f.eks. et barn som arv eller gave, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 b, stk. 1, og § 23 b, stk. 1. 24 For at imødegå, at passiv investering i eksempelvis en mindre del af en erhvervsvirksomhed (porteføljeinvesteringer) giver adgang til nedsat bo- og gaveafgift, foreslås det for det tr edje, at afgiftsnedsæt- telsen kun gælder , hvis ejeren eller dennes nærtstående har delta-get i virksomhedens drift i ikke uvæsentligt omfang (personligt ejede virksomheder) eller deltaget i virksomhedens ledelse (virk-somheder i selskabsform), jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, og § 23 a, stk. 2. …” Til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det blandt andet til § 1 nr . 2: ” … For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr . 2, at der stilles krav til overdrage-rens deltagelse i virksomheden. For personligt ejede virksomheder foreslås det, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i per -sonskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer må-nedligt som udgangspunkt anses som væsentlig. … Det foreslås endvidere, at kravet om deltagelse i driften af en per - sonligt ejet virksomhed eller ledelsen i en virksomhed i selskabs-form kan opfyldes af afdødes nærtstående, dvs. personer inden for den nære familie. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefæl-le og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. afdødes bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børne-børn m.fl. Henvisningen til boafgiftslovens 22, stk. 1 og 2, indebæ-rer , at kredsen af nære pårørende er ens for både overdragelser ved arv og gave. Endvidere medregnes afdødes søskende og deres af-kom. Kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammen-hængende periode på 1 år . …” I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr . 426 af 28. marts 2019, er det blandt andet bestemt: ”§ 20. Dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver , der tilhørte afdøde, og som er ind- draget under skiftet. V ed opgørelsen af bobeskatningsindkomsten anses boets aktiver og passiver for erhvervet af boet på de tids- punkter , til de beløb og under de omstændigheder , hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skatte- 25 mæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status, overta-ges aktivet eller passivet af boet med hensyntagen til sådanne æn-dringer . … § 59. Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæs- sige stilling med hensyn til aktiver og passiver , der har tilhørt af-døde. Ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle anses ak-tiver og passiver , der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter , til de beløb og under de omstændigheder , hvorved de i sin tid er erhvervet af af-døde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændrin-ger i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den længstlevende ægtefælle med hensyntagen til så-danne ændringer . … Det fremgår af lovforslag om beskatning ved dødsfald til bestemmelserne (LFF 1996-1 1-27 nr . 90) fremsat 27. november 1996 blandt andet: ”Til § 20 I denne bestemmelse findes de centrale regler om dødsboets ind- træden i afdødes skattemæssige stilling (skattemæssig succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver og stk. 3 afdødes under -skud fra tidligere indkomstår . I tilknytning til stk. 1 findes der i stk. 2 regler om dødsboets indtræden i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling. Det foreslås i stk. 1, at dødsboet i enhver henseende indtræder i af- dødes skattemæssige stilling (succederer) med hensyn til afdødes aktiver og passiver , der er inddraget under skiftet. Ud over denne successionsregel findes der to andre regelsæt om succession af til- svarende karakter i dødsboskatteloven. Af disse er § 59, der omhandler den efterlevende ægtefælles ind- træden i afdødes skattemæssige stilling i tilfælde af uskiftet bo el.lign., ganske parallel med den her foreslåede bestemmelse. Det andet regelsæt, der omhandler udlodningsmodtagerens suc-cession i dødsboets skattemæssige stilling, adskiller sig derimod væsentligt fra de to ovennævnte. Når dødsboet er succederet i et aktiv efter § 20, stk. 1, vil denne succession, medmindre aktivet af-hændes af boet til en udenforstående, blive efterfulgt af udlodning af aktivet til en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar . Ved en sådan udlodning kan modtageren enten indtræde i boets skatte-mæssige stilling (succedere), eller udlodningen kan skattemæssigt sidestilles med en afhændelse af aktivet til udenforstående, jf. nærmere § 28 m.fl. 26 Den her omhandlede bestemmelse om dødsboets succession i af- dødes skattemæssige stilling har ingen parallel i det gældende re- gelsæt, idet dødsboets succession hidtil har været en unedfældet forudsætning for bl.a. de gældende regler om succession i forbin- delse med udlodning. Som følge af, at den nedskrevne regel har manglet, har der hersket en vis tvivl om rækkevidden af denne suc- cessionsregel … Indholdet af stk. 1 er , at dødsboet stilles på samme måde, som af-døde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var indtruf fet. Har af-døde således f.eks. foretaget skattemæssige afskrivninger på sine aktiver , kan boet fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag, uden afbrydelser . På tilsvarende måde betragtes aktiverne ved dødsboets senere salg til udenforstående, som om de var anskaf fet af boet på de tidspunkter og til den pris, hvortil de er anskaf fet af afdøde, og i øvrigt på de vilkår , der gjaldt for afdøde. Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer boet i. Det gæl-der , hvadenten der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt, jf. bestemmelsens sidste pkt. Det er uden betydning, hvordan afdødes anskaf felsesvilkår er fremkommet. Uanset at ordlyden af lovteksten tager udgangspunkt i den typiske situation, hvor afdøde selv har anskaf fet et aktiv , gælder bestemmelsen således ganske tilsvarende, hvis afdøde i sin tid har erhvervet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde er succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling. Ved den brede formulering af stk. 1 løses en række praktiske tvivls- spørgsmål om rækkevidden af den nuværende successionsbe- stemmelse … Til § 59 I denne bestemmelse findes de centrale regler om den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling (succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver , stk. 2-3 nogle særregler , hvorefter succession kan fravælges, stk. 4 en særregel for er - hvervsvirksomhed og stk. 5 afdødes underskud fra tidligere ind- komstår . Som omtalt i bemærkningerne til § 20 foreslås reglerne om hen- holdsvis dødsboets og den efterlevende ægtefælles indtræden i af- dødes skattemæssige stilling udformet, så de i videst mulig ud- strækning er parallelle. Stk. 1 fastlægger omfanget af den efterlevende ægtefælles succes-sion i afdødes skattemæssige stilling. Der henvises til bemærknin-gerne til § 20, stk. 1. Den brede formulering af bestemmelsen medfører; at en lang ræk-ke af de nugældende særregler om succession ved uskiftet bo bliver overflødige. Hovedreglerne i dette kapitel svarer til de gældende regler i kilde- skattelovens $ 29, stk: 1, 1. 0g 2. pkt. På grundlag af formuleringen af 8 59 foreslås kildeskattelovens $ 29, stk. 2 og 3, ikke overført til dødsboskatteloven, da de må anses for unødvendige. 99 Anbringender <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> <anonym>Afdøde</anonym> ved ægtefællen <anonym>Person 1's</anonym> død i 2015 indtrådte i hans skattemæssige stilling og at aktiver tilhørende ham derfor anses for er-hvervet afhende på de tidspunkter 0g under de omstændigheder; som <anonym>Person 1</anonym> i sin tid erhvervede dem; jf. dødsboskattelovens 8 59. Hen-des ejertid skal derfor regnes fra 1962, hvor <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> anskaffede sig virksomheden. Ægtefællerne har gennem mange år lagt en væsentlig ar-bejdsindsats i virksomheden. Muligheden for nedsat boafgift efter boafgiftslovens 8 1 a er baseret på succes - sionsreglerne i skattelovgivningen; 0g bestemmelsen skal fortolkes i overens - stemmelse hermed, således at <anonym>Afdøde</anonym> også i relation til kra-vet om ejertid i boafgiftslovens 8 1 a, stk. 2, nr: 2, skal anses for at være succede-ret i tidligere afdøde ægtefælles ejertid. Begrebet ejertid i boafgiftslovens $ 1 a's forstand må forstås på samme måde som begrebet forstås i dødsboskattelovens $ 20, $ 360g $ 59. Det følger af rets-praksis 0g forarbejderne til bestemmelserne; at fortolkningen af successionsad-gangen efter disse bestemmelser er en videre successionsadgang end i levende live, hvorfor adgangen skal fortolkes bredt. Begrebet skal fortolkes skattemæs-sigt symmetrisk; hvorfor afdødes ejertid i boafgiftslovens $ 1 a skal fortolkes som den skatteretlige ejertid. Kravet om en aktiv arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang i mindst 1 år af afdødes ejertid i boafgiftslovens 8 1 a, stk. 2,nr 2, er indsat som en værnsregel med det formål at sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af boafgiften ved en kortvarig proforma omlægning af passiv formue til en erhvervsvirk-somhed. Det har aldrig været formålet med denne deltagelsesbetingelse at ramme længstlevende ægtefælle; som overtager en ægtefælles erhvervsvirk-somhed, og som ellers ville opfylde samtlige krav om nedsat boafgift. Succes-sion i tidligere afdøde ægtefælles ejertid er i overensstemmelse med værnsreg-lemnes formål og vil fortsat sikre; at de er effektive. En ordlydsfortolkning af boafgiftslovens $ 1 a, hvorefter alene den længstle-vendes civile ejertid skal tages i betragtning, vil lede til uforholdsmæssig tilfæl-dighed i hvilke situationer en erhvervsvirksomhed kan overdrages med nedsat boafgift. Dette vil være imod lovgivers hensigt med loven: En ordlyds- og for- målsfortolkning af loven; hvor der også her er succederet i ejertid, ligesom der er i alle andre dele af skattelovgivningen; vil løse denne tilfældighedsproblema-tik 0g være i overensstemmelse med retspraksis. Boafgift har karakter af en skat, 0g der er derfor tale om beskatning af den længstlevende ogleller afdødes skattemæssige stilling. <anonym>Afdøde</anonym> har ikke succederet direkte i deltagelsesbetingelsen; men hun har succede-ret i sin afdøde ægtefælles ejertid, hvorfor betingelsen i boafgiftslovens $ 1 a, stk. 2, nr. 2, er opfyldt qua ægtefællens aktive deltagelse. Boafgiftslovens 8 1 a. stk. 2,nr 2, giver netop mulighed for, at betingelsen om aktiv deltagelse kan opfyldes afnærtstående Skatteministeriet har heroverfor navnlig anført; at det efter ordlyden af boaf- giftslovens 8 1 a, stk 2, nr 2, er en betingelse for beregning af den lavere boaf-gift, at <anonym>Afdøde</anonym> imindst et år af sin ejertid skal have deltaget i driften af erhvervsvirksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Det er ubestridt; at <anonym>Afdøde</anonym> ikke selvstændigt opfyldte dette krav: Der er ikke grundlag for efter en formålsfortolkning af boafgiftslovens $ 1a at statuere, at <anonym>Afdøde</anonym> opfyldte deltagelsesbetingelsen alene i kraft af hendes ægtefælles ejerskab. Spørgsmålet er uomtalt i forarbejderne til loven; 0g der er ikke 1 øvrigt holdepunkter for en sådan formålsfortolkning i lovens forarbejder. Selv hvis der var en sådan uoverensstemmelsen mellem ord-lyden og bestemmelsens formål og lovgivers hensigter; kan dette under alle omstændigheder ikke føre til en fortolkning imod bestemmelsens klare ordlyd. Successionsreglen i dødsboskattelovens $ 59 regulerer den længstlevende ægte- fælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle. Betaling af boafgift er ikke et spørgsmål om beskat-ning af den længstlevende ogleller afdødes skattemæssige stilling. Hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hertil giver derfor grundlag for at strække successionen til andre forhold end beskatningen af længstlevende æg-tefælle. Dødsboskattelovens 8 59 udgør derfor heller ikke hjemmel for, at der kan succederes i deltagelsesbetingelsen i boafgiftslovens $ 1 a, stk. 2, nr. 2. At dødsboskattelovens $ 59 alene retter sig mod beskatningen af den længstle - vende ægtefælle 0g ikke hjemler succession i andre henseender; illustreres også af successionsreglen i pensionsavancebeskatningslovens $ 15 A, stk. 2, hvor der er indsat en klar hjemmel for længstlevendes succession i afdødes driftstid. Landsrettens begrundelse og resultat Efter boafgiftslovens $ 1, stk. 1, skal der betales boafgift på 15 % af de værdier; som en afdød person efterlader sig. Det følger videre af stk. 2, at der skal betales en tillægsboafgift på 25 % for andre personer end de, der er nævnt i bestemmel-sens stk 2 Boafgiftslovens $ 1 a indeholder en undtagelse hertil, hvorefter der kan bereg-nes en lavere boafgift af værdien af blandt andet virksomheder; som tilhørte personer; der er døde i årene 2016-2019,hvis arvingen er en fysisk person; som opfylder dødsboskattelovens betingelser for succession. Efter bestemmelsens stk. 2, nr: 1, er det desuden en betingelse; at afdøde har ejet virksomheden det seneste år forud for dødsfaldet; 0g efter stk. 2, nr. 2, at afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid har deltaget aktivt i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Det er ubestridt; at <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> opfylder betingelserne i boafgiftslovens $ 1 a, stk. 1, og stk. 2, nr. 1- Efter ordlyden af boafgiftslovens 8 1 a, stk. 2, nr 2, skal betingelsen om afdødes eller dennes nærtståendes aktive deltagelse i virksomheden opfyldes i afdødes ejertid. Det er ubestridt, at kravet om aktiv deltagelse i virksomheden ikke er opfyldt ved <anonym>Afdødes</anonym> egen deltagelse i virksomheden i hendes ejertid Spørgsmålet er herefter; om betingelsen om aktiv deltagelse i boafgiftslovens $ 1a, stk. 2, nr. 2, kan opfyldes ved <anonym>Afdødes</anonym> succession i sin afdøde ægtefælles ejertid, 0g om kravet om aktiv deltagelse i virksomheden derved kan anses for opfyldt ved den afdøde ægtefælle, <anonym>Person 1's</anonym> aktive deltagelse som nærtstående i dennes ejertid, jf. dødsboskattelovens $ 59, stk. 1. Det følger af dødsboskattelovens $ 59,at den længstlevende ægtefælle indtræ-der i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver 0g passiver; der har tilhørt afdøde; 0g at aktiver 0g passiver; der før tilhørte afdøde, anses for er-hvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter; til de beløb 0g under de omstændigheder; hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde; ved beskatnin-gen af den længstlevende ægtefælle. Successionsreglen for længstlevende ægtefælle i dødsboskattelovens 59 vedrø-rer den personlige beskatning af længstlevende ægtefælle. Landsretten finder efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder; at successionsreglen ikke kan ud-trækkes til også at omfatte boets afgiftsforhold efter boafgiftslovens 8 1 a Forarbejderne til boafgiftslovens $ 1 a indeholder ingen holdepunkter for; at betingelsen om aktiv deltagelse i driften af virksomheden kan være opfyldt via succession. Landsretten finder heller ikke; at der efter en formålsfortolkning af bestemmelsen; der blev indført for at styrke rammevilkårene for generations-skifte i familieejede virksomheder; er holdepunkter for en udvidende fortolk-ning af deltagelsesbetingelsen i boafgiftslovens $ 1 a, stk. 2, nr 2, til også at om-fatte tilfælde som det foreliggende. Herefter finder landsretten; at <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> ikke opfylder betingelserne for den nedsatte boafgift efter boafgiftslovens $ 1 a. Skat-teministeriet frifindes derfor. Efter sagens udfald ska <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> 1 sagsom-kostninger betale 60.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advo-katbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og betydning herunder særligt at der er tale om en afgrænset principiel problemstilling. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> inden 14 da-ge betale 60.000 kr: til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a.	65,020	66,804
3966	Landsretten afviste kæremålet i sag om afhøring af forurettet efter retsplejelovens § 747	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3537/2010-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	16714/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Dommer - Ole Græsbøll Olesen; Bistandsadvokat - Finn Roger Nielsen; Vis flere...	Nej						/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Det forbydes offentligt at gengive sigtedes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre sigtedes identitet. Afsagt den 25. november 2010 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Karsten Bo Knudsen og Anne Louise Bormann). 11. afd. kære nr. S-3537-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1974)) (advokat Rolf Gregersen, besk.) Bistandsadvokat Finn Roger Nielsen har på vegne af Forurettede kæret Frederiks-berg Rets kendelse af 8. november 2010 (2-6998/2010), hvorefter en anmodning om inden-retlig afhøring af hende som forurettet i straffesagen mod Tiltalte inden hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 747, ikke blev taget til følge. Advokat Finn Roger Nielsen og advokat Rolf Gregersen har indgivet kæreskrifter. Forurettede og dennes bistandsadvokat har ikke partsbeføjelser under en straffesag. Afgø- rende for, om forurettede kan kære byrettens kendelse, er derfor, om kendelsen, indeholder en afgørelse over for forurettede, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1, sammenholdt med rets- plejelovens § 968, stk. 4, nr. 6. Retsmøde efter retsplejelovens § 747, stk. 2, nr. 1, afholdes når det er påkrævet for at sikre bevis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt. Anmodning om en sådan anteciperet bevisfø- relse kan fremsættes af forsvareren eller anklagemyndigheden, men ikke af forurettede, og begrundelsen for at tillade en sådan bevisførelse er hensynet til at sikre bevis og ikke hen- / - 2 - synet til forurettede. En forurettet har ikke i øvrigt indflydelse på tilrettelæggelsen af bevis- førelsen i sagen, herunder hvornår forurettede skal afgive forklaring under sagen. Afhø - ring af forurettede forud for hovedforhandlingen udelukker endvidere ikke, at forurettede på ny indkaldes som vidne under hovedforhandlingen. På denne baggrund finder landsretten ikke, at byrettens afgørelse om ikke at tage anklage- myndighedens anmodning om indenretlig afhøring af Forurettede til følge er en afgørelse, der kan kæres af hende, hvorfor b e s t e m m e s : Kæremålet afvises. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELS E Det forbydes offentligt at gengive sigtedes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre sigtedes Afsagt den 25. november 2010 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen; Karsten Bo Knudsen 0g Anne Louise Bormann) . 11. afd. kære nr. $-3537-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1974)</anonym> (advokat Rolf Gregersen; besk:) Bistandsadvokat Finn Roger Nielsen har på vegne af <anonym>Forurettede</anonym> kæret Frederiks-berg Rets kendelse af 8. november 2010 (2-6998/2010), hvorefter en anmodning om inden-retlig afhøring af hende som forurettet i straffesagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> inden hovedforhandlingen; jf. retsplejelovens $ 747, ikke blev taget til følge. Advokat Finn Roger Nielsen og advokat Rolf Gregersen har indgivet kæreskrifter. Forurettede 0g dennes bistandsadvokat har ikke partsbeføjelser under en straffesag. Afgø- rende for, om forurettede kan kære byrettens kendelse; er derfor; om kendelsen; indeholder en afgørelse over for forurettede, jf. retsplejelovens $ 968, stk. 1, sammenholdt med rets - plejelovens $ 968, stk. 4, nr: 6. Retsmøde efter retsplejelovens $ 747, stk. 2, nr: 1, afholdes når det er påkrævet for at sikre bevis; som det ellers må befrygtes vil gå tabt. Anmodning om en sådan anteciperet bevisfø- relse kan fremsættes af forsvareren eller anklagemyndigheden; men ikke af forurettede; 0g begrundelsen for at tillade en sådan bevisførelse er hensynet til at sikre bevis og ikke hen- synet til forurettede. En forurettet har ikke i øvrigt indflydelse på tilrettelæggelsen af bevis- førelsen i sagen, herunder hvornår forurettede skal afgive forklaring under sagen. Afhø ring af forurettede forud for hovedforhandlingen udelukker endvidere ikke; at forurettede på ny indkaldes som vidne under hovedforhandlingen. På denne baggrund finder landsretten ikke; at byrettens afgørelse om ikke at tage anklage - myndighedens anmodning om indenretlig afhøring af <anonym>Forurettede</anonym> til følge er en afgørelse der kan kæres af hende, hvorfor b e stemme s : Kæremålet afvises.	2,156	2,154

Subsets and Splits

No community queries yet

The top public SQL queries from the community will appear here once available.