Split (1)

train · 3.92k rows

case_id stringlengths 1 4	Overskrift stringlengths 12 246	Afgørelsesstatus stringclasses 17 values	Faggruppe stringclasses 5 values	Ret stringclasses 32 values	Rettens sagsnummer stringlengths 11 21	Sagstype stringclasses 38 values	Instans stringclasses 3 values	Domsdatabasens sagsnummer stringlengths 4 8	Sagsemner stringclasses 765 values	Særlige retsskridt stringclasses 38 values	Sagsdeltagere stringlengths 0 332	Dørlukning stringclasses 3 values	Løftet ud af småsagsprocessen stringclasses 3 values	Anerkendelsespåstand stringclasses 3 values	Politiets journalnummer stringlengths 0 40	Påstandsbeløb stringclasses 302 values	text stringlengths 192 2.1M	text_anonymized stringlengths 0 2.19M	text_len int64 192 2.1M	text_anon_len int64 0 2.19M
1139	Byrettens dom ændret, således at Appelindstævnte er frifundet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-11913/2021-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	172/22	Markedsføring; Ophavsret og eneret;		Appelindstævnte - ORIFARM A/S; Appellant - CELON PHARMA Spółka Akcyjna (S.A.); Appellant - Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB; Dommer - Henrik Hjort Elmquist; Dommer - Malou Kragh Halling; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		917.002,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. december 2021 Sag BS-11913/2021-OLR (10. afdeling) Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Celon Pharma Spółka Akcyjna (S.A.) (begge ved advokat Claus Barrett Christiansen) mod Orifarm A/S (advokat Jens Jakob Bugge) og Sag BS-11623/2021-OLR (10. afdeling) Orifarm A/S (advokat Jens Jakob Bugge) mod Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB (advokat Claus Barret Christiansen) Sø- og Handelsretten har den 9. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 4549/2020-SHR). / 2 Landsdommerne Malou Kragh Halling, Nicolai Uggerhøj-Winther og Henrik Hjort Elmquist har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Orifarm A/S, har i sag BS-11623/2021-OLR nedlagt påstand om frifindelse. Indstævnte, Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB, i sag BS-11623/2021-OLR og appellanterne, Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Celon Pharma Spółka Akcyjna (S.A.), i sag BS-11913/2021-OLR har i begge sager gentaget deres påstande for Sø- og Handelsretten og således nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Orifarm A/S forbydes i Danmark at udbyde, sælge eller på anden måde mar- kedsføre produkterne: - Salmex 50+100 mikrogram/dosis, 60 doser inhalationspulver, afdelt, - Salmex 50+250 mikrogram/dosis, 60 doser inhalationspulver, afdelt, - Salmex 50+500 mikrogram/dosis, 60 doser inhalationspulver, afdelt, importeret fra Polen og ompakket som vist i bilag 6. Påstand 2 Orifarm A/S tilpligtes at betale 1.817.002 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Orifarm A/S har i sag BS-11913/2021-OLR over for påstand 1 nedlagt påstand om frifindelse og over for påstand 2 frifindelse, subsidiært frifindelse mod beta-ling af et af retten fastsat mindre beløb end 1.817.002 kr. Parterne omtales herefter i forkortet form som henholdsvis ”Orifarm” , ”Glen- mark” og ”Celon” . Supplerende sagsfremstilling For landsretten er blandt andet fremlagt Lægemiddelstyrelsens telefonnotat af 28. november 2019 om samtale mellem styrelsens medarbejder, Person 4, og medarbejder ved Orifarm, Person 1: ”Kommentarer Den 28-11-2019 har jeg snakket med Person 1 fra Orifarm, om de skal informere Lægemiddelstyrelsen da de har set små ændringer til Salmex. Det er et inhalationslægemiddel. Det drejer sig om devicet. Der er sket små ændringer, men de er meget små og Orifarm er i tvivl om de er relevante. Fx er der stadig dosistæller på devicet. / 3 Jeg nævner at det kan være en notifikation til Lægemiddelstyrelsen da indre emballage er ændret. Under vores videre snak, diskuterer vi at det også kan være en variation, hvis ændringen kan have betydning for et eller andet. Vi aftaler at jeg vender tilbage per mail senere eller fredag.” Af Lægemiddelstyrelsens telefonnotater af henholdsvis 13. december 2019 og 8. januar 2020 om samtaler mellem Person 3, Lægemiddelstyrelsen, og Vidne 3, Orifarm, fremgår: ”Telefonnotat – Vidne 3, Orifarm – 13.12.19 … Kommentarer Vidne 3 ringede mig op, for at høre nærmere om vores meddelelse om at der skulle indsendes en variation. Der er nærmest ingen forskel på de to devices og hun kunne ikke helt se hvorfor det ikke kunne klares med en notifikation. Jeg oplyser at vi jo ikke har modtaget nogle oplysninger om det nye de- vice fra dem og derfor ikke har nogen som helst mulighed for at vurde-re om der er en forskel af betydning på de to devices. Derfor er det nødvendigt at de indsender en variation med alle relevante oplysnin-ger, således at vi kan tage en beslutning på et oplyst grundlag. Hvis der findes at der er forskelle af betydning kan det fx betyde at der ikke kan være substitution mellem deres og de andre produkter. Vidne 3 mente umiddelbart de havde indsendt noget information om-kring de to devices etc. pr. mail, men jeg oplyste at så vidt jeg vidste havde ikke modtaget sådan information. Jeg oplyste samtidig Vidne 3 om, at vi sent den 6. december havde mod- taget en henvendelse fra Bech Bruun, som rejser nogle spørgs- mål/bekymringer omkring markedsføringen af Salmex, bl.a. om forskel- len i devices og om mangler i deres indlægsseddel. På baggrund af henvendelsen fra Bech Bruun vil vi opstarte en sag og Orifarm vil såle- des blive kontaktet af vores tilbagetrækningsteam som vil have flere opklarende spørgsmål. Vi kan selvfølgelig ikke blot kan agere ud fra Bech Bruuns oplysninger, men vil træffe en beslutning ud fra en samlet vurdering af sagen. Vidne 3 forklarer at der efter deres vurdering er tale om to nærmest identiske devices, som fungerer funktionelt på helt samme måde. De mener derfor ikke at der er nogen patientrisiko. Hun oplyser desuden at ja, deres indlægsseddel er opbygget anderledes en Glenmarks, men at alle de samme oplysninger om fx bivirkninger er tilgængelige. Jeg oplyser at alt dette kan de selvfølgelig forklare VID (tilbagetræknings-teamet), når de får en henvendelse derfra om sagen. / 4 Hun oplyser at de snarest muligt vil indsende variationsanmodningen omkring devicet og at de vil afvente en henvendelse fra VID om en evt. tilbagetrækningssag.” ”Original dato 08-01-2020 … Telefonnotat - Vidne 3, Orifarm - Kl. 10.34 Jeg har taget kontakt til Vidne 3, Orifarm, vedrørende Salmex sagen. Vi snakker først ganske kort om hendes agtindsigtsanmodning, for at få denne præciseret. Dernæst spørger jeg om jeg på baggrund af hendes kollega Vidne 1's brev, kan drøfte Salmex sagen og en evt. frivillig tilbagetrækning, eller om jeg hellere skal drøfte sagen med Vidne 1. Vidne 3 oplyser at vi godt kan drøfte sagen. Jeg oplyser at vi vurderer at Orifarm, på baggrund af oplysninger fra dem selv og fra Bech Bruun, har markedsført et lægemiddel i en pri- mærpakning/medical device som ikke stemmer overens med det god- kendte device og som de ikke på forhånd har fået godkendt af Læge- middelstyrelsen. Da devicet ikke er godkendt af LMST, har Orifarm så- ledes markedsført et lægemiddel ulovligt og allerede solgt en større mængde af lægemidlet i det ikke godkendte device., idet virksomheden er forpligtet til at ansøge om en variation for sådanne ændringer, inden lægemidlet markedsføres. Vi mener at vi på baggrund af den manglende ansøgning om variation og LMST godkendelse af denne, har hjemmel til at suspendere deres markedsføringstilladelse og dermed udstede et påbud om tilbagetræk-ning af lægemidlet fra de danske apoteker. Vi vil selvfølgelig gå med til en løsning hvor Orifarm frivilligt tilbagetrækker lægemidlerne, men vi er altså ikke enige i Vidne 1's vurdering af at vi ikke skulle have hjemmel til at påbyde en tilbagetrækning af lægemidlet. Det vil dog være nødvendigt at vi tillige suspenderer markedsføringstilladelserne. Vi mener at de har overtrådt et af de grundlæggende principper for markedsføring af lægemidler i Danmark og vi mener også at denne ulovlige markedsføring bør have den konsekvens at de ulovlige pak-ninger af lægemidlerne skal trækkes tilbage fra markedet. Vidne 3 oplyser at hun vil snakke sagen igennem med sine leder og vende tilbage senere på dagen. Telefonnotat - Vidne 3, Orifarm - Kl. 11.55 Vidne 3 ringer mig op igen, efter at have drøftet sagen internt i Orifarm. De har umiddelbart følgende bemærkninger til sagen: - De havde indledningsvist vurderet at en variation ikke var nødven- dig, idet der var så lille forskel på de to devices. Ingen patienter vil opdage forskellen og der er ingen patientrisiko. Hvis vi kigger på deres variationsansøgning, vil vi nok være enige med dem i, at der er tale om ubetydelige ændringer i devicet. - De har, da de blev klar over at de skulle indsende en variation for det nye device, tilbageholdt alle yderligere pakninger af lægemid-lerne på deres lager, således at ingen yderligere produkter er sendt ud til grossister og apoteker. / 5 - De har indsendt en variationsansøgning om det nye device og ind- lægsseddel, sådan som LMST har krævet. - 2 ud af 3 styrker af lægemidlet er udsolgt og udgået i Medicinpriser og der er derfor ikke flere af disse pakninger tilbage på markedet. Den sidste styrke er meldt i leveringssvigt fra grossisterne og de estimerer at der er ca. 150 pakninger tilbage på markedet fordelt over ca. 300 apoteker. Da den sidste styrke er i leveringssvigt, vil lægemidlet udgå af Medicinpriser med effekt fra på mandag. - Lægemidlet vil derfor kun være tilgængeligt på nogle få apoteker frem til på mandag, hvis det ikke når at blive udsolgt inden. Det er en meget kort tidsperiode. Samtidig vil det være en stor gene og ar-bejde for apotekerne at skulle tilbagetrække denne meget lille mængde lægemidler, hvor der ikke er nogen patientrisiko. De mener på baggrund af disse argumenter, at det vil uproportionalt af LMST at suspendere markedsføringstilladelsen og påbyde en tilbage- trækning. Som sagt har de ikke bevidst forsøgt at snyde, men har blot vurderet behovet for variation anderledes end Lægemiddelstyrelsen. Derudover beder Vidne 3 om de mere præcise lovhenvisninger for dem hjemmel der giver os adgang til suspension og tilbagetrækning. Jeg op- lyser at det drejer sig om lægemiddellovens § 26, § 14, stk. 2, nr. 3 og § 46, stk. 1, nr. 8. Jeg oplyser at vi umiddelbart ikke er enige i at det vil være uproportio-nalt at suspendere lægemidlet og kræve en tilbagetrækning idet de fort-sat markedsfører og sælger et lægemiddel i et device de ikke har god-kendt og at de samtidig ikke frivilligt har trukket pakningerne tilbage. Vi vil diskutere deres bemærkninger internt og jeg vil vende tilbage. Telefonnotat - Vidne 3, Orifarm - Kl. 14.40 Jeg ringer Vidne 3 op igen. Vi har internt diskuteret sagen og deres be- mærkninger og fastholder vores vurdering af, at Orifarm ulovligt har markedsført et lægemiddel i et ikke-godkendt device, idet de ikke har indsendt og fået godkendt en variationsansøgning inden markedsførin-gen af pakninger med et nyt device. Vi mener at det er en klar overtræ-delse af lml § 26 og dermed en overtrædelse af en af de grundlæggende lægemiddelretlige principper. Principper som alle virksomheder skal følge for at garantere sikre lægemidler og som er med til at skabe fair og lige vilkår for alle virksomheder der markedsfører lægemidler på det danske marked. Det fremgår desuden klart af vejledningen til parallelimport, at hvis der er foretaget ændringer i det parallelimporterede præparats udseende, primæremballage, m.m. i forhold til det, der var gældende på tidspunk-tet for udstedelsen af markedsføringstilladelsen til parallelimport i Danmark, må de ændrede leverancer som udgangspunkt ikke bringes i handlen, før styrelsen giver tilladelse hertil. Kun ved ændring af et læ-gemiddels udseende, der ikke er affødt af en kompositionsændring, og hvor ændringen alene omfatter prægning, delekærv og/eller tabletform, kan præparatet fortsat bringes i handlen, indtil Lægemiddelstyrelsen eventuelt bestemmer det modsatte. / 6 Vi har derfor til hensigt at træffe afgørelse efter lml § 26 og 14, stk. 2, nr. 3 og suspendere deres markedsføringstilladelse til de 3 produkter. Her- efter vil vi påbyde at de resterende lægemiddelpakninger skal trækkes tilbage fra markedet, jf. lml § 46, stk. 1, nr. 8. Vi mener ikke at dette er en uproportional handling. Orifarm har nægtet frivilligt at tilbagetræk-ke lægemidlerne fra markedet og vi finder derfor ikke at vi har andre handlemuligheder over for den ulovlige markedsføring af lægemidler. Hvis Orifarm forinden meddeler at de har til hensigt frivilligt at tilbage- trække lægemidlerne fra markedet, vil det ikke være nødvendigt at suspendere markedsføringstilladelserne. Vidne 3 meddeler at hun vil oplyse sin leder om vores holdning og vil vende tilbage med et svar senest ved denne arbejdsdags udgang.” Forklaringer Vidne 3 har forklaret, at hun ikke tidligere har arbejdet med lægemidler i sit virke som advokatfuldmægtig. Hun kan afvise, at Orifarm skulle have givet Lægemiddelstyrelsen vildledende oplysninger vedrø-rende sagens faktuelle omstændigheder. Hun kan genkende indholdet af den telefonsamtale med Person 3 fra Lægemiddelstyrelsen, som er gengivet i styrelsens telefonnotat af 8. januar 2020, men hun ville have fremhæ-vet en række andre ting. Notatet udtrykker telefonsamtalen set gennem Læge-middelstyrelsens briller. Det var hendes indtryk, at Lægemiddelstyrelsen havde stor forståelse for Orifarms situation, og at samtalen i øvrigt fandt sted i en uformel og god dialog. Indgangen til samtalen var en aktindsigtsansøgning fra Orifarm. I forhold til samtalen kl. 10.34 oplevede hun, at Person 3 ”fiskede” efter en status på sagen, herunder om den var gået i sig selv, fordi der ikke var flere af Orifarms produkter på markedet. Hun havde ikke tallene for de resterende produkter på markedet på det tidspunkt. Inden samtalen kl. 11.55 havde hun haft lejlighed til at drøfte sagen internt i Orifarm. Person 3 var positivt overrasket over, at der alene var ca. 150 pakninger tilbage på markedet, og hun sagde, at hun ville undersøge, om dette gav anledning til en ændret opfattelse fra Lægemiddelstyrelsens side. Det er korrekt, at de drøftede spørgsmålet om proportionalitet under denne samtale. Det var dog først under samtalen kl. 14.40, at spørgsmålet om proportionalitet navnlig blev drøftet. Person 3 udviste forståelse for Orifarms stillingtagen til sagen. Det er formentlig rigtigt, at Person 3 nævnte, at der var tale om en over-trædelse af lægemiddellovens § 26. Orifarm har generelt et godt samarbejde med Lægemiddelstyrelsen og havde også indledningsvis en god dialog med styrelsen om denne sag, der forløb stille og roligt. Der kom imidlertid et massivt pres fra modparten, der fik Lægemiddelstyrelsen til at sadle om i sidste øjeblik. Hun kan ikke genkende et billede af, at Lægemiddelstyrelsen ikke skulle have behandlet sagen med den fornødne hurtighed. Fra den 23. december 2019 til den 8. januar 2020 hørte Orifarm dog ikke fra styrelsen, og da de hørte fra sty- relsen igen, havde Orifarm stort set ikke flere af de omstridte produkter på markedet længere. / 7 Hun deltog ikke i drøftelsen den 28. november 2019 mellem Person 1 og Lægemiddelstyrelsen. Orifarm orienterede Lægemiddelstyrelsen den 28. november 2019 om inhalatorens udformning. Det skete alene telefonisk, da det blev vurderet, at det var hurtigere end en skriftlig orientering. Det lå ikke i kor-tene, at Orifarm også skulle orientere Lægemiddelstyrelsen om, hvornår Ori-farm begyndte at sælge den inhalator, der var ”parrot-shaped” . De sendte ikke fysiske eksemplarer heraf ind til Lægemiddelstyrelsen, da styrelsen ikke efters-purgte det. Under telefonsamtalen med Person 3 den 13. december 2019 drøftede de ikke, om Lægemiddelstyrelsen havde et sådant behov. Hun kan ikke huske, om hun under samtalen skulle have sagt til Person 3, at hun umiddelbart mente, at Orifarm havde indsendt ”noget information omkring de to devices etc. på mail” , sådan som det fremgår af styrelsens tele-fonnotat. Hun har ikke på noget tidspunkt drøftet med Lægemiddelstyrelsen, om Orifarm kunne sælge produkterne, selv om de ikke var omfattet af mar-kedsføringstilladelsen. Der har heller ikke været drøftelser med styrelsen om at stoppe salget på noget tidspunkt. Det var Orifarms opfattelse, at markedsfø-ringstilladelsen var givet til lægemidlet og ikke til det pågældende ”device” . Orifarm er dog klar over, at et device har betydning i den forbindelse, og det var da også grunden til, at de selv henvendte sig til styrelsen for at drøfte dette spørgsmål. Hun har ikke selv nogen holdning til, om der var tale om en større eller mindre ændring af devicet. Det er den regulatoriske afdeling, der har kompetencen på dette område. Hun har ikke drøftet med Lægemiddelstyrelsen, om Glenmark havde indgivet en variationsansøgning for et device, der var ”parrot- shaped” . Det var ikke relevant for Orifarms sag. Vidne 2 har om gengivelsen af sin forklaring for Sø- og Handelsret-ten forklaret, at sagen mod Glenmark rettelig allerede var anlagt af Udenlandsk virksomhed, da Glenmark flyttede markedsføringstilladelsen til Tyskland. Et ”wide-bottom- shaped” device er rettelig billigere at producere end et ”narrow-bottom-shaped” . Hun har endvidere forklaret, at hun ikke længere er ansat hos Glenmark, idet hun nu ejer og er direktør i konsulentfirmaet Aceso Nordic. Hun arbejder dog som konsulent for Glenmark vedrørende denne sag. Hun har erfaring med processen for variationsansøgninger. Glenmarks produkt Salmex, der var ”narrow-bottom- shaped” , var efter hendes opfattelse det første pro-dukt, der fik en tilladelse til generisk substitution. Det var i april 2018. Hun deltog i ansøgningsprocessen, der tog et halvt år i Danmark og to år i Norden. Glenmark skiftede til ”wide-bottom- shaped” efter en indgående dialog med Lægemiddelstyrelsen. Styrelsen kunne indledningsvis ikke love, at Glenmark kunne beholde sin substitution ved en sådan ændring. Glenmark var derfor i kontakt med styrelsens nationale scientific advisory board for at få et for-håndstilsagn, før de indsendte en variationsansøgning. For Lægemiddelstyrel-sen virkede det som en stor ændring. Glenmark fik det indtryk, at det var svært at få godkendelsen til den nye form, og det tog tid. Efter hendes opfattelse er / 8 det oplagt, at et ”parrot-shaped” device også ville kræve en variationsansøg-ning. Udseendet kan også have betydning for patientens brug af produktet. Der er lavet undersøgelser, som viser dette. Hun har ikke oplevet, at et af deres egne produkter skulle tilbagekaldes som følge af en manglende markedsføringstilla-delse, men af andre grunde. Det er Glenmarks procedure i sådanne tilfælde, at man inden for 12 timer eller inden næste arbejdsdag skal følge en henstilling fra Lægemiddelstyrelsen om frivillig tilbagetrækning. Noget tilsvarende er hendes erfaring fra andre firmaer, hvor hun har arbejdet. En notificering med en frist på 10 hverdage giver efter hendes opfattelse ikke mulighed for at ændre et pro-dukt, idet der er for mange procestrin, som man skal igennem. Det er hende, der for Glenmark har indkøbt et prøveeksemplar af Orifarms produkt. Det var grossisten, der udvalgte det konkrete eksemplar, og sendte det til Glenmark. Det er korrekt, at det er Glenmark, der er eksklusiv licenstager for varemærket Salmex i Danmark, og at det er Glenmark, og således ikke Celon, der har ansva-ret for og kompetencen vedrørende markedsføringen af Salmex i Danmark. Hun er ikke enig i, at der er en usikkerhed vedrørende forudsætningen om 1:1 markedsfortrængning i erstatningsopgørelsen. Det gælder navnlig i forhold til produkterne med de to højeste styrker, hvor der kun var to producenter på markedet, og Glenmark havde det billigste produkt. I forhold til den laveste styrke medgiver hun, at erstatningsopgørelsen på dette punkt er udtryk for en vurdering fra hendes side. Priserne lå tæt på hinanden, og Glenmark havde næ-sten 50 % af markedet, hvilket kan skyldes, at dette produkt bruges til børn og førstegangsbrugere med lav dosis. Glenmark var meget opmærksomme på pa- tientsikkerheden, og derfor var der bl.a. placeret piktogrammer på selve devicet og udarbejdet en udvidet vejledning til brugerne. Derfor vurderer hun, at kun-derne fortsat ville have valgt deres produkt, hvis Orifarm ikke havde været på markedet med sit produkt. Glenmark ville efter hendes opfattelse ikke som Ori-farm kunne stå i en situation, hvor produkter kom retur, idet Glenmark vedva-rende kunne levere til hele markedet. Det er meget dyrt at nedsætte prisen for et produkt. Derfor vurderede Glenmark, at det ikke gav mening at nedsætte prisen på Glenmarks produkt for at kunne konkurrere med Orifarms produkt. Det er korrekt, at man som patient kan vælge et dyrere produkt. Glenmark er ikke blevet dømt for at krænke Udenlandsk virksomhed. Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender for Sø- og Handelsretten og har i øv-rigt i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de anbringender, der er angivet i deres respektive sammenfattende processkrifter. Orifarm har herunder yderligere anført følgende (henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt): ”SAGERNES FORMALITET: / 9 … 5. … Det gøres således ift. den varemærkeretlige tvist gældende i over- ensstemmelse med dom s. 47, at spørgsmålet om varemærkekrænkelse angår forholdet mellem varemærkeindehaveren Celon og Orifarm som parallelimportør, hvorfor Glenmark som udgangspunkt ikke er påtale- berettiget. Det er muligt, at Glenmark, hvis denne må anses som licens- tager ift. varemærket SALMEX, tillige har påtalekompetence ift. den va- remærkeretlige tvist, jf. varemærkeforordningens artikel 25. Dette for- udsætter dog som minimum, at det dokumenteres, at Glenmark havde en eksklusiv varemærkelicens senest på tidspunktet for sagens afgørel-se i Sø- og Handelsretten. 6. Den markedsføringsretlige tvist er mellem Orifarm og Glenmark, der er indehaver af den originale markedsføringstilladelse og til stede på det danske marked. Celon har ingen påtalekompetence i den sammen-hæng, jf. markedsføringslovens § 32, herunder fordi Celon, der ikke er til stede på det danske marked, ikke har en aktuel og konkret interesse i at få pådømt forholdet. Den markedsføringsretlige tvist vedrører i reali-teten alene Glenmarks ret til forbud og erstatning baseret på Orifarms eventuelt ansvarspådragende undladelser og handlinger ift. Glenmark på det danske marked. … SAGERNES KERNE: Den markedsføringsretlige tvist … 16. Det gøres gældende, at lægemiddellovens § 26 ikke har markeds- mæssig relevans men i alt væsentligt er båret af patientmæssige hensyn. Orifarms eventuelle overtrædelse af denne lovbestemmelse medfører derfor ikke, at der samtidig foreligger en overtrædelse af markedsfø- ringslovens § 3. Alene derfor skal Orifarm frifindes. Det bemærkes sam- tidig, at styrelsen i øvrigt har fastslået, at der ikke var risiko for patient- sikkerheden. 17. Selv hvis markedsføringsloven skulle være relevant, hvilket bestri- des, medfører det forhold, at Lægemiddelstyrelsen i sidste ende ændre-de sin oprindelige opfattelse af, om den mindre afvigelse i inhalatoren hhv. medsendt ved ansøgningen om markedsføringstilladelse og den faktisk markedsførte inhalator a) krævede en variationsansøgning og b) måtte kræve et påbud om tilbagetrækning fra apoteker (men ikke for-brugerne), ikke – herunder henset til de konkrete omstændigheder – at markedsføringen frem til påbuddet indebar en overtrædelse af mar- kedsføringslovens § 3. 18. Orifarm har ikke i den konkrete situation, herunder i lyset af tids- punktet for Lægemiddelstyrelsens fulde viden om det faktisk markeds- førte lægemiddel og styrelsens tilkendegivelser, handlet subjektivt da- delværdigt ift. Glenmark (og Celon) på en sådan måde, at der foreligger et ansvarsgrundlag efter markedsføringslovens § 3. … 55. Sø- og Handelsrettens præmisser må læses på den måde, at en (for- sætlig) overtrædelse af speciallovgivningen (lægemiddellovens § 26) ved markedsføring af et produkt i sig selv udgør en overtrædelse af den generelle markedsretlige regulering (markedsføringslovens § 3). Det / 10 fremgår videre, at det er uden betydning for dette ansvar efter mar- kedsføringsloven, hvilket kendskab Lægemiddelstyrelsen måtte have haft til de faktiske forhold omkring det markedsførte produkt, og hvil-ke udmeldinger og meddelser Lægemiddelstyrelsen i øvrigt måtte være kommet med over for Orifarm forud for styrelsens endelige afgørelse i sagen. 56. Sammenfattende kan det altså lægges til grund, at Sø- og Handels- retten fastslår, at markedsføring af et produkt uden en opdateret mar- kedsføringstilladelse per se udgør en overtrædelse af reglerne om god markedsføringsskik i form af illoyal markedsfortrængning. 57. Orifarm gør gældende, at rettens præmisser er i strid med gældende ret, og at der vil blive skabt en usædvanlig og meget uhensigtsmæssig retstilstand, hvis Østre Landsret tiltræder disse. 58. Det følger af de ovenfor citerede præmisser, at det er Orifarms an- svar, at markedsføringstilladelsen er opdateret (hvilket er logisk), og at det i relation til dette ansvar er underordnet hvilke udmeldinger og meddelelser, der har været fra Lægemiddelstyrelsen (hvilket til gen-gæld må være en fejlslutning). Dette tenderer objektivt ansvar. Retten fastslår herefter, at markedsføringen uden gyldig markedsføringstilla-delse er i strid med markedsføringslovens § 3. 59. Markedsføringslovens generalklausul hviler imidlertid på en subjek- tiv vurdering, dvs. dadelværdighedsvurderingen/vurderingen af illoya-litet m.v. er subjektiv. Derfor kan man ikke indenfor en subjektiv måle-stok fastlægge et ’objektivt ansvar’, og man kan derfor hellere ikke in-denfor den ramme konkludere, at blot fordi man har et (lægemid-del)retligt ansvar for, at en tilladelse er opdateret/uden mangler, så skal der automatisk statueres ansvar efter markedsføringsloven. 60. Det gøres gældende, at de subjektive forhold, som har dannet grundlag for en bestemt adfærd fra Orifarms side, nødvendigvis må være afgørende for vurderingen af, om der foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens § 3. Det er derfor ikke korrekt, når det sluttes, at en overtrædelse af lægemiddellovens § 26 automatisk skulle medfø-re, at der foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens § 3 eller i øvrigt et ansvarsgrundlag. 61. Forudsætningen for, at Orifarm kan pålægges ansvar efter markeds- føringslovens § 3, er derfor, at Glenmark har løftet sin bevisbyrde for, at de konkrete forhold i sagen viser, at Orifarm har handlet subjektivt da- delværdigt, og at en overtrædelse af speciallovgivningen tillige kan an-ses for at udgøre en overtrædelse af markedsføringslovens generalklau-sul. Dette fordrer, at specialreglen har markedsmæssig relevans, herun-der er relevant for kvalificeringen af en adfærd som illoyal i markeds-mæssig henseende og i relation til konkurrenter. 62. Det kan for så vidt angår lægemiddellovens § 26 konkluderes, at denne ikke har markedsmæssig relevans, herunder er relevant for kva- lificeringen af en adfærd som illoyal i markedsmæssig henseende, idet denne i alt overvejende bæres af patientmæssige hensyn. / 11 63. For at vurdere, om der er sket illoyal markedsfortrængning (som statueret af Sø- og Handelsretten), er det nødvendigt at fastslå, hvad der konkret må anses for ”illoyalt” , og hvad der konkret har forårsaget ” markedsfortrængningen” . … 70. Der henvises til 1966-betænkningen samt Forbrugerkommisionens betænkning II, nr. 681/1973 (”1973-betænkningen”). Det er åbenbart, at generalklausulens forhold til specialreguleringen var – og er fortsat – at supplere denne, og det var primært tiltænkt de situationer, hvor en ad-færd muligvis var omfattet af en specialbestemmelse, men hvor ger- ningsindholdet ikke var fuldt ud realiseret: … 72. Forarbejderne indebærer, at der skal udvises tilbageholdenhed med at inddrage generalklausulen ved bedømmelsen af en adfærd, som alle-rede er omfattet og dækket af lægemiddellovgivningen, som er langt strengere og mere specifik sammenholdt med markedsføringsloven. Som nævnt ovenfor er generalklausulen primært tiltænkt de forhold, der ligger på kanten af – eller falder udenfor – specialreglernes typeom-råde eller den øvrige speciallovgivning, eller hvor gerningsindholdet i spe- ciallovgivning ikke er fuldt ud realiseret. 73. Orifarm henviser endvidere til Sø- og Handelsrettens afgørelse trykt i U.2009.1618S (MerckSerono…). … 78. Bestemmelsen i lægemiddellovens § 26 er således udelukkende af offentligretlig karakter, som har til formål at sikre, at lægemiddelmyn- digheden har alle oplysninger og dokumenter om det markedsførte læ- gemiddel. … 81. Det gøres gældende, at vurderingen efter markedsføringslovens § 3 alene knytter sig til stridsproduktet som sådan, dvs. om stridsproduktet i sin udformning og fremtræden er illoyal i forhold til Celon hhv. Glenmark, hvilket ikke er tilfældet. 82. Derimod er stridsproduktets formelle fuldstændige overenstemmel-se med lægemiddellovgivningen ikke relevant for bedømmelsen efter markedsføringslovens § 3, da der ikke hertil er knyttet nogen hensyn til erhvervsdrivende, og da denne adfærd ikke er rettet mod andre er- hvervsdrivende. Der foreligger således ikke ’Schutzzweck’. Lægemid- delstyrelsen har allerede taget stilling til, at markedsføringstilladelsen var mangelfuld (formelt), og Lægemiddelstyrelsen har ligeledes sank-tioneret denne adfærd. 83. Celon og Glenmarks synspunkter i denne sag indebærer reelt, at virksomheder tildeles muligheden for at håndhæve lægemiddellovgiv- ningen overfor konkurrenter med henvisning til generalklausulen i markedsføringslovens § 3. Dette er ikke i overensstemmelse med retstil- standen, og lovgiver har eksplicit søgt at undgå disse situationer ved at udstikke de hensyn, som er relevante for håndhævelsen af markedsfø- ringslovens § 3. Den lægemiddelretlige – formelle – overtrædelse har således ikke markedsmæssig relevans eller ’Schutzzweck’, og den er derfor hverken relevant for vurderingen af, om der foreligger en over- / 12 trædelse af markedsføringslovens § 3, eller vurderingen af, om der fore- ligger et ansvarsgrundlag. Påstået markedsfortrængning 84. Det gøres gældende, jf. ovenfor, at udgangspunktet for vurderingen bør ske i forhold til manglens karakter ift. markedsføringstilladelsen og ikke i det forhold, at Orifarm har solgt uden en ’gyldig’ (opdateret) markedsføringsføringstilladelse. 85. I relation til den påståede markedsfortrængning er det forhold, som selvstændigt har medført, at Glenmark som sælger af det direkte im- porterede SALMEX produkt ikke har været i stand til at opnå det salg, som Glenmark forventede, at Glenmarks pris har været højere end Ori- farms pris. 86. Det er således ikke produktet som sådan, der har været den direkte årsag til markedsfortrængningen af Glenmarks originale produkt, som Sø- og Handelsretten tillige vurderer ikke i sig selv var ulovligt ompak-ket ... 87. Tilbagetrækningen skyldtes alene, at pakningerne af SALMEX, som Orifarm markedsførte, indeholdte et ’parrot-shaped” device, mens der til brug for markedsføringstilladelsen var indsendt et såkaldt ’wide-bottom- shaped’ device. 88. Denne forskel medførte ingen risiko for patientsikkerheden, idet de to devices var funktionelt identiske. Den lægemiddelretlige ’overtræ-delse’ havde derfor alene formel karakter og ingen materiel betydning for produktet eller patientsikkerheden som sådan. Det er følgelig heller ikke den afvigende markedsføringstilladelse, der har været årsag til markedsfortrængningen. … 94. Gengivelsen i dom s. 6 og Vidne 3's forklaring passer med styrelsens egne oplysninger og understøtter det af Orifarm anførte om indholdet af telefonsamtalen den 28. november 2019, samt det i øvrigt anførte om forløbet med Lægemiddelstyrelsen, dennes viden om det markedsførte produkt, tidspunktet for denne viden og betydningen af Lægemiddelstyrelsens tilkendegivelser og mangel på samme i perio-den. Orifarm havde derfor god grund til at forvente, at det svagt afvi-gende device ikke ville kunne føre til, at Orifarm skulle tilbagekalde SALMEX Orifarm, og selskabet kan ikke anses for at have handlet illoy-alt ift. Celon og Glenmark, jf. også pkt. 76. 95. Der kan således heller ikke være tale om - som hævdet af Celon og Glenmark – ” at en eventuel tilbageholdenhed fra Lægemiddelstyrelsens side alene kan skyldes, at Lægemiddelstyrelsen fik vildledende oplysninger omkring sagens faktuelle omstændigheder” . 96. Det er ikke Orifarms problem og ansvar, at der eventuelt internt i Lægemiddelstyrelsen kan have været dårlig kommunikation og infor- mationsudveksling, jf. telefonnotater af hhv. den 13. december 2019 og 8. januar 2020 og pkt. 41 ovenfor. / 13 … 101. Det gøres gældende, at en formel dokumentationsmæssig mangel i ansøgningsgrundlaget ikke har nogen relevans for vurderingen af, om salg (på trods af manglen) er illoyalt i forhold til en bestemt konkurrent (ingen markedsmæssig relevans). Det skete salg kan derfor ikke være il-loyalt i forhold til Glenmark (eller for den sags skyld Celon). … DEN VAREMÆRKERETLIGE TVIST: … 123. Celon og Glenmark anfører imidlertid i Supplerende ankesvarskrift s. 6, at Sø- og Handelsrettens bevisbyrdevurdering, herunder ift. krave-ne til beviset for de hævdede krænkelsers karakter og omfang, er i strid med EU-Domstolens praksis uden dog i øvrigt nærmere at præcisere, hvilken praksis der er tale om. 124. Dette bestrides. Orifarm fastholder endvidere, herunder at selv hvis det måtte lægges til grund, at der for det konkret påviste produkt- eksemplar er tale om en inadækvat præsentation, hvilket bestrides, da har Celon (og Glenmark) ikke sandsynliggjort end sige godtgjort, at dette er tilfældet også for andre produkteksemplarer markedsført af Orifarm. Der henvises omkring bevisbyrde til EU-Domstolens dom i C-348/04 (Boehringer II), præmis 53, jf. præmis 32. … ERSTATNINGSKRAVET: Erstatning baseret på markedsføringsloven … 152.Hovedanbringender: Glenmark har ikke lidt et tab, og der er ikke årsags-sammenhæng. Hvis retten alligevel måtte nå frem til, at der foreligger et an-svarsgrundlag iht. markedsføringslovens § 3, og at der er årsagssammenhæng, gøres det gældende, at der henset til overtrædelsernes karakter i givet fald alene kan blive tale om kompensation i form af rimeligt vederlag, jf. retspraksis om-kring kompensation ved varemærkekrænkelser i forbindelse med parallelimport af medicin. Såfremt retten alligevel udmåler kompensation som en tabserstat-ning, da skal der ske fradrag som følge af Glenmarks manglende iagttagelse af dennes tabsbegrænsningspligt. 153. Selv hvis Landsretten måtte nå frem til, at der foreligger en ansvar- spådragende overtrædelse af markedsføringslovens § 3, da har Glen-mark ikke lidt noget tab, og der foreligger hellere ikke årsagssammen-hæng mellem den påståede overtrædelse af markedsføringslovens § 3 og det lidte tab. 154. De – påståede – skadeforvoldende handlinger er, at Orifarm i for- bindelse med salg af SALMEX ikke har haft en tilstrækkelig dækkende markedsføringstilladelse. Såfremt den – mindre – formalitetsfejl i do- kumentationen indsendt til brug for markedsføringstilladelsen var ble-vet rettet forud for indmeldelsen til Medicinpriser, eller såfremt Ori-farm havde indsendt en variationsansøgning tidligere, var Glenmark al-ligevel blevet ’fortrængt’ fra markedet på grund af den højere pris, som Glenmark krævede. 155. Der er således ingen forskel mellem Glenmarks økonomiske ind- tjening for så vidt angår det konkrete produkt i denne sag sammenlig- / 14 net med den situation, hvor der ikke havde foreligget en – påstået – skadeforvoldende handling, dvs. såfremt Orifarm eksempelvis havde indgivet en variationsansøgning betids. … 159. Hertil kommer, at det vil være stødende, hvis de (typisk) mindre indgribende retsstridige overtrædelser af markedsføringsloven i for- bindelse med parallelimport af medicin skal kunne føre til en langt hø-jere økonomisk kompensation end, hvis forholdet bedømmes efter va- remærkeloven, ligesom der i det hele taget ikke er grundlag for at an- vende helt forskellige principper ved beregningen af økonomisk kom- pensation ved parallelimport af medicin. 160. Glenmark har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, idet denne fra 2. takstperiode var fuldt bekendt med de faktiske forhold omkring Orifarms markedsføring. Glenmark kunne via sin egen prissætning have begrænset tabet. Et eventuelt erstatningsbeløb skal i givet fald reduceres (meget væsentligt) i overensstemmelse hermed.” Under hovedforhandlingen har Orifarm erklæret sig enig i, at Glenmark er på- taleberettiget i forhold til den varemærkeretlige tvist i sagen. Orifarm har om notifikationen af Celon endvidere gjort gældende, at Orifarm som opfølgning på eventuelle indsigelser fortsat kunne trække Salmex Orifarm tilbage fra markedet helt frem til det tidspunkt, hvor lægemidlet blev udbudt til salg i apotekerne. Glenmark og Celon har yderligere anført følgende (henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt): ” 2 1 De nedlagte påstande … Celon er indehaver af varemærket SALMEX, som er registreret i EU for bl.a. inhalationspræparater. Udskrift fra EUIPO vedrørende EUTM 017656943 SALMEX er fremlagt. . Glenmark er eksklusiv licenstager i Danmark for varemærket SALMEX, og Glenmark er i Danmark indehaver af markedsføringstilladelsen til det (direkte importerede) receptpligtige lægemiddel SALMEX (”Salmex Glenmark”), som produceres af Celon. Såvel Celon som Glenmark er således påtaleberettigede i relation til krænkelser af varemærket SALMEX, jf. varemærkeforordningens art. 25. Såvel Celon som Glenmark er desuden berettigede til at påtale den illoyale markedsføring og adfærd i strid med markedsføringsloven, som har medført markedsfortrængning og skadet markedspositionen for Salmex Glenmark til skade for såvel Celon som Glenmark. Celon og Glenmark har i denne sag udnyttet deres respektive påtaleret til fælles at påtale de skete krænkelser, som har påført såvel Celon som Glenmark tab. En opdeling af sådant et krav, som sket i Sø- og Handels- / 15 rettens dom – og helt uden støtte i de af parterne fremsatte anbringen-der – er ikke tidligere set i praksis. … 2.2 Krænkelse af rettighederne til EU-varemærket SALMEX … At Orifarm har solgt Salmex Orifarm uden gyldig markedsføringstilla- delse, medfører også i sig selv, at markedsføringen af produkterne må anses som værende i strid med rettighederne til varemærket SALMEX, jf. varemærkeforordningen art. 9, jf. art. 15, stk. 2. … 2.2.1 Det ompakkede lægemiddels præsentationsmåde … Salmex Orifarm er ompakket og præsenteres på en vis, som i sin helhed utvivlsomst må anses som inadækvat og skadelig: - Etikeringen på doserings- og inhalationsemballagen fremstår som skæv og fejlplaceret; - Der fremgår (ikke oversat) polsk tekst på bagsideetikken i tilknytning til den på inderemballagen trykte vejledning til patienten om brug af inhalatoren; - Der fremgår ikke på yderemballagen tekst, der gør opmærksom på, at det parallelimporterede produkt afviger i udseende fra det direkte im- porterede produkt, Salmex Glenmark; og - De piktogrammer anvendt i indlægssedlen, som er vedlagt det parall- elimporterede produkt, og som er offentliggjort på www.indlaegssedler.dk og xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/leaflets/leaflets.faces, viser ikke den type doserings- og inhalationsemballage, som er parallelimporteret af Ori- farm, nemlig ”parrot-shaped” -inhalatoren, men derimod ”narrow-bottom- shaped” -inhalatoren. De oplistede mangler ved præsentationsmåden for Salmex Orifarm er mangler, der medfører, at produkterne ikke ville gå igennem en kvali- tetskontrol ved Celon og Glenmark, hvilket også blev forklaret i Sø- og Handelsretten, ligesom karakteren og mængden af mangler er egnede til at skabe tvivl om, hvorvidt der er tale om ægte produkter. … At flere af de konstaterede mangler relaterer sig til udformningen af in- halatoren understøtter, at manglerne må tillægges afgørende vægt også i en varemærkeretlig kontekst. Udformningen af inhalatoren tillægges stor vægt af den relevante om- sætningskreds herunder særligt af de patienter, som skal anvende inha- latoren. Enhver ændring af en inhalator omfattet af en markedsførings- tilladelse medfører derfor også krav om variationsansøgning, ligesom det er yderst sjældent, at der gives adgang til substitution, jf. herom ne-denfor afsnit 2.3. … Det gøres af Celon og Glenmark gældende, dels at ovenstående vurde- ring af de faktiske forhold ikke er korrekt, dels at Sø- og Handelsretten pålægger Celon og Glenmark en bevisbyrde, som Celon og Glenmark hverken kan eller bør pålægges, jf. EU-Domstolens praksis og alminde- lige bevisbyrderegler. / 16 Celon og Glenmark kan ikke pålægges at ”godtgøre” , at det eksemplar af Salmex Orifarm, som er afbilledet i bilag 17, ” udgør et repræsentativt udsnit” af de markedsførte produkter. Der er tale om et tilfældigt indkøbt eksemplar, og Orifarm har ikke fremlagt nogen beviser, som på nogen måde indikerer, at eksemplaret ikke er repræsentativt. Det forekommer da også usandsynligt, at så-danne beviser vil kunne fremlægges af Orifarm, da det må lægges til grund, at samme procedure er anvendt for ompakningen af alle mar-kedsførte Salmex Orifarm, hvorimod dette ikke kan lægges til grund for prøvepakningerne afbilledet i bilag 6. Orifarm er i alle tilfælde nærmest til at dokumentere, at det eksemplar af Salmex Orifarm, som er afbilledet i bilag 17, ikke er repræsentativt, såfremt dette gøres gældende af Orifarm, og bevisbyrden påhviler der-for også efter almindelige bevisbyrderegler Orifarm. 2.2.2 Forudgående underretning … Det gøres af Celon og Glenmark gældende, at Salmex Orifarm allerede er udbudt til salg af Orifarm ved anmeldelse af pris og leveringsevne til Lægemiddelstyrelsen. Orifarm anmelder pris og leveringsevne for Sal- mex Orifarm til Lægemiddelstyrelsen én hverdag efter, at underretnin-gen er afsendt af Orifarm, hvilket på ingen vis kan anses rimelig frist til at reagere. Heller ikke for det tilfælde, at det kunne lægges til grund, at udbud til salg først sker ved salg og levering til grossister, apoteker og/eller pa-tienter, kan Orifarm antages at have givet Celon og Glenmark rimelig frist til at reagere. … At der ikke har foreligget særlige omstændigheder, som kunne begrun-de, at Orifarm med rette kunne agere ud fra en kortere frist end 15 da-ge, understøttes af, at Orifarm ikke i deres underretning har oplyst Ce-lon om sådanne omstændigheder eller om den kortere frist, jf. bilag 5. … 2.3 Handlinger i strid med markedsføringsloven … Orifarm har ved markedsføring og salg af Salmex Orifarm klart handlet i strid med grundlæggende lægemiddelretlige principper, jf. også Læ- gemiddelstyrelsen afgørelse om suspendering af Orifarms markedsfø- ringstilladelser samt pålæg om tilbagetrækning af Salmex Orifarm (bi-lag 15). … Udover forklaringen fra Vidne 3, som var advokatfuldmægtig hos Orifarm og som håndterede sagen internt, er der ingen beviser fremlagt i sagen, som understøtter, at Orifarm på nogen vis kunne have en berettiget forventning om, at salget af Salmex Orifarm uden gyldig markedsføringstilladelse var uproblematisk, eller at lægemiddelstyrel-sen ikke tog sagen ” så alvorligt” . (Sø- og Handelsrettens dom s. 21). … Straks Lægemiddelstyrelsen fra Orifarm fik oplyst, at ”parrot-shaped” - inhalatoren allerede blev markedsført, henstillede Lægemiddelstyrelsen / 17 til, at Orifarm straks tilbagetrak produktet, jf. bilag I og bilag J. Det er under de foreliggende omstændigheder helt usædvanligt – og utilste-deligt – at denne henstilling ikke blev fulgt, og at Lægemiddelstyrelsen måtte udstede en egentlig afgørelse. … 2.4.2 Erstatningsopgørelsen … For så vidt angår styrkerne 50+500 mikrog/dosis 60 doser og 50+250 mi- krog/dosis 60 doser er det dokumenteret, at Salmex Glenmark ville ha-ve været det billigste lægemiddel i de relevante substitutionsgrupper i perioden, som erstatningsopgørelsen vedrører, hvis ikke Salmex Ori-farm var blevet markedsført, og at alle købere af Salmex Orifarm i peri-oden derfor i stedet ville have købt Salmex Glenmark. Salmex Glenmark i styrkerne 50+500 mikrog/dosis 60 doser og 50+250 mikrog/dosis 60 doser var således, både før og efter Salmex Orifarm indgik i substitutionsgrupperne, det billigste lægemiddel i substitu- tionsgrupperne, og Salmex Glenmark var, mens Salmex Orifarm indgik i substitutionsgrupperne, det næst billigste produkt, jf. bilag A. For så vidt angår styrken 50+100 mikrog/dosis 60 doser er billedet min- dre entydigt, idet priserne i substitutionsgruppen i perioden lå tæt. Det gøres imidlertid gældende, at forudsætningen om 1:1 markeds- fortrængning også for denne styrke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, li- gesom det for god ordens skyld bemærkes, at alene 116.278 kr. af det opgjorte samlede tab kan henføres til Orifarms salg af denne styrke. … 2.5 Sagsomkostninger Det gøres gældende, at Glenmark og Celon skal tilkendes ikke under 678.000 kr. samlet i sagsomkostninger for sagens behandling for Sø- og Handelsretten som forbudssag og hovedsag, ligesom Glenmark og Ce-lon skal have erstattet deres udgifter for Østre Landsret, jf. retspleje-loven 312. … Det bemærkes, at Celon og Glenmark af procesøkonomiske hensyn valgte at frafalde et anbringende vedrørende nødvendigheden af den skete ompakningen, jf. også afsnit 2.2, hvilket af Sø- og Handelsretten blev tillagt vægt ved deres omkostningsfastsættelse til skade for Celon. Celon og Glenmark frafaldt imidlertid alene dette anbringende som følge af, at retten den 5. januar 2021 – og således dagen inden hoved- forhandlingen – rejste spørgsmål om, hvorvidt dette anbringende med- førte et behov for udsættelse af sagen som følge af en præjudiciel fore- læggelse i en anden verserende sag. Spørgsmålet blev rejst i forbindelse med, at en ny dommer skulle overtage sagen, idet den tidligere dom-mer, som indtil dette tidspunkt havde behandlet sagen, var blevet for-hindret i af deltage i hovedforhandlingen. Orifarm anmodede herefter om sagens udsættelse. Kendelsen om præjudiciel forelæggelse var af-sagt den 3. april 2020. En udsættelse af sagen så tæt på hovedforhandlingen ville have med-ført ikke ubetydelige omkostninger for begge parter, hvorfor anbrin-gendet efter aftale med retten og Orifarm blev frafaldet. Hverken sa- / 18 gens parter eller retten havde tidligere under sagens behandling tilken- degivet et ønske om eller behov for sagens udsættelse, desuagtet at an- bringendet var en del af sagen fra sagens opstart som forbudssag.” Under hovedforhandlingen har Glenmark og Celon om anbringendet, hvorefter Orifarms salg af Salmex Orifarm uden gyldig markedsføringstilladelse i sig selv medfører, at markedsføringen af produkterne må anses som værende i strid med rettighederne til varemærket Salmex, navnlig henvist til EU-Domstolens dom i sag C-337/95 (Parfums Christian Dior), præmis 43, hvorefter krænkelse af et varemærkes omdømme i princippet kan være skellig grund (nu rimelig grund) som omhandlet i varemærkeforordningens artikel 15, stk. 2, således at varemærkeindehaveren kan modsætte sig fortsat markedsføring af de pågæl-dende varer. Landsrettens begrundelse og resultat Den markedsføringsretlige tvist Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af Sø-og Handelsretten, at spørgsmålet om markedsføringslovens anvendelse alene vedrører forholdet mellem Orifarm og Glenmark, der er indehaver af den originale markedsfø- ringstilladelse til Salmex i Danmark og er til stede på det danske marked. Det må lægges til grund, at lægemiddelloven ikke udtømmende regulerer kra-vene til erhvervsdrivende på markedet for lægemidler, og at markedsføringslo-ven således efter omstændighederne kan finde anvendelse i forholdet mellem Orifarm og Glenmark. Spørgsmålet er herefter, om Orifarm har handlet i strid med markedsføringsloven, herunder navnlig lovens § 3, stk. 1, om god mar- kedsføringsskik, og om der i givet fald er grundlag for at pålægge Orifarm et erstatningsansvar efter markedsføringslovens § 24, stk. 2. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens afgørelse af 9. januar 2020, at Lægemid- delstyrelsen vurderer, at Orifarm har overtrådt lægemiddellovens § 26 ved at have markedsført Salmex i pakninger med et ”parrot-shaped” device, inden styrelsen modtog og godkendte en variationsansøgning fra Orifarm. Afgørelsen er endelig, og landsretten lægger således til grund, at Orifarm har overtrådt den pågældende bestemmelse i lægemiddelloven. Kravene til den ansøgningsproces ved ændringer i grundlaget for en markedsføringstilladelse, der følger af læge- middellovens § 26, skal sikre, at Lægemiddelstyrelsen kan træffe afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Bestemmelsens forarbejder henviser til den EU-retlige regulering, hvorefter formålet med den fastlagte procedure navnlig er vareta- gelsen af hensynet til folkesundheden og det pågældende lægemiddels kvalitet, sikkerhed og virkning. Disse offentlige interesser varetages af Lægemiddelsty- relsen som den sagligt kompetente myndighed på området, herunder efter be- stemmelserne om tilsynsbeføjelser og straf i lægemiddelloven. / 19 På baggrund af det anførte og efter en samlet vurdering af sagsforløbet finder landsretten, at Orifarms markedsføring af det parallelimporterede og ompak-kede Salmex-produkt (Salmex Orifarm), der indeholdt et ”parrot-shaped” devi-ce, ikke udgør en sådan illoyal adfærd over for Glenmark, at bestemmelsen i markedsføringslovens § 3, stk. 1, er tilsidesat. Landsretten har herunder bl.a. lagt vægt på, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at antage, at Ori-farms dispositioner har haft til formål at omgå kravet efter lægemiddelloven om indsendelse og godkendelse af en variationsansøgning med henblik på at fortrænge Glenmark fra markedet. Orifarm indsendte efterfølgende en varia-tionsansøgning den 19. december 2019, som blev godkendt af Lægemiddelsty-relsen den 3. juni 2020. Det forhold, at Lægemiddelstyrelsen ved mail af 20. de-cember 2019 til Orifarm anmodede Orifarm om en frivillig tilbagekaldelse af de markedsførte Salmex Orifarm-produkter, kan efter omstændighederne i sagen, herunder uenigheden mellem Orifarm og Lægemiddelstyrelsen om hjemmels-grundlaget for en sådan tilbagekaldelse, ikke føre til en ændret vurdering. Det samme gælder det forhold, at Orifarm ikke direkte har notificeret Glenmark om parallelimporten af Salmex-produktet. Glenmark blev derimod efter forklarin-gen afgivet af Vidne 2 i hvert fald orienteret af Celon herom den 6. november 2019. Der er heller ikke grundlag for at antage, at de øvrige bestemmelser i markeds- føringsloven, som Glenmark har påberåbt sig, er overtrådt. Der foreligger herefter ikke en overtrædelse af markedsføringsloven, som kan danne grundlag for erstatning efter lovens § 24, stk. 2. Den varemærkeretlige tvist Det lægges til grund som ubestridt, at Glenmark som eksklusiv licenstager i Danmark er påtaleberettiget i forhold til den varemærkeretlige tvist. Landsretten tiltræder af de af Sø-og Handelsretten anførte grunde, at Celon som varemærkeindehaver har fået en rimelig frist til at reagere på den påtænkte ompakning fra Orifarm. Den omstændighed, at Orifarm var påbegyndt forbe- redelseshandlinger til markedsføringen af Salmex Orifarm, herunder ved at anmelde pris og leveringsevne til Lægemiddelstyrelsen den 4. november 2019, ændrer ikke herved, idet det må lægges til grund, at Orifarm helt frem til den 18. november 2019, hvor Salmex Orifarm blev udbudt til salg i apotekerne, fort-sat kunne trække lægemidlet tilbage fra markedet. At Orifarm ikke foretog en selvstændig underretning af Glenmark som eksklusiv licenstager findes heller ikke at udgøre en varemærkeretlig krænkelse. Angående Orifarms ompakning af de parallelimporterede produkter og de om- pakkede produkters præsentationsmåde, herunder tillægsetikettens placering, den polske tekst på bagsideetiketten og piktogrammets angivelse af en anden / 20 inhalator end den faktisk markedsførte, finder landsretten, at Orifarm har godtgjort, at ompakningen ikke vil skade produktets originaltilstand eller va- remærket Salmex eller Celons omdømme. Landsretten har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Sø- og Handelsretten. Endelig findes der heller ikke grundlag for at antage, at Orifarms ovennævnte overtrædelse af lægemiddellovens § 26 kan medføre skade på varemærket Sal-mex eller Celons omdømme. Landsretten tiltræder således, at Orifarm ikke har krænket Celons varemærke-ret ved den skete parallelimport og ompakning, og der er herefter ikke anled-ning til at tage stilling til spørgsmålet om vederlag og erstatning. Orifarm frifindes på denne baggrund for de af Glenmark og Celon nedlagte påstande. Efter sagens udfald skal Glenmark og Celon i sagsomkostninger for begge retter og for forbudssagen betale 725.500 kr. til Orifarm. 700.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 25.500 kr. til retsafgift. For så vidt angår denne sag, er der ud over sagens værdi ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter, parternes interesse i sagen og advokatarbejdets omfang. Det er endvidere indgået, at Glenmark og Celon kort tid før hovedforhandlingen i Sø- og Handelsretten frafaldt anbringendet om nødvendigheden af den skete ompakning. Endelig er sagsomkostningerne for så vidt angår den varemærkeretlige tvist fastsat – som anført i Højesterets dom af 30. november 2020 gengivet i U2021.958 (Ørsted) – så det sikres, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellek-tuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties), idet det bemærkes, at ud-gifterne til advokat i forbudssagen ikke er oplyst. Landsretten har heller ikke i øvrigt oplysninger om forbudssagens varighed og omfang, hvorfor sagsom-kostningerne vedrørende forbudssagen er fastsat skønsmæssigt. THI KENDES FOR RET: Orifarm A/S frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Celon Pharma Spółka Akcyjna (S.A.) inden 14 dage betale 725.500 kr. til Ori-farm A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. december 2021 Sag BS-1 1913/2021-OLR (10. afdeling) Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Celon Pharma Spółka Akcyjna (S.A.) (begge ved advokat Claus Barrett Christiansen ) mod Orifarm A/S (advokat Jens Jakob Bugge ) og Sag BS-1 1623/2021-OLR (10. afdeling) Orifarm A/S (advokat Jens Jakob Bugge ) mod Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB (advokat Claus Barret Christiansen ) Sø- og Handelsretten har den 9. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 4549/2020-SHR). 2 Landsdommerne Malou Kragh Halling Nicolai Uggerhøj-Winther og Henrik Hjort Elmquist har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; Orifarm A/S, har i sag BS-11623/2021-OLR nedlagt påstand om frifindelse. Indstævnte, Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB, i sag BS-11623/2021-OLR og appellanterne; Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Celon Pharma Spółka Akcyjna (S.A) i sag BS-11913/2021-OLR har i begge sager gentaget deres påstande for Sø- og Handelsretten 0g således nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Orifarm A/S forbydes i Danmark at udbyde, sælge eller på anden måde mar- kedsføre produkterne: Salmex 50+100 mikrogramldosis, 60 doser inhalationspulver; afdelt, Salmex 50+250 mikrogramldosis, 60 doser inhalationspulver; afdelt; Salmex 50+500 mikrogramldosis, 60 doser inhalationspulver; afdelt, importeret fra Polen og ompakket som vist i bilag 6. Påstand 2 Orifarm A/S tilpligtes at betale 1.817.002 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Orifarm A/S har i sag BS-11913/2021-OLR over for påstand 1 nedlagt påstand om frifindelse 0g over for påstand 2 frifindelse; subsidiært frifindelse mod beta-ling af et af retten fastsat mindre beløb end 1.817.002 kr: Parterne omtales herefter i forkortet form som henholdsvis "Orifarm? "Glen- mark?' og "Celon? Supplerende sagsfremstilling For landsretten er blandt andet fremlagt Lægemiddelstyrelsens telefonnotat af 28. november 2019 om samtale mellem styrelsens medarbejder; <anonym>Person 4</anonym> 0g medarbejder ved Orifarm; <anonym>Person 1</anonym> "Kommentarer Den 28-11-2019 har jeg snakket med <anonym>Person 1</anonym> fra Orifarm; om de skal informere Lægemiddelstyrelsen da de har set små ændringer til Salmex. Det er et inhalationslægemiddel. Det drejer sig om devicet. Der er sket små ændringer, men de er meget små og Orifarm er i tvivl om de er relevante. Fx er der stadig dosistæller på devicet 3 Jeg nævner at det kan være en notifikation til Lægemiddelstyrelsen da indre emballage er ændret. Under vores videre snak, diskuterer vi at det også kan være en variation; hvis ændringen kan have betydning for et eller andet. Vi aftaler at jeg vender tilbage per mail senere eller fredag:' 99 Af Lægemiddelstyrelsens telefonnotater af henholdsvis 13. december 2019 og 8. januar 2020 om samtaler mellem <anonym>Person 3</anonym> Lægemiddelstyrelsen, 0g <anonym>Vidne 3</anonym> Orifarm, fremgår: " Telefonnotat <anonym>Vidne 3</anonym> Orifarm 13.12.19 Kommentarer <anonym>Vidne 3</anonym> ringede mig op, for at høre nærmere om vores meddelelse om at der skulle indsendes en variation Der er nærmest ingen forskel på de to devices og hun kunne ikke helt se hvorfor det ikke kunne klares med en notifikation. Jeg oplyser at vi jo ikke har modtaget nogle oplysninger om det nye de- vice fra dem og derfor ikke har nogen som helst mulighed for at vurde-re om der er en forskel af betydning på de to devices. Derfor er det nødvendigt at de indsender en variation med alle relevante oplysnin-ger; således at vi kan tage en beslutning på et oplyst grundlag: Hvis der findes at der er forskelle af betydning kan det fx betyde at der ikke kan være substitution mellem deres 0g de andre produkter: <anonym>Vidne 3</anonym> mente umiddelbart de havde indsendt noget information om-kring de to devices etc. pr. mail, men jeg oplyste at så vidt jeg vidste havde ikke modtaget sådan information. Jeg oplyste samtidig <anonym>Vidne 3</anonym> om, at vi sent den 6. december havde mod - taget en henvendelse fra Bech Bruun; som rejser nogle spørgs - mållbekymringer omkring markedsføringen af Salmex, bl.a. om forskel - len i devices 0g om mangler i deres indlægsseddel. På baggrund af henvendelsen fra Bech Bruun vil vi opstarte en sag og Orifarm vil såle- des blive kontaktet af vores tilbagetrækningsteam som vil have flere opklarende spørgsmål. Vi kan selvfølgelig ikke blot kan agere ud fra Bech Bruuns oplysninger; men vil træffe en beslutning ud fra en samlet vurdering af sagen. <anonym>Vidne 3</anonym> forklarer at der efter deres vurdering er tale om to nærmest identiske devices, som fungerer funktionelt på helt samme måde. De mener derfor ikke at der er nogen patientrisiko. Hun oplyser desuden at ja, deres indlægsseddel er opbygget anderledes en Glenmarks, men at alle de samme oplysninger om fx bivirkninger er tilgængelige. Jeg oplyser at alt dette kan de selvfølgelig forklare VID (tilbagetræknings-teamet), når de får en henvendelse derfra om sagen. Hun oplyser at de snarest muligt vil indsende variationsanmodningen omkring devicet og at de vil afvente en henvendelse fra VID om en evt. tilbagetrækningssag. 99 "Original dato 08-01-2020 Telefonnotat - <anonym>Vidne 3</anonym> Orifarm KI: 10.34 Jeg har taget kontakt til <anonym>Vidne 3</anonym> Orifarm; vedrørende Salmex sagen. Vi snakker først ganske kort om hendes agtindsigtsanmodning, for at få denne præciseret. Dernæst spørger jeg om jeg på baggrund af hendes kollega <anonym>Vidne 1's</anonym> brev, kan drøfte Salmex sagen og en evt. frivillig tilbagetrækning, eller om jeg hellere skal drøfte sagen med <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> oplyser at vi godt kan drøfte sagen. Jeg oplyser at vi vurderer at Orifarm; på baggrund af oplysninger fra dem selv og fra Bech Bruun; har markedsført et lægemiddel i en pri- mærpakninglmedical device som ikke stemmer overens med det god- kendte device og som de ikke på forhånd har fået godkendt af Læge - middelstyrelsen. Da devicet ikke er godkendt af LMST, har Orifarm så - ledes markedsført et lægemiddel ulovligt og allerede solgt en større mængde af lægemidlet í det ikke godkendte device , idet virksomheden er forpligtet til at ansøge om en variation for sådanne ændringer; inden lægemidlet markedsføres. Vi mener at vi på baggrund af den manglende ansøgning om variation 0g LMST godkendelse af denne, har bjemmel til at suspendere deres markedsføringstilladelse og dermed udstede et påbud om tilbagetræk-ning af lægemidlet fra de danske apoteker: Vi vil selvfølgelig gå med til en løsning hvor Orifarm frivilligt tilbagetrækker lægemidlerne, men vi er altså ikke enige i <anonym>Vidne 1's</anonym> vurdering af at vi ikke skulle have hjemmel til at påbyde en tilbagetrækning af lægemidlet. Det vil dog være nødvendigt at vi tillige suspenderer markedsføringstilladelserne: Vi mener at de har overtrådt et af de grundlæggende principper for markedsføring af lægemidler i Danmark og vi mener også at denne ulovlige markedsføring bør have den konsekvens at de ulovlige pak-ninger af lægemidlerne skal trækkes tilbage fra markedet. <anonym>Vidne 3</anonym> oplyser at hun vil snakke sagen igennem med sine leder og vende tilbage senere på dagen: Telefonnotat <anonym>Vidne 3</anonym> Orifarm Kl 11.55 <anonym>Vidne 3</anonym> ringer mig op igen; efter at have drøftet sagen internt i Orifarm. De har umiddelbart følgende bemærkninger til sagen: De havde indledningsvist vurderet at en variation ikke var nødven- dig, idet der var s lille forskel på de to devices. Ingen patienter vil opdage forskellen og der er ingen patientrisiko. Hvis vi kigger på deres variationsansøgning, vil vi nok være enige med dem i, at der er tale om ubetydelige ændringer i devicet. De har; da de blev klar over at de skulle indsende en variation for det nye device, tilbageholdt alle yderligere pakninger af lægemid-lerne på deres lager; således at ingen yderligere produkter er sendt ud til grossister og apoteker. 5 De har indsendt en variationsansøgning om det nye device og ind- lægsseddel, sådan som LMST har krævet. 2 ud af 3 styrker af lægemidlet er udsolgt 0g udgået i Medicinpriser og der er derfor ikke flere af disse pakninger tilbage på markedet. Den sidste styrke er meldt i leveringssvigt fra grossisterne 0g de estimerer at der er ca. 150 pakninger 'tilbage på markedet fordelt over ca. 300 apoteker: Da den sidste styrke er i leveringssvigt vil lægemidlet udgå af Medicinpriser med effekt fra på mandag. Lægemidlet vil derfor kun være tilgængeligt på nogle få apoteker frem til på mandag hvis det ikke når at blive udsolgt inden. Det er en meget kort tidsperiode. Samtidig vil det være en stor gene og ar-bejde for apotekemne at skulle tilbagetrække denne meget lille mængde lægemidler; hvor der ikke er nogen patientrisiko . De mener på baggrund af disse argumenter; at det vil uproportionalt af LMST at suspendere markedsføringstilladelsen og påbyde en tilbage- trækning. Som sagt har de ikke bevidst forsøgt at snyde; men har blot vurderet behovet for variation anderledes end Lægemiddelstyrelsen. Derudover beder <anonym>Vidne 3</anonym> om de mere præcise lovhenvisninger for dem hjemmel der giver os adgang til suspension og tilbagetrækning. Jeg op lyser at det drejer sig 0m lægemiddellovens $ 26, $ 14, stk 2, nr. 3 0g $ 46, stk. 1, nr 8 Jeg oplyser at vi umiddelbart ikke er enige i at det vil være uproportio-nalt at suspendere lægemidlet og kræve en tilbagetrækning idet de fort-sat markedsfører 0g sælger et lægemiddel i et device de ikke har god-kendt 0g at de samtidig ikke frivilligt har trukket pakningerne tilbage. Vi vil diskutere deres bemærkninger internt og jeg vil vende tilbage. Telefonnotat <anonym>Vidne 3</anonym> Orifarm KL 14.40 Jeg ringer <anonym>Vidne 3</anonym> op igen. Vi har internt diskuteret sagen og deres be- mærkninger og fastholder vores vurdering af, at Orifarm ulovligt har markedsført et lægemiddel i et ikke-godkendt device; idet de ikke har indsendt og fået godkendt en variationsansøgning inden markedsførin-gen af pakninger med et nyt device. Vi mener at det er en klar overtræ-delse af Iml 8 26 og dermed en overtrædelse af en af de grundlæggende lægemiddelretlige principper; Principper som alle virksomheder skal følge for at garantere sikre lægemidler og som er med til at skabe fair og lige vilkår for alle virksomheder der markedsfører lægemidler på det danske marked. Det fremgår desuden klart af vejledningen til parallelimport, at hvis der er foretaget ændringer i det parallelimporterede præparats udseende primæremballage, m.m i forhold til det, der var gældende på tidspunk-tet for udstedelsen af markedsføringstilladelsen til parallelimport i Danmark, må de ændrede leverancer som udgangspunkt ikke bringes i handlen; før styrelsen giver tilladelse hertil. Kun ved ændring af et læ-gemiddels udseende, der ikke er affødt af en kompositionsændring, og hvor ændringen alene omfatter prægning delekærv ogleller tabletform; kan præparatet fortsat bringes i handlen; indtil Lægemiddelstyrelsen eventuelt bestemmer det modsatte. Vi har derfor til hensigt at træffe afgørelse efter Iml 8 26 og 14, stk. 2, nr 3 0g suspendere deres markedsføringstilladelse til de 3 produkter; Her- efter vil vi påbyde at de resterende lægemiddelpakninger skal trækkes tilbage fra markedet; jf. Iml $ 46, stk. 1, nr. 8. Vi mener ikke at dette er en uproportional handling: Orifarm har nægtet frivilligt at tilbagetræk-ke lægemidlerne fra markedet og vi finder derfor ikke at vi har andre handlemuligheder over for den ulovlige markedsføring af lægemidler; Hvis Orifarm forinden meddeler at de har til hensigt frivilligt at tilbage- trække lægemidlerne fra markedet, vil det ikke være nødvendigt at suspendere markedsføringstilladelserne. <anonym>Vidne 3</anonym> meddeler at hun vil oplyse sin leder om vores holdning 0g vil vende tilbage med et svar senest ved denne arbejdsdags udgang ' 99 Forklaringer <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun ikke tidligere har arbejdet med lægemidler i sit virke som advokatfuldmægtig. Hun kan afvise; at Orifarm skulle have givet Lægemiddelstyrelsen vildledende oplysninger vedrø-rende sagens faktuelle omstændigheder; Hun kan genkende indholdet af den telefonsamtale med <anonym>Person 3</anonym> fra Lægemiddelstyrelsen; som er gengivet i styrelsens telefonnotat af 8.januar 2020, men hun ville have fremhæ-vet en række andre ting; Notatet udtrykker telefonsamtalen set gennem Læge-middelstyrelsens briller. Det var hendes indtryk; at Lægemiddelstyrelsen havde stor forståelse for Orifarms situation; og at samtalen i øvrigt fandt sted i en uformel og god dialog. Indgangen til samtalen var en aktindsigtsansøgning fra Orifarm. I forhold til samtalen kl. 10.34 oplevede hun, at <anonym>Person 3</anonym> "fiskede? efter en status på sagen, herunder om den var gået i sig selv fordi der ikke var flere af Orifarms produkter på markedet. Hun havde ikke tallene for de resterende produkter på markedet på det tidspunkt. Inden samtalen kl. 11.55 havde hun haft lejlighed til at drøfte sagen internt i Orifarm <anonym>Person 3</anonym> var positivt overrasket over; at der alene var ca. 150 pakninger tilbage på markedet, og hun sagde; at hun ville undersøge, om dette gav anledning til en ændret opfattelse fra Lægemiddelstyrelsens side. Det er korrekt; at de drøftede spørgsmålet om proportionalitet under denne samtale. Det var dog først under samtalen kl. 14.40, at spørgsmålet om proportionalitet navnlig blev drøftet. <anonym>Person 3</anonym> udviste forståelse for Orifarms stillingtagen til sagen Det er formentlig rigtigt; at <anonym>Person 3</anonym> nævnte, at der var tale om en over-trædelse af lægemiddellovens $ 26. Orifarm har generelt et godt samarbejde med Lægemiddelstyrelsen og havde også indledningsvis en god dialog med styrelsen om denne sag, der forløb stille 0g roligt. Der kom imidlertid et massivt pres fra modparten; der fik Lægemiddelstyrelsen til at sadle om i sidste øjeblik Hun kan ikke genkende et billede af; at Lægemiddelstyrelsen ikke skulle have behandlet sagen med den fornødne hurtighed. Fra den 23. december 2019 til den 8.januar 2020 hørte Orifarm dog ikke fra styrelsen; og da de hørte fra sty- relsen igen; havde Orifarm stort set ikke flere af de omstridte produkter på markedet længere. Hun deltog ikke i drøftelsen den 28. november 2019 mellem <anonym>Person 1</anonym> 0g Lægemiddelstyrelsen. Orifarm orienterede Lægemiddelstyrelsen den 28.november 2019 om inhalatorens udformning. Det skete alene telefonisk; da det blev vurderet, at det var hurtigere end en skriftlig orientering. Det lå ikke i kor-tene, at Orifarm også skulle orientere Lægemiddelstyrelsen om, hvornår Ori-farm begyndte at sælge den inhalator; der var "parrot-shaped? De sendte ikke fysiske eksemplarer heraf ind til Lægemiddelstyrelsen; da styrelsen ikke efters-purgte det. Under telefonsamtalen med <anonym>Person 3</anonym> den 13. december 2019 drøftede de ikke; om Lægemiddelstyrelsen havde et sådant behov. Hun kan ikke huske; om hun under samtalen skulle have sagt til <anonym>Person 3</anonym> at hun umiddelbart mente, at Orifarm havde indsendt "noget information omkring de to devices etc. på mail" , sådan som det fremgår af styrelsens tele-fonnotat. Hun har ikke på noget tidspunkt drøftet med Lægemiddelstyrelsen; om Orifarm kunne sælge produkterne; selv om de ikke var omfattet af mar-kedsføringstilladelsen. Der har heller ikke været drøftelser med styrelsen om at stoppe salget på noget tidspunkt. Det var Orifarms opfattelse; at markedsfø-ringstilladelsen var givet til lægemidlet og ikke til det pågældende "device" Orifarm er dog klar over; at et device har betydning i den forbindelse, og det var da også grunden til, at de selv henvendte sig til styrelsen for at drøfte dette spørgsmål. Hun har ikke selv nogen holdning til, om der var tale om en større eller mindre ændring af devicet. Det er den regulatoriske afdeling der har kompetencen på dette område. Hun har ikke drøftet med Lægemiddelstyrelsen; om Glenmark havde indgivet en variationsansøgning for et device; der var 99 'parrot- shaped?" Det var ikke relevant for Orifarms sag. <anonym>Vidne 2</anonym> har om gengivelsen af sin forklaring for Sø- og Handelsret-ten forklaret, at sagen mod Glenmark rettelig allerede var anlagt af <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> da Glenmark flyttede markedsføringstilladelsen til Tyskland. Et "wide-bottom- shaped' device er rettelig billigere at producere end et "narrow-bottom-shaped? Hun har endvidere forklaret, at hun ikke længere er ansat hos Glenmark; idet hun nu ejer og er direktør i konsulentfirmaet Aceso Nordic. Hun arbejder dog som konsulent for Glenmark vedrørende denne sag. Hun har erfaring med processen for variationsansøgninger; Glenmarks produkt Salmex; der var "narrow-bottom- shaped? var efter hendes opfattelse det første pro-dukt, der fik en tilladelse til generisk substitution. Det var i april 2018. Hun deltog i ansøgningsprocessen; der tog et halvt år i Danmark og to år i Norden. Glenmark skiftede til "wide-bottom- shaped' efter en indgående dialog med Lægemiddelstyrelsen. Styrelsen kunne indledningsvis ikke love, at Glenmark kunne beholde sin substitution ved en sådan ændring. Glenmark var derfor i kontakt med styrelsens nationale scientific advisory board for at få et for-håndstilsagn; før de indsendte en variationsansøgning. For Lægemiddelstyrel-sen virkede det som en stor ændring Glenmark fik det indtryk; at det var svært at få godkendelsen til den nye form; 0g det tog tid. Efter hendes opfattelse er 8 det oplagt; at et "parrot-shaped? device også ville kræve en variationsansøg-ning. Udseendet kan også have betydning for patientens brug af produktet, Der er lavet undersøgelser; som viser dette. Hun har ikke oplevet; at et af deres egne produkter skulle tilbagekaldes som følge af en manglende markedsføringstilla-delse; men af andre grunde. Det er Glenmarks procedure i sådanne tilfælde at man inden for 12 timer eller inden næste arbejdsdag skal følge en henstilling fra Lægemiddelstyrelsen om frivillig tilbagetrækning. Noget tilsvarende er hendes erfaring fra andre firmaer; hvor hun har arbejdet. En notificering med en frist på 10 hverdage giver efter hendes opfattelse ikke mulighed for at ændre et pro-dukt, idet der er for mange procestrin; som man skal igennem. Det er hende, der for Glenmark har indkøbt et prøveeksemplar af Orifarms produkt. Det var grossisten; der udvalgte det konkrete eksemplar; 0g sendte det til Glenmark. Det er korrekt, at det er Glenmark, der er eksklusiv licenstager for varemærket Salmex i Danmark, 0g at det er Glenmark, og således ikke Celon; der har ansva-ret for 0g kompetencen vedrørende markedsføringen af Salmex i Danmark. Hun er ikke enig i, at der er en usikkerhed vedrørende forudsætningen om 1:1 markedsfortrængning i erstatningsopgørelsen. Det gælder navnlig i forhold til produkterne med de to højeste styrker, hvor der kun var to producenter på markedet, 0g Glenmark havde det billigste produkt. I forhold til den laveste styrke medgiver hun; at erstatningsopgørelsen på dette punkt er udtryk for en vurdering fra hendes side. Priserne lå tæt på hinanden; og Glenmark havde næ-sten 50 % af markedet; hvilket kan skyldes; at dette produkt bruges til børn 0g førstegangsbrugere med lav dosis. Glenmark var meget opmærksomme på pa- tientsikkerheden; 0g derfor var der bl.a: placeret piktogrammer på selve devicet og udarbejdet en udvidet vejledning til brugerne. Derfor vurderer hun; at kun-derne fortsat ville have valgt deres produkt;, hvis Orifarm ikke havde været på markedet med sit produkt. Glenmark ville efter hendes opfattelse ikke som Ori-farm kunne stå i en situation, hvor produkter kom retur, idet Glenmark vedva-rende kunne levere til hele markedet. Det er meget dyrt at nedsætte prisen for et produkt. Derfor vurderede Glenmark, at det ikke gav mening at nedsætte prisen på Glenmarks produkt for at kunne konkurrere med Orifarms produkt. Det er korrekt, at man som patient kan vælge et dyrere produkt. Glenmark er ikke blevet dømt for at krænke <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender for Sø- og Handelsretten og har i øv-rigt i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de anbringender; der er angivet i deres respektive sammenfattende processkrifter. Orifarm har herunder yderligere anført følgende (henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt): "SAGERNES FORMALITET: /9 … 5. … Det gøres således ift. den varemærkeretlige tvist gældende i over - ensstemmelse med dom s. 47, at spør gsmålet om varemærkekrænkelse angår forholdet mellem varemærkeindehaveren Celon og Orifarm som parallelimportør , hvorfor Glenmark som udgangspunkt ikke er påtale- berettiget. Det er muligt, at Glenmark , hvis denne må anses som licens- tager ift. varemærket SALMEX, tillige har påtalekompetence ift. den va- remærkeretlige tvist, jf. varemærkeforordningens artikel 25. Dette for - udsætter dog som minimum, at det dokumenteres, at Glenmark havde en eksklusiv varemærkelicens senest på tidspunktet for sagens afgørel-se i Sø- og Handelsretten. 6. Den markedsføringsretlige tvist er mellem Orifarm og Glenmark , der er indehaver af den originale markedsføringstilladelse og til stede på det danske marked. Celon har ingen påtalekompetence i den sammen-hæng, jf. markedsføringslovens § 32, herunder fordi Celon , der ikke er til stede på det danske marked, ikke har en aktuel og konkret interesse i at få pådømt forholdet. Den markedsføringsretlige tvist vedrører i reali-teten alene Glenmarks ret til forbud og erstatning baseret på Orifarms eventuelt ansvarspådragende undladelser og handlinger ift. Glenmark på det danske marked. … SAGERNES KERNE: Den markedsføringsr etlige tvist … 16. Det gøres gældende, at lægemiddellovens § 26 ikke har markeds- mæssig relevans men i alt væsentligt er båret af patientmæssige hensyn. Orifarms eventuelle overtrædelse af denne lovbestemmelse medfører derfor ikke, at der samtidig foreligger en overtrædelse af markedsfø- ringslovens § 3. Alene derfor skal Orifarm frifindes. Det bemærkes sam- tidig, at styrelsen i øvrigt har fastslået, at der ikke var risiko for patient- sikkerheden. 17. Selv hvis markedsføringsloven skulle være relevant, hvilket bestri- des, medfører det forhold, at Lægemiddelstyrelsen i sidste ende ændre-de sin oprindelige opfattelse af, om den mindre afvigelse i inhalatoren hhv . medsendt ved ansøgningen om markedsføringstilladelse og den faktisk markedsførte inhalator a) krævede en variationsansøgning og b) måtte kræve et påbud om tilbagetrækning fra apoteker (men ikke for -brugerne), ikke – herunder henset til de konkrete omstændigheder – at markedsføringen frem til påbuddet indebar en overtrædelse af mar - kedsføringslovens § 3. 18. Orifarm har ikke i den konkrete situation, herunder i lyset af tids- punktet for Lægemiddelstyrelsens fulde viden om det faktisk markeds- førte lægemiddel og styrelsens tilkendegivelser , handlet subjektivt da- delværdigt ift. Glenmark (og Celon ) på en sådan måde, at der foreligger et ansvarsgrundlag efter markedsføringslovens § 3. … 55. Sø- og Handelsrettens præmisser må læses på den måde, at en (for - sætlig) overtrædelse af speciallovgivningen (lægemiddellovens § 26) ved markedsføring af et produkt i sig selv udgør en overtrædelse af den generelle markedsretlige regulering (markedsføringslovens § 3). Det /10 fremgår videre, at det er uden betydning for dette ansvar efter mar - kedsføringsloven, hvilket kendskab Lægemiddelstyrelsen måtte have haft til de faktiske forhold omkring det markedsførte produkt, og hvil-ke udmeldinger og meddelser Lægemiddelstyrelsen i øvrigt måtte være kommet med over for Orifarm forud for styrelsens endelige afgørelse i sagen. 56. Sammenfattende kan det altså lægges til grund, at Sø- og Handels- retten fastslår , at markedsføring af et produkt uden en opdateret mar - kedsføringstilladelse per se udgør en overtrædelse af reglerne om god markedsføringsskik i form af illoyal markedsfortrængning. 57. Orifarm gør gældende, at rettens præmisser er i strid med gældende ret, og at der vil blive skabt en usædvanlig og meget uhensigtsmæssig retstilstand, hvis Østre Landsret tiltræder disse. 58. Det følger af de ovenfor citerede præmisser , at det er Orifarms an- svar, at markedsføringstilladelsen er opdateret (hvilket er logisk), og at det i relation til dette ansvar er underordnet hvilke udmeldinger og meddelelser , der har været fra Lægemiddelstyrelsen (hvilket til gen-gæld må være en fejlslutning). Dette tenderer objektivt ansvar . Retten fastslår herefter , at markedsføringen uden gyldig markedsføringstilla-delse er i strid med markedsføringslovens § 3. 59. Markedsføringslovens generalklausul hviler imidlertid på en subjek- tiv vurdering, dvs. dadelværdighedsvurderingen/vurderingen af illoya-litet m.v. er subjektiv . Derfor kan man ikke indenfor en subjektiv måle-stok fastlægge et ’objektivt ansvar ’, og man kan derfor hellere ikke in-denfor den ramme konkludere, at blot fordi man har et (lægemid-del)retligt ansvar for , at en tilladelse er opdateret/uden mangler , så skal der automatisk statueres ansvar efter markedsføringsloven. 60. Det gøres gældende, at de subjektive forhold, som har dannet grundlag for en bestemt adfærd fra Orifarms side, nødvendigvis må være afgørende for vurderingen af, om der foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens § 3. Det er derfor ikke korrekt, når det sluttes, at en overtrædelse af lægemiddellovens § 26 automatisk skulle medfø-re, at der foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens § 3 eller i øvrigt et ansvarsgrundlag. 61. Forudsætningen for , at Orifarm kan pålægges ansvar efter markeds- føringslovens § 3, er derfor , at Glenmark har løftet sin bevisbyrde for , at de konkrete forhold i sagen viser , at Orifarm har handlet subjektivt da- delværdigt, og at en overtrædelse af speciallovgivningen tillige kan an-ses for at udgøre en overtrædelse af markedsføringslovens generalklau-sul. Dette fordrer , at specialreglen har markedsmæssig relevans, herun-der er relevant for kvalificeringen af en adfærd som illoyal i markeds-mæssig henseende og i relation til konkurrenter . 62. Det kan for så vidt angår lægemiddellovens § 26 konkluderes, at denne ikke har markedsmæssig relevans, herunder er relevant for kva- lificeringen af en adfærd som illoyal i markedsmæssig henseende, idet denne i alt overvejende bæres af patientmæssige hensyn. /11 63. For at vurdere, om der er sket illoyal markedsfortrængning (som statueret af Sø- og Handelsretten), er det nødvendigt at fastslå, hvad der konkr et må anses for ”illoyalt” , og hvad der konkret har forårsaget ” markedsfortrængningen” . … 70. Der henvises til 1966-betænkningen samt Forbrugerkommisionens betænkning II, nr . 681/1973 (”1973-betænkningen”). Det er åbenbart, at generalklausulens forhold til specialreguleringen var – og er fortsat – at supplere denne, og det var primært tiltænkt de situationer , hvor en ad-færd muligvis var omfattet af en specialbestemmelse, men hvor ger - ningsindholdet ikke var fuldt ud realiseret: … 72. Forarbejderne indebærer , at der skal udvises tilbageholdenhed med at inddrage generalklausulen ved bedømmelsen af en adfærd, som alle-rede er omfattet og dækket af lægemiddellovgivningen, som er langt strengere og mere specifik sammenholdt med markedsføringsloven. Som nævnt ovenfor er generalklausulen primært tiltænkt de forhold, der ligger på kanten af – eller falder udenfor – specialreglernes typeom-råde eller den øvrige speciallovgivning , eller hvor gerningsindholdet i spe- ciallovgivning ikke er fuldt ud realiseret. 73. Orifarm henviser endvidere til Sø- og Handelsrettens afgørelse trykt i U.2009.1618S (MerckSerono…). … 78. Bestemmelsen i lægemiddellovens § 26 er således udelukkende af offentligretlig karakter , som har til formål at sikre, at lægemiddelmyn- digheden har alle oplysninger og dokumenter om det markedsførte læ- gemiddel. … 81. Det gøres gældende, at vurderingen efter markedsføringslovens § 3 alene knytter sig til stridsproduktet som sådan, dvs. om stridsproduktet i sin udformning og fremtræden er illoyal i forhold til Celon hhv. Glenmark , hvilket ikke er tilfældet. 82. Derimod er stridsproduktets formelle fuldstændige overenstemmel-se med lægemiddellovgivningen ikke relevant for bedømmelsen efter markedsføringslovens § 3, da der ikke hertil er knyttet nogen hensyn til erhvervsdrivende, og da denne adfærd ikke er rettet mod andre er - hvervsdrivende. Der foreligger således ikke ’Schutzzweck’ . Lægemid- delstyrelsen har allerede taget stilling til, at markedsføringstilladelsen var mangelfuld (formelt), og Lægemiddelstyrelsen har ligeledes sank-tioneret denne adfærd. 83. Celon og Glenmarks synspunkter i denne sag indebærer reelt, at virksomheder tildeles muligheden for at håndhæve lægemiddellovgiv- ningen overfor konkurrenter med henvisning til generalklausulen i markedsføringslovens § 3. Dette er ikke i overensstemmelse med retstil- standen, og lovgiver har eksplicit søgt at undgå disse situationer ved at udstikke de hensyn, som er relevante for håndhævelsen af markedsfø- ringslovens § 3. Den lægemiddelretlige – formelle – overtrædelse har således ikke markedsmæssig relevans eller ’Schutzzweck’, og den er derfor hverken relevant for vurderingen af, om der foreligger en over - 12 trædelse af markedsføringslovens $ 3, eller vurderingen af, om der fore- ligger et ansvarsgrundlag. Påstået markedsfortrængning 84. Det gøres gældende; jf. ovenfor; at udgangspunktet for vurderingen bør ske i forhold til manglens karakter ift. markedsføringstilladelsen og ikke i det forhold; at Orifarm har solgt uden en 'gyldig' (opdateret) markedsføringsføringstilladelse. 85. I relation til den påståede markedsfortrængning er det forhold, som selvstændigt har medført, at Glenmark som sælger af det direkte im- porterede SALMEX produkt ikke har været i stand til at opnå det salg, som Glenmark forventede, at Glenmarks pris har været højere end Ori- farms pris. 86. Det er således ikke produktet som sådan; der har været den direkte årsag til markedsfortrængningen af Glenmarks originale produkt; som Sø- og Handelsretten tillige vurderer ikke i sig selv var ulovligt ompak-ket 87. Tilbagetrækningen skyldtes alene; at pakningerne af SALMEX, som Orifarm markedsførte; indeholdte et 'parrot-shaped" device; mens der til brug for markedsføringstilladelsen var indsendt et såkaldt 'wide-bottom- shaped' device 88. Denne forskel medførte ingen risiko for patientsikkerheden; idet de to devices var funktionelt identiske. Den lægemiddelretlige overtræ-delse' havde derfor alene formel karakter og ingen materiel betydning for produktet eller patientsikkerheden som sådan. Det er følgelig heller ikke den afvigende markedsføringstilladelse der har været årsag til markedsfortrængningen. 94. Gengivelsen i dom s. 6 0g <anonym>Vidne 3 's</anonym> forklaring passer med styrelsens egne oplysninger og understøtter det af Orifarm anførte om indholdet af telefonsamtalen den 28. november 2019, samt det i øvrigt anførte om forløbet med Lægemiddelstyrelsen, dennes viden om det markedsførte produkt; tidspunktet for denne viden og betydningen af Lægemiddelstyrelsens tilkendegivelser og mangel på samme i perio-den: Orifarm havde derfor god grund til at forvente, at det svagt afvi-gende device ikke ville kunne føre til, at Orifarm skulle tilbagekalde SALMEX Orifarm; og selskabet kan ikke anses for at have handlet illoy-alt ift. Celon og Glenmark jf. også pkt. 76. 95. Der kan således heller ikke være tale om som hævdet af Celon 0g Glenmark - at en eventuel tilbageholdenhed fra Lægemiddelstyrelsens side alene kan skyldes, at Lægemiddelstyrelsen fik vildledende oplysninger omkring sagens faktuelle omstændigheder- 96. Det er ikke Orifarms problem 0g ansvar; at der eventuelt internt i Lægemiddelstyrelsen kan have været dårlig kommunikation og infor- mationsudveksling, jf. telefonnotater af hhv. den 13. december 2019 0g 8. januar 2020 og pkt. 41 ovenfor. /13 … 101. Det gøres gældende, at en formel dokumentationsmæssig mangel i ansøgningsgrundlaget ikke har nogen relevans for vurderingen af, om salg (på trods af manglen) er illoyalt i forhold til en bestemt konkurrent (ingen markedsmæssig relevans). Det skete salg kan derfor ikke være il-loyalt i forhold til Glenmark (eller for den sags skyld Celon ). … DEN V AREMÆRKERETLIGE TVIST : … 123. Celon og Glenmark anfører imidlertid i Supplerende ankesvarskrift s. 6, at Sø- og Handelsrettens bevisbyrdevurdering, herunder ift. krave-ne til beviset for de hævdede krænkelsers karakter og omfang, er i strid med EU-Domstolens praksis uden dog i øvrigt nærmere at præcisere, hvilken praksis der er tale om. 124. Dette bestrides. Orifarm fastholder endvidere, herunder at selv hvis det måtte lægges til grund, at der for det konkret påviste produkt- eksemplar er tale om en inadækvat præsentation, hvilket bestrides, da har Celon (og Glenmark ) ikke sandsynliggjort end sige godtgjort, at dette er tilfældet også for andre produkteksemplarer markedsført af Orifarm . Der henvises omkring bevisbyrde til EU-Domstolens dom i C-348/04 (Boehringer II), præmis 53, jf. præmis 32. … ERST ATNINGSKRA VET : Erstatning baser et på markedsføringsloven … 152.Hovedanbringender: Glenmark har ikke lidt et tab, og der er ikke årsags- sammenhæng. Hvis r etten alligevel måtte nå fr em til, at der foreligger et an-svarsgrundlag iht. markedsføringslovens § 3, og at der er årsagssammenhæng, gør es det gældende, at der henset til overtrædelsernes karakter i givet fald alene kan blive tale om kompensation i form af rimeligt vederlag, jf. r etspraksis om-kring kompensation ved var emærkekrænkelser i forbindelse med parallelimport af medicin. Såfr emt r etten alligevel udmåler kompensation som en tabserstat-ning, da skal der ske fradrag som følge af Glenmarks manglende iagttagelse af dennes tabsbegrænsningspligt. 153. Selv hvis Landsretten måtte nå frem til, at der foreligger en ansvar - spådragende overtrædelse af markedsføringslovens § 3, da har Glen-mark ikke lidt noget tab, og der foreligger hellere ikke årsagssammen-hæng mellem den påståede overtrædelse af markedsføringslovens § 3 og det lidte tab. 154. De – påståede – skadeforvoldende handlinger er , at Orifarm i for - bindelse med salg af SALMEX ikke har haft en tilstrækkelig dækkende markedsføringstilladelse. Såfremt den – mindre – formalitetsfejl i do- kumentationen indsendt til brug for markedsføringstilladelsen var ble-vet rettet forud for indmeldelsen til Medicinpriser , eller såfremt Ori-farm havde indsendt en variationsansøgning tidligere, var Glenmark al-ligevel blevet ’fortrængt’ fra markedet på grund af den højere pris, som Glenmark krævede. 155. Der er således ingen forskel mellem Glenmarks økonomiske ind- tjening for så vidt angår det konkrete produkt i denne sag sammenlig- /14 net med den situation, hvor der ikke havde foreligget en – påstået – skadeforvoldende handling, dvs. såfremt Orifarm eksempelvis havde indgivet en variationsansøgning betids. … 159. Hertil kommer , at det vil være stødende, hvis de (typisk) mindre indgribende retsstridige overtrædelser af markedsføringsloven i for - bindelse med parallelimport af medicin skal kunne føre til en langt hø-jere økonomisk kompensation end, hvis forholdet bedømmes efter va- remærkeloven, ligesom der i det hele taget ikke er grundlag for at an- vende helt forskellige principper ved beregningen af økonomisk kom- pensation ved parallelimport af medicin. 160. Glenmark har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, idet denne fra 2. takstperiode var fuldt bekendt med de faktiske forhold omkring Orifarms markedsføring. Glenmark kunne via sin egen prissætning have begrænset tabet. Et eventuelt erstatningsbeløb skal i givet fald reduceres (meget væsentligt) i overensstemmelse hermed.” Under hovedforhandlingen har Orifarm erklæret sig enig i, at Glenmark er på- taleberettiget i forhold til den varemærkeretlige tvist i sagen. Orifarm har om notifikationen af Celon endvidere gjort gældende, at Orifarm som opfølgning på eventuelle indsigelser fortsat kunne trække Salmex Orifarm tilbage fra markedet helt frem til det tidspunkt, hvor lægemidlet blev udbudt til salg i apotekerne. Glenmark og Celon har yderligere anført følgende (henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt): ” 2 1 De nedlagte påstande … Celon er indehaver af varemærket SALMEX, som er registreret i EU for bl.a. inhalationspræparater . Udskrift fra EUIPO vedrørende EUTM 017656943 SALMEX er fremlagt.. Glenmark er eksklusiv licenstager i Danmark for varemærket SALMEX, og Glenmark er i Danmark indehaver af markedsføringstilladelsen til det (direkte importerede) receptpligtige lægemiddel SALMEX (”Salmex Glenmark ”), som produceres af Celon . Såvel Celon som Glenmark er således påtaleberettigede i relation til krænkelser af varemærket SALMEX, jf. varemærkeforordningens art. 25. Såvel Celon som Glenmark er desuden berettigede til at påtale den illoyale markedsføring og adfærd i strid med markedsføringsloven, som har medført markedsfortrængning og skadet markedspositionen for Salmex Glenmark til skade for såvel Celon som Glenmark . Celon og Glenmark har i denne sag udnyttet deres respektive påtaleret til fælles at påtale de skete krænkelser , som har påført såvel Celon som Glenmark tab. En opdeling af sådant et krav , som sket i Sø- og Handels- /15 rettens dom – og helt uden støtte i de af parterne fremsatte anbringen-der – er ikke tidligere set i praksis. … 2.2 Krænkelse af r ettighederne til EU-var emærket SALMEX … At Orifarm har solgt Salmex Orifarm uden gyldig markedsføringstilla- delse, medfører også i sig selv , at markedsføringen af produkterne må anses som værende i strid med rettighederne til varemærket SALMEX, jf. varemærkeforordningen art. 9, jf. art. 15, stk. 2. … 2.2.1 Det ompakkede lægemiddels præsentationsmåde … Salmex Orifarm er ompakket og præsenteres på en vis, som i sin helhed utvivlsomst må anses som inadækvat og skadelig: - Etikeringen på doserings- og inhalationsemballagen fremstår som skæv og fejlplaceret; - Der fremgår (ikke oversat) polsk tekst på bagsideetikken i tilknytning til den på inderemballagen trykte vejledning til patienten om brug af inhalatoren; - Der fremgår ikke på yderemballagen tekst, der gør opmærksom på, at det parallelimporterede produkt afviger i udseende fra det direkte im- porterede produkt, Salmex Glenmark ; og - De piktogrammer anvendt i indlægssedlen, som er vedlagt det parall- elimporterede produkt, og som er of fentliggjort på www .indlaegssedler .dk og xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/leaflets/leaflets.faces , viser ikke den type doserings- og inhalationsemballage, som er parallelimporteret af Ori- farm , nemlig ”parrot-shaped” -inhalatoren, men derimod ”narrow-bottom- shaped” -inhalatoren. De oplistede mangler ved præsentationsmåden for Salmex Orifarm er mangler , der medfører , at produkterne ikke ville gå igennem en kvali- tetskontrol ved Celon og Glenmark , hvilket også blev forklaret i Sø- og Handelsretten, ligesom karakteren og mængden af mangler er egnede til at skabe tvivl om, hvorvidt der er tale om ægte produkter . … At flere af de konstaterede mangler relaterer sig til udformningen af in- halatoren understøtter , at manglerne må tillægges afgørende vægt også i en varemærkeretlig kontekst. Udformningen af inhalatoren tillægges stor vægt af den relevante om- sætningskreds herunder særligt af de patienter , som skal anvende inha- latoren. Enhver ændring af en inhalator omfattet af en markedsførings- tilladelse medfører derfor også krav om variationsansøgning, ligesom det er yderst sjældent, at der gives adgang til substitution, jf. herom ne-denfor afsnit 2.3. … Det gøres af Celon og Glenmark gældende, dels at ovenstående vurde- ring af de faktiske forhold ikke er korrekt, dels at Sø- og Handelsretten pålægger Celon og Glenmark en bevisbyrde, som Celon og Glenmark hverken kan eller bør pålægges, jf. EU-Domstolens praksis og alminde- lige bevisbyrderegler . 16 Celon og Glenmark kan ikke pålægges at "godtgøre? at det eksemplar af Salmex Orifarm; som er afbilledet i bilag 17, udgør et repræsentativt udsnit= af de markedsførte produkter. Der er tale om et tilfældigt indkøbt eksemplar; og Orifarm har ikke fremlagt nogen beviser; som på nogen måde indikerer; at eksemplaret ikke er repræsentativt. Det forekommer da også usandsynligt, at så-danne beviser vil kunne fremlægges af Orifarm; da det må lægges til grund, at samme procedure er anvendt for ompakningen af alle mar-kedsførte Salmex Orifarm; hvorimod dette ikke kan lægges til grund for prøvepakningerne afbilledet i bilag 6. Orifarm er i alle tilfælde nærmest til at dokumentere, at det eksemplar af Salmex Orifarm; som er afbilledet i bilag 17, ikke er repræsentativt; såfremt dette gøres gældende af Orifarm; 0g bevisbyrden påhviler der-for også efter almindelige bevisbyrderegler Orifarm. 2.2.2 Forudgående underretning Det gøres af Celon og Glenmark gældende; at Salmex Orifarm allerede er udbudt til salg af Orifarm ved anmeldelse af pris 0g leveringsevne til Lægemiddelstyrelsen. Orifarm anmelder pris og leveringsevne for Sal- mex Orifarm til Lægemiddelstyrelsen én hverdag efter; at underretnin-gen er afsendt af Orifarm; hvilket på ingen vis kan anses rimelig frist til at reagere. Heller ikke for det tilfælde; at det kunne lægges til grund, at udbud til salg først sker ved salg 0g levering til grossister; apoteker ogleller pa-tienter; kan Orifarm antages at have givet Celon og Glenmark rimelig frist til at reagere. At der ikke har foreligget særlige omstændigheder; som kunne begrun-de, at Orifarm med rette kunne agere ud fra en kortere frist end 15 da-ge understøttes af, at Orifarm ikke i deres underretning har oplyst Ce-lon om sådanne omstændigheder eller om den kortere frist; jf. bilag 5 2.3 Handlinger i strid med markedsføringsloven Orifarm har ved markedsføring og salg af Salmex Orifarm klart handlet i strid med grundlæggende lægemiddelretlige principper; jf. også Læ- gemiddelstyrelsen afgørelse om suspendering af Orifarms markedsfø- ringstilladelser samt pålæg om tilbagetrækning af Salmex Orifarm (bi-lag 15). Udover forklaringen fra <anonym>Vidne 3</anonym> som var advokatfuldmægtig hos Orifarm 0g som håndterede sagen internt, er der ingen beviser fremlagt i sagen; som understøtter; at Orifarm på nogen vis kunne have en berettiget forventning om, at salget af Salmex Orifarm uden gyldig markedsføringstilladelse var uproblematisk;, eller at lægemiddelstyrel-sen ikke tog sagen så alvorligt- (Sø- og Handelsrettens dom s. 21) Straks Lægemiddelstyrelsen fra Orifarm fik oplyst; at 99 "parrot-shaped" inhalatoren allerede blev markedsført, henstillede Lægemiddelstyrelsen /17 til, at Orifarm straks tilbagetrak produktet, jf. bilag I og bilag J. Det er under de foreliggende omstændigheder helt usædvanligt – og utilste-deligt – at denne henstilling ikke blev fulgt, og at Lægemiddelstyrelsen måtte udstede en egentlig afgørelse. … 2.4.2 Erstatningsopgørelsen … For så vidt angår styrkerne 50+500 mikrog/dosis 60 doser og 50+250 mi- krog/dosis 60 doser er det dokumenteret, at Salmex Glenmark ville ha-ve været det billigste lægemiddel i de relevante substitutionsgrupper i perioden, som erstatningsopgørelsen vedrører , hvis ikke Salmex Ori-farm var blevet markedsført, og at alle købere af Salmex Orifarm i peri-oden derfor i stedet ville have købt Salmex Glenmark . Salmex Glenmark i styrkerne 50+500 mikrog/dosis 60 doser og 50+250 mikrog/dosis 60 doser var således, både før og efter Salmex Orifarm indgik i substitutionsgrupperne, det billigste lægemiddel i substitu- tionsgrupperne, og Salmex Glenmark var, mens Salmex Orifarm indgik i substitutionsgrupperne, det næst billigste produkt, jf. bilag A. For så vidt angår styrken 50+100 mikrog/dosis 60 doser er billedet min- dre entydigt, idet priserne i substitutionsgruppen i perioden lå tæt. Det gøres imidlertid gældende, at forudsætningen om 1:1 markeds- fortrængning også for denne styrke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, li- gesom det for god ordens skyld bemærkes, at alene 1 16.278 kr . af det opgjorte samlede tab kan henføres til Orifarms salg af denne styrke. … 2.5 Sagsomkostninger Det gøres gældende, at Glenmark og Celon skal tilkendes ikke under 678.000 kr . samlet i sagsomkostninger for sagens behandling for Sø- og Handelsretten som forbudssag og hovedsag, ligesom Glenmark og Ce-lon skal have erstattet deres udgifter for Østre Landsret, jf. retspleje-loven 312. … Det bemærkes, at Celon og Glenmark af procesøkonomiske hensyn valgte at frafalde et anbringende vedrørende nødvendigheden af den skete ompakningen, jf. også afsnit 2.2, hvilket af Sø- og Handelsretten blev tillagt vægt ved deres omkostningsfastsættelse til skade for Celon . Celon og Glenmark frafaldt imidlertid alene dette anbringende som følge af, at retten den 5. januar 2021 – og således dagen inden hoved- forhandlingen – rejste spør gsmål om, hvorvidt dette anbringende med- førte et behov for udsættelse af sagen som følge af en præjudiciel fore- læggelse i en anden verserende sag. Spør gsmålet blev rejst i forbindelse med, at en ny dommer skulle overtage sagen, idet den tidligere dom-mer , som indtil dette tidspunkt havde behandlet sagen, var blevet for -hindret i af deltage i hovedforhandlingen. Orifarm anmodede herefter om sagens udsættelse. Kendelsen om præjudiciel forelæggelse var af-sagt den 3. april 2020. En udsættelse af sagen så tæt på hovedforhandlingen ville have med-ført ikke ubetydelige omkostninger for begge parter , hvorfor anbrin-gendet efter aftale med retten og Orifarm blev frafaldet. Hverken sa- /18 gens parter eller retten havde tidligere under sagens behandling tilken- degivet et ønske om eller behov for sagens udsættelse, desuagtet at an- bringendet var en del af sagen fra sagens opstart som forbudssag.” Under hovedforhandlingen har Glenmark og Celon om anbringendet, hvorefter Orifarms salg af Salmex Orifarm uden gyldig markedsføringstilladelse i sig selv medfører , at markedsføringen af produkterne må anses som værende i strid med rettighederne til varemærket Salmex, navnlig henvist til EU-Domstolens dom i sag C-337/95 (Parfums Christian Dior), præmis 43, hvorefter krænkelse af et varemærkes omdømme i princippet kan være skellig grund (nu rimelig grund) som omhandlet i varemærkeforordningens artikel 15, stk. 2, således at varemærkeindehaveren kan modsætte sig fortsat markedsføring af de pågæl-dende varer . Landsr ettens begrundelse og r esultat Den markedsføringsr etlige tvist Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af Sø-og Handelsretten, at spørgsmålet om markedsføringslovens anvendelse alene vedrører forholdet mellem Orifarm og Glenmark , der er indehaver af den originale markedsfø- ringstilladelse til Salmex i Danmark og er til stede på det danske marked. Det må lægges til grund, at lægemiddelloven ikke udtømmende regulerer kra-vene til erhvervsdrivende på markedet for lægemidler , og at markedsføringslo-ven således efter omstændighederne kan finde anvendelse i forholdet mellem Orifarm og Glenmark . Spørgsmålet er herefter , om Orifarm har handlet i strid med markedsføringsloven, herunder navnlig lovens § 3, stk. 1, om god mar - kedsføringsskik, og om der i givet fald er grundlag for at pålægge Orifarm et erstatningsansvar efter markedsføringslovens § 24, stk. 2. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens afgørelse af 9. januar 2020, at Lægemid- delstyrelsen vurderer , at Orifarm har overtrådt lægemiddellovens § 26 ved at have markedsført Salmex i pakninger med et ”parrot-shaped” device, inden styrelsen modtog og godkendte en variationsansøgning fra Orifarm . Afgørelsen er endelig, og landsretten lægger således til grund, at Orifarm har overtrådt den pågældende bestemmelse i lægemiddelloven. Kravene til den ansøgningsproces ved ændringer i grundlaget for en markedsføringstilladelse, der følger af læge- middellovens § 26, skal sikre, at Lægemiddelstyrelsen kan træf fe afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Bestemmelsens forarbejder henviser til den EU-retlige regulering, hvorefter formålet med den fastlagte procedure navnlig er vareta- gelsen af hensynet til folkesundheden og det pågældende lægemiddels kvalitet, sikkerhed og virkning. Disse of fentlige interesser varetages af Lægemiddelsty- relsen som den sagligt kompetente myndighed på området, herunder efter be- stemmelserne om tilsynsbeføjelser og straf i lægemiddelloven. 19 På baggrund af det anførte 0g efter en samlet vurdering af sagsforløbet finder landsretten; at Orifarms markedsføring af det parallelimporterede 0g ompak-kede Salmex-produkt (Salmex Orifarm), der indeholdt et "parrot-shaped" devi-ce, ikke udgør en sådan illoyal adfærd over for Glenmark; at bestemmelsen i markedsføringslovens $ 3, stk. 1, er tilsidesat. Landsretten har herunder bl.a. lagt vægt på, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at antage, at Ori-farms dispositioner har haft til formål at omgå kravet efter lægemiddelloven om indsendelse og godkendelse af en variationsansøgning med henblik på at fortrænge Glenmark fra markedet. Orifarm indsendte efterfølgende en varia-tionsansøgning den 19. december 2019, som blev godkendt af Lægemiddelsty-relsen den 3.juni 2020. Det forhold, at Lægemiddelstyrelsen ved mail af 20. de-cember 2019 til Orifarm anmodede Orifarm om en frivillig tilbagekaldelse af de markedsførte Salmex Orifarm-produkter; kan efter omstændighederne i sagen; herunder uenigheden mellem Orifarm og Lægemiddelstyrelsen om hjemmels-grundlaget for en sådan tilbagekaldelse, ikke føre til en ændret vurdering. Det samme gælder det forhold, at Orifarm ikke direkte har notificeret Glenmark om parallelimporten af Salmex-produktet. Glenmark blev derimod efter forklarin-gen afgivet af <anonym>Vidne 2</anonym> 1 hvert fald orienteret af Celon herom den 6. november 2019. Der er heller ikke grundlag for at antage; at de øvrige bestemmelser i markeds - føringsloven; som Glenmark har påberåbt sig, er overtrådt. Der foreligger herefter ikke en overtrædelse af markedsføringsloven; som kan danne grundlag for erstatning efter lovens $ 24, stk. 2_ Den varemærkeretlige tvist Det lægges til grund som ubestridt; at Glenmark som eksklusiv licenstager i Danmark er påtaleberettiget i forhold til den varemærkeretlige tvist. Landsretten tiltræder af de af Sø-og Handelsretten anførte grunde; at Celon som varemærkeindehaver har fået en rimelig frist til at reagere på den 'påtænkte ompakning fra Orifarm. Den omstændighed, at Orifarm var påbegyndt forbe- redelseshandlinger til markedsføringen af Salmex Orifarm; herunder ved at anmelde pris og leveringsevne til Lægemiddelstyrelsen den 4. november 2019, ændrer ikke herved, idet det må lægges til grund, at Orifarm helt frem til den 18. november 2019, hvor Salmex Orifarm blev udbudt til salg i apotekerne; fort-sat kunne trække lægemidlet tilbage fra markedet. At Orifarm ikke foretog en selvstændig underretning af Glenmark som eksklusiv licenstager findes heller ikke at udgøre en varemærkeretlig krænkelse. Angående Orifarms ompakning af de parallelimporterede produkter og de om- pakkede produkters præsentationsmåde, herunder tillægsetikettens placering, den polske tekst på bagsideetiketten 0g piktogrammets angivelse af en anden /20 inhalator end den faktisk markedsførte, finder landsretten, at Orifarm har godtgjort, at ompakningen ikke vil skade produktets originaltilstand eller va- remærket Salmex eller Celons omdømme. Landsretten har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Sø- og Handelsretten. Endelig findes der heller ikke grundlag for at antage, at Orifarms ovennævnte overtrædelse af lægemiddellovens § 26 kan medføre skade på varemærket Sal-mex eller Celons omdømme. Landsretten tiltræder således, at Orifarm ikke har krænket Celons varemærke-ret ved den skete parallelimport og ompakning, og der er herefter ikke anled-ning til at tage stilling til spør gsmålet om vederlag og erstatning. Orifarm frifindes på denne baggrund for de af Glenmark og Celon nedlagte påstande. Efter sagens udfald skal Glenmark og Celon i sagsomkostninger for begge retter og for forbudssagen betale 725.500 kr . til Orifarm . 700.000 kr . af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 25.500 kr . til retsafgift. For så vidt angår denne sag, er der ud over sagens værdi ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter , parternes interesse i sagen og advokatarbejdets omfang. Det er endvidere indgået, at Glenmark og Celon kort tid før hovedforhandlingen i Sø- og Handelsretten frafaldt anbringendet om nødvendigheden af den skete ompakning. Endelig er sagsomkostningerne for så vidt angår den varemærkeretlige tvist fastsat – som anført i Højesterets dom af 30. november 2020 gengivet i U2021.958 (Ørsted) – så det sikres, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter , som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellek-tuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United V ideo Properties), idet det bemærkes, at ud-gifterne til advokat i forbudssagen ikke er oplyst. Landsretten har heller ikke i øvrigt oplysninger om forbudssagens varighed og omfang, hvorfor sagsom-kostningerne vedrørende forbudssagen er fastsat skønsmæssigt. THI KENDES FOR RET : Orifarm A/S frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Celon Pharma Spółka Akcyjna (S.A.) inden 14 dage betale 725.500 kr . til Ori-farm A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	53,090	53,718
1140	Sag om forældremyndighed, samvær og bopæl for parternes to børn	Appelleret	Civilsag	Retten på Frederiksberg	BS-22513/2021-FRB	Forældreansvarssag	1. instans	720/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Charlotte Cantor; Advokat - Peter Ølholm;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 1. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-22513/2021-FRB Far (advokat Charlotte Cantor) mod Mor (advokat Peter Ølholm) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der drejer sig om forældremyndighed, bopæl og samvær for så vidt angår parternes børn, Barn 1, født Dato 1 2012, og Barn 2, født Dato 2 2014, er modtaget i retten den 11. juni 2021. Far har nedlagt påstand i overensstemmelse med sit processkrift af 24. november 2021, hvoraf fremgår bl.a.: ”Påstand: Bopæl At bopælen over / 2 Barn 1, født Dato 1 2021, og Barn 2, født Dato 2 2014 overføres til sagsøger i henhold til forældreansvarslovens § 17, stk. 2 Samvær Principalt Løbende samvær, uanset hvem der får bopælen: I lige uger hos sagsøger fra onsdag efter skole til onsdag morgen i ulige uger. I ulige uger hos sagsøgte fra onsdag efter skole til onsdag morgen i lige uger. Subsidiært Dersom sagsøgte får tildelt bopælen: I lige uger hos sagsøger fra torsdag efter skole til onsdag morgen i ulige uger. Feriesamvær: I pagt med by – og landsrettens dom af henholdsvis 8. januar 2020 og 7. maj 2020, jf. bilag 10 og 11, dog påstås for så vidt angår skolesom-merferien følgende ændring: Første vælger har i det pågældende ferie år 3 uger fordelt med to og en uge plus de 5 ekstraskolesommerferie dage, hvilke ekstradage kan tillægges de to eller den ene uge, som skal placeres således at anden vælger, der har 3 uger i det pågældende ferie år, kan fordele sine to og ene uge sammenhængende.” Over for Mors selvstændige påstand om ophævelse af den fælles foræl- dremyndighed har Far under hovedforhandlingen nedlagt på- stand om frifindelse, subsidiært at forældremyndigheden tillægges ham alene. Far har endvidere fastholdt påstanden om, at der under alle om-stændigheder skal være en 7/7-samværsordning, subsidiært en 8/6-samværsord-ning, og at samvær, for så vidt angår skoleferierne, deles ligeligt. / 3 Mor har nedlagt påstand i overensstemmelse med sit processkrift af 30. november 2021, hvoraf fremgår bl.a.: ”Påstande: Principalt påstås frifindelse for de af sagsøger nedlagte påstande om ændring af samvær. Ad. forældremyndighed: Der nedlægges ny påstand om, at den fælles forældremyndighed over parternes sønner, Barn 1 og Barn 2, ophæves, og tillægges sagsøgte alene. Ad. samvær: Der nedlægges selvstændig påstand om, at Barn 1 og Barn 2's hver- dagssamvær reduceres, så hverdagssamværet bliver fredag i lige uger til mandag i den følgende uge, med afhentning og aflevering i skole/institution.” Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringer Far har forklaret, at han er 41 år gammel. Han arbejder stadig som Stilling for Arbejdsplads 1. Han har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Han har ikke rejser med arbejdet. Han er flyttet ind tilbage til den tidligere fælles bopæl pr. 1 august, efter at bode- lingen blev løst på det punkt. Men bodelingssagen verserer fortsat. Den drejer sig om 1 million kroner. Bopælen er tæt på drengenes skole. Han har en kæreste. Hun er tit hos ham. Børnene er meget glade for hende. De har kendt hinanden i halvandet års tid. Hans forældre bor i Land 1, hans søster i England. Han er tæt med sine forældre, som ofte kommer på besøg. / 4 Drengene ønsker at se ham mere end 9/5-ordningen. Det har drengene sagt og skrevet. De savner mor, når de er hos ham, og de savner ham, når de er hos mor. Når børnene er hos ham, har de det godt, og de laver mange sjove ting sammen. De har været glade for, at de kunne flytte ind i huset igen. Drengene klarer sig godt i skolen. Barn 1 er begyndt at gå til Sport 1 igen efter en lille afstikker til Sport 2 og en periode, hvor han ikke gik til noget. Nu spiller han Sport 1 to gange om ugen og så kampe i weekenden. Barn 1 går i 3. klasse. Han cykler gerne med drengene og tager dem på skiferie. Barn 2 går ikke til sport. Når han henter Barn 2 i sfo’en, spiller Barn 2 tit stik- bold. Tiden er nok ved at være moden til, at Barn 2 også får en fritidsaktivitet. Drengene har mange venner i nærområdet. Drengene elsker hinanden. De er forskellige personligheder. Barn 2 er den mere åbne af dem. Barn 2 følger det, som Barn 1 gør og ser op til Barn 1. Han mener generelt set, at drengene skal være sammen. Men det kan da godt være, at de kunne være alene hos én af dem f.eks. en dag om ugen. Barn 1 har tidligere givet udtryk for, at han godt kunne tænke sig en dag alene med ham. Det spørgsmål blev også bragt op med psykolog Børnesagkyndig 1 sidst, de var i byretten. Mor flyttede i marts 2020. Han fik besked halvanden uge før flytningen. Han spurgte til, hvad der så skulle ske med drengenes skole. Han fik kun oplyst et postnummer for Mors nye adresse. Han var bange for, at Mor ville tage dren-gene ud af skolen. Det synes han ikke, ville være godt for dem. Han har tilbudt Mor hjælp med at finde en anden lejlighed i nærområdet. Drengene er heldigvis ikke taget ud af skolen, men de skal så nu stå meget tidligt op for at nå i skole til tiden. Hvis forældremyndigheden tages fra ham, frygter han, at Mor tager drengene ud af skolen og muligvis flytter tilbage til Land 2. Han vil ikke tage tid væk fra børnenes tid med deres mor. Han ønsker bare, at det skal være ligeværdigt. En 7/7-ordning vil efter hans opfattelse nedbringe kon- fliktniveauet. Han er ikke interesseret i nogen konflikt. / 5 De har fået familiebehandling i By, og det går de stadig til. En del møder er dog blevet aflyst som følge af corona. Han mener, at han selv har fået noget ud af familiebehandlingen med hensyn til ikke at gå ind i konflikterne. Skolen og familiebehandlingen mener også, at drengene trives. Ud over, at han og Mor ikke snakker sammen, er der sådan set ikke så meget konflikt. Mor vil ikke snakke med ham. Hun må nok svare på, hvorfor. Han vil gerne, at han og Mor kan deltage sammen med drengene i arrangemen-ter, f.eks. på skolen. Han kunne måske selv forsøge at søge dialog igen, selv om hans erfaring siger ham, at Mor ikke ønsker det. Han hilser på Mor foran børnene. De kommu-nikerer ellers stort set kun via sms. Han kunne måske overveje sin sprogbrug og ikke skrive sms’erne så hurtigt. Nogle af dem kan måske opfattes hårde. Men også de fredelige bliver opfattet fjendtligt af Mor. Han er frustreret over, at han ikke får informationer fra Mor. Han fik bl.a. ikke oplysning om, at Barn 2 på et tidspunkt havde fået gips på. Da Barn 2 på et andet tidspunkt slog hovedet og var på skadestuen, informerede han Mor om det. Der har været en sag i begyndelsen om året om manglende udlevering af dren- gene, men erstatningssamværet blev afholdt, og så blev den sag sluttet. Nu er der en ny sag, efter at drengene fik corona, hvilket han har forståelse for. Men han ville gerne se dem og ville gerne gå i isolation med dem, da han kunne arbejde hjemmefra. De mistede 5 dage. Og det ville selvfølgelig være bedst at aftale dem. Han er blevet anklaget for at sende drengene i skole syge og dehydrerede. Men det har lægen jo erklæret ikke var rigtigt. Han har fortalt drengene, at de skulle i retten i dag og tale om sagen. De er vant til det. Han ved ikke, hvad Mor har sagt til dem. Han skal hente drengene i dag. Hvis drengene fik bopæl hos ham, og der kom en 7/7-ordning i stedet, ville det indebære, at drengene ikke skulle så tidligt op om morgenen, og at de heller ikke risikerede et skoleskift. Adspurgt af advokat Peter Ølholm har han endvidere forklaret, at han ikke har opsøgt drengene i skolen på Mors dage. Han har haft ærinder, hvor han skulle aflevere noget til drengene på skolen, f.eks. glemt tøj. Det er dog ikke sket tit. Han / 6 har nok tænkt, at drengene kunne blive forvirret over det, men i givet fald ville han bare forklare dem årsagen. Han har tillid til Mor som forælder. Han vil mene, at hun er en god mor. Men der er ting, som hun fremfører om ham, som ikke er sande. Mor ønsker ikke at være i samme rum som ham. Familiebehandleren sagde så, at det måske var en ide, at de ikke var det for nuværende, men at de i fællesskab skulle arbejde på at kunne finde ud af det på længere sigt. Mor har udøvet samværschikane efter hans opfattelse. Det er dokumenteret. Og hun har ikke udvist den bedste samarbejdsvilje. De må mødes på den gyldne middelvej. Han ved godt, at det også er hans ansvar, men det er ikke hans alene. Han forstår godt den foreliggende vurdering af, at de begge har svært ved at se egen andel i konflikterne. Der er nok en årsag, når hun skriver, at det kan være skadeligt for drengene. Men deres konfliktniveau er som sagt ikke så højt, som der gives indtryk af. Mor har forklaret, at hun er 39 år gammel. Hun bor sammen med dren- gene. Hun har ingen kæreste. De bor på Vej i Bydel 1. De har 3 værelser. Drengene har fælles værelse nu, men lejligheden vil kunne indrettes, så de får hver deres værelse. Barn 2 er meget social. Han er generelt en glad dreng. Barn 2 og Barn 1 har fælles interesser. De kan godt lide at spille computerspil. De kan også godt lide at hygge sig og se film. Barn 2 er god til Sport 1, men han har ikke lyst til at gå til det lige nu. De har snakket om, at det måske kunne være en god idé med Sport 1, men også om, at man så også skal passe det, hvis man melder sig til. Barn 1 er 9 år og har mange venner. Det er vigtigt for Barn 1 at fastholde sine venner, men han er også åben over for nye bekendtskaber. Han er blevet mere åben, end han var tidligere. Hun synes, at drengene generelt har det godt. Omkring skiftedagene kan det dog godt være vanskeligt for dem. Hun oplever, at drengene bliver involveret i hendes og Fars konflikt. F.eks. kan tøj være helt fint, når de tager afsted, men når de så kommer hjem fra far, er det / 7 grimt. Hun får tøjet beskidt retur og krøllet sammen, når drengene har været hos Far. Barn 1 kom hjem og sagde, at han var bekymret for fremtiden. Han var bekymret for at blive skilt fra sin mor. Han sagde, at de skulle tale med nogle mennesker om, hvor mange dage de skulle være hos far, og hvor mange dage, de skulle være hos hende. Drengene sover godt om natten. Barn 2 fik gips på foden, da der var bekymring for, at han Diagnose. Barn 2 går også til fysioterapeut med det. Hun fortalte Far om problemet. Men hun håbede på det tidspunkt, at mindre end gips kunne gøre det. Hun mener, at hun fortalte Far om, at de skulle til lægen. Hun har generelt udleveret drengene til samvær. De skal se deres far. Der har været problemer med, at Far ikke har returneret drengene præcis til tiden, når de har været hos ham. Hun har ment, at de usikkerheder, der var med hensyn til landsrettens dom, skulle afklares, ikke mindst af hensyn til drengene. Da Barn 1's test var positiv, ringede hun til smitteopsporingen og spurgte, hvor- dan hun skulle forholde sig. Hun fik at vide, at de skulle forblive i isolation på adressen. Barn 1 måtte ikke forlade adressen. Hun er enig i, at der skal være er- statningssamvær for det. Hun vidste godt, at far ikke ville være enig i, at coro- naen skulle medføre aflysning af samværet. De sad hele perioden i lejligheden uden at gå nogle steder, og det var vanskeligt. Barn 2 blev også testet positiv. Drengene blev udleveret til samvær med Far, og han sendte dem i skole, selvom Barn 1 havde symptomer. Lægen sagde, at Barn 1 var dehydreret. Hendes påstand om fuld forældremyndighed er begrundet i, at det er ikke muligt for hende at kommunikere med Far og lave aftaler med ham. De bliver uenige om hvad som helst. Hvis hun siger ”torsdag” , siger Far automatisk ”fredag” . De kan ikke enes om at lægge et tidspunkt for en skole-hjemsamtale. Hendes påstand om, at samværet skal reduceres skyldes, at det ikke er nemt for drengene med den nuværende ordning. Barn 1 har haft ondt i maven. Hun me-ner, det skyldes hendes og Fars konflikt. / 8 Adspurgt af advokat Charlotte Cantor forklarede hun endvidere, at hun ikke ak- tuelt påtænker noget skoleskift for drengene. Det fungerer, som det er nu. Hun arbejder hos Arbejdsplads 2, Bydel 2. Hun overvejer måske nok at flytte tættere på drengenes skole. Men hun tænker, at det heller ikke er godt at flytte hvert år. Hun oplever familiebehandlingen således, at kommunen gør en stor indsats og prøver at finde en løsning. Børnesamtaler I tilknytning til hovedforhandlingen har Børnesagkyndig 2 og Dommer holdt en samtale med Barn 1 og Barn 2. Af psykolog Børnesagkyndig 2's notat af 4. december 2021 om samtalerne fremgår: ” Indledning Barn 1 (9 år) og Barn 2 (7 år) er indkaldt til børnesamtale den 3. de-cember 2021 i retten på Frederiksberg i forbindelse med behandlingen af bopæls- og samværssagen mellem deres forældre. Drengene møder med Barn 1's tidligere dagplejemor, Person, som venter udenfor loka-let, mens børnene på skift taler med Dommer og under-tegnede. Dommeren indleder begge samtaler med at fortælle om for-målet med samtalen. Samtale med Barn 1 Barn 1 er godt klar over, at samtalen i dag handler om samvær med mor og far. Han fortæller, at det med ”at skifte” mellem mor og far er irriterende. I den forbindelse forklarer han, at han ikke har sin telefon med, når han skal hen til far. Om fredagen er det tilladt at bruge sin telefon i SFO’en, og det kan han ikke hver anden fredag, hvor han skal hen til far. Om grunden til at Barn 1 ikke må tage sin telefon med over til far, siger han, at han nok skyldes, at han tidligere har glemt nogle af sine ting. Barn 1 kan rigtig godt lide at spille på telefonen. Han for-tæller engageret om spillet Roblox, som han blandt andet spiller med sin lillebror, og om Minecraft, et andet computerspil. Barn 1 fortæller, at far og mor for det meste taler engelsk sammen. Det gør de, når de er sure på hinanden. Barn 1 synes ikke det giver nogen mening, for han forstår en del engelsk. Nogle gange taler forældrene dansk sammen. De kan godt virke lidt triste, når de taler sammen. / 9 Barn 1 fortæller, at han gerne vil være 7 dage hos far og 7 dage hos mor, og han forklarer, at det ville være godt for ham og for hans to undulater, som han er glad for og som bor hjemme hos mor. Det bliver ikke helt tydeligt, hvordan det ville være godt for fuglene. Barn 1 for-klarer noget om rytmen i ugen, som ville fungere bedre, hvis han var 7 dage hos forældrene hver især, og han nævner flere klassekamme-rater, hvis forældre er skilt og som har en 7:7 ordning. Barn 1 fortæller uopfordret, at 14 dage hvert sted ville være for meget, for så ville han savne den forældre, han ikke er hos. Når Barn 1 er hos far, savner han sine undulater, han savner ikke mor så meget, for han ser hende snart igen. Når Barn 1 er hos mor, savner han far. Barn 1 kan godt lide at være hos sin far. Fars kæreste kan dog godt være lidt irriterende, fx når hun sover i løbet af dagen. Barn 1 laver også hyggelige ting med hende, fx har de for nylig bagt banankage. Han og Barn 2 har også bagt kager sammen med far. Barn 1 fortæller, at nogen har sagt, at han skal ”stemme” . Han forkla-rer i denne forbindelse, at fars kæreste har skrevet noget på et stykke papir, som hun har sendt til far, og som far har vist Barn 1. Her havde hun skrevet noget om, hvem han skulle ”stemme” på. Barn 1 fortæller, at han har ignoreret det. Dommeren taler med Barn 1 om, at børne-samtalen ikke handler om, at han skal ”stemme på nogen” eller vælge mellem sine forældre. Dommeren skal træffe en beslutning, hvis ikke forældrene selv kan, og han vil gerne høre, hvordan Barn 1 har det, og hvad han tænker. Barn 1 fortæller også, at han har det godt hos mor. Lejligheden er dog ikke så stor, siger han, og han ville hellere bo i et hus, hvor der ikke var så mange trapper og døre, man skulle indad. Han synes, at der er langt til skole og fortæller, at han skal stå tidligt op. Hos far kan han sove lidt længere om morgenen. Barn 1 er glad for at følges med Barn 2 frem og tilbage mellem mor og far. Det er fedt at spille computerspil med Barn 2. Adspurgt sva-rer Barn 1, at han godt kunne tænke sig tid alene med forældrene, han har ikke noget konkret forslag til, hvordan det evt. skulle kunne fo-regå. Barn 1 synes, at Skole er en god skole. Han har ikke lyst til at skulle skifte skole. De voksne i skolen trøster børnene, hvis der opstår problemer, og børnene hjælper også hinanden. Barn 1 kan godt lidt matematik, det er hans yndlingsfag. / 10 Til sidst i samtalen gentager Barn 1, at han meget gerne vil kunne tage sin telefon og sin computer med fra det ene hjem til det andet. Samtale med Barn 2 Barn 2 fortæller, at han går i 1A på Skole. Han fortæller om tre drenge i klassen, der er ”vildt irriterende” , som bander, slår og laver ballade. Det er ikke altid, at lærerne kan holde styr på dem. Barn 2 nævner også to drenge fra klassen, som han er venner med. Her-udover har han sin storebror, Barn 1. Barn 2 kan bedst lide frikvarte-rerne. Han vil gerne være sammen med Barn 1, men der er nogle drenge fra Barn 1's klasse, som godt kan finde på at drille Barn 2. Nogle gange siger han det til en voksen, andre gange slår han fra sig. Barn 2 kan godt lave lidt ballade selv ind i mellem, men han er aldrig blevet sendt på kontoret, fortæller han. I øvrigt oplyser Barn 2, at der ved at blive bygget en ny legeplads lige ved skolen, og at den er vildt pæn. Hjemme hos mor kan Barn 2 lide at spille, lege og bygge, fx med Lego. Det er ikke noget, som er dårligt hos mor. Hjemme hos far har Barn 2 det også godt. Heller ikke der, er der noget, som er dårligt. Det er rigtigt, at mor og far ikke er så gode til at samarbejde. Barn 2 fortæller, at de løber væk fra hinanden, når de mødes, og det er fordi, de er bange eller gale på hinanden. Barn 2 har været med Barn 1 til Sport 1 nogle gange. Han fortæller, at børnene spænder ben for hinanden og nogle gange skubber hinan-den med skulderen. Han synes, det virker ret voldsomt, og han har ikke lyst til selv at gå til Sport 1 lige nu. Vi runder samtalen af. Barn 2 er ved at tegne et juletræ med en stjerne i toppen. Da han har tegnet færdig, går han ud til Person og Barn 1, som venter udenfor. Samlet indtryk Barn 1 og Barn 2 fremstår under samtalerne umiddelbart som to imø- dekommende og åbne drenge. Det er indtrykket, at Barn 1 har gjort sig mange tanker om samtalen, og at han har meget, han gerne vil huske at sige. Barn 1 bevæger sig flere gange ud i nogle lange og lidt indvik-lede forklaringer, hvor han virker til at miste overblikket og selv blive noget forvirret. Han er vedholdende i sit ønske om en mere ligelig for- / 11 deling af samvær, selvom han svært ved at redegøre klart for, hvorfor det er en god ide. Det er indtrykket, at Barn 1 mener, at hverdagen på nogle områder ville blive enklere, hvis han er en hel skoleuge hos hver af forældrene. Der er i samtalen tegn på, at far (og fars kæreste) invol-verer Barn 1 i forældrenes konflikt, og det er indtrykket, at han føler et vist pres fra deres side. Det er sværere at få en dialog i gang med Barn 2, som umiddelbart virker noget mere presset i situationen end sin ældre bror. Barn 2 for-tæller gerne om livet i skolen. Det er indtrykket, at der foregår en del der, som han synes er svært. Da samtalen falder på forældrene, bliver Barn 2 forsigtig og mere tilbageholdende. Han kigger ned i bordet, da vi spørger til, hvordan han har det hos mor og far og begynder at tegne. Det er tydeligt, at også han er bevidst om det anspændte forhold mellem forældrene. Samtalerne efterlader samlet set indtrykket af to børn, der er nært knyttet til begge forældre og med en tæt relation indbyrdes. For begge børns vedkommende er indtrykket, at de er fanget i et konfliktfelt mel-lem forældrene, som de har svært ved at navigere i, som kræver deres opmærksomhed og belaster dem. Det er min vurdering, at drengene har et stort behov for, at forholdet mellem forældrene ”afspændes” , og at samarbejdet mellem forældrene kommer til at fungere mere smi-digt.” Rettens begrundelse og resultat Ved dom af 8. januar 2020 tog Københavns Byret stilling til Barn 1 og Barn 2's samvær med Far. Af dommens præmisser fremgår: ”Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at begge parter er optagede af at tilbyde parternes fælles børn de bedste betin-gelser i tilværelsen, og at børnene er knyttede til og glade for begge deres forældre. Det må endvidere lægges til grund, at der er et højt konfliktniveau mellem parterne, blandt andet som følge af parternes endnu uafslut-tede bodeling, herunder den manglende afklaring af forholdene ved-rørende parternes tidligere fælles bolig. Det må endvidere lægges til grund, at parterne ikke evner at kommunikere trods et ønske fra begge parter herom. Retten bemærker, at parterne deltager i familiebehand-ling med henblik på at bedre dette. / 12 Retten lægger ligeledes, på baggrund af Børnesagkyndig 1's observationserklæring, til grund at parternes børn for at trives og udvikle sig bedst muligt har et udtalt behov for stabili-tet og kontinuitet samt en begrænsning af skift i deres hverdag. Parterne har endvidere under hovedforhandlingen den 6. december 2019 indgået aftale om placering og afholdelse af ferie. Parterne har anmodet om at få forliget tilført domskonklusionen, således at der er et samlet fundament for samværet.” Dommen blev, bortset fra en mindre modifikation i forhold til løbende samvær i forbindelse med ferie, stadfæstet i henhold til grundene ved Østre Landsrets dom af 7. maj 2020. Efter forældreansvarslovens § 4 skal afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, parternes forklaring for retten og børnesamtalerne med Barn 1 og Barn 2 finder retten ikke, at der er tilstræk- keligt belæg for at antage, at en dom til ændring af de rammer med hensyn til samværet, der blev fastlagt ved landsrettens dom for lidt over halvandet år siden, vil være bedre for Barn 1 og Barn 2 og dermed til deres bedste. Retten har her- efter ikke grundlag for at afsige dom om ændring af samværet. Retten bemærker herved, at det ”udtalt[e] behov for stabilitet og kontinuitet samt en begrænsning af skift” i Barn 1 og Barn 2's hverdag, der på baggrund af psy- kolog Børnesagkyndig 1's tidligere observationserklæring ligger til grund for Kø- benhavns Byrets dom af 8. januar 2020 og Østre Landsrets dom af 7. maj 2020, reelt er det samme behov, der afspejles i den Børnesagkyndig 2's udtalelse af 4. december 2021 om, at ”drengene har et stort behov for, at forholdet mellem forældrene ”afspændes” , og at samarbejdet mellem forældrene kommer til at fungere mere smidigt” . Byretten og landsretten har endvidere i deres respektive domme lagt til grund og lagt vægt på, at ”begge parter er optagede af at tilbyde parternes fælles børn de bedste betingelser i tilværelsen, og at børnene er knyttede til og glade for begge deres forældre” . Også på dette punkt er det det samme, der er kommet frem ved parternes forklaringer og de øvrige oplysninger i denne sag, herunder samtalerne med Barn 1 og Barn 2 og psykolog Børnesagkyndig 2's udtalelse om, at disse samtaler samlet set efterlader ”indtrykket af to børn, der er nært knyttet til begge forældre og med en tæt relation indbyrdes.” Af samme grunde finder retten herefter heller ikke grundlag for at tage Far påstand om ændring af drengenes bopæl til følge eller for at tage / 13 Mors påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed til følge, da det – uanset de foreliggende oplysninger om parternes samarbejdsvanskelig-heder – ikke kan lægges til grund, at sådanne ændringer af forholdene vil være til Barn 1 og Barn 2's bedste. Retten bemærker herved i øvrigt, at parterne i visse spørgsmål i relation til samvær efter det oplyste har formået at forlige sig, herunder også i nyere tid. Far har endvidere for retten forklaret, at de stadig går til fami-liebehandling, og at han mener, at han selv har fået noget ud af familiebehand-lingen med hensyn til ikke at gå ind i konflikterne, mens Mor for retten har forklaret, at hun oplever familiebehandlingen således, at kommunen gør en stor indsats og prøver at finde en løsning. Af disse grunde frifinder retten begge parter for de påstande, de hver især har nedlagt over for hinanden. THI KENDES FOR RET: Mor frifindes for de af Fars nedlagte påstande, således at Barn 1, født Dato 1 2012, og Barn 2, født Dato 2 2014, fortsat skal have bopæl hos Mor og uændret samvær med Far. Far frifindes for de af Mor nedlagte påstande, således at den fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato 1 2012, og Barn 2, født Dato 2 2014, samt samværet mellem dem og Far, skal fortsætte uændret. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /	RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 1. februar 2022 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-22513/2021-FRB <anonym>Far</anonym> (advokat Charlotte Cantor) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Peter Ølholm) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag der drejer sig om forældremyndighed, bopæl og samvær for så vidt angår parternes børn; <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2012, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2014, er modtaget i retten den 11.juni 2021. <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand i overensstemmelse med sit processkrift af 24. november 2021, hvoraf fremgår bl.a:: "Påstand: Bopæl At bopælen over 2 <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2021, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2014 overføres til sagsøger i henhold til forældreansvarslovens $ 17, stk. 2 Samvær Principalt Løbende samvær; uanset hvem der får bopælen: Ilige uger hos sagsøger fra onsdag efter skole til onsdag morgen i ulige uger Iulige uger hos sagsøgte fra onsdag efter skole til onsdag morgen i lige uger. Subsidiært Dersom sagsøgte får tildelt bopælen: Ilige uger hos sagsøger fra torsdag efter skole til onsdag morgen i ulige uger. Feriesamvær: Ipagt med by -~ og landsrettens dom af henholdsvis 8.januar 2020 og 7.maj 2020, jf. bilag 10 og 1l, dog påstås for så vidt angår skolesom-merferien følgende ændring: Første vælger har i det pågældende ferie år 3 uger fordelt med to 0g en uge plus de 5 ekstraskolesommerferie dage, hvilke ekstradage kan tillægges de to eller den ene uge, som skal placeres således at anden vælger; der har 3 uger i det pågældende ferie år, kan fordele sine to 0g ene uge sammenhængende. 99 Over for <anonym>Mors</anonym> selvstændige påstand om ophævelse af den fælles foræl - dremyndighed har <anonym>Far</anonym> under hovedforhandlingen nedlagt på - stand om frifindelse; subsidiært at forældremyndigheden tillægges ham alene <anonym>Far</anonym> har endvidere fastholdt påstanden om, at der under alle om-stændigheder skal være en 7/7- '~samværsordning, subsidiært en 8/6-samværsord-ning, og at samvær; for så vidt angår skoleferierne, deles ligeligt. 3 <anonym>Mor</anonym> har nedlagt påstand i overensstemmelse med sit processkrift af 30. november 2021, hvoraf fremgår bl.a. "Påstande: Principalt påstås frifindelse for de af sagsøger nedlagte påstande om ændring af samvær. Ad. forældremyndighed: Der nedlægges ny påstand om, at den fælles forældremyndighed over parternes sønner; <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> ophæves; og tillægges sagsøgte alene. Ad. samvær: Der nedlægges selvstændig påstand om, at <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> hver- dagssamvær reduceres, så hverdagssamværet bliver fredag i lige uger til mandag i den følgende uge, med afhentning og aflevering i skolelinstitution. 99 Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2. Forklaringer <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han er 41 år gammel. Han arbejder stadig som <anonym>Stilling</anonym> for <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> Han har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Han har ikke rejser med arbejdet. Han er flyttet ind tilbage til den tidligere fælles bopæl pr: 1 august; efter at bode - lingen blev løst på det punkt. Men bodelingssagen verserer fortsat. Den drejer sig om 1 million kroner. Bopælen er tæt på drengenes skole Han har en kæreste. Hun er tit hos ham. Børnene er meget glade for hende. De har kendt hinanden i halvandet års tid. Hans forældre bor i <anonym>Land 1</anonym> hans søster i England. Han er tæt med sine forældre, som ofte kommer på besøg. 4 Drengene ønsker at se ham mere end 915-ordningen. Det har drengene sagt 0g skrevet. De savner mor; når de er hos ham; og de savner ham; når de er hos mor: Når børnene er hos ham; har de det godt, og de laver mange sjove ting sammen. De har været glade for, at de kunne flytte ind i huset igen Drengene klarer sig godt i skolen. <anonym>Barn 1</anonym> er begyndt at gå til <anonym>Sport 1</anonym> igen efter en lille afstikker til <anonym>Sport 2</anonym> og en periode; hvor han ikke gik til noget. Nu spiller han <anonym>Sport 1</anonym> to gange om ugen og så kampe i weekenden. <anonym>Barn 1</anonym> går i 3. klasse. Han cykler gerne med drengene og tager dem på skiferie. <anonym>Barn 2</anonym> går ikke til sport. Når han henter <anonym>Barn 2</anonym> 1 sfo'en, spiller <anonym>Barn 2</anonym> tit stik- bold. Tiden er nok ved at være moden til, at <anonym>Barn 2</anonym> også får en fritidsaktivitet. Drengene har mange venner i nærområdet. Drengene elsker hinanden. De er forskellige personligheder: <anonym>Barn 2</anonym> er den mere åbne af dem <anonym>Barn 2</anonym> følger det, som <anonym>Barn 1</anonym> gør 0g ser op til <anonym>Barn 1</anonym> Han mener generelt set, at drengene skal være sammen. Men det kan da godt være, at de kunne være alene hos én af dem feks. en dag om ugen. <anonym>Barn 1</anonym> har tidligere givet udtryk for, at han godt kunne tænke sig en dag alene med ham. Det spørgsmål blev også bragt op med psykolog <anonym>Børnesagkyndig 1</anonym> sidst, de var i byretten. <anonym>Mor</anonym> flyttede i marts 2020. Han fik besked halvanden uge før flytningen. Han spurgte til, hvad der så skulle ske med drengenes skole. Han fik kun oplyst et postnummer for <anonym>Mors</anonym> nye adresse. Han var bange for, at <anonym>Mor</anonym> ville tage dren-gene ud af skolen. Det synes han ikke, ville være godt for dem. Han har tilbudt <anonym>Mor</anonym> hjælp med at finde en anden lejlighed i nærområdet. Drengene er heldigvis ikke taget ud af skolen; men de skal så nu stå meget tidligt op for at nå i skole til tiden. Hvis forældremyndigheden tages fra ham, frygter han; at <anonym>Mor</anonym> tager drengene ud af skolen 0g muligvis flytter tilbage til <anonym>Land 2</anonym> Han vil ikke tage tid væk fra børnenes tid med deres mor. Han ønsker bare, at det skal være ligeværdigt. En 7/7-ordning vil efter hans opfattelse nedbringe kon - fliktniveauet. Han er ikke interesseret i nogen konflikt. 5 De har fået familiebehandling i <anonym>By</anonym> og det går de stadig til. En del møder er dog blevet aflyst som følge af corona. Han mener; at han selv har fået noget ud af familiebehandlingen med hensyn til ikke at gå ind i konflikterne. Skolen og familiebehandlingen mener også, at drengene trives. Ud over, at han 0g <anonym>Mor</anonym> ikke snakker sammen; er der sådan set ikke så meget konflikt. <anonym>Mor</anonym> vil ikke snakke med ham. Hun må nok svare på, hvorfor. Han vil gerne, at han og <anonym>Mor</anonym> kan deltage sammen med drengene i arrangemen-ter; feks. på skolen. Han kunne måske selv forsøge at søge dialog igen; selv om hans erfaring siger ham; at <anonym>Mor</anonym> ikke ønsker det. Han hilser på <anonym>Mor</anonym> foran børnene. De kommu-nikerer ellers stort set kun via sms. Han kunne måske overveje sin sprogbrug 0g ikke skrive sms'erne så hurtigt. Nogle af dem kan måske opfattes hårde. Men også de fredelige bliver opfattet fjendtligt af <anonym>Mor</anonym> Han er frustreret over; at han ikke får informationer fra <anonym>Mor</anonym> Han fik bl.a. ikke oplysning om, at <anonym>Barn 2</anonym> på et tidspunkt havde fået gips på. Da <anonym>Barn 2</anonym> på et andet tidspunkt slog hovedet 0g var på skadestuen; informerede han <anonym>Mor</anonym> om det. Der har været en sag i begyndelsen om året om manglende udlevering af dren- gene, men erstatningssamværet blev afholdt;, 0g så blev den sag sluttet. Nu er der en ny sag, efter at drengene fik corona, hvilket han har forståelse for. Men han ville gerne se dem og ville gerne gå i isolation med dem; da han kunne arbejde hjemmefra. De mistede 5 dage. Og det ville selvfølgelig være bedst at aftale dem. Han er blevet anklaget for at sende drengene i skole syge og dehydrerede. Men det har lægen jo erklæret ikke var rigtigt. Han har fortalt drengene at de skulle i retten i dag og tale om sagen. De er vant til det. Han ved ikke; hvad <anonym>Mor</anonym> har sagt til dem. Han skal hente drengene i dag; Hvis drengene fik bopæl hos ham; 0g der kom en 7/7-ordning i stedet, ville det indebære, at drengene ikke skulle så tidligt op om morgenen; og at de heller ikke risikerede et skoleskift. Adspurgt af advokat Peter Ølholm har han endvidere forklaret; at han ikke har opsøgt drengene i skolen på <anonym>Mors</anonym> dage. Han har haft ærinder; hvor han skulle aflevere noget til drengene på skolen; feks. glemt tøj. Det er dog ikke sket tit. Han har nok tænkt;, at drengene kunne blive forvirret over det, men i givet fald ville han bare forklare dem årsagen. Han har tillid til <anonym>Mor</anonym> som forælder. Han vil mene, at hun er en god mor. Men der er ting som hun fremfører om ham; som ikke er sande. <anonym>Mor</anonym> ønsker ikke at være i samme rum som ham. Familiebehandleren sagde så, at det måske var en ide, at de ikke var det for nuværende; men at de i fællesskab skulle arbejde på at kunne finde ud af det på længere sigt. <anonym>Mor</anonym> har udøvet samværschikane efter hans opfattelse. Det er dokumenteret. Og hun har ikke udvist den bedste samarbejdsvilje. De må mødes på den gyldne middelvej. Han ved godt, at det også er hans ansvar; men det er ikke hans alene. Han forstår godt den foreliggende vurdering af, at de begge har svært ved at se egen andel i konflikterne. Der er nok en årsag, når hun skriver; at det kan være skadeligt for drengene. Men deres konfliktniveau er som sagt ikke så højt; som der gives indtryk af. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun er 39 år gammel. Hun bor sammen med dren - gene. Hun har ingen kæreste. De bor på <anonym>Vej</anonym> 1 <anonym>Bydel 1</anonym> De har 3 værelser. Drengene har fælles værelse nu; men lejligheden vil kunne indrettes, så de får hver deres værelse. <anonym>Barn 2</anonym> er meget social. Han er generelt en glad dreng. <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> har fælles interesser. De kan godt lide at spille computerspil. De kan også godt lide at hygge sig og se film <anonym>Barn 2</anonym> er god til <anonym>Sport 1</anonym> men han har ikke lyst til at gå til det lige nu. De har snakket om, at det måske kunne være en god idé med <anonym>Sport 1</anonym> men også om, at man så også skal passe det, hvis man melder sig til. <anonym>Barn 1</anonym> er 9 år og har mange venner. Det er vigtigt for <anonym>Barn 1</anonym> at fastholde sine venner; men han er også åben over for nye bekendtskaber: Han er blevet mere åben, end han var tidligere . Hun synes, at drengene generelt har det godt. Omkring skiftedagene kan det dog godt være vanskeligt for dem. Hun oplever; at drengene bliver involveret i hendes 0g <anonym>Fars</anonym> konflikt. F.eks. kan tøj være helt fint; når de tager afsted, men når de så kommer hjem fra far, er det grimt. Hun får tøjet beskidt retur og krøllet sammen, når drengene har været hos <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> kom hjem og sagde, at han var bekymret for fremtiden. Han var bekymret for at blive skilt fra sin mor. Han sagde, at de skulle tale med nogle mennesker om, hvor mange dage de skulle være hos far, og hvor mange dage, de skulle være hos hende. Drengene sover godt om natten. <anonym>Barn 2</anonym> fik gips på foden; da der var bekymring for; at han <anonym>Diagnose</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> går også til fysioterapeut med det. Hun fortalte <anonym>Far</anonym> om problemet. Men hun håbede på det tidspunkt; at mindre end gips kunne gøre det. Hun mener, at hun fortalte <anonym>Far</anonym> om, at de skulle til lægen. Hun har generelt udleveret drengene til samvær. De skal se deres far: Der har været problemer med, at <anonym>Far</anonym> ikke har returneret drengene præcis til tiden; når de har været hos ham. Hun har ment; at de usikkerheder; der var med hensyn til landsrettens dom; skulle afklares, ikke mindst af hensyn til drengene . Da <anonym>Barn 1's</anonym> test var positiv; ringede hun til smitteopsporingen og spurgte, hvor- dan hun skulle forholde sig. Hun fik at vide; at de skulle forblive i isolation på adressen. <anonym>Barn 1</anonym> måtte ikke forlade adressen. Hun er enig i, at der skal være er- statningssamvær for det. Hun vidste godt; at far ikke ville være enig i, at coro- naen skulle medføre aflysning af samværet. De sad hele perioden i lejligheden uden at gå nogle steder; og det var vanskeligt <anonym>Barn 2</anonym> blev også testet positiv Drengene blev udleveret til samvær med <anonym>Far</anonym> og han sendte dem i skole, selvom <anonym>Barn 1</anonym> havde symptomer. Lægen sagde; at <anonym>Barn 1</anonym> var dehydreret. Hendes påstand om fuld forældremyndighed er begrundet i, at det er ikke muligt for hende at kommunikere med <anonym>Far</anonym> og lave aftaler med ham. De bliver uenige om hvad som helst. Hvis hun siger "torsdag" siger <anonym>Far</anonym> automatisk "fredag" De kan ikke enes om at lægge et tidspunkt for en skole-hjemsamtale Hendes påstand om, at samværet skal reduceres skyldes; at det ikke er nemt for drengene med den nuværende ordning. <anonym>Barn 1</anonym> har haft ondt i maven. Hun me-ner; det skyldes hendes og <anonym>Fars</anonym> konflikt. Adspurgt af advokat Charlotte Cantor forklarede hun endvidere, at hun ikke ak- tuelt påtænker noget skoleskift for drengene. Det fungerer; som det er nu. Hun arbejder hos <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> <anonym>Bydel 2</anonym> Hun overvejer måske nok at flytte tættere på drengenes skole. Men hun tænker; at det heller ikke er godt at flytte hvert år. Hun oplever familiebehandlingen således; at kommunen gør en stor indsats 0g prøver at finde en løsning. Børnesamtaler I tilknytning til hovedforhandlingen har <anonym>Børnesagkyndig 2</anonym> 0g <anonym>Dommer</anonym> holdt en samtale med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> Af psykolog <anonym>Børnesagkyndig 2's</anonym> notat af 4. december 2021 om samtalerne fremgår: Indledning <anonym>Barn 1</anonym> (9 år) 0g <anonym>Barn 2</anonym> (7 år) er indkaldt til børnesamtale den 3.de-cember 2021 i retten på Frederiksberg i forbindelse med behandlingen afbopæls- 0g samværssagen mellem deres forældre. Drengene møder med <anonym>Barn 1's</anonym> tidligere dagplejemor; <anonym>Person</anonym> som venter udenfor loka-let; mens børnene på skift taler med <anonym>Dommer</anonym> og under-tegnede. Dommeren indleder begge samtaler med at fortælle om for-målet med samtalen. Samtale med <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> er godt klar over; at samtalen i dag handler om samvær med mor 0g far. Han fortæller; at det med "at skifte" mellem mor og far er irriterende. I den forbindelse forklarer han, at han ikke har sin telefon med, når han skal hen til far. Om fredagen er det tilladt at bruge sin telefon i SFO'en, 0g det kan han ikke hver anden fredag; hvor han skal hen til far. Om grunden til at <anonym>Barn 1</anonym> ikke må tage sin telefon med over til far, siger han, at han nok skyldes; at han tidligere har glemt nogle af sine ting. <anonym>Barn 1</anonym> kan rigtig godt lide at spille på telefonen. Han for-tæller engageret om spillet Roblox som han blandt andet spiller med sin lillebror; og om Minecraft; et andet computerspil <anonym>Barn 1</anonym> fortæller; at far og mor for det meste taler engelsk sammen. Det gør de, når de er sure på hinanden. <anonym>Barn 1</anonym> synes ikke det giver nogen mening, for han forstår en del engelsk. Nogle gange taler forældrene dansk sammen: De kan godt virke lidt triste, når de taler sammen. <anonym>Barn 1</anonym> fortæller; at han gerne vil være 7 dage hos far og 7 dage hos mor, og han forklarer; at det ville være godt for ham og for hans to undulater, som han er glad for og som bor hjemme hos mor. Det bliver ikke helt tydeligt, hvordan det ville være godt for fuglene. <anonym>Barn 1</anonym> for-klarer noget om rytmen i ugen; som ville fungere bedre hvis han var 7 dage hos forældrene hver især; og han nævner flere klassekamme-rater; hvis forældre er skilt og som har en 7.7 ordning. <anonym>Barn 1</anonym> fortæller uopfordret, at 14 dage hvert sted ville være for meget, for så ville han savne den forældre; han ikke er hos. Når <anonym>Barn 1</anonym> er hos far, savner han sine undulater; han savner ikke mor så meget, for han ser hende snart igen. Når <anonym>Barn 1</anonym> er hos mor; savner han far <anonym>Barn 1</anonym> kan godt lide at være hos sin far. Fars kæreste kan dog godt være lidt irriterende, fx når hun sover i løbet af dagen. <anonym>Barn 1</anonym> laver også hyggelige ting med hende, fx har de for nylig bagt banankage. Han 0g <anonym>Barn 2</anonym> har også bagt kager sammen med far: <anonym>Barn 1</anonym> fortæller; at nogen har sagt, at han skal "stemme" Han forkla-rer i denne forbindelse; at fars kæreste har skrevet noget på et stykke papir; som hun har sendt til far, og som far har vist <anonym>Barn 1</anonym> Her havde hun skrevet noget om, hvem han skulle "stemme? på. <anonym>Barn 1</anonym> fortæller; at han har ignoreret det. Dommeren taler med <anonym>Barn 1</anonym> om, at børne-samtalen ikke handler om, at han skal "stemme på nogen" eller vælge mellem sine forældre. Dommeren skal træffe en beslutning hvis ikke forældrene selv kan; og han vil gerne høre, hvordan <anonym>Barn 1</anonym> har det, og hvad han tænker: <anonym>Barn 1</anonym> fortæller også, at han har det godt hos mor. Lejligheden er dog ikke så stor; siger han, og han ville hellere bo i et hus, hvor der ikke var så mange trapper og døre, man skulle indad. Han synes, at der er langt til skole og fortæller; at han skal stå tidligt op. Hos far kan han sove lidt længere om morgenen. <anonym>Barn 1</anonym> er glad for at følges med <anonym>Barn 2</anonym> frem og tilbage mellem mor og far: Det er fedt at spille computerspil med <anonym>Barn 2</anonym> Adspurgt sva-rer <anonym>Barn 1</anonym> at han godt kunne tænke sig tid alene med forældrene, han har ikke noget konkret forslag til, hvordan det evt. skulle kunne fo-regå. <anonym>Barn 1</anonym> synes, at <anonym>Skole</anonym> er en god skole. Han har ikke lyst til at skulle skifte skole. De voksne i skolen trøster børnene, hvis der opstår problemer; og børnene hjælper også hinanden. <anonym>Barn 1</anonym> kan godt lidt matematik, det er hans yndlingsfag. 10 Til sidst i samtalen gentager <anonym>Barn 1</anonym> at han meget gerne vil kunne tage sin telefon og sin computer med fra det ene hjem til det andet. Samtale med <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> fortæller; at han går i IA på <anonym>Skole</anonym> Han fortæller om tre drenge i klassen; der er "vildt irriterende? som bander; slår og laver ballade. Det er ikke altid, at lærerne kan holde styr på dem. <anonym>Barn 2</anonym> nævner også to drenge fra klassen; som han er venner med. Her-udover har han sin storebror; <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> kan bedst lide frikvarte-rerne. Han vil gerne være sammen med <anonym>Barn 1</anonym> men der er nogle drenge fra <anonym>Barn 1's</anonym> klasse; som godt kan finde på at drille <anonym>Barn 2</anonym> Nogle gange siger han det til en voksen; andre gange slår han fra sig. <anonym>Barn 2</anonym> kan godt lave lidt ballade selv ind i mellem; men han er aldrig blevet sendt på kontoret; fortæller han. I øvrigt oplyser <anonym>Barn 2</anonym> at der ved at blive bygget en ny legeplads lige ved skolen; 0g at den er vildt pæn. Hjemme hos mor kan <anonym>Barn 2</anonym> lide at spille, lege og bygge, fx med Lego. Det er ikke noget; som er dårligt hos mor; Hjemme hos far har <anonym>Barn 2</anonym> det også godt. Heller ikke der; er der noget; som er dårligt. Det er rigtigt, at mor og far ikke er så gode til at samarbejde. <anonym>Barn 2</anonym> fortæller; at de løber væk fra hinanden, når de mødes, og det er fordi, de er bange eller gale på hinanden. <anonym>Barn 2</anonym> har været med <anonym>Barn 1</anonym> til <anonym>Sport 1</anonym> nogle gange. Han fortæller; at børnene spænder ben for hinanden og nogle gange skubber hinan-den med skulderen. Han synes, det virker ret voldsomt; og han har ikke lyst til selv at gå til <anonym>Sport 1</anonym> lige nu. Vi runder samtalen af. <anonym>Barn 2</anonym> er ved at tegne et juletræ med en stjerne i toppen. Da han har tegnet færdig, går han ud til <anonym>Person</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> som venter udenfor: Samlet indtryk <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> fremstår under samtalerne umiddelbart som to imø- dekommende og åbne drenge. Det er indtrykket; at <anonym>Barn 1</anonym> har gjort sig mange tanker om samtalen; og at han har meget, han gerne vil huske at sige. <anonym>Barn 1</anonym> bevæger sig flere gange ud i nogle lange og lidt indvik-lede forklaringer, hvor han virker til at miste overblikket 0g selv blive noget forvirret. Han er vedholdende i sit ønske om en mere ligelig for- 11 deling af samvær; selvom han svært ved at redegøre klart for, hvorfor det er en god ide. Det er indtrykket, at <anonym>Barn 1</anonym> mener; at hverdagen på nogle områder ville blive enklere, hvis han er en hel skoleuge hos hver af forældrene. Der er i samtalen tegn på, at far (og fars kæreste) invol-verer <anonym>Barn 1</anonym> i forældrenes konflikt, og det er indtrykket; at han føler et vist pres fra deres side. Det er sværere at få en dialog i gang med <anonym>Barn 2</anonym> som umiddelbart virker noget mere presset i situationen end sin ældre bror. <anonym>Barn 2</anonym> for-tæller gerne om livet i skolen. Det er indtrykket; at der foregår en del der; som han synes er svært. Da samtalen falder på forældrene, bliver <anonym>Barn 2</anonym> forsigtig og mere tilbageholdende. Han kigger ned i bordet; da vi spørger til, hvordan han har det hos mor og far og begynder at tegne. Det er tydeligt; at også han er bevidst om det anspændte forhold mellem forældrene. Samtalerne efterlader samlet set indtrykket af to børn; der er nært knyttet til begge forældre og med en tæt relation indbyrdes. For begge børns vedkommende er indtrykket; at de er fanget i et konfliktfelt mel-lem forældrene, som de har svært ved at navigere i, som kræver deres opmærksomhed 0g belaster dem. Det er min vurdering; at drengene har et stort behov for, at forholdet mellem forældrene "afspændes? 0g at samarbejdet mellem forældrene kommer til at fungere mere smi-digt: 99 Rettens begrundelse og resultat Ved dom af 8. januar 2020 tog Københavns Byret stilling til <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> samvær med <anonym>Far</anonym> Af dommens præmisser fremgår: "Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at begge parter er optagede af at tilbyde parternes fælles børn de bedste betin-gelser i tilværelsen; 0g at børnene er knyttede til og glade for begge deres forældre. Det må endvidere lægges til grund, at der er et højt konfliktniveau mellem parterne, blandt andet som følge af parternes endnu uafslut-tede bodeling herunder den manglende afklaring af forholdene ved-rørende parternes tidligere fælles bolig. Det må endvidere lægges til grund, at parterne ikke evner at kommunikere trods et ønske fra begge parter herom: Retten bemærker; at parterne deltager i familiebehand-ling med henblik på at bedre dette. 12 Retten lægger ligeledes, på baggrund af <anonym>Børnesagkyndig 1's</anonym> observationserklæring; til grund at parternes børn for at trives 0g udvikle sig bedst muligt har et udtalt behov for stabili-tet og kontinuitet samt en begrænsning af skift i deres hverdag. Parterne har endvidere under hovedforhandlingen den 6. december 2019 indgået aftale om placering og afholdelse af ferie. Parterne har anmodet om at få forliget tilført domskonklusionen; således at der er et samlet fundament for samværet. 99 Dommen blev, bortset fra en mindre modifikation i forhold til løbende samvær i forbindelse med ferie; stadfæstet i henhold til grundene ved Østre Landsrets dom af 7.maj 2020. Efter forældreansvarslovens $ 4 skal afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen; parternes forklaring for retten og børnesamtalerne med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> finder retten ikke, at der er tilstræk- keligt belæg for at antage; at en dom til ændring af de rammer med hensyn til samværet, der blev fastlagt ved landsrettens dom for lidt over halvandet år siden; vil være bedre for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> og dermed til deres bedste. Retten har her- efter ikke grundlag for at afsige dom om ændring af samværet. Retten bemærker herved, at det "udtalt[e] behov for stabilitet og kontinuitet samt en begrænsning af skift?' i <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> hverdag, der på baggrund af psy - kolog <anonym>Børnesagkyndig 1's</anonym> tidligere observationserklæring ligger til grund for Kø- benhavns Byrets dom af 8. januar 2020 og Østre Landsrets dom af 7.maj 2020, reelt er det samme behov; der afspejles i den <anonym>Børnesagkyndig 2's</anonym> udtalelse af 4. december 2021 om, at "drengene har et stort behov for; at forholdet mellem forældrene "afspændes? og at samarbejdet mellem forældrene kommer til at fungere mere smidigt?" Byretten og landsretten har endvidere i deres respektive domme lagt til grund og lagt vægt på, at "begge parter er 'optagede af at tilbyde parternes fælles børn de bedste betingelser i tilværelsen; og at børnene er knyttede til og glade for begge deres forældre" . Også på dette punkt er det det samme; der er kommet frem ved parternes forklaringer 0g de øvrige oplysninger i denne sag, herunder samtalerne med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> og psykolog <anonym>Børnesagkyndig 2's</anonym> udtalelse om, at disse samtaler samlet set efterlader "indtrykket af to børn; der er nært knyttet til begge forældre og med en tæt relation indbyrdes. 29 Af samme grunde finder retten herefter heller ikke grundlag for at tage <anonym>Far</anonym> påstand om ændring af drengenes bopæl til følge eller for at tage 13 <anonym>Mors</anonym> påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed til følge, da det uanset de foreliggende oplysninger om parternes samarbejdsvanskelig-heder ikke kan lægges til grund; at sådanne ændringer af forholdene vil være til <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> bedste. Retten bemærker herved i øvrigt; at parterne i visse spørgsmål i relation til samvær efter det oplyste har formået at forlige sig herunder også i nyere tid <anonym>Far</anonym> har endvidere for retten forklaret; at de stadig går til fami-liebehandling; 0g at han mener; at han selv har fået noget ud af 'familiebehand-lingen med hensyn til ikke at gå ind i konflikterne, mens <anonym>Mor</anonym> for retten har forklaret;, at hun oplever familiebehandlingen således; at kommunen gør en stor indsats og prøver at finde en løsning. Af disse grunde frifinder retten begge parter for de påstande, de hver især har nedlagt over for hinanden. THI KENDES FOR RET: <anonym>Mor</anonym> frifindes for de af <anonym>Fars</anonym> nedlagte påstande; således at <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2012, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2014, fortsat skal have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> 0g uændret samvær med <anonym>Far</anonym> <anonym>Far</anonym> frifindes for de af <anonym>Mor</anonym> nedlagte påstande; således at den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2012, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2014, samt samværet mellem dem og <anonym>Far</anonym> skal fortsætte uændret. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /	24,753	28,001
1141	Sag om, hvorvidt far alene kan tillægges forældremyndigheden over børnene samt spørgsmålet om, hvorvidt samvær med mor skal overvåges grundet hendes psykiske tilstand	Appelleret	Civilsag	Retten på Frederiksberg	BS-38775/2021-FRB	Forældreansvarssag	1. instans	740/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Hanne Menné; Advokat - Jesper Nikolajsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 28. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt offentligt at gengive, hvad der er foregået i retsmødet, og at offentliggøre navn, stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer, der er nævnt i sagen. Sag BS-38775/2021-FRB Far (beskikket advokat Hanne Menné) mod Mor (beskikket advokat Jesper Nikolajsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 11. oktober 2021. Sagsøgeren, Far, har fremsat påstand om, at forældremyndigheden over parternes fællesbørn Barn 1, Født 2009 og Barn 2, Født 2011 og Barn 3, Født 2013 tillægges Far alene. Far har endvidere fremsat påstand om, at sagsøgte, Mor, ikke skal have samvær med børnene, så længe hendes psykiske tilstand er således som beskrevet i den børnefaglige undersøgelse, udarbejdet af Kommune i efteråret 2021, subsidiært skal samværene være overvåget. 2 Mor, har fremsat påstand om frifindelse, således at Mor fortsat har forældremyndigheden alene. Såfremt Far bliver tillagt forældremyndigheden, skal Mor have samvær med Barn 1, Barn 2, og Barn 3 i nedenstående omfang: Løbende samvær: En 7/7 deleordning, hvor samværet er delt ligeligt mellem Sagsøger og Sagsøgte. Sommerferie: 2 sammenhængende uger. Sagsøger vælger placering af sommerferien først i de lige år. Sagsøgte vælger placering af ferien først i de ulige år. Valget af placering af ferien skal være meddelt den anden forældre på skrift inden den 1. marts det pågældende år. Hvis valget af placering af ferien ikke er meddelt den anden forælder inden denne dato, går retten til at vælge placering af ferien i det pågældende år over til den anden forælder. Den forælder der vælger sidst det pågældende år, med-deler på skrift den anden forælder om valget af placering af ferien inden den 1. april. Hvis valget af placering af ferien ikke er meddelt den anden forælder in-den denne dato, har denne forælder alene sommerferie med Person i henhold til hvad forældrene kan aftale. Efterårsferie Fra fredag i uge 41 med afhentning kl. 15 til søndag i uge 42 kl. 16 med afleve- ring kl. 16. Vinterferie Fra fredag i uge 6 med afhentning i skole til søndag i uge 7 med aflevering kl. 15. Jul og nytår: I lige år fra den 24. december kl. 11 til den 26. december kl. 11 I ulige år fra 31. december kl. 11 til den 2. januar kl. 15 Påske: 3 I lige år fra fredag kl. 15.30 før palmesøndag til mandag (2. påskedag) kl. 19.00. Såfremt Mor beholder forældremyndigheden, skal Far have samvær med Barn 1, Barn 2 og Barn 3 i nedenstående omfang: Løbende samvær: I lige uger fra fredag med afhentning i skole til søndag kl. 16 med aflevering hos sagsøgte. I ulige uger fra onsdag med afhentning fra skole til torsdag med aflevering i skole. Sommerferie: 2 sammenhængende uger. Sagsøger vælger placering af sommerferien først i de lige år. Sagsøgte vælger placering af ferien først i de ulige år. Valget af placering af ferien skal være meddelt den anden forældre på skrift inden den 1. marts det pågældende år. Hvis valget af placering af ferien ikke er meddelt den anden forælder inden denne dato, går retten til at vælge placering af ferien i det pågældende år over til den anden forælder. Den forælder der vælger sidst det pågældende år, med-deler på skrift den anden forælder om valget af placering af ferien inden den 1. april. Hvis valget af placering af ferien ikke er meddelt den anden forælder in-den denne dato, har denne forælder alene sommerferie med Person i henhold til hvad forældrene kan aftale. Efterårsferie Fra onsdag i uge 42 med afhentning kl. 15 til søndag kl. 16 med aflevering kl. 16. Vinterferie Fra fredag i uge 6 med afhentning i skole til onsdag i uge 7 med aflevering kl. 15. Jul og nytår: I lige år fra den 24. december kl. 11 til den 26. december kl. 11 I ulige år fra 31. december kl. 11 til den 2. januar kl. 15 4 Påske: Hvis påsken falder i en lige uge, er samværet fra fredag kl. 13 i påsken til tirs- dag efter påske med aflevering i skole. Oplysningerne i sagen Mor har forældremyndigheden alene i henhold til aftale. Familieretshuset har den 29. juni 2021 truffet afgørelse om, at forældremyndig- heden over de tre fællesbørn midlertidigt tillægges Far, mens sagen om forældremyndighed behandles. Familieretten har den 20. december 2021 stadfæstet denne afgørelse. Boernesagkyndig og Dommer har holdt en samtale med alle tre børn. Hovedindholdet fremgår af notat af 5. ja-nuar 2022. Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring under sagen, der fremgår af retsbogen. Familierettens begrundelse og resultat På baggrund af indholdet i den børnefaglige undersøgelse finder Familieretten, at det på nuværende tidspunkt vil være bedst for børnene, at forældremyndig- heden overføres til Far, jf. forældreansvarslovens § 14 og § 4. Fami-lieretten har herved navnlig lagt vægt på det beskrevne i den børnefaglige un-dersøgelse om Mors mentale tilstand. Familieretten tager herefter Fars påstand vedrørende forældremyn-dighed til følge. Det lægges til grund, at alle tre børn savner deres mor, og at de har behov for at have samvær med hende. Familieretten finder på nuværende tidspunkt, at samværene skal foregå overvåget efter Familieretshusets nærmere bestemmelse for at sikre, at samværene foregår under trygge rammer, jf. forældreansvarslo- vens § 21, jf. § 4. Mor har forklaret, at hun i december 2021 var til den første samtale hos en psykiater med henblik på udredning. Familieretten 5 fastsætter på denne baggrund overvåget samvær hver anden uge af to timers varighed, i alt 12 gange. Det må forventes, at Mor herefter er udredt, og parterne må, når de overvågede samvær er gennemført rette henvendelse til Familieretshuset med henblik på en vurdering af spørgsmålet om samvær på det grundlag, der på det tidspunkt foreligger, hvis ikke parterne kan nå til enighed om en aftale om samvær. Familieretten tager herefter Fars subsidiære påstand vedrørende samvær til følge. THI KENDES FOR RET: Forældremyndigheden over Barn 1, Født 2009, Barn 2, Født 2011 og Barn 3, Født 2013, overføres til Far. Barn 1, Barn 2 og Barn 3 skal efter Familieretshusets nærmere bestemmelse have overvåget samvær med deres Mor, hver anden uge af 2 timers varighed, i alt 12 gange. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas- sen.	RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 28. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt offentligt at gengive; hvad der er foregået i retsmødet; 0g at offentliggøre navn; stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer; der er nævnt i sagen. Sag BS-38775/2021-FRB <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Hanne Menné) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Jesper Nikolajsen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 11. oktober 2021. Sagsøgeren, <anonym>Far</anonym> har fremsat påstand om, at forældremyndigheden over parternes fællesbørn <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Født 201 1</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>Født</anonym> <anonym>2013</anonym> tillægges <anonym>Far</anonym> alene. <anonym>Far</anonym> har endvidere fremsat påstand om, at sagsøgte, <anonym>Mor</anonym> ikke skal have samvær med børnene, så længe hendes psykiske tilstand er således som beskrevet i den børnefaglige undersøgelse; udarbejdet af <anonym>Kommune</anonym> i efteråret 2021, subsidiært skal samværene være overvåget. 2 <anonym>Mor</anonym> har fremsat påstand om frifindelse, således at <anonym>Mor</anonym> fortsat har forældremyndigheden alene. Såfremt <anonym>Far</anonym> bliver tillagt forældremyndigheden; skal <anonym>Mor</anonym> have samvær med <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> inedenstående omfang: <anonym>Løbende samvær:</anonym> En 7/7 deleordning; hvor samværet er delt ligeligt mellem Sagsøger 0g Sagsøgte. <anonym>Sommerferie:</anonym> 2 sammenhængende uger Sagsøger vælger placering af sommerferien først i de lige år Sagsøgte vælger placering af ferien først i de ulige år. Valget af placering af ferien skal være meddelt den anden forældre på skrift inden den 1 marts det pågældende åc Hvis valget af placering af ferien ikke er meddelt den anden forælder inden denne dato, går retten til at vælge placering af ferien i det pågældende år over til den anden forælder; Den forælder der vælger sidst det pågældende år, med-deler på skrift den anden forælder om valget af placering af ferien inden den 1. april. Hvis valget af placering af ferien ikke er meddelt den anden forælder in-den denne dato, har denne forælder alene sommerferie med <anonym>Person</anonym> i henhold til hvad forældrene kan aftale. Efterårsferie Fra fredag i uge 41 med afhentning kl. 15 til søndag i uge 42 kl. 16 med afleve- ring kl. 16. <anonym>Vinterferie</anonym> Fra fredag i uge 6 med afhentning i skole til søndag i uge 7 med aflevering kl. 15 Jul og nytår: Ilige år fra den 24. december kl. 1l til den 26. december kl. 1l I ulige år fra 31. december kl. 11 til den 2.januar kl. 15 <anonym>Påske:</anonym> 3 Ilige år fra fredag kl. 15.30 før palmesøndag til mandag (2. påskedag) kl. 19.00. Såfremt <anonym>Mor</anonym> beholder forældremyndigheden; skal <anonym>Far</anonym> have samvær med <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> i nedenstående omfang: Løbende samvær: I lige uger fra fredag med afhentning i skole til søndag kl. 16 med aflevering hos sagsøgte. I ulige uger fra onsdag med afhentning fra skole til torsdag med aflevering i skole. <anonym>Sommerferie:</anonym> 2 sammenhængende uger. Sagsøger vælger placering af sommerferien først i de lige år Sagsøgte vælger placering af ferien først i de ulige år. Valget af placering af ferien skal være meddelt den anden forældre på skrift inden den 1 marts det pågældende år Hvis valget af placering af ferien ikke er meddelt den anden forælder inden denne dato; går retten til at vælge placering af ferien i det pågældende år over til den anden forælder. Den forælder der vælger sidst det pågældende år, med-deler på skrift den anden forælder om valget af placering af ferien inden den 1. april. Hvis valget af placering af ferien ikke er meddelt den anden forælder in-den denne dato, har denne forælder alene sommerferie med <anonym>Person</anonym> i henhold til hvad forældrene kan aftale. <anonym>Efterårsferie</anonym> Fra onsdag i uge 42 med afhentning kl. 15 til søndag kl. 16 med aflevering kl. 16. <anonym>Vinterferie</anonym> Fra fredag i uge 6 med afhentning i skole til onsdag i uge 7 med aflevering kl. 15 Jul og nytår: Ilige år fra den 24. december kl. 11 til den 26. december kl. 11 I ulige år fra 31. december kl. 11 til den 2.januar kl. 15 Påske: Hvis påsken falder i en lige uge, er samværet fra fredag kl. 13 i påsken til tirs- dag efter påske med aflevering i skole. Oplysningerne i sagen <anonym>Mor</anonym> har forældremyndigheden alene i henhold til aftale. Familieretshuset har den 29.juni 2021 truffet afgørelse om, at forældremyndig - heden over de tre fællesbørn midlertidigt tillægges <anonym>Far</anonym> mens sagen om forældremyndighed behandles . Familieretten har den 20. december 2021 stadfæstet denne afgørelse. <anonym>Boernesagkyndig</anonym> 0g <anonym>Dommer</anonym> har holdt en samtale med alle tre børn. Hovedindholdet fremgår af notat af 5. ja-nuar 2022 Forklaringer <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har afgivet forklaring under sagen; der fremgår af retsbogen: Familierettens begrundelse og resultat På baggrund af indholdet i den børnefaglige undersøgelse finder Familieretten; at det på nuværende tidspunkt vil være bedst for børnene, at forældremyndig - heden overføres til <anonym>Far</anonym> jf. forældreansvarslovens $ 14 og 8 4. Fami-lieretten har herved navnlig lagt vægt på det beskrevne i den børnefaglige un-dersøgelse om <anonym>Mors</anonym> mentale tilstand. Familieretten tager herefter <anonym>Fars</anonym> påstand vedrørende forældremyn-dighed til følge. Det lægges til grund, at alle tre børn savner deres mor; og at de har behov for at have samvær med hende. Familieretten finder på nuværende tidspunkt; at samværene skal foregå overvåget efter Familieretshusets nærmere bestemmelse for at sikre; at samværene foregår under trygge rammer, jf. forældreansvarslo- vens 8 21,jf. 8 4. <anonym>Mor</anonym> har forklaret; at hun i december 2021 var til den første samtale hos en psykiater med henblik på udredning . Familieretten 5 fastsætter på denne baggrund overvåget samvær hver anden uge af to timers varighed, i alt 12 gange Det må forventes, at <anonym>Mor</anonym> herefter er udredt, og parterne må, når de overvågede samvær er gennemført rette henvendelse til Familieretshuset med henblik på en vurdering af spørgsmålet om samvær på det grundlag; der på det tidspunkt foreligger; hvis ikke parterne kan nå til enighed om en aftale om samvær: Familieretten tager herefter <anonym>Fars</anonym> subsidiære påstand vedrørende samvær til følge. THI KENDES FOR RET: Forældremyndigheden over <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Født 2009</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> <anonym>Født 2011</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>Født 2013</anonym> overføres til <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> skal efter Familieretshusets nærmere bestemmelse have overvåget samvær med deres <anonym>Mor</anonym> hver anden uge af 2 timers varighed; i alt 12 gange. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas - sen.	6,407	7,384
1142	Sag om, hvorvidt mor fortsat kan beholde forældremyndigheden over parternes fælles barn	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-32785/2021-KBH	Forældreansvarssag	1. instans	1540/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Mie Sønder Koch; Advokat - Rasmus Hedegaard;	Ja	Nej	Nej		0,00 kr.	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 10. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-32785/2021-KBH Far (beskikket advokat Mie Sønder Koch) mod Mor (beskikket advokat Rasmus Hedegaard) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 1. september 2021. Far har fremsat påstand om, at forældrene fremover skal have fælles forældremyndighed over Barn, født Dato 2020. Mor har fremsat påstand om frifindelse, således at Mor fortsat alene har forældremyndigheden over Barn, født Dato 2020. Parterne har under sagen endvidere fremsat påstande vedrørende fastsættelsen af Fars samvær med Barn. Dette spørgsmål 2 er forligt i forbindelse med hovedforhandlingen den 3. januar 2022, jf. herom retsbogen. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Mor har forældremyndigheden alene i henhold til lov. Forklaringer I forbindelse med hovedforhandlingen den 3. januar 2022 har parterne afgivet følgende forklaringer: Far har forklaret bl.a., at han siden sommeren 2021 har boet i en lejet lejlighed på By 1. Han har forberedt lejligheden til, at Barn kan komme på samvær. Hans søn på 20, mor og bror bor alle i Jylland. Hans far bor i USA, hvor han også har andet familie. Han er selv amerikansk statsborger, men har boet i Danmark siden 1992. Han arbejder i Virksomhed. Det er natarbejde, og han har vagter fra søndag til torsdag og hver femte uge fri. I fritiden er han Træner. Han mødte Mor i efteråret 2019. De havde ikke kendt hinanden så længe, inden Mor blev gravid med Barn. Han boede på det tidspunkt på Område, men var sammen med Mor hver dag. Han boede reelt sammen med Mor fra omkring slutningen af 2019, men fik ikke flyttet adressen. Han var med til fødslen af Barn, og han blev også hjemme efter fødslen. Det var ikke så meget, han var alene med Barn, da Mor var meget påpasselig med Barn. Forholdet til Mor stoppede ca. et halvt år efter, Barn var født. Det var Mor, der traf beslutningen. Mor tog herefter med Barn til sine forældre i By 2. Han var selv meget oprevet og sur og var ikke den bedste ud-gave af sig selv på det tidspunkt. Han så Barn i By 2 et par gange. Han tog herefter kontakt til Familieretshuset og fik etableret samvær. Samværet med Barn har fungeret fint, men der sker mange andre ting på bi- blioteket, og han vil gerne være mere alene med Barn. Mor har oftest været i nærheden i forbindelse med samværet. Samværet har udviklet sig, således at han nogle gange går ture med Barn i nærheden af biblioteket efter aftale med Mor, ligesom han har haft samvær med Barn ud over det fastsatte samvær. Barn er glad og godt tilpas under samværet. Han har ikke problemer med at trøste Barn, give ham mad og skifte ham. Hans forhold til Mor er blevet bedre, efter de sammen har været på et kom- munikationskursus efter forslag fra Mor. Kommunikationen havde indtil kur- 3 set været blandet, og han havde skrevet nogle dårlige ting til Mor, for eksem-pel når hun har truffet beslutning om aflysning af samvær med kort varsel. Det er rigtigt, at han bl.a. har kaldt Mor ”a terrible mother” , ”a racist” og ”a nasty person” . Kommunikationen er blevet bedre de sidste halvanden til to måneder i forbindelse med kurset. Han vil gerne have fælles forældremyndighed, så han kan være med til at træffe beslutninger. Han tror godt, de kan nå til enighed. Han kan dog ikke sige, at de kan klare det nu, men det kan de hen ad vejen. Der er ikke nogle større beslutninger, der skal tages på nuværende tidspunkt. Mor har forklaret bl.a., at hun er uddannet fra RUC og arbejder som Stilling 1. Hun bor i lejlighed på Bydel sammen med Barn. Hun har ikke kæreste eller andre børn. Hun mødte Far til en koncert den 30. november 2019. Barn blev født Dato 2020. Hun boede ikke sammen med Far før fødslen, men efter føds-len boede de reelt sammen, selv om Far ikke havde adresse hos hende. De gik fra hinanden ca. 6 måneder efter, at Barn blev født. Hun flyttede herefter hjem til sine forældre. Tanken var, at Far måtte komme så meget han ville og be-søge Barn. Hun måtte trække dette tilbage, da det var meget konfliktfyldt, når Far kom på besøg. Far råbte og skreg foran familien og sagde bl.a., at han ville tage Barn med til USA. Dernæst sendte Far mange sms’er til hende, hvor han overfusede hende. Hun var nødt til at få en ny telefon på grund af dette. Kommunikationen er nu forbedret, men det er ikke korrekt, at den nega-tive korrespondance er hørt op. Hun fik senest den 14. december 2021 en række nedgørende beskeder fra Far i forbindelse med, at hun havde været nødt til at aflyse et samvær på grund af en aftale om familierådgivning. Fars samvær med Barn var svært i starten, hvor Far bl.a. gik fra biblioteket med Barn uden at aftale det med hende. Det fungerer dog bedre nu, og det er rigtigt, at der er lavet aftaler ud over det fastlagte samvær. Hun er indstillet på en udvidelse af samværet stille og roligt. Hun har haft flere uenigheder med Far vedrørende Barn. Barn havde som spæd problemer med at tage på, og Far var ikke indstillet på at følge sund- hedsplejerskens anbefalinger om at vække Barn hver tredje time for at give ham mælk. Derudover ønsker hun, at Far skal følge børnevaccinationspro-grammet. Far er imod dette og har bedt hende om at læse nærmere om det. Far har supplerende forklaret bl.a., at det er rigtigt, at han skrev nogle grimme beskeder til Mor i december 2021, da hun aflyste samvæ-ret. Han blev ked af aflysningen og hele hans uge var bygget op omkring samværet. 4 Han var ikke imod sundhedsplejerskens anbefalinger, men stillede blot spørgs- mål til anbefalingerne og ville høre, hvor han kunne læse nærmere om dem. Han har selv stærke allergier og er besvimet i forbindelse med en vaccination. Han er bange for, at Barn har samme allergier. Han har derfor spurgt Mor, om de ikke kunne undersøge alternativer til børnevaccinationsprogrammet. Parternes synspunkter Far har i processkrift af 16. december 2021 anført følgende til støtte for sin påstand: ”… SAGSFREMSTILLING/ANBRINGENDER: Parterne har Barn. Parterne har boet sammen fra oktober/november 2019, og indtil Barn var 6 måneder gammel. Sagsøger har dog aldrig haft folkeregisteradresse på bopælen. Barn har bopæl hos sagsøgte på Bydel. Sagsøger har haft fast samvær med Barn hver lørdag fra klokken 12.00 til 14.00 og hver tirsdag fra kl. 15.00 til 17.00 siden august 2021. Samværene foregår på biblioteket. Sagsøgte har endvidere flere gange spurgt sagsøger, om han ville have yderligere samvær, hvilket sagsøger har takket ja til. Samværene går rigtig godt, og der er en god tilknytning mellem sagsøger og Barn. Sagsøger bor i en lejlighed på By 1. Sagsøger arbejder fuld tid som Stilling 2 på Virksomhed. Forældremyndighed: Efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan familieretten bestemme, at der skal etableres fælles forældremyndighed jf. forældreansvarsloven § 14. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 11, hvorefter der – hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, er uenige om forældremyndigheden – kan træffes afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte eller ej. Familieretten har således også efter denne bestemmelse mulighed for at træffe afgørelse om fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske, og er endda forpligtet til at 5 gøre dette, medmindre der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Kriteriet for familierettens afgørelser om forældremyndighed efter § 14, stk. 1, fremgår af § 4, hvorefter afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretten skal endvidere følge et grundlæggende princip om, at forældre har et fælles ansvar for deres barn. Den manglende fælles forældremyndighed beror på tilfældigheder, idet parterne reelt har boet sammen et helt år før Barn blev født. Det gøres endvidere gældende, at der ikke er forhold, der taler imod etablering af fælles forældremyndighed. Herunder gøres det gældende, at der ikke er konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde også fremadrettet om væsentlige beslutninger om Barns forhold til Barns bedste. Parterne er begge velfungerende forældre med evne til at samarbejde, og Barn er et velfungerende barn. Sagsøger har derudover meget stor vilje til at samarbejde. Samlet gøres det gældende, at Barn har brug for begge forældre i sit liv for at udvikle sig til et helt menneske, og at parterne begge kan og skal bidrage til Barns fremtidige udvikling og trivsel. …” Mor har i processkrift af 22. oktober 2021 anført følgende til støtte for sin påstand: ”… ANBRINGENDER: Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende: at der mellem parterne ikke eksisterer et samarbejde, der er betryggende for barnet, hvorfor der ikke er løftet en bevisbyrde for, at parterne bør få fælles forældremyndighed …” Familierettens begrundelse og resultat Efter forældreansvarslovens § 14, stk. 1, kan det efter anmodning fra en foræl- der, der ikke har forældremyndigheden, bestemmes, at der skal være fælles for- 6 ældremyndighed. Afgørelsen af, om der skal være fælles forældremyndighed, træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4, 1. pkt. Familieretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Far og Mor mødte hinanden i november 2019, og at de reelt var samlevende fra Barn blev født Dato 2020 og ca. 6 måneder frem. Efter samlivsophævelsen har forældrene haft vanskeligt ved at etablere et samarbejde, og der er, uanset en vis bedring, et ikke ubetydeligt konfliktniveau mellem dem. Herefter, og efter sagens oplysninger i øvrigt, finder familieretten ikke holde- punkter for at antage, at der på nuværende tidspunkt er mulighed for at etab-lere et samarbejde mellem forældrene om Barns forhold til Barns bedste. Fa- milieretten finder derfor ikke grundlag for at bestemme, at forældrene skal have fælles forældremyndighed, og Mors påstand tages således til følge. THI KENDES FOR RET: Mor frifindes, således at Mor fortsat alene har for-ældremyndigheden over Barn, født Dato 2020. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas- sen. div> div>	KØBENHAVNS DOM afsagt den 10. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-32785/2021-KBH <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Mie Sønder Koch) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Rasmus Hedegaard) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 1. september 2021. <anonym>Far</anonym> har fremsat påstand om, at forældrene fremover skal have fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato 2020</anonym> <anonym>Mor</anonym> har fremsat påstand om frifindelse; således at <anonym>Mor</anonym> fortsat alene har forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato 2020</anonym> Parterne har under sagen endvidere fremsat påstande vedrørende fastsættelsen af <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> Dette spørgsmål 2 er forligt i forbindelse med hovedforhandlingen den 3.januar 2022, jf. herom retsbogen: Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen <anonym>Mor</anonym> har forældremyndigheden alene i henhold til lov. Forklaringer I forbindelse med hovedforhandlingen den 3.januar 2022 har parterne afgivet følgende forklaringer: <anonym>Far</anonym> har forklaret bl.a. at han siden sommeren 2021 har boet i en lejet lejlighed på <anonym>By 1</anonym> Han har forberedt lejligheden til, at <anonym>Barn</anonym> kan komme på samvær. Hans søn på 20, mor og bror bor alle i Jylland. Hans far bor i USA, hvor han også har andet familie. Han er selv amerikansk statsborger; men har boet i Danmark siden 1992. Han arbejder i <anonym>Virksomhed</anonym> Det er natarbejde, og han har vagter fra søndag til torsdag og hver femte uge fri. I fritiden er han <anonym>Træner</anonym> Han mødte <anonym>Mor</anonym> i efteråret 2019.De havde ikke kendt hinanden så længe; inden <anonym>Mor</anonym> blev gravid med <anonym>Barn</anonym> Han boede på det tidspunkt på <anonym>Område</anonym> men var sammen med <anonym>Mor</anonym> hver dag. Han boede reelt sammen med <anonym>Mor</anonym> fra omkring slutningen af 2019, men fik ikke flyttet adressen. Han var med til fødslen af <anonym>Barn</anonym> og han blev også hjemme efter fødslen. Det var ikke så meget, han var alene med <anonym>Barn</anonym> da <anonym>Mor</anonym> var meget påpasselig med <anonym>Barn</anonym> Forholdet til <anonym>Mor</anonym> stoppede ca. et halvt år efter; <anonym>Barn</anonym> var født. Det var <anonym>Mor</anonym> der traf 'beslutningen <anonym>Mor</anonym> tog herefter med <anonym>Barn</anonym> til sine forældre i <anonym>By 2</anonym> Han var selv meget oprevet og sur 0g var ikke den bedste ud-gave af sig selv på det tidspunkt. Han så <anonym>Barn</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> et par gange. Han tog herefter kontakt til Familieretshuset og fik etableret samvær. Samværet med <anonym>Barn</anonym> har fungeret fint, men der sker mange andre ting på bi- blioteket, 0g han vil gerne være mere alene med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mor</anonym> har oftest været i nærheden i forbindelse med samværet. Samværet har udviklet sig, således at han nogle gange går ture med <anonym>Barn</anonym> inærheden af biblioteket efter aftale med <anonym>Mor</anonym> ligesom han har haft samvær med <anonym>Barn</anonym> ud over det fastsatte samvær: <anonym>Barn</anonym> er glad og godt tilpas under samværet. Han har ikke problemer med at trøste <anonym>Barn</anonym> give ham mad og skifte ham. Hans forhold til <anonym>Mor</anonym> er blevet bedre, efter de sammen har været på et kom- munikationskursus efter forslag fra <anonym>Mor</anonym> Kommunikationen havde indtil kur- 3 set været blandet, 0g han havde skrevet nogle dårlige ting til <anonym>Mor</anonym> for eksem-pel når hun har truffet beslutning om aflysning af samvær med kort varsel. Det er rigtigt; at han bla. har kaldt <anonym>Mor</anonym> 99 'a terrible mother? "a racist" 0g a nasty person? Kommunikationen er blevet bedre de sidste halvanden til to måneder i forbindelse med kurset. Han vil gerne have fælles forældremyndighed, så han kan være med til at træffe beslutninger; Han tror godt, de kan nå til enighed. Han kan dog ikke sige; at de kan klare det nu, men det kan de hen ad vejen. Der er ikke nogle større beslutninger; der skal tages på nuværende tidspunkt. <anonym>Mor</anonym> har forklaret bl.a. at hun er uddannet fra RUC og arbejder som <anonym>Stilling 1</anonym> Hun bor i lejlighed på <anonym>Bydel</anonym> sammen med <anonym>Barn</anonym> Hun har ikke kæreste eller andre børn. Hun mødte <anonym>Far</anonym> til en koncert den 30. november 2019. <anonym>Barn</anonym> blev født <anonym>Dato 2020</anonym> Hun boede ikke sammen med <anonym>Far</anonym> før fødslen; men efter føds-len boede de reelt sammen, selv om <anonym>Far</anonym> ikke havde adresse hos hende. De gik fra hinanden ca. 6 måneder efter; at <anonym>Barn</anonym> blev født. Hun flyttede herefter hjem til sine forældre. Tanken var; at <anonym>Far</anonym> måtte komme så meget han ville og be-søge <anonym>Barn</anonym> Hun måtte trække dette tilbage; da det var meget konfliktfyldt; når <anonym>Far</anonym> kom på besøg. <anonym>Far</anonym> råbte og skreg foran familien 0g sagde bl.a., at han ville tage <anonym>Barn</anonym> med til USA. Dernæst sendte <anonym>Far</anonym> mange sms'er til hende, hvor han overfusede hende. Hun var nødt til at få en ny telefon på grund af dette. Kommunikationen er nu forbedret, men det er ikke korrekt; at den nega-tive korrespondance er hørt op. Hun fik senest den 14. december 2021 en række nedgørende beskeder fra <anonym>Far</anonym> forbindelse med, at hun havde været nødt til at aflyse et samvær på grund af en aftale om familierådgivning. <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> var svært i starten; hvor <anonym>Far</anonym> bl.a. gik fra biblioteket med <anonym>Barn</anonym> uden at aftale det med hende. Det fungerer dog bedre nu, og det er rigtigt; at der er lavet aftaler ud over det fastlagte samvær. Hun er indstillet på en udvidelse af samværet stille og roligt. Hun har haft flere uenigheder med <anonym>Far</anonym> vedrørende <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> havde som spæd problemer med at tage på, 0g <anonym>Far</anonym> var ikke indstillet på at følge sund- hedsplejerskens anbefalinger om at vække <anonym>Barn</anonym> hver tredje time for at give ham mælk. Derudover ønsker hun, at <anonym>Far</anonym> skal følge børnevaccinationspro-grammet. <anonym>Far</anonym> er imod dette og har bedt hende om at læse nærmere om det. <anonym>Far</anonym> har supplerende forklaret bl.a , at det er rigtigt; at han skrev nogle grimme beskeder til <anonym>Mor</anonym> i december 2021, da hun aflyste samvæ-ret. Han blev ked af aflysningen og hele hans uge var bygget op omkring samværet. Han var ikke imod sundhedsplejerskens anbefalinger; men stillede blot spørgs - mål til anbefalingerne og ville høre; hvor han kunne læse nærmere om dem: Han har selv stærke allergier og er besvimet i forbindelse med en vaccination Han er bange for; at <anonym>Barn</anonym> har samme allergier. Han har derfor spurgt <anonym>Mor</anonym> om de ikke kunne undersøge alternativer til børnevaccinationsprogrammet. Parternes synspunkter <anonym>Far</anonym> har i processkrift af 16. december 2021 anført følgende til støtte for sin påstand: SAGSFREMSTILLINGIANBRINGENDER: Parterne har <anonym>Barn</anonym> Parterne har boet sammen fra oktoberlnovember 2019, 0g indtil <anonym>Barn</anonym> var 6 måneder gammel. Sagsøger har dog aldrig haft folkeregisteradresse på bopælen. <anonym>Barn</anonym> har bopæl hos sagsøgte på <anonym>Bydel</anonym> Sagsøger har haft fast samvær med <anonym>Barn</anonym> hver lørdag fra klokken 12.00 til 14.00 og hver tirsdag fra kl. 15.00 til 17.00 siden august 2021. Samværene foregår på biblioteket Sagsøgte har endvidere flere gange spurgt sagsøger, om han ville have yderligere samvær; hvilket sagsøger har takket ja til. Samværene går rigtig godt, og der er en god tilknytning mellem sagsøger og <anonym>Barn</anonym> Sagsøger bor i en lejlighed på <anonym>By 1</anonym> Sagsøger arbejder fuld tid som <anonym>Stilling 2</anonym> på <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Forældremvndivhed:</anonym> Efter anmodning fra en forælder; der ikke har forældremyndigheden; kan familieretten bestemme, at der skal etableres fælles forældremyndighed jf. forældreansvarsloven $ 14- Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med 8 11, hvorefter der hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen; er uenige om forældremyndigheden kan træffes afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte eller ej. Familieretten har således også efter denne bestemmelse mulighed for at træffe afgørelse om fælles forældremyndighed mod den ene forælders ønske; og er endda forpligtet til at 5 gøre dette; medmindre der er holdepunkter for at antage; at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Kriteriet for familierettens afgørelser om forældremyndighed efter $ 14, stk. 1, fremgår af 8 4, hvorefter afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretten skal endvidere følge et grundlæggende princip om, at forældre har et fælles ansvar for deres barn. Den manglende fælles forældremyndighed beror på tilfældigheder; idet parterne reelt har boet sammen et helt år før <anonym>Barn</anonym> blev født. Det gøres endvidere gældende; at der ikke er forhold, der taler imod etablering af fælles forældremyndighed. Herunder gøres det gældende, at der ikke er konkrete holdepunkter for at antage at parterne ikke kan samarbejde også fremadrettet om væsentlige beslutninger om <anonym>Barns</anonym> forhold til <anonym>Barns</anonym> bedste. Parterne er begge velfungerende forældre med evne til at samarbejde; 0g <anonym>Barn</anonym> er et velfungerende barn. Sagsøger har derudover meget stor vilje til at samarbejde. Samlet gøres det gældende, at <anonym>Barn</anonym> har brug for begge forældre i sit liv for at udvikle sig til et helt menneske; 0g at parterne begge kan 0g skal bidrage til <anonym>Barns</anonym> fremtidige udvikling 0g trivsel. 99 <anonym>Mor</anonym> har i processkrift af 22. oktober 2021 anført følgende til støtte for sin påstand: ANBRINGENDER: Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende: at der mellem parterne ikke eksisterer et samarbejde; der er betryggende for barnet; hvorfor der ikke er løftet en bevisbyrde for, at parterne bør få fælles forældremyndighed Familierettens begrundelse og resultat Efter forældreansvarslovens $ 14, stk. 1, kan det efter anmodning fra en foræl- der; der ikke har forældremyndigheden; bestemmes; at der skal være fælles for- ældremyndighed. Afgørelsen af, om der skal være fælles forældremyndighed, træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. $ 4, 1. pkt. Familieretten lægger efter bevisførelsen til grund, at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> mødte hinanden inovember 2019, og at de reelt var samlevende fra <anonym>Barn</anonym> blev født <anonym>Dato 2020</anonym> 0g ca. 6 måneder frem. Efter samlivsophævelsen har forældrene haft vanskeligt ved at etablere et samarbejde, og der er, uanset en vis bedring, et ikke ubetydeligt konfliktniveau mellem dem. Herefter; og efter sagens oplysninger i øvrigt, finder familieretten ikke holde- punkter for at antage; at der på nuværende tidspunkt er mulighed for at etab-lere et samarbejde mellem forældrene om <anonym>Barns</anonym> forhold til <anonym>Barns</anonym> bedste. Fa- milieretten finder derfor ikke grundlag for at bestemme, at forældrene skal have fælles forældremyndighed, og <anonym>Mors</anonym> påstand tages således til følge. THI KENDES FOR RET: <anonym>Mor</anonym> frifindes, således at <anonym>Mor</anonym> fortsat alene har for-ældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato 2020</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas - sen. div>	10,303	12,078
1143	Sag om bopæl og samvær for parternes fælles barn	Appelleret	Civilsag	Retten i Glostrup	BS-43228/2021-GLO	Forældreansvarssag	1. instans	770/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Klavs Brammer; Advokat - Stig Lynghøj Nielsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 25. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-43228/2021-GLO Far (advokat Klavs Brammer) mod Mor (beskikket advokat Stig Lynghøj Nielsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 11. november 2021. Far har fremsat påstand om, at parternes Barn 1, født 2015, fremover skal have bopæl hos ham. Vedrørende samvær har Far fremsat følgende påstand: Den af forældrene, som ikke har bopælen, har samvær med Barn 1 således: Den nuværende samværsordning 6/8 fortsætter til en sammenhængende peri-ode fra fredag i ulige uger til torsdag i lige uger med afhentning og aflevering i en institution eller ved ferielukning hos bopælsforælderen. / 2 Feriesamvær Jul/nytår: I ulige år har Mor juleferie med Barn 1, fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30. I lige år har Far juleferie med Barn 1, fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30. I lige år har Mor nytårsferie med Barn 1 fra den 27.12. kl. 16,30, og til Barn 1 starter i skole efter nytår. I ulige år har Far nytårsferie med Barn 1 fra den 27.12. kl. 16,30, og til Barn 1 starter i skole efter nytår. Vinterferie: I ulige år har Mor vinterferie (i skolens vinterferie) med Barn 1 fra fredag med afhentning i institution. Far henter den følgende søndag kl. 16,30. I lige år har Far vinterferie (i skolens vinterferie) med Barn 1 fra fredag med af- hentning i institution. Mor henter den følgende søndag kl. 16,30. Påskeferie: I lige år har Mor påskeferie med Barn 1 i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. Barn 1 hentes i institution. Far henter 2. påske- dag kl. 16,30. I ulige år har Far påskeferie med Barn 1 i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. Barn 1 hentes i institution. Mor henter 2. påskedag kl. 16,30. Sommerferie: Begge har 16 sammenhængende feriedage i sommerferien. Det aftales fra år til år. Efterårsferie: I ulige år har Mor efterårsferie med Barn 1 med afhentning i institution om fredagen. Far henter Barn 1 den efterfølgende søndag kl. 16,30. I lige år har Far efterårsferie med Barn 1 med afhentning i institution om freda- gen. Mor henter Barn 1 den efterfølgende søndag kl. 16,30. Placering af sommerferie: / 3 Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer Far først i de lige år, og Mor bestemmer først i de ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. Feriesamværet fastsættes i overensstemmelse med ovenstående specificerede påstand om feriesamværets omfang. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt eller delvist, hvis samværet helt eller bare del-vist ligger i bopælsforælderens ferier med Barn 1 i skoleferierne. Erstatningssamvær: Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemfø- res, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge og i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er fastsat. Erstatnings-samværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflys-ningen meddelere bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær. Mor har vedrørende bopælen fremsat påstand om frifindelse, så Barn 1 fortsat har bopæl hos hende. Mor har endvidere fremsat påstand om, at Barn 1, født 2015, skal have samvær med Far i væsentligt mindre omfang ed den nuværende 6-8 ordning. Vedrørende feriesamvær er Mor enig i den Far påståede ordning. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed. Barn 1 har bopæl hos Mor. Der er meddelt Mor fri proces. Institution har afgivet udtalelse af 21. september 2021 vedrø-rende Barn 1, som blandt andet har følgende indhold: / 4 ”[…] Barn 1 har sin tid i børnehaven udviklet sig alderssvarende. Sproget har som det eneste ikke væ-ret helt alderssvarende, dog har Barn 1 det sidste 1,5 års tid i børnehaven virkelig kommet efter sprogligt og udviklet sig alderssvarende. Dette er sket selv under disse Corona tider. Barn 1 har haft god kontakt til de øvrige børn, Barn 1 har altid været meget forsigtig i sin leg. Barn 1 har foretrukket at legen foregik med legetøj. Barn 1 er nem at aflæse, hvis han er ked af det, er han god til sprogligt til at søge hjælp fra os voksne. Barn 1 har været tryg ved sine voksne i børnehaven og henvender sig altid til dem. Barn 1 er al-tid kommet til de voksne hvis han har brug for det. Til samling har Barn 1 været god til at lytte i samtalerne og selv stille gode spørgsmål. Barn 1 er god til at spørge ind, er nysgerrig og vil vide hvorfor tingene er som de er. Vores oplevelse er at Barn 1 er glad for afhentning hvad enten det er mor eller far. Barn 1 har al-tid gerne ville med begge to hjem, ofte har han noget fra hverdagen han gerne vil fortælle dem. For det meste har han noget han vil fortælle dem. Specielt hvis det er noget legetøj han har leget med. Vi har oplevet at Barn 1 har haft et godt forhold til sin mors kæreste. Desuden har Barn 1's far-mor, været en stor kærlig del for Barn 1 i hans børnehave tid hos os. […]” Skole har den 7. januar 2022 afgivet udtalelse om Barn 1, som blandt andet har følgende indhold: ”[…] Barn 1 er faldet godt til i klassen. Han har mange kammerater og er vellidt af alle. Barn 1 kommer som regel med tingene i orden. Det hænder, at der glemmes idrætstøj og hånd-klæde, men generelt er tingene i orden. Han er altid pæn i tøjet og har madpakke med, dog mangler der af og til 10ér mad. Lektierne er altid lavet. Når Barn 1 er hos mor, kommer hun med ham, og når han er hos far, er det gerne farmor, der kommer med ham. Hvem der henter, ved jeg ikke, da Barn 1 går på skolefritidsordning. Barn 1 har ikke bemærkelsesværdigt fravær. Vi i teamet har et fint samarbejde med begge forældre. Barn 1 gentager en kollektiv besked, som om han ikke forstår det, han skal, og han virker utryg og usikker på, om det er det rigtige, han gør. Han undrer sig over de beskeder, der bliver givet, og stiller spørgsmålstegn ved dem. På skole/hjem-samtalen fortalte far, at Barn 1 taler flere sprog. Dette kan være årsagen til, at han mangler sprogforståelse, hvilket vores sprogvurdering / 5 også viser. Barn 1 har svært ved at forstå en kollektiv besked. Han registrerer ikke, at de andre børn tager bøgerne frem, før man giver ham en specifik besked. Når opgaverne er gennemgået, skal Barn 1 lige have en ekstra besked, men så laver han opga-verne selvstændigt. Hans ordforråd er mangelfuldt på dansk, og han spørger tit, hvad et ord betyder. […]” Familieretten har indhentet udtalelse af 21. december 2021 fra Kommune, hvori det blandt andet hedder: ”[…] Center modtager d. 7.6.21 en underretning fra Familie-retshuset hvori der beskrives bekymring for Barn 1.Center indkalder d.7.7.21 forældrene Far og Mor til en partshøring for at afdække bekymringen. Ved partshøringsmødet beskriver forældrene et fungerende forældresamarbejde som aktuelt er vanskeliggjort af at de er uenige om Barn 1's bopælsadresse, som er afgørende for hvor Barn 1 skal gå i skole. Forældrene oplever at deres samarbejde og samværet op til flytningen har fun-geret. Det er først da Barn 1's Mor vælger at flytte med Barn 1, at konflikten mellem dem opstår, da de bliver uenige og hvor Barn 1 skal have bopælsadresse samt hvor han skal gå i skole. Ifølge Barn 1's Far har der ikke været dialog mellem dem i forhold til flytningen og dermed hvor Barn 1 skal gå i skole. Forældrene udtrykker, at de ønsker hjælp til at blive bedre til at kommunikere om Barn 1. De er enige om at det vil være det bedste for Barn 1, at de har et godt forældresamarbejde og er i stand til at kommunikere, så Barn 1 ikke oplever sig splittet, usikker eller bliver budbringer. Foræl-drene giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at Barn 1 har en tæt relation til dem begge og at de taler positivt om hinanden når Barn 1 er til stede. Forældrene anerkender, at den manglende kommunikation imellem dem, kan påvirke Barn 1's trivsel og udvikling, de udtrykker ønske om at ændre på dette, men tilkendegiver at de gerne vil afvente rettens afgørelse mhp bopæl, før-end de vil tilbydes hjælp fra Center. Det aftales med forældrene at de underretter Center, når der træffes afgørelse i Familieretten. Der er ikke iværksat støtteforanstaltninger eller udarbejdet en § 50 undersøgelse. Forældrene er tilbudt råd og vejledning efter Lov om Social Service § 11. […]” Familieretshuset har under sin behandling af sagen indgivet underretning af 7. juni 2021 til Kommune angående bekymring for Barn 1's trivsel. Børnesagkyndig og dommeren har holdt en samtale med Barn 1. Hovedindholdet fremgår af notat af 5. januar 2022, hvori det blandt andet hedder: ”[…] / 6 Barn 1 fortæller, at han går i 0. klasse på Skole. Han går i en klasse med 21 børn. Barn 1 synes, det er dejligt at gå på Skole, og han synes, det er en god klasse, han går i. Han har mange venner i klassen, og hans bedste ven hedder Person. Ham kan han godt lide at lege sammen med, og de leger også nogle gange sammen efter skoletid. Han har aftalt med sin mor, at han snart skal over og besøge Person. Det glæder han sig til. Hjemme hos mor bor Barn 1 sammen med sin mor og sin lillebror Barn 2, som er to år, og som går i vuggestue. Han er lidt fræk og nogle gange slår han også Barn 1, men Barn 1 er alligevel meget glad for ham og synes, han er sød. Hvis Barn 2 slår for meget, siger Barn 1 det til sin mor. Barn 1 har også en storesøster, som hedder Barn 3. Hun er 9 år og meget sød. Hun bor et an-det sted, men kommer tit og besøger Barn 1 hjemme hos hans mor. De leger godt sammen, især gemme- og stilleleg. Barn 1 synes, det er dejligt at bo sammen med sin mor og lillebror. Mor har en stor lejlighed, hvor Barn 1 har ”tre store bunker” med legetøj. Han deler et værelse med sin lillebror, men han sover alene om natten, mens hans lillebror sover sammen med deres mor. Han bliver lagt i seng klokken otte om aftenen, og om morgenen bliver han vækket af sin lillebror, som kommer ind og siger ”bøh” til ham. Barn 1 er meget glad for sin mor, som laver dejlig mad. Han kan bedst lide spaghetti, men hans livret er hotdogs, som de nogle gange får. Barn 1 er også glad for sin far og også meget glad for sin farmor. Hun taler ikke så meget dansk, men Barn 1 kan sagtens forstå hende. Når Barn 1 ikke er hos sin mor, bor han lige meget hos sin far og hos sin farmor. Det er fordi hans far arbejder meget. Han tjener mange penge, men hans lejlighed er mindre end Barn 1's mors, og selvom der er meget legetøj, er der ikke lige så meget som hos Barn 1's mor. Når Barn 1 er hos sin far, sover han nogle gange i sin egen seng og nogle gange i sin fars seng. Barn 1's far har ikke bil og kørekort, men det har Barn 1's farmor, så hun kan køre Barn 1 og hans far til og fra By 1, når Barn 1 bor i By 2 og skal i skole. Sådan plejer det at være, men nogle gange kører Barn 1 og hans far i tog til og fra skole. Det er Barn 1 ikke så glad for, for det tager meget lang tid, og især skal de stå meget tidligt op om morgenen. Barn 1 vågner kl. 5.00, hvis han skal være i skole kl. 8.00. Dengang Barn 1's mor også boede i By 2 lige ved hans far, gik han i børnehave i By 2. Der havde han mange gode venner og legekammerater, men dem ser han ikke mere. Han kan stadig ringe til dem, men det gør han ikke. I stedet er han sammen med sin far og sin farmor og farfar. Det synes han er dejligt, men han giver – spontant og uopfordret – udtryk for, at han bedst lide at være hos sin mor. Indtryk af Barn 1 Barn 1 kom til retten sammen med sin mormor, og han havde ingen problemer med at deltage. Han følger glad med dommeren ind i samtalerummet og hilser smilende på mig. Han ved ikke, hvorfor han er kommet og dommeren bruger lidt tid til at fortælle om formålet med samtalen: at Barn 1's forældre er uenige om, hvor Barn 1 mest skal være, og at han som dommer godt vil lære Barn 1 at kende og høre lidt om hans hverdag hos sin far og mor, inden han træffer en be-slutning. Det synes Barn 1 er fint, og han svarer uden besvær med en positiv og frisk kontakt-form på mine og dommerens spørgsmål. Jeg fik således umiddelbart oplevelsen af en dreng, som – selvom han måske er en smule umo-den i forhold til sin alder - åbenbart virker glad og tillidsfuld og med en positiv social attitude, som gjorde det nemt at etablere en god og gensidig kontakt med ham. Barn 1 fremstod på den måde som en dreng, som tilsyneladende ikke er påvirket af forældrenes uoverensstemmelser / 7 omkring ham, og som virker til at have en tæt følelsesmæssig tilknytning til begge sine forældre samt til bedsteforældrene på sin fars side. […]” Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring. Far har blandt andet forklaret, at han er 28 år, og at han bor i en lejet et-værelses lejlighed på 51 m2 i By 3. Han har en kæreste, som ikke bor sam-men med. Barn 1 er glad for kæresten. Udover Barn 1 har han et barn, som han ikke ser. Han har en ”halv it-uddannelse” . Men da han har fået beskadiget sit ene håndled, er han ikke længere beskæftiget i it-branchen. Han har nu arbejde inden for detailhandel og har Stilling 1 hos Virksomhed 1 og Virksomhed 2. Der er tale om fuldtidsstillinger. Han søger at indrette arbejdstiderne, som kan variere, efter de dage, hvor Barn 1 er hos ham. Han har ikke kørekort. På grund af Corona epidemien har det ikke været muligt at komme til køreprøve. Hans forældre bor på By 4 tæt ved hans bopæl, ligesom han har en lillesøster i By 5. Parterne ophævede samlivet i 2016. Hele forløbet var hektisk, og der var en del uoverensstemmelser mellem parterne. Men det endte med, at Barn 1 fik bopæl hos sin mor, og at han fik en 6-8 samværsordning. Parternes forlig fremgår af retsbogsudskriften af 22. november 2016. Mor blev boende i nærområdet på By 4, og Barn 1 kom i vuggestue og senere børnehave i den samme insti-tution på By 4. Han var under dette forløb i god kontakt pædagogerne i daginstitutionen, ligesom han deltog i forældrearrangementer og forældremø-der i daginstitutionen. Parterne havde ikke talt om skole, da Mor omkring februar-marts 2021 meddelte, at hun ville flytte til By 1. Flytningen skete fire til fem uger senere. Da skolegangen for de mindste starter i april-maj, ind-ledte han denne sag, idet han følte, at Mor med sin fremgangsmåde tog hans søn fra ham. Efter flytningen har det været svært at deltage i aktiviteter i skole og SFO på grund af den store afstand mellem By 4 og By 1. Med offentlig transport tager det cirka halvanden time at komme fra hans bopæl på By 4 og til By 1. Han blev først oplyst om selve skolen i forbindelse med et møde i Familieretshuset. Barn 1 har været noget forvirret efter flytningen med mange nye voksne og børn. Men han har klaret det godt, fordi han er en positiv og nysgerrig dreng. Han taler selv marokkansk, fransk og dansk med Barn 1. Drengen er bedst til dansk. I november 2021 var han til forældresamtale på Barn 1's nye skole. Mor deltog ikke. Han har også deltaget i et forældre-møde på skolen, hvor Mor også var med. Både han og Mor har delta-get læge- og tandlægebesøg samt andre undersøgelser vedrørende Barn 1. Dren-gen har haft nogle problemer med sine øjne i form af tics. Selv om det er blevet bedre, skal Barn 1 dog alligevel undersøges. Barn 1 nævner ikke noget om sport, men fortæller i øvrigt åbent om sine oplevelser. Indimellem taler Barn 1 også om / 8 sit liv i By 2. Parterne har været til et enkelt møde i Kommune i an-ledning af en underretning om familien. Men der er ikke sket yderligere i sagen. Parterne taler kun sammen om Barn 1. Ellers er der ingen kommunikation mel- lem dem. Tonen mellem dem er dog blevet bedre, og de fik lavet en aftale for jule- og nytårsperioden. Når Barn 1 skal afhentes til samvær, henter han dren-gen på Station. Ved aflevering sørger Mor for at hente Barn 1 i By 2. Samværsordningen er 6-8. Denne ordning ønsker han bevaret, uanset hvem der får bopælen. Mindre samvær vil ikke være godt for drengen. Han har ikke bragt Barn 1 til fodbold, da Mor ikke har orienteret ham herom. Barn 1 vil han beskrive som en glad og kærlig dreng. Han er aktiv, nysgerrig og legesyg. Samtidig er han meget kreativ og elsker at tegne. Barn 1 laver sin lektier og glad for at gå i skole. Hans forældre bistår ham ind imellem med at bringe og hente Barn 1 til skolen. Om eftermiddagen er Barn 1 i SFO. Hvis Barn 1 skal hentes direkte fra skolen, aftaler han det altid i forvejen med drengen. Hans for- ældre har hjulpet med at bringe Barn 1 i skole, når drengen er hos ham. Han må bestemt bestride Mors påstande om, at Barn 1 ikke kommer i skole, når drengen er hos ham. Det er ikke korrekt. Han har afvist de kommunale til-bud om hjælp til bedring af samarbejde og kommunikation. Det har været prø-vet før, uden at det hjalp. Efter hans opfattelse kan parterne godt tale sammen i nødvendigt omfang. Adspurgt vil han dog gerne deltage i et forløb om bedre samarbejde. Mor har blandt andet forklaret, at hun er 27 år. Hun arbejder på fuld tid som Stilling 2 i Virksomhed 3. Hun bor alene i en andelsbolig på 91 m2 i By 1 sammen med Barn 1 og hendes yngste Barn 2 på to år. Hun er kæreste med Barn 2's far, men de bor ikke sammen. Kæresten har en datter på ni år, som også kommer hjemmet. Barn 2 går i institution i By 1. Der er et godt forhold mellem Barn 1 og Barn 2. Hendes ”bonusdatter” er tæt knyttet til Barn 1 og hende. Hendes nærmeste familiære pårørende er hen-des mor. Som forklaret af Far havde parterne en del uoverensstemmelser, da de gik fra hinanden i 2016. Det endte med en aftale, hvorefter Barn 1 fik bopæl hos hende, mens Far fik lejligheden. Efter samlivsophævelsen flyttede hun hen til sin mor, hvor hun boede i en periode. Herefter boede hun forskellige steder, herunder i By 6, men mest på By 4, hvor Barn 1 gik i institution. Imidlertid lykke-des det hende at finde boligen i By 1, som var den første ”ordentlige bo-lig” . Samtidig var der den fordel, at den ligger tæt på hendes arbejde. Hun be-sluttede at flytte, hvilket hun orienterede Far om. Hun meldte Barn 1 ud af di-striktsskolen på By 4 og meldte ham ind i distriktsskolen i By 1. Barn 1 har klaret flytningen fint. Det går godt i skole og SFO. Han har også fået legeaf- / 9 taler. Nogle gange kan Barn 1 tale om sin børnehave. Barn 1 gik til fodbold ons- dag kl. 15.00. Men da han ikke kan komme de dage, hvor han er hos Far, har hun meddelt fodboldtræneren, at Barn 1 stiller fodbolden i bero, indtil der fore-ligger en endelig afgørelse i denne sag. 6-8 samværsordningen fungerer ikke godt. Der er intet samarbejde mellem par- terne, og de taler ikke sammen om noget som helst. Under sagsforløbet har de fået to kommunale tilbud om hjælp til bedre samarbejde og kommunikation – senest fra Kommune. Men Far har ikke ønsket at deltage. Efter hendes opfattelse vil en 3-11 samværsordning - fra fredag til mandag morgen - være bedst for Barn 1. Alene de lange transporter tærer hårdt på Barn 1. Drengen var i øvrigt tilbage i udvikling. Det ændrede sig dramatisk, da hendes kæreste kom ind i billedet for cirka to år siden. Modsat magter Far ikke at passe Barn 1 i de nuværende seks dage. Far har altid arbejdet meget, og hans forældre deltager i pasningen af Barn 1 i væsentligt videre omfang end forklaret af Far. Selv om hun ikke er i tvivl om, at Fars forældre giver Barn 1 kærlig omsorg, er de også ældre mennesker, ligesom de kun i begrænset omfang taler dansk. Pædago-gerne i den gamle daginstitution fortalte da også, at det først og fremmest var Fars forældre, som hentede på Fars dage. Hun har fået de samme oplysninger fra skole og SFO. Ved transport af Barn 1 i forbindelse med samvær tager hun nogle gange offentlig trafik, men ellers har hendes kæreste været flink til at køre, hvilket forkorter transporttiden væsentligt. Hun har også været til skole hjem samtale, hvor Far ikke var til stede. Gennem Aula har hun bemærket, at Barn 1 flere gange har været fraværende en til to dage i nogle af de uger, hvor han er hos Far. Hun har dog ikke modtaget nogen henvendelse herom fra kommunen. Det er desuden rigtigt, at hun og Far var til samtale i Kommune i anledning af en indgivet underretning om fami-lien. Hun har heller ikke modtaget nogen yderligere henvendelse herom fra kommunen. Hun vil beskrive Barn 1 som en aktiv og klog dreng, der er god til at vise følel-ser. Han er kreativ og er glad for fodbold. Han er også social – især over for dem, han kender. Hun ønsker, at Barn 1 fortsat skal have bopæl hos hende. Drengen har altid væ-ret tryg hos hende. Barn 1 trives og har endda udviklet sig meget. Barn 1 har hel-ler ikke behov for særskilt støtte. Modsat har Far på grund af sit arbejde ikke tid til at passe Barn 1, ligesom hun er bekymret for de ovenfor nævnte forsøm-melser fra skolen. Familierettens begrundelse og resultat / 10 Ved afgørelser efter forældreansvarsloven skal der lægges vægt på, hvad der er bedst for barnet, så hensynet til barnets behov vejere tungere end hensynet til forældrene. Barn 1 har siden parternes samlivsophævelse haft bopæl hos Mor. Barn 1 fremstår velfungerende og i trivsel og er efter det oplyste faldet godt til i de nye omgivelser. Modsat har forældrene et meget højt konfliktniveau, som er blevet eskaleret efter morens flytning til By 1. Efter den skete bevisførelse findes der herefter ikke være tilvejebragt sådanne væsentlige oplysninger om Barn 1's forhold, som kan føre til, at det vil være bedst fir barnet med en ændring af bopælen, hvorfor Mors påstand om frifindelse tages til følge, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 2, jf. § 4. Med hensyn til samvær taler forældrenes høje konfliktniveau og afstanden mel- lem deres bopæle imod en 7-7 eller 6-8 ordning. Det fremgår videre af børne- samtalen, at de lange rejsetider til og fra skole, når Barn 1 er hos sin far, er en be- lastning for drengen. Hertil kommer, at Barn 1 som nævnt synes at være faldet til i sine nye omgivelser i By 1. Modsat taler, at Barn 1 også er knyttet til sin far og farforældre, hvorfor samværet ikke bør indskrænkes til hver anden weekend, ligesom Far bør få mulighed for at etablere en relation til Barn 1 skole. Samværet bør herefter fastsattes til en 4-10 ordning fra hver anden torsdag til mandag, jf. forældreansvarslovens § 19, jf. § 21, jf. § 4. Familieretten har noteret sig, at parterne er enige om feriesamværet. Der afsiges herefter dom som nedenfor bestemt. THI KENDES FOR RET: Mor frifindes vedrørende påstanden om bopæl, således at parternes Barn 1, født 2015 fortsat skal have bopæl hos hende. Barn 1, født 2015, skal have ret til samvær med Far med hentning torsdag efter skole i ulige uger til mandag i lige uger med afleve-ring i skole. Barn 1 har ret til feriesamvær med Far således, idet Far i det følgende betegnes Far, og Mor i det følgende betegnes Mor. Jul/nytår: I ulige år har Mor juleferie med Barn 1, fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30. / 11 I lige år har Far juleferie med Barn 1, fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30. I lige år har Mor nytårsferie med Barn 1 fra den 27.12. kl. 16,30, og til Barn 1 starter i skole efter nytår. I ulige år har Far nytårsferie med Barn 1 fra den 27.12. kl. 16,30, og til Barn 1 starter i skole efter nytår. Vinterferie: I ulige år har Mor vinterferie (i skolens vinterferie) med Barn 1 fra fredag med afhentning i institution. Far henter den følgende søndag kl. 16,30. I lige år har Far vinterferie (i skolens vinterferie) med Barn 1 fra fredag med af- hentning i institution. Mor henter den følgende søndag kl. 16,30. Påskeferie: I lige år har Mor påskeferie med Barn 1 i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. Barn 1 hentes i institution. Far henter 2. påske- dag kl. 16,30. I ulige år har Far påskeferie med Barn 1 i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. Barn 1 hentes i institution. Mor henter 2. påskedag kl. 16,30. Sommerferie: Begge har 16 sammenhængende feriedage i sommerferien. Det aftales fra år til år. Efterårsferie: I ulige år har Mor efterårsferie med Barn 1 med afhentning i institution om fredagen. Far henter Barn 1 den efterfølgende søndag kl. 16,30. I lige år har Far efterårsferie med Barn 1 med afhentning i institution om freda- gen. Mor henter Barn 1 den efterfølgende søndag kl. 16,30. Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer Far først i de lige år, og Mor bestemmer først i de ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. / 12 Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. Feriesamværet fastsættes i overensstemmelse med ovenstående specificerede påstand om feriesamværets omfang. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt eller delvist, hvis samværet helt eller bare del-vist ligger i bopælsforælderens ferier med Barn 1 i skoleferierne. Erstatningssamvær: Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemfø- res, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge og i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er fastsat. Erstatnings-samværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflys-ningen meddelere bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / / / div> div>	RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 25.januar 2022 <anonym>Sagen er behandlet for lukkedc dørc</anonym> Sag BS-43228/2021-GLO <anonym>Far</anonym> (advokat Klavs Brammer) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Stig Lynghøj Nielsen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 11.november 2021. <anonym>Far</anonym> har fremsat påstand om, at parternes <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>2015</anonym> fremover skal have bopæl hos ham. Vedrørende samvær har <anonym>Far</anonym> fremsat følgende påstand: Den af forældrene; som ikke har bopælen; har samvær med <anonym>Barn 1</anonym> således: Den nuværende samværsordning 6/8 fortsætter til en sammenhængende peri-ode fra fredag i ulige uger til torsdag i lige uger med afhentning 0g aflevering i en institution eller ved ferielukning hos bopælsforælderen: 2 Feriesamvær Jullnytår: I ulige år har <anonym>Mor</anonym> juleferie med <anonym>Barn 1</anonym> fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30 I lige år har <anonym>Far</anonym> juleferie med <anonym>Barn 1</anonym> fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30. I lige år har <anonym>Mor</anonym> nytårsferie med <anonym>Barn 1</anonym> fra den 27.12. kl. 16,30, og til <anonym>Barn 1</anonym> starter i skole efter nytår. Iulige år har <anonym>Far</anonym> nytårsferie med <anonym>Barn 1</anonym> fra den 27.12. kl. 16,30, og til <anonym>Barn 1</anonym> starter i skole efter nytår: Vinterferie: Iulige år har <anonym>Mor</anonym> vinterferie (i skolens vinterferie) med <anonym>Barn 1</anonym> fra fredag med afhentning i institution. <anonym>Far</anonym> henter den følgende søndag kl. 16,30. Ilige år har <anonym>Far</anonym> vinterferie (i skolens vinterferie) med <anonym>Barn 1</anonym> fra fredag med af- hentning i institution <anonym>Mor</anonym> henter den følgende søndag kl. 16,30. Påskeferie: Ilige år har <anonym>Mor</anonym> påskeferie med <anonym>Barn 1</anonym> i både de hverdage, hvor skolen har lukket; samt påskehelligdagene. <anonym>Barn 1</anonym> hentes i institution. <anonym>Far</anonym> henter 2. påske- dag kl. 16,30. Iulige år har <anonym>Far</anonym> påskeferie med <anonym>Barn 1</anonym> i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. <anonym>Barn 1</anonym> hentes i institution. <anonym>Mor</anonym> henter 2 påskedag kl. 16,30. Sommerferie: Begge har 16 sammenhængende feriedage i sommerferien Det aftales fra år til år Efterårsferie: Iulige år har <anonym>Mor</anonym> efterårsferie med <anonym>Barn 1</anonym> med afhentning i institution om fredagen: <anonym>Far</anonym> henter <anonym>Barn 1</anonym> den efterfølgende søndag kl. 16,30. Ilige år har <anonym>Far</anonym> efterårsferie med <anonym>Barn 1</anonym> med afhentning i institution om freda- gen. <anonym>Mor</anonym> henter <anonym>Barn 1</anonym> den efterfølgende søndag kl. 16,30. Placering af sommerferie: 3 Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer <anonym>Far</anonym> først i de lige år, og <anonym>Mor</anonym> bestemmer først i de ulige år. Den; der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1_ marts. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. Feriesamværet fastsættes i overensstemmelse med ovenstående specificerede påstand om feriesamværets omfang. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt eller delvist; hvis samværet helt eller bare del-vist ligger i bopælsforælderens ferier med <anonym>Barn 1</anonym> i skoleferierne. Erstatningssamvær: Der er automatisk erstatningssamvær;, hvis det løbende samvær ikke gennemfø - res, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge og i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er fastsat. Erstatnings-samværet forudsætter; at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflys-ningen meddelere bopælsforælderen; at der ønskes erstatningssamvær. <anonym>Mor</anonym> har vedrørende bopælen fremsat påstand om frifindelse, så <anonym>Barn 1</anonym> fortsat har bopæl hos hende. <anonym>Mor</anonym> har endvidere fremsat påstand om, at <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>2015</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> i væsentligt mindre omfang ed den nuværende 6-8 ordning. Vedrørende feriesamvær er <anonym>Mor</anonym> enig i den <anonym>Far</anonym> påståede ordning. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed. <anonym>Barn 1</anonym> har bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Der er meddelt <anonym>Mor</anonym> fri proces. <anonym>Institution</anonym> har afgivet udtalelse af 21. september 2021 vedrø-rende <anonym>Barn 1</anonym> som blandt andet har følgende indhold: "[] <anonym>Barn 1</anonym> har sin tid i børnehaven udviklet sig alderssvarende. Sproget har som det eneste ikke væ-ret helt alderssvarende; dog har <anonym>Barn 1</anonym> det sidste 1,5 års tid i børnehaven virkelig kommet efter sprogligt og udviklet sig alderssvarende. Dette er sket selv under disse Corona tider: <anonym>Barn 1</anonym> har haft god kontakt til de øvrige børn; <anonym>Barn 1</anonym> har altid været meget forsigtig i sin leg <anonym>Barn 1</anonym> har foretrukket at legen foregik med legetøj . <anonym>Barn 1</anonym> er nem at aflæse, hvis han er ked af det; er han god til sprogligt til at søge hjælp fra os voksne. <anonym>Barn 1</anonym> har været tryg ved sine voksne i børnehaven og henvender sig altid til dem. <anonym>Barn 1</anonym> er al-tid kommet til de voksne hvis han har brug for det. Til samling har <anonym>Barn 1</anonym> været god til at lytte i samtalerne og selv stille gode spørgsmål. <anonym>Barn 1</anonym> er god til at spørge ind, er nysgerrig og vil vide hvorfor tingene er som de er Vores oplevelse er at <anonym>Barn 1</anonym> er glad for afhentning hvad enten det er mor eller far. <anonym>Barn 1</anonym> har al-tid gerne ville med begge to hjem; ofte har han noget fra hverdagen han gerne vil fortælle dem. For det meste har han noget han vil fortælle dem: Specielt hvis det er noget legetøj han har leget med. Vi har oplevet at <anonym>Barn 1</anonym> har haft et godt forhold til sin mors kæreste. Desuden har <anonym>Barn 1's</anonym> far-mor; været en stor kærlig del for <anonym>Barn 1</anonym> i hans børnehave tid hos os. [] <anonym>Skole</anonym> har den 7.januar 2022 afgivet udtalelse om <anonym>Barn 1</anonym> som blandt andet har følgende indhold: "[] <anonym>Barn 1</anonym> er faldet godt til i klassen. Han har mange kammerater og er vellidt af alle. <anonym>Barn 1</anonym> kommer som regel med tingene i orden: Det hænder; at der glemmes idrætstøj og hånd-klæde, men generelt er tingene i orden. Han er altid pæn i tøjet og har madpakke med, dog mangler der af og til lOér mad. Lektierne er altid lavet. Når <anonym>Barn 1</anonym> er hos mor, kommer hun med ham; og når han er hos far, er det gerne farmor, der kommer med ham. Hvem der henter; ved jeg ikke; da <anonym>Barn 1</anonym> går på skolefritidsordning. <anonym>Barn 1</anonym> har ikke bemærkelsesværdigt fravær: Vi i teamet har et fint samarbejde med begge forældre. <anonym>Barn 1</anonym> gentager en kollektiv besked, som om han ikke forstår det, han skal, og han virker utryg 0g usikker på, om det er det rigtige; han gØr. Han undrer sig over de beskeder; der bliver givet; 0g stiller spørgsmålstegn ved dem: På skolelhjem-samtalen fortalte far; at <anonym>Barn 1</anonym> taler flere sprog. Dette kan være årsagen til, at han mangler sprogforståelse, hvilket vores sprogvurdering 5 også viser. <anonym>Barn 1</anonym> har svært ved at forstå en kollektiv besked. Han registrerer ikke, at de andre børn tager bøgerne frem; før man giver ham en specifik besked Når opgaverne er gennemgået; skal <anonym>Barn 1</anonym> lige have en ekstra besked, men så laver han opga-verne selvstændigt. Hans ordforråd er mangelfuldt på dansk, og han spørger tit, hvad et ord betyder: [] Familieretten har indhentet udtalelse af 21.december 2021 fra <anonym>Kommune</anonym> hvori det blandt andet hedder: "[] <anonym>Center</anonym> modtager d. 7.6.21 en underretning fra Familie-retshuset hvori der beskrives bekymring for <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Center</anonym> indkalder d.7.7.21 forældrene <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> til en partshøring for at afdække bekymringen. Ved partshøringsmødet beskriver forældrene et fungerende forældresamarbejde som aktuelt er vanskeliggjort af at de er uenige om <anonym>Barn 1's</anonym> bopælsadresse; som er afgørende for hvor <anonym>Barn 1</anonym> skal gå i skole. Forældrene oplever at deres samarbejde og samværet op til flytningen har fun-geret. Det er først da <anonym>Barn 1's</anonym> <anonym>Mor</anonym> vælger at flytte med <anonym>Barn 1</anonym> at konflikten mellem dem opstår; da de bliver uenige og hvor <anonym>Barn 1</anonym> skal have bopælsadresse samt hvor han skal gå i skole. Ifølge <anonym>Barn 1's</anonym> <anonym>Far</anonym> har der ikke været dialog mellem dem i forhold til flytningen og dermed hvor <anonym>Barn 1</anonym> skal gå i skole_ Forældrene udtrykker; at de ønsker hjælp til at blive bedre til at kommunikere om <anonym>Barn 1</anonym> De er enige om at det vil være det bedste for <anonym>Barn 1</anonym> at de har et godt forældresamarbejde og er i stand til at kommunikere, så <anonym>Barn 1</anonym> ikke oplever sig splittet; usikker eller bliver budbringer: Foræl-drene giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at <anonym>Barn 1</anonym> har en tæt relation til dem begge 0g at de taler positivt om hinanden når <anonym>Barn 1</anonym> er til stede. Forældrene anerkender; at den manglende kommunikation imellem dem; kan påvirke <anonym>Barn 1's</anonym> trivsel og udvikling, de udtrykker ønske om at ændre på dette, men tilkendegiver at de gerne vil afvente rettens afgørelse mhp bopæl, før-end de vil tilbydes hjælp fra <anonym>Center</anonym> Det aftales med forældrene at de underretter <anonym>Center</anonym> når der træffes afgørelse i Familieretten. Der er ikke iværksat støtteforanstaltninger eller udarbejdet en $ 50 undersøgelse. Forældrene er tilbudt råd og vejledning efter Lov om Social Service $ 11. [] Familieretshuset har under sin behandling af sagen indgivet underretning af 7 . juni 2021 til <anonym>Kommune</anonym> angående bekymring for <anonym>Barn 1's</anonym> trivsel. <anonym>Børnesagkyndig</anonym> og dommeren har holdt en samtale med <anonym>Barn 1</anonym> Hovedindholdet fremgår af notat af 5. januar 2022, hvori det blandt andet hedder: "[] <anonym>Barn 1</anonym> fortæller; at han går i 0. klasse på <anonym>Skole</anonym> Han går i en klasse med 21 børn. <anonym>Barn 1</anonym> synes, det er dejligt at gå på <anonym>Skole</anonym> og han synes; det er en god klasse; han går i. Han har mange venner i klassen; og hans bedste ven hedder <anonym>Person</anonym> Ham kan han godt _ lide at lege sammen med, og de leger også nogle gange sammen efter skoletid. Han har aftalt med sin mor; at han snart skal over og besøge <anonym>Person</anonym> Det glæder han sig til. Hjemme hos mor bor <anonym>Barn 1</anonym> sammen med sin mor og sin lillebror <anonym>Barn 2</anonym> som er to år, og som går i vuggestue. Han er lidt fræk og nogle gange slår han også <anonym>Barn 1</anonym> men <anonym>Barn 1</anonym> er alligevel meget glad for ham og synes, han er sød. Hvis <anonym>Barn 2</anonym> slår for meget; siger <anonym>Barn 1</anonym> det til sin mor: <anonym>Barn 1</anonym> har også en storesøster; som hedder <anonym>Barn 3</anonym> Hun er 9 år og meget sød. Hun bor et an-det sted, men kommer tit og besøger <anonym>Barn 1</anonym> hjemme hos hans mor: De leger godt sammen; især gemme- og stilleleg: <anonym>Barn 1</anonym> synes; det er dejligt at bo sammen med sin mor og lillebror. Mor har en stor lejlighed, hvor <anonym>Barn 1</anonym> har "tre store bunker" med legetøj. Han deler et værelse med sin lillebror, men han sover alene om natten, mens hans lillebror sover sammen med deres mor. Han bliver lagt i seng klokken otte om aftenen; og om morgenen bliver han vækket af sin lillebror; som kommer ind og siger "bøh" til ham. <anonym>Barn 1</anonym> er meget glad for sin mor, som laver dejlig mad. Han kan bedst lide spaghetti, men hans livret er hotdogs; som de nogle gange får <anonym>Barn 1</anonym> er også glad for sin far og også meget glad for sin farmor. Hun taler ikke så meget dansk; men <anonym>Barn 1</anonym> kan sagtens forstå hende. Når <anonym>Barn 1</anonym> ikke er hos sin mor, bor han lige meget hos sin far og hos sin farmor. Det er fordi hans far arbejder meget. Han tjener mange penge, men hans lejlighed er mindre end <anonym>Barn 1's</anonym> mors; og selvom der er meget legetøj, er der ikke lige så meget som hos <anonym>Barn 1's</anonym> mor. Når <anonym>Barn 1</anonym> er hos sin far, sover han nogle gange i sin egen seng og nogle gange i sin fars seng. <anonym>Barn 1's</anonym> far har ikke bil og kørekort, men det har <anonym>Barn 1's</anonym> farmor; så hun kan køre <anonym>Barn 1</anonym> og hans far til og fra <anonym>By 1</anonym> når <anonym>Barn 1</anonym> bor i <anonym>By 2</anonym> og skal i skole. Sådan plejer det at være; men nogle gange kører <anonym>Barn 1</anonym> og hans far i tog til og fra skole. Det er <anonym>Barn 1</anonym> ikke så glad for, for det tager meget lang tid, og især skal de stå meget tidligt op om morgenen. <anonym>Barn 1</anonym> vågner kl. 5.00, hvis han skal være i skole kl. 8.00 Dengang <anonym>Barn 1's</anonym> mor også boede i <anonym>By 2</anonym> lige ved hans far, gik han i børnehave i <anonym>By 2</anonym> Der havde han mange gode venner og legekammerater; men dem ser han ikke mere. Han kan stadig ringe til dem, men det gør han ikke. I stedet er han sammen med sin far og sin farmor og farfar. Det synes han er dejligt; men han giver - spontant og uopfordret - udtryk for; at han bedst lide at være hos sin mor: Indtryk af <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> kom til retten sammen med sin mormor; og han havde ingen problemer med at deltage. Han følger glad med dommeren ind i samtalerummet og hilser smilende på mig. Han ved ikke; hvorfor han er kommet og dommeren bruger lidt tid til at fortælle om formålet med samtalen: at <anonym>Barn 1's</anonym> forældre er uenige om, hvor <anonym>Barn 1</anonym> mest skal være, og at han som dommer godt vil lære <anonym>Barn 1</anonym> at kende og høre lidt om hans hverdag hos sin far og mor;, inden han træffer en be-slutning. Det synes <anonym>Barn 1</anonym> er fint; og han svarer uden besvær med en positiv og frisk kontakt-form på mine og dommerens spørgsmål Jeg fik således umiddelbart oplevelsen af en dreng som selvom han måske er en smule umo-den i forhold til sin alder åbenbart virker glad og tillidsfuld og med en positiv social attitude; som gjorde det nemt at etablere en god og gensidig kontakt med ham. <anonym>Barn 1</anonym> fremstod på den måde som en dreng,~ som tilsyneladende ikke er påvirket af forældrenes uoverensstemmelser omkring ham; og som virker til at have en tæt følelsesmæssig tilknytning til begge sine forældre samt til bedsteforældrene på sin fars side. [] Forklaringer <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Far</anonym> har blandt andet forklaret, at han er 28 år, og at han bor i en lejet et-værelses lejlighed på 51 m2 i <anonym>By 3</anonym> Han har en kæreste, som ikke bor sam-men med. <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> er glad for kæresten. Udover <anonym>Barn 1</anonym> har han et barn; som han ikke ser. Han har en "halv it-uddannelse? Men da han har fået beskadiget sit ene håndled, er han ikke længere beskæftiget i it-branchen. Han har nu arbejde inden for detailhandel og har <anonym>Stilling 1</anonym> hos <anonym>Virksomhed 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 2</anonym> Der er tale om fuldtidsstillinger; Han søger at indrette arbejdstiderne; som kan variere, efter de dage, hvor <anonym>Barn 1</anonym> er hos ham. Han har ikke kørekort. På grund af Corona epidemien har det ikke været muligt at komme til køreprøve. Hans forældre bor på <anonym>By 4</anonym> tæt ved hans bopæl, ligesom han har en lillesøster i <anonym>By 5</anonym> Parterne ophævede samlivet i 2016. Hele forløbet var hektisk; 0g der var en del uoverensstemmelser mellem parterne. Men det endte med, at <anonym>Barn 1</anonym> fik bopæl hos sin mor; og at han fik en 6-8 samværsordning. Parternes forlig fremgår af retsbogsudskriften af 22. november 2016. <anonym>Mor</anonym> blev boende i nærområdet på <anonym>By 4</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> kom i vuggestue og senere børnehave i den samme insti-tution på <anonym>By 4</anonym> Han var under dette forløb i god kontakt pædagogerne i daginstitutionen; ligesom han deltog i forældrearrangementer og forældremø-der i daginstitutionen. Parterne havde ikke talt om skole; da <anonym>Mor</anonym> omkring februar-marts 2021 meddelte; at hun ville flytte til <anonym>By 1</anonym> Flytningen skete fire til fem uger senere. Da skolegangen for de mindste starter i april-maj, ind-ledte han denne sag, idet han følte, at <anonym>Mor</anonym> med sin fremgangsmåde tog hans søn fra ham. Efter flytningen har det været svært at deltage i aktiviteter i skole 0g SFO på grund af den store afstand mellem <anonym>By 4</anonym> 0g <anonym>By 1</anonym> Med offentlig transport tager det cirka halvanden time at komme fra hans bopæl på <anonym>By 4</anonym> o0g til <anonym>By 1</anonym> Han blev først oplyst om selve skolen i forbindelse med et møde i Familieretshuset. <anonym>Barn 1</anonym> har været noget forvirret efter flytningen med mange nye voksne og børn. Men han har klaret det godt, fordi han er en positiv 0g nysgerrig dreng. Han taler selv marokkansk; fransk og dansk med <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> Drengen er bedst til dansk: Inovember 2021 var han til forældresamtale på <anonym>Barn 1's</anonym> nye skole. <anonym>Mor</anonym> deltog ikke. Han har også deltaget i et forældre-møde på skolen; hvor <anonym>Mor</anonym> også var med. Både han og <anonym>Mor</anonym> har delta-get læge- 0g tandlægebesøg samt andre undersøgelser vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> Dren-gen har haft nogle problemer med sine øjne i form af tics. Selv om det er blevet bedre, skal <anonym>Barn 1</anonym> dog alligevel undersøges . <anonym>Barn 1</anonym> nævner ikke noget om sport; men fortæller i øvrigt åbent om sine oplevelser; Indimellem taler <anonym>Barn 1</anonym> også om sit liv i <anonym>By 2</anonym> Parterne har været til et enkelt møde i <anonym>Kommune</anonym> 1 an-ledning af en underretning om familien. Men der er ikke sket yderligere i sagen. Parterne taler kun sammen om <anonym>Barn 1</anonym> Ellers er der ingen kommunikation mel- lem dem. Tonen mellem dem er dog blevet bedre, 0g de fik lavet en aftale for jule- og nytårsperioden. Når <anonym>Barn 1</anonym> skal afhentes til samvær, henter han dren-gen på <anonym>Station</anonym> Ved aflevering sørger <anonym>Mor</anonym> for at hente <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> Samværsordningen er 6-8. Denne ordning ønsker han bevaret, uanset hvem der får bopælen Mindre samvær vil ikke være godt for drengen: Han har ikke bragt <anonym>Barn 1</anonym> til fodbold, da <anonym>Mor</anonym> ikke har orienteret ham herom. <anonym>Barn 1</anonym> vil han beskrive som en glad og kærlig dreng. Han er aktiv; nysgerrig 0g legesyg . Samtidig er han meget kreativ 0g elsker at tegne. <anonym>Barn 1</anonym> laver sin lektier og glad for at gå i skole. Hans forældre bistår ham ind imellem med at bringe 0g hente <anonym>Barn 1</anonym> til skolen Om eftermiddagen er <anonym>Barn 1</anonym> i SFO. Hvis <anonym>Barn 1</anonym> skal hentes direkte fra skolen; aftaler han det altid i forvejen med drengen. Hans for- ældre har hjulpet med at bringe <anonym>Barn 1</anonym> 1 skole; når drengen er hos ham: Han må bestemt bestride <anonym>Mors</anonym> påstande om, at <anonym>Barn 1</anonym> ikke kommer i skole; når drengen er hos ham. Det er ikke korrekt. Han har afvist de kommunale til-bud om hjælp til bedring af samarbejde og kommunikation. Det har været prø-vet før, uden at det hjalp. Efter hans opfattelse kan parterne godt tale sammen i nødvendigt omfang. Adspurgt vil han dog gerne deltage i et forløb om bedre samarbejde. <anonym>Mor</anonym> har blandt andet forklaret, at hun er 27 år. Hun arbejder på fuld tid som <anonym>Stilling 2</anonym> 1 <anonym>Virksomhed 3</anonym> Hun bor alene i en andelsbolig på 91 m2i <anonym>By 1</anonym> sammen med <anonym>Barn 1</anonym> og hendes yngste <anonym>Barn 2</anonym> på to år. Hun er kæreste med <anonym>Barn</anonym> <anonym>2's</anonym> far, men de bor ikke sammen. Kæresten har en datter på ni år, som også kommer hjemmet. <anonym>Barn 2</anonym> går i institution i <anonym>By 1</anonym> Der er et godt forhold mellem <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> Hendes "bonusdatter? er tæt knyttet til <anonym>Barn 1</anonym> og hende. Hendes nærmeste familiære pårørende er hen-des mor: Som forklaret af <anonym>Far</anonym> havde parterne en del uoverensstemmelser, da de gik fra hinanden i 2016. Det endte med en aftale; hvorefter <anonym>Barn 1</anonym> fik bopæl hos hende, mens <anonym>Far</anonym> fik lejligheden. Efter samlivsophævelsen flyttede hun hen til sin mor; hvor hun boede i en periode. Herefter boede hun forskellige steder, herunder i <anonym>By</anonym> <anonym>6</anonym> men mest på <anonym>By 4</anonym> hvor <anonym>Barn 1</anonym> gik i institution Imidlertid lykke-des det hende at finde boligen i <anonym>By 1</anonym> som var den første "ordentlige bo-lig? Samtidig var der den fordel, at den ligger tæt på hendes arbejde. Hun be-sluttede at flytte; hvilket hun orienterede <anonym>Far</anonym> om. Hun meldte <anonym>Barn 1</anonym> ud af di-striktsskolen på <anonym>By 4</anonym> 0g meldte ham ind i distriktsskolen i <anonym>By 1</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> har klaret flytningen fint. Det går godt i skole og SFO. Han har også fået legeaf- taler. Nogle gange kan <anonym>Barn 1</anonym> tale om sin børnehave. <anonym>Barn 1</anonym> gik til fodbold ons - dag kl. 15.00. Men da han ikke kan komme de dage, hvor han er hos <anonym>Far</anonym> har hun meddelt fodboldtræneren; at <anonym>Barn 1</anonym> stiller fodbolden i bero; indtil der fore-ligger en endelig afgørelse i denne sag. 6-8 samværsordningen fungerer ikke godt. Der er intet samarbejde mellem par- terne; 0g de taler ikke sammen om noget som helst. Under sagsforløbet har de fået to kommunale tilbud om hjælp til bedre samarbejde og kommunikation senest fra <anonym>Kommune</anonym> Men <anonym>Far</anonym> har ikke ønsket at deltage. Efter hendes opfattelse vil en 3-11 samværsordning fra fredag til mandag morgen være bedst for <anonym>Barn 1</anonym> Alene de lange transporter tærer hårdt på <anonym>Barn 1</anonym> Drengen var i øvrigt tilbage i udvikling. Det ændrede sig dramatisk; da hendes kæreste kom ind i billedet for cirka to år siden Modsat magter <anonym>Far</anonym> ikke at passe <anonym>Barn 1</anonym> i de nuværende seks dage. <anonym>Far</anonym> har altid arbejdet meget, 0g hans forældre deltager i pasningen af <anonym>Barn 1</anonym> 1 væsentligt videre omfang end forklaret af <anonym>Far</anonym> Selv om hun ikke er i tvivl om, at <anonym>Fars</anonym> forældre giver <anonym>Barn 1</anonym> kærlig omsorg, er de også ældre mennesker; ligesom de kun i begrænset omfang taler dansk Pædago-gerne i den gamle daginstitution fortalte da også, at det først og fremmest var <anonym>Fars</anonym> forældre, som hentede på <anonym>Fars</anonym> dage. Hun har fået de samme oplysninger fra skole og SFO. Ved transport af <anonym>Barn</anonym> <anonym>1</anonym> i forbindelse med samvær tager hun nogle gange offentlig trafik; men ellers har hendes kæreste været flink til at køre, hvilket forkorter transporttiden væsentligt. Hun har også været til skole hjem samtale, hvor <anonym>Far</anonym> ikke var til stede. Gennem Aula har hun bemærket, at <anonym>Barn 1</anonym> flere gange har været fraværende en til to dage i nogle af de uger, hvor han er hos <anonym>Far</anonym> Hun har dog ikke modtaget nogen henvendelse herom fra kommunen. Det er desuden rigtigt, at hun og <anonym>Far</anonym> var til samtale i <anonym>Kommune</anonym> 1 anledning af en indgivet underretning om fami-lien. Hun har heller ikke modtaget nogen yderligere henvendelse herom fra kommunen. Hun vil beskrive <anonym>Barn 1</anonym> som en aktiv og klog dreng, der er god til at vise følel-ser. Han er kreativ og er glad for fodbold. Han er også social især over for dem; han kender. Hun ønsker, at <anonym>Barn 1</anonym> fortsat skal have bopæl hos hende. Drengen har altid væ-ret tryg hos hende. <anonym>Barn 1</anonym> trives og har endda udviklet sig meget. <anonym>Barn 1</anonym> har hel-ler ikke behov for særskilt støtte. Modsat har <anonym>Far</anonym> på grund af sit arbejde ikke tid til at passe <anonym>Barn 1</anonym> ligesom hun er bekymret for de ovenfor nævnte forsøm-melser fra skolen. Familierettens begrundelse og resultat 10 Ved afgørelser efter forældreansvarsloven skal der lægges vægt på, hvad der er bedst for barnet, så hensynet til barnets behov vejere tungere end hensynet til forældrene. <anonym>Barn 1</anonym> har siden parternes samlivsophævelse haft bopæl hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> fremstår velfungerende 0g i trivsel 0g er efter det oplyste faldet godt til i de nye omgivelser; Modsat har forældrene et meget højt konfliktniveau; som er blevet eskaleret efter morens flytning til <anonym>By 1</anonym> Efter den skete bevisførelse findes der herefter ikke være tilvejebragt sådanne væsentlige oplysninger om <anonym>Barn 1's</anonym> forhold, som kan føre til, at det vil være bedst fir barnet med en ændring af bopælen; hvorfor <anonym>Mors</anonym> påstand om frifindelse tages til følge,jf. forældreansvarslovens 8 17, stk. 2,jf. 8 4. Med hensyn til samvær taler forældrenes høje konfliktniveau og afstanden mel- lem deres bopæle imod en 7-7 eller 6-8 ordning. Det fremgår videre af børne - samtalen; at de lange rejsetider til og fra skole; når <anonym>Barn 1</anonym> er hos sin far, er en be- lastning for drengen. Hertil kommer; at <anonym>Barn 1</anonym> som nævnt synes at være faldet til i sine nye omgivelser i <anonym>By 1</anonym> Modsat taler, at <anonym>Barn 1</anonym> også er knyttet til sin far og farforældre; hvorfor samværet ikke bør indskrænkes til hver anden weekend, ligesom <anonym>Far</anonym> bør få mulighed for at etablere en relation til <anonym>Barn 1</anonym> skole. Samværet bør herefter fastsattes til en 4-10 ordning fra hver anden torsdag til mandag jf. forældreansvarslovens $ 19,jf. 8 21,jf. 8 4. Familieretten har noteret sig, at parterne er enige om feriesamværet. Der afsiges herefter dom som nedenfor bestemt. THI KENDES FOR RET: <anonym>Mor</anonym> frifindes vedrørende påstanden om bopæl, således at parternes <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>2015</anonym> fortsat skal have bopæl hos hende. <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>2015</anonym> skal have ret til samvær med <anonym>Far</anonym> med hentning torsdag efter skole i ulige uger til mandag i lige uger med afleve-ring i skole. <anonym>Barn 1</anonym> har ret til feriesamvær med <anonym>Far</anonym> således, idet <anonym>Far</anonym> idet følgende betegnes <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> idet følgende betegnes <anonym>Mor</anonym> Jullnytår: Iulige år har <anonym>Mor</anonym> juleferie med <anonym>Barn 1</anonym> fra skoleferien starter og til den 27.12 kl. 16,30. 11 I lige år har <anonym>Far</anonym> juleferie med <anonym>Barn 1</anonym> fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30. Ilige år har <anonym>Mor</anonym> nytårsferie med <anonym>Barn 1</anonym> fra den 27.12. kl. 16,30, 0g til <anonym>Barn 1</anonym> starter i skole efter nytår Iulige år har <anonym>Far</anonym> nytårsferie med <anonym>Barn 1</anonym> fra den 27.12. kl. 16,30, og til <anonym>Barn 1</anonym> starter i skole efter nytår Vinterferie: Iulige år har <anonym>Mor</anonym> vinterferie (i skolens vinterferie) med <anonym>Barn 1</anonym> fra fredag med afhentning i institution. <anonym>Far</anonym> henter den følgende søndag kl. 16,30. Ilige år har <anonym>Far</anonym> vinterferie (i skolens vinterferie) med <anonym>Barn 1</anonym> fra fredag med af- hentning i institution. <anonym>Mor</anonym> henter den følgende søndag kl. 16,30. Påskeferie: Ilige år har <anonym>Mor</anonym> påskeferie med <anonym>Barn 1</anonym> i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. <anonym>Barn 1</anonym> hentes i institution. <anonym>Far</anonym> henter 2. påske- dag kl. 16,30. Iulige år har <anonym>Far</anonym> påskeferie med <anonym>Barn 1</anonym> i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. <anonym>Barn 1</anonym> hentes i institution. <anonym>Mor</anonym> henter 2 påskedag kl. 16,30. Sommerferie: Begge har 16 sammenhængende feriedage i sommerferien. Det aftales fra år til år: Efterårsferie: Iulige år har <anonym>Mor</anonym> efterårsferie med <anonym>Barn 1</anonym> med afhentning i institution om fredagen: <anonym>Far</anonym> henter <anonym>Barn 1</anonym> den efterfølgende søndag kl. 16,30. I lige år har <anonym>Far</anonym> efterårsferie med <anonym>Barn 1</anonym> med afhentning i institution om freda- gen_ <anonym>Mor</anonym> henter <anonym>Barn 1</anonym> den efterfølgende søndag kl. 16,30. Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer <anonym>Far</anonym> først i de lige år, og <anonym>Mor</anonym> bestemmer først i de ulige år. Den; der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. 12 Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1 marts Den, der vælger sidst; skal give skriftlig besked senest den 1.maj. Feriesamværet fastsættes i overensstemmelse med ovenstående specificerede påstand om feriesamværets omfang. Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt eller delvist; hvis samværet helt eller bare del-vist ligger i bopælsforælderens ferier med <anonym>Barn 1</anonym> i skoleferierne. Erstatningssamvær: Der er automatisk erstatningssamvær;, hvis det løbende samvær ikke gennemfø - res, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge og i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår; som er fastsat. Erstatnings-samværet forudsætter; at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflys-ningen meddelere bopælsforælderen; at der ønskes erstatningssamvær. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / / /div>	25,999	31,271
1144	Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at de tiltalte solidarisk skal betale 1.845 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 til forurettede	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-358/2021-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1109/22	Forurettede og vidner; Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Astrid Bøgh; Dommer - Henrik Twilhøj; Dommer - Iben Lihme Degnbol; Bistandsadvokat - Tage Kragbak; Vis flere...	Nej					/ D O M afsagt den 25. august 2021 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Astrid Bøgh og Iben Lihme Degnbol (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0358 – 21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1 (advokat Stephan Muurholm, Aalborg) og Tiltalte 2 født Dato 2 (advokat Bitten Kjærsgaard, Aars) Retten i Aalborg har den 9. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-1412/2020). Påstande De tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse. Forurettede har gentaget sin påstand for byretten om erstatning og godtgø-relse. / - 2 - De tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse og bestridt kra- vene størrelsesmæssigt med undtagelse af godtgørelse for svie og smerte for 9 dage. Supplerende oplysninger Tiltalte 2 er tidligere straffet for overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, ved domme af 18. februar, 19. februar og 21. maj 2020. Forklaringer De tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at der var dørspion i entredø-ren, men hun kunne ikke se igennem den, så hun åbnede døren på klem, da der blev banket på. Forurettede trængte herefter ind i lejligheden. Hun kan ikke huske, om han råbte noget, men kan ikke afvise det. Hun kender ikke personen omtalt som X i byrettens dom og havde ikke bedt ham om at komme. X havde kørt Tiltalte 1 til stedet. X skulle være der som en støtte sammen med Tiltalte 1. Hun var meget bange og turde ikke være alene. Hun frygtede, at Forurettede ville opsøge hende. X var måske i lejligheden i 1½ time. Hun talte ikke ret meget med X. X gik 5- 10 minutter eller måske lidt kortere tid efter episoden. Hun talte ikke med ham i den korte periode efter episoden, og hun har ikke talt med ham siden. Hun var i chok og sagde ikke rigtig noget. Hun talte ikke på noget tidspunkt med X og Tiltalte 1 om, at Forurettede skulle have bank, hvis han kom. Forevist foto fra lejlighedens stue ud mod entréen (ekstrakten side 46) har hun forklaret, at hun opholdt sig i stuen foran fjernsynet. Døren ud til entréen var åben. Da hun hørte, at der med Forurettedes stemme blev sagt ”Av, av” , var hun godt klar over, at det ikke var for sjov. Hun tænkte, at hun alligevel ikke kunne gøre noget, og holdt fokus på fjernsynet. Hun kig- gede ikke ud i entréen. Det stod på i nogle minutter, men hun kan ikke sige helt præcist hvor længe. Hvis det havde været en andens lejlighed, kunne hun godt være gået. Hun syn-tes ikke, at det, der foregik, var i orden. / - 3 - Der var ikke en fysisk dør mellem køkkenet og entréen. Hun mener, at Tiltalte 1 var i køkkenet under forløbet. Hun så ikke på noget tidspunkt en hammer eller et jernrør. Hun vil i dag fortsat ikke fortælle, hvem X er. Han er en stor, bred mand. Hun kontaktede ikke Forurettede, da hun så ham forlade lejligheden. Hun og Tiltalte 1 talte ikke efterfølgende om, hvad der var sket i lejligheden. Politiet ringede til hende den 21. januar 2020. Foreholdt afhøringsrapport af 21. januar 2020, hvorefter hun havde talt med Tiltalte 1 om episoden umiddelbart efter, den fandt sted, og selv ringede til politiet, har hun bekræf-tet, at hun har forklaret som sket, hvis det står i rapporten. Efter episoden gjorde hun rent. Rengøringen tog 5-10 minutter. De tørrede lidt blodstænk op. Hun anmeldte ikke Forurettedes kvælertag til politiet. Hun føler, at h un møder ”en dør” , hver gang hun taler med politiet. Hun nævnte kvælertaget under afhøringen den 21. januar 2021, men der blev ikke gjort noget. Hun har ikke haft held til at få udstedt et tilhold om, at Forurettede ikke må opsøge hende. Hun er under udredning for PTSD og ADHD, og hendes hukommelse er påvirket af det psykiske pres, hun har været udsat for. Hun har aldrig opsøgt Forurettede efter deres brud. De kunne ikke finde ud af det. Forurettede har foretaget falske indberetninger til kommunen om hende og tiltvunget sig adgang til hendes konti på bl.a. Facebook og Snapchat. De har kun kontakt via mail om børnene. Hun blev bange, da Forurettede opsøgte hendes skole den 20. januar 2020. Under episoden den 20. januar 2020 i lejligheden havde hun samme tøj og sko på, som hun mødte op i næste dag til afhøringen hos politiet. Hun havde ikke vasket sine sko forinden. Hun og Tiltalte 1 beholdt normalt deres sko på, når de opholdt sig inde i lejligheden. Der var ikke en aftale om, at Tiltalte 1 skulle have børnene på samvær den 20. januar 2020. Tiltalte 1 og X var i stuen og så fjernsyn, da det ringede på døren. X kom først ud til hende og Forurettede, men hun husker ikke nu, hvordan Tiltalte 1 kom ud i køkkenet. Hun mener ikke, at Tiltalte 1 havde fat i Forurettede. Tiltalte 1 var i køkkenet sammen med hende, da hun så Forurettede forla- / - 4 - de lejligheden. Tiltalte 1 havde ikke noget i hænderne. Hun har haft to hamre til at ligge længe i en skuffe. Den ene fik hun af sin far. Forurettede har opsøgt hende og Tiltalte 1 på deres nye bopæl efter episoden. Forurettede havde en muggert med og ville vide, hvor Tiltalte 1 var. Hun låste sig inde i huset og ringede til politiet. Hun har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun flyttede sammen med Tiltalte 1 i marts i år. Hun er sygemeldt, og hendes uddannelse er sat i bero. Hun ser sine børn 2 timer hver anden weekend. Hun ved, at Forurettede også har samvær med børnene, men hun kender ikke omfanget. Hun er indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvis det måtte blive aktuelt. Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at han var venner med X forud for episoden. Han betragter stadig X som sin ven, selv om de ikke ses p.t. X var i lejligheden for at støtte ham og Tiltalte 2. De skulle bare snakke. X gik lige efter, at Forurettede forlod stedet. Tiltalte ønsker ikke at svare på, hvor X bor. Tiltalte tænkte ikke, at Forurettede ville komme, men man kunne aldrig være sikker. Tiltalte opfattede Forurettede som farlig, og der har også været en episode mellem ham og Forurettede, som tiltalte anmeldte. Tiltalte var bange for Forurettede, og det er han stadig. Forurettede har efter episoden opsøgt tiltalte og Tiltalte 2 og har forsøgt at køre tiltalte ned. Tiltalte var træt af, at Forurettede havde kontaktet Tiltalte 2 og været på hendes skole samme dag, fordi Tiltalte 2 blev påvirket så negativt af det. Hun var ”helt fra den” , da de talte sam- men. Derfor besluttede han at tage hjem fra Fyn. X var sammen med tiltalte, da tiltalte tog beslutningen, og X indvilgede i tage med og køre for tiltalte. Tiltalte gik ud i køkkenet, fordi han var ved at blive ramt af X. Han kiggede ud ad køkken- vinduet, mens X og Forurettede var i entréen. Der var de i nok 5-6 minutter. Det kan også have været i kortere tid – han oplever det mere som et splitsekund. Han sagde ikke noget til de to i entréen, og han tænkte ikke på at stoppe det. Han kunne høre, at de tumlede. X kunne selv ”klare ærterne” med at få stoppet Forurettede i at komme videre ind i lejligheden til Tiltalte 2. Tiltalte havde ikke noget i hænderne under episoden, og det mener han heller ikke, at X havde. Hverken tiltalte eller X var maskerede. Han så ikke, om X havde noget med sig ud af lejligheden. / - 5 - Tiltalte kunne ikke komme ind i stuen til Tiltalte 2, fordi der ikke var ret meget plads ude i entréen, hvor to mænd sloges, og derfor gik han ud i køkkenet. Han husker ikke, hvad han og X talte om lige efter episoden. Han synes, at det X gjorde, var forkert, men tiltalte var ikke stor nok til at forhindre det. Forurettede og X sloges, hvilket han så på vej ud i køkkenet. Han ville heller ikke i dag have sagt noget om at stoppe det, for det var ikke hans problem. Han kendte til, at Tiltalte 2 havde to hamre til at ligge. Han så dem ikke den pågældende dag. Tiltalte og Tiltalte 2 havde talt sammen, inden tiltalte kom til afhøring. Hun havde for-talt dele af, hvad Forurettede havde sagt. Han husker ikke, at de talte om at anmelde Forurettedes halsgreb på Tiltalte 2. Han er flyttet sammen med Tiltalte 2 i marts i år. Der bor ikke nogen børn hos dem. Han har fast arbejde, og økonomien er ok. Han har ikke kontakt til sine egne børn. Han kan ikke huske, at han til Kriminalforsorgen har oplyst, at han i 2020 havde en nettoindtægt på 11.500 kr. pr. måned. Forurettede har supplerende forklaret, at han ikke husker, om der var en ordveksling mellem ham og Tiltalte 2, inden han blev lukket ind. Han husker heller ikke, om de to personer, der kom løbende mod ham, sagde noget. Han fik slaget af Tiltalte 1 med den rørlignende genstand oven i hovedet på venstre side af issen. Det er han helt sikker på. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var ikke maskerede, men det var den tredje person. Tiltalte 1 kom forrest med jernrøret, og den tredje kom lige bagefter med noget i hånden. Han husker ikke nu, at han blev slået af den tredje person med en genstand. Han huskede det nok bedre under af- høringen på hospitalet lige efter episoden. Foreholdt afhøringsrapport af 20. januar 2020 side 2, 1. afsnit, har han forklaret, at det nok skal passe, at han til politiet dengang forklare-de, at den tredje person slog ham i hovedet med en hammer. Han var på det tidspunkt også noget rystet. Han blev sparket af Tiltalte 2. Han kunne se Tiltalte 2's sko, da han blev sparket. Han kiggede op og så Tiltalte 1. Han fik flere end 5 spark, der ramte ham på kroppen og i hovedet. Han me-ner også, at han fik flere slag, men han husker det ikke længere præcist. Tiltalte 2 havde sorte Nike-sko med hvide såler på. Han kan ikke nu huske, at han til politiet skulle have forklaret, at Tiltalte 2 slog på ham med knytnæver. Det passer ikke, at Tiltalte 1 gik ind i køk- kenet, og at Tiltalte 2 gik ind i stuen. Episoden tog måske 5 minutter. Han prøvede at be- skytte sig selv med armene, mens han lå på gulvet. Der blev råbt, men han husker ikke / - 6 - hvad. Han husker heller ikke, hvordan episoden stoppede, eller hvordan han kom ud af lejligheden. Han ved ikke, hvem den tredje person i lejligheden var. Ingen prøvede at stoppe det. Der var en person, der fulgte efter ham fra lejligheden. Det så han på afstand. Han kan ikke sige, hvem det var. Han havde en aftale med Tiltalte 2 om at hente børnene omkring kl. 16 hos hende den på- gældende dag. Han havde ikke talt med Vesthimmerlands Kommune om det. Han tog hen til Tiltalte 2's skole, fordi han ville spørge, om han skulle have autostole med. De autostole var hos mormor, og Vidne 3 skulle i givet fald hente dem. Det havde han aftalt med Vidne 3. Vidnet havde fået ca. 2-3 øl før episoden. Stuen ligger lige til højre for entréen. Personerne fra stuen kom lige efter hinanden. Døren ud til opgangen bag ham var lukket, og der var smæklås på. Han tror ikke, han prøvede at komme ud ad døren. Episoden kan også have varet i 2 minutter, men i situationen føltes tiden lang, og han var også ”væk” på e t tidspunkt. Han vil ikke udelukke, at han vil kunne genkende X i dag på øjnene og kropsholdningen. Han har ikke haft kontakt med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 efter episoden. Han havde ingen skader – herunder tandskader – før episoden. Han var indlagt i 9 dage sammenlagt efter episoden på grund af følger efter denne. Overslaget fra tandlægen vedrører de skader, han pådrog sig den 20. januar 2020. Posterne med erstatning for ødelagt tøj angår det tøj, han havde på under episoden. Tøjet var rimelig nyt. Han har problemer med pupillen på højre øje og har fået gener med mellemørebetændelse efter episoden. Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun aldrig havde set den unge mand før. Han sagde, at han var blevet slået med et bat, og at ”de” havde trampet p å ham. Hun er sikker på, at den unge mand oplyste, at der var to overfaldsmænd. Foreholdt an-meldelsesrapport af 20. januar 2020 har hun forklaret, at der kun var tale om to gernings-mænd. Den unge mand talte allerede med personer fra Alarmcentralen, da hun fik kontakt med ham. Vidne 2 har supplerende forklaret, at der gik få sekunder, før døren blev åbnet hos Tiltalte 2, efter at der blev råbt ”Luk mig ind, for helvede” . Der var stille i nogle / - 7 - minutter derefter. Hun syntes, det var mærkeligt, hvad der foregik. Der kom ikke andre ud fra lejligheden, da hun så Tiltalte 2 og Tiltalte 1 ved døren. Hun havde i mellemtiden været væk fra dørspionen. Hun hæftede sig ved Tiltalte 2 og Tiltalte 1's ordveksling, om hvorvidt hun kun-ne have set noget. Hun forestillede sig, at de måtte have hørt hende komme hjem på grund af hoveddørens meget tydelige smækken. De talte ikke om, hvad det var, hun skulle kunne have set. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaringen fra Forurettede, tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte 1 har udøvet vold mod Forurettede i form af slag med et jernrør, og at der – mens den ukendte gerningsmand opholdt sig i entréen sammen med Tiltalte 1 – også blev udøvet vold mod Forurettede i form af slag, spark og tramp i hovedet. Det tiltrædes endvidere, at det ikke med den fornødne sikkerhed er bevist, at Tiltalte 2 deltog aktivt i voldsudøvelsen, eller at den ukendte gerningsmand slog Forurettede i hovedet med en hammer. Efter Tiltalte 2's egen forklaring må det dog lægges til grund, at hun under sit ophold i stuen på baggrund af lydene fra entréen var klar over, at der blev udøvet vold mod Forurettede et i tidsrum på op mod 5-6 minutter. Tiltalte 2 må efter de foreliggende oplysninger anses for at have haft en særlig forbindelse til det kriminelle hændelsesforløb, der fandt sted i hendes lejlighed over for hendes ekskæreste og børns far i anledning af en uoverensstemmelse om samvær med bør-nene. Ved at forholde sig passiv i forhold hertil, idet hun afstod fra at forsøge at stoppe volden, sige fra eller forlade stedet, må hun anses for at have understøttet voldsudøvelsen på en sådan måde, at hun herved har gjort sig skyldig i strafbar medvirken til den udøvede vold. Dette støttes tillige af den adfærd, som Tiltalte 2 udviste umiddelbart efter episoden. Efter det oplyste om optakten til episoden, herunder de tiltaltes usammenhængende forkla- ringer om, hvorfor den ukendte gerningsmand skulle være til stede i lejligheden på netop det pågældende tidspunkt, sammenholdt med sagens oplysninger i øvrigt finder landsretten / - 8 - det ligesom byretten bevist, at den samlede voldsudøvelse er sket efter fælles forståelse mellem de tiltalte og den ukendte gerningsmand. Landsretten tiltræder endvidere, at volden i situationen ikke gik udover, hvad der kunne forventes. De tiltalte findes herefter skyldige i forhold 1 i det anførte omfang, idet landsretten med samme begrundelse som byretten er enig i, at forholdet skal henføres under straffelovens § 245, stk. 1. Straffastsættelsen Straffen fastsættes efter de af byretten angivne bestemmelser samt tillige i medfør af straf- felovens § 89 for Tiltalte 2's vedkommende. Det tiltrædes, at straf-fen for Tiltalte 1's vedkommende skal fastsættes som en fællesstraf med dommen af 21. februar 2020 efter straffelovens § 61, stk. 1, og at der ved fastsættelsen af straffen skal tages hensyn til, at samfundstjenesten er udført, jf. straffelovens § 67, stk. 3, jf. § 66, stk. 3. Det tiltrædes endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen for begge de tiltalte er fastsat som sket, herunder at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Erstatning og godtgørelse Efter de foreliggende oplysninger tager de juridiske dommere Forurettedes påstand om godtgørelse for svie og smerte til følge med 1.845 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16, hvilket svarer til 9 dages indlæggelse. Da der i øvrigt mangler dokumentation for de fremsatte krav om erstatning og godtgørelse, tager de juridiske dommere ikke disse under påkendelse. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at de tiltalte solidarisk skal betale 1.845 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 til Forurettede ved advokat Tage Kragbak, Gabels Torv 5, Aalborg. / - 9 - De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at de hver især skal betale salæret til deres beskikkede forsvarer. Godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Henrik Twilhøj Astrid Bøgh Iben Lihme Degnbol /	afsagt den 25. august 2021 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Astrid Bøgh og Iben Lihme Degnbol (kst;) med domsmænd) i ankesag VL. S - 0358 - 21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> (advokat Stephan Muurholm; Aalborg) 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> (advokat Bitten Kjærsgaard, Aars) Retten i Aalborg har den 9. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-1412/2020) Påstande De tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1_ Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1.instans 0g skærpelse . <anonym>Forurettede</anonym> har gentaget sin påstand for byretten om erstatning og godtgø-relse. De tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning 0g godtgørelse 0g bestridt kra - vene størrelsesmæssigt med undtagelse af godtgørelse for svie og smerte for 9 dage. Supplerende oplysninger <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tidligere straffet for overtrædelse af færdselslovens $ 65, stk. 2, ved domme af 18. februar, 19. februar og 21. maj 2020. Forklaringer De tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har supplerende forklaret, at der var dørspion i entredø-ren, men hun kunne ikke se igennem den; så hun åbnede døren på klem; da der blev banket på. <anonym>Forurettede</anonym> trængte herefter ind i lejligheden. Hun kan ikke huske, om han råbte noget, men kan ikke afvise det. Hun kender ikke personen omtalt som X i byrettens dom og havde ikke bedt ham om at komme. X havde kørt <anonym>Tiltalte 1</anonym> til stedet. X skulle være der som en støtte sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun var meget bange og turde ikke være alene. Hun frygtede; at <anonym>Forurettede</anonym> ville opsøge hende. X var måske i lejligheden i 1' time. Hun talte ikke ret meget med X. X gik 5 - 10 minutter eller måske lidt kortere tid efter episoden: Hun talte ikke med ham i den korte periode efter episoden; og hun har ikke talt med ham siden Hun var i chok 0g sagde ikke rigtig noget. Hun talte ikke på noget tidspunkt med Xog <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have bank, hvis han kom. Forevist foto fra lejlighedens stue ud mod entréen (ekstrakten side 46) har hun forklaret; at hun opholdt sig i stuen foran fjernsynet. Døren ud til entréen var åben. Da hun hørte, at der med <anonym>Forurettedes</anonym> stemme blev sagt Av, av's var hun godt klar over; at det ikke var for sjov. Hun tænkte; at hun alligevel ikke kunne gøre noget, og holdt fokus på fjernsynet. Hun kig - gede ikke ud i entréen. Det stod på i nogle minutter; men hun kan ikke sige helt præcist hvor længe. Hvis det havde været en andens lejlighed, kunne hun godt være gået. Hun syn-tes ikke; at det, der foregik, var i orden. Der var ikke en fysisk dør mellem køkkenet og entréen. Hun mener; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i køkkenet under forløbet. Hun så ikke på noget tidspunkt en hammer eller et jernrør. Hun vil i dag fortsat ikke fortælle, hvem X er Han er en stor; bred mand. Hun kontaktede ikke <anonym>Forurettede</anonym> da hun så ham forlade lejligheden. Hun og <anonym>Tiltalte 1</anonym> talte ikke efterfølgende om, hvad der var sket i lejligheden. Politiet ringede til hende den 21_ januar 2020. Foreholdt afhøringsrapport af 21.januar 2020, hvorefter hun havde talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om episoden umiddelbart efter; den fandt sted, 0g selv ringede til politiet, har hun bekræf-tet; at hun har forklaret som sket, hvis det står i rapporten. Efter episoden gjorde hun rent. Rengøringen tog 5-10 minutter. De tørrede lidt blodstænk op. Hun anmeldte ikke <anonym>Forurettedes</anonym> kvælertag til politiet. Hun føler; at h un møder 99 'en dør? hver gang hun taler med politiet. Hun nævnte kvælertaget under afhøringen den 21.januar 2021, men der blev ikke gjort noget. Hun har ikke haft held til at få udstedt et tilhold om; at <anonym>Forurettede</anonym> ikke må opsøge hende. Hun er under udredning for PTSD og ADHD; og hendes hukommelse er påvirket af det psykiske pres;, hun har været udsat for. Hun har aldrig opsøgt <anonym>Forurettede</anonym> efter deres brud. De kunne ikke finde ud af det. <anonym>Forurettede</anonym> har foretaget falske indberetninger til kommunen om hende og tiltvunget sig adgang til hendes konti på bla. Facebook og Snapchat. De har kun kontakt via mail om børnene. Hun blev bange; da <anonym>Forurettede</anonym> opsøgte hendes skole den 20.januar 2020. Under episoden den 20. januar 2020 i lejligheden havde hun samme tøj og sko på, som hun mødte op i næste dag til afhøringen hos politiet. Hun havde ikke vasket sine sko forinden. Hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> beholdt normalt deres sko på, når de opholdt sig inde i lejligheden. Der var ikke en aftale om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have børnene på samvær den 20. januar 2020. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og X var i stuen og så fjernsyn; da det ringede på døren. X kom først ud til hende og <anonym>Forurettede</anonym> men hun husker ikke nu, hvordan <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom ud i køkkenet. Hun mener ikke, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fat i <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i køkkenet sammen med hende, da hun så <anonym>Forurettede</anonym> forla- de lejligheden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde ikke noget i hænderne. Hun har haft to hamre til at ligge længe i en skuffe. Den ene fik hun af sin far. <anonym>Forurettede</anonym> har opsøgt hende og <anonym>Tiltalte 1</anonym> på deres nye bopæl efter episoden. <anonym>Forurettede</anonym> havde en muggert med og ville vide hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var: Hun låste sig inde i huset og ringede til politiet. Hun har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun flyttede sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> imarts i år. Hun er sygemeldt; og hendes uddannelse er sat i bero. Hun ser sine børn 2 timer hver anden weekend. Hun ved, at <anonym>Forurettede</anonym> også har samvær med børnene men hun kender ikke omfanget. Hun er indstillet på at udføre samfundstjeneste; hvis det måtte blive aktuelt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har supplerende forklaret, at han var venner med X forud for episoden. Han betragter stadig X som sin ven; selv om de ikke ses p.t. X var i lejligheden for at støtte ham 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> De skulle bare snakke. X gik lige efter; at <anonym>Forurettede</anonym> forlod stedet. Tiltalte ønsker ikke at svare på, hvor X bor. Tiltalte tænkte ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> ville komme, men man kunne aldrig være sikker. Tiltalte opfattede <anonym>Forurettede</anonym> som farlig, og der har også været en episode mellem ham og <anonym>Forurettede</anonym> som tiltalte anmeldte. Tiltalte var bange for <anonym>Forurettede</anonym> og det er han stadig: <anonym>Forurettede</anonym> har efter episoden opsøgt tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g har forsøgt at køre tiltalte ned. Tiltalte var træt af, at <anonym>Forurettede</anonym> havde kontaktet <anonym>Tiltalte 2</anonym> og været på hendes skole samme dag; fordi <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev påvirket så negativt af det. Hun var "helt fra den" da de talte sam- men. Derfor besluttede han at tage hjem fra Fyn. X var sammen med tiltalte; da tiltalte tog beslutningen; 0g X indvilgede i tage med og køre for tiltalte. Tiltalte gik ud i køkkenet, fordi han var ved at blive ramt af X. Han kiggede ud ad køkken- vinduet, mens Xog <anonym>Forurettede</anonym> var i entréen. Der var de i nok 5-6 minutter Det kan også have været i kortere tid ~ han oplever det mere som et splitsekund. Han sagde ikke noget til de to i entréen; og han tænkte ikke på at stoppe det. Han kunne høre, at de tumlede. X kunne selv "klare ærterne 99 med at få stoppet <anonym>Forurettede</anonym> i at komme videre ind i lejligheden til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte havde ikke noget i hænderne under episoden; og det mener han heller ikke, at X havde. Hverken tiltalte eller X var maskerede . Han så ikke, om X havde noget med sig ud af lejligheden. Tiltalte kunne ikke komme ind i stuen til <anonym>Tiltalte 2</anonym> fordi der ikke var ret meget plads ude i entréen; hvor to mænd sloges, og derfor gik han ud i køkkenet. Han husker ikke; hvad han 0g X talte om lige efter 'episoden. Han synes; at det X gjorde; var forkert; men tiltalte var ikke stor nok til at forhindre det. <anonym>Forurettede</anonym> og X sloges, hvilket han så på vej ud i køkkenet. Han ville heller ikke i dag have sagt noget om at stoppe det, for det var ikke hans problem:. Han kendte til, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde to hamre til at ligge. Han så dem ikke den pågældende dag: Tiltalte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde talt sammen; inden tiltalte kom til afhøring. Hun havde for-talt dele af, hvad <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt. Han husker ikke, at de talte om at anmelde <anonym>Forurettedes</anonym> halsgreb på <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han er flyttet sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> imarts i år Der bor ikke nogen børn hos dem. Han har fast arbejde, og økonomien er ok. Han har ikke kontakt til sine egne børn. Han kan ikke huske; at han til Kriminalforsorgen har oplyst; at han i 2020 havde en nettoindtægt på 11.500 kr. pr. måned. <anonym>Forurettede</anonym> har supplerende forklaret; at han ikke husker; om der var en ordveksling mellem ham og <anonym>Tiltalte 2</anonym> inden han blev lukket ind. Han husker heller ikke; om de to personer; der kom løbende mod ham; sagde noget. Han fik slaget af <anonym>Tiltalte 1</anonym> med den rørlignende genstand oven i hovedet på venstre side af issen Det er han helt sikker på. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var ikke maskerede, men det var den tredje person. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom forrest med jernrøret;, 0g den tredje kom lige bagefter med noget i hånden. Han husker ikke nu, at han blev slået af den tredje person med en genstand. Han huskede det nok bedre under af- høringen på hospitalet lige efter episoden. Foreholdt afhøringsrapport af 20. januar 2020 side 2, 1. afsnit, har han forklaret, at det nok skal passe; at han til politiet dengang forklare-de; at den tredje person slog ham i hovedet med en hammer. Han var på det tidspunkt også noget rystet. Han blev sparket af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han kunne se <anonym>Tiltalte 2's</anonym> sko; da han blev sparket. Han kiggede op og så <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han fik flere end 5 spark; der ramte ham på kroppen og i hovedet. Han me-ner også, at han fik flere slag; men han husker det ikke længere præcist. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde sorte Nike-sko med hvide såler på. Han kan ikke nu huske; at han til politiet skulle have forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog på ham med knytnæver Det passer ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik ind i køk- kenet, og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik ind i stuen. Episoden tog måske 5 minutter: Han prøvede at be- skytte sig selv med armene, mens han lå på gulvet. Der blev råbt, men han husker ikke hvad. Han husker heller ikke, hvordan episoden stoppede; eller hvordan han kom ud af lejligheden. Han ved ikke, hvem den tredje person i lejligheden var. Ingen prøvede at stoppe det. Der var en person; der fulgte efter ham fra lejligheden. Det så han på afstand. Han kan ikke sige; hvem det var. Han havde en aftale med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om at hente børnene omkring kl. 16 hos hende den på - gældende dag Han havde ikke talt med Vesthimmerlands Kommune om det. Han tog hen til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> skole, fordi han ville spørge, om han skulle have autostole med. De autostole var hos mormor; 0g <anonym>Vidne 3</anonym> skulle i givet fald hente dem. Det havde han aftalt med <anonym>Vidne 3</anonym> Vidnet havde fået ca. 2-3 øl før episoden: Stuen ligger lige til højre for entréen. Personerne fra stuen kom lige efter hinanden. Døren ud til opgangen bag ham var lukket; 0g der var smæklås på. Han tror ikke; han prøvede at komme ud ad døren. Episoden kan også have varet i 2 minutter; men i situationen føltes tiden lang og han var også "væk?" på e t tidspunkt. Han vil ikke udelukke; at han vil kunne genkende Xi dag på øjnene og kropsholdningen. Han har ikke haft kontakt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter episoden. Han havde ingen skader herunder tandskader før episoden. Han var indlagt i 9 dage sammenlagt efter episoden på grund af følger efter denne. Overslaget fra tandlægen vedrører de skader; han pådrog sig den 20. januar 2020. Posterne med erstatning for ødelagt tøj angår det tøj, han havde på under episoden: Tøjet var rimelig nyt. Han har problemer med pupillen på højre øje og har fået gener med mellemørebetændelse efter episoden: <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at hun aldrig havde set den unge mand før:. Han sagde; at han var blevet slået med et bat, 0g at "de? havde trampet p å ham. Hun er sikker på, at den unge mand oplyste; at der var to overfaldsmænd. Foreholdt an-meldelsesrapport af 20.januar 2020 har hun forklaret, at der kun var tale om to gernings-mænd. Den unge mand talte allerede med personer fra Alarmcentralen; da hun fik kontakt med ham. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret, at der gik få sekunder; før døren blev åbnet hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter at der blev råbt "Luk mig ind, for helvede? Der var stille i nogle minutter derefter. Hun syntes, det var mærkeligt; hvad der foregik. Der kom ikke andre ud fra lejligheden; da hun så <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> ved døren. Hun havde i mellemtiden været væk fra dørspionen. Hun hæftede sig ved <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1's</anonym> ordveksling, om hvorvidt hun kun-ne have set noget. Hun forestillede sig, at de måtte have hørt hende komme hjem på grund af hoveddørens meget tydelige smækken. De talte ikke om, hvad det var; hun skulle kunne have set. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten; herunder forklaringen fra <anonym>Forurettede</anonym> tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har udøvet vold mod <anonym>Forurettede</anonym> iform af 'slag med et jernrør; og at der mens den ukendte gerningsmand opholdt sig i entréen sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> også blev udøvet vold mod <anonym>Forurettede</anonym> i form af slag spark og tramp i hovedet. Det tiltrædes endvidere; at det ikke med den fornødne sikkerhed er bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> deltog aktivt i voldsudøvelsen; eller at den ukendte gerningsmand slog <anonym>Forurettede</anonym> i hovedet med en hammer. Efter <anonym>Tiltalte 2's</anonym> egen forklaring må det dog lægges til grund, at hun under sit ophold i stuen på baggrund af lydene fra entréen var klar over; at der blev udøvet vold mod <anonym>Forurettede</anonym> et i tidsrum på op mod 5-6 minutter. <anonym>Tiltalte 2</anonym> må efter de foreliggende oplysninger anses for at have haft en særlig forbindelse til det kriminelle hændelsesforløb, der fandt sted i hendes lejlighed over for hendes ekskæreste og børns far i anledning af en uoverensstemmelse om samvær med bør-nene. Ved at forholde sig passiv i forhold hertil, idet hun afstod fra at forsøge at stoppe volden; sige fra eller forlade stedet, må hun anses for at have understøttet voldsudøvelsen på en sådan måde, at hun herved har gjort sig skyldig i strafbar medvirken til den udøvede vold. Dette støttes tillige af den adfærd, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> udviste umiddelbart efter episoden. Efter det oplyste om optakten til episoden; herunder de tiltaltes usammenhængende forkla - ringer om, hvorfor den ukendte gerningsmand skulle være til stede i lejligheden på netop det pågældende tidspunkt; sammenholdt med sagens oplysninger i øvrigt finder landsretten det ligesom byretten bevist; at den samlede voldsudøvelse er sket efter fælles forståelse mellem de tiltalte og den ukendte gerningsmand. Landsretten tiltræder endvidere; at volden i situationen ikke gik udover, hvad der kunne forventes . De tiltalte findes herefter skyldige i forhold 1 idet anførte omfang idet landsretten med samme begrundelse som byretten er enig i, at forholdet skal henføres under straffelovens $ 245, stk. 1_ Straffastsættelsen Straffen fastsættes efter de af byretten angivne bestemmelser samt tillige i medfør af straf- felovens $ 89 for <anonym>Tiltalte 2's</anonym> vedkommende. Det tiltrædes, at straf-fen for <anonym>Tiltalte 1's</anonym> vedkommende skal fastsættes som en fællesstraf med dommen af 21. februar 2020 efter straffelovens $ 61, stk. 1, og at der ved fastsættelsen af straffen skal tages hensyn til, at samfundstjenesten er udført, jf. straffelovens $ 67, stk. 3,jf. $ 66, stk. 3 Det tiltrædes endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen for begge de tiltalte er fastsat som sket, herunder at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Erstatning og godtgørelse Efter de foreliggende oplysninger tager de juridiske dommere <anonym>Forurettedes</anonym> påstand om godtgørelse for svie 0g smerte til følge med 1.845 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens $ 16, hvilket svarer til 9 dages indlæggelse. Da der i øvrigt mangler dokumentation for de fremsatte krav om erstatning og godtgørelse; tager de juridiske dommere ikke disse under påkendelse. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at de tiltalte solidarisk skal betale 1.845 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens $ 16 til <anonym>Forurettede</anonym> ved advokat Tage Kragbak; Gabels Torv 5, Aalborg. /- 9 - De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at de hver især skal betale salæret til deres beskikkede forsvarer . Godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Henrik T wilhøj Astrid Bøgh Iben Lihme Degnbol /	16,723	18,234
1145	Byrettens afgørelse ændret, således at grundejerforening blev frifundet	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-16355/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	3533/22	Entreprise og håndværkere; Fast Ejendom;		Dommer - Claus Rohde; Dommer - Jon Esben Hvam; Dommer - Stig Glent-Madsen; Advokat - Jesper Frank Laursen; Advokat - Peter Hyldahl Ebbesen;	Nej	Nej	Nej		550.000,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. januar 2022 Sag BS-16355/2021-VLR (6. afdeling) Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F (advokat Jesper Frank Laursen) mod Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS (advokat Peter Hyldahl Ebbesen) Retten i Horsens har den 30. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 27444/2020-HRS). Landsdommerne Jon Esben Hvam, Stig Glent-Madsen og Claus Rohde har del- taget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F, har nedlagt påstand om frifindelse over for Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS, påstande 1 og 2. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F skal anerkende, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS som tinglyst ejer af ejendommene Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 3, beliggende Adresse 1, Adresse 2 og Adresse 3, By 1, i forbindelse med Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS ansøgning om byggetilladelse til opførelse af tre nye punk-thusbebyggelser på ejendommene i henhold til skitseprojekt af 16.4.2020, jf. bi-lag 10, har ret til som bygherre for egen regning at ansøge om tilladelse til at / 2 etablere og anlægge den til brug for ejendommenes opførelse nødvendige infra- struktur i form af veje, stier, kloakker, forsyningsledninger, renovation, be- plantning mv. på den del af det af Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F ejede fællesa-real Matrikel nr. 4, beliggende Adresse 4, By 1, som fremgår af bilag 10, side 3, og afgrænset af det på kortbilaget til bi-lag 6 med rødt skraverede grundareal, samt at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har ret til at udnytte en på grundlag heraf meddelt byggetilladelse, således at den nød-vendige infrastruktur etableres og anlægges, så denne arkitektonisk fremstår i harmoni med eksisterende bebyggelse inden for området omfattet af Lokalplan nr. (for et boligområde ved Bygning i By 1), jf. § 10, stk. 1 i lokalplanen. Påstand 2: Stadfæstelse. Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F har ikke haft bemærkninger til Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS ændrede formulering af påstand 1. Supplerende sagsfremstilling Under ankesagen er der fremlagt yderligere bilag, herunder deklaration af 3. februar 2010 om parkering og depotrum med rids af parkeringskælderen. Forklaring Vidne har som vidne afgivet supplerende forklaring. Vidne har forklaret, at han har været ansat i kriminalpolitiet i 41 år. Han bor fortsat samme sted. Han ophørte som formand for Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F i foråret 2021. Efter den 19. januar 2019, hvor der havde været mø- de i kommunens økonomiudvalg, var der en omtale i den lokale avis. Det frem- gik bl.a., at p-kælderen skulle overtages af Lejerbo, hvilket undrede beboerne i ejerforeningen. Den daværende formand skrev derfor til borgmesteren inden byrådsmødet i slutningen af januar. Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F havde efterfølgende to møder – et med henholdsvis borgmesteren og kommunaldirektøren og et med Lejerbo. Under mødet med borgmesteren blev det klarlagt, at der var et problem i forhold til p-kælderen, og kommunen trak sig derfor fra de fortsatte forhandlinger. I december 2019 blev han kontaktet af Person, som forelagde ham et nyt projekt, hvilket indebar privat udlejning af 60 lejligheder. Person medbragte også en fuldmagt til underskrift, der omhandlede anlæg af p-pladser. Efterfølgende oplyste Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F advokat, at foreningen ikke var forpligtet til at underskrive. Beboerne vil gerne have bygget på grunden. I dag fremstår sok-kelgrundene som ufærdige, og der løber vand ind i kælderrummene. / 3 Den 26. maj 2011 blev den første bestyrelse valgt i foreningen. Bygherren var dengang gået konkurs. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Af det skitseprojekt, som Hedensted Kommune har forhåndsvurderet den 15. juni 2020, fremgår, at der etableres 60 lejligheder med et samlet etagemeterareal på 5445 på Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS sokkelgrunde. Ifølge parkeringsnormen er udgangspunktet herefter krav om etablering af 90 parkeringspladser. Det frem-går af parkeringsanalysen af 16. april 2020, der er en del af skitseprojektet, at der samlet forventes etableret 101 parkeringspladser i forbindelse med bebyg-gelsen af sokkelgrundene, hvoraf 33 pladser er i parkeringskælderen. De yderligere parkeringspladser, som skal etableres i forbindelse med Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS bebyggelse af sokkelgrundene, skal efter skitseprojektet place-res på Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F ejendom. Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F har næg-tet at give tilladelse hertil bl.a. under henvisning til, at Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS udnyttelse af Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F areal i givet fald vil udgøre et brud på lig-hedsgrundsætningen, da Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS anvendelse af fællesarealet klart vil adskille sig fra de to øvrige medlemmer af Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F, som hver især har etableret parkeringspladser svarede til parkeringsnormen for 33 boli-ger. Dommerne Jon Esben Hvam og Claus Rohde udtaler herefter: Der foreligger ingen aftale mellem parterne, der giver Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS ret til at råde over arealet, som tilhører Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F. Af servitut, som den 17. marts 2010 er tinglyst på Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F areal, fremgår bl.a., at ejeren af de omhandlede sokkelgrunde forpligter sig til at fær-diggøre friarealerne med belægning, kantsten, parkering, græsslåning, belys-ning og hegning på fællesarealet inden for det på kortbilaget med skravering viste område i takt med, at byggerierne gennemføres. Det vedlagte kortbilag er et rids med skravering af det areal, der ligger omkring og i forbindelse med so-kkelgrundene. Vi finder ikke, at servitutten, som efter sin ordlyd alene pålægger ejeren af sok- kelgrundene en pligt til at færdiggøre friarealerne omkring punkthusene og dermed også udgiften hertil, giver Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS en ret til at etablere et antal parkeringspladser på Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F areal, der klart overstiger det antal pladser, som de øvrige medlemmer af foreningen hver især har etableret, og som Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F har accepteret. Det forhold, at servitutten ikke in- / 4 deholder begrænsninger for byggeriet på sokkelgrundene eller byggeriets nærmere udformning, kan ikke føre til et andet resultat. Ordlyden af Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F vedtægter kan heller ikke føre til et andet resultat. Vi stemmer derfor for at frifinde Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F for Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS påstande. Dommer Stig Glent-Madsen udtaler: Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS kan i overensstemmelse med forhåndsvurderingen fra Hedensted Kommune forvente at opnå byggetilladelse til skitseprojektet, der bl.a. indeholder 60 boliger. Boligerne opføres på sokkelgrundene, og Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F kan derfor ikke stille krav om, at der på sokkelgrundene opføres færre boligenheder eller anvendes færre etagemeter svarende til forholdene hos de øvrige medlemmer af Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F. Af servitut af 17. marts 2010 fremgår bl.a., at ejeren af sokkelgrundene forpligter sig til at færdiggøre friarealerne med parkering mv. på fællesarealet inden for det skraverede område i takt med, at byggerierne gennemføres. Af det vedlagte rids fremgår, at det skraverede område ligger omkring og i forbindelse med sokkelgrundene. Af Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F vedtægter pkt. 5 om fællesarealer fremgår bl.a., at fæl-lesarealets endelige udstrækning og udformning fastlægges etapevis i forbin-delse med områdets udstykning og bebyggelse. Endvidere anlægges fællesarea-let etapevis i forbindelse med, at de pågældende ejendomme bebygges, etable-res og bekostes af bygherren. Efter det ovenfor anførte finder jeg, at der ikke kan antages at være sådanne begrænsninger i Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS ret til at etablere et større antal parke-ringspladser på den skraverede del af fællesarealet i og omkring sokkelgrunde-ne, at Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F er berettiget til at nægte, at fællesarealet stilles til rådighed som anført i påstanden. Jeg stemmer derfor for at tage Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS påstand 1 til følge og dermed for at stadfæste byrettens afgørelse, herunder i overensstemmelse med den ændrede formulering af påstand 1. Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet. Efter sagens udfald skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS i sagsomkostninger for begge retter betale 99.032,20 kr. til Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F. 85.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 13.500 kr. til retsafgift og 532,20 kr. til dækning af udgift til vidnet. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedfor-handlingens varighed. / 5 THI KENDES FOR RET: Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS inden 14 dage betale 99.032,20 kr. til Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F. Beløbet forrentes efter ren-telovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. januar 2022 Sag BS-16355/2021-VLR (6. afdeling) <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> (advokat Jesper Frank Laursen) mod <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> (advokat Peter Hyldahl Ebbesen) Retten i Horsens har den 30. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 27444/2020-HRS). Landsdommerne Jon Esben Hvam; Stig Glent-Madsen og Claus Rohde har del- taget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse over for <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger ApS</anonym> påstande 1 og 2 <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> skal anerkende, at <anonym>Appelindstævnte ApS,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger ApS</anonym> som tinglyst ejer af ejendommene <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> <anonym>Matrikel</anonym> <anonym>nr. 2</anonym> <anonym>Matrikel nr 3</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> 1 forbindelse med <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger ApS</anonym> ansøgning om byggetilladelse til opførelse af tre nye punk-thusbebyggelser på ejendommene i henhold til skitseprojekt af 16.4.2020,jf. bi-lag 10, har ret til som bygherre for egen regning at ansøge om tilladelse til at 2 etablere 0g anlægge den til brug for ejendommenes opførelse nødvendige infra- struktur i form af veje; stier, kloakker; forsyningsledninger; renovation; be - plantning mv: på den del af det af <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> ejede fællesa-real <anonym>Matrikel nr. 4</anonym> beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> som fremgår af bilag 10, side 3, 0g afgrænset af det på kortbilaget til bi-lag 6 med rødt skraverede grundareal, samt at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> har ret til at udnytte en på grundlag heraf meddelt byggetilladelse; således at den nød-vendige infrastruktur etableres 0g anlægges, så denne arkitektonisk fremstår i harmoni med eksisterende bebyggelse inden for området omfattet af <anonym>Lokalplan nr.</anonym> (for et boligområde ved <anonym>Bygning</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> )s jf. 8 10, stk. 1 i lokalplanen. Påstand 2: Stadfæstelse. <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> har ikke haft bemærkninger til <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger ApS</anonym> ændrede formulering af påstand 1. Supplerende sagsfremstilling Under ankesagen er der fremlagt yderligere bilag; herunder deklaration af 3 februar 2010 om parkering og depotrum med rids af parkeringskælderen. Forklaring <anonym>Vidne</anonym> har som vidne afgivet supplerende forklaring. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at han har været ansat i kriminalpolitiet i 41 år Han bor fortsat samme sted. Han ophørte som formand for <anonym>Appellant G/F, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte G/F</anonym> i foråret 2021. Efter den 19.januar 2019, hvor der havde været mø- de i kommunens økonomiudvalg, var der en omtale i den lokale avis. Det frem- gik bl.a, at p-kælderen skulle overtages af Lejerbo; hvilket undrede beboerne i ejerforeningen: Den daværende formand skrev derfor til borgmesteren inden byrådsmødet i slutningen afjanuar; <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> havde efterfølgende to møder- et med henholdsvis borgmesteren og kommunaldirektøren og et med Lejerbo. Under mødet med borgmesteren blev det klarlagt;, at der var et problem i forhold til p-kælderen; og kommunen trak sig derfor fra de fortsatte forhandlinger Idecember 2019 blev han kontaktet af <anonym>Person</anonym> som forelagde ham et nyt projekt, hvilket indebar privat udlejning af 60 lejligheder; <anonym>Person</anonym> medbragte også en fuldmagt til underskrift, der omhandlede anlæg af p-pladser; Efterfølgende oplyste <anonym>Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> advokat; at foreningen ikke var forpligtet til at underskrive Beboerne vil gerne have bygget på grunden. I dag fremstår sok-kelgrundene som ufærdige; og der løber vand ind i kælderrummene - 3 Den 26. maj 2011 blev den første bestyrelse valgt i foreningen: Bygherren var dengang gået konkurs. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Af det skitseprojekt, som Hedensted Kommune har forhåndsvurderet den 15.juni 2020, fremgår; at der etableres 60 lejligheder med et samlet etagemeterareal på 5445 på <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger ApS</anonym> sokkelgrunde. Ifølge parkeringsnormen er udgangspunktet herefter krav om etablering af 90 parkeringspladser: Det frem-går af parkeringsanalysen af 16. april 2020, der er en del af skitseprojektet; at der samlet forventes etableret 101 parkeringspladser i forbindelse med bebyg-gelsen af sokkelgrundene hvoraf 33 pladser er i parkeringskælderen: De yderligere parkeringspladser; som skal etableres i forbindelse med <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger ApS</anonym> bebyggelse af sokkelgrundene, skal efter skitseprojektet place-res på <anonym>Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> ejendom <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> har næg-tet at give tilladelse hertil bl.a. under henvisning til, at <anonym>Appelindstævnte ApS' , tidligere Sagsøger ApS</anonym> udnyttelse af <anonym>Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> areal i givet fald vil udgøre et brud på lig-hedsgrundsætningen; da <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> anvendelse af fællesarealet klart vil adskille sig fra de t0 øvrige medlemmer af <anonym>Appellant G/F , tidligere Sagsøgte G/F</anonym> som hver især har etableret parkeringspladser svarede til parkeringsnormen for 33 boli-ger Dommerne Jon Esben Hvam og Claus Rohde udtaler herefter: Der foreligger ingen aftale mellem parterne; der giver <anonym>Appelindstævnte ApS,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger ApS</anonym> ret til at råde over arealet, som tilhører <anonym>Appellant G/F ,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte G/F</anonym> Af servitut; som den 17.marts 2010 er tinglyst på <anonym>Appellant G/Fs, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte G/F</anonym> areal, fremgår bl.a., at ejeren af de omhandlede sokkelgrunde forpligter sig til at fær-diggøre friarealerne med belægning kantsten; parkering, græsslåning, belys-ning og hegning på fællesarealet inden for det på kortbilaget med skravering viste område i takt med, at byggerierne gennemføres. Det vedlagte kortbilag er et rids med skravering af det areal, der ligger omkring og i forbindelse med so-kkelgrundene. Vi finder ikke, at servitutten; som efter sin ordlyd alene pålægger ejeren af sok- kelgrundene en pligt til at færdiggøre friarealerne omkring punkthusene 0g dermed også udgiften hertil, giver <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> en ret til at etablere et antal parkeringspladser på <anonym>Appellant G/Fs, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte G/F</anonym> areal, der klart overstiger det antal pladser; som de øvrige medlemmer af 'foreningen hver især har etableret, 0g som <anonym>Appellant G/F, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte G/F</anonym> har accepteret. Det forhold, at servitutten ikke in- deholder begrænsninger for byggeriet på sokkelgrundene eller byggeriets nærmere udformning, kan ikke føre til et andet resultat. Ordlyden af <anonym>Appellant</anonym> <anonym>G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> vedtægter kan heller ikke føre til et andet resultat. Vi stemmer derfor for at frifinde <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> for <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger ApS</anonym> påstande. Dommer Stig Glent-Madsen udtaler: <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> kan i overensstemmelse med forhåndsvurderingen fra Hedensted Kommune forvente at opnå byggetilladelse til skitseprojektet; der bl.a. indeholder 60 boliger. Boligerne opføres på sokkelgrundene; og <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> kan derfor ikke stille krav om, at der på sokkelgrundene opføres færre boligenheder eller anvendes færre etagemeter svarende til forholdene hos de øvrige medlemmer af <anonym>Appellant</anonym> <anonym>G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> Af servitut af 17.marts 2010 fremgår bl.a , at ejeren af sokkelgrundene forpligter sig til at færdiggøre friarealerne med parkering mv. på fællesarealet inden for det skraverede område i takt med, at byggerierne gennemføres. Af det vedlagte rids fremgår; at det skraverede område ligger omkring og i forbindelse med sokkelgrundene. Af <anonym>Appellant G/Fs, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> vedtægter pkt. 5 om fællesarealer fremgår bl.a., at fæl-lesarealets endelige udstrækning og udformning fastlægges etapevis i forbin-delse med områdets udstykning 0g bebyggelse. Endvidere anlægges fællesarea-let etapevis i forbindelse med, at de pågældende ejendomme bebygges; etable-res og bekostes afbygherren. Efter det ovenfor anførte finder jeg, at der ikke kan antages at være sådanne begrænsninger i <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger ApS</anonym> ret til at etablere et større antal parke-ringspladser på den skraverede del af fællesarealet i og omkring sokkelgrunde-ne, at <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> er berettiget til at nægte, at fællesarealet stilles til rådighed som anført i påstanden. Jeg stemmer derfor for at tage <anonym>Appelindstævnte ApS' , tidligere Sagsøger ApS</anonym> påstand 1 til følge og dermed for at stadfæste byrettens afgørelse, herunder i overensstemmelse med den ændrede formulering af påstand 1. Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet. Efter sagens udfald skal <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> sagsomkostninger for begge retter betale 99.032,20 kr. til <anonym>Appellant G/F, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte G/F</anonym> 85.000 kr. afbeløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms; 13.500 kr: til retsafgift og 532,20 kr: til dækning af udgift til vidnet. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g hovedfor-handlingens varighed. 5 THI KENDES FOR RET: <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> inden 14 dage betale 99.032,20 kr:. til <anonym>Appellant G/F, tidligere Sagsøgte G/F</anonym> Beløbet forrentes efter ren-telovens 8 8 a. /	9,507	10,710
1146	Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 50 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af,... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-411/2021-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	236/21	Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Dorte Jensen; Dommer - Helle Krogager Rasmussen; Dommer - Henrik Bjørn-ager Nielsen; Bistandsadvokat - Finn Andersen; Vis flere...	Ja					/ D O M afsagt den 21. september 2021 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Henrik Bjørn-ager Nielsen, Dorte Jensen og Helle Krogager Rasmussen med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0411 – 21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1 (advokat Jens Graven Nielsen, Varde) Retten i Esbjerg har den 11. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10-1379/2020). Påstande Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Advokat Finn Andersen har som bistandsadvokat for Forurettede gentaget påstan-den for byretten om godtgørelse. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at der tilkendes et beløb mindre end 20.000 kr. / - 2 - Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er også for landsretten foretaget afspilning af afhøringerne af Forurettede den 31. oktober 2019 og den 19. december 2019. Afspilningen er foregået for lukkede døre i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3. Tiltalte har supplerende forklaret, at Forurettede hver gang kom ganske frivilligt og satte sig på hans lår. Han kan ikke huske, at han har spurgt hende, om hun vil sætte sig på hans lår. Nogle gange spillede han allerede, når hun kom og satte sig hos om. Andre gange spurgte hun, om de skulle spille. De spillede nogle gange en halv time, nogle gange i en kortere periode. Han har flere gange nusset hende på ryggen, når hun sad på hans lår. Hun har al- drig sagt, at han skulle fjerne sin hånd, når den ved et tilfælde faldt ned i hendes skød, når hun hoppede på hans lår. Forurettede har aldrig givet udtryk for utilpashed, når hun sad på hans lår. Han har ikke haft kontakt med Forurettede, siden sagen startede. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans kone flyttede fra ham i juni 2021. Hun sagde, at de 19 andre, som var alle børnene, børnebørnene og svigerbør- nene, trak mere end ham. Han har sporadisk kontakt med hende. Han har ikke siden sigtel- sen haft kontakt med sine børn, børnebørn og svigerbørn. Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun selv ved f.eks. familiesammen-komster til jul og fødselsdage havde fundet det påfaldende, at tiltalte skulle sidde med sine børnebørn, som var piger, på skødet, og at han skulle have en hånd tæt på deres skridt. Det var berøringer op langs inderlåret mod skridtet. Det bemærkede hun, fra pigerne var ca. 8 år, og det fortsatte, da de blev ældre. Hun syntes, at disse berøringer overskred hendes grænse. Berøringerne fandt sted både over for de af tiltaltes børnebørn, der var jævn-aldrende med Forurettede, og Forurettedes ældre kusiner. Der var også berøringer under blusen på pi-gerne. Det foregik i samme periode, som hun iagttog de andre berøringer. Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun under episoden i 2018, da Person 3 var 12-13 år, sad i en position, hvorfra hun havde svært ved at se, hvad der skete. Hun / - 3 - rejste sig derfor. Tiltaltes hånd var da meget tæt på Person 3's skridt og inderlår. Han kørte hånden op og ned tæt på Person 3's skridt. Hun slog til tiltaltes hånd for at fjerne den. Hun har set, at tiltalte har siddet med Forurettede, hvor tiltalte kørte sin hånd op og ned ad Forurettedes bryst. Det var efter, at Forurettede var begyndt at blive udviklet. Hun kan ikke tidsfæste iagttagel-sen præcist. Den ligger måske 3-4 år tilbage. Hendes mand, Person 2, har to gange sagt til sin far, at han skulle stoppe med berøringerne af børnebørnene. Person 2 har fortalt hende, at tiltalte begge gange havde reageret med et skul-dertræk og uden yderligere kommentarer. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Den forklaring, som Forurettede, der er født Dato 2, har afgivet, er fremstået meget troværdig og har været detaljeret. Efter denne forklaring og efter bevisførelsen i øvrigt er det bevist, at tiltalte i perioden, fra Forurettede gik i 3. klasse, og indtil sommeren 2019, hvor Forurettede var fyldt 12 år, i hvert fald i 5 tilfælde under trusserne har berørt Forurettede omkring hendes kønsdel. Med denne præcisering af antallet af berøringer og den periode, hvor det er foregået, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Straffastsættelsen Efter krænkelsernes karakter og antal, den periode, som de er foregået over, og den famili- emæssige relation mellem tiltalte og Forurettede finder landsretten, at straffen skal udmåles til fængsel i 50 dage. Efter kriminalitetens karakter og omfang er det klare udgangspunktet, at der er forskyldt ubetinget frihedsstraf. 4 voterende udtaler herefter: Efter tiltaltes alder finder vi, at der efter en samlet vurdering af hans personlige forhold er grundlag for rent undtagelsesvist at gøre straffen betinget med vilkår om 2 års straffri van- del. Vi stemmer derfor for at gøre straffen betinget. De øvrige 2 voterende udtaler: / - 4 - Efter forholdets karakter finder vi ikke grundlag for at gøre straffen betinget, og vi stem-mer derfor for, at straffen fastsættes som en ubetinget frihedsstraf. Efter stemmeflertallet gøres straffen betinget med vilkår som nedenfor bestemt, jf. straffe- lovens § 56. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 50 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Henrik Bjørnager Nielsen Dorte Jensen Helle Krogager Rasmussen /	afsagt den 21. september 2021 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Henrik Bjørn-ager Nielsen; Dorte Jensen 0g Helle Krogager Rasmussen med domsmænd) i ankesag VL S -0411 - 21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> (advokat Jens Graven Nielsen, Varde) Retten i Esbjerg har den 11. februar 2021 afsagt dom i 1.instans (rettens nr: 10-1379/2020) Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Advokat Finn Andersen har som bistandsadvokat for <anonym>Forurettede</anonym> gentaget påstan-den for byretten om godtgørelse. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at der tilkendes et beløb mindre end 20.000 kr. Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er også for landsretten foretaget afspilning af afhøringerne af <anonym>Forurettede</anonym> den 31. oktober 2019 og den 19. december 2019. Afspilningen er foregået for lukkede døre i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 1, nr 3. Tiltalte har supplerende forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> hver gang kom ganske frivilligt 0g satte sig på hans lår, Han kan ikke huske, at han har spurgt hende, om hun vil sætte sig på hans lår. Nogle gange spillede han allerede; når hun kom 0g satte sig hos om. Andre gange spurgte hun; om de skulle spille. De spillede nogle gange en halv time; nogle gange i en kortere periode Han har flere gange nusset hende på ryggen; når hun sad på hans lår. Hun har al- drig sagt, at han skulle fjerne sin hånd, når den ved et tilfælde faldt ned i hendes skød, når hun hoppede på hans lår <anonym>Forurettede</anonym> har aldrig givet udtryk for utilpashed, når hun sad på hans lår. Han har ikke haft kontakt med <anonym>Forurettede</anonym> siden sagen startede. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at hans kone flyttede fra ham i juni 2021. Hun sagde; at de 19 andre, som var alle børnene, børnebørnene og svigerbør- nene, trak mere end ham. Han har sporadisk kontakt med hende. Han har ikke siden sigtel- sen haft kontakt med sine børn, børnebørn og svigerbørn. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at hun selv ved f eks. familiesammen-komster til jul og fødselsdage havde fundet det påfaldende; at tiltalte skulle sidde med sine børnebørn; som var piger; på skødet, 0g at han skulle have en hånd tæt på deres skridt. Det var berøringer op langs inderlåret mod skridtet. Det bemærkede hun; fra pigerne var ca. 8 år;, og det fortsatte; da de blev ældre. Hun syntes; at disse berøringer overskred hendes grænse. Berøringerne fandt sted både over for de af tiltaltes børnebørn; der var jævn-aldrende med <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Forurettedes</anonym> ældre kusiner: Der var også berøringer under blusen på pi-gerne. Det foregik i samme periode, som hun iagttog de andre berøringer: <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret, at hun under episoden i 2018,da <anonym>Person 3</anonym> var 12-13 år, sad i en position; hvorfra hun havde svært ved at se, hvad der skete. Hun rejste sig derfor. Tiltaltes hånd var da meget tæt på <anonym>Person 3 's</anonym> skridt og inderlår Han kørte hånden op og ned tæt på <anonym>Person 3 's</anonym> skridt. Hun slog til tiltaltes hånd for at fjerne den. Hun har set, at tiltalte har siddet med <anonym>Forurettede</anonym> hvor tiltalte kørte sin hånd op og ned ad <anonym>Forurettedes</anonym> bryst. Det var efter; at <anonym>Forurettede</anonym> var begyndt at blive udviklet. Hun kan ikke tidsfæste iagttagel-sen præcist. Den ligger måske 3-4 år tilbage. Hendes mand, <anonym>Person 2</anonym> har to gange sagt til sin far, at han skulle stoppe med berøringerne afbørnebørnene. <anonym>Person 2</anonym> har fortalt hende; at tiltalte begge gange havde reageret med et skul-dertræk og uden yderligere kommentarer. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Den forklaring; som <anonym>Forurettede</anonym> der er født <anonym>Dato 2</anonym> har afgivet, er fremstået meget troværdig 0g har været detaljeret. Efter denne forklaring 0g efter bevisførelsen i øvrigt er det bevist; at tiltalte i perioden; fra <anonym>Forurettede</anonym> gik i 3. klasse, og indtil sommeren 2019, hvor <anonym>Forurettede</anonym> var fyldt 12 år, i hvert fald i 5 tilfælde under trusserne har berørt <anonym>Forurettede</anonym> omkring hendes kønsdel. Med denne præcisering af antallet af berøringer 0g den periode, hvor det er foregået, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Straffastsættelsen Efter krænkelsernes karakter og antal, den periode; som de er foregået over; 0g den famili- emæssige relation mellem tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> finder landsretten; at straffen skal udmåles til fængsel i 50 dage. Efter kriminalitetens karakter og omfang er det klare udgangspunktet; at der er forskyldt ubetinget frihedsstraf. 4 voterende udtaler herefter: Efter tiltaltes alder finder vi; at der efter en samlet vurdering afhans personlige forhold er grundlag for rent undtagelsesvist at gøre straffen betinget med vilkår om 2 års straffri van- del. Vi stemmer derfor for at gøre straffen betinget. De øvrige 2 voterende udtaler: /- 4 - Efter forholdets karakter finder vi ikke grundlag for at gøre straf fen betinget, og vi stem-mer derfor for , at straf fen fastsættes som en ubetinget frihedsstraf. Efter stemmeflertallet gøres straf fen betinget med vilkår som nedenfor bestemt, jf. straf fe- lovens § 56. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom ændres, således at straf fen forhøjes til fængsel i 50 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straf fen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Henrik Bjørnager Nielsen Dorte Jensen Helle Krogager Rasmussen /	5,873	6,247
1147	Landsrettens dom stadfæstet	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-45328/2020-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	154/21	Almindelige emner; Erstatning uden for kontrakt; Sociale forhold og sundhedsforhold;		Appellant - Ankenævnet for Patienterstatningen; Dommer - Jon Stokholm; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Lene Pagter Kristensen; Dommer - Rikke Foersom; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ Muligt krav på patientskadeerstatning var ikke forældet Sag BS-45328/2020-HJR Dom afsagt den 13. oktober 2021 Ankenævnet for Patienterstatningen mod A Et muligt krav på erstatning var ikke forældet på tidspunktet for anmeldelsen til Patienterstatningen A pådrog sig den 3. januar 2013 en skade i venstre ben. Han blev i den forbindelse behandlet på hospitalet, hvor man vurderede, at der var mistanke om fibersprængning. Han fik smertebehandling, og det blev anbefalet, at han skulle holde sig i ro 4-5 dage. Efterfølgende konsulterede A adskillige gange sundhedspersoner på grund af fortsatte gener som følge af skaden. Frem til slutningen af maj 2013 konsulterede han sin egen læge, der fortsatte behandlingen med smertestillende medicin og henviste ham til fysioterapi. Han blev derefter henvist til videre undersøgelse hos speciallæge, hvor en MR-scanning i juli 2013 viste en seneoverrivning, der kunne forklare hans symptomer. Speciallægen blev i den forbindelse bekendt med, at A ’s gener muligvis kunne have været mindsket, hvis han var blevet opereret på et tidligere tidspunkt. A blev i marts 2014 henvist til en anden speciallæge. Det var i sagen et centralt spørgsmål, om A i forbindelse med konsultationerne hos speciallægerne fik eller burde havde fået kendskab til, at der kunne være grundlag for et krav om patientskadeerstatning som følge af den sene diagnosticering. A anmeldte den 22. maj 2017 skaden til Patienterstatningen, der afviste sagen på grund af forældelse, da kravet var anmeldt mere end 3 år efter, at han havde eller burde have fået kendskab til skaden. Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede afgørelsen. Sagen angik for Højesteret, om der var indtrådt forældelse ved anmeldelsen den 22. maj 2017. Højesteret anførte med henvisning til tidligere højesteretspraksis, at forældelsesfristen for patientskader regnes fra det tidspunkt, hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab ikke alene til selve skaden, men også til at denne kunne være forårsaget af behandlingen eller muligvis kunne være undgået ved en anden behandling og dermed til, at der kan være grundlag for et krav om erstatning. Højesteret kom herefter frem til, at A ikke før den 22. maj 2014 (3 år før anmeldelsen) havde eller burde have haft kendskab til omstændigheder, der kunne give grundlag for krav på erstatning i anledning af behandlingen i 2013. Der var derfor ikke indtrådt forældelse ved anmeldelsen den 22. maj 2017. Landsretten var kommet til samme resultat. /		2,533	0
1148	Sagen angår spørgsmålet, om de sagsøgte har udvist ansvarspådragende adfærd over for sagsøger a/s i tiden forud for bankens økonomiske sammenbrud ultimo 2008, og i givet fald o... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-427/2011-VLR	Almindelig civil sag	1. instans	179/22	Erstatning uden for kontrakt; Pengevæsen og kredit;			Nej	Nej	Nej			CCM sagen bind 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Finanstilsynets rolle i tiden frem til bankens økonomiske sammenbrud Finanstilsynets brev af 30. august 2002 om vækst i udlån Finanstilsynets undersøgelse af banken i 2003_ Brevveksling med Finanstilsynet i 2004-2006 Finanstilsynets ordinære undersøgelse af banken i 2007 _ Yderligere brevveksling med Finanstilsynet i 2007-2008 _ Finanstilsynets redegørelse i medfør af FIL 8 352 a Bankens sammenbrud og overdragelse _ Møder i august-september 2008 Forløbet med Finanstilsynet og Nationalbanken den 17. 21. september 2008 Møder i september-november 2008 ~rapporten af 11.november 2008 _ Det videre forløb frem til 1. december 2008 Konkurs _ Undersøgelser og redegørelser m.v. efter bankens overdragelse _ Advokatundersøgelse . Finanstilsynets $ 352 a-redegørelse i 2010 Erhvervs- og Vækstministeriets besvarelser af spørgsmål Copenhagen Economics rapport af 16. december 2010 Rangvid-rapporten af 18. september 2013_ FINANSTILSYNETS ROLLE I TIDEN FREM TIL BANKENS ØKONOMISKE SAMMENBRUD FINANSTILSYNETS BREV AF 30. AUGUST 2002 OM VÆKST I UDLÅN Ved brev af 30. august 2002 rettede Finanstilsynet henvendelse til og andre pengeinstitutter vedrørende en vækst i udlån. Iet brev af samme dato til revisi- onschef anføres det (bind 1, 3651 f.): "Finanstilsynet har i dag skrevet følgende til bestyrelsen og direktionen for "Finanstilsynet har i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetnin - gerne konstateret; at der har været en betydelig stigning i udlånsporteføljen hos nogle af pengeinstitutterne i gruppe 1-4. Finanstilsynet har bemærket, at instituttet på koncernniveau har haft en vækst i udlån fra ultimo juni 200l til ultimo juni 2002 på 85 % 0g en vækst på 46 % på institutniveau. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån for alle grupper -0,2 pct. Finanstilsynet anmoder derfor for en redegørelse for årsagerne til den kraf - tige vækst; samt hvilke overvejelser instituttets bestyrelse og direktion har gjort sig i relation hertil Det bemærkes, at det er Finanstilsynets erfaring, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem stor udlånsvækst og manglende bonitet i ud- lånsporteføljen. Redegørelsen skal indeholde information om, hvilke kundegrupper og hvil- ke udlånsformer der er årsag til væksten. Til orientering kan det oplyses; at alle institutter/koncerner med en stigning i udlånsporteføljen på eller over 20 pct. , hvor samtidig udlånsporteføljen ud- gør mere end 3 gange egenkapitalen; er blevet anmodet om at indsende ovennævnte redegørelse. Institutter; som opfylder ovennævnte kriterier, men hvor tilsynet indenfor det seneste kvartal har undersøgt instituttet, har ikke modtaget et brev. Redegørelsen skal være tilsynet i hænde senest den 15. oktober 2002 og be - des stilet til Spørgsmål vedrørende redegørelsen bedes rettet til Instituttets valgte revision og revisionschef har modtaget kopi af dette brev. FINANSTILSYNETS UNDERSØGELSE AF BANKEN I 2003 Finanstilsynet foretog en undersøgelse af 1 perioden 6. 8. oktober 2003. Den 27. oktober 2003 sendte Finanstilsynet en rapport om undersøgelsen til bankens bestyrelse 0g direktion 0g til revisionschef Det anføres blandt andet i rappor - ten (bind 1, 3653 ff. og bind C, 615 ff): "Rapport om undersøgelse i Denne rapport om undersøgelsen i fremsendes under henvisning til lov om finansiel virksomhed $ 66, stk. 3, 1. pkt. Finanstilsynet foretog undersøgelse af 1 perioden den 6. 8. oktober 2003. Ved undersøgelsen blev gennemgået materiale udar - bejdet af banken i overensstemmelse med tilsynets skrivelser af 19.juni 2003 Undersøgelsen var ikke en fuld undersøgelse, men alene en såkaldt opfølg - ningsundersøgelse. På undersøgelsen blev gennemgået materiale vedrørende bankens kreditrisici; bestyrelsens forretningsorden; instruksen til direktionen og enkelte forretningsgange m.v. samt de koncernforbundne selskaber. Un- dersøgelsen fokuserede især på de engagementer, der ved den forrige under - søgelse blev karakteriseret som svage samt koncernens overordnede stilling - tagen til og styring af risici i forbindelse med pantebreve. Undersøgelsens konklusioner, som Finanstilsynet redegjorde for på møde den 20. oktober 2003 med deltagelse af bankens bestyrelse, direktion samt interne revisionschef, er følgende: 1. Overordnede forhold Bestyrelsen som ledende organ Banken har i efteråret 2001 erhvervet koncernen som et 100 % ejet sel- skab af banken. Banken ejer også investeringsselskabet samt 37,5 % af aktierne i investeringsselskabet Som nævnt i rapporten fra forrige undersøgelse, fremgår det af lov om fi- nansiel virksomhed 8 36, stk. 1, at 'i koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut; finder bank- 0g spa - rekasselovens 88 21 og 2a anvendelse på den finansielle holdingvirksom- - 5 - hed og koncernen". Modervirksomheden skal påse overholdelsen af disse bestemmelser. Af aktieselskabsloven § 54 fremgår det, at bestyrelsen og direktionen f ore- står selskabets ledelse, idet direktionen varetager den daglige ledelse og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Endvidere fremgår det af aktieselskabslovens § 56, stk. 5, at i selskaber, som har aktier optaget t il notering på en fondsbørs, skal bestyrelsen i sin forretningsorden fastlægge, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktio- nens ledelse af selskabets virksomhed og med datterselskaber. Af lov om finansiel virksomhed § 14 fremgår det, at bestyrelsen sk al udfær- dige skriftlige retningslinjer for virksomhedens væsentligste aktivitetsområ- der, hvor arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges og hvor instituttets risikoprofil fastlægges. Af § 15 fremgår det bl.a., at en fi- nansiel virksomhed s kal have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er således bestyrelsen opgave at udarbejde overordnede retningslinier og anvisninge r for direktionen, herunder fastsætte grænser for kredit - og markedsrisici også på koncernniveau samt sikre at risiciene fordeles på de enkelte selskaber i koncernen. Endvidere er det bestyrelsens opgave at sikre de nødvendige forretningsgange til overhold else af de udstukne grænser samt rapportering til bestyrelsen. Da koncernens vigtigste aktivitetsområder omfatter investering i og formid- ling af pantebreve, opkøb af og inddrivelse af fordringer samt formidling af anparter udover de nævnte kredit - og mark edsrisici, gælder disse krav lige- ledes også for disse aktivitetsområder. Finanstilsynet skal pålægge bestyrelsen at sikre overholdelsen af disse be- stemmelser. Dette indebærer blandt andet, at bestyrelsen både for banken og koncernen skal udarbejde overord nede politikker, bemyndigelser til direkti- onens daglige disponering, regler for rapportering til bestyrelsen og forret- ningsgange for pantebrevs -, fordrings - og anpartsområdet. De overordnede politikker skal udarbejdes inden den 31. december 2003, og indsen des til til- synet til orientering. … 2. Pantebrevsområdet Grænserne og overskridelse af grænserne Det fremgår af bestyrelsens instruks til direktionen pkt. 3.2, at bankens sam- lede renterisiko ikke må overstige 8 % af bankens ansvarlige kapital. Det frem går af pkt. 3.5, at direktionen kan erhverve omsættelige pantebreve til en samlet bogført værdi af højst 175 % af bankens ansvarlige kapital. Af in- struksens pkt. 1. 7 fremgår, at grænserne i instruksen også gælder for hele koncernen. - 6 - Grænserne har gentagn e gange været overskredet både på bank niveau og koncern niveau, og revisionen har gentagne gange bemærket overskridelser- ne overfor bestyrelsen, uden at bestyrelsen har sikret en overholdelse af grænserne. Uanset grænserne har været overskredet, har direkt ionen fortsat disponeret selvstændigt på området. De grænser, der fastsættes i bestyrelsens instruks til direktionen, skal afspej- le de dispositioner, der foretages i det daglige, jfr. Finanstilsynets vejledning for pengeinstitutter i henhold til lov om fi nansiel virksomhed § 15 under punktet "Generelt". Bestyrelsen skal således udforme instruksen og dennes grænser således, at den, udover at sikre en overholdelse af lovens grænser, svarer til hvad bestyrelsen mener er acceptabelt for instituttet, og som af- spejler instituttets faktiske behov. Meningen med instruksen er selvfølgelig at denne skal overholdes. Bestyrelsen skal påse overholdelsen af instruksen, og til dette brug skal der ske en rapportering til bestyrelsen jfr. Vejledningen pkt. 1.5. Finanstilsy net skal derfor til fremtidig iagttagelse pålægge bestyrelsen at sikre, at instruksens grænser afspejler banken og koncernens faktiske behov, og at grænserne i instruksen overholdes. Rapportering: Som nævnt ovenfor skal bestyrelsen påse overholdelsen af instruksen, og til dette brug skal der ske en rapportering til bestyrelsen jfr. vejledningen pkt. 1.5. Rapporteringen skal ske på alle områder, hvor der er fastsat grænser for direktionen. Det er vigtigt at bestyrelsen sikrer sig, at rapporteringen er overskuelig og giver er retvisende billede af bankens og koncernens risici. Særligt med den atypiske udlånssammensætning og markedsrisiko banken og koncernen har, er det vigtigt med fokus på rapportering. Den rapporte- ring der sker til bestyrelsen i dag, afsp ejler ikke fuldt ud udlånssammensæt- ningen og markedsrisikoen. Finanstilsynet skal derfor til fremtidig iagttagel- se pålægge bestyrelsen at sikre en rapportering, der er overskuelig og giver et retvisende billede af bankens og koncernens risici. Renterisiko Som risikooplysning skal Finanstilsynet gøre bestyrelsen opmærksom på, at banken og koncernen har en af sektorens højeste renterisiko, primært som følge af det store udlån med fast rente (pantebrevsbeholdningen). Renterisi- kogrænsen i instruksen til direk tionen har gentagne gange været overskredet gennem en længere periode, jfr. ovenfor. Som nævnt i tilsynets brev til banken af 18. februar 2003, fremgår kravene til hvorledes renterisikoen på pantebrevsbeholdningen skal opgøres af regn- skabsbekendtgørelsen bilag 3. Det er denne opgørelse af renterisikoen, der skal indberettes til Finanstilsynet og fremgå af det offentliggjorte regnskab. Dette er ikke til hinder for; at banken internt tillige opgør en renterisiko kor- rigeret for førtidsindfrielser; 0g som en note til regnskaberne offentliggør dette tal. Tilsynet stiller dog krav om, at bestyrelsen og direktionen som mi- nimum tager stilling til renterisikoen opgjort efter regnskabsbekendtgørel- sens regler. Banken ejer 37,5 % af aktierne i Finanstilsynet har ved brev af 2.maj 2002 meddelt banken; at tilsynet ikke kan give dispensation til, at direktøren for banken kan sidde i bestyrelsen for (nu ), jfr. lov om finansiel virksomhed, $ 24, stk. 1, hvorefter en direktør i et pengeinstitut ikke må deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed. Det fremgår af forretningsordenen for at selskabet ledes af en kommitee; en bestyrelse på 3 personer og en direktion på en person. Bankens direktør er medlem af kommiteen. Som det fremgår ovenfor, vedrører forbuddet i lov om finansiel virksomhed 8 24 al form for deltagelse i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirk- somhed. En kommitee eller kommitterede medlemmer til en bestyrelse an- ses for at deltage i ledelsen eller driften af virksomheden jfr. den kommente - rede bank- og sparekasselov side 171. Tilsynet skal påtale denne overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 8 24, og pålægge banken at sikre overholdelsen af reglen fremover. 3. Kreditområdet Engagementer På undersøgelsen blev gennemgået de 15 engagementer blandt bankens 80 største; der ved den seneste undersøgelse blev vurderet som svage men uden hensættelsesbehov, udvalgte engagementer blandt bankens 10 største enga- gementer og bankens 10 største hensættelsesengagementer. Endvidere blev gennemgået alle engagementer omfattet af lov om finansiel virksomhed 8 20, stk. 1 eller stk. 4. På baggrund af den ved undersøgelsen foretagne gennemgang af bankens engagementer; skal Finanstilsynet under henvisning til bank - 0g sparekasse - lovens 8 32 0g regnskabsbekendtgørelsens $ 72 pålægge banken at foretage følgende ændringer i hensættelserne: <table> \|:--------\|:-----\|:-----------------------\|:-------------------\| \| Eng.nr. \| Navn \| Ændring af hensættelse \| Samlet hensættelse \| \| 2 \| \| +500 \| +500 \| </table> Med hensyn til den nærmere begrundelse for ovennævnte regulering henvi- ses til gennemgangen på undersøgelsen. Ovennævnte regulering skal foreta - ges i bankens regnskab pr. 31. december 2003. Engagementer med medlemmer af bestyrelsen og direktionen Det fremgår af lov om finansiel virksomhed $ 20, stk. 1, 0g Finanstilsynets vejledning pkt. 1.4.2.1, at der ikke må forekomme ubevilgede overtræk på engagementer med personer nævnt i lov om finansiel virksomhed $ 20, stk. 1 og 4. Tilsynet skal påtale;, at dette ikke altid overholdes; og pålægge banken at sikre overholdelsen heraf fremover. Hensættelser 4. Andre forhold koncernen Finanstilsynet har ved brev af 27. december 2002 bedt banken om en rede - gørelse pr. 30.juni 2003 vedrørende afviklingen af selskaberne. Tilsy- net har ikke modtaget denne redegørelse, men har i forbindelse med under - søgelsen fået en status på sagen. Tilsynet skal indskærpe, at banken i henhold til lov om finansiel virksomhed 8 67 er forpligtet til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed . Tilsynet har bedt om en fornyet redegørelse for af- viklingen af selskaberne pr. 31. december 2003, 0g skal pålægge besty- relsen at sikre, at tilsynet modtager denne redegørelse Forhandlings - og bevillingsprotokollen Finanstilsynet gennemgik bestyrelsens forhandlings - 0g bevillingsprotokol tilbage til forrige ordinære undersøgelse i november 2001, hvilket gav an- ledning til følgende bemærkninger: Bevillingsprotokollen angiver fortsat ikke tydeligt, hvorvidt der er tale om engagementer, der bevilges af bestyrelsen; eller om det er efterretningssa - ger. Protokollen skal indrettes således; at det klart fremgår, hvilke engagementer, der er bevillingssager, hvilke der er $ 20-sager og hvilke der er efterret- ningssager, herunder hvilke sager der er bevilget af direktionen som presse- rende sager, jf. punkt 1.3.5.i Finanstilsynets vejledning. Kopi af denne skrivelse er samtidig sendt til bankens valgte revisorer 0g bankens revisionschef. 1 Finanstilsynets rapport blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 15. marts 2004. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind C, 557): "Ad 10: foretog gennemgang af rapport fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen gennemført i perioden 6. 8.oktober 2003. Bestyrelsen tog rapporten til efterretning, og den blev derefter underskrevet. (Bilag 11 vedlagt) . Det omtalte bilag 11 er Finanstilsynets brev af 27. oktober 2003. Irapporten blev banken pålagt at udarbejde politikker og forretningsgange m.v. for en række områder, herunder pantebrevsområdet, 0g at indsende de formulerede politikker til Finanstilsynet inden den 31. december 2003. Det fremgår af ekstern revisions protokol af 25. februar 2004 vedrørende årsregnskab og koncernregnskab for 2003, at ledelsen over for revisionen havde oplyst;, at disse politikker ikke var indsendt til Finanstilsynet inden for den fastsatte frist, men at nævnte politikker 0g forretningsgange m.v. var under udarbejdel- se. Af ekstern revisions protokol af 4. februar 2005 vedrørende årsregnskab og koncern- regnskab for 2004 fremgår det, at de interne politikker; som Finanstilsynet havde pålagt ledelsen for banken/koncernen at fremlægge; nu var udarbejdet 0g indsendt til Finanstilsy - net til orientering (bind 2, 89, bind 2, 94, bind 2, 118, bind 2, 167,bind 2, 198 0g bind 2, 194). BREVVEKSLING MED FINANSTILSYNET I 2004-2006 Finanstilsynets brev af 17. december 2004 Ved brev af 17. december 2004 orienterede Finanstilsynet alle pengeinstitutter om regn- skabsreglerne for indregning 0g måling af udlån 0g garantier; som trådte i kraft pr. 1.janu- ar 2005. I brevet anføres det (bind 2, 1645 ff): "Til pengeinstitutterne Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. L. januar 2005 - 10 - Pr. l. januar 2005 træder nye regnskabsregler i kraft. De nye regnskabsreg- ler, som også omfatter indregning og måling (værdiansættelse) af udlån1 og garantier, har virkning fra og med regnskabsåret 2005. I dette brev fastlægger Finanstilsynet de dokumentationskrav, som institut- terne skal opfylde i forbindelse med indregning og måling af udlån og garantier. Forinden dokumentationskravene omtales vil følgende blive behandlet: • Valg af regelgrundlag • Nye regler for in dregning og måling af udlån • Nye regler for indregning og måling af garantier • Visse problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse af åbningsba - lance pr. l. januar 2005. Herudover henleder Finanstilsynet afslutningsvist i brevet opmærksomhe- den på de områder, hvor det er acceptabelt, at fuldt udbyggede modeldata - og erfaringsgrundlag ikke er til stede i en overgangsperiode. Valg af regelgrundlag De finansielle virksomheder kan vælge at aflægge koncern - og selskabs- regnskab i i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) fra og med regnskabsåret 20052. Børsnoterede finansielle virk- somheder skal dog anvende IAS/IFRS i deres koncernregnskab3. Vælger en finansiel virksomhed ikke at anvende IAS/IFRS, skal såvel kon- cern- som se lskabsregnskabet følge reglerne i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed og reglerne i Finanstilsynets nye regnskabsbekendtgørelse4. Nedenfor opridses kort de nye regler for indregning og måling af pengeinsti- tutters udlån og garantier. Gennemgangen er k oncentreret om disse regn- skabsposter, da de vurderes at være af væsentlig betydning for danske pen- geinstitutter5. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke sker andre ændringer. Indregning og måling af udlån i pengeinstitutter Reglerne for indregning og måling af udlån er de samme, hvad enten de internationale regnskabsstandarder eller de danske regler følges. I begge tilfælde kan den nuværende regnskabspraksis ikke længere anven- des. Regnskabsmæssigt anvendes begrebet 'engagement' ikke læng ere, og udlån og garantier skal fremover behandles hver for sig6. Udlån skal ved den første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag af de modtagne gebyrer mv., som er direkte forbundet med erhvervelsen eller uds tedelsen af udlånet (§ 43 / IAS 39.43). Dagsværdien vil ved første indregning i praksis svare til lånets påly- dende værdi (pariværdi)7. - 11 - Videre gælder det, at den ikke trukne del af en kassekredit ikke kan indreg- nes som et udlån eller gøres til genstand for en nedskrivning. Hvis kassekre- dittens kontraktsvilkår er udformet på en sådan måde, at instituttet ikke kan hindre kunden i at udnytte kreditrammen fuldt ud, vil der skulle indregnes en hensat forpligtelse, hvis der er tale om en tabsgivende kontrakt. Efter den første indregning skal udlånene løbende reguleres til amortiseret kostpris8 (§§ 43 og 50 / IAS 39.46)9. Nedskrivning af udlån Det er især i forbindelse med nedskrivning af udlån som følge af værdifor- ringelse, at de nye regler adskiller sig fra de gældende regler. Efter de nye regler skal der ikke længere foretages nedskrivning af udlån på baggrund af en sandsynliggjort risiko for fremtidige tab. I stedet vil der efter de nye regler kun skulle foretages nedskrivning af udlån, hvor en eller flere be gi- venheder er indtruffet, som har medført en værdiforringelse. Mere konkret skal pengeinstitutter fra og med 2005 for alle udlån vurdere, om der er indtrådt såkaldt objektiv indikation for værdiforringelse. Dette fo- retages ved individuel vurdering og/elle r ved gruppevis vurdering (§ 51 / IAS 39.58). Den individuelle vurdering skal foretages for alle individuelt signifikante udlån og udlån, der ikke kan passes ind i en gruppe (§ 52, stk. l / IAS 39.64). Herudover kan det enkelte institut vælge også at fore tage individuel vurdering af ethvert andet udlån. Gruppevis vurdering foretages på grupper af udlån, der har ensartede karak- teristika med hensyn til kreditrisiko (§53, stk. 2 / IAS 39 AG87). Udlån, som efter den individuelle vurdering ikke er blevet neds krevet, skal overføres til en gruppe. Gruppen skal gøres til genstand for en gruppevis vurdering samt en eventuel gruppevis nedskrivning, jf. nedenfor (§ 53, stk. l / IAS 39.64). Dette kan dog undlades for udlån, der ikke kan indpasses i en gruppe (§ 53, stk. 2 / IAS 39 AG87). Forinden undtagelsen anvendes, skal sådanne udlån dog tilstræbes indplaceret i en gruppe. Om nødvendigt kan der oprettes en eller flere grupper ud over de oprindelige. Ved den individuelle vurdering anses objektiv indikation for vær diforringel- se i det mindste at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af nedenstående begivenheder (§ 52, stk. 2 / IAS 39.59). 1. Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder. 2. Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overhol- delse a f betalingspligt for afdrag og renter. 3. Virksomheden har ydet låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville have været overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers - 12 - økonomiske vanskeligheder. 4. Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion. Ved den gruppevise vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data er tegn på, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågælde nde gruppe af ud- lån. Sådanne data kan blandt andet være: 1. Forværring af betalingsmønstret fra den pågældende gruppe af udlån. 2. Ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån (§ 53, stk. 3 / IAS 39.59). Faldet i de forventede fremtidige betalingsstrømme skal kunne måles pålideligt og må ikke kunne henføres til enkelte bestemte udlån i gruppen. Til punkt 1 bemærkes, at det er nødvendigt, at det enkelte institut i forbin- delse med inddeling af sine u dlån i grupper vurderer, hvilke betalings- strømme der forventes fra de enkelte grupper. Vurderes dette ikke på tids- punktet for opstilling af åbningsbalancen, er det ikke muligt på et senere tidspunkt objektivt og dokumenterbart at konstatere, om der er sket en for- værring af betalingsmønstret fra gruppen. En sådan vurdering skal også foretages fremover, når instituttet yder et nyt lån, som skal inkluderes i en gruppe. Hvis der konstateres objektiv indikation for værdiforringelse på et individu- elt vurderet u dlån eller på en gruppe af udlån, og den eller de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de forventede fremtidige beta- linger, foretages nedskrivning til nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger. Påvirkningen af de forventede f remtidige betalinger skal dog kunne måles pålideligt, for at der kan foretages nedskrivning. I praksis kan instituttet dog ikke undlade indregning af en i øvrigt relevant nedskrivning under henvisning til, at størrelsen af nedskrivningen er vanske- lig at v urdere. I et sådant tilfælde må instituttet basere indregningen af ned- skrivningen på et kvalificeret skøn. Ved beregning af nutidsværdien skal indtægter og omkostninger i forbindel- se med overtagelse og realisation af sikkerheder indgå. Sikkerheder skal i den forbindelse opgøres til dagsværdi (§ 52, stk. 3, § 53 stk. 4 / IAS 39.63). Udlån, der er konstateret individuelt værdiforringede, må ikke indgå i en gruppe. Identificeres et sådant udlån i en gruppe, skal udlånet fjernes fra gruppen og nedskrives indi viduelt (§ 54, stk. 2 / IAS 39.64, AG88). - 13 - For de individuelt vurderede udlån skal den oprindelige effektive rentesats anvendes som diskonteringsfaktor ved beregning af en nedskrivning på et fastforrentet udlån. For variabelt forrentede udlån skal den aktu elle effektive rentesats anvendes som diskonteringsfaktor (§ 52, stk. 4 / IAS 39.63, AG84) Den effektive rente er lig med den rente, som medfører, at nutidsværdien af alle betalingsstrømmene fra udlånet svarer til den værdi, som udlånet må- les til ved først e indregning. Ved beregning af nutidsværdien af en gruppe af udlån anvendes for fastfor- rentede udlån det vejede gennemsnit af de oprindeligt fastsatte effektive ren- tesatser. For variabelt forrentede udlån anvendes det vejede gennemsnit af de aktuelle effe ktive rentesatser på udlånene i gruppen (§ 53, stk. 5. / IAS 39.63, AG84). Endelig gælder det for såvel individuelt vurderede som gruppevist vurdere- de udlån, at hvis udlånet/gruppen af udlån ikke længere er værdiforringet, skal den foretagne nedskrivning tilbageføres. (§ 54, stk. l / IAS 39.65). En delvis tilbageførsel vil kunne forekomme, hvis værdien af stillede sik- kerheder er forøget, men dog ikke så meget forøget, at udlånet/gruppen af udlån ikke længere er værdiforringet. Endvidere vil en delvis tilb ageførsel kunne forekomme, hvis de forventede betalingsstrømme fra låntager forven- tes forbedret - men dog ikke så meget, at låntager bliver i stand til at betale de fulde kontraktmæssige ydelser på lånet. Samspillet mellem den individuelle og den gruppevi se vurdering af udlån er forsøgt illustreret med figuren i bilag l. Indregning og måling af garantier i pengeinstitutter Reglerne for indregning og måling af garantier er ligesom for udlån de samme, hvad enten de internationale regnskabsstandarder eller de danske regler anvendes. Garantiforpligtelser skal som udgangspunkt behandles som andre hensatte forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvik- ling. Der foretages kun indregning af en garantiforpligtelse, hvis det er sa ndsyn- ligt10, at forpligtelsen medfører et træk på virksomhedens økonomiske res- sourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt, jf. dog nedenstående om en minimumsforpligtelse (§ 66, stk. 1/ IAS 37.14). En garantiforpligtelse skal måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen (§ 66, stk. 3 / IAS 37.36) Videre gælder det, at hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrel- sen af en garantiforpligtelse, skal den måles til nu tidsværdien af de omkost- - 14 - ninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen (§ 66, stk. 4 / IAS 37.45). Den diskonteringssats, som skal anvendes ved beregning af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret , så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Dog må diskonte- ringssatsen ikke afspejle de risici, der allerede er foretaget regulering for ved udarbejdelse af skønnet over de fremtidige omkostninger (§ 66, stk. 5 / IAS 37.47). Med andre ord skal der ved beregning af forpligtelsens nutidsværdi anven- des en diskonteringssats, som afspejler kreditrisikoen på pengeinstituttet selv. I praksis vil denne diskonteringssats svare til, hvad pengeinstituttet skal betale for at 'funde' sig . Imidlertid skal garantier som minimum indregnes til en værdi svarende til den præmie eller provision, som instituttet har modtaget for at påtage sig ga- rantien. Efterfølgende skal forpligtelsen afskrives systematisk over garanti- perioden, med mindre det m å forventes, at garantien bliver aktuel, således at der skal hensættes et større beløb (§ 66, stk. 6). Reglen om en minimumsforpligtelse har baggrund i de internationale regn- skabsstandarder. Efter reglen skal en garanti ved første indregning således måles til forpligtelsens dagsværdi, svarende til præmien eller provisionen modtaget for at stille garantien. Alle garantiforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag og reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Er det ikke længere sand- synligt, at garantiens indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens øko- nomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres (§ 67, stk. l / IAS 37.59). Endvidere gælder det, at en garantiforpligtelse kun må anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede forpligtelsen (§ 67, stk. 2 / IAS 37.61). Et institut kan således ikke indregne en generel forpligtelse, der ikke kan henføres direkte til en eller flere specifikke garan- tier. Endvidere gælder det, at hvis der opstår et tab på en garanti, som der ikke var hensat til, kan dette tab ikke modregnes i andre indregnede garanti- forpligtelser, som endnu ikke er blevet aktive. Det uventede tab skal der- imod føres direkte i resultatopgørelsen. Åbningsbalance Skiftet fra de hidtidige r egler til regnskabsbekendtgørelsen eller de interna- tionale standarder er - for så vidt angår indregning og måling af udlån og ga- rantier - at betragte som en ændring af anvendt regnskabspraksis. Ved ændring af anvendt regnskabspraksis skal der som udgangsp unkt fore- tages tilpasning af sammenligningstal. I forhold til finansielle instrumenter, herunder udlån og garantier, gives i reglerne en lempelse i forbindelse med overgang til de nye regler, således at sammenligningstallene ikke behøver at blive tilrettet . - 15 - Som følge af denne lempelse skal det enkelte institut - i forhold til udlån og garantier - indregne den akkumulerede virkning af primoændringen di- rekte på egenkapitalen i åbningsbalancen pr. l. januar 2005. Ændringen vil dermed ikke have noget effekt på resultatopgørelsen. Sammenlignings- tallene for 2004 kræves ikke tilpasset. Udlån De transaktionsomkostninger, gebyrer mv., der skal justeres for ved den første indregning af et udlån, skal der som udgangspunkt også tages hensyn til ved opgørelse af den v ærdi, der skal indregnes i åbningsbalancen pr. l. januar 2005, jf. dog nedenfor. Skønner et institut, at hensyntagen til udlånenes oprindelige transaktions- omkostninger (nettovirkningen af afholdte transaktionsomkostninger og modtagne gebyrer mv.) vil påvi rke åbningsbalancen væsentligt, foretages indregning af nettovirkningen i åbningsbalancen. Grundlaget for indregnin- gen er enten det fornødne datagrundlag eller alternativt et kvalificeret skøn over påvirkningen. Hvis hensyntagen til de oprindelige transak tionsomkostninger (nettovirk- ningen) ikke vil påvirke åbningsbalancen væsentligt, og det er vanskeligt at finde frem til omkostningerne, kan instituttet undlade at foretage indreg- ning af transaktionsomkostningerne. For udlån, som fremover skal vurderes ind ividuelt, og som i årsrapporten for 2004 er nedskrevet enten individuelt eller gruppevist, skal instituttet i forbindelse med indregningen i åbningsbalancen tilbageføre alle tidligere foretagne nedskrivninger (hensættelser) og foretage en ny vurdering af nedskrivningsbehovet. I den forbindelse skal instituttet vurdere, om der er individuel objektiv indikation for værdiforringelse. Hvis det er tilfældet, skal instituttet give sit bedste skøn over, hvorledes den forventede fremtidi- ge betalingsstrøm fra udlåne t er, og beregne nutidsværdien af den. For udlån, som fremover skal vurderes individuelt, og som i årsrapporten for 2004 ikke er nedskrevet hverken individuelt eller gruppevist, behøver det enkelte institut som udgangspunkt ikke vurdere nedskrivningsbeho vet. Dette skyldes, at de nye regler i modsætning til de hidtidige først kræver nedskrivning, når der er indtrådt en objektiv indikation for værdiforringelse. Er der konstateret en sådan indikation på et af disse udlån, skal instituttet imidlertid foretage en vurdering af nedskrivningsbehovet, jf. ovenfor. For de udlån, som fremover skal vurderes gruppevist, skal instituttet i forbindelse med indregningen i åbningsbalancen tilbageføre alle tidligere foretagne nedskrivninger (hensættelser) og i stedet anven de de af instituttet opstillede modeller for beregning af nye gruppevise nedskrivninger. Hvis der blandt de udlån, som fremover skal vurderes gruppevist, måtte være ud- lån som efter de hidtidige regler er individuelt nedskrevet, skal disse udlån, vurderes i ndividuelt i forbindelse med indregning i åbningsbalancen. Dette - 16 - samme vil gøre sig gældende for de udlån, hvorpå der er individuel objektiv indikation for værdiforringelse pr. l. januar 2005. Som tidligere nævnt anses objektiv indikation for værdiforring else blandt andet at være indtruffet, hvis der er: 1. sket en forværring af betalingsmønsteret fra den pågældende gruppe af udlån eller 2. der er konstateret ændringer i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i gruppen. Eftersom gruppeinddelingen efter de nye regler første gang finder sted i for- bindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. l. januar 2005, er det van- skeligt at fastslå, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret fra gruppen siden den første indregnin g (punkt 1). Principielt set kan forholdet kun undersøges ved for hvert udlån, som place- res i en gruppe, at opgøre, hvilke forventninger instituttet havde til det på- gældende udlån på det tidspunkt, hvor udlånet blev ydet. Gruppens samlede oprindelige forv entninger kan herefter opgøres og sammenholdes med de aktuelle forventninger, hvorved det kan konstateres, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret. Denne fremgangsmåde vil i praksis være vanskelig for flere institutter at følge, idet ikke alle institutter nødvendigvis har skønnet over de forventede betalingsstrømme ved etablering af de eksisterende udlån. Som følge heraf kan Finanstilsynet acceptere, hvis det enkelte institut i for- bindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen alene vurderer, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret fra en gruppe af udlån ved at sam- menholde den gennemsnitlige risikopræmie på gruppens udlån med den ri- sikopræmie, som instituttet ville forlange, hvis gruppen af udlån skulle ydes pr. l. januar 2005. Med and re ord skal instituttet foretage en nedskrivning af gruppen, hvis instituttet pr. l. januar 2005 ville forlange en større gennemsnitlig risiko- præmie for at udstede den pågældende gruppe af udlån end den gennemsnit- lige risikopræmie, som rent faktisk er inde holdt i den gennemsnitlige rente for gruppen. Risikopræmien og ikke den gennemsnitlige forrentning anvendes som måle- stok, idet anvendelse af sidstnævnte vil føre til, at ændringer i det generelle renteniveau (den risikofrie rente) vil have betydning for n edskrivningen, hvilket ikke vil være korrekt. Garantier For garantiforpligtelser gælder det, at instituttet i forbindelse med udarbej- delse af åbningsbalancen skal opløse de nuværende garantiaktiver og garan- tiforpligtelser og erstatte disse med hensatte garantiforpligtelser opgjort i overensstemmelse med de nye regler. - 17 - Dokumentation Institutterne skal fremover som minimum løbende dokumentere nedenstå- ende. De opstillede krav gælder, hvad enten instituttet anvender de interna- tionale regnskabsstandarder el ler de danske regler. For individuelt vurderede udlån • Oversigt over hvilke udlån, instituttet betragter som individuelt signifikante. • Oversigt over eventuelle udlån, som instituttet vurderer ikke kan indplaceres i en gruppe. • Oversigt over øvrige udlån , som er individuelt vurderet. • Oversigt over alle udlån, hvor instituttet vurderer, at der er indtrådt individuel objektiv indikation for værdiforringelse. For hvert af disse udlån skal der foreligge dokumentation for, at der er indtrådt en indikation. • For hvert af de udlån, hvor instituttet vurderer, at der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, skal der foreligge bereg- ning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet samt beregning af et eventuelt nedskrivningsbehov. • For hvert udlån, hvor en nedskrivning er helt eller delvist tilbage- ført i forhold til sidste regnskabsaflæggelse, skal der foreligge be- regning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalings- strømme, som viser, at der ikke længere er det samme nedskr iv- ningsbehov. I den forbindelse skal instituttet redegøre for enten, at den pågældende indikation ikke længere er til stede, eller at der i øvrigt er indtrådt en eller flere begivenheder, som har en positiv indvirkning på de forventede fremtidige betalings strømme. For gruppevist vurderede udlån • Dokumentation for, at gruppeinddelingen af udlån er foretaget såle- des, at de enkelte grupper har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisici. • Skøn over, hvilke betalingsstrømme der forventes fra de enkelte grupper. De foretagne skøn og grundlaget herfor skal kunne doku- menteres. • Beskrivelse af de forhold, som instituttets modeller for gruppevis nedskrivning bygger på. Med andre ord beskrives sammenhængene mellem ændringer i specifikke observerbare data og ned skrivnings- behov. • Oversigt over grupper, hvorpå der er foretaget nedskrivning. For hver af disse grupper skal der foreligge dokumentation for, at en porteføljemæssig indikation for værdiforringelse er indtrådt, samt en nedskrivningsberegning. • For hver grupp e af udlån, hvor en gruppevis nedskrivning er helt eller delvist tilbageført i forhold til sidste regnskabsaflæggelse, skal der foreligge beregninger af nutidsværdien af gruppens fremti- dige forventede betalingsstrømme, som viser, at der ikke længere er det samme nedskrivningsbehov. I den forbindelse skal det doku- menteres enten, at den pågældende indikation ikke længere er til ste- - 18 - de, eller at der i øvrigt er indtrådt en eller flere begivenheder, som har en positiv virkning på gruppens forventede fremtidige betalingsstrømme. • Dokumentation for, at der er foretaget "back test" 11 af de opstillede modeller og de beregnede gruppevise nedskrivninger samt resulta- terne af de gennemførte tests. For garantiforpligtelser • Oversigt over alle garantiforpligtelser med angi velse af, hvilke garantier der er indregnet som forpligtelser, og hvilke der ikke er. • For alle indregnede garantier dokumenteres, at det er sandsynligt12, at garantien bliver effektiv. Ved gruppevis vurdering af garantier dokumenteres de foretagne skøn ove r tab ved anvendelse af relevant erfaringsmateriale. Ved individuel vurdering redegøres for grundla- get for det konkrete kvalificerede skøn. • Ovennævnte krav gælder ikke for de garantier, som alene er indreg- net på baggrund af minimumsreglen. For disse garant ier gælder, at det dokumenteres, at der er talmæssig sammenhæng mellem de mod- tagne præmier, provisioner mv. og de indregnede forpligtelser. • For tilbageførte garantiforpligtelser dokumenteres, at det ikke længe- re er sandsynligt, at garantien bliver effektiv . • Dette gælder dog ikke for de forpligtelser, som oprindeligt blev fore- taget på baggrund af minimumsreglen. Ved tilbageførsel (afskriv- ning) på disse garantier dokumenteres, at der er talmæssig sammen- hæng mellem periodens længde og størrelsen af tilbageførs len. Opbygning af data - og erfaringsgrundlag Finanstilsynet er opmærksomt på, at datagrundlaget for de gruppevise nedskrivninger i en opstartsperiode - herunder ved udarbejdelse af åbnings- balancen - ikke er fuldt udbygget, og at det i en sådan periode vi l være nød- vendigt at foretage visse kvalificerede skøn. "Back -tests" vil naturligvis og- så først kunne foretages, når der foreligger en egentlig model og et relevant datagrundlag. Finanstilsynet forventer imidlertid, at institutterne fra l. januar 2005 påb e- gynder opbygning af det relevante datagrundlag, og at modellerne senest er fuldt udbyggede til brug for årsregnskabet for 2006. I forhold til garantiforpligtelser er Finanstilsynet ligeledes opmærksomt på, at der ikke i alle tilfælde foreligger et tilstr ækkeligt dokumenteret erfa- ringsgrundlag pr. l. januar 2005. I disse tilfælde må instituttet foretage kvali- ficerede skøn og underbygge disse i den udstrækning, det er muligt for insti- tuttet. Opbygning af et relevant erfaringsgrundlag bør også i forhold til garantier påbegyndes fra l. januar 2005 og være fuldt udbygget til brug for årsregn- skabet for 2006. For de øvrige dokumentationskrav forventes disse efterlevet uden en tilsva- rende indkøringsperiode. Videre bemærkes, at efterfølgende ændringer af nedskrivninger på udlån 0g størrelsen af garantiforpligtelser, som følge af bedre datal erfaringsgrundlag, er at betragte som ændringer af et regnskabsmæssigt skøn. Den beløbsmæssige indvirkning af ændringen skal derfor indregnes i resultatopgørelsen. Endelig skal Finanstilsynet gøre opmærksom på, at der også pr. 1 januar 2005 træder nye regler om beregning af solvensbehov i kraft. Disse regler indebærer blandt andet; at det det enkelte institut selv skal vurdere sit solvensbehov . Finanstilsynet beklager det sene udsendelsestidspunkt for dette orienterings - brev . Forholdet skyldes, at regelgrundlaget først for nyligt er faldet på plads. Finanstilsynets brev af 31. januar 2006 Ved brev af 31.januar 2006 rettede Finanstilsynet henvendelse til og andre pen- geinstitutter vedrørende en undersøgelse af omfanget af nedskrivnings-Ihensættelses - engagementer, der var overført mellem pengeinstitutterne (bind 1, 3774 ff:). sendte herefter ved brev af 6. februar 2006 Finanstilsynet oplysninger herom (bind 1,3779). Finanstilsynets advarsel i 2006 om en mulig "prisboble? Ved brev af 3. februar 2006 rettede Finanstilsynet henvendelse til bestyrelsen og direktio- nen for samt til andre pengeinstitutter om prisudviklingen på fast ejendom 0g opgørelse af solvensbehov. Det anføres i brevet (bind 1, 3835 f): "Prisudvikling på fast ejendom og opgørelse af solvensbehov Det danske boligmarked er præget af en betydelig prisstigningstakt. Inogle områder er der endog meget betydelige stigninger. Dette giver anledning til bekymring for, om udviklingen er spekulativt drevet i et omfang, så der er tale om en prisboble; hvor de nuværende prisstigninger er drevet af forvent- ninger om endnu højere priser i fremtiden. Også for andre typer af fast ejen - dom end de private ejerboliger har der i de senere år været betydelige pris- stigninger. Samtidig bemærker Finanstilsynet; at der i de senere år har været en betyde - lig vækst i udlån; som er baseret på finansiering af fast ejendom; såvel pri - - 20 - vate ejerboliger som andr e ejendomme. Hertil kommer, at risikoen på fast ejendom også via garantistillelse fra pengeinstitutter overfor realkreditinsti- tutter er ændret i forhold til tidligere. Således har pengeinstitutter i dag en større del af den samlede risiko på lån med pant i fast ejendom end tidligere. Finanstilsynet gør derfor opmærksom på, at institutternes bestyrelse og di- rektion i deres risikovurdering ikke længere kan se bort fra den mulighed, at der kan være tale om en prisboble, og at der på et tidspunkt kan ske et pr is- fald. Det kan ske i forbindelse med en rentestigning, men det kan også ske uafhængigt heraf. I den forbindelse henviser Finanstilsynet til bestemmelsen i § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som trådte i kraft pr. l. januar 2005, om, at be- styrelse og direktion på baggrund af instituttets risikoprofil skal opgøre in- stituttets individuelle solvensbehov. Det fremgår af tilsynets vejledning af 30. juni 2005, at opgørelsen af sol- vensbehovet skal være fremadrettet, således at instituttet ved opgørel sen skal lægge vægt på de fremtidige forventninger og mindre på de historiske erfaringer. I pengeinstitutter vil kreditområdet (udlån og garantier) som oftest være det væsentligste område. Fokus skal være på vurderingen af den andel af udlån og garantier, der udviser – eller potentielt kan have – svaghedstegn. Det fremgår også af lovbemærkningerne, at bestyrelsen og direktionen skal tage stilling til instituttets koncentration af risici. For udlån til finansiering af fast ejendom og garantier stillet i for bindelse hermed har det betydning såvel for den geografiske risikokoncentration – hvor et institut har udlån m.v. til ejendomme i områder med særlig risiko for prisfald – som for risikokoncen- tration vedrørende sikkerheder, hvor en stor del af udlånene m.v. er sikret ved pant i fast ejendom. Hertil kommer låntagers risiko for større renteud- gifter og formuetab som følge af rentestigninger, i det omfang finansiering af fast ejendom væsentligt er baseret på variabelt forrentede lån, f.eks. fordi foranstående re alkreditlån er ydet som rentetilpasningslån. Hvis instituttet har store engagementer, der væsentligt er baseret på fast ejendom, skal også dette forhold indgå i bestyrelsens og direktionens vurde- ring af solvensbehovet. Det fremgår ligeledes af Finanstils ynets vejledning, at det enkelte institut skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes man er nået frem til det opgjorte solvensbehov. I vid udstrækning er der metodefrihed, og besty- relse og direktion kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avan cerede modeller. Anvendelse af følsomhedsanalyser (stress -tests) vil i den forbin- delse være et redskab til at teste, hvilke påvirkninger instituttet som mini- mum skal kunne klare. Finanstilsynet beder bestyrelsen og direktionen informere instituttets revis o- rer om dette brev. - 21 - Tilsvarende breve er sendt til de øvrige pengeinstitutter og realkreditinstitut- ter.” Finanstilsynet udsendte en pressemeddelelse o m sit brev, hvori det anføres ( bind 1 , 7491): ”Finanstilsynet sender brev til pengeinstitutter og realk reditinstitutter om prisudviklingen på fast ejendom og opgørelse af solvensbehov Finanstilsynet har pr. 3. februar 2006 sendt breve til bestyrelsen og direktio- nen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Den direkte årsag er, at der i de senere år ha r været en betydelig udlånsstig- ning, som væsentligt vedrører finansiering af fast ejendom. Der er ydet betydelige lån til private typisk i forbindelse med køb af fast ejendom. En del af disse lån er ydet med variabel rente, således at den en- kelte familie vil få færre penge til forbrug, hvis renten stiger. Samtidig kan en rentestigning få den effekt, at ejendommes markedspris falder. Ligeledes er en del af udlånet til erhvervsejendomme ydet med variabel rente. Også her kan en rentestigning få konsekvenser, hvis renteudgiften bliver så bety- delig, at ejendommens indtægter ikke længere kan dække udgifterne. Både for private ejer - og andelsboliger og for erhvervsejendomme har der i de senere år været stigende priser de fleste steder i landet. l nogle områder er det endog meget betydelige prisstigninger. Der kan derfor være tale om en prisboble, dvs. en spekulativt drevet prisudvikling, hvor de nuværende pris- stigninger er drevet af forventninger om endnu højere priser i fremtiden. Hvis der er tale om en prisboble , er der risiko for, at prisen falder. Hvorvidt der rent faktisk er tale om en prisboble, tager Finanstilsynet ikke stilling til. Anledningen til brevene er også, at der pr. 1. januar 2005 blev indført en ny regel for pengeinstitutter og realkreditinstitu tter, som betyder, at bestyrelsen og direktionen skal tage stilling til solvensbehovet for det enkelte institut vurderet ud fra instituttets risikoprofil. Solvensbehovet er udtryk for den ka- pital, der fremadrettet er nødvendigt for, at det pågældende insti tut kan dri- ves forsvarligt i forhold til instituttets udlån m.v. Finanstilsynet skriver derfor til bestyrelsen og direktionen i penge - og real- kreditinstitutter, at de ved opgørelsen af solvensbehovet, skal være opmærk- somme på at indregne den risiko, insti tuttet måtte have vedrørende udlån baseret på sikkerhed i fast ejendom. Finanstilsynet forventer ikke, at brevene giver anledning til, at solvensbeho- vet generelt vil blive væsentligt forhøjet. Finanstilsynets breve er mere ment som et signal om fremover a t udvise særlig omhu på området.” Finanstilsynets brev af 3. februar 2006 blev omtalt på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. februar 2006. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet ( bind 1 , 6505 ): oplyste, at der er modtaget brev fra Finanstilsynet; hvori der advares for mulighed for overophedning af det danske boligmarked. Det blev aftalt; at brevet eftersendes til det enkelte bestyrelsesmedlem: Bankens brev af 14. marts 2006 til Finanstilsynet om væksten i udlån På et bestyrelsesmøde den 1. marts 2006 drøftede man under dagsordenpunkt 4 "Godken- delse af koncernregnskab 2005" blandt andet væksten i udlån. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6510): "Det samlede udlån andrager 3,949 mia. kr. mod 2,1 mia. kr. i 2004. Det samlede udlån er dermed vokset med 1,8 mia. kr. svarende til en stig - ning på hele 86,89. oplyste, at den kraftige udlånsvækst sikkert afstedkommer et brev fra Finanstilsynet; hvori koncernen bliver anmodet om at redegøre for udlånsvæksten. indstillede, at koncernen allerede nu afsender et brev med re- degørelse. Bestyrelsen var enig heri 99 Ved brev af 14. marts 2006 rettede banken herefter henvendelse til Finanstilsynet om ud- lånsvæksten i ~koncernen i 2005. Det anføres i brevet (bind 1,3837 f.): "Udlånsvæksten i ~koncernen 2005 Af bankens årsregnskab for 2005 fremgår en udlånsvækst på i alt kr. 1.835 mio. svarende til en stigning på 879 i forhold til udlånet ultimo 2004. På den baggrund finder vi det på sin plads på forkant at give en kort redegørel- se for udviklingen. Udlånsvæksten er sammensat af en stigning på kr. 247 mio. på udlån 0g til- godehavender til dagsværdi og kr. 1.588 mio. på udlån 0g tilgodehavender til amortiseret kostpris. Væksten på kr. 247 mio. på udlån 0g tilgodehavender til dagsværdi hidrører i det væsentlige fra en øget pantebrevsbeholdning på kr. 220 mio. i datter- selskaberne Banken har efterfølgende solgt vores andel af Af væksten på kr. 1.588 mio. på udlån 0g tilgodehavender til amortiseret kostpris hidrører kr. 745 mio. fra udlån (factoringkreditter) i datterselskabet som blev købt pr. 1.maj 2005. Væksten i bankens udlån i 2005 på kr. 829 mio. er foretaget uden særlige bindinger på opsigelsesvilkår og løbetid. Væksten kan relateres til et antal større engagementer med følgende kommentarer: Engagementet med moderselskabet til er udvidet med kr. 81,6 mio. Engagementer til investering i børsnoterede obligationer og investe- ringsbeviser er udvidet med kr. 164 mio. Der er sikkerhed i disse værdipapirer med individuel overdækning Engagementer til ejendomsinvesteringer er udvidet med kr. 290,7 mio. Der er pant i disse ejendomme og som hovedregel ligger sik- kerheden indenfor 709 af købspris. Et engagement på kr. 44 mio. ligger i spændet 0 1009 Desuden har banken ydet engagementer til investering i pantebreve. Banken har pant i disse, ligesom der er aftalt individuel overdækning Herudover kommer væksten på øvrige engagementer Såfremt ovennævnte orientering giver anledning til spørgsmål eller kom- mentarer, hører vi gerne nærmere. 99 Bankens brev af 21. august 2006 til Finanstilsynet Ifølge en rapport af 26.juli 2006 fra intern revision vedrørende havde banken overskredet engagementsgrænsen i FIL 8 145 i forbindelse med udstedelse af en garanti. Intern revision anbefalede derfor, at der blev etableret yderligere kontroller med det formål at afdække og forebygge fremtidige problemer i forhold til FIL $ 145 (bind 2, 657 ff.) På et bestyrelsesmøde den 16. august 2006 oplyste at banken var i gang med at forberede en redegørelse til Finanstilsynet vedrørende overskridelse af 259 grænsen for engagementet med oplyste endvidere; at det var blevet besluttet at etablere et overvågningssystem for de engagementer; der nær- mer sig 259 grænsen; 0g at bestyrelsen med virkning fra september måned fremover ville få forelagt denne oversigt. Endelig oplyste at der var iværksat tiltag til forbedring af både datadisciplin samt dokumentetablering i erhvervsafdelingen (bind 1, 6544 f) Ved brev af 21. august 2006 meddelte banken herefter Finanstilsynet; at banken i et tilfæl- de havde overskredet engagementsgrænsen i FIL $ 145. Grænsen var ifølge brevet over - skredet i samlet set 7 dage i perioden 9_ ~ 15.februar 2006 (bind 1, 3846 og bind 1, 3873). Ved brev af 27. september 2006 meddelte Finanstilsynet; at Finanstilsynet tog redegørelsen til efterretning (bind 1, 3848, bind 1 3872 0g bind A, 1823) Finanstilsynets brev af 2. november 2006 om væksten i udlån og bankens likviditet Ved brev af 2. november 2006 rettede Finanstilsynet henvendelse til bestyrelsen 0g direk- tionen for samt til andre pengeinstitutter 0g anmodede om en redegørelse for væksten i udlån. Det anføres i brevet til (bind 1, 3959 f. og bind C, 4211 f): "Finanstilsynet har i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetnin- gerne konstateret, at der har været en betydelig stigning i udlånsporteføljen hos nogle pengeinstitutter i gruppe 1-4. Finanstilsynet har bemærket, at instituttet har haft en vækst i udlån fra ulti - mo juni 2005 til ultimo juni 2006 på 93 %. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån for alle grupper 22,6 % på institutniveau 0g 20,1 % på koncernniveau. Det bemærkes, at det er Finanstilsynets erfaring, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem stor udlånsvækst og dårlig bonitet i udlåns - porteføljen. Finanstilsynet skal derfor anmode om en redegørelse for årsagerne til den kraftige vækst; samt hvilke overvejelser instituttets bestyrelse og direktion har gjort sig i relation hertil. Redegørelsen skal indeholde information om, hvilke kundegrupper og hvil- ke udlånsformer der er årsag til væksten. Til orientering kan det oplyses; at de institutterlkoncerner med den største stigning i udlånsporteføljen; hvor udlånsporteføljen samtidig udgør mere end 3 gange egenkapitalen; er blevet anmodet om at indsende ovennævnte redegørelse. Finanstilsynet har samtidig konstateret; at der på institutniveau har været en stor vækst i udlån i forhold til instituttets arbejdende kapital, Instituttet hav- de udlånt 104,2 % af instituttets arbejdende kapital medio 2006. Gennem- snittet for gruppe 1-4 institutter i samme periode var på cirka 70 %. Det bemærkes, at det er Finanstilsynets erfaring, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem høj gearing af den arbejdende kapital 0g dår - lig likviditet. Instituttets bestyrelse 0g direktion anmodes om at være opmærksom på ovenstående forhold ved overvejelser om instituttets likviditet Redegørelsen skal være Finanstilsynet i hænde senest den 17. november 2006. Spørgsmål vedrørende redegørelsen kan rettes til fuldmægtig Bankens valgte revision og revisionschef har modtaget kopi af dette brev? 99 Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 16. november 2006, hvori det anføres (bind 1, 3963 f. og bind C, 4213 f): "Udlånsvæksten i har i perioden 30/6 2005 til 30/6 d.å. haft en vækst i udlånet på 939 eller kr. 1.597 mio. Finanstilsynet har på den baggrund anmodet om en redegørelse for årsagerne til den kraftige vækst; samt hvilke overvejelser bankens bestyrelse og direktion har gjort sig i relation hertil. Ovennævnte udlånsvækst hidrører bl.a. fra en vækst på ca. kr. 170 mio. i en øget pantebrevsbeholdning. Efterfølgende frasalg har medført; at beholdnin - gen nu er mindre end ultimo juni 2005. Derudover har banken haft en vækst i udlånet på ca. kr. 1.429 mio. Denne vækst er foretaget uden særlige bindinger på opsigelsesvilkår 0g løbetid. Den væsentligste vækst kan relateres til følgende områder: Typer: Ejendomsfinansiering med aftalt afvikling under 2 år. Udlægskreditter/MellemfinansieringlByggekreditter Der finansieres typisk med 1. prioritets pant Ejendomsfinansiering uden aftalt afvikling. Typisk pantesikret under 809 af købesummen Koncernrelaterede engagementer Investeringskreditter til køb af aktierlinvesteringsforeninger Sikkerhed i papirerne Investeringskreditter til køb af pantebreve Sikkerhed i pantebrevene 0g typisk med krav om overdækning 300 Det resterende udlån på ca. kr. 275 mio. er fordelt på lokale og øvrige engagementer. Iforbindelse med væksten orienteres bestyrelsen på månedsbasis om udvik - lingen i udlånet fordelt på forskellige typer. I denne orientering gives også informationer om, hvilke væsentlige kunder udlånet er ydet til. Seneste ori - entering følger vedlagt. Ovennævnte udlånsvækst har naturligvis medført, at vi har arbejdet med vo- res politik på likviditetsområdet. Den overordnede målsætning er, at likvidi - tetsbehovet skal afdækkes ved låneoptagelse efter følgende 3 trancher: 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 0-1 år 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 1-3 år 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 3-5 år Målsætning 0g behov vurderes løbende. Banken har i indeværende år optaget et syndikeret lån (senior) via på 57,5 mio. EUR (kr. 428 mio.) med udløb 30/6 2011. Derudover er aftalt optaget et syndikeret lån (senior) via på 55 mio. EUR (kr. 410mio. med udløb 7/12 2009. Alle detaljer er aftalt 0g udbetaling sker primo december d.å Derudover har vi ekstra fokus på indlånet. Således er bankens indlån i peri - oden steget med ca. kr. 400 mio. Afslutningsvis har vi netop gennemført en kapitaludvidelse; der tilfører banken ca. kr. 140 mio. i provenu. Såfremt ovennævnte redegørelse giver anledning til spørgsmål eller kom - mentarer, hører vi gerne nærmere. 99 Finanstilsynets brev og bankens svar blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 27. november 2006. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6577): har modtaget brev 2. november 2006 fra Finanstilsynet, hvori der anmodes om en redegørelse dels for udlånsvæksten samt likviditetssituationen. Både brev fra Finanstilsynet og bankens svar har været udsendt til bestyrel - sen, 0g konstaterede, at der ikke var indkommet indsigelser mod svarbrevet. (Bilag 8 a-b vedlagt)" De omtalte bilag 8 a-b er henholdsvis Finanstilsynets og bankens breve. - 27 - Finanstilsynets brev af 6. december 2006 om regnskabsregler Ved brev af 6. decembe r 2006 gav Finanstilsynet alle pengeinstitutter en orientering om regnskabsregler for indregning og måling af udlån og garantier m.v. De t anføres blandt andet i brevet ( bind 1 , 3983 og bind 1, 3994 f.): ”Med breve af 17. december 2004, 8. juli 2005 og 19. dece mber 2005 har Finanstilsynet tidligere orienteret alle pengeinstitutter om regnskabsreglerne for indregning og måling af udlån og garantier, som trådte i kraft pr. 1 . ja- nuar 2005. Set i lyset af udviklingen i 2006 giver tilsynet hermed endnu en orienterin g til alle pengeinstitutter. Orienteringen omhandler primært problemstillinger relateret til indregning og måling af udlån. Afslutningsvist vil øvrige områ- der dog også blive behandlet. Orienteringen omhandler følgende emner: l. Pligt til at korrigere kon staterede fejl 2. Væsentlighed 3. Forlængelse af lempelsen af dokumentationskrav for gruppevise ned - skrivninger af udlån og gruppevise hensatte forpligtelser på garantier 4. Fejl i modeller for gruppevise nedskrivninger af udlån 5. Individuelt vurdered e udlån 6. Betalinger på nedskrevne udlån 7. Øvrige forhold, herunder a. Øvrige fejl og mangler i års - og delårsrapporter, b. Anvendelse af beløbsgrænse for aktivering af anskaffelser af materielle anlægsaktiver, c. Pligt til at udarbejde koncernregnsk ab. Finanstilsynet anmoder alle institutter om at give en kopi af dette brev til in- stituttets eksterne revisorer og eventuelle revisionschef. … 5. Individuelt vurderede udlån Dokumentationskrav I orienteringsbrevet af 17. december 2004 stillede tilsyn et som bekendt en række dokumentationskrav for såvel individuelt - som gruppevist vurderede udlån. I forhold til gruppevist vurderede udlån blev der i brevet givet en lempelse i dokumentationskravene, jf. afsnit 3 ovenfor, mens der derimod ikke blev gi- vet nogen lempelse af dokumentationskravene for individuelt vurderede ud- lån. - 28 - At der ikke gjaldt nogen overgangsperiode for dokumentation af individuelt vurderede udlån blev ligeledes understreget i orienteringsbrevet af 19. de- cember 2005. Alligevel har tils ynet i en række tilfælde kunnet konstatere, at dokumentati- onskravene ikke er efterlevet. F.eks. har tilsynet ofte konstateret, at der ved individuel nedskrivning af udlån ikke "foreligger dokumentation for, at der indtrådt en objektiv indikation for værdif orringelse" , ligesom der ofte ikke ''foreligger en beregning af nutidsværdien af de fremtidige forventede beta- linger fra udlånet …” Tilsynet skal derfor indskærpe, at dokumentationskravene for individuelt vurderede udlån skal følges. Opdateret vurderings grundlag I en række tilfælde har tilsynet endvidere konstateret, at der foretages indi- viduel vurdering af et udlån eller en låntager på baggrund af et ikke opdate- ret videns -/vurderingsgrundlag om udlånet eller låntageren. For at et institutts års - og del årsrapporter kan være både relevante og pålide- lige, jf. § 187 i lov om finansiel virksomhed, skal det underliggende mate- riale imidlertid være relevant og pålideligt. Vurderingen af, om der skal foretages indregning eller regulering af et aktiv eller en fo rpligtelse i en års - eller delårsrapport, vil derfor så vidt muligt skulle foretages på baggrund af opdaterede informationer om det eller de konkrete forhold. Et instituts vurdering af, om der i en års - eller delårsrapport skal indregnes en nedskrivning p å en låntager, vil derfor så vidt muligt skulle bygge på de seneste informationer om den pågældende låntagers økonomiske forhold. Tilsynet skal derfor indskærpe, at individuel vurdering af udlån skal foreta- ges på baggrund af et så vidt muligt opdateret vi dens/vurderingsgrundlag. Vurdering af forventede fremtidige betalingsstrømme ved beregning af ned- skrivningsbehov I en række tilfælde har tilsynet herudover konstateret, at institutter ved vur- dering af de forventede fremtidige betalingsstrømme ved beregni ng af ned- skrivningsbehov på individuelt vurderede udlån ikke tager hensyn til alle positive betalingsstrømme eller undervurderer størrelsen heraf. Tilsynet skal derfor minde om, at de gældende regnskabsregler bygger på et neutralitetsprincip. Ved vurderin g af de forventede fremtidige betalings- strømme er det derfor ikke i overensstemmelse med regnskabsreglerne at lave skjulte reserver ved f.eks. at undervurdere de (positive) forventede fremtidige betalingsstrømme fra realisation af sikkerheder. På den baggrund skal tilsynet indskærpe; at vurdering af de forventede fremtidige betalingsstrømme skal foretages på baggrund af et neutralitets - princip. FINANSTILSYNETS ORDINÆRE UNDERSØGELSE AF BANKEN I 2007 Forberedelsen og gennemførelsen af Finanstilsynets undersøgelse Ved et brev dateret 18. januar 2005 (skulle være 2007) til bestyrelsen og direktionen i meddelte Finanstilsynet; at Finanstilsynet havde planlagt en ordinær undersøgelse af banken i uge 11 i 2007 som led i det løbende tilsyn med banken. Ifølge brevet ville un- dersøgelsen blive afsluttet med et møde med den samlede bestyrelse, direktion samt intern 0g ekstern revision. Desuden ville der efter undersøgelsen blive fremsendt en skriftlig rap- port med de væsentligste konklusioner til banken (bind 1, 3677 f., bind 1,4095 f. og bind C, 4403 f.). Ved brev af 31.januar 2007 rettede Finanstilsynet i lighed med året før henvendelse til banken vedrørende omfanget af nedskrivnings-Ihensættelsesengagementer, der var overført mellem pengeinstitutterne (bind 1, 4108 og bind 1,4113). Finanstilsynets brev af 18.januar 2007 blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 5. februar 2007. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6625 f): "Ad 8: Finanstilsynet: oplyste; at koncernen har modtaget brev fra Finanstilsynet af 18. januar, hvori de meddeler; at de ønsker at gennemføre en inspektion v Inspektionen var oprindelig plan- lagt til at blive gennemført i uge 11, men efter telefonisk kontakt med Fi- nanstilsynet er inspektionen ændret til uge 13. har tele - fonisk meddelt, at der på et senere tidspunkt vil blive afholdt afrapporte- ringsmøde med bestyrelsen. (Bilag 7 vedlagt) . Ved brev af 12. februar 2007 anmodede Finanstilsynet banken om at tilvejebringe materia - le til brug ved forberedelsen 0g gennemførelsen af undersøgelsen af banken. Det anføres i brevet (bind 1,4713 ff): "I forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse i skal Finanstilsy- net til brug for tilsynets forberedelse af undersøgelsen og for at lette den praktiske gennemførelse anmode om, at banken tilvejebringer følgende ma- teriale: I Bankens ledelse og revision m. V. Bankens ledelse: A. Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet: 1. Kopi af bestyrelsens forretningsorden. 2. Kopi af de skriftlige retningslinier udstedt i medfør af $ 70ilov om finansiel virksomhed ("direktionsinstruksen")- 3. Organisationsplan for banken. Materialet bedes indsendt senest den 5. marts 2007. B. Banken anmodes om, at følgende materiale er til Finanstilsynets disposi - tion ved undersøgelsens begyndelse: 1 Bestyrelsens forhandlingsprotokol. 2 Bestyrelsens bevillingsprotokol. Revisionen Tilsynet ønsker i forbindelse med undersøgelsen at afholde møde med ban- kens revision forud for mødet i henhold til lov om finansiel virksomhed 8 346, stk. 2 Til brug for dette møde skal tilsynet anmode bankenlrevisionen om; at føl - gende materiale er til disposition ved undersøgelsens begyndelse: 1 Revisionsplanen for sidste år og dette år. 2. Ekstern revisions protokol 3. Oversigt over ekstern og intern revisions rapportering til de forskellige ledelsesniveauer i bankens siden sidste undersøgelse. 1. Eventuelle revisionsrapporter udarbejdet sidste år og i den forløbne del af indeværende år vedrørende kreditområdet henholdsvis fonds-, valuta - og likviditetsområdet. 5.Intern revisions protokol. 6. Intern revisions revisionsaftale 7.Intern revisions funktionsbeskrivelse 8. Oversigt over intern revisions organisation 9. Intern revisions budget - 31 - II. Bankens kreditrisici A. Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet: l. Gældende beskrivelse af bankens kreditpolitik. 2. Kreditinstrukser for vicedirektører, under direktører, ledende kreditmedar- bejdere o g filialbestyrere. 3. Organisationsplan for kreditområdet 4. De seneste rapporter vedrørende bankens kreditrisici, der sendes til besty- relse og direktion. Rapporterne bedes indsendt i versioner udarbejdet pr. ultimo december 2007 eller i seneste versioner o mkring denne dato. 5. Forretningsgange omhandlende følgende: a. værdiansættelse af modtagne sikkerheder, b. retningslinjer for medregning af rente - og valutakursrelatere - de poster (poster med modpartsrisiko) i engagementer, c. bevilling af engagemente r, d. løbende overvågning af engagementer, e. fastsættelse af nedskrivninger og hensættelser på engagemen - ter f. retningslinier for afskrivning af tab, og g. interne kontroller. 6. Bankens nedre grænse for individuelt vurderede udlån. 7. Forretning sgange for indregning og måling af udlån og garantier, som blandt andet skal vise følgende: a. Bankens eventuelle definition af signifikante udlån, b. bankens procedure for individuel vurdering af udlån, herunder bankens definition af hændelser, der m edfører objektiv indikation for værdiforrin - gelse, c. beregning af nedskrivning af individuelt vurderede udlån, d. principper for inddeling i grupper, e. behandling af udlån der ikke kan indpasses i en gruppe og begrundelse herfor, f. bankens defi nition af observerbare data, der indikerer, at der er objektiv indikation for værdiforringelse for gruppevist vurderede udlån, g. valideringsprocessen, som banken løbende gennemfører / forventer at gennemføre (back -tests mv.) vedrørende gruppevise n edskrivninger, h. bankens proces for beregning af nedskrivningsbehovet i grupper, i. bankens proces for identifikation af udlån der indgår i en gruppe, og som skal trækkes ud af gruppen og nedskrives individuelt, j. bankens kriterier for hensættelser på garantier og beregning heraf, k. bankens behandling af uudnyttede kreditfaciliteter, og l. bankens definition af udlån og garantier med svaghedstegn, som indbere t- - 32 - tes til tilsynet. 8. Oversigt over eventuelle udlån, som banken vurderer ikke kan indpa sses i en gruppe. 9. Oversigt over alle udlån, som banken har foretaget en individuel ned- skrivning af, og som overstiger 100 t.kr. 10. Oversigt over udlån, som banken har nedskrevet på for første gang i 2006 og 2007, og som overstiger 100 t.kr. 1l. Over sigt over helt eller delvist tilbageførte nedskrivninger siden l. januar 2006. 12. Oversigt over bankens grupper, med angivelse af gruppernes størrelse i antal kunder og udlånsstørrelse, størrelsen af den gruppevise nedskrivning pr. gruppe samt hvilke dat a nedskrivningerne udløses af. 13. Oversigt over garantier og tabsgivende kontrakter (fx uudnyttede del af kreditter) med hensættelse. 14. Oversigt over helt eller delvist tilbageførte hensættelser på garantier og tabsgivende kontrakter (fx uudnyttede de l af kreditter) siden l. januar 2006. 15. En beskrivelse af kreditkontorets funktioner. 16. Den seneste opgørelse af udlån og garantier m.v. fordelt på brancher (f.eks. svarende til brancheopdelingen på regnskabsskemaerne AS23/24). 17. Følgende engageme nter: 17.1. Bankens 50 største engagementer. 17.2. Alle engagementer omfattet af lov om finansiel virksomhed § 78, stk. l eller stk. 4. Engagementerne under pkt. 17.1. og pkt. 17.2. bedes opgjort pr. 16. februar 2007. Til brug herfor vil på tilsynets f oranledning blive fremsendt engagements- oversigter fra bankens datacentral. Forpligtelser, der eventuelt ikke fremgår af edb -listerne, skal opgøres på grundlag af bankens egen bogføring. Engagementerne beskrives i overensstemmelse med vejledning om indbe- retning af engagementer (vedlagt som bilag l). Engagementerne bedes indberettet i faldende størrelsesorden. 17.3. Engagementer med særlige risici - 33 - Banken bedes indsende en fortegnelse over følgende engagementer, der ikke overstiger grænsen i pkt. 17.l.: a. samtlige engagementer over l 00 t.kr. med nulstillet rente, b. samtlige engagementer over 100 t.kr. overgivet til retslig in - kasso, c. seneste overtræks -/restanceliste med overtræk/restancer over 100 t. kr., og d. en oversigt over engagementer med svaghedstegn, jf. punkt 7 litra l. Engagementerne beskrives i overensstemmelse med vejledning om indbe- retning af engagementer med særlige risici (vedlagt som bilag 2). På denne listerne/oversigterne anføres engagementsnummer for engagemen- ter, der in dberettes i medfør af pkt. l7.1. 18.4. Erklæring Det udarbejdede materiale ifølge pkt. 17.1. - 18.3. bedes vedlagt erklæring fra den interne revision om, at det er afstemt til bankens bogholderi. B. Indsendelsesfrister. Materialet nævnt under punkterne 1.- 17.2. og 17.4. bedes indsendt senest den 5.marts 2007. Materialet nævnt under pkt. 17.3. bedes være Finanstilsynet i hænde snarest muligt og senest den l. marts 2006, da der skal udtages et antal stikprøver fra listerne. C. Følgende materiale bedes være til Finanstilsynets disposition ved under- søgelsens begyndelse: l. Ajourføringsmateriale. De indsendte engagementer skal ajourføres ved undersøgelsen. Banken an- modes i denne forbindelse om at rekvirere engagementsoversigter hos data- centralen. Engage mentsoversigterne skal sorteres, så de ligger i samme nummerorden som de indberettede engagementer. Såfremt der er sket en væsentlig æn- dring i værdien af de stillede sikkerheder, bedes banken ved ajourføringen tillige udarbejde nye sikkerhedsbeskrivelser ( jf. bilag l). 2. Nye engagementer over grænsen i pkt. 17.1. Tilsynet vil ved undersøgelsen endvidere gennemgå de engagementer, der siden indkaldelsestidspunktet er kommet over grænsen i pkt. 18.1. - 34 - Disse engagementer skal ved undersøgelsens begyndelse fo religge beskrevet på samme måde, som de indsendte engagementer. III. Bankens markedsrisici A. Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet senest den 5. marts 2007 l. Organisationsdiagrammer. Organisationsdiagram der angiver, hvilke afdelinger, der varetager følgende opgaver, idet det af oversigten skal fremgå, hvilke personer der leder de en- kelte enheder: 1.1. Styring af kundehandler med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter. 1.2. Handel og styring af bankens beholdning af vær dipapirer og egne posi - tioner i valuta og afledte finansielle instrumenter. 1.3. Relationer til korrespondenter, herunder bevilling af lines. 1.4. Porteføljepleje. 1.5. Afvikling og bogføring m.v. for ovennævnt afdelinger . 1.6. Kontrol af overholdelsen af instrukser, j f. pkt. 2. l.7. Andre opgaver på fonds -, likviditets - og valutaområdet 2. Overordnede retningslinier og rammer. 2.1. De af bestyrelsen bevilgede rammer for inden - og udenlandske korre - spondenter. 2.2. De af direktionen fastsatte rammer for medarbejdere til at disponere på fonds -, likviditets - og valutaområdet 3. Forretningsgange m.v. Forretningsgange for følgende områder: 3.1. Indgåelse af værdipapirhandler. 3.2. Indgåelse af handler me d afledte finansielle instrumenter. 3.3. Indgåelse af valutahandler. 3.4. Afvikling af handler med værdipapirer, afledte finansielle instrumenter og valuta. 3.5. Interne kontroller. - 35 - 3.6. Værdiansættelse af værdipapirer, afledte finansielle instrume nter og poster i fremmed valuta. 3.7. Risikoopgørelser. 3.8. Forebyggelse af insiderhandel. 3.9. Imødegåelse af konflikter mellem bankens og kunders interesser. 4. Risikorapporter. De seneste opgørelser af risici, beholdninger og kursregulering ved rørende bankens fonds -, valuta - og likviditetsområde, som er blevet sendt til ban- kens direktion og bestyrelse. 5. Positionsoversigter m. v. En oversigt over bankens: 5. 1. Aktier med angivelse af udsteder og kursværdi. 5.2. Obligationer med angivelse a f udsteder og kursværdi (evt. en aggregeret opgørelse). 5.3. Andre poster, der indgår i renterisikoopgørelsen. 5.4. 10 største indlånskreditorer med angivelse af hver enkel kreditors indlån. 5.5. 10 største aftaleudlån med angivelse af mod part. 5.6. Positioner i fremmed valuta med angivelse af position pr. valuta. 5.7. Afledte finansielle instrumenter med angivelse af instrumenttype, markedsværdi og modpart/udsteder for hver kontrakt. 5.8. Pantebreve (fordelt efter f.eks. pålyden de rente, ejendomskategori og prioritetsstilling), idet der for hver kategori ønskes oplysninger om pålydende værdi, bogført værdi, effektiv rente, restancer, tab og hensættelser. 5.9. Trækningsrettigheder i andre pengeinstitutter. Opgørelserne bedes udarbejdet på en dato så tæt på indsendelsestidspunktet som muligt. IV. Økonomiområdet m.v. Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet senest den 5 marts 2007: l. En opgørelse af følgende balanceposter: 1.1. Aktiebeholdning i ejendomsselskaber. - 36 - 1.2. Øvrig beholdning af ejerandele i kreditinstitutter (jf. FiL § 5, nr. 2) 1.3. Øvrig beholdning af ejerandele i finansieringsinstitutter (jf. FiL § 5, nr. 6) 1.4. Efterstillet kapital i andre kredit - og finansieringsinstitutter 1.5. Grunde og bygninger. Herunder anføres hver enkelt ejendoms bogførte værdi, prioritetsgæld, seneste ejendomsværdi, ejendommens art (erhverv, bolig m.v.), og eventuel fremmed leje. 1.6. Andre aktiver. 1.9. Andre passiver. 1.10. Hensættelser til forpligtelser. 2. En redegørelse for de eventualforpligtelser, hvor banken selv er debitor (f.eks. forpligtelser overfor Indskydergarantifonden). Punkterne l. - 2. skal opgøres pr. ultimo december 2006. 3. Seneste budgetopfølgnin g for indeværende år og budget for næste år for banken. 4. Eventuelle afdelings - og filialregnskaber. V. Kapitaldækningsopgørelsen Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet senest den 5. marts 2007: l. En specifikation af fradragene 9.1 til 9.6 på skema VS 3 i bankens sol- vensopgørelse pr. 31. marts 2007. VI. Diverse forretningsgange samt retssager Banken anmodes om, at følgende materiale er til tilsynets disposition ved undersøgelsens begyndelse: l. En oversigt over dels verserende ret ssager og dels "truende" retssager (d.v.s. forhold, hvor banken indenfor en overskuelig fremtid forventes at modtage eller udtage stævning). VII. Ledelsens hverv m.v. Banken anmodes om, at følgende materiale er til tilsynets rådighed ved un- dersøgel sens begyndelse: 1. En oversigt over de af bestyrelsen godkendte aftaler omfattet af lov om finansiel virksomhed $ 76. 2. En redegørelse for bestyrelsens stillingtagen til, hvilke ansatte der om- fattes af lov om finansiel virksomhed $ 77, stk. 3, 3 En redegørelse for bestyrelsens stillingtagen til, hvilke ansatte der om- fattes af lov om finansiel virksomhed 8 80, stk. 3 4. En oversigt over de tilladelser; som bestyrelsen har givet, jf. lov om fi - nansiel virksomhed 8 80, stk. 1. 5. En oversigt over de tilladelser; som direktionen har givet; jf. lov om fi- nansiel virksomhed $ 80, stk. 2 IIX. Tidsplan m.v. Finanstilsynet vil senere fremsende forslag til tidsplan for afvikling af un- dersøgelsen. Såfremt banken har spørgsmål til dette brev bedes man kontakte finansin - spektør Som det fremgår af brevet, anmodede Finanstilsynet blandt andet om at modtage materiale vedrørende bankens 50 største engagementer. Der er i den forbindelse fremlagt Finansti] - synets "SKEMA 1", der er udfyldt af banken; og som omfatter 59 engagementer, herunder engagementer med "koncern (nr. 11), "koncern (nr. 15) 0g (nr. 37) (bind A, 1875 og 1879) "SKEMA 1" indeholder en rubrik med en opgørelse af "Samlet engagement? for hver de - bitor. I skemaet er engagementet med "koncern opgjort til 168.238.000 kr. engagementet med "koncern er opgjort til 115.380.000 kr., enga- gementet med "koncern er opgjort til 112.750.000 kr., engagementet med "koncern er opgjort til 103.107.000 kr. og engagementet med 99 er opgjort til 42.521.000 kr. (bind A, 1875 og 1879). Den 6. marts 2007 afgav koncernrevisionschef til Finanstilsynet en "Er- klæring ihenhold til punkt 17.4 i brev af 12. februar 2007 fra Finanstilsynet (journal nr. 6252-0014) vedrørende afstemning til bogholderi af de udbedte fortegnelser i punkt 17.1 - 17.2 i førnævnte brev" (bind 1, 4557) Ved brev af 8. marts 2007 med bilag sendte underdirektør Finanstilsy - net 99 'den ønskede attestation af bestyrelsen vedr. engagementerne? (bind A, 1872). Iden vedlagte attestation; der var underskrevet af 0g den 8. marts 2007, anføres det (bind A, 1873): "Denne attestation omfatter: alle engagementer i det indberettede materiale; der overstiger direk - tionens bevillingsbeføjelse engagementer omfattet af $ 78, stk. 1 og 4,i lov om finansiel virk- somhed. Attestationen underskrives af et udvalg bestående af 3 bestyrelsesmedlem- mer. Det erklæres, at udvalget har gennemgået det indsendte materiale, som det efter bedste overbevisning anser for korrekt, samt at det ikke har kendskab til væsentlige forhold omkring engagementerne; som kan påvirke bedøm- melsen af disse; 0g som ikke er medtaget i de indsendte engagementsbeskri - velser .= Ved brev af 12. marts 2007 med bilag sendte Finanstilsynet "den øn - skede positionsoversigt vedr. pantebreve (III. Bankens markedsrisici punkt 5.8.)" (bind 1, 4561 f) Iintern revisions protokollat vedrørende perioden 1/1 - 31/3 2007 anføres det blandt andet (bind C, 4858): "Følgende revisionshandlinger er udført i 1.kvartal 2007 med uvæsentlige eller ingen bemærkninger eller anmærkninger: Indberetninger til Finanstilsynet i forbindelse med ønsket materiale til deres ordinære besøg er gennemgået i overensstemmelse med Finans - tilsynets krav hertil uden bemærkninger. 99 Ved brev af 15. marts 2007 til bankens direktion fremsendte Finanstilsynet en foreløbig tidsplan for undersøgelsen. Det anføres i brevet (bind 1, 4639 f. 0g bind C, 4777 f.): "Forslag til tidsplan for undersøgelse i Iforbindelse med Finanstilsynets undersøgelse i banken i uge 13,2007 fremsendes hermed foreløbig tidsplan. - 39 - Mandag den 26. marts 2007 Forventet ankomst kl. l0 • Indledende drøftelser med bankens ledelse • Gennemlæsning af bestyrelsesprotokol og revisionsprotokol • Drøftelse af bestyrelsens forretningsorden, bestyrelsens instruks til direkti- onen m.v., samt overordnet organisation med bankens direktion • Møde med ansvarlig for kreditområdet for at drøfte bankens kreditrisici, herunder: - Kreditomr ådets organisation, - kreditpolitik, - kreditinstrukser, - forretningsgange for - værdiansættelse af modtagne sikkerheder, - bevilling af engagementer, - løbende overvågning af engagementer, - medregning af rente - og valutakursrelaterede poster (poster med modparts- risiko) i engagementet, - fastsættelse af nedskrivninger og hensættelser på engagementer, - for afskrivning af tab, - interne kontroller, - Punkt Il, afsnit 6 og 7 i Finanstilsynets brev af den 12. februar 2007, samt - rapportering til bestyrelsen . Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 9.00 • Gennemgang af indberettede engagementer. Gennemgangen foregår i to hold. Onsdag den 28. marts 2007 Kl. 9.00 • Fortsat gennemgang af engagementer, gennemgangen foregår i to hold. • Gennemgang af udvalgte engagemen ter med særlig risici jf. punkt II, afsnit 17.3 i indkaldelsesskrivelsen Torsdag den 29. marts 2007 Kl. 9.00 • Gennemgang af markedsrisici området jf. punkt III i indkaldelsen. KL 13 • Gennemgang af økonomiområdet m.v., jf. pkt. IV -IIX i indkaldelsesskri- velsen, herunder særligt solvensbehov. • Gennemgang af bankens koncernforbundne selskaber • Gennemgang af bankens retssager • Gennemgang af hvidvaskområdet og de af ledelsen påtagne erhverv Fredag den 30. marts 2007 Kl. 10.30 Møde med bankens interne revision; og evt. med eksterne revision. Kl. 11.00 Møde med bankens direktion. Brevet med tidsplanen blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 19. marts 2007. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6641): foretog gennemgang af brev fra Finanstilsynet, hvoraf tids- plan for inspektion foreligger. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. (Bilag 12 vedlagt)" Det nævnte bilag 12 er Finanstilsynets brev med tidsplanen: Finanstilsynets undersøgelse af banken blev gennemført i perioden 26. 30. marts 2007. Orientering om resultatet af Finanstilsynets undersøgelse Finanstilsynets undersøgelse blev omtalt på et bestyrelsesmøde i banken den 30. marts 2007 (konstitueringsmøde) . I referatet anføres det (bind 1, 6644): "Direktionen orienterede kort om de foreløbige indtryk af Finanstilsynets besøg. Det er aftalt med Finanstilsynet; at bestyrelsen forelægges det endelige re- sultat af undersøgelsen torsdag d. 26. april, kl. 11.00. 99 Efter afslutningen af Finanstilsynets undersøgelse blev der som varslet afholdt et møde med bestyrelsen; direktionen samt intern og ekstern revision; der fandt sted den 26. april 2007. Fra Finanstilsynet deltog i mødet. I bankens referat af mødet anføres det (bind 1, 4746 og bind 1, 6646): foretog gennemgang af Finanstilsynets fo- reløbige konklusioner af inspektion i perioden 26. 30. marts 2007_ redegjorde for gennemgang af 62,49 af bankens etablerede lån 0g tilsagte lån samt garantistillelser. konkluderede, at det gennemsete udlåns - portefølje er af en særdeles god validitet. Herefter foretog gennemgang af forskellige regnskabsanalyser udarbejdet af Finanstilsynet. Afslutningsvis foreslog at bestyrelsen udar - bejder en egentlig kreditpolitik, hvori man beskriver ønsket udlånsfordeling fordelt på brancher. (Bilag 1 vedlagt)" Det omtalte bilag 1 er kopier af en række plancher udarbejdet af Finanstilsynet til brug for mødet. Det fremgik blandt andet af bilaget, at Finanstilsynet havde gennemgået 62,49 af bankens etablerede 0g tilsagte lån samt garantistillelser. Der var i bilaget i et "lagkagedia- gram' anført en karakterfordeling for 56 gennemgåede engagementer. I tilknytning hertil er Finanstilsynets karakterskala beskrevet således i bilaget (bind 1, 4750): 993 Utvivlsomt gode engagementer. 2a Godelmiddelgode engagementer. 2b Svage engagementer la Hensættelsesengagementer, hvor hensættelsen er tilstrækkelig Ib Hensættelsesengagementer; hvor merhensættelse har været overvejet. 0a Tabsengagementer, hvor hensættelsen dækker tabet. Ob Tabsengagementer med eventuelt behov for merhensættelse. 99 Det fremgik af opgørelsen; at 169 (efter antal) af engagementerne fik karakteren 3, at 689 fik karakteren 2a, at 99 fik karakteren 2b 0g at 7% var markeret som "x" (ifølge Finanstil - synets inspektionshåndbog for 2004-2005 står "X? for "Indfriede engagementer m.m.? Det anføres i bilaget, at "Iovenstående opgørelse er stikprøve engagementerne samt ned- skrivningsengagementerne ikke medtaget" (bind 1, 4747-4758). Ifølge Finanstilsynets senere fremkomne rapport af 10. januar 2008 om undersøgelsen; der er gengivet nedenfor; var der tale om en gennemgang af "56 største eng. kr. (inklusiv nye eng.)" . Det fremgår af rapporten; at målt i volumen fik 23 % karakteren 3, 56 % fik karak - teren 2A,6 % fik karakteren 2B og 15 % var markeret som "x" (bind A, 1894). Finanstilsynets inspektionshåndbog fra 2004-2005 indeholder oplysninger om tilsynets karaktersystem. Ifølge en side i håndbogen dateret "December 2005" anvendte tilsynet følgende skala (bind I, 2 0g 205): <table> \|:--------------------------------------------\|:--------------------------------------------\|:----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\| \| 3 Engagementer af med lav risiko \| 3 Engagementer af med lav risiko \| 3 Engagementer af med lav risiko \| \| 3 \| P \| Engagementer med lav risiko ydet til lønmodtagere; herunder fuldt sikrede engagementer \| \| 3 \| Ø \| Øvrige engagementer med lav risiko; herunder fuldt sikrede engagementer \| \| 2 \| \| Øvrige engagementer uden nedskrivninglhensættelse \| \| 2a \| P \| Engagementer med normal risiko ydet til lønmodtagere \| \| 2a \| Ø \| Øvrige engagementer med normal risiko \| \| 2b \| P \| Engagementer med nogen risiko; men uden at en ned- skrivninglhensættelse aktuelt er påkrævet, ydet til lønmodtagere \| \| 2b \| Ø \| Øvrige engagementer med nogen risiko; men uden at en nedskrivningJhensættelse aktuelt er påkrævet \| \| 1 Engagementer med nedskrivninglhensættelse \| 1 Engagementer med nedskrivninglhensættelse \| 1 Engagementer med nedskrivninglhensættelse \| \| la \| P \| Engagementer ydet til lønmodtagere; hvor tab er indtruf fet, og hvor nedskrivningen/hensættelsen vurderes at være utvivlsomt tilstrækkelig \| \| la \| Ø \| Øvrige engagementer, hvor tab er indtruffet, og hvor nedskrivningen/hensættelsen vurderes at være utvivlsomt tilstrækkelig \| \| \| P \| Engagementer ydet til lønmodtagere; hvor tab er indtruf fet, og hvor nedskrivningen/hensættelsen aktuelt er tilstrækkelig, men hvor tabsrisikoen med nogen sandsynlig - hed kan blive forøget på sigt, således at det kan blive påkrævet at øge nedskrivningenlhensættelsen \| \| \| Ø \| Øvrige engagementer, hvor tab er indtruffet, og hvor nedskrivningen/hensættelsen aktuelt er tilstrækkelig, men forøget på sigt; således at det kan blive påkrævet at øge hvor tabsrisikoen med nogen sandsynlighed kan blive nedskrivningenhensættelsen \| \| X \| \| Indfriede engagementer mm \| </table> I referatet af et bestyrelsesmøde den 1.maj 2007 med deltagelse af direktion og bestyrelse samt anføres det blandt andet (bind 1, 6649): "Ad. 6 - Opsummering Finanstilsynet: Der blev givet en kort afrapportering af forløb og konklusion. 5 engagemen - ter fik karakteren 2B. Disse blev kort gennemgået. 99 Ireferatet af et andet bestyrelsesmøde den 1. maj 2007 med deltagelse af direktion og be - styrelse anføres det blandt andet (bind 1, 6654): "Ad_4-Nyt fra formanden: udtrykte tilfredshed med resultatet af Finanstilsynets besøg i uge 13. Bestyrelsen var enige i denne betragtning.= 99 Af referatet af et bestyrelsesmøde i banken den 26. november 2007 fremgår det blandt an- det (bind 1, 6711 og bind 1, 6713): oplyste, at Finanstilsynet har meddelt, at der er sket en for- ståelsesfejl mellem de to inspektører, som gennemførte tilsynet i foråret; hvilket har medført, at vi endnu ikke har modtaget en rapport. 95 Finanstilsynets rapport af 10. januar 2008 om undersøgelsen Finanstilsynet sendte den 10. januar 2008 bankens bestyrelsen og direktion en rapport om undersøgelsen; der var blevet gennemført i perioden 26. 30. marts 2007. Rapporten blev tillige sendt til bankens eksterne revisorer 0g dens interne revisionschef. Det anføres i rap- porten (bind 1, 4861 ff. og bind 1, 4875 ff): "Finanstilsynet har dags dato skrevet således til bestyrelsen og direktionen for Rapport om undersøgelse i Denne rapport om undersøgelsen i fremsendes under henvisning til lov om finansiel virksomheds $ 346, stk. 3, 1. pkt. Finanstilsynet foretog ordinær undersøgelse af i perioden 26. marts til 30. marts 2007. Ved undersøgelsen blev gennemgået materiale udarbejdet af banken i over- ensstemmelse med Finanstilsynets breve af 22. januar 2007. Når der i det følgende henvises til $ 71-vejledningen; som er en forkortelse af "Vejledning for pengeinstitutter i henhold til $ 71, stk.1, nr. 1-3 0g 5,i lov om finansiel virksomhed skal henvisningen forstås således; at lov- hjemlen til Finanstilsynets påbud findes i $ 71, stk. 1, nr. 1-3 0g 5,ilov om finansiel virksomhed, hvor $ 71-vejledningen er en præcisering af det kon- krete indhold af Finanstilsynets påbud. Undersøgelsens konklusioner; som Finanstilsynet redegjorde for på møde den 26. april 2007 med deltagelse af bankens bestyrelse; direktion; interne revision 0g eksterne revision er følgende: 1. Bestyrelsens arbejde 1.1. Bestyrelsens forhandlingsprotokol Finanstilsynet gennemgik ved undersøgelsen bestyrelsens forhandlingspro- tokol tilbage til seneste undersøgelse i 2003. Gennemgangen gav anledning til følgende bemærkninger: Bestyrelsens protokol er opdelt i en forhandlings-, en bevillings - 0g en bi- lagsprotokol. Finanstilsynet konstaterede, at bilagsprotokollen ikke var nummeret, 0g hver side var ikke underskrevet af et bestyrelsesmedlem. En bilagsprotokol, der føres som et løsbladsystem; er en integreret del af be- styrelsesprotokollen. Ihenhold til punkt 69 i $ 71-vejledningen skal protokollen indrettes således; at risikoen for efterfølgende tilføjelser, rettelser eller udeladelser er mindst mulig. Hvis protokollen føres som et løsbladsystem; kan dette ske ved at hver side påføres initialer af formanden eller et andet medlem af bestyrel - sen. Ihenhold til punkt 70 i 8 71-vejledningen skal hver side i protokollen være fortløbende nummeret. Finanstilsynet skal påbyde; at bilagsprotokollen indrettes i overensstem - melse med punkt 69 og 70i 8 71-vejledningen. Finanstilsynet konstaterede endvidere; at der i flere tilfælde manglede initia - ler på referatet i forhandlingsprotokollen ligesom protokollen ikke konse- kvent var fortløbende nummereret. Finanstilsynet skal påtale dette 0g påbyde, at protokollen indrettes i overensstemmelse med punkt 69 0g punkt 70 i $ 71-vejledningen. 2. Kreditområdet 2.1. Kreditpolitik Finanstilsynet gennemgik bankens kreditpolitik og kunne konstatere; at denne ikke var revideret i overensstemmelse med $ 71- vejledningen. Ihenhold til $ 7l-vejledningen punkt 103 skal kreditpolitikken således lø- bende tilpasses forandringerne i pengeinstituttets aktiviteter. Bestyrelsen 0g direktionen skal efter behov og mindst en gang årligt vurdere 0g eventuelt ajourføre kreditpolitikken. Det fremgår af bankens kreditpolitik, at er et lokalt pengeinstitut. Dette afspejler imidlertid ikke det opdaterede billede af den geografiske spredning af bankens engagementer på undersøgelsestidspunktet. Som det oplyses i bankens solvensopgørelse; er banken på en gang en lokalbank; en bank med udvalgte kunder i København og Århus samt en bank, der har in- vesteret i en række nicheaktiviteter. Som nævnt på Finanstilsynets seneste undersøgelse i banken er det bestyrel- sens opgave at udarbejde de overordnede retningslinjer 0g anvisninger for direktionen; herunder fastsætte grænser for kredit- og markedsrisici også på koncernniveau samt forholde sig til hvorledes risiciene fordeles på de enkel- te selskaber i koncernen. Endvidere er det bestyrelsens opgave at sikre de nødvendige forretningsgange til overholdelse af de udstukne grænser samt rapportering til bestyrelsen. Iden forbindelse pålagde Finanstilsynet banken; at bestyrelsen både for banken og koncernen skulle udarbejde overordnede politikker, bemyndigel - ser til direktionens daglige disponering, regler for rapportering til bestyrel - sen samt diverse forretningsgange. Under henvisning til bankens og koncer- nens atypiske udlånssammensætning understregede Finanstilsynet endvidere vigtigheden at en retvisende og overskuelige rapportering. På denne undersøgelse kunne Finanstilsynet konstatere; at banken havde udarbejdet størstedelen af det i rapporten fra 2003 nævnte materiale; men tilsynet skal fortsat påbyde bestyrelsen at sikre de overordnede politikker og rapporteringer på en overskuelige måde afspejler det faktiske billede af bankens og koncernens risici. Finanstilsynet skal til udarbejdelse af kreditpolitikken henlede bankens op mærksomhed på $ 71- vejledningen punkt 104, hvoraf fremgår at kreditpoli - tikken kan indeholde retningslinier for kreditgivning med hensyn til bran- cher, engagementsstørrelse samt hvor mange store engagementer banken ønsker. 2.2. Engagementsgennemgang Finanstilsynets gennemgang af engagementer omfattede bankens 50 største engagementer, 8 nye engagementer, alle $ 78 engagementerne 0g et antal engagementer med nedskrivninger. Gennemgangen gav ikke anledning til en ændring af de af banken foretagne nedskrivninger på de indkaldte engagementer. Finanstilsynet skal henlede bankens opmærksomhed på følgende engage - menter, hvor en negativ ændring i indtjenings - ogleller formueforhold kan bevirke, at der opstår et nedskrivningsbehov: <table> \|:---------\|:--------\|:---------------------------\| \| Eng nr. \| Debitor \| Engagement v/ indberetning \| \| 20 \| ApS \| 88.400 t.kr. \| \| 27 \| Koncern \| 64.990 t.kr. \| \| 33 \| A/S \| 50.000 t.kr. \| \| 40 \| ApS \| 37.000 t.kr. \| \| Ny nr. 5 \| \| 37.500 t.kr. \| </table> Gennemgangen af engagementer gav anledning til nedenstående karakter - fordeling: 56 største eng- kr.(inklusiv nye eng:) Karakter 2A 2B 3 X Ialt 2.3 Nedskrivninger Finanstilsynet gennemgik ved undersøgelsen bankens nedskrivnings model,; og et par udvalgte nedskrivningsengagementer. Denne gennemgang gav an- ledning til følgende: Finanstilsynet fandt bankens individuelle nedskrivninger tilfredsstillende. Finanstilsynet konstaterede, at banken ikke har udarbejdet en model til at opdele bankens engagementer i grupper. Ihenhold til revisionsbekendtgørelsen af 13. december 2006 $ 53,jf. også tilsynets brev af 6. december 2006, skal den gruppevise vurdering omfatte alle virksomhedens udlån 0g tilgodehavender bortset fra udlån 0g tilgodeha- vender, der er nedskrevet efter en individuel vurdering samt udlån 0g tilgo- dehavender, der ikke kan indpasses i en gruppe. Finanstilsynet skal påtale denne overtrædelse af $ 53 i regnskabsbekendtgø - relsen; 0g banken påbydes at udarbejde en model for inddeling af bankens engagementer i grupper. 2. 4 Overtrædelse af lov om finansiel virksomheds 145, stk. 7 Efter undersøgelsen har banken indberettet en overtrædelse af $ 145, stk. Ii lov om finansiel virksomhed i forbindelse med engagementet med Det blev ligeledes oplyst, at engagemen- tet er nedbragt til under 25 % af basiskapitalen._ Finanstilsynet skal påtale overtrædelsen af $ 145 i lov om finansiel virk- somhed. 3. Markedsrisikoområdet Finanstilsynet gennemgik markedsrisikoområdet og kunne i den forbindelse konstatere; at bankens nuværende systemer og rapporteringer forekommer tilfredsstillende. Finanstilsynet skal imidlertid som en risikooplysning henlede bankens op- mærksomhed på, at såfremt banken øger sit volumen på markedsrisikoom- rådet vil det være nødvendigt; at organisationen 0g systemer vokser i takt hermed. 3.1 Likviditet Iforbindelse med gennemgangen af bankens likviditetsmæssige forhold op- lyste direktionen; at banken har kunnet mærke en stramning af likviditeten; dog uden at dette havde givet problemer med at overholde lovens krav, jf. lov om finansiel virksomhed 8 152_ Ihenhold til $ 71-vejledningen punkt 21 skal pengeinstitutter have politik- ker 0g procedurer for måling 0g styring af pengeinstituttets aktuelle samt fremtidige likviditetsbehov. Der skal opstilles alternative scenarier, og pen- geinstituttet skal regelmæssigt vurdere de forudsætninger; som likviditets - budgettet er baseret på. Finanstilsynet skal således påbyde banken at udarbejde at der udarbejdes materiale i overensstemmelse med $ 71-vejledningen punkt 21. 4. Økonomiområdet 4.1 Solvensbehov Ved undersøgelsen blev bankens egen opgørelse af solvensbehovet gen- nemgået. Solvensbehovet i banken var 'opgjort til 8,7 pct. pr. 31. december 2006. Finanstilsynet skal henlede bankens opmærksomhed på, at der pr. 1.januar 2007 er trådt en ny kapitaldækningsbekendtgørelse i kraft. 5. Fonden CLPI Fonden er en omdannelsesfond, der er blevet oprettet i forbindelse med omdannelsen til aktieselskab og Finanstilsynet redegjorde på det afsluttende møde for tilsynets overvejelser i forbindelse med fonden. Således kan Finanstilsynet ifølge lov om finansiel virksomhed 8 171, stk. 2 kan bestemme, at koncernreglerne i $ 170ilov om finansiel virksomhed finder anvendelse i andre tilfælde; hvor pengeinstitutter alene eller i fælles - skab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler. Som anført på det afsluttende møde er det aftalt med direktionen; at det vi- dere forløb i Finanstilsynets overvejelser vil foregå i åben dialog med ban- ken. 6. Afsluttende bemærkninger Oplysninger om væsentlige forhold, som kan antages at få betydning for kursdannelsen på bankens aktier, skal straks tilgå Københavns Fondsbørs A/S, jf. 8 27i lov om værdipapirhandel m.v. Spørgsmål kan rettes til Kø - benhavns Fondsbørs A/S på tlf. nr. 33 93 33 66. Finanstilsynets afgørelser kan; senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet, Kampmannsgade 1, Postboks 2000, 1780 København V, tlf. 33 30 76 22, jf. 8 372, stk. 1, i lov om finansiel virk- somhed. Det er forbundet med et gebyr at klage til Erhvervsankenævnet. Afslutningsvist skal Finanstilsynet meget beklage den sene fremsendelse af rapporten fra undersøgelsen; hvilket primært skyldes en misforståelse fra Finanstilsynets side om fremsendelse af yderligere materiale til belysning af tilsynets overvejelser vedrørende CLDDI Fonden. Kopi af denne rapport er samtidig sendt til bankens eksterne revisorer og in- terne revisionschef.? Finanstilsynets rapport af 10.januar 2008 er omtalt i Intern Revisions protokollat vedrø- rende perioden 1/10 -31/12 2007, der er underskrevet af intern koncernrevisionschef den 31.januar 2008 og af bestyrelsen den 4. februar 2008. Det anføres herom i protokollatet (bind C, 5847, bind 1, 6855 0g bind C, 5841): "1 Resultat af periodens mest væsentlige udførte revisionshandlinger 1. 1 Overholdelse af love 0g bekendtgørelser 1.1.1 Finanstilsynets rapport om undersøgelsei Finanstilsynet har 10. januar 2008 fremsendt endelig rapport for besøget marts 2007 med følgende bemærkninger: fem forhold har medført påtaler eller påbud vedrørende overtrædelser af formelle krav 1 . signering af bestyrelsesprotokol (Bestyrelsens forhandlingsprotokol), 2 krav om afspejling af det faktiske risikobillede for bank og koncern (Kreditområdet) 3. udarbejdelse af model for opdeling af bankens engagementer i grupper efter regnskabskendtgørelsen, (Engagementsgennemgang), 4. overskridelse af maksimumsgrænse for engagement (Lov om finansiel virksomhed), 5. udarbejdelse af materiale vedrørende likviditetsområdet og regelmæssig vurdering af forudsætninger. (Markedsområdet/Likviditet) Rapporten gjorde opmærksom på, at der for 2007 gælder ny kapitaldækningsbekendtgørelse. Der henvises til efterfølgende afsnit 1 1.2 omkring intern revisions undersøgelse af dette område. Endelig anfører Finanstilsynet; at der er aftalt en åben dialog med direktionen omkring tilsynets overvejelser forbindelse med fonden. Der er ikke modtaget ny information fra Finanstilsynet omkring status denne dialog. Direktionen har meddelt; at ovenstående konklusioner fra Finanstilsynet implementeres i løbet af 1 kvartal 2008 i samråd med intern revision: Finanstilsynet rapport af 10. januar 2008 er desuden omtalt på et bestyrelsesmøde den 4 februar 2008. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6857): "Ad 9 Rapport fra Einanstilsynet gennemgik punkter i den udleverede rapport fra Finanstilsy- net af 10. januar 2008 udarbejdet på baggrund af Finanstilsynets ordinære undersøgelse i perioden 26. marts til 30 marts 2007 (Bilag 140 vedlagt). oplyste, at der fra bankens side er taget skridt til imødegåelse af rapportens punkter. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.= YDERLIGERE BREVVEKSLING MED FINANSTILSYNET I 2007- 2008 Bankens brev af 3. april 2007 til Finanstilsynet Ved brev af 3_ april 2007 til Finanstilsynet anmodede banken med henvisning til lov om finansiel virksomhed $ 136 om tilladelse til førtidsindfrielse af en række ansvarlige lån. Det anføres i brevet (bind 1, 4738): "Indfrielse af ansvarlig kapital Under henvisning til bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed $ 136 ansøges hermed om tilladelse til førtidsindfrielse af følgende ansvarlige lån: <table> \|:-----\|:--------\|:---------------------\|:----------------\| \| Bank \| Beløb \| Indfrielsestidspunkt \| Udløbstidspunkt \| \| \| 25 mio \| 17.05.2007 \| 17.05.2010 \| \| \| 15 mio \| 31.05.2007 \| 31.05.2010 \| \| \| 10mio \| 31.05.2007 \| 31.05.2010 \| \| \| 10mio \| 31.05.2007 \| 31.05.2010 \| \| \| 15 mio \| 31.05.2007 \| 31.05.2010 \| \| Ialt \| 75 mio. \| \| \| </table> Oplysning med udgangspunkt i årsrapport for 2006: <table> \|:-----------------------\|:--------------\|:-----------------\| \| \| 31/12-2006 \| Efter indfrielse \| \| Solvenspct. Bank \| 14,19 \| 13,09 \| \| Solvenspct. Koncern \| 11,99 \| 10,99 \| \| Ansvarlig kap. ~ Bank \| 1.022 mio. kr \| 940 mio. kr. \| \| Ansvarlig kap. Koncern \| 1.035 mio. kr \| 953 mio. kr. \| </table> Vi ser frem til at høre fra Dem. 99 Finanstilsynet meddelte tilladelse i medfør af 8 136 ved brev af 21.maj 2007, der blev sendt til bankens bestyrelse og direktion og med kopi til intern og ekstern revision; hvori det blandt andet anføres (bind 1, 4739): "Banken har oplyst; at bankens solvensprocent pr. 31. december 2006 udgør 14,1 %, 0g at solvensen eksklusiv de efterstillede kapitalindskud vil udgøre 13,0 %. Yderligere har banken oplyst; at banken vil indgå aftale om ny sup- plerende kapital. Finanstilsynet skal på denne baggrund i medfør af $ 136, stk. I nr. 3 ilov om finansiel virksomhed give tilladelse til, at førtidsindfrier kapi- talbeviserne på 75 mio. kr. den 31. maj 2007. Der skal dog samtidig gøres opmærksom på, at Finanstilsynet hermed ikke har taget stilling til bankens solvens behov, jf. $ 124, stk. 3,ilov om finan- siel virksomhed, herunder om Finanstilsynet skal bruge hjemmelen i $ 124, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvenskrav end det;, der fremgår af $ 124, stk 1, nr. 1? Bankens brev af 8. juni 2007 til Finanstilsynet Ved brev af 8. juni 2007 meddelte banken Finanstilsynet, at banken i et tilfælde havde overskredet engagementsgrænsen i FIL $ 145. Grænsen var ifølge brevet overskredet i 2 dage i perioden 29. -31. maj 2007. Overskridelsen skete i forbindelse med, at et dattersel- skab til hjemtog et kreditforeningslån mod sagsgaranti fra banken (bind 1, 4766 og bind C, 5057). På et bestyrelsesmøde i banken den 25.juni 2007 orienterede om overskridelsen og oplyste, at der var 99 'afsendt brev til Finanstilsynet med det passerede? . Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning (bind 1, 6663 0g 6667 f.) Finanstilsynet påtalte overtrædelsen af FIL $ 145 under punkt 2.4 i sin rapport af 10.januar 2008 om den ordinære undersøgelse af banken i 2007. Rapporten er gengivet ovenfor. Finanstilsynets brev af 19. september 2007 om vækst i udlån Ved brev af 19. september 2007 rettede Finanstilsynet henvendelse til direktionen for samt til andre pengeinstitutter 0g anmodede om redegørelser vedrørende væksten i udlån og bankens indlånsunderskud. Det anføres i brevet til (bind 1, 4817 f.): "Finanstilsynet har ved gennemgangen af pengeinstitutternes seneste kvar - talsindberetninger pr. 1. halvår 2007 konstateret en betydelig stigning i udlå- net. Instituttet har i perioden 1.halvår 2006 til 1.halvår 2007 haft en udlåns - vækst på 74,8 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige udlånsvækst for pengeinstitutter i gruppe 1-4 i den samme periode 24 pct. å/å . Det er Finanstilsynets erfaring, at der kan være en sammenhæng mellem høj udlånsvækst 0g dårlig kreditbonitet i udlånsporteføljerne med risiko for stør- re fremtidige kredittab. Finanstilsynet skal anmode om en redegørelse for årsagerne til den kraftige udlånsvækst; samt hvilke overvejelser instituttets ledelse har gjort sig i rela- tion hertil. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke kundegrup - per og udlånsformer der er årsag til væksten. Finanstilsynet har i den samme gennemgang af kvartalsindberetningerne pr. 1.halvår 2007 konstateret; at instituttet har en lav likviditetsoverdækning i forhold til lovkravet ifølge 8 152 stk. Inr. 2ilov om finansiel virksomhed. Instituttet har en overdækning på 36,6 pct. pr. 1.halvår 2007. Til sammen - ligning er den gennemsnitlige overdækning 189 pct. for pengeinstitutter i gruppe 1-4. Finanstilsynet skal gøre instituttets ledelse opmærksom på ovennævnte for- hold ved overvejelser omkring instituttets likviditet. Finanstilsynet har endelig ved gennemgangen af kvartalsindberetningerne pr. 1. halvår 2007 også konstateret; at instituttet har et 'indlånsunderskud" målt som udlån i forhold til indlån tillagt udstedte obligationer; efterstillet kapital samt egenkapital (dvs. udlån i forhold til den arbejdende kapital) . Instituttet har et 'indlånsunderskud" på 134,1 pct:. pr. 1. halvår 2007. Det er Finanstilsynets erfaring, at der er likviditetsrisici forbundet med en høj gearing af den arbejdende kapital. Finanstilsynet skal derfor anmode om en redegørelse for årsagerne til dette indlånsunderskud, samt hvilke overvejelser ledelsen har gjort sig i relation hertil. Redegørelsen skal også indeholde den aktuelle udvikling efter indbe- retning til Finanstilsynet pr. 1. halvår 2007. Redegørelserne skal være Finanstilsynet i hænde senest fredag d. 12. okto - ber 2007 Instituttets revisorer har modtaget en kopi af dette brev. I referatet af et bestyrelsesmøde den 10. oktober 2007 anføres det herom (bind 1, 6693): "Ad 3-Tilsynets brev foretog gennemgang af modtaget brev fra Finanstilsy - net. forelagde samtidigt bestyrelsen bankens oplæg til svar. Bestyrelsen godkendte brevets indhold. (Bilag 85 vedlagt) Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 10. oktober 2007, hvori det anføres (bind 1 4819 f. og bind C, 5429 f.): "Udlånsvæksten i har i perioden 30/6 2006 til 30/6 d.å. haft en vækst i udlånet på 759 eller kr. 2.481 mio. Finanstilsynet har på den baggrund anmodet om en redegørelse for årsagerne til den kraftige vækst; samt hvilke overvejelser bankens bestyrelse 0g direktion har gjort sig i relation hertil. Ovennævnte udlånsvækst er sammensat af et fald i bankens pantebrevsbe - holdning kr. 408 mio. 0g en vækst i udlånet på kr. 2.890 mio. Denne vækst er foretaget uden særlige bindinger på opsigelsesvilkår og løbetid. Den væ - sentligste vækst kan relateres til følgende områder: Typer: Ejendomsfinansiering med aftalt afvikling under 2 år. Udlægskreditter/MellemfinansieringlByggekreditter Der finansieres typisk med 1. prioritets pant Ejendomsfinansiering med afvikling under 20 år Koncernrelaterede engagementer Investeringskreditter til køb af pantebreve Sikkerhed i pantebrevene 0g typisk med krav om overdækning 375 Det resterende udlån på ca. kr. 630 mio. er fordelt på lokale 0g øvrige enga- gementer. Bankens udlånsvækst har været begrænset i 3.kvartal d.å. med ca. kr. 320 mio. Engagementerne med koncernrelaterede selskaber er nedbragt i 3. kvartal og forventes at falde yderligere i 4. kvartal. Iforbindelse med væksten orienteres bestyrelsen på månedsbasis om udvik- lingen i udlånet fordelt på forskellige typer. I denne orientering gives også informationer om, hvilke væsentlige kunder udlånet er ydet til. Seneste ori - entering følger vedlagt. var genstand for en ordinær undersøgelse i marts måned d.å. fore - taget af På dette tidspunkt blev hovedparten af de nævnte selskaber på den vedlagte orientering gennemgået 0g vurderet. Ialt blev 52 engagementer gennemgået. Konklusionen var følgende: 8 engagementer fik karakteren 3 39 engagementer fik karakteren 2A 5 engagementer fik karakteren 2B På bestyrelsesmødet i august d.å. blev bankens udlånssammensætning dis - kuteret, herunder rammer på væsentlige udlånsområder. Den godkendte plan følger vedlagt. Udlånsvæksten har naturligvis medført, at vi har arbejdet med vores politik på likviditetsområdet. Den overordnede målsætning er, at likviditetsbehovet skal afdækkes ved låneoptagelse efter følgende 3 trancher: 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 0-1 år 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 1-3 år 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 3-5 år Pr. 30. juni d.å. havde 44% af vores låneoptagelse en løbetid op til 1 år, mens 269 havde en løbetid over 3 år. Primo 3. kvartal d.å. er der optaget et klublån på 90 mio EUR (kr. 670 mio.) med løbetid på 5 år hos 0g et par andre pengeinstitutter. Herefter har vi en struktur; der følger målsætningen. Hen over sommeren er der desuden blevet udar - bejdet en kapitalplan incl. nødplan. Bankens likviditetsoverdækning i forhold til lovkravet ifølge $ 152 stk 1 nr. 2i lov om finansiel virksomhed kan pr. 30/9 d.å. opgøres til 529 . Bankens bestyrelse har på deres møde i september desuden godkendt en an- søgning om rating hos Moody's, således vi har flere funding-alternativer fremadrettet. Processen forventes gennemført i første halvår 2008. Banken har i 2006 optaget et syndikeret lån (senior) via på 57,5 mio. EUR (kr. 428 mio.) med udløb 30/6 2011 samt et syndikeret lån (senior) via på 55 mio. EUR (kr. 425 mio) med udløb 7/12 2009 Vi forventer at være i dette marked igen i første halvdel af 2008. Såfremt ovennævnte redegørelse giver anledning til spørgsmål eller kom- mentarer, hører vi gerne nærmere. 99 Finanstilsynets brev af 6. november 2007 om eksponering i pantebreve Ved brev af 6. november 2007 rettede Finanstilsynet henvendelse til direktionen for samt til andre pengeinstitutter 0g anmodede om en redegørelse for omfanget af eksponering i pantebreve. Det anføres i brevet til (bind 1, 4835): "På given foranledning skal tilsynet anmode banken om at redegøre for om - fanget af direkte ogleller indirekte eksponering i pantebreve. Hvis banken har datterselskab; der er eksponeret i pantebreve; bedes omfanget af denne eksponering særskilt anført. Endvidere anmodes om en vurdering af, om der er pantebreve af betydning erhvervet eller indlagt som sikkerhedsstillelse; der ligger ud over en forsig - tig opgørelse af pantets værdi. Omfanget heraf bedes i givet fald oplyst tilli- ge med en eventuel tabsrisiko på blanco elementer opgjort ud fra en forsig - tig indfaldsvinkel. Den ønskede redegørelse bedes indsendt snarest belejligt og senest mandag den 19. november 2007 99 Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 19. november 2007, hvori det anføres (bind 1, 4841 f. og bind C, 5707 f): "Pantebrevseksponeringen i Under henvisning til brev af 6. ds. angående bankens direkte og indirekte eksponering i pantebreve kan vi skitsere bankens investerings- 0g kreditpo- litik således: Banken har gennem en lang årrække investeret betydeligt i pante - breve. Bankens udlånsvækst i øvrigt har medført, at investeringerne i pantebreve nu udgør en mindre andel. Når der investeres, ønskes der en god placering i ejendommen ud fra egen vurdering af ejendom- mens værdi og ejendommen skal have en god beliggenhed. Debitors økonomiske forhold gennemgås grundigt alt efter pantebrevets pla- cering: Når banken giver tilsagn om kreditter til investering i pantebreve; sker det ud fra følgende betragtninger: Debitor på kreditten skal være professionel i den forstand, at vedkommende ved, hvad han har med at gøre Debitors økonomiske forhold skal kunne håndtere kursregu- leringer samt tab på pantebrevsbeholdningen Der kræves overdækningen svarende til risikoen på den øn - skede pantebrevsportefølje Der kræves en god spredning både på pantebrevenes debito - rer, ejendomme og lånestørrelser Bankens direkte eksponering foretages dels på egen balance 0g via 509 ejerandel af investeringsselskabet ejer de øvrige 509) samt 50% ejerandel af pantebrevsformidlingsselskabet ejer de øvrige 509). Den direkte ek- sponering kan opgøres således: Banken havde pr. 30/9 d.å. en pantebrevsportefølje på kr. 265 mio. (pr. 30/9 2006 udgjorde porteføljen kr. 379 mio.) Der vurderes ikke at være pantebreve af betydning; der ligger udenfor en forsigtig op- gjort værdi af ejendommenes værdi. Pantebrevene har generelt en god placering. Pr. 30/9 d.å var pantebrevsporteføljen individuelt 0g på gruppen nedskrevet med kr. 5,1 mio havde pr. 30/9 d.å. en pantebrevsportefølje på kr. 343 mio. Der vurderes ikke at være pantebreve; der ligger udenfor en forsigtig opgjort værdi af ejendommenes værdi. Pantebrevene har generelt en god placering. havde pr. 30/9 d.å. en pantebrevsporteføl - je på kr. 355 mio, Porteføljen er ikke gennemgået, da der er tale om en handelsbeholdning, hvor en væsentlig del er videresolgt. Banken var pr. 19/10 d.å. indirekte eksponeret i pantebreve gennem tilsagte investeringskreditter til kunder på kr. 950 mio. Trækket på disse kreditter kunne opgøres til kr. 732 mio. Det vurderes at pantebreve med en værdi på op til kr. 20 25 mio. i dagens ejendomsmarked vil ligge udenfor en forsig - tig opgjort værdi af ejendommenes værdi. Det vurderes, at tabsrisikoen her- af vil være yderst begrænset; da der samtidig skal tages hensyn til overdæk - ning og debitors økonomiske værdi. Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til redegørelsen; hører vi gerne fra nærmere 99 Brevvekslingen blev omtalt på et bestyrelsesmøde i banken den 26. november 2007, hvor det i referatet anføres (bind 1, 6711 og bind 1, 6713): oplyste, at banken har modtaget brev fra Finanstilsy - net vedrørende pantebreve. Bestyrelsen fik forelagt kreditkontorets svar i brevform. Bestyrelsen var enig i brevets indhold og konklusioner. (Bilag 110 vedlagt)" Det nævnte bilag 110 er bankens brev af 19.november 2007 til Finanstilsynet (bind C, 5707 f.). Bankens besvarelse af 19. november 2007 er kommenteret i et notat af 27. september 2010 udarbejdet af intern revision; vedrørende "indberetninger til Finanstilsy - net november 2007 og junilaugust 2008" (bind I, 331 ff). Konklusionen i notatet er gengi- vet nedenfor. På bestyrelsesmødet i banken den 26. november 2007 orienterede om et møde 1 med Finanstilsynet. Det anføres herom i referatet (bind 1, 6711 0g bind 1, 6713). med Finans - tilsynet. oplyste; at Finanstilsynet havde ønsket et møde for at orientere sig om pantebrevsmarkedet. På mødet var endvidere blevet diskuteret hvor stort pantebrevsmarkedet er, og hvem der er aftager pantebrevene. oplyste endvidere; at det også havde været diskuteret om der evt. kunne laves lovgivning på området. side ville man være posi - tiv indstillet på at medvirke til en eventuel lovgivning. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning:7 Finanstilsynets brev af 31.januar 2008 om den likviditetsmæssige situa- tion Ved brev af 31.januar 2008 rettede Finanstilsynet henvendelse til bestyrelsen og direktio- nen for samt til andre pengeinstitutter 0g anmodede om en redegørelse for den aktuelle likviditetsmæssige situation Det anføres i brevet til (bind 1, 4881 f. 0g bind C, 5937 f): "Finanstilsynet gennemførte i efteråret 2007 en undersøgelse af pengeinsti- tutternes udlånsvækst og likviditet. I forlængelse af denne undersøgelse og i lyset af "markedets' " fokus på den knappe likviditet; har tilsynet besluttet at tilskrive et antal institutter og anmode om en redegørelse for deres aktuelle likviditetsmæssige situation. Finanstilsynet skal på denne baggrund anmode koncernen om at indsende en opgørelse af likviditeten opgjort efter 8 152ilov om finansiel virksomhed. Opgørelsen skal være specificeret på samme måde som skema AK 17. Hvis koncernen udarbejder eget materiale; der indeholder minimum samme op- lysninger som disse skemaer, kan dette i stedet indsendes. Herudover skal tilsynet anmode instituttet om at indsende en oversigt over koncernens lines over ca. 7,5 mio. DKKI(i såvel DKK som valuta) og finan - siering hos finansielle samarbejdspartnere. For hver enkelt line m.v. angi - ves: Marginalen for finansieringen Linens størrelse Den uudnyttede del Løbetid Genforhandlingsdato Oversigten bedes opdelt således, at det tydeligt fremgår, hvorledes koncer- nens "lange" finansiering hos korrespondenter er sammensat og hvorledes 7 den 'korte finansiering incl pengemarkedet er sammensat. Hvis instituttet udarbejder egne opgørelser, der indeholder ovennævnte oplysninger kan disse anvendes . Endelig bedes instituttet indsende en oversigt over alle store indlån over 5 mio. kr. med angivelse af rente og forfald. Instituttet kan også her indsende eventuelle egne opgørelser af store indlån. De nævnte oversigter bedes opgjort pr. L. februar 2008. Oversigterne bedes indsendt til Finanstilsynet senest den 4. februar 2008. Når materialet er modtaget 0g gennemgået vil tilsynet vurdere, hvorvidt koncernen i den nærmeste fremtid skal foretage tilsvarende indberetninger: 99 Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 4. februar 2008, hvori det anføres (bind 1, 4886 f. 0g bind C, 5939 f): "Den aktuelle likviditetsmæssige situation Under henvisning til brev af 1. ds. følger vedlagt det ønskede materiale: Opgørelse af likviditeten på banken opgjort efter $ 152ilov om fi- nansiel virksomhed Oversigt over koncernens lines over kr. 7,5 mio. hos finansielle samarbejdspartnere Oversigt over bankens indlån over kr. 5 mio. Opgørelse 0g oversigter er opgjort pr. 1. februar 2008. Til yderligere belysning af bankens likviditetsmæssige situation kan det op- lyses; at der er indgået aftale med om at stå for syndikerin - gen af et nyt lån på min. EURO 50 mio. og maks. EURO 75 mio. med en løbetid på hhv.1og 3 år med halvdelen på hver. går i markedet, så snart vi har offentliggjort vores regnskab for 2007 d. 28. februar. har i dag en målsætning om, at vores låntagning hos finansielle in- stitutioner skal være fordelt således: 1/3 med løbetid på 0 - 1 år 1/3 med løbetid på 1 - 3 år 1/3 med løbetid på 3 - 5 år Vores ønsker er imidlertid på sigt at flytte løbetiden på finansieringen læn- gere ud til en større andel på hhv. 3 0g 5 år. Men pt. er dette ikke muligt i det nuværende marked. Derudover kan det oplyses, at banken i december 2007 solgte 109 af aktie - kapitalen i til Coface Holding AG med option på at kunne købe de resterende 909 af aktiekapitalen i maj 2008, på dette tids- punkt har banken ejet i tre år. Banken vil realisere en gevinst ved salget;, ligesom handlen vil medføre en pæn balancereduktion og fald i udlånet. har på nuværende tidspunkt kreditter på ca. kr. 950 mio. som pt. er trukket med ca. kr. 480 mio. Det er aftalt med Coface, at de over- tager finansieringeni i løbet af februar 0g marts. Vi har aftalt med flere af långiverne i at banken kan overta - ge kreditterne, når disse er indfriet. Såfremt ovennævnte redegørelse giver anledning til spørgsmål eller kom- mentarer, hører vi gerne nærmere. 99 Finanstilsynets brev af 31.januar 2008 0g bankens svar af 4. februar 2008 blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 4. februar 2008. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6857): "Endelig fremviste og orienterede om brev af 31.januar 2008 fra Finanstilsynet. Af brevet fremgår, at Finanstilsynet ønsker en ny opgø- relse af bankens 8 152, som omhandler likviditet. gennemgik herefter bankens svar, hvoraf det fremgår, at bankens likviditetsoverdæk - ning pr. 1.februar 2008 andrager 1,56 mod lovkravet på 1,0. (Bilag 138 a-b ved- lagt) Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning: " 99 Bankens kreditpolitik I Intern Revisions protokollat vedrørende årsregnskabet for 2007 for der er underskrevet af intern koncernrevisionschef den 28. februar 2008 (bind C, 6028), 0g som er godkendt 0g underskrevet af bankens bestyrelse på et bestyrelsesmøde den 11.marts 2008 (bind 1, 6866), 0g som ligeledes er underskrevet med bemærkningen "Set"' af D (bind C, 6029), er det om- talt; at kreditpolitikken er forevist Finanstilsynet. Under punkt 8.2.2 om "Status på åbent- stående bemærkninger omtalt i 2006 årsprotokollat"' anføres det herom (bind C, 6026): <table> \|-----:\|:----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\|:------------------------------------------------------------------------------------------------\| \| 240 \| Eksisterende forretningsgange er vur deret for tilstrækkelige politikker i forhold til håndtering 0g styring af markeds- og kreditrisici, og der er \| Afklaret i 2 kvartal 2007 Der er udarbejdet en forretningsgang for ejendomsprojektfinansiering. \| </table> <table> \|:----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\|:----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\| \| lavet anbefaling om etablering af poli tikker for udlånseksponering inden for ejendomsfinansiering 0g pantebreve samt skærpede bevillingsprocedurer for bedømmelse af store ejendomsfi nansieringsengagementer. \| Kreditpolitikken er forevist til Finanstilsynet; som ikke har meddelt kommentarer hertil. På denne baggrund lukkes punktet. \| </table> Finanstilsynets brev af 13.maj 2008 om en undersøgelse af pengeinstitut- ters ejendomsrelaterede engagementer Ved brev af 13. maj 2008 rettede Finanstilsynet henvendelse til direktionen for og til andre pengeinstitutter om en undersøgelse af pengeinstitutters ejendomsrelaterede engagementer. Det anføres blandt andet i brevet til (bind 1, 4933 f.): "Finanstilsynet gennemførte i efteråret 2007 en undersøgelse af pengeinsti - tutternes udlånsvækst og likviditet. I forlængelse af denne undersøgelse og i lyset af konjunkturerne på ejendomsmarkedet har tilsynet besluttet med hjemmel i8 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at undersøge sektorens ejendomsrelaterede engagementer. Tilsynet anmoder derfor alle pengeinstitutter i gruppe 1 0g 2 samt ca 30 pengeinstitutter i gruppe 3 med relativ stor eksponering indenfor ejendoms - branchen om at indsende nedenstående materiale på alle pengeinstituttets ejendomsrelaterede engagementer; der efter fradrag i henhold til bekendtgø - relse om store engagementer udgør mere end 5 % af pengeinstituttets basis - kapital, dog minimum de 10 største ejendomsrelaterede engagementer. Ejendomsrelaterede engagementer defineres i denne forbindelse som enga- gementer med kunder, hvis primære aktivitet er ejendomsinvesteringer, op- førelse af ejendommelejendomsprojekter ogleller køb og salg af ejendom- melejendomsprojekter. Materialet skal omfatte følgende: 1. Debitors navn 2 Koncerndiagram; hvis der er tale om en koncern 3 Pengeinstituttets ratinglrisikoklassifikation af engagementet 4. Engagementets størrelse førlefter fradrag 5 Sikkerhedsværdi 6. Aktuel saldo 7 Overtræklrestance 8. Oplysning om nedskrivninghhensættelse 9 Seneste regnskab på de enkelte debitorer i koncernen samt regnskabs - analyser 10. Bevillingsgrundlag 11. En kort beskrivelse af ejendomsprojekternelejendommene 12. Forventet afkast for sælger på ejendomsprojekternelejendommene 13. Nuværende cashflow på ejendomsprojekternelejendommene Ud over dette skal tilsynet samtidig anmode pengeinstituttet om en redegø - relse for omfanget af direkte ogleller indirekte eksponering i pantebreve (egne pantebreve ogleller kunder, der handler med pantebreve). Hvis penge - instituttet har datterselskab(er) der er eksponeret i pantebreve; bedes om- fanget af denne eksponering særskilt anført. Det nævnte materiale bedes opgjort pr. 30. maj 2008 og sendt til Finanstil - synet, undersøgelsesleder senest den 15.juni 2008. Hvis der senere viser sig et behov for at få indleveret yderligere materiale; vil tilsynet kontakte pengeinstituttet herom Finanstilsynets brev blev omtalt på et bestyrelsesmøde i banken den 26. maj 2008, 0g det anføres herom i referatet (bind 1, 6888): meddelte; at der er modtaget et brev fra finanstilsynet; angående bankens involvering i ejendomsprojekter som financier. Der vil blive udarbejdes oversigt og svarskrift over 13 ejendomsengagementer. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning: Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 16.juni 2008, hvori det anfø- res (bind 1, 4939 f.): "Ejendomsrelaterede engagementer i Finanstilsynet har under henvisning til brev af 13. maj d.å. ønsket specifikt materiale tilsendt angående bankens ejendomsrelaterede engagementer; der udgør mere end 5 % af bankens basiskapital. Denne engagementsgrænse kan opgøres til kr. 67,4 mio. jf. bilag 1. En oversigt på de 14 engagementer, der overstiger denne grænse, følger i bi- lag 2 Det ønskede materiale følger vedlagt. Der er anmodet om informationer på vores ratinglrisikoklassifikation af en- gagementerne. På denne type engagementer udarbejdes ikke en ra- tinglrisikoklassifikation. I stedet anvendes risikokoder; der beskriver; hvil- ken type finansiering, der er ydet i det pågældende engagement. Risikoko - den er anført under punktet segment på virksomhedsprofilen: En oversigt på og beskrivelse af de forskellige risikokoder følger i bilag 3_ Derudover er vi i samme brev anmodet om en redegørelse for 'omfanget af direkte og indirekte eksponering i pantebreve. Der henvises indledningsvis til vores redegørelse af 19. november 2007. Ultimo maj d.å. har koncernen følgende direkte eksponering: Selskab Beholdning Ejerandel Nettobeholdning Bemærkninger 113 mio. kr: 509 259 mio. kr. 50 % 130 mio. kr. Ialt Iløbet af efteråret 2007 og primo 2008 har ned- bragt sine beholdninger væsentligt; 0g i denne forbindelse er der udstedt ga- rantier for i alt kr. 140 mio. kr., hvoraf regarante - rer for 35 mio. kr. Banken var ultimo maj d.å. indirekte eksponeret i pantebreve gennem tilsag- te investeringskreditter til kunder med træk på kr. 772 mio. fordelt på 42 engagementer. Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til redegørelsen; hører vi gerne nærmere_ 99 Oversigten over de 14 engagementer (bilag 2 til bankens brev) omfattede blandt andre P AT koncernen; (bind 1, 4942). Bankens brev af 16.juni 2008 til Finanstilsynet blev omtalt på bestyrelsesmødet den 25. juni 2008. I referatet af bestyrelsesmødet anføres det herom (bind 1, 6895): oplyste; at der i juni måned er fremsendt beskrivelse til finanstilsynet af de engagementer der udgør minimum 59 af basiskapita - len; svarende til over 67 mio. kr. Banken indberettede 12 engagementer, som ikke forventes at give anledning til bemærkninger fra finanstilsynets side. 99 Ved et brev af 18. august 2008 til Finanstilsynet gjorde banken opmærksom på en fejl i brevet af 16.juni 2008. I brevet af 18. august 2008 anføres det (bind 1, 4946): "Ejendomsrelaterede engagementer i Under henvisning til brev af 13.maj d.å , hvor Finanstilsynet ønskede speci- fikt materiale tilsendt angående bankens ejendomsrelaterede engagementer, der udgør mere end 5 % af bankens basiskapital, er vi blevet opmærksomme på, at der i vores besvarelse af 16. juni er oplyst en forkert pantebrevsbe - holdning for banken. Iden tidligere besvarelse er bankens pantebrevsbeholdning oplyst til kr. 151 mio. Den rigtige beholdning ultimo maj d.å. er kr. 259 mio. Dette medfører tilsvarende at koncernens direkte eksponering i pantebreve ændres fra kr. 338 mio. til kr. 446 mio. Vi beklager fejlen; der opstår, fordi der overses et enkelt depot i opgørelsen. Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til redegørelsen; hører vi gerne nærmere_ 99 Brevvekslingen mellem Finanstilsynet og banken er omtalt i intern revisions protokollat vedrørende perioden 1/4 30/6 2008, der er underskrevet af den 15. august 2008 0g af bestyrelsen den 19. august 2008. Det anføres herom i protokollatet (bind C, 6451): "1. Resultat af periodens mest væsentlige udførte revisionshandlinger . l1 Indberetning af ejendomsrelaterede engagementer til Finanstilsynet Finanstilsynet har bedt banken indberette væsentlige ejendomsrelaterede engagementer opgjort pr. 31.maj 2008, herunder også omfang af pantebre - ve. Banken har indsendt redegørelse herom i juni då. Intern revision har 'efterfølgende konstateret; at opgørelsen af pantebreve i redegørelsen ikke har været fuldstændig i forhold til indhold i bankens de- poter. Banken fremsender ny korrigeret indberetning ved brev af 18. august 2008. Bankens besvarelse af 16.juni 2008 (med efterfølgende rettelse den 18. august 2008) er kommenteret i et notat af 27. september 2010 udarbejdet af intern revisi- on, vedrørende "indberetninger til Finanstilsynet november 2007 og junilaugust 2008" . Som nævnt ovenfor vedrører notatet også bankens besvarelse den 19. november 2007 af en henvendelse fra Finanstilsynet. I konklusionen i notatet af 27. september 2010 anføres det (bind I, 335): "Konklusion Generelt finder intern revision; at indberetningerne til Finanstilsynet var væ - sentligt fejlbehæftet; 0g at flere oplysninger var misvisende eller direkte forkerte Banken giver Finanstilsynet et klart mere positivt indtryk end forholdene omkring pantebrevene tilsiger. Vedrørende konkrete oplysninger om den samlede ejendomslpantebrevs - risiko skal følgende bemærkes: Vedr. bankens besvarelse af 19. november 2017: Bankens giver misvisende oplysninger vedrørende porteføljen i Bankens indberetning til Finanstilsynet er væsentlig forkert vedrø - rende den indirekte pantebrevseksponering. Banken har oplyst en for lav indirekte pantebrevseksponering. Pantebrevsengagementerne burde være oplyst med samlede engagementer på 1.488 mio. kr. 0g samlede træk på 1.075 mio. kr. mod det anførte 950 mio. kr. og træk 732 mio. kr. Bankens afgivne pantebrevsgarantier (250 mio. kr:) herunder "kvali- tetssikringsgarantier" er ikke oplyst i besvarelsen. Dette burde have været oplyst som indirekte eksponeringlrisiko. Vedr. bankens besvarelse af den 16.juni 2008: Opgørelsen af ejendomsengagementerne er væsentligt fejlbehæftet; og banken har indberettet for meget p.g.9., at banken ikke; som an- modet af Finanstilsynet, har opgjort engagementerne efter fradrag i henhold til bekendtgørelse om store engagementer. Iopgørelsen af ejendomsrelaterede støre engagementer pr. 31.5.2008 manglede der oplysning om to engagementer (heraf dog én datter) . Det fremgår ikke af indberetningen fra den 16.6.2008, at engage - menter vedr. ejendomme 0g vedr. pantebreve er opgjort på to for - skellige måder 0g derfor ikke kan summeres. Fejl i opgørelsen medfører i indberetningen den 16.6.2008, at ejen- domsgagementer indberettes med 590 mio. kr. for meget; mens pan- tebrevsengagementer indberettes med ca. 472 mio. kr. for lidt. Banken oplyser kvalitetssikringsgarantier med 140mio. kr., men de samlede pantebrevsgarantier udgør 248 mio. kr., hvilket ikke er op- lyst. Koncernen havde ultimo 2007 og primo 2008 foretaget to salg af pantebreve (i alt ca. 400 mio. kr.), hvor køber havde tilbageleveringsret. Det var ikke et endeligt salg før udløb at fristerne for tilbagelevering, som begge var efter den 16.6.2008. Dette burde have været oplyst til Finanstilsynet. Oplysningen vedrørende reduktion af pantebrevsbeholdningen i banken 0g i er forkert. De foretagne større salg er sket med købers tilbageleveringsret, og banken var derfor ikke frigjort for risikoen; hvilket burde være oplyst. i perioden fra 30.9.2007 til 30.6.2008 var den bogførte beholdning i banken samlet set næsten uændret, mens beholdningen i faldt i 2008 og var svagt sti- gende i 2008. Der henvises i øvrigt til notat fra Grant Thornton af 22.9.2010 vedrørende regnskabsmæssig behandling af REPO - forretningerlpantebreve (se notatets bilag 3). P.g.a. manglerne giver indberetningerne ikke tilstrækkeligt overblik over bankenslkoncernens engagementseksponering i ejendomme og pantebreve. 99 FINANSTILSYNETS REDEGØRELSE I MEDFØR AF FIL 8 352 a Finanstilsynet har i en redegørelse i medfør af FIL $ 352 a, der blev afgivet den 26. marts 2010, blandt andet redegjort for sit tilsyn med i tiden forud for bankens øko- nomiske sammenbrud. Der henvises til omtalen af redegørelsen nedenfor. - 66 - BANKENS SAMMENBRUD OG OVERDRAGELSE MØDER I AUGUST -SEPTEMBER 2008 Bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøde den 19. august 2008 Den 19. august 2008 blev der afholdt et best yrelsesmøde med deltagelse af direktionen og bestyrelsen, hvorunder halvårsregnskabet og budgettet blev behandlet. Det anf øres blandt andet i referatet ( bind 1 , 6901 ff.): ”Ad. 2: Regnskab for perioden 01.01.2008 - 30.06.2008 (Se bilag nr. 199) Der er re aliseret et underskud på 15,8 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 2,7 mio. kr. Afvigelserne blev gennemgået. Netto rente med 89,4 mio. kr. mod budgette- ret 92,1 mio. kr. Faldet skyldes primært lavere aktivitet på finansielle in- strumenter, samt større ud lån til datterselskaber og fonden. Netto gebyr og provisionsindtægter realiseret med 20,8 mio. kr. mod budget 21,4. Primært fald i kurtageindtægter. Kursreguleringerne er negative med 32,2 mio. kr. mod budgetteret - 6,2 mio. kr. Der er kurstab på alle områ derne, og de enkelte områder blev kommenteret. Omkostningerne er realiseret med 74, l mod 69,9 mio. kr. og dette skyldes primært 5 mio. kr. som relateres til koncernomkostninger. Afvigelsen er en budgetfejl. Tab /nedskrivninger 19,7 mio. mod budgetteret 1 4,6 mio. kr. Indlån ca. 600 mio. kr. over budgettet mens udlån er 400 mio. over budget- tet. … Ad. 4: Budgetforventninger til 2008. Budgetforventninger for 2008 blev ændret til 42,8 mio. mod det tidligere budgetmål på 80 mio. kr. I budgettet er medtaget yderligere nedskrivninger for 2. halvår på 15 mio. kr. og en forventning om, at vi indhenter en del af de negative kursregule- ringer pr. 30.06.2008. Ad S: Nedskrivninger: De største nedskrivninger pr: 30.06.2008 blev gennemgået; sammen med en orientering om den aktuelle situation på finansmarkederne. Ad 6: Fokusengagementerz Fokusengagementerne blev gennemgået og kommenteret afVl ogV4 Følgende engagementer blev gennemgået særskilt: Det fremgår af det bilag nr. 199, der er henvist til under punkt 2 i referatet af bestyrelses - mødet, at det budgetterede overskud var 22,7 mio. kr. og ikke "2,7 mio. kr. som anført i referatet. Ifølge bilag 199 var der realiseret et underskud på 15,8 mio. kr., således at afvi- gelsen 1 forhold til budgettet var 38,5 mio. kr. (bind C, 6397). Der blev afholdt yderligere et bestyrelsesmøde den 19. august 2008 med deltagelse af di- rektionen og bestyrelsen. Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6904 ff): "Ad 4 Nyt fra Intern revision Iidna A1 Intern Revisions protokol 2 kvartal 2008 Intern revisionschef foretog gennemgang af intern revisions protokol for perioden 1/4 30/6 2008 (bilag nr. 205) . Det blev besluttet, at intern revisionschef følger op overfor de enkelte ansvarlige på funktionsniveau med henblik på, at få lukket de stadig åbne punkter, jf. punkt 2.2, der henviser til revisionsbemærkninger i tidligere årsprotokollater fra intern revison; samt nye revisionsbemærknin- ger for anden kvartal 2008, jf. punkt 3.1.1. Med henvisning til punkt 2.2. rapport nr. 245 blev det besluttet; at ved bestyrelsens møde i september, foretager en ca. halv times gen- nemgang af solvensbehovsberegningen. Itilknytning til gennemgangen af punkt 3.1.1. oplyste at formålet er at opnå en mere effektiv "early warning' 7 ved at fremskaffe og koble infommationer fra vore tilgængelige systemer med informationer fra kunden og omverdenen. Gennemgangen af revisionsprotokollen gav ikke anledning til yderligere bemærkninger og bestyrelsen underskrev denne. Epgagementer større end LS mio kr Intern revisionschef foretog gennemgang af omdelte plan- cher 0g statistikker;, udvisende udviklingen i bankens store engagementer; med baggrund i alle engagementer over 1,5 mio. kr. pr. 30.juni 2008 (bilag nr. 206)- Gennemgangen gav ikke anledning til bemærkninger 0g bestyrelsen tog ori- enteringen til efterretning. Ad Z Godkendelse Regnskab for L halvår 2008. Regnskabet for 1.halvår af 2008 i uddrag blev godkendt (bilag nr. 207). Ad 8 Godkendelse Beretning for Jhalvår 2008 Beretningen for 1.halvår 2008 blev godkendt (bilag nr. 208) . Ad 9 Godkendelse Fondsbørsmeddelelse: Fondsbørsmeddelelsen blev godkendt (bilag nr. 209). Ad 10 Likviditetsrapport: foretog gennemgang af likviditetsrapport for 2. kvartal 2008. (bilag nr. 210). Det blev i den forbindelse besluttet, at foretage ændring i $ 70 instruksen; vedr. beholdningsbegrænsninger. Der foretages en forhøjelse af begræns - ningen vedr. ikke børsnoterede danske aktier, svarende til værdien af som forventes at være i bøgemne indtil 2010. Tidligere har engagementet ikke været medregnet som følge af selskabets status som 1009 ejet datterselskab . gjorde opmærksom på, at oplysninger om likvidi - tetsbehovet for de kommende tre måneder som normalt er indeholdt i likvi- ditetsrapporten mangler. vil sørge for, at dette fremsendes til bestyrelsen. For så vidt angår seniorlæ ån, foretages der for øjeblikket sonderinger med henblik på forhøjelse af lån bLa. hos af halvårsregnskabet forventes der at kunne foretages forhøjelser. oplyste; at der i efteråret sker en besøgsrunde hos uden- landske bankforbindelser, med henblik på at skaffe langsigtet likviditet. Solvensbehovet for banken var pr. 30. juni 8,33 0g på koncernniveau 7,38. På nuværende tidspunkt er solvenstallet for banken 12,2 og for koncernen 10,4. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad 12 Nyt fra direktionen orienterede om følgende forhold: Koncernresultatet pr. 31.juli udgør tilfredsstillende 93,6 mio. kr. udviser fortsat vækst og rigtig gode resultater. Der er indgået pilotkontrakt med og budgettet for indkøb af fordringer for 2008 er allerede blevet opfyldt. som pr. 30/6 udviste et underskud på 10 mio. kr., var i sidste uge i 0, som følge af opgangen i aktiemarkedet og kursstigninger i de udenlandske obligationer. udviser fortsat negative takter og juli måned medførte et underskud på 4 mio. kr. Hvis situationen med underskud fortsætter i samme takt, vil der skulle iværksættes gennemgribende foranstaltninger. For såvel som de fleste øvrige pengeinstitutter, er udfor- dringen i tiden at skaffe likviditet. Som følge af pressens mange skriverier om finanskrisen og sagen; er der opstået en frygt og tilbageholdenhed pengeinstitutterne imellem; som gør at det er svært i dag at opnå korte lines fra andre pengeinstitutter. Samtidig har banken mistet enkelte store aftaleindskud Der arbejdes derfor hårdt på at opnå langfristede lån. Iden forbin- delse oplyste at det tidligere omtalte seniorlån; for - anlediget af på forventeligt 50 mio. Euro er udskudt til ultimo au- gust, men forventes gennemført. Der arbejdes som tidligere nævnt endvidere med udenlandske ban- ker; 0g i den forbindelse afholdes en række møder i udlandet i efter- året, hvor koncernen bl.a. i London skal præsenteres for samt en italiensk bank. oplyste; at han d. 29. august skal mødes med direk - tionen og vil i den forbindelse drøfte en evt. mulig- hed for overtagelse af kreditten til på ca. 700 mio. kr. Af "Delårsrapport 2008" for af 19. august 2008 (bind 1, 2808 ff.) fremgår af ledelsespåtegningen (bind 1, 2810): "Bestyrelse 0g direktion har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2008 for Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34,lov om finansiel virksomhed samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selska- bers delårsrapporter. Delårsrapporten har ikke været genstand for revision eller review. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårs - rapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets akti- ver, passiver 0g finansielle stilling pr. 30. juni 2008 samt af resultatet af kon- cernens 0g moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for 1 halvår 2008. Vi anser ledelsesberetningen for at give en retvisende redegørelse af udvik - lingen i koncernens 0g moderselskabets aktiviteter 0g økonomiske forhold, periodens resultat 0g af koncernens 0g moderselskabets finansielle stilling som helhed samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici 0g usik - kerhedsfaktorer; som koncernen 0g moderselskabet står overfor. 99 Ligeledes den 19. august 2008 blev bankens regnskab for første halvår 2008 gennemgået på et ordinært repræsentantskabsmøde. I den skriftlige halvårsberetning fra bestyrelsesfor - mand hedder det bl.a. om bankens økonomiske situation 0g forventninger - ne til fremtiden (bind A, 944 ff): "Både den danske og den internationale økonomi står nu over for en række udfordringer. Finanskrisen raser stadig. IUSA er der stort underskud på be - talingsbalancen og på det offentlige budget; 0g de europæiske økonomier ser ud til at være på vej ned i gear. Det gælder som nævnt også for Dan- mark. Ivores egen lille økonomi må vi derfor forvente, at fremtiden ikke vil være så rosenrød som den situation; vi har oplevet gennem de seneste mange år_ Resultaterne i pengeinstitutterne er på mange måder et spejlbillede af de konjunkturer; vi lever under. Derfor vil resultaterne i år og næste år måske ikke blive lige så prangende som dem; vi har præsteret indtil nu. På den anden side er vores primære drift sund, 0g forretningen er tilpasset til forholdene, så der vil være plads til lidt større tab og til at klare en situation; hvor væksten bliver mindre end i de seneste år. Hvis jeg her på falderebet skal opsummere, er vi på vej mod mere normale tider. Konjunkturerne er vendt; og vi kan ikke regne med så høj økonomisk medvind på cykelstierne, som vi har haft de seneste par år. Vi kan stadig være særdeles tilfredse med vores regnskab, 0g vi er godt klædt på til at møde fremtidens udfordringer både på lovgivningsområdet og på det økonomiske felt, hvor vi holder et vågent øje med de brancher, hvor det måske går mindre godt for tiden; så vi plejer vores engagementer bedst muligt. For hele året 2008 fastholder koncernen de forventninger, der blev udmeldt i forbindelse med otfentliggørelsen af årsrapport 2007, med et resultat før skat i niveauet 260-270 mio. kr. Ibudgettet og dermed forventningerne for 2008 er indregnet positive kurs - reguleringer af handelsbeholdningen af værdipapirer. Som det fremgår af beretningen; har koncernen måttet konstatere ikke ube- tydelige negative kursreguleringer på denne post. Dette betyder, at resultatet er behæftet med større usikkerhed end sædvanlig, hvilket tillægges turbu - lensen på de finansielle markeder og stigende renter, herunder på det danske realkreditmarked 99 Den 19. august 2008 udsendte banken en fondsbørsmeddelelse om bankens delårsrapport, hvori det anføres (bind 1, 2807): "Delårsrapport pr. 30. juni 2008 Resultat før kursreguleringer på værdipapirer 0g nedskrivninger (basis- resultat) på 137,8 mod 122,4 sidste år. En stigning på 139 Resultat før skat på 74,7 mio. kr. mod 138,9 mio. kr. i 2007 Primo egenkapitalforrentning før skat 14 % Væksten i forhold til ultimo 2007 på følgende områder udgør: Indlån 89 Udlån -2% Balance -1 % Indtjening pr. omkostningskrone udgør 1,4 kr. mod 1,8 kr. i 2007 Der forventes et resultat før skat i niveauet 210 230 mio. kr. mod tidligere 260 270 mio. kr. Nedjusteringen skyldes det urolige finan- sielle marked Bestyrelsesmøde den 10. september 2008 Den 10. september 2008 blev der afholdt et ekstraordinært telefonisk bestyrelsesmøde ved- rørende Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6910 f): "Ad1 konkurs konkurs . Bestyrelsen drøftede konsekvensen og der var enighed om, at der skal hen- sættes op mod 75 mio. kr. som følge heraf. Efter yderligere drøftelser og vurdering af den seneste udvikling på ejen - domsmarkedet og de finansielle markeder blev bestyrelsen enige om at re- servere op til 100 mio. kr. Som konsekvens heraf besluttede bestyrelsen at forventningerne til årets indtjening nedsættes til niveauet 110 130 mio. kr før skat. Der udarbejdes en fondsbørsmeddelelse. Ad 2 - Evt salg af oplyste; at det forsøges at finde en køber til Bestyrelsen bakkede op om bestræbelserne. 99 Ved fondsbørsmeddelelse af 11. september 2008 nedjusterede banken igen forventningerne til årets resultat; denne gang til 110 - 130 mio. kr. før skat. Det anføres i fondsbørsmedde - lelsen (bind 1, 2823): 99 'Ændring af forventninger til årsresultat for 2008 Bestyrelsen i har d.d. besluttet at nedjustere forventningerne til årsresultatet for 2008. Baggrunden for de ændrede forventninger er primært den seneste og fortsat - te negative udvikling på ejendomsmarkedet siden offentliggørelsen af den seneste delårsrapport. Forventningerne ændres til niveauet til 110 til 130 mio. kr. før skat, mod de tidligere forventninger på 210 til 230 mio. kr. Resultat for 2008 vil fortsat være afhængig af udviklingen på kapitalmarke - derne i øvrigt." 99 Bestyrelsesmøder den 17. september 2008 Den 17. september 2008 kl. 15.45 blev der afholdt et ekstraordinært telefonisk bestyrel- sesmøde, hvorunder orienterede bestyrelsen om den finansielle situation; 0g det blev besluttet at tage kontakt til Finanstilsynet. Det anføres blandt andet i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6913): "Ad1Orientering om den finansielle situation orienterede bestyrelsen om den finansiel - le situation. har d.d. sammen med ekstern revisor været igennem bankens fokusengage - menter med henblik på at verificere tidligere vurderinger heraf og kontrolle - re, at banken overholder lovens krav til solvens og likviditet. Resultatet af undersøgelsen er, at banken fortsat overholder lovens krav. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad 2 Status påindsatsområder oplyste; at ledelsen i løbet af dagen har rettet henvendelse til flere af bankens långivere med henblik på at sikre likviditeten fremover; idet udtrækkene på indlånskonti har accelereret kraftigt i den seneste uge På tidspunktet for nærværende bestyrelsesmødes afholdelse var det endnu ikke lykkedes at få aftaler i stand. oplyste; at der ligeledes i løbet af dagen var undersøgt mu- ligheder for en eventuel fusion med to andre pengeinstitutter. Det viste sig ikke at være en farbar løsning for GL 'koncernen som helhed. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad 3 Koptakt til#inanstilsynet På opfordring af besluttede bestyrelsen; at der skulle tages kontakt til Finanstilsynet med henblik på en orientering om den finansielle situation. 99 Der blev afholdt yderligere et ekstraordinært telefonisk bestyrelsesmøde den 17. september 2008 kl. 19.00, hvorunder det blev oplyst; at ledelsen var i dialog med Finanstilsynet; 0g at der skulle afholdes møde i Nationalbanken den 18. september 2008. Det anføres blandt andet i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6915): "Ad1_Orientering om den seneste situation orienterede om den seneste situation. Det blev oplyst; at ledelsen sidst på eftermiddagen var i dialog med Finans - tilsynet ved hvorefter ledelsen blev kontaktet af kl. ca. 17.30 ved Ledelsen blev af bedt om at komme til møde i d. 18/9-2008, kl. 12.30 med en oversigt over bankens situation; herunder en oversigt over likvidi- tetsbehovet på kort og langt sigt samt en handlingsplan. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 99 Der blev herefter i perioden fra den 18. ~ 21. september 2008 afholdt møder i Finanstilsy - net og Nationalbanken. FORLØBET MED FINANSTILSYNET OG NATIONALBANKEN DEN 17. - 21. SEPTEMBER 2008 Bankens henvendelse til Finanstilsynet den 17. september 2008 0g forløbet herefter er om- talt i Finanstilsynets $ 352 a - redegørelse af 26. marts 2010 under punkt 4.4. Det anføres her blandt andet (bind 1, 5419): "4.4. Bankens overdragelse til et datterselskab af Finansiel Stabilitet kontaktede onsdag den 17. september 2008 Finanstilsynet 0g meddelte; at banken havde store likviditetsmæssige problemer. Bankens overdækning på 10 % kravet i henhold til $ 152ilov om finansiel virksom- hed ville kun holde ugen ud. Finanstilsynet påbød banken henover weekenden at undersøge muligheder - ne for anvendelse af Nationalbankens belåningsfaciliteter ogleller at foreta - ge frasalg af aktiver med henblik på en likviditetsforbedring. Den 18. september 2008 søgte Finanstilsynet om mandat af Økonomi- 0g Erhvervsministeriet til at føre drøftelser med interesserede parter og interes- senter med henblik på at finde en løsning af bankens økonomiske vanske- ligheder. Finanstilsynet modtog den 18. september 2008 et mundtligt man- dat, der blev skriftligt bekræftet den 23. september 2008. Fredag den 19. september 2008 besluttede Finanstilsynet at foretage en en- gagementsgennemgang i banken i weekenden den 20.-21. september 2008. Finanstilsynet blev bistået af ekstemne krediteksperter fra en række pengein - stitutter. Konklusionen på weekendens gennemgang blev, at Finanstilsynet ikke kunne konkludere, at ikke opfyldte lovens solvenskrav på 8 %- Der blev herefter indgået aftaler med Nationalbanken og en række danske pengeinstitutter om at stille likviditet til rådighed for Som led i aftalen skulle herefter påbegynde frasalg af datterselskaber med henblik på at gøre banken klar til fusion. Finanstilsynet ville herefter på den planlagte undersøgelse i november 2008 foretage en nøjere gennemgang af bankens engagementer. I Nationalbankens notat af 21. september 2008 omtales resultatet af drøftelserne om at stil- le likviditet til rådighed for Det anføres i notatet (bind 1, 8007): "Løsning af likviditetsproblemer i 1. Finanstilsynet har oplyst; at det ikke er konkluderet, at ikke opfylder lo- vens solvenskrav; efter at bankens største engagementer dækkende ca. 40 pct. af bankens udlån er gennemgået. 2 Danske finansielle kreditorer med udestående på mindst 100 mill.kr. i låner i alt 460 mill.kr. til Beløbet er fordelt med 91,5 mill.kr . fra 62,5 mill.kr. fra og 31 mill. kr. fraB2I 3 Lokale Pengeinstitutter, låner i alt 240 millkr. til 4 for 700 mill.kr . 5 Dette tilgodehavende må ikke tilbagebetales, før lånet på 700 mill.kr er indfriet. 6 stiller en garanti over for de danske finansielle kreditorer; Lokale Pen- geinstitutter, for lånene på i alt 700 mill. kr. til Denne garanti træder tilbage for National- bankens tilgodehavende i 7 . Der er aftalt "stand still" vedrørende trukne beløb på lines til fra finan - sielle kreditorer. De finansielle kreditorer, som har indvilliget i "stand still' er gen- givet i bilag 1. 8. Nationalbanken giver en trækningsret på op til 1.000 mill.kr. til Sikker- heden udgøres af en pro rata tabsgaranti fra Fondens kreditorer, regaranteret af Fondens kreditorer 0g andel af pro rata tabsgarantien er gengivet i bilag 2 Nationalbanken vil derudover være simpel kreditor i for det fulde trukne beløb op til 1.000 mill. kr. 9 Bestyrelsen i fra mandag morgen. 10. er hermed sikret ekstra likviditet på indtil 1.700 mill. kr. 99 Nationalbanken havde ved telefax af 19. september 2008 fået tilsendt et notat af samme dato vedrørende ved statsautoriseret revisor anføres det (bind H, 767 ff): "Notat vedrørende solvens og solvensbehov Solvens har på grundlag af halvårsrapporten pr. 30.juni 2008 opgjort bankens solvens til 10,49 på koncernniveau 0g 12,29 på bankniveau (mo- derselskab) . Ved opgørelse af solvensprocenten er indregnet resultatet for perioden 1.ja - nuar til 30.juni 2008. har den 11. september 2008 ved fondsbørsmeddelelse nr. 16- 2008 nedjusteret forventningerne til årsresultatet fra 210 til 230 mio. kr. til 110 til 130 mio. kr. med baggrund i den negative udvikling på ejendoms - markedet. Bestyrelsen har endvidere besluttet at afhænde datterselskabet Bestyrelsen har i denne forbindelse indhentet en indikativ pris - fastsættelse for datterselskabet på 'stand alone basis" hos Atrium Partners. Atrium Partners har estimeret en "Entreprise Value? på 1.700 til 1.900 mio. kr. Idet den nettorentebærende gæld udgør ca. 700 mio. kr. pr. 30.juni 2008 opnås en egenkapitalpris i niveauet 1.000 til 1.200 mio. kr. Den optagne værdi af datterselskabet i halvårsrapporten andrager 225 mio. kr., hvilket indebærer; at der opnås en regnskabsmæssig avance i niveauet 775-975 mio. kr. På denne baggrund er der i efterfølgende illustrationer forudsat en forsigtig skønnet nettogevinst efter afholdelse af salgsomkostninger på 800 mio. kr. Den indikative værdiansættelse er baseret på et struktureret salg indenfor en sædvanlig tidsperiode på 4-6 måneder. Et fremskønnet salg vil kunne inde- bære et vist prisafslag. Effekten på solvensprocenten ved ovennævnte begivenheder kan anslås så- ledes (i mio. kr.): Basiskapital. Effekt af nedjustering Effekt af salg datterselskab . Basiskapital efter justering._ Vægtede poster . Effekt af nedjustering Effekt af salg datterselskab. Vægtede poster efter justering-- Beregnet solvens.- Følsomhedsberegninger og forudsætninger Ovenstående illustrationer er baseret på nedskrivninger på udlån i henhold til fondsbørsmeddelelse nr. 16-2008. Det påpeges, at revision af udlån ikke er gennemført, ligesom der er risiko for, at fortsat uro på det finansielle marked kan påvirke resultatet yderligere i nedadgående retning. Ved indregning af den regnskabsmæssige effekt af nedjustering er der bort- set fra en mulig positiv skattemæssig effekt. For så vidt angår det påtænkte salg af datterselskabet er det forudsat, at det 'opnåede salgsprovenu i sin helhed anvendes til ned- bringelse af gældsforpligtelser. Nedenfor er illustreret hvorledes solvensprocenten påvirkes af henholdsvis: ændring af nedskrivninger af udlån på 100 mio. kr. ændring af salgssum på 100 mio. kr. Følsomheden i forhold til disse parametre kan illustreres således: Effekt af 100 mio. krs nedskrivning. _ Effekt af 100 mio. krs værdimæssig afvigelse ved salg af datterselskab _ Solvensbehov har medio 2008 indberettet et solvensbehov på 8,39 på bank - niveau 0g 8,09 på koncernniveau. Den aktuelle situation på de finansielle markeder bør give anledning til, at ledelsen revurderer koncernen og bankens risici, specielt vedrørende: stresstest af indtjeningsforventninger kreditrisici kapital- og likviditetsrisici Afslutning Ovenstående illustrationer er baseret på følgende: ikke-reviderede halvårsrapport pr. 30.juni 2008, indberettet solvens 0g solvensbehov for koncernen og banken (mo- derselskabet), effekt af offentliggjort nedjustering, effekt af et tænkt salg af datterselskabet til en salgspris, der er indikeret af Atrium Partners. Arbejdshandlinger; der er udført i forbindelse med tilvejebringelse af disse illustrationer, har hverken karakter af review eller revision; 0g vi udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed om den faktiske solvens for koncernen og banken (moderselskabet) . På samme vis skal påpeges, at der heller ikke er taget stilling til solvensbe - hovet for koncernen 0g banken (moderselskabet) .? MØDER I SEPTEMBER-NOVEMBER 2008 Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 20. september 2008 Lørdag den 20. september 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde på bopæl, hvorunder det blandt andet blev besluttet at afskedige administre - rende direktør Det blev også besluttet at forespørge der var fratrådt sin stilling som direktør i banken den 26. marts 2008 for at gå på pension; om han ville påtage sig jobbet som administrerende direktør. Det anføres i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6916 ff.): orienterede om de bestræbelser; der havde været gennem- ført med henblik på at finde en fusionspartner til havde møde d. 18/9 2008 i IFinanstilsynet. Efter forhandlinger i fredag d. 19/9-2008 stod det klart; at det ikke ville være muligt at finde en samarbejdspartner under de nuværende betingelser:. Herefter orienterede om de interne undersøgelser, der havde fundet sted i ugens løb vedrørende bankens kreditgivning. På denne baggrund besluttede bestyrelsen at afskedige adm. direktør og chefen for intern revision Herefter besluttede man at forespørge om han ville påtage sig jobbet som adm. direktør i den problematiske fase, der nu foreligger. Efter at have diskuteret mulighederne blev det besluttet; at følgende plan skal iværksættes med henblik på at gøre klar til en fusion eller salg til et pengeinstitut: tiltræder med øjeblikkelig virkning som adm. direktør for koncernen. Bestyrelsen er bevidst om, at der på kreditsiden opstår et vakuum; eftersom ikke mere er til stede. De to personer anmodes om at være stand-by i en periode; indtil nødvendig overblik haves. Med henblik på at sikre koordinering af kreditaktiviteterne foreslås ansat har tidligere været kreditchef i sælges, og der forventes p.t. et nettoprovenu i ni- veauet 800 mio. kr. afvikles eller sælges. sælges . afvikles eller sælges. Bankens afdelinger i København 0g Århus afvikles eller sælges . Ejerandelen i investeringsselskabet 509 forventes solgt til Ejerandelen i 509 forventes solgt til Bankens udlånsportefølje undersøges med henblik på at identificere de kunder, som hurtigt kan overflyttes til andre pengeinstitutter, de dårlige navne; som vi hurtigst muligt vil have væk fra bøgerne og de ejendomme, som for vanligt vil få i bøgerne Der er p.t. ikke planer om afskedigelser af medarbejdere med undtagelse af de, der bliver i overskud i forbindelse med diverse frasalg. Det blev besluttet, der afholdes bestyrelsesmøde hver 14. dag med henblik på at sikre en tilstrækkelig opfølgning på de aktiviteter; der skal gennemfø - res i de kommende måneder. Mindre aktieposter i øvrige selskaber afhændes ligeledes. Det blev besluttet; at den overordnede plan konkretiseres og igangsættes med øjeblikkelig virkning. Herefter tog bestyrelsen fat på en række andre konkrete problemstillinger. Det blev besluttet, at får det overordnede personalean- svar samt øvrigt forefaldende arbejde. skal fremover fungere som direktionssekretær for Det blev besluttet; at de kontraktlige forhold overfor de 4 afskedigede over - holdes; 0g at de på nuværende tidspunkt ikke fritstilles . Advokat undersøger indholdet af kontrakterne; og analyse - rer forpligtelserne. Det blev besluttet, at indtræder i de bestyrelser; hvor hidtil har siddet. Afslutningsvis fastlagde bestyrelsen en tidsplan for orientering af repræsen - tantskab 0g medarbejdere i de forskellige afdelinger. 99 Banken redegjorde senere i et brev af 16. oktober 2008 til Finanstilsynet, der er underskre - vet af bestyrelsesformand for afskedigelsen af intern revisionschef Det anføres i brevet (bind A, 2000): "Vedr. Redegørelse om revisionschef i har den 20/9 2008 afskediget sin revisionschef. Det fremgår af 8 11 stk. 3 i Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner; at banken senest 1 måned efter fratrædelsen skal sende en redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor. Idenne forbindelse kan oplyses følgende: Revisionschef har i perioden forud for september 2008, hvor banken får likviditetsproblemer, løbende rapporteret til bestyrelsen for Det er bestyrelsen opfattelse; at informationerne til bestyrelsen ikke har væ- ret fuldt dækkende; og bestyrelsen har derfor ikke længere den fornødne til- lid til revisionschef Dette er baggrunden for afskedigelsen. Samtidig med afgivelse af den lovbestemte redegørelse skal bestyrelsen be- nytte lejligheden til at anmode om, at der ikke sker ansættelse af en ny revi- sionschef i 2008. Dette betyder, at årsrapporten for for 2008 alene påtegnes af bankens uafhængige; eksterne revisor. Ilyset af bankens aktuelle situation, hvor det er offentliggjort, at banken skal forsøge at indgå strategisk alliance med anden finansiel virksomhed, er det bestyrelsens opfattelse; at det ikke er sandsynligt, at egnede kandidater vil søge stillingen som revisionschef i Det kan oplyses , at bankens interne revisionsmedarbejdere har fortsat deres arbejde efter revisionschefens fratræden i henhold til den arbejdsfordeling der er aftalt mellem de interne og eksterne revisorer. Arbejdet udføres på baggrund af instruktioner fra bankens uafhængige, eksterne revisor. 99 Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. september 2008 Søndag den 21. september 2008 kl. 19.10 blev der afholdt et ekstraordinært telefonisk be- styrelsesmøde, hvorunder bestyrelsen blandt andet blev orienteret om weekendens møder med Nationalbanken og Finanstilsynet. Det anføres blandt andet i referatet af bestyrelses - mødet (bind 1, 6919 ff.): "I fortsættelse af lørdagens bestyrelsesmøde, hvor havde ori- enteret om hovedlinjerne i den likviditetsløsning som 0g øvrige danske banker arbejdede med, oplyste at der nu var opnået enighed mellem og bankerne om finansiering af den likviditet; der ville blive stil- let til rådighed. Imødet i N.- havde repræsentanter for Finanstilsynet og konsortiebankerne færdigforhandlet de krav, som er blevet præsenteret for i form af tre låneaftaler. Mødet er endnu ikke afsluttet. Der har- sideløbende med mødeaktiviteterne i møde i Finanstilsynet søndag eftermiddag sammen med bankens revision. Konklusionen på dette møde var; at Finanstilsynet ikke har konkluderet; at banken ikke opfylder lovens solvenskrav, efter at bankens største engage- menter dækkende ca. 40 % af bankens udlån er blevet gennemgået. og konsortiebankemne medvirker til at sikre en likviditetstilførsel til koncernen på i alt DKK 1, 7 mia. Endvidere skulle fondens finansielle kreditorer afgive en tabsgaranti overfor lån til banken; dog maksimeret til DKK 300 mio. Denne tabsga - ranti skulle regaranteres af fonden med samme beløb. Afgivelse af en sådan regaranti kræver tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; der er fonds - myndighed. Denne ventes først at foreligge iløbet af mandagen. er af og konsortiebankemne blevet stillet overfor et krav om afgivelse af tre væsentlige erklæringer; Banken erklærer fortsat at opfylde solvenskravene i henhold til Lov om finansiel virksomhed. Banken erklærer, at denne ved at indgå og opfylde låneaftalerne ikke er eller i øvrigt kommer i misligholdelse under væsentlige aftaler Banken erklærer at ville arbejde for et salg af banken (incl. datterselska- ber) indenfor en tidsfrist på 6 måneder fra aftalens indgåelse. Bestyrelsens repræsentanter har drøftet kravene i låneaftalerne; som er ulti - mative Det er umiddelbart opfattelsen; at alle betalingsforpligtelser i hen- hold til seniorlåneaftalerne er overholdt indtil dato. Bestyrelsen har ikke modtaget oplysninger fra den tidligere direktion om, at långivere skulle have afgivet meddelelse til banken om, at lånebetingelserne i øvrigt var mislig - holdt. Advokat nævnte, at seniorlåneaftalerne var blevet gennem- gået i sidste uge, 0g at han i løbet af eftermiddagen telefonisk har været i kontakt med advokat om aftaleudkastene. Det er advokat opfattelse; at afgivelse af hensigtserklæring om at ville "arbejde for 1 niorlåneaftalerne. Det samme gælder en tilkendegivelse om at ville arbejde for et salg af et datterselskabs aktiviteter. Der er ved aftalen i øvrigt ikke di- sponeret over koncernens aktiver i form af salg eller pantsætning: Bankerne har haft en telefonisk runde til alle långivere og har fået oplyst; at de indbyrdes har erklæret fortsat at stå ved deres eksisterende lines, som er tilsagt banken. Banken har modtaget en kopi med oversigt over de banker; der er omfattet af tilsagnet. Advokat vil være til stede på det ekstraordinære bestyrelsesmøde mandag. Her vil aftalerne blive gen- nemgået. beklagede det hårde tidspres, som bestyrelsen har måttet ar - bejde under 0g anmodede yderligere om bestyrelsens tilsagn til at lade afta - leudkastene færdiggøre; således at banken kan åbne i morgen tidlig Bestyrelsen tiltrådte enstemmigt at færdiggøre og underskrive de nævnte af- taler med .0g konsortiebankerne samt at lade fonden afgive regaranti, for- udsat Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver tilladelse hertil. Det er oplyst, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gav den omtalte tilladelse. Bestyrelsesmøde den 22. september 2008 På et ordinært bestyrelsesmøde den 22. september 2008 blev bankens aktuelle situation drøftet. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet blandt andet (bind 1, 6924 f.): "Ad 12 Evt-status på bankens aktuelle situation og det ekstraordinæ relån ydet af samt konsortiebankerne Status på bankens ekstraordinære situation med mangel på likviditet 0g..~ S samt konsortiebankernes redningslån blev drøftet nærmere under dette punkt, hvor deltog; redegjorde for mødet søndag d. 21. september d.å. i Na- tionalbanken 0g for vedkommende i Finanstilsynet. redegjorde endvidere kort for hvorledes solvensbehovet var 'opfyldt. Advokat orienterede om den forgangne weekends kontrakt- forhandlinger med og konsortiebankerne. Låne- og aftalekonstruktionen blev skitseret og vilkårene gennemgået. De grundlæggende betingelser i aftalen er følgende: Banken erklærer, at bankens soliditet er på min. 8%. Banken erklærer; at de optagne seniorlån ikke misligholdes som føl- ge af aftalen med Nationalbanken mfl. eller i øvrigt er misligholdt. Banken forpligter sig til at arbejde for et salg af banken og dattersel - skaber. Bankerne har endvidere indgået på såkaldte stand-still aftaler vedrørende de korte kreditter hvilket betyder, at banken fortsat kan trække på de allerede ydede kreditter. Bestyrelsen tiltrådte redegørelsen. Bestyrelsen drøftede herefter det fremtidige forløb og blev tildelt mandat fra bestyrelsen til at fungere som mellemmand i forbindelse med et salg af herunder til at involvere en virksomheds - mægler. oplyste, at der allerede var indkommet to henvendelser fra inte- resserede købere af havde foreslået at tage kontakt til som tidligere har ønsket at samarbejde om fordringsaktivite - ter i Tyskland. Bestyrelsen tilsluttede sig at der blev taget kontakt til med henblik på at undersøge en eventuel interesse i oplyste, at der vil blive iværksat udarbejdelse af handlingspla- ner for de udfordringer og aktiviteter banken står overfor i denne særlige si- tuation. anmodede om udarbejdelse af overblik over aktiver og passiver med opdeling af aktiver i omsættelige og ikke-omsættelig aktiver. Bestyrelsen tilsluttede sig dette, 0g direktionen blev pålagt at udarbejde en sådan balance Ved fondsbørsmeddelelse af 22. september 2008 nedjusterede banken forventningen til årets resultat til 0 kr. med henvisning til, at bestyrelsen siden afgivelsen af den seneste fondsbørsmeddelelse af 11. september 2008 havde konstateret et behov for at foretage yderligere nedskrivninger på bankens engagementer. Det fremgik endvidere blandt andet, at banken havde oplevet et stigende pres på likviditetsreserverne, 0g at Nationalbanken 0g et antal pengeinstitutter i den forbindelse havde sikret den fornødne likviditet; der gjorde banken i stand til at fortsætte driften (bind 1,2825) Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 30. september 2008 Under et ekstraordinært telefonisk bestyrelsesmøde den 30. september 2008 drøftede man blandt andet bankens beholdning af egne aktier 0g dens betydning for bankens solvenstal. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6928): "Ad1 Egneaktier: oplyste; at bankens beholdning af egne aktier har vist sig at være 80 mio. kr. større end de 50 mio. kr. der blev lagt til grund ved for- handlingerne i forrige weekend. Det har vist sig, at opgørelsen der blev lagt til grund i forrige weekend, ale- ne indeholdt beholdningen af egne aktier pr. 31/8-2008. Beholdningen af egne aktier påvirker bankens solvenstal; 0g det blev derfor drøftet, hvilke mulige løsninger der kunne findes i forhold til at lette ban - kens beholdning af egne aktier. Det blev besluttet, at afvente beregningen af solvenstallet pr. 30/9-2008 for dermed at have et ordentligt grundlag at vurdere problemstillingen på bag- grund af. Som følge af 'S regnskabssystemer er det først muligt at fremlægge en solvensberegning efter 19 arbejdsdage; og den ventes således at foreligge ul- timo oktober 2008. oplyste, at han har været i telefonisk kontakt med direktør om nedsættelsen af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra kon- sortiebankerne bag forrige weekends lånepakke. Følgegruppen forventes at blive etableret i løbet af en uges tid, og problem- stillingen omkring aktieposten ville kunne drøftes med følgegruppen med henblik på bistand til at finde en løsning .' Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 2. oktober 2008 Den 2. oktober 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af direktionen og bestyrelsen; hvorunder orienterede om sta- tus. Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6931): oplyste, at var sat på opgaven med henblik på sal- get af 0g at der forelå 9-10 henvendelser fra inte- resserede købere. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. oplyste, at det mest sandsynlige for bankens fremtid var en fusion eller et salg i overensstemmelse med udmelding. Dette er ligeledes i overensstemmelse med bankens forpligtigelse; nemlig at arbejde hen imod et sådant jf. lånekontrakten med Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. oplyste, at som repræsentant for ankommer i morgen med henblik på at "følge" bankens drift. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. var udnævnt til chef for kredit- området. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. oplyste; at der forventes udefrakommende assistance til engagementsgennemgangen, og det vil muligvis være en person fra 0g Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. til pan- tebrevschef for koncernen. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. orienterede om indgåelse af en ansættelsespakke' for personalet i København 0g Århus med henblik på at sikre fastholdel- sen af medarbejderne. Der arbejdes i København og Århus på at fastholde privatporteføljen og gøre denne salgsklar. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. oplyste; at han har modtaget ønske fra Fondsbørsen om mere information om bankens tilstand og det passerede. Der er nu skabt en god dialog med fondsbørsen; og den kommende fondsbørsmeddelelse ventes at blive mødt med tilfredshed. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. oplyste; at der vil blive udarbejdet aktivitetsbilag; som fremover vil blive uddelt til bestyrelsen med henblik på bestyrelsens opfølgning på de vigtigste aktiviteter i banken. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. orienterede om forventet møde senere i dag med vedrørende men at det først senere forventes diskuteret med hvorledes kan afvikle sin aktiepost i Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. oktober 2008 På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. oktober 2008 oplyste at der ville blive udsendt en fondsbørsmeddelelse om, at deltog i hjælpepakken fra det private beredskab i henhold til lov om finansiel stabilitet. Det fremgår endvidere, at besty- relsen drøftede vigtigheden af at fastholde og kommunikere med lokale erhvervskunder, 0g at bestyrelsen indskærpede vigtigheden heraf overfor direktionen (bind 1, 6935) . Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. oktober 2008 Den 21. oktober 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af bestyrelsen og direktionen 0g under dagsordenens punkt 2 af 0g Den anføres i referatet (bind 1, 6937 f): "Dagsorden for mødet så således ud. 1. Intern revisionschef fortsatte forpligtigelser. 2. Salg af 3. Status bankens aktuelle situation. 4. Evt. Ad 1-Intern Revisionschef fortsatte forpligtigelser Intern revisionschef ønskede i henhold til brev af 17/10- 2008 (bilag 215), at drøfte dennes fortsatte forpligtigelser. gjorde opmærksom på, at han stadig havde forpligtigelser i henhold til Revisionsbekendtgørelsen; så længe han stod til rådighed 0g ikke var fritstillet. Yderligere gjorde bestyrelsen opmærksom på, at bestyrelsen risikerede strafansvar ved at hindre den interne revisionschef i at udføre sit arbejde som følge af, at nøgler og IT adgang var inddraget. For så vidt angår perioden efter den 20/9-2008 meddelte formand ville kunne fritstilles, når der er aflagt rapportering frem til 20/9-2008. oplyste, at Fi- nanstilsynet var ansøgt om dispensation til at nuværende medarbejdere i in- tern revision; sammen med ekstern revision; udfører rapporteringen efter 20/9-2008, indtil der er fundet en afløser for oplyste, at han er forpligtiget til at færdiggøre rapporterin- gen for perioden 1/7 2008 til og med 20/9 2008 uanset evt. fritstilling fra den 20/9 2008. oplyste, at denne havde modtaget udkast til intern revisions- rapport fra de nuværende medarbejdere i intern revision for perioden. Besty- relsen besluttede, at gives adgang til sit kontor; IT og hvad ellers måtte ønske for at udføre revisionsrapportering for perioden 1/7 2008 til og med 20/9 2008. 4d 2_Salg af Mirkcomhed 23 1/S oplyste, at der var indkommet flere henvendelser fra inte- resserede købere, men de fleste troede, at der i var ejen- domme på balancen. Interesserede i havde også vist sig, men her er der ikke de aktiviteter; køberne forventede. oplyste; at det bliver svært at finde en køber, der vil have både KIS delen, skibs-delen selskaberne lukkes hurti - gere end ventet; 0g ved udgangen af 2009 kan det risikeres; at der ikke er mere aktivitet, 0g er derfor meget svær at sælge. Det er i den forbin- delse en udfordring, at holde på de nøglemedarbejdere, der kan gøre færdig. 0g oplyste, at de hver især arbejdede for en mulighed for et management buy out af hver deres forretningsområder. For så vidt angår om at indgå kompagniskab 0g købe Bestyrelsen; på nær der ikke deltog 1 behandlingen af sagen; bad 0g hver især at arbejde vi- dere med et oplæg til et management buy out. Ad 3- Status-bankens aktuelle situation indsat som kom- mitteret medlem af bestyrelsen i banken. i tors- dags afholdt møde i København med og Fondens følge- gruppe v/ med henblik på at drøfte forberedelsen af et salg af banken. Der skal laves et prospekt; og det bliver muligvis en opgave som beslut - ter, hvem der skal vælges til at udføre. Salget af vil blive fulgt af fondens kreditorfølgegruppe v/ for så vidt angår udarbejdelsen af garantikatalog. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. oplyste; at der havde været en drøftelse med Denne er in- teresseret i men spørgsmålet er om denne har kapacitet til at løfte opgaven. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. medfører en misligholdelse af syndikerede lån, som dermed risikerer ophævelse. Det drejer sig om ca. 1. mia. kr. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. er tæt på kan vi risikere, at Finanstilsynet ikke giver tilstrækkelig frist til at gen- nemføre salget; inden banklicensen inddrages; såfremt solvensen inden et salg kommer under lovkravene. opfordrede til, at der ikke arbejdes videre med muligheden for at bliver nyt bestyrelsesmedlem henset til, at det kan blive for en me- get kort periode; at denne skal indtræde. Bestyrelsen var enig 0g meddeler dette. redegjorde for bankens økonomiske forpligtigelser i henhold til kontrakt. Ad 4- evt Der fremkom intet under dette punkt. 99 har ved sin underskrift på referatet tilføjet følgende håndskrevne note: "Ad. pkt. 2 0g undertegnede var interesserede i at købe et af forretningsområderne i Bestyrelsesmøde den 27. oktober 2008 Den 27. oktober 2008 blev der afholdt et ordinært bestyrelsesmøde. Under overskriften "Mødedeltagere" er anført "Bestyrelsen; under pkt. 1, 0g Der er ikke nævnt nogen under overskriften "Fraværende? , men mø- dereferatet er ikke underskrevet af I referatet af mødet anføres det blandt andet (bind 1, 6940 ff.): "Dagsorden for mødet så således ud: 1. Foreliggende lånebegæringer Fne 2 herunder: Risikoovervågning: Engagementer tæt på 25% grænsen. 2 Overtræksliste 3. Nyt fra intern revision Jidne Intern revisions protokol fra 1/7-20/9-2008. 4. MiFID rapport vl 5. Protokol fra seneste møder. 6. Nyt fra formanden. 7. Kvartalsregnskab, herunder let regnskabsgennemgang Perse: 21 8. Likviditetsrapport vI. 9. Status for aktiviteter. 10. Fondsbørsmeddelelse. Il. Nyt fra direktionen 12. Evt. Ad. 1-Foreliggende lånebegæringer Midna overvågning 0g Engagementer tæt på 259logrænsen gennemgik lånebevillinger for september 0g oktober måned i bevillingsintervallet 6565-6636. (Bilag nr. 216) Bestyrelsen godkendte låneindstillingerne; og protokol blev herefter under - skrevet. Risikoovervågning gennemgik bilag med sager under risi- koovervågning for oktober 2008. (Bilag nr. 220). Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning ~Engagementer tæt på 25%/0 grænsen gennemgik bilag med engagementer tæt på 259 grænsen for oktober 2008. (Bilag nr. 221) Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning Ad 2 Overtræksliste fremlagde overtrækslisten. Listen var usædvanlig lang p.g.a. at denne ikke er renset fra allerede bevilgede overtræk. Det aftaltes, at listen fremlægges i renset form til næste ordinære bestyrelsesmøde. (Bilag nr. 222). Ad 3 Nyt fra intern revision v Midna A 1 visions Protokol fra 1/- 20/9 2008. gennemgik intern revisions rapport nr. 249 med bilag 1-3 (Bilag nr. 223-226) for perioden 1/7 til 20/9 2008. På side 16 bemærkedes, at der i afsnit 2 punkt 2.5 skal stå "1-5" og ikke "1-6" Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning: fik tilladelse til at kommentere mundtligt på forhold som er blevet bekendt med som vedrører tiden efter 20/9 2008. I den forbindelse gjorde opmærksom på følgende: Bestyrelsen meddelte at der vil blive taget stilling til den- nes fritstilling, når der kommer svar fra Finanstilsynet; idet der er bedt om dispensation til at fortsætte driften uden en intern revisionschef indtil en af - løser er fundet. Ad 6 Nyt fra formanden: desværre udtrådte af bestyrelsen pr. 26. ok- tober då. p.g.9. alvorlig sygdom Ad Z Kvartalsregnskab herunder et regnskabsgennemgang vL gennemgik regnskabsrapport for koncernen per 30/9-08. (Bilag nr. 228). Bankens nettoresultat er på minus 235 mio. kr. 0g på kon- cernbasis minus 85 mio. kr. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad 8-Likviditetsrapport v gennemgik kvartalsrapportering for 3. kvartal på likviditetsområdet. (Bi- lag nr. 229)- Solvensen per 30/9 udgjorde for banken 12,29 og for koncernen 9,29 . Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad9 Status for aktiviteter: gennemgik aktivitetskort. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. For så vidt angår salgsprocessen oplyste at denne var blevet ringet op af repræsentant for t;, der foreslog, at bistår med udarbej - delse af salgsprospekt. udtrykte det samme og bestyrel- sen besluttede at tilslutte sig, at anmodes om bistand. For så vidt angår indgåelse af fratrædelsesaftaler med bestemte bestyrelsen; at en aftale ikke skulle indeholde løn efter 1. december. For så vidt angår at formodentlig vil acceptere en fornuftig forhandlingsløsning; men fastholdt, at kontrakten som den er i dag ikke kan accepteres . Ad 10 Fondsbørsmeddelelse Udkast til fondsbørsmeddelelser blev godkendt af bestyrelsen. (Bilag nr. 231-232). Ad Il - Nyt fra direktionen orienterede om den fortsatte interesse for et management buy out af Bestyrelsen godkendte, at forhandler videre med de interesserede. deltog ikke i behandlin - gen af denne sag. oplyste, at han også vil indhente tilbud fra uafhængige 3.parter. Det blev aftalt; at forhandler med vedr. bankens ud- træden af orienterede om renteforhøjelser. Bestyrelsen besluttede, at der ikke skulle indtræde nye repræsentanter for bestyrelse. Ad 12-evt Bestyrelsen godkendte, at tiltræder bestyrelsen som kommitteret medlem på opfordring af 99 Ved fondsbørsmeddelelse af 27. oktober 2008 oplyste banken følgende (bind C, 6679 f): "Periodemeddelelse pr. 30. september 2008 drift er påvirket væsentligt af dels de forringede konjunkturer, dels den generelle finansielle krise; som prægede ikke mindst månederne september og oktober. Banken modtog den 21. september likviditetsstøtte fra Nationalbanken samt en række pengeinstitutter, der gjorde banken i stand til at fortsætte driften. I den forbindelse aftalte bestyrelsen; at man ville arbejde for et frasalg af datterselskaber med henblik på fusion eller salg af banken. Periodemeddelelsens hovedpunkter: Basisindtjening på 197 mio. kr. før skat i årets første tre kvartaler. Resultat på -75 mio. kr. efter skat som følge af nedskrivninger i 3, kvartal. Koncernens solvens er opgjort til 9,2 % pr: 30. september 2008. På bankniveau udgør solvensen 12,3 % Forventning om resultat før skat fastholdes i niveauet -10 mio. kr. for 2008 som helhed. Frasalg af datterselskaber og aktiviteter er igangsat; og banken forberedes til fusion eller salg. Bankens drift Basisindtjeningen pr. 30. september udgør 197 mio. kr. før nedskrivninger; men grundet store nedskrivninger på udlån samt kursreguleringer på værdi - papirer på samlet op mod 280 mio. kr. realiserer banken et resultat på -75 mio. kr. efter skat. Udlånene er reduceret i 3.kvartal 2008 med ca. 69- Uroen omkring banken i perioden efter den 22. september har betydet en re- duktion af indlånene. Vedtagelsen af den finansielle hjælpepakke har dog betydet, at banken igen modtager indskud fra kunderne. Kreditstyring Banken er i gang med en ny, grundig gennemgang af samtlige større kunde - engagementer med henblik på at vurdere bankens risici primært inden for udlån relateret til ejendomssektoren. Arbejdet er igangsat ved udgangen af 3.kvartal 2008 0g vil fortsætte i 4.kvartal. Fordringsaktiviteter har i 3.kvartal fortsat den gunstige udvikling, selskabet har oplevet i 2008. Resultatet før skat er således mere end 209 over det op- rindeligt forventede. Aktiviteter i andre datterselskaber Iden aktuelle finanskrise er det ikke lykkedes at udbyde og gennemføre de forventede ejendomsprojekter Ligeledes er aktiviteten på anpartsmarkedet bremset op som følge af krisen. Egenkapital Egenkapitalen pr. 30. september 2008 udgør 903 mio. kr. mod ca. 1,1 mia. kr. pr. 1.januar 2008. Kapitalen er ud over resultatet i årets første 9 måneder negativt påvirket af køb af egne aktier med i alt 184 mio. kr. Koncernens solvens er pr; 30. september 2008 opgjort til 9,29, mens den for bankens vedkommende udgør 12,39. Optionsordninger De indførte incitamentsprogrammer for direktionen i 2005 samt koncernle - dergruppen i 2006 0g 2007 har med den aktuelle aktiekurs ingen værdi. Forventninger Bankens ledelse fastholder forventningerne om et resultat før skat i niveauet -10 mio. kr. Forventningerne er forbundet med betydelig usikkerhed; idet resultatet baserer sig på et eller flere salg af datterselskaber samt risikoen for yderligere nedskrivninger, jf. afsnittet vedr. kreditstyring. Arbejdsplanen Som omtalt i fondsbørsmeddelelsen af 2. oktober 2008 er der igangsat ini - tiativer til styrkelse af bankens økonomiske forhold ved frasalg. Der vil bli- ve arbejdet på at finde en mulig fusionspartner eller køber. Revisionsmæssig status Der er ikke foretaget revision eller review af periodemeddelelsen= Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 10. november 2008 Den 10.november 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde om bankens aktuelle situation med deltagelse af bestyrelsen samt 0g Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6946 f.): "Ad 1-Bankens aktuelle situation: 0g om fratrædelse i dag; ifre- dags. Der var ikke indgået en aftale, men som havde deltaget i mødet, havde afgivet en indikation til om et evt. forlig, gående ud på tre års løn. oplyste; at det var i overensstemmelse med de signaler; der var sendt under samtaler med fra. oplyste, at der samme eftermiddag skal afholdes møde i hvor deltager. oplyste, at der i torsdags var afholdt møde i hvor, 0g deltog. meddelte i den forbindelse at det på mødet havde været drøftet at det kunne være svært at sælge banken på grund af de forventede ophævelser af seniorlånene, som følge af salget af meddelte, at efter hans opfattelse var de bedste til at løfte salget af banken; idet sagen må formodes at være for lille; for en stor spiller som Såfremt forestår et evt. salg, oplyste at han for - ventede en større indflydelse på hvem sammenlægges med. Bestyrelsen drøftede salgsmulighederne; og det blev konkluderet; at der skal sættes fokus på snarest at få defineret en mulig partner til overtagelse af banken. anbefalede bestyrelsen så tidligt som muligt; at få tileg- net den nødvendige viden om hensættelsesbehovet, så bestyrelsen kan agere hurtigt når prisniveauet for kendes. oplyste, at der er modtaget brev af 6. november d.å. fra vil ikke foretage sig yderligere i relation til det passerede, og de meddelelser der i den sammenhæng er sendt. er indkaldt til en samtale med henblik på at engagere denne i bankes nuværen - de kreditarbejde. og centeradmi - nistrationsdelen fra Endvidere oplyste 0g stadig er interesseret i at overtage administrationen af KS 'er 0g AS' er i det nuværende Endelig oplyste at er interesseret i at købe både administra- tions- 0g anpartsaktiviteterne. var ikke tilstede under bestyrelsesmødet ved gennemgang af nærværende punkt. inklude - rende såvel organisationen som anpartsporteføljen: Der var således tre dan - skere som havde udvist interesse, såvel som også flere tyskere. har en forventning om, at kan afhændes inden jul. og oply- ste, at præsentationer er gennemført for de interesserede købere og at salgs - processen forløber som planlagt. 99 RAPPORTEN AF 1l. NOVEMBER 2008 Til brug for vurderingen af bankens situation foretog tidligere kreditmedarbejder i bistået af medarbejdere fra andre banker efter aftale med Nationalbanken og en række store banker en gennemgang af bankens låne- og engagementsportefølje. Arbejdet hermed blev påbegyndt den 29. oktober 2008, og resultatet af gennemgangen fremgår af "Statusrapport Engagementsgennemgang 11. november 2008" (kaldet rapporten") . I rapporten heddet det (bind 3, 23 ff.): "1. Baggrund Efter aftale med Nationalbanken 0g en række store banker, som har stillet kreditfaciliteter til rådighed for med at foretage en gennemgang 0g vurdering af bankens låne- 0g en- gagementsportefølje. 2. Gennemgangens forløb Arbejdet blev påbegyndt onsdag, den 29. oktober 2008, efter der under be - søg i banken den 23.og 24. oktober 2008 sammen med blev aftalt med bankens kreditafdeling; hvilke engagementer, som skulle gennemgås først samt hvilket materiale der skulle være tilgængelig for gennemgangen. Gennemgangen er foretaget sammen med følgende personer udlåntlanvist af de långivende banker: Aalborg, fra torsdag den 30.10.2008, Aalborg, fra mandag den 3.11.2008, fra tirsdag, den 4.11.2008, Aalborg, fra tirsdag, den 4.11.2008 3. Omfang Gennemgangen fokuserer på følgende aktivposter i regnskabet (tal pr. 30.9.2008): Imio. kr. Udlån opgjort til dagsværdi Udlån opgjort til amortiseret kostpris 6.273 Udlån opgjort til dagsværdi består af egenbeholdning af pantebreve kr. 305 mio , pantebreve i 50 % ejede datterselskaber 212 mio. samt debitorbehold- ning i kr. 1.104 mio. Endvidere indgår en gennemgang af bankens garantiportefølje på kr. 2.530 mio- 4. Status pr. 11. november 2008 4.1. Engagementer Efter aftale med kreditafdelingen har vi startet med at gennemgå bankens største engagementer. Udgangspunktet er lister udarbejdet i forbindelse med Finanstilsynets forestående gennemgang i december måned 0g omfatter en- gagementer over kr. 50 mio. 4 udvalgte engagementer. Pt. er gennemgået 43 engagementer. Disse engagementer fremgår af ved- lagte bilag. Disse engagementer har et samlet maksimum på ca. kr. 3,1 mia. med en samlet saldo på kr. 2,8 mia. Der er således tale om ca. 40 % af bankens en- gagementsportefølje. Fs.V. angår en del af engagementerne er vurderingen færdig (F), medens der fs.v. angår andre engagementer er foretaget vurderinger på ufuldstændige oplysninger (UO) eller hvor der direkte har manglet oplysninger (MO). Ide engagementer hvor vi vurderer, at der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse (O.IV.) har vi vurderet det nødvendige behov for ned- skrivninger. Af bilaget ses, at det er vores vurdering, at der, på de gennemgåede enga- gementer; er et behov for yderligere nedskrivninger på mellem kr. 400 mio. og kr. 493 mio. F.s.v. angår de engagementer, hvor der ikke umiddelbart har kunnet konsta - teres O.IV. men hvor engagementet; efter vor vurdering ikke vil kunne af- vikles uden tab for banken; har vi angivet hvor stort et beløb, der bør afsæt- tes til yderligere solvensbehov på dette engagement. Af bilaget ses, at vi vurderer, at der er behov for at afsætte kapital på mel- lem kr. 401 mio. og kr. 716 mio. til at afdække kreditrisikoen på de nævnte engagementer. 4.2. Egenbeholdning af pantebreve Bankens beholdning af pantebreve på kr. 305 mio. er i oktober øget til ca. kr. 345 mio Der er tale om pantebreve i såvel ejerboliger som i erhvervsejendomme. Der er restancer på en stor del af pantebrevene. pantebrevsafdelingen vurderer, at der er en tabsrisiko på porteføljen på ca. kr. 55 mio. Hertil kommer risikoen på pantebreve i ejen- domme tilhørende ulkonkurs på anslået kr. 20 mio. Aktuelt vurderes risikoen på pantebrevsbeholdningen således at udgøre kr. 65-100 mio. Der p.t. ikke foretaget en vurdering af risikoen på pantebrevsbeholdningerne 1 Når henses til at 0g at selskabets pantebreve i øvrigt er erhvervet via samme kanaler som bankens egne pantebreve vurderes at der er en endnu ikke identificeret risi- ko på selskabets beholdning. 4.3. Garantier Ud over garantier udstedt på foranledning af og mod regaranti fra kunder er en del garantier udstedt af banken uden garantirekvirent og regarantier. Hovedparten af disse garantier vedrører pantebreve. En række garantier ved- rører enkeltpantebreve der i de fleste tilfælde har løbet i en del år, hvorfor risikoen vurderes at være begrænset. 4 garantier vedrører pantebreve solgt i december 2007 og februar 2008 jf. nedenfor: IlOOO kr. <table> \|:--------------------------\|:-------\|:--------------\|:--------------\|:------------------\|:-----------------\|:--------------------------\| \| Dato \| Sælger \| Nom Restgæld \| Afregning \| TabsGaranti \| GarantiIndehaver \| Pantebrevstype \| \| 28-122008 [rettelig 2007] \| \| 282.810 \| 286.597 \| 45.000 25.000 \| \| Blander privat 0g erhverv \| \| 19-02 2008 \| fonden \| 41.470 30.709 \| 42.274 31.319 \| 40.000 20.000 \| \| Erhvervs. Pb Erhvervs Pb \| \| 19-02 2008 \| \| 95.051 73.838 \| 97.252 75.339 \| Samme som ovenfor \| \| Private pb. Erhvervs pb. \| \| 31.10. 2008 \| Total \| 523.879 \| 532.781 \| 130.000 \| \| \| </table> Siden salget er pantebreve for ca. kr. 170 mio. returneret som følge af re- stancer 0g et tilgået de depoter hvorfra de oprindeligt blev solgt. Banken har netop modtaget anmodning om, at honorere pantebreve for yderligere kr. 93 mio. som er i restance. Formuleringen af garantierne er ganske usædvanlig, idet der på den ene side tales om en tabsgaranti med ovenfor anførte maksimum. På den anden side kan garantiindehaver returnere pantebreve når disse er i restance. Der er endvidere fremkommet et brev fra bankens direktion; der er udformet som en "kvalitetsgaranti Forelagt problemstillingen har jeg rådet banken til at søge ekstern advokat- hjælp til fortolkning af garantierne. En vurdering herfra afventes . Det forekommer imidlertid klart, at garantierne er behæftet med betydelig risiko. NB: Der foreligger ikke sædvanlig garantirekvisition 0g regaranti fra og fraatefonden. Der er ikke indhentet regaranti fra for garantien for 5. Mine kommentarer Bankens store engagementer består primært af finansiering af investerings - ejendomme samt af pantebreve. Blandt bankens kunder findes en række af de spekulanter, som har været nævnt i dagspressen; 0g en del af disse er allerede gået konkurs . Både når der er tale om ejendomsfinansiering og finansiering af pantebreve har bankens praksis været meget vidtgående. Der har gennemgående været tale om 100 % finansiering 0g ved pantebrevs- finansiering har der sjældent været aftalt overdækning, stop-loss eller lig - nende_ Denne praksis vil uvægerligt medføre massive tab på denne type sub-prime finansiering i et marked med faldende ejendomspriser 0g stigende renter. 6. Konklusion Gennemgangen har til nu; efter vor vurdering, resulteret i: Yderligere behov for nedskrivninger Behov for nedskrivninger af egne pantebreve kr. 65-100 mio. Yderligere solvensbehov Risiko på garanti på solgte pantebreve De nedre beløb i intervallerne er efter min opfattelse ganske sikre, 0g de re- elle behov vurderer jeg vil ligge mellem de to tal, når vores vurdering er til- endebragt. Efter skimning af bankens kundeliste vurderer jeg at beløbene vil stige yder - ligere. 99 DET VIDERE FORLØB FREM TIL 1. DECEMBER 2008 Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 12. november 2008 Den 12.november 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af direktion og bestyrelse samt referent re- visor kreditmedar - bejder Under mødet redegjorde for den foretagne gennemgang af bankens engagementer. I forbindel - se med mødet anmodede bestyrelsen ekstern revision om at gennemgå en række engage - menter, jf. den nedenfor citerede "Statusrapport engagementsgennemgang af 12. novem- ber 2008 fra I tilknytning til mødet blev Finanstilsynet telefonisk orienteret om, at "solvensen befandt sig under lovens krav hertil? . Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6948 ff.): "Ad. 1. Status kreditgennemgang: indledte med at oplyse, at hensættelserne til tab 0g sol- vens har vist sig væsentlig større end ventet. meddelte bestyrelsen; at bestyrelsen skal tage stilling til om banken opfylder lovkravene. præsenterede sig selv og den opgave han og de eksterne kreditfolk har været beskæftiget med i forhold til at få overblik over hensættelser på bankens erhvervsengagementer. oplyste, at gennemgangen er sket; så denne kan forsvares i forbindelse med Finanstilsynets besøg i december. omdelte notat, udarbejdet på baggrund af gennemgang af de 43 største engagementer udgørende ca. 409 af bankens engage- mentsporteføljer. Notatet viser yderligere behov for nedskrivninger på 400-493 mio. kr. samt yderligere kapitalbehov på mellem 401 0g 716 mio. kr. til afdækning af kreditbehov . oplyste, at interne koncernengagementer ikke er medtaget og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at fonden alene tegner sig for et engagement med et blancoelement på ca. 186 mio. kr. gennemgik de væsentligste af engagementerne omtalt i notatet. gjorde opmærksom på, at notatet alene indeholder hensæt- telser i henhold til de engagementer, der var gennemgået indtil i mandags, 0g at der således kan være yderligere hensættelser fundet i går, som ikke er omfattet af notatet. Han gjorde i den forbindelse endvidere opmærksom på, at kreditarbejdet endnu ikke var færdig- gjort 0g der således endnu ikke er set på engagementer fra 50 mio. kr. 0g derunder. tilføjede; at konklusionerne er baseret på den nuværen- de situation, hvor der ikke findes likviditet i markedet. gjorde bestyrelsen opmærksom på, at der efter hans me- ning nok var en større downside risiko end en upside chance i for- hold til den yderligere udvikling i samfundsøkonomien; der ventes i den kommende tid. konkluderede, at selv et "best case' " salg af gør det svært at se, at banken kan opfylde solvenskrave - ne meddelte, at der endvidere må ventes yderligere hen - sættelser på mindre sager og navnlig i den forbindelse engagementet med hvor der ligger en potentiel risiko på 18-20 mio. kr. undersøge; om den tidligere le - delse har overtrådt 870 instruksen. opfordrede den øvrige bestyrelse til at beslutte, at der skal rettes henvendelse til Finanstilsynet og gives meddelelse om, at banken ikke kan overholde lovens solvenskrav _ orienterede om salgsprocessen vedrørende må ventes at få på bankens seniorlån. Et salg af vil medføre misligholdelse af nogle af seni- orlånene, hvorefter andre seniorlån som følge af cross default vil medføre, at seniorlånene vil blive krævet indfriet; og banken vil få likviditetsproblemer; der således under alle omstændigheder vil føre banken over i det nye regi under. orienterede om bestyrelsens forpligtelser i forbindel - se med de oplysninger, der nu er kommet frem om væsentlige yder - ligere hensættelser 0g den manglende opfyldelse af solvenskravet. opfordrede bestyrelsen til at lægge navn til rappor - ten; såfremt man var enig i denne og gøre tallene til sine egne over- for aktionærerne. anbefalede; at 870 vurderingen af den tidligere ledel- ses dispositioner særlig rettes mod pantebrevshandlerne gennemført med og de i den forbindelse givne garantier i december 2007 og februar 2008. gennemgik kort de relevante bestemmelser I Lov om Finansiel Virksomhed og Lov om Finansiel Stabilitet; som vedrører den situation; som banken befinder sig i oplyste; at der vil skulle afgives 875 redegørelse. anbefalede, at bestyrelsen straks anmoder eks - tern revision om at verificere de af vurderede hensættelser for dermed at have et begrundet grundlag for at rette en eventuel henvendelse til Finanstilsynet om manglende opfyldelse af lovens solvenskrav. Bestyrelsen besluttede, at ekstern revision straks skal iværksætte en gennemgang af de 4-6 største engagementer med henblik på senere i dag at kunne rette henvendelse til Finanstilsynet, såfremt det allerede derved kan dokumenteres, at banken ikke opfylder lovens solvens - krav . Bestyrelsesmødet suspenderet indtil kl. 17.00 Fortsættelse af bestyrelsesmøde kl. 17.00 meddelte bestyrelsen, at der netop var gennemført en telefonsamtale med Finanstilsynet v/ hvor banken havde oplyst, at solvensen befandt sig under lovens krav hertil. Finanstilsynet anmodede i telefonsamtalen om en 875 redegørelse, en redegørelse vedrørende bankens likviditetsmæssige situation samt en redegørelse vedrørende effekten af salget af på seniorlånene. oplyste endvidere, at der har været telefonisk kontakt med og at ikke ville yde hjælp, men at bankens situation skulle håndteres i regi af det nyligt oprettede i henhold til Lov om finansiel Stabilitet. Bestyrelsen besluttede at forberede en fondsbørsmeddelelse til i morgen tidlig samt en 875 redegørelse. Bestyrelsesmødet suspenderet indtil kl. 19.00 Fortsættelse af bestyrelsesmøde kl. 19.00 oplyste; at der netop var gennemført en telefonsam- tale med formanden for Itelefonsamtalen blev det aftalt; at der i begyndelsen af næste uge skulle afholdes et møde med banken og oplyste, at i telefonen havde erklæret sig enig i, at det var fornuftigt at sende en fondsbørsmeddelelse den følgende morgen. Bestyrelsen godkendte udkast til fondsbørsmeddelelse samt 875 meddelelse. (Bilag 233 vedlagt) Mødet sluttede kl. 22.30 I "Statusrapport engagementsgennemgang' af 12. november 2008 fra der er udar- bejdet af statsautoriseret revisor anføres det (bind 2, 1621): "Statusrapport engagementsgennemgang Efter aftale med bankens bestyrelse har vi dags dato foretaget en gennem- gang af de i bilag til Statusrapport af 11. november 2008 anførte engage - menter. Ibilaget til Statusrapporten er det samlede vurderede yderligere nedskriv- ningsbehov opgjort til et beløb i niveauet 400 til 493 mio. kr. samt herud- over samlet kreditrisici til mulig indregning i solvensbehovsopgørelsen i ni- veauet 401 til 716 mio. kr. Statusrapporten er udarbejdet af bankens kreditafdeling med bistand fra ind- lånte personer med krediterfaring. Statusrapporten er udarbejdet af Vort arbejde har bestået i gennemgang af de engagementer, hvor der i bila- get er anført et nedskrivningsbehov kreditreservationsbehov, 0g er udført på grundlag af foreviste engagementsskemaer med tilhørende kommentarer 0g underbilag i form af sikkerhedsregistreringer, regnskabstal mv. Vi kan med følgende forbehold overordnet set tilslutte os ovennævnte sam- lede kreditrisici på de i bilaget medtagne engagementer: Gennemgangen er alene baseret på fremlagt materiale; 0g vi ikke kan udtale os om fuldstændigheden heraf. Der er for så vidt angår visse engagementer mangler i datagrund- laget til vurdering af engagementer, jf. anførte bemærkning herom 1 bilaget til Statusrapporten. Der foreligger ikke nedskrivningstest med tilbagediskontering af muligelsandsynliggjorte fremtidige betalingsstrømme; hvilket kan betyde en unøjagtighed i opgørelse af nedskrivninger på de enkel- te engagementer. Den foretagne gennemgang af de medtagne engagementer har ikke haft ka- rakter af revision af udlånsområdet. En sådan revision vil kunne afdække et afvigende nedskrivningsbehov . På det foreliggende grundlag må vi dog formode, at banken ikke opfylder det lovmæssige kapitalkrav efter Lov om finansiel virksomhed $ 124. Bankens redegørelse til Finanstilsynet af 13. november 2008 m.v. Den 13. november 2008 sendte en redegørelse med bilag til Finanstilsynet om, at banken ikke overholdt solvenskravet. Ire - degørelsen anføres det (bind 1, 5141 ff. og bind 1, 5379 ff:): "Redegørelse til Finanstilsynet jf. Lov om Finansiel Virksomhed $ 75- 1 Indledning. Denne redegørelse er udarbejdet med henblik på at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der formodes at være af afgørende betydning for den fortsatte drift af Bestyrelsen har under et ekstraordinært bestyrelsesmøde afholdt den 12. no- vember 2008 modtaget en statusrapport, som vedrører en gennemgang af de 40 største engagementer i (bilag I) Gennemgangen har ifølge rapporten vist; at der er behov for at foretage yderligere nedskrivninger mellem 400 mio. DKK og 493 mio. DKK. Rapporten har endvidere anbefalet; at der afsættes kapital på mellem 401 mio. DKK 0g 716 mio. DKK. til afdækning af kreditrisikoen på de nævnte engagementer. Der foreligger ifølge rapporten desuden en kreditrisiko på en pantebrevsbe - holdning; der er skønnet til mellem 65 mio. DKK og 100 mio. DKK Bestyrelsen har på baggrund af redegørelsen under dagens bestyrelsesmøde besluttet, at lade bankens revision gennemgå listen med henblik på at afgive en udtalelse om nedskrivningsbehovet 0g et yderligere solvensbehov på de nævnte engagementer. Bestyrelsen har endvidere anmodet om, at den resterende gennemgang af mindre engagementer færdiggøres med henblik på at få en samlet overblik. Bestyrelsen henviser til den af revisionen foreløbigt udarbejdede redegørel - se (bilag 2). På baggrund af statusrapporten 0g den udarbejdede redegørelse hertil, har bestyrelsen konkluderet, at banken ikke længere opfylder kapitalkravet i Lov om Finansiel Virksomhed 8 124. 2. Salgsbestræbelserne vedrørende Banken iværksatte kort efter indgåelse af aftalen med Nationalbanken mfl. en salgsproces vedrørende sit datterselskab Denne proces kører planmæssigt. Der er på nuværende tidspunkt 6 interes - serede købere. Ikke bindende indikative bud ventes at blive fremsendt man - dag den 17.november 2008. ATRIUM partnere, København; forestår salgs - opgaven. Tidsplanen forudsætter, at salget af datterselskabet afsluttes i år. Imidlertid er banken i det problem; at et salg af vil medføre, at størstedelen af alle seniorlåneaftalerne mellem banken og kre - ditgiverne forventes at forfalde førtidigt til indfrielse. Banken vedlægger en oversigt (bilag 3) over de seniorlåneaftaler; som ban- ken har indgået. Af oversigten fremgår de væsentligste lånebeløb og hoved- vilkårene for optagelsen af disse lån. Banken er med andre ord ikke i stand til at sælge sit væsentligste aktiv uden herved at udløse forfald af et massivt lånebeløb. Indtil videre fortsættes processen dog frem mod et salg af datterselskabet; men en færdiggørelse af salget må efter bestyrelsens opfattelse samordnes med drøftelserne med Den foreløbige forventning til prisen på er en købe - sum ("entreprisevalue' på ca. 1,1 mia. DKK Offentliggørelsen af, at banken har behov for foretagelse af yderligere ned- skrivninger kan dog få indflydelse på de tilbud, som ventes afgivet på sel- skabet. 3. "Ordinary course of business' Flertallet af seniorlåneaftalerne indeholder bestemmelser om forfald, da banken nu ikke længere anses for at drive sædvanlig bankvirksomhed. Bestyrelsen erkender, at denne henvendelse til Finanstilsynet 0g offentliggø - relsen heraf kan få seniorlångivere til ~ uanset statsgarantien at kræve sine lån tilbagebetalt, hvilket i værste fald kan betyde; at likviditetsudviklingen ikke længere følger den likviditetsplan; der blev lagt i september 2008. 4. Bankens nuværende likviditetsberedskab. Likviditetssituationen aktuelt er i niveau med det budget, der blev fremlagt i forbindelse med møderne medio september. Under forudsætning af, at seniorlångiverne ikke fordrer tilbagebetaling; som følge af den negative udvikling; er det bankens vurdering; at den statslige garanti for alle indlån 0g simple fordringer vil sikre; at der er tilstrækkelig likviditet til at håndtere de daglige forretninger. Banken har i sin fondsbørsmeddelelse af i dag henvist til sit medlemskab af garantiordningen med henblik på at imødegå en negativ likviditetsudvikling bedst muligt. 5. Overvejelser vedrørende frasalg af bankens aktiviteter. Bankens bestyrelse arbejder videre med at søge et frasalg af bankens aktivi- teter; herunder særligt bankens filial net. Et frasalg af disse aktiviteter vil ikke kunne ske uden at seniorlåneaftalerne bliver bragt til forfald. Bankens muligheder for at realisere sit filial net m.v. er her tilsvarende be- grænset af de indgåede senior låneaftaler. 6 Henvendelse til Bankens bestyrelse anerkender; at der vil opstå en situation; der er omfattet af Lov om Finansiel Virksomhed 8 246. Banken anerkender endvidere, at frasalg af aktiviteter ikke kan ske uden at senior lånene bringes til forfald Derfor har ledelsen i dag indledt en dialog med bestyrelsesformanden for Banken har overfor givet udtryk for, at en fortsat afvik- ling af bankens aktiver ikke kan finde sted uden at der indledes drøftelser om en aftale model med har straks berammet et møde med ledelsen for at drøfte den nuværende situation 0g få afklaring af, hvorledes salg af bankens aktiviteter mest hensigtsmæssigt kan finde sted. 7. Afgivelse af fondsbørsmeddelelse Banken har i dag fremsendt en fondsbørsmeddelelse til OMX med angivelse af den forværrede situation for banken og de ; tiltag; der er truffet i den for- bindelse. Kopi af fondsbørsmeddelelsen vedlægges til Finanstilsynets orientering: (bi- lag 4) 8 Fastsættelse af frist efter $ 225. Banken er opmærksom på bestemmelsen i 8 225 om fastsættelse af frist til opfyldelse af kapitalkravene. Under henvisning til, at der nu pågår drøftelser med fo- reslår banken; at Finanstilsynets fastsættelse af frist og det videre forløb ko- ordineres sammen med 9. Afsluttende bemærkninger. Bankens bestyrelse er som nævnt af den opfattelse, at kapitalkravet i lovens 8 124 ikke længere er opfyldt. Samtidigt er banken ikke i stand til at fortsætte sine planlagte salgsaktivite - ter uden at likviditeten vil blive stærkt påvirket heraf. Henvendelsen til Finanstilsynet tjener til at opfylde bankens oplysningsfor- pligtelse overfor Finanstilsynet. Idet omfang Finanstilsynet måtte ønske yderligere oplysninger til bedøm- melse af denne 8 75 meddelelse, står banken til rådighed. 99 Ved brev af 13.november 2008 til meddelte Finanstilsynet banken en frist til fredag den 21. november kl. 16.00 til at opfylde solvenskravet. Ved brev af 21. november 2008 for- længede Finanstilsynet fristen til at opfylde solvenskravet til den 28. november 2008 kl: 12.00. Ved afgørelsen lagde Finanstilsynet vægt på, at der foregik forhandlinger mellem banken 0g (bind 1, 5389 og bind 1, 5393). Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. november 2008 Den 21.november 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af direktion 0g bestyrelse samt blandt andre advokat Til brug for mødet havde Pen udarbejdet et notat af 21.november 2008 vedrø - rende bankens økonomiske situation. I notatet; der er udarbejdet af statsautoriseret revisor anføres det (bind 2, 1623 ff.): "Notat vedr. bankens økonomiske situation Ihenhold til aftalebrev af 18. november 2008 skal vi i det følgende redegøre for vores skøn over bankens egenkapital pr 21.november 2008. Nærværen - de er i henhold til aftale udarbejdet som et element i bestyrelsens beslut- ningsgrundlag omkring bankens situation. Nærværende notat er alene udarbejdet til brug for bestyrelsen 0g må ikke anvendes til andre formål uden vor forudgående skriftlige godkendelse her- af. Indberetning til Finanstilsynet I forbindelse med den seneste udvikling 0g den økonomiske situation i ban - ken; herunder den foretagne gennemgang af de største engagementer i ban- ken, har vi i skrivelse af 13.november 2008 orienteret Finanstilsynet om, at vi formoder, at banken ikke opfylder det lovbestemte kapitalkrav i 8 124i Lov om finansiel virksomhed. Indberetningen er foretaget i henhold til Lov om finansiel virksomhed 8 200. Vurdering af bankens egenkapital Iforbindelse med mødet den 17. november 2008 med ledelsen i blev det aftalt, at ledelsen i banken senest fredag den 21.novem - ber 2008 skal have foretaget en vurdering af, hvorvidt banken har tabt egen- kapitalen jf. Lov om Finansiel virksomhed $ 247. Til brug for denne vurdering er vi blevet anmodet at udarbejde et skøn over egenkapitalen på nuværende tidspunkt. Vurderingsgrundlag Som anført i vort aftalebrev, er det anvendte vurderingsgrundlag de gælden- de regnskabsregler i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen for pengeinsti- tutter (0g ikke den særlige opgørelsesmetode som skal anvendes jf. Lov om finansiel stabilitet 8 7). Vort arbejde har tage udgangspunkt i bankens indberetning til Finanstilsynet pr. 30. september 2008. Vor gennemgang har primært være rettet mod værdiansættelse af følgende hovedområder: Udlån og garantier. Værdipapirbeholdninger; herunder beholdning af egne pantebreve. Kapitalinteresser i dattervirksomheder 0g associerede virksomheder, her- under mellemværender med disse virksomheder. Andre garantier og kontraktmæssige forhold. Der er ikke foretaget revision eller review af efterfølgende skøn over ban- kens egenkapital og vi udtrykker ikke nogen grad af sikkerhed om det fore - tagne skøn. Såfremt der var foretaget revision eller review kunne resultatet være anderledes . Vi skal endvidere fremhæve, at skønnet er forbundet med væsentlig usik- kerhed, idet det som følge af den korte tidshorisont på opgaven ikke har væ - ret muligt i alle tilfælde at få et tilfredsstillende datagrundlag for vor vurde - ring; herunder det forhold, at der i forbindelse med vor vurdering ikke har været det sædvanlige personale i intern revision; kredit- 0g regnskabsafde- ling til stede, herunder at ledende personale inkl. bankens tidligere admini - strerende direktør er fratrådt. Vi har i efterfølgende omtale af de foretagne reguleringer nærmere redegjort for indholdet i de foretagne reguleringer samt usikkerheder herved. Estimatet over egenkapitalen pr. 21. november 2008 er opgjort med ud- gangspunkt i egenkapitalen pr. 30. september 2008. Reguleringerne afspej - ler bl.a. efterfølgende konstaterede forhold og værdiudvikling som følge af den generelle finanskrise i samfundet. Resultat af vurdering Som resultat af vor vurdering, kan følgende opstilling gives: Egenkapital ifølge indberetning til Finanstilsynet pr. 30. sep- tember 2018. Anslåede reguleringer hertil frem til 21.november 2018: 1. Individuelle nedskrivninger udlån 0g andre tilgodehavender . 2 Gruppevise nedskrivninger udlån 0g andre tilgodehavender. 3. Kursregulering tilknyttede virksomheder 4. Hensættelser på afgivne garantier mv. 5. Værdiregulering af og nedskrivning på udlån til dagsværdi 6. Korrektion til udskudt skatteaktiv 7 . Hensættelse til lønmodtagerforpligtelser 8. Kursregulering associerede virksomheder 9. Kursregulering af værdipapirer mv. 10. Resultat af primær drift i perioden 1. oktober 21. november 2008 Skøn over bankens egenkapital 21. november 2008. Som det fremgår af ovenstående opgørelse er det vor vurdering, at bankens egenkapital kan opgøres til et beløb i niveauet -1.200 miokr. Til de enkelte poster kan anføres følgende: Egenkapital pr. 30. september 2008 Der tages udgangspunkt i egenkapitalen i henhold til den foretagne indbe- retning pr. 30. september 2008 til Finanstilsynet. Egenkapitalen indeholder ikke efterstillet kapitalindskud. 1 Individuelle nedskrivninger udlån 0g andre tilgodehavender Vi har gennemgået en stikprøve af de af bankens kreditafdeling udarbejdede beskrivelser og nedskrivningsforslag vedr. udlånsengagementer. Vor gen- nemgang har omfattet følgende engagementer: Alle engagementer over 50 mio.kr. Stikprøve på engagementer mellem 25-50 mio. kr. Stikprøve på udvalgte engagementer i øvrigt. Vi har sammenholdt de enkelte engagementer med foreviste engagements - opgørelser; engagementsskemaer, kreditafdelingens kommentarer, 0g un- derbilag i form af sikkerhedsregistreringer, regnskabstal mv . Antallet af nedskrivninger 0g størrelsen heraf er tydeligt præget af, at der ef - ter 30. september 2008 er konstateret objektive indikatorer for værdiforrin - gelse på en række af bankens større engagementer. Forholdet vedrører spe - cielt engagementer vedr. ejendomme og finansiering. Værdien af de bagved- liggende sikkerheder er endvidere som følge af den seneste udvikling på ejendomsmarkedet reduceret væsentligt. Som bilag til nærværende notat er vedlagt den af kreditafdelingen udarbej dede oversigt over yderligere individuelle nedskrivninger opgjort til i alt 904 mio. kr. Bankens samlede individuelle nedskrivninger udgør herefter ca. 1,2 mia. kr. Oversigten er udarbejdet af bankens kreditafdeling med bistand af til lejlig - heden ansatte personer med krediterfaring. Oversigten er udarbejdet af Vi kan med følgende forbehold tilslutte os ovennævnte samlede individuelle nedskrivningsbehov på de i bilaget medtagne engagementer: Gennemgangen er alene baseret på fremlagt materiale; 0g vi kan følge - lig ikke udtale os om fuldstændigheden heraf. Der er for så vidt angår visse engagementer mangler i datagrundlaget 0g manglende oplysninger om debitors økonomiske forhold, herunder værdien af eventuelle stillede sikkerheder. Der foreligger ikke nedskrivningstest 0g der er ikke foretaget tilbage - diskontering af muligelsandsynliggjorte fremtidige betalingsstrømme, hvilket kan betyde en unøjagtighed i opgørelse af nedskrivninger på de enkelte engagementer. Gennemgangen af engagementerne viser at der i den seneste periode er indtruffet objektive indikationer for værdiforringelse på en stor andel af bankens største engagementer, at disse engagementer er kendetegnet ved at være koncentreret om ud- lån til finansiering af pantebreve 0g ejendomme, at den aktuelle situation på de finansielle markeder indebærer markan - te værdifald på de bagvedliggende værdier. Særligt omkring indtrufne objektive indikationer for værdiforringelse (OIV) pointeres, at det for flere engagementers vedkommende er forbundet med stor usikkerhed at fastslå, hvorvidt OIV er indtruffet; idet det kan være van- skeligt at afgøre om der er indtruffet "betydelige økonomiske vanskelighe - der? . Der er således risiko for; at der er statueret OIV på engagementer, hvor dette må vise sig ikke at være korrekt; ligesom der er risiko for; at der ikke er statueret OIV på engagementer hvor dette burde være sket. Kreditafdelin- gens 0g vores vurdering af eventuelt indtruffet OIV er foretaget ud fra de tilgængelige oplysninger og individuelle vurdering. På baggrund af gennemgangen konkluderes; at der er anslået et nedskriv - ningsbehov for udlån, hvor der er objektive indikatorer for værdiforringelse på yderligere 904 mio. kr. i forhold til det; der p.t. er registreret i banken. Det har ikke været muligt at foretage en mere nøjagtig vurdering af bankens udlån til datterselskaber mv. Det er vores opfattelse; at der er en ikke ubety- delig risiko knyttet til disse udlån. 2. Gruppevise nedskrivninger Banken anvender Lokale pengeinstitutters model for opgørelse af nedskriv- ningsbehovet på gruppevise nedskrivninger. Modellen er kendetegnet ved, at den ikke tager højde for de seneste tabserfaringer fra 2008. Vi har derfor vurderet, at modellen ikke umiddelbart er anvendelig. Grup - pevise nedskrivninger er følgelig erstattet med et kvalificeret skøn over ned- skrivningsbehovet på de gruppevise nedskrivninger; som tager højde for de seneste tabserfaringer. Ved udøvelse af dette skøn har vi henset til den foretagne gennemgang af bankens engagementer over 50 mio.kr. af mfl. som har vist et be- tydelige individuelt nedskrivningsbehov på bestemte brancher, som der føl - gelig er fokuseret på. Ved vurderingen har vi dog samtidig henset til at vor stikprøvevise gennem- gang af bankens øvrige engagementer viser; at disse engagementer ikke in- deholder samme tabsrisiko som de individuelt nedskrevne engagementer. Samlet set er det vort kvalificerede skøn; at de gruppevise nedskrivninger kan opgøres i størrelsesordenen 400 mio.kr Det har ikke været muligt for bankens regnskabs - og økonomiafdeling at fremskaffe valide data til de gruppevise nedskrivninger pga. den stramme tidsfrist. Beregningerne er derfor behæftet med betydelige usikkerheder. 3. Kapitalandele i tilknyttede selskaber Vi har foretaget en gennemgang af de tilknyttede selskaber på baggrund af modtagne oplysninger fra bankens økonomiansvarlige samt regnskabsdata 0g oplysninger fra de underliggende selskaber. Datterselskabet er sat til salg. Salget sker som led i et struktureret forløb, hvor der har været drøftelse med potentielle købere. Den strukturerede salgsproces forestås af Atrium Partnere. Det forhold indebærer, at datterselskabet skal måles efter reglerne for "akti- ver i midlertidig besiddelse" , hvilket i henhold til $ 57 i Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter mfl. indebærer, at målingen højst kan ske til nettorealisationspris. Interesserede købere har mandag d. 17. november 2008 afgivet indikative købstilbud. De højeste bud viser en pris i niveauet 750 mio. for virksomheden uden ren- tebærende gæld ("Entreprise value"). Beløbet ligger betydeligt under de tid- ligere forventninger. Vi har opgjort nettorealisationsprisen på baggrund af de indikative købstil - bud som Atrium Partnere har oplyst. På baggrund af de modtagne indikative købstilbud nedskrives kapitalande - lene i datterselskabet til 0 kr. Den bogførte værdi ud- gjorde pr. 30. september 2008 321 mio. kr:. Der er endvidere indregnet effekt af løbende driftsunderskud og tab på inve- steringsaktiver i perioden efter 30. september 2008 for så vidt angår datter - selskaber, der ikke er sat til salg på ca. 27 mio. kr. Beløbet omfatter primært nedskrivning af kommanditistandele i tyske ejen - domsselskaber . Nedskrivningen er udtryk for formodet værditab som følge af forøgelse af afkastkrav fra tyske ejendomsinvestorer. Der vurderes som følge af ovenstående; at være et samlet nedskrivningsbe - hov, der er opstået efter 30. september 2008 på 348 mio. kr. Nedskrivningsbehovet fremkommer især som følge af ændret vurdering af datterselskabet 4. Hensættelse på afgivne garantier mv Banken har i løbet af 2008 overfor afgivet tabsgarantier på i alt 130 mio. kr. i forbindelse med formidling af pantebre- ve_ Pantebrevsgarantierne omfatter pantebrevshandler på i alt 454 mio. kr. På nuværende tidspunkt er pantebreve for 168 mio. kr. returneret; mens yderli - gere 91 mio. kr. er anmeldt som misligholdte af garantimodtager. Risikoen på afgivne pantebrevsgarantier knytter sig til pantebreve; der er returneret til pantebrevssælger; men hvor banken som garantistiller bærer tabsrisikoen. Der foreligger ikke afgivne rega- rantier pantebreve der er anmeldt som misligholdte, men endnu ikke er retur- neret pantebreve, der hverken er returneret eller anmeldt som misligholdte, men som må forventes at blive anmeldt under garantien. Det er konstateret; at risikoen ved de afgivne pantebrevsgarantier er betyde - lige; men i øvrigt er vanskelig at vurdere. Vurderingen af garantiforpligtelsen vanskeliggøres i øvrigt af, at uanset den afgivne garanti benævnes "tabsgaranti' så er banken efter en modtaget juri - disk vurdering af garantiformuleringens indhold forpligtet til at tilbagekøbe pantebreve 0g herefter søge tab ud over det fastsatte maksimum godtgjort hos garantimodtager. Banken bærer en debitorrisiko på garantihaver, og ga- rantien er dermed reelt ikke maksimeret til de anførte 130 mio.kr. Samlet må foretages en hensættelse på skønsmæssigt 150 mio.kr., idet vi bemærker der er væsentlig usikkerhed om hensættelsens størrelse, der kan afvige væsentligt. De indregnede udskudte skatteaktiver skal derfor tilbageføres. 7 Hensættelse til lønmodtagerforpligtelser Vi er bekendt med, at ledende medarbejdere ikke længere er i virksomhe - den, og vi har i den forbindelse vurderet bankens forpligtelser til at honorere krav på løn, fratrædelsesgodtgørelse og pension i henhold til indgåede afta- ler uden dette modsvares af arbejdsydelser. Ovennævnte forpligtelser skal indregnes i selskabets balance. Beregningerne er foretaget på baggrund af ansættelseskontrakter, fratrædel - sesaftaler og i samarbejde med bankens økonomiafdeling. Opgørelser af pensionsforpligtelser er baseret på aktuarberegninger udarbejdet af bankens aktuarsamarbejdspartner. Hensættelsen er opgjort til i alt 49 mio. kr., hvoraf pensionshensættelsen vedr. opsagt direktør andrager 36 mio. kr. 8 Kapitalandele i associerede virksomheder Vi har foretaget en gennemgang af de associerede selskaber på baggrund af modtagne oplysninger fra bankens økonomiansvarlige samt regnskabsdata 0g oplysninger fra de underliggende selskaber. Der vurderes, at være et nedskrivningsbehov, der er opstået efter 30. sep- tember 2008 på 28 mio. kr. Tabet henføres til realiseret underskud i perioden efter 30. september 2008 samt nedskrivninger; der fremkommer ved revurdering af indregnet good - will. Det realiserede underskud består primært af tab på pantebreve 0g aktier i det associerede selskab 9. Kursregulering af værdipapirer (excl. udlån til dagsværdi) På baggrund af modtagne udskrifter fra SDCs FED-system; hvori der fore - tages løbende kursregulering af bankens værdipapirbeholdninger; er der op- gjort et samlet kurstab på 14 mio. kr. i perioden 1. oktober til 21. november 2008. 10. Resultat af primær drift L. oktober til dato Der er ved vurdering af resultatets størrelse henset til bogført driftsresultat for oktober måned 2008, der andrager et primært resultat før kursregulerin - ger, nedskrivninger og skatter på 0 kr. Regnskabsafdelingen har oplyst, at resultat for oktober måned ikke er gen- nemgået for periodiseringer mv. Endvidere har regnskabsafdelingen oplyst; at der kan estimeres et resultat for perioden 1. oktober 21. november 2008 i niveauet 0 til -5 mio. kr. Ledelseserklæring Bankens ledelse ved administrerende direktør har overfor os afgivet en regnskabserklæring til ovenstående opgørelse; og har herunder erklæret; at han er enig i indholdet af ovenstående mht. niveauet for opgø- relse af egenkapitalen. har dog anmodet om at måtte redegøre nærmere for enkelte kommentarer til opgørelsen. oplyser; at hans kommentarer samlet set ikke vil ændre niveauet for opgørelsen af ban- kens egenkapital pr. 21. november 2008. Konklusion Vores skøn over egenkapitalen og de dermed forbundne væsentlige usikker - heder er anført i nærværende notat. Under henvisning til bankens økonomiske situation; bankens personale- 0g organisationsmæssige forhold samt den meget korte tidsfrist; der er til en vurdering af et forhold af så væsentlig betydning for banken, skal vi gøre opmærksom på, at opgørelsen ikke alene kan danne grundlag for bestyrel- sens beslutning om, hvorvidt banken er omfattet af Lov om finansiel virk - somhed 8 247. Vi skal anbefale banken at søge juridisk bistand til vurdering heraf? Det anføres blandt andet i referatet af det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 21.novem- ber 2008 (bind 1, 6952 ff.): Ad 2 Gennemgang af revisionsprotokollat og notat udarbeidet af tilbrug for dagens møde Part redegjorde herefter for det arbejde; der var blevet igangsat efter det seneste ekstraordinære bestyrelsesmøde, hvor revisionen først havde gen- nemgået de største engagementer sammen med Iden uge, der var forløbet, havde revisionen gennemgået en række yderlige- re engagementer. På baggrund af revisionens gennemgang måtte det konstateres; at der var behov for yderligere nedskrivninger i forhold til 30. september 2008 på DKK 904 mio- Hertil kommer et behov for yderligere gruppevise nedskrivninger på DKK 400 mio. på låneengagementerne. Herefter redegjorde revisionen yderligere for de foretagne nedskrivninger på kapitalandele ejet af banken. Her påkalder sig særligt opmærksomhed, idet nedskrivningen her er på ca. DKK 300 mio , idet der alene er indkommet foreløbige indikative bud på sva- rende til en "entreprise value" på DKK 750 800 mio., hvilket svarer til den rentebærende gæld. Øvrige kapitalandele blev gennemgået; 0g nedskrivningerne blev kommen - teret. Herefter gennemgik revisionen opgørelse over de lønmodtagerforplig - telser, der ikke er bogført, men som opstår i forbindelse med overdragelse af virksomheden til en ny køber. Endelig gennemgik revisionen forskellige korrektioner til egenkapitalen; herunder hensættelser på garantier og lønmodtagerforpligtelser samt kursre - guleringer af værdipapirer. Konklusion: Resultatet af revisorernes undersøgelse er, at der er behov for en yderligere samlet nettoregulering på aktiver 0g passiver på i alt DKK 2.165 mio. i for- hold til egenkapitalopgørelsen af 30. september 2008. Det betyder, at egen- kapitalen er negativ med DKK 1.025 mio. pr. dags dato. Herudover nævnte revisionen;, at de var blevet orienteret om et forhold, som ikke indgik i rapporten. Det drejer sig om en garanti, som angiveligt skulle være udstedt af banken overfor fonden for pantebreve solgt af Værdien af de solgte pantebreve skulle angiveligt udgøre DKK 200 mio. havde efter det oplyste stillet en garanti på DKK 20 mio. overfor fonden; mens banken skulle have en regaranti på DKK 10 mio. for fondens eventu- elle tab på pantebrevene. for at få flere oplysninger om sagen; herunder om garantierne og de bagvedliggende aftaler. Revisionen henviste herefter til, at vurderingen i notatet er behæftet med en række usikkerheder; dels på grund af den tid, der har været til rådighed ved opgavens løsning, dels fordi datagrundlaget i nogle tilfælde har været usik - kert. Revisionen gjorde rede for, at de foretagne vurderinger var foretaget efter sædvanlig regnskabspraksis ikke efter vurderingsprincipperne i Lov om fi- nansiel stabilitet. Revisionen oplyste afsluttende; at deres vurderinger var blevet præsenteret for der er revisor, 0g som også havde arbejdet i banken siden tirsdag morgen. Der var ikke nogen uenighed mellem revisorerne om opgørelsen; dog kendte ikke til forholdet om tabsrisikoen på en garanti vedrørende pantebreve solgt til fonden; hvilket ville forværre billedet yderligere. oplyste; at han var uenig i enkelte af de foretagne nedskrivnin- ger 0g reduktionen af værdien af kapitalandele, herunder særligt værdien af ville gerne have mulighed for at udarbejde et notat herom til bestyrelsen, men bekræftede dog; at afvigelserne ikke vil kun- ne reducere tabene nævneværdigt. Mødet afsluttedes med underskrift på protokollatet og det udarbejdede notat. Herefter forlod revisionen bestyrelsesmødet. Ad 3 Bestyrelsens beslutning i relation til spørgsmålet om hvorvidt sel skabets_egenkapital må anses for tabt: Bestyrelsen drøftede herefter udviklingen i banken siden det senest afholdte bestyrelsesmøde. redegjorde for, at bestyrelsen efter Lov om finansiel stabili - tet har muligheden for at begære en vurdering foretaget af bankens eksterne revision med rekurs til FSR, hvis bestyrelsen ikke er enig i den købesum; der ville blive resultatet af de foretagne nettonedskrivninger på aktiver og passiver. Købesummen i den betingede aftale med vil uanset underbalancen være DKK 0. redegjorde for, at han havde forsøgt at lave en "tilbageløbsbestemmel- se hvis der måtte vise sig et overskud ved realisation af bankens aktivite - ter. ville dog ikke acceptere en sådan løsning: En vurdering efter Lov om finansiel stabilitet vil tage sit udgangspunkt i lo- vens bemærkninger, hvorefter der ved en vurdering skal tages højde for bankens økonomiske situation; og at bankens aktiviteter skal afvikles ved et salg "her og nu' Dette vil medføre en anden 0g dårligere vurdering end den vurdering, revi- sionen har foretaget. Hvorvidt man skal benytte denne mulighed, må afhænge af en samlet vurde - ring af, om der herved kan opnås et resultat til gavn for den efterstillede ka- pital, men det er meget store tal, der tilsyneladende skal flyttes . Der kan komme kritik af beslutningen; men denne kritik må sættes op imod de rela- tivt store omkostninger; som udløses; hvis FSR skal foretage en endelig vurdering. Bestyrelsen besluttede efter drøftelse; at den ikke vil begære en vurdering af overdragelsen mellem og banken; fordi denne ikke vil komme til et bedre resultat. Bankens bestyrelse vil i stedet overdrage virksomheden til ved en betin- get aftale; således at aktionærerne får muligheden for at fremsætte forslag om retablering af kapitalen; inden aftalen bliver endelig. Ved beslutningen lagde bestyrelsen særligt vægt på; at den af mfl. for banken udarbejdede vurderingsrapport viste betydelige nedskrivnings- og mersolvensbehov på bankens 43 største engagementer, at revisionens notat af d.d., der trods usikkerhed giver udtryk for, at banken er i risiko for et omfattende tab, der opgjort efter sædvanli- ge principper reelt betyder, at bankens egenkapital er tabt og nega- tiv i et sådant omfang, at der ikke er mulighed for inddækning af den efterstillede kapital at en vurdering foretaget efter Lov om finansiel stabilitet ikke vil være på going-concern vilkår, at en merværdi på på DKK 300 mio. i forhold til den nedskrevne værdi af datterselskabet måske er realistisk, så- fremt der havde været tid til at afvente en struktureret salgsproces el- ler bedre tider for salg af virksomheder, men at det ikke vil bringe banken i nærheden af at kunne dække hverken efterstillet kapital el- ler aktionærerne, 0g at de af revisionen ovenfor omtalte af banken stillede garantier ved- rørende kan føre til yderligere ikke bogførte tab for banken; hvilke tab ikke er omtalt i revisionens notat På den baggrund anser bestyrelsen det for klart, at egenkapitalen er tabt 0g negativ i et sådant omfang, at der ikke vil blive dækning til efterstillet kapi- tal. De nævnte usikkerheder i værdiansættelserne, der kan gå "begge veje" vil ikke føre til andet resultat. Ad 4 Gennemgang og godkendelse af betinget aftale med omdelte og gennemgik udkast til betinget aftale med Aftalen indeholder en købesum på DKK 0. redegjorde kort for overvejelserne vedrørende Persondatalo - ven. er kommet frem til, at overdragelsen efter al sandsynlighed kan gennemføres uden forudgående accept fra kunder, da aftalens nytteværdi overstiger aftalens skadeværdi for alle parter. Der er dog ikke nogen praksis på området, så banken må løbe en risiko for, at Finanstilsynet statuerer en overtrædelse af lovens regler. Samme risiko bestod i ~sagen. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. Bestyrelsen besluttede herefter at underskrive den betingede aftale. Ad 5. Generalforsamlingsindkaldelse og børsmeddelelser: omdelte udkast til generalforsamlingsindkaldelse til besty- relsen. Indkaldelsen er forhåndsgodkendt af advokat, men mangler endnu æn- dringer som følge af revisionens notat og bestyrelsens beslutning om at un- derskrive aftalen. Dagsordenen 0g adgangskrav blev kort drøftet. Bestyrelsen anmodede om at gennem- gå de afsluttende ændringer 0g meddele disse til der står for trykning 0g udsendelse til aktionærerne. Udsendelsen er planlagt til søndag, så aktionærerne modtager indkaldelsen mandag. Der er foretaget reservation af til torsdag den 27.november 2008 kl. 17.00. omdelte udkast til fondsbørsmeddelelser nr. 27 og 28. (Bi- lag 234- 235) Bestyrelsen godkendte udkast hertil med enkelte ændringer. Fondsbørsmed - delelsen afsendes senere i aften; når advokat endeligt har godkendt den- ne. Medarbejderinformationen blev gennemgået; 0g medarbejdermøde mandag blev tilrettelagt. Ad 6 Gennemgang af notat vedrørende salg af pantebreve til 9g de tilknytning hertiludstedte tabsgarantier omdelte notat vedrørende pantebrevshandler og kommente - rede de af foretagne observationer. Det står klart, at banken uanset aftaleteksten har påtaget sig en større risi- ko i forhold til pantebrevskøberne end den i aftalen nævnte tabsgaranti på i alt DK 130 mio. Baggrunden herfor er, at der er en debitorrisiko på særligt Det står også klart; at salget af pantebrevene med tabsgaranti ikke har været omtalt hverken i mødereferater eller på bevillingslisterne, men efterfølgende er handlerne nævnt af den interne revision i forbindelse med den interne re- visions statistik over de største engagementer på 2 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen udtrykte samstemmende, at bestyrelsen ikke har bevilget tabs - garantierne eller salget af pantebrevene; 0g at bestyrelsen ikke har været be- kendt med udformningen af aftalerne. Bestyrelsen forespurgte, om havde undersøgt, om dette forhold kun- ne anses for at være misligholdelse af kontrakt. var vendt :tilbage på en første henvendelse med et "tilbud" om, at kontrakten kunne afvikles med 4 års løn. ikke havde foretaget en sådan undersø - gelse, men at der muligvis er flere forhold, der kan danne grundlag for, at banken kan løfte bevisbyrden for, at direktørkontrakten er misligholdt. Det drejer sig om følgende forhold: udstedelsen af de her nævnte tabsgarantier vedrørende sælgerpante - breve. placering afv9 A/s]-aktier hos kunder angiveligt med bankens mundtlige tilsagn om tilbagekøb. Disse garantier er hverken bevilge - de eller bogført; og aftalekomplekset med omkring afgivelse af en ikke bogført mu- ligvis "rullende" garanti på DKK 10 mio. overfor til delvis af- dækning af Fonden. Garantien kan; efter de foreliggende oplysnin - ger, koste banken op til DKK 100 mio. anbefalede; at dette arbejde straks igangsættes, således at den siddende bestyrelse kan overlevere et notat med en anbefaling vedrø - rende kontrakt til senest fredag i den kommende uge. Bestyrelsen besluttede at lade et notat udarbejde, så der kan træffes beslut- ning på baggrund heraf. Betinget overdragelsesaftale Af en betinget overdragelsesaftale; der er underskrevet den 21.november 2008 på vegne (i aftalen benævnt "Sælger?) og den 23. november 2008 på vegne under stiftelse (i aftalen benævnt "Køber"), fremgår blandt andet følgende (bind 1, 34 ff): "1. PRÆAMBEL Sælger er et i hjemmehørende pengeinstitut:. Sælger gav den 13_ no- vember 2008 i henhold til 8 75 i lov om finansiel virksomhed meddelelse til Fi- nanstilsynet om, at Sælger ikke overholdt solvenskravet eller det individuelt op- gjorte solvensbehov. Den 17.november 2008 gav Sælger i medfør af $ 7, stk. 1,i lov om finansiel stabilitet ligeledes meddelelse til Finanstilsynet har senest meddelt Sælger frist til den 28. november 2008 til på ny at opfylde solvenskravet; jf. $ 225 ilov om finansiel virk- somhed. Sælger har konstateret; at dets egenkapital er tabt, 0g Sælger har meddelt; at man ikke ser sig i stand til at opfylde solvenskravet indenfor den af Finanstilsynet med- delte frist. Som følge heraf har anvist Køber som køber af Sælgers virksomhed, jf. 8 7, stk. 1, i lov om finan - siel stabilitet. Køber er et af nystiftet 0g ejet bankaktieselskab. Ved denne Aftale, der indgås i medfør af $ 7, stk. 2,i lov om finansiel stabilitet; overdrager Sælger samtlige sine aktiver 0g passiver; bortset fra aktiekapital 0g ef- terstillet kapital (incl. renter), jf. 8 132og 8 136i lov om finansiel virksomhed, til Køber. 3. OVERTAGELSESDAG Overdragelsen sker med virkning pr. den 28. november 2008 kl. 0.01 (Overtagel- sesdagen" ), forudsat at betingelserne i punkt 13 nedenfor opfyldes. Såfremt betin - gelserne opfyldes, bærer Køber risikoen for det overtagne fra Overtagelsesdagen:. 4. OVERDRAGNE AKTIVER Overdragelsen omfatter samtlige Sælger pr. Overtagelsesdagen tilhørende aktiver; herunder eventualaktiver; af enhver art, indenlandske såvel som udenlandske og hvad enten de er udtrykkeligt omtalt i denne Aftale eller ej. Køber overtager såle- des, men ikke begrænset til, følgende aktiver: 4.2 Udlån Køber overtager og indtræder i alle Sælgers rettigheder og forpligtelser vedrørende samtlige Sælgers udlån 0g tilgodehavender af enhver art, herunder alle sikkerhe - der. Køber 0g Sælger drager i fællesskab, men for Købers regning, omsorg for, at enhver sikkerhedsstillelse; herunder; men ikke begrænset til, panter, garantier, kau- tioner, letters of comfort og andre sikkerheder; stillet i relation til de overtagne ud- lån og tilgodehavender transporteres til Køber. 4.5 Immaterielle rettigheder, herunder navn Sælger er forpligtet til snarest muligt at indkalde til en ekstraordinær general- forsamling med henblik på at ændre navn til et navn; der ikke er forveksleligt med 4.7 Øvrige aktiver Køber overtager samtlige Sælgers øvrige aktiver, herunder øvrige materielle akti- ver, skatteaktiver, midlertidig overtagne aktiver; periodeafgrænsningsposter og eventualaktiver. Køber overtager således Sælgers eventuelle erstatningskrav af en- hver art mod tredjemand hidrørende fra handlinger eller undladelser forud for Overtagelsesdagen. 5. MEDARBEJDERE 5.1 Overtagne Medarbejdere Køber overtager med virkning pr. Overtagelsesdagen alle rettigheder og forpligtel - ser overfor samtlige Sælgers medarbejdere (de "Overtagne Medarbejdere ), jf. lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. De Overtagne Medarbejdere fremgår af vedhæftede bilag 5.1. Køber overtager endvidere Sælgers direktør i henhold til dennes eksisterende kontrakt af 3. november 2008. Sælger er uden ansvar for om Køber rent faktisk er i stand til at overtage de Over- tagne Medarbejdere. 6. DOKUMENTA TION I overdragelsen indgår al Sælgers skriftlige ogleller elektroniske dokumentation af enhver art, herunder, men ikke begrænset til, bogførings - og regnskabsmateriale; korrespondance, arkivmateriale, registre, lister, kartoteker; edb-software samt afta - ler og kontrakter. 7 KONTRAKTER 7.1 Lejekontrakter 7.2 Aftaler med kunder 7.3 Øvrige aftaler og kontrakter 8. RETSSAGER MV. Køber overtager og indtræder i de retssager, klagesager m.v. der pr. Overtagelses - dagen er rejst af eller mod Sælger. De pr. Overtagelsesdagen verserende retssager, - 121 - klagesager mv. fremgår af vedhæftede Bilag 8 . I det omfang tredjemand ikke kan acceptere, at Køber indtræder og viderefører på de pågældende sager tiltræder Sælger, at Køber kan føre de påg ældende sager i Sælgers navn mod at afholde samtlige de med sagernes førelse forbundne omkost- ninger. Sælger er forpligtet til at orientere Køber, såfremt der af tredjemand rejses krav mod Sælger. 9. PASSIVER OG ANDRE FORPLIGTELSER 9.1 Passiver Køber overtager og indtræder i samtlige Sælgers passiver pr. Overtagelsesdagen, jf. § 7, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet, bortset fra Sælgers aktiekapital og efter- stillede kapital (incl. renter), jf. § 132 og § 136 i lov om finansiel virksomhed, der således ikke overtages af Køber. Den efterstillede kapital, der ikke overtages af Køber, er angivet i vedhæftede Bilag 9.1. Køber overtager og indtræder således i samtlige Sælgers passiver, bortset fra Sæl- gers aktiekapital og efterstillede kapital (incl. ren ter), herunder Sælgers rettigheder og forpligtelser vedrørende samtlige Sælgers Indlån samt Sælgers gæld til kreditin- stitutter, udstedte obligationer, aktuelle skatteforpligtelser, periodeafgræsningspo- ster, hensættelser og eventualforpligtelser. 9.2 Andre forpligtelser Køber overtager og indtræder ligeledes i alle Sælgers øvrige forpligtelser pr. Over- tagelsesdagen, bortset fra i forhold til Sælgers aktiekapital og efterstillede kapital. Køber overtager og indtræder således i Sælgers rettigheder og forplig telser vedrø- rende de af Sælger afgivne garantier, herunder, men ikke begrænset til, finansga- rantier, tabsgarantier og konverteringsgarantier. Køber og Sælger drager i fælles- skab, men for Købers regning, omsorg for, at enhver sikkerhedsstillelse, herunder, men ikke begrænset til, panter, garantier, kautioner, letters of comfort og andre sikkerheder stillet i relation til garantierne transporteres til Køber. 10. KØBESUMMEN OG DENS BERIGTIGELSE Købesummen er opgjort og berigtiges således: Overtagne aktiv er til bogført værdi pr. 30. september 2008 DKK 8.486 mio. Overtagne passiver til bogført værdi pr. 30. september 2008 DKK -7.346 mio. DKK 1.140 mio. Nettoforskydninger i a ktiver og passiver i perioden 1. oktober 2008 til Overtagelsesdagen samt skønnet regulering til bogført værdi pr. Overtagelsesdagen DKK -2.165 mio. I alt DKK -1.025 mio. Parterne aftaler snarest muligt efter, at Aftalen er blevet endelig, den nærmere for- deling af Købesummen på de overtagne aktiver og passiver. - 122 - Udover Købers overtagelse af passiver og forpligtelser, bortset fra Sælgers aktie- kapital og efterstil lede kapital (ind. renter), erlægges ingen betaling mellem Parter- ne i forbindelse med Købers overtagelse af Sælgers aktiver. 11. KØBERS BEFØJELSER Køber overtager den af Sælger drevne virksomhed og de overdragne aktiver og passiver således som den/de er og forefindes pr. overtagelsesdagen og uden ansvar for Sælger. 12. DRIFT EFTER UNDERSKRIFTSDAGEN I tiden fra Underskriftsdagen og indtil Aftalen bliver endelig, skal Sælger drage omsorg for, at Sælgers virksomhed drives efter almindelige forsigtige forre tnings - principper. Sælger skal så vidt muligt under skyldig hensyntagen til lov om finan- siel virksomhed holde Køber orienteret om driften af Sælgers virksomhed frem til Aftalen bliver endelig, ligesom Sælger i videst mulige omfang skal gennemføre driften i overensstemmelse med Købers ønsker. 13. BETINGELSER Aftalen er af parterne betinget af, at Aftalen forelægges for Sælgers generalforsamling i overensstemmelse med § 246, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og at Aftalen ikke annulleres i medfør af samme bestemmelse, og at Finanstilsynet giver tilladelse til Købers erhvervelse af samtlige aktiver og passiver fra Sælger, bortset fra aktiekapitalen og den efterstillede kapital (incl. renter), jf. § 204 i lov om finansiel virksomhed. Aftalen bliver automatisk endelig, når begge betingelser i dette punkt 13 er op- fyldt, jf. § 7, stk. 4, i lov om finansiel stabilitet. Såfremt betingelserne i dette punkt 13 ikke opfyldes bortfalder Aftalen uden at Parterne i den anle dning kan rette krav mod hinanden.” … 16. GENSIDIG BISTAND … … I det omfang tredjemand samtykke kræves for at Køber kan indtræde i Sælgers sted forestår Køber indhentelse af sådant samtykke. … … 17. ØVRIGE BESTEMMELSER 17.1 Ekstraordinær generalforsam ling Køber er gjort bekendt med, at Sælger vil forelægge Aftalen på en ekstraordinær generalforsamling indkaldt og afholdt i henhold til § 246, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 26. november 2008 Den 26.november 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af direktionen og bestyrelsen og blandt andre advokat Ireferatet anføres det under punktet eventuelt (bind 1, 6959 f.): "Ad. 2. Evt. undersøger, hvornår besty- relsen fratræder efter salget af alle bankens aktiver og passiver, bortset fra efterstillet kapital. undersøger endvidere selskabets li- kvidering i forhold til fradrag for kurstab . ligeledes undersøger spørgsmålet om fradrag for kurstab. Referatet fra 21. november blev gennemlæst; da dette ikke har været omdelt tidligere. vil endvidere gennemgå dette og det blev aftalt at referatet godkendes og underskrives den 27. november. stoppes straks, på grundlag af flere sager, herunder vq 4/f sagen 0g sagen om pantebrevshand- lerne og garantierne overfor gennemgik generalforsamlingens ventede forløb den følgende dag; Bestyrelsen aftalte at mødes kl. 15.00 den følgende dag; og at man følges ad til generalforsamlingen. 99 Ekstraordinær generalforsamling 27. november 2008 mv. Ved fondsbørsmeddelelse af 21.november 2008 blev der indkaldt til ekstraordinær gene - ralforsamling i den 27. november 2008. Af indkaldelsen fremgik; at indkal- delsen fandt sted i overensstemmelse med 8 7, stk. 4, i lov om finansiel stabilitet 0g proce - duren i $ 246i lov om finansiel virksomhed, og på baggrund af den indgåede; betingede overdragelsesaftale (side 10 i landsrettens kendelse af 11.juli 2012 i denne sag). Af en fondsbørsmeddelelse af 27.november 2008 om forløbet af den ekstraordinære gene- ralforsamling fremgår blandt andet følgende (side 10 i landsrettens kendelse af 11.juli 2012 i denne sag): "Bestyrelsens formand redegjorde for bankens aktuelle situation; herunder for bankens manglende opfyldelse af solvenskravet i Lov om finansiel virksomhed 8 124 0g den som følge heraf af bestyrelsen i medfør af Lov om Finansiel Stabili - tet $ 7, stk. 2 indgåede, betingede overdragelsesaftale med om overdragelse af bankens aktiver og forpligtelser (bortset fra aktiekapital og anden efterstillet kapital, jf. 88 1320g 136 i Lov om finansiel virksomhed) til et af under stiftelse). Overdragelsen omfatter retten til navnet Bestyrelsens skriftlige redegørelse er tilgængelig på hjemmeside. Bestyrelsens redegørelse blev debatteret, men var ikke til afstemning. Der forelå eller fremkom ikke forslag fra bankens aktionærer om andre foranstalt - ninger, der ville indebære, at banken opfylder solvenskravet i Lov om finansiel virksomhed $ 124, eller om likvidation på vilkår, som Finanstilsynet kan godken - de, jf. Lov om finansiel stabilitet $ 7 stk. 4 0g lov om finansiel virksomhed 8 246, stk. 2 Overdragelsen af bankens aktiver 0g passiver (bortset fra aktiekapital 0g anden ef- terstillet kapital) til er først endelig, når Finanstilsynets ende - lige godkendelse foreligger. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om (a) ændring af selskabets navn fra 99 Overdragelsen blev godkendt af Finanstilsynet den 1. december 2008, således at begge betingelser i overdragelsesaftalens punkt 13 herefter var opfyldt; 0g ændrede samme dag navn til (den ny bank) . KONKURS Erhvervs - og Selskabsstyrelsen anmodede den 22. april 2009 Skifteretten i Hjørring om at tvangsopløse dvs. den gamle bank), efter at bestyrelse og direktion var fratrådt primo marts 2009. Den 14. maj 2009 blev selskabet (den gamle bank) tvangsopløst af Skifteretten i Hjørring efter en analogi af konkurslovens $ 143. Efter en henvendelse fra SKAT genoptog skifteretten imidlertid sa- gen; 0g den 21. december 2009 blev der afsagt konkursdekret. Konkursboet blev sluttet af skifteretten den 28. januar 2011 i medfør af konkurslovens $ 143 (side 15-18 i landsrettens kendelse af 11.juli 2012 i denne sag) UNDERSØGELSER OG REDEGØRELSER M.V.EFTER BANKENS OVERDRAGELSE ADVOKATUNDERSØGELSE Advokat Mogens Skipper-Pedersen og advokat Henrik Stenbjerre afgav den 17.november 2009 en "REDEGØRELSE OM ADVOKATUNDERSØGELSE AF VISSE FORHOLD I Af redegørelsen fremgår blandt andet følgende (bind 3,33 ff. og landsrettens kendelse af 11.juli 2012i denne sag, side 11 ff.): "1. KOMMISSORIUM I kommissorium af 27 april 2009 har bestyrelse anmodet un- dertegnede advokater Mogens Skipper-Pedersen og Henrik Stenbjerre om at foretage en undersøgelse af forholdene i 1 perioden 1.januar 2007 1. december 2008, hvor overtog banken. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1. 2. UNDERSØGELSENS FORMÅL, AFGRÆNSNING OG METODE Det overordnede formål med undersøgelsen er at redegøre for årsagerne til bankens økonomiske sammenbrud i november 2008 og at vurdere, hvorvidt der er begået strafbare forhold, eller der er grundlag for at anlægge erstat- ningssager ogleller udtale kritik over for medlemmer af bankens tidligere ledelse; bankens revisorer ogleller andre personer. Undersøgelsen er foretaget på grundlag af materiale; der er udleveret af banken; samt offentligt tilgængeligt materiale. Materialet omfatter bl.a. års - rapporter og kvartalsrapporter, interne og eksterne revisionsprotokollater og interne revisionsrapporter, bestyrelsens forhandlingsprotokol samt en del af det bilagsmateriale; der er udleveret til bestyrelsen (herunder den løbende økonomirapportering), korrespondance med Finanstilsynet, bankens børs - meddelelser; samt de i perioden foreliggende $ 70 instrukser. Vi har udarbejdet en tidslinje indeholdende en kronologisk gennemgang af en række faktiske forhold i banken; som vi har fundet af betydning for vores undersøgelse. Tidslinjen er vedlagt som bilag 2. Vi har baseret vores redegørelse på udleveret skriftligt materiale samt på opklarende samtaler med personer i banken. Ved vurdering af de i rapporten punkt 8 10 omhandlede forhold har vi væ- ret assisteret af statsautoriseret revisor (tidligere Grant Thornton). Vi har ikke foretaget en vurdering af Finanstilsynets arbejde med banken; da dette ikke er indeholdt i Kommissoriet. Erhvervs - og Selskabsstyrelsen har iværksat en granskning afauirfondens forhold. Granskningsmandens rapport er offentliggjort den 3.november 2009 Mellem banken 0g den tidligere administrerende direktør pågår en voldgiftssag, der forventes afgjort i det kommende år. Vores redegørelse er disponeret således: Sammenfatning 0g konklusion er indeholdt i rapportens punkt 3 Ide efterfølgende punkter 4-7 har vi på grundlag af det til os udleverede materiale kortlagt en række faktiske forhold: Hændelsesforløbet omkring bankens sammenbrud 0g ophør som selvstændig bank ultimo november måned 2008 (punkt 4) Årsagerne til bankens sammenbrud (punkt 5) Behandlingen af kreditsager i banken (punkt 6) Finanstilsynets undersøgelser (punkt 7) Ide følgende afsnit er foretaget en retlig vurdering af forhold, der er om- handlet i kommissoriet: Årsrapporten 2007 og periodemeddelelserne og halvårsrapporten i perioden 1.januar 30. september 2008 (punkt 8) Intern revision (punkt 9) Ekstern revision (punkt 10) Direktion 0g overordnet ledelse (punkt 11) Bestyrelsen (punkt 12) Nærmere om ansvarsgrundlaget for direktion; bestyrelse 0g revi- sion (punkt 13) Ipunkt 14 omtales overordnet bankens behandling af en række konkrete sa- ger på baggrund af modtagne notater fra bankens ledelse 3. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 3.1 Årsagerne til bankens sammenbrud Det er vores vurdering, at bankens sammenbrud i november måned 2008 i det væsentligste skyldtes en kombination af følgende forhold: Bankens valgte høje risikoprofil (høj udlånsvækst; stor koncentration og satsning på ejendoms - og pantebrevssektoren; et højt blanco ele - ment i store låneengagementer) . Bankens mangelfulde risikostyring 0g kreditsagsbehandling (mang- lende overordnet kreditpolitik om bankens involvering i fast ejen- dom og pantebreve; omfanget af presserende sager, en dårlig risiko- styring og en mangelfuld sagsbehandling af kreditsager) . Den negative udvikling på ejendomsmarkedet. Den negative udvikling på pengemarkedet og aktiemarkedet (den globale finanskrise). Vi har nærmere vurderet de to førstnævnte faktorer, der skyldes bankens egne forhold, mens de to sidstnævnte faktorer skyldes udefra kommende omstændigheder. De to bankinterne forhold har efter vores mening forårsa- get en væsentlig del af bankens samlede tab. Ad risikoprofilen Banken har i forhold til andre finansielle institutter haft en meget høj ud- lånsvækst (71 % i 2005, 77 % i 2006 og 76 % i 2007). Dette er sket som følge af en bevidst og offentliggjort strategi om at udvikle banken fra at væ- re en lokal bank til at være "Bank nr. 2 for store erhvervskunder uden for lokalområdet; samt ved at etablere betydelige nichevirksomheder inden for områderne pantebrevshandel, ejendomsadministration; nødlidende fordrin- ger, anpartsinvestering mv. Denne strategi har på udlånsområdet tiltrukket større, nye kunder uden for lokalområdet, primært inden for områder relate- ret til fast ejendom 0g pantebreve 0g ofte med en aggressiv investeringspro - fil. Således viser bankens opgørelse over bankens 14 største udlånskunder pr. 31. december 2007 med en samlet bevillingsramme på ca. 2,9 mia. kr., at de næsten alle har tilknytning til ejendoms- 0g pantebrevssektoren. Bankens vækstpolitik 0g den valgte markante fokusering på fast ejendom 0g pantebreve indebar i sig selv en betydelig risiko for tab, da fast ejendom er en cyklisk branche, der er stærk konjunkturfølsom; og erfaringsmæssigt fra tid til anden har været udsat for betydelige udsving. Denne accepterede risiko var i tilfælde forøget gennem ban- kens politik om at tillade et betydeligt blanco element ved udlån. Herved på - tog banken sig en væsentlig engagementsrisiko i forbindelse med lånenes etablering. Af revisionsprotokollatets ledelsesresumé i årsrapport 2007 fremgår, at der for bankens 12 største engagementer er et blanco element i niveauet 65 % fonden 0g er ikke medtaget) . Risikoen var ligeledes forhøjet ved meget betydelige udlån til fonden. Fondens væsentligste aktiv var en aktiepost på ca. 45 % i siden 2005 værdiansat i fondens regnskab til markedsværdien (kursværdien) . Ri- sikoen på bankens udlån til aktiens værdi. Bankens risiko var yderligere forøget som en følge af, at banken ikke havde fastsat overordnede detaljerede retningslinjer for bankens risikoprofil inden for fast ejendom og pantebreve. Banken havde heller ikke tilstrækkelige rapporteringsprocedurer; der kunne sikre bankens ledelse et samlet overblik over udviklingen i en meget kompliceret forretningsstruktur med omfatten - de koncerninterne transaktioner. Bankens høje risikoprofil forudsætter en solid solvensoverdækning til at imødegå betydelig tab på bankens udlånsmasse. Banken opgjorde sit indivi- duelle solvensbehov uden hensyntagen til, at bankdriften kun udgjorde ca. 25 % af bankens overskud, 0g at banken herudover drev en omfattende kommerciel virksomhed. Dertil kommer, at Finanstilsynet advarede om, at en høj gearing erfaringsmæssigt medførte en likviditetsrisiko. Den af banken valgte høje risikoprofil forudsætter, hvis den er forsvarlig i sig selv, som et minimum; at kreditkontrol, risikostyring og kredithåndværk fungerer optimalt tilfredsstillende; 0g at udlånskunderne 0g deres projekter har en høj bonitet. Da det i sommeren 2008 stod klart, at denne forudsæt- ning ikke var 'opfyldt; var bankens solvensoverdækning (stødpudekapital) alt for beskeden til at kunne redde banken fra et sammenbrud. Ad den mangelfulde risikostyring og kreditsagsbehandling Bankens risikostyring 0g kreditsagsbehandling har været mangelfuld og kri - tisabel, hvilket bl.a. er konstateret på følgende områder: Der har manglet en overordnet kreditpolitik for bankens ekspo- nering inden for fast ejendom og handel med pantebreve. Der har været et meget stort antal efterbevillinger til bestyrel - sen, benævnt som de såkaldt 'presserende tilfælde Der er ef - ter vor opfattelse tale om en forkert anvendelse af direktionsin - struksens bestemmelse om 'presserende tilfælde ligesom de presserende sager har ført til, at sædvanlige retningslinjer for kreditsagsbehandling i et stort antal sager ikke har været over - holdt. Der har været utilstrækkelige forretningsgange for kreditkonto - rets engagementsvurderinger. Der har været mangelfuld sagsbehandling i kreditsagerne; her- under mangelfuldt grundlag for bevilling af større engagementer manglende løbende økonomisk opfølgning f.eks. frem- skaffelse af nyere perioderapporter og budgetter ikke gennemførte sikringsakter manglende registrering af relevante data mangelfulde sagsmapper mv. Dårlig kreditbonitet hos nogle store erhvervskunder og mangel- fuld konstatering og kontrol heraf . Manglende overblik; styring og kontrol med låntagerens kon- cernengagementer. Den mangelfulde risikostyring og sagsbehandling har efter vores vurdering forbindelse med, at bankens topledelse på egen hånd og i et meget betyde - ligt omfang har bevilget udlån til nye større kunder som presserende bevil- linger 0g med meget store blanco andele uden for koncernens lokalområde. Dette har ført til, at disse sager først er blevet sagsbehandlet efter bevilling; 0g efter at lånene er blevet udbetalt. Dette forhold har ført til en mere lem- pelig kreditsagsbehandling og efterfølgende kontrol, end det er forudsat i bankens interne retningslinjer og efter sædvanlige regler om bankmæssig god behandling af kreditsager. 3.2 Hvem har ansvaret for bankens sammenbrud? Vi finder det kritisabelt, at som bankens administrerende direktør har gennemført bankens vækststrategi på udlåns - 0g garantiområdet ved i forhold til bankens størrelse at lade banken yde omfattende lån 0g ga- rantier inden for ejendoms- og pantebrevssektoren på kreditmæssigt ufor - svarlige vilkår og med en accept af, at banken derved blev påført en betyde - lig engagementsrisiko i tilfælde af ændrede konjunkturer for prissætningen på fast ejendom. Vi finder; at har tilsidesat sine pligter som administrerende direktør i banken; 0g at hans handlinger 0g undladelser indebærer en overtrædelse af aktieselskabslovens $ 54 og lov om finansiel virksomhed (FIL) 8 71. Vi finder særligt anledning til at fremhæve, at har accepteret, at en række meget store lån tæt på 25 % grænsen i FIL $ 145, stk. 1, er blevet ydet med et betydeligt blanco element, hvilket har forøget bankens risici væsentligt; har godkendt, at de store udlZ lånsbevillinger er blevet bevilget af ham selv og iet vist omfang af andre medlemmer af ledelsen gennem et misbrug af kreditinstruksens undtagelsesbestemmelse om 'presse- rende tilfælde? , hvorved bestyrelsen bevillingskompetence reelt er blevet sat ud af kraft, ligesom den sædvanlige kreditsagsbehandling i disse sager er blevet væsentligt tilsidesat, har accepteret; at Kreditkontoret i banken på grund af den store ud- lånsvækst 0g den særlige bevillingsprocedure omkring "presserende tilfælde? ikke har været i stand til at yde en god 0g sædvanlig kredit- sagsbehandling af de mange kreditsager, der var en følge af bankens betydelige udlånsvækst, og at han har undladt at tilføre Kreditkonto - ret forøgede ressourcer til at sikre en tilfredsstillende kreditsagsbe - handling i overensstemmelse med bankens retningslinjer herfor, har undladt at etablere forsvarlige rammer på kreditområdet til sik- ring af, at bankens udlånsvækst ville finde sted inden for overordne - de og styrede rammer og med angivelse af klare og præcise rammer for bankens kreditrisici og risikostyring, feks. ved at fastsætte græn- ser for bankens eksponering inden for fast ejendom og pantebreve, størrelsen af enkeltengagementer, udlånskundernes profil mv. har undladt at orientere bestyrelsen om, at de store udlån til nye store kunder inden for ejendoms- og pantebrevssektoren ikke blev under- givet en kreditsagsbehandling og kontrol; der var forudsat i retnings - linjerne, og at Kreditkontoret havde behov for tilførsel af yderligere ressourcer for at kunne håndtere en tilfredsstillende kreditsagsbe- handling. Såfremt havde sikret en mere begrænset tilgang af nye store kunder, 0g at de store udlånssager var blevet underkastet en sædvanlig bestyrelsesbehandling, ville bankens udlånsvækst efter vores vurdering være blevet væsentlig lavere, blanco elementet mindre; og boniteten af udlånspor - teføljen højere. Derved ville bankens tab med stor sandsynlighed være ble- vet mindre. handlinger og undladelser kan efter vores vurdering til- regnes som uagtsom hvorfor han er erstatningsansvarlig over for banken for det tab, som banken har lidt som følge heraf, jf. aktiesel- skabslovens 8 140. Som medlem af koncerndirektionen i perioden 1. september 2001 7 26. marts 2008 har der har medunderskrevet årsrapporterne i peri - oden; efter vores vurdering haft et medansvar for bankens store udlåns - vækst; de store blanco engagementer, misbruget af undtagelsesbestemmel- sen om 99 'presserende tilfælde? , for undladelsen af at sikre en passende kre - ditpolitik og risikostyring samt for den manglende tilførsel af passende res- sourcer til bankens kreditkontor. Vi finder derfor; at ansvarsgrundlag er principielt det samme som for efter direktionens indbyrdes ansvarsfordeling i al væsentlighed ikke havde ansvaret for ud- lånsområdet; men havde fokus på likviditeten 0g på ledelsen af afdelingen i Horsens 0g datterselskaberne ændrer ikke herved. Vi finder; at handlinger 0g undladelser kan tilregnes ham som uagtsom; hvorfor han er erstatningsansvarlig over for banken for det tab, banken har lidt som en følge heraf. Det er vores vurdering, at direktør som daglig leder af bankfor- retningen sammen med var den centrale person i forbin- delse med bankens store udlånsvækst; 0g at flertallet af de nye storkunder i realiteten er akkvireret af ham selv og 0g netværket om- kring dem. Vi finder, at for så vidt angår bankens udlån og garantier; kan kritiseres i samme omfang som det var tilfældet med 0g at handlinger 0g undladelser kan tilregnes ham som uagt - som; hvorfor han er erstatningsansvarlig over for banken for det tab, banken har lidt som følge heraf. Underdirektør var ansvarlig for bankens kreditkontor 0g deltog i denne egenskab i bestyrelsesmøderne. har efter vores vurdering haft fuldt kendskab til ban- kens høje risikoprofil på udlåns- og garantiområdet; det store blanco ele- ment; årsagerne til de mange presserende sager og den som konsekvens her - af forringede kreditsagsbehandling samt kreditkontorets mangelfulde res - sourcer. Vi finder det kritisabelt, at ikke på en mere klar 0g ty- delig måde har orienteret bankens bestyrelse om disse forhold og om den meget betydelige kreditrisiko; der var forbundet hermed. Vi finder tillige, at han som den ansvarlige leder af bankens kreditkontor på egen hånd burde have taget initiativ til at søge ændret en række af de nævnte forhold. Det er vores vurdering, at handlinger 0g undladelser kan tilregnes ham som uagtsom; hvorfor han er erstatningsansvarlig over for banken for det tab, banken har lidt som en følge heraf. Bestyrelsen Det er vores samlede vurdering, at de enkelte medlemmer af bankens besty - relse har handlet ansvarspådragende over for banken ved at have undladt at fastsætte en overordnet kreditpolitik på ejendoms - og pantebrevs - området og vurdere nødvendigheden af at fastsætte grænser for ban - kens maksimale eksponering inden for ejendoms- og pantebrevssek - toren; på enkeltengagementer; og på den samlede eksponering af større engagementer at foranledige den langvarige praksis med presserende sager standset at få begrænset den meget betydelige blanco element i større udlåns - sager inden for ejendoms- og pantebrevssektoren. De nævnte undladelser indebærer efter vores vurdering en overtrædelse af aktieselskabslovens $ 54 og FIL 8 71. Ansvarsvurderingen skal foretages for hvert enkelt bestyrelsesmedlem for sig. Det er vores vurdering, at en aktiv indgriben fra bestyrelsens side på de nævnte områder ville have medvirket til at begrænse bankens samlede tab. Nærmere om ansvarsfordelingen Medlemmerne af selskabets direktion 0g overordnede ledelse og af bestyrel - sen har et medansvar for bankens sammenbrud, 0g de har gennem deres handlinger og undladelser pådraget sig et erstatningsansvar over for banken for det tab, banken har lidt som en følge heraf. Når der er flere skadevoldere, hæfter de som udgangspunkt solidarisk for tabet. Det er op til domstolene i det indbyrdes forhold at fordele ansvaret mellem flere skadevoldere i forhold til graden af den udviste skyld. Erstat - ningen kan nedsættes; når dette findes rimeligt under hensyntagen til skyld- graden; skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Vi har ikke tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere, hvorledes et erstat - ningsansvar bør fordeles mellem de forskellige skadevoldere og revisorerne. 3.3 Har intern revisor et medansvar? Det er vores vurdering, at intern revision har udført det generelle revisions - arbejde i overensstemmelse med god revisionsskik. 3.4 Har ekstern revisor et medansvar? Det er vores vurdering, at ekstern revisor på en tilstrækkelig klar måde har orienteret bestyrelsen om den store udlånsvækst; om svaghederne i forret- ningsgangene 0g kreditsagsbehandlingen samt om behovet for mere præcise risikovurderinger; risikostyring 0g ledelsesfokus. Det er dog vores opfattel - se, at de væsentlige risikooplysninger og anbefalinger; der er fremsat i revi- sionsprotokollen til bestyrelsen; som et resultat af revisionens gennemgang af bankens engagementer ultimo 2007, burde have været fremhævet med henvisning til den betydelige andel af svage engagementer; OIV - engagementer, der allerede var konstateret i bankens største engagementer. Det er vores samlede vurdering, at ekstern revision har udført det generelle revisionsarbejde i overensstemmelse med god revisionsskik. Det er vores vurdering, at statsautoriseret revisor der fratrådte som bankens revisor på generalforsamlingen i marts 2007 som følge af det lovmæssige rotationskrav, har omgået lovens krav ved efter sin fratræden at fortsætte som rådgiver for direktion og bestyrelse i banken. - 133 - 3.5 Har årsrapporten for 2007 samt periodemeddelelserne og halvårs- rapporten i perioden 1. januar -30. september 2008 været retvisende? Årsregnskab 2007 Det er vores vurdering, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt gru ndlag for at fastslå, at der på individuelle engagementer var indtruffet objektive konsta- terbare værdiforringelser med aktuelle nedskrivningsbehov, der efter gæl- dende regler medfører krav til nedskrivninger i et sådant omfang og på et sådant tidspunkt, at den aflagte årsrapport 2007 var væsentligt fejlbehæftet. Det er derimod vores samlede vurdering, at årsrapporten for 2007 ikke teg- ner et retvisende billede af koncernen og banken, idet ledelsesberetningens oplysninger om koncernens risikoprofil og indtjen ingsevne ikke opfylder kravene til relevante og pålidelige oplysninger til støtte for regnskabsbru- gerne i deres økonomiske beslutninger, herunder en dækkende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moder- selskabet kan påvirkes af. Ansvaret for at afgive en ikke retvisende årsrapport påhviler bankens direk- tion og bestyrelse. Ved at påtegne årsrapporten uden forbehold eller supple- rende oplysninger har bankens interne revision og eksterne revision medvir- ket til at legitim ere årsrapporten over for omverdenen, og har efter vores vurdering derved handlet i strid med god revisionsskik. Periodemeddelelser og halvårsrapport 2008 Det er vores vurdering, at en ikke ubetydelig del af de foretagne væsentlige reguleringer, der blev konstateret i november 2008 burde kunne henføres til perioden før 30. september 2008 og derfor burde have været indregnet i de i løbet af 2008 offentliggjorte periodemeddelelser og i halvårsrapporten. De meddelte oplysninger i periodemeddelelserne var så kortfattede og man- gelfulde, at det er vores samlede vurdering, at periodemeddelelserne i løbet af 2008 ikke indeholdt den relevante information, som er nødvendig for at give brugerne et objektivt og pålideligt billede af den børsnoterede virksomheds finan sielle stilling og indtjeningsudvikling i de pågældende pe- rioder. Halvårsrapporten gav ikke et retvisende billede af koncernens og moderselskabets finansielle stilling samt resultatet af koncernens og moder- selskabets aktiviteter, da det foreliggende materi ale indikerer, at såvel peri- odens resultat som egenkapital er overvurderet, ligesom vi ikke finder, at der er grundlag for, at ledelsen i ledelsespåtegningen på halvårsrapporten udtaler: ”Vi anser ledelsesberetningen for at give …… en retvisende beskri- velse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står overfor.” . Det er endvidere kritisabelt og ikke retvisen- de, at ledelsesberetningens redegørelse for forventningerne for hele året undervurderer nedskrivningsbehovet og risikoen for andre negative afvigel- ser i 2. halvår 2008, samt overvurderer den forventede indtjening ved for- midling af ejendomsprojekter.. Det er således på det foreliggende grundlag vores vurdering, at bankens di- rektion og bestyrelse har handlet ansvarspådragende overfor banken. 4. HÆNDELSESFORLØBET OMKRING SAMMEN - BRUD OG OPHØR SOM SELVSTÆNDIG BANK I NOVEMBER 2008 Det fremgik af årsrapport 2007, at resultatet for første gang i bankens 150- årige historie oversteg 300 mio. kr. før skat. De sidste 5 år var resultatet før skat næsten femdoblet. Nedskrivning på udlån mv. og garantier udgjorde 12,7 mio. kr. Forventningerne til resultatet for 2008 lå i niveauet 260 ~ 270 mio. kr. før skat. Ihalvårsrapporten pr. 30. juni 2008 oplystes; at resultatet før skat udgjorde 74,7 mio. kr. mod 138,9 mio. kr. året før. Nedskrivninger på udlån mv. ud- gjorde 25,1 mio. kr. mod sidste år 0,5 mio. kr. Resultatet for året blev nedju - steret til niveauet 210 - 230 mio. kr. Solvensprocenten blev opgjort til 10,4 %_ Den 11. september-2008 udsendtes fondsbørsmeddelelse; hvorefter forvent- ningerne for året ændredes til niveauet 110 - 130 mio. kr. før skat. Bag grunden herfor blev angivet til den seneste 0g fortsatte negative udvikling på ejendomsmarkedet. Ifondsbørsmeddelelse af 22. september 2008 oplystes, at der var konstateret behov for yderligere nedskrivninger på bankens engagementer. Årsresultatet forventedes herefter at udgøre 0 kr. Samtidig blev det meddelt; at man hav - de afskediget administrerende direktør Med henvisning til et stigende pres på bankens likviditetsreserver var der indgået aftale med et antal pengeinstitutter og Nationalbanken til sikring af den fornødne likviditet. Det var samtidig aftalt, at man påbegyndte frasalg af datterselska - ber med henblik på at gøre banken parat til en fusion eller et salg. Udover underdirektør afskediget. Banken udsendte den 27. oktober 2008 periodemeddelelse vedr. 3. kvartal 2008. Basisindtjeningen pr. 30. september udgjorde 197 mio. kr. før ned- skrivninger; men grundet store nedskrivninger på udlån samt kursregulering på værdipapirer på 280 mio. kr. realiseredes et resultat på minus 75 mio. kr. efter skat. Det oplystes, at banken var i gang med en ny grundig gennem- gang af samtlige større kundeengagementer med henblik på at vurdere ban- kens risici primært inden for udlån relateret til ejendomssektoren. Solvensen var opgjort på koncernniveau til 9,2 % og på bankniveau til 12,3 %. Egen- kapitalen pr. 30. september udgjorde 903 mio. kr. På et bestyrelsesmøde den 12. november 2008 oplyste ledelsen; at hensæt- telserne til tab havde vist sig væsentligt større end ventet. En med ekstern assistance foretaget gennemgang af de 43 største engagementer udgørende ca. 40 % af bankens engagementsportefølje viste yderligere behov for ned- skrivninger på 400 7 493 mio. kr. samt et yderligere kapitalbehov på mellem 401 _ 716 mio. kr. til afdækning af kreditbehov . Vurderingen var herefter; at solvensen befandt sig under lovens krav. Der var indledt en dialog med om den videre proces, herunder en afsøgning af mulighe - derne for at finde nye ejere til bankaktiviteterne. På et bestyrelsesmøde den 21. november 2008, hvor den eksterne revision redegjorde for den fortsatte gennemgang af engagementer, konstateredes, at der var et behov for en yderligere samlet nettoregulering af aktiver 0g passi - ver på i alt 2.165 mio. kr. i forhold til egenkapitalopgørelsen af 30. septem- ber 2008. Dette betød, at egenkapitalen var negativ med 1.025 mio. kr. Yderligere nedskrivninger kunne ikke udelukkes . Banken indgik herefter den 21. november 2008 en betinget overdragelsesaf- tale med hvorefter et af dette stiftet datterselskab er- hvervede samtlige koncernens aktiver 0g passiver (bortset fra aktiekapital 0g anden efterstillet kapital) samt overtog navnet Aftalen blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling den 27. november 0g af Fi- nanstilsynet den 1. december 2008. Iforbindelse med godkendelsen fik banken tilført 2.4 mia. kr. i kapital fra Ifondsbørsmeddelelse af 4. marts 2009 fra den tidligere oply- stes, at den samlede ledelse omfattende såvel direktion som bestyrelse sam- me dag ville meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; at den fratrådte. Det måtte herefter forventes, at styrelsen ville forestå en tvangsopløsning af sel- skabet. Baggrunden for fratrædelsen var; at selskabet var insolvent og uden midler til at stille sikkerhed for omkostninger ved en konkursbehandling, hvorfor det ikke selv var i stand til at indgive konkursbegæringen. Regnskab for perioden 1.januar 30. november 2008 udsendtes ved den ny banks foranstaltning den 20. august 2009. Regnskabet, der var urevideret; viste en egenkapital pr. 30. november på minus 1.285 mio. kr. efter et nega- tivt resultat for perioden på 2.198 mio. kr. før skat. Den 20. august 2009 offentliggjordes endvidere et urevideret regnskab for perioden 1. december 2008 2 30. juni 2009. På koncernniveau var der fore - taget yderligere nedskrivninger på 1.1 mia. kr. 29 mens værdien af bankens in- teresser i tilknyttede og associerede selskaber var nedskrevet med 0,3 mia. kr. Banken blev i februar 2009 tilført yderligere kapital på 2 mia. kr. fra FINANSTILSYNETS $ 352 a - REDEGØRELSE I 2010 Iet notat af 26. marts 2010 har Finanstilsynet redegjort for sit tilsyn med (den gamle bank) jf. herved FIL $ 352 a. Inotatet anføres det (bind 1, 5399 ff.): "Redegørelse for Finanstilsynets tilsyn med henhold til 8 352 a i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med sammenbrud. 1 Redegørelsens formål og retlige grundlag Denne redegørelse udarbejdes 0g offentliggøres i henhold til 8 352ailov om finansiel virksomhed: 8 352 a Når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs 0g staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finans - tilsynets rolle under dette forløb. Stk. 2 Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. l nævnte redegørelse. Ifor - bindelse med offentliggørelsen finders 354 ikke anvendelse; med mindre op- lysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand; der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virksomhed. Formålet med redegørelsen er at sikre offentlighed om baggrunden for sammenbrud og Finanstilsynets rolle i forløbet op til sammenbruddet. Den daværende Det er dette selskab, som nærværende redegørelse vedrører; 0g som i det følgende omtales som Iredegørelsen beskrives Finanstilsynets tilsyn med i perioden 2003 0g frem til november 2008. Denne periode er valgt; fordi 2001 overtog og blandt andet som følge heraf havde en betydelig udlånsvækst. Finanstilsynet var i denne periode på undersøgelse i banken i 2003 0g 2007 og foretog derudover lige - ledes anden tilsynsmæssig aktivitet frem til november 2008, hvor banken skulle have været undersøgt af Finanstilsynet. Undersøgelsen blev aflyst; idet banken i november 2008 blev overdraget til et datterselskab af Finansiel Stabilitet. Redegørelsen indeholder ikke en fuldstændig gennemgang af alle Finanstil - synets sager vedrørende 1 perioden: Sager, der er fundet uden be- tydning for vurderingen af Finanstilsynets varetagelse af tilsynet; er udeladt. Finanstilsynet; 0g dermed også Økonomi- og Erhvervsministeren; er sæd- vanligvis afskåret fra at give fortrolige oplysninger om de enkelte pengein - stitutter som følge af Finanstilsynets lovbestemte; skærpede tavshedspligt; jf. lov om finansiel virksomhed, 8 354. Loven giver i 8 352 a, stk. 10g 2, imidlertid mulighed for at videregive oplysninger under følgende forudsæt- ninger: Staten skal have ydet garanti eller stillet midler til rådighed. Den finansielle virksomhed skal være erklæret konkurs. Disse betingelser er opfyldt; eftersom bankens bestyrelse den 13.november 2008 jf. lov om finansiel virksomhed 8 75 meddelte Finanstilsynet; at ban - ken ikke overholdt solvenskravet eller det individuelt opgjorte solvensbehov i henhold til lov om finansiel virksomhed 8 124. Bankens eksterne revisorer indgav efterfølgende en meddelelse med tilsvarende indhold jf. lov om fi- nansiel virksomhed 8 200. Bankens aktiviteter blev ved aftale af 23.november 2008 overdraget til et datterselskab af Finansiel Stabilitet, 0g Finanstilsynet godkendte overdra - gelsen den 1 december 2008. blev tvangsopløst den 14. maj 2009 efter en analogi til konkurslovens $ 143. 2 Resume af Finanstilsynets væsentligste advarsler og påbud til banken i perioden marts 2003 til november 2008 2.1. Iforbindelse med Finanstilsynets funktionsundersøgelse i oktober 2003, hvor enkelte risikoområder blev undersøgt; blev der afgivet følgende væ- sentlige advarsler 0g påbud: Påtale af, at direktøren trods påbud fra Finanstilsynet deltager i le- delsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed. Påtale af overtræk på bestyrelsesengagementer. Påbud om hensættelse på engagementer. Påtale af gentagne overskridelser af direktionens instruks for erhver - velse af omsættelige pantebreve. Påbud om, at bestyrelsen sikrer, at der udarbejdes overordnede ret- ningslinjer 0g forretningsgange på alle væsentlige risikoområder i hele koncernen. Påbud om, at bestyrelsen sikrer, at direktionens instruks overholdes 0g at der sker rapportering til bestyrelsen herom. Påbud om systemmæssig ensartethed på pantebrevsområdet. Påbud om, at det klart fremgår af bestyrelsesprotokollen; hvilke sa- ger; der er bevillingssager og hvilke sager, der er efterretningssager, herunder hvilke sager direktionen har bevilget som presserende. Påbud om, at banken fremsender redegørelse for afvikling af selskaber; der ikke kan videreføres under bankens pengeinstituttilla - delse. Risikooplysning om, at bankens udlånsvækst lå markant over sam- menlignelige pengeinstitutter. Risikooplysning om, at koncernen har en af sektorens højeste rente - risici_ Risikooplysning om, at banken har en atypisk udlånssammensæt- ning, idet knapt halvdelen af koncernens udlån består af pantebreve. Risikooplysning om, at bestyrelsen skal have forståelse for og ind- sigt i bankens nicheprægede udvikling. Opfølgningen på Finanstilsynets påbud skete ved gennemgang af den eks- terne og interne revisions erklæringer i forbindelse med den efterfølgende regnskabsaflæggelse for 2003. 2.2. Finanstilsynet skrev den 3.februar 2006 til ledelsen i og ad- varede om, at den betydelige prisstigningstakst på ejendomsområdet kunne være udtryk for en prisboble. 2.3. Finanstilsynet skrev til bankens ledelse den 2 november 2006 0g adva- rede om bankens kraftige vækst i udlånsporteføljen i forhold til sammenlig - nelige pengeinstitutter. Finanstilsynet anmodede samtidig om en redegørelse om udlånsvæksten 2.4. I forbindelse med Finanstilsynets ordinære undersøgelse i marts 2007 blev der afgivet følgende væsentlige advarsler og påbud: Påtale af en indberettet overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 8 145. Påbud om, at der skulle udarbejdes politikker og procedurer for må ling 0g styring af bankens aktuelle 0g fremtidige likviditetsbehov. Påbud om, at der skulle udarbejdes overordnede politikker på kredit- området for hele koncernen. Påbud om; at der blev udarbejdet bemyndigelser for direktionens daglige disponeringer. Påbud om, at banken skulle sikre; at der sker rapportering til besty- relsen om koncernens væsentligste risikoområder. Påbud om, at banken 0g resten af koncernen skulle have samme sy- stemer til styring og forvaltning af pantebreve; således at gennem- skueligheden 0g overblikket blev sikret. Påbud om, at det var bestyrelsens ansvar at forholde sig til, hvorle- des risiciene skulle fordele sig på de enkelte selskaber i koncernen. Påbud om, at kreditpolitikken skulle vurderes 0g ajourføres mindst 1 gang om året. Påbud om, at det er bestyrelsens endelige ansvar, at forretningsgange overholdes . Risikooplysning om, at banken i forhold til sammenlignelige penge - institutter havde en lavere solvensprocent og en lavere basisindtje- ning Risikooplysning om, at banken skulle være opmærksom på, at orga - nisationen styrkes i takt med bankens kraftige vækst og nichepræge - de udvikling. Risikooplysning om, at udlånsporteføljen var atypisk sammensat i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter, idet en stor del af porte - føljen var pantebreve. Risikooplysning om, at banken som følge af den atypiske udlåns - sammensætning burde vurdere, hvorvidt kreditpolitikken skulle in- deholde retningslinjer for kreditgivning med hensyn til brancher, en- gagementsstørrelser OSv . Risikooplysning om, at bankens ledelse skulle være opmærksom på tæt opfølgning i datterselskaberne, idet en stor del af koncernens ri- sici 0g indtjening lå i datterselskaberne. Risikooplysning om, at den atypiske udlånssammensætning under - stregede vigtigheden af en retvisende 0g overskuelig rapportering: Ihenhold til bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1298 af 13. december 2005, der var gældende for revisionsprotokollater til årsrapporterne for 2007 var revisio- nen pligtig til i afsnittet i revisionsprotokollatet at redegøre for blandt andet eventuelle lovovertrædelser og eventuel manglende efterlevelse af påbud afgivet af Finanstilsynet. Irevisionsprotokollatet til årsrapporten 2007 anførtes intet om bankens eventuelle manglende efterlevelse af Finanstilsynets påbud. 2.5. Finanstilsynet advarede ved brev af 19. september 2007 bankens ledelse om bankens fortsatte betydelige udlånsvækst og bankens lave likviditets - overdækning 2.6. Ved brev af 31.januar 2008 anmodede Finanstilsynet banken om en re - degørelse i forbindelse med den aktuelle likviditetsmæssige ustabile situati- on. 3. Årsagerne til bankens sammenbrud 3.1. Bankens risikoprofil var indtil 2001 et lokalt pengeinstitut med hovedsæde i Nordjylland. 12001 indledtes en vækststrategi med overtagelse af det tidligere børsnote - rede ), hvis primære aktivi- teter var handel med pantebreve 0g anparter. I koncernen var ligeledes der beskæftiger sig med opkøb 0g behandling af mis- ligholdte fordringer. Banken havde i årene efter overtagelse af koncernen bevidst en meget høj udlånsvækst; idet det lå inden for bankens strategi at udvikle banken fra at være en lokal bank til at have kunder uden for bankens naturlige lokalom- råde. Således havde banken blandt andet udviklet en internetbaseret bank der primært servicerede kunder uden for bankens primæ - re markedsområde. Bankens udlån steg i perioden 2003 til 2007 fra 2.017 mio. kr. til 7.799 mio. kr. En stor del af bankens vækst var udlån indenfor ejendomsbranchen; her- under handel med pantebreve. Isamme periode udviklede banken et betydeligt indlånsunderskud, idet bankens indlån i 2003 var 1.422 mio. kr. og i 2007 alene var steget til 3.638 mio. kr. vækststrategi gav sig blandt andet udslag i, at banken henover perioden fik flere store 0g meget risikobetonede engagementer in- denfor fast ejendom og pantebreve. tjente godt på sin eksponering i ejendomsbranchen 0g viste en stigning i indtjeningen fra 91 mio. kr. i 2003 til 300 mio. kr. i 2007. Risiko- villigheden 0g viljen til vækst gav sammen med de gode resultater store stigninger i bankens aktiekurs . Kursen på bankens aktier steg således fra kurs 79 i 2003 til kurs 588 i 2007_ Den primære baggrund for bankens indtjening var det opadgående ejen- domsmarked med kraftigt stigende priser på fast ejendom. Betragtes større boligudlejningsejendomme steg priserne med 157 % alene fra 1. kvartal 2002 frem til 2. kvartal 2007. For de øvrige typer af erhvervsejendomme var prisstigningerne knapt så kraftige. Priserne på enfamilieshuse steg ligeledes kraftigt i perioden 2002-2006, dog med større geografiske udsving På landsbasis steg priserne i perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2006 med ca. 53 % og fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2008 med ca. 7,7 %. Bankens kraftige vækst stillede krav til, at banken havde et godt kapitalbe - redskab. Lovens krav er, at solvensen mindst skal være 8 % og banken hav- de i 2003 en faktisk solvens på 12,9 %, mens bankens faktiske solvens i 2007 var faldet til 11,0 %. Bankens egenkapital var i perioden fra 2003 ste- get med faktor 3.0 fra 376 mio. kr. til i 2007 at udgøre 1.133 mio. kr., mens udlånet i samme periode var steget med faktor 3,8. Banken valgte at have en lav kapitaloverdækning og en høj risikoprofil, hvilket imidlertid indebar; at banken ved en så kraftig nedgang på ejendomsmarkedet; som den, der fandt sted i løbet af efteråret 2007, fik behov for et få tilført ny kapital eller at mindske risiciene. Problemerne på ejendomsmarkedet faldt ligeledes sammen med den interna - tionale uro, særligt fra medio 2008 og frem; på de finansielle markeder, hvor mistroen til bankerne 0g særligt ejendomsfinansiering var betydelig. Ria muligheder for at komme af med sine ejendomsengagementer eller få tilført ny kapital blev derved ligeledes meget svære. 3.2. Eksterne forhold - udviklingen på pengemarkedet og aktiemarke- det henover efteråret 2007 og begyndelsen af 2008 Henover sommeren 0g efteråret 2007 opstod international uro på de finan- sielle markeder, blandt andet som følge af den stigende rente. Pengeinstitut- terne udviste tilbageholdenhed med at låne til hinanden og risikopræmierne steg generelt 0g gav dermed afledte tab på andre aktiver: Fra omkring juli 2007 begyndte spændet mellem CIBOR-renten og Natio - nalbankens rente at stige ganske markant. Denne udvikling i Danmark fulgte den europæiske udvikling. Denne stigning var udtryk for den stigende tilba- geholdenhed blandt bankerne med at låne til hinanden. Det blev sværere for pengeinstitutter med indlånsunderskud at skaffe funding på pengemarkedet. I første del af 2008 så det ud til, at der faldt lidt ro på pengemarkedet;, men det var kun for en kortere periode, 0g allerede i foråret 2008 begyndte den usikrede rente at stige voldsomt. Som nævnt spredte uroen sig til andre aktiver med stigende risikopræmier til følge. Dette bidrog sammen med stigende renter 0g udsigten til en betydelig nedgang ide globale konjunkturer til faldende aktivpriser. Dette kan illu- streres med den globale nedgang i aktiekurserne. I Danmark toppede OMXC2O indekset i kurs 515 i efteråret 2007, men ultimo 2007 var kursen faldet til omkring kurs 400 efter et fald på over 20 %. 4. Konkrete tilsynsaktiviteter 4.1. Undersøgelser 4.1.1. Funktionsundersøgelse Finanstilsynet foretog i perioden 6.-8. oktober 2003 en funktionsundersøgel- se af banken med fokus på engagementer, der ved undersøgelsen i 2001 blev karakteriseret som svage samt en gennemgang af koncernens overordnede stillingtagen til og styring af risici i forbindelse med pantebreve med henblik på at vurdere, hvorledes bankens overtagelse af koncernen i 2001 var implementeret. Undersøgelsen var ligeledes begrundet i, at Finanstilsynet i august 2002 havde tilskrevet banken vedrørende bankens kraftige udlånsvækst; der fra juni 2001 til juni 2002 udgjorde 85 % på koncernniveau 0g 46 % på institut- niveau. Banken havde begrundet udlånsvæksten med købet af koncer- nen og den store pantebrevsportefølje, der lå i denne koncern. På kreditområdet gennemgik tilsynet de 15 engagementer ud af bankens største 80 engagementer, der ved undersøgelsen i 2001 var blevet vurderet som svage, men uden hensættelsesbehov . Derudover gennemgik Finanstil - synet udvalgte engagementer blandt bankens 10 største engagementer og bankens 10 største hensættelsesengagementer. Gennemgangen medførte, at Finanstilsynet pålagde banken at hensætte et yderligere beløb til afdækning af risikoen på bankens engagementer. Finanstilsynet gennemgik endvidere pantebrevsområdet på det overordnede plan. Dette skete ved at fokusere på den overordnede organisation; overord nede strategier, bestyrelsens forretningsorden; instruksen til direktionen 0g forretningsgange samt forskelle heri mellem de enkelte selskaber i koncer- nen. Principper for kreditvurdering, kontrol funktionsadskillelse; restance - behandling 0g hensættelser blev gennemgået med udgangspunkt i forret- ningsgangene. Der blev afholdt afsluttende møde i umiddelbar forlængelse af undersøgel - sen med deltagelse af bankens direktion; bestyrelse; intern og ekstern revisi - on. På mødet meddelte Finanstilsynet konklusionerne på de enkelte risiko - områder; der var gennemgået på undersøgelsen: Iforbindelse med undersøgelsen havde banken oplyst, at det var hensigten; at banken skulle overgå til koncernens systemer for styring og forvalt- ning af pantebreve. Når dette var sket, ville der være fælles systemer 0g ensartede forretningsgange for pantebrevsområdet i hele koncernen. Finanstilsynet påpegede på det afsluttende møde nødvendigheden af, at banken havde fælles systemer og ensartede forretningsgange på flere væ- sentlige aktivitetsområder. På det afsluttende møde gennemgik Finanstilsynet endvidere forskellige regnskabsanalyser udarbejdet af Finanstilsynet, herunder diverse nøgletal, hvor banken sammenlignes med andre pengeinstitutter. Finanstilsynet påpe - gede i den forbindelse koncernens atypiske udlånssammensætning; hvor knapt halvdelen af koncernens udlån bestod af pantebrevsfinansiering. Finanstilsynet gav endvidere udtryk for vigtigheden af, at bestyrelsen strate - gisk havde forholdt sig til bankens overgang fra traditionelt lokalt pengein - stitut til den nye mere nicheprægede opbygning. Banken var enig heri og oplyste; at det var planen at styrke bestyrelsen; idet det nyvalgte bestyrel- sesmedlem der havde ledelsesmæssig erfaring, skulle over- tage bestyrelsesformandsposten i 2004. Den skriftlige rapport; der indeholdt de nævnte konklusioner fra det afslut - tende møde, blev fremsendt den 27. oktober 2003. Med hensyn til opfølgning se afsnit 2.1 4.1.2. Ordinær undersøgelse Finanstilsynet foretog en ordinær undersøgelse af banken i perioden 26.- 30. marts 2007. Ved undersøgelsen blev bankens væsentlige risikoområder gen - nemgået. Der blev afholdt afsluttende møde den 26. april 2007 med deltagelse af ban- kens direktion; bestyrelse; intern og ekstern revision. På mødet meddelte Fi - nanstilsynet konklusionerne på de enkelte risikoområder; der var gennemgå- et på undersøgelsen: Generelt: På det afsluttende møde redegjorde Finanstilsynet nærmere for bankens risi - koprofil, herunder særligt bankens kraftige ejendomseksponering og likvidi - tetsunderskud. Koncernens udlånsportefølje var fortsat atypisk sammensat, idet en stor del af koncernens udlån bestod af pantebreve. Med bankens kraftige eksponering indenfor ejendomsbranchen; havde banken således gjort sig sårbar over for negative konjunkturforandringer på dette område. Finanstilsynet understregede endvidere vigtigheden af, at banken og resten af koncernen havde samme systemer til styring og forvaltning af pantebreve, således at gennemskueligheden og overblikket blev sikret. Banken havde oplyst på undersøgelsen; at banken og resten af koncernen efterhånden var overgået til samme systemer. Finanstilsynet påpegede, at banken havde en lavere solvensprocent og lå la- vere på basisindtjeningen i forhold til sammenlignelige institutter. På mødet oplyste Finanstilsynet endvidere; at banken havde informeret om, at der var ansat flere nye medarbejdere siden Finanstilsynets sidste undersø - gelse; herunder at der var ansat en ny intern revisor 0g en koncernregn - skabschef. Finanstilsynet gav udtryk for, at disse nyansættelser var en tiltrængt styrkel - se af organisationen 0g at banken fortsat skulle være opmærksom på, at or- ganisationen fagligt skulle udvikle sig i takt med, at koncernen fulgte sin ni - cheprægede udvikling. På det afsluttende møde påpegede Finanstilsynet ligeledes, at der ifølge for- handlingsprotokollen var for mange udlånsengagementer, der var bevilget af direktionen ifølge undtagelsesbestemmelsen i kreditinstruksen som 7 presse - rende sager" . Kreditområdet: Engagementsgennemgang: På kreditområdet havde Finanstilsynet gennemgået bankens 56 største en- gagementer og Finanstilsynet fandt, at boniteten i de store engagementer var god og på niveau med sektoren; således blev 79 % af de gennemgåede en- gagementer karakteriseret som værende uden aktuelle svaghedstegn. En stor del af de gennemgåede engagementer havde relation til ejendomsbranchen; 0g at engagementernes bonitet på daværende tidspunkt var god, skyldtes den daværende prisudvikling på dette marked (se hertil afsnit 3.1 om prisstig - ningerne på ejendomsmarkedet i årene 2002 2008) Finanstilsynet var bekendt med, at der i flere af engagementerne var et vist blancoelement; men med udgangspunkt i selskabernes betydelige indtjening og robuste kapitalforhold på undersøgelsestidspunktet; gav blancoelementet ikke Finanstilsynet anledning til særskilte bemærkninger. Finanstilsynets vurdering af blancoelementet skal endvidere ses i sammen- hæng med, at banken i forbindelse med engagementsgennemgangen havde oplyst; at der for flere af ejendomsengagementernes vedkommende var tale om "bridgefinansiering" (mellemfinansiering) , idet ejendommene skulle vi- deresælges eller realkreditbelånes Engagementerne ville således i løbet af en kortere periode være ude af bankens udlånsportefølje igen. Det viste sig imidlertid efterfølgende; at flere af ejendomsengagementerne var blevet til længerevarende finansiering i stedet for mellemfinansiering. Kreditpolitik, forretningsgange og rapportering til bestyrelsen: Finanstilsynet havde flere alvorlige bemærkninger på kreditområdet: Det fremgik af bankens kreditpolitik, at var et lokalt pengeinsti - tut. Dette afspejlede imidlertid ikke det opdaterede billede af den geografi- ske spredning af bankens engagementer på undersøgelsestidspunktet; idet banken på en gang var lokalbank; en bank med udvalgte kunder i Køben - - 144 - havn og Århus samt en bank, der havde investeret i en række nicheaktivite- ter i udlandet. Finanstilsynet påpegede, at kreditpolitikken løbende skal tilpasses foran- dringerne i pengeinstituttets aktiviteter. Bestyrelsen og direktionen skal efter behov og mindst én gang årligt vurdere og eventuelt ajourføre kreditpolitik- ken. Finanstilsynet påtalte, at bankens kreditpolitik ikke var opdateret. Finanstilsynet henledte endvidere bankens opmærksomhed på, at kreditpoli- tikken kan indeholde retningslinjer for kre ditgivning med hensyn til bran- cher, engagementsstørrelse, samt hvor mange store engagementer, banken ønsker at have i udlånsporteføljen. Sådanne retningslinjer skal sikre, at ban- ken ikke tager overdrevne risici. Finanstilsynet gentog fra undersøgelsen i 2 003, at det var bestyrelsens op- gave at udarbejde de overordnede retningslinjer og anvisninger for direktio- nen, herunder fastsætte grænser for kredit - og markedsrisici, også på kon- cernniveau, samt at forholde sig til, hvorledes risiciene fordeles på de enke l- te selskaber i koncernen. Endvidere var det bestyrelsens opgave at sikre de nødvendige forretningsgange til overholdelse af de udstukne grænser samt rapportering til bestyrelsen. Under henvisning til bankens og koncernens atypiske udlånssammensætning understregede Finanstilsynet endvidere vigtigheden af en retvisende og overskuelig rapportering. Finanstilsynet påtalte, at Finanstilsynets påbud fra 2003 ikke fuldt ud var ef- terkommet og det blev pålagt ledelsen at foranstalte, at der for såvel banken som f or resten af koncernen blev udarbejdet overordnede politikker, be- myndigelser til direktionens daglige disponering, regler for rapportering til bestyrelsen samt diverse forretningsgange. Overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 145 På det afsluttende møde henledte Finanstilsynet bankens opmærksomhed på § 145 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter et engagement med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder ikke må overstige 25 % af basiskapital en. Efter undersøgelsens afslutning indberet tede banken en over- trædelse af § 145 i lov om finansiel virksomhed, hvilket Finanstilsynet på- talte i rapporten, der blev sendt til banken efter undersøgelsen. Likviditetsområdet På undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet bankens likviditetsmæssige for- hold, særligt i lyset af bankens betydelige indlånsunderskud. Banken havde oplyst, at banken havde kunnet mærke en stramning af likvi- diteten, dog uden at dette havde givet problemer med at overholde kravene i § 152, i lov om finansiel virksomhed. På det afsluttende møde redegjorde Finanstilsynet ligeledes for bankens likviditetsmæssige situation 0g pålagde banken at udarbejde politikker 0g procedurer for måling 0g styring af bankens aktuelle og fremtidige likvidi- tetsbehov . Der skulle opstilles alternative scenarier, 0g banken skulle regel - mæssigt vurdere de forudsætninger, som likviditetsbudgettet var baseret på. GIBI ~Fonden Iforbindelse med omdannelse til et aktieselskab i 1991 stiftedes Fonden; der ejede ca. 45-509 af Fonden er under tilsyn af Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. Ioverensstemmelse med omdannelsesbestemmelserne i den dagældende bank- og sparekasselov var der i sparekasseaktieselskabets vedtægter indsat en bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne for at sikre at hidtidigt garantdemokrati fastholdes . Stemmeretsbegrænsningerne medførte, at ~Fonden ikke indgik i kon- cernforhold med På undersøgelsen oplyste Finanstilsynet; at tilsynet ville overveje hvorvidt 8 171, stk. 3,i lov om finansiel virksomhed kunne finde anvendelse for ~fonden. Lov om finansiel virksomhed$ 171, stk. 3, lyder således: Finanstilsynet kan bestemme, at stk 10g 8 170, stk. 1 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstituttet alene eller i fællesskab har en sådan di - rekte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for på- krævet at anvende de nævnte regler. De bestemmelser, der kan bringes i anvendelse; er følgende: Solvensbestemmelserne i 8 124 Placeringsbestemmelserne i 88 145-147 Bestemmelsen i $ 150 om begrænsning af lån til tegning af kapital i instituttet Likviditetsbestemmelserne i 8 152 Bestemmelsen om koncerninterne engagementer i 8 182 Derimod giver reglen ikke adgang til at kræve udarbejdelse af et koncern- regnskab. Der skal derfor ikke ved anvendelse af 8 171, stk. 3 ske en regn- skabsmæssig konsolidering. Bestemmelsen skal hindre, at der sker omgåelse af reglerne om konsolide - ring på de ovenfor anførte områder. Efter bemærkningerne er den tiltænkt tilfælde, hvor en flerhed af pengeinstitutter, som ikke er koncernforbundne, driver et kredit- eller finansieringsinstitut i fællesskab, men hvor det enkelte pengeinstituts besiddelse ikke i sig selv vil kræve en pro rata konsolidering. - 146 - Endvidere kan bestemme lsen anvendes til at kræve delkonsolidering i finan- sielle koncerner (jf. hovedreglen er, at der alene skal konsolideres på øverste niveau). Denne anvendelse vil i praksis være den mest almindelige, idet be- stemmelsen i øvrigt kun er tiltænkt anvendt i særli ge tilfælde. Banken blev ikke pålagt at foretage en konsolideret opgørelse i henhold til § 171, stk. 3, idet det blev vurderet, at bestemmelsen ikke kunne anvendes i det pågældende tilfælde. Såfremt bestemmelsen var blevet anvendt, ville dette som nævnt ikke medføre, at der skulle ske regnskabsmæssig konsoli- dering. ------------- Som tidligere nævnt blev der afholdt afsluttende møde i banken den 26. april 2007, hvor Finanstilsynet meddelte bankens direktion, b estyrelse, eks- terne og interne revision konklusionerne på de risikoområder, Finanstilsynet havde gennemgået på undersøgelsen. Den skriftlige rapport, der indeholdt de nævnte konklusioner fra det afslut- tende møde, blev fremsendt i januar 2008. Med hensyn til opfølgning se afsnit 2.4. 4.1.3. Finanstilsynets planlagte ekstraordinære undersøgelse I forlængelse af bankens forsatte udlånsvækst gennem 2007 og den ustabile situation på likviditetsmarkedet sammenholdt med, at banken i foråret 2008 blev udtaget i forbindelse med Finanstilsynets ejendomsundersøgelse af pengeinstitutter med høj ejendomseksponering, besluttede Finanstilsynet, at der skulle foretages en ekstraordinær undersøgelse af banken. Banken blev sat på Finanstilsynets undersøgelsesprogram og s kulle have været undersøgt i november 2008. Denne undersøgelse blev imidlertid af- lyst, idet bankens aktiviteter den. 23. november 2008 blev overdraget til et datterselskab af Finansiel Stabilitet. 4.2. Revisionsprotokollater Intern og ekstern revision Bankens eksterne revisorer har ansvaret for revisionen af årsrapporten. Re- visionen afsluttes med en påtegning på årsrapporten. Hvis denne er uden forbehold eller supplerende oplysninger indebærer det, at årsrapporten iføl- ge de eksterne revisorer ikke indeho lder væsentlige fejl eller mangler. De eksterne revisorer rapporterer i revisionsprotokollen til bestyrelsen om revisionsmæssige forhold. I finansielle virksomheder stiller Finanstilsynet en række supplerende krav til indholdet af revisionsprotokollatet v edrørende årsrapporten. Blandt disse krav kan for pengeinstitutters vedkommende nævnes følgende: - 147 - • Erklæring fra revisorerne om, at pengeinstituttets forretningsgange og interne kontroller på væsentlige områder er tilrettelagt og funge- rer på betryggende vis . • Pengeinstituttet skal udarbejde en oversigt over de 10 største enga- gementer, som skal gengives i protokollatet med angivelse af revi- sors samlede vurdering af risikoen på hvert enkelt engagement og erklæring om, at de enkelte engagementer er målt korrekt . Sidstnævnte indebærer blandt andet, at nedskrivningerne skal være opgjort korrekt. • En opsummering af de bemærkninger, revisionen har givet anled- ning til, med angivelse af status. I større finansielle virksomheder stiller Finanstilsynet krav om intern r evisi- on. Den interne revision udfører løbende revisionsopgaver i virksomheden og udarbejder løbende særskilte rapporter til brug for direktionen. Disse rapporter modtager tilsynet kun efter anmodning. Både den interne revisions og den eksterne revisions p rotokollater vedrø- rende årsrapporten skal indsendes i kopi til Finanstilsynet. Finanstilsynet læser protokollaterne vedrørende årsrapporten med henblik på at opnå en øget viden om bankens drift, praksis, kapital m.v. og vurderer på baggrund af protokollate rne, om der er områder, der giver grundlag for en tilsynsmæs- sig reaktion. Finanstilsynet gennemgår som fast praksis de revisionsprotokollater, der modtages i forbindelse med årsrapporterne. I fokus ved denne gennemgang er blandt andet bemærkningsafsnitte t, hvor revisionen i henhold til bilag 2 til revisionsbekendtgørelsen (findes på Fi- nanstilsynets hjemmeside) skal gøre bemærkninger om. f.eks. lovovertræ- delser og om pålæg fra Finanstilsynet, som virksomheden endnu ikke har ef- terlevet. Såfremt Finanstilsy net har bemærkninger eller ønsker forhold fra revisi- onsprotokollaterne nærmere uddybet, vil Finanstilsynet enten skrive til pen- geinstituttet eller lade det indgå som en del af en pengeinstitutundersøgelse. 4.2.1. Revisionsprotokoller vedrørende årsrapport en 2003 Den eksterne og interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. Den interne revision bemærkede, at der i et par tilfælde var sket overskridel- ser i bestyrelsens instruks til dire ktionen vedrørende renterisiko og behold- ningen af pantebreve. Den eksterne revision bemærkede, at banken var blevet pålagt af Finanstil- synet at udarbejde politikker for følgende områder: Pantebreve, fordringer og anparter i forbindelse med Finanstilsynet undersøgelse af banken. Ban- ken havde ikke efterkommet påbuddet ved udgangen af 2003, idet disse po- litikker fortsat var under udarbejdelse. Finanstilsynet tog revisionens bemærkninger til efterretning 0g anmodede banken om at underrette Finanstilsynet; når de nævnte politikker var færdig - udarbejdet. 4.2.2. Revisionsprotokoller vedrørende årsrapporten for 2004 Den eksterne 0g interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. Intern revision bemærkede vedrørende pantebreve; at der ikke forelå til- strækkelig dokumentation for tab på pantebreve opbevaret hos Der manglede endvidere tinglysning af transporterklæringer i forbindelse med overdragelse af pantebreve. Den interne revision bemærkede endvidere; at den udarbejdede forretnings - gang for koncerninterne transaktioner ikke overholdes på flere punkter hvad angår skriftlighed, bilag og øvrig dokumentation. Det bemærkes tillige, at de interne priser afviger fra markedsprisen. Ekstern revision anbefaler; at banken fortsætter sin fokusering på forret- ningsgang vedrørende transaktioner med nærtstående parter for at sikre, at aftaler indgås på et skriftligt grundlag 0g har en høj kvalitet. Endvidere an- befales det, at koncernen fortsætter bestræbelserne på at sikre systematisk registrering af koncerninterne overdragelser af aktiver. Finanstilsynet tog intern og ekstern revisions bemærkninger til efterretning. 42.3 Revisionsprotokoller vedrørende årsrapporten for 2005. Den eksterne 0g interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. Intern revisor bemærkede vedrørende bankens indberetning af store enga - gementer; at der var konstateret flere fejl ved opgørelsen af engagementer- ne, specielt på koncernniveau: Ekstern revision anbefalede, at banken fortsatte sin fokusering på forret- ningsgang vedrørende transaktioner med nærtstående parter for at sikre; at aftaler indgås på et skriftligt grundlag 0g har en høj kvalitet. Endvidere an- befales det, at koncernen fortsætter bestræbelserne på at sikre systematisk registrering af koncerninterne transaktioner. Finanstilsynet tog intern 0g ekstern revisions bemærkninger til efterretning. 4.2.4. Revisionsprotokollater vedrørende årsrapporten for 2006 Den eksterne 0g interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. - 149 - Intern revision anbefaler, at øge fokus på identificering af objektive indika- tioner for værdiforr ingelse tidligere end hidtil for at muliggøre opgørelse af nedskrivningsbehov tidligere hvis muligt. Den interne revision anbefaler endvidere, at der etableres et early -warning system til at reducere risikoen for uforudsete tab fremover. Den interne revis ion anbefaler, på baggrund af gennemgang af objektive in- dikationer for værdiforringelse på engagementer med nedskrivninger på over t.kr. 200, at der gøres en større indsats omkring fremskaffelse af de se- neste regnskabsoplysninger for kun derne. Den interne revision bemærker, at eksisterende forretningsgange/ politikker er utilstrækkelige i forhold til håndteringen og styringen af markeds - og kreditrisici, og der er anbefalinger om etablering af politikker for udlånsek- sponering inden for ejendomsfinansiering og pantebreve samt skærpet bevil- lingsprocedure for bedømmelse af store ejendomsfinansieringsengagemen- ter. Finanstilsynet gennemgik de nævnte punkter med intern og ekstern revision på undersøgelsen i marts 2007. 4.2.5. Revisionsprotokollater vedrørende å rsrapporten for 2007 Den eksterne og interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. Den interne revision bemærker, at specielt større engagementer (f.eks. den kvartalvise top 50 liste) skal følges meget nøje af erhvervsrådgiveren, og at der etableres et "early warning" system, der kan opfatte begyndende svag- hedstendenser. Intern revision har endvidere i forbindelse med drøftelser med kreditkonto- ret omkring anførte objektive indikatione r for værdiforringelse bemærket, at der ved fremtidige engagementsgennemgange gøres en større indsats om- kring fremskaffelse af de seneste perioderegnskaber for kunderne. Det bemærkes af intern revision, at der er mangler ved forretningsgange, adkomst til pantebreve, manglende løbende individuel vurdering af ned- skrivningsbehovet for pantebreve, mangelfuld dokumentation for bogførte tab og afstemning af depotoplysninger til bogholderiet. Bemærkningen står som uafsluttet vedrørende bemærkninger til protokolla tet for 2006. Den interne revision har udført revision af den anvendte solvensbehovsmo- del. Den interne revision bemærker, at den anvendte udregningsmodel for opgørelsen af solvensbehovet pr. 31.12.2007 for banken og koncernen har beregningsfejl, og der er mangler ved den udarbejdede dokumentation for de udøvede skøn og fastsatte tillæg. Endvidere fremgår det, at effekten af beregningsfejlene medfører for denne fejltype, at solvensbehovet pr. 31.12.2007 for moderselskab og koncernen er henholdsvis 0,52 % og 0,50 % procentpoint for lavt. Effekten på solvensbehovet af manglerne i do- kumentationen kan ikke estimeres ud fra den udarbejdede dokumentation; men der kan være behov for ydereligere tillæg eller reduktioner. Finanstilsynet ville gennemgå intemn og ekstern revisions bemærkninger på den planlagte undersøgelse i november 2008. Undersøgelsen blev imidlertid aflyst; idet bankens aktiviteter i november 2008 blev overdraget til et datter - selskab af Finansiel Stabilitet. 4.3. Særlige tilsynsaktiviteter 43.1. Finanstilsynets advarsel om prisudviklingen på fast ejendom og opgørelsen af solvensbehov Finanstilsynet skrev den 3. februar 2006 til ledelsen for 0g adva- rede om prisudviklingen på fast ejendom 0g opgørelsen af solvensbehov. Finanstilsynet skrev således: "Det danske boligmarked er præget af en betydelig prisstigningstakst. I nog - le områder er der endog meget betydelige stigninger. Dette giver anledning til bekymring for, om udviklingen er spekulativt drevet i et omfang, så der er tale om en prisboble, hvor de nuværende prisstigninger er drevet om for - ventninger om endnu højere priser i fremtiden. Også for andre typer af fast ejendom end de private ejerboliger har der i de senere år været betydelige prisstigninger. Samtidig bemærker Finanstilsynet; at der i de senere år har været en bety- delig vækst i udlån; som er baseret på finansiering af fast ejendom; såvel private ejerboliger som andre ejendomme. Finanstilsynet gør derfor opmærksom på at institutternes bestyrelser 0g di - rektion i deres risikovurdering ikke længere kan se bort fra den mulighed, at der kan være tale om en prisboble; 0g at der på et tidspunkt kan ske et pris - fald. Iden forbindelse henviser Finanstilsynet til bestemmelsen i $ 124, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed, som trådte i kraft pr. 1 januar 2005 0g om at bestyrelse 0g direktion på baggrund af instituttets risikoprofil skal opgøre instituttets individuelle solvensbehov. 4.3.2. Udlånsvækst 2005/2006 Finanstilsynet oplyste i brev af 2. november 2006 om bankens betydelige stigning i udlånsporteføljen på 93 % i perioden ultimo juni 2005 til ultimo juni 2006. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån for alle pengeinstitutter 22,6 % . Finanstilsynet understregede i den forbindelse; at det er Finanstilsynets erfa- ring, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem stor udlåns - vækst og dårlig bonitet i udlånsporteføljen. - 151 - Finanstilsynet havde endvidere konstateret, at banken havde haft en stor vækst i udlån i forhold til den arbejdende kapital og bemæ rkede hertil, at det var erfaringen, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem høj gearing af den arbejdende kapital og dårlig likviditet. Banken svarede Finanstilsynet ved brev af 16. november 2006 og bekræfte- de, at udlånsvæksten havde været 93 % eller 1.597.000 mio. kr., og at væk- sten kunne henføres til ejendomsfinansiering og til kreditter til køb af pante- breve, aktier m.v. Banken oplyste endvidere, at bestyrelsen på månedsbasis orienteres om ud- viklingen i udlånet fordelt på forskellige ty per, og at der i denne orientering også gives information om, hvilke væsentlige kunder udlånene er ydet til. Det nævntes videre, at banken havde fokus på likviditeten. Bankens besvarelse vedrørende udlånsvækst indgik i Finanstilsynets under- søgelse af bank en i marts 2007. 4.3.3. Udlånsvækst og likviditet 2006/2007 Finanstilsynet gjorde i brev af 19. september 2007 bankens direktion op- mærksom på bankens fortsatte betydelige udlånsstigning, idet banken havde haft en stigning i udlån i perioden fra ultimo ju ni 2006 til ultimo juni 2007 på 74,8 %. Den gennemsnitlige vækst for alle pengeinstitutter var i samme periode på 24 %. Finanstilsynet henledte samtidig bankens opmærksom på, at banken havde en lav likviditetsdækning i forhold til lovens krav. Der var end videre kon- stateret, at banken havde et stort indlånsunderskud pr. første halvår 2007. Finanstilsynet tilføjede, at det var Finanstilsynets erfaring, at der er likvidi- tetsrisici forbundet med en høj gearing af den arbejdende kapital. Finanstilsynet anmoded e banken om at redegøre for denne store udlåns- vækst, hvilket banken gjorde i brev af 10. oktober 2007. Banken bekræftede, at udlånsvæksten som hidtil fortsat lå primært inden for ejendomsfinansiering og kreditter til køb af pantebreve. Banken oplyste, at væksten var sammensat af et fald i bankens pantebrevs- beholdning på 408 mio. kr. og en vækst i udlånet på 2.890 mio. kr. Denne vækst var foretaget uden særlige bindinger på opsigelsesvilkår og løbetid. Væksten kunne relateres til følgende områder: Typer Mio. kr. Ejendomsfinansiering med aftalt udvikling under 2 år Udlæg kreditter / mellemfinansiering / byggekreditter 500 Der finansier es typisk med l. prioritetspantebrev - 152 - Ejendomsfinansiering med afvikling under 20 år 250 Koncernrelaterede engagementer 1.135 Investeringskreditter til køb af pantebreve Sikkerhed i pantebreve og typer med krav om overdækning 375 Det resterende udlån på 630 mio. kr. var fordelt på lokale og øvrige enga- gementer. Bankens udlånsvækst havde været begrænset i 3. kvartal 2007 med ca. 320 mio. kr. og engagemente r med koncernrelaterede selskaber var nedbragt i 3. kvartal 2007 og forventedes at falde yderligere i 4. kvartal 2007. Bankens oplyste endvidere, at bestyrelsen på månedsbasis blev orienteret om udviklingen i udlånet fordelt på de forskellige typer og det blev endvide- re nævnt, at bankens udlånssammensætning var blevet drøftet på et bestyrel- sesmøde i august 2007, herunder rammerne på de væsentligste udlånsområ- der. Banken henviste endvidere til Finanstilsynets undersøgelse i foråret 2007 og resultatet af en gagementsgennemgangen ved denne undersøgelse. Bankens likviditetsoverdækning kunne i forhold til lovens krav pr. 30. sep- tember 2007 opgøres til 52 % og banken nævnte, at udlånsvæksten havde medført, at der måtte arbejdes med likviditetspolitikken. Den ove rordnede målsætning var, at likviditetsbehovet skulle afdækkes ved låneoptagelse ef- ter 3 trancher: • 1/3 af bankens låneoptagelse skal have en løbetid på 0 -l år, • 1/3 af bankens låneoptagelse skal have en løbetid på 1 -3 år, • 1/3 af bankens låneoptagelse skal have en løbetid på 3 -5 år. Banken gennemgik herefter hvorledes bankens nuværende låneoptagelse lå indenfor trancherne og nævnte, at banken i 3. kvartal 2007 ville have en struktur, der svarede til målsætningen. Bankene havde endvidere hen over somme ren 2007 udarbejdet en kapitalplan incl. nødplan. Bankens bestyrelse havde på bestyrelsesmødet i september godkendt en an- søgning om rating hos Moody' s, således at banken havde flere fundingal- ternativer. Banken oplyste endvidere, at der i 2006 var optage t to syndikerede lån med udløb i 2009 og 2011. Bankens oplysninger blev taget til efterretning 0g var med til at danne grundlag for Finanstilsynets beslutning om, at banken ekstraordinært skulle undersøges i 2008. 4.3.4. Finanstilsynets henvendelse af 31. januar 2008 i forbindelse med den aktuelle likviditetsmæssige situation På baggrund af den likviditetsmæssige ustabile situation; der globalt udvik- lede sig fra efteråret 2007, skrev Finanstilsynet den 31.januar 2008 til ban- ken 0g anmodede om en redegørelse; der skulle indeholde en: Opgørelse af likviditeten på banken opgjort efter $ 152ilov om finansiel virksomhed. Oversigt over koncern lines over 7,5 mio. kr. hos finansielle samarbejds - partner. Oversigt over bankens indlån over 5 mio. kr. Banken fremsendte en redegørelse den 4. februar 2008, hvor banken havde foretaget de nævnte opgørelser. Banken oplyste endvidere; at der var indgået aftale med om at stå for syndikeringen af et nyt lån på minimum 50 mio. EUR og maksi- mum 75 mio. EUR med en løbetid på henholdsvis 1 og 3 år med halvdelen til hver. ville gå i markedet, så snart banken havde offentliggjort års - rapporten for 2007. Endvidere gentog banken sin målsætning om, at låntagning skulle være for- delt inden for 3 tidsmæssige trancher. Banken ønskede; på sigt, at flytte lø- betiden på finansieringen længere ud til en større andel på henholdsvis 3 og 5 år. Dette var imidlertid ikke muligt i det nuværende marked. Finanstilsynet tog bankens redegørelse til efterretning. 4.3.5. Finanstilsynets telefoniske henvendelse til banken vedrørende li- kviditeten sommeren 2008 Iforlængelse af problemer i sommeren 2008 kontaktede Fi - nanstilsynet telefonisk blandt andre med forespørgsel om ban- kens likviditetsmæssige situation Banken oplyste; at der var et fint likviditetsmæssigt overskud og at banken ikke havde oplevet store udtræk eller særlige kundehenvendelser i forbin- delse med omtalen af 4.4. Bankens overdragelse til et datterselskab af Finansiel Stabilitet kontaktede onsdag den 17. september 2008 Finanstilsynet 0g meddelte; at banken havde store likviditetsmæssige problemer. Bankens overdækning på 10 % kravet i henhold til 8 152ilov om finansiel virksom- hed ville kun holde ugen ud. Finanstilsynet påbød banken henover weekenden at undersøge muligheder- ne for anvendelse af Nationalbankens belåningsfaciliteter ogleller at foreta- ge frasalg af aktiver med henblik på en likviditetsforbedring. Den 18. september 2008 søgte Finanstilsynet om mandat af Økonomi- 0g Erhvervsministeriet til at føre drøftelser med interesserede parter og interes- senter med henblik på at finde en løsning af bankens økonomiske vanske- ligheder. Finanstilsynet modtog den 18. september 2008 et mundtligt man- dat; der blev skriftligt bekræftet den 23. september 2008. Fredag den 19. september 2008 besluttede Finanstilsynet at foretage en en- gagementsgennemgang i banken i weekenden den 20.-21. september 2008. Finanstilsynet blev bistået af eksterne krediteksperter fra en række pengein- stitutter. Konklusionen på weekendens gennemgang blev, at Finanstilsynet ikke kunne konkludere, at ikke opfyldte lovens solvenskrav på 8 %- Der blev herefter indgået aftaler med Nationalbanken og en række danske pengeinstitutter om at stille likviditet til rådighed for Som led i aftalen skulle herefter påbegynde frasalg af datterselskaber med henblik på at gøre banken klar til fusion. Finanstilsynet ville herefter på den planlagte undersøgelse i november 2008 foretage en nøjere gennemgang af bankens engagementer. Den 13. november 2008 modtog Finanstilsynet en meddelelse fra bestyrel - sen i om, at banken ikke overholdt solvenskravet eller det indi- viduelt opgjorte solvensbehov efter lov om finansiel virksomhed $ 124. Meddelelsen blev meddelt efter lov om finansiel virksomhed 8 75. Finanstilsynet modtog en meddelelse fra bankens eksterne revision med til- svarende indhold, jf. lov om finansiel virksomhed 8 200. Bestyrelsens meddelelse var vedlagt en rapport med en gennemgang af 43 af bankens største engagementer fortaget af en række uafhængige kreditek - sperter. Af rapportens konklusion fremgik det, at banken havde behov for yderligere nedskrivninger på mellem kr. 400 mio. og kr. 493 mio. Desuden blev det vurderet, at banken burde afsætte kapital på mellem kr. 40l mio. 0g kr. 716 mio. til at afdække kreditrisikoen på de gennemgåede engagementer. På baggrund af den nævnte rapport havde banken beregnet sin faktiske sol- vensprocent til mellem 7,3 pct. 0g 8,3 pct. afhængig af, om det blev lagt til grund at nedskrivningerne udgjorde 400 mio. kr. eller 493 mio.kr. På kon- cernbasis var solvensprocenten beregnet til henholdsvis 5,2 pct. 0g 6,0 pct. På baggrund af de nævnte indberetninger og Finanstilsynets kendskab til bankens virksomhed og engagementssammensætning, var det Finanstilsy - nets opfattelse; at revisorernes og ledelsens vurdering af nedskrivningsbe- hov og solvens ikke kunne tilsidesættes. Den 13. november 2008 meddelte Finanstilsynet herefter i henhold til lov om finansiel virksomhed $ 225, banken en frist til fredag den 21.november 2008 kl. 16.00 til på ny at opfylde solvenskravet Fristen blev forlænget med baggrund i en meddelelse om, at en løsning for banken var nært forestående. Da dette ikke viste sig at være tilfældet, besluttede bankens bestyrelse den 23.november 2008 at overdrage bankens aktiviteter bortset fra aktiekapital 0g anden efterstillet kapital til et nystiftet datterselskab af Finansiel Stabili - tet. jf. $ 246, stk. 2i lov om finansiel virksomhed. Den nystiftede bank blev stiftet under navnet 0g æn- drede senere navn til Imedfør af $ 246, stk. 2 skal bestyrelsen efter overdragelsen af bankens ak- tiviteter indkalde til generalforsamling, hvor bestyrelsen skal redegøre for bankens situation samt den indgående aftale. Bestyrelsens overdragelse af bankens aktiviteter vil være bindende, medmindre der på generalforsam - lingsmødet træffes beslutning om foranstaltninger, der indebærer at banken opfylder kapitalkravet i 8 124 eller om likvidation på vilkår, som Finanstil - synet kan godkende. Der blev ikke på generalforsamlingen truffet beslutning om foranstaltninger; der kunne opfylde kapitalkravet. Finanstilsynet godkendte overdragelsen den 1. december 2008 og den tidli- gere blev tvangsopløst den 19.maj 2009 efter en analogi til konkurslovens $ 143. 4.5. Mulige overtrædelser af lov om finansiel virksomhed og andre love i forbindelse med sammenbruddet i Som Finanstilsynet tidligere har oplyst, vurderes det fortsat om der skal ske politianmeldelse af personer for overtrædelse af lov om finansiel virksom - hed eller andre love i forbindelse med sammenbruddet i Alle beslutninger om politianmeldelser vil blive forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd. 4.6. Undersøgelse af en række forhold henhold til lov om værdipapir- handel mv. ~aktien var optaget til handel på Nasdaq OMX Copenhagen A/S frem til den 13.november 2008, hvor handlen blev suspenderet ved kurs 0,05. Iperioden op til suspenderingen af aktien den 13.november 2008 offentlig - gjorde flere selskabsmeddelelser med nedjusteringer af årets re - sultat. Ved selskabsmeddelelse af den 11. september 2008 nedjusterede selskabet forventningerne til årsresultatet med ca. 100 mio. kr. til et overskud på 110- 130 mio. kr. før skat. Kursen på selskabets aktier faldt ca. 259 på baggrund af denne udmelding. Ved selskabsmeddelelse af den 22. september 2008 oplyste at der var konstateret et yderligere behov for nedskrivninger; hvorfor forvent - ningerne til årsresultatet blev nedjusteret til kr. 0. Det blev endvidere oplyst; at banken udskiftede dens administrerende direktør samt gjorde banken klar til at blive solgt. Nationalbanken stillede den fornødne likviditet til rådig - hed, således at banken kunne fortsætte driften. Kursen på selskabets aktier faldt fra 207 til 107 på baggrund af denne udmelding. Ved selskabsmeddelelse af den 13. november 2008 oplyste at der var behov for yderligere nedskrivninger, hvorfor selskabet ikke kunne overholde solvenskravet i lov om finansiel virksomhed 8 124. Handlen med selskabets aktier blev den 13. november 2008 suspenderet på Nasdaq OMX Copenhagen A/S ved kurs 0,05 kr. Finanstilsynet iværksatte i foråret 2009 en undersøgelse af bankens handel med egne aktier i 2008 forud for sammenbruddet. På baggrund af undersø - gelsen har Finanstilsynet konstateret;, at banken 0g ~Fonden i 2008 har brugt ca: 300 mio. kr. på at støtteopkøbe ~aktien (både i markedet og udenfor markedet). til at foretage støtteopkøb i markedet. Iperioden 1. januar til 19. september 2008 har stået for næsten halvdelen af samtlige aktiekøb i aktien på Nasdaq OMX Copenhagen A/S og under en 1/10 af samtlige salg. Opkøbene i perioden 1. januar til 19. sep- tember 2008 har udgjort ca. 10% af det samlede antal udstedte aktier. 0g ~Fonden havde primo 2008 kontrol over ca. halvdelen af det samlede antal udstedte aktier. Udover det generelle støtteopkøb i aktien; har Finanstilsynet konstateret, at gentagne gange i den undersøgte periode har foretaget aktiekøb umiddelbart før børsens lukketid. Finanstilsynet vurderer, at dette har haft til formål at påvirke lukkekursen i aktien. Finanstilsynet mener derfor; at ~aktien på et kunstigt højt niveau; 0g har efter forelæggelse for Fondsrådet meldt 0g aktien Finanstilsynet har endvidere; efter forelæggelse for Fondsrådet; politian- meldt at have på - virket kursdannelsen af aktien, således at markedet er blevet vildledt om den reelle efterspørgsel på aktien. Tilsynet har vurderet; at ikke blot har været en normal loyal udførelse af kundeordrer, der er omfattet af und- tagelsen til kursmanipulationsforbuddet i værdipapirhandelslovens $ 39, stk. 2 Finanstilsynet har endvidere foretaget en undersøgelse af handlerne i ~aktien i perioden op til suspenderingen af handlen med aktien med henblik på at konstatere, hvorvidt der er sket misbrug af intern viden. Un- dersøgelsen pågår stadig, 0g af hensyn til den videre efterforskning kan et foreløbigt resultat af undersøgelsen ikke offentliggøres. 99 Finanstilsynets redegørelse er omtalt i Erhvervs - 0g Vækstministeriets besvarelser af en række spørgsmål fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- 0g Eksportudvalg: ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIETS BESVARELSER AF SPØRGSMÅL Erhvervs- 0g Vækstministeriets besvarelse af 22. marts 2012 IErhvervs - og Vækstministeriets besvarelse den 22. marts 2012 af spørgsmål 104 fra Fol- ketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg anføres det (bind 1, 8649 ff.): "Besvarelse af spørgsmål 104 alm. del stillet af Erhvervs Vækst- og Ek- sportudvalget den 24. februar efter ønske fra (V) Spørgsmål: Med henblik på kommende samråd bedes ministeren kommentere artiklen i Børsen den 24. februar 2012 Svar: Artiklen i Børsen 24. februar 2012, 7 omhandler Finanstilsynets redegørelse fra januar 2008 efter et konkret inspektionsbesøg i marts 2007, sammenholdt med Finanstilsynets 8 352 a, omhandlende Finanstilsynets aktiviteter i forhold til siden 2003. Jeg har på den baggrund anmodet Finanstilsynet om at forholde sig til indholdet i artiklen. Finanstilsynets svar, som jeg kan henholde mig til, føl- ger herunder: 99 Artiklen beskæftiger sig med Finanstilsynets redegørelse af 26. marts 2010 om sammenbruddel i Redegørelsen er udarbejdet i forhold til 8 352 ailov om finansiel virksomhed, som på tidspunktet for offentliggø- relsen havde følgende ordlyd: 8 352 a Når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs 0g staten har ydet ga- ranti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en rede - gørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet be- skrive Finanstilsynets rolle under dette forløb. Stk. 2 Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder $ 354 ikke anvendelse; med mindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er el- ler har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virksomhed Redegørelsen skal således beskrive forløbet op til sammenbruddet og be- skrive Finanstilsynets rolle. I den sammenhæng er der i redegørelsen nær - mere gjort rede for Finanstilsynets inspektionsvirksomhed i forhold til siden 2003, ligesom der er gjort rede for andre væsentlige tilsynsmæs - sige reaktioner i forhold til som er af betydning for forståelsen af årsagerne til sammenbrud. Redegørelsen har således et bredere sigte end alene at beskrive den inspek - tion; som Finanstilsynet foretog i 2007, og som artiklen i Børsen ligeledes omhandler. Redegørelsen har ikke haft til formål at placere et eventuelt retligt ansvar hos enkeltpersoner for sammenbruddet; idet dette er et spørgsmål for dom- stolene. Det er dog således; at Finanstilsynet i forbindelse med en redegørel - se efter $ 352 a vurderer, om der er sket mulige overtrædelser af lov om fi- nansiel virksomhed og andre love i forbindelse med sammenbruddet. Alle beslutninger om politianmeldelser bliver forelagt Det Finansielle Virksom- hedsråd eller Fondsrådet. Iforbindelse med offentliggørelsen af $ 352 a redegørelsen om oplyste Finanstilsynet således; at der var indgivet politianmeldelse mod aktier. I maj 2010 oplyste Finanstilsynet; at der var indgivet yderligere politianmel - delser mod 0g en række enkeltpersoner for kursmanipulation 0g medvirken til kursmanipulation. I enkelte tilfælde omfattede politianmeldel- serne endvidere mandatsvig. Artiklen i Børsen 24. februar 2010 og de tilknyttede artikler rejser en række spørgsmål til indholdet og værdien af Finanstilsynets redegørelse; blandt andet rejst af professor ved Århus Universitet Professoren er ifølge artiklen blandt andet bekymret for den fremtidige pro - duktivitet i Finanstilsynet fordi Finanstilsynet efter me- ning i redegørelsen om ikke reflekterer 0g tager ved lære af ban- kens krak. På den baggrund skal Finanstilsynet henlede opmærksomheden på, at tilsy- net har gennemgået store og markante ændringer siden 2009, hvoraf en stor del netop er sket på baggrund af det risikobillede; der gjorde sig gældende i og de andre banker; det har været nødvendigt at overdrage til af - vikling i Finansiel Stabilitet, herunder høj udlånsvækst; stor eksponering mod udlån til ejendomssektoren 0g mange store udlån i forhold til institut- ternes størrelse. Finanstilsynet fører i dag et tilsyn, hvor holdbarheden af de finansielle virk - somheders forretningsmodeller er et centralt tema. Et eksempel på dette er den såkaldte tilsynsdiamant; der på fem områder opstiller konkrete grænse - værdier for, hvornår der er tale om pengeinstitutvirksomhed med forhøjet ri- siko. Tilsynsdiamanten opstiller grænseværdier for udlån til ejendomme; indlåns - underskud, store engagementer, likviditetsoverdækning 0g stabil funding. Uforsvarlig risikotagning på disse områder var som nævnt netop et gennem- gående træk i en lang række af de banker; der i dag er overtaget af Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet har således i et meget stort omfang taget ved lære af sam- menbruddet i 0g andre banker. Det har imidlertid ikke været formålet med $ 352 a redegørelsen om eller andre tilsvarende redegørelser at beskrive dette, men derimod at beskrive Finanstilsynets kon- krete rolle, således at også offentligheden kan få indsigt i forløbet. Børsens artikel beskæftiger sig i meget stort omfang med afrapporteringen af Finanstilsynets inspektion i der fandt sted i marts 2007. Fi- nanstilsynets redegørelse fra marts 2010 omhandler som tidligere nævnt alle væsentlige tilsynsmæssige reaktioner og ikke alene inspektionen i marts 2007, hvilket er væsentligt i relation til de kritikpunkter; der bliver rejst af professor i artiklen i Børsen. Det skal her ligeledes fremhæves, at afrapporteringen efter en inspektion sker dels ved et afsluttende møde mellem tilsynets medarbejdere og institut- tets bestyrelse 0g direktion; 0g dels ved en efterfølgende skriftlig rapport, der ligeledes tilgår instituttets bestyrelse, direktion og eksterne revision Den skriftlige rapport fra Finanstilsynet står således ikke alene. I artiklen i Børsen fremgår det som et kritikpunkt; at Finanstilsynet i sin skriftlige afrapportering efter inspektionen i 2007 undlader at nævne, at til- synet i sin afsluttende rapport fandt nedskrivninger for "til- fredsstillende" I8 352 a redegørelsen fra 2010 fremgår det at: "På kreditområdet havde Finanstilsynet gennemgået bankens 56 største engagementer 0g Finanstilsynet fandt, at boniteten i de store engagemen- ter var 8od 0g på niveau med sektoren. således blev 79 % af de gennem- gåede engagementer karakteriseret som værende uden aktuelle svagheds - tegn. Om end ordvalget ikke er identisk med den afsluttende rapport; er der ikke belæg for en opfattelse af, at Finanstilsynets vurdering af ud- lånsportefølje på tidspunktet for inspektionen bliver udlagt væsensforskel - ligt i henholdsvis rapporten efter inspektionen 0g Finanstilsynets efterføl- gende redegørelse. I 8 352 a redegørelsen fra 2010 redegør Finanstilsynet yderligere for vurderingen af udlånsporteføljen i 2007: "En stor del af de gennemgåede engagementer havde relation til ejen- domsbranchen; 0g at engagementernes bonitet på daværende tidspunkt var god, skyldtes den daværende prisudvikling på dette marked" "Finanstilsynet var bekendt med, at der i flere af engagementerne var et vist blancoelement; men med udgangspunkt i selskabernes betydelige ind- tjening 0g robuste kapitalforhold på undersøgelsestidspunktet; gav blan - coelementet ikke Finanstilsynet anledning til særskilte bemærkninger. 71 Finanstilsynet fremhævede dog i den afsluttende rapport efter inspektionen i 2007 de risici, havde påtaget sig som følge af sin udlånspolitik: "Det fremgår af bankens kreditpolitik; at er et lokalt pengein- stitut. Dette afspejler imidlertid ikke det opdaterede billede af den geo- grafiske spredning af bankens engagementer på undersøgelsestidspunk - tet. Som det oplyses i bankens solvensbehovsopgørelse; er banken på en gang en lokalbank; en bank med udvalgte kunder i København samt en bank; der har investeret i en række nicheaktiviteter. 1 I Børsens artikler fra 24. februar kritiserer professor end- videre Finanstilsynet for, at Finanstilsynets afsluttende rapport fra inspekti- onen i 2007 ikke identificerer de tre forhold, som efter mening førte til undergang, nemlig bankens indlånsunderskud, bankens store udlånsvækst og bankens dårlige corporate governance, idet "alene bankens ledelse bestemte over banken Med hensyn til høje udlånsvækst og indlånsunderskud kan det oplyses; at dette flere gange, senest i november 2006, få måneder for inspek - tionen i marts 2007, havde været et tema i Finanstilsynets tilsynsaktiviteter i forhold til Som det fremgår af Finanstilsynets $ 352 a redegørelse skrev tilsynet i no- vember 2006 til om bankens betydelige stigning i udlånsporte- føljen; som var på 93 % i perioden ultimo juni 2005 til ultimo juni 2006. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån for alle pengein- stitutter 22,6 %- Finanstilsynet understregede i den forbindelse; at det var Finanstilsynets er- faring, at der i mange tilfælde var sammenhæng mellem stor udlånsvækst 0g dårlig bonitet i udlånsporteføljen. Finanstilsynet havde endvidere konstateret, at banken havde haft en stor vækst i udlån i forhold til den arbejdende kapital 0g bemærkede hertil, at det var erfaringen; at der i mange tilfælde havde været en sammenhæng mellem høj gearing af den arbejdende kapital 0g dårlig likviditet. For så vidt angår corporate governance kan det fremhæves, at en række af de påbud og risikooplysninger, der blev givet i forbindelse med inspektionen i marts 2007, dels ved det afsluttende møde med direktion 0g bestyrelse; og dels i den afsluttende skriftlige rapport, netop drejede sig om forbedringer af ledelsen 0g styringen af banken. Således fik be - styrelse i forbindelse med undersøgelsen påbud om 'at sikre at de overord- nede politikker 0g rapporteringer på en overskuelig måde afspejler det fakti - ske billede af bankens og koncernens risici " ligesom der blev givet en risi- kooplysning om, at banken som følge af den atypiske udlåns - sammensætning burde vurdere, hvorvidt kreditpolitikken skulle indeholde retningslinjer for kreditgivning med hensyn til brancher, engagementsstør - relser 0g store engagementer. Børsen skriver i artiklen; at ikke alle de påbud, påtaler 0g risikooplysninger, der er gengivet i Finanstilsynets$ 352 a redegørelse fra 2010, kan genfindes iden afsluttende rapport efter inspektionen i 2007, 0g at Finanstilsynet be- toner forholdene anderledes efter sammenbruddet i end før sammenbruddet. For så vidt angår pointen om, at alle påbud mv , der er gengivet i $ 352 re- degørelsen; ikke fremgår af rapporten skal bemærkes, at afrapporteringen til bankens ledelse sker i form af både et afsluttende møde og en efterfølgende skriftlig rapport. Rapporten er altså alene en del af afrapporteringen; jf. også nedenfor. For så vidt angår betoningerne i de to dokumenter forholder det sig sådan; at Finanstilsynets rapport efter inspektionen i 2007 er skrevet til bestyrelsen 0g direktionen for som et led i Finanstilsynets afrapportering i for- bindelse med en undersøgelse af banken; en afrapportering der som nævnt også omfatter et afsluttende møde med bestyrelse og direktion. Hertil kommer, at den efterfølgende redegørelse fra 2010 er skrevet med henblik på at beskrive omstændighederne op til bankens konkurs for offent- ligheden. Formuleringerne i redegørelsen fra 2010 er forskellige fra formuleringerne i den afsluttende rapport fra 2008, men forsøger at beskrive og forklare de påbud og advarsler, der blev givet i forbindelse med undersøgelsen og ikke kun i rapporten; til udenforstående. Finanstilsynet har på baggrund af samrådsspørgsmålet gennemgået beskri - velsen af de tilsynsreaktioner; der er indeholdt i sammenfatningen af inspek- tionen i 2007 i $ 352 a redegørelsen fra 2010 og sammenholdt denne med den afrapportering der blev givet på inspektionen i 2007, dels på det afslut- tende møde med direktion og bestyrelse, og dels i form af den afsluttende rapport. Det har ikke været muligt fuldstændigt at kortlægge, hvordan til- synsreaktionerne fra inspektionen i 2007 er blevet sammenfattet på den må- de, som de fremgår af 8 352 a redegørelsen; idet ingen af de nøglepersoner, der både var involveret i inspektionen og i udformningen af $ 352 a redegø - relsen; længere er ansat i Finanstilsynet. Finanstilsynets gennemgang viser, at Ipåtale er nævnt i den afsluttende rapport. 4 påbud er nævnt i den afsluttende rapport, heraf 1 uden at ordet påbud eksplicit benyttes . 1 risikooplysning er givet i den afsluttende rapport; uden at ordet risiko- oplysning eksplicit benyttes. 4 risikooplysninger blev givet i forbindelse med det afsluttende møde. 4 konkrete påbud i forhold til bl.a. rapportering, styring 0g forretnings - gange; som oprindeligt var givet ved inspektionen i 2003, fremgår af den afsluttende rapport, hvor Finanstilsynet igen påbød bestyrelsen at sikre, at de overordnede politikker på en overskuelig måde afspejlede det faktiske billede af bankens og koncernens risici; eller blev nævnt på det afslutten - de møde. Det fremgår af beskrivelsen af inspektionen i 2007i 8 352 a re- degørelsen (side 10 f.), at der var tale om gentagelser af disse tilsynsreak - tioner fra 2003. 1 risikooplysning fra 2003, som klart er gengivet i den afsluttende rapport fra inspektionen i 2007, kan ikke umiddelbart på baggrund af det forelig - gende skriftlige materiale vedrørende inspektionen i 2007 dokumenteres at være givet til banken som fornyet risikooplysning. Dette skal Finans- tilsynet beklage. Som det fremgår af ovennævnte har der været et forbedringspotentiale i for- hold til Finanstilsynets afrapportering til virksomhederne. Finanstilsynet har i lyset af den finansielle krise, herunder sammenbruddet i 0g an- dre banker, ændret sin praksis omkring afrapportering til bankerne. Finans - tilsynets afrapportering er således blevet mere ensartet i forhold til de an- vendte formuleringer, når banken får et påbud eller en såkaldt risikooplys - ning; Der er nu en klar sammenhæng mellem det afsluttende møde og den afsluttende rapport, således at de centrale tilsynsreaktioner; der bliver nævnt på det afsluttende møde; også fremgår af den afsluttende rapport. Finanstilsynets praksis har derfor ændret sig fra 2008 og frem tili dag Rent praktisk står det i dag også tydeligere i rapporten; når der er tale om et på - bud eller en risikooplysning. Endvidere deltager Finanstilsynets direktion i dag i alle afsluttende møder med institutternes ledelser i forbindelse med in- spektioner i pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mere end 2,5 mia. kr Siden 2009 har Finanstilsynet også offentliggjort redegørelser i forbindelse med sine inspektioner i penge- 0g realkreditinstitutter og fra 2010 også ide øvrige typer finansielle virksomheder. Disse redegørelser indeholder både de centrale påbud, påtaler og risikooplysninger, Finanstilsynet giver i for- bindelse med inspektionerne, 0g en sammenfattende risikovurdering af de finansielle virksomheder. Offentligheden har således fået en langt bedre indsigt i de risikovurderinger, Finanstilsynet løbende foretager af pengein- stitutterne og de øvrige finansielle virksomheder . Artiklen i Børsen fremhæver endvidere; at den afsluttende rapport først blev sendt 8 måneder efter det afsluttende møde efter inspektionen; som blev holdt i slutningen af april 2007. Hertil skal bemærkes, at Finanstilsynet i den afsluttende rapport beklager den sene fremsendelse; der primært skyldtes en misforståelse fra Finanstil - synets side om fremsendelse af yderligere materiale til belysning af tilsynets overvejelser vedrørende Fonden. Finanstilsynet har endvidere i Jyl- lands-Posten 27. november 2009 givet udtryk for, at det var en fejl, at rap- porten først blev fremsendt efter otte måneder, men samtidig understreget, at Finanstilsynets påbud mv. blev givet i forbindelse med det afsluttende møde i april 0g således var umiddelbart gældende på trods af, at rapporten først blev fremsendt i januar 2008." Erhvervs- og Vækstministeriets besvarelse af 30. maj 2012 IErhvervs- og Vækstministeriets besvarelse den 30. maj 2012 af spørgsmål 172 fra Er - hvervs- Vækst- og Eksportudvalget anføres det (bind 1, 8659 ff.): "Besvarelse af spørgsmål 172 alm del stillet af Erhvervs-, Vækst- 0g Eksportudvalget den 30. april 2012 efter ønske fra (V) og (V) Spørgsmål: Ministeren bedes oplyse; om der foreligger et skriftligt referat fra det afslut- tende møde i 2007 mellem Finanstilsynet 0g bestyrelse; direkti- on 0g revision? Har bestemmelserne i offentlighedsloven om notatpligt væ - ret overholdt i dette tilfælde? Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet; der har oplyst følgende; som jeg kan henholde mig til: "Finanstilsynet skal her redegøre for, hvordan Finanstilsynet lever op til of - fentlighedsloven 0g god forvaltningsskik i forbindelse med afrapporteringen af tilsynets inspektioner, og hvorledes dette er sket i forbindelse med afrap- porteringen af undersøgelsen i 1 2007, herunder for indholdet af den afsluttende rapport og det øvrige kildemateriale vedr. afrapporteringen af inspektionen. Når det gælder spørgsmålet om afrapporteringen efter Finanstilsynets in - spektion i i 2007, er der følgende kilder; som sammenfatningen i Finanstilsynets $ 352 a redegørelse af 26. marts 2010 støtter sig på: Den afsluttende rapport fra 10. januar 2008, De af Finanstilsynet benyttede plancher i forbindelse med det afslut- tende møde, 0g Finanstilsynets interne beretning om undersøgelsen i Det skal her bemærkes, at Finanstilsynet på tidspunktet for inspektionen i benyttede sig af interne beretninger; der fungerede som referater til Finanstilsynets direktion; idet Finanstilsynets daværende direktion i langt mindre omfang, end praksis er i dag, deltog ide afsluttende møder med in- stitutternes ledelse. Finanstilsynet benytter sig ikke længere af denne type interne beretninger, da Finanstilsynets direktion i dag deltager i alle afslut- tende møder med institutternes ledelser i forbindelse med inspektioner i pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mere end 2,5 mia. kr. Irelation til spørgsmålet om notatpligten skal Finanstilsynet oplyse; at Fi- nanstilsynet som offentlig myndighed i henhold til 8 6 i offentlighedsloven er forpligtet til at gøre notat om indholdet af oplysninger, der modtages; el- ler som tilsynet bliver gjort bekendt med, vedrørende en sags faktiske om- stændigheder; 0g som er af betydning for sagens afgørelse. Dette gælder ~ dog ikke; hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Det følger endvidere af god forvaltningsskik; at myndigheder bør notere væ- sentlige oplysninger om sagens behandling, som ikke i øvrigt fremgår af sa - gen. Der er ikke formkrav til, hvordan denne notering skal ske. Offentlige myndigheder har som udgangspunkt ikke notatpligt i relation til egne standpunkter; argumenter eller rene vurderinger. Kun hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger på det afsluttende mø- de, som er af betydning for en afgørelse vil der være en notatpligt; idet så- danne oplysninger ville være til brug for afgørelsen. Sådanne oplysninger vil derfor som hovedregel blive afspejlet i den afsluttende rapport, da denne bør redegøre for, hvilke faktiske oplysninger der ligger til grund for afgørel- serne (påbuddene) . Den afsluttende skriftlige rapport til bestyrelse og direk - tion afgives i henhold til 8 346, stk. 3,jf. stk. 2,i lov om finansiel virksom- hed. Som nævnt i Finanstilsynets svar til brug for besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 104 har afrapporteringen efter Finanstilsynets inspektion i 1 2007 imidlertid demonstreret et forbedringspotentiale i forhold til Finanstilsynets afrapportering til virksomhederne, idet den afsluttende rap- port ikke i alle tilfælde eksplicit har nævnt de 15 påbud, påtaler 0g risikoop - lysninger; som er sammenfattet i Finanstilsynets $ 352 a redegørelse af 26. marts 2010 om forløbet op til sammenbruddet i jf. også besva- relsen af ERU alm. del spørgsmål 104. Finanstilsynet har i lyset af den finansielle krise; henunder sammenbruddet i 0g andre banker, ændret sin praksis omkring afrapportering til bankemne. Finanstilsynets afrapportering er således blevet mere ensartet i forhold til de anvendte formuleringer, når banken får et påbud eller en så- kaldt risikooplysning. Der er nu en klar sammenhæng mellem det afslutten- de møde 0g den afsluttende rapport, således at de væsentlige tilsynsreaktio - ner, der bliver nævnt på det afsluttende møde, også fremgår af den afslut- tende rapport. Herudover skal det fremhæves, at den tilbagemelding, som Finanstilsynet giver til pengeinstitutterne på de afsluttende møder, i dag i høj grad er gen- givet på de plancher, Finanstilsynet benytter under de afsluttende møder. Finanstilsynets praksis har derfor ændret sig fra 2008 og frem tili dag Rent praktisk står det i dag også tydeligere i rapporten, når der er tale om et på - bud eller en risikooplysning. Endvidere deltager Finanstilsynets direktion som nævnt i dag i alle afsluttende møder med institutternes ledelser i for- bindelse med inspektioner i pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mere end 2,5 mia. kr. 99 Erhvervs- og Vækstministeriets besvarelse af 18. juni 2012 I Erhvervs- og Vækstministeriets besvarelse den 18.juni 2012 af spørgsmål 227 fra Er - hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget anføres det (bind 1, 8663): "Besvarelse af spørgsmål 227 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- 0g Eksportudvalget den 4.juni 2012 efter ønske fra (V) og (V) Spørgsmål: Ministeren ses ikke at have besvaret ERU alm. del spørgsmål 172 1 punk - tum. Ministeren bedes derfor oplyse; hvorvidt Finanstilsynet er bekendt med indholdet af det skriftlige referat, der foreligger fra mødet, som blev afholdt 1 1 tilknytning til Finanstilsynets ordinære undersøgelse i marts 2007, på hvilket møde Finanstilsynet redegjorde for resultatet af det ordinæ - re undersøgelse; og hvor der deltog repræsentanter for ledelsen i tidligere og Finanstilsynet:. Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende; som jeg kan henholde mig til: "Finanstilsynet er ikke bekendt med eksistensen af et særskilt skriftligt mø- dereferat fra det afsluttende møde, som blev afholdt i 1 tilknyt- ning til Finanstilsynets ordinære undersøgelse i marts 2007 . Som oplyst i Finanstilsynets svar til brug for besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 172, foreligger der hos Finanstilsynet følgende kilder til inspekti - onen i i 2007: Den afsluttende rapport fra 10. januar 2008, De af Finanstilsynet benyttede plancher i forbindelse med det afslut- tende møde, Finanstilsynets interne beretning om undersøgelsen i Som også oplyst i Finanstilsynets svar til brug for besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 172, bemærkes; at Finanstilsynet på tidspunktet for inspek - tionen i benyttede sig af disse interne beretninger, der fungerede som referater til Finanstilsynets direktion: Den interne beretning om undersøgelsen i indeholder en række faktuelle oplysninger om inspektionen; forskellige nøgletal samt inspektio- nens konklusioner. Den interne beretning kan således betragtes som et internt referat til Finans - tilsynets direktion af inspektionen som helhed, hvorimod der ikke er tale om et særskilt mødereferat af det afsluttende møde. 99 COPENHAGEN ECONOMICS RAPPORT AF 16. DECEMBER 2010 På foranledning af udarbejdede Copenhagen Economics en rapport af 16. december 2010 om risikoprofil 0g nedskrivninger i perioden 2008, 2009 og 1. halvår 2010 (bind 1, 8351 ff) På foranledning af iet notat af 8. oktober 2014 kommenteret rapporten fra Copenhagen Economics (bind 1, 9463 ff.) RANGVID-RAPPORTEN AF 18. SEPTEMBER 2013 Istarten af 2012 nedsatte regeringen et udvalg om finanskrisens årsager, som afgav en rap- port den 18. september 2013 (Rangvid-rapporten (bind 1, 8767 ff. og bind 1, 9289 ff) Iet bilag til Rangvid-rapporten (Bilag D - Udvalgte nødlidende pengeinstitutter) anføres det blandt andet om (den gamle bank) (bind 1, 9214 f.): "Bilag D.3 Den 23.november 2008 gik konkurs, og bankens aktiviteter blev overdraget til et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S. Banken gik kon- kurs som følge af udlån til kunder; der ikke længere kunne opfylde deres forpligtelser overfor banken: Den manglende betalingsevne hos kunderne skyldes primært konjunkturerne, herunder ændringerne på ejendomsmarke - det. Indtil overtagelsen af den tidligere børsnoterede koncern i 2001, hvis primære aktiviteter var handel med pantebreve 0g an- parter, var et lokalt nordjysk pengeinstitut . Overtagelsen marke - rede et skift i vækststrategien; og i de efterfølgende år oplevede banken en kraftig udlånsvækst; hvilket bl.a. førte til etablering af filialer i Århus 0g København. Således steg udlån i perioden 2003 til 2007 i gen- nemsnit godt 40 pct. om året, hvilket var dobbelt så kraftigt som den øvrige sektor, jf. tabel D.3.1 samme periode gjorde banken sig afhængig af mar- kedsbaseret finansiering, idet banken udviklede et betydeligt indlånsunder - skud ændrede risikoprofil og vækststrategi gav sig bl.a. udslag i, at banken fik flere store og meget risikobetonede engagementer indenfor ejen- domssektoren; men som i perioden fra 2003 til 2007 også sikrede en høj indtjening. Den primære baggrund for bankens høje indtjening var netop væksten i eksponeringen mod det opadgående ejendomsmarked, som i peri- oden oplevede kraftigt stigende priser; især på større boligudlejningsejen - domme. Da den kraftige nedgang på ejendomsmarkedet materialiserede sig, var det med store tab og nedskrivninger til følge; og grundet bankens lave kapital - overdækning fik den behov for at få tilført ny kapital eller at mindske sine eksponeringer. Tilbagegangen i ejendomsmarkedet faldt sammen med den internationale uro på de finansielle markeder, hvor mistroen til pengeinsti - tutterne 0g særligt institutter med ejendomsfinansiering var betydelig: muligheder for at komme af med sine ejendomsengagementer eller få tilført ny kapital blev derved ligeledes meget svære. Finansiel Stabilitet A/S vurderede i en meddelelse af 4. februar 2011, at det samlede tab for Bankpakke 1 vedrørende statens tabsgaranti til dækning af simple kreditorer i pr. 30. september 2010 skønnes at være 5,1 mia. kr. Tabets størrelse var substantielt i begge institutter. I tillæg hertil mistede aktionærerne 0g efterstillede kreditorer de - res penge. 99	CCM sagen bind 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Finanstilsynets rolle i tiden frem til bankens økonomiske sammenbrud Finanstilsynets brev af 30. august 2002 om vækst i udlån Finanstilsynets undersøgelse af banken i 2003_ Brevveksling med Finanstilsynet i 2004-2006 Finanstilsynets ordinære undersøgelse af banken i 2007 _ Yderligere brevveksling med Finanstilsynet i 2007-2008 _ Finanstilsynets redegørelse i medfør af FIL 8 352 a Bankens sammenbrud og overdragelse _ Møder i august-september 2008 Forløbet med Finanstilsynet og Nationalbanken den 17. 21. september 2008 Møder i september-november 2008 <anonym>Person 1</anonym> ~rapporten af 11.november 2008 _ Det videre forløb frem til 1. december 2008 Konkurs _ Undersøgelser og redegørelser m.v. efter bankens overdragelse _ Advokatundersøgelse . Finanstilsynets $ 352 a-redegørelse i 2010 Erhvervs- og Vækstministeriets besvarelser af spørgsmål Copenhagen Economics rapport af 16. december 2010 Rangvid-rapporten af 18. september 2013_ FINANSTILSYNETS ROLLE I TIDEN FREM TIL BANKENS ØKONOMISKE SAMMENBRUD FINANSTILSYNETS BREV AF 30. AUGUST 2002 OM VÆKST I UDLÅN Ved brev af 30. august 2002 rettede Finanstilsynet henvendelse til <anonym>Bank 3</anonym> og andre pengeinstitutter vedrørende en vækst i udlån. Iet brev af samme dato til revisi- onschef <anonym>Vidne 39</anonym> <anonym>Bank 3</anonym> anføres det (bind 1, 3651 f.): "Finanstilsynet har i dag skrevet følgende til bestyrelsen og direktionen for <anonym>Bank 3</anonym> "Finanstilsynet har i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetnin - gerne konstateret; at der har været en betydelig stigning i udlånsporteføljen hos nogle af pengeinstitutterne i gruppe 1-4. Finanstilsynet har bemærket, at instituttet på koncernniveau har haft en vækst i udlån fra ultimo juni 200l til ultimo juni 2002 på 85 % 0g en vækst på 46 % på institutniveau. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån for alle grupper -0,2 pct. Finanstilsynet anmoder derfor for en redegørelse for årsagerne til den kraf - tige vækst; samt hvilke overvejelser instituttets bestyrelse og direktion har gjort sig i relation hertil Det bemærkes, at det er Finanstilsynets erfaring, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem stor udlånsvækst og manglende bonitet i ud- lånsporteføljen. Redegørelsen skal indeholde information om, hvilke kundegrupper og hvil- ke udlånsformer der er årsag til væksten. Til orientering kan det oplyses; at alle institutter/koncerner med en stigning i udlånsporteføljen på eller over 20 pct. , hvor samtidig udlånsporteføljen ud- gør mere end 3 gange egenkapitalen; er blevet anmodet om at indsende ovennævnte redegørelse. Institutter; som opfylder ovennævnte kriterier, men hvor tilsynet indenfor det seneste kvartal har undersøgt instituttet, har ikke modtaget et brev. Redegørelsen skal være tilsynet i hænde senest den 15. oktober 2002 og be - des stilet til <anonym>Person 46</anonym> Spørgsmål vedrørende redegørelsen bedes rettet til <anonym>Person 47</anonym> Instituttets valgte revision og revisionschef har modtaget kopi af dette brev. FINANSTILSYNETS UNDERSØGELSE AF BANKEN I 2003 Finanstilsynet foretog en undersøgelse af <anonym>Bank 3</anonym> 1 perioden 6. 8. oktober 2003. Den 27. oktober 2003 sendte Finanstilsynet en rapport om undersøgelsen til bankens bestyrelse 0g direktion 0g til revisionschef <anonym>Vidne 39</anonym> Det anføres blandt andet i rappor - ten (bind 1, 3653 ff. og bind C, 615 ff): "Rapport om undersøgelse i <anonym>Bank 3</anonym> Denne rapport om undersøgelsen i <anonym>Bank 3</anonym> fremsendes under henvisning til lov om finansiel virksomhed $ 66, stk. 3, 1. pkt. Finanstilsynet foretog undersøgelse af <anonym>Bank 3</anonym> 1 perioden den 6. 8. oktober 2003. Ved undersøgelsen blev gennemgået materiale udar - bejdet af banken i overensstemmelse med tilsynets skrivelser af 19.juni 2003 Undersøgelsen var ikke en fuld undersøgelse, men alene en såkaldt opfølg - ningsundersøgelse. På undersøgelsen blev gennemgået materiale vedrørende bankens kreditrisici; bestyrelsens forretningsorden; instruksen til direktionen og enkelte forretningsgange m.v. samt de koncernforbundne selskaber. Un- dersøgelsen fokuserede især på de engagementer, der ved den forrige under - søgelse blev karakteriseret som svage samt koncernens overordnede stilling - tagen til og styring af risici i forbindelse med pantebreve. Undersøgelsens konklusioner, som Finanstilsynet redegjorde for på møde den 20. oktober 2003 med deltagelse af bankens bestyrelse, direktion samt interne revisionschef, er følgende: 1. Overordnede forhold Bestyrelsen som ledende organ Banken har i efteråret 2001 erhvervet <anonym>FV</anonym> koncernen som et 100 % ejet sel- skab af banken. Banken ejer også investeringsselskabet <anonym>V12b AS</anonym> samt 37,5 % af aktierne i investeringsselskabet <anonym>V12 A/S</anonym> Som nævnt i rapporten fra forrige undersøgelse, fremgår det af lov om fi- nansiel virksomhed 8 36, stk. 1, at 'i koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut; finder bank- 0g spa - rekasselovens 88 21 og 2a anvendelse på den finansielle holdingvirksom- - 5 - hed og koncernen". Modervirksomheden skal påse overholdelsen af disse bestemmelser. Af aktieselskabsloven § 54 fremgår det, at bestyrelsen og direktionen f ore- står selskabets ledelse, idet direktionen varetager den daglige ledelse og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Endvidere fremgår det af aktieselskabslovens § 56, stk. 5, at i selskaber, som har aktier optaget t il notering på en fondsbørs, skal bestyrelsen i sin forretningsorden fastlægge, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktio- nens ledelse af selskabets virksomhed og med datterselskaber. Af lov om finansiel virksomhed § 14 fremgår det, at bestyrelsen sk al udfær- dige skriftlige retningslinjer for virksomhedens væsentligste aktivitetsområ- der, hvor arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges og hvor instituttets risikoprofil fastlægges. Af § 15 fremgår det bl.a., at en fi- nansiel virksomhed s kal have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er således bestyrelsen opgave at udarbejde overordnede retningslinier og anvisninge r for direktionen, herunder fastsætte grænser for kredit - og markedsrisici også på koncernniveau samt sikre at risiciene fordeles på de enkelte selskaber i koncernen. Endvidere er det bestyrelsens opgave at sikre de nødvendige forretningsgange til overhold else af de udstukne grænser samt rapportering til bestyrelsen. Da koncernens vigtigste aktivitetsområder omfatter investering i og formid- ling af pantebreve, opkøb af og inddrivelse af fordringer samt formidling af anparter udover de nævnte kredit - og mark edsrisici, gælder disse krav lige- ledes også for disse aktivitetsområder. Finanstilsynet skal pålægge bestyrelsen at sikre overholdelsen af disse be- stemmelser. Dette indebærer blandt andet, at bestyrelsen både for banken og koncernen skal udarbejde overord nede politikker, bemyndigelser til direkti- onens daglige disponering, regler for rapportering til bestyrelsen og forret- ningsgange for pantebrevs -, fordrings - og anpartsområdet. De overordnede politikker skal udarbejdes inden den 31. december 2003, og indsen des til til- synet til orientering. … 2. Pantebrevsområdet Grænserne og overskridelse af grænserne Det fremgår af bestyrelsens instruks til direktionen pkt. 3.2, at bankens sam- lede renterisiko ikke må overstige 8 % af bankens ansvarlige kapital. Det frem går af pkt. 3.5, at direktionen kan erhverve omsættelige pantebreve til en samlet bogført værdi af højst 175 % af bankens ansvarlige kapital. Af in- struksens pkt. 1. 7 fremgår, at grænserne i instruksen også gælder for hele koncernen. - 6 - Grænserne har gentagn e gange været overskredet både på bank niveau og koncern niveau, og revisionen har gentagne gange bemærket overskridelser- ne overfor bestyrelsen, uden at bestyrelsen har sikret en overholdelse af grænserne. Uanset grænserne har været overskredet, har direkt ionen fortsat disponeret selvstændigt på området. De grænser, der fastsættes i bestyrelsens instruks til direktionen, skal afspej- le de dispositioner, der foretages i det daglige, jfr. Finanstilsynets vejledning for pengeinstitutter i henhold til lov om fi nansiel virksomhed § 15 under punktet "Generelt". Bestyrelsen skal således udforme instruksen og dennes grænser således, at den, udover at sikre en overholdelse af lovens grænser, svarer til hvad bestyrelsen mener er acceptabelt for instituttet, og som af- spejler instituttets faktiske behov. Meningen med instruksen er selvfølgelig at denne skal overholdes. Bestyrelsen skal påse overholdelsen af instruksen, og til dette brug skal der ske en rapportering til bestyrelsen jfr. Vejledningen pkt. 1.5. Finanstilsy net skal derfor til fremtidig iagttagelse pålægge bestyrelsen at sikre, at instruksens grænser afspejler banken og koncernens faktiske behov, og at grænserne i instruksen overholdes. Rapportering: Som nævnt ovenfor skal bestyrelsen påse overholdelsen af instruksen, og til dette brug skal der ske en rapportering til bestyrelsen jfr. vejledningen pkt. 1.5. Rapporteringen skal ske på alle områder, hvor der er fastsat grænser for direktionen. Det er vigtigt at bestyrelsen sikrer sig, at rapporteringen er overskuelig og giver er retvisende billede af bankens og koncernens risici. Særligt med den atypiske udlånssammensætning og markedsrisiko banken og koncernen har, er det vigtigt med fokus på rapportering. Den rapporte- ring der sker til bestyrelsen i dag, afsp ejler ikke fuldt ud udlånssammensæt- ningen og markedsrisikoen. Finanstilsynet skal derfor til fremtidig iagttagel- se pålægge bestyrelsen at sikre en rapportering, der er overskuelig og giver et retvisende billede af bankens og koncernens risici. Renterisiko Som risikooplysning skal Finanstilsynet gøre bestyrelsen opmærksom på, at banken og koncernen har en af sektorens højeste renterisiko, primært som følge af det store udlån med fast rente (pantebrevsbeholdningen). Renterisi- kogrænsen i instruksen til direk tionen har gentagne gange været overskredet gennem en længere periode, jfr. ovenfor. Som nævnt i tilsynets brev til banken af 18. februar 2003, fremgår kravene til hvorledes renterisikoen på pantebrevsbeholdningen skal opgøres af regn- skabsbekendtgørelsen bilag 3. Det er denne opgørelse af renterisikoen, der skal indberettes til Finanstilsynet og fremgå af det offentliggjorte regnskab. Dette er ikke til hinder for; at banken internt tillige opgør en renterisiko kor- rigeret for førtidsindfrielser; 0g som en note til regnskaberne offentliggør dette tal. Tilsynet stiller dog krav om, at bestyrelsen og direktionen som mi- nimum tager stilling til renterisikoen opgjort efter regnskabsbekendtgørel- sens regler. <anonym>V1 2 AIS</anonym> Banken ejer 37,5 % af aktierne i <anonym>V12 A/S</anonym> Finanstilsynet har ved brev af 2.maj 2002 meddelt banken; at tilsynet ikke kan give dispensation til, at direktøren for banken kan sidde i bestyrelsen for <anonym>V12c A/S</anonym> (nu <anonym>V12 A/S</anonym> ), jfr. lov om finansiel virksomhed, $ 24, stk. 1, hvorefter en direktør i et pengeinstitut ikke må deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed. Det fremgår af forretningsordenen for <anonym>V12 A/S</anonym> at selskabet ledes af en kommitee; en bestyrelse på 3 personer og en direktion på en person. Bankens direktør <anonym>Part K</anonym> er medlem af kommiteen. Som det fremgår ovenfor, vedrører forbuddet i lov om finansiel virksomhed 8 24 al form for deltagelse i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirk- somhed. En kommitee eller kommitterede medlemmer til en bestyrelse an- ses for at deltage i ledelsen eller driften af virksomheden jfr. den kommente - rede bank- og sparekasselov side 171. Tilsynet skal påtale denne overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 8 24, og pålægge banken at sikre overholdelsen af reglen fremover. 3. Kreditområdet Engagementer På undersøgelsen blev gennemgået de 15 engagementer blandt bankens 80 største; der ved den seneste undersøgelse blev vurderet som svage men uden hensættelsesbehov, udvalgte engagementer blandt bankens 10 største enga- gementer og bankens 10 største hensættelsesengagementer. Endvidere blev gennemgået alle engagementer omfattet af lov om finansiel virksomhed 8 20, stk. 1 eller stk. 4. På baggrund af den ved undersøgelsen foretagne gennemgang af bankens engagementer; skal Finanstilsynet under henvisning til bank - 0g sparekasse - lovens 8 32 0g regnskabsbekendtgørelsens $ 72 pålægge banken at foretage følgende ændringer i hensættelserne: <table> \|:--------\|:-----\|:-----------------------\|:-------------------\| \| Eng.nr. \| Navn \| Ændring af hensættelse \| Samlet hensættelse \| \| 2 \| \| +500 \| +500 \| </table> Med hensyn til den nærmere begrundelse for ovennævnte regulering henvi- ses til gennemgangen på undersøgelsen. Ovennævnte regulering skal foreta - ges i bankens regnskab pr. 31. december 2003. Engagementer med medlemmer af bestyrelsen og direktionen Det fremgår af lov om finansiel virksomhed $ 20, stk. 1, 0g Finanstilsynets vejledning pkt. 1.4.2.1, at der ikke må forekomme ubevilgede overtræk på engagementer med personer nævnt i lov om finansiel virksomhed $ 20, stk. 1 og 4. Tilsynet skal påtale;, at dette ikke altid overholdes; og pålægge banken at sikre overholdelsen heraf fremover. Hensættelser 4. Andre forhold <anonym>FV</anonym> koncernen Finanstilsynet har ved brev af 27. december 2002 bedt banken om en rede - gørelse pr. 30.juni 2003 vedrørende afviklingen af <anonym>FV</anonym> selskaberne. Tilsy- net har ikke modtaget denne redegørelse, men har i forbindelse med under - søgelsen fået en status på sagen. Tilsynet skal indskærpe, at banken i henhold til lov om finansiel virksomhed 8 67 er forpligtet til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed . Tilsynet har bedt om en fornyet redegørelse for af- viklingen af <anonym>FV</anonym> selskaberne pr. 31. december 2003, 0g skal pålægge besty- relsen at sikre, at tilsynet modtager denne redegørelse Forhandlings - og bevillingsprotokollen Finanstilsynet gennemgik bestyrelsens forhandlings - 0g bevillingsprotokol tilbage til forrige ordinære undersøgelse i november 2001, hvilket gav an- ledning til følgende bemærkninger: Bevillingsprotokollen angiver fortsat ikke tydeligt, hvorvidt der er tale om engagementer, der bevilges af bestyrelsen; eller om det er efterretningssa - ger. Protokollen skal indrettes således; at det klart fremgår, hvilke engagementer, der er bevillingssager, hvilke der er $ 20-sager og hvilke der er efterret- ningssager, herunder hvilke sager der er bevilget af direktionen som presse- rende sager, jf. punkt 1.3.5.i Finanstilsynets vejledning. Kopi af denne skrivelse er samtidig sendt til bankens valgte revisorer 0g bankens revisionschef. 1 Finanstilsynets rapport blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 15. marts 2004. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind C, 557): "Ad 10: <anonym>Part K</anonym> foretog gennemgang af rapport fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen gennemført i perioden 6. 8.oktober 2003. Bestyrelsen tog rapporten til efterretning, og den blev derefter underskrevet. (Bilag 11 vedlagt) . Det omtalte bilag 11 er Finanstilsynets brev af 27. oktober 2003. Irapporten blev banken pålagt at udarbejde politikker og forretningsgange m.v. for en række områder, herunder pantebrevsområdet, 0g at indsende de formulerede politikker til Finanstilsynet inden den 31. december 2003. Det fremgår af ekstern revisions protokol af 25. februar 2004 vedrørende årsregnskab og koncernregnskab for 2003, at ledelsen over for revisionen havde oplyst;, at disse politikker ikke var indsendt til Finanstilsynet inden for den fastsatte frist, men at nævnte politikker 0g forretningsgange m.v. var under udarbejdel- se. Af ekstern revisions protokol af 4. februar 2005 vedrørende årsregnskab og koncern- regnskab for 2004 fremgår det, at de interne politikker; som Finanstilsynet havde pålagt ledelsen for banken/koncernen at fremlægge; nu var udarbejdet 0g indsendt til Finanstilsy - net til orientering (bind 2, 89, bind 2, 94, bind 2, 118, bind 2, 167,bind 2, 198 0g bind 2, 194). BREVVEKSLING MED FINANSTILSYNET I 2004-2006 Finanstilsynets brev af 17. december 2004 Ved brev af 17. december 2004 orienterede Finanstilsynet alle pengeinstitutter om regn- skabsreglerne for indregning 0g måling af udlån 0g garantier; som trådte i kraft pr. 1.janu- ar 2005. I brevet anføres det (bind 2, 1645 ff): "Til pengeinstitutterne Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. L. januar 2005 - 10 - Pr. l. januar 2005 træder nye regnskabsregler i kraft. De nye regnskabsreg- ler, som også omfatter indregning og måling (værdiansættelse) af udlån1 og garantier, har virkning fra og med regnskabsåret 2005. I dette brev fastlægger Finanstilsynet de dokumentationskrav, som institut- terne skal opfylde i forbindelse med indregning og måling af udlån og garantier. Forinden dokumentationskravene omtales vil følgende blive behandlet: • Valg af regelgrundlag • Nye regler for in dregning og måling af udlån • Nye regler for indregning og måling af garantier • Visse problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse af åbningsba - lance pr. l. januar 2005. Herudover henleder Finanstilsynet afslutningsvist i brevet opmærksomhe- den på de områder, hvor det er acceptabelt, at fuldt udbyggede modeldata - og erfaringsgrundlag ikke er til stede i en overgangsperiode. Valg af regelgrundlag De finansielle virksomheder kan vælge at aflægge koncern - og selskabs- regnskab i i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) fra og med regnskabsåret 20052. Børsnoterede finansielle virk- somheder skal dog anvende IAS/IFRS i deres koncernregnskab3. Vælger en finansiel virksomhed ikke at anvende IAS/IFRS, skal såvel kon- cern- som se lskabsregnskabet følge reglerne i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed og reglerne i Finanstilsynets nye regnskabsbekendtgørelse4. Nedenfor opridses kort de nye regler for indregning og måling af pengeinsti- tutters udlån og garantier. Gennemgangen er k oncentreret om disse regn- skabsposter, da de vurderes at være af væsentlig betydning for danske pen- geinstitutter5. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke sker andre ændringer. Indregning og måling af udlån i pengeinstitutter Reglerne for indregning og måling af udlån er de samme, hvad enten de internationale regnskabsstandarder eller de danske regler følges. I begge tilfælde kan den nuværende regnskabspraksis ikke længere anven- des. Regnskabsmæssigt anvendes begrebet 'engagement' ikke læng ere, og udlån og garantier skal fremover behandles hver for sig6. Udlån skal ved den første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag af de modtagne gebyrer mv., som er direkte forbundet med erhvervelsen eller uds tedelsen af udlånet (§ 43 / IAS 39.43). Dagsværdien vil ved første indregning i praksis svare til lånets påly- dende værdi (pariværdi)7. - 11 - Videre gælder det, at den ikke trukne del af en kassekredit ikke kan indreg- nes som et udlån eller gøres til genstand for en nedskrivning. Hvis kassekre- dittens kontraktsvilkår er udformet på en sådan måde, at instituttet ikke kan hindre kunden i at udnytte kreditrammen fuldt ud, vil der skulle indregnes en hensat forpligtelse, hvis der er tale om en tabsgivende kontrakt. Efter den første indregning skal udlånene løbende reguleres til amortiseret kostpris8 (§§ 43 og 50 / IAS 39.46)9. Nedskrivning af udlån Det er især i forbindelse med nedskrivning af udlån som følge af værdifor- ringelse, at de nye regler adskiller sig fra de gældende regler. Efter de nye regler skal der ikke længere foretages nedskrivning af udlån på baggrund af en sandsynliggjort risiko for fremtidige tab. I stedet vil der efter de nye regler kun skulle foretages nedskrivning af udlån, hvor en eller flere be gi- venheder er indtruffet, som har medført en værdiforringelse. Mere konkret skal pengeinstitutter fra og med 2005 for alle udlån vurdere, om der er indtrådt såkaldt objektiv indikation for værdiforringelse. Dette fo- retages ved individuel vurdering og/elle r ved gruppevis vurdering (§ 51 / IAS 39.58). Den individuelle vurdering skal foretages for alle individuelt signifikante udlån og udlån, der ikke kan passes ind i en gruppe (§ 52, stk. l / IAS 39.64). Herudover kan det enkelte institut vælge også at fore tage individuel vurdering af ethvert andet udlån. Gruppevis vurdering foretages på grupper af udlån, der har ensartede karak- teristika med hensyn til kreditrisiko (§53, stk. 2 / IAS 39 AG87). Udlån, som efter den individuelle vurdering ikke er blevet neds krevet, skal overføres til en gruppe. Gruppen skal gøres til genstand for en gruppevis vurdering samt en eventuel gruppevis nedskrivning, jf. nedenfor (§ 53, stk. l / IAS 39.64). Dette kan dog undlades for udlån, der ikke kan indpasses i en gruppe (§ 53, stk. 2 / IAS 39 AG87). Forinden undtagelsen anvendes, skal sådanne udlån dog tilstræbes indplaceret i en gruppe. Om nødvendigt kan der oprettes en eller flere grupper ud over de oprindelige. Ved den individuelle vurdering anses objektiv indikation for vær diforringel- se i det mindste at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af nedenstående begivenheder (§ 52, stk. 2 / IAS 39.59). 1. Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder. 2. Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overhol- delse a f betalingspligt for afdrag og renter. 3. Virksomheden har ydet låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville have været overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers - 12 - økonomiske vanskeligheder. 4. Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion. Ved den gruppevise vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data er tegn på, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågælde nde gruppe af ud- lån. Sådanne data kan blandt andet være: 1. Forværring af betalingsmønstret fra den pågældende gruppe af udlån. 2. Ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån (§ 53, stk. 3 / IAS 39.59). Faldet i de forventede fremtidige betalingsstrømme skal kunne måles pålideligt og må ikke kunne henføres til enkelte bestemte udlån i gruppen. Til punkt 1 bemærkes, at det er nødvendigt, at det enkelte institut i forbin- delse med inddeling af sine u dlån i grupper vurderer, hvilke betalings- strømme der forventes fra de enkelte grupper. Vurderes dette ikke på tids- punktet for opstilling af åbningsbalancen, er det ikke muligt på et senere tidspunkt objektivt og dokumenterbart at konstatere, om der er sket en for- værring af betalingsmønstret fra gruppen. En sådan vurdering skal også foretages fremover, når instituttet yder et nyt lån, som skal inkluderes i en gruppe. Hvis der konstateres objektiv indikation for værdiforringelse på et individu- elt vurderet u dlån eller på en gruppe af udlån, og den eller de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de forventede fremtidige beta- linger, foretages nedskrivning til nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger. Påvirkningen af de forventede f remtidige betalinger skal dog kunne måles pålideligt, for at der kan foretages nedskrivning. I praksis kan instituttet dog ikke undlade indregning af en i øvrigt relevant nedskrivning under henvisning til, at størrelsen af nedskrivningen er vanske- lig at v urdere. I et sådant tilfælde må instituttet basere indregningen af ned- skrivningen på et kvalificeret skøn. Ved beregning af nutidsværdien skal indtægter og omkostninger i forbindel- se med overtagelse og realisation af sikkerheder indgå. Sikkerheder skal i den forbindelse opgøres til dagsværdi (§ 52, stk. 3, § 53 stk. 4 / IAS 39.63). Udlån, der er konstateret individuelt værdiforringede, må ikke indgå i en gruppe. Identificeres et sådant udlån i en gruppe, skal udlånet fjernes fra gruppen og nedskrives indi viduelt (§ 54, stk. 2 / IAS 39.64, AG88). - 13 - For de individuelt vurderede udlån skal den oprindelige effektive rentesats anvendes som diskonteringsfaktor ved beregning af en nedskrivning på et fastforrentet udlån. For variabelt forrentede udlån skal den aktu elle effektive rentesats anvendes som diskonteringsfaktor (§ 52, stk. 4 / IAS 39.63, AG84) Den effektive rente er lig med den rente, som medfører, at nutidsværdien af alle betalingsstrømmene fra udlånet svarer til den værdi, som udlånet må- les til ved først e indregning. Ved beregning af nutidsværdien af en gruppe af udlån anvendes for fastfor- rentede udlån det vejede gennemsnit af de oprindeligt fastsatte effektive ren- tesatser. For variabelt forrentede udlån anvendes det vejede gennemsnit af de aktuelle effe ktive rentesatser på udlånene i gruppen (§ 53, stk. 5. / IAS 39.63, AG84). Endelig gælder det for såvel individuelt vurderede som gruppevist vurdere- de udlån, at hvis udlånet/gruppen af udlån ikke længere er værdiforringet, skal den foretagne nedskrivning tilbageføres. (§ 54, stk. l / IAS 39.65). En delvis tilbageførsel vil kunne forekomme, hvis værdien af stillede sik- kerheder er forøget, men dog ikke så meget forøget, at udlånet/gruppen af udlån ikke længere er værdiforringet. Endvidere vil en delvis tilb ageførsel kunne forekomme, hvis de forventede betalingsstrømme fra låntager forven- tes forbedret - men dog ikke så meget, at låntager bliver i stand til at betale de fulde kontraktmæssige ydelser på lånet. Samspillet mellem den individuelle og den gruppevi se vurdering af udlån er forsøgt illustreret med figuren i bilag l. Indregning og måling af garantier i pengeinstitutter Reglerne for indregning og måling af garantier er ligesom for udlån de samme, hvad enten de internationale regnskabsstandarder eller de danske regler anvendes. Garantiforpligtelser skal som udgangspunkt behandles som andre hensatte forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvik- ling. Der foretages kun indregning af en garantiforpligtelse, hvis det er sa ndsyn- ligt10, at forpligtelsen medfører et træk på virksomhedens økonomiske res- sourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt, jf. dog nedenstående om en minimumsforpligtelse (§ 66, stk. 1/ IAS 37.14). En garantiforpligtelse skal måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen (§ 66, stk. 3 / IAS 37.36) Videre gælder det, at hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrel- sen af en garantiforpligtelse, skal den måles til nu tidsværdien af de omkost- - 14 - ninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen (§ 66, stk. 4 / IAS 37.45). Den diskonteringssats, som skal anvendes ved beregning af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret , så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Dog må diskonte- ringssatsen ikke afspejle de risici, der allerede er foretaget regulering for ved udarbejdelse af skønnet over de fremtidige omkostninger (§ 66, stk. 5 / IAS 37.47). Med andre ord skal der ved beregning af forpligtelsens nutidsværdi anven- des en diskonteringssats, som afspejler kreditrisikoen på pengeinstituttet selv. I praksis vil denne diskonteringssats svare til, hvad pengeinstituttet skal betale for at 'funde' sig . Imidlertid skal garantier som minimum indregnes til en værdi svarende til den præmie eller provision, som instituttet har modtaget for at påtage sig ga- rantien. Efterfølgende skal forpligtelsen afskrives systematisk over garanti- perioden, med mindre det m å forventes, at garantien bliver aktuel, således at der skal hensættes et større beløb (§ 66, stk. 6). Reglen om en minimumsforpligtelse har baggrund i de internationale regn- skabsstandarder. Efter reglen skal en garanti ved første indregning således måles til forpligtelsens dagsværdi, svarende til præmien eller provisionen modtaget for at stille garantien. Alle garantiforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag og reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Er det ikke længere sand- synligt, at garantiens indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens øko- nomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres (§ 67, stk. l / IAS 37.59). Endvidere gælder det, at en garantiforpligtelse kun må anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede forpligtelsen (§ 67, stk. 2 / IAS 37.61). Et institut kan således ikke indregne en generel forpligtelse, der ikke kan henføres direkte til en eller flere specifikke garan- tier. Endvidere gælder det, at hvis der opstår et tab på en garanti, som der ikke var hensat til, kan dette tab ikke modregnes i andre indregnede garanti- forpligtelser, som endnu ikke er blevet aktive. Det uventede tab skal der- imod føres direkte i resultatopgørelsen. Åbningsbalance Skiftet fra de hidtidige r egler til regnskabsbekendtgørelsen eller de interna- tionale standarder er - for så vidt angår indregning og måling af udlån og ga- rantier - at betragte som en ændring af anvendt regnskabspraksis. Ved ændring af anvendt regnskabspraksis skal der som udgangsp unkt fore- tages tilpasning af sammenligningstal. I forhold til finansielle instrumenter, herunder udlån og garantier, gives i reglerne en lempelse i forbindelse med overgang til de nye regler, således at sammenligningstallene ikke behøver at blive tilrettet . - 15 - Som følge af denne lempelse skal det enkelte institut - i forhold til udlån og garantier - indregne den akkumulerede virkning af primoændringen di- rekte på egenkapitalen i åbningsbalancen pr. l. januar 2005. Ændringen vil dermed ikke have noget effekt på resultatopgørelsen. Sammenlignings- tallene for 2004 kræves ikke tilpasset. Udlån De transaktionsomkostninger, gebyrer mv., der skal justeres for ved den første indregning af et udlån, skal der som udgangspunkt også tages hensyn til ved opgørelse af den v ærdi, der skal indregnes i åbningsbalancen pr. l. januar 2005, jf. dog nedenfor. Skønner et institut, at hensyntagen til udlånenes oprindelige transaktions- omkostninger (nettovirkningen af afholdte transaktionsomkostninger og modtagne gebyrer mv.) vil påvi rke åbningsbalancen væsentligt, foretages indregning af nettovirkningen i åbningsbalancen. Grundlaget for indregnin- gen er enten det fornødne datagrundlag eller alternativt et kvalificeret skøn over påvirkningen. Hvis hensyntagen til de oprindelige transak tionsomkostninger (nettovirk- ningen) ikke vil påvirke åbningsbalancen væsentligt, og det er vanskeligt at finde frem til omkostningerne, kan instituttet undlade at foretage indreg- ning af transaktionsomkostningerne. For udlån, som fremover skal vurderes ind ividuelt, og som i årsrapporten for 2004 er nedskrevet enten individuelt eller gruppevist, skal instituttet i forbindelse med indregningen i åbningsbalancen tilbageføre alle tidligere foretagne nedskrivninger (hensættelser) og foretage en ny vurdering af nedskrivningsbehovet. I den forbindelse skal instituttet vurdere, om der er individuel objektiv indikation for værdiforringelse. Hvis det er tilfældet, skal instituttet give sit bedste skøn over, hvorledes den forventede fremtidi- ge betalingsstrøm fra udlåne t er, og beregne nutidsværdien af den. For udlån, som fremover skal vurderes individuelt, og som i årsrapporten for 2004 ikke er nedskrevet hverken individuelt eller gruppevist, behøver det enkelte institut som udgangspunkt ikke vurdere nedskrivningsbeho vet. Dette skyldes, at de nye regler i modsætning til de hidtidige først kræver nedskrivning, når der er indtrådt en objektiv indikation for værdiforringelse. Er der konstateret en sådan indikation på et af disse udlån, skal instituttet imidlertid foretage en vurdering af nedskrivningsbehovet, jf. ovenfor. For de udlån, som fremover skal vurderes gruppevist, skal instituttet i forbindelse med indregningen i åbningsbalancen tilbageføre alle tidligere foretagne nedskrivninger (hensættelser) og i stedet anven de de af instituttet opstillede modeller for beregning af nye gruppevise nedskrivninger. Hvis der blandt de udlån, som fremover skal vurderes gruppevist, måtte være ud- lån som efter de hidtidige regler er individuelt nedskrevet, skal disse udlån, vurderes i ndividuelt i forbindelse med indregning i åbningsbalancen. Dette - 16 - samme vil gøre sig gældende for de udlån, hvorpå der er individuel objektiv indikation for værdiforringelse pr. l. januar 2005. Som tidligere nævnt anses objektiv indikation for værdiforring else blandt andet at være indtruffet, hvis der er: 1. sket en forværring af betalingsmønsteret fra den pågældende gruppe af udlån eller 2. der er konstateret ændringer i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i gruppen. Eftersom gruppeinddelingen efter de nye regler første gang finder sted i for- bindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. l. januar 2005, er det van- skeligt at fastslå, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret fra gruppen siden den første indregnin g (punkt 1). Principielt set kan forholdet kun undersøges ved for hvert udlån, som place- res i en gruppe, at opgøre, hvilke forventninger instituttet havde til det på- gældende udlån på det tidspunkt, hvor udlånet blev ydet. Gruppens samlede oprindelige forv entninger kan herefter opgøres og sammenholdes med de aktuelle forventninger, hvorved det kan konstateres, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret. Denne fremgangsmåde vil i praksis være vanskelig for flere institutter at følge, idet ikke alle institutter nødvendigvis har skønnet over de forventede betalingsstrømme ved etablering af de eksisterende udlån. Som følge heraf kan Finanstilsynet acceptere, hvis det enkelte institut i for- bindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen alene vurderer, om der er sket en forværring af betalingsmønsteret fra en gruppe af udlån ved at sam- menholde den gennemsnitlige risikopræmie på gruppens udlån med den ri- sikopræmie, som instituttet ville forlange, hvis gruppen af udlån skulle ydes pr. l. januar 2005. Med and re ord skal instituttet foretage en nedskrivning af gruppen, hvis instituttet pr. l. januar 2005 ville forlange en større gennemsnitlig risiko- præmie for at udstede den pågældende gruppe af udlån end den gennemsnit- lige risikopræmie, som rent faktisk er inde holdt i den gennemsnitlige rente for gruppen. Risikopræmien og ikke den gennemsnitlige forrentning anvendes som måle- stok, idet anvendelse af sidstnævnte vil føre til, at ændringer i det generelle renteniveau (den risikofrie rente) vil have betydning for n edskrivningen, hvilket ikke vil være korrekt. Garantier For garantiforpligtelser gælder det, at instituttet i forbindelse med udarbej- delse af åbningsbalancen skal opløse de nuværende garantiaktiver og garan- tiforpligtelser og erstatte disse med hensatte garantiforpligtelser opgjort i overensstemmelse med de nye regler. - 17 - Dokumentation Institutterne skal fremover som minimum løbende dokumentere nedenstå- ende. De opstillede krav gælder, hvad enten instituttet anvender de interna- tionale regnskabsstandarder el ler de danske regler. For individuelt vurderede udlån • Oversigt over hvilke udlån, instituttet betragter som individuelt signifikante. • Oversigt over eventuelle udlån, som instituttet vurderer ikke kan indplaceres i en gruppe. • Oversigt over øvrige udlån , som er individuelt vurderet. • Oversigt over alle udlån, hvor instituttet vurderer, at der er indtrådt individuel objektiv indikation for værdiforringelse. For hvert af disse udlån skal der foreligge dokumentation for, at der er indtrådt en indikation. • For hvert af de udlån, hvor instituttet vurderer, at der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, skal der foreligge bereg- ning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet samt beregning af et eventuelt nedskrivningsbehov. • For hvert udlån, hvor en nedskrivning er helt eller delvist tilbage- ført i forhold til sidste regnskabsaflæggelse, skal der foreligge be- regning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalings- strømme, som viser, at der ikke længere er det samme nedskr iv- ningsbehov. I den forbindelse skal instituttet redegøre for enten, at den pågældende indikation ikke længere er til stede, eller at der i øvrigt er indtrådt en eller flere begivenheder, som har en positiv indvirkning på de forventede fremtidige betalings strømme. For gruppevist vurderede udlån • Dokumentation for, at gruppeinddelingen af udlån er foretaget såle- des, at de enkelte grupper har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisici. • Skøn over, hvilke betalingsstrømme der forventes fra de enkelte grupper. De foretagne skøn og grundlaget herfor skal kunne doku- menteres. • Beskrivelse af de forhold, som instituttets modeller for gruppevis nedskrivning bygger på. Med andre ord beskrives sammenhængene mellem ændringer i specifikke observerbare data og ned skrivnings- behov. • Oversigt over grupper, hvorpå der er foretaget nedskrivning. For hver af disse grupper skal der foreligge dokumentation for, at en porteføljemæssig indikation for værdiforringelse er indtrådt, samt en nedskrivningsberegning. • For hver grupp e af udlån, hvor en gruppevis nedskrivning er helt eller delvist tilbageført i forhold til sidste regnskabsaflæggelse, skal der foreligge beregninger af nutidsværdien af gruppens fremti- dige forventede betalingsstrømme, som viser, at der ikke længere er det samme nedskrivningsbehov. I den forbindelse skal det doku- menteres enten, at den pågældende indikation ikke længere er til ste- - 18 - de, eller at der i øvrigt er indtrådt en eller flere begivenheder, som har en positiv virkning på gruppens forventede fremtidige betalingsstrømme. • Dokumentation for, at der er foretaget "back test" 11 af de opstillede modeller og de beregnede gruppevise nedskrivninger samt resulta- terne af de gennemførte tests. For garantiforpligtelser • Oversigt over alle garantiforpligtelser med angi velse af, hvilke garantier der er indregnet som forpligtelser, og hvilke der ikke er. • For alle indregnede garantier dokumenteres, at det er sandsynligt12, at garantien bliver effektiv. Ved gruppevis vurdering af garantier dokumenteres de foretagne skøn ove r tab ved anvendelse af relevant erfaringsmateriale. Ved individuel vurdering redegøres for grundla- get for det konkrete kvalificerede skøn. • Ovennævnte krav gælder ikke for de garantier, som alene er indreg- net på baggrund af minimumsreglen. For disse garant ier gælder, at det dokumenteres, at der er talmæssig sammenhæng mellem de mod- tagne præmier, provisioner mv. og de indregnede forpligtelser. • For tilbageførte garantiforpligtelser dokumenteres, at det ikke længe- re er sandsynligt, at garantien bliver effektiv . • Dette gælder dog ikke for de forpligtelser, som oprindeligt blev fore- taget på baggrund af minimumsreglen. Ved tilbageførsel (afskriv- ning) på disse garantier dokumenteres, at der er talmæssig sammen- hæng mellem periodens længde og størrelsen af tilbageførs len. Opbygning af data - og erfaringsgrundlag Finanstilsynet er opmærksomt på, at datagrundlaget for de gruppevise nedskrivninger i en opstartsperiode - herunder ved udarbejdelse af åbnings- balancen - ikke er fuldt udbygget, og at det i en sådan periode vi l være nød- vendigt at foretage visse kvalificerede skøn. "Back -tests" vil naturligvis og- så først kunne foretages, når der foreligger en egentlig model og et relevant datagrundlag. Finanstilsynet forventer imidlertid, at institutterne fra l. januar 2005 påb e- gynder opbygning af det relevante datagrundlag, og at modellerne senest er fuldt udbyggede til brug for årsregnskabet for 2006. I forhold til garantiforpligtelser er Finanstilsynet ligeledes opmærksomt på, at der ikke i alle tilfælde foreligger et tilstr ækkeligt dokumenteret erfa- ringsgrundlag pr. l. januar 2005. I disse tilfælde må instituttet foretage kvali- ficerede skøn og underbygge disse i den udstrækning, det er muligt for insti- tuttet. Opbygning af et relevant erfaringsgrundlag bør også i forhold til garantier påbegyndes fra l. januar 2005 og være fuldt udbygget til brug for årsregn- skabet for 2006. For de øvrige dokumentationskrav forventes disse efterlevet uden en tilsva- rende indkøringsperiode. Videre bemærkes, at efterfølgende ændringer af nedskrivninger på udlån 0g størrelsen af garantiforpligtelser, som følge af bedre datal erfaringsgrundlag, er at betragte som ændringer af et regnskabsmæssigt skøn. Den beløbsmæssige indvirkning af ændringen skal derfor indregnes i resultatopgørelsen. Endelig skal Finanstilsynet gøre opmærksom på, at der også pr. 1 januar 2005 træder nye regler om beregning af solvensbehov i kraft. Disse regler indebærer blandt andet; at det det enkelte institut selv skal vurdere sit solvensbehov . Finanstilsynet beklager det sene udsendelsestidspunkt for dette orienterings - brev . Forholdet skyldes, at regelgrundlaget først for nyligt er faldet på plads. Finanstilsynets brev af 31. januar 2006 Ved brev af 31.januar 2006 rettede Finanstilsynet henvendelse til <anonym>GI. B1</anonym> og andre pen- geinstitutter vedrørende en undersøgelse af omfanget af nedskrivnings-Ihensættelses - engagementer, der var overført mellem pengeinstitutterne (bind 1, 3774 ff:). <anonym>GI B1</anonym> sendte herefter ved brev af 6. februar 2006 Finanstilsynet oplysninger herom (bind 1,3779). Finanstilsynets advarsel i 2006 om en mulig "prisboble? Ved brev af 3. februar 2006 rettede Finanstilsynet henvendelse til bestyrelsen og direktio- nen for <anonym>GI B1</anonym> samt til andre pengeinstitutter om prisudviklingen på fast ejendom 0g opgørelse af solvensbehov. Det anføres i brevet (bind 1, 3835 f): "Prisudvikling på fast ejendom og opgørelse af solvensbehov Det danske boligmarked er præget af en betydelig prisstigningstakt. Inogle områder er der endog meget betydelige stigninger. Dette giver anledning til bekymring for, om udviklingen er spekulativt drevet i et omfang, så der er tale om en prisboble; hvor de nuværende prisstigninger er drevet af forvent- ninger om endnu højere priser i fremtiden. Også for andre typer af fast ejen - dom end de private ejerboliger har der i de senere år været betydelige pris- stigninger. Samtidig bemærker Finanstilsynet; at der i de senere år har været en betyde - lig vækst i udlån; som er baseret på finansiering af fast ejendom; såvel pri - - 20 - vate ejerboliger som andr e ejendomme. Hertil kommer, at risikoen på fast ejendom også via garantistillelse fra pengeinstitutter overfor realkreditinsti- tutter er ændret i forhold til tidligere. Således har pengeinstitutter i dag en større del af den samlede risiko på lån med pant i fast ejendom end tidligere. Finanstilsynet gør derfor opmærksom på, at institutternes bestyrelse og di- rektion i deres risikovurdering ikke længere kan se bort fra den mulighed, at der kan være tale om en prisboble, og at der på et tidspunkt kan ske et pr is- fald. Det kan ske i forbindelse med en rentestigning, men det kan også ske uafhængigt heraf. I den forbindelse henviser Finanstilsynet til bestemmelsen i § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som trådte i kraft pr. l. januar 2005, om, at be- styrelse og direktion på baggrund af instituttets risikoprofil skal opgøre in- stituttets individuelle solvensbehov. Det fremgår af tilsynets vejledning af 30. juni 2005, at opgørelsen af sol- vensbehovet skal være fremadrettet, således at instituttet ved opgørel sen skal lægge vægt på de fremtidige forventninger og mindre på de historiske erfaringer. I pengeinstitutter vil kreditområdet (udlån og garantier) som oftest være det væsentligste område. Fokus skal være på vurderingen af den andel af udlån og garantier, der udviser – eller potentielt kan have – svaghedstegn. Det fremgår også af lovbemærkningerne, at bestyrelsen og direktionen skal tage stilling til instituttets koncentration af risici. For udlån til finansiering af fast ejendom og garantier stillet i for bindelse hermed har det betydning såvel for den geografiske risikokoncentration – hvor et institut har udlån m.v. til ejendomme i områder med særlig risiko for prisfald – som for risikokoncen- tration vedrørende sikkerheder, hvor en stor del af udlånene m.v. er sikret ved pant i fast ejendom. Hertil kommer låntagers risiko for større renteud- gifter og formuetab som følge af rentestigninger, i det omfang finansiering af fast ejendom væsentligt er baseret på variabelt forrentede lån, f.eks. fordi foranstående re alkreditlån er ydet som rentetilpasningslån. Hvis instituttet har store engagementer, der væsentligt er baseret på fast ejendom, skal også dette forhold indgå i bestyrelsens og direktionens vurde- ring af solvensbehovet. Det fremgår ligeledes af Finanstils ynets vejledning, at det enkelte institut skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes man er nået frem til det opgjorte solvensbehov. I vid udstrækning er der metodefrihed, og besty- relse og direktion kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avan cerede modeller. Anvendelse af følsomhedsanalyser (stress -tests) vil i den forbin- delse være et redskab til at teste, hvilke påvirkninger instituttet som mini- mum skal kunne klare. Finanstilsynet beder bestyrelsen og direktionen informere instituttets revis o- rer om dette brev. - 21 - Tilsvarende breve er sendt til de øvrige pengeinstitutter og realkreditinstitut- ter.” Finanstilsynet udsendte en pressemeddelelse o m sit brev, hvori det anføres ( bind 1 , 7491): ”Finanstilsynet sender brev til pengeinstitutter og realk reditinstitutter om prisudviklingen på fast ejendom og opgørelse af solvensbehov Finanstilsynet har pr. 3. februar 2006 sendt breve til bestyrelsen og direktio- nen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Den direkte årsag er, at der i de senere år ha r været en betydelig udlånsstig- ning, som væsentligt vedrører finansiering af fast ejendom. Der er ydet betydelige lån til private typisk i forbindelse med køb af fast ejendom. En del af disse lån er ydet med variabel rente, således at den en- kelte familie vil få færre penge til forbrug, hvis renten stiger. Samtidig kan en rentestigning få den effekt, at ejendommes markedspris falder. Ligeledes er en del af udlånet til erhvervsejendomme ydet med variabel rente. Også her kan en rentestigning få konsekvenser, hvis renteudgiften bliver så bety- delig, at ejendommens indtægter ikke længere kan dække udgifterne. Både for private ejer - og andelsboliger og for erhvervsejendomme har der i de senere år været stigende priser de fleste steder i landet. l nogle områder er det endog meget betydelige prisstigninger. Der kan derfor være tale om en prisboble, dvs. en spekulativt drevet prisudvikling, hvor de nuværende pris- stigninger er drevet af forventninger om endnu højere priser i fremtiden. Hvis der er tale om en prisboble , er der risiko for, at prisen falder. Hvorvidt der rent faktisk er tale om en prisboble, tager Finanstilsynet ikke stilling til. Anledningen til brevene er også, at der pr. 1. januar 2005 blev indført en ny regel for pengeinstitutter og realkreditinstitu tter, som betyder, at bestyrelsen og direktionen skal tage stilling til solvensbehovet for det enkelte institut vurderet ud fra instituttets risikoprofil. Solvensbehovet er udtryk for den ka- pital, der fremadrettet er nødvendigt for, at det pågældende insti tut kan dri- ves forsvarligt i forhold til instituttets udlån m.v. Finanstilsynet skriver derfor til bestyrelsen og direktionen i penge - og real- kreditinstitutter, at de ved opgørelsen af solvensbehovet, skal være opmærk- somme på at indregne den risiko, insti tuttet måtte have vedrørende udlån baseret på sikkerhed i fast ejendom. Finanstilsynet forventer ikke, at brevene giver anledning til, at solvensbeho- vet generelt vil blive væsentligt forhøjet. Finanstilsynets breve er mere ment som et signal om fremover a t udvise særlig omhu på området.” Finanstilsynets brev af 3. februar 2006 blev omtalt på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. februar 2006. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet ( bind 1 , 6505 ): <anonym>Part K</anonym> oplyste, at der er modtaget brev fra Finanstilsynet; hvori der advares for mulighed for overophedning af det danske boligmarked. Det blev aftalt; at brevet eftersendes til det enkelte bestyrelsesmedlem: Bankens brev af 14. marts 2006 til Finanstilsynet om væksten i udlån På et bestyrelsesmøde den 1. marts 2006 drøftede man under dagsordenpunkt 4 "Godken- delse af koncernregnskab 2005" blandt andet væksten i udlån. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6510): "Det samlede udlån andrager 3,949 mia. kr. mod 2,1 mia. kr. i 2004. Det samlede udlån er dermed vokset med 1,8 mia. kr. svarende til en stig - ning på hele 86,89. <anonym>Part K</anonym> oplyste, at den kraftige udlånsvækst sikkert afstedkommer et brev fra Finanstilsynet; hvori koncernen bliver anmodet om at redegøre for udlånsvæksten. <anonym>Part K</anonym> indstillede, at koncernen allerede nu afsender et brev med re- degørelse. Bestyrelsen var enig heri 99 Ved brev af 14. marts 2006 rettede banken herefter henvendelse til Finanstilsynet om ud- lånsvæksten i <anonym>GI. B1</anonym> ~koncernen i 2005. Det anføres i brevet (bind 1,3837 f.): "Udlånsvæksten i <anonym>GI B1</anonym> ~koncernen 2005 Af bankens årsregnskab for 2005 fremgår en udlånsvækst på i alt kr. 1.835 mio. svarende til en stigning på 879 i forhold til udlånet ultimo 2004. På den baggrund finder vi det på sin plads på forkant at give en kort redegørel- se for udviklingen. Udlånsvæksten er sammensat af en stigning på kr. 247 mio. på udlån 0g til- godehavender til dagsværdi og kr. 1.588 mio. på udlån 0g tilgodehavender til amortiseret kostpris. Væksten på kr. 247 mio. på udlån 0g tilgodehavender til dagsværdi hidrører i det væsentlige fra en øget pantebrevsbeholdning på kr. 220 mio. i datter- selskaberne <anonym>V13 AIS</anonym> 0g <anonym>V12 A/S</anonym> Banken har efterfølgende solgt vores andel af <anonym>V1 2 AIS</anonym> Af væksten på kr. 1.588 mio. på udlån 0g tilgodehavender til amortiseret kostpris hidrører kr. 745 mio. fra udlån (factoringkreditter) i datterselskabet <anonym>V2o AS</anonym> som blev købt pr. 1.maj 2005. Væksten i bankens udlån i 2005 på kr. 829 mio. er foretaget uden særlige bindinger på opsigelsesvilkår og løbetid. Væksten kan relateres til et antal større engagementer med følgende kommentarer: Engagementet med moderselskabet til <anonym>GI B1</anonym> er udvidet med kr. 81,6 mio. Engagementer til investering i børsnoterede obligationer og investe- ringsbeviser er udvidet med kr. 164 mio. Der er sikkerhed i disse værdipapirer med individuel overdækning Engagementer til ejendomsinvesteringer er udvidet med kr. 290,7 mio. Der er pant i disse ejendomme og som hovedregel ligger sik- kerheden indenfor 709 af købspris. Et engagement på kr. 44 mio. ligger i spændet 0 1009 Desuden har banken ydet engagementer til investering i pantebreve. Banken har pant i disse, ligesom der er aftalt individuel overdækning Herudover kommer væksten på øvrige engagementer Såfremt ovennævnte orientering giver anledning til spørgsmål eller kom- mentarer, hører vi gerne nærmere. 99 Bankens brev af 21. august 2006 til Finanstilsynet Ifølge en rapport af 26.juli 2006 fra intern revision vedrørende <anonym>Virksomhed 15 ApS</anonym> havde banken overskredet engagementsgrænsen i FIL 8 145 i forbindelse med udstedelse af en garanti. Intern revision anbefalede derfor, at der blev etableret yderligere kontroller med det formål at afdække og forebygge fremtidige problemer i forhold til FIL $ 145 (bind 2, 657 ff.) På et bestyrelsesmøde den 16. august 2006 oplyste <anonym>Part K</anonym> at banken var i gang med at forberede en redegørelse til Finanstilsynet vedrørende overskridelse af 259 grænsen for engagementet med <anonym>Virksomhed 15 ApS</anonym> <anonym>Part K</anonym> oplyste endvidere; at det var blevet besluttet at etablere et overvågningssystem for de engagementer; der nær- mer sig 259 grænsen; 0g at bestyrelsen med virkning fra september måned fremover ville få forelagt denne oversigt. Endelig oplyste <anonym>Part K</anonym> at der var iværksat tiltag til forbedring af både datadisciplin samt dokumentetablering i erhvervsafdelingen (bind 1, 6544 f) Ved brev af 21. august 2006 meddelte banken herefter Finanstilsynet; at banken i et tilfæl- de havde overskredet engagementsgrænsen i FIL $ 145. Grænsen var ifølge brevet over - skredet i samlet set 7 dage i perioden 9_ ~ 15.februar 2006 (bind 1, 3846 og bind 1, 3873). Ved brev af 27. september 2006 meddelte Finanstilsynet; at Finanstilsynet tog redegørelsen til efterretning (bind 1, 3848, bind 1 3872 0g bind A, 1823) Finanstilsynets brev af 2. november 2006 om væksten i udlån og bankens likviditet Ved brev af 2. november 2006 rettede Finanstilsynet henvendelse til bestyrelsen 0g direk- tionen for <anonym>GI B1</anonym> samt til andre pengeinstitutter 0g anmodede om en redegørelse for væksten i udlån. Det anføres i brevet til <anonym>GI B1</anonym> (bind 1, 3959 f. og bind C, 4211 f): "Finanstilsynet har i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetnin- gerne konstateret, at der har været en betydelig stigning i udlånsporteføljen hos nogle pengeinstitutter i gruppe 1-4. Finanstilsynet har bemærket, at instituttet har haft en vækst i udlån fra ulti - mo juni 2005 til ultimo juni 2006 på 93 %. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån for alle grupper 22,6 % på institutniveau 0g 20,1 % på koncernniveau. Det bemærkes, at det er Finanstilsynets erfaring, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem stor udlånsvækst og dårlig bonitet i udlåns - porteføljen. Finanstilsynet skal derfor anmode om en redegørelse for årsagerne til den kraftige vækst; samt hvilke overvejelser instituttets bestyrelse og direktion har gjort sig i relation hertil. Redegørelsen skal indeholde information om, hvilke kundegrupper og hvil- ke udlånsformer der er årsag til væksten. Til orientering kan det oplyses; at de institutterlkoncerner med den største stigning i udlånsporteføljen; hvor udlånsporteføljen samtidig udgør mere end 3 gange egenkapitalen; er blevet anmodet om at indsende ovennævnte redegørelse. Finanstilsynet har samtidig konstateret; at der på institutniveau har været en stor vækst i udlån i forhold til instituttets arbejdende kapital, Instituttet hav- de udlånt 104,2 % af instituttets arbejdende kapital medio 2006. Gennem- snittet for gruppe 1-4 institutter i samme periode var på cirka 70 %. Det bemærkes, at det er Finanstilsynets erfaring, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem høj gearing af den arbejdende kapital 0g dår - lig likviditet. Instituttets bestyrelse 0g direktion anmodes om at være opmærksom på ovenstående forhold ved overvejelser om instituttets likviditet Redegørelsen skal være Finanstilsynet i hænde senest den 17. november 2006. Spørgsmål vedrørende redegørelsen kan rettes til fuldmægtig <anonym>Vidne 34</anonym> Bankens valgte revision og revisionschef har modtaget kopi af dette brev? 99 Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 16. november 2006, hvori det anføres (bind 1, 3963 f. og bind C, 4213 f): "Udlånsvæksten i <anonym>GI B1</anonym> <anonym>GI. B1</anonym> har i perioden 30/6 2005 til 30/6 d.å. haft en vækst i udlånet på 939 eller kr. 1.597 mio. Finanstilsynet har på den baggrund anmodet om en redegørelse for årsagerne til den kraftige vækst; samt hvilke overvejelser bankens bestyrelse og direktion har gjort sig i relation hertil. Ovennævnte udlånsvækst hidrører bl.a. fra en vækst på ca. kr. 170 mio. i en øget pantebrevsbeholdning. Efterfølgende frasalg har medført; at beholdnin - gen nu er mindre end ultimo juni 2005. Derudover har banken haft en vækst i udlånet på ca. kr. 1.429 mio. Denne vækst er foretaget uden særlige bindinger på opsigelsesvilkår 0g løbetid. Den væsentligste vækst kan relateres til følgende områder: Typer: Ejendomsfinansiering med aftalt afvikling under 2 år. Udlægskreditter/MellemfinansieringlByggekreditter Der finansieres typisk med 1. prioritets pant Ejendomsfinansiering uden aftalt afvikling. Typisk pantesikret under 809 af købesummen Koncernrelaterede engagementer Investeringskreditter til køb af aktierlinvesteringsforeninger Sikkerhed i papirerne Investeringskreditter til køb af pantebreve Sikkerhed i pantebrevene 0g typisk med krav om overdækning 300 Det resterende udlån på ca. kr. 275 mio. er fordelt på lokale og øvrige engagementer. Iforbindelse med væksten orienteres bestyrelsen på månedsbasis om udvik - lingen i udlånet fordelt på forskellige typer. I denne orientering gives også informationer om, hvilke væsentlige kunder udlånet er ydet til. Seneste ori - entering følger vedlagt. Ovennævnte udlånsvækst har naturligvis medført, at vi har arbejdet med vo- res politik på likviditetsområdet. Den overordnede målsætning er, at likvidi - tetsbehovet skal afdækkes ved låneoptagelse efter følgende 3 trancher: 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 0-1 år 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 1-3 år 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 3-5 år Målsætning 0g behov vurderes løbende. Banken har i indeværende år optaget et syndikeret lån (senior) via <anonym>Bank 22</anonym> på 57,5 mio. EUR (kr. 428 mio.) med udløb 30/6 2011. Derudover er aftalt optaget et syndikeret lån (senior) via <anonym>B19</anonym> på 55 mio. EUR (kr. 410mio. med udløb 7/12 2009. Alle detaljer er aftalt 0g udbetaling sker primo december d.å Derudover har vi ekstra fokus på indlånet. Således er bankens indlån i peri - oden steget med ca. kr. 400 mio. Afslutningsvis har vi netop gennemført en kapitaludvidelse; der tilfører banken ca. kr. 140 mio. i provenu. Såfremt ovennævnte redegørelse giver anledning til spørgsmål eller kom - mentarer, hører vi gerne nærmere. 99 Finanstilsynets brev og bankens svar blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 27. november 2006. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6577): <anonym>Part K</anonym> oplyste, at <anonym>GI. B1</anonym> har modtaget brev 2. november 2006 fra Finanstilsynet, hvori der anmodes om en redegørelse dels for udlånsvæksten samt likviditetssituationen. Både brev fra Finanstilsynet og bankens svar har været udsendt til bestyrel - sen, 0g <anonym>Part K</anonym> konstaterede, at der ikke var indkommet indsigelser mod svarbrevet. (Bilag 8 a-b vedlagt)" De omtalte bilag 8 a-b er henholdsvis Finanstilsynets og bankens breve. - 27 - Finanstilsynets brev af 6. december 2006 om regnskabsregler Ved brev af 6. decembe r 2006 gav Finanstilsynet alle pengeinstitutter en orientering om regnskabsregler for indregning og måling af udlån og garantier m.v. De t anføres blandt andet i brevet ( bind 1 , 3983 og bind 1, 3994 f.): ”Med breve af 17. december 2004, 8. juli 2005 og 19. dece mber 2005 har Finanstilsynet tidligere orienteret alle pengeinstitutter om regnskabsreglerne for indregning og måling af udlån og garantier, som trådte i kraft pr. 1 . ja- nuar 2005. Set i lyset af udviklingen i 2006 giver tilsynet hermed endnu en orienterin g til alle pengeinstitutter. Orienteringen omhandler primært problemstillinger relateret til indregning og måling af udlån. Afslutningsvist vil øvrige områ- der dog også blive behandlet. Orienteringen omhandler følgende emner: l. Pligt til at korrigere kon staterede fejl 2. Væsentlighed 3. Forlængelse af lempelsen af dokumentationskrav for gruppevise ned - skrivninger af udlån og gruppevise hensatte forpligtelser på garantier 4. Fejl i modeller for gruppevise nedskrivninger af udlån 5. Individuelt vurdered e udlån 6. Betalinger på nedskrevne udlån 7. Øvrige forhold, herunder a. Øvrige fejl og mangler i års - og delårsrapporter, b. Anvendelse af beløbsgrænse for aktivering af anskaffelser af materielle anlægsaktiver, c. Pligt til at udarbejde koncernregnsk ab. Finanstilsynet anmoder alle institutter om at give en kopi af dette brev til in- stituttets eksterne revisorer og eventuelle revisionschef. … 5. Individuelt vurderede udlån Dokumentationskrav I orienteringsbrevet af 17. december 2004 stillede tilsyn et som bekendt en række dokumentationskrav for såvel individuelt - som gruppevist vurderede udlån. I forhold til gruppevist vurderede udlån blev der i brevet givet en lempelse i dokumentationskravene, jf. afsnit 3 ovenfor, mens der derimod ikke blev gi- vet nogen lempelse af dokumentationskravene for individuelt vurderede ud- lån. - 28 - At der ikke gjaldt nogen overgangsperiode for dokumentation af individuelt vurderede udlån blev ligeledes understreget i orienteringsbrevet af 19. de- cember 2005. Alligevel har tils ynet i en række tilfælde kunnet konstatere, at dokumentati- onskravene ikke er efterlevet. F.eks. har tilsynet ofte konstateret, at der ved individuel nedskrivning af udlån ikke "foreligger dokumentation for, at der indtrådt en objektiv indikation for værdif orringelse" , ligesom der ofte ikke ''foreligger en beregning af nutidsværdien af de fremtidige forventede beta- linger fra udlånet …” Tilsynet skal derfor indskærpe, at dokumentationskravene for individuelt vurderede udlån skal følges. Opdateret vurderings grundlag I en række tilfælde har tilsynet endvidere konstateret, at der foretages indi- viduel vurdering af et udlån eller en låntager på baggrund af et ikke opdate- ret videns -/vurderingsgrundlag om udlånet eller låntageren. For at et institutts års - og del årsrapporter kan være både relevante og pålide- lige, jf. § 187 i lov om finansiel virksomhed, skal det underliggende mate- riale imidlertid være relevant og pålideligt. Vurderingen af, om der skal foretages indregning eller regulering af et aktiv eller en fo rpligtelse i en års - eller delårsrapport, vil derfor så vidt muligt skulle foretages på baggrund af opdaterede informationer om det eller de konkrete forhold. Et instituts vurdering af, om der i en års - eller delårsrapport skal indregnes en nedskrivning p å en låntager, vil derfor så vidt muligt skulle bygge på de seneste informationer om den pågældende låntagers økonomiske forhold. Tilsynet skal derfor indskærpe, at individuel vurdering af udlån skal foreta- ges på baggrund af et så vidt muligt opdateret vi dens/vurderingsgrundlag. Vurdering af forventede fremtidige betalingsstrømme ved beregning af ned- skrivningsbehov I en række tilfælde har tilsynet herudover konstateret, at institutter ved vur- dering af de forventede fremtidige betalingsstrømme ved beregni ng af ned- skrivningsbehov på individuelt vurderede udlån ikke tager hensyn til alle positive betalingsstrømme eller undervurderer størrelsen heraf. Tilsynet skal derfor minde om, at de gældende regnskabsregler bygger på et neutralitetsprincip. Ved vurderin g af de forventede fremtidige betalings- strømme er det derfor ikke i overensstemmelse med regnskabsreglerne at lave skjulte reserver ved f.eks. at undervurdere de (positive) forventede fremtidige betalingsstrømme fra realisation af sikkerheder. På den baggrund skal tilsynet indskærpe; at vurdering af de forventede fremtidige betalingsstrømme skal foretages på baggrund af et neutralitets - princip. FINANSTILSYNETS ORDINÆRE UNDERSØGELSE AF BANKEN I 2007 Forberedelsen og gennemførelsen af Finanstilsynets undersøgelse Ved et brev dateret 18. januar 2005 (skulle være 2007) til bestyrelsen og direktionen i <anonym>GI. B1</anonym> meddelte Finanstilsynet; at Finanstilsynet havde planlagt en ordinær undersøgelse af banken i uge 11 i 2007 som led i det løbende tilsyn med banken. Ifølge brevet ville un- dersøgelsen blive afsluttet med et møde med den samlede bestyrelse, direktion samt intern 0g ekstern revision. Desuden ville der efter undersøgelsen blive fremsendt en skriftlig rap- port med de væsentligste konklusioner til banken (bind 1, 3677 f., bind 1,4095 f. og bind C, 4403 f.). Ved brev af 31.januar 2007 rettede Finanstilsynet i lighed med året før henvendelse til banken vedrørende omfanget af nedskrivnings-Ihensættelsesengagementer, der var overført mellem pengeinstitutterne (bind 1, 4108 og bind 1,4113). Finanstilsynets brev af 18.januar 2007 blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 5. februar 2007. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6625 f): "Ad 8: Finanstilsynet: <anonym>Part K</anonym> oplyste; at koncernen har modtaget brev fra Finanstilsynet af 18. januar, hvori de meddeler; at de ønsker at gennemføre en inspektion v <anonym>Stilling</anonym> 0g <anonym>Stilling</anonym> Inspektionen var oprindelig plan- lagt til at blive gennemført i uge 11, men efter telefonisk kontakt med Fi- nanstilsynet er inspektionen ændret til uge 13. <anonym>Stilling</anonym> har tele - fonisk meddelt, at der på et senere tidspunkt vil blive afholdt afrapporte- ringsmøde med bestyrelsen. (Bilag 7 vedlagt) . Ved brev af 12. februar 2007 anmodede Finanstilsynet banken om at tilvejebringe materia - le til brug ved forberedelsen 0g gennemførelsen af undersøgelsen af banken. Det anføres i brevet (bind 1,4713 ff): "I forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse i <anonym>GI B1</anonym> skal Finanstilsy- net til brug for tilsynets forberedelse af undersøgelsen og for at lette den praktiske gennemførelse anmode om, at banken tilvejebringer følgende ma- teriale: I Bankens ledelse og revision m. V. Bankens ledelse: A. Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet: 1. Kopi af bestyrelsens forretningsorden. 2. Kopi af de skriftlige retningslinier udstedt i medfør af $ 70ilov om finansiel virksomhed ("direktionsinstruksen")- 3. Organisationsplan for banken. Materialet bedes indsendt senest den 5. marts 2007. B. Banken anmodes om, at følgende materiale er til Finanstilsynets disposi - tion ved undersøgelsens begyndelse: 1 Bestyrelsens forhandlingsprotokol. 2 Bestyrelsens bevillingsprotokol. Revisionen Tilsynet ønsker i forbindelse med undersøgelsen at afholde møde med ban- kens revision forud for mødet i henhold til lov om finansiel virksomhed 8 346, stk. 2 Til brug for dette møde skal tilsynet anmode bankenlrevisionen om; at føl - gende materiale er til disposition ved undersøgelsens begyndelse: 1 Revisionsplanen for sidste år og dette år. 2. Ekstern revisions protokol 3. Oversigt over ekstern og intern revisions rapportering til de forskellige ledelsesniveauer i bankens siden sidste undersøgelse. 1. Eventuelle revisionsrapporter udarbejdet sidste år og i den forløbne del af indeværende år vedrørende kreditområdet henholdsvis fonds-, valuta - og likviditetsområdet. 5.Intern revisions protokol. 6. Intern revisions revisionsaftale 7.Intern revisions funktionsbeskrivelse 8. Oversigt over intern revisions organisation 9. Intern revisions budget - 31 - II. Bankens kreditrisici A. Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet: l. Gældende beskrivelse af bankens kreditpolitik. 2. Kreditinstrukser for vicedirektører, under direktører, ledende kreditmedar- bejdere o g filialbestyrere. 3. Organisationsplan for kreditområdet 4. De seneste rapporter vedrørende bankens kreditrisici, der sendes til besty- relse og direktion. Rapporterne bedes indsendt i versioner udarbejdet pr. ultimo december 2007 eller i seneste versioner o mkring denne dato. 5. Forretningsgange omhandlende følgende: a. værdiansættelse af modtagne sikkerheder, b. retningslinjer for medregning af rente - og valutakursrelatere - de poster (poster med modpartsrisiko) i engagementer, c. bevilling af engagemente r, d. løbende overvågning af engagementer, e. fastsættelse af nedskrivninger og hensættelser på engagemen - ter f. retningslinier for afskrivning af tab, og g. interne kontroller. 6. Bankens nedre grænse for individuelt vurderede udlån. 7. Forretning sgange for indregning og måling af udlån og garantier, som blandt andet skal vise følgende: a. Bankens eventuelle definition af signifikante udlån, b. bankens procedure for individuel vurdering af udlån, herunder bankens definition af hændelser, der m edfører objektiv indikation for værdiforrin - gelse, c. beregning af nedskrivning af individuelt vurderede udlån, d. principper for inddeling i grupper, e. behandling af udlån der ikke kan indpasses i en gruppe og begrundelse herfor, f. bankens defi nition af observerbare data, der indikerer, at der er objektiv indikation for værdiforringelse for gruppevist vurderede udlån, g. valideringsprocessen, som banken løbende gennemfører / forventer at gennemføre (back -tests mv.) vedrørende gruppevise n edskrivninger, h. bankens proces for beregning af nedskrivningsbehovet i grupper, i. bankens proces for identifikation af udlån der indgår i en gruppe, og som skal trækkes ud af gruppen og nedskrives individuelt, j. bankens kriterier for hensættelser på garantier og beregning heraf, k. bankens behandling af uudnyttede kreditfaciliteter, og l. bankens definition af udlån og garantier med svaghedstegn, som indbere t- - 32 - tes til tilsynet. 8. Oversigt over eventuelle udlån, som banken vurderer ikke kan indpa sses i en gruppe. 9. Oversigt over alle udlån, som banken har foretaget en individuel ned- skrivning af, og som overstiger 100 t.kr. 10. Oversigt over udlån, som banken har nedskrevet på for første gang i 2006 og 2007, og som overstiger 100 t.kr. 1l. Over sigt over helt eller delvist tilbageførte nedskrivninger siden l. januar 2006. 12. Oversigt over bankens grupper, med angivelse af gruppernes størrelse i antal kunder og udlånsstørrelse, størrelsen af den gruppevise nedskrivning pr. gruppe samt hvilke dat a nedskrivningerne udløses af. 13. Oversigt over garantier og tabsgivende kontrakter (fx uudnyttede del af kreditter) med hensættelse. 14. Oversigt over helt eller delvist tilbageførte hensættelser på garantier og tabsgivende kontrakter (fx uudnyttede de l af kreditter) siden l. januar 2006. 15. En beskrivelse af kreditkontorets funktioner. 16. Den seneste opgørelse af udlån og garantier m.v. fordelt på brancher (f.eks. svarende til brancheopdelingen på regnskabsskemaerne AS23/24). 17. Følgende engageme nter: 17.1. Bankens 50 største engagementer. 17.2. Alle engagementer omfattet af lov om finansiel virksomhed § 78, stk. l eller stk. 4. Engagementerne under pkt. 17.1. og pkt. 17.2. bedes opgjort pr. 16. februar 2007. Til brug herfor vil på tilsynets f oranledning blive fremsendt engagements- oversigter fra bankens datacentral. Forpligtelser, der eventuelt ikke fremgår af edb -listerne, skal opgøres på grundlag af bankens egen bogføring. Engagementerne beskrives i overensstemmelse med vejledning om indbe- retning af engagementer (vedlagt som bilag l). Engagementerne bedes indberettet i faldende størrelsesorden. 17.3. Engagementer med særlige risici - 33 - Banken bedes indsende en fortegnelse over følgende engagementer, der ikke overstiger grænsen i pkt. 17.l.: a. samtlige engagementer over l 00 t.kr. med nulstillet rente, b. samtlige engagementer over 100 t.kr. overgivet til retslig in - kasso, c. seneste overtræks -/restanceliste med overtræk/restancer over 100 t. kr., og d. en oversigt over engagementer med svaghedstegn, jf. punkt 7 litra l. Engagementerne beskrives i overensstemmelse med vejledning om indbe- retning af engagementer med særlige risici (vedlagt som bilag 2). På denne listerne/oversigterne anføres engagementsnummer for engagemen- ter, der in dberettes i medfør af pkt. l7.1. 18.4. Erklæring Det udarbejdede materiale ifølge pkt. 17.1. - 18.3. bedes vedlagt erklæring fra den interne revision om, at det er afstemt til bankens bogholderi. B. Indsendelsesfrister. Materialet nævnt under punkterne 1.- 17.2. og 17.4. bedes indsendt senest den 5.marts 2007. Materialet nævnt under pkt. 17.3. bedes være Finanstilsynet i hænde snarest muligt og senest den l. marts 2006, da der skal udtages et antal stikprøver fra listerne. C. Følgende materiale bedes være til Finanstilsynets disposition ved under- søgelsens begyndelse: l. Ajourføringsmateriale. De indsendte engagementer skal ajourføres ved undersøgelsen. Banken an- modes i denne forbindelse om at rekvirere engagementsoversigter hos data- centralen. Engage mentsoversigterne skal sorteres, så de ligger i samme nummerorden som de indberettede engagementer. Såfremt der er sket en væsentlig æn- dring i værdien af de stillede sikkerheder, bedes banken ved ajourføringen tillige udarbejde nye sikkerhedsbeskrivelser ( jf. bilag l). 2. Nye engagementer over grænsen i pkt. 17.1. Tilsynet vil ved undersøgelsen endvidere gennemgå de engagementer, der siden indkaldelsestidspunktet er kommet over grænsen i pkt. 18.1. - 34 - Disse engagementer skal ved undersøgelsens begyndelse fo religge beskrevet på samme måde, som de indsendte engagementer. III. Bankens markedsrisici A. Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet senest den 5. marts 2007 l. Organisationsdiagrammer. Organisationsdiagram der angiver, hvilke afdelinger, der varetager følgende opgaver, idet det af oversigten skal fremgå, hvilke personer der leder de en- kelte enheder: 1.1. Styring af kundehandler med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter. 1.2. Handel og styring af bankens beholdning af vær dipapirer og egne posi - tioner i valuta og afledte finansielle instrumenter. 1.3. Relationer til korrespondenter, herunder bevilling af lines. 1.4. Porteføljepleje. 1.5. Afvikling og bogføring m.v. for ovennævnt afdelinger . 1.6. Kontrol af overholdelsen af instrukser, j f. pkt. 2. l.7. Andre opgaver på fonds -, likviditets - og valutaområdet 2. Overordnede retningslinier og rammer. 2.1. De af bestyrelsen bevilgede rammer for inden - og udenlandske korre - spondenter. 2.2. De af direktionen fastsatte rammer for medarbejdere til at disponere på fonds -, likviditets - og valutaområdet 3. Forretningsgange m.v. Forretningsgange for følgende områder: 3.1. Indgåelse af værdipapirhandler. 3.2. Indgåelse af handler me d afledte finansielle instrumenter. 3.3. Indgåelse af valutahandler. 3.4. Afvikling af handler med værdipapirer, afledte finansielle instrumenter og valuta. 3.5. Interne kontroller. - 35 - 3.6. Værdiansættelse af værdipapirer, afledte finansielle instrume nter og poster i fremmed valuta. 3.7. Risikoopgørelser. 3.8. Forebyggelse af insiderhandel. 3.9. Imødegåelse af konflikter mellem bankens og kunders interesser. 4. Risikorapporter. De seneste opgørelser af risici, beholdninger og kursregulering ved rørende bankens fonds -, valuta - og likviditetsområde, som er blevet sendt til ban- kens direktion og bestyrelse. 5. Positionsoversigter m. v. En oversigt over bankens: 5. 1. Aktier med angivelse af udsteder og kursværdi. 5.2. Obligationer med angivelse a f udsteder og kursværdi (evt. en aggregeret opgørelse). 5.3. Andre poster, der indgår i renterisikoopgørelsen. 5.4. 10 største indlånskreditorer med angivelse af hver enkel kreditors indlån. 5.5. 10 største aftaleudlån med angivelse af mod part. 5.6. Positioner i fremmed valuta med angivelse af position pr. valuta. 5.7. Afledte finansielle instrumenter med angivelse af instrumenttype, markedsværdi og modpart/udsteder for hver kontrakt. 5.8. Pantebreve (fordelt efter f.eks. pålyden de rente, ejendomskategori og prioritetsstilling), idet der for hver kategori ønskes oplysninger om pålydende værdi, bogført værdi, effektiv rente, restancer, tab og hensættelser. 5.9. Trækningsrettigheder i andre pengeinstitutter. Opgørelserne bedes udarbejdet på en dato så tæt på indsendelsestidspunktet som muligt. IV. Økonomiområdet m.v. Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet senest den 5 marts 2007: l. En opgørelse af følgende balanceposter: 1.1. Aktiebeholdning i ejendomsselskaber. - 36 - 1.2. Øvrig beholdning af ejerandele i kreditinstitutter (jf. FiL § 5, nr. 2) 1.3. Øvrig beholdning af ejerandele i finansieringsinstitutter (jf. FiL § 5, nr. 6) 1.4. Efterstillet kapital i andre kredit - og finansieringsinstitutter 1.5. Grunde og bygninger. Herunder anføres hver enkelt ejendoms bogførte værdi, prioritetsgæld, seneste ejendomsværdi, ejendommens art (erhverv, bolig m.v.), og eventuel fremmed leje. 1.6. Andre aktiver. 1.9. Andre passiver. 1.10. Hensættelser til forpligtelser. 2. En redegørelse for de eventualforpligtelser, hvor banken selv er debitor (f.eks. forpligtelser overfor Indskydergarantifonden). Punkterne l. - 2. skal opgøres pr. ultimo december 2006. 3. Seneste budgetopfølgnin g for indeværende år og budget for næste år for banken. 4. Eventuelle afdelings - og filialregnskaber. V. Kapitaldækningsopgørelsen Følgende materiale bedes indsendt til Finanstilsynet senest den 5. marts 2007: l. En specifikation af fradragene 9.1 til 9.6 på skema VS 3 i bankens sol- vensopgørelse pr. 31. marts 2007. VI. Diverse forretningsgange samt retssager Banken anmodes om, at følgende materiale er til tilsynets disposition ved undersøgelsens begyndelse: l. En oversigt over dels verserende ret ssager og dels "truende" retssager (d.v.s. forhold, hvor banken indenfor en overskuelig fremtid forventes at modtage eller udtage stævning). VII. Ledelsens hverv m.v. Banken anmodes om, at følgende materiale er til tilsynets rådighed ved un- dersøgel sens begyndelse: 1. En oversigt over de af bestyrelsen godkendte aftaler omfattet af lov om finansiel virksomhed $ 76. 2. En redegørelse for bestyrelsens stillingtagen til, hvilke ansatte der om- fattes af lov om finansiel virksomhed $ 77, stk. 3, 3 En redegørelse for bestyrelsens stillingtagen til, hvilke ansatte der om- fattes af lov om finansiel virksomhed 8 80, stk. 3 4. En oversigt over de tilladelser; som bestyrelsen har givet, jf. lov om fi - nansiel virksomhed 8 80, stk. 1. 5. En oversigt over de tilladelser; som direktionen har givet; jf. lov om fi- nansiel virksomhed $ 80, stk. 2 IIX. Tidsplan m.v. Finanstilsynet vil senere fremsende forslag til tidsplan for afvikling af un- dersøgelsen. Såfremt banken har spørgsmål til dette brev bedes man kontakte finansin - spektør <anonym>Vidne 17</anonym> og inspektør <anonym>Person 39</anonym> Som det fremgår af brevet, anmodede Finanstilsynet blandt andet om at modtage materiale vedrørende bankens 50 største engagementer. Der er i den forbindelse fremlagt Finansti] - synets "SKEMA 1", der er udfyldt af banken; og som omfatter 59 engagementer, herunder engagementer med "koncern <anonym>Vidne 42</anonym> (nr. 6), "koncern <anonym>V15 ApS</anonym> (nr. 11), "koncern <anonym>V6 A/S</anonym> (nr. 13), "koncern <anonym>Vidne 30</anonym> (nr. 15) 0g <anonym>Vidne 29</anonym> (nr. 37) (bind A, 1875 og 1879) "SKEMA 1" indeholder en rubrik med en opgørelse af "Samlet engagement? for hver de - bitor. I skemaet er engagementet med "koncern <anonym>Vidne 42</anonym> opgjort til 168.238.000 kr. engagementet med "koncern <anonym>V15 ApS</anonym> er opgjort til 115.380.000 kr., enga- gementet med "koncern <anonym>V6 AIS</anonym> er opgjort til 112.750.000 kr., engagementet med "koncern <anonym>Vidne 30</anonym> er opgjort til 103.107.000 kr. og engagementet med <anonym>Vidne 29</anonym> 99 er opgjort til 42.521.000 kr. (bind A, 1875 og 1879). Den 6. marts 2007 afgav koncernrevisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> til Finanstilsynet en "Er- klæring ihenhold til punkt 17.4 i brev af 12. februar 2007 fra Finanstilsynet (journal nr. 6252-0014) vedrørende afstemning til bogholderi af de udbedte fortegnelser i punkt 17.1 - 17.2 i førnævnte brev" (bind 1, 4557) Ved brev af 8. marts 2007 med bilag sendte underdirektør <anonym>V4</anonym> Finanstilsy - net 99 'den ønskede attestation af bestyrelsen vedr. engagementerne? (bind A, 1872). Iden vedlagte attestation; der var underskrevet af <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part C</anonym> 0g <anonym>Part D</anonym> den 8. marts 2007, anføres det (bind A, 1873): "Denne attestation omfatter: alle engagementer i det indberettede materiale; der overstiger direk - tionens bevillingsbeføjelse engagementer omfattet af $ 78, stk. 1 og 4,i lov om finansiel virk- somhed. Attestationen underskrives af et udvalg bestående af 3 bestyrelsesmedlem- mer. Det erklæres, at udvalget har gennemgået det indsendte materiale, som det efter bedste overbevisning anser for korrekt, samt at det ikke har kendskab til væsentlige forhold omkring engagementerne; som kan påvirke bedøm- melsen af disse; 0g som ikke er medtaget i de indsendte engagementsbeskri - velser .= Ved brev af 12. marts 2007 med bilag sendte <anonym>V4</anonym> Finanstilsynet "den øn - skede positionsoversigt vedr. pantebreve (III. Bankens markedsrisici punkt 5.8.)" (bind 1, 4561 f) Iintern revisions protokollat vedrørende perioden 1/1 - 31/3 2007 anføres det blandt andet (bind C, 4858): "Følgende revisionshandlinger er udført i 1.kvartal 2007 med uvæsentlige eller ingen bemærkninger eller anmærkninger: Indberetninger til Finanstilsynet i forbindelse med ønsket materiale til deres ordinære besøg er gennemgået i overensstemmelse med Finans - tilsynets krav hertil uden bemærkninger. 99 Ved brev af 15. marts 2007 til bankens direktion fremsendte Finanstilsynet en foreløbig tidsplan for undersøgelsen. Det anføres i brevet (bind 1, 4639 f. 0g bind C, 4777 f.): "Forslag til tidsplan for undersøgelse i <anonym>GI. B1</anonym> Iforbindelse med Finanstilsynets undersøgelse i banken i uge 13,2007 fremsendes hermed foreløbig tidsplan. - 39 - Mandag den 26. marts 2007 Forventet ankomst kl. l0 • Indledende drøftelser med bankens ledelse • Gennemlæsning af bestyrelsesprotokol og revisionsprotokol • Drøftelse af bestyrelsens forretningsorden, bestyrelsens instruks til direkti- onen m.v., samt overordnet organisation med bankens direktion • Møde med ansvarlig for kreditområdet for at drøfte bankens kreditrisici, herunder: - Kreditomr ådets organisation, - kreditpolitik, - kreditinstrukser, - forretningsgange for - værdiansættelse af modtagne sikkerheder, - bevilling af engagementer, - løbende overvågning af engagementer, - medregning af rente - og valutakursrelaterede poster (poster med modparts- risiko) i engagementet, - fastsættelse af nedskrivninger og hensættelser på engagementer, - for afskrivning af tab, - interne kontroller, - Punkt Il, afsnit 6 og 7 i Finanstilsynets brev af den 12. februar 2007, samt - rapportering til bestyrelsen . Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 9.00 • Gennemgang af indberettede engagementer. Gennemgangen foregår i to hold. Onsdag den 28. marts 2007 Kl. 9.00 • Fortsat gennemgang af engagementer, gennemgangen foregår i to hold. • Gennemgang af udvalgte engagemen ter med særlig risici jf. punkt II, afsnit 17.3 i indkaldelsesskrivelsen Torsdag den 29. marts 2007 Kl. 9.00 • Gennemgang af markedsrisici området jf. punkt III i indkaldelsen. KL 13 • Gennemgang af økonomiområdet m.v., jf. pkt. IV -IIX i indkaldelsesskri- velsen, herunder særligt solvensbehov. • Gennemgang af bankens koncernforbundne selskaber • Gennemgang af bankens retssager • Gennemgang af hvidvaskområdet og de af ledelsen påtagne erhverv Fredag den 30. marts 2007 Kl. 10.30 Møde med bankens interne revision; og evt. med eksterne revision. Kl. 11.00 Møde med bankens direktion. Brevet med tidsplanen blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 19. marts 2007. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6641): <anonym>Part K</anonym> foretog gennemgang af brev fra Finanstilsynet, hvoraf tids- plan for inspektion foreligger. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. (Bilag 12 vedlagt)" Det nævnte bilag 12 er Finanstilsynets brev med tidsplanen: Finanstilsynets undersøgelse af banken blev gennemført i perioden 26. 30. marts 2007. Orientering om resultatet af Finanstilsynets undersøgelse Finanstilsynets undersøgelse blev omtalt på et bestyrelsesmøde i banken den 30. marts 2007 (konstitueringsmøde) . I referatet anføres det (bind 1, 6644): "Direktionen orienterede kort om de foreløbige indtryk af Finanstilsynets besøg. Det er aftalt med Finanstilsynet; at bestyrelsen forelægges det endelige re- sultat af undersøgelsen torsdag d. 26. april, kl. 11.00. 99 Efter afslutningen af Finanstilsynets undersøgelse blev der som varslet afholdt et møde med bestyrelsen; direktionen samt intern og ekstern revision; der fandt sted den 26. april 2007. Fra Finanstilsynet deltog <anonym>Vidne 17</anonym> 0g <anonym>Vidne 34</anonym> i mødet. I bankens referat af mødet anføres det (bind 1, 4746 og bind 1, 6646): <anonym>Vidne 1 7</anonym> foretog gennemgang af Finanstilsynets fo- reløbige konklusioner af inspektion i perioden 26. 30. marts 2007_ <anonym>Vidne 17</anonym> redegjorde for gennemgang af 62,49 af bankens etablerede lån 0g tilsagte lån samt garantistillelser. <anonym>Vidne 17</anonym> konkluderede, at det gennemsete udlåns - portefølje er af en særdeles god validitet. Herefter foretog <anonym>Vidne 17</anonym> gennemgang af forskellige regnskabsanalyser udarbejdet af Finanstilsynet. Afslutningsvis foreslog <anonym>Vidne 17</anonym> at bestyrelsen udar - bejder en egentlig kreditpolitik, hvori man beskriver ønsket udlånsfordeling fordelt på brancher. (Bilag 1 vedlagt)" Det omtalte bilag 1 er kopier af en række plancher udarbejdet af Finanstilsynet til brug for mødet. Det fremgik blandt andet af bilaget, at Finanstilsynet havde gennemgået 62,49 af bankens etablerede 0g tilsagte lån samt garantistillelser. Der var i bilaget i et "lagkagedia- gram' anført en karakterfordeling for 56 gennemgåede engagementer. I tilknytning hertil er Finanstilsynets karakterskala beskrevet således i bilaget (bind 1, 4750): 993 Utvivlsomt gode engagementer. 2a Godelmiddelgode engagementer. 2b Svage engagementer la Hensættelsesengagementer, hvor hensættelsen er tilstrækkelig Ib Hensættelsesengagementer; hvor merhensættelse har været overvejet. 0a Tabsengagementer, hvor hensættelsen dækker tabet. Ob Tabsengagementer med eventuelt behov for merhensættelse. 99 Det fremgik af opgørelsen; at 169 (efter antal) af engagementerne fik karakteren 3, at 689 fik karakteren 2a, at 99 fik karakteren 2b 0g at 7% var markeret som "x" (ifølge Finanstil - synets inspektionshåndbog for 2004-2005 står "X? for "Indfriede engagementer m.m.? Det anføres i bilaget, at "Iovenstående opgørelse er stikprøve engagementerne samt ned- skrivningsengagementerne ikke medtaget" (bind 1, 4747-4758). Ifølge Finanstilsynets senere fremkomne rapport af 10. januar 2008 om undersøgelsen; der er gengivet nedenfor; var der tale om en gennemgang af "56 største eng. kr. (inklusiv nye eng.)" . Det fremgår af rapporten; at målt i volumen fik 23 % karakteren 3, 56 % fik karak - teren 2A,6 % fik karakteren 2B og 15 % var markeret som "x" (bind A, 1894). Finanstilsynets inspektionshåndbog fra 2004-2005 indeholder oplysninger om tilsynets karaktersystem. Ifølge en side i håndbogen dateret "December 2005" anvendte tilsynet følgende skala (bind I, 2 0g 205): <table> \|:--------------------------------------------\|:--------------------------------------------\|:----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\| \| 3 Engagementer af med lav risiko \| 3 Engagementer af med lav risiko \| 3 Engagementer af med lav risiko \| \| 3 \| P \| Engagementer med lav risiko ydet til lønmodtagere; herunder fuldt sikrede engagementer \| \| 3 \| Ø \| Øvrige engagementer med lav risiko; herunder fuldt sikrede engagementer \| \| 2 \| \| Øvrige engagementer uden nedskrivninglhensættelse \| \| 2a \| P \| Engagementer med normal risiko ydet til lønmodtagere \| \| 2a \| Ø \| Øvrige engagementer med normal risiko \| \| 2b \| P \| Engagementer med nogen risiko; men uden at en ned- skrivninglhensættelse aktuelt er påkrævet, ydet til lønmodtagere \| \| 2b \| Ø \| Øvrige engagementer med nogen risiko; men uden at en nedskrivningJhensættelse aktuelt er påkrævet \| \| 1 Engagementer med nedskrivninglhensættelse \| 1 Engagementer med nedskrivninglhensættelse \| 1 Engagementer med nedskrivninglhensættelse \| \| la \| P \| Engagementer ydet til lønmodtagere; hvor tab er indtruf fet, og hvor nedskrivningen/hensættelsen vurderes at være utvivlsomt tilstrækkelig \| \| la \| Ø \| Øvrige engagementer, hvor tab er indtruffet, og hvor nedskrivningen/hensættelsen vurderes at være utvivlsomt tilstrækkelig \| \| \| P \| Engagementer ydet til lønmodtagere; hvor tab er indtruf fet, og hvor nedskrivningen/hensættelsen aktuelt er tilstrækkelig, men hvor tabsrisikoen med nogen sandsynlig - hed kan blive forøget på sigt, således at det kan blive påkrævet at øge nedskrivningenlhensættelsen \| \| \| Ø \| Øvrige engagementer, hvor tab er indtruffet, og hvor nedskrivningen/hensættelsen aktuelt er tilstrækkelig, men forøget på sigt; således at det kan blive påkrævet at øge hvor tabsrisikoen med nogen sandsynlighed kan blive nedskrivningenhensættelsen \| \| X \| \| Indfriede engagementer mm \| </table> I referatet af et bestyrelsesmøde den 1.maj 2007 med deltagelse af direktion og bestyrelse samt <anonym>V1</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> anføres det blandt andet (bind 1, 6649): "Ad. 6 - Opsummering Finanstilsynet: Der blev givet en kort afrapportering af forløb og konklusion. 5 engagemen - ter fik karakteren 2B. Disse blev kort gennemgået. 99 Ireferatet af et andet bestyrelsesmøde den 1. maj 2007 med deltagelse af direktion og be - styrelse anføres det blandt andet (bind 1, 6654): "Ad_4-Nyt fra formanden: <anonym>Part A</anonym> udtrykte tilfredshed med resultatet af Finanstilsynets besøg i uge 13. Bestyrelsen var enige i denne betragtning.= 99 Af referatet af et bestyrelsesmøde i banken den 26. november 2007 fremgår det blandt an- det (bind 1, 6711 og bind 1, 6713): <anonym>Part K</anonym> oplyste, at Finanstilsynet har meddelt, at der er sket en for- ståelsesfejl mellem de to inspektører, som gennemførte tilsynet i foråret; hvilket har medført, at vi endnu ikke har modtaget en rapport. 95 Finanstilsynets rapport af 10. januar 2008 om undersøgelsen Finanstilsynet sendte den 10. januar 2008 bankens bestyrelsen og direktion en rapport om undersøgelsen; der var blevet gennemført i perioden 26. 30. marts 2007. Rapporten blev tillige sendt til bankens eksterne revisorer 0g dens interne revisionschef. Det anføres i rap- porten (bind 1, 4861 ff. og bind 1, 4875 ff): "Finanstilsynet har dags dato skrevet således til bestyrelsen og direktionen for <anonym>GI. B1</anonym> Rapport om undersøgelse i <anonym>GI. B1</anonym> Denne rapport om undersøgelsen i <anonym>GI. B1</anonym> fremsendes under henvisning til lov om finansiel virksomheds $ 346, stk. 3, 1. pkt. Finanstilsynet foretog ordinær undersøgelse af <anonym>GI. B1</anonym> i perioden 26. marts til 30. marts 2007. Ved undersøgelsen blev gennemgået materiale udarbejdet af banken i over- ensstemmelse med Finanstilsynets breve af 22. januar 2007. Når der i det følgende henvises til $ 71-vejledningen; som er en forkortelse af "Vejledning for pengeinstitutter i henhold til $ 71, stk.1, nr. 1-3 0g 5,i lov om finansiel virksomhed skal henvisningen forstås således; at lov- hjemlen til Finanstilsynets påbud findes i $ 71, stk. 1, nr. 1-3 0g 5,ilov om finansiel virksomhed, hvor $ 71-vejledningen er en præcisering af det kon- krete indhold af Finanstilsynets påbud. Undersøgelsens konklusioner; som Finanstilsynet redegjorde for på møde den 26. april 2007 med deltagelse af bankens bestyrelse; direktion; interne revision 0g eksterne revision er følgende: 1. Bestyrelsens arbejde 1.1. Bestyrelsens forhandlingsprotokol Finanstilsynet gennemgik ved undersøgelsen bestyrelsens forhandlingspro- tokol tilbage til seneste undersøgelse i 2003. Gennemgangen gav anledning til følgende bemærkninger: Bestyrelsens protokol er opdelt i en forhandlings-, en bevillings - 0g en bi- lagsprotokol. Finanstilsynet konstaterede, at bilagsprotokollen ikke var nummeret, 0g hver side var ikke underskrevet af et bestyrelsesmedlem. En bilagsprotokol, der føres som et løsbladsystem; er en integreret del af be- styrelsesprotokollen. Ihenhold til punkt 69 i $ 71-vejledningen skal protokollen indrettes således; at risikoen for efterfølgende tilføjelser, rettelser eller udeladelser er mindst mulig. Hvis protokollen føres som et løsbladsystem; kan dette ske ved at hver side påføres initialer af formanden eller et andet medlem af bestyrel - sen. Ihenhold til punkt 70 i 8 71-vejledningen skal hver side i protokollen være fortløbende nummeret. Finanstilsynet skal påbyde; at bilagsprotokollen indrettes i overensstem - melse med punkt 69 og 70i 8 71-vejledningen. Finanstilsynet konstaterede endvidere; at der i flere tilfælde manglede initia - ler på referatet i forhandlingsprotokollen ligesom protokollen ikke konse- kvent var fortløbende nummereret. Finanstilsynet skal påtale dette 0g påbyde, at protokollen indrettes i overensstemmelse med punkt 69 0g punkt 70 i $ 71-vejledningen. 2. Kreditområdet 2.1. Kreditpolitik Finanstilsynet gennemgik bankens kreditpolitik og kunne konstatere; at denne ikke var revideret i overensstemmelse med $ 71- vejledningen. Ihenhold til $ 7l-vejledningen punkt 103 skal kreditpolitikken således lø- bende tilpasses forandringerne i pengeinstituttets aktiviteter. Bestyrelsen 0g direktionen skal efter behov og mindst en gang årligt vurdere 0g eventuelt ajourføre kreditpolitikken. Det fremgår af bankens kreditpolitik, at <anonym>GI. B1</anonym> er et lokalt pengeinstitut. Dette afspejler imidlertid ikke det opdaterede billede af den geografiske spredning af bankens engagementer på undersøgelsestidspunktet. Som det oplyses i bankens solvensopgørelse; er banken på en gang en lokalbank; en bank med udvalgte kunder i København og Århus samt en bank, der har in- vesteret i en række nicheaktiviteter. Som nævnt på Finanstilsynets seneste undersøgelse i banken er det bestyrel- sens opgave at udarbejde de overordnede retningslinjer 0g anvisninger for direktionen; herunder fastsætte grænser for kredit- og markedsrisici også på koncernniveau samt forholde sig til hvorledes risiciene fordeles på de enkel- te selskaber i koncernen. Endvidere er det bestyrelsens opgave at sikre de nødvendige forretningsgange til overholdelse af de udstukne grænser samt rapportering til bestyrelsen. Iden forbindelse pålagde Finanstilsynet banken; at bestyrelsen både for banken og koncernen skulle udarbejde overordnede politikker, bemyndigel - ser til direktionens daglige disponering, regler for rapportering til bestyrel - sen samt diverse forretningsgange. Under henvisning til bankens og koncer- nens atypiske udlånssammensætning understregede Finanstilsynet endvidere vigtigheden at en retvisende og overskuelige rapportering. På denne undersøgelse kunne Finanstilsynet konstatere; at banken havde udarbejdet størstedelen af det i rapporten fra 2003 nævnte materiale; men tilsynet skal fortsat påbyde bestyrelsen at sikre de overordnede politikker og rapporteringer på en overskuelige måde afspejler det faktiske billede af bankens og koncernens risici. Finanstilsynet skal til udarbejdelse af kreditpolitikken henlede bankens op mærksomhed på $ 71- vejledningen punkt 104, hvoraf fremgår at kreditpoli - tikken kan indeholde retningslinier for kreditgivning med hensyn til bran- cher, engagementsstørrelse samt hvor mange store engagementer banken ønsker. 2.2. Engagementsgennemgang Finanstilsynets gennemgang af engagementer omfattede bankens 50 største engagementer, 8 nye engagementer, alle $ 78 engagementerne 0g et antal engagementer med nedskrivninger. Gennemgangen gav ikke anledning til en ændring af de af banken foretagne nedskrivninger på de indkaldte engagementer. Finanstilsynet skal henlede bankens opmærksomhed på følgende engage - menter, hvor en negativ ændring i indtjenings - ogleller formueforhold kan bevirke, at der opstår et nedskrivningsbehov: <table> \|:---------\|:--------\|:---------------------------\| \| Eng nr. \| Debitor \| Engagement v/ indberetning \| \| 20 \| ApS \| 88.400 t.kr. \| \| 27 \| Koncern \| 64.990 t.kr. \| \| 33 \| A/S \| 50.000 t.kr. \| \| 40 \| ApS \| 37.000 t.kr. \| \| Ny nr. 5 \| \| 37.500 t.kr. \| </table> <anonym>Virksomhed 64 A/S</anonym> Gennemgangen af engagementer gav anledning til nedenstående karakter - fordeling: 56 største eng- kr.(inklusiv nye eng:) Karakter 2A 2B 3 X Ialt 2.3 Nedskrivninger Finanstilsynet gennemgik ved undersøgelsen bankens nedskrivnings model,; og et par udvalgte nedskrivningsengagementer. Denne gennemgang gav an- ledning til følgende: Finanstilsynet fandt bankens individuelle nedskrivninger tilfredsstillende. Finanstilsynet konstaterede, at banken ikke har udarbejdet en model til at opdele bankens engagementer i grupper. Ihenhold til revisionsbekendtgørelsen af 13. december 2006 $ 53,jf. også tilsynets brev af 6. december 2006, skal den gruppevise vurdering omfatte alle virksomhedens udlån 0g tilgodehavender bortset fra udlån 0g tilgodeha- vender, der er nedskrevet efter en individuel vurdering samt udlån 0g tilgo- dehavender, der ikke kan indpasses i en gruppe. Finanstilsynet skal påtale denne overtrædelse af $ 53 i regnskabsbekendtgø - relsen; 0g banken påbydes at udarbejde en model for inddeling af bankens engagementer i grupper. 2. 4 Overtrædelse af lov om finansiel virksomheds 145, stk. 7 Efter undersøgelsen har banken indberettet en overtrædelse af $ 145, stk. Ii lov om finansiel virksomhed i forbindelse med engagementet med <anonym>Virksomhed 39 AIS</anonym> Det blev ligeledes oplyst, at engagemen- tet er nedbragt til under 25 % af basiskapitalen._ Finanstilsynet skal påtale overtrædelsen af $ 145 i lov om finansiel virk- somhed. 3. Markedsrisikoområdet Finanstilsynet gennemgik markedsrisikoområdet og kunne i den forbindelse konstatere; at bankens nuværende systemer og rapporteringer forekommer tilfredsstillende. Finanstilsynet skal imidlertid som en risikooplysning henlede bankens op- mærksomhed på, at såfremt banken øger sit volumen på markedsrisikoom- rådet vil det være nødvendigt; at organisationen 0g systemer vokser i takt hermed. 3.1 Likviditet Iforbindelse med gennemgangen af bankens likviditetsmæssige forhold op- lyste direktionen; at banken har kunnet mærke en stramning af likviditeten; dog uden at dette havde givet problemer med at overholde lovens krav, jf. lov om finansiel virksomhed 8 152_ Ihenhold til $ 71-vejledningen punkt 21 skal pengeinstitutter have politik- ker 0g procedurer for måling 0g styring af pengeinstituttets aktuelle samt fremtidige likviditetsbehov. Der skal opstilles alternative scenarier, og pen- geinstituttet skal regelmæssigt vurdere de forudsætninger; som likviditets - budgettet er baseret på. Finanstilsynet skal således påbyde banken at udarbejde at der udarbejdes materiale i overensstemmelse med $ 71-vejledningen punkt 21. 4. Økonomiområdet 4.1 Solvensbehov Ved undersøgelsen blev bankens egen opgørelse af solvensbehovet gen- nemgået. Solvensbehovet i banken var 'opgjort til 8,7 pct. pr. 31. december 2006. Finanstilsynet skal henlede bankens opmærksomhed på, at der pr. 1.januar 2007 er trådt en ny kapitaldækningsbekendtgørelse i kraft. 5. Fonden CLPI Fonden er en omdannelsesfond, der er blevet oprettet i forbindelse med omdannelsen til aktieselskab og Finanstilsynet redegjorde på det afsluttende møde for tilsynets overvejelser i forbindelse med fonden. Således kan Finanstilsynet ifølge lov om finansiel virksomhed 8 171, stk. 2 kan bestemme, at koncernreglerne i $ 170ilov om finansiel virksomhed finder anvendelse i andre tilfælde; hvor pengeinstitutter alene eller i fælles - skab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler. Som anført på det afsluttende møde er det aftalt med direktionen; at det vi- dere forløb i Finanstilsynets overvejelser vil foregå i åben dialog med ban- ken. 6. Afsluttende bemærkninger Oplysninger om væsentlige forhold, som kan antages at få betydning for kursdannelsen på bankens aktier, skal straks tilgå Københavns Fondsbørs A/S, jf. 8 27i lov om værdipapirhandel m.v. Spørgsmål kan rettes til Kø - benhavns Fondsbørs A/S på tlf. nr. 33 93 33 66. Finanstilsynets afgørelser kan; senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet, Kampmannsgade 1, Postboks 2000, 1780 København V, tlf. 33 30 76 22, jf. 8 372, stk. 1, i lov om finansiel virk- somhed. Det er forbundet med et gebyr at klage til Erhvervsankenævnet. Afslutningsvist skal Finanstilsynet meget beklage den sene fremsendelse af rapporten fra undersøgelsen; hvilket primært skyldes en misforståelse fra Finanstilsynets side om fremsendelse af yderligere materiale til belysning af tilsynets overvejelser vedrørende CLDDI Fonden. Kopi af denne rapport er samtidig sendt til bankens eksterne revisorer og in- terne revisionschef.? Finanstilsynets rapport af 10.januar 2008 er omtalt i Intern Revisions protokollat vedrø- rende perioden 1/10 -31/12 2007, der er underskrevet af intern koncernrevisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> den 31.januar 2008 og af bestyrelsen den 4. februar 2008. Det anføres herom i protokollatet (bind C, 5847, bind 1, 6855 0g bind C, 5841): "1 Resultat af periodens mest væsentlige udførte revisionshandlinger 1. 1 Overholdelse af love 0g bekendtgørelser 1.1.1 Finanstilsynets rapport om undersøgelsei <anonym>GI. B1</anonym> Finanstilsynet har 10. januar 2008 fremsendt endelig rapport for besøget marts 2007 med følgende bemærkninger: fem forhold har medført påtaler eller påbud vedrørende overtrædelser af formelle krav 1 . signering af bestyrelsesprotokol (Bestyrelsens forhandlingsprotokol), 2 krav om afspejling af det faktiske risikobillede for bank og koncern (Kreditområdet) 3. udarbejdelse af model for opdeling af bankens engagementer i grupper efter regnskabskendtgørelsen, (Engagementsgennemgang), 4. overskridelse af maksimumsgrænse for engagement (Lov om finansiel virksomhed), 5. udarbejdelse af materiale vedrørende likviditetsområdet og regelmæssig vurdering af forudsætninger. (Markedsområdet/Likviditet) Rapporten gjorde opmærksom på, at der for 2007 gælder ny kapitaldækningsbekendtgørelse. Der henvises til efterfølgende afsnit 1 1.2 omkring intern revisions undersøgelse af dette område. Endelig anfører Finanstilsynet; at der er aftalt en åben dialog med direktionen omkring tilsynets overvejelser forbindelse med fonden. Der er ikke modtaget ny information fra Finanstilsynet omkring status denne dialog. Direktionen har meddelt; at ovenstående konklusioner fra Finanstilsynet implementeres i løbet af 1 kvartal 2008 i samråd med intern revision: Finanstilsynet rapport af 10. januar 2008 er desuden omtalt på et bestyrelsesmøde den 4 februar 2008. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6857): "Ad 9 Rapport fra Einanstilsynet <anonym>Vidne 41</anonym> gennemgik punkter i den udleverede rapport fra Finanstilsy- net af 10. januar 2008 udarbejdet på baggrund af Finanstilsynets ordinære undersøgelse i perioden 26. marts til 30 marts 2007 (Bilag 140 vedlagt). <anonym>Vidne 41</anonym> oplyste, at der fra bankens side er taget skridt til imødegåelse af rapportens punkter. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.= YDERLIGERE BREVVEKSLING MED FINANSTILSYNET I 2007- 2008 Bankens brev af 3. april 2007 til Finanstilsynet Ved brev af 3_ april 2007 til Finanstilsynet anmodede banken med henvisning til lov om finansiel virksomhed $ 136 om tilladelse til førtidsindfrielse af en række ansvarlige lån. Det anføres i brevet (bind 1, 4738): "Indfrielse af ansvarlig kapital Under henvisning til bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed $ 136 ansøges hermed om tilladelse til førtidsindfrielse af følgende ansvarlige lån: <anonym>Bank 1 5</anonym> <anonym>Bank 1 6</anonym> <table> \|:-----\|:--------\|:---------------------\|:----------------\| \| Bank \| Beløb \| Indfrielsestidspunkt \| Udløbstidspunkt \| \| \| 25 mio \| 17.05.2007 \| 17.05.2010 \| \| \| 15 mio \| 31.05.2007 \| 31.05.2010 \| \| \| 10mio \| 31.05.2007 \| 31.05.2010 \| \| \| 10mio \| 31.05.2007 \| 31.05.2010 \| \| \| 15 mio \| 31.05.2007 \| 31.05.2010 \| \| Ialt \| 75 mio. \| \| \| </table> <anonym>Bank 31</anonym> <anonym>Bank 39</anonym> <anonym>Bank 20</anonym> Oplysning med udgangspunkt i årsrapport for 2006: <table> \|:-----------------------\|:--------------\|:-----------------\| \| \| 31/12-2006 \| Efter indfrielse \| \| Solvenspct. Bank \| 14,19 \| 13,09 \| \| Solvenspct. Koncern \| 11,99 \| 10,99 \| \| Ansvarlig kap. ~ Bank \| 1.022 mio. kr \| 940 mio. kr. \| \| Ansvarlig kap. Koncern \| 1.035 mio. kr \| 953 mio. kr. \| </table> Vi ser frem til at høre fra Dem. 99 Finanstilsynet meddelte tilladelse i medfør af 8 136 ved brev af 21.maj 2007, der blev sendt til bankens bestyrelse og direktion og med kopi til intern og ekstern revision; hvori det blandt andet anføres (bind 1, 4739): "Banken har oplyst; at bankens solvensprocent pr. 31. december 2006 udgør 14,1 %, 0g at solvensen eksklusiv de efterstillede kapitalindskud vil udgøre 13,0 %. Yderligere har banken oplyst; at banken vil indgå aftale om ny sup- plerende kapital. Finanstilsynet skal på denne baggrund i medfør af $ 136, stk. I nr. 3 ilov om finansiel virksomhed give tilladelse til, at <anonym>GI. B1</anonym> førtidsindfrier kapi- talbeviserne på 75 mio. kr. den 31. maj 2007. Der skal dog samtidig gøres opmærksom på, at Finanstilsynet hermed ikke har taget stilling til bankens solvens behov, jf. $ 124, stk. 3,ilov om finan- siel virksomhed, herunder om Finanstilsynet skal bruge hjemmelen i $ 124, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvenskrav end det;, der fremgår af $ 124, stk 1, nr. 1? Bankens brev af 8. juni 2007 til Finanstilsynet Ved brev af 8. juni 2007 meddelte banken Finanstilsynet, at banken i et tilfælde havde overskredet engagementsgrænsen i FIL $ 145. Grænsen var ifølge brevet overskredet i 2 dage i perioden 29. -31. maj 2007. Overskridelsen skete i forbindelse med, at et dattersel- skab til <anonym>B1</anonym> fonden; <anonym>Virksomhed 39 A/S</anonym> hjemtog et kreditforeningslån mod sagsgaranti fra banken (bind 1, 4766 og bind C, 5057). På et bestyrelsesmøde i banken den 25.juni 2007 orienterede <anonym>V4</anonym> om overskridelsen og oplyste, at der var 99 'afsendt brev til Finanstilsynet med det passerede? . Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning (bind 1, 6663 0g 6667 f.) Finanstilsynet påtalte overtrædelsen af FIL $ 145 under punkt 2.4 i sin rapport af 10.januar 2008 om den ordinære undersøgelse af banken i 2007. Rapporten er gengivet ovenfor. Finanstilsynets brev af 19. september 2007 om vækst i udlån Ved brev af 19. september 2007 rettede Finanstilsynet henvendelse til direktionen for <anonym>GI. B1</anonym> samt til andre pengeinstitutter 0g anmodede om redegørelser vedrørende væksten i udlån og bankens indlånsunderskud. Det anføres i brevet til <anonym>GI. B1</anonym> (bind 1, 4817 f.): "Finanstilsynet har ved gennemgangen af pengeinstitutternes seneste kvar - talsindberetninger pr. 1. halvår 2007 konstateret en betydelig stigning i udlå- net. Instituttet har i perioden 1.halvår 2006 til 1.halvår 2007 haft en udlåns - vækst på 74,8 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige udlånsvækst for pengeinstitutter i gruppe 1-4 i den samme periode 24 pct. å/å . Det er Finanstilsynets erfaring, at der kan være en sammenhæng mellem høj udlånsvækst 0g dårlig kreditbonitet i udlånsporteføljerne med risiko for stør- re fremtidige kredittab. Finanstilsynet skal anmode om en redegørelse for årsagerne til den kraftige udlånsvækst; samt hvilke overvejelser instituttets ledelse har gjort sig i rela- tion hertil. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke kundegrup - per og udlånsformer der er årsag til væksten. Finanstilsynet har i den samme gennemgang af kvartalsindberetningerne pr. 1.halvår 2007 konstateret; at instituttet har en lav likviditetsoverdækning i forhold til lovkravet ifølge 8 152 stk. Inr. 2ilov om finansiel virksomhed. Instituttet har en overdækning på 36,6 pct. pr. 1.halvår 2007. Til sammen - ligning er den gennemsnitlige overdækning 189 pct. for pengeinstitutter i gruppe 1-4. Finanstilsynet skal gøre instituttets ledelse opmærksom på ovennævnte for- hold ved overvejelser omkring instituttets likviditet. Finanstilsynet har endelig ved gennemgangen af kvartalsindberetningerne pr. 1. halvår 2007 også konstateret; at instituttet har et 'indlånsunderskud" målt som udlån i forhold til indlån tillagt udstedte obligationer; efterstillet kapital samt egenkapital (dvs. udlån i forhold til den arbejdende kapital) . Instituttet har et 'indlånsunderskud" på 134,1 pct:. pr. 1. halvår 2007. Det er Finanstilsynets erfaring, at der er likviditetsrisici forbundet med en høj gearing af den arbejdende kapital. Finanstilsynet skal derfor anmode om en redegørelse for årsagerne til dette indlånsunderskud, samt hvilke overvejelser ledelsen har gjort sig i relation hertil. Redegørelsen skal også indeholde den aktuelle udvikling efter indbe- retning til Finanstilsynet pr. 1. halvår 2007. Redegørelserne skal være Finanstilsynet i hænde senest fredag d. 12. okto - ber 2007 Instituttets revisorer har modtaget en kopi af dette brev. I referatet af et bestyrelsesmøde den 10. oktober 2007 anføres det herom (bind 1, 6693): "Ad 3-Tilsynets brev <anonym>V4</anonym> foretog gennemgang af modtaget brev fra Finanstilsy - net. <anonym>V4</anonym> forelagde samtidigt bestyrelsen bankens oplæg til svar. Bestyrelsen godkendte brevets indhold. (Bilag 85 vedlagt) Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 10. oktober 2007, hvori det anføres (bind 1 4819 f. og bind C, 5429 f.): "Udlånsvæksten i <anonym>GI B1</anonym> <anonym>GI. B1</anonym> har i perioden 30/6 2006 til 30/6 d.å. haft en vækst i udlånet på 759 eller kr. 2.481 mio. Finanstilsynet har på den baggrund anmodet om en redegørelse for årsagerne til den kraftige vækst; samt hvilke overvejelser bankens bestyrelse 0g direktion har gjort sig i relation hertil. Ovennævnte udlånsvækst er sammensat af et fald i bankens pantebrevsbe - holdning kr. 408 mio. 0g en vækst i udlånet på kr. 2.890 mio. Denne vækst er foretaget uden særlige bindinger på opsigelsesvilkår og løbetid. Den væ - sentligste vækst kan relateres til følgende områder: Typer: Ejendomsfinansiering med aftalt afvikling under 2 år. Udlægskreditter/MellemfinansieringlByggekreditter Der finansieres typisk med 1. prioritets pant Ejendomsfinansiering med afvikling under 20 år Koncernrelaterede engagementer Investeringskreditter til køb af pantebreve Sikkerhed i pantebrevene 0g typisk med krav om overdækning 375 Det resterende udlån på ca. kr. 630 mio. er fordelt på lokale 0g øvrige enga- gementer. Bankens udlånsvækst har været begrænset i 3.kvartal d.å. med ca. kr. 320 mio. Engagementerne med koncernrelaterede selskaber er nedbragt i 3. kvartal og forventes at falde yderligere i 4. kvartal. Iforbindelse med væksten orienteres bestyrelsen på månedsbasis om udvik- lingen i udlånet fordelt på forskellige typer. I denne orientering gives også informationer om, hvilke væsentlige kunder udlånet er ydet til. Seneste ori - entering følger vedlagt. <anonym>GI. B1</anonym> var genstand for en ordinær undersøgelse i marts måned d.å. fore - taget af <anonym>Vidne 1 7</anonym> og inspektør <anonym>Person 39</anonym> På dette tidspunkt blev hovedparten af de nævnte selskaber på den vedlagte orientering gennemgået 0g vurderet. Ialt blev 52 engagementer gennemgået. Konklusionen var følgende: 8 engagementer fik karakteren 3 39 engagementer fik karakteren 2A 5 engagementer fik karakteren 2B På bestyrelsesmødet i august d.å. blev bankens udlånssammensætning dis - kuteret, herunder rammer på væsentlige udlånsområder. Den godkendte plan følger vedlagt. Udlånsvæksten har naturligvis medført, at vi har arbejdet med vores politik på likviditetsområdet. Den overordnede målsætning er, at likviditetsbehovet skal afdækkes ved låneoptagelse efter følgende 3 trancher: 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 0-1 år 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 1-3 år 1/3 af bankens låneoptagelse skal have løbetid på 3-5 år Pr. 30. juni d.å. havde 44% af vores låneoptagelse en løbetid op til 1 år, mens 269 havde en løbetid over 3 år. Primo 3. kvartal d.å. er der optaget et klublån på 90 mio EUR (kr. 670 mio.) med løbetid på 5 år hos <anonym>Bank 1 0</anonym> <anonym>Bank 43</anonym> 0g et par andre pengeinstitutter. Herefter har vi en struktur; der følger målsætningen. Hen over sommeren er der desuden blevet udar - bejdet en kapitalplan incl. nødplan. Bankens likviditetsoverdækning i forhold til lovkravet ifølge $ 152 stk 1 nr. 2i lov om finansiel virksomhed kan pr. 30/9 d.å. opgøres til 529 . Bankens bestyrelse har på deres møde i september desuden godkendt en an- søgning om rating hos Moody's, således vi har flere funding-alternativer fremadrettet. Processen forventes gennemført i første halvår 2008. Banken har i 2006 optaget et syndikeret lån (senior) via <anonym>Bank 22</anonym> på 57,5 mio. EUR (kr. 428 mio.) med udløb 30/6 2011 samt et syndikeret lån (senior) via <anonym>B19</anonym> på 55 mio. EUR (kr. 425 mio) med udløb 7/12 2009 Vi forventer at være i dette marked igen i første halvdel af 2008. Såfremt ovennævnte redegørelse giver anledning til spørgsmål eller kom- mentarer, hører vi gerne nærmere. 99 Finanstilsynets brev af 6. november 2007 om eksponering i pantebreve Ved brev af 6. november 2007 rettede Finanstilsynet henvendelse til direktionen for <anonym>GI. B1</anonym> samt til andre pengeinstitutter 0g anmodede om en redegørelse for omfanget af eksponering i pantebreve. Det anføres i brevet til <anonym>GI B1</anonym> (bind 1, 4835): "På given foranledning skal tilsynet anmode banken om at redegøre for om - fanget af direkte ogleller indirekte eksponering i pantebreve. Hvis banken har datterselskab; der er eksponeret i pantebreve; bedes omfanget af denne eksponering særskilt anført. Endvidere anmodes om en vurdering af, om der er pantebreve af betydning erhvervet eller indlagt som sikkerhedsstillelse; der ligger ud over en forsig - tig opgørelse af pantets værdi. Omfanget heraf bedes i givet fald oplyst tilli- ge med en eventuel tabsrisiko på blanco elementer opgjort ud fra en forsig - tig indfaldsvinkel. Den ønskede redegørelse bedes indsendt snarest belejligt og senest mandag den 19. november 2007 99 Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 19. november 2007, hvori det anføres (bind 1, 4841 f. og bind C, 5707 f): "Pantebrevseksponeringen i <anonym>GI. B1</anonym> Under henvisning til brev af 6. ds. angående bankens direkte og indirekte eksponering i pantebreve kan vi skitsere bankens investerings- 0g kreditpo- litik således: Banken har gennem en lang årrække investeret betydeligt i pante - breve. Bankens udlånsvækst i øvrigt har medført, at investeringerne i pantebreve nu udgør en mindre andel. Når der investeres, ønskes der en god placering i ejendommen ud fra egen vurdering af ejendom- mens værdi og ejendommen skal have en god beliggenhed. Debitors økonomiske forhold gennemgås grundigt alt efter pantebrevets pla- cering: Når banken giver tilsagn om kreditter til investering i pantebreve; sker det ud fra følgende betragtninger: Debitor på kreditten skal være professionel i den forstand, at vedkommende ved, hvad han har med at gøre Debitors økonomiske forhold skal kunne håndtere kursregu- leringer samt tab på pantebrevsbeholdningen Der kræves overdækningen svarende til risikoen på den øn - skede pantebrevsportefølje Der kræves en god spredning både på pantebrevenes debito - rer, ejendomme og lånestørrelser Bankens direkte eksponering foretages dels på egen balance 0g via 509 ejerandel af investeringsselskabet <anonym>V1 A/S</anonym> <anonym>Bank 1 1</anonym> ejer de øvrige 509) samt 50% ejerandel af pantebrevsformidlingsselskabet <anonym>V13 A/S</anonym> <anonym>Bank 10</anonym> ejer de øvrige 509). Den direkte ek- sponering kan opgøres således: Banken havde pr. 30/9 d.å. en pantebrevsportefølje på kr. 265 mio. (pr. 30/9 2006 udgjorde porteføljen kr. 379 mio.) Der vurderes ikke at være pantebreve af betydning; der ligger udenfor en forsigtig op- gjort værdi af ejendommenes værdi. Pantebrevene har generelt en god placering. Pr. 30/9 d.å var pantebrevsporteføljen individuelt 0g på gruppen nedskrevet med kr. 5,1 mio <anonym>V1 A/S</anonym> havde pr. 30/9 d.å. en pantebrevsportefølje på kr. 343 mio. Der vurderes ikke at være pantebreve; der ligger udenfor en forsigtig opgjort værdi af ejendommenes værdi. Pantebrevene har generelt en god placering. <anonym>V13 A/S</anonym> havde pr. 30/9 d.å. en pantebrevsporteføl - je på kr. 355 mio, Porteføljen er ikke gennemgået, da der er tale om en handelsbeholdning, hvor en væsentlig del er videresolgt. Banken var pr. 19/10 d.å. indirekte eksponeret i pantebreve gennem tilsagte investeringskreditter til kunder på kr. 950 mio. Trækket på disse kreditter kunne opgøres til kr. 732 mio. Det vurderes at pantebreve med en værdi på op til kr. 20 25 mio. i dagens ejendomsmarked vil ligge udenfor en forsig - tig opgjort værdi af ejendommenes værdi. Det vurderes, at tabsrisikoen her- af vil være yderst begrænset; da der samtidig skal tages hensyn til overdæk - ning og debitors økonomiske værdi. Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til redegørelsen; hører vi gerne fra nærmere 99 Brevvekslingen blev omtalt på et bestyrelsesmøde i banken den 26. november 2007, hvor det i referatet anføres (bind 1, 6711 og bind 1, 6713): <anonym>V4</anonym> oplyste, at banken har modtaget brev fra Finanstilsy - net vedrørende pantebreve. Bestyrelsen fik forelagt kreditkontorets svar i brevform. Bestyrelsen var enig i brevets indhold og konklusioner. (Bilag 110 vedlagt)" Det nævnte bilag 110 er bankens brev af 19.november 2007 til Finanstilsynet (bind C, 5707 f.). Bankens besvarelse af 19. november 2007 er kommenteret i et notat af 27. september 2010 udarbejdet af <anonym>Vidne 38</anonym> intern revision; vedrørende "indberetninger til Finanstilsy - net november 2007 og junilaugust 2008" (bind I, 331 ff). Konklusionen i notatet er gengi- vet nedenfor. På bestyrelsesmødet i banken den 26. november 2007 orienterede <anonym>V1</anonym> om et møde 1 <anonym>V13 AIS</anonym> med Finanstilsynet. Det anføres herom i referatet (bind 1, 6711 0g bind 1, 6713). <anonym>V1</anonym> orienterede om et møde i <anonym>V13 AS</anonym> med Finans - tilsynet. <anonym>V1</anonym> oplyste; at Finanstilsynet havde ønsket et møde for at orientere sig om pantebrevsmarkedet. På mødet var endvidere blevet diskuteret hvor stort pantebrevsmarkedet er, og hvem der er aftager pantebrevene. <anonym>V1</anonym> oplyste endvidere; at det også havde været diskuteret om der evt. kunne laves lovgivning på området. <anonym>V1</anonym> oplyste, at fra <anonym>V13 A/S'</anonym> side ville man være posi - tiv indstillet på at medvirke til en eventuel lovgivning. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning:7 Finanstilsynets brev af 31.januar 2008 om den likviditetsmæssige situa- tion Ved brev af 31.januar 2008 rettede Finanstilsynet henvendelse til bestyrelsen og direktio- nen for <anonym>GI B1</anonym> samt til andre pengeinstitutter 0g anmodede om en redegørelse for den aktuelle likviditetsmæssige situation Det anføres i brevet til <anonym>GI. B1</anonym> (bind 1, 4881 f. 0g bind C, 5937 f): "Finanstilsynet gennemførte i efteråret 2007 en undersøgelse af pengeinsti- tutternes udlånsvækst og likviditet. I forlængelse af denne undersøgelse og i lyset af "markedets' " fokus på den knappe likviditet; har tilsynet besluttet at tilskrive et antal institutter og anmode om en redegørelse for deres aktuelle likviditetsmæssige situation. Finanstilsynet skal på denne baggrund anmode koncernen om at indsende en opgørelse af likviditeten opgjort efter 8 152ilov om finansiel virksomhed. Opgørelsen skal være specificeret på samme måde som skema AK 17. Hvis koncernen udarbejder eget materiale; der indeholder minimum samme op- lysninger som disse skemaer, kan dette i stedet indsendes. Herudover skal tilsynet anmode instituttet om at indsende en oversigt over koncernens lines over ca. 7,5 mio. DKKI(i såvel DKK som valuta) og finan - siering hos finansielle samarbejdspartnere. For hver enkelt line m.v. angi - ves: Marginalen for finansieringen Linens størrelse Den uudnyttede del Løbetid Genforhandlingsdato Oversigten bedes opdelt således, at det tydeligt fremgår, hvorledes koncer- nens "lange" finansiering hos korrespondenter er sammensat og hvorledes 7 den 'korte finansiering incl pengemarkedet er sammensat. Hvis instituttet udarbejder egne opgørelser, der indeholder ovennævnte oplysninger kan disse anvendes . Endelig bedes instituttet indsende en oversigt over alle store indlån over 5 mio. kr. med angivelse af rente og forfald. Instituttet kan også her indsende eventuelle egne opgørelser af store indlån. De nævnte oversigter bedes opgjort pr. L. februar 2008. Oversigterne bedes indsendt til Finanstilsynet senest den 4. februar 2008. Når materialet er modtaget 0g gennemgået vil tilsynet vurdere, hvorvidt koncernen i den nærmeste fremtid skal foretage tilsvarende indberetninger: 99 Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 4. februar 2008, hvori det anføres (bind 1, 4886 f. 0g bind C, 5939 f): "Den aktuelle likviditetsmæssige situation Under henvisning til brev af 1. ds. følger vedlagt det ønskede materiale: Opgørelse af likviditeten på banken opgjort efter $ 152ilov om fi- nansiel virksomhed Oversigt over koncernens lines over kr. 7,5 mio. hos finansielle samarbejdspartnere Oversigt over bankens indlån over kr. 5 mio. Opgørelse 0g oversigter er opgjort pr. 1. februar 2008. Til yderligere belysning af bankens likviditetsmæssige situation kan det op- lyses; at der er indgået aftale med <anonym>B19</anonym> om at stå for syndikerin - gen af et nyt lån på min. EURO 50 mio. og maks. EURO 75 mio. med en løbetid på hhv.1og 3 år med halvdelen på hver. <anonym>B19</anonym> går i markedet, så snart vi har offentliggjort vores regnskab for 2007 d. 28. februar. <anonym>GI. B1</anonym> har i dag en målsætning om, at vores låntagning hos finansielle in- stitutioner skal være fordelt således: 1/3 med løbetid på 0 - 1 år 1/3 med løbetid på 1 - 3 år 1/3 med løbetid på 3 - 5 år Vores ønsker er imidlertid på sigt at flytte løbetiden på finansieringen læn- gere ud til en større andel på hhv. 3 0g 5 år. Men pt. er dette ikke muligt i det nuværende marked. Derudover kan det oplyses, at banken i december 2007 solgte 109 af aktie - kapitalen i <anonym>V2o AIS</anonym> til Coface Holding AG med option på at kunne købe de resterende 909 af aktiekapitalen i maj 2008, på dette tids- punkt har banken ejet <anonym>V2o AIS</anonym> i tre år. Banken vil realisere en gevinst ved salget;, ligesom handlen vil medføre en pæn balancereduktion og fald i udlånet. <anonym>V2o AIS</anonym> har på nuværende tidspunkt kreditter på ca. kr. 950 mio. som pt. er trukket med ca. kr. 480 mio. Det er aftalt med Coface, at de over- tager finansieringeni <anonym>V2o AIS</anonym> i løbet af februar 0g marts. Vi har aftalt med flere af långiverne i <anonym>V2o A/S</anonym> at banken kan overta - ge kreditterne, når disse er indfriet. Såfremt ovennævnte redegørelse giver anledning til spørgsmål eller kom- mentarer, hører vi gerne nærmere. 99 Finanstilsynets brev af 31.januar 2008 0g bankens svar af 4. februar 2008 blev omtalt på et bestyrelsesmøde den 4. februar 2008. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6857): "Endelig fremviste og orienterede <anonym>Part L</anonym> om brev af 31.januar 2008 fra Finanstilsynet. Af brevet fremgår, at Finanstilsynet ønsker en ny opgø- relse af bankens 8 152, som omhandler likviditet. <anonym>Part L</anonym> gennemgik herefter bankens svar, hvoraf det fremgår, at bankens likviditetsoverdæk - ning pr. 1.februar 2008 andrager 1,56 mod lovkravet på 1,0. (Bilag 138 a-b ved- lagt) Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning: " 99 Bankens kreditpolitik I Intern Revisions protokollat vedrørende årsregnskabet for 2007 for <anonym>GI. B1</anonym> der er underskrevet af intern koncernrevisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> den 28. februar 2008 (bind C, 6028), 0g som er godkendt 0g underskrevet af bankens bestyrelse på et bestyrelsesmøde den 11.marts 2008 (bind 1, 6866), 0g som ligeledes er underskrevet med bemærkningen "Set"' af <anonym>Part M</anonym> og yderligere en medarbejder fra <anonym>Fdll</anonym> D (bind C, 6029), er det om- talt; at kreditpolitikken er forevist Finanstilsynet. Under punkt 8.2.2 om "Status på åbent- stående bemærkninger omtalt i 2006 årsprotokollat"' anføres det herom (bind C, 6026): <table> \|-----:\|:----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\|:------------------------------------------------------------------------------------------------\| \| 240 \| Eksisterende forretningsgange er vur deret for tilstrækkelige politikker i forhold til håndtering 0g styring af markeds- og kreditrisici, og der er \| Afklaret i 2 kvartal 2007 Der er udarbejdet en forretningsgang for ejendomsprojektfinansiering. \| </table> <table> \|:----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\|:----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\| \| lavet anbefaling om etablering af poli tikker for udlånseksponering inden for ejendomsfinansiering 0g pantebreve samt skærpede bevillingsprocedurer for bedømmelse af store ejendomsfi nansieringsengagementer. \| Kreditpolitikken er forevist til Finanstilsynet; som ikke har meddelt kommentarer hertil. På denne baggrund lukkes punktet. \| </table> Finanstilsynets brev af 13.maj 2008 om en undersøgelse af pengeinstitut- ters ejendomsrelaterede engagementer Ved brev af 13. maj 2008 rettede Finanstilsynet henvendelse til direktionen for <anonym>GI. B1</anonym> og til andre pengeinstitutter om en undersøgelse af pengeinstitutters ejendomsrelaterede engagementer. Det anføres blandt andet i brevet til <anonym>GI B1</anonym> (bind 1, 4933 f.): "Finanstilsynet gennemførte i efteråret 2007 en undersøgelse af pengeinsti - tutternes udlånsvækst og likviditet. I forlængelse af denne undersøgelse og i lyset af konjunkturerne på ejendomsmarkedet har tilsynet besluttet med hjemmel i8 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at undersøge sektorens ejendomsrelaterede engagementer. Tilsynet anmoder derfor alle pengeinstitutter i gruppe 1 0g 2 samt ca 30 pengeinstitutter i gruppe 3 med relativ stor eksponering indenfor ejendoms - branchen om at indsende nedenstående materiale på alle pengeinstituttets ejendomsrelaterede engagementer; der efter fradrag i henhold til bekendtgø - relse om store engagementer udgør mere end 5 % af pengeinstituttets basis - kapital, dog minimum de 10 største ejendomsrelaterede engagementer. Ejendomsrelaterede engagementer defineres i denne forbindelse som enga- gementer med kunder, hvis primære aktivitet er ejendomsinvesteringer, op- førelse af ejendommelejendomsprojekter ogleller køb og salg af ejendom- melejendomsprojekter. Materialet skal omfatte følgende: 1. Debitors navn 2 Koncerndiagram; hvis der er tale om en koncern 3 Pengeinstituttets ratinglrisikoklassifikation af engagementet 4. Engagementets størrelse førlefter fradrag 5 Sikkerhedsværdi 6. Aktuel saldo 7 Overtræklrestance 8. Oplysning om nedskrivninghhensættelse 9 Seneste regnskab på de enkelte debitorer i koncernen samt regnskabs - analyser 10. Bevillingsgrundlag 11. En kort beskrivelse af ejendomsprojekternelejendommene 12. Forventet afkast for sælger på ejendomsprojekternelejendommene 13. Nuværende cashflow på ejendomsprojekternelejendommene Ud over dette skal tilsynet samtidig anmode pengeinstituttet om en redegø - relse for omfanget af direkte ogleller indirekte eksponering i pantebreve (egne pantebreve ogleller kunder, der handler med pantebreve). Hvis penge - instituttet har datterselskab(er) der er eksponeret i pantebreve; bedes om- fanget af denne eksponering særskilt anført. Det nævnte materiale bedes opgjort pr. 30. maj 2008 og sendt til Finanstil - synet, undersøgelsesleder <anonym>Person 48</anonym> senest den 15.juni 2008. Hvis der senere viser sig et behov for at få indleveret yderligere materiale; vil tilsynet kontakte pengeinstituttet herom Finanstilsynets brev blev omtalt på et bestyrelsesmøde i banken den 26. maj 2008, 0g det anføres herom i referatet (bind 1, 6888): <anonym>V4</anonym> meddelte; at der er modtaget et brev fra finanstilsynet; angående bankens involvering i ejendomsprojekter som financier. Der vil blive udarbejdes oversigt og svarskrift over 13 ejendomsengagementer. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning: Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 16.juni 2008, hvori det anfø- res (bind 1, 4939 f.): "Ejendomsrelaterede engagementer i <anonym>GI. B1</anonym> Finanstilsynet har under henvisning til brev af 13. maj d.å. ønsket specifikt materiale tilsendt angående bankens ejendomsrelaterede engagementer; der udgør mere end 5 % af bankens basiskapital. Denne engagementsgrænse kan opgøres til kr. 67,4 mio. jf. bilag 1. En oversigt på de 14 engagementer, der overstiger denne grænse, følger i bi- lag 2 Det ønskede materiale følger vedlagt. Der er anmodet om informationer på vores ratinglrisikoklassifikation af en- gagementerne. På denne type engagementer udarbejdes ikke en ra- tinglrisikoklassifikation. I stedet anvendes risikokoder; der beskriver; hvil- ken type finansiering, der er ydet i det pågældende engagement. Risikoko - den er anført under punktet segment på virksomhedsprofilen: En oversigt på og beskrivelse af de forskellige risikokoder følger i bilag 3_ Derudover er vi i samme brev anmodet om en redegørelse for 'omfanget af direkte og indirekte eksponering i pantebreve. Der henvises indledningsvis til vores redegørelse af 19. november 2007. Ultimo maj d.å. har koncernen følgende direkte eksponering: Selskab Beholdning Ejerandel Nettobeholdning Bemærkninger <anonym>GI. B1</anonym> <anonym>V1 A/S</anonym> 113 mio. kr: 509 <anonym>V13 A/S</anonym> 259 mio. kr. 50 % 130 mio. kr. Ialt Iløbet af efteråret 2007 og primo 2008 har <anonym>GI B1</anonym> 0g <anonym>V1 A/S</anonym> ned- bragt sine beholdninger væsentligt; 0g i denne forbindelse er der udstedt ga- rantier for i alt kr. 140 mio. kr., hvoraf <anonym>Bank 1 1</anonym> regarante - rer for 35 mio. kr. Banken var ultimo maj d.å. indirekte eksponeret i pantebreve gennem tilsag- te investeringskreditter til kunder med træk på kr. 772 mio. fordelt på 42 engagementer. Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til redegørelsen; hører vi gerne nærmere_ 99 Oversigten over de 14 engagementer (bilag 2 til bankens brev) omfattede blandt andre P AT koncernen; <anonym>Vidne 30</anonym> <anonym>V6 AS</anonym> 0g <anonym>Vidne 29</anonym> (bind 1, 4942). Bankens brev af 16.juni 2008 til Finanstilsynet blev omtalt på bestyrelsesmødet den 25. juni 2008. I referatet af bestyrelsesmødet anføres det herom (bind 1, 6895): <anonym>V4</anonym> oplyste; at der i juni måned er fremsendt beskrivelse til finanstilsynet af de engagementer der udgør minimum 59 af basiskapita - len; svarende til over 67 mio. kr. Banken indberettede 12 engagementer, som ikke forventes at give anledning til bemærkninger fra finanstilsynets side. 99 Ved et brev af 18. august 2008 til Finanstilsynet gjorde banken opmærksom på en fejl i brevet af 16.juni 2008. I brevet af 18. august 2008 anføres det (bind 1, 4946): "Ejendomsrelaterede engagementer i <anonym>GI. B1</anonym> Under henvisning til brev af 13.maj d.å , hvor Finanstilsynet ønskede speci- fikt materiale tilsendt angående bankens ejendomsrelaterede engagementer, der udgør mere end 5 % af bankens basiskapital, er vi blevet opmærksomme på, at der i vores besvarelse af 16. juni er oplyst en forkert pantebrevsbe - holdning for banken. Iden tidligere besvarelse er bankens pantebrevsbeholdning oplyst til kr. 151 mio. Den rigtige beholdning ultimo maj d.å. er kr. 259 mio. Dette medfører tilsvarende at koncernens direkte eksponering i pantebreve ændres fra kr. 338 mio. til kr. 446 mio. Vi beklager fejlen; der opstår, fordi der overses et enkelt depot i opgørelsen. Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til redegørelsen; hører vi gerne nærmere_ 99 Brevvekslingen mellem Finanstilsynet og banken er omtalt i intern revisions protokollat vedrørende perioden 1/4 30/6 2008, der er underskrevet af <anonym>Vidne 41</anonym> den 15. august 2008 0g af bestyrelsen den 19. august 2008. Det anføres herom i protokollatet (bind C, 6451): "1. Resultat af periodens mest væsentlige udførte revisionshandlinger . l1 Indberetning af ejendomsrelaterede engagementer til Finanstilsynet Finanstilsynet har bedt banken indberette væsentlige ejendomsrelaterede engagementer opgjort pr. 31.maj 2008, herunder også omfang af pantebre - ve. Banken har indsendt redegørelse herom i juni då. Intern revision har 'efterfølgende konstateret; at opgørelsen af pantebreve i redegørelsen ikke har været fuldstændig i forhold til indhold i bankens de- poter. Banken fremsender ny korrigeret indberetning ved brev af 18. august 2008. Bankens besvarelse af 16.juni 2008 (med efterfølgende rettelse den 18. august 2008) er kommenteret i et notat af 27. september 2010 udarbejdet af <anonym>Vidne 38</anonym> intern revisi- on, vedrørende "indberetninger til Finanstilsynet november 2007 og junilaugust 2008" . Som nævnt ovenfor vedrører notatet også bankens besvarelse den 19. november 2007 af en henvendelse fra Finanstilsynet. I konklusionen i notatet af 27. september 2010 anføres det (bind I, 335): "Konklusion Generelt finder intern revision; at indberetningerne til Finanstilsynet var væ - sentligt fejlbehæftet; 0g at flere oplysninger var misvisende eller direkte forkerte Banken giver Finanstilsynet et klart mere positivt indtryk end forholdene omkring pantebrevene tilsiger. Vedrørende konkrete oplysninger om den samlede ejendomslpantebrevs - risiko skal følgende bemærkes: Vedr. bankens besvarelse af 19. november 2017: Bankens giver misvisende oplysninger vedrørende porteføljen i <anonym>V13 AIS</anonym> Bankens indberetning til Finanstilsynet er væsentlig forkert vedrø - rende den indirekte pantebrevseksponering. Banken har oplyst en for lav indirekte pantebrevseksponering. Pantebrevsengagementerne burde være oplyst med samlede engagementer på 1.488 mio. kr. 0g samlede træk på 1.075 mio. kr. mod det anførte 950 mio. kr. og træk 732 mio. kr. Bankens afgivne pantebrevsgarantier (250 mio. kr:) herunder "kvali- tetssikringsgarantier" er ikke oplyst i besvarelsen. Dette burde have været oplyst som indirekte eksponeringlrisiko. Vedr. bankens besvarelse af den 16.juni 2008: Opgørelsen af ejendomsengagementerne er væsentligt fejlbehæftet; og banken har indberettet for meget p.g.9., at banken ikke; som an- modet af Finanstilsynet, har opgjort engagementerne efter fradrag i henhold til bekendtgørelse om store engagementer. Iopgørelsen af ejendomsrelaterede støre engagementer pr. 31.5.2008 manglede der oplysning om to engagementer (heraf dog én datter) . Det fremgår ikke af indberetningen fra den 16.6.2008, at engage - menter vedr. ejendomme 0g vedr. pantebreve er opgjort på to for - skellige måder 0g derfor ikke kan summeres. Fejl i opgørelsen medfører i indberetningen den 16.6.2008, at ejen- domsgagementer indberettes med 590 mio. kr. for meget; mens pan- tebrevsengagementer indberettes med ca. 472 mio. kr. for lidt. Banken oplyser kvalitetssikringsgarantier med 140mio. kr., men de samlede pantebrevsgarantier udgør 248 mio. kr., hvilket ikke er op- lyst. Koncernen havde ultimo 2007 og primo 2008 foretaget to salg af pantebreve (i alt ca. 400 mio. kr.), hvor køber <anonym>V8 A/S</anonym> havde tilbageleveringsret. Det var ikke et endeligt salg før udløb at fristerne for tilbagelevering, som begge var efter den 16.6.2008. Dette burde have været oplyst til Finanstilsynet. Oplysningen vedrørende reduktion af pantebrevsbeholdningen i banken 0g i <anonym>V1 A/S</anonym> er forkert. De foretagne større salg er sket med købers tilbageleveringsret, og banken var derfor ikke frigjort for risikoen; hvilket burde være oplyst. i perioden fra 30.9.2007 til 30.6.2008 var den bogførte beholdning i banken samlet set næsten uændret, mens beholdningen i <anonym>V1 AIS</anonym> faldt i 2008 og var svagt sti- gende i 2008. Der henvises i øvrigt til notat fra Grant Thornton af 22.9.2010 vedrørende regnskabsmæssig behandling af REPO - forretningerlpantebreve (se notatets bilag 3). P.g.a. manglerne giver indberetningerne ikke tilstrækkeligt overblik over bankenslkoncernens engagementseksponering i ejendomme og pantebreve. 99 FINANSTILSYNETS REDEGØRELSE I MEDFØR AF FIL 8 352 a Finanstilsynet har i en redegørelse i medfør af FIL $ 352 a, der blev afgivet den 26. marts 2010, blandt andet redegjort for sit tilsyn med <anonym>GI. B1</anonym> i tiden forud for bankens øko- nomiske sammenbrud. Der henvises til omtalen af redegørelsen nedenfor. - 66 - BANKENS SAMMENBRUD OG OVERDRAGELSE MØDER I AUGUST -SEPTEMBER 2008 Bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøde den 19. august 2008 Den 19. august 2008 blev der afholdt et best yrelsesmøde med deltagelse af direktionen og bestyrelsen, hvorunder halvårsregnskabet og budgettet blev behandlet. Det anf øres blandt andet i referatet ( bind 1 , 6901 ff.): ”Ad. 2: Regnskab for perioden 01.01.2008 - 30.06.2008 (Se bilag nr. 199) Der er re aliseret et underskud på 15,8 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 2,7 mio. kr. Afvigelserne blev gennemgået. Netto rente med 89,4 mio. kr. mod budgette- ret 92,1 mio. kr. Faldet skyldes primært lavere aktivitet på finansielle in- strumenter, samt større ud lån til datterselskaber og fonden. Netto gebyr og provisionsindtægter realiseret med 20,8 mio. kr. mod budget 21,4. Primært fald i kurtageindtægter. Kursreguleringerne er negative med 32,2 mio. kr. mod budgetteret - 6,2 mio. kr. Der er kurstab på alle områ derne, og de enkelte områder blev kommenteret. Omkostningerne er realiseret med 74, l mod 69,9 mio. kr. og dette skyldes primært 5 mio. kr. som relateres til koncernomkostninger. Afvigelsen er en budgetfejl. Tab /nedskrivninger 19,7 mio. mod budgetteret 1 4,6 mio. kr. Indlån ca. 600 mio. kr. over budgettet mens udlån er 400 mio. over budget- tet. … Ad. 4: Budgetforventninger til 2008. Budgetforventninger for 2008 blev ændret til 42,8 mio. mod det tidligere budgetmål på 80 mio. kr. I budgettet er medtaget yderligere nedskrivninger for 2. halvår på 15 mio. kr. og en forventning om, at vi indhenter en del af de negative kursregule- ringer pr. 30.06.2008. Ad S: Nedskrivninger: De største nedskrivninger pr: 30.06.2008 blev gennemgået; sammen med en orientering om den aktuelle situation på finansmarkederne. Ad 6: Fokusengagementerz Fokusengagementerne blev gennemgået og kommenteret afVl ogV4 Følgende engagementer blev gennemgået særskilt: <anonym>V6 A/S</anonym> ~koncernen <anonym>V6 AIS</anonym> 0g <anonym>Vidne 20</anonym> <anonym>V49 AS</anonym> ~koncernen <anonym>V2 ApS</anonym> <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> 0g <anonym>Vidne 30</anonym> Det fremgår af det bilag nr. 199, der er henvist til under punkt 2 i referatet af bestyrelses - mødet, at det budgetterede overskud var 22,7 mio. kr. og ikke "2,7 mio. kr. som anført i referatet. Ifølge bilag 199 var der realiseret et underskud på 15,8 mio. kr., således at afvi- gelsen 1 forhold til budgettet var 38,5 mio. kr. (bind C, 6397). Der blev afholdt yderligere et bestyrelsesmøde den 19. august 2008 med deltagelse af di- rektionen og bestyrelsen. Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6904 ff): "Ad 4 Nyt fra Intern revision <anonym>V IulIC 7</anonym> Iidna A1 Intern Revisions protokol 2 kvartal 2008 Intern revisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> foretog gennemgang af intern revisions protokol for perioden 1/4 30/6 2008 (bilag nr. 205) . Det blev besluttet, at intern revisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> følger op overfor de enkelte ansvarlige på funktionsniveau med henblik på, at få lukket de stadig åbne punkter, jf. punkt 2.2, der henviser til revisionsbemærkninger i tidligere årsprotokollater fra intern revison; samt nye revisionsbemærknin- ger for anden kvartal 2008, jf. punkt 3.1.1. Med henvisning til punkt 2.2. rapport nr. 245 blev det besluttet; at <anonym>Vidne 41</anonym> ved bestyrelsens møde i september, foretager en ca. halv times gen- nemgang af solvensbehovsberegningen. Itilknytning til gennemgangen af punkt 3.1.1. oplyste <anonym>Vidne 41</anonym> at formålet er at opnå en mere effektiv "early warning' 7 ved at fremskaffe og koble infommationer fra vore tilgængelige systemer med informationer fra kunden og omverdenen. Gennemgangen af revisionsprotokollen gav ikke anledning til yderligere bemærkninger og bestyrelsen underskrev denne. Epgagementer større end LS mio kr Intern revisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> foretog gennemgang af omdelte plan- cher 0g statistikker;, udvisende udviklingen i bankens store engagementer; med baggrund i alle engagementer over 1,5 mio. kr. pr. 30.juni 2008 (bilag nr. 206)- Gennemgangen gav ikke anledning til bemærkninger 0g bestyrelsen tog ori- enteringen til efterretning. Ad Z Godkendelse Regnskab for L halvår 2008. Regnskabet for 1.halvår af 2008 i uddrag blev godkendt (bilag nr. 207). Ad 8 Godkendelse Beretning for Jhalvår 2008 Beretningen for 1.halvår 2008 blev godkendt (bilag nr. 208) . Ad 9 Godkendelse Fondsbørsmeddelelse: Fondsbørsmeddelelsen blev godkendt (bilag nr. 209). Ad 10 Likviditetsrapport: <anonym>V4</anonym> foretog gennemgang af likviditetsrapport for 2. kvartal 2008. (bilag nr. 210). Det blev i den forbindelse besluttet, at foretage ændring i $ 70 instruksen; vedr. beholdningsbegrænsninger. Der foretages en forhøjelse af begræns - ningen vedr. ikke børsnoterede danske aktier, svarende til værdien af <anonym>V2o AS</anonym> som forventes at være i bøgemne indtil 2010. Tidligere har <anonym>V2o AS</anonym> engagementet ikke været medregnet som følge af selskabets status som 1009 ejet datterselskab . <anonym>Part B</anonym> gjorde opmærksom på, at oplysninger om likvidi - tetsbehovet for de kommende tre måneder som normalt er indeholdt i likvi- ditetsrapporten mangler. <anonym>V4</anonym> vil sørge for, at dette fremsendes til bestyrelsen. For så vidt angår seniorlæ ån, foretages der for øjeblikket sonderinger med henblik på forhøjelse af lån bLa. hos af halvårsregnskabet forventes der at kunne foretages forhøjelser. <anonym>V4</anonym> oplyste; at der i efteråret sker en besøgsrunde hos uden- landske bankforbindelser, med henblik på at skaffe langsigtet likviditet. Solvensbehovet for banken var pr. 30. juni 8,33 0g på koncernniveau 7,38. På nuværende tidspunkt er solvenstallet for banken 12,2 og for koncernen 10,4. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad 12 Nyt fra direktionen <anonym>Part K</anonym> orienterede om følgende forhold: Koncernresultatet pr. 31.juli udgør tilfredsstillende 93,6 mio. kr. <anonym>V19 AIS</anonym> udviser fortsat vækst og rigtig gode resultater. Der er indgået pilotkontrakt med og budgettet for indkøb af fordringer for 2008 er allerede blevet opfyldt. <anonym>V1 AIS</anonym> som pr. 30/6 udviste et underskud på 10 mio. kr., var i sidste uge i 0, som følge af opgangen i aktiemarkedet og kursstigninger i de udenlandske obligationer. <anonym>V13 AS</anonym> udviser fortsat negative takter og juli måned medførte et underskud på 4 mio. kr. Hvis situationen med underskud fortsætter i samme takt, vil der skulle iværksættes gennemgribende foranstaltninger. For <anonym>GI. B1</anonym> såvel som de fleste øvrige pengeinstitutter, er udfor- dringen i tiden at skaffe likviditet. Som følge af pressens mange skriverier om finanskrisen og <anonym>Bank 12</anonym> sagen; er der opstået en frygt og tilbageholdenhed pengeinstitutterne imellem; som gør at det er svært i dag at opnå korte lines fra andre pengeinstitutter. Samtidig har banken mistet enkelte store aftaleindskud Der arbejdes derfor hårdt på at opnå langfristede lån. Iden forbin- delse oplyste <anonym>Part K</anonym> at det tidligere omtalte seniorlån; for - anlediget af på forventeligt 50 mio. Euro er udskudt til ultimo au- gust, men forventes gennemført. Der arbejdes som tidligere nævnt endvidere med udenlandske ban- ker; 0g i den forbindelse afholdes en række møder i udlandet i efter- året, hvor <anonym>GI.B1</anonym> koncernen bl.a. i London skal præsenteres for samt en italiensk bank. <anonym>Part K</anonym> oplyste; at han d. 29. august skal mødes med direk - tionen <anonym>Bank 22</anonym> og vil i den forbindelse drøfte en evt. mulig- hed for overtagelse af kreditten til <anonym>V1 9 AIS</anonym> på ca. 700 mio. kr. Af "Delårsrapport 2008" for <anonym>GI B1</anonym> af 19. august 2008 (bind 1, 2808 ff.) fremgår af ledelsespåtegningen (bind 1, 2810): "Bestyrelse 0g direktion har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2008 for <anonym>GI B1</anonym> Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34,lov om finansiel virksomhed samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selska- bers delårsrapporter. Delårsrapporten har ikke været genstand for revision eller review. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårs - rapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets akti- ver, passiver 0g finansielle stilling pr. 30. juni 2008 samt af resultatet af kon- cernens 0g moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for 1 halvår 2008. Vi anser ledelsesberetningen for at give en retvisende redegørelse af udvik - lingen i koncernens 0g moderselskabets aktiviteter 0g økonomiske forhold, periodens resultat 0g af koncernens 0g moderselskabets finansielle stilling som helhed samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici 0g usik - kerhedsfaktorer; som koncernen 0g moderselskabet står overfor. 99 Ligeledes den 19. august 2008 blev bankens regnskab for første halvår 2008 gennemgået på et ordinært repræsentantskabsmøde. I den skriftlige halvårsberetning fra bestyrelsesfor - mand <anonym>Part A</anonym> hedder det bl.a. om bankens økonomiske situation 0g forventninger - ne til fremtiden (bind A, 944 ff): "Både den danske og den internationale økonomi står nu over for en række udfordringer. Finanskrisen raser stadig. IUSA er der stort underskud på be - talingsbalancen og på det offentlige budget; 0g de europæiske økonomier ser ud til at være på vej ned i gear. Det gælder som nævnt også for Dan- mark. Ivores egen lille økonomi må vi derfor forvente, at fremtiden ikke vil være så rosenrød som den situation; vi har oplevet gennem de seneste mange år_ Resultaterne i pengeinstitutterne er på mange måder et spejlbillede af de konjunkturer; vi lever under. Derfor vil resultaterne i år og næste år måske ikke blive lige så prangende som dem; vi har præsteret indtil nu. På den anden side er vores primære drift sund, 0g forretningen er tilpasset til forholdene, så der vil være plads til lidt større tab og til at klare en situation; hvor væksten bliver mindre end i de seneste år. Hvis jeg her på falderebet skal opsummere, er vi på vej mod mere normale tider. Konjunkturerne er vendt; og vi kan ikke regne med så høj økonomisk medvind på cykelstierne, som vi har haft de seneste par år. Vi kan stadig være særdeles tilfredse med vores regnskab, 0g vi er godt klædt på til at møde fremtidens udfordringer både på lovgivningsområdet og på det økonomiske felt, hvor vi holder et vågent øje med de brancher, hvor det måske går mindre godt for tiden; så vi plejer vores engagementer bedst muligt. For hele året 2008 fastholder koncernen de forventninger, der blev udmeldt i forbindelse med otfentliggørelsen af årsrapport 2007, med et resultat før skat i niveauet 260-270 mio. kr. Ibudgettet og dermed forventningerne for 2008 er indregnet positive kurs - reguleringer af handelsbeholdningen af værdipapirer. Som det fremgår af beretningen; har koncernen måttet konstatere ikke ube- tydelige negative kursreguleringer på denne post. Dette betyder, at resultatet er behæftet med større usikkerhed end sædvanlig, hvilket tillægges turbu - lensen på de finansielle markeder og stigende renter, herunder på det danske realkreditmarked 99 Den 19. august 2008 udsendte banken en fondsbørsmeddelelse om bankens delårsrapport, hvori det anføres (bind 1, 2807): "Delårsrapport pr. 30. juni 2008 Resultat før kursreguleringer på værdipapirer 0g nedskrivninger (basis- resultat) på 137,8 mod 122,4 sidste år. En stigning på 139 Resultat før skat på 74,7 mio. kr. mod 138,9 mio. kr. i 2007 Primo egenkapitalforrentning før skat 14 % Væksten i forhold til ultimo 2007 på følgende områder udgør: Indlån 89 Udlån -2% Balance -1 % Indtjening pr. omkostningskrone udgør 1,4 kr. mod 1,8 kr. i 2007 Der forventes et resultat før skat i niveauet 210 230 mio. kr. mod tidligere 260 270 mio. kr. Nedjusteringen skyldes det urolige finan- sielle marked Bestyrelsesmøde den 10. september 2008 Den 10. september 2008 blev der afholdt et ekstraordinært telefonisk bestyrelsesmøde ved- rørende <anonym>V6 A/S'</anonym> konkurs 0g et eventuelt salg af <anonym>V19 A/S</anonym> Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6910 f): "Ad1 <anonym>V6 A/S</anonym> konkurs <anonym>Part A</anonym> orienterede om <anonym>V6 AIS'</anonym> konkurs . Bestyrelsen drøftede konsekvensen og der var enighed om, at der skal hen- sættes op mod 75 mio. kr. som følge heraf. Efter yderligere drøftelser og vurdering af den seneste udvikling på ejen - domsmarkedet og de finansielle markeder blev bestyrelsen enige om at re- servere op til 100 mio. kr. Som konsekvens heraf besluttede bestyrelsen at forventningerne til årets indtjening nedsættes til niveauet 110 130 mio. kr før skat. Der udarbejdes en fondsbørsmeddelelse. Ad 2 - Evt salg af <anonym>V19 AIS</anonym> <anonym>Part K</anonym> <anonym>Part A</anonym> oplyste; at det forsøges at finde en køber til <anonym>V1 9 AIS</anonym> Bestyrelsen bakkede op om bestræbelserne. 99 Ved fondsbørsmeddelelse af 11. september 2008 nedjusterede banken igen forventningerne til årets resultat; denne gang til 110 - 130 mio. kr. før skat. Det anføres i fondsbørsmedde - lelsen (bind 1, 2823): 99 'Ændring af forventninger til årsresultat for 2008 Bestyrelsen i <anonym>GI. B1</anonym> har d.d. besluttet at nedjustere forventningerne til årsresultatet for 2008. Baggrunden for de ændrede forventninger er primært den seneste og fortsat - te negative udvikling på ejendomsmarkedet siden offentliggørelsen af den seneste delårsrapport. Forventningerne ændres til niveauet til 110 til 130 mio. kr. før skat, mod de tidligere forventninger på 210 til 230 mio. kr. Resultat for 2008 vil fortsat være afhængig af udviklingen på kapitalmarke - derne i øvrigt." 99 Bestyrelsesmøder den 17. september 2008 Den 17. september 2008 kl. 15.45 blev der afholdt et ekstraordinært telefonisk bestyrel- sesmøde, hvorunder <anonym>Part K</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> orienterede bestyrelsen om den finansielle situation; 0g det blev besluttet at tage kontakt til Finanstilsynet. Det anføres blandt andet i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6913): "Ad1Orientering om den finansielle situation <anonym>Part K</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> orienterede bestyrelsen om den finansiel - le situation. <anonym>Person 21</anonym> <anonym>Part K</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> har d.d. sammen med ekstern revisor <anonym>Part N</anonym> været igennem bankens fokusengage - menter med henblik på at verificere tidligere vurderinger heraf og kontrolle - re, at banken overholder lovens krav til solvens og likviditet. Resultatet af undersøgelsen er, at banken fortsat overholder lovens krav. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad 2 Status påindsatsområder <anonym>Part A</anonym> oplyste; at ledelsen i løbet af dagen har rettet henvendelse til flere af bankens långivere med henblik på at sikre likviditeten fremover; idet udtrækkene på indlånskonti har accelereret kraftigt i den seneste uge På tidspunktet for nærværende bestyrelsesmødes afholdelse var det endnu ikke lykkedes at få aftaler i stand. <anonym>Part A</anonym> oplyste; at der ligeledes i løbet af dagen var undersøgt mu- ligheder for en eventuel fusion med to andre pengeinstitutter. Det viste sig ikke at være en farbar løsning for GL 'koncernen som helhed. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad 3 Koptakt til#inanstilsynet På opfordring af <anonym>Part K</anonym> 08 <anonym>Part A</anonym> besluttede bestyrelsen; at der skulle tages kontakt til Finanstilsynet med henblik på en orientering om den finansielle situation. 99 Der blev afholdt yderligere et ekstraordinært telefonisk bestyrelsesmøde den 17. september 2008 kl. 19.00, hvorunder det blev oplyst; at ledelsen var i dialog med Finanstilsynet; 0g at der skulle afholdes møde i Nationalbanken den 18. september 2008. Det anføres blandt andet i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6915): "Ad1_Orientering om den seneste situation <anonym>Part K</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> orienterede om den seneste situation. Det blev oplyst; at ledelsen sidst på eftermiddagen var i dialog med Finans - tilsynet ved <anonym>Person 49</anonym> hvorefter ledelsen blev kontaktet af kl. ca. 17.30 ved Ledelsen blev af bedt om at komme til møde i d. 18/9-2008, kl. 12.30 med en oversigt over bankens situation; herunder en oversigt over likvidi- tetsbehovet på kort og langt sigt samt en handlingsplan. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 99 Der blev herefter i perioden fra den 18. ~ 21. september 2008 afholdt møder i Finanstilsy - net og Nationalbanken. FORLØBET MED FINANSTILSYNET OG NATIONALBANKEN DEN 17. - 21. SEPTEMBER 2008 Bankens henvendelse til Finanstilsynet den 17. september 2008 0g forløbet herefter er om- talt i Finanstilsynets $ 352 a - redegørelse af 26. marts 2010 under punkt 4.4. Det anføres her blandt andet (bind 1, 5419): "4.4. Bankens overdragelse til et datterselskab af Finansiel Stabilitet <anonym>GI. B1</anonym> kontaktede onsdag den 17. september 2008 Finanstilsynet 0g meddelte; at banken havde store likviditetsmæssige problemer. Bankens overdækning på 10 % kravet i henhold til $ 152ilov om finansiel virksom- hed ville kun holde ugen ud. Finanstilsynet påbød banken henover weekenden at undersøge muligheder - ne for anvendelse af Nationalbankens belåningsfaciliteter ogleller at foreta - ge frasalg af aktiver med henblik på en likviditetsforbedring. Den 18. september 2008 søgte Finanstilsynet om mandat af Økonomi- 0g Erhvervsministeriet til at føre drøftelser med interesserede parter og interes- senter med henblik på at finde en løsning af bankens økonomiske vanske- ligheder. Finanstilsynet modtog den 18. september 2008 et mundtligt man- dat, der blev skriftligt bekræftet den 23. september 2008. Fredag den 19. september 2008 besluttede Finanstilsynet at foretage en en- gagementsgennemgang i banken i weekenden den 20.-21. september 2008. Finanstilsynet blev bistået af ekstemne krediteksperter fra en række pengein - stitutter. Konklusionen på weekendens gennemgang blev, at Finanstilsynet ikke kunne konkludere, at <anonym>GI. B1</anonym> ikke opfyldte lovens solvenskrav på 8 %- Der blev herefter indgået aftaler med Nationalbanken og en række danske pengeinstitutter om at stille likviditet til rådighed for <anonym>GI. B1</anonym> Som led i aftalen skulle <anonym>GI. B1</anonym> herefter påbegynde frasalg af datterselskaber med henblik på at gøre banken klar til fusion. Finanstilsynet ville herefter på den planlagte undersøgelse i november 2008 foretage en nøjere gennemgang af bankens engagementer. I Nationalbankens notat af 21. september 2008 omtales resultatet af drøftelserne om at stil- le likviditet til rådighed for <anonym>GI. B1</anonym> Det anføres i notatet (bind 1, 8007): "Løsning af likviditetsproblemer i <anonym>GI. B1</anonym> 1. Finanstilsynet har oplyst; at det ikke er konkluderet, at <anonym>GI. B1</anonym> ikke opfylder lo- vens solvenskrav; efter at bankens største engagementer dækkende ca. 40 pct. af bankens udlån er gennemgået. 2 Danske finansielle kreditorer med udestående på mindst 100 mill.kr. i <anonym>GI. B1</anonym> låner i alt 460 mill.kr. til <anonym>V19 A/S</anonym> Beløbet er fordelt med 91,5 mill.kr . fra <anonym>Bank 1 0</anonym> 117,5 mill.kr. fra <anonym>Bank 22</anonym> 95,5 mill.kr. fra <anonym>Bank 15</anonym> 62,5 mill.kr. fra <anonym>Bank 1 6</anonym> 31 millkr. fra <anonym>Bank 30</anonym> 31 mill.kr. fra <anonym>Bank 38</anonym> og 31 mill. kr. fraB2I 3 Lokale Pengeinstitutter, <anonym>Bank 29</anonym> <anonym>Bank 18</anonym> 0g <anonym>Bank 20</anonym> låner i alt 240 millkr. til <anonym>V19 AIS</anonym> 4 <anonym>V19 A/S</anonym> tilbagebetaler lån til <anonym>GI B1</anonym> for 700 mill.kr . 5 <anonym>GI. B1</anonym> træder 'tilbage for det resterende tilgodehavende i <anonym>V19 AIS</anonym> Dette tilgodehavende må ikke tilbagebetales, før lånet på 700 mill.kr er indfriet. 6 <anonym>GI. B1</anonym> stiller en garanti over for de danske finansielle kreditorer; Lokale Pen- geinstitutter, <anonym>Bank 29</anonym> <anonym>Bank 1 8</anonym> 0g <anonym>Bank 20</anonym> for lånene på i alt 700 mill. kr. til <anonym>V19 A/S</anonym> Denne garanti træder tilbage for National- bankens tilgodehavende i <anonym>GI B1</anonym> 7 . Der er aftalt "stand still" vedrørende trukne beløb på lines til <anonym>GI. B1</anonym> fra finan - sielle kreditorer. De finansielle kreditorer, som har indvilliget i "stand still' er gen- givet i bilag 1. 8. Nationalbanken giver en trækningsret på op til 1.000 mill.kr. til <anonym>GI B1</anonym> Sikker- heden udgøres af en pro rata tabsgaranti fra <anonym>GI.B1</anonym> Fondens kreditorer, regaranteret af <anonym>GI.BI</anonym> Fonden; over for Nationalbanken for et beløb på 300 mill.kr. <anonym>GI.B1</anonym> Fondens kreditorer 0g andel af pro rata tabsgarantien er gengivet i bilag 2 Nationalbanken vil derudover være simpel kreditor i <anonym>GI. B1</anonym> for det fulde trukne beløb op til 1.000 mill. kr. 9 Bestyrelsen i <anonym>GI. B1</anonym> har oplyst, at der er indsat ny ledelse i <anonym>GI. B1</anonym> fra mandag morgen. 10. <anonym>GI. B1</anonym> er hermed sikret ekstra likviditet på indtil 1.700 mill. kr. 99 Nationalbanken havde ved telefax af 19. september 2008 fået tilsendt et notat af samme dato vedrørende <anonym>GI. B1's</anonym> solvens og solvensbehov . Inotatet, der var udarbejdet af <anonym>Part P A/S</anonym> ved statsautoriseret revisor <anonym>Part 0</anonym> og statsautoriseret revisor <anonym>Part M</anonym> anføres det (bind H, 767 ff): "Notat vedrørende solvens og solvensbehov Solvens <anonym>GI. B1</anonym> har på grundlag af halvårsrapporten pr. 30.juni 2008 opgjort bankens solvens til 10,49 på koncernniveau 0g 12,29 på bankniveau (mo- derselskab) . Ved opgørelse af solvensprocenten er indregnet resultatet for perioden 1.ja - nuar til 30.juni 2008. <anonym>GI. B1</anonym> har den 11. september 2008 ved fondsbørsmeddelelse nr. 16- 2008 nedjusteret forventningerne til årsresultatet fra 210 til 230 mio. kr. til 110 til 130 mio. kr. med baggrund i den negative udvikling på ejendoms - markedet. Bestyrelsen har endvidere besluttet at afhænde datterselskabet <anonym>V19 AIS</anonym> Bestyrelsen har i denne forbindelse indhentet en indikativ pris - fastsættelse for datterselskabet på 'stand alone basis" hos Atrium Partners. Atrium Partners har estimeret en "Entreprise Value? på 1.700 til 1.900 mio. kr. Idet den nettorentebærende gæld udgør ca. 700 mio. kr. pr. 30.juni 2008 opnås en egenkapitalpris i niveauet 1.000 til 1.200 mio. kr. Den optagne værdi af datterselskabet i halvårsrapporten andrager 225 mio. kr., hvilket indebærer; at der opnås en regnskabsmæssig avance i niveauet 775-975 mio. kr. På denne baggrund er der i efterfølgende illustrationer forudsat en forsigtig skønnet nettogevinst efter afholdelse af salgsomkostninger på 800 mio. kr. Den indikative værdiansættelse er baseret på et struktureret salg indenfor en sædvanlig tidsperiode på 4-6 måneder. Et fremskønnet salg vil kunne inde- bære et vist prisafslag. Effekten på solvensprocenten ved ovennævnte begivenheder kan anslås så- ledes (i mio. kr.): Basiskapital. Effekt af nedjustering Effekt af salg datterselskab . Basiskapital efter justering._ Vægtede poster . Effekt af nedjustering Effekt af salg datterselskab. Vægtede poster efter justering-- Beregnet solvens.- Følsomhedsberegninger og forudsætninger Ovenstående illustrationer er baseret på nedskrivninger på udlån i henhold til fondsbørsmeddelelse nr. 16-2008. Det påpeges, at revision af udlån ikke er gennemført, ligesom der er risiko for, at fortsat uro på det finansielle marked kan påvirke resultatet yderligere i nedadgående retning. Ved indregning af den regnskabsmæssige effekt af nedjustering er der bort- set fra en mulig positiv skattemæssig effekt. For så vidt angår det påtænkte salg af datterselskabet <anonym>V19 A/S</anonym> er det forudsat, at det 'opnåede salgsprovenu i sin helhed anvendes til ned- bringelse af gældsforpligtelser. Nedenfor er illustreret hvorledes solvensprocenten påvirkes af henholdsvis: ændring af nedskrivninger af udlån på 100 mio. kr. ændring af salgssum på 100 mio. kr. Følsomheden i forhold til disse parametre kan illustreres således: Effekt af 100 mio. krs nedskrivning. _ Effekt af 100 mio. krs værdimæssig afvigelse ved salg af datterselskab _ Solvensbehov <anonym>GI. B1</anonym> har medio 2008 indberettet et solvensbehov på 8,39 på bank - niveau 0g 8,09 på koncernniveau. Den aktuelle situation på de finansielle markeder bør give anledning til, at ledelsen revurderer koncernen og bankens risici, specielt vedrørende: stresstest af indtjeningsforventninger kreditrisici kapital- og likviditetsrisici Afslutning Ovenstående illustrationer er baseret på følgende: ikke-reviderede halvårsrapport pr. 30.juni 2008, indberettet solvens 0g solvensbehov for koncernen og banken (mo- derselskabet), effekt af offentliggjort nedjustering, effekt af et tænkt salg af datterselskabet <anonym>V19 A/S</anonym> til en salgspris, der er indikeret af Atrium Partners. Arbejdshandlinger; der er udført i forbindelse med tilvejebringelse af disse illustrationer, har hverken karakter af review eller revision; 0g vi udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed om den faktiske solvens for koncernen og banken (moderselskabet) . På samme vis skal påpeges, at der heller ikke er taget stilling til solvensbe - hovet for koncernen 0g banken (moderselskabet) .? MØDER I SEPTEMBER-NOVEMBER 2008 Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 20. september 2008 Lørdag den 20. september 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde på <anonym>Part A's</anonym> bopæl, hvorunder det blandt andet blev besluttet at afskedige administre - rende direktør <anonym>Part K</anonym> samt <anonym>V1</anonym> <anonym>V4</anonym> <anonym>Vidne 41</anonym> Det blev også besluttet at forespørge <anonym>Part L</anonym> der var fratrådt sin stilling som direktør i banken den 26. marts 2008 for at gå på pension; om han ville påtage sig jobbet som administrerende direktør. Det anføres i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6916 ff.): <anonym>Part A</anonym> orienterede om de bestræbelser; der havde været gennem- ført med henblik på at finde en fusionspartner til <anonym>GI B1</anonym> <anonym>Part K</anonym> 0g <anonym>Part N</anonym> havde møde d. 18/9 2008 i IFinanstilsynet. Efter forhandlinger i fredag d. 19/9-2008 stod det klart; at det ikke ville være muligt at finde en samarbejdspartner under de nuværende betingelser:. Herefter orienterede <anonym>Part A</anonym> om de interne undersøgelser, der havde fundet sted i ugens løb vedrørende bankens kreditgivning. På denne baggrund besluttede bestyrelsen at afskedige adm. direktør <anonym>Part K</anonym> direktør <anonym>V1</anonym> underdirektør/kreditchef <anonym>V4</anonym> og chefen for intern revision <anonym>Vidne 41</anonym> Herefter besluttede man at forespørge <anonym>Part L</anonym> om han ville påtage sig jobbet som adm. direktør i den problematiske fase, der nu foreligger. Efter at have diskuteret mulighederne blev det besluttet; at følgende plan skal iværksættes med henblik på at gøre <anonym>GI. B1</anonym> klar til en fusion eller salg til et pengeinstitut: <anonym>Part L</anonym> tiltræder med øjeblikkelig virkning som adm. direktør for <anonym>GI. B1</anonym> koncernen. Bestyrelsen er bevidst om, at der på kreditsiden opstår et vakuum; eftersom <anonym>V1</anonym> 0g <anonym>V4</anonym> ikke mere er til stede. De to personer anmodes om at være stand-by i en periode; indtil nødvendig overblik haves. Med henblik på at sikre koordinering af kreditaktiviteterne foreslås ansat <anonym>Vidne 2</anonym> som i dag er direktør i <anonym>Vidne 2</anonym> har tidligere været kreditchef i <anonym>Bank 17</anonym> <anonym>V19 A/S</anonym> sælges, og der forventes p.t. et nettoprovenu i ni- veauet 800 mio. kr. <anonym>V18 A/S</anonym> afvikles eller sælges. <anonym>V23 AS</anonym> sælges . <anonym>V22b AS</anonym> afvikles eller sælges. Bankens afdelinger i København 0g Århus afvikles eller sælges . Ejerandelen i investeringsselskabet <anonym>V1 A/S</anonym> 509 forventes solgt til Ejerandelen i <anonym>V13 A/S</anonym> 509 forventes solgt til Bankens udlånsportefølje undersøges med henblik på at identificere de kunder, som hurtigt kan overflyttes til andre pengeinstitutter, de dårlige navne; som vi hurtigst muligt vil have væk fra bøgerne og de ejendomme, som <anonym>GI. B1</anonym> for vanligt vil få i bøgerne Der er p.t. ikke planer om afskedigelser af medarbejdere med undtagelse af de, der bliver i overskud i forbindelse med diverse frasalg. Det blev besluttet, der afholdes bestyrelsesmøde hver 14. dag med henblik på at sikre en tilstrækkelig opfølgning på de aktiviteter; der skal gennemfø - res i de kommende måneder. Mindre aktieposter i øvrige selskaber afhændes ligeledes. Det blev besluttet; at den overordnede plan konkretiseres og igangsættes med øjeblikkelig virkning. Herefter tog bestyrelsen fat på en række andre konkrete problemstillinger. Det blev besluttet, at <anonym>Vidne 15</anonym> får det overordnede personalean- svar samt øvrigt forefaldende arbejde. <anonym>Vidne 15</anonym> skal fremover fungere som direktionssekretær for <anonym>Part L</anonym> Det blev besluttet; at de kontraktlige forhold overfor de 4 afskedigede over - holdes; 0g at de på nuværende tidspunkt ikke fritstilles . Advokat <anonym>Vidne 40</anonym> undersøger indholdet af kontrakterne; og analyse - rer forpligtelserne. Det blev besluttet, at <anonym>Part L</anonym> indtræder i de bestyrelser; hvor <anonym>Part K</anonym> hidtil har siddet. Afslutningsvis fastlagde bestyrelsen en tidsplan for orientering af repræsen - tantskab 0g medarbejdere i de forskellige afdelinger. 99 Banken redegjorde senere i et brev af 16. oktober 2008 til Finanstilsynet, der er underskre - vet af bestyrelsesformand <anonym>Part A</anonym> for afskedigelsen af intern revisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> Det anføres i brevet (bind A, 2000): "Vedr. Redegørelse om revisionschef i <anonym>GI. B1</anonym> <anonym>GI. B1</anonym> har den 20/9 2008 afskediget sin revisionschef. Det fremgår af 8 11 stk. 3 i Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner; at banken senest 1 måned efter fratrædelsen skal sende en redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor. Idenne forbindelse kan oplyses følgende: Revisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> har i perioden forud for september 2008, hvor banken får likviditetsproblemer, løbende rapporteret til bestyrelsen for <anonym>GI. B1</anonym> Det er bestyrelsen opfattelse; at informationerne til bestyrelsen ikke har væ- ret fuldt dækkende; og bestyrelsen har derfor ikke længere den fornødne til- lid til revisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> Dette er baggrunden for afskedigelsen. Samtidig med afgivelse af den lovbestemte redegørelse skal bestyrelsen be- nytte lejligheden til at anmode om, at der ikke sker ansættelse af en ny revi- sionschef i 2008. Dette betyder, at årsrapporten for <anonym>GI. B1</anonym> for 2008 alene påtegnes af bankens uafhængige; eksterne revisor. Ilyset af bankens aktuelle situation, hvor det er offentliggjort, at banken skal forsøge at indgå strategisk alliance med anden finansiel virksomhed, er det bestyrelsens opfattelse; at det ikke er sandsynligt, at egnede kandidater vil søge stillingen som revisionschef i <anonym>GI. B1</anonym> Det kan oplyses , at bankens interne revisionsmedarbejdere har fortsat deres arbejde efter revisionschefens fratræden i henhold til den arbejdsfordeling der er aftalt mellem de interne og eksterne revisorer. Arbejdet udføres på baggrund af instruktioner fra bankens uafhængige, eksterne revisor. 99 Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. september 2008 Søndag den 21. september 2008 kl. 19.10 blev der afholdt et ekstraordinært telefonisk be- styrelsesmøde, hvorunder bestyrelsen blandt andet blev orienteret om weekendens møder med Nationalbanken og Finanstilsynet. Det anføres blandt andet i referatet af bestyrelses - mødet (bind 1, 6919 ff.): "I fortsættelse af lørdagens bestyrelsesmøde, hvor <anonym>Part A</anonym> havde ori- enteret om hovedlinjerne i den likviditetsløsning som 0g øvrige danske banker arbejdede med, oplyste <anonym>Part A</anonym> at der nu var opnået enighed mellem og bankerne om finansiering af den likviditet; der ville blive stil- let til rådighed. Imødet i N.- havde repræsentanter for Finanstilsynet og konsortiebankerne færdigforhandlet de krav, som er blevet præsenteret for <anonym>GI B1</anonym> i form af tre låneaftaler. Mødet er endnu ikke afsluttet. Der har- sideløbende med mødeaktiviteterne i møde i Finanstilsynet søndag eftermiddag sammen med bankens revision. Konklusionen på dette møde var; at Finanstilsynet ikke har konkluderet; at banken ikke opfylder lovens solvenskrav, efter at bankens største engage- menter dækkende ca. 40 % af bankens udlån er blevet gennemgået. og konsortiebankemne medvirker til at sikre en likviditetstilførsel til <anonym>GI. B1</anonym> koncernen på i alt DKK 1, 7 mia. Endvidere skulle fondens finansielle kreditorer afgive en tabsgaranti overfor lån til banken; dog maksimeret til DKK 300 mio. Denne tabsga - ranti skulle regaranteres af fonden med samme beløb. Afgivelse af en sådan regaranti kræver tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; der er fonds - myndighed. Denne ventes først at foreligge iløbet af mandagen. <anonym>GI. B1</anonym> er af og konsortiebankemne blevet stillet overfor et krav om afgivelse af tre væsentlige erklæringer; Banken erklærer fortsat at opfylde solvenskravene i henhold til Lov om finansiel virksomhed. Banken erklærer, at denne ved at indgå og opfylde låneaftalerne ikke er eller i øvrigt kommer i misligholdelse under væsentlige aftaler Banken erklærer at ville arbejde for et salg af banken (incl. datterselska- ber) indenfor en tidsfrist på 6 måneder fra aftalens indgåelse. Bestyrelsens repræsentanter har drøftet kravene i låneaftalerne; som er ulti - mative Det er umiddelbart opfattelsen; at alle betalingsforpligtelser i hen- hold til seniorlåneaftalerne er overholdt indtil dato. Bestyrelsen har ikke modtaget oplysninger fra den tidligere direktion om, at långivere skulle have afgivet meddelelse til banken om, at lånebetingelserne i øvrigt var mislig - holdt. Advokat <anonym>Vidne 40</anonym> nævnte, at seniorlåneaftalerne var blevet gennem- gået i sidste uge, 0g at han i løbet af eftermiddagen telefonisk har været i kontakt med advokat <anonym>Person 50</anonym> om aftaleudkastene. Det er advokat <anonym>Vidne 40's</anonym> opfattelse; at afgivelse af hensigtserklæring om at ville "arbejde for 1 niorlåneaftalerne. Det samme gælder en tilkendegivelse om at ville arbejde for et salg af et datterselskabs aktiviteter. Der er ved aftalen i øvrigt ikke di- sponeret over koncernens aktiver i form af salg eller pantsætning: Bankerne har haft en telefonisk runde til alle långivere og har fået oplyst; at de indbyrdes har erklæret fortsat at stå ved deres eksisterende lines, som er tilsagt banken. Banken har modtaget en kopi med oversigt over de banker; der er omfattet af tilsagnet. Advokat <anonym>Vidne 40</anonym> og revisor <anonym>Part N</anonym> vil være til stede på det ekstraordinære bestyrelsesmøde mandag. Her vil aftalerne blive gen- nemgået. <anonym>Part A</anonym> beklagede det hårde tidspres, som bestyrelsen har måttet ar - bejde under 0g anmodede yderligere om bestyrelsens tilsagn til at lade afta - leudkastene færdiggøre; således at banken kan åbne i morgen tidlig Bestyrelsen tiltrådte enstemmigt at færdiggøre og underskrive de nævnte af- taler med .0g konsortiebankerne samt at lade fonden afgive regaranti, for- udsat Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver tilladelse hertil. Det er oplyst, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gav den omtalte tilladelse. Bestyrelsesmøde den 22. september 2008 På et ordinært bestyrelsesmøde den 22. september 2008 blev bankens aktuelle situation drøftet. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet blandt andet (bind 1, 6924 f.): "Ad 12 Evt-status på bankens aktuelle situation og det ekstraordinæ relån ydet af samt konsortiebankerne Status på bankens ekstraordinære situation med mangel på likviditet 0g..~ S samt konsortiebankernes redningslån blev drøftet nærmere under dette punkt, hvor <anonym>Part N</anonym> Part 0g ekstern advokat <anonym>Vidne 40</anonym> deltog; <anonym>Part N</anonym> redegjorde for mødet søndag d. 21. september d.å. i Na- tionalbanken 0g for <anonym>Part N's</anonym> vedkommende i Finanstilsynet. <anonym>Part N</anonym> redegjorde endvidere kort for hvorledes solvensbehovet var 'opfyldt. Advokat <anonym>Vidne 40</anonym> orienterede om den forgangne weekends kontrakt- forhandlinger med og konsortiebankerne. Låne- og aftalekonstruktionen blev skitseret og vilkårene gennemgået. De grundlæggende betingelser i aftalen er følgende: Banken erklærer, at bankens soliditet er på min. 8%. Banken erklærer; at de optagne seniorlån ikke misligholdes som føl- ge af aftalen med Nationalbanken mfl. eller i øvrigt er misligholdt. Banken forpligter sig til at arbejde for et salg af banken og dattersel - skaber. Bankerne har endvidere indgået på såkaldte stand-still aftaler vedrørende de korte kreditter hvilket betyder, at banken fortsat kan trække på de allerede ydede kreditter. Bestyrelsen tiltrådte redegørelsen. Bestyrelsen drøftede herefter det fremtidige forløb og <anonym>Part A</anonym> blev tildelt mandat fra bestyrelsen til at fungere som mellemmand i forbindelse med et salg af <anonym>V1 9 AIS</anonym> herunder til at involvere en virksomheds - mægler. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at der allerede var indkommet to henvendelser fra inte- resserede købere af <anonym>V19 A/S</anonym> <anonym>Part L</anonym> oplyste endvidere, at <anonym>Person 3</anonym> havde foreslået at tage kontakt til som tidligere har ønsket at samarbejde om fordringsaktivite - ter i Tyskland. Bestyrelsen tilsluttede sig at der blev taget kontakt til med henblik på at undersøge en eventuel interesse i <anonym>V19 A/S</anonym> <anonym>Part L</anonym> oplyste, at der vil blive iværksat udarbejdelse af handlingspla- ner for de udfordringer og aktiviteter banken står overfor i denne særlige si- tuation. <anonym>Part J</anonym> anmodede om udarbejdelse af overblik over aktiver og passiver med opdeling af aktiver i omsættelige og ikke-omsættelig aktiver. Bestyrelsen tilsluttede sig dette, 0g direktionen blev pålagt at udarbejde en sådan balance Ved fondsbørsmeddelelse af 22. september 2008 nedjusterede banken forventningen til årets resultat til 0 kr. med henvisning til, at bestyrelsen siden afgivelsen af den seneste fondsbørsmeddelelse af 11. september 2008 havde konstateret et behov for at foretage yderligere nedskrivninger på bankens engagementer. Det fremgik endvidere blandt andet, at banken havde oplevet et stigende pres på likviditetsreserverne, 0g at Nationalbanken 0g et antal pengeinstitutter i den forbindelse havde sikret den fornødne likviditet; der gjorde banken i stand til at fortsætte driften (bind 1,2825) Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 30. september 2008 Under et ekstraordinært telefonisk bestyrelsesmøde den 30. september 2008 drøftede man blandt andet bankens beholdning af egne aktier 0g dens betydning for bankens solvenstal. Det anføres herom i referatet af bestyrelsesmødet (bind 1, 6928): "Ad1 Egneaktier: <anonym>Part L</anonym> oplyste; at bankens beholdning af egne aktier har vist sig at være 80 mio. kr. større end de 50 mio. kr. der blev lagt til grund ved for- handlingerne i forrige weekend. Det har vist sig, at opgørelsen der blev lagt til grund i forrige weekend, ale- ne indeholdt beholdningen af egne aktier pr. 31/8-2008. Beholdningen af egne aktier påvirker bankens solvenstal; 0g det blev derfor drøftet, hvilke mulige løsninger der kunne findes i forhold til at lette ban - kens beholdning af egne aktier. Det blev besluttet, at afvente beregningen af solvenstallet pr. 30/9-2008 for dermed at have et ordentligt grundlag at vurdere problemstillingen på bag- grund af. Som følge af 'S regnskabssystemer er det først muligt at fremlægge en solvensberegning efter 19 arbejdsdage; og den ventes således at foreligge ul- timo oktober 2008. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at han har været i telefonisk kontakt med direktør om nedsættelsen af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra kon- sortiebankerne bag forrige weekends lånepakke. Følgegruppen forventes at blive etableret i løbet af en uges tid, og problem- stillingen omkring aktieposten ville kunne drøftes med følgegruppen med henblik på bistand til at finde en løsning .' Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 2. oktober 2008 Den 2. oktober 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af direktionen og bestyrelsen; hvorunder <anonym>Part L</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> orienterede om sta- tus. Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6931): <anonym>Part A</anonym> oplyste, at var sat på opgaven med henblik på sal- get af <anonym>V19 A/S</anonym> 0g at der forelå 9-10 henvendelser fra inte- resserede købere. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part A</anonym> oplyste, at det mest sandsynlige for bankens fremtid var en fusion eller et salg i overensstemmelse med udmelding. Dette er ligeledes i overensstemmelse med bankens forpligtigelse; nemlig at arbejde hen imod et sådant jf. lånekontrakten med Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at som repræsentant for ankommer i morgen med henblik på at "følge" bankens drift. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at <anonym>Vidne 2</anonym> var udnævnt til chef for kredit- området. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> oplyste; at der forventes udefrakommende assistance til engagementsgennemgangen, og det vil muligvis være en person fra 0g Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> orienterede om udnævnelsen af <anonym>Vidne 35</anonym> til pan- tebrevschef for koncernen. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> orienterede om indgåelse af en ansættelsespakke' for personalet i København 0g Århus med henblik på at sikre fastholdel- sen af medarbejderne. Der arbejdes i København og Århus på at fastholde privatporteføljen og gøre denne salgsklar. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> oplyste; at han har modtaget ønske fra Fondsbørsen om mere information om bankens tilstand og det passerede. Der er nu skabt en god dialog med fondsbørsen; og den kommende fondsbørsmeddelelse ventes at blive mødt med tilfredshed. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> oplyste; at der vil blive udarbejdet aktivitetsbilag; som fremover vil blive uddelt til bestyrelsen med henblik på bestyrelsens opfølgning på de vigtigste aktiviteter i banken. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> orienterede om forventet møde senere i dag med vedrørende <anonym>V13 A/S</anonym> men at det først senere forventes diskuteret med hvorledes <anonym>GI B1</anonym> kan afvikle sin aktiepost i <anonym>V13 AS</anonym> Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. oktober 2008 På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. oktober 2008 oplyste <anonym>Part A</anonym> at der ville blive udsendt en fondsbørsmeddelelse om, at <anonym>GI. B1</anonym> deltog i hjælpepakken fra det private beredskab i henhold til lov om finansiel stabilitet. Det fremgår endvidere, at besty- relsen drøftede vigtigheden af at fastholde og kommunikere med lokale erhvervskunder, 0g at bestyrelsen indskærpede vigtigheden heraf overfor direktionen (bind 1, 6935) . Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. oktober 2008 Den 21. oktober 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af bestyrelsen og direktionen 0g under dagsordenens punkt 2 af <anonym>Person 51</anonym> 0g <anonym>Person 52</anonym> Den anføres i referatet (bind 1, 6937 f): "Dagsorden for mødet så således ud. 1. Intern revisionschef <anonym>Vidne 41's</anonym> fortsatte forpligtigelser. 2. Salg af <anonym>V18 A/S</anonym> <anonym>Virksomhed 23 AIS</anonym> 3. Status bankens aktuelle situation. 4. Evt. Ad 1-Intern Revisionschef <anonym>Vidne 41's</anonym> fortsatte forpligtigelser Intern revisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> ønskede i henhold til brev af 17/10- 2008 (bilag 215), at drøfte dennes fortsatte forpligtigelser. <anonym>Vidne 41</anonym> gjorde opmærksom på, at han stadig havde forpligtigelser i henhold til Revisionsbekendtgørelsen; så længe han stod til rådighed 0g ikke var fritstillet. Yderligere gjorde <anonym>Vidne 41</anonym> bestyrelsen opmærksom på, at bestyrelsen risikerede strafansvar ved at hindre den interne revisionschef i at udføre sit arbejde som følge af, at <anonym>Vidne 41's</anonym> nøgler og IT adgang var inddraget. For så vidt angår perioden efter den 20/9-2008 meddelte formand <anonym>Part A</anonym> at han forventede, at <anonym>Vidne 41</anonym> ville kunne fritstilles, når der er aflagt rapportering frem til 20/9-2008. <anonym>Part A</anonym> oplyste, at Fi- nanstilsynet var ansøgt om dispensation til at nuværende medarbejdere i in- tern revision; sammen med ekstern revision; udfører rapporteringen efter 20/9-2008, indtil der er fundet en afløser for <anonym>Vidne 41</anonym> <anonym>Vidne 41</anonym> oplyste, at han er forpligtiget til at færdiggøre rapporterin- gen for perioden 1/7 2008 til og med 20/9 2008 uanset evt. fritstilling fra den 20/9 2008. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at denne havde modtaget udkast til intern revisions- rapport fra de nuværende medarbejdere i intern revision for perioden. Besty- relsen besluttede, at <anonym>Vidne 41</anonym> gives adgang til sit kontor; IT og hvad <anonym>Vidne 41</anonym> ellers måtte ønske for at udføre revisionsrapportering for perioden 1/7 2008 til og med 20/9 2008. 4d 2_Salg af <anonym>V18 A/S</anonym> 00 <anonym>1 /jyiin iyu ~V 1/</anonym> Mirkcomhed 23 1/S <anonym>Person 52</anonym> oplyste, at der var indkommet flere henvendelser fra inte- resserede købere, men de fleste troede, at der i <anonym>V18 AS</anonym> var ejen- domme på balancen. Interesserede i <anonym>Virksomhed 23 AIS</anonym> havde også vist sig, men her er der ikke de aktiviteter; køberne forventede. oplyste; at det bliver svært at finde en køber, der vil have både KIS delen, skibs-delen <anonym>H2</anonym> ), 0g butikscentre-delen. <anonym>H2</anonym> selskaberne lukkes hurti - gere end ventet; 0g ved udgangen af 2009 kan det risikeres; at der ikke er mere aktivitet, 0g <anonym>H2</anonym> er derfor meget svær at sælge. Det er i den forbin- delse en udfordring, at holde på de nøglemedarbejdere, der kan gøre <anonym>H2</anonym> færdig. <anonym>Person 52</anonym> 0g oplyste, at de hver især arbejdede for en mulighed for et management buy out af hver deres forretningsområder. For så vidt angår <anonym>V18 AS</anonym> er bestyrelsesmedlemmerne <anonym>Part H</anonym> <anonym>Part J</anonym> i drøftelser med <anonym>Person 52</anonym> om at indgå kompagniskab 0g købe <anonym>V1 8 AIS</anonym> Bestyrelsen; på nær <anonym>Part J</anonym> 0g <anonym>Part H</anonym> der ikke deltog 1 behandlingen af sagen; bad <anonym>Person 52</anonym> 0g hver især at arbejde vi- dere med et oplæg til et management buy out. Ad 3- Status-bankens aktuelle situation <anonym>Part A</anonym> oplyste, at ønskede <anonym>Person 45</anonym> indsat som kom- mitteret medlem af bestyrelsen i banken. <anonym>Part A</anonym> oplyste endvidere, at <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part L</anonym> i tors- dags afholdt møde i København med <anonym>Person 45</anonym> og Fondens følge- gruppe v/ <anonym>Person 53</anonym> med henblik på at drøfte forberedelsen af et salg af banken. Der skal laves et prospekt; og det bliver muligvis en opgave som beslut - ter, hvem der skal vælges til at udføre. Salget af <anonym>V19 A/S</anonym> vil blive fulgt af fondens kreditorfølgegruppe v/ <anonym>Person 53</anonym> 0g følgegruppens advokat <anonym>P54</anonym> for så vidt angår udarbejdelsen af garantikatalog. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> oplyste; at der havde været en drøftelse med Denne er in- teresseret i <anonym>GI. B1</anonym> men spørgsmålet er om denne har kapacitet til at løfte opgaven. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at salget af <anonym>V19 A/S</anonym> medfører en misligholdelse af syndikerede lån, som dermed risikerer ophævelse. Det drejer sig om ca. 1. mia. kr. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. <anonym>Part L</anonym> gjorde opmærksom på, at selvom et salg af <anonym>V19 AIS</anonym> er tæt på kan vi risikere, at Finanstilsynet ikke giver tilstrækkelig frist til at gen- nemføre salget; inden banklicensen inddrages; såfremt solvensen inden et salg kommer under lovkravene. <anonym>Part A</anonym> opfordrede til, at der ikke arbejdes videre med muligheden for at bliver nyt bestyrelsesmedlem henset til, at det kan blive for en me- get kort periode; at denne skal indtræde. Bestyrelsen var enig 0g <anonym>Part A</anonym> kontakter formanden for repræsentantskabet; <anonym>Person 55</anonym> meddeler dette. <anonym>Part L</anonym> redegjorde for bankens økonomiske forpligtigelser i henhold til <anonym>Part K's</anonym> kontrakt. Ad 4- evt Der fremkom intet under dette punkt. 99 <anonym>Part H</anonym> har ved sin underskrift på referatet tilføjet følgende håndskrevne note: "Ad. pkt. 2 <anonym>Part J</anonym> <anonym>Person 52</anonym> 0g undertegnede var interesserede i at købe et af forretningsområderne i <anonym>Virksomhed 23 AS</anonym> ikke i at købe <anonym>V18 AS</anonym> Bestyrelsesmøde den 27. oktober 2008 Den 27. oktober 2008 blev der afholdt et ordinært bestyrelsesmøde. Under overskriften "Mødedeltagere" er anført "Bestyrelsen; <anonym>Person 45</anonym> <anonym>Person 21</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> under pkt. 1, <anonym>V8</anonym> under pkt. 8 <anonym>Vidne 41</anonym> under pkt. 3 <anonym>Part L</anonym> 0g <anonym>Vidne 1 5</anonym> Der er ikke nævnt nogen under overskriften "Fraværende? , men mø- dereferatet er ikke underskrevet af <anonym>Part H</anonym> I referatet af mødet anføres det blandt andet (bind 1, 6940 ff.): "Dagsorden for mødet så således ud: 1. Foreliggende lånebegæringer Fne 2 herunder: Risikoovervågning: Engagementer tæt på 25% grænsen. 2 Overtræksliste 3. Nyt fra intern revision Jidne Intern revisions protokol fra 1/7-20/9-2008. 4. MiFID rapport vl <anonym>Person 56 (P56)</anonym> 5. Protokol fra seneste møder. 6. Nyt fra formanden. 7. Kvartalsregnskab, herunder let regnskabsgennemgang Perse: 21 8. Likviditetsrapport vI. 9. Status for aktiviteter. 10. Fondsbørsmeddelelse. Il. Nyt fra direktionen 12. Evt. Ad. 1-Foreliggende lånebegæringer <anonym>V IulIC</anonym> Midna overvågning 0g Engagementer tæt på 259logrænsen <anonym>Vidne 2</anonym> gennemgik lånebevillinger for september 0g oktober måned i bevillingsintervallet 6565-6636. (Bilag nr. 216) Bestyrelsen godkendte låneindstillingerne; og protokol blev herefter under - skrevet. Risikoovervågning <anonym>Part L</anonym> gennemgik bilag med sager under risi- koovervågning for oktober 2008. (Bilag nr. 220). Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning ~Engagementer tæt på 25%/0 grænsen <anonym>Part L</anonym> gennemgik bilag med engagementer tæt på 259 grænsen for oktober 2008. (Bilag nr. 221) Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning Ad 2 Overtræksliste <anonym>Vidne 2</anonym> fremlagde overtrækslisten. Listen var usædvanlig lang p.g.a. at denne ikke er renset fra allerede bevilgede overtræk. Det aftaltes, at listen fremlægges i renset form til næste ordinære bestyrelsesmøde. (Bilag nr. 222). Ad 3 Nyt fra intern revision v <anonym>V I4I D</anonym> Midna A 1 visions Protokol fra 1/- 20/9 2008. <anonym>Vidne 41</anonym> gennemgik intern revisions rapport nr. 249 med bilag 1-3 (Bilag nr. 223-226) for perioden 1/7 til 20/9 2008. På side 16 bemærkedes, at der i afsnit 2 punkt 2.5 skal stå "1-5" og ikke "1-6" Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning: <anonym>Vidne 41</anonym> fik tilladelse til at kommentere mundtligt på forhold som <anonym>Vidne 41</anonym> er blevet bekendt med som vedrører tiden efter 20/9 2008. I den forbindelse gjorde <anonym>Vidne 41</anonym> opmærksom på følgende: Bestyrelsen meddelte <anonym>Vidne 41</anonym> at der vil blive taget stilling til den- nes fritstilling, når der kommer svar fra Finanstilsynet; idet der er bedt om dispensation til at fortsætte driften uden en intern revisionschef indtil en af - løser er fundet. Ad 6 Nyt fra formanden: <anonym>Part A</anonym> oplyste at <anonym>Part</anonym> desværre udtrådte af bestyrelsen pr. 26. ok- tober då. p.g.9. alvorlig sygdom Ad Z Kvartalsregnskab herunder et regnskabsgennemgang vL <anonym>Person 21</anonym> <anonym>Person 21</anonym> gennemgik regnskabsrapport for koncernen per 30/9-08. (Bilag nr. 228). Bankens nettoresultat er på minus 235 mio. kr. 0g på kon- cernbasis minus 85 mio. kr. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad 8-Likviditetsrapport v gennemgik kvartalsrapportering for 3. kvartal på likviditetsområdet. (Bi- lag nr. 229)- Solvensen per 30/9 udgjorde for banken 12,29 og for koncernen 9,29 . Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Ad9 Status for aktiviteter: <anonym>Part L</anonym> gennemgik aktivitetskort. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. For så vidt angår salgsprocessen oplyste <anonym>Part A</anonym> at denne var blevet ringet op af repræsentant for t;, der foreslog, at bistår med udarbej - delse af salgsprospekt. <anonym>Person 45</anonym> udtrykte det samme og bestyrel- sen besluttede at tilslutte sig, at anmodes om bistand. For så vidt angår indgåelse af fratrædelsesaftaler med <anonym>V1</anonym> <anonym>V4</anonym> bestemte bestyrelsen; at en aftale ikke skulle indeholde løn efter 1. december. For så vidt angår <anonym>Part K</anonym> meddelte <anonym>Person 45</anonym> at formodentlig vil acceptere en fornuftig forhandlingsløsning; men fastholdt, at kontrakten som den er i dag ikke kan accepteres . Ad 10 Fondsbørsmeddelelse Udkast til fondsbørsmeddelelser blev godkendt af bestyrelsen. (Bilag nr. 231-232). Ad Il - Nyt fra direktionen <anonym>Part L</anonym> orienterede om den fortsatte interesse for et management buy out af <anonym>V18 A/S</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 23 A/S</anonym> Bestyrelsen godkendte, at <anonym>Part L</anonym> forhandler videre med de interesserede. deltog ikke i behandlin - gen af denne sag. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at han også vil indhente tilbud fra uafhængige 3.parter. Det blev aftalt; at <anonym>Person 45</anonym> forhandler med vedr. bankens ud- træden af <anonym>V13 AS</anonym> <anonym>Part L</anonym> orienterede om renteforhøjelser. Bestyrelsen besluttede, at der ikke skulle indtræde nye repræsentanter for <anonym>GI. B1</anonym> <anonym>V2o A/S'</anonym> bestyrelse. Ad 12-evt Bestyrelsen godkendte, at <anonym>Person 45</anonym> tiltræder bestyrelsen som kommitteret medlem på opfordring af 99 <anonym>Part</anonym> omtales i referatet under punktet "Nyt fra formanden' som <anonym>Part</anonym> Ved fondsbørsmeddelelse af 27. oktober 2008 oplyste banken følgende (bind C, 6679 f): "Periodemeddelelse pr. 30. september 2008 <anonym>GI. B1 S</anonym> drift er påvirket væsentligt af dels de forringede konjunkturer, dels den generelle finansielle krise; som prægede ikke mindst månederne september og oktober. Banken modtog den 21. september likviditetsstøtte fra Nationalbanken samt en række pengeinstitutter, der gjorde banken i stand til at fortsætte driften. I den forbindelse aftalte bestyrelsen; at man ville arbejde for et frasalg af datterselskaber med henblik på fusion eller salg af banken. Periodemeddelelsens hovedpunkter: Basisindtjening på 197 mio. kr. før skat i årets første tre kvartaler. Resultat på -75 mio. kr. efter skat som følge af nedskrivninger i 3, kvartal. Koncernens solvens er opgjort til 9,2 % pr: 30. september 2008. På bankniveau udgør solvensen 12,3 % Forventning om resultat før skat fastholdes i niveauet -10 mio. kr. for 2008 som helhed. Frasalg af datterselskaber og aktiviteter er igangsat; og banken forberedes til fusion eller salg. Bankens drift Basisindtjeningen pr. 30. september udgør 197 mio. kr. før nedskrivninger; men grundet store nedskrivninger på udlån samt kursreguleringer på værdi - papirer på samlet op mod 280 mio. kr. realiserer banken et resultat på -75 mio. kr. efter skat. Udlånene er reduceret i 3.kvartal 2008 med ca. 69- Uroen omkring banken i perioden efter den 22. september har betydet en re- duktion af indlånene. Vedtagelsen af den finansielle hjælpepakke har dog betydet, at banken igen modtager indskud fra kunderne. Kreditstyring Banken er i gang med en ny, grundig gennemgang af samtlige større kunde - engagementer med henblik på at vurdere bankens risici primært inden for udlån relateret til ejendomssektoren. Arbejdet er igangsat ved udgangen af 3.kvartal 2008 0g vil fortsætte i 4.kvartal. Fordringsaktiviteter <anonym>V19 A/S</anonym> har i 3.kvartal fortsat den gunstige udvikling, selskabet har oplevet i 2008. Resultatet før skat er således mere end 209 over det op- rindeligt forventede. Aktiviteter i andre datterselskaber Iden aktuelle finanskrise er det ikke lykkedes at udbyde og gennemføre de forventede ejendomsprojekter <anonym>V18 A/S</anonym> Ligeledes er aktiviteten på anpartsmarkedet bremset op som følge af krisen. Egenkapital Egenkapitalen pr. 30. september 2008 udgør 903 mio. kr. mod ca. 1,1 mia. kr. pr. 1.januar 2008. Kapitalen er ud over resultatet i årets første 9 måneder negativt påvirket af køb af egne aktier med i alt 184 mio. kr. Koncernens solvens er pr; 30. september 2008 opgjort til 9,29, mens den for bankens vedkommende udgør 12,39. Optionsordninger De indførte incitamentsprogrammer for direktionen i 2005 samt koncernle - dergruppen i 2006 0g 2007 har med den aktuelle aktiekurs ingen værdi. Forventninger Bankens ledelse fastholder forventningerne om et resultat før skat i niveauet -10 mio. kr. Forventningerne er forbundet med betydelig usikkerhed; idet resultatet baserer sig på et eller flere salg af datterselskaber samt risikoen for yderligere nedskrivninger, jf. afsnittet vedr. kreditstyring. Arbejdsplanen Som omtalt i fondsbørsmeddelelsen af 2. oktober 2008 er der igangsat ini - tiativer til styrkelse af bankens økonomiske forhold ved frasalg. Der vil bli- ve arbejdet på at finde en mulig fusionspartner eller køber. Revisionsmæssig status Der er ikke foretaget revision eller review af periodemeddelelsen= Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 10. november 2008 Den 10.november 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde om bankens aktuelle situation med deltagelse af bestyrelsen samt <anonym>Part L</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> 0g <anonym>Person 45</anonym> Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6946 f.): "Ad 1-Bankens aktuelle situation: <anonym>Part A</anonym> oplyste, at der indgås aftale med <anonym>V4</anonym> 0g <anonym>V1</anonym> om fratrædelse i dag; <anonym>Part A</anonym> oplyste, at der var afholdt møde med <anonym>Part K</anonym> ifre- dags. Der var ikke indgået en aftale, men <anonym>Part L</anonym> <anonym>Part A</anonym> som havde deltaget i mødet, havde afgivet en indikation til <anonym>Part K</anonym> om et evt. forlig, gående ud på tre års løn. <anonym>Part A</anonym> oplyste; at det var i overensstemmelse med de signaler; der var sendt under samtaler med fra. <anonym>Part A</anonym> oplyste, at der samme eftermiddag skal afholdes møde i hvor <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part L</anonym> <anonym>Vidne 40</anonym> <anonym>Person 57</anonym> <anonym>Person 45</anonym> 0g <anonym>Person 58</anonym> deltager. <anonym>Part A</anonym> oplyste, at der i torsdags var afholdt møde i hvor, 0g <anonym>Person 45</anonym> deltog. <anonym>Person 45</anonym> meddelte i den forbindelse at det på mødet havde været drøftet at det kunne være svært at sælge banken på grund af de forventede ophævelser af seniorlånene, som følge af salget af <anonym>V1 9 AIS</anonym> <anonym>Part A</anonym> meddelte, at efter hans opfattelse var de bedste til at løfte salget af banken; idet sagen må formodes at være for lille; for en stor spiller som Såfremt forestår et evt. salg, oplyste <anonym>Part A</anonym> at han for - ventede en større indflydelse på hvem <anonym>GI B1</anonym> sammenlægges med. Bestyrelsen drøftede salgsmulighederne; og det blev konkluderet; at der skal sættes fokus på snarest at få defineret en mulig partner til overtagelse af banken. <anonym>Person 45</anonym> anbefalede bestyrelsen så tidligt som muligt; at få tileg- net den nødvendige viden om hensættelsesbehovet, så bestyrelsen kan agere hurtigt når prisniveauet for <anonym>V19 A/S</anonym> kendes. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at der er modtaget brev af 6. november d.å. fra vil ikke foretage sig yderligere i relation til det passerede, og de meddelelser der i den sammenhæng er sendt. <anonym>Part L</anonym> oplyste; at <anonym>GI. B1's</anonym> tidligere kreditchef, <anonym>V6</anonym> er indkaldt til en samtale med henblik på at engagere denne i bankes nuværen - de kreditarbejde. <anonym>Part L</anonym> oplyste, at er interesseret i at overtage <anonym>H2</anonym> og centeradmi - nistrationsdelen fra <anonym>Virksomhed 23 AIS</anonym> Endvidere oplyste <anonym>Part L</anonym> at <anonym>Person 52</anonym> <anonym>Part H</anonym> 0g <anonym>Part J</anonym> stadig er interesseret i at overtage administrationen af KS 'er 0g AS' er i det nuværende <anonym>Virksomhed 23 A/S</anonym> Endelig oplyste <anonym>Part L</anonym> at er interesseret i at købe både administra- tions- 0g anpartsaktiviteterne. var ikke tilstede under bestyrelsesmødet ved <anonym>Part L's</anonym> gennemgang af nærværende punkt. <anonym>Part L</anonym> informerede om en udvist interesse for <anonym>V22b A/S</anonym> inklude - rende såvel organisationen som anpartsporteføljen: Der var således tre dan - skere som havde udvist interesse, såvel som også flere tyskere. <anonym>Part L</anonym> har en forventning om, at <anonym>V22b A/S</anonym> kan afhændes inden jul. <anonym>Part L</anonym> gennemgik status på køberinteresse for <anonym>V19 A/S</anonym> og oply- ste, at præsentationer er gennemført for de interesserede købere og at salgs - processen forløber som planlagt. 99 <anonym>Person 1</anonym> RAPPORTEN AF 1l. NOVEMBER 2008 Til brug for vurderingen af bankens situation foretog tidligere kreditmedarbejder i <anonym>Bank 22</anonym> <anonym>Bank</anonym> <anonym>Person 1</anonym> bistået af medarbejdere fra andre banker efter aftale med Nationalbanken og en række store banker en gennemgang af bankens låne- og engagementsportefølje. Arbejdet hermed blev påbegyndt den 29. oktober 2008, og resultatet af gennemgangen fremgår af "Statusrapport Engagementsgennemgang <anonym>GI B1</anonym> 11. november 2008" (kaldet <anonym>Person 1</anonym> rapporten") . I rapporten heddet det (bind 3, 23 ff.): "1. Baggrund Efter aftale med Nationalbanken 0g en række store banker, som har stillet kreditfaciliteter til rådighed for <anonym>GI. B1</anonym> har jeg påtaget mig at bistå <anonym>GI B1</anonym> med at foretage en gennemgang 0g vurdering af bankens låne- 0g en- gagementsportefølje. 2. Gennemgangens forløb Arbejdet blev påbegyndt onsdag, den 29. oktober 2008, efter der under be - søg i banken den 23.og 24. oktober 2008 sammen med <anonym>Person 45</anonym> blev aftalt med bankens kreditafdeling; hvilke engagementer, som skulle gennemgås først samt hvilket materiale der skulle være tilgængelig for gennemgangen. Gennemgangen er foretaget sammen med følgende personer udlåntlanvist af de långivende banker: <anonym>Vidne 18</anonym> tidl. kreditchef i <anonym>Bank 22</anonym> Aalborg, fra torsdag den 30.10.2008, <anonym>Vidne 1 9</anonym> erhvervskundechef, <anonym>Bank 10</anonym> Aalborg, fra mandag den 3.11.2008, <anonym>Vidne 16</anonym> kreditkonsulent; <anonym>Bank 16</anonym> fra tirsdag, den 4.11.2008, <anonym>Vidne 14</anonym> erhvervskundechef;, <anonym>B21</anonym> Aalborg, fra tirsdag, den 4.11.2008 3. Omfang Gennemgangen fokuserer på følgende aktivposter i regnskabet (tal pr. 30.9.2008): Imio. kr. Udlån opgjort til dagsværdi Udlån opgjort til amortiseret kostpris 6.273 Udlån opgjort til dagsværdi består af egenbeholdning af pantebreve kr. 305 mio , pantebreve i 50 % ejede datterselskaber 212 mio. samt debitorbehold- ning i <anonym>V19 A/S</anonym> kr. 1.104 mio. Endvidere indgår en gennemgang af bankens garantiportefølje på kr. 2.530 mio- 4. Status pr. 11. november 2008 4.1. Engagementer Efter aftale med kreditafdelingen har vi startet med at gennemgå bankens største engagementer. Udgangspunktet er lister udarbejdet i forbindelse med Finanstilsynets forestående gennemgang i december måned 0g omfatter en- gagementer over kr. 50 mio. 4 udvalgte engagementer. Pt. er gennemgået 43 engagementer. Disse engagementer fremgår af ved- lagte bilag. Disse engagementer har et samlet maksimum på ca. kr. 3,1 mia. med en samlet saldo på kr. 2,8 mia. Der er således tale om ca. 40 % af bankens en- gagementsportefølje. Fs.V. angår en del af engagementerne er vurderingen færdig (F), medens der fs.v. angår andre engagementer er foretaget vurderinger på ufuldstændige oplysninger (UO) eller hvor der direkte har manglet oplysninger (MO). Ide engagementer hvor vi vurderer, at der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse (O.IV.) har vi vurderet det nødvendige behov for ned- skrivninger. Af bilaget ses, at det er vores vurdering, at der, på de gennemgåede enga- gementer; er et behov for yderligere nedskrivninger på mellem kr. 400 mio. og kr. 493 mio. F.s.v. angår de engagementer, hvor der ikke umiddelbart har kunnet konsta - teres O.IV. men hvor engagementet; efter vor vurdering ikke vil kunne af- vikles uden tab for banken; har vi angivet hvor stort et beløb, der bør afsæt- tes til yderligere solvensbehov på dette engagement. Af bilaget ses, at vi vurderer, at der er behov for at afsætte kapital på mel- lem kr. 401 mio. og kr. 716 mio. til at afdække kreditrisikoen på de nævnte engagementer. 4.2. Egenbeholdning af pantebreve Bankens beholdning af pantebreve på kr. 305 mio. er i oktober øget til ca. kr. 345 mio Der er tale om pantebreve i såvel ejerboliger som i erhvervsejendomme. Der er restancer på en stor del af pantebrevene. <anonym>Vidne 35</anonym> pantebrevsafdelingen vurderer, at der er en tabsrisiko på porteføljen på ca. kr. 55 mio. Hertil kommer risikoen på pantebreve i ejen- domme tilhørende <anonym>V3O ApS</anonym> ulkonkurs på anslået kr. 20 mio. Aktuelt vurderes risikoen på pantebrevsbeholdningen således at udgøre kr. 65-100 mio. Der p.t. ikke foretaget en vurdering af risikoen på pantebrevsbeholdningerne 1 <anonym>V1 A/S</anonym> 0g <anonym>V13 AS</anonym> Når henses til at <anonym>V1 A/S</anonym> har pantebreve i ejendomme tilhørende <anonym>V3O ApS</anonym> 0g at selskabets pantebreve i øvrigt er erhvervet via samme kanaler som bankens egne pantebreve vurderes at der er en endnu ikke identificeret risi- ko på selskabets beholdning. 4.3. Garantier Ud over garantier udstedt på foranledning af og mod regaranti fra kunder er en del garantier udstedt af banken uden garantirekvirent og regarantier. Hovedparten af disse garantier vedrører pantebreve. En række garantier ved- rører enkeltpantebreve der i de fleste tilfælde har løbet i en del år, hvorfor risikoen vurderes at være begrænset. 4 garantier vedrører pantebreve solgt i december 2007 og februar 2008 jf. nedenfor: IlOOO kr. <anonym>V1 A/S</anonym> <anonym>GI. B1</anonym> <table> \|:--------------------------\|:-------\|:--------------\|:--------------\|:------------------\|:-----------------\|:--------------------------\| \| Dato \| Sælger \| Nom Restgæld \| Afregning \| TabsGaranti \| GarantiIndehaver \| Pantebrevstype \| \| 28-122008 [rettelig 2007] \| \| 282.810 \| 286.597 \| 45.000 25.000 \| \| Blander privat 0g erhverv \| \| 19-02 2008 \| fonden \| 41.470 30.709 \| 42.274 31.319 \| 40.000 20.000 \| \| Erhvervs. Pb Erhvervs Pb \| \| 19-02 2008 \| \| 95.051 73.838 \| 97.252 75.339 \| Samme som ovenfor \| \| Private pb. Erhvervs pb. \| \| 31.10. 2008 \| Total \| 523.879 \| 532.781 \| 130.000 \| \| \| </table> <anonym>GI B1</anonym> Siden salget er pantebreve for ca. kr. 170 mio. returneret som følge af re- stancer 0g et tilgået de depoter hvorfra de oprindeligt blev solgt. Banken har netop modtaget anmodning om, at honorere pantebreve for yderligere kr. 93 mio. som er i restance. Formuleringen af garantierne er ganske usædvanlig, idet der på den ene side tales om en tabsgaranti med ovenfor anførte maksimum. På den anden side kan garantiindehaver returnere pantebreve når disse er i restance. Der er endvidere fremkommet et brev fra bankens direktion; der er udformet som en "kvalitetsgaranti Forelagt problemstillingen har jeg rådet banken til at søge ekstern advokat- hjælp til fortolkning af garantierne. En vurdering herfra afventes . Det forekommer imidlertid klart, at garantierne er behæftet med betydelig risiko. NB: Der foreligger ikke sædvanlig garantirekvisition 0g regaranti fra <anonym>V1 AIS</anonym> og fraatefonden. Der er ikke indhentet regaranti fra for garantien for <anonym>V1 AIS</anonym> 5. Mine kommentarer Bankens store engagementer består primært af finansiering af investerings - ejendomme samt af pantebreve. Blandt bankens kunder findes en række af de spekulanter, som har været nævnt i dagspressen; 0g en del af disse er allerede gået konkurs . Både når der er tale om ejendomsfinansiering og finansiering af pantebreve har bankens praksis været meget vidtgående. Der har gennemgående været tale om 100 % finansiering 0g ved pantebrevs- finansiering har der sjældent været aftalt overdækning, stop-loss eller lig - nende_ Denne praksis vil uvægerligt medføre massive tab på denne type sub-prime finansiering i et marked med faldende ejendomspriser 0g stigende renter. 6. Konklusion Gennemgangen har til nu; efter vor vurdering, resulteret i: Yderligere behov for nedskrivninger Behov for nedskrivninger af egne pantebreve kr. 65-100 mio. Yderligere solvensbehov Risiko på garanti på solgte pantebreve De nedre beløb i intervallerne er efter min opfattelse ganske sikre, 0g de re- elle behov vurderer jeg vil ligge mellem de to tal, når vores vurdering er til- endebragt. Efter skimning af bankens kundeliste vurderer jeg at beløbene vil stige yder - ligere. 99 DET VIDERE FORLØB FREM TIL 1. DECEMBER 2008 Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 12. november 2008 Den 12.november 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af direktion og bestyrelse samt referent <anonym>Vidne 15</anonym> revisor <anonym>Part 0</anonym> re- visor <anonym>Part M</anonym> advokat <anonym>Vidne 40</anonym> kreditmedarbejder <anonym>Person 1</anonym> kreditmedar - bejder <anonym>Vidne 2</anonym> og kommitteret bestyrelsesmedlem <anonym>Person 45</anonym> Under mødet redegjorde <anonym>Person 1</anonym> for den foretagne gennemgang af bankens engagementer. I forbindel - se med mødet anmodede bestyrelsen ekstern revision om at gennemgå en række engage - menter, jf. den nedenfor citerede "Statusrapport engagementsgennemgang af 12. novem- ber 2008 fra <anonym>Part P</anonym> I tilknytning til mødet blev Finanstilsynet telefonisk orienteret om, at "solvensen befandt sig under lovens krav hertil? . Det anføres blandt andet i referatet (bind 1, 6948 ff.): "Ad. 1. Status kreditgennemgang: <anonym>Part L</anonym> indledte med at oplyse, at hensættelserne til tab 0g sol- vens har vist sig væsentlig større end ventet. <anonym>Part L</anonym> meddelte bestyrelsen; at bestyrelsen skal tage stilling til om banken opfylder lovkravene. <anonym>Person 1</anonym> præsenterede sig selv og den opgave han og de eksterne kreditfolk har været beskæftiget med i forhold til at få overblik over hensættelser på bankens erhvervsengagementer. <anonym>Person 1</anonym> oplyste, at gennemgangen er sket; så denne kan forsvares i forbindelse med Finanstilsynets besøg i december. <anonym>Person 1</anonym> omdelte notat, udarbejdet på baggrund af gennemgang af de 43 største engagementer udgørende ca. 409 af bankens engage- mentsporteføljer. Notatet viser yderligere behov for nedskrivninger på 400-493 mio. kr. samt yderligere kapitalbehov på mellem 401 0g 716 mio. kr. til afdækning af kreditbehov . <anonym>Person 1</anonym> oplyste, at interne koncernengagementer ikke er medtaget og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at fonden alene tegner sig for et engagement med et blancoelement på ca. 186 mio. kr. <anonym>Person 1</anonym> gennemgik de væsentligste af engagementerne omtalt i notatet. <anonym>Person 1</anonym> gjorde opmærksom på, at notatet alene indeholder hensæt- telser i henhold til de engagementer, der var gennemgået indtil i mandags, 0g at der således kan være yderligere hensættelser fundet i går, som ikke er omfattet af notatet. Han gjorde i den forbindelse endvidere opmærksom på, at kreditarbejdet endnu ikke var færdig- gjort 0g der således endnu ikke er set på engagementer fra 50 mio. kr. 0g derunder. <anonym>Part L</anonym> tilføjede; at konklusionerne er baseret på den nuværen- de situation, hvor der ikke findes likviditet i markedet. <anonym>Person 1</anonym> gjorde bestyrelsen opmærksom på, at der efter hans me- ning nok var en større downside risiko end en upside chance i for- hold til den yderligere udvikling i samfundsøkonomien; der ventes i den kommende tid. <anonym>Part A</anonym> konkluderede, at selv et "best case' " salg af <anonym>V19 AIS</anonym> gør det svært at se, at banken kan opfylde solvenskrave - ne <anonym>Vidne 2</anonym> meddelte, at der endvidere må ventes yderligere hen - sættelser på mindre sager og navnlig i den forbindelse engagementet med hvor der ligger en potentiel risiko på 18-20 mio. kr. <anonym>Part A</anonym> bad <anonym>Vidne 40</anonym> undersøge; om den tidligere le - delse har overtrådt 870 instruksen. <anonym>Part A</anonym> opfordrede den øvrige bestyrelse til at beslutte, at der skal rettes henvendelse til Finanstilsynet og gives meddelelse om, at banken ikke kan overholde lovens solvenskrav _ <anonym>Vidne 40</anonym> orienterede om salgsprocessen vedrørende <anonym>V19 AIS</anonym> og den effekt et salg af <anonym>V19 AIS</anonym> må ventes at få på bankens seniorlån. Et salg af <anonym>V19 AS</anonym> vil medføre misligholdelse af nogle af seni- orlånene, hvorefter andre seniorlån som følge af cross default vil medføre, at seniorlånene vil blive krævet indfriet; og banken vil få likviditetsproblemer; der således under alle omstændigheder vil føre banken over i det nye regi under. <anonym>Vidne 40</anonym> orienterede om bestyrelsens forpligtelser i forbindel - se med de oplysninger, der nu er kommet frem om væsentlige yder - ligere hensættelser 0g den manglende opfyldelse af solvenskravet. <anonym>Vidne 40</anonym> opfordrede bestyrelsen til at lægge navn til rappor - ten; såfremt man var enig i denne og gøre tallene til sine egne over- for aktionærerne. <anonym>Vidne 40</anonym> anbefalede; at 870 vurderingen af den tidligere ledel- ses dispositioner særlig rettes mod pantebrevshandlerne gennemført med <anonym>V8 A/S</anonym> og de i den forbindelse givne garantier i december 2007 og februar 2008. <anonym>Vidne 40</anonym> gennemgik kort de relevante bestemmelser I Lov om Finansiel Virksomhed og Lov om Finansiel Stabilitet; som vedrører den situation; som banken befinder sig i <anonym>Vidne 40</anonym> oplyste; at der vil skulle afgives 875 redegørelse. <anonym>Person 45</anonym> anbefalede, at bestyrelsen straks anmoder eks - tern revision om at verificere de af <anonym>Person 1</anonym> vurderede hensættelser for dermed at have et begrundet grundlag for at rette en eventuel henvendelse til Finanstilsynet om manglende opfyldelse af lovens solvenskrav. Bestyrelsen besluttede, at ekstern revision straks skal iværksætte en gennemgang af de 4-6 største engagementer med henblik på senere i dag at kunne rette henvendelse til Finanstilsynet, såfremt det allerede derved kan dokumenteres, at banken ikke opfylder lovens solvens - krav . Bestyrelsesmødet suspenderet indtil kl. 17.00 Fortsættelse af bestyrelsesmøde kl. 17.00 <anonym>Vidne 40</anonym> meddelte bestyrelsen, at der netop var gennemført en telefonsamtale med Finanstilsynet v/ <anonym>Person 49</anonym> hvor banken havde oplyst, at solvensen befandt sig under lovens krav hertil. Finanstilsynet anmodede i telefonsamtalen om en 875 redegørelse, en redegørelse vedrørende bankens likviditetsmæssige situation samt en redegørelse vedrørende effekten af salget af <anonym>V19 A/S</anonym> på seniorlånene. <anonym>Vidne 40</anonym> oplyste endvidere, at der har været telefonisk kontakt med og at ikke ville yde hjælp, men at bankens situation skulle håndteres i regi af det nyligt oprettede i henhold til Lov om finansiel Stabilitet. Bestyrelsen besluttede at forberede en fondsbørsmeddelelse til i morgen tidlig samt en 875 redegørelse. Bestyrelsesmødet suspenderet indtil kl. 19.00 Fortsættelse af bestyrelsesmøde kl. 19.00 <anonym>Vidne 40</anonym> oplyste; at der netop var gennemført en telefonsam- tale med formanden for Itelefonsamtalen blev det aftalt; at der i begyndelsen af næste uge skulle afholdes et møde med banken og <anonym>Vidne 40</anonym> oplyste, at i telefonen havde erklæret sig enig i, at det var fornuftigt at sende en fondsbørsmeddelelse den følgende morgen. Bestyrelsen godkendte udkast til fondsbørsmeddelelse samt 875 meddelelse. (Bilag 233 vedlagt) Mødet sluttede kl. 22.30 I "Statusrapport engagementsgennemgang' af 12. november 2008 fra <anonym>Fdll</anonym> der er udar- bejdet af statsautoriseret revisor <anonym>Part 0</anonym> og statsautoriseret revisor <anonym>Part M</anonym> anføres det (bind 2, 1621): "Statusrapport engagementsgennemgang Efter aftale med bankens bestyrelse har vi dags dato foretaget en gennem- gang af de i bilag til Statusrapport af 11. november 2008 anførte engage - menter. Ibilaget til Statusrapporten er det samlede vurderede yderligere nedskriv- ningsbehov opgjort til et beløb i niveauet 400 til 493 mio. kr. samt herud- over samlet kreditrisici til mulig indregning i solvensbehovsopgørelsen i ni- veauet 401 til 716 mio. kr. Statusrapporten er udarbejdet af bankens kreditafdeling med bistand fra ind- lånte personer med krediterfaring. Statusrapporten er udarbejdet af <anonym>Person 1</anonym> Vort arbejde har bestået i gennemgang af de engagementer, hvor der i bila- get er anført et nedskrivningsbehov kreditreservationsbehov, 0g er udført på grundlag af foreviste engagementsskemaer med tilhørende kommentarer 0g underbilag i form af sikkerhedsregistreringer, regnskabstal mv. Vi kan med følgende forbehold overordnet set tilslutte os ovennævnte sam- lede kreditrisici på de i bilaget medtagne engagementer: Gennemgangen er alene baseret på fremlagt materiale; 0g vi ikke kan udtale os om fuldstændigheden heraf. Der er for så vidt angår visse engagementer mangler i datagrund- laget til vurdering af engagementer, jf. anførte bemærkning herom 1 bilaget til Statusrapporten. Der foreligger ikke nedskrivningstest med tilbagediskontering af muligelsandsynliggjorte fremtidige betalingsstrømme; hvilket kan betyde en unøjagtighed i opgørelse af nedskrivninger på de enkel- te engagementer. Den foretagne gennemgang af de medtagne engagementer har ikke haft ka- rakter af revision af udlånsområdet. En sådan revision vil kunne afdække et afvigende nedskrivningsbehov . På det foreliggende grundlag må vi dog formode, at banken ikke opfylder det lovmæssige kapitalkrav efter Lov om finansiel virksomhed $ 124. Bankens redegørelse til Finanstilsynet af 13. november 2008 m.v. Den 13. november 2008 sendte <anonym>Part A</anonym> på vegne af bestyrelsen i <anonym>GI. B1</anonym> en redegørelse med bilag til Finanstilsynet om, at banken ikke overholdt solvenskravet. Ire - degørelsen anføres det (bind 1, 5141 ff. og bind 1, 5379 ff:): "Redegørelse til Finanstilsynet jf. Lov om Finansiel Virksomhed $ 75- <anonym>GI. B1</anonym> 1 Indledning. Denne redegørelse er udarbejdet med henblik på at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der formodes at være af afgørende betydning for den fortsatte drift af <anonym>GI. B1</anonym> Bestyrelsen har under et ekstraordinært bestyrelsesmøde afholdt den 12. no- vember 2008 modtaget en statusrapport, som vedrører en gennemgang af de 40 største engagementer i <anonym>GI B1</anonym> (bilag I) Gennemgangen har ifølge rapporten vist; at der er behov for at foretage yderligere nedskrivninger mellem 400 mio. DKK og 493 mio. DKK. Rapporten har endvidere anbefalet; at der afsættes kapital på mellem 401 mio. DKK 0g 716 mio. DKK. til afdækning af kreditrisikoen på de nævnte engagementer. Der foreligger ifølge rapporten desuden en kreditrisiko på en pantebrevsbe - holdning; der er skønnet til mellem 65 mio. DKK og 100 mio. DKK Bestyrelsen har på baggrund af redegørelsen under dagens bestyrelsesmøde besluttet, at lade bankens revision gennemgå listen med henblik på at afgive en udtalelse om nedskrivningsbehovet 0g et yderligere solvensbehov på de nævnte engagementer. Bestyrelsen har endvidere anmodet om, at den resterende gennemgang af mindre engagementer færdiggøres med henblik på at få en samlet overblik. Bestyrelsen henviser til den af revisionen foreløbigt udarbejdede redegørel - se (bilag 2). På baggrund af statusrapporten 0g den udarbejdede redegørelse hertil, har bestyrelsen konkluderet, at banken ikke længere opfylder kapitalkravet i Lov om Finansiel Virksomhed 8 124. 2. Salgsbestræbelserne vedrørende <anonym>V19 A/S</anonym> Banken iværksatte kort efter indgåelse af aftalen med Nationalbanken mfl. en salgsproces vedrørende sit datterselskab <anonym>V19 AS</anonym> Denne proces kører planmæssigt. Der er på nuværende tidspunkt 6 interes - serede købere. Ikke bindende indikative bud ventes at blive fremsendt man - dag den 17.november 2008. ATRIUM partnere, København; forestår salgs - opgaven. Tidsplanen forudsætter, at salget af datterselskabet afsluttes i år. Imidlertid er banken i det problem; at et salg af <anonym>V19 A/S</anonym> vil medføre, at størstedelen af alle seniorlåneaftalerne mellem banken og kre - ditgiverne forventes at forfalde førtidigt til indfrielse. Banken vedlægger en oversigt (bilag 3) over de seniorlåneaftaler; som ban- ken har indgået. Af oversigten fremgår de væsentligste lånebeløb og hoved- vilkårene for optagelsen af disse lån. Banken er med andre ord ikke i stand til at sælge sit væsentligste aktiv uden herved at udløse forfald af et massivt lånebeløb. Indtil videre fortsættes processen dog frem mod et salg af datterselskabet; men en færdiggørelse af salget må efter bestyrelsens opfattelse samordnes med drøftelserne med <anonym>Virksomhed 1 1 AIS</anonym> Den foreløbige forventning til prisen på <anonym>V19 A/S</anonym> er en købe - sum ("entreprisevalue' på ca. 1,1 mia. DKK Offentliggørelsen af, at banken har behov for foretagelse af yderligere ned- skrivninger kan dog få indflydelse på de tilbud, som ventes afgivet på sel- skabet. 3. "Ordinary course of business' Flertallet af seniorlåneaftalerne indeholder bestemmelser om forfald, da banken nu ikke længere anses for at drive sædvanlig bankvirksomhed. Bestyrelsen erkender, at denne henvendelse til Finanstilsynet 0g offentliggø - relsen heraf kan få seniorlångivere til ~ uanset statsgarantien at kræve sine lån tilbagebetalt, hvilket i værste fald kan betyde; at likviditetsudviklingen ikke længere følger den likviditetsplan; der blev lagt i september 2008. 4. Bankens nuværende likviditetsberedskab. Likviditetssituationen aktuelt er i niveau med det budget, der blev fremlagt i forbindelse med møderne medio september. Under forudsætning af, at seniorlångiverne ikke fordrer tilbagebetaling; som følge af den negative udvikling; er det bankens vurdering; at den statslige garanti for alle indlån 0g simple fordringer vil sikre; at der er tilstrækkelig likviditet til at håndtere de daglige forretninger. Banken har i sin fondsbørsmeddelelse af i dag henvist til sit medlemskab af garantiordningen med henblik på at imødegå en negativ likviditetsudvikling bedst muligt. 5. Overvejelser vedrørende frasalg af bankens aktiviteter. Bankens bestyrelse arbejder videre med at søge et frasalg af bankens aktivi- teter; herunder særligt bankens filial net. Et frasalg af disse aktiviteter vil ikke kunne ske uden at seniorlåneaftalerne bliver bragt til forfald. Bankens muligheder for at realisere sit filial net m.v. er her tilsvarende be- grænset af de indgåede senior låneaftaler. 6 Henvendelse til <anonym>Virksomhed 1 1 AIS</anonym> Bankens bestyrelse anerkender; at der vil opstå en situation; der er omfattet af Lov om Finansiel Virksomhed 8 246. Banken anerkender endvidere, at frasalg af aktiviteter ikke kan ske uden at senior lånene bringes til forfald Derfor har ledelsen i dag indledt en dialog med bestyrelsesformanden for <anonym>Virksomhed 1 1 A/S</anonym> <anonym>Person 59</anonym> Banken har overfor <anonym>Virksomhed 1 1 A/S</anonym> givet udtryk for, at en fortsat afvik- ling af bankens aktiver ikke kan finde sted uden at der indledes drøftelser om en aftale model med <anonym>Virksomhed 1 1 A/S</anonym> <anonym>Virksomhed 1 1 A/S</anonym> har straks berammet et møde med ledelsen for at drøfte den nuværende situation 0g få afklaring af, hvorledes salg af bankens aktiviteter mest hensigtsmæssigt kan finde sted. 7. Afgivelse af fondsbørsmeddelelse Banken har i dag fremsendt en fondsbørsmeddelelse til OMX med angivelse af den forværrede situation for banken og de ; tiltag; der er truffet i den for- bindelse. Kopi af fondsbørsmeddelelsen vedlægges til Finanstilsynets orientering: (bi- lag 4) 8 Fastsættelse af frist efter $ 225. Banken er opmærksom på bestemmelsen i 8 225 om fastsættelse af frist til opfyldelse af kapitalkravene. Under henvisning til, at der nu pågår drøftelser med <anonym>Virksomhed 1 1 AIS</anonym> fo- reslår banken; at Finanstilsynets fastsættelse af frist og det videre forløb ko- ordineres sammen med <anonym>Virksomhed 1 1 AS</anonym> 9. Afsluttende bemærkninger. Bankens bestyrelse er som nævnt af den opfattelse, at kapitalkravet i lovens 8 124 ikke længere er opfyldt. Samtidigt er banken ikke i stand til at fortsætte sine planlagte salgsaktivite - ter uden at likviditeten vil blive stærkt påvirket heraf. Henvendelsen til Finanstilsynet tjener til at opfylde bankens oplysningsfor- pligtelse overfor Finanstilsynet. Idet omfang Finanstilsynet måtte ønske yderligere oplysninger til bedøm- melse af denne 8 75 meddelelse, står banken til rådighed. 99 Ved brev af 13.november 2008 til meddelte Finanstilsynet banken en frist til fredag den 21. november kl. 16.00 til at opfylde solvenskravet. Ved brev af 21. november 2008 for- længede Finanstilsynet fristen til at opfylde solvenskravet til den 28. november 2008 kl: 12.00. Ved afgørelsen lagde Finanstilsynet vægt på, at der foregik forhandlinger mellem banken 0g <anonym>Virksomhed 1 1 AIS</anonym> (bind 1, 5389 og bind 1, 5393). Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. november 2008 Den 21.november 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af direktion 0g bestyrelse samt blandt andre advokat <anonym>Vidne 40</anonym> og revisor <anonym>Part 0</anonym> Til brug for mødet havde Pen udarbejdet et notat af 21.november 2008 vedrø - rende bankens økonomiske situation. I notatet; der er udarbejdet af statsautoriseret revisor <anonym>Part 0</anonym> og statsautoriseret revisor <anonym>Part M</anonym> anføres det (bind 2, 1623 ff.): "Notat vedr. bankens økonomiske situation Ihenhold til aftalebrev af 18. november 2008 skal vi i det følgende redegøre for vores skøn over bankens egenkapital pr 21.november 2008. Nærværen - de er i henhold til aftale udarbejdet som et element i bestyrelsens beslut- ningsgrundlag omkring bankens situation. Nærværende notat er alene udarbejdet til brug for bestyrelsen 0g må ikke anvendes til andre formål uden vor forudgående skriftlige godkendelse her- af. Indberetning til Finanstilsynet I forbindelse med den seneste udvikling 0g den økonomiske situation i ban - ken; herunder den foretagne gennemgang af de største engagementer i ban- ken, har vi i skrivelse af 13.november 2008 orienteret Finanstilsynet om, at vi formoder, at banken ikke opfylder det lovbestemte kapitalkrav i 8 124i Lov om finansiel virksomhed. Indberetningen er foretaget i henhold til Lov om finansiel virksomhed 8 200. Vurdering af bankens egenkapital Iforbindelse med mødet den 17. november 2008 med ledelsen i <anonym>Vırksomhed 1 1 A/S</anonym> blev det aftalt, at ledelsen i banken senest fredag den 21.novem - ber 2008 skal have foretaget en vurdering af, hvorvidt banken har tabt egen- kapitalen jf. Lov om Finansiel virksomhed $ 247. Til brug for denne vurdering er vi blevet anmodet at udarbejde et skøn over egenkapitalen på nuværende tidspunkt. Vurderingsgrundlag Som anført i vort aftalebrev, er det anvendte vurderingsgrundlag de gælden- de regnskabsregler i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen for pengeinsti- tutter (0g ikke den særlige opgørelsesmetode som skal anvendes jf. Lov om finansiel stabilitet 8 7). Vort arbejde har tage udgangspunkt i bankens indberetning til Finanstilsynet pr. 30. september 2008. Vor gennemgang har primært være rettet mod værdiansættelse af følgende hovedområder: Udlån og garantier. Værdipapirbeholdninger; herunder beholdning af egne pantebreve. Kapitalinteresser i dattervirksomheder 0g associerede virksomheder, her- under mellemværender med disse virksomheder. Andre garantier og kontraktmæssige forhold. Der er ikke foretaget revision eller review af efterfølgende skøn over ban- kens egenkapital og vi udtrykker ikke nogen grad af sikkerhed om det fore - tagne skøn. Såfremt der var foretaget revision eller review kunne resultatet være anderledes . Vi skal endvidere fremhæve, at skønnet er forbundet med væsentlig usik- kerhed, idet det som følge af den korte tidshorisont på opgaven ikke har væ - ret muligt i alle tilfælde at få et tilfredsstillende datagrundlag for vor vurde - ring; herunder det forhold, at der i forbindelse med vor vurdering ikke har været det sædvanlige personale i intern revision; kredit- 0g regnskabsafde- ling til stede, herunder at ledende personale inkl. bankens tidligere admini - strerende direktør er fratrådt. Vi har i efterfølgende omtale af de foretagne reguleringer nærmere redegjort for indholdet i de foretagne reguleringer samt usikkerheder herved. Estimatet over egenkapitalen pr. 21. november 2008 er opgjort med ud- gangspunkt i egenkapitalen pr. 30. september 2008. Reguleringerne afspej - ler bl.a. efterfølgende konstaterede forhold og værdiudvikling som følge af den generelle finanskrise i samfundet. Resultat af vurdering Som resultat af vor vurdering, kan følgende opstilling gives: <anonym>GI B1</anonym> Egenkapital ifølge indberetning til Finanstilsynet pr. 30. sep- tember 2018. Anslåede reguleringer hertil frem til 21.november 2018: 1. Individuelle nedskrivninger udlån 0g andre tilgodehavender . 2 Gruppevise nedskrivninger udlån 0g andre tilgodehavender. 3. Kursregulering tilknyttede virksomheder 4. Hensættelser på afgivne garantier mv. 5. Værdiregulering af og nedskrivning på udlån til dagsværdi 6. Korrektion til udskudt skatteaktiv 7 . Hensættelse til lønmodtagerforpligtelser 8. Kursregulering associerede virksomheder 9. Kursregulering af værdipapirer mv. 10. Resultat af primær drift i perioden 1. oktober 21. november 2008 Skøn over bankens egenkapital 21. november 2008. Som det fremgår af ovenstående opgørelse er det vor vurdering, at bankens egenkapital kan opgøres til et beløb i niveauet -1.200 miokr. Til de enkelte poster kan anføres følgende: Egenkapital pr. 30. september 2008 Der tages udgangspunkt i egenkapitalen i henhold til den foretagne indbe- retning pr. 30. september 2008 til Finanstilsynet. Egenkapitalen indeholder ikke efterstillet kapitalindskud. 1 Individuelle nedskrivninger udlån 0g andre tilgodehavender Vi har gennemgået en stikprøve af de af bankens kreditafdeling udarbejdede beskrivelser og nedskrivningsforslag vedr. udlånsengagementer. Vor gen- nemgang har omfattet følgende engagementer: Alle engagementer over 50 mio.kr. Stikprøve på engagementer mellem 25-50 mio. kr. Stikprøve på udvalgte engagementer i øvrigt. Vi har sammenholdt de enkelte engagementer med foreviste engagements - opgørelser; engagementsskemaer, kreditafdelingens kommentarer, 0g un- derbilag i form af sikkerhedsregistreringer, regnskabstal mv . Antallet af nedskrivninger 0g størrelsen heraf er tydeligt præget af, at der ef - ter 30. september 2008 er konstateret objektive indikatorer for værdiforrin - gelse på en række af bankens større engagementer. Forholdet vedrører spe - cielt engagementer vedr. ejendomme og finansiering. Værdien af de bagved- liggende sikkerheder er endvidere som følge af den seneste udvikling på ejendomsmarkedet reduceret væsentligt. Som bilag til nærværende notat er vedlagt den af kreditafdelingen udarbej dede oversigt over yderligere individuelle nedskrivninger opgjort til i alt 904 mio. kr. Bankens samlede individuelle nedskrivninger udgør herefter ca. 1,2 mia. kr. Oversigten er udarbejdet af bankens kreditafdeling med bistand af til lejlig - heden ansatte personer med krediterfaring. Oversigten er udarbejdet af <anonym>Person 1</anonym> Vi kan med følgende forbehold tilslutte os ovennævnte samlede individuelle nedskrivningsbehov på de i bilaget medtagne engagementer: Gennemgangen er alene baseret på fremlagt materiale; 0g vi kan følge - lig ikke udtale os om fuldstændigheden heraf. Der er for så vidt angår visse engagementer mangler i datagrundlaget 0g manglende oplysninger om debitors økonomiske forhold, herunder værdien af eventuelle stillede sikkerheder. Der foreligger ikke nedskrivningstest 0g der er ikke foretaget tilbage - diskontering af muligelsandsynliggjorte fremtidige betalingsstrømme, hvilket kan betyde en unøjagtighed i opgørelse af nedskrivninger på de enkelte engagementer. Gennemgangen af engagementerne viser at der i den seneste periode er indtruffet objektive indikationer for værdiforringelse på en stor andel af bankens største engagementer, at disse engagementer er kendetegnet ved at være koncentreret om ud- lån til finansiering af pantebreve 0g ejendomme, at den aktuelle situation på de finansielle markeder indebærer markan - te værdifald på de bagvedliggende værdier. Særligt omkring indtrufne objektive indikationer for værdiforringelse (OIV) pointeres, at det for flere engagementers vedkommende er forbundet med stor usikkerhed at fastslå, hvorvidt OIV er indtruffet; idet det kan være van- skeligt at afgøre om der er indtruffet "betydelige økonomiske vanskelighe - der? . Der er således risiko for; at der er statueret OIV på engagementer, hvor dette må vise sig ikke at være korrekt; ligesom der er risiko for; at der ikke er statueret OIV på engagementer hvor dette burde være sket. Kreditafdelin- gens 0g vores vurdering af eventuelt indtruffet OIV er foretaget ud fra de tilgængelige oplysninger og individuelle vurdering. På baggrund af gennemgangen konkluderes; at der er anslået et nedskriv - ningsbehov for udlån, hvor der er objektive indikatorer for værdiforringelse på yderligere 904 mio. kr. i forhold til det; der p.t. er registreret i banken. Det har ikke været muligt at foretage en mere nøjagtig vurdering af bankens udlån til datterselskaber mv. Det er vores opfattelse; at der er en ikke ubety- delig risiko knyttet til disse udlån. 2. Gruppevise nedskrivninger Banken anvender Lokale pengeinstitutters model for opgørelse af nedskriv- ningsbehovet på gruppevise nedskrivninger. Modellen er kendetegnet ved, at den ikke tager højde for de seneste tabserfaringer fra 2008. Vi har derfor vurderet, at modellen ikke umiddelbart er anvendelig. Grup - pevise nedskrivninger er følgelig erstattet med et kvalificeret skøn over ned- skrivningsbehovet på de gruppevise nedskrivninger; som tager højde for de seneste tabserfaringer. Ved udøvelse af dette skøn har vi henset til den foretagne gennemgang af bankens engagementer over 50 mio.kr. af <anonym>Person 1</anonym> mfl. som har vist et be- tydelige individuelt nedskrivningsbehov på bestemte brancher, som der føl - gelig er fokuseret på. Ved vurderingen har vi dog samtidig henset til at vor stikprøvevise gennem- gang af bankens øvrige engagementer viser; at disse engagementer ikke in- deholder samme tabsrisiko som de individuelt nedskrevne engagementer. Samlet set er det vort kvalificerede skøn; at de gruppevise nedskrivninger kan opgøres i størrelsesordenen 400 mio.kr Det har ikke været muligt for bankens regnskabs - og økonomiafdeling at fremskaffe valide data til de gruppevise nedskrivninger pga. den stramme tidsfrist. Beregningerne er derfor behæftet med betydelige usikkerheder. 3. Kapitalandele i tilknyttede selskaber Vi har foretaget en gennemgang af de tilknyttede selskaber på baggrund af modtagne oplysninger fra bankens økonomiansvarlige samt regnskabsdata 0g oplysninger fra de underliggende selskaber. Datterselskabet <anonym>V19 AIS</anonym> er sat til salg. Salget sker som led i et struktureret forløb, hvor der har været drøftelse med potentielle købere. Den strukturerede salgsproces forestås af Atrium Partnere. Det forhold indebærer, at datterselskabet skal måles efter reglerne for "akti- ver i midlertidig besiddelse" , hvilket i henhold til $ 57 i Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter mfl. indebærer, at målingen højst kan ske til nettorealisationspris. Interesserede købere har mandag d. 17. november 2008 afgivet indikative købstilbud. De højeste bud viser en pris i niveauet 750 mio. for virksomheden uden ren- tebærende gæld ("Entreprise value"). Beløbet ligger betydeligt under de tid- ligere forventninger. Vi har opgjort nettorealisationsprisen på baggrund af de indikative købstil - bud som Atrium Partnere har oplyst. På baggrund af de modtagne indikative købstilbud nedskrives kapitalande - lene i datterselskabet <anonym>V1 9 AIS</anonym> til 0 kr. Den bogførte værdi ud- gjorde pr. 30. september 2008 321 mio. kr:. Der er endvidere indregnet effekt af løbende driftsunderskud og tab på inve- steringsaktiver i perioden efter 30. september 2008 for så vidt angår datter - selskaber, der ikke er sat til salg på ca. 27 mio. kr. Beløbet omfatter primært nedskrivning af kommanditistandele i tyske ejen - domsselskaber . Nedskrivningen er udtryk for formodet værditab som følge af forøgelse af afkastkrav fra tyske ejendomsinvestorer. Der vurderes som følge af ovenstående; at være et samlet nedskrivningsbe - hov, der er opstået efter 30. september 2008 på 348 mio. kr. Nedskrivningsbehovet fremkommer især som følge af ændret vurdering af datterselskabet <anonym>V19 AIS</anonym> 4. Hensættelse på afgivne garantier mv Banken har i løbet af 2008 overfor <anonym>Bank 38</anonym> 0g <anonym>V8 AS</anonym> afgivet tabsgarantier på i alt 130 mio. kr. i forbindelse med formidling af pantebre- ve_ Pantebrevsgarantierne omfatter pantebrevshandler på i alt 454 mio. kr. På nuværende tidspunkt er pantebreve for 168 mio. kr. returneret; mens yderli - gere 91 mio. kr. er anmeldt som misligholdte af garantimodtager. Risikoen på afgivne pantebrevsgarantier knytter sig til pantebreve; der er returneret til pantebrevssælger; men hvor banken som garantistiller bærer tabsrisikoen. Der foreligger ikke afgivne rega- rantier pantebreve der er anmeldt som misligholdte, men endnu ikke er retur- neret pantebreve, der hverken er returneret eller anmeldt som misligholdte, men som må forventes at blive anmeldt under garantien. Det er konstateret; at risikoen ved de afgivne pantebrevsgarantier er betyde - lige; men i øvrigt er vanskelig at vurdere. Vurderingen af garantiforpligtelsen vanskeliggøres i øvrigt af, at uanset den afgivne garanti benævnes "tabsgaranti' så er banken efter en modtaget juri - disk vurdering af garantiformuleringens indhold forpligtet til at tilbagekøbe pantebreve 0g herefter søge tab ud over det fastsatte maksimum godtgjort hos garantimodtager. Banken bærer en debitorrisiko på garantihaver, og ga- rantien er dermed reelt ikke maksimeret til de anførte 130 mio.kr. Samlet må foretages en hensættelse på skønsmæssigt 150 mio.kr., idet vi bemærker der er væsentlig usikkerhed om hensættelsens størrelse, der kan afvige væsentligt. De indregnede udskudte skatteaktiver skal derfor tilbageføres. 7 Hensættelse til lønmodtagerforpligtelser Vi er bekendt med, at ledende medarbejdere ikke længere er i virksomhe - den, og vi har i den forbindelse vurderet bankens forpligtelser til at honorere krav på løn, fratrædelsesgodtgørelse og pension i henhold til indgåede afta- ler uden dette modsvares af arbejdsydelser. Ovennævnte forpligtelser skal indregnes i selskabets balance. Beregningerne er foretaget på baggrund af ansættelseskontrakter, fratrædel - sesaftaler og i samarbejde med bankens økonomiafdeling. Opgørelser af pensionsforpligtelser er baseret på aktuarberegninger udarbejdet af bankens aktuarsamarbejdspartner. Hensættelsen er opgjort til i alt 49 mio. kr., hvoraf pensionshensættelsen vedr. opsagt direktør andrager 36 mio. kr. 8 Kapitalandele i associerede virksomheder Vi har foretaget en gennemgang af de associerede selskaber på baggrund af modtagne oplysninger fra bankens økonomiansvarlige samt regnskabsdata 0g oplysninger fra de underliggende selskaber. Der vurderes, at være et nedskrivningsbehov, der er opstået efter 30. sep- tember 2008 på 28 mio. kr. Tabet henføres til realiseret underskud i perioden efter 30. september 2008 samt nedskrivninger; der fremkommer ved revurdering af indregnet good - will. Det realiserede underskud består primært af tab på pantebreve 0g aktier i det associerede selskab <anonym>V1 AIS</anonym> 9. Kursregulering af værdipapirer (excl. udlån til dagsværdi) På baggrund af modtagne udskrifter fra SDCs FED-system; hvori der fore - tages løbende kursregulering af bankens værdipapirbeholdninger; er der op- gjort et samlet kurstab på 14 mio. kr. i perioden 1. oktober til 21. november 2008. 10. Resultat af primær drift L. oktober til dato Der er ved vurdering af resultatets størrelse henset til bogført driftsresultat for oktober måned 2008, der andrager et primært resultat før kursregulerin - ger, nedskrivninger og skatter på 0 kr. Regnskabsafdelingen har oplyst, at resultat for oktober måned ikke er gen- nemgået for periodiseringer mv. Endvidere har regnskabsafdelingen oplyst; at der kan estimeres et resultat for perioden 1. oktober 21. november 2008 i niveauet 0 til -5 mio. kr. Ledelseserklæring Bankens ledelse ved administrerende direktør <anonym>Part L</anonym> har overfor os afgivet en regnskabserklæring til ovenstående opgørelse; og har herunder erklæret; at han er enig i indholdet af ovenstående mht. niveauet for opgø- relse af egenkapitalen. <anonym>Part L</anonym> har dog anmodet om at måtte redegøre nærmere for enkelte kommentarer til opgørelsen. <anonym>Part L</anonym> oplyser; at hans kommentarer samlet set ikke vil ændre niveauet for opgørelsen af ban- kens egenkapital pr. 21. november 2008. Konklusion Vores skøn over egenkapitalen og de dermed forbundne væsentlige usikker - heder er anført i nærværende notat. Under henvisning til bankens økonomiske situation; bankens personale- 0g organisationsmæssige forhold samt den meget korte tidsfrist; der er til en vurdering af et forhold af så væsentlig betydning for banken, skal vi gøre opmærksom på, at opgørelsen ikke alene kan danne grundlag for bestyrel- sens beslutning om, hvorvidt banken er omfattet af Lov om finansiel virk - somhed 8 247. Vi skal anbefale banken at søge juridisk bistand til vurdering heraf? Det anføres blandt andet i referatet af det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 21.novem- ber 2008 (bind 1, 6952 ff.): Ad 2 Gennemgang af revisionsprotokollat og notat udarbeidet af <anonym>Part P</anonym> tilbrug for dagens møde Part redegjorde herefter for det arbejde; der var blevet igangsat efter det seneste ekstraordinære bestyrelsesmøde, hvor revisionen først havde gen- nemgået de største engagementer sammen med <anonym>Person 1</anonym> Iden uge, der var forløbet, havde revisionen gennemgået en række yderlige- re engagementer. På baggrund af revisionens gennemgang måtte det konstateres; at der var behov for yderligere nedskrivninger i forhold til 30. september 2008 på DKK 904 mio- Hertil kommer et behov for yderligere gruppevise nedskrivninger på DKK 400 mio. på låneengagementerne. Herefter redegjorde revisionen yderligere for de foretagne nedskrivninger på kapitalandele ejet af banken. Her påkalder <anonym>V1 9 AIS</anonym> sig særligt opmærksomhed, idet nedskrivningen her er på ca. DKK 300 mio , idet der alene er indkommet foreløbige indikative bud på <anonym>V19 A/S</anonym> sva- rende til en "entreprise value" på DKK 750 800 mio., hvilket svarer til den rentebærende gæld. Øvrige kapitalandele blev gennemgået; 0g nedskrivningerne blev kommen - teret. Herefter gennemgik revisionen opgørelse over de lønmodtagerforplig - telser, der ikke er bogført, men som opstår i forbindelse med overdragelse af virksomheden til en ny køber. Endelig gennemgik revisionen forskellige korrektioner til egenkapitalen; herunder hensættelser på garantier og lønmodtagerforpligtelser samt kursre - guleringer af værdipapirer. Konklusion: Resultatet af revisorernes undersøgelse er, at der er behov for en yderligere samlet nettoregulering på aktiver 0g passiver på i alt DKK 2.165 mio. i for- hold til egenkapitalopgørelsen af 30. september 2008. Det betyder, at egen- kapitalen er negativ med DKK 1.025 mio. pr. dags dato. Herudover nævnte revisionen;, at de var blevet orienteret om et forhold, som ikke indgik i rapporten. Det drejer sig om en garanti, som angiveligt skulle være udstedt af banken overfor fonden for pantebreve solgt af <anonym>V13 A/S</anonym> Værdien af de solgte pantebreve skulle angiveligt udgøre DKK 200 mio. havde efter det oplyste stillet en garanti på DKK 20 mio. overfor fonden; mens banken skulle have en regaranti på DKK 10 mio. for fondens eventu- elle tab på pantebrevene. <anonym>Part L</anonym> har kontakt til <anonym>Bank 10</anonym> for at få flere oplysninger om sagen; herunder om garantierne og de bagvedliggende aftaler. Revisionen henviste herefter til, at vurderingen i notatet er behæftet med en række usikkerheder; dels på grund af den tid, der har været til rådighed ved opgavens løsning, dels fordi datagrundlaget i nogle tilfælde har været usik - kert. Revisionen gjorde rede for, at de foretagne vurderinger var foretaget efter sædvanlig regnskabspraksis ikke efter vurderingsprincipperne i Lov om fi- nansiel stabilitet. Revisionen oplyste afsluttende; at deres vurderinger var blevet præsenteret for der er revisor, 0g som også havde arbejdet i banken siden tirsdag morgen. Der var ikke nogen uenighed mellem revisorerne om opgørelsen; dog kendte ikke til forholdet om tabsrisikoen på en garanti vedrørende pantebreve solgt til fonden; hvilket ville forværre billedet yderligere. <anonym>Part L</anonym> oplyste; at han var uenig i enkelte af de foretagne nedskrivnin- ger 0g reduktionen af værdien af kapitalandele, herunder særligt værdien af <anonym>V19 A/S</anonym> <anonym>Part L</anonym> ville gerne have mulighed for at udarbejde et notat herom til bestyrelsen, men <anonym>Part L</anonym> bekræftede dog; at afvigelserne ikke vil kun- ne reducere tabene nævneværdigt. Mødet afsluttedes med underskrift på protokollatet og det udarbejdede notat. Herefter forlod revisionen bestyrelsesmødet. Ad 3 Bestyrelsens beslutning i relation til spørgsmålet om hvorvidt sel skabets_egenkapital må anses for tabt: Bestyrelsen drøftede herefter udviklingen i banken siden det senest afholdte bestyrelsesmøde. <anonym>Vidne 40</anonym> redegjorde for, at bestyrelsen efter Lov om finansiel stabili - tet har muligheden for at begære en vurdering foretaget af bankens eksterne revision med rekurs til FSR, hvis bestyrelsen ikke er enig i den købesum; der ville blive resultatet af de foretagne nettonedskrivninger på aktiver og passiver. Købesummen i den betingede aftale med vil uanset underbalancen være DKK 0. redegjorde for, at han havde forsøgt at lave en "tilbageløbsbestemmel- se hvis der måtte vise sig et overskud ved realisation af bankens aktivite - ter. ville dog ikke acceptere en sådan løsning: En vurdering efter Lov om finansiel stabilitet vil tage sit udgangspunkt i lo- vens bemærkninger, hvorefter der ved en vurdering skal tages højde for bankens økonomiske situation; og at bankens aktiviteter skal afvikles ved et salg "her og nu' Dette vil medføre en anden 0g dårligere vurdering end den vurdering, revi- sionen har foretaget. Hvorvidt man skal benytte denne mulighed, må afhænge af en samlet vurde - ring af, om der herved kan opnås et resultat til gavn for den efterstillede ka- pital, men det er meget store tal, der tilsyneladende skal flyttes . Der kan komme kritik af beslutningen; men denne kritik må sættes op imod de rela- tivt store omkostninger; som udløses; hvis FSR skal foretage en endelig vurdering. Bestyrelsen besluttede efter drøftelse; at den ikke vil begære en vurdering af overdragelsen mellem og banken; fordi denne ikke vil komme til et bedre resultat. Bankens bestyrelse vil i stedet overdrage virksomheden til ved en betin- get aftale; således at aktionærerne får muligheden for at fremsætte forslag om retablering af kapitalen; inden aftalen bliver endelig. Ved beslutningen lagde bestyrelsen særligt vægt på; at den af <anonym>Person 1</anonym> mfl. for banken udarbejdede vurderingsrapport viste betydelige nedskrivnings- og mersolvensbehov på bankens 43 største engagementer, at revisionens notat af d.d., der trods usikkerhed giver udtryk for, at banken er i risiko for et omfattende tab, der opgjort efter sædvanli- ge principper reelt betyder, at bankens egenkapital er tabt og nega- tiv i et sådant omfang, at der ikke er mulighed for inddækning af den efterstillede kapital at en vurdering foretaget efter Lov om finansiel stabilitet ikke vil være på going-concern vilkår, at en merværdi på <anonym>V19 A/S</anonym> på DKK 300 mio. i forhold til den nedskrevne værdi af datterselskabet måske er realistisk, så- fremt der havde været tid til at afvente en struktureret salgsproces el- ler bedre tider for salg af virksomheder, men at det ikke vil bringe banken i nærheden af at kunne dække hverken efterstillet kapital el- ler aktionærerne, 0g at de af revisionen ovenfor omtalte af banken stillede garantier ved- rørende <anonym>V13 A/S</anonym> kan føre til yderligere ikke bogførte tab for banken; hvilke tab ikke er omtalt i revisionens notat På den baggrund anser bestyrelsen det for klart, at egenkapitalen er tabt 0g negativ i et sådant omfang, at der ikke vil blive dækning til efterstillet kapi- tal. De nævnte usikkerheder i værdiansættelserne, der kan gå "begge veje" vil ikke føre til andet resultat. Ad 4 Gennemgang og godkendelse af betinget aftale med <anonym>Bankdriftsselskabet</anonym> <anonym>Vidne 40</anonym> omdelte og gennemgik udkast til betinget aftale med Aftalen indeholder en købesum på DKK 0. <anonym>Person 60</anonym> redegjorde kort for overvejelserne vedrørende Persondatalo - ven. <anonym>Adv.f.1</anonym> er kommet frem til, at overdragelsen efter al sandsynlighed kan gennemføres uden forudgående accept fra kunder, da aftalens nytteværdi overstiger aftalens skadeværdi for alle parter. Der er dog ikke nogen praksis på området, så banken må løbe en risiko for, at Finanstilsynet statuerer en overtrædelse af lovens regler. Samme risiko bestod i <anonym>Bank 12</anonym> ~sagen. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. Bestyrelsen besluttede herefter at underskrive den betingede aftale. Ad 5. Generalforsamlingsindkaldelse og børsmeddelelser: <anonym>Vidne 40</anonym> omdelte udkast til generalforsamlingsindkaldelse til besty- relsen. Indkaldelsen er forhåndsgodkendt af advokat, men mangler endnu æn- dringer som følge af revisionens notat og bestyrelsens beslutning om at un- derskrive aftalen. Dagsordenen 0g adgangskrav blev kort drøftet. Bestyrelsen anmodede <anonym>Vidne 40</anonym> <anonym>Person 61</anonym> om at gennem- gå de afsluttende ændringer 0g meddele disse til der står for trykning 0g udsendelse til aktionærerne. Udsendelsen er planlagt til søndag, så aktionærerne modtager indkaldelsen mandag. Der er foretaget reservation af til torsdag den 27.november 2008 kl. 17.00. <anonym>Person 61</anonym> omdelte udkast til fondsbørsmeddelelser nr. 27 og 28. (Bi- lag 234- 235) Bestyrelsen godkendte udkast hertil med enkelte ændringer. Fondsbørsmed - delelsen afsendes senere i aften; når advokat endeligt har godkendt den- ne. Medarbejderinformationen blev gennemgået; 0g medarbejdermøde mandag blev tilrettelagt. Ad 6 Gennemgang af <anonym>Adv.f.1's</anonym> notat vedrørende salg af pantebreve til <anonym>V8 AIS</anonym> 0g <anonym>Bank 38</anonym> 9g de tilknytning hertiludstedte tabsgarantier <anonym>Person 60</anonym> omdelte notat vedrørende pantebrevshandler og kommente - rede de af <anonym>Adv.f.1</anonym> foretagne observationer. Det står klart, at banken uanset aftaleteksten har påtaget sig en større risi- ko i forhold til pantebrevskøberne end den i aftalen nævnte tabsgaranti på i alt DK 130 mio. Baggrunden herfor er, at der er en debitorrisiko på særligt <anonym>V8 AIS</anonym> Det står også klart; at salget af pantebrevene med tabsgaranti ikke har været omtalt hverken i mødereferater eller på bevillingslisterne, men efterfølgende er handlerne nævnt af den interne revision i forbindelse med den interne re- visions statistik over de største engagementer på 2 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen udtrykte samstemmende, at bestyrelsen ikke har bevilget tabs - garantierne eller salget af pantebrevene; 0g at bestyrelsen ikke har været be- kendt med udformningen af aftalerne. Bestyrelsen forespurgte, om <anonym>Advf.1</anonym> havde undersøgt, om dette forhold kun- ne anses for at være misligholdelse af <anonym>Part Ks</anonym> kontrakt. <anonym>Part A</anonym> nævnte supplerende, at <anonym>Part K</anonym> var vendt :tilbage på en første henvendelse med et "tilbud" om, at kontrakten kunne afvikles med 4 års løn. <anonym>Vidne 40</anonym> svarede, at <anonym>Advf.1</anonym> ikke havde foretaget en sådan undersø - gelse, men at der muligvis er flere forhold, der kan danne grundlag for, at banken kan løfte bevisbyrden for, at direktørkontrakten er misligholdt. Det drejer sig om følgende forhold: udstedelsen af de her nævnte tabsgarantier vedrørende sælgerpante - breve. placering afv9 A/s]-aktier hos kunder angiveligt med bankens mundtlige tilsagn om tilbagekøb. Disse garantier er hverken bevilge - de eller bogført; og aftalekomplekset med omkring afgivelse af en ikke bogført mu- ligvis "rullende" garanti på DKK 10 mio. overfor til delvis af- dækning af Fonden. Garantien kan; efter de foreliggende oplysnin - ger, koste banken op til DKK 100 mio. <anonym>Vidne 40</anonym> anbefalede; at dette arbejde straks igangsættes, således at den siddende bestyrelse kan overlevere et notat med en anbefaling vedrø - rende <anonym>Part K's</anonym> kontrakt til senest fredag i den kommende uge. Bestyrelsen besluttede at lade et notat udarbejde, så der kan træffes beslut- ning på baggrund heraf. Betinget overdragelsesaftale Af en betinget overdragelsesaftale; der er underskrevet den 21.november 2008 på vegne <anonym>GI. B1</anonym> (i aftalen benævnt "Sælger?) og den 23. november 2008 på vegne <anonym>Bankdriftsselskabet</anonym> under stiftelse (i aftalen benævnt "Køber"), fremgår blandt andet følgende (bind 1, 34 ff): "1. PRÆAMBEL Sælger er et i <anonym>By 1</anonym> hjemmehørende pengeinstitut:. Sælger gav den 13_ no- vember 2008 i henhold til 8 75 i lov om finansiel virksomhed meddelelse til Fi- nanstilsynet om, at Sælger ikke overholdt solvenskravet eller det individuelt op- gjorte solvensbehov. Den 17.november 2008 gav Sælger i medfør af $ 7, stk. 1,i lov om finansiel stabilitet ligeledes meddelelse til <anonym>Virksomhed 1 1 AIS</anonym> Finanstilsynet har senest meddelt Sælger frist til den 28. november 2008 til på ny at opfylde solvenskravet; jf. $ 225 ilov om finansiel virk- somhed. Sælger har konstateret; at dets egenkapital er tabt, 0g Sælger har meddelt; at man ikke ser sig i stand til at opfylde solvenskravet indenfor den af Finanstilsynet med- delte frist. Som følge heraf har <anonym>Virksomhed 1 1 AS</anonym> anvist Køber som køber af Sælgers virksomhed, jf. 8 7, stk. 1, i lov om finan - siel stabilitet. Køber er et af <anonym>Virksomhed 1 1 AS</anonym> nystiftet 0g ejet bankaktieselskab. Ved denne Aftale, der indgås i medfør af $ 7, stk. 2,i lov om finansiel stabilitet; overdrager Sælger samtlige sine aktiver 0g passiver; bortset fra aktiekapital 0g ef- terstillet kapital (incl. renter), jf. 8 132og 8 136i lov om finansiel virksomhed, til Køber. 3. OVERTAGELSESDAG Overdragelsen sker med virkning pr. den 28. november 2008 kl. 0.01 (Overtagel- sesdagen" ), forudsat at betingelserne i punkt 13 nedenfor opfyldes. Såfremt betin - gelserne opfyldes, bærer Køber risikoen for det overtagne fra Overtagelsesdagen:. 4. OVERDRAGNE AKTIVER Overdragelsen omfatter samtlige Sælger pr. Overtagelsesdagen tilhørende aktiver; herunder eventualaktiver; af enhver art, indenlandske såvel som udenlandske og hvad enten de er udtrykkeligt omtalt i denne Aftale eller ej. Køber overtager såle- des, men ikke begrænset til, følgende aktiver: 4.2 Udlån Køber overtager og indtræder i alle Sælgers rettigheder og forpligtelser vedrørende samtlige Sælgers udlån 0g tilgodehavender af enhver art, herunder alle sikkerhe - der. Køber 0g Sælger drager i fællesskab, men for Købers regning, omsorg for, at enhver sikkerhedsstillelse; herunder; men ikke begrænset til, panter, garantier, kau- tioner, letters of comfort og andre sikkerheder; stillet i relation til de overtagne ud- lån og tilgodehavender transporteres til Køber. 4.5 Immaterielle rettigheder, herunder navn Sælger er forpligtet til snarest muligt at indkalde til en ekstraordinær general- forsamling med henblik på at ændre navn til et navn; der ikke er forveksleligt med <anonym>GI. B1</anonym> 4.7 Øvrige aktiver Køber overtager samtlige Sælgers øvrige aktiver, herunder øvrige materielle akti- ver, skatteaktiver, midlertidig overtagne aktiver; periodeafgrænsningsposter og eventualaktiver. Køber overtager således Sælgers eventuelle erstatningskrav af en- hver art mod tredjemand hidrørende fra handlinger eller undladelser forud for Overtagelsesdagen. 5. MEDARBEJDERE 5.1 Overtagne Medarbejdere Køber overtager med virkning pr. Overtagelsesdagen alle rettigheder og forpligtel - ser overfor samtlige Sælgers medarbejdere (de "Overtagne Medarbejdere ), jf. lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. De Overtagne Medarbejdere fremgår af vedhæftede bilag 5.1. Køber overtager endvidere Sælgers direktør i henhold til dennes eksisterende kontrakt af 3. november 2008. Sælger er uden ansvar for om Køber rent faktisk er i stand til at overtage de Over- tagne Medarbejdere. 6. DOKUMENTA TION I overdragelsen indgår al Sælgers skriftlige ogleller elektroniske dokumentation af enhver art, herunder, men ikke begrænset til, bogførings - og regnskabsmateriale; korrespondance, arkivmateriale, registre, lister, kartoteker; edb-software samt afta - ler og kontrakter. 7 KONTRAKTER 7.1 Lejekontrakter 7.2 Aftaler med kunder 7.3 Øvrige aftaler og kontrakter 8. RETSSAGER MV. Køber overtager og indtræder i de retssager, klagesager m.v. der pr. Overtagelses - dagen er rejst af eller mod Sælger. De pr. Overtagelsesdagen verserende retssager, - 121 - klagesager mv. fremgår af vedhæftede Bilag 8 . I det omfang tredjemand ikke kan acceptere, at Køber indtræder og viderefører på de pågældende sager tiltræder Sælger, at Køber kan føre de påg ældende sager i Sælgers navn mod at afholde samtlige de med sagernes førelse forbundne omkost- ninger. Sælger er forpligtet til at orientere Køber, såfremt der af tredjemand rejses krav mod Sælger. 9. PASSIVER OG ANDRE FORPLIGTELSER 9.1 Passiver Køber overtager og indtræder i samtlige Sælgers passiver pr. Overtagelsesdagen, jf. § 7, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet, bortset fra Sælgers aktiekapital og efter- stillede kapital (incl. renter), jf. § 132 og § 136 i lov om finansiel virksomhed, der således ikke overtages af Køber. Den efterstillede kapital, der ikke overtages af Køber, er angivet i vedhæftede Bilag 9.1. Køber overtager og indtræder således i samtlige Sælgers passiver, bortset fra Sæl- gers aktiekapital og efterstillede kapital (incl. ren ter), herunder Sælgers rettigheder og forpligtelser vedrørende samtlige Sælgers Indlån samt Sælgers gæld til kreditin- stitutter, udstedte obligationer, aktuelle skatteforpligtelser, periodeafgræsningspo- ster, hensættelser og eventualforpligtelser. 9.2 Andre forpligtelser Køber overtager og indtræder ligeledes i alle Sælgers øvrige forpligtelser pr. Over- tagelsesdagen, bortset fra i forhold til Sælgers aktiekapital og efterstillede kapital. Køber overtager og indtræder således i Sælgers rettigheder og forplig telser vedrø- rende de af Sælger afgivne garantier, herunder, men ikke begrænset til, finansga- rantier, tabsgarantier og konverteringsgarantier. Køber og Sælger drager i fælles- skab, men for Købers regning, omsorg for, at enhver sikkerhedsstillelse, herunder, men ikke begrænset til, panter, garantier, kautioner, letters of comfort og andre sikkerheder stillet i relation til garantierne transporteres til Køber. 10. KØBESUMMEN OG DENS BERIGTIGELSE Købesummen er opgjort og berigtiges således: Overtagne aktiv er til bogført værdi pr. 30. september 2008 DKK 8.486 mio. Overtagne passiver til bogført værdi pr. 30. september 2008 DKK -7.346 mio. DKK 1.140 mio. Nettoforskydninger i a ktiver og passiver i perioden 1. oktober 2008 til Overtagelsesdagen samt skønnet regulering til bogført værdi pr. Overtagelsesdagen DKK -2.165 mio. I alt DKK -1.025 mio. Parterne aftaler snarest muligt efter, at Aftalen er blevet endelig, den nærmere for- deling af Købesummen på de overtagne aktiver og passiver. - 122 - Udover Købers overtagelse af passiver og forpligtelser, bortset fra Sælgers aktie- kapital og efterstil lede kapital (ind. renter), erlægges ingen betaling mellem Parter- ne i forbindelse med Købers overtagelse af Sælgers aktiver. 11. KØBERS BEFØJELSER Køber overtager den af Sælger drevne virksomhed og de overdragne aktiver og passiver således som den/de er og forefindes pr. overtagelsesdagen og uden ansvar for Sælger. 12. DRIFT EFTER UNDERSKRIFTSDAGEN I tiden fra Underskriftsdagen og indtil Aftalen bliver endelig, skal Sælger drage omsorg for, at Sælgers virksomhed drives efter almindelige forsigtige forre tnings - principper. Sælger skal så vidt muligt under skyldig hensyntagen til lov om finan- siel virksomhed holde Køber orienteret om driften af Sælgers virksomhed frem til Aftalen bliver endelig, ligesom Sælger i videst mulige omfang skal gennemføre driften i overensstemmelse med Købers ønsker. 13. BETINGELSER Aftalen er af parterne betinget af, at Aftalen forelægges for Sælgers generalforsamling i overensstemmelse med § 246, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og at Aftalen ikke annulleres i medfør af samme bestemmelse, og at Finanstilsynet giver tilladelse til Købers erhvervelse af samtlige aktiver og passiver fra Sælger, bortset fra aktiekapitalen og den efterstillede kapital (incl. renter), jf. § 204 i lov om finansiel virksomhed. Aftalen bliver automatisk endelig, når begge betingelser i dette punkt 13 er op- fyldt, jf. § 7, stk. 4, i lov om finansiel stabilitet. Såfremt betingelserne i dette punkt 13 ikke opfyldes bortfalder Aftalen uden at Parterne i den anle dning kan rette krav mod hinanden.” … 16. GENSIDIG BISTAND … … I det omfang tredjemand samtykke kræves for at Køber kan indtræde i Sælgers sted forestår Køber indhentelse af sådant samtykke. … … 17. ØVRIGE BESTEMMELSER 17.1 Ekstraordinær generalforsam ling Køber er gjort bekendt med, at Sælger vil forelægge Aftalen på en ekstraordinær generalforsamling indkaldt og afholdt i henhold til § 246, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 26. november 2008 Den 26.november 2008 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde med deltagelse af direktionen og bestyrelsen og blandt andre advokat <anonym>Vidne 40</anonym> Ireferatet anføres det under punktet eventuelt (bind 1, 6959 f.): "Ad. 2. Evt. <anonym>Vidne 40</anonym> oplyste, at <anonym>Advf.1</anonym> undersøger, hvornår besty- relsen fratræder efter salget af alle bankens aktiver og passiver, bortset fra efterstillet kapital. <anonym>Advf.1</anonym> undersøger endvidere selskabets li- kvidering i forhold til fradrag for kurstab . <anonym>Part L</anonym> oplyste; at <anonym>Fdll</anonym> ligeledes undersøger spørgsmålet om fradrag for kurstab. Referatet fra 21. november blev gennemlæst; da dette ikke har været omdelt tidligere. <anonym>Vidne 40</anonym> vil endvidere gennemgå dette og det blev aftalt at referatet godkendes og underskrives den 27. november. <anonym>Vidne 40</anonym> anbefalede at lønnen til <anonym>Part K</anonym> stoppes straks, på grundlag af flere sager, herunder vq 4/f sagen 0g sagen om pantebrevshand- lerne og garantierne overfor <anonym>V8 AS</anonym> <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Vidne 40</anonym> gennemgik generalforsamlingens ventede forløb den følgende dag; Bestyrelsen aftalte at mødes kl. 15.00 den følgende dag; og at man følges ad til generalforsamlingen. 99 Ekstraordinær generalforsamling 27. november 2008 mv. Ved fondsbørsmeddelelse af 21.november 2008 blev der indkaldt til ekstraordinær gene - ralforsamling i <anonym>GI. B1</anonym> den 27. november 2008. Af indkaldelsen fremgik; at indkal- delsen fandt sted i overensstemmelse med 8 7, stk. 4, i lov om finansiel stabilitet 0g proce - duren i $ 246i lov om finansiel virksomhed, og på baggrund af den indgåede; betingede overdragelsesaftale (side 10 i landsrettens kendelse af 11.juli 2012 i denne sag). Af en fondsbørsmeddelelse af 27.november 2008 om forløbet af den ekstraordinære gene- ralforsamling fremgår blandt andet følgende (side 10 i landsrettens kendelse af 11.juli 2012 i denne sag): "Bestyrelsens formand redegjorde for bankens aktuelle situation; herunder for bankens manglende opfyldelse af solvenskravet i Lov om finansiel virksomhed 8 124 0g den som følge heraf af bestyrelsen i medfør af Lov om Finansiel Stabili - tet $ 7, stk. 2 indgåede, betingede overdragelsesaftale med <anonym>Virksomhed 1 1 AIS</anonym> om overdragelse af bankens aktiver og forpligtelser (bortset fra aktiekapital og anden efterstillet kapital, jf. 88 1320g 136 i Lov om finansiel virksomhed) til et af <anonym>somhed 1 1 AIS</anonym> stiftet datterselskab <anonym>Bankdriftsselskabet</anonym> under stiftelse). Overdragelsen omfatter retten til navnet <anonym>GI. B1</anonym> Bestyrelsens skriftlige redegørelse er tilgængelig på <anonym>GI. B1's</anonym> hjemmeside. Bestyrelsens redegørelse blev debatteret, men var ikke til afstemning. Der forelå eller fremkom ikke forslag fra bankens aktionærer om andre foranstalt - ninger, der ville indebære, at banken opfylder solvenskravet i Lov om finansiel virksomhed $ 124, eller om likvidation på vilkår, som Finanstilsynet kan godken - de, jf. Lov om finansiel stabilitet $ 7 stk. 4 0g lov om finansiel virksomhed 8 246, stk. 2 Overdragelsen af bankens aktiver 0g passiver (bortset fra aktiekapital 0g anden ef- terstillet kapital) til <anonym>Virksomhed 1 1 A/S</anonym> er først endelig, når Finanstilsynets ende - lige godkendelse foreligger. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om (a) ændring af selskabets navn fra <anonym>GI. B1</anonym> til <anonym>Afviklingsselskabet</anonym> 99 Overdragelsen blev godkendt af Finanstilsynet den 1. december 2008, således at begge betingelser i overdragelsesaftalens punkt 13 herefter var opfyldt; 0g <anonym>Bankdriftsselskabet</anonym> ændrede samme dag navn til <anonym>Ny B1</anonym> (den ny bank) . KONKURS Erhvervs - og Selskabsstyrelsen anmodede den 22. april 2009 Skifteretten i Hjørring om at tvangsopløse <anonym>Afviklingsselskabet</anonym> (tidligere <anonym>GI. B1</anonym> dvs. den gamle bank), efter at bestyrelse og direktion var fratrådt primo marts 2009. Den 14. maj 2009 blev selskabet (den gamle bank) tvangsopløst af Skifteretten i Hjørring efter en analogi af konkurslovens $ 143. Efter en henvendelse fra SKAT genoptog skifteretten imidlertid sa- gen; 0g den 21. december 2009 blev der afsagt konkursdekret. Konkursboet blev sluttet af skifteretten den 28. januar 2011 i medfør af konkurslovens $ 143 (side 15-18 i landsrettens kendelse af 11.juli 2012 i denne sag) UNDERSØGELSER OG REDEGØRELSER M.V.EFTER BANKENS OVERDRAGELSE ADVOKATUNDERSØGELSE Advokat Mogens Skipper-Pedersen og advokat Henrik Stenbjerre afgav den 17.november 2009 en "REDEGØRELSE OM ADVOKATUNDERSØGELSE AF VISSE FORHOLD I <anonym>Ny B1</anonym> 99 til bestyrelsen i <anonym>Ny B1</anonym> Af redegørelsen fremgår blandt andet følgende (bind 3,33 ff. og landsrettens kendelse af 11.juli 2012i denne sag, side 11 ff.): "1. KOMMISSORIUM I kommissorium af 27 april 2009 har <anonym>Ny B1's</anonym> bestyrelse anmodet un- dertegnede advokater Mogens Skipper-Pedersen og Henrik Stenbjerre om at foretage en undersøgelse af forholdene i <anonym>GI. B1</anonym> 1 perioden 1.januar 2007 1. december 2008, hvor <anonym>Virksomhed 1 1 A/S</anonym> <anonym>Virksomhed 1 1 AS</anonym> overtog banken. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1. 2. UNDERSØGELSENS FORMÅL, AFGRÆNSNING OG METODE Det overordnede formål med undersøgelsen er at redegøre for årsagerne til bankens økonomiske sammenbrud i november 2008 og at vurdere, hvorvidt der er begået strafbare forhold, eller der er grundlag for at anlægge erstat- ningssager ogleller udtale kritik over for medlemmer af bankens tidligere ledelse; bankens revisorer ogleller andre personer. Undersøgelsen er foretaget på grundlag af materiale; der er udleveret af banken; samt offentligt tilgængeligt materiale. Materialet omfatter bl.a. års - rapporter og kvartalsrapporter, interne og eksterne revisionsprotokollater og interne revisionsrapporter, bestyrelsens forhandlingsprotokol samt en del af det bilagsmateriale; der er udleveret til bestyrelsen (herunder den løbende økonomirapportering), korrespondance med Finanstilsynet, bankens børs - meddelelser; samt de i perioden foreliggende $ 70 instrukser. Vi har udarbejdet en tidslinje indeholdende en kronologisk gennemgang af en række faktiske forhold i banken; som vi har fundet af betydning for vores undersøgelse. Tidslinjen er vedlagt som bilag 2. Vi har baseret vores redegørelse på udleveret skriftligt materiale samt på opklarende samtaler med personer i banken. Ved vurdering af de i rapporten punkt 8 10 omhandlede forhold har vi væ- ret assisteret af statsautoriseret revisor <anonym>Person 62</anonym> (tidligere Grant Thornton). Vi har ikke foretaget en vurdering af Finanstilsynets arbejde med banken; da dette ikke er indeholdt i Kommissoriet. Erhvervs - og Selskabsstyrelsen har iværksat en granskning afauirfondens forhold. Granskningsmandens rapport er offentliggjort den 3.november 2009 Mellem banken 0g den tidligere administrerende direktør <anonym>Part K</anonym> pågår en voldgiftssag, der forventes afgjort i det kommende år. Vores redegørelse er disponeret således: Sammenfatning 0g konklusion er indeholdt i rapportens punkt 3 Ide efterfølgende punkter 4-7 har vi på grundlag af det til os udleverede materiale kortlagt en række faktiske forhold: Hændelsesforløbet omkring bankens sammenbrud 0g ophør som selvstændig bank ultimo november måned 2008 (punkt 4) Årsagerne til bankens sammenbrud (punkt 5) Behandlingen af kreditsager i banken (punkt 6) Finanstilsynets undersøgelser (punkt 7) Ide følgende afsnit er foretaget en retlig vurdering af forhold, der er om- handlet i kommissoriet: Årsrapporten 2007 og periodemeddelelserne og halvårsrapporten i perioden 1.januar 30. september 2008 (punkt 8) Intern revision (punkt 9) Ekstern revision (punkt 10) Direktion 0g overordnet ledelse (punkt 11) Bestyrelsen (punkt 12) Nærmere om ansvarsgrundlaget for direktion; bestyrelse 0g revi- sion (punkt 13) Ipunkt 14 omtales overordnet bankens behandling af en række konkrete sa- ger på baggrund af modtagne notater fra bankens ledelse 3. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 3.1 Årsagerne til bankens sammenbrud Det er vores vurdering, at bankens sammenbrud i november måned 2008 i det væsentligste skyldtes en kombination af følgende forhold: Bankens valgte høje risikoprofil (høj udlånsvækst; stor koncentration og satsning på ejendoms - og pantebrevssektoren; et højt blanco ele - ment i store låneengagementer) . Bankens mangelfulde risikostyring 0g kreditsagsbehandling (mang- lende overordnet kreditpolitik om bankens involvering i fast ejen- dom og pantebreve; omfanget af presserende sager, en dårlig risiko- styring og en mangelfuld sagsbehandling af kreditsager) . Den negative udvikling på ejendomsmarkedet. Den negative udvikling på pengemarkedet og aktiemarkedet (den globale finanskrise). Vi har nærmere vurderet de to førstnævnte faktorer, der skyldes bankens egne forhold, mens de to sidstnævnte faktorer skyldes udefra kommende omstændigheder. De to bankinterne forhold har efter vores mening forårsa- get en væsentlig del af bankens samlede tab. Ad risikoprofilen Banken har i forhold til andre finansielle institutter haft en meget høj ud- lånsvækst (71 % i 2005, 77 % i 2006 og 76 % i 2007). Dette er sket som følge af en bevidst og offentliggjort strategi om at udvikle banken fra at væ- re en lokal bank til at være "Bank nr. 2 for store erhvervskunder uden for lokalområdet; samt ved at etablere betydelige nichevirksomheder inden for områderne pantebrevshandel, ejendomsadministration; nødlidende fordrin- ger, anpartsinvestering mv. Denne strategi har på udlånsområdet tiltrukket større, nye kunder uden for lokalområdet, primært inden for områder relate- ret til fast ejendom 0g pantebreve 0g ofte med en aggressiv investeringspro - fil. Således viser bankens opgørelse over bankens 14 største udlånskunder pr. 31. december 2007 med en samlet bevillingsramme på ca. 2,9 mia. kr., at de næsten alle har tilknytning til ejendoms- 0g pantebrevssektoren. Bankens vækstpolitik 0g den valgte markante fokusering på fast ejendom 0g pantebreve indebar i sig selv en betydelig risiko for tab, da fast ejendom er en cyklisk branche, der er stærk konjunkturfølsom; og erfaringsmæssigt fra tid til anden har været udsat for betydelige udsving. Denne accepterede risiko var i <anonym>GI. B1 S</anonym> tilfælde forøget gennem ban- kens politik om at tillade et betydeligt blanco element ved udlån. Herved på - tog banken sig en væsentlig engagementsrisiko i forbindelse med lånenes etablering. Af revisionsprotokollatets ledelsesresumé i årsrapport 2007 fremgår, at der for bankens 12 største engagementer er et blanco element i niveauet 65 % fonden 0g <anonym>V1 AIS</anonym> er ikke medtaget) . Risikoen var ligeledes forhøjet ved meget betydelige udlån til fonden. Fondens væsentligste aktiv var en aktiepost på ca. 45 % i <anonym>GI. B1</anonym> siden 2005 værdiansat i fondens regnskab til markedsværdien (kursværdien) . Ri- sikoen på bankens udlån til <anonym>B1</anonym> fonden stod og faldt derfor med <anonym>B1</anonym> aktiens værdi. Bankens risiko var yderligere forøget som en følge af, at banken ikke havde fastsat overordnede detaljerede retningslinjer for bankens risikoprofil inden for fast ejendom og pantebreve. Banken havde heller ikke tilstrækkelige rapporteringsprocedurer; der kunne sikre bankens ledelse et samlet overblik over udviklingen i en meget kompliceret forretningsstruktur med omfatten - de koncerninterne transaktioner. Bankens høje risikoprofil forudsætter en solid solvensoverdækning til at imødegå betydelig tab på bankens udlånsmasse. Banken opgjorde sit indivi- duelle solvensbehov uden hensyntagen til, at bankdriften kun udgjorde ca. 25 % af bankens overskud, 0g at banken herudover drev en omfattende kommerciel virksomhed. Dertil kommer, at Finanstilsynet advarede om, at en høj gearing erfaringsmæssigt medførte en likviditetsrisiko. Den af banken valgte høje risikoprofil forudsætter, hvis den er forsvarlig i sig selv, som et minimum; at kreditkontrol, risikostyring og kredithåndværk fungerer optimalt tilfredsstillende; 0g at udlånskunderne 0g deres projekter har en høj bonitet. Da det i sommeren 2008 stod klart, at denne forudsæt- ning ikke var 'opfyldt; var bankens solvensoverdækning (stødpudekapital) alt for beskeden til at kunne redde banken fra et sammenbrud. Ad den mangelfulde risikostyring og kreditsagsbehandling Bankens risikostyring 0g kreditsagsbehandling har været mangelfuld og kri - tisabel, hvilket bl.a. er konstateret på følgende områder: Der har manglet en overordnet kreditpolitik for bankens ekspo- nering inden for fast ejendom og handel med pantebreve. Der har været et meget stort antal efterbevillinger til bestyrel - sen, benævnt som de såkaldt 'presserende tilfælde Der er ef - ter vor opfattelse tale om en forkert anvendelse af direktionsin - struksens bestemmelse om 'presserende tilfælde ligesom de presserende sager har ført til, at sædvanlige retningslinjer for kreditsagsbehandling i et stort antal sager ikke har været over - holdt. Der har været utilstrækkelige forretningsgange for kreditkonto - rets engagementsvurderinger. Der har været mangelfuld sagsbehandling i kreditsagerne; her- under mangelfuldt grundlag for bevilling af større engagementer manglende løbende økonomisk opfølgning f.eks. frem- skaffelse af nyere perioderapporter og budgetter ikke gennemførte sikringsakter manglende registrering af relevante data mangelfulde sagsmapper mv. Dårlig kreditbonitet hos nogle store erhvervskunder og mangel- fuld konstatering og kontrol heraf . Manglende overblik; styring og kontrol med låntagerens kon- cernengagementer. Den mangelfulde risikostyring og sagsbehandling har efter vores vurdering forbindelse med, at bankens topledelse på egen hånd og i et meget betyde - ligt omfang har bevilget udlån til nye større kunder som presserende bevil- linger 0g med meget store blanco andele uden for koncernens lokalområde. Dette har ført til, at disse sager først er blevet sagsbehandlet efter bevilling; 0g efter at lånene er blevet udbetalt. Dette forhold har ført til en mere lem- pelig kreditsagsbehandling og efterfølgende kontrol, end det er forudsat i bankens interne retningslinjer og efter sædvanlige regler om bankmæssig god behandling af kreditsager. 3.2 Hvem har ansvaret for bankens sammenbrud? <anonym>Part K</anonym> Vi finder det kritisabelt, at <anonym>Part K</anonym> som bankens administrerende direktør har gennemført bankens vækststrategi på udlåns - 0g garantiområdet ved i forhold til bankens størrelse at lade banken yde omfattende lån 0g ga- rantier inden for ejendoms- og pantebrevssektoren på kreditmæssigt ufor - svarlige vilkår og med en accept af, at banken derved blev påført en betyde - lig engagementsrisiko i tilfælde af ændrede konjunkturer for prissætningen på fast ejendom. Vi finder; at <anonym>Part K</anonym> har tilsidesat sine pligter som administrerende direktør i banken; 0g at hans handlinger 0g undladelser indebærer en overtrædelse af aktieselskabslovens $ 54 og lov om finansiel virksomhed (FIL) 8 71. Vi finder særligt anledning til at fremhæve, at <anonym>Part K</anonym> har accepteret, at en række meget store lån tæt på 25 % grænsen i FIL $ 145, stk. 1, er blevet ydet med et betydeligt blanco element, hvilket har forøget bankens risici væsentligt; har godkendt, at de store udlZ lånsbevillinger er blevet bevilget af ham selv og iet vist omfang af andre medlemmer af ledelsen gennem et misbrug af kreditinstruksens undtagelsesbestemmelse om 'presse- rende tilfælde? , hvorved bestyrelsen bevillingskompetence reelt er blevet sat ud af kraft, ligesom den sædvanlige kreditsagsbehandling i disse sager er blevet væsentligt tilsidesat, har accepteret; at Kreditkontoret i banken på grund af den store ud- lånsvækst 0g den særlige bevillingsprocedure omkring "presserende tilfælde? ikke har været i stand til at yde en god 0g sædvanlig kredit- sagsbehandling af de mange kreditsager, der var en følge af bankens betydelige udlånsvækst, og at han har undladt at tilføre Kreditkonto - ret forøgede ressourcer til at sikre en tilfredsstillende kreditsagsbe - handling i overensstemmelse med bankens retningslinjer herfor, har undladt at etablere forsvarlige rammer på kreditområdet til sik- ring af, at bankens udlånsvækst ville finde sted inden for overordne - de og styrede rammer og med angivelse af klare og præcise rammer for bankens kreditrisici og risikostyring, feks. ved at fastsætte græn- ser for bankens eksponering inden for fast ejendom og pantebreve, størrelsen af enkeltengagementer, udlånskundernes profil mv. har undladt at orientere bestyrelsen om, at de store udlån til nye store kunder inden for ejendoms- og pantebrevssektoren ikke blev under- givet en kreditsagsbehandling og kontrol; der var forudsat i retnings - linjerne, og at Kreditkontoret havde behov for tilførsel af yderligere ressourcer for at kunne håndtere en tilfredsstillende kreditsagsbe- handling. Såfremt <anonym>Part K</anonym> havde sikret en mere begrænset tilgang af nye store kunder, 0g at de store udlånssager var blevet underkastet en sædvanlig bestyrelsesbehandling, ville bankens udlånsvækst efter vores vurdering være blevet væsentlig lavere, blanco elementet mindre; og boniteten af udlånspor - teføljen højere. Derved ville bankens tab med stor sandsynlighed være ble- vet mindre. <anonym>Part K's</anonym> handlinger og undladelser kan efter vores vurdering til- regnes <anonym>Part K</anonym> som uagtsom hvorfor han er erstatningsansvarlig over for banken for det tab, som banken har lidt som følge heraf, jf. aktiesel- skabslovens 8 140. <anonym>Part L</anonym> Som medlem af koncerndirektionen i perioden 1. september 2001 7 26. marts 2008 har <anonym>Part L</anonym> der har medunderskrevet årsrapporterne i peri - oden; efter vores vurdering haft et medansvar for bankens store udlåns - vækst; de store blanco engagementer, misbruget af undtagelsesbestemmel- sen om 99 'presserende tilfælde? , for undladelsen af at sikre en passende kre - ditpolitik og risikostyring samt for den manglende tilførsel af passende res- sourcer til bankens kreditkontor. Vi finder derfor; at <anonym>Part L's</anonym> ansvarsgrundlag er principielt det samme som for <anonym>Part K</anonym> Det forhold, at <anonym>Part L</anonym> efter direktionens indbyrdes ansvarsfordeling i al væsentlighed ikke havde ansvaret for ud- lånsområdet; men havde fokus på likviditeten 0g på ledelsen af afdelingen i Horsens 0g datterselskaberne ændrer ikke herved. Vi finder; at <anonym>Part L's</anonym> handlinger 0g undladelser kan tilregnes ham som uagtsom; hvorfor han er erstatningsansvarlig over for banken for det tab, banken har lidt som en følge heraf. <anonym>V1</anonym> Det er vores vurdering, at direktør <anonym>V1</anonym> som daglig leder af bankfor- retningen sammen med <anonym>Part K</anonym> var den centrale person i forbin- delse med bankens store udlånsvækst; 0g at flertallet af de nye storkunder i realiteten er akkvireret af ham selv og <anonym>Part K</anonym> 0g netværket om- kring dem. Vi finder, at <anonym>V1</anonym> for så vidt angår bankens udlån og garantier; kan kritiseres i samme omfang som det var tilfældet med <anonym>Part K</anonym> 0g at <anonym>V1's</anonym> handlinger 0g undladelser kan tilregnes ham som uagt - som; hvorfor han er erstatningsansvarlig over for banken for det tab, banken har lidt som følge heraf. <anonym>V4</anonym> Underdirektør <anonym>V4</anonym> var ansvarlig for bankens kreditkontor 0g deltog i denne egenskab i bestyrelsesmøderne. <anonym>V4</anonym> har efter vores vurdering haft fuldt kendskab til ban- kens høje risikoprofil på udlåns- og garantiområdet; det store blanco ele- ment; årsagerne til de mange presserende sager og den som konsekvens her - af forringede kreditsagsbehandling samt kreditkontorets mangelfulde res - sourcer. Vi finder det kritisabelt, at <anonym>V4</anonym> ikke på en mere klar 0g ty- delig måde har orienteret bankens bestyrelse om disse forhold og om den meget betydelige kreditrisiko; der var forbundet hermed. Vi finder tillige, at han som den ansvarlige leder af bankens kreditkontor på egen hånd burde have taget initiativ til at søge ændret en række af de nævnte forhold. Det er vores vurdering, at <anonym>V4's</anonym> handlinger 0g undladelser kan tilregnes ham som uagtsom; hvorfor han er erstatningsansvarlig over for banken for det tab, banken har lidt som en følge heraf. Bestyrelsen Det er vores samlede vurdering, at de enkelte medlemmer af bankens besty - relse har handlet ansvarspådragende over for banken ved at have undladt at fastsætte en overordnet kreditpolitik på ejendoms - og pantebrevs - området og vurdere nødvendigheden af at fastsætte grænser for ban - kens maksimale eksponering inden for ejendoms- og pantebrevssek - toren; på enkeltengagementer; og på den samlede eksponering af større engagementer at foranledige den langvarige praksis med presserende sager standset at få begrænset den meget betydelige blanco element i større udlåns - sager inden for ejendoms- og pantebrevssektoren. De nævnte undladelser indebærer efter vores vurdering en overtrædelse af aktieselskabslovens $ 54 og FIL 8 71. Ansvarsvurderingen skal foretages for hvert enkelt bestyrelsesmedlem for sig. Det er vores vurdering, at en aktiv indgriben fra bestyrelsens side på de nævnte områder ville have medvirket til at begrænse bankens samlede tab. Nærmere om ansvarsfordelingen Medlemmerne af selskabets direktion 0g overordnede ledelse og af bestyrel - sen har et medansvar for bankens sammenbrud, 0g de har gennem deres handlinger og undladelser pådraget sig et erstatningsansvar over for banken for det tab, banken har lidt som en følge heraf. Når der er flere skadevoldere, hæfter de som udgangspunkt solidarisk for tabet. Det er op til domstolene i det indbyrdes forhold at fordele ansvaret mellem flere skadevoldere i forhold til graden af den udviste skyld. Erstat - ningen kan nedsættes; når dette findes rimeligt under hensyntagen til skyld- graden; skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Vi har ikke tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere, hvorledes et erstat - ningsansvar bør fordeles mellem de forskellige skadevoldere og revisorerne. 3.3 Har intern revisor et medansvar? Det er vores vurdering, at intern revision har udført det generelle revisions - arbejde i overensstemmelse med god revisionsskik. 3.4 Har ekstern revisor et medansvar? Det er vores vurdering, at ekstern revisor på en tilstrækkelig klar måde har orienteret bestyrelsen om den store udlånsvækst; om svaghederne i forret- ningsgangene 0g kreditsagsbehandlingen samt om behovet for mere præcise risikovurderinger; risikostyring 0g ledelsesfokus. Det er dog vores opfattel - se, at de væsentlige risikooplysninger og anbefalinger; der er fremsat i revi- sionsprotokollen til bestyrelsen; som et resultat af revisionens gennemgang af bankens engagementer ultimo 2007, burde have været fremhævet med henvisning til den betydelige andel af svage engagementer; OIV - engagementer, der allerede var konstateret i bankens største engagementer. Det er vores samlede vurdering, at ekstern revision har udført det generelle revisionsarbejde i overensstemmelse med god revisionsskik. Det er vores vurdering, at statsautoriseret revisor <anonym>Part N</anonym> der fratrådte som bankens revisor på generalforsamlingen i marts 2007 som følge af det lovmæssige rotationskrav, har omgået lovens krav ved efter sin fratræden at fortsætte som rådgiver for direktion og bestyrelse i banken. - 133 - 3.5 Har årsrapporten for 2007 samt periodemeddelelserne og halvårs- rapporten i perioden 1. januar -30. september 2008 været retvisende? Årsregnskab 2007 Det er vores vurdering, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt gru ndlag for at fastslå, at der på individuelle engagementer var indtruffet objektive konsta- terbare værdiforringelser med aktuelle nedskrivningsbehov, der efter gæl- dende regler medfører krav til nedskrivninger i et sådant omfang og på et sådant tidspunkt, at den aflagte årsrapport 2007 var væsentligt fejlbehæftet. Det er derimod vores samlede vurdering, at årsrapporten for 2007 ikke teg- ner et retvisende billede af koncernen og banken, idet ledelsesberetningens oplysninger om koncernens risikoprofil og indtjen ingsevne ikke opfylder kravene til relevante og pålidelige oplysninger til støtte for regnskabsbru- gerne i deres økonomiske beslutninger, herunder en dækkende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moder- selskabet kan påvirkes af. Ansvaret for at afgive en ikke retvisende årsrapport påhviler bankens direk- tion og bestyrelse. Ved at påtegne årsrapporten uden forbehold eller supple- rende oplysninger har bankens interne revision og eksterne revision medvir- ket til at legitim ere årsrapporten over for omverdenen, og har efter vores vurdering derved handlet i strid med god revisionsskik. Periodemeddelelser og halvårsrapport 2008 Det er vores vurdering, at en ikke ubetydelig del af de foretagne væsentlige reguleringer, der blev konstateret i november 2008 burde kunne henføres til perioden før 30. september 2008 og derfor burde have været indregnet i de i løbet af 2008 offentliggjorte periodemeddelelser og i halvårsrapporten. De meddelte oplysninger i periodemeddelelserne var så kortfattede og man- gelfulde, at det er vores samlede vurdering, at periodemeddelelserne i løbet af 2008 ikke indeholdt den relevante information, som er nødvendig for at give brugerne et objektivt og pålideligt billede af den børsnoterede virksomheds finan sielle stilling og indtjeningsudvikling i de pågældende pe- rioder. Halvårsrapporten gav ikke et retvisende billede af koncernens og moderselskabets finansielle stilling samt resultatet af koncernens og moder- selskabets aktiviteter, da det foreliggende materi ale indikerer, at såvel peri- odens resultat som egenkapital er overvurderet, ligesom vi ikke finder, at der er grundlag for, at ledelsen i ledelsespåtegningen på halvårsrapporten udtaler: ”Vi anser ledelsesberetningen for at give …… en retvisende beskri- velse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står overfor.” . Det er endvidere kritisabelt og ikke retvisen- de, at ledelsesberetningens redegørelse for forventningerne for hele året undervurderer nedskrivningsbehovet og risikoen for andre negative afvigel- ser i 2. halvår 2008, samt overvurderer den forventede indtjening ved for- midling af ejendomsprojekter.. Det er således på det foreliggende grundlag vores vurdering, at bankens di- rektion og bestyrelse har handlet ansvarspådragende overfor banken. 4. HÆNDELSESFORLØBET OMKRING <anonym>GI. B1's</anonym> SAMMEN - BRUD OG OPHØR SOM SELVSTÆNDIG BANK I NOVEMBER 2008 Det fremgik af årsrapport 2007, at resultatet for første gang i bankens 150- årige historie oversteg 300 mio. kr. før skat. De sidste 5 år var resultatet før skat næsten femdoblet. Nedskrivning på udlån mv. og garantier udgjorde 12,7 mio. kr. Forventningerne til resultatet for 2008 lå i niveauet 260 ~ 270 mio. kr. før skat. Ihalvårsrapporten pr. 30. juni 2008 oplystes; at resultatet før skat udgjorde 74,7 mio. kr. mod 138,9 mio. kr. året før. Nedskrivninger på udlån mv. ud- gjorde 25,1 mio. kr. mod sidste år 0,5 mio. kr. Resultatet for året blev nedju - steret til niveauet 210 - 230 mio. kr. Solvensprocenten blev opgjort til 10,4 %_ Den 11. september-2008 udsendtes fondsbørsmeddelelse; hvorefter forvent- ningerne for året ændredes til niveauet 110 - 130 mio. kr. før skat. Bag grunden herfor blev angivet til den seneste 0g fortsatte negative udvikling på ejendomsmarkedet. Ifondsbørsmeddelelse af 22. september 2008 oplystes, at der var konstateret behov for yderligere nedskrivninger på bankens engagementer. Årsresultatet forventedes herefter at udgøre 0 kr. Samtidig blev det meddelt; at man hav - de afskediget administrerende direktør <anonym>Part K</anonym> Med henvisning til et stigende pres på bankens likviditetsreserver var der indgået aftale med et antal pengeinstitutter og Nationalbanken til sikring af den fornødne likviditet. Det var samtidig aftalt, at man påbegyndte frasalg af datterselska - ber med henblik på at gøre banken parat til en fusion eller et salg. Udover <anonym>Part K</anonym> blev direktør <anonym>V1</anonym> underdirektør <anonym>V4</anonym> og intern revisionschef <anonym>Vidne 41</anonym> afskediget. Banken udsendte den 27. oktober 2008 periodemeddelelse vedr. 3. kvartal 2008. Basisindtjeningen pr. 30. september udgjorde 197 mio. kr. før ned- skrivninger; men grundet store nedskrivninger på udlån samt kursregulering på værdipapirer på 280 mio. kr. realiseredes et resultat på minus 75 mio. kr. efter skat. Det oplystes, at banken var i gang med en ny grundig gennem- gang af samtlige større kundeengagementer med henblik på at vurdere ban- kens risici primært inden for udlån relateret til ejendomssektoren. Solvensen var opgjort på koncernniveau til 9,2 % og på bankniveau til 12,3 %. Egen- kapitalen pr. 30. september udgjorde 903 mio. kr. På et bestyrelsesmøde den 12. november 2008 oplyste ledelsen; at hensæt- telserne til tab havde vist sig væsentligt større end ventet. En med ekstern assistance foretaget gennemgang af de 43 største engagementer udgørende ca. 40 % af bankens engagementsportefølje viste yderligere behov for ned- skrivninger på 400 7 493 mio. kr. samt et yderligere kapitalbehov på mellem 401 _ 716 mio. kr. til afdækning af kreditbehov . Vurderingen var herefter; at solvensen befandt sig under lovens krav. Der var indledt en dialog med <anonym>Vırksomhed 1 1 A/S</anonym> om den videre proces, herunder en afsøgning af mulighe - derne for at finde nye ejere til bankaktiviteterne. På et bestyrelsesmøde den 21. november 2008, hvor den eksterne revision redegjorde for den fortsatte gennemgang af engagementer, konstateredes, at der var et behov for en yderligere samlet nettoregulering af aktiver 0g passi - ver på i alt 2.165 mio. kr. i forhold til egenkapitalopgørelsen af 30. septem- ber 2008. Dette betød, at egenkapitalen var negativ med 1.025 mio. kr. Yderligere nedskrivninger kunne ikke udelukkes . Banken indgik herefter den 21. november 2008 en betinget overdragelsesaf- tale med <anonym>Virksomhed 1 1 AIS</anonym> hvorefter et af dette stiftet datterselskab er- hvervede samtlige koncernens aktiver 0g passiver (bortset fra aktiekapital 0g anden efterstillet kapital) samt overtog navnet <anonym>GI. B1</anonym> Aftalen blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling den 27. november 0g af Fi- nanstilsynet den 1. december 2008. Iforbindelse med godkendelsen fik banken tilført 2.4 mia. kr. i kapital fra <anonym>Virksomhed 1 1 A/S</anonym> Ifondsbørsmeddelelse af 4. marts 2009 fra den tidligere <anonym>GI B1</anonym> oply- stes, at den samlede ledelse omfattende såvel direktion som bestyrelse sam- me dag ville meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen; at den fratrådte. Det måtte herefter forventes, at styrelsen ville forestå en tvangsopløsning af sel- skabet. Baggrunden for fratrædelsen var; at selskabet var insolvent og uden midler til at stille sikkerhed for omkostninger ved en konkursbehandling, hvorfor det ikke selv var i stand til at indgive konkursbegæringen. Regnskab for perioden 1.januar 30. november 2008 udsendtes ved den ny banks foranstaltning den 20. august 2009. Regnskabet, der var urevideret; viste en egenkapital pr. 30. november på minus 1.285 mio. kr. efter et nega- tivt resultat for perioden på 2.198 mio. kr. før skat. Den 20. august 2009 offentliggjordes endvidere et urevideret regnskab for perioden 1. december 2008 2 30. juni 2009. På koncernniveau var der fore - taget yderligere nedskrivninger på 1.1 mia. kr. 29 mens værdien af bankens in- teresser i tilknyttede og associerede selskaber var nedskrevet med 0,3 mia. kr. Banken blev i februar 2009 tilført yderligere kapital på 2 mia. kr. fra <anonym>somhed 1 1 AIS</anonym> FINANSTILSYNETS $ 352 a - REDEGØRELSE I 2010 Iet notat af 26. marts 2010 har Finanstilsynet redegjort for sit tilsyn med <anonym>GI B1</anonym> (den gamle bank) jf. herved FIL $ 352 a. Inotatet anføres det (bind 1, 5399 ff.): "Redegørelse for Finanstilsynets tilsyn med <anonym>GI B1</anonym> henhold til 8 352 a i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med <anonym>GI B1's</anonym> sammenbrud. 1 Redegørelsens formål og retlige grundlag Denne redegørelse udarbejdes 0g offentliggøres i henhold til 8 352ailov om finansiel virksomhed: 8 352 a Når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs 0g staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finans - tilsynets rolle under dette forløb. Stk. 2 Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. l nævnte redegørelse. Ifor - bindelse med offentliggørelsen finders 354 ikke anvendelse; med mindre op- lysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand; der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virksomhed. Formålet med redegørelsen er at sikre offentlighed om baggrunden for <anonym>GI. B1 S</anonym> sammenbrud og Finanstilsynets rolle i forløbet op til sammenbruddet. Den daværende <anonym>GI. B1</anonym> har efterfølgende skiftet navn til <anonym>Afviklingsselskabet</anonym> Det er dette selskab, som nærværende redegørelse vedrører; 0g som i det følgende omtales som <anonym>GI. B1</anonym> Iredegørelsen beskrives Finanstilsynets tilsyn med <anonym>GI. B1</anonym> i perioden 2003 0g frem til november 2008. Denne periode er valgt; fordi <anonym>GI. B1</anonym> 2001 overtog <anonym>FV</anonym> koncernen <anonym>Virksomhed 22a A/S</anonym> og blandt andet som følge heraf havde en betydelig udlånsvækst. Finanstilsynet var i denne periode på undersøgelse i banken i 2003 0g 2007 og foretog derudover lige - ledes anden tilsynsmæssig aktivitet frem til november 2008, hvor banken skulle have været undersøgt af Finanstilsynet. Undersøgelsen blev aflyst; idet banken i november 2008 blev overdraget til et datterselskab af Finansiel Stabilitet. Redegørelsen indeholder ikke en fuldstændig gennemgang af alle Finanstil - synets sager vedrørende <anonym>GI B1</anonym> 1 perioden: Sager, der er fundet uden be- tydning for vurderingen af Finanstilsynets varetagelse af tilsynet; er udeladt. Finanstilsynet; 0g dermed også Økonomi- og Erhvervsministeren; er sæd- vanligvis afskåret fra at give fortrolige oplysninger om de enkelte pengein - stitutter som følge af Finanstilsynets lovbestemte; skærpede tavshedspligt; jf. lov om finansiel virksomhed, 8 354. Loven giver i 8 352 a, stk. 10g 2, imidlertid mulighed for at videregive oplysninger under følgende forudsæt- ninger: Staten skal have ydet garanti eller stillet midler til rådighed. Den finansielle virksomhed skal være erklæret konkurs. Disse betingelser er opfyldt; eftersom bankens bestyrelse den 13.november 2008 jf. lov om finansiel virksomhed 8 75 meddelte Finanstilsynet; at ban - ken ikke overholdt solvenskravet eller det individuelt opgjorte solvensbehov i henhold til lov om finansiel virksomhed 8 124. Bankens eksterne revisorer indgav efterfølgende en meddelelse med tilsvarende indhold jf. lov om fi- nansiel virksomhed 8 200. Bankens aktiviteter blev ved aftale af 23.november 2008 overdraget til et datterselskab af Finansiel Stabilitet, 0g Finanstilsynet godkendte overdra - gelsen den 1 december 2008. <anonym>GI. B1</anonym> blev tvangsopløst den 14. maj 2009 efter en analogi til konkurslovens $ 143. 2 Resume af Finanstilsynets væsentligste advarsler og påbud til banken i perioden marts 2003 til november 2008 2.1. Iforbindelse med Finanstilsynets funktionsundersøgelse i oktober 2003, hvor enkelte risikoområder blev undersøgt; blev der afgivet følgende væ- sentlige advarsler 0g påbud: Påtale af, at direktøren trods påbud fra Finanstilsynet deltager i le- delsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed. Påtale af overtræk på bestyrelsesengagementer. Påbud om hensættelse på engagementer. Påtale af gentagne overskridelser af direktionens instruks for erhver - velse af omsættelige pantebreve. Påbud om, at bestyrelsen sikrer, at der udarbejdes overordnede ret- ningslinjer 0g forretningsgange på alle væsentlige risikoområder i hele koncernen. Påbud om, at bestyrelsen sikrer, at direktionens instruks overholdes 0g at der sker rapportering til bestyrelsen herom. Påbud om systemmæssig ensartethed på pantebrevsområdet. Påbud om, at det klart fremgår af bestyrelsesprotokollen; hvilke sa- ger; der er bevillingssager og hvilke sager, der er efterretningssager, herunder hvilke sager direktionen har bevilget som presserende. Påbud om, at banken fremsender redegørelse for afvikling af <anonym>FV</anonym> selskaber; der ikke kan videreføres under bankens pengeinstituttilla - delse. Risikooplysning om, at bankens udlånsvækst lå markant over sam- menlignelige pengeinstitutter. Risikooplysning om, at koncernen har en af sektorens højeste rente - risici_ Risikooplysning om, at banken har en atypisk udlånssammensæt- ning, idet knapt halvdelen af koncernens udlån består af pantebreve. Risikooplysning om, at bestyrelsen skal have forståelse for og ind- sigt i bankens nicheprægede udvikling. Opfølgningen på Finanstilsynets påbud skete ved gennemgang af den eks- terne og interne revisions erklæringer i forbindelse med den efterfølgende regnskabsaflæggelse for 2003. 2.2. Finanstilsynet skrev den 3.februar 2006 til ledelsen i <anonym>GI. B1</anonym> og ad- varede om, at den betydelige prisstigningstakst på ejendomsområdet kunne være udtryk for en prisboble. 2.3. Finanstilsynet skrev til bankens ledelse den 2 november 2006 0g adva- rede om bankens kraftige vækst i udlånsporteføljen i forhold til sammenlig - nelige pengeinstitutter. Finanstilsynet anmodede samtidig om en redegørelse om udlånsvæksten 2.4. I forbindelse med Finanstilsynets ordinære undersøgelse i marts 2007 blev der afgivet følgende væsentlige advarsler og påbud: Påtale af en indberettet overtrædelse af lov om finansiel virksomhed 8 145. Påbud om, at der skulle udarbejdes politikker og procedurer for må ling 0g styring af bankens aktuelle 0g fremtidige likviditetsbehov. Påbud om, at der skulle udarbejdes overordnede politikker på kredit- området for hele koncernen. Påbud om; at der blev udarbejdet bemyndigelser for direktionens daglige disponeringer. Påbud om, at banken skulle sikre; at der sker rapportering til besty- relsen om koncernens væsentligste risikoområder. Påbud om, at banken 0g resten af koncernen skulle have samme sy- stemer til styring og forvaltning af pantebreve; således at gennem- skueligheden 0g overblikket blev sikret. Påbud om, at det var bestyrelsens ansvar at forholde sig til, hvorle- des risiciene skulle fordele sig på de enkelte selskaber i koncernen. Påbud om, at kreditpolitikken skulle vurderes 0g ajourføres mindst 1 gang om året. Påbud om, at det er bestyrelsens endelige ansvar, at forretningsgange overholdes . Risikooplysning om, at banken i forhold til sammenlignelige penge - institutter havde en lavere solvensprocent og en lavere basisindtje- ning Risikooplysning om, at banken skulle være opmærksom på, at orga - nisationen styrkes i takt med bankens kraftige vækst og nichepræge - de udvikling. Risikooplysning om, at udlånsporteføljen var atypisk sammensat i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter, idet en stor del af porte - føljen var pantebreve. Risikooplysning om, at banken som følge af den atypiske udlåns - sammensætning burde vurdere, hvorvidt kreditpolitikken skulle in- deholde retningslinjer for kreditgivning med hensyn til brancher, en- gagementsstørrelser OSv . Risikooplysning om, at bankens ledelse skulle være opmærksom på tæt opfølgning i datterselskaberne, idet en stor del af koncernens ri- sici 0g indtjening lå i datterselskaberne. Risikooplysning om, at den atypiske udlånssammensætning under - stregede vigtigheden af en retvisende 0g overskuelig rapportering: Ihenhold til bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1298 af 13. december 2005, der var gældende for revisionsprotokollater til årsrapporterne for 2007 var revisio- nen pligtig til i afsnittet i revisionsprotokollatet at redegøre for blandt andet eventuelle lovovertrædelser og eventuel manglende efterlevelse af påbud afgivet af Finanstilsynet. Irevisionsprotokollatet til årsrapporten 2007 anførtes intet om bankens eventuelle manglende efterlevelse af Finanstilsynets påbud. 2.5. Finanstilsynet advarede ved brev af 19. september 2007 bankens ledelse om bankens fortsatte betydelige udlånsvækst og bankens lave likviditets - overdækning 2.6. Ved brev af 31.januar 2008 anmodede Finanstilsynet banken om en re - degørelse i forbindelse med den aktuelle likviditetsmæssige ustabile situati- on. 3. Årsagerne til bankens sammenbrud 3.1. Bankens risikoprofil <anonym>GI. B1</anonym> var indtil 2001 et lokalt pengeinstitut med hovedsæde i <anonym>By 1</anonym> Nordjylland. 12001 indledtes en vækststrategi med overtagelse af det tidligere børsnote - rede <anonym>FV</anonym> koncernen <anonym>Virksomhed 22a AS</anonym> ), hvis primære aktivi- teter var handel med pantebreve 0g anparter. I <anonym>FV</anonym> koncernen var ligeledes <anonym>V1 9a AIS</anonym> der beskæftiger sig med opkøb 0g behandling af mis- ligholdte fordringer. Banken havde i årene efter overtagelse af <anonym>FV</anonym> koncernen bevidst en meget høj udlånsvækst; idet det lå inden for bankens strategi at udvikle banken fra at være en lokal bank til at have kunder uden for bankens naturlige lokalom- råde. Således havde banken blandt andet udviklet en internetbaseret bank <anonym>Bank 6</anonym> der primært servicerede kunder uden for bankens primæ - re markedsområde. Bankens udlån steg i perioden 2003 til 2007 fra 2.017 mio. kr. til 7.799 mio. kr. En stor del af bankens vækst var udlån indenfor ejendomsbranchen; her- under handel med pantebreve. Isamme periode udviklede banken et betydeligt indlånsunderskud, idet bankens indlån i 2003 var 1.422 mio. kr. og i 2007 alene var steget til 3.638 mio. kr. <anonym>GI. B1's</anonym> vækststrategi gav sig blandt andet udslag i, at banken henover perioden fik flere store 0g meget risikobetonede engagementer in- denfor fast ejendom og pantebreve. <anonym>GI. B1</anonym> tjente godt på sin eksponering i ejendomsbranchen 0g viste en stigning i indtjeningen fra 91 mio. kr. i 2003 til 300 mio. kr. i 2007. Risiko- villigheden 0g viljen til vækst gav sammen med de gode resultater store stigninger i bankens aktiekurs . Kursen på bankens aktier steg således fra kurs 79 i 2003 til kurs 588 i 2007_ Den primære baggrund for bankens indtjening var det opadgående ejen- domsmarked med kraftigt stigende priser på fast ejendom. Betragtes større boligudlejningsejendomme steg priserne med 157 % alene fra 1. kvartal 2002 frem til 2. kvartal 2007. For de øvrige typer af erhvervsejendomme var prisstigningerne knapt så kraftige. Priserne på enfamilieshuse steg ligeledes kraftigt i perioden 2002-2006, dog med større geografiske udsving På landsbasis steg priserne i perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2006 med ca. 53 % og fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2008 med ca. 7,7 %. Bankens kraftige vækst stillede krav til, at banken havde et godt kapitalbe - redskab. Lovens krav er, at solvensen mindst skal være 8 % og banken hav- de i 2003 en faktisk solvens på 12,9 %, mens bankens faktiske solvens i 2007 var faldet til 11,0 %. Bankens egenkapital var i perioden fra 2003 ste- get med faktor 3.0 fra 376 mio. kr. til i 2007 at udgøre 1.133 mio. kr., mens udlånet i samme periode var steget med faktor 3,8. Banken valgte at have en lav kapitaloverdækning og en høj risikoprofil, hvilket imidlertid indebar; at banken ved en så kraftig nedgang på ejendomsmarkedet; som den, der fandt sted i løbet af efteråret 2007, fik behov for et få tilført ny kapital eller at mindske risiciene. Problemerne på ejendomsmarkedet faldt ligeledes sammen med den interna - tionale uro, særligt fra medio 2008 og frem; på de finansielle markeder, hvor mistroen til bankerne 0g særligt ejendomsfinansiering var betydelig. Ria muligheder for at komme af med sine ejendomsengagementer eller få tilført ny kapital blev derved ligeledes meget svære. 3.2. Eksterne forhold - udviklingen på pengemarkedet og aktiemarke- det henover efteråret 2007 og begyndelsen af 2008 Henover sommeren 0g efteråret 2007 opstod international uro på de finan- sielle markeder, blandt andet som følge af den stigende rente. Pengeinstitut- terne udviste tilbageholdenhed med at låne til hinanden og risikopræmierne steg generelt 0g gav dermed afledte tab på andre aktiver: Fra omkring juli 2007 begyndte spændet mellem CIBOR-renten og Natio - nalbankens rente at stige ganske markant. Denne udvikling i Danmark fulgte den europæiske udvikling. Denne stigning var udtryk for den stigende tilba- geholdenhed blandt bankerne med at låne til hinanden. Det blev sværere for pengeinstitutter med indlånsunderskud at skaffe funding på pengemarkedet. I første del af 2008 så det ud til, at der faldt lidt ro på pengemarkedet;, men det var kun for en kortere periode, 0g allerede i foråret 2008 begyndte den usikrede rente at stige voldsomt. Som nævnt spredte uroen sig til andre aktiver med stigende risikopræmier til følge. Dette bidrog sammen med stigende renter 0g udsigten til en betydelig nedgang ide globale konjunkturer til faldende aktivpriser. Dette kan illu- streres med den globale nedgang i aktiekurserne. I Danmark toppede OMXC2O indekset i kurs 515 i efteråret 2007, men ultimo 2007 var kursen faldet til omkring kurs 400 efter et fald på over 20 %. 4. Konkrete tilsynsaktiviteter 4.1. Undersøgelser 4.1.1. Funktionsundersøgelse Finanstilsynet foretog i perioden 6.-8. oktober 2003 en funktionsundersøgel- se af banken med fokus på engagementer, der ved undersøgelsen i 2001 blev karakteriseret som svage samt en gennemgang af koncernens overordnede stillingtagen til og styring af risici i forbindelse med pantebreve med henblik på at vurdere, hvorledes bankens overtagelse af <anonym>FV</anonym> koncernen i 2001 var implementeret. Undersøgelsen var ligeledes begrundet i, at Finanstilsynet i august 2002 havde tilskrevet banken vedrørende bankens kraftige udlånsvækst; der fra juni 2001 til juni 2002 udgjorde 85 % på koncernniveau 0g 46 % på institut- niveau. Banken havde begrundet udlånsvæksten med købet af <anonym>FV</anonym> koncer- nen og den store pantebrevsportefølje, der lå i denne koncern. På kreditområdet gennemgik tilsynet de 15 engagementer ud af bankens største 80 engagementer, der ved undersøgelsen i 2001 var blevet vurderet som svage, men uden hensættelsesbehov . Derudover gennemgik Finanstil - synet udvalgte engagementer blandt bankens 10 største engagementer og bankens 10 største hensættelsesengagementer. Gennemgangen medførte, at Finanstilsynet pålagde banken at hensætte et yderligere beløb til afdækning af risikoen på bankens engagementer. Finanstilsynet gennemgik endvidere pantebrevsområdet på det overordnede plan. Dette skete ved at fokusere på den overordnede organisation; overord nede strategier, bestyrelsens forretningsorden; instruksen til direktionen 0g forretningsgange samt forskelle heri mellem de enkelte selskaber i koncer- nen. Principper for kreditvurdering, kontrol funktionsadskillelse; restance - behandling 0g hensættelser blev gennemgået med udgangspunkt i forret- ningsgangene. Der blev afholdt afsluttende møde i umiddelbar forlængelse af undersøgel - sen med deltagelse af bankens direktion; bestyrelse; intern og ekstern revisi - on. På mødet meddelte Finanstilsynet konklusionerne på de enkelte risiko - områder; der var gennemgået på undersøgelsen: Iforbindelse med undersøgelsen havde banken oplyst, at det var hensigten; at banken skulle overgå til <anonym>FV</anonym> koncernens systemer for styring og forvalt- ning af pantebreve. Når dette var sket, ville der være fælles systemer 0g ensartede forretningsgange for pantebrevsområdet i hele koncernen. Finanstilsynet påpegede på det afsluttende møde nødvendigheden af, at banken havde fælles systemer og ensartede forretningsgange på flere væ- sentlige aktivitetsområder. På det afsluttende møde gennemgik Finanstilsynet endvidere forskellige regnskabsanalyser udarbejdet af Finanstilsynet, herunder diverse nøgletal, hvor banken sammenlignes med andre pengeinstitutter. Finanstilsynet påpe - gede i den forbindelse koncernens atypiske udlånssammensætning; hvor knapt halvdelen af koncernens udlån bestod af pantebrevsfinansiering. Finanstilsynet gav endvidere udtryk for vigtigheden af, at bestyrelsen strate - gisk havde forholdt sig til bankens overgang fra traditionelt lokalt pengein - stitut til den nye mere nicheprægede opbygning. Banken var enig heri og oplyste; at det var planen at styrke bestyrelsen; idet det nyvalgte bestyrel- sesmedlem <anonym>Part A</anonym> der havde ledelsesmæssig erfaring, skulle over- tage bestyrelsesformandsposten i 2004. Den skriftlige rapport; der indeholdt de nævnte konklusioner fra det afslut - tende møde, blev fremsendt den 27. oktober 2003. Med hensyn til opfølgning se afsnit 2.1 4.1.2. Ordinær undersøgelse Finanstilsynet foretog en ordinær undersøgelse af banken i perioden 26.- 30. marts 2007. Ved undersøgelsen blev bankens væsentlige risikoområder gen - nemgået. Der blev afholdt afsluttende møde den 26. april 2007 med deltagelse af ban- kens direktion; bestyrelse; intern og ekstern revision. På mødet meddelte Fi - nanstilsynet konklusionerne på de enkelte risikoområder; der var gennemgå- et på undersøgelsen: Generelt: På det afsluttende møde redegjorde Finanstilsynet nærmere for bankens risi - koprofil, herunder særligt bankens kraftige ejendomseksponering og likvidi - tetsunderskud. Koncernens udlånsportefølje var fortsat atypisk sammensat, idet en stor del af koncernens udlån bestod af pantebreve. Med bankens kraftige eksponering indenfor ejendomsbranchen; havde banken således gjort sig sårbar over for negative konjunkturforandringer på dette område. Finanstilsynet understregede endvidere vigtigheden af, at banken og resten af koncernen havde samme systemer til styring og forvaltning af pantebreve, således at gennemskueligheden og overblikket blev sikret. Banken havde oplyst på undersøgelsen; at banken og resten af koncernen efterhånden var overgået til samme systemer. Finanstilsynet påpegede, at banken havde en lavere solvensprocent og lå la- vere på basisindtjeningen i forhold til sammenlignelige institutter. På mødet oplyste Finanstilsynet endvidere; at banken havde informeret om, at der var ansat flere nye medarbejdere siden Finanstilsynets sidste undersø - gelse; herunder at der var ansat en ny intern revisor 0g en koncernregn - skabschef. Finanstilsynet gav udtryk for, at disse nyansættelser var en tiltrængt styrkel - se af organisationen 0g at banken fortsat skulle være opmærksom på, at or- ganisationen fagligt skulle udvikle sig i takt med, at koncernen fulgte sin ni - cheprægede udvikling. På det afsluttende møde påpegede Finanstilsynet ligeledes, at der ifølge for- handlingsprotokollen var for mange udlånsengagementer, der var bevilget af direktionen ifølge undtagelsesbestemmelsen i kreditinstruksen som 7 presse - rende sager" . Kreditområdet: Engagementsgennemgang: På kreditområdet havde Finanstilsynet gennemgået bankens 56 største en- gagementer og Finanstilsynet fandt, at boniteten i de store engagementer var god og på niveau med sektoren; således blev 79 % af de gennemgåede en- gagementer karakteriseret som værende uden aktuelle svaghedstegn. En stor del af de gennemgåede engagementer havde relation til ejendomsbranchen; 0g at engagementernes bonitet på daværende tidspunkt var god, skyldtes den daværende prisudvikling på dette marked (se hertil afsnit 3.1 om prisstig - ningerne på ejendomsmarkedet i årene 2002 2008) Finanstilsynet var bekendt med, at der i flere af engagementerne var et vist blancoelement; men med udgangspunkt i selskabernes betydelige indtjening og robuste kapitalforhold på undersøgelsestidspunktet; gav blancoelementet ikke Finanstilsynet anledning til særskilte bemærkninger. Finanstilsynets vurdering af blancoelementet skal endvidere ses i sammen- hæng med, at banken i forbindelse med engagementsgennemgangen havde oplyst; at der for flere af ejendomsengagementernes vedkommende var tale om "bridgefinansiering" (mellemfinansiering) , idet ejendommene skulle vi- deresælges eller realkreditbelånes Engagementerne ville således i løbet af en kortere periode være ude af bankens udlånsportefølje igen. Det viste sig imidlertid efterfølgende; at flere af ejendomsengagementerne var blevet til længerevarende finansiering i stedet for mellemfinansiering. Kreditpolitik, forretningsgange og rapportering til bestyrelsen: Finanstilsynet havde flere alvorlige bemærkninger på kreditområdet: Det fremgik af bankens kreditpolitik, at <anonym>GI. B1</anonym> var et lokalt pengeinsti - tut. Dette afspejlede imidlertid ikke det opdaterede billede af den geografi- ske spredning af bankens engagementer på undersøgelsestidspunktet; idet banken på en gang var lokalbank; en bank med udvalgte kunder i Køben - - 144 - havn og Århus samt en bank, der havde investeret i en række nicheaktivite- ter i udlandet. Finanstilsynet påpegede, at kreditpolitikken løbende skal tilpasses foran- dringerne i pengeinstituttets aktiviteter. Bestyrelsen og direktionen skal efter behov og mindst én gang årligt vurdere og eventuelt ajourføre kreditpolitik- ken. Finanstilsynet påtalte, at bankens kreditpolitik ikke var opdateret. Finanstilsynet henledte endvidere bankens opmærksomhed på, at kreditpoli- tikken kan indeholde retningslinjer for kre ditgivning med hensyn til bran- cher, engagementsstørrelse, samt hvor mange store engagementer, banken ønsker at have i udlånsporteføljen. Sådanne retningslinjer skal sikre, at ban- ken ikke tager overdrevne risici. Finanstilsynet gentog fra undersøgelsen i 2 003, at det var bestyrelsens op- gave at udarbejde de overordnede retningslinjer og anvisninger for direktio- nen, herunder fastsætte grænser for kredit - og markedsrisici, også på kon- cernniveau, samt at forholde sig til, hvorledes risiciene fordeles på de enke l- te selskaber i koncernen. Endvidere var det bestyrelsens opgave at sikre de nødvendige forretningsgange til overholdelse af de udstukne grænser samt rapportering til bestyrelsen. Under henvisning til bankens og koncernens atypiske udlånssammensætning understregede Finanstilsynet endvidere vigtigheden af en retvisende og overskuelig rapportering. Finanstilsynet påtalte, at Finanstilsynets påbud fra 2003 ikke fuldt ud var ef- terkommet og det blev pålagt ledelsen at foranstalte, at der for såvel banken som f or resten af koncernen blev udarbejdet overordnede politikker, be- myndigelser til direktionens daglige disponering, regler for rapportering til bestyrelsen samt diverse forretningsgange. Overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 145 På det afsluttende møde henledte Finanstilsynet bankens opmærksomhed på § 145 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter et engagement med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder ikke må overstige 25 % af basiskapital en. Efter undersøgelsens afslutning indberet tede banken en over- trædelse af § 145 i lov om finansiel virksomhed, hvilket Finanstilsynet på- talte i rapporten, der blev sendt til banken efter undersøgelsen. Likviditetsområdet På undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet bankens likviditetsmæssige for- hold, særligt i lyset af bankens betydelige indlånsunderskud. Banken havde oplyst, at banken havde kunnet mærke en stramning af likvi- diteten, dog uden at dette havde givet problemer med at overholde kravene i § 152, i lov om finansiel virksomhed. På det afsluttende møde redegjorde Finanstilsynet ligeledes for bankens likviditetsmæssige situation 0g pålagde banken at udarbejde politikker 0g procedurer for måling 0g styring af bankens aktuelle og fremtidige likvidi- tetsbehov . Der skulle opstilles alternative scenarier, 0g banken skulle regel - mæssigt vurdere de forudsætninger, som likviditetsbudgettet var baseret på. GIBI ~Fonden Iforbindelse med <anonym>Bank 4's</anonym> omdannelse til et aktieselskab i 1991 stiftedes Fonden; der ejede ca. 45-509 af <anonym>GI. B1</anonym> Fonden er under tilsyn af Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. Ioverensstemmelse med omdannelsesbestemmelserne i den dagældende bank- og sparekasselov var der i sparekasseaktieselskabets vedtægter indsat en bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne for at sikre at hidtidigt garantdemokrati fastholdes . Stemmeretsbegrænsningerne medførte, at <anonym>GI.BI</anonym> ~Fonden ikke indgik i kon- cernforhold med <anonym>GI. B1</anonym> På undersøgelsen oplyste Finanstilsynet; at tilsynet ville overveje hvorvidt 8 171, stk. 3,i lov om finansiel virksomhed kunne finde anvendelse for <anonym>GI. B1</anonym> 0g <anonym>GI.B1</anonym> ~fonden. Lov om finansiel virksomhed$ 171, stk. 3, lyder således: Finanstilsynet kan bestemme, at stk 10g 8 170, stk. 1 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstituttet alene eller i fællesskab har en sådan di - rekte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for på- krævet at anvende de nævnte regler. De bestemmelser, der kan bringes i anvendelse; er følgende: Solvensbestemmelserne i 8 124 Placeringsbestemmelserne i 88 145-147 Bestemmelsen i $ 150 om begrænsning af lån til tegning af kapital i instituttet Likviditetsbestemmelserne i 8 152 Bestemmelsen om koncerninterne engagementer i 8 182 Derimod giver reglen ikke adgang til at kræve udarbejdelse af et koncern- regnskab. Der skal derfor ikke ved anvendelse af 8 171, stk. 3 ske en regn- skabsmæssig konsolidering. Bestemmelsen skal hindre, at der sker omgåelse af reglerne om konsolide - ring på de ovenfor anførte områder. Efter bemærkningerne er den tiltænkt tilfælde, hvor en flerhed af pengeinstitutter, som ikke er koncernforbundne, driver et kredit- eller finansieringsinstitut i fællesskab, men hvor det enkelte pengeinstituts besiddelse ikke i sig selv vil kræve en pro rata konsolidering. - 146 - Endvidere kan bestemme lsen anvendes til at kræve delkonsolidering i finan- sielle koncerner (jf. hovedreglen er, at der alene skal konsolideres på øverste niveau). Denne anvendelse vil i praksis være den mest almindelige, idet be- stemmelsen i øvrigt kun er tiltænkt anvendt i særli ge tilfælde. Banken blev ikke pålagt at foretage en konsolideret opgørelse i henhold til § 171, stk. 3, idet det blev vurderet, at bestemmelsen ikke kunne anvendes i det pågældende tilfælde. Såfremt bestemmelsen var blevet anvendt, ville dette som nævnt ikke medføre, at der skulle ske regnskabsmæssig konsoli- dering. ------------- Som tidligere nævnt blev der afholdt afsluttende møde i banken den 26. april 2007, hvor Finanstilsynet meddelte bankens direktion, b estyrelse, eks- terne og interne revision konklusionerne på de risikoområder, Finanstilsynet havde gennemgået på undersøgelsen. Den skriftlige rapport, der indeholdt de nævnte konklusioner fra det afslut- tende møde, blev fremsendt i januar 2008. Med hensyn til opfølgning se afsnit 2.4. 4.1.3. Finanstilsynets planlagte ekstraordinære undersøgelse I forlængelse af bankens forsatte udlånsvækst gennem 2007 og den ustabile situation på likviditetsmarkedet sammenholdt med, at banken i foråret 2008 blev udtaget i forbindelse med Finanstilsynets ejendomsundersøgelse af pengeinstitutter med høj ejendomseksponering, besluttede Finanstilsynet, at der skulle foretages en ekstraordinær undersøgelse af banken. Banken blev sat på Finanstilsynets undersøgelsesprogram og s kulle have været undersøgt i november 2008. Denne undersøgelse blev imidlertid af- lyst, idet bankens aktiviteter den. 23. november 2008 blev overdraget til et datterselskab af Finansiel Stabilitet. 4.2. Revisionsprotokollater Intern og ekstern revision Bankens eksterne revisorer har ansvaret for revisionen af årsrapporten. Re- visionen afsluttes med en påtegning på årsrapporten. Hvis denne er uden forbehold eller supplerende oplysninger indebærer det, at årsrapporten iføl- ge de eksterne revisorer ikke indeho lder væsentlige fejl eller mangler. De eksterne revisorer rapporterer i revisionsprotokollen til bestyrelsen om revisionsmæssige forhold. I finansielle virksomheder stiller Finanstilsynet en række supplerende krav til indholdet af revisionsprotokollatet v edrørende årsrapporten. Blandt disse krav kan for pengeinstitutters vedkommende nævnes følgende: - 147 - • Erklæring fra revisorerne om, at pengeinstituttets forretningsgange og interne kontroller på væsentlige områder er tilrettelagt og funge- rer på betryggende vis . • Pengeinstituttet skal udarbejde en oversigt over de 10 største enga- gementer, som skal gengives i protokollatet med angivelse af revi- sors samlede vurdering af risikoen på hvert enkelt engagement og erklæring om, at de enkelte engagementer er målt korrekt . Sidstnævnte indebærer blandt andet, at nedskrivningerne skal være opgjort korrekt. • En opsummering af de bemærkninger, revisionen har givet anled- ning til, med angivelse af status. I større finansielle virksomheder stiller Finanstilsynet krav om intern r evisi- on. Den interne revision udfører løbende revisionsopgaver i virksomheden og udarbejder løbende særskilte rapporter til brug for direktionen. Disse rapporter modtager tilsynet kun efter anmodning. Både den interne revisions og den eksterne revisions p rotokollater vedrø- rende årsrapporten skal indsendes i kopi til Finanstilsynet. Finanstilsynet læser protokollaterne vedrørende årsrapporten med henblik på at opnå en øget viden om bankens drift, praksis, kapital m.v. og vurderer på baggrund af protokollate rne, om der er områder, der giver grundlag for en tilsynsmæs- sig reaktion. Finanstilsynet gennemgår som fast praksis de revisionsprotokollater, der modtages i forbindelse med årsrapporterne. I fokus ved denne gennemgang er blandt andet bemærkningsafsnitte t, hvor revisionen i henhold til bilag 2 til revisionsbekendtgørelsen (findes på Fi- nanstilsynets hjemmeside) skal gøre bemærkninger om. f.eks. lovovertræ- delser og om pålæg fra Finanstilsynet, som virksomheden endnu ikke har ef- terlevet. Såfremt Finanstilsy net har bemærkninger eller ønsker forhold fra revisi- onsprotokollaterne nærmere uddybet, vil Finanstilsynet enten skrive til pen- geinstituttet eller lade det indgå som en del af en pengeinstitutundersøgelse. 4.2.1. Revisionsprotokoller vedrørende årsrapport en 2003 Den eksterne og interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. Den interne revision bemærkede, at der i et par tilfælde var sket overskridel- ser i bestyrelsens instruks til dire ktionen vedrørende renterisiko og behold- ningen af pantebreve. Den eksterne revision bemærkede, at banken var blevet pålagt af Finanstil- synet at udarbejde politikker for følgende områder: Pantebreve, fordringer og anparter i forbindelse med Finanstilsynet undersøgelse af banken. Ban- ken havde ikke efterkommet påbuddet ved udgangen af 2003, idet disse po- litikker fortsat var under udarbejdelse. Finanstilsynet tog revisionens bemærkninger til efterretning 0g anmodede banken om at underrette Finanstilsynet; når de nævnte politikker var færdig - udarbejdet. 4.2.2. Revisionsprotokoller vedrørende årsrapporten for 2004 Den eksterne 0g interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. Intern revision bemærkede vedrørende pantebreve; at der ikke forelå til- strækkelig dokumentation for tab på pantebreve opbevaret hos <anonym>V13 A/S</anonym> Der manglede endvidere tinglysning af transporterklæringer i forbindelse med overdragelse af pantebreve. Den interne revision bemærkede endvidere; at den udarbejdede forretnings - gang for koncerninterne transaktioner ikke overholdes på flere punkter hvad angår skriftlighed, bilag og øvrig dokumentation. Det bemærkes tillige, at de interne priser afviger fra markedsprisen. Ekstern revision anbefaler; at banken fortsætter sin fokusering på forret- ningsgang vedrørende transaktioner med nærtstående parter for at sikre, at aftaler indgås på et skriftligt grundlag 0g har en høj kvalitet. Endvidere an- befales det, at koncernen fortsætter bestræbelserne på at sikre systematisk registrering af koncerninterne overdragelser af aktiver. Finanstilsynet tog intern og ekstern revisions bemærkninger til efterretning. 42.3 Revisionsprotokoller vedrørende årsrapporten for 2005. Den eksterne 0g interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. Intern revisor bemærkede vedrørende bankens indberetning af store enga - gementer; at der var konstateret flere fejl ved opgørelsen af engagementer- ne, specielt på koncernniveau: Ekstern revision anbefalede, at banken fortsatte sin fokusering på forret- ningsgang vedrørende transaktioner med nærtstående parter for at sikre; at aftaler indgås på et skriftligt grundlag 0g har en høj kvalitet. Endvidere an- befales det, at koncernen fortsætter bestræbelserne på at sikre systematisk registrering af koncerninterne transaktioner. Finanstilsynet tog intern 0g ekstern revisions bemærkninger til efterretning. 4.2.4. Revisionsprotokollater vedrørende årsrapporten for 2006 Den eksterne 0g interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. - 149 - Intern revision anbefaler, at øge fokus på identificering af objektive indika- tioner for værdiforr ingelse tidligere end hidtil for at muliggøre opgørelse af nedskrivningsbehov tidligere hvis muligt. Den interne revision anbefaler endvidere, at der etableres et early -warning system til at reducere risikoen for uforudsete tab fremover. Den interne revis ion anbefaler, på baggrund af gennemgang af objektive in- dikationer for værdiforringelse på engagementer med nedskrivninger på over t.kr. 200, at der gøres en større indsats omkring fremskaffelse af de se- neste regnskabsoplysninger for kun derne. Den interne revision bemærker, at eksisterende forretningsgange/ politikker er utilstrækkelige i forhold til håndteringen og styringen af markeds - og kreditrisici, og der er anbefalinger om etablering af politikker for udlånsek- sponering inden for ejendomsfinansiering og pantebreve samt skærpet bevil- lingsprocedure for bedømmelse af store ejendomsfinansieringsengagemen- ter. Finanstilsynet gennemgik de nævnte punkter med intern og ekstern revision på undersøgelsen i marts 2007. 4.2.5. Revisionsprotokollater vedrørende å rsrapporten for 2007 Den eksterne og interne revisions erklæringer var uden forbehold, ligesom den eksterne revision påtegnede regnskabet uden forbehold. Den interne revision bemærker, at specielt større engagementer (f.eks. den kvartalvise top 50 liste) skal følges meget nøje af erhvervsrådgiveren, og at der etableres et "early warning" system, der kan opfatte begyndende svag- hedstendenser. Intern revision har endvidere i forbindelse med drøftelser med kreditkonto- ret omkring anførte objektive indikatione r for værdiforringelse bemærket, at der ved fremtidige engagementsgennemgange gøres en større indsats om- kring fremskaffelse af de seneste perioderegnskaber for kunderne. Det bemærkes af intern revision, at der er mangler ved forretningsgange, adkomst til pantebreve, manglende løbende individuel vurdering af ned- skrivningsbehovet for pantebreve, mangelfuld dokumentation for bogførte tab og afstemning af depotoplysninger til bogholderiet. Bemærkningen står som uafsluttet vedrørende bemærkninger til protokolla tet for 2006. Den interne revision har udført revision af den anvendte solvensbehovsmo- del. Den interne revision bemærker, at den anvendte udregningsmodel for opgørelsen af solvensbehovet pr. 31.12.2007 for banken og koncernen har beregningsfejl, og der er mangler ved den udarbejdede dokumentation for de udøvede skøn og fastsatte tillæg. Endvidere fremgår det, at effekten af beregningsfejlene medfører for denne fejltype, at solvensbehovet pr. 31.12.2007 for moderselskab og koncernen er henholdsvis 0,52 % og 0,50 % procentpoint for lavt. Effekten på solvensbehovet af manglerne i do- kumentationen kan ikke estimeres ud fra den udarbejdede dokumentation; men der kan være behov for ydereligere tillæg eller reduktioner. Finanstilsynet ville gennemgå intemn og ekstern revisions bemærkninger på den planlagte undersøgelse i november 2008. Undersøgelsen blev imidlertid aflyst; idet bankens aktiviteter i november 2008 blev overdraget til et datter - selskab af Finansiel Stabilitet. 4.3. Særlige tilsynsaktiviteter 43.1. Finanstilsynets advarsel om prisudviklingen på fast ejendom og opgørelsen af solvensbehov Finanstilsynet skrev den 3. februar 2006 til ledelsen for <anonym>GI. B1</anonym> 0g adva- rede om prisudviklingen på fast ejendom 0g opgørelsen af solvensbehov. Finanstilsynet skrev således: "Det danske boligmarked er præget af en betydelig prisstigningstakst. I nog - le områder er der endog meget betydelige stigninger. Dette giver anledning til bekymring for, om udviklingen er spekulativt drevet i et omfang, så der er tale om en prisboble, hvor de nuværende prisstigninger er drevet om for - ventninger om endnu højere priser i fremtiden. Også for andre typer af fast ejendom end de private ejerboliger har der i de senere år været betydelige prisstigninger. Samtidig bemærker Finanstilsynet; at der i de senere år har været en bety- delig vækst i udlån; som er baseret på finansiering af fast ejendom; såvel private ejerboliger som andre ejendomme. Finanstilsynet gør derfor opmærksom på at institutternes bestyrelser 0g di - rektion i deres risikovurdering ikke længere kan se bort fra den mulighed, at der kan være tale om en prisboble; 0g at der på et tidspunkt kan ske et pris - fald. Iden forbindelse henviser Finanstilsynet til bestemmelsen i $ 124, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed, som trådte i kraft pr. 1 januar 2005 0g om at bestyrelse 0g direktion på baggrund af instituttets risikoprofil skal opgøre instituttets individuelle solvensbehov. 4.3.2. Udlånsvækst 2005/2006 Finanstilsynet oplyste i brev af 2. november 2006 om bankens betydelige stigning i udlånsporteføljen på 93 % i perioden ultimo juni 2005 til ultimo juni 2006. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån for alle pengeinstitutter 22,6 % . Finanstilsynet understregede i den forbindelse; at det er Finanstilsynets erfa- ring, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem stor udlåns - vækst og dårlig bonitet i udlånsporteføljen. - 151 - Finanstilsynet havde endvidere konstateret, at banken havde haft en stor vækst i udlån i forhold til den arbejdende kapital og bemæ rkede hertil, at det var erfaringen, at der i mange tilfælde har været en sammenhæng mellem høj gearing af den arbejdende kapital og dårlig likviditet. Banken svarede Finanstilsynet ved brev af 16. november 2006 og bekræfte- de, at udlånsvæksten havde været 93 % eller 1.597.000 mio. kr., og at væk- sten kunne henføres til ejendomsfinansiering og til kreditter til køb af pante- breve, aktier m.v. Banken oplyste endvidere, at bestyrelsen på månedsbasis orienteres om ud- viklingen i udlånet fordelt på forskellige ty per, og at der i denne orientering også gives information om, hvilke væsentlige kunder udlånene er ydet til. Det nævntes videre, at banken havde fokus på likviditeten. Bankens besvarelse vedrørende udlånsvækst indgik i Finanstilsynets under- søgelse af bank en i marts 2007. 4.3.3. Udlånsvækst og likviditet 2006/2007 Finanstilsynet gjorde i brev af 19. september 2007 bankens direktion op- mærksom på bankens fortsatte betydelige udlånsstigning, idet banken havde haft en stigning i udlån i perioden fra ultimo ju ni 2006 til ultimo juni 2007 på 74,8 %. Den gennemsnitlige vækst for alle pengeinstitutter var i samme periode på 24 %. Finanstilsynet henledte samtidig bankens opmærksom på, at banken havde en lav likviditetsdækning i forhold til lovens krav. Der var end videre kon- stateret, at banken havde et stort indlånsunderskud pr. første halvår 2007. Finanstilsynet tilføjede, at det var Finanstilsynets erfaring, at der er likvidi- tetsrisici forbundet med en høj gearing af den arbejdende kapital. Finanstilsynet anmoded e banken om at redegøre for denne store udlåns- vækst, hvilket banken gjorde i brev af 10. oktober 2007. Banken bekræftede, at udlånsvæksten som hidtil fortsat lå primært inden for ejendomsfinansiering og kreditter til køb af pantebreve. Banken oplyste, at væksten var sammensat af et fald i bankens pantebrevs- beholdning på 408 mio. kr. og en vækst i udlånet på 2.890 mio. kr. Denne vækst var foretaget uden særlige bindinger på opsigelsesvilkår og løbetid. Væksten kunne relateres til følgende områder: Typer Mio. kr. Ejendomsfinansiering med aftalt udvikling under 2 år Udlæg kreditter / mellemfinansiering / byggekreditter 500 Der finansier es typisk med l. prioritetspantebrev - 152 - Ejendomsfinansiering med afvikling under 20 år 250 Koncernrelaterede engagementer 1.135 Investeringskreditter til køb af pantebreve Sikkerhed i pantebreve og typer med krav om overdækning 375 Det resterende udlån på 630 mio. kr. var fordelt på lokale og øvrige enga- gementer. Bankens udlånsvækst havde været begrænset i 3. kvartal 2007 med ca. 320 mio. kr. og engagemente r med koncernrelaterede selskaber var nedbragt i 3. kvartal 2007 og forventedes at falde yderligere i 4. kvartal 2007. Bankens oplyste endvidere, at bestyrelsen på månedsbasis blev orienteret om udviklingen i udlånet fordelt på de forskellige typer og det blev endvide- re nævnt, at bankens udlånssammensætning var blevet drøftet på et bestyrel- sesmøde i august 2007, herunder rammerne på de væsentligste udlånsområ- der. Banken henviste endvidere til Finanstilsynets undersøgelse i foråret 2007 og resultatet af en gagementsgennemgangen ved denne undersøgelse. Bankens likviditetsoverdækning kunne i forhold til lovens krav pr. 30. sep- tember 2007 opgøres til 52 % og banken nævnte, at udlånsvæksten havde medført, at der måtte arbejdes med likviditetspolitikken. Den ove rordnede målsætning var, at likviditetsbehovet skulle afdækkes ved låneoptagelse ef- ter 3 trancher: • 1/3 af bankens låneoptagelse skal have en løbetid på 0 -l år, • 1/3 af bankens låneoptagelse skal have en løbetid på 1 -3 år, • 1/3 af bankens låneoptagelse skal have en løbetid på 3 -5 år. Banken gennemgik herefter hvorledes bankens nuværende låneoptagelse lå indenfor trancherne og nævnte, at banken i 3. kvartal 2007 ville have en struktur, der svarede til målsætningen. Bankene havde endvidere hen over somme ren 2007 udarbejdet en kapitalplan incl. nødplan. Bankens bestyrelse havde på bestyrelsesmødet i september godkendt en an- søgning om rating hos Moody' s, således at banken havde flere fundingal- ternativer. Banken oplyste endvidere, at der i 2006 var optage t to syndikerede lån med udløb i 2009 og 2011. Bankens oplysninger blev taget til efterretning 0g var med til at danne grundlag for Finanstilsynets beslutning om, at banken ekstraordinært skulle undersøges i 2008. 4.3.4. Finanstilsynets henvendelse af 31. januar 2008 i forbindelse med den aktuelle likviditetsmæssige situation På baggrund af den likviditetsmæssige ustabile situation; der globalt udvik- lede sig fra efteråret 2007, skrev Finanstilsynet den 31.januar 2008 til ban- ken 0g anmodede om en redegørelse; der skulle indeholde en: Opgørelse af likviditeten på banken opgjort efter $ 152ilov om finansiel virksomhed. Oversigt over koncern lines over 7,5 mio. kr. hos finansielle samarbejds - partner. Oversigt over bankens indlån over 5 mio. kr. Banken fremsendte en redegørelse den 4. februar 2008, hvor banken havde foretaget de nævnte opgørelser. Banken oplyste endvidere; at der var indgået aftale med <anonym>B19</anonym> om at stå for syndikeringen af et nyt lån på minimum 50 mio. EUR og maksi- mum 75 mio. EUR med en løbetid på henholdsvis 1 og 3 år med halvdelen til hver. <anonym>B19</anonym> ville gå i markedet, så snart banken havde offentliggjort års - rapporten for 2007. Endvidere gentog banken sin målsætning om, at låntagning skulle være for- delt inden for 3 tidsmæssige trancher. Banken ønskede; på sigt, at flytte lø- betiden på finansieringen længere ud til en større andel på henholdsvis 3 og 5 år. Dette var imidlertid ikke muligt i det nuværende marked. Finanstilsynet tog bankens redegørelse til efterretning. 4.3.5. Finanstilsynets telefoniske henvendelse til banken vedrørende li- kviditeten sommeren 2008 Iforlængelse af <anonym>Bank 12's</anonym> problemer i sommeren 2008 kontaktede Fi - nanstilsynet telefonisk blandt andre <anonym>GI B1</anonym> med forespørgsel om ban- kens likviditetsmæssige situation Banken oplyste; at der var et fint likviditetsmæssigt overskud og at banken ikke havde oplevet store udtræk eller særlige kundehenvendelser i forbin- delse med omtalen af <anonym>Bank 12</anonym> 4.4. Bankens overdragelse til et datterselskab af Finansiel Stabilitet <anonym>GI. B1</anonym> kontaktede onsdag den 17. september 2008 Finanstilsynet 0g meddelte; at banken havde store likviditetsmæssige problemer. Bankens overdækning på 10 % kravet i henhold til 8 152ilov om finansiel virksom- hed ville kun holde ugen ud. Finanstilsynet påbød banken henover weekenden at undersøge muligheder- ne for anvendelse af Nationalbankens belåningsfaciliteter ogleller at foreta- ge frasalg af aktiver med henblik på en likviditetsforbedring. Den 18. september 2008 søgte Finanstilsynet om mandat af Økonomi- 0g Erhvervsministeriet til at føre drøftelser med interesserede parter og interes- senter med henblik på at finde en løsning af bankens økonomiske vanske- ligheder. Finanstilsynet modtog den 18. september 2008 et mundtligt man- dat; der blev skriftligt bekræftet den 23. september 2008. Fredag den 19. september 2008 besluttede Finanstilsynet at foretage en en- gagementsgennemgang i banken i weekenden den 20.-21. september 2008. Finanstilsynet blev bistået af eksterne krediteksperter fra en række pengein- stitutter. Konklusionen på weekendens gennemgang blev, at Finanstilsynet ikke kunne konkludere, at <anonym>GI. B1</anonym> ikke opfyldte lovens solvenskrav på 8 %- Der blev herefter indgået aftaler med Nationalbanken og en række danske pengeinstitutter om at stille likviditet til rådighed for <anonym>GI. B1</anonym> Som led i aftalen skulle <anonym>GI. B1</anonym> herefter påbegynde frasalg af datterselskaber med henblik på at gøre banken klar til fusion. Finanstilsynet ville herefter på den planlagte undersøgelse i november 2008 foretage en nøjere gennemgang af bankens engagementer. Den 13. november 2008 modtog Finanstilsynet en meddelelse fra bestyrel - sen i <anonym>GI. B1</anonym> om, at banken ikke overholdt solvenskravet eller det indi- viduelt opgjorte solvensbehov efter lov om finansiel virksomhed $ 124. Meddelelsen blev meddelt efter lov om finansiel virksomhed 8 75. Finanstilsynet modtog en meddelelse fra bankens eksterne revision med til- svarende indhold, jf. lov om finansiel virksomhed 8 200. Bestyrelsens meddelelse var vedlagt en rapport med en gennemgang af 43 af bankens største engagementer fortaget af en række uafhængige kreditek - sperter. Af rapportens konklusion fremgik det, at banken havde behov for yderligere nedskrivninger på mellem kr. 400 mio. og kr. 493 mio. Desuden blev det vurderet, at banken burde afsætte kapital på mellem kr. 40l mio. 0g kr. 716 mio. til at afdække kreditrisikoen på de gennemgåede engagementer. På baggrund af den nævnte rapport havde banken beregnet sin faktiske sol- vensprocent til mellem 7,3 pct. 0g 8,3 pct. afhængig af, om det blev lagt til grund at nedskrivningerne udgjorde 400 mio. kr. eller 493 mio.kr. På kon- cernbasis var solvensprocenten beregnet til henholdsvis 5,2 pct. 0g 6,0 pct. På baggrund af de nævnte indberetninger og Finanstilsynets kendskab til bankens virksomhed og engagementssammensætning, var det Finanstilsy - nets opfattelse; at revisorernes og ledelsens vurdering af nedskrivningsbe- hov og solvens ikke kunne tilsidesættes. Den 13. november 2008 meddelte Finanstilsynet herefter i henhold til lov om finansiel virksomhed $ 225, banken en frist til fredag den 21.november 2008 kl. 16.00 til på ny at opfylde solvenskravet Fristen blev forlænget med baggrund i en meddelelse om, at en løsning for banken var nært forestående. Da dette ikke viste sig at være tilfældet, besluttede bankens bestyrelse den 23.november 2008 at overdrage bankens aktiviteter bortset fra aktiekapital 0g anden efterstillet kapital til et nystiftet datterselskab af Finansiel Stabili - tet. jf. $ 246, stk. 2i lov om finansiel virksomhed. Den nystiftede bank blev stiftet under navnet <anonym>Bankdriftsselskabet</anonym> 0g æn- drede senere navn til <anonym>Ny B1</anonym> Imedfør af $ 246, stk. 2 skal bestyrelsen efter overdragelsen af bankens ak- tiviteter indkalde til generalforsamling, hvor bestyrelsen skal redegøre for bankens situation samt den indgående aftale. Bestyrelsens overdragelse af bankens aktiviteter vil være bindende, medmindre der på generalforsam - lingsmødet træffes beslutning om foranstaltninger, der indebærer at banken opfylder kapitalkravet i 8 124 eller om likvidation på vilkår, som Finanstil - synet kan godkende. Der blev ikke på generalforsamlingen truffet beslutning om foranstaltninger; der kunne opfylde kapitalkravet. Finanstilsynet godkendte overdragelsen den 1. december 2008 og den tidli- gere <anonym>GI. B1</anonym> der havde ændret navn til <anonym>Afviklingsselskabet</anonym> blev tvangsopløst den 19.maj 2009 efter en analogi til konkurslovens $ 143. 4.5. Mulige overtrædelser af lov om finansiel virksomhed og andre love i forbindelse med sammenbruddet i <anonym>GI. B1</anonym> Som Finanstilsynet tidligere har oplyst, vurderes det fortsat om der skal ske politianmeldelse af personer for overtrædelse af lov om finansiel virksom - hed eller andre love i forbindelse med sammenbruddet i <anonym>GI B1</anonym> Alle beslutninger om politianmeldelser vil blive forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd. 4.6. Undersøgelse af en række forhold henhold til lov om værdipapir- handel mv. <anonym>GI. B1</anonym> ~aktien var optaget til handel på Nasdaq OMX Copenhagen A/S frem til den 13.november 2008, hvor handlen blev suspenderet ved kurs 0,05. Iperioden op til suspenderingen af aktien den 13.november 2008 offentlig - gjorde <anonym>GI. B1</anonym> flere selskabsmeddelelser med nedjusteringer af årets re - sultat. Ved selskabsmeddelelse af den 11. september 2008 nedjusterede selskabet forventningerne til årsresultatet med ca. 100 mio. kr. til et overskud på 110- 130 mio. kr. før skat. Kursen på selskabets aktier faldt ca. 259 på baggrund af denne udmelding. Ved selskabsmeddelelse af den 22. september 2008 oplyste <anonym>GI. B1</anonym> at der var konstateret et yderligere behov for nedskrivninger; hvorfor forvent - ningerne til årsresultatet blev nedjusteret til kr. 0. Det blev endvidere oplyst; at banken udskiftede dens administrerende direktør samt gjorde banken klar til at blive solgt. Nationalbanken stillede den fornødne likviditet til rådig - hed, således at banken kunne fortsætte driften. Kursen på selskabets aktier faldt fra 207 til 107 på baggrund af denne udmelding. Ved selskabsmeddelelse af den 13. november 2008 oplyste <anonym>GI B1</anonym> at der var behov for yderligere nedskrivninger, hvorfor selskabet ikke kunne overholde solvenskravet i lov om finansiel virksomhed 8 124. Handlen med selskabets aktier blev den 13. november 2008 suspenderet på Nasdaq OMX Copenhagen A/S ved kurs 0,05 kr. Finanstilsynet iværksatte i foråret 2009 en undersøgelse af bankens handel med egne aktier i 2008 forud for sammenbruddet. På baggrund af undersø - gelsen har Finanstilsynet konstateret;, at banken 0g <anonym>GI.B1</anonym> ~Fonden i 2008 har brugt ca: 300 mio. kr. på at støtteopkøbe <anonym>GI. B1</anonym> ~aktien (både i markedet og udenfor markedet). <anonym>GI B1</anonym> har bl.a benyttet <anonym>Bank 14</anonym> til at foretage støtteopkøb i markedet. Iperioden 1. januar til 19. september 2008 har <anonym>GI. B1</anonym> stået for næsten halvdelen af samtlige aktiekøb i aktien på Nasdaq OMX Copenhagen A/S og under en 1/10 af samtlige salg. Opkøbene i perioden 1. januar til 19. sep- tember 2008 har udgjort ca. 10% af det samlede antal udstedte aktier. <anonym>GI. B1</anonym> 0g <anonym>GI.BI</anonym> ~Fonden havde primo 2008 kontrol over ca. halvdelen af det samlede antal udstedte aktier. Udover det generelle støtteopkøb i aktien; har Finanstilsynet konstateret, at <anonym>GI. B1</anonym> gentagne gange i den undersøgte periode har foretaget aktiekøb umiddelbart før børsens lukketid. Finanstilsynet vurderer, at dette har haft til formål at påvirke lukkekursen i aktien. Finanstilsynet mener derfor; at <anonym>GI. B1</anonym> <anonym>GI.BI</anonym> ~Fonden har forsøgt at holde kursen på <anonym>GI. B1</anonym> ~aktien på et kunstigt højt niveau; 0g har efter forelæggelse for Fondsrådet meldt <anonym>GI. B1</anonym> 0g <anonym>GI.BI</anonym> ~Fonden til politiet for kursmanipulation af <anonym>GI B1</anonym> aktien Finanstilsynet har endvidere; efter forelæggelse for Fondsrådet; politian- meldt <anonym>Bank 14</anonym> for på vegne af <anonym>GI B1</anonym> at have på - virket kursdannelsen af <anonym>GI. B1</anonym> aktien, således at markedet er blevet vildledt om den reelle efterspørgsel på aktien. Tilsynet har vurderet; at <anonym>Bank 14's</anonym> aktiehandler på vegne af <anonym>Bank 14</anonym> ikke blot har været en normal loyal udførelse af kundeordrer, der er omfattet af und- tagelsen til kursmanipulationsforbuddet i værdipapirhandelslovens $ 39, stk. 2 Finanstilsynet har endvidere foretaget en undersøgelse af handlerne i <anonym>GI. B1</anonym> ~aktien i perioden op til suspenderingen af handlen med aktien med henblik på at konstatere, hvorvidt der er sket misbrug af intern viden. Un- dersøgelsen pågår stadig, 0g af hensyn til den videre efterforskning kan et foreløbigt resultat af undersøgelsen ikke offentliggøres. 99 Finanstilsynets redegørelse er omtalt i Erhvervs - 0g Vækstministeriets besvarelser af en række spørgsmål fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- 0g Eksportudvalg: ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIETS BESVARELSER AF SPØRGSMÅL Erhvervs- 0g Vækstministeriets besvarelse af 22. marts 2012 IErhvervs - og Vækstministeriets besvarelse den 22. marts 2012 af spørgsmål 104 fra Fol- ketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg anføres det (bind 1, 8649 ff.): "Besvarelse af spørgsmål 104 alm. del stillet af Erhvervs Vækst- og Ek- sportudvalget den 24. februar efter ønske fra <anonym>Folketingsmedlem 1</anonym> (V) Spørgsmål: Med henblik på kommende samråd bedes ministeren kommentere artiklen i Børsen den 24. februar 2012 <anonym>Artikel 1</anonym> Svar: Artiklen i Børsen 24. februar 2012, 7 <anonym>Artikel 1</anonym> omhandler Finanstilsynets redegørelse fra januar 2008 efter et konkret inspektionsbesøg i marts 2007, sammenholdt med Finanstilsynets 8 352 a, omhandlende Finanstilsynets aktiviteter i forhold til <anonym>GI.BI</anonym> siden 2003. Jeg har på den baggrund anmodet Finanstilsynet om at forholde sig til indholdet i artiklen. Finanstilsynets svar, som jeg kan henholde mig til, føl- ger herunder: 99 Artiklen beskæftiger sig med Finanstilsynets redegørelse af 26. marts 2010 om sammenbruddel i <anonym>GI. B1</anonym> Redegørelsen er udarbejdet i forhold til 8 352 ailov om finansiel virksomhed, som på tidspunktet for offentliggø- relsen havde følgende ordlyd: 8 352 a Når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs 0g staten har ydet ga- ranti eller stillet midler til rådighed, udarbejder Finanstilsynet en rede - gørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skal blandt andet be- skrive Finanstilsynets rolle under dette forløb. Stk. 2 Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder $ 354 ikke anvendelse; med mindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er el- ler har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virksomhed Redegørelsen skal således beskrive forløbet op til sammenbruddet og be- skrive Finanstilsynets rolle. I den sammenhæng er der i redegørelsen nær - mere gjort rede for Finanstilsynets inspektionsvirksomhed i forhold til <anonym>GI. B1</anonym> siden 2003, ligesom der er gjort rede for andre væsentlige tilsynsmæs - sige reaktioner i forhold til <anonym>GI. B1</anonym> som er af betydning for forståelsen af årsagerne til <anonym>GI. B1's</anonym> sammenbrud. Redegørelsen har således et bredere sigte end alene at beskrive den inspek - tion; som Finanstilsynet foretog i 2007, og som artiklen i Børsen ligeledes omhandler. Redegørelsen har ikke haft til formål at placere et eventuelt retligt ansvar hos enkeltpersoner for sammenbruddet; idet dette er et spørgsmål for dom- stolene. Det er dog således; at Finanstilsynet i forbindelse med en redegørel - se efter $ 352 a vurderer, om der er sket mulige overtrædelser af lov om fi- nansiel virksomhed og andre love i forbindelse med sammenbruddet. Alle beslutninger om politianmeldelser bliver forelagt Det Finansielle Virksom- hedsråd eller Fondsrådet. Iforbindelse med offentliggørelsen af $ 352 a redegørelsen om <anonym>GI. B1</anonym> oplyste Finanstilsynet således; at der var indgivet politianmeldelse mod <anonym>GI. B1</anonym> 0g <anonym>GI.B1</anonym> Fonden for kursmanipulation af <anonym>GI. B1's</anonym> aktier. I maj 2010 oplyste Finanstilsynet; at der var indgivet yderligere politianmel - delser mod <anonym>GI. B1</anonym> 0g en række enkeltpersoner for kursmanipulation 0g medvirken til kursmanipulation. I enkelte tilfælde omfattede politianmeldel- serne endvidere mandatsvig. Artiklen i Børsen 24. februar 2010 og de tilknyttede artikler rejser en række spørgsmål til indholdet og værdien af Finanstilsynets redegørelse; blandt andet rejst af professor ved Århus Universitet <anonym>Person 63</anonym> Professoren er ifølge artiklen blandt andet bekymret for den fremtidige pro - duktivitet i Finanstilsynet fordi Finanstilsynet efter <anonym>Person 63's</anonym> me- ning i redegørelsen om <anonym>GI B1</anonym> ikke reflekterer 0g tager ved lære af ban- kens krak. På den baggrund skal Finanstilsynet henlede opmærksomheden på, at tilsy- net har gennemgået store og markante ændringer siden 2009, hvoraf en stor del netop er sket på baggrund af det risikobillede; der gjorde sig gældende i <anonym>GI. B1</anonym> og de andre banker; det har været nødvendigt at overdrage til af - vikling i Finansiel Stabilitet, herunder høj udlånsvækst; stor eksponering mod udlån til ejendomssektoren 0g mange store udlån i forhold til institut- ternes størrelse. Finanstilsynet fører i dag et tilsyn, hvor holdbarheden af de finansielle virk - somheders forretningsmodeller er et centralt tema. Et eksempel på dette er den såkaldte tilsynsdiamant; der på fem områder opstiller konkrete grænse - værdier for, hvornår der er tale om pengeinstitutvirksomhed med forhøjet ri- siko. Tilsynsdiamanten opstiller grænseværdier for udlån til ejendomme; indlåns - underskud, store engagementer, likviditetsoverdækning 0g stabil funding. Uforsvarlig risikotagning på disse områder var som nævnt netop et gennem- gående træk i en lang række af de banker; der i dag er overtaget af Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet har således i et meget stort omfang taget ved lære af sam- menbruddet i <anonym>GI B1</anonym> 0g andre banker. Det har imidlertid ikke været formålet med $ 352 a redegørelsen om <anonym>GI. B1</anonym> eller andre tilsvarende redegørelser at beskrive dette, men derimod at beskrive Finanstilsynets kon- krete rolle, således at også offentligheden kan få indsigt i forløbet. Børsens artikel beskæftiger sig i meget stort omfang med afrapporteringen af Finanstilsynets inspektion i <anonym>GI. B1</anonym> der fandt sted i marts 2007. Fi- nanstilsynets redegørelse fra marts 2010 omhandler som tidligere nævnt alle væsentlige tilsynsmæssige reaktioner og ikke alene inspektionen i marts 2007, hvilket er væsentligt i relation til de kritikpunkter; der bliver rejst af professor <anonym>Person 63</anonym> i artiklen i Børsen. Det skal her ligeledes fremhæves, at afrapporteringen efter en inspektion sker dels ved et afsluttende møde mellem tilsynets medarbejdere og institut- tets bestyrelse 0g direktion; 0g dels ved en efterfølgende skriftlig rapport, der ligeledes tilgår instituttets bestyrelse, direktion og eksterne revision Den skriftlige rapport fra Finanstilsynet står således ikke alene. I artiklen i Børsen fremgår det som et kritikpunkt; at Finanstilsynet i sin skriftlige afrapportering efter inspektionen i 2007 undlader at nævne, at til- synet i sin afsluttende rapport fandt <anonym>GI. B1's</anonym> nedskrivninger for "til- fredsstillende" I8 352 a redegørelsen fra 2010 fremgår det at: "På kreditområdet havde Finanstilsynet gennemgået bankens 56 største engagementer 0g Finanstilsynet fandt, at boniteten i de store engagemen- ter var 8od 0g på niveau med sektoren. således blev 79 % af de gennem- gåede engagementer karakteriseret som værende uden aktuelle svagheds - tegn. Om end ordvalget ikke er identisk med den afsluttende rapport; er der ikke belæg for en opfattelse af, at Finanstilsynets vurdering af <anonym>GI. B1's</anonym> ud- lånsportefølje på tidspunktet for inspektionen bliver udlagt væsensforskel - ligt i henholdsvis rapporten efter inspektionen 0g Finanstilsynets efterføl- gende redegørelse. I 8 352 a redegørelsen fra 2010 redegør Finanstilsynet yderligere for vurderingen af udlånsporteføljen i 2007: "En stor del af de gennemgåede engagementer havde relation til ejen- domsbranchen; 0g at engagementernes bonitet på daværende tidspunkt var god, skyldtes den daværende prisudvikling på dette marked" "Finanstilsynet var bekendt med, at der i flere af engagementerne var et vist blancoelement; men med udgangspunkt i selskabernes betydelige ind- tjening 0g robuste kapitalforhold på undersøgelsestidspunktet; gav blan - coelementet ikke Finanstilsynet anledning til særskilte bemærkninger. 71 Finanstilsynet fremhævede dog i den afsluttende rapport efter inspektionen i 2007 de risici, <anonym>GI. B1</anonym> havde påtaget sig som følge af sin udlånspolitik: "Det fremgår af bankens kreditpolitik; at <anonym>GI. B1</anonym> er et lokalt pengein- stitut. Dette afspejler imidlertid ikke det opdaterede billede af den geo- grafiske spredning af bankens engagementer på undersøgelsestidspunk - tet. Som det oplyses i bankens solvensbehovsopgørelse; er banken på en gang en lokalbank; en bank med udvalgte kunder i København samt en bank; der har investeret i en række nicheaktiviteter. 1 I Børsens artikler fra 24. februar kritiserer professor <anonym>Person 63</anonym> end- videre Finanstilsynet for, at Finanstilsynets afsluttende rapport fra inspekti- onen i 2007 ikke identificerer de tre forhold, som efter <anonym>Person 63's</anonym> mening førte til <anonym>GI. B1's</anonym> undergang, nemlig bankens indlånsunderskud, bankens store udlånsvækst og bankens dårlige corporate governance, idet "alene bankens ledelse bestemte over banken Med hensyn til <anonym>GI. B1's</anonym> høje udlånsvækst og indlånsunderskud kan det oplyses; at dette flere gange, senest i november 2006, få måneder for inspek - tionen i marts 2007, havde været et tema i Finanstilsynets tilsynsaktiviteter i forhold til <anonym>GI. B1</anonym> Som det fremgår af Finanstilsynets $ 352 a redegørelse skrev tilsynet i no- vember 2006 til <anonym>GI. B1</anonym> om bankens betydelige stigning i udlånsporte- føljen; som var på 93 % i perioden ultimo juni 2005 til ultimo juni 2006. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån for alle pengein- stitutter 22,6 %- Finanstilsynet understregede i den forbindelse; at det var Finanstilsynets er- faring, at der i mange tilfælde var sammenhæng mellem stor udlånsvækst 0g dårlig bonitet i udlånsporteføljen. Finanstilsynet havde endvidere konstateret, at banken havde haft en stor vækst i udlån i forhold til den arbejdende kapital 0g bemærkede hertil, at det var erfaringen; at der i mange tilfælde havde været en sammenhæng mellem høj gearing af den arbejdende kapital 0g dårlig likviditet. For så vidt angår <anonym>GI. B1's</anonym> corporate governance kan det fremhæves, at en række af de påbud og risikooplysninger, der blev givet i forbindelse med inspektionen i marts 2007, dels ved det afsluttende møde med direktion 0g bestyrelse; og dels i den afsluttende skriftlige rapport, netop drejede sig om forbedringer af ledelsen 0g styringen af banken. Således fik <anonym>GI. B1's</anonym> be - styrelse i forbindelse med undersøgelsen påbud om 'at sikre at de overord- nede politikker 0g rapporteringer på en overskuelig måde afspejler det fakti - ske billede af bankens og koncernens risici " ligesom der blev givet en risi- kooplysning om, at banken som følge af den atypiske udlåns - sammensætning burde vurdere, hvorvidt kreditpolitikken skulle indeholde retningslinjer for kreditgivning med hensyn til brancher, engagementsstør - relser 0g store engagementer. Børsen skriver i artiklen; at ikke alle de påbud, påtaler 0g risikooplysninger, der er gengivet i Finanstilsynets$ 352 a redegørelse fra 2010, kan genfindes iden afsluttende rapport efter inspektionen i 2007, 0g at Finanstilsynet be- toner forholdene anderledes efter sammenbruddet i <anonym>GI. B1</anonym> end før sammenbruddet. For så vidt angår pointen om, at alle påbud mv , der er gengivet i $ 352 re- degørelsen; ikke fremgår af rapporten skal bemærkes, at afrapporteringen til bankens ledelse sker i form af både et afsluttende møde og en efterfølgende skriftlig rapport. Rapporten er altså alene en del af afrapporteringen; jf. også nedenfor. For så vidt angår betoningerne i de to dokumenter forholder det sig sådan; at Finanstilsynets rapport efter inspektionen i 2007 er skrevet til bestyrelsen 0g direktionen for <anonym>GI. B1</anonym> som et led i Finanstilsynets afrapportering i for- bindelse med en undersøgelse af banken; en afrapportering der som nævnt også omfatter et afsluttende møde med bestyrelse og direktion. Hertil kommer, at den efterfølgende redegørelse fra 2010 er skrevet med henblik på at beskrive omstændighederne op til bankens konkurs for offent- ligheden. Formuleringerne i redegørelsen fra 2010 er forskellige fra formuleringerne i den afsluttende rapport fra 2008, men forsøger at beskrive og forklare de påbud og advarsler, der blev givet i forbindelse med undersøgelsen og ikke kun i rapporten; til udenforstående. Finanstilsynet har på baggrund af samrådsspørgsmålet gennemgået beskri - velsen af de tilsynsreaktioner; der er indeholdt i sammenfatningen af inspek- tionen i 2007 i $ 352 a redegørelsen fra 2010 og sammenholdt denne med den afrapportering der blev givet på inspektionen i 2007, dels på det afslut- tende møde med direktion og bestyrelse, og dels i form af den afsluttende rapport. Det har ikke været muligt fuldstændigt at kortlægge, hvordan til- synsreaktionerne fra inspektionen i 2007 er blevet sammenfattet på den må- de, som de fremgår af 8 352 a redegørelsen; idet ingen af de nøglepersoner, der både var involveret i inspektionen og i udformningen af $ 352 a redegø - relsen; længere er ansat i Finanstilsynet. Finanstilsynets gennemgang viser, at Ipåtale er nævnt i den afsluttende rapport. 4 påbud er nævnt i den afsluttende rapport, heraf 1 uden at ordet påbud eksplicit benyttes . 1 risikooplysning er givet i den afsluttende rapport; uden at ordet risiko- oplysning eksplicit benyttes. 4 risikooplysninger blev givet i forbindelse med det afsluttende møde. 4 konkrete påbud i forhold til bl.a. rapportering, styring 0g forretnings - gange; som oprindeligt var givet ved inspektionen i 2003, fremgår af den afsluttende rapport, hvor Finanstilsynet igen påbød bestyrelsen at sikre, at de overordnede politikker på en overskuelig måde afspejlede det faktiske billede af bankens og koncernens risici; eller blev nævnt på det afslutten - de møde. Det fremgår af beskrivelsen af inspektionen i 2007i 8 352 a re- degørelsen (side 10 f.), at der var tale om gentagelser af disse tilsynsreak - tioner fra 2003. 1 risikooplysning fra 2003, som klart er gengivet i den afsluttende rapport fra inspektionen i 2007, kan ikke umiddelbart på baggrund af det forelig - gende skriftlige materiale vedrørende inspektionen i 2007 dokumenteres at være givet til banken som fornyet risikooplysning. Dette skal Finans- tilsynet beklage. Som det fremgår af ovennævnte har der været et forbedringspotentiale i for- hold til Finanstilsynets afrapportering til virksomhederne. Finanstilsynet har i lyset af den finansielle krise, herunder sammenbruddet i <anonym>GI. B1</anonym> 0g an- dre banker, ændret sin praksis omkring afrapportering til bankerne. Finans - tilsynets afrapportering er således blevet mere ensartet i forhold til de an- vendte formuleringer, når banken får et påbud eller en såkaldt risikooplys - ning; Der er nu en klar sammenhæng mellem det afsluttende møde og den afsluttende rapport, således at de centrale tilsynsreaktioner; der bliver nævnt på det afsluttende møde; også fremgår af den afsluttende rapport. Finanstilsynets praksis har derfor ændret sig fra 2008 og frem tili dag Rent praktisk står det i dag også tydeligere i rapporten; når der er tale om et på - bud eller en risikooplysning. Endvidere deltager Finanstilsynets direktion i dag i alle afsluttende møder med institutternes ledelser i forbindelse med in- spektioner i pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mere end 2,5 mia. kr Siden 2009 har Finanstilsynet også offentliggjort redegørelser i forbindelse med sine inspektioner i penge- 0g realkreditinstitutter og fra 2010 også ide øvrige typer finansielle virksomheder. Disse redegørelser indeholder både de centrale påbud, påtaler og risikooplysninger, Finanstilsynet giver i for- bindelse med inspektionerne, 0g en sammenfattende risikovurdering af de finansielle virksomheder. Offentligheden har således fået en langt bedre indsigt i de risikovurderinger, Finanstilsynet løbende foretager af pengein- stitutterne og de øvrige finansielle virksomheder . Artiklen i Børsen fremhæver endvidere; at den afsluttende rapport først blev sendt 8 måneder efter det afsluttende møde efter inspektionen; som blev holdt i slutningen af april 2007. Hertil skal bemærkes, at Finanstilsynet i den afsluttende rapport beklager den sene fremsendelse; der primært skyldtes en misforståelse fra Finanstil - synets side om fremsendelse af yderligere materiale til belysning af tilsynets overvejelser vedrørende <anonym>GI.B1</anonym> Fonden. Finanstilsynet har endvidere i Jyl- lands-Posten 27. november 2009 givet udtryk for, at det var en fejl, at rap- porten først blev fremsendt efter otte måneder, men samtidig understreget, at Finanstilsynets påbud mv. blev givet i forbindelse med det afsluttende møde i april 0g således var umiddelbart gældende på trods af, at rapporten først blev fremsendt i januar 2008." Erhvervs- og Vækstministeriets besvarelse af 30. maj 2012 IErhvervs- og Vækstministeriets besvarelse den 30. maj 2012 af spørgsmål 172 fra Er - hvervs- Vækst- og Eksportudvalget anføres det (bind 1, 8659 ff.): "Besvarelse af spørgsmål 172 alm del stillet af Erhvervs-, Vækst- 0g Eksportudvalget den 30. april 2012 efter ønske fra <anonym>Folketingsmedlem 1</anonym> (V) og <anonym>Folketingsmedlem 2</anonym> (V) Spørgsmål: Ministeren bedes oplyse; om der foreligger et skriftligt referat fra det afslut- tende møde i 2007 mellem Finanstilsynet 0g <anonym>GI. B1 S</anonym> bestyrelse; direkti- on 0g revision? Har bestemmelserne i offentlighedsloven om notatpligt væ - ret overholdt i dette tilfælde? Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet; der har oplyst følgende; som jeg kan henholde mig til: "Finanstilsynet skal her redegøre for, hvordan Finanstilsynet lever op til of - fentlighedsloven 0g god forvaltningsskik i forbindelse med afrapporteringen af tilsynets inspektioner, og hvorledes dette er sket i forbindelse med afrap- porteringen af undersøgelsen i <anonym>GI. B1</anonym> 1 2007, herunder for indholdet af den afsluttende rapport og det øvrige kildemateriale vedr. afrapporteringen af inspektionen. Når det gælder spørgsmålet om afrapporteringen efter Finanstilsynets in - spektion i <anonym>GI. B1</anonym> i 2007, er der følgende kilder; som sammenfatningen i Finanstilsynets $ 352 a redegørelse af 26. marts 2010 støtter sig på: Den afsluttende rapport fra 10. januar 2008, De af Finanstilsynet benyttede plancher i forbindelse med det afslut- tende møde, 0g Finanstilsynets interne beretning om undersøgelsen i <anonym>GI. B1</anonym> Det skal her bemærkes, at Finanstilsynet på tidspunktet for inspektionen i <anonym>GI. B1</anonym> benyttede sig af interne beretninger; der fungerede som referater til Finanstilsynets direktion; idet Finanstilsynets daværende direktion i langt mindre omfang, end praksis er i dag, deltog ide afsluttende møder med in- stitutternes ledelse. Finanstilsynet benytter sig ikke længere af denne type interne beretninger, da Finanstilsynets direktion i dag deltager i alle afslut- tende møder med institutternes ledelser i forbindelse med inspektioner i pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mere end 2,5 mia. kr. Irelation til spørgsmålet om notatpligten skal Finanstilsynet oplyse; at Fi- nanstilsynet som offentlig myndighed i henhold til 8 6 i offentlighedsloven er forpligtet til at gøre notat om indholdet af oplysninger, der modtages; el- ler som tilsynet bliver gjort bekendt med, vedrørende en sags faktiske om- stændigheder; 0g som er af betydning for sagens afgørelse. Dette gælder ~ dog ikke; hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Det følger endvidere af god forvaltningsskik; at myndigheder bør notere væ- sentlige oplysninger om sagens behandling, som ikke i øvrigt fremgår af sa - gen. Der er ikke formkrav til, hvordan denne notering skal ske. Offentlige myndigheder har som udgangspunkt ikke notatpligt i relation til egne standpunkter; argumenter eller rene vurderinger. Kun hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger på det afsluttende mø- de, som er af betydning for en afgørelse vil der være en notatpligt; idet så- danne oplysninger ville være til brug for afgørelsen. Sådanne oplysninger vil derfor som hovedregel blive afspejlet i den afsluttende rapport, da denne bør redegøre for, hvilke faktiske oplysninger der ligger til grund for afgørel- serne (påbuddene) . Den afsluttende skriftlige rapport til bestyrelse og direk - tion afgives i henhold til 8 346, stk. 3,jf. stk. 2,i lov om finansiel virksom- hed. Som nævnt i Finanstilsynets svar til brug for besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 104 har afrapporteringen efter Finanstilsynets inspektion i <anonym>GI. B1</anonym> 1 2007 imidlertid demonstreret et forbedringspotentiale i forhold til Finanstilsynets afrapportering til virksomhederne, idet den afsluttende rap- port ikke i alle tilfælde eksplicit har nævnt de 15 påbud, påtaler 0g risikoop - lysninger; som er sammenfattet i Finanstilsynets $ 352 a redegørelse af 26. marts 2010 om forløbet op til sammenbruddet i <anonym>GI. B1</anonym> jf. også besva- relsen af ERU alm. del spørgsmål 104. Finanstilsynet har i lyset af den finansielle krise; henunder sammenbruddet i <anonym>GI. B1</anonym> 0g andre banker, ændret sin praksis omkring afrapportering til bankemne. Finanstilsynets afrapportering er således blevet mere ensartet i forhold til de anvendte formuleringer, når banken får et påbud eller en så- kaldt risikooplysning. Der er nu en klar sammenhæng mellem det afslutten- de møde 0g den afsluttende rapport, således at de væsentlige tilsynsreaktio - ner, der bliver nævnt på det afsluttende møde, også fremgår af den afslut- tende rapport. Herudover skal det fremhæves, at den tilbagemelding, som Finanstilsynet giver til pengeinstitutterne på de afsluttende møder, i dag i høj grad er gen- givet på de plancher, Finanstilsynet benytter under de afsluttende møder. Finanstilsynets praksis har derfor ændret sig fra 2008 og frem tili dag Rent praktisk står det i dag også tydeligere i rapporten, når der er tale om et på - bud eller en risikooplysning. Endvidere deltager Finanstilsynets direktion som nævnt i dag i alle afsluttende møder med institutternes ledelser i for- bindelse med inspektioner i pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mere end 2,5 mia. kr. 99 Erhvervs- og Vækstministeriets besvarelse af 18. juni 2012 I Erhvervs- og Vækstministeriets besvarelse den 18.juni 2012 af spørgsmål 227 fra Er - hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget anføres det (bind 1, 8663): "Besvarelse af spørgsmål 227 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- 0g Eksportudvalget den 4.juni 2012 efter ønske fra <anonym>Folketingsmedlem 1</anonym> (V) og <anonym>Folketingsmedlem 2</anonym> (V) Spørgsmål: Ministeren ses ikke at have besvaret ERU alm. del spørgsmål 172 1 punk - tum. Ministeren bedes derfor oplyse; hvorvidt Finanstilsynet er bekendt med indholdet af det skriftlige referat, der foreligger fra mødet, som blev afholdt 1 <anonym>GI. B1</anonym> 1 tilknytning til Finanstilsynets ordinære undersøgelse i marts 2007, på hvilket møde Finanstilsynet redegjorde for resultatet af det ordinæ - re undersøgelse; og hvor der deltog repræsentanter for ledelsen i tidligere <anonym>GI. B1</anonym> og Finanstilsynet:. Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende; som jeg kan henholde mig til: "Finanstilsynet er ikke bekendt med eksistensen af et særskilt skriftligt mø- dereferat fra det afsluttende møde, som blev afholdt i <anonym>GI B1</anonym> 1 tilknyt- ning til Finanstilsynets ordinære undersøgelse i marts 2007 . Som oplyst i Finanstilsynets svar til brug for besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 172, foreligger der hos Finanstilsynet følgende kilder til inspekti - onen i <anonym>GI. B1</anonym> i 2007: Den afsluttende rapport fra 10. januar 2008, De af Finanstilsynet benyttede plancher i forbindelse med det afslut- tende møde, Finanstilsynets interne beretning om undersøgelsen i <anonym>GI B1</anonym> Som også oplyst i Finanstilsynets svar til brug for besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 172, bemærkes; at Finanstilsynet på tidspunktet for inspek - tionen i <anonym>GI. B1</anonym> benyttede sig af disse interne beretninger, der fungerede som referater til Finanstilsynets direktion: Den interne beretning om undersøgelsen i <anonym>GI. B1</anonym> indeholder en række faktuelle oplysninger om inspektionen; forskellige nøgletal samt inspektio- nens konklusioner. Den interne beretning kan således betragtes som et internt referat til Finans - tilsynets direktion af inspektionen som helhed, hvorimod der ikke er tale om et særskilt mødereferat af det afsluttende møde. 99 COPENHAGEN ECONOMICS RAPPORT AF 16. DECEMBER 2010 På foranledning af <anonym>Ny B1</anonym> udarbejdede Copenhagen Economics en rapport af 16. december 2010 om <anonym>Ny B1 S</anonym> risikoprofil 0g nedskrivninger i perioden 2008, 2009 og 1. halvår 2010 (bind 1, 8351 ff) På foranledning af <anonym>Fdll F</anonym> har professorerne <anonym>Person 64</anonym> 0g <anonym>Person 65</anonym> iet notat af 8. oktober 2014 kommenteret rapporten fra Copenhagen Economics (bind 1, 9463 ff.) RANGVID-RAPPORTEN AF 18. SEPTEMBER 2013 Istarten af 2012 nedsatte regeringen et udvalg om finanskrisens årsager, som afgav en rap- port den 18. september 2013 (Rangvid-rapporten (bind 1, 8767 ff. og bind 1, 9289 ff) Iet bilag til Rangvid-rapporten (Bilag D - Udvalgte nødlidende pengeinstitutter) anføres det blandt andet om <anonym>GI B1</anonym> (den gamle bank) (bind 1, 9214 f.): "Bilag D.3 <anonym>GI. B1</anonym> Den 23.november 2008 gik <anonym>GI. B1</anonym> konkurs, og bankens aktiviteter blev overdraget til et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S. Banken gik kon- kurs som følge af udlån til kunder; der ikke længere kunne opfylde deres forpligtelser overfor banken: Den manglende betalingsevne hos kunderne skyldes primært konjunkturerne, herunder ændringerne på ejendomsmarke - det. Indtil overtagelsen af den tidligere børsnoterede <anonym>FV</anonym> koncern i 2001, hvis primære aktiviteter var handel med pantebreve 0g an- parter, var <anonym>GI. B1</anonym> et lokalt nordjysk pengeinstitut . Overtagelsen marke - rede et skift i vækststrategien; og i de efterfølgende år oplevede banken en kraftig udlånsvækst; hvilket bl.a. førte til etablering af filialer i Århus 0g København. Således steg <anonym>GI. B1's</anonym> udlån i perioden 2003 til 2007 i gen- nemsnit godt 40 pct. om året, hvilket var dobbelt så kraftigt som den øvrige sektor, jf. tabel D.3.1 samme periode gjorde banken sig afhængig af mar- kedsbaseret finansiering, idet banken udviklede et betydeligt indlånsunder - skud <anonym>GI. B1's</anonym> ændrede risikoprofil og vækststrategi gav sig bl.a. udslag i, at banken fik flere store og meget risikobetonede engagementer indenfor ejen- domssektoren; men som i perioden fra 2003 til 2007 også sikrede en høj indtjening. Den primære baggrund for bankens høje indtjening var netop væksten i eksponeringen mod det opadgående ejendomsmarked, som i peri- oden oplevede kraftigt stigende priser; især på større boligudlejningsejen - domme. Da den kraftige nedgang på ejendomsmarkedet materialiserede sig, var det med store tab og nedskrivninger til følge; og grundet bankens lave kapital - overdækning fik den behov for at få tilført ny kapital eller at mindske sine eksponeringer. Tilbagegangen i ejendomsmarkedet faldt sammen med den internationale uro på de finansielle markeder, hvor mistroen til pengeinsti - tutterne 0g særligt institutter med ejendomsfinansiering var betydelig: <anonym>GI. B1's</anonym> muligheder for at komme af med sine ejendomsengagementer eller få tilført ny kapital blev derved ligeledes meget svære. Finansiel Stabilitet A/S vurderede i en meddelelse af 4. februar 2011, at det samlede tab for Bankpakke 1 vedrørende statens tabsgaranti til dækning af simple kreditorer i <anonym>GI B1</anonym> (inkl. <anonym>Bank 2</anonym> pr. 30. september 2010 skønnes at være 5,1 mia. kr. Tabets størrelse var substantielt i begge institutter. I tillæg hertil mistede aktionærerne 0g efterstillede kreditorer de - res penge. 99	356,225	380,733
1149	Byrettens dom ændret	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-48201/2020-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	221/21	Fast Ejendom; Køb;		Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Cecilie Maarbjerg Qvist; Dommer - Nikolaj Wessel Tromborg; Advokat - Magdalena Hochnowska; Advokat - Thorbjørn Philippsen;	Nej	Nej	Nej			VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 13. august 2021 Sag BS-48201/2020-VLR (4. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Thorbjørn Philippsen) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Magdalena Hochnowska) Retten i Sønderborg har den 25. november 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 39130/2019-SON). Landsdommerne Annette Dellgren, Cecilie Maarbjerg Qvist og Nikolaj Wessel Tromborg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, skal betale 170.100 kr. med tillæg af ren-ter fra sagens anlæg. Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten subsidiært nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale et forholdsmæssigt afslag på 110.000 kr. med tillæg af renter fra sagens anlæg. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten indhentet en supplerende skønserklæring fra skønsmand Vidne 1, tidligere Skønsmand. Af erklæringen af 4. maj 2021 fremgår følgende: 2 ”Spørgsmål SS 1: Skønsmanden bedes besvare, om ejendommen tilføres nogen værditilvækst ved den af skønsmanden foreslåede afhjælpning ud fra princippet ”nyt for gammelt” . Svar på spørgsmål SS 1: ad sp. 4 og sp. SS2 – ja ad sp. SS5 – nej Spørgsmål SS 2: Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvad værditilvæksten vil være. Svar på spørgsmål SS 2: ad sp. 4 – værditilvæksten skønnes som værende ca. 85% af 67.400,- ~ 57.300,- incl. moms. ad sp. SS2 – værditilvæksten skønnes som værende ca. 95% af 95.100,- ~ 90.300,- incl. moms. idet skønsmanden lægger følgende definition til grund for sin besvarelse at ”afslag ny for gammelt sker når der samtidig sker en vedligeholdelses forbedring af den samlede konstruktion hvor i udbedrin-gen foretages.” I denne sammenhæng opfatter skønsmanden det pågældende kolonihave-hus som værende ”den samlede konstruktion” .” Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, skønsmand Vidne 1, tidligere Skønsmand og Vidne 2 har endvidere afgivet forklaring. Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at han ikke længere overnatter i kolo-nihavehuset, da der er fundet skimmel i gulvet, men han kommer og passer haven. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at da han købte kolonihavehuset, havde det de fejl, som er nævnt i vurderingsrapporten af 12. maj 2009. Han gav ca. 50.000 kr. for huset. Han har haft andre kolonihavehuse, før han købte dette hus. Han kunne selv lave nogle ting på kolonihavehuset. De ting, han ikke selv kunne udføre, kendte han nogen, som kunne hjælpe med. Han tror nok, at han starte-de med at skifte lægterne ved udhænget, da han købte huset. Det fik han nogen til at hjælpe sig med. Han skiftede selv vinduerne i huset. Trækonstruktionen var ikke ødelagt, da han tog vinduerne ud. Der var isoleret ved vinduerne, så han kunne ikke se ned i konstruktionen. Han lagde klikgulvet, fordi han fik et 3 godt tilbud på gulvet. Da de skiftede gulvet, tog de den eksisterende vinyl af, men åbnede ikke gulvet yderligere op. Det er ikke ham, som har lavet isolering mv. under gulvet. Det nye klikgulv blev lagt oven på det eksisterende gulv ef-ter, at de havde lagt en dampspærre. Der var ikke toilet i huset, da han købte det. Han brugte et udhus til at lave toilet i. Han fik en murer til at lave gulvet på det nye toilet. Forevist oversigtsplanen, side 2 i bilag nr. S-2 til skønserklærin-gen af 6. april 2020, ekstrakten side 83, er toilettet beliggende ved tallet 3. Det er ikke ham, der har tjæret bundremmen ved toilettet. Han malede på et tidspunkt huset gråt. Malingen skallede ikke på noget tidspunkt. Han lagde ikke mærke til, at der var råd i bundremmen. Han havde skiftet den, hvis han havde set det. Han satte gipsplader på loftet. Han fik isoleret på loftet. De brugte kolonihave-huset hver dag. Han synes, at han gennemgik hele huset med Appellant, tidligere Sagsøger. Vurde-ringsprisen er ikke en salgspris. Det er et beløb, man har krav på, hvis kommu-nen nedlægger området, hvor kolonihavehuset ligger. Han synes, at huset var i bedre stand end de andre huse i området. Han solgte ikke huset til en høj pris. Han har aldrig lavet noget arbejde, hvor han kom i kontakt med bundremmen. Hvis han havde opdaget råd i bundremmen, ville han have udskiftet den. Det er meget enkelt, og han ville kunne gøre det selv. Han synes ikke, at han und-lod at oplyse om noget, da han solgte huset. Han luftede altid godt ud og havde varmepumpen til at køre. Det var et tørt hus. Han synes, at Appellant, tidligere Sagsøger fik et godt hus. Terrassen langs med huset har været der hele tiden. Han kan ikke huske, om han har lavet terrassen for enden af huset. Det er nogle fra kolonihaveforenin-gen, som laver vurderingen. I forbindelse med vurderingen blev han spurgt om, hvad han havde lavet ved huset. Han har lavet udhæng hele vejen rundt. Terrassen var der, da han købte huset. Han har alene sat det hvide stakit op. Han har sat gipsplader på indvendig i huset. Det har ikke kostet ca. 60.000 kr., som det fremgår af vurderingsrapporten af 13. marts 2014. Han ved ikke, hvor det beløb kommer fra. Mureren lavede også kloakrørene ud af huset til tømningstanken. Hvis mureren i den forbindelse havde set, at der var råd i bundremmen, ville han have sagt det til ham. Han kan ikke huske, hvornår toilettet blev lavet. Da han købte huset, skiftede han det, som ifølge vurderingsrapporten af 12. maj 2009, var råddent. Han har skiftet træet alle steder, hvor han har fundet råd. Terrassen er nyere end huset. Han har ikke lavet den overdækkede terrasse. Den har Appellant, tidligere Sagsøger fået lavet. Huset er 44,60 m , og han tror der- for, at punktet indvendig beklædning i vurderingsrapporten vedrører udskift-ning af loftet. 2 4 Skønsmand Vidne 1, tidligere Skønsmand har forklaret, at han er tømrer og bygningsingeniør. Bundremmen er den, man bygger huset på. Et kolonihavehus er en simpel byg-ning, og det første, der lægges ud, er bundremmen, som hele huset så stilles på. Teoretisk set falder huset sammen, hvis bundremmen er skadet. Det er rent konstruktivt en alvorlig skade, når restbæreevnen i bundremmen er væk. Fore-holdt, at det fremgår af bilag S-2 til skønsrapporten af 6. april 2020, ekstrakten side 82, at bundremmen er af ”nyere dato” samt ”tjæret” , har han forklaret, at han ikke kan sige, hvad ”nyere dato” er. Han vil formode, at det er noget, som er lavet samtidig med toilettet, men toilettet ligger i en tilbygning, som godt kan være lavet flere år før toilettet. Det var tidligere et udhus eller redskabsrum. Når han skriver af ”nyere dato” , er det 20-30 år gammelt. Når man støber gul-vet i badeværelset, vil man formentlig grave ud, og i den forbindelse vil man ikke kunne undgå at se bundremmen. Ved den udvendige terrasse går facade-beklædningen delvist ned over bundremmen, og flisebelægningen ligger et stykke over bundremmen, så hvis man ikke har haft fokus på det, ville man ik-ke nødvendigvis være opmærksom på problemerne. Forevist foto, bilag S-2 til skønserklæringen af 6. april 2020, side 18, ekstrakten side 77, har han forklaret, at hvis der ikke er afløb fra betonrøret, som ses på billedet, vil vandet løbe ud på jorden, når røret bliver fyldt. På det sted var bundremmen ikke specielt skadet. Her var der luft under bundremmen, og den kunne tørre op. Der var ikke svamp i gulvet, da han besigtigede det. Det var han og tømreren enige om. Der var heller ikke svamp i bygningskonstruktionen. Han konstate-rede begyndende råd i gulvkonstruktionen, og der er stor risiko for, at der vil opstå svamp i gulvkonstruktionen på et tidspunkt på grund af opbygningen af gulvet, hvor fugten vil binde sig i konstruktionen. Der var en dampspærre, men den er ikke tilstrækkelig tæt til at sikre imod det. Han har haft svært ved at definere ”nyt for gammelt” . Han har set mange ældre lidt primitive træbygninger, som har kunnet stå i 50-100 år. Ifølge en levetidsta- bel vil en primitiv trækonstruktion have en levetid på 50 år. For ham at se fejler dette kolonihavehus ikke noget, og han vurderer, at resten af huset, hvis det bliver passet, kan holde 15-20 år mere. Bundremmen kan, hvis den skiftes, hol-de længere end 15 år, og den kan i hvert fald holde resten af husets levetid. Han har prøvet at skelne mellem, hvad der er en reparation på huset, og hvad der er en forbedring. Han mener, at udskiftning af bundremmen er en reparation på huset og ikke en egentlig forbedring, da det ikke forlænger husets levetid. Man vil ikke genbruge bundremmen, hvis man bygger et nyt hus. Den største del af de skønnede priser er til arbejdskraft. I forhold til gulvet får man et bedre gulv, hvis man lægger et nyt. Levetiden for gulvet vil så være længere end for resten af huset, og gulvet kan i teorien genbruges, men det mest logiske vil være, at man ikke genbruger gulvet. 5 Det var ikke nødvendigt at tage undergulvet op for at lægge klikgulvet. På det sted, hvor gulvet blev åbnet i forbindelse med skønsforretningen, kunne han se, at der var to gulvkonstruktioner. Han formoder, at det skyldes, at der har været en skillevæg gennem stuen. Undergulvet på den ene side var gamle fyrretræs- brædder, og de fejlede ikke noget. På den anden side ud mod terrassen langs huset bestod undergulvet bl.a. af spånplader og havde fugtskader. Han vil tro, at der var luft under bundremmen, da huset blev bygget. Bun- dremmen er rådnet op de steder, hvor terrænet er blevet hævet senere, f.eks. ved fliseterrassen langs huset. Andre steder er bundremmen ikke nær så beska-diget, da der har været luft under den. Han synes ikke, at der er noget usæd-vanligt ved dette hus, når der er tale om et kolonihavehus. Kolonihavehusene i dette område var ikke bygget til, at man skulle opholde sig i dem, men alene til at opholde sig i lørdag og søndag. De blev bygget som en simpel og primitiv konstruktion. Kolonihavehusene er i dag baseret på, at man også kan overnatte i dem. Dette hus har været rimelig pænt vedligeholdt. Hvis ikke bundremmen bliver skiftet, vil væggene og tagkonstruktionen på et tidspunkt begynde at sætte sig. Så længe væggene er understøttet i enderne, vil huset blive stående. Hvis man vil bevare huset, så skal bundremmen skiftes. Vidne 2 har forklaret, at han har været formand for Haveforening 2 i 4 år. Han er nu næstformand i foreningen. Han har også været vurderingsmand. Han er maskinsnedker. Han har haft kolonihave i mere end 15 år. Han lærte Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte at kende i Haveforening 2, hvor Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte havde et kolonihavehus. Han har hjulpet Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte med at renovere flere kolonihavehuse, bl.a. dette hus. Han har været med til at skifte vinduer og døre i huset. Han var med til at montere de nye vinduer. I den forbindelse har de måske repareret eller udskiftet træet i bunden eller toppen af vinduesåbningen, men han mindes ikke præcis, hvordan konstruktionen så ud nedenunder. De lagde desuden et nyt trægulv i huset. De lagde i den forbindel-se en dampspærre under. Der var en niveauforskel på 1-2 mm, men det kunne dampspærren udligne, så der var ingen grund til at gøre en masse. Der lå et gulvtæppe, som de pillede af. Det var et dyrt trægulv til 400 kr. pr. m , som blev lagt. Han så ikke noget usædvanligt ved gulvet i forhold til råd eller bløde kon-struktioner. Et hus med den alder vil give sig, da det sætter sig. Han var ikke med til at bygge toilettet. Han ved, at en genbo var med til at lave noget af stø-bearbejdet på toilettet. Han har været med til at sætte nogle skillevægge op i huset, så der blev lavet soveværelse. Han har også været med til at sætte køk-ken op. Han mener, at der var nogle gamle skabe under vinduet. Han kan ikke huske, hvordan bagbeklædningen så ud, men hvis der havde været synlig fugt eller skader, ville de have repareret det. Det øger værdien af huset at sætte en varmepumpe ind. Det vil hæve prisen betydeligt. 2 6 Kolonihaveforbundet lavede på et tidspunkt nogle retningslinjer for, hvordan kolonihavehuse skal vurderes. Huset må ikke sælges til en højere pris end vur- deringen. Da han blev vurderingsmand, var han på et 6-8 timers kursus, som Kolonihaveforbundet afholdt. Vurderingsmænd må ikke lave indgreb, men kan f.eks. lukke et skab op. De ser på husets helhed, og om der er fejl og mangler, som skal udbedres. De fleste vurderingsmænd har ingen faglig baggrund, men kun det nævnte kursus. De er tre mand i et vurderingsteam, som vurderer det enkelte hus. Det er ikke ejeren af huset, som leverer oplysningerne til skemaet. De ser huset og haven fysisk. Ejeren kan bestille en ny rapport, hvis han ikke er tilfreds, og så vil der typisk blive foretaget en ny vurdering med andre vurderingsmænd. Ejeren er til stede, når huset bliver gennemgået. Hvis ejeren oplyser om reparationer, der skal foretages, vil det blive taget med og få en indflydelse på prisen. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellant, tidligere Sagsøger har til støtte for den subsidiære påstand anført, at der skal gives et forholdsmæssigt afslag, da manglerne ville have haft betyd-ning for købesummen. Han har i den forbindelse anført, at der er mangler i et sådant omfang, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal returnere den modtagne købesum. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har heroverfor bestridt, at der henset til husets alder og ka-rakter er grundlag for at give et forholdsmæssigt afslag. Et forholdsmæssigt afslag kan maksimalt fastsættes til omkostninger til udbedring af bundremmen. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som er an-ført af byretten, at det er bevist, at kolonihavehuset lider af væsentlige mangler, idet huset var i en ringere stand, end Appellant, tidligere Sagsøger under de givne omstændigheder kunne forvente. Landsretten tiltræder desuden, at det er be-vist, at manglerne var til stede, før Appellant, tidligere Sagsøger overtog huset i 2014. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har for landsretten forklaret, at han ikke havde kendskab til manglerne, og at han ikke i forbindelse med det arbejde, han har udført på hu-set, har konstateret manglerne. Efter oplysningerne om det arbejde, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har udført eller ladet udføre på kolonihavehuset, er det ikke bevist, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i den for-bindelse fik eller burde have fået kendskab til manglerne. Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at pålægge Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte et erstat- 7 ningsansvar. Landsretten tager derfor ikke Appellants, tidligere Sagsøger principa-le påstand til følge. Kolonihavehuset blev solgt til Appellant, tidligere Sagsøger for 110.000 kr. Henset til manglernes karakter og betydning og skønsmandens vurdering af udbed-ringsomkostningerne må det antages, at købesummen var blevet lavere, hvis Appellant, tidligere Sagsøger havde haft kendskab til manglerne. Appellant, tidligere Sagsøger har derfor krav på et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Der er ikke indhentet en vurdering af husets værdi med de konstaterede mang-ler. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder købesummens størrelse og manglernes karakter, fastsætter landsretten herefter det forholds-mæssige afslag til skønsmæssigt 50.000 kr. Landsretten tager herefter Appellants, tidligere Sagsøger subsidiære påstand til følge med 50.000 kr. med renter som nedenfor bestemt. Da Appellant, tidligere Sagsøger ikke for byretten havde fremsat krav om betaling af et forholdsmæssigt afslag, skal Appellant, tidligere Sagsøger betale Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte udgifter til advokatbistand for byretten med 40.000 kr. Efter sagens ud-fald for landsretten skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte betale Appellants, tidligere Sagsøger udgifter til syn og skøn for byretten. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger med den ændring, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale 27.924,38 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger til dækning af udgifter til syn og skøn for byretten. Appellant, tidligere Sagsøger skal herefter i sagsom- kostninger for byretten betale 12.075,62 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i delvise sagsomkostninger for landsretten betale 22.625 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. 15.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 7.625 kr. er til dæk-ning af omkostninger til syn og skøn. Ud over sagens værdi er der ved fastsæt-telsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og resultat. THI KENDES FOR RET: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal inden 14 dage til Appellant, tidligere Sagsøger betale 50.000 kr. med procesrente fra den 3. september 2019. I sagsomkostninger for byretten skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 12.075,62 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. 8 I sagsomkostninger for landsretten skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte betale 22.625 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 13. august 2021 Sag BS-48201/2020-VLR (4. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Thorbjørn Philippsen) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Magdalena Hochnowska) Retten i Sønderborg har den 25.november 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 39130/2019-SON). Landsdommerne Annette Dellgren; Cecilie Maarbjerg Qvist 0g Nikolaj Wessel Tromborg (kst; har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sin påstand for byretten om, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skal betale 170.100 kr. med tillæg af ren-ter fra sagens anlæg. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har for landsretten subsidiært nedlagt påstand om, at <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte</anonym> skal betale et forholdsmæssigt afslag på 110.000 kr. med tillæg af renter fra sagens anlæg. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har påstået stadfæstelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten indhentet en supplerende skønserklæring fra skønsmand <anonym>Vidne 1, tidligere Skønsmand</anonym> Af 'erklæringen af 4.maj 2021 fremgår følgende: 2 "Spørgsmål SS 1: Skønsmanden bedes besvare; om ejendommen tilføres nogen værditilvækst ved den af skønsmanden foreslåede afhjælpning ud fra princippet "nyt for gammelt? Svar på spørgsmål SS 1: ad sp. 4 og sp. SS2 _ ja ad sp. SS5 nej Spørgsmål SS 2: Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse; hvad værditilvæksten vil være Svar på spørgsmål SS 2: ad sp. 4 - værditilvæksten skønnes som værende ca. 85% af 67.400,- ~ 57.300, incl. moms. ad sp. SS2 værditilvæksten skønnes som værende ca. 95% af 95.100,- ~ 90.300,- incl: moms. idet skønsmanden lægger følgende definition til grund for sin besvarelse at "afslag ny for gammelt sker når der samtidig sker en vedligeholdelses forbedring af den samlede konstruktion hvor i udbedrin-gen foretages. 99 I denne sammenhæng opfatter skønsmanden det pågældende kolonihave-hus som værende "den samlede konstruktion? Forklaringer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har afgivet supplerende forklaring <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skønsmand <anonym>Vidne 1, tidligere Skønsmand</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har endvidere afgivet forklaring: <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret; at han ikke længere overnatter i kolo-nihavehuset; da der er fundet skimmel i gulvet; men han kommer og passer haven. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har forklaret, at da han købte kolonihavehuset; havde det de fejl; som er nævnt i vurderingsrapporten af 12. maj 2009. Han gav ca. 50.000 kr. for huset. Han har haft andre kolonihavehuse, før han købte dette hus. Han kunne selv lave nogle ting på kolonihavehuset. De ting han ikke selv kunne udføre, kendte han nogen, som kunne hjælpe med. Han tror nok; at han starte-de med at skifte lægterne ved udhænget;, da han købte huset. Det fik han nogen til at hjælpe sig med. Han skiftede selv vinduerne i huset. Trækonstruktionen var ikke ødelagt, da han tog vinduerne ud. Der var isoleret ved vinduerne, så han kunne ikke se ned i konstruktionen Han lagde klikgulvet; fordi han fik et 3 godt tilbud på gulvet. Da de skiftede gulvet, tog de den eksisterende vinyl af, men åbnede ikke gulvet yderligere op. Det er ikke ham; som har lavet isolering mv. under gulvet. Det nye klikgulv blev lagt oven på det eksisterende gulv ef-ter; at de havde lagt en dampspærre. Der var ikke toilet i huset; da han købte det. Han brugte et udhus til at lave toilet i. Han fik en murer til at lave gulvet på det nye toilet. Forevist oversigtsplanen; side 2 i bilag nr S-2 til skønserklærin-gen af 6. april 2020, ekstrakten side 83, er toilettet beliggende ved tallet 3. Det er ikke ham, der har tjæret bundremmen ved toilettet. Han malede på et tidspunkt huset gråt. Malingen skallede ikke på noget tidspunkt. Han lagde ikke mærke til, at der var råd i bundremmen: Han havde skiftet den, hvis han havde set det. Han satte gipsplader på loftet. Han fik isoleret på loftet. De brugte kolonihave-huset hver dag; Han synes, at han gennemgik hele huset med <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Vurde-ringsprisen er ikke en salgspris. Det er et beløb, man har krav på, hvis kommu-nen nedlægger området; hvor kolonihavehuset ligger:. Han synes; at huset var i bedre stand end de andre huse i området. Han solgte ikke huset til en høj pris. Han har aldrig lavet noget arbejde, hvor han kom i kontakt med bundremmen: Hvis han havde opdaget råd i bundremmen, ville han have udskiftet den. Det er meget enkelt; og han ville kunne gøre det selv. Han synes ikke; at han und-lod at oplyse om noget, da han solgte huset. Han luftede altid godt ud og havde varmepumpen til at køre. Det var et tørt hus. Han synes, at <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> fik et godt hus. Terrassen langs med huset har været der hele tiden. Han kan ikke huske; om han har lavet terrassen for enden af huset. Det er nogle fra kolonihaveforenin-gen, som laver vurderingen. I forbindelse med vurderingen blev han spurgt om, hvad han havde lavet ved huset. Han har lavet udhæng hele vejen rundt. Terrassen var der, da han købte huset. Han har alene sat det hvide stakit op. Han har sat gipsplader på indvendig i huset. Det har ikke kostet ca. 60.000 kr., som det fremgår af vurderingsrapporten af 13. marts 2014. Han ved ikke; hvor det beløb kommer fra. Mureren lavede også kloakrørene ud af huset til tømningstanken. Hvis mureren i den forbindelse havde set, at der var råd i bundremmen, ville han have sagt det til ham: Han kan ikke huske, hvornår toilettet blev lavet. Da han købte huset, skiftede han det; som ifølge vurderingsrapporten af 12. maj 2009, var råddent. Han har skiftet træet alle steder; hvor han har fundet råd. Terrassen er nyere end huset. Han har ikke lavet den overdækkede terrasse . Den har <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> fået lavet. Huset er 44,60 m2 og han tror der- for; at punktet indvendig beklædning i vurderingsrapporten vedrører udskift-ning af loftet. Skønsmand <anonym>Vidne 1, tidligere Skønsmand</anonym> har forklaret, at han er tømrer og bygningsingeniør. Bundremmen er den, man bygger huset på. Et kolonihavehus er en simpel byg-ning, og det første; der lægges ud, er bundremmen; som hele huset så stilles på. Teoretisk set falder huset sammen; hvis bundremmen er skadet. Det er rent konstruktivt en alvorlig skade, når restbæreevnen i bundremmen er væk. Fore-holdt;, at det fremgår af bilag S-2 til skønsrapporten af 6. april 2020, ekstrakten side 82, at bundremmen er af "nyere dato" samt "tjæret?"' har han forklaret; at han ikke kan sige, hvad "nyere dato" er. Han vil formode, at det er noget; som er lavet samtidig med toilettet, men toilettet ligger i en tilbygning som godt kan være lavet flere år før toilettet. Det var tidligere et udhus eller redskabsrum: Når han skriver af "nyere dato" er det 20-30 år gammelt. Når man støber gul-vet i badeværelset, vil man formentlig grave ud, og i den forbindelse vil man ikke kunne undgå at se bundremmen. Ved den udvendige terrasse går facade-beklædningen delvist ned over bundremmen; og flisebelægningen ligger et stykke over bundremmen; så hvis man ikke har haft fokus på det, ville man ik-ke nødvendigvis være opmærksom på problemerne. Forevist foto, bilag S-2 til skønserklæringen af 6. april 2020, side 18, ekstrakten side 77, har han forklaret, at hvis der ikke er afløb fra betonrøret;, som ses på billedet; vil vandet løbe ud på jorden; når røret bliver fyldt. På det sted var bundremmen ikke specielt skadet. Her var der luft under bundremmen; 0g den kunne tørre op. Der var ikke svamp i gulvet, da han besigtigede det. Det var han og tømreren enige om. Der var heller ikke svamp i bygningskonstruktionen: Han konstate-rede begyndende råd i gulvkonstruktionen; 0g der er stor risiko for; at der vil opstå svamp i gulvkonstruktionen på et tidspunkt på grund af opbygningen af gulvet; hvor fugten vil binde sig i konstruktionen. Der var en dampspærre; men den er ikke tilstrækkelig tæt til at sikre imod det. Han har haft svært ved at definere "nyt for gammelt? Han har set mange ældre lidt primitive træbygninger; som har kunnet stå i 50-100 år Ifølge en levetidsta - bel vil en 'primitiv trækonstruktion have en levetid på 50 år For ham at se fejler dette kolonihavehus ikke noget; 0g han vurderer; at resten af huset, hvis det bliver passet, kan holde 15-20 år mere. Bundremmen kan, hvis den skiftes, hol-de længere end 15 år, og den kan i hvert fald holde resten af husets levetid. Han har prøvet at skelne mellem; hvad der er en reparation på huset, og hvad der er en forbedring. Han mener; at udskiftning af bundremmen er en reparation på huset 0g ikke en egentlig forbedring; da det ikke forlænger husets levetid. Man vil ikke genbruge bundremmen; hvis man bygger et nyt hus. Den største del af de skønnede priser er til arbejdskraft. I forhold til gulvet får man et bedre gulv; hvis man lægger et nyt. Levetiden for gulvet vil så være længere end for resten af huset, og gulvet kan i teorien genbruges, men det mest logiske vil være, at man ikke genbruger gulvet. 5 Det var ikke nødvendigt at tage undergulvet op for at lægge klikgulvet. På det sted, hvor gulvet blev åbnet i forbindelse med skønsforretningen; kunne han se, at der var to gulvkonstruktioner; Han formoder; at det skyldes; at der har været en skillevæg gennem stuen. Undergulvet på den ene side var gamle fyrretræs - brædder, og de fejlede ikke noget. På den anden side ud mod terrassen langs huset bestod undergulvet bl.a. af spånplader og havde fugtskader; Han vil tro, at der var luft under bundremmen, da huset blev bygget. Bun- dremmen er rådnet op de steder; hvor terrænet er blevet hævet senere, f.eks. ved fliseterrassen langs huset. Andre steder er bundremmen ikke nær så beska-diget, da der har været luft under den. Han synes ikke; at der er noget usæd-vanligt ved dette hus, når der er tale om et kolonihavehus. Kolonihavehusene i dette område var ikke bygget til, at man skulle opholde sig i dem; men alene til at opholde sig i lørdag 0g søndag. De blev bygget som en simpel og primitiv konstruktion. Kolonihavehusene er i dag baseret på, at man også kan overnatte i dem. Dette hus har været rimelig pænt vedligeholdt. Hvis ikke bundremmen bliver skiftet, vil væggene og tagkonstruktionen på et tidspunkt begynde at sætte sig. Så længe væggene er understøttet i enderne vil huset blive stående. Hvis man vil bevare huset, så skal bundremmen skiftes. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han har været formand for <anonym>Haveforening 2</anonym> i4 år. Han er nu næstformand i foreningen:. Han har også været vurderingsmand. Han er maskinsnedker: Han har haft kolonihave i mere end 15 år Han lærte <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> at kende i <anonym>Haveforening 2</anonym> hvor <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> havde et kolonihavehus . Han har hjulpet <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> med at renovere flere kolonihavehuse, bl.a. dette hus. Han har været med til at skifte vinduer og døre i huset. Han var med til at montere de nye vinduer: I den forbindelse har de måske repareret eller udskiftet træet i bunden eller toppen af 'vinduesåbningen; men han mindes ikke præcis; hvordan konstruktionen så ud nedenunder: De lagde desuden et nyt trægulv i huset. De lagde i den forbindel-se en dampspærre under. Der var en niveauforskel på 1-2 mm, men det kunne dampspærren udligne; så der var ingen grund til at gøre en masse. Der lå et gulvtæppe, som de 'pillede af. Det var et dyrt trægulv til 400 kr. pr. m2 som blev lagt. Han så ikke noget usædvanligt ved gulvet i forhold til råd eller bløde kon-struktioner. Et hus med den alder vil give sig, da det sætter sig. Han var ikke med til at bygge toilettet. Han ved, at en genbo var med til at lave noget af stø-bearbejdet på toilettet. Han har været med til at sætte nogle skillevægge op i huset, så der blev lavet soveværelse. Han har også været med til at sætte køk-ken op. Han mener, at der var nogle gamle skabe under vinduet. Han kan ikke huske, hvordan bagbeklædningen så ud, men hvis der havde været synlig fugt eller skader; ville de have repareret det. Det øger værdien af huset at sætte en varmepumpe ind. Det vil hæve prisen betydeligt. Kolonihaveforbundet lavede på et tidspunkt nogle retningslinjer for, hvordan kolonihavehuse skal vurderes . Huset må ikke sælges til en højere pris end vur- deringen:. Da han blev vurderingsmand, var han på et 6-8 timers kursus, som Kolonihaveforbundet afholdt. Vurderingsmænd må ikke lave indgreb; men kan feks. lukke et skab op. De ser på husets helhed, og om der er fejl og mangler; som skal udbedres . De fleste vurderingsmænd har ingen faglig baggrund, men kun det nævnte kursus . De er tre mand i et vurderingsteam; som vurderer det enkelte hus. Det er ikke ejeren af huset, som leverer oplysningerne til skemaet. De ser huset og haven fysisk. Ejeren kan bestille en ny rapport, hvis han ikke er tilfreds, 0g så vil der typisk blive foretaget en ny vurdering med andre vurderingsmænd. Ejeren er til stede, når huset bliver gennemgået. Hvis ejeren oplyser om reparationer; der skal foretages, vil det blive taget med og få en indflydelse på prisen. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har til støtte for den subsidiære påstand anført, at der skal gives et forholdsmæssigt afslag; da manglerne ville have haft betyd-ning for købesummen. Han har i den forbindelse anført, at der er mangler i et sådant omfang at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skal returnere den modtagne købesum. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har heroverfor bestridt, at der henset til husets alder og ka-rakter er grundlag for at give et forholdsmæssigt afslag. Et forholdsmæssigt afslag kan maksimalt fastsættes til omkostninger til udbedring af bundremmen. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som er an-ført af byretten; at det er bevist, at kolonihavehuset lider af væsentlige mangler; idet huset var i en ringere stand, end <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> under de givne omstændigheder kunne forvente. Landsretten tiltræder desuden; at det er be-vist; at manglerne var til stede, før <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> overtog huset i 2014. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har for landsretten forklaret;, at han ikke havde kendskab til manglerne, og at han ikke i forbindelse med det arbejde; han har udført på hu-set, har konstateret manglerne. Efter oplysningerne om det arbejde <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har udført eller ladet udføre på kolonihavehuset, er det ikke bevist; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> i den for-bindelse fik eller burde have fået kendskab til manglerne. Landsretten tiltræder herefter; at der ikke er grundlag for at pålægge <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte</anonym> et erstat - ningsansvar. Landsretten tager derfor ikke <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> principa-le påstand til følge. Kolonihavehuset blev solgt til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> for 110.000 kr. Henset til manglernes karakter og betydning 0g skønsmandens vurdering af udbed-ringsomkostningerne må det antages; at købesummen var blevet lavere, hvis <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde haft kendskab til manglerne. <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> har derfor krav på et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Der er ikke indhentet en vurdering af husets værdi med de konstaterede mang-ler: Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder købesummens størrelse og manglernes karakter; fastsætter landsretten herefter det forholds-mæssige afslag til skønsmæssigt 50.000 kr. Landsretten tager herefter <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> subsidiære påstand til følge med 50.000 kr. med renter som nedenfor bestemt. Da <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke for byretten havde fremsat krav om betaling af et forholdsmæssigt afslag; skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> betale <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte</anonym> udgifter til advokatbistand for byretten med 40.000 kr. Efter sagens ud-fald for landsretten skal <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> betale <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> udgifter til syn og skøn for byretten. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger med den ændring; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skal betale 27.924,38 kr. til <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> til dækning af udgifter til syn og skøn for byretten. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> skal herefter i sagsom- kostninger for byretten betale 12.075,62 kr. til <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> Efter sagens udfald skal <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> i delvise sagsomkostninger for landsretten betale 22.625 kr. til <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> 15.000 kr: afbeløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 0g 7.625 kr. er til dæk-ning af omkostninger til syn og skøn. Ud over sagens værdi er der ved fastsæt-telsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og resultat. THI KENDES FOR RET: <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> betale 50.000 kr. med procesrente fra den 3. september 2019. I sagsomkostninger for byretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> betale 12.075,62 kr. til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> betale 22.625 kr. til <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> Sagsomkostningemne forrentes efter rentelovens 8 8 a.	17,410	18,405
1150	Sagen drejer sig om sagsøgtes mangelfulde tilsyn af kloakforhold.	Appelleret	Civilsag	Retten i Holstebro	BS-35117/2019-HOL	Almindelig civil sag	1. instans	1780/22	Erstatning uden for kontrakt;		Sagsøgte - Holstebro kommune; Advokat - Ib Rene Laursen;	Nej	Nej	Nej		128.626,00 kr.	/ RETTEN I HOLSTEBRO DOM afsagt den 3. december 2021 Sag BS-35117/2019-HOL Sagsøger mod Holstebro kommune (advokat Ib Rene Laursen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 5. august 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt Holstebro Kommunes tilsyn i forbindelse med rottebekæmpelse på Sagsøgers ejendom, beliggende Adresse, By, kan karakteriseres som mangelfuldt og dermed have været erstatningspådragende. Sagsøger, har fremsat følgende påstande: Holstebro Kommune tilpligtes til Sagsøger at betale 120.626 kr., heraf med procesrente af 8.626 kr. fra sagens anlæg. Den samlede påstand er opgjort således: Vandspild 8.626,00 kr. Udbedringsomkostninger 100.000,00 kr. Huslejetab (juni – august 2017 á 4.000 kr.) 12.000,00 kr. I alt 120.626,00 kr. / 2 Sagsøgte, Holstebro kommune, har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagens materiale fra Holstebro Kommune (bilag F), at der den 3. februar 2017 indgik en anmeldelse om rotter på ejendommen fra en beboer, som skulle have set rotter i haven, ligesom der kunne høres rotter på loftet og i køk- kenet. Samme dag aflagde skadedyrsbekæmperen besøg på stedet og noterede på sagen, at der var rottetilhold, og at man i forhold til beboelsen havde konsta-teret ”usikret ydermur (gulvudluftning, rørgennemføring, sprækker, huller m.v.) Me-get faldefærdig hus med et UTAL af muligheder for at komme ind i bygningen. Lejer vil gøre noget for at stuehuset bliver mere tæt. Bekæmpelse: Ingen gift – Smækfælder (4), 1 i køkkenskab, 1 i bryggers på oliefyr og 2 på loftet. ” Den 28. februar 2017 blev der på ny aflagt besøg på ejendommen, hvor der blev konstateret rottetilhold og ”Usikret ydermur (gulvudluftning, rørgennemføring, sprækker, huller m.v.). Han fanger lidt rotter. ” Den 21. marts 2017 er på sagen anført ”Besøg – Ingen rotter. Beboelse – Ingen rot-ter. Borger siger der ikke er lyde længere ?? ” Den 7. august 2017 meldes igen om, at der er set rotter i ejendommens stuehus og udhus. Samme dag aflægges besøg af skadedyrsbekæmperen, som på sagen noterer ”Besøg – Ingen rotter. Beboelse – Ingen rotter. Udlejer har rep. Hullet ude hvor de kommer ind og lejer (som er ved at flytte) siger der intet er set og hørt siden det blev lavet. Der er ikke umidbart tegn på rotter eller tilhold. Ejer kommer selv forbi inden for den næste måned. – Kan ikke på formodning sætte depoter og slet ikke INDE. – Huset er ikke i god stand !! ” Det fremgår af oplysninger fra Holstebro Kommune, at ejendommen er forsynet med septiktank med udledning til grøft. Holstebro Kommune har ført en sag vedrørende kondemnering af ejendom-men, der i den forbindelse er blevet besigtiget den 26. januar 2018, hvor der blev konstateret omfattende udbredelse af skimmelsvamp. Det blev endvidere fun-det opfugtet murværk og fugtforekomst i opholdsrum p.g.a. manglende fuger i murværket og manglende skotrende mellem stald og beboelse, ligesom væggen bag brusekabinen var meget opfugtet, hvilket vurderes at være på grund af en rørskade. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. / 3 Sagsøger har forklaret, at hans forklaring som sådan kan ses i på- standsdokumentet af 4. december 2019, og han uddybede den påståede mang- lende handling hos kommunen med, at der ikke var blevet lagt gift i udhusene, og det manglende tilsyn vedrørte, at kommunen ikke førte tilsyn med kloakken. Den tidligere sag vedrørte, at han led tab som følge af, at lejerne var rejst på grund af kommunens handlinger. Dette vedrører perioden fra december 2017 til december 2018. Lejetabet i denne sag vedrører 3 måneders leje i juni, juli og au-gust 2017, så der er ikke overlap mellem det, sagerne handler om. Der har efter-følgende boet nogen på ejendommen, men konen døde, og manden er stukket af. Sagsøger har forklaret, at han ikke kan huske, om ejendommen har været lejet ud efter byrettens dom i 2019. Kommunens sag om kondemnering begyndte i 2017. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han i 2017 var med Sagsøger ude på ejendommen for at reparere et PVC-rør, der var gnavet i stykker af en rotte. Det var nok i maj 2017. Røret lå ca. 10 cm. under gulvet. De tog røret op og fik det repareret. Det er vidnets opfattelse, at det er noget, rotten har bidt i igennem et stykke tid. Vidnet er selv landmand, og hans far var smed. Det er vidnets opfattelse, at rotten var kommet udefra. Den var kommet ude fra klo-akken, da der var spor på, at der var gravet ind i røret udefra. Vidnet så ingen levende rotter på stedet. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er skadedyrsbekæmper i Holstebro Kommune og har været det i ca. 12 år. Hans arbejde angår primært bekæmpelse af rotter. Han har været på sagsøgers ejendom flere gange. Han har nok været der en 12-18 gange, og han har bekæmpet rotter flere gange. Det foregår sådan, at de får en anmeldelse og derefter tager de ud på stedet og fore-tager en bygningsgennemgang, hvorefter de beslutter, hvordan de skal gribe sagen an. Bygningsgennemgangen er deres vigtigste redskab, der er afhængig af, hvad anmeldelsen går på. Det unddersøges i den forbindelse, hvor det er muligt for rotterne at komme ind. Herefter besluttes det, hvordan de skal fore-tage bekæmpelsen. Det vigtigste er at få lukket adgangen til at rotterne kan komme ind. De kan bruge gift, hvis de kan foretage bekæmpelsen udenfor. Hvis rotterne kan komme ind, så bruger de ikke gift, da rotterne efter giftindta-gelsen kan komme ind og dø et sted indenfor, hvilket kan skabe store gener med råd og lugt. Hvis der skal bruges gift indenfor, skal ejerne skrive under på, at de accepterer eventuelle gener i den forbindelse. Huset var i en dårlig forfatning, og der var mange steder, hvor rotterne kunne komme ind. Ved det første besøg skal der være en repræsentant for ejendom-men til stede. En gang har det været ejer, og ellers har det været lejere. Hvis le-jerne udskiftes, så har han ikke kunnet komme videre, hvis der skulle udbedres noget. Det er ejerens ansvar at sørge for, at ejendommen er i ordentlig stand. Han har også været indenfor på ejendommen, og her var den også dårligt ved- / 4 ligeholdt. Der har været anmeldelser, hvor de ikke kunne konstatere rotter, men at der derimod var tale om skade efter mus. Det kan tit være tilfældet, hvis en ejendom har stået tom. Han kan ikke huske, hvornår han sidst har været på ejendommen. Vidnet har ikke fundet synlige skader på PVC-rør indendørs. De må ikke skille noget ad. Der var meget fugt og skimmel på ejendommen, men dette kan efter vidnets opfattelse meget vel skyldes den dårlige tilstand. Hvis der er en vandskade på grund af skadedyr, så er det ofte meget tydeligt, da der er en pludselig og stor vandskade. Der kan dog også være mindre og skjulte skader, som de ikke er opmærksomme på, men som de ikke vil opdage, da de ikke skiller ting ad. Foreholdt skærmprint med at kloak ikke undersøgt, så skyldes det, at anmel- delsen er gået på noget, hvor det ikke har været relevant at kigge nærmere på kloakken. Det vil været relevant at kigge på noget med kloakken, hvis der for eksempel ikke kan skylles ud i toilettet. Hvor meget plads en rotte kræver, afhænger af de konkrete forhold, herunder om hvor meget føde, der er, og hvor det er. Rotter er vanedyr og vil gå efter føde der, hvor de har haft held med at finde det tidligere. Rotter vil ikke aktivt søge kloakken, medmindre der er et brud der. Han ville ikke skulle kontrollere kloakken, medmindre der er synlige spor efter rotter der. Han har ikke set no-get på stedet, der kunne indikere problemer med rotter i kloakken. Han har ik-ke været rundt på hele ejendommens grund. Vedrørende bilag G – om tilsyn den 7. august 2017, har vidnet forklaret, at der er blevet foretaget de ting, der tidligere er blevet talt om. Vidnet kunne ikke konstatere tilhold af rotter, som er friske spor efter rotter. Ejer ville gerne have lagt gift ud, men det ville vidnet ikke gå med til, da der stadig var mulighed for, at rotterne kunne komme ind i huset på grund af husets tilstand. Det er ikke løsningen at lægge gift indenfor, hvis problemet med rotter er udenfor. Vidnet kiggede også i udhusene. Om tilsyn den 3. februar 2017 har vidnet heller ikke lagt gift på stedet i udhuse- ne, da der ikke kunne konstateres tilhold af rotter der. Det har han også med-delt nogen, enten ejer eller lejer. Han kan ikke konkret huske, hvem han har givet en tilbagemelding til. Vidnet kan godt afslutte en sag ved at kontakte lejer, da han ikke behøver at give meddelelsen til ejeren. Det er vidnets afgørelse at beslutte ikke at foretage bekæmpelse, hvis der ikke er spor efter blivende rotter. Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun arbejder i Holstebro Kommunes Miljø- og Teknikafdeling, hvor hun blandt andet arbejder med sager om rotte-bekæmpelse. De modtager anmeldelserne, der herefter går videre til bekæmpe-rens elektroniske system. Hun har beskæftiget sig med sagen, herunder behandling om aktindsigt og en klage over manglende effektiv rottebekæmpelse, der havde medført en vand- skade på sagsøgers ejendom. Det var vidnets opfattelse, at de havde overholdt reglerne. Der var septiktank på ejendommen, og derfor kunne de heller ikke have afprøvet tætheden med en røgprøve. Den konkrete kloak havde udløb til / 5 en å, og de har ikke teknisk udstyr til at teste dette. Alt hvad der vedrører klo- akken på grundejers ejendom, er grundejers ansvar at sørge for er i orden. De udlægger ikke gift i beboelse, og udlægning af gift udenfor gør de ikke, hvis der er risiko for, at rotterne kan dø indenfor. Det er rottebekæmperens kompetence at afgøre, om det er forsvarligt at udlægge gift. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Sagsøger (Grundejer) foretog 2 anmeldelser af Rotter overfor kommu- nen den 3/2-17 og den 7/8-17 efter de var konstateret i udhusene på 1700 m2 på adressen Adresse, By. I begge tilfælde foretog kommunen ingen bekæmpelse, der hvor Rot- terne befandt sig, nemlig i udhusene. I perioden ml. den første og nr. to anmeldelse blev boligen vandskadet efter Rotter skaffede sig via kloarken fra køkkenvaskens afløb adgang under boligens gulv og ødelægger pvc vandrør. Lejerne oplyser, at de bortrejser p.g.a vandskaden. Vandforsyningsselskabet har opkrævet Grundejer at betale kr. 8.626,49 for vandspildet på 597,109 m2 kubikmeter. Kommunen har ikke levet op til lovgivningens krav jf. Bek.nr. 1686 før af 18/12-18, jf. paragraf 6. At det er kommunens opgave at foretage en effektiv bekæmpelse af Rotter på baggrund af anmeldelser og i henhold til lovgivningen at vej- lede om forebyggelse samt håndhæve lovgivningen vedr. forebyggelse og bekæmpelse af Rotter. Med henvisning til sagens bilag 3 blev grundejers anmeldelse af Rotter ikke gennemført med hverken handling eller tilsyn. Kommunen lever ikke op til lovgivningen og formålet med lovgivnin- gen som har til formål at bekæmpe Rotter og bla. vejlede grundejer om forebyggelse Kommunen gør sig ansvarspådragende for de tab og følgevirkninger p.g.a vandskader på grundejers (Sagsøgers bolig) …….. Punkt 2. Den af retten fastsatte beløb tilpligtes Holstebro Kommune at betale til Sagsøger til udbedring af fugt/skimmel på ejendom-men Adresse By. / 6 Punkt 3. Holstebro Kommune tilpligtes at erstatte huslejeindtægt tab for 3 måneder juni, juli og august 2017 a 4000,- kr. pr. måned. …” Holstebro kommune har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… ANBRINGENDER: Det bestrides, at sagsøgte har handlet erstatningspådragende. Sagsøgte har opfyldt sine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning vedrø- rende rottebekæmpelse. Det bestrides, at der har været mangler vedrørende tilsynet. Det bestrides, at der er nogen årsagssammenhæng mellem de af sagsø- ger nedlagte påstande og de anførte anbringender. Kravet bestrides størrelsesmæssigt som udokumenteret. Trods opfordring har sagsøger ikke værdiansat de i stævningen anført 2 påstande, hvilket processuelt skal komme denne til skade, og således begæres tillagt processuel skadevirkning. Samtlige sagsøgers anbringender bestrides. Det bemærkes i øvrigt, at sagsøger tidligere har ført sag mod sagsøgte, og tabt denne både i By- og Landsret, jfr. Byrettens dom, Bilag J og Landsrettens dom, jfr. Bilag L. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagen angår spørgsmålet, om Holstebro Kommune er ansvarlig for, at Sagsøgers ejendom i maj 2017 blev beskadiget af rotter, der gnavede hul i et PVC rør under gulvet og derved forvoldte skade med efterfølgende skim-melangreb samt unødigt vandforbrug og lejetab som følge af lejernes fraflyt-ning. Den tidligere dom ført af Sagsøger mod Holstebro Kommune omfatter ikke en materiel stillingtagen til de samme forhold, som er omfattet af denne / 7 sag, hvorfor den tidligere sag ikke har retskraft vedrørende spørgsmålene i denne sag. Retten finder det efter forklaringerne i sagen, herunder navnlig fra Vidne 3, og den fremlagte dokumentation om anmeldelser af rotter på ejen-dommen med beskrivelse af de dispositioner, der fra Holstebro Kommunes skadedyrsbekæmper er sat i værk, ikke godtgjort, at mangler herved eller manglende tilsyn og rådgivning i den forbindelse har forårsaget den omstæn-dighed, at der opstod brud på et PVC rør under ejendommens gulv. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at informationerne i forbindelse med anmeldelsen forud for skaden ikke har medført en særlig grund for skadedyrs- bekæmperen til at foretage undersøgelse af ejendommens kloak, ligesom det ikke kan anses for en fejl, at der ikke blev lagt gift ud ved ejendommen som øn-sket af dennes ejer. Da der ikke er påvist fejl ved Holstebro Kommunes rottebekæmpelse, og da der endvidere ikke er bevist en sammenhæng med lejernes fraflytning, der efter de oplyste forhold kan skyldes ejendommens stand i øvrigt, ligesom udgifterne til ejendommens istandsættelse ikke er dokumenteret, frifindes Holstebro Kom- mune for det nedlagte krav. Sagsøger skal som følge af sagens udfald betale sagsomkostninger til Holstebro Kommune. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 24.000 kr., der er fastsat ekskl. moms, da det er oplyst, at Holstebro Kommune er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Holstebro Kommune frifindes. Sagsøger skal til Holstebro Kommune betale sagsomkostninger med 24.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I HOLSTEBRO DOM afsagt den 3. december 2021 Sag BS-35117/2019-HOL <anonym>Sagsøger</anonym> mod Holstebro kommune (advokat Ib Rene Laursen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 5. august 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt Holstebro Kommunes tilsyn i forbindelse med rottebekæmpelse på <anonym>Sagsøgers</anonym> ejendom; beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> kan karakteriseres som mangelfuldt 0g dermed have været erstatningspådragende. <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstande: Holstebro Kommune tilpligtes til <anonym>Sagsøger</anonym> at betale 120.626 kr., heraf med procesrente af 8.626 kr. fra sagens anlæg. Den samlede påstand er opgjort således: Vandspild Udbedringsomkostninger Huslejetab (juni august 2017 á 4.000 kr:) Ialt 2 Sagsøgte, Holstebro kommune; har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagens materiale fra Holstebro Kommune (bilag F), at der den 3. februar 2017 indgik en anmeldelse om rotter på ejendommen fra en beboer; som skulle have set rotter i haven; ligesom der kunne høres rotter på loftet og i køk- kenet. Samme dag aflagde skadedyrsbekæmperen besøg på stedet og noterede på sagen, at der var rottetilhold, og at man i forhold til beboelsen havde konsta-teret "usikret ydermur (gulvudluftning, rørgennemføring, sprækker; huller m.v) Me-get faldefærdig hus med et UTAL af muligheder for at komme ind i bygningen. Lejer vil gøre noget for at stuehuset bliver mere tæt. Bekæmpelse: Ingen gift - 2 Smækfælder (4), 1 i køkkenskab, 1 1 bryggers på oliefyr og 2 på loftet. 99 Den 28. februar 2017 blev der på ny aflagt besøg på ejendommen, hvor der blev konstateret rottetilhold 0g "Usikret ydermur (gulvudluftning, rørgennemførings sprækker; huller m.v). Han fanger lidt rotter 99 Den 21. marts 2017 er på sagen anført "Besøg Ingen rotter: Beboelse ~ Ingen rot-ter Borger siger der ikke er lyde længere ?? 99 Den 7. august 2017 meldes igen om, at der er set rotter i ejendommens stuehus 0g udhus. Samme dag aflægges besøg af skadedyrsbekæmperen; som på sagen noterer "Besøg Ingen rotter Beboelse ~ Ingen rotter: Udlejer har rep. Hullet ude hvor de kommer ind og lejer (som er ved at flytte) siger der intet er set og hørt siden det blev lavet. Der er ikke umidbart tegn på rotter eller tilhold. Ejer kommer selv forbi inden for den næste måned. Kan ikke på formodning sætte depoter 0g slet ikke INDE. Huset er ikke i god stand ! ! 99 Det fremgår af oplysninger fra Holstebro Kommune, at ejendommen er forsynet med septiktank med udledning til grøft. Holstebro Kommune har ført en sag vedrørende kondemnering af ejendom-men; der i den forbindelse er blevet besigtiget den 26.januar 2018, hvor der blev konstateret omfattende udbredelse af skimmelsvamp. Det blev endvidere fun-det opfugtet murværk 0g fugtforekomst i opholdsrum p.g.a. manglende fuger i murværket og manglende skotrende mellem stald og beboelse ligesom væggen bag brusekabinen var meget opfugtet; hvilket vurderes at være på grund af en rørskade. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> 3 <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hans forklaring som sådan kan ses i på - standsdokumentet af 4. december 2019, og han uddybede den påståede mang - lende handling hos kommunen med, at der ikke var blevet lagt gift i udhusene; 0g det manglende tilsyn vedrørte, at kommunen ikke førte tilsyn med kloakken. Den tidligere sag vedrørte; at han led tab som følge af, at lejerne var rejst på grund af kommunens handlinger. Dette vedrører perioden fra december 2017 til december 2018. Lejetabet i denne sag vedrører 3 måneders leje i juni, juli og au-gust 2017, så der er ikke overlap mellem det, sagerne handler om. Der har efter-følgende boet nogen på ejendommen; men konen døde, og manden er stukket af. <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han ikke kan huske, om ejendommen har været lejet ud efter byrettens dom i 2019. Kommunens sag om kondemnering begyndte i 2017. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at han i 2017 var med <anonym>Sagsøger</anonym> ude på ejendommen for at reparere et PVC-rør; der var gnavet i stykker af en rotte. Det var nok i maj 2017. Røret lå ca. 10 cm. under gulvet. De tog røret op og fik det repareret. Det er vidnets opfattelse; at det er noget, rotten har bidt i igennem et stykke tid. Vidnet er selv landmand, og hans far var smed. Det er vidnets opfattelse; at rotten var kommet udefra. Den var kommet ude fra klo-akken; da der var spor på, at der var gravet ind i røret udefra. Vidnet så ingen levende rotter på stedet. <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han er skadedyrsbekæmper i Holstebro Kommune og har været det i ca. 12 år Hans arbejde angår primært bekæmpelse af rotter. Han har været på sagsøgers ejendom flere gange. Han har nok været der en 12-18 gange; og han har bekæmpet rotter flere gange. Det foregår sådan;, at de får en anmeldelse og derefter tager de ud på stedet og fore-tager en bygningsgennemgang hvorefter de beslutter; hvordan de skal gribe sagen an. Bygningsgennemgangen er deres vigtigste redskab, der er afhængig af, hvad anmeldelsen går på. Det unddersøges i den forbindelse, hvor det er muligt for rotterne at komme ind. Herefter besluttes det, hvordan de skal fore-tage bekæmpelsen. Det vigtigste er at få lukket adgangen til at rotterne kan komme ind. De kan bruge gift;, hvis de kan foretage bekæmpelsen udenfor. Hvis rotterne kan komme ind, så bruger de ikke gift, da rotterne efter giftindta-gelsen kan komme ind og dø et sted indenfor; hvilket kan skabe store gener med råd og lugt. Hvis der skal bruges gift indenfor; skal ejerne skrive under på, at de accepterer eventuelle gener i den forbindelse. Huset var i en dårlig forfatning, 0g der var mange steder, hvor rotterne kunne komme ind. Ved det første besøg skal der være en repræsentant for ejendom-men til stede. En gang har det været ejer, og ellers har det været lejere. Hvis le-jerne udskiftes, så har han ikke kunnet komme videre, hvis der skulle udbedres noget. Det er ejerens ansvar at sørge for;, at ejendommen er i ordentlig stand. Han har også været indenfor på ejendommen; og her var den også dårligt ved- ligeholdt. Der har været anmeldelser, hvor de ikke kunne konstatere rotter; men at der derimod var tale om skade efter mus. Det kan tit være tilfældet; hvis en ejendom har stået tom. Han kan ikke huske, hvornår han sidst har været på ejendommen. Vidnet har ikke fundet synlige skader på PVC-rør indendørs. De må ikke skille noget ad. Der var meget fugt og skimmel på ejendommen; men dette kan efter vidnets opfattelse meget vel skyldes den dårlige tilstand. Hvis der er en vandskade på grund af skadedyr; så er det ofte meget tydeligt; da der er en pludselig og stor vandskade. Der kan dog også være mindre og skjulte skader; som de ikke er opmærksomme på, men som de ikke vil opdage, da de ikke skiller ting ad. Foreholdt skærmprint med at kloak ikke undersøgt, så skyldes det, at anmel- delsen er gået på noget, hvor det ikke har været relevant at kigge nærmere på kloakken: Det vil været relevant at kigge på noget med kloakken; hvis der for eksempel ikke kan skylles ud i toilettet. Hvor meget plads en rotte kræver; afhænger af de konkrete forhold, herunder om hvor meget føde; der er, og hvor det er Rotter er vanedyr 0g vil gå efter føde der, hvor de har haft held med at finde det tidligere. Rotter vil ikke aktivt søge kloakken; medmindre der er et brud der. Han ville ikke skulle kontrollere kloakken; medmindre der er synlige spor efter rotter der. Han har ikke set no-get på stedet; der kunne indikere problemer med rotter i kloakken. Han har ik-ke været rundt på hele ejendommens grund. Vedrørende bilag G om tilsyn den 7. august 2017, har vidnet forklaret, at der er blevet foretaget de ting der tidligere er blevet talt om. Vidnet kunne ikke konstatere tilhold af rotter; som er friske spor efter rotter. Ejer ville gerne have lagt gift ud, men det ville vidnet ikke gå med til, da der stadig var mulighed for, at rotterne kunne komme ind i huset på grund af husets tilstand. Det er ikke løsningen at lægge gift indenfor; hvis problemet med rotter er udenfor; Vidnet kiggede også i udhusene. Om tilsyn den 3. februar 2017 har vidnet heller ikke lagt gift på stedet i udhuse - ne, da der ikke kunne konstateres tilhold af rotter der. Det har han også med-delt nogen; enten ejer eller lejer. Han kan ikke konkret huske; hvem han har givet en tilbagemelding til. Vidnet kan godt afslutte en sag ved at kontakte lejer; da han ikke behøver at give meddelelsen til ejeren. Det er vidnets afgørelse at beslutte ikke at foretage bekæmpelse hvis der ikke er spor efter blivende rotter. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at hun arbejder i Holstebro Kommunes Miljø- 0g Teknikafdeling hvor hun blandt andet arbejder med sager om rotte-bekæmpelse. De modtager anmeldelserne; der herefter går videre til bekæmpe-rens elektroniske system Hun har beskæftiget sig med sagen, herunder behandling om aktindsigt 0g en klage over manglende effektiv rottebekæmpelse; der havde medført en vand - skade på sagsøgers ejendom. Det var vidnets opfattelse; at de havde overholdt reglerne. Der var septiktank på ejendommen; 0g derfor kunne de heller ikke have afprøvet tætheden med en røgprøve. Den konkrete kloak havde udløb til 5 en å, og de har ikke teknisk udstyr til at teste dette. Alt hvad der vedrører klo- akken på grundejers ejendom; er grundejers ansvar at sørge for er i orden. De udlægger ikke gift i beboelse; 0g udlægning af gift udenfor gør de ikke; hvis der er risiko for; at rotterne kan dø indenfor: Det er rottebekæmperens kompetence at afgøre, om det er forsvarligt at udlægge gift. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Sagsøger (Grundejer) foretog 2 anmeldelser af Rotter overfor kommu- nen den 3/2-17 og den 7/8-17 efter de var konstateret i udhusene på 1700 m2 på adressen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Ibegge tilfælde foretog kommunen ingen bekæmpelse; der hvor Rot- terne befandt sig, nemlig i udhusene. Iperioden ml. den første og nr. to anmeldelse blev boligen vandskadet efter Rotter skaffede sig via kloarken fra køkkenvaskens afløb adgang under boligens gulv 0g ødelægger pvc vandrør: Lejerne oplyser; at de bortrejser p.g.a vandskaden. Vandforsyningsselskabet har opkrævet Grundejer at betale kr. 8.626,49 for vandspildet på 597,109 m2 kubikmeter: Kommunen har ikke levet op til lovgivningens krav jf. Beknr. 1686 før af 18/12-18,jf. paragraf 6. At det er kommunens opgave at foretage en effektiv bekæmpelse af Rotter på baggrund af anmeldelser og i henhold til lovgivningen at vej- lede om forebyggelse samt håndhæve lovgivningen vedr. forebyggelse og bekæmpelse af Rotter: Med henvisning til sagens bilag 3 blev grundejers anmeldelse af Rotter ikke gennemført med hverken handling eller tilsyn. Kommunen lever ikke op til lovgivningen og formålet med lovgivnin - gen som har til formål at bekæmpe Rotter 0g bla. vejlede grundejer om forebyggelse Kommunen gør sig ansvarspådragende for de tab og følgevirkninger p.g.a vandskader på grundejers (Sagsøgers bolig) Punkt 2 Den af retten fastsatte beløb tilpligtes Holstebro Kommune at betale til <anonym>Sagsøger</anonym> til udbedring af fugtlskimmel på ejendom-men <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Punkt 3. Holstebro Kommune tilpligtes at erstatte huslejeindtægt tab for 3 måneder juni, juli og august 2017 a 4000,- kr. pr. måned. Holstebro kommune har i sit påstandsdokument anført følgende: ANBRINGENDER: Det bestrides; at sagsøgte har handlet erstatningspådragende. Sagsøgte har opfyldt sine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning vedrø- rende rottebekæmpelse. Det bestrides; at der har været mangler vedrørende tilsynet. Det bestrides, at der er nogen årsagssammenhæng mellem de af sagsø- ger nedlagte påstande 0g de anførte anbringender. Kravet bestrides størrelsesmæssigt som udokumenteret. Trods opfordring har sagsøger ikke værdiansat de i stævningen anført 2 påstande; hvilket processuelt skal komme denne til skade; 0g således begæres tillagt processuel skadevirkning. Samtlige sagsøgers anbringender bestrides. Det bemærkes i øvrigt at sagsøger tidligere har ført sag mod sagsøgte, og tabt denne både i By- og Landsret; jfr. Byrettens dom; Bilag J og Landsrettens dom jfr. Bilag L. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagen angår spørgsmålet; om Holstebro Kommune er ansvarlig for, at <anonym>Sagsøgers</anonym> ejendom i maj 2017 blev beskadiget af rotter, der gnavede hul i et PVC rør under gulvet og derved forvoldte skade med efterfølgende skim-melangreb samt unødigt vandforbrug og lejetab som følge af lejernes fraflyt-ning. Den tidligere dom ført af <anonym>Sagsøger</anonym> mod Holstebro Kommune omfatter ikke en materiel stillingtagen til de samme forhold, som er omfattet af denne Sag, hvorfor den tidligere sag ikke har retskraft vedrørende spørgsmålene i denne sag. Retten finder det efter forklaringerne i sagen, herunder navnlig fra <anonym>Vidne 3</anonym> 0g den fremlagte dokumentation om anmeldelser af rotter på ejen-dommen med beskrivelse af de dispositioner; der fra Holstebro Kommunes skadedyrsbekæmper er sat i værk; ikke godtgjort; at mangler herved eller manglende tilsyn 0g rådgivning i den forbindelse har forårsaget den omstæn-dighed; at der opstod brud på et PVC rør under ejendommens gulv. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at informationerne i forbindelse med anmeldelsen forud for skaden ikke har medført en særlig grund for skadedyrs - bekæmperen til at foretage undersøgelse af ejendommens kloak, ligesom det ikke kan anses for en fejl, at der ikke blev lagt gift ud ved ejendommen som øn-sket af dennes ejer. Da der ikke er påvist fejl ved Holstebro Kommunes rottebekæmpelse; 0g da der endvidere ikke er bevist en sammenhæng med lejernes fraflytning, der efter de oplyste forhold kan skyldes ejendommens stand i øvrigt; ligesom udgifterne til ejendommens istandsættelse ikke er dokumenteret; frifindes Holstebro Kom- mune for det nedlagte krav. <anonym>Sagsøger</anonym> skal som følge af sagens udfald betale sagsomkostninger til Holstebro Kommune. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 24.000 kr., der er fastsat ekskl. moms, da det er oplyst; at Holstebro Kommune er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Holstebro Kommune frifindes . <anonym>Sagsøger</anonym> skal til Holstebro Kommune betale sagsomkostninger med 24.000 kr: Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a / / /	14,653	14,992
1151	Sag om samvær med parternes fælles barn, herunder hvordan samværet skal fordeles under ferier og weekender	Appelleret	Civilsag	Retten på Frederiksberg	BS-50299/2020-FRB	Forældreansvarssag	1. instans	2017/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Knud Vedelsby; Advokat - Rikke Frødstrup;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 13. december 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt offentligt at gengive, hvad der er foregået i retsmødet, og at offentliggøre navn, stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer, der er nævnt i sagen. Sag BS-50299/2020-FRB Far (beskikket advokat Knud Vedelsby) mod Mor (beskikket advokat Rikke Frødstrup) Denne afgørelse er truffet af kst. Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 22. december 2020. Far har fremsat påstand om, at Barn skal have samvær med Far således, at der er weekendsamvær hver anden uge fra fredag i ulige uger efter institution til søndag kl. 17.00 med aflevering på bopælen eller et andet sted, som Mor bestemmer og oply-ser Far om. Derudover skal der være følgende feriesamvær: juleferie i ulige år fra 23. de- cember kl. 14.30 til den 30. december kl. 18.00, påskeferie i lige år onsdag før skærtorsdag kl. 14.30 til 2. påskedag kl. 18.00, tre ugers sommerferie i sammen- hæng, hvor forældrene skiftes til at vælge først, og således Far vælger først i lige år, samt efterårsferie i ulige fra fredag i uge 41 kl. 14.30 til søndag i uge 42 kl. 18.00. 2 Mor har fremsat påstand om, at der ikke skal være samvær, subsidiært at der skal være en optrapning, hvis der fastsættes samvær, herunder optrapning ved feriesamvær. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Mor har efter det oplyste forældremyndigheden alene. Retten på Frederiksberg har tidligere behandlet sag om prøvelse af Familierets- husets afgørelse om midlertidigt samvær (BS-2011/2021-FRB) og tvangsfuldbyr- delsessag (BS-3670/2021-FRB). Sagerne blev behandlet sammen med nærvæ- rende sag, og der blev afholdt retsmøde i sagen (Model B) den 10. februar 2021. På mødet var der enighed om at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse i nærværende sag. Retten tilkendegav på mødet, at tvangsfuldbyrdelsessagen ville blive sluttet således, at der ikke ville blive fastsat erstatningssamvær, men alene tvangsbøder, og at prøvelsessagen ligeledes ville blive sluttet, idet Famili- eretshusets afgørelse var i overensstemmelse med drøftelserne på retsmødet og ville blive stadfæstet med en ændring vedrørende tidspunkt for samværet og afleveringssted. Af Familieretshusets afgørelse af 18. december 2020 om midlertidigt samvær fredag i ulige uger efter institution til kl. 17.30 – efter en periode med midlerti-digt overvåget samvær i medfør af Familieretshusets afgørelse af 27. august 2020 – fremgår som begrundelse bl.a. følgende: ”Vi har lagt vægt på Barns alder og omfanget af det praktiserede samvær, som gennem den sidste tid har været et overvåget samvær. Vi har lagt afgørende vægt på helhedsindtrykket i rapporten fra det over- vågede samvær. Vi har således lagt vægt på, at det i rapportens helhedsindtryk bl.a. beskri- ves, at der fra det første overvågede samvær har været nogle balancerede og længevarende samspil og mødeøjeblikke mellem Far og Barn, at begge flere gange har udtrykt savn til den anden, at Far har håndteret og taget ansvar for Barns savn og eventuelle oplevelse af svigt, at Far er rammesættende og struktureret under de over-vågede samvær, samt at Far formår at sætte grænser for Barn, som respekterer grænserne sat for ham. 3 Vi har også lagt vægt på, at det er den børnesagkyndiges indtryk, at der er etableret en relation eller tilknytning mellem Barn og Far, hvor Barn giver udtryk for positive erindringer om Far og en tillid til, at Far kan hjælpe ham ved fare og i andre sammenhæn-gende. Endelig har vi lagt vægt på, at den børnesagkyndige, på baggrund af den allerede etablerede tilknytning og et stort savn imellem Barn og Far, anbefaler, at der iværksættes noget vedligeholdende samvær, mens sagen om samvær skal behandles i retten, og at det ikke er vurderin-gen, at samværet behøver at være overvåget. Vi vurderer derfor, at det vil være bedst for Barn, at samværet midlerti-digt fastsættes uovervåget og med et omfang, som skal sikre, at relationen og tilknytningen til Far opretholdes, imens sagen behandles ved retten.” Børnesagkyndig har foretaget en børnesagkyndig undersøgelse af Barn og har afgivet erklæring den 1. oktober 2021. Af erklæringen fremgår bl.a. følgende: ”Sammenfatning og perspektivering: Samtalerne med Far viser, at han er opvokset under vanskelige for-hold, præget af bl.a. forældrenes uharmoniske ægteskab, faderens volde-lige opførsel, en søskendes dødsfald, og forældrenes skilsmisse. Far blev anbragt på institution som præteenager og siden i 2 forskellige plejefamilier. Det præger naturligvis personlighedsudviklingen, herunder evnen til at følge en uddannelse, passe et arbejde og tilpasse sig alminde-lige sociale forventninger samt relatere sig til andre mennesker på en gen-sidigt givende måde. Det er også mit indtryk, at Fars anbrin-gelse i den sidste plejefamilie var tryghedsskabende og udviklende for ham. Det er på denne baggrund for mig at se derfor plausibelt, at Far i pressede situationer har opført sig temperamentsfuldt og truende overfor Barns mor, men det er ikke karakteristisk for hans personlige funktions-måde i øvrigt. Far var meget ung, da han mødte Mor, li-gesom hun var det. De etablerede sig hurtigt som samboende kærester og besluttede sig efter megen (forståelig og forventelig, deres alder taget i be-tragtning) tøven/usikkerhed for at blive forældre. Det er derfor ikke over-raskende, at det blev svært for dem at fungere som kærester og forældre. Overordnet set har det daglige ansvar for Barns opvækst og udvikling derfor været overladt til Barns mor, og Fars position været se-kundær. 4 Han forekommer ambitiøs på sit fag og meget opsat på at få en god rela-tion til søn. Observationerne af samspillet mellem Barn og hans far viser, at Barn er uomtvisteligt glad for at se sin far, at han udtrykker længsel efter sin far og at den kontakt som Far tilbyder Barn er omsorgsfuld, tryg-hedsskabende og udviklende for Barn. Far er desuden i stand til at balancere fornuftigt og loyalt overfor Barns mor, når Barn i tale nærmer sig forældrenes indbyrdes forhold og konflikter. Samtalerne med Mor viser, at hun har haft en almindelig opvækst i en familie sammen med forældre og en søskende. Skoleskift an-tyder dog for mig at se, at hun måske har haft nogle udfordringer i forhold til at danne nære, stabile og trygge venskabsrelationer, ligesom jeg får ind-tryk af at hun måske har været knyttet til forældrene på en måde, der kan have gjort det til tider vanskeligt for hende at udvikle sig selvstændigt som ung voksen. Mor var meget ung, da hun mødte Far, li-gesom han var det. De etablerede sig hurtigt som samboende kærester og besluttede sig efter megen (forståelig og forventelig, deres alder taget i be-tragtning) tøven/usikkerhed for at blive forældre. Det er derfor ikke over-raskende, at det blev svært for dem at fungere som kærester og forældre. Mor haft det daglige ansvar for Barns opvækst og udvikling, og det er forståeligt at hun har følt sig alene med Barn, og svigtet af Barns far. I samme omfang er det for så vidt forståeligt, at hun har støttet sig – og fortsat støtter sig - meget til sine forældre, men det har også givet en ansvarsmæssig asymmetri imellem Barns forældre. Mor er færdiguddannet som Stilling 1 og har ansættelse som Stilling 1. Hun bor alene i sin lejlighed og er enefor-ældre i hverdagen. Det er forståeligt at hun vil beskytte sit barn, og at hun vil sikre sig at Barn ikke lider overlast sammen med sin far. Men hun sy-nes at have svært ved at skelne mellem sin egen fortidigt begrundede frygt for faren og den aktuelle kontakt mellem far og søn, hvor der ikke er begrundet frygt for at Barn skal lide overlast. Observationerne af samspillet mellem Barn og hans mor viser, at kontakten mellem mor og søn præget af, at Barn er meget ambivalent i relation til sin mor. Hans følelsesmæssige reaktioner er meget labile. Han skifter mel-lem meget kærlige henvendelser til hende, søgning af kropskontakt og så pludselige verbalt grove og provokerende udsagn. Det er som om han hele tiden skal afprøve hendes grænser og hendes rummelighed overfor ham. Hvis den kontakt jeg observerer mellem mor og søn er karakteristisk for deres samvær i hverdagen, så må det være meget krævende for hende at 5 være alenemor og jeg får også indtryk af, at hun er noget udtrættet og må- ske har svært ved at overkomme Barn. En ressource er det, at hun har støtte og opbakning fra sine forældre, som bor i kort afstand fra hendes hjem. Det er min vurdering af Barn, at han har et ønske om og behov for, at se sin far regelmæssigt. Samlet set forekommer det derfor - set fra Barns perspektiv – ønskeligt, at der etableres et samvær mellem far og søn, som udbygges fra det nuvæ- rende samvær og som afspejler det forhold at far bor geografisk meget langt fra Barns mor.” Barns skole har den 7. oktober 2021 indgivet under-retning til Kommune. Af indberetningen fremgår følgende om skolens bekymring: ”Samtaleblomst med Børnehaveklasseleder A 1. oktober 2021 Alvorlig snak med far. Han gør ting ved mor, som jeg ikke kan li' og jeg skal sige til ham, at han skal stoppe. Jeg kan ikke stole på ham. Han stak af da jeg var lille, til sit eget sted. Det bliver ikke en rar snak på fredag. Zoo tur med 4 klasse 6. oktober 2021 4 klasses ven fortæller, at Barn si-ger, at hans far gør ting ved hans mor. Han er ked af det, og vil ikke kigge på dyr. Børnehaveklasseleder B snakker med Barn, som fortæller, at han snakkede en alvorssnak med far i weekenden. Han lovede, at han ikke ville gøre mor noget mere. Barn siger, at han ikke kunne stole på ham, fordi han kom om aftenen og sparkede mor. Barn vågner ved, at der er larm. Det er lidt usikkert, hvor meget han har set. Far bliver og sover og Barn er sur og ked af det i weekenden. Barns egne ord: Det er derfor jeg har det svært i skolen. Jeg er sur på far, og det tænker jeg på.” Skolen har endvidere indgivet underretning til Kommune den 8. november 2021. Af denne indberetning fremgår følgende om skolens bekym-ring: ”Denne underretning supplerer vores underretning som blev sendt den 15. oktober : Barn har gået på […] skole siden skoleårets start i August 2021 Vi kunne, allerede i hans overlevering fra børnehave se, Barn havde brug for tæt voksenkontakt og støtte. Vi oplevede fra starten af skoleåret at Barn havde svært ved at være i klasserummet, han løb rundt og sagde lyde, grimme ord og slog nogle af 6 de andre børn. Derudover var han ekstremt kravafvisende, og kunne rea-gere med at slå, sparke eller nive. Vi indkaldte ret hurtigt til et trivselsmøde D. 10/9 hvor Barns mor, mor-mor, Person 1 (Stilling 2) og undertegnede deltog. Vi fortalte hvad vi oplevede både i skolen og på fritidshjemmet og hvilke tiltag vi ville forsøge os med, for at hjælpe Barn til en god skolestart. Vedhæftet er aftaleref. Fra mødet. Vi oplever stadig at Barn har svært ved at være i klassen, ikke kan be- hovsudsætte eller honorerer selv små krav. Hvis vi fastholder et krav over for Barn, reagere han med vrede og siger en masse grimme ord og trus-ler og kan finde på at slå, sparke eller nive. Barn løber gerne ud på gangen, insisterer på at lege med legetøj, deltager ikke i nogen former for undervisning, hverken i eller uden for klassen. Vi oplever at Barn, sidst på dagen løber rundt på gangen op og ned af trapperne og siger som en bil og er ukontaktbar. Derudover er vi bekym-rede for Barns sociale trivsel, da vi oplever de andre børn udvikler sig en anden retning end Barn Barn er glad for voksenkontakt og kan godt sidde i en længere samtale med en voksen, eller få læst en historie. Han har ved flere lejligheder fortalt en/flere voksene at han er sur på far pga. den måde han behandler hans mor på. I sidste uge kom Person 2 (bh klasseleder) ned på kontoret med Barn, fordi han var meget voldsom over for de andre elever. Barn var meget frustreret. Han fortalte os, at hans far havde slået hans mor, samt at det var Barn selv, der havde sendt sin far til Jylland. Barn fortalte i vrede, at hvis han ser sin far igen, vil han slå ham ihjel. Barns mor var været indkaldt til et møde den 4/10 som hun ikke er kom-met til.” Begge parter har fri proces under sagen. Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring. Far har under retsmødet den 10. februar 2021 forklaret, at han og Mor har kendt hinanden siden 2014, hvor de arbejdede det samme sted. Han som Stilling 3 og hun som Stilling 4. I slutningen af 2014 flyttede de sammen i Mors lejlighed på Bydel. I maj 2015 blev Barn født. Han deltog på sædvanlig vis i pasningen af Barn. Efterhånden opstod der uoverensstemmelser mellem ham og Mor, og i de-cember 2015 blev han smidt ud af lejligheden. Der gik herefter et halvt års tid i løbet af hvilket, han kun så Barn én gang. Sidst i 2016 fandt han og Mor sammen igen, og han flyttede på ny ind hos Mor. Efter 1-1½ år afbrød de på 7 ny deres forhold. Mor flyttede til By 1, og han selv flyttede ud til sin mor, som på det tidspunkt også boede på Bydel. Han så dog fortsat jævnligt såvel Barn som Mor. I begyndelsen af 2019 flyttede han tilbage til By 2, hvor han har haft det meste af sin opvækst. Han bor fortsat der og arbejder aktuelt som Stilling 3 i By 3. I august 2019 søgte han om fastsættelse af samvær, idet han ønskede en mere fast ordning for samværet. Mor har anmeldt ham for vold to gange, men in-gen af anmeldelserne har ført til, at der blev rejst tiltalte. Han mener ikke, at han har været hverken fysisk eller psykisk voldelig over for Mor, men det er rig-tigt, at bølgerne af og til er gået højt i deres forhold, og at Barn af og til har overværet dette. Mor har ofte beskyldt ham for at være råbende og tale højt. Det er nok rig-tigt, at han er opvokset på en måde, som gør, at han har en tendens til at tale meget højt. Han synes, at de samvær, han har haft med Barn, herunder også de overvå-gede samvær, har været meget velfungerende. De har hygget sig, og Barn har været glad for samværet og virket tryg under disse. På et tidspunkt spurgte han Mor, om de kunne bytte weekend. Dette svarede Mor ikke på, men hun har siden nægtet at udlevere Barn til samvær. Han har ikke umiddelbart mulighed for at flytte til By 4, men med tiden vil han gerne flytte til By 4, sådan at han kan være tættere på sin søn. Hvis han får samvær hver anden weekend, vil han hente Barn i bil i By 4 om fredagen og aflevere igen om søndagen, eller også vil han forsøge at få en ordning, så Barn kan tage flyveren med ledsager til By 3. Mor har ikke på noget tidspunkt overholdt Familieretshusets afgørelse af 18. december 2020. Den første gang meddelte Mor og hendes mor ham, at Barn ikke ville blive udleveret til samvær, hvorfor han ikke kørte til By 4. Den anden gang kørte han heller ikke til By 4, men den tredje gang mødte han op for at hente Barn i børnehaven, hvor han imidlertid fik at vide, at Barn ikke var der, og at han ikke kunne få yderligere oplysninger. Han kørte herefter til Mors adresse, men da der ikke blev åbnet, kontaktede han familieretten og sin advokat og derefter også Mors mor. Dette var imidlertid forgæves. Han har ikke mulighed for at kontakte Mor direkte, idet Mor ikke har vil-let oplyse sit telefonnummer til ham, ligesom hun ikke har besvaret andre hen- vendelser fra ham. 8 Hans mor er flyttet tilbage til By 2, hvor han også har anden familie. Desuden har han familie i By 3. Far har under hovedforhandlingen den 29. november 2021 forklaret bl.a., at samværene i forbindelse med den midlertidige samværsordning er gået godt. Han har haft Barn i 2½ time hver anden fredag. Han er hver gang kørt frem og tilbage fra Nordjylland i forbindelse med samværene. Han flyttede fra By 2 til By 3 for 2½ måned siden. Han flyttede for at spare tid i forbindelse med samvær, ligesom det vil være lettere i forhold til samvær i fremtiden. Når han og Barn har haft samvær, har de været på legeplads, le-geland og enkelte gange på Bakken. Han har hentet Barn hos Mors foræl-dre i By 1. Han kommunikerer fint med Mors far, der som regel forestår af-leveringen af Barn til samvær. Mor har aflyst samvær to gange; én gang på grund af ferie og én gang på grund af sygdom. Han har også selv aflyst samvær to gange; én gang fordi han havde coronasymptomer og én gang på grund af travlhed på jobbet. Han arbejder som Stilling 5 på en Arbejdsplads i By 5. Han og Barn plejer at være uden for i forbindelse med samværene. Han har dog også haft mulighed for at være i sin plejefars hjem under samvær. Han sy-nes, at Barn er blevet mere tryg ved ham. Barn giver udtryk for, at samvæ-rene er for kort tid, og at han savner sin far. Når han henter Barn til samvær, kommer Barn altid løbende – Barn er glad og smilende, når han bliver hen-tet. Han plejer at sige til Barn, at samværet snart er slut, når der er 30-45 mi-nutter tilbage. Så bliver Barn ked af det og stille. Han har så vidt muligt und-gået at nævne Mor under samværene, men når Barn har spurgt ind til det, har han svaret Barn, at det er en voksenting, og at han håber, at han og Mor vil kunne tale sammen i fremtiden. Han har undersøgt mulighederne for offentlig transport. Når et barn er fyldt fem år, kan barnet transporteres med offentlig transport i en ledsagerordning. Barnet kan ligeledes flyve frem og tilbage i en ledsagerordning, hvor barnet føl-ges hele vejen af en ledsager. Der er fly til og fra By 3 én gang i timen, og det tager 35 minutter at flyve hver vej mod fem timers kørsel hver vej i bil. Han bor alene i en treværelses lejlighed. Barn kan få et rum for sig selv. Han har sin mor, far, onkel, tante, fætre, kusiner og bror i By 3 samt en bror i By 2. Han har ikke haft nogen fra sin familie med til samvær med Barn, idet han har ønsket, at Barn først skulle blive tryg ved ham. Han kan ikke forstå, at Mor siger, at Barn er påvirket af samværene; det virker usandsynligt efter de få timers samvær. Han er sikker på, at Barn er tryg hos ham. Han har været der, fra Barn blev født, og han har været en stor 9 del af hans liv. De første gange, han så Barn efter sidste retsmøde, kunne han mærke, at Barn var lidt utryg ved ham, men nu er Barn helt tryg ved ham. I ferier vil han tage Barn med på legepladser, ud i naturen, give Barn ople-velser og være om Barn og hygge med ham. Hans arbejde kan passes ind efter samværene med Barn. Han har i forvejen fået fri hver anden weekend for at kunne tage til By 4 til samvær med Barn. Adspurgt af Mors advokat forklarede Far, at han har læst underretningen fra Kommune. Han kan ikke gen-kende det, Barn har givet udtryk for, heller ikke at han har sparket. Det, han under sidste retsmøde forklarede om, at bølgerne kunne gå højt mellem ham og Mor, var udtryk for, at der havde været høj tale, og at de havde skubbet til hinanden et par gange. Han vidste ikke, hvor Barn havde udtalelserne fra. Han er naturligvis bekymret for udtalelserne. Barn kan være forvirret ved, at moderen siger én ting, og bedsteforældrene noget andet. Det er korrekt, at Mor har anmeldt ham for vold to gange, men ingen af gangene blev der rejst en sag. Han erindrede ikke at have sagt, at han skulle have sagt, at han havde et temperament, der skulle gøres noget ved. Det er mange år siden, at der var snak om det i børnehaven, men han erindrede ikke at have givet tilsagn om delta-gelse i et forløb i den forbindelse. Han har haft Barn til overnatning i 2018. Han forestiller sig samværene løbet i gang således, at han til at begynde med kan hente Barn og køre frem og tilbage, så Barn kan vænne sig til det. Det ta-ger 4½ time at køre til By 3. Senere vil Barn kunne tage fly med ledsager-ordning. Barn er vant til at flyve i forbindelse med ferier. Han vil gøre alt for at samarbejde med Mor. Han ser ikke aktuelt er grundlag for at deltage i for-løb om temperament. Adspurgt af sin egen advokat på ny forklarede Far supplerende, at det var omkring 2015/2016, at bølgerne gik højt mellem ham og Mor. Han tror ikke, at Barn, der er født i 2015, selvstændigt kan huske det. Adspurgt af den børnesagkyndige forklarede Far, at ledsageordnin-gen med fly gælder for børn fra 5 år, og at der er en stewardesse, som henter barnet i lufthavnen og er sammen med barnet på hele turen, og derefter afleve-rer barnet til den anden forælder. Ordningen koster 500 kr. oveni flybillettens pris. Mor kan søge kommunen om tilskud hertil. Han kan ikke selv søge om tilskud, da han ikke er bopælsforælder. Mor har under retsmødet den 10. februar 2021 forklaret, at hun er 26 år og under uddannelse som Stilling 1. Hun har ikke andre børn end Barn og bor alene sammen med ham. Hendes forældre bor fem minutters gang fra hende, og både hun og Barn er meget stærkt knyttede til dem. 10 Det er rigtig, at hun og Far mødte hinanden i 2014 og har været kærester, men reelt har de kun boet sammen i samlet 1½ måned. Da Barn blev født, deltog Far stort set ikke i pasningen af Barn, idet han altid var på arbejde eller skulle sove. Det var meget hårdt for hende. Hun kunne ikke klare det og bad derfor Far forlade hendes lejlighed. Hun så herefter Far lejlighedsvis blandt andet i julen 2015, hvor Far slog hende. Det blev anmeldt til politiet, men der blev ikke rejst tiltale mod Far. Far har været både psykisk og fy-sisk voldelig mod hende flere gange. Barn har overværet dette, ligesom Far har brugt Barn som mægler. Hun har ikke anmeldt alle episoder til politiet. Det seneste 1½ år har hun ikke haft kontakt med Far overhovedet. Det er et valg, hun har truffet for sit eget helbreds skyld. Hendes forældre har varetaget kontakten med Far, det er de indforståede med. Fra august 2019 til august 2020 så Far ikke Barn. Hun har oplevet, at Barn var meget vred på hende, når han blev afleveret efter samvær. Selv forsøger hun altid at tale meget neutralt til Barn om Far. Far har kun ganske få gange været alene med Barn, som regel har hans mor også deltaget i samvæ-rene. Hun har forsøgt at sikre, at der var en forbindelse mellem Far og Barn, men er nu af hensyn til sig selv nødt til at ophøre hermed. Far har af og til været voldsom overfor Barn. Barn har reageret uhensigts-mæssigt på samværene og er blandt andet blevet mere udadreagerende og ked af det, efter at samværene med Far er blevet genoptaget. Det ville betrygge hende mere, hvis der blev gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, og Far fik noget hjælp til at håndtere Barn. Hun mener ikke, at rapporten fra de overvågede samvær er retvisende, blandt andet fordi samværene er foregået i en ”setting” , som ikke er naturlig. Barn er altid glad, når nogen gider lege med ham, man kan derfor ikke lægge noget i Barns ad-færd under samværene. Fars måde at opdrage på er meget hård, og der har været mange konflikter mellem hende og Far herom. Hun har slået Far i selvforsvar. Barn har ikke overværet dette. Hun vil ikke udlevere Barn til samvær, fordi hun er meget bekymret for ham. Faktisk forstår hun ikke, hvorfor Barn ikke er tilbudt psykologisk bistand i forbindelse med samværene. Det er hendes overbevisning, at Barn vil udvikle sig bedre, hvis han ikke ser sin far, end hvis han gør. Hendes far og en god ven vil kunne være mandlige rollemodeller for Barn, og han vil ikke komme til at savne Far som sådan. 11 Mor under hovedforhandlingen den 29. november 2021 forklaret bl.a., at hun er blevet færdig med sin uddannelse som Stilling 1 og har fået arbejde. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer med flekstid. Hun og Barn bor fortsat alene sammen. Far har hentet og afleveret Barn hos hen-des forældre. Barn reagerer voldsomt på samværene. Han er blevet mere udadreagerende og får ondt i maven op til samvær. Når han kommer hjem fra samvær, lukker han sig inde. Han trives dårligt i skolen. Han har mareridt og kommer med udtalelser, der går tilbage til 2018, hvor der var voldsepisoder mellem hende og Far, som Barn overværede. I forbindelse med voldsepiso-derne i 2018 gik hun ind i soveværelset for at skærme Barn, og gennem døren kunne hun høre, at Far sagde til Barn, at han skulle gå ind og trøste sin mor. Barn står over for mange udfordringer, som han ikke havde, inden samværene startede op igen. Efter samvær kommer Barn hjem med beskeder om, at han skal sige fra sin far, at de skal sige undskyld til hinanden, og at de ”skal fikse det” . Hun forklarer Barn, at der er nogle ting, der ikke kan fikses, men det er ikke noget, hun involverer Barn nærmere i. Hun prøver så vidt muligt at forholde sig neutral i forhold til Far over for Barn. Hun bliver be-kymret over, at Barn kan huske de givne situationer. Det er nyt, at Barn er begyndt at sætte ord på, hvad der er sket i situationerne. Det bliver desværre værre og værre. Skolen er bekymret for Barn. Hun er i kontakt med både skole, kommune og læge, så hun bedst muligt kan støtte op om Barn. Barn fungerer ikke i skolen. Hun bliver ringet op flere gange om ugen, hvor skolen siger, at hun enten skal hente Barn eller være hos ham i timerne. Hun kan mærke i skolen, at han er udadreagerende og ikke har det godt. Det er både det sociale og det faglige, der ikke fungerer længere. Han er ikke deltagende i sko-len. Hun har talt med skolen om støtte, hvilket det er planen at få sat i gang. Hun har ligeledes talt med skolen om at få en psykolog knyttet til Barn, og hun har i sidste uge talt med kommunen om igangsættelse af en børnefaglig un- dersøgelse. Kommunen er også meget bekymret. Den børnesagkyndige rapport har negligeret den fysiske og psykiske vold, der overgik hende og Barn. Det har været gennem hele forløbet fra graviditeten til 2018, men der er stadig reaktioner herpå. Det overrasker hende, at det ikke er nærmere belyst i forbindelse med den børnesagkyndige undersøgelse. Der er heller ikke ved undersøgelsen lagt vægt på det aggressionsniveau, Far har udvist. At Far ønsker samvær hver anden weekend, er udtryk for en manglende for- nemmelse af, hvordan Barn trives. Det er ikke i trit med virkeligheden. Barn er ikke en solid dreng, men en skrøbelig dreng, der påtager sig meget ansvar for sine forældre og sine omgivelser. Far har ikke været der gennem hele Barns liv. Det er et problem, at Far ikke anerkender, at han har været voldelig, og at Far er benægtende. Hun er derfor ikke tryg ved at overlade sit barn til Far. Det ville være et skridt på vejen, hvis Far ville deltage i et forløb for at få 12 hjælp til at få styr på sine aggressioner. Det blev aftalt tidligere i børnehaven, at Far skulle deltage i et sådant forløb. Hun er bekymret for sin søn. Adspurgt af Fars advokat forklarede Mor, at hun har det på samme måde som sidst. Dét, Barn har fået ud af samværene, har ikke været positivt for ham, men alene yderligere frustrationer. Adspurgt om hun er af den opfattelse, at de korte samvær kan være udslagsgivende her-for, forklarede hun, at det er udtryk for, at det er noget, der har siddet i kroppen på Barn, og som nu er kommet frem til overfladen igen. Hun kan selv mærke, at det har en betydning for hende, og hun er helt sikker på, at det også har en betydning for Barn. Det er også det, Barn giver udtryk for over for sin skole, venner og familie. Hun taler ikke selv med Barn om problemerne. Hun har været nødt til at sige til Barn, at hun ikke ønsker at tale med og om Far. Hun har ligeledes sagt til Barn, at det er hendes forældre, der varetager tin-gene i forhold til Far. Hvis det havde været i dag, ville hun være gået videre i forhold til anmeldelserne til politiet. Adspurgt om hun ikke ønsker, at hendes søn skal kende sin far, svarede hun, at hun ikke synes, at hendes søn skal kende én, der er aggressiv, udadreagerende og én, der har forvoldt så meget skade. Hun samarbejder med Far, så godt hun kan. Hun mener ikke, at der skal være samvær, da det vil være skadeligt for hendes søn. De gennemførte samværene kan helt klart være årsagen til Barns dårlige trivsel; Barn er ikke ovenud lykkelig, når han kommer hjem fra samvær. De fredage, hvor Barn ikke skal se sin far, siger han, at han er glad for, at han kan være hjemme. Samværene mellem Barn og Far har været en form for legeaftale for Barn. Adspurgt af den børnesagkyndige bekræftede Mor, at hun har været udsat for en traumatisering i forbindelse med sit forhold til Far. Hun har i den forbindelse gået til forskellige psykologer. Hun har endvidere trænet for at få det ud af sit hoved, ligesom hun har skrevet lange papirer for at få det ud af systemet. Hun har brugt sine forældre og veninder meget. De otte måneder, hvor der ikke havde været noget, har hun forsøgt at få det helt ud af sit system. Det er udtryk for en forværring af Barns trivsel, at Barn nu også mundtligt giver udtryk for, hvad han synes om samværene. Det er voldsom-mere udtalelser, Barn kommer med nu. Hun synes ikke, at Barn skal have de reaktioner i kroppen. Parternes synspunkter Parterne havde lejlighed til at procedere sagen. Far har i processkrift 2 af 16. november 2021 anført bl.a.: ”Sagsøgeren har oplevet at den midlertidige samværsordning idet store hele har fungeret tilfredsstillende med bistand fra sagsøgtes forældre trods sagsøgerens bopæl i By 2. 13 Sagsøgeren og Barn har opnået en særdeles god relation og er meget nære. Sagsøgeren er nu flyttet til By 3, hvorfor det vil være muligt, at Barn kan flyve mellem By 4 og By 3 og retur med stor tidsbesparelse og gevinst for begge. Sagsøgte har mulighed for at få tilskud hertil. Der ønskes ligeledes en fordeling af ferier og helligdage med deling heraf og bytning hver andet år.” Mor har i processkrift af 22. november 2021 anført bl.a.: ”Barns skole har fundet det nødvendigt at foretage to indberetninger til kommunen, jf. bilag A. Skolen er bekymret for Barn da han er kommet med nogle udtalelser om vold mod mor af far, og der er en bekymring for Barns følelsesmæssige trivsel og udvikling. Kommunen har bestemt at der som følge heraf skal iværksættes en børne- faglig undersøgelse af Barn. Det er sagsøgtes opfattelse, at Barn er meget påvirket af at kontakten til sagsøger er blevet genoptaget. Dette ses både i skolen men også der-hjemme, hvor der er mange flere konflikter med Barn, og hans trivsel er negativt påvirket. Han er blevet meget mere hidsig, udadreagerende og grådlabil, og de fredage hvor der ikke skal være samvær udtaler Barn ”Det er jeg glad for ” og ”Jeg får det ikke så godt i kroppen, når jeg skal se ham ”. Sagsøgte er i samarbejde med skolen i gang med at få henvist Barn til psykolog, så han kan få noget hjælp. Kommunen har udtalt, at der kan være en bekymring for hvorvidt sagsøgte kan skærme Barn. Sagsøgte anvender altid neutrale ord om sagsøger, og har på ingen måde inddraget Barn i parternes konflikter. Barn har imidlertid overværet sagsøger være voldelig over for sagsøgte, overhørt skænderier mellem parterne, ligesom han tidligere af sin far er blevet pålagt at trøste sin mor efter konflikter, inden kontakten mellem parterne blev endeligt afbrudt ifm. sagsøgers trusler på livet af sagsøgte. Trods afbrydelsen af kontakten mellem sagsøgte og sagsøger fylder det ty-deligvis fortsat meget hos Barn. Barn har også efter samvær med sagsø-ger flere gange kommet hjem til sagsøgte og sagt ”min far siger, at jeg skulle sige, at du og han skal tage en snak sammen og finde ud af det sammen” . . 14 Det er sagsøgtes opfattelse, at den børnesagkyndige undersøgelse har neg- ligeret det forhold, at der har været vold fra sagsøgers side mod sagsøgte, herunder hvilken betydning dette har i dag for forholdet mellem parterne, men også for Barn, som i den grad er påvirket af det han har hørt, over-været og været involveret i. Sagsøgte har derfor fundet det nødvendigt at kommentere på den børne- sagkyndige undersøgelse, jf. bilag B. Bemærkningerne er anført i mail til den børnesagkyndige samt i selve den børnesagkyndige undersøgelse. Sådan som Barn har reageret efter at han igen er begyndt at se sin far, gør det meget bekymrende at samværet er blevet gennemført på trods af at sagsøgtes indsigelser netop ift. Barns trivsel og reaktion. Det gøres derfor gældende, at det vil være bedst for Barn at endelig fast- sættelse af samvær udsættes på, at den børnefaglig undersøgelse er fær-dig, og der nedlægges derfor påstand om, at samvær indstilles mens denne pågår, også for at give Barn mest mulig ro til at passe sin skole og hverdag. Det gøres endvidere gældende, at samvær er betinget af at sagsøger gen- nemfører behandling i forhold til vredeshåndtering/håndtering af aggres- sions- og impulsstyring og kommunikation for at undgå yderligere belast- ning af Barns trivsel og risiko for fysisk overbelastning. Det gøres endvidere gældende, at der skal indhentes udtalelse fra skole og SFO inden der træffes afgørelse om samvær.” Familierettens begrundelse og resultat Det følger af forældreansvarslovens § 4, at afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og at Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold. Det følger endvidere af forældreansvarslo-vens § 1, at hensyn til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række. Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for- ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. forældreansvarslo-vens § 4. Samvær fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 2. 15 Efter en samlet vurdering af Barns forhold finder ret-ten, at han skal have samvær med Far som nedenfor bestemt. Henset til, at der indtil nu alene har været tale om korte samvær, der af prakti-ske grunde ikke har været afholdt på Fars bopæl, har retten fundet det rigtigst af hensyn til Barns bedste, at der skal fast-sættes en optrapningsordning, både vedrørende weekendsamvær og ferie-samvær. Retten finder ikke, at der for nuværende er grundlag for at beslutte brug af ledsagerordning ved transport. Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over- ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær mv. § 9. THI KENDES FOR RET: Barn, Født 2015, skal have samvær med Far på følgende måde: Weekendsamvær: De første fem gange, første gang i uge 1/2022: Fra fredag i ulige uger efter institution til lørdag kl. 17.30 med aflevering på Mors bopæl eller på et andet fast sted, som Mor oplyser Far om. Herefter: Fra fredag i ulige uger efter institution til søndag kl. 17.30 med aflevering på Mors bopæl eller på et andet fast sted, som Mor oplyser Far om. Feriesamvær: Påske: Påskeferie i 2022 fra onsdag før Skærtorsdag kl. 14.30 til Påskelørdag kl. 18.00 med afhentning og aflevering på Mors bopæl eller på et andet fast sted, som Mor oplyser Far om. Herefter påskeferie i lige år fra onsdag før Skærtorsdag kl. 14.30 til 2. påskedag kl. 18.00 med afhentning og aflevering på Mors bopæl el-ler på et andet fast sted, som Mor oplyser Far om. Sommer: Sommerferie i 2022 med en uge i sammenhæng, hvor Far vælger først. 16 Herefter sommerferie i to uger i sammenhæng, hvor forældrene skiftes til at vælge først, og således at Far vælger først i lige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. Efterår: Efterårsferie i ulige år fra fredag i uge 41 kl. 14.30 efter institution til søndag i uge 42 kl. 18.00 med aflevering på Mors bopæl eller på et andet fast sted, som Mor oplyser Far om. Jul: Juleferie i ulige år – første gang i 2023 – fra den 23. december kl. 14.30 til den 30. december kl. 18.00 med afhentning og aflevering på Mors bopæl eller på et andet fast sted, som Mor oplyser Far om. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. div> div>	RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 13. december 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt offentligt at gengive; hvad der er foregået i retsmødet; og at offentliggøre navn; stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer; der er nævnt i sagen. Sag BS-50299/2020-FRB <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Knud Vedelsby) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Rikke Frødstrup) Denne afgørelse er truffet af kst. <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 22. december 2020. <anonym>Far</anonym> har fremsat påstand om, at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> således, at der er weekendsamvær hver anden uge fra fredag 1 ulige uger efter institution til søndag kl. 17.00 med aflevering på bopælen eller et andet sted, som <anonym>Mor</anonym> bestemmer og oply-ser <anonym>Far</anonym> om. Derudover skal der være følgende feriesamvær: juleferie i ulige år fra 23.de- cember kl. 14.30 til den 30. december kl. 18.00, påskeferie i lige år onsdag før skærtorsdag kl. 14.30 til 2. påskedag kl. 18.00, tre ugers sommerferie i sammen - hæng hvor forældrene skiftes til at vælge først, og således <anonym>Far</anonym> vælger først i lige åI, samt efterårsferie i ulige fra fredag i uge 41 kl. 14.30 til søndag i uge 42 kl. 18.00 2 <anonym>Mor</anonym> har fremsat påstand om, at der ikke skal være samvær; subsidiært at der skal være en optrapning hvis der fastsættes samvær; herunder optrapning ved feriesamvær. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen <anonym>Mor</anonym> har efter det oplyste forældremyndigheden alene. Retten på Frederiksberg har tidligere behandlet sag om prøvelse af Familierets - husets afgørelse om midlertidigt samvær (BS-2011/2021-FRB) og tvangsfuldbyr- delsessag (BS-3670/2021-FRB) . Sagerne blev behandlet sammen med nærvæ - rende sag, 0g der blev afholdt retsmøde i sagen (Model B) den 10. februar 2021. På mødet var der enighed om at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse i nærværende sag. Retten tilkendegav på mødet; at tvangsfuldbyrdelsessagen ville blive sluttet således; at der ikke ville blive fastsat erstatningssamvær; men alene tvangsbøder; og at prøvelsessagen ligeledes ville blive sluttet;, idet Famili- eretshusets afgørelse var i overensstemmelse med drøftelserne på retsmødet og ville blive stadfæstet med en ændring vedrørende tidspunkt for samværet og afleveringssted. Af Familieretshusets afgørelse af 18. december 2020 om midlertidigt samvær fredag i ulige uger efter institution til kl. 17.30_ ~ efter en periode med midlerti-digt overvåget samvær i medfør af Familieretshusets afgørelse af 27. august 2020 fremgår som begrundelse bl.a. følgende: "Vi har lagt vægt på <anonym>Barns</anonym> alder og omfanget af det praktiserede samvær; som gennem den sidste tid har været et overvåget samvær: Vi har lagt afgørende vægt på helhedsindtrykket i rapporten fra det over- vågede samvær Vi har således lagt vægt på, at det i rapportens helhedsindtryk bl.a. beskri- ves, at der fra det første overvågede samvær har været nogle balancerede og længevarende samspil og mødeøjeblikke mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> at begge flere gange har udtrykt savn til den anden; at <anonym>Far</anonym> har håndteret og taget ansvar for <anonym>Barns</anonym> savn og eventuelle oplevelse af svigt; at <anonym>Far</anonym> er rammesættende og struktureret under de over-vågede samvær; samt at <anonym>Far</anonym> formår at sætte grænser for <anonym>Barn</anonym> som respekterer grænserne sat for ham: 3 Vi har også lagt vægt på, at det er den børnesagkyndiges indtryk; at der er etableret en relation eller tilknytning mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> hvor <anonym>Barn</anonym> giver udtryk for positive erindringer om <anonym>Far</anonym> 0g en tillid til, at <anonym>Far</anonym> kan hjælpe ham ved fare og i andre sammenhæn-gende. Endelig har vi lagt vægt på, at den børnesagkyndige; på baggrund af den allerede etablerede tilknytning og et stort savn imellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> anbefaler; at der iværksættes noget vedligeholdende samvær; mens sagen om samvær skal behandles i retten; 0g at det ikke er vurderin-gen; at samværet behøver at være overvåget. Vi vurderer derfor; at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at samværet midlerti-digt fastsættes uovervåget 0g med et omfang; som skal sikre, at relationen 0g tilknytningen til <anonym>Far</anonym> opretholdes, imens sagen behandles ved retten. 99 <anonym>Børnesagkyndig</anonym> har foretaget en børnesagkyndig undersøgelse af <anonym>Barn</anonym> og har afgivet erklæring den 1. oktober 2021. Af erklæringen fremgår bl.a. følgende: "Sammenfatning og perspektivering: Samtalerne med <anonym>Far</anonym> viser , at han er opvokset under vanskelige for-hold, præget af bL.a. forældrenes uharmoniske ægteskab; faderens volde-lige opførsel, en søskendes dødsfald, 0g forældrenes skilsmisse. <anonym>Far</anonym> blev anbragt på institution som præteenager 0g siden i 2 forskellige plejefamilier Det præger naturligvis personlighedsudviklingen; herunder evnen til at følge en uddannelse, passe et arbejde og tilpasse sig alminde-lige sociale forventninger samt relatere sig til andre mennesker på en gen-sidigt givende måde. Det er også mit indtryk; at <anonym>Fars</anonym> anbrin-gelse i den sidste plejefamilie var tryghedsskabende 0g udviklende for ham. Det er på denne baggrund for mig at se derfor plausibelt, at <anonym>Far</anonym> 1 pressede situationer har opført sig temperamentsfuldt og truende overfor <anonym>Barns</anonym> mOr; men det er ikke karakteristisk for hans personlige funktions-måde i øvrigt. <anonym>Far</anonym> var meget ung da han mødte <anonym>Mor</anonym> li-gesom hun var det. De etablerede sig hurtigt som samboende kærester og besluttede sig efter megen (forståelig og forventelig, deres alder taget i be-tragtning) tøvenlusikkerhed for at blive forældre. Det er derfor ikke over-raskende, at det blev svært for dem at fungere som kærester og forældre. Overordnet set har det daglige ansvar for <anonym>Barns</anonym> opvækst og udvikling derfor været overladt til <anonym>Barns</anonym> mor; 0g <anonym>Fars</anonym> position været se-kundær. Han forekommer ambitiøs på sit fag og meget opsat på at få en god rela-tion til søn. Observationerne af samspillet mellem <anonym>Barn</anonym> og hans far viser, at <anonym>Barn</anonym> er uomtvisteligt glad for at se sin far, at han udtrykker længsel efter sin far og at den kontakt som <anonym>Far</anonym> tilbyder <anonym>Barn</anonym> er omsorgsfuld; tryg-hedsskabende 0g udviklende for <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> er desuden i stand til at balancere fornuftigt 0g loyalt overfor <anonym>Barns</anonym> mor, når <anonym>Barn</anonym> itale nærmer sig forældrenes indbyrdes forhold og konflikter. Samtalerne med <anonym>Mor</anonym> viser, at hun har haft en almindelig opvækst i en familie sammen med forældre og en søskende. Skoleskift an-tyder dog for mig at se, at hun måske har haft nogle udfordringer i forhold til at danne nære, stabile 0g trygge venskabsrelationer; ligesom jeg får ind-tryk af at hun måske har været knyttet til forældrene på en måde, der kan have gjort det til tider vanskeligt for hende at udvikle sig selvstændigt som ung voksen: <anonym>Mor</anonym> var meget ung, da hun mødte <anonym>Far</anonym> li-gesom han var det. De etablerede sig hurtigt som samboende kærester og besluttede sig efter megen (forståelig og forventelig deres alder taget i be-tragtning) tøvenlusikkerhed for at blive forældre. Det er derfor ikke over-raskende; at det blev svært for dem at fungere som kærester og forældre. <anonym>Mor</anonym> haft det daglige ansvar for <anonym>Barns</anonym> opvækst og udvikling; 0g det er forståeligt at hun har følt sig alene med <anonym>Barn</anonym> og svigtet af <anonym>Barns</anonym> far. I samme omfang er det for så vidt forståeligt; at hun har støttet sig - og fortsat støtter sig meget til sine forældre, men det har også givet en ansvarsmæssig asymmetri imellem <anonym>Barns</anonym> forældre_ <anonym>Mor</anonym> er færdiguddannet som <anonym>Stilling 1</anonym> og har ansættelse som <anonym>Stilling 1</anonym> Hun bor alene i sin lejlighed og er enefor-ældre i hverdagen. Det er forståeligt at hun vil beskytte sit barn, 0g at hun vil sikre sig at <anonym>Barn</anonym> ikke lider overlast sammen med sin far. Men hun sy-nes at have svært ved at skelne mellem sin egen fortidigt begrundede frygt for faren og den aktuelle kontakt mellem far 0g søn, hvor der ikke er begrundet frygt for at <anonym>Barn</anonym> skal lide overlast. Observationerne af samspillet mellem <anonym>Barn</anonym> og hans mor viser , at kontakten mellem mor 0g søn præget af, at <anonym>Barn</anonym> er meget ambivalent i relation til sin mor. Hans følelsesmæssige reaktioner er meget labile. Han skifter mel-lem meget kærlige henvendelser til hende, søgning af kropskontakt og så pludselige verbalt grove og provokerende udsagn: Det er som om han hele tiden skal afprøve hendes grænser og hendes rummelighed overfor ham. Hvis den kontakt jeg observerer mellem mor og søn er karakteristisk for deres samvær i hverdagen; så må det være meget krævende for hende at 5 være alenemor og jeg får også indtryk af, at hun er noget udtrættet og må- ske har svært ved at overkomme <anonym>Barn</anonym> En ressource er det, at hun har støtte og opbakning fra sine forældre, som bor i kort afstand fra hendes hjem Det er min vurdering af <anonym>Barn</anonym> at han har et ønske om og behov for, at se sin far regelmæssigt. Samlet set forekommer det derfor set fra <anonym>Barns</anonym> perspektiv ønskeligt;, at der etableres et samvær mellem far og søn, som udbygges fra det nuvæ - rende samvær 0g som afspejler det forhold at far bor geografisk meget langt fra <anonym>Barns</anonym> mor 99 <anonym>Barns</anonym> skole har den 7. oktober 2021 indgivet under-retning til <anonym>Kommune</anonym> Af indberetningen fremgår følgende om skolens bekymring: "Samtaleblomst med Bømnehaveklasseleder A 1. oktober 2021 Alvorlig snak med far. Han gør ting ved mor, som jeg ikke kan li' og jeg skal sige til ham; at han skal stoppe. Jeg kan ikke stole på ham. Han stak af da jeg var lille, til sit eget sted. Det bliver ikke en rar snak på fredag. Zoo tur med 4 klasse 6. oktober 2021 4 klasses ven fortæller; at <anonym>Barn</anonym> si-ger; at hans far gør ting ved hans mor: Han er ked af det, og vil ikke kigge på dyr. Børnehaveklasseleder B snakker med <anonym>Barn</anonym> som fortæller; at han snakkede en alvorssnak med far i weekenden. Han lovede, at han ikke ville gøre mor noget mere. <anonym>Barn</anonym> siger; at han ikke kunne stole på ham; fordi han kom om aftenen og sparkede mor; <anonym>Barn</anonym> vågner ved, at der er larm. Det er lidt usikkert; hvor meget han har set. Far bliver 0g sover og <anonym>Barn</anonym> er sur og ked af det i weekenden. <anonym>Barns</anonym> egne ord: Det er derfor jeg har det svært i skolen. Jeg er sur på far, 0g det tænker jeg på. 29 Skolen har endvidere indgivet underretning til <anonym>Kommune</anonym> den 8. november 2021. Af denne indberetning fremgår følgende om skolens bekym-ring: "Denne underretning supplerer vores underretning som blev sendt den 15. oktober <anonym>Barn</anonym> har gået på [.] skole siden skoleårets start i August 2021 Vi kunne, allerede i hans overlevering fra børnehave se, <anonym>Barn</anonym> havde brug for tæt voksenkontakt og støtte. Vi oplevede fra starten af skoleåret at <anonym>Barn</anonym> havde svært ved at være i klasserummet; han løb rundt og sagde lyde, grimme ord og slog nogle af de andre børn Derudover var han ekstremt kravafvisende; 0g kunne rea-gere med at slå, sparke eller nive. Vi indkaldte ret hurtigt til et trivselsmøde D. 10/9 hvor <anonym>Barns</anonym> mor; mor-mor; <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Stilling 2</anonym> og undertegnede deltog; Vi fortalte hvad vi oplevede både i skolen 0g på fritidshjemmet 0g hvilke tiltag vi ville forsøge os med, for at hjælpe <anonym>Barn</anonym> til en god skolestart. Vedhæftet er aftaleref. Fra mødet. Vi oplever stadig at <anonym>Barn</anonym> har svært ved at være i klassen; ikke kan be- hovsudsætte eller honorerer selv små krav. Hvis vi fastholder et krav over for <anonym>Barn</anonym> reagere han med vrede og siger en masse grimme ord og trus-ler og kan finde på at slå, sparke eller nive. <anonym>Barn</anonym> løber gerne ud på gangen; insisterer på at lege med legetøj, deltager ikke i nogen former for undervisning, hverken i eller uden for klassen. Vi oplever at <anonym>Barn</anonym> sidst på dagen løber rundt på gangen op og ned af trapperne 0g siger som en bil og er ukontaktbar. Derudover er vi bekym-rede for <anonym>Barns</anonym> sociale trivsel, da vi oplever de andre børn udvikler sig en anden retning end <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> er glad for voksenkontakt 0g kan godt sidde i en længere samtale med en voksen; eller få læst en historie. Han har ved flere lejligheder fortalt enlflere voksene at han er sur på far pga. den måde han behandler hans mor på. I sidste uge kom <anonym>Person 2</anonym> (bh klasseleder) ned på kontoret med <anonym>Barn</anonym> fordi han var meget voldsom over for de andre elever. <anonym>Barn</anonym> var meget frustreret. Han fortalte os, at hans far havde slået hans mor; samt at det var <anonym>Barn</anonym> selv; der havde sendt sin far til Jylland. <anonym>Barn</anonym> fortalte i vrede, at hvis han ser sin far igen, vil han slå ham ihjel. <anonym>Barns</anonym> mor var været indkaldt til et møde den 4/10 som hun ikke er kom-met til. Begge parter har fri proces under sagen. Forklaringer <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Far</anonym> har under retsmødet den 10. februar 2021 forklaret, at han og <anonym>Mor</anonym> har kendt hinanden siden 2014, hvor de arbejdede det samme sted. Han som <anonym>Stilling 3</anonym> 0g hun som <anonym>Stilling 4</anonym> I slutningen af 2014 flyttede de sammen i <anonym>Mors</anonym> lejlighed på <anonym>Bydel</anonym> Imaj 2015 blev <anonym>Barn</anonym> født. Han deltog på sædvanlig vis i pasningen af <anonym>Barn</anonym> Efterhånden opstod der uoverensstemmelser mellem ham og <anonym>Mor</anonym> og i de-cember 2015 blev han smidt ud af lejligheden: Der gik herefter et halvt års tid i løbet af hvilket, han kun så <anonym>Barn</anonym> én gang. Sidst i 2016 fandt han 0g <anonym>Mor</anonym> sammen igen; 0g han flyttede på ny ind hos <anonym>Mor</anonym> Efter 1-1'/2 år afbrød de på ny deres forhold. <anonym>Mor</anonym> flyttede til <anonym>By 1</anonym> og han selv flyttede ud til sin mor; som på det tidspunkt også boede på <anonym>Bydel</anonym> Han så dog fortsat jævnligt såvel <anonym>Barn</anonym> som <anonym>Mor</anonym> I begyndelsen af 2019 flyttede han tilbage til <anonym>By 2</anonym> hvor han har haft det meste af sin opvækst:. Han bor fortsat der og arbejder aktuelt som <anonym>Stilling 3</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> Iaugust 2019 søgte han om fastsættelse af samvær, idet han ønskede en mere fast ordning for samværet. <anonym>Mor</anonym> har anmeldt ham for vold to gange, men in-gen af anmeldelserne har ført til, at der blev rejst tiltalte. Han mener ikke, at han har været hverken fysisk eller psykisk voldelig over for <anonym>Mor</anonym> men det er rig-tigt, at bølgerne afog til er gået højt i deres forhold, og at <anonym>Barn</anonym> af 0g til har overværet dette. <anonym>Mor</anonym> har ofte beskyldt ham for at være råbende og tale højt. Det er nok rig-tigt, at han er opvokset på en måde; som gør; at han har en tendens til at tale meget højt. Han synes, at de samvær, han har haft med <anonym>Barn</anonym> herunder også de overvå-gede samvær; har været meget velfungerende. De har hygget sig, og <anonym>Barn</anonym> har været glad for samværet 0g virket tryg under disse. På et tidspunkt spurgte han <anonym>Mor</anonym> om de kunne bytte weekend. Dette svarede <anonym>Mor</anonym> ikke på, men hun har siden nægtet at udlevere <anonym>Barn</anonym> til samvær: Han har ikke umiddelbart mulighed for at flytte til <anonym>By 4</anonym> men med tiden vil han gerne flytte til <anonym>By 4</anonym> sådan at han kan være tættere på sin søn. Hvis han får samvær hver anden weekend, vil han hente <anonym>Barn</anonym> ibil i <anonym>By 4</anonym> om fredagen og aflevere igen om søndagen; eller også vil han forsøge at få en ordning; så <anonym>Barn</anonym> kan tage flyveren med ledsager til <anonym>By 3</anonym> <anonym>Mor</anonym> har ikke på noget tidspunkt overholdt Familieretshusets afgørelse af 18. december 2020. Den første gang meddelte <anonym>Mor</anonym> og hendes mor ham; at <anonym>Barn</anonym> ikke ville blive udleveret til samvær, hvorfor han ikke kørte til <anonym>By 4</anonym> Den anden gang kørte han heller ikke til <anonym>By 4</anonym> men den tredje gang mødte han op for at hente <anonym>Barn</anonym> i børnehaven; hvor han imidlertid fik at vide, at <anonym>Barn</anonym> ikke var der; og at han ikke kunne få yderligere oplysninger. Han kørte herefter til <anonym>Mors</anonym> adresse, men da der ikke blev åbnet, kontaktede han familieretten og sin advokat og derefter også <anonym>Mors</anonym> mor Dette var imidlertid forgæves. Han har ikke mulighed for at kontakte <anonym>Mor</anonym> direkte; idet <anonym>Mor</anonym> ikke har vil-let oplyse sit telefonnummer til ham, ligesom hun ikke har besvaret andre hen- vendelser fra ham. Hans mor er flyttet tilbage til <anonym>By 2</anonym> hvor han også har anden familie. Desuden har han familie i <anonym>By 3</anonym> <anonym>Far</anonym> har under hovedforhandlingen den 29. november 2021 forklaret bl.a , at samværene i forbindelse med den midlertidige samværsordning er gået godt. Han har haft <anonym>Barn</anonym> i 2'2 time hver anden fredag. Han er hver gang kørt frem 0g tilbage fra Nordjylland i forbindelse med samværene. Han flyttede fra <anonym>By 2</anonym> til <anonym>By 3</anonym> for 2'/ måned siden. Han flyttede for at spare tid i forbindelse med samvær, ligesom det vil være lettere i forhold til samvær i fremtiden. Når han og <anonym>Barn</anonym> har haft samvær, har de været på legeplads; le-geland og enkelte gange på Bakken. Han har hentet <anonym>Barn</anonym> hos <anonym>Mors</anonym> foræl-dre i <anonym>By 1</anonym> Han kommunikerer fint med <anonym>Mors</anonym> far; der som regel forestår af-leveringen af <anonym>Barn</anonym> til samvær. <anonym>Mor</anonym> har aflyst samvær to gange; én gang på grund af ferie 0g én gang på grund af sygdom: Han har også selv aflyst samvær t0 gange; én gang fordi han havde coronasymptomer 0g én gang på grund af travlhed på jobbet. Han arbejder som <anonym>Stilling 5</anonym> på en <anonym>Arbejdsplads</anonym> 1 <anonym>By 5</anonym> Han og <anonym>Barn</anonym> plejer at være uden for i forbindelse med samværene . Han har dog også haft mulighed for at være i sin plejefars hjem under samvær. Han sy-nes; at <anonym>Barn</anonym> er blevet mere tryg ved ham. <anonym>Barn</anonym> giver udtryk for, at samvæ-rene er for kort tid, og at han savner sin far. Når han henter <anonym>Barn</anonym> til samvær; kommer <anonym>Barn</anonym> altid løbende <anonym>Barn</anonym> er glad og smilende, når han bliver hen-tet. Han plejer at sige til <anonym>Barn</anonym> at samværet snart er slut, når der er 30-45 mi-nutter 'tilbage. Så bliver <anonym>Barn</anonym> ked af det og stille. Han har så vidt muligt und-gået at nævne <anonym>Mor</anonym> under samværene, men når <anonym>Barn</anonym> har spurgt ind til det, har han svaret <anonym>Barn</anonym> at det er en voksenting, 0g at han håber; at han 0g <anonym>Mor</anonym> vil kunne tale sammen i fremtiden. Han har undersøgt mulighederne for offentlig transport. Når et barn er fyldt fem åI, kan barnet transporteres med offentlig transport i en ledsagerordning. Barnet kan ligeledes flyve frem og tilbage i en ledsagerordning, hvor barnet føl-ges hele vejen af en ledsager Der er fly til og fra <anonym>By 3</anonym> én gang i timen; 0g det tager 35 minutter at flyve hver vej mod fem timers kørsel hver vej i bil. Han bor alene i en treværelses lejlighed. <anonym>Barn</anonym> kan få et rum for sig selv. Han har sin mor, far, onkel, tante, fætre, kusiner og bror i <anonym>By 3</anonym> samt en bror i <anonym>By 2</anonym> Han har ikke haft nogen fra sin familie med til samvær med <anonym>Barn</anonym> idet han har ønsket; at <anonym>Barn</anonym> først skulle blive tryg ved ham. Han kan ikke forstå, at <anonym>Mor</anonym> siger; at <anonym>Barn</anonym> er påvirket af samværene; det virker usandsynligt efter de få timers samvær. Han er sikker på, at <anonym>Barn</anonym> er tryg hos ham. Han har været der, fra <anonym>Barn</anonym> blev født, 0g han har været en stor del af hans liv. De første gange, han så <anonym>Barn</anonym> efter sidste retsmøde, kunne han mærke, at <anonym>Barn</anonym> var lidt utryg ved ham; men nu er <anonym>Barn</anonym> helt tryg ved ham. Iferier vil han tage <anonym>Barn</anonym> med på legepladser; ud i naturen; give <anonym>Barn</anonym> ople-velser 0g være om <anonym>Barn</anonym> 0g hygge med ham. Hans arbejde kan passes ind efter samværene med <anonym>Barn</anonym> Han har i forvejen fået fri hver anden weekend for at kunne tage til <anonym>By 4</anonym> til samvær med <anonym>Barn</anonym> Adspurgt af <anonym>Mors</anonym> advokat forklarede <anonym>Far</anonym> at han har læst underretningen fra <anonym>Kommune</anonym> Han kan ikke gen-kende det, <anonym>Barn</anonym> har givet udtryk for; heller ikke at han har sparket. Det, han under sidste retsmøde forklarede om, at bølgerne kunne gå højt mellem ham og <anonym>Mor</anonym> var udtryk for, at der havde været høj tale; 0g at de havde skubbet til hinanden et par gange. Han vidste ikke; hvor <anonym>Barn</anonym> havde udtalelserne fra. Han er naturligvis bekymret for udtalelserne . <anonym>Barn</anonym> kan være forvirret ved, at moderen siger én ting, 0g bedsteforældrene noget andet. Det er korrekt; at <anonym>Mor</anonym> har anmeldt ham for vold to gange, men ingen af gangene blev der rejst en sag. Han erindrede ikke at have sagt, at han skulle have sagt, at han havde et temperament; der skulle gøres noget ved. Det er mange år siden; at der var snak om det i børnehaven; men han erindrede ikke at have givet tilsagn om delta-gelse i et forløb i den forbindelse. Han har haft <anonym>Barn</anonym> til overnatning i 2018. Han forestiller sig samværene løbet i gang således, at han til at begynde med kan hente <anonym>Barn</anonym> og køre frem og tilbage, så <anonym>Barn</anonym> kan vænne sig til det. Det ta-ger 4'2 time at køre til <anonym>By 3</anonym> Senere vil <anonym>Barn</anonym> kunne tage fly med ledsager-ordning. <anonym>Barn</anonym> er vant til at flyve i forbindelse med ferier; Han vil gøre alt for at samarbejde med <anonym>Mor</anonym> Han ser ikke aktuelt er grundlag for at deltage i for-løb om temperament:. Adspurgt af sin egen advokat på ny forklarede <anonym>Far</anonym> supplerende; at det var omkring 2015/2016, at bølgerne gik højt mellem ham og <anonym>Mor</anonym> Han tror ikke, at <anonym>Barn</anonym> der er født i 2015, selvstændigt kan huske det. Adspurgt af den børnesagkyndige forklarede <anonym>Far</anonym> at ledsageordnin-gen med fly gælder for børn fra 5 år, 0g at der er en stewardesse; som henter barnet i lufthavnen og er sammen med barnet på hele turen; og derefter afleve-rer barnet til den anden forælder. Ordningen koster 500 kr. oveni flybillettens pris. <anonym>Mor</anonym> kan søge kommunen om tilskud hertil. Han kan ikke selv søge om tilskud, da han ikke er bopælsforælder: <anonym>Mor</anonym> har under retsmødet den 10. februar 2021 forklaret, at hun er 26 år og under uddannelse som <anonym>Stilling 1</anonym> Hun har ikke andre børn end <anonym>Barn</anonym> og bor alene sammen med ham. Hendes forældre bor fem minutters gang fra hende, og både hun og <anonym>Barn</anonym> er meget stærkt knyttede til dem. 10 Det er rigtig, at hun og <anonym>Far</anonym> mødte hinanden i 2014 og har været kærester, men reelt har de kun boet sammen i samlet 1' måned. Da <anonym>Barn</anonym> blev født, deltog <anonym>Far</anonym> stort set ikke i pasningen af <anonym>Barn</anonym> idet han altid var på arbejde eller skulle sove. Det var meget hårdt for hende. Hun kunne ikke klare det og bad derfor <anonym>Far</anonym> forlade hendes lejlighed. Hun så herefter <anonym>Far</anonym> lejlighedsvis blandt andet i julen 2015, hvor <anonym>Far</anonym> slog hende. Det blev anmeldt til politiet; men der blev ikke rejst tiltale mod <anonym>Far</anonym> <anonym>Far</anonym> har været både psykisk og fy-sisk voldelig mod hende flere gange <anonym>Barn</anonym> har overværet dette, ligesom <anonym>Far</anonym> har brugt <anonym>Barn</anonym> som mægler Hun har ikke anmeldt alle episoder til politiet. Det seneste 1'/2 år har hun ikke haft kontakt med <anonym>Far</anonym> overhovedet. Det er et valg hun har truffet for sit eget helbreds skyld. Hendes forældre har varetaget kontakten med <anonym>Far</anonym> det er de indforståede med. Fra august 2019 til august 2020 så <anonym>Far</anonym> ikke <anonym>Barn</anonym> Hun har oplevet; at <anonym>Barn</anonym> var meget vred på hende, når han blev afleveret efter samvær: Selv forsøger hun altid at tale meget neutralt til <anonym>Barn</anonym> om <anonym>Far</anonym> <anonym>Far</anonym> har kun ganske få gange været alene med <anonym>Barn</anonym> som regel har hans mor også deltaget i samvæ-rene. Hun har forsøgt at sikre, at der var en forbindelse mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> men er nu af hensyn til sig selv nødt til at ophøre hermed. <anonym>Far</anonym> har af og til været voldsom overfor <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> har reageret uhensigts-mæssigt på samværene og er blandt andet blevet mere udadreagerende og ked af det, efter at samværene med <anonym>Far</anonym> er blevet genoptaget. Det ville betrygge hende mere, hvis der blev gennemført en børnesagkyndig undersøgelse; og <anonym>Far</anonym> fik noget hjælp til at håndtere <anonym>Barn</anonym> Hun mener ikke, at rapporten fra de overvågede samvær er retvisende, blandt andet fordi samværene er foregået i en "setting" som ikke er naturlig: <anonym>Barn</anonym> er altid glad, når nogen gider lege- med ham; man kan derfor ikke lægge noget i <anonym>Barns</anonym> ad-færd under samværene. <anonym>Fars</anonym> måde at opdrage på er meget hård, og der har været mange konflikter mellem hende og <anonym>Far</anonym> herom. Hun har slået <anonym>Far</anonym> i selvforsvar. <anonym>Barn</anonym> har ikke overværet dette. Hun vil ikke udlevere <anonym>Barn</anonym> til samvær, fordi hun er meget bekymret for ham. Faktisk forstår hun ikke; hvorfor <anonym>Barn</anonym> ikke er tilbudt psykologisk bistand i forbindelse med samværene. Det er hendes overbevisning at <anonym>Barn</anonym> vil udvikle sig bedre, hvis han ikke ser sin far, end hvis han gør. Hendes far 0g en god ven vil kunne være mandlige rollemodeller for <anonym>Barn</anonym> og han vil ikke komme til at savne <anonym>Far</anonym> som sådan. 11 <anonym>Mor</anonym> <anonym>Mor under hovedforhandlinven den 29_ november 2021</anonym> forklaret bl.a , at hun er blevet færdig med sin uddannelse som <anonym>Stilling 1</anonym> og har fået arbejde. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer med flekstid Hun 0g <anonym>Barn</anonym> bor fortsat alene sammen. <anonym>Far</anonym> har hentet og afleveret <anonym>Barn</anonym> hos hen-des forældre. <anonym>Barn</anonym> reagerer voldsomt på samværene. Han er blevet mere udadreagerende og får ondt i maven op til samvær; Når han kommer hjem fra samvær, lukker han sig inde. Han trives dårligt i skolen. Han har mareridt og kommer med udtalelser; der går tilbage til 2018, hvor der var voldsepisoder mellem hende 0g <anonym>Far</anonym> som <anonym>Barn</anonym> overværede. I forbindelse med voldsepiso-derne i 2018 gik hun ind i soveværelset for at skærme <anonym>Barn</anonym> og gennem døren kunne hun høre, at <anonym>Far</anonym> sagde til <anonym>Barn</anonym> at han skulle gå ind og trøste sin mor. <anonym>Barn</anonym> står over for mange udfordringer; som han ikke havde, inden samværene startede op igen. Efter samvær kommer <anonym>Barn</anonym> hjem med beskeder om, at han skal sige fra sin far, at de skal sige undskyld til hinanden; 0g at de "skal fikse det?' Hun forklarer <anonym>Barn</anonym> at der er nogle ting der ikke kan fikses, men det er ikke noget, hun involverer <anonym>Barn</anonym> nærmere i_ Hun prøver så vidt muligt at forholde sig neutral i forhold til <anonym>Far</anonym> over for <anonym>Barn</anonym> Hun bliver be-kymret over; at <anonym>Barn</anonym> kan huske de givne situationer. Det er nyt, at <anonym>Barn</anonym> er begyndt at sætte ord på, hvad der er sket i situationerne. Det bliver desværre værre og værre. Skolen er bekymret for <anonym>Barn</anonym> Hun er i kontakt med både skole; kommune og læge; så hun bedst muligt kan støtte op om <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> fungerer ikke i skolen Hun bliver ringet op flere gange om ugen, hvor skolen siger, at hun enten skal hente <anonym>Barn</anonym> eller være hos ham i timerne. Hun kan mærke i skolen; at han er udadreagerende og ikke har det godt. Det er både det sociale og det faglige; der ikke fungerer længere. Han er ikke deltagende i sko-len. Hun har talt med skolen om støtte, hvilket det er planen at få sat i gang. Hun har ligeledes talt med skolen om at få en psykolog knyttet til <anonym>Barn</anonym> og hun har i sidste uge talt med kommunen om igangsættelse af en børnefaglig un- dersøgelse. Kommunen er også meget bekymret. Den børnesagkyndige rapport har negligeret den fysiske og psykiske vold, der overgik hende og <anonym>Barn</anonym> Det har været gennem hele forløbet fra graviditeten til 2018, men der er stadig reaktioner herpå. Det overrasker hende, at det ikke er nærmere belyst i forbindelse med den børnesagkyndige undersøgelse. Der er heller ikke ved undersøgelsen lagt vægt på det aggressionsniveau, <anonym>Far</anonym> har udvist. At <anonym>Far</anonym> ønsker samvær hver anden weekend, er udtryk for en manglende for- nemmelse af, hvordan <anonym>Barn</anonym> trives. Det er ikke i trit med virkeligheden. <anonym>Barn</anonym> er ikke en solid dreng, men en skrøbelig dreng, der påtager sig meget ansvar for sine forældre og sine omgivelser <anonym>Far</anonym> har ikke været der gennem hele <anonym>Barns</anonym> liv. Det er et problem; at <anonym>Far</anonym> ikke anerkender; at han har været voldelig; 0g at <anonym>Far</anonym> er benægtende. Hun er derfor ikke tryg ved at overlade sit barn til <anonym>Far</anonym> Det ville være et skridt på vejen, hvis <anonym>Far</anonym> ville deltage i et forløb for at få 12 hjælp til at få styr på sine aggressioner. Det blev aftalt tidligere i børnehaven; at <anonym>Far</anonym> skulle deltage i et sådant forløb. Hun er bekymret for sin søn. Adspurgt af <anonym>Fars</anonym> advokat forklarede <anonym>Mor</anonym> at hun har det på samme måde som sidst. Dét; <anonym>Barn</anonym> har fået ud af samværene, har ikke været positivt for ham; men alene yderligere frustrationer. Adspurgt om hun er af den opfattelse; at de korte samvær kan være udslagsgivende her-for, forklarede hun; at det er udtryk for, at det er noget; der har siddet i kroppen på <anonym>Barn</anonym> og som nu er kommet frem til overfladen igen. Hun kan selv mærke, at det har en betydning for hende, 0g hun er helt sikker på, at det også har en betydning for <anonym>Barn</anonym> Det er også det; <anonym>Barn</anonym> giver udtryk for over for sin skole; venner og familie. Hun taler ikke selv med <anonym>Barn</anonym> om problemerne. Hun har været nødt til at sige til <anonym>Barn</anonym> at hun ikke ønsker at tale med 0g om <anonym>Far</anonym> Hun har ligeledes sagt til <anonym>Barn</anonym> at det er hendes forældre; der varetager tin-gene i forhold til <anonym>Far</anonym> Hvis det havde været i dag ville hun være gået videre i forhold til anmeldelserne til politiet. Adspurgt om hun ikke ønsker; at hendes søn skal kende sin far, svarede hun; at hun ikke synes, at hendes søn skal kende én, der er aggressiv, udadreagerende og én, der har forvoldt så meget skade. Hun samarbejder med <anonym>Far</anonym> så godt hun kan. Hun mener ikke, at der skal være samvær; da det vil være skadeligt for hendes søn. De gennemførte samværene kan helt klart være årsagen til <anonym>Barns</anonym> dårlige trivsel; <anonym>Barn</anonym> er ikke ovenud lykkelig, når han kommer hjem fra samvær. De fredage, hvor <anonym>Barn</anonym> ikke skal se sin far, siger han, at han er glad for, at han kan være hjemme. Samværene mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> har været en form for legeaftale for <anonym>Barn</anonym> Adspurgt af den børnesagkyndige bekræftede <anonym>Mor</anonym> at hun har været udsat for en traumatisering i forbindelse med sit forhold til <anonym>Far</anonym> Hun har i den forbindelse gået til forskellige psykologer: Hun har endvidere trænet for at få det ud af sit hoved, ligesom hun har skrevet lange papirer for at få det ud af systemet. Hun har brugt sine forældre 0g veninder meget. De otte måneder; hvor der ikke havde været noget;, har hun forsøgt at få det helt ud af sit system. Det er udtryk for en forværring af <anonym>Barns</anonym> trivsel, at <anonym>Barn</anonym> nu også mundtligt giver udtryk for, hvad han synes om samværene. Det er voldsom-mere udtalelser; <anonym>Barn</anonym> kommer med nu. Hun synes ikke; at <anonym>Barn</anonym> skal have de reaktioner i kroppen. Parternes synspunkter Parterne havde lejlighed til at procedere sagen. <anonym>Far</anonym> har i processkrift 2 af 16. november 2021 anført bla: "Sagsøgeren har oplevet at den midlertidige samværsordning idet store hele har fungeret tilfredsstillende med bistand fra sagsøgtes forældre trods sagsøgerens bopæl i <anonym>By 2</anonym> 13 Sagsøgeren 0g <anonym>Barn</anonym> har opnået en særdeles god relation og er meget nære. Sagsøgeren er nu flyttet til <anonym>By 3</anonym> hvorfor det vil være muligt, at <anonym>Barn</anonym> kan flyve mellem <anonym>By 4</anonym> 0g <anonym>By 3</anonym> 0g retur med stor tidsbesparelse og gevinst for begge. Sagsøgte har mulighed for at få tilskud hertil. Der ønskes ligeledes en fordeling af ferier 0g helligdage med deling heraf - 0g bytning hver andet år 99 <anonym>Mor</anonym> har i processkrift af 22.november 2021 anført bl.a: <anonym>Barns</anonym> skole har fundet det nødvendigt at foretage to indberetninger til kommunen; jf. bilag A. Skolen er bekymret for <anonym>Barn</anonym> da han er kommet med nogle udtalelser om vold mod mor af far, og der er en bekymring for <anonym>Barns</anonym> følelsesmæssige trivsel og udvikling. Kommunen har bestemt at der som følge heraf skal iværksættes en børne - faglig undersøgelse af <anonym>Barn</anonym> Det er sagsøgtes opfattelse, at <anonym>Barn</anonym> er meget påvirket af at kontakten til sagsøger er blevet genoptaget. Dette ses både i skolen men også der-hjemme, hvor der er mange flere konflikter med <anonym>Barn</anonym> og hans trivsel er negativt påvirket. Han er blevet meget mere hidsig, udadreagerende 0g grådlabil, 0g de fredage hvor der ikke skal være samvær udtaler <anonym>Barn</anonym> "Det er jeg glad for 0g 'Jeg får det ikke så godt i kroppen; når jeg skal se ham Sagsøgte er i samarbejde med skolen i gang med at få henvist <anonym>Barn</anonym> til psykolog; så han kan få noget hjælp. Kommunen har udtalt, at der kan være en bekymring for hvorvidt sagsøgte kan skærme <anonym>Barn</anonym> Sagsøgte anvender altid neutrale ord om sagsøger, og har på ingen måde inddraget <anonym>Barn</anonym> i parternes konflikter <anonym>Barn</anonym> har imidlertid overværet sagsøger være voldelig over for sagsøgte; overhørt skænderier mellem parterne; ligesom han tidligere af sin far er blevet pålagt at trøste sin mor efter konflikter; inden kontakten mellem parterne blev endeligt afbrudt ifm. sagsøgers trusler på livet af sagsøgte. Trods afbrydelsen af kontakten mellem sagsøgte og sagsøger fylder det ty-deligvis fortsat meget hos <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> har også efter samvær med sagsø-ger flere gange kommet hjem til sagsøgte 0g sagt 29 'min far siger; at jeg skulle sige, at du og han skal tage en snak sammen og finde ud af det sammen 14 Det er sagsøgtes opfattelse; at den børnesagkyndige undersøgelse har neg - ligeret det forhold, at der har været vold fra sagsøgers side mod sagsøgte, herunder hvilken betydning dette har i dag for forholdet mellem parterne; men også for <anonym>Barn</anonym> som i den grad er 'påvirket af det han har hørt, over-været 0g været involveret i Sagsøgte har derfor fundet det nødvendigt at kommentere på den børne- sagkyndige undersøgelse; jf. bilag B. Bemærkningerne er anført i mail til den børnesagkyndige samt i selve den børnesagkyndige undersøgelse. Sådan som <anonym>Barn</anonym> har reageret efter at han igen er begyndt at se sin far, gør det meget bekymrende at samværet er blevet gennemført på trods af at sagsøgtes indsigelser netop ift. <anonym>Barns</anonym> trivsel og reaktion. Det gøres derfor gældende, at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at endelig fast- sættelse af samvær udsættes på, at den børnefaglig undersøgelse er fær-dig, 0g der nedlægges derfor påstand om, at samvær indstilles mens denne pågår, også for at give <anonym>Barn</anonym> mest mulig ro til at passe sin skole og hverdag. Det gøres endvidere gældende; at samvær er betinget af at sagsøger gen- nemfører behandling i forhold til vredeshåndteringJhåndtering af aggres - sions- og impulsstyring og kommunikation for at undgå yderligere belast- ning af <anonym>Barns</anonym> trivsel og risiko for fysisk overbelastning . Det gøres endvidere gældende; at der skal indhentes udtalelse fra skole 0g SFO inden der træffes afgørelse om samvær: 99 Familierettens begrundelse og resultat Det følger af forældreansvarslovens $ 4, at afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og at Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold. Det følger endvidere af forældreansvarslo-vens $ 1, at hensyn til barnets bedste 0g barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række. Efter forældreansvarslovens $ 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for- ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder; som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre; jf. forældreansvarslo-vens $ 4. Samvær fastsættes ud fra en konkret vurdering afbarnets forhold, jf. forældreansvarslovens $ 21, stk. 2 15 Efter en samlet vurdering af <anonym>Barns</anonym> forhold finder ret-ten, at han skal have samvær med <anonym>Far</anonym> som nedenfor bestemt. Henset til, at der indtil nu alene har været tale om korte samvær, der af prakti-ske grunde ikke har været afholdt på <anonym>Fars</anonym> bopæl, har retten fundet det rigtigst af hensyn til <anonym>Barns</anonym> bedste, at der skal fast-sættes en optrapningsordning, både vedrørende weekendsamvær og ferie-samvær: Retten finder ikke; at der for nuværende er grundlag for at beslutte brug af ledsagerordning ved transport. Hvis samværet ikke gennemføres; er der automatisk erstatningssamvær i over- ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær mv. $ 9 THI KENDES FOR RET: <anonym>Barn</anonym> <anonym>Født 2015</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> på følgende måde: <anonym>Weekendsamvær:</anonym> De første fem gange; første gang i uge 1/2022: Fra fredag i ulige uger efter institution til lørdag kl. 17.30 med aflevering på <anonym>Mors</anonym> bopæl eller på et andet fast sted, som <anonym>Mor</anonym> oplyser <anonym>Far</anonym> om Herefter: Fra fredag i ulige uger efter institution til søndag kl. 17.30 med aflevering på <anonym>Mors</anonym> bopæl eller på et andet fast sted, som <anonym>Mor</anonym> oplyser <anonym>Far</anonym> om <anonym>Feriesamvær:</anonym> Påske: Påskeferie i 2022 fra onsdag før Skærtorsdag kl. 14.30 til Påskelørdag kl. 18.00 med afhentning 0g aflevering på <anonym>Mors</anonym> bopæl eller på et andet fast sted, som <anonym>Mor</anonym> oplyser <anonym>Far</anonym> om. Herefter påskeferie i lige år fra onsdag før Skærtorsdag kl. 14.30 til 2. påskedag kl. 18.00 med afhentning og aflevering på <anonym>Mors</anonym> bopæl el-ler på et andet fast sted, som <anonym>Mor</anonym> oplyser <anonym>Far</anonym> om. Sommer: Sommerferie i 2022 med en uge i sammenhæng, hvor <anonym>Far</anonym> vælger først. 16 Herefter sommerferie i to uger i sammenhæng hvor forældrene skiftes til at vælge først, og således at <anonym>Far</anonym> vælger først i lige år Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1_ marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1 april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj. Efterår: Efterårsferie i ulige år fra fredag i uge 41 kl. 14.30 efter institution til søndag i uge 42 kl. 18.00 med aflevering på <anonym>Mors</anonym> bopæl eller på et andet fast sted, som <anonym>Mor</anonym> oplyser <anonym>Far</anonym> om. Jul: Juleferie i ulige år første gang i 2023 ~ fra den 23. december kl. 14.30 til den 30. december kl. 18.00 med afhentning 0g aflevering på <anonym>Mors</anonym> bopæl eller på et andet fast sted, som <anonym>Mor</anonym> oplyser <anonym>Far</anonym> om. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. div>	36,141	42,308
1152	Sagen drejer sig om samvær.	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-26384/2021-SON	Forældreansvarssag	1. instans	4000/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Jonna Hjeds; Advokat - Thomas Kaehne Ghiladi;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den 28. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-26384/2021-SON Far (beskikket advokat Thomas Kaehne Ghiladi) mod Mor (beskikket advokat Jonna Hjeds) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 7. juli 2021. Sagsøgte, Mor, har nedlagt endelig påstand om, at Far har samvær med parternes fællesbørn, Barn 1, født Dato 1, og Barn 2, født Dato 2 i ulige uger, hvor han henter dem på sagsøgtes bopæl fredag kl. 16.00, og afleverer dem samme sted søndag kl. 19.30. Der er julesamvær i ulige år, og nytårssamvær i lige år, og der er 14 dages sammenhængende sommerferie. Parterne aftaler selv nærmere tidspunkter vedrørende feriesamvær og helligdage. Samværet er betinget af, at sagsøger ikke indtager alkohol. / 2 Sagsøgeren, Far, har taget bekræftende til genmæle. Sagens oplysninger Parterne har fælles forældremyndighed over børnene, der har bopæl hos Mor. Parterne har fri proces. Parterne har ikke afgivet forklaring. Da sagsøgeren har taget bekræftende til genmæle, er sagen behandlet uden ho-vedforhandling. Rettens begrundelse og resultat Da Far har taget bekræftende til genmæle, afsiger retten dom efter Mors påstand, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 1. THI KENDES FOR RET: Børnene Barn 1, født Dato 1, og Barn 2, født Dato 2 skal have samvær med Far, på følgende måde: Weekendsamvær: I ulige uger, hvor Far henter dem på Mors bopæl fredag kl. 16.00, og afleverer dem samme sted følgende søndag kl. 19.30. Ferie- og helligdagssamvær: Der er julesamvær i ulige år, og nytårssamvær i lige år, og der er 14 dages sammenhængende sommerferie. Parterne aftaler selv nærmere tidspunkter vedrørende feriesamvær og helligdage. Samværet er betinget af, at Far ikke indtager alkohol. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / / / div> div>	RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den 28. januar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-26384/2021-SON <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Thomas Kaehne Ghiladi) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Jonna Hjeds) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 7.juli 2021. Sagsøgte; <anonym>Mor</anonym> har nedlagt endelig påstand om, at <anonym>Far</anonym> har samvær med parternes fællesbørn; <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 1 ulige uger; hvor han henter dem på sagsøgtes bopæl fredag kl. 16.00, 0g afleverer dem samme sted søndag kl. 19.30. Der er julesamvær i ulige år, 0g nytårssamvær i lige år, 0g der er 14 dages sammenhængende sommerferie. Parterne aftaler selv nærmere tidspunkter vedrørende feriesamvær og helligdage. Samværet er betinget af, at sagsøger ikke indtager alkohol. 2 Sagsøgeren; <anonym>Far</anonym> har taget bekræftende til genmæle. Sagens oplysninger Parterne har fælles forældremyndighed over børnene, der har bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Parterne har fri proces . Parterne har ikke afgivet forklaring. Da sagsøgeren har taget bekræftende til genmæle; er sagen behandlet uden ho-vedforhandling: Rettens begrundelse og resultat Da <anonym>Far</anonym> har taget bekræftende til genmæle; afsiger retten dom efter <anonym>Mors</anonym> påstand, jf. forældreansvarslovens $ 21, stk. 1. THI KENDES FOR RET: Børnene <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> på følgende måde: Weekendsamvær: Iulige uger, hvor <anonym>Far</anonym> henter dem på <anonym>Mors</anonym> bopæl fredag kl. 16.00, og afleverer dem samme sted følgende søndag kl. 19.30. Ferie- og helligdagssamvær: Der er julesamvær i ulige år, og nytårssamvær i lige år, og der er 14 dages sammenhængende sommerferie. Parterne aftaler selv nærmere tidspunkter vedrørende feriesamvær og helligdage. Samværet er betinget af, at <anonym>Far</anonym> ikke indtager alkohol. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / / /div>	1,949	2,274
1153	Sagen drejer sig om, hvorvidt et areal er taget i brug som vej som privat fællesvej	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-10417/2017-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	1081/22	Fast ejendom og pant;		Advokat - Bjørn Schmidt Jensen; Advokat - Claus Bonde Mikkelsen;	Nej	Nej	Nej		75.000,00 kr.	RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 30. november 2020 Sag BS-10417/2017-ARH Sagsøger (advokat Bjørn Schmidt Jensen) mod Sagsøgte (advokat Claus Bonde Mikkelsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 12. juni 2017. Sagen drejer sig om, hvorvidt et areal er taget i brug som vej som privat fællesvej. Sagsøger, har fremsat påstand om, at Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at areal som angivet på bilag 6, Matrikel nr., beliggende Adresse, er taget i brug som privat fællesvej, subsidiært et mindre areal. Sagsøgte, har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært fri-findelse mod at anerkende, at et mindre areal end den udlagte vej foran Sagsøger grund er taget i brug. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. 2 Forklaringer Der er afgivet forklaring af parterne Sagsøger og Sagsøgte, samt af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at vejarealet er taget i brug i lovens forstand, at sagsøger og tidligere ejere af ejendommen har anvendt det udlagte areal til vejformål, at sagsøgte ikke før end tilplantning af det udlagte vejareal har påtalt sagsøgers og tidligere ejeres brug af det udlagte vejareal, at sagsøger fortsat har ret til at anvende det udlagte areal, som tidligere sket, at sagsøgte ved tilplantning og andre foranstaltninger har lagt hindrin- ger i vejen for sagsøgers retsmæssige brug af det udlagte vejareal, at Det på bilag 6 indtegnede areal er og har længe været taget brug, da det bl.a. anvendes til parkering når der er gæster på ejendommene og i øvrigt for en større dels vedkommende først er beplantet inden-for den seneste tid. at Det udlagte vejareal må være udgangspunktet for hvad der kan an- ses som ibrugtaget vejareal, at Sagsøgte må derfor have bevisbyrden for, at arealet er mindre end det udlagte areal, at Som (ibrugtaget) vejareal skal tillige anses ”vej- rabatter” og ”vigearealer” , vendepladser mv., at Sagsøgte har solgt ejendommen til sagsøger alene med en bemærk- ning om, at ejendommen er beliggende ved privat fællesvej, hvorfor sagsøger må kunne antage, at hun kan køre fra sin egen ejendom i dennes fulde bredde/længde og ud på privat fællesvej. … Vedrørende sagsomkostninger: Det gøres gældende, at sagsøgtes omkostninger til ensidigt indhentede landinspektørtegninger, ikke økonomisk skal belaste sagsøger. Det fak- tum, at tegningerne kan anvendes som led i fastlæggelsen af anbringen- der og påstand for sagsøger, gør ikke sagsøger forpligtet til at betale herfor. De indhentede tegninger i øvrigt på ingen måde har betydning for det sagen omhandler, nemlig hvor stor en del af det udlagte vejareal som reelt er taget i brug som vej. …” 3 Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for sagsøgtes påstand om frifindelse gøres det gældende: at hele det udlagte vejareal ikke er taget i brug, at kun det på bilag K og V indtegnede areal markeret med den grønne stiplede linje er det areal, hvor der er vejbelægning og kørebaneaf- mærket, at det afvises, at sagsøger og tidligere ejere af ejendommen på noget tidspunkt har anvendt hele det udlagte areal til vejformål, at at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at et større areal end køre- baneanmærkningen er taget i brug, at fællesvejen før tidspunkt for sagsøgers ændringer i efteråret 2016 havde en bredde af 3,80m frem til skel mellem ejendommene, og at fællesvejen fra skel frem til sagsøgers gamle garage består af hjulspor, jfr. bilag C og G, at et større areal end det værende før sagsøgers ændring i efteråret 2016 aldrig har været taget i brug som vej, at sagsøger kun har ret til at anvende det ibrugtagne areal før ændrin- gerne i efteråret 2016 til færdsel, at sagsøger har vejret til brug af vejen, som har en bredde på 3,80m, og som ender på det sted som er angivet i bilag V1, at sagsøger og gæster til sagsøgers ejendom hverken har ret til at parke- re på den ibrugtagne vej eller parkere udenfor den ibrugtagne vej (indenfor det udlagte vejareal på 12 alen), at vejens ibrugtagne bredde foran sagsøgtes grund ikke er udstrukket til, at to biler skal kunne passere hinanden, og at modkørende biler kan benytte sig af den alternative vej der går no- genlunde fra skellet mellem sagsøgers og sagsøgtes grunde ned til den offentlige Vej, såfremt sagsøger vurderer et foran-dret og øget behov for mere færdsel til sin grund. Sagsomkostninger Der har i forbindelse med sagen været afholdt udgifter til opmåling ved landinspektør-firmaet Virksomhed A/S. Sagsøgte har afholdt de samlede udgifter på i alt 14.035,22 kr. Både sagsøger og sagsøgte har benyttet sig af de situationsplaner, der er tegnet af landinspektøren. Det har for begge parter været væsentligt bevisdokument for at redegø-re for parternes påstande og anbringender. 4 Både sagsøger og sagsøgte har således som del af deres påstand benyt-tet sig af oplysningerne i situationsplanerne for at beskrive det anførte nærmere, hvorfor materialet må siges at have haft væsentlig betydning for både sagsøgers og sagsøgtes skriftlige retsagsbehandling. Det gøres derfor gældende: at den tabende part afholder de samlede udgifter til landinspektøren, eller at udgifterne til landinspektøren deles mellem parterne uanset sagens udfald .…” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Den private fællesvej er beliggende på et areal, der er udlagt til vej. Sagsøger har ikke godtgjort, at der er en formodning om, at bredden af en privat fællesvej som udgangspunkt er samme bredde som et areal udlagt til vej, og Sagsøger har derfor bevisbyrden for, at den udlagte vej er taget i brug som vej i det omfang, hun har nedlagt påstand om. Den private fællesvej blev etableret ved ændring af en offentlig vej til en privat vej. Sagsøger har ikke ført bevis for bredden af den ibrugtagne of-fentlige vej, og Sagsøger har ikke ført bevis for, at den private fæl-lesvej efter ændringen af vejforløbet blev bevaret som ibrugtaget vej hele vejen hen til jernbanen. Uanset at en vejret giver ret til færdsel på vejen, giver en vejret ikke ret til at parkere på vejen. Der er herefter ikke en sådan sammenhæng mellem vejret og adgang til parkering, at man kan konkludere, at accept af lejlighedsvis parke-ring er et udtryk for, at en vej er taget i brug det pågældende sted. Den lejlig-hedsvise parkering i den sydlige side og østlige ende af den udlagte vej, giver herefter ikke grundlag for at fastslå, at disse arealer er taget i brug som vej. Idet bredden af en vej angiver bruttobredden af det frirum, der er til rådighed for færdsel, vil en vejs totale bredde vil være større end kørearealets bredde, så-fremt der findes vejrabatter mv. langs vejen, som er en del af vejen. Vejrabatter, herunder vejrabatter af græs, vil således være at betragte som en del af den ibrugtagne vej. Efter forklaringerne lægger retten til grund, at det lejlighedsvis er sket, at to bi-ler har passeret hinanden på den private fællesvej ved, at en eller begge biler har kørt lidt ind på græsset ved siden af kørebanen. Græsarealerne på begge si- 5 der af den nuværende kørebane fremtræder imidlertid ikke som en vejrabat el-ler et vigeareal, og oplysningerne om den lejlighedsvise benyttelse af græsset til passage er så ukonkrete med hensyn til blandt andet tidspunkt, hyppighed og omfang, at de ikke udgør bevis for, at en del af græsarealet ved siden af den nu- værende kørebane har karakter af en vejrabat eller et vigeareal, som skal betrag- tes som en del af den ibrugtagne vej. Sagsøger har herefter ikke ført bevis for, at et større areal end kø-rebanearealet er taget i brug som vej, hvorfor Sagsøgtes principale på-stand om frifindelse tages til følge. Efter sagens udfald skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Sagsøgte. Sagens værdi er opgjort til 75.000 kr., og henset til den meget omfangsrige skriftveksling under forberedelsen finder retten, at sagens omkost-ninger til dækning af udgifter til advokat skal fastsættes i den øvre del af inter-vallet i landsretternes notat om sagsomkostninger i civile sager. Uanset Sagsøger under sagen har anvendt den situationsplan, Sagsøgte har afholdt udgifterne til udarbejdelse af, har situationsplanen ikke haft en så-dan betydning for sagen, at Sagsøger skal pålægges at betale helt eller delvist for udarbejdelsen af denne. Sagsomkostningerne er herefter fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr., med tillæg af moms, i alt 50.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistre-ret. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte frifindes. Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 50.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 30. november 2020 Sag BS-10417/2017-ARH <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Bjørn Schmidt Jensen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Claus Bonde Mikkelsen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 12.juni 2017. Sagen drejer sig om, hvorvidt et areal er taget i brug som vej som privat fællesvej. <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende, at areal som angivet på bilag 6, <anonym>Matrikel nr.</anonym> beliggende <anonym>Adresse</anonym> er taget i brug som privat fællesvej, subsidiært et mindre areal. <anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat påstand om frifindelse; subsidiært fri-findelse mod at anerkende; at et mindre areal end den udlagte vej foran <anonym>Sagsøger</anonym> grund er taget i brug Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218 a. 2 Forklaringer Der er afgivet forklaring af parterne <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> samt af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at vejarealet er taget i brug i lovens forstand, at sagsøger 0g tidligere ejere af ejendommen har anvendt det udlagte areal til vejformål, at sagsøgte ikke før end tilplantning af det udlagte vejareal har påtalt sagsøgers 0g tidligere ejeres brug af det udlagte vejareal, at sagsøger fortsat har ret til at anvende det udlagte areal, som tidligere sket; at sagsøgte ved tilplantning og andre foranstaltninger har lagt hindrin- ger i vejen for sagsøgers retsmæssige brug af det udlagte vejareal, at Det på bilag 6 indtegnede areal er og har længe været taget brug, da det bl.a. anvendes til parkering når der er gæster på ejendommene 0g 1 øvrigt for en større dels vedkommende først er beplantet inden-for den seneste tid. at Det udlagte vejareal må være udgangspunktet for hvad der kan an- ses som ibrugtaget vejareal, at Sagsøgte må derfor have bevisbyrden for, at arealet er mindre end det udlagte areal, at Som (ibrugtaget) vejareal skal tillige anses "vej- rabatter" og "vigearealer" vendepladser mv. 79 at Sagsøgte har solgt ejendommen til sagsøger alene med en bemærk- ning om; at ejendommen er beliggende ved privat fællesvej, hvorfor sagsøger må kunne antage; at hun kan køre fra sin egen ejendom i dennes fulde breddellængde 0g ud på privat fællesvej . Vedrørende sagsomkostninger: Det gøres gældende; at sagsøgtes omkostninger til ensidigt indhentede landinspektørtegninger; ikke økonomisk skal belaste sagsøger. Det fak- tum, at tegningerne kan anvendes som led i fastlæggelsen af anbringen - der og påstand for sagsøger, gør ikke sagsøger forpligtet til at betale herfor. De indhentede tegninger i øvrigt på ingen måde har betydning for det sagen omhandler; nemlig hvor stor en del af det udlagte vejareal som reelt er taget i brug som vej. 3 <anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for sagsøgtes påstand om frifindelse gøres det gældende: at hele det udlagte vejareal ikke er taget i brug, at kun det på bilag K og V indtegnede areal markeret med den grønne stiplede linje er det areal, hvor der er vejbelægning og kørebaneaf- mærket; at det afvises; at sagsøger 0g tidligere ejere af ejendommen på noget tidspunkt har anvendt hele det udlagte areal til vejformål, at at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for; at et større areal end køre- baneanmærkningen er taget i brug at fællesvejen før tidspunkt for sagsøgers ændringer i efteråret 2016 havde en bredde af 3,80m frem til skel mellem ejendommene, 0g at fællesvejen fra skel frem til sagsøgers gamle garage består af hjulspor, jfr. bilag Cog G, at et større areal end det værende før sagsøgers ændring i efteråret 2016 aldrig har været taget i brug som vej, at sagsøger kun har ret til at anvende det ibrugtagne areal før ændrin- gerne i efteråret 2016 til færdsel, at sagsøger har vejret til brug af vejen; som har en bredde på 3,80m, 0g som ender på det sted som er angivet i bilag Vl, at sagsøger 0g gæster til sagsøgers ejendom hverken har ret til at parke - re på den ibrugtagne vej eller parkere udenfor den ibrugtagne vej (indenfor det udlagte vejareal på 12 alen) at vejens ibrugtagne bredde foran sagsøgtes grund ikke er udstrukket til, at to biler skal kunne passere hinanden; 0g at modkørende biler kan benytte sig af den alternative vej der går no- genlunde fra skellet mellem sagsøgers og sagsøgtes grunde ned til den offentlige <anonym>Vej</anonym> såfremt sagsøger vurderer et foran-dret og øget behov for mere færdsel til sin grund. Sagsomkostninger Der har i forbindelse med sagen været afholdt udgifter til opmåling ved landinspektør-firmaet <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Sagsøgte har afholdt de samlede udgifter på i alt 14.035,22 kr. Både sagsøger og sagsøgte har benyttet sig af de situationsplaner; der er tegnet af landinspektøren. Det har for begge parter været væsentligt bevisdokument for at redegø-re for parternes påstande og anbringender Både sagsøger og sagsøgte har således som del af deres påstand benyt-tet sig af oplysningerne i situationsplanerne for at beskrive det anførte nærmere, hvorfor materialet må siges at have haft væsentlig betydning for både sagsøgers og sagsøgtes skriftlige retsagsbehandling. Det gøres derfor gældende: at den tabende part afholder de samlede udgifter til landinspektøren eller at udgifterne til landinspektøren deles mellem parterne uanset sagens udfald Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Den private fællesvej er beliggende på et areal, der er udlagt til vej . <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke godtgjort, at der er en formodning om, at bredden af en privat fællesvej som udgangspunkt er samme bredde som et areal udlagt til vej, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> har derfor bevisbyrden for, at den udlagte vej er taget i brug som vej i det omfang; hun har nedlagt påstand om. Den 'private fællesvej blev etableret ved ændring af en offentlig vej til en privat vej <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke ført bevis for bredden af den ibrugtagne of-fentlige vej, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke ført bevis for, at den private fæl-lesvej efter ændringen af vejforløbet blev bevaret som ibrugtaget vej hele vejen hen til jernbanen. Uanset at en vejret giver ret til færdsel på vejen, giver en vejret ikke ret til at parkere på vejen Der er herefter ikke en sådan sammenhæng mellem vejret og adgang til parkering at man kan konkludere, at accept af lejlighedsvis parke-ring er et udtryk for; at en vej er taget i brug det pågældende sted. Den lejlig-hedsvise parkering i den sydlige side og østlige ende af den udlagte vej, giver herefter ikke grundlag for at fastslå, at disse arealer er taget i brug som vej . Idet bredden af en vej angiver bruttobredden af det frirum der er til rådighed for færdsel, vil en vejs totale bredde vil være større end kørearealets bredde, så-fremt der findes vejrabatter mv langs vejen; som er en del af vejen. Vejrabatter; herunder vejrabatter af græs, vil således være at betragte som en del af den ibrugtagne vej . Efter forklaringerne lægger retten til grund; at det lejlighedsvis er sket; at to bi-ler har passeret hinanden på den private fællesvej ved, at en eller begge biler har kørt lidt ind på græsset ved siden af kørebanen. Græsarealerne på begge si- 5 der af den nuværende kørebane fremtræder imidlertid ikke som en vejrabat el-ler et vigeareal, og oplysningerne om den lejlighedsvise benyttelse af græsset til passage er så ukonkrete med hensyn til blandt andet tidspunkt, hyppighed og omfang, at de ikke udgør bevis for; at en del af græsarealet ved siden af den nu- værende kørebane har karakter af en vejrabat eller et vigeareal, som skal betrag - tes som en del af den ibrugtagne vej. <anonym>Sagsøger</anonym> har herefter ikke ført bevis for, at et større areal end kø-rebanearealet er taget i brug som vej, hvorfor <anonym>Sagsøgtes</anonym> principale på-stand om frifindelse tages til følge. Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagens værdi er opgjort til 75.000 kr:, og henset til den meget omfangsrige skriftveksling under forberedelsen finder retten; at sagens omkost-ninger til dækning af udgifter til advokat skal fastsættes i den øvre del af inter-vallet i landsretternes notat om sagsomkostninger i civile sager. Uanset <anonym>Sagsøger</anonym> under sagen har anvendt den situationsplan; <anonym>Sagsøgte</anonym> har afholdt udgifterne til udarbejdelse af, har situationsplanen ikke haft en så-dan betydning for sagen; at <anonym>Sagsøger</anonym> skal pålægges at betale helt eller delvist for udarbejdelsen af denne. Sagsomkostningerne er herefter fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kI., med tillæg af moms, i alt 50.000 kr; <anonym>Sagsøgte</anonym> er ikke momsregistre-ret. THI KENDES FOR RET : <anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes. <anonym>Sagsøger</anonym> skal til <anonym>Sagsøgte</anonym> betale sagsomkostninger med 50.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.	8,907	9,444
1155	Sag om, hvorvidt der var bristede forudsætninger for sagsøgers indfrielse af lån kort tid inden samlivsophævelse	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-8638/2018-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	1187/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Anders Rynkebjerg; Advokat - Anette Fløe;	Nej	Nej	Nej		149.377,00 kr.	RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 29. juli 2021 Sag BS-8638/2018-ARH Sagsøger (advokat Anette Fløe) mod Sagsøgte 1 (advokat Anders Rynkebjerg) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 12. marts 2018. Sagen vedrører ophør af samliv og betalingskrav i den anledning. Sagsøger har påstået Sagsøgte 1 dømt til at betale 149.377,00 kr. med tillæg af en årlig rente svarende til Nationalbankens udlånsrente pr. d. 1. januar og 1. juli i det pågældende år med et tillæg på 8 % fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgeren har subsidiært påstået sagsøgte dømt til at betale et mindre af retten fastsat beløb med tillæg af en årlig rente svarende til Nationalbankens udlånsrente pr. d. 1. januar og 1. juli i det pågældende år med et tillæg på 8 % fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte 1 har påstået frifindelse. 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at parterne mødte hinanden i 1997. De er uenige om, hvornår de flyttede sammen, idet Sagsøger har forklaret, at han flyttede ind hos Sagsøgte 1 i 1998, hvorimod hun har forklaret, at han først flyttede ind i 2000. Parterne ophævede samlivet i juni 2016, og Sagsøger fraflyttede boligen den 1. oktober 2016. Sagsøgte 1 boede i 1997 og indtil 1998 i lejet bolig, hvorefter hun som eneejer i 1998 købte ejendommen Adresse 1 i By for 867.016 kr. I 2012/2013 op-tog hun et lån, hvor provenuet blev anvendt til installering af solcelleanlæg, og i januar 2016 optog hun et lån på 398.000 kr. ved underpantsætning af et ejerpan- tebrev på 450.000 kr. Ejendommen var indtil da belånt med lån på cirka 1 mio. kr. Den 2. december 2015 fik Sagsøger udbetalt 416.407,99 kr. fra en selvpen- sioneringskonto, og den 26. januar 2016 indfriede han lånet vedrørende solcel- lerne, som var nedbragt til 149.407,99 kr. Parterne havde under samlivet adskilt økonomi. Der er mellem parterne uenig-hed om, hvorfor Sagsøger ikke var medejer af ejendommen Adresse 1. Han har forklaret, at han ikke ”kom med på skødet” , idet han havde en skat-tegæld, hidrørende fra tidligere virksomhed som købmand. Det fremgår af sa-gen, at Sagsøger løbende under samlivet nedbragte sin skattegæld og ende-lig indfriede restgælden i januar 2016. Sagsøgte 1 har forklaret, at det aldrig var meningen, at Sagsøger skulle være medejer. Der er i perioden fra 1998 til 2016 udført flere renoveringsarbejder på ejendommen. Der er mellem parterne uenighed om, hvor stor en del af disse arbejder, Sagsøger udførte, ligesom der er uenighed om, hvor meget han bidrog til den fælles husholdning udover indbetaling af cirka 6500 kr. månedligt til sagsøgte. Parterne var på flere rejser i perioden 2000 – 2016, herunder en rejse til Australi-en, som kostede 25.000 kr. pr. person. Der er enighed om, at Sagsøger betal-te 7000 kr. til denne rejse og i øvrigt ikke betalte for de øvrige rejser. Der er mel-lem parterne uenighed om, hvor meget han under rejserne bidrog til mad m.m. Sagsøgte 1 solgte ejendommen den 6. maj 2021 for 2.388.000 kr.og med et provenue på cirka 1 mio. kr. Der er afholdt syn og skøn. I skønserklæring af 9. august 2019 hedder det blandt andet: ”… 3 Med skønsforretningen ønskes besvaret, om installation af solcelleanlæg, varmepumpe, udskiftning af tagvindue samt etablering af nyt badeværelse har øget ejendommens værdi. … Hvilken markedsværdi havde ejendommen beliggende Adresse 1, By pr. 01.01.2012 uden a) solcelleanlæg, b) varmepumpe, c) skiftet tag-vindue samt d) nyt badeværelse? … Kr. 1.700.000 … Hvilken markedsværdi ville ejendommen have pr. 01.01.2012 med a) solcellean- læg, b) varmepumpe, c) nyt tagvindue samt d) nyt badeværelse? … Kr. 1.875.000 … Hvilken markedsværdi ville ejendommen have d.d. uden a) solcelleanlæg, b) varmepumpe, c) nyt tagvindue samt d) nyt badeværelse? … Kr. 2.050.000 … Hvilken markedsværdi har ejendommen d.d. med a) solcelleanlæg, b) varme- pumpe, c) nyt tagvindue samt d) nyt badeværelse? … Kr. 2.250.000…” I supplerende skønserklæring af 23. september 2019 hedder det blandt andet: ”… Spørgsmål SS IA: Hvilken markedsværdi har ejendommen i dag som den fremstår med solcelleanlæg, varmepumpe, tagvindue og badeværelse – alt til-ført ejendommen i 2012? Svar på spørgsmål SS IA: Kr. 2.250.000 Spørgsmål SS IB: Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, at markedsværdien for ejendommen i 2012 uden solcelleanlæg, varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse var kr. 1.700.000. Det fremgår af skøns-mandens besvarelse af spørgsmål 2, at markedsværdien for ejendommen i 2012 med solcelleanlæg, varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse var kr. 1.875.000, dvs. en værdiforøgelse med kr. 175.000. Det fremgår af skøns-mandens besvarelse af spørgsmål 3, at markedsværdien for ejendommen i 2019 uden solcelleanlæg, varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse var kr. 2.050.000. Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4, at mar- kedsværdien for ejendommen i 2012 med solcelleanlæg, varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse var kr. 2.250.000, dvs. en værdiforøgelse med 4 kr. 200.000, og på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS IA kan udledes, at det er en værdiansættelse med det solcelleanlæg, varmepumpe samt nyt badeværelse der blev installeret i 2012 samt tagvinduet der blev skiftet i 2012. Skønsmanden bedes redegøre for, på hvilken baggrund han når frem til, at solcelleanlæg, varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse efter at være blevet brugt i 7 år repræsenterer en værdiforøgelse af ejendommen med kr. 200.000, når værdiforøgelsen, da alt dette var nyt, udgjorde kr. 175.000. Svar på spørgsmål SS IB: På samme måde som en ”brugt villa” sædvanligvis stiger i værdi i Aarhus SYD, således kan også ”brugt tilbehør” stige i værdi såfremt der opleves stigende efterspørgsel efter netop dette ”tilbehør” . I dette tilfælde er der tale om delvis energibesparende tiltag som tillægges endnu større værdi i 2019 pga. forbrugernes - og dermed også boligkøbernes - større fokus på klima, miljø m.m. Herudover er el-prisen gennemsnitligt steget med ca. 4,5 % i perioden juni 2012 – marts 2019 jf. elprisstatistik fra Forsyningstilsynet (bilag C) fra 214,29 øre/kw til 224,01 øre/kw De økonomiske fordele ved at have et solcelleanlæg er således stigende. Bl.a. Dansk Energi forudser stigende – om end moderate – priser på el i de kommende 15 år jf. artikel af d. 7. marts 2018 (bilag D). Pri-sen på fjernvarme i Aarhus er faldet i perioden 2012 - 2019 hvorfor fordelen ved en varmepumpe er neutral. Det er således solcelleanlægget som betyder mest for værdiforøgelsen idet varmepumpen opleves som en grøn og klima-venlig installation uden større økonomisk gevinst. Badeværelse samt tagvin-due opleves som værende moderne og i absolut god vedligehold. Det vurde-res, at slitagen har været minimal og at holdbarheden vil overstige <10 år. Dermed vil forbruger – en potentiel boligkøber – opleve badeværelse samt tagvindue som en kvalitet ved boligen… ” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte 1, og Vidne. Sagsøger har forklaret, at han arbejder på lageret ved Coop. Han bor i en lejebolig By. Han cykler på arbejde. Han har ingen formue. De 60.000 kr., som han havde i 2016 var alt, han havde. Han har ikke længere gæld til SKAT. Han mødte Sagsøgte 1 i efteråret 1996 ved en privat fest. De begyndte at gå ud sammen i april 1997. De er ikke enige om, hvornår de flyttede sammen. Han var meget hos hende, men havde sin egen bolig. Han mener, han flyttede ind hos hende i 1997 på Adresse 2. Han beholdt sin lejlighed. I 1998 overtog hans moster lejemålet. Så flyttede hans fætter ind i 1998. Han selv boede sammen med Sagsøgte 1 og hendes to børn. Han betalte til hende. Han hu-sker ikke hvor meget. Sagsøgte 1 ville gerne købe en ejendom. De begyndte allerede 5 at se på huse i 1997. De var ude at se på 8-10 huse, og det var meningen, at de skulle bo sammen. Han kom ikke med på skødet på grund af skattegælden. Han var med til et møde i Nordea Bank. Sagsøgte 1 var kernekunde i Nykredit. Han var også med til at ordne lejligheden, som de fraflyttede, da de overtog huset. Sagsøgte 1 fik nøglerne den 1. december 1998. Hans familie hjalp med at rykke lofter ned, og hans fætter hjalp ham med at sætte gipslofter op. Han betalte 2946 kr. og 3500 kr. hver måned til Sagsøgte 1. Der var ikke aftalt noget om, at han skulle betale til ferier. Det har han i hvert fald aldrig opfattet. Han betalte det, der ved-rørte ham. Det var cirka 6.000 kr. om måneden. Han har ikke brugt meget på sig selv. Han har hævet kontanter, og de er gået til køb til dem begge. Han har ikke lavet opsparing eller købt større ting til sig selv. De satte to værelser i stand i kælderen, og hun kunne så udleje disse. Det fik hun 2500 kr. for månedligt. Hans fætter fraflyttede lejligheden i 2007. Han selv flyttede sin folkeregiste-radresse ud til Sagsøgte 1 efter 2007. Han ved ikke, hvorfor Sagsøgte 1 siger 2004. Der blev lagt stikledninger ind og etableret fjernvarme. Han selv savede de gamle rør ned og fjernede olietønde og oliefyr. Der var et læbælte på grunden, og det gravede han op, og han satte et gærde og planerede haven ud og kørte sand. Det var nok 220 gange med trillebør. Det var et større arbejde. Han fjernede og-så en trappe, og der blev lagt gulv til et walk in closet. Han og Sagsøgte 1's bror brækkede væggen ned fik lavet hul til 1. sal, så en trappe kunne sættes op, lige-som han lavede gips på en væg. Han opsatte også fliser, isolerede vægge, ud-skiftede vægge, udskiftede vinduer. Ejendommen blev løbende renoveret, og han lavede en stor del af det. I 2012/13 blev der etableret solceller, fordi Sagsøgte 1's bror anbefalede det. De fik et tilbud på 132.000 kr. De fik derefter et andet til-bud på 137.000 kr. Sagsøgte 1 var med på det, og de var enige om det. Der blev op-taget et realkreditlån. Der skulle også etableres en varmepumpe, der kostede 27.000 kr. Han ved ikke, hvor lånet blev indsat. Han ved, at han er medunder-skriver på lånet. Etableringen af solcelleanlægget og varmepumpe stod firmaet for. Han lavede ikke selv noget i den forbindelse. Han lagde gulv i badeværel-set, men etablerede ikke toilettet. De kunne se, at solcellerne gav besparelser på strømmen. De rejste en del, og det var aldrig på tale, at han skulle betale, ud-over den sidste rejse, hvor han betalte 7.000 kr. kontant. Efter rejsen blev samli-vet ophævet den 28. juni. Han havde i januar 2016 indfriet lånet på 149.000 kr., fordi de så kunne spare en masse penge. Han kom også af med sin skattegæld. Han erfarede først om samlivsophævelsen den 28. juni. De har altid sagt ”os” om huset. Hvis han havde vidst, at forholdet ophørte, havde han ikke indfriet det lån. Han ville også gerne have haft betaling for al det arbejde, han har lavet, det ville have været rimeligt. Han kunne ikke få fri proces. Han udtog alligevel stævning, fordi Sagsøgte 1 ikke er berettiget til de 149.000 kr. Han har ikke fået nog-le penge fra de lån, der er optaget. Han ved ikke, hvad Sagsøgte 1 har brugt pengene til. Sagsøgte 1 sagde ind imellem, at de havde penge i overskud, som hun satte ind på ”feriekontoen” . Han betalte også for mad på ferierne. Han betalte derudover for sine egne udgifter, herunder fagforening. Sagsøgte 1 stod for gennemførelsen af indfrielsen af lån. Sagsøgte 1 har fået, hvad hun forlangte. Det er ham, der har været 6 primus motor for det, der blev lavet på ejendommen, men det er noget, de talte om. Han tog mest sine egne ting med fra ejendommen, da han rejste. Han fik lov til at tage en seng med og nogle småting. Hans skattegæld hidrørte fra hans tid som købmand. De talte ikke om, at han skulle blive medejer af huset. De oprettede ikke testamente eller sikrede hinan-den på anden vis. Beløbet på 6.000 kr., som han indbetalte hver måned, beslut-tede de i fællesskab. Han betalte også mere, hvilket han kan se af sine hævnin-ger. De aftalte 6500 kr., for det var det, han kunne betale og det dækkede om- kostningerne. Det var husleje og til dels mad, men han betalte også for mad ud- over det. De begyndte at rejse i 2000. De har været mange steder. Det var aldrig på tale, at han skulle betale, udover den sidste rejse. Han ved ikke, hvor meget det løber op i. Den sidste rejse kostede 25.000 kr. De var fælles om at ville rejse. Sagsøgte 1 fandt noget familie i Canada, som hun ville besøge. Han ville ikke have haft råd til at betale for rejserne. De bidrog lige meget til de daglige udgifter. Han bidrog med mad fra købmandsbutikken. Sagsøgte 1 har også betalt. Han har betalt for hovedparten. Han betalte 2.000 kr. månedligt til SKAT i 1998, og det blev forhøjet til cirka 2800 kr. Han indfriede lånet i 2016. Han betalte til Danica med 1800 kr. i kvartalet, det steg vist lidt senere. Pensionen blev overført til PFA. I 1979 havde han en pension på 20.000 kr. som de investerede med, og det gik så godt, at han i 2016 havde 400.000 kr. Der blev ikke betalt til det i mellem-tiden. Det var Sagsøgte 1's bror, der foreslog, at de skulle sætte solceller op. De fik et tilbud på 137.000 kr. eller 237.000 kr. Han er i tvivl om beløbet. Lånet var til brug for solceller og varmepumpe. Han betalte lånet ud med cirka 149.000 kr. De talte om, at han ville hæve de penge, og så skulle de blandt andet gå til beta-ling af det lån, for så blev det billigere for dem. Han betalte lånet. Han havde ingen forventning om, at samlivet skulle ophæves. Der blev ikke lavet nogen aftale eller gældsbrev. De var i Tyskland, og han havde flere gange foreslået, at de skulle gå til en parterapeut. Det var før 2016. De rejste i februar 2016 til Au-stralien. Efter ferien og indtil den 28. juni kørte det stille og roligt, men så be-gyndte hendes arbejdsgiver at lave forskellige ting, uden de havde talt om det. De var ikke uvenner. Samlivet blev ophævet, og Sagsøgte 1 sagde, at hun ikke gad bo sammen med ham mere. De havde holdt fest for ham den 25. juni, da han fyldte 60 år den 29. juni. Sagsøgte 1 havde fødselsdag den 26. juni. Sagsøgte 1 har forklaret, at hun og Sagsøger blev kærester sidst i 90´erne. De flyttede sammen, men Sagsøger har aldrig boet i nr. 51. Han flyttede nok ind i 2000. Hun købte ejendommen i november 1998. Det var hendes beslutning at købe ejendommen. Hun havde et godt job hos TDC og havde nogle aktier, som hun solgte. Hun var blevet skilt i 1995 og boede derefter i lejebolig. Sagsøger blev ikke medejer, og det var ikke på tale. Det var hendes beslutning at købe ejendom-men. Hun og hendes to børn boede der. Sagsøger har ikke haft en farrolle overfor børnene. Hendes økonomi var stabil. Hun fik omkring 22.000 kr. udbetalt må- nedligt. Hun og Sagsøger havde adskilt økonomi. Huset og bilen var hendes. Sagsøger 7 brugte bilen. Hun betalte forsikringer, også for Sagsøger, og hun havde gode ordnin-ger gennem TDC. De 6.000 kr., Sagsøger betalte til hende, dækkede huslejen, bil og forsikringer. Hun betalte for rejserne, og hun har nok brugt mellem 300.000 – 500.000 kr. Sagsøger betalte ikke. De var glade for at rejse. De deltes om madudgifter, når de var ude at spise. Hendes børn var med på nogle af rejserne. Hun havde fået en erstatning for et fald. Hun fik i 2006 200.000 kr. og arvede cirka 300.000 kr. Årsagen til solcelleanlægget var oprindeligt Persons ide. Hun var ikke så vild med det, men Sagsøger og Person syntes, det var en god ide. Hun synes ikke, det er det kønneste på et tag. Det har ikke forhøjet ejendommens værdi. Det blev finansieret med et lån på 250.000 kr. Hun nedbragte gælden med cirka 100.000 kr., så da det blev indfriet, var det på 149.000 kr. De hæftede begge for lånet, og Sagsøger havde også fradrag for renterne. De ophævede samlivet i sommeren 2016. Det var hendes beslutning, fordi det havde kørt ”ad h t” i mange år. Hun havde talt med ham om det tidligere, og de skændtes på turen til Tyskland i 2014. Det var et emne i mange år. Hun havde ikke i januar 2016 besluttet sig for at ophæ-ve samlivet. Det hele blev imidlertid for meget. De var på ferie i februar 2016. De var sammen med hendes søster og svoger. Hun husker det ikke, men hun vil ikke afvise, at Sagsøger betalte 7.000 kr. til denne rejse. De har aldrig talt om ægte-skab eller om at oprette testamente. Sagsøger tog mad med hjem fra arbejdet, men hun købte mad udover det, da det sjældent var kød, han kom med. Sagsøger havde goder ved Coop, herunder rabatter. Hendes udgifter var cirka 23.000 kr. om måneden, og det vedrørte hende, børnene og Sagsøger, blandt andet licens og bil. Hun cyklede på arbejde, og han kørte i bilen. Der blev lavet en omprioritering i 2016, men ikke optaget nye lån. Ejendommen blev solgt i maj 2021. Hun mener ikke, de havde en fælles konto. Hun husker det ikke. Han er nok kommet med, fordi hun ikke selv kunne oprette lånet. Sagsøger må jo selv kunne fremlægge bilag omkring lånet. Hun har siden skiftet bank. Fri værdi kontoen er nok den konto, hvor lånet blev sat ind. Da Sagsøger indfriede lånet, sagde han, at han havde fået nogle penge udbetalt, og derfor ville han indfri lånet. Hun syn-tes, det var en god gestus, fordi hun havde betalt meget, herunder rejserne. De havde talt om, at det ikke kun var hende, der skulle betale. Hun opfattede det som en tilbagebetaling. Når hun betalte rejserne, sagde hun ikke, at det var et lån. Hun har tidligere sagt, at det var urimeligt, at hun skulle betale selv. Provenuet for salget af ejendommen er knap 2 mio. kr. Når gælden er betalt, er der knap 2 mio. kr. Sagsøger har også arbejdet i ejendommen, men de arbejdede beg-ge, og han vidste, at det var hendes ejendom. Det, han betalte om måneden, svarede ikke til at have ham boende. Hun betalte for alle materialer, herunder døre og vinduer. Det, at han arbejdede, var at hjælpe hinanden, når man bor sammen. Sagsøger boede der billigt. Vidne har forklaret, at han er Sagsøgers fætter. Han har boet i Sagsøgers lejlighed i Vesterbrogade. Han ved, han boede der i 1999. Han mener, han flyttede ind i 1998. Da han flyttede ind, havde Sagsøger og hans søster stadig nogle ting i lejlighe- 8 den, og de blev stillet i et af værelserne. Ellers disponerede han over lejlighe-den. Sagsøger kom i lejligheden for at få huslejen, eller også var han ude ved Sagsøger og betale. Det var ude i nærheden af Virksomhed. Sagsøger boede hos Sagsøgte 1. Han boede i lejligheden indtil 2007. Han og hans hustru købte derefter hus. Sagsøgte 1 og Sagsøger kom og fortalte, at de havde købt et hus. Sådan erindrer han det. Han ved, at der blev renoveret i ejendommen. Sagsøgte 1 viste, at de havde lavet kælder og noget ved trappen. Men han kom der ikke. Men han ved, de har lavet noget ved huset. Han er maskinmester. Hans far er murer, og det har altid været naturligt selv at lave noget. Han har ikke hjulpet Sagsøger med arbejde i huset, men talt med ham og rådgivet ham i forbindelse med arbejder i huset, f.eks hvor Sagsøger kunne købe materialer. Der var ikke nogen reel lejekontrakt mellem ham og Sagsøger. Han manglede halvandet år på sin uddannelse, og det var nemmere at bo i lejligheden. Der var et værelse med møbler, der hidrørte fra Sagsøgers mor. Det var en fremleje, de aftalte. Sagsøger beholdt sin folkeregisteradresse, fordi han havde en skattegæld dengang. Det var vidnet, der disponerede over lejligheden. Han boede der. Han husker ikke, hvad han betalte i leje. Han mener, at han betalte alle udgifter, der var for-bundet med lejligheden. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige gentaget de anbringender, der er gengivet i påstandsdokumenterne. Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: Det gøres gældende, at sagsøger ved sin indfrielse af et fælles lån har krav på tilbagebetaling af det fulde beløb, først og fremmest da der foreligger bristede forudsætninger for sagsøgers betaling af lånet, da samlivet af sagsøgte ophæves 5 måneder efter sagsøgers betaling, og det måtte da stå Sagsøgte 1 klart, at Sagsøgers forudsætning for betaling af lånet har været en klar forvent-ning om at parterne var et samlevende par, at lånet, som Sagsøger indfriede med kr. 149.377,00 hovedsageligt blev anvendt til etablering af solceller på ejendommen Adresse 1, By, som Sagsøgte 1 er enee-jer af, jf. bilag 1 at ejendommen er steget i værdi som følge af investeringen af det pågældende lån, ved etablering af solcelleanlægget, jf. syns-og skønserklæ-ringen konkret og bilag 4 generelt, at Sagsøgte 1 ved Sagsøgers ind-frielse af lånet har opnået en ugrundet berigelse, dels i form af værdiforøgelse af ejendommen dels i form af nedskrivning af gæld, som hun ville være forplig-tet til at tilbagebetale, at Sagsøger i øvrigt har betalt husleje siden 1999 med gennemsnitligt kr. 5.605,- pr. md. jf. bilag 2 sammenholdt med bilag B, hvorefter faste/variable udgifter på ejendommen (ejd.skat, realkreditlån, affaldvarme, østjysk energi, vand og licens månedligt ikke overstiger 5.000,- og at der i dette 9 beløb tillige er afdrag til enten realkreditlån eller solcellelån med over kr. 2.000,- pr.md. at de faste udgifter efter optagelse af solcellelånet iht. bilag B betalings- oversigt for september 2013 fastholdes, idet der herefter alene betales renter og bidrag på det oprindelige realkreditlån, at der i den af Sagsøger betalte hus-leje således også har været plads til betaling for ferierejser og andet forbrug, at det fremlagte bilag B udover udgifter til ejendommen kr. 5.000,- indeholder Sagsøgte 1's og hendes tre børns egne udgifter til afdrag på billån, lotto-betalinger, sygeforsikringer for sagsøgte og hendes tre børn, A-kasse og fagfor-ening, efterlønsbidrag, bilforsikring og vægtafgift, TDC, briller, betalinger til kreditkort med køb til hus og private udgifter og at disse udgifter langt oversti-ger faste udgifter til ejendommen og fælles forbrug, herunder Sagsøgte 1's børns, at Sagsøger via sin ansættelse ved COOP har betalt en stor del af familiens, inklusive Sagsøgte 1's børns, husholdningsudgifter, at den solidariske hæftelse for lånet ikke ændrer ved det faktum, at Sagsøgte 1 har opnået hele værditilførslen, herunder såvel værdiforbedringen på ejendommen, herunder et væsentligt reduceret forbrug samt skattefradrag for renter ved Sagsøgers betaling, Det bestrides, idet det bemærkes, at sagsøger ikke har nedlagt påstand om at der foreligger sameje eller betaling af kompensationsbeløb, at indfrielsen af lå-net er bidrag til det fælles underhold, set i lyset af både beløbets størrelse og sagsøgers almindelige formueforhold, men også da Sagsøger løbende har betalt en stor del af parrets husholdningsudgifter, jf. bilag 2 og B samt hver må-ned har overført huslejebetaling til Sagsøgte 1 med gennemsnitligt 5.605 kr. pr. m, til dækning af de faste/variable udgifter på ejendommen, som på intet tidspunkt overstiger kr. 6.000,- månedligt i gennemsnit, at Sagsøgte 1 har afholdt private udgifter for Sagsøger, idet parterne har haft adskilte økonomier og i øvrigt hver især har afholdt egne udgifter, jf. bilag 2 og bilag B, at betaling af udgifter til fælles ferierejser – som er en almindelig udgift i et samlivsforhold, berettiger til tilbagebetaling eller er genstand for udligning i forhold til tilbagebetaling af det påstævnte beløb, og at Sagsøgers huslejebe-talinger i øvrigt har indeholdt betaling også til andre udgifter, herunder ferie, at de af Sagsøgte 1 afholdte udgifter til installationer på hendes egen ejendom, jvf bilagene D-P i alt kr. 67.848 over en ejerperiode på 17 år medfører grundlag for, at hun ikke skal refundere det lån Sagsøger angiveligt har indfriet og som hun alene har opnået værdien af, og det bemærkes i den for-bindelse at påstandsbeløbet alene relaterer sig til det lån der blev optaget til be-taling af udgifter for på ejendommen, at de fremlagte bilag for en stor del alene er beskedne materialeudgifter, som har krævet yderligere arbejdsindsats blandt andet fra sagsøger, der har lagt gulvet på badeværelset og monteret de pågæl-dende elementer, og i øvrigt stod for en voldsom stor del af det fysiske arbejde på ejendommen, herunder forberedelse til at autoriserede håndværkere udførte de nødvendige arbejder vedrørende fx VVS og el, og da sagsøger selv eller sammen med sin familie/kammerater i øvrigt har forestået vi- der-føring af fald-stamme gennem etageadskillelse, opsætning af elementer på såvel badeværel- 10 ser som i køkken, opsætning af fliser, lægning af gulve på badeværelserne, her- under udgravning til gulvvarme i badeværelse i kælder, isolering af vægge, udskiftning af døre og vinduer, lægning af trægulve, fjernelse af gamle rør og olietank i forbindelse med overgang til fjernvarme, lagt dræn, renset tag for al-ger, opsat hegn, lagt udendørsfliser og meget andet. Det bestrides, at der foreligger passivitet fra tidspunktet for parternes samlivs- ophævelse medio 2016 til sagsanlæg 12. marts 2018. Sagsøgers indkomst var marginalt over indtægtsgrænsen for fri proces og der skulle derfor søges iht. undtagelsesbestemmelserne, hvilket med klage tog tid, og da sagsøgte ingen berettiget grund har haft til at tro at sagsøger havde opgivet sit krav. Sagsøgte 1 har i sit påstandsdokument anført følgen-de: Sagsøger og sagsøgte havde kendt hinanden siden 1998 og indledte et forhold i ca. 2000-2001. Sagsøgte overtog ejendommen den 9. februar 1999, og således forud for sagsøger og sagsøgte indledte et samlivsforhold. I 2004 flyttede sagsøger ind i sagsøgtes ejendom, Adresse 1, By, hvor par-terne boede sammen, indtil de gik hver til sit i sommeren 2016. Sagsøger og sagsøgte indgik aldrig ægteskab. Det gøres indledningsvist gældende, at det aldrig har været på tale, at sagsøger skulle være medejer af Adresse 1, By. I 2012 ønskede sagsøger at få etableret et solcelleanlæg på sagsøgtes ejendom, hvilket sagsøgte accepterede. I forbindelse hermed optog parterne et fælleslån på kr. 250.000, og som de således hæftede solidarisk for. At der var tale om et fælles lån understøttes af, at både sagsøger og sagsøgtes står som ”kunde” på indfrielseskvitteringen fra Nykredit, dateret den 29. januar 2016, sagens Bilag A. Det gøres gældende, at låneprovenuet på intet tidspunkt har været anvendt til forbedringer af sagsøgtes ejendom i form af etablering af varmepumpe, udskiftning af tagvindue samt nyt badeværelse. Udgifterne hertil på sammenlagt kr. 42.349,12 har alene været afholdt af sagsøgte og skal således under alle omstændigheder reduceres i sagsøgers krav, idet sagsøgers på-standsbeløb omfatter udgifter til modernisering afholdt af sagsøgte. Låneprovenuet blev ene og alene anvendt til betaling af etablering af solcellean- læg. I den forbindelse bemærkes, at det foretagne syn og skøn ikke forholder sig til hvor meget solcelleanlægget isoleret set måtte have forøget ejendommens værdi – om noget overhovedet, hvorfor sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at han har medvirket til forøgelse af ejendommens værdi. I løbet af de efterfølgende fire år, blev gælden nedbragt til ca. kr. 150.000. Det gøres gældende, at nedbringelse af gælden med ca. kr. 100.000 udelukkende er afholdt af sagsøgte, der således, har nedbragt sagsøgers andel med ca. kr. 50.000. I forlængelse heraf gøres det gældende, at der ikke er grundlag for, at sagsøger kan rette et krav mod sagsøgte for den del af gælden, der vedrører sagsøgers egen andel af gælden i inter parters forholdet. Sagsøgers indfrielse af restgælden, vil som følger af den solidariske hæftelse, vedrøre hans egen for- 11 pligtelse for halvdelen, hvorfor der ikke er grundlag for at rette et krav på kr. 149.377 mod sagsøgte. At sagsøgte i 2016 valgte at behæfte ejendommen via underpantsætning af et ejerpantebrev på kr. 450.000 med kr. 398.000, er sagsø-ger uvedkommende. Det gøres gældende, at sagsøgte kan råde over sin ejen-dom, som hun ejer 100%, som hun måtte finde bedst. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøger hverken direkte eller indirekte har medvirket til at betaling af gæld på ejendommen eller forøgelse af ejendommens værdi. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at parterne under samlivet indrettede sig på en sådan måde, at hver part bidrog økonomisk efter evne. Sagsøger hav-de ingen økonomisk evne til tilnærmelsesvist at bidrage i samme økonomiske omfang som sagsøgte, særligt på grund af sagsøgers skattegæld. Sagsøger over-førte hver måned til sagsøgte ca. kr. 6.000, som var betaling for husleje (inkl. el, vand, varme), bil, ejerafgift, benzin, rejser, ulykkes- og indboforsikring, telefon mv. Det gøres gældende, at den månedlige overførsel af kr. 6.000 under parter-nes ca. 12- årige samliv, på ingen måde dækkede udgifter, der direkte relatere-de sig til sagsøger eller parternes fælles leveomkostninger. Sagsøger havde der-imod evne til at bidrage og har gennem parrets samliv afholdt den væsentligste del af parrets leveomkostninger. Sagsøgtes mulighed herfor skyldtes hendes faste løn på ca. kr. 30.000 før skat, men også på grund af udbetaling af erstat-ning i 2006. Det gøres gældende, at sagsøgte i gennemsnit hver måned i løbet af parrets 12-årige forhold afholdt løbende udgifter på kr. 23.181. Der henvises i den forbindelse til Bilag B. Hertil kommer indkøb til mad, diverse samt rej-seudgifter. Sagsøgte modtog i 2004 arv på kr. 300.000, som sagsøgte ligeledes brugte på leveomkostninger/ rejser, hvorfor det sammenfattende gøres gælden-de, at sagsøgte betalte hovedparten af parternes omkostninger. Det gøres gæl-dende, at sagsøgers indkomst på ingen måde kunne dække parternes månedli-ge udgifter; særligt henset til sagsøgers manglende evne til at bidrage til fælles-økonomien, hvorfor sagsøgte var nødsaget til at supplere med arv og erstat-ning. Under samlivet nedbragte sagsøger sin skattegæld fra ca. kr. 700.000 til kr. 214.188, og sagsøger indfriede restgælden til Skat den 4. januar 2016. Årsagen til at sagsøger kun i et meget beskedent omfang kunne bidrage til parternes fælles leveomkostninger, rejseudgifter mv. var, at sagsøger løbende hver måned betal-te kr. 2.850 til nedbringelse af skattegælden. Det gøres gældende, at sagsøgte hermed indirekte har været med til at betale for nedbringelsen af sagsøgers skattegæld, idet sagsøger uden den månedlige betaling på kr. 2.850 kunne have bidraget med knap 50% mere til parternes fælles leveomkostninger. Sagsøger indbetalte ligeledes under samlivet til sin selvpensioneringskonto. I forlængelse heraf gøres det gældende, at såfremt sagsøger havde undladt at indbetale til sin pension/selvpensionskonto, kunne sagsøger have haft mulig-hed for at bidrage med tilsvarende beløb til fællesøkonomien. Sagsøgte har så-ledes indirekte været medvirkende til, at sagsøger kunne opspare pension – den samme pension som sagsøger anvendte til indfrielse af restgælden på det fælles lån. Foruden de almindelige leveomkostninger, betalte sagsøgte ligeledes alle parrets fælles rejser, hvilket var en betydelig omkostning, henset til omfanget 12 samt destinationerne på rejserne. Efter sagsøger havde indfriet det fælles lån, tog parterne på rundrejse til Australien i 3 uger fra den 7. februar 2016. Udgif-terne hertil androg ca. 25.000 pr. person, som sagsøgte afholdte alene. Den 27. juni 2016 besluttede parterne i fællesskab at ophæve samlivet, og det gøres gældende, at det således ikke er en beslutning, der ene og alene blev truffet af sagsøgte. Det gøres afslutningsvist gældende, at sagsøger ikke har noget tilgo-dehavende hos sagsøgte som følge af indfrielsen af parternes fælles lån – hver-ken for det hele eller for det halve. Sagsøger havde kun i et stærkt begrænset omfang evnen til løbende at bidrage til parternes leveomkostninger, men sagsøger kompenserede, dog alene delvist, for sit efterslæb, da han fik udbetalt sin pension og således med et engangsbeløb. Et forslag der blev bragt af sagsø-ger selv. Det forhold om der bidrages løbende efter evne eller med et større be-løb, når evnen til at bidrage opstår, har ingen betydning, og det sidste giver ik-ke mere ret til et krav mod den anden part end det første, forudsat at engangs-beløbet ikke størrelsesmæssigt overstiger, hvad sagsøgte har bidraget med un-der livet – hvilket ikke er tilfældet. Det gøres gældende, at sagsøgers bidrag via et engangsbeløb hverken var et lån eller et beløb, der skulle tilbagebetales, hvil-ket understøttes af, at der ikke i forbindelse med indfrielsen af lånet blev opret-tet et gældsbrev. Aftalen mellem parterne understøttes ligeledes ved, at sagsø-ger indfriede det fælles lån i direkte forlængelse af, at han fik frigivet sin selv-pensioneringskonto. Der er således heller ikke tale om en uberettiget berigelse af sagsøgte ved sagsøgers indfrielse af lånet. Endeligt gøres det gældende, at sagsøger har udvist retsfortabende passivitet, og dermed mistet sin adgang til at fremkomme med sit krav. Sagsøger fremsattes sit krav over for sagsøgtes tid-ligere advokat, hvorefter dette blev bestridt den 26. august 2016. På trods af at kravet blev afvist, udtog sagsøger først stævning den 27. februar 2018 – mere end 1 ½ år efter, den reaktionskrævende omstændighed der ligger i sagsøgtes bestridelse af sagsøgers krav. Ad rentepåstanden gøres det gældende, at et eventuelt krav mod sagsøgte udelukkende forrentes med procesrente fra sagens anlæg. De af sagsøger fremførte anbringender bestrides i øvrigt i deres helhed. Rettens begrundelse og resultat Efter de afgivne forklaringer, der ikke er helt samstemmende, lægger retten til grund, at parterne har kendt hinanden siden 1998 og har boet sammen i sagsøg-tes ejendom i hvert fald siden 2000 og indtil samlivsophævelsen i 2016, og at sagsøgtes to børn var en del af husstanden. I perioden har sagsøgte haft den største indtjening og afholdt størstedelen af udgifterne til husstanden. Sagsøge-ren har i den periode betalt 6.000 – 6500 kr. månedligt til sagsøgte, hvilket har skullet dække husleje med mere. Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at sagsøgeren herudover har bidraget til mad, ligesom han i hele perio-den i et ikke opgjort omfang har bidraget med arbejder i huset. Der er ikke mel-lem parterne oprettet nogen aftale om lån eller andet, og retten finder efter be- 13 visførelsen ikke, at sagsøgte kunne have en berettiget forventning om, at udgif- terne til ferieafholdelse var ydet som lån til sagsøgeren. Det forhold, at parterne ikke har bidraget lige meget til udgifterne, kan ikke alene bevirke, at der kan kræves refusion, medmindre der foreligger en aftale herom. Lånet, som sagsøgeren indfriede i januar 2016, var i det væsentlige optaget til etablering af solcelleanlæg på sagsøgtes ejendom. Efter skønserklæringen læg-ger retten til grund, at ejendommen blandt andet på grund af etableringen af solcelleanlægget, fik en værdistigning som anført i skønserklæringen. Der foreligger ingen aftale omkring sagsøgerens indfrielse af lånet i januar 2016, og det må have stået sagsøgte klart, at sagsøgeren ikke havde nogen forvent-ning om, at hun ville ophæve samlivet 5 måneder senere. Der foreligger derfor bristede forudsætninger for sagsøgerens betaling af lånet, og sagsøgte har ved betalingen opnået en ugrundet berigelse, da ejendommen har opnået en værdi-stigning, ligesom gælden er nedskrevet. Det forhold, at sagsøgeren var medun-derskriver på lånet, kan ikke føre til andet resultat, henset til den berigelse, sagsøgte har opnået ved indfrielsen. Samlivet ophørte, og sagsøgeren udtog stævning den 12. marts 2018. I den mel- lemliggende periode har der været drøftelser mellem parterne, og det blev en-delig afklaret i februar 2017, at en aftale mellem parterne ikke var mulig. Sagsø-geren søgte herefter om fri proces, hvilket der blev meddelt afslag på i oktober 2017. Efter en samlet vurdering, herunder at der 4 måneder senere blev udtaget stævning, finder retten ikke, at sagsøgeren har udvist passivitet, der kan be-grunde bortfald af kravet. Som følge heraf tages sagsøgerens påstand til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes fra sagens anlæg med sædvanlig procesrente, idet der ikke fra sagsøgeren er anført begrundelse for anden rentetilskrivning. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift, udgift til skønsmand med 18.000 kr. og retsafgift med 3880 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte 1 skal til Sagsøger betale 149.377,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 12. marts 2018. Sagsøgte 1 skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 52.000 kr. 14 Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 29. juli 2021 Sag BS-8638/2018-ARH <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Anette Fløe) mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> (advokat Anders Rynkebjerg) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 12. marts 2018. Sagen vedrører ophør af samliv og betalingskrav i den anledning. <anonym>Sagsøger</anonym> har påstået <anonym>Sagsøgte 1</anonym> dømt til at betale 149.377,00 kr. med tillæg af en årlig rente svarende til Nationalbankens udlånsrente pr. d. 1.januar og 1.juli i det pågældende år med et tillæg på 8 % fra sagens anlæg til betaling sker; Sagsøgeren har subsidiært påstået sagsøgte dømt til at betale et mindre af retten fastsat beløb med tillæg af en årlig rente svarende til Nationalbankens udlånsrente pr: d. 1.januar og 1.juli i det pågældende år med et tillæg på 8 % fra sagens anlæg til betaling sker. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har påstået frifindelse. 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen; at parterne mødte hinanden i 1997.De er uenige om, hvornår de flyttede sammen; idet <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han flyttede ind hos <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 1 1998, hvorimod hun har forklaret; at han først flyttede ind i 2000. Parterne ophævede samlivet ijuni 2016,0g <anonym>Sagsøger</anonym> fraflyttede boligen den 1. oktober 2016. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> boede i 1997 og indtil 1998 i lejet bolig; hvorefter hun som eneejer i 1998 købte ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> for 867.016 kr. I 2012/2013 op-tog hun et lån, hvor provenuet blev anvendt til installering af solcelleanlæg 0g ijanuar 2016 optog hun et lån på 398.000 kr: ved underpantsætning af et ejerpan- tebrev på 450.000 kr. Ejendommen var indtil da belånt med lån på cirka 1 mio. kr. Den 2. december 2015 fik <anonym>Sagsøger</anonym> udbetalt 416.407,99 kr. fra en selvpen- sioneringskonto; 0g den 26. januar 2016 indfriede han lånet vedrørende solcel- lerne, som var nedbragt til 149.407,99 kr: Parterne havde under samlivet adskilt økonomi. Der er mellem parterne uenig-hed om, hvorfor <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var medejer af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> Han har forklaret;, at han ikke "kom med på skødet?" idet han havde en skat-tegæld, hidrørende fra tidligere virksomhed som købmand Det fremgår af sa-gen; at <anonym>Sagsøger</anonym> løbende under samlivet nedbragte sin skattegæld og ende-lig indfriede restgælden i januar 2016. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har forklaret; at det aldrig var meningen; at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle være medejer; Der er i perioden fra 1998 til 2016 udført flere renoveringsarbejder på ejendommen. Der er mellem parterne uenighed om, hvor stor en del af disse arbejder; <anonym>Sagsøger</anonym> udførte, ligesom der er uenighed om, hvor meget han bidrog til den fælles husholdning udover indbetaling af cirka 6500 kr: månedligt til sagsøgte. Parterne var på flere rejser i perioden 2000 2016, herunder en rejse til Australi-en, som kostede 25.000 kr: pr. person. Der er enighed om, at <anonym>Sagsøger</anonym> betal-te 7000 kr: til denne rejse og i øvrigt ikke betalte for de øvrige rejser. Der er mel-lem parterne uenighed om, hvor meget han under rejserne bidrog til mad mm <anonym>Sagsøgte 1</anonym> solgte ejendommen den 6. maj 2021 for 2.388.000 kr.og med et provenue på cirka 1 mio. kr. Der er afholdt syn og skøn. I skønserklæring af 9. august 2019 hedder det blandt andet: 3 Med skønsforretningen ønskes besvaret; om installation af solcelleanlæg varmepumpe; udskiftning af tagvindue samt etablering af nyt badeværelse har øget ejendommens værdi. Hvilken markedsværdi havde ejendommen beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> pr: 01.01.2012 uden a) solcelleanlæg; b) varmepumpe, c) skiftet tag-vindue samt d) nyt badeværelse? Kr. 1.700.000 Hvilken markedsværdi ville ejendommen have pr. 01.01.2012 med a) solcellean- læg b) varmepumpe; c) nyt tagvindue samt d) nyt badeværelse? Kr. 1.875.000 Hvilken markedsværdi ville ejendommen have d.d. uden a) solcelleanlæg, b) varmepumpe; c) nyt tagvindue samt d) nyt badeværelse? Kr. 2.050.000 Hvilken markedsværdi har ejendommen dd. med a) solcelleanlæg; b) varme - pumpe, c) nyt tagvindue samt d) nyt badeværelse? Kr. 2.250.000. 99 I supplerende skønserklæring af 23. september 2019 hedder det blandt andet: Spørgsmål SS IA: Hvilken markedsværdi har ejendommen i dag som den fremstår med solcelleanlæg, varmepumpe, tagvindue og badeværelse 2 alt til-ført ejendommen i 2012? Svar på spørgsmål SS IA: Kr: 2.250.000 Spørgsmål SS IB: Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, at markedsværdien for ejendommen i 2012 uden solcelleanlæg varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse var kr:. 1.700.000. Det fremgår af skøns-mandens besvarelse af spørgsmål 2, at markedsværdien for ejendommen i 2012 med solcelleanlæg, varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse var kr. 1.875.000, dvs. en værdiforøgelse med kr. 175.000. Det fremgår af skøns-mandens besvarelse af spørgsmål 3, at markedsværdien for ejendommen i 2019 uden solcelleanlæg, varmepumpe; skiftet tagvindue samt nyt badeværelse var kr. 2.050.000. Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4, at mar- kedsværdien for ejendommen i 2012 med solcelleanlæg, varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse var kr. 2.250.000, dvs. en værdiforøgelse med kr: 200.000, og på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS IA kan udledes;, at det er en værdiansættelse med det solcelleanlæg, varmepumpe samt nyt badeværelse der blev installeret i 2012 samt tagvinduet der blev skiftet i 2012 Skønsmanden bedes redegøre for, på hvilken baggrund han når frem til, at solcelleanlæg, varmepumpe, skiftet tagvindue samt nyt badeværelse efter at være blevet brugt i 7 år repræsenterer en værdiforøgelse af ejendommen med kr. 200.000, når værdiforøgelsen; da alt dette var nyt; udgjorde kr. 175.000. Svar på spørgsmål SS IB: På samme måde som en Pbrugt villa? sædvanligvis stiger i værdi i Aarhus SYD, således kan også sbrugt tilbehør? stige i værdi såfremt der opleves stigende efterspørgsel efter netop dette "tilbehør" Idette tilfælde er der tale om delvis energibesparende tiltag som tillægges endnu større værdi i 2019 pga. forbrugernes og dermed også boligkøbernes større fokus på klima, miljø m.m. Herudover er el-prisen gennemsnitligt steget med ca. 4,5 % i perioden juni 2012 marts 2019 jf. elprisstatistik fra Forsyningstilsynet (bilag C) fra 214,29 ørelkw til 224,01 ørelkw De økonomiske fordele ved at have et solcelleanlæg er således stigende. BLa. Dansk Energi forudser stigende - om end moderate priser på elide kommende 15 år jf. artikel af d. 7. marts 2018 (bilag D). Pri-sen på fjernvarme i Aarhus er faldet i perioden 2012 2019 hvorfor fordelen ved en varmepumpe er neutral. Det er således solcelleanlægget som betyder mest for værdiforøgelsen idet varmepumpen opleves som en grøn 0g klima-venlig installation uden større økonomisk gevinst. Badeværelse samt tagvin-due opleves som værende moderne og i absolut god vedligehold. Det vurde-res, at slitagen har været minimal og at holdbarheden vil overstige <10 år: Dermed vil forbruger en potentiel boligkøber 2 opleve badeværelse samt tagvindue som en kvalitet ved boligen . 99 Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at han arbejder på lageret ved Coop. Han bor i en lejebolig <anonym>By</anonym> Han cykler på arbejde. Han har ingen formue. De 60.000 kr:, som han havde i 2016 var alt, han havde. Han har ikke længere gæld til SKAT. Han mødte <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>1</anonym> i efteråret 1996 ved en privat fest. De begyndte at gå ud sammen i april 1997.De er ikke enige om, hvornår de flyttede sammen. Han var meget hos hende, men havde sin egen bolig. Han mener, han flyttede ind hos hende i 1997 på <anonym>Adresse 2</anonym> Han beholdt sin lejlighed. I 1998 overtog hans moster lejemålet. Så flyttede hans fætter ind i 1998. Han selv boede sammen med <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og hendes to børn Han betalte til hende. Han hu-sker ikke hvor meget. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ville gerne købe en ejendom De begyndte allerede 5 at se på huse i 1997.De var ude at se på 8-10 huse, og det var meningen; at de skulle bo sammen: Han kom ikke med på skødet på grund af skattegælden. Han var med til et møde i Nordea Bank. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> var kernekunde i Nykredit. Han var også med til at ordne lejligheden, som de fraflyttede, da de overtog huset. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> fik nøglerne den 1. december 1998. Hans familie hjalp med at rykke lofter ned, og hans fætter hjalp ham med at sætte gipslofter op. Han betalte 2946 kr: og 3500 kr. hver måned til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> Der var ikke aftalt noget om, at han skulle betale til ferier, Det har han i hvert fald aldrig opfattet. Han betalte det; der ved-rørte ham. Det var cirka 6.000 kr. om måneden. Han har ikke brugt meget på sig selv. Han har hævet kontanter; og de er gået til køb til dem begge. Han har ikke lavet opsparing eller købt større ting til sig selv De satte to værelser i stand i kælderen, og hun kunne så udleje disse. Det fik hun 2500 kr. for månedligt. Hans fætter fraflyttede lejligheden i 2007. Han selv flyttede sin folkeregiste-radresse ud til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> efter 2007. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Sagsøgte 1</anonym> siger 2004. Der blev lagt stikledninger ind og etableret fjernvarme. Han selv savede de gamle rør ned 0g fjernede olietønde og oliefyr. Der var et læbælte på grunden; og det gravede han op, og han satte et gærde og planerede haven ud og kørte sand. Det var nok 220 gange med trillebør: Det var et større arbejde. Han fjernede og-så en trappe og der blev lagt gulv til et walk in closet. Han og <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> bror brækkede væggen ned fik lavet hul til 1. sal, så en trappe kunne sættes op, lige-som han lavede gips på en væg. Han opsatte også fliser, isolerede vægge; ud-skiftede vægge, udskiftede vinduer. Ejendommen blev løbende renoveret, og han lavede en stor del af det. I 2012/13 blev der etableret solceller; fordi <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> bror anbefalede det. De fik et tilbud på 132.000 kr. De fik derefter et andet til-bud på 137.000 kr: <anonym>Sagsøgte 1</anonym> var med på det, og de var enige om det. Der blev op-taget et realkreditlån. Der skulle også etableres en varmepumpe, der kostede 27.000 kr. Han ved ikke, hvor lånet blev indsat. Han ved, at han er medunder-skriver på lånet. Etableringen af solcelleanlægget 0g varmepumpe stod firmaet for: Han lavede ikke selv noget i den forbindelse. Han lagde gulv i badeværel-set; men etablerede ikke toilettet. De kunne se, at solcellerne gav besparelser på strømmen. De rejste en del, 0g det var aldrig på tale, at han skulle betale; ud-over den sidste rejse, hvor han betalte 7.000 kr. kontant. Efter rejsen blev samli-vet ophævet den 28.juni. Han havde i januar 2016 indfriet lånet på 149.000 kr., fordi de så kunne spare en masse penge. Han kom også af med sin skattegæld. Han erfarede først om samlivsophævelsen den 28.juni. De har altid sagt 99 'os" om huset. Hvis han havde vidst, at forholdet ophørte; havde han ikke indfriet det lån. Han ville også gerne have haft betaling for al det arbejde; han har lavet, det ville have været rimeligt. Han kunne ikke få fri proces. Han udtog alligevel stævning; fordi <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ikke er berettiget til de 149.000 kr. Han har ikke fået nog-le penge fra de lån, der er optaget. Han ved ikke, hvad <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har brugt pengene til. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> sagde ind imellem; at de havde penge i overskud, som hun satte ind på "feriekontoen? Han betalte også for mad på ferierne. Han betalte derudover for sine egne udgifter; herunder fagforening. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> stod for gennemførelsen af indfrielsen af lån. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har fået, hvad hun forlangte. Det er ham; der har været primus motor for det; der blev lavet på ejendommen; men det er noget; de talte om. Han tog mest sine egne ting med fra ejendommen; da han rejste . Han fik lov til at tage en seng med og nogle småting. Hans skattegæld hidrørte fra hans tid som købmand. De talte ikke om;, at han skulle blive medejer af huset. De oprettede ikke testamente eller sikrede hinan-den på anden vis. Beløbet på 6.000 kr., som han indbetalte hver måned, beslut-tede de i fællesskab. Han betalte også mere, hvilket han kan se af sine hævnin-ger. De aftalte 6500 kr., for det var det, han kunne betale og det dækkede om - kostningerne. Det var husleje og til dels mad, men han betalte også for mad ud- over det. De begyndte at rejse i 2000. De har været mange steder; Det var aldrig på tale; at han skulle betale, udover den sidste rejse. Han ved ikke; hvor meget det løber op i. Den sidste rejse kostede 25.000 kr. De var fælles om at ville rejse. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> fandt noget familie i Canada; som hun ville besøge. Han ville ikke have haft råd til at betale for rejserne. De bidrog lige meget til de daglige udgifter Han bidrog med mad fra købmandsbutikken. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har også betalt. Han har betalt for hovedparten: Han betalte 2.000 kr. månedligt til SKAT i 1998, 0g det blev forhøjet til cirka 2800 kr: Han indfriede lånet i 2016. Han betalte til Danica med 1800 kr. i kvartalet; det steg vist lidt senere. Pensionen blev overført til PFA. I 1979 havde han en pension på 20.000 kr. som de investerede med, og det gik så godt; at han i 2016 havde 400.000 kr. Der blev ikke betalt til det i mellem-tiden: Det var <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> bror; der foreslog, at de skulle sætte solceller op. De fik et tilbud på 137.000 kr. eller 237.000 kr. Han er i tvivl om beløbet. Lånet var til brug for solceller og varmepumpe. Han betalte lånet ud med cirka 149.000 kr. De talte om, at han ville hæve de penge; 0g så skulle de blandt andet gå til beta-ling af det lån, for så blev det billigere for dem. Han betalte lånet. Han havde ingen forventning om, at samlivet skulle ophæves. Der blev ikke lavet nogen aftale eller gældsbrev. De var i Tyskland, og han havde flere gange foreslået; at de skulle gå til en parterapeut. Det var før 2016. De rejste i februar 2016 til Au-stralien. Efter ferien og indtil den 28.juni kørte det stille og roligt; men så be-gyndte hendes arbejdsgiver at lave forskellige ting uden de havde talt om det. De var ikke uvenner: Samlivet blev ophævet, 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> sagde, at hun ikke gad bo sammen med ham mere. De havde holdt fest for ham den 25.juni, da han fyldte 60 år den 29.juni. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> havde fødselsdag den 26. juni. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har forklaret, at hun og <anonym>Sagsøger</anonym> blev kærester sidst i 90'erne. De flyttede sammen; men <anonym>Sagsøger</anonym> har aldrig boet i nr. 51. Han flyttede nok ind i 2000. Hun købte ejendommen i november 1998. Det var hendes beslutning at købe ejendommen. Hun havde et godt job hos TDC og havde nogle aktier; som hun solgte. Hun var blevet skilt i 1995 0g boede derefter i lejebolig. <anonym>Sagsøger</anonym> blev ikke medejer; og det var ikke på tale. Det var hendes beslutning at købe ejendom-men. Hun og hendes to børn boede der; <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke haft en farrolle overfor børnene. Hendes økonomi var stabil. Hun fik omkring 22.000 kr. udbetalt må - nedligt. Hun og <anonym>Sagsøger</anonym> havde adskilt økonomi. Huset og bilen var hendes. <anonym>Sagsøger</anonym> brugte bilen. Hun betalte forsikringer; også for <anonym>Sagsøger</anonym> og hun havde gode ordnin-ger gennem TDC. De 6.000 kr:_ <anonym>Sagsøger</anonym> betalte til hende, dækkede huslejen; bil og forsikringer. Hun betalte for rejserne, og hun har nok brugt mellem 300.000 500.000 kr. <anonym>Sagsøger</anonym> betalte ikke. De var glade for at rejse. De deltes om madudgifter; når de var ude at spise. Hendes børn var med på nogle af rejserne. Hun havde fået en erstatning for et fald. Hun fik i 2006 200.000 kr: og arvede cirka 300.000 kr. Årsagen til solcelleanlægget var oprindeligt <anonym>Persons</anonym> ide. Hun var ikke så vild med det, men <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> syntes; det var en god ide. Hun synes ikke; det er det kønneste på et tag. Det har ikke forhøjet ejendommens værdi. Det blev finansieret med et lån på 250.000 kr. Hun nedbragte gælden med cirka 100.000 kr, så da det blev indfriet; var det på 149.000 kr. De hæftede begge for lånet; og <anonym>Sagsøger</anonym> havde også fradrag for renterne. De ophævede samlivet i sommeren 2016. Det var hendes beslutning, fordi det havde kørt "ad h t' i mange år. Hun havde talt med ham om det tidligere, og de skændtes på turen til Tyskland i 2014. Det var et emne i mange år. Hun havde ikke i januar 2016 besluttet sig for at ophæ-ve samlivet. Det hele blev imidlertid for meget. De var på ferie i februar 2016. De var sammen med hendes søster og svoger: Hun husker det ikke; men hun vil ikke afvise; at <anonym>Sagsøger</anonym> betalte 7.000 kr: til denne rejse. De har aldrig talt om ægte-skab eller om at oprette testamente. <anonym>Sagsøger</anonym> tog mad med hjem fra arbejdet, men hun købte mad udover det, da det sjældent var kød, han kom med. <anonym>Sagsøger</anonym> havde goder ved Coop, herunder rabatter. Hendes udgifter var cirka 23.000 kr. om måneden, og det vedrørte hende, børnene 0g <anonym>Sagsøger</anonym> blandt andet licens og bil. Hun cyklede på arbejde, og han kørte i bilen. Der blev lavet en omprioritering i 2016, men ikke optaget nye lån. Ejendommen blev solgt i maj 2021. Hun mener ikke, de havde en fælles konto. Hun husker det ikke. Han er nok kommet med, fordi hun ikke selv kunne oprette lånet. <anonym>Sagsøger</anonym> må jo selv kunne fremlægge bilag omkring lånet. Hun har siden skiftet bank. Fri værdi kontoen er nok den konto, hvor lånet blev sat ind. Da <anonym>Sagsøger</anonym> indfriede lånet; sagde han, at han havde fået nogle penge udbetalt; og derfor ville han indfri lånet. Hun syn-tes, det var en god gestus, fordi hun havde betalt meget, herunder rejserne. De havde talt om, at det ikke kun var hende, der skulle betale. Hun opfattede det som en tilbagebetaling. Når hun betalte rejserne, sagde hun ikke; at det var et lån. Hun har tidligere sagt, at det var urimeligt, at hun skulle betale selv. Provenuet for salget af ejendommen er knap 2 mio. kr. Når gælden er betalt, er der knap 2 mio. kr. <anonym>Sagsøger</anonym> har også arbejdet i ejendommen; men de arbejdede beg-ge, og han vidste; at det var hendes ejendom: Det, han betalte om måneden; svarede ikke til at have ham boende. Hun betalte for alle materialer, herunder døre og vinduer. Det, at han arbejdede, var at hjælpe hinanden; når man bor sammen: <anonym>Sagsøger</anonym> boede der billigt. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han er <anonym>Sagsøgers</anonym> fætter. Han har boet i <anonym>Sagsøgers</anonym> lejlighed i Vesterbrogade. Han ved, han boede der i 1999. Han mener, han flyttede ind i 1998. Da han flyttede ind, havde <anonym>Sagsøger</anonym> og hans søster stadig nogle ting 1 lejlighe - 8 den; 0g de blev stillet i et af værelserne. Ellers disponerede han over lejlighe-den. <anonym>Sagsøger</anonym> kom i lejligheden for at få huslejen; eller også var han ude ved <anonym>Sagsøger</anonym> og betale. Det var ude i nærheden af <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> boede hos <anonym>Sagsøgte 1</anonym> Han boede i lejligheden indtil 2007. Han og hans hustru købte derefter hus. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> kom og fortalte, at de havde købt et hus. Sådan erindrer han det. Han ved, at der blev renoveret i ejendommen. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> viste, at de havde lavet kælder og noget ved trappen: Men han kom der ikke. Men han ved, de har lavet noget ved huset. Han er maskinmester. Hans far er murer; og det har altid været naturligt selv at lave noget. Han har ikke hjulpet <anonym>Sagsøger</anonym> med arbejde i huset, men talt med ham og rådgivet ham i forbindelse med arbejder i huset, f.eks hvor <anonym>Sagsøger</anonym> kunne købe materialer. Der var ikke nogen reel lejekontrakt mellem ham og <anonym>Sagsøger</anonym> Han manglede halvandet år på sin uddannelse, og det var nemmere at bo i lejligheden. Der var et værelse med møbler, der hidrørte fra <anonym>Sagsøgers</anonym> mor, Det var en fremleje, de aftalte. <anonym>Sagsøger</anonym> beholdt sin folkeregisteradresse, fordi han havde en skattegæld dengang. Det var vidnet; der disponerede over lejligheden: Han boede der; Han husker ikke; hvad han betalte i leje. Han mener; at han betalte alle udgifter; der var for-bundet med lejligheden. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige gentaget de anbringender; der er gengivet i påstandsdokumenterne. <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Det gøres gældende, at sagsøger ved sin indfrielse af et fælles lån har krav på tilbagebetaling af det fulde beløb, først og fremmest da der foreligger bristede forudsætninger for sagsøgers betaling af lånet, da samlivet af sagsøgte ophæves 5 måneder efter sagsøgers betaling, 0g det måtte da stå <anonym>Sagsøgte 1</anonym> klart; at <anonym>Sagsøgers</anonym> forudsætning for betaling af lånet har været en klar forvent-ning om at parterne var et samlevende par, at lånet, som <anonym>Sagsøger</anonym> indfriede med kr. 149.377,00 hovedsageligt blev anvendt til etablering af solceller på ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> er enee-jer af, jf. bilag 1 at ejendommen er steget i værdi som følge af investeringen af det pågældende lån, ved etablering af solcelleanlægget; jf. syns-og skønserklæ-ringen konkret og bilag 4 generelt; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ved <anonym>Sagsøgers</anonym> ind-frielse af lånet har opnået en ugrundet berigelse, dels i form af værdiforøgelse af ejendommen dels i form af nedskrivning af gæld, som hun ville være forplig-tet til at tilbagebetale, at <anonym>Sagsøger</anonym> i øvrigt har betalt husleje siden 1999 med gennemsnitligt kr. 5.605,- pr. md: jf. bilag 2 sammenholdt med bilag B, hvorefter fastelvariable udgifter på ejendommen (ejd.skat, realkreditlån; affaldvarme; østjysk energi; vand og licens månedligt ikke overstiger 5.000,- og at der i dette beløb tillige er afdrag til enten realkreditlån eller solcellelån med over kr:. 2.000, prmd. at de faste udgifter efter optagelse af solcellelånet iht, bilag B betalings - oversigt for 'september 2013 fastholdes; idet der herefter alene betales renter 0g bidrag på det oprindelige realkreditlån; at der i den af <anonym>Sagsøger</anonym> betalte hus-leje således også har været plads til betaling for ferierejser og andet forbrug at det fremlagte bilag B udover udgifter til ejendommen kr. 5.000,- indeholder <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>1's</anonym> og hendes tre børns egne udgifter til afdrag på billån; lotto-betalinger; sygeforsikringer for sagsøgte 0g hendes tre børn; A-kasse og fagfor-ening; efterlønsbidrag; bilforsikring 0g vægtafgift, TDC, briller; betalinger til kreditkort med køb til hus og private udgifter 0g at disse udgifter langt oversti-ger faste udgifter til ejendommen og fælles forbrug, herunder <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> børns, at <anonym>Sagsøger</anonym> via sin ansættelse ved COOP har betalt en stor del af familiens, inklusive <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> børns, husholdningsudgifter; at den solidariske hæftelse for lånet ikke ændrer ved det faktum; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har opnået hele værditilførslen; herunder såvel værdiforbedringen på ejendommen; herunder et væsentligt reduceret forbrug samt skattefradrag for renter ved <anonym>Sagsøgers</anonym> betaling Det bestrides; idet det bemærkes, at sagsøger ikke har nedlagt påstand om at der foreligger sameje eller betaling af kompensationsbeløb, at indfrielsen af lå-net er bidrag til det fælles underhold, set i lyset af både beløbets størrelse og sagsøgers almindelige formueforhold, men også da <anonym>Sagsøger</anonym> løbende har betalt en stor del af parrets husholdningsudgifter; jf. bilag 2 og B samt hver må-ned har overført huslejebetaling til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> med gennemsnitligt 5.605 kr. pr. m, til dækning af de fastelvariable udgifter på ejendommen; som på intet tidspunkt overstiger kr. 6.000,- månedligt i gennemsnit, at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har afholdt private udgifter for <anonym>Sagsøger</anonym> idet parterne har haft adskilte økonomier og i øvrigt hver især har afholdt egne udgifter; jf. bilag 2 og bilag B, at betaling af udgifter til fælles ferierejser som er en almindelig udgift i et samlivsforhold; berettiger til tilbagebetaling eller er genstand for udligning i forhold til tilbagebetaling af det påstævnte beløb, 0g at <anonym>Sagsøgers</anonym> huslejebe-talinger i øvrigt har indeholdt betaling også til andre udgifter, herunder ferie; at de af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> afholdte udgifter til installationer på hendes egen ejendom; jvf bilagene D-P ialt kr. 67.848 over en ejerperiode på 17 år medfører grundlag for; at hun ikke skal refundere det lån <anonym>Sagsøger</anonym> angiveligt har indfriet og som hun alene har opnået værdien af, og det bemærkes i den for-bindelse at påstandsbeløbet alene relaterer sig til det lån der blev optaget til be-taling af udgifter for på ejendommen; at de fremlagte bilag for en stor del alene er beskedne materialeudgifter; som har krævet yderligere arbejdsindsats blandt andet fra sagsøger, der har lagt gulvet på badeværelset og monteret de pågæl-dende elementer; og i øvrigt stod for en voldsom stor del af det fysiske arbejde på ejendommen; herunder forberedelse til at autoriserede håndværkere udførte de nødvendige arbejder vedrørende fx VVS og el, 0g da sagsøger selv eller sammen med sin familielkammerater i øvrigt har forestået vi- der-føring af fald-stamme gennem etageadskillelse; opsætning af elementer på såvel badeværel- 10 ser som i køkken; opsætning af fliser, lægning af gulve på badeværelserne, her- under udgravning til gulvvarme i badeværelse i kælder; isolering af vægge, udskiftning af døre 0g vinduer, lægning af trægulve; fjernelse af gamle rør 0g olietank i forbindelse med overgang til fjernvarme, lagt dræn, renset tag for al-ger; opsat hegn, lagt udendørsfliser og meget andet. Det bestrides, at der foreligger passivitet fra tidspunktet for parternes samlivs - ophævelse medio 2016 til sagsanlæg 12. marts 2018. Sagsøgers indkomst var marginalt over indtægtsgrænsen for fri proces og der skulle derfor søges ibt. undtagelsesbestemmelserne, hvilket med klage= tog tid, og da sagsøgte ingen berettiget grund har haft til at tro at sagsøger havde opgivet sit krav. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgen-de: Sagsøger og sagsøgte havde kendt hinanden siden 1998 og indledte et forhold i ca 2000-2001. Sagsøgte overtog ejendommen den 9. februar 1999, 0g således forud for sagsøger og sagsøgte indledte et samlivsforhold. I 2004 flyttede sagsøger ind i sagsøgtes ejendom; <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> hvor par-terne boede sammen; indtil de gik hver til sit i sommeren 2016. Sagsøger og sagsøgte indgik aldrig ægteskab. Det gøres indledningsvist gældende; at det aldrig har været på tale, at sagsøger skulle være medejer af <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> I2012 ønskede sagsøger at få etableret et solcelleanlæg på sagsøgtes ejendom; hvilket sagsøgte accepterede. I forbindelse hermed optog parterne et fælleslån på kr: 250.000, og som de således hæftede solidarisk for At der var tale om et fælles lån understøttes af, at både sagsøger og sagsøgtes står som "kunde?' på indfrielseskvitteringen fra Nykredit, dateret den 29. januar 2016, sagens Bilag A. Det gøres gældende; at låneprovenuet på intet tidspunkt har været anvendt til forbedringer af sagsøgtes ejendom i form af etablering af varmepumpe, udskiftning af tagvindue samt nyt badeværelse. Udgifterne hertil på sammenlagt kr. 42.349,12 har alene været afholdt af sagsøgte 0g skal således under alle omstændigheder reduceres i sagsøgers krav; idet sagsøgers på-standsbeløb omfatter udgifter til modernisering afholdt af sagsøgte. Låneprovenuet blev ene og alene anvendt til betaling af etablering af solcellean- læg; Iden forbindelse bemærkes, at det foretagne syn og skøn ikke forholder sig til hvor meget solcelleanlægget isoleret set måtte have forøget ejendommens værdi om noget overhovedet; hvorfor sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at han har medvirket til forøgelse af ejendommens værdi. Iløbet af de efterfølgende fire år, blev gælden nedbragt til ca. kr: 150.000. Det gøres gældende; at nedbringelse af gælden med ca. kr: 100.000 udelukkende er afholdt af sagsøgte; der således;, har nedbragt sagsøgers andel med ca. kr. 50.000.I forlængelse heraf gøres det gældende, at der ikke er grundlag for, at sagsøger kan rette et krav mod sagsøgte for den del af gælden; der vedrører sagsøgers egen andel af gælden i inter parters forholdet. Sagsøgers indfrielse af restgælden; vil som følger af den solidariske hæftelse; vedrøre hans egen for- 11 pligtelse for halvdelen, hvorfor der ikke er grundlag for at rette et krav på kr . 149.377 mod sagsøgte. At sagsøgte i 2016 valgte at behæfte ejendommen via underpantsætning af et ejerpantebrev på kr . 450.000 med kr . 398.000, er sagsø-ger uvedkommende. Det gøres gældende, at sagsøgte kan råde over sin ejen-dom, som hun ejer 100%, som hun måtte finde bedst. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøger hverken direkte eller indirekte har medvirket til at betaling af gæld på ejendommen eller forøgelse af ejendommens værdi. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at parterne under samlivet indrettede sig på en sådan måde, at hver part bidrog økonomisk efter evne. Sagsøger hav-de ingen økonomisk evne til tilnærmelsesvist at bidrage i samme økonomiske omfang som sagsøgte, særligt på grund af sagsøgers skattegæld. Sagsøger over -førte hver måned til sagsøgte ca. kr . 6.000, som var betaling for husleje (inkl. el, vand, varme), bil, ejerafgift, benzin, rejser , ulykkes- og indboforsikring, telefon mv . Det gøres gældende, at den månedlige overførsel af kr . 6.000 under parter -nes ca. 12- årige samliv , på ingen måde dækkede udgifter , der direkte relatere-de sig til sagsøger eller parternes fælles leveomkostninger . Sagsøger havde der -imod evne til at bidrage og har gennem parrets samliv afholdt den væsentligste del af parrets leveomkostninger . Sagsøgtes mulighed herfor skyldtes hendes faste løn på ca. kr . 30.000 før skat, men også på grund af udbetaling af erstat-ning i 2006. Det gøres gældende, at sagsøgte i gennemsnit hver måned i løbet af parrets 12-årige forhold afholdt løbende udgifter på kr . 23.181. Der henvises i den forbindelse til Bilag B. Hertil kommer indkøb til mad, diverse samt rej-seudgifter . Sagsøgte modtog i 2004 arv på kr . 300.000, som sagsøgte ligeledes brugte på leveomkostninger/ rejser , hvorfor det sammenfattende gøres gælden-de, at sagsøgte betalte hovedparten af parternes omkostninger . Det gøres gæl-dende, at sagsøgers indkomst på ingen måde kunne dække parternes månedli-ge udgifter; særligt henset til sagsøgers manglende evne til at bidrage til fælles-økonomien, hvorfor sagsøgte var nødsaget til at supplere med arv og erstat-ning. Under samlivet nedbragte sagsøger sin skattegæld fra ca. kr. 700.000 til kr . 214.188, og sagsøger indfriede restgælden til Skat den 4. januar 2016. Årsagen til at sagsøger kun i et meget beskedent omfang kunne bidrage til parternes fælles leveomkostninger , rejseudgifter mv . var, at sagsøger løbende hver måned betal-te kr . 2.850 til nedbringelse af skattegælden. Det gøres gældende, at sagsøgte hermed indirekte har været med til at betale for nedbringelsen af sagsøgers skattegæld, idet sagsøger uden den månedlige betaling på kr . 2.850 kunne have bidraget med knap 50% mere til parternes fælles leveomkostninger . Sagsøger indbetalte ligeledes under samlivet til sin selvpensioneringskonto. I forlængelse heraf gøres det gældende, at såfremt sagsøger havde undladt at indbetale til sin pension/selvpensionskonto, kunne sagsøger have haft mulig-hed for at bidrage med tilsvarende beløb til fællesøkonomien. Sagsøgte har så-ledes indirekte været medvirkende til, at sagsøger kunne opspare pension – den samme pension som sagsøger anvendte til indfrielse af restgælden på det fælles lån. Foruden de almindelige leveomkostninger , betalte sagsøgte ligeledes alle parrets fælles rejser , hvilket var en betydelig omkostning, henset til omfanget 12 samt destinationerne på rejserne. Efter sagsøger havde indfriet det fælles lån, tog parterne på rundrejse til Australien i 3 uger fra den 7. februar 2016. Udgif-terne hertil androg ca. 25.000 pr . person, som sagsøgte afholdte alene. Den 27. juni 2016 besluttede parterne i fællesskab at ophæve samlivet, og det gøres gældende, at det således ikke er en beslutning, der ene og alene blev truf fet af sagsøgte. Det gøres afslutningsvist gældende, at sagsøger ikke har noget tilgo-dehavende hos sagsøgte som følge af indfrielsen af parternes fælles lån – hver -ken for det hele eller for det halve. Sagsøger havde kun i et stærkt begrænset omfang evnen til løbende at bidrage til parternes leveomkostninger , men sagsøger kompenserede, dog alene delvist, for sit efterslæb, da han fik udbetalt sin pension og således med et engangsbeløb. Et forslag der blev bragt af sagsø-ger selv . Det forhold om der bidrages løbende efter evne eller med et større be-løb, når evnen til at bidrage opstår , har ingen betydning, og det sidste giver ik-ke mere ret til et krav mod den anden part end det første, forudsat at engangs-beløbet ikke størrelsesmæssigt overstiger , hvad sagsøgte har bidraget med un-der livet – hvilket ikke er tilfældet. Det gøres gældende, at sagsøgers bidrag via et engangsbeløb hverken var et lån eller et beløb, der skulle tilbagebetales, hvil-ket understøttes af, at der ikke i forbindelse med indfrielsen af lånet blev opret-tet et gældsbrev . Aftalen mellem parterne understøttes ligeledes ved, at sagsø-ger indfriede det fælles lån i direkte forlængelse af, at han fik frigivet sin selv-pensioneringskonto. Der er således heller ikke tale om en uberettiget berigelse af sagsøgte ved sagsøgers indfrielse af lånet. Endeligt gøres det gældende, at sagsøger har udvist retsfortabende passivitet, og dermed mistet sin adgang til at fremkomme med sit krav . Sagsøger fremsattes sit krav over for sagsøgtes tid-ligere advokat, hvorefter dette blev bestridt den 26. august 2016. På trods af at kravet blev afvist, udtog sagsøger først stævning den 27. februar 2018 – mere end 1 ½ år efter , den reaktionskrævende omstændighed der ligger i sagsøgtes bestridelse af sagsøgers krav . Ad rentepåstanden gøres det gældende, at et eventuelt krav mod sagsøgte udelukkende forrentes med procesrente fra sagens anlæg. De af sagsøger fremførte anbringender bestrides i øvrigt i deres helhed. Rettens begrundelse og r esultat Efter de afgivne forklaringer , der ikke er helt samstemmende, lægger retten til grund, at parterne har kendt hinanden siden 1998 og har boet sammen i sagsøg-tes ejendom i hvert fald siden 2000 og indtil samlivsophævelsen i 2016, og at sagsøgtes to børn var en del af husstanden. I perioden har sagsøgte haft den største indtjening og afholdt størstedelen af udgifterne til husstanden. Sagsøge-ren har i den periode betalt 6.000 – 6500 kr . månedligt til sagsøgte, hvilket har skullet dække husleje med mere. Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at sagsøgeren herudover har bidraget til mad, ligesom han i hele perio-den i et ikke opgjort omfang har bidraget med arbejder i huset. Der er ikke mel-lem parterne oprettet nogen aftale om lån eller andet, og retten finder efter be- 13 visførelsen ikke; at sagsøgte kunne have en berettiget forventning om, at udgif- terne til ferieafholdelse var ydet som lån til sagsøgeren. Det forhold, at parterne ikke har bidraget lige meget til udgifterne, kan ikke alene bevirke; at der kan kræves refusion; medmindre der foreligger en aftale herom. Lånet; som sagsøgeren indfriede i januar 2016, var i det væsentlige optaget til etablering af solcelleanlæg på sagsøgtes ejendom. Efter skønserklæringen læg-ger retten til grund; at ejendommen blandt andet på grund af etableringen af solcelleanlægget, fik en værdistigning som anført i skønserklæringen. Der foreligger ingen aftale omkring sagsøgerens indfrielse af lånet i januar 2016, og det må have stået sagsøgte klart;, at sagsøgeren ikke havde nogen forvent-ning om, at hun ville ophæve samlivet 5 måneder senere. Der foreligger derfor bristede forudsætninger for sagsøgerens betaling af lånet, 0g sagsøgte har ved betalingen opnået en ugrundet berigelse; da ejendommen har opnået en værdi-stigning, ligesom gælden er nedskrevet. Det forhold, at sagsøgeren var medun-derskriver på lånet, kan ikke føre til andet resultat, henset til den berigelse; sagsøgte har opnået ved indfrielsen. Samlivet ophørte, 0g sagsøgeren udtog stævning den 12 marts 2018.I den mel- lemliggende periode har der været drøftelser mellem parterne, og det blev en-delig afklaret i februar 2017, at en aftale mellem parterne ikke var mulig Sagsø-geren søgte herefter om fri proces, hvilket der blev meddelt afslag på i oktober 2017. Efter en samlet vurdering herunder at der 4 måneder senere blev udtaget stævning, finder retten ikke, at sagsøgeren har udvist passivitet; der kan be-grunde bortfald af kravet. Som følge heraf tages sagsøgerens påstand til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes fra sagens anlæg med sædvanlig procesrente; idet der ikke fra sagsøgeren er anført begrundelse for anden rentetilskrivning. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift; udgift til skønsmand med 18.000 kr: og retsafgift med 3880 kr. <anonym>Sagsøger</anonym> er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 149.377,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 12. marts 2018. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger med 52.000 kr. 14 Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	36,484	38,546
1156	Sag om, hvorvidt effektuering af Ankestyrelsens afgørelse om tvangsmæssig anbringelse skal tillægges opsættende virkning	Appelleret	Civilsag	Retten i Glostrup	BS-46495/2021-GLO	Tvangsfjernelse	1. instans	465/22	Familieret og personlige forhold; Retspleje og civilproces;		Modpart - Ankestyrelsen; Advokat - Rasmus Hedegaard; Advokat - Thorbjørn Thomsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	RETTEN I GLOSTRUP KENDELSE afsagt den 16. december 2021 Sag BS-46495/2021-GLO Mor (beskikket advokat Rasmus Hedegaard) og Far (beskikket advokat Thorbjørn Thomsen) mod Ankestyrelsen Denne afgørelse er truffet af Dommer med sakyndige dommere. Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 25. november 2021 truffet afgørelse af egen drift efter lov om social service § 65, stk. 4, jf. stk. 3, om at Mor og Fars Barn, født 2019, skal være tvangsmæssigt uden for hjemmet i en periode på 1 år. Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af lov om social service § 62, stk. 6, jf. stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt., jf. § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, jf. 2. pkt. Forældrene har krævet, at Ankestyrelsen indbringer sagen for retten. Forældrene har i indlæg af 6. og 7. december 2021 anmodet om, at effektuering af afgørelsen tillægges opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 469, stk. 4, jf. lov om social service § 170, stk. 2. 2 Ankestyrelsen har fremsat påstand om, at forældrenes anmodning om opsættende virkning ikke tages til følge. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag og uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2 analogt. Forældrene har til støtte for anmodningen anført, at der efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger foreligger sådanne omstændigheder, at betingelserne for undtagelsesvist at tillægge indbringelse af sagen for retten opsættende virkning er opfyldt. Institution 1 har på eget initiativ tilskrevet Ankestyrelsen og særligt bemærket, at iværksættelse af den tvangsmæssige anbringelse giver anledning til stor bekymring fra Institution 1's side. Desuden henvises der til brev af 2. december 2021 fra Familiebehandlerenhed til Ankestyrelsen. Der er således tale om en helt særlig situation, hvor familiebehandlerne og kommunen ikke er enig i, at anbringelse er den rette foranstaltning. I brevet af 2. december 2021 fra Familiebehandlerenhed til Ankestyrelsen hedder det blandt andet: ”[…] Familiebehandlerenhed er meget uenig i afgørelsen om, at Barn skal anbringes uden for hjemmet. Familiebehandlerenhed vurderer ikke, at Ankestyrelsen har de nyeste informationer, herunder at der d.17. december 2021 foreligger en forældrekompetenceundersøgelse på Far, som man endnu ikke kender konklusionen på. Derudover er Barn lige opstartet i Institution 2, hvor de allerede ved første møde, oplyste at Barn fremstod bedre i sin kontakt, end det beskrevne i den børnepsykologiske undersøgelse. De beskriver fortsat, at de ser en bedre kontakt hos Barn end først beskrevet fra papirerne og de ser en pige der orienterer sig om hvor hun er, og kigger på de andre børn. Der er hen over den seneste halvanden måned set en tiltagende positiv udvikling hos Barn, hvor hun viser tilknytning til sin far, og søger ham for omsorg og nærhed. Derudover er Barn begyndt at åbne op for kontakt til omverden. Familiebehandlerenhed har en stor bekymring for, at den fine udvikling, der er set på så kort tid, vil stagnere eller helt stoppe ved at Barn anbringes uden for hjemmet og der er bekymring for at Barn igen vil lukke sig inde i sig selv. Barn har mens hun har boet hos sin far ikke stagneret i sin udvikling, og der er kun set positive fremskridt. Det er vurderingen, at der skal være en tæt opfølgning med familien, med de støtteforanstaltninger, der aktuelt er på familien, hvor der indtil nu kun er set fremgang i Barns udvikling og trivsel. 3 Familiebehandlerenhed henviser til at det afventes hvad forældrekompetenceundersøgelsen, samt hvad familiebehandlere og institutionen ved det opfølgende møde d.21.december 2021 fortæller om Barns udvikling. […]” Ankestyrelsen har i et indlæg af 9. december 2021 blandt andet anført: ”[…] Hovedreglen er, at Ankestyrelsens afgørelse ikke tillægges opsættende virkning, medmindre retten bestemmer det, jf. retsplejelovens § 469, stk. 3. Vi skal bemærke, at den omstændighed, at Barn ikke tidligere har været anbragt, ikke kan føre til et andet resultat. Advokat Pernille Lauritsen har i sin anmodning af 5. december 2021 på vegne af Mor blandt andet henvist til, at det må anses for godtgjort af kommunen, at Barns trivsel er i fremgang, og at fagpersoner omkring Barn pt. vurderer, at et skift i omsorgsmiljø på nuværende tidspunkt højst sandsynligt vil skade Barn endnu mere. Advokaten henviser også til, at kommunen har iværksat en forældrekompetenceundersøgelse i forhold til Barn, der forventes at være færdig inden for 2 uger. Til brug for anmodningen er der vedlagt udtalelse af 2. december 2021 fra Kommune 1 og udtalelser af samme dato fra Institution 1 og Institution 2. Heraf fremgår blandt andet, at man ser en særdeles positiv udvikling hos Barn, og at der ikke er grundlag for anbringelse. Ankestyrelsen bemærker hertil, at der gennem længere tid har været bekymring for Barn, og at der allerede i forbindelse med fødslen af Barn i 2019 bliver udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. Kommune 2 har to gange i 2021 indstillet til børn og unge-udvalget, at Barn blev anbragt uden for hjemmet. Møderne er blevet aflyst inden behandling af sagen, dels fordi forældrene forlod landet med Barn, dels fordi forældrene aftalte, at Barn skulle flytte hjem til Far med bopæl i Kommune 1. Ankestyrelsen skal videre bemærke, at man i egen-drift afgørelsen af 3. december 2021 alene har henvist til Barns omfattende behandlingskrævende vanskeligheder som grundlag for anbringelsen, jf. § 58, stk. 1, nr. 4, samt 2. pkt., om at vanskelighederne ikke vurderes at kunne afhjælpes med støtte i hjemmet. Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen og råd og vejledning fra Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent er det på mødet i Ankestyrelsen vurderingen, at Barn fremstår depriveret og med massive vanskeligheder på samtlige udviklingsområder. Hun har et massivt behov for intensiv og professionel behandling uden for hjemmet fra fagpersoner med forståelse 4 for og viden omkring tidligt skadede børn. Barns massive behandlingsbehov stiller særlige krav til omsorgspersonerne omkring hende, der rækker væsentligt ud over almindelig forældreevne. Netop på grund af den langvarige bekymring for Barns sundhed og udvikling og de massive vanskeligheder, hun er beskrevet med senest i november 2021 i udtalelse fra Institution 1, mener Ankestyrelsen fortsat ikke, at det kan medføre en ændret vurdering, at fagpersonerne omkring Barn, herunder Institution 1, nu vurderer, at Barn gennemgår en særdeles positiv udvikling, idet Barn har brug for intensiv og professionel behandling uden for hjemmet hurtigst muligt, hvilket taler imod at tillægge klagen opsættende virkning. Ankestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at man i brev af 3. december 2021 har taget stilling til de i bilag A, C og D fremlagte oplysninger. Ankestyrelsen mener ikke, at de fremlagte oplysninger anledning til en ændret vurdering og henviser til begrundelse for afgørelsen, særligt afsnittet om Barns behov for intensiv og professionel behandling uden for hjemmet. […]” Rettens begrundelse og resultat Udgangspunktet i dansk ret er, at indbringelse af en forvaltningsafgørelse for domstolene ikke medfører, at afgørelsen tillægges opsættende virkning, hvilket princip er fastslået i grundlovens § 63, stk. 1. Dette princip må tillægges vægt også på de retsområder, hvor det er overladt til retten at træffe bestemmelse om spørgsmålet. I det foreliggende tilfælde, hvor rettens vurdering sker efter retsplejelovens § 469, stk. 3, jf. lov om social service § 170, stk. 2, må det tillægges vægt, om der foreligger oplysninger, som efter en samlet vurdering af barnets situation gør det overvejende sandsynligt, at en anbringelse af barnet uden for hjemmet på nuværende tidspunkt kan være til skade for barnets sundhed og udvikling. Barn er et behandlingskrævende barn, som er beskrevet med massive vanskeligheder. Når der videre henses til det langvarige tidsforløb, hvor man har været bekymret for barnets sundhed og udvikling, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at tillægge Ankestyrelsens afgørelse opsættende virkning. THI BESTEMMES: Den af Mor og Far fremsatte anmodning om, at Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet af deres Barn, født 2019, skal tillægges opsættende virkning, tages ikke til følge.	RETTEN I GLOSTRUP KENDELSE afsagt den 16. december 2021 Sag BS-46495/2021-GLO <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Rasmus Hedegaard) 0g <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Thorbjørn Thomsen) mod Ankestyrelsen Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> med sakyndige dommere. Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 25. november 2021 truffet afgørelse af egen drift efter lov om social service $ 65, stk. 4, jf. stk. 3, om at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Fars</anonym> <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> skal være tvangsmæssigt uden for hjemmet i en periode på 1 år Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af lov om social service $ 62, stk. 6,jf. stk. 1,jf. stk. 3, 1. pkt., jf. $ 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, jf. 2. pkt. Forældrene har krævet; at Ankestyrelsen indbringer sagen for retten. Forældrene har i indlæg af 6.0g 7.december 2021 anmodet om; at effektuering af afgørelsen tillægges opsættende virkning; jf. retsplejelovens $ 469, stk. 4,jf. lov om social service 8 170, stk. 2 2 Ankestyrelsen har fremsat påstand om, at forældrenes anmodning om opsættende virkning ikke tages til følge. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag 0g uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk 2 analogt. Forældrene har til støtte for anmodningen anført, at der efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger foreligger sådanne omstændigheder; at betingelserne for undtagelsesvist at tillægge indbringelse af sagen for retten opsættende virkning er opfyldt. <anonym>Institution 1</anonym> har på eget initiativ tilskrevet Ankestyrelsen og særligt bemærket; at iværksættelse af den tvangsmæssige anbringelse giver anledning til stor bekymring fra <anonym>Institution 1's</anonym> side. Desuden henvises der til brev af 2. december 2021 fra <anonym>Familiebehandlerenhed</anonym> til Ankestyrelsen. Der er således tale om en helt særlig situation; hvor familiebehandlerne 0g kommunen ikke er enig i, at anbringelse er den rette foranstaltning. I brevet af 2. december 2021 fra <anonym>Familiebehandlerenhed</anonym> til Ankestyrelsen hedder det blandt andet: "[] <anonym>Familiebehandlerenhed</anonym> er meget uenig i afgørelsen om, at <anonym>Barn</anonym> skal anbringes uden for hjemmet. <anonym>Familiebehandlerenhed</anonym> vurderer ikke; at Ankestyrelsen har de nyeste informationer; herunder at der d.17.december 2021 foreligger en forældrekompetenceundersøgelse på <anonym>Far</anonym> som man endnu ikke kender konklusionen på. Derudover er <anonym>Barn</anonym> lige opstartet i <anonym>Institution 2</anonym> hvor de allerede ved første møde, oplyste at <anonym>Barn</anonym> fremstod bedre i sin kontakt; end det beskrevne i den børnepsykologiske undersøgelse. De beskriver fortsat, at de ser en bedre kontakt hos <anonym>Barn</anonym> end først beskrevet fra papirerne 0g de ser en pige der orienterer sig om hvor hun er, og kigger på de andre børn Der er hen over den seneste halvanden måned set en tiltagende positiv udvikling hos <anonym>Barn</anonym> hvor hun viser tilknytning til sin far; og søger ham for omsorg og nærhed . Derudover er <anonym>Barn</anonym> begyndt at åbne op for kontakt til omverden. <anonym>Familiebehandlerenhed</anonym> har en stor bekymring for, at den fine udvikling; der er set på så kort tid, vil stagnere eller helt stoppe ved at <anonym>Barn</anonym> anbringes uden for hjemmet og der er bekymring for at <anonym>Barn</anonym> igen vil lukke sig inde i sig selv. <anonym>Barn</anonym> har mens hun har boet hos sin far ikke stagneret i sin udvikling, 0g der er kun set positive fremskridt:. Det er vurderingen; at der skal være en tæt opfølgning med familien; med de støtteforanstaltninger; der aktuelt er på familien;, hvor der indtil nu kun er set fremgang i <anonym>Barns</anonym> udvikling 0g trivsel. 3 <anonym>Familiebehandlerenhed</anonym> henviser til at det afventes hvad forældrekompetenceundersøgelsen; samt hvad familiebehandlere og institutionen ved det opfølgende møde d.21.december 2021 fortæller om <anonym>Barns</anonym> udvikling. [.]' Ankestyrelsen har i et indlæg af 9. december 2021 blandt andet anført: "[] Hovedreglen er, at Ankestyrelsens afgørelse ikke tillægges opsættende virkning, medmindre retten bestemmer det; jf. retsplejelovens $ 469, stk. 3 Vi skal bemærke; at den omstændighed, at <anonym>Barn</anonym> ikke tidligere har været anbragt; ikke kan føre til et andet resultat. Advokat Pemille Lauritsen har i sin anmodning af 5. december 2021 på vegne af <anonym>Mor</anonym> blandt andet henvist til, at det må anses for godtgjort af kommunen; at <anonym>Barns</anonym> trivsel er i fremgang; 0g at fagpersoner omkring <anonym>Barn</anonym> pt. vurderer; at et skift i omsorgsmiljø på nuværende tidspunkt højst sandsynligt vil skade <anonym>Barn</anonym> endnu mere. Advokaten henviser også til, at kommunen har iværksat en forældrekompetenceundersøgelse i forhold til <anonym>Barn</anonym> der forventes at være færdig inden for 2 uger. Til brug for anmodningen er der vedlagt udtalelse af 2. december 2021 fra <anonym>Kommune 1</anonym> 0g udtalelser af samme dato fra <anonym>Institution 1</anonym> 0g <anonym>Institution 2</anonym> Heraf fremgår blandt andet; at man ser en særdeles positiv udvikling hos <anonym>Barn</anonym> og at der ikke er grundlag for anbringelse. Ankestyrelsen bemærker hertil, at der gennem længere tid har været bekymring for <anonym>Barn</anonym> og at der allerede i forbindelse med fødslen af <anonym>Barn</anonym> 1 <anonym>2019</anonym> bliver udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. <anonym>Kommune 2</anonym> har to gange i 2021 indstillet til børn og unge-udvalget; at <anonym>Barn</anonym> blev anbragt uden for hjemmet. Møderne er blevet aflyst inden behandling af sagen; dels fordi forældrene forlod landet med <anonym>Barn</anonym> dels fordi forældrene aftalte, at <anonym>Barn</anonym> skulle flytte hjem til <anonym>Far</anonym> med bopæl i <anonym>Kommune 1</anonym> Ankestyrelsen skal videre bemærke; at man i egen-drift afgørelsen af 3. december 2021 alene har henvist til <anonym>Barns</anonym> omfattende behandlingskrævende vanskeligheder som grundlag for anbringelsen; jf: $ 58, stk. 1, nr 4, samt 2 pkt,, om at vanskelighederne ikke vurderes at kunne afhjælpes med støtte i hjemmet. Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen 0g råd 0g vejledning fra Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent er det på mødet i Ankestyrelsen vurderingen; at <anonym>Barn</anonym> fremstår depriveret og med massive vanskeligheder på samtlige udviklingsområder. Hun har et massivt behov for intensiv og professionel behandling uden for hjemmet fra fagpersoner med forståelse for 0g viden omkring tidligt skadede børn. <anonym>Barns</anonym> massive behandlingsbehov stiller særlige krav til omsorgspersonerne omkring hende, der rækker væsentligt ud over almindelig forældreevne. Netop på grund af den langvarige bekymring for <anonym>Barns</anonym> sundhed og udvikling 0g de massive vanskeligheder, hun er beskrevet med senest i november 2021 i udtalelse fra <anonym>Institution 1</anonym> mener Ankestyrelsen fortsat ikke; at det kan medføre en ændret vurdering at fagpersonerne omkring <anonym>Barn</anonym> herunder <anonym>Institution 1</anonym> nu vurderer; at <anonym>Barn</anonym> gennemgår en særdeles positiv udvikling, idet <anonym>Barn</anonym> har brug for intensiv 0g professionel behandling uden for hjemmet hurtigst muligt; hvilket taler imod at tillægge klagen opsættende virkning Ankestyrelsen skal i den forbindelse bemærke; at man i brev af 3. december 2021 har taget stilling til de i bilag A, Cog D fremlagte oplysninger. Ankestyrelsen mener ikke; at de fremlagte oplysninger anledning til en ændret vurdering og henviser til begrundelse for afgørelsen; særligt afsnittet om <anonym>Barns</anonym> behov for intensiv og professionel behandling uden for hjemmet. [] Rettens begrundelse og resultat Udgangspunktet i dansk ret er, at indbringelse af en forvaltningsafgørelse for domstolene ikke medfører; at afgørelsen tillægges opsættende virkning; hvilket princip er fastslået i grundlovens $ 63, stk. 1. Dette princip må tillægges vægt også på de retsområder; hvor det er overladt til retten at træffe bestemmelse om spørgsmålet:. I det foreliggende tilfælde, hvor rettens vurdering sker efter retsplejelovens 8 469, stk. 3,jf. lov om social service $ 170, stk. 2, må det tillægges vægt; om der foreligger oplysninger; som efter en samlet vurdering af barnets situation gør det overvejende sandsynligt; at en anbringelse af barnet uden for hjemmet på nuværende tidspunkt kan være til skade for barnets sundhed og udvikling. <anonym>Barn</anonym> er et behandlingskrævende barn; som er beskrevet med massive vanskeligheder. Når der videre henses til det langvarige tidsforløb; hvor man har været bekymret for barnets sundhed og udvikling, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at tillægge Ankestyrelsens afgørelse opsættende virkning. THI BESTEMMES: Den af <anonym>Mor</anonym> og <anonym>Far</anonym> fremsatte anmodning om, at Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet af deres <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> skal tillægges opsættende virkning; tages ikke til følge.	8,300	9,328
1157	Sagen angår, om overførsler til sagsøgte for samlet kr. 380.000 er omstødelige i medfør af konkurslovens § 64, stk. 1.	Appelleret	Civilsag	Retten i Horsens	BS-5057/2021-HRS	Almindelig civil sag	1. instans	846/22	Konkurs og anden insolvens;		Sagsøger - Bilablau ApS; Advokat - Jakob Brix Kvols; Advokat - Kristian Haagen Larsen;	Nej	Nej	Nej		380.000,00 kr.	/ RETTEN I HORSENS DOM afsagt den 12. november 2021 Sag BS-5057/2021-HRS Bilablau ApS under konkurs (kurator, advokat Kristian Haagen Larsen) mod Sagsøgte (advokat Jakob Brix Kvols) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 5. februar 2021, drejer sig om, hvorvidt to overførelser fra Bilablau ApS til Sagsøgte på i alt 380.000 kr. skal omstødes i medfør af konkurslovens § 64, stk. 1. Bilablau ApS under konkurs har nedlagt påstand om, at Sagsøgte til Bilablau ApS under konkurs skal betale 380.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. februar 2021 af 380.000 kr. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Bilablau ApS blev stiftet den 18. april 2016. Selskabets formål var at drive web- shop og al i forbindelse hermed. / 2 Bilablau ApS blev i november 2018 politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at vildlede kunder ved udbredt online forretningskoncept. Bilablau ApS blev taget under konkursbehandling den 4. september 2020 af skifteretten i Aarhus. Af kontoudskrift fra Danske Bank fremgår det, at Bilablau ApS overførte 240.000 kr. til Sagsøgte og Vidne 1's fælles konto i den 29. april 2020. Det står anført, at overførslen vedrører ”køb af inventar” . Af dagsdatokvittering af 29. april 2020 fremgår det, at overførslen på 240.000 kr. vedrører ”Køb af 2 stk. malerier af Michael Ancher og Brendekilde” . Om værdien af de to malerier fremgår følgende af pkt. 10 i skønserklæring 30. juni 2021: ”… Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes anslå værdien af malerierne, som fremgår af sa-gens bilag 6, pr. 29. april 2020. Skønsmanden bedes ved besvarelsen nærmere begrunde værdiansættelsen. Svar på spørgsmål 1: A. H.A. Brendekilde: En vurdering af det gengivne værk, som angive-ligt skal være udført af H.A. Brendekilde, hvis det skulle have været solgt på auktion april 2020, vil ligge i niveauet 40 – 50.000 kr. Disse gårdeksteriører med forskellige personer har Brendekilde udført en del af og trods det, at der er naturlige udsving er udsvingene ikke dramati-ske. Vurderingen er baseret på hammerslag på sammenlignelige vær-ker, hvad angår motiv og anslået størrelse, i perioden op til april 2020 og perioden herefter. B. Michael Ancher: En vurdering af mandsportrættet, angiveligt udført af Michael Ancher, vil ligge i niveauet 25 – 30.000 kr. Baggrunden for denne vurdering er at der ses et rimeligt stabilt prisleje gennem de se-neste mange år, på netop denne type værker af Michael Ancher på auk-tion. Ancher udførte en del af disse portrætter, hvor størrelsen også lig-ger nogenlunde fast, som derfor jævnligt ses solgt på auktion. Vurde-ringen er derfor fastsat ud fra flere sammenlignelige hammerslag på værker af denne karakter. Da ovennævnte vurderinger er auktionsvurderinger og derfor afspejler forventede hammerslag, vil en købspris på auktion naturligvis skulle tillægges et købersalær, som typisk ligger i et niveau omkring 20-25 %, for Lauritz.coms vedkommende en procentsats på 22,5 %. Omvendt vil en salgspris skulle fratrækkes sælgersalær, på typisk 15-16%. / 3 …” Af kontoudskrift fra Danske Bank fremgår det, at Bilablau ApS overførte 140.000 den 4. maj 2020. Det står ligeledes anført, at overførslen vedrører ”køb af inventar” . Af dagsdatokvittering 4. maj 2020 fremgår det, at overførslen på 140.000 kr. vedrører ”Diverse restpartier til videresalg” . Det er ubestridt, at sagen alene vedrører bestemmelsen i konkurslovens § 64, stk. 1, og at den tidsmæssige betingelse heri er opfyldt. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1 og Vidne 2. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han er gift med Sagsøgte. Det er Sagsøgte, der ejer, det de har, da han gik konkurs i 1981. Det var i 1988, at han købte to malerier af Bankegårdens Auto og Antik ApS. Malerierne indgik i en større handel med biler og sommerhus. Det var Bankegården, der fastsatte prisen på malerierne. Prisen på malerierne var uden betydning for ham. Prisen på 37.000 kr. og 35.000 kr. skal derfor ikke tages som udtryk for maleriernes reelle værdi. Malerierne var og er meget mere værd. Tilbagekøb-serklæringen på 306.000 kr. skal ses i den sammenhæng. I 2020 var aktierne fal-det meget i værdi, og han tænkte, at der var en god idé at sælge malerierne og købe aktier for penge. Han kontaktede derfor sit netværk for at undersøge mu-ligheden for at sælge malerierne. Det er rigtigt, at han kontaktede Person 1, som han kender gennem en fælles bekendt. Person 1 fortalte ham, at han kendte til et succesfyldt internetfirma, der købte malerier. Internetfirmaet hed Selskabet hed Bilablau ApS. Han havde ikke hørt om Bilablau ApS. Sagsøgte kendte heller ikke selskabet. Selskabet var totalt ukendt for dem. Han sendte fotos og beskrivelser af malerier til Person 1. Person 1 vendte herefter tilbage sagde, at selskabet var interesseret i at købe malerierne. Der var også andre kø-bere til malerierne. Det var Person 1, der satte handlen op. Det var også Person 1, der besøgte dem med Vidne 2 fra Bilablau ApS. Han kendte ikke Vidne 2. Sagsøgte kendte heller ikke Vidne 2. Det endte med, at Bilablau ApS købte malerierne for 240.000 kr. den 28. april 2020. Han fastsatte ikke pri-sen på malerier ud fra en præcis beregning. Prisen blev fastsat ud fra, at han havde ejet malerierne i 32 år sammenholdt med værdien af tilbagekøbserklæ-ringen. Det er rigtigt, at Vidne 2 så malerierne og herefter overførte 240.000 kr. til deres konto. Vidne 2 fik herefter udleveret malerierne. Han købte aktier for pengene. Foreholdt ekstraktens side 80, datokvittering af 28. april 2020, har vidnet forklaret, at han udstedte den pågældende kvittering. Det gjorde han, da Vidne 2 bad ham om det, selvom han ikke havde noget at bruge kvitteringen til. Han har betalt Person 1 5.000 kr. for at formidle handlen. Forholdt ekstraktens / 4 side 135, bekræftelse af 10. februar 20201 fra Person 1, har vidnet for-klaret, at det er rigtigt, at han har bedt Person 1 om at lave bekræftel-sen. Han formoder, at Person 1 selv har formuleret erklæringen, men han ved det ikke. Malerierne blev opbevaret i et depot i Daugaard. Det er rigtigt, at der kom endnu en handel i stand en uges tid efter, hvor selskabet købte en guldbarre, to guldmønter og en whiskysamling for 130.000 kr. Det var Vidne 2, der kontak-tede ham. Vidne 2 spurgte til, om han havde andet, han ville sælge. Udover en guldbarre, to guldmønter og en whiskysamling ejede han ikke andet, han ville at sælge. Guldbarren havde han fra sin tid i USA i 1984. Guldmønterne købte han i Spanien i 1992. Whiskysamlingen har han fra en bilhandel. Det er rigtigt, at Bilablau ApS købte guldbarren, guldmønterne og whiskysamlingen den 4. maj 2020. Han forlangte 130.000 kr. for det hele. Det virkede til, at selskabet in-teresserede sig mest for guldbarren. De blev enige om prisen på 130.000 kr. Han ved ikke, hvorfor selskabet overførte 140.000 kr. Pengene var allerede overført, da Vidne 2 hentede tingene. De 10.000 kr. er betalt tilbage. Han ved ikke, hvor tingene er i dag og har ikke haft kontakt til selskabet eller Vidne 2 efter den 4. maj 2020. Han har ikke nogen dokumentation på, at han har ejet en guldbarre, guldmønter og en whisky samling. Der findes måske noget vedrørende whi-skysamlingen. Foreholdt ekstraktens side 80 nederst, datokvittering af 4. maj 2020, har vidnet forklaret, at han har udarbejdet kvitteringen. Den blev udleve-ret til Vidne 2. Vidne 2 har som vidne forklaret, at Bilablau ApS ansatte ham i april 2016. Selskabet var internetbaseret og solgte alt inden for husholdning, ure, par- fume, tøj, hus og have. Selskabet havde 140.000 varenumre og var nærmest som et stort Bilka, bare uden fødevarer. 65 % af selskabets varer var produceret i Europa. Resten kom fra Kina. Han var ansvarlig for selskabets markedsføring indtil 2019, hvor der blev mindre at lave. Han arbejde ofte hjemmefra. Han var nok på lageret et par gange om ugen. Forholdt ekstraktens side 139-140, mail-korrespondance, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han sendte de pågæl-dende mails. Det var med ham, at aftalen om køb af malerier blev indgået. Det er rigtigt, at det var Person 1, der formidlede kontakten mellem ham og Vidne 1 vedrørende køb af malerier. Han kan ikke huske navnene på kunstnerne. Det var tanken, at de to malerier skulle hænges op hans kontor og sælges. Han havde set nogle tilsvarende malerier og tænkte, at de gjorde en god handel. Det er rigtigt, at han hentede de to malerier på en gård ved By. Det var direktøren for Bilablau ApS, der overførte penge til Vidne 1. Han kendte ikke noget til Sagsøgte og Vidne 1. Noget tilsvarende gjorde sig gæl- dende i forhold til selskabets køb af guldbarre, guldmønter og en whiskysam-ling af Vidne 1. Forholdt ekstraktens side 80, dagsdatokvitteringer af 28. april 2020 og 4. maj 2020, har vidnet forklaret, at det var Vidne 1, der udstedte dags-datokvitteringer til ham. Kvitteringerne afleverede til selskabets bogholder, da han kom hjem. Han husker ikke, hvad guldbarren vejede, eller om den blev ve-jet. Det var Person 1, der kendte til værdien af guldbarren. Den blev måske vejet / 5 på gården i By. Han mener, at pengene blev overført, da han var på gården. Det er rigtigt, at selskabet købte en guldmønt fra Sydafrika og 3-4 fla-sker whisky af Vidne 1 udover guldbarren. Værdien af guldmønten blev fastsat ved hjælp fra opslag på en hjemmeside. Han ved ikke, hvor malerierne befinder sig i dag. Sidst han så malerierne, var de på hans kontor, og guldbarren lå i et skab. Han ved ikke, hvor guldbarren er nu. Parternes synspunkter Bilablau ApS under konkurs har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Det gøres overordnet gældende, at Sagsøgte er forpligtet til at betale konkursboet kr. 380.000 med tillæg af renter, eftersom Bilablau ApS’ overførsler til Sagsøgte den 29. april 2020 på kr. 240.000 og den 4. maj 2020 på kr. 140.000 havde karakter af gaver, der er om-stødelige i medfør af konkurslovens § 64, stk. 1. Konkurslovens § 64, stk. 1 foreskriver, at gaver, der er ydet senere end 6 måneder før fristdagen, uden videre er omstødelige, uanset om gave- modtageren var i god tro. Konkursbegæringen mod Bilablau ApS blev indleveret den 12. juli 2020, og samtlige Bilablau ApS’ overførsler til Sagsøgte for kr. 380.000 blev derfor foretaget senere end 6 måneder før fristdagen. 1 KONKURSBOETS OPFORDRINGER TIL Sagsøgte Konkursboet har noteret sig, at Sagsøgte ikke har besvaret dele af opfordringerne fremsat af konkursboet under sagen, hvilket retten bør tillægge processuel skadevirkning. 1.1 Opfordring 5 og 6 – værdiansættelse af malerierne m.v. Sagsøgte anførte i svarskriftet, at Sagsøgte og Vidne 1 i begyndelsen af 2020 tog kontakt til 4-5 personer i deres net-værk med henblik på at opnå bistand til salget af malerierne, som Sagsøgte påstår skulle være blevet solgt til Bilablau ApS. Sagsøgte anførte endvidere i svarskriftet, at dette medførte flere konkrete købstilbud. På denne baggrund opfordrede (opfordring 5) konkursboet Sagsøgte til at dokumentere, at der blev etableret kontakt til 4-5 personer med henblik på bistand til salget af malerierne, ligesom konkursboet opfordrede (opfordring 6) Sagsøgte til at fremlægge dokumentation for de pågældende købstilbud. Opfordringerne blev fremsat med det formål at få belyst, hvordan vær- diansættelsen af malerierne blev foretaget, da det under sagen er do- / 6 kumenteret, at Bilablau ApS’ overførsel på kr. 240.000 til Sagsøgte væsentligt oversteg maleriernes reelle værdier. Sagsøgte har ikke besvaret opfordringerne, hvilket skal kom- me Sagsøgte processuelt til skade. Retten kan derfor lægge til grund, at hverken Sagsøgte eller Vidne 1 indhentede andre købstilbud på malerierne, og at der ingen realitet lå bag Bilablau ApS’ overførsel er beløbet på kr. 240.000 til Sagsøgte. 1.2 Opfordring 4 og 7 – dokumentation for guld og whiskysamling Konkursboet har under sagen opfordret (opfordring 4) Sagsøgte til at fremlægge dokumentation for, at Sagsøgte ejede guld og en whiskysamling til en værdi af kr. 140.000, ligesom konkursboet har opfordret (opfordring 7) Sagsøgte til at oplyse og doku-mentere, hvordan værdiansættelsen af guldet og whiskysamlingen blev foretaget. Opfordringerne blev fremsat med det formål at få belyst, at der var en realitet bag Sagsøgtes påståede salg af guldet og whiskysam-lingen til Bilablau ApS. Sagsøgte har ikke besvaret opfordringerne, hvilket skal kom-me Sagsøgte processuelt til skade. Retten kan derfor lægge til grund, at der ingen realitet lå bag Bilablau ApS’ overførsel er beløbet på kr. 140.000 til Sagsøgte. 2 BILABLAU APS’ OVERFØRSEL PÅ KR. 240.000 DEN 29. APRIL 2020 Den 29. april 2020 overførte Bilablau ApS kr. 240.000 til Sagsøgte. Sagsøgte anfører i denne forbindelse, at Bilablau ApS’ overfør-sel af beløbet på kr. 240.000 til Sagsøgte relaterede sig til Sagsøgtes salg af to malerier malet af Michael Ancher og H.A. Brendekilde (bilag 7). Dette bestrides af konkursboet, da konkursboet ikke anerkender, at • Bilablau ApS var retligt forpligtet til at foretage overførslerne på kr. 240.000 til Sagsøgte • Sagsøgte var berettiget til at modtage kr. 240.000 fra Bila-blau ApS for betaling for malerierne • malerierne i øvrigt havde en værdi på kr. 240.000. / 7 Det er for så vidt ses ubestridt, at Bilablau ApS aldrig modtog malerier-ne, og at malerierne i stedet blev overdraget til den eller de personer, der var involveret i ”handlen” af malerierne. Bilablau ApS var derfor allerede af denne grund ikke retligt forpligtet til at overføre kr. 240.000 til Sagsøgte, da det aldrig var hensig- ten, at Bilablau ApS skulle blive ejer af malerierne. Sagsøgte modtog derfor en gave fra Bilablau ApS på kr. 240.000, som Sagsøgte er forpligtet til at tilbagebetale til kon- kursboet. Det er uden betydning, at Sagsøgte efter egne oplysninger præsterede en modydelse ved at udlevere malerierne, allerede fordi Sagsøgte ikke overdrog malerierne til Bilablau ApS, men der- imod til den eller de personer, der afhentede malerierne. Det må i øvrigt have stået Sagsøgte (og Vidne 1) klart, at det aldrig var hensigten, at Bilablau ApS skulle blive ejer af malerier- ne, og at der ved Bilablau ApS’ overførsel på kr. 240.000 til Sagsøgte skete en uberettiget viderekanalisering af Bilablau ApS’ midler til fordel for Sagsøgte og på bekostning af Bilablau ApS’ kredi- torer. Bilablau ApS drev på tidspunktet for Bilablau ApS’ overførsel af belø- bet på kr. 240.000 til Sagsøgte virksomhed ved salg af varer og abonnementsløsninger via Bilablau ApS’ hjemmeside. Bilablau ApS drev ikke virksomhed med køb og salg af malerier af den pågældende karakter, som Sagsøgte ”solgte” til Bilablau ApS. Dertil kommer, at der er afgivet adskillige divergerende oplysninger i erklæringen underskrevet af Person 1 den 10. februar 2021 (bilag A) og de oplysninger, der indtil videre er tilvejebragt under konkursbe- handlingen af Bilablau ApS. Det fremgår f.eks. af Person 1's erklæring, at Person 2 (Bilablau ApS’ senest registrerede direktør) skulle have givet udtryk for stor tilfredshed med malerihandlen, og at Person 2 skulle ha- ve fortalt, at malerierne allerede var gået videre i en stor handel. Det fremgår derudover af Person 1's erklæring, at Person 2 skulle have udvist tilfredshed med Person 1's køb af guldet og whiskysamlingen. Det fremgår omvendt af Person 2's forklaring afgivet under strafansvar ved Skifteretten i Aarhus den 7. oktober 2020 (bilag 4), at Person 2 intet kendskab havde til Bilablau ApS’ overførsler på kr. 380.000 til Sagsøgte. Det bemærkes derudover, at Person 1 tidligere har været invol- veret i en anden uretmæssig disposition relaterende til Bilablau ApS i / 8 forbindelse med Bilablau ApS’ ”salg” af en Porsche Macan til Core Lea- sing A/S (bilag 16). Ud fra den pågældende sags bilag kan det lægges til grund, at der in-gen realitet var bag Bilablau ApS’ salg af bilen til Core Leasing A/S og dermed heller ingen realitet bag Person 1's indgåelse af leasingaf-talen med Core Leasing A/S. Dokumenterne underbygger derfor konkursboets synspunkt om, at der heller ingen realitet var bag Bilablau ApS’ påståede køb af effekterne fra Sagsøgte. Det bestrides, at den fremlagte e-mailkorrespondance mellem Sagsøgte og Vidne 2 (bilag C) dokumenterer, eller endsige sandsynliggør, at der var realitet bag Bilablau ApS’ overførsel af beløbet på kr. 240.000 til Sagsøgte. Det er tværtimod konkursboets vurdering, at Vidne 2 eller Person 1 endeligt modtog de effekter, der blev købt af Sagsøgte, hvis det lægges til grund, at der overhovedet blev foretaget en handel som påstået af Sagsøgte. ... ... Til støtte for, at Bilablau ApS’ overførsel på kr. 240.000 (og Bilablau ApS’ overførsel på kr. 140.000) til Sagsøgte havde karakter af gaver, der er omstødelige i medfør af konkurslovens § 64, stk. 1, henvi-ses UfR 2003.2523 H. I denne sag havde et selskab betalt et andet selskabs gæld til et tredje selskab. De to førstnævnte selskaber var ikke koncernforbundne, men en mede-jer af det forpligtende selskab, der var gift med det betalende selskabs ejer, havde fuldmagt til at disponere over det betalende selskabs konto. Det tredje selskab forklarede under sagen, at man ikke havde ”bidt mærke i” , at nogle af de indbetalte beløb stammede fra det betalende selskab, ligesom der ikke var mange oplysninger i sagen, der dokumen-terede baggrunden for betalingerne. Landsrettens flertal fandt, at betalingerne alene var i det forpligtende selskabs interesse og udtalte i denne forbindelse: ” På den anførte baggrund har selskabets betaling af Barregarrow Invest-ments Ltd.s gæld ikke haft karakter af ordinære eller forretningsmæssigt begrundede betalinger som led i selskabets almindelige drift. Indstævnte har derfor bevist, at betalingen isoleret set må anses som en gavedisposi-tion til skade for selskabets kreditorer. Ved afgørelsen af, om denne gavedisposition kan omstødes i medfør af kon-kurslovens § 64, kan det ikke tillægges betydning, om appellanten var i god tro.” (min fremhævning) / 9 Der var i denne sag – som i nærværende sag – tale om betalinger for andre, hvilket efter retspraksis kan omstødes efter konkurslovens § 64 uanset modtagerens gode eller onde tro. Der kan endvidere henvises til UfR 2014.748 Ø, hvor et selskabs køb af en fast ejendom tilhørende en medarbejder, der skulle udstationeres i Tyskland, indebar en overpris, der delvist blev anset for en gave og om- stødt efter konkurslovens § 64, stk. 1. Landsrettens flertal udtalte bl.a.: ” På den anførte baggrund har boet efter A og B ikke godtgjort, at Griffin Holding var forpligtet til som et led i opfyldelsen af udstationeringsaftalen imellem A og Griffin Ejendomme at indgå aftalen med A og B om køb af parrets ejendom til samme beløb, som disse havde betalt ca. 2 år tidligere. Vi finder, at overprisen på 875.000 kr. herefter må anses for en gave i kon-kurslovens § 64, stk. 1's forstand. [...] Efter konkurslovens § 64, stk. 1, kan kun selve »gaven« fordres omstødt. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, hvor gaven indgår som et element i en i øvrigt gensidig bebyrdende aftale, at omstøde aftalen i sin helhed. Der kan derfor alene fordres omstødelse af overprisen på 875.000 kr.” I denne sag erhvervede selskabet de facto ejendommen, hvorfor det alene var overprisen, der ansås som en gave efter konkurslovens § 64. Bilablau ApS erhvervede tværtimod ikke de to malerier (eller de øvrige effekter) fra Sagsøgte. Hele beløbet på de kr. 240.000 (og belø-bet på kr. 140.000) havde derfor karakter af gaver fra Bilablau ApS til Sagsøgte i medfør af konkurslovens § 64, eftersom Bilablau ApS ikke var retligt forpligtet til at overføre beløbene til Sagsøgte. Der henvises derudover til Østre Landsrets dom af den 22. september 2020 (BS 56683/2019), hvor landsretten omstødte betalinger fra et ”Sel-skab 1” til ”Selskab 2” , idet betalingerne fra Selskab 1 var betalinger på vegne af ejeren af Selskab 1 relaterende til ejerens personlige gældsfor-pligtelse hos Selskab 2. I sagen gjorde Selskab 2 bl.a. gældende, at overførslerne ikke var et ud- slag af gavmildhed fra Selskab 1’s side, ligesom Selskab 2 som modta-ger af overførslen i hvert fald ikke havde været klar over, at der var tale om en ydelse, der indebar en vederlagsfri fordel. Selskab 2 hævdede derudover, at overførslerne var almindelige forretningsmæssige transaktioner. Landsretten omstødte overførslerne fra Selskab 1 til Selskabet 2 i med-før af konkurslovens § 64, stk. 1 bl.a. med følgende begrundelse: / 10 ” Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at overførslerne til [Selskab 2] alene er sket på baggrund af [Ejer]s interesse i at nedbringe sin personlige gæld til selskabet og i kraft af hans adgang til som ejer og direk-tør i [Selskab 1] at disponere over sidstnævnte selskabs midler. Overførs-lerne kan herefter ikke anses for forretningsmæssigt begrundede, men må anses som en gavedisposition til skade for [Selskab 1]s kreditorer. Lands-retten bemærker herved, at [Selskab 2] i kraft af overførslerne blev sikret delvis fyldestgørelse for sit krav mod {Ejer], som – henset til oplysninger-ne om [Ejer]s daværende økonomiske forhold – må antages at have været uerholdeligt.” Landsretten omstødte derfor Selskab 1’s betalinger til Selskab 2 med henvisning til, at Selskab 1 ikke var retligt forpligtet til at foretage over- førslerne til Selskab 2, eftersom betalingerne relaterede sig til ejerens personlige forpligtelse hos Selskab 2. Det følger derfor af klar retspraksis, at Bilablau ApS’ overførsler på kr. 240.000 (og kr. 140.000) til Sagsøgte er omstødelige i medfør af konkurslovens § 64, stk. 1, allerede fordi Bilablau ApS ikke var retligt forpligtet til at foretage overførslerne til Sagsøgte. ... ... Selv hvis det lægges til grund, at Bilablau ApS var retligt forpligtet til at overføre kr. 240.000 til Sagsøgte i forbindelse med Sagsøgtes påståede salg af malerierne til Bilablau ApS, modtog Sagsøgte under alle omstændigheder en gave fra Bilablau ApS. Det fremgår af handelsaftalen af den 23. december 1988 (bilag 8), at det var Vidne 1 – og ikke Sagsøgte – der som led i en større byttehandel erhvervede malerierne. Det var derfor også Vidne 1 – og ikke Sagsøgte – der ejede malerierne på tidspunktet for ”salget” af malerierne til Bilablau ApS. Sagsøgte modtog derfor en gave ved Bilablau ApS’ overførsel på kr. 240.000 (og kr. 140.000) til Sagsøgte, allerede fordi Sagsøgte ikke ejede malerierne på tidspunktet for Bilablau ApS’ overførsel til Sagsøgte. Sagsøgte præsterede derfor heller ingen modydelse over for Bilablau ApS i forbindelse med Bilablau ApS’ overførsler til Sagsøgte. ... ... Selv hvis det lægges til grund, at Bilablau ApS var retligt forpligtet til at betale for malerierne, og at Sagsøgte var berettiget til at mod-tage betaling for malerierne, fastholdes det, at Sagsøgte under alle omstændigheder modtog en gave fra Bilablau ApS svarende til for-skellen mellem det overførte beløb på kr. 240.000 og malerierne reelle / 11 værdi, der under sagen bl.a. ved syns- og skønserklæringen blev vurde-ret til en samlet mindsteværdi på kr. 65.000. Det fremgår af klar retspraksis og den juridiske litteratur, at det kon- kursretlige gavebegreb er mere objektiveret end det formueretlige ga- vebegreb, og at gavebegrebet således ikke er sammenfaldende med det formueretlige gavebegreb, jf. f.eks. Konkursloven med kommentarer, Lars Lindencrone m.fl., 14. udgave, s. 563: ”Frem for at fokusere på gavebegrebet er det nok mere rammende, at bestemmelsen drejer sig om dispositioner, hvor værdien af den begunstigedes ydelse er klart mindre end skyldnerens ydelse.” Der henvises derudover f.eks. til Konkursloven med kommentarer, Lars Lindencrone m.fl., 14. udgave s. 564, hvoraf det fremgår: ”Et misforhold mellem ydelserne i en forretningsmæssig aftale, som fx kan skyldes ukyndighed, gør ikke dispositionen til en delvis gave. Et nært for- hold mellem parterne kan skabe en formodning for, at en overdragelse mod et vederlag under værdien er ment som en gave [...] Selvom der ikke er et nært forhold mellem parterne, vil et misforhold mel- lem ydelserne i en gensidig bebyrdende kunne opfattes aftale som en gave, jf. U 2007.2772 H, Party Service ApS. Det kræver dog, at der foreligger et fremtrædende gavemoment, idet § 64 ikke giver hjemmel til at tilsidesætte aftaler, hvor erhververen blot i begrænset omfang har betalt for lidt, jf. U 2009.844, Nordisk Miljøhuse Vejle ApS.” (min fremhævning) Konkursboet har dokumenteret, at maleriernes værdi den 29. april 2020 ikke var i nærheden af det af Bilablau ApS overførte beløb på kr. 240.000. Dels fordi malerierne blev købt for kr. 72.000 i 1988, og dels fordi det fremgår af såvel vurderingen udarbejdet af Brun Rasmussen (bilag 13) som den i sagen udarbejdede syns- og skønserklæring, at maleriernes samlede værdi lå i niveauet kr. 65.000 – kr. 80.000. Sagsøgte anfører omvendt (duplikkens s. 2), at den samlede højeste salgspris, man ville kunne forvente ud fra skønsmandsudtalel-sen, ligger på kr. 145.000. Dette bestrides. Det fremgår netop af skønsmandsudtalelsen vedrørende H.A. Bren- dekilde-maleriet, at ”udsvingene ikke er dramatiske” , og at der for Mi- chael Ancher-malerier af denne type er tale om et ”rimeligt stabilt pris-leje gennem de seneste mange år” . Retten kan derfor lægge til grund, at maleriernes samlede værdi i april 2020 lå mellem kr. 65.000 – 80.000, og at Bilablau ApS ”betalte” en væ- sentlig overpris for malerierne. / 12 Det er som anført fast antaget i den juridiske litteratur og i retspraksis, at et misforhold mellem ydelserne i en gensidig bebyrdende aftale ud-gør en gave, hvis der foreligger et fremtrædende gavemoment. I denne sag udgør gavemomentet mellem ca. 66,67 % (ved maleriernes værdi på kr. 80.000) og ca. 72,92 % (ved maleriernes værdi på kr. 65.000). Til sammenligning udgjorde gavemomentet i UfR 2007.2772 H ca. 93 %, hvor (det påståede) gavemomentet i UfR 2009.844 V udgjorde mindre end 5 %. Der er derfor åbenbart, at der ikke er tale om, at Sagsøgte blot ”gjorde en god handel” ved salget af malerierne som påstået af Sagsøgte, allerede fordi maleriernes reelle værdi er mellem 66,67 % og 72,92 % lavere end det overførte beløb på kr. 240.000. Det er omvendt åbenbart, at Sagsøgte (eller Vidne 1) vidste – og i det mindste burde have vidst – at der forelå et væsentligt gavemoment ved salget af malerierne for kr. 240.000. Havde Sagsøgte omvendt forsøgt at foretage en korrekt værdi- ansættelse, ville hun netop være blevet bekræftet i, at malerierne på in- gen måde var kr. 240.000 værd. Der kan i den forbindelse henvises til UfR 2004.2783 V, hvor landsretten omstødte en overførsel i medfør af konkurslovens § 64 bl.a. med føl- gende begrundelse: ”Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at værdien af M's ideelle anpart i ejendommen i forhold til den aftalte købesum udgjorde 450.000 kr., mens han efter overdragelsen fortsat hæftede for et beløb ved- rørende ejendommen på mere end 900.000 kr. Parterne i handlen har ikke på betryggende måde sikret sig et grundlag for at fastsætte værdien af den overdragne ejendom”(min fremhævning) Det skal således komme Sagsøgte til skade, at hun ikke havde sikret sig et betryggende grundlag for værdiansættelsen af malerierne. Der kan desuden igen henvises til UfR 2014.748 H, hvor landsrettens flertal uden videre konstaterede, at overprisen på kr. 875.000 udgjorde en gave, der var omstødelig i medfør af konkurslovens § 64 og – i mod- sætning til skifteretten og landsrettens mindretal – ikke fandt, at der var tale om en disposition som led i en forhandling og på grundlag af gen- sidige forretningsmæssige overvejelser. Det er derfor åbenbart, at der i hvert fald forelå et gavemoment i for- bindelse med Bilablau ApS’ overførsel på kr. 240.000 til Sagsøgte svarende til forskellen mellem salgsprisen og maleriernes reelle værdi, og at denne forskel under alle omstændigheder er omstødelig i henhold til konkurslovens § 64, stk. 1. / 13 3 BILABLAU APS’ OVERFØRSEL PÅ KR. 140.000 DEN 4. MAJ 2020 Den 4. maj 2020 overførte Bilablau ApS kr. 140.000 til Sagsøgte. Konkursboet anerkender ikke, at Bilablau ApS var retligt forpligtet til at overføre kr. 140.000 til Sagsøgte den 4. maj 2020, og at Sagsøgte var berettiget til at modtage beløbet på kr. 140.000 fra Bi-lablau ApS. Konkursboet fastholder derfor, at Sagsøgte ved Bilablau ApS’ overførsel på kr. 140.000 modtog en gave, som Sagsøgte er for-pligtet til at tilbagebetale til konkursboet, jf. i det hele bemærkningerne anført ovenfor i afsnit 2. Det er derudover udokumenteret, at Bilablau ApS’ overførsel på kr. 140.000 til Sagsøgte relaterede sig til Bilablau ApS’ køb af guld og en whiskysamling, og at Bilablau ApS overhovedet modtog guldet og whiskysamlingen. Det er desuden udokumenteret, at Sagsøgte ejede guldet og whiskysamlingen på tidspunktet for Bilablau ApS’ overførsel på kr. 140.000 til Sagsøgte, ligesom det er udokumenteret, at guldet og whiskysamlingen repræsenterede en værdi på kr. 140.000. Det er endeligt udokumenteret, at Sagsøgte alene modtog be-taling på kr. 130.000 for guldet og whiskysamlingen, og at Sagsøgte tilbagebetalte kr. 10.000 kontant til Bilablau ApS. …” Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at overførslerne på kr. 240.000 og kr. 140.000 fra Bilablau ApS er ud- tryk for Bilablau ApS' betaling til Sagsøgte for malerier, guld etc., og dermed at overførslerne ikke er udtyk for gaver, jf. konkurslovens § 64, at der ikke er noget gavemiljø mellem Bilablau ApS og Sagsøgte, da Sagsøgte og Vidne 1 end ikke havde kendskab til Bilablau ApS' eksistens, før Person 1 skabte kontakt mellem parterne, at Bilablau ApS ikke kan have haft nogen gavehensigt med disposi- tionerne, da parterne ikke havde nogen relation, da aftalerne om salg af aktiver fra Sagsøgte og Vidne 1 til Bilablau ApS blev indgået, / 14 at Sagsøgte under alle omstændigheder ikke var af den op-fattelse, at overførslerne på henholdsvis kr. 240.000 og kr. 140.000 skulle være udtryk for gaver fra Bilablau ApS til hende, da overførslerne er sket som betaling for aktiver, Sagsøgte har leveret til Bilablau ApS, at der ikke kan ske omstødelse overfor Sagsøgte i henhold til konkurslovens § 64, allerede fordi kurator ikke har godtgjort, at der var et gavemiljø mellem Bilablau ApS og Sagsøgte, jf. bl.a. momenterne UfR2012.4130, at bevisbyrden for, at Bilablau ApS' overførsler af henholdsvis kr. 240.000 og kr. 140.000 til Sagsøgte (helt eller delvist) udgør en gave påhviler konkursboet, og at denne bevisbyrde ikke er løftet af konkursboet samt at uanset om retten - mod forventning - måtte finde, at der kan ske omstødelse overfor Sagsøgte, så har Sagsøgte ik-ke opnået nogen berigelse, ligesom konkursboet efter Bilablau ApS ikke har lidt noget tab, idet Sagsøgte har leveret aktiver til Bilablau ApS svarende til de overførte beløb, hvorfor omstødelse under alle omstændigheder ikke kan medføre, at Sagsøgte skal betale kr. 380.000 til konkursboet efter Bilablau ApS, jf. kon-kurslovens § 75. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Bestemmelsen i konkurslovens § 64, stk. 1, er objektiv og angår efter ordlyden gaver. Afgørende er derfor alene, om der foreligger en gave i objektiv forstand. Bestemmelsen indeholder ikke en definition af gavebegrebet. Det beror herefter på den almindelige retsopfattelse, hvad der må betragtes som gaver. Det fremgår af litteraturen, at bestemmelsen finder anvendelse på dispositioner, hvor værdien af den begunstigedes ydelse er klart mindre end skyldnerens ydelse. Bevisbyrden for, at en disposition udgør en gave, påhviler principielt konkurs-boet. Omstændighederne omkring dispositionen kan dog bevirke, at bevisbyr-den vendes, således at det påhviler modtageren at godtgøre, at der ikke forelig-ger en gave. Det lægges som ubestridt til grund, at overførslerne er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen. / 15 Ad. overførslen på 240.000 kr. Det fremgår af kontoudtog fra Danske Bank, at Bilablau ApS har overført 240.000 kr. til Vidne 1 og Sagsøgtes fælles konto i Danske Bank. Over-førslen vedrører ”køb af inventar” . Af dagsdatokvittering fremgår, at overførslen er betaling for et Michael Ancher maleri og et Brendekilde maleri. Det lægges herefter til grund, at overførslen på 240.000 kr. er betaling for et Mi- chael Ancher maleri og et Brendekilde maleri. Om ejerskabet og værdien af malerierne lægges det efter forklaringen fra Vidne 1 sammenholdt med indholdet af handelsaftalen mellem Bankegår-dens Auto & Antik ApS og Vidne 1 til grund, at Vidne 1 erhver-vede de pågældende malerier i 1988, hvor værdien af de to malerier var fastsat til 37.000 kr. og 35.000 kr. Det fremgår af skønserklæringen, at malerierne har en samlet værdi på ca. 80.000 kr. i dag. Herefter og henset til at værdien af malerierne både efter handelsaftalen og skønserklæringen er klart mindre end det overførte beløb, finder retten, at boet har godtgjort, at forskellen på i hvert fald 160.000 kr. må anses som en gavedis-position til skade for selskabets kreditorer. Boets påstand tages herefter til følge med 160.000 kr., som nedenfor bestemt. Det findes ikke at kunne tillægges nogen betydning, at Sagsøgte, efter det af Vidne 1 forklarede, ikke har kendt til Bilablau ApS, før Person 1 kontaktede Vidne 1, eller at Sagsøgte ikke har været af den opfattelse, at overførslen var en gave. Ad. overførslen på 140.000 kr. Det kan efter bevisførelsen ikke med sikkerhed lægges til grund, at Vidne 1 har ejet en guldbarre, to guldmønter og en mindre whiskysamling. Allerede derfor kan Bilablau ApS ikke have været retligt forpligtet til at overfø-re 140.000 kr., som sket. / 16 Herefter og da overførslen på 140.000 kr. derfor må anses som en gavedisposi-tion til skade for selskabets kreditorer, tages boets påstand til følge, som neden-for bestemt. Konklusion Som følge heraf tages boets påstand til følge med 300.000 kr., som nedenfor be- stemt med tillæg af procesrente fra den 5. februar 2021 af 300.000 kr. Sagsomkostninger Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Sagsøgte inden 14 dage betale sagens omkostninger til Bilablau ApS under konkurs med i alt 50.420 kr. Beløbet omfatter 9.420 kr. til retsafgift, 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand, og 1.000 kr. til udgifter til syns- og skønserklæringen. Belø-bene til dækning af udgifterne til advokatbistand og til syn og skøn er uden moms, da Bilablau ApS under konkurs er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang og forløb, herunder at der har været afholdt syn og skøn. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal til Bilablau ApS under konkurs betale 300.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. februar 2021 af 300.000 kr. Sagsøgte skal til Bilablau ApS under konkurs betale sagsomkostninger med 50.420 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I HORSENS DOM afsagt den 12. november 2021 Sag BS-5057/2021-HRS Bilablau ApS under konkurs (kurator; advokat Kristian Haagen Larsen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Jakob Brix Kvols) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er anlagt den 5. februar 2021, drejer sig om, hvorvidt t0 overførelser fra Bilablau ApS til <anonym>Sagsøgte</anonym> på i alt 380.000 kr. skal omstødes i medfør af konkurslovens 8 64, stk. 1. Bilablau ApS under konkurs har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> til Bilablau ApS under konkurs skal betale 380.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. februar 2021 af 380.000 kr: <anonym>Sagsøgte</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 9 Oplysningerne i sagen Bilablau ApS blev stiftet den 18. april 2016. Selskabets formål var at drive web- shop og al i forbindelse hermed. 2 Bilablau ApS blev i november 2018 politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at vildlede kunder ved udbredt online forretningskoncept. Bilablau ApS blev taget under konkursbehandling den 4. september 2020 af skifteretten i Aarhus. Af kontoudskrift fra Danske Bank fremgår det, at Bilablau ApS overførte 240.000 kr. til <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 1's</anonym> fælles konto i den 29. april 2020. Det står anført, at overførslen vedrører "køb af inventar?' Af dagsdatokvittering af 29. april 2020 fremgår det, at overførslen på 240.000 kr: vedrører "Køb af 2 stk. malerier af Michael Ancher og Brendekilde? Om værdien af de to malerier fremgår følgende af pkt. 10 i skønserklæring 30.juni 2021: Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes anslå værdien af malerierne; som fremgår af sa-gens bilag 6, pr. 29. april 2020. Skønsmanden bedes ved besvarelsen nærmere begrunde værdiansættelsen. Svar på spørgsmål 1: A. HA. Brendekilde: En vurdering af det gengivne værk, som angive-ligt skal være udført af HA. Brendekilde, hvis det skulle have været solgt på auktion april 2020, vil ligge i niveauet 40 ~ 50.000 kr. Disse gårdeksteriører med forskellige personer har Brendekilde udført en del af og trods det, at der er naturlige udsving er udsvingene ikke dramati-ske. Vurderingen er baseret på hammerslag på sammenlignelige vær-ker, hvad angår motiv og anslået størrelse, i perioden op til april 2020 og perioden herefter. B. Michael Ancher: En vurdering af mandsportrættet; angiveligt udført af Michael Ancher, vil ligge i niveauet 25 _ 30.000 kr. Baggrunden for denne vurdering er at der ses et rimeligt stabilt prisleje gennem de se-neste mange år, på netop denne type værker af Michael Ancher på auk-tion: Ancher udførte en del af disse portrætter; hvor størrelsen også lig-ger nogenlunde fast; som derfor jævnligt ses solgt på auktion. Vurde-ringen er derfor fastsat ud fra flere sammenlignelige hammerslag på værker af denne karakter. Da ovennævnte vurderinger er auktionsvurderinger og derfor afspejler forventede hammerslag, vil en købspris på auktion naturligvis skulle tillægges et købersalær; som typisk ligger i et niveau omkring 20-25 %, for Lauritz.coms vedkommende en procentsats på 22,5 %. Omvendt vil en salgspris skulle fratrækkes sælgersalær; på typisk 15-16% 3 Af kontoudskrift fra Danske Bank fremgår det, at Bilablau ApS overførte 140.000 den 4. maj 2020. Det står ligeledes anført, at overførslen vedrører "køb af inventar" Af dagsdatokvittering 4.maj 2020 fremgår det, at overførslen på 140.000 kr: vedrører "Diverse restpartier til videresalg" Det er ubestridt; at sagen alene vedrører bestemmelsen i konkurslovens $ 64, stk. 1, og at den tidsmæssige betingelse heri er opfyldt. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at han er gift med <anonym>Sagsøgte</anonym> Det er <anonym>Sagsøgte</anonym> der ejer, det de har; da han gik konkurs i 1981.Det var i 1988, at han købte t0 malerier af Bankegårdens Auto og Antik ApS. Malerierne indgik i en større handel med biler og sommerhus . Det var Bankegården; der fastsatte prisen på malerierne. Prisen på malerierne var uden betydning for ham. Prisen på 37.000 kr: og 35.000 kr. skal derfor ikke tages som udtryk for maleriernes reelle værdi. Malerierne var og er meget mere værd. Tilbagekøb-serklæringen på 306.000 kr. skal ses i den sammenhæng. I 2020 var aktierne fal-det meget i værdi; og han tænkte; at der var en god idé at sælge malerierne og købe aktier for penge. Han kontaktede derfor sit netværk for at undersøge mu-ligheden for at sælge malerierne. Det er rigtigt; at han kontaktede <anonym>Person 1</anonym> som han kender gennem en fælles bekendt. <anonym>Person 1</anonym> fortalte ham; at han kendte til et succesfyldt internetfirma, der købte malerier. Internetfirmaet hed Selskabet hed Bilablau ApS. Han havde ikke hørt om Bilablau ApS. <anonym>Sagsøgte</anonym> kendte heller ikke selskabet. Selskabet var totalt ukendt for dem Han sendte fotos og beskrivelser af malerier til <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> vendte herefter tilbage sagde; at selskabet var interesseret i at købe malerierne. Der var også andre kø-bere til malerierne. Det var <anonym>Person 1</anonym> der satte handlen op. Det var også <anonym>Person 1</anonym> der besøgte dem med <anonym>Vidne 2</anonym> fra Bilablau ApS. Han kendte ikke <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> kendte heller ikke <anonym>Vidne 2</anonym> Det endte med, at Bilablau ApS købte malerierne for 240.000 kr. den 28. april 2020. Han fastsatte ikke pri-sen på malerier ud fra en præcis beregning. Prisen blev fastsat ud fra, at han havde ejet malerierne i 32 år sammenholdt med værdien af tilbagekøbserklæ-ringen Det er rigtigt; at <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2</anonym> så malerierne og herefter overførte 240.000 kr. til deres konto. <anonym>Vidne 2</anonym> fik herefter udleveret malerierne. Han købte aktier for pengene. Foreholdt ekstraktens side 80, datokvittering af 28. april 2020, har vidnet forklaret, at han udstedte den pågældende kvittering. Det gjorde han; da <anonym>Vidne 2</anonym> bad ham om det, selvom han ikke havde noget at bruge kvitteringen til. Han har betalt <anonym>Person 1</anonym> 5.000 kr. for at formidle handlen. Forholdt ekstraktens 4 side 135, bekræftelse af 10. februar 20201 fra <anonym>Person 1</anonym> har vidnet for-klaret, at det er rigtigt; at han har bedt <anonym>Person 1</anonym> om at lave bekræftel-sen. Han formoder; at <anonym>Person 1</anonym> selv har formuleret erklæringen; men han ved det ikke. Malerierne blev opbevaret i et depot i Daugaard Det er rigtigt, at der kom endnu en handel i stand en uges tid efter, hvor selskabet købte en guldbarre; to guldmønter 0g en whiskysamling for 130.000 kr. Det var <anonym>Vidne 2</anonym> der kontak-tede ham. <anonym>Vidne 2</anonym> spurgte til, om han havde andet, han ville sælge. Udover en guldbarre; to guldmønter 0g en whiskysamling ejede han ikke andet, han ville at sælge. Guldbarren havde han fra sin tid i USA i 1984. Guldmønterne købte han i Spanien i 1992. Whiskysamlingen har han fra en bilhandel. Det er rigtigt, at Bilablau ApS købte guldbarren; guldmønterne og whiskysamlingen den 4.maj 2020. Han forlangte 130.000 kr: for det hele. Det virkede til, at selskabet in-teresserede sig mest for guldbarren. De blev enige om prisen på 130.000 kr. Han ved ikke, hvorfor selskabet overførte 140.000 kr: Pengene var allerede overført; da <anonym>Vidne 2</anonym> hentede tingene. De 10.000 kr. er betalt tilbage. Han ved ikke, hvor tingene er i dag og har ikke haft kontakt til selskabet eller <anonym>Vidne 2</anonym> efter den 4. maj 2020. Han har ikke nogen dokumentation på, at han har ejet en guldbarre, guldmønter 0g en whisky samling. Der findes måske noget vedrørende whi-skysamlingen. Foreholdt ekstraktens side 80 nederst, datokvittering af 4. maj 2020, har vidnet forklaret;, at han har udarbejdet kvitteringen. Den blev udleve-ret til <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at Bilablau ApS ansatte ham i april 2016. Selskabet var internetbaseret og solgte alt inden for husholdning, ure, par - fume, tøj, hus og have. Selskabet havde 140.000 varenumre og var nærmest som et stort Bilka; bare uden fødevarer: 65 % af selskabets varer var produceret i Europa. Resten kom fra Kina. Han var ansvarlig for selskabets markedsføring indtil 2019, hvor der blev mindre at lave. Han arbejde ofte hjemmefra. Han var nok på lageret et par gange om ugen. Forholdt ekstraktens side 139-140, mail-korrespondance, har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at han sendte de pågæl-dende mails. Det var med ham; at aftalen om køb af malerier blev indgået. Det er rigtigt, at det var <anonym>Person 1</anonym> der formidlede kontakten mellem ham og <anonym>Vidne 1</anonym> vedrørende køb af malerier. Han kan ikke huske navnene på kunstnerne. Det var tanken; at de to malerier skulle hænges op hans kontor og sælges. Han havde set nogle tilsvarende malerier 0g tænkte; at de gjorde en god handel. Det er rigtigt, at han hentede de to malerier på en gård ved <anonym>By</anonym> Det var direktøren for Bilablau ApS, der overførte penge til <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> Han kendte ikke noget til <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Noget tilsvarende gjorde sig gæl- dende i forhold til selskabets køb af guldbarre; guldmønter og en whiskysam-ling af <anonym>Vidne 1</anonym> Forholdt ekstraktens side 80, dagsdatokvitteringer af 28. april 2020 og 4. maj 2020, har vidnet forklaret, at det var <anonym>Vidne 1</anonym> der udstedte dags-datokvitteringer til ham. Kvitteringerne afleverede til selskabets bogholder; da han kom hjem. Han husker ikke, hvad guldbarren vejede, eller om den blev ve-jet. Det var <anonym>Person 1</anonym> der kendte til værdien af guldbarren. Den blev måske vejet 5 på gården i <anonym>By</anonym> Han mener, at pengene blev overført; da han var på gården. Det er rigtigt, at selskabet købte en guldmønt fra Sydafrika 0g 3-4 fla-sker whisky af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> udover guldbarren: Værdien af guldmønten blev fastsat ved hjælp fra opslag på en hjemmeside. Han ved ikke; hvor maleriemne befinder sig i dag; Sidst han så malerierne, var de på hans kontor; 0g guldbarren lå i et skab. Han ved ikke; hvor guldbarren er nu. Parternes synspunkter Bilablau ApS under konkurs har i sit påstandsdokument anført følgende: 99 Det gøres overordnet gældende, at <anonym>Sagsøgte</anonym> er forpligtet til at betale konkursboet kr: 380.000 med tillæg af renter; eftersom Bilablau ApS?' overførsler til <anonym>Sagsøgte</anonym> den 29 april 2020 på kr. 240.000 og den 4.maj 2020 på kr: 140.000 havde karakter af gaver; der er om-stødelige i medfør af konkurslovens 8 64, stk. 1. Konkurslovens $ 64, stk 1 foreskriver; at gaver; der er ydet senere end 6 måneder før fristdagen; uden videre er omstødelige; uanset om gave - modtageren var i god tro_ Konkursbegæringen mod Bilablau ApS blev indleveret den 12. juli 2020, 0g samtlige Bilablau ApS? overførsler til <anonym>Sagsøgte</anonym> for kr. 380.000 blev derfor foretaget senere end 6 måneder før fristdagen. 1 KONKURSBOETS OPFORDRINGER TIL <anonym>Sagsøgte</anonym> Konkursboet har noteret sig, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har besvaret dele af opfordringerne fremsat af konkursboet under sagen; hvilket retten bør tillægge processuel skadevirkning. 1.1 Opfordring 5 og 6 _ værdiansættelse af malerierne m.v <anonym>Sagsøgte</anonym> anførte i svarskriftet; at <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> 1 begyndelsen af 2020 tog kontakt til 4-5 personer i deres net-værk med henblik på at opnå bistand til salget af malerierne, som <anonym>Sagsøgte</anonym> påstår skulle være blevet solgt til Bilablau ApS . <anonym>Sagsøgte</anonym> anførte endvidere i svarskriftet, at dette medførte flere konkrete købstilbud. På denne baggrund opfordrede (opfordring 5) konkursboet <anonym>Sagsøgte</anonym> til at dokumentere, at der blev etableret kontakt til 4-5 personer med henblik på bistand til salget af malerierne, ligesom konkursboet opfordrede (opfordring 6 <anonym>Sagsøgte</anonym> til at fremlægge dokumentation for de pågældende købstilbud. Opfordringerne blev fremsat med det formål at få belyst; hvordan vær- diansættelsen af malerierne blev foretaget; da det under sagen er do- kumenteret, at Bilablau ApS' overførsel på kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> væsentligt oversteg maleriernes reelle værdier Sagr~~+^ <anonym>84445gfe</anonym> Lo~ pkbecssaełgRfdringerne, hvilket skal kom- Retten kan derfor lægge til grund, at hverken <anonym>Sagsøgte</anonym> eller <anonym>Vidne 1</anonym> indhentede andre købstilbud på malerierne; og at der ingen realitet lå bag Bilablau ApS' overførsel er beløbet på kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> 1.2 Opfordring 4 og 7 _ dokumentation for guld og whiskysamling Konkursboet har under sagen opfordret (opfordring 4) <anonym>Sagsøgte</anonym> til at fremlægge dokumentation for; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ejede guld og en whiskysamling til en værdi af kr: 140.000, ligesom konkursboet har opfordret (opfordring 7) <anonym>Sagsøgte</anonym> til at oplyse og doku-mentere, hvordan værdiansættelsen af guldet 0g whiskysamlingen blev foretaget. Opfordringerne blev fremsat med det formål at få belyst; at der var en realitet bag <anonym>Sagsøgtes</anonym> påståede salg af guldet og whiskysam-lingen til Bilablau ApS. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke besvaret opfordringerne, hvilket skal kom-me <anonym>Sagsøgte</anonym> processuelt til skade. Retten kan derfor lægge til grund, at der ingen realitet lå bag Bilablau ApS? overførsel er beløbet på kr. 140.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> 2 BILABLAU APS? OVERFØRSEL PÅ KR 240.000 DEN 29. APRIL 2020 Den 29. april 2020 overførte Bilablau ApS kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> anfører i denne forbindelse; at Bilablau ApS' overfør-sel af beløbet på kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> relaterede sig til <anonym>Sagsøgtes</anonym> salg af to malerier malet af Michael Ancher og HA. Brendekilde (bilag 7). Dette bestrides af konkursboet, da konkursboet ikke anerkender; at Bilablau ApS var retligt forpligtet til at foretage overførslerne på kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> var berettiget til at modtage kr:. 240.000 fra Bila-blau ApS for betaling for malerierne malerierne i øvrigt havde en værdi på kr. 240.000 Det er for så vidt ses ubestridt; at Bilablau ApS aldrig modtog malerier-ne, 0g at malerierne i stedet blev overdraget til den eller de personer; der var involveret i "handlen 99 af malerierne. Bilablau ApS var derfor allerede af denne grund ikke retligt forpligtet til at overføre kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> da det aldrig var hensig- ten; at Bilablau ApS skulle blive ejer af malerierne. <anonym>Sagsøgte</anonym> modtog derfor en gave fra Bilablau ApS på kr: 240.000, som <anonym>Sagsøgte</anonym> er forpligtet til at tilbagebetale til kon- kursboet. Det er uden betydning; at <anonym>Sagsøgte</anonym> efter egne oplysninger præsterede en modydelse ved at udlevere malerierne; allerede fordi <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke overdrog malerierne til Bilablau ApS, men der- imod til den eller de personer; der afhentede malerierne. Det må i øvrigt have stået <anonym>Sagsøgte</anonym> (og <anonym>Vidne 1</anonym> klart, at det aldrig var hensigten; at Bilablau ApS skulle blive ejer af malerier- ne, 0g at der ved Bilablau ApS overførsel på kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> skete en uberettiget viderekanalisering af Bilablau ApS' midler til fordel for <anonym>Sagsøgte</anonym> og på bekostning af Bilablau ApS kredi- torer: Bilablau ApS drev på tidspunktet for Bilablau ApS' overførsel af belø- bet på kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> virksomhed ved salg af varer 0g abonnementsløsninger via Bilablau ApS? hjemmeside. Bilablau ApS drev ikke virksomhed med køb og salg af malerier af den pågældende karakter; som <anonym>Sagsøgte</anonym> "solgte? til Bilablau ApS. Dertil kommer; at der er afgivet adskillige divergerende oplysninger i erklæringen underskrevet af <anonym>Person 1</anonym> den 10. februar 2021 (bilag A) og de oplysninger; der indtil videre er tilvejebragt under konkursbe - handlingen af Bilablau ApS. Det fremgår feks. af <anonym>Person 1's</anonym> erklæring, at <anonym>Person 2</anonym> (Bilablau ApS? senest registrerede direktør) skulle have givet udtryk for stor tilfredshed med malerihandlen; og at <anonym>Person 2</anonym> skulle ha- ve fortalt, at malerierne allerede var gået videre i en stor handel. Det fremgår derudover af <anonym>Person 1's</anonym> erklæring; at <anonym>Person 2</anonym> skulle have udvist tilfredshed med <anonym>Person 1's</anonym> køb af guldet og whiskysamlingen: Det fremgår omvendt af <anonym>Person 2's</anonym> forklaring afgivet under strafansvar ved Skifteretten i Aarhus den 7. oktober 2020 (bilag 4), at <anonym>Person 2</anonym> intet kendskab havde til Bilablau ApS overførsler på kr. 380.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> Det bemærkes derudover; at <anonym>Person 1</anonym> tidligere har været invol- veret i en anden uretmæssig disposition relaterende til Bilablau ApS i 8 forbindelse med Bilablau ApS? "salg" af en Porsche Macan til Core Lea - sing A/S (bilag 16). Ud fra den pågældende sags bilag kan det lægges til grund, at der in-gen realitet var bag Bilablau ApS' salg af bilen til Core Leasing A/S og dermed heller ingen realitet bag <anonym>Person 1's</anonym> indgåelse af leasingaf-talen med Core Leasing A/S. Dokumenterne underbygger derfor konkursboets synspunkt om at der heller ingen realitet var bag Bilablau ApS' påståede køb af effekterne fra <anonym>Sagsøgte</anonym> Det bestrides, at den fremlagte e-mailkorrespondance mellem <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> (bilag C) dokumenterer; eller endsige sandsynliggør; at der var realitet bag Bilablau ApS overførsel af beløbet på kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> Det er tværtimod konkursboets vurdering; at <anonym>Vidne 2</anonym> eller <anonym>Person 1</anonym> endeligt modtog de effekter; der blev købt af <anonym>Sagsøgte</anonym> hvis det lægges til grund, at der overhovedet blev foretaget en handel som påstået af <anonym>Sagsøgte</anonym> Til støtte for, at Bilablau ApS? overførsel på kr. 240.000 (og Bilablau ApS? overførsel på kr. 140.000) til <anonym>Sagsøgte</anonym> havde karakter af gaver; der er omstødelige i medfør af konkurslovens $ 64, stk. 1, henvi-ses UfR 2003.2523 H I denne sag havde et selskab betalt et andet selskabs gæld til et tredje selskab De to førstnævnte selskaber var ikke koncernforbundne, men en mede-jer af det forpligtende selskab, der var gift med det betalende selskabs ejer, havde fuldmagt til at disponere over det betalende selskabs konto Det tredje selskab forklarede under sagen; at man ikke havde "bidt mærke i" at nogle af de indbetalte beløb stammede fra det betalende selskab, ligesom der ikke var mange oplysninger i sagen, der dokumen-terede baggrunden for betalingerne. Landsrettens flertal fandt; at betalingerne alene var i det forpligtende selskabs interesse og udtalte i denne forbindelse: På den anførte baggrund har selskabets betaling af Barregarrow Invest-ments Ltd.s gæld ikke haft karakter af ordinære eller forretningsmæssigt begrundede betalinger som led i selskabets almindelige drift. Indstævnte har derfor bevist;, at betalingen isoleret set må anses som en gavedisposi-tion til skade for selskabets kreditorer: Ved afgørelsen af, om denne gavedisposition kan omstødes i medfør af kon-kurslovens $ 64, kan det ikke tillægges betydning, om appellanten var i god tro. (min fremhævning) Der var i denne sag som i nærværende sag - tale om betalinger for andre, hvilket efter retspraksis kan omstødes efter konkurslovens $ 64 uanset modtagerens gode eller onde tro. Der kan endvidere henvises til UfR 2014.748 Ø, hvor et selskabs køb af en fast ejendom tilhørende en medarbejder; der skulle udstationeres i Tyskland, indebar en overpris, der delvist blev anset for en gave 0g om- stødt efter konkurslovens 8 64, stk. 1. Landsrettens flertal udtalte bl.a.: På den anførte baggrund har boet efter A og B ikke godtgjort, at Griffin Holding var forpligtet til som et led i opfyldelsen af udstationeringsaftalen imellem A og Griffin Ejendomme at indgå aftalen med A og B om køb af parrets ejendom til samme beløb, som disse havde betalt ca. 2 år tidligere. Vi finder; at overprisen på 875.000 kr: herefter må anses for en gave i kon-kurslovens $ 64, stk. 's forstand. [ Efter konkurslovens $ 64, stk. 1, kan kun selve vgavenk fordres omstødt. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, hvor gaven indgår som et element i en i øvrigt gensidig bebyrdende aftale; at omstøde aftalen i sin helhed. Der kan derfor alene fordres omstødelse af overprisen på 875.000 kr 99 Idenne sag erhvervede selskabet de facto ejendommen; hvorfor det alene var overprisen; der ansås som en gave efter konkurslovens 8 64. Bilablau ApS erhvervede tværtimod ikke de to malerier (eller de øvrige effekter) fra <anonym>Sagsøgte</anonym> Hele beløbet på de kr. 240.000 (og belø-bet på kr. 140.000_ havde derfor karakter af gaver fra Bilablau ApS til <anonym>Sagsøgte</anonym> medfør af konkurslovens $ 64, eftersom Bilablau ApS ikke var retligt forpligtet til at overføre beløbene til <anonym>Sagsøgte</anonym> Der henvises derudover til Østre Landsrets dom af den 22. september 2020 (BS 56683/2019), hvor landsretten omstødte betalinger fra et "Sel-skab 1" til "Selskab 2" idet betalingerne fra Selskab 1 var betalinger på vegne af ejeren af Selskab 1 relaterende til ejerens personlige gældsfor-pligtelse hos Selskab 2. Isagen gjorde Selskab 2 bl.a. gældende; at overførslerne ikke var et ud- slag af gavmildhed fra Selskab 1's side, ligesom Selskab 2 som modta-ger af overførslen i hvert fald ikke havde været klar over; at der var tale om en ydelse, der indebar en vederlagsfri fordel. Selskab 2 hævdede derudover; at overførslerne var almindelige forretningsmæssige transaktioner: Landsretten omstødte overførslerne fra Selskab 1 til Selskabet 2 i med-før af konkurslovens 8 64, stk. 1 bl.a. med følgende begrundelse: 10 Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at overførslerne til [Selskab 2] alene er sket på baggrund af [Ejer]s interesse i at nedbringe sin personlige gæld til selskabet og i kraft af hans adgang til som ejer og direk-tør i [Selskab 1] at disponere over sidstnævnte selskabs midler: Overførs-lerne kan herefter ikke anses for forretningsmæssigt begrundede; men må anses som en gavedisposition til skade for [Selskab 1Js kreditorer: Lands-retten bemærker herved, at [Selskab 2] i kraft af overførslerne blev sikret delvis fyldestgørelse for sit krav mod {Ejer] , som henset til oplysninger-ne om [Ejer]s daværende økonomiske forhold " må antages at have været uerholdeligt. Landsretten omstødte derfor Selskab 1's betalinger til Selskab 2 med hsxxesningıtse8hSBlskałter3kkf Betaftlgt fexliatsetil 8,g?ftggfefxer - personlige forpligtelse hos Selskab 2 Det følger derfor af klar retspraksis, at Bilablau ApS overførsler på kr: 240.000 (og kr: 140.000) til <anonym>Sagsøgte</anonym> er omstødelige i medfør af konkurslovens 8 64, stk. 1, allerede fordi Bilablau ApS ikke var retligt forpligtet til at foretage overførslerne til <anonym>Sagsøgte</anonym> Selv hvis det lægges til grund, at Bilablau ApS var retligt forpligtet til at overføre kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> i forbindelse med <anonym>Sagsøgtes</anonym> påståede salg af malerierne til Bilablau ApS; modtog <anonym>Sagsøgte</anonym> under alle omstændigheder en gave fra Bilablau ApS. Det fremgår af handelsaftalen af den 23. december 1988 (bilag 8), at det var <anonym>Vidne 1</anonym> og ikke <anonym>Sagsøgte</anonym> der som led i en større byttehandel erhvervede malerierne Det var derfor også <anonym>Vidne 1</anonym> og ikke <anonym>Sagsøgte</anonym> der ejede malerierne på tidspunktet for "salget"' af malerierne til Bilablau ApS. 99 <anonym>Sagsøgte</anonym> modtog derfor en gave ved Bilablau ApS? overførsel på kr. 240.000 (og kr. 140.000) til <anonym>Sagsøgte</anonym> allerede fordi <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke ejede malerierne på tidspunktet for Bilablau ApS overførsel til <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> præsterede derfor heller ingen modydelse over for Bilablau ApS i forbindelse med Bilablau ApS' overførsler til <anonym>Sagsøgte</anonym> Selv hvis det lægges til grund, at Bilablau ApS var retligt forpligtet til at betale for malerierne, og at <anonym>Sagsøgte</anonym> var berettiget til at mod-tage betaling for malerierne, fastholdes det, at <anonym>Sagsøgte</anonym> under alle omstændigheder modtog en gave fra Bilablau ApS svarende til for-skellen mellem det overførte beløb på kr. 240.000 og malerierne reelle 11 værdi, der under sagen bl.a. ved syns - og skønserklæringen blev vurde-ret til en samlet mindsteværdi på kr. 65.000. Det fremgår af klar retspraksis og den juridiske litteratur; at det kon - kursretlige gavebegreb er mere objektiveret end det formueretlige ga- vebegreb, 0g at gavebegrebet således ikke er sammenfaldende med det formueretlige gavebegreb, jf. f eks. Konkursloven med kommentarer; Lars Lindencrone m fl., 14. udgave; s. 563: "Frem for at fokusere på gavebegrebet er det nok mere rammende, at bestemmelsen drejer sig om dispositioner, hvor værdien af den begunstigedes ydelse er klart mindre end skyldnerens ydelse. 99 Der henvises derudover feks. til Konkursloven med kommentarer; Lars Lindencrone m.fl.. 9 14. udgave s. 564, hvoraf det fremgår: "Et misforhold mellem ydelserne i en forretningsmæssig aftale; som fx kan skyldes ukyndighed, gør ikke dispositionen til en delvis gave. Et nært for - hold mellem parterne kan skabe en formodning for; at en overdragelse mod et vederlag under værdien er ment som en gave [ Selvom der ikke er et nært forhold mellem parterne; vil et misforhold mel- lem ydelserne i en gensidig bebyrdende kunne opfattes aftale som en gave; jf. U 2007.2772 H, Party Service ApS. Det kræver dog at der foreligger et fremtrædende gavemoment, idet $ 64 ikke giver hjemmel til at tilsidesætte aftaler; hvor erhververen blot i begrænset omfang har betalt for lidt, jf. U 2009.844, Nordisk Miljøhuse Vejle ApS. (min fremhævning) Konkursboet har dokumenteret; at maleriernes værdi den 29. april 2020 ikke var i nærheden af det af Bilablau ApS overførte beløb på kr: 240.000. Dels fordi maleriemne blev købt for kr: 72.000 i 1988, og dels fordi det fremgår af såvel vurderingen udarbejdet af Brun Rasmussen (bilag 13) som den i sagen udarbejdede syns- og skønserklæring, at maleriernes samlede værdi lå i niveauet kr. 65.000 2 kr. 80.000. <anonym>Sagsøgte</anonym> anfører omvendt (duplikkens s. 2), at den samlede højeste salgspris; man ville kunne forvente ud fra skønsmandsudtalel-sen; ligger på kr: 145.000. Dette bestrides. Det fremgår netop af skønsmandsudtalelsen vedrørende HA. Bren- dekilde-maleriet; at "udsvingene ikke er dramatiske" 0g at der for Mi- chael Ancher-malerier af denne type er tale om et "rimeligt stabilt pris-leje gennem de seneste mange år Retten kan derfor lægge til grund, at maleriernes samlede værdi i april 2020 lå mellem kr. 65.000 ~ 80.000, 0g at Bilablau ApS "betalte" en væ - sentlig overpris for malerierne. 12 Det er som anført fast antaget i den juridiske litteratur og i retspraksis; at et misforhold mellem ydelserne i en gensidig bebyrdende aftale ud-gør en gave hvis der foreligger et fremtrædende gavemoment. Idenne sag udgør gavemomentet mellem ca. 66,67 % (ved maleriernes værdi på kr: 80.000) og ca. 72,92 % (ved maleriernes værdi på kr. 65.000) Til sammenligning udgjorde gavemomentet i UfR 2007.2772 H ca. 93 %, hvor (det påståede) gavemomentet i UfR 2009.844 V udgjorde mindre end 5 %. Der er derfor åbenbart, at der ikke er tale om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> blot "gjorde en god handel' ved salget af malerierne som pästået af <anonym>Sagsøgte</anonym> allerede fordi maleriernes reelle værdi er mellem 66,67 % og 72,92 % lavere end det overførte beløb på kr. 240.000. Det er omvendt åbenbart; at <anonym>Sagsøgte</anonym> (eller <anonym>Vidne 1</anonym> vidste ~ og i det mindste burde have vidst ~ at der forelå et væsentligt gavemoment ved salget af malerierne for kr. 240.000. Havde <anonym>Sagsøgte</anonym> omvendt forsøgt at foretage en korrekt værdi- ansættelse, ville hun netop være blevet bekræftet i, at malerierne på in- gen måde var kr. 240.000 værd. Der kan i den forbindelse henvises til UfR 2004.2783 V, hvor landsretten omstødte en overførsel i medfør af konkurslovens 8 64 bl.a. med føl- gende begrundelse: "Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at værdien af Ms ideelle anpart i ejendommen i forhold til den aftalte købesum udgjorde 450.000 kr , mens han efter overdragelsen fortsat hæftede for et beløb ved- rørende ejendommen på mere end 900.000 kr: Parterne i handlen har ikke på betryggende måde sikret sig et grundlag for at fastsætte værdien af den overdragne ejendom '(min fremhævning) Det skal således komme <anonym>Sagsøgte</anonym> til skade, at hun ikke havde sikret sig et betryggende grundlag for værdiansættelsen af malerierne. Der kan desuden igen henvises til UfR 2014.748 H, hvor landsrettens flertal uden videre konstaterede; at overprisen på kr. 875.000 udgjorde en gave, der var omstødelig i medfør afkonkurslovens 8 64 0g ~imod- sætning til skifteretten og landsrettens mindretal ikke fandt, at der var tale om en disposition som led i en forhandling og på grundlag af gen- sidige forretningsmæssige overvejelser. Det er derfor åbenbart, at der i hvert fald forelå et gavemoment i for- bindelse med Bilablau ApS? overførsel på kr. 240.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> svarende til forskellen mellem salgsprisen og maleriernes reelle værdi, og at denne forskel under alle omstændigheder er omstødelig i henhold til konkurslovens $ 64, stk. 1. 13 3 BILABLAU APS' OVERFØRSEL PÅ KR 140.000 DEN 4. MAJ 2020 Den 4. maj 2020 overførte Bilablau ApS kr. 140.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> Konkursboet anerkender ikke, at Bilablau ApS var retligt forpligtet til at overføre kr: 140.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> den 4. maj 2020, og at <anonym>Sagsøgte</anonym> var berettiget til at modtage beløbet på kr: 140.000 fra Bi-lablau ApS. Konkursboet fastholder derfor, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved Bilablau ApS' overførsel på kr. 140.000 modtog en gave, som <anonym>Sagsøgte</anonym> er for-pligtet til at tilbagebetale til konkursboet, jf. i det hele bemærkningerne anført ovenfor i afsnit 2 Det er derudover udokumenteret; at Bilablau ApS' overførsel på kr. 140.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> relaterede sig til Bilablau ApS' køb af guld 0g en whiskysamling og at Bilablau ApS overhovedet modtog guldet 0g whiskysamlingen. Det er desuden udokumenteret; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ejede guldet 0g whiskysamlingen på tidspunktet for Bilablau ApS overførsel på kr. 140.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> ligesom det er udokumenteret; at guldet 0g whiskysamlingen repræsenterede en værdi på kr: 140.000. Det er endeligt udokumenteret, at <anonym>Sagsøgte</anonym> alene modtog be-taling på kr. 130.000 for guldet og whiskysamlingen; 0g at <anonym>Sagsøgte</anonym> tilbagebetalte kr. 10.000 kontant til Bilablau ApS. <anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende; at overførslerne på kr. 240.000 og kr. 140.000 fra Bilablau ApS er ud- tryk for Bilablau ApS' betaling til <anonym>Sagsøgte</anonym> for malerier; guld etc., 0g dermed at overførslerne ikke er udtyk for gaver; jf. konkurslovens 8 64, at der ikke er noget gavemiljø mellem Bilablau ApS og <anonym>Sagsøgte</anonym> da <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> end ikke havde kendskab til Bilablau ApS' eksistens, før <anonym>Person 1</anonym> skabte kontakt mellem parterne, at Bilablau ApS ikke kan have haft nogen gavehensigt med disposi- tionemne, da parterne ikke havde nogen relation; da aftalerne om salg af aktiver fra <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> til Bilablau ApS blev indgået, 14 at <anonym>Sagsøgte</anonym> under alle omstændigheder ikke var af den op-fattelse; at overførslerne på henholdsvis kr. 240.000 og kr. 140.000 skulle være udtryk for gaver fra Bilablau ApS til hende, da overførslerne er sket som betaling for aktiver; <anonym>Sagsøgte</anonym> har leveret til Bilablau ApS, at der ikke kan ske omstødelse overfor <anonym>Sagsøgte</anonym> i henhold til konkurslovens $ 64, allerede fordi kurator ikke har godtgjort, at der var et gavemiljø mellem Bilablau ApS og <anonym>Sagsøgte</anonym> jf. bl.a momenterne UfR2012.4130, at bevisbyrden for, at Bilablau ApS' overførsler af henholdsvis kr. 240.000 og kr: 140.000 til <anonym>Sagsøgte</anonym> (helt eller delvist) udgør en gave påhviler konkursboet; 0g at denne bevisbyrde ikke er løftet af konkursboet samt at uanset om retten mod forventning måtte finde, at der kan ske omstødelse overfor <anonym>Sagsøgte</anonym> så har <anonym>Sagsøgte</anonym> ik-ke opnået nogen berigelse, ligesom konkursboet efter Bilablau ApS ikke har lidt noget tab, idet <anonym>Sagsøgte</anonym> har leveret aktiver til Bilablau ApS svarende til de overførte beløb, hvorfor omstødelse under alle omstændigheder ikke kan medføre, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale kr. 380.000 til konkursboet efter Bilablau ApS, jf. kon-kurslovens $ 75. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Bestemmelsen i konkurslovens $ 64, stk. 1, er objektiv 0g angår efter ordlyden gaver. Afgørende er derfor alene, om der foreligger en gave i objektiv forstand. Bestemmelsen indeholder ikke en definition af gavebegrebet. Det beror herefter på den almindelige retsopfattelse; hvad der må betragtes som gaver Det fremgår af litteraturen; at bestemmelsen finder anvendelse på dispositioner; hvor værdien af den begunstigedes ydelse er klart mindre end skyldnerens ydelse. Bevisbyrden for, at en disposition udgør en gave, påhviler principielt konkurs-boet. Omstændighederne omkring dispositionen kan dog bevirke, at bevisbyr-den vendes, således at det påhviler modtageren at godtgøre, at der ikke forelig-ger en gave. Det lægges som ubestridt til grund, at overførslerne er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen. 15 Ad. overførslen på 240.000 kr. Det fremgår af kontoudtog fra Danske Bank; at Bilablau ApS har overført 240.000 kr. til <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgtes</anonym> fælles konto i Danske Bank. Over-førslen vedrører "køb af inventar? Af dagsdatokvittering fremgår; at overførslen er betaling for et Michael Ancher maleri og et Brendekilde maleri. Det lægges herefter til grund, at overførslen på 240.000 kr: er betaling for et Mi- chael Ancher maleri og et Brendekilde maleri. Om ejerskabet og værdien af malerierne lægges det efter forklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> sammenholdt med indholdet af handelsaftalen mellem Bankegår-dens Auto & Antik ApS og <anonym>Vidne 1</anonym> til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> erhver-vede de 'pågældende malerier i 1988, hvor værdien af de t0 malerier var fastsat til 37.000 kr. og 35.000 kr: Det fremgår af skønserklæringen; at malerierne har en samlet værdi på ca. 80.000 kr.i dag; Herefter og henset til at værdien af malerierne både efter handelsaftalen 0g skønserklæringen er klart mindre end det overførte beløb, finder retten; at boet har godtgjort; at forskellen på i hvert fald 160.000 kr. må anses som en gavedis-position til skade for selskabets kreditorer. Boets påstand tages herefter til følge med 160.000 kr., som nedenfor bestemt. Det findes ikke at kunne tillægges nogen betydning; at <anonym>Sagsøgte</anonym> efter det af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> forklarede, ikke har kendt til Bilablau ApS, før <anonym>Person 1</anonym> kontaktede <anonym>Vidne 1</anonym> eller at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har været af den opfattelse at overførslen var en gave. Ad. overførslen på 140.000 kr. Det kan efter bevisførelsen ikke med sikkerhed lægges til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> har ejet en guldbarre; t0 guldmønter og en mindre whiskysamling. Allerede derfor kan Bilablau ApS ikke have været retligt forpligtet til at overfø-re 140.000 kr., som sket. 16 Herefter og da overførslen på 140.000 kr. derfor må anses som en gavedisposi-tion til skade for selskabets kreditorer; tages boets påstand til følge; som neden-for bestemt. Konklusion Som følge heraf tages boets påstand til følge med 300.000 kr., som nedenfor be- stemt med tillæg af procesrente fra den 5. februar 2021 af 300.000 kr. Sagsomkostninger Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Sagsøgte</anonym> inden 14 dage betale sagens omkostninger til Bilablau ApS under konkurs med i alt 50.420 kr. Beløbet omfatter 9.420 kr: til retsafgift; 40.000 kr til udgifter til advokatbistand, og 1.000 kr. til udgifter til syns- og skønserklæringen. Belø-bene til dækning af udgifterne til advokatbistand og til syn og skøn er uden moms, da Bilablau ApS under konkurs er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang og forløb, herunder at der har været afholdt syn og skøn. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til Bilablau ApS under konkurs betale 300.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. februar 2021 af 300.000 kr: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til Bilablau ApS under konkurs betale sagsomkostninger med 50.420 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /	35,558	37,986
1158	Sag om ophævelse af fælles forældremyndighed, bopæl og samvær	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-8723/2021-KBH	Forældreansvarssag	1. instans	1625/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Anne Heide-Jørgensen; Advokat - Kirsten Reimers-Lund;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 12. november 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-8723/2021-KBH Mor (beskikket advokat Kirsten Reimers-Lund) mod Far (advokat Anne Heide-Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretshuset har den 2. marts 2021 indbragt sagen for retten. Sagsøgeren Mor har under hovedforhandlingen frafaldet sin tidligere nedlagte påstand om ophævelse af den fælles forældre- myndighed over Barn, cpr. nr. (Født 2012), dog således, at hun i relation til sagsøgtes selvstændige påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed har nedlagt påstand om, at forældremyndigheden tilfalder hende alene, såfremt retten finder, at der er grundlag for ophævelse af den fæl-les forældremyndighed. Sagsøgeren har desuden nedlagt påstand om, at det fremtidige samvær fortsætter som hidtil. / 2 Såfremt sagsøgte måtte få medhold i, at bopælen overføres til sagsøgeren, har sagsøgeren derudover i sit afsluttende processkrift nedlagt påstand om, at samværet for sagsøgeren skal fastsættes som følger: Der er samvær fra fredag efter skoletid i lige uger til fredag i ulige uger med af- levering om morgenen på skolen. Ferier og helligdage deles om efter hidtidig samværsordning. Sagsøgte Far har påstået frifindelse for de af sagsøgeren nedlagte påstande. Sagsøgte har derudover nedlagt følgende selvstændige påstande: Den fælles forældremyndighed over Barn ophæves og til-lægges Far alene. Barn får bopæl hos ham. Såfremt Barn bor hos sin far, har Far nedlagt følgende samværspåstand: Hverdagssamvær Hver 2. fredag med afhentning i skole til søndag kl. 19 og hver 2. torsdag efter skole til kl. 19 med afhentning på mors bopæl. Sommerferie: 16 dages sommerferie. Mor vælger først i lige år og inden den 1. marts. Andre ferier deles ligeligt. Sagsøgte har derudover i sit afsluttende processkrift nedlagt påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2. Oplysningerne i sagen Ifølge fremsendelsesskrivelsen fra Familieretshuset ophævede parterne samli-vet for omkring 8 år siden. Der har været et særdeles højt konfliktniveau i åre-vis, hvilket har givet bekymringer for Barn i skolen og hos kommunen. Ved Københavns Byrets dom af 13. november 2017 blev det bestemt, at Barn fortsat skulle have bopæl hos Mor. Den 11. september 2018 bestemte Statsforvaltningen, at Fars daværende samvær med Barn i ulige uger fra fredag til den følgende man-dag, og i lige uger fra torsdag til den følgende fredag skulle fastholdes. Statsam- / 3 tet bestemte samtidigt, at sommerferiesamvær fastholdtes som hidtil som samvær i to sammenhængende uger med start fredag kl. 17.00 og med afslut-ning 16 dage senere søndag kl. 17.00, ligesom der fastsattes samvær omkring jul/nytår, påske og øvrige helligdage. Ved Københavns Byrets dom af 28. juni 2019 blev Statsforvaltningens afgørelse af 11. september 2018 stadfæstet. Der er i forbindelse med Familieretshusets behandling af sagen udarbejdet en børnesagkyndig erklæring af psykolog Børnesagkyndig 1. Af erklæringen, der er dateret den 23. januar 2020, fremgår blandt andet følgende: ”… SAMMENFATNING OG VURDERING … Det er tidligere resumeret i nærværende erklæring, at en række fagper- soner har udtalt sig om Barn, Mor og Far. Forældrene har me-get divergerende opfattelser af familiesituationen og af Barn samt hvad der er bedst for Barn. Det fremgår af sagsakterne, at der gennem en læn-gere årrække, nu snart 7 år, har været et højt konfliktniveau imellem Mor og Far og det vurderes af fagpersoner, som har haft kon-takt med familien, herunder skolen, sagsbehandler i kommunen, som har udarbejdet en § 50- undersøgelse og psykolog der har udarbejdet en PPV, at der ikke er noget der peger på, at der er noget iboende i Barn, der påvirker ham, men at det mere skyldes forældrenes høje konfliktni-veau, og at forældrene ikke formår at skærme Barn tilstrækkeligt, hvil-ket er overensstemmende med mit indtryk efter at have afholdt samta-ler med begge forældre. Det er indtrykket på baggrund af PPV´ en, at Barns udfordringer skal ses i relation til, at han har en ubalance i sit lim-biske system, hvilket er overensstemmende med mit indtryk på bag-grund af samtaler og det kliniske indtryk af Barn. Der har været flere underretninger fra fagpersoner omhandlende be- kymringer for Barn og Barn har været ved at blive smidt ud af sin skole, grunden hans udadreagerende adfærd. Der er tilknyttet familievejler fra september 2020, som skal støtte forældrene i forhold til at få norma-liseret samarbejdet imellem dem. 11.1 Om Barn Barn er en dreng på nu otte år og ni måneder. Barn er en dreng som fremstår alderssvarende. Det kliniske indtryk af Barn, både under sam- talerne med ham og under observationerne hos begge forældre er, at Barn virker som en trist dreng, der ikke virker til at være i god trivsel og udvikling. Aktuelt har skolen iværksat foranstaltninger, for at støtte op om Barn, hvilket vurderes at have en positiv effekt. Det er mit indtryk, at Barn er kraftigt påvirket af at have levet under flere års disharmoniske familie- forhold herunder på krisecenter samt af forældrenes konflikt og i en så- / 4 dan grad, at hans psykiske trivsel og udvikling synes at være påvirket heraf. Indtrykket er som tidligere beskrevet, at Barn kan have en uba- lance i sit limbiske system. Det er mit indtryk, at Barn kan føle, at han står i en loyalitetskonflikt, idet forældrene kæmper om at have ham bo-ende. Skolen har beskrevet, at Barn har sociale udfordringer og mangler tillid og mod i forhold til, at indgå i sociale relationer og har svært ved at indgå i sociale relationer, men at de ser en positiv udvikling hos Barn. Det er indtrykket på baggrund af samtalerne med Barn, at han føler sig socialt isoleret i hverdagen idet han ikke rigtigt har opbygget relationer til jævnaldrende kammerater. Det er ligeledes mit indtryk, at Barn rigtig gerne vil have nogle gode kammerater, men at han ikke selv ved, hvor-dan han skal agere og indgå i relationer med jævnaldrende kammera-ter. Dette begrundes med, at Barn selv efterspørger hjælp til at lære at indgå i sociale relationer med andre børn. Det er min vurdering, at Barn har behov for social guidning og støtte i forhold til, at få mod til og opbygget sit selvværd og troen på, at andre gerne vil ham. Det er mit indtryk, hvilket er overensstemmende med skolens indtryk og seneste udtalelse vedrørende Barn, at Barn kan være fastlåst i en rolle, og at de andre børn og forældre i klassen afviser Barn, idet han har haft en udadreagerende adfærd, hvilket også gør det svært for Barn, at føle sig integreret i klassen. Dette er overensstemmende med skolens oplevelse. Det er skolens oplevelse, at Barn virker rodløs og uden social forankring og tætte relationer til jævnaldrende børn. Det er skolens vurdering, at Barns sociale selvværd halter. Det er min vurdering, at Barns trivsel og udvikling er påvirket. Det fremgår af den børnefaglige undersøgelser udarbejdet i 2020, at der er behov for at forældrene samarbejder, hvis Barn skal heles. Det fremgår desuden, at Barn er et barn, der er følelsesmæssigt belastet og i en sådan grad, at han er fyldt med indre uro, er impulsiv, og udøver selvskade. Begge forældre vil Barn rigtig meget, men deres indbyrdes konflikter, som har stået på siden Barn var lille, tager meget af forældrenes fokus og involverer Barn, som står midt konflikten, som har stor følelsesmæs-sig betydning for ham, da de han elsker højest, ikke taler pænt om hin-anden. Det er min vurdering, at det at Barn gennem en længere årrække har le-vet under disharmoniske familieforhold og perioder med turbulens øger risikoen for, at Barn kan komme i en alvorlig fejludvikling samt at det øger risikoen for, at han kan få psykiske vanskeligheder og udfor-dringer senere i livet. Det er mit indtryk, at Barns trivsel og udvikling al-lerede er påvirket og at han har nogle socioemotionelle vanskeligheder samt er en dreng, der føler sig socialt isoleret og ensom. Det er min vurdering, at Barn under begge samtaler med ham meget klart tilkendegiver, at han har et ønske om at bo hos sin far og komme på samvær hos moderen. Det er mit indtryk, at Barn føler sig mere som en del af et fællesskab i faderens hjem, ligesom han synes, at faderen har mere tid til at engagere sig i ham, mens moderen ofte afviser ham, hvis han foreslår at de skal foretage sig noget sammen. Det er indtryk-ket, at Barn savner sin far meget i hverdagen samt sine mindre søskende hjemme hos faderen. Indtrykket er desuden, at Barn også er glad for fa- / 5 derens kone; Person 1 samt at han har en god relation til hende. Ind- trykket er desuden, at Barn har en oplevelse af, at faderen vil kunne støtte mere op om legerelationer samt fritidsinteresser, hvilket han ikke oplever moderen gør. Det er mit indtryk, at ønsket om at bo hos faderen kommer fra Barn selv og at han har gjort sig overvejelser om, hvordan hans hverdag vil komme til at se ud, hvis han kommer til at bo hos sin far. Barn virker ærlig og ægte og han udtaler også selv, at de ting han overfor underteg-nede har udtalt sig om, kommer fra hans hjerte. Familievejleder Person 2, som er tilknyttet familien siden september 2020 oplyser, at det er hendes vurdering, at Barn virker gladere, mere fri og tager flere initiativer i faderen hjem sammenholdt med i moderens hjem, hvor tingene virker mere iscenesat og opstillet og hvor man får indtryk af, at der er opstillet en ramme for samværet. Ovenstående indtryk er overensstemmende med undertegnedes ind-tryk under hjemmebesøgene hos begge forældre. Det er dog mit over-ordnede indtryk, at Barn er glad for begge sine forældre og gerne vil have kontakt til dem begge. Person 2 har oplyst, at hun mener Barn vil kunne profitere at et sce- neskift. I forhold til observationerne hos begge forældre er det indtrykket, at Barn er knyttet til begge sine forældre og der ses fysisk kontakt og flere gode mødeøjeblikke mellem Barn og begge hans forældre. Det er ind-trykket, at Barn føler sig mere glad og fri i samværet med faderen og virker til at profitere af at være en del af et større fællesskab. Det er set, at Barn er glad for sine mindre søskende og interagerer fint sammen med dem. Det vurderes, at Barn har en god tilknytning til begge sine forældre, men at han føler faderen er mere tilstedeværende, nærvæ-rende og engageret i ham, hvilket han har udtalt flere gange. Det er set under observationerne at begge forældre virker engagerede og interes-serede i Barn, men at faderen er mere aktivt deltagende i legene og mere nærværende overfor Barn, mens moderen er mere med på sidelinjen og guider Barn. Det er min vurdering, at Barn ser meget op til sin far, og profiterer af at have en faderfigur han kan identificere sig med. … 11.4 Forældrenes evne til fremover at kunne imødekomme Barns behov Det er mit indtryk både under samtalerne med Mor, at hun kan virke mere optaget af egne behov og af sin karriere, end Barns be-hov, hvilket er overensstemmende med familievejlederens vurdering. Mor har for eksempel bedt familievejlederen om at hjælpe med at undersøge mulighederne for nogle fritidsinteresser til Barn, hvil-ket hun har gjort. Ifølge familievejlederen har Mor ikke hand-let på dette og fået Barn skrevet op til nogle fritidsinteresser. Barn har selv udtalt, at han ikke oplever moderen, støtter særlig meget op om le-geaftaler efter skole. Det er mit indtryk, både på baggrund af samtaler med Barn samt udtalelser fra andre fagpersoner, herunder familievejle-deren, at både Barn og hans Søster har en oplevelse af, at / 6 moderen ikke har tid til dem. Man får indtryk af, at der har været en del konflikter mellem Mor og hendes datter, hvilket har resulteret i, at hun har valgt at bo hos sin far. Dette er også noget Barn har oplyst, at han har været vidne til flere gange. Det er mit indtryk, at Far formår at sætte Barns behov foran egne be-hov, hvilket kommer tydeligt til udtryk under samtalerne med ham, samt under observationerne. Det er min vurdering, at Far har god ind-sigt i Barns situation og de udfordringer han har. Samtidig er det mit indtryk, at Far virker meget engageret og nærværende overfor Barn og indgår i en naturlig kontakt med Barn og at Barn føler sig set og mødt. Det er påfaldende, at forældrene har meget forskellige opfattelser af Barn hvor moderen beskriver, at Barn har gode kammerater og trives godt i skolen, hvilket ikke er overensstemmende med udtalelserne fra Barn, faderen og de fagpersoner der udtaler sig om Barn. Skolen har be-skrevet, at Barn virker som en dreng, der ikke har nogen social forank-ring eller relationer til jævnaldrende kammerater. Det er Barns egen op-levelse, at han ikke har særlig mange kammerater og at han føler sig alene og ofte vælger at være alene, idet han ikke kan finde ud af, hvor-dan kan skal interagere med jævnaldrende kammerater. På baggrund af ovenstående kan man få indtryk af, at moderen kan have en tendens til at bagatellisere de udfordringer Barn har. 11.5 Vurdering af forældrenes evne og indstilling til at samarbejde Det er mit helt klare indtryk, at samarbejdet imellem forældrene er me-get konfliktfyldt og at det har en stor betydning for Barns manglende trivsel. Samtlige fagpersoner har netop beskrevet at det manglende samarbejde forældrene imellem vurderes at påvirke Barn. Det er min vurdering, at dette kan have resulteret i, at Barn ikke har haft det psyki-ske overskud til at indgå i sociale fællesskaber og at det kan være en medvirkende faktor til, at Barn kan have nogle socioemotionelle vanske-ligheder. Familievejleder Person 2 udtaler, at det er hendes oplevelse, at begge forældre involverer Barn i konflikterne, herunder, at der skal starte en injuriesag. Person 2 oplever, at begge forældre giver udtryk for, at de godt kan se at konflikten påvirker Barn, men at de ikke formår at handle derefter, men fortsat er optaget af deres indbyrdes kampe og konflikten imellem dem og herved glemmer at have fokus på Barn. Dette er overensstemmende med mit indtryk. Både Mor og Far virker begge optaget af deres indbyrdes konflikt og muligvis magt-kampe, hvilket ikke vurderes at være fremmende for Barns psykiske trivsel og udvikling. Undertegnede har dog ikke oplevet under observationerne, at forældrene har involveret Barn i voksenproblema-tikker, men under samtalerne med dem begge, er de begge mere opta-get at konflikten imellem dem, Der har nu været konflikter parterne imellem igennem flere år, og det er min vurdering, at det vil være van-skeligt for parterne fremadrettet at samarbejde og kommunikere, idet de har meget forskellige måder at anskue tingene på, og begge ser tin-gene ud fra deres eget perspektiv. Det er min vurdering, at forældrene godt kan se vigtigheden i at kunne samarbejde, men at de begge er så optagede og påvirket af konflikten, / 7 at det er vanskeligt at forestille sig, at de fremadrettet vil kunne samar- bejde. Der er min vurdering, at der er behov for at opstille meget konkrete af- taler op for at undgå for meget kommunikation og misforståelser par-terne imellem, primært med der formål at skærme Barn mod konflik-terne. Undertegnede vurderer sammenfattende, at Barn er en dreng med rigtig mange kvaliteter og ressourcer, men en dreng hvis trivsel og udvikling er alvorligt truet, hvis der ikke snart kommer ro på familiesituationen og hvis Barn ikke får den opbakning og støtte både i skolen og i hjem-met i forhold til at komme i god trivsel og udvikling som er absolut på-krævet. Barn skal have ro til at udvikle sig ligesom andre jævnaldrende børn og ro til at få lov til at koncentrere sig om at gå i skole og knytte relationer til andre jævnaldrende børn, hvilket vil kræve, at han holdes ude af forældrenes konflikt. Dette vurderes at ville kræve massiv foræl- dreopbakning samt et tæt samarbejde med Barns skole. …” Af Kommunes handleplan af 18. januar 2021 fremgår det blandt andet under den faglige vurdering, at Borgercenter finder det bekymrende, at Barns adfærd i skolen er urolig, at Barn op til 4 gange har kastet sten på både læ-rere og elever, og at Barn har svært ved at se og overholde de andre elevers grænser. Det fremgår endvidere, at det vurderes, at Barn har behov for støtte, og at forældrene har behov for støtte til at håndtere deres svære samarbejde og Barns behov. Af skoleudtalelse fra Skole af 15. juni 2021 fremgår blandt andet føl-gende: ”… Udvikling og adfærd Han er intelligent, kreativ, idé- og initiativrig. Han er glad for at bruge sine hænder og i den slags arbejde er han ofte rolig. Barn har – især for tiden – en meget lav grad af selvkontrol. Han er ty- deligt bevidst om at hans forældre er i konflikt, og han ved, at der nok snart falder en afgørelse. … Vi oplever, at han er i fysisk uro, manglende selvkontrol, træthed, barn-lig adfærd, trodsighed og ligegyldighed (overfor generelle regler og rammer såvel som overfor konkret stillede opgaver i timerne). … Hans temperament og humør er utroligt svingende. … Skiftedagene mellem Far og Mor har altid været lidt svære, men for tiden er det utroligt hårdt. Han savner den ene forælder, når han er hos den anden og særligt efter weekender hos far har jeg måttet ringe ham tidligere hjem til mor eller bede om, at han blev hentet lige / 8 fra skole, fordi hans energi slet ikke er til at være i SFO om ef- termiddagen. … Han har altid været forstyrrende i undervisningen og under frokosten, men for tiden er det på det højeste siden han startede. Barn har jævnligt lege- og pasningsaftaler hos klassekammeraterne. Han glæder sig altid til at skulle med de andre hjem og flere børn vil gerne lege med ham. De børn, han føler sig tryg ved, er han meget glad for og de andre kan godt lide ham. Dette er et fremskridt ift. Hvordan det var, da han startede, hvor flere børn var utrygge ved ham og han manglede relationer i klassen. Barn er god til at danne relationer til de voksne og udviser samvittighedsfuldhed, når det f.eks. går op for ham, at han er gået over stregen. Han kommer ofte og giver de voksne et kram og han har stor gavn af – og er god til at deltage i – små en-til-en samtaler med voksne, han er glad for. …” Af underretning til Kommune af 2. november 2021 fra Barns klasselærer og skoleleder fremgår blandt andet følgende: ”… Hvad bekymrer? Konkrete iagttagelser af barnet eller familien. Hvordan og i hvilke situationer -og evt. relationer - kommer det til udtryk? Hvis der ikke sker en forbedring i forhold til bekymringen, hvad er din faglige vurdering af barnets eller den un-ges udvikling og trivsel på sigt? Vi oplever et meget presset og stresset Barn. Hans forældre ligger i retssag om bopælsret mm. og Barn er yderst påvirket af den proces, og det der omgiver den. Retssagen trækker ud og vi mener, at Barn har brug for, at der falder en afgørelse så hurtigt som muligt. Han er i klemme, og vi er dybt bekymrede. Barns stress gør, at han ofte får skabt en konflikt med andre børn. Før ef- terårsferien, som vi netop er kommet tilbage fra, oplevede vi, at Barn hurtigt reagerede voldeligt over for de andre børn, hvis han blev sur på dem. Han synes at have en kort lunte! Barns humør kan være meget svingende. Han er ekstremt impulsstyret og formår kun sjældent at bruge de stra- tegier, vi prøver at lære ham, som at tælle til ti, gå ind i klassen, hente en voksen osv. Når det så er gået galt, så kan han godt selv se det, og han bliver meget tit utroligt ked af det. / 9 Den 13/10-2021 skrev vi følgende note (tilrettet, så de øvrige er ano- nyme): "Barn har inden for en uge været direkte voldelig i 4 forskellige episo-der. Alle gange har han reageret langt over mål ift. det, der evt. er gjort mod ham. Han blev f.eks. i går ringet hjem, da han havde skubbet en dreng fra klassen hårdt ind i en bordkant, fordi drengen havde kastet en blyant på Barns arm. Blyanten blev kastet, fordi Barn havde drillet i frikvarteret. En anden dag i den forgangne uge fik en pige fra klassen et knytnæveslag nederst til venstre på ryggen, fordi hun i sjov "sladrede"om, at Barn gemte sig og ikke ville gå ud til lufter. Han virker ekstremt stresset og ude af stand til at styre sine impulser." Barn har en konstant uro i kroppen og har et stort behov for at holde sin krop og især sine hænder aktiveret. I timerne sidder han aldrig bare og lytter til det, der bliver fortalt. Hvis der er højtlæsning kan han koncen- trere sig, hvis man må sidde og tegne, men hvis han ikke må tegne eller "dimse" med noget andet, så sniger han noget frem alligevel og gør det i det skjulte. Også når det er en faglig gennemgang af en opgave, klassen skal til at arbejde med. Han taler, når han får impulsen, hvilket han ofte gør: kommenterer på stort set alt, retter på både lærere og børn og kan virke irriteret og råbe op, hvis man får lavet en formulering eller sagt noget, han mener er for-kert (selvom det ikke handler om ham). Han gør meget ofte ting, han ikke må, både i frikvartererne og i klassen. Han virker ureflekteret eller ligeglad med, at det ind imellem kan være decideret farligt for ham selv eller andre. Det bevirker, at der opstår en fortælling i klassen om ham som en, der larmer og en, det er okay, man ikke altid gider være sammen med. Der er hele tiden en underliggende risiko for at der opstår mobning mod ham, hvilket vi lærere og pædagoger er meget obs på. Vi er bekymrede for, om Barn tager varig mental og social skade af at have det sådan, som han har det nu. Der er ingen tvivl om at han er skadet lige nu. …” Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. / 10 Psykolog Børnesagkyndig 2 og Dommer har afholdt en samtale med Barn. Hovedindholdet af samtalen fremgår af retsbog af 13. september 2021. Mor har fri proces under sagen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Mor og Far. Mor har forklaret, at hun er 39 år gammel. Hun har en kæreste. Det er hendes opfattelse, at Barn skal holdes ude af forældrenes konflikter. Han skal have ro til at passe sine ting. Hun ville ønske, at hun og sagsøgte kunne finde en løsning. De har tidligere været på kurser med henblik på at lære at samarbejde. Hun vil strække sig langt for at blive bedre til at samarbejde. Sagsøgte har anlagt en injuriesag mod hende, som han involverer Barn i. Retssa- gen skal foretages over tre retsdage i oktober/november i år. Hun involverer ikke Barn i problemerne. I forbindelse med samvær for nyligt skulle sagsøgte aflevere Barn kl. 8 om mor- genen på skolen, da Barn kunne følges med resten af klassen på lejrskole. Sagsøgte sendte imidlertid en sms-besked til hende om, at Barn var træt, og at det ikke var Barns behov at følges med klassen, så derfor afleverede han i stedet Barn senere på lejrskolen. Hun ønsker, at de laver klare aftaler, som sagsøgte overholder. Hun henter og bringer Barn til skole. Han går ikke alene. Hans storesøster tog toget hjem til sin far fra 11-års alderen sammen med en veninde. Hun har ikke talt med Barn om, at han selv skal tage toget. Hun er sikker på, at Barn gerne vil være sammen med sagsøgte. Barn ser op til sin far, og han er nok bange for, at hvis han ikke vælger at ville være sammen med sin far, så kan hans far forsvinde, ligesom han tidligere har gjort. I julen 2019 meddelte sagsøgte, at han ikke længere ville have samvær med Barn. Samværet skulle indstilles, da han var psykisk nedbrudt og ikke kunne klare problemerne mere. Hun sagde til Barn, at sagsøgte ikke havde det godt, og at hun ikke vidste, hvornår de kunne få samvær igen. Barn brød helt sammen. Da hun på et senere tidspunkt skulle hente Barn, viste det sig, at sagsøgte alligevel havde hentet ham for at fortælle ham hans version. / 11 Det er hendes indtryk, at Barn er glad for sine samtaler med Person 2, og at han også er glad for Person 3, der er hans sagsbehandler. Hun har ikke klaget over Person 2, der er familiebehandler, men hun har bedt om at få svar på nogle forskel- lige spørgsmål. Hun har ikke sagt, at hun var utilfreds. Hun er overrasket over, at de ikke længere er enige om valg af skole. Hun me-ner, at Barn har det bedst i små miljøer. Barn er faldet til i sin skole, og han tri-ves. Det gjorde han ikke i starten. Han har rigtigt mange gode venner, og han har legeaftaler. Han går til Sport med 12 andre elever fra klassen. Han har bare brug for ro. Det er i overensstemmelse med udtalelserne fra skolen, der også udtaler, at Barn er i trivsel, og at han ikke har været udadreagerende siden 1. klasse. Han har dog haft det svært i tiden op til sommerferien som følge af forældrenes konflikt. Barn har udfordringer, men han er i bedring. Det vil være synd for Barn, hvis han skal væk fra sin skole. Hun er indstillet på at udvide omfanget af sagsøgtes samvær med Barn, hvis det kan betyde, at Barn føler sig hørt. Far har forklaret, at han er 44 år gammel. Han bor i By 1 sammen med Person 1 og deres to fælles børn på henholdsvis 1½ og 4½ år. Han arbejder som Stilling i et flexjob 16 timer om ugen. Det er hans opfattelse, at Barn ikke er i trivsel. Det har han aldrig været. Barn har altid haft det svært. Barn skiftede skole, da han var oppe at slås hver uge. Det var svært for ham at skifte skole, så det blev voldsommere i den nye skole. Det går rigtigt skidt for Barn i skolen. Barn kan ikke sidde stille, og de andre ele- ver vil ikke lave opgaver sammen med ham, så han bliver overladt til sig selv i timerne. Han har spurgt Barn om han gerne vil skifte skole igen, og Barn sva-rede, at han havde prøvet det før, og at han fortsat kan se kammeraterne fra den gamle skole, hvis han vil. Det er hans opfattelse, at det ikke betyder så meget for Barn, for han har ikke nogen rigtige venner. Barn kan ikke lege med de an-dre, for Barn har svært ved at tilpasse sig, så der opstår konflikter. Familiebe-handleren Person 2 har været med Barn i skole, og hun har udtalt, at han er over-ladt til sig selv. Siden 2014 har Barn udtrykt ønske om, at han gerne vil bo hos ham, og han har fastholdt det siden. Han ved, at Barn vil få det bedre af at bo sammen med ham. Han føler det er sidste chance for at vende Barns udvikling. Han har altid håbet på, at samarbejdet med sagsøgeren blev bedre, men han tror ikke, at de vil kunne samarbejde. De har flere gange været til konfliktmæg-ling, men han tror ikke, at det har været reelt fra sagsøgerens side. Han tænker, at tingene nu skal falde til ro, og så kan de eventuelt senere prøve igen. / 12 Barn spørger ham om mange ting, herunder om Barn skal flytte til By 1, og han svarer han. Han taler meget med familiebehandleren Person 2 om samarbejdet med sagsøgeren, og om Barn. Person 2 har forstået, at sagsøgeren har udtrykt utilfredshed med hende, så Person 2's indsats over for ham og sagsøgeren er sat i bero, men det gælder ikke Person 2's samtaler med Barn. Han har selv på et tidspunkt klaget over en sagsbehandler. Det er korrekt, at han ikke afleverede Barn ved skolen, så han kunne følges med de andre elever i bussen til lejrskolen. Det skyldtes, at de havde været i Lego-land hele weekenden, og kom sent hjem pga. megen trafik. Da Barn kom sent i seng, og da lejrskolen var i By 2, tænkte han, at det var bedre for Barn, at han kørte ham direkte til lejrskolen. Han sendte en sms-besked til sagsøgeren om aftenen. Han besluttede ved nytårstid, at han måtte aflyse samværet med Barn indtil, at injuriesagen var afsluttet. Han hentede imidlertid Barn alligevel, og sendte en mail til sagsøgeren om, at han havde hentet Barn. Han hentede også Barn til det efterfølgende samvær. Han har alene aflyst tre dages nytårssamvær. Han valgte at fortælle Barn, hvorfor han havde aflyst, da Barn havde fået fortalt, at han var så syg, at han ikke kunne gennemføre samvær med ham. Han fortalte om injuri- esagen, som han havde anlagt, da sagsøgeren havde beskyldt ham for at være voldelig mod hende, hvilket ikke er korrekt. Det er korrekt, at han har lavet en indberetning, da han bemærkede, at Barn havde et sår på benet, som så mærkeligt ud. Barn sagde, at det var sagsøgeren, der havde gjort det, da hun var vred over retssagen, og at Barn ville bo hos ham. Det er hans opfattelse, at det kan være sket, når sagsøgeren hjalp Barn trøjen af. Han drøftede med Person 2, om han skulle lave en indberetning, og hun svarede ham, at han generelt skulle lave en indberetning, såfremt han var bekymret over nogle forhold. Barn skal til samtale hos kommunen i denne uge i anledning af indberetningen. Rettens begrundelse og resultat Ifølge forældreansvarslovens § 11 kan den fælles forældremyndighed kun op- hæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samar-bejde om barnets forhold til barnets bedste. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4. Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at der har været et højt konfliktniveau mellem parterne siden, at de ophævet deres samliv for ca. 9 år siden. Der har verseret en retssag mellem parterne om omfanget af Fars samvær med Barn, og senest har der været anlagt en injuri- / 13 esag af tre dages varighed til foretagelse i efteråret 2021, som dog er blevet for- ligt. Det må endvidere på baggrund af de foreliggende oplysninger lægges til grund, at parternes konflikter påvirker Barns trivsel og udvikling på en særdeles negativ måde. På den baggrund finder retten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at an- tage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Barns forhold til hans bedste, og at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. foræl- dreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4. Retten finder endvidere, at det vil være bedst for Barn, at forældremyndigheden tillægges Far alene. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at Barn ifølge de foreliggende oplysninger ikke ses at være i trivsel under den nuværende ordning, samt Barns meget klare ønske om at bo hos sin far, som han flere gange har givet udtryk for under forskellige børnesamtaler - her-under i samtalen med dommeren og den børnesagkyndige. Et ønske, der virker som Barns eget valg, og et ønske, som han har gjort sig mange overvejelser om-kring, herunder i relation til, at det vil betyde, at han skal skifte skole. Efter en samlet vurdering af barnets forhold, herunder at Barn nu har behov for ro og at finde sig tilrette i en ny skole, finder retten, at Barn skal have samvær med Mor, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, som nedenfor bestemt. Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over- ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9. Med hensyn til Fars påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retspleje-lovens § 480, stk. 2, finder retten, at der henset til oplysningerne i indberetnin-gen af 2. november 2021 fra Barns skole, er grundlag for at bestemme, at dom-men skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens ud-løb. THI KENDES FOR RET: Den fælles forældremyndighed ophæves, og Far skal have forældremyndigheden alene over Barn, født dato 2012. / 14 Mor skal fremover have følgende hverdags-samvær med Barn ”Hver 2. fredag med afhentning i skole til søndag kl. 19, og hver 2. torsdag efter skole til kl. 19 med afhentning på mors bopæl.” Ferier og helligdage deles i overensstemmelse med Statsforvaltningens afgø-relse af 11. september 2018, som stadfæstet ved Københavns Byrets dom af 28. juni 2019. Denne dom kan fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens ud-løb. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 12. november 2021 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-8723/2021-KBH <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Kirsten Reimers-Lund) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Anne Heide-Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretshuset har den 2. marts 2021 indbragt sagen for retten. Sagsøgeren <anonym>Mor</anonym> har under hovedforhandlingen frafaldet sin tidligere nedlagte påstand om ophævelse af den fælles forældre - myndighed over <anonym>Barn</anonym> cpr: nr <anonym>(Født 2012)</anonym> dog således, at hun i relation til sagsøgtes selvstændige påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed har nedlagt påstand om, at forældremyndigheden tilfalder hende alene, såfremt retten finder; at der er grundlag for ophævelse af den fæl-les forældremyndighed Sagsøgeren har desuden nedlagt påstand om, at det fremtidige samvær fortsætter som hidtil. 2 Såfremt sagsøgte måtte få medhold i, at bopælen overføres til sagsøgeren, har sagsøgeren derudover i sit afsluttende processkrift nedlagt påstand om, at samværet for sagsøgeren skal fastsættes som følger: Der er samvær fra fredag efter skoletid i lige uger til fredag i ulige uger med af- levering om morgenen på skolen. Ferier og helligdage deles om efter hidtidig samværsordning. Sagsøgte <anonym>Far</anonym> har påstået frifindelse for de af sagsøgeren nedlagte påstande. Sagsøgte har derudover nedlagt følgende selvstændige påstande: Den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> ophæves 0g til-lægges <anonym>Far</anonym> alene. <anonym>Barn</anonym> får bopæl hos ham. Såfremt <anonym>Barn</anonym> bor hos sin far; har <anonym>Far</anonym> nedlagt følgende samværspåstand: Hverdagssamvær Hver 2. fredag med afhentning i skole til søndag kl. 19 og hver 2. torsdag efter skole til kl. 19 med afhentning på mors bopæl. Sommerferie: 16 dages sommerferie. Mor vælger først i lige år og inden den 1. marts. Andre ferier deles ligeligt. Sagsøgte har derudover i sit afsluttende processkrift nedlagt påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes; selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb; jf retsplejelovens $ 480, stk. 2. Oplysningerne i sagen Ifølge fremsendelsesskrivelsen fra Familieretshuset ophævede parterne samli-vet for omkring 8 år siden Der har været et særdeles højt konfliktniveau i åre-vis, hvilket har givet bekymringer for <anonym>Barn</anonym> i skolen og hos kommunen. Ved Københavns Byrets dom af 13.november 2017 blev det bestemt; at <anonym>Barn</anonym> fortsat skulle have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Den 1l.september 2018 bestemte Statsforvaltningen; at <anonym>Fars</anonym> daværende samvær med <anonym>Barn</anonym> 1 ulige uger fra fredag til den følgende man-dag, 0g i lige uger fra torsdag til den følgende fredag skulle fastholdes. Statsam- 3 tet bestemte samtidigt; at sommerferiesamvær fastholdtes som hidtil som samvær i to sammenhængende uger med start fredag kl. 17.00 og med afslut-ning 16 dage senere søndag kl. 17.00, ligesom der fastsattes samvær omkring jullnytår; påske 0g øvrige helligdage. Ved Københavns Byrets dom af 28.juni 2019 blev Statsforvaltningens afgørelse af 11. september 2018 stadfæstet. Der er i forbindelse med Familieretshusets behandling af sagen udarbejdet en børnesagkyndig erklæring af psykolog <anonym>Børnesagkyndig 1</anonym> Af erklæringen; der er dateret den 23.januar 2020, fremgår blandt andet følgende: SAMMENFATNING OG VURDERING Det er tidligere resumeret i nærværende erklæring; at en række fagper- soner har udtalt sig om <anonym>Barn</anonym> <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> Forældrene har me-get divergerende opfattelser af familiesituationen og af <anonym>Barn</anonym> samt hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> Det fremgår af sagsakterne; at der gennem en læn-gere årrække, nu snart 7 år, har været et højt konfliktniveau imellem <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> og det vurderes af fagpersoner; som har haft kon-takt med familien; herunder skolen; sagsbehandler i kommunen; som har udarbejdet en $ 50- undersøgelse og psykolog der har udarbejdet en PPV, at der ikke er noget der peger på, at der er noget iboende i <anonym>Barn</anonym> der påvirker ham; men at det mere skyldes forældrenes høje konfliktni-veau; og at forældrene ikke formår at skærme <anonym>Barn</anonym> tilstrækkeligt; hvil-ket er overensstemmende med mit indtryk efter at have afholdt samta-ler med begge forældre. Det er indtrykket på baggrund af PPV en, at <anonym>Barns</anonym> udfordringer skal ses i relation til, at han har en ubalance i sit lim-biske system;, hvilket er overensstemmende med mit indtryk på bag-grund af samtaler 0g det kliniske indtryk af <anonym>Barn</anonym> Der har været flere underretninger fra fagpersoner omhandlende be - kymringer for <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> har været ved at blive smidt ud af sin skole, grunden hans udadreagerende adfærd. Der er tilknyttet familievejler fra september 2020, som skal støtte forældrene i forhold til at få norma-liseret samarbejdet imellem dem. I1.1 Om <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> er en dreng på nu otte år og ni måneder <anonym>Barn</anonym> er en dreng som fremstår alderssvarende. Det kliniske indtryk af <anonym>Barn</anonym> både under sam- talerne med ham og under observationerne hos begge forældre ex;, at <anonym>Barn</anonym> virker som en trist dreng der ikke virker til at være i god trivsel og udvikling. Aktuelt har skolen iværksat foranstaltninger; for at støtte op om <anonym>Barn</anonym> hvilket vurderes at have en positiv effekt. Det er mit indtryk; at <anonym>Barn</anonym> er kraftigt påvirket af at have levet under flere års disharmoniske familie- forhold herunder på krisecenter samt af forældrenes konflikt og i en så- dan grad, at hans psykiske trivsel og udvikling synes at være påvirket heraf. Indtrykket er som tidligere beskrevet, at <anonym>Barn</anonym> kan have en uba- lance i sit limbiske system: Det er mit indtryk at <anonym>Barn</anonym> kan føle; at han står i en loyalitetskonflikt; idet forældrene kæmper om at have ham bo-ende. Skolen har beskrevet; at <anonym>Barn</anonym> har sociale udfordringer og mangler tillid og mod i forhold til, at indgå i sociale relationer og har svært ved at indgå i sociale relationer; men at de ser en positiv udvikling hos <anonym>Barn</anonym> Det er indtrykket på baggrund af samtalerne med <anonym>Barn</anonym> at han føler sig socialt isoleret i hverdagen idet han ikke rigtigt har opbygget relationer til jævnaldrende kammerater; Det er ligeledes mit indtryk; at <anonym>Barn</anonym> rigtig gerne vil have nogle gode kammerater; men at han ikke selv ved, hvor-dan han skal agere og indgå i relationer med jævnaldrende kammera-ter. Dette begrundes med, at <anonym>Barn</anonym> selv efterspørger hjælp til at lære at indgå i sociale relationer med andre børn. Det er min vurdering, at <anonym>Barn</anonym> har behov for social guidning og støtte i forhold til, at få mod til og opbygget sit selvværd og troen på, at andre gerne vil ham. Det er mit indtryk hvilket er overensstemmende med skolens indtryk 0g seneste udtalelse vedrørende <anonym>Barn</anonym> at <anonym>Barn</anonym> kan være fastlåst i en rolle, og at de andre børn og forældre i klassen afviser <anonym>Barn</anonym> idet han har haft en udadreagerende adfærd, hvilket også gør det svært for <anonym>Barn</anonym> at føle sig integreret i klassen. Dette er overensstemmende med skolens oplevelse. Det er skolens oplevelse, at <anonym>Barn</anonym> virker rodløs og uden social forankring 0g tætte relationer til jævnaldrende børn. Det er skolens vurdering, at <anonym>Barns</anonym> sociale selvværd halter. Det er min vurdering, at <anonym>Barns</anonym> trivsel 0g udvikling er påvirket. Det fremgår af den bømnefaglige undersøgelser udarbejdet i 2020, at der er behov for at forældrene samarbejder; hvis <anonym>Barn</anonym> skal heles . Det fremgår desuden; at <anonym>Barn</anonym> er et barn; der er følelsesmæssigt belastet og i en sådan grad, at han er fyldt med indre uro, er impulsiv; og udøver selvskade. Begge forældre vil <anonym>Barn</anonym> rigtig meget; men deres indbyrdes konflikter; som har stået på siden <anonym>Barn</anonym> var lille, tager meget af forældrenes fokus og involverer <anonym>Barn</anonym> som står midt konflikten; som har stor følelsesmæs-sig betydning for ham; da de han elsker højest; ikke taler pænt om hin-anden. Det er min vurdering, at det at <anonym>Barn</anonym> gennem en længere årrække har le-vet under disharmoniske familieforhold og perioder med turbulens øger risikoen for, at <anonym>Barn</anonym> kan komme i en alvorlig fejludvikling samt at det øger risikoen for, at han kan få psykiske vanskeligheder og udfor-dringer senere i livet. Det er mit indtryk; at <anonym>Barns</anonym> trivsel 0g udvikling al-lerede er påvirket og at han har nogle socioemotionelle vanskeligheder samt er en dreng der føler sig socialt isoleret og ensom. Det er min vurdering, at <anonym>Barn</anonym> under begge samtaler med ham meget klart tilkendegiver; at han har et ønske om at bo hos sin far og komme på samvær hos moderen. Det er mit indtryk; at <anonym>Barn</anonym> føler sig mere som en del af et fællesskab i faderens hjem; ligesom han synes; at faderen har mere tid til at engagere sig i ham; mens moderen ofte afviser ham hvis han foreslår at de skal foretage sig noget sammen. Det er indtryk-ket; at <anonym>Barn</anonym> savner sin far meget i hverdagen samt sine mindre søskende hjemme hos faderen. Indtrykket er desuden, at <anonym>Barn</anonym> også er glad for fa- 5 derens kone; <anonym>Person 1</anonym> samt at han har en god relation til hende. Ind- trykket er desuden; at <anonym>Barn</anonym> har en oplevelse af, at faderen vil kunne støtte mere op om legerelationer samt fritidsinteresser;, hvilket han ikke oplever moderen gør. Det er mit indtryk at ønsket om at bo hos faderen kommer fra <anonym>Barn</anonym> selv og at han har gjort sig overvejelser om, hvordan hans hverdag vil komme til at se ud, hvis han kommer til at bo hos sin far: <anonym>Barn</anonym> virker ærlig og ægte og han udtaler også selv; at de ting han overfor underteg-nede har udtalt sig om kommer fra hans hjerte. Familievejleder <anonym>Person 2</anonym> som er tilknyttet familien siden september 2020 oplyser; at det er hendes vurdering at <anonym>Barn</anonym> virker gladere, mere fri og tager flere initiativer i faderen hjem sammenholdt med i moderens hjem; hvor tingene virker mere iscenesat 0g opstillet og hvor man får indtryk af, at der er opstillet en ramme for samværet. Ovenstående indtryk er overensstemmende med undertegnedes ind-tryk under hjemmebesøgene hos begge forældre; Det er dog mit over-ordnede indtryk; at <anonym>Barn</anonym> er glad for begge sine forældre og gerne vil have kontakt til dem begge. <anonym>Person 2</anonym> har oplyst; at hun mener <anonym>Barn</anonym> vil kunne profitere at et sce- neskift. Iforhold til observationerne hos begge forældre er det indtrykket; at <anonym>Barn</anonym> er knyttet til begge sine forældre og der ses fysisk kontakt og flere gode mødeøjeblikke mellem <anonym>Barn</anonym> og begge hans forældre. Det er ind-trykket; at <anonym>Barn</anonym> føler sig mere glad og fri i samværet med faderen og virker til at profitere af at være en del af et større fællesskab. Det er set, at <anonym>Barn</anonym> er glad for sine mindre søskende og interagerer fint sammen med dem. Det vurderes, at <anonym>Barn</anonym> har en god tilknytning til begge sine forældre; men at han føler faderen er mere tilstedeværende; nærvæ-rende og engageret i ham; hvilket han har udtalt flere gange. Det er set under observationerne at begge forældre virker engagerede og interes-serede i <anonym>Barn</anonym> men at faderen er mere aktivt deltagende i legene og mere nærværende overfor <anonym>Barn</anonym> mens moderen er mere med på sidelinjen og guider <anonym>Barn</anonym> Det er min vurdering at <anonym>Barn</anonym> ser meget op til sin far, og profiterer af at have en faderfigur han kan identificere sig med. 11.4 Forældrenes evne til fremover at kunne imødekomme <anonym>Barns</anonym> behov Det er mit indtryk både under samtalerne med <anonym>Mor</anonym> at hun kan virke mere optaget af egne behov 0g af sin karriere, end <anonym>Barns</anonym> be-hov; hvilket er overensstemmende med familievejlederens vurdering. <anonym>Mor</anonym> har for eksempel bedt familievejlederen om at hjælpe med at undersøge mulighederne for nogle fritidsinteresser til <anonym>Barn</anonym> hvil-ket hun har gjort. Ifølge familievejlederen har <anonym>Mor</anonym> ikke hand-let på dette og fået <anonym>Barn</anonym> skrevet op til nogle fritidsinteresser. <anonym>Barn</anonym> har selv udtalt, at han ikke oplever moderen, støtter særlig meget op om le-geaftaler efter skole. Det er mit indtryk; både på baggrund af samtaler med <anonym>Barn</anonym> samt udtalelser fra andre fagpersoner; herunder familievejle-deren; at både <anonym>Barn</anonym> og hans <anonym>Søster</anonym> har en oplevelse af, at moderen ikke har tid til dem. Man får indtryk af, at der har været en del konflikter mellem <anonym>Mor</anonym> og hendes datter; hvilket har resulteret i, at hun har valgt at bo hos sin far. Dette er også noget <anonym>Barn</anonym> har oplyst; at han har været vidne til flere gange. Det er mit indtryk; at <anonym>Far</anonym> formår at sætte <anonym>Barns</anonym> behov foran egne be-hov, hvilket kommer tydeligt til udtryk under samtalerne med ham; samt under observationerne. Det er min vurdering at <anonym>Far</anonym> har god ind-sigt i <anonym>Barns</anonym> situation 0g de udfordringer han har. Samtidig er det mit indtryk; at <anonym>Far</anonym> virker meget engageret og nærværende overfor <anonym>Barn</anonym> og indgår i en naturlig kontakt med <anonym>Barn</anonym> 0g at <anonym>Barn</anonym> føler sig set og mødt. Det er 'påfaldende; at forældrene har meget forskellige opfattelser af <anonym>Barn</anonym> hvor moderen beskriver; at <anonym>Barn</anonym> har gode kammerater og trives godt 1 skolen; hvilket ikke er overensstemmende med udtalelserne fra <anonym>Barn</anonym> faderen og de fagpersoner der udtaler sig om <anonym>Barn</anonym> Skolen har be-skrevet, at <anonym>Barn</anonym> virker som en dreng, der ikke har nogen social forank-ring eller relationer til jævnaldrende kammerater Det er <anonym>Barns</anonym> egen op-levelse, at han ikke har særlig mange kammerater og at han føler sig alene og ofte vælger at være alene, idet han ikke kan finde ud af, hvor-dan kan skal interagere med jævnaldrende kammerater: På baggrund af ovenstående kan man få indtryk af, at moderen kan have en tendens til at bagatellisere de udfordringer <anonym>Barn</anonym> har. 11.5 Vurdering af forældrenes evne og indstilling til at samarbejde Det er mit helt klare indtryk; at samarbejdet imellem forældrene er me-get konfliktfyldt og at det har en stor betydning for <anonym>Barns</anonym> manglende trivsel. Samtlige fagpersoner har netop beskrevet at det manglende samarbejde forældrene imellem vurderes at påvirke <anonym>Barn</anonym> Det er min vurdering, at dette kan have resulteret i, at <anonym>Barn</anonym> ikke har haft det psyki-ske overskud til at indgå i sociale fællesskaber og at det kan være en medvirkende faktor til, at <anonym>Barn</anonym> kan have nogle socioemotionelle vanske-ligheder Familievejleder <anonym>Person 2</anonym> udtaler; at det er hendes oplevelse; at begge forældre involverer <anonym>Barn</anonym> 1 konflikterne, herunder; at der skal starte en injuriesag. <anonym>Person 2</anonym> oplever; at begge forældre giver udtryk for, at de godt kan se at konflikten påvirker <anonym>Barn</anonym> men at de ikke formår at handle derefter; men fortsat er optaget af deres indbyrdes kampe og konflikten imellem dem og herved glemmer at have fokus på <anonym>Barn</anonym> Dette er overensstemmende med mit indtryk. Både <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> virker begge optaget af deres indbyrdes konflikt og muligvis magt-kampe, hvilket ikke vurderes at være fremmende for <anonym>Barns</anonym> psykiske trivsel og udvikling: Undertegnede har dog ikke oplevet under observationerne, at forældrene har involveret <anonym>Barn</anonym> 1 voksenproblema-tikker; men under samtalerne med dem begge; er de begge mere opta-get at konflikten imellem dem; Der har nu været konflikter parterne imellem igennem flere år, og det er min vurdering at det vil være van-skeligt for parterne fremadrettet at samarbejde og kommunikere; idet de har meget forskellige måder at anskue tingene på, og begge ser tin-gene ud fra deres eget perspektiv. Det er min vurdering; at forældrene godt kan se vigtigheden i at kunne samarbejde; men at de begge er så optagede og påvirket af konflikten; at det er vanskeligt at forestille sig, at de fremadrettet vil kunne samar- bejde. Der er min vurdering; at der er behov for at opstille meget konkrete af- taler op for at undgå for meget kommunikation og misforståelser par-terne imellem primært med der formål at skærme <anonym>Barn</anonym> mod konflik-terne. Undertegnede vurderer sammenfattende, at <anonym>Barn</anonym> er en dreng med rigtig mange kvaliteter og ressourcer; men en dreng hvis trivsel 0g udvikling er alvorligt truet, hvis der ikke snart kommer ro på familiesituationen og hvis <anonym>Barn</anonym> ikke får den opbakning og støtte både i skolen og i hjem-met i forhold til at komme i god trivsel og udvikling som er absolut på-krævet. <anonym>Barn</anonym> skal have ro til at udvikle sig ligesom andre jævnaldrende børn og ro til at få lov til at koncentrere sig om at gå i skole og knytte relationer til andre jævnaldrende børn; hvilket vil kræve, at han holdes ude af forældrenes konflikt. Dette vurderes at ville kræve massiv foræl- dreopbakning samt et tæt samarbejde med <anonym>Barns</anonym> skole. Af <anonym>Kommunes</anonym> handleplan af 18. januar 2021 fremgår det blandt andet under den faglige vurdering; at <anonym>Borgercenter</anonym> finder det bekymrende, at <anonym>Barns</anonym> adfærd i skolen er urolig, at <anonym>Barn</anonym> op til 4 gange har kastet sten på både læ-rere og elever; 0g at <anonym>Barn</anonym> har svært ved at se 0g overholde de andre elevers grænser. Det fremgår endvidere; at det vurderes, at <anonym>Barn</anonym> har behov for støtte; og at forældrene har behov for støtte til at håndtere deres svære samarbejde og <anonym>Barns</anonym> behov. Af skoleudtalelse fra <anonym>Skole</anonym> af 15.juni 2021 fremgår blandt andet føl-gende: Udvikling 0g adfærd Han er intelligent, kreativ; idé- 0g initiativrig. Han er glad for at bruge sine hænder og i den slags arbejde er han ofte rolig. <anonym>Barn</anonym> har især for tiden ~ en meget lav grad af selvkontrol. Han er ty- deligt bevidst om at hans forældre er i konflikt, og han ved, at der nok snart falder en afgørelse. Vi oplever; at han er i fysisk uro, manglende selvkontrol, træthed, barn-lig adfærd, trodsighed og ligegyldighed (overfor generelle regler og rammer såvel som overfor konkret stillede opgaver i timerne). Hans temperament og humør er utroligt svingende. Skiftedagene mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har altid været lidt svære, men for tiden er det utroligt hårdt. Han savner den ene forælder; når han er hos den anden og særligt efter weekender hos far har jeg måttet ringe ham tidligere hjem til mor eller bede om, at han blev hentet lige 8 fra skole, fordi hans energi slet ikke er til at være i <anonym>SFO</anonym> om ef- termiddagen. Han har altid været forstyrrende i undervisningen og under frokosten;, men for tiden er det på det højeste siden han startede. <anonym>Barn</anonym> har jævnligt lege - og pasningsaftaler hos klassekammeraterne. Han glæder sig altid til at skulle med de andre hjem og flere børn vil gerne lege med ham. De børn, han føler sig tryg ved, er han meget glad for og de andre kan godt lide ham Dette er et fremskridt ift. Hvordan det var; da han startede; hvor flere børn var utrygge ved ham og han manglede relationer i klassen. <anonym>Barn</anonym> er god til at danne relationer til de voksne og udviser samvittighedsfuldhed, når det feks. går op for ham, at han er gået over stregen. Han kommer ofte og giver de voksne et kram og han har stor gavn af_ " 0g er god til at deltage i små en-til-en samtaler med voksne; han er glad for. Af underretning til <anonym>Kommune</anonym> af 2. november 2021 fra <anonym>Barns</anonym> klasselærer og skoleleder fremgår blandt andet følgende: Hvad bekymrer? Konkrete iagttagelser af barnet eller familien. Hvordan 0g i hvilke situationer -og evt. relationer kommer det til udtryk? Hvis der ikke sker en forbedring i forhold til bekymringen; hvad er din faglige vurdering af barnets eller den un-ges udvikling og trivsel på sigt? Vi oplever et meget presset og stresset <anonym>Barn</anonym> Hans forældre ligger i retssag om bopælsret mm. 0g <anonym>Barn</anonym> er yderst påvirket af den proces, og det der omgiver den. Retssagen trækker ud og vi mener; at <anonym>Barn</anonym> har brug for, at der falder en afgørelse så hurtigt som muligt. Han er i klemme, og vi er dybt bekymrede. <anonym>Barns</anonym> stress gør, at han ofte får skabt en konflikt med andre børn. Før ef- terårsferien; som vi netop er kommet tilbage fra, oplevede vi; at <anonym>Barn</anonym> hurtigt reagerede voldeligt over for de andre børn; hvis han blev sur på dem. Han synes at have en kort lunte! <anonym>Barns</anonym> humør kan være meget svingende. Han er ekstremt impulsstyret og formår kun sjældent at bruge de stra- tegier; vi prøver at lære ham; som at tælle til ti, gå ind i klassen; hente en voksen osv. Når det så er gået galt, så kan han godt selv se det, 0g han bliver meget tit utroligt ked af det. Den 13/10-2021 skrev vi følgende note (tilrettet, så de øvrige er ano- nyme): <anonym>Barn</anonym> har inden for en uge været direkte voldelig i 4 forskellige episo-der. Alle gange har han reageret langt over mål ift. det, der evt. er gjort mod ham. Han blev feks. i går ringet hjem; da han havde skubbet en dreng fra klassen hårdt ind i en bordkant, fordi drengen havde kastet en blyant på <anonym>Barns</anonym> arm. Blyanten blev kastet, fordi <anonym>Barn</anonym> havde drillet i frikvarteret. En anden dag i den forgangne uge fik en pige fra klassen et knytnæveslag nederst til venstre på ryggen; fordi hun i sjov "sladrede"om; at <anonym>Barn</anonym> gemte sig 0g ikke ville gå ud til lufter. Han virker ekstremt stresset og ude af stand til at styre sine impulser: 7 <anonym>Barn</anonym> har en konstant uro i kroppen og har et stort behov for at holde sin krop og især sine hænder aktiveret. I timerne sidder han aldrig bare og lytter til det, der bliver fortalt. Hvis der er højtlæsning kan han koncen - trere sig, hvis man må sidde og tegne men hvis han ikke må tegne eller "dimse" med noget andet; så sniger han noget frem alligevel og gør det i det skjulte. Også når det er en faglig gennemgang af en opgave, klassen skal til at arbejde med. Han taler; når han får impulsen, hvilket han ofte gør: kommenterer på stort set alt, retter på både lærere og børn og kan virke irriteret og råbe op, hvis man får lavet en formulering eller sagt noget, han mener er for-kert (selvom det ikke handler om ham). Han gør meget ofte ting, han ikke må, både i frikvartererne og i klassen. Han virker ureflekteret eller ligeglad med, at det ind imellem kan være decideret farligt for ham selv eller andre Det bevirker; at der opstår en fortælling i klassen om ham som en, der larmer og en, det er okay man ikke altid gider være sammen med. Der er hele tiden en underliggende risiko for at der opstår mobning mod ham; hvilket vi lærere 0g pædagoger er meget obs på. Vi er bekymrede for; om <anonym>Barn</anonym> tager varig mental og social skade af at have det sådan; som han har det nu. Der er ingen tvivl om at han er skadet lige nu. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. 10 Psykolog <anonym>Børnesagkyndig 2</anonym> 0g <anonym>Dommer</anonym> har afholdt en samtale med <anonym>Barn</anonym> Hovedindholdet af samtalen fremgår af retsbog af 13. september 2021. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under sagen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun er 39 år gammel. Hun har en kæreste. Det er hendes opfattelse, at <anonym>Barn</anonym> skal holdes ude af forældrenes konflikter: Han skal have ro til at passe sine ting Hun ville ønske, at hun og sagsøgte kunne finde en løsning. De har tidligere været på kurser med henblik på at lære at samarbejde. Hun vil strække sig langt for at blive bedre til at samarbejde. Sagsøgte har anlagt en injuriesag mod hende, som han involverer <anonym>Barn</anonym> 1 Retssa- gen skal foretages over tre retsdage i oktoberlnovember i år. Hun involverer ikke <anonym>Barn</anonym> 1 problemerne. I forbindelse med samvær for nyligt skulle sagsøgte aflevere <anonym>Barn</anonym> kl. 8 om mor- genen på skolen; da <anonym>Barn</anonym> kunne følges med resten af klassen på lejrskole. Sagsøgte sendte imidlertid en sms-besked til hende om, at <anonym>Barn</anonym> var træt, 0g at det ikke var <anonym>Barns</anonym> behov at følges med klassen; så derfor afleverede han i stedet <anonym>Barn</anonym> senere på lejrskolen. Hun ønsker; at de laver klare aftaler; som sagsøgte overholder; Hun henter og bringer <anonym>Barn</anonym> til skole. Han går ikke alene. Hans storesøster tog toget hjem til sin far fra 1l-års alderen sammen med en veninde. Hun har ikke talt med <anonym>Barn</anonym> om; at han selv skal tage toget. Hun er sikker på, at <anonym>Barn</anonym> gerne vil være sammen med sagsøgte. <anonym>Barn</anonym> ser op til sin far; og han er nok bange for, at hvis han ikke vælger at ville være sammen med sin far; så kan hans far forsvinde, ligesom han tidligere har gjort. Ijulen 2019 meddelte sagsøgte; at han ikke længere ville have samvær med <anonym>Barn</anonym> Samværet skulle indstilles, da han var psykisk nedbrudt 0g ikke kunne klare problemerne mere. Hun sagde til <anonym>Barn</anonym> at sagsøgte ikke havde det godt; 0g at hun ikke vidste; hvornår de kunne få samvær igen. <anonym>Barn</anonym> brød helt sammen. Da hun på et senere tidspunkt skulle hente <anonym>Barn</anonym> viste det sig, at sagsøgte alligevel havde hentet ham for at fortælle ham hans version. 11 Det er hendes indtryk; at <anonym>Barn</anonym> er glad for sine samtaler med <anonym>Person 2</anonym> og at han også er glad for <anonym>Person 3</anonym> der er hans sagsbehandler; Hun har ikke klaget over <anonym>Person 2</anonym> der er familiebehandler; men hun har bedt om at få svar på nogle forskel- lige spørgsmål. Hun har ikke sagt; at hun var utilfreds . Hun er overrasket over, at de ikke længere er enige om valg af skole. Hun me-ner; at <anonym>Barn</anonym> har det bedst i små miljøer <anonym>Barn</anonym> er faldet til i sin skole, og han tri-ves. Det gjorde han ikke i starten. Han har rigtigt mange gode venner; og han har legeaftaler. Han går til <anonym>Sport</anonym> med 12 andre elever fra klassen. Han har bare brug for ro. Det er i overensstemmelse med udtalelserne fra skolen; der også udtaler; at <anonym>Barn</anonym> er i trivsel, 0g at han ikke har været udadreagerende siden 1.klasse. Han har dog haft det svært i tiden op til sommerferien som følge af forældrenes konflikt. <anonym>Barn</anonym> har udfordringer; men han er i bedring. Det vil være synd for <anonym>Barn</anonym> hvis han skal væk fra sin skole. Hun er indstillet på at udvide omfanget af sagsøgtes samvær med <anonym>Barn</anonym> hvis det kan betyde; at <anonym>Barn</anonym> føler sig hørt. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han er 44 år gammel. Han bor i <anonym>By 1</anonym> sammen med <anonym>Person 1</anonym> 0g deres to fælles børn på henholdsvis 1' og 4'/2 år. Han arbejder som <anonym>Stilling</anonym> iet flexjob 16 timer om ugen. Det er hans opfattelse; at <anonym>Barn</anonym> ikke er i trivsel. Det har han aldrig været. <anonym>Barn</anonym> har altid haft det svært. <anonym>Barn</anonym> skiftede skole; da han var oppe at slås hver uge. Det var svært for ham at skifte skole, så det blev voldsommere i den nye skole. Det går rigtigt skidt for <anonym>Barn</anonym> i skolen. <anonym>Barn</anonym> kan ikke sidde stille, 0g de andre ele- ver vil ikke lave opgaver sammen med ham, så han bliver overladt til sig selv i timerne. Han har spurgt <anonym>Barn</anonym> om han gerne vil skifte skole igen; og <anonym>Barn</anonym> sva-rede, at han havde prøvet det før, 0g at han fortsat kan se kammeraterne fra den gamle skole; hvis han vil. Det er hans opfattelse; at det ikke betyder så meget for <anonym>Barn</anonym> for han har ikke nogen rigtige venner. <anonym>Barn</anonym> kan ikke lege med de an-dre, for <anonym>Barn</anonym> har svært ved at tilpasse sig, så der opstår konflikter. Familiebe-handleren <anonym>Person 2</anonym> har været med <anonym>Barn</anonym> 1 skole, 0g hun har udtalt, at han er over-ladt til sig selv Siden 2014 har <anonym>Barn</anonym> udtrykt ønske om, at han gerne vil bo hos ham; og han har fastholdt det siden. Han ved, at <anonym>Barn</anonym> vil få det bedre af at bo sammen med ham. Han føler det er sidste chance for at vende <anonym>Barns</anonym> udvikling. Han har altid håbet på, at samarbejdet med sagsøgeren blev bedre; men han tror ikke, at de vil kunne samarbejde. De har flere gange været til konfliktmæg-ling men han tror ikke; at det har været reelt fra sagsøgerens side. Han tænker; at tingene nu skal falde til ro, og så kan de eventuelt senere prøve igen: 12 <anonym>Barn</anonym> spørger ham om mange ting, herunder om <anonym>Barn</anonym> skal flytte til <anonym>By 1</anonym> og han svarer han. Han taler meget med familiebehandleren <anonym>Person 2</anonym> om samarbejdet med sagsøgeren, 0g om <anonym>Barn</anonym> <anonym>Person 2</anonym> har forstået; at sagsøgeren har udtrykt utilfredshed med hende, så <anonym>Person</anonym> <anonym>2's</anonym> indsats over for ham og sagsøgeren er sat i bero, men det gælder ikke <anonym>Person 2's</anonym> samtaler med <anonym>Barn</anonym> Han har selv på et tidspunkt klaget over en sagsbehandler; Det er korrekt, at han ikke afleverede <anonym>Barn</anonym> ved skolen; så han kunne følges med de andre elever i bussen til lejrskolen. Det skyldtes, at de havde været i Lego-land hele weekenden; 0g kom sent hjem pga. megen trafik Da <anonym>Barn</anonym> kom sent i seng, 0g da lejrskolen var i <anonym>By 2</anonym> tænkte han, at det var bedre for <anonym>Barn</anonym> at han kørte ham direkte til lejrskolen. Han sendte en sms-besked til sagsøgeren om aftenen. Han besluttede ved nytårstid, at han måtte aflyse samværet med <anonym>Barn</anonym> indtil, at injuriesagen var afsluttet. Han hentede imidlertid <anonym>Barn</anonym> alligevel, og sendte en mail til sagsøgeren om, at han havde hentet <anonym>Barn</anonym> Han hentede også <anonym>Barn</anonym> til det efterfølgende samvær: Han har alene aflyst tre dages nytårssamvær: Han valgte at fortælle <anonym>Barn</anonym> hvorfor han havde aflyst; da <anonym>Barn</anonym> havde fået fortalt, at han var så syg, at han ikke kunne gennemføre samvær med ham. Han fortalte om injuri- esagen, som han havde anlagt; da sagsøgeren havde beskyldt ham for at være voldelig mod hende, hvilket ikke er korrekt. Det er korrekt, at han har lavet en indberetning; da han bemærkede, at <anonym>Barn</anonym> havde et sår på benet, som så mærkeligt ud. <anonym>Barn</anonym> sagde, at det var sagsøgeren; der havde gjort det, da hun var vred over retssagen; og at <anonym>Barn</anonym> ville bo hos ham. Det er hans opfattelse, at det kan være sket, når sagsøgeren hjalp <anonym>Barn</anonym> trøjen af. Han drøftede med <anonym>Person 2</anonym> om han skulle lave en indberetning, 0g hun svarede ham; at han generelt skulle lave en indberetning; såfremt han var bekymret over nogle forhold. <anonym>Barn</anonym> skal til samtale hos kommunen i denne uge i anledning afindberetningen: Rettens begrundelse og resultat Ifølge forældreansvarslovens 8 11 kan den fælles forældremyndighed kun op- hæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samar-bejde om barnets forhold til barnets bedste. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens $ 4. Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at der har været et højt konfliktniveau mellem parterne siden; at de ophævet deres samliv for ca. 9 år siden Der har verseret en retssag mellem parterne om omfanget af <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> og senest har der været anlagt en injuri- 13 esag af tre dages varighed til foretagelse i efteråret 2021, som dog er blevet for- ligt. Det må endvidere på baggrund af de foreliggende oplysninger lægges til grund, at parternes konflikter påvirker <anonym>Barns</anonym> trivsel 0g udvikling på en særdeles negativ måde. På den baggrund finder retten; at der er påvist konkrete holdepunkter for at an- tage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om <anonym>Barns</anonym> forhold til hans bedste, 0g at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. foræl- dreansvarslovens $ 11, 2. pkt., jf:. $ 4. Retten finder endvidere, at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at forældremyndigheden tillægges <anonym>Far</anonym> alene. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at <anonym>Barn</anonym> ifølge de foreliggende oplysninger ikke ses at være i trivsel under den nuværende ordning samt <anonym>Barns</anonym> meget klare ønske om at bo hos sin far, som han flere gange har givet udtryk for under forskellige børnesamtaler her-under i samtalen med dommeren og den børnesagkyndige. Et ønske; der virker som <anonym>Barns</anonym> eget valg, og et ønske, som han har gjort sig mange overvejelser om-kring herunder i relation til, at det vil betyde, at han skal skifte skole Efter en samlet vurdering af barnets forhold, herunder at <anonym>Barn</anonym> nu har behov for ro og at finde sig tilrette i en ny skole, finder retten; at <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Mor</anonym> jf. forældreansvarslovens $ 19 og $ 21, som nedenfor bestemt. Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over- ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. 8 9 Med hensyn til <anonym>Fars</anonym> påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes; selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retspleje-lovens 8 480, stk. 2, finder retten; at der henset til oplysningerne i indberetnin-gen af 2. november 2021 fra <anonym>Barns</anonym> skole; er grundlag for at bestemme; at dom-men skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens ud-løb. THI KENDES FOR RET: Den fælles forældremyndighed ophæves, 0g <anonym>Far</anonym> skal have forældremyndigheden alene over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>dato</anonym> 2012 14 <anonym>Mor</anonym> skal fremover have følgende hverdags-samvær med <anonym>Barn</anonym> "Hver 2 fredag med afhentning i skole til søndag kl. 19,0g hver 2. torsdag efter skole til kl. 19 med afhentning på mors bopæl:? 99 Ferier 0g helligdage deles i overensstemmelse med Statsforvaltningens afgø-relse af 11. september 2018, som stadfæstet ved Københavns Byrets dom af 28.juni 2019. Denne dom kan fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens ud-løb. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /	31,673	35,875
1159	Landsrettens afgørelse stadfæstet i sag om, hvorvidt vilkår i protokollatet vedrørende korassistenter stred mod § 4, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse.	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-11386/2020-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	189/21	Ansættelsesforhold;		Appelindstævnte - Det Kongelige Teater; Appellant - Dansk Musiker Forbund; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jon Stokholm; Dommer - Kristian Korfits Nielsen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ BS-11386/2020-HJR Centralorganisationen af 2010 (CO 10) som mandatar for Dansk Musiker Forbund mod Det Kongelige Teater 24-02-2021 Resumé: Fastansatte og tidsbegrænset ansatte korsangere udførte ikke sammenligneligt arbejde, og der var derfor ikke tale om forskelsbehandling Det Kongelige Teaters operakor består af 40 fastansatte sangere. Disse sangere suppleres af korassistenter, der ansæt-tes tidsbegrænset, typisk for den enkelte operaforestilling. I henhold til et særskilt protokollat for korassistenterne afløn-nes de på grundlag af en minimumstimesats for de timer, hvor de udfører arbejde på teatret. Det følger endvidere af pro-tokollatet, at de – i modsætning til fastansatte medlemmer af operakoret – ikke er berettiget til bl.a. pension, løn under sygdom, barns første sygedag, betalt barsel og løn under ferie. Sagen angik, om vilkår i protokollatet vedrørende korassistenter stred mod § 4, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansæt-telse. Den påstand, som Centralorganisationen af 2010 (CO 10) havde nedlagt som mandatar for Dansk Musiker Forbund, indebar, at der skulle foretages en vurdering af, om gruppen af fastansatte sangere i Det Kongelige Teaters operakor og gruppen af tidsbegrænset ansatte korassistenter udførte samme eller tilsvarende arbejde. Højesteret fandt, at der ved vurderingen af, om der forelå en sammenlignelig situation, måtte lægges afgørende vægt på, at der var tale om kunstnerisk arbejde, hvor de ansattes kvalifikationer og færdigheder var af særlig betydning. Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra korsyngemester Vidne 5 og teaterchef Vidne 6, fandt Høje-steret ligesom landsretten, at det måtte lægges til grund, at de tidsbegrænset ansatte korassistenter som gruppe betrag-tet ikke besad tilsvarende kvalifikationer og færdigheder som gruppen af fastansatte korsangere. Højesteret tiltrådte her-efter, at gruppen af fastansatte medlemmer af Det Kongelige Teaters operakor og gruppen af tidsbegrænset ansatte kor-assistenter ikke var sammenlignelige. Vilkårene i protokollatet vedrørende korassistenter indebar som følge heraf ikke forskelsbehandling i strid med § 4, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Højesteret kom herved til samme resultat som landsretten.	BS-11386/2020-HJR Centralorganisationen af 2010 (CO 10) som mandatar for Dansk Musiker Forbund mod Det Kongelige Teater 24-02-2021 Resumé: Fastansatte og tidsbegrænset ansatte korsangere udførte ikke sammenligneligt arbejde; og der var derfor ikke tale om forskelsbehandling Det Kongelige Teaters operakor består af 40 fastansatte sangere. Disse sangere suppleres af korassistenter; der ansæt-tes tidsbegrænset; typisk for den enkelte operaforestilling. henhold til et særskilt protokollat for korassistenterne afløn-nes de på grundlag af en minimumstimesats for de timer; hvor de udfører arbejde på teatret. Det følger endvidere af pro-tokollatet; at de = i modsætning til fastansatte medlemmer af operakoret " ikke er berettiget til bl.a: pension; Iøn under sygdom; barns første sygedag; betalt barsel og løn under ferie. Sagen angik; om vilkår i protokollatet vedrørende korassistenter stred mod $ 4, stk. 1,i lov om tidsbegrænset ansæt-telse. Den påstand, som Centralorganisationen af 2010 (CO 10) havde nedlagt som mandatar for Dansk Musiker Forbund; indebar; at der skulle foretages en vurdering af; om gruppen af fastansatte sangere i Det Kongelige Teaters operakor 0g gruppen af tidsbegrænset ansatte korassistenter udførte samme eller tilsvarende arbejde. Højesteret fandt; at der ved vurderingen af, om der forelå en sammenlignelig situation; måtte lægges afgørende vægt på; at der var tale om kunstnerisk arbejde; hvor de ansattes kvalifikationer 0g færdigheder var af særlig betydning: Efter bevisførelsen; herunder forklaringerne fra korsyngemester <anonym>Vidne 5</anonym> 0g teaterchef <anonym>Vidne 6</anonym> fandt Høje-steret ligesom landsretten; at det måtte lægges til grund; at de tidsbegrænset ansatte korassistenter som gruppe betrag-tet ikke besad tilsvarende kvalifikationer og færdigheder som gruppen af fastansatte korsangere. Højesteret tiltrådte her-efter; at gruppen af fastansatte medlemmer af Det Kongelige Teaters operakor og gruppen af tidsbegrænset ansatte kor-assistenter ikke var sammenlignelige. Vilkårene protokollatet vedrørende korassistenter indebar som følge heraf ikke forskelsbehandling i strid med $ 4, stk. 1, lov om tidsbegrænset ansættelse. Højesteret kom herved til samme resultat som landsretten.	2,238	2,266
1160	Landsrettens dom stadfæstet, således at Skatteministeriet er frifundet	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-175/2019-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	163/21	EU; Skat;		Appelindstævnte - Skatteministeriet; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Oliver Talevski; Vis flere...	Nej	Nej	Ja			HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. juni 2021 Sag 175/2019 (1. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 22. november 2019 (B- 200-16). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Jørgen Steen Sørensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende retsgrundlag Højesterets dom af 11. november 2019 (UfR 2020.202) angår et tilfælde, hvor en investor i et kommanditselskab havde opnået en kursgevinst i forbindelse med et lån i britiske pund i ud- landet. Kursgevinsten blev anset for skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23, og spørgsmålet var herefter, om en sådan beskatning var i strid med Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed. I dommen anfører Højesteret om dette spørgsmål: - 2 - ”Efter TEUF artikel 63 er alle restriktioner for kapitalbe vægelser mellem medlemssta- terne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt. Bestemmelsen medfører et forbud for medlemsstater mod at behandle grænseoverskridende transaktio-ner mindre fordelagtigt end rent indenlandske transaktioner, medmindre den forskellige behandling vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige, eller er begrun-det i tvingende almene hensyn, jf. herved eksempelvis EU-Domstolens dom af 11. sep-tember 2014 i sag C-47/12 (Kronos), præmis 69. Efter kursgevinstloven medregnes gevinst og tab på gæld i danske kroner som udgangs- punkt ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvorimod gevinst og tab på gæld i fremmed valuta som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skatteplig-tige indkomst, jf. kursgevinstlovens §§ 20-23. Beskatningen af gevinst og tab på begge former for gæld er således symmetrisk. Kursgevinstloven sondrer ikke mellem, om låntager eller långiver er hjemmehørende i Danmark, en anden EU- eller EØS-medlemsstat eller et tredjeland. Det afgørende er alene, om lånet er optaget i dansk eller fremmed valuta. I den foreliggende sag bestod kapitalbevægelsen i optagelse af et lån med non-recourse vilkår i britiske pund (GBP) hos den britiske filial af Canada Life. Bedømmelsen af, om de danske regler om beskatning af gevinst og tab på gæld for- skelsbehandler grænseoverskridende kapitalbevægelser i forhold til indenlandske kapi- talbevægelser, må som udgangspunkt foretages i forhold til et indenlandsk (dansk) lån med non-recourse vilkår optaget i GBP. Her foreligger der ingen forskelsbehandling ef-ter kursgevinstloven. Selv hvis bedømmelsen foretages i forhold til et lån med non-recourse vilkår i danske kroner, ændrer dette ikke bedømmelsen. På tidspunktet for optagelsen af lånet måtte det således anses for uforudsigeligt, om det ville være en fordel at optage lånet i danske kroner (med deraf følgende skattefrihed for en eventuel kursgevinst) eller i fremmed va-luta (med deraf følgende adgang til skattefradrag for et eventuelt kurstab og stiftelses-omkostninger ved lånet), sml. EU-Domstolens dom af 2. marts 2017 i sag C-496/15 (Eschenbrenner), præmis 48. Der er således heller ikke i denne situation nogen for-skelsbehandling mellem den grænseoverskridende transaktion og den indenlandske transaktion. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at de danske skatteregler generelt gør det min- dre fordelagtigt at optage lån i fremmed valuta, heller ikke for lån på non-recourse vil-kår. S har endvidere ikke på andet grundlag godtgjort, at det var mindre fordelagtigt at opta-ge lån i en anden medlemsstat derved, at kursgevinstlovens § 23 om beskatning af tab på gæld i fremmed valuta i de fleste tilfælde er til skade for en sådan lånoptagelse, sml. EU- Domstolens dom af 26. april 2018 i sag C-233/16 (ANGED), præmis 31. Højesteret finder, at der ikke er en sådan tvivl om fortolkningen af TEUF artikel 63, at der er grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, inden Højesteret afgør sagen. - 3 - Højesteret finder herefter, at TEUF artikel 63 ikke er til hinder for, at der sker beskat-ning hos S af hans andel af den kursgevinst, der er opnået hos K/S Loughborough ved afviklingen af non-recourse lånet hos Canada Life.” Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Ved en tvangsindløsning i 2010 af Appellants, tidligere Sagsøger kommanditandele i K/S Uxbridge blev han frigjort for sin andel af et lån i britiske pund, som selskabet havde optaget hos Norwich Union Mortgage Finance Limited i England. Appellant, tidligere Sagsøger opnåede i den forbindelse en valutakursgevinst på 1.085.622 kr. Der er enighed om, at gevinsten efter kursgevinstlovens § 23 er skattepligtig. Sagen angår, om beskatningen af Appellant, tidligere Sagsøger er i strid med Traktaten om Den Europæ-iske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed. Kapitalens frie bevægelighed (TEUF artikel 63) Højesteret tog ved dom af 11. november 2019 (UfR 2020.202) stilling til, om TEUF artikel 63 var til hinder for beskatning efter kursgevinstlovens § 23 af en kursgevinst på gæld i fremmed valuta. I dommen anføres bl.a., at kursgevinstloven ikke sondrer mellem, om låntager eller långiver er hjemmehørende i Danmark, en anden EU- eller EØS-medlemsstat eller et tredjeland, idet det afgørende alene er, om lånet er optaget i dansk eller fremmed valuta. Det fremgår også, at bedømmelsen af, om de danske regler om beskatning af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta forskelsbehandler grænseoverskridende kapitalbevægelser i forhold til indenlandske kapitalbevægelser, som udgangspunkt må foretages i forhold til et tilsvarende indenlandsk (dansk) lån optaget i samme valuta, og at der her ikke foreligger nogen forskelsbehandling efter kursgevinstloven. Endvidere anføres bl.a., at det ikke ville ændre bedømmelsen at fore-tage den i forhold til et tilsvarende lån i danske kroner, idet det på tidspunktet for optagelsen af lånet måtte anses for uforudsigeligt, om det ville være en fordel at optage det i danske kro-ner (med deraf følgende skattefrihed for en eventuel kursgevinst) eller i fremmed valuta (med deraf følgende adgang til skattefradrag for et eventuelt kurstab mv.). Der er således ifølge dommen heller ikke i denne situation nogen forskelsbehandling mellem den grænseoverskri- - 4 - dende og den indenlandske transaktion og derfor ikke grundlag for at fastslå, at de danske skatteregler generelt gør det mindre fordelagtigt at optage lån i fremmed valuta. I den foreliggende sag er der tale om en valutakursgevinst, der som anført af landsretten kun kan opstå ved gæld i fremmed valuta. Den omstændighed, at værdien af fradrag for kurstab på gæld i fremmed valuta i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler kan være mindre end størrelsen af beskatning af en tilsvarende kursgevinst, kan endvidere ikke føre til, at der foreligger forskelsbehandling i strid med TEUF artikel 63. Forskellen mellem værdi af fradrag og størrelse af beskatning ændrer nemlig ikke ved, at skatteyderen ved kurs-tab under alle omstændigheder er bedre stillet ved gæld i fremmed valuta end ved gæld i dan-ske kroner, hvor der normalt slet ikke er fradrag for kurstab. På tidspunktet for Appellants, tidligere Sagsøger optagelse af lånet i 2003 måtte det anses for uforudsigeligt, om det ville være en fordel at optage lånet i dansk eller fremmed valuta. Der er efter EU-Domstolens praksis på skatteområdet heller ikke i øvrigt grundlag for at fast-slå, at der foreligger en restriktion som nævnt i TEUF artikel 63. Højesteret finder, at der ikke er en sådan tvivl om fortolkningen af TEUF artikel 63, at der er grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Højesteret finder herefter, at TEUF artikel 63 ikke er til hinder for, at der sker beskatning hos Appellant, tidligere Sagsøger af den kursgevinst, som han opnåede ved at blive frigjort for sin andel af lånet i Norwich Union Mortgage Finance Limited. Konklusion Højesteret stadfæster dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 60.000 kr. til Skatteministe-riet. - 5 - De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.	HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. juni 2021 Sag 175/2019 (1. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) Itidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 22. november 2019 (B- 200-16). Ipådømmelsen har deltaget fem dommere: Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs; Oliver Talevski og Jørgen Steen Sørensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende retsgrundlag Højesterets dom af 11. november 2019 (UfR 2020.202) angår et tilfælde; hvor en investor i et kommanditselskab havde opnået en kursgevinst i forbindelse med et lån i britiske pund iud- landet. Kursgevinsten blev anset for skattepligtig efter kursgevinstlovens $ 23, og spørgsmålet var herefter; om en sådan beskatning var i strid med Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed. Idommen anfører Højesteret om dette spørgsmål: - 2 - ”Efter TEUF artikel 63 er alle restriktioner for kapitalbe vægelser mellem medlemssta- terne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt. Bestemmelsen medfører et forbud for medlemsstater mod at behandle grænseoverskridende transaktio-ner mindre fordelagtigt end rent indenlandske transaktioner , medmindre den forskellige behandling vedrører situationer , der ikke er objektivt sammenlignelige, eller er begrun-det i tvingende almene hensyn, jf. herved eksempelvis EU-Domstolens dom af 1 1. sep-tember 2014 i sag C-47/12 (Kronos), præmis 69. Efter kursgevinstloven medregnes gevinst og tab på gæld i danske kroner som udgangs- punkt ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvorimod gevinst og tab på gæld i fremmed valuta som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skatteplig-tige indkomst, jf. kursgevinstlovens §§ 20-23. Beskatningen af gevinst og tab på begge former for gæld er således symmetrisk. Kursgevinstloven sondrer ikke mellem, om låntager eller långiver er hjemmehørende i Danmark, en anden EU- eller EØS-medlemsstat eller et tredjeland. Det afgørende er alene, om lånet er optaget i dansk eller fremmed valuta. I den foreliggende sag bestod kapitalbevægelsen i optagelse af et lån med non-recourse vilkår i britiske pund (GBP) hos den britiske filial af Canada Life . Bedømmelsen af, om de danske regler om beskatning af gevinst og tab på gæld for - skelsbehandler grænseoverskridende kapitalbevægelser i forhold til indenlandske kapi- talbevægelser , må som udgangspunkt foretages i forhold til et indenlandsk (dansk) lån med non-recourse vilkår optaget i GBP . Her foreligger der ingen forskelsbehandling ef-ter kursgevinstloven. Selv hvis bedømmelsen foretages i forhold til et lån med non-recourse vilkår i danske kroner , ændrer dette ikke bedømmelsen. På tidspunktet for optagelsen af lånet måtte det således anses for uforudsigeligt, om det ville være en fordel at optage lånet i danske kroner (med deraf følgende skattefrihed for en eventuel kursgevinst) eller i fremmed va-luta (med deraf følgende adgang til skattefradrag for et eventuelt kurstab og stiftelses-omkostninger ved lånet), sml. EU-Domstolens dom af 2. marts 2017 i sag C-496/15 (Eschenbrenner), præmis 48. Der er således heller ikke i denne situation nogen for -skelsbehandling mellem den grænseoverskridende transaktion og den indenlandske transaktion. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at de danske skatteregler generelt gør det min- dre fordelagtigt at optage lån i fremmed valuta, heller ikke for lån på non-recourse vil-kår . S har endvidere ikke på andet grundlag godtgjort, at det var mindre fordelagtigt at opta-ge lån i en anden medlemsstat derved, at kursgevinstlovens § 23 om beskatning af tab på gæld i fremmed valuta i de fleste tilfælde er til skade for en sådan lånoptagelse, sml. EU- Domstolens dom af 26. april 2018 i sag C-233/16 (ANGED), præmis 31. Højesteret finder , at der ikke er en sådan tvivl om fortolkningen af TEUF artikel 63, at der er grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, inden Højesteret afgør sagen. Højesteret finder herefter; at TEUF artikel 63 ikke er til hinder for; at der sker beskat-ning hos S afhans andel af den kursgevinst; der er opnået hos KIS Loughborough ved afviklingen af non-recourse lånet hos Canada Life. 99 Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund 0g problemstilling Ved en tvangsindløsning i 2010 af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> kommanditandele i KIS Uxbridge blev han frigjort for sin andel af et lån i britiske pund, som selskabet havde optaget hos Norwich Union Mortgage Finance Limited i England. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> opnåede i den forbindelse en valutakursgevinst på 1.085.622 kr. Der er enighed om, at gevinsten efter kursgevinstlovens $ 23 er skattepligtig: Sagen angår;, om beskatningen af <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er i strid med Traktaten om Den Europæ-iske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed. Kapitalens frie bevægelighed (TEUF artikel 63) Højesteret tog ved dom af 11.november 2019 (UfR 2020.202) stilling til, om TEUF artikel 63 var til hinder for beskatning efter kursgevinstlovens $ 23 af en kursgevinst på gæld i fremmed valuta. Idommen anføres bl 2. at kursgevinstloven ikke sondrer mellem; om låntager eller långiver er hjemmehørende i Danmark, en anden EU- eller EØS-medlemsstat eller et tredjeland, idet det afgørende alene er, om lånet er optaget i dansk eller fremmed valuta. Det fremgår også, at bedømmelsen af, om de danske regler om beskatning af gevinst 0g tab på gæld i fremmed valuta forskelsbehandler grænseoverskridende kapitalbevægelser i forhold til indenlandske kapitalbevægelser; som udgangspunkt må foretages i forhold til et tilsvarende indenlandsk (dansk) lån optaget i samme valuta, og at der her ikke foreligger nogen forskelsbehandling efter kursgevinstloven. Endvidere anføres bl.a. 9 at det ikke ville ændre bedømmelsen at fore-tage den i forhold til et tilsvarende lån i danske kroner; idet det på tidspunktet for optagelsen af lånet måtte anses for uforudsigeligt; om det ville være en fordel at optage det i danske kro-ner (med deraf følgende skattefrihed for en eventuel kursgevinst) eller i fremmed valuta (med deraf følgende adgang til skattefradrag for et eventuelt kurstab mv). Der er således ifølge dommen heller ikke i denne situation nogen forskelsbehandling mellem den grænseoverskri - dende og den indenlandske transaktion og derfor ikke grundlag for at fastslå, at de danske skatteregler generelt gør det mindre fordelagtigt at optage lån i fremmed valuta. I den foreliggende sag er der tale om en valutakursgevinst; der som anført af landsretten kun kan opstå ved gæld i fremmed valuta. Den omstændighed, at værdien af fradrag for kurstab på gæld 1 fremmed valuta i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler kan være mindre end størrelsen af beskatning af en tilsvarende kursgevinst, kan endvidere ikke føre til, at der foreligger forskelsbehandling i strid med TEUF artikel 63. Forskellen mellem værdi af fradrag 0g størrelse af beskatning ændrer nemlig ikke ved, at skatteyderen ved kurs-tab under alle omstændigheder er bedre stillet ved gæld i fremmed valuta end ved gæld i dan-ske kroner; hvor der normalt slet ikke er fradrag for kurstab . På tidspunktet for <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> optagelse af lånet i 2003 måtte det anses for uforudsigeligt; om det ville være en fordel at optage lånet i dansk eller fremmed valuta_ Der er efter EU-Domstolens praksis på skatteområdet heller ikke i øvrigt grundlag for at fast-slå, at der foreligger en restriktion som nævnt i TEUF artikel 63. Højesteret finder; at der ikke er en sådan tvivl om fortolkningen af TEUF artikel 63, at der er grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Højesteret finder herefter; at TEUF artikel 63 ikke er til hinder for, at der sker beskatning hos <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> af den kursgevinst; som han opnåede ved at blive frigjort for sin andel af lånet i Norwich Union Mortgage Finance Limited Konklusion Højesteret stadfæster dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> betale 60.000 kr: til Skatteministe-riet. - 5 - De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.	8,472	8,529
1161	Byrettens skyldkendelse stadfæstet. Fængselsstraffene blev for alle de tiltaltes vedkommende skærpet. Udvisningen, for så vidt angår den tiltalte, som i byretten blev idømt betinget udvisning, b... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-916/2019-OLR	Nævningesag	2. instans	145/21	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Bo Østergaard; Dommer - Bodil Dalgaard Hammer; Dommer - Henrik Hjort Elmquist; Forsvarer - Henrik Garlik; Vis flere...	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 12. juni 2020 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Bodil Dalgaard Hammer og Henrik Hjort Elmquist med nævninger). 3. afd. N nr. S-916-19: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 12 (CPR nr. 9) (advokat Klaus Jensen, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. 3) (advokat Mette Grith Stage, besk.) 3) Tiltalte 14 (CPR nr. 13) (advokat Sten Balslev, besk.) 4) Tiltalte 10 (CPR nr. 5) (advokat Jane Ranum, besk.) 5) Tiltalte 3 (CPR nr. 11) (advokat Kåre Pihlmann, besk.) 6) Tiltalte 13 (CPR nr. 12) (advokat Henrik Garlik, besk.) 7) Tiltalte 4 (CPR nr. 14) (advokat Michael Juul Eriksen, besk.) / - 2 - 8) Tiltalte 11 (CPR nr. 7) (advokat Rune Wiborg, besk.) 9) Tiltalte 15 (CPR nr. 15) (advokat Henrik Garlik, besk.) 10) Tiltalte 16 (CPR nr. 16) (advokat Karoline Døssing Normann, besk.) Retten på Frederiksbergs dom af 22. marts 2019 (3723/2018) er den 3. april 2019 anket af anklagemyndigheden i forhold til Tiltalte 11 med påstand om skærpelse, herunder således at der sker ubetinget udvisning. Tiltalte 16 har den 5. april 2019 anket dommen med påstand om frifindelse i forhold 2 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har herefter samme dag anket dommen i forhold til de 10 tiltalte med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen samt skærpelse, herunder således at der sker ubetinget udvisning af Danmark for så vidt angår Tiltalte 11. De tiltalte har efterfølgende kontraanket med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Forurettede 6 har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens afgørelse om er-statning. De tiltalte har bestridt erstatningspligten men ikke størrelsen af kravet. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte Tiltalte 16, Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 13, Tiltalte 4 og Tiltalte 15 samt af vidnerne Vidne 3, Vidne 5, Forurettede 2, Forurettede 4, Vidne 6, Vidne 10, / - 3 - Forurettede 6, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 14, Vidne 17, politiassistent Vidne 18, Vidne 20 og politiassistent Vidne 28. De i byretten af Tiltalte 14, og af i byretten medtiltalte Tiltalte 7, Tiltalte 8, Tiltalte 1, Tiltalte 6 og Tiltalte 5 samt af vidnerne politiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2, Vidne 4, Forurettede 3, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 13, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 19, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 25, politiassistent Vidne 26, politiassistent Vidne 27 og Forurettede 1 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte 16 har forklaret, at han stadig ikke kan huske, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017, men det kan godt passe, at han var på indre Nørrebro. Han kan muligvis godt have været i kontakt med nogle af de tiltalte. Han havde løbende kontakt med Tiltalte 2, og de har sikkert haft kontakt den pågældende dag, men han husker ikke, hvad de talte om. Masteoplysningerne for hans telefon siger ham ikke noget. Han husker ikke, om han mødtes med Tiltalte 2, men det har han sikkert gjort. Han deltog ikke i et møde på Assistens Kirkegård. Han bor i By 4. Forevist foto uden for 7-Eleven på Vej 2 forklarede han, at det ikke er ham, der er på billedet. Forevist foto af et par beslaglagte sko af mærket Nike, forklarede han, at det godt kan være, at det er hans sko. Han ved ikke, hvilken position Person 3 havde i Brothas. Han hørte i nyhederne, at Person 3 var død. Han kan ikke genkende nogen af personerne i bilerne. Han kendte lidt til Tiltalte 4, men kendte ikke til hans position i LTF. Han ved ikke, hvad ”nomad” er. Han sås ikke med Tiltalte 4, og Tiltalte 4 har aldrig ringet til ham. Han kender ikke noget til de tre biler og har ikke siddet i nogen af dem. / - 4 - Tiltalte 2 kommer også fra By 4. Han har kendt ham i mange år, og de sås på det på-gældende tidspunkt. Af de medtiltalte i byretten var det Tiltalte 8, Tiltalte 2 og Tiltalte 1, han kendte bedst. Andre af de medtiltalte var bekendte fra Nørrebro. Han var blevet løsladt i oktober 2017 og fik herefter Tlf nr. 9. Det var en midlertidig telefon. Hans blå jakke af mærket Moncler er en meget almindelig jakke. Tiltalte 8 og Tiltalte 2 har også haft en sådan jakke, og et af vidnerne i byretten havde en tilsvarende jakke på. Tiltalte 2 har forklaret, at det ikke er ham, der er på den foreviste videoovervågning. Han kan ikke huske, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017. Han ved ikke, hvordan hans telefon er havnet i den sorte Mercedes. Måske har han lånt den ud eller sat den til opladning. Han husker ikke, hvornår han fik telefonen igen. Han husker ikke et opkald den 23. oktober 2017 kl. 16.26 til Tiltalte 16. Tiltalte 16 og han er vokset op sammen og talte ofte sammen, men han husker ikke, om de talte sammen den pågældende dag. Han ved med sikkerhed, at han ikke har været i den sorte Mercedes den pågældende dag. Det kan godt passe, at Tlf nr. 15 er hans søsters telefonnummer. Han husker ikke, om det var ham, der talte i telefon med hans søster den 23. oktober 2017 kl. 23.24. Han boede fem minutter fra Blågårds Plads hos sin mor. I byretten havde Forurettede 3 den samme jakke af mærket Moncler på. Der er mange unge, der har denne jakke. Tiltalte 10 har forklaret, at det ikke er ham, der er på billedet fra Kapelvej - slide 32. Han har ikke forklaret i byretten, at det godt kan være, at det er ham, men at han ikke kunne se det. Kasketten med teksten ”Loyal to Familia” er ikke hans. Han var blevet bedt om at holde den af en person ved navn Person 6. Han lagde den i sit skab, da han ikke ønskede, at andre skulle se den. Han bruger ikke sin telefon særlig meget. Det er således helt sædvanligt, at der er perioder, hvor der ikke er aktivitet på telefonen. Da / - 5 - han blev anholdt, fik han ikke at vide af politiet, hvad han var sigtet for. Det fik han først at vide i grundlovsforhøret. Forevist fotos fra Griffenfeldsgade den 2. november 2017, forklarede han, at han ikke er på billederne. Det er heller ikke ham på billedet fra Kapelvej – slide 33. Han bestrider ikke, at han er ven med bandemedlemmer, men han er ikke selv bandemedlem. Han talte både med medlemmer af LTF og Brothas, og han ville ikke have noget med konflikten at gøre. Tiltalte 15 er hans barndomsven. Han kom i området ved Folkets Park sammen med Tiltalte 15. Han kan ikke passe skoene, der er beslaglagt som koster 2013. Efterforskeren sagde, at han godt kunne se, at skoene ikke passede ham. Han bruger str. 44 i sko. De sko, han havde på, da han blev anholdt, har ikke en helt hvid sål, idet det kun er den forreste del af sålen, der er hvid. Han kan ikke huske, om han den 23. oktober 2017 havde jakken, der er beslaglagt som koster 2002, men han tror det ikke. Han har aldrig benægtet, at det er hans jakke. Jakken har ikke hætte. Han har i perioder skæg. Han husker ikke, om han havde skæg i perioden omkring den 23. oktober 2017, men han tror det ikke. Han går med kasket hver eneste dag. Han har rørt ved rigtig mange koben, men ved ikke, om han har rørt ved det koben, der blev fundet i den sorte Mercedes. Det kan godt passe, at Tlf nr. 7 var hans telefonnummer. Han har ikke haft telefonkontakt med andre af de tiltalte end Tiltalte 15 og Tiltalte 13. Oplysningerne i rapporten af 5. september 2018 om hans telefonkontakt til dem kan godt passe. Han kan ikke huske, hvad han har talt i telefon med Tiltalte 13 om. Han kender Tiltalte 13's lillebror. Han ved ikke, om Tiltalte 13 var en del af LTF. Han har siden 2012 haft familie i Mjølnerparken. Hans bedsteforældre, moster og onkel bor der. Han kom i Mjølnerparken ca. hver anden eller hver tredje dag. / - 6 - Han kendte de fem personer, der er nævnt i forhold 1, og ville hilse på dem alle fem, hvis han mødte dem. Der har aldrig været uvenskab mellem ham og dem. Når han har mødt LTF’ere, har Tiltalte 15 også været der. Han har aldrig været til LTF- arrangementer. Det kan godt passe, at han har en anorak af mærket Carhartt. Tiltalte 13 har forklaret, at han ikke husker, hvem han skrev om i brevet til Tiltalte 4. Tiltalte 4 svarede ikke på brevet. Tiltalte 4 var ikke en egentlig ven, men en god bekendt. Tiltalte 10 er en bekendt, der er ven med hans lillebror. Han ryger af og til en cigaret sammen med Tiltalte 10. Han husker ikke, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017. Han deltog ikke i et møde på Assistens Kirkegård. Det er et spøgelsesmærke fra Le Fix, der er på de bukser, som han havde på den 2. november 2017, og som blev fundet af politiet. Han har ikke nogen grå handsker. Han har for nylig skiftet frisure. Tiltalte 4 har forklaret, at han ikke talte med de andre i bilen om, hvad de skulle. De personer, der hoppede ind i bilen på Hothers Plads, blev i bilen til Sankt Hans Torv. Han ved ikke, om der var nogen kommunikation med de andre biler, da de holdt i lyskrydset på Tagensvej. Han har ikke hørt nogen råbe noget ud ad vinduet. Han bemærkede ikke, at de to andre biler kørte ind i busbanen. Han kørte ikke standby-kørsel, men kørte videre på helt normal vis. Han holdt for rødt ved krydset ved Lygten og blev her overhalet af den sorte Mercedes. Da den sorte Mercedes overhalede ham, fulgte han efter. Lyssignalet var lige skiftet fra rødt til gult, da han kørte efter. / - 7 - ”Nomad” betyder, at man er fritstillet. Man har som ”nomad” ikke beføjelser over for an dre. Han var ikke med, da LTF blev grundlagt. Han har været med i LTF i et par år som menigt medlem. Han vil ikke fortælle om andre, og han vil således ikke fortælle, hvem der sad ved siden af ham i bilen. Han vil heller ikke sige, hvem der sad på bagsædet. Han havde lånt bilen af en kammerat ved navn Person 7. Han fandt efterfølgende ud af, at bilen var leaset. Der var ikke andre LTF’ere, der havde rådighed over bilen. Han er ikke ven med nogen af de andre tiltalte og har aldrig ringet til nogen af dem. Han kørte som bil nr. 2 efter den sorte Mercedes. Han kunne ikke se de personer, der stod ved busstoppestedet, da han holdt ved krydset. Efter at de var kørt fra Mjølnerparken, var der ikke nogen, der havde maskering på, og det var ikke meningen, at der skulle ske noget. Han kendte ikke Tiltalte 12, der hoppede ind i bilen på Hothers Plads. Alle dem, der hoppede ind i bilen ved Hothers Plads, herunder Tiltalte 12, var med i bilen indtil Sankt Hans Torv. Han kan ikke huske, om Tiltalte 12 var med til at spise på Sankt Hans Torv. Han fortsatte ad Tagensvej, til de kom til Sankt Hans Torv, hvor personerne i bilen hoppede ud. Tiltalte 15 har forklaret, at han aldrig har bekræftet, at det er ham på billedet fra Griffenfeldsgade den 2. november 2017. Han har kun sagt, at det godt kan ligne ham. Den jakke, som personen på billedet fra Griffenfeldsgade har på, er ikke hans, idet lynlåsen på hans jakke er gået stykker. Han genkender ikke personen, der står til højre på billedet. Det er ikke Tiltalte 10. Han kender en af personerne på billederne fra Grif-fenfeldsgade den 2. november 2017, men vil ikke fortælle hvem. / - 8 - Foreholdt teleoplysninger fra den 23. oktober 2017 om eftermiddagen, forklarede han, at han ikke kan huske, hvorfor han var på Nørrebro den 23. oktober 2017, men han opholder sig meget der. Det er helt normalt, at der er perioder, hvor der ikke er aktivitet på hans telefon. Han har ikke nogen ide om, hvordan hans dna er kommet på hammeren, men han kan have brugt den ved en tidligere lejlighed. Det kan godt passe, at han af politiet er blevet truffet sammen med Tiltalte 10 14 gange i perioden 16. juni 2017 til 27. februar 2018. Han var et almindeligt medlem af LTF. Han havde ikke noget med bandekonflikten at gøre. Han kender kiosken og Folkets Salon på Griffenfeldsgade. Han kom tit på stedet. Tiltalte 10 kom der ikke, da han ikke er medlem af LTF. Han kendte ikke Tiltalte 4 og Tiltalte 12. Han vidste ikke, at den sorte Mercedes var leaset. Hans forældre har boet på Vej 3 i over 20 år, og hans søskende bor der også. Han har opholdt sig hos dem. Jakken med kosternummer 2003 blev fundet hos hans forældre. Lynlåsen er gået i stykker, så jakken kan ikke lynes. Han købte jakken i juni 2017, og lyn-låsen gik i stykker en måned efter. Den hvide hættetrøje – koster 2202 – har han købt i Prag i februar 2018. Hættetrøjen af mærket Ralph Lauren – koster 2201 – er købt tidligere. Han har ikke nogen sorte handsker og heller ikke nogen ansigtstildækning. Vidne 3 har forklaret, at han huskede sin observation på Assistens Kirkegård meget detaljeret, da han blev afhørt af politiet i august 2018. Dette skyldtes, at det, han havde observeret, stak helt ud fra det sædvanlige. Han ville normalt ikke stoppe op, hvis han så en gruppering, men gruppen lignede nogen, der ikke ville kunne identificeres og var klar til at gå i krig. Da han så grupperingen, tænkte han med det samme, at det angik, at der skulle ske noget, der ikke var rart. Han observerede gruppen i et par minutter, og det så ud som om, at der blev foretaget en briefing. Han hørte ikke, hvad der blev briefet om. En af personerne kom lidt senere. Personen, der briefede, var ikke så høj, men tæt og bred. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 7. august 2018, side 2, sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Ham, der stod i midten var en mindre bred/muskuløs fyr. Én af dem, der kom til, var en lidt høj og / - 9 - ranglet fyr med kasket, der slæbte sig hen til gruppen, som om han ikke gad at være der. ”forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Han så ikke nogen våben. Vidne 5 har forklaret, at han gik på græsarealet med sin hund, da bilerne kom kørende. Flere af personerne råbte noget, da de steg ud af bilerne. Han så ikke, om personerne kom tilbage til bilerne. Han rettede henvendelse til politiet samme aften. Forurettede 2 har forklaret, at han fastholder, at Person 3 bare lavede sjov. De stod ikke henne ved lågen men inde i gården. Han så ikke nogen maskerede personer komme løbende. Han har ikke forklaret til politiet, at de alle sammen efterfølgende mødtes og opdagede, at gerningsmændene havde smadret en opgangsdør til nr. 40. Der blev ikke smadret en rude i nr. 40 den 23. oktober 2017. Han og Tiltalte 10 kender hinanden og sås også under bandekonflikten. Tiltalte 10 havde familie i Mjølnerparken, som bor i samme gård som ham. Det er korrekt, at Tiltalte 10's onkel har et værksted. Han kender også Tiltalte 15. Han har ikke haft nogen uoverensstemmelser med Tiltalte 15. Forurettede 4 har forklaret, at der var bandekrig den 23. oktober 2017, men han og hans bror havde ikke noget at gøre med konflikten. Han kender ikke noget til, at der blevet fundet et skarpladt skydevåben i et trådhegn i Mjølnerparken om aftenen den 23. oktober 2017. Han går ud fra, at meningen med, at personerne kom løbende, var, at de ville give dem nogle tæsk. Det kunne også være en skræmmekampagne. Hvis man vil dræbe nogen, har man pistoler med. Han følte sig sikker i Mjølnerparken, men frygtede at blive skudt, hvis han gik uden for Mjølnerparken. Personerne, der kom løbende, ville godt have kunnet fange dem, hvis de ville. Han ved ikke, om Tiltalte 10 har været medlem af Black Jackets. Forholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 2. august 2018, side 4, 1. afsnit, hvoraf fremgår: ”Forespurgt til Tiltalte 10, svarede han, at han kun havde mødt ham en gang, og forklarede, at han var med / - 10 - Person 3, da banden black jackets eksisterede. Tiltalte 10 var nu med de andre. ”, forkla rede han, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Han ved ikke, hvem ”de andre” er. Vidne 6 har forklaret, at bilerne holdt midt i kørebanen. Han kunne ikke se nogen årsag til, at de stoppede der. Det lignede en sikkerhedseskorte. Det var 6-10 personer, der steg ud. De havde alle anden etnisk baggrund end dansk. Det virkede som om, de omfordelte sig i bilerne. Der blev råbt ”kør” , efter at p ersonerne havde omfordelt sig. Han opfattede det sådan, at det var rettet mod en Mercedes, der holdt i vejen. De tre biler kørte videre ad Frederikssundsvej i høj fart og stadig tæt på hinanden. Vidne 10 har forklaret, at hun kun lagde mærke til én bil, der holdt ind ved busstoppestedet, og som personerne løb ud af. Den holdt i første vognbane ved krydset, hvor den gav gas og kørte hurtigt hen til stoppestedet, hvor den standsede. Da personerne fra bilen havde slået manden ved busstoppestedet, kørte en anden bil forbi, og bilerne kørte sammen derfra. Den anden bil kom tæt på, og der blev råbt noget, hvorefter bilen kørte videre. Hun så den anden bil, efter at en mand ved busstoppestedet havde råbt ”stop” . Overfaldet stoppede, da manden havde råbt stop. Den bil, der blev råbt fra, kørte først derfra og herefter bilen med overfaldsmændene. Manden, der blev overfaldet, stod ved opgangen, og faldt med det samme til jorden. Over- faldsmændene slog og hakkede på ham hurtigt og med kraft. Hun befandt sig i krydset, da overfaldet begyndte, og hun var kommet over krydset, da de kørte derfra. Forurettede 6 har forklaret, at han ikke husker mere i dag, end han forklarede i byretten. Han husker ikke, om angrebet stadig var i gang, da der blev råbt stop. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 27. oktober 2017, side 4, 1. afsnit, hvoraf fremgår. ”Pludselig var der én, der råbte ”Stop stop!” , hvorefter det stoppede, og gerningsmændene forsvandt. ”, forklarede han, at det godt kan være, at han har forklaret sådan. Gerningsmændene talte dansk. / - 11 - Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 23. oktober 2017, side 2, hvoraf fremgår: ”Afhørte fik et slag i hovedet, så han faldt ned på jorden. Da afhørte lå ned, kom endnu en bil til stedet, og ud af den steg ca. 4-5 mænd. De gik også til angreb på afhørte, der blev slået og sparket på hele kroppen. ”, forklarede han, at han ikke husker, at der kom en bil til. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 27. oktober 2017, side 3, hvoraf fremgår: ”A gik hen mod afhørte, imens han sagde ”Er du en af dem fra Nordvest?” , eller sådan noget. Samtidig kom der flere andre personer ud fra bilen, og afhørte bemærkede, at der kom en bil mere til bag ved Mercedes’en, hvor d er også kom personer ud fra. Afhørte kunne ikke beskrive den anden bil. Afhørte mente, at der kom i alt ca. 10 personer ud fra de to biler. ”, forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han havde ikke venner, der var i konflikt med LTF. Vidne 11 har forklaret, at hun ikke mener at have set, at personerne var ma-skerede, mens de sad i bilerne. Hvis hun har set det, var det, da de var udenfor. Hun kan ikke sige, hvilket sprog personen råbte på til bilen ved siden af, men det lød mellemøstligt. Det virkede meget målrettet, da personerne angreb personen på fortovet ved busstoppestedet. Da der blev grønt, kørte hun over krydset og holdt ind ved Taffelbay konditori. Da hun kiggede derhen igen, lå personen på fortovet, og gerningsmændene var på vej ind i bilen. Bilen i 2. vognbane kørte ind i krydset for rødt lys i høj fart. Den kørte også hurtigt forbi kiosken. Bilen i 2. vognbane var den første, der kørte over krydset. Forevist overvågnings- video fra kiosken forklarede vidnet, at hun fortsat husker det sådan, at bilen i 2. vognbane kørte over krydset og forbi kiosken før den bil, der holdt ind i busbanen. Hun så kun en bil holde ind i busbanen. Hun lagde ikke mærke til, at der holdt en bil bag den bil, der holdt tættest på hende, da hun holdt for rødt lys i krydset. Vidne 12 har forklaret, at hun i dag ikke rigtig husker, hvad der skete, inden personen blev overfaldet. Der kom en person løbende fra den modsatte retning og råbte / - 12 - stop. Overfaldet var stadig i gang, da han råbte stop. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af hende den 23. oktober 2017, side 2, 3. afsnit, hvoraf fremgår: ”Ud af bilen sprang 4-5 mænd, hvor alle var iført kasket og bar maskering. ”, forklarede hun, at hun ikke husker at have forklaret sådan. Hun husker ikke, at de var maskerede. Vidne 14 har forklaret, at hun hørte noget uvenskabelig råben og derfor kiggede ud. Der holdt to biler i forlængelse af hinanden, og hun havde fokus på den bagerste bil. Hun så, at drengene skubbede til hinanden for at komme hurtigt ind i den bagerste bil. Hun havde ikke fokus på den forreste bil og så ikke nogen stige ind i denne. Vidne 17 har forklaret, at han først kom kørende i indadgående retning og så, at der skete noget ved kiosken, hvor der stod en række unge mennesker. Han vendte derfor bilen og kørte tilbage. Han parkerede bilen på hellen over for busstoppestedet. Hans ven, der var med i bilen, blev i bilen. Han var henne ved kiosken to gange. Første gang han var derhenne, havde han fat i en af gerningsmændenes arm, og der blev sagt ”onkel” , og gerningsmændene gik ind i bilerne. Han gik tilbage til sin bil for at hente noget vand og gik herefter tilbage. Han havde ikke noget vand i bilen, men fik efterfølgende vand i kiosken. Videoklippet, hvor man ser ham komme gående, er anden gang, han var henne ved gerningsstedet. Anden gang, han var derhenne, var gerningsmændene der ikke. Det kan godt passe, at han ikke har forklaret til politiet, at han var henne ved gerningsstedet to gange. Han er helt sikker på, at han var helt tæt på overfaldet og hev i en af gerningsmændene, og at han sagde stop. Han var tæt på overfaldet, da han råbte stop. Vidnet politiasssistent Vidne 18 har forklaret, at anholdelsen foregik stille og roligt. De fem forurettede i forhold 1 var de fem højeststående medlemmer af Brothas. I 2017 var gruppen fra Nordvest allieret med dem fra Mjølnerparken og i konflikt med LTF. Vidne 20 har forklaret, at de to biler kørte ind i buslommen, mens den tredje bil kørte langsomt forbi. Han kørte over krydset, da der blev grønt. Han kørte i inderbanen, mens den tredje bil kørte stille forbi i yderbanen. På vej op til Lygten overhalede / - 13 - han den tredje bil. Da han holdt ved Lygten, kom den tredje bil op og holdt ved siden af ham. Han så herefter, at de to biler, der var kørt ind i buslommen, kom kørende i fuld fart og kørte over for rødt, og den tredje bil kørte ligeledes over for rødt. Forevist videoovervågning fra området ved kiosken forklarede vidnet, at det ser ud som om, at bil nr. 2 er hans. Forevist videoovervågning fra området ved Begravelsesforretningen, forklarede vidnet, at det er ham, der kører i yderbanen. Fra kiosken og frem til Begravelsesforretningen kørte han side om side med bilen. Forevist videoovervågning fra kiosken forklarede vidnet, at han kan have husket forkert vedrørende bilerne. Vidnet politiassistent Vidne 28 har forklaret, at man ikke bliver registreret ”med til -knytning” . Man bliver kun registreret som medlem. LTF Køge er nedlagt. De tiltalte, der tidligere var registreret som medlemmer af LTF Køge, er ikke længere medlemmer af eller tilknyttet LTF. Tiltalte 9 havde en af de ledende roller i afdelingen i Køge. Tiltalte 14 var på gerningstidspunktet tilknyttet LTF og blev efterfølgende medlem. Tiltalte 14 er afregistreret som bandemedlem. For så vidt angår Tiltalte 13 og Tiltalte 4 er der ingen ændring i forhold til det, der er anført i dokumentationsrapporterne. Det er fortsat politiets vurdering, at Tiltalte 15 er medlem af LTF. Tiltalte 16 har været registreret som medlem af afdelingen i Sjælør, der blev nedlagt i juni 2018. Det er politiets vurdering at han siden sommeren 2018 har været medlem af LTF Nørrebro. Tiltalte 2 var efter politiets vurdering medlem af LTF Sjælør, der blev nedlagt. Det er politiets vurdering, at han i dag ikke har tilknytning til LTF. Tiltalte 10 var efter politiets vurdering tilknyttet LTF på gerningstidspunktet og blev efterfølgende medlem. Det er vurderingen, at han stadig er det. / - 14 - ”Nomad” er udtryk for, at man har en koordinerende funktion. Det er en slags mellemle - derfunktion. Tiltalte 4 var i det ledende lag i afdelingen, men var ikke den øverste ledende i afdelingen. Person 8 er efter politiets vurdering med i National nomads. Da LTF’s præsident blev løsladt i foråret 2017, blev der i LTF iværksat en større ekspansi on. LTF-medlemmer viste deres tilstedeværelse i Sigynsgade, og der blev optaget nye medlemmer fra området. Der blev endvidere afholdt en grillfest i maj med mange deltagere. Dette var med til at tænde konflikten med Brothas. Hen over sommeren samlede Brothas sig, og de voldelige hændelser begyndte i juli 2017. Konflikten varede til april 2018. Det er korrekt, at der i en del af drabssagerne er brugt stjålne køretøjer. Der er ikke rejst tiltale mod nogen af de tiltalte for fortsat at være medlem af LTF. Personlige oplysninger Tiltalte 13 har forklaret, at han og hans kone fik en søn for en uge siden. Hans kone og børn besøger ham i fængslet. Han kan fortsætte hos Lejerbo, når han bliver løsladt. Tiltalte 14 har forklaret, at han blev far til en søn i august 2019. Han er ude af bandeexit og er helt afregistreret. Han afsoner på en almindelig afdeling. Han vil gerne færdiggøre sin uddannelse. Tiltalte 4 har forklaret, at han ikke ved, om han besøgte sin nyfødte datter i Pakistan i 2017. Han har ikke nogen særlig indsigt i pakistanske samfundsforhold. Tiltalte 11 har forklaret, at han taler flydende arabisk men med accent. Han er ikke del af noget bandemiljø. Han vil stadig gerne uddanne sig til tømrer. Hans familie har fulgt ham under sagen. Han taler arabisk med sine forældre. Han var på ferie i Irak i 2015. / - 15 - Tiltalte 12 er senest straffet ved Retten i Århus’ dom af 2. september 2019 med en tillægsstraf af betinget fængsel i 60 dage, en bøde på 9.000 kr. og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 3, § 121, stk. 1, § 136, stk. 1, og § 266 b, stk. 1, samt færdselsloven. Tiltalte 14 er senest straffet ved Østre Landsrets ankedom af 16. september 2019 med en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 6 måneder samt betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 2, § 279 a, jf. § 285, stk. 1, til dels jf. § 23, og § 281, stk. 1, jf. § 285, stk. 1, samt færdselsloven. Tiltalte 15 er senest straffet ved Østre Landsrets ankedom af 29. oktober 2019 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Tiltalte 13 er senest straffet ved Københavns Byrets dom af 17. september 2018 med 8 dagbøder a 625 kr. for overtrædelse af straffelovens § 121, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ” Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 Det findes efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, der er anført af by-retten, bevist, at personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4 og Forurettede 5 som fastslået af byretten. Der er derimod heller ikke for landsretten ført bevis for, at personerne i de tre biler havde forsæt til at dræbe en eller flere af de nævnte fem personer. Det tiltrædes, at forholdet havde baggrund i den verserende konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at de personer, der var med i de tre biler, har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Der er ikke grundlag for tillige at henføre forholdet under straffelovens § 266. Forhold 2 / - 16 - Af de grunde, der er anført af byretten, findes det bevist, at alle personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for Forurettede 6, og at volds-udøvelsen skete i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse. Der er heller ikke for landsretten ført det til domfældelse fornødne bevis for, at alle eller enkelte af personerne i bilerne havde drabsforsæt. Det tiltrædes, at også dette forhold havde baggrund i den verserende konflikt mellem LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at per-sonerne, der var med i de tre biler, har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Om de enkelte tiltaltes skyld bemærkes herefter følgende: Tiltalte 4 har erkendt, at han var chauffør i den grå Mercedes, og Tiltalte 12 har erkendt, at han er den person, der af anklagemyndigheden er benævnt ”gerningsmand L” . På den baggrund og af de grunde, der er anført af byretten og ovenfor, tiltrædes det, at Tiltalte 4 og Tiltalte 12 er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Af de grunde, der er anført af byretten, findes det bevist, at Tiltalte 2 var chauffør i den sorte Mercedes og således den gerningsmand, der af anklagemyndigheden er benævnt ”gerningsmand B” , og at Tiltalte 3 var chauffør i den mørke Hyundai og således den gerningsmand, der er benævnt ”gerningsmand F” . Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at Tiltalte 11 er ”gerningsmand G” , at Tiltalte 15 er ”gerningsmand D” , at Tiltalte 13 er ”gerningsmand A” , og at Tiltalte 10 er ”gerningsmand C” . I r elation til Tiltalte 10 bemærkes, at de fundne mørke sko med hvide såler ikke er tillagt betydning ved bevisbedømmelsen. For så vidt angår Tiltalte 14, tiltrædes det efter bevisførelsen, herunder te- lefonsamtalerne den 23. oktober 2017 om eftermiddagen med Tiltalte 9, videoovervågningerne fra Adresse 1 i Køge og Hothers Plads, ATK-fotoet, antræffelsen af ham i Folkets Park den 23. oktober 2017 kl. 18.25 og oplysningerne om hans tilknytning til LTF, at det er bevist, a t han er ”ger -ningsmand H” . På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte, tiltrædes det herefter, at Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 11, Tiltalte 15, Tiltalte 13, Tiltalte 10 og Tiltalte 14 er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. / - 17 - For så vidt angår Tiltalte 16 udtaler 3 dommere og 8 nævninger: Af de grunde, der er anført af byretten, finder vi det bevist, at Tiltalte 16 er ”gerningsmand O” . På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte finder vi derfor Tiltalte 16 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. 1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 16 er ”gerningsmand O” . Jeg stemmer derfor for at frifin de Tiltalte 16. Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes Tiltalte 16 herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Thi bestemmes: Byrettens skyldkendelse stadfæstes.” Sanktionsfastsættelsen Straffen for forhold 1 og 2 findes – som udgangspunkt – passende at kunne fastsættes til fængsel i 6 år. Der er herved lagt vægt på forholdenes alvorlige og grove karakter, og at begge forhold er begået med baggrund i en verserende bandekonflikt. Der er således lagt vægt på, at de tiltalte i forening og efter forudgående planlægning en eftermiddag løb ind i et beboelseskvarter, og hvor flere af de tiltalte medbragte slag- eller stikvåben, med forsæt til at udøve grov vold over for fem medlemmer af den bandegruppering, som LTF var i konflikt med, og at de herefter på åben gade i forening udøvede et groft overfald mod Forurettede 6 som beskrevet af byretten. Udgangspunktet på fængsel i 6 år skal herefter vurderes i forhold til hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold og tidligere straffe. Tiltalte 12 Der er afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder og 4 stemmer for fængsel i 7 år. / - 18 - Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 12 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på Tiltalte 12's forstraffe og det hurtige recidiv i forhold til dommen af 22. september 2017. Tiltalte 2 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1. Tiltalte 14 Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 4 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 14 ved Østre Landsrets dom af 19. oktober 2018 blev straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder og ved Østre Landsrets dom af 16. september 2019 blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder. Straffen omfatter ikke reststraffen ved prøveløsladelsen den 11. oktober 2017, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, nr. 1. Tiltalte 10 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1. Straffen omfatter ikke de betingede frihedsstraffe ved dommene af 3. november 2016 og 8. december 2016, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1. Tiltalte 3 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89. / - 19 - Tiltalte 13 Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89. Tiltalte 4 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1. Tiltalte 11 Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89. Tiltalte 15 Straffen fastsættes som en tillægs- og fællesstraf til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89. Straffen omfatter reststraffen på 246 dage ved prøveløsladelsen den 18. august 2016, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Tiltalte 16 Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, og § 89. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på Tiltalte 16's forstraffe og det hurtige recidiv efter dommen af 11. oktober 2017. Udvisning Tiltalte 4 Tiltalte 4 er i denne sag idømt fængsel i 6 år for grov vold og forsøg herpå med bag-grund i en bandekonflikt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at Tiltalte 4 skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig som fastslået af byretten. / - 20 - Tiltalte 11 Der er afgivet 13 stemmer for at udvise Tiltalte 11 med indrejseforbud for be-standig og 5 stemmer for at stadfæste byrettens afgørelse om betinget udvisning. Flertallet har lagt vægt på, at Tiltalte 11, der er 24 år og irakisk statsborger, er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, jf. til dels § 21, og idømt fængsel i 6 år. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1-3 og 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, at Tiltalte 11 skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte 11 kom til Danmark, da han var 7 år. Han er ikke gift og har ingen børn, men hans forældre og søskende bor i Danmark. Han taler flydende arabisk og er dermed ikke helt uden forudsætninger for at begå sig i Irak, hvis han udvises dertil. Efter arten og grovheden af den kriminalitet, Tiltalte 11 er fundet skyldig i, findes de hensyn, der taler for udvisning med indrejseforbud for bestandig at være så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning på baggrund af Tiltalte 11's tilknytning til Danmark. Ubetinget udvisning med indrejseforbud for bestandig er således ikke et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Mindretallet har lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 11 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1-3 og 6 og § 32, stk. 2, nr. 5. Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes byrettens afgørelse om erstatning til Forurettede 6. Tiltalte 12, Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 11, Tiltalte 15 og Tiltalte 16 har været fortsat frihedsberøvede under anken. / - 21 - Tiltalte 14 har været frihedsberøvet fra den 5. december 2017 til den 20. august 2019. …* T h i k e n d e s f o r r et : Tiltalte 12 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder. Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 14 straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder. Tiltalte 10 straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 3 straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 13 straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 4 straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 4 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte 11 straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 11 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte 15 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder. Tiltalte 16 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder. Byrettens afgørelser om konfiskation, erstatning og sagsomkostninger stadfæstes. / - 22 - Tiltalte 16 skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende ham, dog således at statskassen endeligt bærer halvdelen af salæret til forsvareren. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende de øvrige tiltalte. *) Slettet ved berigtigelse den 26. juni 2020 i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1.	UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DO M Afsagt den 12.juni 2020 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Bodil Dalgaard Hammer og Henrik Hjort Elmquist med nævninger) . 3. afd. N nr. S-916-19: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 12</anonym> <anonym>CPR nr 9</anonym> (advokat Klaus Jensen, besk;) 2) <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 3</anonym> (advokat Mette Grith Stage, besk ) 3) <anonym>Tiltalte 14</anonym> <anonym>CPR nr 13</anonym> (advokat Sten Balslev, besk) 4) <anonym>Tiltalte 10</anonym> <anonym>CPR nr 5</anonym> (advokat Jane Ranum; besk;) 5) <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr 1 1</anonym> (advokat Kåre Pihlmann; besk.) <anonym>Tiltalte 13</anonym> <anonym>CPR nr 12</anonym> (advokat Henrik Garlik; besk) <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CPR nr 14</anonym> (advokat Michael Juul Eriksen besk.) 8) <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> <anonym>CPR nr 7</anonym> (advokat Rune Wiborg besk;) <anonym>Tiltalte 15</anonym> <anonym>CPR nr 15</anonym> (advokat Henrik Garlik; besk;) 10) <anonym>Tiltalte 16</anonym> <anonym>CPR nr 16</anonym> (advokat Karoline Døssing Normann, besk;) Retten på Frederiksbergs dom af 22. marts 2019 (3723/2018) er den 3. april 2019 anket af anklagemyndigheden i forhold til <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> med påstand om skærpelse herunder således at der sker ubetinget udvisning: <anonym>Tiltalte 16</anonym> har den 5. april 2019 anket dommen med påstand om frifindelse i forhold 2 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har herefter samme dag anket dommen i forhold til de 10 tiltalte med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen samt skærpelse, herunder således at der sker ubetinget udvisning af Danmark for så vidt angår <anonym>Tiltalte 11</anonym> De tiltalte har efterfølgende kontraanket med påstand om frifindelse; subsidiært formildelse. <anonym>Forurettede 6</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse afbyrettens afgørelse om er-statning. De tiltalte har bestridt erstatningspligten men ikke størrelsen af kravet. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte <anonym>Tiltalte 16</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>10</anonym> <anonym>Tiltalte 13</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 15</anonym> samt af vidnerne <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Forurettede 6</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Vidne 17</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 18</anonym> <anonym>Vidne 20</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 28</anonym> De i byretten af <anonym>Tiltalte 14</anonym> og af i byretten medtiltalte <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> samt af vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> <anonym>Vidne 19</anonym> <anonym>Vidne 21</anonym> <anonym>Vidne 22</anonym> <anonym>Vidne 23</anonym> <anonym>Vidne 24</anonym> <anonym>Vidne 25</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 26</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 27</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. <anonym>Tiltalte 16</anonym> har forklaret; at han stadig ikke kan huske, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017, men det kan godt passe, at han var på indre Nørrebro . Han kan muligvis godt have været i kontakt med nogle af de tiltalte. Han havde løbende kontakt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og de har sikkert haft kontakt den pågældende dag, men han husker ikke; hvad de talte om. Masteoplysningerne for hans telefon siger ham ikke noget. Han husker ikke, om han mødtes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> men det har han sikkert gjort. Han deltog ikke i et møde på Assistens Kirkegård. Han bor i <anonym>By 4</anonym> Forevist foto uden for 7-Eleven på <anonym>Vej 2</anonym> forklarede han; at det ikke er ham, der er på billedet. Forevist foto af et par beslaglagte sko af mærket Nike; forklarede han; at det godt kan være, at det er hans sko. Han ved ikke, hvilken position <anonym>Person 3</anonym> havde i Brothas. Han hørte i nyhederne, at <anonym>Person 3</anonym> var død Han kan ikke genkende nogen af personerne i bilerne. Han kendte lidt til <anonym>Tiltalte 4</anonym> men kendte ikke til hans position i LTF. Han ved ikke; hvad "nomad?' er. Han sås ikke med <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> har aldrig ringet til ham. Han kender ikke noget til de tre biler og har ikke siddet i nogen af dem: <anonym>Tiltalte 2</anonym> kommer også fra <anonym>By 4</anonym> Han har kendt ham i mange år, og de sås på det på-gældende tidspunkt. Af de medtiltalte i byretten var det <anonym>Tiltalte 8</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 1</anonym> han kendte bedst. Andre af de medtiltalte var bekendte fra Nørrebro. Han var blevet løsladt i oktober 2017 og fik herefter <anonym>Tlf nr. 9</anonym> Det var en midlertidig telefon. Hans blå jakke af mærket Moncler er en meget almindelig jakke. <anonym>Tiltalte 8</anonym> 0 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har også haft en sådan jakke, 0g et af vidnerne i byretten havde en tilsvarende jakke på. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at det ikke er ham; der er på den foreviste videoovervågning. Han kan ikke huske, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017. Han ved ikke, hvordan hans telefon er havnet i den sorte Mercedes. Måske har han lånt den ud eller sat den til opladning. Han husker ikke; hvornår han fik telefonen igen. Han husker ikke et opkald den 23. oktober 2017 kl. 16.26 til <anonym>Tiltalte 16</anonym> <anonym>Tiltalte 16</anonym> og han er vokset op sammen og talte ofte sammen; men han husker ikke; om de talte sammen den pågældende dag; Han ved med sikkerhed, at han ikke har været i den sorte Mercedes den pågældende dag Det kan godt passe, at <anonym>Tlf nr. 15</anonym> er hans søsters telefonnummer. Han husker ikke; om det var ham; der talte i telefon med hans søster den 23. oktober 2017 kl. 23.24. Han boede fem minutter fra Blågårds Plads hos sin mor I byretten havde <anonym>Forurettede 3</anonym> den samme jakke af mærket Moncler på. Der er mange unge; der har denne jakke. <anonym>Tiltalte 10</anonym> har forklaret, at det ikke er ham; der er på billedet fra Kapelvej slide 32. Han har ikke forklaret i byretten; at det godt kan være, at det er ham; men at han ikke kunne se det. Kasketten med teksten "Loyal to Familia" er ikke hans. Han var blevet bedt om at holde den af en person ved navn <anonym>Person 6</anonym> Han lagde den i sit skab, da han ikke ønskede, at andre skulle se den: Han bruger ikke sin telefon særlig meget. Det er således helt sædvanligt; at der er perioder, hvor der ikke er aktivitet på telefonen. Da han blev anholdt; fik han ikke at vide af politiet, hvad han var sigtet for, Det fik han først at vide i grundlovsforhøret. Forevist fotos fra Griffenfeldsgade den 2. november 2017, forklarede han; at han ikke er på billederne. Det er heller ikke ham på billedet fra Kapelvej slide 33. Han bestrider ikke, at han er ven med bandemedlemmer; men han er ikke selv bandemedlem. Han talte både med medlemmer af LTF og Brothas, og han ville ikke have noget med konflikten at gøre. <anonym>Tiltalte 15</anonym> er hans barndomsven. Han kom i området ved Folkets Park sammen med <anonym>Tiltalte 15</anonym> Han kan ikke passe skoene, der er beslaglagt som koster 2013. Efterforskeren sagde; at han godt kunne se, at skoene ikke passede ham: Han bruger str. 44 i sko. De sko, han havde på, da han blev anholdt;, har ikke en helt hvid sål, idet det kun er den forreste del af sålen, der er hvid. Han kan ikke huske, om han den 23. oktober 2017 havde jakken; der er beslaglagt som koster 2002, men han tror det ikke. Han har aldrig benægtet; at det er hans jakke. Jakken har ikke hætte. Han har i perioder skæg: Han husker ikke; om han havde skæg 1 perioden omkring den 23. oktober 2017, men han tror det ikke. Han går med kasket hver eneste dag. Han har rørt ved rigtig mange koben; men ved ikke, om han har rørt ved det koben; der blev fundet i den sorte Mercedes . Det kan godt passe, at <anonym>Tlf nr. 7</anonym> var hans telefonnummer. Han har ikke haft telefonkontakt med andre af de tiltalte end <anonym>Tiltalte 15</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 13</anonym> Oplysningerne i rapporten af 5. september 2018 om hans telefonkontakt til dem kan godt passe. Han kan ikke huske, hvad han har talt i telefon med <anonym>Tiltalte 13</anonym> om. Han kender <anonym>Tiltalte 13's</anonym> lillebror. Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 13</anonym> var en del af LTF. Han har siden 2012 haft familie i Mjølnerparken. Hans bedsteforældre, moster og onkel bor der. Han kom i Mjølnerparken ca. hver anden eller hver tredje dag. Han kendte de fem personer; der er nævnt i forhold 1, 0g ville hilse på dem alle fem hvis han mødte dem. Der har aldrig været uvenskab mellem ham og dem Når han har mødt LTF'ere, har <anonym>Tiltalte 15</anonym> også været der. Han har aldrig været til LTF- arrangementer. Det kan godt passe, at han har en anorak af mærket Carhartt. <anonym>Tiltalte 13</anonym> har forklaret, at han ikke husker; hvem han skrev om i brevet til <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> svarede ikke på brevet. <anonym>Tiltalte 4</anonym> var ikke en egentlig ven; men en god bekendt. <anonym>Tiltalte 10</anonym> er en bekendt; der er ven med hans lillebror: Han ryger af og til en cigaret sammen med <anonym>Tiltalte 10</anonym> Han husker ikke, hvad han foretog sig den 23. oktober 2017. Han deltog ikke i et møde på Assistens Kirkegård Det er et spøgelsesmærke fra Le Fix, der er på de bukser; som han havde på den 2 november 2017, 0g som blev fundet af politiet. Han har ikke nogen grå handsker:. Han har for nylig skiftet frisure. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret, at han ikke talte med de andre i bilen om, hvad de skulle. De personer; der hoppede ind i bilen på Hothers Plads, blev i bilen til Sankt Hans Torv. Han ved ikke; om der var nogen kommunikation med de andre biler; da de holdt i lyskrydset på Tagensvej . Han har ikke hørt nogen råbe noget ud ad vinduet. Han bemærkede ikke, at de to andre biler kørte ind i busbanen. Han kørte ikke standby-kørsel, men kørte videre på helt normal vis. Han holdt for rødt ved krydset ved Lygten og blev her overhalet af den sorte Mercedes. Da den sorte Mercedes overhalede ham, fulgte han efter. Lyssignalet var lige skiftet fra rødt til gult, da han kørte efter "Nomad' betyder; at man er fritstillet. Man har som "nomad' ikke beføjelser over for an dre. Han var ikke med, da LTF blev grundlagt. Han har været med i LTF i et par år som menigt medlem. Han vil ikke fortælle om andre, og han vil således ikke fortælle, hvem der sad ved siden af ham i bilen. Han vil heller ikke sige, hvem der sad på bagsædet. Han havde lånt bilen af en kammerat ved navn <anonym>Person 7</anonym> Han fandt efterfølgende ud af, at bilen var leaset. Der var ikke andre LTF'ere, der havde rådighed over bilen. Han er ikke ven med nogen af de andre tiltalte og har aldrig ringet til nogen af dem. Han kørte som bil nr. 2 efter den sorte Mercedes. Han kunne ikke se de personer; der stod ved busstoppestedet; da han holdt ved krydset. Efter at de var kørt fra Mjølnerparken; var der ikke nogen; der havde maskering på, og det var ikke meningen; at der skulle ske noget. Han kendte ikke <anonym>Tiltalte 12</anonym> der hoppede ind i bilen på Hothers Plads. Alle dem; der hoppede ind i bilen ved Hothers Plads, herunder <anonym>Tiltalte 12</anonym> var med i bilen indtil Sankt Hans Torv. Han kan ikke huske; om <anonym>Tiltalte 12</anonym> var med til at spise på Sankt Hans Torv. Han fortsatte ad Tagensvej, til de kom til Sankt Hans Torv; hvor personerne i bilen hoppede ud. <anonym>Tiltalte 15</anonym> har forklaret, at han aldrig har bekræftet, at det er ham på billedet fra Griffenfeldsgade den 2. november 2017. Han har kun sagt, at det godt kan ligne ham. Den jakke; som personen på billedet fra Griffenfeldsgade har på, er ikke hans; idet lynlåsen på hans jakke er gået stykker. Han genkender ikke personen; der står til højre på billedet. Det er ikke <anonym>Tiltalte 10</anonym> Han kender en af personerne på billederne fra Grif-fenfeldsgade den 2. november 2017, men vil ikke fortælle hvem Foreholdt teleoplysninger fra den 23. oktober 2017 om eftermiddagen; forklarede han; at han ikke kan huske; hvorfor han var på Nørrebro den 23. oktober 2017, men han opholder sig meget der:. Det er helt normalt, at der er perioder; hvor der ikke er aktivitet på hans telefon. Han har ikke nogen ide om, hvordan hans dna er kommet på hammeren; men han kan have brugt den ved en tidligere lejlighed. Det kan godt passe, at han af politiet er blevet truffet sammen med <anonym>Tiltalte 10</anonym> 14 gange i perioden 16.juni 2017 til 27. februar 2018. Han var et almindeligt medlem af LTF. Han havde ikke noget med bandekonflikten at gøre. Han kender kiosken 0g Folkets Salon på Griffenfeldsgade. Han kom tit på stedet. <anonym>Tiltalte 10</anonym> kom der ikke, da han ikke er medlem af LTF . Han kendte ikke <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 12</anonym> Han vidste ikke; at den sorte Mercedes var leaset. Hans forældre har boet på <anonym>Vej 3</anonym> i over 20 år, og hans søskende bor der også. Han har opholdt sig hos dem. Jakken med kosternummer 2003 blev fundet hos hans forældre. Lynlåsen er gået i stykker; så jakken kan ikke lynes. Han købte jakken ijuni 2017,0g lyn-låsen gik i stykker en måned efter. Den hvide hættetrøje _ koster 2202 ~ har han købt i Prag i februar 2018. Hættetrøjen af mærket Ralph Lauren koster 2201 er købt tidligere. Han har ikke nogen sorte handsker og heller ikke nogen ansigtstildækning. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han huskede sin observation på Assistens Kirkegård meget detaljeret, da han blev afhørt af_ politiet i august 2018. Dette skyldtes; at det, han havde observeret; stak helt ud fra det sædvanlige. Han ville normalt ikke stoppe op, hvis han så en gruppering, men gruppen lignede nogen, der ikke ville kunne identificeres 0g var klar til at gå i krig. Da han så grupperingen; tænkte han med det samme, at det angik, at der skulle ske noget; der ikke var rart. Han observerede gruppen i et par minutter; og det så ud som om; at der blev foretaget en briefing Han hørte ikke; hvad der blev briefet om. En af personerne kom lidt senere. Personen; der briefede, var ikke så høj, men tæt og bred. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 7. august 2018, side 2, sidste afsnit, hvoraf fremgår: 'Ham, der stod i midten var en mindre bredlmuskuløs fyr: Én af dem, der kom til, var en lidt høj og ranglet fyr med kasket; der slæbte sig hen til gruppen; som om han ikke gad at være der "forklarede vidnet; at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Han så ikke nogen våben <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at han gik på græsarealet med sin hund, da bilerne kom kørende. Flere af personerne råbte noget, da de steg ud af bilerne. Han så ikke, om personerne kom tilbage til bilerne. Han rettede henvendelse til politiet samme aften. <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret; at han fastholder; at <anonym>Person 3</anonym> bare lavede sjov. De stod ikke henne ved lågen men inde i gården. Han så ikke nogen maskerede personer komme løbende. Han har ikke forklaret til politiet; at de alle sammen efterfølgende mødtes og opdagede, at gerningsmændene havde smadret en opgangsdør til nr. 40. Der blev ikke smadret en rude i nr 40 den 23. oktober 2017. Han og <anonym>Tiltalte 10</anonym> kender hinanden og sås også under bandekonflikten. <anonym>Tiltalte 10</anonym> havde familie i Mjølnerparken; som bor i samme gård som ham. Det er korrekt; at <anonym>Tiltalte 10's</anonym> onkel har et værksted. Han kender også <anonym>Tiltalte 15</anonym> Han har ikke haft nogen uoverensstemmelser med <anonym>Tiltalte 15</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> har forklaret, at der var bandekrig den 23. oktober 2017, men han og hans bror havde ikke noget at gøre med konflikten. Han kender ikke noget til, at der blevet fundet et skarpladt skydevåben i et trådhegn i Mjølnerparken om aftenen den 23. oktober 2017. Han går ud fra, at meningen med; at personerne kom løbende, var; at de ville give dem nogle tæsk. Det kunne også være en skræmmekampagne. Hvis man vil dræbe nogen; har man pistoler med. Han følte sig sikker i Mjølnerparken; men frygtede at blive skudt, hvis han gik uden for Mjølnerparken. Personerne, der kom løbende, ville godt have kunnet fange dem; hvis de ville Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 10</anonym> har været medlem af Black Jackets. Forholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 2. august 2018, side 4, 1. afsnit, hvoraf fremgår: 'Forespurgt til <anonym>Tiltalte 10</anonym> svarede han, at han kun havde mødt ham en gang, og forklarede; at han var med 10 <anonym>Person 3</anonym> da banden black jackets eksisterede. <anonym>Tiltalte 10</anonym> var nu med de andre. forkla rede han; at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Han ved ikke, hvem "de andre? er <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret, at bilerne holdt midt i kørebanen. Han kunne ikke se nogen årsag til, at de stoppede der Det lignede en sikkerhedseskorte. Det var 6-10 personer; der steg ud. De havde alle anden etnisk baggrund end dansk. Det virkede som om, de omfordelte sig i bilerne. Der blev råbt "kør"' efter at p ersonerne havde omfordelt sig. Han opfattede det sådan; at det var rettet mod en Mercedes, der holdt i vejen. De tre biler kørte videre ad Frederikssundsvej i høj fart 0g stadig tæt på hinanden. <anonym>Vidne 10</anonym> har forklaret; at hun kun lagde mærke til én bil, der holdt ind ved busstoppestedet; 0g som personerne løb ud af. Den holdt i første vognbane ved krydset; hvor den gav gas 0g kørte hurtigt hen til stoppestedet; hvor den standsede. Da personerne fra bilen havde slået manden ved busstoppestedet; kørte en anden bil forbi, og bilerne kørte sammen derfra. Den anden bil kom tæt på, og der blev råbt noget, hvorefter bilen kørte videre. Hun så den anden bil, efter at en mand ved busstoppestedet havde råbt "stop" Overfaldet stoppede; da manden havde råbt stop. Den bil, der blev råbt fra, kørte først derfra og herefter bilen med overfaldsmændene. Manden; der blev overfaldet; stod ved opgangen; og faldt med det samme til jorden: Over - faldsmændene slog og hakkede på ham hurtigt og med kraft. Hun befandt sig i krydset; da overfaldet begyndte, og hun var kommet over krydset, da de kørte derfra. <anonym>Forurettede 6</anonym> har forklaret, at han ikke husker mere i dag; end han forklarede i byretten. Han husker ikke; om angrebet stadig var i gang, da der blev råbt stop. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 27. oktober 2017, side 4, 1. afsnit, hvoraf fremgår; "Pludselig var der én, der råbte 'Stop stop! hvorefter det stoppede; 0g gerningsmændene forsvandt. 99 forklarede han, at det godt kan være, at han har forklaret sådan. Gerningsmændene talte dansk. 11 Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 23. oktober 2017, side 2, hvoraf fremgår: Afhørte fik et slag i hovedet; så han faldt ned på jorden. Da afhørte lå ned, kom endnu en bil til stedet; 0g ud af den steg ca. 4-5 mænd. De gik også til angreb på afhørte; der blev slået og sparket på hele kroppen. forklarede han, at han ikke husker; at der kom en bil til. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af ham den 27. oktober 2017, side 3, hvoraf fremgår: A gik hen mod afhørte; imens han sagde "Er du en af dem fra Nordvest? eller sådan noget. Samtidig kom der flere andre personer ud fra bilen; og afhørte bemærkede; at der kom en bil mere til bag ved Mercedes 'en, hvor d er også kom personer ud fra. Afhørte kunne ikke beskrive den anden bil. Afhørte mente, at der kom i alt ca. 10 personer ud fra de to biler 99 forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han havde ikke venner; der var i konflikt med LTF <anonym>Vidne 1 1</anonym> har forklaret, at hun ikke mener at have set, at personerne var ma-skerede, mens de sad i bilerne. Hvis hun har set det, var det, da de var udenfor. Hun kan ikke sige, hvilket sprog personen råbte på til bilen ved siden af, men det lød mellemøstligt. Det virkede meget målrettet; da personerne angreb personen på fortovet ved busstoppestedet. Da der blev grønt, kørte hun over krydset og holdt ind ved Taffelbay konditori. Da hun kiggede derhen igen, lå personen på fortovet; og gerningsmændene var på vej ind i bilen. Bilen i 2 vognbane kørte ind i krydset for rødt lys i høj fart. Den kørte også hurtigt forbi kiosken Bilen i 2. vognbane var den første, der kørte over krydset. Forevist overvågnings - video fra kiosken forklarede vidnet; at hun fortsat husker det sådan; at bilen i 2. vognbane kørte over krydset og forbi kiosken før den bil, der holdt ind i busbanen: Hun så kun en bil holde ind i busbanen. Hun lagde ikke mærke til, at der holdt en bil bag den bil, der holdt tættest på hende; da hun holdt for rødt lys i krydset. <anonym>Vidne 12</anonym> har forklaret, at hun i dag ikke rigtig husker, hvad der skete, inden personen blev overfaldet. Der kom en person løbende fra den modsatte retning og råbte 12 stop. Overfaldet var stadig i gang da han råbte stop. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af hende den 23. oktober 2017, side 2, 3. afsnit, hvoraf fremgår: 99 'Ud af bilen sprang 4-5 mænd, hvor alle var iført kasket og bar maskering: forklarede hun; at hun ikke husker at have forklaret sådan. Hun husker ikke, at de var maskerede. <anonym>Vidne 14</anonym> har forklaret; at hun hørte noget uvenskabelig råben og derfor kiggede ud. Der holdt to biler i forlængelse af hinanden; og hun havde fokus på den bagerste bil. Hun så, at drengene skubbede til hinanden for at komme hurtigt ind i den bagerste bil. Hun havde ikke fokus på den forreste bil og så ikke nogen stige ind i denne <anonym>Vidne 17</anonym> har forklaret; at han først kom kørende i indadgående retning og så, at der skete noget ved kiosken; hvor der stod en række unge mennesker; Han vendte derfor bilen og kørte tilbage. Han parkerede bilen på hellen over for busstoppestedet. Hans ven; der var med i bilen; blev i bilen. Han var henne ved kiosken to gange. Første gang han var derhenne, havde han fat i en af gerningsmændenes arm; og der blev sagt "onkel"' 0g gerningsmændene gik ind i bilerne. Han gik tilbage til sin bil for at hente noget vand og gik herefter tilbage. Han havde ikke noget vand 1 bilen; men fik efterfølgende vand i kiosken. Videoklippet; hvor man ser ham komme gående; er anden gang, han var henne ved gerningsstedet. Anden gang, han var derhenne, var gerningsmændene der ikke. Det kan godt passe, at han ikke har forklaret til politiet; at han var henne ved gerningsstedet t0 gange. Han er helt sikker på, at han var helt tæt på overfaldet og hev i en af gerningsmændene, og at han sagde stop. Han var tæt på overfaldet, da han råbte stop. Vidnet politiasssistent <anonym>Vidne 18</anonym> har forklaret, at anholdelsen foregik stille og roligt. De fem forurettede i forhold 1 var de fem højeststående medlemmer af Brothas. I 2017 var gruppen fra Nordvest allieret med dem fra Mjølnerparken og i konflikt med LTF_ <anonym>Vidne 20</anonym> har forklaret, at de to biler kørte ind i buslommen; mens den tredje bil kørte langsomt forbi. Han kørte over krydset; da der blev grønt. Han kørte i inderbanen; mens den tredje bil kørte stille forbi i yderbanen På vej op til Lygten overhalede 13 han den tredje bil. Da han holdt ved Lygten; kom den tredje bil op og holdt ved siden af ham. Han så herefter; at de to biler; der var kørt ind i buslommen; kom kørende i fuld fart og kørte over for rødt, 0g den tredje bil kørte ligeledes over for rødt. Forevist videoovervågning fra området ved kiosken forklarede vidnet, at det ser ud som om, at bil nr: 2 er hans. Forevist videoovervågning fra området ved Begravelsesforretningen; forklarede vidnet; at det er ham; der kører i yderbanen . Fra kiosken og frem til Begravelsesforretningen kørte han side om side med bilen: Forevist videoovervågning fra kiosken forklarede vidnet, at han kan have husket forkert vedrørende bilerne. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 28</anonym> har forklaret; at man ikke bliver registreret "med til -knytning? Man bliver kun registreret som medlem. LTF Køge er nedlagt. De tiltalte, der tidligere var registreret som medlemmer af LTF Køge, er ikke længere medlemmer af eller tilknyttet LTF . <anonym>Tiltalte 9</anonym> havde en af de ledende roller i afdelingen i Køge. <anonym>Tiltalte 14</anonym> var på gerningstidspunktet tilknyttet LTF og blev efterfølgende medlem. <anonym>Tiltalte 14</anonym> er afregistreret som bandemedlem. For så vidt angår <anonym>Tiltalte 13</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> er der ingen ændring i forhold til det, der er anført i dokumentationsrapporterne. Det er fortsat politiets vurdering at <anonym>Tiltalte 15</anonym> er medlem af LTF <anonym>Tiltalte 16</anonym> har været registreret som medlem af 'afdelingen i Sjælør; der blev nedlagt ijuni 2018.Det er 'politiets vurdering at han siden sommeren 2018 har været medlem af LTF Nørrebro. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var efter politiets vurdering medlem af LIF Sjælør, der blev nedlagt. Det er politiets vurdering; at han i dag ikke har tilknytning til LTF . <anonym>Tiltalte 10</anonym> var efter 'politiets vurdering tilknyttet LTF på gerningstidspunktet og blev efterfølgende medlem. Det er vurderingen; at han stadig er det. 14 "Nomad' er udtryk for, at man har en koordinerende funktion. Det er en slags mellemle derfunktion. <anonym>Tiltalte 4</anonym> var i det ledende lag 1 afdelingen; men var ikke den øverste ledende i afdelingen. <anonym>Person 8</anonym> er efter 'politiets vurdering med i National nomads . Da LTFs præsident blev løsladt i foråret 2017, blev der i LTF iværksat en større ekspansi on. LTF-medlemmer viste deres tilstedeværelse i Sigynsgade; og der blev optaget nye medlemmer fra området. Der blev endvidere afholdt en grillfest i maj med mange deltagere. Dette var med til at tænde konflikten med Brothas. Hen over sommeren samlede Brothas sig, 0g de voldelige hændelser begyndte i juli 2017. Konflikten varede til april 2018. Det er korrekt, at der i en del af drabssagerne er brugt stjålne køretøjer. Der er ikke rejst tiltale mod nogen af de tiltalte for fortsat at være medlem af LTF Personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 13</anonym> har forklaret, at han og hans kone fik en søn for en uge siden. Hans kone og børn besøger ham i fængslet. Han kan fortsætte hos Lejerbo; når han bliver løsladt. <anonym>Tiltalte 14</anonym> har forklaret; at han blev far til en søn i august 2019. Han er ude af bandeexit og er helt afregistreret. Han afsoner på en almindelig afdeling. Han vil gerne færdiggøre sin uddannelse. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret; at han ikke ved, om han besøgte sin nyfødte datter i Pakistan i 2017. Han har ikke nogen særlig indsigt i pakistanske samfundsforhold. <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> har forklaret; at han taler flydende arabisk men med accent. Han er ikke del af noget bandemiljø. Han vil stadig gerne uddanne sig til tømrer. Hans familie har fulgt ham under sagen. Han taler arabisk med sine forældre. Han var på ferie i Irak i 2015. 15 <anonym>Tiltalte 12</anonym> er senest straffet ved Retten i Århus dom af 2. september 2019 med en tillægsstraf afbetinget fængsel i 60 dage; en bøde på 9.000 kr: og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse afbl.a. straffelovens 8 119, stk. 3, 8 121, stk. 1, 8 136, stk. 1, 0g $ 266 b, stk. 1, samt færdselsloven <anonym>Tiltalte 14</anonym> er senest straffet ved Østre Landsrets ankedom af 16. september 2019 med en tillægsstraf af fængsel i 1 år 0g 6 måneder samt betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens $ 260, stk. 1, nr 1, 8 261, stk. 2, $ 279 a, jf. 8 285, stk. 1, til dels jf. $ 23,0g $ 281, stk. I,jf. 8 285, stk. 1, samt færdselsloven. <anonym>Tiltalte 15</anonym> er senest straffet ved Østre Landsrets ankedom af 29. oktober 2019 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1. <anonym>Tiltalte 13</anonym> er senest straffet ved Københavns Byrets dom af 17. september 2018 med 8 dagbøder a 625 kr. for overtrædelse af straffelovens 8 121, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: 99 Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 Det findes efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, der er anført af by-retten; bevist; at personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 5</anonym> som fastslået af byretten. Der er derimod heller ikke for landsretten ført bevis for, at personerne i de tre biler havde forsæt til at dræbe en eller flere af de nævnte fem personer. Det tiltrædes, at forholdet havde baggrund i den verserende konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben; og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens $ 81 a, stk 1, derfor er opfyldt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at de personer; der var med i de tre biler; har overtrådt straffelovens 8 245, stk. I,jf. 8 21, og jf. 8 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Der er ikke grundlag for tillige at henføre forholdet under straffelovens 8 266. Forhold 2 16 Af de grunde, der er anført af byretten; findes det bevist; at alle personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for <anonym>Forurettede 6</anonym> og at volds-udøvelsen skete i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse. Der er heller ikke for landsretten ført det til domfældelse fornødne bevis for; at alle eller enkelte af personerne i bilerne havde drabsforsæt. Det tiltrædes, at også dette forhold havde baggrund i den verserende konflikt mellem LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben; og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens $ 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten; tiltrædes det, at per-sonerne, der var med i de tre biler; har overtrådt straffelovens 8 245, stk. I,jf. 8 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Om de enkelte tiltaltes skyld bemærkes herefter følgende: <anonym>Tiltalte 4</anonym> har erkendt; at han var chauffør i den grå Mercedes, 0g <anonym>Tiltalte 12</anonym> har erkendt;, at han er den person; der af anklagemyndigheden er benævnt "gerningsmand L? På den baggrund og af de grunde, der er anført af byretten og ovenfor; tiltrædes det;, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 12</anonym> er skyldige i overtrædelse af straffelovens 8 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, 0g jf. 8 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Af de grunde, der er anført af byretten; findes det bevist, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var chauffør i den sorte Mercedes og således den gerningsmand, der af anklagemyndigheden er benævnt 29 'gerningsmand B? 0g at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var chauffør i den mørke Hyundai og således den gerningsmand, der er benævnt "gerningsmand F? Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af byretten; at det er bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>11</anonym> er 'gerningsmand G? at <anonym>Tiltalte 15</anonym> er "gerningsmand D" at <anonym>Tiltalte 13</anonym> er 99 'gerningsmand A? 0g at <anonym>Tiltalte 10</anonym> er 'gerningsmand C? Ir elation til <anonym>Tiltalte 10</anonym> bemærkes, at de fundne mørke sko med hvide såler ikke er tillagt betydning ved bevisbedømmelsen. For så vidt angår <anonym>Tiltalte 14</anonym> tiltrædes det efter bevisførelsen; herunder te - lefonsamtalerne den 23. oktober 2017 om eftermiddagen med <anonym>Tiltalte 9</anonym> videoovervågningerne fra <anonym>Adresse 1</anonym> i Køge og Hothers Plads, ATK-fotoet, antræffelsen afham i Folkets Park den 23. oktober 2017 kl. 18.25 og oplysningerne om hans tilknytning til LTF , at det er bevist; a t han er 99 'ger -ningsmand H På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte, tiltrædes det herefter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> <anonym>Tiltalte 15</anonym> <anonym>Tiltalte 13</anonym> <anonym>Tiltalte 10</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 14</anonym> er skyldige i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, og jf. 8 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. 17 For så vidt angår <anonym>Tiltalte 16</anonym> udtaler 3 dommere og 8 nævninger: Af de grunde; der er anført af byretten; finder vi det bevist; at <anonym>Tiltalte 16</anonym> er 'gerningsmand O" På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte finder vi derfor <anonym>Tiltalte 16</anonym> skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. til dels 8 21, og jf. 8 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. 1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist; at <anonym>Tiltalte 16</anonym> er 99 'gerningsmand O" . Jeg stemmer derfor for at frifin de <anonym>Tiltalte 16</anonym> Efter udfaldet af afstemningen; jf. retsplejelovens $ 931, stk. 2, findes <anonym>Tiltalte 16</anonym> herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, og jf. 8 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Thi bestemmes: Byrettens skyldkendelse stadfæstes . Sanktionsfastsættelsen Straffen for forhold 1 og 2 findes ~ som udgangspunkt passende at kunne fastsættes til fængsel i 6 år Der er herved lagt vægt på forholdenes alvorlige og grove karakter; og at begge forhold er begået med baggrund i en verserende bandekonflikt. Der er således lagt vægt på, at de tiltalte i forening 0g efter forudgående planlægning en eftermiddag løb ind i et beboelseskvarter; 0g hvor flere af de tiltalte medbragte slag- eller stikvåben; med forsæt til at udøve grov vold over for fem medlemmer af den bandegruppering, som LTF var i konflikt med, 0g at de herefter på åben gade i forening udøvede et groft overfald mod <anonym>Forurettede 6</anonym> som beskrevet af byretten. Udgangspunktet på fængsel i 6 år skal herefter vurderes i forhold til hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold 0g tidligere straffe. <anonym>Tiltalte 12</anonym> Der er afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder og 4 stemmer for fængsel i 7 år 18 Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet; således at <anonym>Tiltalte 12</anonym> straffes med en tillægsstraf af fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens $ 245,stk 1,jf. til dels 8 21, ogjf. 8 81 a, stk. 1, og 8 89. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på <anonym>Tiltalte 12's</anonym> forstraffe og det hurtige recidiv i forhold til dommen af 22. september 2017. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens 8 245, stk. 1,jf. til dels 8 21,ogjf. 8 81 a, stk. 1 <anonym>Tiltalte 14</anonym> Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 4 år 0g 6 måneder, jf. straffelovens 8 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, og jf. 8 81 a, stk. 1, og 8 89. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 14</anonym> ved Østre Landsrets dom af 19. oktober 2018 blev straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder 0g ved Østre Landsrets dom af 16. september 2019 blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder. Straffen omfatter ikke reststraffen ved prøveløsladelsen den 11. oktober 2017,jf. straffelovens 8 40, stk. 1,jf. 8 61, stk. 2, nr 1. <anonym>Tiltalte 10</anonym> Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, og jf. $ 81 a, stk. 1. Straffen omfatter ikke de betingede frihedsstraffe ved dommene af 3.november 2016 og 8. december 2016,jf. straffelovens $ 61, stk. 2, nr: 1. <anonym>Tiltalte 3</anonym> Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, og jf. $ 81 a, stk. 1, og $ 89. 19 <anonym>Tiltalte 13</anonym> Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 6 år, jf. straffelovens 8 245, stk 1,jf. til dels $ 21,ogjf: $ 81 a, stk. 1, 0g $ 89. <anonym>Tiltalte 4</anonym> Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, og jf. 8 81 a, stk. 1. <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. til dels $ 21, ogjf. 8 81 a, stk. 1, og 8 89. <anonym>Tiltalte 15</anonym> Straffen fastsættes som en tillægs - og fællesstraf til fængsel i 6 år og 6 måneder; jf. straffelovens $ 245, stk. I,jf til dels $ 21,ogjf $ 81 a, stk 1, 0g $ 89. Straffen omfatter reststraffen på 246 dage ved prøveløsladelsen den 18. august 2016,jf. straffelovens $ 40, stk. 1, jf. 8 61, stk. 2 <anonym>Tiltalte 16</anonym> Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 6 år og 6 måneder, jf. straffelovens $ 245, stk. I,jf til dels $ 21,og jf $ 81 a, stk. 1, 0g $ 89. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på <anonym>Tiltalte 16's</anonym> forstraffe og det hurtige recidiv efter dommen af 11. oktober 2017. Udvisning <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> er i denne sag idømt fængsel i 6 år for grov vold og forsøg herpå med bag-grund i en bandekonflikt. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten; tiltrædes det, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig som fastslået af byretten. 20 <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> Der er afgivet 13 stemmer for at udvise <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> med indrejseforbud for be-standig og 5 stemmer for at stadfæste byrettens afgørelse om betinget udvisning: Flertallet har lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> der er 24 år og irakisk statsborger; er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 245,jf. til dels 8 21, 0g idømt fængsel i 6 år Det følger herefter af udlændingelovens 8 26, stk. 2,jf. 8 22, nr 1-3 og 6,jf. 8 32, stk. 2, nr 5, at <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> skal udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig; medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> kom til Danmark, da han var 7 år Han er ikke gift og har ingen børn; men hans forældre og søskende bor i Danmark . Han taler flydende arabisk og er dermed ikke helt uden forudsætninger for at begå sig i Irak, hvis han udvises dertil. Efter arten 0g grovheden af den kriminalitet, <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> er fundet skyldig i, findes de hensyn; der taler for udvisning med indrejseforbud for bestandig at være så tungtvejende; at de har større vægt end de hensyn; der taler imod udvisning på baggrund af <anonym>Tiltalte 1 1's</anonym> tilknytning til Danmark . Ubetinget udvisning med indrejseforbud for bestandig er således ikke et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Mindretallet har lagt vægt på de grunde; der er anført af byretten Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens $ 22, nr. 1-3 og 6 og $ 32, stk 2, nr 5. Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes byrettens afgørelse om erstatning til <anonym>Forurettede 6</anonym> <anonym>Tiltalte 12</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 10</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> <anonym>Tiltalte 15</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 16</anonym> har været fortsat frihedsberøvede under anken 21 <anonym>Tiltalte 14</anonym> har været frihedsberøvet fra den 5. december 2017 til den 20. august 2019. Thikendesforret : <anonym>Tiltalte 12</anonym> straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 6 år <anonym>Tiltalte 14</anonym> straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder. <anonym>Tiltalte 10</anonym> straffes med fængsel i 6 år. <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffes med fængsel i 6 år <anonym>Tiltalte 13</anonym> straffes med fængsel i 6 år. <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffes med fængsel i 6 år <anonym>Tiltalte 4</anonym> udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> straffes med fængsel i 6 år <anonym>Tiltalte 1 1</anonym> udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. <anonym>Tiltalte 15</anonym> straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder. <anonym>Tiltalte 16</anonym> straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder. Byrettens afgørelser om konfiskation; erstatning 0g sagsomkostninger stadfæstes . 22 <anonym>Tiltalte 16</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende ham; dog således at statskassen endeligt bærer halvdelen af salæret til forsvareren. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende de øvrige tiltalte. Slettet ved berigtigelse den 26. juni 2020 i medfør af retsplejelovens 8 221, stk 1.	38,287	41,835
1162	Sag om, hvorvidt sagsøgte pålægges at skulle betale børnebidrag	Appelleret	Civilsag	Retten i Lyngby	BS-36507/2021-LYN	Øvrige sager	1. instans	730/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Bente Lund Poulsen; Advokat - Kirsten Reimers-Lund;	Ja	Nej	Nej		0,00 kr.	/ RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den 18. november 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt offentligt at gengive, hvad der er foregået i retsmødet, og at offentliggøre navn, stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer, der er nævnt i sagen. Sag BS-36507/2021-LYN Mor (advokat Bente Lund Poulsen) mod Far (advokat Kirsten Reimers-Lund) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretshuset har den 24. august 2021 truffet afgørelse om ikke at imøde- komme Mors ansøgning om fastsættelse af børnebidrag til Barn, født 23.03.11. Mor har den 16. september 2021 anmodet om, at Famili-eretshuset indbringer afgørelsen for familieretten. Familieretshuset har indbragt sagen for familieretten den 27. september 2021 og oplyst, at Familieretshuset har gennemgået sagen på ny og ikke fundet grund-lag for at genoptage afgørelsen. Mor har fremsat påstand om, at der fastsættes børnebi-drag til Barn, født 23.03.11. / 2 Far har fremsat påstand om, at Familieretshusets afgørelse af 24. august 2021 stadfæstes. Familieretten har behandlet sagen i den forenklede familiesagsproces. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Af Familieretshusets afgørelse af 24. august 2021 fremgår følgende: ”… Afgørelse om børnebidrag, sagsnummer 2020 - 44336 Familieretshuset har truffet afgørelse om ikke at imødekomme Mors ansøgning om fastsættelse af børnebidrag til Barn. Begrundelse Efter en samlet skønsmæssig vurdering finder vi, at Far i tilstrækkelig grad opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til Barns kon-krete forsørgelsesbehov. Vi har ved afgørelsen især lagt vægt på oplysningerne om, hvor meget Barn opholder sig hos hver af jer, på fordelingen af jeres udgifter til Barns forsørgelse og hvem der modtager de offentlige ydelser. Vi finder herefter, at der ikke er grundlag for at fastsætte børnebidrag. Derfor har vi truffet afgørelse om, at ansøgningen ikke imødekommes. Vejledende kan vi oplyse, at bopælsforælderen ikke er forpligtet at med- sende tøj til samvær, når der ikke er fastsat børnebidrag. Udgangspunktet er, at I hver især skal afholde de udgifter, der måtte vise sig, når Barn opholder sig hos jer. F.eks. tøj, sko, frisør, gaver til klasse- kammerater og fritidsaktiviteter den pågældende forælder har tilmeldt Barn. I forbindelse med sagens behandling er der ikke enighed om samværet. Far oplyser, at der er deleordning og Mor oplyser, at der er 9/5 ordning. Familieretshuset bemærker, at spørgsmålet om samvær er indbragt for ret-ten til afgørelse. / 3 Af sagen om forældremyndighed om samvær fremgår det, af børnesamta-len med Barn, at der praktiseres en 9/5 ordning. Det fremgår endvidere, at det i spørgsmålet om samvær indgår om det skal udvides med en dag, således at Barn opholder sig 6 dage hos Far. Fra den 10-11-2020 foreligger der et mødenotat: Mødenotat for Familieret- lig udredning. Det fremgår her at der er 9/5 ordning. Det fremgår også at der har været 7/7 ordning, men at den er blevet ændret for Barns ved- kommende. Begge parter har imidlertid indsendt kalendere med oplysning om deres respektive samvær i perioden fra samlivsophævelsen i marts 2020 til marts 2021. I bidragssager lægges vægt på det aktuelt praktiserede samvær. Familie- retshuset har skønnet, at de af parterne udfyldte kalendere er et korrekt udtryk for det samvær, der praktiseres. Ifølge en opgørelse af samværet fra Far opholder Barn sig 6 dage ud af en 14 dages periode hos ham. Vi har modtaget op-lysninger om samvær for periode april 2020 til og med maj 2021. Ifølge vo-res beregning af samværet har Barn opholdt sig 5,98 dage hos Far. Det vil sige, at der ifølge Fars oplysnin-ger er en 8/6 deleordning. Mor har indsendt en korrigeret kalender. I perio-den april 2020 til og med marts 2021 i alt 363 dage har Barn ifølge kalen-deren overnattet 217 dage hos Mor. 217/36314= 8,4 dage. Ifølge Mors egne oplysninger har hun såle- des samvær med Barn i 8 dage ud af en 14 dages periode. Det giver en 8/6 ordning. Mors advokat har anført, at resultatet er påvirket af, at Far har indregnet feriesamvær. Vi bemærker hertil, at feriesamvær antages, at udligne sig over tid, da det lægges til grund at begge forældre har feriesamvær med børnene. Oplysninger i sagen Ved afgørelsen har vi brugt følgende oplysninger: · At der er fælles forældremyndighed. · Antallet af overnatninger, som Barn har hos hver af jer i løbet af en sædvanlig 14 dages periode. / 4 · Fordelingen af udgifterne til Barn og hvem der modtager de offent-lige ydelser. Far har indsendt bemærkninger til ansøgningen. Far har oplyst, at Barn har ca. lige mange overnatninger hos hver af jer i løbet af en sædvanlig 14 dages periode, og at Far også betaler til forsørgelsen af Barn. Far mener derfor, at der ikke skal fastsættes bidrag. Mor har oplyst at have Barn til overnatning hos sig i 9 dage ud af en sædvanlig 14 dages periode. Far har oplyst at have Barn til overnatning hos sig i 6 dage ud af en sædvanlig 14 dages periode. Det er oplyst, at Mor afholder udgifter til tøj, sko, frisør og lommepenge. Det fremgår af sagen, at Mor modtager de offent-lige ydelser til Barn i form af børne- og ungeydelse, ordinært børne-tilskud. Det er oplyst, at Far afholder udgifter til tøj, sko, fri-tidsaktiviteter (Sport), mobiltelefonabonnement, medicin og sygesik-ring/sundhedsforsikring. Oplysning om udgift til iPhone er ikke taget i betragtning. Udgiften be- tragtes som gave og ikke en forsørgelsesudgift. Far har desuden oplyst, at afholde udgiften til pri-vatskolen på aktuelt 2.090 kr. pr. måned. Vi har ikke fundet grundlag for at betvivle jeres oplysninger om de udgif-ter, I hver især har afholdt til Barns forsørgelse. Derfor har vi heller ikke fundet grundlag for at indhente dokumentation for dem. Det kan endvi-dere ikke antages, at den ene forælder er fuldt ud bekendt med, hvilke ud-gifter den anden forælder afholder. Vurdering af forsørgelsespligten Der kan kun fastsættes bidrag, hvis en forælder, der har del i forældre- myndigheden, ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Det afhænger af en kon- kret vurdering, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt. / 5 I denne vurdering indgår især, hvor meget barnet opholder sig hos hver af forældrene, og hvor fast ordningen er. Hvis barnet opholder sig nogen-lunde lige meget hos hver af forældrene, vil udgangspunktet være, at begge forældre opfylder deres forsørgelsespligt over for barnet. I tilfælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14-dages peri-ode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet. I vurderingen indgår også, om forældrene hver især deltager i den daglige forsørgelse af barnet. Hvem betaler for eksempel de større faste udgifter (daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lignende), og hvem køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende. Udgifter til rejser og større ting, som har karakter af gaver, har mindre betydning, men kan dog indgå i den samlede vurdering. De udgifter, som den ene forælder afholder til forsørgelse, kan tillægges betydning, også selvom den anden forælder ikke er enig i, at barnet for- sørges gennem disse udgifter. Den ene forælder skal ikke have fordel af de udgifter, den anden forælder afholder, for at udgifterne er afholdt til bar-nets forsørgelse. Det væsentlige i vurderingen er, om forældrene opfylder barnets konkrete forsørgelsesbehov. En udgift til eksempelvis almindeligt tøj vil kunne opfylde et beklæd- ningsbehov hos barnet på samme måde, som hvis tøjet var luksuspræget. Det samme gælder, hvor den ene forælder vælger at melde barnet til en dyrere fritidsaktivitet, som er en anden og måske også dyrere aktivitet end den, den anden forælder har valgt. Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsørgelsesudgi fter skal sammenholdes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til barnets kon-krete forsørgelsesbehov. Er det tilfældet, kan der ikke fastsættes bidrag. Dette gælder også, selvom der – hvis der blev foretaget en sammenligning ”krone for krone” – er en stor forskel i forældrenes faktiske udgifter til for-sørgelsen af barnet. Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børne-tilskud og børne- og ungeydelse til barnet. Forældrenes øvrige økonomi-ske forhold lægges der normalt ikke afgørende vægt på. Regler Ved afgørelsen har vi brugt §§ 13 og 14 i børnebidragsloven (lovbekendt- gørelse nr. 773 af 7. august 2019). / 6 Reglerne er beskrevet i vejledning om børne- og ægtefællebidrag (vejled- ning nr. 9424 af 26. juni 2020). Du kan finde reglerne i deres fulde ordlyd på www.retsinfo.dk …” Familieretshuset har i meddelelse af 27. september 2021 supplerende oplyst, at ”Vi har gennemgået sagen på ny og har ikke fundet grundlag for at gen- optage afgørelsen. Genvurdering – på baggrund af klagen. Der er uenighed mellem foræl-drene om der er 9/5 eller 8/6 deleordning. Vi bemærker, at der allerede er indbragt en sag om samvær for Familieretten. I forbindelse med behandlingen af sagen om bidrag har Familieretshuset undersøgt samværet ved udsendelse af kalendere, hvor forældrene hver især skulle oplyse omfanget af samværet med Barn. På baggrund af de indkomne oplysninger blev det skønnet, at der blev praktiseret en 8/6 deleordning, og at forsørgelsespligten var opfyldt. I klagen er det anført, at Familieretshuset ikke har opgjort samværet kor-rekt og indregnet feriesamvær. Familieretshuset har forholdt sig til spørgsmålet om feriesamvær i afgørel- sen, og der er således ikke noget nyt i klagen. I bidragssager lægges vægt på det aktuelt praktiserede samvær. Familie- retshuset har skønnet, at de af parterne udfyldte kalendere er et korrekt udtryk for det samvær, der praktiseres. Ifølge en opgørelse af samværet fra Far opholder Barn sig 6 dage ud af en 14 dages periode hos ham. Vi har modtaget op-lysninger om samvær for periode april 2020 til og med maj 2021. Ifølge vo-res beregning af samværet har Barn opholdt sig 5,98 dage hos Far. Det vil sige, at der ifølge Fars oplysnin-ger er en 8/6 deleordning. Mor har indsendt en korrigeret kalender. I perio-den april 2020 til og med marts 2021 i alt 363 dage har Barn ifølge kalen-deren overnattet 217 dage hos Mor. 217/36314= 8,4 dage. Ifølge Mors egne oplysninger har hun såle- des samvær med Barn i 8 dage ud af en 14 dages periode. Det giver en 8/6 ordning. / 7 Mors advokat har anført, at resultatet er påvirket af, at Far har indregnet feriesamvær. Vi bemærker hertil, at feriesamvær antages, at udligne sig over tid, da det lægges til grund at begge forældre har feriesamvær med børnene.” Familieretshuset udsendte den 27. maj 2021 forventet afgørelse til parterne, hvoraf fremgår blandt andet: ” Ansøgningen Mor har ansøgt Familieretshuset om, at Far skal betale størst muligt bidrag til Barn, fordi jeres samliv som forældre er ophørt. Vi har modtaget ansøgningen den 18-05-2020. Vi bemærker, at sagen om samvær og bopæl er indbragt for retten. Vi fin-der imidlertid, at der kan træffes en afgørelse i bidragssagen. Vi er op- mærksomme på, at en afgørelse fra retten kan have betydningen for, om der skal betales bidrag. Men vi vurderer også, at en ændring af samværet ikke har tilbagevirkende kraft i forhold til bidragsfastsættelsen. Det er så-ledes det fremadrettede bidrag der kan blive påvirket af rettens afgørelse. Hvad du kan gøre Du behøver kun at kontakte os, hvis du har bemærkninger til den afgø-relse, vi beskriver nedenfor. Hvis du har bemærkninger, er det vigtigt, at du sender dem til os inden 10 dage, så de kan komme med i sagens behandling. Hvis vi ikke modtager bemærkninger, der har betydning for sagen, vil vi træffe afgørelse som beskrevet nedenfor. Den forventede afgørelse Vi vil træffe afgørelse om, at bidraget bliver fastsat til normalbidraget + 200 % af grundbeløbet. Normalbidraget + 200 % af grundbeløbet er 3.999 kr. pr. måned i 2021. Bidraget vil blive fastsat med virkning fra den 01-04-2020. Begrundelse for den afgørelse vi forventer at træffe Ved afgørelsen om bidragets størrelse lægger vi især vægt på oplysnin-gerne om: Fars aktuelle indkomst. Antallet af børn, som Far har forsørgelsespligt over-for. Børne- og Socialministeriets vejledende retningslinjer for bidragets stør- relse. Efter en samlet skønsmæssig vurdering af disse forhold, kan bidraget fast- sættes til normalbidraget + 200 % af grundbeløbet. / 8 Med hensyn til samvær lægger vi vægt på, at der aktuelt praktiseres en 9/5 ordning for Barn. Når et barn ikke opholder sig i flere end 5 dage i løbet af en 14 dages peri- ode hos den ene forælder, er det udgangspunktet, at denne forælder ikke kan anses for at opfylde sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete forsørgelsesbehov. Ud fra de oplysninger om forsørgelsesudgifter som Far har oplyst om, har vi ikke ud fra et konkret skøn ikke fundet grundlag for at fravige undtagelsen. Det skal ses i sammenhæng med, at samværets omfang vægter meget og at Mor også afholder ud-gifter til Barns forsørgelse. Også selv om Far afholder ikke ubetydelige udgifter til forsørgelse. Far har oplyst, at han betaler Barns privatskole og Mor har oplyst, at der er et fripladstilskud på 2.090 kr. pr. måned. Hvis Far kan dokumentere det præcise beløb han betaler til Barns privatskole, vil der kunne gives et fradrag ved førstegangsfastsættelse af bidraget. Tidspunkt for betaling Bidraget skal betales med virkning fra den 01-04-2020. Vi har modtaget ansøgningen om bidrag den 18-05-2020, og der er sket en ændring i Barns forhold den 01-04-2020, da jeres samliv som forældre er ophørt. Vi har således modtaget ansøgningen inden to måneder efter ændringen i Barns forhold. Derfor fastsættes bidraget efter reglerne med virkning til-bage fra det tidspunkt, hvor der skete en ændringen i barnets forhold. Vi har ikke modtaget oplysninger om helt særlige omstændigheder, som kan gøre, at vi fastsætter bidraget fra en anden dato. Vi vil desuden bestemme, at bidraget skal betales forud hver den første i måneden. Det vil eksempelvis sige, at bidraget for januar måned skal beta- les den 1. januar. Oplysninger i sagen Vi har indhentet oplysninger fra skattemyndighederne om de økonomiske forhold for Far. Ifølge årsopgørelsen for 2020 havde Far en bruttoind-komst på ca. 840.361 kr. Beløbet skal dog reduceres med 34.000 kr. som følge Corona – førtidig udbetaling af feriemidler. Det fremgår, at Far har skiftet job og er startet i et nyt job den 01-03-2021. Det fremgår, at der udbetales en månedsløn på 87.822,99 kr. Det er ikke oplyst om Far betaler til pen-sion, men vi har lagt til grund at det er indhold i den oplyste indkomst. Vi lægger derfor til umiddelbart til grund, at Fars frem-tidige årlige indkomst vil være ca. 1.053.864 kr. Far driver også Virksomhed. Ifølge oplysningerne fra Skattestyrelsen har der i 2020 ikke været ind-tægt i virksomheden. Vi har derfor ikke undersøgt nærmere. / 9 Far har pligt til at forsørge to børn. Størst muligt bidrag Når vi fastsætter et bidrag større end normalbidraget, vil det altid udgøre normalbidraget + en procentsats af normalbidragets grundbeløb. Hvis den, der skal betale bidrag, har forsørgelsespligt overfor to børn, gæl- der følgende retningslinjer for fastsættelsen af bidragets størrelse: Årlig indtægt Ca. 0-600.000 kr.: Normalbidrag Ca. 600.000-900.000 kr.: Normalbidrag + 100 % Ca. 900.000-1,6 mio. kr.: Normalbidrag + 200 % Over ca. 1,6 mio. kr.: Normalbidrag + 300 % I særlige tilfælde kan der fastsættes normalbidrag + 400 % af grundbelø-bet. Du kan læse mere om størst muligt bidrag på www.familieretshu- set.dk/Bbforhoejet. Normalbidraget udgør 1.443 kr. pr. barn pr. måned i 2021. Det er opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet udgør 1.278 kr. og tillægget 165 kr. Den, der betaler bidrag, kan trække grundbeløbet og en eventuel forhøjelse fra i skat. Børn der bliver medregnet Når vi fastsætter bidragets størrelse, tager vi højde for, om Far har andre biologiske børn og adoptivbørn, som ikke er fyldt 18 år, også selvom der ikke betales bidrag til dem. Der tages også hensyn til børn mellem 18 og 24 år, hvis barnet er under uddannelse og bor hos Far, eller hvis Far betaler uddannelsesbi-drag til barnet. Der tages ikke hensyn til sted- eller plejebørn, da man ikke har pligt til at forsørge sted- eller plejebørn. Beregning af indkomst Vi lægger ved afgørelsen vægt på Fars fremtidige ind-komstniveau. Derfor indhenter vi som udgangspunkt oplysninger om Fars indtægt for de seneste 12 måneder. I nogle tilfælde vil vi indhente oplysninger for en længere periode. Det er indtægten før skat og arbejdsmarkedsbidrag, som har betydning ved beregning af bidragets størrelse. Alle former for indtægter medregnes, herunder overarbejdsbetaling, ferie- penge, værdi af fri bil, renteindtægter m.v. I indtægten fradrages dog be-løb til ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Læs mere på www.familieretshuset.dk/BBindkomst. Vurdering af forsørgelsespligten Hvis der er fælles forældremyndighed, og forældrene begge deltager i for- sørgelsen af barnet, kan der ikke fastsættes bidrag, ligesom et allerede fast- sat bidrag kan bortfalde. Det er en betingelse for at fastsætte bidrag, at en af forældrene ikke opfylder sin forsørgelsespligt. / 10 Det afhænger af en konkret vurdering, om en forælder opfylder sin forsør- gelsespligt. I vurderingen indgår især, hvor meget barnet opholder sig hos forældrene og hvor fast ordningen er. Hvis barnet opholder sig nogen-lunde lige meget hos hver af forældrene, vil udgangspunktet være, at begge forældre opfylder deres forsørgelsespligt. I tilfælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14- dages periode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet. I vurderingen indgår også, om forældrene hver især deltager i den dag-lige, basale forsørgelse af barnet. Det har derfor betydning, hvem der beta-ler de større faste udgifter (daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter m.v.), og hvem der køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende. De regler vi vil bruge til at træffe afgørelsen Ved afgørelsen bruger vi §§ 13, og 14 i børnebidragsloven (lovbekendtgø- relse nr. 773 af 7. august 2019). Bidragets begyndelsestidspunkt fastsættes efter reglerne i §§ 3, 8 og 9 i bi- dragsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 285 af 20. marts 2019). Bidragets størrelse fastsættes efter retningslinjerne i indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2021 (skrivelse nr. 9912 af 8. de-cember 2020). Reglerne er beskrevet i vejledning om børne- og ægtefællebidrag (vejled- ning nr. 9424 af 26. juni 2020). Du kan finde reglerne i deres fulde ordlyd på www.retsinfo.dk.” Parternes synspunkter Mor har i sin klage af 16. september 2021 anført føl- gende: …” Der henvises til korrespondance fra advokat Bente Lund Poulsen til fami- lieretshuset, herunder gøres gældende, at det i forhold til beregning af længden at hverdagssamvær ikke er praksis at indregne feriesamværd og at det under sagen af far er gjort gældende at mor mod hans ønsker har besluttet al hverdagssamværret for Barn gennemkøres som 9/5 samværd hvilket mor kan bekræfte. Retsag herom versere familieretten i Lyngby. …” Mor har i sit processkrift af 28. oktober 2021 anført føl-gende: ”… / 11 Indledningsvis bemærkes, at parterne aldrig har haft en skriftlig aftale om- kring samvær med de to fællesbørn og at begge børn formelt er registreret og tilmeldt folkeregisteradresse hos deres mor. Parterne har aldrig indgået nogen aftale om en 7/7 ordning, men har for så vidt angår Person praktiseret en 7/7 ordning og sagen vedrørende børne- bidrag vedrører således udelukkende Barn. I en meget kort periode efter samlivsophævelsen prøvede begge børn at praktisere en 7/7 ordning, men det fungerede ikke for Barn. Derfor æn- dredes samværet for Barn, således at hun havde en 9/5 ordning, medens hendes bror fortsat havde en 7/7 ordning, Hendes skiftedage har som følge heraf afveget med 2 dage i forhold til hendes bror, hvilket Barn også har beskrevet under børnesamtalen, som er afholdt i Familieretshuset i forbindelse med den sag om bopæl og samvær, som har verseret i Famili- eretshuset og er indbragt for Familieretten i Lyngby under BS 17771/2021- LYN. Denne sag er berammet til hovedforhandling den 8. november i Lyngby Ret. Under sagen vedrørende bidragsfastsættelse er det gjort gældende, at der i henhold til fast praksis skal fastsættes bidrag, såfremt der praktiseres en 9/5 ordning og at det er hverdagssamværet, der er afgørende for, om der er bidragspligt eller ej. Den 27/5 2021 fremsendte Familieretshuset til parterne en skrivelse, hvori den forventede afgørelse om børnebidrag til Barn er beskrevet. Det fremgår heraf, at "Vi vil træffe afgørelse om, at bidraget bliver fastsat til normalbidraget + 200 o/o af grundbeløbet. Bidraget vil blive fastsat med virkning fra den 1/4 2020". Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der aktu-elt praktiseres en 9/5 ordning for Barn. Det fremgår endvidere af udkast til afgørelse "når et barn ikke opholder sig i flere end 5 dage i løbet af en 14 dages peri- ode hos den ene forælder, er det udgangspunktet, at den ene forælder kan anses for at opfylde sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete for- sørgelsesbehov. Ud fra de oplysninger om forsørgelsesudgifter, som Far har oplyst om, har vi ikke ud fra et konkret skøn ikke fundet grundlag for at fravige undtagelsen. Det skal ses i sammenhængen med, at samvæ-rets omfang vægter meget og at Mor også afholder udgifter til Barns forsørgelse. Også selvom Far afhol- der ikke ubetydelige udgifter til forsørgelse." / 12 Skrivelsen er fremlagt under nærværende sag Som det fremgår af begrundelsen, er det hverdagssamværet, der er afgø- rende for, om der er bidragspligt eller ej. Dette understøttes af det skema om forsørgelsesudgifter, som Familieretshuset anmoder parter om at ud-fylde. Heraf fremgår på side 1 øverst, at parterne skal oplyse "antal overnatninger hos mor/far ud af 14 dage (skriv antal overnatninger hos mor under mor og antal overnatninger hos far under far)". Skemaet indeholder ikke rubrikker der skal udfyldes vedrørende ferie- samvær. Efter at sagsøgte havde modtaget skrivelsen af 27/5 2021 med det forven- tede indhold af en afgørelse om børnebidrag vedrørende Barn, udarbej-dede sagsøgte nogle beregninger, hvori han indregnede feriesamvær og fordelte det totale antal dage parterne hver især havde haft samvær med børnene, hvorved den samlede fordeling over den pågældende periode ifølge sagsøgtes opgørelse viste, at Barn havde opholdt sig 5,98 dage ud af en 14 dages periode hos ham. Det gøres gældende, at en sådan beregning ikke er i overensstemmelse med sædvanlig praksis, idet der som ovenfor anført skal tages udgangs-punkt i det hverdagssamvær der praktiseres, uanset fordeling af ferier. Ud fra en matematisk synsvinkel forekommer beregningsmetoden åbenlyst uanvendelig, idet resultatet af beregningen vil afhænge af, på hvilket tids- punkt i forhold til en ferieperiode beregningen foretages. Hertil kommer, at der er tale om ganske få afvigelser fra 5/9 ordningen, for så vidt angår hverdagssamværet og at det forhold, at sagsøger har været imødekom-mende i forbindelse med nogle ønsker fra sagsøgte om at have børnene en ekstra dag i forbindelse med feriesamvær, ikke skal have indflydelse på beregning af fordelingen af hverdagssamværet i forbindelse med en bi- dragsfastsættelse. Under den verserende sag har sagsøgte selv gjort gældende, at han ikke har været enig i den praktiserede 9/5 ordning, men har ønsket en 7/7 ord-ning for Barn og det forekommer derfor paradoksalt, at sagsøgte nu gør gældende, at der har været praktiseret en 8/6 ordning. Som BILAG 1 fremlægges referat fra børnesamtale den 23/3 202t med Barn i Familieretshuset, hvoraf fremgår, at også Barn er af den opfat-telse, at hun er i en 9/5 samværsordning med sin far. / 13 I konsekvens af ovenstående gøres det gældende, at Familieretshusets af- gørelse skal ændres, således at der fastsættes børnebidrag med virkning fra 7/4 2020 for så vidt angår Barn, hvilken afgørelse vil være gældende, indtil der foreligger dom i sagen BS1772L/202L-LYN vedrørende samvær og bopæl, hvorefter parterne må tage stilling til, om der er grundlag for at ændre bidragsfastsættelsen. …” Far har i sit processkrift af 18. oktober 2021 anført følgende: ”… PÅSTAND: Den af familieretshuset trufne afgørelse stadfæstes. SAGSFREMSTILLING: Afgørelsen skal stadfæstes som følge af de af Familieretshuset anførte grunde. …” Familierettens begrundelse og resultat Det fremgår af sagen, at Mor den 18. maj 2020 indgav ansøgning om fastsættelse af størst muligt børnebidrag for Far til Barn. Forældrenes samliv ophørte den 1. april 2020, og Barn har bopæl hos sin mor. Forældrene har fælles forældremyndighed over Barn. Det fremgår endvidere af sagen, at parterne siden samlivsophævelsen hovedsa- geligt har praktiseret en samværsordning, hvor Barn er 9 dage ud af 14 dage hos sin mor. Parterne har efter det oplyste hovedsageligt delt ferier ligeligt. Efter § 13, stk. 2, i børnebidragsloven, kan det pålægges en forælder at betale bi- drag til et barns underhold, hvis forælderen ikke opfylder forsørgelsespligten overfor barnet. Ved vurderingen at, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt, indgår især, hvor meget barnet opholder sig hos forældrene, og hvor fast ordningen er. I til- fælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14-dages pe- riode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet. Det afgørende er det aktuelle og generelt prak- tiserede samvær, idet enkeltstående afvigelser, eksempelvis i ferieperioder, ikke kan føre til en anden vurdering af samværets generelle omfang. På denne baggrund, og under hensyn til de i sagen foreliggende økonomiske oplysninger samt af de af Familieretshuset i forventet afgørelse dateret den 27. / 14 maj 2021 anførte grunde, tager familieretten Mors på-stand til følge. THI KENDES FOR RET: Familieretten ændrer Familieretshusets afgørelse af 24. august 2021, således at Far med virkning fra den 1. april 2020 skal betale børnebi-drag til Barn, født den 23. marts 2011, med nor-malbidraget med tillæg af 200 procent af grundbeløbet. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part. / /	RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den 18. november 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre. Det er forbudt offentligt at gengive; hvad der er foregået i retsmødet; og at offentliggøre navn; stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer; der er nævnt i sagen. Sag BS-36507/2021-LYN <anonym>Mor</anonym> (advokat Bente Lund Poulsen) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Kirsten Reimers-Lund) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretshuset har den 24. august 2021 truffet afgørelse om ikke at imøde- komme <anonym>Mors</anonym> ansøgning om fastsættelse af børnebidrag til <anonym>Barn</anonym> født 23.03.11_ <anonym>Mor</anonym> har den 16. september 2021 anmodet om, at Famili-eretshuset indbringer afgørelsen for familieretten. Familieretshuset har indbragt sagen for familieretten den 27. september 2021 0g oplyst; at Familieretshuset har gennemgået sagen på ny og ikke fundet grund-lag for at genoptage afgørelsen. <anonym>Mor</anonym> har fremsat påstand om, at der fastsættes børnebi-drag til <anonym>Barn</anonym> født 23.03.11_ 2 <anonym>Far</anonym> har fremsat påstand om, at Familieretshusets afgørelse af 24. august 2021 stadfæstes . Familieretten har behandlet sagen i den forenklede familiesagsproces. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen Af Familieretshusets afgørelse af 24. august 2021 fremgår følgende: Afgørelse om børnebidrag, sagsnummer 2020 - 44336 Familieretshuset har truffet afgørelse om ikke at imødekomme <anonym>Mors</anonym> ansøgning om fastsættelse af børnebidrag til <anonym>Barn</anonym> Begrundelse Efter en samlet skønsmæssig vurdering finder vi; at <anonym>Far</anonym> 1 tilstrækkelig grad opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til <anonym>Barns</anonym> kon-krete forsørgelsesbehov. Vi har ved afgørelsen især lagt vægt på oplysningerne om, hvor meget <anonym>Barn</anonym> opholder sig hos hver af jer, på fordelingen af jeres udgifter til <anonym>Barns</anonym> forsørgelse 0g hvem der modtager de offentlige ydelser; Vi finder herefter; at der ikke er grundlag for at fastsætte børnebidrag. Derfor har vi truffet afgørelse om, at ansøgningen ikke imødekommes. Vejledende kan vi oplyse; at bopælsforælderen ikke er forpligtet at med- sende tøj til samvær, når der ikke er fastsat børnebidrag. Udgangspunktet er, at I hver især skal afholde de udgifter; der måtte vise sig når <anonym>Barn</anonym> opholder sig hos jer F.eks. tøj, sko, frisør; gaver til klasse - kammerater og fritidsaktiviteter den pågældende forælder har tilmeldt <anonym>Barn</anonym> I forbindelse med sagens behandling er der ikke enighed om samværet. <anonym>Far</anonym> oplyser; at der er deleordning 0g <anonym>Mor</anonym> oplyser; at der er 9/5 ordning. Familieretshuset bemærker; at spørgsmålet om samvær er indbragt for ret-ten til afgørelse. 3 Af sagen om forældremyndighed om samvær fremgår det, af børnesamta-len med <anonym>Barn</anonym> at der praktiseres en 9/5 ordning. Det fremgår endvidere; at det i spørgsmålet om samvær indgår om det skal udvides med en dag, således at <anonym>Barn</anonym> opholder sig 6 dage hos <anonym>Far</anonym> Fra den 10-11-2020 foreligger der et mødenotat: Mødenotat for Familieret- lig udredning. Det fremgår her at der er 9/5 ordning. Det fremgår også at der har været 7/7 ordning men at den er blevet ændret for <anonym>Barns</anonym> ved- kommende. Begge parter har imidlertid indsendt kalendere med oplysning om deres respektive samvær i perioden fra samlivsophævelsen i marts 2020 til marts 2021 . I bidragssager lægges vægt på det aktuelt praktiserede samvær. Familie- retshuset har skønnet; at de af parterne udfyldte kalendere er et korrekt udtryk for det samvær; der praktiseres . Ifølge en opgørelse af samværet fra <anonym>Far</anonym> opholder <anonym>Barn</anonym> sig 6 dage ud af en 14 dages periode hos ham:. Vi har modtaget op-lysninger om samvær for periode april 2020 til og med maj 2021. Ifølge vo-res beregning af samværet har <anonym>Barn</anonym> opholdt sig 5,98 dage hos <anonym>Far</anonym> Det vil sige, at der ifølge <anonym>Fars</anonym> oplysnin-ger er en 8/6 deleordning. <anonym>Mor</anonym> har indsendt en korrigeret kalender I perio-den april 2020 til og med marts 2021 i alt 363 dage har <anonym>Barn</anonym> ifølge kalen-deren overnattet 217 dage hos <anonym>Mor</anonym> 217/36314= 8,4 dage. Ifølge <anonym>Mors</anonym> egne oplysninger har hun såle- des samvær med <anonym>Barn</anonym> i 8 dage ud af en 14 dages periode. Det giver en 8/6 ordning. <anonym>Mors</anonym> advokat har anført; at resultatet er påvirket af, at <anonym>Far</anonym> har indregnet feriesamvær. Vi bemærker hertil, at feriesamvær antages, at udligne sig over tid; da det lægges til grund at begge forældre har feriesamvær med børnene. Oplysninger i sagen Ved afgørelsen har vi brugt følgende oplysninger: At der er fælles forældremyndighed. Antallet af overnatninger; som <anonym>Barn</anonym> har hos hver af jer i løbet af en sædvanlig 14 dages periode. 4 Fordelingen af udgifterne til <anonym>Barn</anonym> og hvem der modtager de offent-lige ydelser: <anonym>Far</anonym> har indsendt bemærkninger til ansøgningen. <anonym>Far</anonym> har oplyst, at <anonym>Barn</anonym> har ca. lige mange overnatninger hos hver af jer i løbet af en sædvanlig 14 dages periode; 0g at <anonym>Far</anonym> også betaler til forsørgelsen af <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> mener derfor; at der ikke skal fastsættes bidrag. <anonym>Mor</anonym> har oplyst at have <anonym>Barn</anonym> til overnatning hos sig i 9 dage ud af en sædvanlig 14 dages periode. <anonym>Far</anonym> har oplyst at have <anonym>Barn</anonym> til overnatning hos sig i 6 dage ud af en sædvanlig 14 dages periode. Det er oplyst; at <anonym>Mor</anonym> afholder udgifter til tøj, sko; frisør og lommepenge. Det fremgår af sagen at <anonym>Mor</anonym> modtager de offent-lige ydelser til <anonym>Barn</anonym> i form af børne- og ungeydelse; ordinært børne-tilskud. Det er oplyst; at <anonym>Far</anonym> afholder udgifter til tøj, sko; fri-tidsaktiviteter <anonym>Sport</anonym> mobiltelefonabonnement; medicin 0g sygesik-ringlsundhedsforsikring. Oplysning om udgift til iPhone er ikke taget i betragtning. Udgiften be- tragtes som gave og ikke en forsørgelsesudgift. <anonym>Far</anonym> har desuden oplyst; at afholde udgiften til pri-vatskolen på aktuelt 2.090 kr. pr. måned. Vi har ikke fundet grundlag for at betvivle jeres oplysninger om de udgif-ter; I hver især har afholdt til <anonym>Barns</anonym> forsørgelse. Derfor har vi heller ikke fundet grundlag for at indhente dokumentation for dem. Det kan endvi-dere ikke antages, at den ene forælder er fuldt ud bekendt med, hvilke ud-gifter den anden forælder afholder: Vurdering af forsørgelsespligten Der kan kun fastsættes bidrag hvis en forælder; der har del i forældre- myndigheden; ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Det afhænger af en kon- kret vurdering, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt. /5 I denne vurdering indgår især , hvor meget barnet opholder sig hos hver af forældrene, og hvor fast ordningen er . Hvis barnet opholder sig nogen-lunde lige meget hos hver af forældrene, vil udgangspunktet være, at begge forældre opfylder deres forsør gelsespligt over for barnet. I tilfælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14-dages peri-ode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsør gelsespligt over for barnet. I vurderingen indgår også, om forældrene hver især deltager i den daglige forsør gelse af barnet. Hvem betaler for eksempel de større faste udgifter (daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lignende), og hvem køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende. Udgifter til rejser og større ting, som har karakter af gaver , har mindre betydning, men kan dog indgå i den samlede vurdering. De udgifter , som den ene forælder afholder til forsør gelse, kan tillægges betydning, også selvom den anden forælder ikke er enig i, at barnet for - sørges gennem disse udgifter . Den ene forælder skal ikke have fordel af de udgifter , den anden forælder afholder , for at udgifterne er afholdt til bar -nets forsør gelse. Det væsentlige i vurderingen er , om forældrene opfylder barnets konkrete forsør gelsesbehov . En udgift til eksempelvis almindeligt tøj vil kunne opfylde et beklæd- ningsbehov hos barnet på samme måde, som hvis tøjet var luksuspræget. Det samme gælder , hvor den ene forælder vælger at melde barnet til en dyrere fritidsaktivitet, som er en anden og måske også dyrere aktivitet end den, den anden forælder har valgt. Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsør gelsesudgi fter skal sammenholdes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsør gelsespligt i forhold til barnets kon-krete forsør gelsesbehov . Er det tilfældet, kan der ikke fastsættes bidrag. Dette gælder også, selvom der – hvis der blev foretaget en sammenligning ”krone for krone” – er en stor forskel i forældrenes faktiske udgifter til for -sørgelsen af barnet. Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børne-tilskud og børne- og ungeydelse til barnet. Forældrenes øvrige økonomi-ske forhold lægges der normalt ikke afgørende vægt på. Regler Ved afgørelsen har vi brugt §§ 13 og 14 i børnebidragsloven (lovbekendt- gørelse nr . 773 af 7. august 2019). Reglerne er beskrevet i vejledning om børne - 0g ægtefællebidrag (vejled - ning nr. 9424 af 26.juni 2020). Du kan finde reglerne i deres fulde ordlyd på www retsinfo dk Familieretshuset har i meddelelse af 27. september 2021 supplerende oplyst; at "Vi har gennemgået sagen på ny og har ikke fundet grundlag for at gen- optage afgørelsen. Genvurdering - ~ på baggrund af klagen. Der er uenighed mellem foræl-drene om der er 9/5 eller 8/6 deleordning. Vi bemærker; at der allerede er indbragt en sag om samvær for Familieretten. I forbindelse med behandlingen af sagen om bidrag har Familieretshuset undersøgt samværet ved udsendelse af kalendere, hvor forældrene hver især skulle oplyse omfanget af samværet med <anonym>Barn</anonym> På baggrund af de indkomne oplysninger blev det skønnet; at der blev praktiseret en 8/6 deleordning 0g at forsørgelsespligten var opfyldt:. I klagen er det anført, at Familieretshuset ikke har opgjort samværet kor-rekt 0g indregnet feriesamvær. Familieretshuset har forholdt sig til spørgsmålet om feriesamvær i afgørel- sen; 0g der er således ikke noget nyt i klagen. I bidragssager lægges vægt på det aktuelt praktiserede samvær. Familie - retshuset har skønnet; at de af parterne udfyldte kalendere er et korrekt udtryk for det samvær; der praktiseres . Ifølge en opgørelse af samværet fra <anonym>Far</anonym> opholder <anonym>Barn</anonym> sig 6 dage ud af en 14 dages periode hos ham:. Vi har modtaget op-lysninger om samvær for periode april 2020 til og med maj 2021. Ifølge vo-res beregning af samværet har <anonym>Barn</anonym> opholdt sig 5,98 dage hos <anonym>Far</anonym> Det vil sige, at der ifølge <anonym>Fars</anonym> oplysnin-ger er en 8/6 deleordning. <anonym>Mor</anonym> har indsendt en korrigeret kalender I perio-den april 2020 til og med marts 2021 i alt 363 dage har <anonym>Barn</anonym> ifølge kalen-deren overnattet 217 dage hos <anonym>Mor</anonym> 217/36314= 8,4 dage. Ifølge <anonym>Mors</anonym> egne oplysninger har hun såle- des samvær med <anonym>Barn</anonym> i 8 dage ud af en 14 dages periode. Det giver en 8/6 ordning. <anonym>Mors</anonym> advokat har anført, at resultatet er påvirket af, at <anonym>Far</anonym> har indregnet feriesamvær. Vi bemærker hertil, at feriesamvær antages, at udligne sig over tid, da det lægges til grund at begge forældre har feriesamvær med børnene. 99 Familieretshuset udsendte den 27.maj 2021 forventet afgørelse til parterne, hvoraf fremgår blandt andet: Ansøgningen <anonym>Mor</anonym> har ansøgt Familieretshuset om, at <anonym>Far</anonym> skal betale størst muligt bidrag til <anonym>Barn</anonym> fordi jeres samliv som forældre er ophørt. Vi har modtaget ansøgningen den 18-05-2020. Vi bemærker; at sagen om samvær og bopæl er indbragt for retten. Vi fin-der imidlertid, at der kan træffes en afgørelse i bidragssagen: Vi er op- mærksomme på, at en afgørelse fra retten kan have betydningen for; om der skal betales bidrag. Men vi vurderer også, at en ændring af samværet ikke har tilbagevirkende kraft i forhold til bidragsfastsættelsen. Det er så-ledes det fremadrettede bidrag der kan blive påvirket af rettens afgørelse. Hvad du kan gøre Du behøver kun at kontakte os, hvis du har bemærkninger til den afgø-relse, vi beskriver nedenfor. Hvis du har bemærkninger; er det vigtigt; at du sender dem til os inden 10 dage; så de kan komme med i sagens behandling. Hvis vi ikke modtager bemærkninger; der har betydning for sagen; vil vi træffe afgørelse som beskrevet nedenfor. Den forventede afgørelse Vi vil træffe afgørelse om, at bidraget bliver fastsat til normalbidraget + 200 % af grundbeløbet. Normalbidraget + 200 % af grundbeløbet er 3.999 kr: pr måned i 2021. Bidraget vil blive fastsat med virkning fra den 01-04-2020. Begrundelse for den afgørelse vi forventer at træffe Ved afgørelsen om bidragets størrelse lægger vi især vægt på oplysnin-gerne om: <anonym>Fars</anonym> aktuelle indkomst. Antallet af børn; som <anonym>Far</anonym> har forsørgelsespligt over-for. Bømne- 0g Socialministeriets vejledende retningslinjer for bidragets stør - relse. Efter en samlet skønsmæssig vurdering af disse forhold, kan bidraget fast- sættes til normalbidraget + 200 % af grundbeløbet. 8 Med hensyn til samvær lægger vi vægt på, at der aktuelt praktiseres en 9/5 ordning for <anonym>Barn</anonym> Når et barn ikke opholder sig i flere end 5 dage i løbet af en 14 dages peri- ode hos den ene forælder; er det udgangspunktet, at denne forælder ikke kan anses for at opfylde sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete forsørgelsesbehov. Ud fra de oplysninger om forsørgelsesudgifter som <anonym>Far</anonym> har oplyst om, har vi ikke ud fra et konkret skøn ikke fundet grundlag for at fravige undtagelsen. Det skal ses i sammenhæng med, at samværets omfang vægter meget 0g at <anonym>Mor</anonym> også afholder ud-gifter til <anonym>Barns</anonym> forsørgelse. Også selv om <anonym>Far</anonym> afholder ikke ubetydelige udgifter til forsørgelse. <anonym>Far</anonym> har oplyst; at han betaler <anonym>Barns</anonym> privatskole 0g <anonym>Mor</anonym> har oplyst; at der er et fripladstilskud på 2.090 kr; pr: måned. Hvis <anonym>Far</anonym> kan dokumentere det præcise beløb han betaler til <anonym>Barns</anonym> privatskole; vil der kunne gives et fradrag ved førstegangsfastsættelse af bidraget. Tidspunkt for betaling Bidraget skal betales med virkning fra den 01-04-2020. Vi har modtaget ansøgningen om bidrag den 18-05-2020, 0g der er sket en ændring i <anonym>Barns</anonym> forhold den 01-04-2020, da jeres samliv som forældre er ophørt. Vi har således modtaget ansøgningen inden to måneder efter ændringen i <anonym>Barns</anonym> forhold. Derfor fastsættes bidraget efter reglerne med virkning til-bage fra det tidspunkt, hvor der skete en ændringen i barnets forhold. Vi har ikke modtaget oplysninger om helt særlige omstændigheder; som kan gøre, at vi fastsætter bidraget fra en anden dato. Vi vil desuden bestemme, at bidraget skal betales forud hver den første i måneden. Det vil eksempelvis sige; at bidraget for januar måned skal beta - les den 1. januar Oplysninger i sagen Vi har indhentet oplysninger fra skattemyndighederne om de økonomiske forhold for <anonym>Far</anonym> Ifølge årsopgørelsen for 2020 havde <anonym>Far</anonym> en bruttoind-komst på ca. 840.361 kr. Beløbet skal dog reduceres med 34.000 kr: som følge Corona førtidig udbetaling af feriemidler Det fremgår, at <anonym>Far</anonym> har skiftet job 0g er startet i et nyt job den 01-03-2021. Det fremgår; at der udbetales en månedsløn på 87.822,99 kr. Det er ikke oplyst om <anonym>Far</anonym> betaler til pen-sion; men vi har lagt til grund at det er indhold i den oplyste indkomst. Vi lægger derfor til umiddelbart til grund, at <anonym>Fars</anonym> frem-tidige årlige indkomst vil være ca. 1.053.864 kr. <anonym>Far</anonym> driver også <anonym>Virksomhed</anonym> Ifølge oplysningerne fra Skattestyrelsen har der i2020 ikke været ind-tægt i virksomheden. Vi har derfor ikke undersøgt nærmere. <anonym>Far</anonym> har pligt til at forsørge to børn. Størst muligt bidrag Når vi fastsætter et bidrag større end normalbidraget, vil det altid udgøre normalbidraget + en procentsats af_ 'normalbidragets grundbeløb. Hvis den;, der skal betale bidrag, har forsørgelsespligt overfor to børn; gæl- der følgende retningslinjer for fastsættelsen af bidragets størrelse: Årlig indtægt Ca. 0-600.000 kr.: Normalbidrag Ca. 600.000-900.000 kr:: Normalbidrag + 100 % Ca. 900.000-1,6 mio. kr: Normalbidrag + 200 % Over ca. 1,6mio. kr.s Normalbidrag + 300 % I særlige tilfælde kan der fastsættes normalbidrag + 400 % af grundbelø-bet. Du kan læse mere om størst muligt bidrag på www.familieretshu - set.dk/Bbforhoejet. Normalbidraget udgør 1.443 kr: pr. barn pr. måned i 2021.Det er opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet udgør 1.278 kr. og tillægget 165 kr. Den; der betaler bidrag kan trække grundbeløbet 0g en eventuel forhøjelse fra i skat. Børn der bliver medregnet Når vi fastsætter bidragets størrelse; tager vi højde for; om <anonym>Far</anonym> har andre biologiske børn og adoptivbørn; som ikke er fyldt 18 år, også selvom der ikke betales bidrag til dem: Der tages også hensyn til børn mellem 18 0g 24 år, hvis barnet er under uddannelse og bor hos <anonym>Far</anonym> eller hvis <anonym>Far</anonym> betaler uddannelsesbi-drag til barnet. Der tages ikke hensyn til sted- eller plejebørn; da man ikke har pligt til at forsørge sted - eller plejebørn. Beregning af indkomst Vi lægger ved afgørelsen vægt på <anonym>Fars</anonym> fremtidige ind-komstniveau Derfor indhenter vi som udgangspunkt oplysninger om <anonym>Fars</anonym> indtægt for de seneste 12 måneder I nogle tilfælde vil vi indhente oplysninger for en længere periode. Det er indtægten før skat 0g arbejdsmarkedsbidrag som har betydning ved beregning af bidragets størrelse. Alle former for indtægter medregnes, herunder overarbejdsbetaling, ferie- penge værdi af fri bil, renteindtægter mv.I indtægten fradrages dog be-løb til ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Læs mere på www.familieretshuset.dk/BBindkomst. Vurdering af forsørgelsespligten Hvis der er fælles forældremyndighed, og forældrene begge deltager i for- sørgelsen af barnet, kan der ikke fastsættes bidrag, ligesom et allerede fast- sat bidrag kan bortfalde. Det er en betingelse for at fastsætte bidrag at en af forældrene ikke opfylder sin forsørgelsespligt. 10 Det afhænger af en konkret vurdering, om en forælder opfylder sin forsør - gelsespligt. I vurderingen indgår især; hvor meget barnet opholder sig hos forældrene og hvor fast ordningen er. Hvis barnet opholder sig nogen-lunde lige meget hos hver af forældrene; vil udgangspunktet være; at begge forældre opfylder deres forsørgelsespligt. I tilfælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14- dages periode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet. I vurderingen indgår også, om forældrene hver især deltager i den dag-lige, basale forsørgelse af barnet. Det har derfor betydning, hvem der beta-ler de større faste udgifter (daginstitution; skolegang; fritidsaktiviteter m.v.), og hvem der køber tøj, betaler for mobiltelefon; giver lommepenge og lignende. De regler vi vil bruge til at træffe afgørelsen Ved afgørelsen bruger vi 8S 13, 0g 14 i børnebidragsloven (lovbekendtgø- relse nr. 773 af 7. august 2019). Bidragets begyndelsestidspunkt fastsættes efter reglerne i 88 3,80g 9i bi- dragsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 285 af 20. marts 2019). Bidragets størrelse fastsættes efter retningslinjerne i indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2021 (skrivelse nr. 9912 af 8. de-cember 2020) Reglerne er beskrevet i vejledning om børne- 0g ægtefællebidrag (vejled- ning nr: 9424 af 26.juni 2020) Du kan finde reglerne i deres fulde ordlyd på wwwretsinfo .dk. 9 Parternes synspunkter <anonym>Mor</anonym> har i sin klage af 16. september 2021 anført føl- gende: Der henvises til korrespondance fra advokat Bente Lund Poulsen til fami- lieretshuset, herunder gøres gældende, at det i forhold til beregning af længden at hverdagssamvær ikke er praksis at indregne feriesamværd og at det under sagen af far er gjort gældende at mor mod hans ønsker har besluttet al hverdagssamværret for <anonym>Barn</anonym> gennemkøres som 9/5 samværd hvilket mor kan bekræfte. Retsag herom versere familieretten i Lyngby. <anonym>Mor</anonym> har i sit processkrift af 28. oktober 2021 anført føl-gende: 11 Indledningsvis bemærkes, at parterne aldrig har haft en skriftlig aftale om- kring samvær med de to fællesbørn og at begge børn formelt er registreret og tilmeldt folkeregisteradresse hos deres mor Parterne har aldrig indgået nogen aftale om en 7/7 ordning; men har for så vidt angår <anonym>Person</anonym> praktiseret en 7/7 ordning 0g sagen vedrørende børne - bidrag vedrører således udelukkende <anonym>Barn</anonym> Ien meget kort periode efter samlivsophævelsen prøvede begge børn at praktisere en 7/7 ordning, men det fungerede ikke for <anonym>Barn</anonym> Derfor æn- dredes samværet for <anonym>Barn</anonym> således at hun havde en 9/5 ordning, medens hendes bror fortsat havde en 7/7 ordning, Hendes skiftedage har som følge heraf afveget med 2 dage i forhold til hendes bror, hvilket <anonym>Barn</anonym> også har beskrevet under børnesamtalen, som er afholdt i Familieretshuset i forbindelse med den sag om bopæl og samvær; som har verseret i Famili- eretshuset 0g er indbragt for Familieretten i Lyngby under BS 17771/2021 - LYN. Denne sag er berammet til hovedforhandling den 8. november i Lyngby Ret. Under sagen vedrørende bidragsfastsættelse er det gjort gældende; at der i henhold til fast praksis skal fastsættes bidrag; såfremt der praktiseres en 9/5 ordning 0g at det er hverdagssamværet; der er afgørende for, om der er bidragspligt eller ej. Den 27/5 2021 fremsendte Familieretshuset til parterne en skrivelse; hvori den forventede afgørelse om børnebidrag til <anonym>Barn</anonym> er beskrevet. Det fremgår heraf, at "Vi vil træffe afgørelse om, at bidraget bliver fastsat til normalbidraget + 200 o/o af grundbeløbet. Bidraget vil blive fastsat med virkning fra den 1/4 2020" . Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der aktu-elt praktiseres en 9/5 ordning for <anonym>Barn</anonym> Det fremgår endvidere af udkast til afgørelse "når et barn ikke opholder sig i flere end 5 dage i løbet af en 14 dages peri - ode hos den ene forælder; er det udgangspunktet; at den ene forælder kan anses for at opfylde sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete for- sørgelsesbehov. Ud fra de oplysninger om forsørgelsesudgifter; som <anonym>Far</anonym> har oplyst om, har vi ikke ud fra et konkret skøn ikke fundet grundlag for at fravige undtagelsen. Det skal ses i sammenhængen med, at samvæ-rets omfang vægter meget 0g at <anonym>Mor</anonym> også afholder udgifter til <anonym>Barns</anonym> forsørgelse. Også selvom <anonym>Far</anonym> afhol- der ikke ubetydelige udgifter til forsørgelse . 11 12 Skrivelsen er fremlagt under nærværende sag Som det fremgår af begrundelsen; er det hverdagssamværet, der er afgø- rende for;, om der er bidragspligt eller ej. Dette understøttes af det skema om forsørgelsesudgifter; som Familieretshuset anmoder parter om at ud-fylde. Heraf fremgår på side 1 øverst, at parterne skal oplyse "antal overnatninger hos morlfar ud af 14 dage (skriv antal overnatninger hos mor under mor og antal overnatninger hos far under far)' Skemaet indeholder ikke rubrikker der skal udfyldes vedrørende ferie - samvær. Efter at sagsøgte havde modtaget skrivelsen af 27/5 2021 med det forven - tede indhold af en afgørelse om børnebidrag vedrørende <anonym>Barn</anonym> udarbej-dede sagsøgte nogle beregninger, hvori han indregnede feriesamvær og fordelte det totale antal dage parterne hver især havde haft samvær med børnene, hvorved den samlede fordeling over den pågældende periode ifølge sagsøgtes opgørelse viste; at <anonym>Barn</anonym> havde opholdt sig 5,98 dage ud af en 14 dages periode hos ham. Det gøres gældende, at en sådan beregning ikke er i overensstemmelse med sædvanlig praksis; idet der som ovenfor anført skal tages udgangs-punkt i det hverdagssamvær der praktiseres, uanset fordeling af ferier: Ud fra en matematisk synsvinkel forekommer beregningsmetoden åbenlyst uanvendelig, idet resultatet af beregningen vil afhænge af, på hvilket tids- punkt i forhold til en ferieperiode beregningen foretages. Hertil kommer; at der er tale om ganske få afvigelser fra 5/9 ordningen; for så vidt angår hverdagssamværet og at det forhold, at sagsøger har været imødekom-mende 1 forbindelse med nogle ønsker fra sagsøgte om at have børnene en ekstra dag iforbindelse med feriesamvær; ikke skal have indflydelse på beregning af 'fordelingen af hverdagssamværet i forbindelse med en bi- dragsfastsættelse. Under den verserende sag har sagsøgte selv gjort gældende; at han ikke har været enig i den praktiserede 9/5 ordning, men har ønsket en 7/7 ord-ning for <anonym>Barn</anonym> og det forekommer derfor paradoksalt; at sagsøgte nu gør gældende, at der har været praktiseret en 8/6 ordning. Som BILAG 1 fremlægges referat fra børnesamtale den 23/3 202t med <anonym>Barn</anonym> i Familieretshuset, hvoraf fremgår; at også <anonym>Barn</anonym> er af den opfat-telse, at hun er i en 9/5 samværsordning med sin far; 13 I konsekvens af ovenstående gøres det gældende; at Familieretshusets af- gørelse skal ændres, således at der fastsættes børnebidrag med virkning fra 7/4 2020 for så vidt angår <anonym>Barn</anonym> hvilken afgørelse vil være gældende, indtil der foreligger dom i sagen BS1772L/2O2L-LYN vedrørende samvær og bopæl, hvorefter parterne må tage stilling til, om der er grundlag for at ændre bidragsfastsættelsen. 99 <anonym>Far</anonym> har i sit processkrift af 18. oktober 2021 anført følgende: PÅSTAND: Den af familieretshuset trufne afgørelse stadfæstes. SAGSFREMSTILLING: Afgørelsen skal stadfæstes som følge af de af Familieretshuset anførte grunde. Familierettens begrundelse og resultat Det fremgår af sagen; at <anonym>Mor</anonym> den 18.maj 2020 indgav ansøgning om fastsættelse af størst muligt børnebidrag for <anonym>Far</anonym> til <anonym>Barn</anonym> Forældrenes samliv ophørte den 1. april 2020, 0g <anonym>Barn</anonym> har bopæl hos sin mor; Forældrene har fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> Det fremgår endvidere af sagen; at parterne siden samlivsophævelsen hovedsa - geligt har praktiseret en samværsordning, hvor <anonym>Barn</anonym> er 9 dage ud af 14 dage hos sin mor. Parterne har efter det oplyste hovedsageligt delt ferier ligeligt. Efter $ 13, stk. 2, i børnebidragsloven; kan det pålægges en forælder at betale bi - drag til et barns underhold, hvis forælderen ikke opfylder forsørgelsespligten overfor barnet. Ved vurderingen at, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt; indgår især; hvor meget barnet opholder sig hos forældrene; 0g hvor fast ordningen ex. Itil- fælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14-dages pe- riode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet. Det afgørende er det aktuelle og generelt prak - tiserede samvær; idet enkeltstående afvigelser; eksempelvis i ferieperioder; ikke kan føre til en anden vurdering af samværets generelle omfang. På denne baggrund, og under hensyn til de i sagen foreliggende økonomiske oplysninger samt af de af Familieretshuset i forventet afgørelse dateret den 27. 14 maj 2021 anførte grunde; tager familieretten <anonym>Mors</anonym> på-stand til følge. THI KENDES FOR RET: Familieretten ændrer Familieretshusets afgørelse af 24. august 2021, således at <anonym>Far</anonym> med virkning fra den 1. april 2020 skal betale børnebi-drag til <anonym>Barn</anonym> født den 23. marts 2011, med nor-malbidraget med tillæg af 200 procent af grundbeløbet. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part. / /	26,585	28,641
1163	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 – legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. Påstand om udvisning, konfiskation, e... Vis mere	Afgørelse	Straffesag	Retten i Aalborg	SS-7545/2021-ALB	Almindelig domsmandssag	1. instans	3702/22	Forurettede og vidner; Færdsel; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge; Vis flere...	Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Ulrik Andreas Henriksen;	Nej			5100-73251-00086-21		/ RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 1. februar 2022 Rettens nr. 18-7545/2021 Politiets nr. 5100-73251-00086-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1 og Tiltalte 2 født Dato 2 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. oktober 2021. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af 1. Begge de tiltalte: straffelovens § 245, stk. 1 – legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 19. september 2021 ca. kl. 05.05 i det sydgående spor på Motorvej E45 syd for afkørsel 29 ved By 1 i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have udøvet grov vold mod Forurettede, idet Forurettede blev tildelt en læsion med kniv i skulderen, samt en læsion med kniv ved håndleddet, hvorved pulsåren blev beskadiget, ligesom de tiltalte efterfølgende tildelte Forurettede flere slag og spark i hovedet og på kroppen, mens han lå ned, 2. Tiltalte 1 knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved den 19. september 2021 ca. kl. 05.05 på Nordjyske Motorvej syd for Hobro uden politiets tilladelse at have besiddet en låsbar foldekniv, 3. Std 75284 / side 2 -PÅTALEOPGIVET- 4. Tiltalte 1 færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1 – spirituskørsel, ved den 19. september 2021 ca. kl. 05.05 at have ført personbil med Reg. nr. på Nordjyske Motorvej syd for Hobro efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, 5. Tiltalte 1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 19. september 2021 ca. kl. 06.00 på Nordjyske Motorvej syd for Hobro at have været i besiddelse af 34.98 gram hash til eget brug. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 eller § 24, nr. 2, jf. § 32, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af af en låsbar foldekniv (forhold 2) og 34,98 gram hash (forhold 5) hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har påstået, at Tiltalte 1 skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget i 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1. Tiltalte 1, har nægtet sig skyldig i forhold 1, men har erkendt de faktiske forhold. Tiltalte har erkendt forhold 2, 4 og 5. Tiltalte 2, har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse for påstanden om udvisning. / side 3 Forurettede har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale godtgørelse for svie og smerte med 19.995 kr. og erstatning for tingsskade med 2.846 kr. i alt 22.841 kr. med rente efter rentelovens § 5 og erstatningsansvarslovens § 16. De tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har anerkendt kravets størrelse. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4. Forklaringer er lydoptaget, men er gengivet som følger i retsbogen af 20. december 2021: ”… Tiltalte 1, forklarede, at han den pågældende dag var sammen med en gammel ven fra Bosnien. De havde været i byen og drukket en del. Han husker ikke så meget fra kl. 1-2 om natten og frem til episoden, da han var meget fuld. Han husker ikke, hvorfor han kørte bil. Det var planen, at de skulle have sovet hos en kammerat. Han husker, at han kørte, og at bilen bag ham blinkede med forlygterne. Da bilen blinkede, sænkede han farten og kørte ind i højre vognbane. Den anden bil kom op på siden af dem, og de kørte parallelt. Personerne i den anden bil virkede aggressive. Han så, at de snakkede, men han kunne ikke høre, hvad de sagde. Der var tre personer. Han stoppede efter lidt tid. Han var da i højre vognbane, mellem venstre vognbane og nødsporet. Da tiltalte havde stoppet bilen, kom Forurettede aggressivt hen mod ham. Tiltalte var da steget ud af bilen, for at se hvem der var kørt efter ham. Han tænkte først, at de havde blinket af ham, fordi han nok havde slingret. Måske havde han kørt i venstre vognbane først. Forurettede steg ud som den første, og han havde to personer bag sig. De andre personer virkede fulde. Der var ca. 15-20 meter mellem bilerne. Forurettede gik hen mod ham, og de mødtes cirka på midten mellem bilerne. Han husker ikke, om Tiltalte 2 var der. Han mindes ikke, at Tiltalte 2 var med i episoden. Der var en dialog mellem dem, men han husker ikke, hvad der blev sagt. Efterfølgende var der tumult. Forurettede havde en truende adfærd, og han slog ud efter tiltalte. Det var Forurettede, der slog først. Tiltalte var nok også selv højlydt. Der var en masse råberi, men han husker ikke om hvad. Forurettede kom frembrusende hen mod ham med løftede arme. / side 4 Forurettede prøvede at give ham et slag, og derfor tog han sin kniv ved bukselinningen. Det var en foldekniv. Man kan åbne den med én hånd, men han brugte sædvanligvis begge hænder. Kniven var foldet ud, og han ramte Forurettede i hånden. Han afværgede Forurettedes slag med kniven. De var oppe at slås. Han husker ikke, om han stadig havde kniven i hånden, efter at han havde ramt Forurettede. Han husker ikke, om han ramte Forurettede andre steder end i hånden. Der er ham bekendt ikke andre, der havde kniven. Han husker ikke, om der var nogen af dem, der endte på asfalten, eller om der blev slået og sparket. Under episoden lagde han ikke mærke til andre end Forurettede. Det var nok på grund af de to andre personer, at han trak kniven. De to andre gjorde ikke noget imod ham. Han blev sparket med et trykspark i brystkassen af Forurettede. Han ved ikke, hvorfor han ikke fik mærker af sparket. Han husker ikke, om Forurettede faldt, da Forurettede sparkede ham. Han husker ikke, om der var blod på asfalten. Han har tidligere oplevet overgreb, og derfor går han med kniv som beskyttelse. Han var bange for, at han igen skulle blive overfaldet. Han tror også, at det havde afgørende betydning, at han var fuld. Han er ikke sikker på, om kniven fra fotomappen er den kniv, han brugte. Det er hans kniv. Han går ikke med kniv for at vise den frem til nogen. Han har kniven derhjemme, og Tiltalte 2's DNA kan være kommet på den der. Han tror ikke, at Tiltalte 2 ved, at han går med kniv. Han kørte i påvirket tilstand, og det kan godt passe, at hans promille var 1,48. Han har været arbejdsløs siden cirka et halvt år før varetægtsfængslingen. Det var nok omkring marts. Det var hans hash, der var i bilen. Han har ar på ryg og ben fra tidligere overfald. Det kan man også se på personundersøgelsen, bilag 1,42. Han havde halskæde på den pågældende dag. Han havde ikke mærker fra halskæden før. Han og Forurettede slog på hinanden, men han husker ikke, hvilke slag, der gav hvilke mærker på ham. De andre blandede sig ikke i tumulten. De satte sig efterfølgende i bilen og kørte væk derfra, hvorpå de blev anholdt. … Tiltalte 2, forklarede, at han til daglig bor i Bosnien. Han var i Danmark for at besøge Tiltalte 1, som han har kendt fra barndommen. Deres familier er venner. Han var sammen med Tiltalte 1 den pågældende nat. De havde været på diskotek i Aalborg, hvor de havde drukket alkohol. De kørte derpå hjem. Det var Tiltalte 1, der kørte bilen. Han vidste ikke, hvor meget Tiltalte 1 havde drukket, men Tiltalte 1 kørte fint, indtil at han begyndte at køre i zig-zag. De kørte på motorvejen og bemærkede en bil bag dem, som kom tættere på dem. Bilens lys blinkede og den dyttede. De regnede med, at den anden bil ville overhale dem, så de kørte over i højre vognbane. Den anden bil kørte derpå på deres venstre side. Bilen kørte parallelt med dem uden at / side 5 overhale. Tiltalte 1 satte derfor farten op for at komme væk fra dem, men den anden bil fulgte med. Efter noget tid standsede Tiltalte 1 bilen på motorvejen i højre vognbane tæt på nødsporet. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 standsede bilen, men det var nok fordi, at han følte sig truet. De talte ikke om det. Tiltalte 1 steg ud af bilen, mens han selv blev siddende. Tiltalte 1 og Forurettede var allerede da i konflikt. Efter ca. 10-15 sekunder, steg han ud ad bilen, da han ville se, hvad der skete. Det var ikke normalt, at de var standset på motorvejen. Han så, at Forurettede gik meget hurtigt mod Tiltalte 1, idet Tiltalte 1 gik ud ad bilen. Han troede, at Forurettede ville slås med ham. Han gik også selv mod Forurettede. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 var på det tidspunkt. Forurettede sparkede ham i maven, og han trådte derfor nogle trin væk fra Forurettede. Han sparkede og slog ikke Forurettede, og han slog heller ikke ud efter nogen. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 1,18, side 2, afsnit 6, har han forklaret, at det er rigtigt, at han troede, at Forurettede kom for at ville slås med ham, og at han derfor var forberedet på at skulle slås. Inden han nåede det, sparkede Forurettede ham. Han så ikke, om Forurettede faldt til jorden på noget tidspunkt. Han så, at de andres bil bevægede sig mod ham. Han kunne se det på bilens lys. Han flyttede sig derfor hurtigt nogle trin væk for at prøve at undgå at blive ramt af bilen. Han blev alligevel ramt af bilen på sit venstre ben. Det var ikke så hårdt. Han blev chokeret. Der kom ikke flere personer ud fra bilen. Han så derpå Tiltalte 1, som satte sig ind i deres bil, og de kørte væk fra stedet. Han havde ikke tænkt, at Tiltalte 1 havde taget en kniv med på diskotek, og han vidste ikke, at Tiltalte 1 havde en kniv. Før den pågældende nat havde han set kniven hos Tiltalte 1. Han var på besøg, og han åbnede Tiltalte 1's skuffe, fandt kniven, åbnede den og lagde den tilbage i skuffen. Det var sådan, at hans DNA var kommet på den. Tiltalte 1 vidste ikke, at han havde set kniven i skuffen. De har aldrig talt om kniven. Tiltalte 1 bor i huset med sin familie. Det er ikke hans sag, hvad Tiltalte 1 og hans familie har i deres hus. Han havde ikke tænkt, at kniven skulle bruges. Han har aldrig tidligere været i kontakt med våben. … Forurettede …forklarede, at han den pågældende dag havde været i Gaden med nogle kammerater. De havde drukket, og han var påvirket af alkohol. Han havde drukket ca. 10 genstande. Han var ikke i stand til at køre. Han var meget stille og rolig. Da de skulle hjem, blev de hentet af en kammerat Person, som ikke havde været med i byen. De var i alt fem personer i bilen. Da de kom på motorvejen, så de en rød bil foran dem, som kørte langsomt og slingrede / side 6 meget fra side til stede – fra nødsporet og hen over venstre vognbane. De blinkede til bilen, da de troede, at der var noget galt med dem. Den røde bil bremsede hårdt op. Føreren og den anden mand steg straks ud af bilen. Vidnet holdt i højre side af motorvejen, og den røde bil holdt et lille stykke foran. Vidnet steg roligt ud af bilen og gik hen mod føreren for at spørge, hvad der var galt, og om der var sket noget. Han gik ikke aggressivt, men det kan godt være, at han gik hurtigt hen til bilen. Han var bange for, om der var noget alvorligt galt med føreren af den røde bil, og han mistænkte, om føreren måske havde insulinchok. Han tænkte ikke på det tidspunkt, at det var spirituskørsel. Han mener ikke, at de i bilen talte om, hvorvidt føreren var beruset. De ringede ikke til politiet, inden de standsede bilen. Han tror, at begge mænd steg ud af den røde bil på nogenlunde samme tid. Han spurgte føreren af den røde bil, om der var noget galt. Han sagde ikke ”hvordan fanden er det, I kører” . Føreren sagde noget på et andet sprog, som han ikke forstod. Føreren virkede truende og gik helt tæt på ham, så der var få cm. mellem deres næser. Manden tog noget sort op fra bukselommen, som vidnet troede var en politistav. Han mærkede derpå et stik i ryggen. Han blev chokeret. Han var blevet stukket så langt ind, at en knogle blev ramt. Han vidste godt, at det var et knivstik. Det kunne han mærke. Det gjorde ondt. Han slog ud efter manden, efter han var blevet stukket. Han ramte manden i hovedet med højre hånd. Han så ikke en kniv. Han sparkede derpå manden for at prøve at få ham væk fra sig. Han ramte mandens mave eller bryst. Han slog og sparkede kun den mand, som havde stukket ham. Idet han sparkede, faldt han ned på motorvejen, hvorpå han blev sparket og slået af de to personer fra den røde bil, mens han lå ned. Han kunne ikke gøre noget for at værge for sig. Det hele gik meget stærkt. Han ved ikke, om slagene var med knyttet eller flad hånd, eller hvor mange slag og spark han fik. Sparkene ramte ham i maven, på siden og i hovedet. Det gjorde ondt. Han ved ikke, hvor længe det stod på. Han så to personer omkring sig, og det føltes som om, at det var mere end én person, der slog og sparkede. Det var mørkt. Han er ikke fuldstændigt sikker på, at de begge slog, sparkede og trampede. Han var meget chokeret. Person kørte hen mod dem for at forsøge at få mændene til at holde op. Hans kammerater var under episoden i bilen. En af dem stod ud på et tidspunkt, men han satte sig tilbage i bilen. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 1, 19, side 2, sidste afsnit, og side 3, 1.-3- afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, som han forklarede til politiet. Da vidnet satte sig ind i sin egen bil, opdagede han, at han også var skåret i armen. Han var meget chokeret, Han opdagede først snittet i armen, da hans kammerater råbte, at han skulle holde pres på det. Han ved ikke, hvornår han fik snittet. Det kan muligvis være sket, da han slog ud efter manden med kniven, Person så, at han også blødte på skulderen, og Person holdt ham på skulderen, mens han kørte hurtigt mod hospitalet. De ringede efter / side 7 sygehuset og til politiet. Politiet fik opgivet nummerpladen på den røde bil, som på det tidspunkt var kørt. Da han kom på sygehuset, gik han selv ind. Der kom hurtigt sygeplejersker og læger, og han blev opereret. Han ville ikke kunne genkende de to mænd i den røde bil. Han så efterfølgende hans storebrors bil, hvor der var blod over det hele. Hans skader kan ses på fotomappen, sagens bilag 1,20. Han ved ikke, hvor mange sting, han er blevet syet med. Han kan ikke længere løfte tunge ting uden at få smerter. Han har også smerter om natten, hvis han vender sig mod skulderen. Han har fået medicin mod nervesmerterne i skulderen. Han er psykisk påvirket af sagen, og han er bange for at gå alene. Han fik ikke andre skader end stik- og snitsåret. Foreholdt personunderundersøgelse, sagens bilag 1,40, har han forklaret, at han kan genkende beskrivelsen af skaderne. På sygehuset klippede personalet hans tøj op. Politiet har hans sko og tøj. Han havde helt nyt tøj på den aften. Han er fortsat sygemeldt. Han har mindre udgifter til medicin. Hans storebrors forsikringsselskab har afholdt udgifter til rengøring af bilen. … Vidne 1 … forklarede, at han den pågældende dag var sammen med Vidne 3, Vidne 4, Forurettede og Person. De havde været i byen, hvor de blev hentet. Han havde drukket alkohol, men han mener ikke, at han har problemer med at huske hændelsesforløbet. Stemningen var god i bilen, selvom de var trætte. På vejen hjem var der en rød bil på strækningen mellem By 1 og By 2, der slingrede på motorvejen. De turde ikke overhale bilen, da de var bange for at blive ramt. De var enige om, at føreren af den anden bil måtte være fuld. Der var ingen af dem, der tænkte, at føreren var syg eller andet. De overvejede ikke at ringe 112 på det tidspunkt. De blinkede en enkelt gang med lyset, for at gøre opmærksomme på at de gerne ville forbi. Bilen bremsede fuldstændigt og holdt stille. De holdt ind bag ved bilen med et par meter mellem bilerne. De tænkte ikke på at køre videre. Forurettede og føreren af den anden bil steg ud og gik hinanden i møde. Vidnet steg også ud af bilen og blev stående ved bilen. Forurettede gik hen til føreren og spurgte ham, hvordan han kunne køre sådan, og om han var fuld. Forurettede sagde det stille og roligt. Den anden mand spurgte Forurettede, hvad hans problem var. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 1, 34, side 2, 5. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om Forurettede råbte, eller om Forurettede sagde ”Hvordan fanden er det, I kører” . Det kan godt være, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det ikke. Han mener, at Forurettede sagde noget i retning af, ”hvordan er det, I kører” . / side 8 Forurettede åbnede sin bildør roligt, hvorpå han gik ret hurtigt og lidt i vrede hen til den anden bil. Chaufføren fra den røde bil tog derpå en kniv frem fra sin bukselinning på venstre side, og stak Forurettede i ryggen. Det var en sort kniv med takker. Den var foldet ud. Kniven var cirka 15 cm. Forevist fotomappe, foto 1 og 2, forklarede han, at han ikke mener, at det var den kniv, han så ved episoden. Der var takker på selve knivbladet. Han kunne straks se, at det var en kniv. Han troede ikke, at det var en politistav. Han kunne se, at Forurettede blev stukket med kniven. Han svingede ikke med kniven. Han så kun Forurettede blive stukket i ryggen. Foreholdt side 3, 1. og 2. afsnit, forklarede han, at stikket med kniven kom, efter at Forurettede og manden havde sagt ordene til hinanden. Stikket i ryggen kom ved, at manden tog armen rundt om Forurettede og stak ham. Foreholdt afhøringsrapport, bilag 1,6, side 3, 4. afsnit, forklarede han, at det er rigtigt, at han ikke kunne høre, om Forurettede svarede manden, efter manden havde sagt ”hvad vil du” . Forurettede og manden stod overfor hinanden. Manden trak kniven, da de stod overfor hinanden. Forurettede troede, at det var en politistav, så han skubbede manden væk, hvorpå manden stak Forurettede. Det var ikke et hårdt skub, men manden trådte et skridt tilbage. Manden havde trukket kniven, men havde endnu ikke gjort noget med den, da Forurettede skubbede ham væk. Han har muligvis misforstået politiets spørgsmål, da afhøringen var telefonisk. Det skete i den rækkefælge, som han har forklaret i retten. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 1,34 side 3, afsnit 1-2, forklarede han, at han ikke så Forurettede slå manden, men at han ikke kan afvise, at det skete. Han så ikke Forurettede blive ramt ved hånden. Forurettede sparkede til manden for at få ham væk, og Forurettede mistede derved balancen og faldt ned. Person kørte derpå over mod Forurettede for at blokere for mændene, så de ikke kunne komme hen til Forurettede. Forurettede var på venstre side af den bil, vidnerne var kørt i. Passageren i den anden bil steg ud og begge mænd rendte hen til Forurettede, der stadig lå på jorden. De slog og sparkede Forurettede. Han så ikke, hvor deres slag og spark ramte. Han kunne høre, at det var slag og spark, og at Forurettede sagde av. Han tror, at de ramte Forurettede med 4-5 slag. Slagene og sparkene stod på i 1-2 minutter. Manden og Forurettede var ikke i slagsmål, da den anden mand fra den røde bil steg ud. Han ved ikke, hvem af de to mænd, der gjorde hvad. Han er ikke sikker på, om begge mænd slog og sparkede, da det var mørkt. Han så ikke bilen ramme mændene. Derpå rendte mændene hen til deres bil og kørte igen. Da Forurettede rejste sig op, kunne vidnet se, at Forurettedes arm var fuld af blod. Han så ikke knivstikket ramme armen, fordi Forurettede lå på jorden. Under episoden stod vidnet på højre side af bilen. Forurettede havde siddet foran på passagersædet, / side 9 og vidnet havde siddet bag Forurettede. Vidnet blev stående det samme sted under hele episoden. Han lagde ikke mærke til mændenes ansigter, og han ville ikke kunne genkende dem i dag. Vidnet hjalp Forurettede ind i bilen, og de kørte efter den røde bil for at få deres nummerplade. De ringede derpå 112, og de fik fri passage af politiet til at køre hurtigt til skadestuen. Blodet sprøjtede ud af Forurettedes håndled, så Forurettede holdt for såret. Person holdt for såret i Forurettedes skulder, mens han kørte bilen. Vidne 2 … forklarede, at han den pågældende aften kørte med en kammerat, som havde hentet ham til en fest. De så en rød bil i bakspejlet ved afkørsel Nord på motorvejen. De kørte på strækningen på kortet på oversigtsbilledet på side 143. Den røde bil holdt ind, og de kørte selv videre. Lidt længere fremme blev de ringet op af deres kammerat Person, som havde kørt den anden bil, hvor der var en, der var blevet ramt af et knivstik. Den røde bil havde kørt påfaldende ved at bremse, køre lidt og bremse igen. Lyset tændte og slukkede i bilen. Til sidst kørte den røde bil lidt hurtigt op mod den bil, vidnet sad i. Han ved ikke, hvad der skete med den røde bil i perioden fra, at de havde set den røde bil og til den var der igen. Han tror, at han fik opkaldet fra Person før kl. 6. Bilen var rød. Det var måske en C1. Der sad to personer i bilen, og der var tændt lys i kabinen. Vidne 3 … forklarede, at han den pågældende aften var sammen Forurettede, Vidne 1, Vidne 4 og Person. De havde været en tur i Gaden, og Person kom for at hente dem. De var fulde, men blev hurtigt ædru efter episoden. På vejen hjem så de en bil, der kørte langsomt og slingrende på motorvejen. De troede, det var en spritbilist. De blinkede af bilen, da de ikke kunne komme forbi den, fordi den slingrede over begge vejbaner. De nåede ikke at ringe til politiet. De blinkede to gange, hvorefter bilen stoppede. Bilen standsede midt på vejen, og de standsede bag den. Føreren af den røde bil steg ud, og det samme gjorde Forurettede. Forurettede gik almindeligt hen til den anden bil. Han var ikke aggressiv eller provokerende. Det var for alles sikkerheds skyld, at Forurettede gik derhen, så at den anden bil ikke kørte ind i nogen. Vidnet sad bag Person i bilen. Chaufføren i den røde bil steg ud af bilen, og råbte noget af Forurettede. Han hørte ikke Forurettede råbe noget af manden. Manden trak en kniv fra sin buksekant. Han tror ikke, at Forurettede så, at manden trak kniven. De stod på det tidspunkt med ca. en halv meter mellem sig. Han så ikke Forurettede og manden have fat i hinanden. Han så heller ikke, om Forurettede skubbede manden. Den anden mand i den røde bil steg ud og gik hen til manden og Forurettede. Manden fægtede med kniven og snittede i Forurettede. Vidnet så ikke, at Forurettede blev ramt, før end Forurettede kom ind i bilen. Vidne 1 steg ud af bilen, mens de andre blev siddende. Han så ikke / side 10 Forurettede sparke manden. Måske var det fordi, at han kiggede væk på det tidspunkt. Han så måske væk, fordi han ikke ville se sin kammerat blive stukket med en kniv. Han havde taget fat i døren, men han turde ikke stige ud, når manden havde en kniv. Forurettede blev lagt ned i midterrabatten ved siden af den bil, hvor vidnet sad. Han så ikke, hvordan det skete, at Forurettede faldt. Han så, at mændene fik ”tumlet” ham ned på vejen. Person prøvede at køre frem mod dem for at forhindre mændene i at komme hen til Forurettede. De to mænd slog og sparkede begge Forurettede, mens han lå ned. Det skete på den side af bilen, hvor vidnet var. Han ved ikke, hvor mange slag og spark, Forurettede fik. Han var 1,5-2 meter fra ham. Han havde et fint udsyn, men hans dør var lukket, så han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. De slog ham med knytnæveslag på hovedet og på underkroppen fra skridtet og nedad. Episoden stoppede ved, at Person kørte hen mod dem for at skræmme dem væk. Forurettede rejse sig op og satte sig ind i bilen. Da de så, at Forurettede var blevet skåret i håndleddet, gik det op for dem, at han skulle på sygehuset. De noterede den anden bils nummerplade. Det var Vidne 1, der skrev nummerpladen ned og ringede 112. De kørte derpå til skadestuen. Kniven var sort. Han tror, at den var på længde med et A4-papir inklusive håndtag. Den var ca. 30 cm. lang. Det var en lige kniv uden buer. Der var ikke mærkelige tegn på kniven. Foreholdt fotomappe, foto 2, har han forklaret, at han ikke tror, at det var den kniv. Han tror, at bladet var længere på kniven. Kniven på billedet er en foldekniv. Det kan godt være, at det var den kniv, han så, men den var i så fald foldet ud. … Vidne 4 … forklarede, at han er 17 år gammel. Han havde været en tur i Gaden sammen med fire kammerater den pågældende aften. Han havde drukket ca. 8-9 genstande over 6-7 timer. Han var beruset. Foran dem var en rød Citroën C1, der slingrede. De turde ikke overhale den, så de blinkede af bilen. Bilen standsede, og føreren stod ud. Forurettede steg også ud. Vidnet sad i midten på bagsædet. Han så Forurettede igennem forruden. Det var mørkt, men de havde forlygterne tændt. Forurettede og manden gik skråt hen mod venstre side af bilen. Person sad på førersædet, og var derfor i vejen for vidnets udsyn. Manden fra den røde bil hev op i trøjen. Vidnet kunne ikke se, hvad manden havde ved bukselinningen. Vidnet kunne heller ikke se Forurettede. Han så ikke Forurettede slå eller sparke på grund af vinklen, han så dem fra. Han kunne se, at manden bevægede sine arme. Manden havde noget, der lignede en kniv. Han så lidt af skaftet og af bladet, hvor der var takker på. / side 11 Det så ud til, at den var sort. Det så de alle sammen i bilen. Han ved ikke, om Forurettede så, at det var en kniv. De prøvede at skærme dem lidt af med bilen. Forurettede gik tilbage mod bilen, og vidnet kunne se, at det stod ud med blod. Vidnet sagde til Forurettede, at han skulle holde pres på blodet. De var alle sammen chokerede. De talte med politiet og hospitalet. I bilen fandt de ud af, at Forurettede også blødte fra ryggen. Han så ikke på noget tidspunkt den anden mand i den røde bil. Vidnet så væk fra episoden, da han var bange. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 1,7, side 3, sidste afsnit, forklarede han, at det er korrekt, at det var en stort sort kniv, og at der var takker ovenpå noget af den. …” Oplysninger fra sagen I en personundersøgelse af Forurettede fra den 30. september 2021 fremgår: "... Ved undersøgelsen af den 27-årige mand, der angiveligt har været udsat for knivstik mod venstre skulder og højre arm, begået ca. 7 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Sammensyede skarprandede læsioner på ryggen over venstre skulderblad (1) og på håndfladesiden af højre håndled (2) samt skorpedækket sår på højre underben (3). Det fremgår af journalnotat, at der var underliggende overskåret pulsåre og muskellæsion under læsion 2. Dybden af læsion 1 er angivet som udelukkende involverende hud, underhud og muskel. Begge læsioner er angivet som stiklæsioner, der er ikke oplyst yderligere omkring retning og dybde. Undersøgte havde været kredsløbsstabil under indlæggelsen. De påviste skarprandede læsioner 1 og 2 var friske og kan være påført på det angivne tidspunkt. De er følger efter skarpe traumer og kan være påført med kniv eller anden skarp genstand. Ifølge det oplyste kan der være tale om stiklæsioner. Der kan ikke sikkert foretages en yderligere vurdering af retning og dybde ud over det oplyste. Der har ikke nødvendigvis været anvendt stor kraft, idet der ikke er oplysninger om underliggende knoglebrud. Læsion 3 var ældre og uspecifik. / side 12 På det foreliggende antages undersøgte at kunne have været i livsfare, idet han uden den fornødne behandling og operation kunne have været bragt i en tilstand med større blødning fra overskåret pulsåre. ... Tiltalte 1 er den 19. september 2021 kl. 10.30 undersøgt på Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin, Aalborg Politigård. I erklæring af 29. september 2021 er blandt andet anført således: "... Resumé og konklusion Ved undersøgelse af den 21-årige mand, der er anholdt og sigtet for knivstik, begået ca. 5 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Blodunderløbent mærke på højre side af halsen (1) og ryggen (2). Undersøgte skønnes ikke påvirket af alkohol, medicin og/eller euforiserende stoffer. De påviste læsioner er friske følger efter mindre, stumpe traumer. Læsion 1 kan være efter træk i halssmykke, beklædning eller lignende, læsion 2 var mere ukarakteristisk. Der er sikret materiale til evt. retsgenetisk undersøgelse. ..." Der blev den 19. september 2021 kl. 11.00 taget en blodprøve fra Tiltalte 1. I blodprøven blev der påvist følgende stoffer: stoffet Benzoylecgonin med en koncentration på 0,028 mg/kg. stoffet Cocain med en koncentration på 0,0025 mg/kg. stoffet Ethanol med en koncentration på 1,84 promille stoffet Ethanol med en koncentration på 1,11 promille stoffet Tetrahydrocannabinol med en koncentration på 0,00042 mg/kg. stoffet Tetrahydrocannabinol med en koncentration på 0,0032 mg/kg. stoffet Tramadol med en koncentration på 0,30 mg/kg. og / side 13 stoffet Tramadol, O-demethyl med en koncentration på 0,019 mg/kg. I Kriminalteknisk erklæring fra den 14. oktober 2021 fra Rigspolitiet fremgår blandet andet: ”… Kniven blev modtaget sammenfoldet og fremstod som en foldekniv, mrk. C. Jul. Herbertz AISI Nr. 212613. med grønt skæfte. Der var ikke synlig blod på kniven og ved test med Combur på knivspids og knivskær, fremkom ikke reaktion som for blod. …” I Kriminalteknisk erklæring fra den 15. oktober 2021 fra Rigspolitiet fremgår blandet andet: ”… Det er ikke muligt at fastslå, om KT 7 hidrører fra person registreret i AFIS under Tiltalte 1. ..." I erklæring af 20. oktober 2021 fra Retsgenetisk afdeling vedrørende sammenligning af de tiltaltes dna-profiler er blandt andet anført således: "... KONKLUSION Prøver/effekter sikret af politiet b) KT nr. 5: Vatpind(e) med materiale Ifølge fremsender sikret fra : KT 1 : Kanter og ru overflade på skæfte Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2021-11552-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1. Dna-profilen taler ligeledes for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to / side 14 personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte 1. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte 2. ..." Personlige oplysninger vedrørende Tiltalte 1 Tiltalte er blandt andet straffet ved Retten i Randers´ dom af 17. januar 2017 med fængsel i 3 måneder betinget med en prøvetid på 2 år for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21, stk. 1. Personlige oplysninger vedrørende Tiltalte 2 Af § 26-afhøring af 28. september 2021 vedrørende Tiltalte 2 fremgår blandt andet: ”… 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Afhørte indrejste i Danmark for ca. en måned siden i bil via Tyskland. … 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Afhørte har kun sin ven Tiltalte 1 i Danmark. …” Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 3. december 2021 vedrørende Tiltalte 2 fremgår: "... Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt 9- måneder til 1 års ubetinget fængsel. Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. Pågældende har været varetægtsfængslet siden den 19. september 2021. / side 15 Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 2 har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 2 og § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6. Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 28. september 2021. Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han: Er opvokset i Bosnien, hvor han har gået i skole og afsluttet en uddannelse som operatør af CNC-maskiner Indrejste i Danmark for cirka en måned siden i bil via Tyskland Har en ven, men Ikke har nogen familie i Danmark Har en kæreste i Bosnien, men ikke nogen børn Har hele sin familie i Bosnien Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 9 / side 16 måneder til 1 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ..." De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. september 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Efter de tiltaltes egne forklaringer og forklaringerne fra vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 3, lægger retten til grund, at der opstod en episode mellem Forurettede og Tiltalte 1, i forbindelse med at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde kørt slingrende på motorvejen for derpå at standse bilen, hvorefter Forurettede gik hen til Tiltalte 1, der var steget ud af bilen. Situationen udviklede sig hurtigt, og Tiltalte 1 trak derpå en kniv, han havde i sin bukselinning, og tildelte Forurettede en læsion med kniven i skulderen, idet han rakte armen rundt om Forurettede og stak ham. Tiltalte 1 har forklaret, at han tidligere har oplevet overgreb, og at han derfor går med kniv som beskyttelse. Uanset om det måtte lægges til grund, at Tiltalte 1 tidligere har været udsat for vold og derfor følte sig utryg, eller at Forurettede var oprevet, finder retten ikke, at forholdet er straffrit efter straffelovens § 13, stk. 1, eller stk. 2, idet Tiltalte 1's handling ikke har være nødvendig for at afværge et overhængende uretmæssigt angreb fra Forurettede, ligesom knivstikket ikke var en forsvarlig reaktion. / side 17 Efter vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 3's forklaringer, lægger retten endvidere til grund, at Forurettede faldt, efter at han var blevet stukket i skulderen og derefter havde sparket ud efter Tiltalte 1. Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte 2, steg ud af bilen, og at de to tiltalte derpå sammen tildelte Forurettede flere slag og spark i hovedet og på kroppen, mens han lå ned, ligesom at Forurettede på et tidspunkt i forløbet blev tildelt en læsion med kniv ved håndleddet, hvorved han efter de lægelige oplysninger kunne have været bragt i livsfare som følge af en større blødning fra en overskåret pulsåre. De tiltalte findes derfor skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold, 2, 4 og 5 Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Strafudmåling for Tiltalte 1 Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 2, stk. 3, jf.bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1). Retten har ved fastsættelsen af straffen for Tiltalte 1, lagt vægt på, at der i forhold 1 er tale om et legemsangreb af særlig farlig karakter i form af to knivstik, og at tiltalte derpå sparkede og slog Forurettede flere gange i hovedet og på kroppen, mens han lå ned. Retten har endvidere lagt vægt på, at forholdet er begået i forening, og at Forurettede kunne have været i livsfare. Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Tiltalte 1 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128. Tiltalte 1 skal betale en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Strafudmåling for Tiltalte 2 Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1. / side 18 Retten har ved fastsættelsen af straffen for Tiltalte 2, navnlig lagt vægt på, at der er tale om et legemsangreb af særlig farlig karakter i form af to knivstik, og at tiltalte derpå sparkede og slog Forurettede flere gange i hovedet og på kroppen, mens han lå ned. Retten har endvidere lagt vægt på, at forholdet er begået i forening, og at Forurettede kunne have været i livsfare, men at Tiltalte 2, havde en lidt mindre rolle end Tiltalte 1 i den udøvede vold. Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på kriminalitetens karakter og alvor, samt at Tiltalte 2, er opvokset i Bosnien, hvor han har en kæreste og hele sin familie. Han indrejste i Danmark cirka en måned forud for episoden, og han kender ikke andre i Danmark end Tiltalte 1. Han taler ikke dansk, og han har ingen tilknytning til Danmark. Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4 og nr. 5. Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres en låsbar foldekniv og 34,98 gram hash. Tiltalte skal betale en bøde 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. De tiltalte skal betale de sagsomkostninger der vedrører dem. De tiltalte skal in solidum inden 14 dage til Forurettede, ved advokat Ulrik Andreas Henriksen betale 22.841 kr. med tillæg af rente efter rentelovens § 5 og erstatningsansvarslovens § 16. / side 19 Dommer /	RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 1. februar 2022 Rettens nr. 18-7545/2021 Politiets nr. 5100-73251-00086-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. oktober 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 Begge de tiltalte: straffelovens $ 245, stk. 1 _ legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter; ved den 19. september 2021 ca. kl. 05.05 i det sydgående spor på Motorvej EAS syd for afkørsel 29 ved <anonym>By 1</anonym> 1 forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse; at have udøvet grov vold mod <anonym>Forurettede</anonym> idet <anonym>Forurettede</anonym> blev tildelt en læsion med kniv i skulderen; samt en læsion med kniv ved håndleddet; hvorved pulsåren blev beskadiget, ligesom de tiltalte efterfølgende tildelte <anonym>Forurettede</anonym> flere slag 0g spark ihovedet og på kroppen; mens han lå ned, 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> knivlovens $ 7, stk. 1, jf. 8 2, stk. 1, nr. 4, ved den 19. september 2021 ca. kl. 05.05 på Nordjyske Motorvej syd for Hobro uden politiets tilladelse at have besiddet en låsbar foldekniv; ~PÅTALEOPGIVET- 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> færdselslovens $ 117, jf. 8 53, stk. 1 _ spirituskørsel, ved den 19. september 2021 ca. kl. 05.05 at have ført personbil med <anonym>Reg nr.</anonym> på Nordjyske Motorvej syd for Hobro efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille; 5 <anonym>Tiltalte 1</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr 1, ved den 19. september 2021 ca. kl. 06.00 på Nordjyske Motorvej syd for Hobro at have været i besiddelse af 34.98 gram hash til eget brug. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf: Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1, jf. $ 24, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6 eller 8 24, nr. 2, jf. 8 32, udvises med indrejseforbud i et tidsrum; som retten fastsætter. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af af en låsbar foldekniv (forhold 2) og 34,98 gram hash (forhold 5) hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> jf. straffelovens 8 75, stk. 2 Anklagemyndigheden har påstået; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert; og at frakendelsen skal ske ubetinget i 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, men har erkendt de faktiske forhold. Tiltalte har erkendt forhold 2, 4 og 5. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse for påstanden om udvisning: <anonym>Forurettede</anonym> har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale godtgørelse for svie 0g smerte med 19.995 kr. og erstatning for tingsskade med 2.846 kr. i alt 22.841 kr. med rente efter rentelovens $ 5 0g erstatningsansvarslovens 8 16. De tiltalte har bestridt erstatningspligten; men har anerkendt kravets størrelse. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> Forklaringer er lydoptaget; men er gengivet som følger i retsbogen af 20. december 2021: <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede; at han den pågældende dag var sammen med en gammel ven fra Bosnien. De havde været i byen og drukket en del. Han husker ikke så meget fra kl. 1-2 om natten og frem til episoden; da han var meget fuld. Han husker ikke; hvorfor han kørte bil. Det var planen, at de skulle have sovet hos en kammerat. Han husker; at han kørte, 0g at bilen bag ham blinkede med forlygterne. Da bilen blinkede; sænkede han farten og kørte ind i højre vognbane. Den anden bil kom op på siden af dem; 0g de kørte parallelt, Personerne i den anden bil virkede aggressive. Han så, at de snakkede; men han kunne ikke høre, hvad de sagde. Der var tre personer. Han stoppede efter lidt tid. Han var da i højre vognbane; mellem venstre vognbane og nødsporet. Da tiltalte havde stoppet bilen; kom <anonym>Forurettede</anonym> aggressivt hen mod ham: Tiltalte var da steget ud af bilen; for at se hvem der var kørt efter ham Han tænkte først, at de havde blinket af ham; fordi han nok havde slingret. Måske havde han kørt i venstre vognbane først. <anonym>Forurettede</anonym> steg ud som den første, og han havde to personer bag sig. De andre personer virkede fulde. Der var ca. 15-20 meter mellem bilerne. <anonym>Forurettede</anonym> gik hen mod ham, og de mødtes cirka på midten mellem bilerne. Han husker ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> var der. Han mindes ikke, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var med i episoden. Der var en dialog mellem dem; men han husker ikke, hvad der blev sagt. Efterfølgende var der tumult. <anonym>Forurettede</anonym> havde en truende adfærd, og han slog ud efter tiltalte. Det var <anonym>Forurettede</anonym> der slog først. Tiltalte var nok også selv højlydt. Der var en masse råberi, men han husker ikke om hvad. <anonym>Forurettede</anonym> kom frembrusende hen mod ham med løftede arme. <anonym>Forurettede</anonym> prøvede at give ham et slag og derfor tog han sin kniv ved bukselinningen. Det var en foldekniv. Man kan åbne den med én hånd, men han brugte sædvanligvis begge hænder: Kniven var foldet ud, og han ramte <anonym>Forurettede</anonym> i hånden. Han afværgede <anonym>Forurettedes</anonym> slag med kniven. De var oppe at slås. Han husker ikke; om han stadig havde kniven i hånden; efter at han havde ramt <anonym>Forurettede</anonym> Han husker ikke, om han ramte <anonym>Forurettede</anonym> andre steder end i hånden. Der er ham bekendt ikke andre; der havde kniven. Han husker ikke; om der var nogen af dem, der endte på asfalten; eller om der blev slået og sparket. Under episoden lagde han ikke mærke til andre end <anonym>Forurettede</anonym> Det var nok på grund af de to andre personer; at han trak kniven. De t0 andre gjorde ikke noget imod ham. Han blev sparket med et trykspark i brystkassen af <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke, hvorfor han ikke fik mærker af sparket. Han husker ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> faldt, da <anonym>Forurettede</anonym> sparkede ham Han husker ikke, om der var blod på asfalten. Han har tidligere oplevet overgreb, 0g derfor går han med kniv som beskyttelse. Han var bange for, at han igen skulle blive overfaldet. Han tror også, at det havde afgørende betydning, at han var fuld. Han er ikke sikker på, om kniven fra fotomappen er den kniv; han brugte. Det er hans kniv. Han går ikke med kniv for at vise den frem til nogen. Han har kniven derhjemme, og <anonym>Tiltalte 2's</anonym> DNA kan være kommet på den der; Han tror ikke, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ved, at han går med kniv. Han kørte i påvirket tilstand, og det kan godt passe, at hans promille var 1,48. Han har været arbejdsløs siden cirka et halvt år før varetægtsfængslingen. Det var nok omkring marts. Det var hans hash, der var i bilen. Han har ar på ryg og ben fra tidligere overfald. Det kan man også se på personundersøgelsen; bilag 1,42. Han havde halskæde på den pågældende dag; Han havde ikke mærker fra halskæden før. Han og <anonym>Forurettede</anonym> slog på hinanden; men han husker ikke, hvilke slag; der gav hvilke mærker på ham_ De andre blandede sig ikke i tumulten De satte sig efterfølgende i bilen og kørte væk derfra, hvorpå de blev anholdt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede, at han til daglig bor i Bosnien Han var i Danmark for at besøge <anonym>Tiltalte 1</anonym> som han har kendt fra barndommen. Deres familier er venner Han var sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> den pågældende nat. De havde været på diskotek i Aalborg hvor de havde drukket alkohol. De kørte derpå hjem. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der kørte bilen. Han vidste ikke, hvor meget <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde drukket, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte fint, indtil at han begyndte at køre i zig-zag. De kørte på motorvejen og bemærkede en bil bag dem; som kom tættere på dem. Bilens lys blinkede 0g den dyttede. De regnede med, at den anden bil ville overhale dem; så de kørte over i højre vognbane. Den anden bil kørte derpå på deres venstre side. Bilen kørte parallelt med dem uden at overhale. <anonym>Tiltalte 1</anonym> satte derfor farten op for at komme væk fra dem; men den anden bil fulgte med. Efter noget tid standsede <anonym>Tiltalte 1</anonym> bilen på motorvejen i højre vognbane tæt på nødsporet. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> standsede bilen; men det var nok fordi, at han følte sig truet. De talte ikke om det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> steg ud afbilen; mens han selv blev siddende <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> var allerede da i konflikt. Efter ca. 10-15 sekunder; steg han ud ad bilen; da han ville se, hvad der skete. Det var ikke normalt; at de var standset på motorvejen. Han så, at <anonym>Forurettede</anonym> gik meget hurtigt mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik ud ad bilen. Han troede, at <anonym>Forurettede</anonym> ville slås med ham. Han gik også selv mod <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke; hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var på det tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> sparkede ham i maven; og han trådte derfor nogle trin væk fra <anonym>Forurettede</anonym> Han sparkede og slog ikke <anonym>Forurettede</anonym> og han slog heller ikke ud efter nogen. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 1,18, side 2, afsnit 6, har han forklaret, at det er rigtigt, at han troede, at <anonym>Forurettede</anonym> kom for at ville slås med ham; og at han derfor var forberedet på at skulle slås. Inden han nåede det; sparkede <anonym>Forurettede</anonym> ham. Han så ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> faldt til jorden på noget tidspunkt. Han så, at de andres bil bevægede sig mod ham. Han kunne se det på bilens lys. Han flyttede sig derfor hurtigt nogle trin væk for at prøve at undgå at blive ramt af bilen. Han blev alligevel ramt af bilen på sit venstre ben. Det var ikke så hårdt. Han blev chokeret. Der kom ikke flere personer ud fra bilen. Han så derpå <anonym>Tiltalte 1</anonym> som satte sig ind i deres bil, og de kørte væk fra stedet. Han havde ikke tænkt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde taget en kniv med på diskotek, og han vidste ikke, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde en kniv. Før den pågældende nat havde han set kniven hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han var på besøg, 0g han åbnede <anonym>Tiltalte 1's</anonym> skuffe, fandt kniven; åbnede den og lagde den tilbage i skuffen. Det var sådan; at hans DNA var kommet på den. <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste ikke; at han havde set kniven i skuffen. De har aldrig talt om kniven. <anonym>Tiltalte 1</anonym> bor i huset med sin familie Det er ikke hans sag, hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> og hans familie har i deres hus . Han havde ikke tænkt; at kniven skulle bruges . Han har aldrig tidligere været i kontakt med våben. <anonym>Forurettede</anonym> forklarede, at han den pågældende dag havde været i Gaden med nogle kammerater. De havde drukket, og han var påvirket af alkohol. Han havde drukket ca. 10 genstande. Han var ikke i stand til at køre. Han var meget stille og rolig. Da de skulle hjem; blev de hentet af en kammerat <anonym>Person</anonym> som ikke havde været med i byen. De var i alt fem personer i bilen. Da de kom på motorvejen; så de en rød bil foran dem, som kørte langsomt og slingrede meget fra side til stede ~ fra nødsporet og hen over venstre vognbane. De blinkede til bilen; da de troede, at der var noget galt med dem. Den røde bil bremsede hårdt op. Føreren og den anden mand steg straks ud af bilen: Vidnet holdt i højre side af motorvejen; 0g den røde bil holdt et lille stykke foran. Vidnet steg roligt ud af bilen og gik hen mod føreren for at spørge, hvad der var galt; 0g om der var sket noget. Han gik ikke aggressivt; men det kan godt være, at han gik hurtigt hen til bilen. Han var bange for, om der var noget alvorligt galt med føreren af den røde bil, 0g han mistænkte; om føreren måske havde insulinchok. Han tænkte ikke på det tidspunkt; at det var spirituskørsel. Han mener ikke; at de i bilen talte om, hvorvidt føreren var beruset. De ringede ikke til politiet; inden de standsede bilen. Han tror; at begge mænd steg ud af den røde bil på nogenlunde samme tid. Han spurgte føreren af den røde bil, om der var noget galt. Han sagde ikke "hvordan fanden er det, I kører? Føreren sagde noget på et andet sprog, som han ikke forstod. Føreren virkede truende og gik helt tæt på ham; så der var få cm. mellem deres næser. Manden tog noget sort op fra bukselommen; som vidnet troede var en politistav. Han mærkede derpå et stik i ryggen. Han blev chokeret. Han var blevet stukket så langt ind, at en knogle blev ramt. Han vidste godt, at det var et knivstik. Det kunne han mærke. Det gjorde ondt. Han slog ud efter manden; efter han var blevet stukket. Han ramte manden i hovedet med højre hånd. Han så ikke en kniv. Han sparkede derpå manden for at prøve at få ham væk fra sig. Han ramte mandens mave eller bryst. Han slog og sparkede kun den mand, som havde stukket ham. Idet han sparkede, faldt han ned på motorvejen, hvorpå han blev sparket og slået af de to personer fra den røde bil, mens han lå ned. Han kunne ikke gøre noget for at værge for sig. Det hele gik meget stærkt. Han ved ikke, om slagene var med knyttet eller flad hånd, eller hvor mange slag 0g spark han fik. Sparkene ramte ham i maven; på siden og i hovedet. Det gjorde ondt. Han ved ikke, hvor længe det stod på. Han så to personer omkring sig, 0g det føltes som om, at det var mere end én person, der slog 0g sparkede. Det var mørkt. Han er ikke fuldstændigt sikker på, at de begge slog sparkede 0g trampede. Han var meget chokeret. <anonym>Person</anonym> kørte hen mod dem for at forsøge at få mændene til at holde op. Hans kammerater var under episoden i bilen En af dem stod ud på et tidspunkt; men han satte sig tilbage i bilen. Foreholdt afhøringsrapport; sagens bilag 1, 19, side 2, sidste afsnit; 0g side 3, 1.-3- afsnit; har han forklaret; at det er korrekt, som han forklarede til politiet. Da vidnet satte sig ind i sin egen bil, opdagede han, at han også var skåret i armen. Han var meget chokeret, Han opdagede først snittet i armen; da hans kammerater råbte, at han skulle holde pres på det. Han ved ikke, hvornår han fik snittet. Det kan muligvis være sket; da han slog ud efter manden med kniven, <anonym>Person</anonym> så, at han også blødte på skulderen; 0g <anonym>Person</anonym> holdt ham på skulderen; mens han kørte hurtigt mod hospitalet. De ringede efter sygehuset og til politiet. Politiet fik opgivet nummerpladen på den røde bil, som på det tidspunkt var kørt. Da han kom på sygehuset, gik han selv ind. Der kom hurtigt sygeplejersker og læger; og han blev opereret. Han ville ikke kunne genkende de to mænd i den røde bil. Han så efterfølgende hans storebrors bil, hvor der var blod over det hele. Hans skader kan ses på fotomappen; sagens bilag 1,20. Han ved ikke, hvor mange sting han er blevet syet med. Han kan ikke længere løfte tunge ting uden at få smerter. Han har også smerter om natten; hvis han vender sig mod skulderen. Han har fået medicin mod nervesmerterne i skulderen. Han er 'psykisk påvirket af sagen; og han er bange for at gå alene. Han fik ikke andre skader end stik- og snitsåret. Foreholdt personunderundersøgelse; sagens bilag 1,40, har han forklaret, at han kan genkende beskrivelsen af skaderne. På sygehuset klippede personalet hans tøj op. Politiet har hans sko 0g tøj . Han havde helt nyt tøj på den aften: Han er fortsat sygemeldt. Han har mindre udgifter til medicin Hans storebrors forsikringsselskab har afholdt udgifter til rengøring af bilen. <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede; at han den pågældende dag var sammen med <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> De havde været i byen; hvor de blev hentet. Han havde drukket alkohol, men han mener ikke, at han har problemer med at huske hændelsesforløbet. Stemningen var god i bilen, selvom de var trætte. På vejen hjem var der en rød bil på strækningen mellem <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>By 2</anonym> der slingrede på motorvejen. De turde ikke overhale bilen; da de var bange for at blive ramt. De var enige om, at føreren af den anden bil måtte være fuld. Der var ingen af dem; der tænkte, at føreren var syg eller andet. De overvejede ikke at ringe 112 på det tidspunkt. De blinkede en enkelt gang med lyset, for at gøre opmærksomme på at de gerne ville forbi. Bilen bremsede fuldstændigt og holdt stille. De holdt ind bag ved bilen med et par meter mellem bilerne. De tænkte ikke på at køre videre. <anonym>Forurettede</anonym> og føreren af den anden bil steg ud og gik hinanden i møde. Vidnet steg også ud af bilen og blev stående ved bilen. <anonym>Forurettede</anonym> gik hen til føreren 0g spurgte ham; hvordan han kunne køre sådan; 0g om han var fuld. <anonym>Forurettede</anonym> sagde det stille og roligt. Den anden mand spurgte <anonym>Forurettede</anonym> hvad hans problem var. Foreholdt afhøringsrapport; sagens bilag 1, 34, side 2, 5. afsnit, har han forklaret; at han ikke husker; om <anonym>Forurettede</anonym> råbte, eller om <anonym>Forurettede</anonym> sagde "Hvordan fanden er det, I kører? Det kan godt være, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det ikke. Han mener; at <anonym>Forurettede</anonym> sagde noget i retning af, "hvordan er det, I kører?' <anonym>Forurettede</anonym> åbnede sin bildør roligt, hvorpå han gik ret hurtigt og lidt i vrede hen til den anden bil. Chaufføren fra den røde bil tog derpå en kniv frem fra sin bukselinning på venstre side, 0g stak <anonym>Forurettede</anonym> iryggen. Det var en sort kniv med takker. Den var foldet ud. Kniven var cirka 15 cm. Forevist fotomappe, foto 1 og 2, forklarede han; at han ikke mener; at det var den kniv, han så ved episoden. Der var takker på selve knivbladet. Han kunne straks se, at det var en kniv Han troede ikke, at det var en politistav. Han kunne se, at <anonym>Forurettede</anonym> blev stukket med kniven. Han svingede ikke med kniven. Han så kun <anonym>Forurettede</anonym> blive stukket i ryggen. Foreholdt side 3, 1.0g 2. afsnit, forklarede han, at stikket med kniven kom, efter at <anonym>Forurettede</anonym> og manden havde sagt ordene til hinanden. Stikket i ryggen kom ved, at manden tog armen rundt om <anonym>Forurettede</anonym> og stak ham. Foreholdt afhøringsrapport; bilag 1,6, side 3, 4. afsnit, forklarede han, at det er rigtigt; at han ikke kunne høre, om <anonym>Forurettede</anonym> svarede manden; efter manden havde sagt "hvad vil du? <anonym>Forurettede</anonym> 0g manden stod overfor hinanden. Manden trak kniven; da de stod overfor hinanden. <anonym>Forurettede</anonym> troede, at det var en politistav; så han skubbede manden væk hvorpå manden stak <anonym>Forurettede</anonym> Det var ikke et hårdt skub, men manden trådte et skridt tilbage. Manden havde trukket kniven; men havde endnu ikke gjort noget med den, da <anonym>Forurettede</anonym> skubbede ham væk. Han har muligvis misforstået politiets spørgsmål;, da afhøringen var telefonisk. Det skete i den rækkefælge; som han har forklaret i retten. Foreholdt afhøringsrapport; sagens bilag 1,34 side 3, afsnit 1-2, forklarede han; at han ikke så <anonym>Forurettede</anonym> slå manden, men at han ikke kan afvise, at det skete. Han så ikke <anonym>Forurettede</anonym> blive ramt ved hånden. <anonym>Forurettede</anonym> sparkede til manden for at få ham væk; 0g <anonym>Forurettede</anonym> mistede derved balancen og faldt ned. <anonym>Person</anonym> kørte derpå over mod <anonym>Forurettede</anonym> for at blokere for mændene, så de ikke kunne komme hen til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> var på venstre side af den bil, vidnerne var kørt i. Passageren i den anden bil steg ud og begge mænd rendte hen til <anonym>Forurettede</anonym> der stadig lå på jorden. De slog og sparkede <anonym>Forurettede</anonym> Han så ikke; hvor deres slag 0g spark ramte. Han kunne høre, at det var slag og spark; 0g at <anonym>Forurettede</anonym> sagde av. Han tror; at de ramte <anonym>Forurettede</anonym> med 4-5 slag. Slagene og sparkene stod påi 1-2 minutter. Manden og <anonym>Forurettede</anonym> var ikke i slagsmål, da den anden mand fra den røde bil steg ud. Han ved ikke, hvem af de to mænd, der gjorde hvad. Han er ikke sikker på, om begge mænd slog 0g sparkede, da det var mørkt. Han så ikke bilen ramme mændene. Derpå rendte mændene hen til deres bil og kørte igen Da <anonym>Forurettede</anonym> rejste sig op, kunne vidnet se, at <anonym>Forurettedes</anonym> arm var fuld af blod. Han så ikke knivstikket ramme armen; fordi <anonym>Forurettede</anonym> lå på jorden. Under episoden stod vidnet på højre side af bilen. <anonym>Forurettede</anonym> havde siddet foran på passagersædet, og vidnet havde siddet bag <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet blev stående det samme sted under hele episoden. Han lagde ikke mærke til mændenes ansigter; og han ville ikke kunne genkende dem i dag; Vidnet hjalp <anonym>Forurettede</anonym> ind i bilen, og de kørte efter den røde bil for at få deres nummerplade. De ringede derpå 112, og de fik fri passage af politiet til at køre hurtigt til skadestuen. Blodet sprøjtede ud af <anonym>Forurettedes</anonym> håndled, så <anonym>Forurettede</anonym> holdt for såret. <anonym>Person</anonym> holdt for såret i <anonym>Forurettedes</anonym> skulder; mens han kørte bilen. <anonym>Vidne 2</anonym> forklarede; at han den pågældende aften kørte med en kammerat, som havde hentet ham til en fest. De så en rød bil i bakspejlet ved afkørsel Nord på motorvejen. De kørte på strækningen på kortet på oversigtsbilledet på side 143. Den røde bil holdt ind, og de kørte selv videre. Lidt længere fremme blev de ringet op af deres kammerat <anonym>Person</anonym> som havde kørt den anden bil, hvor der var en, der var blevet ramt af et knivstik. Den røde bil havde kørt påfaldende ved at bremse, køre lidt og bremse igen: Lyset tændte og slukkede i bilen. Til sidst kørte den røde bil lidt hurtigt op mod den bil, vidnet sad i Han ved ikke, hvad der skete med den røde bil i perioden fra, at de havde set den røde bil og til den var der igen. Han tror, at han fik opkaldet fra <anonym>Person</anonym> før kl. 6. Bilen var rød. Det var måske en CI. Der sad to personer i bilen, 0g der var tændt lys i kabinen. <anonym>Vidne 3</anonym> forklarede, at han den pågældende aften var sammen <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> De havde været en tur i Gaden; 0g <anonym>Person</anonym> kom for at hente dem. De var fulde, men blev hurtigt ædru efter episoden. På vejen hjem så de en bil, der kørte langsomt og slingrende på motorvejen. De troede, det var en spritbilist. De blinkede afbilen; da de ikke kunne komme forbi den; fordi den slingrede over begge vejbaner: De nåede ikke at ringe til politiet. De blinkede t0 gange, hvorefter bilen stoppede. Bilen standsede midt på vejen; og de standsede bag den. Føreren af den røde bil steg ud, og det samme gjorde <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> gik almindeligt hen til den anden bil. Han var ikke aggressiv eller provokerende. Det var for alles sikkerheds skyld, at <anonym>Forurettede</anonym> gik derhen; så at den anden bil ikke kørte ind i nogen. Vidnet sad bag <anonym>Person</anonym> i bilen. Chaufføren i den røde bil steg ud af bilen, og råbte noget af <anonym>Forurettede</anonym> Han hørte ikke <anonym>Forurettede</anonym> råbe noget af manden. Manden trak en kniv fra sin buksekant. Han tror ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> så, at manden trak kniven. De stod på det tidspunkt med ca. en halv meter mellem sig. Han så ikke <anonym>Forurettede</anonym> og manden have fat i hinanden. Han så heller ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> skubbede manden. Den anden mand i den røde bil steg ud og gik hen til manden og <anonym>Forurettede</anonym> Manden fægtede med kniven 0g snittede i <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet så ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> blev ramt, før end <anonym>Forurettede</anonym> kom ind i bilen. <anonym>Vidne 1</anonym> steg ud afbilen; mens de andre blev siddende. Han så ikke <anonym>Forurettede</anonym> sparke manden. Måske var det fordi, at han kiggede væk på det tidspunkt. Han så måske væk fordi han ikke ville se sin kammerat blive stukket med en kniv. Han havde taget fat i døren, men han turde ikke stige ud, når manden havde en kniv. <anonym>Forurettede</anonym> blev lagt ned i midterrabatten ved siden af den bil, hvor vidnet sad. Han så ikke; hvordan det skete, at <anonym>Forurettede</anonym> faldt. Han så, at mændene fik "tumlet? ham ned på vejen. <anonym>Person</anonym> prøvede at køre frem mod dem for at forhindre mændene i at komme hen til <anonym>Forurettede</anonym> De to mænd slog 0g sparkede begge <anonym>Forurettede</anonym> mens han lå ned. Det skete på den side af bilen, hvor vidnet var. Han ved ikke, hvor mange slag og spark; <anonym>Forurettede</anonym> fik. Han var 1,5-2 meter fra ham. Han havde et fint udsyn;_ men hans dør var lukket, så han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. De slog ham med knytnæveslag på hovedet og på underkroppen fra skridtet og nedad. Episoden stoppede ved, at <anonym>Person</anonym> kørte hen mod dem for at skræmme dem væk. <anonym>Forurettede</anonym> rejse sig op og satte sig ind i bilen. Da de så, at <anonym>Forurettede</anonym> var blevet skåret i håndleddet; gik det op for dem, at han skulle på sygehuset. De noterede den anden bils nummerplade. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der skrev nummerpladen ned og ringede 112 De kørte derpå til skadestuen. Kniven var sort. Han tror, at den var på længde med et A4-papir inklusive håndtag. Den var ca. 30 cm. lang Det var en lige kniv uden buer. Der var ikke mærkelige tegn på kniven. Foreholdt fotomappe, foto 2, har han forklaret; at han ikke tror; at det var den kniv. Han tror, at bladet var længere på kniven. Kniven på billedet er en foldekniv. Det kan godt være, at det var den kniv, han så, men den var i så fald foldet ud. <anonym>Vidne 4</anonym> forklarede; at han er 17 år gammel. Han havde været en tur i Gaden sammen med fire kammerater den pågældende aften: Han havde drukket ca. 8-9 genstande over 6-7 timer. Han var beruset. Foran dem var en rød Citroën C1, der slingrede. De turde ikke overhale den, så de blinkede af bilen. Bilen standsede, og føreren stod ud. <anonym>Forurettede</anonym> steg også ud. Vidnet sad i midten på bagsædet. Han så <anonym>Forurettede</anonym> igennem forruden. Det var mørkt, men de havde forlygterne tændt. <anonym>Forurettede</anonym> og manden gik skråt hen mod venstre side af bilen. <anonym>Person</anonym> sad på førersædet, 0g var derfor i vejen for vidnets udsyn: Manden fra den røde bil hev op i trøjen. Vidnet kunne ikke se, hvad manden havde ved bukselinningen. Vidnet kunne heller ikke se <anonym>Forurettede</anonym> Han så ikke <anonym>Forurettede</anonym> slå eller sparke på grund af vinklen; han så dem fra. Han kunne se, at manden bevægede sine arme. Manden havde noget, der lignede en kniv. Han så lidt af skaftet og af bladet, hvor der var takker på. Det så ud til, at den var sort. Det så de alle sammen i bilen. Han ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> så, at det var en kniv. De prøvede at skærme dem lidt af med bilen. <anonym>Forurettede</anonym> gik tilbage mod bilen; og vidnet kunne se, at det stod ud med blod. Vidnet sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at han skulle holde pres på blodet. De var alle sammen chokerede. De talte med politiet og hospitalet. I bilen fandt de ud af, at <anonym>Forurettede</anonym> også blødte fra ryggen. Han så ikke på noget tidspunkt den anden mand i den røde bil. Vidnet så væk fra episoden; da han var bange. Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 1,7, side 3, sidste afsnit; forklarede han; at det er korrekt; at det var en stort sort kniv; 0g at der var takker ovenpå noget af den Oplysninger fra sagen Ien personundersøgelse af <anonym>Forurettede</anonym> fra den 30. september 2021 fremgår: Ved undersøgelsen af den 27-årige mand, der angiveligt har været udsat for knivstik mod venstre skulder og højre arm; begået ca. 7 timer forud for undersøgelsen; fandtes: Sammensyede skarprandede læsioner på ryggen over venstre skulderblad (1) og på håndfladesiden af højre håndled (2) samt skorpedækket sår på højre underben (3). Det fremgår af journalnotat, at der var underliggende overskåret pulsåre og muskellæsion under læsion 2. Dybden af læsion 1 er angivet som udelukkende involverende hud, underhud og muskel. Begge læsioner er angivet som stiklæsioner; der er ikke oplyst yderligere omkring retning 0g dybde. Undersøgte havde været kredsløbsstabil under indlæggelsen: De påviste skarprandede læsioner 1 og 2 var friske og kan være påført på det angivne tidspunkt. De er følger efter skarpe traumer og kan være påført med kniv eller anden skarp genstand. Ifølge det oplyste kan der være tale om stiklæsioner Der kan ikke sikkert foretages en yderligere vurdering af retning 0g dybde ud over det oplyste. Der har ikke nødvendigvis været anvendt stor kraft; idet der ikke er oplysninger om underliggende knoglebrud. Læsion 3 var ældre og uspecifik. På det foreliggende antages undersøgte at kunne have været i livsfare, idet han uden den fornødne behandling 0g operation kunne have været bragt i en tilstand med større blødning fra overskåret pulsåre. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er den 19- september 2021 kl. 10.30 undersøgt på Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin; Aalborg Politigård. I erklæring af 29. september 2021 er blandt andet anført således: Resumé og konklusion Ved undersøgelse af den 21-årige mand, der er anholdt og sigtet for knivstik, begået ca. 5 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Blodunderløbent mærke på højre side af halsen (1) og ryggen (2) Undersøgte skønnes ikke påvirket af alkohol, medicin ogleller euforiserende stoffer De påviste læsioner er friske følger efter mindre, stumpe traumer. Læsion 1 kan være efter træk i halssmykke; beklædning eller lignende, læsion 2 var mere ukarakteristisk. Der er sikret materiale til evt. retsgenetisk undersøgelse. Der blev den 19. september 2021 kl. 11.00 taget en blodprøve fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> blodprøven blev der påvist følgende stoffer: stoffet Benzoylecgonin med en koncentration på 0,028 mglkg: stoffet Cocain med en koncentration på 0,0025 mglkg. stoffet Ethanol med en koncentration på 1,84 promille stoffet Ethanol med en koncentration på 1,1l promille stoffet Tetrahydrocannabinol med en koncentration på 0,00042 mg/kg. stoffet Tetrahydrocannabinol med en koncentration på 0,0032 mg/kg: stoffet Tramadol med en koncentration på 0,30 mglkg. og stoffet Tramadol, O-demethyl med en koncentration på 0,019 mg/kg. I Kriminalteknisk erklæring fra den 14. oktober 2021 fra Rigspolitiet fremgår blandet andet: Kniven blev modtaget sammenfoldet og fremstod som en foldekniv, mrk. C. Jul. Herbertz AISI Nr. 212613. med grønt skæfte. Der var ikke synlig blod på kniven og ved test med Combur på knivspids og knivskær; fremkom ikke reaktion som for blod. 29 I Kriminalteknisk erklæring fra den 15. oktober 2021 fra Rigspolitiet fremgår blandet andet: Det er ikke muligt at fastslå, om KT 7 hidrører fra person registreret i AFIS under <anonym>Tiltalte 1</anonym> I erklæring af 20. oktober 2021 fra Retsgenetisk afdeling vedrørende sammenligning af de tiltaltes dna-profiler er blandt andet anført således: KONKLUSION Prøverleffekter sikret af politiet b) KT nr: 5: Vatpind(e) med materiale Ifølge fremsender sikret fra KT 1 Kanter og ru overflade på skæfte Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt; jf. erklæring C2021-11552-1, taler for; at en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Dna-profilen taler ligeledes for; at en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger; at det undersøgte dna stammer fra netop to personer; 0g at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning: Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger; at det undersøgte dna stammer fra netop to personer; og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Personlige oplysninger vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte er blandt andet straffet ved Retten i Randers' dom af 17.januar 2017 med fængsel i 3 måneder betinget med en prøvetid på 2 år for blandt andet overtrædelse af straffelovens $ 181, stk. 1,jf. til dels $ 21, stk 1. Personlige oplysninger vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> Af $ 26-afhøring af 28. september 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremgår blandt andet: 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige 0g ulovlige) ophold i landet Afhørte indrejste i Danmark for ca. en måned siden i bil via Tyskland. 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Afhørte har kun sin ven <anonym>Tiltalte 1</anonym> i Danmark Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 3. december 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremgår: Det er til sagen oplyst; at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt 9-måneder til 1 års ubetinget fængsel. Det er desuden oplyst; at anklagemyndigheden vurderer; at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud: Pågældende har været varetægtsfængslet siden den 19. september 2021. Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens $ 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 24, nr. 2og 8 24, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6. Efter udlændingelovens $ 24, nr: 2, kan en udlænding som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens 8 24, nr: 1,jf. 8 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 245 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 28. september 2021. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blandt andet har oplyst, at han: Er opvokset i Bosnien; hvor han har gået i skole og afsluttet en uddannelse som operatør af CNC-maskiner Indrejste i Danmark for cirka en måned siden i bil via Tyskland Har en ven; men Ikke har nogen familie i Danmark Har en kæreste i Bosnien, men ikke nogen børn Har hele sin familie i Bosnien Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens 8 26, stk 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; 0g om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 9 måneder til 1 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk: 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde; at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 22, nr 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens $ 32, stk 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens 8 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter 8 22, nr. 4-8 eller for udlændinge; som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk: 5, nr: 1, kan meddeles afkortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed; der er nævnt i stk. 4, vil indebære; at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser 11 De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. september 2021 . Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Efter de tiltaltes egne forklaringer og forklaringerne fra vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> lægger retten til grund, at der opstod en episode mellem <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forbindelse med at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde kørt slingrende på motorvejen for derpå at standse bilen, hvorefter <anonym>Forurettede</anonym> gik hen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var steget ud af bilen. Situationen udviklede sig hurtigt; 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> trak derpå en kniv, han havde i sin bukselinning, 0g tildelte <anonym>Forurettede</anonym> en læsion med kniven i skulderen, idet han rakte armen rundt om <anonym>Forurettede</anonym> og stak ham. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret; at han tidligere har oplevet overgreb, og at han derfor går med kniv som beskyttelse. Uanset om det måtte lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> tidligere har været udsat for vold og derfor følte sig utryg, eller at <anonym>Forurettede</anonym> var oprevet, finder retten ikke, at forholdet er straffrit efter straffelovens 8 13, stk. 1, eller stk. 2, idet <anonym>Tiltalte 1's</anonym> handling ikke har være nødvendig for at afværge et overhængende uretmæssigt angreb fra <anonym>Forurettede</anonym> ligesom knivstikket ikke var en forsvarlig reaktion. Efter vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3 's</anonym> forklaringer; lægger retten endvidere til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> faldt, efter at han var blevet stukket i skulderen og derefter havde sparket ud efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> Retten lægger herefter til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> steg ud af bilen; og at de to tiltalte derpå sammen tildelte <anonym>Forurettede</anonym> flere slag 0g spark ihovedet og på kroppen; mens han lå ned, ligesom at <anonym>Forurettede</anonym> på et tidspunkt i forløbet blev tildelt en læsion med kniv ved håndleddet; hvorved han efter de lægelige oplysninger kunne have været bragt i livsfare som følge af en større blødning fra en overskåret pulsåre. De tiltalte findes derfor skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold, 2, 4 0g 5 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i disse forhold. Strafudmåling for <anonym>Tiltalte 1</anonym> Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens 8 245, stk. 1, knivlovens $ 7, stk. I,jf. 8 2, stk. 1, nr. 4, færdselslovens 8 117,jf. 8 53, stk. 1, lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk: 2,jf. $ 2, stk. 3,jfbilag 1, liste B, nr: 59 (dagældende 8 27, stk. I,jf. 8 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A, nr 1) Retten har ved fastsættelsen af straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> lagt vægt på, at der i forhold 1 er tale om et legemsangreb af særlig farlig karakter i form af to knivstik; 0g at tiltalte derpå sparkede og slog <anonym>Forurettede</anonym> flere gange i hovedet og på kroppen;, mens han lå ned Retten har endvidere lagt vægt på, at forholdet er begået i forening 0g at <anonym>Forurettede</anonym> kunne have været i livsfare. Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. <anonym>Tiltalte 1</anonym> frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom; jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. I,jf. $ 128. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf:. straffelovens $ 75, stk. 2. Strafudmåling for <anonym>Tiltalte 2</anonym> Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens $ 245, stk. 1. Retten har ved fastsættelsen af straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> navnlig lagt vægt på, at der er tale om et legemsangreb af særlig farlig karakter i form af to knivstik; og at tiltalte derpå sparkede 0g slog <anonym>Forurettede</anonym> flere gange i hovedet og på kroppen; mens han lå ned Retten har endvidere lagt vægt på, at forholdet er begået i forening 0g at <anonym>Forurettede</anonym> kunne have været i livsfare, men at <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2</anonym> havde en lidt mindre rolle end <anonym>Tiltalte 1</anonym> i den udøvede vold. Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. I,jf $ 24, nr. I,jf. $ 22, nr. 6, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på kriminalitetens karakter 0g alvor; samt at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er opvokset i Bosnien; hvor han har en kæreste og hele sin familie. Han indrejste i Danmark cirka en måned forud for episoden; og han kender ikke andre i Danmark end <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han taler ikke dansk; og han har ingen tilknytning til Danmark. Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens 8 32, stk. 4 og nr: 5. Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt:. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres en låsbar foldekniv og 34,98 gram hash. Tiltalte skal betale en bøde 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i6 dage. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. De tiltalte skal betale de sagsomkostninger der vedrører dem_ De tiltalte skal in solidum inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> ved advokat Ulrik Andreas Henriksen betale 22.841 kr med tillæg af rente efter rentelovens $ 5 og erstatningsansvarslovens 8 16. <anonym>Dommer</anonym> /	41,023	44,645
1164	Sagen drejer sig om omstødelse af overdragelse af varelager	Appelleret	Civilsag	Retten i Odense	BS-33941/2020-ODE	Almindelig civil sag	1. instans	3808/22	Konkurs og anden insolvens;		Advokat - Claus Olsen; Advokat - Tue Lundkvist;	Nej	Nej	Nej		500.000,00 kr.	/ RETTEN I ODENSE DOM afsagt den 29. oktober 2021 Sag BS-33941/2020-ODE Sagsøger under konkurs (advokat Tue Lundkvist) mod Sagsøgte (advokat Claus Olsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 1. september 2020 og drejer sig om omstødelse af overdragelse af et varelager. Sagsøger under konkurs, har fremsat føl-gende påstand: Sagsøgte skal til Sagsøger under konkurs betale 500.000,00 kr. med procesrente fra den 1. september 2020. Sagsøgte, har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringer / 2 Sagsøger har forklaret, at han var kærester med Vidne 1 i 5 år. Forholdet ophørte i sommeren 2019. De har ikke boet sammen. Han har kendt Sagsøgte i 3 år siden 2018 og blev kæreste med hende i 2018. Vidne 1 og Sagsøgte var også kærester, ligesom Vidne 1 havde en kæreste ved siden af. Sagsøgte flyttede ind hos ham i juli 2019. inden det tidspunkt boede Sagsøgte i By. Han har drevet virksomhed med frimærker siden 2008. Det var op og ned, om det var en god forretning. Det gik skidt til sidst. De personlige ting kom til at fylde for meget i forhold til det forretningsmæssige. Han fik frataget sit cvr nummer, fordi han havde en for stor moms og skattegæld. Han havde talt med Vidne 1 i et års tid om, at hun skulle overtage firmaet, hvis det gik så vidt, at han gik konkurs. Det var meningen, at han så skulle have været ansat hos hende, lige som hun var ansat hos ham. Hun var tilmeldt Let løn. Vidne 2 eller hun selv ordnede Vidne 1's løn. I virksomheden tog han sig af eksakt viden om frimærkerne. Vidne 2 og Vidne 1 tog sig primært af pakning og fotografering. Der var ingen aktiver i forbindelse med overdragelsen til Vidne 1. Frimærkerne var købt på kredit. De penge hun tjente i sin ejerperiode, gik til at betale gæld i virksomheden. Vidne 1 fortsatte med at bruge hans virksomhedskonto, som han også selv havde adgang til at disponere over. Det havde Vidne 1 og Vidne 2 også. Hans Nem-id lå foran computeren, som de kunne bruge. Da Vidne 1 overtog kon- toen, havde han og Vidne 2 også adgang til den konto. Da Sagsøgte overtog virksomheden, var der heller ingen aktiver. Det varelager som kurator så ved sin besigtigelse var nyindkøb, som Sagsøgte havde foretaget i sin ejertid. Da der blev foretaget frimærkekøb i virksomheden, var han nogle gange afsted med Vidne 1 og nogle gange med Sagsøgte og nogle gange var de afsted alle 3 sam-men. De købte frimærker på auktion i Tyskland, hvor han udvalgte de frimær-ker, der skulle købes. Han var også med, da Sagsøgte købte frimærker i august 2019. Det foregår stadig sådan. I 2019 mener han, at der blev købt frimærker for mere end 300.000 kr. I 2019 i hans ejerperiode har det samlede indkøb til frimærker nok været over 500.000 kr. Når de køber frimærker i Hamborg, har de ikke kredit. Derfor hæver de penge til valutakøb. De penge blev primært brugt til indkøb af frimærker. Det er forskelligt, hvad man tjener på videresalg af frimærker. Det ligger ca. på 10-15 %. / 3 Han havde ikke noget at skulle have sagt juridisk i forbindelse med overdragel- sen til Sagsøgte. Han sørgede for, at QXL-kontoen blev overdraget til Sagsøgte. Der var kun meget lidt varelager tilbage. Det, kurator så, var varelager, som var kom-met en uge forinden, som Sagsøgte havde købt som ejer af virksomheden. Penge overført fra kassekredit til privatkonto er brugt til leveomkostninger og udgifter til alt muligt forskelligt. Omsætningen i virksomheden lå på 1,5 – 2 mil- lioner kr. årligt. Det lyder ikke urealistisk med kurators opgørelse på side 2 i materialesamlingen. I perioden hvor Vidne 1 havde virksomheden, blev der overført penge til hans konto. Det er også gået til leveomkostninger, men han synes, det lyder højt, så der er sandsynligvis nogle andre ting, der er blevet betalt med de penge også. Han overdrog virksomheden til Vidne 1 som et forsøg på at redde hans eget og Vidne 2 og Vidne 1's levebrød. Han var ikke bekendt med, at man kunne indgive egen konkursbegæring. Han søgte ikke rådgivning i den forbindelse. Foreholdt sin forklaring afgivet i skifteretten i forbindelse med afsigelsen af konkursdekret (ekstraktens side 121) forklarede han, at det er en fejl, at der ikke står, at Vidne 1 overtog virksomheden. Han var meget forvirret og nervøs i skifte- retten. Følelsesmæssigt betragtede han det stadig som sit firma efter overdra- gelsen. Kurator rådede ham til ikke at møde op i forbindelse med behandling af kon- kurskarantænesagen. Det var et meget dårligt råd. Det var fratagelsen af momsnummeret, der gjorde, at han overdrog virksomhe-den til Sagsøgte. Det var af nød. Han begyndte at tale med Vidne 1 om overdragelsen til hende ca. et års tid inden, han fik frataget sit momsnummer. Sagsøgte har forklaret, at hun er uddannet lærer og sexolog. I som- meren 2019 var hun i gang med at blive skilt fra sin daværende mand og flytte-de sammen med Sagsøger. Hun havde på det tids-punkt ikke noget job. Hun besluttede sig for, at hun gerne ville forsøge sig med egen virksomhed med frimærkesalg. Vidne 1 og Sagsøgers forhold var på det tidspunkt ved at ophøre. Vidne 1 ejede frimærkevirksomheden på det tidspunkt, men Vidne 1 forlod Sagsøger og virksomheden og hun overtog virk-somheden efter Vidne 1. Vidne 1 og Sagsøger var ikke gode venner på det tids-punkt. Vidne 1 overdrog virksomhedens profil på auktionssitet QXL og det hele til hende. Hun oprettede derefter en erhvervskonto og bad om nyt cvr nummer. Foreholdt udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Virksomhed 1 af 21. august 2020, jf. ekstraktens side 55, forklarede hun, at det pågældende cvr / 4 nummer havde hun haft i mange år. Hun bad om et nyt cvr nummer, men fik blot det gamle genaktiveret. Hun husker ikke datoen for overdragelsen af fir-maet fra Vidne 1 til hende. Kontoen i QXL var vigtig for salget, og derfor overtog hun den. Hun overtog også nogle hylder med frimærker, men det var ikke ret meget. Det blev ikke gjort op værdimæssigt, idet det kun havde en beskeden værdi. Hun overtog med sikkerhed ikke noget betydeligt varelager. De var frimærkehandlerens Netto. Hun overtog ikke nogen aktiver i øvrigt. Vidne 1's virksomhed blev drevet fra lejede lokaler, som hun også overtog. Hun kontaktede udlejeren, Vidne 3, og overtog lejekontrakten. Det var der ikke problemer i forhold til. Hun fik en kontrakt på lejemålet. Foreholdt e-mail af 28. september 2020 fra QXL kundeservice, jf. ekstraktens side 128, forklarede hun, at det passer meget godt med, at overtagelsesdagen for virksomheden var den 15. august 2019. Vidne 1 forlangte ikke penge for virk- somheden, idet der ikke var noget af værdi i virksomheden. Hun foretog selv de fornødne registreringer hos myndighederne. Vedrørende sin årsopgørelse for 2019, jf. ekstraktens side 133, forklarede hun, at det er korrekt, at hun havde et mindre underskud i virksomheden på 23.000 kr. Hun oprettede en erhvervskonto. Vedrørende kontoudskrift fra Danske Bank af 30. september 2019, jf. ekstrak-tens side 137, forklarede hun, at udskriften vedrører hendes privatkonto, hvortil hun fik overført et beløb fra sin eksmand, hvilket gjorde, at hun havde midler til at købe frimærker. Vedrørende overførsel af 4. august 2019 på 75.000 kr. til Sagsøger, jf. ekstraktens side 138, forklarede hun, at det var en privat overførsel. Sagsøger var bekymret for, at hun skulle stikke af fra ham, så hun overførte et beløb til sikkerhed for, at hun ville komme tilbage. Det var en noget tumultarisk tid. Foreholdt udskrift angående erhvervsmæssige skatteoplysninger for Virksomhed 1 af 18. november 2020, jf. ekstraktens side 143, forklarede hun, at det var det typiske billede, der tegnede sig af virksomheden. Hun lave-de selv opgørelsen til Skat for det første regnskabsår, hvor hun drev virksom-heden. Vedrørende regning fra Person 1, Internationale frimærker og møntauktio-ner, af 17. august 2019, jf. ekstraktens side 146, forklarede hun, at hun ikke ved, hvad der er sædvanligt i branchen mht. kredittid, men det var sædvanligt for hende at få kredit. Det var den sælgende virksomhed, som selv tilbød dette. Det / 5 er korrekt, at regningen blev betalt den 8. november 2019, hvilket var efter sæd- vanlig aftale med den sælgende virksomhed. Frimærkevirksomheden blev ikke proforma overført til hende. Hun driver sta-dig virksomheden, og er blevet bedre til det. Hun har kendt Sagsøger siden 2018. De flyttede sam-men hos Sagsøger i juli 2019, og bor stadig sammen som kærester. Sagsøger boede på adressen, hvor der også var lejede lokaler til virksomheden. Vidne 2, Vidne 1 og Sagsøger arbejdede i de lejede lokaler. Hun kendte Vidne 1 forud for, at hun flyttede sammen med Sagsøger, idet Vidne 1 var kæreste med Sagsøger. Inden hun overtog virksomheden, hjalp hun blot lidt til med at pakke. Hun har som barn forsøgt sig med lidt frimærkesamling. De arbejder ikke med mindstepriser for frimærkerne. Hun ved, at Vidne 1 var den der ejede virksomheden, fordi det var gået økono- misk dårligt for Sagsøger i nogle år, og Vidne 1 havde sagt, at hvis Sagsøger gik konkurs, ville Vidne 1 overtage virksomheden. Hun tror ikke, at der blev lavet noget overdragelsesdokument i den forbindelse. Hun ved ikke, hvornår Vidne 1 overtog virksomheden, inden Sagsøger gik konkurs. Hun har løseligt hørt om, at Sagsøger skyldte penge til en tysker ved navn Person 2 og til Skat. Hun havde ikke noget levebrød og synes derfor, at det ville være praktisk og interessant at overtage virksomheden. Det var også for at hjælpe Sagsøger, som har et større kendskab til frimærker, end hun har. Hun har senere ansat ham i virksomheden. Hun indgik et erhvervslejemål med Sagsøgers søster Vidne 3. Da hun overtog virksomheden, skulle man ind gennem køkkenet i privaten for at komme til erhvervslokalerne. Der er også et havestuelignede bryggers. Da Sagsøger gik konkurs, var der en del reoler med kasser i virksomhedens lokaler. Det var frimærker, som hun næsten lige havde fået leveret. En del af det stod stadig i kasser. Der har nok været en palle eller to fyldt med albums med frimærker. Frimærkekøbet den 17. august 2019, jf. ekstraktens side 146, var Sagsøger med til at foretage. Han var med i Tyskland for at kikke på frimærker- ne. De var afsted sammen i 4-5 dage. Hun lejede en lejlighed via Airbnb i for- bindelse med turen. Da hun startede virksomheden omkring 15. august 2019, fortsatte Vidne 2 i virksomheden, og Sagsøger fortsatte ligeledes som ansat. Sagsøger var hovedsageligt beskæftiget med at slå op i frimærkekataloger for at undersøge / 6 priser. Hun var selv beskæftiget med at fotografere samlingerne og scanne fri- mærkerne. Når man lægger noget op på QXL, kan man selv bestemme, om man laver en planlagt auktion eller om det skal være på sitet i maksimalt 14 dage, hvor folk kan byde på frimærkerne. Man kan desuden lave forskellige markeringer for, hvornår modtageren skal foretage sin betaling. Hun sender typisk en faktura med en betalingsfrist på 7 dage på købsbeløbet, hvorefter vedkommende køber betaler, og de derefter sender frimærkerne. Fakturaen sendes via QXL. Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet pædagog. Hun var kæ- reste med Sagsøger fra 2014 til 2019. Hun var ansat i frimærkevirksomheden som kontoransat, mens Sagsøger drev virksomheden. Hun pakkede til salg og lavede kontorarbejde. Fra 28. august 2017 var hun an-sat. Hun modtog løn og havde en ansættelseskontrakt. Sagsøgers virksomhed blev lukket, og hvis alle skulle beholde deres jobs, var hun nødt til at overtage virksomheden. Hun havde et tidligere cvr nummer fra en virksomhed ved navn Virksomhed 2, som hun brugte til at overtage frimær- kevirksomheden. Det foregik på papiret det meste. Hendes ansættelsesforhold fortsatte bare som vanligt. Hun har ingen idé om, hvad de frimærker, der var i virksomheden, da hun overtog den, var værd. De lavede ikke en skriftlig aftale på overdragelsen, og de talte ikke om, hvad varelageret var værd. Hun har intet kendskab til kreditperiode i forhold til dem, som de købte frimærker af. Sagsøger og hun gik fra hinanden, og det gav derfor ikke mening, at hun skulle fortsætte som ejer af virksomheden. Sagsøgte overtog derefter virk-somheden. Der var en periode derefter, hvor der stadig gik penge ind på hen-des konto, hvilket hun tog screenshots af, så kunderne kunne få deres frimær-ker. Det sendte hun til Sagsøgte. Hun har intet kendskab til en eventuel værdi af varelageret, på tidspunktet hvor Sagsøgte overtog virksomheden. QXL siden blev omregistreret i hendes navn, da hun var ejer af frimærkevirk- somheden. Senere overgik dette til Sagsøgte. Hun var ikke inde over omregistrerin-gen til Sagsøgte. Hun har også været kæreste med Sagsøgte i samme periode, som hun var kæreste med Sagsøger. Hun har kendt Sagsøgte siden 2018. Sagsøgte var inde i billedet på det tidspunkt, hvor hun blev registreret som ejer af virksomheden, men Sagsøgte var ikke flyttet ind hos Sagsøger endnu. Hun havde ikke selv lyst til at overtage virksomheden, men der var ingen andre muligheder, hvis virksomheden skulle fortsætte. Hun har ingen forstand på frimærker. Hun følte ikke, at der var andre muligheder, end at hun skulle stå som ejer. Hun følte sig presset ind i det. / 7 Hun har været med i Tyskland for at foretage indkøb af frimærker også sam-men med både Sagsøgte og Sagsøger. Hun vidste godt, at Sagsøger havde en gæld til Skat og en yderligere gæld derudover. Det vidste Sagsøgte også, idet det har været drøftet, mens Sagsøgte også var til stede. Sagsøger og Vidne 2 havde adgang til at disponere over Sagsøgers konto. Hun kunne også få adgang, når der skulle overføres løn, men brugte ik-ke hans konto i øvrigt. Hendes egen konto havde Vidne 2 og Sagsøger adgang til. Der lå således Nem-id fremme på kontoret. I perioden til virksomheden blev lukket, var det primært Sagsøger og Vidne 2, der brugte den konto. Hun har ikke været med til at købe frimærker den 31. juli 2019. Hun ved, at Sagsøgte og Sagsøger var i Tyskland hen over den sommer, men ikke præcist på hvilket tidspunkt. Hun ved ikke, om der kom leverancer til virksomheden i den sidste periode, inden Sagsøger blev erklæret konkurs. Hun sagde til Sagsøger og Sagsøgte, at hun ikke længere ville stå som ejer af virk- somheden. Hun var dog ikke interesseret i at spænde ben for nogen, og derfor fortsatte hun også med at tage screenshots af de forskellige indbetalinger. I den periode, hvor hun drev virksomheden, ved hun, at der var en aftale om en månedlig husleje på 1.500 kr. Men der er ikke trukket noget beløb fra kontoen, og der blev ikke betalt depositum. Der blev lavet en lejekontrakt om, at de to lokaler, i hvert fald på papiret, var lejet af hende, men i praksis betalte hun ikke for det. Hun har ikke været inde over overførslerne fra Sagsøgers konti. Vidne 2 har forklaret, at hun er ansat tre dage om ugen af 4 timer i Virksomhed 1. Det har hun været i 10 år. Hun er primært beskæftiget med at sætte annoncer på nettet og med at pakke frimærker, som er solgt. Da Sagsøger ejede virksomheden, var Vidne 1 også ansat. Vidnet havde adgang til virksomhedens konto i begrænset omfang og havde Nem-Id til rådighed. Hun husker ikke, om Vidne 1 også foretog betalinger fra den konto. Op til Sagsøger gik konkurs, gik det ikke så godt i ca. et halvt år forinden. Vidne 1 fortalte, at hvis det skulle gå galt, ville hun overtage firmaet. Det var vist-nok et helt år forinden konkursen, at hun første gang sagde det. Vidne 1 fortalte, da hun havde overtaget virksomheden. Det afstedkom ikke nogen ændringer i dagligdagen. Sagsøger var stadig den, der skulle spørges til råds, hvis der var noget som helst, der drejede sig om frimærker. Sagsøger og Vidne 1 gik fra hin- anden, og Vidne 1 sagde i den forbindelse, at hun ville spørge Sagsøgte, om hun ville overtage virksomheden. Det endte med, at Sagsøgte overtog virksomhe-den. Sagsøgte ejer stadig virksomheden, og vidnet er stadig ansat. / 8 Vidne 3 har forklaret, at hun er søster til Sagsøger. Hun ejer ejendommen beliggende Vej, hvor han lejer sig ind. I sommeren 2019 ville Vidne 1 overtage frimærkevirksomheden og i den forbindelse leje to værelser i huset. De lavede en erhvervslejekontrakt med vidnet som udlejer og Vidne 1 som lejer. Der var intet depositum, men lejen blev betalt månedligt til hendes konto. Det var drøftet gennem omkring et år, at Vidne 1 skulle overtage virksomheden. Vidne 1 endte med kun at stå som ejer af virksomheden i ca. 6 uger. Derefter overtog Sagsøgte virksomheden, og de lavede en ny lejekontrakt med Sagsøgte som lejer, som stadig er gældende. Hun husker ikke, hvor længe Sagsøger har været lejer hos hende. Han lejede både erhvervsdelen og boligdelen af ejendommen. Der var ikke en specifik op-deling på erhverv og bolig. Det kom der først, da Vidne 1 trådte ind som lejer. Sagsøgers lejekontrakt fortsatte bare. Hun drøftede med Vidne 1, hvilke vilkår hun skulle leje på, og de blev enige om 1500 kr. i månedlig husleje. Foreholdt at kurator ikke kan se, at der er betalt leje fra Vidne 1's erhvervs konto, forklarede hun, at det kender hun ikke til. Hun kunne blot konstatere på sin konto, at betalingen på de 1500 kr. blev betalt dertil. Hun så ikke efter, hvem betalingen kom fra. De gik ikke lejemålet igennem inden Vidne 1's overtagelse. Da Sagsøgte skulle overtage frimærkevirksomheden, tog hun også en snak med Sagsøgte om lejevilkårene. Parternes synspunkter Sagsøger under konkurs har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at overdragelsen af virksomheden fra Sagsøger til Vidne 1 var en ren proforma overdragelse, hvor Sagsøger reelt be-holdt ejendoms- og råderetten til virksomheden. Det gøres i konsekvens heraf gældende, at Sagsøger pr. 1.8.20 19 overdrog virksomheden til sagsøgte og at der ikke er noget mel-lemled mellem Sagsøger og sagsøgte. Dette bygger på omstændighederne, der er beskrevet i sagsfremstillingen, hvor det ses, at overdragelserne skete på helt identiske vilkår, herunder navnlig at der ikke skete prissætning af virksomheden og dens aktiver, og at der således ikke er betalt nogen købesum i forbindelse hermed. / 9 Videre bygger det på det faktum, at Sagsøger beholdt adgangen til frit at disponere over den virksomhedskonto, der blev oprettet i Vidne 1's navn. Sagsøger blev taget under konkursbehandling den 9. september 2019 efter begæring af en kreditor. Ved skifteretsmødet er det af Sagsøger oplyst, at han den 15., august 2019 overdrog virksomheden til sagsøgte, jfr. skiftebogsudskrift, bilag 10. I forhold til sagsøgte gøres det gældende, at overdragelsen til sagsøgte er om- stødelig i henhold til konkurslovens § 64, ide en overdragelse uden nogen form for værdiansættelse er en gavedisposition, og idet Sagsøger ikke var solvent på gavetidspunktet. Overdragelsen er også omstødelig i henhold til konkurslovens § 74, idet den skete disposition har indebåret, at skyldneres ejendele er unddraget kreditorer-ne på et tidspunkt, hvor skyldneren var insolvent, hvilket sagsøgte som kæreste og samlever til skyldneren ikke kan have været uvidende om. Sagsøgte skal enten fralægge sig den berigelse som hun har fået, hvis der om- stødes i henhold til konkurslovens § 64 eller svare erstatning til sagsøger, hvis der sker omstødelse i henhold til Konkurslovens § 74, jfr. konkurslovens §75-76. Uanset om omstødelse sker efter den ene eller de to bestemmelser, vil sagsøgers krav udgøre den skønnede værdi, at det varelager som fandtes pr. overdragel- sestidspunktet, hvilken ud fra de givne oplysninger skønsmæssigt er sat til kr. 500.000,00. Det gøres gældende, at såfremt sagsøgte ikke findes at være rette sagsøgte, vil retsmidlet være frifindelse fremfor afvisning, og sagsøgte opfordres til at frafal-de sin afvisningspåstand. Det er korrekt, at der ikke kan opgøres et eksakt erstatningsbeløb, og at dette beror på et skøn. Årsagen hertil er primært de forskellige involveredes ageren, idet ingen i for- bindelse med overdragelsen har foretaget nogen form for værdiansættelser og dermed selv har umuliggjort en korrekt værdiansættelse. Dette må komme sagsøgte til skade bevismæssigt. Det anføres af sagsøgte, at hun alene overtog et beskedent varelager, men kon- toudtoget viser ikke meget betydelige indkøb af varelager, hvorfor det må læg-ges til grund, at værdien af varelageret har været betydeligt, idet de er solgt frimærker for store værdier uanset dette. / 10 Ved kurators besøg på sagsøgtes adresse kort efter konkursen, blev der dels besigtiget de lokaler, som var lejet af Sagsøger til hans beboelse, og dels besigtigedes de lokaler, hvorfra sagsøgte drev virksomhed. Der blev forevist lejekontrakt, hvorefter sagsøgte stod som lejer af disse lokaler, og det var oplyst, at hele virksomheden ejedes af sagsøgte. Kurator havde der-for ikke adgang til at få foretaget en vurdering af varelageret. Varelageret kun-ne blot besigtiges overfladisk. Der henstod mange reoler fyldt med frimærkealbums og i en havestue henstod en række kasser med frimærker (formodes det) som sagsøgte eller Sagsøger oplyste netop var indkøbt…” Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at overdragelsen til sagsøgte ikke var en proforma-overdragelse, hvilken bevisbyrde påhviler sagsøger og denne er ikke løftet. For så vidt angår opgørelsen af sagsøgers krav gøres det gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at boet har lidt et tab i forbindelse med over- dragelsen af virksomheden til sagsøgte, idet sagsøgers krav i øvrigt bestrides som fuldstændigt udokumenteret. Umiddelbart efter afsigelsen af konkursdekret over Sagsøger besigtigede kurator det af sagsøger omtalte varelager, men kurator havde ingen interesse i dette. Det må formodes, at dette enten skyldes, at varelageret ingen værdi repræsen- terede, eller at det ikke tilhørte skyldner (nu boet), men derimod tilhørte sagsøgte - i modsat fald må det formodes, at kurator i overensstemmelse med Konkurslovens § 110 havde registreret varelageret samt havde søgt dette vær-diansat, hvilket ikke er sket. Det skal hertil bemærkes, at sagsøgte i august 2019 for egen regning og risiko havde købt et større parti frimærker. Dersom kurator ved sin besigtigelse så nogle frimærker, må det således lægges til grund, at disse tilhørte sagsøgte. Det skal desuden bemærkes, at sagsøgers krav i overvejende grad støttes på køb af frimærker i perioden fra 1.1.2019 til 1.8.2019 - en periode, hvor sagsøgte ikke var ejer af virksomheden. Opgørelsen af sagsøgers krav tager ej heller højde for det salg der måtte være og utvivlsomt var forud for overdragelsen af virksomheden til sagsøgte. Henset til at sagsøgte efter overdragelsen til denne indkøbte et ikke ubetydeligt varela- / 11 ger og at dette skete for egen regning og risiko, at sagsøger ikke har dokumen- teret sit krav — ensidige størrelsen af dette, at virksomhedens regnskab i år 2019 udviser et underskud, at sagsøgte i 3. og 4. kvartal havde stort set ækviva-lerende salgs- og købsmoms forekommer det lidet sandsynligt, at sagsøgte har overtaget et varelager som påstået af sagsøger. For så vidt angår sagsøgers synspunkt om omstødelse efter Konkurslovens § 64 gøres det tillige gældende, at sagsøger desuden skal bevise, at sagsøgte har op- nået en berigelse. Denne bevisbyrde er ej heller løftet. Det gøres desuden gældende, at overdragelsen til Vidne 1 ej heller var proforma. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at sagsøger ikke har gjort gældende og ej heller bevist, at betingelserne for omstødelse over for tredjemand — in concreto sagsøgte — er opfyldt, jf. Konkurslovens § 79. Sagsøgte modtog alene et beskedent frimærkelager fra Vidne 1, der på ingen måde udgjorde de samlede aktiver af sælgers virksomhed, idet Vidne 1 selv beholdt/disponerede over hovedparten heraf. Såfremt Retten måtte finde, at der skal ske omstødelse over for sagsøgte, gøres det gældende, at omstødelseskravet skal bortfalde, subsidiært nedsættes efter reglerne i Konkurslovens § 78. Dette skyldes navnlig, at sagsøgte og Sagsøger er kærester og samlevende og ligeledes var samlevede på det tidspunkt, hvor overdragelsen fandt sted…” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter de afgivne forklaringer, herunder særligt forklaringen fra vidnet Vidne 1, lægges til grund, at der ikke blev foretaget en reel overdragelse af Virksomhed 1 fra Sagsøger til Vidne 1. Retten har herved lagt vægt på Vidne 1's forklaring om, at hun, som på det tidspunkt var kæreste med Sagsøger, var nødt til at overtage virksomheden, hvis alle skulle beholde deres job, hvilket hun følte sig presset til, at hun ikke har forstand på frimærker, og at hendes ansættelses-forhold derefter fortsatte som vanligt. Der blev ikke lavet nogen skriftlig aftale i forbindelse med overdragelsen, og der blev ikke talt om værdien af varelageret, ligesom Sagsøger fortsatte med at have fuld adgang til virksomhedens konto og sammen med virksomhedens ansatte Vidne 2 var / 12 den primære bruger af kontoen frem til virksomhedens konkurs. Sagsøger har bekræftet, at han efter Vidne 1's overtagelse af virksomheden fortsatte med at disponere over virksomhedens konto, og at overdragelsen blev foretaget for at redde deres levebrød. Det er herefter rettens opfattelse, at frimærkevirksomheden på tidspunktet for den angivelige overdragelse af denne til Sagsøgte stadig reelt var ejet af Sagsøger. Sagsøgte har forklaret, at hun overtog frimærkevirksomheden den 15. august 2019. Sagsøger har i overensstemmelse hermed i forbindelse med afsigelse af konkursdekret under skifteretsmøde af 9. september 2019 forklaret, at han den 15. august 2019 overdrog virksomhedens side på auktionssitet QXL.dk til Sagsøgte, ligesom de to samstem-mende har forklaret, at de på det tidspunkt var samboende kærester. Det følger af konkurslovens § 64, at gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Efter bevisførelsen herunder forklaringerne fra Sagsøger og Sagsøgte lægges til grund, at der ikke blev foretaget nogen form for betaling fra Sagsøgte i forbindelse med hendes overtagelse af virksomheden, ligesom der ikke blev lavet nogen skriftlig aftale, ikke blev foretaget opgørelse af varelageret eller i øvrigt blev lavet nogen værdiansættel-se af virksomheden. Det er på denne baggrund rettens opfattelse, at det er be-vist, at der ved den pågældende disposition var tale om en gave. Det er endvi-dere ubestridt, at Sagsøger var insolvent på det på- gældende tidspunkt. Sagsøgte skal herefter fralægge sig den berigelse, som hun har vun-det ved overdragelsen af frimærkevirksomheden til hende, jf. konkurslovens § 75, stk. 1. Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at Sagsøgte blev regi-streret som ejer af frimærkevirksomheden den 15. august 2019, hvilken dato, i sammenhæng med sagens øvrige oplysninger herunder, at frimærkevirksom-hedens adgang til auktionssitet QXL efter det oplyste blev overdraget til Sagsøgte den 20. august 2019, lægges til grund som overdragelsesdato. Der er ikke foretaget en opgørelse eller vurdering af virksomhedens varelager i forbindelse med konkursdekretets afsigelse og kurators efterfølgende besøg på virksomhedens adresse den 13. september 2019, hvor det ubestridt blev oplyst, at virksomheden var ejet af Sagsøgte. Kurator har oplyst, at der ved hans besøg på adressen kunne ses mange reoler fyldt med frimærkealbums og i / 13 en havestue kunne ses en række kasser, som angiveligt også indeholdt frimær-ker, hvilket ligeledes ikke er bestridt. Sagsøger har om disse kasser med frimærker forklaret, at de blev modtaget ca. en uge forinden kurators besøg på adressen. Af faktura fra Person 1 Internationale Briefmarken- und Münzen auktionen af 17. august 2019 fremgår et frimærkesalg til Virksomhed 1 ved Sagsøger på 27.468 euro svarende til ca. 200.000 kr. Sagsøger har desuden forklaret, at omsætningen i virksomheden lå på 1,5 – 2 millioner kr. årligt, og at det ikke lyder urealistisk med kurators opgørelse på side 2 i materialesamlingen, hvor nettooverførsler fra kassekredit til privat konto er opgjort til 111.945,66 kr., ligesom han har for-klaret, at det samlede indkøb af frimærker i hans ejerperiode i 2019 nok var på over 500.000 kr. Af hjælpebilag vedrørende frimærkeindkøb foretaget fra Sagsøgtes erhvervs konto i perioden fra den 17. august 2019 til den 6. december 2019 fremgår et beløb på 298.946,82 kr., hvilket lægges til grund som ubestridt. Af udskrift vedrørende frimærkevirksomhedens erhvervsmæssige skatteoplysnin-ger for 2019 fremgår en nettoomsætning på 583.890 kr. og et vareforbrug på 545.895 kr. På denne baggrund og efter en samlet vurdering er det rettens opfattelse, at Sagsøgte ved overdragelsen af frimærkevirksomheden til sig opnåe-de en berigelse, som passende skønsmæssigt kan fastsættes til 300.000 kr. Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Sagsøger under konkurs. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald herunder hovedforhandlingens varighed af ½ retsdag fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 35.000 kr. inklusiv moms og af retsafgift med 12.300 kr., i alt 47.300 kr. Sagsøger under konkurs er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal til Sagsøger under konkurs betale 300.000,00 kr. med procesrente fra den 1. september 2020. Sagsøgte skal til Sagsøger under konkurs betale sagsomkostninger med 47.300 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. / 14 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I ODENSE DOM afsagt den 29. oktober 2021 Sag BS-33941/2020-ODE <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs (advokat Tue Lundkvist) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Claus Olsen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 1. september 2020 og drejer sig om omstødelse af overdragelse af et varelager: <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs, har fremsat føl-gende påstand: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs betale 500.000,00 kr. med procesrente fra den 1. september 2020. <anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $ 218 a. Forklaringer 2 <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at han var kærester med <anonym>Vidne 1</anonym> i 5 år. Forholdet ophørte i sommeren 2019. De har ikke boet sammen_ Han har kendt <anonym>Sagsøgte</anonym> i3 år siden 2018 og blev kæreste med hende i 2018. <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> var også kærester; ligesom <anonym>Vidne 1</anonym> havde en kæreste ved siden af. <anonym>Sagsøgte</anonym> flyttede ind hos ham i juli 2019. inden det tidspunkt boede <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>By</anonym> Han har drevet virksomhed med frimærker siden 2008. Det var op og ned, om det var en god forretning. Det gik skidt til sidst. De personlige ting kom til at fylde for meget i forhold til det forretningsmæssige. Han fik frataget sit cvr nummer, fordi han havde en for stor moms og skattegæld. Han havde talt med <anonym>Vidne 1</anonym> iet års tid om, at hun skulle overtage firmaet, hvis det gik så vidt, at han gik konkurs. Det var meningen; at han så skulle have været ansat hos hende, lige som hun var ansat hos ham. Hun var tilmeldt Let løn. <anonym>Vidne 2</anonym> eller hun selv ordnede <anonym>Vidne 1's</anonym> løn. I virksomheden tog han sig af eksakt viden om frimærkerne. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> tog sig primært af pakning og fotografering. Der var ingen aktiver i forbindelse med overdragelsen til <anonym>Vidne 1</anonym> Frimærkerne var købt på kredit. De penge hun tjente i sin ejerperiode; gik til at betale gæld i virksomheden. <anonym>Vidne 1</anonym> fortsatte med at bruge hans virksomhedskonto; som han også selv havde adgang til at disponere over. Det havde <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> også. Hans Nem-id lå foran computeren, som de kunne bruge. Da <anonym>Vidne 1</anonym> overtog kon- toen; havde han og <anonym>Vidne 2</anonym> også adgang til den konto. Da <anonym>Sagsøgte</anonym> overtog virksomheden; var der heller ingen aktiver. Det varelager som kurator så ved sin besigtigelse var nyindkøb, som <anonym>Sagsøgte</anonym> havde foretaget i sin ejertid. Da der blev foretaget frimærkekøb i virksomheden; var han nogle gange afsted med <anonym>Vidne 1</anonym> og nogle gange med <anonym>Sagsøgte</anonym> og nogle gange var de afsted alle 3 sam-men. De købte frimærker på auktion i Tyskland, hvor han udvalgte de frimær-ker; der skulle købes. Han var også med, da <anonym>Sagsøgte</anonym> købte frimærker i august 2019. Det foregår stadig sådan 12019 mener han; at der blev købt frimærker for mere end 300.000 kr. I 2019 i hans ejerperiode har det samlede indkøb til frimærker nok været over 500.000 kr: Når de køber frimærker i Hamborg, har de ikke kredit. Derfor hæver de penge til valutakøb. De penge blev primært brugt til indkøb af frimærker. Det er forskelligt; hvad man tjener på videresalg af frimærker. Det ligger ca. på 10-15 % 3 Han havde ikke noget at skulle have sagt juridisk i forbindelse med overdragel- sen til <anonym>Sagsøgte</anonym> Han sørgede for, at QXL-kontoen blev overdraget til <anonym>Sagsøgte</anonym> Der var kun meget lidt varelager tilbage. Det, kurator så, var varelager; som var kom-met en uge forinden; som <anonym>Sagsøgte</anonym> havde købt som ejer af virksomheden. Penge overført fra kassekredit til privatkonto er brugt til leveomkostninger 0g udgifter til alt muligt forskelligt. Omsætningen i virksomheden lå på 1,5 -2 mil- lioner kr: årligt. Det lyder ikke urealistisk med kurators opgørelse på side 2 i materialesamlingen. I perioden hvor <anonym>Vidne 1</anonym> havde virksomheden; blev der overført penge til hans konto. Det er også gået til leveomkostninger; men han synes;, det lyder højt; så der er sandsynligvis nogle andre ting, der er blevet betalt med de penge også. Han overdrog virksomheden til <anonym>Vidne 1</anonym> som et forsøg på at redde hans eget og <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1's</anonym> levebrød. Han var ikke bekendt med, at man kunne indgive egen konkursbegæring. Han søgte ikke rådgivning i den forbindelse. Foreholdt sin forklaring afgivet i skifteretten i forbindelse med afsigelsen af konkursdekret (ekstraktens side 121) forklarede han, at det er en fejl, at der ikke står, at <anonym>Vidne 1</anonym> overtog virksomheden. Han var meget forvirret og nervøs i skifte- retten. Følelsesmæssigt betragtede han det stadig som sit firma efter overdra - gelsen. Kurator rådede ham til ikke at møde op i forbindelse med behandling afkon- kurskarantænesagen. Det var et meget dårligt råd. Det var fratagelsen af momsnummeret;, der gjorde, at han overdrog virksomhe-den til <anonym>Sagsøgte</anonym> Det var af nød. Han begyndte at tale med <anonym>Vidne 1</anonym> om overdragelsen til hende ca. et års tid inden; han fik frataget sit momsnummer. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret; at hun er uddannet lærer og sexolog. I som- meren 2019 var hun i gang med at blive skilt fra sin daværende mand og flytte-de sammen med <anonym>Sagsøger</anonym> Hun havde på det tids-punkt ikke noget job. Hun besluttede sig for, at hun gerne ville forsøge sig med egen virksomhed med frimærkesalg. <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgers</anonym> forhold var på det tidspunkt ved at ophøre. <anonym>Vidne 1</anonym> ejede frimærkevirksomheden på det tidspunkt; men <anonym>Vidne 1</anonym> forlod <anonym>Sagsøger</anonym> og virksomheden og hun overtog virk-somheden efter <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> var ikke gode venner på det tids-punkt. <anonym>Vidne 1</anonym> overdrog virksomhedens profil på auktionssitet QXL og det hele til hende. Hun oprettede derefter en erhvervskonto og bad om nyt cvr nummer Foreholdt udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende <anonym>Virksomhed 1</anonym> af 21. august 2020, jf. ekstraktens side 55, forklarede hun, at det pågældende cvr 4 nummer havde hun haft i mange år. Hun bad om et nyt cvr nummer, men fik blot det gamle genaktiveret. Hun husker ikke datoen for overdragelsen af fir-maet fra <anonym>Vidne 1</anonym> til hende. Kontoen i QXL var vigtig for salget, 0g derfor overtog hun den. Hun overtog også nogle hylder med frimærker; men det var ikke ret meget. Det blev ikke gjort op værdimæssigt; idet det kun havde en beskeden værdi. Hun overtog med sikkerhed ikke noget betydeligt varelager De var frimærkehandlerens Netto. Hun overtog ikke nogen aktiver i øvrigt. <anonym>Vidne 1's</anonym> virksomhed blev drevet fra lejede lokaler; som hun også overtog. Hun kontaktede udlejeren, <anonym>Vidne 3</anonym> 0g overtog lejekontrakten. Det var der ikke problemer i forhold til. Hun fik en kontrakt på lejemålet. Foreholdt e-mail af 28. september 2020 fra QXL kundeservice; jf. ekstraktens side 128, forklarede hun; at det passer meget godt med, at overtagelsesdagen for virksomheden var den 15. august 2019. <anonym>Vidne 1</anonym> forlangte ikke penge for virk- somheden; idet der ikke var noget af værdi i virksomheden. Hun foretog selv de fornødne registreringer hos myndighederne. Vedrørende sin årsopgørelse for 2019,jf. ekstraktens side 133, forklarede hun; at det er korrekt; at hun havde et mindre underskud i virksomheden på 23.000 kr: Hun oprettede en erhvervskonto. Vedrørende kontoudskrift fra Danske Bank af 30. september 2019, jf. ekstrak-tens side 137, forklarede hun; at udskriften vedrører hendes privatkonto; hvortil hun fik overført et beløb fra sin eksmand, hvilket gjorde, at hun havde midler til at købe frimærker. Vedrørende overførsel af 4. august 2019 på 75.000 kr: til <anonym>Sagsøger</anonym> jf. ekstraktens side 138, forklarede hun; at det var en privat overførsel. <anonym>Sagsøger</anonym> var bekymret for; at hun skulle stikke af fra ham; så hun overførte et beløb til sikkerhed for, at hun ville komme tilbage. Det var en noget tumultarisk tid. Foreholdt udskrift angående erhvervsmæssige skatteoplysninger for <anonym>Virksomhed 1</anonym> af 18. november 2020, jf. ekstraktens side 143, forklarede hun; at det var det typiske billede; der tegnede sig af virksomheden: Hun lave-de selv opgørelsen til Skat for det første regnskabsår; hvor hun drev virksom-heden. Vedrørende regning fra <anonym>Person 1</anonym> Internationale frimærker og møntauktio-ner; af 17. august 2019,jf. ekstraktens side 146, forklarede hun; at hun ikke ved, hvad der er sædvanligt i branchen mht. kredittid, men det var sædvanligt for hende at få kredit. Det var den sælgende virksomhed, som selv tilbød dette. Det 5 er korrekt; at regningen blev betalt den 8. november 2019, hvilket var efter sæd- vanlig aftale med den sælgende virksomhed. Frimærkevirksomheden blev ikke proforma overført til hende. Hun driver sta-dig virksomheden, og er blevet bedre til det. Hun har kendt <anonym>Sagsøger</anonym> siden 2018. De flyttede sam-men hos <anonym>Sagsøger</anonym> ijuli 2019,0g bor stadig sammen som kærester; <anonym>Sagsøger</anonym> boede på adressen; hvor der også var lejede lokaler til virksomheden. <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> arbejdede i de lejede lokaler Hun kendte <anonym>Vidne 1</anonym> forud for, at hun flyttede sammen med <anonym>Sagsøger</anonym> idet <anonym>Vidne 1</anonym> var kæreste med <anonym>Sagsøger</anonym> Inden hun overtog virksomheden, hjalp hun blot lidt til med at pakke. Hun har som barn forsøgt sig med lidt frimærkesamling. De arbejder ikke med mindstepriser for frimærkerne. Hun ved, at <anonym>Vidne 1</anonym> var den der ejede virksomheden; fordi det var gået økono- misk dårligt for <anonym>Sagsøger</anonym> 1 nogle år, og <anonym>Vidne 1</anonym> havde sagt, at hvis <anonym>Sagsøger</anonym> gik konkurs , ville <anonym>Vidne 1</anonym> overtage virksomheden. Hun tror ikke, at der blev lavet noget overdragelsesdokument i den forbindelse. Hun ved ikke, hvornår <anonym>Vidne 1</anonym> overtog virksomheden; inden <anonym>Sagsøger</anonym> gik konkurs. Hun har løseligt hørt om, at <anonym>Sagsøger</anonym> skyldte penge til en tysker ved navn <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> og til Skat. Hun havde ikke noget levebrød 0g synes derfor; at det ville være praktisk 0g interessant at overtage virksomheden. Det var også for at hjælpe <anonym>Sagsøger</anonym> som har et større kendskab til frimærker; end hun har: Hun har senere ansat ham i virksomheden. Hun indgik et erhvervslejemål med <anonym>Sagsøgers</anonym> søster <anonym>Vidne 3</anonym> Da hun overtog virksomheden; skulle man ind gennem køkkenet i privaten for at komme til erhvervslokalerne. Der er også et havestuelignede bryggers . Da <anonym>Sagsøger</anonym> gik konkurs, var der en del reoler med kasser i virksomhedens lokaler: Det var frimærker; som hun næsten lige havde fået leveret. En del af det stod stadig i kasser. Der har nok været en palle eller to fyldt med albums med frimærker: Frimærkekøbet den 17. august 2019,jf. ekstraktens side 146, var <anonym>Sagsøger</anonym> med til at foretage. Han var med i Tyskland for at kikke på frimærker- ne. De var afsted sammen i 4-5 dage. Hun lejede en lejlighed via Airbnb i for- bindelse med turen. Da hun startede virksomheden omkring 15. august 2019, fortsatte <anonym>Vidne 2</anonym> virksomheden, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> fortsatte ligeledes som ansat. <anonym>Sagsøger</anonym> var hovedsageligt beskæftiget med at slå op i frimærkekataloger for at undersøge priser: Hun var selv beskæftiget med at fotografere samlingerne 0g scanne fri- mærkerne. Når man lægger noget op på QXL, kan man selv bestemme; om man laver en planlagt auktion eller om det skal være på sitet i maksimalt 14 dage; hvor folk kan byde på frimærkerne. Man kan desuden lave forskellige markeringer for, hvornår modtageren skal foretage sin betaling. Hun sender typisk en faktura med en betalingsfrist på 7 dage på købsbeløbet, hvorefter vedkommende køber betaler; 0g de derefter sender frimærkerne. Fakturaen sendes via QXL_ <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at hun er uddannet pædagog. Hun var kæ - reste med <anonym>Sagsøger</anonym> fra 2014 til 2019. Hun var ansat i frimærkevirksomheden som kontoransat, mens <anonym>Sagsøger</anonym> drev virksomheden Hun pakkede til salg 0g lavede kontorarbejde. Fra 28. august 2017 var hun an-sat. Hun modtog løn og havde en ansættelseskontrakt. <anonym>Sagsøgers</anonym> virksomhed blev lukket; 0g hvis alle skulle beholde deres jobs, var hun nødt til at overtage virksomheden. Hun havde et tidligere cvr nummer fra en virksomhed ved navn <anonym>Virksomhed 2</anonym> som hun brugte til at overtage frimær- kevirksomheden. Det foregik på papiret det meste. Hendes ansættelsesforhold fortsatte bare som vanligt. Hun har ingen idé om, hvad de frimærker; der var i virksomheden; da hun overtog den, var værd: De lavede ikke en skriftlig aftale på overdragelsen; og de talte ikke om, hvad varelageret var værd. Hun har intet kendskab til kreditperiode i forhold til dem; som de købte frimærker af. <anonym>Sagsøger</anonym> og hun gik fra hinanden; 0g det gav derfor ikke mening; at hun skulle fortsætte som ejer af virksomheden <anonym>Sagsøgte</anonym> overtog derefter virk-somheden. Der var en periode derefter; hvor der stadig gik penge ind på hen-des konto; hvilket hun tog screenshots af, så kunderne kunne få deres frimær-ker: Det sendte hun til <anonym>Sagsøgte</anonym> Hun har intet kendskab til en eventuel værdi af varelageret, på tidspunktet hvor <anonym>Sagsøgte</anonym> overtog virksomheden: QXL siden blev omregistreret i hendes navn; da hun var ejer af frimærkevirk- somheden. Senere overgik dette til <anonym>Sagsøgte</anonym> Hun var ikke inde over omregistrerin-gen til <anonym>Sagsøgte</anonym> Hun har også været kæreste med <anonym>Sagsøgte</anonym> 1 samme periode, som hun var kæreste med <anonym>Sagsøger</anonym> Hun har kendt <anonym>Sagsøgte</anonym> siden 2018. <anonym>Sagsøgte</anonym> var inde i billedet på det tidspunkt, hvor hun blev registreret som ejer af virksomheden; men <anonym>Sagsøgte</anonym> var ikke flyttet ind hos <anonym>Sagsøger</anonym> endnu. Hun havde ikke selv lyst til at overtage virksomheden; men der var ingen andre muligheder; hvis virksomheden skulle fortsætte. Hun har ingen forstand på frimærker; Hun følte ikke; at der var andre muligheder; end at hun skulle stå som ejer. Hun følte sig presset ind i det. Hun har været med i Tyskland for at foretage indkøb af frimærker også sam-men med både <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> Hun vidste godt, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde en gæld til Skat og en yderligere gæld derudover. Det vidste <anonym>Sagsøgte</anonym> også, idet det har været drøftet, mens <anonym>Sagsøgte</anonym> også var til stede. <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> havde adgang til at disponere over <anonym>Sagsøgers</anonym> konto. Hun kunne også få adgang, når der skulle overføres løn; men brugte ik-ke hans konto i øvrigt. Hendes egen konto havde <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> adgang til. Der lå således Nem-id fremme på kontoret; I perioden til virksomheden blev lukket, var det primært <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> der brugte den konto. Hun har ikke været med til at købe frimærker den 31.juli 2019. Hun ved, at <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> var i Tyskland hen over den sommer, men ikke præcist på hvilket tidspunkt. Hun ved ikke; om der kom leverancer til virksomheden i den sidste periode, inden <anonym>Sagsøger</anonym> blev erklæret konkurs. Hun sagde til <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> at hun ikke længere ville stå som ejer af virk- somheden. Hun var dog ikke interesseret i at spænde ben for nogen; og derfor fortsatte hun også med at tage screenshots af de forskellige indbetalinger. Iden periode, hvor hun drev virksomheden; ved hun; at der var en aftale om en månedlig husleje på 1.500 kr. Men der er ikke trukket noget beløb fra kontoen; og der blev ikke betalt depositum: Der blev lavet en lejekontrakt om, at de to lokaler; ihvert fald på papiret; var lejet af hende, men i praksis betalte hun ikke for det. Hun har ikke været inde over overførslerne fra <anonym>Sagsøgers</anonym> konti. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er ansat tre dage om ugen af 4 timer i <anonym>Virksomhed 1</anonym> Det har hun været i 10 år Hun er primært beskæftiget med at sætte annoncer på nettet og med at pakke frimærker; som er solgt. Da <anonym>Sagsøger</anonym> ejede virksomheden; var <anonym>Vidne 1</anonym> også ansat. Vidnet havde adgang til virksomhedens konto i begrænset omfang og havde Nem-Id til rådighed. Hun husker ikke; om <anonym>Vidne 1</anonym> også foretog betalinger fra den konto . Op til <anonym>Sagsøger</anonym> gik konkurs, gik det ikke så godt ica. et halvt år forinden. <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte, at hvis det skulle gå galt;, ville hun overtage firmaet. Det var vist-nok et helt år forinden konkursen; at hun første gang sagde det. <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte, da hun havde overtaget virksomheden. Det afstedkom ikke nogen ændringer i dagligdagen. <anonym>Sagsøger</anonym> var stadig den, der skulle spørges til råds, hvis der var noget som helst; der drejede sig om frimærker: <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> gik fra hin- anden; og <anonym>Vidne 1</anonym> sagde i den forbindelse, at hun ville spørge <anonym>Sagsøgte</anonym> om hun ville overtage virksomheden. Det endte med, at <anonym>Sagsøgte</anonym> overtog virksomhe-den. <anonym>Sagsøgte</anonym> ejer stadig virksomheden; 0g vidnet er stadig ansat. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun er søster til <anonym>Sagsøger</anonym> Hun ejer ejendommen beliggende <anonym>Vej</anonym> hvor han lejer sig ind I sommeren 2019 ville <anonym>Vidne 1</anonym> overtage frimærkevirksomheden og i den forbindelse leje t0 værelser i huset. De lavede en erhvervslejekontrakt med vidnet som udlejer og <anonym>Vidne 1</anonym> som lejer Der var intet depositum; men lejen blev betalt månedligt til hendes konto. Det var drøftet gennem omkring et år, at <anonym>Vidne 1</anonym> skulle overtage virksomheden. <anonym>Vidne 1</anonym> endte med kun at stå som ejer af virksomheden i ca. 6 uger. Derefter overtog <anonym>Sagsøgte</anonym> virksomheden; og de lavede en ny lejekontrakt med <anonym>Sagsøgte</anonym> som lejer; som stadig er gældende. Hun husker ikke; hvor længe <anonym>Sagsøger</anonym> har været lejer hos hende. Han lejede både erhvervsdelen og boligdelen af ejendommen:. Der var ikke en specifik op-deling på erhverv og bolig; Det kom der først, da <anonym>Vidne 1</anonym> trådte ind som lejer: <anonym>Sagsøgers</anonym> lejekontrakt fortsatte bare. Hun drøftede med <anonym>Vidne 1</anonym> hvilke vilkår hun skulle leje på, og de blev enige om 1500 kr. i månedlig husleje. Foreholdt at kurator ikke kan se, at der er betalt leje fra <anonym>Vidne 1's</anonym> erhvervs konto, forklarede hun; at det kender hun ikke til. Hun kunne blot konstatere på sin konto, at betalingen på de 1500 kr. blev betalt dertil. Hun så ikke efter, hvem betalingen kom fra. De gik ikke lejemålet igennem inden <anonym>Vidne 1's</anonym> overtagelse. Da <anonym>Sagsøgte</anonym> skulle overtage frimærkevirksomheden; tog hun også en snak med <anonym>Sagsøgte</anonym> om lejevilkårene. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende; at overdragelsen af virksomheden fra <anonym>Sagsøger</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> var en ren proforma overdragelse, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> reelt be-holdt ejendoms- og råderetten til virksomheden. Det gøres i konsekvens heraf gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> pr: 1.8.20 19 overdrog virksomheden til sagsøgte og at der ikke er noget mel-lemled mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g sagsøgte. Dette bygger på omstændighederne; der er beskrevet i sagsfremstillingen; hvor det ses, at overdragelserne skete på helt identiske vilkår, herunder navnlig at der ikke skete prissætning af virksomheden og dens aktiver; 0g at der således ikke er betalt nogen købesum i forbindelse hermed. Videre bygger det på det faktum; at <anonym>Sagsøger</anonym> beholdt adgangen til frit at disponere over den virksomhedskonto, der blev oprettet i <anonym>Vidne 1's</anonym> navn. <anonym>Sagsøger</anonym> blev taget under konkursbehandling den 9. september 2019 efter begæring af en kreditor; Ved skifteretsmødet er det af <anonym>Sagsøger</anonym> oplyst; at han den 15., august 2019 overdrog virksomheden til sagsøgte; jfi. skiftebogsudskrift; bilag 10. I forhold til sagsøgte gøres det gældende; at overdragelsen til sagsøgte er om- stødelig i henhold til konkurslovens $ 64, ide en overdragelse uden nogen form for værdiansættelse er en gavedisposition; og idet <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var solvent på gavetidspunktet. Overdragelsen er også omstødelig i henhold til konkurslovens 8 74, idet den skete disposition har indebåret, at skyldneres ejendele er unddraget kreditorer-ne på et tidspunkt; hvor skyldneren var insolvent; hvilket sagsøgte som kæreste og samlever til skyldneren ikke kan have været uvidende om. Sagsøgte skal enten fralægge sig den berigelse som hun har fået, hvis der om- stødes i henhold til konkurslovens $ 64 eller svare erstatning til sagsøger; hvis der sker omstødelse i henhold til Konkurslovens 8 74, jfr. konkurslovens 875-76. Uanset om omstødelse sker efter den ene eller de to bestemmelser; vil sagsøgers krav udgøre den skønnede værdi;, at det varelager som fandtes pr: overdragel- sestidspunktet, hvilken ud fra de givne oplysninger skønsmæssigt er sat til kr: 500.000,00. Det gøres gældende; at såfremt sagsøgte ikke findes at være rette sagsøgte; vil retsmidlet være frifindelse fremfor afvisning og sagsøgte opfordres til at frafal-de sin afvisningspåstand. Det er korrekt; at der ikke kan opgøres et eksakt erstatningsbeløb, og at dette beror på et skøn. Årsagen hertil er primært de forskellige involveredes ageren; idet ingen i for- bindelse med overdragelsen har foretaget nogen form for værdiansættelser og dermed selv har umuliggjort en korrekt værdiansættelse. Dette må komme sagsøgte til skade bevismæssigt. Det anføres af sagsøgte, at hun alene overtog et beskedent varelager; men kon- toudtoget viser ikke meget betydelige indkøb af varelager, hvorfor det må læg-ges til grund, at værdien af varelageret har været betydeligt; idet de er solgt frimærker for store værdier uanset dette. 10 Ved kurators besøg på sagsøgtes adresse kort efter konkursen; blev der dels besigtiget de lokaler; som var lejet af <anonym>Sagsøger</anonym> til hans beboelse, og dels besigtigedes de lokaler; hvorfra sagsøgte drev virksomhed. Der blev forevist lejekontrakt, hvorefter sagsøgte stod som lejer af disse lokaler; og det var oplyst; at hele virksomheden ejedes af sagsøgte. Kurator havde der-for ikke adgang til at få foretaget en vurdering af varelageret. Varelageret kun-ne blot besigtiges overfladisk. Der henstod mange reoler fyldt med frimærkealbums og i en havestue henstod en række kasser med frimærker (formodes det) som sagsøgte eller <anonym>Sagsøger</anonym> oplyste netop var indkøbt. 99 <anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: 99 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende; at overdragelsen til sagsøgte ikke var en proforma-overdragelse, hvilken bevisbyrde påhviler sagsøger og denne er ikke løftet. For så vidt angår opgørelsen af sagsøgers krav gøres det gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at boet har lidt et tab i forbindelse med over- dragelsen af virksomheden til sagsøgte, idet sagsøgers krav i øvrigt bestrides som fuldstændigt udokumenteret. Umiddelbart efter afsigelsen af konkursdekret over <anonym>Sagsøger</anonym> besigtigede kurator det af sagsøger omtalte varelager; men kurator havde ingen interesse i dette. Det må formodes, at dette enten skyldes, at varelageret ingen værdi repræsen - terede eller at det ikke tilhørte skyldner (nu boet), men derimod tilhørte sagsøgte i modsat fald må det formodes, at kurator i overensstemmelse med Konkurslovens 8 110 havde registreret varelageret samt havde søgt dette vær-diansat, hvilket ikke er sket. Det skal hertil bemærkes, at sagsøgte i august 2019 for egen regning og risiko havde købt et større parti frimærker. Dersom kurator ved sin besigtigelse så nogle frimærker; må det således lægges til grund, at disse tilhørte sagsøgte. Det skal desuden bemærkes, at sagsøgers krav i overvejende grad støttes på køb af frimærker i perioden fra 1.1.2019til 1.8.2019 en periode; hvor sagsøgte ikke var ejer af virksomheden. Opgørelsen af sagsøgers krav tager ej heller højde for det salg der måtte være og utvivlsomt var forud for overdragelsen af virksomheden til sagsøgte. Henset til at sagsøgte efter overdragelsen til denne indkøbte et ikke ubetydeligt varela- 11 ger 0g at dette skete for egen regning 0g risiko; at sagsøger ikke har dokumen- teret sit krav ensidige størrelsen af dette; at virksomhedens regnskab i år 2019 udviser et underskud, at sagsøgte i 3. og 4. kvartal havde stort set ækviva-lerende salgs- og købsmoms forekommer det lidet sandsynligt; at sagsøgte har overtaget et varelager som påstået af sagsøger For så vidt angår sagsøgers synspunkt om omstødelse efter Konkurslovens $ 64 gøres det tillige gældende, at sagsøger desuden skal bevise, at sagsøgte har op- nået en berigelse. Denne bevisbyrde er ej heller løftet. Det gøres desuden gældende; at overdragelsen til <anonym>Vidne 1</anonym> ej heller var proforma. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at sagsøger ikke har gjort gældende 0g ej heller bevist; at betingelserne for omstødelse over for tredjemand in concreto sagsøgte er opfyldt; jf. Konkurslovens $ 79. Sagsøgte modtog alene et beskedent frimærkelager fra <anonym>Vidne 1</anonym> der på ingen måde udgjorde de samlede aktiver af sælgers virksomhed, idet <anonym>Vidne 1</anonym> selv beholdtldisponerede over hovedparten heraf: Såfremt Retten måtte finde, at der skal ske omstødelse over for sagsøgte; gøres det gældende; at omstødelseskravet skal bortfalde; subsidiært nedsættes efter reglerne i Konkurslovens $ 78. Dette skyldes navnlig at sagsøgte og <anonym>Sagsøger</anonym> er kærester 0g samlevende og ligeledes var samlevede på det tidspunkt; hvor overdragelsen fandt sted. 99 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter de afgivne forklaringer; herunder særligt forklaringen fra vidnet <anonym>Vidne 1</anonym> lægges til grund, at der ikke blev foretaget en reel overdragelse af <anonym>Virksomhed 1</anonym> fra <anonym>Sagsøger</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> Retten har herved lagt vægt på <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om, at hun; som på det tidspunkt var kæreste med <anonym>Sagsøger</anonym> var nødt til at overtage virksomheden; hvis alle skulle beholde deres job, hvilket hun følte sig presset til, at hun ikke har forstand på frimærker; og at hendes ansættelses-forhold derefter fortsatte som vanligt; Der blev ikke lavet nogen skriftlig aftale i forbindelse med overdragelsen; 0g der blev ikke talt om værdien af varelageret; ligesom <anonym>Sagsøger</anonym> fortsatte med at have fuld adgang til virksomhedens konto og sammen med virksomhedens ansatte <anonym>Vidne 2</anonym> var 12 den primære bruger af kontoen frem til virksomhedens konkurs . <anonym>Sagsøger</anonym> har bekræftet, at han efter <anonym>Vidne 1's</anonym> overtagelse af virksomheden fortsatte med at disponere over virksomhedens konto; og at overdragelsen blev foretaget for at redde deres levebrød. Det er herefter rettens opfattelse; at frimærkevirksomheden på tidspunktet for den angivelige overdragelse af denne til <anonym>Sagsøgte</anonym> stadig reelt var ejet af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret; at hun overtog frimærkevirksomheden den 15. august 2019. <anonym>Sagsøger</anonym> har i overensstemmelse hermed i forbindelse med afsigelse af konkursdekret under skifteretsmøde af 9. september 2019 forklaret;, at han den 15. august 2019 overdrog virksomhedens side på auktionssitet QXL.dk til <anonym>Sagsøgte</anonym> ligesom de to samstem-mende har forklaret; at de på det tidspunkt var samboende kærester. Det følger af konkurslovens $ 64, at gaver; som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen; kan fordres omstødt. Efter bevisførelsen herunder forklaringerne fra <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> lægges til grund, at der ikke blev foretaget nogen form for betaling fra <anonym>Sagsøgte</anonym> forbindelse med hendes overtagelse af virksomheden; ligesom der ikke blev lavet nogen skriftlig aftale; ikke blev foretaget opgørelse af varelageret eller i øvrigt blev lavet nogen værdiansættel-se af virksomheden. Det er på denne baggrund rettens opfattelse, at det er be-vist, at der ved den pågældende disposition var tale om en gave. Det er endvi-dere ubestridt, at <anonym>Sagsøger</anonym> var insolvent på det på - gældende tidspunkt. <anonym>Sagsøgte</anonym> skal herefter fralægge sig den berigelse; som hun har vun-det ved overdragelsen af frimærkevirksomheden til hende, jf. konkurslovens 8 75, stk. 1 Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen; at <anonym>Sagsøgte</anonym> blev regi-streret som ejer af frimærkevirksomheden den 15. august 2019, hvilken dato, i sammenhæng med sagens øvrige oplysninger herunder; at frimærkevirksom-hedens adgang til auktionssitet QXL efter det oplyste blev overdraget til <anonym>Sagsøgte</anonym> den 20. august 2019, lægges til grund som overdragelsesdato. Der er ikke foretaget en opgørelse eller vurdering af virksomhedens varelager i forbindelse med konkursdekretets afsigelse og kurators efterfølgende besøg på virksomhedens adresse den 13. september 2019, hvor det ubestridt blev oplyst; at virksomheden var ejet af <anonym>Sagsøgte</anonym> Kurator har oplyst; at der ved hans besøg på adressen kunne ses mange reoler fyldt med frimærkealbums og i 13 en havestue kunne ses en række kasser; som angiveligt også indeholdt frimær-ker; hvilket ligeledes ikke er bestridt. <anonym>Sagsøger</anonym> har om disse kasser med frimærker forklaret; at de blev modtaget ca. en uge forinden kurators besøg på adressen. Af faktura fra <anonym>Person 1</anonym> Internationale Briefmarken- und Münzen auktionen af 17. august 2019 fremgår et frimærkesalg til <anonym>Virksomhed 1</anonym> ved <anonym>Sagsøger</anonym> på 27.468 euro svarende til ca. 200.000 kr. <anonym>Sagsøger</anonym> har desuden forklaret; at omsætningen i virksomheden lå på 1,5 -2 millioner kr: årligt, og at det ikke lyder urealistisk med kurators opgørelse på side 2 i materialesamlingen; hvor nettooverførsler fra kassekredit til privat konto er opgjort til 111.945,66 kr:, ligesom han har for-klaret; at det samlede indkøb af frimærker i hans ejerperiode i 2019 nok var på over 500.000 kr. Af hjælpebilag vedrørende frimærkeindkøb foretaget fra <anonym>Sagsøgtes</anonym> erhvervs konto 1 perioden fra den 17. august 2019 til den 6. december 2019 fremgår et beløb på 298.946,82 kr , hvilket lægges til grund som ubestridt. Af udskrift vedrørende frimærkevirksomhedens erhvervsmæssige skatteoplysnin-ger for 2019 fremgår en nettoomsætning på 583.890 kr: og et vareforbrug på 545.895 kr. På denne baggrund og efter en samlet vurdering er det rettens opfattelse; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved overdragelsen af frimærkevirksomheden til sig opnåe-de en berigelse; som passende skønsmæssigt kan fastsættes til 300.000 kr: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale sagsomkostninger til <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald herunder hovedforhandlingens varighed af '/2 retsdag fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 35.000 kr. inklusiv moms og af retsafgift med 12.300 kr., ialt 47.300 kr: <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs betale 300.000,00 kr: med procesrente fra den 1. september 2020. <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs betale sagsomkostninger med 47.300 kr: Beløbene skal betales inden 14 dage. /14 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	29,676	33,153
1165	Sag om prøvelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens regler om beskyttelse... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-54115/2019-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	56/22	Ansættelsesforhold; Erstatning uden for kontrakt; Familieret og personlige forhold; Forvaltningsret; Menneskerettigheder; Vis flere...		Dommer - Elisabeth Mejnertz; Dommer - Kristine Bro Holbech; Dommer - Linda Hangaard; Advokat - Lise Høy Falsner; Advokat - Paw Fruerlund Jensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		355.000,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 23. juli 2021 Sag BS-54115/2019-VLR (10. afdeling) Sagsøger S/I (advokat Lise Høy Falsner) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Sagsøgte (advokat Paw Fruerlund, beskikket) Landsdommerne Linda Hangaard, Elisabeth Mejnertz og Kristine Bro Holbech (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Hjørring den 18. september 2019. Ved retten i Hjør- rings kendelse af 27. november 2019 er sagen henvist til behandling ved Vestre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen vedrører prøvelse af blandt andet en afgørelse af 4. marts 2019 truffet af Ligebehandlingsnævnet om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlings- lovens regler om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling på grund af re- ligion og tro, at Sagsøger S/I (i det følgende kaldet Sagsøger S/I) pålagde Sagsøgte (i det følgende kaldet Sagsøgte), at møde en lørdag til et åbent hus-arrangement og efterfølgende opsagde ham som følge af hans udeblivelse fra arrangementet. Påstande Sagsøger S/I har nedlagt påstand om, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 4. marts 2019 og 9. august 2019 vedrørende Sagsøgte er ugyldige. / 2 Sagsøger S/I har over for Sagsøgtes selvstændige påstand påstået fri-findelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Sagsøgte har påstået frifin-delse og har nedlagt selvstændig påstand om, at Sagsøger S/I skal betale 355.000 kr. med procesrente fra den 7. august 2018. Sagsøgte er meddelt fri proces med advokatbeskikkelse. Sagsfremstilling Af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019 fremgår blandt andet: ”Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at den indklagede uddannelsesinstitution pålagde klager at give møde en lørdag til et åbent hus-arrangement. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at den indklagede uddan- nelsesinstitution pålagde klager at give møde en lørdag til et åbent hus- arrangement. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 355.000 kr. med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebe- handlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev med virkning fra den 1. juli 2011 ansat som lærer på den ind- klagede uddannelsesinstitution. Ansættelsen skete i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralor- ganisation samt den tilhørende organisationsaftale med Dansk Magister- forening. Den indklagede uddannelsesinstitution holdt lørdag den 18. november 2017 et åbent hus-arrangement, hvor kommende elever kunne deltage i undervisningen og på det grundlag vurdere, om de ville søge optagelse på skolen. Forud for åbent hus-arrangementet bad indklagede klager om at møde op til arrangementet, hvor han skulle undervise i idræt. I en e-mail til klager af 9. oktober 2017 skrev en af lederne på den indklagede uddannelsesinsti-tution følgende: ”Hej [Klager] Vi har forgæves forsøgt at træffe dig til teammødet i dag. Vi har været nødsaget til at skemalægge dig med idræt på åbent hus, da vi skal have dækket alle lektioner i klasserne. …” / 3 Klager afviste imidlertid at møde op til åbent hus-arrangementet under henvisning til, at lørdagen ifølge hans religiøse overbevisning er en hellig- dag, hvor han ikke må arbejde. I en e-mail sendt til indklagede samme dag skrev klager følgende til ind- klagede: ”Jeg kan ikke undervise på en lørdag. Den diskussion kommer op at vende hvert år efterhånden, men det bunder i religionsfrihed, hvilket jeg går ud fra at skolen har pligt til at anerkende.” Lederen af uddannelsesinstitutionen skrev som svar herpå blandt andet følgende til klager i en e-mail af 10. oktober 2017: ”Hej [Klager] Vi er klar over at vi hvert år har diskussionen om hvorvidt du kan arbejde på en lørdag. De øvrige år er det lykkedes os at friholde dig fra undervisningen, men med studieretninger med idræt som studieretningsfag og nu med mødepligt for alle undervisere kan vi ikke længere undvære dig i undervisningen på åbent hus og vi kan formentlig i hensynet til ikke at diskriminere de øvrige med- arbejdere heller ikke blive ved med at friholde dig fra studierejser og ekskursioner, der strækker sig ind i weekender. Vi har derfor bedt vores jurist undersøge, om der er regler, som gør at vi som arbejdsgiver ikke kan pålægge dig weekendarbejde. Det er korrekt at der er religionsfrihed i Danmark, hvilket omfat-ter retten til at have, udøve og skifte religion, og også retten til ik-ke at have nogen religion eller tro. Religionsfriheden medfører imidlertid ikke, at vi som arbejdsgiver ikke må/kan pålægge dig arbejde om lørdagen, hvis/når dette arbejde er vigtigt for skolens virke. Idet der ikke er tale om fast arbejde hver lørdag, men alene enkelte lørdage i forbindelse med åbent hus, studierejser, ekskursioner og lignende, skal jeg derfor igen orientere dig om, at vi forventer, at du deltager, når det vurderes, at være vigtigt for skolens virke, herunder at du underviser lørdag d. 18. november sådan som det er skemalagt.” Klager svarede hertil i en e-mail af 11. oktober 2017: ”Tak for dit svar, [lederens navn]. Jeg kan godt sympatisere med jeres og mine kollegers situation i forhold til dette problem. Jeg vender tilbage med svar inden så længe.” Den 13. oktober 2017 sendte klager et brev til indklagede fra sit trossam- fund. Af brevet fremgår blandt andet: ”Til arbejdsgiveren / 4 [Klager] har henvendt sig til mig, da han er kommet i den situa-tion, at han er blevet bedt om at møde op på en lørdag som et led i sit arbejde. [Klager] tilhører en protestantisk frikirke, Syvendedags Adventi- stkirken, i Danmark, der som en af sine mærkesager helligholder lørdagen, der opfattes som ugens syvende dag. Denne helligdag holdes fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag (som det i øv-rigt også praktiseres af Det Mosaiske Trossamfund). Generelle betragtninger Som kristen frikirke har Syvendedags Adventistkirken eksisteret her i Danmark i over 135 år og på verdensplan arbejder i over 200 lande med et medlemstal på over 18 millioner medlemmer. Syvendedags Adventistkirken følger den protestantiske reforma-tion og betragter Bibelen som eneste rettesnor for sin tro. Bygget på Martin Luthers skriftprincip, ”sola scriptura” – skriften alene – ønsker vi at være tro mod dette ord, som inkluderer de Ti Bud – på hvilke hele samfundet i sidste instans hviler. Midt i de Ti Bud (2 Mosebog, kap 20) finder man budet om at holde sabbatten, ugens syvende dag, vor lørdag, som en hellig hviledag: ”v8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. v9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. v11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.” …. For medlemmer af Syvendedags Adventistkirken hører det til gudsdyrkelsen at respektere den dag, som bibelen beskriver Gud fra jordens skabelse har tilsidesat og i tibudsloven har forankret som hellig tid. Ifølge grundloven kan denne gudsdyrkelse derfor ikke forhindres af, at en kommunal arbejdsgiver vælger at placere en arbejdsrelateret aktivitet på et tidspunkt, hvor der ikke ved an- sættelsen har været meddelt en forventning om fremmøde...” I en e-mail af 24. oktober 2017 fastholdt klager, at han ikke kunne deltage i åbent hus-arrangementet. Af e-mailen fremgår bl.a. følgende: ”I forhold til min religiøse overbevisning, kan jeg arbejde, hvis der er tale om en nødsituation, med pludseligt opståede vilkår som gør regulær sabbatshelligholdelse umulige. Hvis jeg var på en studietur, som gik hen over en weekend, ville jeg selvfølgelig også være til rådighed, også om lørdagen. Grunden til at vi står i en diskussion nu, er at Åbent Hus arrangementet, som ligger nogle uger ude i fremtiden, ikke umiddelbart falder under definitionen akut eller nødsituation.” / 5 Ved brev af 1. november 2017 pålagde indklagede klager at give møde til åbent hus-arrangementet den 18. november 2017. Indklagede oplyste i brevet, at det var nødvendigt, at klager deltog, da idræt var blevet et stu- dieretningsfag, og da han pt. var den eneste idrætslærer på uddannelses- institutionen. Han blev samtidig gjort opmærksom på, at udeblivelse fra arrangementet ville medføre, at der ville blive indledt en afskedigelsessag. Den 9. november 2017 oplyste klager i en e-mail til sin nærmeste leder, at han havde besluttet ikke at møde op til Åbent Hus-arrangementet, da det som følge af hans religiøse overbevisning ville stride mod hans samvittig-hed. Klager sendte den 17. november 2017 en e-mail til sin nærmeste leder, som var hjælpelærer i idræt, med følgende indhold: ”Hej [navn] Her er spiseseddelen, til underviser i morgen, til idræt. Eleverne er sat ind i hvad, der skal foregå. Dermed bør det fungere så knirke-frit som muligt. Min bænkpres, kegler, stillads og målebånd etc. ligger i P-kælderen, under […] Jeg ønsker jer en rigtig godt dag.” Af den omtalte ”spiseseddel” , som var vedlagt klagers mail, fremgår føl- gende: ”Spiseseddel for Åbent Hus 2017 Idræt 3 timers idrætsundervisning m. tema; Politiskolens Optagelses- prøver, se links. … Udstyret til testene står i P-kælderen, under skolen på [..]. Der er tale om et målebånd, 20 kegler, en bænkpres og et stillads til kro- pshævninger. Kropshævninger til herrer foregår på jernstativerne over P-kælderen og cykelskurene. Kropshævninger for kvinder foregår vha. stilladset, da de foregår i vandret stilling. Der er også en træ-stok og noget reb, hvis det er ønskeligt, at etablere en stang, der hænger lavere, til kropshævninger. Eleverne bærer udstyret op, og læreren bestemmer, hvor tingene skal stå. Der skal etableres 2 poster til: Hurtighedstest (2 kegler m. 13,4 m imellem, 1 kegle til start og mål) Længdespring (2 kegler og målebånd) Kropshævninger (cykelskur og stillads) Bænkpres (kun en post, da der kun er en bænkpres) Start og mål for 2400m løb [rute] 1. lektion / 6 Alle giver en hånd med at bære grej op fra P-kælderen, og stille det klar til brug. Hele gruppen laver derefter en opvarmning, som går ud på, at de løber ad [rute]. Derefter stiller de sig alle i rund-kreds, og hver 3. elev i rundkredsen vælger en styrkeøvelse, som alle laver. Efter dette starter selve prøverne. For at forhindre flaskehalse, op- fordres eleverne til frit at vælge rækkefølge på øvelserne. Eleverne arbejder sammen parvis. De har papir og bly-ant/computer med. De noterer hinandens resultater og giver hin-anden karakter for hver øvelse. 2. lektion Begge hold samles i deres klasserum. Resultaterne samles sam-men, og lægges ind i et diagram, sådan så hele holdet kan se det. Læreren overser blot at det bliver gjort. 3. lektion De samme makkerpar går sammen igen, og gennemfører hele te- sten en gang til. Denne gang er opvarmningen ikke nødvendig. Derefter sættes de nye resultater ind i et diagram, sådan så det er muligt, at sammenligne resultaterne fra første og anden omgang. Alle giver en hånd med at bære udstyret ned i P-kælderen igen. (Der kommer opsamling på resultaterne i næste teoritime i idræt.)” Klager udeblev fra arrangementet lørdag den 18. november 2017. I en e-mail til sin nærmeste leder sendt om morgenen samme dag skrev klager: ”Hej [navn] Bare så der ikke hersker nogen tvivl: Jeg møder ikke ind i dag, til Åbent Hus, af religiøse årsager. Se tidligere mail med detaljer for undervisningen til evt. vikar.” Klager blev efterfølgende indkaldt til et møde den 22. november 2017 med indklagedes leder samt HR- og økonomichef, hvor klagers ansættelsesfor- hold skulle drøftes. Den 23. november 2017 modtog klager brev fra indklagede om påtænkt afskedigelse. Af brevet fremgår blandt andet: ”Påtænkt afskedigelse Vi har desværre konstateret, at du ikke er mødt op på arbejde i forbindelse med åbent hus arrangementet på [den indklagede ud- dannelsesinstitution] lørdag den 18. november 2017, på trods af at du den 1. november 2017, modtog et brev fra [indklagede], hvori det blev indskærpet, at der var mødepligt denne dag, og at mang-lende fremmøde ville medføre, at [indklagede] ville indlede en af- skedigelsessag. Vi har igennem efteråret løbende haft en dialog om din deltagelse i åbent hus arrangementet, der er fælles for hele [uddannelsesin- stitutionen]. I denne forbindelse har vi præciseret, at udgangs- punktet var, at alle medarbejdere på [uddannelsesinstitutionen] / 7 skulle deltage, samt at det var en nødvendighed, at du deltog i åbent hus arrangementet, idet idræt er blevet et studieretningsfag, og du pt. er den eneste idrætslærer på [uddannelsesinstitutionen]. [Indklagede] har forholdt sig til brev af 12. oktober 2017 fra Sy- vende Dags Adventis[t]kirken, hvori det oplyses, at det er en mærkesag for kirken, at man helligholder lørdagen, der opfattes som ugens syvende dag. Kirken har yderligere anført, at respekten af lørdagen ikke kan forhindres af, at en arbejdsgiver vælger at placere en arbejdsrelateret aktivitet på et tidspunkt, hvor der ikke ved ansættelsen har været meddelt en forventning om fremmøde. [Indklagede] har vurderet situationen set i lyset af din religiøse overbevisning og de forhold, som du og Syvende Dags Adventist- kirken har anført til støtte for, at du ikke ønsker at møde lørdag den 18. november 2017. [Indklagede] finder, at det ligger inden for den overenskomst- mæssige ramme og dit ansættelsesforhold at pålægge dig at møde til et åbent hus arrangement. [Indklagedes] pålæg om at møde på en lørdag er efter vores vur- dering ikke indirekte forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlings- lovens § 1, stk. 3, idet pålægget er objektivt begrundet i et sagligt formål, og da midlet til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Med baggrund i ovenstående påtænker [indklagede] at bringe dit ansættelsesforhold til ophør, således at du med udgangen af de- cember 2017 opsiges med 5 måneders varsel til fratrædelse den 31. maj 2018.” Efter at indklagede den 13. december 2017 havde modtaget klagers argu- menter for, at der ikke skulle ske afskedigelse, samt forslag til genforhand- ling, blev klager den 14. december 2017 afskediget med fratræden den 31. maj 2018 med henvisning til de samme grunde, som fremgik af brevet om påtænkt afskedigelse. Klager fremkom efterfølgende med indsigelser mod afskedigelsen og bad indklagede om at genoverveje denne. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. marts 2018. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med afskedigelsen. Han påstår sig tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. Klager blev afskediget med den begrundelse, at han ikke mødte op til et åbent hus-arrangement på den indklagede uddannelsesinstitution, som blev afholdt på en lørdag. / 8 Indklagede var bekendt med, at klagers udeblivelse fra arrangementet var begrundet i, at klager som følge af sin religion ikke må arbejde om lørda- gen, da dette er en helligdag for ham. Alligevel påbød indklagede ham at møde op, og da han nægtede dette, blev han afskediget. Som syvendedagsadventist et det en helt central ledesnor for klager at væ-re tro mod Biblens ord. Syvendedagsadventister helligholder den syvende dag i ugen, der for medlemmer af trosretningen er lørdag, sabbatten. Det er ikke tilladt at udføre sekulært arbejde på sabbatten, og syvendedagsad-ventister kan kun i særlige tilfælde gøre undtagelser herfra. Undtagelser kan f.eks. omfatte livstruende situationer, pleje og behandling af syge og svage eller pludseligt opståede og uforudsete nødstilfælde. Klager har i sin dialog med skolen uddybet, hvad det betyder for ham personligt at helligholde sabbatten. I tidligere år har det været muligt for klager at undgå at deltage i åbent hus- arrangementer ved at bytte om på placeringen af undervisningen. Fra 2016 og frem var klager den eneste faglærer i idræt på uddannelsesin- stitutionen. Ud over ham var der imidlertid to hjælpelærere, som også un- derviste i idræt. I forbindelse med det tilsvarende åbent hus-arrangement på en lørdag i 2016 blev opgaven med at undervise i idræt løst ved, at klager og en af hjælpelærerne sammen planlagde undervisningen, så klager som faglærer sikrede det faglige niveau i undervisningen ved åbent husarrangementet, mens undervisningen til arrangementet blev gennemført af hjælpelæreren. Det var et stærkt ønske fra indklagede, at idræt også var på skemaet ved åbent hus-arrangementet den 18. november 2017. Klager var bekendt med, at det var afgørende for ledelsen at få præsenteret idræt som fag til arran- gementet. Ligesom i 2016 var der i 2017 tilknyttet to hjælpelærere til idrætsfaget, hvoraf den ene var klagers nærmeste leder. Klager havde derfor en for- ventning om, at opgaven med at undervise i idræt ved åbent husarrange- mentet kunne løses på tilsvarende vis som i 2016 ved, at en hjælpelærer varetog undervisningen. Klagers nærmeste leder og hjælpelærer tilkende-gav mundtligt over for klager, at han mente, at de kunne løse opgaven ved, at klager tilrettelagde undervisningen og stod for den praktiske for-beredelse, mens undervisningen kunne udføres af en vikar. Klager er uforstående over for, at indklagede ikke valgte at gøre brug af enten en hjælpelærer eller en vikar. Det ville være muligt at gennemføre undervisningen på et fagligt højt niveau, bl.a. i kraft af klagers forberedel-se af dagen. Indklagede har ikke underbygget, at det var nødvendigt, at en faglærer forestod undervisningen, og at det ikke var muligt at realisere ar- rangementets formål med at markedsføre skolen ved at lade en hjælpelæ-rer i idræt eller en vikar varetage undervisningen ligesom året før. Forud for åbent hus-arrangementet i 2017 lagde klager et program for un- dervisningen i idræt til arrangementet. Dagen før forberedte han pro- / 9 grammet ved at sætte de idrætsredskaber frem, som skulle bruges. Han gjorde således alt klar, så undervisningen kunne gennemføres af en anden lærer på et fagligt forsvarligt niveau. Undervisningen blev også gennem-ført fuldstændigt, som han havde planlagt det. Til indklagedes afvisningspåstand har klager anført, at sagen er tilstræk- keligt oplyst for Ligebehandlingsnævnet. Der er fremlagt skriftlig korre- spondance mellem klager og indklagede, ligesom parterne i det væsentli-ge er enige om sagens faktiske omstændigheder. Klager har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af reli-gion eller tro. Kravet om at møde om lørdagen er et neutralt kriterium, som stillede kla-ger ringere end de øvrige ansatte på grund af hans religiøse overbevis-ning. En sådan indirekte forskelsbehandling på grund af religion er ulovlig, medmindre kravet var objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå målet var hensigtsmæssige og nødvendige. Klager anerkender, at indklagede forfulgte et sagligt formål, da han blev pålagt at varetage undervisningen til åbent hus-arrangementet en lørdag, hvor der skulle undervises i idræt. Afskedigelsen var imidlertid ikke et hensigtsmæssigt og nødvendigt mid-del til at opnå dette formål. Beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af religion bygger på den grundlæggende menneskerettighed om religionsfrihed. I proportionalitetsvurderingen af, om opsigelsen var saglig og nødvendig, skal der tungtvejende grunde til at tilsidesætte et hensyn begrundet i reli-giøs overbevisning. Klager har herved henvist til mindretalsudtalelsen i Østre Landsrets dom af 5. april 2001 i sag B-0877-00. Opsigelsen af klager var ikke proportional, idet det var muligt at løse situ- ationen på anden vis. Det var muligt for indklagede at lade en hjælpelærer i idræt eller en vikar gennemføre undervisningen den pågældende lørdag. Det viste sig også i praksis, at undervisningen blev gennemført, selvom klager ikke mødte på arbejde. Klager havde grundigt forberedt undervisningen og havde der-ved gjort sit til, at hans manglende fremmøde blev til så lidt gene som mu-ligt, når hans tro forhindrede ham i selv at gennemføre undervisningen. Dette understøttes af, at det ved afviklingen af lignende åbent hus- arrangementer frem til 2017 havde været muligt at tage hensyn til, at kla-ger som følge af sin religion ikke kan arbejde om lørdagen. / 10 Det var således ikke nødvendigt at pålægge klager at møde til åbent hus- arrangementet om lørdagen den 18. november 2017 for at sikre gennemfø- relsen af undervisningen i idræt på et fagligt forsvarligt niveau. Det er udokumenteret, at det ville svække markedsføringsværdien væ- sentligt med deraf følgende fald i søgningen til faglinjen, at en anden lærer – enten en hjælpelærer eller en vikar – varetog undervisningen den på- gældende lørdag. Klager meddelte desuden allerede i sin e-mail af 9. november 2017, at han ikke ville møde på arbejde lørdag den 18. november 2017. Indklagede havde således en hel uge til at finde vikarer til at forestå undervisningen. I proportionalitetsvurderingen må det også indgå, at markedsføring af uddannelsesinstitutionen ikke er en del af lærernes kerneopgaver. En af- skedigelse er et meget indgribende middel i forhold til, at der var tale om, at undervisningen af markedsføringsgrunde en enkelt dag var placeret om lørdagen. Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, subsidiært at indklagede skal frifindes. Sagen bør afvises fra behandling ved nævnet, da mundtlig bevisførelse i form af vidneforklaringer kan understøtte behovet for, at der mødte en idrætslærer ind ved åbent hus-arrangementet lørdag den 18. november 2017. Hvis nævnet behandler sagen, gøres det gældende, at der ikke er udøvet ulovlig forskelsbehandling. Klager var ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne, og hans pligt til over- og merarbejde fulgte reglerne i ar- bejdstidsaftalen for lærere. Efter dette aftalegrundlag havde klager pligt til pålagt over- og merarbejde. Den indklagede uddannelsesinstitution afholder én gang årligt et åbent hus- arrangement for kommende elever. Hovedaktiviteterne til arrange-mentet er bl.a. at vise uddannelsesinstitutionens studieretningsfag. Det er rigtigt af hensyn til præsentation af uddannelsesinstitutionen, at alle fag er repræsenteret ved en faglærer inden for de pågældende fag. Udgangspunktet er, at alle medarbejdere skal deltage. Medarbejderne kan kun efter individuel aftale afvikle en ferie- eller omsorgsdag, hvis dette er foreneligt med opgavevaretagelsen. Gennem årene har det været muligt at friholde klager fra at deltage i ar- rangementet, der afholdes på en lørdag, da han har bedt om fri på grund af sin religion, og da en anden idrætslærer har kunnet deltage. I årene 2015 og 2016 udbød indklagede studieretningen i idræt som en for- søgsordning. På trods af ledelsens tydelige instrukser valgte klagers team i 2015 af hensyn til klager, at der ikke blev undervist i idræt på åbent hus- dagen. På trods af en irettesættelse valgte teamet også i 2016 uden ledel- / 11 sens vidende ikke at præsentere idræt til åbent husarrangementet af hen-syn til klager. Fra sommeren 2017 blev idræt udbudt fast som studieretning hos indkla- gede. I november 2017 var klager den eneste faglærer i idræt, og lederen hos indklagede skrev derfor i sin e-mail af 10. oktober 2017 til klager, at det var vigtigt for uddannelsesinstitutionens virke, at han deltog i åbent hus- arrangementet. Den nye lovgivning om studieretninger betyder, at studieretningerne har to studieretningsfag mod tidligere tre. Åbent hus-arrangementet kan der-for ikke længere planlægges uden idræt, hvis to studieretningsfag skal demonstreres. Det var derfor afgørende for uddannelsesinstitutionens kerneforretning, at der blev gennemført idrætsundervisning til åbent hus- arrangementet. Den anden lærer, som var tilknyttet idrætsundervisningen, kunne ikke fungere som idrætslærer ved åbent hus-arrangementet den pågældende lørdag. Den anden lærer er ikke uddannet inden for idræt og har derfor al-tid haft en uddannet idrætslærer med, når han har undervist. Klagers nærmeste leder, der også var hjælpelærer i idræt, var optaget af ledelses-opgaver. Åbent hus-arrangementet blev planlagt med mindst mulig idrætsunder- visning af hensyn til klager. Af fire klasser havde kun de to idræt, og idrætstimerne i disse to klasser var planlagt sammen, så det i alt drejede sig om tre timers undervisning. Da klager var den centrale lærer på den udbudte studieretning inden for idræt, blev han undtagelsesvist bedt om at møde til undervisning til åbent hus-arrangementet om lørdagen. Ledelsen havde en drøftelse med klager om dette, og det var ledelsens opfattelse, at klager kunne gøre en undta-gelse dette år, da der ikke var andre lærere, der kunne varetage undervis-ningen, hvorfor der var tale om en nødsituation. Dette blev udførligt be-skrevet for klager. Klager var ikke fuldstændig forhindret i at møde op på grund af sin reli-gion. Oplysningerne fra både klager og frikirken må forstås således, at han godt kan arbejde om lørdagen i nogle situationer. Klager har selv oplyst i sit brev af 24. oktober 2017, at han godt vil kunne deltage i en studietur, som gik hen over en weekend. Det er således uforståeligt, at klager ikke ville arbejde få timer til åbent hus-arrangementet, der for indklagede var helt afgørende. Det lykkedes kun indklagede at afvikle lektionerne den pågældende lør-dag ved at bede to lærere fra en af byens andre uddannelsesinstitutioner om at afvikle timerne. De to lærere blev tilkaldt på dagen, da det stod klart, at klager ikke mødte op. Der var tale om klagers nærmeste leders kæreste og hendes tidligere kollega. Det var kun i kraft af den nærmeste leders tætte relation til ”afløseren” , at det overhovedet lykkedes at få be-mandet timer i idræt. / 12 Det var langt fra optimalt, at eleverne skulle undervises af helt fremmede lærere. Uddannelsesinstitutionen havde desuden en udgift på omkring 4.000 kr. til de to lærere, der afløste klager. Klager har ikke været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin religion eller tro i forbindelse med pålægget om at give møde til åbent hus- arrangementet, der blev afholdt på en lørdag. Indklagede var ved pålægget om at give møde og den efterfølgende af- skedigelse klar over, at klager ikke ønskede at komme til arrangementet om lørdagen, fordi han tilhører Syvendedags Adventistkirken. Imidlertid var pålægget objektivt begrundet i et sagligt formål, ligesom midlerne til at opfylde det var hensigtsmæssige og nødvendige. Indklagedes ønske om at lade uddannelsesinstitutionen være repræsente-ret af en faglærer i hvert studieretningsfag var objektivt begrundet i et sag-ligt formål. Dette understøttes af, at indklagede tidligere havde respekteret, at klager ikke gav møde på en lørdag, da idræt på det tidspunkt ikke var et studie- retningsfag, og da en anden lærer kunne varetage opgaven. Dette var imidlertid ikke længere tilfældet lørdag den 18. november 2017, hvor idræt var et studieretningsfag, og hvor klager var den eneste faglærer i idræt. Afskedigelsen af klager som følge af hans nægtelse af at møde var desu-den proportional. Klager var udtrykkeligt advaret om konsekvensen ved manglende fremmøde i indklagedes brev af 1. november 2017. Der var tale om en ulovlig udeblivelse, som indklagede kunne havde valgt at sanktio-nere med en bortvisning, hvilket indklagede af hensyn til klager dog valg-te ikke at gøre. Det ville være uacceptabelt at sanktionere udeblivelsen med en mindre sanktion. Det er uholdbart for indklagede at have en medarbejder ansat, der udebliver fra pålagt deltagelse i arrangementer. Det ville i realiteten umuliggøre pålæg til øvrige medarbejdere om deltagelse i tilsvarende ar- rangementer, studieture, forældremøder mv. I en utrykt Østre Landsrets dom af 3. januar 2008 blev det anset som ulov-lig udeblivelse, at en ansat, der var medlem af Jehovas Vidner, ikke øn-skede at deltage i en fødselsdagsreception for en af indehaverne i virk-somheden. Den ansatte blev i første omgang tildelt en advarsel, men der var heller ikke i sagen påvist samme tvingende behov for hendes deltagel-se den pågældende dag, som der er i denne sag. Den ansatte nægtede at modtage advarslen og sagde op. Landsretten fandt kravet om den ansattes deltagelse i receptionen rimeligt begrundet, og hun blev ikke tilkendt en godtgørelse. I U2008.1028Ø tilkendte landsretten en godtgørelse på 25.000 kr., men til- kendegav i præmisserne, at det ikke var gjort gældende af arbejdsgiver, at den indirekte forskelsbehandling var sagligt begrundet. Det må formodes, at sagen havde fået et andet udfald, hvis dette var gjort gældende. / 13 Der henvises også til praksis angående brug af religiøst begrundet hoved- beklædning, hvor virksomhedens forhold kan berettige et forbud. Højeste-ret frifandt i U2005.1265H et supermarked, som havde et forbud mod, at ansatte med direkte kundekontakt bar hovedbeklædning. EU-Domstolens dom af 14. marts 2017 i sag C-157/15 er i overensstemmelse hermed. Endelig henvises der til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 24. juni 2015, hvor nævnet vurderede, at en udenlandsk tandlæge ikke blev udsat for forskelsbehandling. Et jobcenter havde oplyst, at det kunne blive svært for ham at få arbejde som tandlæge i Danmark, når han ikke kunne give hånd til kvinder og ikke ville se kvinder, der ikke er tildækkede. Klagers synspunkt er ikke understøttet hverken i rets- eller nævnspraksis. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må for- skelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansæt- telse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbe- handling på grund af blandt andet religion eller tro. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af reli-gion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et krite- rium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den på- gældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nød- vendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændighe-der, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indi-rekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehand- lingsprincippet ikke er blevet krænket. Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørel-se, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Klager blev den 1. juli 2011 ansat som lærer på den indklagede uddannel- sesinstitution. / 14 Klager tilhører Syvendedags Adventistkirken, som er en protestantisk frikirke. Klager har oplyst, at det er en central del af hans tro at helligholde lørda-gen som sabbatsdag. Klager har fremlagt en udtalelse fra sit trossamfund, hvoraf det fremgår, at Syvendedags Adventistkirken på baggrund af en fortolkning af Bibelen som en af sine mærkesager helligholder lørdagen. Indklagede afholdt lørdag den 18. november 2017 et åbent husarrange-ment for potentielt kommende elever på uddannelsesinstitutionen. Klager blev bedt om at give møde og forestå undervisningen i studieretningsfaget idræt i forbindelse med arrangementet. Klager afviste at give møde til arrangementet under henvisning til sin reli- giøse overbevisning, da lørdagen for ham er en sabbatsdag, som skal hol-des hellig. Også i de foregående år havde uddannelsesinstitutionen afholdt tilsva-rende åbent hus-arrangementer om lørdagen, som klager på grund af sin religiøse overbevisning ikke havde deltaget i. På daværende tidspunkt blev idræt ikke udbudt som en fast studieretning, ligesom de forskellige studieretninger havde tre studieretningsfag mod de nuværende to. Ifølge klagers oplysninger blev idrætsundervisningen til åbent hus-arrangementet i 2016 varetaget af en anden medarbejder fra hans team, ef-ter at klager forinden havde planlagt undervisningen. Klagers fravær ved skolens åbent hus-arrangementer i de foregående år havde ikke givet an-ledning til reaktioner fra skolen. Ved brev af 1. november 2017 pålagde indklagede imidlertid klager at gi-ve møde til arrangementet i 2017. Da klager trods dette påbud udeblev fra arrangementet, blev han den 14. december 2017 afskediget med fratræden den 31. maj 2018. På baggrund af klagers oplysninger om sin religiøse overbevisning og ud- talelsen fra hans trossamfund om betydningen af helligholdelsen af lørda-gen er der en sådan nær sammenhæng mellem hans religiøse overbevis-ning og hans afvisning af at arbejde på lørdage, at forholdet er omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af re- ligion eller tro. Nævnet vurderer, at indklagedes krav om fremmøde til et åbent husar- rangement på en lørdag, der tilsyneladende er neutralt, vil stille personer med klagers religiøse overbevisning ringere end andre. Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Det er ubestridt, at indklagedes krav om klagers fremmøde til åbent hus- arrangementet lørdag den 18. november 2017 var begrundet i det legitime formål at præsentere uddannelsesinstitutionens studieretninger for poten-tielt kommende elever. / 15 Nævnet vurderer, at det tillige var hensigtsmæssigt, at uddannelsesinsti- tutionen konkret stillede krav om, at klager som den eneste faglærer i idræt, der blev udbudt som studieretning, mødte frem til åbent husarran-gementet den pågældende lørdag. Spørgsmålet er herefter, om kravet om fremmøde til åbent husarrange- mentet, der blev afholdt på en lørdag, var nødvendigt for at for at opfylde det forfulgte formål. Det følger af præmis 43 i EU-Domstolens dom af 14. marts 2017 i sag C- 157/15 (Achbita-sagen), at det i vurderingen af nødvendigheden af en be- stemmelse, som umiddelbart udgør indirekte forskelsbehandling pga. re- ligion eller tro, indgår, om det havde været muligt for virksomheden at anvende et mindre indgribende middel under hensyntagen til de be- grænsninger, som virksomheden er underlagt, og uden at denne skal på-tage sig en merudgift. Efter en længere korrespondance mellem klager og indklagede om klagers deltagelse i det årlige åbent hus-arrangement lørdag den 18. november 2017 oplyste klager den 9. november 2017 endeligt til sin nærmeste leder, at han som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i arran-gementet. Dagen inden åbent hus-arrangementet sendte klager sin nærmeste leder en plan for afviklingen af idrætsundervisningen til arrangementet. Under- visningen var planlagt i detaljer og med en høj grad af elevinddragelse. Ef- ter planen skulle eleverne blandt andet selv finde træningsudstyret frem, forestå opvarmningen samt udføre og notere resultatet af de planlagte fy- siske prøver og samle hele holdets prøveresultater. Underviseren var ale-ne tiltænkt en koordinerende og overvågende rolle i idrætsundervisnin-gen. Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at indklagede – på trods af klagers endelige afbud mere end en uge forud for arrangemen-tet – ikke forsøgte at indgå i dialog med klager om etablering af eventuelle alternative løsninger. Indklagede har ikke godtgjort, at det på trods af kla- gers detaljerede planlægning af undervisningen ikke ville være muligt at finde en afløser for klager blandt uddannelsesinstitutionens øvrige lærere, som kunne varetage undervisningen i idræt til det årlige åbent hus- arrangement på tilfredsstillende vis. Indklagede har herunder ikke rede-gjort nærmere for, hvilke ledelsesmæssige opgaver der forhindrede kla-gers nærmeste leder i at medvirke til afviklingen af idrætsundervisningen til åbent hus-arrangementet. På denne baggrund og ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sa-gen har indklagede ikke løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at kræve, at klager deltog i det årlige åbent hus-arrangement den pågælden-de lørdag for at opnå formålet med at præsentere uddannelsesinstitutio-nens studieretninger for potentielt kommende elever. Klager får derfor medhold i sin klage. Godtgørelse / 16 Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsæt-tes til 355.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 355.000 kr. til klager med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.” Sagsøger S/I anmodede den 12. marts 2019 om genoptagelse af sagen hos Lige- behandlingsnævnet. Til brug for genoptagelsessagen indhentede Sagsøger S/I udtalelser fra Vidne 1 og Vidne 2. Af Vidne 1's udtalelse af 20. marts 2019 fremgår: ”Redegørelse for program og opgaver i forbindelse med Åbent hus- arrangement på Gymnasium Bekendtgørelse: Åbent hus lørdag d. 18. november (udsendt pr. mail til alle medarbejdere på Gymnasium) Lørdag d. 18. november er der åbent hus, og vi håber selvfølgelig at der kommer rigtig mange gæster �� Med en reform vi kun kender lidt, er det lidt svært vide, hvor vi skal læg-ge fokus. Det lader dog til, at vi sagtens fortsat med fordel kan vejlede om studieretningerne, da de jo stadig er et parameter, som eleverne vælger gymnasium ud fra. Dagen vil foregå ligesom de to forrige år: Vi har inviteret nogle af vores studenter fra tidligere årgange, de vil gå rundt i aula/festsal og fortælle gæsterne om, hvordan de synes, de har kunnet bruge deres HTX-uddannelse. Man kan kende dem på de sorte T-shirts hvor der bagpå står: Jeg er student fra HTX, spørg mig. Alle gamle elever mødes til rundstykker og instruktion med en uddannelsesleder på adressen kl. 9.00. Vi har endnu kun en enkelt spektakulær aktivitet (robot-fight), men mon ikke kemifaggruppen også "knalder” lidt – andre tiltag er velkomne – sig endelig til �� Vi havde stor succes med, at være mange til stede i aulaen sidste år, så vi fastholder at alle er på arbejde. Vi vil derfor gerne, at der altid er en lærer fra teamet til stede i "Caféen” , da vi ofte får mange spørgsmål, som direkte relaterer sig til studieretningerne eller fagene. Når åbent hus er overstået, og der er ryddet op (ca. 13.30) forventes det, at kun de som har undervisning bliver til undervisningen er slut. / 17 Ellers er der: Elevguider primært fra 2.g og 3.g – de er guider i 2 hold, så de ikke er væk fra undervisningen hele dagen (10-11.30 og 11.30-13). Uddannelseslederne finder/har fundet guider og tjekker lige, at det ikke er elever, som ikke kan "tåle” at miste timer og som vil være gode rollemodeller. Eleverne får en sort Gymnasium t-shirt på og et guideskilt. Skilte til alle: Lærer, Studievejleder, SPS-vejleder, pedel, Rektor, Uddan- nelsesleder osv. T-shirts til dem der måtte ønske det. Vi har en del at de "gamle” sorte T- shirts, som vi stiller på lærerværelserne. Man er meget velkommen til at tage sådan en og gerne tage den på til åbent hus (eller bare tage den med hjem). Kage og kaffe/vand/saftevand. Vi får lavet nogle "Foto” -kager ligesom sid- ste år. Ledelsen vil "bemande” caféen og besvare spørgsmål fra kommen-de elever og forældre. Morgenbrød pa lærerværelserne. Åbent i kantine N pa ØUV (regner vi med) Uddybende kommentarer i forhold til ledelsens opgaver: Ledelsen består til daglig af rektor, vicerektor og tre uddannelsesledere. Den ene uddannelsesleder er leder for EUX-uddannelserne, og indgår der-for ikke som en del af ledelsesteamet på Åbent hus-arrangementet på Gymnasium. Rektor, vicerektor og de øvrige to uddannelsesledere er delt op, således der er repræsentanter fra ledelsen på Gymnasiums to adresser: - Adresse 1 i By - Adresse 2 i By På Åbent hus-arrangementet forestår ledelsen i Adresse 2 oplæg om de særlige studieretninger, der udbydes på adressen. Vicerektor Vidne 3's og uddannelsesleder Vidne 2 er ansvarlige for Åbent hus-arrangementet i Adresse 2 og deres opgaver i for-bindelse med arrangementet den 18. november 2017 var således: - Oplæg om enkelte studieretninger o Vicerektor Vidne 3, Studieretning 1 lokale F220: ■ 11.00 og 12.00 o Uddannelsesleder Vidne 2, Studieretning 2 lokale F317: ■ 10.15 og 11.00 / 18 Herudover skulle hhv. Vidne 2 og Vidne 3 be-mande vejledningscaféen for de forældre og kommende elever, der besøg-te Gymnasium i Adresse 2. Der er på hver af skolens adresse 3-400 besøgende i forbindelse med Åbent hus- arrangementet. Vejledningscafeen kan ikke bemandes alene med skolens studievejledere og læsevejledere, da de forud for Åbent hus-arrangementet er booket til elever med særlige behov og derfor ikke kan varetage vejlederopgaven ift. de "almindelige" elever og lærerne er ikke klædt på til at vejlede om opta-gelse, valg af studieretning ift. fremtidige drømme og elever med særlige behov. Supplerende oplysninger: Gymnasium afholder én gang årligt Åbent hus-arrangement, der er fælles for hele Sagsøger S/I. Det er vigtigt af hen-syn til præsentation af skolen over for kommende elever, at alle fag er re-præsenteret ved en faglærer inden for det pågældende fag. Udgangspunktet er, at alle medarbejdere på Gymnasium deltager, og kun efter individuel aftale kan afvikle en feriedag eller en omsorgsdag, såfremt dette er foreneligt med opgavevaretagelsen. Gennem årene har det været muligt at friholde Sagsøgte fra at deltage i Åbent hus-arrangementerne, da han har bedt sig fri på grund af sin religion, og da der har været en anden idrætslærer, som har kunnet deltage. Idræt er med virkning fra 1. januar 2017 blevet et studieretningsfag på Gymnasium, og var derfor i sagens natur et fag, der skulle demonstreres ved Åbent hus-arrangementet den 18. november 2017. Sagsøgte var i efteråret 2017 den eneste idrætslærer pa Gymnasium. De øvrige timelærere, der har været tilknyttet skolens idrætsundervisning i efteråret 2017, bød ind med forskellige sær-kompetencer som kunne bruges, mens Sagsøgte altid har haft det pædagogiske ansvar for al idrætsundervisning. Person 1 var på tidspunktet ansat som timelærer – hans sær-kompetence består i, at han er træneruddannet inden for kara-te/kampsport som han underviser i, men han er ikke idrætsuddannet. Vi har tidligere haft Person 2 midlertidigt ansat som biologilærer med sær- kompetencer inden for klatring og dermed tilknyttet idrætsun-dervisningen i perioder. I skoleåret 2017/18 var Person 2 i udlandet og ikke ansat på skolen. For en god ordens skyld skal det bemærkes, at uddannelsesleder Vidne 2 er cand.scient.soc. og således ikke uddannet inden for idræt.” Af Vidne 2's udtalelse af 28. marts 2019 fremgår: / 19 ”Redegørelse for program og opgaver i forbindelse med Åbent hus- arrangement på Gymnasium Jeg bekræfter hermed, at mine opgaver som uddannelsesleder i forbindel-se med Åbent hus-arrangementet i Adresse 2 den 18. november 2017 var følgende: Uddannelseslederens opgaver ifbm. Åbent hus-arrangementet på Gymnasium den 18. november 2017 På Åbent hus-arrangementet forestår ledelsen oplæg om de studie-retninger, der udbydes. Vicerektor Vidne 3 og jeg selv var ansvarlige for Åbent hus- arrangmentet i Adresse 2 og op-gaverne i forbindelse med arrangementet den 18. november 2017 var følgende: -Oplæg om enkelte studieretninger o Vicerektor Vidne 3, Studieretning 1 lokale F220: ■ 11.00 og 12.00 o Uddannelsesleder Vidne 2, Studieretning 2 lokale F317: ■ 10.15 og 11.00 Når vi ikke var optaget af oplæg om studieretningerne skulle hhv. Vidne 3 og jeg bemande vejledningscaféen for de forældre og kommende elever, der besøgte Gymnasium i Adresse 2. Da skolens studievejledere forud for Åbent hus-arrangementet er booket til elever med særlige behov kan de ikke stå for bemandingen af vejledningscafeen og varetage vejlederopgaven ift. de "almindelige" elever. Derudover deltager både Vidne 3 og jeg som værter og koordinatorer. Der er ved sådanne arrangementer en forældre-forventning om, at man kan få svar pa alle mulige spørgsmål om hvordan regler og ad-færd er på gymnasiet. Det kræver et overblik over hvordan hele gymnasieforløbet fungerer noget som vi i ledelsen varetager og ikke mindst har ansvaret for - således sikres kvaliteten også af den infor-mation gæsterne modtager. Supplerende oplysninger: Udgangspunktet er, at alle medarbejdere deltager ifbm Åbent hus- arrangementer på Gymnasium, og kun i særlige tilfælde og efter individuel aftale kan friholdes for deltagelse, såfremt dette er foreneligt med opgavevaretagelsen. Som studeiretningsfag er idræt et fag, der skulle demonstreres ved Åbent hus-arrangementet den 18. november 2017. Sagsøgte var i efteråret 2017 den eneste idrætslærer på tidspunktet for Åbent hus i 2017. De var løbende henover efteråret 2017 ansat timelærere, der bød ind med forskellige sær- kompetencer som kunne bruges, / 20 mens Sagsøgte altid har haft det pædagogiske ansvar for al idrætsundervisning. Person 1 var som den eneste, ansat som timelærer på tidspunk-tet for Åbent hus-arrangementet i 2017. Person 1's sær-kompetence består i, at han er træneruddannet inden for karate/kampsport som han un-derviser i, men han er ikke idrætsuddannet. Derfor kan Person 1 ikke varetage koordineringen og undervisningen i anden idrætsundervis-ning. Idræt er et af de to studieretningsfag der tegner og skaber identiteten for Studieretning 2. Faget har en særligbetydning fordi det knytter an til beredskabsverdenen i form af de krav og forventninger til fy-sisk formåen og fysisk dannelse og disciplin der er en indgroet del af politiet, forsvaret og det resterende beredskab. Det er i idrætsunder-visningen mao tale om en dannelsesproces hvor de didaktiske dan-nelsesprocesser og overvejelser, der ligger i undervisningen, skal åb-ne for det mulighedsrum der er for valg af karriere efter gymnasiet. Derfor kan vi ikke sætte en timelærer til at undervise i et så centralt fag og slet ikke i en situation hvor det handler om at vise kommende elever hvad de kan forvente af undervisningen og deres valg af stu-dieretning. De didaktiske overvejelser man som lærer ligger til grund for undervisningen skal også kunne forklares for de kommende ele-ver og deres forældre. Det er derfor centralt, at underviseren er dyg-tig, velovervejet og har en solid fagligforankring. Som der står i vej-ledningen til bekendtgørelsen for idræt: "Idræt er både et vidensfag og et dannelsesfag. Fagets tilgang til fysisk aktivitet er, at eleverne dels skal til-egne sig kropslig viden og færdigheder, dels skal forstå elementer af den fysi-ske aktivitets kulturelle betydning. Dermed bliver faget, som alle andre fag i fagrækken, både et vidensfag og et dannelsesfag. " (Idræt B, htx - Vejled-ning - 2018 side 2). For at sikre kvaliteten af undervisningen (jf. BEK nr 497 af 18/05/2017 §10) og at de kommende elever og deres foræl-dre får et retvisende billede af undervisningen, mener vi at det er helt centralt at undervisningen til Åbenthus bliver varetaget af en faguddannet idrætslærer der har et overblik over læringsmålene og kan kvalitetssikre studieretningsfaget på dagen. Åbenthus er smatidig en mulighed for at sikre at kommende elever far et retvisende billede af hvad det vil sige at gå på gymnasiert. Hvis vi stiller med timelærer til undervisningen, vil de ikke få et retvisen-de billede og dermed ikke et fagligt grundlag at tage stilling ud fra -grundtanken med åbent hus vil derfor forsvinde.” Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse af 9. august 2019, hvoraf fremgår blandt andet: ”…Sagen angår, om der efter anmodning fra indklagede er grundlag for helt eller delvist at genoptage Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019 om forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Ligebehandlingsnævnets afgørelse / 21 Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen for så vidt angår spørgs-målet om forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen for så vidt angår spørgsmålet om tidspunktet for forrentning af den tilkendte godtgørelse. Ligebehandlingsnævnet ændrer afgørelsen af 4. marts 2019, således at indklagede inden 14 dage skal betale godtgørelse til klager på 355.000 kr. med procesrente fra den 7. august 2018. Sagsfremstilling Klager indgav den 14. marts 2018 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at den indklagede uddannelsesinstitution pålagde ham at give møde en lørdag til et åbent hus-arrangement den 18. november 2017. I klagen påstod klager sig tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og økonomisk sikkerhed som følge af afskedigelsen, men fremsatte ikke en beløbsmæssig påstand. Klagers advokat nedlagde den 7. august 2018 på vegne af klager påstand om en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. Ligebehandlingsnævnet traf på et principielt møde den 28. februar 2019 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr. 18-22910. Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det var i strid med forskelsbehand- lingsloven, at den indklagede uddannelsesinstitution pålagde klager at gi-ve møde en lørdag til et åbent hus-arrangement. Klager blev ved afgørelsen tilkendt en godtgørelse på 355.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor klagen blev indbragt for nævnet. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår følgende: ”Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion …” Indklagede anmodede den 12. marts 2019 om genoptagelse af sagen. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har indklagede fremlagt skriftlige redegørelser fra klagers nærmeste leder, som også er uddannel- sesleder hos indklagede, samt fra indklagedes uddannelsesdirektør. Redegørelserne indeholder blandt andet en beskrivelse af programmet for åbent hus-arrangementet og klagers nærmeste leders opgaver i den for- bindelse. Parternes bemærkninger Indklagede gør gældende, at sagen skal genoptages. / 22 Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019, at ind- klagede ikke havde redegjort tilstrækkeligt for, hvorfor klagers nærmeste leder var optaget af ledelsesopgaver til åbent husarrangementet. Klagers nærmeste leder, som også er uddannelsesleder, var sammen med uddannelsesinstitutionens vicerektor tovholder for åbent husarrangemen-tet. Ved arrangementet deltog der mellem 300 og 400 besøgende, og de to ledere skulle både fungere som oplægsholdere og vejledere på dagen. Klagers nærmeste leder er i øvrigt ikke uddannet i idræt. De fremlagte redegørelser fra klagers nærmeste leder og indklagedes vice- rektor dokumenterer, at det ikke var muligt at finde en kvalificeret afløser for klager til åbent hus-arrangementet. Det var derfor helt afgørende og tvingende nødvendigt, at klager deltog, og at han derfor blev pålagt at møde den pågældende dag. Ligebehandlingsnævnet kan ud fra et friere skøn vælge at genoptage en sag, og det er derfor ikke afgørende, om oplysningerne har kunnet frem-lægges tidligere. Der er således alene tale om et eksempel, når det i bemærkningerne til lov om Ligebehandlingsnævnets § 10 nævnes, at der for eksempel kan ske genoptagelse, når der fremkommer nye oplysninger af betydning for sa-gen, og disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller un-der behandlingen af sagen. Indklagede har i øvrigt under skriftvekslingen vanskeligt kunne forholde sig til beviskravet angående klagers nærmeste leder. Klager har under skriftvekslingen anført, at klagers nærmeste leder var hjælpelærer i idræt. Dette er ikke korrekt. Klagers nærmeste leder var uddannelsesleder. Genoptagelse bør ske, når der efterfølgende fremlægges den dokumenta-tion, som Ligebehandlingsnævnet efterlyser i sin afgørelse. Særligt bør nævnet tillade genoptagelse, når den nye dokumentation medfører, at det må forventes, at sagen i retten vil få et andet udfald end nævnets oprinde-lige afgørelse. Indklagede har med de fremlagte redegørelser nu opfyldt de dokumenta- tionskrav, som Ligebehandlingsnævnet opstillede i sin afgørelse. Under en retssag vil denne dokumentation blive inddraget, og domstolsprøvelsen vil derfor ske på et andet grundlag end det grundlag, som nævnet har ta-get stilling til. Nævnet bør derfor have lejlighed til at træffe en fornyet af-gørelse på det grundlag, som en domstol vil kunne bedømme sagen på. Sagen bør således genoptages på baggrund af de fremlagte oplysninger. Det ville være usagligt at afvise at genoptage en afgørelse, der på bag-grund af den nye dokumentation nu viser sig at være forkert. Spørgsmålet om tilkendelse af procesrente bør ligeledes genoptages. / 23 Nævnets praksis om tilkendelse af procesrente fra klagens modtagelse i nævnet er underkendt ved Retten i Lyngbys dom af 21. december 2018. Denne dom er ikke anket. Klager gør gældende, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen. Det fremgår af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnets § 10 om genoptagelse, at en sag kan genoptages i tilfælde af nye oplysninger af be- tydning for sagen, når de ikke har kunnet fremlægges forud for eller un-der sagens behandling. Lov om Ligebehandlingsnævnets § 10 skal fortolkes snævert, således at der skal meget vægtige grunde til, at en sag kan genoptages. Sådanne vægtige grunde er ikke til stede i denne sag. De forhold, som indklagede begrunder anmodningen om genoptagelse med, var forhold, der var kendt, da nævnet traf afgørelse. Indklagede har inden Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagen både haft mulighed for og anledning til at fremlægge oplysningerne om, hvorfor klagers nærmeste leder ifølge indklagede ikke kunne varetage undervis- ningen i idræt ved åbent hus-arrangementet. Det var netop et af de helt centrale spørgsmål i skriftvekslingen forud for nævnets afgørelse, hvor-vidt det var muligt at finde en kvalificeret afløser for klager. Da oplysningerne kunne have været fremlagt forud for eller under be- handlingen af sagen, er betingelserne for at genoptage sagen ikke opfyldt. Nævnets bemærkning i begrundelsen om, hvorvidt klagers nærmeste le-der kunne have varetaget undervisningen, er i øvrigt ikke bærende for af- gørelsen, og de nu fremlagte synspunkter fra indklagede er derfor ikke af- gørende for sagens resultat. Nævnet kunne være kommet frem til den samme afgørelse, selvom de nu foreliggende udtalelser havde været ind-draget i sagens behandling. Det er ikke en begrundelse for genoptagelse, at en eventuel domstolsprø- velse vil ske på et andet grundlag end det grundlag, som nævnet har taget stilling til. I så fald ville alle nævnets afgørelser skulle genoptages, da der ved en domstolsprøvelse som oftest ville blive inddraget nye elementer i sagen fra begge parter. I forhold til spørgsmålet om genoptagelse af procesrentespørgsmålet er der heller ikke med henvisningen til Retten i Lyngbys dom af 21. decem-ber 2018 tale om oplysninger, der ikke kunne fremlægges, før nævnet traf afgørelse. Dommen er således afsagt, før nævnet traf afgørelse. Det forhold, at Retten i Lyngby har afsagt en dom om tidspunktet for for- rentning af godtgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, der afviger fra næv-nets praksis, er desuden ikke ensbetydende med, at dommen er udtryk for gældende ret. En upåanket dom fra en byret er ikke tilstrækkelig til, at Li- gebehandlingsnævnet bør tilsidesætte denne praksis. Indklagede må i ste-det indbringe dette spørgsmål for domstolene, så der kan ske retlig prø-velse heraf. / 24 Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler for det. Der kan for eksempel ske genoptagelse, hvis der fremkommer nye oplys- ninger af betydning for sagen, når disse oplysninger ikke har kunnet frem- lægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse i overensstemmelse med almindelige for- valtningsretlige regler. Spørgsmålet om forskelsbehandling Indklagede har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt skriftlige redegørelser fra både klagers nærmeste leder og indklagedes uddannelsesdirektør om blandt andet programmet for åbent hus- arrangementet og klagers nærmeste leders opgaver i den forbindelse. Nævnet vurderer, at de fremlagte oplysninger ikke kan føre til, at særlige grunde taler for at genoptage sagen for så vidt angår spørgsmålet om for- skelsbehandling på grund af religion eller tro. Nævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne kunne have været fremlagt forud for eller under sagens behandling, ligesom spørgsmålet om klagers nærmeste leders mulighed for at afvikle undervisningen i idræt til åbent hus- arrangementet ikke var afgørende for nævnets samlede vurde-ring af sagen. Nævnet genoptager derfor ikke denne del af sagen. Spørgsmålet om tidspunktet for forrentning af godtgørelsen Indklagede har endvidere anmodet om genoptagelse af sagen for så vidt angår spørgsmålet om tidspunktet for forrentning af den tilkendte godt- gørelse. Indklagede har i den forbindelse henvist til Retten i Lyngbys dom af 21. december 2018. Ved Retten i Lyngbys dom af 21. december 2018 i sag BS-8975/2018-LYN lagde retten til grund, at den omhandlede sag blev indbragt for Ligebe- handlingsnævnet som en klage uden, at der i forbindelse hermed blev fremsat krav om et bestemt godtgørelsesbeløb. Byretten udtalte, at hvis en sag med samme indhold som klagen var blevet indbragt for domstolene, ville forrentning af kravet først ske fra nedlæggelse af påstand om beta-ling. Byretten tog herefter ikke sagsøgers påstand om tilkendelse af rente fra klagens indbringelse for nævnet til følge og tilkendte i stedet proces-rente fra tidspunktet for nedlæggelse af en beløbsmæssig påstand for ret-ten. Ved Vestre Landsrets ankedom af 13. maj 2019 i sag BS-15011/2018VLR til- trådte landsretten i en anden sag, hvor der var nedlagt en beløbsmæssig påstand i klagen til Ligebehandlingsnævnet, at godtgørelsen i overens- / 25 stemmelse med fast praksis skulle forrentes fra tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet. Ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019 blev klager til-kendt en godtgørelse på 355.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn. Klager blev tilkendt procesrente af beløbet fra den 14. marts 2018, hvor klagen var modtaget i Ligebehandlingsnævnet. I forbindelse med klagens indgivelse den 14. marts 2018 var der imidlertid ikke nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse. Først den 7. au-gust 2018 nedlagde klagers advokat på vegne af klager påstand om en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. På baggrund af nyere retspraksis, herunder navnlig de nævnte domme fra Retten i Lyngby og Vestre Landsret, og under hensyn til størrelsen af den tilkendte godtgørelse og rentebeløbet vurderer nævnet, at særlige grunde taler for at genoptage den del af sagen, der vedrører tidspunktet for for- rentning af godtgørelsen. Ligebehandlingsnævnet genoptager derfor denne del af sagen. Det er nævnets vurdering, at der efter nyere retspraksis, jf. ovenfor, ikke er grundlag for at tilkende klager procesrente af godtgørelsen fra den 14. marts 2018. Den tilkendte godtgørelse på 355.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn skal i stedet forrentes fra den 7. august 2018, hvor der blev nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse svarende til den tilkendte godtgø- relse. Nævnet ændrer derfor afgørelsen af 4. marts 2019, således at indklagede skal betale 355.000 kr. til klager med procesrente fra den 7. august 2018. Beløbet skal betales inden 14 dage….” Forklaringer Vidne 1, Sagsøgte, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet forklaring. Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannelsesdirektør på Sagsøger S/I og rektor for Gymnasium. Hun har udarbejdet redegørelsen af 20. marts 2019 som er sendt til Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med begæ-ringen om genoptagelse. Åbent hus-arrangementet afholdes for at præsentere Gymnasium, herunder hvorledes Gymnasium adskiller sig fra det almindelige gymnasium. Under arrangementet kom-mer der gæster i tidsrummet kl. 10-13, og resten af dagen er der almindelig un-dervisning. Det er vigtigt, at der deltager lærere, som repræsenterer alle fag, idet ledelsen ikke er specialister i de enkelte fag og derfor ikke kan besvare spørgsmål, som specielt vedrører indholdet i undervisningen. Dagen er meget vigtig for markedsføringen af gymnasiet. Lærernes rolle på dagen er tredelt, / 26 idet programmet omfatter undervisning, præsentation af de enkelte fag og vej- ledning. Der reklameres for arrangementet på hjemmesiden og i de lokale avi-ser, og signaturen i lærernes mails indeholder også en invitation til at deltage i arrangementet. Datoen ligger fast år for år og er afpasset efter andre uddannel- sesinstitutioners arrangementer. Der var ikke andre end Sagsøgte, som kunne løse opgaven med at undervise i idræt og besvare spørgsmål om fagets konkrete indhold, og han kunne derfor ikke afholde en feriedag eller afspadse-ringsdag den lørdag. De dispenserer meget sjældent fra de gældende bestem-melser om kravene til de faglige kompetencer hos undervisere i de enkelte fag ved ansættelser af lærere på gymnasiet, og de har aldrig dispenseret fra de fag-lige krav ved fastansættelse af en idrætslærer. Det er nødvendigt at lægge ar-rangementet på en lørdag, da mange potentielle elever, herunder efterskoleele-ver, og deres forældre ellers ikke ville kunne deltage. Studieretning 2 var en ny studieretning, som skulle præsenteres, og det var derfor strengt nødvendigt, at Sagsøgte deltog. De kunne ikke blot meddele ham en advarsel i an-ledning af udeblivelsen, idet han havde gjort det klart, at det var helt principielt for ham ikke at deltage en lørdag, hvorfor den samme situation også ville opstå de følgende år. De har nu ansat to idrætslærere, da de nu har to klasser med idræt på B-niveau. Hvis de på det tidspunkt havde haft to idrætslærere, kunne de formentlig have friholdt Sagsøgte fra at deltage den pågældende dag. Undervisningen på dagen indeholder de ting i fagene, som er mest spændende og interessante at overvære. Gæsterne kan overvære undervisningen, og i nogle tilfælde også i et vist omfang deltage i undervisningen. Spørgsmål fra gæsterne kan besvares under eller efter selve undervisningssituationen. Sagsøgte ville kunne besvare spørgsmål, mens eleverne udførte øvelserne, i det efterføl-gende frikvarter eller i en pause. Der er 10 studieretninger på gymnasiet og en studievejleder og to læsevejledere på hver af institutionens adresser. De nævnte ansatte har andre opgaver end undervisning på åbent hus-dagen. I anledning af Sagsøgtes afbud undersøgte de muligheden for at friholde studievejle-derne og læsevejlederne fra deres opgaver, så de kunne svare på spørgsmål til i vejledningscafeen, så Vidne 2 kunne svare på spørgsmål til faget idræt. Vidne 2 holdt imidlertid to oplæg af ½ times va-righed og var i øvrigt i vejledningscafeen. De kunne efter hendes vurdering ik-ke friholde Vidne 2, og han var heller ikke uddannet idrætslæ-rer og kunne derfor ikke undervise i faget idræt. De indkaldte to lærere fra an-dre gymnasier til at varetage undervisningen i idræt, og desuden var Vidne 2 til stede i et vist omfang. De eksisterende elever opfattede det som underligt, at undervisningen blev varetaget af to fremmede lærere. Sagsøgte har forklaret, at han er cand.scient. i idræt med engelsk som sidefag. Han underviste på Sagsøger S/I allerede forud for fastansættelsen i 2011, hvor han afsluttede eksamen i sit sidefag. Adventistbevægelsen har det / 27 grundlag, at krop og sjæl er en enhed. Dette er i modsætning til den dualistiske tankegang, som f.eks. hersker inden for Folkekirken i Danmark. Derfor er idræt et naturligt fagvalg for en adventist. Overholdelse af religionens regler er et æreskodeks for ham. Når han i sin mail af 9. november 2017 til Vidne 2 skrev, at han ville fortryde det, hvis han valgte at arbejde den pågæl-dende lørdag, skyldtes det hans overvejelser om, at et sådant valg ikke kunne gøres om. Det foregående år planlagde han i god tid, hvorledes han kunne undgå at del-tage på selve dagen for åbent hus-arrangementet, og han bidrog bl.a. ved at ud-arbejde en ”spiseseddel” til den kollega, som havde påtaget sig at deltage på dagen. I 2017 var det første gang, at han fik en skriftlig besked om at skulle del-tage. Det kom bag på ham, idet han ikke havde deltaget i det forudgående teammøde. Det var også første gang, hvor han opfattede det således, at skolens ledelse var trætte af at skulle tage hensyn til hans religion. Han havde brug for at drøfte situationen med bekendte fra adventistkirken for at få argumenter for sit valg. De mennesker, han søgte råd hos, sagde alle, at han måtte gøre det, han havde det bedst med. Efter at have sendt brevet af 24. oktober 2017 havde han et personligt møde med Vidne 1, Vidne 2 og andre fra ledelsen. De forklarede ham, at det var magtpåliggende, at han deltog på selve dagen, og pålagde ham at møde ind, og de drøftede ikke muligheden for, at man kunne finde afløsere. Han kan ikke huske, om ledelsen tidligere end ved brevet af 1. november 2017 med varsel om afskedigelsessag havde sagt mundt-ligt, at der ville blive indledt en afskedigelsessag, hvis han ikke mødte. De hav-de et møde torsdag den 2. november 2017, og fredag den 3. november 2017 gav han sit endelige svar til Vidne 2. Han havde det godt med sit valg og tænkte, at nu måtte der ”ske det, der sker” . Han udarbejdede ”spisesed- len” efter en samtale med Vidne 2 ugen forinden, hvor Vidne 2 sagde, at de var nødt til at afvikle dagen ved hjælp af en vikar, og Vidne 2 bad ham om en beskrivelse, som de kunne anvende i den forbindelse. Han lavede ”spisesedlen” så udførligt, at den var fuldstændig ”idiotsikret” , så enhver ville kunne klare opgaven. Efterfølgende fortalte Vidne 2, at han alligevel havde været der, hvor idrætsundervis-ningen foregik, en del af dagen, og at de havde indkaldt to vikarer. Det lød for-nuftigt, da en lærer udefra ikke kendte eleverne. Person 1 deltog i en del af den daglige undervisning, fordi han havde kendskab til kampsport, som indgik i optagelsesprøven til f.eks. politiuddannelsen. Person 1 kendte derfor eleverne og kunne have forestået undervisningen efter spisesedlen, men ville nok have haft svært ved at svare på spørgsmål om indholdet i undervis-ningen. Vidne 2 ville godt kunne besvare spørgsmål om idrætsfagets indhold, idet han var ”hjernen bag” studieretningen. Efter hans endelige besked om, at han ikke ville deltage, var der ikke yderligere drøftelser om, hvad han kunne bidrage med. Han sendte mailen den 18. november 2017, fordi Vidne 2 dagen før havde sagt noget, som bekymrede ham / 28 lidt, og som fik ham til at tænke, at Vidne 2 måske forventede, at han alligevel ville dukke op, idet Vidne 2 anså udeblivelsen for ubegrundet pjæk. Efter udeblivelsen var han indkaldt til et møde med Vidne 1, hvorefter han fik brevet om den påtænkte afskedigelse. Efter sin fra-træden blev han ansat til at tage sig af et plejebarn, som han og hans hustru havde. Han har ikke senere været ansat som underviser. Aktuelt deltager han i uddannelsen som social- og sundhedsassistent, men han ønsker stadig at blive ansat som underviser i idræt. På en sabbat er det ifølge bibelen ikke tilladt at arbejde. Adventister har ikke nedskrevne regler om, hvad man må foretage sig, men normerne er, at man ik-ke foretager sig noget, som gør det nødvendigt, at andre mennesker varetager et arbejde, medmindre det er livsnødvendigt. De går derfor ikke f.eks. på re-staurant. Hvis en studietur går hen over en weekend, kan man godt deltage, fordi der ikke er anden mulighed, men i så fald forsøger man at indrette aktivi-teterne efter det, der må foregå på en sabbat. Man kunne f.eks. gå en tur med eleverne og lave god mad sammen. Efter hans opfattelse er det muligt at arran-gere, at en lærer ikke deltager i en aktivitet på en lørdag ved at indkalde en af-løser, hvorimod dette ikke kan lade sig gøre på en studietur. Det ville ikke have fået konsekvenser for ham i adventistmenigheden, hvis han havde valgt at del-tage i åbent hus-arrangementet. Vidne 2 sagde, at det ville væ-re nødvendigt at indkalde vikarer, men han sagde ikke, hvilke vikarer man ville indkalde. Vidne 2 har forklaret, at han har skrevet redegørelsen for pro- grammet og opgaverne til åbent hus-arrangementet af 28. marts 2019. Indholdet heraf dækker fortsat hans opfattelse af situationen. Han var på det tidspunkt uddannelsesleder og havde ansvaret for Studieretning 2, som han havde skabt. Han var nærmeste leder for Sagsøgte. Idrætsfaget på Studieretning 2 var et helt centralt fag og havde betydning som forberedelse til at søge ind på en videregående Uddannelse. Idrætsfaget på Studieretning 2 er helt anderledes end den idrætsundervisning, forældre til kom-mende gymnasieelever selv har modtaget, da de gik i gymnasiet. Undervisnin-gen gik i højere grad ud på at uddanne til at have kropsforståelse. I årene forud for 2017 arbejdede de også med idræt, men da var idræt ikke et godkendt studi-eretningsfag, og de viste ikke faget på åbent hus- arrangementet. I 2017 havde de kun to studieretningsfag på hver linje, hvoraf idræt var det ene på Studieretning 2. I studieretningen lagde de vægt på at bygge bro til et videregående beredskabsstudie. Det er generelt for studieretningsfag, at faget skal bygge bro til en senere videregående uddannelse i faget. En uddannet idrætslærer har en dybere forståelse for indholdet af idræt også som studieretningsfag. Derfor var det vigtigt, at en idrætslærer fra Sagsøger S/I forestod undervisningen i faget under åbent hus-arrangementet. Det var også af stor betydning, at den pågæl-dende lærer kendte eleverne. Han havde andre opgaver på dagen og har ikke / 29 en idrætsuddannelse. Han kan kun undervise i idræt på dispensation og kan ikke føre elever op til eksamen i idræt. Han er uddannet cand.scient.adm. På dagen havde han to oplæg af ca. 30-45 minutters varighed om Studieretning 2, som han har beskrevet i sin redegørelse. Der var ikke andre på Sagsøger S/I, som kunne redegøre lige så kvalificeret om Studieretning 2, som han kunne. Han var den eneste, som havde viden om visionen bag Studieretning 2. Hans øvrige opgaver på dagen var at fungere som vært ved arrangementet og som sådan opholde sig i cafeen. Opgaven som vært var en ledelsesopgave, som ikke kunne varetages af andre end ledelsen. Han ville ikke have kunnet svare på specifikke spørgsmål om indholdet af idrætsundervisningen. Han var også le-der for studieretningen ”Studieretning 3” , og han skulle også være til rådig-hed for at svare på spørgsmål om denne studieretning. Kampsportslæreren Person 1 har heller ikke en idrætsfaglig uddannelse og ville ikke kunne un-dervise i faget idræt. Undervisningen i kampsport foregår på en anden adresse end faget idræt. Person 1 ville ikke kunne besvare spørgsmål om indhol-det af faget idræt. Efter at Sagsøgte havde modtaget varslingen om afskedigelse, hvis han ikke deltog i arrangementet, har han ikke talt med ham om afskedigelse, og han har ikke givet ham anledning til at tro, at han ikke ville blive afskediget, hvis han ikke deltog på dagen. Han kendte de idrætslærere personligt, som blev indkaldt for at vise idrætsfaget. Det var ikke en tilfredsstillende løsning, men en form for nødløsning. Det var vigtigt at vise studieretningsfagene, og derfor kunne de ikke have fritaget Sagsøgte fra at deltage på dagen. Sagsøgte ville sandsynligvis have trukket flere elever til studieretningen, hvis han havde deltaget. Det var efter hans opfattelse både nødvendigt og strengt nødvendigt, at Sagsøgte deltog. Mail af 9. november 2017 fra Sagsøgte var hans klare svar om, at han ikke ville møde. Vidnet kan ikke huske, om Sagsøgte inden da havde sagt det mundtligt. Han kan ikke huske nøjagtigt, hvornår han bad sin kæreste og hendes tidligere kollega om at varetage idrætsundervisningen ved arrange-mentet. Han kan heller ikke huske, hvilke andre overvejelser om konkrete løs-ninger de havde. Han underviste ikke i idræt den pågældende dag, men han var til stede ved undervisningen nogle minutter ad gangen, når han viste nogle gæster ind til idrætsundervisningen, hvis der ikke var ledige guider. Derefter gik han tilbage til cafeen og svarede på spørgsmål igen. De havde bedt to idrætslærere om at være afløsere, idet der var to hold, som skulle undervises. Sagsøgte ville selv have kunnet stå for undervisningen af begge hold. Han ved ikke, om ”spisesedlen” blev fulgt af de to idrætslærere, som var ind-kaldt som afløsere. Han har læst ”spisesedlen” . Instruktionerne på denne kunne ikke udføres fyldestgørende af personer, som ikke var uddannede idrætslærere, fordi aktiviteterne skulle bindes sammen med Uddannelse. Han husker ikke, at nogle af gæsterne efterfølgende skulle have givet udtryk for, at / 30 undervisningen på dagen ikke virkede troværdig. Idrætsundervisningen var et af de fag, som dannede Studieretning 2, og det er typisk i de fag, eleverne skriver deres hovedopgave. De øvrige fag på studieretningen var dels de obligatoriske fag på alle retningerne på gymnasiet, dels valgfag. Han vil tro, at Person 1 kendte de fleste af elevernes navne. Person 1 ville isole-ret set have kunnet følge anvisningerne på ”spisesedlen” . Vidnet var i stand til at svare på spørgsmål om, hvad studieretningen indeholdt. Som idrætslærer på Sagsøger S/I og medlem af teamet på Studieretning 2 var Sagsøgte den eneste kvalificerede til at undervise i idrætsfaget på Studieretning 2. Vidne 3 har forklaret, at hun er vicerektor på Sagsøger S/I, hvilket hun også var i 2017. Hun er ansvarlig for gymnasiets internationale projekter. På åbent hus-dagen viser de studieretningsfagene og teknikfagene. Idrætsfaget var vigtigt at vise, fordi det var et nyt studieretningsfag på Studieretning 2. Sagsøgte havde ikke tidligere været lærer på et studieretningsfag på gym-nasiet. Det havde ikke tidligere været nødvendigt at kræve, at Sagsøgte deltog ved åbent hus- arrangementer som engelsklærer, idet han ikke var den eneste engelsklærer på gymnasiet. Hun deltog i det teammøde, hvor arrange-mentet blev planlagt. Sagsøgte deltog ikke i dette møde, selv om han havde pligt til at deltage i mødet. Hun var ansvarlig for, at skemaet for dagen gik op. Der var ikke andre muligheder end at pålægge Sagsøgte at del-tage, hvilket de allerede havde været enige om på teammødet. Der er ikke vi-kardækning for enkelte dage i gymnasiet, så i tilfælde af sygdom hos en lærer aflyses eller flyttes lektionen. Hun ville ikke selv kunne sige noget konkret om idræt under arrangementet, og hun var i øvrigt fuldt optaget af generelle vej-lednings- og informationsopgaver. Alle øvrige lærere var repræsenteret på de-res studieretningsfag, og det var helt nødvendigt, at Sagsøgte, som var den eneste idrætslærer, deltog. Retsgrundlaget Lov nr. 1001 af 24. august 2017 om forbud mod forskelsbehandling på ar- bejdsmarkedet mv. ( forskelsbehandlingsloven ) indeholder blandt andet føl-gende bestemmelser: ” § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indi- rekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles rin- gere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsva-rende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel / 31 orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en be-stemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt be-grundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæs-sige og nødvendige, jf. dog § 2 a. … § 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. …” Forskelsbehandlingsloven blev indført ved lov nr. 459 af 12. juni 1996. Den op- rindelige lov omfattede ikke forskelsbehandling på grund af blandt andet tro, og nugældende stk. 2 og 3, var ikke en del af den oprindelige lov. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet (Folke- tingstidende 1995-96, Tillæg A, lovforslag nr. 181, sp. 3541): ”Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk op- rindelse står højt på dagsordenen i alle civiliserede lande. Også i Danmark er bekæmpelse af spirende tendenser til forskelsbehandling på grund af f.eks. race og etnisk oprindelse højt prioriteret. I den forbindelse må det give anledning til særlig bekymring, at indvandrere og flygtninge har en markant højere ledighed end danskere, og at de er ledige i længere tid. Forslaget fremsættes tillige i erkendelse af, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad lever op til de internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig ved at ratificere ILO-konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og FN's konvention om racediskrimi-nation. De nævnte konventioner er optrykt som bilag l og 2. Ved ratifika-tionen af ILO- konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv har Danmark forpligtet sig til at udforme og føl-ge en politik, der tager sigte på at fremme ligestilling i henseende til mu-ligheder og ligebehandling for så vidt angår beskæftigelse og erhverv i det øjemed at fjerne enhver forskelsbehandling på dette område. Danmark har endvidere forpligtet sig til at gennemføre lovgivning, der skønnes egnet til at sikre en effektiv gennemførelse af en sådan politik. Begreberne beskæf-tigelse og erhverv er i ILO-konvention rir. 111 defineret som adgang til faglig oplæring, adgang til beskæftigelse og til bestemte erhverv såvel som arbejdsvilkårene. Begrebet forskelsbehandling er i konventionen defineret som enhver adskillelse, udelukkelse eller fortrinsbehandling på grund af race, farve, køn, religion, politisk anskuelse, national eller social oprindel-se, som medfører en ophævelse eller forringelse af ligestillingen i hense-ende til muligheder eller behandling i beskæftigelse eller erhverv. … Forslaget er et af flere initiativer, som regeringen har iværksat og fortsat vil iværksætte med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på ar- bejdsmarkedet, jf. bl.a. arbejdsministerens redegørelse fra maj 1995 om sta- tus for arbejdet med at modvirke etnisk diskrimination på arbejdsmarke-det. Forslaget indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling af de / 32 ovennævnte grunde. Forbudet gælder i forbindelse med ansættelsen, un-der ansættelsen og i forbindelse med afslutningen af et ansættelsesforhold og omfatter både den direkte og den indirekte forskelsbehandling. Forbu-det mod forskelsbehandling gælder dog ikke arbejdsgivere, hvis virksom-hed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk eller religi-øst standpunkt. …” Af de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet (Folketing- stidende 1995-96, Tillæg A, sp. 3542-3543): ”Til § 1 Til stk. 1 Bestemmelsen afgrænser lovens anvendelsesområde og definerer begrebet forskelsbehandling, som det skal forstås i denne lov. Begrebet forskelsbe- handling er foretrukket i denne lov fremfor diskrimination, fordi det er et kendt begreb fra ligestillingslovene. Begrebet skal derfor i denne lov for- tolkes, ligesom det er blevet fortolket i ligestillingslovene. Loven indehol-der forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling. Forbudet mod indirekte forskelsbehandling er foreslået medtaget for at forhindre, at der opstilles formelt set neutrale kriterier, der imidlertid fører til forskels- behandling af f.eks. en bestemt etnisk gruppe. Et tilsvarende forbud findes i ILO-konvention nr. i 11 om forskelsbehandling med hensyn til beskæfti- gelse og erhverv og i lov om ligebehandling af mænd og kvinder. Direkte forskelsbehandling foreligger f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren und- lader at ansætte en lønmodtager eller afskediger denne med den udtalte begrundelse, at den pågældende er af en bestemte race, politisk anskuelse m.v. Indirekte forskelsbehandling foreligger, når en formelt set neutral be- stemmelse eller betingelse i praksis får en uforholdsmæssig stor virkning for f.eks. visse etniske grupper, medmindre dette er objektivt begrundet i hensyn til arbejdets udførelse. Et eksempel på et sådant formelt set neut-ralt krav, der vil få uforholdsmæssig stor virkning for udenlandske løn-modtagere i forhold til danske lønmodtagere, er sprogkrav. Det vil således være udtryk for indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sprogkundskaber eller andre kvalifikatio-ner, eksempelvis afviser en udenlandsk ansøger til et rengøringsjob med den begrundelse, at den pågældende taler med accent. Det er klart, at det i visse situationer er nødvendigt, at den pågældende lønmodtager taler fly-dende og fejlfrit dansk, f.eks. hvis det drejer sig om personer, der har an-svar for den danske befolknings sprogforståelse og -udvikling. Udelukkel-se eller fortrinsbehandling, der har sin begrundelse i de for en bestemt er- hvervsudøvelse krævede kvalifikationer anses ikke som forskelsbehand-ling efter denne lov. Sådanne høje krav må dog kun stilles, hvis det er en nødvendig forudsætning for at kunne udføre et givent arbejde på tilfreds- stillende måde. Det vil ligeledes være indirekte diskrimination, hvis en ar- bejdsgiver stiller krav til påklædning, fremtoning m.v., som kun rammer visse grupper. Det vil fortsat være tilladt at kræve, at de ansatte bærer uni- form eller en bestemt beklædning, hvis dette er en del af virksomhedens præsentation udadtil, og hvis det er et konsekvent krav, der stilles til alle ansatte i samme stillinger. SAS og DSB er eksempler på virksomheder, der stiller krav om, at de ansatte bærer uniform, og sådanne virksomheder vil lovligt kunne afvise en ansøger, der nægter at bære virksomhedens uni- / 33 form, uanset begrundelsen derfor. Andre eksempler er forretninger, der kræver at de ansatte skal bære forretningens tøj og franchisevirksomheder, hvor det er en del af deres præsentation udadtil, at de ansatte er klædt på en bestemt måde. Det vil derimod stride mod loven, hvis en virksomhed udarbejder et reglement, som alene forbyder de ansatte at bære tørklæde eller turban, men som i øvrigt stiller de ansatte frit med hensyn til be-klædning. Et sådant reglement vil udelukke enkelte grupper og dermed være udtryk for indirekte diskrimination. … Til § 2 Til stk. l § 2, stk. 1, er lovens hovedbestemmelse. Bestemmelsen svarer til bestem- melserne i §§ 2 og 4 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder. Be- stemmelsen er efter sit indhold bred, idet den omfatter alle arbejdsvilkår, både dem der er fastlagt ved aftale, og dem arbejdsgiveren ensidigt har fastlagt. Det er uden betydning for vurderingen af, om der finder forskelsbehand-ling sted, om dette sker i henhold til generelle regler, eller om arbejdsgive-ren træffer konkrete afgørelser ud fra de i § 1 nævnte kriterier. …” Af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebe- stemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (be- skæftigelsesdirektivet) fremgår blandt andet: ”… Formål Artikel 1 Formålet med dette direktiv er, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og er- hverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel oriente-ring. Begrebet forskelsbehandling Artikel 2 I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsæt-tes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde. Stk. 2. I henhold til stk. 1 a) foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en til- svarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet b) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel oriente-ring, særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre i) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hen- sigtsmæssige og nødvendige, eller …” / 34 Ved forslag til lov om ændring af lov om forskelsbehandling på arbejdsmarke-det, lovforslag nr. 40 af 22. oktober 2003 (Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, sp. 1211), som implementerede blandt andet dele af beskæftigelsesdirektivet, blev ”eller tro” indsat efter ”religion” i forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1, og nugældende § 1, stk. 2 og 3, blev indsat. Af de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet (Folketing- stidende 2003-04, Tillæg A, sp. 1216-1218): ”Til § 1 … Til nr. 2 Det følger af beskæftigelsesdirektivets artikel 1, at forskelsbehandling på grund af tro er forbudt. Loven forbyder allerede i dag forskelsbehandling på grund af religion. Dette kriterium er også omfattet af direktivet. Krite-riet »tro« må på den baggrund antages at dække et bredere område end religion, og må antages at skulle sikre mod forskelsbehandling på grund af en nærmere defineret overbevisning, som noget mere og andet end be-skyttelse mod forskelsbehandling på grund af bekendelse til en bestemt (anerkendt) religion. Som følge heraf indsættes tro som nyt diskrimina-tionskriterium i loven. … Til stk. 3 Det forslås i stk. 3, at der indsættes en definition af indirekte forskelsbe- handling. Ændringen er nødvendig for at sikre en korrekt opfyldelse af di- rektiverne. Definitionen svarer indholdsmæssigt til definitionen i direkti- vernes artikel 2, stk. 2, litra b). Den i direktiverne indeholdte definition er bl.a. udledt af EF-domstolens dom i O'Flynn-sagen (sag C-237/94 O'Flynn mod Chief Adjudication Officer, Saml. 19961-2617). Domstolen antog i sa- gen, der vedrørte arbejdskraftens frie bevægelighed og forordning 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor fælles- skabet (EFT 1968 11, s. 467), og det heri fastsatte princip om ligebehand- ling, at hvis en national retsforskrift efter selve sin karakter er egnet til i højere grad at berøre vandrende end indenlandske arbejdstagere og der-med risikerer navnlig at stille de vandrende arbejdstagere ringere, anses dette for at medføre indirekte forskelsbehandling i strid med ligebehand- lingsprincippet, medmindre retsforskriften er objektivt begrundet og står i rimeligt forhold til det tilstræbte formål. I Danmark har forståelsen af be- grebet indirekte forskelsbehandling været i overensstemmelse hermed. Der tilsigtes med lovændringen en lovfæste1se af denne forståelse af be-grebet, således at der sikres klarhed i lovgivningen, som krævet i EU-retten. Det følger af denne forståelse, at opstilles der kriterier fx som be-tingelse for ansættelse, skal kriteriet forfølge et lovligt formål, være nød-vendigt for at opnå målet og være proportionalt i forhold til opnåelse af formålet. Forbudet mod indirekte forskelsbehandling indebærer ikke et direkte forbud mod anvendelsen af en tilsyneladende neutral bestemmelse m.v., der stiller personer af fx en bestemt race eller etnisk oprindelse sær-lig ufordelagtigt. Der vil således ikke foreligge ulovlig indirekte forskels-behandling, såfremt den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er / 35 hensigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsvurdering). Det må be-ro på en konkret vurdering, om det pågældende formål er sagligt, og om midlerne er proportionale i forhold til målet. Et formelt set neutralt krav kan være fx sprogkrav, der særligt berører lønmodtagere, der ikke har dansk som modersmål sammenlignet med danske lønmodtagere. Der kan her være tale om ulovlig indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgi-ver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sproglige eller andre kvalifika-tioner. Det beror på en konkret vurdering, hvornår og i hvilke situationer det fx er rimeligt at stille krav, om at den pågældende lønmodtager taler flydende og fejlfrit dansk. …” Parternes procedure Sagsøger S/I har gjort gældende, at Sagsøgte ved pålægget om at møde under åbent hus-arrangementet ikke er behandlet anderledes end andre med-arbejdere, og at der derfor hverken er udøvet direkte eller indirekte forskelsbe-handling. Sagsøgte havde ifølge sine ansættelsesvilkår pligt til at udfø-re pålagt over-/merarbejde, herunder til at møde på lørdage, hvis Sagsøger S/I som arbejdsgiver skønnede, at det var nødvendigt. Selv om pålægget om fremmøde til åbent hus-arrangementet måtte føles mere byrdefuldt for Sagsøgte end for andre som følge af hans tro, var der ikke tale om indirekte forskelsbehandling, fordi pålægget var begrundet i et legitimt formål, og kravet om fremmøde var hensigtsmæssigt og nødvendigt, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3. Det er ubestridt, at pålægget var begrundet i et legitimt formål, og at det var hensigtsmæssigt, at Sagsøger S/I stillede krav om, at Sagsøgte mødte frem til åbent hus-arrangementet. Afgørende er derfor, om kravet om fremmøde var nødvendigt.Det kan t ikke- kræves, at pålægget var strengt/tvingende nødvendigt. Sagsøger S/I har nærmere anført, at fra sommeren 2017 var Studieretning 2 med idræt som bærende studieretningsfag ikke længere en forsøgsstudieret-ning, men et fast udbud på Gymnasium, der var det eneste gymnasium i By, der udbød denne studieretning. De nye studieretninger havde kun to studieretningsfag mod tidligere tre, og det var derfor afgørende for gymnasiet, at der blev gennemført idrætsundervisning under åbent hus-arrangementet. Sagsøgte var eneste uddannede idrætslærer på skolen og således den eneste, der havde de nødvendige faglige kompetencer til at kunne varetage un-dervisningen. Uanset om det var muligt for andre at gennemføre selve under-visningen på baggrund af den ”spiseseddel” , som Sagsøgte havde ud- / 36 arbejdet, ville de pågældende ikke være i stand til at besvare relevante spørgs-mål fra eventuelt kommende elever om fagets nærmere indhold og om eksa-menskrav, ligesom undervisningen ikke reelt ville afspejle den undervisning, der kunne forventes. Hertil kommer, at det ikke var muligt for andre lærere eller ledelsen at varetage undervisningen, idet de havde andre opgaver på da-gen. Det var ikke var en mulighed at ændre åbent hus-arrangementet til en hverdag eller en søndag for at imødekomme Sagsøgtes ønske om ikke at arbejde lørdag, og afskedigelsen af ham var en proportional følge af, at han nægtede at møde og udeblev på dagen. Over for Sagsøgtes selvstændige påstand har Sagsøger S/I anført, at en eventuel godtgørelse bør udmåles til et mindre beløb, og at der ikke er hjemmel til at tilkende renter fra et tidspunkt, før Sagsøgte nedlagde påstand om betaling under retssagen. Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Sagsøgte har gjort gæl- dende, at Sagsøgte som følge af sin religiøse overbevisning blev stillet ringere end andre ved pålægget om at møde til åbent hus en lørdag. Det var derfor indirekte forskelsbehandling og i strid med forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, at Sagsøger S/I pålagde ham at møde til åbent hus lørdag den 18. november 2017, fordi det ikke var nødvendigt for at opfylde det forfulgte for-mål om at præsentere studieretningsfaget idræt for potentielt kommende ele-ver. Nødvendighedskravet i forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med det underliggende EU-direktiv og EU-domstolens praksis, hvorefter det ved vurderingen af nødvendighedskravet har betydning, om kravet kan anses for at være strengt nødvendigt med henblik på at opnå det forfulgte formål, ligesom det indgår, om det havde været muligt at anvende et mindre indgribende middel under hensyntagen til de begrænsninger, som virk-somheden er underlagt, og uden at denne skal påtage sig en merudgift. Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Sagsøgte har nærmere an-ført, at åbent hus-arrangementet tidligere år var afviklet uden hans deltagelse, hvor undervisningen i idræt på baggrund af hans forudgående planlægning var varetaget af en anden medarbejder fra hans team. Sagsøgte meldte endeligt afbud til åbent hus-arrangementet den 9. november 2017, men på trods heraf forsøgte Sagsøger S/I ikke at finde alternati-ve løsninger før på selve dagen. Sagsøgte sendte dagen før arrangementet en udførlig og meget detalje-ret plan ”spiseseddel” for afviklingen af idrætsundervisningen under åbent hus- arrangementet. Det var planlagt med en høj grad af elevinddragelse, og alt / 37 træningsudstyret var tilgængeligt i P-kælderen under skolen. Underviseren skulle således alene bestemme, hvor tingene skulle stå og var alene tiltænkt en koordinerende og overvågende rolle i idrætsundervisningen. Det må derfor lægges til grund, at de fleste ville være i stand til at gennemføre undervisningen på tilfredsstillende vis, og at det således ikke var nødvendigt med en fagud-dannet idrætslærer til at varetage undervisningen. Sagsøger S/I har ikke ved redegørelserne fra uddannelsesdirektør Vidne 1 og tidligere uddannelsesleder Vidne 2 løftet sin bevisbyr-de for, at foranstaltning af andre løsninger end Sagsøgtes deltagelse i arrangementet ikke ville kunne have præsenteret studieretningen med idræt som studieretningsfag for potentielt kommende elever tilfredsstillende og uden merudgift for skolen. Sagsøger S/I har på den anførte baggrund hverken godtgjort, at det var strengt nødvendigt eller nødvendigt, at Sagsøgte gav møde under åbent hus-arrangementet den 18. november 2017. Det bestrides i den forbindelse som fuldstændig udokumenteret, at det var nødvendigt, at idrætsunderviseren skul-le kunne svare på komplicerede spørgsmål fra potentielle elever og deres for-ældre. Til støtte for den selvstændige påstand har Ligebehandlingsnævnet som man-datar for Sagsøgte anført, at en godtgørelse svarende til ni måneders løn er i overensstemmelse med retspraksis, og at godtgørelsen skal forrentes fra den 7. august 2018, hvor kravet blev fremsat i Ligebehandlingsnævnet. Landsrettens begrundelse og resultat Sagsøgte tilhører Syvendedags Adventist-kirken, som er et godkendt trossamfund, der helligholder lørdagen på bag-grund af en fortolkning af Bibelen, hvilket Sagsøger S/I var bekendt med ved hans ansættelse. Sagsøgte blev afskediget den 14. december 2017 til fratrædelse den 31. maj 2018, idet han var udeblevet fra arbejde på en lørdag til et åbent hus-arrangement. Sagsøger S/I havde stillet krav til samtli-ge medarbejdere om fremmøde, dog således at undervisningen i de to idræts-klasser af hensyn til Sagsøgte var begrænset til 3 timer den pågældende dag. Sagsøgte havde på forhånd afvist at ville deltage med henvisning til sin religiøse overbe-visning. Landsretten finder, at kravet om fremmøde til at arbejde en lørdag, der tilsyne- ladende er neutralt, vil stille personer med / 38 Sagsøgtes religion eller tro ringere end andre, hvorfor forholdet kan være indi- rekte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, 1. led. Det følger af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, 2. led, at Sagsøger S/I har bevisbyrden for, at kravet var objektivt begrundet i et sagligt formål, at midler-ne til at opfylde formålet var hensigtsmæssige og nødvendige, og at forholdet af den grund ikke udgjorde indirekte forskelsbehandling. Det er ubestridt, at kravet om Sagsøgtes fremmøde til åbent hus-arrangementet både var objektivt begrundet i et sagligt formål og hensigtsmæssigt. Spørgsmålet er herefter, om kravet om Sagsøgtes fremmøde var nødvendigt. Der er efter ordlyden af beskæftigelsesdirek-tivets artikel 2, stk. 2, litra b, og forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, samt efter forarbejderne til denne bestemmelse ikke grundlag for at fastslå, at kravet tillige skulle være strengt nødvendigt. Formuleringen i præmis 42 og 43 i sag C- 157/15 (Achbita-sagen), jf. EU-Domstolens dom af 14. marts 2017, kan ikke æn- dre herpå. Formålet med åbent hus-arrangementet var at præsentere gymnasiets studie- retninger for potentielt kommende elever og deres forældre, og arrangementet var vigtigt for markedsføringen af gymnasiet, herunder for at tiltrække kom-mende elever. Arrangementet var efter Vidne 1's forklaring planlagt til den pågældende lørdag under hensyn til de øvrige uddannelsesinstitutioners arrangementer og til deltagerkredsens, herunder blandt andet efterskoleelevers, mulighed for at deltage. Der var efter forklaringerne fra Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 2 et særligt behov for at præsentere studieretningsfaget idræt på den ny Studieretning 2, og det er ubestridt, at Sagsøgte var den eneste idrætsfaglærer på gymnasiet på tidspunktet for arrangementet. Landsretten finder, at der i forbindelse med Sagsøger S/Is tilrettelæggelse af et arrangement med det pågældende formål må være overladt ledelsen et vist skøn med hensyn til vurderingen af hvilket fagligt niveau det var nødvendigt at præsentere skolen på. Efter Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 2's forklarin-ger var det på trods af forsøg herpå ved planlægningen af arrangementet ikke muligt at lade Sagsøgte afløse af interne vikarer, herunder ved at lade Vidne 2 varetage opgaven med at præsentere faget idræt, da han var optaget af andre opgaver, og da / 39 Sagsøger S/I vurderede, at skolens studieretningsfag skulle præsenteres af uddanne-de faglærere. Sagsøger S/I var derfor nødsaget til mod betaling at antage to eksterne idrætsfaglærere for at kunne præsentere faget på det nødvendige fag- lige niveau. Efter Vidne 2's forklaring var dette en nødløsning i konsekvens af Sagsøgtes udeblivelse. Det har på denne baggrund formodningen imod sig, at det var muligt for Sagsøger S/I at afvikle arrangementet tilfredsstillende uden Sagsøgtes deltagelse ved intern vikariering eller omrokering af øvrige ansatte under arrangementet. Herefter, og da Sagsøger S/I tillige havde begrænset kravet om Sagsøgtes arbejde til kun 3 timer den pågældende dag, finder landsretten, at Sagsøger S/I har løftet bevisbyrden for, at det var nød-vendigt at stille krav om Sagsøgtes frem-møde til åbent hus-arrangementet den 18. november 2017. Forholdet er derfor ikke omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingslovens § 1. Landsretten tager herefter Sagsøger S/Is påstande til følge. Efter sagens udfald, og da Sagsøgte er meddelt fri proces, skal statskassen i sagsomkostninger betale 44.000 kr. til Sagsøger S/I. 40.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 4.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsæt-telsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og betydning. THI KENDES FOR RET: Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 4. marts 2019 og 9. august 2019 vedrø- rende Sagsøgte kendes ugyldige. Sagsøger S/I frifindes for Sagsøgtes selv-stændige påstand. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 44.000 kr. til Sagsøger S/I. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 23. juli 2021 Sag BS-54115/2019-VLR (10. afdeling) <anonym>Sagsøger S/I</anonym> (advokat Lise Høy Falsner) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Paw Fruerlund, beskikket) Landsdommerne Linda Hangaard, Elisabeth Mejnertz og Kristine Bro Holbech (kst:) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Hjørring den 18. september 2019. Ved retten i Hjør- rings kendelse af 27.november 2019 er sagen henvist til behandling ved Vestre Landsret efter retsplejelovens 8 226, stk. 1. Sagen vedrører prøvelse af blandt andet en afgørelse af 4. marts 2019 truffet af Ligebehandlingsnævnet om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlings - lovens regler om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling på grund af re- ligion og tro, at <anonym>Sagsøger S/I</anonym> (i det følgende kaldet <anonym>Sagsøger S/I</anonym> pålagde <anonym>Sagsøgte</anonym> (i det følgende kaldet <anonym>Sagsøgte</anonym> ), at møde en lørdag til et åbent hus-arrangement 0g efterfølgende opsagde ham som følge af hans udeblivelse fra arrangementet. Påstande <anonym>Sagsøger S/I</anonym> har nedlagt påstand om, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 4. marts 2019 og 9. august 2019 vedrørende <anonym>Sagsøgte</anonym> er ugyldige. 2 <anonym>Sagsøger S/I</anonym> har over for <anonym>Sagsøgtes</anonym> selvstændige påstand påstået fri-findelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Ligebehandlingsnævnet som mandatar for <anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået frifin-delse og har nedlagt selvstændig påstand om, at <anonym>Sagsøger S/I</anonym> skal betale 355.000 kr: med procesrente fra den 7. august 2018. <anonym>Sagsøgte</anonym> er meddelt fri proces med advokatbeskikkelse. Sagsfremstilling Af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019 fremgår blandt andet: "Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at den indklagede uddannelsesinstitution pålagde klager at give møde en lørdag til et åbent hus-arrangement. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven; at den indklagede uddan - nelsesinstitution pålagde klager at give møde en lørdag til et åbent hus - arrangement. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 355.000 kr: med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebe- handlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev med virkning fra den 1.juli 2011 ansat som lærer på den ind- klagede uddannelsesinstitution. Ansættelsen skete i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralor- ganisation samt den tilhørende organisationsaftale med Dansk Magister- forening. Den indklagede uddannelsesinstitution holdt lørdag den 18.november 2017 et åbent hus-arrangement, hvor kommende elever kunne deltage i undervisningen 0g på det grundlag vurdere; om de ville søge optagelse på skolen. Forud for åbent hus-arrangementet bad indklagede klager om at møde op til arrangementet, hvor han skulle undervise i idræt. I en e-mail til klager af 9. oktober 2017 skrev en af lederne på den indklagede uddannelsesinsti-tution følgende: "Hej [Klager] Vi har forgæves forsøgt at træffe dig til teammødet i dag; Vi har været nødsaget til at skemalægge dig med idræt på åbent hus; da vi skal have dækket alle lektioner i klasserne. /3 Klager afviste imidlertid at møde op til åbent hus-arrangementet under henvisning til, at lørdagen ifølge hans religiøse overbevisning er en hellig- dag, hvor han ikke må arbejde. I en e-mail sendt til indklagede samme dag skrev klager følgende til ind- klagede: ”Jeg kan ikke undervise på en lørdag. Den diskussion kommer op at vende hvert år efterhånden, men det bunder i religionsfrihed, hvilket jeg går ud fra at skolen har pligt til at anerkende.” Lederen af uddannelsesinstitutionen skrev som svar herpå blandt andet følgende til klager i en e-mail af 10. oktober 2017: ”Hej [Klager] Vi er klar over at vi hvert år har diskussionen om hvorvidt du kan arbejde på en lørdag. De øvrige år er det lykkedes os at friholde dig fra undervisningen, men med studieretninger med idræt som studieretningsfag og nu med mødepligt for alle undervisere kan vi ikke længere undvære dig i undervisningen på åbent hus og vi kan formentlig i hensynet til ikke at diskriminere de øvrige med- arbejdere heller ikke blive ved med at friholde dig fra studierejser og ekskursioner , der strækker sig ind i weekender . Vi har derfor bedt vores jurist undersøge, om der er regler , som gør at vi som arbejdsgiver ikke kan pålægge dig weekendarbejde. Det er korrekt at der er religionsfrihed i Danmark, hvilket omfat-ter retten til at have, udøve og skifte religion, og også retten til ik-ke at have nogen religion eller tro. Religionsfriheden medfører imidlertid ikke, at vi som arbejdsgiver ikke må/kan pålægge dig arbejde om lørdagen, hvis/når dette arbejde er vigtigt for skolens virke. Idet der ikke er tale om fast arbejde hver lørdag, men alene enkelte lørdage i forbindelse med åbent hus, studierejser , ekskursioner og lignende, skal jeg derfor igen orientere dig om, at vi forventer , at du deltager , når det vurderes, at være vigtigt for skolens virke, herunder at du underviser lørdag d. 18. november sådan som det er skemalagt.” Klager svarede hertil i en e-mail af 1 1. oktober 2017: ”Tak for dit svar , [lederens navn]. Jeg kan godt sympatisere med jeres og mine kollegers situation i forhold til dette problem. Jeg vender tilbage med svar inden så længe.” Den 13. oktober 2017 sendte klager et brev til indklagede fra sit trossam- fund. Af brevet fremgår blandt andet: ”Til arbejdsgiver en /4 [Klager] har henvendt sig til mig, da han er kommet i den situa-tion, at han er blevet bedt om at møde op på en lørdag som et led i sit arbejde. [Klager] tilhører en protestantisk frikirke, Syvendedags Adventi- stkirken , i Danmark, der som en af sine mærkesager helligholder lørdagen, der opfattes som ugens syvende dag. Denne helligdag holdes fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag (som det i øv-rigt også praktiseres af Det Mosaiske T rossamfund). Gener elle betragtninger Som kristen frikirke har Syvendedags Adventistkirken eksisteret her i Danmark i over 135 år og på verdensplan arbejder i over 200 lande med et medlemstal på over 18 millioner medlemmer . Syvendedags Adventistkirken følger den protestantiske reforma-tion og betragter Bibelen som eneste rettesnor for sin tro. Bygget på Martin Luthers skriftprincip, ”sola scriptura” – skriften alene – ønsker vi at være tro mod dette ord, som inkluderer de T i Bud – på hvilke hele samfundet i sidste instans hviler . Midt i de T i Bud (2 Mosebog, kap 20) finder man budet om at holde sabbatten, ugens syvende dag, vor lørdag, som en hellig hviledag: ”v8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. v9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter , din træl eller trælkvinde eller dine husdyr , og heller ikke den fremmede i dine byer . v11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer , men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.” …. For medlemmer af Syvendedags Adventistkirken hører det til gudsdyrkelsen at respektere den dag, som bibelen beskriver Gud fra jordens skabelse har tilsidesat og i tibudsloven har forankret som hellig tid. Ifølge grundloven kan denne gudsdyrkelse derfor ikke forhindres af, at en kommunal arbejdsgiver vælger at placere en arbejdsrelateret aktivitet på et tidspunkt, hvor der ikke ved an- sættelsen har været meddelt en forventning om fremmøde...” I en e-mail af 24. oktober 2017 fastholdt klager , at han ikke kunne deltage i åbent hus-arrangementet. Af e-mailen fremgår bl.a. følgende: ”I forhold til min religiøse overbevisning, kan jeg arbejde, hvis der er tale om en nødsituation, med pludseligt opståede vilkår som gør regulær sabbatshelligholdelse umulige. Hvis jeg var på en studietur , som gik hen over en weekend, ville jeg selvfølgelig også være til rådighed, også om lørdagen. Grunden til at vi står i en diskussion nu, er at Åbent Hus arrangementet, som ligger nogle uger ude i fremtiden, ikke umiddelbart falder under definitionen akut eller nødsituation.” /5 Ved brev af 1. november 2017 pålagde indklagede klager at give møde til åbent hus-arrangementet den 18. november 2017. Indklagede oplyste i brevet, at det var nødvendigt, at klager deltog, da idræt var blevet et stu- dieretningsfag, og da han pt. var den eneste idrætslærer på uddannelses- institutionen. Han blev samtidig gjort opmærksom på, at udeblivelse fra arrangementet ville medføre, at der ville blive indledt en afskedigelsessag. Den 9. november 2017 oplyste klager i en e-mail til sin nærmeste leder , at han havde besluttet ikke at møde op til Åbent Hus-arrangementet, da det som følge af hans religiøse overbevisning ville stride mod hans samvittig-hed. Klager sendte den 17. november 2017 en e-mail til sin nærmeste leder , som var hjælpelærer i idræt, med følgende indhold: ”Hej [navn] Her er spiseseddelen, til underviser i mor gen, til idræt. Eleverne er sat ind i hvad, der skal foregå. Dermed bør det fungere så knirke-frit som muligt. Min bænkpres, kegler , stillads og målebånd etc. ligger i P-kælderen, under […] Jeg ønsker jer en rigtig godt dag.” Af den omtalte ”spiseseddel” , som var vedlagt klagers mail, fremgår føl- gende: ”Spiseseddel for Åbent Hus 2017 Idræt 3 timers idrætsundervisning m. tema; Politiskolens Optagelses- prøver , se links. … Udstyret til testene står i P-kælderen, under skolen på [..]. Der er tale om et målebånd, 20 kegler , en bænkpres og et stillads til kro- pshævninger . Kropshævninger til herrer foregår på jernstativerne over P-kælderen og cykelskurene. Kropshævninger for kvinder foregår vha. stilladset, da de foregår i vandret stilling. Der er også en træ-stok og noget reb, hvis det er ønskeligt, at etablere en stang, der hænger lavere, til kropshævninger . Eleverne bærer udstyret op, og læreren bestemmer , hvor tingene skal stå. Der skal etableres 2 poster til: Hurtighedstest (2 kegler m. 13,4 m imellem, 1 kegle til start og mål) Længdespring (2 kegler og målebånd) Kropshævninger (cykelskur og stillads) Bænkpres (kun en post, da der kun er en bænkpres) Start og mål for 2400m løb [rute] 1. lektion /6 Alle giver en hånd med at bære grej op fra P-kælderen, og stille det klar til brug. Hele gruppen laver derefter en opvarmning, som går ud på, at de løber ad [rute]. Derefter stiller de sig alle i rund-kreds, og hver 3. elev i rundkredsen vælger en styrkeøvelse, som alle laver . Efter dette starter selve prøverne. For at forhindre flaskehalse, op- fordres eleverne til frit at vælge rækkefølge på øvelserne. Eleverne arbejder sammen parvis. De har papir og bly-ant/computer med. De noterer hinandens resultater og giver hin-anden karakter for hver øvelse. 2. lektion Begge hold samles i deres klasserum. Resultaterne samles sam-men, og lægges ind i et diagram, sådan så hele holdet kan se det. Læreren overser blot at det bliver gjort. 3. lektion De samme makkerpar går sammen igen, og gennemfører hele te- sten en gang til. Denne gang er opvarmningen ikke nødvendig. Derefter sættes de nye resultater ind i et diagram, sådan så det er muligt, at sammenligne resultaterne fra første og anden omgang. Alle giver en hånd med at bære udstyret ned i P-kælderen igen. (Der kommer opsamling på resultaterne i næste teoritime i idræt.)” Klager udeblev fra arrangementet lørdag den 18. november 2017. I en e-mail til sin nærmeste leder sendt om mor genen samme dag skrev klager: ”Hej [navn] Bare så der ikke hersker nogen tvivl: Jeg møder ikke ind i dag, til Åbent Hus, af religiøse årsager . Se tidligere mail med detaljer for undervisningen til evt. vikar .” Klager blev efterfølgende indkaldt til et møde den 22. november 2017 med indklagedes leder samt HR- og økonomichef, hvor klagers ansættelsesfor - hold skulle drøftes. Den 23. november 2017 modtog klager brev fra indklagede om påtænkt afskedigelse. Af brevet fremgår blandt andet: ”Påtænkt afskedigelse Vi har desværre konstateret, at du ikke er mødt op på arbejde i forbindelse med åbent hus arrangementet på [den indklagede ud- dannelsesinstitution] lørdag den 18. november 2017, på trods af at du den 1. november 2017, modtog et brev fra [indklagede], hvori det blev indskærpet, at der var mødepligt denne dag, og at mang-lende fremmøde ville medføre, at [indklagede] ville indlede en af- skedigelsessag. Vi har igennem efteråret løbende haft en dialog om din deltagelse i åbent hus arrangementet, der er fælles for hele [uddannelsesin- stitutionen]. I denne forbindelse har vi præciseret, at udgangs- punktet var , at alle medarbejdere på [uddannelsesinstitutionen] /7 skulle deltage, samt at det var en nødvendighed, at du deltog i åbent hus arrangementet, idet idræt er blevet et studieretningsfag, og du pt. er den eneste idrætslærer på [uddannelsesinstitutionen]. [Indklagede] har forholdt sig til brev af 12. oktober 2017 fra Sy- vende Dags Adventis[t]kirken , hvori det oplyses, at det er en mærkesag for kirken, at man helligholder lørdagen, der opfattes som ugens syvende dag. Kirken har yderligere anført, at respekten af lørdagen ikke kan forhindres af, at en arbejdsgiver vælger at placere en arbejdsrelateret aktivitet på et tidspunkt, hvor der ikke ved ansættelsen har været meddelt en forventning om fremmøde. [Indklagede] har vurderet situationen set i lyset af din religiøse overbevisning og de forhold, som du og Syvende Dags Adventist- kirken har anført til støtte for , at du ikke ønsker at møde lørdag den 18. november 2017. [Indklagede] finder , at det ligger inden for den overenskomst- mæssige ramme og dit ansættelsesforhold at pålægge dig at møde til et åbent hus arrangement. [Indklagedes] pålæg om at møde på en lørdag er efter vores vur - dering ikke indirekte forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlings- lovens § 1, stk. 3, idet pålægget er objektivt begrundet i et sagligt formål, og da midlet til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Med baggrund i ovenstående påtænker [indklagede] at bringe dit ansættelsesforhold til ophør , således at du med udgangen af de- cember 2017 opsiges med 5 måneders varsel til fratrædelse den 31. maj 2018.” Efter at indklagede den 13. december 2017 havde modtaget klagers ar gu- menter for , at der ikke skulle ske afskedigelse, samt forslag til genforhand- ling, blev klager den 14. december 2017 afskediget med fratræden den 31. maj 2018 med henvisning til de samme grunde, som fremgik af brevet om påtænkt afskedigelse. Klager fremkom efterfølgende med indsigelser mod afskedigelsen og bad indklagede om at genoverveje denne. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. marts 2018. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med afskedigelsen. Han påstår sig tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. Klager blev afskediget med den begrundelse, at han ikke mødte op til et åbent hus-arrangement på den indklagede uddannelsesinstitution, som blev afholdt på en lørdag. /8 Indklagede var bekendt med, at klagers udeblivelse fra arrangementet var begrundet i, at klager som følge af sin religion ikke må arbejde om lørda- gen, da dette er en helligdag for ham. Alligevel påbød indklagede ham at møde op, og da han nægtede dette, blev han afskediget. Som syvendedagsadventist et det en helt central ledesnor for klager at væ-re tro mod Biblens ord. Syvendedagsadventister helligholder den syvende dag i ugen, der for medlemmer af trosretningen er lørdag, sabbatten. Det er ikke tilladt at udføre sekulært arbejde på sabbatten, og syvendedagsad-ventister kan kun i særlige tilfælde gøre undtagelser herfra. Undtagelser kan f.eks. omfatte livstruende situationer , pleje og behandling af syge og svage eller pludseligt opståede og uforudsete nødstilfælde. Klager har i sin dialog med skolen uddybet, hvad det betyder for ham personligt at helligholde sabbatten. I tidligere år har det været muligt for klager at undgå at deltage i åbent hus- arrangementer ved at bytte om på placeringen af undervisningen. Fra 2016 og frem var klager den eneste faglærer i idræt på uddannelsesin- stitutionen. Ud over ham var der imidlertid to hjælpelærere, som også un- derviste i idræt. I forbindelse med det tilsvarende åbent hus-arrangement på en lørdag i 2016 blev opgaven med at undervise i idræt løst ved, at klager og en af hjælpelærerne sammen planlagde undervisningen, så klager som faglærer sikrede det faglige niveau i undervisningen ved åbent husarrangementet, mens undervisningen til arrangementet blev gennemført af hjælpelæreren. Det var et stærkt ønske fra indklagede, at idræt også var på skemaet ved åbent hus-arrangementet den 18. november 2017. Klager var bekendt med, at det var afgørende for ledelsen at få præsenteret idræt som fag til arran- gementet. Ligesom i 2016 var der i 2017 tilknyttet to hjælpelærere til idrætsfaget, hvoraf den ene var klagers nærmeste leder . Klager havde derfor en for - ventning om, at opgaven med at undervise i idræt ved åbent husarrange- mentet kunne løses på tilsvarende vis som i 2016 ved, at en hjælpelærer varetog undervisningen. Klagers nærmeste leder og hjælpelærer tilkende-gav mundtligt over for klager , at han mente, at de kunne løse opgaven ved, at klager tilrettelagde undervisningen og stod for den praktiske for -beredelse, mens undervisningen kunne udføres af en vikar . Klager er uforstående over for , at indklagede ikke valgte at gøre brug af enten en hjælpelærer eller en vikar . Det ville være muligt at gennemføre undervisningen på et fagligt højt niveau, bl.a. i kraft af klagers forberedel-se af dagen. Indklagede har ikke underbygget, at det var nødvendigt, at en faglærer forestod undervisningen, og at det ikke var muligt at realisere ar - rangementets formål med at markedsføre skolen ved at lade en hjælpelæ-rer i idræt eller en vikar varetage undervisningen ligesom året før . Forud for åbent hus-arrangementet i 2017 lagde klager et program for un- dervisningen i idræt til arrangementet. Dagen før forberedte han pro- /9 grammet ved at sætte de idrætsredskaber frem, som skulle bruges. Han gjorde således alt klar , så undervisningen kunne gennemføres af en anden lærer på et fagligt forsvarligt niveau. Undervisningen blev også gennem-ført fuldstændigt, som han havde planlagt det. Til indklagedes afvisningspåstand har klager anført, at sagen er tilstræk- keligt oplyst for Ligebehandlingsnævnet . Der er fremlagt skriftlig korre- spondance mellem klager og indklagede, ligesom parterne i det væsentli-ge er enige om sagens faktiske omstændigheder . Klager har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af reli-gion eller tro. Kravet om at møde om lørdagen er et neutralt kriterium, som stillede kla-ger ringere end de øvrige ansatte på grund af hans religiøse overbevis-ning. En sådan indirekte forskelsbehandling på grund af religion er ulovlig, medmindre kravet var objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå målet var hensigtsmæssige og nødvendige. Klager anerkender , at indklagede forfulgte et sagligt formål, da han blev pålagt at varetage undervisningen til åbent hus-arrangementet en lørdag, hvor der skulle undervises i idræt. Afskedigelsen var imidlertid ikke et hensigtsmæssigt og nødvendigt mid-del til at opnå dette formål. Beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af religion bygger på den grundlæggende menneskerettighed om religionsfrihed. I proportionalitetsvurderingen af, om opsigelsen var saglig og nødvendig, skal der tungtvejende grunde til at tilsidesætte et hensyn begrundet i reli-giøs overbevisning. Klager har herved henvist til mindretalsudtalelsen i Østre Landsrets dom af 5. april 2001 i sag B-0877-00. Opsigelsen af klager var ikke proportional, idet det var muligt at løse situ- ationen på anden vis. Det var muligt for indklagede at lade en hjælpelærer i idræt eller en vikar gennemføre undervisningen den pågældende lørdag. Det viste sig også i praksis, at undervisningen blev gennemført, selvom klager ikke mødte på arbejde. Klager havde grundigt forberedt undervisningen og havde der -ved gjort sit til, at hans manglende fremmøde blev til så lidt gene som mu-ligt, når hans tro forhindrede ham i selv at gennemføre undervisningen. Dette understøttes af, at det ved afviklingen af lignende åbent hus- arrangementer frem til 2017 havde været muligt at tage hensyn til, at kla-ger som følge af sin religion ikke kan arbejde om lørdagen. /10 Det var således ikke nødvendigt at pålægge klager at møde til åbent hus- arrangementet om lørdagen den 18. november 2017 for at sikre gennemfø- relsen af undervisningen i idræt på et fagligt forsvarligt niveau. Det er udokumenteret, at det ville svække markedsføringsværdien væ- sentligt med deraf følgende fald i søgningen til faglinjen, at en anden lærer – enten en hjælpelærer eller en vikar – varetog undervisningen den på- gældende lørdag. Klager meddelte desuden allerede i sin e-mail af 9. november 2017, at han ikke ville møde på arbejde lørdag den 18. november 2017. Indklagede havde således en hel uge til at finde vikarer til at forestå undervisningen. I proportionalitetsvurderingen må det også indgå, at markedsføring af uddannelsesinstitutionen ikke er en del af lærernes kerneopgaver . En af- skedigelse er et meget indgribende middel i forhold til, at der var tale om, at undervisningen af markedsføringsgrunde en enkelt dag var placeret om lørdagen. Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, subsidiært at indklagede skal frifindes. Sagen bør afvises fra behandling ved nævnet , da mundtlig bevisførelse i form af vidneforklaringer kan understøtte behovet for , at der mødte en idrætslærer ind ved åbent hus-arrangementet lørdag den 18. november 2017. Hvis nævnet behandler sagen, gøres det gældende, at der ikke er udøvet ulovlig forskelsbehandling. Klager var ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne , og hans pligt til over - og merarbejde fulgte reglerne i ar - bejdstidsaftalen for lærere. Efter dette aftalegrundlag havde klager pligt til pålagt over - og merarbejde. Den indklagede uddannelsesinstitution afholder én gang årligt et åbent hus- arrangement for kommende elever . Hovedaktiviteterne til arrange-mentet er bl.a. at vise uddannelsesinstitutionens studieretningsfag. Det er rigtigt af hensyn til præsentation af uddannelsesinstitutionen, at alle fag er repræsenteret ved en faglærer inden for de pågældende fag. Udgangspunktet er , at alle medarbejdere skal deltage. Medarbejderne kan kun efter individuel aftale afvikle en ferie- eller omsor gsdag, hvis dette er foreneligt med opgavevaretagelsen. Gennem årene har det været muligt at friholde klager fra at deltage i ar - rangementet, der afholdes på en lørdag, da han har bedt om fri på grund af sin religion, og da en anden idrætslærer har kunnet deltage. I årene 2015 og 2016 udbød indklagede studieretningen i idræt som en for - søgsordning. På trods af ledelsens tydelige instrukser valgte klagers team i 2015 af hensyn til klager , at der ikke blev undervist i idræt på åbent hus- dagen. På trods af en irettesættelse valgte teamet også i 2016 uden ledel- /11 sens vidende ikke at præsentere idræt til åbent husarrangementet af hen-syn til klager . Fra sommeren 2017 blev idræt udbudt fast som studieretning hos indkla- gede. I november 2017 var klager den eneste faglærer i idræt, og lederen hos indklagede skrev derfor i sin e-mail af 10. oktober 2017 til klager , at det var vigtigt for uddannelsesinstitutionens virke, at han deltog i åbent hus- arrangementet. Den nye lovgivning om studieretninger betyder , at studieretningerne har to studieretningsfag mod tidligere tre. Åbent hus-arrangementet kan der -for ikke længere planlægges uden idræt, hvis to studieretningsfag skal demonstreres. Det var derfor afgørende for uddannelsesinstitutionens kerneforretning, at der blev gennemført idrætsundervisning til åbent hus- arrangementet. Den anden lærer , som var tilknyttet idrætsundervisningen, kunne ikke fungere som idrætslærer ved åbent hus-arrangementet den pågældende lørdag. Den anden lærer er ikke uddannet inden for idræt og har derfor al-tid haft en uddannet idrætslærer med, når han har undervist. Klagers nærmeste leder , der også var hjælpelærer i idræt, var optaget af ledelses-opgaver . Åbent hus-arrangementet blev planlagt med mindst mulig idrætsunder - visning af hensyn til klager . Af fire klasser havde kun de to idræt, og idrætstimerne i disse to klasser var planlagt sammen, så det i alt drejede sig om tre timers undervisning. Da klager var den centrale lærer på den udbudte studieretning inden for idræt, blev han undtagelsesvist bedt om at møde til undervisning til åbent hus-arrangementet om lørdagen. Ledelsen havde en drøftelse med klager om dette, og det var ledelsens opfattelse, at klager kunne gøre en undta-gelse dette år , da der ikke var andre lærere, der kunne varetage undervis-ningen, hvorfor der var tale om en nødsituation. Dette blev udførligt be-skrevet for klager . Klager var ikke fuldstændig forhindret i at møde op på grund af sin reli-gion. Oplysningerne fra både klager og frikirken må forstås således, at han godt kan arbejde om lørdagen i nogle situationer . Klager har selv oplyst i sit brev af 24. oktober 2017, at han godt vil kunne deltage i en studietur , som gik hen over en weekend. Det er således uforståeligt, at klager ikke ville arbejde få timer til åbent hus-arrangementet, der for indklagede var helt afgørende. Det lykkedes kun indklagede at afvikle lektionerne den pågældende lør -dag ved at bede to lærere fra en af byens andre uddannelsesinstitutioner om at afvikle timerne. De to lærere blev tilkaldt på dagen, da det stod klart, at klager ikke mødte op. Der var tale om klagers nærmeste leders kæreste og hendes tidligere kollega. Det var kun i kraft af den nærmeste leders tætte relation til ”afløseren” , at det overhovedet lykkedes at få be-mandet timer i idræt. /12 Det var langt fra optimalt, at eleverne skulle undervises af helt fremmede lærere. Uddannelsesinstitutionen havde desuden en udgift på omkring 4.000 kr. til de to lærere, der afløste klager . Klager har ikke været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin religion eller tro i forbindelse med pålægget om at give møde til åbent hus- arrangementet, der blev afholdt på en lørdag. Indklagede var ved pålægget om at give møde og den efterfølgende af- skedigelse klar over , at klager ikke ønskede at komme til arrangementet om lørdagen, fordi han tilhører Syvendedags Adventistkirken . Imidlertid var pålægget objektivt begrundet i et sagligt formål, ligesom midlerne til at opfylde det var hensigtsmæssige og nødvendige. Indklagedes ønske om at lade uddannelsesinstitutionen være repræsente-ret af en faglærer i hvert studieretningsfag var objektivt begrundet i et sag-ligt formål. Dette understøttes af, at indklagede tidligere havde respekteret, at klager ikke gav møde på en lørdag, da idræt på det tidspunkt ikke var et studie- retningsfag, og da en anden lærer kunne varetage opgaven. Dette var imidlertid ikke længere tilfældet lørdag den 18. november 2017, hvor idræt var et studieretningsfag, og hvor klager var den eneste faglærer i idræt. Afskedigelsen af klager som følge af hans nægtelse af at møde var desu-den proportional. Klager var udtrykkeligt advaret om konsekvensen ved manglende fremmøde i indklagedes brev af 1. november 2017. Der var tale om en ulovlig udeblivelse, som indklagede kunne havde valgt at sanktio-nere med en bortvisning, hvilket indklagede af hensyn til klager dog valg-te ikke at gøre. Det ville være uacceptabelt at sanktionere udeblivelsen med en mindre sanktion. Det er uholdbart for indklagede at have en medarbejder ansat, der udebliver fra pålagt deltagelse i arrangementer . Det ville i realiteten umuliggøre pålæg til øvrige medarbejdere om deltagelse i tilsvarende ar - rangementer , studieture, forældremøder mv . I en utrykt Østre Landsrets dom af 3. januar 2008 blev det anset som ulov-lig udeblivelse, at en ansat, der var medlem af Jehovas V idner , ikke øn-skede at deltage i en fødselsdagsreception for en af indehaverne i virk-somheden. Den ansatte blev i første omgang tildelt en advarsel, men der var heller ikke i sagen påvist samme tvingende behov for hendes deltagel-se den pågældende dag, som der er i denne sag. Den ansatte nægtede at modtage advarslen og sagde op. Landsretten fandt kravet om den ansattes deltagelse i receptionen rimeligt begrundet, og hun blev ikke tilkendt en godtgørelse. I U2008.1028Ø tilkendte landsretten en godtgørelse på 25.000 kr ., men til- kendegav i præmisserne, at det ikke var gjort gældende af arbejdsgiver , at den indirekte forskelsbehandling var sagligt begrundet. Det må formodes, at sagen havde fået et andet udfald, hvis dette var gjort gældende. /13 Der henvises også til praksis angående brug af religiøst begrundet hoved- beklædning, hvor virksomhedens forhold kan berettige et forbud. Højeste-ret frifandt i U2005.1265H et supermarked, som havde et forbud mod, at ansatte med direkte kundekontakt bar hovedbeklædning. EU-Domstolens dom af 14. marts 2017 i sag C-157/15 er i overensstemmelse hermed. Endelig henvises der til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 24. juni 2015, hvor nævnet vurderede, at en udenlandsk tandlæge ikke blev udsat for forskelsbehandling. Et jobcenter havde oplyst, at det kunne blive svært for ham at få arbejde som tandlæge i Danmark, når han ikke kunne give hånd til kvinder og ikke ville se kvinder , der ikke er tildækkede. Klagers synspunkt er ikke understøttet hverken i rets- eller nævnspraksis. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv . (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må for - skelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansæt- telse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår . Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbe- handling på grund af blandt andet religion eller tro. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af reli-gion eller tro behandles ringere end en anden bliver , er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et krite- rium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer , medmindre den på- gældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nød- vendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændighe-der , som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indi-rekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehand- lingsprincippet ikke er blevet krænket. Som sagen er oplyst for nævnet , er det ikke nødvendigt for sagens afgørel-se, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer . Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Klager blev den 1. juli 201 1 ansat som lærer på den indklagede uddannel- sesinstitution. /14 Klager tilhører Syvendedags Adventistkirken , som er en protestantisk frikirke. Klager har oplyst, at det er en central del af hans tro at helligholde lørda-gen som sabbatsdag. Klager har fremlagt en udtalelse fra sit trossamfund, hvoraf det fremgår , at Syvendedags Adventistkirken på baggrund af en fortolkning af Bibelen som en af sine mærkesager helligholder lørdagen. Indklagede afholdt lørdag den 18. november 2017 et åbent husarrange-ment for potentielt kommende elever på uddannelsesinstitutionen. Klager blev bedt om at give møde og forestå undervisningen i studieretningsfaget idræt i forbindelse med arrangementet. Klager afviste at give møde til arrangementet under henvisning til sin reli- giøse overbevisning, da lørdagen for ham er en sabbatsdag, som skal hol-des hellig. Også i de foregående år havde uddannelsesinstitutionen afholdt tilsva-rende åbent hus-arrangementer om lørdagen, som klager på grund af sin religiøse overbevisning ikke havde deltaget i. På daværende tidspunkt blev idræt ikke udbudt som en fast studieretning, ligesom de forskellige studieretninger havde tre studieretningsfag mod de nuværende to. Ifølge klagers oplysninger blev idrætsundervisningen til åbent hus-arrangementet i 2016 varetaget af en anden medarbejder fra hans team, ef-ter at klager forinden havde planlagt undervisningen. Klagers fravær ved skolens åbent hus-arrangementer i de foregående år havde ikke givet an-ledning til reaktioner fra skolen. Ved brev af 1. november 2017 pålagde indklagede imidlertid klager at gi-ve møde til arrangementet i 2017. Da klager trods dette påbud udeblev fra arrangementet, blev han den 14. december 2017 afskediget med fratræden den 31. maj 2018. På baggrund af klagers oplysninger om sin religiøse overbevisning og ud- talelsen fra hans trossamfund om betydningen af helligholdelsen af lørda-gen er der en sådan nær sammenhæng mellem hans religiøse overbevis-ning og hans afvisning af at arbejde på lørdage, at forholdet er omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af re- ligion eller tro. Nævnet vurderer , at indklagedes krav om fremmøde til et åbent husar - rangement på en lørdag, der tilsyneladende er neutralt, vil stille personer med klagers religiøse overbevisning ringere end andre. Der er herefter påvist faktiske omstændigheder , der giver anledning til at formode, at der er sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Det er ubestridt, at indklagedes krav om klagers fremmøde til åbent hus- arrangementet lørdag den 18. november 2017 var begrundet i det legitime formål at præsentere uddannelsesinstitutionens studieretninger for poten-tielt kommende elever . /15 Nævnet vurderer , at det tillige var hensigtsmæssigt, at uddannelsesinsti- tutionen konkret stillede krav om, at klager som den eneste faglærer i idræt, der blev udbudt som studieretning, mødte frem til åbent husarran-gementet den pågældende lørdag. Spørgsmålet er herefter , om kravet om fremmøde til åbent husarrange- mentet, der blev afholdt på en lørdag, var nødvendigt for at for at opfylde det forfulgte formål. Det følger af præmis 43 i EU-Domstolens dom af 14. marts 2017 i sag C- 157/15 (Achbita-sagen), at det i vurderingen af nødvendigheden af en be- stemmelse, som umiddelbart udgør indirekte forskelsbehandling pga. re- ligion eller tro, indgår , om det havde været muligt for virksomheden at anvende et mindre indgribende middel under hensyntagen til de be- grænsninger , som virksomheden er underlagt, og uden at denne skal på-tage sig en merudgift. Efter en længere korrespondance mellem klager og indklagede om klagers deltagelse i det årlige åbent hus-arrangement lørdag den 18. november 2017 oplyste klager den 9. november 2017 endeligt til sin nærmeste leder , at han som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i arran-gementet. Dagen inden åbent hus-arrangementet sendte klager sin nærmeste leder en plan for afviklingen af idrætsundervisningen til arrangementet. Under - visningen var planlagt i detaljer og med en høj grad af elevinddragelse. Ef- ter planen skulle eleverne blandt andet selv finde træningsudstyret frem, forestå opvarmningen samt udføre og notere resultatet af de planlagte fy- siske prøver og samle hele holdets prøveresultater . Underviseren var ale-ne tiltænkt en koordinerende og overvågende rolle i idrætsundervisnin-gen. Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at indklagede – på trods af klagers endelige afbud mere end en uge forud for arrangemen-tet – ikke forsøgte at indgå i dialog med klager om etablering af eventuelle alternative løsninger . Indklagede har ikke godtgjort, at det på trods af kla- gers detaljerede planlægning af undervisningen ikke ville være muligt at finde en afløser for klager blandt uddannelsesinstitutionens øvrige lærere, som kunne varetage undervisningen i idræt til det årlige åbent hus- arrangement på tilfredsstillende vis. Indklagede har herunder ikke rede-gjort nærmere for , hvilke ledelsesmæssige opgaver der forhindrede kla-gers nærmeste leder i at medvirke til afviklingen af idrætsundervisningen til åbent hus-arrangementet. På denne baggrund og ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sa-gen har indklagede ikke løftet bevisbyrden for , at det var nødvendigt at kræve, at klager deltog i det årlige åbent hus-arrangement den pågælden-de lørdag for at opnå formålet med at præsentere uddannelsesinstitutio-nens studieretninger for potentielt kommende elever . Klager får derfor medhold i sin klage. Godtgør else 16 Klager tilkendes en godtgørelse; der skønsmæssigt passende kan fastsæt-tes til 355.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 355.000 kr: til klager med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <anonym>Sagsøger S/I</anonym> anmodede den 12. marts 2019 om genoptagelse af sagen hos Lige - behandlingsnævnet. Til brug for genoptagelsessagen indhentede <anonym>Sagsøger S/I</anonym> udtalelser fra <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Af <anonym>Vidne 1's</anonym> udtalelse af 20. marts 2019 fremgår: "Redegørelse for program og opgaver i forbindelse med Åbent hus - arrangement på <anonym>Gymnasium</anonym> Bekendtgørelse: Åbent hus lørdag d. 18.november (udsendt pr. mail til alle medarbejdere på <anonym>Gymnasium</anonym> Lørdag d. 18.november er der åbent hus, 0g vi håber selvfølgelig at der kommer rigtig mange gæster Med en reform vi kun kender lidt; er det lidt svært vide; hvor vi skal læg-ge fokus. Det lader dog til, at vi sagtens fortsat med fordel kan vejlede om studieretningerne; da de jo stadig er et parameter; som eleverne vælger gymnasium ud fra. Dagen vil foregå ligesom de to forrige år: Vi har inviteret nogle af vores studenter fra tidligere årgange; de vil gå rundt i aulalfestsal og fortælle gæsterne om, hvordan de synes, de har kunnet bruge deres HTX-uddannelse. Man kan kende dem på de sorte T-shirts hvor der bagpå står: Jeg er student fra HTX, spørg mig. Alle gamle elever mødes til rundstykker 0g instruktion med en uddannelsesleder på adressen kl. 9.00. Vi har endnu kun en enkelt spektakulær aktivitet (robot-fight), men mon ikke kemifaggruppen også "knalder"' lidt andre tiltag er velkomne sig endelig til Vi havde stor succes med, at være mange til stede i aulaen sidste år, så vi fastholder at alle er på arbejde. Vi vil derfor gerne, at der altid er en lærer fra teamet til stede i "Caféen? da vi ofte får mange spørgsmål som direkte relaterer sig til studieretningerne eller fagene. Når åbent hus er overstået; 0g der er 'ryddet op (ca. 13.30) forventes det, at kun de som har undervisning bliver til undervisningen er slut. 17 Ellers er der: Elevguider primært fra 2.8 og 3.8 - de er guider i 2 hold, så de ikke er væk fra undervisningen hele dagen (10-11.30 0g 11.30-13). Uddannelseslederne finderlhar fundet guider 0g tjekker lige; at det ikke er elever; som ikke kan "tåle" at miste timer og som vil være gode rollemodeller: Eleverne får en sort <anonym>Gymnasium</anonym> t-shirt på og et guideskilt. Skilte til alle: Lærer; Studievejleder; SPS-vejleder; pedel, Rektor, Uddan- nelsesleder osv. T-shirts til dem der måtte ønske det. Vi har en del at de "gamle" sorte T- 7 shirts, som vi stiller på lærerværelserne. Man er meget velkommen til at tage sådan en og gerne tage den på til åbent hus (eller bare tage den med bjem). Kage og kaffelvandlsaftevand. Vi får lavet nogle "Foto" ~kager ligesom sid- ste år. Ledelsen vil "bemande" caféen og besvare spørgsmål fra kommen-de elever og forældre. Morgenbrød pa lærerværelserne. Åbent i kantine N pa ØUV (regner vi med) Uddybende kommentarer forhold til ledelsens opgaver: Ledelsen består til daglig af rektor; vicerektor og tre uddannelsesledere. Den ene uddannelsesleder er leder for EUX-uddannelsemne; og indgår der-for ikke som en del af ledelsesteamet på Åbent hus-arrangementet på <anonym>Gymnasium</anonym> Rektor; vicerektor og de øvrige to uddannelsesledere er delt op, således der er repræsentanter fra ledelsen på <anonym>Gymnasiums</anonym> to adresser: <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> På Åbent hus-arrangementet forestår ledelsen i <anonym>Adresse 2</anonym> oplæg om de særlige studieretninger; der udbydes på adressen. Vicerektor <anonym>Vidne 3 's</anonym> 0g uddannelsesleder <anonym>Vidne 2</anonym> er ansvarlige for Åbent hus-arrangementet i <anonym>Adresse 2</anonym> og deres opgaver i for-bindelse med arrangementet den 18. november 2017 var således: Oplæg om enkelte studieretninger 0 Vicerektor <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Studieretning T</anonym> lokale F220: 11.00 og 12.00 0 Uddannelsesleder <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Studieretning 2</anonym> lokale F317: 10.15 og 11.00 18 Herudover skulle hhv. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> be-mande vejledningscaféen for de forældre og kommende elever; der besøg-te <anonym>Gymnasium</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> Der er på hver af skolens adresse 3-400 besøgende i forbindelse med Abent hus - arrangementet. Vejledningscafeen kan ikke bemandes alene med skolens studievejledere 0g læsevejledere; da de forud for Åbent hus-arrangementet er booket til elever med særlige behov og derfor ikke kan varetage vejlederopgaven ift. de "almindelige" elever og lærerne er ikke klædt på til at vejlede om opta-gelse; valg af studieretning ift. fremtidige drømme og elever med særlige behov. Supplerende oplysninger: <anonym>Gymnasium</anonym> afholder én gang årligt Åbent hus-arrangement; der er fælles for hele <anonym>Sagsøger S/I</anonym> Det er vigtigt af hen-syn til præsentation af skolen over for kommende elever, at alle fag er re-præsenteret ved en faglærer inden for det pågældende fag Udgangspunktet er, at alle medarbejdere på <anonym>Gymnasium</anonym> deltager; og kun efter individuel aftale kan afvikle en feriedag eller en omsorgsdag; såfremt dette er foreneligt med opgavevaretagelsen. Gennem årene har det været muligt at friholde <anonym>Sagsøgte</anonym> fra at deltage i Åbent hus-arrangementerne; da han har bedt sig fri på grund af sin religion; og da der har været en anden idrætslærer; som har kunnet deltage. Idræt er med virkning fra 1.januar 2017 blevet et studieretningsfag på <anonym>Gymnasium</anonym> og var derfor i sagens natur et fag, der skulle demonstreres ved Abent hus-arrangementet den 18.november 2017. <anonym>Sagsøgte</anonym> var i efteråret 2017 den eneste idrætslærer pa <anonym>Gymnasium</anonym> De øvrige timelærere, der har været tilknyttet skolens idrætsundervisning i efteråret 2017, bød ind med forskellige sær-kompetencer som kunne bruges, mens <anonym>Sagsøgte</anonym> altid har haft det pædagogiske ansvar for al idrætsundervisning. <anonym>Person 1</anonym> var 'på tidspunktet ansat som timelærer hans sær-kompetence består i, at han er træneruddannet inden for kara-telkampsport som han underviser i, men han er ikke idrætsuddannet. Vi har tidligere haft <anonym>Person 2</anonym> midlertidigt ansat som biologilærer med sær- kompetencer inden for klatring 0g dermed tilknyttet idrætsun-dervisningen i perioder. I skoleåret 2017/18 var <anonym>Person 2</anonym> i udlandet og ikke ansat på skolen. For en god ordens skyld skal det bemærkes, at uddannelsesleder <anonym>Vidne 2</anonym> er cand.scient.soc. og således ikke uddannet inden for idræt. 99 Af <anonym>Vidne 2's</anonym> udtalelse af 28. marts 2019 fremgår: 19 "Redegørelse for program og opgaver i forbindelse med Åbent hus - arrangement på <anonym>Gymnasium</anonym> Jeg bekræfter hermed, at mine opgaver som uddannelsesleder i forbindel-se med Åbent hus-arrangementet i <anonym>Adresse 2</anonym> den 18.november 2017 var følgende: Uddannelseslederens opgaver ifbm. Åbent hus-arrangementet på <anonym>Gymnasium</anonym> den 18. november 2017 På Åbent hus-arrangementet forestår ledelsen oplæg om de studie-retninger; der udbydes. Vicerektor <anonym>Vidne 3</anonym> og jeg selv var ansvarlige for Åbent hus - arrangmentet i <anonym>Adresse 2</anonym> 0g op-gavemne i forbindelse med arrangementet den 18. november 2017 var følgende: ~Oplæg om enkelte studieretninger 0 Vicerektor Vidne 3 <anonym>Studieretning 1</anonym> lokale F22O: 11.00 og 12.00 0 Uddannelsesleder <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Studieretning 2</anonym> lokale F317: 10.15 og 11.00 Når vi ikke var optaget af oplæg om studieretningerne skulle hhv. <anonym>Vidne 3</anonym> 0g jeg bemande vejledningscaféen for de forældre og kommende elever; der besøgte <anonym>Gymnasium</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> Da skolens studievejledere forud for Åbent hus-arrangementet er booket til elever med særlige behov kan de ikke stå for bemandingen af vejledningscafeen 0g varetage vejlederopgaven ift. de "almindelige" elever. Derudover deltager både <anonym>Vidne 3</anonym> og jeg som værter og koordinatorer. Der er ved sådanne arrangementer en forældre-forventning om, at man kan få svar pa alle mulige spørgsmål om hvordan regler og ad-færd er på gymnasiet. Det kræver et overblik over hvordan hele gymnasieforløbet fungerer noget som vi iledelsen varetager og ikke mindst har ansvaret for således sikres kvaliteten også af den infor-mation gæsterne modtager: Supplerende oplysninger: Udgangspunktet er, at alle medarbejdere deltager ifbm Åbent hus - arrangementer på <anonym>Gymnasium</anonym> og kun i særlige tilfælde og efter individuel aftale kan friholdes for deltagelse, såfremt dette er foreneligt med opgavevaretagelsen. Som studeiretningsfag er idræt et fag, der skulle demonstreres ved Åbent hus-arrangementet den 18.november 2017. <anonym>Sagsøgte</anonym> var i efteråret 2017 den eneste idrætslærer på tidspunktet for Åbent hus i 2017. De var løbende henover efteråret 2017 ansat timelærere, der bød ind med forskellige sær- kompetencer som kunne bruges, 20 mens <anonym>Sagsøgte</anonym> altid har haft det pædagogiske ansvar for al idrætsundervisning. <anonym>Person 1</anonym> var som den eneste, ansat som timelærer på tidspunk-tet for Åbent hus-arrangementet i 2017. <anonym>Person 1's</anonym> sær-kompetence består i, at han er træneruddannet inden for karatelkampsport som han un-derviser i, men han er ikke idrætsuddannet. Derfor kan <anonym>Person 1</anonym> ikke varetage koordineringen 0g undervisningen i anden idrætsundervis-ning. Idræt er et af de to studieretningsfag der tegner og skaber identiteten for <anonym>Studieretning 2</anonym> Faget har en særligbetydning fordi det knytter an til beredskabsverdenen i form af de krav og forventninger til fy-sisk formåen 0g fysisk dannelse 0g disciplin der er en indgroet del af politiet, forsvaret 0g det resterende beredskab. Det er i idrætsunder-visningen mao tale om en dannelsesproces hvor de didaktiske dan-nelsesprocesser og overvejelser; der ligger i undervisningen; skal åb-ne for det mulighedsrum der er for valg af karriere efter gymnasiet. Derfor kan vi ikke sætte en timelærer til at undervise i et så centralt fag og slet ikke i en situation hvor det handler om at vise kommende elever hvad de kan forvente af undervisningen 0g deres valg af stu-dieretning. De didaktiske overvejelser man som lærer ligger til grund for undervisningen skal også kunne forklares for de kommende ele-ver og deres forældre. Det er derfor centralt;, at underviseren er dyg-tig, velovervejet og har en solid fagligforankring. Som der står i vej-ledningen til bekendtgørelsen for idræt: 11 'Idræt er både et vidensfag 0g et dannelsesfag. Fagets tilgang til fysisk aktivitet er, at eleverne dels skal til-egne sig kropslig viden 0g færdigheder; dels skal forstå elementer af den fysi-ske aktivitets kulturelle betydning. Dermed bliver faget, som alle andre fag i fagrækken; både et vidensfag 0g et dannelsesfag. (Idræt B, htx Vejled-ning 2018 side 2) For at sikre kvaliteten af undervisningen (jf. BEK nr 497 af 18/05/2017 810) og at de kommende elever og deres foræl-dre får et retvisende billede af undervisningen; mener vi at det er helt centralt at undervisningen til Åbenthus bliver varetaget af en faguddannet idrætslærer der har et overblik over læringsmålene og kan kvalitetssikre studieretningsfaget på dagen. Åbenthus er smatidig en mulighed for at sikre at kommende elever far et retvisende billede af hvad det vil sige at gå på gymnasiert. Hvis vi stiller med timelærer til undervisningen; vil de ikke få et retvisen-de billede 0g dermed ikke et fagligt grundlag at tage stilling ud fra ~grundtanken med åbent hus vil derfor forsvinde_ 99 Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse af 9. august 2019, hvoraf fremgår blandt andet: Sagen angår, om der efter anmodning fra indklagede er grundlag for helt eller delvist at genoptage Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019 om forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Ligebehandlingsnævnets afgørelse /21 Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen for så vidt angår spør gs-målet om forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen for så vidt angår spør gsmålet om tidspunktet for forrentning af den tilkendte godtgørelse. Ligebehandlingsnævnet ændrer afgørelsen af 4. marts 2019, således at indklagede inden 14 dage skal betale godtgørelse til klager på 355.000 kr . med procesrente fra den 7. august 2018. Sagsfr emstilling Klager indgav den 14. marts 2018 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at den indklagede uddannelsesinstitution pålagde ham at give møde en lørdag til et åbent hus-arrangement den 18. november 2017. I klagen påstod klager sig tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og økonomisk sikkerhed som følge af afskedigelsen, men fremsatte ikke en beløbsmæssig påstand. Klagers advokat nedlagde den 7. august 2018 på vegne af klager påstand om en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. Ligebehandlingsnævnet traf på et principielt møde den 28. februar 2019 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr . 18-22910. Ved afgørelsen fastslog nævnet , at det var i strid med forskelsbehand- lingsloven, at den indklagede uddannelsesinstitution pålagde klager at gi-ve møde en lørdag til et åbent hus-arrangement. Klager blev ved afgørelsen tilkendt en godtgørelse på 355.000 kr . svarende til omkring 9 måneders løn med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor klagen blev indbragt for nævnet . Af begrundelsen for afgørelsen fremgår følgende: ”Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion …” Indklagede anmodede den 12. marts 2019 om genoptagelse af sagen. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har indklagede fremlagt skriftlige redegørelser fra klagers nærmeste leder , som også er uddannel- sesleder hos indklagede, samt fra indklagedes uddannelsesdirektør . Redegørelserne indeholder blandt andet en beskrivelse af programmet for åbent hus-arrangementet og klagers nærmeste leders opgaver i den for - bindelse. Parternes bemærkninger Indklagede gør gældende, at sagen skal genoptages. /22 Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019, at ind- klagede ikke havde redegjort tilstrækkeligt for , hvorfor klagers nærmeste leder var optaget af ledelsesopgaver til åbent husarrangementet. Klagers nærmeste leder , som også er uddannelsesleder , var sammen med uddannelsesinstitutionens vicerektor tovholder for åbent husarrangemen-tet. Ved arrangementet deltog der mellem 300 og 400 besøgende, og de to ledere skulle både fungere som oplægsholdere og vejledere på dagen. Klagers nærmeste leder er i øvrigt ikke uddannet i idræt. De fremlagte redegørelser fra klagers nærmeste leder og indklagedes vice- rektor dokumenterer , at det ikke var muligt at finde en kvalificeret afløser for klager til åbent hus-arrangementet. Det var derfor helt afgørende og tvingende nødvendigt, at klager deltog, og at han derfor blev pålagt at møde den pågældende dag. Ligebehandlingsnævnet kan ud fra et friere skøn vælge at genoptage en sag, og det er derfor ikke afgørende, om oplysningerne har kunnet frem-lægges tidligere. Der er således alene tale om et eksempel, når det i bemærkningerne til lov om Ligebehandlingsnævnets § 10 nævnes, at der for eksempel kan ske genoptagelse, når der fremkommer nye oplysninger af betydning for sa-gen, og disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller un-der behandlingen af sagen. Indklagede har i øvrigt under skriftvekslingen vanskeligt kunne forholde sig til beviskravet angående klagers nærmeste leder . Klager har under skriftvekslingen anført, at klagers nærmeste leder var hjælpelærer i idræt. Dette er ikke korrekt. Klagers nærmeste leder var uddannelsesleder . Genoptagelse bør ske, når der efterfølgende fremlægges den dokumenta-tion, som Ligebehandlingsnævnet efterlyser i sin afgørelse. Særligt bør nævnet tillade genoptagelse, når den nye dokumentation medfører , at det må forventes, at sagen i retten vil få et andet udfald end nævnets oprinde-lige afgørelse. Indklagede har med de fremlagte redegørelser nu opfyldt de dokumenta- tionskrav , som Ligebehandlingsnævnet opstillede i sin afgørelse. Under en retssag vil denne dokumentation blive inddraget, og domstolsprøvelsen vil derfor ske på et andet grundlag end det grundlag, som nævnet har ta-get stilling til. Nævnet bør derfor have lejlighed til at træf fe en fornyet af-gørelse på det grundlag, som en domstol vil kunne bedømme sagen på. Sagen bør således genoptages på baggrund af de fremlagte oplysninger . Det ville være usagligt at afvise at genoptage en afgørelse, der på bag-grund af den nye dokumentation nu viser sig at være forkert. Spørgsmålet om tilkendelse af procesrente bør ligeledes genoptages. /23 Nævnets praksis om tilkendelse af procesrente fra klagens modtagelse i nævnet er underkendt ved Retten i L yngbys dom af 21. december 2018. Denne dom er ikke anket. Klager gør gældende, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen. Det fremgår af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnets § 10 om genoptagelse, at en sag kan genoptages i tilfælde af nye oplysninger af be- tydning for sagen, når de ikke har kunnet fremlægges forud for eller un-der sagens behandling. Lov om Ligebehandlingsnævnets § 10 skal fortolkes snævert, således at der skal meget vægtige grunde til, at en sag kan genoptages. Sådanne vægtige grunde er ikke til stede i denne sag. De forhold, som indklagede begrunder anmodningen om genoptagelse med, var forhold, der var kendt, da nævnet traf afgørelse. Indklagede har inden Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagen både haft mulighed for og anledning til at fremlægge oplysningerne om, hvorfor klagers nærmeste leder ifølge indklagede ikke kunne varetage undervis- ningen i idræt ved åbent hus-arrangementet. Det var netop et af de helt centrale spør gsmål i skriftvekslingen forud for nævnets afgørelse, hvor -vidt det var muligt at finde en kvalificeret afløser for klager . Da oplysningerne kunne have været fremlagt forud for eller under be- handlingen af sagen, er betingelserne for at genoptage sagen ikke opfyldt. Nævnets bemærkning i begrundelsen om, hvorvidt klagers nærmeste le-der kunne have varetaget undervisningen, er i øvrigt ikke bærende for af- gørelsen, og de nu fremlagte synspunkter fra indklagede er derfor ikke af- gørende for sagens resultat. Nævnet kunne være kommet frem til den samme afgørelse, selvom de nu foreliggende udtalelser havde været ind-draget i sagens behandling. Det er ikke en begrundelse for genoptagelse, at en eventuel domstolsprø- velse vil ske på et andet grundlag end det grundlag, som nævnet har taget stilling til. I så fald ville alle nævnets afgørelser skulle genoptages, da der ved en domstolsprøvelse som oftest ville blive inddraget nye elementer i sagen fra begge parter . I forhold til spør gsmålet om genoptagelse af procesrentespør gsmålet er der heller ikke med henvisningen til Retten i L yngbys dom af 21. decem-ber 2018 tale om oplysninger , der ikke kunne fremlægges, før nævnet traf afgørelse. Dommen er således afsagt, før nævnet traf afgørelse. Det forhold, at Retten i L yngby har afsagt en dom om tidspunktet for for - rentning af godtgørelser fra Ligebehandlingsnævnet , der afviger fra næv-nets praksis, er desuden ikke ensbetydende med, at dommen er udtryk for gældende ret. En upåanket dom fra en byret er ikke tilstrækkelig til, at Li- gebehandlingsnævnet bør tilsidesætte denne praksis. Indklagede må i ste-det indbringe dette spør gsmål for domstolene, så der kan ske retlig prø-velse heraf. /24 Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truf fet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler for det. Der kan for eksempel ske genoptagelse, hvis der fremkommer nye oplys- ninger af betydning for sagen, når disse oplysninger ikke har kunnet frem- lægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse i overensstemmelse med almindelige for - valtningsretlige regler . Spørgsmålet om forskelsbehandling Indklagede har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt skriftlige redegørelser fra både klagers nærmeste leder og indklagedes uddannelsesdirektør om blandt andet programmet for åbent hus- arrangementet og klagers nærmeste leders opgaver i den forbindelse. Nævnet vurderer , at de fremlagte oplysninger ikke kan føre til, at særlige grunde taler for at genoptage sagen for så vidt angår spør gsmålet om for - skelsbehandling på grund af religion eller tro. Nævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne kunne have været fremlagt forud for eller under sagens behandling, ligesom spør gsmålet om klagers nærmeste leders mulighed for at afvikle undervisningen i idræt til åbent hus- arrangementet ikke var afgørende for nævnets samlede vurde-ring af sagen. Nævnet genoptager derfor ikke denne del af sagen. Spørgsmålet om tidspunktet for forrentning af godtgørelsen Indklagede har endvidere anmodet om genoptagelse af sagen for så vidt angår spør gsmålet om tidspunktet for forrentning af den tilkendte godt- gørelse. Indklagede har i den forbindelse henvist til Retten i L yngbys dom af 21. december 2018. Ved Retten i L yngbys dom af 21. december 2018 i sag BS-8975/2018-L YN lagde retten til grund, at den omhandlede sag blev indbragt for Ligebe- handlingsnævnet som en klage uden, at der i forbindelse hermed blev fremsat krav om et bestemt godtgørelsesbeløb. Byretten udtalte, at hvis en sag med samme indhold som klagen var blevet indbragt for domstolene, ville forrentning af kravet først ske fra nedlæggelse af påstand om beta-ling. Byretten tog herefter ikke sagsøgers påstand om tilkendelse af rente fra klagens indbringelse for nævnet til følge og tilkendte i stedet proces-rente fra tidspunktet for nedlæggelse af en beløbsmæssig påstand for ret-ten. Ved Vestre Landsrets ankedom af 13. maj 2019 i sag BS-1501 1/2018VLR til- trådte landsretten i en anden sag, hvor der var nedlagt en beløbsmæssig påstand i klagen til Ligebehandlingsnævnet , at godtgørelsen i overens- 25 stemmelse med fast praksis skulle forrentes fra tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet. Ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019 blev klager til-kendt en godtgørelse på 355.000 kr: svarende til omkring 9 måneders løn: Klager blev tilkendt procesrente af beløbet fra den 14.marts 2018, hvor klagen var modtaget i Ligebehandlingsnævnet. I forbindelse med klagens indgivelse den 14. marts 2018 var der imidlertid ikke nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse. Først den 7. au-gust 2018 nedlagde klagers advokat på vegne af klager påstand om en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. På baggrund af nyere retspraksis, herunder navnlig de nævnte domme fra Retten i Lyngby og Vestre Landsret, og under hensyn til størrelsen af den tilkendte godtgørelse og rentebeløbet vurderer nævnet; at særlige grunde taler for at genoptage den del af sagen; der vedrører tidspunktet for for- rentning af godtgørelsen. Ligebehandlingsnævnet genoptager derfor denne del af sagen. Det er nævnets vurdering at der efter nyere retspraksis; jf. ovenfor; ikke er grundlag for at tilkende klager procesrente af godtgørelsen fra den 14. marts 2018. Den tilkendte godtgørelse på 355.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn skal i stedet forrentes fra den 7. august 2018, hvor der blev nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse svarende til den tilkendte godtgø- relse. Nævnet ændrer derfor afgørelsen af 4. marts 2019, således at indklagede skal betale 355.000 kr: til klager med procesrente fra den 7. august 2018. Beløbet skal betales inden 14 dage._ 99 Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun er uddannelsesdirektør på <anonym>Sagsøger S/I</anonym> 0g rektor for <anonym>Gymnasium</anonym> Hun har udarbejdet redegørelsen af 20. marts 2019 som er sendt til Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med begæ-ringen om genoptagelse. Åbent hus-arrangementet afholdes for at præsentere <anonym>Gymnasium</anonym> herunder hvorledes <anonym>Gymnasium</anonym> adskiller sig fra det almindelige gymnasium Under arrangementet kom-mer der gæster i tidsrummet kl. 10-13, 0g resten af dagen er der almindelig un-dervisning. Det er vigtigt;, at der deltager lærere, som repræsenterer alle fag idet ledelsen ikke er specialister i de enkelte fag 0g derfor ikke kan besvare spørgsmål, som specielt vedrører indholdet i undervisningen. Dagen er meget vigtig for markedsføringen af gymnasiet. Lærernes rolle på dagen er tredelt, 26 idet programmet omfatter undervisning, præsentation af de enkelte fag 0g vej - ledning. Der reklameres for arrangementet på hjemmesiden 0g i de lokale avi-ser, og signaturen i lærernes mails indeholder også en invitation til at deltage i arrangementet. Datoen ligger fast år for år og er afpasset efter andre uddannel- sesinstitutioners arrangementer: Der var ikke andre end <anonym>Sagsøgte</anonym> som kunne løse opgaven med at undervise i idræt 0g besvare spørgsmål om fagets konkrete indhold; 0g han kunne derfor ikke afholde en feriedag eller afspadse-ringsdag den lørdag . De dispenserer meget sjældent fra de gældende bestem-melser om kravene til de faglige kompetencer hos undervisere i de enkelte fag ved ansættelser af lærere på gymnasiet; og de har aldrig dispenseret fra de fag-lige krav ved fastansættelse af en idrætslærer. Det er nødvendigt at lægge ar-rangementet på en lørdag, da mange potentielle elever, herunder efterskoleele-ver; 0g deres forældre ellers ikke ville kunne deltage. <anonym>Studieretning 2</anonym> var en ny studieretning som skulle præsenteres, og det var derfor strengt nødvendigt; at <anonym>Sagsøgte</anonym> deltog. De kunne ikke blot meddele ham en advarsel i an-ledning af udeblivelsen; idet han havde gjort det klart; at det var helt principielt for ham ikke at deltage en lørdag; hvorfor den samme situation også ville opstå de følgende år. De har nu ansat to idrætslærere, da de nu har to klasser med idræt på B-niveau. Hvis de på det tidspunkt havde haft to idrætslærere, kunne de formentlig have friholdt <anonym>Sagsøgte</anonym> fra at deltage den pågældende dag Undervisningen på dagen indeholder de ting i fagene; som er mest spændende 0g interessante at overvære. Gæsterne kan overvære undervisningen; og i nogle tilfælde også iet vist omfang deltage i undervisningen. Spørgsmål fra gæsterne kan besvares under eller efter selve undervisningssituationen. <anonym>Sagsøgte</anonym> ville kunne besvare spørgsmål, mens eleverne udførte øvelserne; i det efterføl-gende frikvarter eller i en pause. Der er 10 studieretninger på gymnasiet og en studievejleder 0g to læsevejledere på hver af institutionens adresser. De nævnte ansatte har andre opgaver end undervisning på åbent hus-dagen. I anledning af <anonym>Sagsøgtes</anonym> afbud undersøgte de muligheden for at friholde studievejle-derne og læsevejlederne fra deres opgaver, så de kunne svare på spørgsmål til i vejledningscafeen; så <anonym>Vidne 2</anonym> kunne svare på spørgsmål til faget idræt. <anonym>Vidne 2</anonym> holdt imidlertid to oplæg af '2 times va-righed og var i øvrigt i vejledningscafeen; De kunne efter hendes vurdering ik-ke friholde <anonym>Vidne 2</anonym> og han var heller ikke uddannet idrætslæ-rer og kunne derfor ikke undervise i faget idræt. De indkaldte to lærere fra an-dre gymnasier til at varetage undervisningen i idræt; 0g desuden var <anonym>Vidne 2</anonym> til stede i et vist omfang. De eksisterende elever opfattede det som underligt; at undervisningen blev varetaget af to fremmede lærere. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at han er candscient. i idræt med engelsk som sidefag. Han underviste på <anonym>Sagsøger S/I</anonym> allerede forud for fastansættelsen i 2011, hvor han afsluttede eksamen i sit sidefag. Adventistbevægelsen har det 27 grundlag, at krop og sjæl er en enhed. Dette er i modsætning til den dualistiske tankegang; som feks. hersker inden for Folkekirken i Danmark Derfor er idræt et naturligt fagvalg for en adventist. Overholdelse af religionens regler er et æreskodeks for ham. Når han i sin mail af 9. november 2017 til <anonym>Vidne 2</anonym> skrev, at han ville fortryde det, hvis han valgte at arbejde den pågæl-dende lørdag; skyldtes det hans overvejelser om, at et sådant valg ikke kunne gøres om. Det foregående år planlagde han i god tid, hvorledes han kunne undgå at del-tage på selve dagen for åbent hus-arrangementet; og han bidrog bl.a. ved at ud-arbejde en "spiseseddel? til den kollega; som havde påtaget sig at deltage på dagen. I 2017 var det første gang, at han fik en skriftlig besked om at skulle del-tage. Det kom bag på ham; idet han ikke havde deltaget i det forudgående teammøde. Det var også første gang, hvor han opfattede det således; at skolens ledelse var trætte af at skulle tage hensyn til hans religion. Han havde brug for at drøfte situationen med bekendte fra adventistkirken for at få argumenter for sit valg. De mennesker; han søgte råd hos, sagde alle, at han måtte gøre det, han havde det bedst med. Efter at have sendt brevet af 24. oktober 2017 havde han et personligt møde med <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> og andre fra ledelsen. De forklarede ham; at det var magtpåliggende, at han deltog på selve dagen; og pålagde ham at møde ind, og de drøftede ikke muligheden for; at man kunne finde afløsere. Han kan ikke huske, om ledelsen tidligere end ved brevet af 1.november 2017 med varsel om afskedigelsessag havde sagt mundt-ligt, at der ville blive indledt en afskedigelsessag; hvis han ikke mødte. De hav-de et møde torsdag den 2. november 2017, 0g fredag den 3_ november 2017 gav han sit endelige svar til <anonym>Vidne 2</anonym> Han havde det godt med sit valg og tænkte; at nu måtte der 99 'ske det; der sker?' Han udarbejdede "spisesed- len" efter en samtale med <anonym>Vidne 2</anonym> ugen forinden; hvor <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at de var nødt til at afvikle dagen ved hjælp af en vikar; og <anonym>Vidne 2</anonym> bad ham om en beskrivelse, som de kunne anvende i den forbindelse. Han lavede "spisesedlen" så udførligt, at den var fuldstændig "idiotsikret? så enhver ville kunne klare opgaven. Efterfølgende fortalte <anonym>Vidne 2</anonym> at han alligevel havde været der, hvor idrætsundervis-ningen foregik, en del af dagen; og at de havde indkaldt to vikarer Det lød for-nuftigt, da en lærer udefra ikke kendte eleverne. <anonym>Person 1</anonym> deltog i en del af den daglige undervisning; fordi han havde kendskab til kampsport; som indgik i optagelsesprøven til feks. politiuddannelsen. <anonym>Person 1</anonym> kendte derfor eleverne 0g kunne have forestået undervisningen efter spisesedlen, men ville nok have haft svært ved at svare på spørgsmål om indholdet i undervis-ningen. <anonym>Vidne 2</anonym> ville godt kunne besvare spørgsmål om idrætsfagets indhold; idet han var "hjernen bag" studieretningen. Efter hans endelige besked om, at han ikke ville deltage; var der ikke yderligere drøftelser om, hvad han kunne bidrage med. Han sendte mailen den 18. november 2017, fordi <anonym>Vidne 2</anonym> dagen før havde sagt noget; som bekymrede ham 28 lidt, og som fik ham til at tænke; at <anonym>Vidne 2</anonym> måske forventede, at han alligevel ville dukke op, idet <anonym>Vidne 2</anonym> anså udeblivelsen for ubegrundet pjæk. Efter udeblivelsen var han indkaldt til et møde med <anonym>Vidne 1</anonym> hvorefter han fik brevet om den påtænkte afskedigelse. Efter sin fra-træden blev han ansat til at tage sig af et plejebarn; som han og hans hustru havde. Han har ikke senere været ansat som underviser. Aktuelt deltager han i uddannelsen som social- og sundhedsassistent, men han ønsker stadig at blive ansat som underviser i idræt. På en sabbat er det ifølge bibelen ikke tilladt at arbejde. Adventister har ikke nedskrevne regler om, hvad man må foretage sig, men normerne er, at man ik-ke foretager sig noget, som gør det nødvendigt; at andre mennesker varetager et arbejde, medmindre det er livsnødvendigt. De går derfor ikke feks. på re-staurant. Hvis en studietur går hen over en weekend, kan man godt deltage, fordi der ikke er anden mulighed, men i så fald forsøger man at indrette aktivi-teterne efter det, der må foregå på en sabbat. Man kunne feks. gå en tur med eleverne og lave god mad sammen. Efter hans opfattelse er det muligt at arran-gere, at en lærer ikke deltager ien aktivitet på en lørdag ved at indkalde en af-løser, hvorimod dette ikke kan lade sig gøre på en studietur. Det ville ikke have fået konsekvenser for ham i adventistmenigheden; hvis han havde valgt at del-tage i åbent hus-arrangementet. <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at det ville væ-re nødvendigt at indkalde vikarer; men han sagde ikke, hvilke vikarer man ville indkalde. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han har skrevet redegørelsen for pro- grammet og opgaverne til åbent hus-arrangementet af 28. marts 2019. Indholdet heraf dækker fortsat hans opfattelse af situationen. Han var på det tidspunkt uddannelsesleder 0g havde ansvaret for <anonym>Studieretning 2</anonym> som han havde skabt. Han var nærmeste leder for <anonym>Sagsøgte</anonym> Idrætsfaget på <anonym>Studieretning 2</anonym> var et helt centralt fag og havde betydning som forberedelse til at søge ind på en videregående <anonym>Uddannelse</anonym> Idrætsfaget på <anonym>Studieretning 2</anonym> er helt anderledes end den idrætsundervisning; forældre til kom-mende gymnasieelever selv har modtaget, da de gik i gymnasiet. Undervisnin-gen gik i højere grad ud på at uddanne til at have kropsforståelse. I årene forud for 2017 arbejdede de også med idræt, men da var idræt ikke et godkendt studi-eretningsfag, 0g de viste ikke faget på åbent hus - arrangementet. I 2017 havde de kun t0 studieretningsfag på hver linje, hvoraf idræt var det ene på <anonym>Studieretning 2</anonym> I studieretningen lagde de vægt på at bygge bro til et videregående beredskabsstudie. Det er generelt for studieretningsfag, at faget skal bygge bro til en senere videregående uddannelse i faget. En uddannet idrætslærer har en dybere forståelse for indholdet af idræt også som studieretningsfag. Derfor var det vigtigt, at en idrætslærer fra <anonym>Sagsøger S/I</anonym> forestod undervisningen i faget under åbent hus-arrangementet, Det var også af stor betydning, at den pågæl-dende lærer kendte eleverne. Han havde andre opgaver på dagen og har ikke 29 en idrætsuddannelse. Han kan kun undervise i idræt på dispensation 0g kan ikke føre elever op til eksamen i idræt. Han er uddannet cand.scient.adm. På dagen havde han to oplæg af ca. 30-45 minutters varighed om <anonym>Studieretning 2</anonym> som han har beskrevet i sin redegørelse. Der var ikke andre på <anonym>Sagsøger S/I</anonym> som kunne redegøre lige så kvalificeret om <anonym>Studieretning 2</anonym> som han kunne. Han var den eneste, som havde viden om visionen bag <anonym>Studieretning 2</anonym> Hans øvrige opgaver på dagen var at fungere som vært ved arrangementet og som sådan opholde sig i cafeen. Opgaven som vært var en ledelsesopgave; som ikke kunne varetages af andre end ledelsen. Han ville ikke have kunnet svare på specifikke spørgsmål om indholdet af idrætsundervisningen. Han var også le-der for studieretningen <anonym>Studieretning 3</anonym> og han skulle også være til rådig-hed for at svare på spørgsmål om denne studieretning. Kampsportslæreren <anonym>Person 1</anonym> har heller ikke en idrætsfaglig uddannelse og ville ikke kunne un-dervise i faget idræt. Undervisningen i kampsport foregår på en anden adresse end faget idræt. <anonym>Person 1</anonym> ville ikke kunne besvare spørgsmål om indhol-det af faget idræt. Efter at <anonym>Sagsøgte</anonym> havde modtaget varslingen om afskedigelse; hvis han ikke deltog 1 arrangementet;, har han ikke talt med ham om afskedigelse; 0g han har ikke givet ham anledning til at tro; at han ikke ville blive afskediget, hvis han ikke deltog på dagen. Han kendte de idrætslærere personligt, som blev indkaldt for at vise idrætsfaget. Det var ikke en tilfredsstillende løsning, men en form for nødløsning: Det var vigtigt at vise studieretningsfagene; 0g derfor kunne de ikke have fritaget <anonym>Sagsøgte</anonym> fra at deltage på dagen: <anonym>Sagsøgte</anonym> ville sandsynligvis have trukket flere elever til studieretningen; hvis han havde deltaget. Det var efter hans opfattelse både nødvendigt og strengt nødvendigt; at <anonym>Sagsøgte</anonym> deltog Mail af 9. november 2017 fra <anonym>Sagsøgte</anonym> var hans klare svar om, at han ikke ville møde. Vidnet kan ikke huske; om <anonym>Sagsøgte</anonym> inden da havde sagt det mundtligt. Han kan ikke huske nøjagtigt, hvornår han bad sin kæreste og hendes tidligere kollega om at varetage idrætsundervisningen ved arrange-mentet. Han kan heller ikke huske; hvilke andre overvejelser om konkrete løs-ninger de havde. Han underviste ikke i idræt den pågældende dag, men han var til stede ved undervisningen nogle minutter ad gangen; når han viste nogle gæster ind til idrætsundervisningen; hvis der ikke var ledige guider. Derefter gik han tilbage til cafeen 0g svarede på spørgsmål igen. De havde bedt to idrætslærere om at være afløsere; idet der var to hold, som skulle undervises. <anonym>Sagsøgte</anonym> ville selv have kunnet stå for undervisningen af begge hold. Han ved ikke; om "spisesedlen?" blev fulgt af de to idrætslærere, som var ind-kaldt som afløsere. Han har læst 'spisesedlen" Instruktionerne på denne kunne ikke udføres fyldestgørende af personer; som ikke var uddannede idrætslærere, fordi aktiviteterne skulle bindes sammen med <anonym>Uddannelse</anonym> Han husker ikke, at nogle af gæsterne efterfølgende skulle have givet udtryk for, at 30 undervisningen på dagen ikke virkede troværdig. Idrætsundervisningen var et af de fag, som dannede <anonym>Studieretning 2</anonym> og det er typisk i de fag, eleverne skriver deres hovedopgave. De øvrige fag på studieretningen var dels de obligatoriske fag på alle retningerne på gymnasiet; dels valgfag; Han vil tro; at <anonym>Person 1</anonym> kendte de fleste af elevernes navne. <anonym>Person 1</anonym> ville isole-ret set have kunnet følge anvisningerne på "spisesedlen? Vidnet var i stand til at svare på spørgsmål om, hvad studieretningen indeholdt. Som idrætslærer på <anonym>Sagsøger S/I</anonym> og medlem af teamet på <anonym>Studieretning 2</anonym> var <anonym>Sagsøgte</anonym> den eneste kvalificerede til at undervise i idrætsfaget på <anonym>Studieretning 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun er vicerektor på <anonym>Sagsøger S/I</anonym> hvilket hun også var i 2017. Hun er ansvarlig for gymnasiets internationale projekter. På åbent hus-dagen viser de studieretningsfagene 0g teknikfagene. Idrætsfaget var vigtigt at vise, fordi det var et nyt studieretningsfag på <anonym>Studieretning 2</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> havde ikke tidligere været lærer på et studieretningsfag på gym-nasiet. Det havde ikke tidligere været nødvendigt at kræve; at <anonym>Sagsøgte</anonym> deltog ved åbent hus - arrangementer som engelsklærer; idet han ikke var den eneste engelsklærer på gymnasiet. Hun deltog i det teammøde; hvor arrange-mentet blev planlagt. <anonym>Sagsøgte</anonym> deltog ikke i dette møde; selv om han havde pligt til at deltage i mødet. Hun var ansvarlig for, at skemaet for dagen gik op. Der var ikke andre muligheder end at pålægge <anonym>Sagsøgte</anonym> at del-tage, hvilket de allerede havde været enige om på teammødet. Der er ikke vi-kardækning for enkelte dage i gymnasiet; så i tilfælde af sygdom hos en lærer aflyses eller flyttes lektionen. Hun ville ikke selv kunne sige noget konkret om idræt under arrangementet; og hun var i øvrigt fuldt optaget af generelle vej-lednings- og informationsopgaver: Alle øvrige lærere var repræsenteret på de-res studieretningsfag, og det var helt nødvendigt; at <anonym>Sagsøgte</anonym> som var den eneste idrætslærer; deltog. Retsgrundlaget Lov nr. 1001 af 24. august 2017 om forbud mod forskelsbehandling på ar- bejdsmarkedet mv. forskelsbehandlingsloven indeholder blandt andet føl-gende bestemmelser: 99 8 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indi- rekte forskelsbehandling på grund af race hudfarve; religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Stk. 2 Der foreligger direkte forskelsbehandling; når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles rin - gere end en anden bliver; er blevet eller ville blive behandlet i en tilsva-rende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse; et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse; seksuel / 31 orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en be-stemt alder eller med handicap ringere end andre personer , medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt be-grundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæs-sige og nødvendige, jf. dog § 2 a. … § 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår . …” Forskelsbehandlingsloven blev indført ved lov nr . 459 af 12. juni 1996. Den op- rindelige lov omfattede ikke forskelsbehandling på grund af blandt andet tro, og nugældende stk. 2 og 3, var ikke en del af den oprindelige lov . Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet (Folke- tingstidende 1995-96, T illæg A, lovforslag nr . 181, sp. 3541): ”Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk op- rindelse står højt på dagsordenen i alle civiliserede lande. Også i Danmark er bekæmpelse af spirende tendenser til forskelsbehandling på grund af f.eks. race og etnisk oprindelse højt prioriteret. I den forbindelse må det give anledning til særlig bekymring, at indvandrere og flygtninge har en markant højere ledighed end danskere, og at de er ledige i længere tid. Forslaget fremsættes tillige i erkendelse af, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad lever op til de internationale forpligtelser , som Danmark har påtaget sig ved at ratificere ILO-konvention nr . 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og FN's konvention om racediskrimi-nation. De nævnte konventioner er optrykt som bilag l og 2. V ed ratifika-tionen af ILO- konvention nr . 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv har Danmark forpligtet sig til at udforme og føl-ge en politik, der tager sigte på at fremme ligestilling i henseende til mu-ligheder og ligebehandling for så vidt angår beskæftigelse og erhverv i det øjemed at fjerne enhver forskelsbehandling på dette område. Danmark har endvidere forpligtet sig til at gennemføre lovgivning, der skønnes egnet til at sikre en effektiv gennemførelse af en sådan politik. Begreberne beskæf-tigelse og erhverv er i ILO-konvention rir . 111 defineret som adgang til faglig oplæring, adgang til beskæftigelse og til bestemte erhverv såvel som arbejdsvilkårene. Begrebet forskelsbehandling er i konventionen defineret som enhver adskillelse, udelukkelse eller fortrinsbehandling på grund af race, farve, køn, religion, politisk anskuelse, national eller social oprindel-se, som medfører en ophævelse eller forringelse af ligestillingen i hense-ende til muligheder eller behandling i beskæftigelse eller erhverv . … Forslaget er et af flere initiativer , som regeringen har iværksat og fortsat vil iværksætte med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på ar - bejdsmarkedet, jf. bl.a. arbejdsministerens redegørelse fra maj 1995 om sta- tus for arbejdet med at modvirke etnisk diskrimination på arbejdsmarke-det. Forslaget indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling af de /32 ovennævnte grunde. Forbudet gælder i forbindelse med ansættelsen, un-der ansættelsen og i forbindelse med afslutningen af et ansættelsesforhold og omfatter både den direkte og den indirekte forskelsbehandling. Forbu-det mod forskelsbehandling gælder dog ikke arbejdsgivere, hvis virksom-hed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk eller religi-øst standpunkt. …” Af de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet (Folketing- stidende 1995-96, T illæg A, sp. 3542-3543): ”Til § 1 Til stk. 1 Bestemmelsen afgrænser lovens anvendelsesområde og definerer begrebet forskelsbehandling, som det skal forstås i denne lov . Begrebet forskelsbe- handling er foretrukket i denne lov fremfor diskrimination, fordi det er et kendt begreb fra ligestillingslovene. Begrebet skal derfor i denne lov for - tolkes, ligesom det er blevet fortolket i ligestillingslovene. Loven indehol-der forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling. Forbudet mod indirekte forskelsbehandling er foreslået medtaget for at forhindre, at der opstilles formelt set neutrale kriterier , der imidlertid fører til forskels- behandling af f.eks. en bestemt etnisk gruppe. Et tilsvarende forbud findes i ILO-konvention nr . i 11 om forskelsbehandling med hensyn til beskæfti- gelse og erhverv og i lov om ligebehandling af mænd og kvinder . Direkte forskelsbehandling foreligger f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren und- lader at ansætte en lønmodtager eller afskediger denne med den udtalte begrundelse, at den pågældende er af en bestemte race, politisk anskuelse m.v. Indirekte forskelsbehandling foreligger , når en formelt set neutral be- stemmelse eller betingelse i praksis får en uforholdsmæssig stor virkning for f.eks. visse etniske grupper , medmindre dette er objektivt begrundet i hensyn til arbejdets udførelse. Et eksempel på et sådant formelt set neut-ralt krav , der vil få uforholdsmæssig stor virkning for udenlandske løn-modtagere i forhold til danske lønmodtagere, er sprogkrav . Det vil således være udtryk for indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sprogkundskaber eller andre kvalifikatio-ner , eksempelvis afviser en udenlandsk ansøger til et rengøringsjob med den begrundelse, at den pågældende taler med accent. Det er klart, at det i visse situationer er nødvendigt, at den pågældende lønmodtager taler fly-dende og fejlfrit dansk, f.eks. hvis det drejer sig om personer , der har an-svar for den danske befolknings sprogforståelse og -udvikling. Udelukkel-se eller fortrinsbehandling, der har sin begrundelse i de for en bestemt er - hvervsudøvelse krævede kvalifikationer anses ikke som forskelsbehand-ling efter denne lov . Sådanne høje krav må dog kun stilles, hvis det er en nødvendig forudsætning for at kunne udføre et givent arbejde på tilfreds- stillende måde. Det vil ligeledes være indirekte diskrimination, hvis en ar - bejdsgiver stiller krav til påklædning, fremtoning m.v ., som kun rammer visse grupper . Det vil fortsat være tilladt at kræve, at de ansatte bærer uni- form eller en bestemt beklædning, hvis dette er en del af virksomhedens præsentation udadtil, og hvis det er et konsekvent krav , der stilles til alle ansatte i samme stillinger . SAS og DSB er eksempler på virksomheder , der stiller krav om, at de ansatte bærer uniform, og sådanne virksomheder vil lovligt kunne afvise en ansøger , der nægter at bære virksomhedens uni- /33 form, uanset begrundelsen derfor . Andre eksempler er forretninger , der kræver at de ansatte skal bære forretningens tøj og franchisevirksomheder , hvor det er en del af deres præsentation udadtil, at de ansatte er klædt på en bestemt måde. Det vil derimod stride mod loven, hvis en virksomhed udarbejder et reglement, som alene forbyder de ansatte at bære tørklæde eller turban, men som i øvrigt stiller de ansatte frit med hensyn til be-klædning. Et sådant reglement vil udelukke enkelte grupper og dermed være udtryk for indirekte diskrimination. … Til § 2 Til stk. l § 2, stk. 1, er lovens hovedbestemmelse. Bestemmelsen svarer til bestem- melserne i §§ 2 og 4 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder . Be- stemmelsen er efter sit indhold bred, idet den omfatter alle arbejdsvilkår , både dem der er fastlagt ved aftale, og dem arbejdsgiveren ensidigt har fastlagt. Det er uden betydning for vurderingen af, om der finder forskelsbehand-ling sted, om dette sker i henhold til generelle regler , eller om arbejdsgive-ren træffer konkrete afgørelser ud fra de i § 1 nævnte kriterier . …” Af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebe- stemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (be- skæftigelsesdirektivet) fremgår blandt andet: ”… Formål Artikel 1 Formålet med dette direktiv er , med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og er - hverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel oriente-ring. Begr ebet forskelsbehandling Artikel 2 I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsæt-tes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde. Stk. 2. I henhold til stk. 1 a) foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en til- svarende situation bliver , er blevet eller ville blive behandlet b) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer , som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel oriente-ring, særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer , medmindre i) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hen- sigtsmæssige og nødvendige, eller …” /34 Ved forslag til lov om ændring af lov om forskelsbehandling på arbejdsmarke-det, lovforslag nr . 40 af 22. oktober 2003 (Folketingstidende 2003-04, T illæg A, sp. 1211), som implementerede blandt andet dele af beskæftigelsesdirektivet, blev ”eller tro” indsat efter ”religion” i forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1, og nugældende § 1, stk. 2 og 3, blev indsat. Af de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet (Folketing- stidende 2003-04, T illæg A, sp. 1216-1218): ”Til § 1 … Til nr. 2 Det følger af beskæftigelsesdirektivets artikel 1, at forskelsbehandling på grund af tro er forbudt. Loven forbyder allerede i dag forskelsbehandling på grund af religion. Dette kriterium er også omfattet af direktivet. Krite-riet »tro« må på den baggrund antages at dække et bredere område end religion, og må antages at skulle sikre mod forskelsbehandling på grund af en nærmere defineret overbevisning, som noget mere og andet end be-skyttelse mod forskelsbehandling på grund af bekendelse til en bestemt (anerkendt) religion. Som følge heraf indsættes tro som nyt diskrimina-tionskriterium i loven. … Til stk. 3 Det forslås i stk. 3, at der indsættes en definition af indirekte forskelsbe- handling. Ændringen er nødvendig for at sikre en korrekt opfyldelse af di- rektiverne. Definitionen svarer indholdsmæssigt til definitionen i direkti- vernes artikel 2, stk. 2, litra b). Den i direktiverne indeholdte definition er bl.a. udledt af EF-domstolens dom i O'Flynn-sagen (sag C-237/94 O'Flynn mod Chief Adjudication Of ficer, Saml. 19961-2617). Domstolen antog i sa- gen, der vedrørte arbejdskraftens frie bevægelighed og forordning 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor fælles- skabet (EFT 1968 1 1, s. 467), og det heri fastsatte princip om ligebehand- ling, at hvis en national retsforskrift efter selve sin karakter er egnet til i højere grad at berøre vandrende end indenlandske arbejdstagere og der -med risikerer navnlig at stille de vandrende arbejdstagere ringere, anses dette for at medføre indirekte forskelsbehandling i strid med ligebehand- lingsprincippet, medmindre retsforskriften er objektivt begrundet og står i rimeligt forhold til det tilstræbte formål. I Danmark har forståelsen af be- grebet indirekte forskelsbehandling været i overensstemmelse hermed. Der tilsigtes med lovændringen en lovfæste1se af denne forståelse af be-grebet, således at der sikres klarhed i lovgivningen, som krævet i EU-retten. Det følger af denne forståelse, at opstilles der kriterier fx som be-tingelse for ansættelse, skal kriteriet forfølge et lovligt formål, være nød-vendigt for at opnå målet og være proportionalt i forhold til opnåelse af formålet. Forbudet mod indirekte forskelsbehandling indebærer ikke et direkte forbud mod anvendelsen af en tilsyneladende neutral bestemmelse m.v ., der stiller personer af fx en bestemt race eller etnisk oprindelse sær -lig ufordelagtigt. Der vil således ikke foreligge ulovlig indirekte forskels-behandling, såfremt den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er 35 hensigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsvurdering). Det må be-ro på en konkret vurdering om det pågældende formål er sagligt, og om midlerne er proportionale i forhold til målet. Et formelt set neutralt krav kan være fx sprogkrav; der særligt berører lønmodtagere; der ikke har dansk som modersmål sammenlignet med danske lønmodtagere. Der kan her være tale om ulovlig indirekte forskelsbehandling hvis en arbejdsgi-ver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sproglige eller andre kvalifika-tioner; Det beror på en konkret vurdering hvornår og i hvilke situationer det fx er rimeligt at stille krav; om at den pågældende lønmodtager taler flydende 0g fejlfrit dansk. Parternes procedure <anonym>Sagsøger SI</anonym> har gjort gældende, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved pålægget om at møde under åbent hus-arrangementet ikke er behandlet anderledes end andre med-arbejdere, 0g at der derfor hverken er udøvet direkte eller indirekte forskelsbe-handling. <anonym>Sagsøgte</anonym> havde ifølge sine ansættelsesvilkår pligt til at udfø-re pålagt over-Imerarbejde; herunder til at møde på lørdage, hvis <anonym>Sagsøger S/I</anonym> som arbejdsgiver skønnede, at det var nødvendigt. Selv om pålægget om fremmøde til åbent hus-arrangementet måtte føles mere byrdefuldt for <anonym>Sagsøgte</anonym> end for andre som følge af hans tro, var der ikke tale om indirekte forskelsbehandling, fordi pålægget var begrundet i et legitimt formål, 0g kravet om fremmøde var hensigtsmæssigt og nødvendigt; jf. forskelsbehandlingslovens $ 1, stk 3. Det er ubestridt, at pålægget var begrundet i et legitimt formål, 0g at det var hensigtsmæssigt; at <anonym>Sagsøger S/I</anonym> stillede krav om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> mødte frem til åbent hus-arrangementet. Afgørende er derfor; om kravet om fremmøde var nødvendigt.Det kan t ikke- kræves, at pålægget var strengtltvingende nødvendigt. <anonym>Sagsøger S/I</anonym> har nærmere anført, at fra sommeren 2017 var <anonym>Studieretning 2</anonym> med idræt som bærende studieretningsfag ikke længere en forsøgsstudieret-ning, men et fast udbud på <anonym>Gymnasium</anonym> der var det eneste gymnasium i <anonym>By</anonym> der udbød denne studieretning. De nye studieretninger havde kun to studieretningsfag mod tidligere tre, og det var derfor afgørende for gymnasiet; at der blev gennemført idrætsundervisning under åbent hus-arrangementet;. <anonym>Sagsøgte</anonym> var eneste uddannede idrætslærer på skolen og således den eneste; der havde de nødvendige faglige kompetencer til at kunne varetage un-dervisningen. Uanset om det var muligt for andre at gennemføre selve under-visningen på baggrund af den "spiseseddel? som <anonym>Sagsøgte</anonym> havde ud- 36 arbejdet; ville de pågældende ikke være i stand til at besvare relevante spørgs-mål fra eventuelt kommende elever om fagets nærmere indhold og om eksa-menskrav; ligesom undervisningen ikke reelt ville afspejle den undervisning; der kunne forventes. Hertil kommer; at det ikke var muligt for andre lærere eller ledelsen at varetage undervisningen; idet de havde andre opgaver på da-gen. Det var ikke var en mulighed at ændre åbent hus-arrangementet til en hverdag eller en søndag for at imødekomme <anonym>Sagsøgtes</anonym> ønske om ikke at arbejde lørdag 0g afskedigelsen af ham var en proportional følge af, at han nægtede at møde 0g udeblev på dagen. Over for <anonym>Sagsøgtes</anonym> selvstændige påstand har <anonym>Sagsøger S/I</anonym> anført, at en eventuel godtgørelse bør udmåles til et mindre beløb, 0g at der ikke er hjemmel til at tilkende renter fra et tidspunkt; før <anonym>Sagsøgte</anonym> nedlagde påstand om betaling under retssagen. Ligebehandlingsnævnet som mandatar for <anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gæl- dende, at <anonym>Sagsøgte</anonym> som følge af sin religiøse overbevisning blev stillet ringere end andre ved pålægget om at møde til åbent hus en lørdag. Det var derfor indirekte forskelsbehandling 0g i strid med forskelsbehandlingslovens 8 1, stk. 3, at <anonym>Sagsøger S/I</anonym> pålagde ham at møde til åbent hus lørdag den 18.november 2017, fordi det ikke var nødvendigt for at opfylde det forfulgte for-mål om at præsentere studieretningsfaget idræt for potentielt kommende ele-ver. Nødvendighedskravet i forskelsbehandlingslovens $ 1, stk. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med det underliggende EU-direktiv og EU-domstolens praksis; hvorefter det ved vurderingen af nødvendighedskravet har betydning, om kravet kan anses for at være strengt nødvendigt med henblik på at opnå det forfulgte formål, ligesom det indgår, om det havde været muligt at anvende et mindre indgribende middel under hensyntagen til de begrænsninger; som virk-somheden er underlagt; 0g uden at denne skal påtage sig en merudgift. Ligebehandlingsnævnet som mandatar for <anonym>Sagsøgte</anonym> har nærmere an-ført, at åbent hus-arrangementet tidligere år var afviklet uden hans deltagelse; hvor undervisningen i idræt på baggrund af hans forudgående planlægning var varetaget af en anden medarbejder fra hans team. <anonym>Sagsøgte</anonym> meldte endeligt afbud til åbent hus-arrangementet den 9. november 2017 men på trods heraf forsøgte <anonym>Sagsøger S/I</anonym> ikke at finde alternati-ve løsninger før på selve dagen. <anonym>Sagsøgte</anonym> sendte dagen før arrangementet en udførlig og meget detalje-ret plan "spiseseddel? for afviklingen af idrætsundervisningen under åbent hus - arrangementet. Det var planlagt med en høj grad af elevinddragelse, og alt 37 træningsudstyret var tilgængeligt i P-kælderen under skolen. Underviseren skulle således alene bestemme, hvor tingene skulle stå og var alene tiltænkt en koordinerende 0g overvågende rolle i idrætsundervisningen: Det må derfor lægges til grund, at de fleste ville være i stand til at gennemføre undervisningen på tilfredsstillende vis, og at det således ikke var nødvendigt med en fagud-dannet idrætslærer til at varetage undervisningen. <anonym>Sagsøger S/I</anonym> har ikke ved redegørelserne fra uddannelsesdirektør <anonym>Vidne 1</anonym> 0g tidligere uddannelsesleder <anonym>Vidne 2</anonym> løftet sin bevisbyr-de for, at foranstaltning af andre løsninger end <anonym>Sagsøgtes</anonym> deltagelse i arrangementet ikke ville kunne have præsenteret studieretningen med idræt som studieretningsfag for potentielt kommende elever tilfredsstillende og uden merudgift for skolen. <anonym>Sagsøger S/I</anonym> har på den anførte baggrund hverken godtgjort, at det var strengt nødvendigt eller nødvendigt; at <anonym>Sagsøgte</anonym> gav møde under åbent hus-arrangementet den 18. november 2017.Det bestrides i den forbindelse som fuldstændig udokumenteret, at det var nødvendigt;, at idrætsunderviseren skul-le kunne svare på komplicerede spørgsmål fra potentielle elever og deres for-ældre. Til støtte for den selvstændige påstand har Ligebehandlingsnævnet som man-datar for <anonym>Sagsøgte</anonym> anført, at en godtgørelse svarende til ni måneders løn er i overensstemmelse med retspraksis; og at godtgørelsen skal forrentes fra den 7 august 2018, hvor kravet blev fremsat i Ligebehandlingsnævnet. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Sagsøgte</anonym> tilhører Syvendedags Adventist-kirken; som er et godkendt trossamfund; der helligholder lørdagen på bag-grund af en fortolkning af Bibelen;, hvilket <anonym>Sagsøger S/I</anonym> var bekendt med ved hans ansættelse. <anonym>Sagsøgte</anonym> blev afskediget den 14. december 2017 til fratrædelse den 31.maj 2018, idet han var udeblevet fra arbejde på en lørdag til et åbent hus-arrangement. <anonym>Sagsøger S/I</anonym> havde stillet krav til samtli-ge medarbejdere om fremmøde, dog således at undervisningen i de to idræts-klasser af hensyn til <anonym>Sagsøgte</anonym> var begrænset til 3 timer den pågældende dag; <anonym>Sagsøgte</anonym> havde på forhånd afvist at ville deltage med henvisning til sin religiøse overbe-visning. Landsretten finder; at kravet om fremmøde til at arbejde en lørdag, der tilsyne - ladende er neutralt, vil stille personer med 38 <anonym>Sagsøgtes</anonym> religion eller tro ringere end andre, hvorfor forholdet kan være indi- rekte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens $ 1, stk. 3, 1.led. Det følger af forskelsbehandlingslovens 8 1, stk 3,2.led; at <anonym>Sagsøger S/I</anonym> har bevisbyrden for, at kravet var objektivt begrundet i et sagligt formål, at midler-ne til at opfylde formålet var hensigtsmæssige og nødvendige; 0g at forholdet af den grund ikke udgjorde indirekte forskelsbehandling. Det er ubestridt, at kravet om <anonym>Sagsøgtes</anonym> fremmøde til åbent hus-arrangementet både var objektivt begrundet i et sagligt formål og hensigtsmæssigt. Spørgsmålet er herefter; om kravet om <anonym>Sagsøgtes</anonym> fremmøde var nødvendigt. Der er efter ordlyden af beskæftigelsesdirek-tivets artikel 2, stk. 2, litra b, og forskelsbehandlingslovens 8 1, stk. 3, samt efter forarbejderne til denne bestemmelse ikke grundlag for at fastslå, at kravet tillige skulle være strengt nødvendigt. Formuleringen i præmis 42 0g 43 i sag C- 157/15 (Achbita-sagen) jf. EU-Domstolens dom af 14. marts 2017, kan ikke æn- dre herpå. Formålet med åbent hus-arrangementet var at præsentere gymnasiets studie- retninger for potentielt kommende elever og deres forældre; 0g arrangementet var vigtigt for markedsføringen af gymnasiet; herunder for at tiltrække kom-mende elever Arrangementet var efter <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring planlagt til den pågældende lørdag under hensyn til de øvrige uddannelsesinstitutioners arrangementer og til deltagerkredsens, herunder blandt andet efterskoleelevers; mulighed for at deltage. Der var efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> et særligt behov for at præsentere studieretningsfaget idræt på den ny <anonym>Studieretning 2</anonym> og det er ubestridt, at <anonym>Sagsøgte</anonym> var den eneste idrætsfaglærer på gymnasiet på tidspunktet for arrangementet. Landsretten finder; at der i forbindelse med <anonym>Sagsøger S/Is</anonym> tilrettelæggelse af et arrangement med det pågældende formål må være overladt ledelsen et vist skøn med hensyn til vurderingen af hvilket fagligt niveau det var nødvendigt at præsentere skolen på. Efter <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> forklarin-ger var det på trods af forsøg herpå ved planlægningen af arrangementet ikke muligt at lade <anonym>Sagsøgte</anonym> afløse af interne vikarer; herunder ved at lade <anonym>Vidne 2</anonym> varetage opgaven med at præsentere faget idræt; da han var optaget af andre opgaver; og da 39 <anonym>Sagsøger S/I</anonym> vurderede; at skolens studieretningsfag skulle præsenteres af uddanne-de faglærere. <anonym>Sagsøger S/I</anonym> var derfor nødsaget til mod betaling at antage to eksterne idrætsfaglærere for at kunne præsentere faget på det nødvendige fag- lige niveau. Efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring var dette en nødløsning i konsekvens af <anonym>Sagsøgtes</anonym> udeblivelse Det har på denne baggrund formodningen imod sig, at det var muligt for <anonym>Sagsøger S/I</anonym> at afvikle arrangementet tilfredsstillende uden <anonym>Sagsøgtes</anonym> deltagelse ved intern vikariering eller omrokering af øvrige ansatte under arrangementet. Herefter; og da <anonym>Sagsøger S/I</anonym> tillige havde begrænset kravet om <anonym>Sagsøgtes</anonym> arbejde til kun 3 timer den pågældende dag, finder landsretten; at <anonym>Sagsøger S/I</anonym> har løftet bevisbyrden for, at det var nød-vendigt at stille krav om <anonym>Sagsøgtes</anonym> frem-møde til åbent hus-arrangementet den 18.november 2017. Forholdet er derfor ikke omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingslovens 8 1. Landsretten tager herefter <anonym>Sagsøger S/Is</anonym> påstande til følge. Efter sagens udfald, og da <anonym>Sagsøgte</anonym> er meddelt fri proces; skal statskassen i sagsomkostninger betale 44.000 kr: til <anonym>Sagsøger S/I</anonym> 40.000 kr: afbeløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 4.000 kr: til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsæt-telsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g betydning. THI KENDES FOR RET: Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 4. marts 2019 og 9. august 2019 vedrø- rende <anonym>Sagsøgte</anonym> kendes ugyldige. <anonym>Sagsøger S/I</anonym> frifindes for <anonym>Sagsøgtes</anonym> selv-stændige påstand. Isagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 44.000 kr. til <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>S/I</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a. /	100,514	104,000
1166	Sagen drejer sig om Sagsøgers tilgodehavende hidrørende dels fra Sagsøgtes manglende betaling af Sagsøgtes forpligtelser i henhold til én med Sagsøger indgået servi... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-6835/2020-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	4145/22	Aftaler;		Advokat - Niels Thestrup; Advokat - Ulrik Bayer;	Nej	Nej	Nej		161031,25	/ KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 5. marts 2021 Sag BS-6835/2020-KBH Sagsøger A/S (advokat Ulrik Bayer) mod Sagsøgte A/S (advokat Niels Thestrup) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 13. februar 2020. Sagen drejer sig om sagsøgtes forpligtelser i henhold til en serviceaftale indgået i tilknytning til en leasingaftale, og om er- statningskrav vedrørende en plotter i en af sagsøgte tilbageleveret print- og ko- pimaskine. Sagsøgeren, Sagsøger A/S, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte A/S skal til Sagsøger A/S betale 152.906,25 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Påstanden er opgjort sådan: Farvetryk i 2. halvår 2019 (50.000 stk. x 0,31) 15.500,00 kr. Sh-tryk i 2. halvår 2019 (35.000 x 0,08) 2.800,00 kr. Farvetryk i 2020 (100.000 stk. x 0,31) 31.000,00 kr. / 2 Sh-tryk i 2020 (70.000 x 0,08) 5.600,00 kr. Farvetryk i 2021 (100.000 stk. x 0,32) 32.000,00 kr. Sh-tryk i 2021 (70.000 x 0,085) 5.950,00 kr. Farvetryk i 1. halvår 2022 (50.000 stk. x 0,33) 16.500,00 kr. Sh-tryk i 1. halvår 2022 (35.000 x 0,085) 2.975,00 kr. I alt ex. moms 112.325,00 kr. + moms 28.081,25 kr. I alt indfrielsesbeløb service 140.406,25 kr. Erstatning plotter 12.500,00 kr. Sagsøgers tilgodehavende 152.906,25 kr. Sagsøgte, Sagsøgte A/S, har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen 1. Leasingforholdet og serviceaftalen Det fremgår af sagen, at Sagsøgte A/S den 20. december 2017 over for Sagsøger A/S og Virksomhed A/S afgav en kundeordre på en standardblanket vedrø-rende følgende: ”1 stk. nuværende HP 2500 Plotter 1 stk. fabriksny C 558 m/udstyr og Flery controller 1 stk. nuværende C 558 m/feeder, duplex, finisher m/hæft og fals 2 stk. Sagsøger A/S OPS ATLAS Deres pris pr. kvartal… kr. 87.563,00 BEMÆRKNINGER Denne aftale indeholder med garanti fuld indfrielse/refinansiering af nuværende Grenke aftale. Inkl. i denne aftale er de første 70.000 s/h og 100.000 farve dokumenter inkluderet, svarende til 1 års forbrug. SERVICE- OG VEDLIGEHOLDELSESAFTALE Serviceniveau og priser, er beregnet ud fra en årlig print- og kopivolu-men på: 70.000 S/H tryk og 100.000 farve tryk. Aftalens løbetid: 54 mdr. (Overkørte tryk) … Serviceaftalen indeholder: Sædvanlig vedligeholdelse, toner, farvetoner, alle forbrugsstoffer, alle reservedele, teknikers køretid og arbejdsløn. Dog eksklusiv papir, hæfteklammer og service på printcontroller/server hvis der ikke er tegnet *Scan/Controllerafgift. / 3 …” For Sagsøgte A/S var ordren underskrevet af Vidne 1, medejer, og i underskriftfeltet fremgår nederst: ”Undertegnede, som er tegningsberettiget, bekræfter at være blevet gjort opmærksom på de generelle salgs, service og leveringsbetingelser, som findes på bagsiden af denne kontrakt.” På bagsiden af standardblanketten fremgår blandt andet: ”SERVICEAFTALE … 1.5 Serviceafgift … Ophæves serviceaftalen før udløb af den aftalte periode, opkræves uden reduktion, trykafgift for den resterende periode, jf. det på forsiden aftalte årlige print og kopivolumen. Trykafgiften opgøres inklusiv frem- tidig prisindeksering. … 1.7 Løbetid Serviceaftalen løber uopsigeligt fra begge parters side fra aftalens ikraft- træden og indtil udløbet af den på forsiden aftalte kontraktperiode. Kontraktperioden regnes fra starten af første faktureringstermin. Ved kontraktperiodens udløb forlænges aftalen automatisk for et år ad gan- gen. Kunden kan opsige aftalen med 12 måneders skriftligt varsel til ophør ved udgangen af en kontraktperiode. Virksomhed A/S kan under særlige omstændigheder dog tidligst efter 24 måneders drift, med 3 mdr.s varsel opsige aftalen før kontraktens nominelle udløb, såfremt underleverandører, ikke evner at fremskaffe reservedele til drift og ved- ligeholdelse af aftalen. I forbindelse med ophør af aftalen er kunden skal maskinen returneres til Sagsøger A/S i fejlfri stand. Kunden afholder al-le omkostninger i forbindelse med dette. Ved førtidsindfrielse må ma-skinen ikke flyttes af andre end Sagsøger A/S og kunden er ansvarlig for at maskinen er uden fejl og mangler ved hjemtagelsen. 1.8 Ophævelse Virksomhed A/S har ret til at ophæve serviceaftalen med øjeblikkelig virk-ning, såfremt Kunden, trods påkrav afgivet efter forfaldsdagen, ikke in-den 10 dage har betalt forfaldne serviceafgifter eller andre skyldige be- løb. Kunden bruger udstyret i strid med gældende forskrifter og in- struktioner. Kunden går konkurs, træder i rekonstruktion, indleder for- handlinger om tvangsakkord eller frivillig akkord, træder i likvidation eller anden form for insolvens behandling. Kunden i øvrigt mislighol-der sine forpligtelser i henhold til denne aftale. Kunden ikke efterkom- / 4 mer forpligtelsen om at indberette tællertal til Sagsøger A/S. Kunden flytter eller beskadiger udstyret. 1.9 Opgørelse Såfremt serviceaftalen ophæves, skal kunden, ud over forfaldne skyldi-ge beløb til Virksomhed A/S betale de i den aftalte kontraktperiode endnu ikke forfaldne serviceafgifter inklusive prisstigninger. …” Vidne 1 fra Sagsøgte A/S underskrev ligeledes den 20. december 2017 en leasingaftale vedrørende det af kundeordren omfattede udstyr. Lea-singgiver var Grenkeleasing A/S. På foranledning af Sagsøgte A/S indhentede Sagsøger A/S i foråret 2019 et tilbud på indfrielse af leasingaftalen. I et brev af 9. maj 2019 sendte Sagsøger A/S føl- gende opgørelse pr. 30. juni 2019 til Sagsøgte A/S: ”Opgørelse på aftale 071-009416 Indfrielse leasingaftalen 1.053.808,71 Indfrielse serviceaftalen 123.611,48 Afhentning og nedtagning af 2 mask. 7.000,00 Gebyr førtidsindfrielse 4.000,00 Opgørelsesgebyr 2.500,00 I alt ekskl. moms 1.190.920,19 + moms 297.730,05 I alt inkl. moms kr. 1.488.650,24 …” Den 24. maj 2019 skrev Vidne 1, Sagsøgte A/S, til Sagsøger A/S: ”Ang. Opgørelse på aftale 071-009416 I henhold til fremsendte brev pr. 9. maj 2019. Bekræfter undertegnede, at Sagsøgte A/S ikke acceptere Jeres vilkår for indfrielse i henhold til frem- sendte beregningsgrundlag. Vi acceptere vilkårene for indfrielse af selve leasingaftalen 1.053.808,71. Transport vedr. Returnering af udstyr, udføres dette med egen spedi-tion. Alle øvrige krav kan ikke imødekommes. …” I brev af 11. juni 2019 gentog Vidne 1, Sagsøgte A/S, den protest, han havde fremsat i brevet af 24. maj 2019. Han tilføjede, at Sagsøgte A/S / 5 dog gerne ville indgå i en dialog om et rimeligt forlig med henblik på at af-slutte parternes samarbejde på en anstændig måde. Det er ubestridt, at Sagsøgte A/S efterfølgende indbetalte beløbet ved-rørende indfrielse af leasingaftalen med tillæg af moms. Den del af Sagsøger A/S' krav, der angår serviceaftalen, er op-gjort med udgangspunkt i, at serviceaftalen ville være gældende indtil den 30. juni 2022. 2. Plotteren Den 9. september 2019 skrev Person 1, Sagsøger A/S, i en mail med overskriften ”Reklamation” til Vidne 1, Sagsøgte A/S: ”I forbindelse med uretmæssig og uautoriseret skadevirkende afleve-ring af maskiner på vores adresse fredag d. 6 sep. 2019, skal vi hermed gøre vores krav gældende, til retmæssig dækning og erstatning for et-hvert tab vi måtte lide som følge af jeres handlinger. Vi vender tilbage med en opgørelse over skader og krav inden ugens udgang.” Hertil svarede Vidne 1 den 10. september 2019: ”Vi har d.d. modtaget deres såkaldte reklamation, som vi er noget ufor- stående overfor og dermed må afvise. Vi har opsagt vores leasingaftale på de 3 maskiner, der fredag d.06.09.2019 blev leveret til Sagsøger A/S, vores opsigelse er blevet bekræftet af Grenke og vi har i god tone og dialog afviklet vores udestående med Grenke. Jeg vedhæftet desuden vores tidligere brev til jer, hvor vi har afvist jeres krav. Maskinerne var fuldt funktions duelige inden nedtagning, og er blevet transporteret på fuldt forsvarlig vis af transportfirma, der har erfaring og viden i transport af denne slags udstyr. Vi anerkende således ikke at tilbageleveringen er uretmæssig, da vores leasing aftale er afviklet efter aftale med Grenke, ligesom vi ikke aner- kender at tilbageleveringen har været skadevirkende på det leverede udstyr.” / 6 Under hovedforhandlingen er der forevist fotos af plotteren, som efter sagsø-gers opfattelse godtgør, at denne var beskadiget ved modtagelsen fra Sagsøgte A/S. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 2 og Vidne 1. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er bestyrelsesformand i Sagsøger A/S og administrerende direktør i Virksomhed A/S. Han ejer halvdelen af koncernen. Han kan tegne Virksomhed A/S alene. Den fordring, der er stævnet for, er overdraget fra Virksomhed A/S til Sagsøger A/S, for Sagsøger A/S er forpligtet til at holde Virksomhed A/S skadesløs for så vidt angår sa-gens udfald. Det er derfor Sagsøger A/S, der indtaler kravet mod Sagsøgte A/S. Sagsøger A/S har i perioden fra 2011 haft 4-5 aftaler om leasing af print/kopi- udstyr til Sagsøgte A/S. Det er hans opfattelse, at der benyttet samme aftale-vilkår i henseende til uopsigelighed mv. i alle aftalerne. Det er også hans opfat-telse, at Sagsøger A/S' vilkår er markedskonforme. Der er hård konkurrence i bran-chen, og derfor beskæftiger de sig dagligt med markedsvilkårene. Sagsøger A/S kan ikke agere i markedet, hvis de ikke har markedskonforme aftalevilkår. I kon- kurrenternes aftaler er der uopsigelighed og minimumskøbsbetingelser stort set identiske med Sagsøger A/S'. Kundeordren er den initierende aftale. Kundeordreblanketten kan munde ud i en finansieringsmæssig del og en servicemæssig del. I dette tilfælde førte den fi- nansieringsmæssige del til en leasingaftale med Grenkeleasing ApS og en servi- ceaftale med Virksomhed A/S. Grenkeleasing ApS vil kun finansiere maskiner, hvor der er tilknyttet en serviceaftale. Jo kortere en leasingaftale løber, jo højere vil den kvartalsmæssige ydelse være. Jo kortere periode og jo færre tryk, jo dyrere vil serviceaftalen være pr. tryk. Baggrunden for dette er, at der er en række initiale elementer forbundet med at drive serviceaftale. I en løbende serviceaftale fordeles initialudgiften ud over serviceaftalens periode. De initiale udgifter er især udgifter til image units, der koster 8.-9.000 kr. pr. stk., til transferbelt, der koster 20-25.000 kr., til wastebox og til toner. Der er knyttet et overvågningssystem til maskinerne, som gør, at Sagsøger A/S kan sende mere toner til kunden, når der er behov for dette, eller sen-de en tekniker ud for at skifte image units efterhånden, som der bliver behov for dette. Den version af kundeordren, der er medbragt til hovedforhandlingen, er den originale aftale. Det er hans medarbejder, der har indgået og underskrevet afta-len på vegne af Sagsøger A/S. Sagsøger A/S instruerer deres medarbejdere i, at de skal / 7 have en grundig dialog med og rådgivning af kunden. Det er altafgørende, at kunden forstår vilkårene i den aftale, de indgår, og derfor gennemgås aftalen grundigt med kunden. Foreholdt at det af kundeordren fremgår ”Serviceaftalen indeholder: Sædvanlig vedligeholdelse, toner, farvetoner, alle forbrugsstoffer, alle reservedele, tekni-kers køretid og arbejdsløn. …” har han forklaret, at Sagsøger A/S ikke ved Sagsøgte A/S' aflevering af udstyret den 6. september 2019 kunne drosle ned på antallet af medarbejdere, der var ansat hos Virksomhed A/S. Der er i en maski-ne image units, transferunit, waste-toner, farvertonere. Det, der koster penge, er især at levere image units og transferunits. Virksomhed A/S vil have haft en eller anden besparelse på udgifter til toner efter, at Sagsøgte A/S afleverede udstyret den 6. september 2019. Han vil anslå, at Virksomhed A/S fra efteråret 2019 til sommeren 2022, hvor serviceaftalen ville udløbe, har sparet 3-10 tonere. En toner koster ca. 1.000 kr. De har også sparet udskiftning af take-up ruller. En take-up rulle koster et par hundrede kroner, så de har i runde tal sparet 1.000 kr. på dette. Det er det eksterne leasingselskab, Grenkeleasing ApS, der har taget stilling til størrelsen af indfrielsesbeløbet på leasingaftalen. I aftalen mellem Sagsøger A/S og Grenkeleasing ApS er Sagsøger A/S forpligtet til at overtage maskinerne fra Grenke-leasing ApS, når leasingaftalen ophører. En plotter er en maskine, der kan printe tegninger. Udstyret blev af Sagsøgte A/S' transportør afleveret på Virksomhed A/S' parkeringsplads en fredag eftermiddag i regnvejr, og maskinerne havde ikke været transportsikrede under transporten. Virksomhed A/S' medarbejdere flyttede tingene indenfor, og da plot-teren stod indenfor, kunne de se, at maskinen lækkede blæk på gulvet. Derved gik det op for dem, at plotteren var blevet beskadiget under transport. Almindeligvis ville kunden have aftalt med Virksomhed A/S, at maskinerne skul- le afhentes, og så ville Virksomhed A/S sende en tekniker ud og transportsikre maskinerne, hvorefter deres folk ville hente udstyret. Det er relativt enkelt for en tekniker at transportsikre en printer. Det er mere kompliceret at transportsik-re en plotter. Hvis en plotter ikke transportsikres, løber der blæk ud under transport, især hvis den har været vendt på hovedet, og det var sket i dette til-fælde. Sagsøger A/S har deres egen transportmand. Det er ikke hans opfattelse, at Sagsøger A/S bruger 3x34 til transport. Kravet på 10.000 kr. er genanskaffelsessum-men på en brugt plotter. Afhængig af standen på en plotter ved aflevering, vil de enten skrotte den eller afhænde den. Han vil sædvanligvis ikke afhænde den, men benytte den til reservedele. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er partner i Sagsøgte A/S. Det er en mellemstor virksomhed, der ejes af ham og hans kone. Den type / 8 maskiner, de har leaset, er vigtig for præsentationen af deres arkitektydelser. Det var vist nok i 2013, de påbegyndte samarbejdet med Sagsøger A/S. De skulle på dette tidspunkt ud af en anden leasingaftale, der ikke var hensigtsmæssig. De indgik i alt 4-5 aftaler med Sagsøger A/S, herunder i forbindelse med flytning af de-res virksomhed fra Adresse til deres nuværende adresse. Deres kontaktperson hos Sagsøger A/S var primært Person 2, som ikke længere arbejder hos Sagsøger A/S. Person 2 fratrådte kort før, Sagsøgte A/S af-sluttede samarbejdet med Sagsøger A/S. De havde et godt samarbejde med Person 2. Deres aftaleindgåelser foregik sådan, at Person 2 kom ind på konto-ret med aftalen, der blev skrevet under. Herefter tog Person 2 en kopi af si-de 1, og Person 2 tog den originale aftale med sig. Han har i Sagsøgte A/S' arkiver undersøgt, om han kunne finde kundeordren af 20. decem-ber 2017 inklusiv vilkårene på bagsiden, men der findes ikke en kopi, hvor vil-kårene på bagsiden også indgår. Han har hverken læst eller fået gennemgået standardvilkårene på bagsiden. Person 2 gennemgik hovedvilkårene i hen-seende til de omfattede maskiner og prisen, men serviceaftalen blev ikke gen-nemgået. De havde kun en drøftelse af det indeholdte antal kopier. Sagsøgte A/S havde under en tidligere aftale fået en stor ekstraregning vedrøren-de tryk, og det var derfor, de drøftede antallet af indeholdte tryk og med hånd-skrift korrigerede det fortrykte på kundeordrens forside. Han opfattede serviceaftalen sådan, at de skulle betale pr. tryk, så længe de havde maskinerne. Det blev ikke gjort klart for ham, at de skulle betale for tryk, efter at de havde afleveret maskinerne. Han er ikke blevet gjort bekendt med noget om betydelige initiale omkostninger for Sagsøger A/S. Det blev gjort klart for ham, at det var en betingelse for at indgå leasingaftalen, at de indgik en service-aftale. Da aftalen med Sagsøger A/S blev indgået for 54 måneder, var han klar over, at det var en løbetid, men de bliver næsten dagligt kontaktet af leasingfirmaer, der vil overtage løbende aftaler, så han hæftede sig ikke særligt ved dette. De valgte at opsige leasingaftalen, da de havde fået et bedre tilbud fra deres it- leverandør. Han var helt klar over, at Sagsøgte A/S skulle betale en be-tydelig sum for at komme ud af den finansielle leasing, og det betalte de. Men han havde ikke regnet med at skulle fortsætte med at betale for service, toner mv. De valgte selv at returnere maskinerne, fordi de syntes, at beløbet på 7.000 kr., som Sagsøger A/S krævede for at hente maskinerne, var for højt. De kontaktede 3x34 og gjorde det klart, hvad der skulle transporteres, og den opgave kunne 3x34 godt påtage sig. Han ved ikke, om 3x34 transportsikrede plotteren. Plotte- / 9 ren var funktionsdygtig, da den forlod Sagsøgte A/S. Han har ikke ef-terfølgende set maskinen. Sagsøger A/S bruger selv 3x34 til transport. Det ved han, fordi Sagsøgte A/S i begyndelsen af 2020 afsluttede den sidste leasingaftale, de havde med Sagsøger A/S. På dette tidspunkt sendte Sagsøger A/S 3x34 for at hente denne sidste ma- skine. Parternes synspunkter Sagsøger A/S har i sit påstandsdokument af 15. januar 2021 anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Sagsøgte er forpligtet til at betale kr. 140.406,25 inkl. moms med bag- grund i Sagsøgtes manglende opfyldelse af Sagsøgtes forpligtelser i henhold til serviceaftalen, at anførte beløb udgør Sagsøgers tab ved, at Sagsøgte ikke har levet op til sine forpligtelser ifølge Parternes aftale, at de almindelige betingelser, der er udleveret til Sagsøgte, ikke er i strid med aftalelovens § 36, at Sagsøgte selv opsagde aftalen omfattende brug af kopiudstyret, hvor- for Sagsøgte allerede af den grund selv er årsag til, at Sagsøgte ikke har gavn af den indgåede serviceaftale, at indeksering er aftalt mellem Parterne, at Sagsøgers tab udgør det påstævnte beløb, at der er reklameret rettidigt, at Sagsøgte er årsag til at plotteren blev beskadiget, hvorfor Sagsøgte skal erstatte denne, at plotteren har en værdi af kr. 12.500 hvorved der er taget højde for, at plotteren var brugt, da Sagsøgte beskadigede denne, og at det påhviler Sagsøgte at bevise, at en pris på kr. 10.000 ex. moms er urimelig, jf. princippet i købelovens § 5. / 10 …” Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument af 13. januar 2021 anført føl-gende: ”… Til støtte for påstanden gør Sagsøgte A/S i forhold til det af Sagsøger A/S opgjorte indfrielsesbeløb gældende at Sagsøger A/S ikke er rette sagsøger, at standardbetingelserne ikke er vedtaget mellem parterne, at standardbetingelserne, i det omfang de måtte være vedtaget, helt el-ler delvist skal tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36, at i det omfang, der er aftalt uopsigelighed, kan denne alene gøres gæl- dende i det omfang Sagsøgte A/S fortsat leaser det omhandlede udstyr, idet der i modsat fald foreligger umulighed, at i det omfang Sagsøger A/S måtte være berettiget til at fakturere minimum-skvantum for den resterende del af aftaleperioden, skal der ske fradrag for sparede udgifter, herunder sparede servicebesøg (teknikers køretid og arbejdsløn), toner, farvetoner og reservedele, og at Sagsøger A/S ikke er berettiget til at foretage prisindeksering for den resteren-de del af aftaleperioden. I forhold til den postulerede beskadigelse af plotteren gør Sagsøgte A/S gæl-dende at Sagsøger A/S' krav er udokumenteret, at der således hverken er ført bevis for, at plotteren var beskadiget ved modtagelsen hos Sagsøger A/S, eller for afhjælpningsomkostningerne, at Sagsøgte A/S har anvendt professionelt transportfirma (det samme som Sagsøger A/S anvender) til at forestå tilbageleveringen af plotteren til Sagsøger A/S, og at det ikke er bevist, endsige sandsynliggjort, at plotteren er blevet beska-diget under transporten, at Sagsøger A/S eventuelle krav er bortfaldet som følge af manglende rettidig reklamation, samt / 11 at bevisbyrden påhviler Sagsøger A/S, og at denne ikke er løftet med de som bi-lag 5 fremlagte fotos. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter forklaringen afgivet af Vidne 2, er det godtgjort, at Sagsøger A/S er rette sagsøger i denne sag. For så vidt angår Sagsøger A/S' erstatningskrav vedrørende den returnerede plotter, finder retten, at det ikke på baggrund af Sagsøger A/S' reklamation af 9. september 2019, Vidne 2's forkla-ring og de dokumenterede fotos er godtgjort, at Sagsøgte A/S eller de-res transportør havde beskadiget plotteren. Allerede derfor frifindes Sagsøgte A/S for den del af Sagsøger A/S' krav, der vedrører plotteren. For så vidt angår den del af Sagsøger A/S' krav, som angår betaling for perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2022 i henhold til serviceaftalen, be-mærker retten, at Sagsøger A/S gør gældende, at Sagsøgte A/S skal betale tre års ydelser i henhold til serviceaftalen indgået i forbin-delse med leasingaftalen, uanset at leasingaftalen er opsagt og indfriet. Der er således tale om et meget byrdefuldt vilkår, og uanset at Vidne 1 fra Sagsøgte A/S i forbindelse med sin underskrift bekræftede at være ble-vet gjort opmærksom på de generelle betingelser på bagsiden af det dokument, han underskrev, kan vilkåret ikke anses for at have været drøftet med eller fremhævet for Vidne 1. Retten bemærker endvidere, at punkt 1.5 og 1.9 i de generelle betingelser omhandler opgørelse, såfremt aftalen ophæves. De ge-nerelle betingelser omtaler ikke særskilt, hvordan opgørelse skal foretages i til-fælde af en opsigelse af serviceaftalen. Endelig finder retten, at et meget byrde-fulde vilkår om betaling af ydelser svarende til hele serviceaftalens løbetid efter ophøret og indfrielsen af leasingaftalen er ensidigt til fordel for Sagsøger A/S og ikke har nogen værdi for Sagsøgte A/S. Vidne 2 forklaring om Sagsøger A/S' initiale omkostninger og om vilkårets markedskonformitet kan ikke føre til andet resultat. Af de ovenfor anførte grunde finder retten, at såvel forholdene ved aftalens ind- gåelse som aftalens indhold, jf. aftalelovens § 36, stk. 2, medfører, at det vil være urimeligt at gøre en betalingsforpligtelse vedrørende tre års ydelser i henhold til serviceaftalen gældende efter ophøret og indfrielsen af den leasingaftale, som serviceaftalen knytter sig til, jf. aftalelovens § 36, stk. 1. Som følge heraf tilside- / 12 sættes vilkåret delvist, således at Sagsøgte A/S alene skal betale 25.000 kr. til Sagsøger A/S. Beløbet er fastsat under hensyntagen til, at Sagsøger A/S rimeligvis kan beregne sig en serviceafgift svarende til et opsigelsesvarsel på serviceaftalen på op til 6 måneder, og under hensyntagen til, at Sagsøgte A/S må antages at have gjort brug af ma-skinerne og serviceaftalen i en mindre del af 3. kvartal 2019. Vedrørende sagsomkostningerne bemærker retten, at Sagsøger A/S ved denne dom får medhold i en beløbsmæssigt mindre del af det krav, der er gjort gældende, men at Sagsøgte A/S har fået medhold i hoved-parten af deres anbringender. Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplej-elovens § 313, stk. 1. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte A/S skal til Sagsøger A/S betale 25.000 kr. med procesrente fra den 13. februar 2020. Beløbet skal betales inden 14 dage. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. / / /	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 5. marts 2021 Sag BS-6835/2020-KBH <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (advokat Ulrik Bayer) mod <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> (advokat Niels Thestrup) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 13.februar 2020. Sagen drejer sig om sagsøgtes forpligtelser i henhold til en serviceaftale indgået i tilknytning til en leasingaftale, og om er- statningskrav vedrørende en plotter i en af sagsøgte tilbageleveret print- og ko- pimaskine. Sagsøgeren, <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har fremsat følgende påstand: <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betale 152.906,25 kr; med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker; Påstanden er opgjort sådan: Farvetryk i 2 halvår 2019 (50.000 stk. x 0,31) Sh-tryk i 2 halvår 2019 (35.000 x 0,08) Farvetryk i 2020 (100.000 stk x 0,31) 2 Sh-tryk i 2020 (70.000 x 0,08) Farvetryk i 2021 (100.000 stk x 0,32) Sh-tryk i 2021 (70.000 x 0,085) Farvetryk i 1. halvår 2022 (50.000 stk. x 0,33) Sh-tryk i 1. halvår 2022 (35.000 x 0,085) Ialt ex. moms + moms Ialt indfrielsesbeløb service Erstatning plotter Sagsøgers tilgodehavende Sagsøgte <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a. Oplysningerne i sagen 1. Leasingforholdet og serviceaftalen Det fremgår af sagen at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> den 20. december 2017 over for <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> 0g <anonym>Virksomhed A/S</anonym> afgav en kundeordre på en standardblanket vedrø-rende følgende: "1 stk. nuværende HP 2500 Plotter 1 stk. fabriksny C 558 mludstyr 0g Flery controller 1 stk. nuværende C 558 mlfeeder; duplex, finisher mlhæft og fals 2 stk. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> OPS ATLAS Deres pris pr. kvartal. BEMÆRKNINGER Denne aftale indeholder med garanti fuld indfrielselrefinansiering af nuværende Grenke aftale. Inkl. i denne aftale er de første 70.000 s/h og 100.000 farve dokumenter inkluderet; svarende til 1 års forbrug. SERVICE- OG VEDLIGEHOLDELSESAFTALE Serviceniveau 0g priser; er beregnet ud fra en årlig print- og kopivolu-men på: 70.000 SIH tryk og 100.000 farve tryk: Aftalens løbetid: 54 mdr: (Overkørte tryk) Serviceaftalen indeholder: Sædvanlig vedligeholdelse; toner; farvetoner; alle forbrugsstoffer; alle reservedele, teknikers køretid og arbejdsløn Dog eksklusiv papir, hæfteklammer og service på printcontrollerlserver hvis der ikke er tegnet *Scan/Controllerafgift. 3 For <anonym>Sagsøgte AIS</anonym> var ordren underskrevet af <anonym>Vidne 1</anonym> medejer; og i underskriftfeltet fremgår nederst: "Undertegnede, som er tegningsberettiget, bekræfter at være blevet gjort opmærksom på de generelle salgs, service og leveringsbetingelser; som findes på bagsiden af denne kontrakt;." 99 På bagsiden af standardblanketten fremgår blandt andet: "SERVICEAFTALE 1.5 Serviceafgift Ophæves serviceaftalen før udløb af den aftalte periode; opkræves uden reduktion; trykafgift for den resterende periode, jf. det på forsiden aftalte årlige print og kopivolumen. Trykafgiften opgøres inklusiv frem- tidig prisindeksering. 1.7 Løbetid Serviceaftalen løber uopsigeligt fra begge parters side fra aftalens ikraft- træden og indtil udløbet af den på forsiden aftalte kontraktperiode Kontraktperioden regnes fra starten af første faktureringstermin. Ved kontraktperiodens udløb forlænges aftalen automatisk for et år ad gan- gen Kunden kan opsige aftalen med 12 måneders skriftligt varsel ti] ophør ved udgangen af en kontraktperiode. <anonym>Virksomhed A/S</anonym> kan under særlige omstændigheder dog tidligst efter 24 måneders drift; med 3 mdrs varsel opsige aftalen før kontraktens nominelle udløb, såfremt underleverandører; ikke evner at fremskaffe reservedele til drift og ved- ligeholdelse af aftalen. I forbindelse med ophør af aftalen er kunden skal maskinen returneres til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 1 fejlfri stand. Kunden afholder al-le omkostninger i forbindelse med dette. Ved førtidsindfrielse må ma-skinen ikke flyttes af andre end <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og kunden er ansvarlig for at maskinen er uden fejl og mangler ved hjemtagelsen. 1.8 Ophævelse <anonym>Virksomhed A/S</anonym> har ret til at ophæve serviceaftalen med øjeblikkelig virk-ning, såfremt Kunden; trods påkrav afgivet efter forfaldsdagen; ikke in-den 10 dage har betalt forfaldne serviceafgifter eller andre skyldige be- løb. Kunden bruger udstyret i strid med gældende forskrifter 0g in- struktioner Kunden går konkurs, træder i rekonstruktion; indleder for- handlinger om tvangsakkord eller frivillig akkord; træder i likvidation eller anden form for insolvens behandling. Kunden i øvrigt mislighol-der sine forpligtelser i henhold til denne aftale. Kunden ikke efterkom- mer forpligtelsen om at indberette tællertal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Kunden flytter eller beskadiger udstyret. 1.9 Opgørelse Såfremt serviceaftalen ophæves, skal kunden; ud over forfaldne skyldi-ge beløb til <anonym>Virksomhed A/S</anonym> betale de i den aftalte kontraktperiode endnu ikke forfaldne serviceafgifter inklusive prisstigninger. <anonym>Vidne 1</anonym> fra <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> underskrev ligeledes den 20. december 2017 en leasingaftale vedrørende det af kundeordren omfattede udstyr. Lea-singgiver var Grenkeleasing A/S. På foranledning af <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> indhentede <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 1 foråret 2019 et tilbud på indfrielse af leasingaftalen. I et brev af 9. maj 2019 sendte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> føl- gende opgørelse pr: 30.juni 2019 til <anonym>Sagsøgte AIS</anonym> Opgørelse på aftale 071-009416 Indfrielse leasingaftalen Indfrielse serviceaftalen Afhentning 0g nedtagning af 2 mask Gebyr førtidsindfrielse Opgørelsesgebyr Ialt ekskl. moms +moms Ialt inkl. moms kr: Den 24. maj 2019 skrev <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 99 Ang; Opgørelse på aftale 071-009416 Ihenhold til fremsendte brev pr. 9. maj 2019. Bekræfter undertegnede; at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> ikke acceptere Jeres vilkår for indfrielse i henhold til frem- sendte beregningsgrundlag. Vi acceptere vilkårene for indfrielse af selve leasingaftalen 1.053.808,71 . Transport vedr: Returnering af udstyr, udføres dette med egen spedi-tion. Alle øvrige krav kan ikke imødekommes. I brev af 11.juni 2019 gentog <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> den protest; han havde fremsat i brevet af 24. maj 2019. Han tilføjede; at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> 5 dog gerne ville indgå i en dialog om et rimeligt forlig med henblik på at af-slutte parternes samarbejde på en anstændig måde. Det er ubestridt;, at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> efterfølgende indbetalte beløbet ved-rørende indfrielse af leasingaftalen med tillæg af moms. Den del af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> krav, der angår serviceaftalen; er op-gjort med udgangspunkt i, at serviceaftalen ville være gældende indtil den 30.juni 2022. 2. Plotteren Den 9. september 2019 skrev <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> i en mail med overskriften "Reklamation? til <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> "I forbindelse med uretmæssig 0g uautoriseret skadevirkende afleve-ring af maskiner på vores adresse fredag d. 6 sep. 2019, skal vi hermed gøre vores krav gældende; til retmæssig dækning 0g erstatning for et-hvert tab vi måtte lide som følge afjeres handlinger. Vi vender 'tilbage med en opgørelse over skader 0g krav inden ugens udgang. 99 Hertil svarede <anonym>Vidne 1</anonym> den 10. september 2019: "Vi har d.d. modtaget deres såkaldte reklamation; som vi er noget ufor- stående overfor og dermed må afvise. Vi har opsagt vores leasingaftale på de 3 maskiner; der fredag d.06.09.2019 blev leveret til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> vores opsigelse er blevet bekræftet af Grenke og vi har i god tone 0g dialog afviklet vores udestående med Grenke. Jeg vedhæftet desuden vores tidligere brev til jer; hvor vi har afvist jeres krav. Maskinerne var fuldt funktions duelige inden nedtagning og er blevet transporteret på fuldt forsvarlig vis af transportfirma; der har erfaring 0g viden i transport af denne slags udstyr: Vi anerkende således ikke at tilbageleveringen er uretmæssig, da vores leasing aftale er afviklet efter aftale med Grenke, ligesom vi ikke aner- kender at tilbageleveringen har været skadevirkende på det leverede udstyr. 99 Under hovedforhandlingen er der forevist fotos af plotteren; som efter sagsø-gers opfattelse godtgør; at denne var beskadiget ved modtagelsen fra <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han er bestyrelsesformand i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g administrerende direktør i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Han ejer halvdelen af koncernen. Han kan tegne <anonym>Virksomhed A/S</anonym> alene. Den fordring der er stævnet for, er overdraget fra <anonym>Virksomhed A/S</anonym> til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> er forpligtet til at holde <anonym>Virksomhed A/S</anonym> skadesløs for så vidt angår sa-gens udfald. Det er derfor <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> der indtaler kravet mod <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har i perioden fra 2011 haft 4-5 aftaler om leasing af print/kopi- udstyr til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> Det er hans opfattelse; at der benyttet samme aftale-vilkår i henseende til uopsigelighed mv. i alle aftalerne. Det er også hans opfat-telse, at <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> vilkår er markedskonforme. Der er hård konkurrence i bran-chen; og derfor beskæftiger de sig dagligt med markedsvilkårene. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> kan ikke agere i markedet;, hvis de ikke har markedskonforme aftalevilkår. I kon- kurrenternes aftaler er der uopsigelighed og minimumskøbsbetingelser stort set identiske med <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> Kundeordren er den initierende aftale. Kundeordreblanketten kan munde ud i en finansieringsmæssig del og en servicemæssig del. I dette tilfælde førte den fi- nansieringsmæssige del til en leasingaftale med Grenkeleasing ApS og en servi- ceaftale med <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Grenkeleasing ApS vil kun finansiere maskiner; hvor der er tilknyttet en serviceaftale. Jo kortere en leasingaftale løber; jo højere vil den kvartalsmæssige ydelse være. Jo kortere periode og jo færre tryk; jo dyrere vil serviceaftalen være pr:. tryk Baggrunden for dette er, at der er en række initiale elementer forbundet med at drive serviceaftale. I en løbende serviceaftale fordeles initialudgiften ud over serviceaftalens periode. De initiale udgifter er især udgifter til image units; der koster 8.-9.000 kr: pr. stk , til transferbelt, der koster 20-25.000 kr., til wastebox og til toner. Der er knyttet et overvågningssystem til maskinerne, som gør, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> kan sende mere toner til kunden; når der er behov for dette; eller sen-de en tekniker ud for at skifte image units efterhånden; som der bliver behov for dette. Den version af kundeordren; der er medbragt til hovedforhandlingen; er den originale aftale Det er hans medarbejder; der har indgået og underskrevet afta-len på vegne af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> instruerer deres medarbejdere i, at de skal have en grundig dialog med og rådgivning af kunden. Det er altafgørende, at kunden forstår vilkårene i den aftale, de indgår; og derfor gennemgås aftalen grundigt med kunden. Foreholdt at det af kundeordren fremgår "Serviceaftalen indeholder: Sædvanlig vedligeholdelse; toner; farvetoner; alle forbrugsstoffer; alle reservedele; tekni-kers køretid 0g arbejdsløn. har han forklaret;, at <anonym>Sagsøger AIS</anonym> ikke ved <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>A/S'</anonym> aflevering af udstyret den 6. september 2019 kunne drosle ned på antallet af medarbejdere, der var ansat hos <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Der er i en maski-ne image units, transferunit, waste-toner, farvertonere. Det; der koster penge, er især at levere image units og transferunits . <anonym>Virksomhed A/S</anonym> vil have haft en eller anden besparelse på udgifter til toner efter; at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> afleverede udstyret den 6. september 2019. Han vil anslå, at <anonym>Virksomhed A/S</anonym> fra efteråret 2019 til sommeren 2022, hvor serviceaftalen ville udløbe, har sparet 3-10 tonere. En toner koster ca. 1.000 kr. De har også sparet udskiftning af take-up ruller En take-up rulle koster et par hundrede kroner; så de har i runde tal sparet 1.000 kr. på dette. Det er det eksterne leasingselskab, Grenkeleasing ApS, der har taget stilling til størrelsen af indfrielsesbeløbet på leasingaftalen. I aftalen mellem <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g Grenkeleasing ApS er <anonym>Sagsøger A/S</anonym> forpligtet til at overtage maskinerne fra Grenke-leasing ApS, når leasingaftalen ophører; En plotter er en maskine, der kan printe tegninger. Udstyret blev af <anonym>Sagsøgte A/S'</anonym> transportør afleveret på <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> parkeringsplads en fredag eftermiddag i regnvejr, og maskinerne havde ikke været transportsikrede under transporten: <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> medarbejdere flyttede tingene indenfor; og da plot-teren stod indenfor; kunne de se, at maskinen lækkede blæk på gulvet. Derved gik det op for dem; at plotteren var blevet beskadiget under transport. Almindeligvis ville kunden have aftalt med <anonym>Virksomhed A/S</anonym> at maskinerne skul- le afhentes, og så ville <anonym>Virksomhed A/S</anonym> sende en tekniker ud og transportsikre maskinerne, hvorefter deres folk ville hente udstyret. Det er relativt enkelt for en tekniker at transportsikre en printer: Det er mere kompliceret at transportsik-re en plotter. Hvis en plotter ikke transportsikres, løber der blæk ud under transport; især hvis den har været vendt på hovedet, 0g det var sket i dette til-fælde. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har deres egen transportmand. Det er ikke hans opfattelse, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> bruger 3x34 til transport. Kravet på 10.000 kr. er genanskaffelsessum-men på en brugt plotter. Afhængig af standen på en plotter ved aflevering vil de enten skrotte den eller afhænde den. Han vil sædvanligvis ikke afhænde den, men benytte den til reservedele. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han er partner i <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> Det er en mellemstor virksomhed, der ejes af ham og hans kone. Den type 8 maskiner; de har leaset; er vigtig for præsentationen af deres arkitektydelser: Det var vist nok i 2013,de påbegyndte samarbejdet med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> De skulle på dette tidspunkt ud af en anden leasingaftale; der ikke var hensigtsmæssig. De indgik i alt 4-5 aftaler med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> herunder i forbindelse med flytning af de-res virksomhed fra <anonym>Adresse</anonym> til deres nuværende adresse. Deres kontaktperson hos <anonym>Sagsøger AIS</anonym> var primært <anonym>Person 2</anonym> som ikke længere arbejder hos <anonym>Sagsøger A/S</anonym> <anonym>Person 2</anonym> fratrådte kort før, <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> af-sluttede samarbejdet med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> De havde et godt samarbejde med <anonym>Person 2</anonym> Deres aftaleindgåelser foregik sådan; at <anonym>Person 2</anonym> kom ind på konto-ret med aftalen; der blev skrevet under. Herefter tog <anonym>Person 2</anonym> en kopi af si-de 1, 0g <anonym>Person 2</anonym> tog den originale aftale med sig. Han har i <anonym>Sagsøgte A/S'</anonym> arkiver undersøgt; om han kunne finde kundeordren af 20. decem-ber 2017 inklusiv vilkårene på bagsiden;, men der findes ikke en kopi, hvor vil-kårene på bagsiden også indgår; Han har hverken læst eller fået gennemgået standardvilkårene på bagsiden. <anonym>Person 2</anonym> gennemgik hovedvilkårene i hen-seende til de omfattede maskiner og prisen; men serviceaftalen blev ikke gen-nemgået. De havde kun en drøftelse af det indeholdte antal kopier <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> havde under en tidligere aftale fået en stor ekstraregning vedrøren-de tryk, og det var derfor; de drøftede antallet af indeholdte tryk og med hånd-skrift korrigerede det fortrykte på kundeordrens forside. Han opfattede serviceaftalen sådan; at de skulle betale pr. tryk; så længe de havde maskinerne. Det blev ikke gjort klart for ham, at de skulle betale for tryk; efter at de havde afleveret maskinerne. Han er ikke blevet gjort bekendt med noget om betydelige initiale omkostninger for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Det blev gjort klart for ham; at det var en betingelse for at indgå leasingaftalen, at de indgik en service-aftale. Da aftalen med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> blev indgået for 54 måneder, var han klar over; at det var en løbetid, men de bliver næsten dagligt kontaktet af leasingfirmaer; der vil overtage løbende aftaler; så han hæftede sig ikke særligt ved dette. De valgte at opsige leasingaftalen; da de havde fået et bedre tilbud fra deres it- leverandør: Han var helt klar over; at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> skulle betale en be-tydelig sum for at komme ud af den finansielle leasing, 0g det betalte de. Men han havde ikke regnet med at skulle fortsætte med at betale for service; toner mv. De valgte selv at returnere maskinerne, fordi de syntes, at beløbet på 7.000 kr., som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> krævede for at hente maskinerne, var for højt. De kontaktede 3x34 0g gjorde det klart, hvad der skulle transporteres; 0g den opgave kunne 3x34 godt påtage sig. Han ved ikke; om 3x34 transportsikrede plotteren. Plotte - ren var funktionsdygtig, da den forlod <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> Han har ikke ef-terfølgende set maskinen. <anonym>Sagsøger AIS</anonym> bruger selv 3x34 til transport. Det ved han; fordi <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> begyndelsen af 2020 afsluttede den sidste leasingaftale; de havde med <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> På dette tidspunkt sendte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 3x34 for at hente denne sidste ma- skine. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har i sit påstandsdokument af 15.januar 2021 anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende; at Sagsøgte er forpligtet til at betale kr: 140.406,25 inkl. moms med bag- grund 1 Sagsøgtes manglende opfyldelse af Sagsøgtes forpligtelser i henhold til serviceaftalen; at anførte beløb udgør Sagsøgers tab ved, at Sagsøgte ikke har levet op til sine forpligtelser ifølge Parternes aftale, at de almindelige betingelser; der er udleveret til Sagsøgte; ikke er i strid med aftalelovens 8 36, at Sagsøgte selv opsagde aftalen omfattende brug af kopiudstyret, hvor- for Sagsøgte allerede af den grund selv er årsag til, at Sagsøgte ikke har gavn af den indgåede serviceaftale; at indeksering er aftalt mellem Parterne, at Sagsøgers tab udgør det påstævnte beløb, at der er reklameret rettidigt; at Sagsøgte er årsag til at plotteren blev beskadiget; hvorfor Sagsøgte skal erstatte denne, at plotteren har en værdi afkr: 12.500 hvorved der er taget højde for, at plotteren var brugt; da Sagsøgte beskadigede denne; 0g at det påhviler Sagsøgte at bevise; at en pris på kr. 10.000 ex. moms er urimelig, jf. princippet i købelovens $ 5. 10 <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har i sit påstandsdokument af 13. januar 2021 anført føl-gende: Til støtte for påstanden gør <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> i forhold til det af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> opgjorte indfrielsesbeløb gældende at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke er rette sagsøger;, at standardbetingelserne ikke er vedtaget mellem parterne, at standardbetingelserne; i det omfang de måtte være vedtaget; helt el-ler delvist skal tilsidesættes i medfør af aftalelovens 8 36, at i det omfang, der er aftalt uopsigelighed, kan denne alene gøres gæl- dende i det omfang <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> fortsat leaser det omhandlede udstyr; idet der i modsat fald foreligger umulighed, at i det omfang <anonym>Sagsøger A/S</anonym> måtte være berettiget til at fakturere minimum-skvantum for den resterende del af aftaleperioden; skal der ske fradrag for sparede udgifter, herunder sparede servicebesøg (teknikers køretid og arbejdsløn) toner; farvetoner og reservedele; og at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke er berettiget til at foretage prisindeksering for den resteren-de del af aftaleperioden. Iforhold til den postulerede beskadigelse af plotteren gør <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> gæl-dende at <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> krav er udokumenteret, at der således hverken er ført bevis for; at plotteren var beskadiget ved modtagelsen hos <anonym>Sagsøger A/S</anonym> eller for afhjælpningsomkostningerne, at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har anvendt professionelt transportfirma (det samme som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvender) til at forestå tilbageleveringen af plotteren til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g at det ikke er bevist; endsige sandsynliggjort; at plotteren er blevet beska-diget under transporten; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> eventuelle krav er bortfaldet som følge af manglende rettidig reklamation; samt 11 at bevisbyrden påhviler <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og at denne ikke er løftet med de som bi-lag 5 fremlagte fotos. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter forklaringen afgivet af <anonym>Vidne 2</anonym> er det godtgjort; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> er rette sagsøger i denne sag. For så vidt angår <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> erstatningskrav vedrørende den returnerede plotter; finder retten; at det ikke på baggrund af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> reklamation af 9. september 2019, <anonym>Vidne 2's</anonym> forkla-ring og de dokumenterede fotos er godtgjort; at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> eller de-res transportør havde beskadiget plotteren:. Allerede derfor frifindes <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> for den del af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> krav, der vedrører plotteren. For så vidt angår den del af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> krav, som angår betaling for perioden 1. juli 2019 til 30.juni 2022 i henhold til serviceaftalen, be-mærker retten; at <anonym>Sagsøger AIS</anonym> gør gældende, at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> skal betale tre års ydelser i henhold til serviceaftalen indgået i forbin-delse med leasingaftalen; uanset at leasingaftalen er opsagt og indfriet. Der er således tale om et meget byrdefuldt vilkår, og uanset at <anonym>Vidne 1</anonym> fra <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> 1 forbindelse med sin underskrift bekræftede at være ble-vet gjort opmærksom på de generelle betingelser på bagsiden af det dokument; han underskrev, kan vilkåret ikke anses for at have været drøftet med eller fremhævet for <anonym>Vidne 1</anonym> Retten bemærker endvidere; at punkt 1.5 0g 1.9i de generelle betingelser omhandler opgørelse; såfremt aftalen ophæves. De ge-nerelle betingelser omtaler ikke særskilt; hvordan opgørelse skal foretages i til-fælde af en opsigelse af serviceaftalen. Endelig finder retten, at et meget byrde-fulde vilkår om betaling af ydelser svarende til hele serviceaftalens løbetid efter ophøret 0g indfrielsen af leasingaftalen er ensidigt til fordel for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og ikke har nogen værdi for <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> forklaring om <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> initiale omkostninger 0g om vilkårets markedskonformitet kan ikke føre til andet resultat. Af de ovenfor anførte grunde finder retten; at såvel forholdene ved aftalens ind- gåelse som aftalens indhold, jf. aftalelovens $ 36, stk. 2, medfører; at det vil være urimeligt at gøre en betalingsforpligtelse vedrørende tre års ydelser i henhold til serviceaftalen gældende efter ophøret og indfrielsen af den leasingaftale; som serviceaftalen knytter sig til, jf. aftalelovens $ 36, stk. 1. Som følge heraf tilside- 12 sættes vilkåret delvist; således at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> alene skal betale 25.000 kr: til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Beløbet er fastsat under hensyntagen til, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> rimeligvis kan beregne sig en serviceafgift svarende til et opsigelsesvarsel på serviceaftalen på op til 6 måneder; 0g under hensyntagen til, at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> må antages at have gjort brug af ma-skinerne og serviceaftalen i en mindre del af 3. kvartal 2019. Vedrørende sagsomkostningerne bemærker retten; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ved denne dom får medhold i en beløbsmæssigt mindre del af det krav, der er gjort gældende, men at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har fået medhold i hoved-parten af deres anbringender. Efter en samlet vurdering finder retten herefter; at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplej-elovens $ 313, stk. 1. THI KENDES FOR RET : <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> skal til <anonym>Sagsøger AIS</anonym> betale 25.000 kr. med procesrente fra den 13. februar 2020 Beløbet skal betales inden 14 dage. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. / / /	23,208	25,304
1167	Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at en af de tiltalte ikke idømmes en tillægsstraf i sag om forsøg på manddrab	Afgørelse	Straffesag	Højesteret	SS-102/2020-HJR	Nævningesag	3. instans	147/21	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Poul Dahl Jensen; Vis flere...	Nej					6 års fængsel for grov vold begået som led i bandekonflikt Sag 102/2020 Dom afsagt den 24. juni 2021 Anklagemyndigheden mod T1, T2, T3, T4 og T5 6 års fængsel for grov vold og forsøg på grov vold som led i en verserende bandekonflikt T1, T2, T3, T4 og T5 var fundet skyldige i – i forening med en større gruppe personer og efter fælles planlægning, aftale eller forståelse – som medlemmer af eller tilknyttet grupperingen Loyal To Familia (LTF) at have forsøgt at udøve legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod fem ledende medlemmer af grupperingen Brothas (forhold 1) og i at have udsat en person for grov vold i form af slag, spark og knivstik (forhold 2). Forholdene blev begået om eftermiddagen i et beboelseskvarter og på åben gade, og der blev ved overfaldet i forhold 2 anvendt slag- og stikvåben, hvorved forurettede blev påført potentielt livsfarlige skader. For Højesteret angik sagen straffens udmåling. Da forholdene blev begået som led i en verserende bandekonflikt, skulle straffen forhøjes efter straffelovens § 81 a. I forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at straffen i sager omfattet af bestemmelsen som udgangspunkt fordobles i forhold til den straf, der ellers ville blive fastsat af domstolene. Højesteret var herefter enig med landsretten i, at straffen skulle fastsættes med udgangspunkt i et strafniveau på fængsel i 6 år. Højesteret tiltrådte, at T1, T2 og T3 skulle straffes med fængsel i 6 år, og at T5 skulle straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder, der omfattede en reststraf på 246 dage. Højesteret bemærkede, at T3’s straf blev fastsat som en tillægsstraf til en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder, og at dette ikke kunne føre til, at udgangspunktet på fængsel i 6 år blev fraveget. T4 blev samtidig med denne dom idømt en straf af fængsel på livstid ved Højesterets dom af 24. juni 2021 i sag 103/2020, og T4 blev derfor ikke idømt en tillægsstraf i den foreliggende sag. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom med den ændring, at T4 ikke blev idømt en tillægsstraf.		2,050	0
1168	Sagen drejer sig om sagsøgtes manglende betaling af parkeringsafgift.	Endelig	Civilsag	Retten i Roskilde	BS-33908/2019-ROS	Småsag	1. instans	1772/22	Aftaler;		Sagsøger - KbhPark ApS; Advokat - Søren Bernhard Lindegaard;	Nej	Nej	Nej		795,00 kr.	RETTEN I ROSKILDE DOM afsagt den 7. september 2021 Sag BS-33908/2019-ROS KbhPark ApS (advokat Søren Bernhard Lindegaard) mod Sagsøgte Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 30. juli 2019. Sagen drejer om, at sagsøgte har indtastet en forkert områdekode ved betalingen af parkeringen, og derfor har betalt til et forkert parkeringsselskab. Parterne har fremsat påstande i overensstemmelse med rettens fortegnelse, hvoraf fremgår "... KbhPark ApSs påstand Sagsøgte skal betale 795,00 kr. samt sagens omkostnin-ger. Sagsøgtes påstand Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. ..." 2 Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøgte og Vidne. Sagsøgte forklaret, at han og hans hustru skulle i zoologisk ha-ve. De havde svært ved at finde en parkeringsplads tæt på, så måtte køre lidt før de fandt en ledig plads ved Valby Langgade. På steder var det oplyst, at der var 90 minutters gratis parkering, og derudover skulle der ske betaling. De ori-enterede sig via skiltningen og startede deres EasyPark app, som selv fandt en områdekode. De var ikke opmærksomme på den kode, der fremgik af skiltnin-gen. De fik en kontrolafgift fra en KbhPark medarbejder., som kunne se, at der ikke var betalt til KbhPark. Han kan ikke forstå, at han kan betale med frigørelsen virkning til EasyPark, når der ikke er et samarbejde mellem de to enheder, som anført i KbhParks processkrift? Vidne har som vidne forklaret, at KbhPark har indgået et samarbejde med blandt andet Easypark og Parkman. Deres vagt kan herefter scanne nummer-pladen og se, at pengene er betalt til deres virksomhed. De får så pengene fra Easypark eller Parkman, hvis der over app´en er betalt til KbhPark. I denne sag er der betalt til Apcoa, som har en anden områdekode. I app´en får man hjælp til at finde områdekoden. Da der alene er 20 meter til det næste om- råde, sker det, at appen selv finder den forkerte kode. I EasyPark app´en står der, at du betaler til KbhPark. I Parkman app´ en er der ikke noget område-nummer, men der står i appen, at du betaler til f.eks. KbhPark. Det kræver at man læser betingelser. Der er muligt, at kundernes telefon viser en forkert områdekode. Det er kun- dernes egen opgave at finde ud af, at de står på det rigtige område med deres mobiltelefon. Parternes synspunkter Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan: "... KbhPark ApS har til støtte for sin påstand anført 3 at sagsøger har forestået parkeringskontrollen i området ved afgif- tens udstedelse, at sagsøgte ved den personlige udarbejdelse af klagen har været fø- rer af bilen, og derfor har begået forseelsen, at sagsøgte selv har ansvaret for at orientere sig om gældende regler ved parkering, at sagsøgte har holdt parkeret i mere end 90 minutter, og herudover ikke har en gyldig parkeringstilladelse, hvorfor denne har parke-ret i strid med de gældende parkeringsregler, at sagsøger som følge heraf med rette har udstedt en parkeringsafgift til sagsøgte, da denne har ført tilstrækkeligt bevis for, at der er fo- retaget en parkering, at det i øvrigt ikke er af betydning, hvorvidt sagsøgte har indbetalt et beløb til et andet parkeringsselskab, at der forinden stævningens udarbejdelse er udsendt påkravsskrivel-se i overensstemmelse med Inkassolovens § 10, at sagsøgers krav udgør det påstævnte beløb. Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført at det fremgår af skiltningen på stedet, at man kan parkere mere end 90 minutter mod betaling, og at betaling kan ske til EasyPark, at han derfor med rette har betalt for parkeringen til EasyPark, hvor- for han ikke kan pålægges en afgift. ..." Sagsøgte har under sagen endvidere anført, at EasyPark er poli-tianmeldt for blandt andet problemer med deres app. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat 4 Det lægges til grund som ubestridt, at Sagsøgte har parkeret på om-rådet på det anførte tidspunkt og i forbindelse med betalingen for parkeringen har anført en anden områdekode, end den der fremgår af skiltningen i området, hvorfor han ikke har betalt for parkeringen. Det fremgår tydeligt af skiltningen, at området administreres af KbhPark og at betaling kan ske ved brug af enten Parkman eller EasyPark app´en. På EasyPark skiltet er tydeligt anført den områdekode, som skal benyttes ved betalingen. Når der logges ind i EasyPark app´en er det herefter Sagsøgtes an-svar, at der er logget ind med den rigtige områdekode, således at der betales til det rigtige selskab. På den baggrund finder retten ikke, at Sagsøgte kan have haft en be-rettiget forventning om, at kunne betale med frigørende virkning til en anden kode, end den der fremgår af skiltningen. Herefter, og da det Sagsøgte i øvrigt anførte, ikke kan føre til et andet resultat, tager retten KbhPark ApSs påstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 1500 kr., af retsafgift med 500 kr., i alt 2000 kr. KbhPark ApS er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal til KbhPark ApS betale 795,00 kr. Sagsøgte skal til KbhPark ApS betale sagsomkostninger med 2000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I ROSKILDE DOM afsagt den 7. september 2021 Sag BS-33908/2019-ROS KbhPark ApS (advokat Søren Bernhard Lindegaard) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 30.juli 2019. Sagen drejer om, at sagsøgte har indtastet en forkert områdekode ved betalingen af parkeringen; 0g derfor har betalt til et forkert parkeringsselskab. Parterne har fremsat påstande i overensstemmelse med rettens fortegnelse, hvoraf fremgår KbhPark ApSs påstand <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 795,00 kr. samt sagens omkostnin-ger; <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. 2 Sagen er behandlet efter reglerne om småsager Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2 Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> forklaret, at han og hans hustru skulle i zoologisk ha-ve. De havde svært ved at finde en parkeringsplads tæt på, så måtte køre lidt før de fandt en ledig plads ved Valby Langgade. På steder var det oplyst; at der var 90 minutters gratis parkering, 0g derudover skulle der ske betaling. De ori-enterede sig via skiltningen 0g startede deres EasyPark app; som selv fandt en områdekode. De var ikke opmærksomme på den kode, der fremgik af skiltnin-gen. De fik en kontrolafgift fra en KbhPark medarbejder;, som kunne se, at der ikke var betalt til KbhPark. Han kan ikke forstå, at han kan betale med frigørelsen virkning til EasyPark, når der ikke er et samarbejde mellem de t0 enheder; som anført i KbhParks processkrift? <anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret; at KbhPark har indgået et samarbejde med blandt andet Easypark og Parkman. Deres vagt kan herefter scanne nummer-pladen og se, at pengene er betalt til deres virksomhed. De får så pengene fra Easypark eller Parkman; hvis der over app' en er betalt til KbhPark. Idenne sag er der betalt til Apcoa; som har en anden områdekode. Iapp' en får man hjælp til at finde områdekoden. Da der alene er 20 meter til det næste om- råde, sker det, at appen selv finder den forkerte kode. I EasyPark app'en står der;, at du betaler til KbhPark. I Parkman app en er der ikke noget område-nummer; men der står i appen, at du betaler til feks. KbhPark. Det kræver at man læser betingelser Der er muligt, at kundernes telefon viser en forkert områdekode. Det er kun- dernes egen opgave at finde ud af, at de står på det rigtige område med deres mobiltelefon. Parternes synspunkter Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan: KbhPark ApS har til støtte for sin påstand anført 3 at sagsøger har forestået parkeringskontrollen i området ved afgif- tens udstedelse, at sagsøgte ved den personlige udarbejdelse af klagen har været fø- rer af bilen; og derfor har begået forseelsen; at sagsøgte selv har ansvaret for at orientere sig om gældende regler ved parkering, at sagsøgte har holdt parkeret i mere end 90 minutter; og herudover ikke har en gyldig parkeringstilladelse; hvorfor denne har parke-ret i strid med de gældende parkeringsregler; at sagsøger som følge heraf med rette har udstedt en parkeringsafgift til sagsøgte; da denne har ført tilstrækkeligt bevis for, at der er fo- retaget en parkering, at det i øvrigt ikke er af betydning hvorvidt sagsøgte har indbetalt et beløb til et andet parkeringsselskab, at der forinden stævningens udarbejdelse er udsendt påkravsskrivel-se i overensstemmelse med Inkassolovens $ 10, at sagsøgers krav udgør det påstævnte beløb . <anonym>Sagsøgte</anonym> har til støtte for sin påstand anført at det fremgår af 'skiltningen på stedet; at man kan parkere mere end 90 minutter mod betaling og at betaling kan ske til EasyParks at han derfor med rette har betalt for parkeringen til EasyPark hvor- for han ikke kan pålægges en afgift. <anonym>Sagsøgte</anonym> har under sagen endvidere anført, at EasyPark er poli-tianmeldt for blandt andet problemer med deres app. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund som ubestridt; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har parkeret på om-rådet på det anførte tidspunkt og i forbindelse med betalingen for parkeringen har anført en anden områdekode, end den der fremgår af skiltningen i området; hvorfor han ikke har betalt for parkeringen. Det fremgår tydeligt af skiltningen; at området administreres af KbhPark 0g at betaling kan ske ved brug af enten Parkman eller EasyPark app' en. På EasyPark skiltet er tydeligt anført den områdekode; som skal benyttes ved betalingen: Når der logges ind i EasyPark app' en er det herefter <anonym>Sagsøgtes</anonym> an-svar, at der er logget ind med den rigtige områdekode, således at der betales til det rigtige selskab På den baggrund finder retten ikke; at <anonym>Sagsøgte</anonym> kan have haft en be-rettiget forventning om, at kunne betale med frigørende virkning til en anden kode, end den der fremgår af skiltningen. Herefter; og da det <anonym>Sagsøgte</anonym> i øvrigt anførte, ikke kan føre til et andet resultat, tager retten KbhPark ApSs påstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 1500 kr., af retsafgift med 500 kr., i alt 2000 kr. KbhPark ApS er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til KbhPark ApS betale 795,00 kr: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til KbhPark ApS betale sagsomkostninger med 2000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.	5,483	5,740
1169	Sag om, hvorvidt sagsøgte mangler at betale for varer, som sagsøger har solgt og leveret til sagsøgte, eller hvorvidt sagsøgte har et modkrav til kompensation, der overstiger påstandsbeløb	Appelleret	Civilsag	Retten i Viborg	BS-31361/2020-VIB	Almindelig civil sag	1. instans	777/22	Køb;		Sagsøger - GENAN A/S; Sagsøgte - LAIDERZ ApS; Advokat - Dan Terkildsen; Advokat - Søren Ehlert;	Nej	Nej	Nej		105853,93	RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 9. februar 2022 Sag BS-31361/2020-VIB Genan A/S (advokat Søren Ehlert v/Advokatfuldmægtig 1) mod Laiderz ApS (advokat Dan Terkildsen v/Advokatfuldmægtig 2) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er modtaget i retten den 11. august 2020, har sagsøgeren, Genan A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Laiderz ApS, til sagsøgeren skal betale NOK 151.263,12 med rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned af NOK 101.825,26 fra 1. november 2019, af NOK 14.168 fra 1. januar 2020, af NOK 34.541,08 fra 1. februar 2020 og procesrente af NOK 728,78 fra 25. juni 2020, subsidiært med procesrente af det samlede påstandsbeløb på NOK 151.263,12 fra den 11. august 2020. Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte til sagsøgeren skal betale et af retten fastsat mindre beløb end det i den principale påstand anførte. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Sagen drejer sig om Laiderz ApS’ (herefter Laiderz) manglende betaling for varer, som Genan A/S (herefter Genan) har solgt og leveret til Laiderz, og om 2 hvorvidt Laiderz har et modkrav til kompensation, der overstiger påstands-beløbet. Der er enighed om opgørelsen af påstandsbeløbet, men uenighed om, at der kan ske forrentning af beløbet med en rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned som anført i den principale påstand. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringer Vidne 1 har forklaret, at han er COO hos Genan. Han er uddannet ingeniør, og han har været ansat i Genan siden 1992. Genan modtog i løbet af 2018 ordren fra Laiderz via en kort mail, hvori alene vægt og produktspecifikation var anført. Genan leverede herefter produktet ”Genan medium” . Den 26. maj 2020 rykkede Genan for betalingen. Laiderz sva-rede den 28. maj 2020, at der var mangler ved det leverede. Laiderz havde rek-lameret den 3. juni 2019. Genan er råvareleverandør, og Genan skulle således ikke montere det leverede materiale. Den FIFA-rapport, der er nævnt i Sports Labs rapport (ekstrakten side 147), har ikke været omtalt tidligere. Mange af Genans kunder beder om sigtekurver i forbindelse med levering, og Genan har nu udviklet en app, der kan scanne indholdet i poserne. Der er enighed mellem parterne om, at Laiderz bestilte produktet ”Genan me- dium” . Ved leveringen medfulgte et teknisk datablad og et sikkerhedsblad. I dag medfølger der også en sigtekurve, der er lavet under udviklingen af granu-latet, men sigtekurven medfulgte ikke på det tidspunkt, hvor Laiderz købte ”Genan medium” . Det fremgår af Genans sigteanalyse vedrørende ”Genan medium” , at 90% af materialet ligger inden for det kornfordelingsinterval, der er angivet i det tekni-ske datablad. 90% er et skarpt krav, som Genan selv har fastsat. De 90% skal være opfyldt på leveringstidspunktet. Der er et teknisk datablad på ethvert pro-dukt fra Genan. De sportsbaner, som Genans produkter skal anvendes på, skal holde forskellige standarder, da banerne ændrer sig på grund af vejret. En sportsbane er opbyg-get med sand i bunden og gummigranulat ovenover. Genan har forskellige gra- 3 nulatstørrelser, fordi granulat bruges til forskellige ting. Genan har leveret gra- nulat til sportsbrug siden 1990’erne. FIFA kræver, at minimum 60% af materialet ligger inden for det pågældende kornfordelingsinterval, når der spilles på banen. En kunststofbane skal vedligeholdes, bl.a. ved efterpåfyldning, så der ifølge FI- FAs krav altid er minimum 60% af materiale, der ligger inden for det pågæl-dende kornfordelingsinterval. Vidne 2 har forklaret, at han har arbejdet med kunststofbaner siden midten af 1980’erne. Laiderz er et entreprenørfirma, der udlægger kunststofba-ner. Han har arbejdet med granulat i mange år. I 1999/2001 begyndte man at lægge gummigranulat i kunstgræsbaner. Laiderz valgte Genan som leverandør, fordi der tidligere havde været et godt samarbejde mellem parterne. Produktet ”Genan medium” blev valgt, fordi det var det produkt, der var anført i udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet henviste til det norske fodboldforbunds standard, der kræver, at 90% af materialet ligger inden for kornfordelingsintervallet. Det norske fodboldforbunds standard er skrappere end FIFAs krav, fordi det regner meget i Norge. Man er derfor bange for, at materialet ved en lavere standard vil ”pakke” , og at banen således vil blive uigennemtrængelig for vand. Banerne var færdige i september/oktober 2018. Laiderz’ kunde foretog en test af banerne i maj 2019, og Laiderz foretog også selv en test i 2019. Testene viste, at 17-18% af materialet lå uden for kornfordelingsintervallet. Der blev derfor rek- lameret over for Genan i juni 2019. Det er ikke normalt, at man laver en sigteanalyse af granulatet ved modtagel-sen. Man kontrollerer fragtbrev, datablad og labels på sækkene, ligesom man ”har en hånd i sækken” . Det var også det, man fra Laiderz’ side havde gjort ved modtagelsen af produktet. Det er ikke hans indtryk, at der er sket påfyldning af banen efterfølgende. Parternes synspunkter Genan A/S har i sit påstandsdokument anført: ”… Til støtte for de nedlagte påstande, gøres følgende anbringender gæl- dende: 1. Indledende og aftalegrundlag mv. 4 Det gøres gældende, at sagsøger – i henhold til aftale med sagsøgte – har solgt og leveret de i sagen omhandlede varer til sagsøgte, og at sagsøgte derfor er forpligtet til at betale herfor i henhold til parternes aftale. Det gøres således gældende, at sagsøgte er forpligtet til at be- tale de som bilag 1, 2 og 3 fremlagte fakturaer. Det gøres endvidere gældende, at der for så vidt angår de leverancer, som sagsøger har fremsat krav om betaling for, samt de leverancer, som sagsøgte påstår er mangelfulde, er tale om et handelskøb. Det gøres tillige gældende, at sagsøgers salgs- og leveringsbetingel-ser er en del af aftalegrundlaget mellem parterne. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har afgivet garantier af nogen art vedrørende tolerancegrænser mv. Der henvises i denne forbin-delse til punkt 7.2 i sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser (bilag 4), hvoraf det fremgår, at de af sagsøger afgivne oplysninger mv. alene skal anses for at være vejledende. Det fremgår af punkt 10.3 i sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser (bilag 4), at CISG finder anvendelse. Såfremt Retten måtte finde, at sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser ikke er vedtaget, eller så-fremt Retten i øvrigt måtte finde, at CISG ikke finder anvendelse, fin der købeloven anvendelse. 2. Sagsøgtes modkrav – manglende dokumentation for lidt tab mv. Sagsøgte påstår at have et modkrav mod sagsøger som følge af på- ståede mangler ved en anden leverance end den leverance, som sagsøger har anlagt nærværende sag om med henblik på opnåelse af betaling af fakturaer, som sagsøgte ikke har betalt (bilag 1 – 3 samt bilag 5). Det gøres gældende, at de af sagsøger leverede materialer ikke lider af mangler, og således er fuldt ud kontraktsmæssige. Der henvises i sammenhængen til bemærkningerne i den af sagsøgeren som bilag 9 fremlagte rapport fra Udenlandsk virksomhed (rapport nr. ACA-2020- 019), hvoraf det fremgår, at de af sagsøgeren leverede materialer til- lige opfylder kravene i de tekniske standarder, EN 15330-1 og FIFA Quality Programme for Football Turf for så vidt angår tolerance- grænser på tidspunktet efter påfyldning af materialerne på kunst- græsbanerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor. 5 Sagsøgte har rekvireret syn og skøn med henblik på at løfte sin bevis- byrde vedrørende disse påståede mangler. Sagsøgte har dog på intet tidspunkt opgjort sit modkrav eller i øvrigt fremlagt dokumentation for dette modkrav, herunder størrelsen på dette. Sagsøgte har heller ikke anført, hvilke leverancer, der er tale om, og der foreligger således ikke dokumentation for, at det påståede tab hidrører fra leverancer, som sagsøger har leveret til sagsøgte. Det gøres gældende, at det er sagsøgte, der har bevisbyrden for, at sagsøgte kan rette et krav mod sagsøger som påstået, og at denne be- visbyrde ikke er løftet, idet sagsøgte ikke har dokumenteret det på- ståede modkrav, jf. ovenfor. På baggrund af ovenstående gøres det derfor gældende, at sagsøgte under alle omstændigheder ikke kan gives medhold i det af den sagsøgte påståede modkrav mod sagsøger, idet sagsøgte ikke har do- kumenteret det påståede tab eller opgørelsen heraf og heller ikke har dokumenteret, at dette påståede tab kan henføres til sagsøgers for-hold. Sagsøger har endvidere i stævningen ved opfordring (1) opfor-dret sagsøgte til at fremlægge dokumentation for det påståede mod-krav. Denne opfordring ses ikke at være opfyldt, og det gøres derfor gældende, at dette skal tillægges sagsøgte processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. 3. Modregning Som det er anført ovenfor, gøres det gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret det af sagsøgte påståede modkrav, og at et sådant modkrav under alle omstændigheder ikke er retskraftigt. Allerede af den grund, gøres det gældende, at sagsøgte ikke er berettiget til at modregne det påståede modkrav i sagsøgeres krav mod sagsøgte. Af sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser fremgår det af punkt 2.6: ”Køber har kun ret til modregning og tilbageholdsret, hvis det ved en ret-skendelse er dokumenteret, at Købers modkrav er endelige og ubetingede, eller hvis sådanne modkrav er ubestridte. ” Sagsøgtes krav er ikke ubestridte, og endvidere er det ikke ved en retskendelse dokumenteret, at sagsøgtes påståede krav er endeligt og ubetinget. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke har ret til at modregne det af sagsøgte påståede modkrav i sagsøgers krav. 6 Endvidere har sagsøgte først den 28. maj 2020 (bilag 7) anført, at sagsøgte ønsker at modregne over for sagsøger. Det gøres gældende, at sagsøgte – for at kunne gøre modregning gældende – under alle om- stændigheder skulle have afgivet modregningserklæring straks efter, at sagsøgte havde mulighed herfor – det vil sige straks efter, at sagsøger fremsendte sine fakturaer (bilag 1 – 3). Sagsøgte har dog først gjort dette ca. et halvt år efter, at sagsøgte havde mulighed her-for i første omgang (den 28. maj 2020, jf. ovenfor). Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke rettidigt har afgivet modregningserklæring, og det gøres derfor gældende, at sagsøgte under alle omstændigheder har fortabt sin ret til at foretage modreg- ning over for sagsøger. 4. Tidspunkt for mangelsvurderingen Som det er anført i sagsøgers processkrifter, gøres det gældende, at vurderingen af, hvorvidt der foreligger mangler ved de leverede ma- terialer, skal foretages på de respektive leveringstidspunkter for de pågældende materialer, jf. bl.a. CISG art. 36 (alternativt købelovens § 44). Dette betyder bl.a. også, at de tolerancegrænser, der er anført i sagsø- gers tekniske datablade (bilag 10 og bilag 11 sammenholdt med bilag B) således er de tolerancegrænser, som skal være opfyldt på det tids- punkt, hvor sagsøger leverede de pågældende materialer til sagsøgte – og ikke på efterfølgende tidspunkter, hvor kunstgræsbanerne, hvorpå materialer er påfyldt, er taget i brug mv. De af sagsøgte rekvirerede tests (bilag D og E) er foretaget over et halvt år efter, at materialerne blev leveret og påfyldt kunstgræsba- nerne. Resultaterne af disse tests kan således ikke anvendes til vurde- ringen af om materialerne havde en tolerancegrænse som anført i bi-lag 10, bilag 11 og bilag B mv. på leveringstids-punktet. I sammenhængen skal det fremhæves, at de mindre dele af materia- lerne – det vil sige bl.a. de dele af materialerne, der har en kornstør- relse, som er mindre end 3 mm – vil sive ned i og under kunstgræs- banen straks efter, at materialerne er påfyldt kunstgræsbanen. Dette vil bl.a. ske straks efter, at det regner første gang efter, at materia-lerne er blevet påfyldt kunstgræsbanerne, og det vil ligeledes ske i takt med, at kunstgræsbanerne anvendes. 7 5. Reklamation, undersøgelsespligt mv. Det gøres overordnet gældende, at den sagsøgte ikke har reklameret rettidigt vedrørende de påståede mangler, idet sagsøgte reklamerede over de påståede mangler første gang den 3. juni 2019. Det fremgår af punkt 7.1 i sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser, at sagsøgtes mangelskrav forudsætter, at sagsøgte har overholdt sine forpligtelser i henhold til CISG art. 38 og 39 korrekt. Det fremgår af CISG art. 38 (tilsvarende i købelovens § 51), at køber (sagsøgte) har pligt til at foretage en undersøgelse af de leverede ma- terialer så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt (eller straks efter levering i henhold til købelovens § 51). Det gøres derfor gældende, at sagsøgte skulle have foretaget en sådan undersøgelse af de leverede materialer (som sagsøgte påstår er mangelfulde) straks efter, at disse blev leveret i løbet af 2018, herunder straks efter den sidste leverance i efteråret 2018. Der foreligger ikke dokumentation for, at sagsøgte har foretaget en sådan undersøgelse af det leverede materiale straks efter levering. Derimod reklamerer sagsøgte første gang over de påståede mangler i juni 2019. Sagsøger har tidligere opfordret (opfordring 2 i proces-skrift 1) sagsøgte til at fremlægge dokumentation for, at sagsøgte skulle have reklameret tidligere (såfremt sagsøgte mener dette). Denne opfordring ses dog ikke opfyldt, og det gøres derfor gæl-dende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte, jf. også retsplejelovens § 344, stk. 2. Endvidere fremgår det af CISG art. 39, at køber (sagsøgte) mister ad- gangen til at gøre mangler gældende, såfremt køber (sagsøgte) ikke reklamerer inden for rimelig tid efter, at køber (sagsøgte) har opda-get eller burde have opdaget de påståede mangler. Tilsvarende fremgår det af købelovens § 52, at køber (sagsøgte) mi-ster adgang til at påberåbe sig mangler, såfremt køber (sagsøgte) ikke reklamerer straks efter, at køber (sagsøgte) har opdaget eller burde have opdaget manglen. Det gøres gældende, at sagsøgte burde have foretaget en undersø-gelse af de materialer, som sagsøgte påstår er mangelfulde, straks ef-ter, at disse blev leveret i 2018. Det gøres i forlængelse heraf tillige gældende, at sagsøgte har eller burde have opdaget de påståede mangler ved denne undersøgelse. Derfor gøres det tillige gældende, 8 at sagsøgte – for at kunne gøre de påståede mangler gældende – skulle have reklameret herover straks efter denne undersøgelse – det vil sige straks efter de respektive leveringstids-punkter i 2018, herun-der i efteråret 2018. Sagsøgte reklamerede dog først over de påståede mangler i juni 2018 – det vil sige mere end et halvt år efter, at sagsøgte skulle have rekla- meret over den sidst leverede leverance, og næsten 1 år efter, at sag- søgte skulle have reklameret over de først leverede leverancer. Det gøres derfor gældende, at sagsøgtes krav som følge af de af sagsøgte påståede mangler under alle omstændigheder er bortfaldet som følge af, at der ikke er foretaget rettidig reklamation, jf. således CISG art. 39 sammenholdt med CISG art. 38 (alternativt købelovens § 52 sammenholdt med købelovens § 51). 6. Forældelse mv. Af sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser fremgår det af punkt 9 (med overskriften ”Forældelse” mv.), at købers (sagsøgers) krav mod sælger (sagsøger) – uanset hjemmel – bortfalder 1 år efter de opstår, og ikke kan gøres gældende herefter. Det gøres gældende, at den pågældende bestemmelse er en forældel- sesregel – og ikke en reklamationsregel, og at parterne således har fraveget forældelseslovens sædvanlige forældelsesfrister til skade for køber (og til fordel for skyldneren, som i dette tilfælde er sagsøger, idet der er tale om påståede mangelskrav vedrørende de af sagsøger leverede materialer), jf. forældelseslovens § 26. Det gøres derfor gældende, at såfremt sagsøgte skulle have afbrudt denne forældelsesfrist på 1 år, så skulle sagsøgte have foretaget for- ældelsesafbrydende skridt i henhold til forældelseslovens regler in-den udløbet af 1 års-fristen. Det gøres gældende, at de påståede mangler – såfremt Retten måtte finde, at der er mangler – ved de af sagsøger leverede materialer, var opstået allerede på de respektive leveringstidspunk-ter i løbet af 2018. Det skal dog understreges, at sagsøger fortsat bestrider, at de af sagsøger leverede materialer var mangelfulde, jf. også ovenfor. Idet sagsøgte ikke foretog forældelsesafbrydende skridt inden for den ovenfor nævnte 1 års-frist, gøres det således gældende, at ethvert af sådanne modkrav, som sagsøgte påstår at have mod sagsøger, li- 9 geledes er bortfaldet som følge af forældelse. Der henvises herudover til det ovenfor anførte vedrørende manglende reklamation. 7. Bemærkninger til skønserklæring mv. Det gøres overordnet gældende, at bevisværdien af det afholdte syn og skøn er meget begrænset, idet de pågældende tests således er fo-retaget mere end 3 år efter, at de pågældende materialer blev leveret til sagsøgte, og dermed formentlig også mere end 3 år efter, at de på- gældende materialer blev påfyldt de pågældende kunstgræsbaner. Sagsøger (og Retten) kan således ikke med sikkerhed vurdere, hvor- vidt de ved syn og skøn foretagne tests er relevante i forhold til at vurdere, hvorvidt de pågældende materialer var mangelfulde på de respektive leveringstidspunkter i 2018, herunder i efteråret 2018, som er de tidspunkter, hvor mangelsvurderingen skal foretages for de på- gældende leverancer henholdsvis, jf. ovenfor. Dette skyldes bl.a., at sagsøger (og Retten) ikke kan vide om (i) det af sagsøger leverede materialer faktisk blev påfyldt de pågældende baner og givet fald om dette skete korrekt og (ii) der efterfølgende er påfyldt andet og flere materialer på banerne. Endvidere gøres det gældende, at anvendelse af banerne, samt almindelige vejrforhold har medført, at de mindre dele af materialerne er sivet ned i kunstgræsbanerne og eventuelt væk fra kunstgræsbanerne mv. For så vidt angår de ved de pågældende syn og skøn foretagne tests af de i sagen omhandlede kunstgræs-baner, bemærkes det, at skøns- manden forud for foretagelse af de pågældende tests ikke havde ind- kaldt parterne til skønsforretning, og der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at de pågældende tests faktisk er foretaget på de kunstgræsbaner, hvor de i sagen omhandlende materialer er påfyldt. Der henvises ligeledes til det ovenfor anførte om de forhold, der kan og måtte være indtrådt på de pågældende kunstgræsbaner i tiden mellem tidspunktet for påfyldningen af materialerne på kunstgræs-banerne og tidspunktet, hvor de pågældende tests blev foretaget. Til-svarende fremgår det ikke af de af skønsmanden udarbejdede rap-porter, hvorvidt de pågældende test er foretaget i overensstemmelse med internationale standarder, herunder i henhold til FIFAs manua-ler mv. Sammenfattende gøres det derfor gældende, at det foretagne syn og skøn alene kan tillægges meget begrænset bevismæssig betydning. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret at have lidt et tab som påstået, og det gøres derfor gældende, at 10 sagsøgte ikke kan foretage modregning af krav af nogen art i sagsø- gers krav, jf. ligeledes ovenfor. For så vidt angår skønsmandens besvarelse af de af parterne stillede spørgsmål, bemærkes dog følgende: I de af skønsmanden udarbejdede rapporter (”Report No 12092/5210” og ”Report No 12093/5211”) henvises der på side 3 i begge rapporter under kolonnen ”Declaration” til ”FIFA Report 18331/6543” i forbindelse med vurderingen af, om det af sagsøger le-verede materialer opfylder visse krav til kornstørrelser mv. Det be-mærkes, at denne deklaration ”FIFA Report 18331/6543” ikke er en del af aftalegrundlaget mellem parterne, og de heri angivne kornstør-relse mv. er ikke oplysninger, som sagsøger har givet vedrørende de leverede materialer. Den nævnte deklaration kan således ikke lægges til grund ved vurderingen af om de af sagsøger leverede materialer er mangelfulde mv. Det fremgår af figurerne/graferne øverst på side 3 i begge rapporter, at ca. 75 % af de testede materialer har en kornstørrelse i intervallet 1,4 mm – 3,00 mm. På side 20 i bilag 12 (FIFA Quality Programme for Football Turf – Handbook of Requirements (October 2015 Edition)) fremgår en angi- velse af, hvorledes de almindelige krav/standarder vedrørende for- deling af korns-tørrelse skal fastsættes. Det fremgår bl.a. under ”Per- formance infill” og ”Stabilising infill” , at mindst 60 % af de testede materialer skal have kornstørrelse mellem henholdsvis ”d” og ”D” . ”d” er en angivelse af den nedre grænse for kornstørrelse, som leve- randøren (i dette tilfælde sagsøger) har angivet vedrørende toleran- cegrænse. ”D” er en angivelse af den øvre grænse for kornstørrelse, som leverandøren (i dette tilfælde sagsøger) har angivet vedrørende tolerancegrænse. Sagsøger har her angivet henholdsvis 1,4 mm og 3,0 mm, jf. bl.a. bilag 10 og 11. I FIFAs system svarer dette til henholds- vis 1,6 mm og 3,15 mm, der således er de tilsvarende angivelser, som FIFA opererer med i sammenhængen. Den ovenfor nævnte angivelse af, at mindst 60 % af de testede mate- rialer skal have kornstørrelse mellem de anførte ”d” og ”D” er den tolerancegrænse, som de testede materialer skal have på den pågæl- dende kunstgræsbane efter, at kunstgræsbanerne er taget i anven-delse – det vil sige bl.a. på det tidspunkt, hvor testene ved syn og skøn er foretaget. Som det er anført i sagsøgers tidligere processkrif- 11 ter, indikerer angivelsen af, at mindst 90 % af materialerne skal ligge i det pågældende interval (jf. bilag C), at mindst 90 % af materialerne skal have en kornstørrelse i det pågældende interval på leverings- tidspunktet – og ikke på testtidspunktet. Som anført ovenfor, fremgår det således af testrapporterne ved syn og skønnet, at ca. 75 % af de testede materialer har en kornstørrelse i intervallet 1,4 mm – 3,0 mm. De testede materialer opfylder derfor under alle omstændigheder FIFAs krav i bilag 12. Det gøres på denne baggrund gældende, at de af sagsøger leverede materialer ikke er mangelfulde, men således fuldt ud er kontraktsmæssige. Der henvises i øvrigt til den som bilag 13 fremlagte rapport (rapport nr. ACA-2022- 003) udarbejdet af Udenlandsk virksomhed, der konkluderer det samme. Mht. skønsmandens besvarelse af spørgsmål ID, skal det for så vidt angår punkt B heri bemærkes, at det i sagen omhandlende vedrører ”field tests” , og ikke eksempelvis ”Product identification tests” , som det ser ud til, at skønsmanden har forudsat ved besvarelse af spørgs- mål ID. Der henvises til det ovenfor anførte vedrørende bilag 12, herunder side 20 heri, hvoraf det således frem-går, at ved de såkaldte ”field tests” skal mindst 60 % af de testede materialer skal have kornstørrelse mellem de anførte ”d” og ”D” mv. Mht. skønsmandens besvarelse af spørgsmål IH, bemærkes det, at de rapporter (sagens bilag D og E) således ikke henviser til en anerkendt metode vedrørende foretagelse af field tests. De pågældende rappor-ter er således ikke udarbejdet på baggrund af eksempelvis FIFAs standarder, som fremgår af bilag 12 mv. Det gøres derfor gældende, at de pågældende rapporter under alle omstændigheder ikke kan danne grundlag som dokumentation for, at de af sagsøger til sagsøgte leverede materialer skulle være mangelfulde, som påstået af sagsøgte. 8. Renteberegning Det gøres gældende, at sagsøger er berettiget til at beregne rente af de forfaldne fakturakrav med 1,5 % pr. påbegyndt måned efter de enkelte forfaldsdage, idet sådan rentesats er aftalt, og subsidiært, at sådan rentesats og rentevilkår i overensstemmelse med kutyme in-den for branchen, jf. herved rentelovens § 1, stk. 3. Det gøres gæl-dende, at sagsøger er berettiget at beregne rente af rykkergebyr, inkassogebyr og kompensationsgebyr fra 30 dage efter påkravet af 12 den 26. maj 2020, det vil sige fra 25. juni 2020, jf. rentelovens § 3, stk. 2. Såfremt Retten måtte finde, at sagsøger ikke er berettiget til at beregne rente af de forfaldne fakturakrav med 1,5 % pr. påbegyndt måned efter de enkelte forfaldsdage som anført i de enkelte fakturaer, gøres det gældende, at sagsøger i stedet er berettiget til at beregne procesrente heraf fra 30 dage efter de enkelte fakturadatoer hen-holdsvis, jf. rentelovens § 3, stk. 2. ...” Laiders ApS har i sit påstandsdokument anført: "... 3. ANBRINGENDER 3.1 Sagsøger har leveret et mangelfuldt produkt Det kan indledningsvist lægges til grund, at der mellem parterne er indgået aftale om sagsøgers levering af granulat af varianten "GENAN MEDIUM". På sagsøgers hjemmeside fremgår det, at denne variant af gummigranulatet består af en blanding af partikelstørrelser fra 1,4 mm - 3,0 mm, hvilket er dokumenteret ved det fremlagte bilag A. På baggrund af et eksempel på en sigteanalyse, som tillige fremgår af sagsøgers hjemmeside, at den pågældende variant har en tolerancegrænse på 90%, hvilket indebærer, at minimum 90% af det leverede granulat, skal have en partikelstørrelse i intervallet 1,4 mm – 3,0 mm. Dette er dokumenteret ved fremlagte bilag B. Sagsøger er derimod af den opfattelse, at parterne ikke i forbindelse med leverancen indgik aftale om, at det pågældende produkt var underlagt en bestemt tolerancegrænse, og til støtte herfor har sagsøger henvist til konklusionen i ACA-rapporten (bilag 9). Dette er imidlertid ikke korrekt, eftersom sagsøger netop selv angiver i den af fremlagte sigteanalyse af GENAN MEDIUM (bilag 2), at » Minimum 90% af materialet ligger inden for det kornfordelingsinterval, der er angivet i det tekniske blad.«. Sagsøgers tekniske datablad vedrørende GENAN MEDIUM er fremlagt som bilag C. Det kan derfor lægges til grund, at tolerancegrænsen for det bestilte produkt er en del af parternes aftalegrundlag, og at sagsøgte derfor har indgået aftalen under klar forudsætning af, at den bestilte levering 13 gummigranulater opfyldte mindstekravet på 90%, der indgår i produk-tets specifikation. På baggrund af 3 udtagne prøver kan det i henhold til ACA-rapporten – som sagsøger selv har fremlagt i sagen – konstateres, at alene 80,62 – 83,72 % af produktet befinder sig inden for det pågældende kornforde- lingsinterval, ligesom en tilsvarende analyserapport fra KIWA ISA Sport Nordic (bilag D) konkluderer, at 17,8% og 16,28% af henholdsvis 7’er banen og 11’er banen er i størrelsesordenen 3,15 mm – 4,0 mm og dermed uden for det specificerede interval. Det fremgår ligeledes af resultaterne fra sigteprøve, som sagsøgtes kunde har foretaget den 27. maj 2019, at gummigranulatet ikke over-holdt den af sagsøger anførte tolerancegrænse. Der foreligger således flere undersøgelser, som alle konkluderer, at det af sagsøger leverede gummigranulatet af varianten GENAN MEDIUM ikke opfylder den op- lyste tolerancegrænse. Denne konklusion understøttes nu også af en skønserklæring i sagen, eftersom skønsmandens analyser og besvarelser i erklæringen af 3. ja- nuar 2022 entydigt lægger fast, at det af sagsøger leverede gummigra- nulat væsentligt afviger fra den tolerancegrænse, som opstilles af FIFA, såvel som den tolerancegrænse sagsøger selv har markedsført, solgt og leveret denne variant af produktet i henhold til. På denne baggrund gøres det gældende, at det af sagsøger leverede gummigranulat er mangelfuldt i henhold til sagsøgers egne specifika- tioner. Sagsøger har i sagen anført, at analyseresultaterne vedrørende den væ- sentlige afvigelse fra tolerancegrænsen ikke kan anvendes til vurderin-gen af, om materialerne opfyldte den pågældende tolerancegrænse på leveringstidspunktet. Det er sagsøgers opfattelse, at de mindre dele af materialerne er sivet ned i og under kunstgræsbanen straks efter på- fyldning, og sagsøger anfægter derfor undersøgelserne og testresulta- terne, idet der – efter sagsøgers mening – ikke tages højde for den for-skel i fordelingen af delene alt efter størrelsen. Dette synspunkt finder dog ikke støtte nogen af de undersøgelser, der er foretaget i sagen, og ligesom synspunktet på ingen måde anføres som eventuel forklaring til den konstaterede afvigelse i tolerancegrænsen – hverken i de fremlagte rapporter, i den netop modtagne skønserklæring eller af de til skønserklæringen hørende analysetests. Såfremt tidspunk-tet for leveringen af granulatet skulle være afgørende for undersøgelsen 14 af, hvorvidt leverancen opfylder de foreliggende minimumskrav til for- skel i kornstørrelse, må det forventes, at skønsmanden – eller nogen de øvrige fagkyndige – ville have påpeget tidsintervallet som en mulig år-sag til de konstaterede afvigelser. Der foreligger intet grundlag for at antage, at en påstået nedsivning af de mindre dele af materialerne skulle have indflydelse på det pågæl-dende granulats overskridelse af tolerancegrænsen. 3.2 Sagsøgte har et gyldigt modkrav Der foreligger således mangler ved det gummigranulat, som de pågæl- dende kunststofbaner er blevet anlagt med, og eftersom disse mangler, herunder den markante afvigelse fra den oplyste og aftalte tolerance- grænse, medfører, at banerne ikke kan benyttes som tilsigtet, er der be- hov for genanlæggelse af banerne. Alene omkostningerne forbundet med at fjerne det leverede granulat, herunder udgifter til transport og deponi, for herefter at anlægge nyt granulat anslås minimum at andrage NOK 550.000-750.000, og eftersom behovet herfor er en direkte følge af manglerne ved det af sagsøger le- verede granulat, er det naturligvis sagsøger, som skal afholde disse genanlægningsomkostninger. Det bemærkes i øvrigt, at ovenstående estimat er eksklusive udgifter til erhvervelse af nyt granulat, hvorfor de samlede genanlægningsomkost- ninger må forventes at være væsentligt højere. 3.3 Sagsøger har reklameret over manglerne i overens- stemmelse med købelovens § 52, jf. § 51 Under sagens forberedelse har sagsøger til støtte for sin påstand endvi- dere gjort gældende, at sagsøgte ikke skulle have reklameret rettidigt over manglerne ved gummigranulatet, herunder »straks«, og derfor skulle have fortabt sin ret til gøre manglerne gældende, jf. købelovens § 52´, stk. 1, 2. pkt. Det skal i denne sammenhæng bestrides, at sagsøgte under nogen om- stændigheder skulle have fortabt retten til at gøre de konstaterede mangler gældende under henvisning til manglende rettidig reklama-tion. 15 Parterne er enige om, at der er tale om et handelskøb, jf. købelovens § 4, og sagsøgte derfor som udgangspunkt har været forpligtet til at rekla-mere over mangler ved leverancen »straks«. Købelovens § 52 om reklamation skal naturligvis læses i sammenhæng med købelovens § 51 angående købers pligt til at undersøge salgsgen- standen, efter han har modtaget denne, eftersom reklamationsfristen i henhold til § 52 begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor køberen ved foretagelse af undersøgelse burde have opdaget manglen. Kravene til omfanget af den undersøgelse, som køberen forpligtes til at foretage efter købelovens § 51 afhænger bl.a. af brancheforhold og eventuelle kutymer. I den foreliggende sag er der tale om mangler, som alene har været mu- lige at konstatere i forbindelse med en omfattende sigteanalyse af det leverede gummigranulat. Det kan derfor uden videre lægges til grund, at der er tale om mangler, som sagsøgte på ingen måde kan forventes at have konstateret, da han modtog leverancen. Spørgsmålet må herefter være, hvorvidt sagsøgte efter købelovens § 51 har været underlagt en forpligtelse til at undersøge granulatleverancen i et sådant omfang, at afvigelsen fra tolerancegrænsen var blevet konstateret tidligere. Sagsøgte har efter købelovens § 51 alene været forpligtet til at foretage en undersøgelse, »som ordentlig forretningsbrug kræver«. Der kan i denne forbindelse henvises til U 1979.518 H, hvor køberen flere måneder efter modtagelse af en parti fløjlsbukser reklamerede over mangler ved partiet, herunder at partiet ikke holdt de foreskrevne standardmål. Højesteret fandt, at køberen havde reklameret rettidigt under hensyntagen til manglernes beskaffenhed, hvis omfang først vi-ste sig efterhånden. Tilsvarende kan der med rette henvises til U 1988.1068 S, hvor det ikke kunne forlanges – end ikke af en fagmand – at manglerne ved et garn til forarbejdning af tæpper ikke blev opdaget ved den umiddelbare besig- tigelse af garnet. Købernes reklamation, der skete umiddelbart efter, at manglerne viste sig i produktionen, fandtes derfor at være rettidig. Det synes således at være afgørende for vurderingen, hvorvidt der er tale om mangler, som sagsøger kunne eller burde have kunnet konsta-tere ved modtagelsen af leverancen af granulatet. 16 Manglerne ved granulatet udgøres helt konkret af en afvigelse fra den tolerancegrænse i forhold til kornstørrelsen, som parterne indgik aftale om. Det synes selvsagt, at sagsøger ikke har været i stand til at under-søge og konstatere sådan en mangel umiddelbart ved leveringen, lige-som der næppe kan siges at foreligge at pligt for sagsøger om at fore-tage en sigteanalyse, hver eneste gang sagsøger modtager en leverance af gummigranulatet, blot for at sikre at kornstørrelsesfordelingen ligger inden for det aftalte interval. Det skal understreges, at det påhviler sagsøger at løfte bevisbyrden for, at det skulle være kutyme inden for branchen, at der foretages en sigte- analyse ved hver leverance af det pågældende produkt. Sagsøger har ikke fremført dokumentation til støtte for, at dette skulle være tilfældet, og denne bevisbyrde er således ikke løftet. Retspraksis vidner da også om, at en køber normalvis ikke fortaber ret-ten til at reklamere over mangler, som enten først kan konstateres en række måneder efter ibrugtagen og/eller mangler, som hverken køber – eller en fagmand – kan forventes at have konstateret ved leveringen. Skønsmandens besvarelse af Spørgsmål II understøtter tillige, at der er tale mangler, sagsøgte næppe kunne forventes at have konstateret eller undersøgt nærmere i forbindelse med påfyldning af materialet på ba- nerne. På denne baggrund gøres det gældende, at der er tale om mangler, som sagsøgte ikke efter købelovens § 51 har været forpligtet til at undersøge ved leveringen, og sagsøgtes reklamation ca. et halvt år herefter er der- ved at anse for rettidig, jf. købelovens § 52. 3.4 Sagsøgers rentekrav har ikke hjemmel i parternes afta- legrundlag Siden sagens anlæg har sagsøger påstået sig berettiget til at beregne renter af de forfaldne fakturakrav med 1,5% pr. påbegyndt måned, og til støtte herfor har sagsøger anført, dels at dette rentevilkår skulle være aftalt mellem parterne, dels at dette rentevilkår er i overensstemmelse med kutyme inden for branchen. Sagsøger har imidlertid ikke fremført dokumentation for nogen af delene. Det fremgår ingen steder i parternes aftalegrundlag, at sagsøger skulle være berettiget til en forretning af fakturabeløbene på 1,5%. Det frem-går alene på de fremsendte fakturaer, at ” Rente ved for sen betaling udgør 1,5% pr. påbegyndt måned” 17 De af sagsøger udstedte fakturaer udgør i sagens natur ikke en del af parternes aftalegrundlag, eftersom fakturaerne ikke har været genstand for forhandlinger mellem parterne, men derimod alene er et ensidigt udarbejdet og udstedt dokument af sagsøger, som naturligvis ikke kan skabe yderligere forpligtelser for sagsøgte, udover hvad der følger af parternes forudgående aftale. Såfremt en faktura eksempelvis indehol-der et samlet beløb, der overstiger den pris, som parterne tydeligvis er blevet enige om forud for fakturaens udstedelse, vil en sælger naturlig-vis heller ikke kunne støtte ret på det (over)fakturerede beløb ved blot at henvise til ordlyden i den pågældende faktura. Af sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser (bilag 4) fremgår da heller intet om en forrentning på 1,5% i tilfælde af for sen eller manglende be- taling, idet der tværtimod fremgår af § 5.1., at ” Hvis Køber misligholder sin betalingsforpligtelse, er køber forpligtet til at betale rente i overensstemmelse med renteloven. Alle krav om erstatning og andre rettigheder, som vi måtte have i henhold til gældende lov, skal forblive upåvirkede, herunder men ikke begrænset til vores ret til at træde tilbage fra kontrakten.” I overensstemmelse med sagsøgers egne salgs- og leveringsbetingelser er sagsøger således alene berettiget til at opkræve renter efter rente-lovens regler herom. Sagsøger mener imidlertid at have hjemmel til at kræve den påståede rentesats i rentelovens § 1, stk. 3, eftersom dette rentevilkår angiveligt skulle være en kutyme inden for branchen. Dette synspunkt har sagsø-ger dog hverken uddybet yderligere eller fremlagt nærmere dokumen-tation til støtte for, og eftersom det påhviler sagsøger at løfte bevisbyr-den for, at et rentevilkår af en kutyme inden for den pågældende bran-che, må dette synspunkt uden videre afvises. Det gøres derfor gældende, at sagsøger ikke er berettiget til at beregne renter af de forfaldne fakturabeløb på 1,5% pr. påbegyndt måned. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat 18 Der er mellem parterne enighed om, at Laiderz har købt produktet ”Genan me- dium” , og at dette produkt er forbundet med en tolerancegrænse på 90 %, hvil-ket indebærer, at 90 % af det leverede granulat skal have en partikelstørrelse på mellem 1,4 mm og 3,0 mm. Tolerancegrænsen fremgår tillige af det tekniske da- tablad og af Genans sigteanalyse vedrørende det pågældende produkt. Produktet skulle bruges på to kunstgræsbaner – en 7’er-bane og en 11’er-bane – anlagt i Kløfta idræts- og aktivitetspark, der er beliggende i Ullesaker kommune i Norge. Der har under sagens forberedelse været afholdt syn og skøn ved en af retten udpeget skønsmand. Det fremgår af skønsrapporten, at det leverede granulat hverken på 7’er-banen eller på 11’er-banen opfylder minimumskravet om, at 90 % af granulatet skal falde inden for størrelsesintervallet 1,4 – 3,0 mm., idet mere end 10 % af granu-latet har en kornstørrelse over 3,15 mm. Skønsmandens testresultat vedrørende 7’er-banen viser et kornfordelingsinterval på 1,6 – 4,0 mm og vedrørende 11’er-banen et kornfordelingsinterval på 2,0 – 4,0 mm. Retten lægger herefter til grund, at det af Genan leverede produkt ikke lever op til den aftalte tolerancegrænse. Genan har ikke dokumenteret, at nedsivning af de mindre dele af materialerne skulle have indflydelse på det pågældende granulats overskridelse af tolerance- grænsen, og at skønsmandens analyseresultater vedrørende afvigelsen fra tole- rancegrænsen derfor ikke kan anvendes ved vurderingen af, om materialerne opfyldte tolerancegrænsen på leveringstidspunktet. På den anførte baggrund er det bevist, at det af Genan leverede produkt var mangelfuldt. Vidne 2 har forklaret, at Laiderz ved modtagelsen af produktet kon-trollerede fragtbrev, datablad og labels på sækkene, ligesom man ”havde en hånd i sækken” . Da der er tale om mangler ved produktet, som Laiderz ikke har været i stand til at konstatere umiddelbart ved leveringen, er Laiderz’ rekla-mation ca. et halvt år senere rettidig. Da omkostningerne forbundet med at fjerne det leverede granulat, herunder udgifterne til transport og deponi må antages at overstige det påstævnte beløb, og da Laiderz alene har gjort modkrav gældende til kompensation, tager retten Laiderz’ frifindelsespåstand til følge. 19 Efter sagens udfald skal Genan betale sagsomkostninger til Laiderz med 30.000 kr. og NOK 15.000 med omvekslingsdato den 9. februar 2022. Beløbet på 30.000 kr. vedrører udgifter til advokatbistand og er ekskl. moms, da Laiderz er moms- registreret, mens beløbet på NOK 15.000 vedrører udgifter til syn og skøn. Ret-ten har ved fastsættelsen af beløbet, der vedrører udgifter til advokatbistand, lagt vægt på sagens værdi, hovedforhandlingens varighed og det forhold, at der har været afholdt syn og skøn i sagen, som parterne dog ikke har deltaget i. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Laiderz ApS, frifindes Sagsøgeren, Genan A/S, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Laiderz ApS med 30.000 kr. og NOK 15.000 med omvekslingsdato den 9. februar 2022. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 9. februar 2022 Sag BS-31361/2020-VIB Genan A/S (advokat Søren Ehlert vl <anonym>Advokatfuldmægtig 1</anonym> mod Laiderz ApS (advokat Dan Terkildsen vI <anonym>Advokatfuldmægtig 2</anonym> Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er modtaget i retten den 1l. august 2020, har sagsøgeren; Genan A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Laiderz ApS, til sagsøgeren skal betale NOK 151.263,12 med rente på 1,5 % pr: påbegyndt måned af NOK 101.825,26 fra 1. november 2019, af NOK 14.168 fra 1.januar 2020, af NOK 34.541,08 fra 1.februar 2020 og procesrente af NOK 728,78 fra 25.juni 2020, subsidiært med procesrente af det samlede påstandsbeløb på NOK 151.263,12 fra den 11. august 2020. Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om; at sagsøgte til sagsøgeren skal betale et af retten fastsat mindre beløb end det i den principale påstand anførte. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Sagen drejer sig om Laiderz ApS? (herefter Laiderz) manglende betaling for varer; som Genan A/S (herefter Genan) har solgt og leveret til Laiderz, 0g om 2 hvorvidt Laiderz har et modkrav til kompensation; der overstiger påstands-beløbet. Der er enighed om opgørelsen af påstandsbeløbet; men uenighed om, at der kan ske forrentning afbeløbet med en rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned som anført i den principale påstand. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er COO hos Genan. Han er uddannet ingeniør; og han har været ansat i Genan siden 1992 Genan modtog i løbet af 2018 ordren fra Laiderz via en kort mail, hvori alene vægt og produktspecifikation var anført. Genan leverede herefter produktet "Genan medium? Den 26. maj 2020 rykkede Genan for betalingen Laiderz sva-rede den 28.maj 2020, at der var mangler ved det leverede . Laiderz havde rek-lameret den 3.juni 2019. Genan er råvareleverandør; og Genan skulle således ikke montere det leverede materiale. Den FIFA-rapport, der er nævnt i Sports Labs rapport (ekstrakten side 147) har ikke været omtalt tidligere. Mange af Genans kunder beder om sigtekurver i forbindelse med levering 0g Genan har nu udviklet en app, der kan scanne indholdet i poserne. Der er enighed mellem parterne om, at Laiderz bestilte produktet Genan me- dium? Ved leveringen medfulgte et teknisk datablad og et sikkerhedsblad. I dag medfølger der også en sigtekurve; der er lavet under udviklingen af granu-latet, men sigtekurven medfulgte ikke på det tidspunkt; hvor Laiderz købte "Genan medium 99 Det fremgår af Genans sigteanalyse vedrørende "Genan medium" at 90% af materialet ligger inden for det kornfordelingsinterval, der er angivet i det tekni-ske datablad. 90% er et skarpt krav; som Genan selv har fastsat. De 90% skal være opfyldt på leveringstidspunktet. Der er et teknisk datablad på ethvert pro-dukt fra Genan. De sportsbaner; som Genans produkter skal anvendes på, skal holde forskellige standarder; da banerne ændrer sig på grund af vejret. En sportsbane er opbyg-get med sand i bunden og gummigranulat ovenover: Genan har forskellige gra- 3 nulatstørrelser; fordi granulat bruges til forskellige ting. Genan har leveret gra - nulat til sportsbrug siden 1990'erne. FIFA kræver, at minimum 60% af materialet ligger inden for det pågældende kornfordelingsinterval, når der spilles på banen En kunststofbane skal vedligeholdes, bl.a. ved efterpåfyldning så der ifølge FI- FAs krav altid er minimum 60% af materiale, der ligger inden for det pågæl-dende kornfordelingsinterval. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han har arbejdet med kunststofbaner siden midten af 1980'erne. Laiderz er et entreprenørfirma; der udlægger kunststofba-ner; Han har arbejdet med granulat i mange år. I 1999/2001 begyndte man at lægge gummigranulat i kunstgræsbaner. Laiderz valgte Genan som leverandør; fordi der tidligere havde været et godt samarbejde mellem parterne. Produktet "Genan medium 99 blev valgt; fordi det var det produkt, der var anført i udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet henviste til det norske fodboldforbunds standard, der kræver; at 90% af materialet ligger inden for kornfordelingsintervallet. Det norske fodboldforbunds standard er skrappere end FIFAs krav, fordi det regner meget i Norge. Man er derfor bange for, at materialet ved en lavere standard vil "pakke" 29 uigennemtrængelig for vand Banerne var færdige i septemberloktober 2018. Laiderz? kunde foretog en test af banerne i maj 2019,0g Laiderz foretog også selv en test i 2019. Testene viste; at 17-18% af materialet lå uden for kornfordelingsintervallet. Der blev derfor rek- lameret over for Genan i juni 2019. Det er ikke normalt; at man laver en sigteanalyse af granulatet ved modtagel-sen. Man kontrollerer fragtbrev; datablad og labels på sækkene, ligesom man "har en hånd i sækken 99 Det var også det, man fra Laiderz' side havde gjort ved modtagelsen af produktet. Det er ikke hans indtryk; at der er sket påfyldning af banen efterfølgende. Parternes synspunkter Genan A/S har i sit påstandsdokument anført: Til støtte for de nedlagte påstande, gøres følgende anbringender gæl- dende: 1. Indledende og aftalegrundlag mv Det gøres gældende; at sagsøger i henhold til aftale med sagsøgte " har solgt og leveret de i sagen omhandlede varer til sagsøgte; og at sagsøgte derfor er forpligtet til at betale herfor i henhold til parternes aftale. Det gøres således gældende, at sagsøgte er forpligtet til at be- tale de som bilag 1,2 og 3 fremlagte fakturaer Det gøres endvidere gældende, at der for så vidt angår de leverancer; som sagsøger har fremsat krav om betaling for, samt de leverancer; som sagsøgte påstår er mangelfulde; er tale om et handelskøb. Det gøres tillige gældende; at sagsøgers salgs- og leveringsbetingel-ser er en del af aftalegrundlaget mellem parterne. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har afgivet garantier af nogen art vedrørende tolerancegrænser mv. Der henvises i denne forbin-delse til punkt 7.2 i sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser (bilag 4), hvoraf det fremgår; at de af sagsøger afgivne oplysninger mv. alene skal anses for at være vejledende. Det fremgår af punkt 10.3 i sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser (bilag 4), at CISG finder anvendelse. Såfremt Retten måtte finde, at sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser ikke er vedtaget, eller så-fremt Retten i øvrigt måtte finde, at CISG ikke finder anvendelse, fin der købeloven anvendelse. 2. Sagsøgtes modkrav manglende dokumentation for lidt tab mv Sagsøgte påstår at have et modkrav mod sagsøger som følge af på- ståede mangler ved en anden leverance end den leverance, som sagsøger har anlagt nærværende sag om med henblik på opnåelse af betaling af fakturaer; som sagsøgte ikke har betalt (bilag 1 2 3 samt bilag 5). Det gøres gældende, at de af sagsøger leverede materialer ikke lider af mangler; og således er fuldt ud kontraktsmæssige. Der henvises i sammenhængen til bemærkningerne i den af sagsøgeren som bilag 9 fremlagte rapport fra <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> (rapport nr. ACA-2020- 019), hvoraf det fremgår, at de af sagsøgeren leverede materialer til- lige opfylder kravene i de tekniske standarder; EN 15330-1 og FIFA Quality Programme for Football Turf for så vidt angår tolerance- grænser på tidspunktet efter påfyldning af materialerne på kunst- græsbanerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor. 5 Sagsøgte har rekvireret syn og skøn med henblik på at løfte sin bevis- byrde vedrørende disse påståede mangler . Sagsøgte har dog på intet tidspunkt opgjort sit modkrav eller i øvrigt fremlagt dokumentation for dette modkrav , herunder størrelsen på dette. Sagsøgte har heller ikke anført, hvilke leverancer , der er tale om, og der foreligger således ikke dokumentation for , at det påståede tab hidrører fra leverancer , som sagsøger har leveret til sagsøgte. Det gøres gældende, at det er sagsøgte, der har bevisbyrden for , at sagsøgte kan rette et krav mod sagsøger som påstået, og at denne be- visbyrde ikke er løftet, idet sagsøgte ikke har dokumenteret det på- ståede modkrav , jf. ovenfor . På baggrund af ovenstående gøres det derfor gældende, at sagsøgte under alle omstændigheder ikke kan gives medhold i det af den sagsøgte påståede modkrav mod sagsøger , idet sagsøgte ikke har do- kumenteret det påståede tab eller opgørelsen heraf og heller ikke har dokumenteret, at dette påståede tab kan henføres til sagsøgers for -hold. Sagsøger har endvidere i stævningen ved opfordring (1) opfor -dret sagsøgte til at fremlægge dokumentation for det påståede mod-krav . Denne opfordring ses ikke at være opfyldt, og det gøres derfor gældende, at dette skal tillægges sagsøgte processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. 3. Modr egning Som det er anført ovenfor , gøres det gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret det af sagsøgte påståede modkrav , og at et sådant modkrav under alle omstændigheder ikke er retskraftigt. Allerede af den grund, gøres det gældende, at sagsøgte ikke er berettiget til at modregne det påståede modkrav i sagsøgeres krav mod sagsøgte. Af sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser fremgår det af punkt 2.6: ”Køber har kun r et til modr egning og tilbageholdsr et, hvis det ved en ret-skendelse er dokumenter et, at Købers modkrav er endelige og ubetingede, eller hvis sådanne modkrav er ubestridte. ” Sagsøgtes krav er ikke ubestridte, og endvidere er det ikke ved en retskendelse dokumenteret, at sagsøgtes påståede krav er endeligt og ubetinget. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke har ret til at modregne det af sagsøgte påståede modkrav i sagsøgers krav . 6 Endvidere har sagsøgte først den 28. maj 2020 (bilag 7) anført, at sagsøgte ønsker at modregne over for sagsøger . Det gøres gældende, at sagsøgte – for at kunne gøre modregning gældende – under alle om- stændigheder skulle have afgivet modregningserklæring straks efter , at sagsøgte havde mulighed herfor – det vil sige straks efter , at sagsøger fremsendte sine fakturaer (bilag 1 – 3). Sagsøgte har dog først gjort dette ca. et halvt år efter , at sagsøgte havde mulighed her -for i første omgang (den 28. maj 2020, jf. ovenfor). Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke rettidigt har afgivet modregningserklæring, og det gøres derfor gældende, at sagsøgte under alle omstændigheder har fortabt sin ret til at foretage modreg- ning over for sagsøger . 4. Tidspunkt for mangelsvurderingen Som det er anført i sagsøgers processkrifter , gøres det gældende, at vurderingen af, hvorvidt der foreligger mangler ved de leverede ma- terialer , skal foretages på de respektive leveringstidspunkter for de pågældende materialer , jf. bl.a. CISG art. 36 (alternativt købelovens § 44). Dette betyder bl.a. også, at de tolerancegrænser , der er anført i sagsø- gers tekniske datablade (bilag 10 og bilag 1 1 sammenholdt med bilag B) således er de tolerancegrænser , som skal være opfyldt på det tids- punkt, hvor sagsøger leverede de pågældende materialer til sagsøgte – og ikke på efterfølgende tidspunkter , hvor kunstgræsbanerne, hvorpå materialer er påfyldt, er taget i brug mv . De af sagsøgte rekvirerede tests (bilag D og E) er foretaget over et halvt år efter , at materialerne blev leveret og påfyldt kunstgræsba- nerne. Resultaterne af disse tests kan således ikke anvendes til vurde- ringen af om materialerne havde en tolerancegrænse som anført i bi-lag 10, bilag 1 1 og bilag B mv . på leveringstids-punktet. I sammenhængen skal det fremhæves, at de mindre dele af materia- lerne – det vil sige bl.a. de dele af materialerne, der har en kornstør - relse, som er mindre end 3 mm – vil sive ned i og under kunstgræs- banen straks efter , at materialerne er påfyldt kunstgræsbanen. Dette vil bl.a. ske straks efter , at det regner første gang efter , at materia-lerne er blevet påfyldt kunstgræsbanerne, og det vil ligeledes ske i takt med, at kunstgræsbanerne anvendes. 7 5. Reklamation, undersøgelsespligt mv . Det gøres overordnet gældende, at den sagsøgte ikke har reklameret rettidigt vedrørende de påståede mangler , idet sagsøgte reklamerede over de påståede mangler første gang den 3. juni 2019. Det fremgår af punkt 7.1 i sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser , at sagsøgtes mangelskrav forudsætter , at sagsøgte har overholdt sine forpligtelser i henhold til CISG art. 38 og 39 korrekt. Det fremgår af CISG art. 38 (tilsvarende i købelovens § 51), at køber (sagsøgte) har pligt til at foretage en undersøgelse af de leverede ma- terialer så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt (eller straks efter levering i henhold til købelovens § 51). Det gøres derfor gældende, at sagsøgte skulle have foretaget en sådan undersøgelse af de leverede materialer (som sagsøgte påstår er mangelfulde) straks efter, at disse blev leveret i løbet af 2018, herunder straks efter den sidste leverance i efteråret 2018. Der foreligger ikke dokumentation for , at sagsøgte har foretaget en sådan undersøgelse af det leverede materiale straks efter levering. Derimod reklamerer sagsøgte første gang over de påståede mangler i juni 2019. Sagsøger har tidligere opfordret (opfordring 2 i proces-skrift 1) sagsøgte til at fremlægge dokumentation for , at sagsøgte skulle have reklameret tidligere (såfremt sagsøgte mener dette). Denne opfordring ses dog ikke opfyldt, og det gøres derfor gæl-dende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte, jf. også retsplejelovens § 344, stk. 2. Endvidere fremgår det af CISG art. 39, at køber (sagsøgte) mister ad- gangen til at gøre mangler gældende, såfremt køber (sagsøgte) ikke reklamerer inden for rimelig tid efter , at køber (sagsøgte) har opda-get eller burde have opdaget de påståede mangler . Tilsvarende fremgår det af købelovens § 52, at køber (sagsøgte) mi-ster adgang til at påberåbe sig mangler , såfremt køber (sagsøgte) ikke reklamerer straks efter , at køber (sagsøgte) har opdaget eller burde have opdaget manglen. Det gøres gældende, at sagsøgte burde have foretaget en undersø-gelse af de materialer , som sagsøgte påstår er mangelfulde, straks ef-ter , at disse blev leveret i 2018. Det gøres i forlængelse heraf tillige gældende, at sagsøgte har eller burde have opdaget de påståede mangler ved denne undersøgelse. Derfor gøres det tillige gældende, 8 at sagsøgte – for at kunne gøre de påståede mangler gældende – skulle have reklameret herover straks efter denne undersøgelse – det vil sige straks efter de respektive leveringstids-punkter i 2018, herun-der i efteråret 2018. Sagsøgte reklamerede dog først over de påståede mangler i juni 2018 – det vil sige mere end et halvt år efter , at sagsøgte skulle have rekla- meret over den sidst leverede leverance, og næsten 1 år efter , at sag- søgte skulle have reklameret over de først leverede leverancer . Det gøres derfor gældende, at sagsøgtes krav som følge af de af sagsøgte påståede mangler under alle omstændigheder er bortfaldet som følge af, at der ikke er foretaget rettidig reklamation, jf. således CISG art. 39 sammenholdt med CISG art. 38 (alternativt købelovens § 52 sammenholdt med købelovens § 51). 6. Forældelse mv . Af sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser fremgår det af punkt 9 (med overskriften ”Forældelse” mv .), at købers (sagsøgers) krav mod sælger (sagsøger) – uanset hjemmel – bortfalder 1 år efter de opstår , og ikke kan gøres gældende herefter . Det gøres gældende, at den pågældende bestemmelse er en forældel- sesregel – og ikke en reklamationsregel, og at parterne således har fraveget forældelseslovens sædvanlige forældelsesfrister til skade for køber (og til fordel for skyldneren, som i dette tilfælde er sagsøger , idet der er tale om påståede mangelskrav vedrørende de af sagsøger leverede materialer), jf. forældelseslovens § 26. Det gøres derfor gældende, at såfremt sagsøgte skulle have afbrudt denne forældelsesfrist på 1 år , så skulle sagsøgte have foretaget for - ældelsesafbrydende skridt i henhold til forældelseslovens regler in-den udløbet af 1 års-fristen. Det gøres gældende, at de påståede mangler – såfremt Retten måtte finde, at der er mangler – ved de af sagsøger leverede materialer , var opstået allerede på de respektive leveringstidspunk-ter i løbet af 2018. Det skal dog understreges, at sagsøger fortsat bestrider , at de af sagsøger leverede materialer var mangelfulde, jf. også ovenfor . Idet sagsøgte ikke foretog forældelsesafbrydende skridt inden for den ovenfor nævnte 1 års-frist, gøres det således gældende, at ethvert af sådanne modkrav , som sagsøgte påstår at have mod sagsøger , li- 9 geledes er bortfaldet som følge af forældelse. Der henvises herudover til det ovenfor anførte vedrørende manglende reklamation. 7. Bemærkninger til skønserklæring mv . Det gøres overordnet gældende, at bevisværdien af det afholdte syn og skøn er meget begrænset, idet de pågældende tests således er fo-retaget mere end 3 år efter , at de pågældende materialer blev leveret til sagsøgte, og dermed formentlig også mere end 3 år efter , at de på- gældende materialer blev påfyldt de pågældende kunstgræsbaner . Sagsøger (og Retten) kan således ikke med sikkerhed vurdere, hvor - vidt de ved syn og skøn foretagne tests er relevante i forhold til at vurdere, hvorvidt de pågældende materialer var mangelfulde på de respektive leveringstidspunkter i 2018, herunder i efteråret 2018, som er de tidspunkter , hvor mangelsvurderingen skal foretages for de på- gældende leverancer henholdsvis, jf. ovenfor . Dette skyldes bl.a., at sagsøger (og Retten) ikke kan vide om (i) det af sagsøger leverede materialer faktisk blev påfyldt de pågældende baner og givet fald om dette skete korrekt og (ii) der efterfølgende er påfyldt andet og flere materialer på banerne. Endvidere gøres det gældende, at anvendelse af banerne, samt almindelige vejrforhold har medført, at de mindre dele af materialerne er sivet ned i kunstgræsbanerne og eventuelt væk fra kunstgræsbanerne mv . For så vidt angår de ved de pågældende syn og skøn foretagne tests af de i sagen omhandlede kunstgræs-baner , bemærkes det, at skøns- manden forud for foretagelse af de pågældende tests ikke havde ind- kaldt parterne til skønsforretning, og der foreligger endvidere ikke dokumentation for , at de pågældende tests faktisk er foretaget på de kunstgræsbaner , hvor de i sagen omhandlende materialer er påfyldt. Der henvises ligeledes til det ovenfor anførte om de forhold, der kan og måtte være indtrådt på de pågældende kunstgræsbaner i tiden mellem tidspunktet for påfyldningen af materialerne på kunstgræs-banerne og tidspunktet, hvor de pågældende tests blev foretaget. T il-svarende fremgår det ikke af de af skønsmanden udarbejdede rap-porter , hvorvidt de pågældende test er foretaget i overensstemmelse med internationale standarder , herunder i henhold til FIFAs manua-ler mv . Sammenfattende gøres det derfor gældende, at det foretagne syn og skøn alene kan tillægges meget begrænset bevismæssig betydning. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret at have lidt et tab som påstået, og det gøres derfor gældende, at 10 sagsøgte ikke kan foretage modregning af krav af nogen art i sagsø- gers krav , jf. ligeledes ovenfor . For så vidt angår skønsmandens besvarelse af de af parterne stillede spørgsmål, bemærkes dog følgende: I de af skønsmanden udarbejdede rapporter (”Report No 12092/5210” og ”Report No 12093/521 1”) henvises der på side 3 i begge rapporter under kolonnen ”Declaration” til ” FIFA Report 18331/6543” i forbindelse med vurderingen af, om det af sagsøger le-verede materialer opfylder visse krav til kornstørrelser mv . Det be-mærkes, at denne deklaration ” FIFA Report 18331/6543” ikke er en del af aftalegrundlaget mellem parterne, og de heri angivne kornstør -relse mv. er ikke oplysninger , som sagsøger har givet vedrørende de leverede materialer . Den nævnte deklaration kan således ikke lægges til grund ved vurderingen af om de af sagsøger leverede materialer er mangelfulde mv . Det fremgår af figurerne/graferne øverst på side 3 i begge rapporter , at ca. 75 % af de testede materialer har en kornstørrelse i intervallet 1,4 mm – 3,00 mm. På side 20 i bilag 12 ( FIFA Quality Programme for Football T urf – Handbook of Requirements (October 2015 Edition)) fremgår en angi- velse af, hvorledes de almindelige krav/standarder vedrørende for - deling af korns-tørrelse skal fastsættes. Det fremgår bl.a. under ”Per - formance infill” og ”Stabilising infill” , at mindst 60 % af de testede materialer skal have kornstørrelse mellem henholdsvis ”d” og ”D” . ”d” er en angivelse af den nedre grænse for kornstørrelse, som leve- randøren (i dette tilfælde sagsøger) har angivet vedrørende toleran- cegrænse. ”D” er en angivelse af den øvre grænse for kornstørrelse, som leverandøren (i dette tilfælde sagsøger) har angivet vedrørende tolerancegrænse. Sagsøger har her angivet henholdsvis 1,4 mm og 3,0 mm, jf. bl.a. bilag 10 og 1 1. I FIFAs system svarer dette til henholds- vis 1,6 mm og 3,15 mm, der således er de tilsvarende angivelser , som FIFA opererer med i sammenhængen. Den ovenfor nævnte angivelse af, at mindst 60 % af de testede mate- rialer skal have kornstørrelse mellem de anførte ”d” og ”D” er den tolerancegrænse, som de testede materialer skal have på den pågæl- dende kunstgræsbane efter , at kunstgræsbanerne er taget i anven-delse – det vil sige bl.a. på det tidspunkt, hvor testene ved syn og skøn er foretaget. Som det er anført i sagsøgers tidligere processkrif- 11 ter, indikerer angivelsen af, at mindst 90 % af materialerne skal ligge i det pågældende interval (jf. bilag C), at mindst 90 % af materialerne skal have en kornstørrelse i det pågældende interval på leverings - tidspunktet og ikke på testtidspunktet. Som anført ovenfor, fremgår det således af testrapporterne ved syn 0g skønnet, at ca. 75 % af de testede materialer har en kornstørrelse i intervallet 1,4 mm - 3,0 mm. De testede materialer opfylder derfor under alle omstændigheder FIFAs krav i bilag 12. Det gøres på denne baggrund gældende; at de af sagsøger leverede materialer ikke er mangelfulde, men således fuldt ud er kontraktsmæssige. Der henvises i øvrigt til den som bilag 13 fremlagte rapport (rapport nr. ACA-2022- 003) udarbejdet af <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> der konkluderer det samme. Mht. skønsmandens besvarelse af spørgsmål ID, skal det for så vidt angår punkt B heri bemærkes, at det i sagen omhandlende vedrører "field tests" og ikke eksempelvis "Product identification tests" som det ser ud til, at skønsmanden har forudsat ved besvarelse af spørgs - mål ID. Der henvises til det ovenfor anførte vedrørende bilag 12, herunder side 20 heri, hvoraf det således frem-går, at ved de såkaldte "field tests? skal mindst 60 % af de testede materialer skal have kornstørrelse mellem de anførte " og "D? mv. Mht. skønsmandens besvarelse af spørgsmål IH, bemærkes det, at de rapporter (sagens bilag D og E) således ikke henviser til en anerkendt metode vedrørende foretagelse af field tests. De pågældende rappor-ter er således ikke udarbejdet på baggrund af eksempelvis FIFAs standarder; som fremgår af bilag 12 mv. Det gøres derfor gældende, at de pågældende rapporter under alle omstændigheder ikke kan danne grundlag som dokumentation for, at de af sagsøger til sagsøgte leverede materialer skulle være mangelfulde; som påstået af sagsøgte. 8. Renteberegning Det gøres gældende; at sagsøger er berettiget til at beregne rente af de forfaldne fakturakrav med 1,5 % pr. påbegyndt måned efter de enkelte forfaldsdage; idet sådan rentesats er aftalt; og subsidiært, at sådan rentesats og rentevilkår i overensstemmelse med kutyme in-den for branchen, jf. herved rentelovens 8 1, stk. 3. Det gøres gæl-dende, at sagsøger er berettiget at beregne rente af rykkergebyr; inkassogebyr og kompensationsgebyr fra 30 dage efter påkravet af 12 den 26. maj 2020, det vil sige fra 25.juni 2020, jf. rentelovens $ 3, stk 2 Såfremt Retten måtte finde, at sagsøger ikke er berettiget til at beregne rente af de forfaldne fakturakrav med 1,5 % pr: påbegyndt måned efter de enkelte forfaldsdage som anført i de enkelte fakturaer; gøres det gældende; at sagsøger i stedet er berettiget til at beregne procesrente heraf fra 30 dage efter de enkelte fakturadatoer hen-holdsvis, jf. rentelovens $ 3, stk. 2 Laiders ApS har i sit påstandsdokument anført: 3. ANBRINGENDER 3.1 <anonym>Saosøver har leveret et manvelfuldt produkt</anonym> Det kan indledningsvist lægges til grund, at der mellem parterne er indgået aftale om sagsøgers levering af granulat af varianten "GENAN MEDIUM" . På sagsøgers hjemmeside fremgår det, at denne variant af gummigranulatet består af en blanding af partikelstørrelser fra 1,4 mm 3,0 mm, hvilket er dokumenteret ved det fremlagte bilag A. På baggrund af et eksempel på en sigteanalyse; som tillige fremgår af sagsøgers hjemmeside; at den pågældende variant har en tolerancegrænse på 90%, hvilket indebærer; at minimum 90% af det leverede granulat; skal have en partikelstørrelse i intervallet 1,4 mm - 3,0 mm. Dette er dokumenteret ved fremlagte bilag B. Sagsøger er derimod af den opfattelse; at parterne ikke i forbindelse med leverancen indgik aftale om, at det pågældende produkt var underlagt en bestemt tolerancegrænse; og til støtte herfor har sagsøger henvist til konklusionen i ACA-rapporten (bilag 9). Dette er imidlertid ikke korrekt, eftersom sagsøger netop selv angiver iden af 'fremlagte sigteanalyse af GENAN MEDIUM (bilag 2), at > Minimum 90% af materialet ligger inden for det kornfordelingsinterval, der er angivet i det tekniske blad.. Sagsøgers tekniske datablad vedrørende GENAN MEDIUM er fremlagt som bilag C. Det kan derfor lægges til grund, at tolerancegrænsen for det bestilte produkt er en del af parternes aftalegrundlag, og at sagsøgte derfor har indgået aftalen under klar forudsætning af, at den bestilte levering 13 gummigranulater opfyldte mindstekravet på 90%, der indgår i produk-tets specifikation. På baggrund af 3 udtagne prøver kan det i henhold til ACA-rapporten – som sagsøger selv har fremlagt i sagen – konstateres, at alene 80,62 – 83,72 % af produktet befinder sig inden for det pågældende kornforde- lingsinterval, ligesom en tilsvarende analyserapport fra KIW A ISA Sport Nordic (bilag D) konkluderer , at 17,8% og 16,28% af henholdsvis 7’er banen og 1 1’er banen er i størrelsesordenen 3,15 mm – 4,0 mm og dermed uden for det specificerede interval. Det fremgår ligeledes af resultaterne fra sigteprøve, som sagsøgtes kunde har foretaget den 27. maj 2019, at gummigranulatet ikke over -holdt den af sagsøger anførte tolerancegrænse. Der foreligger således flere undersøgelser , som alle konkluderer , at det af sagsøger leverede gummigranulatet af varianten GENAN MEDIUM ikke opfylder den op- lyste tolerancegrænse. Denne konklusion understøttes nu også af en skønserklæring i sagen, eftersom skønsmandens analyser og besvarelser i erklæringen af 3. ja- nuar 2022 entydigt lægger fast, at det af sagsøger leverede gummigra- nulat væsentligt afviger fra den tolerancegrænse, som opstilles af FIFA, såvel som den tolerancegrænse sagsøger selv har markedsført, solgt og leveret denne variant af produktet i henhold til. På denne baggrund gøres det gældende, at det af sagsøger leverede gummigranulat er mangelfuldt i henhold til sagsøgers egne specifika- tioner . Sagsøger har i sagen anført, at analyseresultaterne vedrørende den væ- sentlige afvigelse fra tolerancegrænsen ikke kan anvendes til vurderin-gen af, om materialerne opfyldte den pågældende tolerancegrænse på leveringstidspunktet. Det er sagsøgers opfattelse, at de mindre dele af materialerne er sivet ned i og under kunstgræsbanen straks efter på- fyldning, og sagsøger anfægter derfor undersøgelserne og testresulta- terne, idet der – efter sagsøgers mening – ikke tages højde for den for -skel i fordelingen af delene alt efter størrelsen. Dette synspunkt finder dog ikke støtte nogen af de undersøgelser , der er foretaget i sagen, og ligesom synspunktet på ingen måde anføres som eventuel forklaring til den konstaterede afvigelse i tolerancegrænsen – hverken i de fremlagte rapporter , i den netop modtagne skønserklæring eller af de til skønserklæringen hørende analysetests. Såfremt tidspunk-tet for leveringen af granulatet skulle være afgørende for undersøgelsen 14 af, hvorvidt leverancen opfylder de foreliggende minimumskrav til for- skel i kornstørrelse; må det forventes, at skønsmanden eller nogen de øvrige fagkyndige ~ ville have påpeget tidsintervallet som en mulig år-sag til de konstaterede afvigelser. Der foreligger intet grundlag for at antage; at en påstået nedsivning af de mindre dele af materialerne skulle have indflydelse på det pågæl-dende granulats overskridelse af tolerancegrænsen: 3.2 Der foreligger således mangler ved det gummigranulat; som de pågæl - dende kunststofbaner er blevet anlagt med, 0g eftersom disse mangler; herunder den markante afvigelse fra den oplyste og aftalte tolerance- grænse, medfører, at banerne ikke kan benyttes som tilsigtet, er der be- hov for genanlæggelse af banerne. Alene omkostningerne forbundet med at fjerne det leverede granulat, herunder udgifter til transport og deponi, for herefter at anlægge nyt granulat anslås minimum at andrage NOK 550.000-750.000, og eftersom behovet herfor er en direkte følge af manglerne ved det af sagsøger le- verede granulat; er det naturligvis sagsøger; som skal afholde disse genanlægningsomkostninger: Det bemærkes i øvrigt, at ovenstående estimat er eksklusive udgifter til erhvervelse afnyt granulat, hvorfor de samlede genanlægningsomkost- ninger må forventes at være væsentligt højere. 3.3 stemmelse med købelovens 52 jf. 8 51 Under sagens forberedelse har sagsøger til støtte for sin påstand endvi- dere gjort gældende; at sagsøgte ikke skulle have reklameret rettidigt over manglerne ved gummigranulatet, herunder sstraks(, 0g derfor skulle have fortabt sin ret til gøre manglerne gældende; jf. købelovens $ 52 stk. 1, 2 pkt. Det skal i denne sammenhæng bestrides; at sagsøgte under nogen om- stændigheder skulle have fortabt retten til at gøre de konstaterede mangler gældende under henvisning til manglende rettidig reklama-tion. 15 Parterne er enige om, at der er tale om et handelskøb, jf. købelovens § 4, og sagsøgte derfor som udgangspunkt har været forpligtet til at rekla-mere over mangler ved leverancen »straks«. Købelovens § 52 om reklamation skal naturligvis læses i sammenhæng med købelovens § 51 angående købers pligt til at undersøge salgsgen- standen, efter han har modtaget denne, eftersom reklamationsfristen i henhold til § 52 begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor køberen ved foretagelse af undersøgelse burde have opdaget manglen. Kravene til omfanget af den undersøgelse, som køberen forpligtes til at foretage efter købelovens § 51 afhænger bl.a. af brancheforhold og eventuelle kutymer . I den foreliggende sag er der tale om mangler , som alene har været mu- lige at konstatere i forbindelse med en omfattende sigteanalyse af det leverede gummigranulat. Det kan derfor uden videre lægges til grund, at der er tale om mangler , som sagsøgte på ingen måde kan forventes at have konstateret, da han modtog leverancen. Spør gsmålet må herefter være, hvorvidt sagsøgte efter købelovens § 51 har været underlagt en forpligtelse til at undersøge granulatleverancen i et sådant omfang, at afvigelsen fra tolerancegrænsen var blevet konstateret tidligere. Sagsøgte har efter købelovens § 51 alene været forpligtet til at foretage en undersøgelse, »som ordentlig forretningsbrug kræver«. Der kan i denne forbindelse henvises til U 1979.518 H, hvor køberen flere måneder efter modtagelse af en parti fløjlsbukser reklamerede over mangler ved partiet, herunder at partiet ikke holdt de foreskrevne standardmål. Højesteret fandt, at køberen havde reklameret rettidigt under hensyntagen til manglernes beskaf fenhed, hvis omfang først vi-ste sig efterhånden. Tilsvarende kan der med rette henvises til U 1988.1068 S, hvor det ikke kunne forlanges – end ikke af en fagmand – at manglerne ved et garn til forarbejdning af tæpper ikke blev opdaget ved den umiddelbare besig- tigelse af garnet. Købernes reklamation, der skete umiddelbart efter , at manglerne viste sig i produktionen, fandtes derfor at være rettidig. Det synes således at være afgørende for vurderingen, hvorvidt der er tale om mangler , som sagsøger kunne eller burde have kunnet konsta-tere ved modtagelsen af leverancen af granulatet. 16 Manglerne ved granulatet udgøres helt konkret af en afvigelse fra den tolerancegrænse i forhold til kornstørrelsen; som parterne indgik aftale om. Det synes selvsagt; at sagsøger ikke har været i stand til at under-søge og konstatere sådan en mangel umiddelbart ved leveringen; lige-som der næppe kan siges at foreligge at pligt for sagsøger om at fore-tage en sigteanalyse; hver eneste gang sagsøger modtager en leverance af gummigranulatet, blot for at sikre at kornstørrelsesfordelingen ligger inden for det aftalte interval. Det skal understreges; at det påhviler sagsøger at løfte bevisbyrden for, at det skulle være kutyme inden for branchen; at der foretages en sigte- analyse ved hver leverance af det pågældende produkt:. Sagsøger har ikke fremført dokumentation til støtte for, at dette skulle være tilfældet, 0g denne bevisbyrde er således ikke løftet. Retspraksis vidner da også om, at en køber normalvis ikke fortaber ret-ten til at reklamere over mangler; som enten først kan konstateres en række måneder efter ibrugtagen ogleller mangler; som hverken køber eller en fagmand kan forventes at have konstateret ved leveringen. Skønsmandens besvarelse af Spørgsmål II understøtter tillige; at der er tale mangler; sagsøgte næppe kunne forventes at have konstateret eller undersøgt nærmere i forbindelse med påfyldning af materialet på ba- nerne. På denne baggrund gøres det gældende; at der er tale om mangler; som sagsøgte ikke efter købelovens $ 51 har været forpligtet til at undersøge ved leveringen; og sagsøgtes reklamation ca. et halvt år herefter er der- ved at anse for rettidig jf. købelovens $ 52. 3.4 <anonym>leorundlao</anonym> Siden sagens anlæg har sagsøger påstået sig berettiget til at beregne renter af de forfaldne fakturakrav med 1,5% pr. påbegyndt måned, og til støtte herfor har sagsøger anført, dels at dette rentevilkår skulle være aftalt mellem parterne, dels at dette rentevilkår er i overensstemmelse med kutyme inden for branchen. Sagsøger har imidlertid ikke fremført dokumentation for nogen af delene. Det fremgår ingen steder i parternes aftalegrundlag, at sagsøger skulle være berettiget til en forretning af fakturabeløbene på 1,5%. Det frem-går alene på de fremsendte fakturaer; at Rente ved for sen betaling udgør 1,5% pr: påbegyndt måned" 17 De af sagsøger udstedte fakturaer udgør i sagens natur ikke en del af parternes aftalegrundlag, eftersom fakturaerne ikke har været genstand for forhandlinger mellem parterne, men derimod alene er et ensidigt udarbejdet og udstedt dokument af sagsøger , som naturligvis ikke kan skabe yderligere forpligtelser for sagsøgte, udover hvad der følger af parternes forudgående aftale. Såfremt en faktura eksempelvis indehol-der et samlet beløb, der overstiger den pris, som parterne tydeligvis er blevet enige om forud for fakturaens udstedelse, vil en sælger naturlig-vis heller ikke kunne støtte ret på det (over)fakturerede beløb ved blot at henvise til ordlyden i den pågældende faktura. Af sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser (bilag 4) fremgår da heller intet om en forrentning på 1,5% i tilfælde af for sen eller manglende be- taling, idet der tværtimod fremgår af § 5.1., at ” Hvis Køber misligholder sin betalingsforpligtelse, er køber forpligtet til at betale r ente i over ensstemmelse med r enteloven. Alle krav om erstatning og andr e rettigheder , som vi måtte have i henhold til gældende lov , skal forblive upåvirkede, herunder men ikke begrænset til vor es ret til at træde tilbage fra kontrakten.” I overensstemmelse med sagsøgers egne salgs- og leveringsbetingelser er sagsøger således alene berettiget til at opkræve renter efter rente-lovens regler herom. Sagsøger mener imidlertid at have hjemmel til at kræve den påståede rentesats i rentelovens § 1, stk. 3, eftersom dette rentevilkår angiveligt skulle være en kutyme inden for branchen. Dette synspunkt har sagsø-ger dog hverken uddybet yderligere eller fremlagt nærmere dokumen-tation til støtte for , og eftersom det påhviler sagsøger at løfte bevisbyr -den for , at et rentevilkår af en kutyme inden for den pågældende bran-che, må dette synspunkt uden videre afvises. Det gøres derfor gældende, at sagsøger ikke er berettiget til at beregne renter af de forfaldne fakturabeløb på 1,5% pr . påbegyndt måned. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og r esultat 18 Der er mellem parterne enighed om, at Laiderz har købt produktet "Genan me- dium? og at dette produkt er forbundet med en tolerancegrænse på 90 %, hvil-ket indebærer; at 90 % af det leverede granulat skal have en partikelstørrelse på mellem 1,4 mm og 3,0 mm. Tolerancegrænsen fremgår tillige af det tekniske da- tablad og af Genans sigteanalyse vedrørende det pågældende produkt. Produktet skulle bruges på to kunstgræsbaner en 7'er-bane og en 1l'er-bane - anlagt i Kløfta idræts- og aktivitetspark; der er beliggende i Ullesaker kommune i Norge. Der har under sagens forberedelse været afholdt syn og skøn ved en af retten udpeget skønsmand. Det fremgår af skønsrapporten; at det leverede granulat hverken på 7er-banen eller på 1l'er-banen opfylder minimumskravet om, at 90 % af granulatet skal falde inden for størrelsesintervallet 1,4 -3,0 mm.. 9 idet mere end 10 % af granu-latet har en kornstørrelse over 3,15 mm. Skønsmandens testresultat vedrørende 7'er-banen viser et kornfordelingsinterval på 1,6 - 4,0 mm og vedrørende 1l'er-banen et kornfordelingsinterval på 2,0 -4,0 mm Retten lægger herefter til grund, at det af Genan leverede produkt ikke lever op til den aftalte tolerancegrænse. Genan har ikke dokumenteret, at nedsivning af de mindre dele af materialerne skulle have indflydelse på det pågældende granulats overskridelse af tolerance - grænsen, og at skønsmandens analyseresultater vedrørende afvigelsen fra tole- rancegrænsen derfor ikke kan anvendes ved vurderingen af, om materialerne opfyldte tolerancegrænsen på leveringstidspunktet. På den anførte baggrund er det bevist; at det af Genan leverede produkt var mangelfuldt. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at Laiderz ved modtagelsen af produktet kon-trollerede fragtbrev; datablad og labels på sækkene, ligesom man "havde en hånd i sækken? Da der er tale om mangler ved produktet; som Laiderz ikke har været i stand til at konstatere umiddelbart ved leveringen; er Laiderz rekla-mation ca. et halvt år senere rettidig. Da omkostningerne forbundet med at fjerne det leverede granulat;, herunder udgifterne til transport og deponi må antages at overstige det påstævnte beløb, 0g da Laiderz alene har gjort modkrav gældende til kompensation; tager retten Laiderz? frifindelsespåstand til følge. 19 Efter sagens udfald skal Genan betale sagsomkostninger til Laiderz med 30.000 kr . og NOK 15.000 med omvekslingsdato den 9. februar 2022. Beløbet på 30.000 kr . vedrører udgifter til advokatbistand og er ekskl. moms, da Laiderz er moms- registreret, mens beløbet på NOK 15.000 vedrører udgifter til syn og skøn. Ret-ten har ved fastsættelsen af beløbet, der vedrører udgifter til advokatbistand, lagt vægt på sagens værdi, hovedforhandlingens varighed og det forhold, at der har været afholdt syn og skøn i sagen, som parterne dog ikke har deltaget i. THI KENDES FOR RET : Sagsøgte, Laiderz ApS, frifindes Sagsøgeren, Genan A/S, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Laiderz ApS med 30.000 kr . og NOK 15.000 med omvekslingsdato den 9. februar 2022. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.	40,186	40,137
1170	Ændring af landsrettens dom om, hvorvidt hospitalets foretagelse af blodtransfusion var i strid med afdødes ret til selvbestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artike... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-49811/2020-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	181/22	Forvaltningsret; Menneskerettigheder; Retspleje og civilproces; Sociale forhold og sundhedsforhold;		Appellant - Styrelsen for Patientklager; Biintervient - Region Syddanmark; Biintervient - The European Association of Jehovah's Witnesses; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jan Schans Christensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		200.000,00 kr.	/ HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. februar 2022 Sag BS-49811/2020-HJR (2. afdeling) Styrelsen for Patientklager (advokat Henrik Nedergaard Thomsen) mod Boet efter Afdøde og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger (advokat Tyge Trier, beskikket for begge) Biintervenient til støtte for Styrelsen for Patientklager: Region Syddanmark (advokat Finn Schwarz) Biintervenient til støtte for boet efter Afdøde og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger: The European Association of Jehovah’s Witnesses (advokat Shane H. Brady ved advokat Tyge Trier) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 1. afdeling den 7. december 2020 (BS-31481/2018-OLR). I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen, Jørgen Steen Sørensen og Ole Hasselgaard. / 2 Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende retsgrundlag I Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. juni 2010 i sag 302/02 (Jehovas Vidner i Moskva m.fl. mod Rusland) fandt Domstolen, at de russiske myndigheder ikke havde været berettiget til at opløse Jehovas Vidner i Moskva og forbyde foreningens aktiviteter. De russiske myndigheder havde be-grundet dette indgreb med bl.a., at foreningen tilskyndede sine medlemmer til at afslå visse former for lægelig behandling som f.eks. at modtage blod i livstru-ende situationer. Domstolen anerkendte, at nægtelse af potentielt livreddende lægelig behandling af religiøse grunde er en kompleks retlig problemstilling, idet Domstolen anførte følgende: “134. The Court recognises that the refusal of potentially life-saving medical treatment on religious grounds is a problem of considerable le- gal complexity, involving as it does a conflict between the State's inter-est in protecting the lives and health of its citizens and the individual's right to personal autonomy in the sphere of physical integrity and reli-gious beliefs (see, mutatis mutandis, Pretty v. the United Kingdom, no. 2346/02, § 62 et seq., ECHR 2002-III)…” Domstolen udtalte herefter, at den anfægtede russiske lov ikke gjorde det mu-ligt for de russiske domstole at foretage en balanceret afvejning mellem de for-skellige hensyn, og at Domstolen derfor måtte afklare, om der forelå denne ba-lance: “134… The impugned provision of the Russian Religious Act was ap- parently designed to protect individuals from religious influence which could lead them to make choices that are considered irrational or un-wise as a matter of public policy, such as the decision to refuse medical treatment that is generally regarded as beneficial. It was based on the assumption that the State's power to protect people from the harmful consequences of their chosen lifestyle ought to override the rights of be- lievers to respect for their private life and to freedom to manifest their religion in practice and observance. That assumption made it unneces- sary for the Russian courts to carry out a balancing exercise which would have allowed them to weigh considerations of public health and safety against the countervailing principle of personal autonomy and religious freedom (compare Pretty, cited above, § 74). Accordingly, it falls to the Court to verify whether or not the balance has been upset.” / 3 Det er dernæst anført i dommen, at pålæg om lægelig behandling af en voksen, habil person uden dennes samtykke er et indgreb i retten til privatliv efter arti-kel 8, og at det også gælder, hvis nægtelse af en bestemt behandling kan føre til et fatalt resultat, og uanset hvor irrationelle, ukloge eller uforsigtige sådanne valg kan fremstå for andre: “135. The very essence of the Convention is respect for human dignity and human freedom and the notions of self-determination and personal autonomy are important principles underlying the interpretation of its guarantees (see Pretty, cited above, §§ 61 and 65). The ability to conduct one's life in a manner of one's own choosing includes the opportunity to pursue activities perceived to be of a physically harmful or dangerous nature for the individual concerned. In the sphere of medical assistance, even where the refusal to accept a particular treatment might lead to a fatal outcome, the imposition of medical treatment without the consent of a mentally competent adult patient would interfere with his or her right to physical integrity and impinge on the rights protected under Article 8 of the Convention (see Pretty, cited above, §§ 62 and 63, and Acmanne and Others v. Belgium, no. 10435/83, Commission decision of 10 December 1984). 136. The freedom to accept or refuse specific medical treatment, or to select an alternative form of treatment, is vital to the principles of self- determination and personal autonomy. A competent adult patient is free to decide, for instance, whether or not to undergo surgery or treat-ment or, by the same token, to have a blood transfusion. However, for this freedom to be meaningful, patients must have the right to make choices that accord with their own views and values, regardless of how irrational, unwise or imprudent such choices may appear to others. Many established jurisdictions have examined the cases of Jehovah's Witnesses who had refused a blood transfusion and found that, alt-hough the public interest in preserving the life or health of a patient was undoubtedly legitimate and very strong, it had to yield to the pa-tient's stronger interest in directing the course of his or her own life (see the judgments cited in paragraphs 85 to 88 above)…” Domstolen anerkendte herefter, at autenciteten af patientens nægtelse af lægelig behandling er ”a legitimate concern” , idet Domstolen anførte følgende: “138. Furthermore, even though the Jehovah's Witnesses whose opposi- tion to blood transfusions was cited in evidence were adults having le-gal capacity to refuse that form of treatment, the findings of the Russian courts can be understood to mean that their refusals had not been an ex- / 4 pression of their true will but rather the product of pressure exerted on them by the applicant community. The Court accepts that, given that health and possibly life itself are at stake in such situations, the authen- ticity of the patient's refusal of medical treatment is a legitimate con-cern. In the landmark case In re T. (Adult: Refusal of Treatment), Donald-son L.J., on the Court of Appeal of England and Wales, indicated that the refusal may have been vitiated because it resulted not from the patient's will, but from the will of others. If the patient's will was over-borne, the refusal will not have represented a true decision (see the judgment, § 5, paragraph 86 above). Staughton L.J. added that “for an apparent refusal or consent to be less than a true consent or refusal, there must be such a degree of external influence as to persuade the pa-tient to depart from her own wishes, to an extent that the law regards it as undue” .” Om de russiske myndigheders vurdering af forhåndstilkendegivelser om ikke at ville modtage blod udtalte Domstolen, at mange medlemmer af Jehovas Vid-ner synes at have foretaget et frivilligt valg på forhånd om at nægte at modtage blod: ”139… Turning to the instant case, the Court finds nothing in the do- mestic judgments to suggest that any form of improper pressure or un-due influence was applied. On the contrary, it appears that many Jeho-vah's Witnesses have made a deliberate choice to refuse blood transfu-sions in advance, free from time constraints of an emergency situation, which is borne out by the fact that they had prepared for emergencies by filling out “No Blood” cards and carrying them in their purses. There is no evidence that they wavered in their refusal of a blood trans-fusion upon admission to hospital. Accordingly, there is no factual basis supporting the finding that their will was overborne or that the refusal of a blood transfer did not represent their true decision.” Domstolen anførte desuden, at en stat ikke efter Menneskerettighedskonventio-nen har ret til at bestemme, hvilke overbevisninger der må eller ikke må udbre-des (”be taught”), jf. præmis 141, og Domstolen fandt samlet, at opløsningen af Jehovas Vidner i Moskva og forbuddet mod foreningens aktiviteter ikke kunne retfærdiggøres, jf. præmis 160. Anbringender Styrelsen for Patientklager har supplerende anført navnlig, at det fremgår af forarbejderne til sundhedslovens § 24, at lovgiver har forholdt sig specifikt til spørgsmålet om Jehovas Vidner og blodtransfusion. / 5 Beslutningen om at give blod til Afdøde var ikke et indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 9. Det var nødvendigt i et demokratisk samfund for at beskytte sundheden, og det lå in-den for rammerne af statens skønsmargin. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anerkender i dom af 10. juni 2010 i sag 302/02 (Jehovas Vidner i Moskva m.fl. mod Rusland), at afvisning af livs- bevarende lægebehandling af religiøse grunde er en kompleks juridisk pro- blemstilling, der udgør en konflikt mellem statens legitime interesse i at bevare liv og individets selvbestemmelsesret. Dommen anerkender også, at det er et le-gitimt hensyn at se på autenciteten (gyldigheden eller pålideligheden) af en per-sons afvisning af at modtage livsbevarende lægebehandling. Boet efter Afdøde og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger har supplerende anført navnlig, at Menneskerettighedsdomstolens dom af 10. juni 2010 i sag 302/02 (Jehovas Vidner i Moskva m.fl. mod Rusland) fastslår vigtigheden af ret- ten til selvbestemmelse. Det fremgår af dommen bl.a., at en habil, voksen pati-ent har frihed til at vælge på et veloplyst grundlag, om vedkommende vil mod-tage behandling, herunder blodtransfusion. Afdøde bar ved ulykken og indlæggelsen sit ”Forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling” på sig, og det var utvivlsomt, at han ikke ville modtage blod. Hans konsistente og klare fravalg af blodtransfusion angår ham personligt, og hensynet til den nationale sundhed kan ikke retfærdiggøre indgrebet, der også er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 14 om forskelsbehandling bl.a. på grund af religion. Region Syddanmark som biintervenient til støtte for Styrelsen for Patientklager har anført navnlig, at behovet for blodtransfusion først viste sig, efter at Afdøde var uden bevidsthed. Sundhedspersonalet forsøgte i videst mu-ligt omfang at efterkomme ønsket om ikke at modtage blod ved at give blod-dannende medicin og først foretage blodtransfusion på det tidspunkt, hvor det var påkrævet for hans overlevelse. Det resultat, landsrettens flertal når til, efterlader sundhedspersoner i en meget vanskelig situation, hvor de fremover nøje skal overveje og afveje de tilkendegi- velser, som en person, de måske aldrig har mødt, er fremkommet med i løbet af sit liv, og som nu præsenteres for dem af f.eks. pårørende eller en religiøs hjæl-per. Det er netop dette, som lovgiver med sundhedslovens § 24 har forholdt sig til og villet undgå. I praksis har man oplevet, at patienter, som ellers havde væ-ret fast besluttet på at afvise en bestemt behandlingsform, ombestemte sig, da de blev stillet over for en livstruende situation. / 6 The European Association of Jehovah’s Witnesses som biintervenient til støtte for boet efter Afdøde og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger har anført navnlig, at Jehovas Vidner nægter blodtransfusion hovedsageligt af religiøse grunde. Bibelen forbyder efter Jehovas Vidners opfattelse at indtage blod, og dette forbud omfatter også blodtransfusion. I mere end 40 år har medlemmer af Jehovas Vidner verden over båret et for- håndsdirektiv, der afviser blodtransfusion. Der er i flere lande retningslinjer for behandling af Jehovas Vidner og andre patienter, som ikke ønsker behandling med blod, herunder med krav om respekt for forhåndsdirektiver. Domstole i mange lande har fastslået, at forhåndsdirektiverne skal respekteres, jf. bl.a. den italienske højesterets afgørelse af 4. december 2020 i sag nr. 29469/20. Højesteret i Danmark bør ligeledes fastslå, at forhåndsdirektiver, som medlem-mer af Jehovas Vidner bærer på sig, er en juridisk bindende forhåndsbeslutning og udtryk for den umistelige ret til selvbestemmelse, menneskelig værdighed og religiøs samvittighed, der er beskyttet af artikel 8 og 9 i Menneskerettigheds- konventionen. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Afdøde blev efter en faldulykke akut indlagt på Hospital 1 den 19. september 2014. Under indlæggelsen modtog han i bevidst-løs tilstand en blodtransfusion den 22. september 2014. Sundhedspersonalet var bekendt med hans tilkendegivelse bl.a. i ”Forhåndsdirektiv og fuldmagt angå-ende lægebehandling” fra 2012 om, at han som medlem af trossamfundet Jeho-vas Vidner under ingen omstændigheder ønskede at modtage blod, uanset om det var nødvendigt for at bevare hans liv. Den 21. oktober 2014 afgik han ved døden uden forinden at være kommet til bevidsthed. Dødsårsagen var uden forbindelse til blodtransfusionen. Den 17. december 2015 traf Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Pati- entklager) afgørelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere Hospital 1 for at have givet Afdøde den nævnte blodtransfu-sion. Hovedspørgsmålet i sagen er, om styrelsens afgørelse skal tilsidesættes som ugyldig, fordi blodtransfusionen den 22. september 2014 blev foretaget i strid med sundhedslovens bestemmelser, særligt § 19 og § 24, eller i strid med artikel 8, 9 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sundhedsloven / 7 Efter sundhedslovens § 15 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestem- melser fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. Undtagelsen i § 19 omfat- ter bl.a. tilfælde, hvor en patient, som midlertidigt mangler evnen til at give in- formeret samtykke, befinder sig i en tilstand, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse. Sundhedslovens kapitel 6 (§§ 22-27) indeholder regler om selvbestemmelse i særlige tilfælde, herunder § 24 om retten til at afvise at modtage blod. § 24, stk. 1, fastsætter, at en behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodpro-dukter, ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtyk-ke. Efter § 24, stk. 2, skal en patients afvisning af at modtage blod eller blodpro-dukter være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konse-kvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen. Lovens § 22 fastsætter, at § 19 ikke finder anvendelse for bl.a. § 24. Det indebæ- rer, at adgangen efter den almindelige bestemmelse i § 19 til at foretage behand- ling uden samtykke i bl.a. tilfælde, hvor det er påkrævet for en bevidstløs pati-ents overlevelse, ikke gælder, hvis patienten i forbindelse med den aktuelle syg- domssituation har afvist at modtage blod. I et sådant tilfælde skal patientens af- visning således respekteres, uanset at en blodtransfusion er livsnødvendig. Hvis en persons afvisning af at modtage blod er givet før den aktuelle syg- domssituation, følger det af sundhedslovens § 20 og lovforarbejderne (Folke- tingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 15, s. 533), at en så- dan forhåndstilkendegivelse skal tillægges betydning og indgå som et element i sundhedspersonalets behandlingsovervejelser, hvis tilkendegivelsen må anta-ges fortsat at være aktuel og relevant. En forhåndstilkendegivelse er imidlertid efter sundhedslovens § 24 sammenholdt med § 19 ikke til hinder for at foretage blodtransfusion uden samtykke bl.a. i tilfælde, hvor en bevidstløs patient ikke i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation har meddelt et informeret af-slag på blodtransfusion og befinder sig i en tilstand, hvor blodtransfusion er på-krævet for patientens overlevelse. Højesteret finder herefter, at der i sundhedsloven var hjemmel til den blod- transfusion, der blev givet Afdøde i bevidstløs tilstand den 22. september 2014 uanset hans forhåndstilkendegivelser om ikke at ville modtage blod. Der er herved lagt vægt på, at det er ubestridt, at han efter ulykken var ude af stand til at tilkendegive egne ønsker. Det forhold, at han ved faldulykken og indlæggelsen bar sit forhåndsdirektiv om ikke at ville modtage blod på sig, opfylder ikke kravet i sundhedslovens § 24, stk. 2, om, at en afvisning af at modtage blod skal være givet på informeret grundlag i forbindelse med den ak- / 8 tuelle sygdomssituation. Endvidere må det i overensstemmelse med de læge- faglige oplysninger i sagen lægges til grund, at han på det tidspunkt, hvor blod- transfusionen blev foretaget, befandt sig i en tilstand, hvor blodtransfusion var påkrævet for hans overlevelse. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Spørgsmålet er herefter, om blodtransfusionen var i strid med Menneskerettig- hedskonventionen. Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til pri- vatliv, og der må efter bestemmelsens stk. 2 kun gøres indgreb i denne ret i til- fælde, hvor det er nødvendigt for at beskytte sundheden, andres rettigheder mv. Artikel 9, stk. 1, fastsætter, at enhver har ret til religionsfrihed og at udøve sin religion, og denne frihed kan efter artikel 9, stk. 2, kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til f.eks. sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Konventionens artikel 14 indeholder et forbud mod diskrimination bl.a. på grund af religion. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i dom af 10. juni 2010 i sag 302/02 (Jehovas Vidner i Moskva m.fl. mod Rusland), at de russiske myndighe- der havde krænket Menneskerettighedskonventionen ved at opløse Jehovas Vidner i Moskva og forbyde foreningens aktiviteter bl.a. med henvisning til, at foreningen tilskyndede sine medlemmer til at afslå visse former for lægelig be-handling som f.eks. at modtage blod. I dommen er det anført, at nægtelse af po-tentielt livreddende lægelig behandling af religiøse grunde er en kompleks ret-lig problemstilling, der angår en konflikt mellem på den ene side statens inte-resse i at beskytte sine borgeres liv og helbred og på den anden side individets ret til personlig selvbestemmelse med hensyn til fysisk integritet og religiøs overbevisning, jf. præmis 134. Desuden er det anført, at autenciteten af en pati- ents nægtelse af lægelig behandling udgør ”a legitimate concern” , når der hen-ses til, at helbred og muligvis liv er på spil i sådanne situationer, jf. præmis 138. Højesteret finder herefter, at dommen ikke giver grundlag for at antage, at den nationale lovgiver er afskåret fra som led i en samlet afvejning af forskellige hensyn at fastsætte nærmere betingelser for, at tilkendegivelser fra medlemmer af Jehovas Vidner om ikke at ville modtage blod er bindende for sundhedsper- sonalet. Kravet i sundhedslovens § 24, stk. 2, om, at afvisning af at modtage blod skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation for at være bin-dende for sundhedspersonalet, er nærmere begrundet i et svar fra den davæ-rende sundhedsminister under Folketingets behandling af lovforslaget om den / 9 tilsvarende bestemmelse i § 15 i den tidligere lov om patienters retsstilling (sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 2. april 1998 fra Folketin- gets Sundhedsudvalg – lovforslag nr. L 15 bilag 25). Det er i svaret anført, at en forhåndstilkendegivelse om, at patienten – i tilfælde af bevidstløshed eller an-den inhabilitet – ikke ønsker behandling med tilførsel af blod, ikke er bindende for lægen, men selvsagt skal tages alvorligt og indgå i overvejelserne om be-handling. I den forbindelse er det omtalt, at både Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin og en række andre deklarationer alene for- pligter til, at der tages hensyn til forhåndstilkendegivelser, men ikke at disse skal være bindende for behandlerne. Det anføres herefter i svaret, at hvad enten det drejer sig om afvisning af at modtage blod, forskrifter for psykiatrisk be-handling eller andet, vil indførelse af regler om, at forhåndstilkendegivelser skal være bindende for behandlerne også i tilfælde, hvor patienten ikke er uaf-vendeligt døende, være yderst betænkeligt for patientsikkerheden og indebære helt uoverskuelige problemer med den dokumentation, der skal tilvejebringes for med sikkerhed at kunne fastslå, at dette også er patientens endelige vilje. Endvidere kan det ifølge svaret ikke udelukkes, at patienten, hvis vedkommen-de var ved bevidsthed, i den aktuelle situation ville have foretrukket at leve vi-dere. Som det fremgår, har en forhåndstilkendegivelse om ikke at ville modtage blod eller anden lægelig behandling vejledende betydning, men er ikke bindende, hvis der er tale om livsnødvendig behandling af f.eks. en bevidstløs patient. Kravet i sundhedslovens § 24, stk. 2, om, at afvisning af at modtage blod skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation for at være binden-de for sundhedspersonalet, er som beskrevet fastsat ud fra en afvejning, hvori er indgået hensynet til den personlige selvbestemmelse, patientsikkerheden og dokumentationen for en patients endelige vilje. Lovgivningsmagten har ud fra denne afvejning fundet det rigtigt at have en regulering, der kan hindre risiko for, at f.eks. en bevidstløs patient dør på grund af manglende livsnødvendig be- handling, som vedkommende i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation ville have samtykket til. Efter indlæggelsen af Afdøde blev der de første dage givet be-handling med bl.a. bloddannende medicin for derved at tage hensyn til hans tidligere tilkendegivelser om ikke at ville modtage blod. Det var først på det tidspunkt, hvor det fandtes påkrævet for hans overlevelse, at der blev givet blodtransfusion. På den baggrund finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at den blodtransfusion, der blev givet Afdøde med hjemmel i sundheds-lovens § 24 sammenholdt med § 19, var i strid med artikel 8 eller 9 i Menneske- rettighedskonventionen. / 10 Sundhedslovens § 19 indeholder som anført adgang til at foretage livsnødven-dig behandling af en bevidstløs patient uanset en eventuel forhåndstilkendegi-velse fra vedkommende om ikke at ville behandles. Bestemmelsen er generel og omfatter ikke kun blodtransfusion. Den blodtransfusion, der blev givet Afdøde, var derfor heller ikke i strid med Menneskerettighedskonventio-nens artikel 14 sammenholdt med artikel 8 og 9. Konklusion og sagsomkostninger Da blodtransfusionen hverken var i strid med sundhedsloven eller Menneske- rettighedskonventionen, er der ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens afgø- relse som ugyldig, og allerede af den grund er der heller ikke grundlag for at pålægge styrelsen at betale godtgørelse. Højesteret frifinder derfor styrelsen. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til styrelsens påstande om afvis- ning af nogle af de nedlagte påstande. Under hensyn til sagens principielle karakter og videregående betydning finder Højesteret, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten og Højesteret til nogen anden part eller til statskassen. THI KENDES FOR RET: Styrelsen for Patientklager frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til nogen anden part eller til statskassen. /	HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. februar 2022 Sag BS-49811/2020-HJR (2. afdeling) Styrelsen for Patientklager (advokat Henrik Nedergaard Thomsen) mod Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Tyge Trier; beskikket for begge) Biintervenient til støtte for Styrelsen for Patientklager: Region Syddanmark (advokat Finn Schwarz) Biintervenient til støtte for boet efter <anonym>Afdøde</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> The European Association of Jehovah's Witnesses (advokat Shane H. Brady ved advokat Tyge Trier) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 1. afdeling den 7. december 2020 (BS-31481/2018-OLR). I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Poul Dahl Jensen; Vibeke Rønne Henrik Waaben; Jan Schans Christensen; Kurt Rasmussen, Jørgen Steen Sørensen og Ole Hasselgaard. /2 Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Suppler ende r etsgrundlag I Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. juni 2010 i sag 302/02 (Jehovas V idner i Moskva m.fl. mod Rusland) fandt Domstolen, at de russiske myndigheder ikke havde været berettiget til at opløse Jehovas V idner i Moskva og forbyde foreningens aktiviteter . De russiske myndigheder havde be-grundet dette indgreb med bl.a., at foreningen tilskyndede sine medlemmer til at afslå visse former for lægelig behandling som f.eks. at modtage blod i livstru-ende situationer . Domstolen anerkendte, at nægtelse af potentielt livreddende lægelig behandling af religiøse grunde er en kompleks retlig problemstilling, idet Domstolen anførte følgende: “134. The Court recognises that the refusal of potentially life-saving medical treatment on religious grounds is a problem of considerable le- gal complexity , involving as it does a conflict between the State's inter -est in protecting the lives and health of its citizens and the individual's right to personal autonomy in the sphere of physical integrity and reli-gious beliefs (see, mutatis mutandis, Pr etty v . the United Kingdom , no. 2346/02, § 62 et seq., ECHR 2002-III)…” Domstolen udtalte herefter , at den anfægtede russiske lov ikke gjorde det mu-ligt for de russiske domstole at foretage en balanceret afvejning mellem de for -skellige hensyn, og at Domstolen derfor måtte afklare, om der forelå denne ba-lance: “134… The impugned provision of the Russian Religious Act was ap- parently designed to protect individuals from religious influence which could lead them to make choices that are considered irrational or un-wise as a matter of public policy , such as the decision to refuse medical treatment that is generally regarded as beneficial. It was based on the assumption that the State's power to protect people from the harmful consequences of their chosen lifestyle ought to override the rights of be- lievers to respect for their private life and to freedom to manifest their religion in practice and observance. That assumption made it unneces- sary for the Russian courts to carry out a balancing exercise which would have allowed them to weigh considerations of public health and safety against the countervailing principle of personal autonomy and religious freedom (compare Pretty, cited above, § 74). Accordingly , it falls to the Court to verify whether or not the balance has been upset.” /3 Det er dernæst anført i dommen, at pålæg om lægelig behandling af en voksen, habil person uden dennes samtykke er et indgreb i retten til privatliv efter arti-kel 8, og at det også gælder , hvis nægtelse af en bestemt behandling kan føre til et fatalt resultat, og uanset hvor irrationelle, ukloge eller uforsigtige sådanne valg kan fremstå for andre: “135. The very essence of the Convention is respect for human dignity and human freedom and the notions of self-determination and personal autonomy are important principles underlying the interpretation of its guarantees (see Pretty, cited above, §§ 61 and 65). The ability to conduct one's life in a manner of one's own choosing includes the opportunity to pursue activities perceived to be of a physically harmful or dangerous nature for the individual concerned. In the sphere of medical assistance, even where the refusal to accept a particular treatment might lead to a fatal outcome, the imposition of medical treatment without the consent of a mentally competent adult patient would interfere with his or her right to physical integrity and impinge on the rights protected under Article 8 of the Convention (see Pretty , cited above, §§ 62 and 63, and Acmanne and Others v . Belgium , no. 10435/83, Commission decision of 10 December 1984). 136. The freedom to accept or refuse specific medical treatment, or to select an alternative form of treatment, is vital to the principles of self- determination and personal autonomy . A competent adult patient is free to decide, for instance, whether or not to under go sur gery or treat-ment or , by the same token, to have a blood transfusion. However , for this freedom to be meaningful, patients must have the right to make choices that accord with their own views and values, regardless of how irrational, unwise or imprudent such choices may appear to others. Many established jurisdictions have examined the cases of Jehovah's W itnesses who had refused a blood transfusion and found that, alt-hough the public interest in preserving the life or health of a patient was undoubtedly legitimate and very strong, it had to yield to the pa-tient's stronger interest in directing the course of his or her own life (see the judgments cited in paragraphs 85 to 88 above)…” Domstolen anerkendte herefter , at autenciteten af patientens nægtelse af lægelig behandling er ”a legitimate concern” , idet Domstolen anførte følgende: “138. Furthermore, even though the Jehovah's W itnesses whose opposi- tion to blood transfusions was cited in evidence were adults having le-gal capacity to refuse that form of treatment, the findings of the Russian courts can be understood to mean that their refusals had not been an ex- /4 pression of their true will but rather the product of pressure exerted on them by the applicant community . The Court accepts that, given that health and possibly life itself are at stake in such situations, the authen- ticity of the patient's refusal of medical treatment is a legitimate con-cern. In the landmark case In re T. (Adult: Refusal of T reatment) , Donald-son L.J., on the Court of Appeal of England and W ales, indicated that the refusal may have been vitiated because it resulted not from the patient's will, but from the will of others. If the patient's will was over -borne, the refusal will not have represented a true decision (see the judgment, § 5, paragraph 86 above). Staughton L.J. added that “for an apparent refusal or consent to be less than a true consent or refusal, there must be such a degree of external influence as to persuade the pa-tient to depart from her own wishes, to an extent that the law regards it as undue” .” Om de russiske myndigheders vurdering af forhåndstilkendegivelser om ikke at ville modtage blod udtalte Domstolen, at mange medlemmer af Jehovas V id-ner synes at have foretaget et frivilligt valg på forhånd om at nægte at modtage blod: ”139… T urning to the instant case, the Court finds nothing in the do- mestic judgments to suggest that any form of improper pressure or un-due influence was applied. On the contrary , it appears that many Jeho-vah's Witnesses have made a deliberate choice to refuse blood transfu-sions in advance, free from time constraints of an emer gency situation, which is borne out by the fact that they had prepared for emer gencies by filling out “No Blood” cards and carrying them in their purses. There is no evidence that they wavered in their refusal of a blood trans-fusion upon admission to hospital. Accordingly , there is no factual basis supporting the finding that their will was overborne or that the refusal of a blood transfer did not represent their true decision.” Domstolen anførte desuden, at en stat ikke efter Menneskerettighedskonventio-nen har ret til at bestemme, hvilke overbevisninger der må eller ikke må udbre-des (”be taught”), jf. præmis 141, og Domstolen fandt samlet, at opløsningen af Jehovas V idner i Moskva og forbuddet mod foreningens aktiviteter ikke kunne retfærdiggøres, jf. præmis 160. Anbringender Styrelsen for Patientklager har supplerende anført navnlig, at det fremgår af forarbejderne til sundhedslovens § 24, at lovgiver har forholdt sig specifikt til spørgsmålet om Jehovas V idner og blodtransfusion. 5 Beslutningen om at give blod til <anonym>Afdøde</anonym> var ikke et indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 9. Det var nødvendigt i et demokratisk samfund for at beskytte sundheden; og det lå in-den for rammerne af statens skønsmargin. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anerkender i dom af 10.juni 2010i sag 302/02 (Jehovas Vidner i Moskva mfl. mod Rusland), at afvisning af livs- bevarende lægebehandling af religiøse grunde er en kompleks juridisk pro- blemstilling, der udgør en konflikt mellem statens legitime interesse i at bevare liv 0g individets selvbestemmelsesret. Dommen anerkender også, at det er et le-gitimt hensyn at se på autenciteten (gyldigheden eller pålideligheden) af en per-sons afvisning af at modtage livsbevarende lægebehandling. Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger</anonym> har 'supplerende anført navnlig, at Menneskerettighedsdomstolens dom af 10.juni 2010 i sag 302/02 (Jehovas Vidner i Moskva mfl. mod Rusland) fastslår vigtigheden af ret- ten til selvbestemmelse. Det fremgår af dommen bl.a., at en habil, voksen pati-ent har frihed til at vælge på et veloplyst grundlag, om vedkommende vil mod-tage behandling, herunder blodtransfusion. <anonym>Afdøde</anonym> bar ved ulykken og indlæggelsen sit "Forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling? på sig, 0g det var utvivlsomt; at han ikke ville modtage blod. Hans konsistente og klare fravalg af blodtransfusion angår ham personligt; og hensynet til den nationale sundhed kan ikke retfærdiggøre indgrebet, der også er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 14 om forskelsbehandling bla. på grund af religion Region Syddanmark som biintervenient til støtte for Styrelsen for Patientklager har anført navnlig at behovet for blodtransfusion først viste sig, efter at <anonym>Afdøde</anonym> var uden bevidsthed. Sundhedspersonalet forsøgte i videst mu-ligt omfang at efterkomme ønsket om ikke at modtage blod ved at give blod-dannende medicin 0g først foretage blodtransfusion på det tidspunkt; hvor det var påkrævet for hans overlevelse. Det resultat, landsrettens flertal når til, efterlader sundhedspersoner i en meget vanskelig situation hvor de fremover nøje skal overveje og afveje de tilkendegi - velser; som en person; de måske aldrig har mødt; er fremkommet med i løbet af sit liv; og som nu præsenteres for dem af f eks. pårørende eller en religiøs hjæl-per. Det er netop dette, som lovgiver med sundhedslovens $ 24 har forholdt sig til og villet undgå. I praksis har man oplevet; at patienter; som ellers havde væ-ret fast besluttet på at afvise en bestemt behandlingsform; ombestemte sig, da de blev stillet over for en livstruende situation: The European Association of Jehovah's Witnesses som biintervenient til støtte for boet efter <anonym>Afdøde</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger</anonym> har anført navnlig at Jehovas Vidner nægter blodtransfusion hovedsageligt af religiøse grunde. Bibelen forbyder efter Jehovas Vidners opfattelse at indtage blod; 0g dette forbud omfatter også blodtransfusion. Imere end 40 år har medlemmer af Jehovas Vidner verden over båret et for- håndsdirektiv; der afviser blodtransfusion Der er i flere lande retningslinjer for behandling af Jehovas Vidner 0g andre patienter; som ikke ønsker behandling med blod, herunder med krav om respekt for forhåndsdirektiver Domstole i mange lande har fastslået; at forhåndsdirektiverne skal respekteres, jf. bla. den italienske højesterets afgørelse af 4. december 2020 i sag nr. 29469/20. Højesteret i Danmark bør ligeledes fastslå, at forhåndsdirektiver; som medlem-mer af Jehovas Vidner bærer på sig, er en juridisk bindende forhåndsbeslutning 0g udtryk for den umistelige ret til selvbestemmelse; menneskelig værdighed og religiøs samvittighed, der er beskyttet af artikel 8 0g 9 i Menneskerettigheds - konventionen. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling <anonym>Afdøde</anonym> blev efter en faldulykke akut indlagt på <anonym>Hospital 1</anonym> den 19. september 2014. Under indlæggelsen modtog han i bevidst-løs tilstand en blodtransfusion den 22. september 2014. Sundhedspersonalet var bekendt med hans tilkendegivelse bl.a. i "Forhåndsdirektiv og fuldmagt angå-ende lægebehandling" fra 2012 om, at han som medlem af trossamfundet Jeho-vas Vidner under ingen omstændigheder ønskede at modtage blod, uanset om det var nødvendigt for at bevare hans liv. Den 21. oktober 2014 afgik han ved døden uden forinden at være kommet til bevidsthed. Dødsårsagen var uden forbindelse til blodtransfusionen. Den 17. december 2015 traf Styrelsen for Patientsikkerhed (nu Styrelsen for Pati - entklager) afgørelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere <anonym>Hospital 1</anonym> for at have givet <anonym>Afdøde</anonym> den nævnte blodtransfu-sion. Hovedspørgsmålet i sagen er, om styrelsens afgørelse skal tilsidesættes som ugyldig, fordi blodtransfusionen den 22. september 2014 blev foretaget i strid med sundhedslovens bestemmelser; særligt 8 19 og 8 24, eller i strid med artikel 8, 9 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sundhedsloven Efter sundhedslovens 8 15 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger aflov eller bestem- melser fastsat i henhold til lov eller af lovens 88 17-19. Undtagelsen i 8 19 omfat- ter bl.a. tilfælde, hvor en patient; som midlertidigt mangler evnen til at give in- formeret samtykke, befinder sig i en tilstand, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse. Sundhedslovens kapitel 6 (88 22-27) indeholder regler om selvbestemmelse i særlige tilfælde, herunder 8 24 om retten til at afvise at modtage blod: 8 24, stk. 1, fastsætter; at en behandling; der indebærer transfusion af blod eller blodpro-dukter; ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtyk-ke. Efter $ 24, stk. 2, skal en patients afvisning af at modtage blod eller blodpro-dukter være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konse-kvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen. Lovens 8 22 fastsætter; at 8 19 ikke finder anvendelse for bl.a. 8 24. Det indebæ- rer, at adgangen efter den almindelige bestemmelse i 8 19 til at foretage behand- ling uden samtykke i bla. tilfælde, hvor det er påkrævet for en bevidstløs pati-ents overlevelse, ikke gælder, hvis patienten i forbindelse med den aktuelle syg - domssituation har afvist at modtage blod I et sådant tilfælde skal patientens af- visning således respekteres; uanset at en blodtransfusion er livsnødvendig: Hvis en persons afvisning af at modtage blod er givet før den aktuelle syg - domssituation; følger det af sundhedslovens $ 20 og lovforarbejderne (Folke- tingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr L 15, s. 533), at en så- dan forhåndstilkendegivelse skal tillægges betydning og indgå som et element i sundhedspersonalets behandlingsovervejelser; hvis tilkendegivelsen må anta-ges fortsat at være aktuel og relevant. En forhåndstilkendegivelse er imidlertid efter sundhedslovens $ 24 sammenholdt med $ 19 ikke til hinder for at foretage blodtransfusion uden samtykke bl.a. i tilfælde, hvor en bevidstløs patient ikke i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation har meddelt et informeret af-slag på blodtransfusion og befinder sig i en tilstand, hvor blodtransfusion er på-krævet for patientens overlevelse. Højesteret finder herefter; at der i sundhedsloven var hjemmel til den blod- transfusion; der blev givet <anonym>Afdøde</anonym> 1 bevidstløs tilstand den 22. september 2014 uanset hans forhåndstilkendegivelser om ikke at ville modtage blod. Der er herved lagt vægt på, at det er ubestridt; at han efter ulykken var ude af stand til at tilkendegive egne ønsker: Det forhold, at han ved faldulykken 0g indlæggelsen bar sit forhåndsdirektiv om ikke at ville modtage blod på sig, opfylder ikke kravet i sundhedslovens $ 24, stk. 2, om, at en afvisning af at modtage blod skal være givet på informeret grundlag i forbindelse med den ak- /8 tuelle sygdomssituation. Endvidere må det i overensstemmelse med de læge- faglige oplysninger i sagen lægges til grund, at han på det tidspunkt, hvor blod- transfusionen blev foretaget, befandt sig i en tilstand, hvor blodtransfusion var påkrævet for hans overlevelse. Den Eur opæiske Mennesker ettighedskonvention Spørgsmålet er herefter , om blodtransfusionen var i strid med Menneskerettig- hedskonventionen. Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til pri- vatliv , og der må efter bestemmelsens stk. 2 kun gøres indgreb i denne ret i til- fælde, hvor det er nødvendigt for at beskytte sundheden, andres rettigheder mv . Artikel 9, stk. 1, fastsætter , at enhver har ret til religionsfrihed og at udøve sin religion, og denne frihed kan efter artikel 9, stk. 2, kun underkastes sådanne begrænsninger , som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til f.eks. sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder . Konventionens artikel 14 indeholder et forbud mod diskrimination bl.a. på grund af religion. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i dom af 10. juni 2010 i sag 302/02 (Jehovas V idner i Moskva m.fl. mod Rusland), at de russiske myndighe- der havde krænket Menneskerettighedskonventionen ved at opløse Jehovas V idner i Moskva og forbyde foreningens aktiviteter bl.a. med henvisning til, at foreningen tilskyndede sine medlemmer til at afslå visse former for lægelig be-handling som f.eks. at modtage blod. I dommen er det anført, at nægtelse af po-tentielt livreddende lægelig behandling af religiøse grunde er en kompleks ret-lig problemstilling, der angår en konflikt mellem på den ene side statens inte-resse i at beskytte sine bor geres liv og helbred og på den anden side individets ret til personlig selvbestemmelse med hensyn til fysisk integritet og religiøs overbevisning, jf. præmis 134. Desuden er det anført, at autenciteten af en pati- ents nægtelse af lægelig behandling udgør ”a legitimate concern” , når der hen-ses til, at helbred og muligvis liv er på spil i sådanne situationer , jf. præmis 138. Højesteret finder herefter , at dommen ikke giver grundlag for at antage, at den nationale lovgiver er afskåret fra som led i en samlet afvejning af forskellige hensyn at fastsætte nærmere betingelser for , at tilkendegivelser fra medlemmer af Jehovas V idner om ikke at ville modtage blod er bindende for sundhedsper - sonalet. Kravet i sundhedslovens § 24, stk. 2, om, at afvisning af at modtage blod skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation for at være bin-dende for sundhedspersonalet, er nærmere begrundet i et svar fra den davæ-rende sundhedsminister under Folketingets behandling af lovforslaget om den tilsvarende bestemmelse i 8 15 i den tidligere lov om patienters retsstilling (sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr: 4 af 2. april 1998 fra Folketin- gets Sundhedsudvalg ~ lovforslag nr. L 15 bilag 25). Det er i svaret anført; at en forhåndstilkendegivelse om, at patienten ~ i tilfælde af bevidstløshed eller an-den inhabilitet ikke ønsker behandling med tilførsel af blod, ikke er bindende for lægen; men selvsagt skal tages alvorligt og indgå i overvejelserne om be-handling. Iden forbindelse er det omtalt, at både Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin 0g en række andre deklarationer alene for- pligter til, at der tages hensyn til forhåndstilkendegivelser; men ikke at disse skal være bindende for behandlerne. Det anføres herefter i svaret, at hvad enten det drejer sig 0m afvisning af at modtage blod, forskrifter for psykiatrisk be-handling eller andet; vil indførelse af regler om, at forhåndstilkendegivelser skal være bindende for behandlerne også 1 tilfælde, hvor patienten ikke er uaf-vendeligt døende, være yderst betænkeligt for patientsikkerheden og indebære helt uoverskuelige problemer med den dokumentation; der skal tilvejebringes for med sikkerhed at kunne fastslå, at dette også er patientens endelige vilje. Endvidere kan det ifølge svaret ikke udelukkes, at patienten; hvis vedkommen-de var ved bevidsthed, i den aktuelle situation ville have foretrukket at leve vi-dere. Som det fremgår; har en forhåndstilkendegivelse om ikke at ville modtage blod eller anden lægelig behandling vejledende betydning, men er ikke bindende, hvis der er tale om livsnødvendig behandling af feks. en bevidstløs patient. Kravet i sundhedslovens $ 24, stk 2, om, at afvisning af at modtage blod skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation for at være binden-de for sundhedspersonalet, er som beskrevet fastsat ud fra en afvejning hvori er indgået hensynet til den personlige selvbestemmelse, patientsikkerheden 0g dokumentationen for en patients endelige vilje. Lovgivningsmagten har ud fra denne afvejning fundet det rigtigt at have en regulering, der kan hindre risiko for, at f.eks. en bevidstløs patient dør på grund af manglende livsnødvendig be- handling, som vedkommende i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation ville have samtykket til. Efter indlæggelsen af <anonym>Afdøde</anonym> blev der de første dage givet be-handling med bl.a. bloddannende medicin for derved at tage hensyn til hans tidligere tilkendegivelser om ikke at ville modtage blod. Det var først på det tidspunkt, hvor det fandtes påkrævet for hans overlevelse, at der blev givet blodtransfusion. På den baggrund finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at den blodtransfusion der blev givet <anonym>Afdøde</anonym> med hjemmel i sundheds-lovens 8 24 sammenholdt med 8 19, var i strid med artikel 8 eller 9 i Menneske - rettighedskonventionen. 10 Sundhedslovens $ 19 indeholder som anført adgang til at foretage livsnødven-dig behandling af en bevidstløs patient uanset en eventuel forhåndstilkendegi-velse fra vedkommende om ikke at ville behandles. Bestemmelsen er generel og omfatter ikke kun blodtransfusion. Den blodtransfusion; der blev givet <anonym>Afdøde</anonym> var derfor heller ikke i strid med Menneskerettighedskonventio-nens artikel 14 sammenholdt med artikel 8 og 9. Konklusion og sagsomkostninger Da blodtransfusionen hverken var i strid med sundhedsloven eller Menneske- rettighedskonventionen; er der ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens afgø- relse som ugyldig, 0g allerede af den grund er der heller ikke grundlag for at pålægge styrelsen at betale godtgørelse. Højesteret frifinder derfor styrelsen: Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til styrelsens påstande om afvis - ning afnogle af de nedlagte påstande. Under hensyn til sagens principielle karakter og videregående betydning finder Højesteret;, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten og Højesteret til nogen anden part eller til statskassen: THI KENDES FOR RET: Styrelsen for Patientklager frifindes . Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til nogen anden part eller til statskassen. /	23,525	23,840
1171	Sag om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal ophæves og tillægges mor alene	Appelleret	Civilsag	Retten i Glostrup	BS-13314/2021-GLO	Forældreansvarssag	1. instans	768/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Helle Anker Haxgart; Advokat - Leo Støchkel;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 16. februar 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-13314/2021-GLO Mor (beskikket advokat Helle Anker Haxgart) mod Far (beskikket advokat Leo Støchkel) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 6. april 2021. Mor har fremsat påstand om, at den fælles forældre-myndighed over Barn, født 2016, ophæves, og at forældremyndigheden tillægges Mor alene. Far har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Begge parter har fri proces. / 2 Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed. Barn har bopæl hos Mor. Familieretten har indhentet en udtalelse fra Barns børnehave. Forklaringer Mor har afgivet forklaring. Mor har forklaret blandt andet, at hun er 34 år. Hun er uddannet Studieretning. Hun arbejder som Specialist. Hun er lige flyttet til By 1 sammen med sin kæreste og Barn. Hun har været sammen med sin kæreste i 1½ år. Hun er flyttet til By 1 for at komme tættere på hendes familie. Det meste af hendes familie bor i By 1, og resten af hendes familie bor andre steder i Jylland. Hun og Far mødte hinanden i 2011 og flyttede sammen ca. 2 måneder se-nere. De flyttede fra hinanden på Valentinsdag i 2017. Mens hun var i forholdet, opdagede hun ikke, at det var et usundt forhold, men efter de var gået fra hin-anden, gik det op for hende, at det havde været et meget usundt og uharmonisk forhold. Hun har efterfølgende måtte kæmpe meget, og i 2021 gik hun ned på grund af stress. Hendes læge mener, at det var foranlediget af denne retssag. Hun har gået til psykolog, efter hun gik ned med stress. Barn blev født i 2016. Hun havde op til fødslen fået to blodprop-per, og hende og Barn kom derfor først hjem fra sygehuset i december 2016. Far havde under hele deres forhold haft et alkoholproblem, men hun havde troet, at han ville stoppe med at drikke, når de fik deres ønskebarn. Han fortsatte dog bare med at drikke hver dag, og de flyttede så fra hinanden 3 må-neder senere. De boede i et hus, hendes forældre havde købt, og da de flyttede fra hinanden, var det derfor ham, der flyttede ud. De sidste mange år har Far ikke vist interesse for at have kontakt med Barn. De lavede aftaler om kontakt via Facetime. Far ville gerne have en aftale om faste tidspunkter, hvilket de derfor aftalte, men Far overholdt ikke aftalerne. Ofte meldte han ikke afbud til aftalerne, og andre gange fik hun afbud meget kort før, at de skulle kalde hinanden op. / 3 Hendes bekymring i forhold til, at Far har del i forældremyndigheden over Barn, er hans manglende stabilitet. Hun har sagt mange gange til Far, at hvis han skal være far for Barn, skal han være stabil. Det har han ikke været. Hun er også bekymret for hans alkoholforbrug. Da hun ikke har nogen kommu-nikation med Far, ved hun ikke, hvordan hans alkoholforbrug er nu. Fars ekskone har dog skrevet en bog om sit samliv med Far, og så vidt hun kan læse heri, er Fars alkoholforbrug eskaleret. Sidste gang, der var samvær mellem Far og Barn, var den 28. december 2017. Det foregik i By 2 hos Fars mor. Efterfølgende har Far og Barn kun set hinanden på Facetime. Der har ikke været kontakt via Facetime mange gange, og det har ikke været regelmæssigt. I den tidslinje hun har fremlagt i sagen, står ”FT” for Facetime, og bilaget viser hvad der er sket på de dage, hvor de havde aftalt, at Far og Barn skulle have kontakt på Facetime. De perioder, hvor der ikke står specifikke datoer, f.eks. perioden fra 23. februar 2020 til 28. oktober 2020, er perioder, hvor hver-ken hun eller Barn havde nogen kontakt med Far. Som det fremgår af tidslinjen, har der nogle gange været kontakt på Facetime, men det har ikke væ-ret så mange gange. I forhold til deres aftale mener hun, at det blev overholdt 10 % af gangene, mens Far ikke ringede op eller meldte afbud 90 % af gan-gene. Barn har det svært med at facetime med folk, som hun ikke kender så godt, og det er derfor svært for hende at facetime med Far, når det er så ustabilt. Sidste gang, der var Facetime med Far, ville Barn hellere lege, og hun sagde så, at det nok var bedst at gøre det på et andet tidspunkt. Det blev så ikke til noget. Det var i 2019. Hun kan ikke huske, hvornår i 2019 det var. Hun synes, at hun har forsøgt at opmuntre Far til at holde kontakt med Barn. Da de blev skilt, flyttede Far med sin nye kæreste til By 3. I den periode så Far Barn en gang imellem. Han kom hos dem nogle gange. Så flyttede hun til By 4 med Barn, og herefter har der ikke været meget kontakt, selv om hun har forsøgt. Hver gang hun og Barn har skullet til Jylland for at besøge familie, hvilket de ofte har været, har hun sagt til Far, at han kunne komme og besøge dem hos hendes familie. Det har han ikke taget imod. Engang foreslog Far, at han kunne komme til By 5 og mø-des. Han sagde, at han gerne ville have Barn alene, men hun svarede, at de skulle være der sammen. Det endte dog med, at der kom noget i vejen for Far, så det ikke blev til noget. Hun har som sagt også forsøgt at skabe kontakt via Facetime, men Far har ikke taget imod de chancer, som hun har givet ham. Far har aldrig deltaget i lægebesøg, forældremøder eller lignende vedrø-rende Barn. Han har flere gange sagt til hende, at han ville sende gaver til jul eller fødselsdag, men han har ikke gjort det, selv om hun oplyste ham om / 4 adressen. Da der var møde i Familieretshuset, mødte Far ikke op, og han havde ikke meldt afbud. Barn minder lidt om hende selv. Barn er en stille og rolig pige, der er glad for at skulle starte i skole og er glad for, at de er nu flyttet tættere på hendes fa-milie i Jylland. Barn trives, og der er ikke noget i forhold til kommunen. Barn spørger ikke efter sin far. Barn har ikke rigtigt noget begreb om at have en far. Hun ønsker forældremyndigheden alene, da hun mener, at Far ikke kan vide noget om, hvad der er bedst for Barn, når han slet ikke kender hende. Derudover har det givet problemer i forhold til ferier, at Far har haft del i forældremyndigheden. Det endte med, at de fik lov til at tage til Italien sidste sommer, men det har været en kamp hver gang, de har skullet ud at rejse. I 2017 skulle hun med Barn ud af landet, og Far gav tilladelse til, at Barn kunne få et pas. Dagen inden de skulle rejse, sagde Far så pludselig, at hun ikke måtte tage Barn med, fordi de var uenige om noget andet. Han tru-ede hende med, at hun kunne blive meldt for kidnapning, hvis hun tog Barn med uden hans samtykke. Hun ringede så til Familieretshuset, der sagde, at hun gerne måtte rejse med Barn. Det var dog meget ubehageligt, og kommu-nikationen var meget ubehagelig og aggressiv fra Fars side. Som sagt er hendes primære bekymringer i forhold til en fortsat fælles foræl- dremyndighed i forhold til ferie, og om Far pludselig vil være imod et eller andet, selv om han ikke kender Barn og derfor ikke kan vide, hvad der er bedst for hende. Hun og Far har intet samarbejde. Dengang de kommuni-kerede, kunne de ikke samarbejde, og nu har de ingen kommunikation. Far kontakter hende nogle gange for at spørge til Barn, men der kan gå 3, 4 eller 5 måneder imellem. Selv om Barn for nyligt er startet i ny børnehave, har han ikke spurgt til, hvordan det går, og da der for nyligt var førskolemøde for Barn, meldte han afbud 20 minutter før mødet. Al kommunikation fra børne-haven og skolen foregår via Aula. Far har adgang til Aula, men han har al-drig svaret på nogle af børnehavens eller skolens beskeder på Aula. Det er korrekt, at Far kontaktede hende omkring julen 2021, idet han sagde, at han gerne ville sende en julegave til Barn. Hun talte med sin advo-kat om det, og hendes advokat rådede hende til ikke at besvare henvendelsen, når Far ikke havde givet julegaver i de tidligere år, hvor han havde hen-vendt sig om det. Hun valgte at følge sin advokats råd. Familierettens begrundelse og resultat Far har ikke afgivet forklaring i sagen, idet han ude-blev fra hovedforhandlingen, selv om han ikke havde lovligt forfald. / 5 Familieretten lægger derfor på baggrund af Mors for-klaring til grund, at Far sidst havde samvær med Barn i december 2017, hvor Barn var godt 1 år gammel, og at han herefter kun havde sporadisk kontakt med Barn via Facetime indtil et tidspunkt i 2019. Herefter har han ikke haft nogen kontakt til Barn og kun meget lidt kommunikation med Mor. Desuden har Far ikke deltaget i møder og lignende vedrørende Barn. Famili-eretten lægger videre til grund, at den primære årsag hertil har været, at Far har særdeles ustabil i forhold til at overholde aftaler omkring Barn. Herunder har han ikke overholdt de aftaler om kontakt og kommunikation, som han har indgået med Mor, og i lange perioder har han slet ikke henvendt sig til Mor for at tale om eller høre til Barns forhold. At dette har været den primære år-sag understøttes tillige af Fars ageren sagen, idet han blandt andet udeblev fra mødet i Familieretshuset uden at melde afbud og ude-blev fra hovedforhandlingen i familieretten uden at have lovligt forfald. Familieretten finder derfor, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Barns forhold til Barns bedste, og at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at forældremyndigheden herefter tillægges Mor alene Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4. THI KENDES FOR RET: Den fælles forældremyndighed ophæves, og Mor skal have forældremyndigheden alene over Barn, født 2016. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /	RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 16. februar 2022 <anonym>Sagen er behandlet for lukkedc dørc</anonym> Sag BS-13314/2021-GLO <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Helle Anker Haxgart) mod <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Leo Støchkel) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 6. april 2021 . <anonym>Mor</anonym> har fremsat påstand om, at den fælles forældre-myndighed over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2016</anonym> ophæves, 0g at forældremyndigheden tillægges <anonym>Mor</anonym> alene_ <anonym>Far</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Begge parter har fri proces. 2 Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed. <anonym>Barn</anonym> har bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Familieretten har indhentet en udtalelse fra <anonym>Barns</anonym> børnehave. Forklaringer <anonym>Mor</anonym> har afgivet forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret blandt andet, at hun er 34 år. Hun er uddannet <anonym>Studieretning</anonym> Hun arbejder som <anonym>Specialist</anonym> Hun er lige flyttet til <anonym>By 1</anonym> sammen med sin kæreste 0g <anonym>Barn</anonym> Hun har været sammen med sin kæreste i 1'2 år: Hun er flyttet til <anonym>By 1</anonym> for at komme tættere på hendes familie. Det meste af hendes familie bor i <anonym>By 1</anonym> og resten af hendes familie bor andre steder i Jylland Hun 0g <anonym>Far</anonym> mødte hinanden i 2011 og flyttede sammen ca. 2 måneder se-nere. De flyttede fra hinanden på Valentinsdag i 2017. Mens hun var i forholdet; opdagede hun ikke; at det var et usundt forhold, men efter de var gået fra hin-anden, gik det op for hende, at det havde været et meget usundt og uharmonisk forhold. Hun har efterfølgende måtte kæmpe meget;, og i 2021 gik hun ned på grund af stress. Hendes læge mener; at det var foranlediget af denne retssag. Hun har gået til psykolog, efter hun gik ned med stress . <anonym>Barn</anonym> blev født i <anonym>2016</anonym> Hun havde op til fødslen fået to blodprop-per; og hende og <anonym>Barn</anonym> kom derfor først hjem fra sygehuset i december 2016. <anonym>Far</anonym> havde under hele deres forhold haft et alkoholproblem men hun havde troet; at han ville stoppe med at drikke; når de fik deres ønskebarn. Han fortsatte dog bare med at drikke hver dag, og de flyttede så fra hinanden 3 må-neder senere . De boede i et hus, hendes forældre havde købt, 0g da de flyttede fra hinanden; var det derfor ham, der flyttede ud. De sidste mange år har <anonym>Far</anonym> ikke vist interesse for at have kontakt med <anonym>Barn</anonym> De lavede aftaler om kontakt via Facetime. <anonym>Far</anonym> ville gerne have en aftale om faste tidspunkter; hvilket de derfor aftalte; men <anonym>Far</anonym> overholdt ikke aftalerne. Ofte meldte han ikke afbud til aftalerne, og andre gange fik hun afbud meget kort før, at de skulle kalde hinanden op. 3 Hendes bekymring i forhold til, at <anonym>Far</anonym> har del i forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> er hans manglende stabilitet. Hun har sagt mange gange til <anonym>Far</anonym> at hvis han skal være far for <anonym>Barn</anonym> skal han være stabil. Det har han ikke været. Hun er også bekymret for hans alkoholforbrug. Da hun ikke har nogen kommu-nikation med <anonym>Far</anonym> ved hun ikke; hvordan hans alkoholforbrug er nu; <anonym>Fars</anonym> ekskone har dog skrevet en bog om sit samliv med <anonym>Far</anonym> og så vidt hun kan læse heri, er <anonym>Fars</anonym> alkoholforbrug eskaleret. Sidste gang, der var samvær mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> var den 28. december 2017.Det foregik i <anonym>By 2</anonym> hos <anonym>Fars</anonym> mor: Efterfølgende har <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> kun set hinanden på Facetime. Der har ikke været kontakt via Facetime mange gange, og det har ikke været regelmæssigt. Iden tidslinje hun har fremlagt i sagen; står "FT" for Facetime; og bilaget viser hvad der er sket på de dage, hvor de havde aftalt, at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> skulle have kontakt på Facetime. De perioder, hvor der ikke står specifikke datoer; feks. perioden fra 23. februar 2020 til 28. oktober 2020, er perioder; hvor hver-ken hun eller <anonym>Barn</anonym> havde nogen kontakt med <anonym>Far</anonym> Som det fremgår af tidslinjen; har der nogle gange været kontakt på Facetime; men det har ikke væ-ret så mange gange. I forhold til deres aftale mener hun; at det blev overholdt 10 % af gangene, mens <anonym>Far</anonym> ikke ringede op eller meldte afbud 90 % af gan-gene. <anonym>Barn</anonym> har det svært med at facetime med folk, som hun ikke kender så godt, og det er derfor svært for hende at facetime med <anonym>Far</anonym> når det er så ustabilt. Sidste gang, der var Facetime med <anonym>Far</anonym> ville <anonym>Barn</anonym> hellere lege, og hun sagde så, at det nok var bedst at gøre det på et andet tidspunkt. Det blev så ikke til noget. Det var i 2019. Hun kan ikke huske, hvornår i 2019 det var: Hun synes, at hun har forsøgt at opmuntre <anonym>Far</anonym> til at holde kontakt med <anonym>Barn</anonym> Da de blev skilt, flyttede <anonym>Far</anonym> med sin nye kæreste til <anonym>By 3</anonym> Iden periode så <anonym>Far</anonym> <anonym>Barn</anonym> en gang imellem. Han kom hos dem nogle gange. Så flyttede hun til <anonym>By 4</anonym> med <anonym>Barn</anonym> og herefter har der ikke været meget kontakt; selv om hun har forsøgt. Hver gang hun og <anonym>Barn</anonym> har skullet til Jylland for at besøge familie, hvilket de ofte har været; har hun sagt til <anonym>Far</anonym> at han kunne komme og besøge dem hos hendes familie. Det har han ikke taget imod. Engang foreslog <anonym>Far</anonym> at han kunne komme til <anonym>By 5</anonym> og mø-des. Han sagde, at han gerne ville have <anonym>Barn</anonym> alene men hun svarede, at de skulle være der sammen. Det endte dog med, at der kom noget i vejen for <anonym>Far</anonym> så det ikke blev til noget. Hun har som sagt også forsøgt at skabe kontakt via Facetime, men <anonym>Far</anonym> har ikke taget imod de chancer; som hun har givet ham. <anonym>Far</anonym> har aldrig deltaget i lægebesøg, forældremøder eller lignende vedrø-rende <anonym>Barn</anonym> Han har flere gange sagt til hende, at han ville sende gaver til jul eller fødselsdag; men han har ikke gjort det, selv om hun oplyste ham om adressen. Da der var møde i Familieretshuset, mødte <anonym>Far</anonym> ikke op, og han havde ikke meldt afbud. <anonym>Barn</anonym> minder lidt om hende selv. <anonym>Barn</anonym> er en stille og rolig pige; der er glad for at skulle starte i skole og er glad for;, at de er nu flyttet tættere på hendes fa-milie i Jylland. <anonym>Barn</anonym> trives, og der er ikke noget i forhold til kommunen. <anonym>Barn</anonym> spørger ikke efter sin far <anonym>Barn</anonym> har ikke rigtigt noget begreb om at have en far Hun ønsker forældremyndigheden alene, da hun mener; at <anonym>Far</anonym> ikke kan vide noget om, hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> når han slet ikke kender hende. Derudover har det givet problemer i forhold til ferier; at <anonym>Far</anonym> har haft del i forældremyndigheden. Det endte med, at de fik lov til at tage til Italien sidste sommer, men det har været en kamp hver gang de har skullet ud at rejse. I 2017 skulle hun med <anonym>Barn</anonym> ud af landet; 0g <anonym>Far</anonym> gav tilladelse til, at <anonym>Barn</anonym> kunne få et pas. Dagen inden de skulle rejse, sagde <anonym>Far</anonym> så pludselig at hun ikke måtte tage <anonym>Barn</anonym> med, fordi de var uenige om noget andet. Han tru-ede hende med, at hun kunne blive meldt for kidnapning hvis hun tog <anonym>Barn</anonym> med uden hans samtykke. Hun ringede så til Familieretshuset, der sagde, at hun gerne måtte rejse med <anonym>Barn</anonym> Det var dog meget ubehageligt; og kommu-nikationen var meget ubehagelig og aggressiv fra <anonym>Fars</anonym> side. Som sagt er hendes primære bekymringer i forhold til en fortsat fælles foræl- dremyndighed i forhold til ferie; 0g om <anonym>Far</anonym> pludselig vil være imod et eller andet, selv om han ikke kender <anonym>Barn</anonym> og derfor ikke kan vide, hvad der er bedst for hende. Hun og <anonym>Far</anonym> har intet samarbejde. Dengang de kommuni-kerede; kunne de ikke samarbejde, og nu har de ingen kommunikation <anonym>Far</anonym> kontakter hende nogle gange for at spørge til <anonym>Barn</anonym> men der kan gå 3,4 eller 5 måneder imellem. Selv om <anonym>Barn</anonym> for nyligt er startet i ny børnehave, har han ikke spurgt til, hvordan det går, og da der for nyligt var førskolemøde for <anonym>Barn</anonym> meldte han afbud 20 minutter før mødet. Al kommunikation fra børne-haven og skolen foregår via Aula. <anonym>Far</anonym> har adgang til Aula, men han har al-drig svaret på nogle af børnehavens eller skolens beskeder på Aula. Det er korrekt, at <anonym>Far</anonym> kontaktede hende omkring julen 2021, idet han sagde, at han gerne ville sende en julegave til <anonym>Barn</anonym> Hun talte med sin advo-kat om det, 0g hendes advokat rådede hende til ikke at besvare henvendelsen; når <anonym>Far</anonym> ikke havde givet julegaver i de tidligere år, hvor han havde hen-vendt sig om det. Hun valgte at følge sin advokats råd. Familierettens begrundelse og resultat <anonym>Far</anonym> har ikke afgivet forklaring i sagen; idet han ude-blev fra hovedforhandlingen; selv om han ikke havde lovligt forfald. 5 Familieretten lægger derfor på baggrund af <anonym>Mors</anonym> for-klaring til grund, at <anonym>Far</anonym> sidst havde samvær med <anonym>Barn</anonym> 1 december 2017, hvor <anonym>Barn</anonym> var godt 1 år gammel, og at han herefter kun havde sporadisk kontakt med <anonym>Barn</anonym> via Facetime indtil et tidspunkt i 2019. Herefter har han ikke haft nogen kontakt til <anonym>Barn</anonym> og kun meget lidt kommunikation med <anonym>Mor</anonym> Desuden har <anonym>Far</anonym> ikke deltaget i møder og lignende vedrørende <anonym>Barn</anonym> Famili-eretten lægger videre til grund, at den primære årsag hertil har været; at <anonym>Far</anonym> har særdeles ustabil i forhold til at overholde aftaler omkring <anonym>Barn</anonym> Herunder har han ikke overholdt de aftaler om kontakt og kommunikation; som han har indgået med <anonym>Mor</anonym> og i lange perioder har han slet ikke henvendt sig til <anonym>Mor</anonym> for at tale om eller høre til <anonym>Barns</anonym> forhold. At dette har været den primære år-sag understøttes tillige af <anonym>Fars</anonym> ageren sagen, idet han blandt andet udeblev fra mødet i Familieretshuset uden at melde afbud og ude-blev fra hovedforhandlingen i familieretten uden at have lovligt forfald. Familieretten finder derfor; at der er konkrete holdepunkter for at antage; at forældrene ikke vil kunne samarbejde om <anonym>Barns</anonym> forhold til <anonym>Barns</anonym> bedste; 0g at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at den fælles forældremyndighed ophæves; og at forældremyndigheden herefter tillægges <anonym>Mor</anonym> alene Familieretten henviser til forældreansvarslovens $ 11, 2 pkt., jf. $ 4. THI KENDES FOR RET: Den fælles forældremyndighed ophæves; 0g <anonym>Mor</anonym> skal have forældremyndigheden alene over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2016</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /	9,674	11,646
1172	Sag om manglende betaling af faktura vedrørende leje af stillads samt montage og nedtagning heraf	Appelleret	Civilsag	Retten i Kolding	BS-24127/2020-KOL	Småsag	1. instans	1761/22	Entreprise og håndværkere;		Advokat - Charlotte Szocska; Advokat - Christian Parbo;	Nej	Nej	Nej		41796,88	/ RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 31. marts 2021 Sag BS-24127/2020-KOL Sagsøger A/S (advokat Charlotte Szocska) mod Sagsøgte (advokat Christian Parbo) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. juni 2020. Sagen drejer sig om manglende betaling af fakturanr. 38070 af 02.09.2019 vedrørende leje af stillads samt montage og ned- tagning heraf. Parterne har fremsat påstande som følger: Sagsøger A/S, har under denne sag den 18. juni 2020 nedlagt følgende påstand: Sagsøgte skal til Sagsøger A/S betale 41.796,88 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2019 af 41.796,88 kr. Sagsøgte, har under denne sag den 20. juli 2020 nedlagt følgende påstand: Frifindelse Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. / 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøger ved Person 1 og Sagsøgte Person 1 har blandt andet forklaret, at han er direktør og ejer af Sagsøger A/S. Han udlejer stilladser og han har montø-rer der kører rundt og sætter stilladser op og nedtager stilladser. Det er hans opgave at give tilbud på stilladsarbejder samt at føre tilsyn. Der blev i juli-au-gust 2019 udført stilladsarbejde på Adresse i Kolding. Han blev ringet op af Sagsøgte. Sagsøger var ude at køre og Sagsøgte havde hånd-værker gående, som manglede et stillads. Sagsøger ville køre forbi med det samme hos Sagsøgte. Sagsøger kunne konstatere, at der var polske arbejde-re på adressen og at de var i gang med et tag. Sagsøger mødtes med Sagsøgte på adressen og sagsøger gav Sagsøgte en pris på stilladsopgaven. Sagsøgte oplyste, at faktura skulle stiles til de polske arbejdere. Sagsøger gav udtryk, for at han var utryg herved, da han har dårlige erfaringer med pol-ske firmaer. Men da Sagsøgte sagde, at han ville betale hvis ikke de polske betalte, så følte sagsøger sig tryg herved. Sagsøger har ikke vekslet et ord med de polske arbejdere. Opstillingen af stilladset blev påbegyndt dagen efter. Den pris, der blev givet til Sagsøgte var prisen både for montage og demontage samt lejen pr. dag. Da de polske arbejdere var færdige med stilladset kørte sagsøger ud og hentede det igen og der blev sendt en faktura til Udenlandsk virksomhed v/Person 2, da det var dette sagsøger havde aftalt med Sagsøgte. Sagsøger har ikke nogen aftale med de polske arbejdere. Han har/havde alene en aftale med Sagsøgte og han gætter på at polakker-ne havde svært ved at kommunikere på dansk, hvorfor det var Sagsøgte der kommunikerede. Sagsøgte har i en mail givet sagsøger oplysninger om kontaktoplysninger på Udenlandsk virksomhed. Disse oplysninger skulle sagsøger bruge for at kunne fakturere. Dette var det de havde aftalt. Han har ik-ke givet afkald på at Sagsøgte skulle hæfte for betaling af stillads. Han hav-de ikke nogen opfattelse af, at han var underentreprenør. Han ved ikke hvilke aftaler Sagsøgte havde med Udenlandsk virksomhed. Sagsøger havde indgået aftale om at han skulle stille et stillads op. Det var Sagsøgte der ringede og sagde at de stod og manglende et stillads til en stilladsopgave. Sagsøgte havde sagt, at han stod med nogle håndværkere, der hårdt manglede et stillads og sagsøger prøvede på, om han kunne hjælpe og det kunne han. Sagsøgte havde også spurgt til, hvad sagsøger skulle have for sit arbejde. Det er ikke normalt at han sender regning til en anden end kunden, men dette var aftalen med Sagsøgte. Udenlandsk virksomhed betalte imidlertid ik-ke regningen. Der blev sendt en rykker eller to til Udenlandsk virksomhed. / 3 De havde også prøvet at ringe på de telefonnumre de havde. Han havde tele- fonnummeret på Sagsøgte. Han ved ikke om de fik kontakt. Polakkerne ville ikke betale, hvorfor de gik videre mod Sagsøgte. Han ved ikke, om hans firmas bogholder har haft kontakt til det polske firma, men efter et par rykkere har de ikke betalt . Sagsøgte har blandt andet forklaret, at han er direktør i et investeringssel-skab. Person 2 der repræsenterer Udenlandsk virksomhed havde spurgt sagsøgte, om han kendte nogen i Kolding vedrørende stillads, da det Person 2 havde fundet på Fyn var for dyrt. Sagsøgte ringede derfor til Person 1 og spurgte om han kunne hjælpe. Person 2 taler rigtigt dårligt dansk og det var Person 2 der spurgte ham, om han ikke kunne hjælpe. Sagsøgte havde en samtale med Person 1 på pladsen. Person 1 gav udtryk for at han var bekymret for, at der var tale om et polsk firma. Men sagsøgte sagde, at der var tale om et dansk firma med et dansk CVR- nr. Person 2 har endvidere boet i landet i 13 år. Sagsøgte har selv brugt Udenlandsk virksomhed flere gange og der har ikke været problemer. Person 1 gav udtryk for at han var bekymret, da han havde dårlig erfaring med polske firmaer. Sagsøgte sendte CVR-data mv. til Person 1. Sagsøgte har på intet tidspunkt fået tilsendt rykker eller faktura. Han fik først viden herom, da der kom brev fra sagsøgers advokat. Sagsøgte troede at Person 2 havde betalt fakturaen for stilladsarbejdet. Sagsøgte har selv prøvet mange gange at ringe til Person 2, men telefonen bliver ikke taget. Sagsøgte vil gerne hjælpe med at få pengene ind, men han vil ikke betale to gange for det samme. Det burde være Person 2, der sad her i dag i stedet for sagsøgte. Det var Person 2 der bad sagsøgte om at rin-ge og bestille. Sagsøgte har ikke nogen skriftlig fuldmagt med Person 2. Der foreligger ikke nogen skriftlig underentrepriseaftale med sagsøger. Sagsøgte bestilte fordi Person 2 spurgte, om han kunne hjælpe med at bestille. Person 2 var dårlig til dansk. Han har ikke sagt at han nok skulle betale hvis de andre ikke ville betale. Parternes synspunkter Følgende fremgår af parternes processkrifter Sagsøgers: at Sagsøgte er forpligtet til at betale fakturaen, jf. almindelige aftaleretlige principper,, at Sagsøgte som bestiller hæfter fuldt ud i henhold til fakturaen, og at op-lysning om en anden adressat ikke ændrer herpå, ligesom Sagsøger A/S ikke har frafaldet Sagsøgtes hæftelse, samt, at Sagsøger A/S er berettiget til rente 30 dage fra faktu-radato, jf. rentelovens § 3, stk. 2. / 4 , at sagsøgte som bygherre har bestilt en serviceydelse hos sagsøger Sagsøger A/S , at der ikke er indgået nogen aftale mellem sagsøger Sagsøger A/S og Udenlandsk virksomhed v/Person 2 , at det bestrides, at der – som anført af Sagsøgte – har været kontakt mel-lem Sagsøger A/S og Udenlandsk virksomhed v/Person 2, at Sagsøger A/S har ved fakturaudarbejdelsen alene haft kontakt med og forladt sig på oplysningerne fra Sagsøgte. , at Sagsøgte ikke kan betale med frigørende virkning til Udenlandsk virksomhed v/Person 2 , at Sagsøger A/S er berettiget til at rette sit krav mod Sagsøgte, og at et eventuelt efterfølgende regresmellemværende mellem Sagsøgte og Udenlandsk virksomhed v/Person 2 er Sagsøger A/S uvedkommende. Sagsøgtes: , at Sagsøger A/S ikke har løftet bevisbyrden for, at der er indgået en aftale om stilladsleje med Sagsøgte (pkt. 3.1), og , at der på intet tidspunkt efter at Sagsøgte formidlede kontakt til Sagsøger A/S, har været kontakt mellem Sagsøgte og Sagsøger A/S angående stilladslejen. Sagsøgte rettede alene henvendelse til Sagsøger A/S, for at etablere kontakten mellem Udenlandsk virksomhed og Sagsøger A/S. at der derfor ikke foreligger et retsligt grundlag, hvorpå Sagsøger A/S kan kræve betaling af Sagsøgte (pkt. 3.2.). Herudover gøres det ex tuto gældende, at betingelserne for at rette et di-rekte krav mod Sagsøgte ikke er opfyldt, og at der ikke foreligger en uberettiget berigelse (pkt. 3.3). Det bestrides desuden, at Sagsøgte har afgivet en garanti eller et til-sagn om at friholde Sagsøger A/S økonomisk for Udenlandsk virksomheds forpligtelser i henhold til aftalen om stilladsleje. Det gøres hertil gældende, at Sagsøger A/S ikke har løftet bevisbyrden herfor. , at Sagsøgte ikke har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragende over for Sagsøger A/S (pkt. 3.3.1.), , at Sagsøgte hverken har handlet uforsvarligt eller ansvarspådra- gende over for Sagsøger A/S, ved at formidle en kontakt mellem Udenlandsk virksomhed og Sagsøger A/S. / 5 Det gøres i tilknytning hertil gældende, at Sagsøgte ikke har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragende ved at henvise Sagsøger A/S til Udenlandsk virksomhed, jf. bilag 2. Det gøres desuden gældende, at Sagsøger A/S ikke har løftet bevisbyr-den for, at Sagsøgte har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragen-de, samt at eftersom Sagsøgte har betalt Udenlandsk virksomhed for stil-ladslejen, har Sagsøgte ikke opnået en uberettiget berigelse herved (pkt. 3.3.2.). Det gøres gældende, at fakturanr. 2018068 af den 17. september 2019 på kr. 42.500,00, jf. bilag A, vedrører afregning af fakturanr. 38070 af den 2. september 2019 på kr. 41.796,88, jf. bilag 1. Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte ikke har opnået en uberetti-get berigelse, idet Sagsøgte har betalt for stilladsarbejdet med frigø-rende virkning til Udenlandsk virksomhed den 17. september 2019, jf. bilag A og bilag B. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres op-fattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund, at der foreligger ingen skriftlige aftaler mellem Sagsøger A/S, og Sagsøgte, om udførelse af stilladsopgave på sagsøgtes ejendom. Der foreligger ej heller skriftlige aftaler om underentrepriseforhold mellem Sagsøger A/S, sagsøgte eller 3´mand om udførelse af stilladsopgave, som sket. Efter parternes forklaringer lægger retten til grund, at Sagsøgte tele-fonisk rettede henvendelse til / 6 Sagsøger A/S og talte med Person 1 om udførelse af stilladsarbejde på sagsøgtes ejendom. Efter Person 1's forklaring lægger retten til grund, at Sagsøger A/S under møde på sagsøgtes ejendom mundtligt afgav tilbud og pris på levering og montage af stillads og at der samtidig blev indgået aftale om, at fakture-ring skulle stilles til Udenlandsk virksomhed. Tilbuddet anses for ac-cepteret af sagsøgte, da det lægges til grund, at der dagen efter blev op-stillet stillads på sagsøgtes ejendom i henhold til aftalen. Det lægges til grund, at Sagsøger A/S hverken for-ud for aftalen eller efter aftalens indgåelse har haft kontakt med Udenlandsk virksomhed om bestilling af stillads. Selvom sagsøgte havde et tilbud om totalentreprise med Udenlandsk virksomhed, der i aftalen indeholdt pris for op og nedtagning af stillads og selvom sagsøgte sær-skilt har betalt Udenlandsk virksomhed for stilladsopgaven, har sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for, at han alene var bud/ formidler for Udenlandsk virksomhed til på dennes vegne at indgå aftaler med sagsøger og ej heller, at sagsøger var eller burde have været bekendt med, at sagsøgte alene optrådte som bud/ formidler. Sagsøgte er derfor forpligtet til at betale for stilladsopgaven, som blev leveret og ud-ført på hans ejendom. Da Sagsøger A/S først ved brev af 6. december 2019 har fremsat krav om betaling overfor Sagsøgte kan alene denne skrivelse danne baggrund for renteberegning i henhold til rentelovens § 3, stk. 2, hvorfor der tilkendes renter fra den 6. januar 2020. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 7.895,00 kr., af retsafgift med 500,00 kr. i alt 8.395,00 kr. Sagsøger A/S er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte skal til Sagsøger A/S betale 41.796,88 kr. med procesrente fra den 6. januar 2020 af 41.796,88 kr. / 7 Sagsøgte skal til Sagsøger A/S betale sagsomkostninger med 8.395,00 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 31. marts 2021 Sag BS-24127/2020-KOL <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (advokat Charlotte Szocska) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Christian Parbo) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17.juni 2020. Sagen drejer sig om manglende betaling af fakturanr. 38070 af 02.09.2019 vedrørende leje af stillads samt montage og ned- tagning heraf. Parterne har fremsat påstande som følger: <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har under denne sag den 18.juni 2020 nedlagt følgende påstand: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betale 41.796,88 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2019 af 41.796,88 kr: <anonym>Sagsøgte</anonym> har under denne sag den 20.juli 2020 nedlagt følgende påstand: Frifindelse Sagen er behandlet efter reglerne om småsager: 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218 a. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøger ved <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har blandt andet forklaret, at han er direktør og ejer af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Han udlejer stilladser og han har montø-rer der kører rundt og sætter stilladser op 0g nedtager stilladser. Det er hans opgave at give tilbud på stilladsarbejder samt at føre tilsyn. Der blev i juli-au-gust 2019 udført stilladsarbejde på <anonym>Adresse</anonym> 1 Kolding. Han blev ringet op af <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagsøger var ude at køre og <anonym>Sagsøgte</anonym> havde hånd-værker gående; som manglede et stillads . Sagsøger ville køre forbi med det samme hos <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagsøger kunne konstatere; at der var polske arbejde-re på adressen og at de var i gang med et tag. Sagsøger mødtes med <anonym>Sagsøgte</anonym> på adressen og sagsøger gav <anonym>Sagsøgte</anonym> en pris på stilladsopgaven. <anonym>Sagsøgte</anonym> oplyste; at faktura skulle stiles til de 'polske arbejdere. Sagsøger gav udtryk, for at han var utryg herved, da han har dårlige erfaringer med pol-ske firmaer. Men da <anonym>Sagsøgte</anonym> sagde; at han ville betale hvis ikke de polske betalte, så følte sagsøger sig tryg herved: Sagsøger har ikke vekslet et ord med de polske arbejdere. Opstillingen af stilladset blev påbegyndt dagen efter. Den pris; der blev givet til <anonym>Sagsøgte</anonym> var prisen både for montage og demontage samt lejen pr. dag. Da de polske arbejdere var færdige med stilladset kørte sagsøger ud 0g hentede det igen og der blev sendt en faktura til <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> v/ <anonym>Person 2</anonym> da det var dette sagsøger havde aftalt med <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagsøger har ikke nogen aftale med de polske arbejdere. Han harlhavde alene en aftale med <anonym>Sagsøgte</anonym> og han gætter på at polakker-ne havde svært ved at kommunikere på dansk, hvorfor det var <anonym>Sagsøgte</anonym> der kommunikerede. <anonym>Sagsøgte</anonym> har i en mail givet sagsøger oplysninger om kontaktoplysninger på <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> Disse oplysninger skulle sagsøger bruge for at kunne fakturere. Dette var det de havde aftalt. Han har ik-ke givet afkald på at <anonym>Sagsøgte</anonym> skulle hæfte for betaling af stillads . Han hav-de ikke nogen opfattelse af, at han var underentreprenør: Han ved ikke hvilke aftaler <anonym>Sagsøgte</anonym> havde med <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> Sagsøger havde indgået aftale om at han skulle stille et stillads op. Det var <anonym>Sagsøgte</anonym> der ringede og sagde at de stod og manglende et stillads til en stilladsopgave. <anonym>Sagsøgte</anonym> havde sagt, at han stod med nogle håndværkere, der hårdt manglede et stillads og sagsøger prøvede på, om han kunne hjælpe og det kunne han. <anonym>Sagsøgte</anonym> havde også spurgt til, hvad sagsøger skulle have for sit arbejde. Det er ikke normalt at han sender regning til en anden end kunden; men dette var aftalen med <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> betalte imidlertid ik-ke regningen. Der blev sendt en rykker eller to til <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> 3 De havde også prøvet at ringe på de telefonnumre de havde. Han havde tele- fonnummeret på <anonym>Sagsøgte</anonym> Han ved ikke om de fik kontakt. Polakkerne ville ikke betale; hvorfor de gik videre mod <anonym>Sagsøgte</anonym> Han ved ikke, om hans firmas bogholder har haft kontakt til det polske firma; men efter et par rykkere har de ikke betalt _ <anonym>Sagsøgte</anonym> har blandt andet forklaret, at han er direktør i et investeringssel-skab. <anonym>Person 2</anonym> der repræsenterer <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> havde spurgt sagsøgte, om han kendte nogen i Kolding vedrørende stillads, da det <anonym>Person 2</anonym> havde fundet på Fyn var for dyrt. Sagsøgte ringede derfor til <anonym>Person 1</anonym> 0g spurgte om han kunne hjælpe. <anonym>Person 2</anonym> taler rigtigt dårligt dansk og det var <anonym>Person 2</anonym> der spurgte ham om han ikke kunne hjælpe. Sagsøgte havde en samtale med <anonym>Person 1</anonym> på pladsen. <anonym>Person 1</anonym> gav udtryk for at han var bekymret for, at der var tale om et polsk firma. Men sagsøgte sagde, at der var tale om et dansk firma med et dansk CVR- nr. <anonym>Person 2</anonym> har endvidere boet i landet i 13 år Sagsøgte har selv brugt <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> flere gange og der har ikke været problemer: <anonym>Person 1</anonym> gav udtryk for at han var bekymret; da han havde dårlig erfaring med polske firmaer; Sagsøgte sendte CVR-data mv. til <anonym>Person 1</anonym> Sagsøgte har på intet tidspunkt fået tilsendt rykker eller faktura. Han fik først viden herom; da der kom brev fra sagsøgers advokat. Sagsøgte troede at <anonym>Person 2</anonym> havde betalt fakturaen for stilladsarbejdet. Sagsøgte har selv prøvet mange gange at ringe til <anonym>Person 2</anonym> men telefonen bliver ikke taget. Sagsøgte vil gerne hjælpe med at få pengene ind, men han vil ikke betale to gange for det samme. Det burde være <anonym>Person 2</anonym> der sad her i dag i stedet for sagsøgte. Det var <anonym>Person 2</anonym> der bad sagsøgte om at rin-ge og bestille. Sagsøgte har ikke nogen skriftlig fuldmagt med <anonym>Person 2</anonym> Der foreligger ikke nogen skriftlig underentrepriseaftale med sagsøger. Sagsøgte bestilte fordi <anonym>Person 2</anonym> spurgte, om han kunne hjælpe med at bestille <anonym>Person 2</anonym> var dårlig til dansk. Han har ikke sagt at han nok skulle betale hvis de andre ikke ville betale. Parternes synspunkter Følgende fremgår af parternes processkrifter Sagsøgers: at <anonym>Sagsøgte</anonym> er forpligtet til at betale fakturaen; jf. almindelige aftaleretlige principper,, at <anonym>Sagsøgte</anonym> som bestiller hæfter fuldt ud i henhold til fakturaen; og at op-lysning om en anden adressat ikke ændrer herpå, ligesom <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke har frafaldet <anonym>Sagsøgtes</anonym> hæftelse, samt; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> er berettiget til rente 30 dage fra faktu-radato; jf. rentelovens 8 3, stk. 2 at sagsøgte som bygherre har bestilt en serviceydelse hos sagsøger <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> at der ikke er indgået nogen aftale mellem sagsøger <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> <anonym>Person 2</anonym> at det bestrides; at der som anført af <anonym>Sagsøgte</anonym> har været kontakt mel-lem <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> vI <anonym>Person 2</anonym> at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har ved fakturaudarbejdelsen alene haft kontakt med 0g forladt sig på oplysningerne fra <anonym>Sagsøgte</anonym> at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke kan betale med frigørende virkning til <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed</anonym> vI <anonym>Person 2</anonym> at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> er berettiget til at rette sit krav mod <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g at et eventuelt efterfølgende regresmellemværende mellem <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed</anonym> vI <anonym>Person 2</anonym> er <anonym>Sagsøger A/S</anonym> uvedkommende. Sagsøgtes: at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke har løftet bevisbyrden for, at der er indgået en aftale om stilladsleje med <anonym>Sagsøgte</anonym> (pkt. 3.1), 0g at der på intet tidspunkt efter at <anonym>Sagsøgte</anonym> formidlede kontakt til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har været kontakt mellem <anonym>Sagsøgte</anonym> 8 <anonym>Sagsøger A/S</anonym> angående stilladslejen. <anonym>Sagsøgte</anonym> rettede alene henvendelse til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> for at etablere kontakten mellem <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at der derfor ikke foreligger et retsligt grundlag, hvorpå <anonym>Sagsøger A/S</anonym> kan kræve betaling af <anonym>Sagsøgte</anonym> (pkt. 3.2.). Herudover gøres det ex tuto gældende; at betingelserne for at rette et di-rekte krav mod <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke er opfyldt; 0g at der ikke foreligger en uberettiget berigelse (pkt. 3.3). Det bestrides desuden, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har afgivet en garanti eller et til-sagn om at friholde <anonym>Sagsøger A/S</anonym> økonomisk for <anonym>Udenlandsk virksomheds</anonym> forpligtelser i henhold til aftalen om stilladsleje. Det gøres hertil gældende, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke har løftet bevisbyrden herfor; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragende over for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (pkt. 3.3.1.), at <anonym>Sagsøgte</anonym> hverken har handlet uforsvarligt eller ansvarspådra- gende over for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ved at formidle en kontakt mellem <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed</anonym> 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 5 Det gøres i tilknytning hertil gældende; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragende ved at henvise <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed</anonym> jf. bilag 2 Det gøres desuden gældende, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke har løftet bevisbyr-den for; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragen-de, samt at eftersom <anonym>Sagsøgte</anonym> har betalt <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> for stil-ladslejen; har <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke opnået en uberettiget berigelse herved (pkt. 3.3.2.) Det gøres gældende; at fakturanr; 2018068 af den 17. september 2019 på kr. 42.500,00,jf. bilag A, vedrører afregning af fakturanr. 38070 af den 2. september 2019 på kr: 41.796,88,jf. bilag 1. Det gøres derfor gældende, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har opnået en uberetti-get berigelse, idet <anonym>Sagsøgte</anonym> har betalt for stilladsarbejdet med frigø-rende virkning til <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> den 17. september 2019,jf. bilag A og bilag B. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres op-fattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund; at der foreligger ingen skriftlige aftaler mellem <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> om udførelse af 'stilladsopgave på sagsøgtes ejendom Der foreligger ej heller skriftlige aftaler om underentrepriseforhold mellem <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> sagsøgte eller 3'mand om udførelse af 'stilladsopgave; som sket. Efter parternes forklaringer lægger retten til grund, at <anonym>Sagsøgte</anonym> tele-fonisk rettede henvendelse til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og talte med <anonym>Person 1</anonym> om udførelse af stilladsarbejde på sagsøgtes ejendom. Efter <anonym>Person 1's</anonym> forklaring lægger retten til grund, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under møde på sagsøgtes ejendom mundtligt afgav tilbud og pris på levering og montage af stillads 0g at der samtidig blev indgået aftale om, at fakture-ring skulle stilles til <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> Tilbuddet anses for ac-cepteret af sagsøgte; da det lægges til grund, at der dagen efter blev op-stillet stillads på sagsøgtes ejendom i henhold til aftalen. Det lægges til grund, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> hverken for-ud for aftalen eller efter aftalens indgåelse har haft kontakt med <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> om bestilling af stillads. Selvom sagsøgte havde et tilbud om totalentreprise med <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> der i aftalen indeholdt pris for op 0g nedtagning af stillads og selvom sagsøgte sær-skilt har betalt <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> for stilladsopgaven;, har sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for, at han alene var bud/ formidler for <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> til på dennes vegne at indgå aftaler med sagsøger og ej heller; at sagsøger var eller burde have været bekendt med, at sagsøgte alene optrådte som budl formidler; <anonym>Sagsøgte</anonym> er derfor forpligtet til at betale for stilladsopgaven; som blev leveret og ud-ført på hans ejendom. Da <anonym>Sagsøger A/S</anonym> først ved brev af 6. december 2019 har fremsat krav om betaling overfor <anonym>Sagsøgte</anonym> kan alene denne skrivelse danne baggrund for renteberegning i henhold til rentelovens $ 3, stk. 2, hvorfor der tilkendes renter fra den 6. januar 2020. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 7.895,00 kr., af retsafgift med 500,00 kr: i alt 8.395,00 kr:. <anonym>Sagsøger AIS</anonym> er momsregistreret. THI KENDE S FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betale 41.796,88 kr. med procesrente fra den 6. januar 2020 af 41.796,88 kr: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betale sagsomkostninger med 8.395,00 kr; Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a / / /	11,624	13,996
1173	Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte kan løfte bevisbyrden for at kunne kræve reduktion af sagsøgers huslejedepositum.	Appelleret	Civilsag	Retten i Roskilde	BS-42746/2019-ROS	Boligretssag	1. instans	3953/22	Lejeret;		Advokat - Morten Winsløv; Advokat - Ulrik Bayer;	Nej	Nej	Nej		588.846,00 kr.	RETTEN I ROSKILDE DOM afsagt den 17. maj 2021 Sag BS-42746/2019-ROS Lejer A/S (advokat Morten Winsløv) mod Udlejer A/S (advokat Ulrik Bayer) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 26. september 2019, vedrører opgørelsen af det økonomiske mellemværende mellem sagsøgeren, Lejer A/S, herefter Lejer A/S, som lejer og sagsøgte, Udlejer A/S, herefter Udlejer A/S, som udlejer i forbindelse med Lejer A/S' fraflytning af en erhvervsejendom. Lejer A/S har nedlagt påstand om, at Udlejer A/S til Lejer A/S skal betale 588.846 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. juni 2019. Udlejer A/S har nedlagt påstand om frifindelse. Udlejer A/S har nedlagt selvstændig påstand om, at Lejer A/S til Udlejer A/S skal be-tale 153.089 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. maj 2019. Heroverfor har Lejer A/S nedlagt påstand om frifindelse. 2 Lejer A/S' påstand udgøres af indbetalt depositum vedrørende lejemålet. Udlejer A/S' påstand udgøres af istandsættelsesomkostninger vedrørende lejemålet, der overstiger det indbetalte depositum. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Der blev pr. 1. april 2016 indgået en erhvervslejekontrakt på nærmere angivne vilkår vedrørende ejendommen Adresse, By, mellem Lejer A/S som lejer og den daværende udlejer Virksomhed A/S, der senere over-drog ejendommen til Udlejer A/S. Af erhvervslejekontrakten fremgår bl.a.: ” 1.0 DET LEJEDE … 1.4 Lejer har endvidere brugsret til Parkeringsareal. Dog skal lejer være opmærksom på, at arealet skal deles med lejer af den resterende del af bygningen i for- hold til lejemålenes arealer. … 2.0 DET LEJEDES BENYTTELSE 2.1 Det lejede skal benyttes til kontor, overnatning samt lager for lejer og dennes samarbejdspartnere, og må ikke uden udlejers skriftlige samtykke benyttes fil andet formål. I det tilfælde, at lejer anvender det lejede til overnatning er dette uden ansvar for udlejer og alene lejers ansvar. Det er derfor lejers ansvar at opfylde eventuelle myndighedskrav, opfyldelse af brand-krav m.v. … 3.0 LEJEMÅLETS BEGYNDELSE 3.1 Lejemålet træder i kraft den 1. april 2016 … 4.0 DET LEJEDES STAND VED OVERTAGELSEN 3 4.1 Det lejede overtages som det er besigtiget, uden mangler af nogen art, og afleveres ved endt lejeperiode i samme stand. Lejer indrøm-mes en periode på 14 dage fra ikrafttrædelsestidspunktet til at gen-nemgå ejendommen for eventuelle mangler, og lade disse indføre i en eventuel mangelliste, som lejer ikke hæfter for ved lejemålets fr- aflytning. 4.2 Forinden lejeaftalens indgåelse har lejer besigtiget og godkendt det lejede. 4.3 Det er aftalt mellem parterne, al der umiddelbart forinden lejers disposition af lejemålet udarbejdes fotodokumentation for lejemå-lets stand. Ved lejers fraflytning gennemgås ejendommen på ny. Le-jer har reetableringspligt saml istandsættelsespligt i forhold til den stand det blev overtaget, således at det afleveres i samme stand som det blev overtaget. 5.0 VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSE 5.1 Udlejer vedligeholder ejendommens klimaskærm, hvorved forstås tag og ydermure. 5.2 Al øvrig vedligeholdelse, herunder fornøden fornyelse, påhviler le- jer. 5.3 Lejer overtager lejemålet som det er besigtiget, og skal ved endt le- jeperiode afleveres i samme stand. Lejers vedligeholdelsespligt ta-ger udgangspunkt i dette, og der er ved lejemålets indgåelse udfær-diget en rapport/billeddokumentation herfor. Lejers vedligeholdel-sespligt omfatter blandt andet, men er ikke begrænset til vedlige-holdelse og nødvendig fornyelse af: 5.3.1 Maling, hvidtning og tapetsering. 5.3.2 Gulvbelægning, herunder tæpper. 5.3.3 Maling af vinduesrammer ind- og udvendigt og øvrigt træ- værk indvendigt. 5.3.4 Rensning af afløb. 5.3.5 Installationer og fast inventar af enhver art, herunder vvs-in- stallationer og el-installationer. 4 5.3.6 Indvendige bygningsdele, herunder låse, nøgler, beslag og dørhåndtag. 5.3.7 Ruder. 5.3.8 Porte. … 7.0 LEJE, DEPOSITU OG MOMS … 7.5 Til sikkerhed for lejers forpligtelser 1 henhold til denne lejekontrakt betaler lejer et kontant depositum kr. 550.000,-. Depositum forrentes ikke. Depositum betales til udlejer ved underskrift af denne aftale. Ved forhøjelse af huslejen kan udlejer kræve regulering af det ind- betalte depositum, således at depositum til enhver tid svarer til 6 måneders leje med tillæg af driftsudgifter & moms. … 18.0 FRAFLYTNING 18.1 Ved lejemålets ophør skal det lejede afleveres i samme stand som ved overtagelsen. … 18.3 Hvis istandsættelsesarbejderne ikke er udført eller efter udlejers skøn ikke er udført tilfredsstillende inden fraflytningen, bliver istandsættelsesarbejderne udført på udlejers foranledning og for le- jers regning.” Lejer A/S indbetalte i forbindelse med lejeaftalens indgåelse det anførte depositum på 550.000 kr., der siden er reguleret, så det udgør beløbet anført i Lejer A/S' påstand. Den 18. august 2016 påtalte udlejers administrator over for Lejer A/S, at Lejer A/S' medarbejdere parkerede på græsplænen med skade herpå til følge. Lejer A/S bekræftede i den forbindelse den 19. august 2016, at en regning for udbedring ville blive betalt. Den 1. oktober 2016 erhvervede Udlejer A/S ejendommen. I forbindelse med Lejer A/S' opsigelse og fraflytning af lejemålet blev der afholdt flyttesyn den 3. maj 2019. 5 Udlejer A/S sendte den 18. juni 2019 flytteafregning til Lejer A/S med et krav sva- rende til beløbet anført i Udlejer A/S' påstand. Der er under sagen fremlagt tilbud og fakturaer vedrørende dele af det herefter udførte arbejde. Der er under sagen endvidere fremlagt en række fotos af lejemålet, der efter det oplyste er taget henholdsvis - i maj 2014 af ejendomsmægler Vidne 1 i forbindelse med salgs- og udlejningsbestræbelser (ekstrakten side 36-47), - i april 2016 af Vidne 2 i forbindelse med lejemålets overtagelse (ek- strakten side 48-105) og - i maj 2019 af Person 1 taget umiddelbart efter flyttesynet (ekstrakten side 109-178). Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Person 1, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 1. Vidne 2 har forklaret, at han er afdelingsleder i Lejer A/S' baneafdeling og dermed står for alle banearbejder i virksomheden. De arbejdede i den perio-de på Ringstedbanen og stod for at skulle fortage renoveringen af Køge Bugt-banen. Derfor havde de akut brug for kontorfaciliteter til administration og byggepladsledelse i den forbindelse. Det var ikke til brug for håndværkerne på pladsen. Der var i lejemålet nok 60 personer i alt i det første års tid, derefter faldt det til 10-15 personer. Der var både folk fra Lejer A/S og Banedan-mark. De beholdt dog lejemålet, da de på lageret havde komponenter til køre-strøm, der ofte udsættes for tyverier. De fandt lejemålet gennem ejendomsmægler Vidne 1. Lejemålet havde stået tomt i ca. 2 år. Bygningen fremstod meget træt, og gulvtæpper, gulve og vægge var slidte. Der var mange huller i væggene, og der var ikke nymalet. Det lod til, at nogen bare var flyttet fra ejendommen, der herefter bare havde fået lov at stå, sikkert med henblik på salg frem for udlejning. De satte ejendommen i stand og fik vasket af både ud- og indvendigt, hængte gardiner op, udskiftede opvaske-maskinen mv. De reparerede ikke huller i væggene og malede ikke. De etablere-de selv internet. Der blev af udlejer sat en rå skillevæg op på lageret. Der var gjort klar til overnatning i nogle af kontorerne, men den mulighed blev kun benyttet i meget begrænset omfang. De fleste medarbejdere og samarbejds- partnere ville hellere bo på hotel. Det er muligt, at nogle af deres italienske sam- arbejdspartnere har overnattet i kort tid. Ejendommen blev primært benyttet i dagtimerne, mere det første år end senere. 6 Bygningen så ikke ud som på fotoene i ekstrakten side 36 ff., da de overtog den. Den bar præg af ikke at være sat i stand og have stået tom længe. Han mener, ejendomsmægler Vidne 1 var med, da han tog fotoene i ekstrakten side 48 ff., men han kan også have fået nøglen og selv taget dem. Vidne 1 ville optage videodokumentation, men han er ikke klar over, om eller hvornår dette i givet fald skete, eller om det blev sendt til den davæ-rende udlejer. De har aldrig haft kontakt med denne. Han forventede at video-dokumentationen forelå. Ellers ville han have taget flere billeder selv. De kunne leve med ejendommen, som den var, og reklamerede ikke over mangler i overensstemmelse med bestemmelsen herom i lejekontrakten. Om der forelå mangler, afhænger også af, hvad man forstår som en mangel. Han arbejdede selv i lejemålet i perioden. De havde rengøring i lejemålet tre gange om ugen, og da der var mest travlt, havde de en rengøringsmedarbejder fastansat. I lejeperioden vedligeholdt de også lejemålet, skiftede pærer mv. Der foreligger ikke særskilte regninger her-på, idet dette er indgået i den almindelige drift på stedet. De har ikke malet, hvidtet og tapetseret i lejeperioden. Vinduesrammerne blev ikke malet hverken ind- eller udvendigt. Gulvbelægningen blev vasket. De har renset afløb, men der er ikke repareret vvs-installationer. Kælderen blev over-svømmet, men det var ikke dem, der udbedrede det. De fraflyttede lejemålet med udgangen af april 2019. I den forbindelse fik de gjort hovedrent, svarende til da de flyttede ind. De rensede tæpper og spartlede egne huller, men lod de ret store huller, der var der i forvejen, blive. Lejemålet blev efter hans opfattelse afleveret i bedre stand, end de overtog det. De havde flyttesyn med Person 1 den 3. maj 2019. Han fortalte i den for-bindelse, hvordan lejemålet så ud ved overtagelsen. Person 1 kommente-rede ikke dette og sagde ikke noget om, at lejemålet var i dårligere stand, end da de overtog det. Han mener, han sagde til Person 1, at de ønskede depo-sitummet tilbagebetalt. Der blev ikke taget fotos i den forbindelse. Da de fik flytteafregningen, afviste de den og kontaktede advokat. De har ikke ønsket at betale for retablering af græsareal som anført i flytteafreg- ningen, idet der er tale om et andet areal, end det der er omhandlet i mailkorre- spondancen i august 2016. Den anden lejer, Person 2, der handler engros 7 inden for el-komponenter, har også benyttet græsarealet, og det samme har dennes kunder. Der var mangel på parkeringsmuligheder, mens udlejer grave-de kloak ned. Person 1 har forklaret, at Udlejer A/S er et ejendomsselskab med flere søstersel- skaber med tilsvarende navne. I Virksomhed 1 er administration, vedligeholdelse og en-treprenørarbejde samlet. Virksomheden købte ejendommen omhandlet af sa- gen, da den lå inden for det område, han beskæftiger sig med. Han er den reelle ejer af selskaberne. I ejendommen er desuden et lejemål, der er lejet ud til Person 2. Lejemålet omhandlet af sagen havde tidligere været lejet ud til Virksomhed 2 og stod tomt. Fotoene i ekstrakten side 36 ff. stemmer overens med hans oplevelse af ejen- dommen, da han besigtigede den første gang i september 2015. Det var en stor , lys ejendom, der fremstod pæn. Den virkede efter hans opfattelse bestemt ikke træt. Han overtog ejendommen med lang overtagelse pr. 1. oktober 2016 og kom jævnligt på ejendommen, både før og efter Lejer A/S flyttede ind, mens han forhandlede med den daværende ejer. Fotoene i ekstrakten side 48 ff. er ikke udtryk for mangler ved lejemålet. Ejen- dommen ser ud, som den gør, og på nogle af billederne ser det lidt rodet ud, men det er ikke fejl, defekter eller mangler. Nogle fliser i entreen har sat sig, og nogle loftsplader er flyttet til siden og ikke lagt på plads. Toiletterne bærer præg af, at ejendommen har stået tom i en periode. Der er tale om kalkaflejrin-ger, der kan renses af ved grundig rengøring. Der er i øvrigt tale om fotos af samme toilet, men der er ni toiletter i ejendommen. Det samme gør sig gælden-de for grovkøkkenet som for toilettet. En række af billederne er af samme lokale fra forskellige vinkler, og det er kun et fåtal af lokalerne, der er fotograferet. Han kendte til Lejer A/S i forvejen og var glad for, at der var lejere på ejen- dommen, idet ejendomme ikke har godt af at stå tom. Der var mange personer på ejendommen, og flere var i gule arbejdsuniformer og sikkerhedssko, der in- dikerede, at de kom på byggepladsen. Folk færdedes både ude og inde, herun-der på lageret, med sikkerhedssko, hvilket slider mere på nogle belægninger end andre. På en del af kontorerne var der hængt tegninger op af banearbejdet, men han ved ikke med hvad. Der var mange huller i væggene, måske 20-30 pr. rum, da Lejer A/S fraflyttede, og væggene var beskidte og bar præg af at ha-ve været brugt som opslagstavler. Han så på et tidspunkt, at der blev spillet fodbold indendørs, og det var der også spor af på vægge senere. Da Lejer A/S fraflyttede, bar lejemålet præg af, at det havde været lejet ud til en entreprenør, og det kom ikke bag på ham. Det var navnlig væggene, gul-vene, rengøringen og udendørsarealerne, der var problemer med. 8 Han mener ikke at have indikeret over for Vidne 2, at han accepterede leje-målets stand ved flyttesynet, tværtimod mener han at have påpeget, at vægge og gulve var i sørgelig stand. Han husker ikke, om Vidne 2 bad om at få depositummet tilbage i forbindelse med fraflytningssynet, men han mener se-nere at have modtaget en rykker for det. Fotoene i ekstrakten side 109 ff. er taget i forbindelse med fraflytningen og for- synet med kommentarer om det arbejde, der skal udføres. Fotoene af udendørs- arealerne er af udendørsarealer, som kun Lejer A/S havde brugsret til. Han så, at udendørsarealerne bl.a. blev brugt til opbevaring af metaleffekter, sikkert til banearbejdet, og der kørte lastvogne på området. Gulvbelægningen inden-dørs fremstår ikke hovedrengjort, og flere steder er gulvtæpperne plettet og for-søgt rengjort uden held. Dette har forårsaget bulerne i tæppet, der ses på nogle af fotoene. Nogle steder er den glatte overflade slidt af trægulve på grund af in-tensiv færdsel. Vægge, vindueskarme og borde er slidte. Fotoene er fra forskel-lige steder i og er repræsentative for hele lejemålet. Lejemålet bar præg af at væ-re brugt hårdt, men nok ikke hårdere, end hvad man ellers ser i sådanne er-hvervslejemål. Lejemålet skulle gennemgribende rengøres, en del ting skulle re-pareres og en del ting skiftes, herunder manglede der mange pærer. En del af lejemålet har ikke fået ny gulvbelægning, fordi der er flyttet en ny en- treprenør ind, der har færdsel direkte til og fra en byggeplads. Den nye lejer har accepteret belægningen, som den er, mod ikke at hæfte for ny belægning. Han har ikke gjort brug af tilbuddene på pærer og maling fra henholdsvis Virksomhed 3 og Malerfirmaet Virksomhed 4. Malerarbejde og rengøring er udført af Virksomhed 1. Der er ikke medregnet istandsættelse af grovkøkkenet og fyrrummet. Alt ud-ført arbejde er afregnet med både skat og moms. Det er hans opfattelse, at Vidne 2's fotos af væggene dækker tre af lokaler-ne, mens hans egne fotos dækker størstedelen af lejemålet. Lejemålet fremstår ikke bedre i dag, end da han selv overtog ejendommen. Vidne 3 har forklaret, at han for 1½ - 2 år siden udførte arbejde på ejendommen Adresse i By for Virksomhed 1 sammen med en kollega. Han ma-lede vægge og vindueskarme og skiftede gulve og lofter. Der var i alle rum hul-ler i væggene, der skulle dækkes, og derefter skulle der males. Han vil mene, der var 15-20 huller i væggene i stort set alle rum. Udenfor var der et sted, hvor der havde stået materialer, og dette område skulle udbedres. Der manglende rigtig mange elpærer og loftsplader på ejendommen. Han gjorde også rent på badeværelserne. Vidne 4 har forklaret, at han for godt et år siden udførte arbejde på ejen-dommen Adresse i By med en kollega. Han skiftede tæpper og gulve og reparerede huller i væggene, som han derefter malede. Der var omkring 20 9 huller i hvert rum. Han gjorde dørene rene og gjorde rent næsten overalt inde i bygningen. Udenfor var der et område, der skulle planeres og udbedres. De var i alt fem, der arbejdede på ejendommen, da de var flest. Vidne 1 har forklaret, at han som ejendomsmægler havde ejendom-men omhandlet af sagen til salg fra nok 2014. Lejer A/S kontaktede ham, mens ejendom stod til salg, og der blev i 2016 indgået en lejeaftale mellem Lejer A/S og den daværende ejer. Hans virksomhed stod for dialogen mellem den daværende ejer og Lejer A/S i forbindelse med udlejningen, og Lejer A/S stod for udarbejdelsen af lejekontrakten. Virksomhed 5 købte senere ejendommen. Der blev indgået en købsaftale omkring juli 2016. Person 1 havde i stykke tid forinden købet af ejendommen udtrykt interesse herfor, og han havde derfor løbende været henne at se på ejendommen både før og efter, den blev genudlejet. Fotoene i ekstrakten side 36 ff. er taget med henblik på salg i 2014, hvor han havde ejendommen til salg. Ejendommen blev sat til salg, efter lampevirksom- heden Virksomhed 2 havde opsagt lejemålet. Virksomhed 2 efterlod ejendom-men i pæn stand. På tidspunktet for Lejer A/S' indflytningen fremstod ejendommen pæn og generelt i overensstemmelse med fotomaterialet fra salget. Ejendommen er en kombineret kontor- og lagerejendom. Ejendommen er en klassisk betonejen-dom, men den fremstod efter hans opfattelse ikke træt, da ejendommen blev udlejet til Lejer A/S. Der var enkelte rum, hvor der var huller i væggene, men han husker ikke, at der skulle være omkring 20 huller i væggene i disse rum. Gulvtæpperne var generelt pæne og ordentlige, men de bar præg af at være brugte og havde været anvendt. I den sammenhæng er det forskelligt, hvad den enkelt lejer vil opfatte som værende brugte, da det afhænger af den enkelte le-jer, og hvad den enkelte lejer skal anvende lejemålet til, herunder om det skal udlejes som industriejendom. Han husker ikke, at trægulvene var i en sådan slidt stand på indflytningstids- punktet, som fotoene i ekstrakten side 109 ff. på fraflytningstidspunktet viser. Han husker kun, at der var trægulve på 1. sal og i et andet rum, mens der pri-mært var gulvtæpper og linoleum på gulvene i resten af ejendommen. Han kom også på ejendommen, efter Lejer A/S' indflytning. Det var popu-lært sagt en blandet landhandel af folk, der kom på stedet. Han så en blanding af arbejdsfolk med gule hjelme og almindelige kontoransatte. 10 Parternes synspunkter Lejer A/S har i sit påstandsdokument anført: ”Sagsøgers krav er ubestridt. Sagsøgte har bevisbyrden for berettigelsen af samtlige sagsøgtes mod- krav. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke kan fremsætte berettigede mod-krav. Det gøres gældende, at Bilag B – der er fra maj 2014 – er uden bevis- mæssig værdi. Det gøres gældende, at bilag 2 dokumenterer, at lejemålet blev afleveret i bedre stand end ved overtagelsen. Det gøres desuden gældende, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at lejemålet er afleveret i ringere stand end ved overtagelsen, jf. de af sagsøgte i svarskriftet citerede bestemmelser fra Bilag A (§§ 4.1, 4.3 og 5.3) samt Bilag A´s § 18, stk. 1., eller at der ved afleveringen konsta- teredes mangler, sagsøger hæfter for. Opgørelsen fremlagt som Bilag 1 bestrides som udokumenteret. Bilag C viser lejemålets stand omkring afleveringstidspunktet, men fo- tografierne bestrides at kunne tjene som dokumentation for at posterne i bilag 1 er relevante som grundlag for et krav mod sagsøger. I det omfang sagsøgte støtter sit krav på erstatningssynspunkter, bestri-des det, at erstatningsbetingelserne er til stede. Det gøres gældende at den af sagsøgte krævede istandsættelse vil med- føre en uberettiget berigelse for sagsøgte.” Udlejer A/S har i sit påstandsdokument anført: ”Det fremgår af lejekontraktens punkt 4.1, at det lejede ” overtages som det er besigtiget, uden mangler af nogen art, og afleveres ved endt lejeperiode i samme stand ” og af lejekontraktens punkt 4.3, at 11 ”Lejer har reetableringspligt samt istandsættelsespligt i forhold til den stand det blev overtaget, således at det afleveres i samme stand som det blev overta-get.” Lejemålet blev overtaget i særdeles god stand uden mangler af nogen art, og skulle derfor tilbageleveres i samme stand ved Sagsøgers fraflyt-ning, hvilket var den 30. april 2019. Til belysning af lejemålets stand ved Sagsøgers indflytning henvises der til de som bilag B fremlagte fotografier af lejemålet. Det kan af Retten lægges til grund, at Sagsøger ikke ved lejemålets be- gyndelse reklamerede over lejemålets stand ved indflytningen, jf. er- hvervslejelovens § 21. Dette dokumenterer tillige, at lejemålet blev over- taget ”uden mangler af nogen art” . Sagsøger har misligholdt sin forpligtelse for så vidt angår hvilken stand, som lejemålet skulle afleveres i, og er erstatningsansvarlig herfor. Der henvises i den forbindelse til fraflytningsrapporten (bilag 1), hvoraf også fremgår hvilke udgifter Sagsøgte har afholdt til blandt andet hvidtning af vægge (gipsning af huller, slibning og maling), retablering af lofter, reparation af gulve, herunder slibning og oliering af trægulve samt udskiftning af tæpper mv. Der henvises for så vidt angår lejemålets stand ved fraflytningen også til de som bilag C fremlagte fotografier taget ved fraflytningssynet den 3. maj 2019. Det understreges, at Sagsøger havde vedligeholdelsespligten, mens leje- målet bestod og at vedligeholdelsespligten blandt andet omfattede ma- ling, hvidtning, tapetsering, gulvbelægning (herunder tæpper), maling af vinduesrammer ind- og udvendigt og øvrigt træværk indvendigt, in- stallationer af fast inventar af enhver art, indvendige bygningsdele og ruder. Det fremhæves i samme forbindelse, at Sagsøger ikke trods op- fordring hertil har fremlagt dokumentation for, at Sagsøger har afholdt udgifter til vedligeholdelse af lejemålet og herunder til ma-ling, hvidtning, tapetsering, gulvbelægning, maling af vinduesrammer ind- og udvendigt og øvrigt træværk indvendigt, installationer af fast inventar af enhver art, indvendige bygningsdele og ruder, jf. i det hele Sagsøgers vedligeholdelsesforpligtelse ifølge lejeaftalen. Retten kan på den baggrund lægge til grund, at Sagsøger ikke har vedligeholdt leje-målet. … 12 Sagsøgtes erstatningskrav (udbedringsomkostningerne) kan opgøres til kr. 593.548 excl. moms. Sagsøgtes udgifter til udbedring af de mangler, der er en følge af Sagsø- gers misligholdelse, fremkommer som følger: Hvidtning af vægge jf. den som bilag D fremlagte faktura 1013 kr. 187.000,00 Rengøring kalk baderum m.v., jf. den som bilag D fremlagte faktura 1013 kr. 9.600,00 Udførte arbejder (tæppefliser og linoleum) i henhold til faktura 1996 fra Person 3, der fremlægges som bilag E. Arbejderne omfatter ikke samtlige misligholdte gulvarealer, jf. herom nedenfor kr. 251.155,00 Udbedring af vindueskarme jf. den som bilag D fremlagte faktura 1013 kr. 4.800,00 Udendørsarealer jf. den som bilag F fremlagte faktura 1011 kr. 13.200,00 Udbedring af køkkenbord m.v. jf. den som bilag G fremlagte faktura 1012 kr. 12.550,00 Vinduespudsning m.v. jf. den som bilag G fremlagte faktura 1012 kr. 5.600,00 Udskiftning af pærer jf. den som bilag G fremlagte faktura 1012 kr. 5.300,00 I alt kr. 489.205,00 Moms kr. 122.301,25 I alt excl. i henhold til ovenstående kr. 611.506,25 Differencen mellem Sagsøgtes tilgodehavende før modregning af depo- sitummet og ovenstående beløb udgør omkostninger ved udbedring af samtlige gulvarealer. Der henvises herom til bl.a. tilbuddet fra Person 3 (bilag H) samt at Sagsøgte har en udgift ved at istandsætte de gulve, der er i den del af Sagsøgers oprindelige lejemål, der nu lejes af entreprenørvirksomheden VSMO ApS. Sagsøgte opgør på den baggrund sit modkrav som følger: Erstatning i alt i henhold til ovenstående incl. moms kr. 611.506,25 Erstatning relaterende sig til gulvene i det areal, som VSMO har overtaget (kr. 355.498 – kr. 251.155) kr. 104.343,00 Moms heraf (104.343 x 0,25) kr. 26.085,75 I alt kr. 741.935,00 Sagsøgte har haft omkostninger til indkøb af elpærer, hvilket var nød- vendigt i kraft af, at Sagsøger efterlod lejemålet uden dette. Der henvi-ses herom til faktura fra Virksomhed 3 ( bilag I) … Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, 13 at lejemålet ved Sagsøgers indflytning blev overtaget i god stand uden mangler, at det er forkert, når det fra Sagsøgers side gøres gældende, at leje- målet er afleveret i bedre (eller samme) stand som ved Sagsøgers indflytning, at det ved vurderingen heraf skal tages i betragtning, at Sagsøger ik-ke har reklameret over, at lejemålet blev overtaget ”uden mangler af nogen art” , hvorved bemærkes, at Sagsøger ikke inden den i pkt. 4.1 i lejekontrakten anførte frist (eller senere) fremkom med indsigelser mod, at lejemålet ikke var ”uden mangler af nogen art” , at lejemålet pr. fraflytningen ikke var ”uden mangler af nogen art” , jf. fraflytningsrapporten, som Sagsøgte ikke har gjort indsigelse mod rigtigheden af, at det påhviler Sagsøger at dokumentere, at lejemålet er afleveret i samme eller bedre stand end det blev overtaget, at Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden herfor, at Sagsøger har bevisbyrden for, at de af Sagsøgte påtalte mangler tillige var til stede ved Sagsøgers indflytning, at Sagsøger heller ikke har løftet denne bevisbyrde, at det i tillæg hertil - ved at sammenholde fotografierne (bilag B og C) fra Sagsøgers indflytning og fraflytning - fremgår, at Sagsøgte i sjælden grad har misligholdt lejemålet, at Sagsøger ikke har foretaget vedligeholdelse af lejemålet i overens- stemmelse med Sagsøgers forpligtelse ifølge lejekontrakten (bilag A), at dette dokumenteres af, at Sagsøger ikke har fremlagt dokumenta- tion for nogen former for vedligeholdelse, at Sagsøgers misligholdelse vedrører såvel indvendige som udvendi-ge forhold, 14 at de udbedringer, der fremgår af fraflytningsrapporten var nødven- diggjort for at lejemålet kunne afleveres i god stand uden mangler af nogen art, og at Sagsøgte grundet Sagsøgers misligholdelse af sin pligt til at afleve-re lejemålet uden mangler, har et erstatningskrav stort kr. 741.935,00, som Sagsøgte er berettiget til at modregne i det af Sagsøger erlagte depositum og derudover indtale som et selvstæn-digt krav overfor Sagsøger.” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Lejer A/S lejede pr. 1. april 2016 den af sagen omhandlede del af erhvervsle- jemålet Adresse, By, og Udlejer A/S erhvervede siden ejendommen fra den daværende ejer. Forinden havde lejemålet stået tomt siden den tidligere le-jer, lampevirksomheden Virksomhed 2's fraflytning i 2014. Det fremgår af erhvervslejekontrakten, der regulerer forholdet mellem parterne, at Lejer A/S, der forud for lejeaftalens indgåelse havde besigtiget og god-kendt det lejede, overtog dette som besigtiget, uden mangler af nogen art, og ved endt lejeperiode skulle aflevere det lejede i samme stand. Hvis istandsættel-sesarbejder i den forbindelse ikke var udført eller efter udlejers skøn ikke var udført tilfredsstillende, ville disse blive udført på udlejers foranledning for Lejer A/S' regning. Det fremgår videre, at Lejer A/S havde en frist på 14 dage fra den 1. april 2016 til at gennemgå ejendommen for eventuelle mangler og lade disse indføre i en mangelliste, som Lejer A/S ikke hæftede for ved lejemålets fraflytning. En sådan mangelliste er ikke udarbejdet. Efter lejekontrakten skulle der umiddelbart forinden Lejer A/S' disposition over lejemålet udarbejdes en rapport og/eller fotodokumentation for lejemålets stand. Sådan dokumentation foreligger ikke. Om vedligeholdelsesforpligtelserne i lejeperioden fremgår, at udlejer vedlige- holder ejendommens klimaskærm, hvorved forstås tag og ydermure, mens al øvrig vedligeholdelse, herunder fornøden fornyelse, påhviler Lejer A/S. Denne vedligeholdelsespligt omfatter efter lejekontrakten bl.a., men er ikke be-grænset til, vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af maling, hvidtning og ta-petsering, gulvbelægning, herunder tæpper, maling af vinduesrammer ind- og udvendigt og øvrigt træværk indvendigt, rensning af afløb, installationer og 15 fast inventar af enhver art, herunder vvs- og elinstallationer, indvendige byg- ningsdele, herunder låse, nøgler, beslag og dørhåndtag, ruder og porte. Efter bevisførelsen, herunder navnlig ejendomsmægler Vidne 1's for-klaring sammenholdt med de fotos, som han efter det oplyste tog i maj 2014 i forbindelse med salgsbestræbelser vedrørende ejendommen, lægges det til grund, at ejendommen ved Virksomhed 2's fraflytning i 2014 var i pæn stand, svarende til de fremlagte fotos, og at ejendommen på tidspunktet for Lejer A/S' overtagelse den 1. april 2016 ligeledes fremstod pæn og generelt i overens-stemmelse med disse fotos, om end der var enkelte rum med huller i væggene. I den forbindelse kan de fotos, som Vidne 2 tog i april 2016 i forbindelse med Lejer A/S' overtagelse af lejemålet, ikke føre til en anden vurdering af lejemålets stand på daværende tidspunkt, idet det efter bevisførelsen lægges til grund, at disse navnlig vedrører enkelte lokaler og ikke er repræsentative for den øvrige del af ejendommen. Vedrørende forholdene i Lejer A/S' lejeperiode lægges det efter bevisførel-sen til grund, at Lejer A/S ikke i forbindelse med overtagelsen af lejemålet eller i lejeperioden har reklameret over forhold ved ejendommen. Det lægges videre til grund, at ejendommen i Lejer A/S' lejeperiode blev brugt inten-sivt, herunder til bl.a. kontor, administration og drift, opbevaring og overnat-ning i forbindelse med entreprenørarbejde. Endvidere har Lejer A/S trods opfordring hertil ikke dokumenteret, at Lejer A/S i lejeperioden har afholdt udgifter til vedligeholdelse af lejemålet, herunder i forhold til de vedligeholdel-sesforpligtelser, der i henhold til lejekontrakten påhviler Lejer A/S. For så vidt angår lejemålets stand ved Lejer A/S' fraflytning pr. 30. april 2019 lægges det efter bevisførelsen til grund, at det fremtrådte i overensstem-melse med Person 1's forklaring og de fotos, som han tog umiddelbart ef-ter flyttesynet, og at lejemålet herefter ikke ved lejemålets ophør blev afleveret i samme stand som ved overtagelsen. Efter navnlig de afgivne forklaringer og de fremlagte tilbud og fakturaer lægges det til grund, at ejendommens stand på tidspunktet for Lejer A/S' fraflyt-ning nødvendiggjorde istandsættelsesarbejder svarende til Udlejer A/S' opgørelse heraf. På den ovenfor anførte baggrund finder retten efter den samlede bevisførelse, at det er godtgjort, at disse istandsættelsesarbejder vedrører forhold, som Lejer A/S efter lejekontrakten hæfter for. Efter bevisførelsen har retten ikke grundlag for at tilsidesætte Udlejer A/S' opgørel-se af omkostningerne til istandsættelsesarbejderne. 16 Særligt for så vidt angår gulvarealer bemærkes, at det ikke kan føre til et andet resultat, at Udlejer A/S har genudlejet dele af lejemålet og i den forbindelse har valgt – i hvert fald på nuværende tidspunkt – ikke at istandsætte dele af gulvarealet i denne del af lejemålet. Særligt for så vidt angår udendørsarealer bemærkes, at Lejer A/S både i henhold til lejekontrakten og sin erklæring herom af 19. august 2016 hæfter for istandsættelsen heraf, idet retten ikke har grundlag for at antage, at der herved er tale om andre udendørsarealer, end de der er omfattet af de opgjorte istands- ættelsesarbejder. Herefter tages Udlejer A/S' frifindelsespåstand til følge for så vidt angår Lejer A/S' betalingspåstand, ligesom Udlejer A/S' selvstændige betalingspåstand ligele-des tages til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, karakter, omfang, forløb og udfald fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand med 50.000 kr., af retsafgift med 3.980 kr. og af øvrige udgifter til vidneførsel med 2.500 kr., i alt 56.480 kr. Der er taget højde for, at Udlejer A/S er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Udlejer A/S frifindes. Lejer A/S skal til Udlejer A/S betale 153.089 kr. med procesren-te fra den 1. maj 2019. Lejer A/S skal til Udlejer A/S betale sagsomkostninger med 56.480 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I ROSKILDE DOM afsagt den 17. maj 2021 Sag BS-42746/2019-ROS <anonym>Lejer A/S</anonym> (advokat Morten Winsløv) mod <anonym>Udlejer A/S</anonym> (advokat Ulrik Bayer) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 26. september 2019, vedrører opgørelsen af det økonomiske mellemværende mellem sagsøgeren; <anonym>Lejer A/S</anonym> herefter <anonym>Lejer A/S</anonym> som lejer 0g sagsøgte; <anonym>Udlejer A/S</anonym> herefter <anonym>Udlejer A/S</anonym> som udlejer i forbindelse med <anonym>Lejer A/S'</anonym> fraflytning af en erhvervsejendom. <anonym>Lejer A/S</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Udlejer A/S</anonym> til <anonym>Lejer A/S</anonym> skal betale 588.846 kr. med tillæg af procesrente fra den 1.juni 2019. <anonym>Udlejer A/S</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse. <anonym>Udlejer A/S</anonym> har nedlagt selvstændig påstand om, at <anonym>Lejer A/S</anonym> til <anonym>Udlejer AIS</anonym> skal be-tale 153.089 kr. med tillæg af procesrente fra den 1.maj 2019. Heroverfor har <anonym>Lejer A/S</anonym> nedlagt påstand om frifindelse. 2 <anonym>Lejer A/S'</anonym> påstand udgøres af indbetalt depositum vedrørende lejemålet. <anonym>Udlejer A/S'</anonym> påstand udgøres af istandsættelsesomkostninger vedrørende lejemålet; der overstiger det indbetalte depositum: Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Der blev pr. 1. april 2016 indgået en erhvervslejekontrakt på nærmere angivne vilkår vedrørende ejendommen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mellem <anonym>Lejer AIS</anonym> som lejer og den daværende udlejer <anonym>Virksomhed A/S</anonym> der senere over-drog ejendommen til <anonym>Udlejer</anonym> <anonym>A/S</anonym> Af erhvervslejekontrakten fremgår bl.a: 1.0 DET LEJEDE 1.4 Lejer har endvidere brugsret til Parkeringsareal. Dog skal lejer være opmærksom på, at arealet skal deles med lejer af den resterende del af bygningen i for- hold til lejemålenes arealer; 2.0 DET LEJEDES BENYTTELSE 2.1 Det lejede skal benyttes til kontor; overnatning samt lager for lejer 0g dennes samarbejdspartnere; og må ikke uden udlejers skriftlige samtykke benyttes fil andet formål. Idet tilfælde; at lejer anvender det lejede til overnatning er dette uden ansvar for udlejer og alene lejers ansvar. Det er derfor lejers ansvar at opfylde eventuelle myndighedskrav; opfyldelse af brand-krav m.v. 3.0 LEJEMÅLETS BEGYNDELSE 3.1 Lejemålet træder i kraft den 1. april 2016 4.0 DET LEJEDES STAND VED OVERTAGELSEN 3 4.1 Det lejede overtages som det er besigtiget, uden mangler af nogen art, og afleveres ved endt lejeperiode i samme stand. Lejer indrøm-mes en periode på 14 dage fra ikrafttrædelsestidspunktet til at gen-nemgå ejendommen for eventuelle mangler , og lade disse indføre i en eventuel mangelliste, som lejer ikke hæfter for ved lejemålets fr - aflytning. 4.2 Forinden lejeaftalens indgåelse har lejer besigtiget og godkendt det lejede. 4.3 Det er aftalt mellem parterne, al der umiddelbart forinden lejers disposition af lejemålet udarbejdes fotodokumentation for lejemå-lets stand. V ed lejers fraflytning gennemgås ejendommen på ny . Le-jer har reetableringspligt saml istandsættelsespligt i forhold til den stand det blev overtaget, således at det afleveres i samme stand som det blev overtaget. 5.0 VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSE 5.1 Udlejer vedligeholder ejendommens klimaskærm, hvorved forstås tag og ydermure. 5.2 Al øvrig vedligeholdelse, herunder fornøden fornyelse, påhviler le- jer. 5.3 Lejer overtager lejemålet som det er besigtiget, og skal ved endt le- jeperiode afleveres i samme stand. Lejers vedligeholdelsespligt ta-ger udgangspunkt i dette, og der er ved lejemålets indgåelse udfær -diget en rapport/billeddokumentation herfor . Lejers vedligeholdel-sespligt omfatter blandt andet, men er ikke begrænset til vedlige-holdelse og nødvendig fornyelse af: 5.3.1 Maling, hvidtning og tapetsering. 5.3.2 Gulvbelægning, herunder tæpper . 5.3.3 Maling af vinduesrammer ind- og udvendigt og øvrigt træ- værk indvendigt. 5.3.4 Rensning af afløb. 5.3.5 Installationer og fast inventar af enhver art, herunder vvs-in- stallationer og el-installationer . 5.3.6 Indvendige bygningsdele, herunder låse, nøgler; beslag 0g dørhåndtag. 5.3.7 Ruder: 5.3.8 Porte. 7.0 LEJE, DEPOSITU OG MOMS 7.5 Til sikkerhed for lejers forpligtelser 1 henhold til denne lejekontrakt betaler lejer et kontant depositum kr. 550.000, Depositum forrentes ikke. Depositum betales til udlejer ved underskrift af denne aftale. Ved forhøjelse af huslejen kan udlejer kræve regulering af det ind- betalte depositum; således at depositum til enhver tid svarer til 6 måneders leje med tillæg af driftsudgifter & moms. 18.0 FRAFLYTNING 18.1 Ved lejemålets ophør skal det lejede afleveres i samme stand som ved overtagelsen. 18.3 Hvis istandsættelsesarbejderne ikke er udført eller efter udlejers skøn ikke er udført tilfredsstillende inden fraflytningen; bliver istandsættelsesarbejderne udført på udlejers foranledning og for le- jers regning. 9) <anonym>Lejer A/S</anonym> indbetalte i forbindelse med lejeaftalens indgåelse det anførte depositum på 550.000 kr. 9 der siden er reguleret; så det udgør beløbet anført i <anonym>Lejer A/S'</anonym> påstand. Den 18. august 2016 påtalte udlejers administrator over for <anonym>Lejer A/S</anonym> at <anonym>Lejer</anonym> <anonym>A/S'</anonym> medarbejdere parkerede på græsplænen med skade herpå til følge. <anonym>Lejer A/S</anonym> bekræftede i den forbindelse den 19. august 2016, at en regning for udbedring ville blive betalt. Den 1. oktober 2016 erhvervede <anonym>Udlejer A/S</anonym> ejendommen. I forbindelse med <anonym>Lejer A/S'</anonym> opsigelse og fraflytning af lejemålet blev der afholdt flyttesyn den 3. maj 2019. 5 <anonym>Udlejer A/S</anonym> sendte den 18.juni 2019 flytteafregning til <anonym>Lejer A/S</anonym> med et krav sva- rende til beløbet anført i <anonym>Udlejer A/S'</anonym> påstand. Der er under sagen fremlagt tilbud og fakturaer vedrørende dele af det herefter udførte arbejde. Der er under sagen endvidere fremlagt en række fotos af lejemålet; der efter det oplyste er taget henholdsvis 1 maj 2014 af ejendomsmægler <anonym>Vidne 1</anonym> i forbindelse med salgs - 0g udlejningsbestræbelser (ekstrakten side 36-47), 1 april 2016 af <anonym>Vidne 2</anonym> i forbindelse med lejemålets overtagelse (ek- strakten side 48-105) 0g imaj 2019 af <anonym>Person 1</anonym> taget umiddelbart efter flyttesynet (ekstrakten side 109-178). Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er afdelingsleder i <anonym>Lejer A/S'</anonym> baneafdeling 0g dermed står for alle banearbejder i virksomheden. De arbejdede i den perio-de på Ringstedbanen 0g stod for at skulle fortage renoveringen af Køge Bugt-banen. Derfor havde de akut brug for kontorfaciliteter til administration 0g byggepladsledelse i den forbindelse. Det var ikke til brug for håndværkerne på pladsen: Der var i lejemålet nok 60 personer i alt i det første års tid, derefter faldt det til 10-15 personer. Der var både folk fra <anonym>Lejer A/S</anonym> og Banedan-mark. De beholdt dog lejemålet; da de på lageret havde komponenter til køre-strøm; der ofte udsættes for tyverier De fandt lejemålet gennem ejendomsmægler <anonym>Vidne 1</anonym> Lejemålet havde stået tomt i ca. 2 år. Bygningen fremstod meget træt, og gulvtæpper; gulve og vægge var slidte Der var mange huller i væggene; og der var ikke nymalet. Det lod til, at nogen bare var flyttet fra ejendommen; der herefter bare havde fået lov at stå, sikkert med henblik på salg frem for udlejning. De satte ejendommen i stand og fik vasket af både ud- og indvendigt, hængte gardiner op, udskiftede opvaske-maskinen mv. De reparerede ikke huller i væggene og malede ikke. De etablere-de selv internet. Der blev af udlejer sat en rå skillevæg op på lageret. Der var gjort klar til overnatning i nogle af kontorerne, men den mulighed blev kun benyttet i meget begrænset omfang. De fleste medarbejdere 0g samarbejds - partnere ville hellere bo på hotel. Det er muligt;, at nogle af deres italienske sam- arbejdspartnere har overnattet i kort tid. Ejendommen blev primært benyttet i dagtimerne, mere det første år end senere. Bygningen så ikke ud som på fotoene i ekstrakten side 36 ff., da de overtog den: Den bar præg af ikke at være sat i stand og have stået tom længe. Han mener, ejendomsmægler <anonym>Vidne 1</anonym> var med, da han tog fotoene i ekstrakten side 48 ff., men han kan også have fået nøglen og selv taget dem <anonym>Vidne 1</anonym> ville optage videodokumentation; men han er ikke klar over; om eller hvornår dette i givet fald skete; eller om det blev sendt til den davæ-rende udlejer; De har aldrig haft kontakt med denne. Han forventede at video-dokumentationen forelå. Ellers ville han have taget flere billeder selv. De kunne leve med ejendommen; som den var, og reklamerede ikke over mangler i overensstemmelse med bestemmelsen herom i lejekontrakten. Om der forelå mangler; afhænger også af, hvad man forstår som en mangel. Han arbejdede selv i lejemålet i perioden. De havde rengøring i lejemålet tre gange om ugen, og da der var mest travlt, havde de en rengøringsmedarbejder fastansat. I lejeperioden vedligeholdt de også lejemålet; skiftede pærer mv. Der foreligger ikke særskilte regninger her-på, idet dette er indgået i den almindelige drift på stedet. De har ikke malet, hvidtet 0g tapetseret i lejeperioden. Vinduesrammerne blev ikke malet hverken ind- eller udvendigt. Gulvbelægningen blev vasket. De har renset afløb, men der er ikke repareret vvs-installationer. Kælderen blev over-svømmet; men det var ikke dem; der udbedrede det. De fraflyttede lejemålet med udgangen af april 2019.Iden forbindelse fik de gjort hovedrent; svarende til da de flyttede ind. De rensede tæpper og spartlede egne huller; men lod de ret store huller; der var der i forvejen; blive. Lejemålet blev efter hans opfattelse afleveret i bedre stand; end de overtog det. De havde flyttesyn med <anonym>Person 1</anonym> den 3.maj 2019. Han fortalte i den for-bindelse, hvordan lejemålet så ud ved overtagelsen. <anonym>Person 1</anonym> kommente-rede ikke dette og sagde ikke noget om, at lejemålet var i dårligere stand, end da de overtog det. Han mener, han sagde til <anonym>Person 1</anonym> at de ønskede depo-sitummet tilbagebetalt. Der blev ikke taget fotos i den forbindelse. Da de fik flytteafregningen; afviste de den og kontaktede advokat. De har ikke ønsket at betale for retablering af græsareal som anført i flytteafreg- ningen, idet der er tale om et andet areal, end det der er omhandlet i mailkorre - spondancen i august 2016. Den anden lejer, <anonym>Person 2</anonym> der handler engros inden for el-komponenter, har også benyttet græsarealet, og det samme har dennes kunder. Der var mangel på parkeringsmuligheder, mens udlejer grave-de kloak ned. <anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at <anonym>Udlejer A/S</anonym> er et ejendomsselskab med flere søstersel - skaber med tilsvarende navne. I <anonym>Virksomhed 1</anonym> er administration; vedligeholdelse 0g en-treprenørarbejde samlet. Virksomheden købte ejendommen omhandlet af sa- gen, da den lå inden for det område, han beskæftiger sig med. Han er den reelle ejer af selskaberne. I ejendommen er desuden et lejemål, der er lejet ud til <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> Lejemålet omhandlet af sagen havde tidligere været lejet ud til <anonym>Virksomhed 2</anonym> 0g stod tomt. Fotoene i ekstrakten side 36 ff. stemmer overens med hans oplevelse af ejen- dommen; da han besigtigede den første gang i september 2015.Det var en stor lys ejendom; der fremstod pæn. Den virkede efter hans opfattelse bestemt ikke træt. Han overtog ejendommen med lang overtagelse pr:. 1. oktober 2016 0g kom jævnligt på ejendommen, både før og efter <anonym>Lejer A/S</anonym> flyttede ind, mens han forhandlede med den daværende ejer: Fotoene i ekstrakten side 48 ff. er ikke udtryk for mangler ved lejemålet. Ejen- dommen ser ud, som den gør, og på nogle af billederne ser det lidt rodet ud, men det er ikke fejl, defekter eller mangler. Nogle fliser i entreen har sat sig, og nogle loftsplader er flyttet til siden og ikke lagt på plads. Toiletterne bærer præg af, at ejendommen har stået tom i en periode. Der er tale om kalkaflejrin-ger; der kan renses af ved grundig rengøring. Der er i øvrigt tale om fotos af samme toilet, men der er ni toiletter i ejendommen. Det samme gør sig gælden-de for grovkøkkenet som for toilettet. En række af billederne er af samme lokale fra forskellige vinkler; 0g det er kun et fåtal af lokalerne; der er fotograferet. Han kendte til <anonym>Lejer A/S</anonym> 1 forvejen 0g var glad for, at der var lejere på ejen- dommen; idet ejendomme ikke har godt af at stå tom. Der var mange personer på ejendommen; og flere var i gule arbejdsuniformer og sikkerhedssko; der in- dikerede; at de kom på byggepladsen. Folk færdedes både ude og inde herun-der på lageret; med sikkerhedssko; hvilket slider mere på nogle belægninger end andre. På en del af kontorerne var der hængt tegninger op af banearbejdet; men han ved ikke med hvad. Der var mange huller i væggene, måske 20-30 pr. rum; da <anonym>Lejer A/S</anonym> fraflyttede, og væggene var beskidte og bar præg af at ha-ve været brugt som opslagstavler: Han så på et tidspunkt; at der blev spillet fodbold indendørs; 0g det var der også spor af på vægge senere_ Da <anonym>Lejer A/S</anonym> fraflyttede; bar lejemålet præg af, at det havde været lejet ud til en entreprenør, og det kom ikke bag på ham. Det var navnlig væggene, gul-vene, rengøringen 0g udendørsarealerne, der var problemer med. 8 Han mener ikke at have indikeret over for <anonym>Vidne 2</anonym> at han accepterede leje-målets stand ved flyttesynet; tværtimod mener han at have påpeget, at vægge og gulve var 1 sørgelig stand. Han husker ikke; om <anonym>Vidne 2</anonym> bad om at få depositummet tilbage i forbindelse med fraflytningssynet; men han mener se-nere at have modtaget en rykker for det. Fotoene i ekstrakten side 109 ff. er taget i forbindelse med fraflytningen og for- synet med kommentarer om det arbejde, der skal udføres. Fotoene af udendørs - arealerne er af udendørsarealer; som kun <anonym>Lejer A/S</anonym> havde brugsret til. Han så, at udendørsarealerne bl.a. blev brugt til opbevaring af metaleffekter; sikkert til banearbejdet; 0g der kørte lastvogne på området. Gulvbelægningen inden-dørs fremstår ikke hovedrengjort; 0g flere steder er gulvtæpperne plettet og for-søgt rengjort uden held. Dette har forårsaget bulerne i tæppet, der ses på nogle af fotoene. Nogle steder er den glatte overflade slidt af trægulve på grund af in-tensiv færdsel. Vægge; vindueskarme og borde er slidte. Fotoene er fra forskel-lige steder iog er repræsentative for hele lejemålet. Lejemålet bar præg af at væ-re brugt hårdt, men nok ikke hårdere, end hvad man ellers ser i sådanne er-hvervslejemål. Lejemålet skulle gennemgribende rengøres, en del ting skulle re-pareres og en del ting skiftes; herunder manglede der mange pærer. En del af lejemålet har ikke fået ny gulvbelægning fordi der er flyttet en ny en- treprenør ind, der har færdsel direkte til og fra en byggeplads. Den nye lejer har accepteret belægningen; som den er, mod ikke at hæfte for ny belægning. Han har ikke gjort brug af tilbuddene på pærer og maling fra henholdsvis <anonym>Virksomhed 3</anonym> 0g Malerfirmaet <anonym>Virksomhed 4</anonym> Malerarbejde og rengøring er udført af <anonym>Virksomhed 1</anonym> Der er ikke medregnet istandsættelse af grovkøkkenet og fyrrummet. Alt ud-ført arbejde er afregnet med både skat og moms. Det er hans opfattelse, at <anonym>Vidne 2's</anonym> fotos af væggene dækker tre af lokaler-ne, mens hans egne fotos dækker størstedelen af lejemålet. Lejemålet fremstår ikke bedre i dag, end da han selv overtog ejendommen. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han for 1'/ = 2 år siden udførte arbejde på ejendommen <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> for <anonym>Virksomhed 1</anonym> sammen med en kollega. Han ma-lede vægge og vindueskarme og skiftede gulve og lofter Der var i alle rum hul-ler i væggene, der skulle dækkes, og derefter skulle der males. Han vil mene, der var 15-20 huller i væggene i stort set alle rum. Udenfor var der et sted, hvor der havde stået materialer; og dette område skulle udbedres. Der manglende rigtig mange elpærer og loftsplader på ejendommen. Han gjorde også rent på badeværelserne. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han for godt et år siden udførte arbejde på ejen-dommen <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> med en kollega. Han skiftede tæpper og gulve og reparerede huller i væggene, som han derefter malede. Der var omkring 20 huller i hvert rum Han gjorde dørene rene og gjorde rent næsten overalt inde i bygningen Udenfor var der et område; der skulle planeres og udbedres. De var i alt fem; der arbejdede på ejendommen; da de var flest. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han som ejendomsmægler havde ejendom-men omhandlet af sagen til salg fra nok 2014. <anonym>Lejer A/S</anonym> kontaktede ham; mens ejendom stod til salg, 0g der blev i 2016 indgået en lejeaftale mellem <anonym>Lejer A/S</anonym> og den daværende ejer: Hans virksomhed stod for dialogen mellem den daværende ejer og <anonym>Lejer A/S</anonym> forbindelse med udlejningen; 0g <anonym>Lejer A/S</anonym> stod for udarbejdelsen af lejekontrakten. <anonym>Virksomhed 5</anonym> købte senere ejendommen: Der blev indgået en købsaftale omkring juli 2016. <anonym>Person 1</anonym> havde i stykke tid forinden købet af ejendommen udtrykt interesse herfor; 0g han havde derfor løbende været henne at se på ejendommen både før 0g efter; den blev genudlejet. Fotoene i ekstrakten side 36 ff. er taget med henblik på salg i 2014, hvor han havde ejendommen til salg. Ejendommen blev sat til salg, efter lampevirksom - heden <anonym>Virksomhed 2</anonym> havde opsagt lejemålet. <anonym>Virksomhed 2</anonym> efterlod ejendom-men i pæn stand På tidspunktet for <anonym>Lejer A/S'</anonym> indflytningen fremstod ejendommen pæn og generelt i overensstemmelse med fotomaterialet fra salget. Ejendommen er en kombineret kontor- og lagerejendom. Ejendommen er en klassisk betonejen-dom; men den fremstod efter hans opfattelse ikke træt, da ejendommen blev udlejet til <anonym>Lejer A/S</anonym> Der var enkelte rum; hvor der var huller i væggene, men han husker ikke, at der skulle være omkring 20 huller i væggene i disse rum. Gulvtæpperne var generelt pæne og ordentlige; men de bar præg af at være brugte 0g havde været anvendt; I den sammenhæng er det forskelligt, hvad den enkelt lejer vil opfatte som værende brugte, da det afhænger af den enkelte le-jer; og hvad den enkelte lejer skal anvende lejemålet til, herunder om det skal udlejes som industriejendom. Han husker ikke; at trægulvene var i en sådan slidt stand på indflytningstids - punktet, som fotoene i ekstrakten side 109 ff. på fraflytningstidspunktet viser. Han husker kun; at der var trægulve på 1.sal og iet andet rum; mens der pri-mært var gulvtæpper og linoleum på gulvene i resten af ejendommen: Han kom også på ejendommen; efter <anonym>Lejer A/S'</anonym> indflytning. Det var popu-lært sagt en blandet landhandel af folk; der kom på stedet; Han så en blanding af arbejdsfolk med gule hjelme og almindelige kontoransatte. 10 Parternes synspunkter <anonym>Lejer A/S</anonym> har i sit påstandsdokument anført: "Sagsøgers krav er ubestridt. Sagsøgte har bevisbyrden for berettigelsen af samtlige sagsøgtes mod- krav. Det gøres gældende; at sagsøgte ikke kan fremsætte berettigede mod-krav. Det gøres gældende; at Bilag B - der er fra maj 2014 2 er uden bevis - mæssig værdi. Det gøres gældende; at bilag 2 dokumenterer; at lejemålet blev afleveret i bedre stand end ved overtagelsen. Det gøres desuden gældende; at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at lejemålet er afleveret i ringere stand end ved overtagelsen; jf. de af sagsøgte i svarskriftet citerede bestemmelser fra Bilag A (88 4.1,4.3 0g 5.3) samt Bilag A's 8 18, stk. 1, eller at der ved afleveringen konsta - teredes mangler; sagsøger hæfter for. Opgørelsen fremlagt som Bilag 1 bestrides som udokumenteret; Bilag C viser lejemålets stand omkring afleveringstidspunktet, men fo- tografierne bestrides at kunne tjene som dokumentation for at posterne i bilag 1 er relevante som grundlag for et krav mod sagsøger. Idet omfang sagsøgte støtter sit krav på erstatningssynspunkter; bestri-des det, at erstatningsbetingelserne er til stede. Det gøres gældende at den af sagsøgte krævede istandsættelse vil med- føre en uberettiget berigelse for sagsøgte. 99 <anonym>Udlejer A/S</anonym> har i sit påstandsdokument anført: "Det fremgår af lejekontraktens punkt 4.1, at det lejede overtages som det er besigtiget; uden mangler af nogen art; 0g afleveres ved endt lejeperiode i samme stand 9 og af lejekontraktens punkt 4.3, at 11 ”Lejer har r eetableringspligt samt istandsættelsespligt i for hold til den stand det blev overtaget, således at det aflever es i samme stand som det blev overta-get .” Lejemålet blev overtaget i særdeles god stand uden mangler af nogen art, og skulle derfor tilbageleveres i samme stand ved Sagsøgers fraflyt-ning, hvilket var den 30. april 2019. Til belysning af lejemålets stand ved Sagsøgers indflytning henvises der til de som bilag B fremlagte fotografier af lejemålet. Det kan af Retten lægges til grund, at Sagsøger ikke ved lejemålets be- gyndelse reklamerede over lejemålets stand ved indflytningen, jf. er - hvervslejelovens § 21. Dette dokumenterer tillige, at lejemålet blev over - taget ” uden mangler af nogen art” . Sagsøger har misligholdt sin forpligtelse for så vidt angår hvilken stand, som lejemålet skulle afleveres i, og er erstatningsansvarlig herfor . Der henvises i den forbindelse til fraflytningsrapporten (bilag 1), hvoraf også fremgår hvilke udgifter Sagsøgte har afholdt til blandt andet hvidtning af vægge (gipsning af huller , slibning og maling), retablering af lofter , reparation af gulve, herunder slibning og oliering af trægulve samt udskiftning af tæpper mv . Der henvises for så vidt angår lejemålets stand ved fraflytningen også til de som bilag C fremlagte fotografier taget ved fraflytningssynet den 3. maj 2019. Det understreges, at Sagsøger havde vedligeholdelsespligten, mens leje- målet bestod og at vedligeholdelsespligten blandt andet omfattede ma- ling, hvidtning, tapetsering, gulvbelægning (herunder tæpper), maling af vinduesrammer ind- og udvendigt og øvrigt træværk indvendigt, in- stallationer af fast inventar af enhver art, indvendige bygningsdele og ruder . Det fremhæves i samme forbindelse, at Sagsøger ikke trods op- fordring hertil har fremlagt dokumentation for , at Sagsøger har afholdt udgifter til vedligeholdelse af lejemålet og herunder til ma-ling, hvidtning, tapetsering, gulvbelægning, maling af vinduesrammer ind- og udvendigt og øvrigt træværk indvendigt, installationer af fast inventar af enhver art, indvendige bygningsdele og ruder , jf. i det hele Sagsøgers vedligeholdelsesforpligtelse ifølge lejeaftalen. Retten kan på den baggrund lægge til grund, at Sagsøger ikke har vedligeholdt leje-målet. … 12 Sagsøgtes erstatningskrav (udbedringsomkostningerne) kan opgøres til kr. 593.548 excl. moms. Sagsøgtes udgifter til udbedring af de mangler; der er en følge af Sagsø- gers misligholdelse; fremkommer som følger: Hvidtning af vægge jf. den som bilag D fremlagte faktura 1013 Rengøring kalk baderum m.v , jf. den som bilag D fremlagte faktura 1013 Udførte arbejder (tæppefliser og linoleum) i henhold til faktura 1996 fra <anonym>Person 3</anonym> der fremlægges som bilag E. Arbejderne omfatter ikke samtlige misligholdte gulvarealer; jf. herom nedenfor Udbedring af vindueskarme jf. den som bilag D fremlagte faktura 1013 Udendørsarealer jf. den som bilag F fremlagte faktura 1011 Udbedring af køkkenbord m.v.jf. den som bilag G fremlagte faktura 1012 Vinduespudsning m.vjf. den som bilag G fremlagte faktura 1012 Udskiftning af pærer jf. den som bilag G fremlagte faktura 1012 Ialt Moms Ialt excl. i henhold til ovenstående Differencen mellem Sagsøgtes tilgodehavende før modregning af depo- sitummet og ovenstående beløb udgør omkostninger ved udbedring af samtlige gulvarealer. Der henvises herom til bl.a. tilbuddet fra <anonym>Person 3</anonym> (bilag H) samt at Sagsøgte har en udgift ved at istandsætte de gulve; der er iden del af Sagsøgers oprindelige lejemål, der nu lejes af entreprenørvirksomheden VSMO ApS. Sagsøgte opgør på den baggrund sit modkrav som følger: Erstatning i alt i henhold til ovenstående incl. moms Erstatning relaterende sig til gulvene i det areal, som VSMO har overtaget (kr. 355.498 ~ kr. 251.155) Moms heraf (104.343 x 0,25) Ialt Sagsøgte har haft omkostninger til indkøb af elpærer; hvilket var nød- vendigt i kraft af, at Sagsøger efterlod lejemålet uden dette. Der henvi-ses herom til faktura fra <anonym>Virksomhed 3</anonym> ( bilag I) Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, 13 at lejemålet ved Sagsøgers indflytning blev overtaget i god stand uden mangler , at det er forkert, når det fra Sagsøgers side gøres gældende, at leje- målet er afleveret i bedre (eller samme) stand som ved Sagsøgers indflytning, at det ved vurderingen heraf skal tages i betragtning, at Sagsøger ik-ke har reklameret over , at lejemålet blev overtaget ”uden mangler af nogen art” , hvorved bemærkes, at Sagsøger ikke inden den i pkt. 4.1 i lejekontrakten anførte frist (eller senere) fremkom med indsigelser mod, at lejemålet ikke var ”uden mangler af nogen art” , at lejemålet pr . fraflytningen ikke var ”uden mangler af nogen art” , jf. fraflytningsrapporten, som Sagsøgte ikke har gjort indsigelse mod rigtigheden af, at det påhviler Sagsøger at dokumentere, at lejemålet er afleveret i samme eller bedre stand end det blev overtaget, at Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden herfor , at Sagsøger har bevisbyrden for , at de af Sagsøgte påtalte mangler tillige var til stede ved Sagsøgers indflytning, at Sagsøger heller ikke har løftet denne bevisbyrde, at det i tillæg hertil - ved at sammenholde fotografierne (bilag B og C) fra Sagsøgers indflytning og fraflytning - fremgår , at Sagsøgte i sjælden grad har misligholdt lejemålet, at Sagsøger ikke har foretaget vedligeholdelse af lejemålet i overens- stemmelse med Sagsøgers forpligtelse ifølge lejekontrakten (bilag A), at dette dokumenteres af, at Sagsøger ikke har fremlagt dokumenta- tion for nogen former for vedligeholdelse, at Sagsøgers misligholdelse vedrører såvel indvendige som udvendi-ge forhold, 14 at de udbedringer; der fremgår af fraflytningsrapporten var nødven- diggjort for at lejemålet kunne afleveres i god stand uden mangler af nogen art, og at Sagsøgte grundet Sagsøgers misligholdelse af sin pligt til at afleve-re lejemålet uden mangler, har et erstatningskrav stort kr: 741.935,00, som Sagsøgte er berettiget til at modregne i det af Sagsøger erlagte depositum og derudover indtale som et selvstæn-digt krav overfor Sagsøger: 99 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat <anonym>Lejer A/S</anonym> lejede pr 1. april 2016 den af sagen omhandlede del af erhvervsle- jemålet <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> 0g <anonym>Udlejer A/S</anonym> erhvervede siden ejendommen fra den daværende ejer. Forinden havde lejemålet stået tomt siden den tidligere le-jer; lampevirksomheden <anonym>Virksomhed 2's</anonym> fraflytning i 2014. Det fremgår af erhvervslejekontrakten; der regulerer forholdet mellem parterne; at <anonym>Lejer A/S</anonym> der forud for lejeaftalens indgåelse havde besigtiget og god-kendt det lejede; overtog dette som besigtiget; uden mangler af nogen art, 0g ved endt lejeperiode skulle aflevere det lejede i samme stand. Hvis istandsættel-sesarbejder i den forbindelse ikke var udført eller efter udlejers skøn ikke var udført tilfredsstillende; ville disse blive udført på udlejers foranledning for <anonym>Lejer A/S'</anonym> regning. Det fremgår videre, at <anonym>Lejer A/S</anonym> havde en frist på 14 dage fra den 1. april 2016 til at gennemgå ejendommen for eventuelle mangler og lade disse indføre i en mangelliste, som <anonym>Lejer A/S</anonym> ikke hæftede for ved lejemålets fraflytning. En sådan mangelliste er ikke udarbejdet:. Efter lejekontrakten skulle der umiddelbart forinden <anonym>Lejer A/S'</anonym> disposition over lejemålet udarbejdes en rapport ogleller fotodokumentation for lejemålets stand. Sådan dokumentation foreligger ikke. Om vedligeholdelsesforpligtelsemne i lejeperioden fremgår; at udlejer vedlige - holder ejendommens klimaskærm; hvorved forstås tag og ydermure, mens al øvrig vedligeholdelse; herunder fornøden fornyelse; påhviler <anonym>Lejer A/S</anonym> Denne vedligeholdelsespligt omfatter efter lejekontrakten bl.a., men er ikke be-grænset til, vedligeholdelse 0g nødvendig fornyelse af maling, hvidtning 0g ta-petsering gulvbelægning herunder tæpper, maling af vinduesrammer ind- og udvendigt og øvrigt træværk indvendigt;, rensning af afløb, installationer 0g 15 fast inventar af enhver art, herunder vvs- 0g elinstallationer; indvendige byg - ningsdele, herunder låse, nøgler, beslag og dørhåndtag, ruder og porte. Efter bevisførelsen, herunder navnlig ejendomsmægler <anonym>Vidne 1's</anonym> for-klaring sammenholdt med de fotos; som han efter det oplyste tog imaj 2014 i forbindelse med salgsbestræbelser vedrørende ejendommen; lægges det til grund, at ejendommen ved <anonym>Virksomhed 2's</anonym> fraflytning i 2014 var i pæn stand, svarende til de fremlagte fotos; 0g at ejendommen på tidspunktet for <anonym>Lejer A/S'</anonym> overtagelse den 1. april 2016 ligeledes fremstod pæn og generelt i overens-stemmelse med disse fotos, om end der var enkelte rum med huller i væggene. Iden forbindelse kan de fotos, som <anonym>Vidne 2</anonym> tog i april 2016 i forbindelse med <anonym>Lejer A/S'</anonym> overtagelse af lejemålet, ikke føre til en anden vurdering af lejemålets stand på daværende tidspunkt; idet det efter bevisførelsen lægges til grund, at disse navnlig vedrører enkelte lokaler og ikke er repræsentative for den øvrige del af ejendommen. Vedrørende forholdene i <anonym>Lejer A/S'</anonym> lejeperiode lægges det efter bevisførel-sen til grund, at <anonym>Lejer A/S</anonym> ikke i forbindelse med overtagelsen af lejemålet eller i lejeperioden har reklameret over forhold ved ejendommen. Det lægges videre til grund, at ejendommen i <anonym>Lejer A/S'</anonym> lejeperiode blev brugt inten-sivt, herunder til bl.a. kontor; administration 0g drift, opbevaring 0g overnat-ning i forbindelse med entreprenørarbejde. Endvidere har <anonym>Lejer A/S</anonym> trods opfordring hertil ikke dokumenteret; at <anonym>Lejer A/S</anonym> 1 lejeperioden har afholdt udgifter til vedligeholdelse af lejemålet, herunder i forhold til de vedligeholdel-sesforpligtelser; der i henhold til lejekontrakten påhviler <anonym>Lejer A/S</anonym> For så vidt angår lejemålets stand ved <anonym>Lejer A/S'</anonym> fraflytning pr. 30. april 2019 lægges det efter bevisførelsen til grund, at det fremtrådte i overensstem-melse med <anonym>Person 1's</anonym> forklaring 0g de fotos; som han tog umiddelbart ef-ter flyttesynet; 0g at lejemålet herefter ikke ved lejemålets ophør blev afleveret i samme stand som ved overtagelsen. Efter navnlig de afgivne forklaringer og de fremlagte tilbud og fakturaer lægges det til grund; at ejendommens stand på tidspunktet for <anonym>Lejer A/S'</anonym> fraflyt-ning nødvendiggjorde istandsættelsesarbejder svarende til <anonym>Udlejer A/S'</anonym> opgørelse heraf. På den ovenfor anførte baggrund finder retten efter den samlede bevisførelse; at det er godtgjort, at disse istandsættelsesarbejder vedrører forhold, som <anonym>Lejer A/S</anonym> efter lejekontrakten hæfter for. Efter bevisførelsen har retten ikke grundlag for at tilsidesætte <anonym>Udlejer A/S'</anonym> opgørel-se af omkostningerne til istandsættelsesarbejderne. 16 Særligt for så vidt angår gulvarealer bemærkes, at det ikke kan føre til et andet resultat, at <anonym>Udlejer A/S</anonym> har genudlejet dele af lejemålet og i den forbindelse har valgt ihvert fald på nuværende tidspunkt ikke at istandsætte dele af gulvarealet i denne del af lejemålet. Særligt for så vidt angår udendørsarealer bemærkes, at <anonym>Lejer A/S</anonym> både i henhold til lejekontrakten 0g sin erklæring herom af 19. august 2016 hæfter for istandsættelsen heraf, idet retten ikke har grundlag for at antage, at der herved er tale om andre udendørsarealer; end de der er omfattet af de opgjorte istands - ættelsesarbejder. Herefter tages <anonym>Udlejer A/S'</anonym> frifindelsespåstand til følge for så vidt angår <anonym>Lejer A/S'</anonym> betalingspåstand, ligesom <anonym>Udlejer A/S'</anonym> selvstændige betalingspåstand ligele-des tages til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, karakter; omfang forløb og udfald fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand med 50.000 kr., af retsafgift med 3.980 kr: og af øvrige udgifter til vidneførsel med 2.500 kr., i alt 56.480 kr. Der er taget højde for, at <anonym>Udlejer AIS</anonym> er momsregistreret. THI KENDES FOR RET : <anonym>Udlejer A/S</anonym> frifindes. <anonym>Lejer A/S</anonym> skal til <anonym>Udlejer A/S</anonym> betale 153.089 kr. med procesren-te fra den 1.maj 2019. <anonym>Lejer A/S</anonym> skal til <anonym>Udlejer A/S</anonym> betale sagsomkostninger med 56.480 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a_	32,146	34,082
1174	Sagen drejer sig om krav på efterbetaling af varme, erstatningskrav mellem parterne samt fastsættelse af de faste betalinger til ejerforeningen.	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-20084/2020-SON	Småsag	1. instans	3728/22	Aftaler; Fast Ejendom;		Advokat - Jacob Tøjner; Advokat - Palle Niss;	Nej	Nej	Nej		38201,85	RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den 4. oktober 2021 Sag BS-20084/2020-SON Sagsøger (Ejerforening) (advokat Jacob Tøjner) mod Sagsøgte (advokat Palle Niss) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 18. maj 2020. Sagen drejer sig om krav på efterbetaling af varme, erstatningskrav mellem parterne samt fastsættelse af de faste betalinger til ejerforeningen. Sagsøger (Ejerforening) har fremsat følgende påstande: Påstand 1: Sagsøgte skal betale 37.802,85 kr. med tillæg af renter i hen-hold til rentelovens § 5, stk. 1, af 1.852,02 kr. fra den 11. maj 2018, af 2.106,30 kr. fra den 13. maj 2019, af 2.516,22 kr. fra den 22. marts 2021, af 10.000,00 kr. fra den 22. marts 2021, af 650 kr. fra den 28. april 2021, af 13.720 kr. fra den 3. maj 2021, af 2.408,31 kr. fra den 26. maj 2021, af 650 kr. fra den 1. juni 2021, af 650 kr. fra den 1. juli 2021, af 650 kr. fra den 1. august 2021 og af 650 kr. fra den 1. sep-tember 2021. 2 Påstand 2: Sagsøgte tilpligtes at anerkende at årlige aconto varmeud-gifter for Sagsøgtes lejlighed Adresse, 6400 Sønderborg, udgør kr. 7.800 fra 1. maj 2021 og indtil anden beslutning lovligt træffes af Sagsøger. Påstand 3: Sagsøgte tilpligtes at anerkende at årlige fællesudgifter for Sagsøgtes lejlighed Adresse, 6400 Sønderborg, udgør kr. 18.000 fra 1. maj 2021 og indtil anden beslutning lovligt træffes af Sagsøger. Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært fri- findelse mod betaling af et mindre beløb Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysninger i sagen Sagsøger (Ejerforening) består af 3 ejerlejligheder, der ejes af henholdsvis Vidne 1, Sagsøgte og Vidne 2. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1 og Vidne 2 Vidne 1 har forklaret at han er formand i ejerforeningens bestyrelse, hvil-ket han har været i mange år. Det er ikke første gang, at ejerforeningen skal i retten for at få Sagsøgte til at betale efterregningen for hen-des varmeforbrug. Firmaet Techem står for forbrugsopgørelserne. Ejerforenin-gen har antaget Techem til at stå for arbejdet på grund af beskyldninger om, at varmeregnskaberne ikke er korrekte. Varmeudgifterne fordeles for så vidt an-går grundafgiften ud fra et fordelingstal, der er baseret på hver lejligheds areal, og herudover fordeles udgifterne ud fra det målte forbrug for den enkelte lej-lighed. Forbruges der mere end det, der dækkes ved acontobetalinger, så opju-steres acontobidraget. Sagsøgte bliver ikke holdt uden for i ejerforeningen. Alle indkaldelser til generalforsamlinger, referater og regnskaber bliver afleveret på papir i hendes postkasse. Hun modtager ikke noget elektronisk. Når der bliver afleveret noget fra ejerforeningen til Sagsøgte, så tager han altid et billede af, at de lægger det pågældende dokument i hendes postkasse. Han har i årenes løb også sendt kopi af dokumenterne til den advokat, der, så vidt han vidste, repræsenterede Sagsøgte. Hun har haft 3 mange forskellige advokater gennem årene. Sagsøgte har ikke givet møde til generalforsamlingerne siden 2011. Da han blev en del af ejerforeningen i 2012 overtog han regnskaberne fra hans forgænger. Blandt regnskaberne var der også oplysningerne om de havered-skaber, som ejerforeningen havde købt. Haveredskaberne er i dag blevet de-strueret eller bortskaffet. Han har set, at tingene står i Sagsøgtes aflåste kælderrum. Han ved, at politiet har meddelt Sagsøgte, at hun skal udlevere haveredskaberne. Der er et lille hul i døren ind til Sagsøgtes kælderrum, hvorfra man kan se nogle af haveredskaberne. De to nederste billeder på side 2 i referat fra generalforsam-ling af 27. april 2020 er taget gennem hullet til hendes kælderrum. Foreholdt billederne har han udpeget højtryksrenser med terrasserenser, en trillebør, et stige- og stilladssæt samt diverse haveredskaber. Diverse haveredskaber består af en kost til udendørs brug, en kost til indendørs brug, en rive, en skovl, en spade, en grensaks, en sneskovl og en ukrudtsrenser til en værdi af 500 kr. stykket svarende til 4.000 kr. Højtryksrenser med terrasserenser har en værdi af 3.500 kr., stige- og stilladssæt har en værdi af 1.500 kr. og trillebøren har en værdi af 1.000 kr. Der er flere ting, som ejerforeningen ikke har taget med i op-gørelsen af deres erstatningskrav. Sagsøgte har en dårlig vane med at flytte på ejendommens skraldespande og sprede affaldet fra dem ud på jorden og gaden. Hans mor bor i lejligheden i stuen, og hun er ugentligt ude at samle affald op efter Sagsøgte. Billederne på side 3 i brevet fra Sønderborg Kommune af 8. oktober 2020 er taget af Sønderborg Kommune en dag, hvor Sagsøgte havde spredt affald. Det er på grund af hendes spredning af af-fald, at ejerforeningen har betalt 650 kr. til Sønderborg Kommune for fjernelse af det pågældende affald. Vidne 2 har forklaret, at han er kasser i ejerforeningen. Foreholdt punkt 3 i referat af generalforsamling af 29. april 2021 har han forkla-ret, at ejerforeningen havde et negativt resultat i 2020 på 23.373 kr. Ejerforenin-gen forsøger at spare op. Ejerforeningen laver ikke vedligeholdelsesarbejder for tiden. Det gør den ikke, da han og Vidne 1 ved, at de ikke kan samarbejde med Sagsøgte om at betale de fælles vedligeholdelsesudgif-ter. Det er derfor, at de på generalforsamling har besluttet at øge betaling til fællesudgifterne, så de kan begynde at vedligeholde ejendommen. Det fremgår af punkt 5 i referat af generalforsamling af 29. april 2021, at generalforsamlin-gen i ejerforeningen vedtog, at betaling til fællesudgifter skulle forøges med omkring 37.000 kr. Beløbet skulle fordeles forholdsmæssigt blandt de tre ejerlej-ligheder ud fra lejlighedernes areal. Sagsøgte har ikke betalt det pågældende beløb. 4 Sagsøgte bruger mere varme end hendes acontobetaling dækker, hvilket også fremgår af historikken. Hun brugte varme for 7.852 kr. i 2017, for 8.106 kr. i 2018, for 8.516 kr. i 2019 og for 7.758 kr. i 2020. Hendes gen-nemsnitlige varmeforbrug ligger dermed på omkring 8.200 kr. I punkt 7 er det besluttet at øge hendes acontoforbrug til 7.800 kr. om året. Som det fremgår af punkt 6 i referat af generalforsamling af 29. april 2021, er fællesudgifterne ble-vet hævet til 48.960 kr. for medlemmerne i ejerforeningen. Det har været nød-vendigt at øge betalingen til ejerforeningen for, at der er råd til at vedligeholde ejendommen samt til betaling af øgede renovationsudgifter. Sagsøgtes acontobetaling for varme er øget, da hendes forbrug konsekvent overstiger hendes nuværende acontobetalinger. Han har ikke hørt nogen protester fra Sagsøgte mod de be-slutninger, der er truffet på generalforsamlingerne eller indkaldelserne hertil. Han har set de samme haveredskaber i Sagsøgtes kælder-rum, som Vidne 1 har afgivet forklaring om. Han mener, at haveredska-berne er mindst 10.000 kr. værd. Sagsøgte har ikke betalt 650 kr. yderligere i hendes bidrag til ejerforeningen samt acontobetaling for varme i maj 2021 til juli 2021. Han ved ikke, om hun har betalt i august 2021 og september 2021 Parternes synspunkter Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan: "... Sagsøger (Ejerforening) har til støtte for sin påstande anført følgende Vedrørende påstand 1: at 1.852,02 kr. skyldes for efterbetaling for varme for regnskabsåret 2017, at 2.106,30 kr. skyldes for efterbetaling for varme for regnskabsåret 2018, at efterbetalingskravet vedrørende forbrugsåret 2019 er på 2.516,22, jf. Techems opgørelse, bilag 7, at Techem i bilag 1 har opgjort sagsøgtes varmeforbrug for 2017 med i alt 7.852,02 kr., hvori sagsøgtes indbetalinger på 6.000 kr. skal fratræk-kes, svarende til et efterbetalingskrav for 2017 på 1.852,02 kr. 5 at det fremgår af ejerforeningens regnskab for 2017, bilag 5, at sagsøgte har betalt i alt 18.000 kr. for 2017, fordelt med 6.000 kr. for varme og 12.000 kr. for fællesudgifter, at Techem i bilag 1 har opgjort efterbetalingskravet for forbrugsåret 2018 til 2.106,30 kr., at alle regnskaber er dannet af Techem, hvoraf fremgår, at sagsøgte ale-ne har betalt 6.000 kr. i a conto varme, at det fremgår af ejerforeningens regnskab for 2019, bilag A, at sagsøgte derudover har betalt fællesudgifter med 12.000 kr., at sagsøgte således har betalt i alt 18.000 kr. om året, hvoraf 6.000 kr. år- ligt vedrører varme for 2017, 2018 og 2019, at Techems opgørelser over forbruget er retvisende, at sagsøgte ikke tidligere har gjort indsigelse mod varmeregnskaberne, at indsigelser overfor varmeregnskaber for 2017, 2018 og 2019 ikke med rette først kan fremsættes 1. februar 2021, at der ikke er grundlag for at bestride varmeregnskaberne, at sagsøgte har udvist passivitet, at sagsøgte ikke har besvaret opfordring om, hvorvidt hun fastholder at varmeaflæsninger fra Techem udtrykker et ’forfalsket dokument’ at det må lægges til grund, at sagsøgte har frafaldet anbringende om forfalskning, at sagsøgte ikke har besvaret sagsøgers opfordring om, hvorvidt hun bestrider sit varmeforbrug, at det af Techem målte varmeforbrug derfor kan lægges til grund for af- regningen, at sagsøgte har begået vold og hærværk i ejerforeningen for hvilket hun er erstatningsansvarligt, at sagsøgte uretmæssigt har og fortsat har låst en række haveredskaber og en stige inde i sit eget kælderrum, bilag 10, 6 at sagsøgte er erstatningsansvarlig herfor, at historikken vedrørende sagsøgte kan tages i betragtning, at denne fremgår blandt andet af bilag 10, godkendt referat fra ordinær generalforsamling i foreningen af 27.04.20 og bilag 11 korrespondance med Sønderborg lokal politi fra januar 2021, at der som bilag 12 fremlægges kvittering for sagsøgers køb af plæne- klipper, at der kræves en samlet erstatning på i alt DKK 12.999, idet sagsøgte har modtaget påkrav om tilbagelevering af de omhandlede genstande i foråret 2020, jfr. bilag 10, at sagsøgte ikke har tilbageleveret de omhandlede genstande for hvilke der kræves erstatning, at sagsøgers erstatningskrav på DKK 10.000 med rette er opgjort skønsmæssigt, at der billeddokumentation for skaderne på den bortfjernede plæne- klipper. at erstatningskravets opgørelse er korrekt opgjort, og at sagsøger har lidt et tilsvarende tab, at sagsøgte skal betale for bortfjernelse af affald på 650 kr., bilag 15-16, at alle erstatningsbetingelser er opfyldt. at det er korrekt, at der i sagsøgers påstand er indeholdt udenretlige rykkergebyrer med kr. 600, inkassogebyr kr. 100, og udenretlige inkas- soomkostninger med kr. 1.250,00. Sagsøger har ved processkrift 4 [V] af 26. maj 2021 anført yderligere vedrørende ” Nyt: Om justeret påstand 1: Det kan lægges til grund, at Sagsøgte pt. betaler en samlet årlig om- kostning på DKK 18.000 for både varme og fællesudgifter svarende til DKK 1.500 per måned. Sagsøgte har således 1. maj 2021 betale DKK 1.500 til Ejerforeningen. Det gøres gældende, som effekt af påstand 4 og 7 påstand 5, at sagsøgte – per 1. maj 2021 – skulle have betalt en tolvtedel af (påstand 4) 7.800 + (påstand 5) 18.000 eller i alt årligt 25.800, svarende til månedligt kr. 2.150. Differencen mellem det af sagsøgte den 1. maj 2021 betalte kr. 1.500 og kr. 2.150 udgør kr. 650. Det gøres gældende at beløbet er forfaldent til betaling 1. maj 2021, jfr. Bilag 16. Det bemærkes, at påstand 1 tillige i opgørelsen af hovedstolen indehol- der rykkergebyrer med kr. 600, inkassogebyr med kr. 100, samt uden- retlige inkassoomkostninger med kr. 1.250.” Vedrørende påstand 2 (årlig a conto varmeudgift fra den 1/5-2021) og påstand 3 (årlige fællesudgifter fra den 1/5-2021) at Ejerforeningen på generalforsamling har besluttet at forhøje de må- nedlige varmeudgifter samt forhøje fælles bidrag, bilag 17, at påstandene 2 og 3 omfatter herefter perioden 1. maj 2021 og frem, at generalforsamlingens beslutning er gyldig, at sagsøgte har modtaget indkaldelser til alle generalforsamlinger samt alle i referatet nævnte bilag, regnskaber, grundlag, m.v. uden at dette på nogen måde har givet anledning til indsigelser. Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført at det er uklart, hvordan udgifterne er fordelt på henholdsvis a conto varme og fællesudgifter, at sagsøgte ikke kan godkende sagsøgers ”varmeregnskab” , at fordeling af varme og ejerforeningens fællesudgifter er blandt sam- men, at der forgæves er efterlyst ejerforeningens regnskaber og kontoudtog, samt generalforsamlingsreferater, der viser fastsættelse af a conto beta- linger for de enkelte ejerlejligheder, at sagsøgte ikke tidligere har modtaget regnskaber og generalforsam- lingsreferater, at sagsøgers ”resultatopgørelse” ikke er i overensstemmelse med praksis for ejerforeninger regnskab over henholdsvis fællesomkostnin-ger og over varmeomkostninger, 8 at det af bilag A, resultatopgørelse for 2019 fremgår, at sagsøgte som boende på første sal, i alt har indbetalt kr. 18.000,00 til sagsøger, at det fremgår af ejerforeningens regnskab for 2019, at de øvrige ejeres andel af a conto varme er langt højere, at sagsøgte har efterlyst information og dokumentation for opdeling af varme og fællesudgifter i ejerforeningen, idet Techems varmeregnskab er dannet på baggrund af ejerforeningens oplysninger om sagsøgtes a conto betalinger, at sagsøger ikke har efterkommet sagsøgtes opfordring til at fremlægge regnskaber / resultatopgørelser for årene 2017 og 2018, at det ikke skal tillægges betydning, at sagsøgte ikke har klaget over forbrugs opgørelserne fra Techem indenfor de fastsatte frister, at sagsøgte forgæves har opfordret sagsøgeren til at fremlægge udskrif-ter af sagsøgers pengeinstitutkonti for årene 2017, 2018 og 2019, idet sagsøgte som en del af ejerforeningen – når der ikke er en ekstern re-visor - skal have mulighed for at kunne afstemme ”resultatopgørelser-ne” for de 3 regnskabsår med pengestrøm på sagsøgerens pengeinsti-tutkonto, at sagsøgers erstatningskrav er uklart og udokumenteret, at opgørelse af erstatningskravene er udokumenteret, at erstatningsbetingelserne ikke er er opfyldt, at sagsøgers samlede opgørelse af påstand 1 er uklar, at udenretlige omkostninger ikke skal opgøres som del af betalingspå- standen, at opgørelse af omkostningerne bestrides, ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. 9 Rettens begrundelse og resultat Der er enighed om, at Sagsøgte indbetaler 18.000 om året til ejerforeningen. Sagsøgte har gjort gældende, at det er uklart, hvordan udgifterne er fordelt på henholdsvis acontobetalinger til forbrug af vand og varme og fællesudgifter. I sagen er Sagsøger (Ejerforening)s regnskab for 2017 blevet fremlagt. Det fremgår heraf, at Sagsøgte har betalt 6.000 kr. til ”vand/varm” og 12.000 kr. til ”fælles” . Det frem-går af referat fra generalforsamling den 7. maj 2018, at regnskabet for 2017 blev godkendt. Under henvisning hertil finder retten, at det kan lægges til grund, at Sagsøgte har betalt 6.000 kr. om året fra 2017 i aconto til for-brug af vand og varme og 12.000 kr. til fællesudgifter. Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der kan begrunde en tilsidesættelse af de forbrugsopgørelser, der er udarbejdet af tredjeparten Techem. Under hen-visning hertil finder retten, at det kan lægges til grund, at de forbrugsopgørel-ser Techem har udfærdiget vedrørende Sagsøgtes varme-forbrug for årene 2017, 2018, 2019 og 2020 kan lægges til grund. På denne bag-grund tages den del af Sagsøger (Ejerforening)s nedlagte påstand om, at Sagsøgte for efterbetaling for varme skal betale 1.852,02 kr. for 2017 med tillæg af renter fra den 11. maj 2018, 2.106,30 kr. for 2018 med tillæg af renter fra den 13. maj 2019, 2.516,22 kr. for 2019 med tillæg af renter fra den 22. marts 2021 og 1.758,31 kr. for 2020 med tillæg af renter fra den 26. maj 2021 til følge. Det fremgår af brevet fra Sønderborg Kommune af 8. oktober 2020, at flere na- boer har bekræftet, at det er Sagsøgte, der har spredt affal-det i haven. Under henvisning hertil, samt de af Vidne 1 og Vidne 2 afgivne forklaringer herom, der fremstår uimodsagt, læg-ger retten til grund, at det er Sagsøgtes handlinger, der har medført, at Sønderborg Kommune har måtte foretage en oprydning af affald på ejendommen for Sagsøger (Ejerforening)s regning. Retten finder herefter, at Sagsøgte er erstatningsansvarlig for det tab, som Sagsøger (Ejerforening)s har lidt herved. På denne baggrund tages Sagsøger (Ejerforening)s nedlagte påstand om, at Sagsøgte skal betale 650 kr. med tillæg af renter fra den 28. april 2021 til følge. Det fremgår af referat fra generalforsamling den 29. april 2021, at der bl.a. blev godkendt en ekstraordinær indbetaling til ejerforeningen fra dens medlemmer, hvorefter Sagsøgte skulle betale 13.720 kr. Sagsøgte har ikke gjort gældende, at hun har betalt det pågældende beløb. Herefter tages den del af Sagsøger (Ejerforening)s nedlagte påstand om, at Sagsøgte skal betale 13.720 kr. med tillæg af renter fra den 3. maj 2021 til følge. 10 Det fremgår ligeledes af referat fra generalforsamling den 29. april 2021, at ge- neralforsamlingen godkendte, at betaling til fællesudgifter og acontobetaling for varme blev hævet, hvorefter Sagsøgte skal betale hen-holdsvis 18.000 kr. til fællesudgifter og 7.800 kr. i aconto for varme om året. Under henvisning hertil tages Sagsøger (Ejerforening)s nedlagte anderkendelsespåstande om, at Sagsøgte skal anerkende, at hun skal betale henholdsvis 18.000 kr. og 7.800 kr. om året til fællesudgifter og acontobetaling for varmeforbrug fra den 1. maj 2021 til følge. Sagsøgtes månedlige betaling til ejerforeningen for varme og fællesudgifter udgjorde før den 1. maj 2021 i alt 1.500 kr. Efter generalfor-samlingen den 29. april 2021 skal hun betale 2.150 kr. om måneden. Differencen mellem beløbene er 650 kr. Sagsøgte har ikke gjort gælden-de, at hun har betalt de pågældende beløb, hvorfor retten lægger til grund, at de ikke er betalt. På denne baggrund tages den del af Sagsøger (Ejerforening)s nedlagte påstand om, at Sagsøgte skal betale 650 kr. med tillæg af renter fra den 1. maj 2021, 650 kr. med tillæg af renter fra den 1. juni 2021, 650 kr. med tillæg af renter fra den 1. juli 2021, 650 kr. med tillæg af renter fra den 1. august 2021 og 650 kr. med tillæg af renter fra den 1. september 2021 til følge. Sagsøger (Ejerforening) har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal betale 600 kr. i rykkergebyrer, 100 kr. i inkassogebyr og 1.250 kr. inkl. moms i udenretlige inkassoomkostninger. Det fremgår af to breve dateret den 28. november 2019 fra Sagsøger (Ejerforening)s formand, Vidne 1, til Sagsøgte, at hun er blevet rykket for beta-ling af den del af hendes varmeforbrug i henholdsvis 2017 og 2018, der ikke var dækket ved hendes acontobetalinger, og at hun skal betale senest efter 10 dage, da kravet ellers vil overgå til inkasso. Ved inkassoskrivelse dateret både den 17. april 2020 og den 18. maj 2020 fra advokat Jacob Tøjner, er Sagsøgte blevet pålagt inkassogebyr med 100 kr. samt inkassoomkostninger med 1.250 kr. inkl. moms for en hovedstol på 4.404,78 kr. Sagsøgte har ikke bestridt, at der er sendt rykker- og inkassoskrivelser til hende. Det er i inkassoskrivelsen oplyst, at der er medsendt et frivilligt forlig. Retten finder herefter, at inkassogebyr og omkostninger er pålagt med. På denne bag-grund tages den del af Sagsøger (Ejerforening)s påstand om, at Sagsøgte skal betale rykkergebyrer med 600 kr., inkassogebyr med 100 kr. og inkassoomkostninger med 1.000 kr. med tillæg af moms med 250 kr., i alt 1.250 kr. inkl. moms til følge. Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring om, at Sagsøgte har placeret en række haveredskaber tilhørende Sagsøger (Ejerforening) i hendes aflåste kælderrum, og at hun ikke vil udlevere dem. Deres forklaringer fremstår uimodsagte. Værdien af de 11 pågældende haveredskaber er alene blevet søgt belyst gennem de i sagen afgivne forklaringer. Sagsøgte har bestridt den skønsmæssi-ge opgørelse af erstatningskravet. Retten finder ikke, at en fastsættelse af haveredskabernes værdi kan ske ud fra de afgivne forklaringer alene. Retten finder endvidere ikke, at der er et tilstrækkeligt grundlag for retten til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af haveredskabernes værdi. På denne baggrund tages den del af Sagsøger (Ejerforening)s påstand om, at Gil-lian Sagsøgte skal betale 10.000 kr. i erstatning for bortfjernelse af diverse haveredskaber ikke til følge. Efter sagens forløb og resultat bestemmes det, at Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Sagsøger (Ejerforening), da hun er at anse som den tabende part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Beløbet til dækning af Sagsøger (Ejerforening)s advokatomkostninger skal fastsættes under hensyntagen til sagens forløb, det forhold at sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39, den faktiske varighed af hovedforhandlingen samt den berammede varighed af hovedforhandlingen. Herefter finder retten, at beløbet til dækning af advokatomkostninger passende kan fastsættes til 5.000 kr. med tillæg af moms med 1.250 kr., i alt 6.250 kr. inkl. moms. Da det indenretlige salær også skal dække advokatens forudgående arbejde inden sagen sendes i retten, skal der i de 5.000 kr. ske fradrag af 1.000 kr., svarende til de tilkendte udenretlige inkassoomkostninger. På denne baggrund kan de indenretlige udgifter til advokatomkostningerne fastsættes til 4.000 kr. med tillæg af moms med 1.000 kr., i alt 5.000 kr. inkl. moms. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 5.000 kr. inkl. moms og af retsafgift med 500 kr., i alt 5.500 kr. Sagsøger (Ejerforening) er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal til Sagsøger (Ejerforening) betale 27.802,85 kr. med tillæg af procesrente af 1.852,02 fra den 11. maj 2018, af 2.106,30 kr. fra den 13. maj 2019, af 2.516,22 kr. fra den 22. marts 2021, af 1.758,31 kr. fra den 26. maj 2021, af 650 kr. fra den 28. april 2021, af 13.720 kr. den 3. maj 2021, af 650 kr. fra den 1. maj 2021, af 650 kr. fra den 1. juni 2021, af 650 kr. fra den 1. juli 2021, af 650 kr. fra den 1. august 2021 og af 650 kr. fra den 1. september 2021. Sagsøgte tilpligtes at anerkende at årlige aconto varmeudgifter for hendes lejlighed Adresse, 6400 Sønderborg, udgør kr. 7.800 fra 1. maj 2021 og indtil anden beslutning lovligt træffes af Sagsøger (Ejerforening). 12 Sagsøgte tilpligtes at anerkende at årlige fællesudgifter for hendes lejlighed Adresse, 6400 Sønderborg, udgør kr. 18.000 fra 1. maj 2021 og indtil anden beslutning lovligt træffes af Sagsøger (Ejerforening). Sagsøgte skal til Sagsøger (Ejerforening) betale sagsomkostninger med 5.500 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den 4. oktober 2021 Sag BS-20084/2020-SON <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> (advokat Jacob Tøjner) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Palle Niss) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 18.maj 2020. Sagen drejer sig om krav på efterbetaling af varme, erstatningskrav mellem parterne samt fastsættelse af de faste betalinger til ejerforeningen. <anonym>Sagsøger (Ejerforening</anonym> har fremsat følgende påstande: Påstand 1: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 37.802,85 kr. med tillæg af renter i hen-hold til rentelovens 8 5, stk. 1, af 1.852,02 kr. fra den 11.maj 2018, af 2.106,30 kr: fra den 13.maj 2019, af 2.516,22 kr. fra den 22 marts 2021, af 10.000,00 kr. fra den 22 marts 2021, af 650 kr. fra den 28. april 2021, af 13.720 kr. fra den 3.maj 2021, af 2.408,31 kr: fra den 26.maj 2021, af 650 kr. fra den 1.juni 2021, af 650 kr. fra den 1.juli 2021, af 650 kr. fra den 1. august 2021 og af 650 kr. fra den 1. sep-tember 2021. 2 Påstand 2: <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende at årlige aconto varmeud-gifter for Sagsøgtes lejlighed <anonym>Adresse</anonym> 6400 Sønderborg; udgør kr: 7.800 fra 1. maj 2021 og indtil anden beslutning lovligt træffes af Sagsøger: Påstand 3: <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende at årlige fællesudgifter for Sagsøgtes lejlighed <anonym>Adresse</anonym> 6400 Sønderborg, udgør kr: 18.000 fra 1.maj 2021 og indtil anden beslutning lovligt træffes af Sagsøger <anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært fri- findelse mod betaling af et mindre beløb Sagen er behandlet efter reglerne om småsager Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a. Oplysninger i sagen <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> består af 3 ejerlejligheder; der ejes af henholdsvis <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret at han er formand i ejerforeningens bestyrelse, hvil-ket han har været i mange år. Det er ikke første gang at ejerforeningen skal i retten for at få <anonym>Sagsøgte</anonym> til at betale efterregningen for hen-des varmeforbrug. Firmaet Techem står for forbrugsopgørelserne. Ejerforenin-gen har antaget Techem til at stå for arbejdet på grund af beskyldninger om, at varmeregnskaberne ikke er korrekte: Varmeudgifterne fordeles for så vidt an-går grundafgiften ud fra et fordelingstal der er baseret på hver lejligheds areal, og herudover fordeles udgifterne ud fra det målte forbrug for den enkelte lej-lighed. Forbruges der mere end det, der dækkes ved acontobetalinger; så opju-steres acontobidraget. <anonym>Sagsøgte</anonym> bliver ikke holdt uden for i ejerforeningen. Alle indkaldelser til generalforsamlinger, referater og regnskaber bliver afleveret på papir i hendes postkasse Hun modtager ikke noget elektronisk. Når der bliver afleveret noget fra ejerforeningen til <anonym>Sagsøgte</anonym> så tager han altid et billede af, at de lægger det pågældende dokument i hendes postkasse. Han har i årenes løb også sendt kopi af dokumenterne til den advokat, der, så vidt han vidste, repræsenterede <anonym>Sagsøgte</anonym> Hun har haft 3 mange forskellige advokater gennem årene. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke givet møde til generalforsamlingerne siden 2011. Da han blev en del af ejerforeningen i 2012 overtog han regnskaberne fra hans forgænger. Blandt regnskaberne var der også oplysningerne om de havered-skaber; som ejerforeningen havde købt. Haveredskaberne er i dag blevet de-strueret eller bortskaffet:. Han har set, at tingene står i <anonym>Sagsøgtes</anonym> aflåste kælderrum. Han ved, at politiet har meddelt <anonym>Sagsøgte</anonym> at hun skal udlevere haveredskaberne. Der er et lille hul i døren ind til <anonym>Sagsøgtes</anonym> kælderrum; hvorfra man kan se nogle af haveredskaberne . De to nederste billeder på side 2 i referat fra generalforsam-ling af 27. april 2020 er taget gennem hullet til hendes kælderrum. Foreholdt billederne har han udpeget højtryksrenser med terrasserenser; en trillebør; et stige- 0g stilladssæt samt diverse haveredskaber. Diverse haveredskaber består af en kost til udendørs brug, en kost til indendørs brug, en rive, en skovl, en spade; en grensaks; en sneskovl og en ukrudtsrenser til en værdi af 500 kr. stykket svarende til 4.000 kr. Højtryksrenser med terrasserenser har en værdi af 3.500 kr., stige- 0g stilladssæt har en værdi af 1.500 kr. og trillebøren har en værdi af 1.000 kr Der er flere ting, som ejerforeningen ikke har taget med i op-gørelsen af deres erstatningskrav. <anonym>Sagsøgte</anonym> har en dårlig vane med at flytte på ejendommens skraldespande og sprede affaldet fra dem ud på jorden og gaden. Hans mor bor i lejligheden i stuen, og hun er ugentligt ude at samle affald op efter <anonym>Sagsøgte</anonym> Billederne på side 3 i brevet fra Sønderborg Kommune af 8. oktober 2020 er taget af Sønderborg Kommune en dag, hvor <anonym>Sagsøgte</anonym> havde spredt affald. Det er på grund af hendes spredning af af-fald, at ejerforeningen har betalt 650 kr. til Sønderborg Kommune for fjernelse af det pågældende affald. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er kasser i ejerforeningen. Foreholdt punkt 3 i referat af generalforsamling af 29. april 2021 har han forkla-ret, at ejerforeningen havde et negativt resultat i 2020 på 23.373 kr. Ejerforenin-gen forsøger at spare op. Ejerforeningen laver ikke vedligeholdelsesarbejder for tiden. Det gør den ikke, da han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> ved, at de ikke kan samarbejde med <anonym>Sagsøgte</anonym> om at betale de fælles vedligeholdelsesudgif-ter; Det er derfor; at de på generalforsamling har besluttet at øge betaling til fællesudgifterne; så de kan begynde at vedligeholde ejendommen. Det fremgår af punkt 5 i referat af generalforsamling af 29. april 2021, at generalforsamlin-gen i ejerforeningen vedtog; at betaling til fællesudgifter skulle forøges med omkring 37.000 kr. Beløbet skulle fordeles forholdsmæssigt blandt de tre ejerlej-ligheder ud fra lejlighedernes areal. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke betalt det pågældende beløb. <anonym>Sagsøgte</anonym> bruger mere varme end hendes acontobetaling dækker; hvilket også fremgår af historikken. Hun brugte varme for 7.852 kr. i 2017, for 8.106 kr. i 2018, for 8.516 kr. i 2019 og for 7.758 kr. i 2020. Hendes gen-nemsnitlige varmeforbrug ligger dermed på omkring 8.200 kr: Ipunkt 7 er det besluttet at øge hendes acontoforbrug til 7.800 kr. om året. Som det fremgår af punkt 6 i referat af generalforsamling af 29. april 2021, er fællesudgifterne ble-vet hævet til 48.960 kr: for medlemmerne i ejerforeningen. Det har været nød-vendigt at øge betalingen til ejerforeningen for; at der er råd til at vedligeholde ejendommen samt til betaling af øgede renovationsudgifter. <anonym>Sagsøgtes</anonym> acontobetaling for varme er øget; da hendes forbrug konsekvent overstiger hendes nuværende acontobetalinger; Han har ikke hørt nogen protester fra <anonym>Sagsøgte</anonym> mod de be-slutninger; der er truffet på generalforsamlingerne eller indkaldelserne hertil. Han har set de samme haveredskaber i <anonym>Sagsøgtes</anonym> kælder-rum; som <anonym>Vidne 1</anonym> har afgivet forklaring om. Han mener; at haveredska-berne er mindst 10.000 kr: værd. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke betalt 650 kr. yderligere i hendes bidrag til ejerforeningen samt acontobetaling for varme i maj 2021 til juli 2021. Han ved ikke, om hun har betalt iaugust 2021 og september 2021 Parternes synspunkter Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan: <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> har til støtte for sin påstande anført følgende Vedrørende påstand 1: at 1.852,02 kr. skyldes for efterbetaling for varme for regnskabsåret 2017, at 2.106,30 kr. skyldes for efterbetaling for varme for regnskabsåret 2018, at efterbetalingskravet vedrørende forbrugsåret 2019 er på 2.516,22,jf. Techems opgørelse, bilag 7, at Techem i bilag 1 har opgjort sagsøgtes varmeforbrug for 2017 med i alt 7.852,02 kr. hvori sagsøgtes indbetalinger på 6.000 kr. skal fratræk-kes, svarende til et efterbetalingskrav for 2017 på 1.852,02 kr: 5 at det fremgår af ejerforeningens regnskab for 2017, bilag 5, at sagsøgte har betalt i alt 18.000 kr . for 2017, fordelt med 6.000 kr . for varme og 12.000 kr . for fællesudgifter , at Techem i bilag 1 har opgjort efterbetalingskravet for forbrugsåret 2018 til 2.106,30 kr ., at alle regnskaber er dannet af Techem , hvoraf fremgår , at sagsøgte ale-ne har betalt 6.000 kr . i a conto varme, at det fremgår af ejerforeningens regnskab for 2019, bilag A, at sagsøgte derudover har betalt fællesudgifter med 12.000 kr ., at sagsøgte således har betalt i alt 18.000 kr . om året, hvoraf 6.000 kr . år- ligt vedrører varme for 2017, 2018 og 2019, at Techems opgørelser over forbruget er retvisende, at sagsøgte ikke tidligere har gjort indsigelse mod varmeregnskaberne, at indsigelser overfor varmeregnskaber for 2017, 2018 og 2019 ikke med rette først kan fremsættes 1. februar 2021, at der ikke er grundlag for at bestride varmeregnskaberne, at sagsøgte har udvist passivitet, at sagsøgte ikke har besvaret opfordring om, hvorvidt hun fastholder at varmeaflæsninger fra Techem udtrykker et ’forfalsket dokument’ at det må lægges til grund, at sagsøgte har frafaldet anbringende om forfalskning, at sagsøgte ikke har besvaret sagsøgers opfordring om, hvorvidt hun bestrider sit varmeforbrug, at det af Techem målte varmeforbrug derfor kan lægges til grund for af- regningen, at sagsøgte har begået vold og hærværk i ejerforeningen for hvilket hun er erstatningsansvarligt, at sagsøgte uretmæssigt har og fortsat har låst en række haveredskaber og en stige inde i sit eget kælderrum, bilag 10, 6 at sagsøgte er erstatningsansvarlig herfor , at historikken vedrørende sagsøgte kan tages i betragtning, at denne fremgår blandt andet af bilag 10, godkendt referat fra ordinær generalforsamling i foreningen af 27.04.20 og bilag 1 1 korrespondance med Sønderbor g lokal politi fra januar 2021, at der som bilag 12 fremlægges kvittering for sagsøgers køb af plæne- klipper , at der kræves en samlet erstatning på i alt DKK 12.999, idet sagsøgte har modtaget påkrav om tilbagelevering af de omhandlede genstande i foråret 2020, jfr . bilag 10, at sagsøgte ikke har tilbageleveret de omhandlede genstande for hvilke der kræves erstatning, at sagsøgers erstatningskrav på DKK 10.000 med rette er opgjort skønsmæssigt, at der billeddokumentation for skaderne på den bortfjernede plæne- klipper . at erstatningskravets opgørelse er korrekt opgjort, og at sagsøger har lidt et tilsvarende tab, at sagsøgte skal betale for bortfjernelse af af fald på 650 kr ., bilag 15-16, at alle erstatningsbetingelser er opfyldt. at det er korrekt, at der i sagsøgers påstand er indeholdt udenretlige rykker gebyrer med kr . 600, inkassogebyr kr . 100, og udenretlige inkas- soomkostninger med kr . 1.250,00. Sagsøger har ved processkrift 4 [V] af 26. maj 2021 anført yderligere vedrørende ” Nyt: Om juster et påstand 1: Det kan lægges til grund, at Sagsøgte pt. betaler en samlet årlig om- kostning på DKK 18.000 for både varme og fællesudgifter svarende til DKK 1.500 per måned. Sagsøgte har således 1. maj 2021 betale DKK 1.500 til Ejerforeningen. Det gøres gældende, som ef fekt af påstand 4 og påstand 5, at sagsøgte per 1.maj 2021 skulle have betalt en tolvtedel af (påstand 4) 7.800 + (påstand 5) 18.000 eller i alt årligt 25.800, svarende til månedligt kr: 2.150. Differencen mellem det af sagsøgte den 1. maj 2021 betalte kr. 1.500 og kr. 2.150 udgør kr. 650. Det gøres gældende at beløbet er forfaldent til betaling 1.maj 2021,jfr. Bilag 16. Det bemærkes, at påstand 1 tillige i opgørelsen af hovedstolen indehol- der rykkergebyrer med kr. 600, inkassogebyr med kr. 100, samt uden- retlige inkassoomkostninger med kr. 1.250. 29 Vedrørende påstand 2 (årlig a conto varmeudgift fra den 1/5-2021) og påstand 3 (årlige fællesudgifter fra den 1/5-2021) at Ejerforeningen på generalforsamling har besluttet at forhøje de må - nedlige varmeudgifter samt forhøje fælles bidrag, bilag 17, at påstandene 2 og 3 omfatter herefter perioden 1.maj 2021 0g frem; at generalforsamlingens beslutning er gyldig, at sagsøgte har modtaget indkaldelser til alle generalforsamlinger samt alle i referatet nævnte bilag regnskaber; grundlag, m.v. uden at dette på nogen måde har givet anledning til indsigelser <anonym>Sagsøgte</anonym> har til støtte for sin påstand anført at det er uklart, hvordan udgifterne er fordelt på henholdsvis a conto varme 0g fællesudgifter; at sagsøgte ikke kan godkende sagsøgers 99 'varmeregnskab" 9) at fordeling af varme og ejerforeningens fællesudgifter er blandt sam- men, at der forgæves er efterlyst ejerforeningens regnskaber 0g kontoudtog; samt generalforsamlingsreferater; der viser fastsættelse af a conto beta- linger for de enkelte ejerlejligheder; at sagsøgte ikke tidligere har modtaget regnskaber og generalforsam - lingsreferater; at sagsøgers "resultatopgørelse?" ikke er i overensstemmelse med praksis for ejerforeninger regnskab over henholdsvis fællesomkostnin-ger 0g over varmeomkostninger; 8 at det af bilag A, resultatopgørelse for 2019 fremgår , at sagsøgte som boende på første sal, i alt har indbetalt kr . 18.000,00 til sagsøger , at det fremgår af ejerforeningens regnskab for 2019, at de øvrige ejeres andel af a conto varme er langt højere, at sagsøgte har efterlyst information og dokumentation for opdeling af varme og fællesudgifter i ejerforeningen, idet Techems varmeregnskab er dannet på baggrund af ejerforeningens oplysninger om sagsøgtes a conto betalinger , at sagsøger ikke har efterkommet sagsøgtes opfordring til at fremlægge regnskaber / resultatopgørelser for årene 2017 og 2018, at det ikke skal tillægges betydning, at sagsøgte ikke har klaget over forbrugs opgørelserne fra Techem indenfor de fastsatte frister , at sagsøgte for gæves har opfordret sagsøgeren til at fremlægge udskrif-ter af sagsøgers pengeinstitutkonti for årene 2017, 2018 og 2019, idet sagsøgte som en del af ejerforeningen – når der ikke er en ekstern re-visor - skal have mulighed for at kunne afstemme ”resultatopgørelser -ne” for de 3 regnskabsår med pengestrøm på sagsøgerens pengeinsti-tutkonto, at sagsøgers erstatningskrav er uklart og udokumenteret, at opgørelse af erstatningskravene er udokumenteret, at erstatningsbetingelserne ikke er er opfyldt, at sagsøgers samlede opgørelse af påstand 1 er uklar , at udenretlige omkostninger ikke skal opgøres som del af betalingspå- standen, at opgørelse af omkostningerne bestrides, ..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Der er enighed om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> indbetaler 18.000 om året til ejerforeningen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gældende, at det er uklart;, hvordan udgifterne er fordelt på henholdsvis acontobetalinger til forbrug af vand og varme og fællesudgifter; I sagen er <anonym>Sagsøger (Ejerforening)s</anonym> regnskab for 2017 blevet fremlagt. Det fremgår heraf, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har betalt 6.000 kr. til "vand/varm og 12.000 kr. til "fælles" Det frem-går af referat fra generalforsamling den 7. maj 2018, at regnskabet for 2017 blev godkendt. Under henvisning hertil finder retten; at det kan lægges til grund, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har betalt 6.000 kr. om året fra 2017 i aconto til for-brug af vand og varme og 12.000 kr. til fællesudgifter. Der foreligger ikke oplysninger i sagen; der kan begrunde en tilsidesættelse af de forbrugsopgørelser; der er udarbejdet af tredjeparten Techem Under hen-visning hertil finder retten; at det kan lægges til grund, at de forbrugsopgørel-ser Techem har udfærdiget vedrørende <anonym>Sagsøgtes</anonym> varme-forbrug for årene 2017,2018,2019 0g 2020 kan lægges til grund. På denne bag-grund tages den del af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening)s</anonym> nedlagte påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> for efterbetaling for varme skal betale 1.852,02 kr. for 2017 med tillæg af renter fra den 11. maj 2018, 2.106,30 kr: for 2018 med tillæg af renter fra den 13.maj 2019,2.516,22 kr: for 2019 med tillæg af renter fra den 22. marts 2021 og 1.758,31 kr. for 2020 med tillæg af renter fra den 26. maj 2021 til følge. Det fremgår af brevet fra Sønderborg Kommune af 8. oktober 2020, at flere na- boer har bekræftet; at det er <anonym>Sagsøgte</anonym> der har spredt affal-det i haven. Under henvisning hertil, samt de af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> afgivne forklaringer herom; der fremstår uimodsagt; læg-ger retten til grund; at det er <anonym>Sagsøgtes</anonym> handlinger; der har medført; at Sønderborg Kommune har måtte foretage en oprydning af affald på ejendommen for <anonym>Sagsøger (Ejerforening)s</anonym> regning. Retten finder herefter; at <anonym>Sagsøgte</anonym> er erstatningsansvarlig for det tab, som <anonym>Sagsøger (Ejerforening)s</anonym> har lidt herved. På denne baggrund tages <anonym>Sagsøger (Ejerforening)s</anonym> nedlagte påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 650 kr. med tillæg af renter fra den 28. april 2021 til følge. Det fremgår af referat fra generalforsamling den 29. april 2021, at der bl.a. blev godkendt en ekstraordinær indbetaling til ejerforeningen fra dens medlemmer; hvorefter <anonym>Sagsøgte</anonym> skulle betale 13.720 kr. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke gjort gældende, at hun har betalt det pågældende beløb. Herefter tages den del af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening)s</anonym> nedlagte påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 13.720 kr. med tillæg af renter fra den 3. maj 2021 til følge. 10 Det fremgår ligeledes af referat fra generalforsamling den 29. april 2021, at ge- neralforsamlingen godkendte; at betaling til fællesudgifter 0g acontobetaling for varme blev hævet, hvorefter <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale hen-holdsvis 18.000 kr. til fællesudgifter og 7.800 kr. i aconto for varme om året. Under henvisning hertil tages <anonym>Sagsøger (Ejerforening)s</anonym> nedlagte anderkendelsespåstande om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal anerkende; at hun skal betale henholdsvis 18.000 kr. og 7.800 kr. om året til fællesudgifter 0g acontobetaling for varmeforbrug fra den 1.maj 2021 til følge. <anonym>Sagsøgtes</anonym> månedlige betaling til ejerforeningen for varme og fællesudgifter udgjorde før den 1.maj 2021 i alt 1.500 kr. Efter generalfor-samlingen den 29. april 2021 skal hun betale 2.150 kr. om måneden. Differencen mellem beløbene er 650 kr. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke gjort gælden-de, at hun har betalt de pågældende beløb, hvorfor retten lægger til grund, at de ikke er betalt. På denne baggrund tages den del af <anonym>Sagsøger (Ejerforening)s</anonym> nedlagte påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 650 kr: med tillæg af renter fra den 1.maj 2021, 650 kr. med tillæg af renter fra den 1. juni 2021, 650 kr: med tillæg af renter fra den 1.juli 2021,650 kr. med tillæg af renter fra den 1. august 2021 og 650 kr. med tillæg af renter fra den 1. september 2021 til følge. <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 600 kr. i rykkergebyrer; 100 kr. i inkassogebyr og 1.250 kr. inkl. moms i udenretlige inkassoomkostninger; Det fremgår af to breve dateret den 28. november 2019 fra <anonym>Sagsøger (Ejerforening)s</anonym> formand, <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøgte</anonym> at hun er blevet rykket for beta-ling af den del af hendes varmeforbrug i henholdsvis 2017 0g 2018, der ikke var dækket ved hendes acontobetalinger; 0g at hun skal betale senest efter 10 dage, da kravet ellers vil overgå til inkasso. Ved inkassoskrivelse dateret både den 17 april 2020 og den 18.maj 2020 fra advokat Jacob Tøjner; er <anonym>Sagsøgte</anonym> blevet pålagt inkassogebyr med 100 kr: samt inkassoomkostninger med 1.250 kr. inkl. moms for en hovedstol på 4.404,78 kr: <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke bestridt; at der er sendt rykker- og inkassoskrivelser til hende. Det er i inkassoskrivelsen oplyst; at der er medsendt et frivilligt forlig. Retten finder herefter; at inkassogebyr og omkostninger er pålagt med. På denne bag-grund tages den del af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening)s</anonym> påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale rykkergebyrer med 600 kI:, inkassogebyr med 100 kr: og inkassoomkostninger med 1.000 kr: med tillæg af moms med 250 kr., ialt 1.250 kr. inkl. moms til følge. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har afgivet forklaring om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har placeret en række haveredskaber tilhørende <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> ihendes aflåste kælderrum; 0g at hun ikke vil udlevere dem. Deres forklaringer fremstår uimodsagte. Værdien af de 11 pågældende haveredskaber er alene blevet søgt belyst gennem de i sagen afgivne forklaringer; <anonym>Sagsøgte</anonym> har bestridt den skønsmæssi-ge opgørelse af erstatningskravet. Retten finder ikke; at en fastsættelse af haveredskabernes værdi kan ske ud fra de afgivne forklaringer alene. Retten finder endvidere ikke, at der er et tilstrækkeligt grundlag for retten til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af haveredskabernes værdi. På denne baggrund tages den del af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening)s</anonym> påstand om, at Gil-lian <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 10.000 kr. i erstatning for bortfjernelse af diverse haveredskaber ikke til følge. Efter sagens forløb 0g resultat bestemmes det, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale sagsomkostninger til <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> da hun er at anse som den tabende part;, jf. retsplejelovens 8 312, stk. 1. Beløbet til dækning af <anonym>Sagsøger (Ejerforening)s</anonym> advokatomkostninger skal fastsættes under hensyntagen til sagens forløb, det forhold at sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39, den faktiske varighed af hovedforhandlingen samt den berammede varighed af hovedforhandlingen. Herefter finder retten; at beløbet til dækning af advokatomkostninger passende kan fastsættes til 5.000 kr: med tillæg af moms med 1.250 kr., i alt 6.250 kr. inkl. moms. Da det indenretlige salær også skal dække advokatens forudgående arbejde inden sagen sendes i retten; skal der i de 5.000 kr. ske fradrag af 1.000 kr., svarende til de tilkendte udenretlige inkassoomkostninger; På denne baggrund kan de indenretlige udgifter til advokatomkostningerne fastsættes til 4.000 kr. med tillæg af moms med 1.000 kr., i alt 5.000 kr. inkl. moms. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 5.000 kr. inkl. moms og af retsafgift med 500 kr., i alt 5.500 kr. <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger (Ejerforening</anonym> betale 27.802,85 kr: med tillæg af procesrente af 1.852,02 fra den 11.maj 2018, af 2.106,30 kr. fra den 13. maj 2019, af 2.516,22 kr. fra den 22. marts 2021, af 1.758,31 kr. fra den 26.maj 2021, af 650 kr. fra den 28. april 2021, af 13.720 kr. den 3.maj 2021, af 650 kr. fra den 1.maj 2021, af 650 kr: fra den 1.juni 2021, af 650 kr. fra den 1.juli 2021, af 650 kr fra den 1. august 2021 og af 650 kr. fra den 1. september 2021. <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende at årlige aconto varmeudgifter for hendes lejlighed <anonym>Adresse</anonym> 6400 Sønderborg, udgør kr, 7.800 fra 1. maj 2021 og indtil anden beslutning lovligt træffes af <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> 12 <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende at årlige fællesudgifter for hendes lejlighed <anonym>Adresse</anonym> 6400 Sønderborg, udgør kr. 18.000 fra 1.maj 2021 og indtil anden beslutning lovligt træffes af <anonym>Sagsøger (Ejerforening</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger (Ejerforening)</anonym> betale sagsomkostninger med 5.500 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a.	22,759	24,428
1175	Sag om Advokat 1, der anmoder om at blive beskikket som advokat for tiltalte, uagtet at Advokat 1 endnu ikke har opnået møderet for landsretten, eller at landsretten i stedet beskikker Advokat 2, som ha... Vis mere	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-2503/2012-OLR	Øvrige straffesager	1. instans	4659/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - John Mosegaard; Dommer - Karsten Rifbjerg Erichsen;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 21. august holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst.) førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 13. afd. nr. S-2503-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.) Der fremlagdes brev af 31. juli 2012 fra Advokat 1, der anmoder om at blive beskikket som advokat for tiltalte, uagtet at Advokat 1 endnu ikke har opnået møderet for landsretten, eller at landsretten i stedet beskikker Advokat 2, som har møderet, men således at Advokat 1 kan give møde ved hovedforhandlingen i henhold til proceduretilladelse. Efter votering afsagdes sålydende: K e n d e l s e: En beskikket forsvarer har pligt til så vidt muligt at møde personligt, og landsretten finder derfor ikke, at Advokat 2 bør beskikkes i en sag, hvor det er hensigten, at Advokat 1 skal give møde ved hovedforhandlingen. / - 2 - Ifølge retsplejelovens § 733, stk. 1, 3. pkt., kan en advokat, der ikke er antaget af justitsministeren, beskikkes efter anmodning fra sigtede, hvis advokaten er mødeberettiget for den pågældende ret. Advokat 1 har ikke møderet for landsretten, men ønsker at møde i henhold til proceduretilladelse. I forarbejderne til retsplejelovens § 136, stk. 4, (Rigsdagstidende 1920-21, Tillæg B, sp. 4212-13) fremgår blandt andet, at ”[ s]elv om ordningen efter sit formål i almindelighed må antages at tage sigte på civile sager, er det dog ikke udelukket, at den også anvendes i relation til straffesager.” At en advokat giver møde i en straffesag i henhold til proceduretilladelse må imidlertid -medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder som f.eks. lovligt forfald hos den beskikkede forsvarer, opstået kort tid før en hovedforhandling - forudsætte, at advokaten møder som valgt forsvarer, jf. retsplejelovens § 730, idet en valgt forsvarer i modsætning til en beskikket forsvarer ikke kan antages i forhold til retten at have pligt til at møde personligt, og således kan møde ved en fuldmægtig med proceduretilladelse. At de nævnte forarbejder til retsplejelovens § 136, stk. 4, tager sigte på valgte forsvarere, understøttes af, at der på daværende tidspunkt ikke var hjemmel til – bortset fra hastende tilfælde – at beskikke en forsvarer, der ikke var antaget af justitsministeren. Adgangen hertil i retsplejelovens § 733, stk. 1, 3. pkt., blev således først indført ved lov nr. 396 af 12. juli 1946. På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at beskikke Advokat 1 som forsvarer for Tiltalte. Thi bestemmes: Advokat 1's anmodning om beskikkelse som forsvarer for Tiltalte tages ikke til følge. Sagen udsat til den 31. august 2012 med henblik på, at tiltalte giver meddelelse om, hvem han i stedet ønsker beskikket som forsvarer. / - 3 - Sagen udsat. Retten hævet. /	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 21. august holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen; Bredgade 42, København:. Som dommere fungerede landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst;: førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 13. afd. nr. S-2503-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der fremlagdes brev af 31.juli 2012 fra <anonym>Advokat 1</anonym> der anmoder om at blive beskikket som advokat for tiltalte, uagtet at <anonym>Advokat 1</anonym> endnu ikke har opnået møderet for landsretten; eller at landsretten i stedet beskikker <anonym>Advokat 2</anonym> som har møderet, men således at <anonym>Advokat 1</anonym> kan give møde ved hovedforhandlingen i henhold til proceduretilladelse. Efter votering afsagdes sålydende: Kendels e: En beskikket forsvarer har pligt til så vidt muligt at møde personligt; og landsretten finder derfor ikke; at <anonym>Advokat 2</anonym> bør beskikkes i en sag hvor det er hensigten; at <anonym>Advokat 1</anonym> skal give møde ved hovedforhandlingen. Ifølge retsplejelovens $ 733, stk. 1, 3. pkt., kan en advokat, der ikke er antaget af justitsministeren; beskikkes efter anmodning fra sigtede, hvis advokaten er mødeberettiget for den pågældende ret. <anonym>Advokat 1</anonym> har ikke møderet for landsretten; men ønsker at møde i henhold til proceduretilladelse. I forarbejderne til retsplejelovens $ 136, stk. 4, (Rigsdagstidende 1920-21, Tillæg B, sp. 4212-13) fremgår blandt andet; at " sJelv om ordningen efter sit formål i almindelighed må antages at tage sigte på civile sager, er det dog ikke udelukket; at den også anvendes i relation til straffesager: 99 At en advokat giver møde i en straffesag henhold til proceduretilladelse må imidlertid -medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder som feks. lovligt forfald hos den beskikkede forsvarer; opstået kort tid før en hovedforhandling forudsætte, at advokaten møder som valgt forsvarer; jf. retsplejelovens $ 730, idet en valgt forsvarer modsætning til en beskikket forsvarer ikke kan antages i forhold til retten at have pligt til at møde personligt; og således kan møde ved en fuldmægtig med proceduretilladelse. At de nævnte forarbejder til retsplejelovens $ 136, stk. 4, tager sigte på valgte forsvarere; understøttes af, at der på daværende tidspunkt ikke var hjemmel til bortset fra hastende tilfælde at beskikke en forsvarer; der ikke var antaget af justitsministeren. Adgangen hertil i retsplejelovens $ 733, stk 1, 3. pkt,, blev således først indført ved lov nr. 396 af 12. juli 1946. På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at beskikke <anonym>Advokat 1</anonym> som forsvarer for <anonym>Tiltalte</anonym> Thi bestemmes: <anonym>Advokat 1's</anonym> anmodning om beskikkelse som forsvarer for <anonym>Tiltalte</anonym> tages ikke til følge. Sagen udsat til den 31. august 2012 med henblik på, at tiltalte giver meddelelse om, hvem han i stedet ønsker beskikket som forsvarer: /- 3 - Sagen udsat. Retten hævet. /	2,932	3,079
1176	Sagen omhandler sagsøgtes anvendelse af værket Den Lille Havfrue som tegning på forsiden af magasin, mens det er sagsøgers opfattelse, at den grafiske gengivelse af værket Den Lille Ha... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-50268/2019-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	1072/22	Ophavsret og eneret;		Advokat - Frank Henrik Børresen Jørgensen; Advokat - Søren Juul;	Nej	Nej	Nej		337.500,00 kr.	/ KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 23. november 2020 Sag BS-50268/2019-KBH Sagsøger I/S v/ Vidne (advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen) mod Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie (advokat Søren Juul) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 7. november 2019. Sagen omhandler en tegning på forsiden af Medies 2. sektion den 18. maj 2019 samt et fo-to bragt i avisens 3. sektion den 22. april 2020. Det er sagsøgers opfattelse, at tegningen og fotografiet udgør en krænkelse af værket Den Lille Havfrue efter ophavsretsloven samt, at Medie har handlet i strid med god mar-kedsføringsskik. Sagsøger I/S v/ Vidne, har fremsat følgende påstande: 1. Sagsøgte forbydes at anvende tegningen med grafisk gengivelse af Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1. 2. Sagsøgte forbydes at anvende værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1. / 2 3. Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger kr. 337.500,00, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. 4. Sagsøgte forbydes at anvende værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 10. 5. Sagsøgte påbydes at fjerne værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1 og 10 endeligt fra handlen og sagsøgtes Hjemmeside Påstanden er opgjort sådan: Vederlag i forhold til bilag 1 93.750,00 kr. Vederlag i forhold til bilag 10 93.750,00 kr. Godtgørelse og erstatning i forhold til bilag 1 og 10 150.000,00 kr. I alt 337.500,00 kr. Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie, har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Tegningen og fotografiet er optaget som bilag til dommen. Forklaringer Vidne har forklaret, at hun siden 2012 har administreret firmaet, Sagsøger I/S. Person 1 var hendes farfar. Fir-maet udøver ophavsretten til Den lille Havfrue, sælger bronzestatuer, laver li-censaftaler med forskellige souvenirproducenter, indgår sponsoraftaler med større danske virksomheder og samarbejder med blandt andet større konferen-ce- og eventsteder. De får næsten daglige henvendelser fra forskellige medier fra ind- og udland, senest om et samarbejde i forbindelse med Tour de France. De seneste 10 år er interessen for Den lille Havfrue virkelig eksploderet. Den lil-le Havfrue har fx repræsenteret Danmark på Expo- udstilllingen i Shang-hai. Den lille Havfrue har stor, national betydning. Den lille Havfrues reklameværdi er meget betydelig. De vurderer fra sag til sag. Prisen afhænger af omfanget af Den lille Havfrues eksponering. Den lille Havfrue er kendt over hele verden. Mennesker, der ikke kender andet til Danmark og end ikke véd, hvor Danmark ligger, véd og forbinder Den lille Havfrue med Danmark. Den lille Havfrue re-præsenterer derved kvalitet og høj fødevarestandard. Det er ofte, at de siger nej til anmodninger om samarbejde, sponsoraftaler eller reklamekampagner. Den lille Havfrue har et helt unikt udtryk, blandt andet fordi, hun er fremstillet i / 3 bronze og udført så halen smyger sig om stenen, hun sidder på. De accepterer ikke, at Den lille Havfrue bliver ”plastret til” med alt muligt. Den lille Havfrue er upolitisk, og de accepterer ikke, at hun bruges politisk. For noget tid siden gjorde en whistleblower dem opmærksom på, at en politiker havde et billede af Den lille Havfrue på sin hjemmeside. De henvendte sig til politikeren og påtalte det, og så blev billedet fjernet. Medie er et landsdækkende medie, så hun forestiller sig, at de har mere end 100.000 læsere. Foreholdt ekstraktens side 120, forsiden af 2. sektion i Medie den 18. maj 2019 forklarede hun, at tegningen er krænkende og ødelæggende for Den lille Havfrues image. Det er zombiehovedet, de røde øjne, det flossede Dannebrog og pigtråden, der er så ødelæggende for det ikoniske kunstværk, som Den lille Havfrue er. De ville aldrig i livet have tilladt det, hvis de var blevet spurgt. Foreholdt fotografiet af Den lille Havfrue med mundbind, ekstraktens side 144, bragt i Medie, 3. sektion, side 8 den 22. april 2020 forklarede hun, at hun blev rigtig overrasket over, at Medie gentog sin krænkelse, mens der verse-rer en sag om præcis det samme. Den lille Havfrue bliver koblet sammen med et politisk parti. Det er ikke nogen dagsbegivenhed, som det fx var tilfældet, da Medie den 14. januar 2020 på avisens forside bragte et foto af Den lille Havfrue med en henvisning til en artikel i i 3. sektion, side 4, om at Den lille Havfrue var blevet skændet af rød maling og et politisk budskab. Efter denne sags anlæg bad en redaktør på Medie om tilladelse til at bringe et foto af Den lille Havfrue i forbindelse med en læserafstemning om Køben-havns vartegn. Med henvisning til denne, verserende sag, gav de ikke tilladel-sen, som de under normale omstændigheder ville have givet. Efter den første krænkelse, tegningen i Medie den 18. maj 2019, henvendte de sig den 30. maj 2019 til Medie og fremsatte et forligstilbud på 60.000 kr. ex moms med henblik på en straks afslutning af sagen, som godtgørelse for Medie retsstridige og destruktive anvendelse af skulpturen. De ønskede ikke at sagen skulle udvikle sig. Medie svarede imidlertid den 18. juni 2019, at der var tale om et selvstændigt værk og derfor ikke en ophavsretlig krænkelse. Da der ikke var nogen dialog mellem parterne, fremsatte deres advokat den 25. ju-ni 2019 et forligstilbud, nu på 75.000 kr. ex moms. De var kommet frem til belø-bet ved at sammenligne med tilsvarende aftaler med en sammenlignelig ekspo-nering, og fandt at 75.000 kr. ex moms var nogenlunde passende. De har nedlagt påstand om både vederlag og godtgørelse. De ved jo ikke, hvil-ke potentielle kunder, der på baggrund af tegningen har afstået fra at henvende / 4 sig fordi Den lille Havfrue i artiklen er fremstillet og forbundet med ondskab og Dansk Folkeparti. De har ikke fået nogen direkte henvendelser og ingen beståe-de aftaler er blevet opsagt. Det er meget ødelæggende for deres virksomhed. Hun anser det for en bevidst destruktiv krænkelse af et nationalt ikon. Det er meget groft. Adspurgt af sagsøgte forklarede hun, at hun ikke véd, hvem der har sat mund- bindet på Den lille Havfrue, før billedet er taget. Foreholdt, at det fremgår af det fremgår, at fotografen ikke er tilknyttet Medie, forklarede hun, at det var uden betydning, da det er Medie, der har trykt fotografiet. Hvis et dansk firma for dansk fremstillede mundbind havde henvendt sig med en anmodning om at bruge fotografiet kommercielt, havde det også været et ”no go” . De kan som forvaltere af Den lille Havfrues ophavsrettigheder ikke stå inde for, at hun associeres med en global pandemi. Hvid de vurderer, at der tale om et lødigt indhold, fx at et billede af Den lille Havfrue bringes i forbindelse med en af-stemning om Københavns vartegn, så meddeler de tilladelse kvit og frit. Parternes synspunkter Sagsøger I/S v/ Vidne har i sit på-standsdokument anført følgende: ”… Værket Den Lille Havfrue er ophavsretligt beskyttet jf. Ophavsretslovens § 1, hvilket er ubestridt. Særligt til støtte for påstand 1 og 2 gøres gældende, at den grafiske gengivelse af værket ”Den lille Havfrue” jf. bilag 1 krænker sagsøgers rettigheder efter op- havsretsloven § 2, da gengivelsen er erhvervsmæssig, og sagsøger ikke har gi-vet tilladelse til gengivelsen. Det følger af Ophavsretslovens § 2, at ”O phavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik” . Værket Den Lille Havfrue er sagsøgers eneret, og sagsøgte har ikke samtykke fra sagsøger til at anvende værket. Det gøres gældende, at det forhold, at man har sat et monster/zombie hoved på værket Den Lille Havfrue udgør en skærpende omstændighed i sagen, og krænker desuden sagsøgers droit moral rettigheder efter Ophavsretslovens § 3 stk. 2, hvor det klart fremgår, at / 5 ” Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart” . Det gøres gældende, at Medies fremstilling af skulpturen Den Lille Havfrue på forsiden af 2. sektion forfladiger værket, og gør indgreb i værkets kunstneri-ske udtryk, samt påfører dette betydelig skade og krænker sagsøgers ideelle og droit moral rettigheder. Det gøres tillige gældende, at såvel tegningen som teksten ”Ondskaben i Dan- mark” udgør en skærpende omstændighed i sagen. At sammenligne Danmarks national klenodie ”Den Lille havfrue” med ”Ondskab i Danmark” påført et monster/zombie hoved samt flosset Dannebrog er i den grad udtryk for kræn- kende adfærd som er skadelig for værket. Det skal tillige afvises, at der skulle være tale om et nyt og selvstændigt værk jf. ophavsretslovens § 4 stk. 2. Sagsøgtes anvendelse af Den Lille Havfrue på forsi- den af 2. sektion fremtræder helt åbenbart som en efterligning, og det både i hen- seende til havfruefiguren i sig selv og figuren med stenen, hvorpå den hviler, set som en helhed. Som det med al tydelighed fremgår af billederne nedenfor, er der i denne sag tale om fuldstændig identitet, hvilket blot er med til at understrege den klare krænkelse; posituren, konturerne, armenes placering, halen, såvel helhed som detaljer er identiske. / 6 Det gøres gældende, at der netop er tale om en identisk, direkte efterligning af sagsøgers ophavsretligt beskyttet værk i forhold til posituren, konturerne samt placering af arme og halens smygende sig ned om stenen. Endvidere er det mil-jø der omgiver figuren identisk; figuren sidder på en stor sten ved vandet. Der er tale om en fuldstændig identisk gengivelse af både værkets helhed samt de-taljer, der skader sagsøgers rettigheder. Sagsøger fastholder endvidere, at ska-devirkningen i nærværende sag er særligt stor, idet der er tale om en uretmæs-sig gengivelse i et landsdækkende medie med stor læserskare. Det skal afvises, at sagsøgtes tegning blot referer til sagsøgers værk. Det gøres gældende, at man vil opfatte sagsøgtes tegning og værket Den Lille Havfrue som ligeartede, hvilket udgør en krænkelse. Det gøres endvidere gældende, at værket Den Lille Havfrue har en udvidet beskyttelse henset til kendskabs- og originalitetsgraden ved værket. Der er tale om en fuldstændig identisk gengi-velse af både værkets helhed samt detaljer, der skader sagsøgers rettigheder. Sagsøger fastholder endvidere, at skadevirkningen i nærværende sag er særligt stor, idet der er tale om en uretmæssig gengivelse i et landsdækkende medie med stor læserskare. Hertil gøres i øvrigt gældende, at sagsøgte selv indrømmer, at tegningen er ble-vet til som ”reference” til sagsøgers værk. Der er således beviseligt taget ud- gangspunkt i værket Den Lille Havfrue og således skal der også meget mindre til for at statuere krænkelse. Sagsøgtes tegning er på ingen måde et nyt og selv- stændigt værk. Det gøres i øvrigt gældende, at, sagsøgtes anvendelse er kom- merciel, da Medie er en erhvervsmæssig virksomhed, som blandt andet lever af at sælge aviser hvorfor anvendelsen allerede af den grund sker i erhvervsøjemed. Sagsøger skal i øvrigt henvise til en nyere dom fra Byretten i Lyngby af 17. ok- tober 2017 i sag BS 160-258/2017 jf. bilag 9, hvor et firma havde malet en fo- tovæg (der forestillede Den Lille Havfrue), hvor der i stedet for hovedet på Den Lille Havfrue var et tomt felt, så folk kunne indsætte deres eget hoved og få ta-get et billede jf. nedenfor: / 7 Fotovæggen blev benyttet i ca. 14 dage i Kastrup Lufthavn samt i en noget kor- tere periode i Amaliehaven. Firmaet blev dømt til at betale kr. 250.000,00 til sagsøger for udnyttelsen. Byretten i Lyngby udtalte: ” Retten finder, at den af de sagsøgte anvendte fotovæg med et maleri af Den Lille Havfrue er en krænkelse af sagsøgers rettigheder til Den Lille Havfrue, idet maleriet nærmest er identisk med Den Lille Havfrue. Retten finder således ikke, at der er tale om et nyt kunstværk, men derimod en afbildning af Den Lille Havfrue ” Tilsvarende gøres gældende i denne sag, eftersom sagsøgtes tegning giver sam-me identitetsoplevelse som værket Den Lille Havfrue og derfor udgør en kræn-kelse efter Ophavsretsloven. Det er desuden en skærpende omstændighed og udtryk for ond tro fra sagsøg-tes side, at man ikke har ønsket at oplyse navnet på kunstneren som efterspurgt i sagen jf. bilag 6. Sagsøgte har ikke ønsket at opfylde Sagsøgers provokation herom – eller nogle af sagsøgers andre provokationer i øvrigt, hvilket må tillæg- ges processuel skadevirkning derhen, at sagsøgte er i ond tro. Det skal endvidere afvises, at retsplejelovens kapitel 40 (midlertidigt forbud og påbud) er relevant for denne sag som anført af sagsøgte. Sagsøger påstår ikke et midlertidigt forbud nedlagt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40, men deri- mod et almindeligt forbud efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, hvil-ket ikke kræver, at der indleveres selvstændig anmodning om forbud. Der hen-vises i øvrigt til bilag 9, Dom fra Byretten i Lyngby af 17. oktober 2017 i sag BS 160- 258/2017, hvor der tillige blev nedlagt et almindeligt forbud mod brug af Den Lille havfrue. 3.2 Fotoet i bilag 10 Særlig til støtte for påstand 4 gøres gældende, at sagsøgte uberettiget fortsætter med at anvende sagsøgers værk som blikfang i sine aviser. Det gøres gældende, at der er tale om en klar krænkelse af sagsøgers rettighe-der efter ophavsretsloven § 2, da gengivelsen er erhvervsmæssig, og sagsøger ikke har givet tilladelse til gengivelsen. Det gøres gældende, at det forhold, at man har valgt at gengive et billedet af værket Den Lille Havfrue med et mundbind er en skærpende omstændighed i sagen. Det er tillige en yderligere skærpende omstændighed, at sagsøgte anven- / 8 der værket Den Lille Havfrue i forbindelse med en overskrift der associerer værket med et politisk parti. Det forhold, at man gengiver et billede af et ophavsretslig beskyttet nationalk- lenodie iført et mundbind skader værket, og det skader værket yderligere, at sagsøgte bruger det i en politisk kontekst. Begge dele udgør en klar krænkelse af sagsøgers droit moral rettigheder efter Ophavsretslovens § 3 stk. 2. Ophavs- manden skal ikke tåle en sådan kommerciel gengivelse af hans værk. Det gøres tillige gældende, at sagsøgte er i ond tro, eftersom gengivelsen er sket efter nærværende sagsanlæg. Det gøres tillige gældende, at det er udtryk for en serie-krænkelse at sagsøgte nu har krænket sagsøger 2 gange indenfor kort tid, hvilket tillige er en skærpende omstændighed. I forhold til krænkelsen i bilag 1 og 10 gøres tillige overordnet gældende, at sagsøgte er i ond tro. Sagsøgte ved udmærket godt, at der skal indhentes tilla- delse, hvis sagsøgte skal anvende Den Lille Havfrue. Der henvises herunder til bilag 11, som er en mail fra sagsøgte til sagsøger fra juli 2019, hvor man spøger om lov. Det har sagsøgte ikke gjort i denne sag. Sagsøger bemærker afslutningsvist for både anvendelsen i bilag 1 og 10, at der netop ikke er tale om en anvendelse omfattet af undtagelsen i Ophavsretslovens §23 stk. 2 om dagsbegivenheder – som eksemplificeret i bilag 24. Bestemmelsen er heller ikke påberåbt af sagsøgte, da den ikke ville finde anvendelse, og netop derfor står det helt klart, at der er i denne sag er tale om gengivelse af værket Den Lille Havfrue i erhvervsøjemed i strid med sagsøgers ophavsrettigheder. Til støtte for påstand 5 gøres derfor gældende, at sagsøgte endeligt skal fjerne eksemplarerne af sagsøgers værk i bilag 1 og 10 fra handlen og sagsøgtes Hjemmeside jf. Ophavsretslovens §84 stk. 1 nr. 2. 4. Krænkelse efter markedsføringsloven Foruden at der er tale om en ophavsretlig krænkelse gøres tillige gældende, at sagsøgte ved bilag 1 og 10 har handlet i strid med god markedsføringskik jf. markedsføringsloven § 3 og § 22. Den Lille Havfrue er et stærkt kendetegn med en meget betydelig brand- og markedsværdi, som er attraktiv for danske virksomheder, herunder Medie. Der henvises til artiklen af 23. november 2016 med overskriften ”Den Lille Havfrue er et af verdens mest kendte kunstværker” i bilag 11, hvoraf blandt an-det fremgår: / 9 ” Den Lille Havfrue” betyder mere for det danske bruttonationalprodukt end så meget andet. Horder af turister flokkes om hende hver dag året rundt på Langelinie, og kom-mer verden ikke til hende, kommer hun til verden, senest på EXPO i Shanghai, hvor hun var verdensudstillingens scoop” ” Den Lille Havfrue er i den henseende – og i mange andre – et mirakel i dansk kunst. Der er Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York, der er Mona Lisa i Louvre i Pa-ris, og så er der Den Lille Havfrue. Ingen andre kunstværker i nyere vestlig kultur har samme status. ” Den lille havfrue har faktisk juridisk dom for, at hun er unik og stor kunst. Den blev fældet ved Vestre Landsret den 27. juni 1978 for at hindre alt for åbenlyse plagiater af hende” Den tidligere økonomi og erhvervsminister Person 2 har desuden udtalt jf. bilag 12; "Det glæder mig at se Den Lille Havfrue godt hjemme fra Shanghai. Men jeg glæder mig endnu mere over de flotte resultater, som hun har været med til at skabe i Kina. Der er tale om en helt enestående markedsføring af Danmark, hvor budskabet om de danske værdier er kommet ud til mange millioner kinesere, heriblandt kinesiske myn-digheder og beslutningstagere." Der skal endvidere henvises til artikel på DR kultur fra 30. maj 2017 jf. bilag 13: Kombination af den store symbolværdi og det faktum, at det er ulovligt at begå den form for hærværk mod statuen, gør, at det er en supereffektiv måde at få sit budskab igennem på, forklarer brandingekspert Person 3. - Den Lille Havfrue er jo et stærkt, nationalt symbol. Hun er et symbol på det officielle Danmark på lige fod med Christiansborg og andre bygningsværker. Men det, der er det særlige ved netop Den Lille Havfrue, er, at hun derudover er et symbol på den danske folkesjæl og på den danske stolthed. Danmarks statsminister Person 4 har udtalt ”Hun er et af de stær-keste nationale symboler vi har” jf. bilag 14. I forbindelse med styrkelsen af uden-rigspolitiske relationer mellem Danmark og udlandet er statuen af Den Lille Havfrue anvendt flere gange som symbol på Danmark, jf. udenrigspolitiske ini-tiativer og events jf. bilag 15, hvor Den Lille Havfrue i sidstnævnte endda har fået en søsterstatue i mindre udgave i Korea, der bliver indviet af Danmarks statsminister Person 4 og daværende premierminister Person 5 som symbol på de to landes styrkede venskab. Den Kongelige Danske Ambassade i Seoul endda har anvendt Den Lille Havfrues søsterstatue i sit offi-cielle julekort til afsendelse til udenlandske repræsentationer, jf. bilag 16 / 10 Der skal også henvises til, at store danske virksomheder som Carlsberg, Copen- hagen Fur, House of Amber, Kelsen m.v. efter aftale med sagsøger har anvendt Den Lille Havfrue i deres markedsføring, jf. bilag 17, 18, 19 og 20. En sådan aftale har sagsøgte ikke indhentet i forhold til brugen i bilag 1 og 10 og en sådan aftale ville sagsøgte aldrig have fået, hvilket også er en skærpende omstændighed. Sammenfattende gøres med henvisning til ovennævnte gældende, at Den Lille Havfrue er et nationalt ikon, et kunstværk der er unikt og har en enorm tiltræk- ningskraft og eksponering. Værket Den Lille Havfrue betyder så uendelig me-get for Danmark samt de danske virksomheder som lovligt indgår aftaler med sagsøger om anvendelse af den Lille Havfrue. Den Lille Havfrue har en meget stærk brand og markedsføringsmæssig værdi og et renommé, der i den grad er værd at anvende for virksomheder og derfor nødvendig at beskytte for sagsø-ger. Det er derfor magtpåliggende for sagsøger at beskyttet sit værk og den mar- kedsposition og goodwill Den Lille Havfrue har mod illoyal snyltning og mar- kedsføringsmisbrug som sagsøgte har foretaget ved at nedgøre Den Lille Havfrue og således skade værkets brand værdi. Det gøres gældende, at Den Lille Havfrue er et ikon og har en meget betydelig brand værdi, som sagsøgte åbenlyst har snyltet på. Det gøres gældende, at sagsøgtes anvendelse af værket Den Lille Havfrue i bi-lag 1 og 10 er et klokkeklart eksempel på renommésnyltning. Den Lille Havfrue har en markedsposition og et særpræg og sagsøgte udnytter erhvervsmæssigt den goodwill der er associeret med Den Lille Havfrue til at sælge en historie og i øvrigt sit avisprodukt, hvilket tillige er i strid med markedsføringsloven. Det gøres gældende, at sagsøgtes virksomhed er kommerciel og anvendelsen af sagsøgers værk i sagsøgtes aviser jf. bilag 1 og 10 er tillige kommercielt. Der henvises til bilag 20 årsregnskab for Medie. 5. Pengekravet Særlig til støtte for påstand 3 gøres det gældende, at sagsøger har ret til veder-lag, godtgørelse og erstatning jf. ophavsretslovens §83 og markedsføringslovens § 24. Beløbet på kr. 337.500,00 er blandt andet fastsat skønsmæssigt ud fra følgende: Vederlag i forhold til bilag 1 = kr. 93.750,00 / 11 Vederlag i forhold til bilag 2 = kr. 93.750,00 Godtgørelse og erstatning i forhold til bilag 1 og 2 = kr. 150.000,00 Total kr. 337.500,00 Det gøres desuden gældende, at retten skal tillægge følgende vægt i sagsøgers favør, når der opgøres erstatning, vederlag og godtgørelse: 1. Værket Den Lille Havfrue har en enestående markedsposition. 2. Værket Den Lille Havfrue’s markedsføringsmæssig værdi uden sammenlig- ning. 3. Værket Den Lille Havfrue besidder en unik brandingværdi og troværdighed. 4. Værket Den Lille Havfrue er et nationalt ikon. 5. Sagsøgte har forfladiget værket Den Lille Havfrue ved at sætte et mon- ster/zombie ansigt/hoved på dette og tilføjet et flosset Dannebrog samt tek-sten ”Ondskaben i Danmark” jf. bilag 1 og således påført værket skade og krænket sagsøgers ideelle og droit moral rettigheder. 6. Sagsøgte har nedgjort værket Den Lille Havfrue jf. bilag 10 ved at gengive et billede af værket Den Lille Havfrue med et mundbind og associerer det med et politisk parti. 7. Det er en skærpende omstændighed, at der er tale om en flerhed af krænkel- ser indenfor en kort tidsperiode. 8. Sagsøger ville aldrig have godkendt anvendelsen. 9. Krænkelserne er foregået i et landsdækkende medie. 10. Sagsøgte har handlet i ond tro. 5.1 Vederlag Det gøres gældende, at sagsøger skal tilkendes vederlag jf. ophavsretslovens § 83 stk. 1. nr. 1 og markedsføringslovens § 20 stk. 3. Det gøres gældende, at vederlaget som minimum skal udgøre 2 x 75.000,00 kr. med tillæg af moms, således 2 x kr. 93.750,00 for hhv. krænkelsen i bilag 1 og bi- lag 10. Beløbet afspejler hvad sagsøger sædvanligvis opnår i royalties/vederlag, når der indgås aftaler om brug af Den Lille Hav Frue. 5.2 Erstatning og godtgørelse Det gøres gældende, at sagsøger skal tilkendes erstatning jf. ophavsretslovens § 83 stk. 1. nr. 2 og markedsføringslovens § 20 stk. 2. Værket Den Lille Havfrue et national ikon og kendt internationalt, og hertil kommer minimum kr. 100.000,00 i godtgørelse i forhold til bilag 1, idet sagsøgte har forfladiget værket Den Lille Havfrue ved at sætte et monster/zombie ansigt / 12 på dette og tilføjet et flosset Dannebrog samt teksten ”Ondskaben i Danmark” og således påført værket skade og krænket sagsøgers ideelle og droit moral ret- tigheder. Samlet skønsmæssig erstatning og godtgørelse er for begge forhold fastsat til 150.000,00. Det gøres gældende, at Den Lille Havfrue er blevet udnyttet og anvendt på en sådan måde, at det har skadet sagsøgers image, renommé og troværdighed. Der henvises til bilag 23 en artikel fra Medie, som netop understreger hvor vigtig troværdighed er for en virksomheds image – dette gælder også for sagsøger. Sagsøgte har udnyttet den tiltrækningskraft og den markedsføringsmæssige po- sition som værket Den Lille Havfrue besidder til at skabe nyhedsstof og anven-de Den Lille Havfrue som blikfang til fordel for sin egen virksomhed og har derved utilbørligt erhvervsmæssigt udnyttet Den Lille Havfrue. Det gøres i den forbindelse gældende, at der er sket en markedsforstyrrelse, da sagsøgte har udnyttet Den Lille Havfrues tiltrækningskraft og anvendt værket i markedet til skade for sagsøger. Det gøres gældende, at sagsøger har ret til godtgørelse for ikke-økonomisk ska-de jf. ophavsretslovens § 83 stk. 3. Det gøres gældende, at sagsøgte har forfladiget værket Den Lille Havfrue jf. bi-lag 1 og 10 og krænket sagsøgers ideelle og droit moral rettigheder samt rettig-heder efter markedsføringsloven ved at snylte på Den Lille Havfrues goodwill og brandværdi. Det gøres gældende, at Den Lille Havfrue er blevet udnyttet og anvendt på en sådan måde, at det har skadet sagsøgers image og renommé. Sagsøger bliver uønsket associeret med noget negativt; zombier ondskab, corona, frygt og poli- tiske partier ved sagsøgtes fremstilling. Dette betyder for sagsøger mistet goodwill såvel som eksklusivitet, hvilket udgør den største og mest langvarige skade for sagsøger. Det gøres gældende, at kravet på kr. 150.000,00 for godtgø-relse og erstatning ydermere er rimeligt, herunder henset til kendskabsgraden og markedspositionen for værket Den Lille Havfrue samt eksponeringen og krænkelsens omfang i øvrigt samt den skadevirkning den konkrete brug med-fører. Det skal afslutningsvist afvises, at sagsøger har nogen pligt til at iagttage inkas- solovens §10 ved et søgsmål om vederlag, erstatning og godtgørelse efter op- havsretsloven og markedsføringsloven. Sagsøger forsøgte flere gange at komme i kontakt med sagsøgte med henblik på at drøfte en forligsmæssig løsning, men det var ikke muligt at etablere en dialog, hvorfor nærværende retssag var nød- / 13 vendiggjort. I den kontekst gøres gældende, at inkassolovens regler er uden re- levans for sagen. …” Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie har i sit sammenfat- tende processkrift anført følgende: ”… Sagsøgte har ikke krænket sagsøgernes ophavsrettigheder, herunder sagsø-gerens droit moral rettigheder, ligesom Sagsøgte bestrider at være erstat-ningsansvarlig på andet grundlag. Den påståede skade på værket er endvidere udokumenteret, ligesom grundlaget for opgørelsen af påståede vederlagskrav er udokumenteret. I relation til påstandene om forbud gøres det endvidere gældende, at betingel-serne for meddelelse af forbud ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens kapital 40, li-gesom forbudspåstandene under alle omstændigheder ikke kan behandles un-der denne sag, idet der skal indgives en selvstændig anmodning om forbud. * For så vidt angår sagsøgerens påstande vedrørende den påståede krænkelse gennem værket publiceret på forsiden af Medies sektion ”2. sektion” , den 18. maj 2019 (bilag 1) bemærkes det supplerende, at påstandene hviler på et grund- læggende ukorrekt udsagn om, at der er ” tale om fuldstændig identitet” mellem Person 1's værk ” Den Lille havfrue” og værket på forsiden af Medies sektion ”2. sektion” . Det i Medie publicerede værk og Person 1's værk kan ikke på nogen måde opfattes ” som så ligeartede, at ’de med føje kan siges at hidføre samme (æsteti-ske) oplevelse – at de er det samme ’værk’ – ganske uanset de eventuelle forskelle” , jf. omtalen i den kommenterede ophavsretslov, 6. udgave, side 161, af den lig- hedsbedømmelse, som skal foretages i forbindelse med påståede ophavs- retskrænkelser. Gengivelsen af de to værker i stævningen illustrerer, at det af Medie publi-cerede værk ikke er en kopi af Person 1's værk, men derimod er en fun-damentalt anderledes ”havfrue” , som refererer til indholdet af Person 1's værk. Det forhold, at det af Medie publicerede værk refererer til Person 1's værk, indebærer ikke, at værket krænker sagsøgerens ophavsret til Person 1's værk. / 14 En gengivelse af et værks idé og hovedindhold vil således ” ikke udgøre nogen op- havsretlig krænkelse. Det, der beskyttes, er den personligt prægede form, som idé og indhold er iklædt” , jf. omtalen af forarbejderne til ophavsretsloven fra 1961 i den kommenterede ophavsretslov, 6. udgave, side 163, hvor det tillige fremgår, at et værk vil ” opnå en af ophavsretten til andre værker uafhængig beskyttelse, selvom det indeholder stilelementer, idéer eller andre kunstneriske effekter, som kan spores tilbage til andre ophavsmænds værker” . Dommene fra retten i Lyngby, som der henvises til i stævningen, og hvor rettig- hedshaverne til Den lille Havfrue har fået medhold, indeholder alle et element af kommerciel udnyttelse/snyltning. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende situation. Forsideillustrationen på sektionen 2. sektion i Medie, den 27. juni 2019, var en blad-tegners selvstændige og kunstneriske illustration og fortolkning af ind-holdet af debatinterviewet om de andre nordiske landes syn på den danske de-bat på udlændingeområdet. Billedet af Den lille Havfrue med mundbind i artiklen den 22.april 2020 (bilag 10) er ligeledes ikke udtryk for en kommerciel udnyttelse af Den lille Havfrue, men udtrykker et selvstændigt budskab i den konkrete sammenhæng og er og-så af denne grund ikke en krænkelse af sagsøgerens værk. Illustrationen og billedet er anvendt i forbindelse med Medies behandling af emner af åbenbar offentlig interesse, og en dom i sagsøgerens favør vil som følge heraf udgøre en krænkelse af artikel 10 i den Europæiske Menneskerettig- hedskonvention. * Sagsøgeren har udtaget stævningen uden at iagttage inkassolovens § 10. Som følge heraf kan sagsøgeren – hvis sagsøgeren måtte få medhold i sit krav – ikke tilkendes omkostninger, der overstiger det beløb, som sagsøgeren kunne have krævet i en påkravsskrivelse udformet i overensstemmelse med inkassolovens § 10. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Værket Den lille Havfrue er ubestridt ophavsretligt beskyttet, jf. Ophavsretslo- vens § 1. / 15 Det følger af lovens § 2, at ophavsretten medfører eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenhe- den i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden lit- teratur- eller kunstart eller i anden teknik, og af § 3, stk. 2, at værket ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammen- hæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseel-se eller egenart. Tegningen bragt i Medie, på forsiden af 2. sektion den 18. maj 2019, forestil-ler en havfrue-figur siddende på en sten i forgrunden af et større farvand. Figu-ren har samme positur som Den lille Havfrue. Havfruefiguren har et zombielig-nende ansigt med røde øjne, hun holder et flosset Dannebrog, der er pigtråd bag stenen, og et tekstbanner henover stenen med relativt stor skrifttype ”Ond-skaben i Danmark” . Ingen tegner er kvitteret og tegningen fremstår som en tea-ser for en artikel på side 8 om ”Forud for folketingsvalget ser vores broderlande med skrækblandet fascination på en valgkamp, der ikke bare rummer frembu-sende højrepartier, nazisammenligninger, grove personangreb og et socialde-mokrati på strammerkurs. Danmark har Nordens ondeste debatkultur, lyder di-agnosen.” Artiklen begynder på side 8 og fortsætter på side 9 og ledsages af et større foto af Person 6. Artiklen behandler debatkulturen i Danmark sat i forhold til Norge og Sverige. Der er således et udtalt nationalt perspektiv, hvor associeringen til Den lille Havfrue som repræsentant for Danmark, danske vær-dier, såvel æstetiske som etiske, er åbenbar. Det er tilsvarende åbenbart, at Den lille Havfrue derved bliver forbundet med politiske budskaber, højreekstremis-me og ondskab. Fotografiet af Den lille Havfrue iført mundbind på side 8 i Medie, 3. sektion den 22. april 2020, er en visuel forankring af en artikel med overskriften: ”Bange for coronasmitte ? Så stemmer du nok på Dansk Folkeparti” . Fotografiet fylder ca. 1/3 af siden. Med fremhævet tekst, midtercentreret over Den lille Havfrues hoved, står: ”I bund og grund er politik en del af vores evolutionshistorie.” Der er ingen direkte eller indirekte referencer eller henvisninger til værket Den lille Havfrue i teksten, og fotografiet fremstår derfor generelt løsrevet fra sammen-hængen, og konkret som en unødvendig illustration til en artikel om et af for-skere påvist sammenfald mellem smittefrygt og højrepolitisk overbevisning. Det er åbenbart, at fotografiet af Den lille Havfrue skal skabe interesse for artik-len og, at hun derved forbindes med coronasmitte og politik, herunder særligt højrepolitik. Efter en konkret lighedsbedømmelse finder retten, at tegningen og fotografiet efterlader Medies læsere med en af Medie tilsigtet oplevelse af identitet og lighed med Den lille Havfrue. Herefter, og da retten således ikke finder, at der er tale om nye og selvstændige værker, jf. Ophavsretslovens § 4, st. 2, finder / 16 retten, at tegningen og fotografiet krænker Sagsøger I/S' rettigheder efter ophavsretslovens § 2 og 3, stk. 2. Allerede fordi der ikke er en sammenhæng mellem Den lille Havfrue og ytrin- gerne om ondskab, coronasmitte, Dansk Folkeparti og Person 6 er de ikke beskyttede i medfør af EMRK art. 10. Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at tegningen og fotografiet er anvendt som markedsføring af Medie. Sagsøger I/S er herefter berettiget til vederlag og godtgørelse efter Ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1 og stk. 3. Vederlaget fastsættes skønsmæssigt. Sagsøger I/S fremsatte først forligstilbud på 60.000 kr. ex moms. Der er ikke ført bevis for, hvad virksomheden i andre og tilsvarende sager fakturerer. I skærpende ret-ning lægger retten navnlig vægt på, at tegningen og fotografiet er trykt i et bety-deligt oplag og efter det oplyste stadig er tilgængeligt på Medies netmedie samt på, at fotografiet blev bragt efter denne sags anlæg uden forudgående an-modning om tilladelse. Vederlaget fastsættes til 70.000 kr. ex moms pr. krænkelse. Henset til det anførte om krænkelsernes karakter, herunder dæmoniseringen af Den lille Havfrue i tegningen samt overordnet den politiserede kontekst både tegningen og fotografiet er anvendt i, fastsættes en godtgørelse for ikke-økono-misk skade skønsmæssigt til 80.000 kr. for tegningen og 30.000 kr. for fotografi-et. Kravet vedrørende fotografiet blev fremsat under sagen, den 28. juli 2020 og forrentes derfor fra denne dato. Inkassoloven § 10 er ikke iagttaget, hvorfor sagsomkostningerne fastsættes med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takster og reduceret retsaf-gift, til dækning af advokatudgift med 30.000 kr., og af retsafgift med 4.200 kr. Sagsøger I/S v/ Vidne er momsregi-streret. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie skal til Sagsøger I/S v/ Vidne betale 285.000,00 kr. med / 17 procesrente af 167.500 kr. ex moms fra den 7. november 2019 og af 117.500,00 kr. fra den 28. juli 2020. Det forbydes Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie at an-vende tegningen med grafisk gengivelse af Den Lille Havfrue som gengivet i bi-lag 1. Det forbydes Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie at an-vende værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1. Det forbydes Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie at an-vende værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 10. Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie skal fjerne værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1 og 10 endeligt fra handlen og Hjemmeside Sagsøgte, Ansvarlig Chefredaktør, Medie skal til Sagsøger I/S v/ Vidne betale sagsomkostninger med 34.200 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 23. november 2020 Sag BS-50268/2019-KBH <anonym>Sagsøger I/S</anonym> v/ <anonym>Vidne</anonym> (advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> (advokat Søren Juul) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 7.november 2019. Sagen omhandler en tegning på forsiden af <anonym>Medies</anonym> <anonym>2 sektion</anonym> den 18.maj 2019 samt et fo-to bragt i avisens 3. sektion den 22 april 2020. Det er sagsøgers opfattelse, at tegningen og fotografiet udgør en krænkelse af værket Den Lille Havfrue efter ophavsretsloven samt; at <anonym>Medie</anonym> har handlet i strid med god mar-kedsføringsskik. <anonym>Sagsøger I/S</anonym> v/ <anonym>Vidne</anonym> har fremsat følgende påstande: 1. Sagsøgte forbydes at anvende tegningen med grafisk gengivelse af Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1. 2. Sagsøgte forbydes at anvende værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1 2 3 Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger kr: 337.500,00, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker: 4. Sagsøgte forbydes at anvende værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 10 5. Sagsøgte påbydes at fjerne værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1 og 10 endeligt fra handlen og sagsøgtes <anonym>Hjemmeside</anonym> Påstanden er opgjort sådan: Vederlag i forhold til bilag 1 Vederlag i forhold til bilag 10 Godtgørelse og erstatning i forhold til bilag 1 og 10 Ialt <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 9 Oplysningerne i sagen Tegningen og fotografiet er optaget som bilag til dommen: Forklaringer <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at hun siden 2012 har administreret firmaet, <anonym>Sagsøger I/S</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var hendes farfar. Fir-maet udøver ophavsretten til Den lille Havfrue, sælger bronzestatuer; laver li-censaftaler med forskellige souvenirproducenter; indgår sponsoraftaler med større danske virksomheder og samarbejder med blandt andet større konferen-ce- og eventsteder. De får næsten daglige henvendelser fra forskellige medier fra ind- og udland, senest om et samarbejde i forbindelse med Tour de France. De seneste 10 år er interessen for Den lille Havfrue virkelig eksploderet. Den lil-le Havfrue har fx repræsenteret Danmark på Expo- udstilllingen i Shang-hai. Den lille Havfrue har stor, national betydning. Den lille Havfrues reklameværdi er meget betydelig. De vurderer fra sag til sag. Prisen afhænger af omfanget af Den lille Havfrues eksponering. Den lille Havfrue er kendt over hele verden. Mennesker; der ikke kender andet til Danmark og end ikke véd, hvor Danmark ligger; véd og forbinder Den lille Havfrue med Danmark. Den lille Havfrue re-præsenterer derved kvalitet og høj fødevarestandard. Det er ofte; at de siger nej til anmodninger om samarbejde, sponsoraftaler eller reklamekampagner: Den lille Havfrue har et helt unikt udtryk; blandt andet fordi, hun er fremstillet i 3 bronze og udført så halen smyger sig om stenen; hun sidder på. De accepterer ikke, at Den lille Havfrue bliver "plastret til' med alt muligt. Den lille Havfrue er upolitisk; 0g de accepterer ikke; at hun bruges politisk. For noget tid siden gjorde en whistleblower dem opmærksom på, at en politiker havde et billede af Den lille Havfrue på sin hjemmeside. De henvendte sig til politikeren og påtalte det, og så blev billedet fjernet. <anonym>Medie</anonym> er et landsdækkende medie, så hun forestiller sig, at de har mere end 100.000 læsere. Foreholdt ekstraktens side 120, forsiden af 2. sektion i <anonym>Medie</anonym> den 18.maj 2019 forklarede hun; at tegningen er krænkende og ødelæggende for Den lille Havfrues image. Det er zombiehovedet; de røde øjne, det flossede Dannebrog og pigtråden; der er så ødelæggende for det ikoniske kunstværk, som Den lille Havfrue er De ville aldrig i livet have tilladt det, hvis de var blevet spurgt. Foreholdt fotografiet af Den lille Havfrue med mundbind, ekstraktens side 144, bragt i <anonym>Medie</anonym> 3. sektion, side 8 den 22. april 2020 forklarede hun, at hun blev rigtig overrasket over; at <anonym>Medie</anonym> gentog sin krænkelse, mens der verse-rer en sag om præcis det samme. Den lille Havfrue bliver koblet sammen med et politisk parti. Det er ikke nogen dagsbegivenhed, som det fx var tilfældet, da <anonym>Medie</anonym> den 14.januar 2020 på avisens forside bragte et foto af Den lille Havfrue med en henvisning til en artikel i i 3.sektion; side 4, om at Den lille Havfrue var blevet skændet af rød maling og et politisk budskab . Efter denne sags anlæg bad en redaktør på <anonym>Medie</anonym> om tilladelse til at bringe et foto af Den lille Havfrue i forbindelse med en læserafstemning om Køben-havns vartegn. Med henvisning til denne, verserende sag, gav de ikke tilladel-sen; som de under normale omstændigheder ville have givet. Efter den første krænkelse, tegningen i <anonym>Medie</anonym> den 18.maj 2019, henvendte de sig den 30. maj 2019 til <anonym>Medie</anonym> og fremsatte et forligstilbud på 60.000 kr. ex moms med henblik på en straks afslutning af sagen; som godtgørelse for <anonym>Medie</anonym> retsstridige og destruktive anvendelse af skulpturen: De ønskede ikke at sagen skulle udvikle sig. <anonym>Medie</anonym> svarede imidlertid den 18.juni 2019, at der var tale om et selvstændigt værk 0g derfor ikke en ophavsretlig krænkelse. Da der ikke var nogen dialog mellem parterne, fremsatte deres advokat den 25.ju-ni 2019 et forligstilbud, nu på 75.000 kr. ex moms. De var kommet frem til belø-bet ved at sammenligne med tilsvarende aftaler med en sammenlignelig ekspo-nering 0g fandt at 75.000 kr ex moms var nogenlunde passende. De har nedlagt påstand om både vederlag og godtgørelse. De ved jo ikke, hvil-ke potentielle kunder; der på baggrund af tegningen har afstået fra at henvende sig fordi Den lille Havfrue i artiklen er fremstillet og forbundet med ondskab og Dansk Folkeparti. De har ikke fået nogen direkte henvendelser og ingen beståe-de aftaler er blevet opsagt. Det er meget ødelæggende for deres virksomhed. Hun anser det for en bevidst destruktiv krænkelse af et nationalt ikon Det er meget groft. Adspurgt af sagsøgte forklarede hun; at hun ikke véd, hvem der har sat mund- bindet på Den lille Havfrue, før billedet er taget. Foreholdt; at det fremgår af det fremgår; at fotografen ikke er tilknyttet <anonym>Medie</anonym> forklarede hun, at det var uden betydning, da det er <anonym>Medie</anonym> der har trykt fotografiet. Hvis et dansk firma for dansk fremstillede mundbind havde henvendt sig med en anmodning om at bruge fotografiet kommercielt, havde det også været et "no g0" De kan som forvaltere af Den lille Havfrues ophavsrettigheder ikke stå inde for; at hun associeres med en global pandemi. Hvid de vurderer; at der tale om et lødigt indhold; fx at et billede af Den lille Havfrue bringes i forbindelse med en af-stemning om Københavns vartegn, så meddeler de tilladelse kvit og frit. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger I/S</anonym> <anonym>Vidne</anonym> har i sit på-standsdokument anført følgende: Værket Den Lille Havfrue er ophavsretligt beskyttet jf. Ophavsretslovens $ 1, hvilket er ubestridt. Særligt til støtte for påstand 1 0g 2 gøres gældende, at den grafiske gengivelse af værket "Den lille Havfrue" jf. bilag 1 krænker sagsøgers rettigheder efter op- havsretsloven $ 2, da gengivelsen er erhvervsmæssig, 0g sagsøger ikke har gi-vet tilladelse til gengivelsen. Det følger af Ophavsretslovens 8 2, at "0 phavsretten medfører; med de i denne lov angivne indskrænkninger; eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse; omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik Værket Den Lille Havfrue er sagsøgers eneret; og sagsøgte har ikke samtykke fra sagsøger til at anvende værket. Det gøres gældende, at det forhold, at man har sat et monsterlzombie hoved på værket Den Lille Havfrue udgør en skærpende omstændighed i sagen; og krænker desuden sagsøgers droit moral rettigheder efter Ophavsretslovens $ 3 stk. 2, hvor det klart fremgår, at 5 Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng; der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart Det gøres gældende; at <anonym>Medies</anonym> fremstilling af skulpturen Den Lille Havfrue på forsiden af <anonym>2 sektion</anonym> forfladiger værket; 0g gør indgreb i værkets kunstneri-ske udtryk; samt påfører dette betydelig skade og krænker sagsøgers ideelle og droit moral rettigheder: Det gøres tillige gældende; at såvel tegningen som teksten "Ondskaben i Dan- mark? udgør en skærpende omstændighed i sagen. At sammenligne Danmarks national klenodie "Den Lille havfrue? med "Ondskab i Danmark? påført et monsterlzombie hoved samt flosset Dannebrog er i den grad udtryk for kræn - kende adfærd som er skadelig for værket. Det skal tillige afvises; at der skulle være tale om et nyt og selvstændigt værk jf. ophavsretslovens $ 4 stk 2. Sagsøgtes anvendelse af Den Lille Havfrue på forsi - den af <anonym>2 sektion</anonym> fremtræder helt åbenbart som en efterligning og det både i hen- seende til havfruefiguren i sig selv og figuren med stenen;, hvorpå den hviler, set som en helhed. Som det med al tydelighed fremgår af billederne nedenfor; er der i denne sag tale om fuldstændig identitet, hvilket blot er med til at understrege den klare krænkelse; posituren, konturerne, armenes placering halen; såvel helhed som detaljer er identiske. IskabeniDann Det gøres gældende; at der netop er tale om en identisk; direkte efterligning af sagsøgers ophavsretligt beskyttet værk i forhold til posituren; konturerne samt placering af arme og halens smygende sig ned om stenen: Endvidere er det mil-jø der omgiver figuren identisk; figuren sidder på en stor sten ved vandet. Der er tale om en fuldstændig identisk gengivelse af både værkets helhed samt de-taljer; der skader sagsøgers rettigheder Sagsøger fastholder endvidere; at ska-devirkningen i nærværende sag er særligt stor; idet der er tale om en uretmæs-sig gengivelse i et landsdækkende medie med stor læserskare. Det skal afvises, at sagsøgtes tegning blot referer til sagsøgers værk. Det gøres gældende; at man vil opfatte sagsøgtes tegning 0g værket Den Lille Havfrue som ligeartede, hvilket udgør en krænkelse. Det gøres endvidere gældende, at værket Den Lille Havfrue har en udvidet beskyttelse henset til kendskabs- 0g originalitetsgraden ved værket. Der er tale om en fuldstændig identisk gengi-velse af både værkets helhed samt detaljer; der skader sagsøgers rettigheder: Sagsøger fastholder endvidere; at skadevirkningen i nærværende sag er særligt stor; idet der er tale om en uretmæssig gengivelse i et landsdækkende medie med stor læserskare. Hertil gøres i øvrigt gældende; at sagsøgte selv indrømmer; at tegningen er ble-vet til som "reference?' til sagsøgers værk. Der er således beviseligt taget ud- gangspunkt i værket Den Lille Havfrue og således skal der også meget mindre til for at statuere krænkelse. Sagsøgtes tegning er på ingen måde et nyt og selv- stændigt værk. Det gøres i øvrigt gældende; at, sagsøgtes anvendelse er kom - merciel, da <anonym>Medie</anonym> er en erhvervsmæssig virksomhed, som blandt andet lever af at sælge aviser hvorfor anvendelsen allerede af den grund sker i erhvervsøjemed. Sagsøger skal i øvrigt henvise til en nyere dom fra Byretten i Lyngby af 17. ok- tober 2017 i sag BS 160-258/2017 jf. bilag 9, hvor et firma havde malet en fo - tovæg (der forestillede Den Lille Havfrue) hvor der i stedet for hovedet på Den Lille Havfrue var et tomt felt, så folk kunne indsætte deres eget hoved og få ta-get et billede jf. nedenfor: /7 Fotovæggen blev benyttet i ca. 14 dage i Kastrup Lufthavn samt i en noget kor - tere periode i Amaliehaven. Firmaet blev dømt til at betale kr . 250.000,00 til sagsøger for udnyttelsen. Byretten i L yngby udtalte: ” Retten finder , at den af de sagsøgte anvendte fotovæg med et maleri af Den Lille Havfrue er en krænkelse af sagsøgers r ettigheder til Den Lille Havfrue, idet maleriet nærmest er identisk med Den Lille Havfrue. Retten finder således ikke, at der er tale om et nyt kunstværk, men derimod en afbildning af Den Lille Havfrue ” Tilsvarende gøres gældende i denne sag, eftersom sagsøgtes tegning giver sam-me identitetsoplevelse som værket Den Lille Havfrue og derfor udgør en kræn-kelse efter Ophavsretsloven. Det er desuden en skærpende omstændighed og udtryk for ond tro fra sagsøg-tes side, at man ikke har ønsket at oplyse navnet på kunstneren som efterspur gt i sagen jf. bilag 6. Sagsøgte har ikke ønsket at opfylde Sagsøgers provokation herom – eller nogle af sagsøgers andre provokationer i øvrigt, hvilket må tillæg- ges processuel skadevirkning derhen, at sagsøgte er i ond tro. Det skal endvidere afvises, at retsplejelovens kapitel 40 (midlertidigt forbud og påbud) er relevant for denne sag som anført af sagsøgte. Sagsøger påstår ikke et midlertidigt forbud nedlagt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40, men deri- mod et almindeligt forbud efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, hvil-ket ikke kræver , at der indleveres selvstændig anmodning om forbud. Der hen-vises i øvrigt til bilag 9, Dom fra Byretten i L yngby af 17. oktober 2017 i sag BS 160- 258/2017, hvor der tillige blev nedlagt et almindeligt forbud mod brug af Den Lille havfrue. 3.2 Fotoet i bilag 10 Særlig til støtte for påstand 4 gøres gældende, at sagsøgte uberettiget fortsætter med at anvende sagsøgers værk som blikfang i sine aviser . Det gøres gældende, at der er tale om en klar krænkelse af sagsøgers rettighe-der efter ophavsretsloven § 2, da gengivelsen er erhvervsmæssig, og sagsøger ikke har givet tilladelse til gengivelsen. Det gøres gældende, at det forhold, at man har valgt at gengive et billedet af værket Den Lille Havfrue med et mundbind er en skærpende omstændighed i sagen. Det er tillige en yderligere skærpende omstændighed, at sagsøgte anven- 8 der værket Den Lille Havfrue i forbindelse med en overskrift der associerer værket med et politisk parti. Det forhold, at man gengiver et billede af et ophavsretslig beskyttet nationalk- lenodie iført et mundbind skader værket, og det skader værket yderligere, at sagsøgte bruger det i en politisk kontekst. Begge dele udgør en klar krænkelse af sagsøgers droit moral rettigheder efter Ophavsretslovens $ 3 stk. 2. Ophavs - manden skal ikke tåle en sådan kommerciel gengivelse af hans værk. Det gøres tillige gældende; at sagsøgte er i ond tro, eftersom gengivelsen er sket efter nærværende sagsanlæg. Det gøres tillige gældende; at det er udtryk for en serie-krænkelse at sagsøgte nu har krænket sagsøger 2 gange indenfor kort tid, hvilket tillige er en skærpende omstændighed. I forhold til krænkelsen i bilag 1 og 10 gøres tillige overordnet gældende; at sagsøgte er i ond tro. Sagsøgte ved udmærket godt, at der skal indhentes tilla - delse, hvis sagsøgte skal anvende Den Lille Havfrue. Der henvises herunder til bilag 11, som er en mail fra sagsøgte til sagsøger fra juli 2019, hvor man spøger om lov. Det har sagsøgte ikke gjort i denne sag. Sagsøger bemærker afslutningsvist for både anvendelsen i bilag 1 og 10, at der netop ikke er tale om en anvendelse omfattet af undtagelsen i Ophavsretslovens 823 stk. 2 om dagsbegivenheder som eksemplificeret i bilag 24. Bestemmelsen er heller ikke påberåbt af sagsøgte, da den ikke ville finde anvendelse; og netop derfor står det helt klart; at der er i denne sag er tale om gengivelse af værket Den Lille Havfrue i erhvervsøjemed i strid med sagsøgers ophavsrettigheder; Til støtte for påstand 5 gøres derfor gældende, at sagsøgte endeligt skal fjerne eksemplarerne af sagsøgers værk i bilag 1 og 10 fra handlen og sagsøgtes <anonym>Hjemmeside</anonym> jf. Ophavsretslovens 884 stk 1 nr. 2. 4. Krænkelse efter markedsføringsloven Foruden at der er tale om en ophavsretlig krænkelse gøres tillige gældende; at sagsøgte ved bilag 1 og 10 har handlet i strid med god markedsføringskik jf. markedsføringsloven $ 3 0g $ 22. Den Lille Havfrue er et stærkt kendetegn med en meget betydelig brand- 0g markedsværdi, som er attraktiv for danske virksomheder; herunder <anonym>Medie</anonym> Der henvises til artiklen af 23. november 2016 med overskriften "Den Lille Havfrue er et af verdens mest kendte kunstværker?"' i bilag ll, hvoraf blandt an-det fremgår: Den Lille Havfrue betyder mere for det danske bruttonationalprodukt end så meget andet. Horder af turister flokkes om hende hver dag året rundt på Langelinie; og kom-mer verden ikke til hende; kommer hun til verden, senest på EXPO i Shanghai, hvor hun var verdensudstillingens scoop Den Lille Havfrue er i den henseende - og i mange andre - et mirakel i dansk kunst. Der er Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York; der er Mona Lisa i Louvre i Pa-ris, 0g så er der Den Lille Havfrue. Ingen andre kunstværker i nyere vestlig kultur har samme status. Den lille havfrue har faktisk juridisk dom for; at hun er unik og stor kunst. Den blev fældet ved Vestre Landsret den 27.juni 1978 for at hindre alt for åbenlyse plagiater af hende Den tidligere økonomi og erhvervsminister <anonym>Person 2</anonym> har desuden udtalt jf. bilag 12; "Det glæder mig at se Den Lille Havfrue godt hjemme fra Shanghai. Men jeg glæder mig endnu mere over de flotte resultater; som hun har været med til at skabe i Kina. Der er tale om en helt enestående markedsføring af Danmark; hvor budskabet om de danske værdier er kommet ud til mange millioner kinesere, heriblandt kinesiske myn-digheder og beslutningstagere. 7 Der skal endvidere henvises til artikel på DR kultur fra 30.maj 2017 jf. bilag 13: Kombination af den store symbolværdi og det faktum; at det er ulovligt at begå den form for hærværk mod statuen; gør, at det er en supereffektiv måde at få sit budskab igennem på, forklarer brandingekspert <anonym>Person 3</anonym> Den Lille Havfrue er jo et stærkt, nationalt symbol Hun er et symbol på det officielle Danmark på lige fod med Christiansborg 0g andre bygningsværker: Men det, der er det særlige ved netop Den Lille Havfrue; er; at hun derudover er et symbol på den danske folkesjæl og på den danske stolthed Danmarks statsminister <anonym>Person 4</anonym> har udtalt 'Hun er et af de stær-keste nationale symboler vi har jf bilag 14. I forbindelse med styrkelsen af uden-rigspolitiske relationer mellem Danmark og udlandet er statuen af Den Lille Havfrue anvendt flere gange som symbol på Danmark; jf. udenrigspolitiske ini-tiativer 0g events jf. bilag 15, hvor Den Lille Havfrue i sidstnævnte endda har fået en søsterstatue i mindre udgave i Korea, der bliver indviet af Danmarks statsminister <anonym>Person 4</anonym> 0g daværende premierminister <anonym>Person 5</anonym> som symbol på de to landes styrkede venskab . Den Kongelige Danske Ambassade i Seoul endda har anvendt Den Lille Havfrues søsterstatue i sit offi-cielle julekort til afsendelse til udenlandske repræsentationer; jf. bilag 16 10 Der skal også henvises til, at store danske virksomheder som Carlsberg; Copen- hagen Fur; House of Amber, Kelsen m.v. efter aftale med sagsøger har anvendt Den Lille Havfrue i deres markedsføring jf. bilag 17, 18, 19 og 20. En sådan aftale har sagsøgte ikke indhentet i forhold til brugen i bilag 1 og 10 0g en sådan aftale ville sagsøgte aldrig have fået, hvilket også er en skærpende omstændighed. Sammenfattende gøres med henvisning til ovennævnte gældende, at Den Lille Havfrue er et nationalt ikon; et kunstværk der er unikt og har en enorm tiltræk- ningskraft og eksponering. Værket Den Lille Havfrue betyder så uendelig me-get for Danmark samt de danske virksomheder som lovligt indgår aftaler med sagsøger om anvendelse af den Lille Havfrue. Den Lille Havfrue har en meget stærk brand og markedsføringsmæssig værdi og et renommé, der i den grad er værd at anvende for virksomheder og derfor nødvendig at beskytte for sagsø-ger. Det er derfor magtpåliggende for sagsøger at beskyttet sit værk 0g den mar- kedsposition 0g goodwill Den Lille Havfrue har mod illoyal snyltning og mar- kedsføringsmisbrug som sagsøgte har foretaget ved at nedgøre Den Lille Havfue 0g således skade værkets brand værdi. Det gøres gældende; at Den Lille Havfrue er et ikon og har en meget betydelig brand værdi, som sagsøgte åbenlyst har snyltet på. Det gøres gældende; at sagsøgtes anvendelse af værket Den Lille Havfrue i bi-lag 1 og 10 er et klokkeklart eksempel på renommésnyltning. Den Lille Havfrue har en markedsposition 0g et særpræg 0g sagsøgte udnytter erhvervsmæssigt den goodwill der er associeret med Den Lille Havfrue til at sælge en historie 0g i øvrigt sit avisprodukt, hvilket tillige er i strid med markedsføringsloven. Det gøres gældende; at sagsøgtes virksomhed er kommerciel 0g anvendelsen af sagsøgers værk i sagsøgtes aviser jf. bilag 1 og 10 er tillige kommercielt. Der henvises til bilag 20 årsregnskab for <anonym>Medie</anonym> 5. Pengekravet Særlig til støtte for påstand 3 gøres det gældende; at sagsøger har ret til veder-lag godtgørelse og erstatning jf. ophavsretslovens 883 og markedsføringslovens $ 24. Beløbet på kr. 337.500,00 er blandt andet fastsat skønsmæssigt ud fra følgende: Vederlag i forhold til bilag 1 = /11 Vederlag i forhold til bilag 2 = kr. 93.750,00 Godtgørelse og erstatning i forhold til bilag 1 og 2 = kr. 150.000,00 Total kr. 337.500,00 Det gøres desuden gældende, at retten skal tillægge følgende vægt i sagsøgers favør , når der opgøres erstatning, vederlag og godtgørelse: 1. Værket Den Lille Havfrue har en enestående markedsposition. 2. Værket Den Lille Havfrue’ s markedsføringsmæssig værdi uden sammenlig- ning. 3. Værket Den Lille Havfrue besidder en unik brandingværdi og troværdighed. 4. Værket Den Lille Havfrue er et nationalt ikon. 5. Sagsøgte har forfladiget værket Den Lille Havfrue ved at sætte et mon- ster/zombie ansigt/hoved på dette og tilføjet et flosset Dannebrog samt tek-sten ”Ondskaben i Danmark” jf. bilag 1 og således påført værket skade og krænket sagsøgers ideelle og droit moral rettigheder . 6. Sagsøgte har nedgjort værket Den Lille Havfrue jf. bilag 10 ved at gengive et billede af værket Den Lille Havfrue med et mundbind og associerer det med et politisk parti. 7. Det er en skærpende omstændighed, at der er tale om en flerhed af krænkel- ser indenfor en kort tidsperiode. 8. Sagsøger ville aldrig have godkendt anvendelsen. 9. Krænkelserne er foregået i et landsdækkende medie. 10. Sagsøgte har handlet i ond tro. 5.1 V ederlag Det gøres gældende, at sagsøger skal tilkendes vederlag jf. ophavsretslovens § 83 stk. 1. nr . 1 og markedsføringslovens § 20 stk. 3. Det gøres gældende, at vederlaget som minimum skal udgøre 2 x 75.000,00 kr . med tillæg af moms, således 2 x kr . 93.750,00 for hhv . krænkelsen i bilag 1 og bi- lag 10. Beløbet afspejler hvad sagsøger sædvanligvis opnår i royalties/vederlag, når der indgås aftaler om brug af Den Lille Hav Frue. 5.2 Erstatning og godtgør else Det gøres gældende, at sagsøger skal tilkendes erstatning jf. ophavsretslovens § 83 stk. 1. nr . 2 og markedsføringslovens § 20 stk. 2. Værket Den Lille Havfrue et national ikon og kendt internationalt, og hertil kommer minimum kr . 100.000,00 i godtgørelse i forhold til bilag 1, idet sagsøgte har forfladiget værket Den Lille Havfrue ved at sætte et monster/zombie ansigt 12 på dette 0g tilføjet et flosset Dannebrog samt teksten "Ondskaben i Danmark? og således påført værket skade og krænket sagsøgers ideelle og droit moral ret- tigheder: Samlet skønsmæssig erstatning 0g godtgørelse er for begge forhold fastsat til 150.000,00. Det gøres gældende; at Den Lille Havfrue er blevet udnyttet og anvendt på en sådan måde; at det har skadet sagsøgers image, renommé og troværdighed. Der henvises til bilag 23 en artikel fra <anonym>Medie</anonym> som netop understreger hvor vigtig troværdighed er for en virksomheds image ~ dette gælder ~ også for sagsøger. Sagsøgte har udnyttet den tiltrækningskraft og den markedsføringsmæssige po- sition som værket Den Lille Havfrue besidder til at skabe nyhedsstof og anven-de Den Lille Havfrue som blikfang til fordel for sin egen virksomhed og har derved utilbørligt erhvervsmæssigt udnyttet Den Lille Havfrue. Det gøres i den forbindelse gældende; at der er sket en markedsforstyrrelse, da sagsøgte har udnyttet Den Lille Havfrues tiltrækningskraft og anvendt værket i markedet til skade for sagsøger. Det gøres gældende; at sagsøger har ret til godtgørelse for ikke-økonomisk ska-de jf. ophavsretslovens $ 83 stk. 3. Det gøres gældende; at sagsøgte har forfladiget værket Den Lille Havfrue jf. bi-lag 1 og 10 og krænket sagsøgers ideelle og droit moral rettigheder samt rettig-heder efter markedsføringsloven ved at snylte på Den Lille Havfrues goodwill 0g brandværdi. Det gøres gældende; at Den Lille Havfrue er blevet udnyttet 0g anvendt på en sådan måde; at det har skadet sagsøgers image 0g renommé. Sagsøger bliver uønsket associeret med noget negativt; zombier ondskab, corona, frygt 0g poli- tiske partier ved sagsøgtes fremstilling. Dette betyder for sagsøger mistet goodwill såvel som eksklusivitet, hvilket udgør den største og mest langvarige skade for sagsøger Det gøres gældende, at kravet på kr. 150.000,00 for godtgø-relse 0g erstatning ydermere er rimeligt, herunder henset til kendskabsgraden 0g markedspositionen for værket Den Lille Havfrue samt eksponeringen og krænkelsens omfang i øvrigt samt den skadevirkning den konkrete brug med-fører: Det skal afslutningsvist afvises, at sagsøger har nogen pligt til at iagttage inkas- solovens 810 ved et søgsmål om vederlag, erstatning og godtgørelse efter op- havsretsloven og markedsføringsloven Sagsøger forsøgte flere gange at komme i kontakt med sagsøgte med henblik på at drøfte en forligsmæssig løsning men det var ikke muligt at etablere en dialog hvorfor nærværende retssag var nød- 13 vendiggjort. I den kontekst gøres gældende, at inkassolovens regler er uden re- levans for sagen. <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> har i sit sammenfat- tende processkrift anført følgende: <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke krænket sagsøgernes ophavsrettigheder, herunder sagsø-gerens droit moral rettigheder; ligesom <anonym>Sagsøgte</anonym> bestrider at være erstat-ningsansvarlig på andet grundlag. Den påståede skade på værket er endvidere udokumenteret; ligesom grundlaget for opgørelsen af påståede vederlagskrav er udokumenteret:. Irelation til påstandene om forbud gøres det endvidere gældende; at betingel-serne for meddelelse af forbud ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens kapital 40, li-gesom forbudspåstandene under alle omstændigheder ikke kan behandles un-der denne sag; idet der skal indgives en selvstændig anmodning om forbud. 8 For så vidt angår sagsøgerens påstande vedrørende den påståede krænkelse gennem værket publiceret på forsiden af <anonym>Medies</anonym> sektion 99 <anonym>2 sektion</anonym> 99 den 18. maj 2019 (bilag 1) bemærkes det supplerende; at påstandene hviler på et grund- læggende ukorrekt udsagn om, at der er tale om fuldstændig identitet mellem <anonym>Person 1's</anonym> værk Den Lille havfrue 0g værket på forsiden af <anonym>Medies</anonym> sektion 99 <anonym>2</anonym> <anonym>sektion</anonym> Det i <anonym>Medie</anonym> publicerede værk 0g <anonym>Person 1's</anonym> værk kan ikke på nogen måde opfattes som så ligeartede; at 'de med føje kan siges at hidføre samme (æsteti-ske) oplevelse _ at de er det samme 'værk- ganske uanset de eventuelle forskelle 9 jf. omtalen i den kommenterede ophavsretslov; 6. udgave, side 161, af den lig- hedsbedømmelse; som skal foretages i forbindelse med påståede ophavs - retskrænkelser. Gengivelsen af de to værker i stævningen illustrerer; at det af <anonym>Medie</anonym> publi-cerede værk ikke er en kopi af <anonym>Person 1's</anonym> værk; men derimod er en fun-damentalt anderledes "havfrue? som refererer til indholdet af <anonym>Person 1's</anonym> værk. Det forhold, at det af <anonym>Medie</anonym> publicerede værk refererer til <anonym>Person 1's</anonym> værk; indebærer ikke; at værket krænker sagsøgerens ophavsret til <anonym>Person 1's</anonym> værk. 14 En gengivelse af et værks idé og hovedindhold vil således ikke udgøre nogen op- havsretlig krænkelse. Det; der beskyttes, er den personligt 'prægede form; som idé og indhold er iklædt jf. omtalen af forarbejderne til ophavsretsloven fra 1961 i den kommenterede ophavsretslov; 6. udgave, side 163, hvor det tillige fremgår; at et værk vil opnå en af ophavsretten til andre værker uafhængig beskyttelse; selvom det indeholder stilelementer; idéer eller andre kunstneriske effekter; som kan spores tilbage til andre ophavsmænds værker Dommene fra retten i Lyngby, som der henvises til i stævningen; og hvor rettig- hedshaverne til Den lille Havfrue har fået medhold, indeholder alle et element af kommerciel udnyttelselsnyltning. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende situation. Forsideillustrationen på sektionen <anonym>2 sektion</anonym> 1 <anonym>Medie</anonym> den 27.juni 2019, var en blad-tegners selvstændige og kunstneriske illustration og fortolkning af ind-holdet af debatinterviewet om de andre nordiske landes syn på den danske de-bat på udlændingeområdet. Billedet af Den lille Havfrue med mundbind i artiklen den 22_ april 2020 (bilag 10) er ligeledes ikke udtryk for en kommerciel udnyttelse af Den lille Havfrue, men udtrykker et selvstændigt budskab i den konkrete sammenhæng og er og-så af denne grund ikke en krænkelse af sagsøgerens værk. Illustrationen og billedet er anvendt i forbindelse med <anonym>Medies</anonym> behandling af emner af åbenbar offentlig interesse; 0g en dom i sagsøgerens favør vil som følge heraf udgøre en krænkelse af artikel 10 i den Europæiske Menneskerettig - hedskonvention # Sagsøgeren har udtaget stævningen uden at iagttage inkassolovens $ 10. Som følge heraf kan sagsøgeren " hvis sagsøgeren måtte få medhold i sit krav ~ ikke tilkendes omkostninger; der overstiger det beløb, som sagsøgeren kunne have krævet i en påkravsskrivelse udformet i overensstemmelse med inkassolovens 8 10 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Værket Den lille Havfrue er ubestridt ophavsretligt beskyttet; jf. Ophavsretslo- vens 8 1. 15 Det følger af lovens $ 2, at ophavsretten medfører eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenhe - den i oprindelig eller ændret skikkelse; i oversættelse; omarbejdelse i anden lit- teratur- eller kunstart eller i anden teknik; 0g af 8 3, stk. 2, at værket ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammen- hæng; der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseel-se eller egenart. Tegningen bragt i <anonym>Medie</anonym> på forsiden af 2. sektion den 18.maj 2019, forestil-ler en havfrue-figur siddende på en sten i forgrunden af et større farvand. Figu-ren har samme positur som Den lille Havfrue. Havfruefiguren har et zombielig-nende ansigt med røde øjne, hun holder et flosset Dannebrog der er pigtråd bag stenen; 0g et tekstbanner henover stenen med relativt stor skrifttype "Ond-skaben i Danmark?' . Ingen tegner er kvitteret og tegningen fremstår som en tea-ser for en artikel på side 8 om "Forud for folketingsvalget ser vores broderlande med skrækblandet fascination på en valgkamp; der ikke bare rummer frembu-sende højrepartier; nazisammenligninger; grove personangreb 0g et socialde-mokrati på strammerkurs. Danmark har Nordens ondeste debatkultur; lyder di-agnosen. 99 Artiklen begynder på side 8 og fortsætter på side 9 og ledsages af et større foto af <anonym>Person 6</anonym> Artiklen behandler debatkulturen i Danmark sat i forhold til Norge 0g Sverige. Der er således et udtalt nationalt perspektiv, hvor associeringen til Den lille Havfrue som repræsentant for Danmark; danske vær-dier; såvel æstetiske som etiske; er åbenbar. Det er tilsvarende åbenbart, at Den lille Havfrue derved bliver forbundet med politiske budskaber, højreekstremis-me og ondskab. Fotografiet af Den lille Havfrue iført mundbind på side 8 i <anonym>Medie</anonym> 3 . sektion den 22 april 2020, er en visuel forankring af en artikel med overskriften: "Bange for coronasmitte ? Så stemmer du nok på Dansk Folkeparti? Fotografiet fylder ca. 1/3 af siden. Med fremhævet tekst, midtercentreret over Den lille Havfrues hoved, står: " bund og grund er politik en del af vores evolutionshistorie. 99 Der er ingen direkte eller indirekte referencer eller henvisninger til værket Den lille Havfrue i teksten; og fotografiet fremstår derfor generelt løsrevet fra sammen-hængen; og konkret som en unødvendig illustration til en artikel om et af for-skere påvist sammenfald mellem smittefrygt 0g højrepolitisk overbevisning; Det er åbenbart; at fotografiet af Den lille Havfrue skal skabe interesse for artik-len 0g, at hun derved forbindes med coronasmitte og politik, herunder særligt højrepolitik. Efter en konkret lighedsbedømmelse finder retten, at tegningen og fotografiet efterlader <anonym>Medies</anonym> læsere med en af <anonym>Medie</anonym> tilsigtet oplevelse af identitet og lighed med Den lille Havfrue. Herefter; 0g da retten således ikke finder; at der er tale om nye 0g selvstændige værker, jf. Ophavsretslovens 8 4, st. 2, finder 16 retten; at tegningen og fotografiet krænker <anonym>Sagsøger I/S</anonym> rettigheder efter ophavsretslovens $ 2 og 3, stk. 2 Allerede fordi der ikke er en sammenhæng mellem Den lille Havfrue og ytrin - gerne om ondskab, coronasmitte, Dansk Folkeparti og <anonym>Person 6</anonym> er de ikke beskyttede i medfør af EMRK art. 10. Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort; at tegningen og fotografiet er anvendt som markedsføring af <anonym>Medie</anonym> <anonym>Sagsøger I/S</anonym> er herefter berettiget til vederlag og godtgørelse efter Ophavsretslovens $ 83, stk. 1, nr. 1 og stk 3 Vederlaget fastsættes skønsmæssigt:. <anonym>Sagsøger I/S</anonym> fremsatte først forligstilbud på 60.000 kr. ex moms. Der er ikke ført bevis for, hvad virksomheden i andre 0g tilsvarende sager fakturerer:. I skærpende ret-ning lægger retten navnlig vægt på, at tegningen og fotografiet er trykt i et bety-deligt oplag 0g efter det oplyste stadig er tilgængeligt på <anonym>Medies</anonym> netmedie samt på, at fotografiet blev bragt efter denne sags anlæg uden forudgående an-modning om tilladelse . Vederlaget fastsættes til 70.000 kr. ex moms pr. krænkelse. Henset til det anførte om krænkelsernes karakter, herunder dæmoniseringen af Den lille Havfrue i tegningen samt overordnet den politiserede kontekst både tegningen 0g fotografiet er anvendt i, fastsættes en godtgørelse for ikke-økono-misk skade skønsmæssigt til 80.000 kr. for tegningen og 30.000 kr. for fotografi-et. Kravet vedrørende fotografiet blev fremsat under sagen, den 28.juli 2020 og forrentes derfor fra denne dato_ Inkassoloven $ 10 er ikke iagttaget, hvorfor sagsomkostningerne fastsættes med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takster 0g reduceret retsaf-gift, til dækning af advokatudgift med 30.000 kI., og af retsafgift med 4.200 kr. <anonym>Sagsøger I/S</anonym> v/ <anonym>Vidne</anonym> er momsregi-streret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> skal til <anonym>Sagsøger I/S</anonym> v/ <anonym>Vidne</anonym> betale 285.000,00 kr: med 17 procesrente af 167.500 kr. ex moms fra den 7.november 2019 og af 117.500,00 kr: fra den 28.juli 2020. Det forbydes <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> at an-vende tegningen med grafisk gengivelse af Den Lille Havfrue som gengivet i bi-lag 1. Det forbydes <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> at an-vende værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1. Det forbydes <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> at an-vende værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 10 <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> skal fjerne værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1 0g 10 endeligt fra handlen 0g <anonym>Hjemmeside</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansvarlig Chefredaktør; <anonym>Medie</anonym> skal til <anonym>Sagsøger I/S</anonym> v/ <anonym>Vidne</anonym> betale sagsomkostninger med 34.200 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a / / /	35,641	36,988
1177	Sagen vedrører, om der er indgået en aftale med sagsøgte om udførelsen af det fakturerede arbejde	Appelleret	Civilsag	Retten i Lyngby	BS-18249/2020-LYN	Småsag	1. instans	3835/22	Entreprise og håndværkere; Køb;		Sagsøger - EL OG VVS CENTER BORNHOLM ApS; Advokat - Mads Berendt; Advokat - Peter Paldan Sørensen;	Nej	Nej	Nej		44385,14	/ RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den 11. november 2020 Sag BS-18249/2020-LYN EL OG VVS CENTER BORNHOLM ApS (advokat Peter Paldan Sørensen) mod Sagsøgte (advokat Mads Berendt) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 4. maj 2020. Sagen vedrører, om der er indgået en aftale med sagsøgte om udførelsen af det fakturerede arbejde. Sagsøger, EL OG VVS Center Bornholm ApS, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte, skal betale 44.385,14 kr. med tillæg af procesren-te fra 16. april 2018. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Sagen har været indbragt for Ankenævnet for Tekniske Installationer, der ved kendelse af 19. juli 2019 har frifundet sagsøgte. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. / 2 Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøgte og Vidne. Sagsøgte har navnlig forklaret, at hun er uddannet som sociolog fra Københavns Universitet. Hun har primært arbejdet på Københavns og Grønlands Universitet som underviser og forsker. Hun har ikke erfaring med entrepriser. Hun er lejer af en kold klippehytte på Ø, og efter hun gik på pension, ville hun gerne bruge hytten mere. Hun havde eksperimenteret med flere var-mekilder, og øen er overgået gradvist til fjernvarme, hvorfor hun ville forsøge sig med dette. Det almindelige niveau for udstyret i hytterne har også været sti-gende. Bygningerne er fredet i klasse A. Hun har søgt administrationen i mere end ti år, og hun søgte og fik nu tilladelse til varme i hytten, da hytten var ble-vet mere og mere nødlidende, da den kun blev opvarmet i en måned til halvan-den om året. Der er ikke andre hytter, der har fået indlagt fjernvarme. Hestehyt-ten ved siden af hendes fik indlagt vand og varme, da den overgik til admini-strationen. Fjernvarmeledningen ligger i siden af vejen 2½ meter fra hendes hus. Admini- strationen fortalte hende, at der skulle kobles en ledning ud til fjernvarmeled- ningen. Da hun har en lejebolig, ville øen betale for det hele ved at få fjernvar-me ind i boligen. Det var også, fordi hun var den første hytte, så de ville ekspe- rimentere med dette. Administrationen ville betale for gravearbejdet ind til hu-set, hvilket er kompliceret, da der skulle sprænges i klippegrund. Hun kom i kontakt med VVS-firmaet, da hun tale med administrationen, som accepterede, at hun satte arbejdet i gang. Administrationen foreslog, at hun skrev til sagsøger. Hun skrev og ringede til dem. Overslagsprisen (bilag B) på 10.000 kr. fik hun fra Vidne, der er ansat hos sagsøger. Hun opfattede det som den samlede pris, da hun havde talt med firmaet om, hvad hun ville bruge af penge på projektet. Hun havde sagt 20 til 25.000 kr. maksimalt. Hun accepte-rede overslagsprisen. De satte radiatoren op i juni 2017, og regningen på 21.000 kr. (bilag C) kom i begyndelsen 2018. Hun talte med sagsøgers kontor om pri-sen, men hun gjorde ikke noget videre ved det, da hun er vandt til, at det på Ø kan komme til at tage sig lidt anderledes ud. Hun betalte uden at tænke sig om, og hun blev først senere opmærksom på, at der var dobbelt moms, hvorfor hun fik 4.500 kr. tilbage. Hvis hun havde vist, at regningen ville blive dyrere end 25.000 kr., ville hun nok have fortsat med el-radiator. I marts 2018 modtog hun en regning på 53.000 kr. Hun forstod ikke, hvorfor hun fik regningen, og det kom helt bag på hende. Hun fik først en opringning fra souschefen på Ø om, at regningen vil-le komme. Hun havde talt med ham om projektet i forbindelse med ansøgnin- / 3 gen. Hun blev først efterfølgende bekendt med, at sagsøger først havde fakture-ret øens administration. Sagsøger har forklaret hende, at de har normale ar- bejdsprocedurer med administrationen, da øen er en stor kunde. Hun har ikke fået noget at vide om, at de ville sende en regning, hvorfor det var en stor over- raskelse. Hun gjorde indsigelse, da hun modtog regningen. Hun ville ikke have rekvireret arbejdet, hvis hun havde vidst, at det kostede 21.000 + 53.000 kr. Hun har ikke fået oplyst anden pris, end det der fremgår af overslaget. Hun lejer hyt- ten på livstid, så hun kan ikke tage arbejdet med sig. Vidne har som vidne forklaret, at han er uddannet VVS-montør og ud-lært i 1996. Han har været hos sagsøger siden 2008, hvor han er VVS-overmon-tør. Ø er bl.a. hans ansvarsområde. De har installeret fjernvarme, hvil-ket der er i omkring 80 % af ejendommene på Ø. Udover sagsøgtes hytte er der ikke andre hytter, der har fået installeret fjernvarme. Forvaltningen står for det i jorden, og det inde i ejendommen står beboerne for. Forvaltningen står normalt også for stikledningerne ind til huset, hvor lejerne fik sat et sæt ventiler af i lejemålet, og lejerne så betalte for resten. Han og sagsøgte havde en dialog på telefon og skriftligt. Han har ikke selv set hytten. Sagsøgte ville have dem til at sætte en enkelt radiator op i sin hytte, hvilket de gav et tilbud på (bilag B). De talte ikke om betaling for arbejdet ind til huset. Regningen af 7. februar 2018 (bilag C), der vedrørte arbejdet inde i huset, blev sendt til sagsøgte. Den anden regning af 7. februar 2018 (bilag 7) blev først sendt til administrationen. Da administrationen ikke ville betale regningen, sendte de en kreditnota og derefter en regning til sagsøgte, da nogen skulle be-tale. Han kan ikke forstå, at administrationen ikke har betalt, men der er ikke helt konkrete retningslinjer på processen. Han husker ikke, at han og sagsøgte talte om, hvad hun ville betale, udover hun accepterede tilbuddet. Parternes synspunkter Sagsøger EL OG VVS Center Bornholm ApS har i sine processkrifter gjort gæl- dende: "... at sagsøgeren har udført det af fakturaen omfattede arbejde, at reg- ningen ikke er for dyr samt at arbejdet er udført ifølge aftale, idet Øadministrationen alene stod for opgravning og hulboring indtil Ejendom (som sagsøgte disponerer over) for fjernvarme, og det er kun- den, sagsøgtes egen regning at få rør fremført og tilsluttet til hytten, hvilket arbejde er det, som sagsøgeren har faktureret for. Rente kræves 30 dage efter påkrav jf. rentelovens § 3 stk. 2, med Natio- nalbankens officielle udlånsrente + 8% jf. rentelovens § 5, stk.1..." og / 4 "... at sagsøgte har været bekendt med, hvilket arbejde, hun skal betale for, og det gøres gældende, at sagsøgte på ingen måde har dokumente-ret, at det af sagsøgeren opkrævede beløb er ubilligt, eller skal betales af andre end hende, der disponerer over lejemålet..." Sagsøgte, har i sine processkrifter gjort gældende: "... at sagsøger overfor sagsøgte har afgivet et overslag/tilbud på at op- sætte en radiator i sagsøgtes lejemål for kr. 10.000,00, at sagsøger har faktureret sagsøgte for arbejdet, at sagsøgte har honoreret fakturaen, at sagsøgte ikke er blevet forelagt et tilbud fra sagsøger om, at arbej- det ville koste ca. kr. 74.000,00, at sagsøgte, hvis sagsøger havde tilbudt sagsøgte at udføre arbejdet for denne pris, aldrig ville have rekvireret arbejdet, at sagsøgte må opfatte sagsøgers faktura af 7. februar 2018, sagens bi- lag C, som en endelig afregning overfor sagsøgte, hvorfor sagsøger ikke kan fremkomme med yderligere fakturaer, jf. princippet i AB92, 5 22, stk. 7 (nu AB18, 5 36, stk. 5), og jeg bemærker supple-rende, at sagsøger ikke i forbindelse med sin fremsendelse af den som bilag C fremlagte faktura overfor sagsøgte tog forbehold om yderligere fakturering..." Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten må efter såvel Sagsøgte som Vidnes forklaringer lægge til grund, at det var helt sædvanlig praksis, at administrationen på Ø, der havde givet tilladelse til installation af fjernvarme i Sagsøgtes hytte, betaler for rørføringen frem til boligen, og lejeren betaler for instal-lationen i boligen. Efter samme forklaringer må det lægges til grund, at sagsøger havde afgivet en form for tilbud (bilag B) på netop installationen i boligen, og at prisen for den øvrige installation ikke på noget tidspunkt var blevet drøftet med sagsøger. Dette støttes tillige af, at regningen (bilag 7) er udstedt og blev sendt til admini- strationen på Ø. Sagsøger har således ikke bevist, at der er indgået en aftale med Sagsøgte om udførelsen af rørføring fra fjernvarmeledningen frem til Sagsøgtes bolig. At administrationen i mail af 23. juni 2020 (bilag 6) har an- / 5 ført, at Sagsøgte skriftligt er gjort opmærksom herpå, uden at kunne fremlægge dokumentation herfor, kan ikke føre til et andet resultat. Retten finder således ikke grundlag for at ændre ankenævnets afgørelse, hvor-for Sagsøgte frifindes. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift incl. moms. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte frifindes. EL OG VVS Center Bornholm ApS skal inden 14 dage til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 6.750 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den 11. november 2020 Sag BS-18249/2020-LYN EL OG VVS CENTER BORNHOLM ApS (advokat Peter Paldan Sørensen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Mads Berendt) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 4. maj 2020. Sagen vedrører; om der er indgået en aftale med sagsøgte om udførelsen af det fakturerede arbejde. Sagsøger; EL OG VVS Center Bornholm ApS, har nedlagt påstand om; at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 44.385,14 kr med tillæg af procesren-te fra 16. april 2018. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Sagen har været indbragt for Ankenævnet for Tekniske Installationer; der ved kendelse af 19.juli 2019 har frifundet sagsøgte. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. 2 Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> har navnlig forklaret, at hun er uddannet som sociolog fra Københavns Universitet. Hun har primært arbejdet på Københavns og Grønlands Universitet som underviser og forsker. Hun har ikke erfaring med entrepriser. Hun er lejer af en kold klippehytte på <anonym>Ø</anonym> og efter hun gik på pension; ville hun gerne bruge hytten mere. Hun havde eksperimenteret med flere var-mekilder; og øen er overgået gradvist til fjernvarme; hvorfor hun ville forsøge sig med dette. Det almindelige niveau for udstyret i hytterne har også været sti-gende. Bygningerne er fredet i klasse A. Hun har søgt administrationen i mere end ti år, og hun søgte og fik nu tilladelse til varme i hytten; da hytten var ble-vet mere og mere nødlidende; da den kun blev opvarmet i en måned til halvan-den om året. Der er ikke andre hytter; der har fået indlagt fjernvarme. Hestehyt-ten ved siden af hendes fik indlagt vand 0g varme, da den overgik til admini-strationen. Fjernvarmeledningen ligger i siden af vejen 2'/2 meter fra hendes hus . Admini - strationen fortalte hende, at der skulle kobles en ledning ud til fjernvarmeled- ningen. Da hun har en lejebolig, ville øen betale for det hele ved at få fjernvar-me ind i boligen. Det var også, fordi hun var den første hytte, så de ville ekspe - rimentere med dette. Administrationen ville betale for gravearbejdet ind til hu-set, hvilket er kompliceret; da der skulle sprænges i klippegrund. Hun kom i kontakt med VVS-firmaet, da hun tale med administrationen; som accepterede; at hun satte arbejdet i gang. Administrationen foreslog, at hun skrev til sagsøger. Hun skrev og ringede til dem. Overslagsprisen (bilag B) på 10.000 kr. fik hun fra <anonym>Vidne</anonym> der er ansat hos sagsøger. Hun opfattede det som den samlede pris, da hun havde talt med firmaet om, hvad hun ville bruge af penge på projektet. Hun havde sagt 20 til 25.000 kr. maksimalt. Hun accepte-rede overslagsprisen: De satte radiatoren op ijuni 2017, 0g regningen på 21.000 kr: (bilag C) kom i begyndelsen 2018. Hun talte med sagsøgers kontor om pri-sen, men hun gjorde ikke noget videre ved det, da hun er vandt til, at det på <anonym>Ø</anonym> kan komme til at tage sig lidt anderledes ud. Hun betalte uden at tænke sig om, og hun blev først senere opmærksom på, at der var dobbelt moms; hvorfor hun fik 4.500 kr. tilbage. Hvis hun havde vist, at regningen ville blive dyrere end 25.000 kr., ville hun nok have fortsat med el-radiator. I marts 2018 modtog hun en regning på 53.000 kr. Hun forstod ikke, hvorfor hun fik regningen; og det kom helt bag på hende. Hun fik først en opringning fra souschefen på <anonym>Ø</anonym> om, at regningen vil-le komme. Hun havde talt med ham om projektet i forbindelse med ansøgnin- 3 gen. Hun blev først efterfølgende bekendt med, at sagsøger først havde fakture-ret øens administration: Sagsøger har forklaret hende; at de har normale ar- bejdsprocedurer med administrationen; da øen er en stor kunde. Hun har ikke fået noget at vide om, at de ville sende en regning hvorfor det var en stor over- raskelse. Hun gjorde indsigelse; da hun modtog regningen. Hun ville ikke have rekvireret arbejdet, hvis hun havde vidst, at det kostede 21.000 + 53.000 kr. Hun har ikke fået oplyst anden pris, end det der fremgår af overslaget. Hun lejer hyt- ten på livstid, så hun kan ikke tage arbejdet med sig. <anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret, at han er uddannet VVS-montør og ud-lært i 1996. Han har været hos sagsøger siden 2008, hvor han er VVS-overmon-tør <anonym>Ø</anonym> er bl.a. hans ansvarsområde. De har installeret fjernvarme, hvil-ket der er i omkring 80 % af ejendommene på <anonym>Ø</anonym> Udover sagsøgtes hytte er der ikke andre hytter; der har fået installeret fjernvarme. Forvaltningen står for det i jorden; 0g det inde i ejendommen står beboerne for. Forvaltningen står normalt også for stikledningerne ind til huset, hvor lejerne fik sat et sæt ventiler afi lejemålet; 0g lejerne så betalte for resten. Han 0g sagsøgte havde en dialog på telefon 0g skriftligt. Han har ikke selv set hytten: Sagsøgte ville have dem til at sætte en enkelt radiator op i sin hytte, hvilket de gav et tilbud på (bilag B). De talte ikke om betaling for arbejdet ind til huset. Regningen af 7. februar 2018 (bilag C), der vedrørte arbejdet inde i huset, blev sendt til sagsøgte. Den anden regning af 7. februar 2018 (bilag 7) blev først sendt til administrationen. Da administrationen ikke ville betale regningen; sendte de en kreditnota og derefter en regning til sagsøgte, da nogen skulle be-tale. Han kan ikke forstå, at administrationen ikke har betalt, men der er ikke helt konkrete retningslinjer på processen: Han husker ikke; at han og sagsøgte talte om, hvad hun ville betale; udover hun accepterede tilbuddet. Parternes synspunkter Sagsøger EL OG VVS Center Bornholm ApS har i sine processkrifter gjort gæl- dende: at sagsøgeren har udført det af fakturaen omfattede arbejde; at reg- ningen ikke er for dyr samt at arbejdet er udført ifølge aftale, idet <anonym>Ø</anonym> ıdministrationen alene stod for opgravning og hulboring indtil <anonym>Ejendom</anonym> (som sagsøgte disponerer over) for fjernvarme; og det er kun- den, sagsøgtes egen regning at få rør fremført og tilsluttet til hytten; hvilket arbejde er det, som sagsøgeren har faktureret for. Rente kræves 30 dage efter påkrav jf. rentelovens $ 3 stk. 2, med Natio- nalbankens officielle udlånsrente + 8% jf. rentelovens $ 5, stkl 7 0g at sagsøgte har været bekendt med, hvilket arbejde; hun skal betale for, og det gøres gældende; at sagsøgte på ingen måde har dokumente-ret;, at det af sagsøgeren opkrævede beløb er ubilligt, eller skal betales af andre end hende; der disponerer over lejemålet . 11 <anonym>Sagsøgte</anonym> har i sine processkrifter gjort gældende: at sagsøger overfor sagsøgte har afgivet et overslagltilbud på at op- sætte en radiator i sagsøgtes lejemål for kr. 10.000,00, at sagsøger har faktureret sagsøgte for arbejdet, at sagsøgte har honoreret fakturaen; at sagsøgte ikke er blevet forelagt et tilbud fra sagsøger om, at arbej- det ville koste ca. kr. 74.000,00, at sagsøgte, hvis sagsøger havde tilbudt sagsøgte at udføre arbejdet for denne pris, aldrig ville have rekvireret arbejdet, at sagsøgte må opfatte sagsøgers faktura af 7.februar 2018, sagens bi- lag C, som en endelig afregning overfor sagsøgte, hvorfor sagsøger ikke kan fremkomme med yderligere fakturaer, jf. princippet i AB92, 5 22, stk. 7 (nu ABI8, 5 36, stk 5), og jeg bemærker supple-rende, at sagsøger ikke i forbindelse med sin fremsendelse af den som bilag C fremlagte faktura overfor sagsøgte tog forbehold om yderligere fakturering- 1 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten må efter såvel <anonym>Sagsøgte</anonym> som <anonym>Vidnes</anonym> forklaringer lægge til grund, at det var helt sædvanlig praksis; at administrationen på <anonym>Ø</anonym> der havde givet tilladelse til installation af fjernvarme i <anonym>Sagsøgtes</anonym> hytte, betaler for rørføringen frem til boligen; 0g lejeren betaler for instal-lationen i boligen. Efter samme forklaringer må det lægges til grund, at sagsøger havde afgivet en form for tilbud (bilag B) på netop installationen i boligen; 0g at prisen for den øvrige installation ikke på noget tidspunkt var blevet drøftet med sagsøger. Dette støttes tillige af, at regningen (bilag 7) er udstedt og blev sendt til admini - strationen på <anonym>Ø</anonym> Sagsøger har således ikke bevist; at der er indgået en aftale med <anonym>Sagsøgte</anonym> om udførelsen af rørføring fra fjernvarmeledningen frem til <anonym>Sagsøgtes</anonym> bolig At administrationen i mail af 23.juni 2020 (bilag 6) har an- 5 ført, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skriftligt er gjort opmærksom herpå, uden at kunne fremlægge dokumentation herfor; kan ikke føre til et andet resultat. Retten finder således ikke grundlag for at ændre ankenævnets afgørelse, hvor-for <anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift incl. moms. THI KENDES FOR RET : <anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes. EL OG VVS Center Bornholm ApS skal inden 14 dage til <anonym>Sagsøgte</anonym> betale sagsomkostninger med 6.750 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /	9,034	9,418
1178	Tiltale for bl.a. legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge, således at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, hensættelse af en anden i hjælpeløs tilsta... Vis mere	Endelig	Straffesag	Retten i Horsens	SS-4114/2021-HRS	Nævningesag	1. instans	2381/22	Formueforbrydelser; Færdsel; Liv og legeme; Udlændinge;	Rettighedsfrakendelse; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Flemming Ege Hauritz;	Nej			3700-73251-00043-21		DOMSRESUMÉ - STRAFFE 24. februar 2022 Dom i Nørretorv-sagen Fire tiltalte er ved et nævningeting ved Retten i Horsens idømt fængselsstraffe på mellem 1 år og 1 år og 2 måneder for blandt andet simpel og grov vold. Sagsnummer: SS 4114/2021 Sagen kort fortalt Fire tiltalte, T1, T2, T3 og T4, var tiltalt for i forening at have forsøgt at begå røveri mod A, udsat ham for et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge ved blandt andet at have tildelt ham et knytnæveslag i hovedet, sprøjtet peberspray i hovedet på ham, kastet ham ind i bagagerummet på en bil og hældt Red Bull i hovedet på ham. De fire tiltalte var desuden tiltalt for at have hensat A i hjælpeløs tilstand ved den udøvede vold og efterladt ham i bilen, som de efterfølgende forulykkede med. De tiltalte nægtede sig skyldige, idet T1, T2 og T4 dog erkendte sig helt eller delvist skyldige i at have hensat A i hjælpeløs tilstand. T4 erkendte endvidere, at han havde givet A en lussing. T4 var endvidere tiltalt for en række overtrædelser af færdselsloven, herunder for at have kørt på særlig hensynsløs måde. Han nægtede sig skyldig i at have kørt på særlig hensynsløs måde, men erkendte sig i øvrigt skyldig i færdselsforseelserne, herunder i at han ved sin kørsel havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Dommens resultat De tiltalte blev alle frifundet for tiltalen for forsøg på røveri på grund af en utilstrækkelig beskrivelse af gerningsindholdet i anklageskriftet. 2 De tiltalte blev alle fundet skyldige i i forening at have udsat A for simpel og grov vold. Det var ikke bevist, at den samlede voldsudøvelse var omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, og da A’s død var en følge af knytnæveslaget og måtte tilregnes de tiltalte som uagtsom, var de tiltalte ikke skyldige i overtrædelse af straffelovens § 246. Alle de tiltalte blev også fundet skyldige i at have hensat A i hjælpeløs tilstand og efterladt ham. T4, der også var tiltalt for overtrædelse af en række bestemmelser i færdselsloven, blev fundet skyldig i overensstemmelse med sin erkendelse i dette forhold. Alle nævninger og dommere var enige om skyldsspørgsmålet. T1, T2 og T3 blev hver idømt ubetinget fængselsstraf på 1 år. T4, der tidligere var straffet for vold, blev straffet med ubetinget fængsel i 1 år og 2 måneder som en tillægsstraf til en dom på fængsel i 30 dage for vold i gentagelsestilfælde. I forbindelse med straffastsættelsen blev der lagt vægt på navnlig forholdenes karakter, herunder at de blev begået i forening, og at A afgik ved døden, den enkelte tiltaltes deltagelse i forholdene og de tiltaltes personlige forhold. T3, der er statsborger i Bosnien-Hercegovina, men født og opvokset i Danmark og ikke tidligere straffet, blev tildelt en advarsel om udvisning. Alle nævninger og dommere var enige om sanktionsfastsættelsen. Sagen var en nævningesag. De tiltalte valgte ikke at anke dommen. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Horsens den 24. februar 2022.		3,012	0
1179	Kendelser om, hvorvidt der skulle foretages syn og skøn og om, hvorvidt et bilag skulle udgå af sagen	Endelig	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-2108/2019-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	162/21	Retspleje og civilproces; Sager med en værdi over 1 mio kr.;		Advokat - Frank Bøggild; Advokat - Jens Ahrendt; Advokat - John Korsø Jensen; Advokat - Søren Lundsgaard;	Nej	Nej	Nej		131.864.804,00 kr.	/ RETTEN I AARHUS KENDELSE afsagt den 25. marts 2020 Sag BS-2108/2019-ARH Sagsøger A/S (advokat John Korsø Jensen) (advokat Jens Ahrendt) mod Sagsøgte (advokat Frank Bøggild) (advokat Søren Lundsgaard) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Parternes påstande Sagsøger A/S' påstande: Påstand 1: Begæring om syn og skøn tages til følge. Påstand 2: Indledning, forudsætninger, baggrund og spørgsmål som formuleret i spørgetema af 16. december 2019 tillades stillet til skønsmanden. Sagsøgtes påstande: Over for Sagsøger A/S' påstand 1: Begæring om syn og skøn tages ikke til følge. / 2 Over for Sagsøger A/S' påstand 2: Spørgsmål 1.c, 1.e, 2.a, 2.b, 2.d, 2.e, 2.g, 2.h, 3.a, 3.b, 3.d, 3.e, 3.g, 4.a, 4.b, 4.c, 4.d, 4.e, 5.a, 5.b tillades ikke stillet til skønsmanden eller omformuleres. Påstand 1: Spørgsmål A-L tillades stillet til skønsmanden, såfremt syn og skøn tillades. Sagens baggrund Under sagen har Sagsøger A/S gjort gældende, at Sagsøgte har handlet ansvarspådragende over for Sagsøger A/S, hvorefter Sagsøgte personligt er erstatningsansvarlig over for et påstået tab på ca. 128 mio. kr. Sagsøger A/S erhvervede i 2016 et selskab, hvor Sagsøgte var reel ejer. Købesummen blev aftalt til ca. 357 mio. kr., som blev reguleret ud fra en forudsætning om, at selskabet uden gæld ville have en værdi af 450 mio. kr. Sagsøger A/S har oplyst, at købesummen er fastsat ud fra en række beregninger, hvori det regnskabsmæssige nøgletal ”det forventede EBIDTA” indgår. Endvidere var det aftalt, at købesummen var genstand for regulering på overdragelsestidspunktet, og at lagerværdien som følge heraf havde betydning for fastsættelse af den endelig købesum. Detaljerne for reguleringen indgik som en del af købsaftalen. Det er under sagen ubestridt, at Sagsøgte ikke var part i Share Sale And Purchase Agreement (bilag 4), men var i ledelsen og reel ejer af det solgte selskab. Efterfølgende har Sagsøger A/S konstateret en række forhold, som Sagsøgte efter deres opfattelse burde have oplyst om, og at han, efter Sagsøger A/S' opfattelse, har handlet ansvarspådragende ved ikke at oplyse herom. Som følge af manglende oplysning om disse forhold, er det Sagsøger A/S' opfattelse, at Sagsøger A/S har lidt et tab på i alt 128 mio. kr., blandt andet fordi købesummen efter Sagsøger A/S' opfattelse ville have været væsentligt lavere, såfremt Sagsøger A/S havde kendt til forholdene, da det forventede EBIDTA og værdien af lageret ville have været væsentligt lavere. Ovenstående er bestridt i sin helhed af Sagsøgte. Sagsøger A/S har til støtte for opgørelsen sit tab fremlagt bilag 47. Både tabet og de i bilag 47 nedlagte forudsætninger og beregninger er bestridt af Sagsøgte. Som følge heraf har Sagsøger A/S anmodet om syn og skøn. / 3 Oplysningerne i sagen Om rammen for syn og skøn har Sagsøger A/S oplyst følgende: I processkrift af 4. september 2019: ”…Sagsøgeren fremsætter på baggrund af ovenstående og under henvisning til retsplejelovens § 196 begæring om, at der gennemføres syn og skøn med henblik på at opnå en uafhængig sagkyndig vurdering af bl.a. de anvendte principper for tabsopgørelsen, respektive alternativer hertil. Temaet for et syn og skøn vil efter sagsøgerens opfattelse i denne henseende være, hvorvidt de enkelte tab, der gøres gældende i stævningen, og som i det anførte omfang er justeret i replikken, kan anses for retvisende opgjort, når og hvis Retten efter bevisførelsen og bevisbedømmelsen i relation til sagens faktum finder, at de anbringender, der gøres gældende af sagsøgeren, kan lægges til grund, respektive, såfremt skønsmanden har en derfra afvigende opfattelse i relation til tabsopgørelsen, hvorledes de relevante tab i så tilfælde efter skønsmandens opfattelse bør opgøres…” I indlæg af 22. november 2019: ”…Formålet med et syn og skøn i sagen og rammen for gennemførelse af et syn og skøn er derfor, som allerede anført i vores processkrift af 4. september 2019, at få en uafhængig sagkyndigs vurdering af sagsøgerens tabsopgørelse, herunder den af sagsøgeren anvendte metode, respektive alternativer hertil…” Sagsøger A/S har den 16. december 2019 fremlagt følgende udkast til syn og skøn: I N D L E D N I N G Retssagens substans er et af Sagsøger A/S rejst krav overfor Sagsøgte på betaling af DKK 127.933.458 i fortsættelse af Sagsøger A/S' køb pr. ultimo april 2016 af Virksomhed A/S 2 ( CVR nr.) og den i forbindelse med købet af køberen foretagne værdiansættelse af virksomheden og fastsættelsen af købesummen for virksomheden. Virksomhed A/S 2 er en industrivirksomhed, der forestår salg af elektriske motorer og transmissionsprodukter, som indkøbes af Virksomhed A/S 2 fra inden- og udenlandske leverandører. / 4 I slutningen af 2015 blev Sagsøger A/S inviteret til at deltage i en salgsproces forestået af KPMG, som på vegne af Sagsøgte var engageret til at sælge Virksomhed A/S 2. Det fremgår af den på vegne af sælgeren til brug for salgsforhandlingerne udarbejdede Management Presentation fra februar 2016 (sagens bilag 1 ), der blandt andet salgsmateriale og andre oplysninger blev stillet til disposition for køberen, at: ”… Virksomhed A/S 2 supplies electric motors and trasmission products for multiple applications in key industries. …” Virksomhed A/S 2 har hovedsæde i Danmark, og omsatte i 2014 - 2016 for ca. DKK 400.000.000 - 500.000.000 årligt. marts 2016 afgav Solix (på vegne Sagsøger A/S) et tilbud på købet af Virksomhed A/S 2. Af dette tilbud ( sagens bilag 3) fremgår bl.a. følgende: ”… 1. Offer price Solix is pleased to present an Offer on a cash and debt free I basis (i.e. Enterprise Value) for 100% of the share capital ofthe Company of:DKK 450,000,000To arrive at an Equity Price for the total outstanding sharesofthe Company, the Enterprise Value will be adjusted for netdebt based on a closing balance sheet for the Company, asoutlined in the SPA which is to include, net of all freelyavailable cash balances, any indebtedness, guarantees andliabilities of an interest.bearing nature. Moreover,adjustmentis made for our assessment of normalized net workingcapitalfor the business. Please refer to Appendix A for acalculation of the implied Equity Price, and Appendix B for the normalized net working capital schedule. This gives an implied Equity Price of DKK 349m. 2. Main assumptions In order to develop our valuation for the Company we have used standard valuation methodologies, including LBO analysis and peer group/transaction comparables formultipleanalysis.…” Den 29. april 2016 blev der indgået en Share Sale and Purchase Agreement (SPA) vedrørende købet af Virksomhed A/S 2 (sagens bilag 4 ). / 5 I SPA’en er der således aftalt en Enterprise Value, samt hvilke regnskabsprincipper, der skulle anvendes i relation til købets gennemførelse og dermed købesummens fastsættelse. Det fremgår af p. 3.1.1 i SPA (bilag 4 ), at Final Fixed Purchase Price er fastsat som bl.a. omfattende: ”… a) an amount equal to DKK 450,000,000 (four hundred and fifty million Danish Kroner) (the ”Enterprise Value”)) adjusted for the Final Net Interest Bearing Debt and the Final Net Working Capital Difference in accordance with the calculation principles set forth in Schedule 3.1 and Schedule 1.49 (”Final Fixed Purchase Price”). The term Fixed Purchase Price means an amount equal to the Enterprise Value adjusted for the Net Interest Bearing Debt and the Net Working Capital Difference determined in accordance with the procedures set out in Clauses 3.4 and 3.5 and calculation principles set forth in Schedule 3.1 and Schedule 1.49 (the ”Fixed Purchase Price”). …” Det fremgår således af p. 3.1.1 a) i SPA’en, at Final Fixed Purchase Price er opgjort som Enterprise Value ”adjusted for the Final Net Interest Bearing Debt and the Final Net Working Capital Difference” i overensstemmelse med Schedule 1.49 og Schedule 3.1. Schedule 1.49 til SPA’en er ”Principperne for og illustrativ beregning af Nettorentebærende Gæld (Net Interest Bearing Debt), Nettoarbejdskapital (Net Working Capital) og ikke-korrigerende poster. Schedule 1.49 til SPA’en er fremlagt som sagens bilag [ ]. Schedule 3.1 til SPA’en er ”Illustrative Purchase Price Calculation” . Denne illustrative købesumsberegning er fremlagt som sagens bilag [ ], og viser principperne for beregning af Fixed Purchase Price (jfr. nærmere nedenfor) baseret på Schedule 1.49. Sagsøger A/S' S P Ø R G S M Å L Opbygning af Sagsøger A/S' spørgsmål / 6 Nærværende afsnit er opbygget på den måde, at der i forbindelse med de enkelte spørgsmål for en del spørgsmåls vedkommende under overskriften ” Baggrund og forudsætninger” er angivet en række faktuelle oplysninger, der er udtryk for Sagsøger A/S' opfattelse af faktum og forudsætninger for de af Sagsøger A/S stillede spørgsmål. Faktum og forudsætninger er nærmere dokumenteret ved henvisning til en række af de i sagen fremlagte bilag suppleret med yderligere bilag. Skønsmanden skal ikke vurdere, validere eller verificere de af Sagsøger A/S angivne forudsætninger for spørgsmålene. Spørgsmål vedrørende værdiansættelse og opgørelse af købesummen Spørgsmål 1.a Baggrund og forudsætninger Sagsøger A/S har anvendt EBITDA-multipel-metoden ved værdiansættelsen (”Enterprise Value”) og dermed ved fastsættelse af købesummen for Virksomhed A/S 2. (EBITDA = Earnings Before Interest Taxes Depreciation and Amortization = indtjening før renter, skatter, afskrivninger og amortiseringer). EBITDA-multipel-metoden er nævnt i International Private Equity Valuation Guidelines 2018 (bilag [ ]) (pag. 23) som en typisk måde at værdiansætte private virksomheder: ”A number of earnings multiples or ratios are commonly used, including price/earnings (P/E), Enterprise Value/earnings before interest and tax (EV/EBIT) and amortisation (EV/EBITA) and depreciation (EV/EBITDA). The particular multiple used should be appropriate for the Investee Company and should conform to Market Participant assumptions. Where EBITDA multiples are available, these are commonly used.” Spørgsmål Er skønsmandens enig i, at EBITDA-multipel-metoden er en sædvanlig og generelt anerkendt / 7 værdiansættelsesmetode til værdiansættelse af industriselskaber i Virksomhed A/S 2's størrelsesorden? Spørgsmål 1.b Baggrund og forudsætninger Sagsøger A/S har tillagt den forventede normaliserede indtjening (EBITDA) i regnskabsåret for transaktionen væsentlig betydning ved værdiansættelsen af Virksomhed A/S 2 ved anvendelse af EBITDA-multipel-metoden. Enterprise Value som anført i SPA blev, jfr. ovenfor opgjort til DKK 450.000.000, baseret på et forventet normaliseret EBITDA for regnskabsåret 2015/2016 på DKK 59.300.000, jfr. bilag 1. Spørgsmål Er det efter skønsmandens opfattelse sædvanligt, at det forventede normaliserede EBITDA i indeværende regnskabsår (regnskabsåret for transaktionen) i en industri- virksomhed (af Virksomhed A/S 2's størrelse) har væsentlig betydning ved en købers værdiansættelse af virksomheden? Spørgsmål 1.c Baggrund og forudsætninger Sagsøger A/S har, som anført ovenfor, tillagt det forventede normaliserede EBITDA for det for transaktionen indeværende regnskabsår væsentlig betydning ved værdiansættelsen af Virksomhed A/S 2. Der er efter overtagelsen af Virksomhed A/S 2 fremkommet for Sagsøger A/S nye oplysninger om forhold, der eksisterede og var Sagsøgte bekendt på handelstidspunktet, som efter Sagsøger A/S' opfattelse reducerede det forventede normaliserede EBITDA. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at oplyse, om en købers værdiansættelse af en virksomhed - alt andet lige - ville være lavere, hvis det forventede normaliserede EBITDA for det indeværende regnskabsår (regnskabsåret for transaktionen) var lavere end oplyst af sælger? / 8 Spørgsmål 1.d Baggrund og forudsætninger Principperne for opgørelse af Virksomhed A/S 2's nettoarbejdskapital i closingbalancen var genstand for forhandling mellem Sagsøger A/S og Sagsøgte, idet nettoarbejdskapitaljusteringen (forskellen mellem faktisk og normaliseret nettoarbejdskapital) havde direkte effekt på den endelige købesum, som Sagsøger A/S skulle betale for Virksomhed A/S 2. Spørgsmål Er det efter skønsmandens opfattelse sædvanligt, at principperne for en nettoarbejdskapitaljustering er genstand for forhandling mellem køber og sælger ved handel af industrivirksomheder i Virksomhed A/S 2's størrelse? Spørgsmål 1.e Baggrund og forudsætninger Det fremgår af Schedule 1.49 (bilag [ ]) sammenholdt med Schedule 3.1 (bilag [ ]), at Target Net Working Capital var et mellem køber og sælger aftalt beløb. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at Target Net Working Capital var et mellem parterne aftalt beløb, ville den aftalte købesum for aktierne i så fald, efter skønsmandens opfattelse, have ændret sig krone for krone, hvis lagerværdien anvendt i closingbalancen ændrede sig? Spørgsmål vedrørende Virksomhed A/S 2's Grundfos lager Spørgsmål 2.a Baggrund og forudsætninger Grundfos har historisk set været Virksomhed A/S 2's største kunde og omsatte i 2013/2014 for DKK 54.900.000 og i 2014/2015 for DKK 48.000.000, jfr. bilag 1. / 9 Virksomhed A/S 2 havde i 2014/2015 og 2015/2016 opbygget et betydeligt lager, der var specificeret til Grundfos med højere kostpris grundet højere kvalitet og et andet teknisk og visuelt design end til andre kunder. Grundfos’ motorer havde endvidere et Grundfos-typeskilt i stedet for et Virksomhed A/S 2-skilt. Lageret kunne derfor ikke umiddelbart sælges til andre kunder. Varelageret havde en bogført værdi pr. 30. april 2016 på DKK 60.900.000, hvoraf IE2-motorer udgjorde DKK 20.000.000 og IE3-motorer udgjorde DKK 39.900.000, jfr. bilag [ ]. Følgende nedskrivningsmodel er blevet anvendt af Virksomhed A/S 2 i den daglige drift før Sagsøger A/S' overtagelse af Virksomhed A/S 2: 1. Varer uden salg inden for 1 år bliver nedskrevet med 75%. 2. Varer på lager med omsætningshastighed over 1 år bliver nedskrevet med 25%. 1. 3. Varer på lager med omsætningshastighed over 2 år bliver nedskrevet med 50%. 2. 4. Varer på lager med omsætningshastighed over 3 år bliver nedskrevet med 75% 3. 5. Varer, der er kundespecifikke, nedskrives med 25% af ovenstående principper. Nedskrivningsmodellen er gengivet i Schedule 1.49 ( bilag [ ]) til SPA’en (bilag 4). Det er ikke anført i Schedule 1.49 (bilag [ ]), men historisk set har Virksomhed A/S 2 nedskrevet varer, som ikke kunne sælges, til skrotværdi, som var opgjort til 25% af kostpris. / 10 Ifølge nedskrivningsmodellen (principperne i 1 - 4 ovenfor) er der pr. 30. april 2016 beregnet en nedskrivning på DKK 23.600.000 på lageret med Grundfos-motorer. Nedskrivningen var herefter reduceret til DKK 5.900.000 med henvisning til, at der var tale om kundespecifikke varer. Endeligt var nedskrivningen på DKK 5.900.000 herefter reduceret til DKK 0 med henvisning til, at der var tale om nye varer. Grundfos lageret indgik i købesumsopgørelsen i henhold til Schedule 1.49 (bilag [ ] og Schedule 3.1 (bilag [ ])) med nul (DKK 0) nedskrivning, og værdien påvirkede købesummen positivt. Dette accepterede Sagsøger A/S, idet Sagsøger A/S ikke var bekendt med en med Grundfos indgået aftale om aldersbegrænsning, jfr. nærmere nedenfor, og idet det under forhandlingerne om købet af Virksomhed A/S 2 af Sagsøgte blev oplyst overfor Sagsøger A/S, at salget til Grundfos ville fortsætte i et niveau på DKK 40.000.000 årligt, jfr. p. 2.4.1 nedenfor. Efter overtagelsen af selskabet (30. april 2016) blev Sagsøger A/S i løbet af 2017 opmærksom på, at Sagsøgte den 15. februar 2015 havde indgået en aftale (bilag 10 - Financing Agreement) med Grundfos om, hvilken alder motorer solgt til Grundfos måtte have. Aftalen ( bilag 10 ), som Sagsøger A/S således ikke var bekendt med under forhandlingerne og i forbindelse med købet af Virksomhed A/S 2, havde som konsekvens, at motorer kun kunne sælges til Grundfos hvis de overholdt specifikke alderskrav: 1. I perioden 1. februar - 31. juli 2015 kunne selskabet kun sælge motorer til Grundfos med en alder på under 3 år. 2. I perioden 1. august - 31. december 2015 kunne selskabet kun sælge motorer til Grundfos med en alder på under 2,5 år. 4. / 11 3. I perioden 1. januar 2016 - 31. december 2017 kunne selskabet kun sælge motorer til Grundfos med en alder på under 2 år. 5. Aftalen om aldersbegrænsning (bilag 10 ) havde som konsekvens, at motorer solgt efter 30. april 2016 (Closing Date i henhold til SPA’en (bilag 4) og indtil 31. december 2017 ikke måtte have en alder over 2 år. Som sagens bilag 12 er fremlagt e-mailkorrespondance, hvoraf det fremgår, at Sagsøgte havde besluttet, at dateringen på skilte (certifikater) på Grundfos-motorer skulle ændres til senere, hvilket bl.a. havde den konsekvens, at kunden ikke kunne se, at motorerne var for gamle ifølge aftalen om aldersbegrænsning (Financing Agreement - bilag 10 ). Sagsøger A/S har på baggrund af aftalen med Grundfos om aldersbegrænsning (bilag 10 ) foretaget en beregning af lagernedskrivningen, som efter Sagsøger A/S' opfattelse ville have været foretaget, hvis aftalen om aldersbegrænsning havde været kendt af Sagsøger A/S i forbindelse med forhandlingen af principperne for en nettoarbejdskapitaljustering ved købet af Virksomhed A/S 2. I udarbejdelsen af oventående beregning har Sagsøger A/S først identificeret den mængde motorer, der ikke kunne sælges til Grundfos som følge af aftalen om aldersbegrænsning. Derefter har Sagsøger A/S vurderet, hvor stor nedskrivningen på disse motorer burde være. Spørgsmål Er en aftale om aldersbegrænsning af motorer til Grundfos (bilag 10 ) efter skønsmandens opfattelse en relevant oplysning i forhandling af principperne for nettoarbejdskapitaljusteringen? Spørgsmål 2.b / 12 Baggrund og forudsætninger I relation til identifikation af den mængde motorer, der ikke kunne sælges til Grundfos, tager beregningen udgangspunkt i lageret pr. 30. april 2016 (closingbalancen) og salg til Grundfos og identificerer varer, som allerede var forældet pr. 30. april 2016, eller som efterfølgende blev forældet, inden Virksomhed A/S 2 kunne nå at sælge varerne til Grundfos. Det samlede Grundfos-lager udgjorde pr. 30. april 2016 DKK 60.900.000, hvoraf DKK 59.900.000 vedrørte IE2- og IE3-motorer (til Grundfos) som følgende opgørelse tager udgangspunkt i. I opgørelsen er følgende forudsætninger anvendt: 1. Den enkelte motors alder tager udgangspunkt i produktionsdatoen, som er sat til 4 måneder før, at motoren bliver registreret som tilgang på lageret. De 4 måneder omfatter 8 ugers søfragt, 2 ugers lagerhåndtering i Kina samt 8 ugers produktionstid i Kina. Eksempelvis forældes lejet i motorerne allerede fra produktionen af motoren, hvorfor beregningen bør tage udgangspunkt i produktionsdatoen. 2. Opgørelsen anvender FIFO-princippet (First In First Out), som betyder, at de ældste motorer forudsættes solgt først. Dette er i overensstemmelse med selskabets regnskabspraksis. 6. 3. Det faktiske salg til Grundfos efter 30. april 2016 anvendes som parameter i opgørelsen. 7. I beregningen/opgørelsen er indgået følgende data: 1. Lagerstatus pr. 30. april 2016 af Grundfos-varer samt købsordredata. / 13 2. Salgsdata for salg til Grundfos fra 30. april 2016 til 31. december 2017. 8. Indledningsvist er varer, som var mere end 2 år gamle pr 30. april 2016 udskilt (reduceret lagerværdi). For hver følgende måned er opgjort det lager som er udløbet ift 2-års fristen (medregnet i nedskrivningsgrundlag) og de varer som er solgt indenfor 2-års fristen (ikke medregnet i nedskrivningsgrundlag). jfr. bilag 10. Beregningen viser, at det lager, der pr. Closing (30. april 2016) ikke efterfølgende er solgt inden for 2-års-grænsen for at salg til Grundfos kunne ske, udgør i alt DKK 52.400.000, hvoraf varer, som pr. 30. april 2016 allerede var over 2 år gamle, udgør DKK 13.900.000, og varer, som blev mere end 2 år gamle før salg i perioden 1. maj 2016 - 31. december 2017 udgør DKK 38.500.000, jfr. bilag [ ]. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af Sagsøger A/S anvendte metode til opgørelse af varer på lageret, der ikke kunne sælges til Grundfos, og skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse, om den af Sagsøger A/S anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig og rimelig. Spørgsmål 2.c Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af Sagsøger A/S anvendte metode til opgørelse af varer på lageret, der ikke kunne sælges til Grundfos, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes sådan en opgørelse efter skønsmandens opfattelse bør foretages. Spørgsmål 2.d Baggrund og forudsætninger / 14 Idet Sagsøger A/S har vurderet, at ovenstående lagerværdier af Grundfos varer i forhold til lagernedskrivning ikke er kundespecifikke, efter at salg til Grundfos af Sagsøger A/S ikke længere kunne finde sted på grund af alder og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder, er de i beregningen nedskrevet i henhold til selskabets principper til 25% af kostprisen. Beregningen viser på baggrund af ovenstående en lagernedskrivning på DKK 39.300.000. Spørgsmål Kan lageret efter skønsmandens opfattelse betragtes som kundespecifikt, såfremt det lægges til grund, at lageret ikke måtte sælges til Grundfos som en konsekvens af lagerets alder og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder? Spørgsmål 2.e Er den af Sagsøger A/S foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til den indgåede aftale om aldersbegrænsning ( bilag 10 ), der havde som konsekvens, at lageret ikke kunne sælges til Grundfos og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder? Spørgsmål 2.f Såfremt skønsmanden ikke er enig i, at den af Sagsøger A/S foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse er en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til den indgåede aftale om aldersbegrænsning (bilag 10), der havde som konsekvens, at lageret ikke kunne sælges til Grundfos og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse burde være foretaget. / 15 Spørgsmål vedrørende Virksomhed A/S 2's indtjening fra Grundfos Spørgsmål 2.g Baggrund og forudsætninger I forbindelse med værdiansættelse af Virksomhed A/S 2 indgik salg til Grundfos i det forventede normaliserede EBITDA med DKK [ ]. Virksomhed A/S 2 havde i årene op til transaktionen i forhold til salg til Grundfos realiseret omsætning, dækningsbidrag og dækningsgrad som følger, jfr. bilag [ ]: 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Omsætning 64.028.000 54.931.000 47.994.000 (DKK) Dækningsbidrag 12.790.000 10.093.000 10.480.000 (DKK) Dækningsgrad 20 18 22 (%) I forbindelse med indgåelse af SPA’en ( bilag 4 ) blev følgende budget for de efterfølgende år oplyst af Sagsøgte overfor Sagsøger A/S, jfr. bilag 2 : 2015/2016 2016/2017 2017/2018 Omsætning 41.700.000 40.000.000 40.000.000 (DKK) Dækningsbidrag 8.340.000 10.400.000 10.400.000 (DKK) Dækningsgrad 20 26 26 (%) / 16 Efter salget af Virksomhed A/S 2 pr. 30. april 2016 var realiseret omsætning , dækningsbidrag og dækningsgrad som følger, jfr. bilag [ ] : 2015/2016 2016/2017 2017/2018 Omsætning 33.461.000 21.525.000 23.072.000 (DKK) Dækningsbidrag 4.781.000 174.000 244.000 (DKK) Dækningsgrad 14 1 1 (%) Dækningsgraden faldt så ledes fra 22% i 2014/2015 til 1% i både 2016/2017 og 2017/2 018. I forbindelse med Sagsøger A/S' undersøgelse af årsagen til afvigende omsætning og dækningsbidrag er der bl.a. fremkommet følgende fo rhold, som Sagsøger A/S ikke va r bekendt med pr. 30. apri l 2016: Sagsøgte havde kort tid iden Sagsøger A/S' køb af Virksomhed A/S 2 med virkning pr. 1. februar 2016 og fremad indgået en aftale med Grundfos om prisreduktion ( bilag 61 og bilag 60 ). Aftalen om prisreduktion indebar, at Virksomhed A/S 2 sænkede prisen på motorer til Grundfos med ca. 22%. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at der var indgået en aftale om prisreduktion på ca. 22% ( bilag 61 og bilag 60 ) med Virksomhed A/S 2's største kunde, ville denne aftale, efter skønsmandens opfattelse, alt andet lige, have negativ indflydelse på en købers fastsættelse af det forventede normaliserede EBITDA for 2015/2016, henset til at denne aftale var gældende for fremtidigt salg? Spørgsmål 2.h Baggrund og forudsætninger / 17 Sagsøger A/S har forsøgt at estimere effekten af aftalen om prisreduktion på det forventede normaliserede EBITDA, som en køber ville anvende til værdiansættelse af Virksomhed A/S 2. Såfremt aftalen om prisreduktion havde haft fuld effekt i regnskabsåret 2015/2016 har Sagsøger A/S estimeret, at det forventede normaliserede EBITDA for Grundfos ville udgøre DKK 300.000, dvs. ca. DKK 8.000.000 lavere end det oplyste forventede normaliserede EBITDA for 2015/2016 på DKK 8.340.000. Det forventede normaliserede EBITDA på DKK 300.000 er opgjort med udgangspunkt i det årlige realiserede dækningsbidrag i efterfølgende år (2016/2017), idet prisreduktionen har fuld effekt i denne periode og dermed afspejler det forventede normaliserede dækningsbidrag for Grundfos som Sagsøger A/S havde nået frem til hvis man havde kendt til prisaftalen. Effekten af prisaftalen medførte således et dækningsbidrag tæt på nul sammenlignet med den historiske dækningsgrad på 20-22%. Ledelsen i Virksomhed A/S 2 har oplyst, at øvrige driftsomkostninger (administrations- og salgsomkostninger m.v.) ikke er påvirket i væsentligt omfang af ovenstående bortfald af dækningsbidrag, hvorfor den negative dækningsbidragseffekt er uændret på EBITDA niveau. Den negative effekt på EBITDA er således af Sagsøger A/S opgjort til DKK 8.000.000 for den anførte periode. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af Sagsøger A/S anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af aftalen om prisreduktion, og skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse, om den af Sagsøger A/S anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig og rimelig. / 18 Spørgsmål 2.i Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af Sagsøger A/S anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af aftalen om prisreduktion, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes effekten af aftalen om prisreduktion efter skønsmandens opfattelse bør estimeres. Spørgsmål vedrørende Bosch Rexroth – indtjening fra motorer med IP55-klassificering Spørgsmål 3.a Baggrund og forudsætninger Bosch Rexroth var en af selskabets top 20-kunder og omsatte i 2013/2014 for DKK 15.900.000 og i 2014/2015 for DKK 20.000.000, jfr. bilag [ ]. I 2017 konstaterede Sagsøger A/S, at Virksomhed A/S 2 tidligere havde solgt og leveret motorer til Bosch Rexroth som værende IP55-klassificerede i relation til fremmedventilation uden at være det. Det var et krav fra Bosch Rexroths side, at fremmedventilationen skulle være IP55-klassificeret. IP-klassificering (IP = Ingress Protection) klassifererer et produkts evne til at tåle vand og fremmedlegemer. Det først ciffer i IP-klassificeringen beskriver modstandsdygtighed overfor fremmedlegemer (støv). Det andet ciffer i IP-klassificeringen beskriver modstandsdygtighed overfor vand. Virksomhed A/S 2 har i praksis solgt varer til Bosch Rexroth, som var påmonteret skilte, der viste, at varerne havde en højere IP-klasse end den korrekte IP-klasse. De tidligere salg til Bosch Rexroth (og en del af lageret) var således sket med varer, som ikke opfyldte kundens krav om IP55-certificeret fremmedventilation. / 19 Havde korrekt IP55-klassificeret fremmedventilation været monteret på motorerne, leveret til Bosch Rexroth, ville omkostningerne hertil efter Sagsøger A/S' opfattelse have medført, at Virksomhed A/S 2's indtjening på salget til Bosch Rexroth havde været tæt på nul eller direkte negativt. Dette skyldes bl.a., at fremmedventilation i praksis skulle have været eksporteret til Kina og der påmonteret motorerne og herefter returneret til Danmark. Alternativt skulle motorerne importeres til Danmark og fremmedventilation monteres i Danmark af dyrere dansk arbejdskraft. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at Virksomhed A/S 2 i perioden op til Sagsøger A/S' opkøb af Virksomhed A/S 2 ultimo april/primo maj 2016 har solgt en vare med en forkert varebetegnelse og dermed med misvisende oplysninger om den solgte vare, idet varen ikke lever op til de med kunden aftalte specifikationer, ville der i så fald efter skønsmandens vurdering være tale om et forhold, som ville medføre en justering i det forventede normaliserede EBITDA således, at det herefter afspejler hvad det forventede normaliserede EBITDA havde været hvis man havde levet op til de med kunden aftalte specifikationer? Spørgsmål 3.b Baggrund og forudsætninger Sagsøger A/S har opgjort omsætningen og dækningsbidraget for salget af de motorer, der er solgt med forkert klassificerede IP55-fremmedventilationer . I 2015/2016 udgjorde omsætningen på salg af motorer med forkert klassificerede motorer DKK 6.538.000, og omkostningerne udgjorde DKK 5.209.000. Dækningsbidraget udgjorde således DKK 1.329.000 (afrundet til DKK 1.300.000). / 20 Med udgangspunkt i at salget af sådanne motorer ville have medført et dækningsbidrag, der ville være nul eller ville være negativt, såfremt den korrekte klassificering havde været påmonteret, har Sagsøger A/S foretaget en opgørelse med udgangspunkt i det faktisk realiserede dækningsbidrag, som indgik i det forventede normaliserede EBITDA, der blev oplyst overfor Sagsøger A/S ultimo april 2016 (DKK 1.300.000 ). Ledelsen i Virksomhed A/S 2 har oplyst, at øvrige driftsomkostninger (administrations- og salgsomkostninger m.v.) vil ikke være påvirket i væsentligt omfang af ovenstående bortfald af dækningsbidrag, hvorfor den negative dækningsbidragseffekt er uændret på EBITDA niveau. Den negative effekt på det forventede normaliserede EBITDA er således af Sagsøger A/S opgjort til DKK 1.300.000 for den anførte periode. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af Sagsøger A/S anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af at korrekt IP55-klassificeret fremmedventilation havde været monteret på motorerne, og skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse, om den af Sagsøger A/S anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig og rimelig. Spørgsmål 3.c Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af Sagsøger A/S anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at korrekt IP55-klassificeret fremmedventilation havde været monteret på motorerne, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes effekten af, at korrekt IP55-klassificerede fremmenventilation havde været monteret på motorerne, efter skønsmandens opfattelse bør estimeres. / 21 Spørgsmål vedrørende Bosch Rexroth – IP55-lager Spørgsmål 3.d Baggrund og forudsætninger Som anført ovenfor har Virksomhed A/S 2 solgt motorer med forkert klassificerede IP55-fremmedventilationer. I denne forbindelse har Virksomhed A/S 2 opbygget et kundespecifikt lager med de forkert klassificerede motorer (forkert-IP-klasse- lager). Dette forkert-IP-klasse-lager havde en kostpris på DKK 789.000 pr. 30. april 2016. Efter nedskrivninger på DKK 30.000 havde forkert-IP-klasse-lageret således en bogført værdi på DKK 759.000. Det bemærkes i den forbindelse, at Bosch Rexroth var den ene af Virksomhed A/S 2's to kunder, til hvem Virksomhed A/S 2 solgte motorer med fremmedventilationer fra den pågældende kinesiske underleverandør. Den anden kunde købte årligt et begrænset antal motorer, og denne kunde kunne derfor ikke aftage det overskydende Bosch Rexroth fremmedventilationslager. Til Virksomhed A/S 2's øvrige kunder anvendtes som udgangspunkt udelukkende fremmedventilation fra den tyske producent Wistro. Wistros produkter er af højere kvalitet med højere pris end produkterne fra den kinesiske underleverandør, og det var derfor heller ikke umiddelbart muligt at sælge det overskydende Bosch Rexroth fremmedventilationslager til andre kunder. Da forkert-IP-klasse-lageret som følge af forkert klassifikation ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og heller ikke kunne sælges til andre kunder, har Sagsøger A/S opgjort en nedskrivning på 75% (til 25% af kostprisen) svarende til DKK 592.000 i overensstemmelse med Virksomhed A/S 2's nedskrivningsprincipper. Forkert-IP-klasse-lageret burde således have været / nedskrevet med forskellen mellem den eksisterende / 22 nedskrivning på DKK 30.000 og 75%-nedskrivningen på DKK 592.000 svarende til DKK 562.000 pr. 30. april 2016. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at forkert-IP-klasse-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder, vil skønsmanden da vurdere, at forkert-IP-klasse-lageret ikke kan betragtes som kundespecifikt? Spørgsmål 3.e Er den af Sagsøger A/S foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til, at forkert-IP- klasse-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder? Spørgsmål 3.f Såfremt skønsmanden ikke er enig i, at den af Sagsøger A/S foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse er en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til, at forkert-IP-klasse-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse burde være foretaget. Spørgsmål vedrørende Bosch Rexroth – BRM-lager Spørgsmål 3.g / 23 Baggrund og forudsætninger Efter købet af Virksomhed A/S 2 blev Sagsøger A/S opmærksom på, at et kundespecifikt lager til Bosch Rexroth ikke havde noget aftræk (”BRM-lager”). Det bemærkes, at BRM-lageret er et andet lager end ovennævnte forkert-IP- klasse-lager. Ved nærmere undersøgelse af omstændighederne har Sagsøger A/S efter købet af Virksomhed A/S 2 fået kendskab til e-mailkorrespondance mellem Sagsøgte og medarbejdere i Virksomhed A/S 2 i perioden september 2015 – medio april 2016 (fremlagt under retssagen ( bilag 14 og bilag 15 )), hvori Sagsøgte omtaler det kundespecifikke BRM-lager som værende ”dødt” , idet Bosch Rexroth er stoppet med at købe varerne. Sagsøgte valgte ikke at nedskrive de ”døde” motorer i closingbalancen, hvorfor dette BRM-lager indgik med fuld værdi i købesumsopgørelsen. Lageret havde pr. 30. april 2016 en bogført værdi på DKK 3.317.000. Da BRM-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder, har Sagsøger A/S opgjort en nedskrivning på 75% (til 25% af kostprisen) svarende til DKK 2.500.000 i overensstemmelse med Virksomhed A/S 2's nedskrivningsprincipper. Spørgsmål Er den af Sagsøger A/S foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til, at BRM-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder? Spørgsmål 3.h Såfremt skønsmanden ikke er enig i, at den af Sagsøger A/S foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse er en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til, at BRM-lageret ikke kunne sælges, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse burde være foretaget. / 24 Spørgsmål vedrørende Virksomhed A/S 2's salg af IE1- motorer under betegnelsen IE2-motorer - indtjening Spørgsmål 4.a Baggrund og forudsætninger Sagsøger A/S blev i slutningen af 2017 opmærksom på, at Virksomhed A/S 2 siden 2014 havde solgt IE1-klassificerede motorer, som om de var IE2-klassificeret. IE-klassificering er et udtryk for energieffitiviteten af en elmotor og fastsættes af IEC (International Electrotechnical Commission). Som følge af nye EU lovkrav i 2014 (der trådte i kraft den 1. januar 2015) havde Virksomhed A/S 2 ikke længere mulighed for at sælge IE1-motorer til kunderne indenfor EU. Alle motorer, der markedsføres i EU skal pr. 1. januar 2015 som minimum have virkningsgrad specificeret som IE3. Dog kan IE2-motorer markedsføres, såfremt de er forsynes med frekvensregulering. Motorer, der alene opfylder IE1 energikrav, må ikke markedsføres indenfor EU. Sagsøgte besluttede, at Virksomhed A/S 2's lager af IE1- motorer skulle stemples og sælges som IE2-motorer ( bilag 20 ). Virksomhed A/S 2 har således bevidst solgt motorer, som var påmonteret skilte, der viste en højere klassificering (IE2) end den reelle klassificering (IE1). Salget af disse motorer er derfor sket på et ukorrekt grundlag og til et dækningsbidrag, der er væsentligt højere, end hvis motorerne var solgt med den rigtige klassificering. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at Virksomhed A/S 2 har solgt en vare med en forkert varebetegnelse og dermed med misvisende oplysninger om den solgte vare, idet varen i realiteten var en vare, der ikke lovligt kunne sælges, ville der i så fald efter skønsmandens vurdering være tale om et forhold, som ville medføre en nedjustering i det forventede normaliserede EBITDA, således at det efter nedjusteringen afspejler hvad det forventede normaliserede EBITDA havde været hvis man havde levet op til de med kunden / 25 aftalte specifikationer, herunder havde solgt en IE2-motor og ikke en IE1-motor stemplet som IE2-motor? Spørgsmål 4.b Baggrund og forudsætninger Sagsøger A/S har opgjort omsætningen og dækningsbidraget for salget af de motorer, der er solgt med forkert angivelse af IE2-klassificering. Beregningen tager udgangspunkt i, at man faktisk havde leveret IE2-motorer, som oplyst til kunden. Indkøb af IE2-motorer er ca. 20% dyrere end indkøb af IE1- motorer. Beregningen af et justeret vareforbrug tager derfor udgangspunkt i 20% højere omkostninger. Den justerede bruttofortjeneste er derfor opgjort som salget minus det realiserede vareforbrug multipliceret med 1,2. Omsætningen i 2015/2016 udgjorde DKK 2.184.000. Realiseret varebrug udgjorde DKK 1.529.000. Realiseret dækningsbidrag udgjorde således DKK 655.000. Justeret vareforbrug er opgjort til DKK 1.835.000. Justeret dækningsbidrag er som en konsekvens heraf opgjort til DKK 349.000. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af Sagsøger A/S anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at Virksomhed A/S 2 har stemplet og solgt IE1-motorer som IE2-motorer, og skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse, om den af Sagsøger A/S anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig og rimelig. Spørgsmål 4.c / 26 Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af Sagsøger A/S anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at Virksomhed A/S 2 har stemplet og solgt IE1-motorer som IE2-motorer, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes effekten efter skønsmandens opfattelse bør estimeres. Spørgsmål vedrørende Virksomhed A/S 2's salg af IE1- motorer under betegnelsen IE2-motorer - lager Spørgsmål 4.d Baggrund og forudsætninger Som anført ovenfor har Virksomhed A/S 2 solgt IE1-motorer med forkert IE2-klassificering. I den forbindelse havde Virksomhed A/S 2 opbygget et lager med IE1-motorer stemplet som IE2-motorer, som pr. 30. april 2016 havde en kostpris på DKK 900.000. Pr. 30. april 2016 var disse motorer nedskrevet med ca. 7% svarende til DKK 64.000. Sagsøger A/S har nedskrevet lageret af IE1-motorer stemplet som IE2-motorer med udgangspunkt i Virksomhed A/S 2's nedskrivningsmodel, baseret på omsætningshastighed, men således at de pågældende motorer er nedskrevet som IE1-motorer (i stedet for IE2-motorer). Da IE1-motorer har en væsentlig lavere omsætningshastighed, ville nedskrivningen i forhold til den faktiske nedskrivning pr. 30. april 2016 have være forøget. Sagsøger A/S har korrigeret lagerlisten således at de fejlregistrerede motorer bliver matchet med IE1 motorer med samme specifikationer (udover IE klassifikationen), med henblik på at beregne en nedskrivning svarende til en korrekt kategorisering som IE1-motorer. Dette har medført en mernedskrivning på DKK 50.000. De forkert klassificerede IE2 motorer, som det ikke har været muligt at matche med et eksisterende IE1 varerlager, har ikke nogen omsætningshastighed, og er derfor blevet nedskrevet med 75% (til 25% af kostprisen) svarende til DKK 554.000 i overensstemmelse med Virksomhed A/S 2's nedskrivningsprincipper. / 27 Den samlede nedskrivning, der burde have været bogført, er således opgjort til DKK 540.000 efter modregning af den allerede bogførte nedskrivning på DKK 64.000. Spørgsmål Er den af Sagsøger A/S foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning en rimelig metode at opgøre nedskrivningen på? Spørgsmål 4.e Såfremt skønsmanden ikke er enig i, at den af Sagsøger A/S foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse burde være foretaget. Spørgsmål vedrørende Virksomhed A/S 2's salg af B-tests til motorer Spørgsmål 5.a Baggrund og forudsætninger Sagsøger A/S har efter overtagelsen af Virksomhed A/S 2 konstateret, at der i en længere periode inden Sagsøger A/S' overtagelse af Virksomhed A/S 2 var blevet solgt B-tests til motorer, selv om disse tests aldrig er blevet udført. Virksomhed A/S 2 har således haft en indtjening uden at have leveret tillægsydelsen (B-tests). En B-test indeholder typisk følgende: A. Måling af viklingsmodstand B. No load test hvor følgende måles: strøm, spænding og omdrejningstal ved de ønskede spændinger og frekvenser C. Højspændingstest D. Isolationstest / 28 E. Verificering af lejer F. Visuel inspektion I 2015/2016 blev der solgt 631 motorer med B-tests, uden at disse var blevet udført. Virksomhed A/S 2 havde ikke på daværende tidspunkt noget testcenter, hvorfor disse B-tests skulle have været indkøbt eksternt. En gennemsnitlig købspris for en B-test udgør DKK 1.740. For hver forsendelse af motorer til B-test ville der være fragtomkostninger på DKK 1.180 pr. motor samt omkostninger til intern håndtering på DKK 115. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at Virksomhed A/S 2 har solgt en vare med en tillægsydelse uden at levere tillægsydelsen, der i givet fald skulle være indkøbt eksternt af Virksomhed A/S 2, ville der i så fald efter skønsmandens vurdering være tale om et forhold, som ville medføre en nedjustering i det normaliserede EBITDA, således at det efter nedjusteringen afspejler hvad det forventede normaliserede EBITDA havde været hvis Virksomhed A/S 2 havde indkøbt B-tests som aftalt med kunderne? Spørgsmål 5.b Baggrund og forudsætninger Sagsøger A/S har foretaget en opgørelse med udgangspunkt i antallet af motorer, som er solgt med angivelse af B-test, men hvor der ikke er udført nogen test. Havde man indkøbt de tests, som var solgt og faktureret til kunderne, havde det oplyste dækningsbidrag været DKK 1.100.000 lavere. Hertil er lagt DKK 300.000 i fragtomkostninger og intern håndtering i forbindelse med forsendelser til og fra leverandør af tests. Dækningsbidraget, og dermed det forventede normaliserede EBITDA, ville således være i alt DKK 1.400.000 lavere. Spørgsmål / 29 Skønsmanden anmodes om at vurdere den af Sagsøger A/S anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at Virksomhed A/S 2 har solgt motorer med B-test, selv om der ikke var udført nogen test, og skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse, om den af Sagsøger A/S anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig og rimelig. Spørgsmål 5.c Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af Sagsøger A/S anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at Virksomhed A/S 2 har solgt motorer med B-test, selv om der ikke var udført nogen test, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes effekten efter skønsmandens opfattelse bør estimeres. Forbehold for yderligere spørgsmål Der tages forbehold for at stille yderligere spørgsmål. Sagsøgte har den 22. november 2019 fremsendt følgende spørgsmål: ”… Generelt om værdiansættelse og metoder Spørgsmål A: Idet skønsmanden bedes forudsætte, at skønsmanden af sagsøger er blevet begæret udmeldt med henblik på at opnå skønsmandens sagkyndige udtalelse om sagsøgers tabsopgørelse udgørende kr. 127.933.458 spørges om skønsmanden ved sin besvarelse af sagsøgers spørgsmål 1-5 med underpunkter ønsker at blive taget til indtægt for, at skønsmanden har foretaget en sagkyndig konstatering af, at noget økonomisk tab faktisk er lidt? I bekræftende fald bedes tabets størrelse oplyst. Spørgsmål B: Skønsmanden bedes udtale, om skønsmanden har forstået de af køber stillede spørgsmål, som angående / 30 anvendelsen af visse begreber, modeller og teorier uden at skønsmanden har forholdt sig til noget konkret faktum. Spørgsmål C: Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt skønsmanden har udtalt sig om, hvorvidt den faktiske drift af Virksomhed A/S 2 efter 2. maj 2016 har været negativt influeret ved noget i sagsøgers spørgetema beskrevet forhold, herunder hvorvidt tematiserede risici faktisk har udmøntet sig i virksomhedens drift efter 2. maj 2016, samt hvorvidt nogen kunde i Virksomhed A/S 2 har tilkendegivet nogen reaktion som følge af sagsøgers anførsler. Spørgsmål D: Skønsmanden bedes tilkendegive, om andre faktorer end den forventede EBITDA kan påvirke en værdiansættelse og i givet fald fremhæve eksempler på sådanne andre væsentlige faktorer for en værdiansættelse, herunder eventuelt tidligere års EBITDA, negativ udvikling i EBITDA fra tidligere år til regnskabsåret 2015/2016 mv. Om Grundfos – prisaftale af 29. januar 2016 Spørgsmål E: Skønsmanden bedes oplyse, om sagsøgers kan identificere aftalen om prisreduktions af 1. februar 2016 (bilag 61) i datarummet under index B.8.1.103. Spørgsmål F: Idet skønsmanden bedes forudsætte at aftalen om prisreduktions af 1. februar 2016 (bilag 61) afløste den hidtidigt gældende prisaftale mellem Virksomhed A/S 2 og Grundfos gældende for 1. oktober 2015 til 31. marts 2016 med Grundfos (bilag [ ]) og at begge bilag forelå i datarummet under henholdsvis index B.8.1.103 og B.8.1.10 spørges, hvorvidt skønsmanden ved en umiddelbar sammenholdelse af de to bilag kan konstatere, at aftalen om prisreduktions af 1. februar 2016 (bilag 61) mellem Virksomhed A/S 2 og Grundfos indeholder / 31 prisreduktioner i forhold til prisaftalen gældende for 1. oktober 2015 til marts 2016 (bilag [ ]). Spørgsmål G: Skønsmanden bedes ved besvarelsen af spørgsmål 2.g samt spørgsmål 2.h anføre, hvilken betydning det ville have for besvarelsen, såfremt det lægges til grund, at den indgåede prisaftale indebærende en reduktion af priser over for Grundfos var behørigt oplyst over for køber. Spørgsmål H: Skønsmanden bedes i sin besvarelse af spørgsmål 2.g samt spørgsmål 2.h anføre, hvilken betydning det vil have for besvarelsen, såfremt det lægges til grund, at prisaftalen alene var gældende for en 9 måneders periode og derefter skulle genforhandles. Spørgsmål I: Skønsmanden bedes oplyse, om skønsmanden kan konstatere, at omsætningen og dækningsbidraget for samhandlen mellem Virksomhed A/S 2 og Grundfos i perioden fra 2015/2016 til 31. december 2019 er som anført af sagsøger i replik, side 25, punkt 2.9.25 eller i afkræftende fald angive, hvad omsætningen og dækningsbidraget i perioden har været. Skønsmanden bedes rekvirere de nødvendige dokumenter fra parterne til brug for besvarelsen af dette spørgsmål. Spørgsmål J: Sagsøger har i spørgsmål 2.h en række anførsler om, hvorledes sagsøger ville have vurderet det forventede normaliserede EBITDA for regnskabsåret 2015/2016 (det år transaktionen fandt sted), såfremt sagsøger og sagsøgers professionelle rådgivere havde forstået indholdet af en række dokumenter fremlagt som led i due diligence. Idet skønsmanden bedes lægge til grund, at Virksomhed A/S 2 i 2015/2016 påregnede og realiserede en kursmæssig gevinst på salget til Grundfos indebærende, at dækningsbidraget på salg til Grundfos lå på linje med de til sælger oplyste forecasts for 2015/2016 / 32 spørges hvorvidt en sådan påregnet og realiseret kursmæssig gevinst vil have betydning for skønsmandens besvarelse. Spørgsmål K: Idet forudsættes, at sagsøger har krævet, at en række nedskrivninger af et Grundfos varelager burde være foretaget forud for aktieoverdragelsesaftalens indgåelse, og at denne nedskrivning ville have indebåret en lavere købesum for selskabet ved opgørelsen af købesummen (jf. bilag []) og samtidig ved opgørelsen af dækningsbidraget ved samhandlen mellem Virksomhed A/S 2 og Grundfos for regnskabsårene 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018 har justeret for de ovenstående nedskrivninger, således at dækningsbidraget er tæt på 0 for dernæst er dernæst at anvende disse justerede beløb ved den beløbsmæssige opgørelse af konsekvenserne af det af sagsøger kritiserede forhold om Grundfos prisaftalen spørges, hvorvidt skønsmanden kan konstatere, at sagsøger i sine beregninger fratrækker de ovenfor omtalte nedskrivninger både i forbindelse med købesumsreguleringen samt i forbindelse med den beløbsmæssige opgørelse af forholdet om Grundfos prisaftalen? Spørgsmål L: Idet oplyses, at det er sagsøgtes opfattelse, at sagsøger medtager det samme beløb vedrørende nedskrivning af Grundfos varelageret både som en del af tabsopgørelsen i relation til Grundfos prisaftalen og som en post anvendt til modregning i relation til købesumsreguleringen spørges om sagsøger efter skønsmandens opfattelse har krævet samme beløb to gange i sin tabsopgørelse (også benævnt ”Double Counting”)? Spørgsmålet er ikke begrænset til de ovenfor anførte nedskrivninger. Skønsmanden bedes i givet fald oplyse beløbsstørrelsen heraf…” / 33 Parternes synspunkter Sagsøger A/S har blandt andet anført følgende: Om rammen for syn og skøn: ”…Skønsmanden anmodes ikke om at forholde sig til, om der er belæg for at rejse et krav mod sagsøgte baseret på sagsøgerens tabsopgørelse – det er retten, der skal tage stilling til dette. Skønsmanden anmodes alene om at vurdere og forholde sig til sagsøgerens økonomiske tabsopgørelse og den af sagsøgeren anvendte metode. Det gøres sammenfattende gældende, at retsplejelovens betingelser for at få udmeldt syn og skøn er opfyldt i den konkrete sag…” Generelt om spørgsmålene: ”…Sagsøgtes ses i sine generelle bemærkninger/indsigelser til vores udkast til skønstema tilsyneladende at negligere retsplejelovens bestemmelser om at udarbejde og stille spørgsmål, jfr. retsplejelovens § 197, stk. 1: ”Når retten har truffet afgørelse om foretagelse af syn og skøn i en borgerlig sag, skal den part, som har begæret syn og skøn, fremsende sine spørgsmål til skønsmanden til retten, hvis de ikke blev fremsendt sammen med begæringen om syn og skøn. Modparten skal herefter fremsende sine eventuelle spørgsmål til retten. Der kan fremsendes supplerende spørgsmål, når den anden parts spørgsmål er modtaget…” Hver part stiller således egne spørgsmål, der ikke skal godkendes af modparten. Det ligger fast, at de eneste relevante indsigelser mod et skønstema, er de indsigelser, der følger af retsplejelovens § 197, stk. 2: ”Retten kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller rettens / 34 afgørelse om syn og skøn, eller som skønnes at være uden betydning for sagen, jf. § 341. Retten kan endvidere afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden skal tage stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.” Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgerens udkast til skønstema – fra det første til det seneste udkast – ikke indeholder spørgsmål, som skønnes at være uden betydning for sagen. Det gøres endvidere gældende, at ingen af de af sagsøgeren stillede spørgsmål på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning. Endelig gøres det gældende, at ingen af de af sagsøgeren stillede spørgsmål forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerens forudsætninger, som skønsmanden anmodes om at lægge til grund ved besvarelsen af de konkrete spørgsmål, ikke er bindende for retten, der vil skulle forholde sig til disse forudsætninger i forbindelse med bevisførelsens resultat. Det er parterne selv, der har bevisbyrden for de af parterne opstillede forudsætninger, og det vil så efterfølgende være op til retten at vurdere, om der efter rettens vurdering er faktuelt og bevismæssigt belæg for de forudsætninger, som parterne har opstillet, herunder betydningen og relevansen af forudsætningerne. … Som anført i vores indlæg af 21. november 2019 blev det, som følge af sagsøgtes protest mod fremlæggelsen af bilag 47 (sagsøgerens tabsopgørelse) på retsmødet den 6. september 2019 fastslået, at bilag 47 (sagsøgerens tabsopgørelse udarbejdet af sagsøgerens revisor, PwC) er udtryk for et partindlæg, der ikke skal medsendes til skønsmanden ved gennemførelse af syn og skøn. Bilag 47 har aldrig haft karakter af en uafhængig sagkyndig erklæring som hævdet af sagsøgte. Der kan i / 35 det hele henvise til p. 3 og p. 4 i sagsøgerens processkrift af 4. september 2019. Det forhold, at en skønsmand i sagen ikke vil få adgang til bilag 47 har imidlertid den konsekvens, at en sådan skønsmand heller ikke bør få adgang til den del af skriftvekslingen, der har relation til bilag 47, hvorfor en skønsmand i sagen ikke vil få adgang til samtlige sagens processkrifter og bilag. Sagsøgeren har derfor fundet det nødvendigt og relevant dels at indlede skønstemaet med en række oplysninger, der sædvanligvis vil fremgå af de til skønsmanden udleverede processkrifter og bilag dels i tilknytning til en række af spørgsmålene at udarbejde et baggrundsafsnit, der redegør for forudsætningerne for skønsmandens besvarelse af de pågældende spørgsmål. Såfremt skønsmanden ville få adgang til hele skriftvekslingen, herunder bilag 47, ville der ikke være samme behov for baggrundsafsnit i skønstemaet. … Der er på ingen måde tale om, at sagsøgeren forsøger at skabe uklarhed om, hvor skønsmandens vurderinger begynder og slutter. Hvis sagsøgte har den opfattelse kan det undre, at sagsøgte trods opfordringer fra sagsøgeren, jfr. sagsøgerens skrivelse til sagsøgte af 15. november 2019, som retten har modtaget i kopi med sagsøgerens skrivelse af 21. november 2019 ikke har ønsket til at præcisere konkret hvad det er sagsøgte begrunder sit standpunkt med. … Skønsmanden anmodes om at vurdere sagsøgerens opgørelse og metode, men skønsmanden anmodes ikke om at vurdere de forud for spørgsmålet anførte forudsætninger, allerede fordi sådanne forudsætningers eksistens og relevans først kan afklares, når resultatet af bevisførelsen foreligger fastlagt af retten. Endvidere har Sagsøger A/S fremsat bemærkninger til Sagsøgtes spørgsmål A-L samt bemærkninger til de af Sagsøgte fremsatte bemærkninger vedrørende hvert enkelt af Sagsøger A/S' spørgsmål. / 36 Sagsøgte har blandt andet anført følgende: Om rammen for syn og skøn: ”… Den af sagsøger angivne ramme for skønstemaet opfylder efter sagsøgtes opfattelse ikke kravene i retsplejelovens § 196, stk. 2 og forarbejderne, hvorefter skønstemaet skal indeholde en overordnet ramme for syn og skøn, hvad genstanden for syn og skøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad syn og skønnet skal bevise. Den anførte ramme angiver alene i brede holdte vendinger, at sagsøger ønsker en uafhængig sagkyndigs vurdering af sagsøgers tabsopgørelse. Rammen angives at angå en stillingtagen til, hvorvidt en tabsopgørelse er retvisende, og såfremt skønsmanden finder, at tabet ikke er opgjort retvisende, da anmodes skønsmanden om at angive, hvorledes en tabsopgørelse retvisende bør opgøres. Efter vort standpunkt angår en sådan ramme dommerens virke under sagen – der er tale om jus, som det tilkommer retten at forholde sig til. Sagsøgers spørgetemaer afspejler i øvrigt ikke rammen. Sagsøgers spørgsmål angår i vidt omfang, hvorvidt sagsøger som køber sandsynligt må påregnes ud fra hypotetiske hændelsesforløb at ville have tilbudt en lavere pris for den købte virksomhed…” Generelt om spørgsmålene: ”…Sagsøgte anmoder yderligere om, at samtlige spørgsmål afvises, idet skønstemaet indledningsvist og for hvert enkelt spørgsmål angiver en baggrundsbeskrivelse, der ikke er udtrykt som klare forudsætninger, og hvis indhold ikke er tiltrådt af sagsøgte. Spørgsmålene er opbygget med en række baggrundsafsnit, som skønsmanden ikke klart anmodes om at lægge til grund som forudsætninger og spørgsmålene indeholder indbyggede forudsætninger som på utilbørlig vis leder skønsmanden i en bestemt retning. Det kan ikke tillades, at en part i mangel af enighed udfærdiger baggrundsafsnit. Sagsøger er gentagne / 37 gange blevet anmodet om at omformulere sine ”baggrundsafsnit” til tydelige forudsætninger, som skønsmanden skal lægge til grund for besvarelsen, men har nægtet at imødekomme dette. Udover, at dette efter praksis ikke kan tillades, indebærer metoden den ulempe – som sagsøger øjensynlig ser som en fordel for sit vedkommende – at det bliver aldeles uklart for skønsmanden og for Retten som den ultimative bruger af skønsmandens besvarelse, hvor skønsmandens vurderinger begynder og slutter. Der etableres en unødvendigt, men øjensynligt tilsigtet uklarhed, som er uforenelig med formålet med et tilbørligt syn og skøn. Sagsøger anfører, at baggrundsafsnittene skal anses for sagsøgers forudsætninger, som det er op til retten at tage stilling til. Det forekommer derfor overraskende, at sagsøger ikke vil udtrykke dette i sine spørgsmål. Imidlertid fremgår det af en flerhed af spørgsmål, at skønsmanden anmodes om at tage stilling til, om de anførte forudsætninger og forudsatte opgørelser i baggrundsafsnittet er ”rimelige og fornuftige” (jf. herved spørgsmål 2.b, 2.e, 2.f, 2.h, 3.b, 3.e, 3.f, 3.g, 3.h, 4.b, 4.d, 4.e, samt spørgsmål 5.b)...” Endvidere har Sagsøgte fremsat bemærkninger til hvert enkelt af Sagsøger A/S' spørgsmål. Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af retsplejelovens § 196, stk. 2, at der af en begæring om syn og skøn skal fremgå genstanden for syn og skøn samt formålet med forretningen, hvorefter retten træffer afgørelse om, hvorvidt syn og skøn kan foretages jf. retsplejelovens § 196, stk. 3. Det fremgår af Sagsøger A/S' begæring, at genstanden er Sagsøger A/S' egen tabsopgørelse, der fremgår af replikken side 14-15. Tabsopgørelsen baserer sig i det væsentlige på bilag 47, der er en tabsopgørelse udarbejdet af PWC til brug for sagen, og som Sagsøger A/S har oplyst, skal betragtes som et partsindlæg. Det af Sagsøger A/S anførte må forstås således, at formålet med begæringen af syn og skøn er at opnå en uafhængig sagkyndig vurdering / 38 af blandt andet de anvendte metoder ved udarbejdelse af tabsopgørelsen og alternativer hertil. Formålet, og dermed også relevansen af syn og skøn i forhold til de fremsatte påstande og anbringender, må dog også fortolkes ud fra de fremlagte spørgsmål. Spørgsmålene består af et baggrunds- og forudsætningsafsnit, der i det væsentlige er udarbejdet ud fra bilag 47. Som de fleste spørgsmål er formuleret, anmodes skønsmanden om at vurdere, hvorvidt Sagsøger A/S' metode til opgørelse af tabet ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig og rimelig (spørgsmål 2.b, 2.e, 2.h, 3.b, 3.e, 3.g, 4.b, 4.d, 4.e, samt spørgsmål 5.b,) og hvis ikke det er tilfældet at oplyse en metode, der i stedet skal anvendes (spørgsmål 2c, 2f, 2i, 3c, 3f, 3h, 4c, 4e, 5c). Det er ikke oplyst over for retten, at begrebet ”ud fra en økonomisk betragtning er rimelig og fornuftig” er en faglig standard, der anvendes inden for branchen eller i øvrigt ved køb og salg af selskaber. Endvidere anmodes skønsmanden ikke om at foretage beregninger, men i de fleste spørgsmål alene oplyse en metode, såfremt skønsmanden ikke er enige i, at Sagsøger A/S' udregningsmetode ved opgørelsen af tabet ud fra en økonomisk betragtning er rimelig og fornuftig. Dermed er Sagsøger A/S ved denne ramme for syn og skøn og besvarelsen af spørgsmålene ikke nærmere til at få belyst, om der ville have været foretaget justeringer af det forventede EBIDTA, lagerværdi eller andre væsentlige nøgletal, såfremt Sagsøger A/S i øvrigt beviser de forudsætninger, som Sagsøger A/S lægger til grund ved tabsopgørelsen. På det foreliggende grundlag er det derfor ikke relevant for sagen at foretage en vurdering af, om de metoder, som PWC har anvendt ved udarbejdelse af bilag 47, og som tabsopgørelsen i replikkens side 14-15 er udarbejdet ud fra, ud fra en økonomisk betragtning er rimelige og fornuftige. På denne baggrund tages begæringen om syn og skøn angående vurdering af de anvendte metoder til opgørelsen af Sagsøger A/S' tab ikke til følge jf. retsplejelovens § 196, stk. 3. T H I B E S T E M M E S : Sagsøger A/S' begæring om syn og skøn tages ikke til følge. / 39 Retten vil herefter indkalde til et telefonmøde med henblik på drøftelse af den videre forberedelse af sagen, herunder om der begæres syn og skøn over en anden genstand og med et andet formål. /	RETTEN I AARHUS KENDELSE afsagt den 25. marts 2020 Sag BS-2108/2019-ARH <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (advokat John Korsø Jensen) (advokat Jens Ahrendt) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Frank Bøggild) (advokat Søren Lundsgaard) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Parternes påstande <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> påstande: Påstand 1: Begæring om syn 0g skøn tages til følge. Påstand 2: Indledning forudsætninger; baggrund 0g spørgsmål som formuleret i spørgetema af 16. december 2019 tillades stillet til skønsmanden. <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstande: Over for <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> påstand 1: Begæring om syn og skøn tages ikke til følge. Over for <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> påstand 2: Spørgsmål 1.c, 1.e, 2a, 2b, 2.d, 2e, - 2.8 2h, 3.a, 3.b, 3.d, 3.e, 3.8 4.a, 4.b, 4.c, 4.d, 4.e, 5.a, 5.b tillades ikke stillet til skønsmanden eller omformuleres. Påstand 1: Spørgsmål A-L tillades stillet til skønsmanden; såfremt syn og skøn tillades Sagens baggrund Under sagen har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> gjort gældende, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har handlet ansvarspådragende over for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> hvorefter <anonym>Sagsøgte</anonym> personligt er erstatningsansvarlig over for et påstået tab på ca. 128 mio. kr. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> erhvervede i 2016 et selskab, hvor <anonym>Sagsøgte</anonym> var reel ejer. Købesummen blev aftalt til ca. 357 mio. kr., som blev reguleret ud fra en forudsætning om, at selskabet uden gæld ville have en værdi af 450 mio. kr: <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har oplyst; at købesummen er fastsat ud fra en række beregninger; hvori det regnskabsmæssige nøgletal "det forventede EBIDTA indgår. Endvidere var det aftalt, at købesummen var genstand for regulering på overdragelsestidspunktet, og at lagerværdien som følge heraf havde betydning for fastsættelse af den endelig købesum: Detaljerne for reguleringen indgik som en del af købsaftalen Det er under sagen ubestridt, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke var part i Share Sale And Purchase Agreement (bilag 4), men var i ledelsen 0g reel ejer af det solgte selskab. Efterfølgende har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> konstateret en række forhold, som <anonym>Sagsøgte</anonym> efter deres opfattelse burde have oplyst om;, 0g at han, efter <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> opfattelse, har handlet ansvarspådragende ved ikke at oplyse herom: Som følge af manglende oplysning om disse forhold, er det <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> opfattelse, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har lidt et tab på i alt 128 mio. kr., blandt andet fordi købesummen efter <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> opfattelse ville have været væsentligt lavere; såfremt <anonym>Sagsøger A/S</anonym> havde kendt til forholdene; da det forventede EBIDTA og værdien af lageret ville have været væsentligt lavere . Ovenstående er bestridt i sin helhed af <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har til støtte for opgørelsen sit tab fremlagt bilag 47. Både tabet og de i bilag 47 nedlagte forudsætninger og beregninger er bestridt af <anonym>Sagsøgte</anonym> Som følge heraf har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anmodet om syn og skøn. Oplysningerne i sagen Om rammen for syn og skøn har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> oplyst følgende: I processkrift af 4. september 2019: Sagsøgeren fremsætter på baggrund af ovenstående og under henvisning til retsplejelovens 8 196 begæring om, at der gennemføres syn 0g skøn med henblik på at opnå en uafhængig sagkyndig vurdering afbl.a. de anvendte principper for tabsopgørelsen, respektive alternativer hertil. Temaet for et syn 0g skøn vil efter sagsøgerens opfattelse i denne henseende være, hvorvidt de enkelte tab, der gøres gældende i stævningen; og som i det anførte omfang er justeret i replikken; kan anses for retvisende opgjort, når og hvis Retten efter bevisførelsen og bevisbedømmelsen i relation til sagens faktum finder; at de anbringender; der gøres gældende af sagsøgeren, kan lægges til grund, respektive; såfremt skønsmanden har en derfra afvigende opfattelse i relation til tabsopgørelsen, hvorledes de relevante tab i så tilfælde efter skønsmandens opfattelse bør opgøres . I indlæg af 22. november 2019: Formålet med et syn og skøn i sagen og rammen for gennemførelse af et syn og skøn er derfor, som allerede anført i vores processkrift af 4. september 2019, at få en uafhængig sagkyndigs vurdering af sagsøgerens tabsopgørelse, herunder den af sagsøgeren anvendte metode; respektive alternativer hertil . 99 <anonym>Sagsøger AIS</anonym> har den 16. december 2019 fremlagt følgende udkast til syn og skøn: INDLED NING Retssagens substans er et af rejst krav overfor på betaling af DKK 127.933.458 i fortsættelse af køb pr. ultimo april 2016 af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> ) og den i forbindelse med købet af køberen foretagne værdiansættelse af virksomheden 0g fastsættelsen af købesummen for virksomheden. <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> er en industrivirksomhed, der forestår salg af elektriske motorer og transmissionsprodukter; som indkøbes af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> fra inden- og udenlandske leverandører. I slutningen af 2015 blev inviteret til at deltage ien salgsproces forestået af KPMG, som på vegne af var engageret til at sælge Det fremgår af den på vegne af sælgeren til brug for salgsforhandlingerne udarbejdede Management Presentation fra februar 2016 (sagens bilag 1 ) der blandt andet salgsmateriale 0g andre oplysninger blev stillet til disposition for køberen; at: <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> supplies electric motors and trasmission products for multiple applications in key industries. <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> har hovedsæde i Danmark; og omsatte i 2014 2016 for ca. DKK 400.000.000 500.000.000 årligt. marts 2016 afgav Solix (på vegne et tilbud på købet af Af dette tilbud sagens bilag 3) fremgår bl.a. følgende: 1. fsłixis pleased to present an Offer %n a {889a 88 422 for foasłånd dabtsfree Price JfGT ofthe share capital of fgathe a 5 37 1 outstanding shares tf8 e 888 nf of the implied Equity Price, and Appendix B for the normalized net working capital schedule. This gives an implied Equity Price of DKK 349m. Zà Main '#sngtigng to used standard valuation methodologies; including LBO #_gs = and peer groupltransaction comparables for Den 29. april 2016 blev der indgået en Share Sale and Purchase Agreement (SPA) vedrørende købet af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> (sagens <anonym>bilao</anonym> 4 ) I SPA en er der således aftalt en Enterprise Value; samt hvilke regnskabsprincipper; der skulle anvendes i relation til købets gennemførelse og dermed købesummens fastsættelse. Det fremgår afp. 3.1.1 i SPA (bilag 4 ) at Final Fixed Purchase Price er fastsat som bl.a. omfattende: a) an amount equal t0 DKK 450,000,000 (four hundred and fifty million Danish Kroner) (the "Enterprise Value" adjusted for the Final Net Interest Bearing Debt and the Final Net Working Capital Difference in accordance with the calculation principles set forth in Schedule 3.1 and Schedule 1.49 ("Final Fixed Purchase Price?) . The term Fixed Purchase Price means an amount equal to the Enterprise Value adjusted for the Net Interest Bearing Debt and the Net Working Capital Difference determined in accordance with the procedures set out in Clauses 3.4 and 3.5 and calculation principles set forth in Schedule 3.1 and Schedule 1.49 (the "Fixed Purchase Price?) 99 Det fremgår således af p. 3.1.1 a) i SPAen; at Final Fixed Purchase Price er opgjort som Enterprise Value "adjusted for the Final Net Interest Bearing Debt and the Final Net Working Capital Difference" i overensstemmelse med Schedule 1.49 og Schedule 3.1. Schedule 1.49 til SPAen er "Principperne for 0g illustrativ beregning af Nettorentebærende Gæld (Net Interest Bearing Debt), Nettoarbejdskapital (Net Working Capital) 0g ikke-korrigerende poster: Schedule 1.49 til SPA'en er fremlagt som sagens bilag [ ] Schedule 3.1 til SPA en er "Illustrative Purchase Price Calculation? Denne illustrative købesumsberegning er fremlagt som sagens bilag [ ] og viser principperne for beregning af Fixed Purchase Price (jfr. nærmere nedenfor) baseret på Schedule 1.49. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> S PØRGSMÅL Opbygning af spørgsmål Nærværende afsnit er opbygget på den måde, at der i forbindelse med de enkelte spørgsmål for en del spørgsmåls vedkommende under overskriften Baggrund og forudsætninger?" er angivet en række faktuelle oplysninger; der er udtryk for opfattelse af faktum 0g forudsætninger for de af stillede spørgsmåL. Faktum og forudsætninger er nærmere dokumenteret ved henvisning til en række af de i sagen fremlagte bilag suppleret med yderligere bilag. Skønsmanden skal ikke vurdere, validere eller verificere de af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> angivne forudsætninger for spørgsmålene. Spørgsmål vedrørende værdiansættelse og opgørelse af købesummen Spørgsmål 1.a Baggrund og forudsætninger <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har anvendt EBITDA-multipel-metoden ved værdiansættelsen (Enterprise Value' og dermed ved fastsættelse af købesummen for <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> (EBITDA = Earnings Before Interest Taxes Depreciation and Amortization = indtjening før renter; skatter; afskrivninger og amortiseringer) . EBITDA-multipel-metoden er nævnt i International Private Equity Valuation Guidelines 2018 (bilag [ ]) (pag. 23) som en typisk måde at værdiansætte private virksomheder: "A number of earnings multiples or ratios are commonly used, including pricelearnings (PIE), Enterprise Valuelearnings before interest and tax (EVIEBIT) and amortisation (EVIEBITA) and depreciation (EVIEBITDA). The particular multiple used should be appropriate for the Investee Company and should conform to Market Participant assumptions. Where EBITDA multiples are available; these are commonly used. Spørgsmål Er skønsmandens enig i, at EBITDA-multipel-metoden er en værdiansættelsesmetode industriselskaber i <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> størrelsesorden? Spørgsmål 1.b Baggrund 0g forudsætninger har tillagt den forventede normaliserede indtjening (EBITDA) i regnskabsåret for transaktionen væsentlig betydning ved værdiansættelsen af ved anvendelse af EBITDA-multipel-metoden. Enterprise Value som anført i SPA blev; jfr. ovenfor opgjort til DKK 450.000.000, baseret på et forventet normaliseret EBITDA for regnskabsåret 2015/2016 på DKK 59.300.000, jfi. bilag 1. Spørgsmål Er det efter skønsmandens opfattelse sædvanligt; at det forventede normaliserede EBITDA i indeværende regnskabsår (regnskabsåret for transaktionen) i en industri- virksomhed (af <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> størrelse) har væsentlig betydning ved en købers værdiansættelse af virksomheden? Spørgsmål 1.c Baggrund 0g forudsætninger <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har; som anført ovenfor; tillagt det forventede normaliserede EBITDA for det for transaktionen indeværende regnskabsår væsentlig betydning ved værdiansættelsen af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> Der er efter overtagelsen af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> fremkommet for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> nye oplysninger om forhold, der eksisterede og var <anonym>Sagsøgte</anonym> bekendt på handelstidspunktet, som efter <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> opfattelse reducerede det forventede normaliserede EBITDA. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at oplyse, om en købers værdiansættelse af en virksomhed alt andet lige ville være lavere, hvis det forventede normaliserede EBITDA for det indeværende regnskabsår (regnskabsåret for transaktionen) var lavere end oplyst af sælger? Spørgsmål 1.d Baggrund og forudsætninger Principperne for opgørelse af nettoarbejdskapital i closingbalancen var genstand for forhandling mellem 0g idet nettoarbejdskapitaljusteringen (forskellen mellem faktisk og normaliseret nettoarbejdskapital) havde direkte effekt på den endelige købesum; som skulle betale for Spørgsmål Er det efter skønsmandens opfattelse sædvanligt, at principperne for en nettoarbejdskapitaljustering er genstand for forhandling mellem køber og sælger ved handel af industrivirksomheder i størrelse? Spørgsmål 1.e Baggrund og forudsætninger Det fremgår af Schedule 1.49 (bilag [ ]) sammenholdt med Schedule 3.1 (bilag [ I), at Target Net Working Capital var et mellem køber og sælger aftalt beløb. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at Target Net Working Capital var et mellem parterne aftalt beløb, ville den aftalte købesum for aktierne i så fald, efter skønsmandens opfattelse, have ændret sig krone for krone, hvis lagerværdien anvendt i closingbalancen ændrede sig? Spørgsmål vedrørende Grundfos lager Spørgsmål 2.a Baggrund og forudsætninger Grundfos har historisk set været <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> Største kunde og omsatte i 2013/2014 for DKK 54.900.000 og i 2014/2015 for DKK 48.000.000, jf. bilag 1. <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> havde i 2014/2015 0g 2015/2016 opbygget et betydeligt lager; der var specificeret til Grundfos med højere kostpris grundet højere kvalitet og et andet teknisk 0g visuelt design end til andre kunder; Grundfos motorer havde endvidere et Grundfos-typeskilt i stedet for et <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> ~skilt. Lageret kunne derfor ikke umiddelbart sælges til andre kunder: Varelageret havde en bogført værdi pr. 30. april 2016 på DKK 60.900.000, hvoraf IE2-motorer udgjorde DKK 20.000.000 og IE3-motorer udgjorde DKK 39.900.000,jfr. bilag [ ]. Følgende nedskrivningsmodel er blevet anvendt af i den daglige drift før overtagelse af 1 Varer uden salg inden for 1 år bliver nedskrevet med 75%. 2 Varer på lager med omsætningshastighed over 1 år bliver nedskrevet med 25%. 1 3 Varer på lager med omsætningshastighed over 2 år bliver nedskrevet med 50%. 2 4 Varer på lager med omsætningshastighed over 3 år bliver nedskrevet med 75% 3 5 Varer, der er kundespecifikke, nedskrives med 25% af ovenstående principper. Nedskrivningsmodellen er gengivet i Schedule 1.49 ]) til SPAen (bilag 4). Det er ikke anført i Schedule 1.49 (bilag [ ]) men historisk set har <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> nedskrevet varer; som ikke kunne sælges, til skrotværdi, som var opgjort til 25% af kostpris. Ifølge nedskrivningsmodellen (principperne i 1 - 4 ovenfor) er der pr. 30. april 2016 beregnet en nedskrivning på DKK 23.600.000 på lageret med Grundfos-motorer. Nedskrivningen var herefter reduceret til DKK 5.900.000 med henvisning til, at der var tale om kundespecifikke varer. Endeligt var nedskrivningen på DKK 5.900.000 herefter reduceret til DKK 0 med henvisning til, at der var tale om nye varer. Grundfos lageret indgik i købesumsopgørelsen i henhold til Schedule 1.49 (bilag [ ]og Schedule 3.1 (bilag [ ])) med nul (DKK 0) nedskrivning; 0g værdien påvirkede købesummen positivt. Dette accepterede <anonym>Sagsøger A/S</anonym> idet <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke var bekendt med en med Grundfos indgået aftale om aldersbegrænsning, jfr. nærmere nedenfor; og idet det under forhandlingerne om købet af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> af <anonym>Sagsøgte</anonym> blev oplyst overfor <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> at salget til Grundfos ville fortsætte i et niveau på DKK 40.000.000 årligt, jfr: p. 2.4.1 nedenfor. Efter overtagelsen af selskabet (30. april 2016) blev <anonym>Sagsøger A/S</anonym> iløbet af 2017 opmærksom på, at <anonym>Sagsøgte</anonym> den 15. februar 2015 havde indgået en aftale (bilag 10 - Financing Agreement) med Grundfos om, hvilken alder motorer solgt til Grundfos måtte have. Aftalen <anonym>Sagsøger A/S</anonym> således ikke var bekendt med under forhandlingerne og i forbindelse med købet af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> havde som konsekvens, at motorer kun kunne sælges til Grundfos hvis de overholdt specifikke alderskrav: 1. I perioden 1. februar 31.juli 2015 kunne selskabet kun sælge motorer til Grundfos med en alder på under 3 år. 2 I perioden 1. august 31. december 2015 kunne selskabet kun sælge motorer til Grundfos med en alder på under 2,5 år 4 3 I perioden 1.januar 2016 31. december 2017 kunne selskabet kun sælge motorer til Grundfos med en alder på under 2 år. 5 Aftalen om aldersbegrænsning (bilag 10 ) havde som konsekvens, at motorer solgt efter 30. april 2016 (Closing Date i henhold til SPA en (bilag 4) og indtil 31. december 2017 ikke måtte have en alder over 2 år Som sagens bilag 12 er fremlagt e-mailkorrespondance, hvoraf det fremgår; at <anonym>Sagsøgte</anonym> havde besluttet, at dateringen på skilte (certifikater) på Grundfos-motorer skulle ændres til senere, hvilket bl.a. havde den konsekvens; at kunden ikke kunne se, at motorerne var for gamle ifølge aftalen om aldersbegrænsning (Financing Agreement <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har på baggrund af aftalen med Grundfos om aldersbegrænsning (bilag 10 ) foretaget en beregning af lagernedskrivningen; som efter <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> opfattelse ville have været foretaget; hvis aftalen om aldersbegrænsning havde været kendt af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> forbindelse med forhandlingen nettoarbejdskapitaljustering ved købet af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> I udarbejdelsen af oventående beregning har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> først identificeret den mængde motorer; der ikke kunne sælges til Grundfos som følge af aftalen om aldersbegrænsning. Derefter har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> vurderet, hvor stor nedskrivningen på disse motorer burde være. Spørgsmål Er en aftale om aldersbegrænsning af motorer til Grundfos (bilag 10 ) efter skønsmandens oplysning 1 forhandling af principperne for nettoarbejdskapitaljusteringen? Spørgsmål 2.b Baggrund og forudsætninger Irelation til identifikation af den mængde motorer; der ikke kunne sælges til Grundfos, tager beregningen udgangspunkt i lageret pr. 30. april 2016 (closingbalancen) 0g salg til Grundfos og identificerer varer; som allerede var forældet pr. 30. april 2016, eller som efterfølgende blev forældet, inden <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> kunne nå at sælge varerne til Grundfos . Det samlede Grundfos-lager udgjorde pr: 30. april 2016 DKK 60.900.000, hvoraf DKK 59.900.000 vedrørte IE2- og 1E3-motorer (til Grundfos) som følgende opgørelse tager udgangspunkt i. I opgørelsen er følgende forudsætninger anvendt: 1 Den enkelte motors alder tager udgangspunkt i produktionsdatoen; som er sat til 4 måneder før, at motoren bliver registreret som tilgang på lageret. De 4 måneder omfatter 8 ugers søfragt; 2 ugers lagerhåndtering i Kina samt 8 ugers produktionstid i Kina. Eksempelvis forældes lejet i motorerne allerede fra produktionen af motoren; hvorfor beregningen bør tage udgangspunkt i produktionsdatoen. 2 Opgørelsen anvender FIFO-princippet (First In First Out), som betyder; at de ældste motorer forudsættes solgt først. Dette er i overensstemmelse med selskabets regnskabspraksis. 6 3 Det faktiske salg til Grundfos efter 30. april 2016 anvendes som parameter i opgørelsen. 7 I beregningenlopgørelsen er indgået følgende data: 1 . Lagerstatus pr: 30. april 2016 af Grundfos-varer samt købsordredata. 2 Salgsdata for salg til Grundfos fra 30. april 2016 til 31. december 2017. 8 Indledningsvist er varer, som var mere end 2 år gamle pr 30. april 2016 udskilt (reduceret lagerværdi) . For hver følgende måned er opgjort det lager som er udløbet ift 2-års fristen (medregnet i nedskrivningsgrundlag) og de varer som er solgt indenfor 2-års fristen (ikke medregnet i nedskrivningsgrundlag). jfr. bilag 10. Beregningen viser; at det lager; der pr: Closing (30. april 2016) ikke efterfølgende er solgt inden for 2-års-grænsen for at salg til Grundfos kunne ske, udgør i alt DKK 52.400.000, hvoraf varer; som pr. 30. april 2016 allerede var over 2 år gamle, udgør DKK 13.900.000, og varer, som blev mere end 2 år gamle før salg i perioden 1.maj 2016 -31. december 2017 udgør DKK 38.500.000,jfi. bilag [ ] Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode til opgørelse af varer på lageret; der ikke kunne sælges til Grundfos, 0g skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse, om den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig 0g rimelig. Spørgsmål 2.c Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode til opgørelse af varer på lageret; der ikke kunne sælges til Grundfos, anmodes skønsmanden om at oplyse hvorledes sådan en opgørelse efter skønsmandens opfattelse bør foretages. Spørgsmål 2.d Baggrund og forudsætninger Idet <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har vurderet, at ovenstående lagerværdier af Grundfos varer i forhold til lagernedskrivning ikke er kundespecifikke; efter at salg til Grundfos af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke længere kunne finde sted på grund af alder og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder; er de i beregningen nedskrevet i henhold til selskabets principper til 25% af kostprisen. Beregningen viser på baggrund af ovenstående en lagernedskrivning på DKK 39.300.000. Spørgsmål Kan lageret efter skønsmandens opfattelse betragtes som kundespecifikt; såfremt det lægges til grund, at lageret ikke måtte sælges til Grundfos som en konsekvens af lagerets alder og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder? Spørgsmål 2.e Er den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til den indgåede aftale om aldersbegrænsning konsekvens; at lageret ikke kunne sælges til Grundfos 0g ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder? Spørgsmål 2f Såfremt skønsmanden ikke er enig i, at den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse er en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til den indgåede aftale om aldersbegrænsning (bilag 10), der havde som konsekvens, at lageret ikke kunne sælges til Grundfos 0g ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder; anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse burde være foretaget. Spørgsmål vedrørende indtjening fra Grundfos Spørgsmål 2.g Baggrund og forudsætninger I forbindelse med værdiansættelse af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> indgik salg til Grundfos idet forventede normaliserede EBITDA med DKK [ 1 havde i årene op til transaktionen i forhold til salg til Grundfos realiseret omsætning dækningsbidrag 0g dækningsgrad som følger; jfr. bilag [ 1: <table> \|:---------------------\|:-----------\|:-----------\|:-----------\| \| \| 2012/2013 \| 2013/2014 \| 2014/2015 \| \| Omsætning (DKK) \| 64.028.000 \| 54.931.000 \| 47.994.000 \| \| Dækningsbidrag (DKK) \| 12.790.000 \| 10.093.000 \| 10.480.000 \| \| Dækningsgrad (%) \| 20 \| 18 \| 22 \| </table> I forbindelse med indgåelse af SPA'en bilag 4 ) blev følgende budget for de efterfølgende år oplyst af overfor jfi. bilag 2 <table> \|:---------------------\|:-----------\|:-----------\|:-----------\| \| \| 2015/2016 \| 2016/2017 \| 2017/2018 \| \| Omsætning (DKK) \| 41.700.000 \| 40.000.000 \| 40.000.000 \| \| Dækningsbidrag (DKK) \| 8.340.000 \| 10.400.000 \| 10.400.000 \| \| Dækningsgrad (%) \| 20 \| 26 \| 26 \| </table> Efter salget af pr: 30. april 2016 var realiseret omsætning , dækningsbidrag 0g dækningsgrad som følger; jfi. bilag [ ] : <table> \|:---------------------\|:-----------\|:-----------\|:-----------\| \| \| 2015/2016 \| 2016/2017 \| 2017/2018 \| \| Omsætning (DKK) \| 33.461.000 \| 21.525.000 \| 23.072.000 \| \| Dækningsbidrag (DKK) \| 4.781.000 \| 174.000 \| 244.000 \| \| Dækningsgrad (%) \| 14 \| 1 \| 1 \| </table> Dækningsgraden faldt så ledes fra 22% i 2014/2015 til 1% i både 2016/2017 og 2017/2 018. I forbindelse med undersøgelse af årsagen til afvigende omsætning 0g dækningsbidrag er der bl.a. fremkommet følgende fo rhold, som ikke va r bekendt med pr. 30. apri 12016: havde kort tid iden køb af med virkning pr. 1. februar 2016 og fremad indgået en aftale med Grundfos om prisreduktion bilag 61 og bilag 60 ). Aftalen om prisreduktion indebar; at sænkede 'prisen på motorer til Grundfos med ca. 22%. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at der var indgået en aftale om prisreduktion på ca. 22% <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> største kunde; ville denne aftale; efter skønsmandens opfattelse; alt andet lige, have negativ indflydelse på en købers fastsættelse af det forventede normaliserede EBITDA for 2015/2016, henset til at denne aftale var gældende for fremtidigt salg? Spørgsmål 2h Baggrund og forudsætninger <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har forsøgt at estimere effekten af aftalen om prisreduktion på det forventede normaliserede EBITDA, som en køber ville anvende til værdiansættelse af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> Såfremt aftalen om prisreduktion havde haft fuld effekt i regnskabsåret 2015/2016 har <anonym>Sagsøger AIS</anonym> estimeret; at det forventede normaliserede EBITDA for Grundfos ville udgøre DKK 300.000, dvs. ca. DKK 8.000.000 lavere end det oplyste forventede normaliserede EBITDA for 2015/2016 på DKK 8.340.000. Det forventede normaliserede EBITDA på DKK 300.000 er opgjort med udgangspunkt i det årlige realiserede dækningsbidrag i efterfølgende år (2016/2017), idet prisreduktionen har fuld effekt i denne periode 0g dermed afspejler det forventede normaliserede dækningsbidrag for Grundfos som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> havde nået frem til hvis man havde kendt til prisaftalen Effekten af prisaftalen medførte således et dækningsbidrag tæt på nul sammenlignet med den historiske dækningsgrad på 20-22%. Ledelsen i <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> har oplyst; at øvrige driftsomkostninger (administrations - og salgsomkostninger m.v. ikke er påvirket i væsentligt omfang af ovenstående bortfald af dækningsbidrag; dækningsbidragseffekt er uændret på EBITDA niveau. Den negative effekt på EBITDA er således af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> opgjort til DKK 8.000.000 for den anførte periode. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af aftalen om prisreduktion; skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse; om den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig 0g rimelig. Spørgsmål 2i Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af aftalen om prisreduktion; anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes effekten af aftalen om prisreduktion efter skønsmandens opfattelse bør estimeres. Spørgsmål vedrørende Bosch Rexroth indtjening fra motorer med IP5S-klassificering Spørgsmål 3.a Baggrund og forudsætninger Bosch Rexroth var en af selskabets top 20-kunder 0g omsatte i 2013/2014 for DKK 15.900.000 og i 2014/2015 for DKK 20.000.000,jfr. bilag [ ] 12017 konstaterede <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> tidligere havde solgt og leveret motorer til Bosch Rexroth som værende [PSS-klassificerede i relation til fremmedventilation uden at være det. Det var et krav fra Bosch Rexroths side, at fremmedventilationen skulle være IPSS-klassificeret. IP-klassificering (IP = Ingress Protection) klassifererer et produkts evne til at tåle vand og fremmedlegemer: Det først modstandsdygtighed overfor fremmedlegemer (støv) . Det andet modstandsdygtighed overfor vand. <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> har i praksis solgt varer til Bosch Rexroth, som var påmonteret skilte, der viste, at varerne havde en højere IP-klasse end den korrekte IP-klasse. De tidligere salg til Bosch Rexroth (og en del af lageret) var således sket med varer; som ikke opfyldte kundens krav om [P55-certificeret fremmedventilation. Havde korrekt IP5S-klassificeret fremmedventilation været monteret på motorerne, leveret til Bosch Rexroth, ville omkostningerne hertil efter <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> opfattelse have medført, at <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> indtjening på salget til Bosch Rexroth havde været tæt på nul eller direkte negativt. Dette skyldes bl. 2., at fremmedventilation i praksis skulle have været eksporteret til Kina og der påmonteret motorerne og herefter returneret til Danmark. Alternativt skulle motorerne importeres til Danmark og fremmedventilation monteres i Danmark af dyrere dansk arbejdskraft. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund; at <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> perioden op til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> opkøb af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> ultimo aprillprimo maj 2016 har solgt en vare med en forkert varebetegnelse og dermed med misvisende oplysninger om den solgte vare, idet varen ikke lever op til de med kunden aftalte specifikationer; ville der i så fald efter skønsmandens vurdering være tale om et forhold, som ville medføre en justering i det forventede normaliserede EBITDA således, at det herefter afspejler hvad det forventede normaliserede EBITDA havde været hvis man havde levet op til de med kunden aftalte specifikationer? Spørgsmål 3.b Baggrund og forudsætninger <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har opgjort omsætningen 0g dækningsbidraget for salget af de motorer; der er solgt med forkert klassificerede IP5S-fremmedventilationer 12015/2016 udgjorde omsætningen på salg af motorer med forkert klassificerede motorer DKK 6.538.000, 0g omkostningerne Dækningsbidraget udgjorde således DKK 1.329.000 (afrundet til DKK 1.300.000). Med udgangspunkt i at salget af sådanne motorer ville have medført et dækningsbidrag, der ville være nul eller ville være negativt; såfremt den korrekte klassificering havde været påmonteret, har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> foretaget en opgørelse med udgangspunkt i det faktisk realiserede dækningsbidrag, som indgik i det forventede normaliserede EBITDA, der blev oplyst overfor <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ultimo april 2016 (DKK 1.300.000 ) Ledelsen i <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> har oplyst; at øvrige driftsomkostninger (administrations- og salgsomkostninger m.v.) vil ikke være påvirket i væsentligt omfang af ovenstående bortfald af dækningsbidrag dækningsbidragseffekt er uændret på EBITDA niveau. Den negative effekt på det forventede normaliserede EBITDA er således af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> opgjort til DKK 1.300.000 for den anførte periode. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af at korrekt IP5S-klassificeret fremmedventilation havde været monteret på motorerne, 0g skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse, om den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fomnuftig og rimelig. Spørgsmål 3.c Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at korrekt IP5S-klassificeret fremmedventilation havde været monteret på motorerne, anmodes skønsmanden om at oplyse; hvorledes effekten af, at korrekt IP5S-klassificerede fremmenventilation havde været monteret på motorerne, efter skønsmandens opfattelse bør estimeres . Spørgsmål vedrørende Bosch Rexroth ~ IP55-lager Spørgsmål 3.d Baggrund og forudsætninger Som anført ovenfor har <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> solgt motorer med forkert klassificerede IP55-fremmedventilationer. I denne forbindelse har <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> opbygget et kundespecifikt lager med de forkert klassificerede lager). Dette forkert-IP-klasse-lager havde en kostpris på DKK 789.000 pr. 30. april 2016. Efter nedskrivninger på DKK 30.000 havde forkert-IP-klasse-lageret således en bogført værdi på DKK 759.000. Det bemærkes i den forbindelse; at Bosch Rexroth var den ene af <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> to kunder; til hvem <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 2</anonym> solgte motorer med fremmedventilationer fra den pågældende kinesiske underleverandør. Den anden kunde købte årligt et begrænset antal motorer, og denne kunde kunne derfor ikke aftage det overskydende Bosch Rexroth fremmedventilationslager: Til <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> anvendtes fremmedventilation fra den tyske producent Wistro. Wistros produkter er afhøjere kvalitet med højere pris end produkterne fra den kinesiske underleverandør; 0g det var derfor heller ikke umiddelbart muligt at sælge det overskydende Bosch Rexroth fremmedventilationslager til andre kunder. Da forkert-IP-klasse-lageret som følge af forkert klassifikation ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og heller ikke kunne sælges til andre kunder, har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> opgjort en nedskrivning på 75% (til 25% af kostprisen) svarende til DKK 592.000 i overensstemmelse med <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> nedskrivningsprincipper. Forkert-IP-klasse-lageret burde således have været /nedskrevet med forskellen mellem den eksisterende nedskrivning på DKK 30.000 og 75%-nedskrivningen på DKK 592.000 svarende til DKK 562.000 pr. 30. april 2016. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at forkert-IP-klasse-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder; vil skønsmanden da vurdere; at forkert-IP-klasse-lageret ikke kan betragtes som kundespecifikt? Spørgsmål 3.e Er den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til, at forkert-IP - klasse-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder? Spørgsmål 3.f Såfremt skønsmanden ikke er enig i, at den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse er en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til, at forkert-IP-klasse-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder; anmodes skønsmanden om at oplyse hvorledes nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse burde være foretaget. Spørgsmål vedrørende Bosch Rexroth BRM-lager Spørgsmål 3.g Baggrund og forudsætninger Efter købet af blev opmærksom på, at et kundespecifikt lager til Bosch Rexroth ikke havde noget aftræk (BRM-lager?) . Det bemærkes; at BRM-lageret er et andet lager end ovennævnte forkert-IP - klasse-lager. Ved nærmere undersøgelse af omstændighederne har efter købet af fået kendskab til e-mailkorrespondance mellem og medarbejdere i perioden september 2015 medio april 2016 (fremlagt under retssagen bilag 14 og bilag 15 )), hvori omtaler det kundespecifikke BRM-lager som værende "dødt? idet Bosch Rexroth er stoppet med at købe varerne. valgte ikke at nedskrive de "døde" motorer i closingbalancen, hvorfor dette BRM-lager indgik med fuld værdi i købesumsopgørelsen. Lageret havde pr. 30. april 2016 en bogført værdi på DKK 3.317.000. Da BRM-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder, har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> opgjort en nedskrivning på 75% (til 25% af kostprisen) svarende til DKK 2.500.000 i overensstemmelse med <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> nedskrivningsprincipper: Spørgsmål Er den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til, at BRM-lageret ikke kunne sælges til Bosch Rexroth og ikke umiddelbart kunne sælges til andre kunder? Spørgsmål 3.h Såfremt skønsmanden ikke er enig i, at den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse er en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på under hensynstagen til, at BRM-lageret ikke kunne sælges, anmodes skønsmanden om at oplyse; hvorledes nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse burde være foretaget. Spørgsmål vedrørende salg af IEI- motorer under betegnelsen IE2-motorer indtjening Spørgsmål 4.a Baggrund og forudsætninger blev i slutningen af 2017 opmærksom på, at siden 2014 havde solgt IEl-klassificerede motorer; som om de var IE2-klassificeret. IE-klassificering er et udtryk for energieffitiviteten af en elmotor og fastsættes af IEC (International Electrotechnical Commission). Som følge af nye EU lovkrav i 2014 (der trådte i kraft den 1. januar 2015) havde ikke længere mulighed for at sælge IEl-motorer til kunderne indenfor EU. Alle motorer; der markedsføres i EU skal pr. 1.januar 2015 som minimum have virkningsgrad specificeret som IE3. Dog kan IE2-motorer markedsføres; såfremt de er forsynes med frekvensregulering. Motorer; der alene opfylder IEI energikrav, må ikke markedsføres indenfor EU. besluttede; at lager af IEl- motorer skulle stemples 0g sælges som IE2-motorer ( bilag 20 ) har således bevidst solgt motorer; som var 'påmonteret skilte; der viste en højere klassificering (IE2) end den reelle klassificering (IEl). Salget af disse motorer er derfor sket på et ukorrekt grundlag og til et dækningsbidrag, der er væsentligt højere; end hvis motorerne var solgt med den rigtige klassificering. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> har solgt en vare med en forkert varebetegnelse og dermed med misvisende oplysninger om den solgte vare, idet varen i realiteten var en vare, der ikke lovligt kunne sælges, ville der iså fald efter skønsmandens vurdering være tale om et forhold, som ville medføre en nedjustering i det forventede normaliserede EBITDA, således at det efter nedjusteringen afspejler hvad det forventede normaliserede EBITDA havde været hvis man havde levet op til de med kunden aftalte specifikationer; herunder havde solgt en IE2-motor 0g ikke en IEl-motor stemplet som IE2-motor? Spørgsmål 4.b Baggrund og forudsætninger har opgjort omsætningen 0g dækningsbidraget for salget af de motorer; der er solgt med forkert angivelse af IE2-klassificering: Beregningen tager udgangspunkt i, at man faktisk havde leveret IE2-motorer; som oplyst til kunden. Indkøb af IE2-motorer er ca. 20% dyrere end indkøb af IEI- motorer; Beregningen af et justeret vareforbrug tager derfor udgangspunkt i 20% højere omkostninger. Den justerede bruttofortjeneste er derfor opgjort som salget minus det realiserede vareforbrug multipliceret med 1,2. Omsætningen i 2015/2016 udgjorde DKK 2.184.000. Realiseret varebrug udgjorde DKK 1.529.000. Realiseret dækningsbidrag udgjorde således DKK 655.000. Justeret vareforbrug er opgjort til DKK 1.835.000. Justeret dækningsbidrag er som en konsekvens heraf opgjort til DKK 349.000. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at har stemplet og solgt IEl-motorer som IE2-motorer; og skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse; om den af anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fomnuftig 0g rimelig. Spørgsmål 4.c Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at har stemplet og solgt IEl-motorer som IE2-motorer; anmodes skønsmanden om at oplyse; hvorledes effekten efter skønsmandens opfattelse bør estimeres. Spørgsmål vedrørende salg af IEI - motorer under betegnelsen IE2-motorer lager Spørgsmål 4.d Baggrund og forudsætninger Som anført ovenfor har solgt IEl-motorer med forkert IE2-klassificering. I den forbindelse havde opbygget et lager med El-motorer stemplet som IE2-motorer; som pr. 30. april 2016 havde en kostpris på DKK 900.000. Pr. 30. april 2016 var disse motorer nedskrevet med ca. 7% svarende til DKK 64.000. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har nedskrevet lageret af IEl-motorer stemplet som IE2-motorer med udgangspunkt i <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> nedskrivningsmodel, baseret på omsætningshastighed, men således at de pågældende motorer er nedskrevet som IEl-motorer (i stedet for IE2-motorer) . Da IEl-motorer har en væsentlig lavere omsætningshastighed, ville nedskrivningen i forhold til den faktiske nedskrivning pr 30. april 2016 have være forøget. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har korrigeret lagerlisten således at de fejlregistrerede motorer bliver matchet med IEl motorer med samme specifikationer (udover IE klassifikationen), med henblik på at beregne en nedskrivning svarende til en korrekt kategorisering som IEl-motorer. Dette har medført en mernedskrivning på DKK 50.000. De forkert klassificerede IE2 motorer, som det ikke har været muligt at matche med et eksisterende IEl varerlager, har ikke nogen omsætningshastighed, og er derfor blevet nedskrevet med 75% (til 25% af kostprisen) svarende til DKK 554.000 i overensstemmelse med <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> nedskrivningsprincipper: Den samlede nedskrivning; der burde have været bogført; er således opgjort til DKK 540.000 efter modregning af den allerede bogførte nedskrivning på DKK 64.000. Spørgsmål Er den af <anonym>Sagsøger AIS</anonym> foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning en rimelig metode at opgøre nedskrivningen på? Spørgsmål 4.e Såfremt skønsmanden ikke er enig i, at den af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> foretagne opgørelse af nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse en rimelig måde at opgøre nedskrivningen på, anmodes skønsmanden om at oplyse; hvorledes nedskrivningen efter skønsmandens opfattelse burde være foretaget. Spørgsmål vedrørende salg af B-tests til motorer Spørgsmål 5.a Baggrund og forudsætninger har efter overtagelsen af konstateret; at der i en længere periode inden overtagelse af var blevet solgt B-tests til motorer; selv om disse tests aldrig er blevet udført. har således haft en indtjening uden at have leveret tillægsydelsen (B-tests) En B-test indeholder typisk følgende: A Måling af viklingsmodstand B. No load test hvor følgende måles: strøm, spænding og omdrejningstal ved de ønskede spændinger 0g frekvenser C. Højspændingstest D. Isolationstest E. Verificering af lejer F.Visuel inspektion 12015/2016 blev der solgt 631 motorer med B-tests, uden at disse var blevet udført. havde ikke på daværende tidspunkt noget testcenter; hvorfor disse B-tests skulle have været indkøbt eksternt. En gennemsnitlig købspris for en B-test udgør DKK 1.740. For hver forsendelse af motorer til B-test ville der være fragtomkostninger på DKK 1.180 pr. motor samt omkostninger til intern håndtering på DKK 115. Spørgsmål Såfremt det lægges til grund, at har solgt en vare med en tillægsydelse uden at levere tillægsydelsen; der i givet fald skulle være indkøbt eksternt af ville der i så fald efter skønsmandens vurdering være tale om et forhold, som ville medføre en nedjustering i det normaliserede EBITDA, således at det efter nedjusteringen afspejler hvad det forventede normaliserede EBITDA havde været hvis havde indkøbt B-tests som aftalt med kunderne? Spørgsmål 5.b Baggrund og forudsætninger har foretaget en opgørelse med udgangspunkt i antallet af motorer; som er solgt med angivelse af B-test, men hvor der ikke er udført nogen test. Havde man indkøbt de tests, som var solgt og faktureret til kunderne, havde det oplyste dækningsbidrag været DKK 1.100.000 lavere. Hertil er lagt DKK 300.000 i fragtomkostninger og intern håndtering i forbindelse med forsendelser til og fra leverandør af tests. Dækningsbidraget, og dermed det forventede normaliserede EBITDA, ville således være i alt DKK 1.400.000 lavere. Spørgsmål Skønsmanden anmodes om at vurdere den af anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at har solgt motorer med B-test, selv om der ikke var udført nogen test, og skønsmanden anmodes i den forbindelse om at oplyse, om den af anvendte metode efter skønsmandens opfattelse ud fra en økonomisk betragtning er fomnuftig og rimelig. Spørgsmål 5.c Såfremt skønsmanden ikke er enig i den af anvendte metode til at estimere effekten på det forventede normaliserede EBITDA af, at har solgt motorer med B-test; selv om der ikke var udført nogen test, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorledes effekten efter skønsmandens opfattelse bør estimeres . Forbehold for yderligere spørgsmål Der tages forbehold for at stille yderligere spørgsmål. <anonym>Sagsøgte</anonym> har den 22. november 2019 fremsendt følgende spørgsmål: Generelt om værdiansættelse og metoder Spørgsmål A: Idet skønsmanden bedes forudsætte, at skønsmanden af sagsøger er blevet begæret udmeldt med henblik på at opnå skønsmandens sagkyndige udtalelse om sagsøgers tabsopgørelse udgørende kr. 127.933.458 spørges om skønsmanden ved sin besvarelse af sagsøgers spørgsmål 1-5 med underpunkter ønsker at blive taget til indtægt for, at skønsmanden har foretaget en sagkyndig konstatering af, at noget økonomisk tab faktisk er lidt? I bekræftende fald bedes tabets størrelse oplyst. Spørgsmål B: Skønsmanden bedes udtale; om skønsmanden har forstået de af køber stillede spørgsmål; som angående anvendelsen af visse begreber; modeller og teorier uden at skønsmanden har forholdt sig til noget konkret faktum_ Spørgsmål C: Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt skønsmanden har udtalt sig om, hvorvidt den faktiske drift af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> efter 2. maj 2016 har været negativt influeret ved noget i sagsøgers spørgetema beskrevet forhold, herunder hvorvidt tematiserede risici faktisk har udmøntet sig i virksomhedens drift efter 2. maj 2016, samt hvorvidt nogen kunde i <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> har tilkendegivet nogen reaktion som følge af Sagsøgers anførsler. Spørgsmål D: Skønsmanden bedes tilkendegive; om andre faktorer end den forventede EBITDA kan påvirke en værdiansættelse og i givet fald fremhæve eksempler på sådanne andre væsentlige faktorer for en værdiansættelse, herunder eventuelt tidligere års EBITDA; negativ udvikling i EBITDA fra tidligere år til regnskabsåret 2015/2016 mv. Om Grundfos - prisaftale af 29. januar 2016 Spørgsmål E: Skønsmanden bedes oplyse, om sagsøgers kan identificere aftalen om prisreduktions af 1. februar 2016 (bilag 61) i datarummet under index B.8.1.103. Spørgsmål F: Idet skønsmanden bedes forudsætte at aftalen om prisreduktions af 1. februar 2016 (bilag 61) afløste den hidtidigt gældende prisaftale mellem <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> og Grundfos gældende for 1. oktober 2015 til 31.marts 2016 med Grundfos (bilag [ ]) og at begge bilag forelå i datarummet under henholdsvis index B.8.1.103 og B.8.1.10 spørges, hvorvidt skønsmanden ved en umiddelbar sammenholdelse af de to bilag kan konstatere, at aftalen om prisreduktions af 1. februar 2016 (bilag 61) mellem <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> og Grundfos indeholder prisreduktioner i forhold til prisaftalen gældende for 1. oktober 2015 til marts 2016 (bilag [ ]) Spørgsmål G: Skønsmanden bedes ved besvarelsen af spørgsmål 2.g samt spørgsmål 2.h anføre, hvilken betydning det ville have for besvarelsen, såfremt det lægges til grund, at den indgåede prisaftale indebærende en reduktion af priser over for Grundfos var behørigt oplyst over for køber; Spørgsmål H: Skønsmanden bedes i sin besvarelse af spørgsmål 2.8 samt spørgsmål 2h anføre; hvilken betydning det vil have for besvarelsen; såfremt det lægges til grund, at prisaftalen alene var gældende for en 9 måneders periode 0g derefter skulle genforhandles . Spørgsmål I: Skønsmanden bedes oplyse; om skønsmanden kan konstatere, at omsætningen 0g dækningsbidraget for samhandlen mellem <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 2</anonym> og Grundfos i perioden fra 2015/2016 til 31. december 2019 er som anført af sagsøger i replik; side 25, punkt 2.9.25 eller i afkræftende fald angive, hvad omsætningen 0g dækningsbidraget i perioden har været. Skønsmanden bedes rekvirere de nødvendige dokumenter fra parterne til brug for besvarelsen af dette spørgsmål Spørgsmål J: Sagsøger har i spørgsmål 2h en række anførsler om, hvorledes sagsøger ville have vurderet det forventede normaliserede EBITDA for regnskabsåret 2015/2016 (det år transaktionen fandt sted) såfremt sagsøger 0g sagsøgers professionelle rådgivere havde forstået indholdet af en række dokumenter fremlagt som led i due diligence. Idet skønsmanden bedes lægge til grund, at <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> 2015/2016 påregnede og realiserede en kursmæssig gevinst på salget til Grundfos indebærende; at dækningsbidraget på salg til Grundfos lå på linje med de til sælger oplyste forecasts for 2015/2016 spørges hvorvidt en sådan påregnet og realiseret kursmæssig gevinst vil have betydning for skønsmandens besvarelse. Spørgsmål K: Idet forudsættes, at sagsøger har krævet, at en række nedskrivninger af et Grundfos varelager burde være foretaget forud for aktieoverdragelsesaftalens indgåelse; 0g at denne nedskrivning ville have indebåret en lavere købesum for selskabet ved opgørelsen af købesummen (jf. bilag []) og samtidig ved opgørelsen af dækningsbidraget ved samhandlen mellem <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> 0g Grundfos for regnskabsårene 2015/2016,2016/2017 og 2017/2018 har justeret for de ovenstående nedskrivninger; således at dækningsbidraget er tæt på 0 for dernæst er dernæst at anvende disse justerede beløb ved den beløbsmæssige opgørelse af konsekvenserne af det af sagsøger kritiserede forhold om Grundfos prisaftalen spørges, hvorvidt skønsmanden kan konstatere, at sagsøger i sine beregninger fratrækker de ovenfor omtalte nedskrivninger både i forbindelse med købesumsreguleringen samt i forbindelse med den beløbsmæssige opgørelse af forholdet om Grundfos prisaftalen? Spørgsmål L: Idet oplyses, at det er sagsøgtes opfattelse; at sagsøger medtager det samme beløb vedrørende nedskrivning af Grundfos varelageret både som en del af tabsopgørelsen i relation til Grundfos prisaftalen 0g som en post anvendt til modregning i relation til købesumsreguleringen spørges om sagsøger efter skønsmandens opfattelse har krævet samme beløb t0 gange i sin tabsopgørelse (også benævnt "Double Counting")? Spørgsmålet er ikke begrænset til de ovenfor anførte nedskrivninger. Skønsmanden bedes i givet fald oplyse beløbsstørrelsen heraf. _ 99 Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har blandt andet anført følgende: Om rammen for syn og skøn: 99 Skønsmanden anmodes ikke om at forholde sig til, om der er belæg for at rejse et krav mod sagsøgte baseret på sagsøgerens tabsopgørelse det er retten; der skal tage stilling til dette. Skønsmanden anmodes alene om at vurdere og forholde sig til sagsøgerens økonomiske tabsopgørelse 0g den af Sagsøgeren anvendte metode. Det gøres sammenfattende gældende; at retsplejelovens betingelser for at få udmeldt syn og skøn er opfyldt i den konkrete sag. 99 Generelt om spørgsmålene: 99 Sagsøgtes ses i sine generelle bemærkningerlindsigelser til vores udkast til skønstema tilsyneladende at negligere retsplejelovens bestemmelser om at udarbejde og stille spørgsmål, jfr. retsplejelovens $ 197, stk. 1: "Når retten har truffet afgørelse om foretagelse af syn og skøn i en borgerlig sag, skal den part; som har begæret syn og skøn; fremsende sine spørgsmål til skønsmanden til retten; hvis de ikke blev fremsendt sammen med begæringen om syn og skøn. Modparten skal herefter fremsende sine eventuelle spørgsmål til retten. Der kan fremsendes supplerende spørgsmål når den anden parts spørgsmål er modtaget. _ 99 Hver part stiller således egne spørgsmål; der ikke skal godkendes af modparten: Det ligger fast; at de eneste relevante indsigelser mod et skønstema; er de indsigelser; der følger af retsplejelovens $ 197, stk 2: "Retten kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller rettens /34 afgørelse om syn og skøn, eller som skønnes at være uden betydning for sagen, jf. § 341. Retten kan endvidere afvise spør gsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter , at skønsmanden skal tage stilling til spør gsmål, som det er op til retten at tage stilling til.” Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgerens udkast til skønstema – fra det første til det seneste udkast – ikke indeholder spør gsmål, som skønnes at være uden betydning for sagen. Det gøres endvidere gældende, at ingen af de af sagsøgeren stillede spør gsmål på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning. Endelig gøres det gældende, at ingen af de af sagsøgeren stillede spør gsmål forudsætter , at skønsmanden tager stilling til spør gsmål, som det er op til retten at tage stilling til. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerens forudsætninger , som skønsmanden anmodes om at lægge til grund ved besvarelsen af de konkrete spør gsmål, ikke er bindende for retten, der vil skulle forholde sig til disse forudsætninger i forbindelse med bevisførelsens resultat. Det er parterne selv , der har bevisbyrden for de af parterne opstillede forudsætninger , og det vil så efterfølgende være op til retten at vurdere, om der efter rettens vurdering er faktuelt og bevismæssigt belæg for de forudsætninger , som parterne har opstillet, herunder betydningen og relevansen af forudsætningerne. … Som anført i vores indlæg af 21. november 2019 blev det, som følge af sagsøgtes protest mod fremlæggelsen af bilag 47 (sagsøgerens tabsopgørelse) på retsmødet den 6. september 2019 fastslået, at bilag 47 (sagsøgerens tabsopgørelse udarbejdet af sagsøgerens revisor , PwC) er udtryk for et partindlæg, der ikke skal medsendes til skønsmanden ved gennemførelse af syn og skøn. Bilag 47 har aldrig haft karakter af en uafhængig sagkyndig erklæring som hævdet af sagsøgte. Der kan i det hele henvise til p. 3 og p. 4 i sagsøgerens processkrift af 4. september 2019. Det forhold, at en skønsmand i sagen ikke vil få adgang til bilag 47 har imidlertid den konsekvens, at en sådan skønsmand heller ikke bør få adgang til den del af skriftvekslingen; der har relation til bilag 47, hvorfor en skønsmand i sagen ikke vil få adgang til samtlige sagens processkrifter 0g bilag Sagsøgeren har derfor fundet det nødvendigt og relevant dels at indlede skønstemaet med en række oplysninger; der sædvanligvis vil fremgå af de til skønsmanden udleverede processkrifter og bilag dels i tilknytning til en række af 'spørgsmålene at udarbejde et baggrundsafsnit; der redegør for forudsætningerne for skønsmandens besvarelse af de pågældende spørgsmål Såfremt skønsmanden ville få adgang til hele skriftvekslingen; herunder bilag 47, ville der ikke være samme behov for baggrundsafsnit i skønstemaet. Der er på ingen måde tale om, at sagsøgeren forsøger at skabe uklarhed om, hvor skønsmandens vurderinger begynder 0g slutter. Hvis sagsøgte har den opfattelse kan det undre; at sagsøgte trods opfordringer fra sagsøgeren, jfr. sagsøgerens skrivelse til sagsøgte af 15. november 2019 som retten har modtaget i kopi med sagsøgerens skrivelse af 21.november 2019 ikke har ønsket til at præcisere konkret hvad det er sagsøgte begrunder sit standpunkt med. Skønsmanden anmodes om at vurdere sagsøgerens opgørelse og metode, men skønsmanden anmodes ikke om at vurdere de forud for spørgsmålet anførte forudsætninger; allerede fordi sådanne forudsætningers eksistens 0g relevans først kan afklares, når resultatet af bevisførelsen foreligger fastlagt af retten. Endvidere har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fremsat bemærkninger til <anonym>Sagsøgtes</anonym> spørgsmål A-L samt bemærkninger til de af <anonym>Sagsøgte</anonym> fremsatte bemærkninger vedrørende hvert enkelt af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> spørgsmål. <anonym>Sagsøgte</anonym> har blandt andet anført følgende: Om rammen for syn 0g skøn: 99 Den af sagsøger angivne ramme for skønstemaet opfylder efter sagsøgtes opfattelse ikke kravene i retsplejelovens $ 196, stk 20g forarbejderne, hvorefter skønstemaet skal indeholde en overordnet ramme for syn og skøn; hvad genstanden for syn og skøn eI, hvorfor der er behov for syn og skøn; og hvad syn og skønnet skal bevise Den anførte ramme angiver alene i brede holdte vendinger; at sagsøger ønsker en uafhængig sagkyndigs vurdering af sagsøgers tabsopgørelse. Rammen angives at angå en stillingtagen til, hvorvidt en tabsopgørelse er retvisende, 0g såfremt skønsmanden finder; at tabet ikke er opgjort retvisende; da anmodes skønsmanden om at angive hvorledes en tabsopgørelse retvisende bør opgøres. Efter vort standpunkt angår en sådan ramme dommerens virke under sagen der er tale om jus, som det tilkommer retten at forholde sig til Sagsøgers spørgetemaer afspejler i øvrigt ikke rammen. Sagsøgers spørgsmål angår i vidt omfang hvorvidt sagsøger som køber sandsynligt må påregnes ud fra hypotetiske hændelsesforløb at ville have tilbudt en lavere pris for den købte virksomhed. 99 Generelt om spørgsmålene: 99 Sagsøgte anmoder yderligere om, at samtlige spørgsmål afvises, idet skønstemaet indledningsvist og for hvert enkelt spørgsmål angiver en baggrundsbeskrivelse; der ikke er udtrykt som klare forudsætninger; 0g hvis indhold ikke er tiltrådt af sagsøgte. Spørgsmålene er opbygget med en række baggrundsafsnit; som skønsmanden ikke klart anmodes om at lægge til grund som forudsætninger 0g spørgsmålene indeholder indbyggede forudsætninger som på utilbørlig vis leder skønsmanden i en bestemt retning. Det kan ikke tillades; at en part i mangel af enighed udfærdiger baggrundsafsnit. Sagsøger er gentagne gange blevet anmodet om at omformulere sine "baggrundsafsnit?' til tydelige forudsætninger; som skønsmanden skal lægge til grund for besvarelsen; men har nægtet at imødekomme dette. Udover; at dette efter praksis ikke kan tillades; indebærer metoden den ulempe - ~ som sagsøger øjensynlig ser som en fordel for sit vedkommende - at det bliver aldeles uklart for skønsmanden og for Retten som den ultimative bruger af skønsmandens besvarelse hvor skønsmandens vurderinger begynder 0g slutter. Der etableres en unødvendigt; men øjensynligt tilsigtet uklarhed, som er uforenelig med formålet med et tilbørligt syn og skøn. Sagsøger anfører, at baggrundsafsnittene skal anses for sagsøgers forudsætninger; som det er op til retten at tage stilling til. Det forekommer derfor overraskende; at sagsøger ikke vil udtrykke dette i sine spørgsmål. Imidlertid fremgår det af en flerhed af spørgsmål, at skønsmanden anmodes om at tage stilling til, om de anførte forudsætninger og forudsatte opgørelser i baggrundsafsnittet er "rimelige og fornuftige" (jf herved spørgsmål 2.b, 2.e, 2f, 2h, 3.b, 3.e 3.f, 3.8 3.h, 4.b,4.d, 4.€, samt spørgsmål 5.b) 99 Endvidere har <anonym>Sagsøgte</anonym> fremsat bemærkninger til hvert enkelt af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> spørgsmål. Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af retsplejelovens $ 196, stk. 2, at der af en begæring om syn 0g skøn skal fremgå genstanden for syn og skøn samt formålet med forretningen; hvorefter retten træffer afgørelse om, hvorvidt syn og skøn kan foretages jf. retsplejelovens $ 196, stk. 3 Det fremgår af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> begæring, at genstanden er <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> egen tabsopgørelse; der fremgår af replikken side 14-15. Tabsopgørelsen baserer sig i det væsentlige på bilag 47, der er en tabsopgørelse udarbejdet af PWC til brug for sagen; 0g som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har oplyst, skal betragtes som et partsindlæg. Det af <anonym>Sagsøger AIS</anonym> anførte må forstås således; at formålet med begæringen af syn 0g skøn er at opnå en uafhængig sagkyndig vurdering af blandt andet de anvendte metoder ved udarbejdelse af tabsopgørelsen og alternativer hertil. Formålet; og dermed også relevansen af syn og skøn i forhold til de fremsatte påstande og anbringender; må dog også fortolkes ud fra de fremlagte spørgsmål. Spørgsmålene består af et baggrunds- og forudsætningsafsnit; der i det væsentlige er udarbejdet ud fra bilag 47. Som de fleste spørgsmål er formuleret; anmodes skønsmanden om at vurdere; hvorvidt <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> metode til opgørelse af tabet ud fra en økonomisk betragtning er fornuftig og rimelig (spørgsmål 2.b, 2.e, 2h, 3.b, 3.e, 3.8, 4.b, 4.d, 4.€, samt spørgsmål 5.b,) og hvis ikke det er tilfældet at oplyse en metode, der i stedet skal anvendes (spørgsmål 2c, 2f, 2i, 3c, 3f, 3h, Ac, Ae, 5c)_ Det er ikke oplyst over for retten; at begrebet "ud fra en økonomisk betragtning er rimelig og fornuftig" er en faglig standard, der anvendes inden for branchen eller i øvrigt ved køb og salg af selskaber. Endvidere anmodes skønsmanden ikke om at foretage beregninger; men i de fleste spørgsmål alene oplyse en metode; såfremt skønsmanden ikke er enige i, at <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> udregningsmetode ved opgørelsen af tabet ud fra en økonomisk betragtning er rimelig og fornuftig. Dermed er <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ved denne ramme for syn og skøn og besvarelsen af spørgsmålene ikke nærmere til at få belyst; om der ville have været foretaget justeringer af det forventede EBIDTA, lagerværdi eller andre væsentlige nøgletal, såfremt <anonym>Sagsøger A/S</anonym> i øvrigt beviser de forudsætninger; som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> lægger til grund ved tabsopgørelsen. På det foreliggende grundlag er det derfor ikke relevant for sagen at foretage en vurdering af, om de metoder; som PWC har anvendt ved udarbejdelse afbilag 47, og som tabsopgørelsen i replikkens side 14-15 er udarbejdet ud fra, ud fra en økonomisk betragtning er rimelige 0g fornuftige. På denne baggrund tages begæringen om syn og skøn angående vurdering af de anvendte metoder til opgørelsen af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> tab ikke til følge jf. retsplejelovens 8 196, stk: 3. THI BES TEMME S : <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> begæring om syn 0g skøn tages ikke til følge. /39 Retten vil herefter indkalde til et telefonmøde med henblik på drøftelse af den videre forberedelse af sagen, herunder om der begæres syn og skøn over en anden genstand og med et andet formål. /	61,646	62,110
1180	Sag om betaling for udført VVS-arbejde i henhold til tilbud, der ikke blev accepteret af sagsøgte	Appelleret	Civilsag	Retten i Viborg	BS-1701/2016-VIB	Almindelig civil sag	1. instans	1938/22	Entreprise og håndværkere;		Sagsøger - VEJBY EL & VVS A/S; Advokat - Knud Borup Jensen; Advokat - Martin Hauschild Høgholm;	Nej	Nej	Nej		42090,43	/ RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 19. januar 2021 Sag BS-1701/2016-VIB VEJBY EL & VVS A/S (advokat Knud Borup Jensen) mod Sagsøgte (advokat Martin Hauschild Høgholm) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande: Sagen er anlagt den 9. juni 2016. Sagen vedrører betaling for udført VVS-arbejde i henhold til tilbud af 25. juni 2015, der ikke blev accepteret af Sagsøgte, samt saldo i henhold til løbende fakturering af det af sagsøgeren, VEJBY EL & VVS A/S, på sagsøgtes ejendom udførte arbejde. Sagsøgeren, VEJBY EL & VVS A/S, har fremsat følgende påstande: Sagsøgte, dømmes til at betale sagsøgeren kr. 42.090,43 med procesrenter fra 17. januar 2016 og til betaling fin-der sted samt kreditors rykkergebyr kr. 100,00 og kreditors inkas-sogebyr kr. 100,00 samt omkostninger i forhold til oprindelig til inkasso overgiven hovedstol kr. 92.090,43. Over for den selvstændige påstand nedlægges der påstand om / 2 Frifindelse. Der er enighed om den talmæssige opgørelse af sagsøgerens krav. Sagsøgte, har fremsat følgende påstande: Over for sagsøgerens påstand: Frifindelse. Selvstændig påstand: Vejby El og VVS A/S tilpligtes at betale Sagsøgte et for- holdsmæssigt afslag stor kr. 47.909,57. Sagsøgtes selvstændige betalingspåstand er opgjort sådan: Sagsøgerens tilgodehavende, da denne retssag anlægges 92.043,43 kr. - betalt af sagsøgte under sagens forberedelse -50.000,00 kr. Krav i anledning af mangler -90.000,00 kr. I alt sagsøgte til gode -47.909,57 kr. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen: Det fremgår af sagen, at sagsøgeren den 25. juni 2015 afgav et tilbud til sagsøgte på et nyt fyringsanlæg til en pris på 89.125 kr. I tilbuddet (bilag 4) er anført: “Vvs vedr. nyt fyringsanlæg. Der etableres nyt fyrrum i garage som består af. Atmos dc 25 fastbrændselskedel med ladeventil. 1000 l akkumoleringstank med isolering. 200 l trykekspantion . Ny Grundfoss Alpha 2 cirkulations pumpe. 10 kw Woody stoker / pillebrænder komplet. 3 m komplet stålskorsten. 10 m 32mm dobbelt løgstørrør. Atmos og Woody kobles sammen så man manuelt kan skifte mel- lem brænde og stoker. / 3 Skorsten føres op gennem tag. Løgstørrør tilkobles i kælder hvor oliefyr står. Der er ikke medregnet: el-arbejde. gravearbejde samt huller i sok- kel. brandsikring af fyrrum. Vvs ud over, det beskrevne i tilbud Subtotal: 71.300,00 25,00% moms: 17.825,00 Total DKK: 89.125,00” Sagsøgte, der selv var ved at renovere sin ejendom, accepterede ikke tilbuddet, men i stedet aftalte parterne mundtligt, hvilket arbejde, som sagsøgeren skulle udføre på ejendommen i forbindelse med sagsøgtes renoveringsarbejde, herun-der at sagsøgeren skulle levere og montere et nyt varme- og vandforsyningsan-læg til ejendommen. Sagsøgeren udførte det bestilte arbejde og udstedte den 15. september og den 16. december 2015 tre fakturaer til sagsøgte herfor (bilag 1, 2 og 3). Imidlertid betalte sagsøgte ikke fakturaerne, idet han mente, at der var mangler ved det leverede varme- og vandforsyningsanlæg. Sagsøgeren overgav derfor sagen til inkasso, og advokat Knud Borup Jensen anlagde ved stævning af den 9. juni 2016 denne sag mod sagsøgte. Under sagen har der den 24. januar 2018 været afholdt syn og skøn, og skøns- manden Vidne 1 har den 11. juli 2019 afgivet en skønserklæring samt den 27. maj 2019 foretaget en opmåling på ejendommen beliggende Adresse, By, og udfærdiget en erklæring over varmetab, arealer, u-vær-dier samt kedeldata vedrørende ejendommen (bilag A). Skønsmanden skrev ved brev af 22. november 2019 således til retten: “Vedr.: BS-1701/2016-VIB - Vejby El & VVS A/S mod Sagsøgte - Deres skrivelse af 15.11. 2019. Under henvisning til fremsendte skrivelse af 15.11.2019, kan skønsmanden oplyse følgende; Der er vedhæftet prisoverslag for besvarelse af supplerende spørgsmål SS1 - SS3 og SSIIA - SSVIIIA. Skønsmanden kan oplyse at spørgsmål SSIIA, SS IIIA, kræve r en destruktiv undersøgelse af bygning for fastlæggelse af faktiske / 4 isoleringsforhold, u-værdier for fundamenter, terrændæk, yder- vægge, skunkvægge, etageadskillelse . Efterfølgende skal der ske lukning efter destruktive indgreb - dette arbejde skal udføres af ekstern håndværker, i fremsendte overslag er der afsat 5.000 kr. excl . m oms. Skønsmanden gør opmærksom på at udførelse af destruktive ind- greb for fastlæggelse af konstruktionsopbygning samt isolering, kan afvige fra overslag, da faktiske forho l d i bygning ikke er kend-te. Idet skønsmanden hverken har haft fyldestgørende tegning eller u- værdier til r ådighed på sagen, blev der aftalt at skønsmanden skulle opmåle ejendommen og tage udgangspunkt i areal samt vurdere u- værdier for ejendomme af samme årgang og beskaffen-hed. Hvorfor dette har lagt til grund for tidligere fremsendte besvarelser. Skønsmanden har brug for en verificering af u-værdier af alle kon- struktionsdele for at besvare spørgsmål SSIIA og SS IIIA, ligeledes kræves der fastlæggelse af faktiske u-værdier for at udarbejde en varmetabsberegning, som angivet i spørgsmål SS VIA og SSVIIIA - omkostning til udarbejdelse af varmetabsberegning med bag-grund i faktiske u-værdier fremgår af vedhæftede overslag og er overslagsmæssigt sat til 5000,- kr . excl. moms. ” De supplerende spørgsmål blev derefter ikke stillet til eller besvaret af skøns- manden. Forklaringer: Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Sagsøgte og skønsmanden Vidne 1. Vidne 2 har forklaret, at han er aktionær i VEJBY EL & VVS A/S. Han har udarbejdet tilbuddet af 25. juni 2015 til sagsøgte. Forinden besigtigede han ejen- dommen og talte med Sagsøgte. De talte om, hvad Sagsøgte ønske-de lavet. Han så ikke alle radiatorer i ejendommen. Han husker ikke, om det præcist blev sagt, hvad Sagsøgte ville lave ved ejendommen under renoveringen, som Sagsøgte var i gang med, da han besigtigede ejen-dommen. Han fik ikke en varmetabsberegning. Han gav et tilbud på fyringsan-lægget. Han troede, at det ville virke. Det var baseret på hans erfaring og skøn, også over renoveringen, som Sagsøgte var i gang med. Sagsøgte fortalte, at han ville hugge gulvene op og lægge isolering og gulvvarme. / 5 Til bilag 2, faktura af 15. september 2015, forklarede han, at Sagsøgte selv har trukket gulvvarmeslangerne, og han lavede tilslutningerne. Han viste dem, hvordan slangerne skulle lægges. Gulvet var hugget op, og der var lagt isole-ring. De 250 meter gulvvarmerør, der er anført i fakturaen, var i hvert fald til køkkenet og stuen. Der går 4 meter rør til hver kvadratmeter. Ved tilbuddet tog han i betragtning, at der skulle isoleres og lægges gulvvarme. Han har ikke talt med Sagsøgte om varmetabsberegning. Til spørgsmål SS IIIA, tillæg til ekstrakt, side 9, forklarede han, at han har skre-vet 35 W pr. m 2 , da den var renoveret. Hans beregning er lavet ud fra de erfa- ringstal. Til ekstraktens side 156, bilag A, forklarede han, at det anførte er forkert, ter- rændækket var isoleret. Han fik ikke at vide, om der skulle være nye radiatorer. Man må ikke fyre med et nyt anlæg, før en skorstensfejer har godkendt det og udstedt attest. Han hu-sker ikke, om væggene blev isoleret. Han mener, at han har lavet et anlæg, der kan trække, hvad der skal bruges. På forespørgsel fra advokat Martin Hauschild Høgholm forklarede han til ek- straktens side 156, bilag A, at de tal, som han har anvendt til sin beregning, er gennemsnitstal, da ikke alle gulve blev banket op. Han har lavet sin vurdering ud fra, hvad der blev samlet op. Der var derfor nok ikke snak om, at 1. salen skulle renoveres. Sagsøgte har forklaret, at de gik i gang med at renovere huset, da de overtog det. De ville lave gulvvarme i 3 rum, i alt en 60-70 m . De ville renovere overetagen og lave værelser til børnene. Der blev trukket nye rør af en smed til de nye installationer og til toilettet. 2 Han ringede til Vejby El & VVS A/S og sagde til Vidne 2, at han gerne ville have et tilbud på et fastbrændselsfyr og et stokerfyr. I sommerhalvåret skulle kun stokerfyret køre, og i vinterhalvåret skulle stokerfyret supplere det andet fyr. Han sagde til Vidne 2, at varmesystemet også skulle kunne varme 1. sa-len op. De har ikke gjort noget ved væggene. Han ville gerne have, at de nye fyr skulle stå i den gamle garage. Han er ikke blevet bedt om at lave en varmetabs-beregning eller oplyse om isolering. Han har ikke været inde over valg af mær-ke på de nye fyr. Vejby var nede og koble slangerne til. Han vil mene, at Vejby var fuldt bekendt med, hvad der skulle laves i huset. Der er blevet installeret en vandvarmer, der af en smed og af ham blev flyttet nedenunder. Han husker ik- / 6 ke, hvorfor den 3 meter høje stålskorsten udgik. De ville selv lave en ISO-kern skorsten, der er 6 meter høj. Ret kort efter at de nye fyr var sat op, reklamerede de over for Vejby El & Vvs A/S, der kom derud. Brænderen i stokerfyret blev skiftet til en større brænder, men det var stadig ikke godt nok. Han talte med Vidne 2 om, at anlægget ikke var stort nok, men det mente Vidne 2 nu, at det var. Han begyndte at undersøge sagen nærmere og talte med et firma i Odense, der sagde, at det installerede var for lille, når væggene ikke var isolerede. Han hav-de en mand ude flere gange, der kunne se, at stokerfyret ikke kørte, som det skulle. Det er ekstremt svært at varme huset og brugsvandet op. 1. salen har de ikke fået renoveret endnu. De bruger mellem 30 og 40 tusinde kroner årligt til opvarmning. Der er stadig en radiator på 1. salen, der bruges. Stokerfyret er stå-et af, det skete efter et halvt års tid. Vidne 2 har skiftet det én gang. Proble-met skyldes, at begge fyr er koblet til skorstenen, og der dannes kondensvand, der kan tage strømmen i hele huset. På forespørgsel fra advokat Knud Borup Jensen forklarede han, at han er ud- dannet godschauffør. Der lå ikke en skriftlig beskrivelse på, hvad der skulle la-ves. I tilbuddet står der manuelt skifte til stokerfyret. Han fik at vide af smeden, at skiftet kunne ske automatisk. De bruger ca. 100 m 3 træ til fyring om året. Vandet til 1. salen blev koblet fra. Der er lagt nye vandrør i hele huset. Han hu- sker ikke, hvad han og Vidne 2 snakkede om med hensyn til radiatorer på 1. salen. Han er ret sikker på, at han har en skorstensattest derhjemme. Han regne-de med, at levetiden på et sådant anlæg var mere end 5 år, men han har i øvrigt ikke nogen idé om, hvor lang tid det skulle kunne holde. Den ene radiator på 1. sal står på reposen. De bruger 2 el-radiatorer til at varme op. Han har af den tid-ligere ejer fået at vide, at væggene var isolerede med flamingo. Det er måske la-vet i starten af 1980'erne. Derfor har de ikke gjort noget ved væggene. Vidne 1 har forklaret, at han har lavet skønserklæringen i sagen, hvilken erklæring han kan vedstå. Forevist ekstraktens side 142, fotobilag A, forklarede han, at det ser ud til, at skorstenen er forhøjet. Varmeanlægget har en levetid på ca. 25 år. Til det af ham udarbejdede bilag A, varmetab, arealer, u-værdier samt kedelda-ta, ekstraktens side 155 ff., forklarede han, at væggene er isolerede. Han har la-vet en vurdering ud fra en middelværdi af bygningsreglementerne fra 1960 og 1977. Der blev ikke lavet en eksakt vurdering, da det ville kræve et destruktivt indgreb, hvilket rekvirenten fravalgte. Det samme med hensyn til ydervægge-ne. Man kan have én skorsten med 2 røgrør. Det kræver et gravearbejde, for at montering af køleventilen til vandledningen kan udføres. / 7 På forespørgsel fra advokat Martin Hauschild Høgholm forklarede han, at de- struktive indgreb, som han husker det, blev fravalgt af parterne. Det samlede energibehov på 26 kW, som han har beregnet i bilag A, varmetab, arealer, u- værdier samt kedeldata, ekstraktens side 155 ff., er baseret på de forudsætnin-ger, som han har anført. Buffertanken svarer ikke til leverandørens vejledning. Det har den konsekvens, at anlægget kører oftere med flere start og stop. Det har ingen konsekvens for levetiden af anlægget. Køleventilen er ikke monteret med den konsekvens, at det medfører en anden drift. Termostatventilen mang-ler i henhold til vejledningen med den konsekvens, at temperaturen ikke regu-leres via ventilen. Når røgrøret er mindre end 150 mm., får man et større tab. Rørene kan kortsluttes, og virkningsgraden bliver mindre. Man må ikke have to genstande tilsluttet det samme røgrør. Til ekstraktens side 101, SS 5, forklarede han, at det er medtaget i det samlede energitab, der er sat til 3.000 W/år. Som udgangspunkt går han ud fra, at de to fyr skal køre hver for sig. Energitabet er ved maksimal belastning ved kørsel med begge fyr samtidigt. Til tillæg til ek-strakt, side 9, SSVA, forklarede han, at det ikke ændrer hans besvarelse, at skor-stensfyret har udført arbejdet alene. Parternes synspunkter: Advokat Knud Borup Jensen har i sit påstandsdokument af 24. november 2020 på vegne VEJBY EL & VVS A/S blandt andet anført følgende: ”Sagsøgeren har udført arbejde for sagsøgte i henhold til dels tilbud og dels fakturaer, fremlagt i sagen som henholdsvis bilag 4 og bilag 1, 2 og 3. Det bestrides, at der er mangler ved de udførte arbejder. Det gøres gældende, at der er reklameret for sent. Det gøres gældende, at sagsøgte selv har haft entreprisen vedrørende etablering af skorsten. Sagsøgeren har tidligere påtalt forholdet over for sagsøgte, idet skorstenen formentlig har været for kort. Det bestrides, at opvarmning på første sal skal være omfattet af den omhandlede installation. Ved besigtigelsen var der el-radiatorer på 1. sal. Sagsøgte skulle selv udføre gravearbejde. / 8 Der skulle sættes en køleventil på, men dette kræver, at sagsøgte selv udfører gravearbejde, som er omfattet af sagsøgtes egen entreprise. Det bestrides, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig over for sagsøgte. Det bestrides, at sagsøgte har krav på et forholdsmæssigt af- slag. Det bemærkes, at sagsøgte ikke før på den allersidste dag un- der forberedelsen har nedlagt påstand om et forholdsmæssigt af-slag på kr. 90.000,00. Det bestrides, at der kan ydes et forholdsmæssigt afslag. Sagsøgte gør gældende, at han vil have et forholdsmæssigt afslag på kr. 90.000,00. Det gøres i denne henseende gældende, at mangelsindsigel- sen alene er påberåbt vedrørende bilag 1, samlet fil side 14. Det fremgår heraf, at det samlede vederlag andrager kr. 83.750,00. Man kan ikke forlange et forholdsmæssigt afslag, der oversti- ger det aftalte vederlag. Hvis sagsøgte er af den opfattelse, at der er mangler for kr. 90.000,00 vedrørende det udførte arbejde, må sagsøgte henvises til at hæve handlen. Der kan ikke kræves et forholdsmæssigt afslag. Der er ikke i retspraksis og teori nogen mulighed for at kræ- ve et forholdsmæssigt afslag, der overstiger det vederlag, man har betalt. I øvrigt står sagsøgeren helt uforstående over for påstanden om et forholdsmæssigt afslag på kr. 90.000,00 sammenholdt med, at sagsøgte selv anfører, at man har tilbageholdt et beløb på kr. 42.090,43. Dette beløb skal naturligvis modregnes i de kr. 90.000,00, hvorfor man aldrig kan få medhold i den selvstændige påstand. / 9 Den energiberegning, der indgår som et bilag til skønserklæ- ringen, er fuldstændig irrelevant. Den bygger på forkerte forudsætninger. F.eks. er det anført, at terrændækket er uisoleret på samlet fil side 156. Det er i direkte strid med de faktiske oplysninger. Sagsøgeren har tidligere påtalt, at erklæringen er forkert. Der henvises til sagsøgerens meddelelse af 2. december 2019 og 2. januar 2020. Der henvises endvidere til meddelelse fra skønsmanden af 22. november 2019. Skønsmanden erkender, at han ikke har foretaget de nødven- dige undersøgelser vedrørende U-værdier for fundamenter, ter- rændæk, ydervægge, skunkvægge og etageadskillelse. Derfor er skønserklæringen uden enhver bevismæssig betyd- ning i sagen. Det gøres gældende, at det er sagsøgte, der skal stille fyldest- gørende tegning eller U-værdier til rådighed for skønsmanden. Dette er ikke sket og det skal tillægges processuel skadevirk- ning for sagsøgte. Skønsmanden har selv anført, at det er nødvendigt at kende de faktiske U-værdier for at udarbejde en varmetabsberegning. Skønserklæringen kan derfor ikke tillægges nogen bevis- mæssig betydning i sagen. Det bemærkes i denne henseende, at det er sagsøgte, der har bevisbyrden og denne ses ikke at være løftet. Skønsmandens bemærkninger vedrørende den omhandlede skorsten bestrides. / 10 I øvrigt gøres det gældende, at det ikke er Domstolene der skal tage stilling til, om en skorsten er lovlig at anvende eller ej. Kompetencen for dette ligger udelukkende hos en skorstens- fejermester og da sagsøgte har anvendt den omhandlede skorsten, må man gå ud fra, at der er indhentet en sådan skorstensattest, i modsat fald må skorstenen ikke anvendes. Det gøres således gældende, at sagsøgte på ingen måde har dokumenteret, at der er mangler ved det leverede anlæg. Det bestrides, at sagsøgte med rette har tilbageholdt noget beløb. Sagsøgte har ikke nærmere begrundet sit forholdsmæssige afslag, men blot henvist til et beløb der svarer til SSII på kr. 90.000,00. I øvrigt skal det bemærkes, at ved at få foretaget de omhand- lede ændringer, vil der opnås en væsentlig forbedring. Man siger, at et anlæg af den nævnte karakter har en levetid på maksimal 15 år og der er således 1/3 af tiden siden montering fandt sted. Der vil således være en forbedring på mindst 1/3 eller ifølge sagsøgtes egne tal kr. 30.696,81. Sagsøgte har fejlagtigt ikke taget stilling til det tilbageholdte beløb, ligesom sagsøgte ikke har taget stilling til, at man ikke kan kræve et forholdsmæssigt afslag, der overstiger det aftalte veder-lag. Det bestrides, at sagsøgeren skal fremkomme med udbuds- materiale til brug ved tilbudsafgivningen. Det er sagsøgte, der er bygherre og derfor skal stille udbuds- materiale til rådighed. Sagsøgeren er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at der er et varmetab, som skønsmanden er nået frem til. / 11 Der henvises til, at gulvene har været opbanket og isoleret med flamingoisolering. Der er thermoruder og der er etableret nye vægge med behørig isolering. Dette er overset af skønsmanden. Det fremgår endvidere, at 1. salen er indrettet i 1976. Den korrekte opgørelse af varmetab er herefter 35 W/m2 x 155 m2 i stueetagen, der er moderniseret eller 5.425 W. 1 sal fra 1970, 60 W/m2 x 87 m2 er 5.220 W. Herefter er det samlede behov ifølge de normer, der er oplyst omkring tilbudsgivningen 10.645 W (10,64 kW). Sagsøgte er bekendt med, at sagsøgeren gør dette forhold gældende og det er derfor sagsøgte der har bevisbyrden for at do- kumentere, at den af skønsmanden udarbejdede opgørelse er kor- rekt på trods af, at den bygger på helt forkerte forudsætninger. Det er sagsøgte, der har bevisbyrden, der ikke er løftet. Det bestrides, at sagsøgeren som tilbudsgiver skal lade udar- bejde energi- og varmetabsberegning på ejendommen. Det er en bygherreleverance, da det er et udbudsmateriale. Det bestrides, at der er tale om et køb, der er omfattet af kø- belovens regler. Der er tale om en entreprise og dette er ikke omfattet af købe- lovens regler om forbrugerkøb. Det gøres gældende, at det skal tillægges processuel skade- virkning, at sagsøgte ikke har opfyldt den provokation, der er fremsat i processkrift af 22. november 2016. Det bestrides, at sagsøgte har oplyst, at der var et energibe- hov i ejendommen på 26 kW. Det er sagsøgte, der skal stille disse oplysninger til rådighed. Det er ikke sagsøgeren, der skal udarbejde nogen form for energiberegning. / 12 Det fremgår af skønsmandens konklusion, at gasbrændsels- fyret og pillefyret tilsammen kan opvarme ejendommen. Der henvises i øvrigt til, at sagsøgte har installeret en Metro vandvarmer i ejendommen til brug for brugsvand. Sagsøgte har anført, at der ikke er køleventil/rør på kedlen, men dette skyldes, at sagsøgte ikke har udført de arbejder, som sagsøgte selv skal stå for. Vedrørende spørgsmål 4 omkring skorsten bemærkes det, at det er egen entreprise, hvorfor der ikke er tale om mangelfuldt forhold over for sagsøgeren. Det gøres gældende vedrørende spørgsmål 5, at det ikke er sagsøgeren, der har bestemt, hvor sagsøgte ønsker det omhandle-de fyr etableret. Ad spørgsmål 6 henvises der til, at det er sagsøgte selv der har udbudsmaterialet og derfor må fremlægge dette, hvis sagsøgte er af den opfattelse, at de skal indgå i forbindelse med det udførte arbejde. Skønsmanden anfører netop i spørgsmål SS1A, at det beror på et aftalesynspunkt og der er derfor sagsøgtes egen risiko, at sagsøgte ikke har fremlagt en energi- og varmetabsberegning. Sagsøgeren er ikke forpligtet til at udføre denne for sagsøgte. Det gøres i øvrigt gældende, at den beregning som skøns- manden har foretaget i henhold til bilag A vedrørende varmetabs- regningen ikke er korrekt, idet der er indeholdt forkerte tal i opgø- relsen. Det fremgår, at der er foretaget om- og tilbygninger i 1976 og herefter skal man naturligvis anvende de energiberegninger, der ligger til grund for skønsmanden, så skal transmissionstab skal være 50 watt pr. m2, samlet fil 159. Det er der ikke taget højde for i skønserklæringen. Det fremgår af den samlede fil side 155, at skønsmanden er af den opfattelse, at der er fremkommet et varmetab på 85 W/m2. / 13 Det er i strid med det overslag, der fremgår på side 159. Konklusionen i skønserklæringen er derfor ukorrekt.” Advokat Martin Hauschild Høgholm har i sit påstandsdokument af 24. november 2020 på vegne Sagsøgte blandt andet anført følgende: ”ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende. Sagen omhandler efter Sagsøgte opfattelse spørgsmålet om, hvorvidt et af Vejlby El og VVS A/S leveret fyringsanlæg er man- gelfuldt og herunder om Sagsøgte er berettiget et forholds-mæssigt afslag som følge af mangler eller benægtende fald, om Sagsøgte er pligtig at betale for det leverede. Fyringsanlægget består af et fastbrændselsfyr - Atmos DC 25 ka- pacitet 25 KW med en 1000 l beholder - samt et pillefyr af mærket - Woody BS20 monteret med en 16 kW brænder. Vedr. påstanden om frifindelse Det gøres overordnet gældende, at fyringsanlægget er mangel-fuldt. Det gøres gældende, at der er tale om et forbrugerkøb, idet Sagsøgte, som forbruger, køber fyr og arbejdsydelse af erhvervs- drivende Vejlby El og VVS A/S, hvorfor købelovens bestemmelser om Forbrugerkøb finder anvendelse. Det gøres herefter i overensstemmelse med Købelovens § 75 a gæl- dende, at det af sagsøger leverede og installerede fyr, er mangel- fuldt, idet fyret ikke lever op til det mellem parterne aftalte, ikke har sådanne egenskaber, som sagsøgte med rimelig grund måtte forvente, ikke er egnet til det formål, et sådan fyr sædvan-ligvis anvendes til og ikke er egnet sagsøgtes formål. Anlægget er i væsentlig grad underdimensioneret, jf. skønsman- dens besvarelse af spørgsmål SS1, og fastbrændselsfyret samt pil- lefyret er hverken sammen eller alene, i stand til at opvarme den pågældende ejendoms fulde 242 kvadratmeter og levere til- strækkeligt brugsvand til den samlede husstand bestående af 2 voksne og 3 børn ude af stand til. / 14 Herudover er udførslen ikke håndværksmæssig korrekt på følgen-de punkter.: - Montering af kølerventil/rør på kedel samt shunt og størrel- sen på buffertank, jf. besvarelsen af SS3, - Underdimensionering af røgrør samt tilslutning af både fast- brændsels- og pillefyr til samme skorsten, jf. besvarelsen af SS4, - Sammenkobling af fastbrændsels- og pillefyr, jf. besvarelsen af spørgsmål SS7. Omkostningerne til udbedring af de konstaterede mangler udgør, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS2 og SS8, kr. 90.000,00 inkl. moms. Sagsøgte har, jf. stævningen, betalt kr. 50.000,00 ud af den påståede hovedstol og derved tilbageholdt kr. 42.090,43, som følge af påberåbte mangler. Udbedringsomkostninger stor kr. 90.000,00 overstiger i væsentlig grad, det af Sagsøgte tilbageholdte beløb. Tilbageholdet har således været fuldt berettiget. Som følge heraf gøres det gældende, at Vejlby El og VVS A/S’ krav ikke er forfaldent. Vedr. pålagte gebyrer mv. afvises disse allerede af den grund, idet Sagsøgte har gjort indsigelser overfor kravet og efterfølgen-de gebyrer herefter ikke kan anses pålagt med rimelig grund. Sagsøger har været fuldt ud bekendt med de påberåbte mangler, inden der pålægges gebyrer. Det er samtidig dokumenteret ved skønsmandens besvarelse, at samtlige indsigelser har været velbe-grundede. Vedr. Sagsøgtes selvstændige påstand: Det kan lægges til grund, at der er omfattende fejl og mangler ved det udførte anlæg, jf. skønsmandens besvarelser af bl.a. spørgsmål SS1, 3, 4 og 7. Vejlby El og VVS har ikke besvaret den fremsatte provokation om, hvorvidt manglerne kunne forventes udbedret, hvorfor det gøres gældende, at afhjælpningsretten er bortfaldet. / 15 Som følge af de væsentlige mangler ved det udførte anlæg, gøres det gældende, at Sagsøgte er berettiget et forholdsmæssigt afslag. Det forholdsmæssige afslag udgør de af skønsmanden fastsatte udbedringsomkostninger i alt kr. 72.000,00 ekskl. moms svarende til kr. 90.000,00 inkl. moms, jf. besvarelsen af spørgsmål SS2 og SS8. Hovedstolen på kravet rejst af Vejlby El og VVS udgjorde, jf. stæv- ningen kr. 92.090,43, hvor der efter fradrag af det forholdsmæssige afslag alene resterer: kr. 92.090,43 – kr. 90.000,00 = kr. 2.090,43. Herefter ville Vejlby El og VVS alene have været berettiget at modtage kr. 2.090,43 for det udførte arbejde. Idet Sagsøgte allerede har betalt kr. 50.000,00, skal Vejlby El og VVS således ale-ne tilpligtes at tilbagebetales et beløb svarende til: kr. 50.000,00 – kr. 2.090,43 = kr. 47.909,57. Generelt Det fastholdes i sin helhed, at det udførte anlæg er mangelfuldt i væsentligt omfang, idet anlægget er ude af stand til at levere til- strækkelig opvarmning af ejendommen samt brugsvand. Herud-over er der tillige væsentlige forhold, som ikke er udført hånd- værksmæssigt korrekt. Det gøres gældende, at det er Vejlby El og VVS, som den erhvervs- drivende tilbudsgiver og udførende entreprenør, der skal sikre sig, at der foreligger tilstrækkeligt og fyldestgørende materiale til at kunne afgive et håndværksmæssigt korrekt tilbud og efterføl-gende også kunne udføre et håndværksmæssigt korrekt resultat. Sagsøgte er på intet tidspunkt blevet oplyst, at Vejlby El og VVS A/S ikke så sig i stand til at give et retvisende og håndværks- mæssigt korrekt tilbud på anlægget eller at Vejlby El og VVS A/S på anden måde manglede oplysninger omkring ejendommen, her- under bl.a. ejendommens energiramme. Under disse forudsætninger hviler risikoen for et mangelfuldt grundlag til udførelsen af anlægget ikke forbrugeren, men den er- hvervsdrivende Vejlby El og VVS A/S.” / 16 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og har endvidere henvist til det i deres påstandsdokumenter og deres processkifter anførte. Rettens begrundelse og resultat: Sagsøgte var ved at renovere sin ejendom, da han bad sagsøgeren om at afgive et tilbud på et nyt varme- og vandforsyningsanlæg til ejendommen. Sagsøgte accepterede ikke tilbuddet, men det blev aftalt mundtligt mellem parterne, hvil-ket arbejde, som sagsøgeren skulle udføre på ejendommen i forbindelse med sagsøgtes renoveringsarbejde, herunder at sagsøgeren skulle levere og montere et nyt varme- og vandforsyningsanlæg til ejendommen med fastbrændselsfyr og stokerfyr. Sagsøgte bad sagsøgeren om, at de nye fyr blev placeret i ejen-dommens gamle garage. Der foreligger ikke nogen skriftlig og klar og tydelig aftale mellem parterne, der kan belyse de nærmere vilkår for det nye varme- og vandforsyningsanlæg. Parterne har ikke aftalt AB 92 for entreprisen, og bestemmelserne i AB 92 finder derfor ikke anvendelse og er derfor ikke afgørende for, hvorledes parternes konflikt skal løses. Der er tale om en entrepriseaftale mellem parterne, og således som aftalen blev indgået, og efter hvad parterne har forklaret, finder retten derfor heller ikke, at uoverensstemmelserne mellem parterne om den indgåede aftale er omfattet af købelovens regler, heller ikke reglerne om forbrugerkøb, jf. købelovens § 2, men konflikten skal løses efter almindelige formueretlige regler. Sagsøgte skal derfor bevise, at det leverede varme- og vandforsyningsanlæg er behæftet med mangler, der kan begrunde, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig over for sagsøgte, eller at sagsøgeren er forpligtet til at yde sagsøgte et forholds- mæssigt afslag. Ved vurderingen heraf og af skønsmandens udtalelser, lægger retten til grund, at sagsøgeren, som han som bygherre burde have gjort, herunder ved aftalens indgåelse eller senere, ikke har stillet de nødvendige oplysninger om ejendom- men, herunder oplysningerne om ejendommens isolering og de nødvendige op- lysninger for at kunne udfærdige en varmetabsberegning, til rådighed for sagsøgeren og for skønsmanden. Efter sagsøgtes forklaring leverer det leverede anlæg ikke den varmemængde, som sagsøgte har behov for i sin ejendom med sin familie på fem personer, på en sådan måde, som sagsøgte regnede med, at det ville kunne. / 17 Sagsøgte har påberåbt sig, at anlægget ikke kan levere den varme og det vand, som sagsøgte har behov for, ligesom sagsøgte har påberåbt sig, at det udførte arbejder ikke er udført håndværksmæssigt korrekt på følgende parametre: - Montering af kølerventil/rør på kedel samt shunt og størrelsen på buffertank, jf. besvarelsen af SS3, - Underdimensionering af røgrør samt tilslutning af både fastbrænd- sels- og pillefyr til samme skorsten, jf. besvarelsen af SS4, og - Sammenkobling af fastbrændsels- og pillefyr, jf. besvarelsen af spørgsmål SS7. Efter skønserklæringen og skønsmandens forklaring i retten er det rigtigt, at ejendommen er behæftet med de af sagsøgte påberåbte mangler, dog fremgår det af skønserklæringen, at fastbrændselsfyret og pillefyret ved maksimal last sammen kan levere den fornødne varme samt levere varmt brugsvand, og efter forklaringen fra Sagsøgte har den lokale skorstensfejervirksomhed ud-stedt en skorstensattest og således godkendt anlægget. Det fremgår af skønsmandens brev af 22. november 2019 til retten, at besvarelse af spørgsmål SSIIA, SS IIIA, kræve r en destruktiv undersøgelse af bygning for fastlæggelse af faktiske isoleringsforhold, u-værdier for fundamenter, terræn- dæk, ydervægge, skunkvægge, etageadskillelse . Skønsmanden gør i sit brev opmærksom på, at udførelse af destruktive indgreb for fastlæggelse af konstruktionsopbygning samt isolering, kan afvige fra over-slag, da faktiske forho l d i bygning ikke er kendte. Skønsmanden oplyser i brevet, at han hverken har haft fyldestgørende tegning eller u-værdier til r ådighed på sagen, hvorfor skønsmanden har taget udgangs-punkt i areal samt vurderet u-værdier for ejendomme af samme årgang og be-skaffenhed, hvilket har været lagt til grund ved skønsmandens tidligere besva-relser i sagen. Skønsmanden oplyser i brevet endeligt, at han til brug for en verificering af u- værdier af alle konstruktionsdele for at besvare spørgsmål SSIIA og SS IIIA, og for at udarbejde en varmetabsberegning, skal have en fastlæggelse af faktiske u- værdier, som angivet i spørgsmål SS VIA og SSVIIIA. Heroverfor står forklaringen fra Vidne 2, der er af den opfattelse, at det le-verede anlæg opfylder de krav, om sagsøgte efter den indgåede aftale kan stille, og anlægget kan levere tilstrækkelig varme og brugsvand. / 18 Med hensyn til montering af køleventil må det lægges til grund, at dette ikke kan ske uden forudgående gravearbejde, som sagsøgte selv skulle udføre. Med hensyn til underdimensionering af røgrør samt tilslutning af begge fyr til samme røgrør må det lægges til grund, at røgrørenes størrelse og placering er afhængigt af skorstenens opbygning, og at den skorsten, som sagsøgte selv har bygget, ikke muliggør to røgrør. Retten finder imidlertid, at sagsøgeren som den professionelle part burde have sikret sig en klar aftale om anlægget, og at anlægget opfyldte de krav, som sagsøgte havde til anlægget, ligesom sagsøgeren burde have sikret sig, at sagsøgte var klar over, hvilke krav der stilledes til skorstenen, der skulle kunne monteres med to røgrør. Retten finder efter det anførte derfor, at sagsøgte har bevist eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det af sagsøgeren leverede arbejde er behæftet med mangler, der kan begrunde, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig, eller at sagsøgeren har pligt til at yde sagsøgte et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Retten finder ikke, at sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet. Der er af de grunde, der er anført af sagsøgeren, ikke grundlag for at tilkende sagsøgte et forholdsmæssigt afslag på 90.000 kr. Retten fastsætter derfor skønsmæssigt sagsøgtes modkrav til 16.000 kr. med til- læg af moms, eller 20.000 kr. Retten tager derfor sagsøgerens betalingspåstand til følge med beløbet 22.090,43 kr. med renter som påstået, dog er der ikke grundlag for at pålægge sagsøgte rykker- og inkassogebyr, da kravet var bestridt på det tidspunkt, hvor det blev taget til inkasso. Efter sagens værdi, forløb og udfald samt de nedlagte påstande skal Sagsøgte betale sagsomkostninger til VEJBY EL & VVS A/S med i alt 23.106,88 kr. Beløbet er fastsat til dækning af advokatudgift uden moms med 18.000 kr., af retsafgift med 500 kr. og af udgifter til afhjemling af syn og skøn uden moms med 4.606,88 kr., i alt 23.106,88 kr. VEJBY EL & VVS A/S er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte, dømmes til at betale sagsøgeren, VEJBY EL & VVS A/S, 22.090,43 kr. med procesrenter fra den 17. januar 2016 og til betaling finder sted. / 19 Sagsøgte skal til sagsøgeren betale sagsomkostninger med 23.106,88 kr. De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 19.januar 2021 Sag BS-1701/2016-VIB VEJBY EL & VVS A/S (advokat Knud Borup Jensen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Martin Hauschild Høgholm) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande: Sagen er anlagt den 9. juni 2016. Sagen vedrører betaling for udført VVS-arbejde i henhold til tilbud af 25.juni 2015,der ikke blev accepteret af <anonym>Sagsøgte</anonym> samt saldo i henhold til løbende fakturering af det af sagsøgeren, VEJBY EL & VVS A/S, på sagsøgtes ejendom udførte arbejde. Sagsøgeren; VEJBY EL & VVS A/S, har fremsat følgende påstande: <anonym>Sagsøgte</anonym> dømmes til at betale sagsøgeren kr. 42.090,43 med procesrenter fra 17.januar 2016 og til betaling fin-der sted samt kreditors rykkergebyr kr: 100,00 og kreditors inkas-sogebyr kr. 100,00 samt omkostninger i forhold til oprindelig til inkasso overgiven hovedstol kr: 92.090,43. Over for den selvstændige påstand nedlægges der påstand om 2 Frifindelse. Der er enighed om den talmæssige opgørelse af sagsøgerens krav. <anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat følgende påstande: Over for sagsøgerens påstand: Frifindelse. Selvstændig påstand: Vejby El og VVS A/S tilpligtes at betale <anonym>Sagsøgte</anonym> et for- holdsmæssigt afslag stor kr. 47.909,57. Sagsøgtes selvstændige betalingspåstand er opgjort sådan: Sagsøgerens tilgodehavende; da denne retssag anlægges 92.043,43 kr: betalt af sagsøgte under sagens forberedelse Krav i anledning af mangler Ialt sagsøgte til gode Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen: Det fremgår af sagen; at sagsøgeren den 25.juni 2015 afgav et tilbud til sagsøgte på et nyt fyringsanlæg til en pris på 89.125 kr. I tilbuddet (bilag 4) er anført: <Vvs vedr. nyt fyringsanlæg. Der etableres nyt fyrrum i garage som består af. Atmos dc 25 fastbrændselskedel med ladeventil. 1000 1 akkumoleringstank med isolering. 200 1 trykekspantion Ny Grundfoss Alpha 2 cirkulations pumpe. 10 kw Woody stoker / pillebrænder komplet. 3 m komplet stålskorsten. 10 m 32mm dobbelt løgstørrør. Atmos og Woody kobles sammen så man manuelt kan skifte mel- lem brænde og stoker. 3 Skorsten føres op gennem tag; Løgstørrør tilkobles i kælder hvor oliefyr står. Der er ikke medregnet: el-arbejde. gravearbejde samt huller i sok- kel. brandsikring af fyrrum: Vvs ud over; det beskrevne i tilbud Subtotal: 25,00% moms: Total DKK: Sagsøgte, der selv var ved at renovere sin ejendom; accepterede ikke tilbuddet, men i stedet aftalte parterne mundtligt hvilket arbejde, som sagsøgeren skulle udføre på ejendommen i forbindelse med sagsøgtes renoveringsarbejde, herun-der at sagsøgeren skulle levere og montere et nyt varme- og vandforsyningsan-læg til ejendommen. Sagsøgeren udførte det bestilte arbejde og udstedte den 15. september og den 16. december 2015 tre fakturaer til sagsøgte herfor (bilag 1,2 og 3). Imidlertid betalte sagsøgte ikke fakturaerne, idet han mente, at der var mangler ved det leverede varme- og vandforsyningsanlæg. Sagsøgeren overgav derfor sagen til inkasso; og advokat Knud Borup Jensen anlagde ved stævning af den 9. juni 2016 denne sag mod sagsøgte. Under sagen har der den 24. januar 2018 været afholdt syn og skøn; og skøns - manden <anonym>Vidne 1</anonym> har den 11.juli 2019 afgivet en skønserklæring samt den 27. maj 2019 foretaget en opmåling på ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> og udfærdiget en erklæring over varmetab, arealer; u-vær-dier samt kedeldata vedrørende ejendommen (bilag A). Skønsmanden skrev ved brev af 22. november 2019 således til retten: ~Vedr:: BS-1701/2016-VIB Vejby El & VVS A/S mod <anonym>Sagsøgte</anonym> Deres skrivelse af 15.11.2019. Under henvisning til fremsendte skrivelse af 15.11.2019, kan skønsmanden oplyse følgende; Der er vedhæftet prisoverslag for besvarelse af supplerende spørgsmål SS1 SS3 og SSIIA SSVIIIA. Skønsmanden kan oplyse at spørgsmål SSIIA, SS IIIA, kræve r en destruktiv undersøgelse af bygning for fastlæggelse af faktiske isoleringsforhold, u-værdier for fundamenter, terrændæk, yder- vægge; skunkvægge, etageadskillelse . Efterfølgende skal der ske lukning efter destruktive indgreb dette arbejde skal udføres af ekstern håndværker, i fremsendte overslag er der afsat 5.000 kr; excl m oms Skønsmanden gør opmærksom på at udførelse af destruktive ind- greb for fastlæggelse af konstruktionsopbygning samt isolering; kan afvige fra overslag; da faktiske forho I di bygning ikke er kend-te. Idet skønsmanden hverken har haft fyldestgørende tegning eller u- værdier til r ådighed på sagen, blev der aftalt at skønsmanden skulle opmåle ejendommen og tage udgangspunkt i areal samt vurdere u - værdier for ejendomme af samme årgang 0g beskaffen-hed. Hvorfor dette har lagt til grund for tidligere fremsendte besvarelser. Skønsmanden har brug for en verificering af u-værdier af alle kon- struktionsdele for at besvare spørgsmål SSIIA og SS IIIA, ligeledes kræves der fastlæggelse af faktiske u-værdier for at udarbejde en varmetabsberegning, som angivet i spørgsmål SS VIA og SSVIIIA omkostning til udarbejdelse af varmetabsberegning med bag-grund 1 faktiske u-værdier fremgår af vedhæftede overslag 0g er overslagsmæssigt sat til 5000, kr excl. moms. 99 De supplerende spørgsmål blev derefter ikke stillet til eller besvaret af skøns- manden Forklaringer: Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> og skønsmanden <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er aktionær i VEJBY EL & VVS A/S. Han har udarbejdet tilbuddet af 25.juni 2015 til sagsøgte. Forinden besigtigede han ejen- dommen og talte med <anonym>Sagsøgte</anonym> De talte om, hvad <anonym>Sagsøgte</anonym> ønske-de lavet. Han så ikke alle radiatorer i ejendommen. Han husker ikke, om det præcist blev sagt; hvad <anonym>Sagsøgte</anonym> ville lave ved ejendommen under renoveringen; som <anonym>Sagsøgte</anonym> var i gang med, da han besigtigede ejen-dommen. Han fik ikke en varmetabsberegning. Han gav et tilbud på fyringsan-lægget. Han troede, at det ville virke. Det var baseret på hans erfaring og skøn; også over renoveringen; som <anonym>Sagsøgte</anonym> var i gang med. <anonym>Sagsøgte</anonym> fortalte; at han ville hugge gulvene op 0g lægge isolering 0g gulvvarme. 5 Til bilag 2, faktura af 15. september 2015, forklarede han; at <anonym>Sagsøgte</anonym> selv har trukket gulvvarmeslangerne; 0g han lavede tilslutningerne. Han viste dem; hvordan slangerne skulle lægges. Gulvet var hugget op, og der var lagt isole-ring. De 250 meter gulvvarmerør; der er anført i fakturaen; var i hvert fald til køkkenet og stuen. Der går 4 meter rør til hver kvadratmeter: Ved tilbuddet tog han i betragtning, at der skulle isoleres og lægges gulvvarme. Han har ikke talt med <anonym>Sagsøgte</anonym> om varmetabsberegning. Til spørgsmål SS IIIA, tillæg til ekstrakt, side 9, forklarede han; at han har skre-vet 35 W pr; m 2 da den var renoveret. Hans beregning er lavet ud fra de erfa- ringstal. Til ekstraktens side 156, bilag A, forklarede han, at det anførte er forkert, ter- rændækket var isoleret. Han fik ikke at vide; om der skulle være nye radiatorer Man må ikke fyre med et nyt anlæg; før en skorstensfejer har godkendt det 0g udstedt attest; Han hu-sker ikke; om væggene blev isoleret. Han mener; at han har lavet et anlæg; der kan trække; hvad der skal bruges . På forespørgsel fra advokat Martin Hauschild Høgholm forklarede han til ek- straktens side 156, bilag A, at de tal, som han har anvendt til sin beregning, er gennemsnitstal, da ikke alle gulve blev banket op. Han har lavet sin vurdering ud fra, hvad der blev samlet op. Der var derfor nok ikke snak om, at 1. salen skulle renoveres <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret; at de gik i gang med at renovere huset; da de overtog det. De ville lave gulvvarme i 3 rum; i alt en 60-70 m2 De ville renovere overetagen og lave værelser til børnene. Der blev trukket nye rør af en smed til de nye installationer og til toilettet. Han ringede til Vejby El & VVS A/S og sagde til <anonym>Vidne 2</anonym> at han gerne ville have et tilbud på et fastbrændselsfyr 0g et stokerfyr; I sommerhalvåret skulle kun stokerfyret køre; 0g i vinterhalvåret skulle stokerfyret supplere det andet fyr. Han sagde til <anonym>Vidne 2</anonym> at varmesystemet også skulle kunne varme 1. sa-len op. De har ikke gjort noget ved væggene. Han ville gerne have, at de nye fyr skulle stå i den gamle garage. Han er ikke blevet bedt om at lave en varmetabs-beregning eller oplyse om isolering. Han har ikke været inde over valg af mær-ke på de nye fyr; Vejby var nede og koble slangerne til. Han vil mene, at Vejby var fuldt bekendt med, hvad der skulle laves i huset. Der er blevet installeret en vandvarmer, der af en smed og af ham blev flyttet nedenunder. Han husker ik- ke, hvorfor den 3 meter høje stålskorsten udgik De ville selv lave en ISO-kern skorsten; der er 6 meter høj . Ret kort efter at de nye fyr var sat op, reklamerede de over for Vejby El & Vvs A/S, der kom derud. Brænderen i stokerfyret blev skiftet til en større brænder; men det var stadig ikke godt nok. Han talte med <anonym>Vidne 2</anonym> om, at anlægget ikke var stort nok; men det mente <anonym>Vidne 2</anonym> nu, at det var. Han begyndte at undersøge sagen nærmere og talte med et firma i Odense; der sagde; at det installerede var for lille; når væggene ikke var isolerede. Han hav-de en mand ude flere gange, der kunne se, at stokerfyret ikke kørte, som det skulle. Det er ekstremt svært at varme huset og brugsvandet op. 1. salen har de ikke fået renoveret endnu. De bruger mellem 30 og 40 tusinde kroner årligt til opvarmning. Der er stadig en radiator på 1.salen; der bruges. Stokerfyret er stå-et af, det skete efter et halvt års tid. <anonym>Vidne 2</anonym> har skiftet det én gang; Proble-met skyldes; at begge fyr er koblet til skorstenen; og der dannes kondensvand, der kan tage strømmen i hele huset. På forespørgsel fra advokat Knud Borup Jensen forklarede han;, at han er ud- dannet godschauffør: Der lå ikke en skriftlig beskrivelse på, hvad der skulle la-ves. Itilbuddet står der manuelt skifte til stokerfyret. Han fik at vide af smeden; at skiftet kunne ske automatisk. De bruger ca. 100m Vandet til 1. salen blev koblet fra. Der er lagt nye vandrør i hele huset. Han hu- sker ikke; hvad han og <anonym>Vidne 2</anonym> snakkede om med hensyn til radiatorer på 1. salen. Han er ret sikker på, at han har en skorstensattest derbjemme. Han regne-de med, at levetiden på et sådant anlæg var mere end 5 år, men han har i øvrigt ikke nogen idé om, hvor lang tid det skulle kunne holde. Den ene radiator på 1. sal står på reposen: De bruger 2 el-radiatorer til at varme op. Han har af den tid-ligere ejer fået at vide, at væggene var isolerede med flamingo. Det er måske la-vet i starten af 1980erne. Derfor har de ikke gjort noget ved væggene. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han har lavet skønserklæringen i sagen, hvilken erklæring han kan vedstå. Forevist ekstraktens side 142, fotobilag A, forklarede han; at det ser ud til, at skorstenen er forhøjet. Varmeanlægget har en levetid på ca. 25 år: Til det af ham udarbejdede bilag A, varmetab, arealer; u-værdier samt kedelda-ta, ekstraktens side 155 ff. forklarede han, at væggene er isolerede. Han har la-vet en vurdering ud fra en middelværdi af bygningsreglementerne fra 1960 og 1977.Der blev ikke lavet en eksakt vurdering, da det ville kræve et destruktivt indgreb, hvilket rekvirenten fravalgte. Det samme med hensyn til ydervægge-ne. Man kan have én skorsten med 2 røgrør. Det kræver et gravearbejde, for at montering af køleventilen til vandledningen kan udføres . /7 På forespør gsel fra advokat Martin Hauschild Høgholm forklarede han, at de- struktive indgreb, som han husker det, blev fravalgt af parterne. Det samlede energibehov på 26 kW , som han har beregnet i bilag A, varmetab, arealer , u- værdier samt kedeldata, ekstraktens side 155 f f., er baseret på de forudsætnin-ger , som han har anført. Buf fertanken svarer ikke til leverandørens vejledning. Det har den konsekvens, at anlægget kører oftere med flere start og stop. Det har ingen konsekvens for levetiden af anlægget. Køleventilen er ikke monteret med den konsekvens, at det medfører en anden drift. T ermostatventilen mang-ler i henhold til vejledningen med den konsekvens, at temperaturen ikke regu-leres via ventilen. Når røgrøret er mindre end 150 mm., får man et større tab. Rørene kan kortsluttes, og virkningsgraden bliver mindre. Man må ikke have to genstande tilsluttet det samme røgrør . Til ekstraktens side 101, SS 5, forklarede han, at det er medtaget i det samlede ener gitab, der er sat til 3.000 W/år . Som udgangspunkt går han ud fra, at de to fyr skal køre hver for sig. Ener gitabet er ved maksimal belastning ved kørsel med begge fyr samtidigt. T il tillæg til ek-strakt, side 9, SSV A, forklarede han, at det ikke ændrer hans besvarelse, at skor -stensfyret har udført arbejdet alene. Parternes synspunkter: Advokat Knud Borup Jensen har i sit påstandsdokument af 24. november 2020 på vegne VEJBY EL & VVS A/S blandt andet anført følgende: ”Sagsøgeren har udført arbejde for sagsøgte i henhold til dels tilbud og dels fakturaer , fremlagt i sagen som henholdsvis bilag 4 og bilag 1, 2 og 3. Det bestrides, at der er mangler ved de udførte arbejder . Det gøres gældende, at der er reklameret for sent. Det gøres gældende, at sagsøgte selv har haft entreprisen vedrørende etablering af skorsten. Sagsøgeren har tidligere påtalt forholdet over for sagsøgte, idet skorstenen formentlig har været for kort. Det bestrides, at opvarmning på første sal skal være omfattet af den omhandlede installation. Ved besigtigelsen var der el-radiatorer på 1. sal. Sagsøgte skulle selv udføre gravearbejde. /8 Der skulle sættes en køleventil på, men dette kræver , at sagsøgte selv udfører gravearbejde, som er omfattet af sagsøgtes egen entreprise. Det bestrides, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig over for sagsøgte. Det bestrides, at sagsøgte har krav på et forholdsmæssigt af- slag. Det bemærkes, at sagsøgte ikke før på den allersidste dag un- der forberedelsen har nedlagt påstand om et forholdsmæssigt af-slag på kr . 90.000,00. Det bestrides, at der kan ydes et forholdsmæssigt afslag. Sagsøgte gør gældende, at han vil have et forholdsmæssigt afslag på kr . 90.000,00. Det gøres i denne henseende gældende, at mangelsindsigel- sen alene er påberåbt vedrørende bilag 1, samlet fil side 14. Det fremgår heraf, at det samlede vederlag andrager kr . 83.750,00. Man kan ikke forlange et forholdsmæssigt afslag, der oversti- ger det aftalte vederlag. Hvis sagsøgte er af den opfattelse, at der er mangler for kr . 90.000,00 vedrørende det udførte arbejde, må sagsøgte henvises til at hæve handlen. Der kan ikke kræves et forholdsmæssigt afslag. Der er ikke i retspraksis og teori nogen mulighed for at kræ- ve et forholdsmæssigt afslag, der overstiger det vederlag, man har betalt. I øvrigt står sagsøgeren helt uforstående over for påstanden om et forholdsmæssigt afslag på kr . 90.000,00 sammenholdt med, at sagsøgte selv anfører , at man har tilbageholdt et beløb på kr . 42.090,43. Dette beløb skal naturligvis modregnes i de kr . 90.000,00, hvorfor man aldrig kan få medhold i den selvstændige påstand. /9 Den ener giberegning, der indgår som et bilag til skønserklæ- ringen, er fuldstændig irrelevant. Den bygger på forkerte forudsætninger . F.eks. er det anført, at terrændækket er uisoleret på samlet fil side 156. Det er i direkte strid med de faktiske oplysninger . Sagsøgeren har tidligere påtalt, at erklæringen er forkert. Der henvises til sagsøgerens meddelelse af 2. december 2019 og 2. januar 2020. Der henvises endvidere til meddelelse fra skønsmanden af 22. november 2019. Skønsmanden erkender , at han ikke har foretaget de nødven- dige undersøgelser vedrørende U-værdier for fundamenter , ter- rændæk, ydervægge, skunkvægge og etageadskillelse. Derfor er skønserklæringen uden enhver bevismæssig betyd- ning i sagen. Det gøres gældende, at det er sagsøgte, der skal stille fyldest- gørende tegning eller U-værdier til rådighed for skønsmanden. Dette er ikke sket og det skal tillægges processuel skadevirk- ning for sagsøgte. Skønsmanden har selv anført, at det er nødvendigt at kende de faktiske U-værdier for at udarbejde en varmetabsberegning. Skønserklæringen kan derfor ikke tillægges nogen bevis- mæssig betydning i sagen. Det bemærkes i denne henseende, at det er sagsøgte, der har bevisbyrden og denne ses ikke at være løftet. Skønsmandens bemærkninger vedrørende den omhandlede skorsten bestrides. /10 I øvrigt gøres det gældende, at det ikke er Domstolene der skal tage stilling til, om en skorsten er lovlig at anvende eller ej. Kompetencen for dette ligger udelukkende hos en skorstens- fejermester og da sagsøgte har anvendt den omhandlede skorsten, må man gå ud fra, at der er indhentet en sådan skorstensattest, i modsat fald må skorstenen ikke anvendes. Det gøres således gældende, at sagsøgte på ingen måde har dokumenteret, at der er mangler ved det leverede anlæg. Det bestrides, at sagsøgte med rette har tilbageholdt noget beløb. Sagsøgte har ikke nærmere begrundet sit forholdsmæssige afslag, men blot henvist til et beløb der svarer til SSII på kr . 90.000,00. I øvrigt skal det bemærkes, at ved at få foretaget de omhand- lede ændringer , vil der opnås en væsentlig forbedring. Man siger , at et anlæg af den nævnte karakter har en levetid på maksimal 15 år og der er således 1/3 af tiden siden montering fandt sted. Der vil således være en forbedring på mindst 1/3 eller ifølge sagsøgtes egne tal kr . 30.696,81. Sagsøgte har fejlagtigt ikke taget stilling til det tilbageholdte beløb, ligesom sagsøgte ikke har taget stilling til, at man ikke kan kræve et forholdsmæssigt afslag, der overstiger det aftalte veder -lag. Det bestrides, at sagsøgeren skal fremkomme med udbuds- materiale til brug ved tilbudsafgivningen. Det er sagsøgte, der er bygherre og derfor skal stille udbuds- materiale til rådighed. Sagsøgeren er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at der er et varmetab, som skønsmanden er nået frem til. /11 Der henvises til, at gulvene har været opbanket og isoleret med flamingoisolering. Der er thermoruder og der er etableret nye vægge med behørig isolering. Dette er overset af skønsmanden. Det fremgår endvidere, at 1. salen er indrettet i 1976. Den korrekte opgørelse af varmetab er herefter 35 W/m2 x 155 m2 i stueetagen, der er moderniseret eller 5.425 W . 1 sal fra 1970, 60 W/m2 x 87 m2 er 5.220 W . Herefter er det samlede behov ifølge de normer , der er oplyst omkring tilbudsgivningen 10.645 W (10,64 kW). Sagsøgte er bekendt med, at sagsøgeren gør dette forhold gældende og det er derfor sagsøgte der har bevisbyrden for at do- kumentere, at den af skønsmanden udarbejdede opgørelse er kor - rekt på trods af, at den bygger på helt forkerte forudsætninger . Det er sagsøgte, der har bevisbyrden, der ikke er løftet. Det bestrides, at sagsøgeren som tilbudsgiver skal lade udar - bejde ener gi- og varmetabsberegning på ejendommen. Det er en bygherreleverance, da det er et udbudsmateriale. Det bestrides, at der er tale om et køb, der er omfattet af kø- belovens regler . Der er tale om en entreprise og dette er ikke omfattet af købe- lovens regler om forbrugerkøb. Det gøres gældende, at det skal tillægges processuel skade- virkning, at sagsøgte ikke har opfyldt den provokation, der er fremsat i processkrift af 22. november 2016. Det bestrides, at sagsøgte har oplyst, at der var et ener gibe- hov i ejendommen på 26 kW . Det er sagsøgte, der skal stille disse oplysninger til rådighed. Det er ikke sagsøgeren, der skal udarbejde nogen form for energiberegning. /12 Det fremgår af skønsmandens konklusion, at gasbrændsels- fyret og pillefyret tilsammen kan opvarme ejendommen. Der henvises i øvrigt til, at sagsøgte har installeret en Metro vandvarmer i ejendommen til brug for brugsvand. Sagsøgte har anført, at der ikke er køleventil/rør på kedlen, men dette skyldes, at sagsøgte ikke har udført de arbejder , som sagsøgte selv skal stå for . Vedrørende spør gsmål 4 omkring skorsten bemærkes det, at det er egen entreprise, hvorfor der ikke er tale om mangelfuldt forhold over for sagsøgeren. Det gøres gældende vedrørende spør gsmål 5, at det ikke er sagsøgeren, der har bestemt, hvor sagsøgte ønsker det omhandle-de fyr etableret. Ad spør gsmål 6 henvises der til, at det er sagsøgte selv der har udbudsmaterialet og derfor må fremlægge dette, hvis sagsøgte er af den opfattelse, at de skal indgå i forbindelse med det udførte arbejde. Skønsmanden anfører netop i spør gsmål SS1A, at det beror på et aftalesynspunkt og der er derfor sagsøgtes egen risiko, at sagsøgte ikke har fremlagt en ener gi- og varmetabsberegning. Sagsøgeren er ikke forpligtet til at udføre denne for sagsøgte. Det gøres i øvrigt gældende, at den beregning som skøns- manden har foretaget i henhold til bilag A vedrørende varmetabs- regningen ikke er korrekt, idet der er indeholdt forkerte tal i opgø- relsen. Det fremgår , at der er foretaget om- og tilbygninger i 1976 og herefter skal man naturligvis anvende de ener giberegninger , der ligger til grund for skønsmanden, så skal transmissionstab skal være 50 watt pr . m2, samlet fil 159. Det er der ikke taget højde for i skønserklæringen. Det fremgår af den samlede fil side 155, at skønsmanden er af den opfattelse, at der er fremkommet et varmetab på 85 W/m2. 13 Det er i strid med det overslag, der fremgår på side 159. Konklusionen i skønserklæringen er derfor ukorrekt; 99 Advokat Martin Hauschild Høgholm har i sit påstandsdokument af 24. november 2020 på vegne <anonym>Sagsøgte</anonym> blandt andet anført følgende: ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende. Sagen omhandler efter <anonym>Sagsøgte</anonym> opfattelse spørgsmålet om, hvorvidt et af Vejlby El og VVS A/S leveret fyringsanlæg er man- gelfuldt og herunder om <anonym>Sagsøgte</anonym> er berettiget et forholds-mæssigt afslag som følge afmangler eller benægtende fald, om <anonym>Sagsøgte</anonym> er pligtig at betale for det leverede. Fyringsanlægget består af et fastbrændselsfyr Atmos DC 25 ka- pacitet 25 KW med en 1000 1 beholder _ samt et pillefyr af mærket Woody BS20 monteret med en 16 kW brænder Vedr. påstanden om frifindelse Det gøres overordnet gældende; at fyringsanlægget er mangel-fuldt. Det gøres gældende; at der er tale om et forbrugerkøb, idet <anonym>Sagsøgte</anonym> som forbruger; køber fyr 0g arbejdsydelse af erhvervs - drivende Vejlby El og VVS A/S, hvorfor købelovens bestemmelser om Forbrugerkøb finder anvendelse. Det gøres herefter i overensstemmelse med Købelovens 8 75 a gæl- dende; at det af sagsøger leverede og installerede fyr; er mangel - fuldt, idet fyret ikke lever op til det mellem parterne aftalte, ikke har sådanne egenskaber; som sagsøgte med rimelig grund måtte forvente; ikke er egnet til det formål, et sådan fyr sædvan-ligvis anvendes til og ikke er egnet sagsøgtes formål. Anlægget er i væsentlig grad underdimensioneret, jf. skønsman- dens besvarelse af spørgsmål SS1, og fastbrændselsfyret samt pil- lefyret er hverken sammen eller alene, i stand til at opvarme den pågældende ejendoms fulde 242 kvadratmeter og levere til- strækkeligt brugsvand til den samlede husstand bestående af 2 voksne og 3 børn ude af stand til. 14 Herudover er udførslen ikke håndværksmæssig korrekt på følgen-de punkter: Montering af kølerventillrør på kedel samt shunt og størrel - sen på buffertank; jf. besvarelsen af SS3 , Underdimensionering af røgrør samt tilslutning af både fast- brændsels - 0g pillefyr til samme skorsten; jf. besvarelsen af SS4, Sammenkobling af fastbrændsels- og pillefyr; jf. besvarelsen af spørgsmål SS7. Omkostningerne til udbedring af de konstaterede mangler udgør; jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS2 og SS8, kr. 90.000,00 inkl. moms. <anonym>Sagsøgte</anonym> har, jf. stævningen; betalt kr. 50.000,00 ud af den påståede hovedstol og derved tilbageholdt kr. 42.090,43, som følge af påberåbte mangler; Udbedringsomkostninger stor kr: 90.000,00 overstiger i væsentlig grad, det af <anonym>Sagsøgte</anonym> tilbageholdte beløb. Tilbageholdet har således været fuldt berettiget. Som følge heraf gøres det gældende, at Vejlby El og VVS A/S krav ikke er forfaldent. Vedr. pålagte gebyrer mv. afvises disse allerede af den grund, idet <anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort indsigelser overfor kravet 0g efterfølgen-de gebyrer herefter ikke kan anses pålagt med rimelig grund. Sagsøger har været fuldt ud bekendt med de påberåbte mangler; inden der pålægges gebyrer. Det er samtidig dokumenteret ved skønsmandens besvarelse, at samtlige indsigelser har været velbe-grundede. Vedr. <anonym>Sagsøgtes</anonym> selvstændige påstand: Det kan lægges til grund, at der er omfattende fejl og mangler ved det udførte anlæg, jf. skønsmandens besvarelser af bl.a spørgsmål SS1, 3,4 0g 7. Vejlby El og VVS har ikke besvaret den fremsatte provokation om, hvorvidt manglerne kunne forventes udbedret, hvorfor det gøres gældende; at afhjælpningsretten er bortfaldet. 15 Som følge af de væsentlige mangler ved det udførte anlæg, gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgte</anonym> er berettiget et forholdsmæssigt afslag Det forholdsmæssige afslag udgør de af skønsmanden fastsatte udbedringsomkostninger i alt kr. 72.000,00 ekskl. moms svarende til kr. 90.000,00 inkl. moms, jf:. besvarelsen af spørgsmål SS2 og SS8. Hovedstolen på kravet rejst af Vejlby El og VVS udgjorde, jf. stæv - ningen kr: 92.090,43, hvor der efter fradrag af det forholdsmæssige afslag alene resterer: kr. 92.090,43 ~ kr: 90.000,00 = kr: 2.090,43. Herefter ville Vejlby El og VVS alene have været berettiget at modtage kr. 2.090,43 for det udførte arbejde. Idet <anonym>Sagsøgte</anonym> allerede har betalt kr. 50.000,00, skal Vejlby El og VVS således ale-ne tilpligtes at tilbagebetales et beløb svarende til: kr. 50.000,00 ~kr: 2.090,43 = kr: 47.909,57. Generelt Det fastholdes i sin helhed, at det udførte anlæg er mangelfuldt i væsentligt omfang idet anlægget er ude af stand til at levere til- strækkelig opvarmning af ejendommen samt brugsvand. Herud-over er der tillige væsentlige forhold, som ikke er udført hånd- værksmæssigt korrekt. Det gøres gældende; at det er Vejlby El og VVS, som den erhvervs - drivende tilbudsgiver og udførende entreprenør; der skal sikre sig at der foreligger tilstrækkeligt og fyldestgørende materiale til at kunne afgive et håndværksmæssigt korrekt tilbud og efterføl-gende også kunne udføre et håndværksmæssigt korrekt resultat. <anonym>Sagsøgte</anonym> er på intet tidspunkt blevet oplyst; at Vejlby El og VVS A/S ikke så sig i stand til at give et retvisende og håndværks - mæssigt korrekt tilbud på anlægget eller at Vejlby El og VVS A/S på anden måde manglede oplysninger omkring ejendommen; her- under bl.a. ejendommens energiramme. Under disse forudsætninger hviler risikoen for et mangelfuldt grundlag til udførelsen af anlægget ikke forbrugeren; men den er- hvervsdrivende Vejlby El og VVS A/S. /16 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og har endvidere henvist til det i deres påstandsdokumenter og deres processkifter anførte. Rettens begrundelse og r esultat: Sagsøgte var ved at renovere sin ejendom, da han bad sagsøgeren om at afgive et tilbud på et nyt varme- og vandforsyningsanlæg til ejendommen. Sagsøgte accepterede ikke tilbuddet, men det blev aftalt mundtligt mellem parterne, hvil-ket arbejde, som sagsøgeren skulle udføre på ejendommen i forbindelse med sagsøgtes renoveringsarbejde, herunder at sagsøgeren skulle levere og montere et nyt varme- og vandforsyningsanlæg til ejendommen med fastbrændselsfyr og stokerfyr . Sagsøgte bad sagsøgeren om, at de nye fyr blev placeret i ejen-dommens gamle garage. Der foreligger ikke nogen skriftlig og klar og tydelig aftale mellem parterne, der kan belyse de nærmere vilkår for det nye varme- og vandforsyningsanlæg. Parterne har ikke aftalt AB 92 for entreprisen, og bestemmelserne i AB 92 finder derfor ikke anvendelse og er derfor ikke afgørende for , hvorledes parternes konflikt skal løses. Der er tale om en entrepriseaftale mellem parterne, og således som aftalen blev indgået, og efter hvad parterne har forklaret, finder retten derfor heller ikke, at uoverensstemmelserne mellem parterne om den indgåede aftale er omfattet af købelovens regler , heller ikke reglerne om forbrugerkøb, jf. købelovens § 2, men konflikten skal løses efter almindelige formueretlige regler . Sagsøgte skal derfor bevise, at det leverede varme- og vandforsyningsanlæg er behæftet med mangler , der kan begrunde, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig over for sagsøgte, eller at sagsøgeren er forpligtet til at yde sagsøgte et forholds- mæssigt afslag. Ved vurderingen heraf og af skønsmandens udtalelser , lægger retten til grund, at sagsøgeren, som han som bygherre burde have gjort, herunder ved aftalens indgåelse eller senere, ikke har stillet de nødvendige oplysninger om ejendom- men, herunder oplysningerne om ejendommens isolering og de nødvendige op- lysninger for at kunne udfærdige en varmetabsberegning, til rådighed for sagsøgeren og for skønsmanden. Efter sagsøgtes forklaring leverer det leverede anlæg ikke den varmemængde, som sagsøgte har behov for i sin ejendom med sin familie på fem personer , på en sådan måde, som sagsøgte regnede med, at det ville kunne. 17 Sagsøgte har påberåbt sig, at anlægget ikke kan levere den varme 0g det vand, som sagsøgte har behov for, ligesom sagsøgte har påberåbt sig, at det udførte arbejder ikke er udført håndværksmæssigt korrekt på følgende parametre: Montering af kølerventillrør på kedel samt shunt og størrelsen på buffertank; jf. besvarelsen af SS3 , Underdimensionering af røgrør samt tilslutning af både fastbrænd- sels- og pillefyr til samme skorsten; jf. besvarelsen af SS4, 0g Sammenkobling af fastbrændsels - og pillefyr; jf. besvarelsen af spørgsmål SS7. Efter skønserklæringen og skønsmandens forklaring i retten er det rigtigt, at ejendommen er behæftet med de af sagsøgte påberåbte mangler; dog fremgår det af 'skønserklæringen; at fastbrændselsfyret og pillefyret ved maksimal last sammen kan levere den fornødne varme samt levere varmt brugsvand, og efter forklaringen fra <anonym>Sagsøgte</anonym> har den lokale skorstensfejervirksomhed ud-stedt en skorstensattest 0g således godkendt anlægget. Det fremgår af skønsmandens brev af 22. november 2019 til retten; at besvarelse af spørgsmål SSIIA, SS IIIA, kræve r en destruktiv undersøgelse af bygning for fastlæggelse af faktiske isoleringsforhold, u-værdier for fundamenter; terræn- dæk; ydervægge; skunkvægge; etageadskillelse Skønsmanden gør i sit brev opmærksom på, at udførelse af destruktive indgreb for fastlæggelse af konstruktionsopbygning samt isolering, kan afvige fra over-slag da faktiske forho Id i bygning ikke er kendte. Skønsmanden oplyser i brevet, at han hverken har haft fyldestgørende tegning eller u-værdier til r ådighed på sagen; hvorfor skønsmanden har taget udgangs-punkt i areal samt vurderet u-værdier for ejendomme af samme årgang og be-skaffenhed, hvilket har været lagt til grund ved skønsmandens tidligere besva-relser i sagen. Skønsmanden oplyser i brevet endeligt; at han til brug for en verificering af u- værdier af alle konstruktionsdele for at besvare spørgsmål SSIIA og SS IIIA, og for at udarbejde en varmetabsberegning, skal have en fastlæggelse af faktiske u- værdier; som angivet i spørgsmål SS VIA 0g SSVIIIA. Heroverfor står forklaringen fra <anonym>Vidne 2</anonym> der er af den opfattelse; at det le-verede anlæg opfylder de krav, om sagsøgte efter den indgåede aftale kan stille; 0g anlægget kan levere tilstrækkelig varme og brugsvand. 18 Med hensyn til montering af køleventil må det lægges til grund, at dette ikke kan ske uden forudgående gravearbejde; som sagsøgte selv skulle udføre. Med hensyn til underdimensionering af røgrør samt tilslutning af begge fyr til samme røgrør må det lægges til grund, at røgrørenes størrelse og placering er afhængigt af skorstenens opbygning og at den skorsten; som sagsøgte selv har bygget, ikke muliggør to røgrør; Retten finder imidlertid, at sagsøgeren som den professionelle part burde have sikret sig en klar aftale om anlægget, og at anlægget opfyldte de krav; som sagsøgte havde til anlægget; ligesom sagsøgeren burde have sikret sig at sagsøgte var klar over; hvilke krav der stilledes til skorstenen; der skulle kunne monteres med to røgrør: Retten finder efter det anførte derfor; at sagsøgte har bevist eller tilstrækkeligt sandsynliggjort; at det af sagsøgeren leverede arbejde er behæftet med mangler; der kan begrunde, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig eller at sagsøgeren har pligt til at yde sagsøgte et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Retten finder ikke, at sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet. Der er af de grunde, der er anført af sagsøgeren, ikke grundlag for at tilkende sagsøgte et forholdsmæssigt afslag på 90.000 kr. Retten fastsætter derfor skønsmæssigt sagsøgtes modkrav til 16.000 kr. med til- læg af moms, eller 20.000 kr. Retten tager derfor sagsøgerens betalingspåstand til følge med beløbet 22.090,43 kr. med renter som påstået, dog er der ikke grundlag for at pålægge sagsøgte rykker- og inkassogebyr; da kravet var bestridt på det tidspunkt, hvor det blev taget til inkasso. Efter sagens værdi, forløb og udfald samt de nedlagte påstande skal <anonym>Sagsøgte</anonym> betale sagsomkostninger til VEJBY EL & VVS A/S med i alt 23.106,88 kr. Beløbet er fastsat til dækning af advokatudgift uden moms med 18.000 kr., af retsafgift med 500 kr. og af udgifter til afhjemling af syn og skøn uden moms med 4.606,88 kr., i alt 23.106,88 kr. VEJBY EL & VVS A/S er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> dømmes til at betale sagsøgeren; VEJBY EL & VVS A/S, 22.090,43 kr: med procesrenter fra den 17.januar 2016 og til betaling finder sted. /19 Sagsøgte skal til sagsøgeren betale sagsomkostninger med 23.106,88 kr . De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	33,936	34,411
1181	Sagen drejer sig om bopæl og samvær for parternes fælles barn	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-23559/2021-KBH	Forældreansvarssag	1. instans	711/22	Familieret og personlige forhold;		Advokat - Helene Alexandra Kirstine Treschow; Advokat - Pernille Mary Marie Lauritsen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 26. november 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-23559/2021-KBH Far (advokat Helene Alexandra Kirstine Treschow) mod Mor (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) og Sag BS-32051/2021-KBH Far (advokat Helene Alexandra Kirstine Treschow) mod Mor (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget BS-23559/2021-KBH den 18. juni 2021. BS- 32051/2021-KBH er modtaget den 27. august 2021. Sagsøgeren, Far, har nedlagt påstand om, at Barn, født 2019, skal have bopæl hos sagsøgeren og samvær med sagsøgte, Mor, i en 10/4-ordning, således fra torsdag i ulige uger med afhentning i institution/skole/SFO til mandag i lige uger med aflevering i insti- / 2 tution/skole/SFO, subsidiært fra fredag i ulige uger med afhentning i institu- tion/skole/SFO til fredag i lige uger med aflevering i institution/skole/SFO. Subsidiært: Barn, født 2019, har samvær med sagsøgeren fra fredag i lige uger med afhentning i institution/skole/SFO til fredag i ulige uger med afle-vering i institution/skole/SFO. Er Barn ikke i institution/skole/SFO på afhentningsdagen, afhenter sagsøgeren Barn kl. 12.00 på sagsøgtes bopæl. Feriesamvær: Vinterferie: I ulige år, fra fredag eftermiddag før ferien med afhentning i institu- tion/skole/SFO til mandag med aflevering i institution/skole/SFO, 9 dage se-nere. Efterårsferie: I lige år, fra fredag eftermiddag før ferien med afhentning i institu-tion/skole/SFO til mandag med aflevering i institution/skole/SFO, 9 dage se-nere. Påske: Ulige år fra onsdag før skærtorsdag med afhentning i institution/skole/SFO eller med afhentning hos sagsøgeren kl. 14.00, hvis institutionen/skolen/SFO'en er lukket, til dagen efter 2. påskedag med aflevering i institution/skole/SFO. Jul/nytår: Lige år fra den 22. december om eftermiddagen med afhentning i institu- tion/skole/SFO, eller med afhentning hos sagsøgeren kl. 14.00, hvis institutio- nen/skolen/SFO'en er lukket, til den 28. december kl. 12.00, hvor sagsøgeren af- henter hos sagsøgte. Ulige år fra den 28. december kl. 12.00 med afhentning hos sagsøgeren, til den 2. januar med aflevering i institution/skole/SFO, eller kl. 16.00, hvor sagsøgeren afhenter hos sagsøgte, hvis institutionen/skolen/SFO'en er lukket. Sommerferie: Tre uger fordelt på 2 sammenhængende uger + yderligere 1 uge i skolernes sommerferie. I lige år bestemmer sagsøgte placering af sin ferie først, og giver sagsøgeren skriftlig besked om dette senest den 1. marts. / 3 Sagsøgeren bestemmer placeringen af sin ferie først i ulige år, og giver sagsøgte skriftlig besked om dette senest den 1. marts. Overholder forældrene ikke fristen, overgår retten til at være førstevælger til den anden forælder, der skal give skriftlig besked senest 1. april. Er Barn syg på sagsøgtes skiftedage, eller er skolen lukket, henter sagsøgte hende hos sagsøgeren kl. 16.00, medmindre sagsøgeren har aflyst samværet pga. sygdom. Mor har nedlagt påstand om frifindelse, således at bopælen over Barn, født 2019, forbliver hos sagsøgeren. Sagsøgte har endvidere nedlagt følgende påstande: Samvær Principalt Barn har samvær med Far fra fredag i lige uger med afhentning i institution ef-ter Barns lur og frugt til tirsdag i ulige uger med aflevering i institution. Subsidiært Barn har samvær med Far fra fredag i lige uger med afhentning i institution til fredag i ulige uger med aflevering i institution. Såfremt bopælen overføres til Far, nedlægges der påstand om, at sagsøgte har samvær med Barn fra fredag i ulige uger med afhentning i institution til fredag i lige uger med aflevering i institution. Hvis samværet starter eller slutter på en fridag, eller der i øvrigt er tvivl, sker skiftet kl. 16.00 den pågældende dag. Den der skal have børnene hjem til sig, henter dem på den anden forælders bopæl. Feriesamvær, hvis samværsordning er mindre end 7/7 til hver af parterne, uanset hvem der er bopælsforælder. VINTERFERIE Barn er hos far i vinterferien i lige år fra fredag i uge 6 til fredag i uge 7. Barn er hos mor i vinterferien i ulige år fra fredag i uge 6 til fredag i uge 7. Hvis samværsforælderen har samvær helt eller delvist ind over ferien, lige op til eller lige i forlængelse af ferien, bortfalder dette, således at ferien ikke bliver længere end fredag til fredag. / 4 EFTERÅRSFERIE Barn er hos far i efterårsferien i ulige år fra fredag i uge 41 til fredag i uge 42. Barn er hos mor i efterårsferien i lige år fra fredag i uge 41 til fredag i uge 42. Hvis samværsforælderen har samvær helt eller delvist ind over ferien, lige op til eller lige i forlængelse af ferien, bortfalder dette, således at ferien ikke bliver længere end fredag til fredag. PÅSKEFERIE Barn er hos far i ulige år påskeferie fra sidste skoledag før påsken efter skole til onsdag før skærtorsdag kl. 14.00. Barn har tilsvarende ferie modsatte år hos mor. Barn er hos far i lige år påskeferie fra onsdag før skærtorsdag kl. 14.00 til afle- vering første skoledag efter 2. påskedag. Barn har tilsvarende ferie modsatte år hos mor. SOMMERFERIE Barn har sommerferie indenfor skolernes sommerferie, med hver af sine foræl-dre i 7 + 7 + 7 dage. Ferien starter og slutter på fredage kl. 16.00. Forældrene vælger først på skift. Far vælger først i ulige år. Mor vælger først i lige år. Førstevælgeren skal give skriftligt besked til den anden senest den 1. februar. Såfremt der ikke rettidigt er givet besked, overgår retten til at vælge til den an-den, som herefter skal vælge og give skriftlig besked inden 1. marts. Den, der vælger ferie, skal lægge ferien, således at den anden har mulighed for at holde minimum 2 ugers ferie i træk med Barn. / 5 JUL/NYTÅR Barn er hos mor i julen i ulige år og far i julen i lige år. Juleferien med Barn er den 22. december, kl. 16.00, til den 27. december, kl. 16.00. Barn er hos mor over nytåret i lige år og far i ulige år. Nytårsferien med Barn er den 27. december, kl. 16.00, til 2. januar, kl. 16.00. Hvis den 2. januar er første institutionsdag sker aflevering i institution. ØVRIGE HELLIGDAGE. Øvrige helligdage laves der ikke aftaler omkring. Dvs. alm. samvær løber uden hensyn til helligdagene. AFHENTNING/AFLEVERING På ikke institutionsdage, ved sygdom eller institutionsnedlukning er det den forælder, der skal have Barn hjem til sig, der henter hende på den anden foræl-ders bopæl. Hvis institutionen er lukket på institutionsdage, henter den forælder, der skal have Barn hjem til sig kl. 16.00 på første samværsdag, og den, der skal have Barn hjem til sig efter samvær, henter kl. 16.00 på sidste samværsdag. Den, der skal have Barn hjem til sig, henter hende på den anden forælders bopæl. Hvis Barn er blevet syg om natten eller vågner syg på en afleveringsdag, så er hun hos den forælder, hun vågner hos. BORTFALD Hverdags- og weekendsamvær bortfalder, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet i skoleferierne. En skoleferie star-ter ved slutningen af sidste skoledag før ferien og slutter den første skoledag ef-ter ferien. Enkeltstående helligdage er ikke at betragte som skoleferie. ERSTATNINGSSAMVÆR Bopælsforælderen kan kun holde ferie i skoleferien, hvis samværsforælderen ikke har ferie dér, og aflysning af samvær, som ikke er sket på samværsforælde-rens initiativ, udløser erstatningssamvær under forudsætning af, at samværs-forælderen straks har givet besked om dette. Feriesamvær, hvis der fastsættes en 7/7 ordning. SOMMERFERIE, EFTERÅRSFERIE, VINTERFERIE, PÅSKEFERIE og ØV-RIGE HELLIGDAGE Der aftales ikke særskilt feriesamvær – det almindelige samvær fortsætter uæn- dret. Skiftetidspunktet er kl. 16.00 og den forælder, der skal have Barn hjem til sig, henter hende på den anden forælders bopæl. / 6 JUL & NYTÅR Barn er hos mor i julen i ulige år og far i julen i lige år. Juleferien med Barn er den 22. december, kl. 16.00, til den 27. december, kl. 16.00. Barn er hos mor over nytåret i lige år og far i ulige år. Nytårsferien med Barn er den 27. december, kl. 16.00, til 2. januar, kl. 16.00. Hvis den 2. januar er første institutionsdag sker aflevering i institution. AFHENTNING/AFLEVERING På ikke institutionsdage, ved sygdom eller institutionsnedlukning er det den forælder, der skal have Barn hjem til sig, der henter hende på den anden foræl-ders bopæl. Hvis institutionen er lukket på institutionsdage, henter den forælder, der skal have Barn hjem til sig kl. 16.00 på første samværsdag, og den, der skal have Barn hjem til sig efter samvær, henter kl. 16.00 på sidste samværsdag. Den, der skal have Barn hjem til sig, henter hende på den anden forælders bopæl. Hvis Barn er blevet syg om natten eller vågner syg på en afleveringsdag, så er hun hos den forælder, hun vågner hos. BORTFALD Hverdags- og weekendsamvær bortfalder, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet i skoleferierne. En skoleferie star-ter ved slutningen af sidste skoledag før ferien og slutter den første skoledag ef-ter ferien. Enkeltstående helligdage er ikke at betragte som skoleferie. Sagsfremstilling Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til aftale. Af afslutningsbrev fra Kommune 1 af 15. april 2020 fremgår blandt an-det: ”Far har haft den gennemgående rolle overfor Barn, hvilket også var årsagen til, at han overtog barslen. Til en start i forløbet måtte familiekoordinator konkretisere og tale med familie om, at det var vigtigt, at Far tog sin opgave alvorligt, og at Familieafdelingen for- ventede, at han var hjemme fra arbejde, tog nætterne med Barn samt primært var sammen med hende om dagen. Tanken var, at Mor var inde over og sammen med Barn, når hun havde over-skud hertil. Det var min oplevelse, at Far og Mor tog Familieafde-lingens udmelding alvorligt, hvorefter Far var mere hjemme og havde sit fulde fokus på Barn i den efterfølgende periode. Jeg har / 7 generelt oplevet, at Far har taget ansvar for Barn og gjort, hvad han kunne for at skabe ro og stabilitet omkring hende. Far har taget et kæmpe slæb og holdt fast i sit ansvar igennem hele forløbet. Det har faldet Far naturligt at være far og hans fokus har været på Barn. Det er min vurdering, at dette har haft en afgørende betydning for, at familien har fungeret, samt at Barn har udviklet sig så fint og trygt, som hun har.” Af Familieretshuset vejledning af 18. juni 2021 til sagsøgeren fremgår blandt an- det: ”Vi kan generelt vejlede om, at når der er fastsat afhentning i insti- tution, er det op til samværsforælderen at vurdere, hvornår dette skal ske, og det er anbefalingen, at det sker, så Barns rytme i insti- tutionen respekteres. Hvis Barn har fri, eller institutionen har lukket, kan forældrene af- tale, at afhentning sker et andet sted på et tidspunkt, der ligeledes passer med Barns rytme, men udgangspunktet er, at afhentning sker i institution, hvis ikke forældrene har aftalt andet.” Af børnefaglig undersøgelse af september 2021 fremgår: ”Faglig vurdering På baggrund af den børnefaglige undersøgelse vurderes det at der er behov for særlig støtte efter lov om social service § 52 stk. 3. I denne vurdering er der lagt vægt på at forældrene har et højt kon- fliktniveau og forældrene er udfordret i at samarbejde omkring Barn. Hertil lægges der vægt på, at Barn er begyndt at udvise reak-tioner når hun er hos mor og far, hvor hun er klæbende til foræl-drene og især hos mor, skal hun hele tiden have bekræftet at mor er tilgængelig. I daginstitutionen beskrives Barn som værende i god trivsel og udvikling, men det vurderes at der er en bekymring for, at såfremt der ikke arbejdes forebyggende med forældrenes kon-flikt, kan det have en negativ påvirkning på Barns trivsel og ud-vikling i flere af de arenaer Barn indgår i, i sin dagligdag. Formålet med indsatsen bør derfor være, at det sikres at forældrene har et fælles fokus på Barn fremfor på deres indbyrdes konflikter.” Familieretten har indhentet udtalelse fra Institution: ”Hvordan trives barnet? / 8 Barn er en glad pige i god balance, der næsten altid kommer glad i vuggestue, hun kan have så travlt med at komme ind for at lege at hun næsten glemmer at sige farvel. Barn har dog enkelte dage hvor det kan være svært, det drejer sig især om hvis afleveringen har taget lidt for længe. Men det hjælper Barn lige at sidde hos en voksen lidt og hun er hurtigt videre når hun ser vennerne lege om-kring sig. Barn evner at indgå i dialoger med børn og voksne. Barn spiser stort set hvad der bliver serveret for hende. Barn er godt med motorisk, kan være en smule forsigtig, når hun skal prøve noget nyt. Hun deltager på lige fod med venner i moto-riske aktiviteter og ture ud af huset. Barn har ikke været bemærkelsesværdigt syg, efter hun er startet på Stue. Barn deltager aktivt i de aktiviteter hun er med i og at hun trives og udvikler sig. Hun er god til at sidde med ved bordet og koncen-trere sig fint under disse aktiviteter. Barn udviser naturlige evner for indlæring for sin alder. Barns sprog er ikke helt på niveau med sine jævnaldrende men hun har en god sprogforståelse. Barn deltager i forskellige spro- gaktiviteter på stuen, fx dialogisk læsning og spiller spil med fokus på samtale. Hun forstår mange af de fællesbeskeder der bliver givet ved fx morgensamling hvor vi snakker om hvem og hvad hun skal i løbet af formiddagen. Barn trives bedst når hun møder ind på Stue inden morgen-samling da det giver hende et indblik i hvad dagen kommer til at bringe og Barn trives godt i faste rutiner og forudsigelighed. Vi oplever at Barn så småt er begyndt at opsøge flere af vennerne, men stadig primært leger alene eller parallel leg. Er der orden i barnets forhold (madpakke, tøj, lektier mv.)? Ja, Barn har forskellige taske med drikkedunke afhængig af hvem der henter og bringer. Hun har det med hun skal bruge for en dag på Stue og der kommer skiftetøj når der mangler. / 9 Hvem henter og bringer sædvanligvis barnet? Forældrene har for nyligt fået 7/7 ordning som det lader til at Barn trives i. Hun er sædvanligvis glad for at komme i vuggestue med enkelte undtagelser, hvis afleveringen fx har varet for længe. Det er forældrene klar over. Det er mor og far der henter og bringer. Er der bemærkninger om fravær? Barn har et konstant fremmøde, når hun er hos far, mens mor vælger flere fridage. Hvordan fungerer forældresamarbejdet? Vores individuelle samarbejde med forældrene er godt. Det bærer præg af forældrenes indbyrdes forhold. Men vi oplever, at foræl- drene begge ønsker det bedste for Barn. Vi oplever at vi, hvis der opstår situationer hvor Barn reagere, er det altid muligt at indgå aftaler med begge forældre. [..] Har I andre oplysninger? Barn er i god udvikling. [..]” Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring under sagen. I forbindelse med det forberedende retsmøde den 23. september 2021 har Far afgivet følgende forklaring: ”Sagsøgeren har forklaret, at Barn er i god trivsel lige nu. Det går rigtig godt. En del af hans bekymring var, at hver gang, han afleverede Barn, var hun rig-tig ked af det. Det er væk nu. Det er godt at se, at hun løber hen til sagsøgte, i stedet for at han skal vriste hende af og gå fra et grædende barn. Overleverings-mæssigt går det således godt. Sted og tidspunkt er dog stadig et tema mellem dem. Han ved ikke, hvorfor det er det. Tit beder sagsøgte om, at det sker hjemme ved hende, idet Barn er hjemme eller er ”syg” . Han har imidlertid ikke oplevet, at Barn er syg, og sagsøgeren og hende har en normal dag efterfølgende. Hvis sagsøgte også kunne hente hjemme hos ham, så ville der ikke være noget problem overhove-det. Når der imidlertid har været så mange problemer, så vil han ikke indgå yderligere aftaler. Han kan godt se, at det ikke er optimalt, at sagsøgte skal gå ud med Barn, når hun er hjemme. Men det har de ikke kunnet aftale. Forespurgt om han vil være indforstået med at indgå en ny aftale om at hente hos sagsøgte, hvis sagsøgte også kan hente hos ham, forklarede sagsøgeren, at det skal være efter Barns behov. Han synes ikke, at parterne har problemer / 10 med at mødes. De er gode til at aflevere og sige pænt farvel. Men sagsøgte kunne måske prøve at lægge Barns hjemmedage på andre dage end skifteda-gene. Han vil foretrække, at overleveringen var ved institutionen. De har gode rutiner hjemme hos sagsøgeren. Barn går selv i seng og står selv op. Når hun bliver træt, så siger hun til og går i seng. Sagsøgeren går selvfølge-lig med og putter hende. De sidder i sengen og læser og peger i bøgerne. Hun har et puslespil, hun synes er sjovt. Hun er begyndt at stå op. Hun vågner selv omkring kl. 6.30-7.00. Han afleverer hende gerne i vuggestuen omkring kl. 8.00-8.30. Det er hver dag i hverdagene. Det var noget af et cirkus i lang tid, fordi hun ikke ville afleveres. Nu løber hun selv ind og leger. Han henter hende om-kring kl. 15.00- 15.30. Det passer med hendes eftermiddagslur. Derhjemme sover hun længe, men ikke så længe som i vuggestuen. Hun er begyndt at blive en be-stemt dame. Om fredagen kan han hente Barn i institutionen kl. 11.00. Det er for ikke at komme ud i fredagstrafikken. Han kan lægge noget arbejde på Område 1 og tage Barn med hjem i den forbindelse. Han kan ikke se det som et problem, at Barn kun er i institutionen kort tid den dag, men hvis han fik at vide, at det er et pro- blem, så vil han være villig til at hente hende efter eftermiddagsluren. Han ville kunne hente Barn kl. 11.30, hvis hun var hjemme hos sagsøgte. Han har en til-tro til, at hvis de indgik en aftale herom, ville den blive overholdt. Ved den tidligere samværsordning oplevede han, at Barn reagerede voldsomt og var ked af det ved overleveringen. Der var ni dage, hvor han ikke så hende. Det ramte ham hårdt. Han tænker, at det også var hårdt for Barn. Der kunne ikke blive fastsat eftermiddagssamvær i de ni dage, for det ville sagsøgte ikke have. Han er bekymret for, hvordan det foregår hjemme hos sagsøgte. Sagsøgte ople- ver, at Barn ikke er nem, men det oplever sagsøgeren slet ikke. Han er ikke børnesagkyndig og skal ikke kunne sige hvorfor. Han fik aktindsigt i forbin-delse med sagsøgtes indlæggelse. Det virkede meget kaotisk med låsesmed og telefoner, der var væk. Der skete for meget for Barn. Det har været en choke-rende oplevelse for alle. Det var dét, han fandt ud af ved aktindsigten. Men han kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ellers foregår. For så vidt angår de underretninger, han skulle have lavet, så har han henvendt sig til Person 1 fra kommunen og sagt, at han ville overlade det til kom-munen, om der skulle ske underretning. Tilsvarende har han også ladet det være op til hospitalet, om der skulle ske underretning. Hver gang har han sagt, at hvis der var en reel bekymring, ville han overlade det til dem, om der skulle ske underretning. Underretningerne kommer således ikke fra ham. / 11 Barn var én nat på Familiehus, så kom han hjem og overtog. Der var en overlæge, der ringede til ham kvart i et om natten. Sagsøgeren var da på Ibiza. Han fik at vide, at sagsøgte ikke var tryg ved, at onklen, Person 2, hentede Barn. Sagsøge-ren var nødt til at tage det alvorligt. Han kan kun forholde sig til det, lægen sagde til ham. Sagsøgeren svarede, at han mente, at onklen godt kunne hente. Onklen tog imidlertid ikke telefonen efterfølgende. Sagsøgeren mente, at det var meget, at Barn skulle på Familiehus, derefter hjem med onklen og så over til bedsteforældrene. Han bookede derfor en flyver og tog hjem. Det var ikke svært for Barn at være på institutionen. Der var ikke noget. Der er kommet gang i overleveringen. De skal egentlig bare aftale fast omkring tid og sted. Hvis han først får hende kl. 18.30, så er svært at opretholde den gode stemning. Det er vigtigt, at begge parter kan deltage i lægekonsultationer. Han vil gerne have en aftale om, at de begge kan deltage, hvis det er større lægeforløb. Sagsøgeren ved ikke, hvor Barn er skrevet op til børnehave. Hun går p.t. i en integreret institution. Han vil være bekymret for en 9-5-ordning. Han synes, at der sker mange ting hos sagsøgte. Han tror, at Barn har brug for mere ro på. Han læste i aktindsig-ten, at der er uforholdsmæssigt mange sygedage for Barn. Der er mange hjem-medage. Han synes ikke, at Barn får en chance for at følge rytmen i institutio-nen. Da han så efterspillet med Familiehus, blev han chokeret. Han ved ikke, hvad der foregår hos sagsøgte. Med en 10-4-ordning ville problemet med, at Barn kommer med sagsøgtes arbejde, blive løst. Han synes, at der er fuldt tryk på hos sagsøgte. Han synes, at der er mange uregelmæssigheder. Han har været den primære omsorgsperson. Kommunen har sagt, at Barn ellers ville have været fjernet. I forbindelse med sagsøgtes sidste indlæggelse nævnes det, at det ville være godt med et psykiatrisk forløb. Han kunne godt tænke sig, at det blev afklaret. Sagsøgeren bor alene i Adresse. Han bor der fast. Lejligheden har været udle-jet, men ikke når Barn bor der.” Under hovedforhandlingen har sagsøgeren forklaret, at han er 47 år og driver Stilling 1 inden for Håndværk. Han be-stemmer selv sin arbejdstid. Han bor i Adresse. Det er kun ham og Barn, der bor der. Lejligheden er på 135 m2. Barn har sit eget værelse. Hun er en fanta-stisk lille pige. Hun er glad, fræk og kærlig. Hun har gå-på-mod. Hun er også en bestemt lille dame. Hun trives. Parterne mødtes i 2017, og sagsøgte blev gravid året efter. De var i kontakt med Kommune 1 allerede i 2018. I forbindelse med fødslen indstillede afde- / 12 lingen på hospitalet parterne til et forløb ved kommunen. Hospitalet så dem som udsatte forældre. Det var på grund af, at sagsøgte var sygemeldt. Hun var hårdt ramt af stress før og under graviditeten. Barn blev født i juni 2019. De havde Kommune 1 med ind over fra star-ten, og de aftalte, hvad der kunne lade sig gøre i forhold til hans arbejde. Sagsø-geren kunne arbejde fra 8 til 12 og så have Barn resten af døgnet. Det var fast-sat efter, at Barn havde morgenlur fra 9 til 10. Ret hurtigt blev det lavet om til, at han kun kunne arbejde fra 8 til 10. Sagsøgte var sygemeldt, og derfor kunne han få barslen. Foreholdt afslutningsbrev fra 15. april 2020, side 3, om, at de for-ventede, at sagsøgeren var hjemme fra arbejde, har sagsøgeren forklaret, at de aftalte det, han netop har forklaret om. Det var ikke noget, han selv fandt på. Han tog bestemt opgaven alvorligt. Det kunne være skrevet lidt bedre i afslut-ningsbrevet. Det kunne ikke lade sig gøre, at han arbejdede fra 8-12, trods hen-des morgenlur. I begyndelsen prøvede de at sove sammen for at få det til at fungere. De første to måneder ammede sagsøgte. Men det stoppede ret hurtigt, og så sov Barn hos ham. Der var mange forstyrrelser i løbet af natten, og han havde svært ved at få en ordentlig nattesøvn, hvis der var tre parter i soveværelset. Det er ham, der har haft hovedansvaret for Barn de første ni måneder. Det lå i kortene, at han skulle være meget på, for ellers var Barn blevet anbragt uden for hjemmet. Familiekonsulenten kom ret hurtigt på hjemmebesøg. Hun var der gennem hele barslen og udarbejdede det nævnte afslutningsnotat. Der kom også en psykolog/sygeplejerske, der skulle hjælpe sagsøgte med medici-nen. En socialarbejder hjalp sagsøgte med økonomi og job. Der kom også en sundhedsplejerske. Der kom folk flere gange om ugen. Det var på grund af sagsøgte. Sagsøgte var indlagt i 2019 og var på ny i januar 2020 i en kortere periode. Sagsøgte var også indlagt før barslen. Han ved ikke, om sagsøgte er blevet ud- redt. I juni 2020 flyttede de fra By 1 og ind til By 2. I oktober 2020 gik de fra hinanden. I fire måneder havde de Barn skiftevis. De kørte en 7-7-ordning. De boede først i hver deres ende af lejligheden; da de stoppede med at bo sammen, aftalte de at fortsætte 7-7-ordningen, og at de skulle have delt bopæl. Sagsøgte sendte en e-mail til Familieretshuset for at få det registreret, men det skete ikke. De prøvede at få 7-7-ordningen til at fungere. Det foregik på den måde, at han modtog forslag fra sagsøgte om, at hun var hos sagsøgte man-dag og tirsdag, derpå hos ham onsdag og torsdag, og derefter på ny hos sagsøgte. Det var mange skift på en uge. Sagsøgte havde to vagter om ugen. Han var chokeret over, at hun havde booket vagter to måneder frem. Han sagde, at det var fint nok denne gang, og at de kunne få det til at fungere, men at hendes arbejde fremover skulle tilrettelægges efter samværet. / 13 Det ændrede sig imidlertid ret hurtigt. Barn reagerede voldsomt på flytningen. Hun var sygemeldt resten af november måned og kom ikke i vuggestue. Sagsø- geren måtte acceptere samværsskiftene for at få Barn udleveret. Familieretshu-set havde angiveligt rådet sagsøgte til det; til ham sagde de dog noget andet. De aftalte også, at Barn ikke skulle skifte institution. En dag, hvor han hentede Barn i vuggestuen, fik han imidlertid at vide, at Barn ikke skulle gå der mere. Det havde han ikke fået noget at vide om på forhånd. Han henvendte sig til sagsøgte, men hun ville ikke oplyse, hvor Barn så skulle gå. Parterne havde el-lers efter flere skift mellem dagplejemødre fundet en intimordning på Område 2. Det var derfra, at sagsøgte nu flyttede Barn. Barn skulle således inden for kort tid både forholde sig til, at de var gået fra hinanden, til en ny institution og til en ændret samværsordning. Sagsøgte er skrevet op til en ny bolig. Hvis sagsøgte bliver tilbudt en ny bolig med have, vil sagsøgte flytte med henvisning til, at det vil være for Barns skyld, og så vil hun skulle flytte institution igen. Den nuværende institution lig-ger 3½ km fra ham og 5 km fra sagsøgte. Efter samlivsophævelsen i 2020 kunne de ikke rigtig blive enige. De havde en 5- 2-ordning, men i julen havde han Barn halvdelen af tiden. For at få ro på ac- cepterede han at have hende to dage om ugen. Hvis han ikke brokkede sig for meget, fik han hende også lørdage. Faktisk var der seks weekender i træk, hvor han havde Barn. Han havde hende således mange timer, og det var godt, men måden, han fik dem på, var irriterende. Dette foregik frem til april 2021, hvor Familieretshuset traf afgørelse om 5-2-samvær. Derefter begyndte det at gå skidt. Han var i chok over afgørelsen. De kørte 5-2-samvær til den 30. juni 2021, hvor der kom en dom om en 7-7-ordning, som har kørt lige siden. En typisk samværsdag foregår på den måde, at han henter Barn ved 15-tiden. Hvis det er fredage, har han spurgt, hvornår hun vågner, så han kan hente efter det. Han har således prøvet at rette sig efter det, han fik at vide på sidste rets-møde. Derefter tager de gerne i Tivoli eller lignende, så de er sammen den før-ste dag. De tager også nogle gange på biblioteket, der ligger ved siden af, hvor de bor. De hygger og leger til 17-18-tiden. Barn har en skubbecykel, som hun gerne vil bruge, og så suser hun rundt på Vej. Han kan have lidt besvær med at få hende til at gå op ad trapperne, og nogle gange må han lokke hende med, at hun kan se tegnefilm. De spiser derefter aftensmad, og så lægger hun puslespil og tegner måske lidt. De har prøvet at læse bøger. Hun kan godt lide at pege på tegninger i bøgerne. Hun sover ved 19.30-20.00-tiden. De har en me-get tæt relation. Han ved, at hun føler sig tryg. Hun har sine rutiner. Hun går selv i seng og står selv op. / 14 Han synes, at hun har mange hjemmedage hos sagsøgte. Dertil kommer ferier. Han har ikke blandet sig i det. Han stoler på, at institutionen siger til, hvis det er for meget. Det bekymrer ham dog, at Barn bliver taget ud af institutionen for at blive taget med sagsøgte på arbejde. Han ville kunne få det bekræftet, hvis han fik udleveret sagsøgtes vagtplaner. Han har et ret godt netværk i By 2, blandt andet to niecer, en barndoms-veninde fra By 3 og en god kammerat, der bor lige i nærheden af sagsøgeren. Kammeraten og hans kæreste har et barn, der er født samme dag som Barn. Han har ikke indtryk af, at sagsøgte har et stort netværk herovre. Han har ikke oplevet, at sagsøgte har udvist samarbejdsvilje. Aftaler om, hvor og hvornår aflevering skal finde sted, er ikke blevet overholdt. De skulle have deltaget i nogle kurser, som Familieretshuset havde indstillet dem til. Han deltog i to kurser alene, idet sagsøgte udeblev. Der har også været et forløb med konfliktmægling. De to første gange blev aflyst af sagsøgte. Den tredje gang havde han byttet rundt på datoerne og blev ringet op om, hvor han blev af. Da han sagde, at han kunne være der inden for 13 minutter, fik han at vide, at sagsøgte ikke ville vente. Konfliktmæglingen blev derefter ikke gennemført. Foreholdt vejledningen af 18. juni 2021 fra Familieretshuset har sagsøgeren for- klaret, at sagsøgte tolkede det sådan, at hvis der ikke var aftalt noget, så måtte hun bestemme, hvornår han skulle have Barn, og det kunne for eksempel være sent om aftenen. Han sparrer fint med institutionen, for eksempel om spisning af rugbrød. Han har deltaget i to forældrekonsultationer, herunder en virtuelt. Sagsøgte var ikke til stede ved de lejligheder. Barn har været til Stilling 2 én gang, og det var ham, der tog hende derhen. Hun skal snart igen. Den børnefaglige undersøgelse fra september 2021 anbefalede særlig støtte grundet højt konfliktniveau. Han sørger for, at aftaler bliver overholdt. Han møder op til konfliktmægling og forsøger at undgå konflikter så vidt muligt. Han er bekymret for sagsøgtes forældreegenskaber. Han synes ikke, at sagsøgte passer på sig selv. Hun udskrev sig selv fra indlæggelse før tid, og lægerne vid-ste ikke, hvad der var galt. Der er ikke fulgt op på hendes Diagnose 1, og implantaterne skulle have været skiftet for fem år siden. Det er aktuelt at få for- ældrekompetencen undersøgt for dem begge. Det er Kommune 1, der kender dem allerbedst. Der har derimod kun sparsomt været kontakt med Kommune 2. / 15 I den periode, hvor Barn skiftede bopæl, og hvor samvær og institution blev ændret, indgav han to underretninger. Alle andre underretninger kommer fra kommunen og hospitalet. Sagsøgtes arbejde er i dag det samme, som oprinde-ligt gjorde hende syg. Fra psykiatrien blev det i december 2019 oplyst, at jobaktivering for sagsøgte ville medføre en forværring. Sagsøgeren ved, at sagsøgte tager dobbeltvagter, der varer 48 timer, og at hun har Barn med på nogen af disse vagter. Bagefter skal hun så hjem for at passe Barn. Det er måske en weekenddag, hvor Barn har fuld fart på. Det er imponerende, at sagsøgte overhovedet kan klare det. Sagsøgte har været indlagt på grund af smerter efter operation. Det fremgår, at sagsøgte skulle tilses psykiatrisk. Det bekymrer ham meget, især når han læste, at sagsøgte besvimede på en bænk og skulle hjælpes op af en låsesmed. Den 25. juli 2021 aflagde sagsøgte en urinprøve, som var positiv for narkotika. Han har ikke hørt nærmere herom og håber, at det blot skyldtes udslag for sagsøgtes medicin. Hvis han bliver bopælsforælder, så ønsker han en 10-4-ordning. Sagsøgeren vil være bedst til at varetage Barns behov. Sagsøgte fjernede hende fra sagsøgeren og fra institutionen. Hvis der opstår krise eller andre situationer, føler han ikke, at sagsøgte ser Barns reelle behov. Det bekymrer ham. Hvis han ikke tillægges bopælen, ønsker han en 7-7-ordning. I forhold til sagsøgtes arbejde er det bedre, at han får så meget samvær som muligt. Han tror ikke, at sagsøgte kan løfte opgaven med at have Barn så meget. Kommune 1 anser ham for at være den primære omsorgsperson, og det er han utvivlsomt også. De første ni måneder havde han Barn 80 % af tiden og tæt på halvdelen af tiden efterfølgende. Det er hans plan at blive boende i By 2 de næste mange år. Sagsøgte har selv italesat at ville flytte til Jylland. Hun har familie derovre. Hun har ingen familie i By 2. Han har to niecer her, og hans søster flytter snart herover. Det er rigtigt, at han har sat sin lejlighed til salg. Han flytter over på den anden side af gaden. Han lever af at renovere lejligheder og har nu boet i lejligheden i fire år. Det er også med til at sikre Barn. Han vil ikke flytte ud af kvarteret. Han har set, at Barn er med på sagsøgtes arbejde. Hvis sagsøgte afleverer hende rigtig tidligt, så konkluderer han, at Barn har været med hende på ar-bejde. Han har kørt forbi hendes arbejde og har taget billeder for at dokumen-tere dette. Han gjorde det i nogle uger. Det fylder meget for ham. Han er be- / 16 kymret for Barn, for hvad hvis hun kommer til skade, mens hun er med på sagsøgtes arbejde. Han har en bekendt, der arbejder tæt på. Den bekendte har oplyst, at Barn har været med fire gange. Det er korrekt, at den bekendte hol-der øje med sagsøgte for ham. En af de fire gange kørte han efterfølgende selv forbi. Han tror ikke, at han har indgivet en underretning til Socialstyrelsen i forbin-delse med det. Hvis han har, har formålet været, at det skulle stoppe. Han har i hvert fald skrevet til sagsbehandleren, Person 1, ved kommunen, og hun har indgivet en underretning. I forbindelse med det forberedende retsmøde den 23. september 2021 har Mor afgivet følgende forklaring: ”[Sagsøgte] har forklaret, at Barn havde været hos hende det meste af tiden indtil for tre måneder siden. Det var indtil dommen af 30. juni 2021. Det gik fint inden. Barn var en glad pige. Efter dommen ændrede hun sig. Hun er blevet mere klæbende til sagsøgte. Hun siger ”mami” meget. Hun er blevet svær at lægge til at sove. I det hele taget er hun blevet meget søgende og bange for, at sagsøgte ikke er der. Det er en kæmpe omvæltning for Barn, at sagsøgte ikke er der hver dag. De har skiftedag hver fredag. Barn har det meget godt i vuggestuen. Sagsøgte har døgnvagter. Hun arbejder 6-8 vagter på en måned. Når hun ikke arbejder, har hun helt fri. Hun har skullet bytte en masse vagter efter dommen af 30. juni 2021. Hun håber på, at man ved en afgørelse kan tage hensyn til, at hun ikke har et arbejde med normal arbejdstid. Hun har fået revet 14 dage ud af en må-ned, hvor hun ikke kan arbejde, fordi hun har Barn. I de øvrige 14 dage skal hun nå at hive en fuldtidsindkomst hjem. Hun vil gerne have, at dette forhold bliver inddraget, når der skal tages stilling til en samværsordning. Hun har været indlagt i løbet af sommerferien. Hun var blevet opereret, og det var gået godt. Den følgende uge havde hun Barn, og da besvimede hun og måtte på hospitalet. Det viste sig, at hendes hypofyse ikke fungerede. Hendes hormontal var alt for høje. Hun har en Diagnose 1, der ikke var blevet re-guleret siden, at hun fødte. Hun er nu i behandling. Det skal reguleres hver må-ned. Hun var sikker på, at hun ville komme hjem samme dag. På 3. dagen ud-skrev hun sig selv. Hospitalet ville have holdt hende lidt længere. Samværsord-ningen var lige blevet ændret, og hun kunne ikke undvære datteren. Datteren måtte overnatte på et døgnafsnit på Familiehus. Hospitalet ringede til hele hendes netværk, herunder til gudforældrene, der imidlertid ikke kunne komme for at hente Barn, da de havde fået vin om aftenen og ikke kunne køre. Sagsøgeren blev også kontaktet, og sagsøgte tænkte, at det nu ville blive brugt imod hende i sagen. Derfor blev hun bekymret. Hun tror, at sygehuset havde misforstået, / 17 hvad hun sagde. Hun har aldrig sagt, at hendes familie ikke måtte hente Barn. Barn var på Familiehus én nat. Sagsøgeren fløj hjem fra Ibiza og tog over. Der var også problemer i den forbindelse, idet sagsøgeren ikke ville hente Barn på ho- spitalet, hvor sagsøgte var, hvorfor hun måtte blive kørt til institutionen. Der er ikke fastsat noget tidspunkt for overlevering. Sagsøgeren henter Barn kl. 11.15 eller 11.30, men der sover hun. Sagsøgeren har sagt, at han ikke vil hente hende senere på grund af fredagstrafikken. Men der står i afgørelsen, at det skal være i forhold til Barns rutiner. Sagsøgte tænker, at afhentning efter middagslur ville være en god ting. Det vil sige omkring kl. 15.00. Hvis hun hen-tes inden sin middagslur, bliver der rykket på rutinen, og det er svært for hende. Parterne kan i øvrigt godt mødes. Selv om sagsøgte er hjemme med Barn, vil sagsøgeren have, at hun tager hen til institutionen, så overlevering kan ske der. Han vil ikke hente hjemme hos hende. Hun har ikke bil, men det har sagsøge-ren. Det vil tage et minut for ham at køre hjem til hende. Overlevering kan for eksempel være lige inden for i opgangen. Det er så, at sagsøgte og Barn ikke behøver tage hen for at overlevere ved institutionen, der måske er lukket. Sagsøgte vil gerne have, at Barn holder rutinen i institutionen. Hvis Barn har en hjemmedag, vil hun gerne have, at sagsøgeren henter hjemme hos sagsøgte. Hvis der er dage, hvor Barn er ked af det, sender sagsøgte hende ikke i institu-tion. Institutionen siger, at Barn bør være der tre dage i løbet af en uge, og det overholder sagsøgte. Da sagsøgte blev gravid, fik hun fik stress. Hun kom i behandling. Det rammer hende, når sagsøgeren angriber hende på moderskabet. Sagsøgeren har indgi-vet mange underretninger på hende. Alle de steder, han kunne skrive, væltede det ind med beskeder med henblik på at køre hende ned. Hun synes ikke, det er i Barns interesse at køre mor ned. Hun blev nødt til at blokere ham. Op til 7-7-ordningen var det bedre. Nu foregår det på en anden måde. Det kræ-ver en anden form for energi. Man må tænke på, hvor Barn trives mest, hvor de oplever mest glæde. Hun vil gerne have, at sagsøgeren stopper med at indgive underretninger. Sagsøgeren har sågar fået et sygehus til at indgive underretning til kommunen. Det har været hver uge eller hver anden uge. Efterhånden sker der ikke andet, end at kommunen ringer til hende og siger, at der nu kommer en ny underret-ning, men foretager sig ikke noget i øvrigt. Der burde kunne komme ro på. Det er meget intimiderende at få underretninger konstant. Hun tror, at når hun har været så langt nede med stress, så sker det ikke igen. / 18 Hun gør meget for at sørge for, at det ikke sker; hun har samtaler med læge, herunder om hun har brug for medicin for at få det bedre. Hun har også kon-takt til psykiatrien. Sagsøgeren er begyndt at svare på hendes sms’er ved at copy-paste det samme svar. Der er ikke nogen kommunikation. De kan ikke snakke sammen. Der skal være nogen klare regler for overlevering. De bliver nødt til at skåne Barn. Hun har haft inviteret sagsøgeren over i håb om, at de kunne samarbejde i en god tone. Det holdt et par dage. Sagsøgeren sagde senere, at de aldrig ville kunne samarbejde. Parterne er dog i stand til at skrive faktuelle oplysninger pr. sms til hinanden i forbindelse med overlevering, herunder om Barns søvn, mad og medicin. Det er forskelligt, om det er før eller efter overlevering. Sagsøgte kunne godt tænke sig, at de kunne tage til møder sammen i institutio- nen, og at der kan være lidt fred imellem dem. Det kan de imidlertid ikke finde ud af lige nu.” Under hovedforhandlingen har sagsøgte forklaret, at hun bor på Område 1. Hun er 36 år. Hun arbejder med en borger, der har et handicap. Det er hos denne, at hun har vagter. Hun har kendt vedkommende i mange år. Der gik noget tid, in-den hun gik på fuld tid igen. Hun har mellem seks og otte vagter på en måned. Vagterne er som udgangspunkt 24 timer. De kan også være kortere eller læn-gere. Hun kan have dobbeltvagter nogle gange. Det er dem, der er at fore-trække. Hun kan sove hos borgeren. Hun skal ikke op om natten for at hjælpe med noget. Hun kan også sove hos borgeren i løbet af dagen, hvis hun har be-hov for det. Hendes forældre kan have afleveret Barn hos hende hos borgeren, hvis sagsøgte har fået fri fra arbejde, eller hvis hun har vagt, hvor Barn har besøgt hende. På en vagt har hun mellem 3 og 7 timer, hvor hun ingenting skal. Borge-ren spiller meget computer. Hun har brug for, at sagsøgte er der, når hun står op og 45 minutter frem. Hun har igen brug for sagsøgte omkring spisetid mel-lem 20 og 21. Borgeren har Handicap og spiser maksimalt to gange om da-gen. Sagsøgte har således flere timer, hvor hun kan gøre præcis, hvad hun vil. Hun prøver at undgå vagter i den uge, hvor hun har Barn. Hun har maksimalt én vagt i den periode. Hendes forældre arbejder kun 2-3 dage på en uge, og fra januar går de på pension. Det kan godt ske, at hun må bede sagsøgeren om hjælp. Hun ville ønske, at de havde et bedre samarbejde, for når hun beder om hjælp, bliver det brugt imod hende. Hendes forældre bor i By 3. De er hos sagsøgte i flere dage, når de kommer over. Det er det, sagsøgte foretrækker. Her til morgen vågnede Barn med feber, og sagsøgte måtte spørge sagsøgeren om / 19 hjælp til pasning. Hun har derfor for kort tid siden afleveret Barn til sagsøge-rens niece. Barn anede ikke, hvem det var. Ud over forældrene har hun nogle tætte veninder i By 2. Hendes store-bror bor også herovre. Han kender selvfølgelig Barn. Hun bor i en stor 3-væ-relses lejlighed med altan lige over for en legepark, hvor der er en bondegård med dyr. Hun kan blive boende resten af sit liv. Hvis de skulle flytte, skulle det være inden for samme område. Man kan godt få lejligheder med have i samme boligforening. Hun har ikke boet i Jylland, siden hun var 18. Hun har ingen pla-ner om at flytte tilbage. Hun har intet at lave der. Parterne gik fra hinanden i september 2020. Det er rigtigt, at hun fik stress, før hun blev gravid. Det er dog tre år siden nu. Hun fik stress, fordi hun havde kørt sig selv for hårdt. Hun fandt sammen med sagsøgeren, som er meget stringent og vil have, at alt skal være planlagt meget præcist. Alting skal skrives ind i en kalender, og der skal laves noter om alt. Hun blev bombarderet. Hun blev tilbudt at blive indlagt i psykiatrien. Det var for at få den bedste behandling, herunder ville hun også kunne få medicinsk be-handling. Hun var således frivilligt indlagt. Hun havde et fantastisk forløb. Hun blev også tilbudt et samarbejde med Hospital. Hun sagde ja til alle tilbud, for at de kunne få den nødvendige hjælp. I forbindelse hermed blev der foretaget underretninger. Det fik de at vide under hele forløbet. Det var for at støtte dem som familie. Mens hun var indlagt, havde hun mange dage, hvor hun sov hjemme. Det var i den forbindelse, at hun blev gravid. Hun opholdt sig mindre og mindre i psykiatrien. I forbindelse med indlæggelsen blev hun ud-redt for alle psykiske sygdomme. Hun fik Diagnose 2. Hun tror, at hun var indlagt i 5-6 måneder. Allerede efter no-gen uger begyndte hun at kunne gå ud og mødes med andre. Fordi hun var gravid, ville de gerne passe på hende. Det er hun taknemmelig for. Kommunen, sygehuset og lægen har hjulpet hende. Hun fik at vide, at hun var stærk, når hun turde række hånden ud efter hjælp. Også i dag kan hun komme ind med det samme, hvis hun har brug for det. Hun får medicin. Det er også efter behov og efter samråd med lægen. Det er ikke nødvendigt, at hun først taler med psykiatrien om det. Hun har det godt, som det er i dag. Hun får dels medicin for at regulere Diagnose 2. Hun ser lægen en gang om måneden eller hver anden. Hun tager alt i opløbet. Kommune 1 kom ind, fordi de var 1.-gangsforældre, og fordi hun havde stress. Sagsøgeren var selvstændig og arbejdede meget. Kommunen til-bød støtte med papirer, herunder støtte til at søge om det, man kunne søge om / 20 hjælp til. Der blev taget hensyn til, at det hele ikke bare blev dumpet over på hende. De ville gerne sikre sig, at de havde det bedste startpunkt som overho- vedet muligt. Sagsøgeren tog barsel. Aftalen var, at han ikke måtte arbejde under barslen. Det fik han direkte at vide af psykiatrien v/Person 3. Han kunne imidlertid ikke lade være med at arbejde eller kun at arbejde 1-2 timer om dagen. Sagsøgeren arbej- dede under hele barslen. De to første dage, efter at hun havde født, var han af sted hele dagen fra morgen til aften. Sagsøgeren havde store problemer med at sove, og derfor blev det meget hur-tigt delt op sådan, at hun havde den ene nat, og han havde den anden. De første tre måneder var hun ammende. Barn skulle have mad hver anden time. At sagsøgeren skulle have haft hende 80 % af tiden, kan slet ikke passe, heller ikke i forhold til at han arbejdede, og hun ammede. Han arbejdede fra kl. 6 til kl. 12 eller fra kl. 8 til kl. 12. Han ville gerne have Barn hurtigt i dagpleje, så han kunne sove. Sagsøgeren fik den løftede pegefinger, som der fremgår af af- slutningsnotatet. Det var om, at han ikke måtte være på arbejde. Han skulle være hjemme og passe barslen. De lagde stort set alle møder efter kl. 12, så de var sikre på, at han var hjemme. Barn startede i dagpleje, da hun var seks måneder. De fik at vide, at det var meget tidligt. Det var sagsøgeren, der kørte hende i institution, før han tog på arbejde. Sagsøgte hentede hende, fordi sagsøgeren var på arbejde. Hun var hjemmegående med Barn i 1½ år. Fra midt i november 2020 begyndte hun på arbejde. Det er rigtigt, at Barn blev kastet rundt mellem forskellige dagplejere. Det var på grund af corona. Da hun skulle skifte for tredje gang, meldte de hende ud. De holdt hende derefter hjemme, indtil de kunne få plads i By 2. Det kunne de gøre, fordi sagsøgte var hjemmegående. Det var over sommeren 2020. Sagsøgte havde hende fuld tid i tre måneder. Fra januar startede hun i en ny in-stitution. Det er en integreret institution, så hun ikke skal flytte igen. De vidste ikke bedre, da de oprindeligt aftalte, at Barn skulle være to dage hos den ene og derpå to dage hos den anden. Sagsøgte kunne se en reaktion hos Barn. Sagsøgte ringede til Familieretshuset for at få hjælp. Hun gav sagsøgeren jul og nytår, så han også kunne se hende. Det var dog ikke hele tiden. Hun så også Barn i perioden mellem jul og nytår. Det var vist den 25. december. De kørte kun over i en 7-7-ordning én gang. Siden byrettens dom har de kørt en 7-7-ordning. Op til dommen var Barn en glad og skøn pige i udvikling. Efterfølgende er Barn blevet bange, når sagsøgte / 21 går ud af rummet. Hun tænker, at sagsøgte er væk. Hun kalder meget på ”mami” og vil ikke sove selv. Sagsøgte skal ligge sammen med hende. Hun op-lever også, at Barn er påvirket, når hun er derovre. Hun bliver puttet sent, fordi hun ikke vil have, at dagen med sagsøgte skal slutte. Hvis hun er kommet sent i seng, så sover de længe, så hun får den søvn, hun har brug for. Det er en voldsom reaktion, hun har haft. I institutionen har de set det ved, at Barn afle-veres senere, eller også afleverer sagsøgte hende slet ikke. Sådan var det slet ikke under den tidligere ordning. Da var der ingen problemer. Det er bedst, at Barn har bopæl hos sagsøgte. Indtil 7-7-ordningen var der in-gen, der kunne sætte en finger på noget. Barn trivedes og havde det godt, når hun og sagsøgte havde meget tid sammen. Hun ser separationsangst hos Barn efter overgangen til 7-7-ordningen, og det bekymrer hende. Barn er selvsikker, men hun opfører sig ordentligt og er dyg-tig. Hun er langt fremme. Sagsøgte laver flere motorisk udfordrende ting med hende, end blot puslespil og at pege i bøger. Barn er besat af biler, som de har mange af. Hun går også rundt og kopierer sagsøgte, når sagsøgte gør rent. Hun bruger meget tid, hvor det kun er de to. De tager ud og leger i parken. De ord-ner også kaninting. Hun klarer det fint med aflevering i institutionen. De dage, hvor hun bliver afleveret senere, kan det være hårdt. For så vidt angår institutionsskift havde hun haft en dialog med sagsøgeren om, at hun, på de fem dage hun havde Barn, brugte mange timer på offentlig tran-sport. Han nægtede, at hun skulle skifte institution, selv om det ikke var til Barns bedste at have så lang transporttid. Hun havde Barn 5-2 eller 6-1, så det var primært hende, der havde transporttiden. Hun syntes ikke, at det var for-svarligt. Den seneste børnefaglige undersøgelse mundede ud i, at de blev tilbudt noget støtte. Det er frivilligt og ikke noget, der presses ned over hovedet på dem. I efteråret 2021 blev de tilbudt et konfliktmæglingsforløb. Det gik virkelig ikke godt mellem dem. De deltog et par gange, og så var hun nødt til at stoppe. Hun sagde til dem, at hun både skulle håndtere de mange underretninger fra sagsø- geren og samtidig have datteren på fuld tid. Hun kunne derfor ikke også del-tage i konfliktmægling, og derfor blev den lukket ned. Det er rigtigt, at der var et møde, hun ikke deltog i. Hun meldte afbud, fordi hun måtte melde sig ”syg” på grund af corona-karantæne. Mødet blev derefter aflyst. I et andet tilfælde kunne hun ikke blive at vente på, at sagsøgeren dukkede op, fordi hun skulle på arbejde. De havde også kun den afsatte tid, idet der var andre møder bagef-ter. / 22 Den eneste, der har truet med ikke at udleve Barn, har været sagsøgeren. Se-nest for et par måneder siden, hvor hendes forældre var der, og hvor Barn havde været syg. Der var også én gang, hvor han ikke udleverede. Barn var i vuggestue, men hun var syg. Det regnede og blæste. Sagsøgte bad sagsøgeren køre Barn hjem til sagsøgte. Det ville tage 30 sekunder for sagsøgeren, men et kvarter hver vej for sagsøgte. De kunne imidlertid ikke blive enige, og så ville han ikke udlevere. Han sagde, at han ellers ville køre Barn til By 4, og så kunne hun hente hende der dagen efter, når det passede ham. Sagsøgeren vil ikke svare på det, når sagsøgte spørger om, hvornår Barn senest har været i bad. Hun får at vide, at hun må henvende sig til retten. Hvis hun vil have uddybet, hvornår han vil udlevere Barn, er svaret det samme, at hun må gå til retten. Han sender hende copy-paste-beskeder om, at hendes spørgsmål vil blive besvaret ved næste afhentning/aflevering. Der er således ikke nogen dialog. Hun må ikke spørge om noget. Hun spørger ham kun om ting, der ved-rører Barn. Deres kommunikation kunne således blive bedre, hvis han svarede hende. Der kan være brug for, at de taler sammen i forbindelse med overleve-ringen. Hvis hun ringer, nægter han at ringe tilbage. De kan godt finde ud af at skrive en overleveringsmail. Sagsøgte kunne dog godt tænke sig, at de også kunne tale sammen, men det nægter sagsøgeren. Det er rigtigt, at der var et virtuelt forældremøde, hun ikke deltog i. Hun havde Barn, og det var lige i ulvetimen. I et andet tilfælde var det med fysisk frem-møde. Hvis sagsøgeren er til stede, kan hun ikke være der og omvendt. De kan ikke deltage begge to. Sagsøgeren har udtrykkeligt sagt, at han ikke ønsker no-gen kontakt overhovedet. Det er derfor, han heller ikke ringer tilbage. Sagsøgerens søster er Stilling 2, og når han er i Jylland med Barn, kigger søste-ren på Barns tænder. Da Barn blev indkaldt første gang, sagde han, at han ville tage sig af det. Sagsøgte har talt med ham om sut og et begyndende hul. Hun bad ham kontakte tandlægen. Sagsøgeren svarede, at man først gjorde no-get, når hun var tre år. Det er vigtigt, at det er oftere end én gang om året, at hun går til tandlæge, så hun vænner sig til det. Hun synes, at det er fint, at sagsøgeren har taget teten i forhold til det, når hans søster er Stilling 2. Hun kan ikke svare på det sagsøgeren har forklaret om manglende overhol-delse af aftaler. Sagsøgeren må komme med noget konkret. Hvis Barn er syg, så tager sagsøgte udgangspunkt i, hvad der er bedst for hende. Her til morgen havde Barn feber. Sagsøgte slog det ned med Panodil junior, men hun kunne ikke aflevere hende i institution og kunne ikke finde nogen, der kunne hjælpe inden for en time. Hun ringede derfor til sagsøgeren for at spørge, om han kunne hjælpe. Han kunne heldigvis bede sin niece om at passe Barn. Hun tog derfor en taxi til hans lejlighed og mødtes med niecen. De ken- / 23 der ikke hinanden så godt. Barn begyndte at græde, da sagsøgte ville gå, og sagsøgte var lige ved at tage en taxi hjem med Barn igen. I forhold til Barns reaktioner tog hun det pænt i forbindelse med sagsøgtes indlæggelse og ophold på Familiehus. Det var dog besværligt, da sagsøgeren næg- tede at hente Barn på sygehuset. Barn har taget det forløb meget godt. Hendes reaktioner i øvrigt har ikke noget med det at gøre. Sagsøgte har sagt ja til al hjælp. Foreholdt vurderingen fra hospitalet om udred- ning har sagsøgte forklaret, at det anførte er kopieret fra tidligere notater. Hun er blevet udredt. Der er tale om Diagnose 2. Hun er i øvrigt tjekket for al psykisk sygdom. Hun har ikke nogen baggrund med psykisk sygdom. Alle kan gå ned med stress, og det gjorde hun, inden hun blev gravid. Hun har ikke stress nu. Hendes bror er en del af hendes netværk. Hendes bror kunne ikke hente, da sagsøgte blev indlagt. Han var vist på arbejde. Hele hendes netværk og hele sagsøgerens netværk blev kontaktet. Hendes bror er Stilling 3. De har 24-ti-mers vagter. Hendes familie ville gerne træde til, men det ville sagsøgeren ikke være med til. Hun vil gerne fremlægge sit vagtskema, hvis det er nødvendigt. Sagsøgeren sidder på lur, og hun kan ikke besøge nogen i ejendommen. Barn har besøgt hende, mens hun har været på arbejde. Hun lægger primært sine vagter, når hun ikke har Barn. Hvis hun ikke kan have alle sine ting med hjem efter en vagt, går hun forbi senere og henter dem. Hun og Barn går også tur med bor-gerens hund. Barn er ikke med sagsøgte hele arbejdsdage. Som udgangspunkt overholder hun, at de kun skal kommunikere via sms. En overlevering skal være forsvarlig. Hvis det kan skrives kort, er sms fint, men hvis der er noget mere omfattende, så er det bedre at snakke sammen. Hvis der er noget nyt, så fremhæver sagsøgeren det, men ellers er det det samme, de sen-der til hinanden. Nogle gange kan der dog være noget med medicin eller døgn-rytme. Det skal således være på skrift, hvis det er muligt, men der skal også være en dialog tilbage. De kan ikke gå i 18 år uden at have en dialog med hin-anden. Det er uansvarligt over for Barn. De må kunne være voksne nok til at ringe til hinanden. Sagsøgeren kan jo bare sige, hvornår Barn sidst har været i bad. De må lægge stridsøksen til side og tage sig sammen. Oplysninger skal vi-deregives. Sagsøgte ringer også til sagsøgeren. Det er ikke fordi, hun har lyst til det. Hun ved, at det er ubehageligt, men hun gør det for Barns skyld. Barns bopæl er hos sagsøgte. I alle udtalelser fremgår det, at hun er en pige, der trives og har det godt. Sagsøgeren betaler hverken børnepenge eller for institu- / 24 tion. Hun har hele ansvaret for det og sørger for, at hun forbliver en glad pige. Hun er en modig pige i god udvikling. Procedurer Sagsøgeren har i processkrift af 15. november 2021 anført følgende til støtte for sine påstande. ”BOPÆL Det gøres gældende, at Barn har altid været mest knyttet til sagsøger. Der foreligger i sa-gen observationer og udtalelser fra det team af professionelle fag- personer, der har fulgt familien igennem en længere periode. Af disse kan det direkte udledes, at sagsøger har været den primære omsorgsperson for Barn frem til den 15. november 2020. Barn er i dag 2 år gammel. Det kan lægges til grund, jf. oplysningerne fra Kommune 1, at sagsøger det første år af Barns liv har væ-ret Barns primære omsorgsperson. Siden den 15. november 2020 har sagsøger været Barns omsorgsperson på lige fod med sagsøgte. Sagsøger og Barn har således samlet set den største følel-sesmæssige tilknytning til hinanden - kigger man således på hele Barns liv, har sagsøger været der langt mere for Barn end sagsøgte. Sagsøger er berettiget bekymret for, om sagsøgte kan varetage for- ældrerollen som bopælsforælder, idet sagsøgte ikke er lige så res- sourcestærk som sagsøger. Med de risikofaktorer der i øvrigt er til stede, set i relation til sagsøgtes personlige forhold, herunder foræl- dreegenskaber, skal "personlige egenskaber" hos forældrene indgå som en central del af vurderingsgrundlaget. Sagsøger er bedst egnet til at sikre et samarbejde og sikre Barns trivsel, samt en stabil hverdagsrytme. Barn forbliver i øvrigt med bopæl hos sagsøger i sine vante omgi- velser, herunder samme institution. Afgørelsen skal ikke alene baseres på, hvordan Barns liv har set ud siden samlivsophævelsen den 15. november 2020. Afgørelsen skal tage højde for, hvorledes hele Barns liv har set ud. I den for-bindelse skal det lægges til grund, og indgå med større vægt, at Kommune 1 anser sagsøger som primær omsorgsperson for Barn. Det skal tillægges betydning, at Kommune 1 også har oplyst til sagen, at Barn har været i trivsel på grund af / 25 sagsøger. Der foreligger således i sagen observationer og udtalelser fra det team af professionelle fagpersoner, der har fulgt familien igennem en længere periode. Af disse kan det direkte udledes, at sagsøger har været den primære omsorgsperson for Barn frem til den 15. november 2020. Kommune 2 har et sparsomt kendskab til familien (Vi års tid), hvorfor oplysningerne fra Kommune 1 må vægtes betydeligt højere. Kommune 2 har ifølge det oplyste kun haft to timers samtale med sagsøgte. Til sammenligning har Kommune 1 aflagt to besøg ugentligt hos familien i en peri-ode på tolv måneder. I den forbindelse skal det tillægges betyd-ning, at det primært er sagsøger, som Kommune 1 har haft kontakten med, jf. s. 7 i Kommune 1's afslutningsbrev af 15. april 2020. Hele familiens historik taget i betragtning, gør at der er grund til at ændre bopælsforholdene. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for Barn, og medvirke til at sikre Barns trivsel. Det vil samlet set være bedst for Barn at have bopæl hos sagsøger. SAMVÆR Det gøres gældende, at det er bedst for Barn at have en base, henset til parternes konflikt- fyldte samarbejde. Får Barn ikke bopæl hos sagsøger, er det Barns bedste at have samvær med sagsøger i en 7/7-ordning, henset til Barns meget tætte relation til sagsøger.” Sagsøgte har i processkrift af 14 november 2021 anført følgende til støtte for sine påstande: ”Til støtte for den nedlagte påstand om at bopælen skal forblive hos Mor og at der skal fastsættes en 4/10 ordning, gøres det gæl-dende, at dette vil være det bedste for Barn.” Parterne har i øvrigt frafaldet procedurer under sagen. Familierettens begrundelse og resultat: Efter en samlet vurdering af de fremkomne oplysninger, finder retten, at det er bedst for Barn, at hun fortsat skal have bopæl hos sagsøgte, jf. forældre- ansvarslovens § 4 og § 17. / 26 Efter en samlet vurdering af Barns forhold, herunder senest udtalelsen fra vug- gestuen, finder retten, at det er bedst for Barn, at hun har samvær med sagsø-geren i en 7-7-ordning og i øvrigt som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslo-vens § 19 og § 21. Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over- ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9. THI KENDES FOR RET: Barn, født 2019, skal have bopæl hos Mor. Barn skal have samvær med Far som følger: Fra fredag i lige uger med afhentning i institution/skole/SFO til fredag i ulige uger med aflevering i institution/skole/SFO. Jul/Nytår I lige år fra den 22. december med afhentning i institution/skole/SFO til den 27. december, kl. 16.00. I ulige år fra den 27. december, kl. 16.00, til den 2. januar med aflevering i insti- tution/skole/SFO. Sommerferie Tre uger fordelt på to sammenhængende uger og yderligere en uge i skolernes sommerferie. Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer Far placeringen af sin ferie først i de ulige år. Mor bestemmer placeringen af sin ferie først i de lige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den an-den forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts. Den, der vælger ferie, skal lægge ferien, således at den anden har mulighed for at holde minimum to ugers ferie i træk med Barn. Øvrige ferier/helligdage Det almindelige samvær løber uden hensyn hertil. / 27 Afhentning/aflevering Er Barn ikke i institution/skole/SFO på afhentningsdagen, sker skiftet kl. 16.00 den pågældende dag. Den, der skal have Barn hjem til sig, henter hende på den anden forælders bopæl. Er Barn blevet syg om natten eller vågner syg på en afleveringsdag, så er hun hos den forælder, hun vågner hos. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Dommer / /	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 26. november 2021 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-23559/2021-KBH <anonym>Far</anonym> (advokat Helene Alexandra Kirstine Treschow) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) 0g Sag BS-32051/2021-KBH <anonym>Far</anonym> (advokat Helene Alexandra Kirstine Treschow) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget BS-23559/2021-KBH den 18.juni 2021. BS - 32051/2021-KBH er modtaget den 27. august 2021. Sagsøgeren; <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> skal have bopæl hos sagsøgeren og samvær med sagsøgte, <anonym>Mor</anonym> 1 en 10/4-ordning, således fra torsdag i ulige uger med afhentning i institutionlskolelSFO til mandag i lige uger med aflevering i insti- 2 tutionlskolelSFO, subsidiært fra fredag i ulige uger med afhentning i institu- tionlskolelSFO til fredag i lige uger med aflevering i institutionlskolelSFO. Subsidiært: <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> har samvær med sagsøgeren fra fredag i lige uger med afhentning iinstitutionlskolelSFO til fredag i ulige uger med afle-vering i institution/skolelSFO. Er <anonym>Barn</anonym> ikke i institutionlskolelSFO på afhentningsdagen; afhenter sagsøgeren <anonym>Barn</anonym> kl. 12.00 på sagsøgtes bopæl. Feriesamvær: Vinterferie: I ulige år, fra fredag eftermiddag før ferien med afhentning i institu- tionlskolelSFO til mandag med aflevering i institutionlskolelSFO, 9 dage se-nere. Efterårsferie: Ilige år, fra fredag eftermiddag før ferien med afhentning i institu-tionlskolelSFO til mandag med aflevering i institutionlskolelSFO, 9 dage se-nere. Påske: Ulige år fra onsdag før skærtorsdag med afhentning i institutionlskolelSFO eller med afhentning hos sagsøgeren kl. 14.00, hvis institutionenlskolen/SFO'en er lukket; til dagen efter 2. påskedag med aflevering i institutionlskolelSFO . Jullnytår: Lige år fra den 22. december om eftermiddagen med afhentning i institu- tionlskolelSFO, eller med afhentning hos sagsøgeren kl. 14.00, hvis institutio- nenlskolen/SFO'en er lukket, til den 28. december kl. 12.00, hvor sagsøgeren af- henter hos sagsøgte. Ulige år fra den 28. december kl. 12.00 med afhentning hos sagsøgeren; til den 2 januar med aflevering i institutionlskolelSFO, eller kl. 16.00,hvor sagsøgeren afhenter hos sagsøgte; hvis institutionen/skolen/SFO'en er lukket. Sommerferie: Tre uger fordelt på 2 sammenhængende uger + yderligere 1 uge i skolernes sommerferie. Ilige år bestemmer sagsøgte placering af sin ferie først, 0g giver sagsøgeren skriftlig besked om dette senest den 1- marts. 3 Sagsøgeren bestemmer placeringen af sin ferie først i ulige år, og giver sagsøgte skriftlig besked om dette senest den 1.marts. Overholder forældrene ikke fristen; overgår retten til at være førstevælger til den anden forælder; der skal give skriftlig besked senest 1. april. Er <anonym>Barn</anonym> syg på sagsøgtes skiftedage; eller er skolen lukket, henter sagsøgte hende hos sagsøgeren kl. 16.00, medmindre sagsøgeren har aflyst samværet pga. sygdom: <anonym>Mor</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse; således at bopælen over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> forbliver hos sagsøgeren. Sagsøgte har endvidere nedlagt følgende påstande: Samvær Principalt <anonym>Barn</anonym> har samvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i lige uger med afhentning i institution ef-ter <anonym>Barns</anonym> lur 0g frugt til tirsdag i ulige uger med aflevering i institution. Subsidiært <anonym>Barn</anonym> har samvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i lige uger med afhentning i institution til fredag i ulige uger med aflevering i institution; Såfremt bopælen overføres til <anonym>Far</anonym> nedlægges der påstand om, at sagsøgte har samvær med <anonym>Barn</anonym> fra fredag i ulige uger med afhentning i institution til fredag i lige uger med aflevering i institution. Hvis samværet starter eller slutter på en fridag eller der i øvrigt er tvivl, sker skiftet kl. 16.00 den pågældende dag Den der skal have børnene hjem til sig henter dem på den anden forælders bopæl. Feriesamvær; hvis samværsordning er mindre end 7/7 til hver af parterne; uanset hvem der er bopælsforælder: VINTERFERIE <anonym>Barn</anonym> er hos far i vinterferien i lige år fra fredag i uge 6 til fredag iuge 7_ <anonym>Barn</anonym> er hos mor i vinterferien i ulige år fra fredag i uge 6 til fredag i uge 7. Hvis samværsforælderen har samvær helt eller delvist ind over ferien; lige op til eller lige i forlængelse af ferien bortfalder dette, således at ferien ikke bliver længere end fredag til fredag. EFTERÅRSFERIE <anonym>Barn</anonym> er hos far i efterårsferien i ulige år fra fredag i uge 41 til fredag i uge 42 <anonym>Barn</anonym> er hos mor i efterårsferien i lige år fra fredag i uge 41 til fredag i uge 42 Hvis samværsforælderen har samvær helt eller delvist ind over ferien; lige op til eller lige i forlængelse af ferien; bortfalder dette, således at ferien ikke bliver længere end fredag til fredag. PÅSKEFERIE <anonym>Barn</anonym> er hos far i ulige år påskeferie fra sidste skoledag før påsken efter skole til onsdag før skærtorsdag kl. 14.00. <anonym>Barn</anonym> har tilsvarende ferie modsatte år hos mor. <anonym>Barn</anonym> er hos far i lige år påskeferie fra onsdag før skærtorsdag kl. 14.00til afle- vering første skoledag efter 2 påskedag. <anonym>Barn</anonym> har tilsvarende ferie modsatte år hos mor: SOMMERFERIE <anonym>Barn</anonym> har sommerferie indenfor skolernes sommerferie, med hver af sine foræl-dre i7 +7 + 7 dage. Ferien starter og slutter på fredage kl. 16.00. Forældrene vælger først på skift. Far vælger først i ulige år Mor vælger først i lige år: Førstevælgeren skal give skriftligt besked til den anden senest den 1. februar; Såfremt der ikke rettidigt er givet besked, overgår retten til at vælge til den an-den, som herefter skal vælge 0g give skriftlig besked inden 1.marts . Den, der vælger ferie; skal lægge ferien; således at den anden har mulighed for at holde minimum 2 ugers ferie i træk med <anonym>Barn</anonym> 5 JULINYTÅR <anonym>Barn</anonym> er hos mor i julen i ulige år og far i julen i lige år. Juleferien med <anonym>Barn</anonym> er den 22. december; kl. 16.00, til den 27. december; kl. 16.00. <anonym>Barn</anonym> er hos mor over nytåret i lige år og far i ulige år. Nytårsferien med <anonym>Barn</anonym> er den 27. december, kl. 16.00, til 2. januar, kl. 16.00. Hvis den 2. januar er første institutionsdag sker aflevering i institution ØVRIGE HELLIGDAGE. Øvrige helligdage laves der ikke aftaler omkring. Dvs. alm. samvær løber uden hensyn til helligdagene. AFHENTNINGIAFLEVERING På ikke institutionsdage; ved sygdom eller institutionsnedlukning er det den forælder; der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig, der henter hende på den anden foræl-ders bopæl. Hvis institutionen er lukket på institutionsdage, henter den forælder; der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig kl. 16.00 på første samværsdag; og den; der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig efter samvær; henter kl. 16.00 på sidste samværsdag. Den; der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig, henter hende på den anden forælders bopæl. Hvis <anonym>Barn</anonym> er blevet syg om natten eller vågner syg på en afleveringsdag så er hun hos den forælder; hun vågner hos . BORTFALD Hverdags - 0g weekendsamvær bortfalder; hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet i skoleferierne. En skoleferie star-ter ved slutningen af sidste skoledag før ferien 0g slutter den første skoledag ef-ter ferien. Enkeltstående helligdage er ikke at betragte som skoleferie. ERSTATNINGSSAMVÆR Bopælsforælderen kan kun holde ferie i skoleferien; hvis samværsforælderen ikke har ferie dér, og aflysning af samvær; som ikke er sket på samværsforælde-rens initiativ; udløser erstatningssamvær under forudsætning af, at samværs-forælderen straks har givet besked om dette Feriesamvær; hvis der fastsættes en 7/7 ordning. SOMMERFERIE, EFTERÅRSFERIE, VINTERFERIE, PÅSKEFERIE og ØV-RIGE HELLIGDAGE Der aftales ikke særskilt feriesamvær det almindelige samvær fortsætter uæn- dret. Skiftetidspunktet er kl. 16.00 og den forælder; der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig henter hende på den anden forælders bopæl. JUL & NYTÅR <anonym>Barn</anonym> er hos mor i julen i ulige år og far i julen i lige år. Juleferien med <anonym>Barn</anonym> er den 22. december, kl. 16.00, til den 27. december, kl. 16.00. <anonym>Barn</anonym> er hos mor over nytåret i lige år 0g far i ulige år. Nytårsferien med <anonym>Barn</anonym> er den 27. december, kl. 16.00, til 2. januar, kl. 16.00. Hvis den 2. januar er første institutionsdag sker aflevering i institution AFHENTNINGIAFLEVERING På ikke institutionsdage; ved sygdom eller institutionsnedlukning er det den forælder; der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig, der henter hende på den anden foræl-ders bopæl. Hvis institutionen er lukket på institutionsdage, henter den forælder; der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig kl. 16.00 på første samværsdag; og den, der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig efter samvær, henter kl. 16.00 på sidste samværsdag. Den, der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig, henter hende på den anden forælders bopæl. Hvis <anonym>Barn</anonym> er blevet syg om natten eller vågner syg på en afleveringsdag så er hun hos den forælder, hun vågner hos. BORTFALD Hverdags - og weekendsamvær bortfalder, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet i skoleferierne. En skoleferie star-ter ved slutningen af sidste skoledag før ferien 0g slutter den første skoledag ef-ter ferien. Enkeltstående helligdage er ikke at betragte som skoleferie. Sagsfremstilling Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til aftale. Af afslutningsbrev fra <anonym>Kommune 1</anonym> af 15. april 2020 fremgår blandt an-det: <anonym>Far</anonym> har haft den gennemgående rolle overfor <anonym>Barn</anonym> hvilket også var årsagen til, at han overtog barslen: Til en start i forløbet måtte familiekoordinator konkretisere og tale med familie om, at det var vigtigt; at <anonym>Far</anonym> tog sin opgave alvorligt; 0g at Familieafdelingen for- ventede; at han var hjemme fra arbejde; tog nætterne med <anonym>Barn</anonym> samt primært var sammen med hende om dagen: Tanken var; at <anonym>Mor</anonym> var inde over og sammen med <anonym>Barn</anonym> når hun havde over-skud hertil. Det var min oplevelse, at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> tog Familieafde-lingens udmelding alvorligt, hvorefter <anonym>Far</anonym> var mere hjemme og havde sit fulde fokus på <anonym>Barn</anonym> iden efterfølgende periode Jeg har generelt oplevet, at <anonym>Far</anonym> har taget ansvar for <anonym>Barn</anonym> og gjort; hvad han kunne for at skabe ro og stabilitet omkring hende. <anonym>Far</anonym> har taget et kæmpe slæb og holdt fast i sit ansvar igennem hele forløbet. Det har faldet <anonym>Far</anonym> naturligt at være far og hans fokus har været på <anonym>Barn</anonym> Det er min vurdering, at dette har haft en afgørende betydning for, at familien har fungeret; samt at <anonym>Barn</anonym> har udviklet sig så fint 0g trygt; som hun har. 99 Af Familieretshuset vejledning af 18.juni 2021 til sagsøgeren fremgår blandt an- det: "Vi kan generelt vejlede om, at når der er fastsat afhentning i insti- tution; er det op til samværsforælderen at vurdere, hvornår dette skal ske, 0g det er anbefalingen; at det sker; så <anonym>Barns</anonym> rytme i insti- tutionen respekteres . Hvis <anonym>Barn</anonym> har fri, eller institutionen har lukket, kan forældrene af- tale; at afhentning sker et andet sted på et tidspunkt, der ligeledes passer med <anonym>Barns</anonym> rytme, men udgangspunktet er, at afhentning sker i institution, hvis ikke forældrene har aftalt andet. 99 Af børnefaglig undersøgelse af september 2021 fremgår: "Faglig vurdering På baggrund af den børnefaglige undersøgelse vurderes det at der er behov for særlig støtte efter lov om social service $ 52 stk. 3_ I denne vurdering er der lagt vægt på at forældrene har et højt kon- fliktniveau og forældrene er udfordret i at samarbejde omkring <anonym>Barn</anonym> Hertil lægges der vægt på, at <anonym>Barn</anonym> er begyndt at udvise reak-tioner når hun er hos mor 0g far, hvor hun er klæbende til foræl-drene og især hos mor, skal hun hele tiden have bekræftet at mor er tilgængelig. I daginstitutionen beskrives <anonym>Barn</anonym> som værende i god trivsel 0g udvikling, men det vurderes at der er en bekymring for; at såfremt der ikke arbejdes forebyggende med forældrenes kon-flikt, kan det have en negativ påvirkning på <anonym>Barns</anonym> trivsel og ud-vikling i flere af de arenaer <anonym>Barn</anonym> indgår i, i sin dagligdag. Formålet med indsatsen bør derfor være; at det sikres at forældrene har et fælles fokus på <anonym>Barn</anonym> fremfor på deres indbyrdes konflikter: 99 Familieretten har indhentet udtalelse fra <anonym>Institution</anonym> "Hvordan trives barnet? <anonym>Barn</anonym> er en glad pige i god balance, der næsten altid kommer glad i vuggestue, hun kan have så travlt med at komme ind for at lege at hun næsten glemmer at sige farvel. <anonym>Barn</anonym> har dog enkelte dage hvor det kan være svært, det drejer sig især om hvis afleveringen har taget lidt for længe. Men det hjælper <anonym>Barn</anonym> lige at sidde hos en voksen lidt og hun er hurtigt videre når hun ser vennerne lege om-kring sig. <anonym>Barn</anonym> evner at indgå i dialoger med børn 0g voksne. <anonym>Barn</anonym> spiser stort set hvad der bliver serveret for hende. <anonym>Barn</anonym> er godt med motorisk; kan være en smule forsigtig, når hun skal prøve noget nyt. Hun deltager på lige fod med venner i moto-riske aktiviteter 0g ture ud af huset. <anonym>Barn</anonym> har ikke været bemærkelsesværdigt syg efter hun er startet på <anonym>Stue</anonym> <anonym>Barn</anonym> deltager aktivt i de aktiviteter hun er med i og at hun trives 0g udvikler sig. Hun er god til at sidde med ved bordet og koncen-trere sig fint under disse aktiviteter <anonym>Barn</anonym> udviser naturlige evner for indlæring for sin alder. <anonym>Barns</anonym> sprog er ikke helt på niveau med sine jævnaldrende men hun har en god sprogforståelse. <anonym>Barn</anonym> deltager i forskellige spro- gaktiviteter på stuen; fx dialogisk læsning og spiller spil med fokus på samtale. Hun forstår mange af de fællesbeskeder der bliver givet ved fx morgensamling hvor vi snakker om hvem og hvad hun skal i løbet af formiddagen. <anonym>Barn</anonym> trives bedst når hun møder ind på <anonym>Stue</anonym> inden morgen-samling da det giver hende et indblik i hvad dagen kommer til at bringe 0g <anonym>Barn</anonym> trives godt i faste rutiner og forudsigelighed Vi oplever at <anonym>Barn</anonym> så småt er begyndt at opsøge flere af vennerne, men stadig primært leger alene eller parallel leg; Er der orden i barnets forbold (madpakke; tøj, lektier mv)? Ja, <anonym>Barn</anonym> har forskellige taske med drikkedunke afhængig af hvem der henter og bringer. Hun har det med hun skal bruge for en dag på <anonym>Stue</anonym> 0g der kommer skiftetøj når der mangler; Hvem henter og bringer sædvanligvis barnet? Forældrene har for nyligt fået 7/7 ordning som det lader til at <anonym>Barn</anonym> trives i Hun er sædvanligvis glad for at komme i vuggestue med enkelte undtagelser; hvis afleveringen fx har varet for længe. Det er forældrene klar over; Det er mor og far der henter og bringer: Er der bemærkninger om fravær? <anonym>Barn</anonym> har et konstant fremmøde, når hun er hos far, mens mor vælger flere fridage. Hvordan fungerer forældresamarbejdet? Vores individuelle samarbejde med forældrene er godt. Det bærer præg af forældrenes indbyrdes forhold. Men vi oplever; at foræl- drene begge ønsker det bedste for <anonym>Barn</anonym> Vi oplever at vi, hvis der opstår situationer hvor <anonym>Barn</anonym> reagere, er det altid muligt at indgå aftaler med begge forældre. [ Har I andre oplysninger? <anonym>Barn</anonym> er i god udvikling. [-] Forklaringer <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har afgivet forklaring under sagen. Iforbindelse med det forberedende retsmøde den 23. september 2021 har <anonym>Far</anonym> afgivet følgende forklaring: "Sagsøgeren har forklaret; at <anonym>Barn</anonym> er i god trivsel lige nu. Det går rigtig godt. En del af hans bekymring var; at hver gang, han afleverede <anonym>Barn</anonym> var hun rig-tig ked af det. Det er væk nu. Det er godt at se, at hun løber hen til sagsøgte, i stedet for at han skal vriste hende af og gå fra et grædende barn. Overleverings-mæssigt går det således godt. Sted og tidspunkt er dog stadig et tema mellem dem Han ved ikke, hvorfor det er det. Tit beder sagsøgte om, at det sker hjemme ved hende; idet <anonym>Barn</anonym> er hjemme eller er 99 'syg" Han har imidlertid ikke oplevet; at <anonym>Barn</anonym> er syg, 0g sagsøgeren 0g hende har en normal dag efterfølgende. Hvis sagsøgte også kunne hente hjemme hos ham, så ville der ikke være noget problem overhove-det. Når der imidlertid har været så mange problemer; så vil han ikke indgå yderligere aftaler; Han kan godt se, at det ikke er optimalt; at sagsøgte skal gå ud med <anonym>Barn</anonym> når hun er hjemme. Men det har de ikke kunnet aftale. Forespurgt om han vil være indforstået med at indgå en ny aftale om at hente hos sagsøgte; hvis sagsøgte også kan hente hos ham, forklarede sagsøgeren; at det skal være efter <anonym>Barns</anonym> behov. Han synes ikke; at parterne har problemer 10 med at mødes. De er gode til at aflevere og sige pænt farvel. Men sagsøgte kunne måske prøve at lægge <anonym>Barns</anonym> hjemmedage på andre dage end skifteda-gene. Han vil foretrække; at overleveringen var ved institutionen. De har gode rutiner hjemme hos sagsøgeren. <anonym>Barn</anonym> går selv i seng og står selv op. Når hun bliver træt; så siger hun til og går i seng. Sagsøgeren går selvfølge-lig med og putter hende. De sidder i sengen og læser og peger i bøgerne. Hun har et puslespil, hun synes er sjovt. Hun er begyndt at stå op. Hun vågner selv omkring kl. 6.30-7.00. Han afleverer hende gerne i vuggestuen omkring kl. 8.00-8.30. Det er hver dag i hverdagene. Det var noget af et cirkus i lang tid, fordi hun ikke ville afleveres. Nu løber hun selv ind og leger. Han henter hende om-kring kl. 15.00- 15.30. Det passer med hendes eftermiddagslur. Derhjemme sover hun længe; men ikke så længe som i vuggestuen Hun er begyndt at blive en be-stemt dame. Om fredagen kan han hente <anonym>Barn</anonym> i institutionen kl. 11.00.Det er for ikke at komme ud i fredagstrafikken. Han kan lægge noget arbejde på <anonym>Område 1</anonym> og tage <anonym>Barn</anonym> med hjem i den forbindelse . Han kan ikke se det som et problem; at <anonym>Barn</anonym> kun er i institutionen kort tid den dag; men hvis han fik at vide; at det er et pro - blem så vil han være villig til at hente hende efter eftermiddagsluren. Han ville kunne hente <anonym>Barn</anonym> kl. 11.30, hvis hun var hjemme hos sagsøgte. Han har en til-tro til, at hvis de indgik en aftale herom ville den blive overholdt. Ved den tidligere samværsordning oplevede han; at <anonym>Barn</anonym> reagerede voldsomt og var ked af det ved overleveringen. Der var ni dage, hvor han ikke så hende. Det ramte ham hårdt. Han tænker; at det også var hårdt for <anonym>Barn</anonym> Der kunne ikke blive fastsat eftermiddagssamvær i de ni dage; for det ville sagsøgte ikke have. Han er bekymret for, hvordan det foregår hjemme hos sagsøgte. Sagsøgte ople- ver; at <anonym>Barn</anonym> ikke er nem; men det oplever sagsøgeren slet ikke. Han er ikke bømnesagkyndig og skal ikke kunne sige hvorfor. Han fik aktindsigt i forbin-delse med sagsøgtes indlæggelse. Det virkede meget kaotisk med låsesmed og telefoner; der var væk. Der skete for meget for <anonym>Barn</anonym> Det har været en choke-rende oplevelse for alle. Det var dét, han fandt ud af ved aktindsigten. Men han kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ellers foregår. For så vidt angår de underretninger, han skulle have lavet, så har han henvendt sig til <anonym>Person 1</anonym> fra kommunen og sagt, at han ville overlade det til kom-munen, om der skulle ske underretning. Tilsvarende har han også ladet det være op til hospitalet; om der skulle ske underretning. Hver gang har han sagt; at hvis der var en reel bekymring ville han overlade det til dem; om der skulle ske underretning: Underretningerne kommer således ikke fra ham. 11 <anonym>Barn</anonym> var én nat på <anonym>Familiehus</anonym> så kom han hjem og overtog. Der var en overlæge, der ringede til ham kvart i et om natten. Sagsøgeren var da på Ibiza. Han fik at vide; at sagsøgte ikke var tryg ved, at onklen; <anonym>Person 2</anonym> hentede <anonym>Barn</anonym> Sagsøge-ren var nødt til at tage det alvorligt. Han kan kun forholde sig til det, lægen sagde til ham. Sagsøgeren svarede; at han mente, at onklen godt kunne hente. Onklen tog imidlertid ikke telefonen efterfølgende. Sagsøgeren mente, at det var meget; at <anonym>Barn</anonym> skulle på <anonym>Familiehus</anonym> derefter hjem med onklen og så over til bedsteforældrene. Han bookede derfor en flyver og tog hjem. Det var ikke svært for <anonym>Barn</anonym> at være på institutionen. Der var ikke noget. Der er kommet gang i overleveringen De skal egentlig bare aftale fast omkring tid 0g sted. Hvis han først får hende kl. 18.30, så er svært at opretholde den gode stemning. Det er vigtigt, at begge parter kan deltage i lægekonsultationer Han vil gerne have en aftale om, at de begge kan deltage, hvis det er større lægeforløb . Sagsøgeren ved ikke; hvor <anonym>Barn</anonym> er skrevet op til børnehave. Hun går p.t. i en integreret institution. Han vil være bekymret for en 9-5-ordning. Han synes;, at der sker mange ting hos sagsøgte. Han tror; at <anonym>Barn</anonym> har brug for mere ro på. Han læste i aktindsig-ten; at der er uforholdsmæssigt mange sygedage for <anonym>Barn</anonym> Der er mange hjem-medage. Han synes ikke; at <anonym>Barn</anonym> får en chance for at følge rytmen i institutio-nen. Da han så efterspillet med <anonym>Familiehus</anonym> blev han chokeret. Han ved ikke; hvad der foregår hos sagsøgte. Med en 10-4-ordning ville problemet med, at <anonym>Barn</anonym> kommer med sagsøgtes arbejde, blive løst. Han synes; at der er fuldt tryk på hos sagsøgte. Han synes; at der er mange uregelmæssigheder. Han har været den primære omsorgsperson. Kommunen har sagt; at <anonym>Barn</anonym> ellers ville have været fjernet. I forbindelse med sagsøgtes sidste indlæggelse nævnes det, at det ville være godt med et psykiatrisk forløb. Han kunne godt tænke sig at det blev afklaret. Sagsøgeren bor alene i <anonym>Adresse</anonym> Han bor der fast. Lejligheden har været udle-jet, men ikke når <anonym>Barn</anonym> bor der. Under hovedforhandlingen har sagsøgeren forklaret; at han er 47 år og driver <anonym>Stilling 1</anonym> inden for <anonym>Håndværk</anonym> Han be-stemmer selv sin arbejdstid. Han bor i <anonym>Adresse</anonym> Det er kun ham og <anonym>Barn</anonym> der bor der. Lejligheden er på 135 m2. <anonym>Barn</anonym> har sit eget værelse. Hun er en fanta-stisk lille pige. Hun er glad, fræk og kærlig. Hun har gå-på-mod. Hun er også en bestemt lille dame. Hun trives. Parterne mødtes i 2017, 0g sagsøgte blev gravid året efter. De var i kontakt med <anonym>Kommune 1</anonym> allerede i 2018.I forbindelse med fødslen indstillede afde- 12 lingen på hospitalet parterne til et forløb ved kommunen. Hospitalet så dem som udsatte forældre. Det var på grund af, at sagsøgte var sygemeldt. Hun var hårdt ramt af stress før og under graviditeten. <anonym>Barn</anonym> blev født i juni 2019.De havde <anonym>Kommune 1</anonym> med ind over fra star-ten; og de aftalte, hvad der kunne lade sig gøre i forhold til hans arbejde. Sagsø-geren kunne arbejde fra 8 til 12 og så have <anonym>Barn</anonym> resten af døgnet. Det var fast-sat efter; at <anonym>Barn</anonym> havde morgenlur fra 9 til 10. Ret hurtigt blev det lavet om til, at han kun kunne arbejde fra 8 til 10. Sagsøgte var sygemeldt; og derfor kunne han få barslen. Foreholdt afslutningsbrev fra 15. april 2020, side 3, om, at de for-ventede; at sagsøgeren var hjemme fra arbejde, har sagsøgeren forklaret, at de aftalte det, han netop har forklaret om. Det var ikke noget; han selv fandt på. Han tog bestemt opgaven alvorligt. Det kunne være skrevet lidt bedre i afslut-ningsbrevet. Det kunne ikke lade sig gøre, at han arbejdede fra 8-12, trods hen-des morgenlur. I begyndelsen prøvede de at sove sammen for at få det til at fungere. De første to måneder ammede sagsøgte. Men det stoppede ret hurtigt; og så sov <anonym>Barn</anonym> hos ham. Der var mange forstyrrelser i løbet af natten; og han havde svært ved at få en ordentlig nattesøvn; hvis der var tre parter i soveværelset. Det er ham; der har haft hovedansvaret for <anonym>Barn</anonym> de første ni måneder. Det lå i kortene; at han skulle være meget på, for ellers var <anonym>Barn</anonym> blevet anbragt uden for hjemmet. Familiekonsulenten kom ret hurtigt på hjemmebesøg. Hun var der gennem hele barslen og udarbejdede det nævnte afslutningsnotat. Der kom også en psykologlsygeplejerske; der skulle hjælpe sagsøgte med medici-nen. En socialarbejder hjalp sagsøgte med økonomi og job. Der kom også en sundhedsplejerske. Der kom folk flere gange om ugen. Det var på grund af sagsøgte. Sagsøgte var indlagt i 2019 og var på ny i januar 2020 i en kortere periode. Sagsøgte var også indlagt før barslen. Han ved ikke; om sagsøgte er blevet ud- redt. I juni 2020 flyttede de fra <anonym>By 1</anonym> og ind til <anonym>By 2</anonym> Ioktober 2020 gik de fra hinanden. I fire måneder havde de <anonym>Barn</anonym> skiftevis. De kørte en 7-7-ordning De boede først i hver deres ende af lejligheden; da de stoppede med at bo sammen; aftalte de at fortsætte 7-7-ordningen; og at de skulle have delt bopæl. Sagsøgte sendte en e-mail til Familieretshuset for at få det registreret, men det skete ikke. De prøvede at få 7-7-ordningen til at fungere. Det foregik på den måde, at han modtog forslag fra sagsøgte om, at hun var hos sagsøgte man-dag 0g tirsdag, derpå hos ham onsdag 0g torsdag, og derefter på ny hos sagsøgte. Det var mange skift på en uge. Sagsøgte havde to vagter om ugen. Han var chokeret over;, at hun havde booket vagter to måneder frem. Han sagde, at det var fint nok denne gang og at de kunne få det til at fungere; men at hendes arbejde fremover skulle tilrettelægges efter samværet. 13 Det ændrede sig imidlertid ret hurtigt. <anonym>Barn</anonym> reagerede voldsomt på flytningen: Hun var sygemeldt resten af november måned og kom ikke i vuggestue. Sagsø- geren måtte acceptere samværsskiftene for at få <anonym>Barn</anonym> udleveret. Familieretshu-set havde angiveligt rådet sagsøgte til det; til ham sagde de dog noget andet. De aftalte også, at <anonym>Barn</anonym> ikke skulle skifte institution En dag, hvor han hentede <anonym>Barn</anonym> 1 vuggestuen; fik han imidlertid at vide, at <anonym>Barn</anonym> ikke skulle gå der mere. Det havde han ikke fået noget at vide om på forhånd. Han henvendte sig til sagsøgte men hun ville ikke oplyse; hvor <anonym>Barn</anonym> så skulle gå. Parterne havde el-lers efter flere skift mellem dagplejemødre fundet en intimordning på <anonym>Område 2</anonym> Det var derfra; at sagsøgte nu flyttede <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> skulle således inden for kort tid både forholde sig til, at de var gået fra hinanden; til en ny institution 0g til en ændret samværsordning: Sagsøgte er skrevet op til en ny bolig. Hvis sagsøgte bliver tilbudt en ny bolig med have; vil sagsøgte flytte med henvisning til, at det vil være for <anonym>Barns</anonym> skyld, og så vil hun skulle flytte institution igen Den nuværende institution lig-ger 3'2 km fra ham og 5 km fra sagsøgte_ Efter samlivsophævelsen i 2020 kunne de ikke rigtig blive enige. De havde en 5 - 2-ordning, men i julen havde han <anonym>Barn</anonym> halvdelen af tiden. For at få ro på ac- cepterede han at have hende to dage om ugen. Hvis han ikke brokkede sig for meget, fik han hende også lørdage. Faktisk var der seks weekender i træk, hvor han havde <anonym>Barn</anonym> Han havde hende således mange timer; og det var godt; men måden, han fik dem på, var irriterende. Dette foregik frem til april 2021, hvor Familieretshuset traf afgørelse om 5-2-samvær; Derefter begyndte det at gå skidt. Han var i chok over afgørelsen. De kørte 5-2-samvær til den 30.juni 2021, hvor der kom en dom om en 7-7-ordning, som har kørt lige siden. En typisk samværsdag foregår på den måde, at han henter <anonym>Barn</anonym> ved 15-tiden. Hvis det er fredage, har han spurgt; hvornår hun vågner; så han kan hente efter det. Han har således prøvet at rette sig efter det, han fik at vide på sidste rets-møde. Derefter tager de gerne i Tivoli eller lignende, så de er sammen den før-ste dag: De tager også nogle gange på biblioteket, der ligger ved siden af, hvor de bor; De hygger og leger til 17-18-tiden. <anonym>Barn</anonym> har en skubbecykel, som hun gerne vil bruge; 0g så suser hun rundt på <anonym>Vej</anonym> Han kan have lidt besvær med at få hende til at gå op ad trapperne, og nogle gange må han lokke hende med, at hun kan se tegnefilm De spiser derefter aftensmad, og så lægger hun puslespil og tegner måske lidt. De har prøvet at læse bøger. Hun kan godt lide at pege på tegninger i bøgerne. Hun sover ved 19.30-20.00-tiden. De har en me-get tæt relation. Han ved, at hun føler sig tryg. Hun har sine rutiner. Hun går selv i seng og står selv op. 14 Han synes, at hun har mange hjemmedage hos sagsøgte. Dertil kommer ferier. Han har ikke blandet sig i det. Han stoler på, at institutionen siger til, hvis det er for meget. Det bekymrer ham dog, at <anonym>Barn</anonym> bliver taget ud af institutionen for at blive taget med sagsøgte på arbejde. Han ville kunne få det bekræftet, hvis han fik udleveret sagsøgtes vagtplaner: Han har et ret godt netværk i <anonym>By 2</anonym> blandt andet to niecer; en barndoms-veninde fra <anonym>By 3</anonym> 0g en god kammerat, der bor lige i nærheden af sagsøgeren. Kammeraten og hans kæreste har et barn; der er født samme dag som <anonym>Barn</anonym> Han har ikke indtryk af, at sagsøgte har et stort netværk herovre. Han har ikke oplevet;, at sagsøgte har udvist samarbejdsvilje. Aftaler om, hvor 0g hvornår aflevering skal finde sted, er ikke blevet overholdt. De skulle have deltaget i nogle kurser, som Familieretshuset havde indstillet dem til. Han deltog i to kurser alene, idet sagsøgte udeblev. Der har også været et forløb med konfliktmægling. De to første gange blev aflyst af sagsøgte. Den tredje gang havde han byttet rundt på datoerne og blev ringet op om, hvor han blev af. Da han sagde; at han kunne være der inden for 13 minutter, fik han at vide at sagsøgte ikke ville vente. Konfliktmæglingen blev derefter ikke gennemført. Foreholdt vejledningen af 18.juni 2021 fra Familieretshuset har sagsøgeren for- klaret, at sagsøgte tolkede det sådan; at hvis der ikke var aftalt noget, så måtte hun bestemme, hvornår han skulle have <anonym>Barn</anonym> og det kunne for eksempel være sent om aftenen Han sparrer fint med institutionen; for eksempel om spisning afrugbrød. Han har deltaget i to forældrekonsultationer; herunder en virtuelt:. Sagsøgte var ikke til stede ved de lejligheder <anonym>Barn</anonym> har været til <anonym>Stilling 2</anonym> én gang, og det var ham; der tog hende derhen. Hun skal snart igen. Den børnefaglige undersøgelse fra september 2021 anbefalede særlig støtte grundet højt konfliktniveau. Han sørger for, at aftaler bliver overholdt. Han møder op til konfliktmægling 0g forsøger at undgå konflikter så vidt muligt. Han er bekymret for sagsøgtes forældreegenskaber. Han synes ikke; at sagsøgte passer på sig selv. Hun udskrev sig selv fra indlæggelse før tid, og lægerne vid-ste ikke; hvad der var galt. Der er ikke fulgt op på hendes <anonym>Diagnose 1</anonym> 0g implantaterne skulle have været skiftet for fem år siden. Det er aktuelt at få for- ældrekompetencen undersøgt for dem begge. Det er <anonym>Kommune 1</anonym> der kender dem allerbedst. Der har derimod kun sparsomt været kontakt med <anonym>Kommune 2</anonym> 15 Iden periode, hvor <anonym>Barn</anonym> skiftede bopæl, 0g hvor samvær 0g institution blev ændret;, indgav han to underretninger: Alle andre underretninger kommer fra kommunen og hospitalet. Sagsøgtes arbejde er i dag det samme, som oprinde-ligt gjorde hende syg. Fra psykiatrien blev det i december 2019 oplyst; at jobaktivering for sagsøgte ville medføre en forværring . Sagsøgeren ved, at sagsøgte tager dobbeltvagter; der varer 48 timer; og at hun har <anonym>Barn</anonym> med på nogen af disse vagter; Bagefter skal hun så hjem for at passe <anonym>Barn</anonym> Det er måske en weekenddag, hvor <anonym>Barn</anonym> har fuld fart på. Det er imponerende; at sagsøgte overhovedet kan klare det. Sagsøgte har været indlagt på grund af smerter efter operation. Det fremgår; at sagsøgte skulle tilses psykiatrisk Det bekymrer ham meget; især når han læste, at sagsøgte besvimede på en bænk og skulle hjælpes op af en låsesmed. Den 25.juli 2021 aflagde sagsøgte en urinprøve; som var positiv for narkotika. Han har ikke hørt nærmere herom og håber, at det blot skyldtes udslag for sagsøgtes medicin. Hvis han bliver bopælsforælder; så ønsker han en 10-4-ordning. Sagsøgeren vil være bedst til at varetage <anonym>Barns</anonym> behov. Sagsøgte fjernede hende fra sagsøgeren og fra institutionen: Hvis der opstår krise eller andre situationer; føler han ikke; at sagsøgte ser <anonym>Barns</anonym> reelle behov. Det bekymrer ham: Hvis han ikke tillægges bopælen; ønsker han en 7-7-ordning. I forhold til sagsøgtes arbejde er det bedre, at han får så meget samvær som muligt. Han tror ikke; at sagsøgte kan løfte opgaven med at have <anonym>Barn</anonym> så meget. <anonym>Kommune 1</anonym> anser ham for at være den primære omsorgsperson; og det er han utvivlsomt også. De første ni måneder havde han <anonym>Barn</anonym> 80 % af tiden og tæt på halvdelen af tiden efterfølgende. Det er hans plan at blive boende i <anonym>By 2</anonym> de næste mange år. Sagsøgte har selv italesat at ville flytte til Jylland. Hun har familie derovre. Hun har ingen familie i <anonym>By 2</anonym> Han har t0 niecer her; og hans søster flytter snart herover. Det er rigtigt, at han har sat sin lejlighed til salg. Han flytter over på den anden side af gaden. Han lever af at renovere lejligheder 0g har nu boet i lejligheden i fire år. Det er også med til at sikre <anonym>Barn</anonym> Han vil ikke flytte ud af kvarteret. Han har set, at <anonym>Barn</anonym> er med på sagsøgtes arbejde. Hvis sagsøgte afleverer hende rigtig tidligt, så konkluderer han; at <anonym>Barn</anonym> har været med hende på ar-bejde. Han har kørt forbi hendes arbejde og har taget billeder for at dokumen-tere dette. Han gjorde det i nogle uger. Det fylder meget for ham. Han er be- 16 kymret for <anonym>Barn</anonym> for hvad hvis hun kommer til skade, mens hun er med på sagsøgtes arbejde. Han har en bekendt, der arbejder tæt på . Den bekendte har oplyst; at <anonym>Barn</anonym> har været med fire gange. Det er korrekt, at den bekendte hol-der øje med sagsøgte for ham. En af de fire gange kørte han efterfølgende selv forbi. Han tror ikke; at han har indgivet en underretning til Socialstyrelsen i forbin-delse med det. Hvis han har; har formålet været; at det skulle stoppe. Han har i hvert fald skrevet til sagsbehandleren; <anonym>Person 1</anonym> ved kommunen; og hun har indgivet en underretning. I forbindelse med det forberedende retsmøde den 23. september 2021 har <anonym>Mor</anonym> afgivet følgende forklaring: "[Sagsøgte] har forklaret, at <anonym>Barn</anonym> havde været hos hende det meste af tiden indtil for tre måneder siden. Det var indtil dommen af 30.juni 2021. Det gik fint inden. <anonym>Barn</anonym> var en glad pige. Efter dommen ændrede hun sig. Hun er blevet mere klæbende til sagsøgte. Hun siger 'mami? meget. Hun er blevet svær at lægge til at sove. Idet hele taget er hun blevet meget søgende og bange for, at sagsøgte ikke er der. Det er en kæmpe omvæltning for <anonym>Barn</anonym> at sagsøgte ikke er der hver dag; De har skiftedag hver fredag. <anonym>Barn</anonym> har det meget godt i vuggestuen. Sagsøgte har døgnvagter. Hun arbejder 6-8 vagter på en måned. Når hun ikke arbejder, har hun helt fri. Hun har skullet bytte en masse vagter efter dommen af 30. juni 2021. Hun håber på, at man ved en afgørelse kan tage hensyn til, at hun ikke har et arbejde med normal arbejdstid. Hun har fået revet 14 dage ud af en må-ned, hvor hun ikke kan arbejde, fordi hun har <anonym>Barn</anonym> Ide øvrige 14 dage skal hun nå at hive en fuldtidsindkomst hjem. Hun vil gerne have, at dette forhold bliver inddraget; når der skal tages stilling til en samværsordning: Hun har været indlagt i løbet af sommerferien. Hun var blevet opereret, 0g det var gået godt. Den følgende uge havde hun <anonym>Barn</anonym> og da besvimede hun og måtte på hospitalet. Det viste sig, at hendes hypofyse ikke fungerede. Hendes hormontal var alt for høje. Hun har en <anonym>Diagnose 1</anonym> der ikke var blevet re-guleret siden; at hun fødte. Hun er nu i behandling. Det skal reguleres hver må-ned. Hun var sikker på, at hun ville komme hjem samme dag. På 3. dagen ud-skrev hun sig selv Hospitalet ville have holdt hende lidt længere. Samværsord-ningen var lige blevet ændret, og hun kunne ikke undvære datteren. Datteren måtte overnatte på et døgnafsnit på <anonym>Familiehus</anonym> Hospitalet ringede til hele hendes netværk; herunder til gudforældrene; der imidlertid ikke kunne komme for at hente <anonym>Barn</anonym> da de havde fået vin om aftenen og ikke kunne køre . Sagsøgeren blev også kontaktet; og sagsøgte tænkte; at det nu ville blive brugt imod hende i sagen. Derfor blev hun bekymret. Hun tror, at sygehuset havde misforstået; 17 hvad hun sagde. Hun har aldrig sagt;, at hendes familie ikke måtte hente <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> var på <anonym>Familiehus</anonym> én nat. Sagsøgeren fløj hjem fra Ibiza og tog over: Der var også problemer i den forbindelse; idet sagsøgeren ikke ville hente <anonym>Barn</anonym> på ho- spitalet; hvor sagsøgte var; hvorfor hun måtte blive kørt til institutionen Der er ikke fastsat noget tidspunkt for overlevering. Sagsøgeren henter <anonym>Barn</anonym> kl. 11.15 eller 11.30, men der sover hun. Sagsøgeren har sagt; at han ikke vil hente hende senere på grund af fredagstrafikken. Men der står i afgørelsen; at det skal være i forhold til <anonym>Barns</anonym> rutiner: Sagsøgte tænker; at afhentning efter middagslur ville være en god ting. Det vil sige omkring kl. 15.00. Hvis hun hen-tes inden sin middagslur; bliver der rykket på rutinen; 0g det er svært for hende. Parterne kan i øvrigt godt mødes. Selv om sagsøgte er hjemme med <anonym>Barn</anonym> vil sagsøgeren have; at hun tager hen til institutionen; så overlevering kan ske der: Han vil ikke hente hjemme hos hende. Hun har ikke bil, men det har sagsøge-ren. Det vil tage et minut for ham at køre hjem til hende. Overlevering kan for eksempel være lige inden for i opgangen. Det er så, at sagsøgte og <anonym>Barn</anonym> ikke behøver tage hen for at overlevere ved institutionen; der måske er lukket. Sagsøgte vil gerne have; at <anonym>Barn</anonym> holder rutinen i institutionen. Hvis <anonym>Barn</anonym> har en hjemmedag, vil hun gerne have, at sagsøgeren henter hjemme hos sagsøgte. Hvis der er dage, hvor <anonym>Barn</anonym> er ked af det, sender sagsøgte hende ikke i institu-tion Institutionen siger; at <anonym>Barn</anonym> bør være der tre dage i løbet af en uge; og det overholder sagsøgte. Da sagsøgte blev gravid, fik hun fik stress . Hun kom i behandling. Det rammer hende, når sagsøgeren angriber hende på moderskabet. Sagsøgeren har indgi-vet mange underretninger på hende. Alle de steder; han kunne skrive, væltede det ind med beskeder med henblik på at køre hende ned. Hun synes ikke; det er i <anonym>Barns</anonym> interesse at køre mor ned. Hun blev nødt til at blokere ham. Op til 7-7-ordningen var det bedre. Nu foregår det på en anden måde. Det kræ-ver en anden form for energi. Man må tænke på, hvor <anonym>Barn</anonym> trives mest, hvor de oplever mest glæde. Hun vil gerne have, at sagsøgeren stopper med at indgive underretninger: Sagsøgeren har sågar fået et sygehus til at indgive underretning til kommunen. Det har været hver uge eller hver anden uge. Efterhånden sker der ikke andet; end at kommunen ringer til hende og siger, at der nu kommer en ny underret-ning, men foretager sig ikke noget i øvrigt. Der burde kunne komme ro på. Det er meget intimiderende at få underretninger konstant. Hun tror; at når hun har været så langt nede med stress, så sker det ikke igen 18 Hun gør meget for at sørge for; at det ikke sker; hun har samtaler med læge herunder om hun har brug for medicin for at få det bedre. Hun har også kon-takt til psykiatrien. Sagsøgeren er begyndt at svare på hendes sms'er ved at copy-paste det samme svar. Der er ikke nogen kommunikation. De kan ikke snakke sammen. Der skal være nogen klare regler for overlevering. De bliver nødt til at skåne <anonym>Barn</anonym> Hun har haft inviteret sagsøgeren over i håb om, at de kunne samarbejde i en god tone. Det holdt et par dage. Sagsøgeren sagde senere, at de aldrig ville kunne samarbejde. Parterne er dog i stand til at skrive faktuelle oplysninger pr. sms til hinanden i forbindelse med overlevering herunder om <anonym>Barns</anonym> søvn; mad og medicin. Det er forskelligt; om det er før eller efter overlevering. Sagsøgte kunne godt tænke sig, at de kunne tage til møder sammen i institutio- nen, 0g at der kan være lidt fred imellem dem: Det kan de imidlertid ikke finde ud af lige nu. 29 Under hovedforhandlingen har sagsøgte forklaret; at hun bor på <anonym>Område 1</anonym> Hun er 36 år. Hun arbejder med en borger; der har et handicap. Det er hos denne; at hun har vagter. Hun har kendt vedkommende i mange år Der gik noget tid, in-den bun gik på fuld tid igen. Hun har mellem seks og otte vagter på en måned. Vagterne er som udgangspunkt 24 timer. De kan også være kortere eller læn-gere. Hun kan have dobbeltvagter nogle gange. Det er dem, der er at fore-trække. Hun kan sove hos borgeren. Hun skal ikke op om natten for at hjælpe med noget. Hun kan også sove hos borgeren i løbet af dagen; hvis hun har be-hov for det. Hendes forældre kan have afleveret <anonym>Barn</anonym> hos hende hos borgeren; hvis sagsøgte har fået fri fra arbejde, eller hvis hun har vagt; hvor <anonym>Barn</anonym> har besøgt hende. På en vagt har hun mellem 3 og 7 timer; hvor hun ingenting skal. Borge-ren spiller meget computer: Hun har brug for, at sagsøgte er der; når hun står op 0g 45 minutter frem. Hun har igen brug for sagsøgte omkring spisetid mel-lem 20 og 21. Borgeren har <anonym>Handicap</anonym> og spiser maksimalt to gange om da-gen. Sagsøgte har således flere timer;, hvor hun kan gøre præcis, hvad hun vil. Hun prøver at undgå vagter i den uge, hvor hun har <anonym>Barn</anonym> Hun har maksimalt én vagt i den periode. Hendes forældre arbejder kun 2-3 dage på en uge, 0g fra januar går de på pension: Det kan godt ske; at hun må bede sagsøgeren om hjælp. Hun ville ønske at de havde et bedre samarbejde, for når hun beder om hjælp, bliver det brugt imod hende. Hendes forældre bor i <anonym>By 3</anonym> De er hos sagsøgte i flere dage, når de kommer over: Det er det, sagsøgte foretrækker: Her til morgen vågnede <anonym>Barn</anonym> med feber, 0g sagsøgte måtte spørge sagsøgeren om 19 hjælp til pasning. Hun har derfor for kort tid siden afleveret <anonym>Barn</anonym> til sagsøge-rens niece. <anonym>Barn</anonym> anede ikke; hvem det var Ud over forældrene har hun nogle tætte veninder i <anonym>By 2</anonym> Hendes store-bror bor også herovre. Han kender selvfølgelig <anonym>Barn</anonym> Hun bor i en stor 3-væ-relses lejlighed med altan lige over for en legepark; hvor der er en bondegård med dyr: Hun kan blive boende resten af sit liv. Hvis de skulle flytte, skulle det være inden for samme område. Man kan godt få lejligheder med have i samme boligforening. Hun har ikke boet i Jylland, siden hun var 18. Hun har ingen pla-ner om at flytte tilbage. Hun har intet at lave der. Parterne gik fra hinanden i september 2020. Det er rigtigt; at hun fik stress, før hun blev gravid. Det er dog tre år siden nu. Hun fik stress, fordi hun havde kørt sig selv for hårdt. Hun fandt sammen med sagsøgeren; som er meget stringent og vil have, at alt skal være planlagt meget præcist. Alting skal skrives ind i en kalender; og der skal laves noter om alt. Hun blev bombarderet. Hun blev tilbudt at blive indlagt i psykiatrien. Det var for at få den bedste behandling, herunder ville hun også kunne få medicinsk be-handling: Hun var således frivilligt indlagt. Hun havde et fantastisk forløb. Hun blev også tilbudt et samarbejde med <anonym>Hospital</anonym> Hun sagde ja til alle tilbud, for at de kunne få den nødvendige hjælp. I forbindelse hermed blev der foretaget underretninger. Det fik de at vide under hele forløbet. Det var for at støtte dem som familie. Mens hun var indlagt; havde hun mange dage, hvor hun sov hjemme. Det var i den forbindelse; at hun blev gravid Hun opholdt sig mindre 0g mindre i psykiatrien. I forbindelse med indlæggelsen blev hun ud-redt for alle psykiske sygdomme. Hun fik <anonym>Diagnose 2</anonym> Hun tror; at hun var indlagt i 5-6 måneder. Allerede efter no-gen uger begyndte hun at kunne gå ud og mødes med andre. Fordi hun var gravid, ville de gerne passe på hende. Det er hun taknemmelig for. Kommunen; sygehuset og lægen har hjulpet hende. Hun fik at vide; at hun var stærk, når hun turde række hånden ud efter hjælp. Også i dag kan hun komme ind med det samme, hvis hun har brug for det. Hun får medicin. Det er også efter behov 0g efter samråd med lægen Det er ikke nødvendigt; at hun først taler med psykiatrien om det. Hun har det godt, som det er i dag. Hun får dels medicin for at regulere <anonym>Diagnose 2</anonym> Hun ser lægen en gang om måneden eller hver anden. Hun tager alt i opløbet. <anonym>Kommune 1</anonym> kom ind, fordi de var 1.-gangsforældre, og fordi hun havde stress. Sagsøgeren var selvstændig og arbejdede meget. Kommunen til-bød støtte med papirer; herunder støtte til at søge om det;, man kunne søge om 20 hjælp til. Der blev taget hensyn til, at det hele ikke bare blev dumpet over på hende. De ville gerne sikre sig, at de havde det bedste startpunkt som overho - vedet muligt. Sagsøgeren tog barsel. Aftalen var; at han ikke måtte arbejde under barslen. Det fik han direkte at vide af 'psykiatrien vl <anonym>Person 3</anonym> Han kunne imidlertid ikke lade være med at arbejde eller kun at arbejde 1-2 timer om dagen. Sagsøgeren arbej- dede under hele barslen. De to første dage; efter at hun havde født, var han af sted hele dagen fra morgen til aften. Sagsøgeren havde store problemer med at sove, og derfor blev det meget hur-tigt delt op sådan; at hun havde den ene nat, og han havde den anden. De første tre måneder var hun ammende. <anonym>Barn</anonym> skulle have mad hver anden time. At sagsøgeren skulle have haft hende 80 % af tiden; kan slet ikke passe, heller ikke i forhold til at han arbejdede; 0g hun ammede. Han arbejdede fra kl. 6 til kl. 12 eller fra kl. 8 til kl. 12. Han ville gerne have <anonym>Barn</anonym> hurtigt i dagpleje; så han kunne sove. Sagsøgeren fik den løftede pegefinger; som der fremgår af af- slutningsnotatet. Det var om, at han ikke måtte være på arbejde. Han skulle være hjemme og passe barslen. De lagde stort set alle møder efter kl. 12, så de var sikre på, at han var hjemme. <anonym>Barn</anonym> startede i dagpleje; da hun var seks måneder; De fik at vide; at det var meget tidligt. Det var sagsøgeren; der kørte hende i institution; før han tog på arbejde. Sagsøgte hentede hende, fordi sagsøgeren var på arbejde Hun var hjemmegående med <anonym>Barn</anonym> i 1'/ år. Fra midt i november 2020 begyndte hun på arbejde. Det er rigtigt, at <anonym>Barn</anonym> blev kastet rundt mellem forskellige dagplejere. Det var på grund af corona. Da hun skulle skifte for tredje gang, meldte de hende ud. De holdt hende derefter hjemme; indtil de kunne få plads i <anonym>By 2</anonym> Det kunne de gøre, fordi sagsøgte var hjemmegående. Det var over sommeren 2020. Sagsøgte havde hende fuld tid i tre måneder. Fra januar startede hun i en ny in-stitution. Det er en integreret institution; så hun ikke skal flytte igen. De vidste ikke bedre, da de oprindeligt aftalte, at <anonym>Barn</anonym> skulle være to dage hos den ene 0g derpå to dage hos den anden. Sagsøgte kunne se en reaktion hos <anonym>Barn</anonym> Sagsøgte ringede til Familieretshuset for at få hjælp. Hun gav sagsøgeren jul og nytår; så han også kunne se hende. Det var dog ikke hele tiden. Hun så også <anonym>Barn</anonym> 1 perioden mellem jul 0g nytår: Det var vist den 25. december: De kørte kun over i en 7-7-ordning én gang. Siden byrettens dom har de kørt en 7-7-ordning. Op til dommen var <anonym>Barn</anonym> en glad 0g skøn pige i udvikling. Efterfølgende er <anonym>Barn</anonym> blevet bange; når sagsøgte 21 går ud af rummet. Hun tænker; at sagsøgte er væk. Hun kalder meget på "mami? 0g vil ikke sove selv. Sagsøgte skal ligge sammen med hende. Hun op-lever også, at <anonym>Barn</anonym> er påvirket, når hun er derovre. Hun bliver puttet sent, fordi hun ikke vil have, at dagen med sagsøgte skal slutte. Hvis hun er kommet sent i seng så sover de længe; så hun får den søvn; hun har brug for. Det er en voldsom reaktion; hun har haft. I institutionen har de set det ved, at <anonym>Barn</anonym> afle-veres senere, eller også afleverer sagsøgte hende slet ikke. Sådan var det slet ikke under den tidligere ordning. Da var der ingen problemer. Det er bedst; at <anonym>Barn</anonym> har bopæl hos sagsøgte . Indtil 7-7-ordningen var der in-gen, der kunne sætte en finger på noget. <anonym>Barn</anonym> trivedes og havde det godt; når hun 0g sagsøgte havde meget tid sammen. Hun ser separationsangst hos <anonym>Barn</anonym> efter overgangen til 7-7-ordningen; 0g det bekymrer hende. <anonym>Barn</anonym> er selvsikker; men hun opfører sig ordentligt og er dyg-tig Hun er langt fremme. Sagsøgte laver flere motorisk udfordrende ting med hende, end blot puslespil og at pege i bøger. <anonym>Barn</anonym> er besat afbiler; som de har mange af. Hun går også rundt og kopierer sagsøgte; når sagsøgte gør rent. Hun bruger meget tid, hvor det kun er de to. De tager ud og leger i parken. De ord-ner også kaninting. Hun klarer det fint med aflevering i institutionen. De dage, hvor hun bliver afleveret senere, kan det være hårdt. For så vidt angår institutionsskift havde hun haft en dialog med sagsøgeren om, at hun; på de fem dage hun havde <anonym>Barn</anonym> brugte mange timer på offentlig tran-sport. Han nægtede; at hun skulle skifte institution; selv om det ikke var til <anonym>Barns</anonym> bedste at have så lang transporttid. Hun havde <anonym>Barn</anonym> 5-2 eller 6-1, så det var primært hende; der havde transporttiden. Hun syntes ikke, at det var for-svarligt. Den seneste børnefaglige undersøgelse mundede ud i, at de blev tilbudt noget støtte. Det er frivilligt og ikke noget, der presses ned over hovedet på dem. I efteråret 2021 blev de tilbudt et konfliktmæglingsforløb. Det gik virkelig ikke godt mellem dem De deltog et par gange; og så var hun nødt til at stoppe. Hun sagde til dem; at hun både skulle håndtere de mange underretninger fra sagsø- geren 0g samtidig have datteren på fuld tid. Hun kunne derfor ikke også del-tage i konfliktmægling, 0g derfor blev den lukket ned. Det er rigtigt; at der var et møde, hun ikke deltog i. Hun meldte afbud, fordi hun måtte melde sig 'syg" på grund af corona-karantæne . Mødet blev derefter aflyst. I et andet tilfælde kunne hun ikke blive at vente på, at sagsøgeren dukkede op, fordi hun skulle på arbejde. De havde også kun den afsatte tid, idet der var andre møder bagef-ter 22 Den eneste, der har truet med ikke at udleve <anonym>Barn</anonym> har været sagsøgeren. Se-nest for et par måneder siden; hvor hendes forældre var der;, og hvor <anonym>Barn</anonym> havde været syg. Der var også én gang, hvor han ikke udleverede. <anonym>Barn</anonym> var i vuggestue; men hun var syg. Det regnede og blæste. Sagsøgte bad sagsøgeren køre <anonym>Barn</anonym> hjem til sagsøgte. Det ville tage 30 sekunder for sagsøgeren; men et kvarter hver vej for sagsøgte. De kunne imidlertid ikke blive enige; og så ville han ikke udlevere. Han sagde, at han ellers ville køre <anonym>Barn</anonym> til <anonym>By 4</anonym> og så kunne hun hente hende der dagen efter; når det passede ham. Sagsøgeren vil ikke svare på det, når sagsøgte spørger om, hvornår <anonym>Barn</anonym> senest har været i bad. Hun får at vide, at hun må henvende sig til retten Hvis hun vil have uddybet, hvornår han vil udlevere <anonym>Barn</anonym> er svaret det samme, at hun må gå til retten. Han sender hende copy-paste-beskeder om, at hendes spørgsmål vil blive besvaret ved næste afhentninglaflevering. Der er således ikke nogen dialog. Hun må ikke spørge om noget. Hun spørger ham kun om ting der ved-rører <anonym>Barn</anonym> Deres kommunikation kunne således blive bedre; hvis han svarede hende. Der kan være brug for, at de taler sammen i forbindelse med overleve-ringen. Hvis hun ringer; nægter han at ringe tilbage. De kan godt finde ud af at skrive en overleveringsmail. Sagsøgte kunne dog godt tænke sig at de også kunne tale sammen, men det nægter sagsøgeren. Det er rigtigt;, at der var et virtuelt forældremøde, hun ikke deltog i. Hun havde <anonym>Barn</anonym> 0g det var lige i ulvetimen. I et andet tilfælde var det med fysisk frem-møde. Hvis sagsøgeren er til stede, kan hun ikke være der og omvendt. De kan ikke deltage begge to. Sagsøgeren har udtrykkeligt sagt; at han ikke ønsker no-gen kontakt overhovedet. Det er derfor; han heller ikke ringer tilbage. Sagsøgerens søster er <anonym>Stilling 2</anonym> og når han er i Jylland med <anonym>Barn</anonym> kigger søste-ren på <anonym>Barns</anonym> tænder. Da <anonym>Barn</anonym> blev indkaldt første gang sagde han, at han ville tage sig af det. Sagsøgte har talt med ham om sut og et begyndende hul. Hun bad ham kontakte tandlægen: Sagsøgeren svarede, at man først gjorde no-get, når hun var tre år Det er vigtigt; at det er oftere end én gang om året, at hun går til tandlæge, så hun vænner sig til det. Hun synes, at det er fint, at sagsøgeren har taget teten i forhold til det, når hans søster er <anonym>Stilling 2</anonym> Hun kan ikke svare på det sagsøgeren har forklaret om manglende overhol-delse af aftaler. Sagsøgeren må komme med noget konkret. Hvis <anonym>Barn</anonym> er syg så tager sagsøgte udgangspunkt i, hvad der er bedst for hende. Her til morgen havde <anonym>Barn</anonym> feber. Sagsøgte slog det ned med Panodil junior; men hun kunne ikke aflevere hende i institution og kunne ikke finde nogen, der kunne hjælpe inden for en time. Hun ringede derfor til sagsøgeren for at spørge; om han kunne hjælpe. Han kunne heldigvis bede sin niece om at passe <anonym>Barn</anonym> Hun tog derfor en taxi til hans lejlighed og mødtes med niecen De ken - 23 der ikke hinanden så godt. <anonym>Barn</anonym> begyndte at græde; da sagsøgte ville gå, og sagsøgte var lige ved at tage en taxi hjem med <anonym>Barn</anonym> igen. I forhold til <anonym>Barns</anonym> reaktioner tog hun det pænt i forbindelse med sagsøgtes indlæggelse og ophold på <anonym>Familiehus</anonym> Det var dog besværligt; da sagsøgeren næg - tede at hente <anonym>Barn</anonym> på sygehuset. <anonym>Barn</anonym> har taget det forløb meget godt. Hendes reaktioner i øvrigt har ikke noget med det at gøre. Sagsøgte har sagt ja til al hjælp. Foreholdt vurderingen fra hospitalet om udred- ning har sagsøgte forklaret; at det anførte er kopieret fra tidligere notater: Hun er blevet udredt. Der er tale om <anonym>Diagnose 2</anonym> Hun er i øvrigt tjekket for al psykisk sygdom. Hun har ikke nogen baggrund med psykisk sygdom Alle kan gå ned med stress; 0g det gjorde hun; inden hun blev gravid Hun har ikke stress nu. Hendes bror er en del af hendes netværk. Hendes bror kunne ikke hente, da sagsøgte blev indlagt. Han var vist på arbejde. Hele hendes netværk og hele sagsøgerens netværk blev kontaktet. Hendes bror er <anonym>Stilling 3</anonym> De har 24-ti-mers vagter. Hendes familie ville gerne træde til, men det ville sagsøgeren ikke være med til. Hun vil gerne fremlægge sit vagtskema; hvis det er nødvendigt. Sagsøgeren sidder på lur;, og hun kan ikke besøge nogen i ejendommen. <anonym>Barn</anonym> har besøgt hende; mens hun har været på arbejde. Hun lægger primært sine vagter; når hun ikke har <anonym>Barn</anonym> Hvis hun ikke kan have alle sine ting med hjem efter en vagt; går hun forbi senere og henter dem. Hun og <anonym>Barn</anonym> går også tur med bor-gerens hund. <anonym>Barn</anonym> er ikke med sagsøgte hele arbejdsdage. Som udgangspunkt overholder hun; at de kun skal kommunikere via sms. En overlevering skal være forsvarlig. Hvis det kan skrives kort, er sms fint, men hvis der er noget mere omfattende; så er det bedre at snakke sammen. Hvis der er noget nyt; så fremhæver sagsøgeren det, men ellers er det det samme; de sen-der til hinanden. Nogle gange kan der dog være noget med medicin eller døgn-rytme Det skal således være på skrift, hvis det er muligt, men der skal også være en dialog tilbage . De kan ikke gå i 18 år uden at have en dialog med hin-anden. Det er uansvarligt over for <anonym>Barn</anonym> De må kunne være voksne nok til at ringe til hinanden: Sagsøgeren kan jo bare sige hvornår <anonym>Barn</anonym> sidst har været i bad. De må lægge stridsøksen til side 0g tage sig sammen. Oplysninger skal vi-deregives. Sagsøgte ringer også til sagsøgeren. Det er ikke fordi, hun har lyst til det. Hun ved, at det er ubehageligt; men hun gør det for <anonym>Barns</anonym> skyld. <anonym>Barns</anonym> bopæl er hos sagsøgte. I alle udtalelser fremgår det, at hun er en pige, der trives og har det godt. Sagsøgeren betaler hverken børnepenge eller for institu- 24 tion. Hun har hele ansvaret for det og sørger for, at hun forbliver en glad pige. Hun er en modig pige i god udvikling: Procedurer Sagsøgeren har i processkrift af 15.november 2021 anført følgende til støtte for sine påstande. "BOPÆL Det gøres gældende; at <anonym>Barn</anonym> har altid været mest knyttet til sagsøger. Der foreligger i sa-gen observationer 0g udtalelser fra det team af professionelle fag- personer; der har fulgt familien igennem en længere periode. Af disse kan det direkte udledes; at sagsøger har været den primære omsorgsperson for <anonym>Barn</anonym> frem til den 15. november 2020. <anonym>Barn</anonym> er 1 dag 2 år gammel. Det kan lægges til grund, jf: oplysningerne fra <anonym>Kommune 1</anonym> at sagsøger det første år af <anonym>Barns</anonym> liv har væ-ret <anonym>Barns</anonym> primære omsorgsperson. Siden den 15. november 2020 har sagsøger været <anonym>Barns</anonym> omsorgsperson på lige fod med sagsøgte. Sagsøger og <anonym>Barn</anonym> har således samlet set den største følel-sesmæssige tilknytning til hinanden - kigger man således på hele <anonym>Barns</anonym> liv, har sagsøger været der langt mere for <anonym>Barn</anonym> end sagsøgte. Sagsøger er berettiget bekymret for; om sagsøgte kan varetage for - ældrerollen som bopælsforælder; idet sagsøgte ikke er lige så res- sourcestærk som sagsøger. Med de risikofaktorer der i øvrigt er til stede; set i relation til sagsøgtes personlige forhold, herunder foræl- dreegenskaber; skal "personlige egenskaber" hos forældrene indgå 11 som en central del af vurderingsgrundlaget. Sagsøger er bedst egnet til at sikre et samarbejde 0g sikre <anonym>Barns</anonym> trivsel, samt en stabil hverdagsrytme. <anonym>Barn</anonym> forbliver i øvrigt med bopæl hos sagsøger i sine vante omgi - velser; herunder samme institution. Afgørelsen skal ikke alene baseres på, hvordan <anonym>Barns</anonym> liv har set ud siden samlivsophævelsen den 15.november 2020. Afgørelsen skal tage højde for, hvorledes hele <anonym>Barns</anonym> liv har set ud. I den for-bindelse skal det lægges til grund, og indgå med større vægt; at <anonym>Kommune 1</anonym> anser sagsøger som primær omsorgsperson for <anonym>Barn</anonym> Det skal tillægges betydning; at <anonym>Kommune 1</anonym> også har oplyst til sagen, at <anonym>Barn</anonym> har været i trivsel på grund af 25 sagsøger. Der foreligger således i sagen observationer og udtalelser fra det team af professionelle fagpersoner; der har fulgt familien igennem en længere periode. Af disse kan det direkte udledes; at sagsøger har været den primære omsorgsperson for <anonym>Barn</anonym> frem til den 15. november 2020. <anonym>Kommune 2</anonym> har et sparsomt kendskab til familien (Vi års tid), hvorfor oplysningerne fra <anonym>Kommune 1</anonym> må vægtes betydeligt højere. <anonym>Kommune 2</anonym> har ifølge det oplyste kun haft to timers samtale med sagsøgte. Til sammenligning har <anonym>Kommune 1</anonym> aflagt to besøg ugentligt hos familien i en peri-ode på tolv måneder; I den forbindelse skal det tillægges betyd-ning, at det primært er sagsøger; som <anonym>Kommune 1</anonym> har haft kontakten med, jf. s. 7i <anonym>Kommune 1's</anonym> afslutningsbrev af 15. april 2020. Hele familiens bistorik taget i betragtning gør at der er grund til at ændre bopælsforholdene. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> og medvirke til at sikre <anonym>Barns</anonym> trivsel. Det vil samlet set være bedst for <anonym>Barn</anonym> at have bopæl hos sagsøger: SAMVÆR Det gøres gældende; at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at have en base, henset til parternes konflikt- fyldte samarbejde. Får <anonym>Barn</anonym> ikke bopæl hos sagsøger; er det <anonym>Barns</anonym> bedste at have samvær med sagsøger i en 7/7-ordning henset til <anonym>Barns</anonym> meget tætte relation til sagsøger 29 Sagsøgte har i processkrift af 14 november 2021 anført følgende til støtte for sine påstande: "Til støtte for den nedlagte påstand om at bopælen skal forblive hos <anonym>Mor</anonym> og at der skal fastsættes en 4/10 ordning gøres det gæl-dende, at dette vil være det bedste for <anonym>Barn</anonym> Parterne har i øvrigt frafaldet procedurer under sagen. Familierettens begrundelse og resultat: Efter en samlet vurdering af de fremkomne oplysninger; finder retten; at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at hun fortsat skal have bopæl hos sagsøgte; jf. forældre- ansvarslovens $ 4 og $ 17. 26 Efter en samlet vurdering af <anonym>Barns</anonym> forhold, herunder senest udtalelsen fra vug- gestuen; finder retten; at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at hun har samvær med sagsø-geren ien 7-7-ordning og i øvrigt som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslo-vens 8 19 og 8 21. Hvis samværet ikke gennemføres; er der automatisk erstatningssamvær i over- ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. $ 9. THI KENDES FOR RET: <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2019</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> som følger: Fra fredag i lige uger med afhentning i institutionlskolelSFO til fredag i ulige uger med aflevering i institution/skolelSFO. JullNytår Ilige år fra den 22. december med afhentning i institution/skolelSFO til den 27. december; kl. 16.00. Iulige år fra den 27. december; kl. 16.00, til den 2. januar med aflevering i insti- tutionlskolelSFO. Sommerferie Tre uger fordelt på to sammenhængende uger og yderligere en uge i skolernes sommerferie. Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer <anonym>Far</anonym> placeringen af sin ferie først i de ulige år <anonym>Mor</anonym> bestemmer placeringen af sin ferie først i de lige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver overholdt; må den an-den forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1.marts. Den, der vælger ferie; skal lægge ferien; således at den anden har mulighed for at holde minimum to ugers ferie i træk med <anonym>Barn</anonym> Øvrige ferierlhelligdage Det almindelige samvær løber uden hensyn hertil. 27 Afhentninglaflevering Er <anonym>Barn</anonym> ikke i institutionlskolelSFO på afhentningsdagen; sker skiftet kl. 16.00 den pågældende dag. Den; der skal have <anonym>Barn</anonym> hjem til sig, henter hende på den anden forælders bopæl. Er <anonym>Barn</anonym> blevet syg om natten eller vågner syg på en afleveringsdag så er hun hos den forælder; hun vågner hos. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. <anonym>Dommer</anonym> / /	60,113	65,681
1182	Sag om, hvorvidt sagsøger rettidigt har indbragt Motorankenævnets afgørelse for domstolene jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3	Appelleret	Civilsag	Retten i Lyngby	BS-1222/2015-LYN	Almindelig civil sag	1. instans	4682/22	Færdsel og parkering;		Sagsøgte - Skatteministeriet;	Nej	Nej	Nej			/ Retten i Lyngby Udskrift af retsbogen DOM Afsagt den 27. august 2015 i sag nr. BS 111-1222/2015: Sagsøger Adresse By mod Skatteministeriets Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sagsøger har ved en e-mail af 20. august 2015, kl. 21.34, vedhæftet en stævning og bilag 1 - 11, indbragt Skatteankestyrelsen, Motorankenævn Sjælland-København (Motorankenævnets), afgørelse af 20. maj 2015 for Retten i Lyngby. Sagsøger har telefonisk til retten den 26. august 2015 oplyst, at indbringelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, må forstås således, at den udløber den 20. august 2015 kl. 23.59. Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder, at fristen for indbringelse af Motorankenævnets afgørelse af 20. maj 2015 udløb den 20. august 2015 ved kontortids ophør, kl. 15.00. Der er tale om en absolut indbringelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt. Da stævningen med bilag er modtaget den 20. august 2015 efter kontortids ophør, er sagen indbragt for sent for domstolene, hvor sagen afvises. Thi kendes for ret Denne sag afvises fra domstolene. Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer / /	Retten Lyngby Udskrift af retsbogen DOM Afsagt den 27. august 2015 i sag nr. BS 111-1222/2015: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod Skatteministeriets Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K <anonym>Sagsøger</anonym> har ved en e-mail af 20. august 2015, kl. 21.34, vedhæftet en stævning og bilag 1 11, indbragt Skatteankestyrelsen; Motorankenævn Sjælland-København (Motorankenævnets), afgørelse af 20.maj 2015 for Retten i Lyngby. <anonym>Sagsøger</anonym> har telefonisk til retten den 26. august 2015 oplyst; at indbringelsesfristen i skatteforvaltningslovens $ 48, stk. 3, må forstås således; at den udløber den 20. august 2015 kl. 23.59. Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder; at fristen for indbringelse af Motorankenævnets afgørelse af 20.maj 2015 udløb den 20. august 2015 ved kontortids ophør, kl. 15.00. Der er tale om en absolut indbringelsesfrist; jf. skatteforvaltningslovens $ 48, stk. 3, 1. pkt. Da stævningen med bilag er modtaget den 20. august 2015 efter kontortids ophør; er sagen indbragt for sent for domstolene; hvor sagen afvises . Thi kendes for ret Denne sag afvises fra domstolene. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym> / /	1,139	1,235
1183	Landsrettens dom stadfæstet, således at appelindstævnte blev frifundet	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-28731/2020-HJR	Privat straffesag	2. instans	207/21	Pressen; Strafferet og proces;		Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Oliver Talevski; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. maj 2021 Sag BS-28731/2020-HJR (1. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat René Offersen, beskikket) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A (advokat Michael Brandt, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 24. afdeling den 23. juni 2020 (BS-31714/2018-OLR). I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Anne Louise Bormann og Jørgen Steen Sørensen. Påstande mv. Appellant, tidligere Sagsøger, har for Højesteret nedlagt følgende påstande: 1: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A straffes efter straffelovens § 267. 2: Følgende af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udtalelser fremsat den Dato 1 2017 på Facebook kendes ubeføjede: ”Udsagn 1: ”[...] hendes islamistiske generalieblad [...]” Udsagn 2: Udgået / 2 Udsagn 3: ”[...] Appellants, tidligere Sagsøger fortid som radikal islamist [...]” Udsagn 4: ”[...] Appellants, tidligere Sagsøger sorte islamistiske fortid [...]” ” 3: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A skal til Appellant, tidligere Sagsøger betale 10.000 kr. med tillæg af rente. Til støtte for sine påstande om straf og godtgørelse har Appellant, tidligere Sagsøger påberåbt sig de udsagn, der er gengivet i påstand 2, og Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn i Facebookopslag af Dato 9 2017: ”… jeg fastholder min skepsis over for Appellant, tidligere Sagsøger i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab” . Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A, har påstået stadfæstelse, dog således at han påstår frifindelse og ikke afvisning over for udsagnet ”… jeg fastholder min skepsis over for Appellant, tidligere Sagsøger i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab” . Supplerende sagsfremstilling I tillæg til det, der fremgår af landsrettens dom, foreligger der oplysninger om en række yderligere udsagn fra Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A. Udsagn fra Appellant, tidligere Sagsøger I indlægget ”Artikel 9” i Forlag 5 den Dato 16 2001 anfører Appellant, tidligere Sagsøger og Person 19 bl.a.: ”Nogle muslimer synes eksempelvis at være enige med danske debattø-rers udsagn om, at islam ikke kan verdsliggøres osv. En uskøn og uhel-lig alliance mellem danske kritikere og konservative islamister, der står sammen om en konservativ tolkning af islam. Vi bliver nødt til at be-væge os udover denne snævre og konservative tolkning. Det er blandt andet for at styrke den åbne og frie debat blandt og med muslimer, at forfatterne til denne artikel - en praktiserende muslim og en ikke-mus-limsk samfundsforsker - har taget initiativ til etableringen af Forening 2. … Forening 2 ønsker, at [debatten] må blomstre frit og frodigt! Vi ønsker herigennem at arbejde for fremmelsen af en demo-kratisk og pluralistisk tilgang til islam, og vi ønsker at arbejde for en konsekvent og uforbeholden adskillelse af religion og politik (verdslig-hed). Eksistensen af mangfoldighed med hensyn til udlægninger og op-fattelser af islam må erkendes åbent, og denne mangfoldighed må syn-liggøres. Vores udgangspunkt er, at islam vedrører tro og spiritualitet, ikke politik og samfund. Den udbredte idé om, at politik og religion i islam skulle være intimt sammenvævet og hermed uadskillelige, opfat-ter vi som værende både forkert og ufrugtbar. At politik og religion i / 3 mange sammenhænge rent faktisk er blevet sammenvævet - også i den muslimske verden - er et faktum, men det har mindre at gøre med teo-logi og religion end med politik og magtkampe. Religionen er blevet brugt politisk, og tvivlsomme magthavere har søgt at legitimere deres egne magtpositioner ved hjælp af pompøs religiøs retorik. Resultaterne har ikke været opmuntrende. Hverken for religionen eller for politik-ken. Ej heller for menneskene. Islam er imidlertid i høj grad åben for fortolkning, og verdslighed er ikke et fremmedelement i muslimsk tænkning. Lad os først se på muligheden for at tolke islam. Islam kan ikke fortolkes til hvad som helst - der er grænser. Spørgsmålene er, hvor grænserne ligger, og hvem der skal fastlægge dem. I sidste instans er det kun Gud, der kan fastlægge grænserne for fortolkninger. Kun Gud er alvidende og kan fastlægge grænserne med sikkerhed. Intet menneske kan med sikkerhed påberåbe sig kendskab til Guds endelige afgørelser uden at ligestille sig selv med Gud. Ingen skriftkloge, ingen teologer og ingen imamer er alvidende og i besiddelse af Guds kraft. Som mennesker er vi nødt til at tolke, og når vi tolker, er vi nødt til at begrunde vores tolkninger og argumentere for dem. … Men som i al politik kan det også handle om magt og indflydelse. Un-der dække af islamisk retorik bekæmper intolerante og autoritære mus-limske kræfter med næb og klør ethvert forsøg på at forene religion og verdslighed. Vi har intet ønske om at dække over eksistensen af magt- kampe og interessemodsætninger - heller ikke blandt muslimer, og vi har intet ønske om at holde hånden over autoritære muslimske kræfter, som vi ikke identificerer os med. Verdslighed indebærer først og frem-mest en klar adskillelse af politik og religion. Det er fuldt ud muligt at argumentere teologisk for denne adskillelse, og vi skal gøre det i ganske kortfattet form. Men vores grundlæggende argumentation er ikke ude-lukkende teologisk. Den er også politisk, videnskabelig og historisk. Vi er nødt til at se fordomsfrit på den muslimske verden og de muslimske bevægelsers historie, og her er der masser af nyttige erfaringer at hente, hvis man ønsker at se virkeligheden i øjnene. Teologiske argumenter for adskillelse af religion og politik har en lang historisk tradition indenfor islamisk tænkning og filosofi. … Koranens oprindelige sharia rummer ikke opskriften på noget retssy-stem. Den angiver blot en generel idé om den rette vej, dvs. Guds vej, og hermed et alment princip, der kan udformes på mange forskellige måder. I denne betydning af ordet rummer sharia absolut ingen retfær-diggørelse af eller begrundelse for de barbariske afstraffelsesformer, der så ofte forbindes med og legitimeres ved hjælp af dette udtryk, og som / 4 vi tager utvetydigt afstand fra. Et samfund baseret på verdslige princip-per indebærer ideelt set en afpolitisering af alle former for religiøst til- hørsforhold.” I indlægget ”Artikel 10” i Forlag 7 den Dato 17 2001 anfører Appellant, tidligere Sagsøger bl.a.: ”Forening 2 arbejder målrettet for en demokratisk og pluralistisk tilgang til islam ud fra tre grundlæggende principper: Kri-tik/ selvkritik, en anerkendelse af den religiøse mangfoldighed samt en konsekvent adskillelse af religion og politik inden for islam. Jeg vil de-monstrere disse princippers vigtighed for integrationen med særlig fo-kus på adskillelsen af religion og politik.” I indlægget ”Appellant, tidligere Sagsøger: Artikel 11” i Forlag 8 den Dato 18 2002 anfører Appellant, tidligere Sagsøger og Person 20 bl.a.: ”Vi er imod dødstraf som straffeform i ethvert samfund og kan sagtens kombinere dette syn med troen på Koranen som Guds åbenbarede ord. Vores holdning er en afspejling af en principiel tro på humanistiske og demokratiske værdier. Dernæst er det for os som troende muslimer væ- sentligt at se på hvad Koranen siger om dette tema. For det første fremgår det af begge Imamers udtalelser at stening som straf påbydes af selve Gud. Vi vil gøre opmærksom på at de IKKE kan legitimere deres udsagn ud fra Koranen - som netop opfattes som "Guds ord". Blandt generelle vers om ægteskabsbrud, er der to vers i Koranen der er relevante i denne sammenhæng: Kapitel 24:3 angiver at straffen for ægteskabsbrud er 100 piskeslag. Denne straf gælder mænd såvel som kvinder, hvis det er muligt at fremskaffe fire øjenvidner. Kapitel 4:26 påpeger at der gælder de samme rettigheder og bestemmel-ser for tjenestepiger som for frie kvinder ved indgåelse af ægteskab. Men hvis disse nye frie kvinder efter ægteskab begår ægteskabsbrud er straffen det halve af det, som den er for andre frie kvinder. Disse to vers er de eneste der angiver "strafferammen" i forbindelse med sex udenfor ægteskabet. ... / 5 Imamerne finder belæg for deres påstande i de såkaldte hadith (de ned- skrevne fortællinger om Mohammeds (fvmh) sædvaner). Her hævder fortolkningen at Profeten (fvmh) bl.a. accepterede stening som straf for ægteskabsbrud. (Bukhari: volumen 8, bog 78, nummer 629 og andre). Dette er dog ikke vores overbevisning. Man bør skelne mellem Guds åbenbarede ord og de nedskrevne fortæl- linger om Profetens sædvaner (hadith). Koranen er for troende musli-mer netop kendetegnet ved sin ufejlbarlighed og uforanderlighed hvor-imod hadithlitteraturen i lighed med andre fortolkninger er kendeteg-net ved at være foranderlig og ikke nødvendigvis ufejlbarlig. … Det store tavse flertal af muslimer i Danmark deler ikke de pågældende Imamers holdninger. Men enten vælger de at ignorere Imamernes udta- lelser (for de er alligevel irrelevante i deres dagligdag) eller også frygter de repressalier i form af social boykot eller lignende. Disse imamers ud- lægning af islam er reaktionær, og som troende muslimer må vi tage klar afstand fra denne. De fleste muslimer i verden betragter Islam som noget universelt, mangfoldigt og individuelt. Universelt fordi der netop er rummelighed. Mangfoldigt fordi der er plads til at være indbyrdes uenige - som vi al-tid har været det i de sidste 1300 år. Og endelig individuelt fordi Gud kræver at vi bestandigt forholder os til Koranen og gør den levende i vores dagligdag. En af Guds vigtigste egenskaber er barmhjertighed. Alle vers i Koranen starter med ordene: I Guds Den Nådiges Den Barmhjertiges navn. Tro er for os forsøget på i dagligdagen at efterleve og afspejle Guds egen-skaber. Kærlighed og barmhjertighed fremfor hævn og straf.” I indlægget ”Artikel 12” i Forlag 5 den Dato 19 2002 anfø-rer Appellant, tidligere Sagsøger bl.a.: ”Der findes dem, som tolker Koranen bogstaveligt. Disse går under be- tegnelsen traditionelle muslimer idet de afviser enhver form for forny-else. Men der findes også muslimer, der kritiserer traditionen og kræver retten til at fortolke Koranen på ny. … Det er min holdning, at Koranen skal læses og tolkes i den tid vi lever i. Dette synspunkt kan kombineres med troen på Koranen som universel og åbenbaret. Netop foragten for og afvisningen af det relative og indi- / 6 viduelle der ligger i fortolkningen, er med til at skabe problemet om hvordan man forbinder Guds åbenbarede ord med den foranderlige verden.” I et interview med Appellant, tidligere Sagsøger under overskriften ”Artikel 13” i Forlag 9 den Dato 20 2002 anføres bl.a.: ”Koranen lægger op til 100 piskeslag for utroskab. Hvordan vil du tolke det ind i en moderne, dansk sammenhæng? ”For mig er det et moralsk udsagn, der handler om, at utroskab er forkert - for mænd og for kvinder. Jeg er ikke bogstavfundamentalist og tolker derfor ikke altid Koranen bogsta-veligt.” ” Under overskriften ”Artikel 14? Svar fra Appellant, tidligere Sagsøger” i Forlag 8 den Dato 21 2003 stiller en læser Appellant, tidligere Sagsøger følgende spørgsmål: ”Hvis du finder en generel kommentering at være for omfattende for dig, hvilket jeg naturligvis ville beklage meget, så kunne du måske fo-kusere på mine to mere konkrete spørgsmål, nemlig 1) om det i henhold til koranen er tilladt at kriminalisere moralske for-hold, så som seksuelt samvær før ægteskab, hvilket tilsyneladende sker i mange lande, ikke blot ved dødsstraf ved stening (som vist er uhjemlet i henhold til koranen), men i det hele taget ved pålæg af straf (og det er essensen i mit spørgsmål)? I bekræftende fald vil det være relevant at få tilkendegivet, om musli-mer i Danmark måtte ønske og arbejde for en sådan kriminalisering, hvis der kunne skaffes flertal herfor ? …” I Appellants, tidligere Sagsøger svar anføres bl.a.: ”I henhold til Koranen er det ikke tilladt at have seksuelt samvær før ægteskabet eller uden for ægteskabet. Koranen opfordrer mænd og kvinder til at gifte sig og al kontakt skal foregå inden for ægteskabets rammer der er velsignet af Skaberen. Seksuelt samvær er inden for ægteskabet en velsignet gerning. En mands vigtigste opgave næst efter at tilbede skaberen er at gøre sin kvinde lykkelig. Det samme forhold gælder for kvinden. / 7 Straffen for seksuelt samvær før ægteskabet og ved utroskab er 100 pi- skeslag for mænd og for kvinder. Men denne straf kan kun udføres hvis der er fire uafhængige øjenvidner til SELVE AKTEN. Dette forhold vil sandsynligvis aldrig finde sted i realiteten. Hvis det skulle forekomme er der blandt muslimer uenighed om hvor-ledes dette vers skal tolkes. Nogle ser det som en klar vejledning om at utroskab er forkasteligt og fokuserer mere på essensen bagved verset end selve straffen. Essensen omhandler alvoren ved ægteskabet og respekten for andre mennesker. Samt at undgå de katastrofale konsekvenser som utroskab fører med sig. Andre muslimer fokuserer på essens såvel som konse-kvens/straf og vil ikke tøve med at implementere straf hvis alle forhold er opfyldt. Fælles for mange muslimer er forståelsen for at straffen sandsynligvis aldrig vil implementeres i virkeligheden grundet kravet om de fire øjenvidner. Ligeledes tager majoriteten af verdens muslimer afstand fra de steningsdomme som enkelte lande udfører som straf for ovennævnte forhold. Stening og Dødsstraf som straf for utroskab og seksuelt samvær uden for ægteskabet er ikke en del af islam, men derimod et produkt af uvi-denhed og barbari. … Jeg vil ikke arbejde for en kriminalisering af moralske forhold, selvom der var et flertal herfor. Mit fokus er mere på essens.” I Appellants, tidligere Sagsøger bog ”Titel 1” (2006) anføres bl.a. (s. 85 ff.): ”Min definition af verdslighed handlede dengang og nu om en adskil-lelse af religion og politik forstået på den måde, at religiøse argumenter ikke skal diktere politik, men snarere være moralsk vejledende for den politiske struktur. Med manifestet ønskede vi som forening ikke at defi-nere begrebet verdslighed i retningen af a-religiøsitet. Tværtimod hæv-dede vi, at religiøse argumenter kan og bør spille en rolle også i den po-litiske debat, så længe de ikke tildeles særstatus eller forrang. Et menne-skes politiske holdninger vil altid afspejle nogle værdier, som også er religiøse. Vores definition af verdslighed eller sekularisering lå således milevidt fra begrebet sekularisme og fra den populære definition af verdslighed eller sekularisering, der ofte forveksles med eller tolkes i / 8 retningen af sekularisme. Men der var få, der forstod disse nuancer, og den absolutte sætning om „en konsekvent adskillelse af religion og poli-tik“ lå ifølge min overbevisning meget langt fra vores fortolkning af de-finitionen. Derved skabte målsætningen forvirring og utryghed blandt mange muslimer. Jeg brugte ofte meget tid på at forklare muslimer, at jeg ønskede et samspil mellem religion og politik i form af dialog og ikke diktat, og at den absolutte sætning ikke skulle tolkes som et forsøg på at eliminere religionens rolle. Derved blev det tydeligt for mig, at det var vigtigt, at foreningens målsætninger udtrykte, hvad vi går ind for, og ikke hvad vi ikke går ind for. … Jeg har gennem tiden udviklet en holistisk tilgang til islam, hvor både det religiøse, spirituelle og det politiske spiller en rolle. Tidligere foku-serede jeg primært på Koranens spirituelle potentiale. Det betyder, at jeg stadigvæk er enig med Person 21 og Person 22 på nogle punkter, og at jeg er uenig med dem på andre punkter. Den holistiske tilgang til islam vil argumentere for, at islam handler om tro og spiritualitet såvel som poli-tik. Herved er Profeten en Profet såvel som en statsleder, og hans bud-skab handler om religiøs såvel som politisk forening. Men den politiske forening kan udforme sig på forskellig vis. Og der er ikke enighed blandt muslimer om den politiske forening. … Præmissen om en konsekvent og uforbeholden adskillelse af religion og politik antager et nærmest dogmatisk præg i manifestet fra 2001 og er et eksempel på diktat frem for dialog. På baggrund af ovenstående reflek- sioner valgte jeg at distancere mig fra nogle af de tidligere formulerin-ger i foreningens første manifest, herunder kravet om en total verdslig-gørelse af islam. … Jeg er kritisk over for Hizb ut-Tahrirs afvisning af det danske demokrati og deres opfordring til danske muslimer om ikke at deltage i dansk par- tipolitik. Deltagelse i dansk politik er en vital vej til indflydelse i ethvert samfund og fuldt ud foreneligt med islamiske principper.Person 10 er en af de nutidige muslimske teologer, der har sat fokus på vig-tigheden af, at muslimer deltager i det politiske liv i det land, de er bo-sat i. I sin bog, Titel 2, opsummerer han fem grund-principper, som ulama fra den muslimske verden i samarbejde med in-tellektuelle og imamer bosiddende i europæiske lande er blevet enige om bør gælde for muslimer i en europæisk sammenhæng. Følgende fem principper er min udlægning af Person 10's ord: / 9 1. Muslimer bør respektere det lands love, som de er bosat i, og føle sig bundet af en symbolsk kontrakt med landet moralsk og socialt. 2. Europæisk lovgivning, som er sekulær, giver muslimer mulighed for frit at praktisere de fundamentale dele af deres religion. 3. Muslimer skal udvikle begreber, der gør det muligt for muslimer at opfatte deres tilstedeværelse i Europa som et potentiale for dem selv og samfundet. 4. Muslimer er medborgere i de europæiske lande og bør deltage i soci-ale, økonomiske og politiske sammenhænge, samtidig med at de vær-ner om deres egne værdier og islamiske principper. 5. Europæisk lovgivning er forenelig med islamiske principper og Kora- nens ånd. På baggrund af de fem principper, som har bred opbakning fra muslim-ske ulama og muslimske lærde i europæiske lande, er det muligt at kon- kludere, at islamisters afvisning af verdsligt baserede styreformer ikke er et forhold, der deles af den brede majoritet af aktive muslimer.” I indlægget ”Artikel 15” i Forlag 9 den Dato 22 2006 anfører Appellant, tidligere Sagsøger m.fl. bl.a.: ”Dette er et forum for dig, som er tjener af Allah og ikke slave af mid- delalderlige traditioner som f.eks. dyrkelsen af den nationale identitet. Et forum for dig, som fokuserer på det, der forener os som mennesker. Til dig, som hungrer efter viden, og som tør være kritisk over for dog-matiske og statiske koranfortolkninger. … Vores kritik er rettet mod vores fortolkninger, som ofte gøres til sand- hedsideologier. Vi arbejder for en kritisk tilgang til dogmatiske og reak- tionære fortolkninger af Koranen samt en kritik af tradition og kultur. Vi står i opposition til dem af vores forældregeneration, som er slave af national identitet og traditioner i stedet for at være Guds tjenere. Vi vil gerne kende essensen (haqiqa) uden for rammerne, som (sharia) udgør. Vi forholder os kritisk til de muslimer, der deler verden op i islam og Vesten. De, som føler sig moralsk overlegne i kraft af, at de er musli-mer, og som tager ordet kafir i deres mund, oversætter det med vantro og betegner alle ikke-muslimer som vantro. … / 10 Mangfoldighed: Vi arbejder for en anerkendelse af alternative koranfor- tolkninger og religiøs mangfoldighed. Rummelighed, respekt og tole-rance er kodeordene. Vi er ikke repræsentative for Danmarks muslimer og ønsker heller ikke at være det.” I artiklen ”Artikel 16” i Forlag 10 den Dato 14 2006 anfø-res bl.a.: ”Hizb-ut-Tahrir er fredelige og passer fint ind i demokratiet. Det mener den tidligere Parti 5 folketingskandidat, Appellant, tidligere Sagsøger, der i fredags var til møde med ekstreme fundamentalister i Hizb-ut-Tahrir pa Råd-huspladsen i København. … Hizb-ut-Tahrir har tidligere opfordret til drab på jøder, og er kendt for en stærk krigerisk tone over for Israel, homoseksuelle og jøder. Derfor var det en overraskelse for mange, at Appellant, tidligere Sagsøger pludselig var mødt op til en demonstration arrangeret af dem. Og hun afviser selv til-hørsforholdet: ”Jeg var der for at vise min sympati for den libanesiske befolkning. Der var jo masser af tilskuere, der ikke er en del af partiet,” siger hun til Forlag 10. Appellant, tidligere Sagsøger har tidligere været i pressens søgelys, da hun ikke kunne tage afstand fra sharia på Parti 5's landsmøde, efter en nigeri- ansk kvinde blev dømt til døden efter en voldtægt. Ikke forbydes Nu indrømmer hun faktisk, at hun ikke mener, at Hizb-ut-Tahrir skal forbydes, selv om hendes parti tager stærkt afstand fra det. Parti 5's superstjerne Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A har forgæves forsøgt at gøre foreningen ulovlig. ”Jeg er uenig i, de skal forbydes. Der har aldrig været beviser for, Hizb-ut- Tahrir har opført sig voldeligt. Tværtimod. De går stærkt imod vold,” siger Appellant, tidligere Sagsøger til Forlag 10. Desuden fortæller hun ivrigt om de ekstreme muslimer, og maler et no-get anderledes billede af partiet, der også huser Person 23, der tid-ligere har truet Danmark med terror. / 11 ”Selvfølgelig kan Hizb-ut-tahrir fungere i demokratiet. Det gør de jo al- lerede. At lave en demonstration er jo demokratisk og fredelig. Og de prædiker en ikke voldelig ideologi,” forklarer hun. Kan man fungerer i demokratiet, når man er imod det? ”Hvis man fordømmer folk og dæmoniserer dem, vokser de sig bare endnu større. Vi er nødt til at forpligte folk i demokratiet, og det gør man kun ved at inkluderer dem.” ”Det, at folk begynder at tage dem alvorligt og lytte til dem og komme til deres møder, det gør jo også, at de i stigende grad begynder at del-tage på demokratiske præmisser. Det er den vej, vi skal.” Forstår vreden Appellant, tidligere Sagsøger forklarer dog, at hun synes, Hizb-ut-Tahrir har nogle unuancerede synspunkter, når de gjalder deres jihad-trusler. ”Jeg hørte alle deres taler. De mangler nuancer, men de repræsenterer de unge mennesker, der er vrede. Og selvfølgelig kan jeg forstå, at de er vrede over det, der sker. Det tror jeg, enhver kan. Jeg tror, der er mange unge mennesker, der føler sig fremmedgjorte i Danmark med invaderingen af Libanon. Massemord på så mange ci-vile,” siger hun.” I artiklen ”Artikel 17” i Hjemmeside 11 den Dato 23 2006 an-føres bl.a.: ”Hendes mor er finne, hendes far er fra Syrien, og hun selv har fundet sin vej i islam. I sin nye bog ”Titel 1” ar-gumenterer Appellant, tidligere Sagsøger, 32 år, for at islam og demokrati kan eksi-stere sammen. Tro er ikke blot er en privatsag. ”Den udbredte opfattelse er, at muslimer kun kan integreres succes-fuldt i Europa, hvis religionen privatiseres. Men faktum er, at flere og flere unge muslimer bruger deres tro i politiske sammenhænge,” forkla-rer Appellant, tidligere Sagsøger. ”Nogle unge muslimer tiltrækkes af politisk islam, og derfor foreslår jeg, at der dannes et muslimsk politisk parti, der kan være et alternativ til Hizb-ut- Tahrir.” / 12 ”Problemer er, at Hizb-ut-Tahrir siger, at de har monopol på sandhe-den, og at de kender den eneste rigtige vej til det retfærdige samfund. Parti 6 skal træne de unge muslimer i at udvise rummelighed og tolerance som en essentiel del af islam,” Appellant, tidligere Sagsøger , der dog ikke selv vil stifte et muslimsk parti. Demokratisk kalifat Appellant, tidligere Sagsøger bruger udtrykket det demokratiske kalifat, som et billede på at ophæve det konstruerede modsætningsforholdet mellem islam og demokrati ? troende og ikke-troende: ”Det demokratiske kalifat er et symbol på et samfund, der ophæver alle former for skel. Skel mellem kønnene, mellem religionerne, mellem rige og fattige, hvide og sorte. Kalifatet er at skabe lighed i et samfund, og det er også det, demokrati handler om. At man har retten til kritik. Til kritik af kritikken. Og til beskyttelse af minoriteter og social solidaritet. Det demokratiske kalifat er simpelthen et forsøg på at skabe en syntese. Vi kan jo ikke lade være med at leve sammen.” Kalifat ikke Iran Hvorfor hedder din konklusion Det demokratiske kalifat? ”Jeg prøver at vise, at det er ordene, der skiller os ad. Vi råber om at de- mokratisere den muslimske verden, men vi glemmer, hvad demokrati egentlig betyder. Islamister råber op om kalifatet, men det skaber angst hos mange ikke-muslimer. Man tænker på Iran eller andre katastrofale sammenblandinger af religion og politik. Hvis de i stedet for kalifatet talte om retfærdighed og lighed for alle, ville de opløse meget af den angst, de selv har været med til at plante,” siger Appellant, tidligere Sagsøger. Hun har dannet Forening 2, som blandt andet arbejder for flere kvindelige muslimske ledere. Ifølge Appellant, tidligere Sagsøger har Danmark udviklet en paranoia over for mus-limer, der til dels skyldes medierne og den danske højrefløj. Men islams dårlige image skyldes også episoder som Appellants, tidligere Sagsøger egen oplevelse på en arabisk friskole for nogle år siden, hvor religionslæreren underviste sine 9. klasseselever i, at alle kristne havner i Helvede på dommedag. ”Jeg følte mig krænket på min mors vegne, og på alle kristnes vegne. Man kan ikke hævde at elske sin Gud, hvis man ikke kan rumme sin jø-diske, kristne eller ateistiske bror og søster. Det er hykleri. Nogle musli- / 13 mer er optagede af, hvem der kommer i himlen, og hvem der kommer i helvede i stedet for at være motiverede af kærligheden til Gud. I Forening 2 ville vi vende kritikken indad, for nogle muslimer er ikke gode nok til at formidle rummeligheden i islam,” siger Appellant, tidligere Sagsøger. Hvor ser du et muslimsk land, der lever op til din forestilling om et de- mokratisk kalifat? ”Ingen steder, men der er tilnærmelser. Det danske samfund er på mange måder tæt på en islamisk velfærdsstat på grund af den barm-hjertighed, der er bygget ind i systemet. Vi tager os af hinanden, vi skal ikke betale for at komme på sygehuset, vi skal ikke betale for at få en uddannelse. Min egen tro manifesterede sig i Forening 2, som jeg dannede lige inden 11. september 2001. Jeg ville vise, at islam og de-mokrati ikke er uforeneligt, som både den yderste danske højrefløj og den yderste muslimske venstrefløj påstår. Det er ikke et problem i sig selv at blande politik og religion. Mange danske politikere bruger også deres kristne værdier, men det fremstilles som et problem, når det er muslimer, der gør det. Sammenblandingen er først et problem, hvis troen bliver et diktat og ikke en inspiration,” siger hun.” I indlægget ”Artikel 18” i Forlag 8 den Dato 24 2011 anfører Appellant, tidligere Sagsøger bl.a.: ”Sekularisme kan fortolkes på mange måder Mange danske politikere mener, at tro er en privatsag og hævder, at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis islam afpolitise-res og defineres som en privatsag. Dette hænger blandt andet sammen med, at begrebet sekularisme ofte defineres som a-religiøsitet. Men sekularismen har mange ansigter og fortolkningsmuligheder. Se- kularisme kan også defineres som et samspil mellem religion og politik. Integrationen sikres ikke ved at gøre religion til en privatsag. Tværtimod er tro ofte en offentlig sag, idet den manifesterer sig i sam- fundet gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme, der ofte har til formål at motivere etisk handling, lige rettigheder og ligeværd. Flere aktive muslimer i Europa blander religion og politik og definerer i stigende grad deres tro som en offentlig sag, og dette standpunkt er Danmark såvel som resten af verden nødt til at åbne sig op overfor og rumme. Den stigende islamiske aktivisme er ikke noget, vi kan vælge fra. Den er og har længe været en del af den europæiske virkelighed. / 14 … Jeg har ofte argumenteret for et samspil mellem religion og politik i form af dialog og ikke diktat. Jeg mener dermed, at religion kan og bør præge politik, så længe religionen ikke kræver særstatus eller forrang i den politiske proces.” Udsagn fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A I indlægget ”Artikel 19” i Forlag 11 den Dato 25 2015 anfører Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A og Person 24 bl.a.: ”Vi har brugt udtrykket nazi-islamisme, og mange har spurgt, hvorfor vi blander nazisme ind i islamisme. 1,5 milliarder mennesker bekender sig til religionen islam, og heraf praktiserer den absolutte hovedpart deres religion på fredelig vis. Men ud af islam er der blevet udviklet en farlig politisk ideologi – vi vil nær-mest kalde den en kræftsvulst – der desværre dominerer mere og mere. Den islamisme er hentet fra islams hellige kilder, som er blevet udsat for en aggressiv fortolkning og overfortolkning. Islamisme er dermed en del af islam, men det er ikke hele islam. Islamisme kan ikke eksistere uden islam, men islam kan sagtens eksistere uden islamisme. … Islamisterne er på fremmarch, og det kaos, der er i Syrien og Irak, giver dem endnu mere medvind. På det seneste er der sket en forværring af deres brutalitet, og derfor er vi nødt til både at eliminere de grundlæg-gende årsager til, at ideologien spreder sig, og bekæmpe islamismen med våben her og nu. Det er blandt andet grunden til, at vi kalder det nazi-islamisme. Det er umådeligt vigtigt, at folk ved, hvad de er oppe imod. Nævner vi ordet nazisme, ved alle, hvad det drejer sig om. Og vores ordvalg er ikke ta-get ud af den blå luft. En del af islamismens DNA er had til vestlig de-mokrati og had til jøderne. Det har man kunnet se ved de to terroraktio-ner, der blev begået i København og Paris. De gik først efter demokra-tiet og derefter jøderne. Islamisterne bruger sågar samme form for argumentation i forbindelse med deres jødehad, som nazisterne gjorde det i sin tid. De udrydder de mennesker, som de stempler som undermennesker. De brænder bøger og ødelægger uvurderlige kulturgenstande i Mellemøsten, fordi alt fremmed bliver betragtet som ondt. De stræber efter det nye tusindårs- / 15 rige, ligesom nazisterne gjorde det. I deres kalifat er de i gang med at opbygge et idealsamfund, hvor der bliver pralet med eksemplariske ji- hadist-familier, som i øvrigt får flere privilegier og mere i løn. Nogle af de fremtrædende koner minder virkelig meget om Goebbels kone, fordi de offentligt siger, at de vil servicere islams helte. De går efter rent blod, og lederen bliver betragtet som en slags fører og ufejlbarlig. En mand, som holder brændende hadtaler. De har ambitioner om at få verdens- herredømmet og bruger vold og lemlæstelse til at opnå deres mål. … Ved at sammenligne de to ideologier, forstår folk meget bedre, hvad det er, vi har at gøre med. Og derfor kalder vi det nazi-islamisme. En farlig indre fjende, som skal bekæmpes og elimineres.” Af et interview med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A under overskriften ”Artikel 20” i Forlag 2 den Dato 26 2015 fremgår bl.a.: ”” De sidste tre-fire år har jeg arbejdet i Parti 1's Tænketank. Så den er ikke neoParti 1, men vi har jo flere nyParti 1 ansat. NyParti 1 går bl.a. ud på, at lande skal være demo-kratiske, for demokratier skaber mindre uro og ustabilitet. Det forsøgte man i Irak, men det mislykkedes jo. Flere af mine kolleger forsker i religionsfrihed, ytringsfrihed og isla- misme. Nogle af disse kolleger har peget på de fascistiske, totalitære træk, som islamisme omfatter. Nogle af dem har brugt udtrykket naziis-lamisme. Jeg har taget det til mig, og videreudviklet det, så jeg er stærkt inspireret af det miljø, jeg har arbejdet i.” Men nazisterne slog seks mio. jøder ihjel og stod for noget helt andet, hvor eks-treme islamister myrder løs på alle sekulære, jøder, muslimer, vesterlændinge. Så er udtrykket ikke helt ahistorisk? De myrder alle dem, de betragter som onde mennesker, også muslimer. Og de ville også myrde mig, hvis jeg var i nærheden af dem. Kun dem, der tilhører ideologien salafisme, er overmennesker. Alle andre skal fjernes. Grunden til, at de ikke har slået jøder ihjel i kalifatet, er, at der ikke bor jøder i området længere. Hvor der før boede millioner i Mel-lemøsten, bor der nu kun 5.000 i alt. Vi kunne også se det ved de to terroraktioner i Paris og København. Der gik man både efter friheden, men også efter jøderne. Men er det ikke stadig ahistorisk? / 16 ”Det er ahistorisk, hvis man siger, at det er det samme som nazisme. Is- lamisme er vor tids nazisme. Islamisme er stærkt inspireret af nazisme. Hele opbygningen af det moderne kalifat i Irak-Syrien er meget inspire-ret af Det Tredje Rige. Føreren og kaliffen har samme rolle, og man ind-deler folk i over- og undermennesker. Inspirationen er enorm, og det er det, jeg prøver at skære ud i pap.” Retsgrundlag Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ved en række lejligheder ud-talt sig om betydningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 10 om ytringsfrihed i sager om ærekrænkelser, herunder om afvejningen i forhold til konventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv. Dette er sket i bl.a. dom af 5. november 2020 i sag 73087/17 (Balaskas mod Grækenland). I sagen var en journalist idømt betinget fængsel for at have anvendt udtrykkene ”neo-Nazi” og ”theoretician of the entity Golden Dawn” om rektor for et lokalt gymnasium (i dommen kaldet B.M.). Artiklen var en reaktion på et blogindlæg fra rektor om et studenteroprør på en polyteknisk skole i 1973, der bidrog til af-slutningen på det græske militærdiktatur. Spørgsmålet var, om straffen kunne retfærdiggøres efter Menneskerettigheds- konventionens artikel 10, stk. 2, særligt om den kunne anses for nødvendig i et demokratisk samfund. Af dommen fremgår bl.a. (præmis 1, 11, 37-38 og 42-55): “INTRODUCTION 1. The application concerns the conviction for insult through the press of a journalist who had an article published in a local newspaper attrib- uting the characteristics “neo-Nazi” and “theoretician of the entity ‘Golden Dawn’” to the headmaster of a local high school. The article followed a post on the headmaster’s personal blog under the title “The ultimate lie is one: that of the Polytechnic School of 1973”, referring to the massive student uprising against the military dictatorship in Greece that took place in November 1973. The applicant complained that his conviction had resulted in a violation of Article 10 of the Convention. THE FACTS … 11. On 11 July 2016 the three-member North Aegean Misdemeanour Court of Appeal (“the Court of Appeal”) held a hearing in the case. Theapplicant again argued that his act had not been wrongful, as what he had written in the published article had been true and based on a le- gitimate interest. When responding to the article posted by B.M. on his blog on the anniversary of the Polytechnic uprising, he had been exer- / 17 cising his right to freedom of expression. He additionally claimed that the characterisations of B.M. had been based on extensive evidence. In particular, on 8 August 2010 B.M. had posted an article on his website stating: “… Our contact and substantial relationship with nationalist organisa- tions and clubs (see Golden Dawn) who preserve like an ark the origi- nal nationalist Word and Action are highly important … We, as parents, must strive for racial purity. NATIONAL-SOCIALISM, loyalty to the race and to the Will of the Racial vital space… is the most superior [thing] of all. IT IS AN HONOUR TO BE CALLED A NATION- AL-SOCIALIST…” … THE LAW … (i) General principles … 37. When called upon to examine the necessity of an interference in a democratic society in the interests of the “protection of the reputation or rights of others”, the Court may be required to ascertain whether the domestic authorities struck a fair balance when protecting two values guaranteed by the Convention which may come into conflict with each other in certain cases, namely, on the one hand, freedom of expression protected by Article 10 and, on the other, the right to respect for private life enshrined in Article 8 (see MGN Limited v. the United Kingdom, no. 39401/04, § 142, 18 January 2011). In order for Article 8 to come into play, however, an attack on a person’s reputation must attain a certain level of seriousness and be carried out in a manner causing prejudice to personal enjoyment of the right to respect for private life (see Bédat, cited above, § 72; Axel Springer AG v. Germany[GC], no. 39954/08, § 83, 7 February 2012; and A. v. Norway, no. 28070/06, § 64, 9 April 2009). … 38. Where the right to freedom of expression is being balanced against the right to respect for private life, the relevant criteria laid down in the Court’s case-law include: (a) contribution to a debate of public interest, (b) how well known the person concerned is, (c) the subject of the news report, (d) the prior conduct of the person concerned, and (e) the con- tent, form and consequences of the publication. Where it examines an application lodged under Article 10, the Court will also examine (f) the way in which the information was obtained and its veracity, and (g) the / 18 severity of the penalty imposed on the journalists or publishers (see Couderc and Hachette Filipacchi Associésv. France [GC], no. 40454/07, § 93, ECHR 2015 (extracts); see also Von Hannover v. Germany (no. 2) [GC], nos. 40660/08 and 60641/08, §§ 108-13, ECHR 2012; Axel Springer AG, cited above, §§ 89-95; Ungváry and IrodalomKftv. Hungary, no. 64520/10, § 45, 3 December 2013; and Satakunnan Markkinapörssi Oy and Satamedia Oy v. Finland [GC], no. 931/13, §§ 165-166, ECHR 2017 (extracts)). … (ii) Application of these principles to the present case … (1) Contribution to a debate of public interest 42. The Court reiterates that there is little scope under Article 10 § 2 of the Convention for restrictions on freedom of expression in two fields, namely political speech and matters of public interest (see Sürek v. Tur- key(no. 1) [GC], no. 26682/95, § 61, ECHR 1999-IV; Lindon, Otchakov- sky-Laurens and July v. France [GC], nos. 21279/02 and 36448/02, § 46, ECHR 2007-IV; Axel Springer AG, cited above, § 90; and Morice v. France [GC], no. 29369/10, § 125, ECHR 2015). Accordingly, a high level of protection of freedom of expression, with the authorities thus having a particularly narrow margin of appreciation, will normally be ac- corded where the remarks concern a matter of public interest (see Gouveia Gomes Fernandes and Freitas e Costa v. Portugal, no. 1529/08, § 47, 29 March 2011; and Morice, cited above, § 125). A degree of hostil- ity (see E.K. v. Turkey, no. 28496/95, §§ 79-80, 7 February 2002, and Morice, cited above, § 125) and the potential seriousness of certain re- marks (see Thoma v. Luxembourg, no. 38432/97, § 57, ECHR 2001-III, and Morice, cited above, § 125) do not obviate the right to a high level of protection, given the existence of a matter of public interest (see Patu- rel v. France, no. 54968/00, § 42, 22 December 2005, and Morice, cited above, § 125). … 44. The Court has already held that the public interest relates to matters which affect the public to such an extent that it may legitimately take an interest in them, which attract its attention or which concern it to a sig- nificant degree, especially in that they affect the well-being of citizens or the life of the community. This is also the case with regard to matters which are capable of giving rise to considerable controversy, which concern an important social issue, or which involve a problem that the public would have an interest in being informed about (see Couderc / 19 and Hachette Filipacchi Associés, cited above, § 103, with further refer- ences). … (2) How well known is the person concerned, his prior conduct and the subject of the article 47. The Court reiterates that a distinction has to be made between pri- vate individuals and persons acting in a public context, as political or public figures. Accordingly, whilst a private individual unknown to the public may claim particular protection of his or her right to private life, the same is not true of public figures (see Minelli v. Switzerland (dec.), no. 14991/02, 14 June 2005, and Petrenco v. Moldova, no. 20928/05, § 55, 30 March 2010). For them, the limits of critical comment are wider as they are inevitably and knowingly exposed to public scrutiny and must therefore display a particularly high degree of tolerance (see Ayhan Erdoğanv. Turkey, no. 39656/03, § 25, 13 January 2009, and Kuliś v. Poland, no. 15601/02, § 47, 18 March 2008).Thus, a person’s right to privacy will differ depending on whether or not he or she is vested with official functions (see, mutatis mutandis, Couderc and Hachette Filipac- chi Associés, cited above, § 119). … (3) The way in which the information was obtained and its veracity … 53. The Court also reiterates that in order to assess the justification of an impugned statement, a distinction needs to be made between state- ments of fact and value judgments. While the existence of facts can be demonstrated, the truth of value judgments is not susceptible of proof. The classification of a statement as a fact or as a value judgment is a matter which in the first place falls within the margin of appreciation of the national authorities, in particular the domestic courts. However, even where a statement amounts to a value judgment, there must exist a sufficient factual basis to support it, failing which it will be excessive (see Pedersen and Baadsgaard v. Denmark [GC], no. 49017/99, § 76, ECHR 2004-XI; and for cases specifically against Greece, see Mika v. Greece, no. 10347/10, § 31, 19 December 2013; Koutsoliontos and Panta- zisv. Greece, nos. 54608/09 and 54590/09, § 40, 22 September 2015;Kapsis and Danikas v. Greece, no. 52137/12, § 34, 19 January 2017; Athanasios Makris v. Greece, no. 55135/10, § 26, 9 March 2017; and Paraskevopou- los v. Greece, no. 64184/11, § 32, 28 June 2018). / 20 54. The Court also recalls that it has previously found that terms such as “neo-fascist”, and “Nazi” do not automatically justify a conviction for defamation on the ground of the special stigma attached to them (see Scharsach and News Verlagsgesellschaft v. Austria, no. 39394/98, § 43, ECHR 2003-XI). In Bodrožić v. Serbia (no. 32550/05, § 51, 23 June 2007), the Court repeated its view that the generally offensive expressions “id- iot” and “fascist” may be considered to be acceptable criticism in certain circumstances (see Bodrožić, cited above; Oberschlick v. Austria (no. 2), judgment of 1 July 1997, Reports of Judgments and Decisions 1997-IV; Feldek v. Slovakia, no. 29032/95, ECHR 2001-VIII).It further observed in the Bodrožićcase that calling someone a fascist, a Nazi or a communist cannot in itself be identified with a factual statement of that person’s party affiliation (see, mutatis mutandis, Feldek v. Slovakia, cited above, § 86). Inaddition, in case Gavrilovici v. Moldova (no. 25464/05, 15 De- cember 2009), the Court found a violation for Article 10 following con- viction of the applicant for having allegedly used the word “fascist” against a public official. 55. Turning to the circumstances of the present case, the Court notes that the article referred to B.M.’s views as posted on his blog and that as such, the method used to obtain the information reported was not ques- tioned. As regards the veracity of the statements included in the report, the Court notes that the domestic courts classified the characterisations used by the applicant, “well-known neo-Nazi headmaster” and “theo- retician of the entity ‘Golden Dawn’”, as value judgments and sees no reason to hold otherwise.” Menneskerettighedsdomstolen fandt i den pågældende sag, at der forelå en krænkelse af journalistens rettigheder efter konventionens artikel 10. I dom af 21. marts 2000 i sag 24773/94 (Wabl mod Østrig) fandt Menneskeret- tighedsdomstolen, at det ikke udgjorde en krænkelse af artikel 10, at en politi-ker fik forbud mod at gentage en udtalelse om ”nazi-journalistik" om en avis, der havde bragt et udsagn fra en politimand, hvorefter politikeren under et håndgemæng kunne have smittet ham med HIV. Af dommen fremgår bl.a. (præmis 40-45): “40. The applicant’s remark, reproaching the “Kronen-Zeitung” with Nazi- journalism, was certainly not only polemical but particularly of-fensive. On the other hand it was made in response to an article pub-lished in the “Kronen-Zeitung” which supposed that he was suffering from the immune deficiency syndrome. The Supreme Court considered that the applicant’s indignation about defamatory reporting, associating him with a disease provoking fear and antipathy amongst the majority / 21 of the population could not justify the reproach of Nazi working meth-ods, which came close to a charge of criminal behaviour. In addition the Supreme Court referred to the legal remedies available to the applicant. 41. The Court finds that the Supreme Court duly balanced the interests involved and that the detailed reasons given by it were also “sufficient” for the purposes of Article 10 § 2. In coming to this conclusion, the Court had particular regard to the special stigma which attaches to ac-tivities inspired by National Socialist ideas. In this context it notes that, pursuant to constitutional provisions and legislation introduced in Aus-tria after the Second World War, it is a criminal offence to perform such activities (see paragraph 26 above). 42. However, the Court considers that the article published in the “Kro- nen-Zeitung” was defamatory. It would also appear open to doubt whether it contributed to a debate of general concern as it contained hardly any information about the protest campaign against the station-ing of interceptor fighter planes in which the applicant had partici-pated. Thus, even bearing in mind that the applicant is a politician, who “inevitably and knowingly lays himself open to close scrutiny of his every word and deed by both journalists and the public at large and must display a greater degree of tolerance” (see the Oberschlick (no. 2) judgment, cited above, § 29), the Court finds that the article at issue was indeed an understandable ground for indignation. Nevertheless, the Court notes that the applicant did not use this expression “Nazi-jour-nalism” as an immediate reaction but only a few days later when the “Kronen-Zeitung” published a rectification which included a statement drafted by the applicant himself. 43. Furthermore, the applicant, as stated by the Supreme Court, could himself have brought injunction proceedings under section 1330 of the Civil Code. In this context, the Court notes that the applicant did avail himself of the possibility of a private prosecution against the company publishing the “Kronen-Zeitung” , which resulted in the latter’s convic-tion for defamation, pursuant to the Media Act. 44. Finally, the Court observes that the contested injunction was con-fined to prohibiting the applicant from repeating the statement that the article of 14 August 1988 amounted to “Nazi-journalism” , or the mak-ing of similar statements. The applicant, thus, retained the right to voice his opinion regarding the reporting by the “Kronen-Zeitung” in other terms. / 22 45. Having regard to these considerations, the Court finds that the Su- preme Court was entitled to consider that the injunction was “necessary in a democratic society” for the protection of the reputation and rights of others.” Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende anført navnlig, at grundlovens § 57, 2. pkt., ikke er til hinder for, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A straffes for udsagnet ”… jeg fastholder min skepsis over for Appellant, tidligere Sagsøger i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab” i Facebookopslaget af Dato 9 2017. Dette udsagn kan ikke på samme måde som udsagnet ”Appellant, tidligere Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslags-straffen for utroskab” i mailen af Dato 27 2017 være beskyttet af parla-mentarisk immunitet. Ved vurderingen af, om et udsagn er ærekrænkende, skal der bl.a. lægges vægt på den sammenhæng, som udsagnet fremkommer i, og på, om den forurettede indtager en særlig position, som bringes i fare. Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn er stig-matiserende for hende, idet de stiller grundlæggende spørgsmål ved troværdig-heden af det offentlige virke, som hun siden 2001 har bygget op ved sin delta-gelse i den offentlige debat og som leder af Forening 1 og kvindelig imam. Landsretten har anlagt en for bred fortolkning af begrebet islamisme. Det er ikke tilstrækkeligt til at være islamist at mene, at islam skal spille en større rolle i samfundet. Når det skal vurderes, om udsagnene er ærekrænkende, må det således indgå, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A siden 2015 har agiteret for, at islamisme er en to-talitær ideologi, der kan sammenlignes med nazisme. Den almindelige læser af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A Facebookopslag vil derfor forstå, at den islamisme, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A refererer til, er sammenlignelig med nazisme, og sidstnævnte udtryk er særdeles krænkende. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A var i ond tro, da han fremsatte sine udsagn. Han var både ved mailen af Dato 27 2017 og ved den unødvendige gentagelse på Facebook den Dato 9 2017 klar over, at hun aldrig har forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab, ligesom han var klar over, at hun ikke er og aldrig har været islamist eller haft islamistiske sympatier, heller ikke i disse udtryks bredeste betydning. Der kan ikke kræves fuldt sandhedsbevis ved formidling af information af væ-sentlig samfundsmæssig interesse, men der er under de anførte omstændighe-der ikke beskyttelsesværdige hensyn at tage til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A ytringsfrihed. Hans udsagn kan ikke anses for værdidomme. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A når via de sociale medier ud til mange mennesker, og dette forstærker vigtigheden af, at han ud-viser ”due diligence” . Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A har supplerende anført navnlig, at han ikke ønsker at påberåbe sig parlamentarisk immunitet efter grundlovens § 57, 2. pkt., for så vidt angår / 23 udsagnet ”… jeg fastholder min skepsis over for Appellant, tidligere Sagsøger i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab” . Han ønsker i stedet Højesterets ord for, at udsagnet i den foreliggende sammenhæng ikke er ærekrænkende. Hvis Høje-steret mener, at han ikke kan give afkald på sin parlamentariske immunitet, gør han i spørgsmålet samme anbringender gældende som for landsretten. Udsagnene i mailen af Dato 27 2017 er faktuelle, idet de gengiver, hvad Appellant, tidligere Sagsøger tidligere har sagt og skrevet. Udsagnene i Facebookopslaget af Dato 1 2017 er udtryk for værdidomme, idet de udtrykker Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A vurdering, hvorefter Appellant, tidligere Sagsøger i hvert fald tidligere har haft islamistiske holdninger. Dette fandt han diskvalificerende for muligheden for at blive tildelt satspuljemidler til projekter, der skulle bidrage til bekæmpelse af æresrelateret vold. Når det skal vurderes, om hans udsagn er ærekrænkende, skal Appellants, tidligere Sagsøger egen opfattelse af sine holdninger ikke tillægges vægt. Det afgørende er, hvad han har haft forsæt til at udtrykke, og hvordan en almindelig læser og til-hører vil opfatte hans udtalelser ud fra deres indhold og kontekst, jf. UfR 2016.151 H. Han har ikke haft forsæt til at udtrykke, at Appellant, tidligere Sagsøger f.eks. sympatiserer med voldshandlinger, men han har udtrykt, at det samfund, som Appellant, tidligere Sagsøger ønsker eller tidligere har ønsket, giver belæg for at anse hende som islamist. De holdninger, som Appellant, tidligere Sagsøger gennem årene har givet udtryk for, er ind-byrdes usammenhængende, bl.a. med hensyn til forholdet mellem religion og politik og piskeslagsstraf for utroskab. Der er i hendes udsagn og udtalelser til-strækkeligt faktuelt grundlag for at antage, at hun opfatter islam som en poli-tisk ideologi, og at hun mener, at islam skal spille en større rolle i samfundsind-retningen. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling I februar 2017 ansøgte Forening 1, som Appellant, tidligere Sagsøger er direktør for, om til-deling af 680.000 kr. i satspuljemidler til brug for arbejde med æresrelaterede konflikter. I den anledning rejste bl.a. medlem af Folketinget Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A, der var udlændinge- og integrationspolitisk ordfører for Parti 1, i en mail af Dato 27 2017 til ordførerne for Parti 4, Parti 5 og Parti 6 spørgsmål ved, om Forening 1 burde tildeles sådanne midler. I mailen anføres bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøger er kendt for ikke at ville afvise sharia- lov, og at hun har forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab. I forlængelse heraf har Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A i bl.a. Facebookopslag af Dato 9 og Dato 1 2017 anført en række andre udsagn om Appellant, tidligere Sagsøger. Sagen angår, / 24 om Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A ved disse opslag har pådraget sig ansvar efter straffelovens dagældende regler om ærekrænkelser. Parlamentarisk immunitet Efter grundlovens § 57, 2. pkt., gælder, at for sine ytringer i Folketinget kan in-tet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme (parlamentarisk immunitet). Bestemmelsen har til formål at beskytte den frie debat i Folketinget, og Højesteret finder som følge heraf, at det enkelte folketingsmedlem ikke kan give afkald på beskyttelsen. Der foreligger ikke samtykke fra Folketinget, og det er derfor afgørende, om de udsagn fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A, som sagen angår, kan anses for ytringer i Folketinget. Som anført af landsretten må udtrykket ”i Folketinget” i § 57, 2. pkt., forstås som et funktionelt og ikke et stedligt kriterium. Det afgørende for, om en ytring er omfattet af bestemmelsen, er således ikke, om den er fremsat i f.eks. folke-tingssalen, men hvilken tilknytning den har til funktionen som medlem af Fol-ketinget. Det må lægges til grund, at den nævnte mail af Dato 27 2017 er sendt som led i den parlamentariske beslutningsproces vedrørende uddeling af satspulje-midler. Landsretten har derfor med rette fundet, at de udsagn, som bl.a. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A er fremkommet med i denne mail, må anses for fremsat i Folketinget, og at han ikke kan drages til ansvar for udsagnene. Udsagnene i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A Facebookopslag af Dato 9 og Dato 1 2017 kan ikke anses for fremsat som led i hans funktion som medlem af Folketinget. Spørgsmålet er herefter, om udsagnene har en sådan sammenhæng med mailen af Dato 27 2017, at de ud fra de ovenfor nævnte beskyttelseshensyn i grundlovens § 57, 2. pkt., alligevel er omfattet af parlamentarisk immunitet. Appellant, tidligere Sagsøger har med hensyn til Facebookopslaget af Dato 9 2017 for Hø-jesteret gjort gældende, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn ”… jeg fastholder min skepsis over for Appellant, tidligere Sagsøger i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab” er ærekrænkende. Dette udsagn må efter Højesterets opfattelse forstås som en vedståelse af udsagnet i mailen af Dato 27 2017 om, at ”Appellant, tidligere Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab” , der som anført er omfattet af grundlovens § 57, 2. pkt. Højesteret tiltræder herefter, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A ud fra de nævnte beskyttelseshensyn ikke kan drages til ansvar for dette Facebookop-slag. Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A Facebookopslag af Dato 1 2017 fremstår som en reaktion på udsagn fra Appellant, tidligere Sagsøger om en privat relation mellem dem. Herefter og efter opslagets indhold tiltræder Højesteret, at opslaget ikke har en sådan sam- / 25 menhæng med mailen af Dato 27 2017, at grundlovens § 57, 2. pkt., er til hinder for, at han drages til ansvar for dets indhold. Vurdering af de foreliggende udsagn Sagen drejer sig herefter om følgende udsagn i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A Facebookopslag af Dato 1 2017: ”… [Appellants, tidligere Sagsøger] islamistiske generalieblad …” , ”… Appellants, tidligere Sagsøger fortid som radikal islamist …” og ”… Appellants, tidligere Sagsøger sorte islamistiske fortid …” . Når det skal fastlægges, hvordan disse udsagn skal forstås, må der som anført af landsretten lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte dem ud fra deres indhold og kontekst, jf. herved Højesterets dom af 15. september 2015 (UfR 2016.151). Seks dommere – Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Jørgen Steen Sørensen – udtaler herefter: Der foreligger ikke nogen fast og entydig definition af udtrykket ”islamist” , men vi finder, at en almindelig læser må antages at forbinde udtrykket med en person, der mener, at islam skal være fundamentet for samfundets indretning. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A har herudover knyttet udtrykkene ”radikal” og ”sorte” til sin omtale af Appellant, tidligere Sagsøger som islamist, og disse udtryk må naturligt forstås så-ledes, at Appellant, tidligere Sagsøger har bekendt sig til mere ekstreme former for isla-misme. Under disse omstændigheder tiltræder vi, at der er tale om ærekræn-kende sigtelser mod Appellant, tidligere Sagsøger, jf. straffelovens § 267. Spørgsmålet er herefter, om udsagnene er berettigede efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, således som disse bestemmelser skal forstås i lyset af artikel 8 og 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger i den forbin-delse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at der i tilfælde som det foreliggende skal foretages en afvejning af på den ene side hensynet til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A ytringsfrihed efter Menneskerettighedskonventionens artikel 10 og på den anden side hensynet til beskyttelse af Appellants, tidligere Sagsøger omdømme efter konventionens artikel 8. Ved denne afvejning skal der som fastslået i f.eks. Den Europæiske Menneske- rettighedsdomstols dom af 5. november 2020 i sagen Balaskas mod Grækenland inddrages bl.a. følgende kriterier: ”(a) contribution to a debate of public inte-rest, (b) how well known the person concerned is, (c) the subject of the news report, (d) the prior conduct of the person concerned, and (e) the content, form and consequences of the publication” , jf. dommens præmis 38. Af præmis 42 fremgår i den forbindelse bl.a., at der i spørgsmål af offentlig interesse er ”little scope under Article 10 § 2 of the Convention for restrictions on freedom of ex-pression” , og at “a degree of hostility … and the potential seriousness of certain / 26 remarks … do not obviate the right to a high level of protection, given the existence of a matter of public interest ...” . Af præmis 47 fremgår om ”public figures” bl.a., at ”the limits of critical comment are wider as they are inevitably and knowingly exposed to public scrutiny and must therefore display a parti-cularly high degree of tolerance” . Af præmis 53 fremgår bl.a., at “value judg-ments” (værdidomme) ikke kan være genstand for sandhedsbevis, men at der for sådanne udsagn skal foreligge en ”sufficient factual basis to support it” . Af anden praksis fra Menneskerettighedsdomstolen fremgår, at politikeres ytrings-frihed nyder en særligt vidtgående beskyttelse efter artikel 10, jf. bl.a. dom af 23. april 1992 i sag 11798/85 (Castells mod Spanien), præmis 42. Som anført af landsretten har Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn i Menneskerettighedskon-ventionens forstand karakter af værdidomme, jf. herved præmis 53 og 55 i Men-neskerettighedsdomstolens ovenfor nævnte dom af 5. november 2020. Der kan derfor ikke kræves sandhedsbevis for udsagnene, men der skal dog foreligge et tilstrækkeligt faktuelt grundlag til støtte for dem. Ved vurderingen af, hvilke krav der kan stilles til dette grundlag, må det indgå, at den foreliggende sag har baggrund i spørgsmål om, hvorvidt Forening 1 burde tildeles offentlig økonomisk støtte til sit arbejde med forebyggelse af æresrelaterede konflikter. Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn må således anses for fremsat som led i offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A har som medlem af Folketinget desuden en særligt vidtgående ytringsfrihed om sådanne emner. Appellant, tidligere Sagsøger må på sin side i vidt omfang tåle kritik i forbindelse med sit offentlige virke som bl.a. imam, forfatter og de-battør, herunder vedrørende kontroversielle emner om forholdet mellem reli-gion og politik. Disse forhold taler med betydelig vægt for at anse Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn for berettigede under hensyn til ytringsfriheden, og vi finder der-for, at der ikke kan stilles store krav til det faktuelle grundlag. Efter en samlet vurdering tiltræder vi herefter, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A har haft et til-strækkeligt faktuelt grundlag til støtte for sine udsagn. Vi lægger vægt på, at Appellants, tidligere Sagsøger generelt holdte og til dels vekslende udsagn om forholdet mellem islam og politik har kunnet efterlade en uklarhed om, hvilken nærmere rolle i samfundet islam efter hendes opfattelse bør spille og hvordan. Hertil kommer, at Appellants, tidligere Sagsøger udtalelser med forklaringer om det religiøse grundlag for piskeslagsstraf for utroskab har kunnet efterlade en uklarhed om hendes egen holdning hertil. Og hendes udtalelser om Hizb-ut-Tahrir har kun-net efterlade en uklarhed om hendes syn på Hizb-ut-Tahrirs rolle i det demo-kratiske danske samfund. Vi tiltræder som følge heraf landsrettens frifindelse af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A. Vi bemær-ker, at der ikke heri ligger nogen stillingtagen til Appellants, tidligere Sagsøger virke og / 27 holdninger som bl.a. direktør for Forening 1, men alene til, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A ved sine ytringer har pådraget sig ansvar efter straffeloven. Dommer Anne Louise Bormann udtaler: Jeg finder, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn for den almindelige læser af hans Face-bookopslag må forstås i lyset af hans tidligere udtalelser om islamisme, hvor han bl.a. har udtalt, at islamisme har fascistiske og totalitære træk, og har om-talt islamisme som ”vor tids nazisme” . Jeg lægger vægt på, at disse udtalelser må antages at være blevet kendt i en bred kreds i forbindelse med valgkampen i 2015, hvor Parti 1 anvendte Slogan på valgplakater. Jeg finder herefter, at udtrykkene ”sorte islamistiske fortid” , ”fortid som radikal islamist” og i forbindelse hermed ”islamistiske generalieblad” naturligt må for-stås sådan, at Appellant, tidligere Sagsøger – uden at der deri ligger en påstand om, at hun går ind for eller accepterer vold – har arbejdet for eller været tilhænger af at indføre et totalitært islamisk styre, der ikke respekterer demokrati, friheds- rettigheder og mindretalsbeskyttelse. Jeg finder endvidere, at denne forståelse af udsagnene må have stået Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A klart, jf. herved hans forklaring for landsretten om, at islamisme er ”en farlig ideologi, som ikke kender til demo-krati, frihed og mindretalsbeskyttelse.” Jeg er med denne forståelse enig med flertallet i, at der er tale om ærekræn-kende sigtelser over for Appellant, tidligere Sagsøger, jf. straffelovens § 267. Jeg er endvidere enig i, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn i Menneskerettighedskonventionens forstand har karakter af værdidomme, således at der ikke kan kræves sandhedsbevis for udsagnene, men dog et tilstrækkeligt faktuelt grundlag til støtte for dem. Som anført af flertallet skal der foretages en afvejning af på den ene side hensynet til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A ytringsfrihed efter konventionens artikel 10 og på den anden side hensynet til beskyttelse af Appellants, tidligere Sagsøger omdømme efter artikel 8. Ved afvejningen skal bl.a. indgå de kriterier, der er gengivet af flertallet. Jeg er endvidere enig i, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A som medlem af Folketinget har en sær-lig vidtgående ytringsfrihed, at hans udsagn er fremsat som led i offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at Appellant, tidligere Sagsøger som samfundsdebattør i vidt omfang må tåle kritik. Jeg finder imidlertid, at det tillige må indgå i afvejningen, at en anklage om at være eller have været radikal islamist med den forståelse af udsagnet, som jeg lægger til grund, er særligt krænkende og skadelig for Appellants, tidligere Sagsøger trovær- dighed som muslimsk debattør og direktør for Forening 1. Denne skadevirk-ning forstærkes af udsagnet i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A opslag om, at han ser det som sin opgave at ”gennemskue og afsløre islamister, der taler med to tunger” , hvorved / 28 må forstås en påstand om, at hun har forsøgt at skjule sine islamistiske holdnin-ger. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis tages der hensyn til, at visse udsagn, uanset at de har karakter af værdidomme, kan være særligt stigmatise-rende, jf. herved dom af 21. marts 2000 i sag 24773/94 (Wabl mod Østrig) om en politikers anvendelse af udtrykket ”nazi-journalistik” om en avisartikel. Der er efter min opfattelse ikke i denne sag påvist et faktuelt grundlag for Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn, der i lyset af udsagnenes grovhed kan anses for tilstrækkeligt. Uanset at Appellant, tidligere Sagsøger som anført af flertallet på nogle punkter har udtalt sig uklart om forholdet mellem islam og politik, så angår hendes udtalelser navnlig, i hvilket omfang religiøse argumenter skal indgå i den politiske debat, og giver efter min opfattelse ikke støtte for, at hun ikke hele tiden har været for-taler for demokratiet og respekteret sekulær lovgivning og ikke-muslimers ret-tigheder. For så vidt angår hendes udtalelser om piskeslagsstraf for utroskab, går disse efter min opfattelse ud på at forklare, hvad Koranen siger om spørgs-målet, herunder at betingelserne for at straffe for utroskab er så strenge, at de ikke vil være opfyldt i praksis. Hun har udtrykkeligt i sit brevkassesvar fra 2003 udtalt, at hun ikke går ind for at kriminalisere moralske forhold, selv hvis der var flertal herfor. For så vidt angår hendes udtalelser om Hizb-ut-Tahrir be-mærker jeg, at de navnlig går ud på, at hun ikke går ind for et forbud, og at hun ønsker dialog også med ekstreme muslimer for at ”forpligte folk i demokratiet” . Jeg stemmer på denne baggrund for at tage Appellants, tidligere Sagsøger påstand 2 om, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn kendes ubeføjede, til følge. Efter Menneskerettighedskonventionens praksis indgår alvoren af den sank-tion, der pålægges, i vurderingen af, om et indgreb i ytringsfriheden er beretti-get, jf. herved bl.a. dom af 5. november 2020 i sag 73087/17 (Balaskas mod Græ-kenland), præmis 38. Da der som nævnt skal udvises betydelig varsomhed med at gøre indgreb i en politikers ytringsfrihed i en offentlig debat om et emne af væsentlig samfunds- mæssig interesse, og idet jeg finder, at hensynet til beskyttelsen af Appellants, tidligere Sagsøger omdømme kan varetages i tilstrækkelig grad ved, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A ud-sagn kendes ubeføjede, tilslutter jeg mig flertallet for så vidt angår frifindelse for straf og for påstanden om godtgørelse for tort. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Konklusion Højesteret stadfæster dommen. / 29 Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A har begge fri proces for Højesteret, og Høje-steret finder, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. T H I K E N D E S F O R R E T : Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. /	HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27.maj 2021 Sag BS-28731/2020-HJR (1. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat René Offersen; beskikket) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> (advokat Michael Brandt, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 24. afdeling den 23.juni 2020 (BS-31714/2018-OLR) I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Thomas Rørdam; Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Anne Louise Bormann og Jørgen Steen Sørensen. Påstande mv <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har for Højesteret nedlagt følgende påstande: 1: <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte A</anonym> straffes efter straffelovens $ 267. 2: Følgende af <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udtalelser fremsat den <anonym>Dato</anonym> <anonym>1</anonym> 2017 på Facebook kendes ubeføjede: "Udsagn 1: "[-]hendes islamistiske generalieblad [-] Udsagn 2: Udgået 2 Udsagn 3: "[-] <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> fortid som radikal islamist [] Udsagn 4: "[-] <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> sorte islamistiske fortid [-] 99 3: <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte A</anonym> skal til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> betale 10.000 kr. med tillæg af rente. Til støtte for sine påstande om straf og godtgørelse har <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> påberåbt sig de udsagn; der er gengivet i påstand 2, 0g <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte A</anonym> udsagn i Facebookopslag af <anonym>Dato 9</anonym> 2017: jeg fastholder min skepsis over for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab?' <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> har påstået stadfæstelse, dog således at han påstår frifindelse og ikke afvisning over for udsagnet jeg fastholder min skepsis over for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab? Supplerende sagsfremstilling Itillæg til det, der fremgår af landsrettens dom; foreligger der oplysninger om en række yderligere udsagn fra <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A</anonym> Udsagn fra <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Iindlægget <anonym>Artikel 9</anonym> <anonym>Forlag 5</anonym> den <anonym>Dato 16</anonym> 2001 anfører <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 19</anonym> bl.a.: "Nogle muslimer synes eksempelvis at være enige med danske debattø-rers udsagn om, at islam ikke kan verdsliggøres osv. En uskøn og uhel-lig alliance mellem danske kritikere og konservative islamister; der står sammen om en konservativ tolkning af islam. Vi bliver nødt til at be-væge os udover denne snævre og konservative tolkning. Det er blandt andet for at styrke den åbne og frie debat blandt og med muslimer; at forfatterne til denne artikel en praktiserende muslim og en ikke-mus-limsk samfundsforsker har taget initiativ til etableringen af <anonym>Forening 2</anonym> <anonym>Forening 2</anonym> ønsker, at [debatten] må blomstre frit og frodigt! Vi ønsker herigennem at arbejde for fremmelsen af en demo-kratisk og pluralistisk tilgang til islam og vi ønsker at arbejde for en konsekvent og uforbeholden adskillelse af religion og politik (verdslig-hed) . Eksistensen af mangfoldighed med hensyn til udlægninger 0g op-fattelser af islam må erkendes åbent; 0g denne mangfoldighed må syn-liggøres . Vores udgangspunkt er; at islam vedrører tro og spiritualitet, ikke politik 0g samfund. Den udbredte idé om, at politik og religion i islam skulle være intimt sammenvævet og hermed uadskillelige; opfat-ter vi som værende både forkert og ufrugtbar. At politik og religion i /3 mange sammenhænge rent faktisk er blevet sammenvævet - også i den muslimske verden - er et faktum, men det har mindre at gøre med teo-logi og religion end med politik og magtkampe. Religionen er blevet brugt politisk, og tvivlsomme magthavere har søgt at legitimere deres egne magtpositioner ved hjælp af pompøs religiøs retorik. Resultaterne har ikke været opmuntrende. Hverken for religionen eller for politik-ken. Ej heller for menneskene. Islam er imidlertid i høj grad åben for fortolkning, og verdslighed er ikke et fremmedelement i muslimsk tænkning. Lad os først se på muligheden for at tolke islam. Islam kan ikke fortolkes til hvad som helst - der er grænser . Spør gsmålene er , hvor grænserne ligger , og hvem der skal fastlægge dem. I sidste instans er det kun Gud, der kan fastlægge grænserne for fortolkninger . Kun Gud er alvidende og kan fastlægge grænserne med sikkerhed. Intet menneske kan med sikkerhed påberåbe sig kendskab til Guds endelige afgørelser uden at ligestille sig selv med Gud. Ingen skriftkloge, ingen teologer og ingen imamer er alvidende og i besiddelse af Guds kraft. Som mennesker er vi nødt til at tolke, og når vi tolker , er vi nødt til at begrunde vores tolkninger og ar gumentere for dem. … Men som i al politik kan det også handle om magt og indflydelse. Un-der dække af islamisk retorik bekæmper intolerante og autoritære mus-limske kræfter med næb og klør ethvert forsøg på at forene religion og verdslighed. V i har intet ønske om at dække over eksistensen af magt- kampe og interessemodsætninger - heller ikke blandt muslimer , og vi har intet ønske om at holde hånden over autoritære muslimske kræfter , som vi ikke identificerer os med. V erdslighed indebærer først og frem-mest en klar adskillelse af politik og religion. Det er fuldt ud muligt at ar gumentere teologisk for denne adskillelse, og vi skal gøre det i ganske kortfattet form. Men vores grundlæggende ar gumentation er ikke ude-lukkende teologisk. Den er også politisk, videnskabelig og historisk. V i er nødt til at se fordomsfrit på den muslimske verden og de muslimske bevægelsers historie, og her er der masser af nyttige erfaringer at hente, hvis man ønsker at se virkeligheden i øjnene. T eologiske ar gumenter for adskillelse af religion og politik har en lang historisk tradition indenfor islamisk tænkning og filosofi. … Koranens oprindelige sharia rummer ikke opskriften på noget retssy-stem. Den angiver blot en generel idé om den rette vej, dvs. Guds vej, og hermed et alment princip, der kan udformes på mange forskellige måder . I denne betydning af ordet rummer sharia absolut ingen retfær -diggørelse af eller begrundelse for de barbariske afstraf felsesformer , der så ofte forbindes med og legitimeres ved hjælp af dette udtryk, og som vi tager utvetydigt afstand fra. Et samfund baseret på verdslige princip-per indebærer ideelt set en afpolitisering af alle former for religiøst til- hørsforhold. 99 I indlægget 29 <anonym>Artikel 10</anonym> <anonym>Forlag 7</anonym> den <anonym>Dato 17</anonym> 2001 anfører <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> bl.a. 99 <anonym>Forening 2</anonym> arbejder målrettet for en demokratisk og pluralistisk tilgang til islam ud fra tre grundlæggende principper: Kri-tikl selvkritik, en anerkendelse af den religiøse mangfoldighed samt en konsekvent adskillelse af religion og politik inden for islam. Jeg vil de-monstrere disse princippers vigtighed for integrationen med særlig fo-kus på adskillelsen af religion 0g politik:? 99 I indlægget <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Artikel 1 1</anonym> <anonym>Forlag 8</anonym> den <anonym>Dato 18</anonym> 2002 anfører <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 20</anonym> bl.a:: "Vi er imod dødstraf som straffeform i ethvert samfund og kan sagtens kombinere dette syn med troen på Koranen som Guds åbenbarede ord. Vores holdning er en afspejling af en principiel tro på humanistiske og demokratiske værdier: Dernæst er det for os som troende muslimer væ - sentligt at se på hvad Koranen siger om dette tema. For det første fremgår det af begge Imamers udtalelser at stening som straf påbydes af selve Gud. Vi vil gøre opmærksom på at de IKKE kan legitimere deres udsagn ud fra Koranen som netop opfattes som "Guds ord" . Blandt generelle vers om ægteskabsbrud, er der to vers i Koranen der er relevante i denne sammenhæng: Kapitel 24.3 angiver at straffen for ægteskabsbrud er 100 piskeslag. Denne straf gælder mænd såvel som kvinder; hvis det er muligt at fremskaffe fire øjenvidner Kapitel 4.26 påpeger at der gælder de samme rettigheder og bestemmel-ser for tjenestepiger som for frie kvinder ved indgåelse af ægteskab. Men hvis disse nye frie kvinder efter ægteskab begår ægteskabsbrud er straffen det halve af det, som den er for andre frie kvinder Disse to vers er de eneste der angiver 1 'strafferammen i forbindelse med sex udenfor ægteskabet. 5 Imamerne finder belæg for deres påstande i de såkaldte hadith (de ned- skrevne fortællinger om Mohammeds (fvmh) sædvaner) . Her hævder fortolkningen at Profeten (fvmh) bl.a. accepterede stening som straf for ægteskabsbrud: (Bukhari: volumen 8, bog 78, nummer 629 og andre) . Dette er dog ikke vores overbevisning. Man bør skelne mellem Guds åbenbarede ord og de nedskrevne fortæl- linger om Profetens sædvaner (hadith) . Koranen er for troende musli-mer netop kendetegnet ved sin ufejlbarlighed og uforanderlighed hvor-imod hadithlitteraturen i lighed med andre fortolkninger er kendeteg-net ved at være foranderlig 0g ikke nødvendigvis ufejlbarlig. Det store tavse flertal af muslimer i Danmark deler ikke de pågældende Imamers holdninger; Men enten vælger de at ignorere Imamernes udta - lelser (for de er alligevel irrelevante i deres dagligdag) eller også frygter de repressalier i form af social boykot eller lignende. Disse imamers ud- lægning af islam er reaktionær; og som troende muslimer må vi tage klar afstand fra denne. De fleste muslimer i verden betragter Islam som noget universelt; mangfoldigt og individuelt. Universelt fordi der netop er rummelighed. Mangfoldigt fordi der er plads til at være indbyrdes uenige som vi al-tid har været det i de sidste 1300 år Og endelig individuelt fordi Gud kræver at vi bestandigt forholder os til Koranen og gør den levende i vores dagligdag. En af Guds vigtigste egenskaber er barmhjertighed. Alle vers i Koranen starter med ordene: I Guds Den Nådiges Den Barmhjertiges navn. Tro er for os forsøget på i dagligdagen at efterleve og afspejle Guds egen-skaber Kærlighed og barmhjertighed fremfor hævn og straf? I indlægget <anonym>Artikel 12</anonym> <anonym>Forlag 5</anonym> den <anonym>Dato 19</anonym> 2002 anfø-rer <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> bl.a.: "Der findes dem; som tolker Koranen bogstaveligt. Disse går under be - tegnelsen traditionelle muslimer idet de afviser enhver form for forny-else. Men der findes også muslimer; der kritiserer traditionen og kræver retten til at fortolke Koranen på ny Det er min holdning; at Koranen skal læses 0g tolkes i den tid vi lever i. Dette synspunkt kan kombineres med troen på Koranen som universel og åbenbaret. Netop foragten for 0g afvisningen af det relative og indi- viduelle der ligger i fortolkningen; er med til at skabe problemet om hvordan man forbinder Guds åbenbarede ord med den foranderlige verden. 99 Iet interview med <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> under overskriften 29 <anonym>Artikel 13</anonym> <anonym>Forlag 9</anonym> den <anonym>Dato 20</anonym> 2002 anføres bl.a.: "Koranen lægger op til 100 piskeslag for utroskab. Hvordan vil du tolke det ind i en moderne, dansk sammenhæng? "For mig er det et moralsk udsagn; der handler om, at utroskab er forkert - for mænd og for kvinder. Jeg er ikke bogstavfundamentalist og tolker derfor ikke altid Koranen bogsta-veligt. 99 99 Under overskriften 99 <anonym>Artikel 14</anonym> 2 Svar fra <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Forlag 8</anonym> den <anonym>Dato 21</anonym> 2003 stiller en læser <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> følgende spørgsmål: "Hvis du finder en generel kommentering at være for omfattende for dig hvilket jeg naturligvis ville beklage meget;, så kunne du måske fo-kusere på mine to mere konkrete spørgsmål, nemlig 1) om det i henhold til koranen er tilladt at kriminalisere moralske for-hold, så som seksuelt samvær før ægteskab, hvilket tilsyneladende sker i mange lande, ikke blot ved dødsstraf ved stening (som vist er uhjemlet i henhold til koranen), men i det hele taget ved pålæg af straf (og det er essensen i mit spørgsmål)? I bekræftende fald vil det være relevant at få tilkendegivet; om musli-mer i Danmark måtte ønske 0g arbejde for en sådan kriminalisering, hvis der kunne skaffes flertal herfor ? <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> svar anføres bl.a: "I henhold til Koranen er det ikke tilladt at have seksuelt samvær før ægteskabet eller uden for ægteskabet. Koranen opfordrer mænd og kvinder til at gifte sig og al kontakt skal foregå inden for ægteskabets rammer der er velsignet af Skaberen. Seksuelt samvær er inden for ægteskabet en velsignet gerning. En mands vigtigste opgave næst efter at tilbede skaberen er at gøre sin kvinde lykkelig. Det samme forhold gælder for kvinden: Straffen for seksuelt samvær før ægteskabet og ved utroskab er 100 pi- skeslag for mænd og for kvinder; Men denne straf kan kun udføres hvis der er fire uafhængige øjenvidner til SELVE AKTEN. Dette forhold vil sandsynligvis aldrig finde sted i realiteten. Hvis det skulle forekomme er der blandt muslimer uenighed om hvor-ledes dette vers skal tolkes. Nogle ser det som en klar vejledning om at utroskab er forkasteligt og fokuserer mere på essensen bagved verset end selve straffen. Essensen omhandler alvoren ved ægteskabet og respekten for andre mennesker: Samt at undgå de katastrofale konsekvenser som utroskab fører med sig. Andre muslimer fokuserer på essens såvel som konse-kvenslstraf og vil ikke tøve med at implementere straf hvis alle forhold er opfyldt: Fælles for mange muslimer er forståelsen for at straffen sandsynligvis aldrig vil implementeres i virkeligheden grundet kravet om de fire øjenvidner; Ligeledes tager majoriteten af verdens muslimer afstand fra de steningsdomme som enkelte lande udfører som straf for ovennævnte forhold. Stening 0g Dødsstraf som straf for utroskab og seksuelt samvær uden for ægteskabet er ikke en del af islam; men derimod et produkt af uvi-denhed og barbari. Jeg vil ikke arbejde for en kriminalisering af moralske forhold; selvom der var et flertal herfor. Mit fokus er mere på essens. 99 <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> bog <anonym>Titel 1</anonym> (2006) anføres bl.a. (s. 85 ff.): "Min definition af verdslighed handlede dengang og nu om en adskil-lelse af religion og politik forstået på den måde, at religiøse argumenter ikke skal diktere politik, men snarere være moralsk vejledende for den politiske struktur: Med manifestet ønskede vi som forening ikke at defi-nere begrebet verdslighed i retningen af a-religiøsitet. Tværtimod hæv-dede vi; at religiøse argumenter kan og bør spille en rolle også iden po-litiske debat, så længe de ikke tildeles særstatus eller forrang. Et menne-skes politiske holdninger vil altid afspejle nogle værdier; som også er religiøse. Vores definition af verdslighed eller sekularisering lå således milevidt fra begrebet sekularisme og fra den populære definition af verdslighed eller sekularisering; der ofte forveksles med eller tolkes i 8 retningen af sekularisme. Men der var få, der forstod disse nuancer, og den absolutte sætning om sen konsekvent adskillelse af religion og poli-tiks lå ifølge min overbevisning meget langt fra vores fortolkning af de-finitionen. Derved skabte målsætningen forvirring 0g utryghed blandt mange muslimer. Jeg brugte ofte meget tid på at forklare muslimer; at jeg ønskede et samspil mellem religion og politik iform af 'dialog 0g ikke diktat; 0g at den absolutte sætning ikke skulle tolkes som et forsøg på at eliminere religionens rolle. Derved blev det tydeligt for mig, at det var vigtigt; at foreningens målsætninger udtrykte, hvad vi går ind fOr, og ikke hvad vi ikke går ind for. Jeg har gennem tiden udviklet en holistisk tilgang til islam hvor både det religiøse; spirituelle 0g det politiske spiller en rolle. Tidligere foku-serede jeg primært på Koranens spirituelle potentiale. Det betyder; at jeg stadigvæk er enig med <anonym>Person 21</anonym> 0g <anonym>Person 22</anonym> på nogle punkter; og at jeg er uenig med dem på andre punkter. Den holistiske tilgang til islam vil argumentere for, at islam handler om tro og spiritualitet såvel som poli-tik. Herved er Profeten en Profet såvel som en statsleder; og hans bud-skab handler om religiøs såvel som politisk forening Men den politiske forening kan udforme sig på forskellig vis. Og der er ikke enighed blandt muslimer om den politiske forening. Præmissen om en konsekvent 0g uforbeholden adskillelse af religion 0g politik antager et nærmest dogmatisk præg i manifestet fra 2001 og er et eksempel på diktat frem for dialog. På baggrund af ovenstående reflek- sioner valgte jeg at distancere mig fra nogle af de tidligere formulerin-ger i foreningens første manifest; herunder kravet om en total verdslig-gørelse af islam. Jeg er kritisk over for Hizb ut-Tahrirs afvisning af det danske demokrati 0g deres opfordring til danske muslimer om ikke at deltage i dansk par- tipolitik. Deltagelse i dansk politik er en vital vej til indflydelse i ethvert samfund og fuldt ud foreneligt med islamiske principper. <anonym>Person 10</anonym> er en af de nutidige muslimske teologer; der har sat fokus på vig-tigheden af, at muslimer deltager i det politiske liv i det land; de er bo-sat i. Isin bog, <anonym>Titel</anonym> <anonym>2</anonym> opsummerer han fem grund-principper; som ulama fra den muslimske verden i samarbejde med in-tellektuelle og imamer bosiddende i europæiske lande er blevet enige om bør gælde for muslimer i en europæisk sammenhæng; Følgende fem principper er min udlægning af <anonym>Person 10's</anonym> ord: 1. Muslimer bør respektere det lands love; som de er bosat i, og føle sig bundet af en symbolsk kontrakt med landet moralsk og socialt. 2. Europæisk lovgivning som er sekulær; giver muslimer mulighed for frit at praktisere de fundamentale dele af deres religion 3. Muslimer skal udvikle begreber, der gør det muligt for muslimer at opfatte deres tilstedeværelse i Europa som et potentiale for dem selv og samfundet. 4. Muslimer er medborgere i de europæiske lande og bør deltage i soci-ale, økonomiske og politiske sammenhænge; samtidig med at de vær-ner om deres egne værdier og islamiske principper. 5. Europæisk lovgivning er forenelig med islamiske principper og Kora - nens ånd På baggrund af de fem principper; som har bred opbakning fra muslim-ske ulama og muslimske lærde i europæiske lande; er det muligt at kon- kludere, at islamisters afvisning af verdsligt baserede styreformer ikke er et forhold, der deles af den brede majoritet af aktive muslimer; 99 I indlægget 29 <anonym>Artikel 15</anonym> <anonym>Forlag 9</anonym> den <anonym>Dato 22</anonym> 2006 anfører <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> mfl. bl.a.: "Dette er et forum for dig, som er tjener af Allah og ikke slave af mid- delalderlige traditioner som feks. dyrkelsen af den nationale identitet; Et forum for dig, som fokuserer på det; der forener os som mennesker. Til dig som hungrer efter viden; og som tør være kritisk over for dog-matiske 0g statiske koranfortolkninger: Vores kritik er rettet mod vores fortolkninger; som ofte gøres til sand- hedsideologier: Vi arbejder for en kritisk tilgang til dogmatiske og reak- tionære fortolkninger af Koranen samt en kritik af tradition og kultur; Vi står i opposition til dem af vores forældregeneration; som er slave af national identitet og traditioner i stedet for at være Guds tjenere. Vi vil gerne kende essensen (haqiqa) uden for rammerne, som (sharia) udgør. Vi forholder os kritisk til de muslimer; der deler verden op i islam og Vesten. De, som føler sig moralsk overlegne i kraft af, at de er musli-mer; og som tager ordet kafir i deres mund, oversætter det med vantro og betegner alle ikke-muslimer som vantro. 10 Mangfoldighed: Vi arbejder for en anerkendelse af alternative koranfor- tolkninger og religiøs mangfoldighed Rummelighed, respekt og tole-rance er kodeordene. Vi er ikke repræsentative for Danmarks muslimer og ønsker heller ikke at være det. 99 I artiklen 29 <anonym>Artikel 16</anonym> <anonym>Forlag 10</anonym> den <anonym>Dato 14</anonym> 2006 anfø-res bl.a:: "Hizb-ut-Tahrir er fredelige og passer fint ind i demokratiet. Det mener den tidligere <anonym>Parti 5</anonym> folketingskandidat; <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> der i fredags var til møde med ekstreme fundamentalister i Hizb-ut-Tahrir pa Råd-huspladsen i København. Hizb-ut-Tahrir har 'tidligere opfordret til drab på jøder; og er kendt for en stærk krigerisk tone over for Israel, homoseksuelle og jøder Derfor var det en overraskelse for mange, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> pludselig var mødt op til en demonstration arrangeret af dem. Og hun afviser selv til-hørsforholdet: "Jeg var der for at vise min sympati for den libanesiske befolkning. Der var jo masser af tilskuere, der ikke er en del af partiet," siger hun til <anonym>Forlag 10</anonym> <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har tidligere været i pressens søgelys; da hun ikke kunne tage afstand fra sharia på <anonym>Parti 5's</anonym> landsmøde; efter en nigeri- ansk kvinde blev dømt til døden efter en voldtægt. Ikke forbydes Nu indrømmer hun faktisk; at hun ikke mener; at Hizb-ut-Tahrir skal forbydes, selv om hendes parti tager stærkt afstand fra det. <anonym>Parti 5's</anonym> superstjerne <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte A</anonym> har forgæves forsøgt at gøre foreningen ulovlig. "Jeg er uenig i, de skal forbydes. Der har aldrig været beviser for, Hizb-ut- Tahrir har opført sig voldeligt Tværtimod. De går stærkt imod vold, siger <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> til <anonym>Forlag 10</anonym> Desuden fortæller hun ivrigt om de ekstreme muslimer; og maler et no-get anderledes billede af partiet; der også huser <anonym>Person 23</anonym> der 'tid-ligere har truet Danmark med terror. 11 "Selvfølgelig kan Hizb-ut-tahrir fungere i demokratiet. Det gør de jo al- lerede. At lave en demonstration er jo demokratisk og fredelig: Og de prædiker en ikke voldelig ideologi;" 99 forklarer hun. Kan man fungerer i demokratiet; når man er imod det? "Hvis man fordømmer folk og dæmoniserer dem, vokser de sig bare endnu større. Vi er nødt til at forpligte folk i demokratiet; 0g det gør man kun ved at inkluderer dem. 29 "Det, at folk begynder at tage dem alvorligt og lytte til dem og komme til deres møder; det gør jo også, at de i stigende grad begynder at del-tage på demokratiske præmisser. Det er den vej, vi skal? Forstår vreden <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> forklarer dog at hun synes, Hizb-ut-Tahrir har nogle unuancerede synspunkter; når de gjalder deres jihad-trusler 99 'Jeg hørte alle deres taler. De mangler nuancer; men de repræsenterer de unge mennesker; der er vrede. Og selvfølgelig kan jeg forstå, at de er vrede over det, der sker. Det tror jeg, enhver kan. Jeg tror; der er mange unge mennesker; der føler sig fremmedgjorte i Danmark med invaderingen af Libanon. Massemord på så mange ci-vile, siger hun. 99 I artiklen 99 <anonym>Artikel 17</anonym> <anonym>Hjemmeside 11</anonym> den <anonym>Dato 23</anonym> 2006 an-føres bl.a:: "Hendes mor er finne, hendes far er fra Syrien; og hun selv har fundet sin vej i islam I sin nye bog 99 <anonym>Titel 1</anonym> ar-gumenterer <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> 32 år, for at islam og demokrati kan eksi-stere sammen. Tro er ikke blot er en privatsag. "Den udbredte opfattelse er, at muslimer kun kan integreres succes-fuldt i Europa; hvis religionen privatiseres. Men faktum er, at flere og flere unge muslimer bruger deres tro i politiske sammenhænge; forkla-rer <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> "Nogle unge muslimer tiltrækkes af politisk islam; 0g derfor foreslår jeg, at der dannes et muslimsk politisk parti; der kan være et alternativ til Hizb-ut- Tahrir: 12 "Problemer er, at Hizb-ut-Tahrir siger; at de har monopol på sandhe-den; 0g at de kender den eneste rigtige vej til det retfærdige samfund. <anonym>Parti 6</anonym> skal træne de unge muslimer i at udvise rummelighed og tolerance som en essentiel del af islam <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> der dog ikke selv vil stifte et muslimsk parti. Demokratisk kalifat <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> bruger udtrykket det demokratiske kalifat, som et billede på at ophæve det konstruerede modsætningsforholdet mellem islam og demokrati ? troende og ikke-troende: "Det demokratiske kalifat er et 'symbol på et samfund, der ophæver alle former for skel. Skel mellem kønnene, mellem religionerne, mellem rige og fattige; hvide og sorte. Kalifatet er at skabe lighed i et samfund, og det er også det, demokrati handler om. At man har retten til kritik. Til kritik af kritikken. Og til beskyttelse af minoriteter og social solidaritet. Det demokratiske kalifat er simpelthen et forsøg på at skabe en syntese. Vi kan jo ikke lade være med at leve sammen. 99 Kalifat ikke Iran Hvorfor hedder din konklusion Det demokratiske kalifat? 99 'Jeg prøver at vise, at det er ordene, der skiller os ad. Vi råber om at de- mokratisere den muslimske verden; men vi glemmer; hvad demokrati egentlig betyder. Islamister råber op om kalifatet, men det skaber angst hos mange ikke-muslimer. Man tænker på Iran eller andre katastrofale sammenblandinger af religion 0g politik. Hvis de i stedet for kalifatet talte om retfærdighed og lighed for alle, ville de opløse meget af den angst; de selv har været med til at plante,; siger <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Hun har dannet <anonym>Forening 2</anonym> som blandt andet arbejder for flere kvindelige muslimske ledere. Ifølge <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har Danmark udviklet en paranoia over for mus-limer; der til dels skyldes medierne og den danske højrefløj . Men islams dårlige image skyldes også episoder som <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> egen oplevelse på en arabisk friskole for nogle år siden, hvor religionslæreren underviste sine 9. klasseselever i, at alle kristne havner i Helvede på dommedag: "Jeg følte mig krænket på min mors vegne og på alle kristnes vegne. Man kan ikke hævde at elske sin Gud, hvis man ikke kan rumme sin jø-diske, kristne eller ateistiske bror og søster. Det er hykleri. Nogle musli - 13 mer er optagede af, hvem der kommer i himlen; og hvem der kommer i helvede i stedet for at være motiverede af kærligheden til Gud. I <anonym>Forening 2</anonym> ville vi vende kritikken indad, for nogle muslimer er ikke gode nok til at formidle rummeligheden i islam, 99 siger <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Hvor ser du et muslimsk land, der lever op til din forestilling om et de- mokratisk kalifat? "Ingen steder, men der er tilnærmelser. Det danske samfund er på mange måder tæt på en islamisk velfærdsstat på grund af den barm-hjertighed, der er bygget ind i systemet. Vi tager os afhinanden; vi skal ikke betale for at komme på sygehuset, vi skal ikke betale for at få en uddannelse. Min egen tro manifesterede sig i <anonym>Forening 2</anonym> som jeg dannede lige inden 11. september 2001. Jeg ville vise; at islam og de-mokrati ikke er uforeneligt, som både den yderste danske højrefløj og den yderste muslimske venstrefløj påstår Det er ikke et problem i sig selv at blande politik 0g religion Mange danske politikere bruger også deres kristne værdier; men det fremstilles som et problem; når det er muslimer; der gør det. Sammenblandingen er først et problem; hvis troen bliver et diktat og ikke en inspiration;" siger hun 99 I indlægget <anonym>Artikel 18</anonym> <anonym>Forlag 8</anonym> den <anonym>Dato 24</anonym> 2011 anfører <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> bl.a.: "Sekularisme kan fortolkes på mange måder Mange danske politikere mener; at tro er en privatsag 0g hævder; at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis islam afpolitise-res 0g defineres som en privatsag. Dette hænger blandt andet sammen med, at begrebet sekularisme ofte defineres som a-religiøsitet. Men sekularismen har mange ansigter og fortolkningsmuligheder. Se- kularisme kan også defineres som et samspil mellem religion 0g politik Integrationen sikres ikke ved at gøre religion til en privatsag. Tværtimod er tro ofte en offentlig sag, idet den manifesterer sig i sam- fundet gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme; der ofte har til formål at motivere etisk handling, lige rettigheder og ligeværd. Flere aktive muslimer i Europa blander religion 0g politik og definerer i stigende grad deres tro som en offentlig sag, og dette standpunkt er Danmark såvel som resten af verden nødt til at åbne sig op overfor 0g rumme. Den stigende islamiske aktivisme er ikke noget, vi kan vælge fra. Den er og har længe været en del af den europæiske virkelighed. 14 Jeg har ofte argumenteret for et samspil mellem religion og politik i form af 'dialog 0g ikke diktat. Jeg mener dermed, at religion kan og bør præge politik; så længe religionen ikke kræver særstatus eller forrang i den politiske proces. 99 Udsagn fra <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> I indlægget 99 <anonym>Artikel 19</anonym> <anonym>Forlag 1 1</anonym> den <anonym>Dato 25</anonym> 2015 anfører <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A</anonym> 0g <anonym>Person 24</anonym> bl.a: "Vi har brugt udtrykket nazi-islamisme; og mange har spurgt, hvorfor vi blander nazisme ind i islamisme. 1,5 milliarder mennesker bekender sig til religionen islam; og heraf praktiserer den absolutte hovedpart deres religion på fredelig vis. Men ud af islam er der blevet udviklet en farlig politisk ideologi ~ vi vil nær-mest kalde den en kræftsvulst der desværre dominerer mere og mere. Den islamisme er hentet fra islams hellige kilder; som er blevet udsat for en aggressiv fortolkning og overfortolkning. Islamisme er dermed en del af islam; men det er ikke hele islam Islamisme kan ikke eksistere uden islam; men islam kan sagtens eksistere uden islamisme. Islamisterne er på fremmarch, og det kaos, der er i Syrien og Irak, giver dem endnu mere medvind. På det seneste er der sket en forværring af deres brutalitet; og derfor er vi nødt til både at eliminere de grundlæg-gende årsager til, at ideologien spreder sig, 0g bekæmpe islamismen med våben her og nu. Det er blandt andet grunden til, at vi kalder det nazi-islamisme. Det er umådeligt vigtigt; at folk ved, hvad de er oppe imod Nævner vi ordet nazisme, ved alle, hvad det drejer sig om. Og vores ordvalg er ikke ta-get ud af den blå luft. En del af islamismens DNA er had til vestlig de-mokrati og had til jøderne. Det har man kunnet se ved de to terroraktio-ner; der blev begået i København og Paris. De gik først efter demokra-tiet 0g derefter jøderne. Islamisterne bruger sågar samme form for argumentation i forbindelse med deres jødehad, som nazisterne gjorde det i sin tid. De udrydder de mennesker; som de stempler som undermennesker: De brænder bøger og ødelægger uvurderlige kulturgenstande i Mellemøsten; fordi alt fremmed bliver betragtet som ondt. De stræber efter det nye tusindårs - 15 rige; ligesom nazisterne gjorde det. I deres kalifat er de i gang med at opbygge et idealsamfund, hvor der bliver pralet med eksemplariske ji- hadist-familier; som i øvrigt får flere privilegier og mere i løn. Nogle af de fremtrædende koner minder virkelig meget om Goebbels kone, fordi de offentligt siger; at de vil servicere islams helte. De går efter rent blod, 0g lederen bliver betragtet som en slags fører og ufejlbarlig. En mand, som holder brændende hadtaler De har ambitioner om at få verdens - herredømmet og bruger vold og lemlæstelse til at opnå deres mål. Ved at sammenligne de to ideologier; forstår folk meget bedre, hvad det ex, vi har at gøre med. Og derfor kalder vi det nazi-islamisme. En farlig indre fjende, som skal bekæmpes 0g elimineres . 99 Af et interview med <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte A</anonym> under overskriften 99 <anonym>Artikel 20</anonym> 99 1 <anonym>Forlag 2</anonym> den <anonym>Dato 26</anonym> 2015 fremgår bl.a: 9999 De sidste tre-fire år har jeg arbejdet i <anonym>Parti 1's</anonym> <anonym>Tænketank</anonym> Så den er ikke neo <anonym>Parti 1</anonym> men vi har jo flere ny <anonym>Parti 1</anonym> ansat. Ny <anonym>Parti 1</anonym> går bl.a. ud på, at lande skal være demo-kratiske; for demokratier skaber mindre uro 0g ustabilitet. Det forsøgte man i Irak, men det mislykkedes jo. Flere af mine kolleger forsker i religionsfrihed, ytringsfrihed og isla - misme. Nogle af disse kolleger har peget på de fascistiske; totalitære træk, som islamisme omfatter. Nogle af dem har brugt udtrykket naziis-lamisme. Jeg har taget det til mig, og videreudviklet det, så jeg er stærkt inspireret af det miljø, jeg har arbejdet i.? Men nazisterne slog seks mio jøder ihjel og stod for noget helt andet; hvor eks-treme islamister myrder løs på alle sekulære; jøder; muslimer; vesterlændinge. Så er udtrykket ikke helt ahistorisk? De myrder alle dem; de betragter som onde mennesker; også muslimer: Og de ville også myrde mig, hvis jeg var i nærheden af dem. Kun dem; der tilhører ideologien salafisme; er overmennesker. Alle andre skal fjernes . Grunden til, at de ikke har slået jøder ihjel i kalifatet, er, at der ikke bor jøder i området længere. Hvor der før boede millioner i Mel-lemøsten; bor der nu kun 5.000 i alt. Vi kunne også se det ved de to terroraktioner i Paris og København. Der gik man både efter friheden; men også efter jøderne. Men er det ikke stadig ahistorisk? / 16 ”Det er ahistorisk, hvis man siger , at det er det samme som nazisme. Is- lamisme er vor tids nazisme. Islamisme er stærkt inspireret af nazisme. Hele opbygningen af det moderne kalifat i Irak-Syrien er meget inspire-ret af Det T redje Rige. Føreren og kalif fen har samme rolle, og man ind-deler folk i over - og undermennesker . Inspirationen er enorm, og det er det, jeg prøver at skære ud i pap.” Retsgrundlag Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ved en række lejligheder ud-talt sig om betydningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar -tikel 10 om ytringsfrihed i sager om ærekrænkelser , herunder om afvejningen i forhold til konventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv . Dette er sket i bl.a. dom af 5. november 2020 i sag 73087/17 (Balaskas mod Grækenland). I sagen var en journalist idømt betinget fængsel for at have anvendt udtrykkene ”neo-Nazi” og ”theoretician of the entity Golden Dawn” om rektor for et lokalt gymnasium (i dommen kaldet B.M.). Artiklen var en reaktion på et blogindlæg fra rektor om et studenteroprør på en polyteknisk skole i 1973, der bidrog til af-slutningen på det græske militærdiktatur . Spørgsmålet var , om straf fen kunne retfærdiggøres efter Menneskerettigheds- konventionens artikel 10, stk. 2, særligt om den kunne anses for nødvendig i et demokratisk samfund. Af dommen fremgår bl.a. (præmis 1, 1 1, 37-38 og 42-55): “INTRODUCTION 1. The application concerns the conviction for insult through the press of a journalist who had an article published in a local newspaper attrib- uting the characteristics “neo-Nazi” and “theoretician of the entity ‘Golden Dawn’” to the headmaster of a local high school. The article followed a post on the headmaster ’s personal blog under the title “The ultimate lie is one: that of the Polytechnic School of 1973”, referring to the massive student uprising against the military dictatorship in Greece that took place in November 1973. The applicant complained that his conviction had resulted in a violation of Article 10 of the Convention. THE F ACTS … 11. On 1 1 July 2016 the three-member North Aegean Misdemeanour Court of Appeal (“the Court of Appeal”) held a hearing in the case. Theapplicant again ar gued that his act had not been wrongful, as what he had written in the published article had been true and based on a le- gitimate interest. When responding to the article posted by B.M. on his blog on the anniversary of the Polytechnic uprising, he had been exer - / 17 cising his right to freedom of expression. He additionally claimed that the characterisations of B.M. had been based on extensive evidence. In particular , on 8 August 2010 B.M. had posted an article on his website stating: “… Our contact and substantial relationship with nationalist or ganisa- tions and clubs (see Golden Dawn) who preserve like an ark the origi- nal nationalist Word and Action are highly important … W e, as parents, must strive for racial purity . NATIONAL-SOCIALISM, loyalty to the race and to the Will of the Racial vital space… is the most superior [thing] of all. IT IS AN HONOUR T O BE CALLED A NA TION- AL-SOCIALIST…” … THE LA W … (i) General principles … 37. When called upon to examine the necessity of an interference in a democratic society in the interests of the “protection of the reputation or rights of others”, the Court may be required to ascertain whether the domestic authorities struck a fair balance when protecting two values guaranteed by the Convention which may come into conflict with each other in certain cases, namely , on the one hand, freedom of expression protected by Article 10 and, on the other , the right to respect for private life enshrined in Article 8 (see MGN Limited v . the United Kingdom, no. 39401/04, § 142, 18 January 201 1). In order for Article 8 to come into play, however , an attack on a person’ s reputation must attain a certain level of seriousness and be carried out in a manner causing prejudice to personal enjoyment of the right to respect for private life (see Bédat, cited above, § 72; Axel Springer AG v . Germany[GC], no. 39954/08, § 83, 7 February 2012; and A. v . Norway , no. 28070/06, § 64, 9 April 2009). … 38. Where the right to freedom of expression is being balanced against the right to respect for private life, the relevant criteria laid down in the Court’ s case-law include: (a) contribution to a debate of public interest, (b) how well known the person concerned is, (c) the subject of the news report, (d) the prior conduct of the person concerned, and (e) the con- tent, form and consequences of the publication. Where it examines an application lodged under Article 10, the Court will also examine (f) the way in which the information was obtained and its veracity , and (g) the / 18 severity of the penalty imposed on the journalists or publishers (see Couderc and Hachette Filipacchi Associésv . France [GC], no. 40454/07, § 93, ECHR 2015 (extracts); see also V on Hannover v . Germany (no. 2) [GC], nos. 40660/08 and 60641/08, §§ 108-13, ECHR 2012; Axel Springer AG, cited above, §§ 89-95; Ungváry and IrodalomKftv . Hungary , no. 64520/10, § 45, 3 December 2013; and Satakunnan Markkinapörssi Oy and Satamedia Oy v. Finland [GC], no. 931/13, §§ 165-166, ECHR 2017 (extracts)). … (ii) Application of these principles to the pr esent case … (1) Contribution to a debate of public inter est 42. The Court reiterates that there is little scope under Article 10 § 2 of the Convention for restrictions on freedom of expression in two fields, namely political speech and matters of public interest (see Sürek v . Tur- key(no. 1) [GC], no. 26682/95, § 61, ECHR 1999-IV ; Lindon, Otchakov- sky-Laurens and July v . France [GC], nos. 21279/02 and 36448/02, § 46, ECHR 2007-IV ; Axel Springer AG, cited above, § 90; and Morice v . France [GC], no. 29369/10, § 125, ECHR 2015). Accordingly , a high level of protection of freedom of expression, with the authorities thus having a particularly narrow margin of appreciation, will normally be ac- corded where the remarks concern a matter of public interest (see Gouveia Gomes Fernandes and Freitas e Costa v . Portugal, no. 1529/08, § 47, 29 March 2011; and Morice, cited above, § 125). A degree of hostil- ity (see E.K. v . Turkey , no. 28496/95, §§ 79-80, 7 February 2002, and Morice, cited above, § 125) and the potential seriousness of certain re- marks (see Thoma v. Luxembour g, no. 38432/97, § 57, ECHR 2001-III, and Morice, cited above, § 125) do not obviate the right to a high level of protection, given the existence of a matter of public interest (see Patu- rel v. France, no. 54968/00, § 42, 22 December 2005, and Morice, cited above, § 125). … 44. The Court has already held that the public interest relates to matters which af fect the public to such an extent that it may legitimately take an interest in them, which attract its attention or which concern it to a sig- nificant degree, especially in that they af fect the well-being of citizens or the life of the community . This is also the case with regard to matters which are capable of giving rise to considerable controversy , which concern an important social issue, or which involve a problem that the public would have an interest in being informed about (see Couderc / 19 and Hachette Filipacchi Associés, cited above, § 103, with further refer - ences). … (2) How well known is the person concerned, his prior conduct and the subject of the article 47. The Court reiterates that a distinction has to be made between pri- vate individuals and persons acting in a public context, as political or public figures. Accordingly , whilst a private individual unknown to the public may claim particular protection of his or her right to private life, the same is not true of public figures (see Minelli v . Switzerland (dec.), no. 14991/02, 14 June 2005, and Petrenco v . Moldova, no. 20928/05, § 55, 30 March 2010). For them, the limits of critical comment are wider as they are inevitably and knowingly exposed to public scrutiny and must therefore display a particularly high degree of tolerance (see Ayhan Erdoğanv . Turkey , no. 39656/03, § 25, 13 January 2009, and Kuliś v. Poland, no. 15601/02, § 47, 18 March 2008).Thus, a person’ s right to privacy will differ depending on whether or not he or she is vested with official functions (see, mutatis mutandis, Couderc and Hachette Filipac- chi Associés, cited above, § 1 19). … (3) The way in which the information was obtained and its veracity … 53. The Court also reiterates that in order to assess the justification of an impugned statement, a distinction needs to be made between state- ments of fact and value judgments. While the existence of facts can be demonstrated, the truth of value judgments is not susceptible of proof. The classification of a statement as a fact or as a value judgment is a matter which in the first place falls within the mar gin of appreciation of the national authorities, in particular the domestic courts. However , even where a statement amounts to a value judgment, there must exist a suf ficient factual basis to support it, failing which it will be excessive (see Pedersen and Baadsgaard v . Denmark [GC], no. 49017/99, § 76, ECHR 2004-XI; and for cases specifically against Greece, see Mika v . Greece, no. 10347/10, § 31, 19 December 2013; Koutsoliontos and Panta- zisv. Greece, nos. 54608/09 and 54590/09, § 40, 22 September 2015;Kapsis and Danikas v . Greece, no. 52137/12, § 34, 19 January 2017; Athanasios Makris v . Greece, no. 55135/10, § 26, 9 March 2017; and Paraskevopou- los v. Greece, no. 64184/1 1, § 32, 28 June 2018). / 20 54. The Court also recalls that it has previously found that terms such as “neo-fascist”, and “Nazi” do not automatically justify a conviction for defamation on the ground of the special stigma attached to them (see Scharsach and News Verlagsgesellschaft v . Austria, no. 39394/98, § 43, ECHR 2003-XI). InBodrožić v. Serbia (no. 32550/05, § 51, 23 June 2007), the Court repeated its view that the generally of fensive expressions “id- iot” and “fascist” may be considered to be acceptable criticism in certain circumstances (see Bodrožić, cited above; Oberschlick v . Austria (no. 2), judgment of 1 July 1997, Reports of Judgments and Decisions 1997-IV ; Feldek v . Slovakia, no. 29032/95, ECHR 2001-VIII).It further observed in the Bodrožićcase that calling someone a fascist, a Nazi or a communist cannot in itself be identified with a factual statement of that person’ s party af filiation (see, mutatis mutandis, Feldek v . Slovakia, cited above, § 86). Inaddition, in case Gavrilovici v . Moldova (no. 25464/05, 15 De- cember 2009), the Court found a violation for Article 10 following con- viction of the applicant for having allegedly used the word “fascist” against a public official. 55. T urning to the circumstances of the present case, the Court notes that the article referred to B.M.’ s views as posted on his blog and that as such, the method used to obtain the information reported was not ques- tioned. As regards the veracity of the statements included in the report, the Court notes that the domestic courts classified the characterisations used by the applicant, “well-known neo-Nazi headmaster” and “theo- retician of the entity ‘Golden Dawn’”, as value judgments and sees no reason to hold otherwise.” Menneskerettighedsdomstolen fandt i den pågældende sag, at der forelå en krænkelse af journalistens rettigheder efter konventionens artikel 10. I dom af 21. marts 2000 i sag 24773/94 (W abl mod Østrig) fandt Menneskeret- tighedsdomstolen, at det ikke udgjorde en krænkelse af artikel 10, at en politi-ker fik forbud mod at gentage en udtalelse om ”nazi-journalistik" om en avis, der havde bragt et udsagn fra en politimand, hvorefter politikeren under et håndgemæng kunne have smittet ham med HIV . Af dommen fremgår bl.a. (præmis 40-45): “40. The applicant’ s remark, reproaching the “Kronen-Zeitung” with Nazi- journalism, was certainly not only polemical but particularly of-fensive. On the other hand it was made in response to an article pub-lished in the “Kronen-Zeitung” which supposed that he was suf fering from the immune deficiency syndrome. The Supreme Court considered that the applicant’ s indignation about defamatory reporting, associating him with a disease provoking fear and antipathy amongst the majority /21 of the population could not justify the reproach of Nazi working meth-ods, which came close to a char ge of criminal behaviour . In addition the Supreme Court referred to the legal remedies available to the applicant. 41. The Court finds that the Supreme Court duly balanced the interests involved and that the detailed reasons given by it were also “suf ficient” for the purposes of Article 10 § 2. In coming to this conclusion, the Court had particular regard to the special stigma which attaches to ac-tivities inspired by National Socialist ideas. In this context it notes that, pursuant to constitutional provisions and legislation introduced in Aus-tria after the Second W orld W ar, it is a criminal of fence to perform such activities (see paragraph 26 above). 42. However , the Court considers that the article published in the “Kro- nen-Zeitung” was defamatory . It would also appear open to doubt whether it contributed to a debate of general concern as it contained hardly any information about the protest campaign against the station-ing of interceptor fighter planes in which the applicant had partici-pated. Thus, even bearing in mind that the applicant is a politician, who “inevitably and knowingly lays himself open to close scrutiny of his every word and deed by both journalists and the public at lar ge and must display a greater degree of tolerance” (see the Oberschlick (no. 2) judgment, cited above, § 29), the Court finds that the article at issue was indeed an understandable ground for indignation. Nevertheless, the Court notes that the applicant did not use this expression “Nazi-jour -nalism” as an immediate reaction but only a few days later when the “Kronen-Zeitung” published a rectification which included a statement drafted by the applicant himself. 43. Furthermore, the applicant, as stated by the Supreme Court, could himself have brought injunction proceedings under section 1330 of the Civil Code. In this context, the Court notes that the applicant did avail himself of the possibility of a private prosecution against the company publishing the “Kronen-Zeitung” , which resulted in the latter ’s convic-tion for defamation, pursuant to the Media Act. 44. Finally , the Court observes that the contested injunction was con-fined to prohibiting the applicant from repeating the statement that the article of 14 August 1988 amounted to “Nazi-journalism” , or the mak-ing of similar statements. The applicant, thus, retained the right to voice his opinion regarding the reporting by the “Kronen-Zeitung” in other terms. 22 45. Having regard to these considerations; the Court finds that the Su- preme Court was entitled to consider that the injunction was 'necessary in a democratic society" for the protection of the reputation and rights of others - 99 Anbringender <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har supplerende anført navnlig; at grundlovens $ 57, 2. pkt., ikke er til hinder for; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> straffes for udsagnet 99 jeg fastholder min skepsis over for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab? i Facebookopslaget af <anonym>Dato 9</anonym> 2017. Dette udsagn kan ikke på samme måde som udsagnet 99 <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> har i 2011 forsvaret piskeslags-straffen for utroskab? i mailen af <anonym>Dato 27</anonym> 2017 være beskyttet af parla-mentarisk immunitet. Ved vurderingen af, om et udsagn er ærekrænkende; skal der bl.a. lægges vægt på den sammenhæng, som udsagnet fremkommer i, og på, om den forurettede indtager en særlig position; som bringes i fare. <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn er stig-matiserende for hende; idet de stiller grundlæggende spørgsmål ved troværdig-heden af det offentlige virke, som hun siden 2001 har bygget op ved sin delta-gelse i den offentlige debat og som leder af <anonym>Forening 1</anonym> 0g kvindelig imam. Landsretten har anlagt en for bred fortolkning af begrebet islamisme. Det er ikke tilstrækkeligt til at være islamist at mene, at islam skal spille en større rolle i samfundet. Når det skal vurderes, om udsagnene er ærekrænkende, må det således indgå, at <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte A</anonym> siden 2015 har agiteret for, at islamisme er en to-talitær ideologi, der kan sammenlignes med nazisme. Den almindelige læser af <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> Facebookopslag vil derfor forstå, at den islamisme; som <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte A</anonym> refererer til, er sammenlignelig med nazisme, og sidstnævnte udtryk er særdeles krænkende. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> var i ond tro; da han fremsatte sine udsagn. Han var både ved mailen af <anonym>Dato 27</anonym> 2017 og ved den unødvendige gentagelse på Facebook den <anonym>Dato 9</anonym> 2017 klar over, at hun aldrig har forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab, ligesom han var klar over; at hun ikke er og aldrig har været islamist eller haft islamistiske sympatier; heller ikke i disse udtryks bredeste betydning. Der kan ikke kræves fuldt sandhedsbevis ved formidling af information af væ-sentlig samfundsmæssig interesse, men der er under de anførte omstændighe-der ikke beskyttelsesværdige hensyn at tage til <anonym>Appelindstævntes; tidligere Sagsøgte A</anonym> ytringsfrihed. Hans udsagn kan ikke anses for værdidomme. <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A</anonym> når via de sociale medier ud til mange mennesker; og dette forstærker vigtigheden af, at han ud-viser 'due diligence? <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> har supplerende anført navnlig, at han ikke ønsker at påberåbe sig parlamentarisk immunitet efter grundlovens 8 57,2 pkt,, for så vidt angår 23 udsagnet 99 jeg fastholder min skepsis over for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab? Han ønsker i stedet Højesterets ord for; at udsagnet i den foreliggende sammenhæng ikke er ærekrænkende. Hvis Høje-steret mener; at han ikke kan give afkald på sin parlamentariske immunitet; gør han i spørgsmålet samme anbringender gældende som for landsretten. Udsagnene i mailen af <anonym>Dato 27</anonym> 2017 er faktuelle; idet de gengiver; hvad <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> tidligere har sagt og skrevet. Udsagnene i Facebookopslaget af <anonym>Dato 1</anonym> 2017 er udtryk for værdidomme, idet de udtrykker <anonym>Appelindstævntes,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A</anonym> vurdering hvorefter <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ihvert fald tidligere har haft islamistiske holdninger: Dette fandt han diskvalificerende for muligheden for at blive tildelt satspuljemidler til projekter; der skulle bidrage til bekæmpelse af æresrelateret vold. Når det skal vurderes, om hans udsagn er ærekrænkende, skal <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> egen opfattelse af sine holdninger ikke tillægges vægt. Det afgørende ex; hvad han har haft forsæt til at udtrykke; 0g hvordan en almindelig læser og til-hører vil opfatte hans udtalelser ud fra deres indhold og kontekst, jf. UfR 2016.151 H Han har ikke haft forsæt til at udtrykke; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> feks. sympatiserer med voldshandlinger, men han har udtrykt; at det samfund; som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ønsker eller tidligere har ønsket; giver belæg for at anse hende som islamist. De holdninger; som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> gennem årene har givet udtryk for; er ind-byrdes usammenhængende, bl.a. med hensyn til forholdet mellem religion 0g politik 0g piskeslagsstraf for utroskab. Der er i hendes udsagn 0g udtalelser til-strækkeligt faktuelt grundlag for at antage; at hun opfatter islam som en poli-tisk ideologi, og at hun mener; at islam skal spille en større rolle i samfundsind-retningen. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling I februar 2017 ansøgte <anonym>Forening 1</anonym> som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er direktør for; om til-deling af 680.000 kr:. i satspuljemidler til brug for arbejde med æresrelaterede konflikter. I den anledning rejste bl.a. medlem af Folketinget <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> der var udlændinge- og integrationspolitisk ordfører for <anonym>Parti 1</anonym> ienmail af <anonym>Dato 27</anonym> 2017 til ordførerne for <anonym>Parti 4</anonym> <anonym>Parti 5</anonym> 0g <anonym>Parti 6</anonym> spørgsmål ved, om <anonym>Forening 1</anonym> burde tildeles sådanne midler. I mailen anføres bl.a., at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er kendt for ikke at ville afvise sharia- lov; 0g at hun har forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab . I forlængelse heraf har <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte A</anonym> ibl.a. Facebookopslag af <anonym>Dato 9</anonym> 0g <anonym>Dato 1</anonym> 2017 anført en række andre udsagn om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Sagen angår, 24 om <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> ved disse opslag har pådraget sig ansvar efter straffelovens dagældende regler om ærekrænkelser: Parlamentarisk immunitet Efter grundlovens 8 57,2. pkt., gælder; at for sine ytringer i Folketinget kan in-tet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme (parlamentarisk immunitet) . Bestemmelsen har til formål at beskytte den frie debat i Folketinget; 0g Højesteret finder som følge heraf, at det enkelte folketingsmedlem ikke kan give afkald på beskyttelsen. Der foreligger ikke samtykke fra Folketinget; 0g det er derfor afgørende; om de udsagn fra <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> <anonym>A</anonym> som sagen angår; kan anses for ytringer i Folketinget. Som anført af landsretten må udtrykket 29 1 Folketinget? i 8 57,2. pkt. 9 forstås som et funktionelt 0g ikke et stedligt kriterium Det afgørende for; om en ytring er omfattet af bestemmelsen; er således ikke; om den er fremsat i feks. folke-tingssalen; men hvilken tilknytning den har til funktionen som medlem af Fol-ketinget. Det må lægges til grund, at den nævnte mail af <anonym>Dato 27</anonym> 2017 er sendt som led i den parlamentariske beslutningsproces vedrørende uddeling af satspulje-midler: Landsretten har derfor med rette fundet;, at de udsagn; som bl.a. <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A</anonym> er fremkommet med i denne mail, må anses for fremsat i Folketinget; 0g at han ikke kan drages til ansvar for udsagnene. Udsagnene i <anonym>Appelindstævntes; tidligere Sagsøgte A</anonym> Facebookopslag af <anonym>Dato 9</anonym> 0g <anonym>Dato 1</anonym> 2017 kan ikke anses for fremsat som led i hans funktion som medlem af Folketinget. Spørgsmålet er herefter; om udsagnene har en sådan sammenhæng med mailen af <anonym>Dato 27</anonym> 2017, at de ud fra de ovenfor nævnte beskyttelseshensyn i grundlovens $ 57, 2. pkt,, alligevel er omfattet af parlamentarisk immunitet. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har med hensyn til Facebookopslaget af <anonym>Dato 9</anonym> 2017 for Hø-jesteret gjort gældende; at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn 99 jeg fastholder min skepsis over for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab? er ærekrænkende. Dette udsagn må efter Højesterets opfattelse forstås som en vedståelse af udsagnet i mailen af <anonym>Dato</anonym> <anonym>27</anonym> 2017 om, at 99 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab? der som anført er omfattet af grundlovens $ 57, 2 pkt. Højesteret tiltræder herefter; at <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte A</anonym> ud fra de nævnte beskyttelseshensyn ikke kan drages til ansvar for dette Facebookop-slag. <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> Facebookopslag af <anonym>Dato 1</anonym> 2017 fremstår som en reaktion på udsagn fra <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> om en privat relation mellem dem: Herefter 0g efter opslagets indhold tiltræder Højesteret; at opslaget ikke har en sådan sam- 25 menhæng med mailen af <anonym>Dato 27</anonym> 2017, at grundlovens $ 57, 2. pkt., er til hinder for, at han drages til ansvar for dets indhold. Vurdering af de foreliggende udsagn Sagen drejer sig herefter om følgende udsagn i <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte A</anonym> Facebookopslag af <anonym>Dato 1</anonym> 2017: [ <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> islamistiske generalieblad radikal islamist 0g <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> sorte islamistiske fortid Når det skal fastlægges, hvordan disse udsagn skal forstås; må der som anført af landsretten lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte dem ud fra deres indhold og kontekst; jf. herved Højesterets dom af 15. september 2015 (UfR 2016.151). Seks dommere Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Jørgen Steen Sørensen udtaler herefter: Der foreligger ikke nogen fast 0g entydig definition af udtrykket "islamist?" men vi finder; at en almindelig læser må antages at forbinde udtrykket med en person; der mener; at islam skal være fundamentet for samfundets indretning: <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A</anonym> har herudover knyttet udtrykkene "radikal?" og 29 'sorte"" til sin omtale af <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> som islamist; og disse udtryk må naturligt forstås så-ledes, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har bekendt sig til mere ekstreme former for isla-misme. Under disse omstændigheder tiltræder vi, at der er tale om ærekræn-kende sigtelser mod <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> jf. straffelovens $ 267. Spørgsmålet er herefter; om udsagnene er berettigede efter straffelovens $ 267,jf. $ 269, stk. 1, således som disse bestemmelser skal forstås i lyset af artikel 8 og 10i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger i den forbin-delse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis; at der i tilfælde som det foreliggende skal foretages en afvejning af på den ene side hensynet til <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> ytringsfrihed efter Menneskerettighedskonventionens artikel 10 og på den anden side hensynet til beskyttelse af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> omdømme efter konventionens artikel 8. Ved denne afvejning skal der som fastslået i feks. Den Europæiske Menneske - rettighedsdomstols dom af 5. november 2020 i sagen Balaskas mod Grækenland inddrages bl.a. følgende kriterier: %(a) contribution to a debate of public inte-rest, (b) how well known the person concerned is, (c) the subject of the news report, (d) the prior conduct of the person concerned, and (e) the content, form and consequences of the publication' 99 jf. dommens præmis 38. Af præmis 42 fremgår i den forbindelse bL.a., at der i spørgsmål af offentlig interesse er "little scope under Article 10 $ 2 of the Convention for restrictions on freedom of ex-pression? og at "a degree of hostility and the potential seriousness of certain 26 remarks do not obviate the right t0 a high level of protection; given the existence of a matter of public interest 929 Af præmis 47 fremgår om "public figures' bl.a., at "the limits of critical comment are wider as they are inevitably and knowingly exposed to public scrutiny and must therefore display a parti-cularly high degree of tolerance?" Af præmis 53 fremgår bl.a , at 'value judg-ments? (værdidomme) ikke kan være genstand for sandhedsbevis; men at der for sådanne udsagn skal foreligge en "sufficient factual basis to support it? Af anden praksis fra Menneskerettighedsdomstolen fremgår, at politikeres ytrings-frihed nyder en særligt vidtgående beskyttelse efter artikel 0,jf. bL.a. dom af 23. april 1992 i sag 11798/85 (Castells mod Spanien), præmis 42. Som anført af landsretten har <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn i Menneskerettighedskon-ventionens forstand karakter af værdidomme; jf. herved præmis 53 0g 55 i Men-neskerettighedsdomstolens ovenfor nævnte dom af 5. november 2020. Der kan derfor ikke kræves sandhedsbevis for udsagnene, men der skal dog foreligge et tilstrækkeligt faktuelt grundlag til støtte for dem. Ved vurderingen af, hvilke krav der kan stilles til dette grundlag; må det indgå, at den foreliggende sag har baggrund i spørgsmål om, hvorvidt <anonym>Forening 1</anonym> burde tildeles offentlig økonomisk støtte til sit arbejde med forebyggelse af æresrelaterede konflikter. <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn må således anses for fremsat som led i offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, og <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> har som medlem af Folketinget desuden en særligt vidtgående ytringsfrihed om sådanne emner: <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> må på sin side i vidt omfang tåle kritik i forbindelse med sit offentlige virke som bl.a. imam; forfatter 0g de-battør, herunder vedrørende kontroversielle emner om forholdet mellem reli-gion og politik. Disse forhold taler med betydelig vægt for at anse <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn for berettigede under hensyn til ytringsfriheden; 0g vi finder der-for; at der ikke kan stilles store krav til det faktuelle grundlag. Efter en samlet vurdering tiltræder vi herefter; at <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte A</anonym> har haft et til-strækkeligt faktuelt grundlag til støtte for sine udsagn: Vi lægger vægt på, at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> generelt holdte og til dels vekslende udsagn om forholdet mellem islam og politik har kunnet efterlade en uklarhed om, hvilken nærmere rolle i samfundet islam efter hendes opfattelse bør spille og hvordan. Hertil kommer; at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> udtalelser med forklaringer om det religiøse grundlag for piskeslagsstraf for utroskab har kunnet efterlade en uklarhed om hendes egen holdning hertil. Og hendes udtalelser om Hizb-ut-Tahrir har kun-net efterlade en uklarhed om hendes syn på Hizb-ut-Tahrirs rolle i det demo-kratiske danske samfund. Vi tiltræder som følge heraf landsrettens frifindelse af <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte A</anonym> Vi bemær-ker, at der ikke heri ligger nogen stillingtagen til <anonym>Appellants,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> virke 0g 27 holdninger som bl.a. direktør for <anonym>Forening 1</anonym> men alene til, om <anonym>Appelindstævnte;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte A</anonym> ved sine ytringer har pådraget sig ansvar efter straffeloven. Dommer Anne Louise Bormann udtaler: Jeg finder; at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn for den almindelige læser af hans Face-bookopslag må forstås i lyset af hans tidligere udtalelser om islamisme, hvor han bl.a. har udtalt, at islamisme har fascistiske 0g totalitære træk, og har om-talt islamisme som "VOr tids nazisme? Jeg lægger vægt på, at disse udtalelser må antages at være blevet kendt i en bred kreds i forbindelse med valgkampen i 2015, hvor <anonym>Parti 1</anonym> anvendte <anonym>Slogan</anonym> på valgplakater: Jeg finder herefter; at udtrykkene 'sorte islamistiske fortid' "fortid som radikal islamist?" og i forbindelse hermed "islamistiske generalieblad? naturligt må for-stås sådan; at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> uden at der deri ligger en påstand om, at hun går ind for eller accepterer vold ~ har arbejdet for eller været tilhænger af at indføre et totalitært islamisk styre; der ikke respekterer demokrati, friheds - rettigheder og mindretalsbeskyttelse. Jeg finder endvidere, at denne forståelse af udsagnene må have stået <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> klart, jf. herved hans forklaring for landsretten om, at islamisme er "en farlig ideologi; som ikke kender til demo-krati, frihed og mindretalsbeskyttelse. 99 Jeg er med denne forståelse enig med flertallet i, at der er tale om ærekræn-kende sigtelser over for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> jf. straffelovens 8 267. Jeg er endvidere enig i, at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn i Menneskerettighedskonventionens forstand har karakter af værdidomme; således at der ikke kan kræves sandhedsbevis for udsagnene; men dog et tilstrækkeligt faktuelt grundlag til støtte for dem. Som anført af flertallet skal der foretages en afvejning af på den ene side hensynet til <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> ytringsfrihed efter konventionens artikel 10 og på den anden side hensynet til beskyttelse af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> omdømme efter artikel 8. Ved afvejningen skal bl.a. indgå de kriterier; der er gengivet af flertallet. Jeg er endvidere enig i, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> som medlem af Folketinget har en sær-lig vidtgående ytringsfrihed, at hans udsagn er fremsat som led i offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> som samfundsdebattør i vidt omfang må tåle kritik Jeg finder imidlertid, at det tillige må indgå i afvejningen; at en anklage om at være eller have været radikal islamist med den forståelse af udsagnet; som jeg lægger til grund, er særligt krænkende og skadelig for <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> trovær- dighed som muslimsk debattør og direktør for <anonym>Forening 1</anonym> Denne skadevirk-ning forstærkes af udsagnet i <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> opslag om, at han ser det som sin opgave at "gennemskue 0g afsløre islamister; der taler med to tunger" hvorved 28 må forstås en påstand om, at hun har forsøgt at skjule sine islamistiske holdnin-ger. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis tages der hensyn til, at visse udsagn; uanset at de har karakter af værdidomme, kan være særligt stigmatise-rende; jf. herved dom af 21.marts 2000 i sag 24773/94 (Wabl mod Østrig) om en politikers anvendelse af udtrykket "nazi-joumnalistik? om en avisartikel. Der er efter min opfattelse ikke i denne sag påvist et faktuelt grundlag for <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn; der i lyset af udsagnenes grovhed kan anses for tilstrækkeligt. Uanset at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> som anført af flertallet på nogle punkter har udtalt sig uklart om forholdet mellem islam 0g politik; så angår hendes udtalelser navnlig; i hvilket omfang religiøse argumenter skal indgå i den politiske debat, 0g giver efter min opfattelse ikke støtte for, at hun ikke hele tiden har været for-taler for demokratiet og respekteret sekulær lovgivning og ikke-muslimers ret-tigheder: For så vidt angår hendes udtalelser om piskeslagsstraf for utroskab, går disse efter min opfattelse ud på at forklare, hvad Koranen siger om spørgs-målet; herunder at betingelserne for at straffe for utroskab er så strenge, at de ikke vil være opfyldt i praksis. Hun har udtrykkeligt i sit brevkassesvar fra 2003 udtalt, at hun ikke går ind for at kriminalisere moralske forhold, selv hvis der var flertal herfor: For så vidt angår hendes udtalelser om Hizb-ut-Tahrir be-mærker jeg, at de navnlig går ud på, at hun ikke går ind for et forbud, og at hun ønsker dialog også med ekstreme muslimer for at "forpligte folk i demokratiet? Jeg stemmer på denne baggrund for at tage <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand 2 om, at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> udsagn kendes ubeføjede; til følge Efter Menneskerettighedskonventionens praksis indgår alvoren af den sank-tion; der pålægges, i vurderingen af, om et indgreb i ytringsfriheden er beretti-get, jf herved bl.a. dom af 5.november 2020 i sag 73087/17 (Balaskas mod Græ-kenland), præmis 38. Da der som nævnt skal udvises betydelig varsomhed med at gøre indgreb i en politikers ytringsfrihed i en offentlig debat om et emne af væsentlig samfunds - mæssig interesse; og idet jeg finder; at hensynet til beskyttelsen af <anonym>Appellants,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> omdømme kan varetages i tilstrækkelig grad ved, at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A</anonym> ud-sagn kendes ubeføjede, tilslutter jeg mig flertallet for så vidt angår frifindelse for straf og for påstanden om godtgørelse for tort. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Konklusion Højesteret stadfæster dommen. 29 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A</anonym> har begge fri proces for Højesteret, og Høje-steret finder; at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. THI KENDE S FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes . Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. /	68,053	71,987
1184	Sag om, Anklagerens anmodning om, at tiltaltes anke afvises i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 3, idet anklagemyndigheden i så fald frafalder modanken	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-380/2012-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	4671/22	Efterforskning og straffeproces;		Dommer - Louise Saul; Dommer - Niels Boesen; Dommer - Thomas Lohse; Forsvarer - Casper Diemer Andreasen;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 27. juni 2012 kl. 09:30 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen, Bredgade 42, København. Retten beklædtes af landsdommerne Niels Boesen, Louise Saul og Thomas Lohse, samt af domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Som rettens formand fungerede landsdommer Niels Boesen. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges hovedforhandling: 22. afd. nr. S-380-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.) (advokat Casper Diemer Andreasen, besk.) For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn ved Anklager. Som beskikket forsvarer mødte advokat Casper Diemer Andreasen. / - 2 - Tiltalte var ikke mødt kl. 9.35. Der fremlagdes rapport af 25. juni 2012 fra Københavns Vestegns Politi, eftersøgnings-sektionen. Endvidere fremlagdes ankemeddelelse, retsbogsudskrift og udskrift af den ankede dom. De modtagne bilag var til stede. Anklageren oplyste, at tiltalte ikke har kunnet træffes på den adresse, som han opgav i by-retten. Det har heller ikke været muligt at kontakte tiltalte, der er uden fast bopæl, samt tiltaltes kæreste, familie m.m. På retsformandens forespørgsel oplyste anklageren efter at have kontaktet statsadvokatu-ren, at tiltalte ikke sidder til afsoning. Anklageren anmodede om, at tiltaltes anke afvises i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 3, idet anklagemyndigheden i så fald frafalder modanken. Forsvareren oplyste, at tiltalte ikke er forsøgt indkaldt via Statstidende, og påstod hoved-forhandlingen udsat. Afvisningsspørgsmålet procederedes. Efter votering afsagdes kl. 9.50 sålydende k e n d e l s e: Da det ikke har været muligt på sædvanlig vis at forkynde indkaldelsen for tiltalte, idet tiltalte ikke opholder sig på den opgivne adresse, ikke har fast bopæl, ikke har haft kontakt med forsvareren og ikke har kunnet kontaktes gennem familie og / venner, afvises anken i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 3, og idet anklagemyndigheden har frafaldet sin mo-danke, b e s t e m m e s: / - 3 - Den af Tiltalte, iværksatte anke afvises. Sagens omkostninger for landsretten betales af domfældte. Retten tillagde den for landsretten beskikkede forsvarer, advokat Casper Diemer Andrea-sen, i salær 3.100 kr. med tillæg af moms, der betales af domfældte. Sagen sluttet. Retten hævet kl.10.00. /	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 27.juni 2012 kl. 09.30 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen; Bredgade 42, København. Retten beklædtes af landsdommerne Niels Boesen Louise Saul og Thomas Lohse, samt af domsmændene <anonym>Domsmand 1</anonym> <anonym>Domsmand 2</anonym> 0g <anonym>Domsmand 3</anonym> Som rettens formand fungerede landsdommer Niels Boesen. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges hovedforhandling: 22. afd. nr. $-380-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> (advokat Casper Diemer Andreasen; besk;) For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn ved <anonym>Anklager</anonym> Som beskikket forsvarer mødte advokat Casper Diemer Andreasen. /- 2 - Tiltalte var ikke mødt kl. 9.35. Der fremlagdes rapport af 25. juni 2012 fra Københavns Vestegns Politi, eftersøgnings-sektionen. Endvidere fremlagdes ankemeddelelse, retsbogsudskrift og udskrift af den ankede dom. De modtagne bilag var til stede. Anklageren oplyste, at tiltalte ikke har kunnet træf fes på den adresse, som han opgav i by-retten. Det har heller ikke været muligt at kontakte tiltalte, der er uden fast bopæl, samt tiltaltes kæreste, familie m.m. På retsformandens forespør gsel oplyste anklageren efter at have kontaktet statsadvokatu-ren, at tiltalte ikke sidder til afsoning. Anklageren anmodede om, at tiltaltes anke afvises i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 3, idet anklagemyndigheden i så fald frafalder modanken. Forsvareren oplyste, at tiltalte ikke er forsøgt indkaldt via Statstidende, og påstod hoved-forhandlingen udsat. Afvisningsspør gsmålet procederedes. Efter votering afsagdes kl. 9.50 sålydende k e n d e l s e: Da det ikke har været muligt på sædvanlig vis at forkynde indkaldelsen for tiltalte, idet tiltalte ikke opholder sig på den opgivne adresse, ikke har fast bopæl, ikke har haft kontakt med forsvareren og ikke har kunnet kontaktes gennem familie og /venner , afvises anken i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 3, og idet anklagemyndigheden har frafaldet sin mo-danke, b e s t e m m e s: Den af <anonym>Tiltalte</anonym> iværksatte anke afvises. Sagens omkostninger for landsretten betales af domfældte. Retten tillagde den for landsretten beskikkede forsvarer; advokat Casper Diemer Andrea-sen, i salær 3.100 kr. med tillæg af moms; der betales af domfældte. Sagen sluttet. Retten hævet kl.10.00. /	2,424	2,483
1185	Sag om betaling af sagsomkostninger	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-2165/2012-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	4623/22	Retspleje og civilproces;		Sagsøgte - Aarhus Kommune; Advokat - Bo Staal Andersen; Advokat - John Bjerre Andersen;	Nej	Nej	Nej			/ Retten i Århus Den 1. maj 2013 kl. 13:00 blev retten sat i Forberedelsesafdelingen af Dommer. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 13-2165/2012: Sagsøger c/o formand Person Adresse By mod Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2 8000 Århus C Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt brev af 10. april 2013 med bilag fra advokat John Bjerre Andersen og brev af 12. april 2013 med bilag fra advokat Bo Staal Andersen. Sagens øvrige bilag var til stede. Retten traf sagsomkostningsafgørelse Efter sagens anlæg har sagsøgte betalt beløbet i henhold til sagsøgerens på- stand, bortset fra udenretlige inkassoomkostninger. Sagsøgeren har frafaldet krav på udenretlige inkassoomkostninger, fordi sagsøgeren har erkendt ikke at have krav herpå i henhold til renteloven. Sagsøgeren har herefter hævet sagen. Under disse omstændigheder anses sagsøgte i det væsentlige som den taben- de part i sagen. Udgangspunktet er herefter, at sagsøgte skal betale sagsom- kostninger til sagsøgeren, jf. retsplejelovens § 314, stk. 1, jf. § 312, stk. 1. I sagen havde sagsøgeren - i modsætning til i sagen BS 2-1358/2009, som retten afgjorde den 13. januar 2010 – nedlagt en betalingspåstand. Det er ef-ter det foreliggende ikke godtgjort, at det først efter sagens anlæg er blevet muligt for sagsøgte at afgøre, at tilbagebetalingskravet vedrørende for meget betalt ejendomsskat var korrekt beregnet af sagsøgeren. Der er derfor ikke med henvisning til retsplejelovens § 312, stk. 2 og 3, grundlag for at fravige hovedreglen i § 312, stk. 1. Sagsøgte skal derfor betale sagsomkostninger til sagsøgeren. STD074615-S01-ST01-K185.03-T2-L11-M14-P01-\R11 / Side 2/2 Sagsomkostningerne fastsætter retten efter sagens udfald og værdi, samt da sagen er hævet, efter at sagsøgte har afgivet svarskrift, til 12.750 kr. Af belø- bet skal 4.090 kr. anvendes til dækning af sagsøgerens udgift til betaling af retsafgift, mens resten, 8.660 kr., skal anvendes til dækning af sagsøgerens udgift til advokatbistand inklusiv moms. Der er ikke grundlag for at nedsæt-te sagsomkostningerne, fordi sagen er en blandt en række på 30 af samme type. Retten henviser herved til Østre Landsrets kendelse af 30. september 1999, der er trykt i Tidsskrift for Bygge- og Boligret 2000, side 95/1. Sags- omkostningerne skal sagsøgte, Aarhus Kommune, inden 14 dage betale til Sagsøger. Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer STD074615-S01-ST01-K185.03-T2-L11-M14-P01-\R11	Retten Århus Den 1.maj 2013 kl. 13.00 blev retten sat i Forberedelsesafdelingen af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr, BS 13-2165/2012: <anonym>Sagsøger</anonym> clo formand <anonym>Person</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2 8000 Århus C Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt brev af 10. april 2013 med bilag fra advokat John Bjerre Andersen og brev af 12. april 2013 med bilag fra advokat Bo Staal Andersen: Sagens øvrige bilag var til stede. Retten traf sagsomkostningsafgørelse Efter sagens anlæg har sagsøgte betalt beløbet i henhold til sagsøgerens på - stand, bortset fra udenretlige inkassoomkostninger. Sagsøgeren har frafaldet krav på udenretlige inkassoomkostninger; fordi sagsøgeren har erkendt ikke at have krav herpå i henhold til renteloven. Sagsøgeren har herefter hævet sagen. Under disse omstændigheder anses sagsøgte i det væsentlige som den taben- de part i sagen Udgangspunktet er herefter; at sagsøgte skal betale sagsom- kostninger til sagsøgeren; jf. retsplejelovens $ 314, stk. I,jf $ 312, stk. 1. Isagen havde sagsøgeren 1 modsætning til i sagen BS 2-1358/2009, som retten afgjorde den 13.januar 2010 - nedlagt en betalingspåstand. Det er ef-ter det foreliggende ikke godtgjort; at det først efter sagens anlæg er blevet muligt for sagsøgte at afgøre, at tilbagebetalingskravet vedrørende for meget betalt ejendomsskat var korrekt beregnet af sagsøgeren. Der er derfor ikke med henvisning til retsplejelovens $ 312, stk. 20g 3,grundlag for at fravige hovedreglen i $ 312, stk. 1. Sagsøgte skal derfor betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Sagsomkostningerne fastsætter retten efter sagens udfald og værdi, samt da sagen er hævet, efter at sagsøgte har afgivet svarskrift, til 12.750 kr. Afbelø- bet skal 4.090 kr. anvendes til dækning af sagsøgerens udgift til betaling af retsafgift, mens resten, 8.660 kr. skal anvendes til dækning af sagsøgerens udgift til advokatbistand inklusiv moms. Der er ikke grundlag for at nedsæt-te sagsomkostningerne, fordi sagen er en blandt en række på 30 af samme type. Retten henviser herved til Østre Landsrets kendelse af 30. september 1999, der er trykt i Tidsskrift for Bygge- 0g Boligret 2000, side 95/1. Sags- omkostningerne skal sagsøgte, Aarhus Kommune; inden 14 dage betale til <anonym>Sagsøger</anonym> Sagen sluttet:. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	2,453	2,450
1186	Sagen drejer sig om fejl og mangler ved et sivedræn/nedsivningsanlæg på en ejendom.	Appelleret	Civilsag	Retten i Esbjerg	BS-20165/2020-ESB	Almindelig civil sag	1. instans	3746/22	Køb;		Advokat - Bente Riis Fogsgaard; Advokat - Søren Vangsgaard;	Nej	Nej	Nej		69.000,00 kr.	RETTEN I ESBJERG DOM afsagt den 26. januar 2022 Sag BS-20165/2020-ESB Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (advokat Søren Vangsgaard) mod Sagsøgte (advokat Bente Riis Fogsgaard) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 19. maj 2020. Sagsøger 1 og Sagsøger 2, købte pr. 1. januar 2019 ejendommen Adresse 1, By 1, af Sagsøgte, og dødsboet efter hendes ægtefælle Person 1. Sagen drejer sig om mangler ved et nedsivningsanlæg på ejendommen. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har fremsat påstand om, at Sagsøgte skal betale dem 69.000 kr. med procesrente fra den 20. marts 2020. 2 Beløbet svarer til skønsmandens vurdering af udgiften inkl. moms til etablering af et nyt nedsivningsanlæg, hvilket han anser for at være den nødvendige ud- bedring. Sagsøgte har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Der er under sagen afholdt syn og skøn vedrørende nedsivningsanlægget og vedrørende ægtheden af underskrifter, angiveligt fra kloakmester Skønsmand 1. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger 2 og Sagsøgte samt af vidnerne Skønsmand 1, Vidne og Skønsmand 2. Parternes synspunkter Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i deres påstandsdoku- ment anført: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: Mangler Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved sivedræn/nedsiv- ningsanlægget (den udvendige kloak), idet sivedræn/nedsivningsan- lægget ikke har de egenskaber, som sagsøgerne kunne forvente eller kræve efter købsaftalen og oplysningerne fra ejendomsmægleren, Person 2, afgivet ved fremvisningen for sagsøgerne. Sagsøgerne forventede, at sivedræn/nedsivningsanlægget på ejendom- men var udført i sagsøgtes ejertid, og at anlægget var mangelfrit. Det gøres gældende, at sivedrænet/nedsivningsanlægget var udført i strid med en håndværksmæssigt korrekt udførelse og uden overhol-delse af gældende regler/normer herfor, hvilket bevirker, at sivedræ- net/nedsivningsanlægget er behæftet med en mangel. 3 Der henvises til Skønsmand 2's erklæring angående si- vedræn/nedsivningsanlægget, hvoraf det bl.a. fremgår, at sivstrengene ligger for dybt, at sivstrengene ikke er lagt forskriftsmæssigt, at der ikke er sigteanalyse, at strengene ikke har den fornødne forskriftsmæssige længde, og at aftrækket og nedsivningen fra sivstrengene ikke fungerer. Det gøres gældende, at der ved Skønsmand 2's erklæring er ført bevis for, at der består faktiske mangler ved sivedrænet/nedsiv-ningsanlægget, og det gøres på grundlag af skønserklæringen gæl-dende, at der består mangler ved nedsivningsanlægget. Sagsakterne fra Esbjerg (tidl. By 2) Kommune viser desuden, at en række påkrævede forhold ved anlægget ikke blev iagttaget ved etab-leringen af anlægget, hvorfor sivedrænet/nedsivningsanlægget ikke overholder gældende forskrifter. Af sagsakterne fra Esbjerg Kommune fremgår, at dokumenterne ikke er stemplede, hvilket er påkrævet. Sælgers afdøde ægtefælle, Person 1, underskrev oprindeligt overfor Esbjerg Kommune som kloakmester uden at være det, hvilket er retsstridigt og ansvarspå-dragende for denne og sælger, idet Person 1 derved på et forkert grundlag forsøgte at formå Esbjerg Kommune til at give en godkendelse på et forkert grundlag. Det foreligger ikke dokumentation for, at udførelse (i 2002 eller 2006) skulle være sket ved Virksomhed A/S 1 el-ler Skønsmand 1. Der bestod en tillige retlig mangel, da sivedrænet/nedsivningsanlægget blev etableret uden behørig erklæring fra autoriseret mester. Ifølge de oplysninger køberne har modtaget fra Virksomhed A/S 2 kan det desuden lægges til grund, at der ikke blev fremlagt de nødvendige oplysninger til kommunen i forbindelse med godken-delsen af kloakanlægget, herunder dybden på strengene, sigteanalyse, fyldningsmateriale mv., ligesom der mangler stempel fra den autorise- rede kloakmester. 4 Det kan ud fra bilag 26 lægges til grund, at Skønsmand 1 har erklæret, at han ikke har udført kloakarbejder på ejendommen. Da Skønsmand 1 ikke havde udført kloakarbejder på ejendommen, kan det som udgangspunkt lægges til grund, at Skønsmand 1 ikke som autoriseret kloakmester kunne underskrive på kloakmestererklæ-ringen i bilag 12 i forbindelse med sagsøgtes ægtefælles fremsendelse af dokumenter til kommunen i 2006. Iht. til bilag H anerkendes det, at Skønsmand 1 ifølge sikkerhedsstyrel- sen var fagligt ansvarlig hos Virksomhed A/S 1 fra 2005-2008, og at han drev virksomhed med fuld autorisation fra 2009-2010. Efter det fremlagte bilag F må det antages, at Skønsmand 1 på et tids- punkt var ansat i virksomheden Virksomhed A/S 1. Virksomhed A/S 1 har imidlertid, jf. bilag 25, erklæret, at Virksomhed A/S 1 ikke har haft en byggesag på ejendommen beliggende Adresse 1, hvilket ubestrideligt kan lægges til grund, og derfor kan det lægges til grund, at Skønsmand 1 i 2006 ikke på vegne af Virksomhed A/S 1 havde befø-jelser til at agere som autoriseret kloakmester på Adresse 1. Det er nærliggende at tro, at sælgers afdøde ægtefælle tillige selv ud-førte eller på uautoriseret vis lod det mangelfulde sivedræn/nedsiv-ningsanlæg udføre, idet det efter bilag 25 kan det lægges til grund, at sælgers afdøde ægtefælle ikke havde professionel bistand fra Virksomhed A/S 1, idet Skønsmand 1 erklærede, at han ikke havde udført sivedræ- net/nedsivningsanlægget, og idet sælger har ikke ført bevis for, at det skulle forholde sig anderledes. Således har sagsøgte ikke dokumenteret, at det skulle forholde sig anderledes end oplyst af Skønsmand 1, hvor-for det kan lægges til grund, at udførelsen skete ved sagsøgtes afdøde mand. Dette forhold bestyrkes ved, at køberne konstaterede, at sælgers afdøde ægtefælle på ulovlig og mangelfuld vis udførte eller lod udføre bade- værelser og de indvendige spildevandsforhold, hvilket blev anmeldt til ejerskifteforsikringen, og hvilke skader blev udbedret ved betaling fra ejerskifteforsikringen. Hvis retten efter Skønsmand 3's skønserklæring måtte lægge til grund, at Skønsmand 1 har underskrevet på bilag 12, ændrer dette således ikke på, at det ikke er dokumenteret, at arbejdet er udført af en autoriseret kloakmester, idet Skønsmand 1 i bilag 26 har erklæret 5 det modsatte. Skønsmand 1 drev ikke virksomhed som selvstændig autoriseret kloakmester i 2006, og arbejdet eller Skønsmand 1's evt. un- derskrivelse af bilag 12 ikke er udført via Skønsmand 1's ansættelse i Virksomhed A/S 1, jf. bilag 25. Reklamation Det gøres gældende, at manglerne var til stede på tidspunktet for sagsøgernes køb af ejendommen. Manglerne kan henføres til udførelsen jf. skønsmandens erklæring og erklæringen fra Virksomhed A/S 2. Vidne, Virksomhed A/S 2, konstaterede ved sin erklæring forud for retssagens start, at aftrækket i sivedræ-net/nedsivningsanlægget ikke fungerer efter hensigten, hvilket har væ-ret tilfældet siden etableringen af anlægget. Sagsøger reklamerede på behørig vis over mangler ved sivedræ- net/nedsivningsanlægget i forbindelse med, at der blev konstateret ulovlige forhold ved den indvendige kloak. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom Efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 1, hæfter sælgeren uanset lovens ordning fortsat for f.eks. mangler ved udvendig kloak. Sælgeren er ansvarlig ved udvist simpel uagtsom- hed. Det bemærkes, at U2006.1005V angik kloak i bryggerset, og at det blev lagt til grund, at manglen vedrørte bygningens fysiske tilstand. I nær- værende sag skal det fremhæves, at de ulovlige og mangelfulde forhold indvendigt er udbedret efter anerkendelse af forholdet som en dæk- ningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen, og at si- vedræn/nedsivningsanlægget i nærværende sag ikke angår indvendige forhold. Derimod er sivedræn/nedsivningsanlægget beliggende på grunden og ikke en del af selve bygningen, og på grundlag heraf afviste ejerskifteforsikringen at dække skaden, jf. bilag 30. Problemstillingen med anlægget er, at det ikke trækker korrekt uden, at dette har sam- menhæng eller betydning for bygningen, og desuden har Ankenævnet for forsikring har fastslået, at sivedræn/nedsivningsanlæg ikke er at be-tragte som kloak- eller stikledning. Ved Højesterets afgørelse i U2015.692 blev det fastslået, at indretninger uden for selve bygningen falder uden for den byggesagkyndiges gen- 6 nemgang, og det gøres gældende, at køberne derfor ikke er afskåret fra at gøre krav gældende som følge af det mangelfulde sivedræn/nedsiv- ningsanlæg. Det gøres gældende, at køberne ved købet kunne forvente, at sivedræ- net/nedsivningsanlægget var lovligt og godkendt, og at sivedræ- net/nedsivningsanlægget var uden mangler. Derudover må det efter den fremlagte kloakmestererklæring fra Virksomhed A/S 2 og skønserklæringen lægges til grund, at si- vedrænet/nedsivningsanlægget strider mod offentligretlige forskrifter, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 5. Sagsøgernes mangelsbeføjelser Skønsmanden konkluderer samlet, at der vil være behov for at etablere et nyt nedsivningsanlæg og omkostningerne til et nyt nedsivningsan-læg vurderes at beløb sig til kr. 69.000,00 inkl. moms, og det gøres gæl- dende, at manglernes økonomiske værdi efter skønserklæringen udgør kr. 69.000,00 inkl. moms svarende til udgiften til et nyt nedsivningsan-læg uden mangler. Forholdsmæssigt afslag Det gøres i første række gældende, at sagsøgerne kan gøre et forholds- mæssigt afslag gældende. Det gøres gældende, at der foreligger betydelige mangler. Det gøres gældende, at der kan gøres et forholdsmæssigt afslag gæl- dende svarende til udgiften til udbedring af manglen, idet der er tale om en væsentlig, værdiforringende mangel. Det gøres gældende, at der ikke i oplysningerne i handlens dokumenter var oplysninger, der pegede på, at nedsivningsanlægget var behæftet med de mangler ved nedsivningsanlægget, som der ved skønsmandens erklæring er ført bevis for, og at sagsøgerne ved købet af ejendommen som udgangspunkt kunne forvente, at der ikke var mangler ved nedsivningsanlægget. Sagsøgerne havde på tidspunktet for købsaftalens indgåelse ud fra de oplysninger, der blev afgivet til sagsøgerne, jf. det skriftlige materiale og oplysningerne fra ejendomsmægleren, en berettiget forventning om, 7 at nedsivningsanlægget var udført i sagsøgtes ejertid, og at det var mangelfrit. Såfremt sagsøgerne ved indgåelsen af købsaftalen havde fået oplysnin- gerne om manglerne ved nedsivningsanlægget, ville sagsøgerne i for- handlingssituationen have krævet et afslag i købesummen svarende til omkostningen til et nyt nedsivningsanlæg. Efter skønsmandens erklæring kan det lægges til grund, at der ville være behov for at etablere et nyt nedsivningsdræn, og karakteren af manglerne ved nedsivningsanlægget gør derfor, at udgiften til etable-ring af et nyt nedsivningsdræn var nødvendig eller påkrævet for sagsø-gerne, og det gøres gældende, at dette har afgørende betydning for det afslag, sagsøgerne ville have krævet. Erstatning I anden række gøres gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig, og at sagsøgte hæfter for udbedring af de mangelfulde forhold svarende til den positive opfyldelsesinteresse. Sivedrænet/nedsivningsanlægget blev efter sagens oplysninger udført i 2002 eller 2006, dvs. i sælgers ejertid. Det må bevismæssigt lægges til grund, at sivedrænet/nedsivningsan- lægget ikke er udført af en autoriseret kloakmester, men at si- vedræn/nedsivningsanlægget er udført af sagsøgtes afdøde mand som selvbyg. Det må lægges til grund, at sagsøgte som ægtefælle var bekendt med arbejderne, som Person 1 selv udførte eller lod udføre, og det gøres gældende, at manglerne var eller burde være sagsøgte be-kendt. Der var desuden andre sager, herunder dispensation til badevæ-relse i 2003, jf. bilag 31. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte er ansvarlig for manglerne, her- under at sagsøgte som sælger er ansvarlig for sin ægtefælles handlin-ger, og at sagsøgte hæfter for udbedring af de ulovlige og mangelfulde forhold. Sagsøgte har ikke overholdt sin loyale oplysningspligt ved ikke i købs- aftalen eller i sælgeroplysningerne til tilstandsrapporten at oplyse om, at udførelse mv. ikke var sket ved en autoriseret kloakmester. 8 Det bestrides, at sagsøgte skulle kunne leve på ejendommen med et de- fekt nedsivningsanlæg uden, at hun var blevet klar over, at nedsiv- ningsanlægget ikke fungerede. Sagsøgte har alene oplyst, at hun ikke ved, hvornår udførelse af anlægget skete, og at hun ikke ved, hvilken vedligeholdelse, der skete. Virksomhed A/S 2 konstaterede på baggrund af en tv-inspektion bl.a., at der må have været problemer med kloakken i mange år. Det gøres desuden gældende, at retten bevismæssigt må lægge til grund, at der ikke i sælgers ejertid er sket den nødvendige vedligehol-delse, og sagsøgte har ikke kunne oplyse eller dokumentere, at den til-strækkelige og fornødne tømning er sket i sælgers ejertid. Skønsmanden anfører, at normal vedligeholdelse af nedsivningsanlæg-get omfatter spuling og rensning af fordelerrør og tømning af sandfang i fordelerbrønden mindst hvert andet år. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har ført bevis for, at hun i sin ejertid foretog fornøden vedligeholdelse, og skønsmanden konstaterer, at nedsivningsanlægget viser tydelige tegn på manglende vedligehold. Samtidig kan det oply-ses, at sagsøgerne i sin ejertid på ca. 2 år har fået nedsivningsanlægget spulet 3 gange inkl. spulingen ved skønsforretningen. Det efterladte rensebånd i garagen indikerer i øvrigt, at sælger forud for overdragelsen af ejendommen også var bekendt med problemet med den udvendige del af kloakken. Der fremlægges som bilag 32 foto af rensebånd og dykpumpe, som sagsøgte efterlod i garagen. Dette blev ikke oplyst ved overdragelse til køberne, og sælger ses derfor at have handlet i strid med den loyale oplysningspligt, hvilket tillige er ansvar- spådragende. Det bestrides, at der er grundlag for, at købernes erstatningskrav sva- rende til udgiften til et nyt nedsivningsanlæg skal nedsættes på grund-lag af de faktuelle oplysninger i sagens bilag, fordi der er behov for etablering af et nyt nedsivningsanlæg. …” Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det samlet gældende: At nedsivningsanlægget ikke er behæftet med mangler i hverken fak-tisk eller retlig henseende, 9 At bevisbyrden for evt. mangler påhviler sagsøger, og at denne bevis- byrde ikke er løftet, og At forholdet ikke berettiger til erstatning eller et afslag i købesummen, da der ikke er tale om en mangel. Såfremt Retten, mod forventning måtte finde, at der ved nedsivnings-anlægget består en mangel, gøres det gældende, Vedr. afslag i købesummen: At forholdet ikke berettiger til et afslag i købesummen, Vedr. tab: At sagsøger ikke har lidt et tab, bl.a. fordi nedsivningsanlægget, selv med en mangel, ikke var ringere end det forudsatte på købstidspunktet, At evt. erstatning, såfremt køber har lidt et tab, skal nedsættes, idet er- statning skal tage højde for anlæggets restlevetid og købers berettigede forventninger på købstidspunktet, Vedr. ansvarsgrundlag: At sagsøgtes afdøde ægtefælle lod professionelle udføre/efterse og god- kende arbejdet, og at sagsøgte derfor, som forbruger, ikke har handlet culpøst eller ansvarspådragende, At sagsøgte ikke kan identificeres med sin afdøde ægtefælle, såfremt Retten måtte finde, at sagsøgtes afdøde ægtefælle har udført arbejdet som selvbyg og har underskrevet som kloakmester i Skønsmand 1's navn, At sagsøgte i øvrigt ikke har handlet culpøst eller ansvarspådragende i nogen henseende, og Vedr. årsagssammenhæng: At sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at evt. mangler ved nedsiv- ningsanlægget skyldes forhold som kan henhøre under sagsøgtes hand- linger/undladelser. Det bestrides: At sagsøgerne har ført bevis for, at afgivet kloakmesterunderskrift i bi-lag 12 ikke kan, og bør, tillægges bevismæssig betydning, 10 At sagsøgerne har ført bevis for, at Skønsmand 1 ikke havde de in-terne beføjelser til at udføre arbejdet vedr. nedsivningsanlægget, og at dette i så fald skal komme sagsøgte til skade, At skønserklæring af d. 5. januar 2021 om nedsivningsanlægget kan lægges bevismæssigt til grund ift. korrekt håndværksmæssig udførelse på etableringstidspunktet af anlægget, At sagsøger har ført bevis for, at nedsat kapacitet for nedsivningsanlæg- get skyldes manglende vedligehold fra sagsøgte, og At sagsøgte ikke skulle have besvaret sagsøgers opfordringer tilfreds- stillende således at sagsøgte kan tillægges bevismæssig skadevirkning i sagen. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten lægger til grund efter skønserklæringen fra bygningsingeniør og senior- geotekniker Skønsmand 2 og dennes forklaring i retten, at sivestrengene i nedsivningsanlægget er for korte, er placeret direkte i sand i stedet for i grøfter med vaskede nøddesten og er placeret for dybt under terræn, og at dette har medført, at anlægget stopper til og ikke fungerer, så væsken ikke kan sive væk. Da problemet skyldes anlæggets udførelse, og da Sagsøger 1 og Sagsøger 2 reklamerede over problemet knap 5 måneder efter overtagelsen og anførte, at de havde haft adskillige besøg af slamsuger, lægger retten til grund, at problemet bestod på overtagelsesdagen. Det fremgår af salgsmaterialet, at ejendommen er fra 1887 og er moderniseret og ombygget i 1986. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 købte ejendommen for 1.750.000 kr. Ifølge Sagsøger 2 sagde ejendomsmægleren under fremvisningen, at ejendommen, herunder kloakeringen, var renoveret løbende, og at det derfor ikke var relevant at skifte septiktanken som på en anden ejendom, hun tidligere havde fremvist for dem. Under disse omstændigheder har Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ikke haft grundlag for konkrete forventninger vedrørende anlæggets alder, udførelsesmåde eller lovlighed. De har derimod med rette kunnet forvente, at kloakeringen fungerede. Der foreligger derfor en mangel. 11 Retten lægger til grund efter skønserklæringen, at det for at udbedre manglen er nødvendigt at etablere et nyt nedsivningsanlæg til en anslået udgift på 69.000 kr. inkl. moms. Efter manglens karakter har det været nødvendigt for ejendommens brug at ud- bedre manglen, hvilket efter det oplyste også er sket. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har derfor ret til et forholdsmæssigt afslag i købesummen, der efter retspraksis fastsættes til udbedringsudfgiften på 69.000 kr. Retten tager herefter Sagsøger 1 og Sagsøger 2's påstand til følge. Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Sagsøgte betale 79.115,15 kr. i sagsomkostninger til Sagsøger 1 og Sagsøger 2. Heraf dækker 1.960 kr. retsafgiften af det vundne beløb, 258,20 kr. vidneførslen af Skønsmand 1, 41.896,95 kr. sagsøgernes udgift til udmeldelse og honorering af Skønsmand 2 og 35.000 kr. et passende beløb til advokatudgift inkl. moms. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er ikke momsregistrerede. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal inden 14 dage betale 69.000 kr. med procesrente fra den 20. marts 2020 samt 79.115,15 kr. i sagsomkostninger til Sagsøger 1 og Sagsøger 2. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I ESBJERG DOM afsagt den 26.januar 2022 Sag BS-20165/2020-ESB <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> (advokat Søren Vangsgaard) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Bente Riis Fogsgaard) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 19.maj 2020. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> købte pr: 1.januar 2019 ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> af <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g dødsboet efter hendes ægtefælle <anonym>Person 1</anonym> Sagen drejer sig om mangler ved et nedsivningsanlæg på ejendommen. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> har fremsat påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale dem 69.000 kr. med procesrente fra den 20. marts 2020. 2 Beløbet svarer til skønsmandens vurdering af udgiften inkl. moms til etablering af et nyt nedsivningsanlæg, hvilket han anser for at være den nødvendige ud- bedring: <anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Der er under sagen afholdt syn og skøn vedrørende nedsivningsanlægget 0g vedrørende ægtheden af underskrifter; angiveligt fra kloakmester <anonym>Skønsmand 1</anonym> Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> samt af vidnerne <anonym>Skønsmand</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Skønsmand 2</anonym> Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> har i deres påstandsdoku- ment anført: Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: Mangler Det gøres gældende; at der foreligger mangler ved sivedrænlnedsiv - ningsanlægget (den udvendige kloak), idet sivedrænlnedsivningsan - lægget ikke har de egenskaber; som sagsøgerne kunne forvente eller kræve efter købsaftalen og oplysningerne fra ejendomsmægleren; <anonym>Person</anonym> 2 afgivet ved fremvisningen for sagsøgerne. Sagsøgerne forventede; at sivedrænlnedsivningsanlægget på ejendom- men var udført i sagsøgtes ejertid, og at anlægget var mangelfrit. Det gøres gældende; at sivedrænetlnedsivningsanlægget var udført i strid med en håndværksmæssigt korrekt udførelse og uden overhol-delse af gældende reglerlnormer herfor, hvilket bevirker; at sivedræ - netlnedsivningsanlægget er behæftet med en mangel. 3 Der henvises til <anonym>Skønsmand 2's</anonym> erklæring angående si - vedrænlnedsivningsanlægget, hvoraf det bl.a. fremgår; at sivstrengene ligger for dybt; at sivstrengene ikke er lagt forskriftsmæssigt; at der ikke er sigteanalyse; at strengene ikke har den fornødne forskriftsmæssige længde og at aftrækket og nedsivningen fra sivstrengene ikke fungerer. Det gøres gældende; at der ved <anonym>Skønsmand 2's</anonym> erklæring er ført bevis for, at der består faktiske mangler ved sivedrænetlnedsiv-ningsanlægget; 0g det gøres på grundlag af skønserklæringen gæl-dende; at der består mangler ved nedsivningsanlægget. Sagsakterne fra Esbjerg (tidl. <anonym>By 2</anonym> Kommune viser desuden; at en række påkrævede forhold ved anlægget ikke blev iagttaget ved etab-leringen af anlægget, hvorfor sivedrænetlnedsivningsanlægget ikke overholder gældende forskrifter: Af sagsakterne fra Esbjerg Kommune fremgår; at dokumenterne ikke er stemplede; hvilket er påkrævet. Sælgers afdøde ægtefælle; <anonym>Person 1</anonym> underskrev oprindeligt overfor Esbjerg Kommune som kloakmester uden at være det, hvilket er retsstridigt og ansvarspå-dragende for denne og sælger; idet <anonym>Person 1</anonym> derved på et forkert grundlag forsøgte at formå Esbjerg Kommune til at give en godkendelse på et forkert grundlag Det foreligger ikke dokumentation for, at udførelse (i 2002 eller 2006) skulle være sket ved <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> el-ler <anonym>Skønsmand 1</anonym> Der bestod en tillige retlig mangel, da sivedrænetlnedsivningsanlægget blev etableret uden behørig erklæring fra autoriseret mester Ifølge de oplysninger køberne har modtaget fra <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> kan det desuden lægges til grund, at der ikke blev fremlagt de nødvendige oplysninger til kommunen i forbindelse med godken-delsen af kloakanlægget, herunder dybden på strengene, sigteanalyse, fyldningsmateriale mv. ligesom der mangler stempel fra den autorise - rede kloakmester. Det kan ud fra bilag 26 lægges til grund, at <anonym>Skønsmand 1</anonym> har erklæret, at han ikke har udført kloakarbejder på ejendommen. Da <anonym>Skønsmand 1</anonym> ikke havde udført kloakarbejder på ejendommen; kan det som udgangspunkt lægges til grund, at <anonym>Skønsmand 1</anonym> ikke som autoriseret kloakmester kunne underskrive på kloakmestererklæ-ringen i bilag 12 i forbindelse med sagsøgtes ægtefælles fremsendelse af dokumenter til kommunen i 2006. Iht. til bilag H anerkendes det; at <anonym>Skønsmand 1</anonym> ifølge sikkerhedsstyrel - sen var fagligt ansvarlig hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> fra 2005-2008, og at han drev virksomhed med fuld autorisation fra 2009-2010. Efter det fremlagte bilag F må det antages; at <anonym>Skønsmand 1</anonym> på et tids- punkt var ansat i virksomheden <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> har imidlertid, jf. bilag 25, erklæret; at <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> ikke har haft en byggesag på ejendommen beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> hvilket ubestrideligt kan lægges til grund, og derfor kan det lægges til grund, at <anonym>Skønsmand 1</anonym> i 2006 ikke på vegne af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> havde befø-jelser til at agere som autoriseret kloakmester på <anonym>Adresse 1</anonym> Det er nærliggende at tro, at sælgers afdøde ægtefælle tillige selv ud-førte eller på uautoriseret vis lod det mangelfulde sivedrænlnedsiv-ningsanlæg udføre, idet det efter bilag 25 kan det lægges til grund, at sælgers afdøde ægtefælle ikke havde professionel bistand fra <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> idet <anonym>Skønsmand 1</anonym> erklærede; at han ikke havde udført sivedræ - netlnedsivningsanlægget, 0g idet sælger har ikke ført bevis for, at det skulle forholde sig anderledes. Således har sagsøgte ikke dokumenteret; at det skulle forholde sig anderledes end oplyst af <anonym>Skønsmand 1</anonym> hvor-for det kan lægges til grund, at udførelsen skete ved sagsøgtes afdøde mand Dette forhold bestyrkes ved, at køberne konstaterede, at sælgers afdøde ægtefælle på ulovlig og mangelfuld vis udførte eller lod udføre bade - værelser og de indvendige spildevandsforhold, hvilket blev anmeldt til ejerskifteforsikringen; og hvilke skader blev udbedret ved betaling fra ejerskifteforsikringen Hvis retten efter <anonym>Skønsmand 3's</anonym> skønserklæring måtte lægge til grund, at <anonym>Skønsmand 1</anonym> har underskrevet på bilag 12, ændrer dette således ikke på, at det ikke er dokumenteret, at arbejdet er udført af en autoriseret kloakmester; idet <anonym>Skønsmand 1</anonym> 1 bilag 26 har erklæret 5 det modsatte. <anonym>Skønsmand 1</anonym> drev ikke virksomhed som selvstændig autoriseret kloakmester i 2006, og arbejdet eller <anonym>Skønsmand 1's</anonym> evt. un- derskrivelse af bilag 12 ikke er udført via <anonym>Skønsmand 1's</anonym> ansættelse i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> jf. bilag 25. <anonym>Reklamation</anonym> Det gøres gældende; at manglerne var til stede på tidspunktet for sagsøgernes køb af ejendommen: Manglerne kan henføres til udførelsen jf. skønsmandens erklæring 0g erklæringen fra <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> konstaterede ved sin erklæring forud for retssagens start, at aftrækket i sivedræ-netlnedsivningsanlægget ikke fungerer efter hensigten; hvilket har væ-ret tilfældet siden etableringen af anlægget. Sagsøger reklamerede på behørig vis over mangler ved sivedræ - netlnedsivningsanlægget i forbindelse med, at der blev konstateret ulovlige forhold ved den indvendige kloak. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom Efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom 8 2, stk. 1, hæfter sælgeren uanset lovens ordning fortsat for feks. mangler ved udvendig kloak:. Sælgeren er ansvarlig ved udvist simpel uagtsom- hed. Det bemærkes; at U2006.10OSV angik kloak i bryggerset;, 0g at det blev lagt til grund, at manglen vedrørte bygningens fysiske tilstand. I nær - værende sag skal det fremhæves; at de ulovlige 0g mangelfulde forhold indvendigt er udbedret efter anerkendelse af forholdet som en dæk- ningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen; og at si- vedrænlnedsivningsanlægget i nærværende sag ikke angår indvendige forhold. Derimod er sivedrænlnedsivningsanlægget beliggende på grunden og ikke en del af selve bygningen; og på grundlag heraf afviste ejerskifteforsikringen at dække skaden; jf. bilag 30. Problemstillingen med anlægget er, at det ikke trækker korrekt uden; at dette har sam- menhæng eller betydning for bygningen; 0g desuden har Ankenævnet for forsikring har fastslået; at sivedrænlnedsivningsanlæg ikke er at be-tragte som kloak- eller stikledning. Ved Højesterets afgørelse i U2015.692 blev det fastslået; at indretninger uden for selve bygningen falder uden for den byggesagkyndiges gen- nemgang, 0g det gøres gældende, at køberne derfor ikke er afskåret fra at gøre krav gældende som følge af det mangelfulde sivedrænlnedsiv- ningsanlæg: Det gøres gældende, at køberne ved købet kunne forvente, at sivedræ - netlnedsivningsanlægget var lovligt og godkendt;, 0g at sivedræ - netlnedsivningsanlægget var uden mangler Derudover må det efter den fremlagte kloakmestererklæring fra <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> og skønserklæringen lægges til grund, at si- vedrænetlnedsivningsanlægget strider mod offentligretlige forskrifter; jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom 8 2, stk. 5. Sagsøgernes mangelsbeføjelser Skønsmanden konkluderer samlet, at der vil være behov for at etablere et nyt nedsivningsanlæg 0g omkostningerne til et nyt nedsivningsan-læg vurderes at beløb sig til kr: 69.000,00 inkl. moms, 0g det gøres gæl- dende; at manglernes økonomiske værdi efter skønserklæringen udgør kr; 69.000,00 inkl. moms svarende til udgiften til et nyt nedsivningsan-læg uden mangler Forholdsmæssigt afslag Det gøres i første række gældende; at sagsøgerne kan gøre et forholds - mæssigt afslag gældende. Det gøres gældende; at der foreligger betydelige mangler; Det gøres gældende; at der kan gøres et forholdsmæssigt afslag gæl- dende svarende til udgiften til udbedring af manglen; idet der er tale om en væsentlig, værdiforringende mangel. Det gøres gældende; at der ikke i oplysningerne i handlens dokumenter var oplysninger; der pegede på, at nedsivningsanlægget var behæftet med de mangler ved nedsivningsanlægget; som der ved skønsmandens erklæring er ført bevis for, og at sagsøgerne ved købet af ejendommen som udgangspunkt kunne forvente; at der ikke var mangler ved nedsivningsanlægget. Sagsøgerne havde på tidspunktet for købsaftalens indgåelse ud fra de oplysninger; der blev afgivet til sagsøgerne; jf. det skriftlige materiale 0g oplysningerne fra ejendomsmægleren; en berettiget forventning om, at nedsivningsanlægget var udført i sagsøgtes ejertid, 0g at det var mangelfiit;. Såfremt sagsøgerne ved indgåelsen af købsaftalen havde fået oplysnin- gerne om manglerne ved nedsivningsanlægget, ville sagsøgerne i for- handlingssituationen have krævet et afslag i købesummen svarende til omkostningen til et nyt nedsivningsanlæg. Efter skønsmandens erklæring kan det lægges til grund, at der ville være behov for at etablere et nyt nedsivningsdræn; 0g karakteren af manglerne ved nedsivningsanlægget gør derfor; at udgiften til etable-ring af et nyt nedsivningsdræn var nødvendig eller påkrævet for sagsø-gerne, 0g det gøres gældende; at dette har afgørende betydning for det afslag; sagsøgerne ville have krævet. Erstatning I anden række gøres gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig; og at sagsøgte hæfter for udbedring af de mangelfulde forhold svarende til den positive opfyldelsesinteresse. Sivedrænetlnedsivningsanlægget blev efter sagens oplysninger udført i 2002 eller 2006, dvs. i sælgers ejertid. Det må bevismæssigt lægges til grund, at sivedrænetlnedsivningsan - lægget ikke er udført af en autoriseret kloakmester; men at si- vedrænlnedsivningsanlægget er udført af sagsøgtes afdøde mand som selvbyg. Det må lægges til grund, at sagsøgte som ægtefælle var bekendt med arbejderne, som <anonym>Person 1</anonym> selv udførte eller lod udføre, og det gøres gældende; at manglerne var eller burde være sagsøgte be-kendt. Der var desuden andre sager, herunder dispensation til badevæ-relse i 2003,jf. bilag 31. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte er ansvarlig for manglerne; her - under at sagsøgte som sælger er ansvarlig for sin ægtefælles handlin-ger; 0g at sagsøgte hæfter for udbedring af de ulovlige 0g mangelfulde forhold. Sagsøgte har ikke overholdt sin loyale oplysningspligt ved ikke i købs- aftalen eller i sælgeroplysningerne til tilstandsrapporten at oplyse om, at udførelse mv. ikke var sket ved en autoriseret kloakmester: Det bestrides; at sagsøgte skulle kunne leve på ejendommen med et de- fekt nedsivningsanlæg uden; at hun var blevet klar over; at nedsiv- ningsanlægget ikke fungerede. Sagsøgte har alene oplyst; at hun ikke ved, hvornår udførelse af anlægget skete; og at hun ikke ved, hvilken vedligeholdelse; der skete. <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> konstaterede på baggrund af en tv-inspektion bl.a., at der må have været problemer med kloakken i mange år. Det gøres desuden gældende; at retten bevismæssigt må lægge til grund, at der ikke i sælgers ejertid er sket den nødvendige vedligehol-delse; 0g sagsøgte har ikke kunne oplyse eller dokumentere; at den til-strækkelige og fornødne tømning er sket i sælgers ejertid. Skønsmanden anfører; at normal vedligeholdelse af nedsivningsanlæg-get omfatter spuling og rensning af fordelerrør og tømning af sandfang i fordelerbrønden mindst hvert andet år. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har ført bevis for, at hun i sin ejertid foretog fornøden vedligeholdelse; 0g skønsmanden konstaterer; at nedsivningsanlægget viser tydelige tegn på manglende vedligehold. Samtidig kan det oply-ses, at sagsøgerne i sin ejertid på ca. 2 år har fået nedsivningsanlægget spulet 3 gange inkl. spulingen ved skønsforretningen. Det efterladte rensebånd i garagen indikerer i øvrigt, at sælger forud for overdragelsen af ejendommen også var bekendt med problemet med den udvendige del af kloakken. Der fremlægges som bilag 32 foto af rensebånd og dykpumpe, som sagsøgte efterlod i garagen. Dette blev ikke oplyst ved overdragelse til køberne, 0g sælger ses derfor at have handlet i strid med den loyale oplysningspligt; hvilket tillige er ansvar- spådragende. Det bestrides, at der er grundlag for, at købernes erstatningskrav sva- rende til udgiften til et nyt nedsivningsanlæg skal nedsættes på grund-lag af de faktuelle oplysninger i sagens bilag fordi der er behov for etablering af et nyt nedsivningsanlæg. <anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det samlet gældende: At nedsivningsanlægget ikke er behæftet med mangler i hverken fak-tisk eller retlig henseende, At bevisbyrden for evt. mangler påhviler sagsøger, og at denne bevis - byrde ikke er løftet; 0g At forholdet ikke berettiger til erstatning eller et afslag i købesummen; da der ikke er tale om en mangel. Såfremt Retten, mod forventning måtte finde, at der ved nedsivnings-anlægget består en mangel, gøres det gældende Vedr:. afslag i købesummen: At forholdet ikke berettiger til et afslag i købesummen; Vedr: tab: At sagsøger ikke har lidt et tab, bl.a. fordi nedsivningsanlægget, selv med en mangel, ikke var ringere end det forudsatte på købstidspunktet,; At evt. erstatning, såfremt køber har lidt et tab, skal nedsættes; idet er- statning skal tage højde for anlæggets restlevetid og købers berettigede forventninger på købstidspunktet; Vedr: ansvarsgrundlag: At sagsøgtes afdøde ægtefælle lod professionelle udførelefterse 0g god - kende arbejdet; 0g at sagsøgte derfor; som forbruger; ikke har handlet culpøst eller ansvarspådragende, At sagsøgte ikke kan identificeres med sin afdøde ægtefælle; såfremt Retten måtte finde, at sagsøgtes afdøde ægtefælle har udført arbejdet som selvbyg og har underskrevet som kloakmester i <anonym>Skønsmand 1's</anonym> navn; At sagsøgte i øvrigt ikke har handlet culpøst eller ansvarspådragende i nogen henseende, 0g Vedr: årsagssammenhæng: At sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at evt. mangler ved nedsiv- ningsanlægget skyldes forhold som kan henhøre under sagsøgtes hand- lingerlundladelser: Det bestrides: At sagsøgerne har ført bevis for; at afgivet kloakmesterunderskrift i bi-lag 12 ikke kan; og bør; tillægges bevismæssig betydning; 10 At sagsøgerne har ført bevis for, at <anonym>Skønsmand 1</anonym> ikke havde de in-terne beføjelser til at udføre arbejdet vedr. nedsivningsanlægget; 0g at dette i så fald skal komme sagsøgte til skade; At skønserklæring af d. 5.januar 2021 om nedsivningsanlægget kan lægges bevismæssigt til grund ift. korrekt håndværksmæssig udførelse på etableringstidspunktet af anlægget, At sagsøger har ført bevis for; at nedsat kapacitet for nedsivningsanlæg - get skyldes manglende vedligehold fra sagsøgte; 0g At sagsøgte ikke skulle have besvaret sagsøgers opfordringer tilfreds - stillende således at sagsøgte kan tillægges bevismæssig skadevirkning i sagen. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten lægger til grund efter skønserklæringen fra bygningsingeniør og senior- geotekniker <anonym>Skønsmand 2</anonym> 0g dennes forklaring i retten; at sivestrengene i nedsivningsanlægget er for korte; er placeret direkte i sand i stedet for i grøfter med vaskede nøddesten og er placeret for dybt under terræn, og at dette har medført; at anlægget stopper til og ikke fungerer; så væsken ikke kan sive væk Da problemet skyldes anlæggets udførelse; 0g da <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> reklamerede over 'problemet knap 5 måneder efter overtagelsen 0g anførte; at de havde haft adskillige besøg af slamsuger; lægger retten til grund, at problemet bestod på overtagelsesdagen. Det fremgår af salgsmaterialet; at ejendommen er fra 1887 0g er moderniseret 0g ombygget i 1986. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> købte ejendommen for 1.750.000 kr: Ifølge <anonym>Sagsøger 2</anonym> sagde ejendomsmægleren under fremvisningen; at ejendommen; herunder kloakeringen; var renoveret løbende; 0g at det derfor ikke var relevant at skifte septiktanken som på en anden ejendom; hun tidligere havde fremvist for dem. Under disse omstændigheder har <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> ikke haft grundlag for konkrete forventninger vedrørende anlæggets alder; udførelsesmåde eller lovlighed. De har derimod med rette kunnet forvente; at kloakeringen fungerede. Der foreligger derfor en mangel. 11 Retten lægger til grund efter skønserklæringen; at det for at udbedre manglen er nødvendigt at etablere et nyt nedsivningsanlæg til en anslået udgift på 69.000 kr: inkl. moms Efter manglens karakter har det været nødvendigt for ejendommens brug at ud- bedre manglen hvilket efter det oplyste også er sket. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> har derfor ret til et forholdsmæssigt afslag i købesummen; der efter retspraksis fastsættes til udbedringsudfgiften på 69.000 kr. Retten tager herefter <anonym>Sagsøger 1</anonym> 08 <anonym>Sagsøger 2's</anonym> påstand til følge. Efter sagens værdi, forløb og udfald skal <anonym>Sagsøgte</anonym> betale 79.115,15 kr.i sagsomkostninger til <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> Heraf dækker 1.960 kr: retsafgiften af det vundne beløb, 258,20 kr. vidneførslen af <anonym>Skønsmand 1</anonym> 41.896,95 kr: sagsøgernes udgift til udmeldelse og honorering af <anonym>Skønsmand 2</anonym> 0g 35.000 kr. et passende beløb til advokatudgift inkl. moms . <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> er ikke momsregistrerede. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal inden 14 dage betale 69.000 kr. med procesrente fra den 20. marts 2020 samt 79.115,15 kr. i sagsomkostninger til <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.	19,270	20,728
1187	Sag om, hvorvidt sagsøgte har begået sådanne fejl eller forsømmelser i forhold til sagsøger ApS, der sælger stoffet Melacide SC20, dels i forbindelse med omtale af stoffet og sagsøger ApS, dels... Vis mere	Endelig	Civilsag	Retten i Aalborg	BS-1587/2010-ALB	Almindelig civil sag	1. instans	4820/22	Landbrug, fiskeri og fødevarer;		Sagsøger - TQI Nordic ApS; Sagsøgte - Fødevareregion Nordjylland;	Nej	Nej	Nej			/ RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 29. december 2011 i sag nr. BS 4-1587/2010: TQI Nordic ApS Bjerrevej 135 8700 Horsens mod Fødevareregion Nordjylland Sofiendalsvej 90 9200 Aalborg SV Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 30. juni 2010, drejer sig om, hvorvidt Fødevareregion Vest, Fødevareafdeling Aalborg (tidligere Fødevareregion Nordjylland) har begået sådanne fejl eller forsømmelser i forhold til TQI Nordic ApS, der sælger stoffet Melacide SC20, dels i forbindelse med omtale af stoffet og TQI Nordic ApS, dels i forbindelse med vejledning om brug og lovlighed af stoffet. TQI Nordic ApS har påstået, at dette har medført svigtende salg af produktet, hvorved TQI Nordic ApS har lidt et tab, som Fødevareregionen er ansvarlig for. Sagsøgeren, TQI Nordic ApS, har endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Fødevareregion Vest, Fødevareafdeling Aalborg, dømmes til at betale sagsøgeren 312.000 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat af retten, med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgerens påstand fremkommer således, idet tabet er opgjort som vedrørende to kunder, henholdsvis Læsø Fiskeindustri og Udenlandsk virksomhed 1: Tab vedrørende Læsø Fiskeindustri: manglende levering i perioden fra september 2009 til juni 2010, svarende til 10 måneder á 2.400 kg. med en fortjeneste på 10 kr. pr. kg., der beløber sig til 240.000 kr. Tab vedrørende Udenlandsk virksomhed 1: tilbagekaldt ordre på levering af 6 paller á 1.200 kg. med en fortjeneste på 10 kr. pr. kg, der beløber sig til 72.000 kr. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 2/9 Det samlede tab udgør således 312.000 kr. Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Forklaringer Person 1 har forklaret, at han er uddannet fødevareteknolog med en overbygning - master of science - i fiskeprotein. Han har været i branchen i 13 år, herunder også som teknisk rådgiver indenfor fiskeindustri i udlandet. Han er eneejer af TQI Nordic ApS [herefter TQI], der har eksisteret i ca. 8 år. Produktet Melacide SC20 [herefter SC20] produceres af firmaet Udenlandsk virksomhed 2 i Spanien. TQI har handlet med det i 8 år, hvor det er blevet solgt både til fabrikation og trawlere. TQI sælger produktet i Nordeuropa og i USA. SC20 har været produceret og markedsført i 15 år og bliver stadig solgt i Danmark. SC20 anvendes til produktion af skaldyr til fødevarer, herunder frosne hummere. Inden frysningen dyppes hummerne i SC20 i ca. 3-4 minutter. Anvendelsen af produktet har til formål at sikre fødevaresikkerheden, da der i hummerne kan være skadelige enzymer, ligesom hummerne også hermed klargøres til indfrysning. Når hummerne har været dyppet i SC20, får de ikke sorte hoveder. Vidnet anser SC20 for at være et teknisk hjælpestof, der har en teknisk funktion under produktionen, i modsætning til tilsætningsstoffer, der er indeholdt i slutproduktet. Fra SC20 kan E222 - sulfit - måles i slutproduktet. Han har opfattet Fødevarestyrelsens e-mail af 28. april 2008 som en godkendelse af, at SC20 kan bruges til fødevareproduktion. TQI har handlet med Læsø Fiskeindustri i 8 år. Læsø Fiskeindustri aftager primært SC20 til dypning af hummere til frysning. Vidnet modtog en henvendelse fra Person 2 fra Læsø Fiskeindustri den 16. november 2009 om, at Vidne 1 fra Fødevareregion Nord den 9. november 2009 havde været på kontrolbesøg i virksomheden. Vidne 1 havde påpeget et muligt problem med SC20, hvis produktet indeholdt E700, og at produktet kun måtte anvendes til frosne produkter. Han ringede til Person 2, som oplyste, at der muligvis også var problemer med flere andre indholdsstoffer. Senere fik TQI også at vide fra en anden kunde - Virksomhed, at SC20 muligvis indeholdt E430. Vidnet rettede henvendelse til Vidne 1 for at høre, hvad problemet med E700 drejede sig om. Vidne 1 svarede, at han skulle henvende sig til sin egen Fødevareregion i Vejle, og han fik derfor ikke noget svar fra ham. Vidne 1 sagde, at hvis der skulle ske henvendelse til ham, skulle det ske fra TQI’s nordjyske kunder. Vidnet modtog senere Fødevarestyrelsens brev af 16. december 2009. SC20 indeholder ikke modificeret stivelse. Stivelsen i SC20 er kartoffelmel, der er et almindeligt bærestof, der forsvinder i forbindelse med produktionen og i øvrigt ikke indeholder allergener eller GMO. Person 2 meddelte ham senere, at Vidne 1 også havde sagt, at SC20 muligvis STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 3/9 var tilført et ulovligt stof. Hvis det var tilfældet, skulle hele varelageret til en værdi af ca. 25 - 28 mio. kr. tilbagekaldes, hvilket er en sædvanlig fremgangsmåde i tilfælde af ulovlige stoffer i produktionen. Vidnet mener, at fødevarestyrelsens brev af 16. december 2009 er udtryk for en forkert opfattelse, og han har skrevet til Fødevarestyrelsens hovedkontor og påpeget fejlene. Han mener, at Fødevarestyrelsen har lagt Fødevareregionens oplysninger til grund, som om der er modificeret stivelse i form af fosfat som tilsætningsstof i SC20. Når Fødevarestyrelsen den 19. januar 2000 har skrevet, at de ikke kan tage stilling til produktet alene, men at stoffet skal vurderes i forhold til det produkt, hvori det anvendes, mener vidnet, at Fødevarestyrelsen er inkompetent, da de kender både indholds-stofferne i SC20 og det produkt, de skal anvendes på. Vidnet har fået certifikater fra Udenlandsk virksomhed 2, hvor produktet er godkendt, og dem har han sendt til sine kunder. Vidnet fik på et tidspunkt fra Person 2 besked på, at han skulle kontakte Læse Fiskeindustris ledelse. Han fik fra økonomichefen oplyst, at Vidne 1 skulle have sagt, at TQI var et useriøst foretagende og nogle "plattenslagere". Læsø Fiskeindustri stoppede herefter deres køb af SC20, fordi de ikke turde købe produktet, da Vidne 1 var deres tilsynsførende, som de ikke ønskede problemer med. Læsø Fiskeindustri anvender nu et andet og dårligere produkt. De vil gerne anvende SC20 igen, men inden da vil de have en formel godkendelse fra Fødevarestyrelsen. Læsø Fiskeindustri annullerede herefter de bestillinger, de havde afgivet. Da der ikke kunne fås en be- eller afkræftelse på, om SC20 er lovligt at anvende, er salget gået ned. Udenlandsk virksomhed 1 [herefter Udenlandsk virksomhed 1] er en hollandsk skaldyrsproducent, der samarbejder med Læsø Fiskeindustri. Udenlandsk virksomhed 1 annullerede ved e-mail sendt den 14. juni 2010 købet af 6 paller SC20 , som de tidligere havde afgivet ordre på den 1. juli 2010. Udenlandsk virksomhed 1 aftager normalt 30 tons pr. måned. TQI sælger stadig SC20 til dem, men ikke til brug for deres samarbejde med Læsø Fiskeindustri. SC20 har en udsalgspris på 20,50 kr. pr. kilo. Fortjenesten udgør mellem 9 og 11 kr. pr. kilo afhængig af markedsudsving. TQI solgte normalt ca. 11 læs til Læsø Fiskeindustri om året á 2.400 kg., hvilken mængde blandt andet fremgår af faktura af 27. august 2009. Vidne 1 har forklaret, at han siden 2000 har været tilsynsførende i Fødevareregion Vest. Før da har han siden 1991 været tilsynsførende i Fiskerikontrollen. Han beskæftiger sig fortrinsvist med fiskeindustrien. Tilsyn i en engrosvirksomhed består primært i en gennemgang af en række punkter, herunder vedrørende egenkontrol samt hygiejne, mærkning, emballage, vedligeholdelse, tilsætningsstoffer og produkternes friskhed. Der er forskellige punkter på kontrolrapporten, der skal gennemgås i løbet af et år. I produktionsvirksomheder aflægges der typisk omkring 5 tilsyn om året. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 4/9 Han har i forbindelse med sit arbejde også ført tilsyn hos Læsø Fiskeindustris 3 afdelinger og hos Virksomhed. I Læsø Fiskeindustris afdeling i Skagen var hans kontaktperson Person 2. Ved tilsyn i 2009 bad Person 2 ham efter tilsynet om at se på et produktblad for SC20, som han udleverede. Person 2 ville vide, om produktet kunne anvendes til dypning af hummere i stedet for sulfit, som de havde brugt hidtil. Hummerne skulle fortrinsvist indfryses, og de var for størstedelens vedkommende beregnet til eksport. Han kunne ikke svare på stedet og kontaktede derfor Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen svarede ved brev af 16. december 2009, og på baggrund af oplysningerne i denne udtalelse, svarede han Læsø Fiskeindustri. De håndskrevne noter på brevet er hans tilføjelser fra hans henvendelse til sagsbehandleren i Fødevarestyrelsen, hvor han henvendte sig for at få uddybet svaret. Da Person 2 gav ham databladet fra SC20, hæftede han sig ved, at der indgik "modified starches" i produktet. Han sagde til Person 2, at han var lidt usikker på, om det kunne være E700. Han husker ikke, om han sagde noget om, at produktet kun måtte anvendes til fryseprodukter. Han har ikke sagt, at produktet ikke måtte anvendes. Han har derimod sagt til Person 2, at virksomheden skulle vide, hvad de puttede i produkterne. Han har ikke forbudt anvendelsen af SC20. Noget sådant skal gøres skriftligt. Hans udtalelser om SC20 indgår ikke som en del af tilsynsrapporten, da han opfattede Person 2's spørgsmål som en uformel henvendelse. Det er virksomheden, der er ansvarlig for hvilke stoffer, der er tilbage i slutproduktet. Hvis der ikke er rester af fosfat tilbage efter anvendelsen, vil der ikke være problemer med at bruge det. Han vejledte Læsø Fiskeindustri om deklarering om restprodukter i slutproduktet. Person 2 har aldrig forevist ham, hvad det endelige resultat var i slutproduktet efter anvendelse af SC20, - altså om der var fosfat eller rester af kartoffelmel tilbage i slutproduktet. Hvis der var rester af kartoffelmel tilbage, skal det opfattes som en ingrediens, der skal deklareres. Efter hans oplysning skulle Person 2 have rykket TQI for svar på det. Hvis varen skal eksporteres, er det i orden med udenlandsk myndighedsgodkendelse. En sådan leveres normalt af virksomheden. Ved et efterfølgende besøg på Læse Fiskeindustris hovedkontor på Læsø har han talt med økonomichefen om SC20. Han har sagt til ham, at det var virksomheden, der skulle bevise, at der ikke var sulfat tilbage i slutproduktet. Han har ikke omtalt TQI på nogen nedsættende måde. Han har ikke givet forbud om brug af anvendelse af SC20, men han har sagt, at det var dem, der var ansvarlige for, hvad der var i produkterne. Han har hverken varslet eller talt om tilbagekaldelse af produktionen. Han har på intet tidspunkt sagt, at SC20 er ulovligt at anvende. Han startede med at føre tilsyn med Læsø Fiskeindustri omkring 2008. Han STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 5/9 husker ikke, at SC20 er omtalt før besøget i efteråret 2009. Han har ikke set en analyse af slutprodukterne efter anvendelse af SC20. Han husker ikke, om han har givet en tilbagemelding om, at der ikke var E700 i SC20. Vidne 2 har forklaret, at han er ansat som jurist i Fødevarestyrelsen, hvor han fra sekretariatet i Lystrup servicerer Fødevareregionens afdeling i Nordjylland. Det gjorde han også i 2009. Hans arbejdsområde er blandt andet kvalitetssikring af de tilsynsførendes afgørelser. Tilbage i 2009 var det efter behov, hvor det nu er lagt i mere faste rammer. Han er ikke tekniker og er ikke med på de tilsynsførendes tilsyn i virksomhederne. Han har fået Fødevarestyrelsens brev af 16. december 2009 udleveret fra Vidne 1. Han fik på et tidspunkt at vide, at der ikke var modificeret stivelse i SC20, men at stivelsen, der indgik i produktet, var kartoffelmel. Han har ingen faglig viden eller holdning om det. Han har slået op i EUs positivliste vedrørende fosfat. Problemet er, om det er et teknisk hjælpestof eller ej. Det afgørende for det er, om det er til stede i slutproduktet eller ej. Han har talt med Vidne 1 om sagen. Vidne 1 har ikke selv faglig viden om indholdsstofferne, men han har forholdt sig til konklusionerne fra hovedkvarteret, som havde set på SC20s datablad. Vidne 1 har til ham flere gang sagt, at han manglede dokumentation fra producenten, om der var restprodukter i slutproduktet eller ej. Dokumentationen kan eventuelt være i form af analyseresultater af slutproduktet. Vidne 1 har ikke givet nogen påbud i sagen, og omtale af produktet SC20 fremgår ikke af Vidne 1's tilsynsrapporter. Han har modtaget advokat Person 3's brev af 3. juni 2010, hvori der imødeses en accept og tilkendegivelse på, at SC20 kan bruges på frosne produkter, herunder også frosne hummere. Han har kvitteret for modtagelsen af henvendelsen. Han er ikke bekendt med, om spørgsmålet er besvaret. Det næste, han hørte til sagen, var, at der var udtaget stævning. Han har ikke talt med nogen om, at produktet SC20 skulle være ulovligt. De skal alene forholde sig til slutproduktets lovlighed, og det har han også svaret til TQI ved brev af 19. januar 2010. Fødevareregion Nord har aldrig udtalt sig om SC20s lovlighed. Det tilkommer heller ikke dem at svare på spørgsmålet om TQIs produkters lovlighed, da TQI hører under Fødevareregion Syd. Han ved ikke, om andre Fødevareregioner har truffet afgørelse om SC20. Vidne 3 har forklaret, at han er teknisk ansvarlig for salg med kundekontakt i firmaet Udenlandsk virksomhed 2, der fremstiller, forsker og udvikler ingredienser til fødevarer, primært til fiskeindustrien. Herunder producerer de også SC20, der i de sidste 15 år er blevet solgt over hele verden, herunder til TQI, hvor kontaktpersonen er Person 1. Formålet med at anvende SC20 på skaldyr er at forhindre produkterne i at blive sorte og i at ilte. Udenlandsk virksomhed 2 har foretaget analyser og test af SC20, herunder også på slutprodukterne. Der er heri en rest af sulfit i kødet. Tilstedeværelsen af STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 6/9 sulfit i slutproduktet er mindre end den tilladte grænseværdi. Det er de enkelte landes fødevaremyndigheder, der skal teste slutprodukterne. Udenlandsk virksomhed 2 har ikke sendt analyser til fødevaremyndighederne i Danmark, herunder heller ikke til Fødevareregionen i Aalborg. Analyseresultaterne er blevet sendt til Læsø Fiskeindustri. Testene er udført af et autoriseret laboratorium. Det er også muligt for kunderne at sende prøver til dem for at få foretaget en test. Udenlandsk virksomhed 2 har også sendt testresultater til TQI. Vidnet har forklaret, at sammensætningen i SC20 er blevet ændret i løbet af de sidste 5 år. Der bliver stadig forsket i sammensætningen af produkterne. Der findes 8 forskellige produkter af SC20 afhængig af, hvilket marked de skal afsættes i. Udenlandsk virksomhed 2 har aldrig sendt noget til Vidne 1. Parternes synspunkter Sagsøgeren har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori der til støtte for påstanden er gjort følgende gældende: at sagsøgtes medarbejder Vidne 1 er fremkommet med ukorrekte, ufyldestgørende og vildledende oplysninger til en række af de firmaer, som sagsøger leverer sit produkt Melacide SC20 til, at sagsøgte er ansvarlig for disse udtalelser og vejledningen fra Vidne 1, at sagsøgtes oplysninger og udtalelser til disse firmaer ikke stemmer overens med danske og internationale lovregler på området, at sagsøgte herved har handlet ansvarspådragende, at sagsøgtes oplysninger og udtalelser herefter har været direkte og eneste årsag til, at en række firmaer har opsagt indgåede, løbende aftaler med sagsøger, hvorefter sagsøger ikke længere har samhandel med diverse firmaer, at sagsøger herved har lidt et meget betydeligt økonomisk tab, og at sagsøgte er erstatningsansvarlig for dette økonomiske tab, der kan opgøres som foretaget i den nedlagte påstand. Sagsøgte har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstands- dokument, hvori der i det væsentlige til støtte for påstanden er gjort følgende gældende: Fødevareregion Vest har ikke gjort sig skyld i handlinger eller undladelser, der kan føre til erstatningspligt i forhold til sagsøgeren. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 7/9 Det bestrides som urigtigt og i øvrigt udokumenteret, at Fødevareregion Vest ved Fødevareafdeling Aalborg, herunder Vidne 1, har omtalt sagsøgerens virksomhed på nedsættende vis eller i øvrigt oplyst forskellige virksomheder om brugen af Melacide SC 20 på en ukorrekt, ufyldestgørende eller vildledende måde. Fødevareafdeling Aalborg, herunder Vidne 1, har vejledt en række virksomheder i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens udtalelse af 16. december 2009, bekendtgørelse nr. 1547 af 17. december 2009 om tilsætninger mv. til fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1333 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Der er ikke grundlag for at antage, at disse retningslinjer er forkerte eller ufyldestgørende. Sagsøgeren har da heller ikke i øvrigt forsøgt at dokumentere, at dette skulle være tilfældet. Fødevareafdeling Aalborg har aldrig udtalt sig om lovligheden af at anvende Melacide SC 20 på koldtvandsprodukter (frosne koldtvandsrejer, jomfruhummere, krebs etc.), der skal indfryses. Tværtimod har Fødevareafdeling Aalborg gentagne gange meddelt sagsøgeren, at anvendelsen af produktet Melacide SC 20 kræver en konkret vurdering af forholdene i produktionsmetoden og de enkelte stoffer, der indgår heri, i hvert enkelt tilfælde. Det gøres på denne baggrund gældende, at Fødevareafdeling Aalborgs vejledning, herunder Vidne 1's udtalelser, ikke har været ansvarspådragende. Selv hvis vejledningen skulle være misvisende eller i øvrigt forkert, er der ikke tale om fejl af en sådan karakter, at det kan pådrage myndigheden et erstatningsansvar. Hertil kommer, at reglerne om brug af tilsætningsstoffer i fødevarer ikke værner en i forhold til sagsøgeren erstatningsretligt beskyttet interesse. Sagsøgeren har ikke dokumenteret sit tab. Rettens begrundelse og afgørelse Fødevareregionen har i medfør af fødevarelovens § 47, stk. 1, til opgave at varetage kontrol, tilsyn, undersøgelser og informationsvirksomhed inden for fødevarelovgivningens område, der i medfør af fødevarelovens § 1 blandt andet har til formål gennem en effektiv behovsorienteret offentlig kontrol at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, samt beskytte forbrugerne mod vildledning. Som et led i disse opgaver har Vidne 1 som tilsynsførende i Fødevareregion Vest aflagt kontrolbesøg hos flere af TQI’s kunder, herunder STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 8/9 Læsø Fiskeindustri. Det må på baggrund af forklaringen fra Vidne 1 lægges til grund, at han i den forbindelse af Person 2 fra Læsø Fiskeindustris afdeling i Skagen har fået forelagt produktblad vedrørende SC20 og er blevet spurgt, om dette produkt kunne anvendes i produktionen af skaldyrsprodukter. Af det udleverede produktblad fremgår det, at SC20 indeholder ”modified starches” . Det lægges videre til grund, at Vidne 1 efterfølgende har rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen, som ved brev af 16. december 2009 har udtalt sig om anvendelse af tilsætningsstoffer i hummere. Det fremgår heraf blandt andet, at modificeret stivelse er tilsætningsstoffer, der ikke må anvendes, mens almindelig stivelse er tilladt at anvende, idet det dog skal deklareres, hvis det findes i slutproduktet. På baggrund af henvendelse fra advokat Person 3 på vegne af TQI har Vidne 2 den 19. januar 2010 oplyst, at Fødevareregionen ikke kan tage stilling til produktet SC20, idet stoffet skal vurderes i forhold til det produkt, hvori det anvendes. Det vil således være afgørende for vurderingen af, om stoffet kan anvendes, at den nærmere karakter af stivelsen klarlægges. Det bemærkes, at da det efter forklaringerne kan lægges til grund, at Fødevareregionen ikke har modtaget analyseresultater eller lignende af slutproduktet, findes der heller ikke herved at være begået fejl ved, at Fødevarestyrelsen ikke har afgivet en mere formel besvarelse vedrørende produktet SC20’s lovlighed, da der ikke har været et grundlag herfor. Mod Vidne 1's benægtelse, der ikke er imødegået af sagsøgeren under sagen, er det ikke bevist, at han har omtalt hverken produktet SC20 eller virksomheden TQI på en sådan måde, at dette kan karakteriseres som ukorrekt, ufyldestgørende eller vildledende. Det bemærkes i den forbindelse, at det af Person 2's e-mail af 16. november 2009, hvori denne til Person 1 har refereret Vidne 1's udtalelser, ses, at Vidne 1 har udtalt sig om SC 20 og dettes indholdsstoffer med betydelige forbehold. Det må således lægges til grund, at han hverken har sagt, at SC20 var ulovligt at anvende eller nedlagt forbud herimod, ligesom han ikke har omtalt TQI nedsættende. Fødevareregionen, herunder Vidne 1, findes på den baggrund ikke at have begået ansvarspådragende fejl, da de i medfør af de overordnede opgaver, de er tillagt, har undersøgt sagen på baggrund af det materiale og de oplysninger, de var i besiddelse af på det pågældende tidspunkt og herefter ydet vejledning herom. Det bemærkes i den forbindelse, at stivelsen i det til Vidne 1 udleverede produktblad vedrørende SC20 er angivet STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 9/9 som ”modified starches” , der kunne indikere, at der var tale om modificeret stivelse. Fødevareregionen frifindes således for det nedlagte erstatningskrav. Efter sagens udfald skal TQI betale sagsomkostninger til Fødevareregionen, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne fastsættes til 48.000 kr. inkl. moms, der dækker sagsøgtes udgift til advokatbistand. Der er herved lagt vægt på sagens værdi, karakter og kompleksitet. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Fødevareregion Vest, Fødevareafdeling Aalborg, frifindes. Sagsøgeren, TQI Nordic ApS, skal inden 14 dage betale 48.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a. Dommer, /	RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 29. december 201l i sag nr. BS 4-1587/2010: TQI Nordic ApS Bjerrevej 135 8700 Horsens mod Fødevareregion Nordjylland Sofiendalsvej 90 9200 Aalborg SV Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218a, stk. 2. Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 30.juni 2010, drejer sig om, hvorvidt Fødevareregion Vest, Fødevareafdeling Aalborg (tidligere Fødevareregion Nordjylland) har begået sådanne fejl eller forsømmelser i forhold til TQI Nordic ApS, der sælger stoffet Melacide SC20, dels i forbindelse med omtale af stoffet og TQI Nordic ApS, dels i forbindelse med vejledning om brug 0g lovlighed af stoffet. TQI Nordic ApS har påstået; at dette har medført svigtende salg af produktet, hvorved TQI Nordic ApS har lidt et tab, som Fødevareregionen er ansvarlig for. Sagsøgeren; TQI Nordic ApS, har endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Fødevareregion Vest; Fødevareafdeling Aalborg, dømmes til at betale sagsøgeren 312.000 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat af retten; med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgerens påstand fremkommer således; idet tabet er opgjort som vedrørende to kunder, henholdsvis Læsø Fiskeindustri 0g <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed 1</anonym> Tab vedrørende Læsø Fiskeindustri: manglende levering i perioden fra september 2009 til juni 2010, svarende til 10 måneder á 2.400 kg. med en fortjeneste på 10 kr. pr. kg der beløber sig til 240.000 kr: Tab vedrørende <anonym>Udenlandsk virksomhed 1</anonym> tilbagekaldt ordre på levering af 6 paller á 1.200 kg. med en fortjeneste på 10 kr: pr kg, der beløber sig til 72.000 kr. Det samlede tab udgør således 312.000 kr: Sagsøgte har påstået frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb. Forklaringer <anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at han er uddannet fødevareteknolog med en overbygning master of science 1 fiskeprotein. Han har været i branchen i 13 år, herunder også som teknisk rådgiver indenfor fiskeindustri i udlandet. Han er eneejer af TQI Nordic ApS [herefter TQI], der har eksisteret i ca. 8 år Produktet Melacide SC20 [herefter SC20] produceres af firmaet <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed 2</anonym> 1 Spanien. TQI har handlet med det i 8 åI, hvor det er blevet solgt både til fabrikation 0g trawlere. TQI sælger produktet i Nordeuropa og i USA. SC20 har været produceret og markedsført i 15 år og bliver stadig solgt i Danmark. SC20 anvendes til produktion af skaldyr til fødevarer, herunder frosne hummere. Inden frysningen dyppes hummerne i SC20 i ca. 3-4 minutter Anvendelsen af produktet har til formål at sikre fødevaresikkerheden; da der i hummerne kan være skadelige enzymer; ligesom hummerne også hermed klargøres til indfrysning. Når hummerne har været dyppet i SC20, får de ikke sorte hoveder: Vidnet anser SC20 for at være et teknisk hjælpestof, der har en teknisk funktion under produktionen; i modsætning til tilsætningsstoffer; der er indeholdt i slutproduktet. Fra SC20 kan E222 sulfit måles i slutproduktet. Han har opfattet Fødevarestyrelsens e-mail af 28. april 2008 som en godkendelse af, at SC20 kan bruges til fødevareproduktion. TQI har handlet med Læsø Fiskeindustri i 8 år. Læsø Fiskeindustri aftager primært SC20 til dypning af hummere til frysning. Vidnet modtog en henvendelse fra <anonym>Person 2</anonym> fra Læsø Fiskeindustri den 16. november 2009 om, at <anonym>Vidne 1</anonym> fra Fødevareregion Nord den 9. november 2009 havde været på kontrolbesøg i virksomheden. <anonym>Vidne 1</anonym> havde påpeget et muligt problem med SC20, hvis produktet indeholdt E70O, 0g at produktet kun måtte anvendes til frosne produkter; Han ringede til <anonym>Person 2</anonym> som oplyste; at der muligvis også var problemer med flere andre indholdsstoffer: Senere fik TQI også at vide fra en anden kunde <anonym>Virksomhed</anonym> at SC20 muligvis indeholdt E430. Vidnet rettede henvendelse til <anonym>Vidne 1</anonym> for at høre, hvad problemet med E700 drejede sig om. <anonym>Vidne 1</anonym> svarede, at han skulle henvende sig til sin egen Fødevareregion i Vejle; og han fik derfor ikke noget svar fra ham <anonym>Vidne 1</anonym> sagde, at hvis der skulle ske henvendelse til ham; skulle det ske fra TQIs nordjyske kunder. Vidnet modtog senere Fødevarestyrelsens brev af 16. december 2009. SC20 indeholder ikke modificeret stivelse. Stivelsen i SC20 er kartoffelmel, der er et almindeligt bærestof, der forsvinder i forbindelse med produktionen og i øvrigt ikke indeholder allergener eller GMO. <anonym>Person 2</anonym> meddelte ham senere, at <anonym>Vidne 1</anonym> også havde sagt; at SC20 muligvis var tilført et ulovligt stof Hvis det var tilfældet, skulle hele varelageret til en værdi af ca. 25 28 mio. kr. tilbagekaldes;, hvilket er en sædvanlig fremgangsmåde i tilfælde af ulovlige stoffer i produktionen. Vidnet mener; at fødevarestyrelsens brev af 16. december 2009 er udtryk for en forkert opfattelse, og han har skrevet til Fødevarestyrelsens hovedkontor 0g påpeget fejlene. Han mener; at Fødevarestyrelsen har lagt Fødevareregionens oplysninger til grund, som om der er modificeret stivelse i form af fosfat som tilsætningsstof i SC20. Når Fødevarestyrelsen den 19.januar 2000 har skrevet, at de ikke kan tage stilling til produktet alene; men at stoffet skal vurderes i forhold til det produkt, hvori det anvendes; mener vidnet; at Fødevarestyrelsen er inkompetent; da de kender både indholds-stofferne i SC20 og det produkt; de skal anvendes på. Vidnet har fået certifikater fra <anonym>Udenlandsk virksomhed 2</anonym> hvor produktet er godkendt, og dem har han sendt til sine kunder: Vidnet fik på et tidspunkt fra <anonym>Person 2</anonym> besked på, at han skulle kontakte Læse Fiskeindustris ledelse. Han fik fra økonomichefen oplyst; at <anonym>Vidne 1</anonym> skulle have sagt, at TQI var et useriøst foretagende og nogle "plattenslagere" . Læsø Fiskeindustri stoppede herefter deres køb af SC20, fordi de ikke turde købe produktet; da <anonym>Vidne 1</anonym> var deres tilsynsførende, som de ikke ønskede problemer med. Læsø Fiskeindustri anvender nu et andet og dårligere produkt. De vil gerne anvende SC20 igen; men inden da vil de have en formel godkendelse fra Fødevarestyrelsen. Læsø Fiskeindustri annullerede herefter de bestillinger; de havde afgivet. Da der ikke kunne fås en be- eller afkræftelse på, om SC20 er lovligt at anvende, er salget gået ned. <anonym>Udenlandsk virksomhed 1</anonym> [herefter <anonym>Udenlandsk virksomhed 1</anonym> Jer en hollandsk skaldyrsproducent, der samarbejder med Læsø Fiskeindustri. <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed 1</anonym> annullerede ved e-mail sendt den 14.juni 2010 købet af 6 paller SC20 som de tidligere havde afgivet ordre på den 1.juli 2010. <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed 1</anonym> aftager normalt 30 tons pr: måned. TQI sælger stadig SC20 til dem, men ikke til brug for deres samarbejde med Læsø Fiskeindustri. SC20 har en udsalgspris på 20,50 kr: pr. kilo. Fortjenesten udgør mellem 9 og 1l kr. pr. kilo afhængig af markedsudsving. TQI solgte normalt ca. 11 læs til Læsø Fiskeindustri om året á 2.400 kg , hvilken mængde blandt andet fremgår af faktura af 27. august 2009 . <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han siden 2000 har været tilsynsførende i Fødevareregion Vest. Før da har han siden 1991 været tilsynsførende i Fiskerikontrollen. Han beskæftiger sig fortrinsvist med fiskeindustrien Tilsyn ien engrosvirksomhed består primært i en gennemgang af en række punkter; herunder vedrørende egenkontrol samt hygiejne; mærkning; emballage, vedligeholdelse; tilsætningsstoffer og produkternes friskhed. Der er forskellige punkter på kontrolrapporten, der skal gennemgås i løbet af et år. I produktionsvirksomheder aflægges der typisk omkring 5 tilsyn om året:. Han har i forbindelse med sit arbejde også ført tilsyn hos Læsø Fiskeindustris 3 afdelinger og hos <anonym>Virksomhed</anonym> ILæsø Fiskeindustris afdeling i Skagen var hans kontaktperson <anonym>Person 2</anonym> Ved tilsyn i 2009 bad <anonym>Person 2</anonym> ham efter tilsynet om at se på et produktblad for SC20, som han udleverede. <anonym>Person 2</anonym> ville vide; om produktet kunne anvendes til dypning af hummere i stedet for sulfit, som de havde brugt hidtil. Hummerne skulle fortrinsvist indfryses; 0g de var for størstedelens vedkommende beregnet til eksport. Han kunne ikke svare på stedet og kontaktede derfor Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen svarede ved brev af 16. december 2009, og på baggrund af oplysningerne i denne udtalelse, svarede han Læsø Fiskeindustri. De håndskrevne noter på brevet er hans tilføjelser fra hans henvendelse til sagsbehandleren i Fødevarestyrelsen; hvor han henvendte sig for at få uddybet svaret. Da <anonym>Person 2</anonym> gav ham databladet fra SC20, hæftede han sig ved, at der indgik "modified starches" i produktet. Han sagde til <anonym>Person 2</anonym> at han var lidt usikker på, om det kunne være E700. Han husker ikke, om han sagde noget om, at produktet kun måtte anvendes til fryseprodukter. Han har ikke sagt; at produktet ikke måtte anvendes. Han har derimod sagt til <anonym>Person 2</anonym> at virksomheden skulle vide, hvad de puttede i produkterne. Han har ikke forbudt anvendelsen af SC20. Noget sådant skal gøres skriftligt; Hans udtalelser om SC20 indgår ikke som en del af tilsynsrapporten; da han opfattede <anonym>Person 2's</anonym> spørgsmål som en uformel henvendelse. Det er virksomheden; der er ansvarlig for hvilke stoffer; der er tilbage i slutproduktet. Hvis der ikke er rester af fosfat tilbage efter anvendelsen; vil der ikke være problemer med at bruge det. Han vejledte Læsø Fiskeindustri om deklarering om restprodukter i slutproduktet;. <anonym>Person 2</anonym> har aldrig forevist ham; hvad det endelige resultat var i slutproduktet efter anvendelse af SC20, altså om der var fosfat eller rester af kartoffelmel tilbage i slutproduktet. Hvis der var rester afkartoffelmel tilbage, skal det opfattes som en ingrediens; der skal deklareres . Efter hans oplysning skulle <anonym>Person 2</anonym> have rykket TQI for svar på det. Hvis varen skal eksporteres; er det i orden med udenlandsk myndighedsgodkendelse. En sådan leveres normalt af virksomheden. Ved et efterfølgende besøg på Læse Fiskeindustris hovedkontor på Læsø har han talt med økonomichefen om SC20. Han har sagt til ham, at det var virksomheden der skulle bevise; at der ikke var sulfat tilbage i slutproduktet. Han har ikke omtalt TQI på nogen nedsættende måde. Han har ikke givet forbud om brug af anvendelse af SC20, men han har sagt, at det var dem; der var ansvarlige for, hvad der var i produkterne. Han har hverken varslet eller talt om tilbagekaldelse af produktionen. Han har på intet tidspunkt sagt; at SC20 er ulovligt at anvende. Han startede med at føre tilsyn med Læsø Fiskeindustri omkring 2008. Han husker ikke; at SC20 er omtalt før besøget i efteråret 2009. Han har ikke set en analyse af slutprodukterne efter anvendelse af SC20. Han husker ikke, om han har givet en tilbagemelding om, at der ikke var E70O i SC20. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han er ansat som jurist i Fødevarestyrelsen; hvor han fra sekretariatet i Lystrup servicerer Fødevareregionens afdeling i Nordjylland. Det gjorde han også i 2009. Hans arbejdsområde er blandt andet kvalitetssikring af de tilsynsførendes afgørelser. Tilbage i 2009 var det efter behov; hvor det nu er lagt i mere faste rammer. Han er ikke tekniker og er ikke med på de tilsynsførendes tilsyn i virksomhederne. Han har fået Fødevarestyrelsens brev af 16. december 2009 udleveret fra <anonym>Vidne 1</anonym> Han fik på et tidspunkt at vide, at der ikke var modificeret stivelse i SC20, men at stivelsen; der indgik i produktet; var kartoffelmel. Han har ingen faglig viden eller holdning om det. Han har slået op i EUs positivliste vedrørende fosfat. Problemet er; om det er et teknisk hjælpestof eller ej. Det afgørende for det er, om det er til stede i slutproduktet eller ej. Han har talt med <anonym>Vidne 1</anonym> om sagen. <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke selv faglig viden om indholdsstofferne; men han har forholdt sig til konklusionerne fra hovedkvarteret, som havde set på SC2Os datablad <anonym>Vidne 1</anonym> har til ham flere gang sagt; at han manglede dokumentation fra producenten; om der var restprodukter i slutproduktet eller ej. Dokumentationen kan eventuelt være i form af analyseresultater af slutproduktet. <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke givet nogen påbud i sagen; 0g omtale af 'produktet SC20 fremgår ikke af <anonym>Vidne 1's</anonym> tilsynsrapporter. Han har modtaget advokat <anonym>Person 3 's</anonym> brev af 3.juni 2010, hvori der imødeses en accept og tilkendegivelse på, at SC20 kan bruges på frosne produkter; herunder også frosne hummere. Han har kvitteret for modtagelsen af henvendelsen. Han er ikke bekendt med, om spørgsmålet er besvaret. Det næste han hørte til sagen, var; at der var udtaget stævning. Han har ikke talt med nogen om, at produktet SC20 skulle være ulovligt. De skal alene forholde sig til slutproduktets lovlighed, og det har han også svaret til TQI ved brev af 19.januar 2010. Fødevareregion Nord har aldrig udtalt sig om SC2Os lovlighed. Det tilkommer heller ikke dem at svare på spørgsmålet om TQIs produkters lovlighed, da TQI hører under Fødevareregion Syd. Han ved ikke, om andre Fødevareregioner har truffet afgørelse om SC20. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han er teknisk ansvarlig for salg med kundekontakt i firmaet <anonym>Udenlandsk virksomhed 2</anonym> der fremstiller; forsker og udvikler ingredienser til fødevarer; primært til fiskeindustrien Herunder producerer de også SC20, der i de sidste 15 år er blevet solgt over hele verden; herunder til TQI, hvor kontaktpersonen er <anonym>Person 1</anonym> Formålet med at anvende SC20 på skaldyr er at forhindre produkterne i at blive sorte og i at ilte. <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed 2</anonym> har foretaget analyser og test af SC20, herunder også på slutprodukterne. Der er heri en rest af sulfit i kødet. Tilstedeværelsen af sulfit i slutproduktet er mindre end den tilladte grænseværdi. Det er de enkelte landes fødevaremyndigheder; der skal teste slutprodukterne. <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed 2</anonym> har ikke sendt analyser til fødevaremyndighederne i Danmark, herunder heller ikke til Fødevareregionen i Aalborg. Analyseresultaterne er blevet sendt til Læsø Fiskeindustri. Testene er udført af et autoriseret laboratorium. Det er også muligt for kunderne at sende prøver til dem for at få foretaget en test. <anonym>Udenlandsk virksomhed 2</anonym> har også sendt testresultater til TQI. Vidnet har forklaret; at sammensætningen i SC20 er blevet ændret i løbet af de sidste 5 år. Der bliver stadig forsket i sammensætningen af produkterne. Der findes 8 forskellige produkter af SC20 afhængig af, hvilket marked de skal afsættes i <anonym>Udenlandsk virksomhed 2</anonym> har aldrig sendt noget til <anonym>Vidne 1</anonym> Parternes synspunkter Sagsøgeren har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori der til støtte for påstanden er gjort følgende gældende: at sagsøgtes medarbejder <anonym>Vidne 1</anonym> er fremkommet med ukorrekte; ufyldestgørende og vildledende oplysninger til en række af de firmaer; som sagsøger leverer sit produkt Melacide SC20 til, at sagsøgte er ansvarlig for disse udtalelser og vejledningen fra <anonym>Vidne 1</anonym> at sagsøgtes oplysninger og udtalelser til disse firmaer ikke stemmer overens med danske og internationale lovregler på området; at sagsøgte herved har handlet ansvarspådragende; at sagsøgtes oplysninger og udtalelser herefter har været direkte og eneste årsag til, at en række firmaer har opsagt indgåede, løbende aftaler med sagsøger hvorefter sagsøger ikke længere har samhandel med diverse firmaer; at sagsøger herved har lidt et meget betydeligt økonomisk tab, 0g at sagsøgte er erstatningsansvarlig for dette økonomiske tab, der kan opgøres som foretaget i den nedlagte påstand. Sagsøgte har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstands - dokument;, hvori der i det væsentlige til støtte for påstanden er gjort følgende gældende: Fødevareregion Vest har ikke gjort sig skyld i handlinger eller undladelser; der kan føre til erstatningspligt i forhold til sagsøgeren. Det bestrides som urigtigt og i øvrigt udokumenteret; at Fødevareregion Vest ved Fødevareafdeling Aalborg, herunder <anonym>Vidne 1</anonym> har omtalt sagsøgerens virksomhed på nedsættende vis eller i øvrigt oplyst forskellige virksomheder om brugen af Melacide SC 20 på en ukorrekt, ufyldestgørende eller vildledende måde. Fødevareafdeling Aalborg; herunder <anonym>Vidne 1</anonym> har vejledt en række virksomheder i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens udtalelse af 16. december 2009, bekendtgørelse nr. 1547 af 17. december 2009 om tilsætninger mv til fødevarer 0g Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning nr. 1333 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Der er ikke grundlag for at antage; at disse retningslinjer er forkerte eller ufyldestgørende. Sagsøgeren har da heller ikke i øvrigt forsøgt at dokumentere; at dette skulle være tilfældet. Fødevareafdeling Aalborg har aldrig udtalt sig om lovligheden af at anvende Melacide SC 20 på koldtvandsprodukter (frosne koldtvandsrejer; jomfruhummere, krebs etc.), der skal indfryses. Tværtimod har Fødevareafdeling Aalborg gentagne gange meddelt sagsøgeren; at anvendelsen af produktet Melacide SC 20 kræver en konkret vurdering af forholdene i produktionsmetoden og de enkelte stoffer; der indgår heri, i hvert enkelt tilfælde. Det gøres på denne baggrund gældende, at Fødevareafdeling Aalborgs vejledning, herunder <anonym>Vidne 1's</anonym> udtalelser; ikke har været ansvarspådragende . Selv hvis vejledningen skulle være misvisende eller i øvrigt forkert, er der ikke tale om fejl af en sådan karakter, at det kan pådrage myndigheden et erstatningsansvar. Hertil kommer; at reglerne om brug af tilsætningsstoffer i fødevarer ikke værner en i forhold til sagsøgeren erstatningsretligt beskyttet interesse. Sagsøgeren har ikke dokumenteret sit tab . Rettens begrundelse og afgørelse Fødevareregionen har i medfør af fødevarelovens $ 47, stk. 1, til opgave at varetage kontrol, tilsyn; undersøgelser og informationsvirksomhed inden for fødevarelovgivningens område; der i medfør af fødevarelovens $ 1 blandt andet har til formål gennem en effektiv behovsorienteret offentlig kontrol at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet; samt beskytte forbrugerne mod vildledning: Som et led i disse opgaver har <anonym>Vidne 1</anonym> som tilsynsførende i Fødevareregion Vest aflagt kontrolbesøg hos flere af TQIs kunder; herunder Læsø Fiskeindustri. Det må på baggrund af forklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> lægges til grund, at han i den forbindelse af <anonym>Person 2</anonym> fra Læsø Fiskeindustris afdeling i Skagen har fået forelagt produktblad vedrørende SC20 og er blevet spurgt; om dette produkt kunne anvendes i produktionen af skaldyrsprodukter Af det udleverede produktblad fremgår det; at SC20 indeholder "modified starches? Det lægges videre til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> efterfølgende har rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen; som ved brev af 16. december 2009 har udtalt sig om anvendelse af tilsætningsstoffer i hummere. Det fremgår heraf blandt andet; at modificeret stivelse er tilsætningsstoffer; der ikke må anvendes, mens almindelig stivelse er tilladt at anvende; idet det dog skal deklareres;, hvis det findes i slutproduktet. På baggrund af henvendelse fra advokat <anonym>Person 3</anonym> på vegne af TQI har <anonym>Vidne 2</anonym> den 19.januar 2010 oplyst; at Fødevareregionen ikke kan tage stilling til produktet SC20, idet stoffet skal vurderes i forhold til det produkt, hvori det anvendes . Det vil således være afgørende for vurderingen af, om stoffet kan anvendes; at den nærmere karakter af stivelsen klarlægges . Det bemærkes, at da det efter forklaringerne kan lægges til grund, at Fødevareregionen ikke har modtaget analyseresultater eller lignende af slutproduktet; findes der heller ikke herved at være begået fejl ved, at Fødevarestyrelsen ikke har afgivet en mere formel besvarelse vedrørende produktet SC20's lovlighed, da der ikke har været et grundlag herfor. Mod <anonym>Vidne 1's</anonym> benægtelse, der ikke er imødegået af sagsøgeren under sagen; er det ikke bevist; at han har omtalt hverken produktet SC20 eller virksomheden TQI på en sådan måde, at dette kan karakteriseres som ukorrekt; ufyldestgørende eller vildledende. Det bemærkes i den forbindelse, at det af <anonym>Person 2's</anonym> e-mail af 16.november 2009, hvori denne til <anonym>Person 1</anonym> har refereret <anonym>Vidne 1's</anonym> udtalelser; ses, at <anonym>Vidne 1</anonym> har udtalt sig om SC 20 0g dettes indholdsstoffer med betydelige forbehold. Det må således lægges til grund, at han hverken har sagt; at SC20 var ulovligt at anvende eller nedlagt forbud herimod, ligesom han ikke har omtalt TQI nedsættende. Fødevareregionen; herunder <anonym>Vidne 1</anonym> findes på den baggrund ikke at have begået ansvarspådragende fejl, da de i medfør af de overordnede opgaver;, de er 'tillagt, har undersøgt sagen på baggrund af det materiale og de oplysninger; de var i besiddelse af på det pågældende tidspunkt og herefter ydet vejledning herom. Det bemærkes i den forbindelse; at stivelsen i det til <anonym>Vidne 1</anonym> udleverede produktblad vedrørende SC20 er angivet som "modified starches? der kunne indikere, at der var tale om modificeret stivelse. Fødevareregionen frifindes således for det nedlagte erstatningskrav. Efter sagens udfald skal TQI betale sagsomkostninger til Fødevareregionen; jf. retsplejelovens $ 312, stk. 1. Sagsomkostningerne fastsættes til 48.000 kr: inkl. moms, der dækker sagsøgtes udgift til advokatbistand Der er herved lagt vægt på sagens værdi, karakter og kompleksitet. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Fødevareregion Vest, Fødevareafdeling Aalborg; frifindes. Sagsøgeren; TQI Nordic ApS, skal inden 14 dage betale 48.000 kr: i sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens $ 8a. <anonym>Dommer</anonym> /	21,708	22,469
1188	Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-180/2012-SON	Øvrige sager	1. instans	4635/22	Entreprise og håndværkere; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			/ RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 1. juli 2013 i sag nr. BS C1-180/2012: Sagsøger c/o Hotel Adresse 1 By 1 mod Sagsøgte A/S Adresse 2 By 2 Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er indtrådt som biintervi-ent til støtte for sagsøgte. Denne sag er behandlet af 3 dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed den 31. oktober 2011 i sag nr. C-12029, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enedommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Sagsøgeren har nedlagt sålydende påstand: Sagsøgte skal anerkende, at kendelse i sag C-12029 afsagt ved Voldgifts- nævnet for bygge-og anlægsvirksomhed den 31. oktober 2011 skal tilsidesættes. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagsøgte A/S har udført tømrer-og snedkerarbejde for Sagsøger i forbindelse med opførelsen af en ejendom på By 1. Da der var en række mangler ved det udførte arbejde, tilbageholdt Sagsøger et beløb på 172.320 kr. af entreprisesummen. Parterne havde vedtaget AB 92, og Sagsøgte A/S indbragte sagen for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (i det følgende benævnt Voldgiftsnævnet). STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Voldgiftsnævnet foreslog, at sagen blev behandlet af en enkelt voldgiftsmand, hvilket begge parter accepterede, ligesom begge parter accepterede Voldgiftsnævnets forslag om arkitekt Voldgiftsdommer som voldgiftsmand. Voldgiftsnævnet skrev således den 15. december 2010 til parternes advokater: "... Parterne bedes i betragtning af sagens økonomiske størrelse og de rejste problemer inden 4 uger meddele, om sagen kan afgøres af en enkelt voldgiftsmand, jf. reglernes § 4 ..." Reglernes § 4 siger, at parterne kan bestemme behandling af sagen ved en enkelt faglig dommer. Den 28. januar 2011 svarede Sagsøgers advokat: "... Jeg skal desuden meddele, at sagen kan afgøres af en enkelt voldgiftsmand..." og den 20. juni 2011 svarede Sagsøgte A/S' advokat: "... Jeg kan dog allerede nu oplyse, at jeg og min klient er indforstået med, at sagen afgøres af en enkelt voldgiftsmand..." Ved brev af 13. juli 2011 foreslog Voldgiftsnævnet arkitekt m.a.a Voldgiftsdommer som eneste voldgiftsmand. Det hedder i skrivelsen til begge parter: "... Det meddeles herved, at man har vedtaget at nedsætte en voldgiftsret bestående af arkitekt m.a.a Voldgiftsdommer som eneste voldgifts-mand. Indsigelse mod voldgiftsdommerens habilitet skal fremsættes inden 15 dage efter modtagelsen af dette brev, jf. reglernes § 6..." Ingen af parterne gjorde indsigelse mod Voldgiftsdommers udmeldelse. Under sagens forberedelse blev der afholdt syn og skøn. Skønserklæringen forelå den 10. juni 2011, og det hedder heri: "... I ovennævnte sag har der den 4 maj været afholdt syn- og skøn på Adresse 3, By 1 med deltagelse af Advokat 1, Advokat 2, klager Person 1 og indklagede Sagsøger. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Ejendommen blev gennemgået og der blev udleveret foto optaget under opførelsen (vedlagt) ligesom det kunne konstateres at der ikke var sammenfald mellem tegninger og det udførte. Foranlediget af en række tilkendegivelser under besigtigelsen af mere juridisk /proces karakter fremsendte jeg mail til parterne med forespørgsel om, hvorvidt man ønskede at ændre på spørgsmålene (vedlagt). Advokat 2 svarede med oplysninger, som ses af ligeledes vedlagte mail, at klager aldrig havde fået de originale tegninger, og havde bygget efter tegninger udført af anden arkitekt. Under besigtigelsen anmodede jeg om at få udlevet en byggetilladelse med det formål at kunne stadfæste tegnings godkendelsesdato, for på denne måde at fastslå hvilket reglement, der er givet tilladelse efter. Dette er ikke modtaget, hvorfor stempel dato på tegninger anses for udgangspunkt (2. nov.2006) i forbindelse med besvarelsen. Under besigtigelsen oplyste klager at man under byggeriet var enedes om at udføre en varm skunk med det formål at føre installationer i skunken. Under besigtigelsen blev det oplyst at bygherren selv havde monteret skunkvæggen samt foranlediget montage af loftlem. Der er ikke foretaget destruktive indgreb bortset fra at klager lavede et mindre hul i udvendig fuge. Da der ikke er fremsat nye eller ændrede spørgsmål, skal de stillede spørgsmål besvares ud fra det tidligere udleverede skønstema. SPØRGSMÅL l: Efter en forudgående trykprøvning afhuset og en besigtigelse af dampspærren i værelsesskunken og andre mulige besigtigelsessteder, bedes det oplyst, om dampspærren er tæt og udført i henhold til det på udførelsestidspunktet gældende byggeregulativ ? SVAR 2: Efter forudgående korrespondance med Advokat 3 blev der ikke udført trykprøvning. Ved besigtigelse af tagrum via loftlem kunne det konstateres at der er manglende tætning ved loftlem, ventilations kanalens og ellednings gennemføring. Ved besigtigelse i skunk, hvor der er gennemføring af installationer mellem etagerne, er membranen helt ødelagt. På de udleverede foto kan det ses, at membranen er udspændt over hovedisoleringen ned til skunkbjælken hvor den følger denne, og ikke isoleringen. Der er indbygget et antal skabe i skråvæggen, hvorledes dette hænger STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / sammen med en bagvedliggende membran, kan kun besvares efter destruktivt indgreb. De udleverede foto viser et antal elgennembrydninger af membranen som er søgt lappet med tape. Muligheden for at føre elledninger i den membranfrie inderisolering er således ikke udnyttet, med en svækkelse af tætheden til følge. Hvorledes bygherren har monteret skunkbeklædningen kan ikke oplyses. Der er sandsynligvis ingen membran ved kvistflunkene idet parterne er enige om at disse ikke er isoleret. De vedlagte foto viser velplaceret og vel opspændt membran, men viser også at disse er taget inden elledninger, eldåser og ventilation er gennemført. (fotoserie A) Fotoserie B viser ledningsgennemføringer med tapning. SPØRGSMÅL 2: Såfremt spørgsmål l besvares benægtende, bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 2: Eneste sikre metode er demontage af de på tagets indvendige side monterede gipsplader, indvendig isolering og i et omfang indvendig forskalling, nymontage/udbedring af membran og efterfølgende nybeklædning og malerbehandling. Det burde være muligt ved dette arbejdes gennemførelse at se om membranen bag skunkpladerne er intakt, men en undersøgelse af membranen bag skabe kræver en blotlægning omkring skabene. Prismæssigt vil et forsigtigt bud være 290.000kr plus moms. SPØRGSMÅL 3: Er tagkonstruktionen udført korrekt i henhold til tegning (99) 3.200 og håndværksmæssigt korrekt, således at tagrummet er ventileret korrekt? SVAR 3: Tagkonstruktionen er ikke udførts som de til mig udleverede tegninger. Der er etableret et lille loftrum over hanebånd, og konstruktionen er ændret således at den udvendige gipsopbygning er udgået. Angiveligt er brand sikringen overtaget af tækkemanden og udført med membran som Sepatec. Det vil kræve destruktivt indgreb hvis det skal afklares om den på de i sagen fremlagte tegninger viste Flexi A-batts er udført. Mht ventilation er der ikke noget problem idet den anvendte membran er permeabel. Jeg ser alene et problem hvis der ikke er monteret de STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / omtalte batts idet der er tale om en halvhård isolering der har en vindafvisende effekt. (isoleringseffekten af de almindelige batts reduceres ved vindpåvirkning.) I det oprindelige projekt ville den anviste gipspladebeklædning /brandisolering have haft en vind stoppende effekt SPØRGSMÅL 4: Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 4: Se svar 3 SPØRGSMÅL 5: Er kvistene isoleret korrekt i flunke og tag? SVAR 5: Der er enighed om at disse ikke er isoleret. SPØRGSMÅL 6: Såfremt spørgsmål 5 besvares benægtende, bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 6: Den indvendige beklædning ved samtlige kviste demonteret og der foretages isolering i hulrummet. Jeg kan ikke oplyse hvor meget der kan isoleres med da der ikke er tegninger af disse. Anslået omkostning incl maler 34.000 kr plus moms SPØRGSMÅL 7: Er der rodet rundt i isoleringen på toploftet? SVAR 7: Der kan kun konstateres "rod"fra loftlemmen sandsynligvis i forbindelse med undersøgelser, og montage af kanaler. SPØRGSMÅL 8: Såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende, bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 8: Kan udbedres i forbindelse med membranudbedring og grundet beløbet størrelse indeholdt heri. SPØRGSMÅL 9: Er vinduer og døre i stuen fuget korrekt? STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / SVAR 10: Den udvendige fugning og stopning er korrekt, der kan ikke redegøres for den indvendige da bygherren selv har monteret skrå lysnings-paneler. Der mangler en lodret tætning ved de store glaspartiers sammenføjninger. SPØRGSMÅL 10: Såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende, bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 10: 3.000 kr plus moms. SPØRGSMÅL 11: Er vægge på første sal, specielt i entreen, master-soveværelse og i børneværelset skæve? SVAR 11: Der er forevist skævheder, udbedringen indgår i membranud- bedringen. SPØRGSMÅL 12: Såfremt spørgsmål 11 besvares bekræftende, bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 12: O SPØRGSMÅL 13: Efter forudgående besigtigelse af gipsvæggene på l.salen, bedes det oplyst, hvorvidt den af klager udfakturerede, samlede pris desan-gående er rimelig? SVAR 13: Jeg er alene i besiddelse af en side (4 af 4) fra multiconsulting. Men kan oplyse at en m2 skillevæg med et lag gips pr side samt isolering koster 560 kr plus moms. SPØRGSMÅL 14: Såfremt spørgsmål 13 besvares benægtende, bedes det oplyst hvad en rimelig pris må antages at være? SVAR 14: Se svar 13. Fredericia den 10.6.2011 sign. Person 2" STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Den 30. september 2011 afgav skønsmanden en supplerende erklæring : "..... Der blev den 28. sep. 2011 afhold nyt syn og skøn på ejendommen. Adresse 3 By 1 med deltagelse af klager og dennes Advokat 2. Indklagede var ikke tilstede, ej heller dennes advokat. De stillede spørgsmål skal besvares på baggrund af den fornyede besigtigelse. Spørgsmål 15: Er det nødvendigt at foretage de i besvarelsen af spørgsmål 2 anførte udbedrings arbejder for at få membranen korrekt monteret, således at membranen kommer til at følge isoleringen - og ikke skunkbjælken? Svar 15: Ja Spørgsmål 16: Såfremt spørgsmål 5 besvares benægtende, bedes det oplyst, hvilken del af de i spørgsmål 2 anførte udbedringsarbejder, der er nødvendiggjort af fejl vedrørende tømrer-og snedkerentreprisen - og fejl vedrørende andre entreprenørers arbejder? Udgiften bedes opdelt - og relateret til de enkelte entrepriser. Svar 16: Jeg antager at der i 1. linie skal stå bekræftende. Årsagen til mit svar til spørgsmål 2 og spørgsmål 15 er den omtalte adskillelse af isoleringen i skunkafsnittet samt det forhold at der er huller omkring gennemføringer af rør og el ledninger og endelig tilslutning ved kviste. Som omtalt forestiller jeg mig ligeledes at membranen er opskåret ved skabe i gang ligeom der er gipsplader der skal oprettes i gang. Ved gennemgang af de foto klager har fremlagt ved den 1. besigtigelse af membranens placering og montage før rørføringen ser jeg en veludspændt membran, dog med mangler omkring tilslutning til kviste (leveret som færdigkviste af bygherre). / STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Ved gennemgang af foto efter ledningsføring samt ventilation og rørmontage, samt den besigtigelsesmuligheder der er ved ikke korrekt tilsluttet loftlem (bygherreleverance) ses en række gennembrydninger. Her udover findes der muligheder for huller ved skunkbeklædning (bygherrearbejde). Disse forhold gør at jeg mener at arbejdet skal omgøres men jer er ikke i besidelse af muligheden for en korrekt opdeling af omkost-ningerne ved omgørelse. En meget forsigtig betragtning kunne være at pålægge klager en andel på ca 30%. Spørgsmål 17: Det bedes undersøgt om der er monteret Flexi A-batts? Svar 17: Nej, der er leveret og monteret Isovers produkt der hedder Isover Fex Q- big 195 mm. Spørgsmål 18: Såfremt spørgsmålet besvares benægtende bedes det oplyst om en udbedring kan finde sted- og hvad den må antages at ville koste? Svar 18: Såfremt arbejdet udføres samtidig med den ovenfor omtalte udbedring, vil der påløbe ca. 56.000 kr. plus moms. Spørgsmål 19: Det bedes oplyst hvad det vil koste at udbedre de skæve vægge på 1. sal, specielt i entreen, masterværelset og børneværelset. Svar 20. De omtalte partier indgår i hovedtallet med det der svarer til 20.000 kr. plus moms. Fredericia 30.09.2011 Person 2" STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Ved Voldgiftsrettens kendelse af 31. oktober 2011 fik Sagsøgte A/S fuldt medhold i, at Sagsøger skulle betale det tilbageholdte beløb: "..... KENDELSE i Voldgiftssag nr. C-12029: Sagsøgte A/S (Advokat 2) mod Sagsøger (Advokat 3) Afsagt København, den 31. oktober 2011 1. Indledning. Mellem klageren, Sagsøgte A/S, og indklagede, Sagsøger, er der opstået tvist om beretti-gelsen af klagers krav om betaling for udført tømrer- og snedkerarbej-de i forbindelse med opførelse af en ejendom for indklagede på By 1 og berettigelsen af indklagedes mangelskrav over for det udførte arbej-de. I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for voldgiftbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed" bestående af arkitekt m.a.a. Voldgiftsdommer som eneste voldgiftsmand. 2. Påstande og mundtlig forhandling. Klager har nedlagt følgende påstande: Indklagede skal til klageren betale 172.320,90 kr. med tillæg af natio- nalbankens udlånsrente + 7% af 57.825,40 fra 14.6.2007 til 28.6.2007, af 32.820,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 60.715,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 50.581,04 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 7.591,56 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 17.080,06 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 298.385,94 fra 15.6.2007 til betaling sker, af 97.039,90 fra 13.3.2008 til betaling sker og af 12.258,13 fra 14.3.2008 til betaling sker. Over for indklagedes selvstændige påstand har klageren nedlagt på-stand om frifindelse. Indklagede har nedlagt følgende påstande: frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Klageren tilpligtes til at betale indklagede 85.629,10 kr. med procesrente fra den 5. oktober 2011. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Mundtlig forhandling har fundet sted den 6. oktober 2011 i By 2. Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaringer af direk-tør for klageren, Person 1 og af indklagede, Sagsøger og skønsmanden er blevet afhjemlet. 3. Sagsfremstilling. Klageren har i fagentreprise udført tømrer- og snedkerarbejde for ind- klagede i forbindelse med opførelsen af et nyt Feriehus for indklage-de på By 1 og har på baggrund af det udførte arbejde faktureret for det udførte arbejde med et samlet beløb på 697.120,90 kr. Heraf har indklagede betalt i alt 525.000 kr., således at der til rest er fremkom-met et tilgodehavende på 172.320 kr. inkl. rykkergebyrer. Til belysning af parternes aftaleforhold er fremlagt email af 15. de- cember 2006 fra indklagede til klager, hvormed fremsendtes kortfattet beskrivelse af tømrerarbejde af 14. december 2006. Af beskrivelsen fremgår bl.a., at der med beskrivelsen fulgte tegninger, foto af kviste og beskrivelse af arbejdet. Under punkt 4 i beskrivelsen er anført: "Der opbygges de viste kviste - i samarbejde med tæ kkemand - Ballum Tækkeforretning. Foto er vedlagt". Under punkt 7 i beskrivelsen er anført: "Isolering af hele tagkonstruktionen - evt. 400 mm i dag kun reg- net med 250 mm. Men jeg tror det er bedre med mere isolering eller evt. en bedre isolering med højere isoleringsværdi. Alle skunke og skrå vægge har dampspærre og 13,5 mm gips". Som svar på indklagedes mail af 15. december 2006 fremsendte klage- ren den 22. december 2006 et overslag til indklagede på tømrer-og snedkerarbejde med en samlet overslagspris på 685.000 kr. ekskl. moms. Af overslaget fremgår bl.a., at der var afsat 10.000 kr. pr. kvist, leveret og monteret i samarbejde med tækker ekskl. vindue. Den 31. januar 2007 fremsendte klageren et revideret overslag til ind- klagede med en samlet overslagspris på 978.000 kr. ekskl. moms. Som sagens bilag 14 er bl.a fremlagt facadetegning nr. (99)3.300 af 1.11.2006 fra Gånsager Tømrer-og Snedkerforretning A/S, udateret fundamentsplan fra Brøns Ingeniørfirma ApS og udateret foreløbigt snittegning nr. P.OI fra arkitekt m.a.a. Person 3. Af snitteg-ningen fremgår bl.a., at der er vist kolde skunke. Som sagens bilag E er fremlagt ansøgning om byggetilladelse, under- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / skrevet af indklagede den 31. oktober 2007. Som ansøger er angivet "Virksomhed A/S". Sammen med byggetilladelsen er bl.a. fremlagt snittegning nr. (99)3.200 dateret 1.11.2006 fra Arkitekt stemplet Teknisk Forvaltning 2. november 2006. Af snittegningen fremgår bl.a., at der er vist kolde skunke og at der foreskrives 75 mm Flexi A-Batts i alle lægtefag. Som sagens bilag l0 er fremlagt fakturakopi af 10. april 2007 fra Virksomhed ApS til indklagede, Sagsøger, hvormed faktureres for i alt 10 kviste for et samlet beløb på 64.875,00 kr. inkl. moms. På den fremlagte faktura er påført håndskrift: "Efter aftale med Sagsøger på firmaet". Indklagede har på baggrund af afholdt syn og skøn under sagen be-stridt berettigelsen af klagers betalingskrav, begrundet i nærmere an-givne mangelskrav. Af de fremlagte skønserklæringer fremgår, at der er en række problemer med tæthed og isolering af tagkonstruktionen og andre mindre mangler. 4. Forklaringer Person 1 har bl.a. forklaret, at han er indehaver af Sagsøgte A/S og at kontakten med indklagede startede med email af 15. decem-ber 2006, hvormed fulgte beskrivelse. Han lavede et overslag og der-næst et ændret overslag baseret på tegninger fra Gånsager og Person 3. Han har ikke set tegningerne fra Arkitekt før under sagen. Han fik et foto af en By 1kvist, som bygherren ville have udført og sagde til bygherren, at han ikke ville lave den, da det ikke var muligt at isolere den og lave den lovligt. Han henviste til Virksomhed ApS. Det endte med, at kvistene skulle laves af Virksomhed ApS og leveres på pladsen. Han hjalp med til at montere kvistene. Han har videre forklaret, at der kom ændringer i byggeriet, som bl.a. medførte en an-den udførelse af skunkvæggene i forhold til det, der var tegnet, så det blev til varme skunke i stedet. Membranen blev udført som vist på teg-ningerne. Der blev også udført påføring med forskalling, så det var muligt at udføre installationerne og samtidig beskytte damp-spærren. Som isolering brugte han Flex Isover, som er egnet til formå-let med en lampaværdi på 37. Han har ikke set det foreskrevet, at der skulle anvendes Flexi A- Batts. For så vidt angår isoleringsarbejdet er det udført som det var muligt og efter ønske fra bygherren med så me-get isolering, som det var muligt. Kvistene blev isoleret så godt, det var muligt efter aftale med tækkemanden. Efter ønske fra bygherren er fakturaerne delt op på materialer og timer i henhold til dagsedler. Projekteringsledertimerne er hans egne timer. Sagsøger har bl.a. forklaret, at hun til dagligt driver hotel på By 1 og ikke har forstand på byggeri. Hun henvendte sig til Person 3 for at få lavet tegninger til byggeriet. På baggrund STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / afkritik fra en anden tømrer over tegningsmaterialet, henvendte hun sig til Arkitekt. Arbejdet blev udbudt i fagentreprise. Efter modta-gelsen af overslaget af 22. december 2006, talte hun med Person 1 om det, hvorefter der kom flere overslag. Det blev indgået aftale baseret på det tilrettede overslag. Der skete ændringer undervejs i byg-geriet. Hun havde tillid til, at de professionelle håndværkere vidste, hvad der skulle gøres. Det var hensigten, at Person 1 skulle lave kvistene, men det blev til, at Virksomhed ApS lavede dem i stedet. Hun er ikke bekendt med, hvorfor man valgte at lave kvistene på værksted. Det var Person 1, der havde kontakten. Hun accepterede, at Virksomhed ApS lavede skelet til kvistene, og har nok sagt noget om, at det var sådan kvistene skulle se ud, men blandede sig ikke i opbygningen. Der blev ikke talt om, hvordan kvistene skulle laves og hun har aldrig hørt om, at kvistene ikke kunne isoleres. Hun så ikke, da taget blev la-vet. Der blev ikke umiddelbart konstateret mangler, men de blev opda-get, da det viste sig ikke at være muligt at opvarme l. salen. Hun har videre forklaret, at hun har set timesedlerne fra tømreren. Det blev ik-ke ført tilsyn. Hun gik ud fra, at folkene fandt ud af det undervejs. 5. Procedure. Klager har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at arbej-det er udført som aftalt med indklagede. Det kan ikke tillægges betyd-ning, hvilket tegningsmatriale, klageren har haft, da det er aftalt med indklagede, at arbejdet skulle udføres på en anden måde. Indklagede har været klar over de foretagne ændringer, og har valgt ikke at have tilsyn med arbejdet, hvilket er indklagedes egen risiko. Membranen er lagt korrekt ifølge skønsmanden og skaderne på den må henføres til andre håndværkere. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge klage-ren nogen del af udbedringsomkostningerne. Indklagede har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at klagers arbejde er behæftet med fejl og mangler, da det ikke er udført håndværksmæssigt korrekt og i strid med aftalen. Membranarbejdet er ikke udført håndværksmæssigt korrekt og der kan konstateres væsent- lige utætheder ved kvistene. Det er ikke dokumenteret, at der er indgå-et aftale om, at skunkene skulle flyttes ud. Det må henføres til klage-rens forhold, at der er sket skader på membranen. Der bør betales en kompensation for de skæve vægge. Det må videre lægges til grund, at isoleringen ikke er leveret som aftalt, hvorfor der skal indrømmes ind- klagede kompensation herfor. Indklagede har endelig anført, at det må lægges til grund, at kvistene er utilstrækkeligt isoleret og at klageren derfor må betale for udbedringen. Det er ikke godtgjort, at klageren har sagt fra i forhold til kvistløsningen. Indklagede har herudover gjort gældende, at klageren har overfaktureret og at voldgiftsretten må tage stilling til, om den fakturerede pris er rimelig. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Efter forklaringerne må det lægges til grund, at klageren i hvert fald har haft tegninger fra Person 3 og fra Gånsager og at det ik-ke kan afvises, at han også har haft tegninger fra Arkitekt. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at arbejdet ikke er udført som vist på de modtagne tegninger som alle forudsatte, at der skulle etableres kold skunk. Det må efter forklaringerne lægges til grund, at det må anses for aftalt mellem parterne, at der skulle laves varme skunkrum. Der er ikke i forbindelse med denne aftale nærmere redegjort for, hvordan damp- spærren skulle placeres eller hvordan arbejdet omkring skumkrum-mets afgrænsning ved væg mod opholdsrum skulle udføres. Det forhold, at klageren på sine fakturaer har krævet betaling for projekte-ringsledelse, kan ikke tages som udtryk for, at klageren denned har på-taget sig et udvidet ansvar ud over en sædvanlig fagentreprise. Efter Person 1's forklaring må det lægges til grund, at der er tale om betaling for eget tilsyn og koordinering af egne arbejder. Det må falde tilbage på indklagede i forbindelse med projektændrin-gen af skunkrummene, at der ikke i den forbindelse blev taget stilling til en række konstruktive forhold, herunder placering af dampspærre. I den foreliggende situation kan det ikke falde tilbage på klageren med den valgte entrepriseform, at skulle bære ansvaret for problemerne med membranløsningen i skunkrummene. Efter skønsmanden erklæringer og det under afhjemlingen fremkomne må det lægges til grund, at det leverede og monterede isoleringsmate- riale er stort set ligeværdig med den, at der ikke er grundlag for at an- tage, at den oplyste forskel i Lampa-værdi, kan tillægges selvstændig betydning i dette tilfælde. Efter forklaringerne må det lægges til grund, at klageren som følge af problemer med isoleringsforhold sagde fra i forhold til indklagede vedrørende kvistløsningen, og at der i stedet blev leveret kviste fra Virksomhed ApS' værksted som bygherreleverance. Det må derfor falde tilbage på indklagede, hvis der i forbindelse med monteringen af kvistene var forhold omkring isoleringen af kvistene, som der ikke var rede-gjort for ved koordineringen af entrepriserne. For så vidt angår pris for skillevægge på det efter skønserklæringen lægges til grund, at det ikke er godtgjort, at den af klageren krævede betaling for det fakturerede arbejde, som ubestridt er udført, kan anses for urimelig. Det må lægges til grund, at indklagede har modtaget ti- mesedler/dagsedler for det anvendte antal timer, hvorfor der ikke er grundlag for at kritisere det rejste krav på dette punkt. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Efter det anførte tager voldgiftsretten klagerens påstand om betaling af 172.320,90 kr. til følge med renter som påstået. På baggrund af sagens forløb og udfald forholdes som nedenfor be- stemt. Thi bestemmes: Indklagede, Sagsøger, skal til klageren, Sagsøgte A/S betale 172.320,90 kr. med tillæg af procesrente af tillæg af nationalbankens udlånsrente + 7% af 57.825,40 fra 14.6.2007 til 28.6.2007, af 32.820,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 60.715,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 50.581,04 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 7.591,56 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 17.080,06 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 298.385,94 fra 15.6.2007 til betaling sker, af 97.039,90 fra 13.3.2008 til betaling sker og af 12.258,13 fra 14.3.2008 til betaling sker. I sagsomkostninger skal indklagede betale klageren 20.000 kr. De under sagen afholdte omkostninger til syn og skøn skal endeligt af- holdes af indklagede De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger skal betales af indklagede efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnæv- net. Kendelsen opfyldes inden 14 dage fra dens modtagelse. Voldgiftsdommer ...." Sagsøger anmodede Voldgiftsnævnet om at genoptage sagen og gjorde gældende, at kendelsen var ugyldig. Voldgiftsnævnet imødekom ikke anmodningen, og sagen blev af Sagsøger indbragt for retten den 31. januar 2012. Forklaringer Der er under sagen alene afgivet forklaring af sagsøgeren. Sagsøgeren har forklaret, at hun er ejer af Hotel på By 1. Sagsøgeren har ikke tidligere fået udført egentlige ombygninger, men alene renoveringer, hvor et rådgivende ingeniørfirma har "kørt byggeriet". Sagsøgeren har heller aldrig været involveret i en voldgiftssag, men alene hørt en sådan omtalt. Hun har ikke hørt om, hvad det nærmere er eller inde-bærer. Det samme gælder reglerne i AB 92. Sagsøgeren var i forbindelse med voldgiftssagen og dennes opstart i 2010 repræsenteret af først STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Advokat 4 og dernæst Advokat 3. Ingen af dem fortalte hende, at man kunne vælge at lade sagen behandle af en enkelt voldgiftsdommer, der tilmed ikke behøvede at være jurist. Sagsøgeren husker ikke i dag, hvorvidt hun har drøftet biintervenientens skrivelse af 15. december 2010 med sin advokat. Dog er det sikkert, at hun i givet fald ikke har talt med ham om, hvorvidt voldgiftsdommeren skulle, eller ikke skulle, være jurist. Sagsøgeren kan ikke erindre, om hun under hovedforhandlingen i voldgiftssagen var klar over, at voldgiftsdommeren ikke var jurist. Vedkommende sad i øvrigt sammen med en anden mand, som sagsøgeren i retten genkender som Person 4. De to talte jævnligt sammen, og sagsøgeren "regnede med", at voldgiftsdommeren var en udnævnt dommer eller i hvert fald jurist. Sagsøgeren drøftede dog ikke dette med sin advokat, "idet hun tog det som en selvfølge". På sagsøgerens hus skulle der blandt andet monteres 10 kviste. Ingen af dem er isoleret, og om vinteren er det ikke muligt at opvarme på 1. sal. Foreholdt, at Person 1 under voldgiftssagen blandt andet skal have forklaret: "Han har ikke set tegningerne fra Arkitekt før under sagen. Han fik et foto af en By 1kvist, som bygherren ville have udført og sagde til bygherren, at han ikke ville lave den, da det ikke var muligt at isolere den og lave den lovligt. Han henviste til Virksomhed ApS", har sagsøgeren forklaret, at Person 1 aldrig til hende har sagt, at kvistene ikke kunne isoleres. Derimod gav han udtryk for, at det blev vanskeligt at isolere dem, men sagsøgeren "tog det dog som en selvfølge, at han ville gøre det". Sagsøgte var den, der kendte Virksomhed ApS og foreslog, at de skulle fremstille kvistene. Efter sagsøgerens opfattelse var årsagen hertil, at sagsøgte mente, at dette var nemmere, end at han - som oprindeligt aftalt -selv stod og lavede dem på byggepladsen. Sagsøgeren kendte på daværende tidspunkt intet til Virksomhed ApS, og det var da også Person 1, der kontaktede firmaet og aftalte, hvorledes kvistene skulle laves. Hun har aldrig talt med dem om det. Hun har højst talt om, hvordan de skulle se ud. Hun havde kun fotos af kvistene og intet andet materiale. Regningen fra Virksomhed ApS fik sagsøgeren tilsendt og betalte direkte. Sagsøgeren er sikker på, at Person 1 på et tidligt tidspunkt i byggefasen fik udleveret tegningerne fra Arkitekt og hvoraf fremgår, at de skal isoleres. For tækning af hele huset har sagsøgeren betalt 7-800.000 kr. Det er hendes opfattelse, at den af syns-og skøns-manden under besvarelsen af spørgsmål 6 anslåede omkostning "incl maler 34.000 kr. plus moms"er pr. kvist, da der skal tækkes om efter dette arbejde. Det er rigtigt, at sagsøgte forud for voldgiftssagen indgav stævning til herværende ret med påstand om betaling af det af hende tilbageholdte beløb. Advokat 4 påstod på hendes vegne den sag afvist, idet han gjorde STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / gældende, at der var aftalt voldgiftsbehandling. Sagsøgte anerkendte dette og hævede sagen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende: "Dette søgsmål vedrører ikke en sag, der handler om, at et juridisk spørgsmål ikke er afgjort korrekt. Dette er en sag, der handler om, at nogle helt grundlæggende forudsætninger for tvistløsning, nemlig kendskab til juridiske grundprincipper, har været helt manglende hos voldgiftsdommeren. Voldgiftsretten skulle ikke anvende 'billighed' som grundlag for afgørelsen: Det følger af voldgiftslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., at voldgiftsretten skal afgøre sagen i henhold til dansk ret. Det følger udtrykkeligt af § 28, stk. 3, at voldgiftsretten ikke skal anvende 'billighed' som grundlag for afgørelsen, hvis parterne ikke har bemyndiget voldgifts-retten til det. Der er ikke givet en sådan bemyndigelse. Sagsøger har ikke givet afkald på, at sagen skulle afgøres efter gældende ret. Sagsøger har blot samtykket i, at sagen skulle afgøres af en enkelt voldgiftsmand. Derfor har Sagsøger en forventning om, at voldgiftssagen afgøres på grundlag af dansk ret, og at voldgiftsretten ikke anvender 'billighed' som grundlag for afgørelsen. Det gøres gældende, at afgørelsen er ugyldig og skal tilsidesættes, idet "voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behand-ling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med [voldgiftsloven]", jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d. Brugen af enevoldgiftsdommere, der ikke er jurister, er åbenbart uforenelig med landets retsorden: Voldgiftssagen har været behandlet på en sådan måde, at den er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Årsagen er, at en juridisk tvist er søgt afgjort uden juridisk indsigt. Sagsøger har kunnet forvente, at hun ville få en behandling på et juridisk grundlag; det har voldgiftsdommeren ikke kunnet give hende, idet han åbenbart ikke besidder juridiske evner. Som sagen er afgjort af voldgifts-dommeren, er den afgjort på grundlag af en arkitekts rimelig-hedsfornemmelse. En enevoldgiftsdommer, der ikke er jurist, evner ikke ex officio at tage anbringender i betragtning, som ikke kan frafaldes. Det er såvel konkret som generelt i strid med landets retsorden og i strid med voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Manglende anvendelse af almindelige bevisbyrderegler er åbenbart uforenelig med landets retsorden: Den afsagte kendelse skal tilsidesættes, jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b, fordi den er afsagt i strid med gældende ret, nemlig i strid med almindelige bevisbyrderegler, og således at Sagsøger ikke har fået en retfærdig rettergang, jf. EMRK art. 6. Voldgiftssagen har været behandlet på en sådan måde, at den er åbenbart uforenelig med vores retsorden. Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen er såvel generelt som konkret rimeligt: Herudover gøres det gældende, at voldgiftssagen, hvis kendelse måtte blive tilsidesat, ville få et væsentligt andet resultat; også fordi det vil kunne bevises, at klager påtog sig rollen som projekteringsleder og derfor har et ansvar såvel for sine udførelsesfejl som for sine projekteringsfejl. Enevoldgiftsdommeren anvender ikke det fore- liggende skønsmateriale korrekt." Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført: "Det gøres gældende, at den afsagte voldgiftskendelse ikke er i strid med voldgiftslovens § 37 stk. 2. Parterne har aftalt, at AB92 skal finde anvendelse og der er derfor indgået aftale om voldgiftsbehandling. Den afsagte voldgiftskendelse er endelig og domstolene har som udgangspunkt ikke kompetence i tvister, som skal afgives ved voldgift. Parterne har endvidere indgået en udtrykkelig og bindende aftale om, at voldgiftssagen blev afgjort af én voldgiftsdommer og at voldgifts- dommeren var arkitekt m.m.a. Voldgiftsdommer. Sagsøger har dermed selv godkendt og accepteret, at voldgiftssagen blev afgjort af en fagkyndig i stedet for af en juridisk dommer. Der er ikke i voldgiftsbehandlingen begået fejl, som berettiger dom- stolene til at tilsidesætte voldgiftskendelsen. Voldgiftskendelsen er endvidere ikke afgjort på grund af "billighed". Der har efter gældende regler været bevisførelse for Voldgiftsretten. En bevisførelse, som sagsøger på ingen måde har været begrænset i STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Side 19/22 f.s.v.angår art og omfang. Der er ikke begået fejl med hensyn til voldgiftsrettens retsanvendelse og bevisbedømmelse. Den afsagte voldgiftskendelse er ikke uforenelig med landets retsorden." Biintervenienten har fremsendt følgende synspunkter til støtte for sagsøgtes frifindelsespåstand: "Til støtte for påstanden gøres det gældende, at domstolene som udgangspunkt ikke har kompetence i tvister, som skal afgøres ved voldgift, jfr. voldgiftslovens § 4. Herudover henvises til § 29 i Regler for voldgiftsbehandling for bygge-og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) hvoraf fremgår, at voldgiftskendelsen er endelig. Domstolene har ikke kompetence i tvister, der skal afgøres ved vold-gift, udover hvad der følger af voldgiftslovens § 4. Domstolene har således kun begrænset adgang til at prøve indholdet af en voldgifts-kendelse. I medfør af voldgiftslovens § 37 kan domstolene alene tilsidesætte en voldgiftskendelse som ugyldig efter reglerne i § 37, stk. 2-4. Sagsøger har i sagen påberåbt sig § 37, stk. 2, nr. 1, litra d og § 37, stk. 2, nr. 2, litra b. Det gøres gældende, at voldgiftskendelsen i henhold til voldgifts-lovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b alene kan tilsidesættes, såfremt kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det gøres gældende, at kendelsen ikke er uforenelig med landets rets- orden, og at sagsøger end ikke har angivet, hvilke punkter i kendelsen der skulle være uforenelige med landets retsorden. Sagsøgte har således ikke løftet sin bevisbyrde for, at reglerne i voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b skulle være opfyldt. Der henvises endvidere til Bernhard Gomard: "Civilprocessen", 6. udgave, side 900: "Domstolene kan ikke tilsidesætte en voldgifts- kendelse, fordi dommerne selv ville være kommet til et andet resultat end voldgiftsretten er nået frem til, j/r. voldgiftslovens § 37.Voldgifts-retten står ikke under appel til eller almindelig kontrol af dom-stolene". STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Sagsøgers anbringende om, at voldgiftskendelsen er ugyldig, idet voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med voldgiftsloven, jfr. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, må ligeledes afvises, idet den pågældende voldgiftsret, som alene bestod af en faglig dommer, har været nedsat efter udtrykkelig aftale mellem parterne i over- ensstemmelse med de mellem parterne allerede vedtagne regler, jfr. Voldgiftsnævnets brev af 15. december 2010 til parternes advokater, brev af 28. januar 2011, hvor sagsøgers advokat tiltræder, at sagen afgøres af en enkelt dommer, og brev af 20. juni 2011, hvor sagsøgtes advokat tiltræder, at sagen afgøres af en enkelt dommer. Der indgås mange tilsvarende voldgiftsaftaler i Danmark hvert år, både indenfor reglerne for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirk-somhed og på en række andre områder. Hvis en part, der har indgået en sådan voldgiftsaftale, og har modtaget en kendelse, der går ham imod, skulle kunne tilsidesætte den indgåede aftale, ville det medføre en ganske uoverskuelig overbelastning af domstolene, idet en række sager med kompliceret fagligt indhold og mindre økonomiske konse-kvenser i så fald skulle behandles ved domstolene. I henhold til VBA-voldgiftsreglerne er afgørelse af en sag med en enkelt voldgiftsdommer en mulighed, men ikke en løsning, som kan påtvinges parterne. Sagsøgte har således haft muligheden for at vælge, at sagen skulle afgøres af 3 voldgiftsdommere, hvoraf den ene skulle være jurist. Indgåelsen af denne aftale er juridisk bindende for sagsøger, som har været repræsenteret af advokat i sagen." Rettens begrundelse og afgørelse Det ligger fast som ubestridt i sagen, at parterne ikke havde bemyndiget voldgiftsretten til at afgøre efter billighed, jf. voldgiftslovens § 28, stk. 3, hvorfor sagen skulle afgøres efter gældende retsregler og -principper. Parterne valgte alligevel at lade voldgiftsretten beklæde af en enkelt faglig dommer, vel vidende at han var arkitekt og ikke juridisk uddannet. Først efter voldgiftsrettens afgørelse, der gik sagsøgte imod, har sagsøgte gjort indsigelser mod hans udmeldelse i sagen. Det kan herefter lægges til grund, at parterne har haft en fælles formening om, at den udmeldte voldgiftsdommer som bygningsarkitekt var i besiddelse af den fornødne kendskab til lovgivningen, som for eksempel indenfor STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / entrepriseret, og havde tillid til, at han kunne afgøre deres sag om mangel- fuldt bygningsarbejde i overensstemmelse med gældende ret. Retten finder ikke grundlag for at statuere, at denne forudsætning har været forkert. En bygningsarkitekt med erfaring indenfor den danske bygge- branche må generelt kunne forventes at have et sådant kendskab til de basale regler for byggebranchens virke, at han med assistancen fra nævnets juridiske personale er kompetent til at behandle en voldgiftssag af denne karakter. Der ses herefter ikke grundlag for at tilsidesætte voldgiftskendelsen efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, ud fra det synspunkt, at en vold- giftsret bestående alene af en bygningsarkitekt generelt ikke kan opfylde voldgiftslovens krav, når sagen ikke kan afgøres efter billighed. Der ses heller ikke grundlag for at statuere, at sagen faktisk er afgjort efter billighed, idet kendelsens resultat er begrundet i en almindelig bevis- bedømmelse efter parternes forklaringer sammenholdt med sagens akter, og således må anses baseret på en vurdering af gældende ret. Der ses ikke i det for retten fremførte at være tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at voldgiftsdommeren ved sin bevisbedømmelse har tilsidesat grundlæggende bevisbyrderegler, eller at han har anvendt anden grund- læggende retsregel forkert og på en sådan måde, at sagsbehandlingen eller sagens resultat er åbenbart uforenelig med vores retsorden, eller i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6. Kendelsen kan derfor heller ikke tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b, hvorefter sagsøgte vil være at frifinde. Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Beløbet fastsættes til 25.000 kr. som proceduresalær excl. moms og fastsat ud fra sagens omfang, værdi og det opnåede resultat. Biintervenienten har ikke krævet sig tillagt sagsomkostninger, og retten finder heller ikke grundlag herfor. Thi kendes for ret: Sagsøgte A/S, frifindes. Sagsøger, skal inden 14 dage betale sagsøgte 25.000 kr. i sagsomkostninger. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 / Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a. Dommer 1, 2 og 3 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23	RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 1.juli 2013 i sag nr BS C1-180/2012: <anonym>Sagsøger</anonym> clo <anonym>Hotel</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er indtrådt som biintervi-ent til støtte for sagsøgte. Denne sag er behandlet af 3 dommere, jf. retsplejelovens $ 12, stk. 3- Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt en kendelse; der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed den 31. oktober 2011 i sag nr. C-12029, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens 8 37, stk. 2, nr: 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enedommer til at afgøre juridiske spørgsmål; eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Sagsøgeren har nedlagt sålydende påstand: Sagsøgte skal anerkende, at kendelse i sag C-12029 afsagt ved Voldgifts- nævnet for bygge-og anlægsvirksomhed den 31.oktober 2011 skal tilsidesættes. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har udført tømrer-og snedkerarbejde for <anonym>Sagsøger</anonym> 1 forbindelse med opførelsen af en ejendom på <anonym>By 1</anonym> Da der var en række mangler ved det udførte arbejde, tilbageholdt <anonym>Sagsøger</anonym> et beløb på 172.320 kr. af entreprisesummen. Parterne havde vedtaget AB 92, 0g <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> indbragte sagen for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (i det følgende benævnt Voldgiftsnævnet) Voldgiftsnævnet foreslog; at sagen blev behandlet af en enkelt voldgiftsmand, hvilket begge parter accepterede, ligesom begge parter accepterede Voldgiftsnævnets forslag om arkitekt <anonym>Voldgiftsdommer</anonym> som voldgiftsmand. Voldgiftsnævnet skrev således den 15. december 2010 til parternes advokater: Parterne bedes i betragtning af sagens økonomiske størrelse og de rejste problemer inden 4 uger meddele; om sagen kan afgøres af en enkelt voldgiftsmand, jf. reglernes $ 4 7 Reglernes 8 4 siger; at parterne kan bestemme behandling af sagen ved en enkelt faglig dommer. Den 28.januar 2011 svarede <anonym>Sagsøgers</anonym> advokat: Jeg skal desuden meddele; at sagen kan afgøres af en enkelt voldgiftsmand 1 og den 20. juni 2011 svarede <anonym>Sagsøgte A/S'</anonym> advokat: Jeg kan dog allerede nu oplyse; at jeg 0g min klient er indforstået med, at sagen afgøres af en enkelt voldgiftsmand. 11 Ved brev af 13. juli 2011 foreslog Voldgiftsnævnet arkitekt m.a.a <anonym>Voldgiftsdommer</anonym> som eneste voldgiftsmand. Det hedder i skrivelsen til begge parter: Det meddeles herved, at man har vedtaget at nedsætte en voldgiftsret bestående af arkitekt m.a.a <anonym>Voldgiftsdommer</anonym> som eneste voldgifts-mand Indsigelse mod voldgiftsdommerens habilitet skal fremsættes inden 15 dage efter modtagelsen af dette brev, jf. reglernes 8 6. 11 Ingen af parterne gjorde indsigelse mod <anonym>Voldgiftsdommers</anonym> udmeldelse. Under sagens forberedelse blev der afholdt syn og skøn. Skønserklæringen forelå den 10. juni 2011, 0g det hedder heri: Iovennævnte sag har der den 4 maj været afholdt syn- og skøn på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> med deltagelse af <anonym>Advokat 1</anonym> <anonym>Advokat 2</anonym> klager <anonym>Person</anonym> 1 og indklagede <anonym>Sagsøger</anonym> Ejendommen blev gennemgået og der blev udleveret foto optaget under opførelsen (vedlagt) ligesom det kunne konstateres at der ikke var sammenfald mellem tegninger og det udførte. Foranlediget af en række tilkendegivelser under besigtigelsen af mere juridisk /proces karakter fremsendte jeg mail til parterne med forespørgsel om, hvorvidt man ønskede at ændre på spørgsmålene (vedlagt) . <anonym>Advokat 2</anonym> svarede med oplysninger; som ses af ligeledes vedlagte mail, at klager aldrig havde fået de originale tegninger; og havde bygget efter tegninger udført af anden arkitekt. Under besigtigelsen anmodede jeg om at få udlevet en byggetilladelse med det formål at kunne stadfæste tegnings godkendelsesdato, for på denne måde at fastslå hvilket reglement, der er givet tilladelse efter Dette er ikke modtaget; hvorfor stempel dato på tegninger anses for udgangspunkt (2. nov.2006) i forbindelse med besvarelsen. Under besigtigelsen oplyste klager at man under byggeriet var enedes om at udføre en varm skunk med det formål at føre installationer i skunken. Under besigtigelsen blev det oplyst at bygherren selv havde monteret skunkvæggen samt foranlediget montage af loftlem. Der er ikke foretaget destruktive indgreb bortset fra at klager lavede et mindre hul i udvendig fuge Da der ikke er fremsat nye eller ændrede spørgsmål, skal de stillede spørgsmål besvares ud fra det tidligere udleverede skønstema. SPØRGSMÅL 1: Efter en forudgående trykprøvning afhuset og en besigtigelse af dampspærren i værelsesskunken og andre mulige besigtigelsessteder; bedes det oplyst; om dampspærren er tæt og udført i henhold til det på udførelsestidspunktet gældende byggeregulativ ? SVAR 2: Efter forudgående korrespondance med <anonym>Advokat 3</anonym> blev der ikke udført trykprøvning. Ved besigtigelse af tagrum via loftlem kunne det konstateres at der er manglende tætning ved loftlem; ventilations kanalens 0g ellednings gennemføring. Ved besigtigelse i skunk, hvor der er gennemføring af installationer mellem etagerne, er membranen helt ødelagt. På de udleverede foto kan det ses, at membranen er udspændt over hovedisoleringen ned til skunkbjælken hvor den følger denne; 0g ikke isoleringen: Der er indbygget et antal skabe i skråvæggen; hvorledes dette hænger /sammen med en bagvedliggende membran, kan kun besvares efter destruktivt indgreb. De udleverede foto viser et antal elgennembrydninger af membranen som er søgt lappet med tape. Muligheden for at føre elledninger i den membranfrie inderisolering er således ikke udnyttet, med en svækkelse af tætheden til følge. Hvorledes bygherren har monteret skunkbeklædningen kan ikke oplyses. Der er sandsynligvis ingen membran ved kvistflunkene idet parterne er enige om at disse ikke er isoleret. De vedlagte foto viser velplaceret og vel opspændt membran, men viser også at disse er taget inden elledninger , eldåser og ventilation er gennemført. (fotoserie A) Fotoserie B viser ledningsgennemføringer med tapning. SPØRGSMÅL 2: Såfremt spør gsmål l besvares benægtende, bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 2: Eneste sikre metode er demontage af de på tagets indvendige side monterede gipsplader , indvendig isolering og i et omfang indvendig forskalling, nymontage/udbedring af membran og efterfølgende nybeklædning og malerbehandling. Det burde være muligt ved dette arbejdes gennemførelse at se om membranen bag skunkpladerne er intakt, men en undersøgelse af membranen bag skabe kræver en blotlægning omkring skabene. Prismæssigt vil et forsigtigt bud være 290.000kr plus moms. SPØRGSMÅL 3: Er tagkonstruktionen udført korrekt i henhold til tegning (99) 3.200 og håndværksmæssigt korrekt, således at tagrummet er ventileret korrekt? SVAR 3: Tagkonstruktionen er ikke udførts som de til mig udleverede tegninger . Der er etableret et lille loftrum over hanebånd, og konstruktionen er ændret således at den udvendige gipsopbygning er udgået. Angiveligt er brand sikringen overtaget af tækkemanden og udført med membran som Sepatec. Det vil kræve destruktivt indgreb hvis det skal afklares om den på de i sagen fremlagte tegninger viste Flexi A-batts er udført. Mht ventilation er der ikke noget problem idet den anvendte membran er permeabel. Jeg ser alene et problem hvis der ikke er monteret de STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 /omtalte batts idet der er tale om en halvhård isolering der har en vindafvisende ef fekt. (isoleringsef fekten af de almindelige batts reduceres ved vindpåvirkning.) Idet oprindelige projekt ville den anviste gipspladebeklædning /brandisolering have haft en vind stoppende ef fekt SPØRGSMÅL 4: Såfremt spør gsmål 3 besvares benægtende bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 4: Se svar 3 SPØRGSMÅL 5: Er kvistene isoleret korrekt i flunke og tag? SVAR 5: Der er enighed om at disse ikke er isoleret. SPØRGSMÅL 6: Såfremt spør gsmål 5 besvares benægtende, bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 6: Den indvendige beklædning ved samtlige kviste demonteret og der foretages isolering i hulrummet. Jeg kan ikke oplyse hvor meget der kan isoleres med da der ikke er tegninger af disse. Anslået omkostning incl maler 34.000 kr plus moms SPØRGSMÅL 7: Er der rodet rundt i isoleringen på toploftet? SVAR 7: Der kan kun konstateres "rod"fra loftlemmen sandsynligvis i forbindelse med undersøgelser , og montage af kanaler . SPØRGSMÅL 8: Såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende, bedes det oplyst, hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 8: Kan udbedres i forbindelse med membranudbedring og grundet beløbet størrelse indeholdt heri. SPØRGSMÅL 9: Er vinduer og døre i stuen fuget korrekt? STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 /STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 SVAR 10: Den udvendige fugning og stopning er korrekt; der kan ikke redegøres for den indvendige da bygherren selv har monteret skrå lysnings-paneler Der mangler en lodret tætning ved de store glaspartiers sammenføjninger: SPØRGSMÅL 10: Såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende; bedes det oplyst; hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 10: 3.000 kr plus moms. SPØRGSMÅL 1l: Er vægge på første sal, specielt i entreen; master-soveværelse 0g i børneværelset skæve? SVAR 1l: Der er forevist skævheder; udbedringen indgår i membranud- bedringen: SPØRGSMÅL 12: Såfremt spørgsmål 11 besvares bekræftende, bedes det oplyst; hvorledes en udbedring kan finde sted, og hvad en udbedring må antages at ville koste? SVAR 12: SPØRGSMÅL 13: Efter forudgående besigtigelse af gipsvæggene på Lsalen; bedes det oplyst; hvorvidt den af klager udfakturerede, samlede pris desan-gående er rimelig? SVAR 13: Jeg er alene i besiddelse af en side (4 af 4) fra multiconsulting. Men kan oplyse at en m2 skillevæg med et lag gips pr side samt isolering koster 560 kr plus moms. SPØRGSMÅL 14: Såfremt spørgsmål 13 besvares benægtende, bedes det oplyst hvad en rimelig pris må antages at være? SVAR 14: Se svar 13. Fredericia den 10.6.2011 sign <anonym>Person 2</anonym> Den 30. september 2011 afgav skønsmanden en supplerende erklæring Der blev den 28. sep. 2011 afhold nyt syn og skøn på ejendommen. <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> med deltagelse af klager og dennes <anonym>Advokat 2</anonym> Indklagede var ikke tilstede; ej heller dennes advokat. De stillede spørgsmål skal besvares på baggrund af den fornyede besigtigelse. Spørgsmål 15: Er det nødvendigt at foretage de i besvarelsen af spørgsmål 2 anførte udbedrings arbejder for at få membranen korrekt monteret; således at membranen kommer til at følge isoleringen og ikke skunkbjælken? Svar 15: Ja Spørgsmål 16: Såfremt spørgsmål 5 besvares benægtende, bedes det oplyst; hvilken del af de i spørgsmål 2 anførte udbedringsarbejder; der er nødvendiggjort af fejl vedrørende tømrer-og snedkerentreprisen og fejl vedrørende andre entreprenørers arbejder? Udgiften bedes opdelt og relateret til de enkelte entrepriser; Svar 16: Jeg antager at der i 1. linie skal stå bekræftende. Årsagen til mit svar til spørgsmål 2 og spørgsmål 15 er den omtalte adskillelse af isoleringen i skunkafsnittet samt det forhold at der er huller omkring gennemføringer af rør 0g el ledninger 0g endelig tilslutning ved kviste. Som omtalt forestiller jeg mig ligeledes at membranen er opskåret ved skabe i gang ligeom der er gipsplader der skal oprettes i gang. Ved gennemgang af de foto klager har fremlagt ved den 1. besigtigelse af membranens placering og montage før rørføringen ser jeg en veludspændt membran; dog med mangler omkring tilslutning til kviste (leveret som færdigkviste af bygherre). /STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 Ved gennemgang af foto efter ledningsføring samt ventilation og rørmontage, samt den besigtigelsesmuligheder der er ved ikke korrekt tilsluttet loftlem (bygherreleverance) ses en række gennembrydninger Her udover findes der muligheder for huller ved skunkbeklædning (bygherrearbejde). Disse forhold gør at jeg mener at arbejdet skal omgøres men jer er ikke i besidelse af muligheden for en korrekt opdeling af omkost-ningerne ved omgørelse. En meget forsigtig betragtning kunne være at pålægge klager en andel på ca 30% Spørgsmål 17: Det bedes undersøgt om der er monteret Flexi A-batts? Svar 17: Nej, der er leveret og monteret Isovers produkt der hedder Isover Fex Q- big 195 mm. Spørgsmål 18: Såfremt spørgsmålet besvares benægtende bedes det oplyst om en udbedring kan finde sted- og hvad den må antages at ville koste? Svar 18: Såfremt arbejdet udføres samtidig med den ovenfor omtalte udbedring, vil der påløbe ca. 56.000 kr: plus moms. Spørgsmål 19: Det bedes oplyst hvad det vil koste at udbedre de skæve vægge på 1. sal, specielt i entreen; masterværelset 0g børneværelset. Svar 20. De omtalte partier indgår i hovedtallet med det der svarer til 20.000 kr. plus moms. Fredericia 30.09.2011 <anonym>Person 2</anonym> Ved Voldgiftsrettens kendelse af 31. oktober 2011 fík <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> fuldt medhold i, at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle betale det tilbageholdte beløb: KENDELSE Voldgiftssag nr. C-12029: <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> <anonym>Advokat 2</anonym> mod <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Advokat 3</anonym> Afsagt København; den 31. oktober 2011 1. Indledning. Mellem klageren; <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> og indklagede, <anonym>Sagsøger</anonym> er der opstået tvist om beretti-gelsen af klagers krav om betaling for udført tømrer - 0g snedkerarbej-de i forbindelse med opførelse af en ejendom for indklagede på <anonym>By 1</anonym> og berettigelsen af indklagedes mangelskrav over for det udførte arbej-de. Iden anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for voldgiftbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed" bestående af arkitekt m.a.a. <anonym>Voldgiftsdommer</anonym> som eneste voldgiftsmand. 2. Påstande 0g mundtlig forhandling. Klager har nedlagt følgende påstande: Indklagede skal til klageren betale 172.320,90 kr: med tillæg af natio- nalbankens udlånsrente + 7% af 57.825,40 fra 14.6.2007 til 28.6.2007, af 32.820,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 60.715,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 50.581,04 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 7.591,56 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 17.080,06 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 298.385,94 fra 15.6.2007 til betaling sker; af 97.039,90 fra 13.3.2008 til betaling sker 0g af 12.258,13 fra 14.3.2008 til betaling sker; Over for indklagedes selvstændige påstand har klageren nedlagt på-stand om frifindelse. Indklagede har nedlagt følgende påstande: frifindelse; subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Klageren tilpligtes til at betale indklagede 85.629,10 kr: med procesrente fra den 5. oktober 2011. Mundtlig forhandling har fundet sted den 6. oktober 2011 i <anonym>By 2</anonym> Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaringer af direk-tør for klageren; <anonym>Person 1</anonym> 0g afindklagede, <anonym>Sagsøger</anonym> 0g skønsmanden er blevet afhjemlet. 3. Sagsfremstilling: Klageren har i fagentreprise udført tømrer- og snedkerarbejde for ind- klagede i forbindelse med opførelsen af et nyt <anonym>Feriehus</anonym> for indklage-de på <anonym>By 1</anonym> og har på baggrund af det udførte arbejde faktureret for det udførte arbejde med et samlet beløb på 697.120,90 kr. Heraf har indklagede betalt i alt 525.000 kr., 9 således at der til rest er fremkom-met et tilgodehavende på 172.320 kr. inkl. rykkergebyrer. Til belysning af parternes aftaleforhold er fremlagt email af 15.de- cember 2006 fra indklagede til klager; hvormed fremsendtes kortfattet beskrivelse af tømrerarbejde af 14. december 2006. Afbeskrivelsen fremgår bl. 9., at der med beskrivelsen fulgte tegninger; foto af kviste og beskrivelse af arbejdet. Under punkt 4 i beskrivelsen er anført: "Der opbygges de viste kviste 1 samarbejde med tæ kkemand Ballum Tækkeforretning. Foto er vedlagt" Under punkt 7 i beskrivelsen er anført: "Isolering afhele tagkonstruktionen evt. 400mmi dag kun reg- net med 250 mm. Men jeg tror det er bedre med mere isolering eller evt. en bedre isolering med højere isoleringsværdi. Alle skunke 0g skrå vægge har dampspærre og 13,5 mm gips' Som svar på indklagedes mail af 15. december 2006 fremsendte klage- ren den 22. december 2006 et overslag til indklagede på tømrer-og snedkerarbejde med en samlet overslagspris på 685.000 kr. ekskl. moms. Af overslaget fremgår bl.a , at der var afsat 10.000 kr. pr. kvist; leveret og monteret i samarbejde med tækker ekskl . vindue. Den 31.januar 2007 fremsendte klageren et revideret overslag til ind- klagede med en samlet overslagspris på 978.000 kr. ekskl. moms. Som sagens bilag 14 er bl.a fremlagt facadetegning nr. (99)3.300 af 1.11.2006 fra Gånsager Tømrer-og Snedkerforretning A/S, udateret fundamentsplan fra Brøns Ingeniørfirma ApS og udateret foreløbigt snittegning nr. POI fra arkitekt m.a.a. <anonym>Person 3</anonym> Af snitteg-ningen fremgår bl.a., at der er vist kolde skunke. Som sagens bilag E er fremlagt ansøgning om byggetilladelse; under- skrevet af indklagede den 31. oktober 2007. Som ansøger er angivet <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Sammen med byggetilladelsen er bl.a. fremlagt snittegning nr. (99)3.200 dateret 1.11.2006 fra <anonym>Arkitekt</anonym> stemplet Teknisk Forvaltning 2. november 2006. Af snittegningen fremgår bl.a., at der er vist kolde skunke og at der foreskrives 75 mm Flexi A-Batts i alle lægtefag. Som sagens bilag 10 er fremlagt fakturakopi af 10. april 2007 fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> til indklagede, <anonym>Sagsøger</anonym> hvormed faktureres for i alt 10 kviste for et samlet beløb på 64.875,00 kr. inkl. moms. På den fremlagte faktura er påført håndskrift: "Efter aftale med <anonym>Sagsøger</anonym> på firmaet"_ Indklagede har på baggrund af afholdt syn og skøn under sagen be-stridt berettigelsen af klagers betalingskrav, begrundet i nærmere an-givne mangelskrav. Af de fremlagte skønserklæringer fremgår; at der er en række problemer med tæthed og isolering af tagkonstruktionen 0g andre mindre mangler. 4. Forklaringer <anonym>Person 1</anonym> har bl.a. forklaret, at han er indehaver af <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> 0g at kontakten med indklagede startede med email af 15. decem-ber 2006, hvormed fulgte beskrivelse. Han lavede et overslag og der-næst et ændret overslag baseret på tegninger fra Gånsager 0g <anonym>Person 3</anonym> Han har ikke set tegningerne fra <anonym>Arkitekt</anonym> før under sagen. Han fik et foto af en <anonym>By 1</anonym> kvist; som bygherren ville have udført og sagde til bygherren; at han ikke ville lave den; da det ikke var muligt at isolere den og lave den lovligt. Han henviste til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> Det endte med, at kvistene skulle laves af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> og leveres på pladsen. Han hjalp med til at montere kvistene. Han har videre forklaret; at der kom ændringer i byggeriet; som bl.a. medførte en an-den udførelse af skunkvæggene i forhold til det, der var tegnet, så det blev til varme skunke i stedet. Membranen blev udført som vist på teg-ningerne. Der blev også udført påføring med forskalling; så det var muligt at udføre installationerne 0g samtidig beskytte damp-spærren:. Som isolering brugte han Flex Isover; som er egnet til formå-let med en lampaværdi på 37. Han har ikke set det foreskrevet; at der skulle anvendes Flexi A- Batts. For så vidt angår isoleringsarbejdet er det udført som det var muligt og efter ønske fra bygherren med så me-get isolering, som det var muligt. Kvistene blev isoleret så godt, det var muligt efter aftale med tækkemanden. Efter ønske fra bygherren er fakturaerne delt op på materialer og timer i henhold til dagsedler. Projekteringsledertimerne er hans egne timer: <anonym>Sagsøger</anonym> har bl.a. forklaret; at hun til dagligt driver hotel på <anonym>By 1</anonym> ikke har forstand på byggeri. Hun henvendte sig til <anonym>Person 3</anonym> for at få lavet tegninger til byggeriet. På baggrund afkritik fra en anden tømrer over tegningsmaterialet, henvendte hun sig til <anonym>Arkitekt</anonym> Arbejdet blev udbudt i fagentreprise. Efter modta-gelsen af overslaget af 22. december 2006, talte hun med <anonym>Person 1</anonym> om det, hvorefter der kom flere overslag. Det blev indgået aftale baseret på det tilrettede overslag. Der skete ændringer undervejs i byg-geriet. Hun havde tillid til, at de professionelle håndværkere vidste, hvad der skulle gøres . Det var hensigten; at <anonym>Person 1</anonym> skulle lave kvistene, men det blev til, at <anonym>Virksomhed ApS</anonym> lavede dem i stedet. Hun er ikke bekendt med, hvorfor man valgte at lave kvistene på værksted. Det var <anonym>Person 1</anonym> der havde kontakten. Hun accepterede, at <anonym>Virksomhed ApS</anonym> lavede skelet til kvistene og har nok sagt noget om, at det var sådan kvistene skulle se ud, men blandede sig ikke i opbygningen. Der blev ikke talt om, hvordan kvistene skulle laves og hun har aldrig hørt om; at kvistene ikke kunne isoleres. Hun så ikke, da taget blev la-vet. Der blev ikke umiddelbart konstateret mangler; men de blev opda-get, da det viste sig ikke at være muligt at opvarme 1. salen. Hun har videre forklaret; at hun har set timesedlerne fra tømreren. Det blev ik-ke ført tilsyn: Hun gik ud fra; at folkene fandt ud af det undervejs. 5. Procedure. Klager har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at arbej-det er udført som aftalt med indklagede. Det kan ikke tillægges betyd-ning hvilket tegningsmatriale klageren har haft; da det er aftalt med indklagede; at arbejdet skulle udføres på en anden måde. Indklagede har været klar over de foretagne ændringer; og har valgt ikke at have tilsyn med arbejdet, hvilket er indklagedes egen risiko. Membranen er lagt korrekt ifølge skønsmanden og skaderne på den må henføres til andre håndværkere. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge klage-ren nogen del af udbedringsomkostningerne. Indklagede har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende; at klagers arbejde er behæftet med fejl og mangler; da det ikke er udført håndværksmæssigt korrekt og i strid med aftalen. Membranarbejdet er ikke udført håndværksmæssigt korrekt og der kan konstateres væsent- lige utætheder ved kvistene. Det er ikke dokumenteret; at der er indgå-et aftale om, at skunkene skulle flyttes ud. Det må henføres til klage-rens forhold, at der er sket skader på membranen. Der bør betales en kompensation for de skæve vægge. Det må videre lægges til grund, at isoleringen ikke er leveret som aftalt, hvorfor der skal indrømmes ind- klagede kompensation herfor. Indklagede har endelig anført; at det må lægges til grund, at kvistene er utilstrækkeligt isoleret og at klageren derfor må betale for udbedringen. Det er ikke godtgjort, at klageren har sagt fra i forhold til kvistløsningen. Indklagede har herudover gjort gældende; at klageren har overfaktureret og at voldgiftsretten må tage stilling til, om den fakturerede pris er rimelig. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat. Efter forklaringerne må det lægges til grund, at klageren i hvert fald har haft tegninger fra <anonym>Person 3</anonym> og fra Gånsager 0g at det ik-ke kan afvises; at han også har haft tegninger fra <anonym>Arkitekt</anonym> Det må efter bevisførelsen lægges til grund; at arbejdet ikke er udført som vist på de modtagne tegninger som alle forudsatte, at der skulle etableres kold skunk. Det må efter forklaringerne lægges til grund, at det må anses for aftalt mellem parterne, at der skulle laves varme skunkrum. Der er ikke i forbindelse med denne aftale nærmere redegjort for, hvordan damp- spærren skulle placeres eller hvordan arbejdet omkring skumkrum-mets afgrænsning ved væg mod opholdsrum skulle udføres. Det forhold; at klageren på sine fakturaer har krævet betaling for projekte-ringsledelse; kan ikke tages som udtryk for; at klageren denned har på-taget sig et udvidet ansvar ud over en sædvanlig fagentreprise. Efter <anonym>Person 1's</anonym> forklaring må det lægges til grund, at der er tale om betaling for eget tilsyn 0g koordinering af egne arbejder Det må falde tilbage på indklagede i forbindelse med projektændrin-gen af skunkrummene; at der ikke i den forbindelse blev taget stilling til en række konstruktive forhold, herunder placering af dampspærre. I den foreliggende situation kan det ikke falde tilbage på klageren med den valgte entrepriseform; at skulle bære ansvaret for problemerne med membranløsningen i skunkrummene. Efter skønsmanden erklæringer 0g det under afhjemlingen fremkomne må det lægges til grund, at det leverede og monterede isoleringsmate- riale er stort set ligeværdig med den, at der ikke er grundlag for at an- tage; at den oplyste forskel i Lampa-værdi, kan tillægges selvstændig betydning i dette tilfælde. Efter forklaringerne må det lægges til grund, at klageren som følge af problemer med isoleringsforhold sagde fra i forhold til indklagede vedrørende kvistløsningen; 0g at der i stedet blev leveret kviste fra <anonym>Virksomhed ApS'</anonym> værksted som bygherreleverance. Det må derfor falde tilbage på indklagede, hvis der i forbindelse med monteringen af kvistene var forhold omkring isoleringen af kvistene; som der ikke var rede-gjort for ved koordineringen af entrepriserne. For så vidt angår pris for skillevægge på det efter skønserklæringen lægges til grund, at det ikke er godtgjort; at den af klageren krævede betaling for det fakturerede arbejde, som ubestridt er udført; kan anses for urimelig. Det må lægges til grund, at indklagede har modtaget ti- mesedlerldagsedler for det anvendte antal timer, hvorfor der ikke er grundlag for at kritisere det rejste krav på dette punkt. Efter det anførte tager voldgiftsretten klagerens påstand om betaling af 172.320,90 kr. til følge med renter som 'påstået. På baggrund af sagens forløb 0g udfald forholdes som nedenfor be- stemt. Thi bestemmes: Indklagede, <anonym>Sagsøger</anonym> skal til klageren, <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> betale 172.320,90 kr. med tillæg af procesrente af tillæg af nationalbankens udlånsrente + 7% af 57.825,40 fra 14.6.2007 til 28.6.2007, af 32.820,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 60.715,50 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 50.581,04 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 7.591,56 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 17.080,06 fra 15.6.2007 til 28.6.2007, af 298.385,94 fra 15.6.2007 til betaling sker; af 97.039,90 fra 13.3.2008 til betaling sker og af 12.258,13 fra 14.3.2008 til betaling sker 1 sagsomkostninger skal indklagede betale klageren 20.000 kr: De under sagen afholdte omkostninger til syn og skøn skal endeligt af- holdes af indklagede De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger skal betales af indklagede efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnæv - net. Kendelsen opfyldes inden 14 dage fra dens modtagelse. <anonym>Voldgiftsdommer</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> anmodede Voldgiftsnævnet om at genoptage sagen og gjorde gældende; at kendelsen var ugyldig. Voldgiftsnævnet imødekom ikke anmodningen; 0g sagen blev af <anonym>Sagsøger</anonym> indbragt for retten den 31.januar 2012 Forklaringer Der er under sagen alene afgivet forklaring af sagsøgeren. Sagsøgeren har forklaret, at hun er ejer af <anonym>Hotel</anonym> på <anonym>By 1</anonym> Sagsøgeren har ikke tidligere fået udført egentlige ombygninger, men alene renoveringer, hvor et rådgivende ingeniørfirma har "kørt byggeriet" . Sagsøgeren har heller aldrig været involveret i en voldgiftssag; men alene hørt en sådan omtalt. Hun bar ikke hørt om, hvad det nærmere er eller inde-bærer; Det samme gælder reglerne i AB 92. Sagsøgeren var i forbindelse med voldgiftssagen og dennes opstart i 2010 repræsenteret af først <anonym>Advokat 4</anonym> og dernæst <anonym>Advokat 3</anonym> Ingen af dem fortalte hende, at man kunne vælge at lade sagen behandle af en enkelt voldgiftsdommer; der tilmed ikke behøvede at være jurist. Sagsøgeren husker ikke i dag hvorvidt hun har drøftet biintervenientens skrivelse af 15. december 2010 med sin advokat. Dog er det sikkert, at hun i givet fald ikke har talt med ham om, hvorvidt voldgiftsdommeren skulle; eller ikke skulle; være jurist. Sagsøgeren kan ikke erindre; om hun under hovedforhandlingen i voldgiftssagen var klar over; at voldgiftsdommeren ikke var jurist. Vedkommende sad i øvrigt sammen med en anden mand, som sagsøgeren i retten genkender som <anonym>Person 4</anonym> De to talte jævnligt sammen; og sagsøgeren "regnede med" at voldgiftsdommeren var en udnævnt dommer eller i hvert fald jurist. Sagsøgeren drøftede dog ikke dette med sin advokat, "idet hun tog det som en selvfølge" På sagsøgerens hus skulle der blandt andet monteres 10 kviste. Ingen af dem er isoleret; 0g om vinteren er det ikke muligt at opvarme på 1. sal Foreholdt; at <anonym>Person 1</anonym> under voldgiftssagen blandt andet skal have forklaret: "Han har ikke set tegningerne fra <anonym>Arkitekt</anonym> før under sagen. Han fik et foto af en <anonym>By 1</anonym> kvist; som bygherren ville have udført og sagde til bygherren; at han ikke ville lave den, da det ikke var muligt at isolere den og lave den lovligt. Han henviste til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> har sagsøgeren forklaret, at <anonym>Person 1</anonym> aldrig til hende har sagt, at kvistene ikke kunne isoleres. Derimod gav han udtryk for, at det blev vanskeligt at isolere dem; men sagsøgeren "tog det dog som en selvfølge; at han ville gøre det" _ Sagsøgte var den; der kendte <anonym>Virksomhed ApS</anonym> og foreslog; at de skulle fremstille kvistene. Efter sagsøgerens opfattelse var årsagen hertil, at sagsøgte mente, at dette var nemmere, end at han som oprindeligt aftalt -selv stod og lavede dem på byggepladsen: Sagsøgeren kendte på daværende tidspunkt intet til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> og det var da også <anonym>Person 1</anonym> der kontaktede firmaet og aftalte, hvorledes kvistene skulle laves. Hun har aldrig talt med dem om det. Hun har højst talt om, hvordan de skulle se ud. Hun havde kun fotos af kvistene og intet andet materiale. Regningen fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> fik sagsøgeren tilsendt og betalte direkte. Sagsøgeren er sikker på, at <anonym>Person 1</anonym> på et tidligt tidspunkt i byggefasen fik udleveret tegningerne fra <anonym>Arkitekt</anonym> 0g hvoraf fremgår; at de skal isoleres. For tækning af hele huset har sagsøgeren betalt 7-800.000 kr. Det er hendes opfattelse; at den af syns-og skøns-manden under besvarelsen af spørgsmål 6 anslåede omkostning 11 'incl maler 34.000 kr: plus moms "er pr. kvist; da der skal tækkes om efter dette arbejde. Det er rigtigt, at sagsøgte forud for voldgiftssagen indgav stævning til herværende ret med påstand om betaling af det af hende tilbageholdte beløb . <anonym>Advokat 4</anonym> påstod på hendes vegne den sag afvist; idet han gjorde gældende at der var aftalt voldgiftsbehandling. Sagsøgte anerkendte dette 0g hævede sagen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende: "Dette søgsmål vedrører ikke en sag, der handler om, at et juridisk spørgsmål ikke er afgjort korrekt. Dette er en sag der handler om, at nogle helt grundlæggende forudsætninger for tvistløsning, nemlig kendskab til juridiske grundprincipper; har været helt manglende hos voldgiftsdommeren. Voldgiftsretten skulle ikke anvende 'billighed' som grundlag for afgørelsen: Det følger af voldgiftslovens $ 28, stk. 1, 1. pkt., at voldgiftsretten skal afgøre sagen i henhold til dansk ret. Det følger udtrykkeligt af $ 28, stk. 3, at voldgiftsretten ikke skal anvende 'billighed' som grundlag for afgørelsen; hvis parterne ikke har bemyndiget voldgifts-retten til det. Der er ikke givet en sådan bemyndigelse. <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke givet afkald på, at sagen skulle afgøres efter gældende ret. <anonym>Sagsøger</anonym> har blot samtykket i, at sagen skulle afgøres af en enkelt voldgiftsmand. Derfor har <anonym>Sagsøger</anonym> en forventning om, at voldgiftssagen afgøres på grundlag af dansk ret, 0g at voldgiftsretten ikke anvender 'billighed' som grundlag for afgørelsen. Det gøres gældende; at afgørelsen er ugyldig 0g skal tilsidesættes; idet "voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behand-ling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med [voldgiftsloven]" jf. voldgiftslovens $ 37, stk. 2, nr. 1, litra d. Brugen af enevoldgiftsdommere der ikke er jurister; er åbenbart uforenelig med landets retsorden: Voldgiftssagen har været behandlet på en sådan måde, at den er åbenbart uforenelig med landets retsorden: Årsagen ex, at en juridisk tvist er søgt afgjort uden juridisk indsigt. <anonym>Sagsøger</anonym> har kunnet forvente, at hun ville få en behandling på et juridisk grundlag; det har voldgiftsdommeren ikke kunnet give hende, idet han åbenbart ikke besidder juridiske evner; Som sagen er afgjort af voldgifts-dommeren; er den afgjort på grundlag af en arkitekts rimelig-hedsfornemmelse. En enevoldgiftsdommer; der ikke er jurist; evner ikke ex officio at tage anbringender i betragtning, som ikke kan frafaldes. Det er såvel konkret som generelt i strid med landets retsorden og i strid med voldgiftslovens $ 37, stk. 2, nr. 2, litra b. Manglende anvendelse af almindelige bevisbyrderegler er åbenbart uforenelig med landets retsorden: Den afsagte kendelse skal tilsidesættes; jf. voldgiftslovens 8 37, stk. 2, nr; 2, litra b, fordi den er afsagt i strid med gældende ret, nemlig i strid med almindelige bevisbyrderegler; 0g således at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har fået en retfærdig rettergang, jf. EMRK art. 6. Voldgiftssagen har været behandlet på en sådan måde, at den er åbenbart uforenelig med vores retsorden. Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen er såvel generelt som konkret rimeligt: Herudover gøres det gældende; at voldgiftssagen; hvis kendelse måtte blive tilsidesat, ville få et væsentligt andet resultat; også fordi det vil kunne bevises; at klager påtog sig rollen som projekteringsleder 0g derfor har et ansvar såvel for sine udførelsesfejl som for sine projekteringsfejl. Enevoldgiftsdommeren anvender ikke det fore- liggende skønsmateriale korrekt. Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført: "Det gøres gældende; at den afsagte voldgiftskendelse ikke er i strid med voldgiftslovens $ 37 stk. 2 Parterne har aftalt, at AB92 skal finde anvendelse og der er derfor indgået aftale om voldgiftsbehandling. Den afsagte voldgiftskendelse er endelig og domstolene har som udgangspunkt ikke kompetence i tvister; som skal afgives ved voldgift. Parterne har endvidere indgået en udtrykkelig 0g bindende aftale om, at voldgiftssagen blev afgjort af én voldgiftsdommer og at voldgifts - dommeren var arkitekt m.m.a. <anonym>Voldgiftsdommer</anonym> Sagsøger har dermed selv godkendt 0g accepteret; at voldgiftssagen blev afgjort af en fagkyndig i stedet for af en juridisk dommer. Der er ikke i voldgiftsbehandlingen begået fejl, som berettiger dom- stolene til at tilsidesætte voldgiftskendelsen. Voldgiftskendelsen er endvidere ikke afgjort på grund af "billighed" _ Der har efter gældende regler været bevisførelse for Voldgiftsretten. En bevisførelse; som sagsøger på ingen måde har været begrænset i /Side 19/22 f.s.v.angår art og omfang. Der er ikke begået fejl med hensyn til voldgiftsrettens retsanvendelse og bevisbedømmelse. Den afsagte voldgiftskendelse er ikke uforenelig med landets retsorden." Biintervenienten har fremsendt følgende synspunkter til støtte for sagsøgtes frifindelsespåstand: "Til støtte for påstanden gøres det gældende, at domstolene som udgangspunkt ikke har kompetence i tvister , som skal afgøres ved voldgift, jfr . voldgiftslovens § 4. Herudover henvises til § 29 i Regler for voldgiftsbehandling for bygge-og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) hvoraf fremgår , at voldgiftskendelsen er endelig. Domstolene har ikke kompetence i tvister , der skal afgøres ved vold-gift, udover hvad der følger af voldgiftslovens § 4. Domstolene har således kun begrænset adgang til at prøve indholdet af en voldgifts-kendelse. I medfør af voldgiftslovens § 37 kan domstolene alene tilsidesætte en voldgiftskendelse som ugyldig efter reglerne i § 37, stk. 2-4. Sagsøger har i sagen påberåbt sig § 37, stk. 2, nr . 1, litra d og § 37, stk. 2, nr. 2, litra b. Det gøres gældende, at voldgiftskendelsen i henhold til voldgifts-lovens § 37, stk. 2, nr . 2, litra b alene kan tilsidesættes, såfremt kendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Det gøres gældende, at kendelsen ikke er uforenelig med landets rets- orden, og at sagsøger end ikke har angivet, hvilke punkter i kendelsen der skulle være uforenelige med landets retsorden. Sagsøgte har således ikke løftet sin bevisbyrde for , at reglerne i voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr . 2, litra b skulle være opfyldt. Der henvises endvidere til Bernhard Gomard : "Civilprocessen", 6. udgave, side 900: "Domstolene kan ikke tilsidesætte en voldgifts- kendelse, for di dommerne selv ville vær e kommet til et andet r esultat end voldgiftsr etten er nået fr em til, j/r . voldgiftslovens § 37. Voldgifts-r etten står ikke under appel til eller almindelig kontr ol af dom-stolene". STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 /Sagsøgers anbringende om, at voldgiftskendelsen er ugyldig, idet voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med voldgiftsloven, jfr. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr . 1, litra d, må ligeledes afvises, idet den pågældende voldgiftsret, som alene bestod af en faglig dommer , har været nedsat efter udtrykkelig aftale mellem parterne i over - ensstemmelse med demellem parterne allerede vedtagne regler ,jfr. Voldgiftsnævnets brev af15.december 2010 tilparternes advokater , brev af28.januar 2011,hvor sagsøgers advokat tiltræder ,atsagen afgøres af en enkelt dommer , og brev af 20. juni 201 1, hvor sagsøgtes advokat tiltræder , at sagen afgøres af en enkelt dommer . Der indgås mange tilsvarende voldgiftsaftaler i Danmark hvert år , både indenfor reglerne for V oldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirk-somhed og på en række andre områder . Hvis en part, der har indgået en sådan voldgiftsaftale, og har modtaget en kendelse, der går ham imod, skulle kunne tilsidesætte den indgåede aftale, ville det medføre en ganske uoverskuelig overbelastning af domstolene, idet en række sager med kompliceret fagligt indhold og mindre økonomiske konse-kvenser i så fald skulle behandles ved domstolene. I henhold til VBA-voldgiftsreglerne er afgørelse af en sag med en enkelt voldgiftsdommer en mulighed, men ikke en løsning, som kan påtvinges parterne. Sagsøgte har således haft muligheden for at vælge, at sagen skulle afgøres af 3 voldgiftsdommere, hvoraf den ene skulle være jurist. Indgåelsen af denne aftale er juridisk bindende for sagsøger , som har været repræsenteret af advokat i sagen." Rettens begrundelse og afgør else Det ligger fast som ubestridt i sagen, at parterne ikke havde bemyndiget voldgiftsretten til at afgøre efter billighed, jf. voldgiftslovens § 28, stk. 3, hvorfor sagen skulle afgøres efter gældende retsregler og -principper . Parterne valgte alligevel at lade voldgiftsretten beklæde af en enkelt faglig dommer , vel vidende at han var arkitekt og ikke juridisk uddannet. Først efter voldgiftsrettens afgørelse, der gik sagsøgte imod, har sagsøgte gjort indsigelser mod hans udmeldelse i sagen. Det kan herefter lægges til grund, at parterne har haft en fælles formening om, at den udmeldte voldgiftsdommer som bygningsarkitekt var i besiddelse af den fornødne kendskab til lovgivningen, som for eksempel indenfor STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D23 entrepriseret; og havde tillid til, at han kunne afgøre deres sag om mangel- fuldt bygningsarbejde i overensstemmelse med gældende ret. Retten finder ikke grundlag for at statuere, at denne forudsætning har været forkert. En bygningsarkitekt med erfaring indenfor den danske bygge- branche må generelt kunne forventes at have et sådant kendskab til de basale regler for byggebranchens virke, at han med assistancen fra nævnets juridiske personale er kompetent til at behandle en voldgiftssag af denne karakter. Der ses herefter ikke grundlag for at tilsidesætte voldgiftskendelsen efter voldgiftslovens $ 37, stk 2, nr 1, litra d, ud fra det synspunkt; at en vold- giftsret bestående alene af en bygningsarkitekt generelt ikke kan opfylde voldgiftslovens krav; når sagen ikke kan afgøres efter billighed. Der ses heller ikke grundlag for at statuere, at sagen faktisk er afgjort efter billighed, idet kendelsens resultat er begrundet i en almindelig bevis- bedømmelse efter parternes forklaringer sammenholdt med sagens akter; 0g således må anses baseret på en vurdering af gældende ret. Der ses ikke i det for retten fremførte at være tilstrækkeligt grundlag for at statuere at voldgiftsdommeren ved sin bevisbedømmelse har tilsidesat grundlæggende bevisbyrderegler; eller at han har anvendt anden grund- læggende retsregel forkert og på en sådan måde, at sagsbehandlingen eller sagens resultat er åbenbart uforenelig med vores retsorden; eller i modstrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6. Kendelsen kan derfor heller ikke tilsidesættes efter voldgiftslovens $ 37, stk 2, nr. 2, litra b, hvorefter sagsøgte vil være at frifinde Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Beløbet fastsættes til 25.000 kr: som proceduresalær excl. moms og fastsat ud fra sagens omfang; værdi 0g det opnåede resultat. Biintervenienten har ikke krævet sig tillagt sagsomkostninger; 0g retten finder heller ikke grundlag herfor. Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> frifindes. <anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage betale sagsøgte 25.000 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8a.	41,728	42,561
1189	Anklagemyndighedens begæring om afvisning af tiltaltes anke ej taget til følge	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3413/2012-OLR	Øvrige straffesager	1. instans	4666/22	Efterforskning og straffeproces;		Dommer - Karen Moestrup Jensen; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Dommer - Katja Høegh; Forsvarer - Jesper Storm Thygesen;						/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 14. december 2012 kl. holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, Kø- benhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Karen Moestrup Jensen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede kontorfuldmægtig Medarbejder ved retten. Der foretoges 11. afd. nr. S-3413-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.) (advokat Jesper Storm Thygesen, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 1. november 2012 fra Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland med brev af 1. november 2012, hvoraf fremgår, at ankla- gemyndigheden principalt nedlægger påstand om, at tiltaltes anke afvises. Endvidere fremlagdes fax af 5. december 2012, modtaget i Østre Landsret samme dag fra advokat Jesper Storm Thygesen, som påstår sagen fremmet. / - 2 - Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om afvisning af tiltaltes anke gjort gæl- dende blandt andet, at det udtrykkeligt fremgår af retsplejelovens § 902, stk. 2, at tiltalte kun kan anke, når tiltalte har givet møde i byretten. Da sagen blev fremmet i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, må tiltalte henvises til at søge om genoptagelse af sa- gen, jf. retsplejelovens § 987, stk. 1, eller søge om Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 903. Forsvareren har til støtte for påstanden om, at sagen skal fremmes gjort gældende blandt andet, at det fremgår af Jørgen Jochimsen, Hovedforhandling i straffesager, 2. udgave, side 330, at sager fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, kan ankes af tiltalte uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis betingelserne i § 902, stk. 2, i øvrigt er opfyldt. Dette støttes endvidere af afgørelsen U2006.3186Ø. Spørgsmålet om afvisning er behandlet på skriftligt grundlag. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes k e n d e l s e: Tiltalte blev ved den indankede dom afsagt af Retten i Odense den 19. oktober 2012 idømt 4 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 123. Sagen blev af byretten frem- met i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, idet tiltalte havde givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen i hans fravær. Bestemmelsen i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, (dengang retsplejelovens § 847, stk. 2, nr. 3, litra a), blev indført ved retsplejeloven af 11. april 1916 og har haft samme indhold siden. Bestemmelserne §§ 901 og 902 fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform). Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 168 af 1. marts 2006, FT 2005/2006, Tillæg A, sp. 5425): / - 3 - ”Til § 901 Den foreslåede bestemmelse svarer med redaktionelle ændringer til den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 962, stk. 1, om anke af byretsdomme. Til § 902 Den foreslåede bestemmelse svarer med redaktionelle ændringer til den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 962, stk. 2, om begrænsninger i adgangen til at anke byretsdomme.” Den dagældende § 962, stk. 1 og 2, lød: ”§ 962. Domme afsagt af en byret kan med de nedennævnte undtagelser af statsadvokaten eller tiltalte påankes til den landsret, til hvis kreds vedkommen-de ret hører. I forbindelse med dommen kan anken omfatte den forudgående behandling og de under denne faldne afgørelser. Stk. 2. Domme kan kun ankes af det offentlige, når andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmelser, tiltalen lyder på. Til- talte kan kun anke, såfremt tiltalte har givet møde i sagen og mere end 20 dagbøder eller en bøde på over 3.000 kr. eller konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger er idømt. Hvis sagen er fremmet i medfør af § 847, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte dog anke, selv om den pågældende ikke har givet møde i sa- gen, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld og betin- gelserne i 2. pkt. i øvrigt er opfyldt. Afgørelser i henhold til §§ 936 og 937 kan ikke indbringes for højere ret.” Retsplejelovens § 962, stk. 2, om begrænsning af anke angik tidligere alene politisager, jf. bekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989 af lov om rettens pleje: ”§ 962. … Stk. 2. I politisager kan domme kun ankes af det offentlige, når andre offentligretlige følger (jfr. § 684) end bøde eller konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmel-ser, tiltalen lyder på. Tiltalte kan kun anke, såfremt den pågældende har givet møde i sagen og højere straf end 10 dagbøder …” Ordene ”I politisager” udgik af § 962, stk. 2, ved vedtagelsen af lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven, straffeloven, færdselsloven og udlændingeloven (An- klagemyndighedens struktur). Det fremgår af den vedtagne lov: ”28.§ 962, stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Domme kan kun ankes af det offentlige, når andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmelser, tiltalen lyder på.« Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 28 (lovforslag nr. 184 af 22. januar 1992, FT 1991-1992, Tillæg A, 1. samling, sp. 4215): / - 4 - ”Til nr. 28. Ved den ændrede affattelse af bestemmelsen gøres Justitsministeriets anketilladelse fornøden for det offentlige ikke alene i de hidtidige politisager, men i alle sager, i hvilke tiltalen vedrører lovbestemmelser, hvorefter der alene kan idømmes bøde eller konfiskation. Forslaget om ophævelse af sondringen politisager/statsadvokatsager medfører, at tiltaltes adgang til anke begrænses for så vidt angår statsadvokatsager, der afgøres med bøde, idet Justitsministeriets anketilladelse nu kræves i alle sager, i hvilke tiltalte ikke er idømt højere straf end 20 dagbøder eller bøde på 3.000 kr. eller konfiskation af genstande a f tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger. ” Efter forarbejderne til bestemmelsen kan det ikke antages, at det med den i 1992 foretagne ændring af ordlyden af retsplejelovens § 962, stk. 2, (nu § 902, stk. 2) er tilsigtet at udvide den dagældende ankebegrænsning vedrørende politisager, hvor tiltalte ikke var mødt, til at omfatte alle sager, hvor tiltalte ikke var mødt, herunder tilfælde, hvor tiltalte har samtykket i, at sagen behandles uden hans tilstedeværelse, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3. Som følge heraf tages anklagemyndighedens påstand om afvisning ikke til følge. T h i b e s t e m m e s: Anklagemyndighedens begæring om afvisning af tiltaltes anke tages ikke til følge. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling. Retten hævet. / - 5 - /	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 14. december 2012 kl. holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Kø- benhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen;, Katja Høegh og Karen Moestrup Jensen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede kontorfuldmægtig <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 1l. afd. nr. S-3413-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> (advokat Jesper Storm Thygesen; besk) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 1. november 2012 fra Statsadvokaten for Fyn Syd- og Sønderjylland med brev af 1. november 2012, hvoraf fremgår; at ankla- gemyndigheden principalt nedlægger påstand om, at tiltaltes anke afvises. Endvidere fremlagdes fax af 5. december 2012, modtaget i Østre Landsret samme dag fra advokat Jesper Storm Thygesen; som påstår sagen fremmet. /- 2 - Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om afvisning af tiltaltes anke gjort gæl- dende blandt andet, at det udtrykkeligt fremgår af retsplejelovens § 902, stk. 2, at tiltalte kun kan anke, når tiltalte har givet møde i byretten. Da sagen blev fremmet i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr . 3, må tiltalte henvises til at søge om genoptagelse af sa- gen, jf. retsplejelovens § 987, stk. 1, eller søge om Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 903. Forsvareren har til støtte for påstanden om, at sagen skal fremmes gjort gældende blandt andet, at det fremgår af Jørgen Jochimsen , Hovedforhandling i straf fesager , 2. udgave, side 330, at sager fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr . 3, kan ankes af tiltalte uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis betingelserne i § 902, stk. 2, i øvrigt er opfyldt. Dette støttes endvidere af afgørelsen U2006.3186Ø. Spørgsmålet om afvisning er behandlet på skriftligt grundlag. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes k e n d e l s e: Tiltalte blev ved den indankede dom afsagt af Retten i Odense den 19. oktober 2012 idømt 4 måneders fængsel for overtrædelse af straf felovens § 123. Sagen blev af byretten frem- met i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr . 3, idet tiltalte havde givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen i hans fravær . Bestemmelsen i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr . 3, (dengang retsplejelovens § 847, stk. 2, nr. 3, litra a), blev indført ved retsplejeloven af 1 1. april 1916 og har haft samme indhold siden. Bestemmelserne §§ 901 og 902 fik deres nuværende af fattelse ved lov nr . 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform). Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr . 168 af 1. marts 2006, FT 2005/2006, T illæg A, sp. 5425): /- 3 - ”Til § 901 Den foreslåede bestemmelse svarer med redaktionelle ændringer til den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 962, stk. 1, om anke af byretsdomme. Til § 902 Den foreslåede bestemmelse svarer med redaktionelle ændringer til den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 962, stk. 2, om begrænsninger i adgangen til at anke byretsdomme.” Den dagældende § 962, stk. 1 og 2, lød: ”§ 962. Domme afsagt af en byret kan med de nedennævnte undtagelser af statsadvokaten eller tiltalte påankes til den landsret, til hvis kreds vedkommen-de ret hører . I forbindelse med dommen kan anken omfatte den forudgående behandling og de under denne faldne afgørelser . Stk. 2. Domme kan kun ankes af det of fentlige, når andre of fentligretlige følger end bøde eller konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmelser , tiltalen lyder på. T il- talte kan kun anke, såfremt tiltalte har givet møde i sagen og mere end 20 dagbøder eller en bøde på over 3.000 kr . eller konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller andre of fentligretlige følger er idømt. Hvis sagen er fremmet i medfør af § 847, stk. 3, nr . 4, kan tiltalte dog anke, selv om den pågældende ikke har givet møde i sa- gen, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld og betin- gelserne i 2. pkt. i øvrigt er opfyldt. Afgørelser i henhold til §§ 936 og 937 kan ikke indbringes for højere ret.” Retsplejelovens § 962, stk. 2, om begrænsning af anke angik tidligere alene politisager , jf. bekendtgørelse nr . 748 af 1. december 1989 af lov om rettens pleje: ”§ 962. … Stk. 2. I politisager kan domme kun ankes af det of fentlige, når andre of fentligretlige følger (jfr . § 684) end bøde eller konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmel-ser , tiltalen lyder på. T iltalte kan kun anke, såfremt den pågældende har givet møde i sagen og højere straf end 10 dagbøder …” Ordene ”I politisager” udgik af § 962, stk. 2, ved vedtagelsen af lov nr . 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven, straf feloven, færdselsloven og udlændingeloven (An- klagemyndighedens struktur). Det fremgår af den vedtagne lov: ”28.§ 962, stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Domme kan kun ankes af det of fentlige, når andre of fentligretlige følger end bøde eller konfiskation kan idømmes efter de lovbestemmelser , tiltalen lyder på.« Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr . 28 (lovforslag nr . 184 af 22. januar 1992, FT 1991-1992, T illæg A, 1. samling, sp. 4215): /- 4 - ”Til nr. 28. Ved den ændrede af fattelse af bestemmelsen gøres Justitsministeriets anketilladelse fornøden for det of fentlige ikke alene i de hidtidige politisager , men i alle sager , i hvilke tiltalen vedrører lovbestemmelser , hvorefter der alene kan idømmes bøde eller konfiskation. Forslaget om ophævelse af sondringen politisager/statsadvokatsager medfører , at tiltaltes adgang til anke begrænses for så vidt angår statsadvokatsager , der afgøres med bøde, idet Justitsministeriets anketilladelse nu kræves i alle sager , i hvilke tiltalte ikke er idømt højere straf end 20 dagbøder eller bøde på 3.000 kr . eller konfiskation af genstande a f tilsvarende værdi eller andre of fentligretlige følger . ” Efter forarbejderne til bestemmelsen kan det ikke antages, at det med den i 1992 foretagne ændring af ordlyden af retsplejelovens § 962, stk. 2, (nu § 902, stk. 2) er tilsigtet at udvide den dagældende ankebegrænsning vedrørende politisager , hvor tiltalte ikke var mødt, til at omfatte alle sager , hvor tiltalte ikke var mødt, herunder tilfælde, hvor tiltalte har samtykket i, at sagen behandles uden hans tilstedeværelse, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr . 3. Som følge heraf tages anklagemyndighedens påstand om afvisning ikke til følge. T h i b e s t e m m e s: Anklagemyndighedens begæring om afvisning af tiltaltes anke tages ikke til følge. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling. Retten hævet. /- 5 - /	6,740	6,741
1190	Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers overtagelse af usikret byggekredit hos Sagsøgte, efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden ved underpantsætning af et eje... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Hjørring	BS-17249/2018-HJO	Almindelig civil sag	1. instans	4832/22	Konkurs og anden insolvens;		Sagsøgte - Sparekassen Vendsyssel; Advokat - Advokat Boris K. Frederiksen; Advokat - Jørgen Torpe Kann;	Nej	Nej	Nej		2.900.000,00 kr.	/ RETTEN I HJØRRING DOM afsagt den 23. april 2019 Sag BS-17249/2018-HJO Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen (advokat Boris K. Frederiksen) mod Sparekassen Vendsyssel (advokat Jørgen Torpe Kann) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers overtagelse af usikret byggekredit i Sparekassen Vendsyssel, efterfølgende sikkerhedsstillelse for gæl-den ved underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekassen Vend-syssel, og yderligere efterfølgende indfrielse af gælden kan omstødes, herunder om sagsøgerens krav er forældet. Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen, har nedlagt påstand om, at Sparekassen Vendsyssel tilpligtes at be-tale 2.900.000,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte, Sparekassen Vendsyssel, har principalt påstået sagen afvist subsi-diært frifindelse. Sagen er anlagt den 17. maj 2018. / 2 Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Det fremgår af sagen, at Vidne 1 drev landbrug med sin bror Person, der blev erklæret konkurs i november 2011. Advokat Boris K. Fre-deriksen blev udpeget som kurator. I 2008 solgte Vidne 1 ejendommene Adresse 1 og Adresse 2. Landbo-Nord havde forinden salget foretaget beregning af blandt andet ejendomsavan-cen ved en salgssum på cirka 26,8 mio. kr. LandboNord havde desuden bereg-net den forventede skat til cirka 7,1 mio. kr. Vidne 1 indgav ikke selvangivelser for indkomstårene 2008-2010. Ved gaveægtepagt tinglyst i personbogen den 19. april 2010 overdrog Vidne 1 den ubehæftede ejendom beliggende Adresse 3, By til sin hustru, Sagsøger, som hendes særeje. Sagsøgers adkomst blev ikke lyst i tingbogen på samme tidspunkt. Ved brev af 17. januar 2013 rettede konkursboet efter Person krav mod Vidne 1 på cirka 15,4 mio. kr. Den 29. januar 2013 blev gaveægtepagten lyst i tingbogen som adkomst på Adresse 3 til Sagsøger. Ejendommen var på dette tidspunkt fort-sat ubehæftet. Den 5. marts 2013 underskrev Sagsøger en kassekreditkontrakt, byggekredit, hvorved hun anerkendte at skylde Sparekassen Vendsyssel 2.900.000 kr. Hun indtrådte derved som debitor i gældsforholdet i stedet for Vidne 1. Vidne 1 blev fastholdt som selvskyldnerkautio-nist. I april 2013 blev der etableret et ejerpantebrev på nominelt 3 mio. kr. med sikkerhed i ejendommen. Ejerpantebrevet blev tinglyst underpantsat til fordel for Sparekassen Vendsyssel den 22. maj 2013. Ved afgørelse af 21. januar 2014 ændrede SKAT Vidne 1's indkomst for indkomståret med cirka 5,7 mio. kr. Ved afgørelse af 25. februar 2014 ændre-de SKAT Vidne 1's moms, således at han skulle betale 3,5 mio. kr. mere i moms for andet halvår 2008. Ved afgørelse af 26. marts 2014 ændrede SKAT Vidne 1's moms og skat, således at han skulle betale cirka 0,5 mio. kr. mere i moms for 2008-2011 og cirka 4,1 mio. kr. mere i skat for 2008-2012. / 3 Den 5. maj 2014 blev Vidne 1 erklæret konkurs ved Skifteretten i Hjørring. Advokat Boris K. Frederiksen blev udpeget som kurator. I 2014 optog Sagsøger et realkreditlån på 2,7 mio. kr. hos Totalkre-dit. Realkreditpantebrevet blev tinglyst på ejendommen Adresse 3 den 30. juni 2014. Det er oplyst, at ejerpantebrevet blev nedlyst fra 3 mio. kr. til 300.000 kr. i forbindelse med lånoptagelsen i Totalkredit. Provenuet fra realkre-ditlånet blev således anvendt til at nedbringe gælden til Sparekassen Vendsys-sel. Sagsøger og Vidne 1 blev skilt den 28. juli 2014. Ved Vestre Landsrets ankedom af 16. marts 2018 (V.L. B-1579-16) vedrørende Retten i Hjørrings dom af 14. oktober 2016, blev det bestemt, at Sagsøger skulle fralægge sig værdien af ejendommen Adresse 3, således at hun skulle betale 3.250.000 kr. til Vidne 1 under konkurs ved kura-tor, advokat Boris K. Frederiksen. Den 18. maj 2017 blev Sagsøger erklæret konkurs ved Skifteretten i Hjørring. Advokat Boris K. Frederiksen blev udpeget som kurator. Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen, har efterfølgende solgt ejendommen Adresse 3 til Vidne 1, og ejerpantebrevet er indfriet og aflyst. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Sagsøger, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6. Vidne 2 har forklaret, at han er underdirektør i Sparekassen Vendsyssel med ansvar for compliance. Han har ikke haft noget at gøre med sagen, før der blev udtaget stævning. Byggekreditten var oprindeligt stiftet med Vidne 1 som debitor. Vidne 1 havde et almindeligt åbent værdipapirdepot med forskellige værdipapi-rer. Depotet blev senere ændret til et sikkerhedsdepot. Den slags ændringer sker typisk, fordi depotet bliver lagt til sikkerhed for ”noget” . Han kan ikke si-ge, hvad depotet eventuelt har ligget til sikkerhed for. Han ved ikke, hvornår depotet blev ændret fra et almindeligt åbent depot til et sikkerhedsdepot. Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet køkkenassistent, og hun arbejder aktuelt indenfor faget. Det har hun gjort siden 2017. / 4 Foreholdt sin forklaring for Retten i Hjørring, gengivet i dom af 14. oktober 2016, bilag 2, bekræftede vidnet forklaringen, hvoraf der fremgår følgende: ”Sagsøger har forklaret, at hun og Vidne 1 er skilt. Vidne 1 drev med sin bror landbrug. Hun var overhovedet ikke involveret heri - heller ikke i bogføringen. Hun havde selv et arbejde. Hun vidste, at ejendomme-ne Adresse 1 og Adresse 2 blev solgt i 2008, men hun var ikke involveret. De talte ikke om økonomien i landbruget. Hun vidste, at det var et okay salg. Hun og Vidne 1 blev boende på Adresse 1 efter en mundtlig afta-le med køber. De ville gerne blive i området af hensyn til børnene, og de købte Adresse 3, der havde en god beliggenhed. De havde forventet, at de kunne renovere ejendommen, men det viste sig, at det ville være bil-ligere at bygge nyt. De fik lavet tegninger, og hun tror, at de tog ca. 1½ år, inden de fik en byggetilladelse. Byggeriet gik i gang i 2009 eller 2010. De flyttede ind december 2011. Gaveægtepagten blev oprettet, fordi Vidne 1 drev entreprenørvirksomhed, og han ønskede at skille det ad. Det var hovedformålet. Huset kom derfor over i hendes navn. Der blev aftalt særeje, men de talte ikke om hvorfor. Hun gik ud fra, at det var for at beskytte huset i forhold til entreprenør-virksomheden. Gaveægtepagten blev oprettet i starten af byggeriet. Hun husker ikke nærmere om ægtepagten. Hun ved ikke, hvordan byggeriet blev finansieret. Det stod Vidne 1 for. Hun regner med, at det blev finansie-ret med penge fra salg af landbruget. I 2012 gjorde banken opmærksom på, at hun ikke var registreret som ejer af ejendommen i tingbogen. Hun mener, at det var nogen fra LandboN-ord, der skulle sørge for det, da ægtepagten blev oprettet. Hun mener, at LandboNord betalte for at få ægtepagten lyst i tingbogen. Hun ved ikke, om hun havde talt med pengeinstituttet, da ægtepagten blev tinglyst. Der blev lavet et ejerpantebrev, som hun nok var i banken og underskrive. Hun overtog gæld for 2,7 eller 2,9 mio. kr. Hun og Vidne 1 var stadig gift. Vidne 1 har overført penge til hendes konto. Hun kunne ikke med sin løn betale udgifterne. De havde 3 hjemmeboende børn, hvoraf den ene var på efterskole. Hun betalte udgiften til efterskolen. Efter hun var registreret som ejer af ejendommen, betalte hun ydelserne, og hun betalte alle udgif-ter i husholdningen og købte mad, tøj, rejser. Da de boede på Adresse 1, overførte Vidne 1 også penge til hende. Det er rigtigt, at der er overført 345.000 kr. til hende. Hun har ført nogle penge tilbage Vidne 1 og nogle pen-ge til byggekreditten. Hun har ført ca. 225.000 kr. tilbage. Det kunne hun i går se på sin konto. Hun har beholdt 120.000 kr. Overførslen den 22. janu-ar 2013 vedrørte betaling for efterskole med 4.000 kr. samt forsikring. Overførslen på 55.000 kr. den 2. april 2013 vedrørte restskat og byggekre- / 5 ditten. Hun bad Vidne 1 om penge, når der ikke var nok. Hun førte penge tilbage, når/hvis der kom penge.” Hun mener, at hun så brevet af 17. januar 2013 fra konkursboet efter Person, men hun og Vidne 1 drøftede det ikke ret meget. Hun vidste, at der var nogle retssager, men Vidne 1 ønskede ikke at involvere hende. Hun mener ikke, at der skete nogen ændringer i forhold til over-førsler efter modtagelsen af brevet. Hun arbejdede i 2013 på Virksomhed i Frederikshavn. Det var svin-gende, hvor meget hun arbejdede. Vidne 1 betaler i dag børnepenge. Hun ved ikke, om hun afdrager på realkreditlånet i ejendommen. Hun ved ik-ke, hvad hun betaler i ydelse på lånet.” Det er korrekt, at hun bad Vidne 1 om penge, når der ikke var nok. Det skete ikke på et fast tidspunkt, og det var ikke et fast beløb, hun bad om. Det skete ikke of-te. Foreholdt sin forklaring for Vestre Landsret, gengivet i Vestre Landsrets an-kedom af 16. marts 2017, bilag 3, bekræftede hun forklaringen, hvoraf der frem-går følgende: ”Sagsøger har supplerende forklaret, at ejendommen Adresse 3 ikke var en ruin, da de overtog den, men det viste sig, at det ikke kunne betale sig at renovere huset. Hun husker ikke, hvad de betalte for ejen-dommen. Det var omkring maj 2008, at de indgav ansøgning om byggetil-ladelse. Vidne 1 stod selv for nedrivningen af det eksisterende hus. Det nye hus stod ikke færdigt i 2010, men byggearbejdet var påbegyndt. De talte ikke specielt om, hvordan hun skulle betale for huset. De talte ikke meget om økonomiske forhold. Det var Vidne 1, der tjente flest penge. I januar 2010 manglede de ikke penge, men hun havde ikke noget nærmere kendskab til familiens økonomi. Hun kender ikke det provenu, der kom ud af salget af landbrugsvirksomheden. De talte ikke om, hvad nybyggeriet ville ende med at koste. Hun tror, at Vidne 1 havde en idé om det. Da de flyttede ind i 2011, var huset ikke helt færdigt, men man kunne bo i huset. I begyndelsen af 2011 blev Vidne 1 udsat for et alvorligt hjemmerøve- ri, mens hun og børnene ikke var hjemme. Vidne 1 var tæt på at dø. Byggeri- et af huset blev forsinket som følge af røveriet. Hun betalte de daglige ud- gifter.” Forevist sagsfremstillingen i samme dom, hvoraf der blandt andet fremgår, at årsopgørelserne for 2013 og 2014 viser, at Sagsøgers skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 0 kr. og 118.483 kr., har hun forklaret, at det / 6 er korrekt. Hun mener, at hun i de pågældende år arbejde på Virksomhed i Frederikshavn. Hun blev ansat på Virksomhed i 2007 og stoppede i 2014. Hun var ikke i arbejde fra 2014 og frem til 2017. Derefter havde hun noget sæso-narbejde i 1-2 sæsoner i en is- og chokoladebutik. Efter 2014 var hun afhængig af at modtage børnepenge fra Vidne 1. Hun var ikke på kontanthjælp, men hun kan ikke huske det. Forevist kassekreditkontrakt, byggekredit, bilag 22, har hun forklaret, at det var aftalt, at hun skulle overtage byggekreditten, når hun overtog ejendommen Adresse 3. Hun husker ikke, om der i den forbindelse var drøftelser med Sparekassen Vendsyssel. Hun husker ikke, om det blev drøftet, at sparekassen skulle have sikkerhed for byggekreditten. Hun kendte ikke meget til Vidne 1's økonomi. Hun vidste, at Vidne 1 solgte land- bruget i 2008, og at det var ”et ok salg” , men hun har aldrig fået oplyst et beløb. Hun vidste intet om beskatning af salget. Hun og Vidne 1 var kunder i sparekas-sen i flere år, og det er hun stadig. Forevist kontooversigter for 2013 og 2014, bilag J, hvoraf der for 2013 blandt an- det fremgår, at vidnet havde et indestående på 6.920,38 kr. og gæld på 2.898.435,26 kr., har hun forklaret, at hun mener, at hun også overtog et lån til totalkredit, men derudover havde hun ikke anden gæld. Hun tror, at hun ikke havde gæld i perioden 2008-2010. Forevist gaveægtepagt tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har hun forklaret, at hun ikke som sådan var involveret i tinglysning af ægtepagten. Hun og Vidne 1 blev overrasket over, at ægtepagten ikke var blevet tinglyst, da den blev oprettet. De talte kort om det, da de fandt ud af, at ægtepagten ikke var blevet tinglyst. Hun husker ikke, om hun talte om det med en advokat eller Sparekassen Vendsyssel. Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet landmand. Han kan ikke huske, hvornår han blev kunde i Sparekassen Vendsyssel. Han er stadig kunde i sparekassen. I marts 2008 solgte han ejendommene beliggende Adresse 2 og Adresse 1. Spa- rekassen Vendsyssel var ”inde over” , som en bank normalt er. Han havde et møde med sparekassen vedrørende salget, men han husker ikke hvornår. Det kan godt passe, at salgsprisen var omkring 20 mio. kr. Han kan ikke huske, hvem der hjalp med at beregne salgsprisen, men han havde kontakt til en rådgi-ver i LandboNord. Han ved ikke, om sparekassen har set ejendomsavancebe-regningerne, der fremgår af bilag 6, 7 og 8. / 7 Ejendommen Adresse 3 blev overdraget til Sagsøger, fordi han drev entre- prenørvirksomhed, og en rådgiver anbefalede, at han holdte tingene adskilt. Vedrørende gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han mener, det var Vidne 6 fra LandboNord, der rådgav om ægtepagten og overdragelse af ejendommen. Han ved ikke, hvorfor ægtepagten ikke blev ting-lyst samtidig med, at den blev oprettet. Det skulle Vidne 6 havde taget sig af. Senere sørgede advokat Vidne 5 for, at ægtepagten blev tinglyst. Han ved ikke, hvornår han havde kontakt til advokat Vidne 5 vedrørende tinglysning. Han ved ikke, hvorfor der ikke er samtidig-hed mellem tinglysning af ægtepagt, overførsel af byggekredit og tinglysning af ejerpantebrev. Da ejendommen blev overdraget til Sagsøger, indtrådte Sagsøger som debitor for byg-gekreditten. Det var naturligt, at gælden fulgte ejendommen, alt andet ville væ- re svindel. Han fortalte Vidne 4, at ejendommen skulle overføres til Sagsøger, fordi han drev entreprenørvirksomhed. Han gik ud fra, at Sparekassen Vendsyssel ”havde sikkerheden i orden” . I 2014 blev der etableret et realkredit-lån til erstatning for byggekreditten. Det var aftalt med sparekassen, at bygge-kreditten skulle konverteres til et kreditforeningslån, når huset var bygget fær-digt, men det trak ud. Byggeriet blev blandt andet forsinket, fordi der gik noget tid med at få en byggetilladelse, og da byggetilladelsen var i hus, havde han meget at lave. Det trak også ud med at få byggekreditten konverteret til et real-kreditlån, fordi der manglede noget på ejendommen. Foreholdt mail af 24. februar 2015 fra afdelingsdirektør Vidne 4 til advo-kat Vidne 3, bilag 23, hvoraf der fremgår følgende: ”… Hej Vidne 3 I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”over- førsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med både Vidne 1 og hans advokat. Vi valgte jo samtidig at etablere ejerpantebrev på kr. 3.000.000 det gjorde vi fordi, at Totalkredit ikke kunne færdigmelde byggeriet (der var for mange mangler) og der dermed ikke kunne udbeta-les TK-lån. (dette foregik i foråret 2013). Primo 2014 meddeler Vidne 1 at han er færdig med huset, herefter optages der TK-lån på kr. 2.700.000, provenuet afgår på ovennævnte lån/kredit. NB: Da Vidne 1 meddeler os at huset er skrevet over i Sagsøgers navn, kræver vi at gælden følger aktivet (kan ikke huske om jeg har meddelt dette til dig tidligere. …” / 8 har Vidne 1 forklaret, at Vidne 4 har været hans bankrådgiver i cirka 20 år. Han erindrer ikke hvad de talte om, udover at gælden skulle følge aktivet. Det var i 2012 eller 2013, at de drøftede dette. Om SKATs brev af 22. marts 2013 vedrørende indkaldelse af regnskabsmateria-le m.v., bilag 17, har han forklaret, at han ikke husker, om han var i kontakt med SKAT, inden han modtog brevet. Adspurgt om han havde fortalt Spare-kassen Vendsyssel, om SKATs krav på ejendomsavance, har han navnlig forkla-ret, at han tror, han fik en opkrævning fra SKAT på 2,9-3,1 mio. kr. Han betalte kravet, og det fortalte han til Vidne 4. Efterfølgende oplyste SKAT, at der ikke var yderligere krav, men det har SKAT ikke kunnet finde dokumentation for. Han gik han ud fra, at SKAT ikke havde yderligere krav. Han tror, at han betalte og orienterede sparekassen, inden han modtog SKATs brev af 22. marts 2013. Om SKATs afgørelser af 21. januar 2014, 25. februar 2014 og 26. marts 2014, bi- lag 18-20, vedrørende indkomstændring og ændret moms og skat, har Vidne 1 forklaret, at han godt kan huske afgørelserne. Afgørelserne blev truf-fet, efter SKAT havde oplyst, at der ikke var yderligere krav. Så vidt han hu-sker, orienterede han ikke Sparekassen Vendsyssel om disse afgørelser. Vedrørende brev af 17. januar 2013 fra Person under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen, bilag 12, hvoraf det fremgår, at konkurs-boet anmodede Vidne 1 om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret, at han ikke mindes, at han har vist brevet til Sparekassen Vendsyssel, eller at han i øvrigt har fortalt sparekassen om kravet. Han kan ikke huske, om han fortalte sparekassen, at der var problemer med SKAT eller konkursboet efter Person. Han tror, at Vidne 4 muligvis blev orienteret ”lidt på sidelinjen” , men han ved det ikke. Han kan hu-ske, at han ringede til Vidne 4, efter han selv var erklæret konkurs, og det var ikke spændende, at vise papirerne fra SKAT, når man var ved at oprette et lån. Forevist skema over 4 betalinger i 2010, anført i sagsøgtes processkrift A, har han forklaret, at han mener, at disse indbetalinger vedrørte de 2,9 - 3,1 mio. kr., han tidligere har forklaret, at han betalte til SKAT. Som nævnt fortalte han Vidne 4 om indbetalingerne. Forevist kontooversigter fra Sparekassen Vendsyssel vedrørende Vidne 1, bilag J, har han forklaret, at han husker, at han havde ”et eller andet de-pot” . Han ved ikke om depotet var stillet til sikkerhed for et mellemværende. / 9 Forevist kontooversigter fra Sparekassen Vendsyssel for 2013 og 2014 vedrøren-de Sagsøger, bilag J, har han forklaret, at Sagsøger i de pågældende år ikke havde anden gæld end byggekreditten og efterfølgende realkreditlånet, der afløste byggekreditten. Det var Sagsøger, der betalte for ejendommen. Advokat Vidne 3 har forklaret, at han er partner ved Kammeradvo-katen, og at han har været ”den primær person” i boerne efter Person, Vidne 1 og Sagsøger. Om boet efter Person har vidnet navnlig forklaret, at boet var no-get specielt, da Person var svær at få til at sige noget, men vidnet havde god sparring med Vidne 4 fra Sparekassen Vendsyssel. Person havde over-ført midler fra salget af hans faste ejendomme til selskaber i Gibraltar, og via editionskendelser afsagt af domstolene på Gibraltar, fik boet adgang til doku-menter, hvoraf det blandt andet fremgik, at Sparekassen Vendsyssel nok vidste mere, end sparekassen havde oplyst. Blandt andet blev det konstateret, at der var overført penge fra sparekassen til Barclays Bank og derefter retur til Vidne 1. Begge brødre havde underskrevet dokumenter til brug for opret-telse af bankkonto i Barclays Bank, og sparekassen har anbefalet både Person og Vidne 1 overfor Barclays Bank. Vidnet konfronterede Vidne 4 med op-lysningerne, og Vidne 4 sagde, at det nok var rigtigt, men det havde han glemt. Vedrørende brev af 17. januar 2013 fra Person under kon-kurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen, bilag 12, hvoraf det fremgår, at konkursboet anmodede Vidne 1 om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret, at dokumenterne, der var fremskaffet på Gibraltar, var grundlaget for kravet mod Vidne 1. Sparekassen Vendsyssel var bekendt med, at der ville blive rettet et krav mod Vidne 1. Om boet efter Vidne 1 har vidnet navnlig forklaret, at overdragelsen af ejendommen Adresse 3 virkede som et forsøg på at bringe ejendom-men i sikkerhed for Vidne 1's kreditorer, blandt andet fordi Sagsøger ikke havde en økonomi, der kunne dække omkostningerne ved ejendommen. I februar 2015 blev han bekendt med, at der var sket et debitorskifte, således at Sagsøger var indt-rådt som debitor i byggekreditten. Foreholdt sin mail af 25. februar 2015 til Vidne 4, Sparekassen Vendsys-sel, bilag D, hvoraf der blandt andet fremgår følgende: ”… Hej Vidne 4 Tak for din mail / 10 På nuværende tidspunkt har jeg ikke brug for yderligere, da jeg finder at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Som jeg har forstået sagen, så tager Vidne 1 primo 2013 kontakt til dig/Sparekassen Vendsyssel, og oplyser i den forbindelse, at han ønsker at overdrage hans faste ubehæftede ejendom til hans daværende kone, Sagsøger, idet SKAT er begyndt at kigge ham i kortene ligesom med hans bror, Person. Sparekassen Vendsyssel havde på daværende tidspunkt et usikret tilgode- havende hos Vidne 1 på ca. kr. 3. mio. Som følge af omstændighederne, herunder sparekassens kendskab til Vidne 1, Sagsøger og Persons økonomiske forhold – kræver sparekassen, at den usikrede gæld følger de faste ejendomme. Sagsøger indvilliger i at give Sparekassen Vendsyssel fuldgod sikkerhed i ejendommen beliggende Adresse 3, By, for det tilgodehavende som Sparekassen havde hos Vidne 1. Vidne 1 fastholdes i øvrigt som selvskyldn-erkautionist. Herved går Sparekassen Vendsyssel fra at have et usikret tilgodehavende hos Vidne 1, til at have et pantsikret tilgodehavende hos Sagsøger (med Vidne 1 som kautionist). Hertil kommer at Sparekassen/du har været (eller burde have været) vi-dende om, at overdragelsen af de faste ejendomme fra Vidne 1 til Sagsøger kunne være en omstødelig disposition. De mulige omstø-delige forhold er også blevet drøftet med bl.a. advokat Vidne 5, men desuagtet gennemføres overdragelsen af de faste ejendommen. På baggrund af ovenstående, herunder omstændighederne hvorunder sparekassen går fra at have et usikret krav til at have et sikret krav, er det min vurdering, at sparekassen er blevet begunstiget på bekostning af kon- kursboets øvrige kreditorer. Berigelsen udgør kr. 3 mio. svarende til spare- kassens usikrede tilgodehavende hos Vidne 1 primo 2013. Jeg finder således, at de omtalte dispositioner er omstødelige i forhold til spa-rekassen. Baseret på ovenstående må jeg desværre oplyse, at jeg agter at gøre et om- stødelseskrav gældende mod Sparekassen Vendsyssel på forventeligt kr. 3 mio. …” / 11 har han forklaret, at baggrunden for mailen var, at der ikke var samtidighed mellem overdragelse af ejendommen, Sagsøgers indtræden som debitor i byggekreditten og den efterfølgende pantsætning. Han har desuden forklaret, at han ikke husker, hvornår han fik kendskab til gaveægtepagten, og han erin-drer heller ikke præcist, hvornår han fik kendskab til pantsætningen. Foreholdt mail af 20. august 2014 fra Vidne 4, Sparekassen Vendsyssel, bilag 13, hvoraf der fremgår følgende: ”… Til Vidne 3 I ovennævnte sag kan jeg meddele følgende: - kr. 20.000 i indestående garantkapital er opsagt til udbetaling (overførsel til jer – konto … ) – sker forventeligt i løbet af oktober 2014. - Vi har noteret os, at indestående på kreditorbeskyttet konti hos os, er fri- givet med virkning fra 14. juli 2014. - Vedrørende debitorskifte på Byggekredit er der sket følgende: Primo 2013 meddeler Vidne 1 os, at han er i gang med at overføre hu-set til hustru, Sagsøger. Årsagen skulle være, at ”Skat er begyndt at kigge i hans papirer ligesom ved broderen Person” . På daværende tidspunkt har Vidne 1 en boligkredit på kr. 2.900.000 hos os, etableret til op-førsel af ny bolig på Adresse 3, By. Vi stiller krav om at kreditten skal følge pantet og den som står på skødet. Den 5/3 2014 [parterne har under hovedforhandligen tilkendegivet, at de er enige om, at den rette dato er 5/3 2013] underskrives der nyt dokument med Sagsøger som debitor og med Vidne 1 som kautionist idet det hidtil har været Vidne 1 som har haft den største indkomst i husstanden – der udfærdiges også ejerpantebrev på kr. 3.000.000, dette stilles til sik-kerhed for ovennævnte kredit. Oprindeligt var det meningen, at der skulle hjemtages et realkreditlån til afløsning/indfrielse af byggekreditten. Allerede i foråret 2012 var Totalkre-dit på besigtigelse og vurdering af Adresse 3, på dette tidspunkt vil-le man ikke etablere lån med begrundelse i, at der manglede for mange ting i at huset kunne færdigmeldes. Aftalen med Vidne 1 blev, at han skulle gøre huset færdigt og så skulle Totalkredit igen ud og vurdere. / 12 I marts/april i år vender Vidne 1 tilbage og meddeler at arbejdet med huset nu er afsluttet. Totalkredit foretager igen en vurdering (vurderingspris sættes til 4.500.000). I juni 2014 laves der nyt TK-lån i ejendommen på kr. 2.700.000 – Totalkre- dit stiller krav om kaution af Jakob. Provenuet fra lånet afgår på byggekreditten hos os. Vi nedlyser ejerpantebrevet til kr. 300.000 I dag er der en byggekredit på kr. 150.000 hos os, med kaution af Vidne 1 og ovennævnte ejerpantebrev. …” har Vidne 3 forklaret, at han ikke havde set dokumentation for dis-positionerne i august 2014, men han mener, at dispositionerne blev dokumente-ret i februar 2015. Det var derfor, at han i februar 2015 varslede et krav mod sparekassen. Atter foreholdt sin mail af 25. februar 2015 til Vidne 4, Sparekassen Vend-syssel, bilag D, hvoraf der blandt andet fremgår følgende: ”… Baseret på ovenstående må jeg desværre oplyse, at jeg agter at gøre et om- stødelseskrav gældende mod Sparekassen Vendsyssel på forventeligt kr. 3. mio. kr. …” har Vidne 3 forklaret, at mailen ikke blev fulgt op af et krav mod sparekassen. Der blev afsagt konkursdekret over Sagsøger i maj 2017, og boet efter Sagsøger forsøgte efterfølgende af få en dialog om sagen med sparekassen, men det skete ikke. Forevist mail af 25. juni 2018 fra Kammeradvokaten til Vidne 4, Sparekas-sen Vendsyssel, vedrørende ejendommen Adresse 3, hvoraf der fremgår følgende: ”… Kære Vidne 4 Som tidligere orienteret er Sagsøger af Skifteretten i Hjørring den 18. maj 2017 blevet erklæret konkurs. Som kurator antog skifteretten advokat Boris Frederiksen. / 13 Jeg skal i forlængelse heraf meddele dem, at ovennævnte ejendom pr. 1. juni 2018 er solgt til Vidne 1, …. Jeg har vedhæftet underskre-vet købsaftale. Jeg skal derfor bestille et indfrielsestilbud på ejerpantebrevet med tinglyst hovedstol kr. 300.000,-. Det kan oplyses, at vi endnu ikke ved hvorvidt køber ønsker at overtage ejerpantebrevet, hvorfor det ikke kan aflyses før dette er afklaret. …” har Vidne 3 forklaret, at ejendommen Adresse 3 skulle sælges bedst muligt, og så længe denne sag ikke var afsluttet, var der pant i ejendom-men, der skulle respekteres og honoreres. Boet efter Sagsøger vur-derede derfor, at det ikke ville være korrekt, at tilbageholde midler til dækning af pantet, og det blev desuden antaget, at Sparekassen Vendsyssel var beta-lingsdygtig, såfremt sparekassen måtte tabe denne sag. Vidne 3 har desuden forklaret, at han ikke er bekendt med Sagsøgers formueforhold og eventuelle gæld i 2013, men at det muligvis fremgår af konkurssagen. I boet efter Sagsøger er der anmeldt krav for cirka 5,7 mio. kr., og boet efter Vidne 1 er den væsentligste kredi-tor. Vidne 4 har forklaret, at han var ansat i Sparekassen Vendsyssel i 17 år indtil den 1. oktober 2018 blandt andet som afdelingsdirektør. Nu er han sous-chef i LandboNord. Han var rådgiver for Vidne 1 fra omkring 2001-2003, og i hele perio-den sagen vedrører. Han havde kontakt med Vidne 1 mindst en gang om året ind-til 2008, hvor Vidne 1 solgte sit landbrug. Sparekassen Vendsyssel var ”inde over” salget af landbruget, men sparekassen var ikke ”inde over” ejendomsavancebe-skatningen. Han tror ikke, at sparekassen så skatteberegningen. Han var be-kendt med salgsprisen, og han fokuserede på, hvad der var tilbage efter afvik-ling af realkredit- og bankgæld. Han tror, at det drejede sig om 20-25 mio. kr. Adspurgt om Sparekassen Vendsyssel blev nærmere informeret om ejendoms- avancebeskatningen, har han forklaret, at Vidne 1 foreviste nogle kvitteringer vedrørende betalinger til SKAT. Det var nok omkring 2010 og i forbindelse med, at Vidne 1 ville til at bygge et hus. Vidnet spurgt, om Vidne 1 havde betalt det han skyldte, og det bekræftede Vidne 1. Forevist skema over 4 betalinger i 2010, anført i sagsøgtes processkrift A, har han forklaret, at han havde en ide om, at Vidne 1 havde betalt cirka 3,3 mio. kr. til SKAT. / 14 Forevist gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han ikke kendte til ægtepagten i 2010. Det var i løbet af de første måneder af 2013, at han blev bekendt med, at Sagsøger havde overtaget ejendommen. Vidne 1 fortalte om det. Vid-net er ikke sikker på, om overførslen var ”gennemført” , da han blev informeret. Sparekassen har ikke medvirket til overførsel af ejendommen. Oplyst om, at byggekreditten, bilag 22, blev underskrevet den 5. marts 2013 har vidnet forkla-ret, at det nok var umiddelbart inden den 5. marts 2013, at han fik at vide, at ejendommen var ”handlet” , men han er ikke sikker. Vedrørende brev af 17. januar 2013 fra konkursboet efter Person under konkurs, bilag 12, hvoraf det fremgår, at konkursboet anmodede Vidne 1 om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret, at han ikke har set brevet. Han var bekendt med, at der verserede en sag, der ved-rørte Person. og på et tidspunkt nævnte Vidne 1, at SKAT var be-gyndt at kigge på hans sag. Vidnet forbandt det med salget af landbruget i 2008. Han erindrer ikke, om han spurgte, hvor stort et beløb det drejede sig om. Vidne 1 fortalte på et tidspunkt, at det var derfor, han havde overført ejendommen til Sagsøger. Hvis Sagsøger skulle overtage huset, så skulle hun også overtage gælden, der ved- rørte huset. Det var et krav. Det drøftede han med Vidne 1 og hans advokat. Der blev ikke foretaget en kreditvurdering af Sagsøger, da Vidne 1 var selvskyldnerkau- tionist for byggekreditten, og fordi han anså Vidne 1 for at være god for pengene. Han tror, at Sagsøger var sosu-assistent på daværende tidspunkt, men han ved det ikke. Foreholdt sin mail af 24. februar 2015 til advokat Vidne 3, bilag 23, hvoraf der fremgår følgende: ”… Hej Vidne 3 I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”over- førsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med både Vidne 1 og hans advokat. Vi valgte jo samtidig at etablere ejerpantebrev på kr. 3.000.000 det gjorde vi fordi, at Totalkredit ikke kunne færdigmelde byggeriet (der var for mange mangler) og der dermed ikke kunne udbeta-les TK-lån. (dette foregik i foråret 2013). Primo 2014 meddeler Vidne 1 at han er færdig med huset, herefter optages der TK-lån på kr. 2.700.000, provenuet afgår på ovennævnte lån/kredit. / 15 NB: Da Vidne 1 meddeler os at huset er skrevet over i Sagsøgers navn, kræver vi at gælden følger aktivet (kan ikke huske om jeg har meddelt dette til dig tidligere. …” har han forklaret, at han tror, at omstødelse blev drøftet telefonisk, og at det skete umiddelbart efter, at Vidne 1 havde oplyst, at huset var overdraget til Sagsøger. Det har nok været i foråret 2013. Omstødelse blev drøftet, fordi der blev etable-ret pant for gammel gæld ved underpantsætning af ejerpantebrevet, der blev stillet til sikkerhed for byggekreditten. Han var godt klar over, at der kunne gø-res indsigelser mod pantsætningen, fordi det vedrørte pant for gammel gæld. Han havde på daværende tidspunkt ikke kendskab til eventuel andre krav mod Vidne 1. Han var ikke bekendt med, at boet efter Person under kon-kurs havde krav mod Vidne 1. Han er efterfølgende kommet i tanke om, at Vidne 1 havde et depot, der var stillet til sikkerhed for byggekreditten om-kring 2010. Om SKATs afgørelser af 21. januar 2014, 25. februar 2014 og 26. marts 2016, ved- rørende indkomstændring og ændret skat og moms, bilag 18-20, har han forkla-ret, at han ikke var bekendt med disse forhold. Adspurgt, hvorfor ejerpantebrevet, bilag H, er underskrevet den 17. april 2013 og dermed efter overdragelse af ejendommen, har han forklaret, at Vidne 1 ikke ville betale stempelomkostninger, og det forsinkede tinglysningen af ejerpante-brevet. Oplyst om, at ejerpantebrevet blev tinglyst den 22. maj 2013, har han desuden forklaret, at der gik noget tid med almindelig sagsbehandling. Han tænkte, at tinglysning ikke hastede. Han har lært, at en sådan ekspedition skal foretages uden unødigt ophold, men den slags ekspeditioner blev taget i priori-teret rækkefølge. Der blev hjemtaget et realkreditlån i juni 2014, hvorved byggekreditten næsten blev indfriet, og sikkerheden i ejerpantebrevet blev reduceret fra 3 mio. kr. til 300.000 kr. Vedrørende mail af 25. februar 2015 fra advokat Vidne 3 på vegne af konkursboet efter Vidne 1, bilag D, har vidnet forklaret, at han hu-sker mailen. Kammeradvokaten havde brug for mange oplysninger fra spare-kassen, og når advokat Vidne 3 ringede, fandt man de relevante bi-lag og sendte dem til Kammeradvokaten. Efterfølgende hørte han ikke mere til sagen, og det var først i foråret 2018, at boet efter Sagsøger rejste et krav mod sparekassen. Advokat Vidne 5 har forklaret, at den første gang han talte med Vidne 1 var i foråret 2012. / 16 Vedrørende gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han blev be-kendt med ægtepagtens eksistens i starten af juni 2012 i forbindelse med, at Vidne 1 havde været til møde i Sparekassen Vendsyssel. Inden mødet havde Vidne 1 haft den opfattelse, at ejendommen i flere år havde tilhørt Sagsøger, men på mødet oplyste sparekassen, at ejendommen tilhørte Vidne 1. Vidne 1 var interesse-ret i, at ejerforholdet blev registreret korrekt. Ægtepagten blev udfærdiget af Vidne 6, der arbejdede for Landbo-Nord, og det er oplagt, at der blev begået en fejl i forbindelse med ekspedition af ægtepagten, fordi Vidne 6 ikke fik tinglyst ægtepagten som ad-komst på ejendommen. Vidnet fik opsporet Vidne 6 sidst i 2012, og Vidne 6 vendte tilbage til sagen den 8. januar 2013 og vedkendte sig ansvaret for den manglende tinglysning. De blev enige om, at såfremt Vidne 6 betalte omkostningerne ved ”ekspeditionen” , 3.000 kr., så var al-le glade. Derefter blev ægtepagten tinglyst som adkomst for Sagsøger med cirka 2½ års forsinkelse. I 2013 havde han ikke kontakt med Sparekassen Vendsyssel, og han drøftede derfor ikke omstødelse med sparekassen. Sparekassen blev nævnt, da Vidne 1 op-lyste, at der var lånt penge til opførelse af ejendommen. Det drøftede han kort med Vidne 1 og Sagsøger. Han er bekendt med, at landsretten har bestemt, at Sagsøger skal fralægge sig værdien af ejendommen, og at landsretten i den forbindelse fandt, at overdragelsen af ejendommen var en gavedisposition, men det er en åbenlys forkert afgørelse, da Sagsøger betalte for ejendommen ved gældsovertagel-se. Det var en helt naturlig betingelse, at gælden fulgte med ejendommen. Første gang han selv havde kontakt med sparekassen var i foråret 2014, inden Vidne 1 blev erklæret konkurs. Han var involveret, da konkursboet efter Sagsøger solgte ejendommen retur til Vidne 1 i 2018. Vidne 6 har forklaret, at han er jurist og arbejder ved LandboNord. Han var ikke direkte involveret i Vidne 1's salg af landbruget i 2008. Det var ejendomsmæglerkontoret, der stod for handlen. Han fulgte dog med ”på sidelinjen” . Han tror, at Vidne 1 og Person fik lavet regnskab hos LandboN-ord, men han har ikke set regnskabet. Vedrørende gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han på et tidspunkt blev kontaktet af Vidne 1. Vidne 1 fortalte, at han havde overvejet at star-te en entreprenørvirksomhed, og at han ville overdrage ejendommen Adresse 3 til sin hustru for at begrænse risikoen ved virksomhedsdriften. Vidnet havde ikke kontakt til Sparekassen Vendsyssel vedrørende ægtepagten. Vidnet / 17 var ikke opmærksom på, at ægtepagten skulle tinglyses på ejendommen, så derfor blev ægtepagten udelukkende tinglyst i personbogen. Senere blev vidnet opmærksom på, at ægtepagten også skulle tinglyses på ejendommen, men den ene dag tog den anden og det skete ikke, fordi sagen på det tidspunkt var faktu-reret og kunden var væk. I 2012-2013 blev han kontaktet af advokat Vidne 5, der sagde, at det var galt, at ægtepagten ikke var blevet tinglyst på ejendommen. Derefter blev ægtepagten noteret på ejendommen. Han havde overhovedet ingen dialog med Sparekassen Vendsyssel. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på- standsdokumenter. Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris Frederiksen har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Anbringender Til støtte for den nedlagte påstand gør Sagsøger under kon-kurs overordnet gældende, at 1) Sagsøger under konkurs er rette sagsøger i denne sag, 2) omstø-2013delsesfristen i henhold til kon-kurslovens § 81 er iagttaget, samt 3) Sagsøgers gældsoverta-gelse af Vidne 1's usikrede byggekredit i Sparekasssen Vendsy-ssel, den efterfølgende underpantsætning af ejendommen, beliggende Adresse 3, By (herefter benævnt ”Ejendommen”) til sikker-hed for gælden, og indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel hver for sig og samlet udgår en utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsy-ssel, der er omstødelig i henhold til konkurslovens § 74. 1. Sagsøger UNDER KONKURS ER RETTE SAGSØ- GER For det første gøres det gældende, at Sagsøger under konkurs er rette sagsøger i denne sag. Dette særlig henset til, at der ikke er samtidighed mellem de enkelte fore- tagne dispositioner, herunder Vidne 1's vederlagsfrie overdra-gelse den 29. januar 2013 (bilag 14) af Ejendommen til Sagsøger den 5. marts 2013, hvorved Sagsøger gældsovertager Vidne 1's usikrede byggekredit (bilag 22), den efterfølgende / 18 pantsætning til Sparekassen Vendsyssel af Ejendommen den 22. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) og endelig indfrielsen af gælden, der skete af to om- gange, herunder ved omlægningen af byggekreditten den 30. juni 2014, hvor der blev optaget et realkreditlån på 2.700.000,- i Totalkredit i Ejen-dommen og ejerpantebrevet blev nedskrevet til kr. 300.000,- samt den ef-terfølgende indfrielse af ejerpantebrevet den 4. december 2018, hvorefter ejerpantebrevet i Ejendommen den 7. januar 2019 blev aflyst. Dette hændelsesforløb viser, at der for det første den 29. januar nuar 2013 blev foretaget en forringende disposition i forhold til Vidne 1's kreditorer, herunder SKAT og Sparekassen Vendsyssel ved Vidne 1's vederlagsfrie overdragelse af Ejendommen til Sagsøger. Efterfølgende den 5. marts 2013, den 22. maj 2013 samt den 30. juni 2014 (og 4. december 2018) blev der af Sagsøger foretaget tre af overdragelsen uafhængige forringende og senere forrykkende disposi-tioner ved, at hun først påtog sig at gældsovertage Vidne 1's usikrede byggekredit hos Sparekassen Vendsyssel, for hvilken hæftel- se/gæld hun senere gav Sparekassen pant (pant for gammel gæld), og hvil- ken gæld til sidst blev indfriet ved omlægningen/indfrielsen af byggekre- ditten den 30. juni 2014 og indfrielsen den 4. december 2018 i forbindelse med salget af Ejendommen. Der er således ikke samtidighed mellem den foretagne disposition mellem Vidne 1 og Sagsøger og dispositionerne mellem Sagsøger og Sparekassen. Sparekassen Vendsyssel var ikke begunstiget part i den foretagne disposi-tion mellem Vidne 1 og Sagsøger, hvorved Vidne 1 den 29. januar 2013 vederlagsfrit overdragede Ejendommen til Sagsøger. Endvidere bemærkes, at Vestre Landsret ved dom af 16. marts 2017 (bilag 3) allerede har truffet afgørelse vedrørende denne disposition, idet landsretten fandt, at Sagsøger havde modtaget en gave og som følge heraf skulle fralægge sig værdien af Ejen-dommen, jf. den dagældende retsvirkningslov § 33. Sparekassen Vendsyssel er alene begunstiget part i de efterfølgende fore- tagne dispositioner mellem Sagsøger og Sparekassen Vendsy-ssel, herunder oprettelsen af kreditaftalen til Sagsøger, hvor-ved Sagsøger overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,- den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gæl-den i form af underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekas-sen Vendsyssel, samt indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel, hvilke dispositioner nærværende sag omhandler. Det bemærkes i den sammenhæng, at der er enighed mellem parterne om, at Sagsøger ved oprettelse af kreditaftalen den 5. marts 2013 / 19 overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,- fra Vidne 1 (bilag 22), jf. også sparekassen Vendsys-sels processkrift A af 14. januar 2019, side 1. På baggrund af ovenstående gør Sagsøger under konkurs så-ledes gældende, at Sagsøger under konkurs er rette sagsøger i denne sag. Sagen er her et eksempel på, at kreditorer – her Vidne 1's kredi-torer – kan være henvist til at forfølge deres interesser gennem flere kon-kursboer, og således ikke i den konkrete sag har et direkte omstødelses-krav mod Sparekassen, når der ikke er samtidighed mellem de foretagne dispositioner. 2. SØGSMÅLSFRISTEN For det andet gør Sagsøger under konkurs gældende, at om-stødelsesfristen i henhold til konkurslovens § 81 er iagttaget. Nærværende omstødelsessag er anlagt af Sagsøger under kon-kurs og ikke af Vidne 1 under konkurs. Konkurslovens § 81 anfører følgende omkring fristen for anlæggelse af omstødelsessager i et konkursbo (min fremhævning): ” Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod an- meldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod boet.” Ovennævnte medfører, at søgsmålsfristen på 12 måneder, jf. konkurslo-vens § 81, stk. 1, skal regnes fra afsigelsen af konkursdekretet over Sagsøger og ikke fra tidspunktet for afsigelse af konkursdekretet over Vidne 1. Sagsøger blev erklæret konkurs den 18. maj 2017 ved dekret afsagt af Skifteretten i Hjørring, jf. fremlagte retsbog af 18. maj 2017 (bilag 4). Søgsmålsfristen for anlæggelse af omstødelsessager i Sagsøger under konkurs var således den 18. maj 2018, jf. konkurslovens § 81, stk. 1. Det bemærkes i den sammenhæng, at Sagsøger anlagde / 20 nærværende omstødelsessøgsmål mod Sparekassen Vendsyssel den 17. maj 2018, hvorved søgsmålsfristen således er iagttaget. 3. UTILBØRLIG BEGUNSTIGELSE AF SPAREKASSEN VENDSYSSEL For det tredje gør Sagsøger under konkurs gældende, at Spa-rekassen Vendsyssel er blevet utilbørligt begunstiget på bekostning af bo-ets (øvrige) kreditorer, hvorfor dispositionerne enkeltvis og samlet således er omstødelige i henhold til konkurslovens § 74. Af konkurslovens § 74 fremgår følgende: ” Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositio-nen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller brude kende skyldne-rens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbør-lig.” Af bestemmelsen fremgår det, at omstødelsesreglen finder anvendelse på både forrykkende og forringende dispositioner. Bestemmelsen er en sub- jektiv omstødelsesregel, idet omstødelse er betinget af såvel insolvens hos skyldneren som ond tro hos den begunstigede med hensyn til skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. Der er således ingen frister for omstødelse i henhold til konkurslovens § 74, jf. også konkursloven med kommentarer: Lars Lindencrone m.fl. 14. udgave/1. oplag, 2018, side 649. Det afgørende er således alene, hvorvidt de ovennævnte betingelser er til stede. Det er overordnet Sagsøger under konkurs’ opfattelse, at Sagsøgers overtagelse af den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på 2.900.000,-, den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden i form af underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekassen Vendsyssel, og endelig indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel i lyset af Sparekassen Vendsyssels indgående kendskab til Sagsøgers økonomiske situation samt Sparekassen Vendsyssels viden om, at overdragelsen af Ejendommen fra Vidne 1 til Sagsøger alene var motiveret af, at SKAT var i gang med at undersøge Vidne 1's økonomiske forhold, samlet begrunder, at der er tale om en omstødelig disposition – enkeltvist og samlet set – i henhold til konkurslo-vens § 74, jf. nærmere straks nedenfor under pkt. 3.1-3.3. / 21 3.1. Utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel Det gøres gældende, at der er sket en utilbørlig begunstigelse af Sparekas-sen Vendsyssel på bekostning af (de øvrige) kreditorer i Sagsøger under konkurs. Der er enigheden mellem parterne om, at Sagsøger ved opret-telsen af kreditaftalen den 5. marts 2013 overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,- fra Vidne 1 (bilag 22), jf. også Sparekassen Vendsyssels processkrift A af 14. januar 2019, side 1. Der er således sket en overtagelse/overdragelse af den usikrede bygge-kredit optaget af Vidne 1 til Sagsøger, og Sagsøger fik således ikke udbetalt midler i anledning af gældsover-tagelsen. Der var med andre ord tale om et rent debitorskifte. Den 22. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) gav Sagsøger Sparekas-sen Vendsyssel underpant i Ejendommen til sikkerhed for den usikrede byggekredit, hvorved Sparekassen Vendsyssels tilgodehavende blev æn-dret fra et usikret tilgodehavende til et sikret tilgodehavende. Der skete så-ledes en pantsætning for gammel gæld. Sparekassen Vendsyssels tilgode-havende blev efterfølgende indfriet i forbindelsen med omlægningen af byggekreditten den 30. juni 2014 samt i forbindelse med konkursboets ef-terfølgende salg af Ejendommen, hvorefter ejerpantebrevet på kr. 300.000,- blev indfriet og efterfølgende aflyst. Ovennævnte dispositioner har medført, at Sparekassen Vendsyssel er gået fra at være en usikret kreditor med et simpelt krav hos Vidne 1 og efterfølgende hos Sagsøger, jf. konkurslovens § 97, til at være panthaver og dermed sikret kreditor hos Sagsøger, jf. konkurslovens § 82, og endelig indfriet under pantet. Der er således i for-hold til Sagsøgers kreditorer, herunder Vidne 1 un- der konkurs, først sket en forringende disposition ved gældsovertagelse, herved hendes gæld blev forøget til skade for kreditorerne, og efterfølgen-de forrykkende dispositioner ved pantsætningen, hvorved der skete pant-sætning for gammel gæld, og den efterfølgende indfrielse under pantet. Der er herved enkeltvist og samlet ved dispositionerne tale om, at Spare-kassen Vendsyssel på utilbørlig vis er blevet begunstiget på bekostning af Sagsøgers (øvrige) kreditorer. Det forhold, at en byggekredit sædvanligvis afløses af et realkreditlån, æn- drer ikke på, at der på tidspunktet for Sagsøgers gældsoverta-gelse og efterfølgende underpantsætning af Ejendommen er sket en pant-sætning for gammel gæld, hvilket utvivlsomt medfører, at der er sket en utilbørlig begunstigelse af Sparekassens Vendsyssel, jf. herved også Hø- / 22 jesterets dom af 7. juni 2017 i sagen 154/2016 (2. afd.), trykt i UfR 2017, s.2838H. 3.2 Sagsøgers insolvens Det gøres gældende, at Sagsøger allerede var eller blev insol-vent på tidspunktet for overtagelsen af byggekreditten i Sparekassen Vendsyssel, den 5. marts 2013, og i hvertfald senest ved den efterfølgende pantsætning, den 22. maj 2013. Konkurslovens § 17, stk. 2, anfører følgende omkring insolvens: ” Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtel-ser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående” . At Sagsøger var eller blev insolvent på tidspunktet for overta-gelsen af byggekreditten i Sparekassen Vendsyssel, understøttes af Sagsøgers forklaring for Retten i Hjørring, citeret i retsbogen af 14. oktober 2016 (bilag 2), hvoraf det fremgår (minde fremhævninger): ” Vidne 1 har overført penge til hendes konto. Hun kunne ikke med sin løn betale udgifterne . De havde 3 hjemmeboende børn, hvoraf den ene var på efterskole. Hun betalte udgiften til efterskolen. Efter hun var registreret som ejer af ejendommen, betalte hun ydelserne, og hun betalte alle udgifter i husholdningen og købte mad, tøj, rejser. Da de boede på Adresse 1, overførte Vidne 1 også penge til hende . Det er rigtig, at der er overført 345.000 kr. til hende. Hun har ført nogle penge tilbage til Vidne 1 og nogle penge til byggekreditten. Hun har ført ca. 225.000 kr. tilbage. Det kunne hun i går se på sin konto. Hun har beholdt 120.000 kr. Overførslen den 22. januar 2013 vedrørte betaling for efterskole med 4.000 kr. samt forsik-ring. Overførslen på 55.000 kr. den 2. april 2013 vedrørte restskat og byg-gekreditten. Hun bad Vidne 1 om penge, når der ikke var nok. Hun førte pen-ge tilbage, når/hvis der kom penge.” Endvidere fremgår følgende af den supplerende sagsfremstilling i Vestre Landsrets retsbog af 16. marts 2017 (bilag 3) (mine fremhævninger): ” Der er for landsretten fremlagt årsopgørelser for 2013 og 2014 for Sagsøger og for Vidne 1 samt kontoudtog for begges ved- kommende. Årsopgørelserne viser, at Sagsøgers skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 0 kr. og 118.483 kr., og at Vidne 1's skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 912.673 kr. og 826.924 kr.” / 23 Af ovenstående fremgår det, at Sagsøgers skattepligtige ind-komst for år 2013 udgjorde kr. 0,- samt, at hun ikke var i stand til at betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Sagsøger hav-de således ikke en økonomi, som kunne begrunde eller understøtte, at hun påtog sig en så betydelig gældsforpligtelse på kr. 2.900.000,-. Sagsøgers insolvens understøttes tillige af, at Sparekassen Vendsyssel i forbindelse med indgåelsen af kassekreditaftalen betingede gældsovertagelsen af, at Vidne 1 kautionerede for lånet i form af en selvskyldnerkaution (bilag 15 og bilag 22), og således hæftede per-sonligt for hele lånets hovedstol. En tredjemandskaution i form af en selv- skyldnerkaution etableres sædvanligvis kun, hvor der er en betydelig risi-ko for, at låntager ikke kan betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Det bemærkes i den sammenhæng, at der på tidspunktet for Sagsøgers gældsovertagelse af byggekreditten (bilag 22) allerede var stif-tet et tilbagebetalingskrav på 3.250.000,- jf. fremlagte bilag 11 og bilag 16, hvorfor Sagsøgers gældsforpligtelser i år 2013 således udgjor-de over kr. 6 mio. Dette var vel og mærke på et tidspunkt, hvor Sagsøgers årsindkomst udgjorde 0,- (bilag 3). På baggrund af ovenstående var Sagsøger derfor utvivlsomt insolvent på tidspunktet for gældsovertagelsen (5. marts 2013) samt på tidspunktet for den efterfølgende pantsætning af Ejendommen (22. maj 2013) og dermed også på tidspunktet for indfrielsen senere under pantet den 30. juni 2014 (og den 4. december 2018). Det faktum, at Sagsøger heller ikke efterfølgende var i stand til at betale kravet på kr. 3.250.000,- som følge af den gennemførte gavedis-position (bilag 3), understøtter tillige, at Sagsøgers økonomi-ske situation var uændret frem til konkurstidspunktet. Det kan således konstateres, at Sagsøger var eller blev insolvent på tidspunk-tet for gældsovertagelse (5. marts 2013) og forsat var insolvent frem til af-sigelsen af konkursdekret i 2017 (bilag 4). Til belysning af Sagsøgers økonomiske forhold fremlægges se-nest redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 4, dateret 14. sep-tember 2018 (Bilag 24). 3.3. Ond tro hos Sparekassen Vendsyssel Det gøres gældende, at Sparekassen Vendsyssel kendte eller burde kende til Sagsøgers insolvens på tidspunktet for oprettelsen af kredi-taftalen (5. marts 2013), hvorved den usikrede byggekredit blev overdra- / 24 get til/gældsovertaget af Sagsøger, samt på tidspunktet for den efterfølgende pantsætning (22. maj 2013) og endelig på tidspunktet for indfrielsen under pantet den 30. juni 2018 (og den 4. december 2018). End-videre gøres det gældende, at Sparekassen samtidig var eller burde være bekendt med de omstændigheder, som gjorde disse dispositioner utilbørli-ge enkeltvist og samlet set. At Sparekassen Vendsyssel var i ond tro omkring Sagsøgers insolvens, understøttes af e-mailen fra afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel, Vidne 4, af 24. februar 2015 (bilag 23), hvoraf det frem-går (min fremhævning): ” i forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”over-førsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med både Vidne 1 og hans advokat ” . At afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel har drøftet omstødelse med Vidne 1 og hans advokat i forbindelse med overdragelsen af den usikrede byggekredit til Sagsøger, understøtter i særde-leshed, at Sparekassen Vendsyssel har været i ond tro om insolvens på tidspunktet for gældsovertagelsen og den efterfølgende pantsætning af Ejendommen, samt i øvrigt har været fuldt ud bekendt med, at denne dis-position/disse dispositioner ville være omstødelige i forbindelse med en eventuel senere konkurs. Dette gælder ligeledes i forhold til den efterføl-gende indfrielse under pantet. Hertil kommer, at Vidne 1 primo år 2013 oplyste til Sparekas-sen Vendsyssel, at SKAT var begyndt ”at kigge i hans papirer ” (bilag 13). Det bemærkes i den sammenhæng, at Ejendommen indtil den 22. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) forsat var ubehæftet, og Sparekassen Vendsyssels til-godehavende var således på dette tidspunkt fortsat usikret. Endelig bemærkes, at Sparekassen Vendsyssel have et indgående kend-skab til Sagsøgers økonomiske forhold, herunder at hendes skattepligtige indkomst i år 2013 udgjorde kr. 0,- (bilag 3) samt, at hendes samlede gældsforpligtelser i år 2013 udgjorde over kr. 6 mio., sammensat primært af tilbagebetalingskravet som følge af den vederlagsfrie overdra-gelse af Ejendommen samt senere af gældsovertagelsen i forhold til Spare-kassen. Henset til de ovennævnte forhold gøres det således gældende, at Spare-kassen Vendsyssel kendte eller burde kende til Sagsøgers in-solvens, og derfor var i ond tro om Sagsøgers insolvens på tidspunktet for gældsovertagelsen (5. marts 2013) samt på tidspunktet for / 25 den efterfølgende pantsætning (22. maj 2013) og endelig i konsekvens her-af på tidspunktet for indfrielsen under pantet den 30. juni 2014 (og den 4. december 2018). Samtidig gøres det gældende, at Sparekassen var eller burde være bekendt med de omstændigheder, som gjorde dispositionerne enkeltvis og samlet set utilbørlige. Dispositionerne medfører at Sparekassen, i stedet for at væ-re usikret kreditor for bygekreditten hos Vidne 1, hvilket var udgangspunktet, via gældsovertagelsen og pantsætningen samt indfriel-sen under pantet opnår fuld dækning for sit tilgodehavende via Sagsøger, men på bekostning af hendes (øvrige) krediterer, der jo forfulgte aktivet, nærmere Ejendommen. Der var i særdeleshed tale om Vidne 1's øvrige kreditorer, herunder SKAT, der via hans kon-kursbo forfulgte ejendommen, hvilket førte til Vestre Landsrets dom af 16. marts 2017, hvorefter Vidne 1's konkursbo har et tilbagebeta-lingskrav mod Sagsøger. Sparekassen havde så i mellemtiden sikret sig sit tilgodehavende i stedet for at vente på linje med de øvrige kreditorer hos Vidne 1. Dispositionerne fra 5. marts 2013 og frem gennemføres således på et tidspunkt, hvor Sparekassen kender til de økonomiske forhold hos både Vidne 1 og Sagsøger. Den onde tro understøttes igen her af, at omstødelse blev drøftet mellem Vidne 1/dennes advokat og afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel. Vidne 4, jf. sidstnævntes mail af 24. februar 2015 (bilag 23), hvoraf det fremgår (min fremhævning): ” I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”overførsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med bå-de Vidne 1 og hans advokat ” . I forhold til spørgsmålet om ond tro er det i øvrigt uden betydning, hvor-dan Sparekassen selv har opfattet situationen, når blot Sparekassen havde eller brude have kendskab til de nævnte omstændigheder/faktuelle for-hold. Hvorvidt Sparekassen selv nåede frem til en konklusion om, at Spa-rekassens dispositioner med Sagsøger ikke ville være omstø-delige/utilbørlige under disse omstændigheder er uden betydning, jf. her-til Konkursloven med kommentarer: Lars Lindencrone m.fl., 14. udgave/1. oplag, 2018, side 650, hvoraf det fremgår: ” Den begunstigedes egen vurdering af dispositionens utilbørlige karakter er uden betydning, når han blot indser eller bør indse tilstedeværelsen af de momenter, som får retten til at bedømme transauktionen som utilbør-lig.” / 26 Sammenfattende gøres det således gældende, at Sagsøgers gældsovertagelse af den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,-, den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden i form at underpantsætning af et ejerpantebrev, hvorved der skete pantsætning for gammel gæld, indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel under pantet i lyset af Sparekassen Vendsyssels indgående kendskab til Sagsøgers økonomi samt Sparekassens Vendsyssels viden om, at overdragelsen af Ejendommen alene var motiveret af, at SKAT var i gang med at undersøge Vidne 1's økonomiske forhold samlet be-grunder, at der er tale om dispositioner, der enkeltvist og samlet er omstø-delige i medfør af konkurslovens § 74. At Sparekassen Vendsyssel i sit svarskrift anfører, at konkursboets efter- følgende betaling til Sparekassen Vendsyssel i henhold til det tinglyste ejerpantebrev og korrespondance herom (bilag F og bilag G) efter Spare- kassen Vendsyssels opfattelse er en anerkendelse af, at etableringen af ejerpantebrevet ikke er utilbørligt begunstigelse, kan ikke tillægges betyd- ning i nærværende sag. Konkursboets indbetaling til Sparekassen Vendsyssel i henhold til det tinglyste ejerpantebrev i Ejendommen er alene sket med henblik på at op-nå et anmærkningsfrit skøde i forbindelse med salget af Ejendommen, hvorfor dette forhold derfor er uden betydning for vurderingen af, hvor-vidt Sagsøgers gældsovertagelse og efterfølgende pantsætning af Ejendommen er en omstødelig disposition i henhold til konkurslovens § 74. Endelig gøres det gældende, at Sparekassen skal erstatte konkursboets tab, jf. konkurslovens § 76. tabet udgør den samlede indfrielse af den overtag-ne gæld, svarende til den nedlagte påstande. …” Sparekassen Vendsyssel har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… ANBRINGEDER: Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, · at oprettelsen og overførslen af byggekreditten fra Vidne 1 til Sagsøger – og etableringen og tinglysningen af ejerpante-brevet – i foråret 2013 er at anse som samme gældsforhold og der-med som pant for gammel gæld, jf. konkurslovens § 70, som ikke kan fordres omstødt, da fristen herfor er overskredet / 27 · at sagsøger ved betaling til sagsøgte i 2018 iht. Ejerpantebrevet har anerkendt, at etableringen af ejerpantebrevet ikke er en utilbørlig begunstigelse, samt at ejerpantebrevet er gyldigt og retskraftigt. Til støtte for den principale påstande gøres det i øvrigt gældende, såfremt retten måtte finde, at gældsforholdet/byggekreditten mellem sagsøgte og Vidne 1 og Sagsøger som reelt værende samme gældsfor-hold, · at fristen for sagsanlæg i konkurslovens § 81 skal regnes fra afsigel-se af konkursdekret over Vidne 1 d. 5. maj 2014. I så fald gøres det gældende, · at fristen er overskredet, hvorfor sagen skal afvises. Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gældende, · at sagsøgte ikke har medvirket til, taget initiativ til, rådgivet om el-ler haft kendskab til overdragelsen af ejendommen mellem ægte-fællerne før efter overdragelsen · at sagsøgte ikke har været i ond tro med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en omstødelig overdragelse · at det under alle omstændigheder er uden betydning, hvorvidt sagsøgte burde vide, at der var tale om en omstødelig overdragelse, da sagsøgte ikke har medvirket ved overdragelsen · at Sagsøgers gældsovertagelse, etablering af un-derpant og efterfølgende nedbringelse af sagsøgtes tilgodehavende hverken hver for sig eller samlet udgør en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte på bekostning af kreditorerne i Sagsøgers konkurs-bo · at betingelserne for anvendelse af konkursloven § 74 ikke er til ste-de Herudover gøres det gældende, · at gældsoverdragelsen på tidspunktet for etableringen af kassekre- ditten fremstod som ordinær, ligesom etableringen af ejerpantebre-vet på dette tidspunkt fremstod som ordinær / 28 · at dette underbygges af, at sagsøgte først mere end 5 år senere bli-ver mødt med et krav, selvom kurator i begge konkursboer har kendt til alle relevante faktuelle forhold Endvidere gøres det gældende, · at var tale om en sædvanlig byggekredit, som forventedes afløst af et realkreditlån · at realkreditlånet forventedes hjemtaget på et langt tidligere tids- punkt, men først blev hjemtaget i juni 2014 på grund af forhold, som ikke kan tilskrives sagsøgte · at en indfrielse af en byggekredit på grundlag af et hjemtaget real- kreditlån fremstår som en ordinær betaling · at sagsøger ikke ville være stillet bedre uanset om der var etableret underpant eller ej, da Vidne 1 først blev erklæret kon-kurs d. 5. maj 2014 · at Vidne 1's kreditorer eller konkursbo ikke har rejst krav overfor sagsøgte eller gjort gældende, at ejendomsoverdragelsen var omstødelig · at konkursboet efter Vidne 1 først udtog stævning mod Sagsøger d. 21 november 2014 – i øvrigt uden at inddrage eller orientere sagsøgte -, og at sagsøgtes tilgodehavende hos Sagsøger på dette tidspunkt var blevet nedbragt af realkre-ditlånet. Det gøres ligeledes gældende, · sagsøgers krav er forældet, da kravet er opstået senest ved etable-ring af kassekreditten d. 5 marts 2013, subsidiært ved etableringen ejerpantebrevet i maj 2013. …” Rettens begrundelse og resultat Afvisning Sagsøger blev taget under konkursbehandling ved dekret af 18. maj 2017. Sagen er anlagt af boet efter Sagsøger ved stævning modtaget på domstolenes sagsportal den 17. maj 2018. Fristen i konkurslovens § 81, stk.1, / 29 er således overholdt. Derfor, og da det der i øvrigt er anført ikke kan medføre, at sagen afvises, tages sagsøgtes påstand herom ikke til følge. Sagsøgerens krav Sagsøgeren har til støtte for sin påstand navnlig anført, at Sagsøgers gældsovertagelse af Vidne 1's usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel, den efterfølgende underpantsætning af ejendommen til sikkerhed for gælden, og indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel hver for sig og samlet udgør en utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel, der er om-stødelig i henhold til konkurslovens § 74. Konkurslovens § 74 indeholder ingen frist. Af konkurslovens § 76 fremgår, at sker omstødelse efter § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almin-delige regler. Ved § 76 er det således fastslået, at de forhold, der er beskrevet i § 74, er egentlige erstatningspådragende handlinger. Retten finder, at der ikke er grundlag for at antage, at forældelseslovens regler ikke finder anvendelse på er-statningskrav efter § 74. Sagsøgerens påstand må anses som vedrørende et krav om erstatning udenfor kontrakt. For fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktfor-hold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. foræl- delseslovens § 2, stk. 4. Sagsøgers overtagelse af byggekreditten og den efterfølgende un-derpantsætning af ejendommen fandt sted i 2013, og dispositionerne må anses for i realiteten at udgøre skadens indtræden, idet den efterfølgende indfrielse af gælden er en afledt konsekvens af disse dispositioner. Derfor, og da forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og idet sagen er anlagt den 17. maj 2018, er sagsøgerens krav forældet. Sparekassen Vendsyssels påstand om frifindelse tages således til følge. Efter sagens udfald skal Sagsøger under konkurs ved kurator, ad-vokat Boris Frederiksen, betale sagsomkostninger til Sparekassen Vendsyssel. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 190.000 kr., og øvrige udgifter med 8.570,06 kr., i alt 198.570,60 kr. Det er oplyst, at Sparekassen Vendsyssel ikke er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Sparekassen Vendsyssel frifindes / 30 Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris Frederiksen, skal inden 14 dage til Sparekassen Vendsyssel betale sagsomkostninger med 198.570,06 kr. ) Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. ) berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1. / / /	RETTEN I HJØRRING DOM afsagt den 23. april 2019 Sag BS-17249/2018-HJO <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs ved kurator; advokat Boris K. Frederiksen (advokat Boris K. Frederiksen) mod Sparekassen Vendsyssel (advokat Jørgen Torpe Kann) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om, hvorvidt <anonym>Sagsøgers</anonym> overtagelse af usikret byggekredit i Sparekassen Vendsyssel; efterfølgende sikkerhedsstillelse for gæl-den ved underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekassen Vend-syssel, og yderligere efterfølgende indfrielse af gælden kan omstødes, herunder om sagsøgerens krav er forældet. <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs ved kurator; advokat Boris K Frederiksen; har nedlagt påstand om, at Sparekassen Vendsyssel tilpligtes at be-tale 2.900.000,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker; Sagsøgte; Sparekassen Vendsyssel, har principalt påstået sagen afvist subsi-diært frifindelse. Sagen er anlagt den 17.maj 2018. 2 Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218 a. Det fremgår af sagen; at <anonym>Vidne 1</anonym> drev landbrug med sin bror <anonym>Person</anonym> der blev erklæret konkurs i november 2011. Advokat Boris K Fre-deriksen blev udpeget som kurator: 12008 solgte <anonym>Vidne 1</anonym> ejendommene <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> Landbo-Nord havde forinden salget foretaget beregning af blandt andet ejendomsavan-cen ved en salgssum på cirka 26,8 mio. kr. LandboNord havde desuden bereg-net den forventede skat til cirka 7,1 mio. kr. <anonym>Vidne 1</anonym> indgav ikke selvangivelser for indkomstårene 2008-2010. Ved gaveægtepagt tinglyst i personbogen den 19. april 2010 overdrog <anonym>Vidne 1</anonym> den ubehæftede ejendom beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> til sin hustru; <anonym>Sagsøger</anonym> som hendes særeje. <anonym>Sagsøgers</anonym> adkomst blev ikke lyst i tingbogen på samme tidspunkt. Ved brev af 17. januar 2013 rettede konkursboet efter <anonym>Person</anonym> krav mod <anonym>Vidne 1</anonym> på cirka 15,4 mio. kr. Den 29.januar 2013 blev gaveægtepagten lyst i tingbogen som adkomst på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>3</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> Ejendommen var på dette tidspunkt fort-sat ubehæftet. Den 5. marts 2013 underskrev <anonym>Sagsøger</anonym> en kassekreditkontrakt, byggekredit, hvorved hun anerkendte at skylde Sparekassen Vendsyssel 2.900.000 kr:. Hun indtrådte derved som debitor i gældsforholdet i stedet for <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> blev fastholdt som selvskyldnerkautio-nist. I april 2013 blev der etableret et ejerpantebrev på nominelt 3 mio. kr. med sikkerhed i ejendommen. Ejerpantebrevet blev tinglyst underpantsat til fordel for Sparekassen Vendsyssel den 22.maj 2013. Ved afgørelse af 21.januar 2014 ændrede SKAT <anonym>Vidne 1's</anonym> indkomst for indkomståret med cirka 5,7 mio. kr. Ved afgørelse af 25. februar 2014 ændre-de SKAT <anonym>Vidne 1's</anonym> moms, således at han skulle betale 3,5 mio. kr. mere i moms for andet halvår 2008. Ved afgørelse af 26. marts 2014 ændrede SKAT <anonym>Vidne 1's</anonym> moms og skat, således at han skulle betale cirka 0,5 mio. kr. mere i moms for 2008-2011 og cirka 4,1 mio. kr. mere i skat for 2008-2012 3 Den 5.maj 2014 blev <anonym>Vidne 1</anonym> erklæret konkurs ved Skifteretten i Hjørring. Advokat Boris K. Frederiksen blev udpeget som kurator: I2014 optog <anonym>Sagsøger</anonym> et realkreditlån på 2,7 mio. kr. hos Totalkre-dit. Realkreditpantebrevet blev tinglyst på ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> den 30. juni 2014. Det er oplyst; at ejerpantebrevet blev nedlyst fra 3 mio. kr: til 300.000 kr. i forbindelse med lånoptagelsen i Totalkredit. Provenuet fra realkre-ditlånet blev således anvendt til at nedbringe gælden til Sparekassen Vendsys-sel. <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> blev skilt den 28.juli 2014. Ved Vestre Landsrets ankedom af 16. marts 2018 (VL B-1579-16) vedrørende Retten i Hjørrings dom af 14. oktober 2016, blev det bestemt; at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle fralægge sig værdien af ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> således at hun skulle betale 3.250.000 kr. til <anonym>Vidne 1</anonym> under konkurs ved kura-tor; advokat Boris K. Frederiksen. Den 18.maj 2017 blev <anonym>Sagsøger</anonym> erklæret konkurs ved Skifteretten i Hjørring. Advokat Boris K. Frederiksen blev udpeget som kurator: <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs ved kurator; advokat Boris K. Frederiksen; har efterfølgende solgt ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> og ejerpantebrevet er indfriet og aflyst. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han er underdirektør i Sparekassen Vendsyssel med ansvar for compliance. Han har ikke haft noget at gøre med sagen; før der blev udtaget stævning. Byggekreditten var oprindeligt stiftet med <anonym>Vidne 1</anonym> som debitor: <anonym>Vidne 1</anonym> havde et almindeligt åbent værdipapirdepot med forskellige værdipapi-rer; Depotet blev senere ændret til et sikkerhedsdepot. Den slags ændringer sker typisk; fordi depotet bliver lagt til sikkerhed for "noget? Han kan ikke si-ge, hvad depotet eventuelt har ligget til sikkerhed for. Han ved ikke, hvornår depotet blev ændret fra et almindeligt åbent depot til et sikkerhedsdepot:. <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hun er uddannet køkkenassistent, 0g hun arbejder aktuelt indenfor faget. Det har hun gjort siden 2017. 4 Foreholdt sin forklaring for Retten i Hjørring, gengivet i dom af 14. oktober 2016, bilag 2, bekræftede vidnet forklaringen; hvoraf der fremgår følgende: <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hun og <anonym>Vidne 1</anonym> er skilt. <anonym>Vidne 1</anonym> drev med sin bror landbrug. Hun var overhovedet ikke involveret heri heller ikke i bogføringen. Hun havde selv et arbejde. Hun vidste, at ejendomme-ne <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> blev solgt i 2008, men hun var ikke involveret. De talte ikke om økonomien i landbruget. Hun vidste; at det var et okay salg. Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> blev boende på <anonym>Adresse 1</anonym> efter en mundtlig afta-le med køber. De ville gerne blive i området af hensyn til børnene, 0g de købte <anonym>Adresse 3</anonym> der havde en god beliggenhed. De havde forventet, at de kunne renovere ejendommen; men det viste sig, at det ville være bil-ligere at bygge nyt. De fik lavet tegninger; og hun tror; at de tog ca. 1'2 år, inden de fik en byggetilladelse . Byggeriet gik i gang i 2009 eller 2010. De flyttede ind december 2011. Gaveægtepagten blev oprettet; fordi <anonym>Vidne 1</anonym> drev entreprenørvirksomhed, og han ønskede at skille det ad. Det var hovedformålet. Huset kom derfor over i hendes navn Der blev aftalt særeje, men de talte ikke om hvorfor Hun gik ud fra, at det var for at beskytte huset i forhold til entreprenør-virksomheden. Gaveægtepagten blev oprettet i starten af byggeriet. Hun husker ikke nærmere om ægtepagten. Hun ved ikke, hvordan byggeriet blev finansieret. Det stod <anonym>Vidne 1</anonym> for. Hun regner med, at det blev finansie-ret med penge fra salg af landbruget. 12012 gjorde banken opmærksom på, at hun ikke var registreret som ejer af ejendommen i tingbogen. Hun mener;, at det var nogen fra LandboN-ord, der skulle sørge for det, da ægtepagten blev oprettet. Hun mener, at LandboNord betalte for at få ægtepagten lyst i tingbogen. Hun ved ikke; om hun havde talt med pengeinstituttet; da ægtepagten blev tinglyst. Der blev lavet et ejerpantebrev; som hun nok var i banken og underskrive. Hun overtog gæld for 2,7 eller 2,9 mio. kr. Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> var stadig gift. <anonym>Vidne 1</anonym> har overført penge til hendes konto Hun kunne ikke med sin løn betale udgifterne. De havde 3 hjemmeboende børn; hvoraf den ene var på efterskole. Hun betalte udgiften til efterskolen Efter hun var registreret som ejer af ejendommen; betalte hun ydelserne, og hun betalte alle udgif-ter i husholdningen og købte mad, tøj, rejser Da de boede på <anonym>Adresse 1</anonym> overførte <anonym>Vidne 1</anonym> også penge til hende. Det er rigtigt, at der er overført 345.000 kr: til hende. Hun har ført nogle penge tilbage <anonym>Vidne 1</anonym> og nogle pen-ge til byggekreditten. Hun har ført ca. 225.000 kr. tilbage. Det kunne hun i går se på sin konto. Hun har beholdt 120.000 kr. Overførslen den 22.janu-ar 2013 vedrørte betaling for efterskole med 4.000 kr. samt forsikring. Overførslen på 55.000 kr. den 2 april 2013 vedrørte restskat og byggekre - 5 ditten. Hun bad <anonym>Vidne 1</anonym> om penge, når der ikke var nok. Hun førte penge tilbage, nårlhvis der kom penge. Hun mener; at hun så brevet af 17.januar 2013 fra konkursboet efter <anonym>Person</anonym> men hun 0g <anonym>Vidne 1</anonym> drøftede det ikke ret meget. Hun vidste, at der var nogle retssager; men <anonym>Vidne 1</anonym> ønskede ikke at involvere hende. Hun mener ikke; at der skete nogen ændringer i forhold til over-førsler efter modtagelsen af brevet. Hun arbejdede i 2013 på <anonym>Virksomhed</anonym> i Frederikshavn. Det var svin-gende, hvor meget hun arbejdede. <anonym>Vidne 1</anonym> betaler i dag børnepenge. Hun ved ikke om hun afdrager på realkreditlånet i ejendommen: Hun ved ik-ke; hvad hun betaler i ydelse på lånet. 99 Det er korrekt; at hun bad <anonym>Vidne 1</anonym> om penge, når der ikke var nok. Det skete ikke på et fast tidspunkt, og det var ikke et fast beløb, hun bad om. Det skete ikke of-te. Foreholdt sin forklaring for Vestre Landsret; gengivet i Vestre Landsrets an-kedom af 16. marts 2017, bilag 3, bekræftede hun forklaringen; hvoraf der frem-går følgende: <anonym>Sagsøger</anonym> har supplerende forklaret; at ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> ikke var en ruin; da de overtog den, men det viste sig, at det ikke kunne betale sig at renovere huset. Hun husker ikke, hvad de betalte for ejen-dommen. Det var omkring maj 2008, at de indgav ansøgning om byggetil-ladelse. <anonym>Vidne 1</anonym> stod selv for nedrivningen af det eksisterende hus. Det nye hus stod ikke færdigt i 2010, men byggearbejdet var påbegyndt:. De talte ikke specielt om, hvordan hun skulle betale for huset. De talte ikke meget om økonomiske forhold. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der tjente flest penge. Ijanuar 2010 manglede de ikke penge men hun havde ikke noget nærmere kendskab til familiens økonomi. Hun kender ikke det provenu, der kom ud af salget af landbrugsvirksomheden De talte ikke om hvad nybyggeriet ville ende med at koste. Hun tror, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde en idé om det. Da de flyttede ind i 2011, var huset ikke helt færdigt; men man kunne bo i huset. I begyndelsen af 2011 blev <anonym>Vidne 1</anonym> udsat for et alvorligt hjemmerøve- ri, mens hun og børnene ikke var hjemme. <anonym>Vidne 1</anonym> var tæt på at dø. Byggeri- et af huset blev forsinket som følge af røveriet. Hun betalte de daglige ud- gifter 99 Forevist sagsfremstillingen i samme dom, hvoraf der blandt andet fremgår; at årsopgørelserne for 2013 0g 2014 viser; at <anonym>Sagsøgers</anonym> skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 0 kr og 118.483 kr., har hun forklaret, at det er korrekt. Hun mener; at hun i de pågældende år arbejde på <anonym>Virksomhed</anonym> Frederikshavn. Hun blev ansat på <anonym>Virksomhed</anonym> i 2007 0g stoppede i 2014. Hun var ikke i arbejde fra 2014 og frem til 2017.Derefter havde hun noget sæso-narbejde i 1-2 sæsoner i en is- og chokoladebutik. Efter 2014 var hun afhængig af at modtage børnepenge fra <anonym>Vidne 1</anonym> Hun var ikke på kontanthjælp; men hun kan ikke huske det. Forevist kassekreditkontrakt, byggekredit, bilag 22, har hun forklaret, at det var aftalt; at hun skulle overtage byggekreditten; når hun overtog ejendommen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>3</anonym> Hun husker ikke; om der i den forbindelse var drøftelser med Sparekassen Vendsyssel. Hun husker ikke, om det blev drøftet, at sparekassen skulle have sikkerhed for byggekreditten. Hun kendte ikke meget til <anonym>Vidne 1's</anonym> økonomi. Hun vidste, at <anonym>Vidne 1</anonym> solgte land- bruget i 2008, og at det var "et ok salg? men hun har aldrig fået oplyst et beløb. Hun vidste intet om beskatning af salget. Hun 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var kunder i sparekas-sen i flere år, og det er hun stadig. Forevist kontooversigter for 2013 0g 2014, bilag J, hvoraf der for 2013 blandt an- det fremgår; at vidnet havde et indestående på 6.920,38 kr. 0g gæld på 2.898.435,26 kr., har hun forklaret;, at hun mener; at hun også overtog et lån til totalkredit; men derudover havde hun ikke anden gæld. Hun tror, at hun ikke havde gæld i perioden 2008-2010 Forevist gaveægtepagt tinglyst i personbogen den 19. april 2010 0g tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11,har hun forklaret, at hun ikke som sådan var involveret i tinglysning af ægtepagten. Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> blev overrasket over; at ægtepagten ikke var blevet tinglyst; da den blev oprettet. De talte kort om det, da de fandt ud af, at ægtepagten ikke var blevet tinglyst:. Hun busker ikke; om hun talte om det med en advokat eller Sparekassen Vendsyssel. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er uddannet landmand. Han kan ikke huske; hvornår han blev kunde i Sparekassen Vendsyssel. Han er stadig kunde i sparekassen. Imarts 2008 solgte han ejendommene beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 1</anonym> Spa- rekassen Vendsyssel var 99 'inde over? som en bank normalt er. Han havde et møde med sparekassen vedrørende salget; men han husker ikke hvornår. Det kan godt passe, at salgsprisen var omkring 20 mio . kr. Han kan ikke huske, hvem der hjalp med at beregne salgsprisen; men han havde kontakt til en rådgi-ver i LandboNord Han ved ikke; om sparekassen har set ejendomsavancebe-regningerne, der fremgår af bilag 6, 7og 8 Ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> blev overdraget til <anonym>Sagsøger</anonym> fordi han drev entre - prenørvirksomhed, 0g en rådgiver anbefalede; at han holdte tingene adskilt. Vedrørende gaveægtepagt; tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29.januar 2013, bilag 11, har han forklaret;, at han mener; det var <anonym>Vidne 6</anonym> fra LandboNord, der rådgav om ægtepagten og overdragelse af ejendommen. Han ved ikke, hvorfor ægtepagten ikke blev ting-lyst samtidig med, at den blev oprettet. Det skulle <anonym>Vidne 6</anonym> havde taget sig af. Senere sørgede advokat <anonym>Vidne 5</anonym> for, at ægtepagten blev tinglyst. Han ved ikke hvornår han havde kontakt til advokat <anonym>Vidne 5</anonym> vedrørende tinglysning. Han ved ikke, hvorfor der ikke er samtidig-hed mellem tinglysning af ægtepagt; overførsel af byggekredit og tinglysning af ejerpantebrev. Da ejendommen blev overdraget til <anonym>Sagsøger</anonym> indtrådte <anonym>Sagsøger</anonym> som debitor for byg-gekreditten. Det var naturligt; at gælden fulgte ejendommen; alt andet ville væ- re svindel. Han fortalte <anonym>Vidne 4</anonym> at ejendommen skulle overføres til <anonym>Sagsøger</anonym> fordi han drev entreprenørvirksomhed. Han gik ud fra, at Sparekassen Vendsyssel "havde sikkerheden i orden? 12014 blev der etableret et realkredit-lån til erstatning for byggekreditten. Det var aftalt med sparekassen; at bygge-kreditten skulle konverteres til et kreditforeningslån; når huset var bygget fær-digt; men det trak ud. Byggeriet blev blandt andet forsinket, fordi der gik noget tid med at få en byggetilladelse; 0g da byggetilladelsen var i hus, havde han meget at lave. Det trak også ud med at få byggekreditten konverteret til et real-kreditlån; fordi der manglede noget på ejendommen: Foreholdt mail af 24. februar 2015 fra afdelingsdirektør <anonym>Vidne 4</anonym> til advo-kat <anonym>Vidne</anonym> <anonym>3</anonym> bilag 23, hvoraf der fremgår følgende: 9) Hej <anonym>Vidne 3</anonym> I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med "over- førsel af lån" fra <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> der drøftede jeg omstødelse med både <anonym>Vidne 1</anonym> og hans advokat. Vi valgte jo samtidig at etablere ejerpantebrev på kr. 3.000.000 det gjorde vi fordi, at Totalkredit ikke kunne færdigmelde byggeriet (der var for mange mangler) og der dermed ikke kunne udbeta-les TK-lån. (dette foregik i foråret 2013). Primo 2014 meddeler <anonym>Vidne 1</anonym> at han er færdig med huset, herefter optages der TK-lån på kr. 2.700.000, provenuet afgår på ovennævnte lån/kredit. NB: Da <anonym>Vidne 1</anonym> meddeler os at huset er skrevet over i <anonym>Sagsøgers</anonym> navn, kræver vi at gælden følger aktivet (kan ikke huske om jeg har meddelt dette til dig tidligere. har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret; at <anonym>Vidne 4</anonym> har været hans bankrådgiver i cirka 20 år Han erindrer ikke hvad de talte om, udover at gælden skulle følge aktivet. Det var i 2012 eller 2013, at de drøftede dette. Om SKATs brev af 22. marts 2013 vedrørende indkaldelse af regnskabsmateria-le m.V. bilag 17, har han forklaret, at han ikke husker; om han var i kontakt med SKAT; inden han modtog brevet. Adspurgt om han havde fortalt Spare-kassen Vendsyssel, om SKATs krav på ejendomsavance, har han navnlig forkla-ret, at han tror, han fik en opkrævning fra SKAT på 2,9-3,1 mio. kr. Han betalte kravet; og det fortalte han til <anonym>Vidne 4</anonym> Efterfølgende oplyste SKAT, at der ikke var yderligere krav, men det har SKAT ikke kunnet finde dokumentation for Han gik han ud fra, at SKAT ikke havde yderligere krav. Han tror, at han betalte og orienterede sparekassen; inden han modtog SKATs brev af 22. marts 2013. Om SKATs afgørelser af 21.januar 2014, 25. februar 2014 og 26. marts 2014, bi- lag 18-20, vedrørende indkomstændring 0g ændret moms 0g skat, har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at han godt kan huske afgørelserne . Afgørelserne blev truf-fet, efter SKAT havde oplyst; at der ikke var yderligere krav. Så vidt han hu-sker; orienterede han ikke Sparekassen Vendsyssel om disse afgørelser. Vedrørende brev af 17.januar 2013 fra <anonym>Person</anonym> under konkurs ved kurator; advokat Boris K. Frederiksen bilag 12, hvoraf det fremgår; at konkurs-boet anmodede <anonym>Vidne 1</anonym> om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret, at han ikke mindes; at han har vist brevet til Sparekassen Vendsyssel, eller at han i øvrigt har fortalt sparekassen om kravet. Han kan ikke huske, om han fortalte sparekassen; at der var problemer med SKAT eller konkursboet efter <anonym>Person</anonym> Han tror; at <anonym>Vidne 4</anonym> muligvis blev orienteret "lidt på sidelinjen' men han ved det ikke. Han kan hu-ske; at han ringede til <anonym>Vidne 4</anonym> efter han selv var erklæret konkurs; 0g det var ikke spændende; at vise papirerne fra SKAT, når man var ved at oprette et lån. Forevist skema over 4 betalinger i 2010, anført i sagsøgtes processkrift A, har han forklaret; at han mener; at disse indbetalinger vedrørte de 2,9 3,1 mio. kr., han tidligere har forklaret; at han betalte til SKAT: Som nævnt fortalte han <anonym>Vidne 4</anonym> om indbetalingerne. Forevist kontooversigter fra Sparekassen Vendsyssel vedrørende <anonym>Vidne 1</anonym> bilag J, har han forklaret;, at han husker; at han havde "et eller andet de-pot? Han ved ikke om depotet var stillet til sikkerhed for et mellemværende. Forevist kontooversigter fra Sparekassen Vendsyssel for 2013 0g 2014 vedrøren-de <anonym>Sagsøger</anonym> bilag J, har han forklaret; at <anonym>Sagsøger</anonym> ide pågældende år ikke havde anden gæld end byggekreditten og efterfølgende realkreditlånet; der afløste byggekreditten. Det var <anonym>Sagsøger</anonym> der betalte for ejendommen. Advokat <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at han er partner ved Kammeradvo-katen; og at han har været 'den primær person' i boerne efter <anonym>Person</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> Om boet efter <anonym>Person</anonym> har vidnet navnlig forklaret, at boet var no-get specielt; da <anonym>Person</anonym> var svær at få til at sige noget, men vidnet havde god sparring med <anonym>Vidne 4</anonym> fra Sparekassen Vendsyssel. <anonym>Person</anonym> havde over-ført midler fra salget af hans faste ejendomme til selskaber i Gibraltar; 0g via editionskendelser afsagt af domstolene på Gibraltar; fik boet adgang til doku-menter; hvoraf det blandt andet fremgik; at Sparekassen Vendsyssel nok vidste mere, end sparekassen havde oplyst. Blandt andet blev det konstateret; at der var overført penge fra sparekassen til Barclays Bank 0g derefter retur til <anonym>Vidne 1</anonym> Begge brødre havde underskrevet dokumenter til brug for opret-telse af bankkonto i Barclays Bank; 0g sparekassen har anbefalet både <anonym>Person</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> overfor Barclays Bank. Vidnet konfronterede <anonym>Vidne 4</anonym> med op-lysningerne, og <anonym>Vidne 4</anonym> sagde, at det nok var rigtigt, men det havde han glemt. Vedrørende brev af 17.januar 2013 fra <anonym>Person</anonym> under kon-kurs ved kurator; advokat Boris K. Frederiksen, bilag 12, hvoraf det fremgår; at konkursboet anmodede <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret; at dokumenterne; der var fremskaffet på Gibraltar; var grundlaget for kravet mod <anonym>Vidne 1</anonym> Sparekassen Vendsyssel var bekendt med, at der ville blive rettet et krav mod <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> Om boet efter <anonym>Vidne 1</anonym> har vidnet navnlig forklaret, at overdragelsen af ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> virkede som et forsøg på at bringe ejendom-men i sikkerhed for <anonym>Vidne 1's</anonym> kreditorer; blandt andet fordi <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde en økonomi, der kunne dække omkostningerne ved ejendommen: I februar 2015 blev han bekendt med, at der var sket et debitorskifte, således at <anonym>Sagsøger</anonym> var indt-rådt som debitor i byggekreditten. Foreholdt sin mail af 25. februar 2015 til <anonym>Vidne 4</anonym> Sparekassen Vendsys-sel, bilag Ds hvoraf der blandt andet fremgår følgende: 99 Hej <anonym>Vidne 4</anonym> Tak for din mail 10 På nuværende tidspunkt har jeg ikke brug for yderligere; da jeg finder at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Som jeg har forstået sagen; så tager <anonym>Vidne 1</anonym> primo 2013 kontakt til dig/Sparekassen Vendsyssel, og oplyser i den forbindelse; at han ønsker at overdrage hans faste ubehæftede ejendom til hans daværende kone, <anonym>Sagsøger</anonym> idet SKAT er begyndt at kigge ham i kortene ligesom med hans bror, <anonym>Person</anonym> Sparekassen Vendsyssel havde på daværende tidspunkt et usikret tilgode - havende hos <anonym>Vidne 1</anonym> på ca. kr. 3.mio. Som følge af omstændighederne, herunder sparekassens kendskab til <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Persons</anonym> økonomiske forhold kræver sparekassen; at den usikrede gæld følger de faste ejendomme. <anonym>Sagsøger</anonym> indvilliger i at give Sparekassen Vendsyssel fuldgod sikkerhed i ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>3</anonym> <anonym>By</anonym> for det tilgodehavende som Sparekassen havde hos <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> fastholdes i øvrigt som selvskyldn-erkautionist. Herved går Sparekassen Vendsyssel fra at have et usikret tilgodehavende hos <anonym>Vidne 1</anonym> til at have et pantsikret tilgodehavende hos <anonym>Sagsøger</anonym> (med <anonym>Vidne 1</anonym> som kautionist). Hertil kommer at Sparekassen/du har været (eller burde have været) vi-dende om, at overdragelsen af de faste ejendomme fra <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> kunne være en omstødelig disposition. De mulige omstø-delige forhold er også blevet drøftet med bl.a. advokat <anonym>Vidne 5</anonym> men desuagtet gennemføres overdragelsen af de faste ejendommen. På baggrund af ovenstående, herunder omstændighederne hvorunder sparekassen går fra at have et usikret krav til at have et sikret krav, er det min vurdering at sparekassen er blevet begunstiget på bekostning af kon- kursboets øvrige kreditorer. Berigelsen udgør kr. 3 mio. svarende til spare- kassens usikrede tilgodehavende hos <anonym>Vidne 1</anonym> primo 2013 . Jeg finder således, at de omtalte dispositioner er omstødelige i forhold til spa-rekassen. Baseret på ovenstående må jeg desværre oplyse at jeg agter at gøre et om- stødelseskrav gældende mod Sparekassen Vendsyssel på forventeligt kr. 3 mio. 11 har han forklaret, at baggrunden for mailen var; at der ikke var samtidighed mellem overdragelse af ejendommen; <anonym>Sagsøgers</anonym> indtræden som debitor i byggekreditten og den efterfølgende pantsætning. Han har desuden forklaret, at han ikke husker; hvornår han fik kendskab til gaveægtepagten; og han erin-drer heller ikke præcist; hvornår han fik kendskab til pantsætningen. Foreholdt mail af 20. august 2014 fra <anonym>Vidne 4</anonym> Sparekassen Vendsyssel, bilag 13, hvoraf der fremgår følgende: Til <anonym>Vidne 3</anonym> I ovennævnte sag kan jeg meddele følgende: kr. 20.000 i indestående garantkapital er opsagt til udbetaling (overførsel til jer konto ) = sker forventeligt i løbet af oktober 2014. Vi har noteret 0s, at indestående på kreditorbeskyttet konti hos 0s, er fri- givet med virkning fra 14. juli 2014. Vedrørende debitorskifte på Byggekredit er der sket følgende: Primo 2013 meddeler <anonym>Vidne 1</anonym> oS, at han er i gang med at overføre hu-set til hustru, <anonym>Sagsøger</anonym> Årsagen skulle være; at Skat er begyndt at kigge i hans papirer ligesom ved broderen <anonym>Person</anonym> På daværende tidspunkt har <anonym>Vidne 1</anonym> en boligkredit på kr. 2.900.000 hos os, etableret til op-førsel af ny bolig på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> Vi stiller krav om at kreditten skal følge pantet og den som står på skødet. Den 5/3 2014 [parterne har under hovedforhandligen tilkendegivet, at de er enige om, at den rette dato er 5/3 2013] underskrives der nyt dokument med <anonym>Sagsøger</anonym> som debitor og med <anonym>Vidne 1</anonym> som kautionist idet det hidtil har været <anonym>Vidne 1</anonym> som har haft den største indkomst i husstanden ~ der udfærdiges også ejerpantebrev på kr. 3.000.000, dette stilles til sik-kerhed for ovennævnte kredit. Oprindeligt var det meningen; at der skulle hjemtages et realkreditlån til afløsninglindfrielse af byggekreditten. Allerede i foråret 2012 var Totalkre-dit på besigtigelse 0g vurdering af <anonym>Adresse 3</anonym> på dette tidspunkt vil-le man ikke etablere lån med begrundelse i, at der manglede for mange ting i at huset kunne færdigmeldes. Aftalen med <anonym>Vidne 1</anonym> blev; at han skulle gøre huset færdigt og så skulle Totalkredit igen ud og vurdere. 12 I martslapril i år vender <anonym>Vidne 1</anonym> tilbage og meddeler at arbejdet med huset nu er afsluttet. Totalkredit foretager igen en vurdering (vurderingspris sættes til 4.500.000) Ijuni 2014 laves der nyt TK-lån i ejendommen på kr. 2.700.000 Totalkre - dit stiller krav om kaution af Jakob. Provenuet fra lånet afgår på byggekreditten hos os. Vi nedlyser ejerpantebrevet til kr: 300.000 I dag er der en byggekredit på kr: 150.000 hos os, med kaution af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g ovennævnte ejerpantebrev. har <anonym>Vidne 3</anonym> forklaret, at han ikke havde set dokumentation for dis-positionerne i august 2014, men han mener; at dispositionerne blev dokumente-ret i februar 2015. Det var derfor; at han i februar 2015 varslede et krav mod sparekassen. Atter foreholdt sin mail af 25.februar 2015 til <anonym>Vidne 4</anonym> Sparekassen Vend-syssel, bilag D, hvoraf der blandt andet fremgår følgende: Baseret på ovenstående må jeg desværre oplyse, at jeg agter at gøre et om- stødelseskrav gældende mod Sparekassen Vendsyssel på forventeligt kr 3 mio. kr. har <anonym>Vidne 3</anonym> forklaret, at mailen ikke blev fulgt op af et krav mod sparekassen. Der blev afsagt konkursdekret over <anonym>Sagsøger</anonym> imaj 2017, 0g boet efter <anonym>Sagsøger</anonym> forsøgte efterfølgende af få en dialog om sagen med sparekassen; men det skete ikke. Forevist mail af 25.juni 2018 fra Kammeradvokaten til <anonym>Vidne 4</anonym> Sparekas-sen Vendsyssel, vedrørende ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> hvoraf der fremgår følgende: 99 Kære <anonym>Vidne 4</anonym> Som tidligere orienteret er <anonym>Sagsøger</anonym> af Skifteretten i Hjørring den 18. maj 2017 blevet erklæret konkurs. Som kurator antog skifteretten advokat Boris Frederiksen. 13 Jeg skal i forlængelse heraf meddele dem; at ovennævnte ejendom pr. 1.juni 2018 er solgt til <anonym>Vidne 1</anonym> Jeg har vedhæftet underskre-vet købsaftale. Jeg skal derfor bestille et indfrielsestilbud på ejerpantebrevet med tinglyst hovedstol kr. 300.000, Det kan oplyses; at vi endnu ikke ved hvorvidt køber ønsker at overtage ejerpantebrevet; hvorfor det ikke kan aflyses før dette er afklaret. har <anonym>Vidne 3</anonym> forklaret; at ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> skulle sælges bedst muligt; og så længe denne sag ikke var afsluttet; var der pant i ejendom-men, der skulle respekteres og honoreres . Boet efter <anonym>Sagsøger</anonym> vur-derede derfor; at det ikke ville være korrekt; at tilbageholde midler til dækning af pantet; og det blev desuden antaget; at Sparekassen Vendsyssel var beta-lingsdygtig, såfremt sparekassen måtte tabe denne sag. <anonym>Vidne 3</anonym> har desuden forklaret, at han ikke er bekendt med <anonym>Sagsøgers</anonym> formueforhold og eventuelle gæld i 2013, men at det muligvis fremgår af konkurssagen. I boet efter <anonym>Sagsøger</anonym> er der anmeldt krav for cirka 5,7 mio. kr., 0g boet efter <anonym>Vidne 1</anonym> er den væsentligste kredi-tor: <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han var ansat i Sparekassen Vendsyssel i 17 år indtil den 1. oktober 2018 blandt andet som afdelingsdirektør: Nu er han sous-chef i LandboNord. Han var 'rådgiver for <anonym>Vidne 1</anonym> fra omkring 2001-2003, og i hele perio-den sagen vedrører: Han havde kontakt med <anonym>Vidne 1</anonym> mindst en gang om året ind-til 2008, hvor <anonym>Vidne 1</anonym> solgte sit landbrug. Sparekassen Vendsyssel var 99 'inde over? salget af landbruget; men sparekassen var ikke "inde over" ejendomsavancebe-skatningen. Han tror ikke, at sparekassen så skatteberegningen . Han var be-kendt med salgsprisen; og han fokuserede på, hvad der var tilbage efter afvik-ling af realkredit- 0g bankgæld. Han tror; at det drejede sig om 20-25 mio. kr. Adspurgt om Sparekassen Vendsyssel blev nærmere informeret om ejendoms - avancebeskatningen; har han forklaret; at <anonym>Vidne 1</anonym> foreviste nogle kvitteringer vedrørende betalinger til SKAT. Det var nok omkring 2010 0g i forbindelse med, at <anonym>Vidne 1</anonym> ville til at bygge et hus. Vidnet spurgt;, om <anonym>Vidne 1</anonym> havde betalt det han skyldte, og det bekræftede <anonym>Vidne 1</anonym> Forevist skema over 4 betalinger i 2010, anført i sagsøgtes processkrift A, har han forklaret, at han havde en ide om, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde betalt cirka 3,3 mio. kr: til SKAT. 14 Forevist gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han ikke kendte til ægtepagten i 2010. Det var i løbet af de første måneder af 2013, at han blev bekendt med, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde overtaget ejendommen: <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte om det. Vid-net er ikke sikker på, om overførslen var 'gennemført? da han blev informeret. Sparekassen har ikke medvirket til overførsel af ejendommen. Oplyst om, at byggekreditten; bilag 22, blev underskrevet den 5. marts 2013 har vidnet forkla-ret, at det nok var umiddelbart inden den 5. marts 2013, at han fik at vide; at ejendommen var "handlet? men han er ikke sikker: Vedrørende brev af 17.januar 2013 fra konkursboet efter <anonym>Person</anonym> under konkurs , bilag 12, hvoraf det fremgår; at konkursboet anmodede <anonym>Vidne 1</anonym> om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret, at han ikke har set brevet. Han var bekendt med, at der verserede en sag, der ved-rørte <anonym>Person</anonym> og på et tidspunkt nævnte <anonym>Vidne 1</anonym> at SKAT var be-gyndt at kigge på hans sag. Vidnet forbandt det med salget af landbruget i 2008. Han erindrer ikke, om han spurgte, hvor stort et beløb det drejede sig om_ <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte på et tidspunkt, at det var derfor; han havde overført ejendommen til <anonym>Sagsøger</anonym> Hvis <anonym>Sagsøger</anonym> skulle overtage huset, så skulle hun også overtage gælden; der ved- rørte huset. Det var et krav. Det drøftede han med <anonym>Vidne 1</anonym> og hans advokat. Der blev ikke foretaget en kreditvurdering af <anonym>Sagsøger</anonym> da <anonym>Vidne 1</anonym> var selvskyldnerkau- tionist for byggekreditten, og fordi han anså <anonym>Vidne 1</anonym> for at være god for pengene. Han tror; at <anonym>Sagsøger</anonym> var sosu-assistent på daværende tidspunkt, men han ved det ikke. Foreholdt sin mail af 24. februar 2015 til advokat <anonym>Vidne 3</anonym> bilag 23, hvoraf der fremgår følgende: Hej <anonym>Vidne 3</anonym> I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med "over- førsel af lån"' fra <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> der drøftede jeg omstødelse med både <anonym>Vidne 1</anonym> og hans advokat; Vi valgte jo samtidig at etablere ejerpantebrev på kr; 3.000.000 det gjorde vi fordi, at Totalkredit ikke kunne færdigmelde byggeriet (der var for mange mangler) og der dermed ikke kunne udbeta-les TK-lån. (dette foregik i foråret 2013). Primo 2014 meddeler <anonym>Vidne 1</anonym> at han er færdig med huset, herefter optages der TK-lån på kr. 2.700.000, provenuet afgår på ovennævnte lånlkredit. 15 NB: Da <anonym>Vidne 1</anonym> meddeler os at huset er skrevet over i <anonym>Sagsøgers</anonym> navn; kræver vi at gælden følger aktivet (kan ikke huske omjeg har meddelt dette til dig tidligere. 99 har han forklaret, at han tror, at omstødelse blev drøftet telefonisk; og at det skete umiddelbart efter; at <anonym>Vidne 1</anonym> havde oplyst; at huset var overdraget til <anonym>Sagsøger</anonym> Det har nok været i foråret 2013. Omstødelse blev drøftet;, fordi der blev etable-ret pant for gammel gæld ved underpantsætning af ejerpantebrevet;, der blev stillet til sikkerhed for byggekreditten. Han var godt klar over; at der kunne gø-res indsigelser mod pantsætningen; fordi det vedrørte pant for gammel gæld. Han havde på daværende tidspunkt ikke kendskab til eventuel andre krav mod <anonym>Vidne 1</anonym> Han var ikke bekendt med, at boet efter <anonym>Person</anonym> under kon-kurs havde krav mod <anonym>Vidne 1</anonym> Han er efterfølgende kommet i tanke om, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde et depot; der var stillet til sikkerhed for byggekreditten om-kring 2010. Om SKATs afgørelser af 21.januar 2014, 25. februar 2014 og 26. marts 2016, ved- rørende indkomstændring 0g ændret skat og moms, bilag 18-20, har han forkla-ret, at han ikke var bekendt med disse forhold. Adspurgt, hvorfor ejerpantebrevet; bilag H, er underskrevet den 17. april 2013 0g dermed efter overdragelse af ejendommen, har han forklaret; at <anonym>Vidne 1</anonym> ikke ville betale stempelomkostninger; og det forsinkede tinglysningen af ejerpante-brevet. Oplyst om, at ejerpantebrevet blev tinglyst den 22. maj 2013, har han desuden forklaret, at der gik noget tid med almindelig sagsbehandling. Han tænkte, at tinglysning ikke hastede. Han har lært, at en sådan ekspedition skal foretages uden unødigt ophold, men den slags ekspeditioner blev taget i priori-teret rækkefølge. Der blev hjemtaget et realkreditlån i juni 2014, hvorved byggekreditten næsten blev indfriet; og sikkerheden i ejerpantebrevet blev reduceret fra 3 mio. kr til 300.000 kr. Vedrørende mail af 25. februar 2015 fra advokat <anonym>Vidne 3</anonym> på vegne af konkursboet efter <anonym>Vidne 1</anonym> bilag D, har vidnet forklaret; at han hu-sker mailen. Kammeradvokaten havde brug for mange oplysninger fra spare-kassen; og når advokat <anonym>Vidne 3</anonym> ringede, fandt man de relevante bi-lag 0g sendte dem til Kammeradvokaten. Efterfølgende hørte han ikke mere til sagen; og det var først i foråret 2018, at boet efter <anonym>Sagsøger</anonym> rejste et krav mod sparekassen. Advokat <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret; at den første gang han talte med <anonym>Vidne 1</anonym> var i foråret 2012 16 Vedrørende gaveægtepagt; tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29.januar 2013, bilag 11, har han forklaret; at han blev be-kendt med ægtepagtens eksistens i starten af juni 2012 i forbindelse med, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde været til møde i Sparekassen Vendsyssel. Inden mødet havde <anonym>Vidne 1</anonym> haft den opfattelse; at ejendommen i flere år havde tilhørt <anonym>Sagsøger</anonym> men på mødet oplyste sparekassen; at ejendommen tilhørte <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> var interesse-ret i, at ejerforholdet blev registreret korrekt. Ægtepagten blev udfærdiget af <anonym>Vidne 6</anonym> der arbejdede for Landbo-Nord, og det er oplagt; at der blev begået en fejl i forbindelse med ekspedition af ægtepagten; fordi <anonym>Vidne 6</anonym> ikke fik tinglyst ægtepagten som ad-komst på ejendommen. Vidnet fik opsporet <anonym>Vidne 6</anonym> sidst i 2012, 0g <anonym>Vidne 6</anonym> vendte tilbage til sagen den 8.januar 2013 0g vedkendte sig ansvaret for den manglende tinglysning. De blev enige om, at såfremt <anonym>Vidne 6</anonym> betalte omkostningerne ved "ekspeditionen' 99 3.000 kr., så var al-le glade. Derefter blev ægtepagten tinglyst som adkomst for <anonym>Sagsøger</anonym> med cirka 292 års forsinkelse. I2013 havde han ikke kontakt med Sparekassen Vendsyssel, 0g han drøftede derfor ikke omstødelse med sparekassen. Sparekassen blev nævnt; da <anonym>Vidne 1</anonym> op-lyste; at der var lånt penge til opførelse af ejendommen. Det drøftede han kort med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> Han er bekendt med, at landsretten har bestemt; at <anonym>Sagsøger</anonym> skal fralægge sig værdien af ejendommen; og at landsretten i den forbindelse fandt; at overdragelsen af ejendommen var en gavedisposition; men det er en åbenlys forkert afgørelse; da <anonym>Sagsøger</anonym> betalte for ejendommen ved gældsovertagel-se. Det var en helt naturlig betingelse; at gælden fulgte med ejendommen. Første gang han selv havde kontakt med sparekassen var i foråret 2014, inden <anonym>Vidne 1</anonym> blev erklæret konkurs. Han var involveret, da konkursboet efter <anonym>Sagsøger</anonym> solgte ejendommen retur til <anonym>Vidne 1</anonym> i 2018. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret; at han er jurist og arbejder ved LandboNord. Han var ikke direkte involveret i <anonym>Vidne 1's</anonym> salg af landbruget i 2008. Det var ejendomsmæglerkontoret; der stod for handlen. Han fulgte dog med "på sidelinjen? Han tror; at <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> fik lavet regnskab hos LandboN-ord, men han har ikke set regnskabet. Vedrørende gaveægtepagt; tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29.januar 2013 , bilag 11, har han forklaret; at han på et tidspunkt blev kontaktet af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte, at han havde overvejet at star-te en entreprenørvirksomhed, og at han ville overdrage ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> til sin hustru for at begrænse risikoen ved virksomhedsdriften. Vidnet havde ikke kontakt til Sparekassen Vendsyssel vedrørende ægtepagten. Vidnet 17 var ikke opmærksom på, at ægtepagten skulle tinglyses på ejendommen; så derfor blev ægtepagten udelukkende tinglyst i personbogen. Senere blev vidnet opmærksom på, at ægtepagten også skulle tinglyses på ejendommen; men den ene dag tog den anden 0g det skete ikke; fordi sagen på det tidspunkt var faktu-reret og kunden var væk. 12012-2013 blev han kontaktet af advokat <anonym>Vidne 5</anonym> der sagde, at det var galt; at ægtepagten ikke var blevet tinglyst på ejendommen. Derefter blev ægtepagten noteret på ejendommen. Han havde overhovedet ingen dialog med Sparekassen Vendsyssel. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på - standsdokumenter: <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs ved kurator; advokat Boris Frederiksen har i sit påstandsdokument anført følgende: Anbringender Til støtte for den nedlagte påstand gør <anonym>Sagsøger</anonym> under kon-kurs overordnet gældende, at 1) <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs er rette sagsøger i denne sag, 2) omstø-2013delsesfristen i henhold til kon-kurslovens $ 81 er iagttaget; samt 3) <anonym>Sagsøgers</anonym> gældsoverta-gelse af <anonym>Vidne 1's</anonym> usikrede byggekredit i Sparekasssen Vendsy-ssel, den efterfølgende underpantsætning af ejendommen beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> (herefter benævnt "Ejendommen' til sikker-hed for gælden; og indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel hver for sig 0g samlet udgår en utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsy-ssel, der er omstødelig i henhold til konkurslovens $ 74. 1. <anonym>Sagsøger</anonym> UNDER KONKURS ER RETTE SAGSØ - GER For det første gøres det gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs er rette sagsøger i denne sag. Dette særlig henset til, at der ikke er samtidighed mellem de enkelte fore - tagne dispositioner; herunder <anonym>Vidne 1's</anonym> vederlagsfrie overdra-gelse den 29. januar 2013 (bilag 14) af Ejendommen til <anonym>Sagsøger</anonym> den 5 marts 2013, hvorved <anonym>Sagsøger</anonym> gældsovertager <anonym>Vidne 1's</anonym> usikrede byggekredit (bilag 22) den efterfølgende 18 pantsætning til Sparekassen Vendsyssel af Ejendommen den 22. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) og endelig indfrielsen af gælden; der skete af to om- gange, herunder ved omlægningen af byggekreditten den 30.juni 2014, hvor der blev optaget et realkreditlån på 2.700.000,- i Totalkredit i Ejen-dommen 0g ejerpantebrevet blev nedskrevet til kr. 300.000,- samt den ef-terfølgende indfrielse af ejerpantebrevet den 4. december 2018, hvorefter ejerpantebrevet 1 Ejendommen den 7.januar 2019 blev aflyst. Dette hændelsesforløb viser; at der for det første den 29. januar nuar 2013 blev foretaget en forringende disposition i forhold til <anonym>Vidne 1's</anonym> kreditorer; herunder SKAT og Sparekassen Vendsyssel ved <anonym>Vidne 1's</anonym> vederlagsfrie overdragelse af Ejendommen til <anonym>Sagsøger</anonym> Efterfølgende den 5. marts 2013, den 22.maj 2013 samt den 30.juni 2014 (og 4. december 2018) blev der af <anonym>Sagsøger</anonym> foretaget tre af overdragelsen uafhængige forringende og senere forrykkende disposi-tioner ved, at hun først påtog sig at gældsovertage <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1's</anonym> usikrede byggekredit hos Sparekassen Vendsyssel, for hvilken hæftel- selgæld hun senere gav Sparekassen pant (pant for gammel gæld), og hvil- ken gæld til sidst blev indfriet ved omlægningenlindfrielsen af byggekre - ditten den 30. juni 2014 og indfrielsen den 4. december 2018 i forbindelse med salget af Ejendommen. Der er således ikke samtidighed mellem den foretagne disposition mellem <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> og dispositionerne mellem <anonym>Sagsøger</anonym> og Sparekassen. Sparekassen Vendsyssel var ikke begunstiget part i den foretagne disposi-tion mellem <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> hvorved <anonym>Vidne 1</anonym> den 29.januar 2013 vederlagsfrit overdragede Ejendommen til <anonym>Sagsøger</anonym> Endvidere bemærkes, at Vestre Landsret ved dom af 16. marts 2017 (bilag 3) allerede har truffet afgørelse vedrørende denne disposition; idet landsretten fandt, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde modtaget en gave 0g som følge heraf skulle fralægge sig værdien af Ejen-dommen, jf. den dagældende retsvirkningslov 8 33. Sparekassen Vendsyssel er alene begunstiget part i de efterfølgende fore - tagne dispositioner mellem <anonym>Sagsøger</anonym> og Sparekassen Vendsy-ssel, herunder oprettelsen af kreditaftalen til <anonym>Sagsøger</anonym> hvor-ved <anonym>Sagsøger</anonym> overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr:. 2.900.000,- den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gæl-den i form af underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekas-sen Vendsyssel, samt indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel, hvilke dispositioner nærværende sag omhandler. Det bemærkes i den sammenhæng at der er enighed mellem parterne om, at <anonym>Sagsøger</anonym> ved oprettelse af kreditaftalen den 5.marts 2013 19 overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr:. 2.900.000,- fra <anonym>Vidne 1</anonym> (bilag 22), jf. også sparekassen Vendsys-sels processkrift A af 14. januar 2019, side 1. På baggrund af ovenstående gør <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs så-ledes gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs er rette sagsøger i denne sag. Sagen er her et eksempel på, at kreditorer her <anonym>Vidne 1's</anonym> kredi-torer kan være henvist til at forfølge deres interesser gennem flere kon-kursboer; 0g således ikke i den konkrete sag har et direkte omstødelses-krav mod Sparekassen; når der ikke er samtidighed mellem de foretagne dispositioner: 2. SØGSMÅLSFRISTEN For det andet gør <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs gældende, at om-stødelsesfristen i henhold til konkurslovens $ 81 er iagttaget. Nærværende omstødelsessag er anlagt af <anonym>Sagsøger</anonym> under kon-kurs og ikke af <anonym>Vidne 1</anonym> under konkurs. Konkurslovens 8 81 anfører følgende omkring fristen for anlæggelse af omstødelsessager i et konkursbo (min fremhævning): Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter; at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter; at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Stk 2 Den i stk 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod an- meldte fordringer eller andre krav; der fremsættes mod boet. 29 Ovennævnte medfører; at søgsmålsfristen på 12 måneder, jf. konkurslo-vens 8 81, stk. 1, skal regnes fra afsigelsen af konkursdekretet over <anonym>Sagsøger</anonym> 0g ikke fra tidspunktet for afsigelse af konkursdekretet over <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> blev erklæret konkurs den 18.maj 2017 ved dekret afsagt af Skifteretten i Hjørring jf. fremlagte retsbog af 18.maj 2017 (bilag 4). Søgsmålsfristen for anlæggelse af omstødelsessager i <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs var således den 18.maj 2018,jf. konkurslovens 8 81, stk. 1. Det bemærkes i den sammenhæng, at <anonym>Sagsøger</anonym> anlagde 20 nærværende omstødelsessøgsmål mod Sparekassen Vendsyssel den 17.maj 2018,hvorved søgsmålsfristen således er iagttaget. 3. UTILBØRLIG BEGUNSTIGELSE AF SPAREKASSEN VENDSYSSEL For det tredje gør <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs gældende; at Spa-rekassen Vendsyssel er blevet utilbørligt begunstiget på bekostning af bo-ets (øvrige) kreditorer; hvorfor dispositionerne enkeltvis og samlet således er omstødelige i henhold til konkurslovens 8 74. Af konkurslovens $ 74 fremgår følgende: Dispositioner; der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning; eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse; eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositio-nen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller brude kende skyldne-rens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbør-lig Af bestemmelsen fremgår det, at omstødelsesreglen finder anvendelse på både forrykkende og forringende dispositioner. Bestemmelsen er en sub - jektiv omstødelsesregel, idet omstødelse er betinget af såvel insolvens hos skyldneren som ond tro hos den begunstigede med hensyn til skyldnerens insolvens 0g de omstændigheder; som gjorde dispositionen utilbørlig. Der er således ingen frister for omstødelse i henhold til konkurslovens $ 74, jf. også konkursloven med kommentarer: Lars Lindencrone m.fl. 14. udgavel1 . oplag, 2018, side 649. Det afgørende er således alene, hvorvidt de ovennævnte betingelser er til stede. Det er overordnet <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs' opfattelse; at <anonym>Sagsøgers</anonym> overtagelse af den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på 2.900.000, , den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden i form af underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekassen Vendsyssel, 0g endelig indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel i lyset af Sparekassen Vendsyssels indgående kendskab til <anonym>Sagsøgers</anonym> økonomiske situation samt Sparekassen Vendsyssels viden om, at overdragelsen af Ejendommen fra <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> alene var motiveret af, at SKAT var i gang med at undersøge <anonym>Vidne 1's</anonym> økonomiske forhold, samlet begrunder; at der er tale om en omstødelig disposition enkeltvist og samlet set - i henhold til konkurslo-vens $ 74,jf. nærmere straks nedenfor under pkt. 3.1-3.3. 21 3.1. Utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel Det gøres gældende; at der er sket en utilbørlig begunstigelse af Sparekas-sen Vendsyssel på bekostning af (de øvrige) kreditorer i <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs . Der er enigheden mellem parterne om; at <anonym>Sagsøger</anonym> ved opret-telsen af kreditaftalen den 5 marts 2013 overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr: 2.900.000,- fra <anonym>Vidne 1</anonym> (bilag 22) jf. også Sparekassen Vendsyssels processkrift A af 14.januar 2019, side 1 Der er således sket en overtagelseloverdragelse af den usikrede bygge-kredit optaget af <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> fik således ikke udbetalt midler i anledning af gældsover-tagelsen: Der var med andre ord tale om et rent debitorskifte. Den 22. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) gav <anonym>Sagsøger</anonym> Sparekas-sen Vendsyssel underpant i Ejendommen til sikkerhed for den usikrede byggekredit; hvorved Sparekassen Vendsyssels tilgodehavende blev æn-dret fra et usikret tilgodehavende til et sikret tilgodehavende. Der skete så-ledes en pantsætning for gammel gæld Sparekassen Vendsyssels tilgode-havende blev efterfølgende indfriet i forbindelsen med omlægningen af byggekreditten den 30.juni 2014 samt i forbindelse med konkursboets ef-terfølgende salg af Ejendommen; hvorefter ejerpantebrevet på kr. 300.000,- blev indfriet og efterfølgende aflyst. Ovennævnte dispositioner har medført, at Sparekassen Vendsyssel er gået fra at være en usikret kreditor med et simpelt krav hos <anonym>Vidne 1</anonym> og efterfølgende hos <anonym>Sagsøger</anonym> jf. konkurslovens $ 97, til at være panthaver og dermed sikret kreditor hos <anonym>Sagsøger</anonym> jf. konkurslovens $ 82, og endelig indfriet under pantet. Der er således i for-hold til <anonym>Sagsøgers</anonym> kreditorer; herunder <anonym>Vidne 1</anonym> un- der konkurs, først sket en forringende disposition ved gældsovertagelse, herved hendes gæld blev forøget til skade for kreditorerne; 0g efterfølgen-de forrykkende dispositioner ved pantsætningen; hvorved der skete pant-sætning for gammel gæld, og den efterfølgende indfrielse under pantet. Der er herved enkeltvist og samlet ved dispositionerne tale om, at Spare-kassen Vendsyssel på utilbørlig vis er blevet begunstiget på bekostning af <anonym>Sagsøgers</anonym> (øvrige) kreditorer. Det forhold, at en byggekredit sædvanligvis afløses af et realkreditlæ ån, æn- drer ikke på, at der på tidspunktet for <anonym>Sagsøgers</anonym> gældsoverta-gelse og efterfølgende underpantsætning af Ejendommen er sket en pant-sætning for gammel gæld, hvilket utvivlsomt medfører; at der er sket en utilbørlig begunstigelse af Sparekassens Vendsyssel, jf. herved også Hø- 22 jesterets dom af 7.juni 2017 i sagen 154/2016 (2. afd.), trykt i UfR 2017, s.2838H. 3.2 <anonym>Sagsøgers</anonym> insolvens Det gøres gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> allerede var eller blev insol-vent på tidspunktet for overtagelsen af byggekreditten i Sparekassen Vendsyssel, den 5. marts 2013, 0g i hvertfald senest ved den efterfølgende pantsætning den 22. maj 2013. Konkurslovens $ 17, stk. 2, anfører følgende omkring insolvens: Stk. 2 En skyldner er insolvent; hvis han ikke kan opfylde sine forpligtel-ser; efterhånden som de forfalder; medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående At <anonym>Sagsøger</anonym> var eller blev insolvent på tidspunktet for overta-gelsen af byggekreditten i Sparekassen Vendsyssel, understøttes af <anonym>Sagsøgers</anonym> forklaring for Retten i Hjørring, citeret i retsbogen af 14. oktober 2016 (bilag 2), hvoraf det fremgår (minde fremhævninger): <anonym>Vidne 1</anonym> har overført penge til hendes konto Hun kunne ikke med sin løn betale udgifterne De havde 3 hjemmeboende børn, hvoraf den ene var på efterskole. Hun betalte udgiften til efterskolen. Efter hun var registreret som ejer af ejendommen; betalte hun ydelserne; 0g hun betalte alle udgifter i husholdningen og købte mad, tøj, rejser: Da de boede på <anonym>Adresse 1</anonym> overførte <anonym>Vidne 1</anonym> også penge til hende Det er rigtig, at der er overført 345.000 kr: til hende. Hun har ført nogle penge tilbage til <anonym>Vidne 1</anonym> og nogle penge til byggekreditten. Hun har ført ca. 225.000 kr: tilbage. Det kunne hun i går_ se på sin konto. Hun har beholdt 120.000 kr: Overførslen den 22.januar 2013 vedrørte betaling for efterskole med 4.000 kr: samt forsik-ring. Overførslen på 55.000 kr: den 2. april 2013 vedrørte restskat og byg-gekreditten. Hun bad <anonym>Vidne 1</anonym> om penge når der ikke var nok. Hun førte pen-ge tilbage, nårlhvis der kom penge. Endvidere fremgår følgende af den supplerende sagsfremstilling i Vestre Landsrets retsbog af 16. marts 2017 (bilag 3) (mine fremhævninger): Der er for landsretten fremlagt årsopgørelser for 2013 0g 2014 for <anonym>Sagsøger</anonym> og for <anonym>Vidne 1</anonym> samt kontoudtog for begges ved- kommende. Årsopgørelserne viser; at <anonym>Sagsøgers</anonym> skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 0 kr. og 118.483 kr., 0g at <anonym>Vidne 1s</anonym> skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 912.673 kr: 0g 826.924 kr: 99 23 Af ovenstående fremgår det, at <anonym>Sagsøgers</anonym> skattepligtige ind-komst for år 2013 udgjorde kr: 0,- samt, at hun ikke var i stand til at betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder <anonym>Sagsøger</anonym> hav-de således ikke en økonomi, som kunne begrunde eller understøtte, at hun påtog sig en så betydelig gældsforpligtelse på kr. 2.900.000, <anonym>Sagsøgers</anonym> insolvens understøttes tillige af, at Sparekassen Vendsyssel i forbindelse med indgåelsen af kassekreditaftalen betingede gældsovertagelsen af, at <anonym>Vidne 1</anonym> kautionerede for lånet i form af en selvskyldnerkaution (bilag 15 og bilag 22), og således hæftede per-sonligt for hele lånets hovedstol. En tredjemandskaution i form af en selv- skyldnerkaution etableres sædvanligvis kun;, hvor der er en betydelig risi-ko for, at låntager ikke kan betale sine forpligtelser efterhånden; som de forfalder. Det bemærkes i den sammenhæng, at der på tidspunktet for <anonym>Sagsøgers</anonym> gældsovertagelse af byggekreditten (bilag 22) allerede var stif-tet et tilbagebetalingskrav på 3.250.000,- jf. fremlagte bilag 1l og bilag 16, hvorfor <anonym>Sagsøgers</anonym> gældsforpligtelser i år 2013 således udgjor-de over kr. 6 mio. Dette var vel og mærke på et tidspunkt; hvor <anonym>Sagsøgers</anonym> årsindkomst udgjorde 0, (bilag 3). På baggrund af ovenstående var <anonym>Sagsøger</anonym> derfor utvivlsomt insolvent på tidspunktet for gældsovertagelsen (5. marts 2013) samt på tidspunktet for den efterfølgende pantsætning af Ejendommen (22. maj 2013) 0g dermed også på tidspunktet for indfrielsen senere under pantet den 30.juni 2014 (og den 4. december 2018). Det faktum; at <anonym>Sagsøger</anonym> heller ikke efterfølgende var i stand til at betale kravet på kr. 3.250.000,- som følge af den gennemførte gavedis-position (bilag 3), understøtter tillige; at <anonym>Sagsøgers</anonym> økonomi-ske situation var uændret frem til konkurstidspunktet. Det kan således konstateres; at <anonym>Sagsøger</anonym> var eller blev insolvent på tidspunk-tet for gældsovertagelse (5 . marts 2013) 0g forsat var insolvent frem til af-sigelsen af konkursdekret i 2017 (bilag 4). Til belysning af <anonym>Sagsøgers</anonym> økonomiske forhold fremlægges se-nest redegørelse i medfør af konkurslovens $ 125, stk. 4, dateret 14. sep-tember 2018 (Bilag 24). 3.3. Ond tro hos Sparekassen Vendsyssel Det gøres gældende, at Sparekassen Vendsyssel kendte eller burde kende til <anonym>Sagsøgers</anonym> insolvens på tidspunktet for oprettelsen af kredi-taftalen (5. marts 2013), hvorved den usikrede byggekredit blev overdra - 24 get tillgældsovertaget af <anonym>Sagsøger</anonym> samt på tidspunktet for den efterfølgende pantsætning (22. maj 2013) 0g endelig på tidspunktet for indfrielsen under pantet den 30.juni 2018 (og den 4. december 2018). End-videre gøres det gældende; at Sparekassen samtidig var eller burde være bekendt med de omstændigheder; som gjorde disse dispositioner utilbørli-ge enkeltvist 0g samlet set. At Sparekassen Vendsyssel var i ond tro omkring <anonym>Sagsøgers</anonym> insolvens, understøttes af e-mailen fra afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel, <anonym>Vidne 4</anonym> af 24. februar 2015 (bilag 23), hvoraf det frem-går (min fremhævning): i forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med 'over-førsel af lån fra <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> der drøftede jeg omstødelse med både <anonym>Vidne 1</anonym> og hans advokat At afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel har drøftet omstødelse med <anonym>Vidne 1</anonym> og hans advokat i forbindelse med overdragelsen af den usikrede byggekredit til <anonym>Sagsøger</anonym> understøtter i særde-leshed, at Sparekassen Vendsyssel har været i ond tro om insolvens på tidspunktet for gældsovertagelsen 0g den efterfølgende pantsætning af Ejendommen; samt i øvrigt har været fuldt ud bekendt med, at denne dis-positionldisse dispositioner ville være omstødelige i forbindelse med en eventuel senere konkurs. Dette gælder ligeledes i forhold til den efterføl-gende indfrielse under pantet. Hertil kommer; at <anonym>Vidne 1</anonym> primo år 2013 oplyste til Sparekas-sen Vendsyssel; at SKAT var begyndt 'at kigge i hans papirer (bilag 13). Det bemærkes i den sammenhæng, at Ejendommen indtil den 22.maj 2013 (bilag 15 0g bilag B) forsat var ubehæftet; 0g Sparekassen Vendsyssels til-godehavende var således på dette tidspunkt fortsat usikret. Endelig bemærkes, at Sparekassen Vendsyssel have et indgående kend-skab til <anonym>Sagsøgers</anonym> økonomiske forhold, herunder at hendes skattepligtige indkomst i år 2013 udgjorde kr. 0,- (bilag 3) samt, at hendes samlede gældsforpligtelser i år 2013 udgjorde over kr. 6 mio. '9 sammensat primært af tilbagebetalingskravet som følge af den vederlagsfrie overdra-gelse af Ejendommen samt senere af gældsovertagelsen i forhold til Spare-kassen: Henset til de ovennævnte forhold gøres det således gældende; at Spare-kassen Vendsyssel kendte eller burde kende til <anonym>Sagsøgers</anonym> in-solvens, og derfor var i ond tro om <anonym>Sagsøgers</anonym> insolvens på tidspunktet for gældsovertagelsen (5. marts 2013) samt på tidspunktet for 25 den efterfølgende pantsætning (22. maj 2013) 0g endelig i konsekvens her-af på tidspunktet for indfrielsen under pantet den 30.juni 2014 (og den 4. december 2018). Samtidig gøres det gældende, at Sparekassen var eller burde være bekendt med de omstændigheder; som gjorde dispositionerne enkeltvis 0g samlet set utilbørlige. Dispositionerne medfører at Sparekassen; i stedet for at væ-re usikret kreditor for bygekreditten hos <anonym>Vidne 1</anonym> hvilket var udgangspunktet; via gældsovertagelsen og pantsætningen samt indfriel-sen under pantet opnår fuld dækning for sit tilgodehavende via <anonym>Sagsøger</anonym> men på bekostning af hendes (øvrige) krediterer; der jo forfulgte aktivet; nærmere Ejendommen. Der var i særdeleshed tale om <anonym>Vidne 1's</anonym> øvrige kreditorer, herunder SKAI, der via hans kon-kursbo forfulgte ejendommen; hvilket førte til Vestre Landsrets dom af 16. marts 2017, hvorefter <anonym>Vidne 1's</anonym> konkursbo har et tilbagebeta-lingskrav mod <anonym>Sagsøger</anonym> Sparekassen havde så i mellemtiden sikret sig sit tilgodehavende i stedet for at vente på linje med de øvrige kreditorer hos <anonym>Vidne 1</anonym> Dispositionerne fra 5. marts 2013 og frem gennemføres således på et tidspunkt, hvor Sparekassen kender til de økonomiske forhold hos både <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> Den onde tro understøttes igen her af, at omstødelse blev drøftet mellem <anonym>Vidne 1</anonym> Idennes advokat og afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel. <anonym>Vidne 4</anonym> jf. sidstnævntes mail af 24. februar 2015 (bilag 23), hvoraf det fremgår (min fremhævning): Iforhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med 99 'overførsel af lån fra <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> der drøftede jeg omstødelse med bå-de <anonym>Vidne 1</anonym> og hans advokat Iforbold til spørgsmålet om ond tro er det i øvrigt uden betydning hvor-dan Sparekassen selv har opfattet situationen; når blot Sparekassen havde eller brude have kendskab til de nævnte omstændighederlfaktuelle for-hold. Hvorvidt Sparekassen selv nåede frem til en konklusion om, at Spa-rekassens dispositioner med <anonym>Sagsøger</anonym> ikke ville være omstø-deligelutilbørlige under disse omstændigheder er uden betydning; jf. her-til Konkursloven med kommentarer: Lars Lindencrone m.fl., 14.udgavel1. oplag, 2018, side 650, hvoraf det fremgår: Den begunstigedes egen vurdering af dispositionens utilbørlige karakter er uden betydning, når han blot indser eller bør indse tilstedeværelsen af de momenter; som får retten til at bedømme transauktionen som utilbør-lig: 99 26 Sammenfattende gøres det således gældende; at <anonym>Sagsøgers</anonym> gældsovertagelse af den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,-, den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden i form at underpantsætning af et ejerpantebrev; hvorved der skete pantsætning for gammel gæld, indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel under pantet i lyset af Sparekassen Vendsyssels indgående kendskab til <anonym>Sagsøgers</anonym> økonomi samt Sparekassens Vendsyssels viden om, at overdragelsen af Ejendommen alene var motiveret af, at SKAT var i gang med at undersøge <anonym>Vidne 1's</anonym> økonomiske forhold samlet be-grunder, at der er tale om dispositioner; der enkeltvist og samlet er omstø-delige i medfør af konkurslovens 8 74. At Sparekassen Vendsyssel i sit svarskrift anfører; at konkursboets efter- følgende betaling til Sparekassen Vendsyssel i henhold til det tinglyste ejerpantebrev og korrespondance herom (bilag F og bilag G) efter Spare - kassen Vendsyssels opfattelse er en anerkendelse af, at etableringen af ejerpantebrevet ikke er utilbørligt begunstigelse; kan ikke tillægges betyd - ning i nærværende sag. Konkursboets indbetaling til Sparekassen Vendsyssel i henhold til det tinglyste ejerpantebrev i Ejendommen er alene sket med henblik på at op-nå et anmærkningsfrit skøde i forbindelse med salget af Ejendommen; hvorfor dette forhold derfor er uden betydning for vurderingen af, hvor-vidt <anonym>Sagsøgers</anonym> gældsovertagelse og efterfølgende pantsætning af Ejendommen er en omstødelig disposition i henhold til konkurslovens 8 74. Endelig gøres det gældende; at Sparekassen skal erstatte konkursboets tab, jf. konkurslovens 8 76. tabet udgør den samlede indfrielse af den overtag-ne gæld, svarende til den nedlagte påstande. 29 Sparekassen Vendsyssel har i sit påstandsdokument anført følgende: ANBRINGEDER: Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at oprettelsen og overførslen af byggekreditten fra <anonym>Vidne 1</anonym> til <anonym>Sagsøger</anonym> 0g etableringen og tinglysningen af ejerpante-brevet ~i foråret 2013 er at anse som samme gældsforhold og der-med som pant for gammel gæld, jf. konkurslovens $ 70, som ikke kan fordres omstødt; da fristen herfor er overskredet 27 at sagsøger ved betaling til sagsøgte i 2018 iht. Ejerpantebrevet har anerkendt; at etableringen af ejerpantebrevet ikke er en utilbørlig begunstigelse; samt at ejerpantebrevet er gyldigt og retskraftigt. Til støtte for den principale påstande gøres det i øvrigt gældende, såfremt retten måtte finde, at gældsforholdetlbyggekreditten mellem sagsøgte og <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> som reelt værende samme gældsfor-hold, at fristen for sagsanlæg i konkurslovens $ 81 skal regnes fra afsigel-se af konkursdekret over <anonym>Vidne 1</anonym> d. 5.maj 2014. Iså fald gøres det gældende at fristen er overskredet, hvorfor sagen skal afvises. Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gældende, at sagsøgte ikke har medvirket til, taget initiativ til, rådgivet om el-ler haft kendskab til overdragelsen af ejendommen mellem ægte-fællerne før efter overdragelsen at sagsøgte ikke har været i ond tro med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en omstødelig overdragelse at det under alle omstændigheder er uden betydning; hvorvidt sagsøgte burde vide, at der var tale om en omstødelig overdragelse; da sagsøgte ikke har medvirket ved overdragelsen at <anonym>Sagsøgers</anonym> gældsovertagelse; etablering af un-derpant 0g efterfølgende nedbringelse af sagsøgtes tilgodehavende hverken hver for sig eller samlet udgør en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte på bekostning af kreditorerne i <anonym>Sagsøgers</anonym> konkurs-bo at betingelserne for anvendelse af konkursloven $ 74 ikke er til ste-de Herudover gøres det gældende, at gældsoverdragelsen på tidspunktet for etableringen af kassekre - ditten fremstod som ordinær; ligesom etableringen af ejerpantebre-vet på dette tidspunkt fremstod som ordinær 28 at dette underbygges af, at sagsøgte først mere end 5 år senere bli-ver mødt med et krav; selvom kurator i begge konkursboer har kendt til alle relevante faktuelle forhold Endvidere gøres det gældende, at var tale om en sædvanlig byggekredit; som forventedes afløst af et realkreditlån at realkreditlånet forventedes hjemtaget på et langt tidligere tids - punkt, men først blev hjemtaget i juni 2014 på grund af forhold, som ikke kan tilskrives sagsøgte at en indfrielse af en byggekredit på grundlag af et hjemtaget real- kreditlån fremstår som en ordinær betaling at sagsøger ikke ville være stillet bedre uanset om der var etableret underpant eller ej, da <anonym>Vidne 1</anonym> først blev erklæret kon-kurs d. 5.maj 2014 at <anonym>Vidne 1's</anonym> kreditorer eller konkursbo ikke har rejst krav overfor sagsøgte eller gjort gældende; at ejendomsoverdragelsen var omstødelig at konkursboet efter <anonym>Vidne 1</anonym> først udtog stævning mod <anonym>Sagsøger</anonym> d. 21 november 2014 _iøvrigt uden at inddrage eller orientere sagsøgte 0g at sagsøgtes tilgodehavende hos <anonym>Sagsøger</anonym> på dette tidspunkt var blevet nedbragt af realkre-ditlånet. Det gøres ligeledes gældende, sagsøgers krav er forældet; da kravet er opstået senest ved etable-ring af kassekreditten d. 5 marts 2013, subsidiært ved etableringen ejerpantebrevet i maj 2013. Rettens begrundelse og resultat Afvisning <anonym>Sagsøger</anonym> blev taget under konkursbehandling ved dekret af 18.maj 2017. Sagen er anlagt afboet efter <anonym>Sagsøger</anonym> ved stævning modtaget på domstolenes sagsportal den 17.maj 2018. Fristen i konkurslovens 8 81, stk.1 , 29 er således overholdt. Derfor; og da det der i øvrigt er anført ikke kan medføre, at sagen afvises; tages sagsøgtes påstand herom ikke til følge. Sagsøgerens krav Sagsøgeren har til støtte for sin påstand navnlig anført; at <anonym>Sagsøgers</anonym> gældsovertagelse af <anonym>Vidne 1's</anonym> usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel, den efterfølgende underpantsætning af ejendommen til sikkerhed for gælden; 0g indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel hver for sig 0g samlet udgør en utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel, der er om-stødelig i henhold til konkurslovens 8 74. Konkurslovens 8 74 indeholder ingen frist. Af konkurslovens $ 76 fremgår; at sker omstødelse efter $ 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almin-delige regler Ved 8 76 er det således fastslået, at de forhold, der er beskrevet i 8 74, er egentlige erstatningspådragende handlinger: Retten finder; at der ikke er grundlag for at antage; at forældelseslovens regler ikke finder anvendelse på er-statningskrav efter $ 74. Sagsøgerens påstand må anses som vedrørende et krav om erstatning udenfor kontrakt. For fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktfor-hold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden; jf. foræl- delseslovens $ 2, stk. 4. <anonym>Sagsøgers</anonym> overtagelse af byggekreditten og den efterfølgende un-derpantsætning af ejendommen fandt sted i 2013, og dispositionerne må anses for i realiteten at udgøre skadens indtræden; idet den efterfølgende indfrielse af gælden er en afledt konsekvens af disse dispositioner Derfor; 0g da forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens $ 3, stk. 1, 0g idet sagen er anlagt den 17.maj 2018, er sagsøgerens krav forældet. Sparekassen Vendsyssels påstand om frifindelse tages således til følge. Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs ved kurator; ad-vokat Boris Frederiksen, betale sagsomkostninger til Sparekassen Vendsyssel. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 190.000 kr., og øvrige udgifter med 8.570,06 kr., i alt 198.570,60 kr: Det er oplyst; at Sparekassen Vendsyssel ikke er momsregistreret:. THI KENDES FOR RET: Sparekassen Vendsyssel frifindes 30 <anonym>Sagsøger</anonym> under konkurs ved kurator; advokat Boris Frederiksen; skal inden 14 dage til Sparekassen Vendsyssel betale sagsomkostninger med 198.570,06 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. berigtiget i medfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1. / / /	64,837	71,418
1191	Sag om, hvorvidt sagsøgeren har krav på betaling af løn for periode på 5 måneder	Appelleret	Civilsag	Retten i Holstebro	BS-43785/2020-HOL	Almindelig civil sag	1. instans	2487/22	Ansættelsesforhold;		Advokat - Rasmus Birkedal Riisbro; Advokat - Thomas Jensen; Mandatar - DANSK METALARBEJDERFORBUND;	Nej	Nej	Nej		140.625,00 kr.	RETTEN I HOLSTEBRO DOM afsagt den 23. september 2021 Sag BS-43785/2020-HOL Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for Sagsøger (advokat Rasmus Birkedal Riisbro) mod Sagsøgte (advokat Thomas Jensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger, har krav på betaling af løn for perioden fra januar 2020 til og med maj 2020. Sagsøgers, påstand er, at Sagsøgte, tilpligtes at betale Sagsøger 140.625 kr. med tillæg af procesrente af 25.000 kr. fra den 31. januar 2020, af 25.000 kr. fra den 29. februar 2020, af 25.000 kr. fra den 31. marts 2020, af 25.000 kr. fra den 30. april, af 25.000 kr. fra den 31. maj 2020 og af 15.625 kr. fra den 31. maj 2020. Sagsøgte, har fremsat påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. Sagen er anlagt den 9. november 2020. 2 Oplysningerne i sagen Sagsøger blev ved ansættelseskontrakt af 29. maj 2019 ansat hos Sagsøgte. Sagsøgte driver et landbrug som enkeltmandsvirksomhed. Det fremgår af ansættelseskontrakten, der er underskrevet af begge parter, at: ”… Sagsøger er ansat fra 1-6-2019 til 31-5-2020. Fast løn 25.000 pr. måned + 12,5 % feriepenge. …” Ansættelseskontrakten indeholdt ikke nærmere oplysninger om opsigelse, arbejdstid eller de forventede arbejdsopgaver. Det fremgår af lønsedler for perioden fra juni 2019 til og med december 2019, at Sagsøger i juni 2019 til og med november 2019 fik en bruttoløn på 25.000 kr. med tillæg af feriepenge, og at han i december 2019 fik en bruttoløn på 12.500 med tillæg af feriepenge. Ved rekommenderet brev af 30. april 2020 sendte Metal Thy-Mors på vegne af Sagsøger påkrav om betaling af løn for december 2019 til og med april 2020 til Sagsøgte. Den 25. juni 2020 sendte Lind Advokataktieselskab som advokat for Dansk Me- tal et påkrav til Sagsøgte om betaling af løn og feriepenge for januar 2020 til og med maj 2020, i alt 140.625 kr. Idet Sagsøger ikke modtog betaling indgav Lind Advoka-taktieselskab som advokat for Dansk Metal den 8. juli 2020 konkursbegæring mod Sagsøgte på baggrund af kravet. I forbindelse med skifteretsmødet den 17. juli 2020 fremlagde Sagsøgte opsigelse af 1. december 2019, hvoraf det fremgår blandt andet, at Sagsøger opsiges. Sagsøger bestrider at have modtaget opsigelsen. På mødet i skifteretten stillede Sagsøgte en bankgaranti for Sagsøgers krav på løn, hvorefter sagen blev sluttet i skifteretten. Det er ubestridt, at Sagsøger ikke har modtaget løn for perioden fra januar 2020 til og med maj 2020. 3 Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte, Vidne 1 og Vidne 2. Sagsøger har forklaret blandt andet, at han er uddannet automekaniker og maskinarbejder. Han har kendt Sagsøgte, siden han var 12 år. De bor tre kilometer fra hinanden. Han blev ansat hos Sagsøgte, fordi han manglede en mand. Han var kommet hos Sagsøgte i mange år, men havde, forud for ansættelsen, aldrig tidligere været ansat. Han havde dog hjulpet Sagsøgte med forskellige ting. Det var ham og hans kæreste, der lavede ansættelses-kontrakten. Han spurgte Sagsøgte, om han kunne godtage kontrakten, hvoref-ter Sagsøgte skrev den på et stykke papir, som de til sidst underskrev. Der var ikke noget i det forslag til ansættelseskontrakt, han havde lavet, der ikke kom med i den endelige kontrakt. Det var hans eget forslag, at kontrakten skulle tidsbegrænses, da han inden ansættelsen hos Sagsøgte havde været sygemeldt. Han var derfor nødt til at starte stille og roligt op. At han tidsbegrænsede kon-trakten skyldtes ikke, at han ville vise kommunen, at han havde været på ar-bejdsmarkedet i et år. De aftalte hverken skriftligt eller mundtligt et fast timean-tal eller hvilke arbejdsopgaver, han skulle udføre. Hans arbejde hos Sagsøgte bestod i at lave forefaldende arbejde, reparere maskiner og muge ud. De aftalte arbejdstiden og arbejdsopgaverne fra dag til dag. Han mødte på arbejde kl. 5, 6 eller 7 om morgenen og tog hjem på forskellige tidspunktet. Hans timeantal var meget forskelligt, og han har ikke styr på, hvor mange timer han havde. Han havde dog ikke en 37-timers arbejdsuge. Han har to gange nægtet at udføre arbejdsopgaver for Sagsøgte. Han ville ikke klippe køerne, fordi der var afføring på dem. Han ville desuden ikke udføre reparationsarbejde stående på en stige i tre og en halv meters højde. Han har aldrig nægtet at køre korn under høsten. Så vidt han husker, spurgte Sagsøgte ham aldrig om han ville køre korn. Han er dog blevet spurgt en enkelt gang, men han kan ikke huske, hvad han svarede. Sagsøgte høstede altid så sent på dagen som muligt. Han blev i starten af februar 2020 opmærksom på, at han ikke fik løn. Han nævnte det den 1. februar 2020 over for Sagsøgte, hvorefter han kontaktede Dansk Metal. Dansk Metal både sendte et brev og ringede til Sagsøgte. Han kan ikke huske hvornår, men lidt senere talte han igen med Sagsøgte om, at han manglede at få løn. Sagsøgte stoppede med at levere mælk til Arla den 15. december 2019 og sagde til ham, at han ikke havde nogle penge. Selvom han ikke fik løn, blev han i hele perioden ved med at gå på arbejde. Hans arbejdstid og arbejdsopgaver forblev de samme. Han tænkte, at pengene nok kom på et tidspunkt. Han har aldrig set eller modtaget opsigelsen af 1. december 2019. Han så den først i forbindelse med skifteretsmødet. Han fik heller ikke indtryk 4 af, at ansættelsesforholdet skulle være ophørt. Han er aldrig blevet opsagt, hverken skriftligt eller mundtligt. I august 2020 blev han ansat hos JKS. De fandt arbejde til ham i august 2020. Inden han kom til JKS lavede han biler sammen med sin søn. Han er ved at lære ham op i at blive automekaniker. Mens han var ansat hos Sagsøgte, lavede han også biler. Det var kun hans families biler, han lavede. Det var ikke noget, han gjorde for at få betaling. Han er aldrig mødt senere eller gået tidligere, fordi han skulle lave biler. Han lavede altid først biler i sin fritid, når han kom hjem. Un-der hans ansættelse lavede han også Sagsøgtes bil klar til syn. Han har også lånt Sagsøgtes bil, både for at hente reservedele, men også til personlig kørsel i vinterperioden. Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han driver et landbrug med 80 til 90 køer, og at han selv forestår driften. Han hyrer derfor kun personale, hvor det er nødvendigt til specifikke arbejdsopgaver. Det har altid været meget sjældent, at han har hyret folk, men det er sket for eksempel i forbindelse med svejseopgaver. Han har kendt Sagsøger, siden Sagsøger var dreng. Det var Sagsøger, der tog fat i ham for at høre, om han kunne få arbejde. Han tænkte, det var fordi Sagsøger ville op-tjene ret til dagpenge, men det var ikke noget, som Sagsøger sagde til ham. Han sagde til Sagsøger, at han godt kunne få arbejde, men at han skulle være der, og at han skulle lave sine ting. Det sagde han, fordi han vidste, at der var ting, Sagsøger ikke ville lave, for eksempel klippe køer. Det var Sagsøger, der lavede ansættel-seskontrakten. Han kan ikke huske, hvem af dem, der skrev indholdet ned. Det var Sagsøger, der lavede tidsbegrænsningen og bestemte, hvornår han skulle an-sættes fra. De talte ikke om, hvorfor der skulle være en tidsbegrænsning, men han tænkte, at det var af hensyn til dagpengene. Lønnen blev ikke forhandlet. Han sagde til Sagsøger, at han måtte få den løn, som han foreslog, men at det for- udsatte, at han skulle være til stede. De aftalte ikke noget om Sagsøgers arbejdstid eller arbejdsopgaver. Sagsøger mødte op den 1. juni 2019 og begyndte at arbejde. Sagsøgers arbejde bestod i blandt andet at gøre rent og muge ud. Det gik ikke som det skulle. Sagsøger mødte om morgenen, men han ville hurtigt hjem igen, så han kunne lave biler. Han lavede biler for 150 kr. i timen. Det var ikke hans indtryk, at det kun var Sagsøgers egne biler, han lavede. En dag skulle han til møde kl. 09.00 og han bedte derfor Sagsøger om at komme kl. 07.30. Sagsøger sagde, at det kunne han ikke, fordi han skulle lave biler for nogen, der kom kl. 08.00. Han sagde flere gange til Sagsøger, at han arbejdede for få timer. Sagsøgers arbejde var i det store og hele godt nok. Problemet var, at han ikke var nok timer på arbejde og tog hjem hele tiden. En dag gik Sagsøger, selvom han kun var halvt færdig med at muge ud. Der kom kontrol den dag. Hvis det ikke havde været for Sagsøger, ville han derfor stadig 5 have leveret mælk til Arla den dag i dag. Han bortviste ikke Sagsøger, fordi han har kendt ham i så mange år, og fordi Sagsøger sagde, at han ville være mere på arbejde, når hans samlever flyttede. Så Sagsøger tog ikke tidligt hjem fordi der manglede opgaver. Der var nok at lave. Mandag den 2. december 2019 opsagde han Sagsøger, da han var holdt op med at levere mælk til Arla. Hans bror var også til stede. Han sagde mundtligt til Sagsøger, at han var fyret, men han lavede også en seddel på det. Han daterede opsi-gelsen den 1. december 2019, fordi det passede bedst. Sagsøger fik sedlen med sig. Han havde selv en kopi af opsigelsen, da han havde skrevet opsigelsen to gange på to forskellige stykker papir, hvoraf Sagsøger fik det ene eksemplar. I forbindel-se med opsigelsen sagde han til Sagsøger, at han kunne få 14 dages ferie. Sagsøger ville gerne havde tre uger, hvilket var fint med ham. Efter den 2. december 2019 har han kun set Sagsøger én gang. Sagsøger har ikke arbejdet hos ham efter opsigel-sen og Sagsøger har aldrig sagt til ham, at han manglede løn. Da han blev kontak-tet af en medarbejder fra Dansk Metal, sagde han til ham, at Sagsøger ikke fik løn, fordi han ikke passede sit arbejde. Han reagerede ikke på brevet fra Dansk Me-tal eller advokatfirmaet, fordi han ikke vidste, hvad han skulle gøre med det. Han mangler evner inden for det. Han troede, at Sagsøger havde sendt en kopi af opsigelsen til Dansk Metal. Det kunne derfor være lige meget, om opsigelsen først blev fremlagt i skifteretten. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er afdelingsformand for lokalafdelingen Metal Thy-Mors. Sagsøger henvendte sig til ham i februar 2020, idet han i december 2019 alene havde modtaget halvdelen af sin løn og ikke siden havde modtaget løn. Han anbefalede Sagsøger at tale med Sagsøgte om det. Da Sagsøger fortsat ikke modtog sin løn, kaldte de ham ind til et møde, hvorefter den faglige sekretær, Person, den 30. april 2020 sendte et rekom-manderet brev til Sagsøgte. Forinden havde både han og Person talt i telefon med Sagsøgte. Sagsøgte oplyste til dem, at Sagsøger ikke ville lave noget. Det blev ikke nævnt, at Sagsøger skulle være blevet opsagt. Han modtog ikke opsigelsen fra Sagsøgte. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er Sagsøgtes bror. De ser hinanden til en kop kaffe et par gange om ugen, hvilket de også har gjort under Sagsøgers ansættelse. Før Sagsøger blev ansat hos Sagsøgte, havde han ikke fastan-satte på gården, men alene løsarbejdere i forbindelse med høsten. Selvom Sagsøgte havde sagt til ham, at Sagsøgers mødetid var kl. 07.00, var det sjældent, at Sagsøger var på gården, når han kom på besøg ved 10 – 11-tiden. Det er hans ind-tryk, at Sagsøgte opsagde Sagsøger, da Sagsøgte var utilfreds med Sagsøgers ar- bejdsindsats. Han var med, da Sagsøgte opsagde Sagsøger den 2. december 2019. Han er sikker på, at Sagsøger samme dag modtog opsigelsen, der var skrevet på et stykke papir. Han er sikker på datoen, da Sagsøgte fyldte år samme dag. Sagsøgte og Sagsøger talte roligt sammen og Sagsøger fik en uges ekstra ferie mod at ac- 6 ceptere opsigelsen. Han tror ikke, at Sagsøger skrev under på opsigelsen. Han har siden kun set Sagsøger på gården én gang, da Sagsøger skulle låne Sagsøgtes bil. Parternes synspunkter Sagsøger har vedrørende lønkravet gjort gældende, at han har været ansat hos Sagsøgte fra ansættelsesperiodens start den 1. juni 2019 og frem til og med maj 2020, og at Sagsøgte derfor er forpligtet at betale løn til ham for perioden i henhold til ansættelseskontrak-ten og som opgjort i stævningen. Det bestrides som udokumenteret, at Sagsøger skulle have nægtet at udføre arbejdsopgaver for Sagsøgte. Ansættelsesforholdet udgør i henhold til kontrakten en tidsbegrænset ansættel-se med udløb 31. maj 2020, hvilket giver en formodning for, at ansættelsesfor-holdet bestod til 31. maj 2020, da der ikke kan siges op til fratræden inden det forudsatte tidspunkt, medmindre noget sådant er vedtaget særskilt eller lader sig indfortolke som en stiltiende forudsætning. I ansættelseskontrakten fremgår ikke regler om opsigelse, ligesom der heller ikke er holdepunkter for at antage, at der er indgået særskilt aftale herom. Selv i det tilfælde, at Sagsøger kunne opsiges, kan det ikke ske med den af Sagsøgte angivne begrundelse, idet Sagsøger ikke var ansat til et bestemt antal timer, eftersom kontrakten alene angiver en dato for ansættelsesforholdets start og ophør samt en fast må-nedsløn. Det bestrides dog under alle omstændigheder, at Sagsøger skulle have modtaget en opsigelse fra Sagsøgte. Sagsøgte har ikke nævnt eller fremsendt kopi af den påståede opsigelse før dagen før det berammede skifteretsmøde den 17. juli 2020. Sagsøgte bærer bevisbyrden for, at ansættelsesforholdet er opsagt. Denne byrde har han ikke løftet. Vedrørende rentepåstanden har Sagsøger gjort gældende, at Sagsøgte ikke har betalt løn til de enkelte forfaldsdatoer, og at Sagsøger derfor har krav på procesrente, jf. rentelovens § 3, stk. 1. Sagsøger har under hovedforhandlingen subsidiært gjort gældende, at han har krav på et rimeligt opsigelsesvarsel svarende til det al-mindelige inden for faget på 60 dage. 7 Sagsøgte har gjort gældende, at Sagsøger modtog sin opsigelse omkring den 1. december 2019, samt at opsigelsen var velbegrundet, idet Sagsøger ikke opfyldte ansættelsesafta-len, idet han arbejdede væsentligt færre timer og nægtede at udføre forskellige opgaver, uden at det var aftalt med Sagsøgte. Der kan ske opsigelse af ansættelsesforholdet, selvom der er tale om en tidsbe- grænset ansættelse, da der ikke er noget til hinder herfor. Sagsøger har desuden ikke siden årsskiftet 2019/2020 udført arbejde for Sagsøgte. Såfremt retten måtte finde, at der ikke kan ske opsigelse, fordi der er tale om en tidsbegrænset opsigelse, at Sagsøger ikke har modtaget opsigelsen, eller at der i det hele taget ikke er sket behørig opsigelse, har Sagsøgte i øvrigt gjort gældende, at han har været berettiget til at ophæ-ve ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning, idet Sagsøger har misligholdt ansættelsesaftalen i væsentlig grad, ved at arbejde væ-sentligt færre timer og nægte at udføre forskellige opgaver i strid med aftalen med Sagsøgte. Sagsøger blev alene blev bedt om at udføre rimeligt arbej-de i overensstemmelse med ansættelseskontrakten, hvilket han nægtede. Der er således tale om arbejdsvægring. Sagsøgte har over for Sagsøger anbringende om rimeligt opsigelsesvarsel, gjort gældende, at idet dette først er gjort gælden-de under hovedforhandlingen, kan retten ikke tage stilling hertil. Rettens begrundelse og resultat Ansættelseskontrakten mellem Sagsøger og Sagsøgte er indgået for en bestemt tidsbegrænset periode, sådan at den au-tomatisk skulle ophøre den 31. maj 2020. Henset til, at ansættelsen tidsbegrænsedes uden drøftelse mellem parterne og uden nærmere begrundelse, og at det ikke i kontrakten konkret er anført, at an- sættelsesforholdet skulle være uopsigeligt, finder retten, at ansættelsen må an-ses for indgået på almindelige opsigelsesvilkår i tiden indtil aftalens automati-ske udløb den 31. maj 2020. Opsigelse kan derfor ske med passende varsel. Det er efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, ikke godtgjort, at Sagsøgte den 2. december 2019 opsagde Sagsøger. Retten har herved lagt vægt på, at Sagsøgte trods henven-delser fra både Dansk Metal og Lind Advokataktieselskab på intet tidspunkt 8 oplyste, at Sagsøger var blevet opsagt den 2. december 2019, at opsigelsen først blev fremlagt i forbindelse med et møde i skifteretten i juli 2020, og at opsigelsen ikke er underskrevet af Sagsøger, ligesom det ikke på anden måde er godtgjort, at han skulle have modtaget denne. Uanset, at det efter de afgivne forklaringer må anses som tvivlsomt, om Sagsøger i perioden fra januar 2020 til og med maj 2020 udførte arbejde hos Sagsøgte, finder retten derfor, at Sagsøger har været ansat frem til ansættelsesforholdets automatiske udløb den 31. maj 2021. Sagsøger har derfor krav på løn i hen-hold til ansættelseskontrakten for perioden fra januar 2020 til og med maj 2020 . Den omstændighed, at Sagsøgte har gjort gældende, at han under alle omstændigheder har været berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning som følge af, at Sagsøger arbej-dede væsentligt færre timer og nægtede at udføre arbejdsopgaver, kan ikke føre til en ændret vurdering. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke nærmere fremgår af ansættelseskon- trakten i hvilket omfang eller tidsrum det forventedes, at Sagsøger skulle udføre arbejde hos Sagsøgte, ligesom det ikke fremgår, hvilke arbejdsopgaver Sagsøger var ansat til at udføre, samt at en ophævelse af ansættelsesforholdet normalt vil forudsætte en forudgående advarsel eller indsigelse fra arbejdsgiver. Retten tager herefter Sagsøgers påstand til følge. Efter dette resultat skal Sagsøgte betale sagens omkostninger, der efter sagens værdi, forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, og omfang er fastsat til dækning af advokatudgift med 28.000 kr. inkl. moms og af retsaf-gift med 3680 kr., i alt 31.680 kr. Sagsøger er ikke momsre-gistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte tilpligtes at betale Sagsøger 140.625 kr. med tillæg af procesrente af 25.000 kr. fra den 31. januar 2020, af 25.000 kr. fra den 29. februar 2020, af 25.000 kr. fra den 31. marts 2020, af 25.000 kr. fra den 30. april, af 25.000 kr. fra den 31. maj 2020 og af 15.625 kr. fra den 31. maj 2020. 9 Sagsøgte skal til Sagsøger betale sagsomkost-ninger med 31.680 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I HOLSTEBRO DOM afsagt den 23. september 2021 Sag BS-43785/2020-HOL Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Rasmus Birkedal Riisbro) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Thomas Jensen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> har krav på betaling af løn for perioden fra januar 2020 til og med maj 2020. <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand er, at <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at betale <anonym>Sagsøger</anonym> 140.625 kr. med tillæg af procesrente af 25.000 kr. fra den 31.januar 2020, af 25.000 kr. fra den 29. februar 2020, af 25.000 kr. fra den 31.marts 2020, af 25.000 kr. fra den 30. april, af 25.000 kr. fra den 31.maj 2020 og af 15.625 kr. fra den 31. maj 2020. <anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat påstand om principalt frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. Sagen er anlagt den 9. november 2020. 2 Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøger</anonym> blev ved ansættelseskontrakt af 29.maj 2019 ansat hos <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> driver et landbrug som enkeltmandsvirksomhed. Det fremgår af ansættelseskontrakten; der er underskrevet af begge parter; at: <anonym>Sagsøger</anonym> er ansat fra 1-6-2019 til 31-5-2020. Fast løn 25.000 pr. måned + 12,5 % feriepenge. Ansættelseskontrakten indeholdt ikke nærmere oplysninger om opsigelse; arbejdstid eller de forventede arbejdsopgaver: Det fremgår af lønsedler for perioden fra juni 2019 til 0g med december 2019, at <anonym>Sagsøger</anonym> ijuni 2019 til og med november 2019 fik en bruttoløn på 25.000 kr. med tillæg af feriepenge; 0g at han i december 2019 fik en bruttoløn på 12.500 med tillæg af 'feriepenge. Ved rekommenderet brev af 30. april 2020 sendte Metal Thy-Mors på vegne af <anonym>Sagsøger</anonym> påkrav om betaling af løn for december 2019 til og med april 2020 til <anonym>Sagsøgte</anonym> Den 25.juni 2020 sendte Lind Advokataktieselskab som advokat for Dansk Me- tal et påkrav til <anonym>Sagsøgte</anonym> om betaling af løn 0g feriepenge for januar 2020 til og med maj 2020,i alt 140.625 kr: Idet <anonym>Sagsøger</anonym> ikke modtog betaling indgav Lind Advoka-taktieselskab som advokat for Dansk Metal den 8.juli 2020 konkursbegæring mod <anonym>Sagsøgte</anonym> på baggrund af kravet. I forbindelse med skifteretsmødet den 17.juli 2020 fremlagde <anonym>Sagsøgte</anonym> opsigelse af 1. december 2019, hvoraf det fremgår blandt andet, at <anonym>Sagsøger</anonym> opsiges. <anonym>Sagsøger</anonym> bestrider at have modtaget opsigelsen. På mødet i skifteretten stillede <anonym>Sagsøgte</anonym> en bankgaranti for <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på løn; hvorefter sagen blev sluttet i skifteretten. Det er ubestridt; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har modtaget løn for perioden fra januar 2020 til og med maj 2020. 3 Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet, at han er uddannet automekaniker og maskinarbejder. Han har kendt <anonym>Sagsøgte</anonym> siden han var 12 år. De bor tre kilometer fra hinanden. Han blev ansat hos <anonym>Sagsøgte</anonym> fordi han manglede en mand. Han var kommet hos <anonym>Sagsøgte</anonym> 1 mange år, men havde; forud for ansættelsen; aldrig tidligere været ansat. Han havde dog hjulpet <anonym>Sagsøgte</anonym> med forskellige ting; Det var ham og hans kæreste, der lavede ansættelses-kontrakten. Han spurgte <anonym>Sagsøgte</anonym> om han kunne godtage kontrakten, hvoref-ter <anonym>Sagsøgte</anonym> skrev den på et stykke papir; som de til sidst underskrev. Der var ikke noget i det forslag til ansættelseskontrakt, han havde lavet; der ikke kom med i den endelige kontrakt. Det var hans eget forslag; at kontrakten skulle tidsbegrænses, da han inden ansættelsen hos <anonym>Sagsøgte</anonym> havde været sygemeldt. Han var derfor nødt til at starte stille og roligt op. At han tidsbegrænsede kon-trakten skyldtes ikke; at han ville vise kommunen, at han havde været på ar-bejdsmarkedet i et år De aftalte hverken skriftligt eller mundtligt et fast timean-tal eller hvilke arbejdsopgaver; han skulle udføre. Hans arbejde hos <anonym>Sagsøgte</anonym> bestod i at lave forefaldende arbejde, reparere maskiner og muge ud. De aftalte arbejdstiden og arbejdsopgaverne fra dag til dag. Han mødte på arbejde kl. 5,6 eller 7 om morgenen og tog hjem på forskellige tidspunktet. Hans timeantal var meget forskelligt; 0g han har ikke styr på, hvor mange timer han havde. Han havde dog ikke en 37-timers arbejdsuge. Han har to gange nægtet at udføre arbejdsopgaver for <anonym>Sagsøgte</anonym> Han ville ikke klippe køerne, fordi der var afføring på dem. Han ville desuden ikke udføre reparationsarbejde stående på en stige i tre og en halv meters højde. Han har aldrig nægtet at køre korn under høsten:. Så vidt han husker; spurgte <anonym>Sagsøgte</anonym> ham aldrig om han ville køre korn. Han er dog blevet spurgt en enkelt gang, men han kan ikke huske, hvad han svarede. <anonym>Sagsøgte</anonym> høstede altid så sent på dagen som muligt. Han blev i starten af februar 2020 opmærksom på, at han ikke fik løn. Han nævnte det den 1. februar 2020 over for <anonym>Sagsøgte</anonym> hvorefter han kontaktede Dansk Metal. Dansk Metal både sendte et brev og ringede til <anonym>Sagsøgte</anonym> Han kan ikke huske hvornår; men lidt senere talte han igen med <anonym>Sagsøgte</anonym> om, at han manglede at få løn. <anonym>Sagsøgte</anonym> stoppede med at levere mælk til Arla den 15. december 2019 og sagde til ham, at han ikke havde nogle penge. Selvom han ikke fik løn, blev han i hele perioden ved med at gå på arbejde. Hans arbejdstid og arbejdsopgaver forblev de samme. Han tænkte; at pengene nok kom på et tidspunkt. Han har aldrig set eller modtaget opsigelsen af 1. december 2019. Han så den først i forbindelse med skifteretsmødet. Han fik heller ikke indtryk 4 af, at ansættelsesforholdet skulle være ophørt. Han er aldrig blevet opsagt; hverken skriftligt eller mundtligt. I august 2020 blev han ansat hos JKS. De fandt arbejde til ham i august 2020. Inden han kom til JKS lavede han biler sammen med sin søn. Han er ved at lære ham op i at blive automekaniker. Mens han var ansat hos <anonym>Sagsøgte</anonym> lavede han også biler. Det var kun hans families biler; han lavede. Det var ikke noget, han gjorde for at få betaling. Han er aldrig mødt senere eller gået tidligere; fordi han skulle lave biler: Han lavede altid først biler i sin fritid, når han kom hjem. Un-der hans ansættelse lavede han også <anonym>Sagsøgtes</anonym> bil klar til syn. Han har også lånt <anonym>Sagsøgtes</anonym> bil, både for at hente reservedele; men også til personlig kørsel i vinterperioden. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret blandt andet; at han driver et landbrug med 80 til 90 køer; 0g at han selv forestår driften. Han hyrer derfor kun personale, hvor det er nødvendigt til specifikke arbejdsopgaver:. Det har altid været meget sjældent; at han har hyret folk; men det er sket for eksempel i forbindelse med svejseopgaver: Han har kendt <anonym>Sagsøger</anonym> siden <anonym>Sagsøger</anonym> var dreng. Det var <anonym>Sagsøger</anonym> der tog fat i ham for at høre, om han kunne få arbejde. Han tænkte; det var fordi <anonym>Sagsøger</anonym> ville op-tjene ret til dagpenge; men det var ikke noget; som <anonym>Sagsøger</anonym> sagde til ham. Han sagde til <anonym>Sagsøger</anonym> at han godt kunne få arbejde, men at han skulle være der; og at han skulle lave sine ting; Det sagde han, fordi han vidste, at der var ting, <anonym>Sagsøger</anonym> ikke ville lave, for eksempel klippe køer. Det var <anonym>Sagsøger</anonym> der lavede ansættel-seskontrakten. Han kan ikke huske, hvem af dem, der skrev indholdet ned. Det var <anonym>Sagsøger</anonym> der lavede tidsbegrænsningen og bestemte, hvornår han skulle an-sættes fra. De talte ikke om, hvorfor der skulle være en tidsbegrænsning men han tænkte; at det var af hensyn til dagpengene. Lønnen blev ikke forhandlet. Han sagde til <anonym>Sagsøger</anonym> at han måtte få den løn, som han foreslog; men at det for- udsatte, at han skulle være til stede. De aftalte ikke noget om <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdstid eller arbejdsopgaver: <anonym>Sagsøger</anonym> mødte op den 1.juni 2019 og begyndte at arbejde. <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejde bestod i blandt andet at gøre rent og muge ud. Det gik ikke som det skulle. <anonym>Sagsøger</anonym> mødte om morgenen; men han ville hurtigt hjem igen; så han kunne lave biler Han lavede biler for 150 kr. i timen Det var ikke hans indtryk, at det kun var <anonym>Sagsøgers</anonym> egne biler; han lavede. En dag skulle han til møde kl. 09.00 og han bedte derfor <anonym>Sagsøger</anonym> om at komme kl. 07.30. <anonym>Sagsøger</anonym> sagde; at det kunne han ikke; fordi han skulle lave biler for nogen, der kom kl. 08.00. Han sagde flere gange til <anonym>Sagsøger</anonym> at han arbejdede for få timer <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejde var i det store og hele godt nok. Problemet var; at han ikke var nok timer på arbejde og tog hjem hele tiden. En dag gik <anonym>Sagsøger</anonym> selvom han kun var halvt færdig med at muge ud. Der kom kontrol den dag Hvis det ikke havde været for <anonym>Sagsøger</anonym> ville han derfor stadig 5 have leveret mælk til Arla den dag i dag. Han bortviste ikke <anonym>Sagsøger</anonym> fordi han har kendt ham i så mange år, og fordi <anonym>Sagsøger</anonym> sagde, at han ville være mere på arbejde, når hans samlever flyttede. Så <anonym>Sagsøger</anonym> tog ikke tidligt hjem fordi der manglede opgaver. Der var nok at lave. Mandag den 2. december 2019 opsagde han <anonym>Sagsøger</anonym> da han var holdt op med at levere mælk til Arla. Hans bror var også til stede. Han sagde mundtligt til <anonym>Sagsøger</anonym> at han var fyret, men han lavede også en seddel på det. Han daterede opsi-gelsen den 1. december 2019, fordi det passede bedst. <anonym>Sagsøger</anonym> fik sedlen med sig. Han havde selv en kopi af opsigelsen; da han havde skrevet opsigelsen to gange på to forskellige stykker papir, hvoraf <anonym>Sagsøger</anonym> fik det ene eksemplar: I forbindel-se med opsigelsen sagde han til <anonym>Sagsøger</anonym> at han kunne få 14 dages ferie. <anonym>Sagsøger</anonym> ville gerne havde tre uger, hvilket var fint med ham. Efter den 2 december 2019 har han kun set <anonym>Sagsøger</anonym> én gang. <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke arbejdet hos ham efter opsigel-sen 0g <anonym>Sagsøger</anonym> har aldrig sagt til ham; at han manglede løn. Da han blev kontak-tet af en medarbejder fra Dansk Metal, sagde han til ham; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke fik løn, fordi han ikke passede sit arbejde Han reagerede ikke på brevet fra Dansk Me-tal eller advokatfirmaet, fordi han ikke vidste; hvad han skulle gøre med det. Han mangler evner inden for det. Han troede, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde sendt en kopi af opsigelsen til Dansk Metal. Det kunne derfor være lige meget; om opsigelsen først blev fremlagt i skifteretten: <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han er afdelingsformand for lokalafdelingen Metal Thy-Mors. <anonym>Sagsøger</anonym> henvendte sig til ham i februar 2020, idet han i december 2019 alene havde modtaget halvdelen af sin løn og ikke siden havde modtaget løn. Han anbefalede <anonym>Sagsøger</anonym> at tale med <anonym>Sagsøgte</anonym> om det. Da <anonym>Sagsøger</anonym> fortsat ikke modtog sin løn;, kaldte de ham ind til et møde, hvorefter den faglige sekretær; <anonym>Person</anonym> den 30. april 2020 sendte et rekom-manderet brev til <anonym>Sagsøgte</anonym> Forinden havde både han 0g <anonym>Person</anonym> talt i telefon med <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> oplyste til dem, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke ville lave noget. Det blev ikke nævnt; at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle være blevet opsagt. Han modtog ikke opsigelsen fra <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han er <anonym>Sagsøgtes</anonym> bror: De ser hinanden til en kop kaffe et par gange om ugen, hvilket de også har gjort under <anonym>Sagsøgers</anonym> ansættelse. Før <anonym>Sagsøger</anonym> blev ansat hos <anonym>Sagsøgte</anonym> havde han ikke fastan-satte på gården; men alene løsarbejdere i forbindelse med høsten. Selvom <anonym>Sagsøgte</anonym> havde sagt til ham, at <anonym>Sagsøgers</anonym> mødetid var kl. 07.00, var det sjældent; at <anonym>Sagsøger</anonym> var på gården; når han kom på besøg ved 10 2 1l-tiden. Det er hans ind-tryk; at <anonym>Sagsøgte</anonym> opsagde <anonym>Sagsøger</anonym> da <anonym>Sagsøgte</anonym> var utilfreds med <anonym>Sagsøgers</anonym> ar - bejdsindsats. Han var med, da <anonym>Sagsøgte</anonym> opsagde <anonym>Sagsøger</anonym> den 2. december 2019. Han er sikker på, at <anonym>Sagsøger</anonym> samme dag modtog opsigelsen; der var skrevet på et stykke papir; Han er sikker på datoen; da <anonym>Sagsøgte</anonym> fyldte år samme dag; <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> talte roligt sammen og <anonym>Sagsøger</anonym> fik en uges ekstra ferie mod at ac- ceptere opsigelsen. Han tror ikke; at <anonym>Sagsøger</anonym> skrev under på opsigelsen. Han har siden kun set <anonym>Sagsøger</anonym> på gården én gang da <anonym>Sagsøger</anonym> skulle låne <anonym>Sagsøgtes</anonym> bil. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har vedrørende lønkravet gjort gældende, at han har været ansat hos <anonym>Sagsøgte</anonym> fra ansættelsesperiodens start den 1.juni 2019 og frem til og med maj 2020, 0g at <anonym>Sagsøgte</anonym> derfor er forpligtet at betale løn til ham for perioden i henhold til ansættelseskontrak-ten 0g som opgjort i stævningen. Det bestrides som udokumenteret; at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle have nægtet at udføre arbejdsopgaver for <anonym>Sagsøgte</anonym> Ansættelsesforholdet udgør ihenhold til kontrakten en tidsbegrænset ansættel-se med udløb 31.maj 2020, hvilket giver en formodning for; at ansættelsesfor-holdet bestod til 31. maj 2020, da der ikke kan siges op til fratræden inden det forudsatte tidspunkt; medmindre noget sådant er vedtaget særskilt eller lader sig indfortolke som en stiltiende forudsætning. I ansættelseskontrakten fremgår ikke regler om opsigelse; ligesom der heller ikke er holdepunkter for at antage at der er indgået særskilt aftale herom. Selv i det tilfælde; at <anonym>Sagsøger</anonym> kunne opsiges, kan det ikke ske med den af <anonym>Sagsøgte</anonym> angivne begrundelse, idet <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var ansat til et bestemt antal timer; eftersom kontrakten alene angiver en dato for ansættelsesforholdets start og ophør samt en fast må-nedsløn. Det bestrides dog under alle omstændigheder; at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle have modtaget en opsigelse fra <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke nævnt eller fremsendt kopi af den påståede opsigelse før dagen før det berammede skifteretsmøde den 17.juli 2020. <anonym>Sagsøgte</anonym> bærer bevisbyrden for; at ansættelsesforholdet er opsagt. Denne byrde har han ikke løftet. Vedrørende rentepåstanden har <anonym>Sagsøger</anonym> gjort gældende; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har betalt løn til de enkelte forfaldsdatoer; og at <anonym>Sagsøger</anonym> derfor har krav på procesrente, jf. rentelovens $ 3, stk. 1. <anonym>Sagsøger</anonym> har under hovedforhandlingen subsidiært gjort gældende; at han har krav på et rimeligt opsigelsesvarsel svarende til det al-mindelige inden for faget på 60 dage. <anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> modtog sin opsigelse omkring den 1. december 2019, samt at opsigelsen var velbegrundet; idet <anonym>Sagsøger</anonym> ikke opfyldte ansættelsesafta-len, idet han arbejdede væsentligt færre timer og nægtede at udføre forskellige opgaver; uden at det var aftalt med <anonym>Sagsøgte</anonym> Der kan ske opsigelse af ansættelsesforholdet, selvom der er tale om en tidsbe- grænset ansættelse; da der ikke er noget til hinder herfor. <anonym>Sagsøger</anonym> har desuden ikke siden årsskiftet 2019/2020 udført arbejde for <anonym>Sagsøgte</anonym> Såfremt retten måtte finde;, at der ikke kan ske opsigelse, fordi der er tale om en tidsbegrænset opsigelse; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har modtaget opsigelsen; eller at der i det hele taget ikke er sket behørig opsigelse, har <anonym>Sagsøgte</anonym> 1 øvrigt gjort gældende, at han har været berettiget til at ophæ-ve ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning, idet <anonym>Sagsøger</anonym> har misligholdt ansættelsesaftalen i væsentlig grad; ved at arbejde væ-sentligt færre timer og nægte at udføre forskellige opgaver i strid med aftalen med <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> blev alene blev bedt om at udføre rimeligt arbej-de i overensstemmelse med ansættelseskontrakten; hvilket han nægtede. Der er således tale om arbejdsvægring. <anonym>Sagsøgte</anonym> har over for <anonym>Sagsøger</anonym> anbringende om rimeligt opsigelsesvarsel, gjort gældende; at idet dette først er gjort gælden-de under hovedforhandlingen; kan retten ikke tage stilling hertil. Rettens begrundelse og resultat Ansættelseskontrakten mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> er indgået for en bestemt tidsbegrænset periode; sådan at den au-tomatisk skulle ophøre den 31.maj 2020. Henset til, at ansættelsen tidsbegrænsedes uden drøftelse mellem parterne og uden nærmere begrundelse; og at det ikke i kontrakten konkret er anført, at an- sættelsesforholdet skulle være uopsigeligt; finder retten, at ansættelsen må an-ses for indgået på almindelige opsigelsesvilkår i tiden indtil aftalens automati-ske udløb den 31.maj 2020. Opsigelse kan derfor ske med passende varsel. Det er efter bevisførelsen; herunder de afgivne forklaringer, ikke godtgjort; at <anonym>Sagsøgte</anonym> den 2. december 2019 opsagde <anonym>Sagsøger</anonym> Retten har herved lagt vægt på, at <anonym>Sagsøgte</anonym> trods henven-delser fra både Dansk Metal og Lind Advokataktieselskab på intet tidspunkt oplyste, at <anonym>Sagsøger</anonym> var blevet opsagt den 2. december 2019, at opsigelsen først blev fremlagt i forbindelse med et møde i skifteretten i juli 2020, og at opsigelsen ikke er underskrevet af <anonym>Sagsøger</anonym> ligesom det ikke på anden måde er godtgjort; at han skulle have modtaget denne. Uanset; at det efter de afgivne forklaringer må anses som tvivlsomt; om <anonym>Sagsøger</anonym> perioden fra januar 2020 til og med maj 2020 udførte arbejde hos <anonym>Sagsøgte</anonym> finder retten derfor; at <anonym>Sagsøger</anonym> har været ansat frem til ansættelsesforholdets automatiske udløb den 31.maj 2021. <anonym>Sagsøger</anonym> har derfor krav på løn i hen-hold til ansættelseskontrakten for perioden fra januar 2020 til og med maj 2020 Den omstændighed, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gældende; at han under alle omstændigheder har været berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning som følge af, at <anonym>Sagsøger</anonym> arbej-dede væsentligt færre timer 0g nægtede at udføre arbejdsopgaver; kan ikke føre til en ændret vurdering. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke nærmere fremgår af ansættelseskon- trakten i hvilket omfang eller tidsrum det forventedes; at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle udføre arbejde hos <anonym>Sagsøgte</anonym> ligesom det ikke fremgår;, hvilke arbejdsopgaver <anonym>Sagsøger</anonym> var ansat til at udføre, samt at en ophævelse af ansættelsesforholdet normalt vil forudsætte en forudgående advarsel eller indsigelse fra arbejdsgiver: Retten tager herefter <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand til følge. Efter dette resultat skal <anonym>Sagsøgte</anonym> betale sagens omkostninger; der efter sagens værdi, forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, og omfang er fastsat til dækning af advokatudgift med 28.000 kr. inkl. moms og af retsaf-gift med 3680 kr., ialt 31.680 kr: <anonym>Sagsøger</anonym> er ikke momsre-gistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at betale <anonym>Sagsøger</anonym> 140.625 kr. med tillæg af procesrente af 25.000 kr. fra den 31.januar 2020, af 25.000 kr. fra den 29. februar 2020, af 25.000 kr. fra den 31.marts 2020, af 25.000 kr. fra den 30. april, af 25.000 kr. fra den 31.maj 2020 og af 15.625 kr. fra den 31. maj 2020. <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkost-ninger med 31.680 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a	18,080	20,903
1192	Sagen drejer sig om fejl på retro-køleskabe til virksomhed fremstillet og solgt af Sagsøger. Spørgsmålet i sagen er, om Sagsøgtes omkostninger ved tilbagekaldelsen er dækket... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-49446/2018-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	4829/22	Forsikring;		Sagsøger - A/S VESTFROST; Sagsøgte - ZURICH DANMARK, FILIAL AF ZURICH INSURANCE PLC, IRLAND; Advokat - Andreas Oxholm; Advokat - Henrik Thal Jantzen; Advokat - Simon Ramlau-Hansen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		5.733.580,00 kr.	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 13. januar 2020 Sag BS-49446/2018-KBH A/S Vestfrost (advokat Henrik Thal Jantzen vladvokat Andreas Oxholm) mod Zurich Danmark Filial af Zurich Insurance PLC, Ireland (advokat Søren Schjunk Bergenser vladvokat Simon Ramlau-Hansen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt den 14. december 2018, har sagsøgeren, A/S Ve- stfrost, (Vestfrost) nedlagt påstand om, at sagsøgte, Zurich Danmark (Zurich) skal betale modværdien i danske kroner af 768.000 euro med fradrag af 50.000 kr. og med tillæg af procesrente fra den 18. september 2017. Zurich har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb, fastsat efter rettens skøn. Sagen drejer sig om, hvorvidt en række udgifter afholdt af Vestfrost til at kon- trollere og udbedre mulige defekter i en række køleskabe solgt til Coca Cola i Tyskland; er dækket under den produkt- og erhvervsansvarsforsikring Vest- frost har tegnet hos Zurich. Til forsikringen er tilkøbt en særlig supplerende dækning for produkttilbagekaldelsesudgifter Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf.retsplejelovens 8 218 a /2 Oplysninger i sagen Vestfrost producerer køleløsninger til virksomheder og private herunder køle-skabe til opstilling i detailbutikker . Vestfrost solgte en række køleskabe til Coca Cola i Tyskland fra uge 45 i 2015 til uge 49 i 2016. Køleskabene blev leveret til Coca-Cola , der herefter udlejede dem til kiosker og butikker til brug for salg af en række Coca Cola produkter . Køleskabene er ind- rettet således, at kunderne selv kan tage de afkølede læskedrikke fra køleskabet og herefter betale for dem. Den 16. juni 2017 gjorde Coca Cola Vestfrost opmærksom på, at Coca Cola hav-de fundet to køleskabe, hvor en skrue i køleskabene havde gennemboret en strømførende ledning. Dette betød, at den pågældende skrue blev strømførende med fare for , at personer , der kom i berøring med skruen, fik stød (”Fejl 1”). Fejlen blev fundet ved, at en af Coca-Colas medarbejdere fik 220 V stød igen-nem sig i forbindelse med håndteringen af et af køleskabene. Stødet opstod ved berøring af en skrue, der blev blotlagt, når køleskabet blev åbnet. Fejlen kunne identificeres til en specifik produktionsperiode (W45/15-W49/16) og omfattede i alt ca. 4.500 køleskabe. Det var uvist, hvilke køleskabe, der kun-ne frembyde risiko for sådanne el-ulykker . Den 21. juli 2017 konstaterede Coca Cola , at et relæ til et køleskab var slået fra. Ved en undersøgelse af køleskabet konstaterede en servicetekniker , at en led-ning havde berørt et varmt kobberrør , hvilket havde ført til, at ledningens isole-ring var smeltet og ledningen dermed blotlagt, hvilket havde ført til kortslut-ning. Efter aftale mellem Vestfrost og Coca Cola blev firmaet Mebedo antaget til at la-ve en uvildig undersøgelse af fejlen og de mulige konsekvenser . Undersøgelsen af 3. august 2017 konkluderede bl.a. følgende: ”S ammenfattende må der gås ud fra, at beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse mod elektriske stød og mod brand i de som tilslutningspunkt funger ende stationær e anlæg hos de pågældende ejer e ikke er fuldstændigt effektive.Efter den under - tegnede sagkyndiges vur dering for eligger der ved uændr et fortsat drift en akut brandfa-r e samt en far e på grund af gennemstrømning af kr oppen. ” Undersøgelsen viste, at et betydeligt antal af de leverede køleskabe kunne have tilsvarende produktionsfejl. Det fremgår af Mebedos rapport, at 6 ud af 7 uåb-nede køleskabe, som Mebedo inspicerede, havde en ledningsføring, der frem-bød risiko for kortslutning. Den pågældende ledningsføring medførte, at køle-skabet frembød risiko for kortslutning og brand. /3 Både i forbindelse med Fejl 1 og Fejl 2 blev alle detailbutikker bedt om at slukke for køleskabene og ikke benytte dem, før Coca Colas teknikere havde kontrolle-ret apparaterne. Da Coca Cola erfarede problemerne med køleskabene, reklamerede de straks til Vestfrost , og bad Vestfrost finde en løsning. Det blev aftalt, at Coca Cola for Vestfrosts regning skulle inspicere og kontrolle-re de køleskabe, der var produceret inden for de kritiske produktionsperioder . Vestfrost skulle sende evt. nødvendige reservedele til Coca Colas servicetekni- kere. Omkostningerne afholdt på grund af disse problemer vedrørende Fejl 1 og Fejl 2 udgør udgifter til arbejdstid til kontrol af køleskabene, udbedring af fejlene og køretid til de steder , hvor køleskabene var placeret. Derudover blev der afholdt omkostninger til orientering til detailbutikkerne, udarbejdelse af rapporter samt koordinering af håndteringen af fejlene. Disse omkostninger er af Coca Cola op- gjort til 838.91 1 euro. Vestfrost anmeldte sagen til Zurich den 19. juni 2017 og redegjorde for forløbet på et møde afholdt den 4. september 2017, hvor de estimerede omkostninger samtidig blev gennemgået på baggrund af de oplysninger , Vestfrost havde modtaget fra Coca Cola . Vestfrost og Coca Cola forligte sagen i 2018, hvorefter Vestfrost betalte 768.000 euro til Coca Cola , hvilket svarer til påstandsbeløbet. Vestfrosts produkt- og erhvervsansvar hos Zurich var udvidet til at dække ”produkttilbagekaldelsesudgifter” med op til 25 mio. kr . Produkttilbagekaldel- sesudvidelsen har følgende dækningsbeskrivelse: ”--- Forsikringen er udvidet til at dække omkostninger , der afholdes i forbindelse med tilba-gekaldelse af defekte pr odukter på følgende vilkår: 1. Selskabet yder erstatning til sikr ede, indenfor det i policen særskilt nævnte beløb, for tilbagekaldelse af et pr odukt, som er omfattet af dækningen under denne forsikring, når sådanne omkostninger afholdes som en følge af, at der overfor sikrede r ej-ses krav vedrør ende det pågældende pr odukt, og det er af betydning for afvær gelse af skade omfattet af pr oduktansvarsforsikringen, at tilbagekaldelsen af sikredes pr odukt finder sted. ---” Bestemmelsens stk. 2 angiver hvilke produkttilbagekaldelsesudgifter , der er dækket, herunder: ”--- /4 Produkttilbagekaldelsesudgifter betyder de rimelige og nødvendige omkostninger , pådraget af sikr ede for: […] c. omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra personer ud over sikr edes faste ansatte, […] men kun, når sådanne omkostninger er pådraget med det ene formål at tilbagekalde sikr edes pr odukter . ” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1 , Vidne 2 og Vidne 3 . Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er CEO for Vestfrost . Vestfrost er en dansk virksomhed, der blev etableret i 1963. Han husker , at han blev kontaktet af Coca Cola – han mener , at det var en lørdag – om, at der var fejl på nogle kø-leskabe. Coca Cola krævede, at de tog ansvaret for fejlene. De vidste ikke, om det var deres ansvar . Umiddelbart ville det være vanskeligt at udbedre fejl, da køleskabene stod mange forskellige steder i T yskland. Coca Cola ville have, at der blev handlet hurtigt på fejlene. Aftalen blev , at Coca Cola ringede til kun-derne og meddelte dem, at der skulle afbrydes for strøm til køleskabene, og at Coca Colas teknikere skulle foretage en undersøgelse af køleskabene for at finde årsagen til problemerne og løse disse. Om onsdagen i den følgende uge, havde Coca Cola gennemgået mere end 1000 køleskabe. Det ville Vestfrosts teknikere ikke have kunnet nå. Vestfrost har ikke et servicenet i T yskland. De resterende 3500 køleskabe var gennemgået i løbet af en uge. De drøftede med deres tekni-ske chef - Vidne 2 , hvad der kunne være årsag til problemet. Han bad Person 1 tage kontakt til Coca Cola for at finde en løsning. Han tog i løbet af den første uge kontakt til Zurich - måske onsdag eller torsdag. Han forklare-de, hvad de havde gjort. Han talte med Person 2 hos Zurich , som mente, at de nok skulle finde en løsning. Han havde fortalt, hvordan de ville løse problemet. De mest almindelige fejl, der kan opstå på køleskabe er kortslutning eller brand. De har ikke forhandlet formuleringen i forsikringspolicen. Det er vigtigt for dem at have en forsikring. De skal kunne reagere hurtigt, hvis der opstår et be-hov . Vestfrost har i hans tid ikke tilbagekaldt køleskabe. De kontaktede ikke myn- dighederne om fejlene, fordi det var hurtigere og mere ef fektivt at afbryde strømmen til køleskabene for at afvær ge faren. De havde en formodning om, at de havde ansvaret for fejlen. Coca Cola var på det tidspunkt en stor kunde hos Vestfrost med en omsætning på ca. 140 mio. kr . Vestfrost ønskede også hurtigst muligt at finde ud af, om der var fejl på køleskabene, idet der blev sendt ca. /5 200.000 køleskabe på markedet om året. Man fandt i alt 14 fejl. Reparation af Fejl 2 bestod i at skifte en ledning. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet maskiningeniør . Han har i næsten 33 år arbejdet hos Vestfrost . Han er nu udviklingschef. Da den første fejl opstod, var han fabrikschef. Han hørte om den første fejl den 16. juni 2017- det var en fredag. Det var Coca Cola , der kontaktede dem, om at der var noget galt. Normalt anvender de brændbare gasser i køleskabene, men i leverancen til Co-ca Cola havde de i stedet for anvendt kuldioxid. Coca Cola var bekymret fordi, brandbare gasser generer varme. De havde leveret 4500 køleskabe til Coca Cola i Tyskland. De blev leveret til 5 eller 7 lagre, og derfra blev de af Coca Cola kørt ud til de forskellige forretninger . Vestfrost var ikke bekendt med, hvor de en-kelte køleskabe stod. Der blev fundet to forskellige fejl. Fejl 1 bestod i, at en skrue havde gennembo-ret en strømførende ledning. Dette betød, at den pågældende skrue blev strøm-førende med risiko for , at personer , der kom i berøring med køleskabet fik stød. De fik at vide, at en lærling havde fået stød ved berøring af skruen i ”fodspar -ket” forrest på køleskabet. Da de fik beskeden, var de ikke klar over , hvor mange køleskabe det drejede sig om, men fik det indsnævret til 4500. Han havde kontakt med Coca Cola , der krævede, at de tog stilling til, om fejlen skyldtes Vestfrosts forhold. I løbet af mandagen kom der mails hver halve time med krav om stillingtagen. Coca Cola tog det meget alvorligt. De kunne ikke garantere, at der ikke var fejl i køleska- bene. De aftalte med Coca Cola , at Coca Cola skulle orientere om fejl og tage kø- leskabene ud af drift. Derefter gik man i gang med at finde ud af, hvad der var galt med køleskabene. Coca Cola ”satte himmel og jord i bevægelse” . Hele Coca Colas serviceafdeling var ude for at se på køleskabe. Inden for en uge havde de gennemgået alle køleskabe. Vestfrost kunne ikke frigøre teknikere til at tage til Tyskland, og de vidste heller ikke, hvor køleskabene stod. Han mener ikke, at ude fra kommende teknikere kunne havde gjort det hurtigere end Coca Colas teknikere. Hvis køleskabene skulle have været fragtet til Esbjer g, ville det have taget flere måneder . De aftalte med Coca Cola , at Coca Cola skulle hjælpe dem, og at det var Vestfrost , der skulle betale for Coca Colas arbejde. Den 23. juli 2017 hørte de om Fejl 2. Denne fejl bestod i, at en ledning havde be- rørt et varmt kobberrør , hvilket havde ført til, at ledningens isolering var smel-tet. Røret kan blive op til 130 grader varmt, og så smelter ledningen. Der kan så ske kortslutning, som kan danne gnister og give brand. Coca Cola mente, at fejl-en kunne henføres til Vestfrost . De kunne ikke have risikoen for , at det skyldtes deres forhold siddende på sig. De undersøgte også selv tingene. De kunne ikke umiddelbart sige, om der var 2 fejl eller flere. De efterprøvede, om det kunne forekomme at på den måde, som Coca Cola mente. Fejlene kunne være sket ved fremstilling. Der havde ikke været service på køleskabene, så derfor var der en formodning for , at fejlene skyldes Vestfrosts forhold. Der gik 2 til 4 måneder , inden man havde gennemgået køleskabene for fejl 2. V ed fejl 1 brugte man /6 mange ressourcer på at finde fejlene. V ed fejl 2 kom man ind i ferieperioden, hvilket var en af årsagerne til, at det tog længere tid. De kontaktede ikke myn- dighederne, da de mente, at den bedste måde at afvær ge skader på, var at af-bryde strømmen til køleskabene. Han ved ikke, om strømmen blev afbrudt. Coca Cola sendte en regning på ca. 834.000 eur , men de forhandlede beløbet ned til 768.000 eur . De mente, at beløbet på 834.000 eur , var for højt. De havde en ide om, at beløbet nærmere var ca. 600.000 eur . Beløbet på 834.000 eur inde-holdt afskrivninger , og de mente ikke, at de skulle betale afskrivninger . I juli 2018 ville de gerne have sagen afsluttet, og så blev de enige om 768.000 eur . De drøftede den tid, der blev anvendt til reparation af køleskabene med deres tids-studieteknikere. Køleskabene skulle trækkes ud fra deres placering for , at man kunne foretage reparationerne. De skulle betale for køretid for teknikerne, der skulle køre ud og undersøge køleskabene og montere yderligere udstyr . De an-fægtede kørselssatsen. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er uddannet hos en statsautoriseret re-visor og har en HD i regnskab. Han hørte om Fejl 1 umiddelbart efter , at problemet var opstået. Coca Cola bad om at få skaden udbedret. Han har ikke haft en direkte dialog med Coca Cola . De anmeldte kravet til Zurich gennem deres forsikringsmægler kort tid efter , at de havde fået at vide, at der var fejl på køleskabene. Han lavede en power point til brug for mødet med Zurich den 3. september 2017 , hvor han redegjorde for forløbet og oplyste om, at omkostningerne forventedes at være ca. 800.000 eur baseret på det overslag Coca Cola gav og baseret på det arbejde, der var udført. Når udgifter til udbedring af Fejl 2 var højere, skyldtes det, at skabene skulle tømmes og trækkes ud for at udbedre fejlen. Derfor skønnede de, at prisen ville være 10 til 15 % højere. Han har udarbejdet det regnskab, der er fremlagt i sagen over udgifterne på baggrund af oplysninger fra Coca Cola . De udfordrede opgørelsen dels antal ti- mer, dels timelønnen samt kilomentersatsen. De lavede så deres egne beregnin-ger over, hvad de mente det ville koste og kom herved frem til et beløb på ca. 1,9 mio. eur. Der er afregnet den 5. december 2018. Det ville have kostet væsent-ligt mere, hvis de skulle have taget køleskabene hjem. De endte med et kompro-mis. Beløbet blev ikke specificeret - det var ”bare” et kompromis. De havde en klar forventning om, at Zurich ville betale. De har ikke på skrift, at Zurich ville betale, men det var hans klare opfattelse, at der var en tilkendegivelse fra Person 2 om, at de fandt en løsning i fællesskab. Han mener ikke, at Zurich bad om dokumentation for udgifterne under mødet. De arbejdede på og forsøgte at minimere omkostningerne mest muligt. De havde en aftale med Zurich om at holde et møde, når beløbet var gjort op. Der var planlagt et møde i juni, som så blev flyttet til august. Kort før dette møde fik de at vide, at Zurich ikke ville dække kravet. Parternes synspunkter /7 Vestfr ost har i sit påstandsdokument anført følgende: Det gøres overordnet gældende, at de af Vestfrost afholdte omkostninger i for - bindelse med tilbagekaldelse og kontrol af de defekte og muligt defekte køle-skabe er dækket under den hos Zurich tegnede dækning for produkttilbagekal- delsesudgifter . Det fremgår af forsikringspolicen at denne tillægsdækning for tilbagekaldelses- udgifter omfatter tilfælde hvor 1) angår tilbagekaldelse af et produkt, der er dækket under forsikringen, 2) at der er rejst krav om defekter over for Vestfrost for det pågældende produkt og 3) at tilbagekaldelsen har betydning for afvær -gelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen. Vestfrost gør gældende, at alle tre betingelser for at aktivere forsikringensdæk-ning for produkttilbagekaldelse er opfyldt. Vestfrost gør videre gældende, at de af Vestfrost afholdte udgifter er omfattet af dækningsbestemmelserne herunder særligt stk. 2 (c) ” omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra personer ud over sikr edes faste ansatte” . Risiko for pr oduktansvarsskader – dækning under forsikringen. Det tiltrædes, at det er en forudsætning for dækning, at køleskabene frembrin- ger en risiko for produktskader . Det er ubestridt at køleskabene frembød risiko for brand og elektrisk stød, og dermed enten tings- eller personskade. Det gøres derfor gældende, at køleskabene var defekte i det de ikke frembød den sikker -hed, man med rette kunne forvente, jf. her princippet i defektbegrebet i pro- duktansvarslovens § 5, stk. 1. Et produkt der frembyder risiko for elektrisk stød eller brand er et klassisk eksempel på produktansvarsrisici og havde en kortslutning resulterede i brand, med bygningsskade til følge, eller voldsom personskade, ville Vestfrosts ansvar herfor være omfattet af forsikrin-gens produktansvarsforsikring. Der blev r ejst krav over for Vestfrost vedrør ende det pågældende pr odukt. Coca-Cola reklamerede prompte over for Vestfrost og rejste krav om, at der blev fundet en løsning. Det bestrides således, at der er tale om, at Vestfrost har skadesløsholdt Coca-Cola for udgifter afholdt af Coca-Cola , som hævdet af Zurich . Coca-Cola krævede, at Vestfrost enten fandt en løsning på problemet el-ler trak køleskabene helt tilbage. Det gøres derfor gældende, at betingelsen for ” at der over for sikr ede r ejses krav ” er opfyldt. Tilbagekaldelsen har betydning for afvær gelse af skade, omfattet af produktansvarsfor -sikringen. Det gøres gældende, at såfremt der mod Vestfrost var blevet rejstkrav som følge af, at køleskabene havde forårsaget person- eller tingskade, ville et sådan an-svar være dækket af produktansvarsforsikringen. T ilbagekaldelsen af køleska- /8 bene havde derfor afgørende betydning for , at der ikke over for Vestfrost (eller Zurich ) blev rejst et produktansvarskrav . Det gøres gældende, at det ikke er relevant for bedømmelsen heraf, at det efter - følgende viste sig at fejlene kun var at finde på en mindre andel af køleskabene. Det afgørende er , om der var en lignende risiko ved tilsvarende køleskabe i pro- duktserien. Havde blot ét køleskab forårsaget voldsom personskade eller omfat- tende tingsskade, ville det potentielt have medført et stort erstatningsansvar for Vestfrost og dermed Zurich . Det gøres derfor gældende, at tilbagekaldelsen var af betydning for afvær gelse af skade, omfattet af produktansvarsforsikringen. Produkttilbagekaldelsesudgifterne er dækket Det gøres gældende, at de udgifter Vestfrost søger dækket under deres pro- dukttilbagekaldelsesforsikring, er omfattet af dækningsbestemmelsens stk. 2. li-tra (c) alternativt (e) om ” omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra personer ud over sikr edes faste ansatte” og ” udgifter til ansattes transport og logi” . Det blev med Coca-Cola aftalt, at Vestfrost betalte Coca-Cola for, at Coca-Colas serviceteknikere inspicerede og kontrollerede køleskabene. Der er altså tale om netop ekstraomkostninger til ekstra personel, der skulle bi-stå Vestfrost med tilbagekaldelsen af køleskabene. Det er uden betydning for dækningsspør gsmålet, at det tilfældigvis viste sig mest fordelagtigt at benytte Coca-Colas egne serviceteknikere. Zürichs indsigelser Det er mellem parterne ubestridt, at de af Vestfrost producerede køleskabe er omfattet af Vestfrost produkt- og erhvervsansvarsforsikring. Der er imidlertid af Zurich fremsat en række indsigelser , som vil blive behandlet nærmere herun-der . Skal risikoen have materialiser et sig i en skade? Det gøres gældende, at det ikke er relevant for dækning under produkttilbage- kaldelsesforsikringen – som anført af Zurich – at der ikke materialiserede sig et produktansvar , alene risikoen herfor er tilstrækkelig til at aktivere dækning un-der policen. Det fremgår også af dækningsbestemmelsen, at tillægsforsikringen netop sigter på at afvær ge skade omfattet af pr oduktansvarsforsikringen . Det er tilstrækkeligt, at der er identificere en defekt, der frembyder risiko for produktskade. Det bemærkes for alle tilfældes skyld, at der faktisk skete skade på en Coca-Co-la medarbejder , der fik stød. Er der alene tale om en køber etlig mangel /9 Vestfrost anerkender , at et defekt produkt også er mangelfuldt i køberetlig for - stand. V urderingen af hvorvidt den køberetlige mangel også udgør en defekt ta-ger afsæt i, i hvilket omfang manglen frembyder risiko for skade på personer el-ler ting forskellige fra selve produktet – altså om produktet frembyder den sikkerhed man med rette kan forvente. I nærværende sag var der ikke alene tale om en mangel ved produk-tet. Den pågældende mangel frembød en konkret risiko for tings- eller per -sonskade, og manglen udgør derfor en produktansvarsretlig defekt. Risikoen for pr oduktskade er afvær get ved at slukke for strømmen Det er af Zurich videre anført, at risikoen for produktskade blev afvær getpå det tidspunkt, hvor Coca-Cola for Vestfrost meddelte alle kiosk- og butiksejere, at strømmen skulle afbrydes til køleskabene. Dette kan ikke tiltrædes. Dels havde Vestfrost ikke garanti for , at de enkelte butiksejere ville efterleve påbuddet. Der var således efter meddel-else til kiosk- og butiksejerne fortsat risiko for , at køleskabene blev anvendt og dermed også risiko for , at produktskade ville opstå. Dels så må vurderingen af hvorvidt et produkt er defekt, tage afsæt i om produktet frembyder risiko for person- eller tingsskade ved pro-duktets normale anvendelse – altså når det er i drift. Faren skal vær e umiddelbar og over hængende Zurich har videre gjort gældende, at risikoen for produktskadeskulle være over- hængende og umiddelbar , som begreberne forstås efter SKAFOR 39/95 og forsik- ringsaftalelovens § 52. Vestfrost gør gældende, at der var en overhængende og umiddelbar fare for produktskade. Det fremgår både af Mebedo rapporten og af det faktum at flere af køleskabene var strømførende, at der var akut og over -hængende risiko for person- og tingsskade. Det gøres herudover gældende, at det ikke fremgår af dækningsklausulen i for - sikringspolicen, at der skal være en sådan umiddelbar eller overhængende fare, og derfor er det heller ikke et krav for dækning under den hos Zurich tegnede produkt- og erhvervsansvarsforsikring, at der skal være akut eller overhængen-de fare. Øvrige anbringender Zurich synes at gøre gældende, at det forhold at der ikke fysisk faktisk skete en tilbagekaldelse, hvor samtlige køleskabe blev transporteret tilbage til Vestfrost anlæg i Esbjer g, skulle præjudicere dækningen under produktansvarsforsikrin-gen. Synspunktet er imidlertid ikke understøttet af hverken policen eller praksis i øvrigt. Forsikringen dækker de produkttilbagekaldelsesomkostninger , Vestfrost bliver påført ved at skulle tilbagekalde produkterne, herunder omkostninger til for - sendelse, ansættelse af ekstra personale, udgifter til ansattes transport og logi osv . /10 Dækningen er således ikke begrænset til omkostninger ved dennumiddelbare fareafvær gelse – altså straks at give besked om at slukke for køleskabene – men dækningen omfatter de omkostninger , forsikringstager bliver påført ved at skulle tilbagekalde produkterne. At Vestfrost fik mulighed for at arrangere med Coca Cola , at kontrol kunne ske på stedet, hvorved man undgik en meget kostbar , fysisk hjemtagelse af samtlige køleskabe til Vestfrosts værksted i Esbjer g, skal ikke komme Vestfrost til skade. Tværtimod, når Vestfrost på denne måde iagttager sin tabsbegrænsningspligt, og dermed samtidig be- grænser omfanget af Zürichs erstatningspligt, skal det følgelig ikke præjudicere dækningen. Det gøres i tillæg hertil gældende, at der i den af Zurich udfærdigede police ik-ke er taget nærmere stilling til indholdet af ”produkttilbagekaldelse” , hvorfor det følger af almindelige forsikringsretlige principper og koncipistreglen i øv-rigt, at tvivlsspør gsmål må komme forsikringsselskabet til skade. Hvis rimelige omkostninger til fysisk tilbagekal delse af køleskabene ville være dækket under forsikringen, så må, som det mindre i det mere, omkostninger til en løsning, der substituerer eller erstattet en fysisk tilbagekaldelse, hvormed omkostninger spa-res, selvsagt også være dækket. De omkostninger Vestfrost afholdte – kørsel, ar - bejdstid med kontrol, koordinering med slutkunder , ville også være afholdt, skulle Vestfrost returnere køleskabene. T il illustration kan ses, at havde Vest-frost selv skulle foretage hjemkaldelsen ville det have kostet op mod 1,9 millio-ner eur – eller næsten tre gange så meget, som de faktisk afholdt omkostninger . Det bemærkes i øvrigt, at der ikke mellem Vestfrost og Zurich er uenighed om tabsopgørelsen, men derimod alene om, hvorvidt omkostningerne er dækket. Subsidiært anbringende Det gøres i anden række gældende, at omkostningerne ved at forhindre en umiddelbar nærliggende risiko for personskader (stød) og brandskader er dæk-kede som en fareafvær gelsesomkostning, jf. F AL § 52 og forsikringsbetingelser -ne § 4, stk. 2. En sådan fareafvær gelse er ikke løst ved en advarsel til butikkerne – det giver slet ikke tilstrækkelig sikkerhed for , at køleskabene ikke fortsat benyttes med umiddelbar fare til følge. …” Zurich har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt nærværende krav er at betragte som ”produkttilbagekaldelsesudgifter” , sådan som disse er defineret ved forsikringsaftalen og i de almindelige standardbetingelser for produkttilba- gekaldelsesdækning. /11 Sagsøger har hertil særligt gjort følgende hovedsynspunkter gældende: 1. Begge de omhandlende fejlsituationer (kaldet ”Fejl 1” og ”Fejl 2”) udgør pr . definition defekter ved køleskabene. 2. Som følge heraf gøres det gældende, at de af Coca Cola afholdte udgifter (senere betalt af sagsøger ved forlig med Coca Cola ) kan kræves dækket under den hos Zurich tegnede ”Produkttilbagekaldelsesdækning” . Zurich/sagsøgte gør som hovedsynspunkter omvendt gældende: 1. Der er ikke dokumenteret en defekt ved produkterne – hverken i fysisk forstand eller i form af en ”så akut, overhængende eller umiddelbar fare” – ligesom der ikke er dokumenteret skade på tredjemands ejendom eller person. 2. De afholdte udgifter er for langt den overvejende del tredjemands udgifter til udbedring af påståede kvalitetsmangler ved det af Vestfrost solgte produkt, og dermed nyder disse tredjemandskrav ikke dækning under ”Produkttilbagekaldelsesdækningen” . ”Fejl 1” Reklamationen fra Coca Cola til Vestfrost vedrørte konkret en risiko for, at en skrue i køleskabet kunne gennembore en strømførende ledning, hvorefter skru-en blev strømførende med fare for , at skruen kunne give stød ved berøring af denne. Det var således ikke køleskabet i sig selv , men derimod en skrue inde i køleska-bet, der potentielt kunne volde skade. Efter det oplyste var ca. 4.500 apparater potentielt berørt af fejlen. Coca Cola har efterfølgende udført reparationer på i alt 14 skabe, hvor nævnte fejl antageligt blev konstateret. De resterende apparater blev kontrolleret for forekomsten af pågældende fejl. Sagsøger har tidligere oplyst, at Coca Cola forinden havde konstateret fejl på 2 køleskabe. Samlet blev der således angiveligt fundet fejl på 16 ud af ca. 4.500 køleskabe, svarende til 0,36 % af de producerede køleskabe i omhandlede produktionsperi- ode. Det er ubestrideligt, at der som følge af den potentielle kvalitetsmangel i køle- skabene ikke er forvoldt person- eller tingsskade. Det kan således lægges til grund, at det fra Coca Cola rejste krav i anledning af /12 ”Fejl 1” rent juridisk må betegnes som et krav , der reguleres af de køberetlige mangelsregler . Dette både fordi der alene er sket skade på produktet selv (angiveligt kun i 16 tilfælde), og fordi der ikke er forvoldt skade som følge af en defekt ved produk-tet på personer eller ting, hvilket som bekendt er en forudsætning for at ifalde ansvar efter de produktansvarsretlige regler . Det gøres særligt gældende, at en potentiel risiko for tings- eller personskade ik- ke udgør en produktansvarsretlig defekt. Uanset ovenstående gøres det endvidere gældende, at en procentdel på 0,36 % af de involverede/ berørte produkter ikke kan retfærdiggøre tilbagekaldelse af en hel produktserie. Det bestrides, at der med de fremlagte bilag er fremlagt behørig dokumentation for , at ”fejl 1” udgjorde en ” stor risiko” for personskade på kunder eller butiks- medarbejdere. 0,36 % er en så forsvindende lille procentdel af den samlede produktion, at det ganske simpelt savner mening, at anse dem som repræsentative for den samle-de produktserie. ”Fejl 2” : Også denne reklamation fra Coca Cola til Vestfrost vedrørte mere konkret en ri- siko for, at nogle kabler i køleskabene kunne komme i klemme ved/eller i berø-ring med et varmt rør , hvorved kablets isolering over tid kunne smelte væk, og brand eller kortslutning kunne opstå med person- og/eller tingsskade til følge. Sagsøger har tidligere oplyst udenretligt, at der var 4.240 apparater potentielt berørte af fejlen, og at Coca Cola efterfølgende udførte ikke nærmere definerede reparationer på 4.1 11 skabe. Hver reparation havde ifølge oplysninger fra sagsøger en varighed af 1 1 minutter , hvorfor der angiveligt var tale om en meget hurtig og ukomplice-ret foranstaltning til at udbedre den konstaterede kvalitetsmangel ved køleska-bene. Det kan lægges til grund som ubestrideligt, at det fra Coca Cola rejste krav i an- ledning af ”Fejl 2” rent juridisk også må betegnes som et krav , der reguleres af de køberetlige mangelsregler . Dette både fordi der alene er sket skade på produktet selv , og fordi der ikke er forvoldt skade som følge af en defekt ved produktet på personer eller ting, hvil-ket er en forudsætning for at ifalde ansvar efter de produktansvarsretlige regler . Det skal også for ”Fejl 2’ s” vedkommende understreges, at en potentiel risiko for tings- eller personskade ikke udgør en produktansvarsretlig defekt. /13 Den af sagsøger fremlagte rapport fra Mebedo er en ensidigt indhentet rapport, og vedrører alene 1 køleskab ud af en serie på ca. 4.300. Det bestrides, at rapporten på den baggrund er repræsentativ for alle de i nær - værende sag omhandlende produkter . Dækning efter klausulen om ”fareafvær gelse” : Det kan lægges til grund som ubestridt, at der ikke er sket hverken person- eller tingsskade, hvorfor det ikke er relevant at vurdere dækning under erhvervs- og produktansvarsforsikringens § 3 om produktansvar . Den almindelige erhvervs- og produktansvarsforsikring indeholder en klausul om dækning for ”fareafvær gelse” , hvorefter der kan være dækning for foran- staltninger til at afvær ge risiko/fare, jf. betingelsernes § 4 stk. 2: ” Opstår der umiddelbart far e for, at en skade omfattet af forsikringen vil indtræde, dækker forsikringen med den i policen herfor særskilt angivne dækningssum de udgifter og tab, som er forbundet med for etagelse af de til far ens afvær gelse nødvendige foranstaltninger , hvad enten vedkommende foranstaltning træffes af sikr ede eller af tr edjemand, over for hvem sikr ede er ansvarlig” Om dette vilkårs anvendelse og omfang, anfører Børge Dahl i sine kommenta-rer til SKAFOR- betingelserne, jf. note 142 følgende: ” Udgifter og tab ved far eafvær gende foranstaltninger dækkes kun, hvis der som angivet i forsikringsaftalelovens § 52 for eligger en umiddelbar far e for, at en risiko vil materiali-ser e sig i en dækningsber ettiget skade. Dækning af udgifter til fareafvær gelse forudsæt-ter således, at der er tale om en ekstraor dinær situation, hvor far en er akut og kræver omgående indgr eb af ekstraor dinær karakter . Far en skal altså vær e over hængende, have fortættet sig på en sådan måde, at skaden befrygtes at vær e umiddelbart for estående, hvis ikke der øjeblikkeligt sættes ind med særlige foranstaltninger” Videre følger det i forhold til omfanget af de dækkede omkostninger , jf. note 143 at: ” --- der skal vær e tale om foranstaltninger af en vis ekstraor dinær karakter , dels at der kun er dækning for de udgifter og tab, som opstår ved indgr eb mod den umiddelbar e fare, ikke for de udgifter og tab, som f.eks. opstår ved sikring af et defekt pr odukts far e-frie brug ---” Det kan efter sagsøgtes opfattelse ikke lægges til grund, at nærværende tilfælde opfylder kriterierne om dels i) akut og overhængende fare og ii) umiddelbart forestående skade, hvis ikke der øjeblikkeligt sættes ind. /14 For god ordens skyld skal sagsøgte i forlængelse heraf nævne, at såfremt kriteri- erne af retten måtte findes at være opfyldt, gøres det af sagsøgte gældende, at de foranstaltninger der i Børge Dahl , Erhvervs- og pr oduktansvarsforsikring : al- mindelige forsikringsbetingelser med kommentar er, (1987) nærværende tilfælde kan være dækket, alene er omkostninger forbundet med den ”fareafvær gende for - anstaltning” i form af kontakt til de berørte kunder . Så snart apparaterne er uden strøm, er enhver far e for skade ved fortsat brug således af-vær get. Det fremgår efter sagsøgtes opfattelse også af bilag 8, at det netop var denne af- værgeforanstaltning, der blev anset som den nødvendige. Hertil kommer som nævnt ovenfor , at udgifter forbundet med sikring af et de-fekt produkts farefrie brug (udbedring af forholdet), netop ikke er dækket. 17 Sagsøgte skal endvidere henvise til Børge Dahl’ s eksempel 52 i kommenterede SKAFORbetingelser , hvor en sammenlignelig situation er beskrevet (fare for vandskade som følge af fejl ved produkt afvær get allerede ved at lukke for van- det, hvorfor alene udgifter til sikring heraf er dækket). Sagsøger har anført, at det ikke kan anses for sikkert, at brugerne af køleskabe-ne efterlever” påbuddet” om at afbryde strømmen, og at det allerede af den grund ikke var tilstrækkeligt med dette tiltag. Det er i sagens natur altid forbundet med usikkerhed, hvorvidt brugerne overholder eller efterlever de instrukser mv ., som producenter udsender om deres produkter . Det er imidlertid ikke producentens ansvar at sikre, at anvisninger mv . efterleves, hvorfor manglende efterlevelse af påbud, instruks eller lignende ikke kan kvalificeres som et produktansvar for producenten. På samme måde er det sagsøgtes opfattelse, at en eventuel manglende efterle-velse af den relevante sikkerhedsforanstaltning (afbrydelse af apparatet) ikke efterfølgende er hverken Coca Cola eller sagsøgers ansvar . Tværtimod må man således forholde sig objektivt til, hvad der de facto var nød- vendigt for at sikre, at enhver potentiel risiko var afvær get. I begge de nærvæ- rende tilfælde, kunne enhver potentiel risiko altså ef fektivt afvær ges ved afbry- delse af strømmen. Alene omkostningerne forbundet hermed, vil efterfølgende være relevante for forsikringen at forholde sig til. På den baggrund er det efter sagsøgtes opfattelse klart, at alene de umiddelbare og akut nødvendige foranstaltninger eventuelt er dækkede, og at disse (når der /15 sammenholdes med undtagelsen) i nærværende sag alene er udgifter til ”advar -sel” /information til brugerne om at afbryde apparatet. Igen må der særligt hen-vises til bilag 8, hvoraf må forstås, at afbrydelse af apparaterne netop blev anset som den nødvendige akutte foranstaltning. Coca Colas udgifter til advarsler og informationer til berørte kunder beløber sig efter det oplyste til € 25.818 for ”Fejl 1’ s” vedkommende. Beløbet er dog fortsat udokumenteret. Som nævnt ovenfor gøres det principalt gældende, at fejlsituationen (”fejl 1”) ikke opfylder kriterierne om dels i) akut og overhængende fare og ii) umiddel-bart forestående skade. Når denne klausul om dækning for fareafvær gelse nævnes, skyldes det, at det efter sagsøgtes påstand alene er dette vilkår , der i nærværende sag kunne være aktuel at søge dækning under . For god ordens skyld skal det nævnes, at sagsøger så vidt ses ikke har påberåbt sig dækning under denne klausul i forsikringsaftalen. Kvalificering af kravet: Det gøres endvidere særligt gældende, at størstedelen af det af Coca Cola rejste krav over for sagsøger har karakter af et mangelskrav . Som følge af en mulig kvalitetsfejl/mangel i de af sagsøger leverede produkter , har Coca Cola afholdt i) en række udgifter til dels undersøgelse/konstatering af manglerne, og ii) dels en række udgifter til udbedring af kvalitetsmanglerne, i de produkter , hvor de blev konstateret. Disse to poster (for hver fejl) udgør , den væsentligste del af kravet rejst af Coca Cola over for sagsøger . De fremlagte bilag om telefonnotater og mailkorrespondancer med Coca Colas repræsentanter ses ikke at ændre på det faktum, at de krævede udgifter de facto er udgifter til udbedring af konstaterede og/eller potentielle kvalitetsmangler . Faktuelt kan der således ikke herske tvivl om, at køleskabene er leveret af Coca Cola til slutbrugerne. Et eventuelt påbud om tilbagekaldelse ville således i før -ste omgang alene ramme Coca Cola , der ubestrideligt har bragt køleskabene på markedet. Coca Cola (og ikke sagsøger) har dog valgt, at løse problemstillingen ved at ud- bedre manglerne ude hos deres kunder , og har efterfølgende rejst krav mod sagsøger for de omkostninger , der var forbundet med undersøgelse og udbed-ring af kvalitetsmanglerne. /16 At der som påstået af sagsøger var tale om aftalte udgifter , og at disse var et al- ternativ til tilbagekaldelse, fremgår intet sted af de fremlagte bilag. Tværtimod er der alene tale om, at Coca Cola ”kræver” de potentielle mangler undersøgt og eventuelt udbedret. Sagsøgte gør her efter særligt gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at de afholdte Omkostninger de facto er afholdt af tr edjemand ( Coca Cola ), og at udgifterne i overve-jende grad er omkostninger afholdt som følge af de af manglerne afledte servicebesøg, i hvilken forbindelse de konstater ede mangler blev undersøgt og udbedr et. Uanset om et sådant tredjemandskrav søges dækket under produktansvarsfor - sikringen eller efter tillægsdækningen om tilbagekaldelsesudgifter , vil der ikke være dækning herfor . Sagsøgte har også noteret, at der er enighed om, at udgifter til undersøgelse og afhjælpning/ reparation af mangler ved egne produkter ikke er omfattet af for - sikringen. Dækning efter særklausulen om produkttilbagekaldelse: Forsikringsdækningen hos sagsøgte er udvidet til at omfatte sikr edes ”omkostnin- ger der afholdes i forbindelse med tilbagekaldelse af defekte pr odukter” Det er herefter en forudsætning for dækning, at der; I) Er tale om et defekt produkt, og at II) Omkostningerne er af betydning for afvær gelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen. Er disse forudsætninger opfyldt, dækkes herefter alene; III) De omkostninger der er pådraget med det ene formål at tilbagekalde sikredes produkter . Det er sagsøgtes påstand, at de krævede udgifter og omstændighederne i øvrigt ikke kan henføres under denne dækningsbestemmelse, jf. straks nedenfor . I) Ikke et defekt pr odukt: Som allerede anført gøres det overordnet gældende, at der ikke er tale om krav som følge af defekte produkter , idet der altså alene er reklameret over en man-gel/ kvalitetsfejl, og idet en produktskade, som denne er defineret i både loven og forsikringsvilkårene, ikke har materialiseret sig. Som allerede nævnt er det af Coca Cola rejste krav således baseret på en kvali- tetsmangel ved køleskabene, og forsikringsdækning må således vurderes på baggrund af det af tredjemand rejste krav . /17 Der er således helt lavpraktisk ikke tale om omkostninger forbundet med tilba- gekaldelse af defekte produkter , men derimod afhjælpning af en påstået kvali- tetsmangel. Allerede af den grund falder det rejste krav fra Coca Cola mod sagsøger ikke under tilbagekaldelsesdækningen. II) Ikke betydning for afvær gelse af skade: Derudover er det en forudsætning for dækning, at sikredes udgifter afholdes ” som en følge af, at der overfor sikr ede r ejses krav vedrør ende det pågældende pr odukt, og det er af betydning for afvær gelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen” . Det følger af ovenstående og i øvrigt af SKAFOR 39/95, at forsikringsdækning er betinget af, at de foretagne foranstaltninger er nødvendige for at undgå eller afvær ge sundheds- eller sikkerhedsfare med deraf følgende risiko for tings- el-ler personskade. Det er den sikrede, der skal påvise, at de foranstaltninger der blev foretaget, var nødvendige – herunder at de var nødvendige for at undgå eller afvær ge sundheds- eller sikkerhedsfare. Ligeledes skal den sikrede virksomhed påvise, at der de facto forelå en risiko for tings- eller personskade, som følge af den påståede sikkerheds- eller sundheds-fare ved produktet. Ovenstående betragtninger om sikredes bevisbyrde er bestyrket ved Højesterets dom af 5. oktober 201 1 i sagen 400/2008, jf. U2012.1 14H. Dommen omhandlede (bl.a.) spør gsmålet om, hvorvidt en producent kunne få dækket sine omkostninger til tilbagekaldelse og destruktion som følge af, at nogle af producenten solgte kødhakkemaskiner havde kontamineret det kød, der blev produceret på dem. Tilbagekaldelsen af maskinerne (og omkostningerne hertil) beroede på det fak-tum, at kødet kunne blive sundhedsskadeligt (kontamineret af olie fra maski-nen) ved brugen af maskinerne. Højesteret fandt efter en konkret vurdering, at sikrede ikke havde påvist, at be- tingelserne for at tilbagekalde produktet var opfyldt, hvorefter der ikke var for - sikringsdækning. /18 Dommen illustrerer efter sagsøgtes opfattelse først og fremmest, at det utvivls-omt er sikredes bevisbyrde, at betingelserne for at opnå dækning under tilbage- kaldelsesdækningen er opfyldt. Derudover kan det af dommen udledes, at når en producent frivilligt tilbage-kalder og destruerer sine produkter , skærpes kravene til bevisbyrden for , at der foreligger en af tilbagekaldelsesforsikringen omfattet forsikringsbegivenhed. Dette selv om tilbagekaldelse og destruktion i den konkrete sag skete efter bety-deligt pres fra myndighederne, og selv om producenten havde modtaget rekla-mationer , der angav helbredsmæssige gener . Sagsøgte gør følgelig gældende, at sagsøger ikke på tilstrækkelig vis har godt- gjort, at de krævede udgifter ( Coca Colas ), har haft en sådan betydning for afvær - gelse af skade , at de kan kræves dækket under tilbagekaldelsesdækningen. I den forbindelse skal sagsøgte særligt henvise til, at der netop indledningsvis blev foretaget ef fektive afvær geforanstaltninger ved at sikre, at pågældende kø-leskabe ikke var tilsluttet elnettet. Så snart køleskabene var uden strøm, var en-hver fare for skade ved fortsat brug således afvær get. Allerede fordi køleskabene ikke længere udgjorde en fare/risiko for skade om- fattet af produktansvarsforsikringen (efter at være taget ud af drift), var de af- holdte udgifter således ikke nødvendige for at afvær ge sikkerheds- eller sundhedsfare, men var derimod alene omkostninger forbundet med afhjælpning af den kon- staterede kvalitetsmangel. Yderligere om problemstillingen skal sagsøgte gøre gældende, at vilkåret/betin- gelsenom afvær gelse i tilbagekaldelsesdækningen må forstås på samme måde som (fare)afvær gelse er defineret i SKAFOR-betingelserne (den almindelige er -hvervs- og produktansvarsforsikring). Sagsøgte skal i den forbindelse henvise til SKAFOR 39/95 samt artiklen af advo- kat Rasmus Paus T orp ” Tilbagekaldelse af pr odukter – et skrækscenarie” trykt i Nor-disk Forsikringstidsskrift 1/2014 (”NFT 1/2014”). Af disse fremgår det således, at såfremt tilbagekaldelsen ikke er påbudt af en kompetent myndighed med hjemmel i lov , eller er sket med forsikringsselska-bets accept, men derimod frivilligt af producenten, så stilles der krav om, at der er/var overhængende far e for en produktskade omfattet af produktansvarsdæk-ningen. Som nævnt ovenfor gøres det gældende, at begreberne umiddelbar far e og over- hængende far e må forstås på samme måde. På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret, at der efter relevante og /19 påkrævede afvær geforanstaltninger var foretaget, var tale om en sådan over- hængende eller umiddelbar far e, at en frivillig tilbagekaldelse var dækningsberetti- get. Dermed er betingelsen om nødvendighed for afvær gelse af skade, son den må forstås efter forsikringsvilkårene, ikke opfyldt. Hertil bemærkes det særligt, at der for ”Fejl 1’ s” vedkommende var tale om mangler ved 0,36 % af de potentielt berørte køleskabe, mens der for ”Fejl 2’ s” vedkommende måske nok var tale om potentiel brandfare, men at enhver risiko herfor under alle omstændigheder blev elimineret ved den foretagne afvær gen-de foranstaltning i kraft af påbud om at afbryde apparatet, en foranstaltning der var enkel at udføre, og som medførte ganske beskedne omkostninger . III) Ikke tilbagekaldelse som omfattet af tillægsdækningen: Endelig anses det for ubestridt, at de omhandlende produkter de facto ikke har været tilbagekaldt. Anlægges en ren ordlydsfortolkning af dækningen, er dette grundlæggende kriterie således ikke opfyldt. Sagsøger har ikke dokumenteret, at en tilbagekaldelse nogensinde ville være aktualiseret. Det følger af forsikringsaftalelovens § 18 og § 52, at sikrede har pligt til at af- værge eller begrænse en forsikringsbegivenhed. Dette princip er til dels videreført i SKAFOR-betingelsernes § 4, stk. 2 (om fareafvær gelse). En sikret virksomhed har således – helt i overensstemmelse med det generelle ansvarsretlige princip om tabsbegrænsningspligt – en pligt til at afvær ge eller begrænse en forsikringsbegivenhed. Hvorvidt sådanne foranstaltninger er forsikringsdækkede, afgøres efter den al- mindelige erhvervs- og produktansvarsforsikringens vilkår om ”fareafvær gel-se” . Foruden disse forsikringsretlige forpligtigelser har en virksomhed en forpligti- gelse, efter eksempelvis produktsikkerhedslovens bestemmelser , til at sikre, at de produkter der sendes på markedet er sikre i forhold til forbrugere mv . Af produktsikkerhedsloven fremgår det, at den ansvarlige kontrolmyndighed skal underrettes, såfremt der identificeres ”farlige” produkter , herunder skal der underrettes om hvilke forholdsregler , der er truf fet for at imødegå risici ved produktet. En sådan underretning kan eksempelvis medføre et påbud om tilbagekaldelse fra myndigheden, ligesom virksomheden kan påbydes at udbedre forholdet /20 mv. Det er således ikke givet, at et produkt skal tilbagekaldes. Endelig kan der af hensyn til rene kommercielle betragtninger være tale om, at virksomheden finder det nødvendigt at tilbagekalde et givent produkt, idet en eventuel skade forvoldt af produktet kan medføre imagetab eller lignende for virksomheden. En sådan ”selvvalgt” tilbagekaldelse vil kun undtagelsesvist være dækket af til- bagekaldelsesforsikringen og nærmere i NFT 1/2014. Det er ikke usædvanligt, at en produktionsvirksomhed kan stå i en situation, hvor virksomheden efter almindelige erstatningsretlige regler , og/eller ud fra en kommerciel betragtning er tvunget til at afholde eller acceptere udgifter til tilba- gekaldelse, uden der dog efterfølgende er forsikringsdækning under hverken produktansvarsforsikringen eller en tilvalgt tilbagekaldelsesdækning. Der kan således ikke stilles lighedstegn mellem tilbagekaldelse af et produkt og forsikringsdækning under en recall forsikring, idet ”tilbagekaldelse” optræder i forskellige former og ud fra forskellige hensyn. I nærværende sag er det sagsøgtes påstand, at når ovenstående betragtninger sammenholdes med det faktum, at det rejste krav , for langt den overvejende del, ubestrideligt er udgifter afholdt til (tredjemands) kvalitets/mangelsudbed-ringer , så er der ikke tale om, at kravet skal anses som produkttilbagekaldelses-udgifter , og/eller at der foreligger et tilbagekaldelsestilfælde omfattet af dæk-ningen hos sagsøgte. Dækningsundtagelser og de krævede udgifter: Såfremt retten finder , at (dele af) de af Coca Cola rejste krav ville kunne henfø-res til ”produkttilbagekaldelsesudgifter” og dermed tillægsdækningen, skal sagsøgte hertil gøre gældende, at de konkrete afholdte omkostninger , for stør -stedelens vedkommende, positivt er undtaget tillægsdækningen om produkttil- bagekaldelsesudgifter . For det første skal sagsøgte henvise til vilkårets pkt. 2, hvoraf fremgår: ” … Produkttilbagekaldelsesudgifter betyder de rimelige og nødvendige omkostninger , pådraget af sikr ede for:… men kun når sådanne omkostninger er pådraget med det ene formål at tilbagekalde sikredes pr odukter …” Det følger således af vilkårets ordlyd, at dækningen alene er tiltænkt sikredes /21 egne afholdte omkostninger , og kun for det tilfælde, at der de facto sker en til- bagekaldelse. Af de i policen oplistede dækningsberettigede udgifter fremgår da også, at for - målet med dækningen er , at udgifterne forbundet med advarsler/kommunika-tion om tilbagekaldelsen er dækket, ligesom den ”logistiske del” af en tilbage-kaldelse af produkter er dækket. Omkostninger til undersøgelse og/eller konstatering af ”farlige” produkter , samt særligt udbedring/ afhjælpning af kvalitetsmangler er undtaget dækning. Igen må det understreges, at det krav der er anmeldt til sagsøgte alene vedrører et krav rejst af Coca Cola mod sagsøger på baggrund af to af Coca Cola konsta-terede (mulige) kvalitetsmangler ved de produkter , som Coca Cola havde fået leveret af sagsøger og derefter har videreformidlet til slutbruger . Coca Cola har efterfølgende iværksat undersøgelse og udbedring af disse kvali- tetsmangler , og har på den baggrund rejst et køberetlig mangelskrav mod sagsøger . Foruden de afholdte omkostninger til orientering af detailbutikker , er enhver om- kostning en følge af undersøgelse og afhjælpning/udbedring af mangler , og dermed di-rekte undtaget dækning under pr odukttilbagekaldelsesudgifter (vilkår ets pkt. 4). Sagsøger har omvendt anført, at problemstillingen bør løses ved at kalde alle Coca Colas udgifter for ”hjemtagelsesudgifter” , eller som minimum en ”substi- tutionsomkostning” for tilbagekaldelsesudgifter . Det er dog for sagsøgte åbenbart, at et tredjemandskrav ikke blot kan konverte-res efterfølgende sådan som det lige måtte passe under forsikringsdækningen, hos den der ultimativt mødes af kravet. Det er således et ubestrideligt faktum, at der ikke skete tilbagekaldelse af pro- dukterne, og at sagsøger ikke har afholdt omkostninger med det ene formål at tilbagekalde produkterne. Uanset hvilket pres sagsøger måtte have været under fra Coca Colas side, er der de facto tale om udgifter afholdt til undersøgelse, kontrol og udbedring af man- gelfulde produkter hos Coca Colas kunder – udgifter afholdt af Coca Cola og efterfølgende rejst som et regreskrav mod sagsøger . Enhver teoretisk spekulation om tilbagekaldelse er netop dette – et rent teore-tisk og udokumenteret postulat, der alene har til formål at konvertere køberetlige mangelskrav til et produktansvarsretlig funderet krav , for dermed at omgå undtagelserne i forsikringsdækningen. /22 En sådan omgåelse kan selvsagt ikke tillades. Kommunikation mellem Vestfrost og Zurich : Sagsøger har gjort gældende, at Zurich har fortabt sin mulighed for at gøre ind- sigelser i forhold til dækning, idet dette ikke tidligere/under sagen er gjort. Sagsøger har ligeledes anført, at Zurich løbende blev informeret om forligsfor - handlinger ,løsningsforslag mv . Af en e-mail sendt fra Zurich Forsikring fra den 30. august 2018, fremgår , at Zurich vedvarende har anført, at der ikke er/var dækning under tilbagekaldel- sesklausulen, ligesom Zurich har gjort opmærksom på, at sagsøgers krav var udokumenteret og at forhandlingsforløbet med Coca Cola i det hele var ukendt for Zurich . Sagsøgers påstand om Zurichs viden/accept anses på den bag-grundfor tilbagevist. …” Parterne har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne. Rettens begrundelse og r esultat Den 16. juni 2017 meddelte Coca Cola Vestfrost , at man havde fundet fejl på to køleskabe købt hos Vestfrost . Fejlen - Fejl 1 - bestod i, at en skrue i køleskabene havde gennemboret en strømførende ledning. Dette betød, at den pågældende skrue i køleskabet blev strømførende med fare for , at personer , der kom i berø-ring med skruen fik stød. Skruen var placeret nederst på køleskabet ved ”fods-parket” . Fejlen var opdaget ved, at en af Coca Colas medarbejdere fik et 220V stød gennem sig, da han rørte ved køleskabet. Den 21. juli 2017 konstaterede Coca Cola , at et relæ til et købeskab slog fra. En tekniker konstaterede, at en ledning havde rørt ved et varmt kobberrør , hvilket havde ført til, at ledningens isolering var smeltet og ledningen var dermed blot- lagt, hvilket havde ført til kortslutning - benævnt Fejl 2. Dette blev ligeledes meddelt Vestfrost . Vestfrost blev bedt om at udbedre defekterne og sikre, at der ikke var flere køleskabe, der var defekte. Parterne blev enige om at få Mebedo til at foretage en undersøgelse af, hvad der var årsag til fejlene og konsekven-serne heraf. Mebedo udarbejdede herefter en rapport. Det fremgår heraf bl.a. , at ”S ammen- fattende må der gås ud fra, at beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse mod elektriske stød og mod brand i de som tilslutningspunkt funger ende stationær e anlæg hos de på-gældende ejer e ikke er fuldstændigt effektive. Efter den undertegnede sagkyndiges vur -dering for eligger der ved uændr et fortsat drift en akut brandfar e samt en far e på grund af gennemstrømning af kr oppen. ” /23 Køleskabene frembød således ikke den sikkerhed, som man kunne forvente men havde defekter , således at der kunne opstå skade på personer eller ting. Coca Cola og Vestfrost indgik herefter en aftale om, at Coca Colas teknikere skulle udbedre fejlene og gennemgå alle køleskabene i den omhandlede leve-rance i alt 4.500 for at undgå, at der var problemer med stød eller brandfare på andre køleskabe. Køleskabene skulle gennemgås, hvor de stod i T yskland. Vest-frost skulle betale Coca Cola for dette arbejde. Vestfrost havde en kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring hos Zurich . Der var tilknyttet dækning for produkttilbagekaldelsesudgifter . Af for - sikringsbetingelserne om produktansvar § 3 fremgår bl.a., at ”forsikringen dæk-ker sikredes erstatningsansvar for skade på person eller ting forvoldt af sikre-des produkter eller ydelser , efter de er bragt i omsætning eller præsteret” og endvidere ”Forsikringen er udvidet til at dække omkostninger , der afholdes i forbindelse med tilbagekaldelse af defekte produkter på følgende vilkår: 1. Sel-skabet yder erstatning til sikrede, indenfor det i policen særskilt nævnte beløb, for tilbagekaldelse af et produkt, som er omfattet af dækningen under denne forsikring, når sådanne omkostninger afholdes som følge af, at der over for sik-rede rejses krav vedrørende det pågældende produkt, og det er af betydning for afvær gelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen, at tilbagekaldelsen af sikredes produkt finder sted. 2. Produkttilbagekaldelsesudgifter betyder de rimelige og nødvendige omkostninger pådraget sikrede for a. kommunikation inkl. radiomeddelelser og trykte annoncer , b. omkostninger for forsendelse af sikredes produkter fra enhver køber , distributør eller bruger til et sted eller ste-der udpeget af sikrede c. omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra per -soner ud over sikredes faste ansatte.” Efter forsikringsvilkårenes formulering finder retten, at udbedring af defekter -ne ved køleskabene var omfattet af policen, idet køleskabene ikke frembød den sikkerhed, som man kunne forvente, og der forelå således produktansvar . På baggrund af udtalelserne i Mebedos rapport om, at der ved uændret fortsat drift, var en akut brandfare samt fare på grund af stød for personer , som rørte køleskabene, var det endvidere nødvendigt for at afvær ge skade at tilbagekalde køleskabene med henblik på undersøgelse for defekter af samtlige defekter . Det fremgår endvidere, at Vestfrost i henhold til forsikringsbetingelserne kunne af- holde omkostninger til ekstra personale ud over Vestfrosts ansatte, betale evt. overtid samt transport og logi. Den omstændighed, at køleskabene ikke blev bragt til Danmark med henblik på udbedring og undersøgelse af defekter har ikke betydning for om der er dækning under forsikringen, når der er indgået en mindre byrdefuld ordning for Zurich . Zurich er derfor forpligtet til at betale udgifter til udbedring og undersøgelse af køleskabene for Fejl 1 og Fejl 2. Med hensyn til det beløb, der skal betales, bemærkes, at det krævede beløb dækker udgifter til Coca Colas teknikere samt transport for disse ud til de ste- /24 der, hvor køleskabene var anbragt, kilometer godtgørelse og information til kunderne. Det fremgår , at Vestfrost i henhold til forsikringsbetingelserne kunne afholde udgifter af denne art. Coca Cola krævede et beløb på ca. 839.000 euro. Sagsøger har forklaret, at sagsøger mente, at der skulle betales et beløb på ca. 600.000 euro, og at man endte med et forligsbeløb på 768.000 euro. Der er ikke en nærmere begrundelse for , at parterne endte på beløbet 768.000 euro. Retten finder derfor , at beløbet skal fastsættes til skønsmæssigt 600.000 euro, som var det beløb, som Vestfrost mente, der skulle betales. Sagsøgers krav tages således til følge med modværdi-en i dkr . på betalingsdagen af 600.000 euro med fradrag af 50.000 kr . Sagsøger har krævet kravet forrentet med procesrente fra den 18. september 2017, idet det var det tidspunkt, kravet kunne opgøres. Det lægges til grund ef-ter vidnet Vidne 3's forklaring, at beløbet imidlertid først betalt den 5. de-cember 2018. Retten finder derfor , at beløbet skal forrentes fra dette tidspunkt. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 200.000 kr ., og af retsafgift med 107.860 kr . i alt 307.860 kr . T H I K E N D E S F O R R E T : Zurich Danmark, Filial af Zurich Insurance plc, Ireland skal til A/S V estfrost betale modværdien i dkr . på betalingsdagen af 600.000 euro med fradrag af 50.000 kr . og med tillæg af procesrente fra den 5. december 2018. Zurich Danmark, Filial af Zurich Insurance plc, Ireland skal til A/S V estfrost betale sagsomkostninger med 307.860 kr . Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / /	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 13. januar 2020 Sag BS-49446/2018-KBH A/S Vestfrost (advokat Henrik Thal Jantzen vladvokat Andreas Oxholm) mod Zurich Danmark Filial af Zurich Insurance PLC, Ireland (advokat Søren Schjunk Bergenser vladvokat Simon Ramlau-Hansen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt den 14. december 2018, har sagsøgeren, A/S Ve- stfrost, (Vestfrost) nedlagt påstand om, at sagsøgte, Zurich Danmark (Zurich) skal betale modværdien i danske kroner af 768.000 euro med fradrag af 50.000 kr. og med tillæg af procesrente fra den 18. september 2017. Zurich har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb, fastsat efter rettens skøn. Sagen drejer sig om, hvorvidt en række udgifter afholdt af Vestfrost til at kon- trollere og udbedre mulige defekter i en række køleskabe solgt til Coca Cola i Tyskland; er dækket under den produkt- og erhvervsansvarsforsikring Vest- frost har tegnet hos Zurich. Til forsikringen er tilkøbt en særlig supplerende dækning for produkttilbagekaldelsesudgifter Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf.retsplejelovens 8 218 a /2 Oplysninger i sagen Vestfrost producerer køleløsninger til virksomheder og private herunder køle-skabe til opstilling i detailbutikker . Vestfrost solgte en række køleskabe til Coca Cola i Tyskland fra uge 45 i 2015 til uge 49 i 2016. Køleskabene blev leveret til Coca-Cola , der herefter udlejede dem til kiosker og butikker til brug for salg af en række Coca Cola produkter . Køleskabene er ind- rettet således, at kunderne selv kan tage de afkølede læskedrikke fra køleskabet og herefter betale for dem. Den 16. juni 2017 gjorde Coca Cola Vestfrost opmærksom på, at Coca Cola hav-de fundet to køleskabe, hvor en skrue i køleskabene havde gennemboret en strømførende ledning. Dette betød, at den pågældende skrue blev strømførende med fare for , at personer , der kom i berøring med skruen, fik stød (”Fejl 1”). Fejlen blev fundet ved, at en af Coca-Colas medarbejdere fik 220 V stød igen-nem sig i forbindelse med håndteringen af et af køleskabene. Stødet opstod ved berøring af en skrue, der blev blotlagt, når køleskabet blev åbnet. Fejlen kunne identificeres til en specifik produktionsperiode (W45/15-W49/16) og omfattede i alt ca. 4.500 køleskabe. Det var uvist, hvilke køleskabe, der kun-ne frembyde risiko for sådanne el-ulykker . Den 21. juli 2017 konstaterede Coca Cola , at et relæ til et køleskab var slået fra. Ved en undersøgelse af køleskabet konstaterede en servicetekniker , at en led-ning havde berørt et varmt kobberrør , hvilket havde ført til, at ledningens isole-ring var smeltet og ledningen dermed blotlagt, hvilket havde ført til kortslut-ning. Efter aftale mellem Vestfrost og Coca Cola blev firmaet Mebedo antaget til at la-ve en uvildig undersøgelse af fejlen og de mulige konsekvenser . Undersøgelsen af 3. august 2017 konkluderede bl.a. følgende: ”S ammenfattende må der gås ud fra, at beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse mod elektriske stød og mod brand i de som tilslutningspunkt funger ende stationær e anlæg hos de pågældende ejer e ikke er fuldstændigt effektive.Efter den under - tegnede sagkyndiges vur dering for eligger der ved uændr et fortsat drift en akut brandfa-r e samt en far e på grund af gennemstrømning af kr oppen. ” Undersøgelsen viste, at et betydeligt antal af de leverede køleskabe kunne have tilsvarende produktionsfejl. Det fremgår af Mebedos rapport, at 6 ud af 7 uåb-nede køleskabe, som Mebedo inspicerede, havde en ledningsføring, der frem-bød risiko for kortslutning. Den pågældende ledningsføring medførte, at køle-skabet frembød risiko for kortslutning og brand. /3 Både i forbindelse med Fejl 1 og Fejl 2 blev alle detailbutikker bedt om at slukke for køleskabene og ikke benytte dem, før Coca Colas teknikere havde kontrolle-ret apparaterne. Da Coca Cola erfarede problemerne med køleskabene, reklamerede de straks til Vestfrost , og bad Vestfrost finde en løsning. Det blev aftalt, at Coca Cola for Vestfrosts regning skulle inspicere og kontrolle-re de køleskabe, der var produceret inden for de kritiske produktionsperioder . Vestfrost skulle sende evt. nødvendige reservedele til Coca Colas servicetekni- kere. Omkostningerne afholdt på grund af disse problemer vedrørende Fejl 1 og Fejl 2 udgør udgifter til arbejdstid til kontrol af køleskabene, udbedring af fejlene og køretid til de steder , hvor køleskabene var placeret. Derudover blev der afholdt omkostninger til orientering til detailbutikkerne, udarbejdelse af rapporter samt koordinering af håndteringen af fejlene. Disse omkostninger er af Coca Cola op- gjort til 838.91 1 euro. Vestfrost anmeldte sagen til Zurich den 19. juni 2017 og redegjorde for forløbet på et møde afholdt den 4. september 2017, hvor de estimerede omkostninger samtidig blev gennemgået på baggrund af de oplysninger , Vestfrost havde modtaget fra Coca Cola . Vestfrost og Coca Cola forligte sagen i 2018, hvorefter Vestfrost betalte 768.000 euro til Coca Cola , hvilket svarer til påstandsbeløbet. Vestfrosts produkt- og erhvervsansvar hos Zurich var udvidet til at dække ”produkttilbagekaldelsesudgifter” med op til 25 mio. kr . Produkttilbagekaldel- sesudvidelsen har følgende dækningsbeskrivelse: ”--- Forsikringen er udvidet til at dække omkostninger , der afholdes i forbindelse med tilba-gekaldelse af defekte pr odukter på følgende vilkår: 1. Selskabet yder erstatning til sikr ede, indenfor det i policen særskilt nævnte beløb, for tilbagekaldelse af et pr odukt, som er omfattet af dækningen under denne forsikring, når sådanne omkostninger afholdes som en følge af, at der overfor sikrede r ej-ses krav vedrør ende det pågældende pr odukt, og det er af betydning for afvær gelse af skade omfattet af pr oduktansvarsforsikringen, at tilbagekaldelsen af sikredes pr odukt finder sted. ---” Bestemmelsens stk. 2 angiver hvilke produkttilbagekaldelsesudgifter , der er dækket, herunder: ”--- /4 Produkttilbagekaldelsesudgifter betyder de rimelige og nødvendige omkostninger , pådraget af sikr ede for: […] c. omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra personer ud over sikr edes faste ansatte, […] men kun, når sådanne omkostninger er pådraget med det ene formål at tilbagekalde sikr edes pr odukter . ” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1 , Vidne 2 og Vidne 3 . Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er CEO for Vestfrost . Vestfrost er en dansk virksomhed, der blev etableret i 1963. Han husker , at han blev kontaktet af Coca Cola – han mener , at det var en lørdag – om, at der var fejl på nogle kø-leskabe. Coca Cola krævede, at de tog ansvaret for fejlene. De vidste ikke, om det var deres ansvar . Umiddelbart ville det være vanskeligt at udbedre fejl, da køleskabene stod mange forskellige steder i T yskland. Coca Cola ville have, at der blev handlet hurtigt på fejlene. Aftalen blev , at Coca Cola ringede til kun-derne og meddelte dem, at der skulle afbrydes for strøm til køleskabene, og at Coca Colas teknikere skulle foretage en undersøgelse af køleskabene for at finde årsagen til problemerne og løse disse. Om onsdagen i den følgende uge, havde Coca Cola gennemgået mere end 1000 køleskabe. Det ville Vestfrosts teknikere ikke have kunnet nå. Vestfrost har ikke et servicenet i T yskland. De resterende 3500 køleskabe var gennemgået i løbet af en uge. De drøftede med deres tekni-ske chef - Vidne 2 , hvad der kunne være årsag til problemet. Han bad Person 1 tage kontakt til Coca Cola for at finde en løsning. Han tog i løbet af den første uge kontakt til Zurich - måske onsdag eller torsdag. Han forklare-de, hvad de havde gjort. Han talte med Person 2 hos Zurich , som mente, at de nok skulle finde en løsning. Han havde fortalt, hvordan de ville løse problemet. De mest almindelige fejl, der kan opstå på køleskabe er kortslutning eller brand. De har ikke forhandlet formuleringen i forsikringspolicen. Det er vigtigt for dem at have en forsikring. De skal kunne reagere hurtigt, hvis der opstår et be-hov . Vestfrost har i hans tid ikke tilbagekaldt køleskabe. De kontaktede ikke myn- dighederne om fejlene, fordi det var hurtigere og mere ef fektivt at afbryde strømmen til køleskabene for at afvær ge faren. De havde en formodning om, at de havde ansvaret for fejlen. Coca Cola var på det tidspunkt en stor kunde hos Vestfrost med en omsætning på ca. 140 mio. kr . Vestfrost ønskede også hurtigst muligt at finde ud af, om der var fejl på køleskabene, idet der blev sendt ca. /5 200.000 køleskabe på markedet om året. Man fandt i alt 14 fejl. Reparation af Fejl 2 bestod i at skifte en ledning. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet maskiningeniør . Han har i næsten 33 år arbejdet hos Vestfrost . Han er nu udviklingschef. Da den første fejl opstod, var han fabrikschef. Han hørte om den første fejl den 16. juni 2017- det var en fredag. Det var Coca Cola , der kontaktede dem, om at der var noget galt. Normalt anvender de brændbare gasser i køleskabene, men i leverancen til Co-ca Cola havde de i stedet for anvendt kuldioxid. Coca Cola var bekymret fordi, brandbare gasser generer varme. De havde leveret 4500 køleskabe til Coca Cola i Tyskland. De blev leveret til 5 eller 7 lagre, og derfra blev de af Coca Cola kørt ud til de forskellige forretninger . Vestfrost var ikke bekendt med, hvor de en-kelte køleskabe stod. Der blev fundet to forskellige fejl. Fejl 1 bestod i, at en skrue havde gennembo-ret en strømførende ledning. Dette betød, at den pågældende skrue blev strøm-førende med risiko for , at personer , der kom i berøring med køleskabet fik stød. De fik at vide, at en lærling havde fået stød ved berøring af skruen i ”fodspar -ket” forrest på køleskabet. Da de fik beskeden, var de ikke klar over , hvor mange køleskabe det drejede sig om, men fik det indsnævret til 4500. Han havde kontakt med Coca Cola , der krævede, at de tog stilling til, om fejlen skyldtes Vestfrosts forhold. I løbet af mandagen kom der mails hver halve time med krav om stillingtagen. Coca Cola tog det meget alvorligt. De kunne ikke garantere, at der ikke var fejl i køleska- bene. De aftalte med Coca Cola , at Coca Cola skulle orientere om fejl og tage kø- leskabene ud af drift. Derefter gik man i gang med at finde ud af, hvad der var galt med køleskabene. Coca Cola ”satte himmel og jord i bevægelse” . Hele Coca Colas serviceafdeling var ude for at se på køleskabe. Inden for en uge havde de gennemgået alle køleskabe. Vestfrost kunne ikke frigøre teknikere til at tage til Tyskland, og de vidste heller ikke, hvor køleskabene stod. Han mener ikke, at ude fra kommende teknikere kunne havde gjort det hurtigere end Coca Colas teknikere. Hvis køleskabene skulle have været fragtet til Esbjer g, ville det have taget flere måneder . De aftalte med Coca Cola , at Coca Cola skulle hjælpe dem, og at det var Vestfrost , der skulle betale for Coca Colas arbejde. Den 23. juli 2017 hørte de om Fejl 2. Denne fejl bestod i, at en ledning havde be- rørt et varmt kobberrør , hvilket havde ført til, at ledningens isolering var smel-tet. Røret kan blive op til 130 grader varmt, og så smelter ledningen. Der kan så ske kortslutning, som kan danne gnister og give brand. Coca Cola mente, at fejl-en kunne henføres til Vestfrost . De kunne ikke have risikoen for , at det skyldtes deres forhold siddende på sig. De undersøgte også selv tingene. De kunne ikke umiddelbart sige, om der var 2 fejl eller flere. De efterprøvede, om det kunne forekomme at på den måde, som Coca Cola mente. Fejlene kunne være sket ved fremstilling. Der havde ikke været service på køleskabene, så derfor var der en formodning for , at fejlene skyldes Vestfrosts forhold. Der gik 2 til 4 måneder , inden man havde gennemgået køleskabene for fejl 2. V ed fejl 1 brugte man /6 mange ressourcer på at finde fejlene. V ed fejl 2 kom man ind i ferieperioden, hvilket var en af årsagerne til, at det tog længere tid. De kontaktede ikke myn- dighederne, da de mente, at den bedste måde at afvær ge skader på, var at af-bryde strømmen til køleskabene. Han ved ikke, om strømmen blev afbrudt. Coca Cola sendte en regning på ca. 834.000 eur , men de forhandlede beløbet ned til 768.000 eur . De mente, at beløbet på 834.000 eur , var for højt. De havde en ide om, at beløbet nærmere var ca. 600.000 eur . Beløbet på 834.000 eur inde-holdt afskrivninger , og de mente ikke, at de skulle betale afskrivninger . I juli 2018 ville de gerne have sagen afsluttet, og så blev de enige om 768.000 eur . De drøftede den tid, der blev anvendt til reparation af køleskabene med deres tids-studieteknikere. Køleskabene skulle trækkes ud fra deres placering for , at man kunne foretage reparationerne. De skulle betale for køretid for teknikerne, der skulle køre ud og undersøge køleskabene og montere yderligere udstyr . De an-fægtede kørselssatsen. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er uddannet hos en statsautoriseret re-visor og har en HD i regnskab. Han hørte om Fejl 1 umiddelbart efter , at problemet var opstået. Coca Cola bad om at få skaden udbedret. Han har ikke haft en direkte dialog med Coca Cola . De anmeldte kravet til Zurich gennem deres forsikringsmægler kort tid efter , at de havde fået at vide, at der var fejl på køleskabene. Han lavede en power point til brug for mødet med Zurich den 3. september 2017 , hvor han redegjorde for forløbet og oplyste om, at omkostningerne forventedes at være ca. 800.000 eur baseret på det overslag Coca Cola gav og baseret på det arbejde, der var udført. Når udgifter til udbedring af Fejl 2 var højere, skyldtes det, at skabene skulle tømmes og trækkes ud for at udbedre fejlen. Derfor skønnede de, at prisen ville være 10 til 15 % højere. Han har udarbejdet det regnskab, der er fremlagt i sagen over udgifterne på baggrund af oplysninger fra Coca Cola . De udfordrede opgørelsen dels antal ti- mer, dels timelønnen samt kilomentersatsen. De lavede så deres egne beregnin-ger over, hvad de mente det ville koste og kom herved frem til et beløb på ca. 1,9 mio. eur. Der er afregnet den 5. december 2018. Det ville have kostet væsent-ligt mere, hvis de skulle have taget køleskabene hjem. De endte med et kompro-mis. Beløbet blev ikke specificeret - det var ”bare” et kompromis. De havde en klar forventning om, at Zurich ville betale. De har ikke på skrift, at Zurich ville betale, men det var hans klare opfattelse, at der var en tilkendegivelse fra Person 2 om, at de fandt en løsning i fællesskab. Han mener ikke, at Zurich bad om dokumentation for udgifterne under mødet. De arbejdede på og forsøgte at minimere omkostningerne mest muligt. De havde en aftale med Zurich om at holde et møde, når beløbet var gjort op. Der var planlagt et møde i juni, som så blev flyttet til august. Kort før dette møde fik de at vide, at Zurich ikke ville dække kravet. Parternes synspunkter /7 Vestfr ost har i sit påstandsdokument anført følgende: Det gøres overordnet gældende, at de af Vestfrost afholdte omkostninger i for - bindelse med tilbagekaldelse og kontrol af de defekte og muligt defekte køle-skabe er dækket under den hos Zurich tegnede dækning for produkttilbagekal- delsesudgifter . Det fremgår af forsikringspolicen at denne tillægsdækning for tilbagekaldelses- udgifter omfatter tilfælde hvor 1) angår tilbagekaldelse af et produkt, der er dækket under forsikringen, 2) at der er rejst krav om defekter over for Vestfrost for det pågældende produkt og 3) at tilbagekaldelsen har betydning for afvær -gelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen. Vestfrost gør gældende, at alle tre betingelser for at aktivere forsikringensdæk-ning for produkttilbagekaldelse er opfyldt. Vestfrost gør videre gældende, at de af Vestfrost afholdte udgifter er omfattet af dækningsbestemmelserne herunder særligt stk. 2 (c) ” omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra personer ud over sikr edes faste ansatte” . Risiko for pr oduktansvarsskader – dækning under forsikringen. Det tiltrædes, at det er en forudsætning for dækning, at køleskabene frembrin- ger en risiko for produktskader . Det er ubestridt at køleskabene frembød risiko for brand og elektrisk stød, og dermed enten tings- eller personskade. Det gøres derfor gældende, at køleskabene var defekte i det de ikke frembød den sikker -hed, man med rette kunne forvente, jf. her princippet i defektbegrebet i pro- duktansvarslovens § 5, stk. 1. Et produkt der frembyder risiko for elektrisk stød eller brand er et klassisk eksempel på produktansvarsrisici og havde en kortslutning resulterede i brand, med bygningsskade til følge, eller voldsom personskade, ville Vestfrosts ansvar herfor være omfattet af forsikrin-gens produktansvarsforsikring. Der blev r ejst krav over for Vestfrost vedrør ende det pågældende pr odukt. Coca-Cola reklamerede prompte over for Vestfrost og rejste krav om, at der blev fundet en løsning. Det bestrides således, at der er tale om, at Vestfrost har skadesløsholdt Coca-Cola for udgifter afholdt af Coca-Cola , som hævdet af Zurich . Coca-Cola krævede, at Vestfrost enten fandt en løsning på problemet el-ler trak køleskabene helt tilbage. Det gøres derfor gældende, at betingelsen for ” at der over for sikr ede r ejses krav ” er opfyldt. Tilbagekaldelsen har betydning for afvær gelse af skade, omfattet af produktansvarsfor -sikringen. Det gøres gældende, at såfremt der mod Vestfrost var blevet rejstkrav som følge af, at køleskabene havde forårsaget person- eller tingskade, ville et sådan an-svar være dækket af produktansvarsforsikringen. T ilbagekaldelsen af køleska- /8 bene havde derfor afgørende betydning for , at der ikke over for Vestfrost (eller Zurich ) blev rejst et produktansvarskrav . Det gøres gældende, at det ikke er relevant for bedømmelsen heraf, at det efter - følgende viste sig at fejlene kun var at finde på en mindre andel af køleskabene. Det afgørende er , om der var en lignende risiko ved tilsvarende køleskabe i pro- duktserien. Havde blot ét køleskab forårsaget voldsom personskade eller omfat- tende tingsskade, ville det potentielt have medført et stort erstatningsansvar for Vestfrost og dermed Zurich . Det gøres derfor gældende, at tilbagekaldelsen var af betydning for afvær gelse af skade, omfattet af produktansvarsforsikringen. Produkttilbagekaldelsesudgifterne er dækket Det gøres gældende, at de udgifter Vestfrost søger dækket under deres pro- dukttilbagekaldelsesforsikring, er omfattet af dækningsbestemmelsens stk. 2. li-tra (c) alternativt (e) om ” omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra personer ud over sikr edes faste ansatte” og ” udgifter til ansattes transport og logi” . Det blev med Coca-Cola aftalt, at Vestfrost betalte Coca-Cola for, at Coca-Colas serviceteknikere inspicerede og kontrollerede køleskabene. Der er altså tale om netop ekstraomkostninger til ekstra personel, der skulle bi-stå Vestfrost med tilbagekaldelsen af køleskabene. Det er uden betydning for dækningsspør gsmålet, at det tilfældigvis viste sig mest fordelagtigt at benytte Coca-Colas egne serviceteknikere. Zürichs indsigelser Det er mellem parterne ubestridt, at de af Vestfrost producerede køleskabe er omfattet af Vestfrost produkt- og erhvervsansvarsforsikring. Der er imidlertid af Zurich fremsat en række indsigelser , som vil blive behandlet nærmere herun-der . Skal risikoen have materialiser et sig i en skade? Det gøres gældende, at det ikke er relevant for dækning under produkttilbage- kaldelsesforsikringen – som anført af Zurich – at der ikke materialiserede sig et produktansvar , alene risikoen herfor er tilstrækkelig til at aktivere dækning un-der policen. Det fremgår også af dækningsbestemmelsen, at tillægsforsikringen netop sigter på at afvær ge skade omfattet af pr oduktansvarsforsikringen . Det er tilstrækkeligt, at der er identificere en defekt, der frembyder risiko for produktskade. Det bemærkes for alle tilfældes skyld, at der faktisk skete skade på en Coca-Co-la medarbejder , der fik stød. Er der alene tale om en køber etlig mangel /9 Vestfrost anerkender , at et defekt produkt også er mangelfuldt i køberetlig for - stand. V urderingen af hvorvidt den køberetlige mangel også udgør en defekt ta-ger afsæt i, i hvilket omfang manglen frembyder risiko for skade på personer el-ler ting forskellige fra selve produktet – altså om produktet frembyder den sikkerhed man med rette kan forvente. I nærværende sag var der ikke alene tale om en mangel ved produk-tet. Den pågældende mangel frembød en konkret risiko for tings- eller per -sonskade, og manglen udgør derfor en produktansvarsretlig defekt. Risikoen for pr oduktskade er afvær get ved at slukke for strømmen Det er af Zurich videre anført, at risikoen for produktskade blev afvær getpå det tidspunkt, hvor Coca-Cola for Vestfrost meddelte alle kiosk- og butiksejere, at strømmen skulle afbrydes til køleskabene. Dette kan ikke tiltrædes. Dels havde Vestfrost ikke garanti for , at de enkelte butiksejere ville efterleve påbuddet. Der var således efter meddel-else til kiosk- og butiksejerne fortsat risiko for , at køleskabene blev anvendt og dermed også risiko for , at produktskade ville opstå. Dels så må vurderingen af hvorvidt et produkt er defekt, tage afsæt i om produktet frembyder risiko for person- eller tingsskade ved pro-duktets normale anvendelse – altså når det er i drift. Faren skal vær e umiddelbar og over hængende Zurich har videre gjort gældende, at risikoen for produktskadeskulle være over- hængende og umiddelbar , som begreberne forstås efter SKAFOR 39/95 og forsik- ringsaftalelovens § 52. Vestfrost gør gældende, at der var en overhængende og umiddelbar fare for produktskade. Det fremgår både af Mebedo rapporten og af det faktum at flere af køleskabene var strømførende, at der var akut og over -hængende risiko for person- og tingsskade. Det gøres herudover gældende, at det ikke fremgår af dækningsklausulen i for - sikringspolicen, at der skal være en sådan umiddelbar eller overhængende fare, og derfor er det heller ikke et krav for dækning under den hos Zurich tegnede produkt- og erhvervsansvarsforsikring, at der skal være akut eller overhængen-de fare. Øvrige anbringender Zurich synes at gøre gældende, at det forhold at der ikke fysisk faktisk skete en tilbagekaldelse, hvor samtlige køleskabe blev transporteret tilbage til Vestfrost anlæg i Esbjer g, skulle præjudicere dækningen under produktansvarsforsikrin-gen. Synspunktet er imidlertid ikke understøttet af hverken policen eller praksis i øvrigt. Forsikringen dækker de produkttilbagekaldelsesomkostninger , Vestfrost bliver påført ved at skulle tilbagekalde produkterne, herunder omkostninger til for - sendelse, ansættelse af ekstra personale, udgifter til ansattes transport og logi osv . /10 Dækningen er således ikke begrænset til omkostninger ved dennumiddelbare fareafvær gelse – altså straks at give besked om at slukke for køleskabene – men dækningen omfatter de omkostninger , forsikringstager bliver påført ved at skulle tilbagekalde produkterne. At Vestfrost fik mulighed for at arrangere med Coca Cola , at kontrol kunne ske på stedet, hvorved man undgik en meget kostbar , fysisk hjemtagelse af samtlige køleskabe til Vestfrosts værksted i Esbjer g, skal ikke komme Vestfrost til skade. Tværtimod, når Vestfrost på denne måde iagttager sin tabsbegrænsningspligt, og dermed samtidig be- grænser omfanget af Zürichs erstatningspligt, skal det følgelig ikke præjudicere dækningen. Det gøres i tillæg hertil gældende, at der i den af Zurich udfærdigede police ik-ke er taget nærmere stilling til indholdet af ”produkttilbagekaldelse” , hvorfor det følger af almindelige forsikringsretlige principper og koncipistreglen i øv-rigt, at tvivlsspør gsmål må komme forsikringsselskabet til skade. Hvis rimelige omkostninger til fysisk tilbagekal delse af køleskabene ville være dækket under forsikringen, så må, som det mindre i det mere, omkostninger til en løsning, der substituerer eller erstattet en fysisk tilbagekaldelse, hvormed omkostninger spa-res, selvsagt også være dækket. De omkostninger Vestfrost afholdte – kørsel, ar - bejdstid med kontrol, koordinering med slutkunder , ville også være afholdt, skulle Vestfrost returnere køleskabene. T il illustration kan ses, at havde Vest-frost selv skulle foretage hjemkaldelsen ville det have kostet op mod 1,9 millio-ner eur – eller næsten tre gange så meget, som de faktisk afholdt omkostninger . Det bemærkes i øvrigt, at der ikke mellem Vestfrost og Zurich er uenighed om tabsopgørelsen, men derimod alene om, hvorvidt omkostningerne er dækket. Subsidiært anbringende Det gøres i anden række gældende, at omkostningerne ved at forhindre en umiddelbar nærliggende risiko for personskader (stød) og brandskader er dæk-kede som en fareafvær gelsesomkostning, jf. F AL § 52 og forsikringsbetingelser -ne § 4, stk. 2. En sådan fareafvær gelse er ikke løst ved en advarsel til butikkerne – det giver slet ikke tilstrækkelig sikkerhed for , at køleskabene ikke fortsat benyttes med umiddelbar fare til følge. …” Zurich har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt nærværende krav er at betragte som ”produkttilbagekaldelsesudgifter” , sådan som disse er defineret ved forsikringsaftalen og i de almindelige standardbetingelser for produkttilba- gekaldelsesdækning. /11 Sagsøger har hertil særligt gjort følgende hovedsynspunkter gældende: 1. Begge de omhandlende fejlsituationer (kaldet ”Fejl 1” og ”Fejl 2”) udgør pr . definition defekter ved køleskabene. 2. Som følge heraf gøres det gældende, at de af Coca Cola afholdte udgifter (senere betalt af sagsøger ved forlig med Coca Cola ) kan kræves dækket under den hos Zurich tegnede ”Produkttilbagekaldelsesdækning” . Zurich/sagsøgte gør som hovedsynspunkter omvendt gældende: 1. Der er ikke dokumenteret en defekt ved produkterne – hverken i fysisk forstand eller i form af en ”så akut, overhængende eller umiddelbar fare” – ligesom der ikke er dokumenteret skade på tredjemands ejendom eller person. 2. De afholdte udgifter er for langt den overvejende del tredjemands udgifter til udbedring af påståede kvalitetsmangler ved det af Vestfrost solgte produkt, og dermed nyder disse tredjemandskrav ikke dækning under ”Produkttilbagekaldelsesdækningen” . ”Fejl 1” Reklamationen fra Coca Cola til Vestfrost vedrørte konkret en risiko for, at en skrue i køleskabet kunne gennembore en strømførende ledning, hvorefter skru-en blev strømførende med fare for , at skruen kunne give stød ved berøring af denne. Det var således ikke køleskabet i sig selv , men derimod en skrue inde i køleska-bet, der potentielt kunne volde skade. Efter det oplyste var ca. 4.500 apparater potentielt berørt af fejlen. Coca Cola har efterfølgende udført reparationer på i alt 14 skabe, hvor nævnte fejl antageligt blev konstateret. De resterende apparater blev kontrolleret for forekomsten af pågældende fejl. Sagsøger har tidligere oplyst, at Coca Cola forinden havde konstateret fejl på 2 køleskabe. Samlet blev der således angiveligt fundet fejl på 16 ud af ca. 4.500 køleskabe, svarende til 0,36 % af de producerede køleskabe i omhandlede produktionsperi- ode. Det er ubestrideligt, at der som følge af den potentielle kvalitetsmangel i køle- skabene ikke er forvoldt person- eller tingsskade. Det kan således lægges til grund, at det fra Coca Cola rejste krav i anledning af /12 ”Fejl 1” rent juridisk må betegnes som et krav , der reguleres af de køberetlige mangelsregler . Dette både fordi der alene er sket skade på produktet selv (angiveligt kun i 16 tilfælde), og fordi der ikke er forvoldt skade som følge af en defekt ved produk-tet på personer eller ting, hvilket som bekendt er en forudsætning for at ifalde ansvar efter de produktansvarsretlige regler . Det gøres særligt gældende, at en potentiel risiko for tings- eller personskade ik- ke udgør en produktansvarsretlig defekt. Uanset ovenstående gøres det endvidere gældende, at en procentdel på 0,36 % af de involverede/ berørte produkter ikke kan retfærdiggøre tilbagekaldelse af en hel produktserie. Det bestrides, at der med de fremlagte bilag er fremlagt behørig dokumentation for , at ”fejl 1” udgjorde en ” stor risiko” for personskade på kunder eller butiks- medarbejdere. 0,36 % er en så forsvindende lille procentdel af den samlede produktion, at det ganske simpelt savner mening, at anse dem som repræsentative for den samle-de produktserie. ”Fejl 2” : Også denne reklamation fra Coca Cola til Vestfrost vedrørte mere konkret en ri- siko for, at nogle kabler i køleskabene kunne komme i klemme ved/eller i berø-ring med et varmt rør , hvorved kablets isolering over tid kunne smelte væk, og brand eller kortslutning kunne opstå med person- og/eller tingsskade til følge. Sagsøger har tidligere oplyst udenretligt, at der var 4.240 apparater potentielt berørte af fejlen, og at Coca Cola efterfølgende udførte ikke nærmere definerede reparationer på 4.1 11 skabe. Hver reparation havde ifølge oplysninger fra sagsøger en varighed af 1 1 minutter , hvorfor der angiveligt var tale om en meget hurtig og ukomplice-ret foranstaltning til at udbedre den konstaterede kvalitetsmangel ved køleska-bene. Det kan lægges til grund som ubestrideligt, at det fra Coca Cola rejste krav i an- ledning af ”Fejl 2” rent juridisk også må betegnes som et krav , der reguleres af de køberetlige mangelsregler . Dette både fordi der alene er sket skade på produktet selv , og fordi der ikke er forvoldt skade som følge af en defekt ved produktet på personer eller ting, hvil-ket er en forudsætning for at ifalde ansvar efter de produktansvarsretlige regler . Det skal også for ”Fejl 2’ s” vedkommende understreges, at en potentiel risiko for tings- eller personskade ikke udgør en produktansvarsretlig defekt. /13 Den af sagsøger fremlagte rapport fra Mebedo er en ensidigt indhentet rapport, og vedrører alene 1 køleskab ud af en serie på ca. 4.300. Det bestrides, at rapporten på den baggrund er repræsentativ for alle de i nær - værende sag omhandlende produkter . Dækning efter klausulen om ”fareafvær gelse” : Det kan lægges til grund som ubestridt, at der ikke er sket hverken person- eller tingsskade, hvorfor det ikke er relevant at vurdere dækning under erhvervs- og produktansvarsforsikringens § 3 om produktansvar . Den almindelige erhvervs- og produktansvarsforsikring indeholder en klausul om dækning for ”fareafvær gelse” , hvorefter der kan være dækning for foran- staltninger til at afvær ge risiko/fare, jf. betingelsernes § 4 stk. 2: ” Opstår der umiddelbart far e for, at en skade omfattet af forsikringen vil indtræde, dækker forsikringen med den i policen herfor særskilt angivne dækningssum de udgifter og tab, som er forbundet med for etagelse af de til far ens afvær gelse nødvendige foranstaltninger , hvad enten vedkommende foranstaltning træffes af sikr ede eller af tr edjemand, over for hvem sikr ede er ansvarlig” Om dette vilkårs anvendelse og omfang, anfører Børge Dahl i sine kommenta-rer til SKAFOR- betingelserne, jf. note 142 følgende: ” Udgifter og tab ved far eafvær gende foranstaltninger dækkes kun, hvis der som angivet i forsikringsaftalelovens § 52 for eligger en umiddelbar far e for, at en risiko vil materiali-ser e sig i en dækningsber ettiget skade. Dækning af udgifter til fareafvær gelse forudsæt-ter således, at der er tale om en ekstraor dinær situation, hvor far en er akut og kræver omgående indgr eb af ekstraor dinær karakter . Far en skal altså vær e over hængende, have fortættet sig på en sådan måde, at skaden befrygtes at vær e umiddelbart for estående, hvis ikke der øjeblikkeligt sættes ind med særlige foranstaltninger” Videre følger det i forhold til omfanget af de dækkede omkostninger , jf. note 143 at: ” --- der skal vær e tale om foranstaltninger af en vis ekstraor dinær karakter , dels at der kun er dækning for de udgifter og tab, som opstår ved indgr eb mod den umiddelbar e fare, ikke for de udgifter og tab, som f.eks. opstår ved sikring af et defekt pr odukts far e-frie brug ---” Det kan efter sagsøgtes opfattelse ikke lægges til grund, at nærværende tilfælde opfylder kriterierne om dels i) akut og overhængende fare og ii) umiddelbart forestående skade, hvis ikke der øjeblikkeligt sættes ind. /14 For god ordens skyld skal sagsøgte i forlængelse heraf nævne, at såfremt kriteri- erne af retten måtte findes at være opfyldt, gøres det af sagsøgte gældende, at de foranstaltninger der i Børge Dahl , Erhvervs- og pr oduktansvarsforsikring : al- mindelige forsikringsbetingelser med kommentar er, (1987) nærværende tilfælde kan være dækket, alene er omkostninger forbundet med den ”fareafvær gende for - anstaltning” i form af kontakt til de berørte kunder . Så snart apparaterne er uden strøm, er enhver far e for skade ved fortsat brug således af-vær get. Det fremgår efter sagsøgtes opfattelse også af bilag 8, at det netop var denne af- værgeforanstaltning, der blev anset som den nødvendige. Hertil kommer som nævnt ovenfor , at udgifter forbundet med sikring af et de-fekt produkts farefrie brug (udbedring af forholdet), netop ikke er dækket. 17 Sagsøgte skal endvidere henvise til Børge Dahl’ s eksempel 52 i kommenterede SKAFORbetingelser , hvor en sammenlignelig situation er beskrevet (fare for vandskade som følge af fejl ved produkt afvær get allerede ved at lukke for van- det, hvorfor alene udgifter til sikring heraf er dækket). Sagsøger har anført, at det ikke kan anses for sikkert, at brugerne af køleskabe-ne efterlever” påbuddet” om at afbryde strømmen, og at det allerede af den grund ikke var tilstrækkeligt med dette tiltag. Det er i sagens natur altid forbundet med usikkerhed, hvorvidt brugerne overholder eller efterlever de instrukser mv ., som producenter udsender om deres produkter . Det er imidlertid ikke producentens ansvar at sikre, at anvisninger mv . efterleves, hvorfor manglende efterlevelse af påbud, instruks eller lignende ikke kan kvalificeres som et produktansvar for producenten. På samme måde er det sagsøgtes opfattelse, at en eventuel manglende efterle-velse af den relevante sikkerhedsforanstaltning (afbrydelse af apparatet) ikke efterfølgende er hverken Coca Cola eller sagsøgers ansvar . Tværtimod må man således forholde sig objektivt til, hvad der de facto var nød- vendigt for at sikre, at enhver potentiel risiko var afvær get. I begge de nærvæ- rende tilfælde, kunne enhver potentiel risiko altså ef fektivt afvær ges ved afbry- delse af strømmen. Alene omkostningerne forbundet hermed, vil efterfølgende være relevante for forsikringen at forholde sig til. På den baggrund er det efter sagsøgtes opfattelse klart, at alene de umiddelbare og akut nødvendige foranstaltninger eventuelt er dækkede, og at disse (når der /15 sammenholdes med undtagelsen) i nærværende sag alene er udgifter til ”advar -sel” /information til brugerne om at afbryde apparatet. Igen må der særligt hen-vises til bilag 8, hvoraf må forstås, at afbrydelse af apparaterne netop blev anset som den nødvendige akutte foranstaltning. Coca Colas udgifter til advarsler og informationer til berørte kunder beløber sig efter det oplyste til € 25.818 for ”Fejl 1’ s” vedkommende. Beløbet er dog fortsat udokumenteret. Som nævnt ovenfor gøres det principalt gældende, at fejlsituationen (”fejl 1”) ikke opfylder kriterierne om dels i) akut og overhængende fare og ii) umiddel-bart forestående skade. Når denne klausul om dækning for fareafvær gelse nævnes, skyldes det, at det efter sagsøgtes påstand alene er dette vilkår , der i nærværende sag kunne være aktuel at søge dækning under . For god ordens skyld skal det nævnes, at sagsøger så vidt ses ikke har påberåbt sig dækning under denne klausul i forsikringsaftalen. Kvalificering af kravet: Det gøres endvidere særligt gældende, at størstedelen af det af Coca Cola rejste krav over for sagsøger har karakter af et mangelskrav . Som følge af en mulig kvalitetsfejl/mangel i de af sagsøger leverede produkter , har Coca Cola afholdt i) en række udgifter til dels undersøgelse/konstatering af manglerne, og ii) dels en række udgifter til udbedring af kvalitetsmanglerne, i de produkter , hvor de blev konstateret. Disse to poster (for hver fejl) udgør , den væsentligste del af kravet rejst af Coca Cola over for sagsøger . De fremlagte bilag om telefonnotater og mailkorrespondancer med Coca Colas repræsentanter ses ikke at ændre på det faktum, at de krævede udgifter de facto er udgifter til udbedring af konstaterede og/eller potentielle kvalitetsmangler . Faktuelt kan der således ikke herske tvivl om, at køleskabene er leveret af Coca Cola til slutbrugerne. Et eventuelt påbud om tilbagekaldelse ville således i før -ste omgang alene ramme Coca Cola , der ubestrideligt har bragt køleskabene på markedet. Coca Cola (og ikke sagsøger) har dog valgt, at løse problemstillingen ved at ud- bedre manglerne ude hos deres kunder , og har efterfølgende rejst krav mod sagsøger for de omkostninger , der var forbundet med undersøgelse og udbed-ring af kvalitetsmanglerne. /16 At der som påstået af sagsøger var tale om aftalte udgifter , og at disse var et al- ternativ til tilbagekaldelse, fremgår intet sted af de fremlagte bilag. Tværtimod er der alene tale om, at Coca Cola ”kræver” de potentielle mangler undersøgt og eventuelt udbedret. Sagsøgte gør her efter særligt gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at de afholdte Omkostninger de facto er afholdt af tr edjemand ( Coca Cola ), og at udgifterne i overve-jende grad er omkostninger afholdt som følge af de af manglerne afledte servicebesøg, i hvilken forbindelse de konstater ede mangler blev undersøgt og udbedr et. Uanset om et sådant tredjemandskrav søges dækket under produktansvarsfor - sikringen eller efter tillægsdækningen om tilbagekaldelsesudgifter , vil der ikke være dækning herfor . Sagsøgte har også noteret, at der er enighed om, at udgifter til undersøgelse og afhjælpning/ reparation af mangler ved egne produkter ikke er omfattet af for - sikringen. Dækning efter særklausulen om produkttilbagekaldelse: Forsikringsdækningen hos sagsøgte er udvidet til at omfatte sikr edes ”omkostnin- ger der afholdes i forbindelse med tilbagekaldelse af defekte pr odukter” Det er herefter en forudsætning for dækning, at der; I) Er tale om et defekt produkt, og at II) Omkostningerne er af betydning for afvær gelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen. Er disse forudsætninger opfyldt, dækkes herefter alene; III) De omkostninger der er pådraget med det ene formål at tilbagekalde sikredes produkter . Det er sagsøgtes påstand, at de krævede udgifter og omstændighederne i øvrigt ikke kan henføres under denne dækningsbestemmelse, jf. straks nedenfor . I) Ikke et defekt pr odukt: Som allerede anført gøres det overordnet gældende, at der ikke er tale om krav som følge af defekte produkter , idet der altså alene er reklameret over en man-gel/ kvalitetsfejl, og idet en produktskade, som denne er defineret i både loven og forsikringsvilkårene, ikke har materialiseret sig. Som allerede nævnt er det af Coca Cola rejste krav således baseret på en kvali- tetsmangel ved køleskabene, og forsikringsdækning må således vurderes på baggrund af det af tredjemand rejste krav . /17 Der er således helt lavpraktisk ikke tale om omkostninger forbundet med tilba- gekaldelse af defekte produkter , men derimod afhjælpning af en påstået kvali- tetsmangel. Allerede af den grund falder det rejste krav fra Coca Cola mod sagsøger ikke under tilbagekaldelsesdækningen. II) Ikke betydning for afvær gelse af skade: Derudover er det en forudsætning for dækning, at sikredes udgifter afholdes ” som en følge af, at der overfor sikr ede r ejses krav vedrør ende det pågældende pr odukt, og det er af betydning for afvær gelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen” . Det følger af ovenstående og i øvrigt af SKAFOR 39/95, at forsikringsdækning er betinget af, at de foretagne foranstaltninger er nødvendige for at undgå eller afvær ge sundheds- eller sikkerhedsfare med deraf følgende risiko for tings- el-ler personskade. Det er den sikrede, der skal påvise, at de foranstaltninger der blev foretaget, var nødvendige – herunder at de var nødvendige for at undgå eller afvær ge sundheds- eller sikkerhedsfare. Ligeledes skal den sikrede virksomhed påvise, at der de facto forelå en risiko for tings- eller personskade, som følge af den påståede sikkerheds- eller sundheds-fare ved produktet. Ovenstående betragtninger om sikredes bevisbyrde er bestyrket ved Højesterets dom af 5. oktober 201 1 i sagen 400/2008, jf. U2012.1 14H. Dommen omhandlede (bl.a.) spør gsmålet om, hvorvidt en producent kunne få dækket sine omkostninger til tilbagekaldelse og destruktion som følge af, at nogle af producenten solgte kødhakkemaskiner havde kontamineret det kød, der blev produceret på dem. Tilbagekaldelsen af maskinerne (og omkostningerne hertil) beroede på det fak-tum, at kødet kunne blive sundhedsskadeligt (kontamineret af olie fra maski-nen) ved brugen af maskinerne. Højesteret fandt efter en konkret vurdering, at sikrede ikke havde påvist, at be- tingelserne for at tilbagekalde produktet var opfyldt, hvorefter der ikke var for - sikringsdækning. /18 Dommen illustrerer efter sagsøgtes opfattelse først og fremmest, at det utvivls-omt er sikredes bevisbyrde, at betingelserne for at opnå dækning under tilbage- kaldelsesdækningen er opfyldt. Derudover kan det af dommen udledes, at når en producent frivilligt tilbage-kalder og destruerer sine produkter , skærpes kravene til bevisbyrden for , at der foreligger en af tilbagekaldelsesforsikringen omfattet forsikringsbegivenhed. Dette selv om tilbagekaldelse og destruktion i den konkrete sag skete efter bety-deligt pres fra myndighederne, og selv om producenten havde modtaget rekla-mationer , der angav helbredsmæssige gener . Sagsøgte gør følgelig gældende, at sagsøger ikke på tilstrækkelig vis har godt- gjort, at de krævede udgifter ( Coca Colas ), har haft en sådan betydning for afvær - gelse af skade , at de kan kræves dækket under tilbagekaldelsesdækningen. I den forbindelse skal sagsøgte særligt henvise til, at der netop indledningsvis blev foretaget ef fektive afvær geforanstaltninger ved at sikre, at pågældende kø-leskabe ikke var tilsluttet elnettet. Så snart køleskabene var uden strøm, var en-hver fare for skade ved fortsat brug således afvær get. Allerede fordi køleskabene ikke længere udgjorde en fare/risiko for skade om- fattet af produktansvarsforsikringen (efter at være taget ud af drift), var de af- holdte udgifter således ikke nødvendige for at afvær ge sikkerheds- eller sundhedsfare, men var derimod alene omkostninger forbundet med afhjælpning af den kon- staterede kvalitetsmangel. Yderligere om problemstillingen skal sagsøgte gøre gældende, at vilkåret/betin- gelsenom afvær gelse i tilbagekaldelsesdækningen må forstås på samme måde som (fare)afvær gelse er defineret i SKAFOR-betingelserne (den almindelige er -hvervs- og produktansvarsforsikring). Sagsøgte skal i den forbindelse henvise til SKAFOR 39/95 samt artiklen af advo- kat Rasmus Paus T orp ” Tilbagekaldelse af pr odukter – et skrækscenarie” trykt i Nor-disk Forsikringstidsskrift 1/2014 (”NFT 1/2014”). Af disse fremgår det således, at såfremt tilbagekaldelsen ikke er påbudt af en kompetent myndighed med hjemmel i lov , eller er sket med forsikringsselska-bets accept, men derimod frivilligt af producenten, så stilles der krav om, at der er/var overhængende far e for en produktskade omfattet af produktansvarsdæk-ningen. Som nævnt ovenfor gøres det gældende, at begreberne umiddelbar far e og over- hængende far e må forstås på samme måde. På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret, at der efter relevante og /19 påkrævede afvær geforanstaltninger var foretaget, var tale om en sådan over- hængende eller umiddelbar far e, at en frivillig tilbagekaldelse var dækningsberetti- get. Dermed er betingelsen om nødvendighed for afvær gelse af skade, son den må forstås efter forsikringsvilkårene, ikke opfyldt. Hertil bemærkes det særligt, at der for ”Fejl 1’ s” vedkommende var tale om mangler ved 0,36 % af de potentielt berørte køleskabe, mens der for ”Fejl 2’ s” vedkommende måske nok var tale om potentiel brandfare, men at enhver risiko herfor under alle omstændigheder blev elimineret ved den foretagne afvær gen-de foranstaltning i kraft af påbud om at afbryde apparatet, en foranstaltning der var enkel at udføre, og som medførte ganske beskedne omkostninger . III) Ikke tilbagekaldelse som omfattet af tillægsdækningen: Endelig anses det for ubestridt, at de omhandlende produkter de facto ikke har været tilbagekaldt. Anlægges en ren ordlydsfortolkning af dækningen, er dette grundlæggende kriterie således ikke opfyldt. Sagsøger har ikke dokumenteret, at en tilbagekaldelse nogensinde ville være aktualiseret. Det følger af forsikringsaftalelovens § 18 og § 52, at sikrede har pligt til at af- værge eller begrænse en forsikringsbegivenhed. Dette princip er til dels videreført i SKAFOR-betingelsernes § 4, stk. 2 (om fareafvær gelse). En sikret virksomhed har således – helt i overensstemmelse med det generelle ansvarsretlige princip om tabsbegrænsningspligt – en pligt til at afvær ge eller begrænse en forsikringsbegivenhed. Hvorvidt sådanne foranstaltninger er forsikringsdækkede, afgøres efter den al- mindelige erhvervs- og produktansvarsforsikringens vilkår om ”fareafvær gel-se” . Foruden disse forsikringsretlige forpligtigelser har en virksomhed en forpligti- gelse, efter eksempelvis produktsikkerhedslovens bestemmelser , til at sikre, at de produkter der sendes på markedet er sikre i forhold til forbrugere mv . Af produktsikkerhedsloven fremgår det, at den ansvarlige kontrolmyndighed skal underrettes, såfremt der identificeres ”farlige” produkter , herunder skal der underrettes om hvilke forholdsregler , der er truf fet for at imødegå risici ved produktet. En sådan underretning kan eksempelvis medføre et påbud om tilbagekaldelse fra myndigheden, ligesom virksomheden kan påbydes at udbedre forholdet /20 mv. Det er således ikke givet, at et produkt skal tilbagekaldes. Endelig kan der af hensyn til rene kommercielle betragtninger være tale om, at virksomheden finder det nødvendigt at tilbagekalde et givent produkt, idet en eventuel skade forvoldt af produktet kan medføre imagetab eller lignende for virksomheden. En sådan ”selvvalgt” tilbagekaldelse vil kun undtagelsesvist være dækket af til- bagekaldelsesforsikringen og nærmere i NFT 1/2014. Det er ikke usædvanligt, at en produktionsvirksomhed kan stå i en situation, hvor virksomheden efter almindelige erstatningsretlige regler , og/eller ud fra en kommerciel betragtning er tvunget til at afholde eller acceptere udgifter til tilba- gekaldelse, uden der dog efterfølgende er forsikringsdækning under hverken produktansvarsforsikringen eller en tilvalgt tilbagekaldelsesdækning. Der kan således ikke stilles lighedstegn mellem tilbagekaldelse af et produkt og forsikringsdækning under en recall forsikring, idet ”tilbagekaldelse” optræder i forskellige former og ud fra forskellige hensyn. I nærværende sag er det sagsøgtes påstand, at når ovenstående betragtninger sammenholdes med det faktum, at det rejste krav , for langt den overvejende del, ubestrideligt er udgifter afholdt til (tredjemands) kvalitets/mangelsudbed-ringer , så er der ikke tale om, at kravet skal anses som produkttilbagekaldelses-udgifter , og/eller at der foreligger et tilbagekaldelsestilfælde omfattet af dæk-ningen hos sagsøgte. Dækningsundtagelser og de krævede udgifter: Såfremt retten finder , at (dele af) de af Coca Cola rejste krav ville kunne henfø-res til ”produkttilbagekaldelsesudgifter” og dermed tillægsdækningen, skal sagsøgte hertil gøre gældende, at de konkrete afholdte omkostninger , for stør -stedelens vedkommende, positivt er undtaget tillægsdækningen om produkttil- bagekaldelsesudgifter . For det første skal sagsøgte henvise til vilkårets pkt. 2, hvoraf fremgår: ” … Produkttilbagekaldelsesudgifter betyder de rimelige og nødvendige omkostninger , pådraget af sikr ede for:… men kun når sådanne omkostninger er pådraget med det ene formål at tilbagekalde sikredes pr odukter …” Det følger således af vilkårets ordlyd, at dækningen alene er tiltænkt sikredes /21 egne afholdte omkostninger , og kun for det tilfælde, at der de facto sker en til- bagekaldelse. Af de i policen oplistede dækningsberettigede udgifter fremgår da også, at for - målet med dækningen er , at udgifterne forbundet med advarsler/kommunika-tion om tilbagekaldelsen er dækket, ligesom den ”logistiske del” af en tilbage-kaldelse af produkter er dækket. Omkostninger til undersøgelse og/eller konstatering af ”farlige” produkter , samt særligt udbedring/ afhjælpning af kvalitetsmangler er undtaget dækning. Igen må det understreges, at det krav der er anmeldt til sagsøgte alene vedrører et krav rejst af Coca Cola mod sagsøger på baggrund af to af Coca Cola konsta-terede (mulige) kvalitetsmangler ved de produkter , som Coca Cola havde fået leveret af sagsøger og derefter har videreformidlet til slutbruger . Coca Cola har efterfølgende iværksat undersøgelse og udbedring af disse kvali- tetsmangler , og har på den baggrund rejst et køberetlig mangelskrav mod sagsøger . Foruden de afholdte omkostninger til orientering af detailbutikker , er enhver om- kostning en følge af undersøgelse og afhjælpning/udbedring af mangler , og dermed di-rekte undtaget dækning under pr odukttilbagekaldelsesudgifter (vilkår ets pkt. 4). Sagsøger har omvendt anført, at problemstillingen bør løses ved at kalde alle Coca Colas udgifter for ”hjemtagelsesudgifter” , eller som minimum en ”substi- tutionsomkostning” for tilbagekaldelsesudgifter . Det er dog for sagsøgte åbenbart, at et tredjemandskrav ikke blot kan konverte-res efterfølgende sådan som det lige måtte passe under forsikringsdækningen, hos den der ultimativt mødes af kravet. Det er således et ubestrideligt faktum, at der ikke skete tilbagekaldelse af pro- dukterne, og at sagsøger ikke har afholdt omkostninger med det ene formål at tilbagekalde produkterne. Uanset hvilket pres sagsøger måtte have været under fra Coca Colas side, er der de facto tale om udgifter afholdt til undersøgelse, kontrol og udbedring af man- gelfulde produkter hos Coca Colas kunder – udgifter afholdt af Coca Cola og efterfølgende rejst som et regreskrav mod sagsøger . Enhver teoretisk spekulation om tilbagekaldelse er netop dette – et rent teore-tisk og udokumenteret postulat, der alene har til formål at konvertere køberetlige mangelskrav til et produktansvarsretlig funderet krav , for dermed at omgå undtagelserne i forsikringsdækningen. /22 En sådan omgåelse kan selvsagt ikke tillades. Kommunikation mellem Vestfrost og Zurich : Sagsøger har gjort gældende, at Zurich har fortabt sin mulighed for at gøre ind- sigelser i forhold til dækning, idet dette ikke tidligere/under sagen er gjort. Sagsøger har ligeledes anført, at Zurich løbende blev informeret om forligsfor - handlinger ,løsningsforslag mv . Af en e-mail sendt fra Zurich Forsikring fra den 30. august 2018, fremgår , at Zurich vedvarende har anført, at der ikke er/var dækning under tilbagekaldel- sesklausulen, ligesom Zurich har gjort opmærksom på, at sagsøgers krav var udokumenteret og at forhandlingsforløbet med Coca Cola i det hele var ukendt for Zurich . Sagsøgers påstand om Zurichs viden/accept anses på den bag-grundfor tilbagevist. …” Parterne har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne. Rettens begrundelse og r esultat Den 16. juni 2017 meddelte Coca Cola Vestfrost , at man havde fundet fejl på to køleskabe købt hos Vestfrost . Fejlen - Fejl 1 - bestod i, at en skrue i køleskabene havde gennemboret en strømførende ledning. Dette betød, at den pågældende skrue i køleskabet blev strømførende med fare for , at personer , der kom i berø-ring med skruen fik stød. Skruen var placeret nederst på køleskabet ved ”fods-parket” . Fejlen var opdaget ved, at en af Coca Colas medarbejdere fik et 220V stød gennem sig, da han rørte ved køleskabet. Den 21. juli 2017 konstaterede Coca Cola , at et relæ til et købeskab slog fra. En tekniker konstaterede, at en ledning havde rørt ved et varmt kobberrør , hvilket havde ført til, at ledningens isolering var smeltet og ledningen var dermed blot- lagt, hvilket havde ført til kortslutning - benævnt Fejl 2. Dette blev ligeledes meddelt Vestfrost . Vestfrost blev bedt om at udbedre defekterne og sikre, at der ikke var flere køleskabe, der var defekte. Parterne blev enige om at få Mebedo til at foretage en undersøgelse af, hvad der var årsag til fejlene og konsekven-serne heraf. Mebedo udarbejdede herefter en rapport. Det fremgår heraf bl.a. , at ”S ammen- fattende må der gås ud fra, at beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse mod elektriske stød og mod brand i de som tilslutningspunkt funger ende stationær e anlæg hos de på-gældende ejer e ikke er fuldstændigt effektive. Efter den undertegnede sagkyndiges vur -dering for eligger der ved uændr et fortsat drift en akut brandfar e samt en far e på grund af gennemstrømning af kr oppen. ” /23 Køleskabene frembød således ikke den sikkerhed, som man kunne forvente men havde defekter , således at der kunne opstå skade på personer eller ting. Coca Cola og Vestfrost indgik herefter en aftale om, at Coca Colas teknikere skulle udbedre fejlene og gennemgå alle køleskabene i den omhandlede leve-rance i alt 4.500 for at undgå, at der var problemer med stød eller brandfare på andre køleskabe. Køleskabene skulle gennemgås, hvor de stod i T yskland. Vest-frost skulle betale Coca Cola for dette arbejde. Vestfrost havde en kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring hos Zurich . Der var tilknyttet dækning for produkttilbagekaldelsesudgifter . Af for - sikringsbetingelserne om produktansvar § 3 fremgår bl.a., at ”forsikringen dæk-ker sikredes erstatningsansvar for skade på person eller ting forvoldt af sikre-des produkter eller ydelser , efter de er bragt i omsætning eller præsteret” og endvidere ”Forsikringen er udvidet til at dække omkostninger , der afholdes i forbindelse med tilbagekaldelse af defekte produkter på følgende vilkår: 1. Sel-skabet yder erstatning til sikrede, indenfor det i policen særskilt nævnte beløb, for tilbagekaldelse af et produkt, som er omfattet af dækningen under denne forsikring, når sådanne omkostninger afholdes som følge af, at der over for sik-rede rejses krav vedrørende det pågældende produkt, og det er af betydning for afvær gelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen, at tilbagekaldelsen af sikredes produkt finder sted. 2. Produkttilbagekaldelsesudgifter betyder de rimelige og nødvendige omkostninger pådraget sikrede for a. kommunikation inkl. radiomeddelelser og trykte annoncer , b. omkostninger for forsendelse af sikredes produkter fra enhver køber , distributør eller bruger til et sted eller ste-der udpeget af sikrede c. omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra per -soner ud over sikredes faste ansatte.” Efter forsikringsvilkårenes formulering finder retten, at udbedring af defekter -ne ved køleskabene var omfattet af policen, idet køleskabene ikke frembød den sikkerhed, som man kunne forvente, og der forelå således produktansvar . På baggrund af udtalelserne i Mebedos rapport om, at der ved uændret fortsat drift, var en akut brandfare samt fare på grund af stød for personer , som rørte køleskabene, var det endvidere nødvendigt for at afvær ge skade at tilbagekalde køleskabene med henblik på undersøgelse for defekter af samtlige defekter . Det fremgår endvidere, at Vestfrost i henhold til forsikringsbetingelserne kunne af- holde omkostninger til ekstra personale ud over Vestfrosts ansatte, betale evt. overtid samt transport og logi. Den omstændighed, at køleskabene ikke blev bragt til Danmark med henblik på udbedring og undersøgelse af defekter har ikke betydning for om der er dækning under forsikringen, når der er indgået en mindre byrdefuld ordning for Zurich . Zurich er derfor forpligtet til at betale udgifter til udbedring og undersøgelse af køleskabene for Fejl 1 og Fejl 2. Med hensyn til det beløb, der skal betales, bemærkes, at det krævede beløb dækker udgifter til Coca Colas teknikere samt transport for disse ud til de ste- /24 der, hvor køleskabene var anbragt, kilometer godtgørelse og information til kunderne. Det fremgår , at Vestfrost i henhold til forsikringsbetingelserne kunne afholde udgifter af denne art. Coca Cola krævede et beløb på ca. 839.000 euro. Sagsøger har forklaret, at sagsøger mente, at der skulle betales et beløb på ca. 600.000 euro, og at man endte med et forligsbeløb på 768.000 euro. Der er ikke en nærmere begrundelse for , at parterne endte på beløbet 768.000 euro. Retten finder derfor , at beløbet skal fastsættes til skønsmæssigt 600.000 euro, som var det beløb, som Vestfrost mente, der skulle betales. Sagsøgers krav tages således til følge med modværdi-en i dkr . på betalingsdagen af 600.000 euro med fradrag af 50.000 kr . Sagsøger har krævet kravet forrentet med procesrente fra den 18. september 2017, idet det var det tidspunkt, kravet kunne opgøres. Det lægges til grund ef-ter vidnet Vidne 3's forklaring, at beløbet imidlertid først betalt den 5. de-cember 2018. Retten finder derfor , at beløbet skal forrentes fra dette tidspunkt. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 200.000 kr ., og af retsafgift med 107.860 kr . i alt 307.860 kr . T H I K E N D E S F O R R E T : Zurich Danmark, Filial af Zurich Insurance plc, Ireland skal til A/S V estfrost betale modværdien i dkr . på betalingsdagen af 600.000 euro med fradrag af 50.000 kr . og med tillæg af procesrente fra den 5. december 2018. Zurich Danmark, Filial af Zurich Insurance plc, Ireland skal til A/S V estfrost betale sagsomkostninger med 307.860 kr . Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / /	58,101	58,101
1193	Byrettens dom ophæves og sagen hjemvises	Hjemvisning	Civilsag	Østre Landsret	BS-2085/2015-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	4683/22	Retspleje og civilproces;		Sagsøgte - Skatteministeriet; Dommer - Gitte Rubæk Pedersen; Dommer - Jakob O. Ebbensgaard; Dommer - Malou Kragh Halling;	Nej	Nej	Nej			UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 20. november 2015 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Malou Kragh Halling og Jakob O. Ebbensgaard (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 9. afd. kære nr. B-2085-15: Sagsøger mod Skatteministeriet Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 31. august 2015, hvorved Sagsøger i medfør af retsplejelovens § 391, stk. 3, har kæret Lyngby Rets dom af 27. august 2015 (BS 111-1222/2015), hvorved sagen blev afvist. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 10. september 2015 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. - 2 - De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes k e n d e l s e : Byretten har ex officio afvist sagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Af denne bestemmelse fremgår, at en endelig administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Ifølge skattemyndighedernes praksis som beskrevet i SKATs juridiske vejledning 2015-2, pkt. A.A.10.3.5.1,. vil skattemyndighederne ”i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, for e-tage[r] en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at ministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning.” Da søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, således i henhold til skattemyn-dighedernes praksis konkret kan fraviges, er der ikke grundlag for ex officio at afvise sa-gen, uden at skattemyndighederne har nedlagt påstand herom. Landsretten ophæver derfor byrettens dom og hjemviser sagen. T h i b e s t e m m e s : Lyngby Rets dom af 27. august 2015 ophæves, og sagen hjemvises. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. - 3 -	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 20. november 2015 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, Køben-havn. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen; Malou Kragh Halling og Jakob 0. Ebbensgaard (kst;), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 9. afd. kære nr. B-2085-15: <anonym>Sagsøger</anonym> mod Skatteministeriet Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 31. august 2015, hvorved <anonym>Sagsøger</anonym> medfør af retsplejelovens $ 391, stk. 3, har kæret Lyngby Rets dom af 27. august 2015 (BS 111-1222/2015), hvorved sagen blev afvist. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 10. september 2015 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. - 2 - De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes k e n d e l s e : Byretten har ex of ficio afvist sagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Af denne bestemmelse fremgår , at en endelig administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter , at afgørelsen er truf fet. Ifølge skattemyndighedernes praksis som beskrevet i SKA Ts juridiske vejledning 2015-2, pkt. A.A.10.3.5.1,. vil skattemyndighederne ”i situationer , hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, for e-tage[r] en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder , som indebærer , at ministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning.” Da søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, således i henhold til skattemyn-dighedernes praksis konkret kan fraviges, er der ikke grundlag for ex of ficio at afvise sa-gen, uden at skattemyndighederne har nedlagt påstand herom. Landsretten ophæver derfor byrettens dom og hjemviser sagen. T h i b e s t e m m e s : Lyngby Rets dom af 27. august 2015 ophæves, og sagen hjemvises. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. - 3 -	2,092	2,087
1194	Sag om, hvorvidt udlejer har været berettiget til at opsige lejemål, om udlejers pligt til at foretage vedligeholdelse af gulve, samt om lejers eventuelle krav på et forholdsmæssigt afslag i lejen på grund af mangler ved gulve	Appelleret	Civilsag	Retten i Kolding	BS-12476/2020-KOL	Boligretssag	1. instans	2699/22	Lejeret;		Advokat - Claus Emil Engel Johansen; Advokat - Mads Michael Brandt;	Nej	Nej	Nej		84.000,00 kr.	/ RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 12. juli 2021 Sag BS-12476/2020-KOL Udlejer (advokat Mads Michael Brandt) mod Lejer (advokat Claus Emil Engel Johansen) Denne afgørelse er truffet af Dommer med lægdommere, jf. lejelovens § 107, stk. 2. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig i det væsentlige om, hvorvidt sagsøgeren, Udlejer, har været berettiget til at opsige lejemålet beliggende Adresse 1, 7100 Vejle, om Udlejers pligt til at foretage vedligeholdelse af gulve samt om sagsøgte, Lejers, eventuelle krav på et forholdsmæssigt afslag i lejen på grund af mangler ved gulvene. Udlejer har nedlagt følgende påstande: ”... 1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende a. at lejemålet Adresse 1, 7100 Vejle er i kontraktmæssig stand, og b. at sagsøgeren ikke skal foretage vedligeholdelse af gulvene i forgangen, køkkenalrummet samt stuen, ved at foretage en grundig oprensning eller / 2 behandling af gulvene efter behov, samt eventuel nødvendig efterbehand-ling. 2. Sagsøgte tilpligtes at anerkende opsigelse af lejemålet den 30. december 2019, således at sagsøgte skal fraflytte lejemålet beliggende Adresse 1, 7100 Vej-le den 1. januar 2021, subsidiært den tilpligtes at fraflytte lejemålet 18. marts 2021, eller mere subsidiært, på et af retten nærmere fastsat tidspunkt efter afsi-gelse af dom i sagen. ...” Lejer har over for påstand 1 nedlagt påstand om afvisning, subsi-diært frifindelse, og over for påstand 2 har Lejer nedlagt påstand om frifindelse. Lejer har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstande: ”... Selvstændig påstand 1: Sagsøgeren dømmes til at betale kr. 55.650,00 til sagsøgte med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 700,00 fra den 1. oktober 2014 og hver måned frem. Selvstændig anerkendelsespåstand 1: Sagsøgeren dømmes til at anerkende, at der ved fraflytning skal ske normalistands- ættelse. Selvstændig anerkendelsespåstand 2: Sagsøgeren dømmes til at anerkende, at sagsøgeren har den indvendige vedligehol- delsespligt i lejemålet. Selvstændig anerkendelsespåstand 3: Sagsøgeren dømmes til at anerkende, at lejemålet på indflytningstidspunktet havde faktiske mangler, subsidiært kontraktmæssige mangler. ...” Udlejer har taget bekræftende til genmæle over for Lejers selvstændige anerkendelsespåstande 1 og 2 og nedlagt påstand om fri-findelse over for Lejers selvstændige påstande. Sagen er anlagt den 18. marts 2020. Det er oplyst, at Lejer opfylder de økonomiske betingelser for fri proces og har en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved sagen, jf. retsafgiftslovens § 13. / 3 Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Ved lejekontrakt af 22. august 2014 lejede Lejer med virkning fra den 1. oktober 2014 lejligheden beliggende Adresse 1, 7100 Vejle, af Udlejer. Af lejekontrakten, der er udfærdiget på Typeformular A, 7. udgave, fremgår det, at lejemålets bruttoetageareal udgør 105 m , der består af 3 værelser, samt at der er brugsret til loft-/kælderrum. Den månedlige leje udgør ifølge kontrakten 7.000 kr. I § 7 i lejekontrakten er det ved afkrydsning angivet, at lejemålet var nyistandsat ved indflytningen, at det er aftalt, at lejemålet ved 2 lejemålets ophør ligeledes skal afleveres nyistandsat, samt at der ved lejemålets indgåelse efter fælles besigtigelse af det lejede vil blive udarbejdet en rapport, hvori lejemålets stand ved lejemålets begyndelse angives. Endelig er det i leje- kontraktens § 8 ved afkrydsning angivet, at den indvendige vedligeholdelse af lejemålet påhviler lejeren. Det fremgår, at Lejer den 25. oktober 2019 indbragte en tvist vedrø-rende vedligeholdelse af gulve i lejemålets forgang, køkken-alrum og stue for Huslejenævnet i Vejle. Den 30. december 2019 opsagde Udlejer lejeaftalen. Af opsigelsen fremgår følgende: ”... Opsigelse af leje kontrakt ... Det lejede er beliggende på Adresse 1. Lejekontrakt fra d 22/8 2014 Opsigelse efter § 83, ejer skal selv benytte lejemål. ” § 86. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 82, litra a, nævnte lejefor-hold. Stk. 2. Ved opsigelse efter § 82, litra b og c, og § 83, litra a, har lejeren krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1 år til aftalt flyttedag. ” Jf. Overnævnte: Opsigelse pr 30.12.2019 med fraflytning senest d 30.12.2020 Såfremt Du ikke kan acceptere opsigelsen, skal I gøre indsigelse til os senest 6 uger efter modtagelsen af dette brev / 4 Lejemålet opsiges med baggrund i at ejer selv skal bruge lejemålet privat, da nu- værende adresse bliver solgt i løbet af 2020. ...” Ved brev af 31. januar 2020 gjorde Danske Lejere på Lejers vegne indsigelse mod opsigelsen. Huslejenævnet i Vejle Kommune traf den 23. januar 2020 afgørelse i sagen ved- rørende vedligeholdelse af gulve. Af afgørelsen, der er dateret den 20. februar 2020, fremgår følgende: ”... Lejers repræsentant har ved e-mail modtaget den 25. oktober 2019, indbragt en tvist til behandling og afgørelse i huslejenævnet vedrørende vedligeholdelse af gulve i lejemålets forgang, køkkenalrum og stue. Lejers repræsentants indbringelsesskrivelse har bl.a. følgende ordlyd: Påstand Huslejenævnet skal pålægge udlejer at vedligeholde gulvene i forgangen, køkkenalrummet samt stuen. ... Huslejenævnet behandlede sagen på sit møde den 23. januar 2020, hvor der var enighed om at træffe følgende: AFGØRELSE Huslejenævnet skal indledningsvist bemærke, at der er anvendt en uautoriseret blanket i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, hvorfor bestemmelser, der på- lægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angi-vet i loven, er ugyldige, jf. lejelovens § 5, stk. 2. I den konkrete sag, har udlejer på baggrund af ovenstående den indvendige ved- ligeholdelsespligt, jf. lejelovens § 21. Det bemærkes endvidere, at lejeaftalen er indgået før 1. juli 2015, hvorfor den tid- ligere lejelovs § 21, stk. 1, der havde følgende ordlyd, gælder: ”Når en lejlighed er udlejet udelukkende til beboelse, anses udlejerens pligt til at vedlige-holde lejligheden med hvidtning, maling og tapetsering for opfyldt, når han til dette for-mål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes hertil efter reglerne i § 22 og 23. ” / 5 Dermed indgår vedligeholdelse af gulve ikke under indvendig vedligeholdelse i lejeaftalen. Det fremgår bl.a. følgende af lejelovens § 19: ” Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige, herunder vedligehol-de alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde, og sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, li-gesom udlejeren skal renholde fortov, gård og andre fælles indretninger. Stk. 2. Vedligeholdelse, herunder såvel indvendig, jf. § 21, som anden vedligeholdelse, som følge af forringelse ved slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hen-syn til ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 22. Stk. 3. Huslejenævnet kan på lejerens begæring pålægge udlejeren at lade bestemte ar- bejder udføre og fastsætte nærmere retningslinjer herom. Huslejenævnet skal fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes fuldførelse. Huslejenævnet kan samtidig bestemme, at lej-en skal nedsættes med et beløb, der svarer til forringelsen af det lejedes værdi, hvis udleje-ren ikke overholder den frist, der er fastsat efter 2. pkt. Lejenedsættelsen gælder, indtil ar-bejderne er udført, Grundejernes Investeringsfond træffer endelig beslutning om at iværksætte arbejderne på udlejerens vegne, jf. § 60, stk. 1, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, eller huslejenævnet beslutter, at ejendommen skal administreres på ejerens vegne, jf. lov om tvungen administration af udlejningsejendomme.” Huslejenævnet har jf. lejelovens § 19 kompetence til at pålægge udlejer at ved- ligeholde lejemålet såfremt det er påkrævet under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter, jf. lejelovens § 19, stk. 2 og 3. På baggrund af huslejenævnets besigtigelse, hvor det blev konstateret, at gulve-ne i forgang, køkkenalrum, samt stuen trængte til vedligeholdelse, pålægges udlejer, i medfør af lejelovens § 19, stk. 3, håndværksmæssigt korrekt at foretage følgende: - At foretage en grundig oprensning eller behandling af gulvene efter be- hov, samt eventuel nødvendig efterbehandling. Fristen for ovennævnte arbejder fastsættes til 8 uger. Fristen regnes fra det tids- punkt, hvor afgørelsen er kommet frem til udlejer. ...” Der er under sagen fremlagt en købsaftale af 23. marts 2021 vedrørende ejen- dommen Adresse 2, By 1, 7100 Vejle Øst. Det fremgår af købsaftalen, at Person 1 med overtagelse pr. den 1. juni 2021 har solgt ejendommen for en kontantpris på 6.329.000 kr. / 6 Der er under hovedforhandlingen blevet foretaget besigtigelse af det i sagen omhandlede lejemål. Parterne har været enige om, at det ved sagens afgørelse kan lægges til grund, at ejendommen Adresse 1, 7100 Vejle, ikke er opdelt i ejerlejligheder. Forklaringer Udlejer har forklaret, at hun er født i 1964. Hun er gift med Person 1. Sammen har de to børn, og hun har endvidere et bonusbarn. Hun arbejder som folkeskolelærer i By 2. Hun er sløjdlærer, og Person 1 er installatør. Hun ejer den i sagen omhandlede ejendom på Adresse 1 i Vejle, og hun ejer ikke andre ejendomme. De flyttede ind i ejendommen i 1999, lige før deres første barn blev født. På daværende tidspunkt var det Person 1, der ejede ejen-dommen. Hun blev selv ejer af ejendommen i 2004. De boede i ejendommen frem til 2010. De var fem i husstanden, så det var blevet for trangt for dem. De flyttede til ejendommen på Adresse 2 i By 1. Ejendommen på Adresse 1 er hendes investering. Da hun udlejede lejligheden på 1. sal, var det med forbehold for, at de kunne flytte tilbage igen. Der er en frisørforretning i stueetagen. Det var frisøren, der fandt den første lejer af lejligheden på 1. sal. Hun er ikke sikker på, om Lejer blev fundet gennem frisøren eller den tidligere ejer. Det er hendes mand, der har udarbejdet den i sagen omhand-lede lejekontrakt. Han har desværre ikke været opmærksom på reglerne om autorisation af blanketter, for så var der ikke blevet brugt en forældet blanket. Da Lejer overtog lejligheden, var lejlighedens stand fin. Den tidli-gere lejer, Person 2, og Lejer indgik en aftale i forbindelse med lejemå-lets overgang. Det er derfor, det står i lejekontrakten, at lejligheden er nyistand-sat. Som hun husker det, blev depositummet afregnet via hende. Hun husker ikke, om der blev foretaget en fælles besigtigelse i forbindelse med, at Lejer overtog lejemålet. Der er ikke blevet udarbejdet en indflytningsrap-port. Ved indflytningen var der ikke noget, der var beskadiget. Hun modtog ikke nogen reklamationer over gulvenes stand i forbindelse med, at Lejer overtog lejemålet. Der har været nogle ting, som har skullet laves igen-nem tiden. Det drejer sig bl.a. om en låge i køkkenet og vandlåsen i badeværel-set. Der er også en forsikringsskade vedrørende gulvet i badeværelset. Småting, som f.eks. den hængende låge, har hun selv ordnet. Ellers er det Person 1 eller en håndværker, der har ordnet tingene. Person 1 har fungeret som en slags vicevært. Adspurgt om huslejenævnssagen har Udlejer forklaret, at Lejer bad om at få gulvene afhøvlet og lakeret. Det sagde hun blankt nej til, da der er tale om spritbejdsede gulve. Man kan ikke bare lakere sådanne gulve. Efter at have afvist Lejer, modtog hun et brev fra Husleje-nævnet i Vejle Kommune. Kort tid efter at have modtaget brevet fra husleje-nævnet blev hun nødt til at opsige lejeaftalen, fordi de selv vil benytte lejlighe- / 7 den. Opsigelsen havde ikke noget at gøre med, at der var indledt en sag ved huslejenævnet. Hendes mand meddelte huslejenævnet, at de var på ferie i uge 4, men huslejenævnet valgte alligevel at indkalde til besigtigelse, mens de var på ferie. Det er først under hovedforhandlingen, at hun har set gulvene, siden lejeaftalen blev indgået. Adspurgt, hvorfor de ønsker at flytte tilbage til lejlig- heden, har Udlejer forklaret, at lejligheden ligger tæt på, hvor hun arbejder. Det er nemt for deres datter at komme i skole. Siden september 2020 har de vidst, at de ville flytte tilbage til lejligheden, og de har løbende været i kælderen med f.eks. deres vintertøj og haveredskaber. De bor for tiden i en lej-lighed ved By 3 i Horsens. Hun håber, at det kun er midlertidigt. Hun har dobbelt så langt til arbejde, og hun bliver nødt til at køre deres datter i skole. Lejligheden, som de bor i, er en lejet lejlighed. Det er hendes mand, der ejer ejendommen. Hun ved ikke, hvor mange ejendomme han ejer. Det er mere end to ejendomme. Hun mener, at det meste er erhverv. Hendes mand ejer bl.a. en industriejendom i Vejle, som han har købt sammen med nogle andre. Ejen-dommen, som de bor i, er en erhvervsejendom, men der er en beboelseslejlig-hed på 1. sal. Det er meningen, at de skal bo sammen med deres datter i lejlig-heden på Adresse 1. Deres datter, Person 3, er 14 år. Hun går på Skole 1 og skal starte i 9. klasse efter sommerferien. Når hun er færdig med 9. klasse, skal hun forhåbentlig gå på et af gymnasierne i Vejle. Hendes mand ejer ikke nogen beboelseslejligheder i Vejle. Hun er ret sikker på, at den tidligere lejer fik udbetalt sit depositum. Lejer og den tidligere lejer havde en indbyrdes aftale om bl.a. en vaskemaskine. Hvad de aftalte, at den tidligere le-jer skulle lave, ved hun ikke. Lejemålet var nyistandsat, inden Person 2, der lejede lejligheden før Lejer, flyttede ind. Hun mener, at Person 2 boede i lejlig-heden i omkring tre år. Gulvene har været de samme, siden de selv boede i lej-ligheden. Hun er bekendt med, at Lejer har en handicappet datter. På et tidspunkt bad Lejer om at måtte få lov til at sætte en hegn op. Det var kommunen, der betalte for hegnet. De har haft andre tanker undervejs, men de har til hensigt at flytte ind i lejligheden på Adresse 1. Det er rig-tigt, at hun har spurgt Lejer, om hun ville købe lejligheden. Det var ikke en del af en større overvejelse, men bare noget, der kom op for 5-6 år siden. For 3-4 år siden havde de en ejendomsmægler ude at se ejendommen på Adresse 2 i By 1. De er blevet enige om at flytte tilbage til lejligheden på Adresse 1, da de nu kun har ét hjemmeboende barn. Hun har én eller to gange spurgt Lejer, om hun var interesseret i at købe lejligheden. Hun har ikke givet udtryk for, at Lejer kunne blive boende i lejlig-heden. Det er først noget, som hun har hørt under hovedforhandlingen. Lejer har forklaret, at det var frisøren, der formidlede kontakten til Udlejers mand, Person 1. Selv var hun blevet skilt og boede i By 4 sammen med sine tre børn. Hendes datter, Person 4, er handicappet. Hendes for-ældre bor på Område. I forbindelse med lejemålets indgåelse spurgte hun / 8 Udlejer, om hun kunne blive boende, til børnene blev voksne, og hun fik lovning herpå. På grund af Person 4 blev der i 2014 opsat et hegn og en låge. Person 4 er blevet ældre, men hun stikker fortsat af, hvis der er noget, der ikke pas-ser hende. Person 4 går på Skole 2 i By 2, der er en specialskole. Person 4 bliver hentet og bragt af en bus. Hendes anden datter, Person 5, går på Skole 3 i Vejle. Selv er hun under uddannelse til social- og sundhedsassistent. Hun har sin sidste praktik ved plejehjemmet på Område. Der er ikke noget til leje på Område. Udlejer har tre gange spurgt hende, om hun ville købe lejligheden, men hun har ikke råd til det. Hun ved ikke, hvordan den nuværen-de situation ender. Der er ikke noget til leje på Område. Der er ejerlejligheder, men det er umuligt for hende at købe en sådan. På grund af, at Person 4 kræver hjælp, kan de ikke bo hvor som helst. Person 4's mormor og morfar bor på Vej. Hun har også sin søster og svoger, der bor lidt længere ude, og de giver en hånd med, hvis Person 4's mormor og morfar er forhindret. Person 4 er hos sin far hver anden weekend. Hendes far bor i By 2. Kommunen er ved at under-søge, hvad de kan tilbyde af hjælp. Det er attraktivt at bo på Område, men der er ingen boliger til leje. Lejligheden ligger, så Person 5 selv kan gå i skole. Person 5 er 12 år, og Person 4 er 15 år. Hun har endvidere en voksen datter på 19 år, der går i gymnasiet. Hun er flyttet hjem til sin far, hvor hun har lidt mere ro, så hun kan passe sine lektier. Sagsøgte malede selv, da hun overtog lejemålet. Hun indbe-talte depositum. Den tidligere lejer, Person 2, var flyttet, da hun var henne for at se lejemålet første gang. Der stod kun et spisebord i lejligheden. Hun købte en va-skemaskine af Person 2. Adspurgt, hvorfor lejligheden ifølge lejekontrakten blev overtaget nyistandsat, har Lejer forklaret, at hun sagtens kunne abstrahere fra, at gulvpanelerne var skrammede, og at gulvene var slidte. Der var mange mærker i gulvene. I efteråret 2019 skrev hun en mail til Udlejer og spurgte, om det var muligt at få ordnet gulvene. Det var gulvene i gangen, stuen og køkkenet, som hun godt kunne tænke sig at få frisket op. I forbindelse med at hun overtog lejemålet, blev huslejen sat op fra 6.500 kr. til 7.000 kr. om måneden. Lejemålet blev ikke istandsat, men hun havde ikke noget imod at flytte ind i lejemålet, som det var, og selv male det. Hun har ikke mis- ligholdt gulvene, men de er blevet mere slidt, eftersom hun har boet i lejlighe-den i mange år. Lakken er blevet slidt af gulvene. Alt det udendørs holder hun selv. Hun vedligeholder også selv lejligheden indvendigt, f.eks. med hensyn til maling og oliering af bordplader. Hvis der har været et eller andet, der er gået i stykker, har hun kontaktet Person 1. Hun malede lejligheden og satte sit eget præg på den, da hun flyttede ind. Det var den 10. august 2019, at hun skrev til Udlejer og hendes mand, om det var muligt at bruge af vedligeholdelses-kontoen til at få istandsat gulvene. Det var Danske Lejere, der havde oplyst hende om, at der var en vedligeholdelseskonto. Hun fik ikke noget svar. Den 19. september 2019 modtog hun en sms-besked fra Person 1 om, at huslejen ville blive sat op med 500 kr. om måneden. Han skrev også, at varmen ville stige med 600 kr. og vandet med 100 kr. om måneden. Person 1 skrev, at det var udreg- / 9 net efter antallet af kvadratmeter, og at hun havde fået rabat, ligesom han skrev, at der eventuelt kunne sættes målere op, men at udgifterne til at få lavet regnskab ville medføre en markant stigning. Hun har hele tiden fået at vide af Danske Lejere, at hun skal betale sin husleje, også selvom badeværelset f.eks. har været under renovering. Hun har ikke kunnet finde noget, der har været til leje på Område, som hun har kunnet betale. Hun er ikke medlem af Boligporta-len, men hun er medlem af en Område-gruppe på Facebook. Parternes synspunkter Udlejer har i sit påstandsdokument anført følgende: ”... ANBRINGENDER Det gøres gældende, at påstand 1 er selvstændig påstand (og ikke et anbringende til støtte for andre påstande), der kan tages under pådømmelse af boligretten, at gulvene i lejemålet er velvedligeholdte, at der er tale om trægulve, der er spritbejdsede, og derfor har det udseende som sådanne gulve nu engang har, at sædvanlig rengøring af gulve (og lejemålet i øvrigt) i sagens natur påhviler lejer, idet sædvanlig rengøring ikke er omfattet af vedligeholdelsespligten i lejelovens § 21. Til støtte for påstand 2 gøres det gældende, at sagsøger er berettiget til at opsige sagsøgte, i henhold til lejelovens § 82, litra C, subsidiært efter § 83, litra A, idet sagsøger selv ønsker at anvende det le-jede. Dette forhold understøttes klart af, at ejendommen der indtil nu har tjent som parrets hjem er blevet solgt. Det er således klart bevist, at sagsøger har intentioner om at anvende det lejede selv, til bolig for sagsøger og sagsø-gers mand, at opsigelsen i bilag 2 klart tilkendegiver, at lejemålet opsiges, idet udlejer selv ønsker at benytte det lejede, og at opsigelsen i øvrigt er i overensstemmelse med lejeloven § 86, jfr. § 82, litra C, ligesom der er sket henvisning til de re- levante bestemmelser i lejeloven i forbindelse med opsigelsen, at sagsøger i øvrigt opfylder samtlige betingelser i lejelovens § 84, herunder at sagsøgte selv agter at bebo det lejede og det i øvrigt er rimeligt ud fra en af- vejning af begge parters forhold, idet det samtidig gøres gældende at betin- / 10 gelserne i § 84 ikke behøver at være opfyldt ved en opsigelse efter § 82 litra C, at sagsøger var ejer af ejendommen, på det tidspunkt hvor lejeaftalen blev ind- gået (og har ejet ejendommen siden 2004), at sagsøger kan opsige lejemålet efter lejelovens § 83, stk. 1, litra a, at opsigelsen af lejeaftalen, er rimeligt begrundet i det forhold, at sagsøger selv ønsker at anvende lejemålet, jfr. lejelovens § 83, stk. 1, litra a, at sagsøger ønsker at flytte ind i lejligheden, idet sagsøger (og sagsøgers mand) ikke længere har overskud til at vedligeholde det nuværende parcelhus inkl. tilhørende have, som netop er blevet solgt ... at opsigelsen under alle omstændigheder er rimeligt begrundet i udlejers for-hold. Endvidere bestrides det, at opsigelsen af lejemålet har nogen sammenhæng med afgørelsen fra Husleje- nævnet, at lejemålet var behæftet med fejl og mangler ved sagsøgtes indflytning, lige-som der er grundlag for et forholdsmæssigt afslag. På tidspunktet for sagsøgtes indflytning, var der ikke fremsat nogen indsigelser mod lejemålets stand, hvorfor det må lægges til grund, at lejemålet på sagsøgtes indflyt- ningstidspunkt har været i kontraktmæssig stand, at det lejede er en ejerlejlighed, ligesom det bestrides, at sagsøgte har doku- menteret dette. ...” Udlejer har under hovedforhandlingen procederet i overensstem-melse med anbringenderne i påstandsdokumentet, idet hun dog ikke har gjort gældende, at der kan ske opsigelse af lejemålet i henhold til lejelovens § 82, litra c. Lejer har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: ”... Afvisningspåstanden For så vidt angår sagsøgers påstand 1 gøres det gældende, at underpåstandene 1a og 1b reelt udgør anbringender til støtte for sagsøgers ønske om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger ikke har den indvendige vedligeholdelsespligt. / 11 I den forbindelse henvises der til Højesteret i dommen 2013.1162/2 H, som be- handlede en lignende tvist, hvor påstanden: ” Esbjerg Kommune tilpligtes at anerkende, at tv-forsyningen og Esenet forinden over-dragelsen til TDC var ejet af de tilsluttede brugere.” blev afvist med følgende begrundelse: ” Højesteret tiltræder, at påstand 1 er afvist, idet den alene er et anbringende til støtte for påstand 3.” Det gøres dermed gældende, at dommen vedrører et lignende tilfælde, hvor på- standen blev anset som et anbringende og afvist. Det gøres således gældende, at påstand 1 i nærværende sag skal afvises ex officio. Frifindelsespåstanden i forhold til sagsøgers påstand 1 Såfremt retten finder, at sagsøgers påstand 1 ikke afvises, da gøres det subsidiært gældende, at den gamle lejelov (Lovbekendtgørelse 2010-08-11 nr. 963) regulerer forholdet inter partes, og at det ikke er muligt, at lejemålet er i kontraktmæssig stand, sml. sagsøgers påstand 1a, idet det af bilag 1, § 7 fremgår, at lejemålet er nyistandsat, hvilket lejemålet ikke ses at være, jf. bilag A. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgte har fået fuldt medhold i hus- lejenævnet, jf. bilag 4, som besigtigede lejemålet, og at denne afgørelse skal læg-ges til grund. Det gøres desuden gældende, at lejeblanketten i bilag 1 er uautoriseret. Sagsøger kunne havde anvendt typeformular A.8 uden større opofrelse men undlod dette. Vilkårene i lejeaftalen skal derfor tolkes til sagsøgtes gunst efter den dagældende lejelovgivnings mest lejergunstige resultat. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøger har den indvendige vedlige- holdelsespligt, jf. KBET 1966 nr. 409: ” Det er dog antaget, at anvendelse af en ikke-autoriseret blanket medfører, at bestemmel-ser i blanketten, som tillægger lejeren mere vidtgående forpligtelser eller mindre vidtgå-ende rettigheder end angivet i lejeloven, er uden virkning, jfr. boligministeriets cirkulære af 29. juni 1965 om lejeloven, punkt 4.” Frifindelsespåstanden i forhold til sagsøgers påstand 2 / 12 Det gentages indledningsvis, at til støtte for nærværende påstand, at det er den gamle lejelov (Lovbekendtgørelse 2010-08-11 nr. 963), der regulerer forholdet in-ter partes. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøger alene kan opsige sagsøgte under henvisning til lejelovens § 83 stk. 1, litra a, hvis udlejeren selv ønsker at bebo det lejede og tidligere selv har boet i det lejede - eller lejemålet er indgået før 1. juli 1986, jf. den gamle lejelovs § 84, stk. 1, litra a. Det gøres gældende, at disse betingelser ikke er opfyldt, hvorfor opsigelse ikke lovligt kan ske. Idet sagsøger gentagne gange har henvist til den nye lejelov gøres det gældende, at ifølge intertemporale principper finder den gamle lejelov anvendelse, jf. også U.2007.2047 H. Det fremgår også af ændringslovens § 5, stk. 8 (Lov 2015-03-30 nr. 310), at (nuværende) lejelovs § 82, stk. 1, litra c kun ” ... finder anvendelse på lejeafta-ler, der indgås efter lovens ikrafttræden” . Lejeaftalen i nærværende sag er indgået før nuværende lejelovs ikrafttræden, hvorfor den gamle lejelov finder anvendelse. I den forbindelse gøres det gældende, at sagsøger har bevisbyrden for at doku- mentere, at sagsøgeren ved lejeaftalens indgåelse gjorde sagsøgte opmærksom på, at det lejede er en ejerlejlighed, jf. landsrettens begrundelse i U.2002.1091 V. Der henvises i forhold til ovenstående til støtte i forarbejderne til den gamle leje-lov, jf. FT 1985/1986, tillæg B, sp. 1572, der har følgende ordlyd: ” [...]som udlejeren ikke tidligere har beboet” , har til hensigt at undtage fra uopsigelighe-den de tilfælde, hvor en person, f.eks. som følge af udlandsrejse eller lignende, udlejer den ejerlejlighed, som han hidtil har beboet, på almindelige opsigelsesvilkår.” Det gøres hertil gældende, at formålet med bestemmelsen i den gamle lejelov ik-ke var at beskytte boliginvestorer og lignende, og sagsøger har bevisbyrden for at dokumentere, at sagsøgeren har til hensigt selv at benytte det lejede. I ovenstående forbindelse gældes det gældende, at sagsøger hverken har løftet bevisbyrden for at gøre sagsøgte opmærksom på, at det lejede er en ejerlejlighed, eller for at have beboet lejemålet tidligere. Sagsøger har ej heller bevist at have til hensigt at benytte det lejede selv. Opsigelsen er dermed ugyldig, og sagsøgte skal frifindes herfor. For så vidt angår den nuværende lejelov gøres det supplerende gældende, at selvom den gamle lejelov finder anvendelse, så ville opsigelsen ej heller være gyldig efter nuværende lejelov, idet det hér er en betingelse, at sagsøger 1) har gjort sagsøgte opmærksom på, at det lejede er en ejerlejlighed og 2) at det lejede kan opsiges efter § 83, stk. 1, litra a. Det er tillige 3) et krav, at sagsøger selv har / 13 beboet lejemålet, jf. § 84, stk. 1, litra d. Sagsøger har ikke opfyldt nogen af de 3 be- tingelser, hvorfor opsigelsen i alle tilfælde er ugyldig. Betalingspåstanden Til støtte for sagsøgtes selvstændige betalingspåstand gøres det gældende, at det lejede siden indflytningen har bestået af en værdiforringende faktisk mangel, der kan begrunde et afslag i huslejen, jf. den gamle lejelovs § 11, stk. 2, skønsmæssigt fastsat til 10 %. I forlængelse heraf gøres det gældende, at forholdsmæssigt afslag i huslejen gives på objektivt grundlag. Det gøres dermed gældende, at sagsøgte har krav på et forholdsmæssigt afslag som opgjort pr. d.d. i påstanden samt ”Opgørelse af den selvstændige påstand” . Subsidiært gøres det gældende, at husleje har været for høj i hele lejeperioden, jf. lejelovens § 49, stk. 1, og derfor må nedsættes med 10 % pr. måned fra lejeperio- dens begyndelse. ... Anerkendelsespåstand vedr. mangler Det gøres til støtte for denne påstand (anerkendelsespåstand nr. 3) gældende, at det mellem parterne var aftalt, at lejemålet blev overtaget nyistandsat, jf. bilag 1, § 7. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgte indtrådte i den tidligere lejers lejemål og at lejemålet ikke var nyistandsat, jf. bilag A, hvorfor lejemålet led af mangler ved indflytningen. Det gøres hertil gældende, at sagsøgtes indtræden i tidligere lejers lejemål skaber en formodning mod nyistandsættelse. Sagsøger bærer dermed bevisbyrden for, at der var tale om nyistandsættelse, sml. lejelovens § 98, stk. 1, 3. pkt., der ikke ved aftale kan fraviges til skade for sagsøgte, jf. lejelovens § 99 a. Lejemålets stand ved indflytningen er ikke dokumenteret i sagen, hvorfor sagsø-ger ikke har løftet bevisbyrden for, at lejemålet fra nyistandsat ved indflytningen, sml. vejl. 1994 220 pkt. 2.3.1. Der kan ikke aftales en anden stand end den fakti-ske, hvorfor lejemålet led mangler fra indflytningstidspunktet. I den forbindelse gøres det i øvrigt gældende, at sagsøger ikke har løftet bevis- byrden for, at de omtalte skader på gulvene skulle være påført af sagsøgte, hvil-ket sagsøgte desuden bestrider. ...” / 14 Rettens begrundelse og resultat Vedrørende Udlejers påstand 1: Boligretten finder ikke, at der er grundlag for at afvise Udlejers på-stand 1. Lejekontrakten er udfærdiget på Typeformular A, 7. udgave, hvor autorisatio-nen blev ophævet med virkning fra den 4. marts 2002, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 31. august 2001 om regler for udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler § 4, stk. 2. Bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren min-dre rettigheder end angivet i loven, er derfor ugyldige, jf. lejelovens § 5, stk. 2, hvorfor den indvendige vedligeholdelse af lejemålet påhviler Udlejer. Da lejeaftalen er indgået før ikrafttræden af lov nr. 310 af 30. marts 2015, finder § 21, stk. 1, i den dagældende lejelov fortsat anvendelse, og vedligeholdelse af gulve er derfor ikke omfattet af den indvendige vedligeholdelse. Boligretten tiltræder derfor, at spørgsmålet om vedligeholdelse af gulve skal afgøres efter lejelovens § 19. Efter bevisførelsen, herunder den stedfundne besigtigelse af lejemålet under hovedforhandlingen, finder boligretten, at gulvene skal vedligeholdes i det om- fang og på den måde, der er angivet i huslejenævnets afgørelse af 23. januar 2020, jf. lejelovens § 19, stk. 2 og 3. Efter det anførte frifindes Lejer herefter for Udlejers på-stand 1. Vedrørende Udlejers påstand 2: Lejekontrakten er indgået før ikrafttræden af lov nr. 310 af 30. marts 2015, hvor- for Udlejer ikke kan opsige lejemålet i medfør af lejelovens § 82, litra c. Parterne er enige om, at ejendommen ikke er opdelt i ejerlejligheder, hvorfor begrænsningen i opsigelsesadgangen efter lejelovens § 84, litra d, ikke finder anvendelse. / 15 Udlejer har opsagt lejemålet i medfør af lejelovens § 83, stk. 1, litra a, med den begrundelse, at hun selv ønsker at benytte det lejede. Da lejeforholdet vedrører en beboelseslejlighed, er det en betingelse for opsigel- sens gyldighed, at Udlejer selv agter at bebo lejligheden, jf. leje-lovens § 84, litra a, samt at opsigelsen er rimelig ud fra begge parters forhold, jf. § 84, litra b. Ved afgørelsen af, om opsigelsen er rimelig, skal der bl.a. tages hensyn til, hvor længe Udlejer har ejet ejendommen og Lejers muligheder for at finde anden passende bolig. To voterende, Dommer og Boligdommer 1, udtaler herefter: Vi lægger efter Udlejers forklaring til grund, at hun sammen med sin familie boede i lejligheden fra 1999 til 2010, hvor de flyttede til ejendommen på Adresse 2 i By 1. Vi lægger efter Udlejers forklaring endvidere til grund, at hun har ejet ejendommen siden 2004, samt at hun sammen med sin familie, hvor der nu er ét hjemmeboende barn, agter at bebo lejligheden. Den månedlige leje for lejligheden udgør 7.000 kr. eksklusive forbrug, og vi fin- der, at Lejer har mulighed for at finde en anden passende bolig i området, også når henses til at hun har en handicappet datter. Vi stemmer derfor for at tage Udlejers påstand 2 til følge således, at Lejer skal fraflytte lejemålet senest den 1. december 2021 kl. 12.00. En voterende, Boligdommer 2, udtaler: Jeg lægger efter Lejers forklaring til grund, at hun har en stærk til-knytning til lejligheden, hvor hun bor sammen med sine to døtre. Den ene af Lejers døtre er handicappet, og Lejer har forklaret, at hun i dagligdagen får hjælp af sine forældre samt sin søster og svoger, der bor i umiddelbar nærhed. Efter bevisførelsen finder jeg, at det må lægges til grund, at det vil være vanske- ligt for Lejer at finde en anden passende bolig i samme nærhed, og jeg finder efter en samlet vurdering, at opsigelsen ikke er rimelig ud fra en vur-dering af begge parters forhold. Jeg stemmer derfor for at tage Lejers frifindelsespåstand til følge. / 16 Der afsiges dom efter stemmetallet. Vedrørende Lejers selvstændige påstand 1: Efter bevisførelsen, herunder den stedfundne besigtigelse af lejemålet under hovedforhandlingen, finder boligretten ikke, at gulvenes tilstand har forringet det lejedes værdi for Lejer. Der er derfor ikke grundlag for at give et forholdsmæssigt afslag i lejen, jf. leje- lovens § 11, stk. 2, hvorfor Udlejer frifindes for Lejers selvstændige påstand 1. Vedrørende Lejers selvstændige anerkendelsespåstande 1 og 2: Udlejer har taget bekræftende til genmæle, hvorfor boligretten tager Lejers selvstændige anerkendelsespåstande 1 og 2 til følge. Vedrørende Lejers selvstændige anerkendelsespåstand 3: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at lejemålet ikke var nyistandsat ved indflytningen. Da det i § 7 i lejekontrakten ved afkrydsning er angivet, at lejemålet var nyi- standsat ved indflytningen, er det bevist, at lejemålet på indflytningstidspunk-tet havde kontraktmæssige mangler. Boligretten tager i dette omfang Lejers selvstændige anerkendel-sespåstand 3 til følge. Vedrørende sagsomkostninger: Lejer frifindes for Udlejers påstand 1, og Udlejer får medhold i påstand 2, hvorefter Lejer skal anerkende, at opsigelsen af lejemålet er gyldig. Endvidere frifindes Udlejer for Lejers selvstændige påstand 1 om betaling af 55.650 kr., hvorimod Lejer får medhold i sine selvstændige anerkendelsespåstande 1-3. Efter sagens udfald skal Lejer betale 31.250 kr. til Udlejer. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand og er inklusive moms, da det er oplyst på sagsportalen, at Udlejer ikke er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: / 17 Lejer, skal anerkende opsigelsen af lejemålet den 30. de-cember 2019, således at hun skal fraflytte lejemålet beliggende Adresse 1, 7100 Vejle, senest den 1. december 2021 kl. 12.00. Sagsøgeren, Udlejer, skal anerkende, at der ved fraflytning skal ske normalistandsættelse, at hun har den indvendige vedligeholdelsespligt i lejemå-let, samt at lejemålet på indflytningstidspunktet havde kontraktmæssige mang-ler, idet det ikke var nyistandsat. I øvrigt frifindes parterne for de påstande, der er nedlagt af den anden part. I sagsomkostninger skal Lejer inden 14 dage betale 31.250 kr. til Udlejer. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 12. juli 2021 Sag BS-12476/2020-KOL <anonym>Udlejer</anonym> (advokat Mads Michael Brandt) mod <anonym>Lejer</anonym> (advokat Claus Emil Engel Johansen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> med lægdommere; jf. lejelovens $ 107, stk 2 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig i det væsentlige om, hvorvidt sagsøgeren;, <anonym>Udlejer</anonym> har været berettiget til at opsige lejemålet beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> 7100 Vejle, om <anonym>Udlejers</anonym> pligt til at foretage vedligeholdelse af gulve samt om sagsøgte, <anonym>Lejers</anonym> eventuelle krav på et forholdsmæssigt afslag i lejen på grund af mangler ved gulvene. <anonym>Udlejer</anonym> har nedlagt følgende påstande: 1 Sagsøgte tilpligtes at anerkende a at lejemålet <anonym>Adresse 1</anonym> 7100 Vejle er i kontraktmæssig stand, 0g b at sagsøgeren ikke skal foretage vedligeholdelse af gulvene i forgangen; køkkenalrummet samt stuen, ved at foretage en grundig oprensning eller 2 behandling af gulvene efter behov; samt eventuel nødvendig efterbehand-ling. 2 Sagsøgte tilpligtes at anerkende opsigelse af lejemålet den 30. december 2019, således at sagsøgte skal fraflytte lejemålet beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> 7100 Vej-le den 1.januar 2021, subsidiært den tilpligtes at fraflytte lejemålet 18.marts 2021, eller mere subsidiært; på et af retten nærmere fastsat tidspunkt efter afsi-gelse af domi sagen. <anonym>Lejer</anonym> har over for påstand 1 nedlagt påstand om afvisning subsi-diært frifindelse, og over for påstand 2 har <anonym>Lejer</anonym> nedlagt påstand om frifindelse. <anonym>Lejer</anonym> har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstande: Selvstændig påstand 1: Sagsøgeren dømmes til at betale kr. 55.650,00 til sagsøgte med tillæg af sædvanlig procesrente af kr: 700,00 fra den 1. oktober 2014 og hver måned frem. Selvstændig anerkendelsespåstand 1: Sagsøgeren dømmes til at anerkende, at der ved fraflytning skal ske normalistands - ættelse. Selvstændig anerkendelsespåstand 2: Sagsøgeren dømmes til at anerkende, at sagsøgeren har den indvendige vedligehol- delsespligt i lejemålet. Selvstændig anerkendelsespåstand 3: Sagsøgeren dømmes til at anerkende; at lejemålet på indflytningstidspunktet havde faktiske mangler; subsidiært kontraktmæssige mangler. <anonym>Udlejer</anonym> har taget bekræftende til genmæle over for <anonym>Lejers</anonym> selvstændige anerkendelsespåstande 1 og 2 og nedlagt påstand om fri-findelse over for <anonym>Lejers</anonym> selvstændige påstande. Sagen er anlagt den 18.marts 2020. Det er oplyst; at <anonym>Lejer</anonym> opfylder de økonomiske betingelser for fri proces og har en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved sagen, jf. retsafgiftslovens $ 13 3 Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2 Ved lejekontrakt af 22. august 2014 lejede <anonym>Lejer</anonym> med virkning fra den 1. oktober 2014 lejligheden beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> 7100 Vejle; af <anonym>Udlejer</anonym> Af lejekontrakten; der er udfærdiget på Typeformular A, 7. udgave, fremgår det; at lejemålets bruttoetageareal udgør 105 m2 der består af 3 værelser; samt at der er brugsret til loft-/kælderrum. Den månedlige leje udgør ifølge kontrakten 7.000 kr: I $ 7i lejekontrakten er det ved afkrydsning angivet; at lejemålet var nyistandsat ved indflytningen; at det er aftalt; at lejemålet ved lejemålets ophør ligeledes skal afleveres nyistandsat, samt at der ved lejemålets indgåelse efter fælles besigtigelse af det lejede vil blive udarbejdet en rapport, hvori lejemålets stand ved lejemålets begyndelse angives. Endelig er det i leje- kontraktens $ 8 ved afkrydsning angivet; at den indvendige vedligeholdelse af lejemålet påhviler lejeren. Det fremgår; at <anonym>Lejer</anonym> den 25. oktober 2019 indbragte en tvist vedrø-rende vedligeholdelse af gulve i lejemålets forgang køkken-alrum og stue for Huslejenævnet i Vejle. Den 30. december 2019 opsagde <anonym>Udlejer</anonym> lejeaftalen. Af opsigelsen fremgår følgende: Opsigelse af leje kontrakt Det lejede er beliggende på <anonym>Adresse 1</anonym> Lejekontrakt fra d 22/8 2014 Opsigelse efter $ 83, ejer skal selv benytte lejemål. $ 86. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag; Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i $ 82, litra a, nævnte lejefor-hold. Stk 2. Ved opsigelse efter $ 82, litra b 0g c, 0g $ 83, litra % har lejeren krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1 år til aftalt flyttedag. Jf. Overnævnte: Opsigelse pr 30.12.2019 med fraflytning senest d 30.12.2020 Såfremt Du ikke kan acceptere opsigelsen; skal I gøre indsigelse til os senest 6 uger efter modtagelsen af dette brev Lejemålet opsiges med baggrund i at ejer selv skal bruge lejemålet privat, da nu- værende adresse bliver solgt i løbet af 2020. Ved brev af 31.januar 2020 gjorde Danske Lejere på <anonym>Lejers</anonym> vegne indsigelse mod opsigelsen Huslejenævnet i Vejle Kommune traf den 23.januar 2020 afgørelse i sagen ved- rørende vedligeholdelse af gulve. Af afgørelsen; der er dateret den 20. februar 2020, fremgår følgende: Lejers repræsentant har ved e-mail modtaget den 25. oktober 2019, indbragt en tvist til behandling 0g afgørelse i huslejenævnet vedrørende vedligeholdelse af gulve i lejemålets forgang, køkkenalrum og stue. Lejers repræsentants indbringelsesskrivelse har bl.a. følgende ordlyd: Påstand Huslejenævnet skal pålægge udlejer at vedligeholde gulvene i forgangen; køkkenalrummet samt stuen. Huslejenævnet behandlede sagen på sit møde den 23.januar 2020, hvor der var enighed om at træffe følgende: AFGØRELSE Huslejenævnet skal indledningsvist bemærke; at der er anvendt en uautoriseret blanket i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, hvorfor bestemmelser; der på - lægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angi-vet i loven; er ugyldige, jf. lejelovens $ 5, stk. 2- I den konkrete sag, har udlejer på baggrund af ovenstående den indvendige ved- ligeholdelsespligt jf. lejelovens $ 21. Det bemærkes endvidere, at lejeaftalen er indgået før 1.juli 2015,hvorfor den tid- ligere lejelovs $ 21, stk. 1, der havde følgende ordlyd, gælder: "Når en lejlighed er udlejet udelukkende til beboelse; anses udlejerens pligt til at vedlige-holde lejligheden med hvidtning, maling 0g tapetsering for opfyldt, når han til dette for-mål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes hertil efter reglerne i $ 22 og 23. 5 Dermed indgår vedligeholdelse af gulve ikke under indvendig vedligeholdelse i lejeaftalen. Det fremgår bl.a. følgende af lejelovens $ 19: Udlejeren skal holde ejendommen 0g det lejede forsvarligt ved lige; herunder vedligehol-de alle indretninger til afløb 0g til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde; og sørge for renholdelse 0g sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, li-gesom udlejeren skal renholde fortov; gård og andre fælles indretninger Stk. 2. Vedligeholdelse; herunder såvel indvendig, jf $ 21, som anden vedligeholdelse; som følge af forringelse ved slid og ælde skal foretages så ofte; det er påkrævet under hen-syn til ejendommens og det lejedes karakter; jf. dog $ 22. Stk 3. Huslejenævnet kan på lejerens begæring pålægge udlejeren at lade bestemte ar- bejder udføre og fastsætte nærmere retningslinjer herom. Huslejenævnet skal fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes fuldførelse. Huslejenævnet kan samtidig bestemme, at lej-en skal nedsættes med et beløb, der svarer til forringelsen af det lejedes værdi, hvis udleje-ren ikke overholder den frist; der er fastsat efter 2. pkt. Lejenedsættelsen gælder; indtil ar-bejderne er udført; Grundejernes Investeringsfond træffer endelig beslutning om at iværksætte arbejderne på udlejerens vegne; jf. $ 60, stk. 1, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, eller huslejenævnet beslutter; at ejendommen skal administreres på ejerens vegne; jf. lov om tvungen administration af udlejningsejendomme. Huslejenævnet har jf. lejelovens $ 19 kompetence til at pålægge udlejer at ved- ligeholde lejemålet såfremt det er påkrævet under hensyn til ejendommens 0g det lejedes karakter; jf. lejelovens $ 19, stk 2 0g 3 På baggrund af huslejenævnets besigtigelse; hvor det blev konstateret; at gulve-ne i forgang; køkkenalrum; samt stuen trængte til vedligeholdelse; pålægges udlejer; i medfør af lejelovens $ 19, stk. 3, håndværksmæssigt korrekt at foretage følgende: At foretage en grundig oprensning eller behandling af gulvene efter be- hov; samt eventuel nødvendig efterbehandling: Fristen for ovennævnte arbejder fastsættes til 8 uger. Fristen regnes fra det tids- punkt; hvor afgørelsen er kommet frem til udlejer Der er under sagen fremlagt en købsaftale af 23. marts 2021 vedrørende ejen - dommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 7100 Vejle Øst. Det fremgår af købsaftalen; at <anonym>Person 1</anonym> med overtagelse pr. den 1.juni 2021 har solgt ejendommen for en kontantpris på 6.329.000 kr: Der er under hovedforhandlingen blevet foretaget besigtigelse af det i sagen omhandlede lejemål. Parterne har været enige om, at det ved sagens afgørelse kan lægges til grund, at ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 7100 Vejle, ikke er opdelt i ejerlejligheder; Forklaringer <anonym>Udlejer</anonym> har forklaret, at hun er født i 1964. Hun er gift med <anonym>Person 1</anonym> Sammen har de to børn; og hun har endvidere et bonusbarn. Hun arbejder som folkeskolelærer i <anonym>By 2</anonym> Hun er sløjdlærer; og <anonym>Person 1</anonym> er installatør. Hun ejer den i sagen omhandlede ejendom på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Vejle; og hun ejer ikke andre ejendomme. De flyttede ind i ejendommen i 1999,lige før deres første barn blev født. På daværende tidspunkt var det <anonym>Person 1</anonym> der ejede ejen-dommen. Hun blev selv ejer af ejendommen i 2004. De boede i ejendommen frem til 2010. De var femi husstanden; så det var blevet for trangt for dem: De flyttede til ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> Ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> er hendes investering. Da hun udlejede lejligheden på 1. sal, var det med forbehold for, at de kunne flytte tilbage igen Der er en frisørforretning i stueetagen: Det var frisøren; der fandt den første lejer af lejligheden på 1. sal. Hun er ikke sikker på, om <anonym>Lejer</anonym> blev fundet gennem frisøren eller den tidligere ejer. Det er hendes mand, der har udarbejdet den i sagen omhand-lede lejekontrakt. Han har desværre ikke været opmærksom på reglerne om autorisation af blanketter; for så var der ikke blevet brugt en forældet blanket. Da <anonym>Lejer</anonym> overtog lejligheden; var lejlighedens stand fin. Den tidli-gere lejer; <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Lejer</anonym> indgik en aftale i forbindelse med lejemå-lets overgang. Det er derfor; det står i lejekontrakten; at lejligheden er nyistand-sat. Som hun husker det, blev depositummet afregnet via hende. Hun husker ikke; om der blev foretaget en fælles besigtigelse i forbindelse med, at <anonym>Lejer</anonym> overtog lejemålet. Der er ikke blevet udarbejdet en indflytningsrap-port. Ved indflytningen var der ikke noget; der var beskadiget. Hun modtog ikke nogen reklamationer over gulvenes stand i forbindelse med, at <anonym>Lejer</anonym> overtog lejemålet. Der har været nogle ting, som har skullet laves igen-nem tiden. Det drejer sig bl.a. om en låge i køkkenet 0g vandlåsen i badeværel-set. Der er også en forsikringsskade vedrørende gulvet i badeværelset. Småting som feks. den hængende låge, har hun selv ordnet; Ellers er det <anonym>Person 1</anonym> eller en håndværker, der har ordnet tingene. <anonym>Person 1</anonym> har fungeret som en slags vicevært. Adspurgt om huslejenævnssagen har <anonym>Udlejer</anonym> forklaret; at <anonym>Lejer</anonym> bad om at få gulvene afhøvlet og lakeret. Det sagde hun blankt nej til, da der er tale om spritbejdsede gulve. Man kan ikke bare lakere sådanne gulve. Efter at have afvist <anonym>Lejer</anonym> modtog hun et brev fra Husleje-nævnet i Vejle Kommune. Kort tid efter at have modtaget brevet fra husleje-nævnet blev hun nødt til at opsige lejeaftalen; fordi de selv vil benytte lejlighe- den. Opsigelsen havde ikke noget at gøre med, at der var indledt en sag ved huslejenævnet. Hendes mand meddelte huslejenævnet, at de var på ferie i uge 4, men huslejenævnet valgte alligevel at indkalde til besigtigelse; mens de var på ferie. Det er først under hovedforhandlingen; at hun har set gulvene; siden lejeaftalen blev indgået. Adspurgt; hvorfor de ønsker at flytte tilbage til lejlig - heden; har <anonym>Udlejer</anonym> forklaret, at lejligheden ligger tæt på, hvor hun arbejder Det er nemt for deres datter at komme i skole. Siden september 2020 har de vidst; at de ville flytte tilbage til lejligheden, og de har løbende været i kælderen med feks. deres vintertøj og haveredskaber De bor for tiden i en lej-lighed ved <anonym>By 3</anonym> 1 Horsens . Hun håber; at det kun er midlertidigt. Hun har dobbelt så langt til arbejde, og hun bliver nødt til at køre deres datter i skole. Lejligheden; som de bor i, er en lejet lejlighed Det er hendes mand, der ejer ejendommen. Hun ved ikke, hvor mange ejendomme han ejer. Det er mere end t0 ejendomme. Hun mener; at det meste er erhverv Hendes mand ejer bl.a. en industriejendom i Vejle, som han har købt sammen med nogle andre. Ejen-dommen, som de bor i, er en erhvervsejendom men der er en beboelseslejlig-hed på 1. sal. Det er meningen; at de skal bo sammen med deres datter i lejlig-heden på <anonym>Adresse 1</anonym> Deres datter; <anonym>Person 3</anonym> er 14 år. Hun går på <anonym>Skole 1</anonym> og skal starte i 9. klasse efter sommerferien. Når hun er færdig med 9. klasse, skal hun forhåbentlig gå på et af gymnasierne i Vejle. Hendes mand ejer ikke nogen beboelseslejligheder i Vejle. Hun er ret sikker på, at den tidligere lejer fik udbetalt sit depositum <anonym>Lejer</anonym> og den tidligere lejer havde en indbyrdes aftale om bl.a. en vaskemaskine. Hvad de aftalte; at den tidligere le-jer skulle lave; ved hun ikke. Lejemålet var nyistandsat; inden <anonym>Person 2</anonym> der lejede lejligheden før <anonym>Lejer</anonym> flyttede ind Hun mener, at <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> boede i lejlig-heden i omkring tre år. Gulvene har været de samme; siden de selv boede i lej-ligheden. Hun er bekendt med, at <anonym>Lejer</anonym> har en handicappet datter: På et tidspunkt bad <anonym>Lejer</anonym> om at måtte få lov til at sætte en hegn op. Det var kommunen; der betalte for hegnet. De har haft andre tanker undervejs, men de har til hensigt at flytte ind i lejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> Det er rig-tigt, at hun har spurgt <anonym>Lejer</anonym> om hun ville købe lejligheden. Det var ikke en del af en større overvejelse, men bare noget; der kom op for 5-6 år siden. For 3-4 år siden havde de en ejendomsmægler ude at se ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> De er blevet enige om at flytte tilbage til lejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> da de nu kun har ét hjemmeboende barn. Hun har én eller to gange spurgt <anonym>Lejer</anonym> om hun var interesseret i at købe lejligheden. Hun har ikke givet udtryk for, at <anonym>Lejer</anonym> kunne blive boende i lejlig-heden. Det er først noget; som hun har hørt under hovedforhandlingen. <anonym>Lejer</anonym> har forklaret; at det var frisøren; der formidlede kontakten til <anonym>Udlejers</anonym> mand, <anonym>Person 1</anonym> Selv var hun blevet skilt og boede i <anonym>By 4</anonym> sammen med sine tre børn. Hendes datter; <anonym>Person 4</anonym> er handicappet. Hendes for-ældre bor på <anonym>Område</anonym> forbindelse med lejemålets indgåelse spurgte hun <anonym>Udlejer</anonym> om hun kunne blive boende; til børnene blev voksne, 0g hun fik lovning herpå. På grund af <anonym>Person 4</anonym> blev der i 2014 opsat et hegn 0g en låge. <anonym>Person 4</anonym> er blevet ældre, men hun stikker fortsat af, hvis der er noget; der ikke pas-ser hende. <anonym>Person 4</anonym> går på <anonym>Skole 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> der er en specialskole. <anonym>Person 4</anonym> bliver hentet og bragt af en bus. Hendes anden datter; <anonym>Person 5</anonym> går på <anonym>Skole 3</anonym> 1 Vejle. Selv er hun under uddannelse til social- 0g sundhedsassistent. Hun har sin sidste praktik ved plejehjemmet på <anonym>Område</anonym> Der er ikke noget til leje på <anonym>Område</anonym> <anonym>Udlejer</anonym> har tre gange spurgt hende, om hun ville købe lejligheden; men hun har ikke råd til det. Hun ved ikke, hvordan den nuværen-de situation ender. Der er ikke noget til leje på <anonym>Område</anonym> Der er ejerlejligheder; men det er umuligt for hende at købe en sådan. På grund af, at <anonym>Person 4</anonym> kræver hjælp, kan de ikke bo hvor som helst. <anonym>Person 4's</anonym> mormor og morfar bor på <anonym>Vej</anonym> Hun har også sin søster og svoger, der bor lidt længere ude, 0g de giver en hånd med, hvis <anonym>Person 4s</anonym> mormor 0g morfar er forhindret. <anonym>Person 4</anonym> er hos sin far hver anden weekend. Hendes far bor i <anonym>By 2</anonym> Kommunen er ved at under-søge, hvad de kan tilbyde af hjælp. Det er attraktivt at bo på <anonym>Område</anonym> men der er ingen boliger til leje. Lejligheden ligger; så <anonym>Person 5</anonym> selv kan gå i skole. <anonym>Person 5</anonym> er 12 å, 0g <anonym>Person 4</anonym> er 15 år. Hun har endvidere en voksen datter på 19 år, der går i gymnasiet. Hun er flyttet hjem til sin far, hvor hun har lidt mere ro, så hun kan passe sine lektier: Sagsøgte malede selv; da hun overtog lejemålet. Hun indbe-talte depositum. Den tidligere lejer; <anonym>Person 2</anonym> var flyttet; da hun var henne for at se lejemålet første gang. Der stod kun et spisebord i lejligheden Hun købte en va-skemaskine af <anonym>Person 2</anonym> Adspurgt;, hvorfor lejligheden ifølge lejekontrakten blev overtaget nyistandsat, har <anonym>Lejer</anonym> forklaret; at hun sagtens kunne abstrahere fra, at gulvpanelerne var skrammede, og at gulvene var slidte. Der var mange mærker i gulvene. I efteråret 2019 skrev hun en mail til <anonym>Udlejer</anonym> og spurgte; om det var muligt at få ordnet gulvene. Det var gulvene i gangen; stuen og køkkenet; som hun godt kunne tænke sig at få frisket op. I forbindelse med at hun overtog lejemålet; blev huslejen sat op fra 6.500 kr. til 7.000 kr: om måneden. Lejemålet blev ikke istandsat; men hun havde ikke noget imod at flytte ind i lejemålet; som det var; 0g selv male det. Hun har ikke mis - ligholdt gulı vene, men de er blevet mere slidt, eftersom hun har boet i lejlighe-den imange år. Lakken er blevet slidt af gulvene. Alt det udendørs holder hun selv. Hun vedligeholder også selv lejligheden indvendigt, feks. med hensyn til maling 0g oliering af bordplader; Hvis der har været et eller andet, der er gået i stykker; har hun kontaktet <anonym>Person 1</anonym> Hun malede lejligheden og satte sit eget præg på den; da hun flyttede ind. Det var den 10. august 2019, at hun skrev til <anonym>Udlejer</anonym> 0g hendes mand, om det var muligt at bruge af vedligeholdelses-kontoen til at få istandsat gulvene. Det var Danske Lejere; der havde oplyst hende om, at der var en vedligeholdelseskonto. Hun fik ikke noget svar, Den 19. september 2019 modtog hun en sms-besked fra <anonym>Person 1</anonym> om, at huslejen ville blive sat op med 500 kr: om måneden: Han skrev også, at varmen ville stige med 600 kr: og vandet med 100 kr. om måneden. <anonym>Person 1</anonym> skrev; at det var udreg- net efter antallet af kvadratmeter; og at hun havde fået rabat, ligesom han skrev; at der eventuelt kunne sættes målere op, men at udgifterne til at få lavet regnskab ville medføre en markant stigning. Hun har hele tiden fået at vide af Danske Lejere, at hun skal betale sin husleje, også selvom badeværelset feks. har været under renovering. Hun har ikke kunnet finde noget; der har været til leje på <anonym>Område</anonym> som hun har kunnet betale. Hun er ikke medlem af Boligporta-len; men hun er medlem af en <anonym>Område</anonym> ~gruppe på Facebook. Parternes synspunkter <anonym>Udlejer</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: ANBRINGENDER Det gøres gældende, at påstand 1 er selvstændig påstand (og ikke et anbringende til støtte for andre påstande), der kan tages under pådømmelse af boligretten; at gulvene i lejemålet er velvedligeholdte; at der er tale om trægulve; der er spritbejdsede; og derfor har det udseende som sådanne gulve nu engang har, at sædvanlig rengøring af gulve (og lejemålet i øvrigt) i sagens natur påhviler lejer; idet sædvanlig rengøring ikke er omfattet af vedligeholdelsespligten i lejelovens 8 21. Til støtte for påstand 2 gøres det gældende, at sagsøger er berettiget til at opsige sagsøgte; i henhold til lejelovens $ 82, litra C, subsidiært efter $ 83, litra A, idet sagsøger selv ønsker at anvende det le-jede. Dette forhold understøttes klart af, at ejendommen der indtil nu har tjent som parrets hjem er blevet solgt. Det er således klart bevist; at sagsøger har intentioner om at anvende det lejede selv; til bolig for sagsøger og sagsø-gers mand, at opsigelsen i bilag 2 klart tilkendegiver; at lejemålet opsiges; idet udlejer selv ønsker at benytte det lejede; og at opsigelsen i øvrigt er i overensstemmelse med lejeloven 8 86,jfr. $ 82, litra C, ligesom der er sket henvisning til de re- levante bestemmelser i lejeloven i forbindelse med opsigelsen; at sagsøger i øvrigt opfylder samtlige betingelser i lejelovens $ 84, herunder at sagsøgte selv agter at bebo det lejede og det i øvrigt er rimeligt ud fra en af- vejning afbegge parters forhold, idet det samtidig gøres gældende at betin - 10 gelserne i $ 84 ikke behøver at være opfyldt ved en opsigelse efter $ 82 litra C, at sagsøger var ejer af ejendommen; på det tidspunkt hvor lejeaftalen blev ind- gået (og har ejet ejendommen siden 2004), at sagsøger kan opsige lejemålet efter lejelovens 8 83, stk. 1, litra a, at opsigelsen af lejeaftalen; er rimeligt begrundet i det forhold, at sagsøger selv ønsker at anvende lejemålet; jfr. lejelovens $ 83, stk. 1, litra a, at sagsøger ønsker at flytte ind i lejligheden idet sagsøger (og sagsøgers mand) ikke længere har overskud til at vedligeholde det nuværende parcelhus inkl: tilhørende have, som netop er blevet solgt at opsigelsen under alle omstændigheder er rimeligt begrundet i udlejers for-hold. Endvidere bestrides det, at opsigelsen af lejemålet har nogen sammenhæng med afgørelsen fra Husleje - nævnet; at lejemålet var behæftet med fejl og mangler ved sagsøgtes indflytning, lige-som der er grundlag for et forholdsmæssigt afslag. På tidspunktet for sagsøgtes indflytning var der ikke fremsat nogen indsigelser mod lejemålets stand, hvorfor det må lægges til grund, at lejemålet på sagsøgtes indflyt- ningstidspunkt har været i kontraktmæssig stand; at det lejede er en ejerlejlighed, ligesom det bestrides, at sagsøgte har doku- menteret dette. <anonym>Udlejer</anonym> har under hovedforhandlingen procederet i overensstem-melse med anbringenderne i påstandsdokumentet; idet hun dog ikke har gjort gældende, at der kan ske opsigelse af lejemålet i henhold til lejelovens $ 82, litra c <anonym>Lejer</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender; der er gentaget 0g uddybet under hovedforhandlingen: Afvisningspåstanden For så vidt angår sagsøgers påstand 1 gøres det gældende; at underpåstandene la 0g lb reelt udgør anbringender til støtte for sagsøgers ønske om, at sagsøgte skal anerkende; at sagsøger ikke har den indvendige vedligeholdelsespligt. /11 I den forbindelse henvises der til Højesteret i dommen 2013.1 162/2 H, som be- handlede en lignende tvist, hvor påstanden: ” Esbjer g Kommune tilpligtes at anerkende, at tv-forsyningen og Esenet forinden over-dragelsen til TDC var ejet af de tilsluttede bruger e.” blev afvist med følgende begrundelse: ” Højester et tiltræder , at påstand 1 er afvist, idet den alene er et anbringende til støtte for påstand 3.” Det gøres dermed gældende, at dommen vedrører et lignende tilfælde, hvor på- standen blev anset som et anbringende og afvist. Det gøres således gældende, at påstand 1 i nærværende sag skal afvises ex of ficio. Frifindelsespåstanden i forhold til sagsøgers påstand 1 Såfremt retten finder , at sagsøgers påstand 1 ikke afvises, da gøres det subsidiært gældende, at den gamle lejelov (Lovbekendtgørelse 2010-08-1 1 nr. 963) regulerer forholdet inter partes, og at det ikke er muligt, at lejemålet er i kontraktmæssig stand, sml. sagsøgers påstand 1a, idet det af bilag 1, § 7 fremgår , at lejemålet er nyistandsat, hvilket lejemålet ikke ses at være, jf. bilag A. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgte har fået fuldt medhold i hus- lejenævnet, jf. bilag 4, som besigtigede lejemålet, og at denne afgørelse skal læg-ges til grund. Det gøres desuden gældende, at lejeblanketten i bilag 1 er uautoriseret. Sagsøger kunne havde anvendt typeformular A.8 uden større opofrelse men undlod dette. Vilkårene i lejeaftalen skal derfor tolkes til sagsøgtes gunst efter den dagældende lejelovgivnings mest lejer gunstige resultat. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøger har den indvendige vedlige- holdelsespligt, jf. KBET 1966 nr . 409: ” Det er dog antaget, at anvendelse af en ikke-autoriser et blanket medfør er, at bestemmel-ser i blanketten, som tillægger lejer en mer e vidtgående forpligtelser eller mindr e vidtgå-ende r ettigheder end angivet i lejeloven, er uden virkning, jfr . boligministeriets cirkulær e af 29. juni 1965 om lejeloven, punkt 4.” Frifindelsespåstanden i forhold til sagsøgers påstand 2 /12 Det gentages indledningsvis, at til støtte for nærværende påstand, at det er den gamle lejelov (Lovbekendtgørelse 2010-08-1 1 nr. 963), der regulerer forholdet in-ter partes. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøger alene kan opsige sagsøgte under henvisning til lejelovens § 83 stk. 1, litra a, hvis udlejeren selv ønsker at bebo det lejede og tidligere selv har boet i det lejede - eller lejemålet er indgået før 1. juli 1986, jf. den gamle lejelovs § 84, stk. 1, litra a. Det gøres gældende, at disse betingelser ikke er opfyldt, hvorfor opsigelse ikke lovligt kan ske. Idet sagsøger gentagne gange har henvist til den nye lejelov gøres det gældende, at ifølge intertemporale principper finder den gamle lejelov anvendelse, jf. også U.2007.2047 H. Det fremgår også af ændringslovens § 5, stk. 8 (Lov 2015-03-30 nr . 310), at (nuværende) lejelovs § 82, stk. 1, litra c kun ” ... finder anvendelse på lejeafta-ler , der indgås efter lovens ikrafttræden” . Lejeaftalen i nærværende sag er indgået før nuværende lejelovs ikrafttræden, hvorfor den gamle lejelov finder anvendelse. I den forbindelse gøres det gældende, at sagsøger har bevisbyrden for at doku- mentere, at sagsøgeren ved lejeaftalens indgåelse gjorde sagsøgte opmærksom på, at det lejede er en ejerlejlighed, jf. landsrettens begrundelse i U.2002.1091 V . Der henvises i forhold til ovenstående til støtte i forarbejderne til den gamle leje-lov , jf. FT 1985/1986, tillæg B, sp. 1572, der har følgende ordlyd: ” [...]som udlejer en ikke tidliger e har beboet” , har til hensigt at undtage fra uopsigelighe-den de tilfælde, hvor en person, f.eks. som følge af udlandsr ejse eller lignende, udlejer den ejerlejlighed, som han hidtil har beboet, på almindelige opsigelsesvilkår .” Det gøres hertil gældende, at formålet med bestemmelsen i den gamle lejelov ik-ke var at beskytte boliginvestorer og lignende, og sagsøger har bevisbyrden for at dokumentere, at sagsøgeren har til hensigt selv at benytte det lejede. I ovenstående forbindelse gældes det gældende, at sagsøger hverken har løftet bevisbyrden for at gøre sagsøgte opmærksom på, at det lejede er en ejerlejlighed, eller for at have beboet lejemålet tidligere. Sagsøger har ej heller bevist at have til hensigt at benytte det lejede selv . Opsigelsen er dermed ugyldig, og sagsøgte skal frifindes herfor . For så vidt angår den nuværende lejelov gøres det supplerende gældende, at selvom den gamle lejelov finder anvendelse, så ville opsigelsen ej heller være gyldig efter nuværende lejelov , idet det hér er en betingelse, at sagsøger 1) har gjort sagsøgte opmærksom på, at det lejede er en ejerlejlighed og 2) at det lejede kan opsiges efter § 83, stk. 1, litra a. Det er tillige 3) et krav , at sagsøger selv har /13 beboet lejemålet, jf. § 84, stk. 1, litra d. Sagsøger har ikke opfyldt nogen af de 3 be- tingelser , hvorfor opsigelsen i alle tilfælde er ugyldig. Betalingspåstanden Til støtte for sagsøgtes selvstændige betalingspåstand gøres det gældende, at det lejede siden indflytningen har bestået af en værdiforringende faktisk mangel, der kan begrunde et afslag i huslejen, jf. den gamle lejelovs § 1 1, stk. 2, skønsmæssigt fastsat til 10 %. I forlængelse heraf gøres det gældende, at forholdsmæssigt afslag i huslejen gives på objektivt grundlag. Det gøres dermed gældende, at sagsøgte har krav på et forholdsmæssigt afslag som opgjort pr . d.d. i påstanden samt ”Opgørelse af den selvstændige påstand” . Subsidiært gøres det gældende, at husleje har været for høj i hele lejeperioden, jf. lejelovens § 49, stk. 1, og derfor må nedsættes med 10 % pr . måned fra lejeperio- dens begyndelse. ... Anerkendelsespåstand vedr . mangler Det gøres til støtte for denne påstand (anerkendelsespåstand nr . 3) gældende, at det mellem parterne var aftalt, at lejemålet blev overtaget nyistandsat, jf. bilag 1, § 7. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgte indtrådte i den tidligere lejers lejemål og at lejemålet ikke var nyistandsat, jf. bilag A, hvorfor lejemålet led af mangler ved indflytningen. Det gøres hertil gældende, at sagsøgtes indtræden i tidligere lejers lejemål skaber en formodning mod nyistandsættelse. Sagsøger bærer dermed bevisbyrden for , at der var tale om nyistandsættelse, sml. lejelovens § 98, stk. 1, 3. pkt., der ikke ved aftale kan fraviges til skade for sagsøgte, jf. lejelovens § 99 a. Lejemålets stand ved indflytningen er ikke dokumenteret i sagen, hvorfor sagsø-ger ikke har løftet bevisbyrden for , at lejemålet fra nyistandsat ved indflytningen, sml. vejl. 1994 220 pkt. 2.3.1. Der kan ikke aftales en anden stand end den fakti-ske, hvorfor lejemålet led mangler fra indflytningstidspunktet. I den forbindelse gøres det i øvrigt gældende, at sagsøger ikke har løftet bevis- byrden for , at de omtalte skader på gulvene skulle være påført af sagsøgte, hvil-ket sagsøgte desuden bestrider . ...” 14 Rettens begrundelse og resultat Vedrørende <anonym>Udlejers</anonym> påstand 1: Boligretten finder ikke; at der er grundlag for at afvise <anonym>Udlejers</anonym> på-stand 1_ Lejekontrakten er udfærdiget på Typeformular A, 7. udgave, hvor autorisatio-nen blev ophævet med virkning fra den 4. marts 2002, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 31. august 2001 om regler for udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler 8 4, stk. 2 Bestemmelser; der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren min-dre rettigheder end angivet i loven; er derfor ugyldige; jf. lejelovens $ 5, stk. 2, hvorfor den indvendige vedligeholdelse af lejemålet påhviler <anonym>Udlejer</anonym> Da lejeaftalen er indgået før ikrafttræden af lov nr. 310 af 30. marts 2015, finder $ 21, stk. 1,i den dagældende lejelov fortsat anvendelse, og vedligeholdelse af gulve er derfor ikke omfattet af den indvendige vedligeholdelse. Boligretten tiltræder derfor; at spørgsmålet om vedligeholdelse af gulve skal afgøres efter lejelovens $ 19. Efter bevisførelsen, herunder den stedfundne besigtigelse af lejemålet under hovedforhandlingen; finder boligretten; at gulvene skal vedligeholdes i det om- fang 0g på den måde, der er angivet i huslejenævnets afgørelse af 23.januar 2020, jf. lejelovens 8 19, stk. 2 og 3 Efter det anførte frifindes <anonym>Lejer</anonym> herefter for <anonym>Udlejers</anonym> på-stand 1. Vedrørende <anonym>Udlejers</anonym> påstand 2: Lejekontrakten er indgået før ikrafttræden af lov nr. 310 af 30. marts 2015, hvor- for <anonym>Udlejer</anonym> ikke kan opsige lejemålet i medfør af lejelovens $ 82, litra c. Parterne er enige om; at ejendommen ikke er opdelt i ejerlejligheder; hvorfor begrænsningen i opsigelsesadgangen efter lejelovens $ 84, litra d, ikke finder anvendelse. 15 <anonym>Udlejer</anonym> har opsagt lejemålet i medfør af lejelovens $ 83, stk. 1, litra a, med den begrundelse; at hun selv ønsker at benytte det lejede. Da lejeforholdet vedrører en beboelseslejlighed, er det en betingelse for opsigel- sens gyldighed, at <anonym>Udlejer</anonym> selv agter at bebo lejligheden; jf. leje-lovens $ 84, litra a, samt at opsigelsen er rimelig ud fra begge parters forhold, jf. $ 84, litra b. Ved afgørelsen af, om opsigelsen er rimelig, skal der bl.a. tages hensyn til, hvor længe <anonym>Udlejer</anonym> har ejet ejendommen og <anonym>Lejers</anonym> muligheder for at finde anden passende bolig. To voterende, <anonym>Dommer</anonym> 0g <anonym>Boligdommer 1</anonym> udtaler herefter: Vi lægger efter <anonym>Udlejers</anonym> forklaring til grund, at hun sammen med sin familie boede i lejligheden fra 1999 til 2010, hvor de flyttede til ejendommen på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Vi lægger efter <anonym>Udlejers</anonym> forklaring endvidere til grund, at hun har ejet ejendommen siden 2004, samt at hun sammen med sin familie, hvor der nu er ét hjemmeboende barn; agter at bebo lejligheden. Den månedlige leje for lejligheden udgør~ 7.000 kr. eksklusive forbrug; 0g vi fin- der; at <anonym>Lejer</anonym> har mulighed for at finde en anden passende bolig i området; også når henses til at hun har en handicappet datter: Vi stemmer derfor for at tage <anonym>Udlejers</anonym> påstand 2 til følge således, at <anonym>Lejer</anonym> skal fraflytte lejemålet senest den 1. december 2021 kl. 12.00. En voterende, <anonym>Boligdommer 2</anonym> udtaler: Jeg lægger efter <anonym>Lejers</anonym> forklaring til grund, at hun har en stærk til-knytning til lejligheden; hvor hun bor sammen med sine to døtre. Den ene af <anonym>Lejers</anonym> døtre er handicappet; og <anonym>Lejer</anonym> har forklaret, at hun i dagligdagen får hjælp af sine forældre samt sin søster 0g svoger; der bor i umiddelbar nærhed. Efter bevisførelsen finder jeg, at det må lægges til grund, at det vil være vanske - ligt for <anonym>Lejer</anonym> at finde en anden passende bolig i samme nærhed, og jeg finder efter en samlet vurdering at opsigelsen ikke er rimelig ud fra en vur-dering af begge parters forhold. Jeg stemmer derfor for at tage <anonym>Lejers</anonym> frifindelsespåstand til følge. 16 Der afsiges dom efter stemmetallet. Vedrørende <anonym>Lejers</anonym> selvstændige påstand 1: Efter bevisførelsen, herunder den stedfundne besigtigelse af lejemålet under hovedforhandlingen; finder boligretten ikke; at gulvenes tilstand har forringet det lejedes værdi for <anonym>Lejer</anonym> Der er derfor ikke grundlag for at give et forholdsmæssigt afslag i lejen, jf. leje- lovens 8 11, stk. 2, hvorfor <anonym>Udlejer</anonym> frifindes for <anonym>Lejers</anonym> selvstændige påstand 1. Vedrørende <anonym>Lejers</anonym> selvstændige anerkendelsespåstande 1 og 2: <anonym>Udlejer</anonym> har taget bekræftende til genmæle, hvorfor boligretten tager <anonym>Lejers</anonym> selvstændige anerkendelsespåstande 1 og 2 til følge. Vedrørende <anonym>Lejers</anonym> selvstændige anerkendelsespåstand 3: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at lejemålet ikke var nyistandsat ved indflytningen. Da det i 8 7 i lejekontrakten ved afkrydsning er angivet; at lejemålet var nyi- standsat ved indflytningen; er det bevist; at lejemålet på indflytningstidspunk-tet havde kontraktmæssige mangler Boligretten tager i dette omfang <anonym>Lejers</anonym> selvstændige anerkendel-sespåstand 3 til følge. Vedrørende sagsomkostninger: <anonym>Lejer</anonym> frifindes for <anonym>Udlejers</anonym> påstand 1, 0g <anonym>Udlejer</anonym> får medhold i påstand 2, hvorefter <anonym>Lejer</anonym> skal anerkende, at opsigelsen af lejemålet er gyldig. Endvidere frifindes <anonym>Udlejer</anonym> for <anonym>Lejers</anonym> selvstændige påstand 1 om betaling af 55.650 kr., hvorimod <anonym>Lejer</anonym> får medhold i sine selvstændige anerkendelsespåstande 1-3. Efter sagens udfald skal <anonym>Lejer</anonym> betale 31.250 kr. til <anonym>Udlejer</anonym> Beløbet dækker udgifter til advokatbistand og er inklusive moms, da det er oplyst på sagsportalen; at <anonym>Udlejer</anonym> ikke er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: 17 <anonym>Lejer</anonym> skal anerkende opsigelsen af lejemålet den 30. de-cember 2019, således at hun skal fraflytte lejemålet beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> 7100 Vejle; senest den 1. december 2021 kl. 12.00. Sogsøggenddlegz,s&ahan&keadå addenapg at hun har den indvendige fvedygangånseskåigt ; skal ske 1 lejemå-let, samt at lejemålet på indflytningstidspunktet havde kontraktmæssige mang-ler, idet det ikke var nyistandsat. I øvrigt frifindes parterne for de påstande; der er nedlagt af den anden part. I sagsomkostninger skal <anonym>Lejer</anonym> inden 14 dage betale 31.250 kr: til <anonym>Udlejer</anonym> Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a. / / /	35,264	37,667
1195	Byrettens dom stadfæstes	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1800/2013-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	4636/22	Entreprise og håndværkere; Retspleje og civilproces;				Nej	Nej			afsagt den 19. december 2014 af Vestre Landsrets Z. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Chr. Bache 0g Torben Sørensen (kst.)) i ankesag VL. B 1800-13 (advokat Karsten Thomas Henriksen, København) mod (advokat Erik Dreyer, Tønder) Biintervenient: Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (advokat Irene Wittrup, København) Retten i Sønderborg har den 1.juli 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS CI - 180 2012). Påstande For landsretten har gentaget sin påstand for byret- ten. har påstaet dommen stadfæstet. Biintervenienten; Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, har tilsluttet sig påstand. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag; herunder bilag fra byggesagen; bl.a. bygningstegninger og fakturaer, korrespondance mellem parterne; bilag vedrørende vold- giftssagen; herunder skriftveksling for voldgifisretten; Der er endvidere fremlagt nogle rapporter fra sagkyndige indhentet af forud for voldgiftssagen. Det fremgår af: klageskrift af 14. december 2010, at rentepåstanden var anført på samme måde som gengivet i voldgiftsrettens kendelse af 30. oktober 2011, her- under i rentebestemmelsen kendelsens konklusion; Der er ikke under voldgiftssagen gjort indsigelse over for denne rentepåstand. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvi- har 'supplerende forklaret; at hun kan vedstå sin forklaring som gengivet i byrettens dom, dog at hun intet havde hørt fira om; at kvistene ikke kunne isoleres, eller at der ikke ville blive isoleret fuldstændigt. Hun hørte heller intet om problemer med kvistene ved leveringen. Det ma være der har givet fabrikan- ten oplysninger om dimensioner på kvistene. Det var der foreslog et nedsæn- ket loft stedet for loft til kip; og det er formentlig ham i samråd med vvs-manden, der ændrede kold skunk til varm skunk, Hun fandt først i voldgiftsretten ud af, at ikke mente at have fået de rigtige tegninger. Men hun kan ved mailen af 29. januar 2007 fra bevise; at han har fået de rigtige tegninger fia Arkitekt Den viste hun voldgiftsdommeren på sin computer. Der er ingen hulrum i kvistene; der kan isoleres. Hun ringede derfor efler voldsgiftsagen ti] skønsmanden og påtalte hans svar på dette punkt. Isolering nu kan ikke gøres for 34.000 kr. for hele huset, Prisen må være pr. kvist. Mang- lerne ved huset er der stadig . Hun flyttede ind sommeren 2007. Hun ved ikke; hvorfor det varede så længe, før de sidste fakturaer kom. Der blev ikke arbejdet på huset efter maj 2007 som tilhører hende og familien; ejer huset. Hun lejer en del af huset af selskabet til familiens bolig; mens en yderligere lejlighed udlejes af selskabet til anden side. Hun er direktør i selskabet. Hun var bortrejst ved den supplerende skønsfonet- ning Hendes advokat; der heller ikke selv kunne være til stede; havde forgæves bedt om udsættelse. Fakturaen af 10. april 2007 (bilag 10) er blevet påført stempel fra . Virksomhed Aps der da også havde dårlig samvittighed over det. Den originale faktura uden påtegning har ikke været fremlagt i voldgiftssagen. Hun sendte en mail til der i sit svar nok trak lidt i land. Vinduerne blev leveret hos hende; og de blev derefter bragt til med en lastbil. Hun mener, at det var der fik dem leveret til hende. Tækkearbejdet var en selv- stændig entreprise. Hun har ikke leveret materialerne til tømrerentreprisen; men hun havde dog= i forvejen en rem og nogle gipsplader; som var med på at bruge ti] bygge- riet. Hun sendte et foto af en kvist; som hun ville have kvistene på huset til at ligne. Gåns- ager har ikke ændret i Arkitektens [tegninger. Det var Gånsager; som anbefalede Alle andre entreprenører har anvendt har selv anvendt tegninger til feks. betondækket. Kvistene kan godt isoleres; men det skulle være gjort fra starten. har forklaret; at han er direktør og gennem et holdingselskab eneaktionær i Under byggesagen var han blot ansat. De fakturerede 'projektlederti - mer skyldtes; at der skulle honoreres efter medgaet tid, og de pågældende timer angår hans arbejde med byggeriet. Han lavede overslag pa grundlag af nogle kopier af tegninger fia Gånsager, som var fremlagt i voldgiftssagen. Tegningerne fra er mere eller mindre identiske; men der var forskelle: De kviste; som fremgår af Gånsagers tegninger; havde således mere svaj på sidemne. De kviste; der fremgår af tegningerne; kan isoleres; fordi der er gjort plads hertil på siderne. På Rv kvist" af den gamle type er der derimod ikke plads til isolering Han sagde til hende; at han ikke ville have noget med sådan en kvist at gøre; men at han kunne henvise til AnS der kunne lave denne type kvist. Han sagde også til at den kvist; hun ønskede; var forskellig fra dem på tegningeme; og at kvistene ville blive ulovlige. Han monterede kvistene i samarbejde med tækkemanden. De er ikke isoleret på nogen måde. Han er ret overbevist om, at han har udtrykt sin afvisning skriftligt; men han kan ikke hu- ske det. Han fik bilag 10 med påtegning 0g stempel fra efter at have ringet ti] ham i anledning af tvisten; havde bestilt kvistene direkte hos selv, der valgte at bekræfte dette som sket ved bilag 10. Projektændringerne, herunder hanebåndsopbygning 0g varm skunk; er vedtaget på byggemøder; som ledede. Han foreslog den varme skunk, fordi han fik at vide; at der skulle lægges rør skunken. Han har ikke haft noget at gøre med gennembrydning af membranen. Han har nok fået tegninger fra ved mailen af 29. januar 2007, men kunne selv ikke åbne dem, hvorfor han uden at se tegningerne mailede dem videre til spærfabrikken og elementfabrikken. Han skulle således ikke selv bruge tegningerne; idet han allerede havde fået tegninger fra Han har leveret vinduere på pladsen; og Appellant har så ladet dem fiagte til Han var ikke den eneste tømrer snedker på pladsen. Han mener; at tække- manden nok burde have isoleret kvistene. hus. Det var bestilte kvistene. Størrelsen pà kvistene fulgte af de vinduer; der blev leveret; og de blev i øvrigt efter ønske fremstillet som en såkaldt valgte mate- rialet til beklædningen. Han har ikke i øvrigt talt med nogen om de kviste. Foreholdt sin mail af 27. januar 2010 har han forklaret; at isolering skal ske indefra; da kvisten sidder uden på taget. Selve kvisten er aldrig med i isoleringen: Man kan således ikke isolere rundt om kvisten; men nok langs den. Foreholdt bilag 10 har han forklaret; at han har påført stempel og håndskrif. Det skete måske hen mod november 2011. Han gjorde det, fordi man manglede bevis for, at det var der bestilte kvistene og valgte materialet. havde sagt, at hun ikke havde bestilt de kviste Han skrev det, som det faktisk var sket. Senere kom på besøg på værkstedet. Hun sendte så et referat af deres samtale, som hun ville have ham til at bekræfte. Han svarede med en mail af ] 1. november 2011 Her skrev han, at det var der havde bestilt kvistene; og det var det altså også. Han har ikke talt med nogen om isolering Han blev blot spurgt, om han kunne lave De kan ikke isoleres, hvis de skal se sådan ud. Man sætter dem op og isolerer så godt, som man kan. Han var på ejendommen, men kunne ikke se noget, idet beklædningen ikke var taget af. Han har lavet mange af den slags kviste. har forklaret; at han har været ansat Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægs- virksomhed (Vba) siden 1980, fra 1998 som sekretariatschef og fra 2013 som chefkonsu- lent. Han har været beskæftiget med sagen; Man har i hvert fald siden 1920'eme haft be- stemmelser om anvendelse af faglige enevoldgiftsmænd. Det er efier den gældende praksis møntet på sager under 5-600.000 kr., der ikke er komplicerede. Der medvirker i disse sager en sekretær; der er jurist; Han var juridisk sekretær den pågældende voldgiftssag; Sådanne sager forhandles som andre voldgifitssager. Inden mødet vil den juridiske sekretær og vold- giftsmanden sammen afklare forhandlingens forløb. Det er således ofte den juridiske sekre - tær; der i mødet giver ordet til de agerende. Sekretærens opgave er i øvrigt at referere for- handlingens forløb. Man skal være i huset i ca. 4-5 år og have deltaget som "føl" i 2-3 ene- dommersager, før man kan medvirke som juridisk sekretær i enedommersager. De faglige enedommere skal være fagligt kompetente i forhold til den konkrete sag og gennem er- hvervserfaring have kendskab ti] entrepriserettens grundlæggende regler samt have med- virket i et passende antal 3-dommersager. Behov for specielle kompetencer kan dog nød- vendiggøre en vis fravigelse. havde inden den pågældende sag deltaget som voldgifitsdommer i 12 sager, herunder 2 enedommersager, Opstår der retlige tvivls- spørgsmål, kan man som faglig enedommer rådføre sig med præsidiets formand. Visse mere tekniske spørgsmål kan drøftes med sekretæren; Ca: en tredjedel af det samlede antal enedommersager ved Vba er med faglige dommere. Fra 2010 til 2013 er antallet af sager med faglige enedommere faldet fra ca 90 til 40 årligt. Tallet i 20/4 er 38 sager. Han hu- sker ikke noget specielt fra den pågældende sag Fejlen renteberegningen blev ikke oprin- deligt bemærket. Der mangler formentlig en dato et sted påstanden: Det er ikke usædvan- ligt; at det rentebærende beløb går op og ned. Sekretæren laver ofte udkast til kendelsen; således som han også gjorde i den pågældende sag . Sekretæren noterer derfor under samta - le med enedommeren efter forhandlingens slutning voldgiftdommerens synspunkter. Han mindes ikke tilfælde; hvor han har ment; at en afgørelse ikke har holdt sig inden for gæl- dende ret. Der er tale om en dialog; idet sekretæren skal forstå, hvad kendelsen skal ga ud fra. Sekretæren sender så et udkast til voldgiftsdommeren; der eventuelt foretager rettelser. Der står nok ikke noget reglere om sekretærens rolle i sager med enevoldgiftdommere. Ordningen er udviklet i praksis. har forklaret; at han er uddannet bygningssnedker og arkitekt fra arki- tektskolen Aarhus. Han havde før den pågældende sag nok været enevoldgiftsdommer mere end 10 gange og faglig dommer måske 30 gange i flerdommersager. I enedommersa - ger mødes han normalt med sekretæren et kvarter før forhandlingens begyndelse; hvor man aftaler det praktiske. opgave som juridisk sekretær er at være sekretær for ham. Sekretæren kalder folk ind 0g tager notater, Også enevoldgiftsdommeren tager nota - ter. Han ser ikke sekretærens notater. Når parterne er gået; opsummerer han sine synspunk - ter og argumenter. Han kan drøfte juridiske spørgsmål med sekretæren; hvis der er noget at være i tvivl om. Det husker han ikke; at der skulle have været den pågældende sag Han sender bagefter oplæg til sekretæren; som stiller det rigtigt op; pudser det afog fuldstæn- diggør et udkast til kendelse Nogle gange kan man aftale på stedet, hvad der skal stå. Hvis parterne forklarer forskelligt i en sag; bruger han sin dømmekraft; ud fra hvordan det nor - malt foregår og sagens bilag. I 2007 skulle kviste isoleres, men der kunne ske fravigelse ud fra en samlet varmetabsramme. Sagens bilag 10 er nok omtalt i kendelsen; fordi der var en tvist vedrørende kvistene. Han vil mene; at skønsmandens svar på spørgsmål 16 med hen- syn til andel af en udbedringsudgift kan have sammenhæng med det andet afsnit i besvarel- sen. Som han husker det, var der ikke noget galt med membranen; før den blev perforeret af nogle entreprenører. Skønsmandens fordeling er udtryk for; at der er tale om fagentre - prise, hvor hver entreprenør hæfter for egne arbejder. Man så på forskellige sæt tegninger; herunder med kold og vamm skunk. Han erindrer ikke nærmere andre projektændringer. Skønsmanden blev afhjemlet; Han husker ikke; hvorfor skønsmandens forklaring ikke er gengivet. Han kan af kendelsen se konklusionen med hensyn til tvisten om, hvorvidt der var taget forbehold vedrørende isoleringen; men han husker ikke overvejelseme nærmere nu. Det må være lagt til grund, at der var tale om en bygherreleverance. Han kan ikke gen- kende brevet af 30. januar 2012 fra voldgiftsnævnet. Han vil være ked af at udtale sig om juridiske aspekter, herunder med hensyn til bevisbyrde. Han husker ikke nu nærmere om rentepåstanden og kendelsens rentebestemmelse; men beregning mv. vedrørende renter varetages af sekretariatet. Man taler med sekretæren om sagsomkostninger. Han kan ikke voldgiftslovens bestemmelser udenad. Han kan ikke nu pa stående fod udtale sig om, på hvilket grundlag sagen skulle afgøres. Procedure Parterne og Vba har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har pro- cederet i overensstemmelse hermed. har nærmere anført, at voldgiftskendelsen skal tilsidesættes efter voldgiftslovens 8 3Z stk 1 nr 2 litra d, fordi sagen er behandlet af en faglig enedommer. Efter lovens 28 skulle voldgiftssagen afgøres efter gældende ret; Det strider derfor mod voldgiftsloven at anvende en voldsgiftdommer; der ikke er jurist. Praksis med enevoldgiftsdommere er således fra før loven af 2005, hvor voldgiftssager uden parteres vedtagelse heraf kunne afgøres efter billighed, og denne praksis skulle have været revideret ved 2005-lovens ikrafttræden. AB 92 8 47, stk. 6, fastlægger ikke; om en enevoldgifitsdommer kan være en ikke-jurist. Der er imidlertid ikke hjemmel til Vba's statut 8 5, stk. 3, at bestemme; at en enedommer 1 reglen skal være en faglig dommer. Der er heller ikke hjemmel til at anvende juridiske sekretærer. I Vba's Regler for voldgiftsbehandling er nu indsat en tilføjelse i 8 5, stk. 3, om ændring fra enedommerbehandling til flerdommerbehandling Enedommerbehandling med faglige dommere, herunder de senere års stigende anvendelse heraf, kritiseres i retsteorien som betænkelig ud fra retssikkerhedssynspunkter. Voldgifts- instituttet arbejder da ogsà efter en anden regel end Vba, jf. Voldgiftsinstituttets regler; $$ 15-16 og $ 22, hvorefter en enedommer skal være jurist:. Faglige enedommere kan være praktiske hvis der kan spares syn og skøn, men det er ikke det der sker. Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen bør endvidere ske efter voldgiftslovens 3Z stk 2 p5. L litra d, som følge af, at sagens behandling har været strid med voldgiftsloven. Der skal endvidere ske tilsidesættelse af voldgiftskendelsen efter voldgiftslovens S 3Zstk: 2 nr. 2 litra b, idet voldgiftskendelsen er i strid med landets retsorden. Sagen er således behandlet af en voldgiftdommer uden tilstrækkelig evne til at træffe afgø- relse efter gældende ret. Ordningen med bistand af en juridisk sekretær er uhjemlet og be - tænkelig: Gennemførelse af supplerende skønsforretning uden deltagelse fra den ene parts side; den meget sene fremkomst af den supplerende skønserklæring samt voldgiftsrettens afvisning af udsættelse af den mundtlige forhandling er i strid med kontradiktionsprincip - pet. Voldgiftsretten har i strid med indklagedes påstand om frifindelse ikke taget stilling til rentepåstanden . Skønsmandens forklaring for voldgiftsretten er ikke gengivet kendelsen: Omkostningsafgørelsen er i strid med Vba's Regler for voldgiftsbehandling $ 33 truffet af den juridiske sekretær. Voldgiftsdommeren kan heller ikke antages at have truffet afgørel- sen af 30. januar 2012 om afvisning af genoptagelse af voldgiftssagen. Hertil kommer; at afgørelsen er materielt forkert. har ikke oplyst over for voldgiftsretten at have haft tegninger, Bilag 10 er fremlagt uden oplysning om, at påtegningen var efterfølgende. Det er på den baggrund fejlagtigt lagt til grund, at kvisten ikke kan isoleres. Bevisbyrderegler er anvendt fejlagtigt af voldgiftsretten. har et professionsansvar for ikke at have sagt fra med hensyn til den pågældende type kvist. Voldgiftsrettens afgørelse er i strid med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 16. Membrancn skulle have fulgt isoleringen. Isoleringen er endvidere lagt for tæt på stråtaget. Det bør ved vurderingen tillægges betydning at Vba har status af en quasi-legal voldgifts- ret. Der bør ikke tillægges biintervenienten sagsomkostninger. har nærmere anført; at voldgiftskendelsen ikke kan prøves materielt af landsretten. Partemne har med advokatbistand været indforstået med behandling ved faglig enedommer. Vurderingen af de af appellanten rejste spørgsmål skal ske i lyset heraf: Der er ikke grundlag for at antage; at der er begået væsentlige formelle eller materielle fejl ved voldgiftsrettens sagsbehandling eller kendelse. Der er heller ikke grundlag for at anse voldgiftdommeren for at mangle tilstrækkeligt retligt kendskab. Det er overensstemmelse med forhandlingsprincippet; at voldgiftsretten har truffet afgørelse om renter som sket, 0g den påberåbte fejl i rentepåstanden blev heller ikke påberåbt ved anmodningen om genop- tagelse. og hendes advokat valgte selv at udeblive fra den supple- rende skønsforretning Vba har tilsluttet sig synspunkter og nærmere anført, at voldgiftsloven ikke indeholder noget forbud mod enevoldgiftsdommere; herunder faglige dommere. Ord- ningen med juridiske sekretærer er heller ikke i strid med loven Voldgiftsdommeren kan søge råd om retlige forhold hos sekretæren eller formanden for Vba's præsidium. De typi - ske enedommersager rummer ikke indviklede juridiske spørgsmål, og tekniske forhold er normalt kernepunktet. Parteme bestemmer selv; om der skal deltage en juridisk dommer. Voldgiftsdommeren har været kompetent til at afgøre sagen. Der er ikke påvist formelle eller materielle fejl ved sagens behandling eller afgørelse, heller ikke med hensyn til bevis- byrderegler. Der bør tillægges Vba som biintervenient omkostninger efter retsplejelovens $ 252, stk. 4. Landsrettens bcgrundclsc og rcsultat Der er ikke i det af 'appellanten anførte grundlag for at anse anvendelsen af en faglig ene- voldgiftsdommer med parternes samtykke i den foreliggende sag for at være i strid med voldgiftsloven: Det er heller ikke i strid med voldgiftsloven; at der har medvirket en juri- disk sekretær. Der er endvidere ikke påvist grundlag for at ansc voldgiftsdommeren for ikke at have be- siddet tilstrækkelige kompetencer til at behandle den pågældende sag. Voldgiftskendelsen kan derfor ikke tilsidesættes efter voldgiftslovens $ 37, stk. 2, nr. 1, litra d, som følge af voldgiftsrettens sammensætning Der er endvidere ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftssagens behandling; at denne kan anses for stridende mod loven; jf. voldgiftslovens $ 37, stk. 2, nr. 1, litra d. Der er endelig ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftsrettens kendelse; at denne kan anses for åbenbart uforenelig med Iandets retsorden; jf. voldgiftslovens $ 37, stk. 2, nr, 2, litra b. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage; at voldgiftsretten ikke har af- Ejort sagen pà grundlag af parternes synspunkter og bevisførelsen; og herunder har afgjort sagens bevismæssige og retlige spørgsmål. Med hensyn til kendelsens rentebestemmelse bemærkes; at der ikke for voldgiftsretten var gjort særskilt indsigelse mod rentepåstanden. Der er ikke grundlag for at antage; at omkostningsafgørelsen ikke er truffet af voldgiftsret - ten. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal betale sagsomkostninger for landsretten til med i alt 35.000 kr. Beløbet angar udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi 0g omfang herun - der at sagen er hovedforhandlet over 2 dage. skal endvidere betale sagsomkostninger for landsretten til Vba med 30.000 kr. Landsretten har herved Jagt vægt på sagens karakter og omfang Ihi_kendes for_Let: Byrettens dom stadfæstes . med 35.000 kr. og Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed med 30.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Hanne Aagaard	afsagt den 19. december 2014 af Vestre Landsrets Z. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Chr. Bache 0g Torben Sørensen (kst.)) i ankesag VL. B 1800-13 <anonym>Appellant (Tidl. Sagsøger)</anonym> (advokat Karsten Thomas Henriksen, København) mod <anonym>Appelindstævnte (Tidl. Sagsøgte A/S)</anonym> (advokat Erik Dreyer, Tønder) Biintervenient: Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (advokat Irene Wittrup, København) Retten i Sønderborg har den 1.juli 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS CI - 180 2012). Påstande For landsretten har <anonym>Appellant</anonym> gentaget sin påstand for byret- ten. <anonym>Appelindstævnte (Appelindst:)</anonym> har påstaet dommen stadfæstet. Biintervenienten; Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, har tilsluttet sig <anonym>Appelindst. 's</anonym> påstand. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag; herunder bilag fra byggesagen; bl.a. bygningstegninger og fakturaer, korrespondance mellem parterne; bilag vedrørende vold- giftssagen; herunder skriftveksling for voldgifisretten; Der er endvidere fremlagt nogle rapporter fra sagkyndige indhentet af <anonym>Appellant</anonym> forud for voldgiftssagen. Det fremgår af: <anonym>Appelnas . S</anonym> klageskrift af 14. december 2010, at rentepåstanden var anført på samme måde som gengivet i voldgiftsrettens kendelse af 30. oktober 2011, her- under i rentebestemmelsen kendelsens konklusion; Der er ikke under voldgiftssagen gjort indsigelse over for denne rentepåstand. Forklaringer <anonym>Appellant</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvi- <anonym>Vidne 3 (Tidl.Person 4)</anonym> Vidne UTidl Person dere afgivet forklaring af <anonym>vIdne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>giftsdommer</anonym> <anonym>Appellant</anonym> har 'supplerende forklaret; at hun kan vedstå sin forklaring som gengivet i byrettens dom, dog at hun intet havde hørt fira <anonym>Vıdne 1</anonym> om; at kvistene ikke kunne isoleres, eller at der ikke ville blive isoleret fuldstændigt. Hun hørte heller intet om problemer med kvistene ved leveringen. Det ma være <anonym>Vidne 1</anonym> der har givet fabrikan- ten oplysninger om dimensioner på kvistene. Det var <anonym>vIane 1</anonym> der foreslog et nedsæn- ket loft stedet for loft til kip; og det er formentlig ham i samråd med vvs-manden, der ændrede kold skunk til varm skunk, Hun fandt først i voldgiftsretten ud af, at <anonym>vIane</anonym> ikke mente at have fået de rigtige tegninger. Men hun kan ved mailen af 29. januar 2007 fra <anonym>Arkitekt</anonym> bevise; at han har fået de rigtige tegninger fia Arkitekt Den viste hun voldgiftsdommeren på sin computer. Der er ingen hulrum i kvistene; der kan isoleres. Hun ringede derfor efler voldsgiftsagen ti] skønsmanden og påtalte hans svar på dette punkt. Isolering nu kan ikke gøres for 34.000 kr. for hele huset, Prisen må være pr. kvist. Mang- lerne ved huset er der stadig . Hun flyttede ind sommeren 2007. Hun ved ikke; hvorfor det varede så længe, før de sidste fakturaer kom. Der blev ikke arbejdet på huset efter maj 2007 <anonym>vIrksomnea A/s</anonym> som tilhører hende og familien; ejer huset. Hun lejer en del af huset af selskabet til familiens bolig; mens en yderligere lejlighed udlejes af selskabet til anden side. Hun er direktør i selskabet. Hun var bortrejst ved den supplerende skønsfonet- ning Hendes advokat; der heller ikke selv kunne være til stede; havde forgæves bedt om udsættelse. Fakturaen af 10. april 2007 (bilag 10) er blevet påført stempel fra . Virksomhed Aps <anonym>Virksomhed ApS</anonym> efter 3 år. Hun har talt med <anonym>vIane 2</anonym> der da også havde dårlig <anonym>(ApS)</anonym> samvittighed over det. Den originale faktura uden påtegning har ikke været fremlagt i voldgiftssagen. Hun sendte en mail til <anonym>Vidne 2</anonym> der i sit svar nok trak lidt i land. Vinduerne blev leveret hos hende; og de blev derefter bragt til <anonym>ApS</anonym> med en lastbil. Hun mener, at det var <anonym>Vidne 1</anonym> der fik dem leveret til hende. Tækkearbejdet var en selv- stændig entreprise. Hun har ikke leveret materialerne til tømrerentreprisen; men hun havde dog= i forvejen en rem og nogle gipsplader; som <anonym>Vıdne 1</anonym> var med på at bruge ti] bygge- riet. Hun sendte et foto af en kvist; som hun ville have kvistene på huset til at ligne. Gåns- ager har ikke ændret i Arkitektens [tegninger. Det var Gånsager; som anbefalede <anonym>Arkıtekt</anonym> Alle andre entreprenører har anvendt <anonym>Arkitektens</anonym> tegninger. <anonym>Vıdne 1</anonym> har selv anvendt <anonym>Arkıtektens</anonym> tegninger til feks. betondækket. Kvistene kan godt isoleres; men det skulle være gjort fra starten. <anonym>Vıdne 1</anonym> har forklaret; at han er direktør og gennem et holdingselskab eneaktionær i <anonym>Appelınas .</anonym> Under byggesagen var han blot ansat. De fakturerede 'projektlederti - mer skyldtes; at der skulle honoreres efter medgaet tid, og de pågældende timer angår hans arbejde med byggeriet. Han lavede overslag pa grundlag af nogle kopier af tegninger fia Gånsager, som var fremlagt i voldgiftssagen. Tegningerne fra <anonym>ArkıteKi</anonym> er mere eller mindre identiske; men der var forskelle: De kviste; som fremgår af Gånsagers tegninger; havde således mere svaj på sidemne. De kviste; der fremgår af tegningerne; kan isoleres; fordi der er gjort plads hertil på siderne. På <anonym>Appellants</anonym> foto af en <anonym>2</anonym> Rv kvist" af den gamle type er der derimod ikke plads til isolering Han sagde til hende; at han ikke ville have noget med sådan en kvist at gøre; men at han kunne henvise til AnS <anonym>r</anonym> der kunne lave denne type kvist. Han sagde også til <anonym>Appellant</anonym> at den kvist; hun ønskede; var forskellig fra dem på tegningeme; og at kvistene ville blive ulovlige. Han monterede kvistene i samarbejde med tækkemanden. De er ikke isoleret på nogen måde. Han er ret overbevist om, at han har udtrykt sin afvisning skriftligt; men han kan ikke hu- ske det. Han fik bilag 10 med påtegning 0g stempel fra <anonym>Vidne 2</anonym> efter at have ringet ti] ham i anledning af tvisten; <anonym>Vidne 2</anonym> lovede i samtalen at bekræfte; at <anonym>Appellant</anonym> havde bestilt kvistene direkte hos <anonym>Vidne 2</anonym> Det var <anonym>Vidne 2</anonym> selv, der valgte at bekræfte dette som sket ved bilag 10. Projektændringerne, herunder hanebåndsopbygning 0g varm skunk; er vedtaget på byggemøder; som <anonym>Appellant</anonym> ledede. Han foreslog den varme skunk, fordi han fik at vide; at der skulle lægges rør skunken. Han har ikke haft noget at gøre med gennembrydning af membranen. Han har nok fået tegninger fra <anonym>ArkıteKi</anonym> ved mailen af 29. januar 2007, men kunne selv ikke åbne dem, hvorfor han uden at se tegningerne mailede dem videre til spærfabrikken og elementfabrikken. Han skulle således ikke selv bruge tegningerne; idet han allerede havde fået tegninger fra <anonym>Appellant</anonym> Han har leveret vinduere på pladsen; og Appellant har så ladet dem fiagte til <anonym>ApS</anonym> Han var ikke den eneste tømrer snedker på pladsen. Han mener; at tække- manden nok burde have isoleret kvistene. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han lavede kviste til <anonym>Appellants</anonym> hus. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der formidlede kontakten, men <anonym>Appellant</anonym> bestilte kvistene. Størrelsen pà kvistene fulgte af de vinduer; der blev leveret; og de blev i øvrigt efter ønske fremstillet som en såkaldt <anonym>Kvist</anonym> der er arkitekttegnet. <anonym>Appellant</anonym> valgte mate- rialet til beklædningen. Han har ikke i øvrigt talt med nogen om de kviste. Foreholdt sin mail af 27. januar 2010 har han forklaret; at isolering skal ske indefra; da kvisten sidder uden på taget. Selve kvisten er aldrig med i isoleringen: Man kan således ikke isolere rundt om kvisten; men nok langs den. Foreholdt bilag 10 har han forklaret; at han har påført stempel og håndskrif. Det skete måske hen mod november 2011. Han gjorde det, fordi man manglede bevis for, at det var <anonym>Appellant</anonym> der bestilte kvistene og valgte materialet. <anonym>Vidne 1</anonym> havde således ringet og fortalt ham; at <anonym>Appellant</anonym> havde sagt, at hun ikke havde bestilt de kviste Han skrev det, som det faktisk var sket. Senere kom <anonym>ppellant</anonym> på besøg på værkstedet. Hun sendte så et referat af deres samtale, som hun ville have ham til at bekræfte. Han svarede med en mail af ] 1. november 2011 Her skrev han, at det var <anonym>Appellant</anonym> der havde bestilt kvistene; og det var det altså også. Han har ikke talt med nogen om isolering Han blev blot spurgt, om han kunne lave <anonym>Kviste</anonym> De kan ikke isoleres, hvis de skal se sådan ud. Man sætter dem op og isolerer så godt, som man kan. Han var på ejendommen, men kunne ikke se noget, idet beklædningen ikke var taget af. Han har lavet mange af den slags kviste. <anonym>Vıdne 3</anonym> har forklaret; at han har været ansat Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægs- virksomhed (Vba) siden 1980, fra 1998 som sekretariatschef og fra 2013 som chefkonsu- lent. Han har været beskæftiget med sagen; Man har i hvert fald siden 1920'eme haft be- stemmelser om anvendelse af faglige enevoldgiftsmænd. Det er efier den gældende praksis møntet på sager under 5-600.000 kr., der ikke er komplicerede. Der medvirker i disse sager en sekretær; der er jurist; Han var juridisk sekretær den pågældende voldgiftssag; Sådanne sager forhandles som andre voldgifitssager. Inden mødet vil den juridiske sekretær og vold- giftsmanden sammen afklare forhandlingens forløb. Det er således ofte den juridiske sekre - tær; der i mødet giver ordet til de agerende. Sekretærens opgave er i øvrigt at referere for- handlingens forløb. Man skal være i huset i ca. 4-5 år og have deltaget som "føl" i 2-3 ene- dommersager, før man kan medvirke som juridisk sekretær i enedommersager. De faglige enedommere skal være fagligt kompetente i forhold til den konkrete sag og gennem er- hvervserfaring have kendskab ti] entrepriserettens grundlæggende regler samt have med- virket i et passende antal 3-dommersager. Behov for specielle kompetencer kan dog nød- vendiggøre en vis fravigelse. <anonym>Voldgıftsdommer</anonym> havde inden den pågældende sag deltaget som voldgifitsdommer i 12 sager, herunder 2 enedommersager, Opstår der retlige tvivls- spørgsmål, kan man som faglig enedommer rådføre sig med præsidiets formand. Visse mere tekniske spørgsmål kan drøftes med sekretæren; Ca: en tredjedel af det samlede antal enedommersager ved Vba er med faglige dommere. Fra 2010 til 2013 er antallet af sager med faglige enedommere faldet fra ca 90 til 40 årligt. Tallet i 20/4 er 38 sager. Han hu- sker ikke noget specielt fra den pågældende sag Fejlen renteberegningen blev ikke oprin- deligt bemærket. Der mangler formentlig en dato et sted påstanden: Det er ikke usædvan- ligt; at det rentebærende beløb går op og ned. Sekretæren laver ofte udkast til kendelsen; således som han også gjorde i den pågældende sag . Sekretæren noterer derfor under samta - le med enedommeren efter forhandlingens slutning voldgiftdommerens synspunkter. Han mindes ikke tilfælde; hvor han har ment; at en afgørelse ikke har holdt sig inden for gæl- dende ret. Der er tale om en dialog; idet sekretæren skal forstå, hvad kendelsen skal ga ud fra. Sekretæren sender så et udkast til voldgiftsdommeren; der eventuelt foretager rettelser. Der står nok ikke noget reglere om sekretærens rolle i sager med enevoldgiftdommere. Ordningen er udviklet i praksis. <anonym>Voldgiftsdommer</anonym> har forklaret; at han er uddannet bygningssnedker og arkitekt fra arki- tektskolen Aarhus. Han havde før den pågældende sag nok været enevoldgiftsdommer mere end 10 gange og faglig dommer måske 30 gange i flerdommersager. I enedommersa - ger mødes han normalt med sekretæren et kvarter før forhandlingens begyndelse; hvor man aftaler det praktiske. <anonym>Vidne 3's</anonym> opgave som juridisk sekretær er at være sekretær for ham. Sekretæren kalder folk ind 0g tager notater, Også enevoldgiftsdommeren tager nota - ter. Han ser ikke sekretærens notater. Når parterne er gået; opsummerer han sine synspunk - ter og argumenter. Han kan drøfte juridiske spørgsmål med sekretæren; hvis der er noget at være i tvivl om. Det husker han ikke; at der skulle have været den pågældende sag Han sender bagefter oplæg til sekretæren; som stiller det rigtigt op; pudser det afog fuldstæn- diggør et udkast til kendelse Nogle gange kan man aftale på stedet, hvad der skal stå. Hvis parterne forklarer forskelligt i en sag; bruger han sin dømmekraft; ud fra hvordan det nor - malt foregår og sagens bilag. I 2007 skulle kviste isoleres, men der kunne ske fravigelse ud fra en samlet varmetabsramme. Sagens bilag 10 er nok omtalt i kendelsen; fordi der var en tvist vedrørende kvistene. Han vil mene; at skønsmandens svar på spørgsmål 16 med hen- syn til andel af en udbedringsudgift kan have sammenhæng med det andet afsnit i besvarel- sen. Som han husker det, var der ikke noget galt med membranen; før den blev perforeret af nogle entreprenører. Skønsmandens fordeling er udtryk for; at der er tale om fagentre - prise, hvor hver entreprenør hæfter for egne arbejder. Man så på forskellige sæt tegninger; herunder med kold og vamm skunk. Han erindrer ikke nærmere andre projektændringer. Skønsmanden blev afhjemlet; Han husker ikke; hvorfor skønsmandens forklaring ikke er gengivet. Han kan af kendelsen se konklusionen med hensyn til tvisten om, hvorvidt der var taget forbehold vedrørende isoleringen; men han husker ikke overvejelseme nærmere nu. Det må være lagt til grund, at der var tale om en bygherreleverance. Han kan ikke gen- kende brevet af 30. januar 2012 fra voldgiftsnævnet. Han vil være ked af at udtale sig om juridiske aspekter, herunder med hensyn til bevisbyrde. Han husker ikke nu nærmere om rentepåstanden og kendelsens rentebestemmelse; men beregning mv. vedrørende renter varetages af sekretariatet. Man taler med sekretæren om sagsomkostninger. Han kan ikke voldgiftslovens bestemmelser udenad. Han kan ikke nu pa stående fod udtale sig om, på hvilket grundlag sagen skulle afgøres. Procedure Parterne og Vba har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har pro- cederet i overensstemmelse hermed. <anonym>Appellant</anonym> har nærmere anført, at voldgiftskendelsen skal tilsidesættes efter voldgiftslovens 8 3Z stk 1 nr 2 litra d, fordi sagen er behandlet af en faglig enedommer. Efter lovens 28 skulle voldgiftssagen afgøres efter gældende ret; Det strider derfor mod voldgiftsloven at anvende en voldsgiftdommer; der ikke er jurist. Praksis med enevoldgiftsdommere er således fra før loven af 2005, hvor voldgiftssager uden parteres vedtagelse heraf kunne afgøres efter billighed, og denne praksis skulle have været revideret ved 2005-lovens ikrafttræden. AB 92 8 47, stk. 6, fastlægger ikke; om en enevoldgifitsdommer kan være en ikke-jurist. Der er imidlertid ikke hjemmel til Vba's statut 8 5, stk. 3, at bestemme; at en enedommer 1 reglen skal være en faglig dommer. Der er heller ikke hjemmel til at anvende juridiske sekretærer. I Vba's Regler for voldgiftsbehandling er nu indsat en tilføjelse i 8 5, stk. 3, om ændring fra enedommerbehandling til flerdommerbehandling Enedommerbehandling med faglige dommere, herunder de senere års stigende anvendelse heraf, kritiseres i retsteorien som betænkelig ud fra retssikkerhedssynspunkter. Voldgifts- instituttet arbejder da ogsà efter en anden regel end Vba, jf. Voldgiftsinstituttets regler; $$ 15-16 og $ 22, hvorefter en enedommer skal være jurist:. Faglige enedommere kan være praktiske hvis der kan spares syn og skøn, men det er ikke det der sker. Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen bør endvidere ske efter voldgiftslovens 3Z stk 2 p5. L litra d, som følge af, at sagens behandling har været strid med voldgiftsloven. Der skal endvidere ske tilsidesættelse af voldgiftskendelsen efter voldgiftslovens S 3Zstk: 2 nr. 2 litra b, idet voldgiftskendelsen er i strid med landets retsorden. Sagen er således behandlet af en voldgiftdommer uden tilstrækkelig evne til at træffe afgø- relse efter gældende ret. Ordningen med bistand af en juridisk sekretær er uhjemlet og be - tænkelig: Gennemførelse af supplerende skønsforretning uden deltagelse fra den ene parts side; den meget sene fremkomst af den supplerende skønserklæring samt voldgiftsrettens afvisning af udsættelse af den mundtlige forhandling er i strid med kontradiktionsprincip - pet. Voldgiftsretten har i strid med indklagedes påstand om frifindelse ikke taget stilling til rentepåstanden . Skønsmandens forklaring for voldgiftsretten er ikke gengivet kendelsen: Omkostningsafgørelsen er i strid med Vba's Regler for voldgiftsbehandling $ 33 truffet af den juridiske sekretær. Voldgiftsdommeren kan heller ikke antages at have truffet afgørel- sen af 30. januar 2012 om afvisning af genoptagelse af voldgiftssagen. Hertil kommer; at afgørelsen er materielt forkert. <anonym>Vıdne 1</anonym> har ikke oplyst over for voldgiftsretten at have haft <anonym>Arkitektens</anonym> tegninger, Bilag 10 er fremlagt uden oplysning om, at påtegningen var efterfølgende. Det er på den baggrund fejlagtigt lagt til grund, at kvisten ikke kan isoleres. Bevisbyrderegler er anvendt fejlagtigt af voldgiftsretten. <anonym>Vidne 1</anonym> har et professionsansvar for ikke at have sagt fra med hensyn til den pågældende type kvist. Voldgiftsrettens afgørelse er i strid med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 16. Membrancn skulle have fulgt isoleringen. Isoleringen er endvidere lagt for tæt på stråtaget. Det bør ved vurderingen tillægges betydning at Vba har status af en quasi-legal voldgifts- ret. Der bør ikke tillægges biintervenienten sagsomkostninger. <anonym>APUEIIIIUSl.</anonym> har nærmere anført; at voldgiftskendelsen ikke kan prøves materielt af landsretten. Partemne har med advokatbistand været indforstået med behandling ved faglig enedommer. Vurderingen af de af appellanten rejste spørgsmål skal ske i lyset heraf: Der er ikke grundlag for at antage; at der er begået væsentlige formelle eller materielle fejl ved voldgiftsrettens sagsbehandling eller kendelse. Der er heller ikke grundlag for at anse voldgiftdommeren for at mangle tilstrækkeligt retligt kendskab. Det er overensstemmelse med forhandlingsprincippet; at voldgiftsretten har truffet afgørelse om renter som sket, 0g den påberåbte fejl i rentepåstanden blev heller ikke påberåbt ved anmodningen om genop- tagelse. <anonym>Appellant</anonym> og hendes advokat valgte selv at udeblive fra den supple- rende skønsforretning Vba har tilsluttet sig <anonym>Appelınas . 5</anonym> synspunkter og nærmere anført, at voldgiftsloven ikke indeholder noget forbud mod enevoldgiftsdommere; herunder faglige dommere. Ord- ningen med juridiske sekretærer er heller ikke i strid med loven Voldgiftsdommeren kan søge råd om retlige forhold hos sekretæren eller formanden for Vba's præsidium. De typi - ske enedommersager rummer ikke indviklede juridiske spørgsmål, og tekniske forhold er normalt kernepunktet. Parteme bestemmer selv; om der skal deltage en juridisk dommer. Voldgiftsdommeren har været kompetent til at afgøre sagen. Der er ikke påvist formelle eller materielle fejl ved sagens behandling eller afgørelse, heller ikke med hensyn til bevis- byrderegler. Der bør tillægges Vba som biintervenient omkostninger efter retsplejelovens $ 252, stk. 4. Landsrettens bcgrundclsc og rcsultat Der er ikke i det af 'appellanten anførte grundlag for at anse anvendelsen af en faglig ene- voldgiftsdommer med parternes samtykke i den foreliggende sag for at være i strid med voldgiftsloven: Det er heller ikke i strid med voldgiftsloven; at der har medvirket en juri- disk sekretær. Der er endvidere ikke påvist grundlag for at ansc voldgiftsdommeren for ikke at have be- siddet tilstrækkelige kompetencer til at behandle den pågældende sag. Voldgiftskendelsen kan derfor ikke tilsidesættes efter voldgiftslovens $ 37, stk. 2, nr. 1, litra d, som følge af voldgiftsrettens sammensætning Der er endvidere ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftssagens behandling; at denne kan anses for stridende mod loven; jf. voldgiftslovens $ 37, stk. 2, nr. 1, litra d. Der er endelig ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftsrettens kendelse; at denne kan anses for åbenbart uforenelig med Iandets retsorden; jf. voldgiftslovens $ 37, stk. 2, nr, 2, litra b. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage; at voldgiftsretten ikke har af- Ejort sagen pà grundlag af parternes synspunkter og bevisførelsen; og herunder har afgjort sagens bevismæssige og retlige spørgsmål. Med hensyn til kendelsens rentebestemmelse bemærkes; at der ikke for voldgiftsretten var gjort særskilt indsigelse mod rentepåstanden. Der er ikke grundlag for at antage; at omkostningsafgørelsen ikke er truffet af voldgiftsret - ten. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til <anonym>APUEIII IUSl.</anonym> med i alt 35.000 kr. Beløbet angar udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi 0g omfang herun - der at sagen er hovedforhandlet over 2 dage. <anonym>Appellant</anonym> skal endvidere betale sagsomkostninger for landsretten til Vba med 30.000 kr. Landsretten har herved Jagt vægt på sagens karakter og omfang Ihi_kendes for_Let: Byrettens dom stadfæstes . <anonym>Appellant</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til <anonym>Appelındst_</anonym> med 35.000 kr. og Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed med 30.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Hanne Aagaard	19,739	22,071
1196	Byrettens dom vedr. voldtægt stadfæstet med den ændring, at straffen for tiltalte forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1173/2021-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	276/21	Seksual forbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Dorte Jensen; Dommer - Henrik Bjørnager Nielsen; Dommer - Niels Deichmann; Advokat - Mads Kjær Jensen;	Ja					D O M afsagt den 22. september 2021 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Dorte Jensen, Henrik Bjørnager Nielsen og Niels Deichmann (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 1173 – 21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato (advokat Mads Kjær Jensen, Vejle) Retten i Esbjerg har den 18. maj 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 31-1415/2021). Påstande Tiltalte, har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byret-ten samt skærpelse. Forurettede har påstået byrettens afgørelse om godtgørelse stadfæstet. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet, men har anerkendt kravet størrelsesmæssigt. - 2 - Supplerende oplysninger Det fremgår af en retskemisk erklæring af 11. februar 2021 fra Retsmedicinsk Institut, at der efter prøveudtagelse den 16. januar 2021 hhv. kl. 07.06 og kl. 06.47 hos Forurettede blev fundet 0,0021 mg/kg THC og 0,00 promille alkohol i blodet. Tiltalte er i perioden fra december 2017 til november 2019 straffet fem gange for overtræ- delse af lov om euforiserende stoffer. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 og kriminalassistent Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 5 og Vidne 6, tidligere Person 1. Tiltalte har supplerende forklaret, at formålet med Forurettedes besøg hos ham var, at de skulle have sex. Formålet var ikke, at Forurettede skulle købe hash af ham. Hun havde tidli- gere købt hash af ham. Under samlejerne stønnede Forurettede, men de snakkede ikke sammen. Hun sagde ikke stop, og hun græd ikke. Han forkla rede anderledes under grundlovsforhøret, da han var ”topforvirret” . Han og Forurettede havde mødtes 3-4 gange forud for den 15. januar 2021, hvor hun havde købt hash af ham. Der havde ikke været noget seksuelt i forbindelse med disse møder. Han og Forurettede delte den joint, som han tændte. Forurettede virkede ikke beruset, da hun kom. De var sammen i ca. en time, og de havde sex i samlet et kvarter. Efter at de havde haft den andet samleje, sagde Forurettede kort tid efter, at hun havde fået det dårligt. Han tilbød at ringe efter en taxa, men det afslog hun. Hun havde ikke sagt tidligere, at hun hav-de det dårligt. Hun kastede ikke op i lejligheden. - 3 - I retsbogen for grundlovsforhøret er han refereret for at have forklaret, at der ikke inden deres møde var lagt op til noget seksuelt. Det var ikke rigtigt, men det var hans daværende forsvarer, der rådede ham til ikke at sige, at der var lagt op til noget seksuelt. Begrundelsen var, at hans kæreste ikke skulle vide, hvad der reelt var foregået. Han føler, at han har fået dårlig rådgivning af den tidligere forsvarer. Når hans forklaring under grundlovsforhøret i det hele taget afviger fra hans forklaring i retten, skyldes det den dårlige rådgivning, som han føler, han har fået. Hans forhold har ikke ændret sig, efter at personundersøgelsen er lavet. Han har ikke i dag noget stofmisbrug. Forurettede har supplerende forklaret, [ Dørlukning ] - 5 - Vidne 1 har supplerende forklaret, at han hørte, at Forurettede under telefonsam-talen spurgte manden, om der var en dame mere hos ham. Han forstod på Forurettede, at manden sagde ja til det. Han ved ikke, hvorfor Forurettede skulle besøge manden. Måske var det for at snakke om 1.000 kr, som hun skyldte ham. Han har ikke hørt noget om en fest hos manden, eller om Forurettede skulle købe stoffer. Han skrev eller ringede ikke med Forurettede, da hun var hos tiltalte. De ville gå Forurettede i møde, da hun ringede efter at have forladt tiltalte. Selv kunne han ikke gå med, fordi han havde brækket benet. Hun kunne ikke fortælle, hvor hun var henne. Forurettede havde det meget skidt, efter at hun var kommet hjem til vidnet. De tog en taxa til skadestuen. Han tror, at han ringede efter taxaen. Der gik nogle timer, fra Forurettede var kommet hjem til vidnet, og til de tog på sygehuset. Han husker ikke præcis, hvor lang tid, der gik. Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun kontaktede den koordinerende sygeplejer-ske og ikke den koordinerede sekretær, således som det fremgår af gengivelsen af hendes forklaring for byretten. Pigen virkede meget ked af det. Vidnet følte ikke, at det var hendes opgave nærmere at spørge ind til, hvad der var sket med pigen. Vidne 3 har supplerende forklaret, at han afhørte Forurettede ca. en halv time. Hun var meget påvirket og græd flere gange under afhøringen. Vidne 5 har forklaret, at han var hos Vidne 1 i dennes lejlighed den 15. og 16. januar 2021. Forurettede ringede via Messenger til Vidne 1 og fortalte, at hun var blevet voldtaget. Hun var meget ked af det. Han ved, at hun tidligere på aftenen skulle mødes med en person. Han var også i Vidne 1's lejlighed, da Forurettede forlod lejlighe-den. Foreholdt afhøringsrapport af 20. januar 2021, hvorefter han skulle have forklaret, at det var hans opfattelse, at Forurettede skulle på en date, har han forklaret, at han nok har forkla-ret sådan. Han ved ikke, hvorfor det var hans opfattelse. Han havde ikke talt med nogen om, hvad Forurettede skulle. - 6 - Han mener, de tog på skadestuen umiddelbart efter, at Forurettede var kommet tilbage. Som han husker det, var der ikke gået meget mere end 10 minutter, før de kørte på skadestuen. Forurettede var fuldstændig færdig og opløst i gråd, da hun kom tilbage. Vidne 6, tidligere Person 1 har forklaret, at han var i Vidne 1's lejlighed den 15. januar 2021. Forurettede boede der og var i lejligheden, da han ankom. Forurettede gik på et tidspunkt. Forurettede sagde, at hun skulle ud at drikke med nogen. Han ved ikke mere om, hvem hun skulle mødes med. Han kan ikke huske, hvor lang tid, hun var væk. Han husker, at hun græd, da hun kom tilbage, og hun sagde, at hun var blevet voldtaget. Han var gået ned for at hente hende. Hun ringede og sagde, at hun var blevet voldtaget. Hun var helt ked af det, da hun kom tilbage. Han tog ikke med på sygehuset. Han husker ikke, hvor lang tid, der gik, inden Forurettede kørte til sygehuset. Foreholdt afhøringsrapport af 25. januar 2021, hvorefter han skulle have forklaret, at Forurettede gik omkring midnat og var tilbage ved 05.00-06.00-tiden har han forklaret, at han ikke husker tidspunkterne i dag. Det, der står i rapporten, må han have forklaret til politiet. Han havde fået en del at drikke og huskede ikke tidspunkterne så godt. Det sagde han også til politiet, da han blev afhørt. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Tiltaltes forklaring om, at han under grundlovsforhøret forklarede, som han gjorde, blandt andet fordi han af sin daværende advokat var blevet rådet til ikke at fortælle sandheden, er ikke fremstået troværdig. Forurettedes forklaring er også for landsretten fremstået detaljeret og troværdig, og hun har herunder troværdigt forklaret om, hvorfor hun ikke med det samme forlod tiltaltes lejlighed. Troværdigheden af Forurettedes forklaring støttes af forklaringerne fra vidnerne om hendes tilstand og udtalelser om natten, hvor de kom i kontakt med hende, efter at hun havde været hos tiltalte. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte i lejligheden i det i tiltalen beskrevne tids- rum to gange gennemførte samleje med Forurettede, uden at hun hav-de givet samtykke. Der er efter de oplysninger, herunder lægelige oplysninger, der er fore- - 7 - lagt landsretten, ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Forurettede – som beskrevet i tiltalen – på grund af stærk beruselse og/eller påvirkning af euforise-rende stoffer befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig hand-lingen og give samtykke. Tiltalte frifindes derfor for dette led i tiltalen. Efter Forurettedes forklaring er det bevist, at hun mange gange i for-løbet både forud for og i løbet af det første samleje og i forbindelse med det andet samleje gav udtryk for, at hun ikke havde lyst og bad tiltalte lade være, ligesom hun mange gange sagde, at hun ville hjem og bad tiltalte stoppe. Det er herefter bevist, at de to samlejer blev gennemført uden samtykke, og at tiltalte var klar over dette. Tiltalte har herefter i det an-førte omfang overtrådt straffelovens § 216, stk. 1. Da forholdet må anses for indeholdt i tiltalens beskrivelse af det strafbare forhold, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, findes tiltalte herefter i det anførte omfang skyldig i forhold 1. Straffastsættelsen 5 voterende udtaler: Vi stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Vi har lagt vægt på sagens forløb for byretten og landsretten, og at de to samlejer er sket i umiddelbar forlæn-gelse af hinanden. 1 voterende udtaler: Trods det, der er anført af flertallet, stemmer jeg som følge af forholdenes grovhed for at fatsætte straffen til fængsel i 1 år og 8 måneder. Straffen fastsættes efter stemmeflertallet til fængsel i 1 år og 6 måneder. Godtgørelseskravet De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. - 8 - T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen for Tiltalte, forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Dorte Jensen Henrik Bjørnager Nielsen Niels Deichmann (kst.)	afsagt den 22. september 2021 af <anonym>Vestre Landsrets 9 afdelino</anonym> (dommerne Dorte Jensen; Henrik Bjørnager Nielsen og Niels Deichmann (kst. med domsmænd) i ankesag VL. S - 1173 - 21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> (advokat Mads Kjær Jensen; Vejle) Retten i Esbjerg har den 18.maj 2021 afsagt dom i 1.instans (rettens nr 31-1415/2021) Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byret-ten samt skærpelse. <anonym>Forurettede</anonym> har påstået byrettens afgørelse om godtgørelse stadfæstet. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet, men har anerkendt kravet størrelsesmæssigt. Supplerende oplysninger Det fremgår af en retskemisk erklæring af 11. februar 2021 fra Retsmedicinsk Institut; at der efter prøveudtagelse den 16. januar 2021 hhv. kl. 07.06 og kl. 06.47 hos <anonym>Forurettede</anonym> blev fundet 0,0021 mg/kg THC og 0,00 promille alkohol i blodet. Tiltalte er i perioden fra december 2017 til november 2019 straffet fem gange for overtræ - delse aflov om euforiserende stoffer. Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> og kriminalassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.instans. Der er endvidere afgivet forklaring af <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6 tidligere Person 1</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret, at formålet med <anonym>Forurettedes</anonym> besøg hos ham var; at de skulle have sex. Formålet var ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle købe hash af ham. Hun havde tidli- gere købt hash af ham. Under samlejerne stønnede <anonym>Forurettede</anonym> men de snakkede ikke sammen. Hun sagde ikke stop; og hun græd ikke. Han forkla rede anderledes under grundlovsforhøret; da han var "topforvirret? Han 0g <anonym>Forurettede</anonym> havde mødtes 3-4 gange forud for den 15.januar 2021_ 9 hvor hun havde købt hash af ham. Der havde ikke været noget seksuelt i forbindelse med disse møder. Han 0g <anonym>Forurettede</anonym> delte den joint, som han tændte. <anonym>Forurettede</anonym> virkede ikke beruset, da hun kom. De var sammen i ca. en time, og de havde sex i samlet et kvarter. Efter at de havde haft den andet samleje, sagde <anonym>Forurettede</anonym> kort tid efter; at hun havde fået det dårligt. Han tilbød at ringe efter en taxa; men det afslog hun. Hun havde ikke sagt tidligere; at hun hav-de det dårligt. Hun kastede ikke op i lejligheden. I retsbogen for grundlovsforhøret er han refereret for at have forklaret; at der ikke inden deres møde var lagt op til noget seksuelt. Det var ikke rigtigt, men det var hans daværende forsvarer, der rådede ham til ikke at sige; at der var lagt op til noget seksuelt. Begrundelsen var; at hans kæreste ikke skulle vide, hvad der reelt var foregået. Han føler; at han har fået dårlig rådgivning af den tidligere forsvarer. Når hans forklaring under grundlovsforhøret i det hele taget afviger fra hans forklaring i retten, skyldes det den dårlige rådgivning, som han føler, han har fået. Hans forhold har ikke ændret sig, efter at personundersøgelsen er lavet. Han har ikke i dag noget stofmisbrug. <anonym>Forurettede</anonym> har supplerende forklaret;, [ Dørlukning ] <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at han hørte; at <anonym>Forurettede</anonym> under telefonsam-talen spurgte manden, om der var en dame mere hos ham. Han forstod på <anonym>Forurettede</anonym> at manden sagde ja til det. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> skulle besøge manden. Måske var det for at snakke om 1.000 kr; som hun skyldte ham. Han har ikke hørt noget om en fest hos manden; eller om <anonym>Forurettede</anonym> skulle købe stoffer. Han skrev eller ringede ikke med <anonym>Forurettede</anonym> da hun var hos tiltalte. De ville gå <anonym>Forurettede</anonym> i møde, da hun ringede efter at have forladt tiltalte. Selv kunne han ikke gå med, fordi han havde brækket benet. Hun kunne ikke fortælle, hvor hun var henne. <anonym>Forurettede</anonym> havde det meget skidt, efter at hun var kommet hjem til vidnet. De tog en taxa til skadestuen. Han tror, at han ringede efter taxaen. Der gik nogle timer; fra <anonym>Forurettede</anonym> var kommet hjem til vidnet; 0g til de tog på sygehuset. Han husker ikke præcis; hvor lang tid, der gik. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret;, at hun kontaktede den koordinerende sygeplejer-ske 0g ikke den koordinerede sekretær; således som det fremgår af_ gengivelsen af hendes forklaring for byretten. Pigen virkede meget ked af det. Vidnet følte ikke; at det var hendes opgave nærmere at spørge ind til, hvad der var sket med pigen. <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret, at han afhørte <anonym>Forurettede</anonym> ca. en halv time. Hun var meget påvirket og græd flere gange under afhøringen. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret;, at han var hos <anonym>Vidne 1</anonym> i dennes lejlighed den 15.og 16.januar 2021. <anonym>Forurettede</anonym> ringede via Messenger til <anonym>Vidne 1</anonym> og fortalte; at hun var blevet voldtaget. Hun var meget ked af det. Han ved, at hun tidligere på aftenen skulle mødes med en person. Han var også 1 <anonym>Vidne 1's</anonym> lejlighed, da <anonym>Forurettede</anonym> forlod lejlighe-den. Foreholdt afhøringsrapport af 20.januar 2021, hvorefter han skulle have forklaret; at det var hans opfattelse; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle på en date, har han forklaret, at han nok har forkla-ret sådan. Han ved ikke, hvorfor det var hans opfattelse. Han havde ikke talt med nogen om, hvad <anonym>Forurettede</anonym> skulle. Han mener; de tog på skadestuen umiddelbart efter; at <anonym>Forurettede</anonym> var kommet :tilbage. Som han husker det, var der ikke gået meget mere end 10 minutter; før de kørte på skadestuen. <anonym>Forurettede</anonym> var fuldstændig færdig og opløst i gråd, da hun kom tilbage. <anonym>Vidne 6 tidligere Person 1</anonym> har forklaret; at han var i <anonym>Vidne 1's</anonym> lejlighed den 15. januar 2021. <anonym>Forurettede</anonym> boede der 0g var i lejligheden da han ankom <anonym>Forurettede</anonym> gik på et tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at hun skulle ud at drikke med nogen. Han ved ikke mere om, hvem hun skulle mødes med. Han kan ikke huske, hvor lang tid, hun var væk. Han husker; at hun græd, da hun kom tilbage; og hun sagde; at hun var blevet voldtaget. Han var gået ned for at hente hende. Hun ringede og sagde, at hun var blevet voldtaget. Hun var helt ked af det, da hun kom tilbage. Han tog ikke med på sygehuset. Han husker ikke, hvor lang tid, der gik, inden <anonym>Forurettede</anonym> kørte til sygehuset:. Foreholdt afhøringsrapport af 25. januar 2021, hvorefter han skulle have forklaret;, at <anonym>Forurettede</anonym> gik omkring midnat 0g var tilbage ved 05.00-06.00-tiden har han forklaret, at han ikke husker tidspunkterne i dag; Det, der står i rapporten; må han have forklaret til politiet Han havde fået en del at drikke 0g huskede ikke tidspunkterne så godt. Det sagde han også til politiet; da han blev afhørt. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Tiltaltes forklaring om, at han under grundlovsforhøret forklarede, som han gjorde, blandt andet fordi han af sin daværende advokat var blevet rådet til ikke at fortælle sandheden; er ikke fremstået troværdig. <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring er også for landsretten fremstået detaljeret og troværdig og hun har herunder troværdigt forklaret om, hvorfor hun ikke med det samme forlod tiltaltes lejlighed. Troværdigheden af <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring støttes af forklaringerne fra vidnerne om hendes tilstand og udtalelser om natten, hvor de kom i kontakt med hende, efter at hun havde været hos tiltalte. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte i lejligheden i det i tiltalen beskrevne tids- rum to gange gennemførte samleje med <anonym>Forurettede</anonym> uden at hun hav-de givet samtykke. Der er efter de oplysninger; herunder lægelige oplysninger; der er fore- lagt landsretten;, ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at <anonym>Forurettede</anonym> som beskrevet i tiltalen - på grund af stærk beruselse ogleller påvirkning af euforise-rende stoffer befandt sig ien tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig hand-lingen 0g give samtykke: Tiltalte frifindes derfor for dette led i tiltalen. Efter <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring er det bevist; at hun mange gange i for-løbet både forud for og i løbet af det første samleje og i forbindelse med det andet samleje gav udtryk for, at hun ikke havde lyst og bad tiltalte lade være, ligesom hun mange gange sagde; at hun ville hjem og bad tiltalte stoppe. Det er herefter bevist; at de to samlejer blev gennemført uden samtykke og at tiltalte var klar over dette. Tiltalte har herefter i det an-førte omfang overtrådt straffelovens 8 216, stk. 1. Da forholdet må anses for indeholdt i tiltalens beskrivelse af det strafbare forhold, jf. retsplejelovens $ 834, stk. 2, nr. 4, findes tiltalte herefter i det anførte omfang skyldig i forhold 1. Straffastsættelsen 5 voterende udtaler: Vi stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år 0g 6 måneder. Vi har lagt vægt på sagens forløb for byretten 0g landsretten; og at de t0 samlejer er sket i umiddelbar forlæn-gelse af hinanden. 1 voterende udtaler: Trods det, der er anført af flertallet; stemmer jeg som følge af forholdenes grovhed for at fatsætte straffen til fængsel i 1 år og 8 måneder. Straffen fastsættes efter stemmeflertallet til fængsel i 1 år og 6 måneder. Godtgørelseskravet De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Ihikendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen for <anonym>Tiltalte</anonym> forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Dorte Jensen	9,613	10,306
1197	Sag om sagsøgtes uberettigede bortvisning af sagsøger i funktionærforhold	Appelleret	Civilsag	Retten i Næstved	BS-38955/2019-NAE	Almindelig civil sag	1. instans	1469/22	Ansættelsesforhold;		Advokat - Jonas Svane Madsen; Advokat - Stig Nielsen; Mandatar - Business Danmark;	Nej	Nej	Nej		133041,5	/ RETTEN I NÆSTVED DOM afsagt den 21. december 2020 Sag BS-38955/2019-NAE Mandatar Business Danmark for Sagsøger (advokat Jonas Svane Madsen) mod Sagsøgte ApS (advokat Stig Nielsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 2. september 2019. Sagen vedrører sagsøgtes bortvisning af sagsøger den 25. marts 2019 i funktionærforhold. Sagsøger, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale 133.041,50 kr. med procesrente fra den 30. august 2019. Påstanden er opgjort sådan: Erstatning for løn 26. – 31. marts 2019 5.137,56 kr. Erstatning for løn 1. april – 30. juni 2019 79.632,24 kr. Pension 10 % af pkt. 1 og 2 8.476,98 kr. Feriepenge 12,5% efter pkt. 1 og 2 10.596,23 kr. Godtgørelse 1 måned efter FUL § 2b, stk. 3 29.198,49 kr. I alt 133.041,50 kr. / 2 Sagsøgte ApS, har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært beta-ling af et mindre beløb end det påstævnte. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Sagsøger blev ansat som sælger hos Sagsøgte ApS pr. 1. februar 2018. Af ansættelseskontrakten fremgår under pkt. 11. Sygdom m.m: ”… Der ydes fuld løn under sygdom. Sygdom skal anmeldes til Virksomheden inden kl. 07.00 til Person. Raskmelding skal ligeledes ske ved personlig kontakt til den daglige leder, så snart det forventes, at arbejdet kan genoptages – af hensyn til arbejdets planlægning. ” Sagsøger blev den 22. februar 2019 tildelt en skriftlig advarsel, idet en kun-de havde oplyst, at Sagsøger havde optrådt alkoholpåvirket og illoyalt. Den 1. marts 2019 skrev Sagsøger til Person: ”Hej Person Jeg har været hos lægen som har konstateret at jeg har stress. Jeg er derfor sygemeldt ind-til den 22. marts 2019 hvor jeg skal til kontrol.” Hertil svarede Person: ”…Du må gerne lige tage til læge og få lavet en lægeerklæring, så vi også har styr på det. Men ring til mig så snart du kan :-) …” Person skrev den 15. marts 2019 til Sagsøger: ”Hejsa Sagsøger, jeg håber du har det godt? Nu har du været syg i mere end 14 dage, derfor skal jeg bede om at sende mig en lære er- klæring, firmaet betaler denne udgift. Jeg bad allerede om dette pr mail 6/3-2019, men har endnu ikke modtaget den? Jeg beder dig om at få lægeerklæringen inden for den kom-mende uge, altså senest fredag den 22/3. Jeg håber du snart er frisk igen, så du kan komme på landevejen. Med ønske om god bedring og en god weekend. …” / 3 Sagsøger svarede den 15. marts 2019, at han havde været til lægen og be-stilt en lægeerklæring, som skulle være på vej. Der er fremlagt lægeerklæring af 20. marts 2019, hvori det bekræftes, at Sagsøger er sygemeldt, og forventes at være dette de næste 4 – 8 uger. Sagsøgte har bestridt at have modtaget denne lægeerklæring. Den 25. marts 2019 blev Sagsøger bortvist. Det fremgår af bortvisningen: ”… Jeg har ikke modtaget lægeerklæringen ved udløb af fristen pr 22/3-2019. Samtidigt er du den 25/3-2019 udeblevet fra arbejde uden at meddele om, hvorvidt du stadigt er syg. Beg-ge forhold er i henhold til funktionærloven væsentlig misligholdelse af ansættelseskon-trakten. På denne baggrund skal jeg hermed meddele dig at du bortvises fra virksomhe-den med øjeblikkelig virkning. …” Læge har den 19. juni 2019 bekræftet, at Sagsøger var i klinikken den 14/3-2019, og at der efterfølgende blev lavet en lægeerklæ-ring til Sagsøgte ApS, som blev afsendt med almindelig B-post den 20-22/3. Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse i sagen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Person, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Sagsøger har forklaret, at han startede hos Sagsøgte ApS den 1. februar 2018. Han kørte som sælger fortrinsvis i Jylland og solgte bilpleje produkter. Han kørte hjemmefra kl. 6 om morgen og nåede 7- 10 kunder pr. dag. Det gik godt, og han fik indgået nogen gode aftaler. Han sigtede mest på de store aftaler, hvor firmaet nok nærmere forventede flere småhandler. Han følte sig efterhån-den mere presset, og hans blodtryk steg. Det startede omkring november 2018. Han fik en skriftlig advarsel, som han ikke kunne nikke genkendende til. Det slog ham ud. Hans blodtryk gik helt amok. Han kontaktede derfor sin læge den 1. marts 2019. Lægen sagde, at han havde alt for højt blodtryk. Han fik medicin herfor. Han kontaktede Person samme dag. Person bad om lægeer-klæring den 6. marts 2019, hvorfor han kørte til lægen og bad om en lægeerklæ-ring baseret på konsultationen den 1. marts 2019, men fik oplyst, at han skulle bestille tid. Den første tid, han kunne få, var den 14. marts 2019. Han bad ikke om bekræftelsen fra lægen, som kom den 7. marts 2019. Den 14. marts 2019 sag-de lægen, at hun ville lave en lægeerklæring og sende til sagsøgte og sygemeld-te ham i 4 – 8 uger. Det blev aftalt, at lægen sendte lægeerklæringen direkte til / 4 Sagsøgte ApS. Han var lettet, da han tog hjem den 14. marts, idet det nu var ude af hans hænder. Den 15. marts 2019 kontaktede Person ham pr. SMS og rykkede for en lægeerklæring. Han svarede Person, at den var på vej. Han opfattede be-skeden helt normalt. Han opfattede den ikke som en advarsel. Pludselig modt-og han den 25. marts 2019 en bortvisning med den begrundelse, at lægerklærin-gen ikke var modtaget, og at han var udeblevet fra arbejde. Han havde ikke på noget tidspunkt raskmeldt sig. Han var fortsat syg. Den seneste korrespondan-ce var den 15. marts 2019. Efter at have modtaget bortvisningen, kontaktede han sin fagforening. Den 27. marts 2019 snakkede han med lægehuset, der sag-de, at lægeerklæringen var sendt. Han overvejede ikke den 22. marts 2019 at kontakte Person for at tjekke, at han havde modtaget lægerklæringen. Han regnede med, at det var ude af hans hænder, idet lægen ville sende den. Han fik nyt arbejde fra 1. august 2019, hvor han var ansat indtil 1. marts 2020, hvor han blev opsagt pga. omstruktureringer. Han er ikke i arbejde i dag. Det var ikke på gå grund af advarslen, at han fik stress. Han var syg i forvejen. Det var advarslen, der til sidst slog ham helt ud. Person har forklaret, at han er eneejer af Sagsøgte ApS, der sælger bil- plejeprodukter. De har 4 sælgere, en salgschef og et par administrative medar- bejdere. De søgte en sælger til Midt- og Nordjylland. Sagsøger var erfaren i bran- chen. Sagsøger skulle betjene omkring 130 kunder. Sagsøger havde nogen kontak- ter i branchen, og det gik fint i starten. Efter et stykke tid begyndte de at få kla-ger, og salget udeblev stort set om fredagen. I vinteren 2018 og primo 2019 valg-te han derfor et par dage om måneden at køre sammen med Sagsøger for at støt-te ham. Der var en god vækst, men kun når han kørte med Sagsøger. De begynd-te at have nogen kontroverser bl.a. angående at holde bilen i pæn stand, hvilket han indskærpede flere gange. Forud for den skriftlige advarsel oplevede han flere gange, at Sagsøger lugtede af alkohol og havde bolsjer bag i bilen. Han blev på et tidspunkt ringet op af kun-den Vidne 1, der sagde, at Sagsøger havde virket spirituspåvirket. Han sendte advarslen til Sagsøger og snakkede med Sagsøger om det. Sagsøger sagde, at det kunne han ikke nikke genkendende til. Det var også en del af den skriftli-ge advarsel, at Vidne 1 havde sagt, at Sagsøger havde omtalt firmaet illoy-alt. Han modtog sygemeldingen og bad straks om en lægeerklæring, idet han fandt det uheldigt, at Sagsøger sygemeldte sig så kort tid efter en skriftlig advarsel. Han mistænkte, at der ikke var tale om en reel sygemelding. / 5 Han sendte SMS´en den 15. marts 2019 i en venlig tone, idet han gerne ville ha- ve, at Sagsøger kom tilbage. Han bad om lægeerklæring inden den 22. marts 2019, idet sygemeldingen gik til den dato. Han kontaktede ikke Sagsøger i syge- perioden for at give ham fred, udover at rykke for lægerklæring. Sagsøger svare- de, at han havde været til lægen, hvilket han dog ikke helt troede på. Han har ikke på noget tidspunkt modtaget den lægerklæring, der er fremlagt i sagen. Hans indgangsvinkel var, at han ville have Sagsøger tilbage. Ellers kunne han bare have fyret ham af andre årsager. Idet han ikke fik lægeerklæringen den 22. marts 2019, regnede han med, at Sagsøger kom på arbejde mandag den 25. marts 2019. Det var op til Sagsøger at melde sig syg. Mandag den 25. marts 2019 kom Sagsøger ikke, hvorfor han afventede, at der kom en lægeerklæring fra Sagsøger. De har et rapporteringssystem, og Sagsøger havde ikke logget sig på. Han kontaktede ikke Sagsøger, idet han var irriteret over, at Sagsøger havde været væk i 3 uger, og han skulle rykke for alt fra Sagsøger. Han troede ikke, at Sagsøger var syg den 25. marts 2019. Han stolede ikke på, at Sagsøger var syg. Da klokken var 16, sendte han bortvisningen. Efter bortvisningen har mange meldt tilbage bl.a., at Sagsøger havde rystet på hånden eller snublet. De hørte også, at det var et ry, Sagsøger havde fra hans tid- ligere arbejdsplads. Han bad om lægeerklæringen, fordi han ikke troede på, at Sagsøger var syg. Han fik ikke en meddelelse fra Sagsøger om, at han var blevet rask. Men han fik heller ikke en meddelelse fra Sagsøger om, at han fortsat var syg efter den 22. marts 2019. Han kontaktede ikke Sagsøger den 25. marts 2019, fordi han var nået til det punkt, hvor han fandt det mærkeligt. Han havde desuden et firma at passe og havde ikke tid til at ringe til sine folk. Han havde gjort det klart over for Sagsøger, hvornår de skulle have lægeerklæringen. Det var ikke hans opgave at ryk-ke Sagsøger. Han havde tre gange bedt om en lægerklæring. Sagsøger burde have sikret sig, at lægeerklæringen var kommet frem. Hans tillid til Sagsøger var brudt efter en lang periode. Vidne 1 har forklaret, at han er kunde hos Sagsøgte ApS. Sagsøger har væ-ret sælger hos ham. Ved en episode gav Sagsøger indtryk af at være alko-holpåvirket, idet han snøvlede. To kollegaer har oplyst, at de har oplevet noget tilsvarende med Sagsøger, mens Sagsøger kørte i et andet firma. Der har også væ-ret andre episoder, hvor Sagsøger har virket påfaldende. Vidnet ringede til Vidne 3 hos Sagsøgte ApS og fortalte om episoden. / 6 Vidne 2 har forklaret, at han er ansat i Sagsøgte ApS som salgskonsulent. Han har ikke arbejdet sammen med Sagsøger, men har overtaget hans salgsdi-strikt. Han har fra tre kunder fået oplyst, at Sagsøger har lugtet af alkohol. Vidne 3 har forklaret, at Vidne 1 på et tidspunkt ringede og fortalte om en episode, hvor Sagsøger havde virket alkoholpåvirket. Henvendelsen kom 2 – 3 måneder efter, at Sagsøger var startet som sælger Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende: at sagsøger blev ansat som sælger i sagsøgtes virksomhed den 1. fe- bruar 2019, at ansættelsesforholdet var omfattet af funktionær- og ferieloven, at sagsøger den 22. marts 2019 modtog en skriftlig advarsel om bort- visning, idet sagsøgte uberettiget påstod, at sagsøger havde været alkoholpåvirket i forhold til kunderelationer, hvilke samlet set be- strides, at sagsøger blandt andet som følge heraf blev sygemeldt med stress den 1. marts 2019 (efter lægekonsultation), og følgelig herfor havde lovligt forfald jf. funktionærlovens § 5, at sagsøger derfor konsulterede læge den 6. marts 2019 med henblik på udarbejdelse af sædvanlig lægeerklæring, som sagsøgte som havde anmodet om den samme dag, at det imidlertid ikke lykkedes at få udarbejdet en lægeerklæring, da sagsøger skulle bestille tid i forvejen, at sagsøger herefter var hos lægen den 14. marts 2019 med henblik på lægeerklæring, at sagsøgte den 15. marts 2019 jf. bilag 3 tilskrev sagsøger om lægeer- klæring, at den pågældende meddelelse ikke foreskriver eventuelle konse- kvenser ved manglende aflevering af lægeerklæringen, ligesom den pågældende mail fremstår som en almindelig påmindelse, / 7 at denne meddelelse var den sidste henvendelse til sagsøger forinden bortvisning, at sagsøger herefter bekræftede overfor sagsøgte selv samme dag – den 15. marts 2019 jf. bilag 4, at han havde været hos lægen og at lægerklæring var undervejs, at sagsøgte således var fuldt ud bekendt med at sagsøger som begæ-ret havde været til læge og at der var udstedt lægeerklæring, som var undervejs til sagsøgte, at der herefter ikke var nogen yderligere kontakt eller meddelelser mellem parterne, at sagsøger imidlertid blev bortvist mandag den 25. marts 2019, be- grundet i manglende aflevering af lægeerklæring og ulovlig udebli- velse fra arbejde, idet sagsøger ikke havde meddelt, at sagsøger for- sat var syg, at sagsøger ikke har raskmeldt sig på noget tidspunkt, at sagsøgte grundet sagens omstændigheder har særlig undersøgel- sespligt i forhold til afklaring af enhver tvivl omkring bortvisnings- grundlaget, at det ubestridt kan lægges til grund, at sagsøgte ikke har kontaktet sagsøger fra perioden den 15. marts 2019 og frem til bortvisningen, og derved reelt blot afventede til mandag den 25. marts 2019 for så at skride til bortvisning, at en bortvisning af en medarbejder, udgør den absolut strengeste sanktion, en arbejdsgiver har, efter ledelsesretten, at sagsøgte på intet tidspunkt har advaret med udtrykkelig anførsel af bortvisning som konsekvens ved manglende lægeerklæring, at bortvisning som ansættelsesretlig sanktion, er beregnet i tilfælde af væsentlig misligholdelse fra medarbejderens side, at der ikke foreligger (væsentlig) misligholdelse fra sagsøgers side, at sagsøger ikke kan anses som ulovligt udeblevet fra arbejdet, idet sagsøgte var oplyst om sygdom og at sagsøger havde været hos læ- / 8 gen for at modtage lægeerklæring og at lægeerklæring var under-vejs til sagsøgte, at det kan lægges til grund at lægeerklæringen er komet frem til sagsøgte uagtet benægtelse, idet denne ikke er kommet retur til ud- stedende læge, at det under alle omstændigheder har stået klart for sagsøgte at sagsø- ger var syg, at det samlet set kan lægges til grund, at sagsøgte ikke har foretaget sig nogen form for bestræbelser på at kontakte sagsøger i forhold til den ifølge sagsøgte forsinkede eller udeblevne lægeerklæring, lige-som sagsøgte ej heller udtrykkelig har forholdt sagsøger at mang-lende fremskaffelse af lægeerklæring ville blive betragtet som ulov-lig udeblivelse, at lægeerklæring rettelig er afsendt til sagsøgte, og af disse grunde, gøres det gældende, at bortvisningen af sagsøger er sket på et uberettiget grundlag, lige-som en opsigelse ej heller havde været saglig, hvorfor sagsøgte skal pådømmes at betale de i sagen påstævnte beløb til sagsøger. …” Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: at sagsøger valgte at sygemelde sig uden lægeerklæring umiddelbart efter at han havde modtaget en skriftlig advarsel, at sagsøgte herefter i overensstemmelse med funktionærlovens § 5 stk. 4 anmodede sagsøger om at fremkomme med en lægeerklæ-ring, hvilket sagsøger lovede at gøre, at denne lægeerklæring aldrig fremkom og at sagsøger ikke mødte på arbejde efter endt sygemel- ding, at sagsøgte på denne baggrund har været berettiget til at bortvise sagsøger i henhold til funktionærlovens § 5 stk. 4, / 9 at sagsøgte på denne baggrund skal frifindes for hele sagsøgers krav - subsidiært dele af sagsøgers krav, idet sagsøger selv har givet an- ledning til ophævelsen af ansættelsesforholdet ved at udeblive fra arbejde uden behørig dokumentation for sygemelding, at sagsøgte bærer bevisbyrden for, at den under sagen fremlagte læ- geerklæring bilag 7 er kommet frem til sagsøger, at sagsøgte ikke har været forpligtet til yderligere kontakt til sagsøger forud for ophævelsen af ansættelsesforholdet. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgte ApS bortviste den 25. marts 2019 Sagsøger som følge af dennes ulovli- ge udeblivelse fra arbejde den 25. marts 2019 og som følge af, at Sagsøger ikke senest den 22. marts 2019 havde fremsendt lægeerklæring. Den af Sagsøgte ApS tidligere meddelte skriftlige advarsel af 22. februar 2019 er uden betydning for sagen, idet bortvisningen den 25. marts 2019 ikke er be- grundet i samme forhold. Sagsøger sygemeldte sig ved mail af 1. marts 2019. Det fremgår af heraf, at han var sygemeldt indtil den 22. marts 2019, hvor han skulle til kontrol. Retten finder ikke, at mailen har en sådan klarhed, at Sagsøgte ApS kunne betragte den som en raskmelding til den 22. marts 2019, hvorfor Sagsøgte ApS ikke var berettiget til at anse Sagsøgers udeblivelse den 25. marts 2019 for ulovlig. Sagsøgte ApS var så- ledes ikke berettiget til den 25. marts 2019 at bortvise Sagsøger som følge af ulovlig udeblivelse. Sagsøgte ApS har derudover begrundet bortvisningen i manglende fremsendelse af lægeerklæring. Sagsøgte ApS anmodede den 1. marts 2019, den 6. marts 2019 og igen den 15. marts 2019 Sagsøger om at fremsende lægeerklæring og satte ved den sidste henvendelse frist til den 22. marts 2019. Der er ikke i anmodningen henvist til funktionærlovens § 5, stk. 4 om varighedserklæring, eller angivet, at manglende fremsendelse af lægeerklæring inden fristen ville få ansættelsesretli-ge konsekvenser. En sådan konsekvens fremgår heller ikke af ansættelseskon-trakten. Sagsøger bekræftede den 15. marts 2019, at han havde været hos lægen, og at lægeerklæring var på vej. Det kan lægges til grund, at Sagsøger var ved lægen den 1. marts, 6. marts og 14. marts 2019. På baggrund af Læges erklæring af 19. juni 2019 lægges det til grund, at læ- / 10 geerklæring blev udstedt den 20. marts 2019 med yderligere sygemelding i 4 – 8 uger og afsendt af lægen i perioden 20-22. marts 2019 direkte til Sagsøgte ApS. Person har bestridt at have modtaget lægeerklæringen. Idet lægeerklæ-ring ikke fremkom inden fristen, valgte Sagsøgte ApS den 25. marts 2019 at bortvise Sagsøger. Henset til, at Sagsøgte ApS ikke i anmodningen af 15. marts 2019 oplyste, at mang-lende modtagelse af lægerklæring inden fristen ville medføre bortvisning, og idet Sagsøger samme dag oplyste, at lægerklæring var på vej, finder retten ikke, at Sagsøgte ApS var berettiget til at bortvise Sagsøger som følge af den manglende lægerklæring inden fristens udløb. Retten finder således, at bortvisningen af Sagsøger den 25. marts 2019 var uberettiget. Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af kravet. Retten tager herefter Sagsøgers påstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, omfang og udfald fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 28.000 kr. og af retsafgift med 3.500 kr., i alt 31.500 kr. Advokatudgiften er ikke tillagt moms. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale 133.041,50 kr. med procesrente fra den 30. august 2019. Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 31.500 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I NÆSTVED DOM afsagt den 21. december 2020 Sag BS-38955/2019-NAE Mandatar Business Danmark for <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Jonas Svane Madsen) mod <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> (advokat Stig Nielsen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 2. september 2019. Sagen vedrører sagsøgtes bortvisning af sagsøger den 25. marts 2019 i funktionærforhold. <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstand: <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 133.041,50 kr. med procesrente fra den 30. august 2019. Påstanden er opgjort sådan: Erstatning for løn 26. 2 31.marts 2019 Erstatning for løn 1. april 30.juni 2019 Pension 10 % af pkt. 1 og 2 Feriepenge 12,5% efter pkt. 1 og 2 Godtgørelse 1 måned efter FUL $ 2b, stk. 3 Ialt 2 <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har fremsat påstand om frifindelse; subsidiært beta-ling af et mindre beløb end det påstævnte. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a. Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøger</anonym> blev ansat som sælger hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> pr. 1. februar 2018.Af ansættelseskontrakten fremgår under pkt. 11. Sygdom m.m: Der ydes fuld 1øn under sygdom. Sygdom skal anmeldes til Virksomheden inden kl. 07.00 til <anonym>Person</anonym> Raskmelding skal ligeledes ske ved personlig kontakt til den daglige leder; så snart det forventes, at arbejdet kan genoptages af hensyn til arbejdets planlægning. <anonym>Sagsøger</anonym> blev den 22. februar 2019 tildelt en skriftlig advarsel, idet en kun-de havde oplyst; at <anonym>Sagsøger</anonym> havde optrådt alkoholpåvirket og illoyalt. Den 1 marts 2019 skrev <anonym>Sagsøger</anonym> til <anonym>Person</anonym> "Hej <anonym>Person</anonym> Jeg har været hos lægen som har konstateret at jeg har stress. Jeg er derfor sygemeldt ind-til den 22.marts 2019 hvor jeg skal til kontrol_ 99 Hertil svarede <anonym>Person</anonym> Du må gerne lige tage til læge og få lavet en lægeerklæring, så vi også har styr på det. Men ring til mig så snart du kan :-) 99 <anonym>Person</anonym> skrev den 15.marts 2019 til <anonym>Sagsøger</anonym> "Hejsa <anonym>Sagsøger</anonym> jeg håber du har det godt? Nu har du været syg i mere end 14 dage, derfor skal jeg bede om at sende mig en lære er- klæring, firmaet betaler denne udgift. Jeg bad allerede om dette pr mail 6/3-2019, men har endnu ikke modtaget den? Jeg beder dig om at få lægeerklæringen inden for den kom-mende uge, altså senest fredag den 22/3. Jeg håber du snart er frisk igen; så du kan komme på landevejen Med ønske om god bedring 0g en god weekend. 3 <anonym>Sagsøger</anonym> svarede den 15.marts 2019, at han havde været til lægen og be-stilt en lægeerklæring, som skulle være på vej . Der er fremlagt lægeerklæring af 20. marts 2019, hvori det bekræftes, at <anonym>Sagsøger</anonym> er sygemeldt; og forventes at være dette de næste 4 - 8 uger. Sagsøgte har bestridt at have modtaget denne lægeerklæring. Den 25.marts 2019 blev <anonym>Sagsøger</anonym> bortvist. Det fremgår afbortvisningen: Jeg har ikke modtaget lægeerklæringen ved udløb af fristen pr 22/3-2019. Samtidigt er du den 25/3-2019 udeblevet fra arbejde uden at meddele om, hvorvidt du stadigt er syg. Beg-ge forhold er i henhold til funktionærloven væsentlig misligholdelse af ansættelseskon-trakten. På denne baggrund skal jeg hermed meddele dig at du bortvises fra virksomhe-den med øjeblikkelig virkning <anonym>Læge</anonym> har den 19.juni 2019 bekræftet; at <anonym>Sagsøger</anonym> var i klinikken den 14/3-2019, og at der efterfølgende blev lavet en lægeerklæ-ring til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> som blev afsendt med almindelig B-post den 20-22/3. Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse i sagen: Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Person</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at han startede hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> den 1.februar 2018. Han kørte som sælger fortrinsvis i Jylland og solgte bilpleje produkter; Han kørte hjemmefra kl. 6 om morgen og nåede 7- 10 kunder pr. dag; Det gik godt, 0g han fik indgået nogen gode aftaler. Han sigtede mest på de store aftaler, hvor firmaet nok nærmere forventede flere småhandler. Han følte sig efterhån-den mere presset; 0g hans blodtryk steg. Det startede omkring november 2018. Han fik en skriftlig advarsel, som han ikke kunne nikke genkendende til. Det slog ham ud. Hans blodtryk gik helt amok. Han kontaktede derfor sin læge den 1 marts 2019 Lægen sagde; at han havde alt for højt blodtryk. Han fik medicin herfor Han kontaktede <anonym>Person</anonym> samme dag. <anonym>Person</anonym> bad om lægeer-klæring den 6. marts 2019 hvorfor han kørte til lægen 0g bad om en lægeerklæ-ring baseret på konsultationen den 1.marts 2019, men fik oplyst, at han skulle bestille tid. Den første tid, han kunne få, var den 14. marts 2019. Han bad ikke om bekræftelsen fra lægen; som kom den 7 marts 2019. Den 14. marts 2019 sag-de lægen; at bun ville lave en lægeerklæring 0g sende til sagsøgte og sygemeld-te ham i 4 - 8 uger. Det blev aftalt, at lægen sendte lægeerklæringen direkte til 4 <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> Han var lettet, da han tog hjem den 14. marts, idet det nu var ude af hans hænder. Den 15. marts 2019 kontaktede <anonym>Person</anonym> ham pr. SMS og rykkede for en lægeerklæring. Han svarede <anonym>Person</anonym> at den var på vej. Han opfattede be-skeden helt normalt. Han opfattede den ikke som en advarsel. Pludselig modt-og han den 25. marts 2019 en bortvisning med den begrundelse; at lægerklærin-gen ikke var modtaget, 0g at han var udeblevet fra arbejde. Han havde ikke på noget tidspunkt raskmeldt sig. Han var fortsat syg. Den seneste korrespondan-ce var den 15.marts 2019. Efter at have modtaget bortvisningen; kontaktede han sin fagforening . Den 27. marts 2019 snakkede han med lægehuset; der sag-de, at lægeerklæringen var sendt. Han overvejede ikke den 22. marts 2019 at kontakte <anonym>Person</anonym> for at tjekke; at han havde modtaget lægerklæringen. Han regnede med, at det var ude af hans hænder, idet lægen ville sende den. Han fik nyt arbejde fra 1. august 2019, hvor han var ansat indtil 1. marts 2020, hvor han blev opsagt pga. omstruktureringer. Han er ikke i arbejde i dag. Det var ikke på gå grund af advarslen; at han fik stress. Han var syg i forvejen. Det var advarslen; der til sidst slog ham helt ud. <anonym>Person</anonym> har forklaret, at han er eneejer af <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> der sælger bil- plejeprodukter. De har 4 sælgere; en salgschef og et par administrative medar- bejdere. De søgte en sælger til Midt- og Nordjylland. <anonym>Sagsøger</anonym> var erfaren i bran- chen. <anonym>Sagsøger</anonym> skulle betjene omkring 130 kunder <anonym>Sagsøger</anonym> havde nogen kontak- ter i branchen; og det gik fint i starten. Efter et stykke tid begyndte de at få kla-ger, 0g salget udeblev stort set om fredagen. I vinteren 2018 og primo 2019 valg-te han derfor et par dage om måneden at køre sammen med <anonym>Sagsøger</anonym> for at støt-te ham. Der var en god vækst, men kun når han kørte med <anonym>Sagsøger</anonym> De begynd-te at have nogen kontroverser bL.a. angående at holde bilen i pæn stand, hvilket han indskærpede flere gange. Forud for den skriftlige advarsel oplevede han flere gange, at <anonym>Sagsøger</anonym> lugtede af alkohol og havde bolsjer bag i bilen. Han blev på et tidspunkt ringet op af kun-den <anonym>Vidne 1</anonym> der sagde; at <anonym>Sagsøger</anonym> havde virket spirituspåvirket. Han sendte advarslen til <anonym>Sagsøger</anonym> 0g snakkede med <anonym>Sagsøger</anonym> om det. <anonym>Sagsøger</anonym> sagde, at det kunne han ikke nikke genkendende til. Det var også en del af den skriftli-ge advarsel, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde sagt; at <anonym>Sagsøger</anonym> havde omtalt firmaet illoy-alt. Han modtog sygemeldingen 0g bad straks om en lægeerklæring idet han fandt det uheldigt; at <anonym>Sagsøger</anonym> sygemeldte sig så kort tid efter en skriftlig advarsel. Han mistænkte; at der ikke var tale om en reel sygemelding. 5 Han sendte SMS'en den 15.marts 2019 i en venlig tone, idet han gerne ville ha- ve, at <anonym>Sagsøger</anonym> kom tilbage. Han bad om lægeerklæring inden den 22. marts 2019, idet sygemeldingen gik til den dato . Han kontaktede ikke <anonym>Sagsøger</anonym> i syge- perioden for at give ham fred; udover at rykke for lægerklæring. <anonym>Sagsøger</anonym> svare- de, at han havde været til lægen; hvilket han dog ikke helt troede på. Han har ikke på noget tidspunkt modtaget den lægerklæring, der er fremlagt i sagen Hans indgangsvinkel var; at han ville have <anonym>Sagsøger</anonym> tilbage. Ellers kunne han bare have fyret ham af andre årsager Idet han ikke fik lægeerklæringen den 22. marts 2019, regnede han med, at <anonym>Sagsøger</anonym> kom på arbejde mandag den 25.marts 2019. Det var op til <anonym>Sagsøger</anonym> at melde sig syg. Mandag den 25.marts 2019 kom <anonym>Sagsøger</anonym> ikke; hvorfor han afventede, at der kom en lægeerklæring fra <anonym>Sagsøger</anonym> De har et rapporteringssystem; og <anonym>Sagsøger</anonym> havde ikke logget sig på. Han kontaktede ikke <anonym>Sagsøger</anonym> idet han var irriteret over; at <anonym>Sagsøger</anonym> havde været væk i 3 uger; og han skulle rykke for alt fra <anonym>Sagsøger</anonym> Han troede ikke, at <anonym>Sagsøger</anonym> var syg den 25.marts 2019. Han stolede ikke på, at <anonym>Sagsøger</anonym> var syg. Da klokken var 16, sendte han bortvisningen. Efter bortvisningen har mange meldt tilbage bl.a , at <anonym>Sagsøger</anonym> havde rystet på hånden eller snublet. De hørte også, at det var et ry, <anonym>Sagsøger</anonym> havde fra hans tid- ligere arbejdsplads. Han bad om lægeerklæringen, fordi han ikke troede på, at <anonym>Sagsøger</anonym> var syg. Han fik ikke en meddelelse fra <anonym>Sagsøger</anonym> om, at han var blevet rask. Men han fik heller ikke en meddelelse fra <anonym>Sagsøger</anonym> om, at han fortsat var syg efter den 22. marts 2019. Han kontaktede ikke <anonym>Sagsøger</anonym> den 25.marts 2019, fordi han var nået til det punkt, hvor han fandt det mærkeligt. Han havde desuden et firma at passe og havde ikke tid til at ringe til sine folk. Han havde gjort det klart over for <anonym>Sagsøger</anonym> hvornår de skulle have lægeerklæringen. Det var ikke hans opgave at ryk-ke <anonym>Sagsøger</anonym> Han havde tre gange bedt om en lægerklæring. <anonym>Sagsøger</anonym> burde have sikret sig, at lægeerklæringen var kommet frem. Hans tillid til <anonym>Sagsøger</anonym> var brudt efter en lang periode. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er kunde hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har væ-ret sælger hos ham. Ved en episode gav <anonym>Sagsøger</anonym> indtryk af at være alko-holpåvirket; idet han snøvlede. To kollegaer har oplyst; at de har oplevet noget tilsvarende med <anonym>Sagsøger</anonym> mens <anonym>Sagsøger</anonym> kørte i et andet firma. Der har også væ-ret andre episoder, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> har virket påfaldende. Vidnet ringede til <anonym>Vidne 3</anonym> hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> og fortalte om episoden <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er ansat i <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> som salgskonsulent. Han har ikke arbejdet sammen med <anonym>Sagsøger</anonym> men har overtaget hans salgsdi-strikt. Han har fra tre kunder fået oplyst, at <anonym>Sagsøger</anonym> har lugtet af alkohol. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at <anonym>Vidne 1</anonym> på et tidspunkt ringede og fortalte om en episode, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> havde virket alkoholpåvirket. Henvendelsen kom 2 - 3 måneder efter; at <anonym>Sagsøger</anonym> var startet som sælger Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende: at sagsøger blev ansat som sælger i sagsøgtes virksomhed den 1.fe- bruar 2019, at ansættelsesforholdet var omfattet af funktionær- og ferieloven; at sagsøger den 22 marts 2019 modtog en skriftlig advarsel om bort - visning, idet sagsøgte uberettiget påstod, at sagsøger havde været alkoholpåvirket i forhold til kunderelationer; hvilke samlet set be - strides, at sagsøger blandt andet som følge heraf blev sygemeldt med stress den 1. marts 2019 (efter lægekonsultation), 0g følgelig herfor havde lovligt forfald jf. funktionærlovens $ 5, at sagsøger derfor konsulterede læge den 6. marts 2019 med henblik på udarbejdelse af sædvanlig lægeerklæring, som sagsøgte som havde anmodet om den samme dag at det imidlertid ikke lykkedes at få udarbejdet en lægeerklæring, da sagsøger skulle bestille tid i forvejen; at sagsøger herefter var hos lægen den 14. marts 2019 med henblik på lægeerklæring; at sagsøgte den 15.marts 2019 jf. bilag 3 tilskrev sagsøger om lægeer- klæring at den pågældende meddelelse ikke foreskriver eventuelle konse- kvenser ved manglende aflevering aflægeerklæringen; ligesom den pågældende mail fremstår som en almindelig påmindelse; /7 at denne meddelelse var den sidste henvendelse til sagsøger forinden bortvisning, at sagsøger herefter bekræftede overfor sagsøgte selv samme dag – den 15. marts 2019 jf. bilag 4, at han havde været hos lægen og at lægerklæring var undervejs, at sagsøgte således var fuldt ud bekendt med at sagsøger som begæ-ret havde været til læge og at der var udstedt lægeerklæring, som var undervejs til sagsøgte, at der herefter ikke var nogen yderligere kontakt eller meddelelser mellem parterne, at sagsøger imidlertid blev bortvist mandag den 25. marts 2019, be- grundet i manglende aflevering af lægeerklæring og ulovlig udebli- velse fra arbejde, idet sagsøger ikke havde meddelt, at sagsøger for - sat var syg, at sagsøger ikke har raskmeldt sig på noget tidspunkt, at sagsøgte grundet sagens omstændigheder har særlig undersøgel- sespligt i forhold til afklaring af enhver tvivl omkring bortvisnings- grundlaget, at det ubestridt kan lægges til grund, at sagsøgte ikke har kontaktet sagsøger fra perioden den 15. marts 2019 og frem til bortvisningen, og derved reelt blot afventede til mandag den 25. marts 2019 for så at skride til bortvisning, at en bortvisning af en medarbejder , udgør den absolut strengeste sanktion, en arbejdsgiver har , efter ledelsesretten, at sagsøgte på intet tidspunkt har advaret med udtrykkelig anførsel af bortvisning som konsekvens ved manglende lægeerklæring, at bortvisning som ansættelsesretlig sanktion, er beregnet i tilfælde af væsentlig misligholdelse fra medarbejderens side, at der ikke foreligger (væsentlig) misligholdelse fra sagsøgers side, at sagsøger ikke kan anses som ulovligt udeblevet fra arbejdet, idet sagsøgte var oplyst om sygdom og at sagsøger havde været hos læ- 8 gen for at modtage lægeerklæring 0g at lægeerklæring var under-vejs til sagsøgte at det kan lægges til grund at lægeerklæringen er komet frem til sagsøgte uagtet benægtelse; idet denne ikke er kommet retur til ud- stedende læge, at det under alle omstændigheder har stået klart for sagsøgte at sagsø- ger var syg, at det samlet set kan lægges til grund, at sagsøgte ikke har foretaget sig nogen form for bestræbelser på at kontakte sagsøger i forhold til den ifølge sagsøgte forsinkede eller udeblevne lægeerklæring, lige-som sagsøgte ej heller udtrykkelig har forholdt sagsøger at mang-lende fremskaffelse af lægeerklæring ville blive betragtet som ulov-lig udeblivelse at lægeerklæring rettelig er afsendt til sagsøgte, og af disse grunde, gøres det gældende, at bortvisningen af sagsøger er sket på et uberettiget grundlag, lige-som en opsigelse ej heller havde været saglig hvorfor sagsøgte skal pådømmes at betale de i sagen påstævnte beløb til sagsøger <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: at sagsøger valgte at sygemelde sig uden lægeerklæring umiddelbart efter at han havde modtaget en skriftlig advarsel, at sagsøgte herefter i overensstemmelse med funktionærlovens $ 5 stk. 4 anmodede sagsøger om at fremkomme med en lægeerklæ-ring, hvilket sagsøger lovede at gøre, at denne lægeerklæring aldrig fremkom og at sagsøger ikke mødte på arbejde efter endt sygemel- ding, at sagsøgte på denne baggrund har været berettiget til at bortvise sagsøger i henhold til funktionærlovens $ 5 stk. 4, at sagsøgte på denne baggrund skal frifindes for hele sagsøgers krav subsidiært dele af sagsøgers krav; idet sagsøger selv har givet an- ledning til ophævelsen af ansættelsesforholdet ved at udeblive fra arbejde uden behørig dokumentation for sygemelding, at sagsøgte bærer bevisbyrden for, at den under sagen fremlagte læ- geerklæring bilag 7 er kommet frem til sagsøger, at sagsøgte ikke har været forpligtet til yderligere kontakt til sagsøger forud for ophævelsen af ansættelsesforholdet;. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> bortviste den 25.marts 2019 <anonym>Sagsøger</anonym> som følge af dennes ulovli- ge udeblivelse fra arbejde den 25. marts 2019 og som følge af, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke senest den 22. marts 2019 havde fremsendt lægeerklæring. Den af <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> tidligere meddelte skriftlige advarsel af 22. februar 2019 er uden betydning for sagen; idet bortvisningen den 25. marts 2019 ikke er be- grundet i samme forhold <anonym>Sagsøger</anonym> sygemeldte sig ved mail af 1 marts 2019. Det fremgår af heraf, at han var sygemeldt indtil den 22. marts 2019, hvor han skulle til kontrol. Retten finder ikke; at mailen har en sådan klarhed, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> kunne betragte den som en raskmelding til den 22. marts 2019, hvorfor <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> ikke var berettiget til at anse <anonym>Sagsøgers</anonym> udeblivelse den 25. marts 2019 for ulovlig: <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> var så- ledes ikke berettiget til den 25. marts 2019 at bortvise <anonym>Sagsøger</anonym> som følge af ulovlig udeblivelse. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har derudover begrundet bortvisningen i manglende fremsendelse af lægeerklæring: <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> anmodede den 1 marts 2019, den 6. marts 2019 og igen den 15.marts 2019 <anonym>Sagsøger</anonym> om at fremsende lægeerklæring og satte ved den sidste henvendelse frist til den 22. marts 2019. Der er ikke i anmodningen henvist til funktionærlovens 8 5, stk. 4 om varighedserklæring; eller angivet; at manglende fremsendelse af lægeerklæring inden fristen ville få ansættelsesretli-ge konsekvenser. En sådan konsekvens fremgår heller ikke af ansættelseskon-trakten. <anonym>Sagsøger</anonym> bekræftede den 15. marts 2019, at han havde været hos lægen; 0g at lægeerklæring var på vej. Det kan lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> var ved lægen den 1. marts, 6. marts og 14. marts 2019. På baggrund af <anonym>Læges</anonym> erklæring af 19.juni 2019 lægges det til grund, at læ- 10 geerklæring blev udstedt den 20. marts 2019 med yderligere sygemelding i 4 - 8 uger 0g afsendt af lægen i perioden 20-22. marts 2019 direkte til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Person</anonym> har bestridt at have modtaget lægeerklæringen. Idet lægeerklæ-ring ikke fremkom inden fristen; valgte <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> den 25. marts 2019 at bortvise <anonym>Sagsøger</anonym> Henset til, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> ikke i anmodningen af 15. marts 2019 oplyste; at mang-lende modtagelse af lægerklæring inden fristen ville medføre bortvisning, og idet <anonym>Sagsøger</anonym> samme dag oplyste; at lægerklæring var på vej, finder retten ikke; at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> var berettiget til at bortvise <anonym>Sagsøger</anonym> som følge af den manglende lægerklæring inden fristens udløb. Retten finder således, at bortvisningen af <anonym>Sagsøger</anonym> den 25. marts 2019 var uberettiget. Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af kravet. Retten tager herefter <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, omfang og udfald fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 28.000 kr. og af retsafgift med 3.500 kr., ialt 31.500 kr: Advokatudgiften er ikke tillagt moms . THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 133.041,50 kr. med procesrente fra den 30. august 2019. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger med 31.500 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /	18,968	20,883
1198	Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at kærende inden 14 dage skal betale 8.000 kr. til indkærede i sagsomkostninger.	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-43586/2020-OLR	Visse kæresager	2. instans	271/21	Retspleje og civilproces;		Kærende - M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.; Dommer - Nina Fischer Rønde; Dommer - Steen Mejer; Dommer - Thomas Lohse; Advokat - Henrik Hein; Vis flere...		Nej	Nej			/ ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 27. november 2020 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Køben- havn. Landsdommerne Steen Mejer, Thomas Lohse og Nina Fischer Rønde (kst.) be- handlede sagen. Sag BS-43586/2020-OLR (24. afdeling) M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod Indkærede, tidligere Sagsøgte (advokat Henrik Hein) Ved beslutning af 19. maj 2020 har Retten på Frederiksberg (sag BS- 20857/2019-FRB) bestemt, at M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Con-sulting Ltd. inden 14 dage skal betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til Indkærede, tidligere Sagsøgte. M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd., har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 23. oktober 2020 kæret afgørelsen med påstand om, at de til Indkærede, tidligere Sagsøgte tilkendte sagsomkostnin- ger nedsættes efter landsrettens skøn. Til støtte for påstanden har M.I.C.M. MIRCOM International Content Manage- ment & Consulting Ltd. navnlig gjort gældende, at sagen ikke har været forbun- det med en omfattende bevisførelse i form af f.eks. syn og skøn eller lignende, der har ikke været afholdt forberedende retsmøde, sagen har ikke været beram- met til hovedforhandling, og Indkærede, tidligere Sagsøgte har alene indleveret tre / 2 processkrifter. Retten på Frederiksberg har ved sagsomkostningsfastsættelsen lagt vægt på forhold, som ikke var påberåbt af parterne, og fastsat omkostnin- gerne for højt og i strid med praksis. Indkærede, tidligere Sagsøgte har nedlagt påstand om stadfæstelse og har til støtte herfor anført navnlig, at sagen har en usædvanlig karakter og et stort omfang på trods af den forholdsvis beskedne sagsgenstand. Sagsomkostningerne er fastsat på baggrund af et samlet skøn, og landsretten har ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Landsretten afsagde K E N D E L S E Den anlagte sag har en sagsværdi på 7.500 kr. og vedrører én påstået krænkelse af rettigheder til en film. Sagen er hævet af M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd., efter den har været udsat på Østre Landsrets afgørelse vedrørende tilsvarende sager. Parterne har udvekslet flere processkrifter, men der har ikke været afholdt et forberedende retsmøde eller været berammet hovedforhandling. Under hensyn hertil finder landsretten – som i lignende sager – at M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting skal betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til Indkærede, tidligere Sagsøgte til dækning af advokatbistand inkl. moms. Beløbet svarer til 1/3 af proceduretaksten. Landsretten ændrer på den baggrund byrettens afgørelse om sagsomkostnin-ger. Efter kæresagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. T H I B E S T E M M E S : Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 8.000 kr. til Indkærede, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. / 3 Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. /	ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 27. november 2020 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Køben- havn. Landsdommerne Steen Mejer, Thomas Lohse 0g Nina Fischer Rønde (kst.) be- handlede sagen. Sag BS-43586/2020-OLR (24. afdeling) MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen) mod <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Henrik Hein) Ved beslutning af 19. maj 2020 har Retten på Frederiksberg (sag BS - 20857/2019-FRB) bestemt; at MICM MIRCOM International Content Management & Con-sulting Ltd. inden 14 dage skal betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd., har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 23. oktober 2020 kæret afgørelsen med påstand om, at de til <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> tilkendte sagsomkostnin- ger nedsættes efter landsrettens skøn. Til støtte for påstanden har MICM MIRCOM International Content Manage - ment & Consulting Ltd. navnlig gjort gældende; at sagen ikke har været forbun- det med en omfattende bevisførelse i form af feks. syn og skøn eller lignende, der har ikke været afholdt forberedende retsmøde, sagen har ikke været beram - met til hovedforhandling; 0g <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> har alene indleveret tre 2 processkrifter; Retten på Frederiksberg har ved sagsomkostningsfastsættelsen lagt vægt på forhold, som ikke var påberåbt af parterne; og fastsat omkostnin - gerne for højt og i strid med praksis. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse og har til støtte herfor anført navnlig, at sagen har en usædvanlig karakter og et stort omfang på trods af den forholdsvis beskedne sagsgenstand. Sagsomkostningerne er fastsat på baggrund af et samlet skøn; 0g landsretten har ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Landsretten afsagde KENDELSE Den anlagte sag har en sagsværdi på 7.500 kr: og vedrører én påstået krænkelse af rettigheder til en film Sagen er hævet af MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd, efter den har været udsat på Østre Landsrets afgørelse vedrørende tilsvarende sager. Parterne har udvekslet flere processkrifter, men der har ikke været afholdt et forberedende retsmøde eller været berammet hovedforhandling: Under hensyn hertil finder landsretten som i lignende sager - at MICM. MIRCOM International Content Management & Consulting skal betale 8.000 kr: 1 sagsomkostninger til <anonym>Indkærede tidligere Sagsøgte</anonym> til dækning af advokatbistand inkl. moms. Beløbet svarer til 1/3 af proceduretaksten. Landsretten ændrer på den baggrund byrettens afgørelse om sagsomkostnin-ger. Efter kæresagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. THI BES TEMMES : Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 8.000 kr: til <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> 1 sagsomkostninger. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a. /3 Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. /	3,282	3,347
1199	Landsrettens kendelse stadfæstes, således at Kriminalforsorgen tilpligtes at anerkende, at Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019, hvor Kriminalforsorgen stadfæstede, at indkærede var blevet i... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-4917/2021-HJR	Straffuldbyrdelse	3. instans	175/21	Strafferet og proces;		Kærende - Direktoratet for Kriminalforsorgen; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Michael Rekling; Advokat - Claus Allan Bonnez; Vis flere...		Nej	Nej			/ HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. oktober 2021 Sag BS-4917/2021-HJR Direktoratet for Kriminalforsorgen mod Indkærede, tidligere Kærende (advokat Claus Allan Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten i Horsens den 27. september 2019 (BS-23441/2019-HRS) og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 18. august 2020 (BS-4023/2020-VLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Jan Schans Christensen og Anne Louise Bormann. Påstande Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedlagt påstand om stadfæstelse af Di- rektoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 19. marts 2019. Indkærede, tidligere Kærende har nedlagt påstand om stadfæstelse af Vestre Lands-rets kendelse. Sagsfremstilling Dette kæremål drejer sig om berettigelsen af Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse af 21. marts 2019, hvorved Indkærede, tidligere Kærende bl.a. blev ikendt 12 dages strafcelle i medfør af straffuldbyr-delseslovens § 67, nr. 7. Den 21. november 2018, under strafafsoningen i Renbæk Fængsel, blev der un-der en visitation af Indkærede, tidligere Kærendes celle fundet flere ulovlige gen- / 2 stande, herunder en bonflaske under radiatoren, 1 bonflaske på toilettet og hashmix på toilettet. Hændelsen er beskrevet i en rapport af samme dato. Senere samme dag fremsatte han nogle bemærkninger overfor en fængselsbe-tjent, som denne opfattede som trusler mod sig selv og sin familie. Episoden er beskrevet i Renbæk Fængsels rapport af 22. november 2018, hvoraf fremgår: ”Rapport vedrørende: Underlæggende trussel Kort beskrivelse af episoden: Den 21.11.18 kl. 14.00 Indkærede, tidligere Kærende kommer ind på kontoret, hvor Person 2 Nummer 1 og jeg Nummer 2 sidder, Indkærede, tidligere Kærende virker irritabel. Det første Indkærede, tidligere Kærende siger er, hvordan går det har du det fint Person 1, han siger det på en meget provokerende måde, jeg svarer at jeg har det fint, Indkærede, tidligere Kærende spørger hvordan har din familie det, jeg svarer de har det fint, så spørger Indkærede, tidligere Kærende hvordan har dine børn det, (jeg kan nu mærke at jeg synes det bliver ubehageligt og jeg føler at det han siger, skal føles som en trussel mod min familie og mig jeg svarer dog Indkærede, tidligere Kærende at de har det fint, Person 3 Nummer 3 kommer ind, Indkærede, tidligere Kærende forsætter med sin talestrøm og er nu mere ophidset og fortæller at jeg ikke gør mit fucking arbejde som kontakt person og han ikke vil tale med mig mere, han siger at jeg i lø-bet af det sidste dage er kommet og spurgt 7 gange om vi ikke skal tale sammen, men om jeg ikke fatter at han ikke gider tale med mig, vi er jo ikke kærester, men samtidig siger han at jeg ikke i 6 uger har gjort en skid for ham eller talt med ham, jeg prøver flere gange stille og rolig at forklare Indkærede, tidligere Kærende min side af sagen, men Indkærede, tidligere Kærende er ikke interesseret i at hører på man, så han forsætter med sine anklager om at jeg fucking ikke gør mit arbejde som kontakt person, som noget at det sidste han si-ger er at han hver kvarter vil komme og spørger hvordan jeg har det, jeg siger til Indkærede, tidligere Kærende at han skal gå ud for vi kommer ikke videre med vores samtale, da han ikke vil hører på min side af sagen. Indkærede, tidligere Kærende går ud. Person 2 siger efterfølgende til mig, at det var en meget ubehagelig sam- tale at være vidne til.” Fængselspersonalet politianmeldte forholdet på dagen for episoden, den 21. no- vember 2018. / 3 Under et disciplinært forhør den 23. november 2018 blev Indkærede, tidligere Kærende af Renbæk Fængsel ikendt 12 dages strafcelleanbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, jf. § 68, stk. 1, jf. § 70. Renbæk Fængsels afgørelse blev indbragt for Direktoratet for Kriminalforsor-gen, som den 21. marts 2019 traf afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Vi er enige med Renbæk Fængsel. Afgørelse om at ikende din klient strafcelle i 12 dage og tilbagekaldte din kli-ents udgangstilladelse i 8 måneder var korrekt Vedrørende ikendelse at strafcelle i 12 dage Det fremgår af sagen, at din klient den 21. november 2018 under sam-tale med en fængselsbetjent kom med nogle bemærkninger om fæng- selsbetjents famille, hvilket var opfattet som trusler over for fængselsbe- tjent. … Det fremgår desuden af sagen, at den samme dag den 21. november 2018 blev der foretaget undersøgelse af din klients celle. Under uderø-gelsen, blev der fundet flere ulovlige genstande, herunder 1 bonflaske under radiatoren, 1 bonflaske på toilet og hashmix på toilet. Din klinet har under forhør den 22. november 2018 anført, at han ikke har søgt nogen om fængselsbetjents børn, men samtidig at han har væ-ret meget presset, og har måske sagt nogle ting, som han ikke mente. Efter en gennemgang af sagen, har vi konkluderet, at det er korrekt, at din klinet fremkom mod trusler over for personalet under samtalen den 21. november 2018. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at din klinet fremkom med udtalel-ser, der blev af involverede fængselsbetjent opfattet som trusler samt at din klient kom med de udtalelser på provokerende måde. Vi har desuden delvis lagt vægt på, at din klient blev fundet i besid-delse af genstande, der kan relateres til misbrug af euforiserende stof-fer. Vi har samtidig lagt vægt på, at ikendelse af strafcelle i 12 dage i et så-dan tilfælde og i sammen hæng med andre overtrædelser er i overens- stemmelse med normalreaktionsskema for Renbæk Fængsel. / 4 For så vidt angår regler om strafcelle for trusler mod personalet, kan vi henvise til straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, nr. 5. For så vidt angår former for disciplinærstraf kan vi henvises til straf- fuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1 og 68, stk. 2, nr. 5. For så vidt angår længen af strafcelle kan vi henvises til straffuldbyrdel- seslovens § 70, stk. 1.” Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste den 29. marts 2019 Indkærede, tidligere Kærende, at man i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, havde besluttet at op-give sigtelsen for de fremsatte trusler over for fængselsbetjenten i Renbæk Fængsel med henvisning til, at man ikke forventede, at han ville blive fundet skyldig i sigtelsen. Indkærede, tidligere Kærende indbragte herefter Direktoratet for Kriminalforsor- gens afgørelse for retten. Retten i Horsens afsagde den 27. september 2019 kendelse i sagen, hvorved Di- rektoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019 blev stadfæstet. Af rettens begrundelse fremgår bl.a.: ”Vedrørende ikendelse af strafcelle Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, at en indsat skal iken- des disciplinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivningen, når over- trædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sik- kerhed i institutionen. Straffuldbyrdelseslovens § 68 underbygger denne bestemmelse ved at angive, hvilke forseelser der kan medføre disciplinærstraf i form af strafcelle. Det fremgår af forhørsprotokollen, at Indkærede, tidligere Kærende har forklaret blandt andet, at han ”ikke har sagt noget om Person 1's børn” , og at ”Indkærede, tidligere Kærende har været meget presset, og har måske sagt nogle ting han ikke mente” . I rapport af 20. november 2018 har fængselsbetjent ”Person 1” beskrevet en episode mellem ham og Indkærede, tidligere Kærende, hvor sidstnævnte var me-get ophidset og råbte. Af rapport af 22. november 2018, udarbejdet af ”Person 1” vedrørende en episode den 21. november 2018 fremgår, at Indkærede, tidligere Kærende kom ind på kontoret, virkede irriteret og spørger til, hvordan Person 1's familie og børn har det. Det er ligeledes angivet, at Indkærede, tidligere Kærende spørger på en meget provokerende måde, at fæng- / 5 selsbetjenten synes, det bliver ubehageligt, og at han føler, at det, der bliver sagt, skal føles som en trussel mod ham og hans familie. I rappor- ten er herudover angivet, at Indkærede, tidligere Kærende er ophidset og råber, og at han rå-bende beskylder den pågældende fængselsbetjent for ikke at gøre sit ar-bejde godt nok. Af notat af 29. august 2019 vedrørende udtalelser fra ”Person 2” og ”Person 3” fremgår, at ”Person 2” har udtalt: ”Indkærede, tidligere Kærende henvender sig til Person 1 på en aggressiv måde og under samtalen med Person 1 siger Indkærede, tidligere Kærende samtidig med, at han går et skridt frem, hvordan går det med din kone, og hvor-dan går det med dine børn” , og at Person 3 har udtalt: ”Indkærede, tidligere Kærende spørger ind til Person 1's familie på en måde som opfattes som truende adfærd. Der er ingen grund til at bringe Person 1's familie ind i samtalen. Indkærede, tidligere Kærende er ophidset og har en ubehagelig fremtræden” . Efter indholdet af rapporten fra fængselsbetjenten ”Person 1” , de afgivne udtalelser fra ”Person 2” og ”Person 3” sammenholdt med Indkærede, tidligere Kærende forklaring i følge forhørsprotokollen, herunder at han var presset og måske havde sagt noget, han ikke mente, finder retten, at det er godt-gjort, at Indkærede, tidligere Kærende har udtalt som ovenfor angivet vedrørende den pågældende fængselsbetjents familie og børn. Ud fra oplysningerne om, at Indkærede, tidligere Kærende samtidig med sin udtalelse gik frem mod den pågældende fængselsbetjent og var ophidset, finder retten, at anstalten havde det fornødne grundlag for at anse det for godtgjort, at Indkærede, tidligere Kærende udtalelser måtte opfattes som trusler og omfattet af straffelo-vens § 119. Den omstændighed, at politiet efterfølgende har opgivet på-tale i sagen kan ikke føre til et andet resultat. Som følge af ovennævnte stadfæstes Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse.” Afgørelsen blev kæret til Vestre Landsret, der den 18. august 2020 ændrede by- rettens kendelse. Af landsrettens afgørelse fremgår bl.a.: ”Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019 henviser til straffuld- byrdelseslovens § 68, stk. 2, nr. 5, som hjemmel for ikendelse af straf- celle. Afgørelsen må derfor forstås således, at det er Indkærede, tidligere Kærende udtalelser den 21. november 2018 til fængselsbetjent Person 1, der har begrundet ikendelsen af strafcelle, ikke fundet af genstande i hans celle, der kan relateres til misbrug af euforiserende stoffer. Det lægges i overensstemmelse med fængselsbetjentenes rapporter til grund, at der den 20. november 2018 var en episode, hvor Indkærede, tidligere Kærende blev ophidset og råbte ad fængselsbetjent Person 1. Det / 6 lægges ligeledes i overensstemmelse med rapporterne til grund, at Indkærede, tidligere Kærende dagen efter henvendte sig til fængselsbetjent Person 1 og spurgte, hvordan han selv og dernæst hans familie havde det, hvortil Person 1 svarede, at de havde det fint. Indkærede, tidligere Kærende optrådte ophidset, da han spurgte, og han gav bl.a. udtryk for, at han var utilfreds med fængselsbetjentens arbejde som kontaktperson. Det lægges videre til grund, at fængselsbetjenten opfattede spørgsmå-lene om hans familie som en trussel mod familien. Efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, skal en indsat ikendes discipli- nærstraf, hvis vedkommende overtræder straffelovgivningen, når over- trædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sik- kerhed i institutionen. Efter lovens § 68, stk. 2, nr. 5, kan strafcelle anvendes for trusler om vold mod personale. Indkærede, tidligere Kærendes udtalelser blev politianmeldt. Politiet opgav sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, i medfør af rets-plejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, da man ikke forventede, at Indkærede, tidligere Kærende ville blive fundet skyldig i sigtelsen. Efter det, der er lagt til grund ovenfor om Indkærede, tidligere Kærendes udtalelse og omstændighederne i forbindelse med udtalelsen, er lands- retten enig i, at det ikke kan fastslås, at Indkærede, tidligere Kærende på strafbar vis har truet fængselsbetjent Person 1 med vold mod ham eller mod hans familie. Der har således ikke været grundlag for at idømme Indkærede, tidligere Kærende strafcelle på grund af hans udtalelser, og landsretten tager der- for hans påstand til følge som bestemt nedenfor. Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostnin-ger for landsretten til den anden part eller til statskassen. THI BESTEMMES: Kriminalforsorgen tilpligtes at anerkende, at Kriminalforsorgens afgø- relse af 21. marts 2019, hvor Kriminalforsorgen stadfæstede, at Indkærede, tidligere Kærende var blevet ikendt 12 dages strafcelle, er ugyldig og der-for skal ophæves.” Direktoratet for Kriminalforsorgen har herefter indbragt sagen for Højesteret. / 7 Retsgrundlag Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, og § 68, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, lyder: ”§ 67. En indsat skal af kriminalforsorgsområdet ikendes disciplinær-straf … 7) ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige in- debærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutio-nen, … § 68. Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle. Stk. 2. Strafcelle kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg herpå: … 5) vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen” Straffuldbyrdelsesloven blev gennemført ved lov nr. 432 af 31. maj 2000. Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, lovforslag nr. L 145, s. 3656), at lovforslaget byggede på Straffelovrå- dets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (1998-be- tænkningen). Betænkningen fra 1998 byggede på betænkning nr. 1181/1989, som var afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Straffelovrådet. Denne betænkning indeholder et lovudkast med bestemmelse som i det væsentlige svarer til straffuldbyrdelses- lovens §§ 67 og 68. Af 1989-betænkningens s. 239-241, fremgår det bl.a.: ”Arbejdsgruppen har indledningsvis drøftet spørgsmålet om berettigel-sen af et disciplinærstraffesystem under fuldbyrdelsen af en friheds-straf. Under denne drøftelse har der i arbejdsgruppen været enighed om at acceptere nødvendigheden af et disciplinærstraffesystem som en afgørende forudsætning dels for kriminalforsorgens muligheder for at løse sine sikkerheds- og ordensmæssige opgaver, dels for tilvejebringel-sen af en rimelig hverdag i institutionerne. Ligesom i det almindelige samfund er det interne disciplinærstraffesystem i kriminalforsorgens institutioner derfor begrundet i hensyn til repression, general- og speci-alprævention. … / 8 Efter gældende praksis kan overtrædelser af straffelovgivningen med-føre ikendelse af en disciplinær straf. Det er imidlertid efter det for ar- bejdsgruppen oplyste ikke altid ganske klart, efter hvilke kriterier en så- dan forseelse skal behandles af institutionen efter disciplinærreglerne, og hvornår forseelsen skal behandles af politiet efter de almindelige regler for behandlingen af anmeldelser om strafbart forhold. Det må efter arbejdsgruppens opfattelse lægges til grund, at overtræ- delser af straffelovgivningen kan indebære en selvstændig krænkelse af hensynet til opretholdelsen af sikkerhed og orden i institutionen. Da mindre alvorlige overtrædelser af straffelovgivningen ofte kun vil føre til advarsel eller måske tiltalefrafald ved sagens behandling af politiet, kan der derfor være fornøden begrundelse for at ikende disciplinær-straffe i anledning af sådanne forseelser. I de tilfælde, hvor en forseelse herefter både kan behandles efter disciplinærstraffesystemet og det al-mindelige strafferetlige system, vil disciplinærsagen normalt blive af-gjort først. Viser det sig senere ved sagens behandling i det almindelige strafferet-lige system, at sagen ikke findes at kunne føres igennem til fældende straffedom, må en tidligere ikendt disciplinærstraf for overtrædelsen af straffelovgivningen anses for et uforskyldt indgreb og kunne føre til spørgsmål om erstatning…” Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 67 er bl.a. ændret ved lov nr. 641 af 8. juni 2016. I lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2015- 2016, tillæg A, lovforslag nr. L 186, s. 12, hedder det bl.a.: ” 2.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 67 ændres, således at en ind-sat fremover skal ikendes en disciplinærstraf i de i nr. 1-8 nævnte til-fælde. … Det forudsættes i den forbindelse, at det på samme måde som i dag be- vismæssigt kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyldig i det pågældende forhold. Der tilsigtes således ingen ændringer i bevis- vurderingen eller de proceduremæssige rettigheder, som den indsatte i dag har efter straffuldbyrdelsesloven og disciplinærstrafbekendtgørel-sen.” Anbringender / 9 Direktoratet for Kriminalforsorgen har anført navnlig, at Kriminalforsorgens af- gørelse af 19. marts 2019 blev truffet i overensstemmelse med straffuldbyrdel- seslovens § 67, nr. 7, jf. § 68, stk. 2, nr. 5. Indkærede, tidligere Kærende fremsatte trusler mod fængselsbetjenten den 21. no- vember 2018, idet han spurgte til fængselsbetjentens familie og børn på en pro- vokerende måde, og i en situation, hvor familien ikke var emne for samtalen. Dette understøttes af, at hans udtalelser også blev opfattet som trusler af en an-den tilstedeværende fængselsbetjent. Uanset at politiet har opgivet sigtelsen mod Indkærede, tidligere Kærende, udgør forholdet en selvstændig krænkelse af orden og sikkerhed i institutionen. Det var derfor korrekt at ikende disciplinærstraffen i medfør af straffuldbyrdel- seslovens § 67, nr. 7. Den adfærd, som Indkærede, tidligere Kærende udviste, kan ikke accepteres eller tolereres i Kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet har derfor hjemmel til at ikende disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, idet der i disse tilfælde er behov for at ikende en disciplinær sanktion, hvormed der op-nås en hurtig og mærkbar reaktion på den uacceptable adfærd. Dette begrun-des endvidere i præventive hensyn. Politiets påtaleopgivelse ændrer ikke herpå, da Indkærede, tidligere Kærende har begået en disciplinær forseelse, uagtet at han ikke er blevet tiltalt for en straffe- retlig forbrydelse. En påtaleopgivelse medfører således ikke i sig selv, at en disciplinærstraf ikendt efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, er ugyldig. Dette er særligt til-fældet, hvor påtaleopgivelsen sker inden selve straffesagen, hvor der alene er tale om en ”forventning” fra anklagemyndighedens side, som kan være mere eller mindre konkret begrundet. Desuden gælder der ikke de samme bevismæs-sige krav i en sag om ikendelse af disciplinærstraf som i en straffesag. En indsat kan derfor have gjort sig skyldig i en disciplinær forseelse for forhold, hvor der skal ske politianmeldelse, selvom denne ikke efterfølgende udmønter sig i en straf efter straffeloven. Hvis Kriminalforsorgen afskæres fra at kunne fastholde en disciplinærstraf ef-ter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, allerede ved en påtaleopgivelse, vil dette de facto betyde, at Kriminalforsorgen i et betydeligt antal sager ikke vil kunne sanktionere de groveste disciplinære forseelser, f.eks. voldelig eller tru-ende adfærd, fordi fængselspersonalet ikke har mulighed for at vurdere, om forseelsen er grov nok til, at der med sikkerhed rejses tiltale senere hen. / 10 Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, forudsætter altså ikke en straffelovsover- trædelse. Højesteret skal derfor heller ikke tage stilling til, hvorvidt straffeloven er overtrådt, men derimod hvorvidt Indkærede, tidligere Kærende har krænket Kri- minalforsorgens regler om orden og sikkerhed. Indkærede, tidligere Kærende har anført navnlig, at den afgørende forudsætning for afgørelsen om ikendelse af strafcelle er bortfaldet ved Syd- og Sønderjyl-lands politis påtaleopgivelse af 23. marts 2019, og at afgørelsen derfor må anses for ugyldig eller pålagt med urette. Den skal derfor ophæves. Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, forudsætter, at der foreligger en overtræ-delse af straffelovgivningen, og at Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbin-delse med ikendelsen af en disciplinærstraf i medfør af denne bestemmelse vur-derer, om den omhandlede forseelse er en overtrædelse af straffelovgivningen. Der skal i en disciplinærsag efter straffuldbyrdelsesloven stilles samme krav til bevisførelse og bevisbedømmelse som i straffesager, og Kriminalforsorgens af- gørelse er truffet, uden at der er foretaget en tilstrækkelig bevisbedømmelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen har krænket hans rettigheder efter EMRK artikel 6, stk. 2, ved at have fastholdt sin afgørelse af 21. marts 2019 trods oplys- ninger om, at straffesagen var påtaleopgivet, og trods landsrettens kendelse af 18. august 2020. Retsgarantierne i medfør af EMRK artikel 6, stk. 3, har endvi-dere ikke været iagttaget i nærværende sag. Retsvirkningen af en påtaleopgivelse er den samme som en frifindende dom. Den person mod hvem afgørelsen retter sig er ikke skyldig. Højesterets begrundelse og resultat Indkærede, tidligere Kærende blev af Renbæk Fængsel, hvor han var indsat, den 23. november 2018 ikendt 12 dages anbringelse i strafcelle. Fængslets afgørelse blev den 21. marts 2019 stadfæstet af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Denne sag angår, om ikendelsen af strafcelle var uberettiget. Som anført af landsretten må afgørelsen forstås sådan, at ikendelsen af straf-celle er begrundet i de udtalelser, som Indkærede, tidligere Kærende fremsatte over for en fængselsbetjent, og som denne opfattede som trusler. Hjemlen til discipli- nærstraffen var derfor straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, hvorefter en indsat skal ikendes disciplinærstraf, hvis vedkommende overtræder straffelovgivnin-gen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden el-ler sikkerhed i institutionen. Det følger af forarbejderne til denne bestemmelse, at hvis det senere ved sagens behandling i det almindelige strafferetlige system viser sig, at sagen ikke findes at kunne føres igennem til fældende straffedom, / 11 må en tidligere ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af straffelovgivningen anses for et uforskyldt indgreb. Anklagemyndigheden har den 29. marts 2019 opgivet påtale mod Indkærede, tidligere Kærende vedrørende sigtelsen for trusler mod den pågældende fængsels- betjent. Påtaleopgivelsen er begrundet i, at anklagemyndigheden ikke forven-tede, at han ville blive fundet skyldig i sigtelsen, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Da det således har vist sig, at det forhold, der begrundede disciplinær-straffen, ikke fandtes at kunne føres igennem til en fældende straffedom, finder Højesteret, at disciplinærstraffen var et uforskyldt indgreb. Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at Direktoratet for Kriminalfor- sorgens afgørelse skal ophæves og stadfæster derfor landsrettens dom. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.	HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. oktober 2021 Sag BS-4917/2021-HJR Direktoratet for Kriminalforsorgen mod <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> (advokat Claus Allan Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten i Horsens den 27. september 2019 (BS-23441/2019-HRS) og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 18. august 2020 (BS-4023/2020-VLR) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Jan Schans Christensen og Anne Louise Bormann. Påstande Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedlagt påstand om stadfæstelse af Di- rektoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 19. marts 2019. <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse af Vestre Lands-rets kendelse. Sagsfremstilling Dette kæremål drejer sig om berettigelsen af Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse af 21. marts 2019, hvorved <anonym>Indkærede tidligere Kærende</anonym> bl.a. blev ikendt 12 dages strafcelle i medfør af straffuldbyr-delseslovens $ 67, nr: 7. Den 21.november 2018, under strafafsoningen i Renbæk Fængsel, blev der un-der en visitation af <anonym>Indkærede tidligere Kærendes</anonym> celle fundet flere ulovlige gen- 2 stande, herunder en bonflaske under radiatoren; 1 bonflaske på toilettet og hashmix på toilettet. Hændelsen er beskrevet i en rapport af samme dato. Senere samme dag fremsatte han nogle bemærkninger overfor en fængselsbe-tjent; som denne opfattede som trusler mod sig selv og sin familie. Episoden er beskrevet i Renbæk Fængsels rapport af 22. november 2018, hvoraf fremgår: 9) 'Rapport vedrørende: Underlæggende trussel Kort beskrivelse af episoden: Den 21.11.18 kl. 14.00 <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> kommer ind på kontoret, hvor <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Nummer 1</anonym> og jeg <anonym>Nummer 2</anonym> sidder; <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> virker irritabel. Det første <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> siger er, hvordan går det har du det fint <anonym>Person 1</anonym> han siger det på en meget provokerende måde, jeg svarer at jeg har det fint; <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> spørger hvordan har din familie det, jeg svarer de har det fint, så spørger <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Kærende</anonym> hvordan har dine børn det, (jeg kan nu mærke at jeg synes det bliver ubehageligt og jeg føler at det han siger; skal føles som en trussel mod min familie og mig jeg svarer dog <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Kærende</anonym> at de har det fint, <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Nummer 3</anonym> kommer ind, <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Kærende</anonym> forsætter med sin talestrøm og er nu mere ophidset 0g fortæller at jeg ikke gør mit fucking arbejde som kontakt person 0g han ikke vil tale med mig mere, han siger at jeg i lø-bet af det sidste dage er kommet og spurgt 7 gange om vi ikke skal tale sammen; men om jeg ikke fatter at han ikke gider tale med mig, vi er jo ikke kærester; men samtidig siger han at jeg ikke i 6 uger har gjort en skid for ham eller talt med ham, jeg prøver flere gange stille og rolig at forklare <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Kærende</anonym> min side af sagen, men <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> er ikke interesseret i at hører på man, så han forsætter med sine anklager om at jeg fucking ikke gør mit arbejde som kontakt person; som noget at det sidste han si-ger er at han hver kvarter vil komme og spørger hvordan jeg har det, jeg siger til <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> at han skal gå ud for vi kommer ikke videre med vores samtale; da han ikke vil hører på min side af sagen <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> går ud. <anonym>Person 2</anonym> siger efterfølgende til mig, at det var en meget ubehagelig sam- tale at være vidne til. 99 Fængselspersonalet politianmeldte forholdet på dagen for episoden; den 21. no- vember 2018. 3 Under et disciplinært forhør den 23.november 2018 blev <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Kærende</anonym> af Renbæk Fængsel ikendt 12 dages strafcelleanbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens 8 67, nr. 7,jf. 8 68, stk. I,jf. $ 70. Renbæk Fængsels afgørelse blev indbragt for Direktoratet for Kriminalforsor-gen; som den 21. marts 2019 traf afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bla: "Vi er enige med Renbæk Fængsel. Afgørelse om at ikende din klient strafcelle i 12 dage 0g tilbagekaldte din kli-ents udgangstilladelse i 8 måneder var korrekt Vedrørende ikendelse at strafcelle i 12 dage Det fremgår af sagen; at din klient den 21. november 2018 under sam-tale med en fængselsbetjent kom med nogle bemærkninger om fæng - selsbetjents famille, hvilket var opfattet som trusler over for fængselsbe- tjent. Det fremgår desuden af sagen; at den samme dag den 21.november 2018 blev der foretaget undersøgelse af din klients celle. Under uderø-gelsen; blev der fundet flere ulovlige genstande, herunder 1 bonflaske under radiatoren; 1 bonflaske på toilet og hashmix på toilet. Din klinet har under forhør den 22. november 2018 anført; at han ikke har søgt nogen om fængselsbetjents børn; men samtidig at han har væ-ret meget presset; og har måske sagt nogle ting som han ikke mente. Efter en gennemgang af sagen, har vi konkluderet, at det er korrekt, at din klinet fremkom mod trusler over for personalet under samtalen den 21. november 2018. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at din klinet fremkom med udtalel-ser, der blev af involverede fængselsbetjent opfattet som trusler samt at din klient kom med de udtalelser på provokerende måde. Vi har desuden delvis lagt vægt på, at din klient blev fundet i besid-delse af genstande, der kan relateres til misbrug af euforiserende stof-fer. Vi har samtidig lagt vægt på, at ikendelse af strafcelle i 12 dage i et så-dan tilfælde og i sammen hæng med andre overtrædelser er i overens - stemmelse med normalreaktionsskema for Renbæk Fængsel. For så vidt angår regler om strafcelle for trusler mod personalet; kan vi henvise til straffuldbyrdelseslovens 8 68, stk. 2, nr. 5. For så vidt angår former for disciplinærstraf kan vi henvises til straf- fuldbyrdelseslovens 8 68, stk. 1 og 68, stk. 2, nr. 5. For så vidt angår længen af strafcelle kan vi henvises til straffuldbyrdel- seslovens 8 70, stk. 1. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste den 29- marts 2019 <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Kærende</anonym> at man i medfør af retsplejelovens $ 721, stk. 1, nr. 2, havde besluttet at op-give sigtelsen for de fremsatte trusler over for fængselsbetjenten i Renbæk Fængsel med henvisning til, at man ikke forventede, at han ville blive fundet skyldig i sigtelsen. <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> indbragte herefter Direktoratet for Kriminalforsor - gens afgørelse for retten: Retten i Horsens afsagde den 27. september 2019 kendelse i sagen; hvorved Di- rektoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 21.marts 2019 blev stadfæstet. Af rettens begrundelse fremgår bl.a 99 Vedrørende ikendelse af strafcelle Det følger af straffuldbyrdelseslovens $ 67, nr: 7, at en indsat skal iken- des disciplinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivningen; når over- trædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sik- kerhed i institutionen. Straffuldbyrdelseslovens $ 68 underbygger denne bestemmelse ved at angive; hvilke forseelser der kan medføre disciplinærstraf i form af strafcelle. Det fremgår af forhørsprotokollen; at <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> har forklaret blandt andet, at han "ikke har sagt noget om <anonym>Person 1's</anonym> børn? 0g at 93 <anonym>Indkærede tidligere Kærende</anonym> har været meget presset, og har måske sagt nogle ting han ikke mente? Irapport af 20. november 2018 har fængselsbetjent <anonym>Person 1</anonym> beskrevet en episode mellem ham 0g <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> hvor sidstnævnte var me-get ophidset 0g råbte. Af rapport af 22. november 2018, udarbejdet af ~ 99 <anonym>Person 1</anonym> vedrørende en episode den 21.november 2018 fremgår, at <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> kom ind på kontoret;, virkede irriteret og spørger til, hvordan <anonym>Person 1's</anonym> familie 0g børn har det. Det er ligeledes angivet; at <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> spørger på en meget provokerende måde; at fæng- 5 selsbetjenten synes, det bliver ubehageligt;, og at han føler; at det; der bliver sagt; skal føles som en trussel mod ham og hans familie. I rappor- ten er herudover angivet; at <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> er ophidset 0g råber, og at han rå-bende beskylder den pågældende fængselsbetjent for ikke at gøre sit ar-bejde godt nok Af notat af 29. august 2019 vedrørende udtalelser fra <anonym>Person 2</anonym> 0g 99 <anonym>Person 3</anonym> fremgår; at 29 <anonym>Person 2</anonym> har udtalt: 99 <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Kærende</anonym> henvender sig til <anonym>Person 1</anonym> på en aggressiv måde og under samtalen med <anonym>Person 1</anonym> siger <anonym>Indkærede tidligere Kærende</anonym> samtidig med, at han går et skridt frem; hvordan går det med din kone, og hvor-dan går det med dine børn` 29 og at <anonym>Person 3</anonym> har udtalt: 99 <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Kærende</anonym> spørger ind til <anonym>Person 1's</anonym> familie på en måde som opfattes som truende adfærd. Der er ingen grund til at bringe <anonym>Person 1's</anonym> familie ind i samtalen- <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> er ophidset og har en ubehagelig fremtræden 9) Efter indholdet af rapporten fra fængselsbetjenten <anonym>Person 1</anonym> de afgivne udtalelser fra 99 <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> sammenholdt med <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Kærende</anonym> forklaring i følge forhørsprotokollen; herunder at han var presset og måske havde sagt noget, han ikke mente, finder retten; at det er godt-gjort; at <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> har udtalt som ovenfor angivet vedrørende den pågældende fængselsbetjents familie og børn. Ud fra oplysningerne om, at <anonym>Indkærede tidligere Kærende</anonym> samtidig med sin udtalelse gik frem mod den pågældende fængselsbetjent og var ophidset, finder retten; at anstalten havde det fornødne grundlag for at anse det for godtgjort, at <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> udtalelser måtte opfattes som trusler og omfattet af straffelo-vens $ 119. Den omstændighed, at politiet efterfølgende har opgivet på-tale i sagen kan ikke føre til et andet resultat. Som følge af ovennævnte stadfæstes Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse. 9) Afgørelsen blev kæret til Vestre Landsret, der den 18. august 2020 ændrede by - rettens kendelse. Aflandsrettens afgørelse fremgår bl.a. "Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019 henviser til straffuld- byrdelseslovens 8 68, stk. 2, nr: 5, som hjemmel for ikendelse af straf- celle. Afgørelsen må derfor forstås således; at det er <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Kærende</anonym> udtalelser den 21.november 2018 til fængselsbetjent <anonym>Person 1</anonym> der har begrundet ikendelsen af strafcelle, ikke fundet af genstande i hans celle, der kan relateres til misbrug af euforiserende stoffer; Det lægges i overensstemmelse med fængselsbetjentenes rapporter til grund, at der den 20. november 2018 var en episode, hvor <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Kærende</anonym> blev ophidset 0g råbte ad fængselsbetjent <anonym>Person 1</anonym> Det lægges ligeledes i overensstemmelse med rapporterne til grund, at <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> dagen efter henvendte sig til fængselsbetjent <anonym>Person 1</anonym> og spurgte, hvordan han selv og dernæst hans familie havde det, hvortil <anonym>Person 1</anonym> svarede, at de havde det fint. <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> optrådte ophidset, da han spurgte, og han gav bl.a. udtryk for, at han var utilfreds med fængselsbetjentens arbejde som kontaktperson. Det lægges videre til grund, at fængselsbetjenten opfattede spørgsmå-lene om hans familie som en trussel mod familien Efter straffuldbyrdelseslovens $ 67, nr. 7, skal en indsat ikendes discipli- nærstraf, hvis vedkommende overtræder straffelovgivningen; når over- trædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sik- kerhed i institutionen. Efter lovens 8 68, stk. 2, nr. 5, kan strafcelle anvendes for trusler om vold mod personale. <anonym>Indkærede, tidligere Kærendes</anonym> udtalelser blev politianmeldt. Politiet opgav sigtelsen for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, i medfør af rets-plejelovens $ 721, stk. 1, nr:. 2, da man ikke forventede; at <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Kærende</anonym> ville blive fundet skyldig i sigtelsen. Efter det, der er lagt til grund ovenfor om <anonym>Indkærede, tidligere Kærendes</anonym> udtalelse og omstændighederne i forbindelse med udtalelsen; er lands - retten enig i, at det ikke kan fastslås; at <anonym>Indkærede tidligere Kærende</anonym> på strafbar vis har truet fængselsbetjent <anonym>Person 1</anonym> med vold mod ham eller mod hans familie. Der har således ikke været grundlag for at idømme <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Kærende</anonym> strafcelle på grund af hans udtalelser; og landsretten tager der- for hans påstand til følge som bestemt nedenfor. Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostnin-ger for landsretten til den anden part eller til statskassen. THI BESTEMMES: Kriminalforsorgen tilpligtes at anerkende, at Kriminalforsorgens afgø- relse af 21.marts 2019, hvor Kriminalforsorgen stadfæstede; at <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> var blevet ikendt 12 dages strafcelle, er ugyldig 0g der-for skal ophæves. 93 Direktoratet for Kriminalforsorgen har herefter indbragt sagen for Højesteret. /7 Retsgrundlag Straf fuldbyrdelseslovens § 67, nr . 7, og § 68, stk. 1 og stk. 2, nr . 5, lyder: ”§ 67. En indsat skal af kriminalforsor gsområdet ikendes disciplinær -straf … 7) ved overtrædelse af straf felovgivningen, når overtrædelsen tillige in- debærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutio-nen, … § 68. Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle. Stk. 2 . Strafcelle kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg herpå: … 5) vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen” Straf fuldbyrdelsesloven blev gennemført ved lov nr . 432 af 31. maj 2000. Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, lovforslag nr . L 145, s. 3656), at lovforslaget byggede på Straf felovrå- dets betænkning nr . 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv . (1998-be- tænkningen). Betænkningen fra 1998 byggede på betænkning nr . 1181/1989, som var afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Straf felovrådet. Denne betænkning indeholder et lovudkast med bestemmelse som i det væsentlige svarer til straf fuldbyrdelses- lovens §§ 67 og 68. Af 1989-betænkningens s. 239-241, fremgår det bl.a.: ”Arbejdsgruppen har indledningsvis drøftet spør gsmålet om berettigel-sen af et disciplinærstraf fesystem under fuldbyrdelsen af en friheds-straf. Under denne drøftelse har der i arbejdsgruppen været enighed om at acceptere nødvendigheden af et disciplinærstraf fesystem som en afgørende forudsætning dels for kriminalforsor gens muligheder for at løse sine sikkerheds- og ordensmæssige opgaver , dels for tilvejebringel-sen af en rimelig hverdag i institutionerne. Ligesom i det almindelige samfund er det interne disciplinærstraf fesystem i kriminalforsor gens institutioner derfor begrundet i hensyn til repression, general- og speci-alprævention. … /8 Efter gældende praksis kan overtrædelser af straf felovgivningen med-føre ikendelse af en disciplinær straf. Det er imidlertid efter det for ar - bejdsgruppen oplyste ikke altid ganske klart, efter hvilke kriterier en så- dan forseelse skal behandles af institutionen efter disciplinærreglerne, og hvornår forseelsen skal behandles af politiet efter de almindelige regler for behandlingen af anmeldelser om strafbart forhold. Det må efter arbejdsgruppens opfattelse lægges til grund, at overtræ- delser af straf felovgivningen kan indebære en selvstændig krænkelse af hensynet til opretholdelsen af sikkerhed og orden i institutionen. Da mindre alvorlige overtrædelser af straf felovgivningen ofte kun vil føre til advarsel eller måske tiltalefrafald ved sagens behandling af politiet, kan der derfor være fornøden begrundelse for at ikende disciplinær -straf fe i anledning af sådanne forseelser . I de tilfælde, hvor en forseelse herefter både kan behandles efter disciplinærstraf fesystemet og det al-mindelige strafferetlige system, vil disciplinærsagen normalt blive af-gjort først. Viser det sig senere ved sagens behandling i det almindelige straf feret-lige system, at sagen ikke findes at kunne føres igennem til fældende straffedom, må en tidligere ikendt disciplinærstraf for overtrædelsen af straffelovgivningen anses for et uforskyldt indgreb og kunne føre til spørgsmål om erstatning…” Bestemmelsen i straf fuldbyrdelseslovens § 67 er bl.a. ændret ved lov nr . 641 af 8. juni 2016. I lovforslagets almindelige bemærkninger , jf. Folketingstidende 2015- 2016, tillæg A, lovforslag nr . L 186, s. 12, hedder det bl.a.: ” 2.3.3. Den for eslåede or dning Det foreslås, at straf fuldbyrdelseslovens § 67 ændres, således at en ind-sat fremover skal ikendes en disciplinærstraf i de i nr . 1-8 nævnte til-fælde. … Det forudsættes i den forbindelse, at det på samme måde som i dag be- vismæssigt kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyldig i det pågældende forhold. Der tilsigtes således ingen ændringer i bevis- vurderingen eller de proceduremæssige rettigheder , som den indsatte i dag har efter straf fuldbyrdelsesloven og disciplinærstrafbekendtgørel-sen.” Anbringender Direktoratet for Kriminalforsorgen har anført navnlig at Kriminalforsorgens af- gørelse af 19. marts 2019 blev truffet i overensstemmelse med straffuldbyrdel- seslovens $ 67, nr. 7,jf. 8 68, stk. 2, nr 5. <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> fremsatte trusler mod fængselsbetjenten den 21. no- vember 2018, idet han spurgte til fængselsbetjentens familie og børn på en pro - vokerende måde, 0g i en situation; hvor familien ikke var emne for samtalen. Dette understøttes af, at hans udtalelser også blev opfattet som trusler af en an-den tilstedeværende fængselsbetjent. Uanset at politiet har opgivet sigtelsen mod <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> udgør forholdet en selvstændig krænkelse af orden og sikkerhed i institutionen Det var derfor korrekt at ikende disciplinærstraffen i medfør af straffuldbyrdel - seslovens $ 67, nr 7. Den adfærd, som <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> udviste; kan ikke accepteres eller tolereres i Kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet har derfor hjemmel til at ikende disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens 8 67, nr. 7, idet der i disse tilfælde er behov for at ikende en disciplinær sanktion; hvormed der op-nås en hurtig og mærkbar reaktion på den uacceptable adfærd. Dette begrun-des endvidere i præventive hensyn. Politiets påtaleopgivelse ændrer ikke herpå, da <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> har begået en disciplinær forseelse; uagtet at han ikke er blevet tiltalt for en straffe - retlig forbrydelse. En påtaleopgivelse medfører således ikke i sig selv; at en disciplinærstraf ikendt efter straffuldbyrdelseslovens $ 67,nr: 7, er ugyldig. Dette er særligt til-fældet, hvor påtaleopgivelsen sker inden selve straffesagen; hvor der alene er tale om en "forventning? fra anklagemyndighedens side; som kan være mere eller mindre konkret begrundet. Desuden gælder der ikke de samme bevismæs-sige krav i en sag om ikendelse af disciplinærstraf som i en straffesag. En indsat kan derfor have gjort sig skyldig i en disciplinær forseelse for forhold, hvor der skal ske politianmeldelse; selvom denne ikke efterfølgende udmønter sig i en straf efter straffeloven. Hvis Kriminalforsorgen afskæres fra at kunne fastholde en disciplinærstraf ef-ter straffuldbyrdelseslovens $ 67, nr. 7, allerede ved en påtaleopgivelse; vil dette de facto betyde, at Kriminalforsorgen i et betydeligt antal sager ikke vil kunne sanktionere de groveste disciplinære forseelser; f.eks. voldelig eller tru-ende adfærd, fordi fængselspersonalet ikke har mulighed for at vurdere, om forseelsen er grov nok til, at der med sikkerhed rejses tiltale senere hen. 10 Straffuldbyrdelseslovens 67, nr. 7, forudsætter altså ikke en straffelovsover - trædelse . Højesteret skal derfor heller ikke tage stilling til, hvorvidt straffeloven er overtrådt; men derimod hvorvidt <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> har krænket Kri- minalforsorgens regler om orden 0g sikkerhed. <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> har anført navnlig, at den afgørende forudsætning for afgørelsen om ikendelse af strafcelle er bortfaldet ved Syd- og Sønderjyl-lands politis påtaleopgivelse af 23. marts 2019, og at afgørelsen derfor må anses for ugyldig eller pålagt med urette. Den skal derfor ophæves. Straffuldbyrdelseslovens $ 67, nr. 7, forudsætter; at der foreligger en overtræ-delse af 'straffelovgivningen; 0g at Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbin-delse med ikendelsen af en disciplinærstraf i medfør af denne bestemmelse vur-derer; om den omhandlede forseelse er en overtrædelse af straffelovgivningen. Der skal i en disciplinærsag efter straffuldbyrdelsesloven stilles samme krav til bevisførelse 0g bevisbedømmelse som i straffesager; og Kriminalforsorgens af- gørelse er truffet, uden at der er foretaget en tilstrækkelig bevisbedømmelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen har krænket hans rettigheder efter EMRK artikel 6, stk. 2, ved at have fastholdt sin afgørelse af 21.marts 2019 trods oplys - ninger om, at straffesagen var påtaleopgivet; og trods landsrettens kendelse af 18. august 2020. Retsgarantierne i medfør af EMRK artikel 6, stk. 3, har endvi-dere ikke været iagttaget i nærværende sag. Retsvirkningen af en påtaleopgivelse er den samme som en frifindende dom. Den person mod hvem afgørelsen retter sig er ikke skyldig: Højesterets begrundelse og resultat <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> blev af Renbæk Fængsel, hvor han var indsat; den 23.november 2018 ikendt 12 dages anbringelse i strafcelle. Fængslets afgørelse blev den 21.marts 2019 stadfæstet af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Denne sag angår, om ikendelsen af strafcelle var uberettiget. Som anført af landsretten må afgørelsen forstås sådan; at ikendelsen af straf-celle er begrundet i de udtalelser; som <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> fremsatte over for en fængselsbetjent, 0g som denne opfattede som trusler; Hjemlen til discipli- nærstraffen var derfor straffuldbyrdelseslovens $ 67, 9 nr. 7, hvorefter en indsat skal ikendes disciplinærstraf, hvis vedkommende overtræder straffelovgivnin-gen; når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden el-ler sikkerhed i institutionen Det følger af forarbejderne til denne bestemmelse, at hvis det senere ved sagens behandling i det almindelige strafferetlige system viser sig, at sagen ikke findes at kunne føres igennem til fældende straffedom; 11 må en tidligere ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af straffelovgivningen anses for et uforskyldt indgreb. Anklagemyndigheden har den 29. marts 2019 opgivet påtale mod <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Kærende</anonym> vedrørende sigtelsen for trusler mod den pågældende fængsels- betjent. Påtaleopgivelsen er begrundet i, at anklagemyndigheden ikke forven-tede, at han ville blive fundet skyldig i sigtelsen; jf. retsplejelovens 8 721, stk. 1, nr 2 Da det således har vist sig, at det forhold, der begrundede disciplinær-straffen; ikke fandtes at kunne føres igennem til en fældende straffedom; finder Højesteret, at disciplinærstraffen var et uforskyldt indgreb. Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at Direktoratet for Kriminalfor- sorgens afgørelse skal ophæves 0g stadfæster derfor landsrettens dom. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes . Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.	22,956	24,479
1200	Byrettens dom om frifindelse for overtrædelse af dyreværnsloven ændret således, at tiltalte 1's straf bortfalder og tiltalte 5 ApS idømmes en bøde på 17.500 kr.	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2124/2020-VLR	Bødesag	2. instans	340/21	Dyreværn;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jon Esben Hvam; Dommer - Lis Frost; Dommer - Niels Deichmann; Forsvarer - Anja Velbæk Mouridsen;	Nej					/ D O M afsagt den 20. september 2021 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Lis Frost, Jon Esben Hvam og Niels Deichmann (kst.)) i ankesag V.L. S – 2124 – 20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 5 ApS CVR nr. 2 og Tiltalte 1 født den 9. november 1989 (begge ved advokat Anja Velbæk Mouridsen, København) Retten i Hjørring har den 7. oktober 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. SS- 1308/2020). Påstande Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans med den begrænsning, at tiltalen alene omfatter uforsvarlig behandling af to svin med elefantø-re, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1. Anklagemyndighe-den har påstået Tiltalte 5 ApS idømt en bøde på 40.000 kr. og har for Tiltalte 1's vedkommende påstået strafbortfald. De tiltalte har påstået dommen stadfæstet. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget forhold 4, således at der sker henvis-ning til dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, / - 2 - jf. stk. 12, jf. § 2, og forhold 5, således at der sker henvisning til dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9 og 11, jf. § 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. stk. 13, jf. § 2. Supplerende oplysninger Der er for landsretten sket dokumentation af dele af Fødevarestyrelsens anmeldelse den 12. januar 2017 af de tiltalte for overtrædelse af bestemmelser vedrørende beskyttelse af dyr under transport. Tiltalte 5 ApS er blevet straffet i alt 13 gange for ligeartede forhold. Der er enighed om, at forholdet i denne sag skal anses som et 5. gangstilfælde. Forklaringer Tiltalte 1 og vidnet, embedsdyrlæge Vidne 3, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at han var blevet undervist i, hvor-dan grisene skal besigtiges ved læsning. Man skal kunne se hele vejen rundt om grisene. Han kigger altid på grisene i forbindelse med læsning. Det gjorde han også den 20. decem-ber 2016, selv om han ikke husker det i dag. Han vurderer, at der generelt er god tid til læsning af grise. Embedsdyrlæge Vidne 3 har supplerende forklaret, at hun ikke længere husker de konkrete grise, men kan se i sine notater, at begge grises almenbefindende var påvirket, og at gris nr. 1 havde feber. Gris nr. 1 havde en smertevoldende lidelse, som betød, at den ikke var transportegnet. Gris nr. 2 havde også smerter i øret og en nedsat balanceevne, hvilket betød, at den heller ikke var transportegnet. Man kunne som lægmand ikke se forskel på grisenes adfærd i forhold til grise, der ikke havde elefantøre, men man kunne tydeligt se på grisenes ører, at de havde et elefantøre. Gris nr. 1 ville på grund af sit øre have forsøgt at beskytte sin højre side. Gris nr. 2 kunne intet se og kunne derfor ikke beskytte sig mod berøringer af øret. / Der er for nylig sket en ændring i praksis vedrørende anmeldelse af vognmandsfirmaer, således at Fødevarestyrelsen på stedet kun foretager indskærpelse i tilfælde, hvor et dyr har / - 3 - været udsat for uforsvarlig behandling under en transport. Vidnet arbejder ikke længere med kontrol af grise. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte 1 ved at transportere grisene til slagteriet har behandlet de to grise uforsvarligt, og at han herved har handlet uagtsomt. Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte 1 er skyldig i tiltalen i det omfang, der er anført af byretten, og i overens- stemmelse med tiltalen for landsretten. Landsretten tiltræder på den baggrund og med samme begrundelse som byretten endvidere, at Tiltalte 5 ApS er fundet skyldig i tiltalen i samme omfang og i overensstemmelse med tiltalen for landsretten. Forældelse Som anført af byretten blev forældelsesfristen afbrudt den 14. juni 2017, hvor de tiltalte begge blev sigtet, jf. straffelovens § 94, stk. 5, hvorfor spørgsmålet alene er, om forfølg-ningen har været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt. Ved afgørelsen af, om ”forfølgningen har været standset på ubestemt tid” , skal der foreta -ges en samlet vurdering af den virksomhed, politiet på dette tidspunkt udfoldede med hen-syn til sagen, jf. Straffelovrådets betænkning nr. 433/1966 om strafferetlig forældelse, side 23. Da straffelovens § 94, stk. 6, udgør en undtagelse fra, hvornår der normalt indtræder forældelse af en lovovertrædelse, må bestemmelsen antages at have et snævert anvendel-sesområde. Efter sigtelsen forelagde anklagemyndigheden ved brev af 12. juli 2017 sagen for Det Ve-terinære Sundhedsråd, således som der er fast praksis for at gøre inden tiltalerejsningen i bl.a. sager med spørgsmål, om behandling af et dyr har været forsvarlig eller groft ufor-svarlig. Anklagemyndigheden sendte herefter den 25. / september 2019 en fornyet anmod-ning om en udtalelse, efter at det havde vist sig, at Det Veterinære Sundhedsråd ikke havde / - 4 - registreret at have modtaget anmodningen. Det Veterinære Sundhedsråd hastebehandlede herefter anmodningen og afgav en udtalelse den 14. oktober 2019, og der blev rejst tiltale den 16. marts 2020. Efter en samlet vurdering og under hensyn til, at anklagemyndigheden afventede svaret på en forelæggelse for Det Veterinære Sundhedsråd, som efter fast praksis udtaler sig i en sag som den foreliggende, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at fastslå, at forfølg-ningen på trods af den lange sagsbehandlingstid, som i alt væsentligt skyldes afventning af dette svar, har været udsat på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt. Straffastsættelse I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, som er begrundet i den ændring af sanktionspraksis, som Fødevarestyrelsen meddelte i en rundskrivelse af 18. februar 2019, bortfalder straffen for Tiltalte 1, jf. straffelovens § 83, 2. pkt. Straffen for Tiltalte 5 ApS fastsættes i medfør af dyre-velfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. stk. 13, jf. § 2 (tidligere dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9 og 11, jf. § 1) og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. stk. 3 (tidligere bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2), jf. Rådet forordning (EF) nr. 1/2005 – transportforordningen - artikel 3, litra b, og artikel 6, pkt. 3, Bilag I, kapitel 1, pkt. 1 og 2, jf. straffelovens § 89. Efter forarbejderne til dyreværnsloven vil der kunne være grundlag for absolut kumulation af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde, men det må bero på en kon-kret vurdering, i hvilket omfang dette udmålingsprincip bør anvendes, jf. forslag til lov om ændring at dyreværnsloven fremsat den 25. april 2007 (LFF 2007 215) punkt 3.2. Efter forholdets karakter sammenholdt med oplysningerne om Tiltalte 5 ApS' forstraffe, herunder at der er tale om et 5. gangstilfælde, f inder landsretten efter en samlet vurdering, at selskabet som udgangspunkt skal idømmes en bø-de på 40.000 kr., jf. herved også TfK2018.1030/2V. Der blev ved tiltalerejsningen nedlagt påstand om nedsatte bøder for alle tiltalte på grund af lang sagsbehandlingstid, og de øvrige tiltalte, hvis sager er afgjort, er blevet / idømt bøder i overensstemmelse med påstandene. / - 5 - Herefter og efter sagens alder og forløb fastsættes bøden for Tiltalte 5 ApS til 17.500 kr. Efter sagens udfald skal de tiltalte betale sagens omkostninger for begge retter. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at Tiltalte 1's straf bortfalder, og Tiltalte 5 ApS idømmes en bøde på 17.500 kr. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter. Lis Frost Jon Esben Hvam Niels Deichmann (kst.) /	afsagt den 20. september 2021 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Lis Frost; Jon Esben Hvam og Niels Deichmann (kst.)) i ankesag VL. S -2124 - 20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> <anonym>CVR nr. 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> født den 9. november 1989 (begge ved advokat Anja Velbæk Mouridsen; København) Retten i Hjørring har den 7. oktober 2020 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. <anonym>SS</anonym> 1308/2020). Påstande Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1.instans med den begrænsning at tiltalen alene omfatter uforsvarlig behandling af to svin med elefantø-re, jf. dyreværnslovens $ 28, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens 8 58, stk 1. Anklagemyndighe-den har påstået <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> idømt en bøde på 40.000 kr. og har for <anonym>Tiltalte 1's</anonym> vedkommende påstået strafbortfald. De tiltalte har påstået dommen stadfæstet. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget forhold 4, således at der sker henvis-ning til dyreværnslovens 8 28, stk. 1,jf. stk 9, jf:. 8 1, nu dyrevelfærdslovens 8 58, stk. 1, jf. stk. I2,jf. 8 2,0g forhold 5, således at der sker henvisning til dyreværnslovens $ 28, stk. 1,jf. stk 9 0g Il,jf. $ 1, nu dyrevelfærdslovens $ 58, stk. 1,jf. stk. 12,jf. stk. 13,jf 8 2 Supplerende oplysninger Der er for landsretten sket dokumentation af dele af Fødevarestyrelsens anmeldelse den 12.januar 2017 af de tiltalte for overtrædelse af bestemmelser vedrørende beskyttelse af dyr under transport. <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> er blevet straffet i alt 13 gange for ligeartede forhold. Der er enighed om, at forholdet i denne sag skal anses som et 5. gangstilfælde. Forklaringer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g vidnet, embedsdyrlæge <anonym>Vidne 3</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har supplerende forklaret; at han var blevet undervist i, hvor-dan grisene skal besigtiges ved læsning. Man skal kunne se hele vejen rundt om grisene. Han kigger altid på grisene i forbindelse med læsning. Det gjorde han også den 20. decem-ber 2016, selv om han ikke husker det i dag. Han vurderer; at der generelt er god tid til læsning af grise. Embedsdyrlæge <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret; at hun ikke længere husker de konkrete grise; men kan se i sine notater; at begge grises almenbefindende var påvirket, 0g at gris nr: 1 havde feber. Gris nr. 1 havde en smertevoldende lidelse, som betød, at den ikke var transportegnet. Gris nr. 2 havde også smerter i øret og en nedsat balanceevne, hvilket betød, at den heller ikke var transportegnet. Man kunne som lægmand ikke se forskel på grisenes adfærd i forhold til grise, der ikke havde elefantøre; men man kunne tydeligt se på grisenes ører; at de havde et elefantøre. Gris nr: 1 ville på grund af sit øre have forsøgt at beskytte sin højre side. Gris nr. 2 kunne intet se 0g kunne derfor ikke beskytte sig mod berøringer af øret. /Der er for nylig sket en ændring i praksis vedrørende anmeldelse af vognmandsfirmaer , således at Fødevarestyrelsen på stedet kun foretager indskærpelse i tilfælde, hvor et dyr har været udsat for uforsvarlig behandling under en transport. Vidnet arbejder ikke længere med kontrol af grise. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde; som byretten har anført; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ved at transportere grisene til slagteriet har behandlet de to grise uforsvarligt; og at han herved har handlet uagtsomt. Landsretten tiltræder derfor; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i tiltalen i det omfang, der er anført af byretten; 0g i overens - stemmelse med tiltalen for landsretten. Landsretten tiltræder på den baggrund og med samme begrundelse som byretten endvidere; at <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> er fundet skyldig i tiltalen i samme omfang og i overensstemmelse med tiltalen for landsretten. Forældelse Som anført af byretten blev forældelsesfristen afbrudt den 14.juni 2017, hvor de tiltalte begge blev sigtet, jf. straffelovens $ 94, stk. 5, hvorfor spørgsmålet alene er; om forfølg-ningen har været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens $ 94, stk. 6, 2_ pkt. Ved afgørelsen af, om 99 'forfølgningen har været standset på ubestemt tid? skal der foreta -ges en samlet vurdering af den virksomhed, politiet på dette tidspunkt udfoldede med hen-syn til sagen; jf. Straffelovrådets betænkning nr. 433/1966 om strafferetlig forældelse, side 23. Da straffelovens 8 94, stk. 6, udgør en undtagelse fra, hvornår der normalt indtræder forældelse af en lovovertrædelse, må bestemmelsen antages at have et snævert anvendel-sesområde. Efter sigtelsen forelagde anklagemyndigheden ved brev af 12.juli 2017 sagen for Det Ve-terinære Sundhedsråd, således som der er fast praksis for at gøre inden tiltalerejsningen i bla. sager med spørgsmål, om behandling af et dyr har været forsvarlig eller groft ufor-svarlig. Anklagemyndigheden sendte herefter den 25. /september 2019 en fornyet anmod-ning om en udtalelse, efter at det havde vist sig, at Det V eterinære Sundhedsråd ikke havde registreret at have modtaget anmodningen. Det Veterinære Sundhedsråd hastebehandlede herefter anmodningen 0g afgav en udtalelse den 14. oktober 2019, 0g der blev rejst tiltale den 16. marts 2020. Efter en samlet vurdering og under hensyn til, at anklagemyndigheden afventede svaret på en forelæggelse for Det Veterinære Sundhedsråd, som efter fast praksis udtaler sig i en sag som den foreliggende, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at fastslå, at forfølg-ningen på trods af den lange sagsbehandlingstid, som i alt væsentligt skyldes afventning af dette svar, har været udsat på ubestemt tid, jf. straffelovens 8 94, stk. 6, 2. pkt. Straffastsættelse Ioverensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, som er begrundet i den ændring af sanktionspraksis, som Fødevarestyrelsen meddelte i en rundskrivelse af 18. februar 2019, bortfalder straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> jf. straffelovens $ 83,2. pkt. Straffen for <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> fastsættes i medfør af dyre-velfærdslovens $ 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. stk. 13,jf:. $ 2 (tidligere dyreværnslovens $ 28, stk. 1,jf. stk. 9 og Il,jf. $ 1) og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13.januar 2020 $ 37, stk. 1, jf. stk. 3 (tidligere bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 $ 35, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 2) jf. Rådet forordning (EF nr: 1/2005 transportforordningen artikel 3, litra b, og artikel 6, pkt. 3, Bilag I, kapitel 1, pkt. 1 0g 2, jf. straffelovens $ 89. Efter forarbejdemne til dyreværnsloven vil der kunne være grundlag for absolut kumulation af de bøder; der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde; men det må bero på en kon-kret vurdering i hvilket omfang dette udmålingsprincip bør anvendes, jf. forslag til lov om ændring at dyreværnsloven fremsat den 25. april 2007 (LFF 2007 215) punkt 3.2. Efter forholdets karakter sammenholdt med oplysningerne om <anonym>Tiltalte 5 ApS'</anonym> forstraffe, herunder at der er tale om et 5_ gangstilfælde, f inder landsretten efter en samlet vurdering, at selskabet som udgangspunkt skal idømmes en bø-de på 40.000 kr., jf. herved også TfK2018.1030/2V. Der blev ved tiltalerejsningen nedlagt påstand om nedsatte bøder for alle tiltalte på grund af 'lang sagsbehandlingstid, 0g de øvrige tiltalte, hvis sager er afgjort, er blevet /idømt bøder i overensstemmelse med påstandene. Herefter og efter sagens alder og forløb fastsættes bøden for <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> til 17.500 kr. Efter sagens udfald skal de tiltalte betale sagens omkostninger for begge retter: Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> straf bortfalder; og <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> idømmes en bøde på 17.500 kr. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter. Lis Frost /	7,883	7,987
1201	Sag om, hvorvidt tvangsfuldbyrdelse, som følge af grov uagtsomhed fra skyldneres side, kunne ske på grundlag af gældsbreve	Appelleret	Fogedsag	Retten i Glostrup	FS-1368/2020-GLO	Almindelig fogedsag	1. instans	179/21	Fogedret proces; Pengekrav; Udlæg;		Rekvirent - BASISBANK A/S;	Nej					/ Retten i Glostrup Den 24. juni 2020 kl. 13:00 blev fogedretten sat i mødelokale 3 af Dommer. Der blev foretaget FS 32-1368/2020 og FS 32-892/2020 BASISBANK A/S Teglholm Allé 15 2450 København SV mod Modpart A Adresse 1 By 1 og Modpart B Adresse 2 By 2 Ingen var mødt eller indkaldt. Rekvirenten har nedlagt påstand om, at sagen fremmes. Modpart B har nedlagt påstand om, at sagen nægtes fremme. Modpart A har nedlagt påstand om, at sagen nægtes fremme. Modpart B har blandt andet forklaret, at hun den 15. oktober 2019 blev ringet op af en mand, som udgav sig for at være politimand. Manden fortalte hende, at hendes Instagram-konto var blevet hacket, og hun derfor skal fremsende hendes bruger-id, pinkode, og NemID nøglekort til ham pr. sms. Han bad ligeledes om hendes kærestes telefonnummer. Hun sendte efterfølgende alle oplysninger til manden pr. sms, og ringede til sin kæreste, Modpart A, og fortalte ham om opkaldet. Hun undrede sig over opkaldet, da man ikke benytter NemID til at verificere sikkerheden på en Instagram-konto. Hun politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, da Modpart A blev opmærksom på, at hans NemID var blevet misbrugt. Hun spærrede hendes NemID nøglekort den 6. november 2019. Hendes NemID nøglekort var udelukkende blevet anvendt til misbrug til optagelse af lånet hos Basisbank A/S. Hun blev bekendt med lånet til Basisbank A/S den 6. november 2019, da Modpart A bemærkede lånekontrakten i sin e- Boks. Modpart A har blandt andet forklaret, at han den 15. oktober 2019 blev ringet op af en tredjemand, som udgav sig for at være politimand. / Han forventede opkaldet fra politiet, idet hans kæreste, Modpart B, havde modtaget et opkald fra vedkommende tidligere på dagen. Manden forklarede, at han efterforskede et hackingangreb på hans konto. Manden anmodede på denne baggrund om, at han fremsendte bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID pr. sms, hvilket han efterfølgende gjorde. Manden ringede tilbage et par timer senere, og spurgte om han var dansk statsborger, og i bekræftende fald, skulle han sende et billede af hans pas pr. sms. Manden oplyste afslutningsvist, at hans efterforskning var tavshedsbelagt, og at Modpart A derfor havde tavshedspligt i en uge. Modpart A sendte samme dag et billede af hans pas pr. sms til manden. Han talte seks dage senere med en ven, som opfordrede ham til at anmelde begivenheden. Han politianmeldte derfor forholdet den 21. oktober 2019. Modpart A opdagede efterfølgende, at gerningsmanden havde hævet hele hans førtidspension og, at han havde optaget en række kviklån. Han blev opmærksom på lånet til Basisbank A/S, da han så lånekontrakten i sin e- Boks den 6. november 2019. Han spærrede sit NemID nøglekort den 6. november 2019, da han ikke var bekendt med, at der kunne optages lån med hans NemID. Han har ikke tjekket sin konto i perioden 21. oktober 2019 til den 6. november 2019, da han sjældent tjekker sin konto. Rekvirenten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Modpart A og Modpart B har handlet groft uagtsomt ved deres adfærd den 15. oktober 2019. Modpart A og Modpart B har misligholdt betingelserne for anvendelse af NemID, da de udleverede bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til ukendt tredjemand. Det taler endvidere for, at Modpart A og Modpart B har handlet uagtsomt, at lånet blev udbetalt til Modpart A's konto den 16. oktober 2019, og at han først spærrer sit nøglekort til NemID den 6. november 2019. Modpart B har handlet særligt uagtsomt, idet hun var bekendt med, at NemID ikke anvendes til verificering af sikkerheden på en Instagram-konto. Modpart A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han udleverede oplysninger til tredjemand i god tro, og at han politianmeldte forholdet, da han blev bekendt med misbruget af hans oplysninger. Han hæfter derfor ikke for lånet. Modpart B har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hun var i god tro, da hun udleverede oplysningerne til tredjemand. Hun hæfter derfor ikke for lånet. Fogedretten har den 16. juni 2020 meddelt parterne tidspunktet for afsigelsen af kendelsen. Fogedretten afsagde Kendelse Det fremgår af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af gældsbreve, når det udtrykkeligt er bestemt i / dokumentet, at det kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Efter § 478, stk. 4, 1. pkt. kan der bl.a. i de stk. 1, nr. 5 nævnte tilfælde foretages fuldbyrdelse hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter, og i medfør af bestemmelsens 2. pkt. kan underskriften på gældsbrevet i de tilfælde de er nævnt i stk. 1, nr. 5, være tilføjet digitalt. På baggrund af Modpart A og Modpart B's forklaring, lægger fogedretten til grund, at det var en ukendt tredjemand, der optog lånet i Basisbank A/S den 15. oktober 2019 uden Modpart A eller Modpart B's viden eller accept. Det fremgår af Højesterets præmisser i U 2019.1192 H og U 2019.1197 H, at afgørelsen af, om indehaveren bliver aftaleretligt forpligtet af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må træffes på grund af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne vurdering indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt. For så vidt angår Modpart A har han forklaret, at han den 15. oktober 2019 fremsendte billede af pas samt bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til en tredjemand, som udgav sig for at være politimand. Han politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, da hans ven opfordrede ham til at anmelde forløbet. Han spærrede sit NemID nøglekort den 6. november 2019, da han blev bekendt med, at nøglekortet kan bruges til at optage lån. På baggrund af Modpart A's forklaring, og efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet, finder fogedretten, at Modpart A har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen. Fogedretten har lagt vægt på, at Modpart A frivilligt fremsendte af billede af pas, bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til en ukendt tredjemand den 15. oktober 2019, og at han først politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, og spærrede sit NemID nøglekort den 6. november 2019. For så vidt angår Modpart B har hun forklaret, at hun den 15. oktober 2019 fremsendte billede af sin kærestes telefonnummer, samt bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til en tredjemand, som udgav sig for at være politimand. Manden oplyste, at hendes Instagram-konto var blevet hacket, og han derfor behøvede hendes NemID oplysninger. Hun undrede sig over dette, da en Instagram-konto ikke er sikkerhedsverificeret med NemID. Hun politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, da hendes kæreste gjorde hende bekendt med, at manden var en bedrager, og spærrede sit nøglekort til NemID den 6. november 2019. På baggrund af Modpart B's forklaring, og efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet, finder fogedretten, at / Modpart B har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen. Fogedretten har lagt vægt på, at Modpart B frivilligt fremsendte af billede af bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til en ukendt tredjemand den 15. oktober 2019, og at hun først politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, samt spærrede sit NemID nøglekort den 6. november 2019. Fogedretten har endvidere lagt vægt på, at Modpart B på tidspunktet for udleveringen af oplysningerne var bekendt med, at Instagram ikke er sikkerhedsverificeret med NemID. Derfor bestemmes: Udlægsbegæringen af 9. januar 2020 fra Basisbank A/S mod Modpart B og Modpart A fremmes. Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Dommer	Retten i Glostrup Den 24. juni 2020 kl. 13.00 blev fogedretten sat i mødelokale 3 af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 32-1368/2020 og FS 32-892/2020 BASISBANK A/S Teglholm Allé 15 2450 København SV mod <anonym>Modpart A</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Modpart B</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Rekvirenten har nedlagt påstand om, at sagen fremmes. <anonym>Modpart B</anonym> har nedlagt påstand om; at sagen nægtes fremme. <anonym>Modpart A</anonym> har nedlagt påstand om, at sagen nægtes fremme. <anonym>Modpart B</anonym> har blandt andet forklaret, at hun den 15. oktober 2019 blev ringet op af en mand, som udgav sig for at være politimand. Manden fortalte hende, at hendes Instagram-konto var blevet hacket, 0g hun derfor skal fremsende hendes bruger-id, pinkode; og NemID nøglekort til ham pr: sms. Han bad ligeledes om hendes kærestes telefonnummer. Hun sendte efterfølgende alle oplysninger til manden pr. sms, og ringede til sin kæreste, <anonym>Modpart A</anonym> og fortalte ham om opkaldet. Hun undrede sig over opkaldet; da man ikke benytter NemID til at verificere sikkerheden på en Instagram-konto . Hun politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, da <anonym>Modpart A</anonym> blev opmærksom på, at hans NemID var blevet misbrugt. Hun spærrede hendes NemID nøglekort den 6. november 2019. Hendes NemID nøglekort var udelukkende blevet anvendt til misbrug til optagelse af lånet hos Basisbank A/S. Hun blev bekendt med lånet til Basisbank A/S den 6. november 2019,da <anonym>Modpart A</anonym> bemærkede lånekontrakten i sin e- Boks. <anonym>Modpart A</anonym> har blandt andet forklaret; at han den 15. oktober 2019 blev ringet op af en tredjemand, som udgav sig for at være politimand. Han forventede opkaldet fra politiet; idet hans kæreste, <anonym>Modpart B</anonym> havde modtaget et opkald fra vedkommende tidligere på dagen. Manden forklarede, at han efterforskede et hackingangreb på hans konto. Manden anmodede på denne baggrund om, at han fremsendte bruger-id, pinkode 0g nøglekort til NemID pr. sms, hvilket han efterfølgende gjorde. Manden ringede tilbage et par timer senere, 0g spurgte om han var dansk statsborger; 0g i bekræftende fald, skulle han sende et billede af hans pas pr. sms. Manden oplyste afslutningsvist; at hans efterforskning var tavshedsbelagt, 0g at <anonym>Modpart A</anonym> derfor havde tavshedspligt i en uge. <anonym>Modpart A</anonym> sendte samme dag et billede af hans pas pr. sms til manden. Han talte seks dage senere med en ven; som opfordrede ham til at anmelde begivenheden. Han politianmeldte derfor forholdet den 21. oktober 2019. <anonym>Modpart A</anonym> opdagede efterfølgende; at gerningsmanden havde hævet hele hans førtidspension 0g, at han havde optaget en række kviklån. Han blev opmærksom på lånet til Basisbank A/S, da han så lånekontrakten i sin e- Boks den 6. november 2019. Han spærrede sit NemID nøglekort den 6. november 2019,da han ikke var bekendt med, at der kunne optages lån med hans NemID. Han har ikke tjekket sin konto i perioden 21. oktober 2019 til den 6.november 2019, da han sjældent tjekker sin konto . Rekvirenten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at <anonym>Modpart A</anonym> <anonym>Modpart B</anonym> har handlet groft uagtsomt ved deres adfærd den 15. oktober 2019. <anonym>Modpart A</anonym> 0g <anonym>Modpart B</anonym> har misligholdt betingelserne for anvendelse af NemID; da de udleverede bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til ukendt tredjemand. Det taler endvidere for, at <anonym>Modpart A</anonym> 0g <anonym>Modpart B</anonym> har handlet uagtsomt; at lånet blev udbetalt til <anonym>Modpart A</anonym> konto den 16. oktober 2019, 0g at han først spærrer sit nøglekort til NemID den 6. november 2019. <anonym>Modpart B</anonym> har handlet særligt uagtsomt, idet hun var bekendt med, at NemID ikke anvendes til verificering af sikkerheden på en Instagram-konto. <anonym>Modpart A</anonym> har til støtte for sin påstand gjort gældende; at han udleverede oplysninger til tredjemand i god tro, og at han politianmeldte forholdet; da han blev bekendt med misbruget af hans oplysninger: Han hæfter derfor ikke for lånet. <anonym>Modpart B</anonym> har til støtte for sin påstand gjort gældende; at hun var i god tro, da hun udleverede oplysningerne til tredjemand. Hun hæfter derfor ikke for lånet. Fogedretten har den 16.juni 2020 meddelt parterne tidspunktet for afsigelsen af kendelsen. Fogedretten afsagde Kendelse Det fremgår af retsplejelovens 8 478, stk. 1, nr. 5, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af gældsbreve, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet; at det kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Efter $ 478, stk. 4, 1. pkt. kan der bl.a. i de stk. 1, nr. 5 nævnte tilfælde foretages fuldbyrdelse hos enhver; der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner; selvskyldnerkautionist eller pantsætter; 0g i medfør af bestemmelsens 2. pkt. kan underskriften på gældsbrevet i de tilfælde de er nævnt i stk. 1, nr: 5, være tilføjet digitalt. På baggrund af <anonym>Modpart A</anonym> 0g <anonym>Modpart B's</anonym> forklaring; lægger fogedretten til grund, at det var en ukendt tredjemand, der optog lånet i Basisbank A/S den 15. oktober 2019 uden <anonym>Modpart A</anonym> eller <anonym>Modpart B's</anonym> viden eller accept. Det fremgår af Højesterets præmisser i U 2019.1192 Hog U 2019.1197 H, at afgørelsen af, om indehaveren bliver aftaleretligt forpligtet af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur; må træffes på grund af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne vurdering indgår bl. 4. under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn; adgangskode 0g nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger; og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, feks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt. For så vidt angår <anonym>Modpart A</anonym> har han forklaret, at han den 15. oktober 2019 fremsendte billede af pas samt bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til en tredjemand, som udgav sig for at være politimand. Han politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, da hans ven opfordrede ham til at anmelde forløbet. Han spærrede sit NemID nøglekort den 6 november 2019, da han blev bekendt med, at nøglekortet kan bruges til at optage lån. På baggrund af <anonym>Modpart A</anonym> forklaring, 0g efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet, finder fogedretten; at <anonym>Modpart A</anonym> har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen. Fogedretten har lagt vægt på, at <anonym>Modpart A</anonym> frivilligt fremsendte af billede af pas, bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til en ukendt tredjemand den 15. oktober 2019,0g at han først politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, 0g spærrede sit NemID nøglekort den 6. november 2019. For så vidt angår <anonym>Modpart B</anonym> har hun forklaret, at hun den 15. oktober 2019 fremsendte billede af sin kærestes telefonnummer; samt bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til en tredjemand, som udgav sig for at være politimand. Manden oplyste; at hendes Instagram-konto var blevet hacket, og han derfor behøvede hendes NemID oplysninger. Hun undrede sig over dette, da en Instagram-konto ikke er sikkerhedsverificeret med NemID. Hun politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, da hendes kæreste gjorde hende bekendt med, at manden var en bedrager; 0g spærrede sit nøglekort til NemID den 6. november 2019. På baggrund af <anonym>Modpart B's</anonym> forklaring 0g efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet, finder fogedretten; at <anonym>Modpart B</anonym> har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen. Fogedretten har lagt vægt på, at <anonym>Modpart B</anonym> frivilligt fremsendte af billede af bruger-id, pinkode 0g nøglekort til NemID til en ukendt tredjemand den 15. oktober 2019, og at hun først politianmeldte forholdet den 21. oktober 2019, samt spærrede sit NemID nøglekort den 6. november 2019. Fogedretten har endvidere lagt vægt på, at <anonym>Modpart B</anonym> på tidspunktet for udleveringen af oplysningerne var bekendt med, at Instagram ikke er sikkerhedsverificeret med NemID Derfor bestemmes: Udlægsbegæringen af 9. januar 2020 fra Basisbank A/S mod <anonym>Modpart B</anonym> 0g <anonym>Modpart A</anonym> fremmes . Sagen sluttet. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	8,051	8,714
1202	Landsrettens dom stadfæstes, således at appellanten skal betale til Sydbank A/S.	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-50460/2020-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	70/22	Aftaler; Konkurs og anden insolvens; Pant; Pengevæsen og kredit;		Appelindstævnte - SYDBANK A/S; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Lars Hjortnæs; Vis flere...		Nej	Nej		548554,92	/ HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2022 Sag BS-50460/2020-HJR (2. afdeling) Appellant (advokat Peter Smith) mod Sydbank A/S (advokat Nicolai Dyhr) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 11. juli 2019 (BS- 30794/2018-KBH) og af Østre Landsrets 23. afdeling den 19. august 2020 (BS- 34002/2019-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Jørgen Steen Sørensen. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Påstande mv. Appellant, har påstået frifindelse mod betaling af 330.227,53 kr. med tillæg af rente på 14 % p.a. fra den 27. august 2015. Indstævnte, Sydbank A/S, har påstået stadfæstelse. Parterne er enige om, at hvis den godtgørelse på 750.000 kr., som Doublezero ApS blev tilkendt ved voldgiftskendelsen af 4. juni 2015, ikke er omfattet af Sydbanks virksomhedspant, har Sydbank været berettiget til at tilbagebetale be- løbet til Doublezeros konkursbo og forhøje Appellants kautionsforplig-telse tilsvarende. / 2 Supplerende sagsfremstilling Af voldgiftskendelsen af 4. juni 2015 fremgår bl.a.: ”9 Voldgiftsrettens begrundelse og resultat … 9.1.3 Godtgørelse efter Handelsagentlovens § 25 … 139. Det følger af Handelsagentlovens § 25, at en handelsagent har krav på godtgørelse ved agenturaftalens ophør, hvis og i det omfang (1) agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af han-delen med den bestående kundekreds, og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele, og (2) betaling af godt-gørelse er rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder, herunder navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder. 140. Det er ubestridt, at bestemmelsens første led er opfyldt. Uanset at Playgrounds distribution af GoPro-produkter ophører i 2015, er det under sagens bevisførelse bekræftet af Playgrounds parts-/vidneforklaringer, at Playground fremadrettet kan fortsætte samhandlen med en betydelig del af de kunder, som Doublezero har skaffet og/eller betjent. … 147. Voldgiftsretten finder herefter, at Doublezero er berettiget til godtgø- relse. Voldgiftsretten har ved udmålingen af beløbet lagt til grund, at der har bestået et handelsagentsamarbejde mellem Parterne siden 2011. Vold- giftsretten har endvidere lagt til grund, at Doublezero har bidraget bety- deligt til opbygningen af Playgrounds kundekreds og markedet for Play- grounds produkter. Der består en fortsat værdi for Playground af Double- zeros agentarbejde både på GoPro-produkter frem til ophøret af distribu- tionen og også på andre produkter, herunder i forhold til nye brands, som Playground måtte påbegynde distributionen af som erstatning for GoPro. Voldgiftsretten har ydermere lagt vægt på, at Handelsagentaftalen, herun-der Doublezeros indtægtsgrundlag, ophørte med omgående virkning. 148. Under hensyntagen til Handelsagentlovens § 26 finder Voldgiftsret-ten, at Playground skal betale et skønsmæssigt fastsat beløb på 750.000 kr. (ex. moms) til Doublezero.” Supplerende anbringender Appellant har supplerende anført bl.a., at det efter landsrettens afgørelse er op til parterne i et handelsagentforhold at bestemme, om betaling for good-will er omfattet af virksomhedspant. Hvis handelsagenten overdrager sit agen- / 3 tur, er der ikke tvivl om, at den del af købesummen, der vedrører agentens goodwill, er omfattet af virksomhedspant. Hvis godtgørelse efter handelsagent- lovens § 25 ikke er omfattet af virksomhedspant, vil det indebære en forskelsbe- handling, som der ikke er grundlag for. Sydbank har supplerende anført bl.a., at det ikke er korrekt, at landsrettens af- gørelse vil medføre, at det er op til parterne at bestemme, om betaling for good- will er omfattet af virksomhedspant. En handelsagent kan efter tinglysningslo- vens § 47 c give pant i den goodwill, der måtte tilhøre agenten selv. Den good- will, der efter handelsagentlovens § 25 gives godtgørelse for, tilhører imidlertid ikke agenten, der derfor ikke kan pantsætte den. Højesterets begrundelse og resultat Ved voldgiftskendelse af 4. juni 2015 blev Doublezero ApS efter handelsagent- lovens § 25 tilkendt en godtgørelse på 750.000 kr. for nye kunder mv., som virk- somheden som led i en agenturaftale havde skaffet Playground Distribution ApS. Sagen angår, om godtgørelsen er omfattet af Sydbank A/S´ virksomheds-pant i Doublezero, der ifølge skadesløsbrev bl.a. omfatter goodwill. Efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 1, 1. pkt., kan indehaveren af en erhvervs- virksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev underpant-sætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant). Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 7, kan virksomhedspant omfatte bl.a. goodwill. Spørgsmålet er i første række, om den godtgørelse, som ved voldgiftskendelsen er tilkendt Doublezero, må anses for betaling for goodwill ejet af Doublezero, således at den er omfattet af Sydbanks virksomhedspant. Efter handelsagentlovens § 25, stk. 1, nr. 1, har handelsagenten ved agenturafta- lens ophør krav på godtgørelse, hvis og i det omfang agenten har skaffet agen- turgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af handelen med den bestå- ende kundekreds, og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgi- veren betydelige fordele. Efter stk. 1, nr. 2, er betaling af godtgørelse yderligere betinget af, at dette er rimeligt under hensyn til samtlige omstændigheder, her- under navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder. Godtgørelse efter bestemmelsen ydes således for de kunder mv., som handels- agenten har ”skaffet” agenturgiveren. Som anført af landsretten fremgår det i overensstemmelse hermed af bestemmelsens forarbejder (betænkning nr. 1151/1988 om handelsagenter og handelsrejsende, s. 122), at der ikke er tale om, at agenten i traditionel juridisk forstand overdrager en kundekreds eller lig-nende til agenturgiveren. Som ligeledes anført understøttes dette af, at godtgø-relse skal være rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder. / 4 Højesteret finder herefter, at godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 må an-ses som vederlag for den arbejdsindsats, agenten har ydet ved at skaffe agen- turgiveren nye kunder mv., og ikke for overdragelse af agentens egen kunde- kreds. Der er således ikke – som det kræves efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7, jf. stk. 1, 1. pkt. – tale om goodwill, som tilhører agenten. På den baggrund tiltræder Højesteret, at den tilkendte godtgørelse ikke var om- fattet af Sydbanks virksomhedspant. Højesteret stadfæster derfor dommen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant betale 60.000 kr. til Sydbank A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. /	HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2022 Sag BS-50460/2020-HJR (2. afdeling) <anonym>Appellant</anonym> (advokat Peter Smith) mod Sydbank A/S (advokat Nicolai Dyhr) Itidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 11.juli 2019 (BS - 30794/2018-KBH) 0g af Østre Landsrets 23. afdeling den 19. august 2020 (BS - 34002/2019-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen; Henrik Waaben; Lars Hjortnæs; Kurt Rasmussen og Jørgen Steen Sørensen. Sagen er behandlet skriftligt, jf retsplejelovens $ 387. Påstande mv. <anonym>Appellant</anonym> har påstået frifindelse mod betaling af 330.227,53 kr; med tillæg af rente på 14 % p.a. fra den 27. august 2015. Indstævnte, Sydbank A/S, har påstået stadfæstelse. Parterne er enige om, at hvis den godtgørelse på 750.000 kr., som Doublezero ApS blev tilkendt ved voldgiftskendelsen af 4.juni 2015, ikke er omfattet af Sydbanks virksomhedspant, har Sydbank været berettiget til at tilbagebetale be- løbet til Doublezeros konkursbo 0g forhøje <anonym>Appellants</anonym> kautionsforplig-telse tilsvarende. 2 Supplerende sagsfremstilling Af voldgiftskendelsen af 4. juni 2015 fremgår bla: 99 Voldgiftsrettens begrundelse og resultat 9.1.3 Godtgørelse efter Handelsagentlovens $ 25 139. Det følger af Handelsagentlovens 8 25,at en handelsagent har krav på godtgørelse ved agenturaftalens ophør; hvis og i det omfang (1) agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af han-delen med den bestående kundekreds; 0g forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele; og (2) betaling af godt-gørelse er rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder; herunder navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder: 140. Det er ubestridt; at bestemmelsens første led er opfyldt. Uanset at Playgrounds distribution af GoPro-produkter ophører i 2015, er det under sagens bevisførelse bekræftet af Playgrounds parts-Ividneforklaringer; at Playground fremadrettet kan fortsætte samhandlen med en betydelig del af de kunder; som Doublezero har skaffet ogleller betjent. 147. Voldgiftsretten finder herefter; at Doublezero er berettiget til godtgø- relse . Voldgiftsretten har ved udmålingen af beløbet lagt til grund, at der har bestået et handelsagentsamarbejde mellem Parterne siden 2011. Vold- giftsretten har endvidere lagt til grund, at Doublezero har bidraget bety - deligt til opbygningen af Playgrounds kundekreds og markedet for Play- grounds produkter. Der består en fortsat værdi for Playground af Double- zeros agentarbejde både på GoPro-produkter frem til ophøret af distribu- tionen og også på andre produkter; herunder i forhold til nye brands, som Playground måtte påbegynde distributionen af som erstatning for GoPro. Voldgiftsretten har ydermere lagt vægt på, at Handelsagentaftalen; herun-der Doublezeros indtægtsgrundlag; ophørte med omgående virkning 148. Under hensyntagen til Handelsagentlovens $ 26 finder Voldgiftsret-ten; at Playground skal betale et skønsmæssigt fastsat beløb på 750.000 kr. (ex. moms) til Doublezero 99 Supplerende anbringender <anonym>Appellant</anonym> har supplerende anført bl.a., at det efter landsrettens afgørelse er op til parterne i et handelsagentforhold at bestemme; om betaling for good-will er omfattet af 'virksomhedspant. Hvis handelsagenten overdrager sit agen- /3 tur, er der ikke tvivl om, at den del af købesummen, der vedrører agentens goodwill, er omfattet af virksomhedspant. Hvis godtgørelse efter handelsagent- lovens § 25 ikke er omfattet af virksomhedspant, vil det indebære en forskelsbe- handling, som der ikke er grundlag for . Sydbank har supplerende anført bl.a., at det ikke er korrekt, at landsrettens af- gørelse vil medføre, at det er op til parterne at bestemme, om betaling for good- will er omfattet af virksomhedspant. En handelsagent kan efter tinglysningslo- vens § 47 c give pant i den goodwill, der måtte tilhøre agenten selv . Den good- will, der efter handelsagentlovens § 25 gives godtgørelse for , tilhører imidlertid ikke agenten, der derfor ikke kan pantsætte den. Højester ets begrundelse og r esultat Ved voldgiftskendelse af 4. juni 2015 blev Doublezero ApS efter handelsagent- lovens § 25 tilkendt en godtgørelse på 750.000 kr . for nye kunder mv ., som virk- somheden som led i en agenturaftale havde skaf fet Playground Distribution ApS . Sagen angår , om godtgørelsen er omfattet af Sydbank A/S´ virksomheds-pant i Doublezero , der ifølge skadesløsbrev bl.a. omfatter goodwill. Efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 1, 1. pkt., kan indehaveren af en erhvervs- virksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev underpant-sætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant). Efter bestemmelsens stk. 3, nr . 7, kan virksomhedspant omfatte bl.a. goodwill. Spørgsmålet er i første række, om den godtgørelse, som ved voldgiftskendelsen er tilkendt Doublezero , må anses for betaling for goodwill ejet af Doublezero , således at den er omfattet af Sydbanks virksomhedspant. Efter handelsagentlovens § 25, stk. 1, nr . 1, har handelsagenten ved agenturafta- lens ophør krav på godtgørelse, hvis og i det omfang agenten har skaf fet agen- turgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af handelen med den bestå- ende kundekreds, og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agentur gi- veren betydelige fordele. Efter stk. 1, nr . 2, er betaling af godtgørelse yderligere betinget af, at dette er rimeligt under hensyn til samtlige omstændigheder , her- under navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder . Godtgørelse efter bestemmelsen ydes således for de kunder mv ., som handels- agenten har ”skaf fet” agentur giveren. Som anført af landsretten fremgår det i overensstemmelse hermed af bestemmelsens forarbejder (betænkning nr . 1151/1988 om handelsagenter og handelsrejsende, s. 122), at der ikke er tale om, at agenten i traditionel juridisk forstand overdrager en kundekreds eller lig-nende til agentur giveren. Som ligeledes anført understøttes dette af, at godtgø-relse skal være rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder . Højesteret finder herefter; at godtgørelse efter handelsagentlovens $ 25 må an-ses som vederlag for den arbejdsindsats, agenten har ydet ved at skaffe agen- turgiveren nye kunder mv., og ikke for overdragelse af agentens egen kunde - kreds. Der er således ikke som det kræves efter tinglysningslovens $ 47 c, stk. 3, nr. 7,jf. stk. 1, 1. pkt. ~ tale om goodwill;, som tilhører agenten. På den baggrund tiltræder Højesteret, at den tilkendte godtgørelse ikke var om- fattet af Sydbanks virksomhedspant. Højesteret stadfæster derfor dommen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Appellant</anonym> betale 60.000 kr. til Sydbank A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 8 a. /	6,901	6,992
1203	Sagen drejer sig om uberettiget opsigelse af sagsøgernes børn i den sagsøgte børnehave.	Appelleret	Civilsag	Retten i Helsingør	BS-59539/2019-HEL	Almindelig civil sag	1. instans	916/22	Aftaler;		Advokat - Bruno Månsson; Advokat - Thomas V. Bonnor;	Nej	Nej	Nej		48.250,00 kr.	/ RETTEN I HELSINGØR DOM afsagt den 16. august 2021 Sag BS-59539/2019-HEL Sagsøger 1 (advokat Thomas V. Bonnor) og Sagsøger 2 (advokat Thomas V. Bonnor) mod Sagsøgte S/I (Institution) (advokat Bruno Månsson) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 27. december 2019. Sagen vedrører uberettiget opsigelse af sagsøgernes børn i den sagsøgte børnehave. Sagsøger 1og Sagsøger 2, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte S/I (Institution) skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale 48.250,00 kr. med procesrente fra den 27. december 2019. Sagsøgte S/I (Institution), har fremsat påstand om frifindelse. / 2 Sagsøger 1 og Sagsøger 2's påstand er opgjort således i advokat Bonnors brev af 23. oktober 2019: ” 1. 14 dages løn/ferie med løn. Sagsøger 1 har forbrugt 14 feriedage på at køre Barn 1 (yngste datter) ind i en vuggestue, hun ikke kom til at gå i. Sagsøger 1's barsel var til- rettelagt således, at hun lagde sin ferie i forlængelse af barslen, således at denne kunne anvendes til at starte Barn 1 op i vuggestuen. Hun har således forbrugt 14 dages ferie, som er spildt, idet hun har skullet indkøre Barn 1 på ny i en ny vug-gestue. Tabt beløb: kr. 17.696,00 (månedsløn: kr. 35.392,16). (indkøring i ny bør-nehave/vuggestue måtte ligeledes afholdes af egen ferie). 2. Halv måned betaling for Sagsøgte S/I (Institution)s vuggestue – de 14 dage er brugt på indkøring, dvs. dage hvor Sagsøger 1 har været med, stået til rådighed, eller hvor hun har været alene få timer. En indkøringsperiode i en vuggestue Barn 1 ikke kom til at gå i: kr. 1.706,50. 3. En uges forbrugt ferie, hvor Sagsøger 1 ikke havde pasningsmulighed til sine børn og måtte have dem hjemme. Tabt beløb: kr. 8.848,00. 4. Advokatbistand (Advokat) juridisk bistand i forhold til fortolkning af regelgrundlag, korrespondance med kommunen, ansøgning om aktindsigt og anvisning på Sagsøger 1's handlemuligheder: kr. 15.000,00. 5. Advokatbistand (Advokat Thomas V. Bonnor) - bisidder ved mæglingsmødet d. 15/5: kr. 5.000,00. Samlet beløb: kr, 48,250.50, hvilket beløb jeg beder Dem indbetale til mit kontor inden 10 dage. Dokumentation for de enkelte poster kan forevises.” Retten har truffet bestemmelse om, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Sagsøger 1 og Sagsøger 2's Barn 2, var i 2018 indskrevet i Sagsøgte S/I (Institution), og deres datter Barn 1 startede i vuggestuen pr. 1. maj 2019. Sagsøger 1 var på det tidspunkt forældrerepræsentant og havde tidligere væ-ret formand for forældrebestyrelsen og som sådan tillige medlem af institu-tionsbestyrelsen. / 3 Den 16. maj 2019 modtog Sagsøger 1 og Sagsøger 2 følgende brev fra institutionsbe- styrelsen: ”Opsigelse af institutionspladser i Sagsøgte S/I (Institution) Til Barn 2 og Barn 1's forældre Vi ser os desværre nødsaget til, at opsige Barn 2 og Barn 1's pladser i henholds-vis børnehaven og vuggestuen i Sagsøgte S/I (Institution) på baggrund af længere tids uoverensstemmelser og manglende samarbejdsvilje fra Sagsøger 1's side. Dette til trods for vores gentagne forsøg (senest ved kommunens mel-lemkomst i form af et mæglingsmøde d.15.maj 2019) på at finde en løsning for det fremadrettede samarbejde. Denne konflikt har igennem længere tid haft en meget negativ indvirkning på arbejdsmiljøet i institutionen, og er nu så alvorlig, at vi desværre ser os nødsaget til at effektuere § 12, hvori det anføres at en forælder kan opsiges i institutionen. "Der kan i helt specielle tilfælde finde opsigelse sted, hvis der er tale om et så dår- ligt samarbejde mellem forældre og institutionen, at institutionens arbejdsklima bliver betydeligt påvirket". Denne situation er dog så akut, at vi ser os nødsaget til at effektuere denne opsigelse per dags dato d.16.maj 2019. By 1 Kommunes pladsanvisning har garanteret os, at der forefindes ledige pladser i både vuggestue og børnehave i øjeblikket. I bedes kontakte dem, hvis I måtte ønske at benytte jer af dette. ” Regelgrundlag Af dagtilbudslovens § 29 fremgår: § 29. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet til-svarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud. Stk. 2. Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitu-tion, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde. Stk. 3. (udeladt) Stk. 4. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ud-meldelse af børn i institutionen. Af dagtilbudsvejledningen, vejledning nr. 9109 af 27. februar 2015 fremgår som punkt 324 om opsigelse i privatinstitutioner: 324. Privatinstitutioner kan ikke opsige et barn, der er optaget i institutionen, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde. (udeladt) Ganske særlige tilfælde, som berettiger til opsigelse kan være følgende, som ikke er udtømmende: / 4 · Hensynet til barnets bedste · I situationer, hvor det er åbenlyst, at et barn, der er optaget i en privatin- stitution, ikke kan trives og rummes i den pågældende privatinstitution med den støtte, der kan gives efter dagtilbudsloven, kan privatinstitutio-nen af hensyn til barnets bedste opsige barnet efter forudgående aftale med kommunen. · Da kommunens pasningsgaranti til en plads i kommunens dagtilbud først indtræder tre måneder efter, der er ansøgt om en plads i dagtilbud, er det vigtigt, at kommunen og privatinstitutionen har et tæt samarbejde for at sikre, at barnet oplever en sammenhæng mellem overgangen fra privatinstitutionen til det nye dagtilbud, som barnet optages i, og at bar-net får sine behov dækket. Af samme vejledning fremgår om k onflikter med forældre 327. Er der i et dagtilbud alvorlige samarbejdsproblemer mellem forældre til et barn og personalet i dagtilbuddet, er det kommunens ansvar som led i dens tilsynsforpligtelse at gøre en indsats for at medvirke til at få løst konflikten. Hvis det i ganske særlige tilfælde ikke er muligt at få løst problemerne, på trods af samarbejde med forældrene, kan det af hensyn til børnene – det være sig det pågældende barn eller de øvrige børn – være nødvendigt som en sidste løsning at flytte et barn til et andet dagtilbud. Sagsøgte S/I (Institution) har i sine vedtægter følgende bestemmelse, der af retten anses for fastsat efter dagtilbudslovens § 29, stk. 4: §12 Opsigelse/ udmeldelse Stk.1 Forældrene kan opsige institutionspladsen skriftligt med en måneds varsel til en måneds udgang. Stk.2 Opsigelse fra privatinstitutionen side kan finde sted ved restance i forældrebe-talingen. Opsigelse kan i disse tilfælde ske med en måneds varsel til en måneds udgang. Forinden skal forældrene have modtaget rykkerskrivelse med meddelelse om påtænkt opsigelse. Der kan i helt specielle tilfælde finde opsigelse sted, hvis der er tale om et så dårligt samarbejde mellem forældre og institutionen, at institutionens arbejds-klima bliver betydeligt påvirket. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 12. / 5 Sagsøger 1 har forklaret, at hun er uddannet skov- og landskabsingeniør og arbejder i kommunen. Hun har tre børn. Hendes ældste børn, Barn 3 og Barn 2, star- tede i institutionen i 2014, da de flyttede til By 2. Barn 3 startede i børnehaven og Barn 2 startede i vuggestuen. De første år var hun og hendes mand blot alminde-lige forældre, men hun fik hurtigt ansvaret for arbejdsdage vedr. udendørs om-råder. I 2016 blev hun opfordret til at træde ind i forældrebestyrelsen, og ved konstitueringen blev hun formand i forældrebestyrelsen og derfor med i institu-tionsbestyrelsen frem til 2018. Da det blev muligt, ville institutionen give et bud på ejendommen, som kommunen ville udbyde. De skulle sætte penge af til at købe ejendommen, hvilket alle gerne ville. Der var en anden interesseret på ejendommen, og de trak derfor deres bud. Det blev Værested, der købte ejen-dommen. De skulle derfor ikke bruge pengene til at købe ejendommen. Inden generalforsamlingen vidste de, at det blev Værested der var køber, og at de skulle genforhandle lejekontrakten. Vidne 11 fremlagde hovedtal for deres budget. Det ene scenarie viste et lille underskud, hvis man skød 1 mio. kr. i bygninger-ne. Hvis de udvidede vuggestuen, ville de kunne få et overskud. Forud for ge-neralforsamlingen var der flere forældre, der spurgte, hvorfor der var presset på personalesiden. Det ville give dem reducerede udgifter at blive ejer i stedet for lejer. Personalet havde indvilliget i at løbe stærkt, fordi det var et fælles mål, at det skulle være deres eget sted. På det følgende møde, den 20. november 2018, medbragte hun et forslag, der blev enstemmigt vedtaget i forældrebestyrelsen. Det var et ønske om at følge op på personalets og forældrenes bekymring. De fik afslag på indstillingen, og det blev udskudt til næste møde i marts. Hele drøftelsen var slettet i referatet af formanden i forhold til det, hun havde skrevet. Den 13. marts 2019 var det kommet på dagsordenen, men det blev ikke drøftet, fordi det tog lang tid at drøfte udkastet til forretningsordenen, som formanden og næstformanden var kommet med. Der var en del punkter, som hun mente var forkerte, herunder at referaterne ikke skulle udsendes til forældrene. Et punkt var, at de ikke måtte tale sammen imellem møderne. I marts var der in-gen afklaring af forslaget om flere varme hænder. Det blev udskudt til et møde i maj. Hun og flere forældre følte, at der ikke var fulgt op på bekymringen fra novem-ber. AT- repræsentanten Vidne 6 havde ud over bestyrelsesmøderne prikket hende på skuldrene, og hun følte ikke, at de kunne være bekendt at udskyde det i det uendelige. / 6 Det var Person 1 og Vidne 9, der viderebragte alt til institutionsbestyrelsen. Næstfor- manden formanede dem om, at alt vedrørende økonomi hørte til i institutions- bestyrelsen. Det lå i luften, at de ikke skulle tale med institutionsbestyrelsen mellem møderne. Hun skrev til Vidne 1 den 18. marts 2019. Hun blev meget rystet over det første svar, hun fik, for hun havde sendt sin mail som forældre-repræsentant. Hun forstod ikke, hvorfor hun var indkaldt til mødet som en-keltperson overfor 4 personer. Hun havde uenigheder med institutionsbestyrel-sen. Vidne 11 havde således censureret i hendes referat, og han skældte ud over, at hun ikke ville skrive under på hans referat. Han var utilfreds med, at hun ønskede at drøfte økonomi. Hun følte sig intimideret, for hun følte drøftelsen hørte hjemme i forældrebesty-relsen. Vidne 1 havde ikke skrevet, at hun modtog mailen som værende fra en forælder. Hendes mail af 18. marts 2019 var en orientering, som hun indledte med hen-visning til deres tidligere møde og sendte det til orientering. Hun tog til mødet med sin mor som bisidder. På mødet fik hun at vide, at hun var indkaldt på baggrund af sin mail. Hun blev udspurgt om sin opfattelse som forældrerepræsentant og blev også spurgt om, hvem hun havde talt med om hvad. Hun ønskede ikke at klage, og Vidne 1 endte med at opfatte det som en orientering og ikke en klage. Der var ikke nogen, der kommenterede det. De trak deres udsmidning af hendes børn tilbage ved mødet den 3. april 2019. Hun har ikke modtaget en advarsel. De drøftede, om de havde truet hende til at møde. Vidne 11 mente, at det var en advarsel. Efter mødet mente hun, at striden var bilagt, og børnene ville derfor ikke blive smidt ud. Hun talte om, at lederen havde eskaleret situationen, og hun gik til-bage til de forældre, som hun havde repræsenteret, og fortalte dem om forløbet. Hun viste dem mailtråden, og de forstod ikke, hvordan det var blevet modta-get. Det var nogle konkrete forældre – måske 10 personer, der havde brugt hende som kontakt i den periode, hvor der havde været udfordringer. De syn-tes, at det var uhørt, at det var kørt ud af proportioner. Derfor besluttede de at udarbejde en klage, som nogle forældre skrev under på umiddelbart. Flere for-ældre ønskede at deltage på forældremødet den 8. april 2019 for at forstå situa-tionen. En af de andre forældre fortalte på forhånd Vidne 11, at der ville komme spørgsmål til forløbet. Vidne 11 gemte sig bag påstanden om per-sonfølsomme oplysninger. Det syntes hun ikke, at der var. Vidne 11 sagde / 7 også, at hun havde blandet sig i ting og havde svinet personalet til. Der var og-så andre ting. Det var ikke rart at høre som forælder. Derfor indgav de klagen efter mødet. Først rettede hun henvendelse til forældrebestyrelsesformanden Person 1 og spurgte, hvordan hun var involveret. Hun havde ikke set hele mailt-råden. Derfor bad hun Person 1 tage to punkter med på institutionsbestyrelsens møde. For det første at sidde over for 4 repræsentanter, og for det andet bare at antage noget, samt for det tredje at mødeindkaldelsen havde indeholdt en trus-sel om opsigelse. Da hun vendte tilbage, sagde hun, at hun havde vendt det med bestyrelsen, og at det ikke måtte ske igen. Det fik hun på en mail. Da der kom svar på klagen, stod der, at alt var ok. De skrev en anmodning om revurdering i forhold til ledelsespraksis, og om de havde forholdt sig til inhabilitetsspørgsmålet bl.a. fordi Vidne 11 havde del-taget i en klagebehandling om sig selv. Hun tror, at det skete i april. Efter forældremødet var der i børnehaven uddelt en støtteerklæring til Vidne 1 fra personalet, underskrevet af tillidsrepræsentanten Vidne 3. Der var henvist til nogle udsagn fra hendes mail til Vidne 1, selv om de havde aftalt, at det ikke var en klage. Hun kørte op i børnehaven for at tale med Vidne 3, der sagde at hun ikke havde set mailen men havde fået at vide, at det var en klage. Hun ønskede, at Vidne 3 skulle se hendes mail, for hun havde ikke klaget. De aftalte at tales ved efter påske. Hendes yngste datter skulle starte i vuggestuen 1. maj. Hun selv var meget be-rørt af stemningen, og at personalet havde fået at vide, at hun havde klaget. Hun vidste ikke, om hun ønskede at starte Barn 1 i vuggestuen. Vidne 3 kom på hjemmebesøg og ringede til hende. Hun har ikke overfuset Vidne 3. De har haft en samtale. Hun var følelsesmæssigt berørt, da hun talte med Vidne 3 i børnehaven, men hun har ikke råbt. Hun har kun været kontant. Hun fik varsling om mæglingsmødet samtidig med, at hun fik svar på klagen. Der stod, at der var samarbejdsvanskeligheder og en ikke nærmere beskrevet hændelse. Da hun fik indkaldelsen til mæglingsmødet, vidste hun ikke, hvad det gik ud på. Hun var ikke klar over, at hun havde en konflikt. Der havde ikke været møder, men kun mødet om mailen og en samtale med Vidne 3. De tro-ede, at det var sluttet. Hun fik ved mæglingsmødet at vide, at hun var indkaldt på baggrund af tre hændelser vedrørende Vidne 3. Vidne 3 var ikke til stede. De vævede rundt / 8 om tre ting, og det handlede en del om den ekstraordinære generalforsamling. Hun selv foreslog, at hun fik en snak med Vidne 3 om det fremtidige samar-bejde. Vidne 11 foreslog, at hun tilbagekaldte sin indkaldelse til ekstraordi-nær generalforsamling. Hun kræver en halv månedsløn, fordi hun havde taget fri for at køre Barn 1 ind i vuggestuen. Det måtte gentages, da hun skulle gøre det et andet sted. Der var ikke den 3. april 2019 tale om en ny start, men de var enige om fremad-rettet at tage spørgsmål ansigt til ansigt for at undgå misforståelser. Hendes forslag den 20. november 2018 var et forslag til anvendelse af overskud. Mødet primo december 2018 i institutionsbestyrelsen var med deltagelse også fra SPIA [Selvejende og Private Institutioners Administrationsselskab]. Det var et dialogmøde ikke et bestyrelsesmøde. De fik primært fik at vide, at de ikke måtte tale sammen mellem møderne. Der blev fremlagt et nyt budget. Millionen var forsvundet. Der var i slutningen af september 2018 et møde mellem hende selv, Vidne 9 og Vidne 8 omkring samarbejdet med institutionsbestyrelsen. De drøftede også personalets bekymring og holdt fokus på personalet, fordi generalforsamlingen var nært forestående. Hun tilbød at sidde i børnehaven for at forældrebestyrel-sen skulle at være mere synlige i forhold til personalet. Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet pædagog og har taget 3 moduler af diplom i ledelse. Hun har haft sine børn i institutionen og har været i forældrebestyrelsen. Hun blev af den daværende leder, som hun havde god kontakt til, anbefalet at søge stillingen. Hun kom fra Institution 1, der var en kommunal institution. Der var ingen struktur, da hun trådte til. Måden at arbejde på var meget ustruktureret. Medarbejderne kørte i hver sin retning. Hun startede med at lave nye grupper og ny struktur, der var stram-mere end den gamle. Det var svært, fordi medarbejderne derefter skulle være der, når de var der, og der var bestemte børn, de skulle være hos. Forældrene tog det overvejende positivt, selv om nogle forældre ikke mente, at deres børn skulle i andre grupper. Hun vurderede den samlede bemanding i institutionen. Bemandingen var god i forhold til hendes tidligere arbejdssted. Hun mente, at strukturen og ikke hænder var problemet. Hun var til stede ved det fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde, selv om hun ikke var ansat. På daværende tidspunkt kendte hun ikke institutionen og måtte bare lytte. Da hun lærte institutionen at kende og så, at nogen af de ansatte havde tid til flere kaffepauser, rygepauser og langvarige toiletbesøg, opfattede hun det sådan, at der ikke var travlt. / 9 Hun var referent ved forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018, selv om hun endnu ikke var tiltrådt. Forespurgt til forslaget om disponering af over-skud og mødets punkt 7 kan hun ikke sige noget til, at det var sådan, personalet følte det. Det var personale, der havde været der i lang tid, og de opfattede det nok sådan. Hun opfattede det ikke selv sådan. Da hun modtog mailen af 18. marts 2019 fra Sagsøger 1, var hun lidt chokeret over at få en sådan mail. Hun oplevede ikke, at det var sådan, personalegrup-pen havde det. Hun blev også forvirret over, om det var skrevet af Sagsøger 1 privat eller ej, fordi den kun var sendt c.c. til Person 1 og ikke til resten af foræl-drebestyrelsen. Hun kontaktede Vidne 11 som arbejdsgiver, og han foreslog, at de kontaktede Vidne 5 hos SPIA for at få råd og vejledning om, hvordan hun skulle sende en mail tilbage. Hun gik til tillidsrepræsentanterne Person 2 og Vidne 3, der gik til medarbejderne for at finde ud af, hvordan det så ud. Det gjorde hun enten samme dag eller dagen efter, at hun fik mailen. Hun fik straks et svar, efter at de havde talt med medarbejderne, der sagde at de havde det godt, og at der var en god udvikling, og at det ikke var som anført i mailen Den 19. marts 2019 skrev hun til Sagsøger 1 i samarbejde med Vidne 5. Person 2 var på arbejde, og Vidne 7 havde overblikket i børnehaven. Hun ønskede at finde ud af, om mailen var kommet fra Sagsøger 1 som bestyrelsesmedlem eller foræl-der. Møder med forældre afholdes altid af to personer i børnehaven. I sin mail af 3. april 2019 nævnte hun vedtægternes § 12, fordi personalet var pressede. De var bange for at komme på arbejde og var bange for at møde Sagsøger 1. Særligt – men ikke udelukkende - Vidne 3 var meget utryg. Hun og Vidne 11 afholdt mødet med Sagsøger 1 og Sagsøger 1's mor. Hun oplevede mødet som mærke-ligt. De startede med, at hun prøvede at hilse, hvilket blev afvist. De havde en dialog, men Sagsøger 1 var tilbagelænet og hendes mor førte ordet. Vidne 11 skulle skrive referat, men skrev ikke noget ned. De talte om, at nu blev mødet gennemført, og så gjaldt advarslen ikke. De talte om, at de skulle tale bedre sammen, når de mødtes på gangene. Hun opfattede det sådan, at de skulle se fremad. Efter mødet kom de ud ad døren på en uafsluttet måde, lidt smågrinende. Hun blev utryg over det. Hun troede, at det hele var landet, men det var det ikke, for der begyndte messenger-tråde, og klagen kom på forældremødet, hvilket hun var overrasket over, for det var en klage over hende. Hun hørte ikke Vidne 3's samtale den 26. april 2019, men hun var i samme rum som Vidne 3, da samtalen fandt sted, fordi Vidne 3 var utryg. Hun hør-te, at Vidne 3 gentog sig selv flere gange. Vidne 3 brød grædende sammen, da hun sluttede samtalen. / 10 Indkaldelsen til mæglingsmødet i kommunen den 9. maj var initieret af Vidne 11 og institutionsbestyrelsen. Ved mødet var de enige om at være uenige. Der kom ikke noget ud af det. De holdt mange møder. Hun mener der var et telefonmø-de om aftenen. Den 16. maj mødtes hun, Vidne 11, Vidne 9 og vist Person 1, og da blev beslutningen om opsigelse taget. Hun husker ikke, om Person 3 deltog. Beslut-ningen blev truffet, fordi arbejdsklimaet var mega påvirket. Hun bakkede sit personale op, og hun var også selv påvirket. Det var det grundlag, der gjorde, at Barn 2 og Barn 1 blev opsagt. De kunne ikke se, hvorfor det skulle være langvarigt, for det var så presset. De havde møde om formiddagen, og hun kom tilbage til institutionen og forklarede, hvad der skulle ske. Alle var dybt påvirket af det. Person 4 var praktisk indrettet og sørgede for at pakke alle Barn 2's ting sammen, så hun ikke manglede sine ting. Hele forløbet har påvirket hende meget. Hun har været sygemeldt flere gange, herunder i efteråret 2020. Hun har det stadig meget dårligt. Sygemeldingen endte med, at hun blev fyret. Hun arbejder nu på et bosted med 1-1 borger. Hun kan ikke holde ud at være sammen med mange og forholde sig til mange mennesker. Hun har startet sin egen rengøring. Hele personalet havde været der i mange år, bortset fra Vidne 7 og Person 5. I børnehaven havde blandt andet Vidne 6, Person 4, Person 6, Person 7 og Person 8 været der længe. De havde været der i 10 år eller mere, og de havde en meget anden måde at gøre tingene på end den, hun ønskede at indføre. De var i hver sit loka-le og arbejdede ikke sammen. Børnene fik selv lov at være, hvor de ville være. Efter hendes opfattelse havde børnene brug for struktur og vejledning. Der var værksteder udenfor, og der skulle være værkstedspædagogik. Strukturen var sådan, at man havde formiddagsmad kl. 10.00. Derfra gik holdene i værksteder ud fra de voksnes valg. Hun syntes ikke, at de voksne skulle vælge, hvor de ville være, men det skulle afgøres efter de pædagogiske behov. Det ville give bedre styr på børnene end, at de bare løb frem og tilbage. Hun mener ikke, at der manglede varme hænder. Man kan altid bruge flere hænder, men man kunne også omstrukturere. I starten var hendes fokus, hvor den enkelte var på et bestemt tidspunkt, herunder at man ikke – hvis man kun var to medarbejdere – skulle være på hver sin etage. Det er noget, hun har haft oppe på personale-mødet og i institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Hun mener, at det både hører under pædagogik og økonomi. Da hun på mødet den 6. november 2018 før sin ansættelse hørte kritik fra med- arbejderen, der også var arbejdsmiljørepræsentant, tænkte hun, at der måtte være noget om det. Hun havde selv haft børn på institutionen. Hun vidste, at medarbejderne i en tid havde gået uden leder. Hun tænkte, at hun når hun star-tede, ville hun være nysgerrig på det. Hun tænkte, at det kunne hun godt få styr på. I starten af 2019 var hun i gang med at etablere nye grupper og tale med personalet om en fast gruppestruktur, hvor en voksen fast skulle have / 11 hver gruppe. Det ville ikke kræve flere personer, men at personalet ikke kun var i ét bestemt værksted. Hun stoppede i september. Hun nåede et resultat med omstrukturering inden da. Hun oplevede en glad personalegruppe. Hun følte mailen fra Sagsøger 1 som en klage. Det var hendes personlige ansvar, at der var nok mennesker. Hun opfattede det som et enkeltstående tilfælde den fredag, at der manglede personale på grund af en vikar, der ikke var mødt ind. Hun husker ikke, om mødet den 3. april endte med, at brevet af 18. marts ikke blev opfattet som en klage. Vidne 2 har forklaret, at hendes datter har gået i vuggestuen og børnehaven fra 2015 til august 2019. Hun har ikke været tilknyttet bestyrelsen. Hun var glad for vuggestueperioden. Da hendes datter kom i børnehaven, satte hun spørgsmålstegn ved først nogle og efterfølgende flere forhold. Til sidst var der ting, hun var bekymret for, herunder hendes datters udvikling. Det bekym-rede hende, at hendes datter ikke var på ture væk fra stedet. Hun tog fat i Sagsøger 1, der var forældrerepræsentant og stillede spørgsmål. Hun fik at vide, at der var drenge, der krævede flere ressourcer, og derfor tog de dem væk for at gøre mere for dem. Hendes datter var tre år, men senere skete der stadig ikke noget. Da fik hun en ny forklaring om, at de skulle spare en million og dermed spare på personaleressourcer. Der kom ny leder og ny struktur og faste aftaler, men hvis nogen var syge, blev turene droppet, og hvis flere var syge, blev det legepladstid for alle. Efter nogen tid opfattede hun det som op-bevaring. Der burde være noget læringsforum. Hun oplevede også flere gange, at der var børn, der græd. Hendes barn kom tit hjem med rød numse, og der var børn, der legede på garderobepladsen. Forespurgt til den nye struktur med personale på værkstederne forklarede hun, at turene røg først, og derefter værkstederne. Der var vist fire hold med 4 værk-steder. Hun manglede fleksibilitet, for børnene skulle bare på legepladsen uden særlige lege, hvis der manglede personale. Hun gik til Sagsøger 1 og forventede, at Sagsøger 1 gik videre til forældrebestyrelsen, og at der ville komme en forklaring. Der var et forældremøde, hvor hun var ret aktiv. Vidne 1 var til stede men ovre i et hjørne. Vidne 11 var også til stede men afveg spørgsmål både i forhold til et overskud, der var blevet til underskud og i forhold til pædagogiske forhold. Hun fik udenoms svar eller fik at vide, at det var personfølsomme oplysninger. De var en gruppe forældre, der var ret frustrerede over forældremødet. De fandt sammen og ville indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at få kontakt med Vidne 11. De ønskede dialog og gennemsigtighed. I den sidste ende tog hun sin datter ud af institutionen på grund af mistillid til ledelsen og institutionsbestyrelsen, selv om hendes datter havde en social stærk gruppe. / 12 Så blev Sagsøger 1's datter smidt ud, og den omstændighed, at pædagogen pakkede Sagsøger 1's datters ting, gjorde, at hun skrev datteren op til anden institution. Vidne 3 har forklaret, at hun ikke længere er ansat i børnehaven. Hun er uddannet pædagog fra 1999. Hun blev ansat 1. oktober 2015 og kom fra Institution 2 i By 3. Bemandingen i Sagsøgte S/I (Institution) var meget bedre end der, hvor hun kom fra, som var en kommunal børnehave, hvor de var 4 voksne til 40 børn. I Sagsøgte S/I (Institution) var de 6-7 voksne til 45 børn. Hun blev tillidsrepræsentant ef-ter ca. 6 måneders ansættelse. Efter at Vidne 1 havde modtaget Sagsøger 1's mail af 18. marts 2019, blev hun af Vidne 1 bedt om at tale med pædagogerne. Hun havde skrevet udsagnene ned, og hun spurgte pædagogerne, om de kunne nikke genkendende til dem. De sagde, at de kunne have travlt, men de mente ikke, at de var mindre smilende. Støtteerklæringen fra personalet blev til efter forældremødet, hvor hun havde rejst sig op som tillidsrepræsentant og koordinator i vuggestuen. Hun var tov-holder for alle børn i vuggestuen, der havde 6 personaler i alt. Hun skulle for-tælle om situationen, og hvordan de havde det. Der var en ret trykket stemning, og det var et ret voldsomt og ikke rart møde. Det var hårdt, den måde der blev talt på om ledelsen og Vidne 1. Hun fortalte på mødet, at de nogen gange på ar-bejdet og i samspillet med et barn ikke altid kigger op og hilser hjerteligt. Støt-teerklæringen blev til efter mødet, fordi personalet var meget oprevet på Vidne 1's vegne. De syntes, at hun gjorde det godt. Der var sket mange ting, og som per-sonale ville de bakke op om hende. Hun talte med Person 2, der var tillidsrepræ-sentant for FOA. Hun skrev til sine medlemmer, og der var opbakning om støt-ten. Hun og Person 2 skrev erklæringen, og kollegerne bakkede op om det mundt-ligt. De delte den ud til hvert barns garderobeplads, hvor den blev hængt op, foldet sammen. Hun opfattede det sådan, at Vidne 1 ville foretage flest strukturelle ændringer i børnehaven, der var værkstedsopdelt. Vidne 1 oprettede nogle skjulte stuer. Hun selv så det som en god ting. Hun mødte ikke Sagsøger 2, for hun sad i vugge-stuen, men hun fik et telefonopkald fra Sagsøger 2, der ville høre, hvad støtte-erklæringen betød. Ca ½ time efter, at de havde afsluttet samtalen, kom Sagsøger 1 og spurgte, om hun havde tid, så de kunne tale. De gik ud fra stuen og ind på en anden stue. Sagsøger 1 var meget vred og oprevet og spurgte, om hun hav-de læst den mailkorrespondance, der havde været mellem Vidne 1 og Sagsøger 1. Hun fik en kopi, og Sagsøger 1 bad hende læse den og spurgte, om hun tog parti for den måde, sagen havde udviklet sig. I starten var der en ok tone, men Sagsøger 1 blev sur og skrap og løftede fingere og bad hende læse det og tage stilling til, om hun som menneske kunne godkende dette. Hun sagde, at hun var i institutionen som pædagog, koordinator og TR og ikke som privatperson. Hun følte sig over-fuset og rystede, da hun kom tilbage på stuen. / 13 Sagsøger 1 og Sagsøger 2's datter skulle starte i vuggestuen den 1. maj. De kendte huset, men et nyt barn i vuggestuen startede altid med, at hun som koordinator sammen med en anden, i dette tilfælde Vidne 10, tog hjem til familien og talte om opstarten. Hun ringede og sagde, at det drejede sig om hjemmebesøg og opstart. Det gik fint. Det var den 23. april 2019, jf. hendes kalender. Den 25. april 2019 fik hun en mail fra Sagsøger 1. Hun så den sent om aftenen og for- holdt sig ikke til den. Næste dag talte hun med Vidne 1 om indholdet. De blev enige om, at hun skulle ringe til Sagsøger 1 med Vidne 1 ved siden af sig fra kontoret. De talte om, at det var et fint hjemmebesøg og kontakten til Barn 1. De talte så om, hvordan Sagsøger 1 og Sagsøger 2 blev set på som forældre. Hun sagde, at hun ville gøre det samme som i forhold til alle andre børn. Det blev meget person-ligt om, hvordan hun som Vidne 3 tænkte, og om hun havde læst de pågæl-dende mails. Det havde hun ikke, og det har hun stadig ikke. Hun blev nødt til at afslutte samtalen. Hun sagde, at hun gerne ville holde et møde igen, men det ville være sammen med en anden, for de er altid to. Hun tilbød et møde om mandagen. Da samtalen var slut, knækkede filmen for hende, og hun blev me-get ked af det og græd meget. Der blev afholdt et nyt møde som igen skulle omhandle opstarten for Barn 1 i vuggestuen. Det blev hurtigt igen noget om, hvordan de ville opfatte situatio-nen. Så stoppede hun mødet. Barn 1 startede på larvestuen med de mindste børn. Hun, Vidne 10 og Sagsøger 1 var til stede, da Barn 1 startede. Det var anspændt. Hun prø-vede at gøre det professionelt, men det var vanskeligt. Der var ingen af kolle-gerne, der kom ind for at hilse på, sådan som de plejede, når hun sad tidligt om morgenen sammen med Sagsøger 1 og Barn 1. Hun blev sygemeldt den 12. maj efter at have holdt øje med biler på parkeringspladsen for at se, hvem der kom. Hun sov ikke og havde det meget skidt. Hun har fået psykologhjælp frem til udgan-gen af oktober 2019. Det har påvirket hende meget at skulle møde i retten. Hun blev særlig berørt, fordi det gik personligt på hende som menneske. Hun følte sig overvåget. Hun er aldrig ligeglad med, hvordan en situation berørte børnene. Det er altid dårligt, når børn skal have et skifte. Hun blev påvirket af stemningen og nervøsiteten i huset. Hun vidste ikke, hvornår hun ville få en voldsom skideballe eller en irettesættelse. Hun arbejdede også ind imellem i børnehaven, når der var behov. Hun var til- lidsrepræsentant for alle pædagoger. APV hører under arbejdsmiljørepræsen-tanten. APV’en er aldrig fulgt til dørs med handleplaner. Hun kendte til Vidne 6's kritik den 6. november 2018. Han havde ikke drøftet med hende, at han ville tage det op. Foreholdt, at hun i sit notat fra telefonsamtalen af 26. april 2019 har anført, at hun har forholdt sig til mailene, kan hun ikke i dag sige, om hun har læst dem. / 14 Vidne 4 har forklaret, at han har haft to drenge i børnehaven fra septem- ber 2016 til sommeren 2019. Han var valgt som suppleant til forældrebestyrel-sen i oktober 2016 og sad indtil oktober 2019. Som suppleant var han med til møderne. De havde vist ikke noget, de skulle stemme om. Der har været enkelte møder, han ikke har deltaget i. Vidne 6 var vist arbejdsmiljø repræsentant. Han var under mødet den 6. novem-ber bekymret for medarbejderne. De havde meget at lave, og en pædagog var sygemeldt. Vidnet oplevede på et tidspunkt, at nogle børn stak af, herunder en af hans egne børn. De var ellers glade for børnehaven. Det varede dog ikke ved. De havde haft børnene i Institution 1, hvor Vidne 1 var leder. De var ikke tilfredse med hendes ledelse og flyttede børnene til Sagsøgte S/I (Institution). Børnene skulle starte i skole i 2019. Da den tidligere leder stoppede, og de læste, at Vidne 1 var blevet leder, talte han og hans kone om, at det ikke kunne gå helt galt, fordi børnene ikke havde så lang tid tilbage i børnehaven. Der skete mange ændrin-ger, og der kom blandt andet fokus på tøj. Børnene blev delt op i mindre grup-per, herunder blev deres drenge delt op, hvilket de ikke ønskede, for det var hårdt for børnene. De skrev til forældrebestyrelsen om det, og det blev lavet om. De fik ingen faglig begrundelse for beslutningen om delingen af børnene. Han var i forældrebestyrelsen, da Sagsøger 1 og Sagsøger 2's børn blev smidt ud. De havde talt om økonomi. Det kom som et chok, at de blev truet med at blive smidt ud og efterfølgende, at de blev smidt ud. De klagede over den måde at behandle forældrene på. De var utilfredse med de to strenge i ledelsen. De fik en mail om, at de ikke måtte tale sammen. Vidne 5 har forklaret, at hun i 25 år har arbejdet som faglig rådgiver og konsulent. En væsentlig del har været bestyrelsesarbejde i relation til institutio-ner. Hun er tilknyttet SPIA men ikke ansat i administrationsselskabet. Hun har bl.a. skrevet bestyrelseshåndbog og vejledt bestyrelser. Hun har deltaget i et fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde. Hun kom ind i sagen som til-knyttet SPIA. Når der kommer henvendelser til direktøren i SPIA, bliver hun kontaktet. Hun talte med Vidne 11, der er bestyrelsesformand og fik at vide, at der havde været meget uro i institutionen i et stykke tid. Det handlede om normeringer, og der var en forælder, der ikke var tilfreds, og de havde ikke plads i budgettet til flere ansatte. Så ringede hun til Vidne 1 for at hjælpe og støtte hende. Vidne 1 fortalte om et personale, der var slidt, og at hun selv var meget påvirket og ked af det. Vidne 1 følte sig anklaget for ikke at være god nok i for-hold til normeringen. Hun har fået de fleste mails mellem Sagsøger 1 og Vidne 1 tilsendt til kommen-tar og for at komme med forslag. Hun har sagt til Vidne 1, at hun skulle komme med et forslag, så kunne de se på det sammen. / 15 Hun har rådgivet om indkaldelse til et møde for at finde en løsning på situatio-nen. Hun ville gerne deltage. Hun husker ikke, om der var drøftelser om, at til-lidsrepræsentanten og koordinator skulle deltage. Hun mener klart, at institu-tionen havde den normering, de skulle have, og den var måske endda lidt bedre end i kommunale institutioner. Der blev afholdt et møde, som vidnet ikke deltog i, fordi Sagsøger 1 ville bestemme, hvem der skulle deltage. Hun tilbød sig bare. De holdt mødet, og da hun så re-feratet, konstaterede hun, at de ikke var nået til noget ud over, at de fremadret-tet ville få ro på. Hun var bekymret for Vidne 1. Få dage efter fortalte Vidne 11, at al mailkorrespondance mellem Vidne 1 og Sagsøger 1 var sendt ud til alle foræl-dre via sociale medier. Så tænkte hun, at det var eskaleret. Der var efterhånden meget uro for personalet, og Vidne 1 var medtaget. Børnene kunne derfor ikke være i institutionen, og en række forældre rettede henvendelse for at få et for-ældremøde ændret til en generalforsamling. Vidne 11 ringede til hende og sagde, at de ikke kunne mere. Hendes vurde-ring om opsigelsen var begrundet i en bekymring for Vidne 1. I værste fald var der risiko for en sygemelding, så institutionen ikke havde en leder, og institu-tionen kunne også i værste fald risikere at dreje nøglen om. Det ville få 68 børn til at være i klemme. Hun har alle sine oplysninger fra Vidne 11 og Vidne 1. Hun har ikke talt med personalet i øvrigt. Vidne 6 har forklaret, at han er ansat som pædagog i Sagsøgte S/I (Institution). Han er arbejdsmiljørepræsentant og har været medlem af forældre-bestyrelsen igennem ca. 4-5 år. Han har været ansat der i ca. 23 år. Han kender Sagsøger 1's to ældste børn. Han deltog i et møde den 6. november 2018 i børnehaven. Han husker mødet, hvor han havde punkter på om personalet. Han gjorde bestyrelsen opmærksom på, at personalesituationen ikke gik længere. Der var en personalegruppe, der var presset og havde for meget om ørerne. Der var grundlæggende for få per-sonaler, der var mange sygemeldinger, stress m.v. Han havde gjort opmærk-som på det over en årrække. Referatet, som Sagsøger 1 havde udarbejdet, blev sendt ud i facebookgruppen, men formanden ændrede det. Han gjorde ikke noget ved dette. Sagsøger 1's adfærd fra november 2018 til april 2019 opfattede han som et engageret medlem af bestyrelsen, som blev presset af de øvrige medlemmer af bestyrel-sen. Han er ikke medlem af institutionsbestyrelsen og er ikke medlem af ledel-sen. Han var ikke i tvivl om, at det var en presset personalegruppe. Efter hans og gruppens opfattelse var der for få personaler til for mange børn. Han kunne se ændringen fra de var kommunale til private. Der var nogen, der var tilfredse / 16 og nogen, der var utilfredse. Utilfredsheden var større i børnehaven end i vug-gestuen. Han var ikke bange for Sagsøger 1. Der var i den periode heller nogen andre, der var utrygge ved Sagsøger 1. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 var afholdte som engagerede forældre. Han fik ikke noget at vide omkring opsigelsen. Han var ikke informeret på for-hånd, og han havde tidligt fri den pågældende dag, så han var ikke til stede på dagen. Han blev heller ikke orienteret ved et møde om formiddagen. Forespurgt, om personalet ikke var flittige i oktober og november, forklarede han, at der var lidt ballade omkring rygning. Det var oppe i forældrebestyrel-sen, om de skulle have en rygepolitik. Vidne 1 var ny leder. Det giver altid en ny kurs, og han oplevede antrit til en ny kurs. Han ved ikke, hvad den betød for ham. Han fortsatte nok uændret, fordi kursen ikke var klar endnu. Det skete ikke fra dag til dag. Der var mere struk-tur, og dagligdagen blev mere skemasat. Han kan ikke sige, hvilke ændringer der var konkret. Han har ikke været der på dage, hvor han har hørt, at der var konflikter mellem Sagsøger 1 og den resterende personalegruppe. Han skrev ikke under på støtteerklæringen til Vidne 1, for den var ramt ved siden af, som situationen var. Det var ødelæggende for personalet og forældresamar-bejdet og var ikke i orden. Situationen var sådan, at forældrene råbte ad hinan-den. Han satte på et tidspunkt en APV undersøgelse i gang, men han husker ikke datoen. Det skete efter opsigelsen af Sagsøger 1's børn. Det må have været i 2019. Han fik ikke et resultat, men præsenterede skemaet de skulle udfylde omkring det psykiske arbejdsmiljø. De kunne skrive navne på eller aflevere anonymt. Han præsenterede Vidne 1 for det. Det bon’ede ud som ikke godt. Det var det psyki-ske arbejdsmiljø, samarbejde mellem børnehaven og vuggestuen. Han gav pa-pirerne til Vidne 1, og så har han ikke set noget til det senere. Der var uenighed i forældrebestyrelsen, og samarbejdet var så dårligt, at det var nede i petitesser. Der var også utryghed i personalegruppen før april. Der var nogle situationer, som medarbejderne ikke var trygge ved. Stemningen i forældrebestyrelsen var ikke god. Der blev stillet spørgsmålstegn ved alt, og man kunne ikke blive enige om noget, f.eks. vedtægtsændringer. Det var en rodet forældrebestyrelse, og nogen meldte sig ud, og der var supplean-ter, der trak sig. Person 5 var somme tider måbende. Hun var ny og havde svært ved at navigere. Der var en gruppering omkring Sagsøger 1, der var nogle, der var tvivlende, og nogen, der havde en anden mening. I det konstituerende møde / 17 med valg til institutionsbestyrelsen stod Sagsøger 1 helt alene. Sagsøger 1 var meget grundig og havde sat sig ind i sagen. Hun havde en dagsorden. Det var et fagligt ud- gangspunkt men blev også personligt. Vidne 7 har forklaret, at hun er uddannet pædagog og blev ansat i naturbørnehaven i 2007 som vikar. Hun havde tidligere haft børn i institutio-nen. Hun blev fastansat i 2009. I 2011 blev hun konstitueret som leder. Hun blev formelt leder i 2013. Hun stoppede i 2015, fordi hun blev stresset, og hun skulle tage en lederuddannelse. Der var forældre, der var vanskelige. Hun kom igen den 1. januar 2019. Hun blev ansat som pædagog og koordinator for børneha-vedelen. Som koordinator skulle hun sørge for, at alt kørte i børnehaven i for-hold til mødetider. De ansatte kunne gå til hende, og hun kunne gå til lederen. Strukturen blev lavet om, da Vidne 1 blev leder. Hun kendte Vidne 1, fordi de tid-ligere havde arbejdet sammen i Institution 1. Hun opfattede bemandin-gen som et normalt niveau sammenlignet med andre steder, hun har været. Der var ikke mindre bemanding. Hun oplevede, at Vidne 1 ønskede større struktur på hverdagen. De havde hidtil arbejdet sådan, at alle pædagoger havde alle børn. Vidne 1 ønskede en større opdeling, sådan at der var bestemte pædagoger på be-stemte børn. Det gav en bedre udnyttelse af ressourcerne, at enkelte voksne havde mere øje på bestemte børn. Det gav mere ro på, og Vidne 1 fik mange til-kendegivelser herom. Den 18. marts 2019 sendte Sagsøger 1 en mail til Vidne 1. Hun talte med Vidne 3 om det og genkendte ikke billedet. Der er altid travlt, men de var ikke kede af det. Foreholdt at Vidne 1 og Vidne 3 har forklaret om et stigende pres på personalet fra marts 2019 og frem, forklarede hun, at hun oplevede, at der skete noget. Der var et pres på institutionen. Hun har ikke selv haft sammenstød med Sagsøger 1. Den 16. maj 2019, hvor børnene blev opsagt, så hun, at Person 4 påtog sig at samle Barn 2's ting sammen. Det var en svær dag, og de prøvede på bedste vis at komme igennem dagen. Person 4 samlede det sammen og pakkede det. Hen ad eftermid-dagen kom Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og Sagsøger 1's mor og hentede pigerne. Kort tid efter kom 4 forældre mere. De stod i køkkenet, og der opstod en kedelig stemning. Det kunne ikke undgås. Der var meget snak og forargelse over det skete. Der var mange børn fra børnehaven omkring hende, og hun prøvede at få tingene til at falde til ro. Hun bad dem om at stoppe med at diskutere. Hun skulle hen til institutionens krydsepult. Sagsøger 1's mor gik lige hen til hende og ønskede at konfrontere hende med, hvad det var, der var sket. Sagsøger 1's mor sagde, at det ikke var slut, og at de havde kontakt med en advokat. Hun bad forældre-ne om ikke at diskutere dette i børnehaven. Alle forlod herefter institutionen. På p-pladsen blev der sagt mange ting. Hun sagde til sin kollega Vidne 10, at de skul- / 18 le få dem til at stoppe, men det ebbede ud af sig selv. Efterfølgende var det en svær tid i børnehaven. Der blev skrevet om dem på mange medier, hvilket ikke var behageligt. Hun gik ikke selv rundt og samlede tingene sammen med Person 4. Person 4 spurgte, om hun skulle pakke dem sammen. Det var i plenum. Person 4 påtog sig opgaven, og det var ok. Hun mener, at hun har talt med Sagsøger 1 i sin tid i børnehaven, men nok ikke meget. Hun er stadig ansat i børnehaven. Vidne 8 har forklaret, at hans søn startede i børnehaven i januar 2015. Samme år blev han valgt ind i forældrebestyrelsen og senere, da de overgik til privat institution, blev han i bestyrelsen og blev valgt ind i institutionsbestyrel-sen. Det var han, indtil kort inden alt dette startede. Der var udfordringer med Vidne 11 allerede fra starten. Institutionens bygning skulle sælges, og de ønskede at købe, men Værested ønskede også at købe. Han og Sagsøger 1 var repræsen-tanter for forældrebestyrelsen i institutionsbestyrelsen. Der tegnede sig et bille-de af, at det var Vidne 11's bestyrelse. Det var mere eller mindre ham, der skulle tage alle beslutninger. I starten af samarbejdet med Værested blev der ned-sat en arbejdsgruppe. Da de fik præsenteret det i institutionsbestyrelsen, ville de gerne have en repræsentant fra forældrebestyrelsen ind i arbejdsgruppen. Det skulle være Sagsøger 1. Da lederen, Vidne 12, sagde op, fik de at vide, at der ville blive indkaldt til et fælles møde for institutionsbestyrelsen og forældrebestyrel-sen. De fik at vide, at der allerede var indgået en fratrædelsesordning. Han fort-satte som medlem men stillede spørgsmål ved dette, og Vidne 11 blev ubehagelig over for ham. Da besluttede han, at han ikke ville fortsætte i bestyrelsen efter generalforsamlingen i oktober 2018. I foråret 2019 var han tæt på begivenheder- ne, fordi han havde været meget engageret i al den tid, hans søn var i institu-tionen. Han var klar over, hvad det var, der foregik i institutionsbestyrelsen, som Vidne 11 styrede med hård hånd. Han ville ikke tale om økonomi eller normeringer. Han havde en agenda om at spare mest muligt op for at købe ejendommen. Efterfølgende ville de gerne have noget normering, for personalet løb virkelig stærkt og var totalt nedslidt. De ville have brugt pengene til flere pædagoger. Til generalforsamlingen fik de at vide, at der var et overskud. Sene-re var der på mystisk vis et underskud. Han blev bekendt med det omkring april. Det var ikke officielt og blev ikke meldt ud i institutionen. Da Sagsøger 1 skrev orienteringsmailen, havde han og andre med børn i institutionen længe været klar over, at normeringen ikke var ok. De talte med Sagsøger 1, der fort-sat var i forældrebestyrelsen. Sagsøger 1 fortalte om det, hun havde oplevet. Han er rystet over, hvordan en orienteringsmail kan føre til det skete og kan kun tilskrive det, at Vidne 11 ønskede at opildne til noget. Det skulle ikke være eska-leret og taget som klage. De er mange forældre, der støttede Sagsøger 1 og den måde, hun blev behandlet på. Sagsøger 1 og hendes mand har været vældig engagerede og / 19 har støttet institutionen på en helt overvældende måde. Han oplevede ikke per-sonale, der var på kant med hende. Det var først efter, at det var eskaleret via det møde, hun var indkaldt til, hvor hun var truet med, at hendes barn ville blive smidt ud. Da han hørte, at Sagsøger 1's barn blev smidt ud, blev han rystet. Stemningen i institu- tionen var på det tidspunkt dårlig og splittet. Deres egen dreng blev taget ud derefter. Han tror, at han har deltaget på et forældremøde den 8. april, hvor bølgerne gik højt. Han blev ikke inviteret til et dialogmøde om økonomien den 17. december 2018. Vidne 9 har forklaret, at hendes ældste støn startede i institutionen i marts 2014, og den yngste startede i 2016 og går der stadig. Hun blev medlem af forældrebestyrelsen i efteråret 2014 og blev genvalgt i 2018. Ved konstituerin-gen blev hun valgt som det andet medlem af institutionsbestyrelsen. Hun stil-lede op mod Sagsøger 1, fordi der var nogle ting, hun syntes skulle ændres. Der var foregået for lidt fra den tidligere formands side. Hun ønskede også en ændring af, hvem der sad i institutionsbestyrelsen. Hun blev sammen med Person 1 opfor-dret til at stille op. Person 1 sagde, at hun gerne ville have vidnet med i institu-tionsbestyrelsen. Mange af de aftaler, der var om breve 4 gange årligt, blev ikke overholdt. De modtog dagsordener dagen før i stedet for ugen før som aftalt. Der var mange ting, de ønskede ændret. Hun havde året inden påtalt det. Der var ikke opbakning til det i forældrebestyrelsen. Da de havde flertal, ville de ændre nogle ting. Den 26. september 2018, dvs. før generalforsamlingen, indkaldte Sagsøger 1 vidnet og Vidne 8 til et møde. De ville finde ud af, om der fortsat var tillid til Vidne 11 som formand. De andre i forældrebestyrelsen havde fortsat tillid til Vidne 11, og der var derfor ikke opbakning til at vælte ham som for-mand. Den 20. november var der opbakning til forslaget om opnormering baseret på budgettet, der var oplyst på generalforsamlingen. De tog det med til institu-tionsbestyrelsens møde, fordi de alle var glade for det forventede positive resul-tat, og de forventede, at det var lige til højrebenet. På institutionsbestyrelses-mødet kunne de imidlertid konstatere, at udregningen af det positive resultat var foretaget på et fejlagtigt grundlag. Det var da soleklart for hende og Person 1, at økonomien ikke var til at ansætte yderligere. Institutionsbestyrelsen indkaldte hele forældrebestyrelsen til et dialogmøde til orientering herom. Deltagerne var hele institutionsbestyrelsen og hele foræl- drebestyrelsen og en eller to medarbejdere fra SPIA. Person 9 deltog vist. Hun / 20 husker ikke, om Vidne 5 og/eller Person 10 også deltog. Det var Person 9, der pri-mært forklarede om det. Faktorerne, der havde ændret sig, var de hensatte feri-epenge, der var regnet på en forkert måde, hvor Vidne 11 i første gang ikke havde fået alle beløbene med. Hun var ikke i tvivl om, hvorfor de ikke havde de penge, de troede, at de ville have. Hun hørte om Sagsøger 1's mail til Vidne 1 den 18. marts 2019 via Person 1. Da Sagsøger 1 efter-følgende ønskede at indkalde til genforsamling og ændre bestyrelsesstrukturen, opfattede hun det aggressivt. Hun forstod ikke, hvorfor man ikke overholdt indgåede aftaler. Hun deltog ikke i mødet på kommunen men fik mødet refereret. De kunne se i institutionen, at personalet blev mere og mere presset dag for dag. Hun var som arbejdsgiver stærkt bekymret for, hvor længe personalet kunne holde til det og møde på arbejdet. Derfor var hun med til at træffe beslutningen, for Sagsøger 1 skabte så svært et arbejdsmiljø, at personalet ikke kunne klare det. Hun oplevede ikke Sagsøger 1 i institutionen men oplevede personalet, som hun havde stor tillid til og havde god kontakt til. Hun oplevede mange medarbejdere som ekstremt pres-sede. De udtrykte bekymring, når de så Sagsøger 1's bil på p-pladsen. De var bange for, hvad der så ville ske. Hun mener ikke, at Vidne 1 påvirkede beslutningen på morgenmødet den 16. maj. De havde et møde og besluttede enstemmigt at opsige børnene. De overve-jede, om de skulle give et varsel. De vurderede, at de var nødt til at tage hensyn til de børn og det personale, der var i institutionen frem for Sagsøger 1 og Sagsøger 2's to børn. Hun stoppede i forældrebestyrelsen, da hendes valgperiode sluttede i efteråret 2019. Hendes lyst til at medvirke var da ikke særlig stor. Det var hårdt psykisk, og hun havde efter det år ikke overskud til at fortsætte. Den store modstand fra en meget lille gruppe forældre var det værste. Det var den grup-pe, der var knyttet til Sagsøger 1 og medunderskrivere af klagen. Hun tror, at der var ca. /3 - ¼ af forældrene, der støttede Sagsøger 1.1 Hun husker ikke, om forældrene blev orienteret om økonomien. Det kunne ske enten fra institutionsbestyrelsen eller forældrebestyrelsen. Hun har ikke selv oplevet Sagsøger 1 aggressiv overfor personalet men har oplevet bestyrelsesmøder, hvor hun ønskede at sætte dagsordenen, selv om hun ikke var formand. Hun mødte et personale, der ikke havde lyst til at møde på arbejde og som blev presset, når de mødte Sagsøger 1 eller nogle fra hendes tætte kreds. Hun ved ikke, hvorfor de følte sig presset. Hun tror, det har noget at gøre med den måde, Sagsøger 1 har ageret over for dem. Personalet sagde, at de følte sig truet af Sagsøger 1, og at hun havde en aggressiv adfærd. Hun spurgte ikke nærmere ind til det. / 21 Hun syntes ikke, at det var en samtale, der hørte sig til, mens hun stod med sine børn, og der var andre børn til stede. Hun så brevet til Vidne 1, efter at det var sendt. Hun husker ikke hvornår men det var nok mellem 2 og 7 dage efter. Hun har ikke været med til via institutionsbestyrelsen at dele mailen ud til me- darbejderne. Hun tænker, at lederen har opgaven at gøre medarbejderne be-kendt med dette. Da mailen kom, var hendes oplevelse ikke, at personalet var presset psykisk. Det blev de, efter at der blev indkaldt til møder, som Sagsøger 1 ikke ønskede at del-tage i. Det eskalerede langsomt over en periode, hvor Sagsøger 1 agerede aggressivt og gik til personalet. Hun kan ikke pege på et konkret tidspunkt, hvor persona-let var presset. Det var ikke alle personaler, men størstedelen. Vidne 10 har forklaret, at hun har været pædagogmedhjælper i vuggestuen siden 1. januar 2019. Vidne 1 var startet kort tid forinden. Da Barn 1 skulle indkø-res, var de på hjemmebesøg. Hun havde ikke deltaget i hjemmebesøg før. Hun oplevede det som godt hos Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Barn 1. Sagsøger 1 og Vidne 3 aftalte et møde, som hun skulle deltage i, fordi forældrene var bekymrede for, om personalet ville behandle Barn 1 anderledes på grund af sa-gen. Sagsøger 1 og hendes mand deltog sammen med vidnet og Vidne 3, og det skulle handle om Barn 1's opstart. Det blev gjort personligt. Der blev spurgt til deres egne børn og om, hvordan de ville have haft det, hvis de havde modtaget det brev, Sagsøger 1 havde fået. Sagsøger 1 havde medbragt en masse papirer. Vidne 3 sluttede mødet, og hun selv gav Sagsøger 1 et kram for at vise, at de ville tage godt imod Barn 1. Hun og Vidne 3 var blevet spurgt, om de var enige i det, der var i gang. Hun sagde, at hvis hun var uenig, ville hun gå til sin leder. Vidne 3 var meget påvirket. Hun kendte Vidne 3 og kunne se, at det påvirkede hende. Vidne 3 har sagt til vidnet, at hun var bange, når Sagsøger 1 skulle komme. Hun har ikke talt med kolleger om, at de var bange for Sagsøger 1. De var nok ikke egentlig bange, men de var påvirkede. Vidne 11 har forklaret, at han er praktiserende dyrlæge og selvstændig. Han har tre børn. Hans datter startede i børnehaven i 2008. Kort derefter ville han give et nap med i foreningsarbejde. Han ville gerne have indflydelse og påvirke dagligdagen. Det var da en offentlig institution. Deres mulighed for at påvirke processerne var ikke så store i den daværende forældrebestyrelse. Han var me-nigt bestyrelsesmedlem. Hans tredje barn kom i den da nystartede vuggestue. Han blev medlem af institutionsbestyrelsen i 2016 i forbindelse med generalfor- / 22 samlingen, efter at der var truffet beslutning om en to-strenget model. Han blev formand ved det konstituerende møde. Den 6. november 2018 under det konstituerende møde tog Vidne 6 ordet som arbejdsmiljørepræsentant under punkt 8. Vidne 6 havde medbragt sine noter om opgørelse af timetal. Vidne 6 sad i forældrebestyrelsen som repræsentant for de ansatte. Han selv havde via sin funktion som formand for institutionsbestyrel-sen flere gange ugentligt kontakt med lederen, og han vidste derfor, hvor man-ge ansatte der var, deres timer og det aktuelle børnetal. Han vidste, at norme-ringen blev opfyldt. Han sagde, at han ville sende de korrekte tal rundt efter-følgende, og det gjorde han. Der var forholdsvis høj anciennitet blandt persona-let. På generalforsamlingen den 23. oktober 2018 var der en budgetforventning om et overskud på 600.000 kr. De forhold havde ændret sig, da Sagsøger 1's forslag af 20. november 2018 om ansættelse af yderligere ansatte blev behandlet. De havde ikke forud vidst, hvad taksten ville være for dem som privat daginstitution, og hvad kommunen ville kræve. De lagde altid deres takst op ad kommunens. Person 9 fra Spia udarbejdede månedlige lønsimuleringer. Der havde imidlertid indsneget sig en fejl, idet løstansatte ansatte var blevet fastansat. Forskellen var på 900.000 Der var også en post på ikke betalt el og forbrug i de lejede lokaler. De var i gang med ændringer i vuggestuen og ansættelse af en yderligere per-son. I forhold til oktober blev institutionsbestyrelsen bekendt med, at der var 1.325.000 kr. i forskel. Derfor ville de ikke ansætte en yderligere person. De indkaldte forældrebestyrelsen til et dialogmøde den 17. december 2018. In- stitutionsbestyrelsen og Sagsøger 1 samt Vidne 8, der tidligere sad i institu- tionsbestyrelsen, og var interesseret. Person 9 fra SPIA deltog. Vidne 5 deltog også, fordi de skulle drøfte forholdt mellem forældrebesty6relsen og institutionsbestyrelsen. Person 9 redegjorde for det økonomiske resultat. Der kunne derefter ikke være tvivl om, at der ikke var økonomisk grundlag for at ansætte en yderligere person. På forældremødet den 8. april 2019 forventede de et yderligere underskud for 2019. De havde en forventning om at udfylde 7 vuggestuepladser mere og hav-de ansat Vidne 10. Vuggestuen var ikke fyldt. Han og Vidne 1 var i hyppig dialog, blandt andet fordi det var Vidne 1's første le- derjob. Han hørte om mailen af den 18. marts 2019 fra Sagsøger 1 til Vidne 1 enten den 18. eller den 19. Vidne 1 var usikker på, hvordan indholdet skulle opfattes. Han rådgav hende om at kontakte SPIA i forhold, om mailen kom fra et forældrebe- styrelsesmedlem eller en forælder. / 23 Han deltog i mødet den 3. april 2019. Han oplevede mødet som ikke behageligt for nogen. Det var kommet i stand efter at de havde følt sig nødsaget til at true med § 12, hvis Sagsøger 1 ikke mødte op. Da hun mødte op, var der ikke grundlag for § 12, og overskriften var trivsel og samarbejde. Han var referent, og det var Vidne 1 og Sagsøger 1, der skulle have mødet. De mente efter mødet, at de kunne tale om situationen fremadrettet, hvis der opstod en situation, i stedet for at skrive en mail. Han havde ikke forventet, at Sagsøger 1 ville indgive en klage 3 dage senere. I forbindelse med forældremødet den 8. april 2019 blev mailudvekslingen mel-lem Sagsøger 1 og Vidne 1 udbredt til en større kreds via Facebook el lign. Der var en ilter stemning på forældremødet, og de fik overrakt klagen i papirform. Der var mange ytringer i forbindelse med forældremødet. Vidne 3 fremkom kom med et indlæg om, at personale havde det ok. Han blev af Vidne 1 orienteret om forløbet om indkøring af Barn 1. Der var kom-met en henvendelse fra Sagsøger 1 om en samtale om indkøringen på grundlag af sa-gen. Han blev af Vidne 1 orienteret om en telefonsamtale mellem Sagsøger 1 og Vidne 3, og siden talte han med Vidne 3. Han vidste, at Vidne 3 som ansat havde stået for en støtteerklæring til Vidne 1. Han fik at vide af Vidne 1 og efterfølgende af Vidne 3, at Sagsøger 1 var troppet op i børnehaven for at tale om støtteerklæringen. Han fik at vide, at Sagsøger 2 havde set erklæringen og spurgt Vidne 3, hvem der havde forfattet denne. Sagsøger 1 kom til vuggestuen og talte med Vidne 3. Han fik berettet, at Vidne 3 følte, at Sagsøger 1 var meget vred. Sagsøger 1 spurgte Vidne 3, om hun havde læst mail- korrespondancen og ville i et vredt tonefald have at vide, hvad der var Vidne 3's opfattelse herom. Han bad Vidne 3 om at skrive et referat af, hvad hun havde oplevet. Han blev bekendt med, at nogle forældre ønskede at indkalde til en ekstraordi-nær generalforsamling. Den 8. april lovede de at ville afholde et nyt forældremøde vedrørende kom- munikation. Det skulle afholdes ca. 1 måned senere. Han var forud for mæglingsmødet i dialog med By 1 kommune. Efter sam-taler med SPIA fik han at vide, at man skulle inddrage kommunen som evt. mægler. Han ridsede sagen op for kommunen og sendte orientering til kom-munen. De talte også med kommunen om muligheden for, at familien skulle forlade institutionen. Kommunen skulle sikre, at der var plads til børnene an-detsteds. Den 16. maj 2019 sendte han en SMS til kommunen, der bekræftede, at der var plads andetsteds. Kommunens medarbejder sagde ikke noget om, at der skulle være et varsel. / 24 Den 15. maj 2019 var han, Vidne 1, Sagsøger 1 og advokat Bonner til møde i kommunen. Det var lidt i samme stejle stemning som den 3. april 2019. Det er korrekt, at han ikke ville indgå i et forlig, med mindre Sagsøger 1 trak indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling tilbage. Det endte med, at de var enige om at være uenige. Han kontaktede Vidne 9, Person 3 og Person 1 efter at have talt med Vidne 1 efter mødet. Vidne 1 var nedslidt og bange for den kommende tid. Vidne 1 sagde, at personalet var nedslidt, og hun kunne ikke tage ansvaret. Næste morgen kom Vidne 9 og Person 1. De var telefonisk i kontakt med Person 3. Vidne 1 deltog, og de forfattede opsigelsen. Alle var enige. Mødet den 21. maj 2019 blev til en generalforsamling den 27. maj 2019 på Skole. Han skrev til kommunen i sin mail af 10. maj 2019, at en indkaldelse til ekstra-ordinær generalforsamling var et brud på alle regler, fordi det ikke var befæstet i vedtægterne. Det er det, han forholder sig til. Der stod dengang ikke noget i vedtægterne om muligheden for en ekstraordinær generalforsamling. Han mente ikke, at det betød, at det var forbudt, men noget der ville påhvile institu-tionsbestyrelsen. Institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen kommunikerede via breve, refe-rater m.v. ligesom to fra forældrebestyrelsen deltog i institutionsbestyrelsens møder. Referater fra den ene del blev sendt til den anden. De to overlappende medlemmer tog materiale til og fra bestyrelserne. Der blev ikke udarbejdet referat af dialogmødet den 17. december 2018. Det var et orienterende møde ikke et møde, hvor der skulle besluttes noget. Han var referent på mødet den 3. april 2019. Referatet er en del af sagen. Han er ikke enige i, at forældrebestyrelsen ikke kunne få tallene, men der blev diskuteret andre ting i forældrebestyrelsen. Der var store uenigheder i foræl- drebestyrelsen, og man udskød punktet omkring tallene. De har ikke rykket ham for tallene. Oplysningerne har været rundsendt, og han har delagtiggjort andre i tallene. Han har ikke set referaterne fra forældrebestyrelsen fra den 20. november 2018, den 9. januar 2019 og den 13. marts 2019. Mødet i maj blev udsat, fordi Værested ville ikke have, at forældrene lånte gymna- stiksalen. Han har læst mailen af 18. marts 2019. Han husker ikke, at der står ”oriente-ring” i mailen. Sagsøger 1's beskrivelse af forholdene var hendes oplevelse. Alle insti-tutioner er nok pressede i ydertimerne. / 25 Forældrebestyrelsen kan kun agere qua sine møder. Sagsøger 1 var meget nidkær over, hvilke personer var på arbejde hvornår. Der var givet svar på, at der dengang ikke var mulighed for at ansætte flere personer. Han var ikke bekendt med, at formålet med mailen af 18. marts 2018 var at fremskynde et møde i maj. Når der i opsigelsesbrevet er anført ”længere tids uoverensstemmelser” , skal det forstås som fra den 6. november 2018 og frem, hvor der var store udfordrin-ger i arbejdet i forældrebestyrelsen. Det relaterer sig også til ytringer i mails. Under ”sagen kort” til kommunen har han også anført ”længere tid” . Det er også her siden november 2018. Sagsøger 1 blandede sig i ledelsens dispositioner, per-sonalet følte sig overvåget og hun kommenterede bemandingsplanerne i køk-kenet. Hun stillede også spørgsmål ved, hvorfor ting var på en bestemt måde. Vidne 1 havde ledelsesretten, og det var hans opfattelse, at spørgsmål skulle tages op på forældrebestyrelsens møder. Når institutionsbestyrelsen i orienteringen til forældrene af 9. maj 2019 anførte, at én enkelt forælder ”til stadighed” skabte uro, henvises til forhold, der var startet i 2018. Situationerne fandt mest sted i den sidste del af perioden. Det er korrekt, at der i referatet af forældremødet den 8. april 2019 på side 1, 6. afsnit er henvist til, at en mail ikke var eneste grund til advarsel om anvendelse af en paragraf om opsigelse. Andre grunde var utilfredsheden fra november 2018. Det var efter institutionsbestyrelsens opfattelse Sagsøger 1's skyld, at det dårlige arbejdsklima eskalerede. Det er måske ikke helt korrekt, når det i samme referat på side 2 er anført, at personaleforhold vil blive udeladt på grund af GDPR. Han mener imidlertid, at han som formand kan tilrette et referat. Man har ikke ret til et bestemt referat, blot fordi man er referent. Det ville ikke være formålstjenligt at have en diskus-sion ud fra forkerte tal. Når kommunen i indkaldelsen til mæglingsmødet anførte, at dette blandt andet vedrørte en konflikt mellem Sagsøger 1 og personalegruppen, skyldtes det Vidne 3's og Vidne 1's oplevelse. Det var stort set hele personalet, der skrev under på støtte-erklæringen. Han har også fået oplyst, at Vidne 6 skrev under med en enkelt rettelse. Han har i sin mail af 9. maj 2019 til kommunen henvist til en advarsel. Det var den mail, der blev sendt den 3. april kl. 10. / 26 Vidne 12 har forklaret, at hendes søn var i institutionen fra efteråret 2016 til juli 2018. Hun var i børnehaven, da Sagsøger 1 og hendes mand hentede Barn 2 og Barn 1 den dag, de var opsagt. Hun var selv i lokalet. Barn 2 spurgte, hvorfor hendes ting var samlet sammen. Hun havde intet fået at vide. Der var uro omkring hende. Situationen var meget voldsom. Vidne 1 var ikke til stede, og hun spurgte Vidne 7 op i hovedet, hvad de havde gang i. Hun hørte, at Vidne 11 havde spurgt kommunen, om han kunne få smidt alle de forældre, der havde klaget ud af institutionen. Efterfølgende drøftede de sagen forældrene indbyrdes. Hun husker, at de stod på p- pladsen. De var hende, Person 11, Sagsøger 1 og Sagsøger 2 samt Sagsøger 1's mor. Hun var påvirket af situationen. Hun ringede til Person 1 og spurgte, hvor hun gik hen med sine bekymringer. Sid-ste havde ændret mening fra, at man ikke truer forældre til, at hun bakkede op. Person 1 svarede, at ”hun skulle holde sin kæft, kælling” , og så lagde hun på. Der-efter kontaktede hun borgmesteren. Det var ikke hendes opfattelse de første 1½ år, at der var dårlig stemning, men på forældremøde - efter at der var kommet ny leder - var der dårlig stemning og stor splittelse i børnehaven. De drøftede et redigeret referat, som Vidne 11 havde rettet i. Sagsøger 1 mente ikke, at det var personfølsomt. De var til sidst 20 forældre, der reagerede på, at der var ting, der ikke blev taget videre. De forsøgte at opnå en dialog, men det lykkedes ikke. Parternes synspunkter Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i deres påstandsdokument anført blandt andet følgen-de: ”… Det gøres gældende, at sagsøgtes ophævelse (”opsigelse”) af 16. maj 2019 af sagsøgers børns pladser hos sagsøgte, jfr. bilag 1 (E. s. 153), er uberettiget og ulovlig, jfr. sagsøgtes vedtægter § 12. stk. 2, jfr. bilag 2 (E. s. 55) og A (s. 66) jfr. dagtilbudslovens § 29, stk. 2, samt det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette anbringende støttes på: 1. At de i ophævelsesskrivelsen, jfr. bilag 1, angivne grunde til ophæ-velsen er usande. 2. At ophævelsen med øjeblikkeligt varsel er i strid med proportionali- tetsprincippet, idet ophævelsen er mere indgribende, end formålet tilsi- / 27 ger, selv hvis det lægges til grund, at de angivne grunde til ophævelsen var sande. Det gøres gældende, at påstandsbeløbet er sagsøgers tab, som skal er-stattes af sagsøgte efter reglerne om erstatning i kontrakt. Ad 1: Af ophævelsesskrivelsen, bilag 1 (E. s. 153), fremgår: ” på baggrund af længere tids uoverensstemmelser og manglende samarbejdsvilje fra Sagsøger 1's si-de.” ” Denne konflikt har igennem længere tid haft en meget negativ indvirkning på arbejdsmiljøet i institutionen” Af bestyrelsesformand Vidne 11's redegørelse ”Sagen kort” til By 1 Kommune sendt den 9. maj 2019 (jfr. bilag 34, E. s. 134) og fremlagt som bilag 26 (E. s. 142), hvilken skrivelse formentlig er sendt som optakt til et af kommunen indkaldt mæglingsmøde den 15. maj 2019, fremgår: ” Personalet har igennem længere tid oplevet en forælder, som har blandet sig i deres dispositioner, bemandingsplan m.m. fordi denne forælder selvstændigt har forsøgt at påvise behov for ekstra personale, selvom hun med den viden In- stitutionsbestyrelsen og SPIA har givet hende, burde vide, at vi lever op til administrationsgrundlaget og vores økonomi ikke frembyder mulighed for at disponere yderligere ressourcer til ekstra personale.” Af skrivelse af 9. maj 2019, bilag R (E. s. 139), fra institutionsbestyrelsen til samtlige forældre fremgår: ” Det er institutionsbestyrelsens klare opfattelse, at den svære situation, som vores institution er havnet i, alene kan tilskrives èn enkelt forælder, der til sta- dighed skaber uro og dårligt arbejdsmiljø hos leder og personale. Dette er så vedkommendes sidste tiltag ud af en længere række af samme problematiske ka-rakter, som for os er et tydeligt tegn på illoyalitet overfor både de resterende medlemmer i forældrebestyrelsen, institutionsbestyrelsen samt lederen og per-sonalet.” Foranstående giver indtryk af, at der har været samarbejdsproblemer med sagsøgeren i meget lang tid, i flere år. Dette er usandt. Uoverens-stemmelsen har alene grund i sagsøgers mail af 18. marts 2019 til lede-ren Vidne 1 (bilag 3, E. s. 104). Det gøres gældende, at sagsøgte har reageret uproportionelt og særdeles uhensigtsmæssigt på indholdet af mailen og har eskaleret forholdet til en krise i stedet for at behandle sagen på faglig og objektiv vis. Sagsøgers mail (bilag 3, E. s. / 28 104) er, som det fremgår af teksten i mailen, en ”orientering” om, at der efter sagsøgerens opfattelse er for få medarbejdere (normeringen), hvor-for sagsøger har bedt om indkaldelse til et ekstraordinært bestyrelses-møde med henblik på at drøfte normeringen, dvs. om økonomien kan bære ansættelse af flere medarbejdere. Allerede i november 2018 var problemet med for få medarbejdere på dagsordenen på et fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde af-holdt den 6. november 2018. Det fremgår af referatet, fremlagt som bi-lag 28, punkt 8 (E. s. 75): at ” Vidne 6 oplyser at personalet over en længere periode har løbet stærkt og at det kan mærkes blandt flere af de ansatte. Der opleves usikkerhed og frustration over udfordringerne med at få skemaet til at hænge sammen, hvor alt for man-ge huller må fyldes ud af vikarer.” at Vidne 6 udtrykker ” bekymring omkring vores profil som børnehave. Vi skal holde os for øje, at vi bliver ved med at være et attraktivt pasningstilbud med god normering og med en stabil personalegruppe.” at ” Person 5, Person 12 og Sagsøger 1 bakker op om Vidne 6 bekymring vedr. personale-situationen. Som repræsentanter for forældregruppen kan de berette at der er flere forældre der har oplevelsen af ikke at møde fast personale ved afleve-ring/afhentning og at det til tider kan være svært at få svar på hvad der er sket i løbet af dagen. Flere spisegrupper har ligeledes ikke været tilknyttet en voksen fra det faste personale, hvilket ikke opleves som hensigtsmæssigt. Endelig er der en oplevelse af og en bekymring over at personalet virker trætte.” og at der ” er enighed om at situationen og oplevelsen blandt børnehavens per-sonale og forældre ikke negligeres, men at der er flere ting i spil. Det er væsent-ligt at se nærmere på om der helt overordnet er afsat tilstrækkeligt ressourcer (normering), eller om oplevelsen af for få hænder simpelthen er et resultat af de mange forhold der er i spil pt. Herunder Vidne 12 og Person 13's opsigelser samt sy-gemeldinger blandt personalet – alle forhold der kan mærkes i forhold til mængden af varme hænder.” Det bemærkes, at det som bilag 28 (E. s. 75) fremlagte referat ikke er identisk med det af sagsøgte som bilag C (E. s. 79) fremlagte referat. Af-vigelsen vedrører netop punkt 8, som Vidne 11 egenmægtigt har ændret. Dette har han erkendt, jfr. interview med Netavisen 29. maj 2019. Interviewet er fremlagt som bilag 29 (E. s. 158). Det bemærkes, at det naturligvis er utilstedeligt at ændre et referat udfærdiget af en refe-rent, som er valgt til hvervet. Formålet har været at skjule, at der mang-ler personale, at der opleves usikkerhed og frustration hos personalet / 29 over udfordringerne med at få skemaet til at hænge sammen, at perso-nalet over en længere periode har løbet stærkt, og at det kan mærkes, og at personalet virker trætte. Det er netop de forhold, Vidne 11 har beskyldt sagsøger for at være årsag til, jfr. bilag 26 (E. s. 142). Som bilag 30 (E. s. 84) er fremlagt referat fra forældrebestyrelsesmøde den 20. november 2018 med Vidne 1 som referent. Heri nævnes også, at der er frustration blandt de voksne i børnehaven samt under punkt 7, at der er en personalegruppe, ” der er godt slidt ned” . Økonomi Af bilag B (E. s. 64), referat af generalforsamling den 23. oktober 2018 fremgår, at Vidne 11 uddelte hovedtallene fra regnskabet 2017 med bemærkning om, at ” Generelt ligger vi fint, både i pædagog/medhjælper for- deling, udgift per børneenhed, udgift pr. åbningstime.” Om budgettet for 2018/2019 hed det: ” Oplægget til budgettet er, at vi skyder 1.000.000,- kr. i renoveringen af bygningerne for at få en god aftale med dagtilbuddet Værested. Hvis vi udvider vuggestuen kan vi bruge den million uden at tage af vores egenkapital. Forventningen til resultatet for 2018 er 600.000,- kr.” På baggrund heraf fremsatte sagsøger på forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018 jfr. bilag 29 (E. s. 158) forslag om, at forældrebesty-relsen indstiller til institutionsbestyrelsen, at der ansættes to nye pæda-goger til børnehaven. Forslaget er fremlagt som bilag E (E. s. 83). For-slaget blev støttet af en enstemmig forældrebestyrelse. Forslaget blev ifølge svarskriftet s. 2 (E. s. 20) behandlet på et telefonisk bestyrelses-møde i institutionsbestyrelsen, som svarede med bilag F (E. s. 87). Det fremgår, at ” institutionsbestyrelsen gerne vil se på mulighederne for en til-pasning af normeringen på et senere tidspunkt, men vi anser det ikke for at væ-re en økonomisk forsvarlig handling på nuværende tidspunkt” efterfulgt af flere forskellige ubekendte faktorer. Svaret afstedkom en mailkorre-spondance mellem de forældrevalgte medlemmer af forældrebestyrel-sen og formanden for forældrebestyrelsen. Mailkorrespondancen er fremlagt som bilag 31 (E. s. 192). Det fremgår, at der er dyb forundring over svaret på baggrund af de positive oplysninger om økonomien på generalforsamlingen den 23. oktober 2018, jfr. bilag B (E. s. 64). Der afholdes møde i forældrebestyrelsen den 9. januar 2019, jfr. bilag G (E. s. 88). Af punkt 13 fremgår, at ” Normering og økonomi” skal drøftes på næste møde. Næste møde var den 13. marts 2019. Referat er fremlagt som bilag H (E. s. 92). Det fremgår under punkt 10, at normeringen igen blev udsat til næste møde pga. den fremskredne tid. Det fremgår lige-ledes, at Vidne 1 fremsender personalets timefordeling til næste møde. / 30 Den 15. marts 2019 skrev sagsøgeren til de øvrige bestyrelsesmedlem-mer om en oplevelse hun havde haft samme dag ved afhentning af sit barn, hvorefter der var klar underbemanding, 2 voksne til 28 børn. ail- korrespondancen er fremlagt som bilag 32 (E. s. 96). Det fremgår, at sagsøgeren opfordrede til afholdelse af et snarligt møde med henblik på at skaffe en bedre hverdag i børnehaven. Det fremgår, at sagsøgeren også ville skrive til Vidne 1 (lederen). Det fremgår endvidere, at forman-den for forældrebestyrelsen, Person 1, samt de øvrige forældrevalgte be- styrelsesmedlemmer erklærede sig enige. Sammenfattende om dette afsnit gøres det gældende, at det er doku-menteret, at det allerede før november 2018 blev konstateret, at der var underbemanding, at personalet over en længere periode har løbet stærkt, hvilket kan mærkes, at der opleves usikkerhed og frustration og en bekymring over, at personalet virker trætte. Heroverfor står et indlysende ønske om forbedring i form af flere ansat-te. Med baggrund i de positive oplysninger om økonomien den 23. ok-tober 2018 pressede de forældrevalgte forældrebestyrelsesmedlemmer på med at få forbedret situationen med flere ansatte. De pågældende havde vanskeligt ved at forstå, at økonomien på en måned skulle være så forringet, at det var udelukket at afhjælpe de utilstrækkelige beman-dingsforhold. Udsættelsen af dagsordenspunktet ” normering og økono-mi” skete 2 gange fra den 9. januar 2019 til den 13. marts 2019 (bilag G, E. s. 88) og igen fra den 13. marts til næste møde (bilag H, E. s. 92). Her-efter forsøgte de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer at fremskynde drøftelserne af normering og økonomi ved at bede om et ekstraordinært møde, og i denne proces indgik sagsøgerens mail af 18. marts 2019 (bi-lag 3, E. s. 104) som en saglig og objektiv orientering af lederen, således som sagsøgeren havde beskrevet i korrespondancen med de øvrige be-styrelsesmedlemmer i forældrebestyrelsen (bilag 32, E. s. 96). Almindelige principper for ledelse I svarskriftet side 9 (E. s. 51) midt gøres det gældende, at vi i Danmark har en overordnet strategisk ledelse bestående af en bestyrelse, og en daglig ledelse bestående af en direktør eller daglig leder. Og side 9, 3. (E. s. 51) sidste afsnit ” Den overordnede og strategiske ledelse – altså besty-relsen – har ikke adkomst til at blande sig i den daglige ledelse.” Som bilag 33 (E. s. 133) er fremlagt ”Klip fra Vejledning til dagtilbudsloven” . Det fremgår af punkt 65, at ”ledelsens tilrettelæggelse af den daglige drift skal derfor ske under hensyn til de principper, som forældrebestyrelsen har fastsat. Der bør derfor være et samarbejde og en dialog mellem le- delsen og forældrebestyrelsen herom” (Min understregning). / 31 Det gøres hermed gældende, at ledelsens reaktion på sagsøgerens ori-entering af 18. marts 2019 (bilag 3) (E. s. 104) udgør det modsatte af samarbejde og dialog og er dermed i klar modstrid med vejledningen. I svarskriftet side 10, 2. (E. s. 52) afsnit gøres det endvidere gældende, at ” Sagsøger 1 (har) forbrudt sig mod principperne for god ledelse ved angiveligt under påberåbelse af sin position som forældrevalgt bestyrelsesmedlem i foræl-drebestyrelsen ligeledes i mailen af 18. marts 2019 at blande sig i den daglige ledelse” . Denne påstand er i direkte modstrid med vejledningen (bilag 33, E. s. 133). I svarskriftet side 9 (E. s. 51) sidste afsnit hedder det: ” Det gøres gælden-de, at Sagsøger 1 ved mailen af 18. marts 2019 dels har forbrudt sig mod prin- cippet om, at bestyrelsen er et kollektivt organ, der i fællesskab træffer beslut- ninger, som viderebringes af formanden til den daglige ledelse ved uden at spørgsmålet har været drøftet henholdsvis besluttet i bestyrelsen angiveligt i sin egenskab af forældrebestyrelsesmedlem retter henvendelse til den daglige ledelse om normeringsspørgsmål, herunder i ydertimerne.” Denne påstand er ligeledes forkert. Det fremgår af vedtægterne (bilag A, E. s. 66) § 5, stk. 1, at kun forældrerepræsentanterne har stemmeret i forældrebestyrelsen (gengivet i svarskriftet side 9, 3. afsnit, E. s. 51). De forældrevalgte forældrerepræsentanter var, jfr. bilag D (E. s. 82): Person 12, Person 5 og Sagsøger 1, og netop disse bestyrelsesmedlemmer havde givet deres tilsagn til anmodningen om et ekstraordinært møde, hvorunder orienteringen af lederen ved sagsøge-rens mail af 18. marts 2019 (bilag 3, E. s. 104) indgik, jfr. bilag 32 (E. s. 96-103). Det fremgår således, at det var flertallet af medlemmerne af forældrebe- styrelsen, der besluttede at bede om det ekstraordinære møde og orien-teringen af lederen. Beslutningsformen var uformel, men dokumenteret og nødvendiggjort af situationens alvor (manglende bemanding) sam-menholdt med uforståelige udsagn fra institutionsbestyrelsen om øko-nomien og en gentagen udsættelse af drøftelserne om normering og økonomi. Der henvises i denne forbindelse til Vejledningen (bilag 32, E. s. 96-103), punkt 620 hvoraf fremgår, at ” institutionsbestyrelsen på nogle områder må dele kompetencen med forældrebestyrelsen.” Og med hensyn til det formelle henvises yderligere til svarskriftet side 2 midt (E. s. 20), hvoraf fremgår, at institutionsbestyrelsen har behandlet forældrebestyrelsens forslag af 20. november 2018 (bilag E, E. s. 83) på et telefonisk (understreget af mig) bestyrelsesmøde på trods af vedtæ- gernes (bilag A, E. s. 66) § 5 stk. 10: ”Bestyrelsen kan kun udøve sin virksomhed ved sine møder” . I svarskriftet side 10, 3. afsnit gøres det gældende, at sagsøgerens bemærkninger i mailen af 18. marts 2019 (bi-lag 3, E. s. 104) ”med rette gjorde medarbejderne kede af det, frustrerede og / 32 vrede, og Sagsøger 1's efterfølgende adfærd smittede af på Institutionens øvri- ge medarbejdere, således at der skabtes et stadig ringere arbejdsmiljø, hvilket sammenholdt med Sagsøger 1's nægtelse af at deltage i møder, samt den uro om udgangspunkt i sagen skabte reelt truede institutionens eksistens, hvilket alf sammen gjorde, at institutionens ansvarlige ledelse ikke havde andet valg end af få sat en stopper for Sagsøger 1's ageren med det eneste tilbagestående middel, nemlig med hjemmel i vedtægternes § 12, den 16. maj 2019 at opsige Sagsøger 1's to børns pladser i institutionen, hvilken konsekvens Sagsøger 1 allerede i email af 3. april 2019 loyalt var blevet gjort opmærksom på, kunne blive en konsekvens af hendes fortsatte adfærd.” Påstanden er usand, hvilket er bevist foran, idet personalet allerede in-den november 2018 var konstateret frustreret og træt. Ad 2: Det fremgår af bilag 26 (E. s. 142), at bestyrelsesformand Vidne 11 selv var af den opfattelse, at en ophævelse af pladserne forudsæt-tes gennemført med en måneds varsel, jfr. punkt 2 i slutningen af bila-get. Herudover henvises til Kammeradvokatens notat af 5. november 2019, fremlagt som bilag 21 (E. s. 189): ” Det er min vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at opsigelsen blev effektueret med øjeblikkelig virkning, og at opsigelsen allerede af denne grund er ulovlig.” …” Sagsøgte S/I (Institution) har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… SYNSPUNKTER: GOVERNANCE: Af vedtægternes § 3, stk. 1, fremgår at (E. side 66): ” Privatinstitutionen ledes ved hjælp af en tostrenget bestyrelsesmodel, hvorved en institutionsbestyrelse varetager den overordnede ledelse, samt en forældre-bestyrelse der har som primær opgave at fastsætte de pædagogiske principper for institutionen. Den daglige administrative og pædagogiske ledelse varetages af institutionslederen.” Af § 4, stk. 1 (E. side 67), fremgår at: ” Institutionsbestyrelsen består at 4 medlemmer. To af disse udgøres af to med- lemmer fra forældrebestyrelsen, hvoraf den ene skal være formanden for foræl- drebestyrelsen. Derudover udpeges der 2 medlemmer som gerne må være ek- sterne personer, som ikke har børn i institutionen, men som har en særlig til- / 33 knytning til området og/eller interesse i bevarelsen af Sagsøgte S/I (Institution).” Det fremgår videre af § 4, stk. 5 (E. side 67), at: ” Institutionsbestyrelsen er arbejdsgiver og påser at privatinstitutionens admi- nistrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens mål, og de regler der til enhver tid er gældende for privatinstitutionens ledelse og drift.” Af § 5, stk. 1 (E. side 68), fremgår at: ” Forældrebestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf de 5 er forældre til børn i institutionen og 2 er medarbejderrepræsentanter. Kun forældrerepræsentan- terne har stemmeret. Lederen deltager i alle bestyrelsesmøder, dog uden stem- meret.” Videre hedder det i § 5, stk. 10 (E. side 69): ” Bestyrelsen kan kun udøve sin virksomhed ved sine møder.” Af § 6, stk. 1, fremgår at: ” Bestyrelsesarbejdet er i henhold til forvaltningsloven og straffeloven under- lagt tavshedspligt.” Om lederens ansvar og kompetencer hedder det i § 8, stk. 1: ” Lederen varetager, under ansvar overfor bestyrelsen, den daglige ledelse og drift af privatinstitutionen.” (E. side 70). Det følger af de almindelige principper for god ledelse, hvor vi i Dan-mark har en overordnet strategisk ledelse bestående af en bestyrelse og en daglig ledelse bestående af en direktør eller daglig leder. Her er be-styrelsesarbejdet derudover delt i to, således at institutionsbestyrelsen er den overordnede ledelse med arbejdsgiveransvar og ansvar for ad-ministration og økonomi, mens forældrebestyrelsen er ansvarlig for at fastlægge pædagogiske principper. Men også her gælder, at der skelnes mellem overordnet ledelse i form af henholdsvis institutions- og foræl-drebestyrelsen og på den anden side den daglige ledelse, der varetages af institutionslederen. Det er endvidere sådan, at en bestyrelse, uanset hvordan den er sam-mensat, er et kollektivt organ, der i fællesskab træffer beslutning ved enstemmighed eller ved flertalsbeslutning og således, at formanden for bestyrelsen kommunikerer bestyrelsens beslutninger til den daglige le-delse. Enkelte bestyrelsesmedlemmer, uanset om de er valgt af forældre eller andre, har ingen adkomst til at handle som enkeltperson uden for / 34 rammerne af bestyrelsens arbejde, hvilket også er tydeliggjort i vedtæg-ternes § 5, stk. 10 (E. side 69). Som ovenfor nævnt skelnes der mellem overordnet strategisk ledelse og daglig ledelse. Den overordnede og strategiske ledelse - altså bestyrelsen - har ikke adkomst til at blande sig i den daglige ledelse, som det også præciseres i § 3, stk. 1, varetages af institutionslederen. Bestyrelserne udøver deres hverv gennem vedtagelse af retningslinjer og principper, som det herefter påhviler den daglige leder i videst mu-ligt omfang at eksekvere. Det gøres gældende, at Sagsøger 1 med mailen af 18. marts 2019 (E. si-de 104- 105) dels har forbrudt sig mod princippet om, at bestyrelsen er et kollektivt organ, der i fællesskab træffer beslutninger, som videre-bringes af formanden til den daglige ledelse ved uden at spørgsmålet om normeringer har været drøftet henholdsvis besluttet i bestyrelsen angiveligt i sin egenskab af forældrebestyrelsesmedlem retter henven-delse til den daglige ledelse om normeringsspørgsmål, herunder i yder-timerne. Dernæst har Sagsøger 1 forbrudt sig mod principperne for god ledelse ved angiveligt under påberåbelse af sin position som forældrevalgt be- styrelsesmedlem i forældrebestyrelsen ligeledes i mailen af 18. marts 2019 at blande sig i den daglige ledelse. Det gøres endvidere gældende, at Sagsøger 1's bemærkninger vedrø-rende Institutionens medarbejdere i email af 18. marts 2019 med rette gjorde medarbejderne kede af det, frustrerede og vrede, og Sagsøger 1 efterfølgende adfærd smittede af på Institutionens øvrige medar-bejdere, således at der skabtes et stadig ringere arbejdsmiljø, hvilket sammenholdt med Sagsøger 1's nægtelse af at deltage i møder, samt den uro om udgangspunkt i sagen skabte reelt truede institutionens ek-sistens, hvilket alt sammen gjorde, at institutionens ansvarlige ledelse ikke havde andet valg end at få sat en stopper for Sagsøger 1's ageren med det eneste tilbagestående middel, nemlig med hjemmel i vedtæg-ternes § 12, den 16. maj 2019 at opsige Sagsøger 1's to børns pladser i institutionen, hvilken konsekvens Sagsøger 1 allerede i email af 3. april 2019 loyalt halvanden måned tidligere var blevet gjort opmærksom på, kunne blive en konsekvens af hendes fortsatte adfærd. OPSIGELSENS LOVLIGHED: / 35 Sagsøger 2 og Sagsøger 1, påberåber sig advokatfirmaet Poul Schmidts notat af 5. november 2019 (E. side 174-191), som ansvars-grundlag i forhold til den i sagen nedlagte erstatningspåstand. Til Ad-vokatfirmaet Poul Schmidts notat bemærkes, at Advokatfirmaet, hvad enten det benævnes Poul Schmidt eller Kammeradvokaten, ej er en domstol – så langt fra. Hertil bemærkes yderligere, at notatet er en en-sidigt af By 1 Kommune indhentet vurdering til brug for forvalt-ningens overvejelser. Det følger af Retsplejelovens § 341, stk. 2: ” Erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, kan inddrages til brug for den juridiske argu-mentation, men ikke under sagen i øvrigt.” – jf. i øvrigt U1014.138H og U2018.2830H. Notatet udmærker sig i øvrigt ved alene at konkludere på baggrund af udvalgt skriftlig dokumentation i form af parternes korrespondance, og uden at høre parterne, herunder ikke mindst Sagsøgte S/I (Institution), hvilket bliver så meget desto mere grelt af, at Advokatfir-maets konklusion beror på proportionalitetsprincippet uden at have sat sig ordentlig ind i indholdet i de to vægtskåle, som nødvendigvis må indgå i vurderingen og konklusionen. Når Advokatfirmaet så nævner nederst side 13 beviskravene i forbindelse med proportionalitetsvurde-ringen, hvilket også i denne sammenhæng er et tveægget sværd (E. side 186). Med email af 23. september 2019 (Bilag T) (E. side 171) fremsender Person 14, By 1 Kommune, Advokatfirmaet Poul Schmidts vurdering og konstaterer, at ” Vurderingen fra Kammerad-vokaten slår fast, at By 1 Kommune har ansvaret for at føre tilsyn med in-stitutionen og til i den konkrete situation at gå i dialog med parterne, som vi gjorde på et mæglingsmøde den 15. maj 2019. 11 Vurderingen slår desuden fast, at Sagsøgte S/I (Institution) ikke havde hjem- mel til at udvise de to børn uden varsel. By 1 Kommune foretager sig ikke yderligere i sagen, men tager til efterret- ning, at tilsynspligten også omfatter private institutioners afgørelser om opsi- gelse af institutionspladser efter dagtilbudslovens § 29.” SAGSØGTES VURDERING AF HJEMMELSGRUNDLAGET FOR OP- SIGELSEN: Det bestrides ikke, at kommunalbestyrelsen har tilsynspligt jf. vejled-ning om dagtilbud mv. punkt 112. / 36 Det følger af dagtilbudslovens regler om opsigelse og udmeldelse § 29, stk. 2, at privatinstitutioner, når der er tale om ganske særlige tilfælde, kan op-sige børn fra en plads i privatinstitutionen. I bemærkningerne er der ingen vejledning om den her foreliggende si-tuation, udover en bemærkning om, da kommunens pasningsgaranti først gælder tre måneder fra ansøgningstidspunktet, er det væsentligt, at kommunen og privatinstitutionen har et tæt samarbejde for at sikre, at barnet oplever en sammenhæng i tilbuddene og får sit behov dækket. Hvilket også var tilfældet her, hvor Institutionen på forhånd havde sik-ret sig, at børnene uden ophold var institutionsdækket. I vejledningen nævnes der ikke udtømmende eksempler på ganske sær-lige tilfælde, hvoraf det lægges til grund, at der også er andre hensyn end de dér nævnte. Når opsigelsen af børnene skete med dags varsel, skyldes det, at situa-tionen og arbejdsforholdene for ledelsen og medarbejderne var gjort uudholdelige, hvilket en udsættelse blot ville have gjort værre, medens hensynet til varsel, nemlig behovet for at finde erstatningsplads var til-godeset ved, at Institutionen i samarbejde med By 1 Kommunen havde sikret, at der umiddelbart var plads til børnene i andre institu-tioner. KONKLUSION: Sammenfattende gøres det gældende, at der i denne sag er tale om et helt specielt tilfælde, hvor der er tale om et så dårligt samarbejde mel-lem forældre og institution, at institutionens arbejdsklima er blevet be-tydeligt negativt påvirket, og at dette i det væsentlige skyldes Sagsøger 1, adfærd, og at den af institutionens ledelse trufne be-slutning om opsigelse har hjemmel i lovgivningen. TABSOPGØRELSEN: Principalt: Med henvisning til det ovenfor anførte gøres det gældende, at der ikke er det fornødne ansvarsgrundlag til at begrunde den nedlagte erstat-ningspåstand. Subsidiært: Med henvisning til det i bilag 22, punkt 1 nævnte krav om 14 dages løn/ferie med løn, opfordres sagsøger til at dokumentere, at sagsøger faktisk er trukket i løn i de nævnte perioder. / 37 Den i bilag 22, punkt 3 nævnte post for 1 uges forbrugt ferie bestrides, idet børnene var tilbudt pasning i umiddelbar fortsættelse af opsigel-sen. For så vidt angår de i bilag 22, punkt 4 og 5 omkostninger til advokat bestrides det, at disse helt eller delvist har været nødvendige eller be-grundede. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det bemærkes indledningsvis, at retten ikke skal tage stilling til grundlaget for institutionens to-strengede bestyrelsesmodel, institutionens økonomi eller per- sonalesituationen i institutionen. Retten skal alene tage stilling til, om opsigel-sen (ophævelsen) af Sagsøger 1 og Sagsøger 2's børns pladser i institutionen den 16. maj 2019 var berettiget og i givet fald tage stilling til de økonomiske krav i kon-sekvens heraf. Forældrebestyrelsens ansvar og arbejde fremgår af institutionens vedtægter, § 5. Af § 5, stk. 2 fremgår bestyrelsens kompetence og af stk. 10 fremgår, at besty-relsen kun kan udøve sin virksomhed ved sine møder. Retten lægger til grund, at den intervention, der er omtalt på side 4 i den udate-rede vejledning om bestyrelsesarbejdet i kort version, der er udarbejdet af Sel-vejende og Private Institutioners Administrationsselskab (SPIA), og som er fremlagt i sagen, relaterer sig til den samlede bestyrelse. Retten finder derfor, at der ikke heri er hjemmel til, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer har selvstæn-dig kompetence til at intervenere i styringen af institutionen. Retten lægger efter forklaringerne til grund, at der efter generalforsamlingen i oktober 2018 og de konstituerende møder den 6. november 2018 i henholdsvis forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen var et anstrengt samarbejdsklima i forældrebestyrelsen, og at dette i væsentlig grand skyldtes, at Sagsøger 1 ikke blev genvalgt som formand for forældrebestyrelsen og dermed automatisk var medlem af institutionsbestyrelsen og heller ikke blev valgt til den anden foræl-dreplads i institutionsbestyrelsen. Sagsøger 1 var derefter menigt medlem af forældrebestyrelsen. På baggrund af Sagsøger 1's forklaring sammenholdt med de fremlagte doku-menter lægger retten til grund, at Sagsøger 1 på forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018 fremkom med forslag til ansættelse af yderligere personale, hvilket blev støttet af den øvrige forældrebestyrelse. Forslaget blev imidlertid / 38 ikke fulgt på det følgende institutionsbestyrelsesmøde, og der fremkom derefter oplysninger om, at økonomien ikke på det tidspunkt kunne bære yderligere ansættelser. Forslaget blev udskudt til et senere tidspunkt og fremgik blandt andet af dags-ordenen for mødet den 13. marts 2019 men blev også på det tidspunkt udskudt. Retten lægger herefter til grund, at der i forældrebestyrelsen på dette tidspunkt ikke var et flertal for Sagsøger 1's forslag om yderligere personaleansættelser. Henset til forholdet i forældrebestyrelsen, Sagsøger 1's ønske om yderligere personaleressourcer og de drøftelser herom, der må have været på bestyrelses-møderne, hvor Vidne 1 var til stede, finder retten, at indhol-det af Sagsøger 1's mail til institutionens leder, Vidne 1 af 18. marts 2019 i det væsentlige må anses som en klage over forholdene i institutio-nen. Den omstændighed, at Sagsøger 1 i sin mail til Vidne 1 an-førte, at hun ”sender dig nedenstående til orientering,” ændrer ikke herved. Retten har herved særlig lagt vægt på, at indholdet ikke kan ses som forældre- bestyrelsens henvendelse til lederen. Den følgende korrespondance mellem Sagsøger 1 og Vidne 1 bærer præg af gensidige misforståelser. Den omstændighed, at der først den 3. april 2019 – efter yderligere en række mails – blev afholdt et møde, kan efter rettens opfattelse tilskrives begge parter og har ikke bidraget til hverken samar-bejdet internt i forældrebestyrelsen eller forholdet mellem Sagsøger 1 og insti-tutionsbestyrelsen. Heller ikke forløbet efter mødet den 3. april 2019, som det kom til udtryk ved forældremødet den 8. april 2019, der af flere vidner er beskrevet som meget ubehageligt, og de støtteerklæringer der blev udarbejdet dels af forældre til støtte for Sagsøger 1 dels af personale til støtte for Vidne 1, har bidraget positivt til samarbejdet. Det i forvejen dårlige samarbejde var således yderligere forværret i maj, hvor et mæglingsmøde i By 1 Kommune ikke medførte et resultat. Det ovenfor anførte var baggrunden for opsigelsesbrevet af 16. maj 2019. Retten finder på det ovenfor beskrevne grundlag, at der har været et meget dår-ligt samarbejde mellem institutionen (særligt institutionens ledelse og institu- tionsbestyrelsen) på den ene side og Sagsøger 1 på den anden side. / 39 Retten finder derfor, at institutionen i maj 2019 havde grundlag for at tage vedtægternes § 12, stk. 2 om helt specielle tilfælde i anvendelse og tage skridt til opsigelse af Sagsøger 1 og Sagsøger 2's børn. Bestemmelserne omtaler ikke muligheden for opsigelse uden varsel. Ved vur-deringen af rimeligheden af en opsigelse uden varsel må der derfor henses til situationen ved opsigelse i øvrigt. Det fremgår udtrykkeligt af vedtægternes stk. 2, 2. punktum, at opsigelse ved restance kræver en måneds varsel, og at der skal være givet meddelelse om påtænkt opsigelse ved en rykkerskrivelse. Det fremgår endvidere af dagtilbudsvejledningens punkt 327, at flytning af et barn som følge af konflikter med forældrene skal ses som den sidste løsning. På det grundlag finder retten, at der også ved opsigelse på grund af dårligt samarbejde burde have været givet en egentlig advarsel, og at opsigelsen burde have været ledsaget af et varsel. Da det ikke skete, var opsigelsen uberettiget. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er derfor berettiget til erstatning for det tab, de har lidt. Tabet kan opgøres som nedenfor anført, idet retten lægger til grund, at Sagsøger 1 anvendte 14 dages ferie til forgæves at ”indkøre” sin datter Barn 1 i vug-gestuen fra 1. maj 2019, og at hun og Sagsøger 2 havde udgift til vuggestuen i samme periode. Retten finder det derimod ikke bevist, at Sagsøger 1 var nødt til at afholde en uges ferie for at holde børnene hjemme efter opsigelsen. Retten finder endvidere, at udgift til advokatsalær til advokat Thomas Bonner som bisidder ved mæglingsmødet i kommunen ikke var en adækvat udgift, ligesom det ikke er bevist, at fakturaen til Advokat vedrører rådgivning, der kan medtages i en tabsopgørelse i en sag af denne karakter. Retten finder derfor, at Sagsøgte S/I (Institution) skal betale for 14 dages ferie med 17.696,00 kr. og en halv måneds vuggestuebetaling med 1.706,50 kr., i alt 19.402,06 kr. Vedrørende sagens omkostninger lægger retten til grund, at sagsøgeren har fået medhold for lidt mindre end halvdelen af kravet. På baggrund af sagens karakter og udfald samt sagens omfang og den omstæn-dighed, at sagsøgeren har fået medhold for lidt mindre end halvdelen af det økonomiske krav, finder retten, at hver part skal afholde egne omkostninger. THI KENDES FOR RET: / 40 Sagsøgte S/I (Institution) skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale 19.402,06 kr. med procesrente fra den 27. december 2019. Beløbet skal betales inden 14 dage. Hver part skal betale egne omkostninger under sagen. / / /	RETTEN I HELSINGØR DOM afsagt den 16. august 2021 Sag BS-59539/2019-HEL <anonym>Sagsøger 1</anonym> (advokat Thomas V. Bonnor) 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> (advokat Thomas V. Bonnor) mod <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> (advokat Bruno Månsson) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 27. december 2019. Sagen vedrører uberettiget opsigelse af sagsøgernes børn i den sagsøgte børnehave. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> har fremsat følgende påstand: <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> skal til <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> betale 48.250,00 kr. med procesrente fra den 27. december 2019. <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. 2 <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> påstand er opgjort således i advokat Bonnors brev af 23. oktober 2019: 99 1.14 dages lønlferie med løn. <anonym>Sagsøger 1</anonym> har forbrugt 14 feriedage på at køre <anonym>Barn 1</anonym> (yngste datter) ind i en vuggestue, hun ikke kom til at gå i. <anonym>Sagsøger 1's</anonym> barsel var til- rettelagt således; at hun lagde sin ferie i forlængelse af barslen; således at denne kunne anvendes til at starte <anonym>Barn 1</anonym> op i vuggestuen. Hun har således forbrugt 14 dages ferie som er spildt;, idet hun har skullet indkøre <anonym>Barn 1</anonym> på ny i en ny vug-gestue. Tabt beløb: kr: 17.696,00 (månedsløn: kr. 35.392,16). (indkøring i ny bør-nehavelvuggestue måtte ligeledes afholdes af egen ferie). 2. Halv måned betaling for <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)s</anonym> vuggestue de 14 dage er brugt på indkøring, dvs. dage hvor <anonym>Sagsøger 1</anonym> har været med, stået til rådighed, eller hvor hun har været alene få timer. En indkøringsperiode i en vuggestue <anonym>Barn 1</anonym> ikke kom til at gå i: kr. 1.706,50. 3. En uges forbrugt ferie, hvor <anonym>Sagsøger 1</anonym> ikke havde pasningsmulighed til sine børn 0g måtte have dem hjemme. Tabt beløb: kr. 8.848,00. 4. Advokatbistand <anonym>Advokat</anonym> ) juridisk bistand i forhold til fortolkning af regelgrundlag korrespondance med kommunen; ansøgning om aktindsigt 0g anvisning på <anonym>Sagsøger 1's</anonym> handlemuligheder: kr: 15.000,00. 5. Advokatbistand (Advokat Thomas V. Bonnor) bisidder ved mæglingsmødet d. 15/5: kr: 5.000,00. Samlet beløb: kr, 48,250.50, hvilket beløb jeg beder Dem indbetale til mit kontor inden 10 dage. Dokumentation for de enkelte poster kan forevises. 99 Retten har truffet bestemmelse om, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> var i 2018 indskrevet i <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> 0g deres datter <anonym>Barn 1</anonym> startede i vuggestuen pr. 1.maj 2019. <anonym>Sagsøger 1</anonym> var på det tidspunkt forældrerepræsentant og havde tidligere væ-ret formand for forældrebestyrelsen og som sådan tillige medlem af institu-tionsbestyrelsen. 3 Den 16. maj 2019 modtog <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> følgende brev fra institutionsbe- styrelsen: "Opsigelse af institutionspladser i Til <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1's</anonym> forældre Vi ser os desværre nødsaget til, at opsige <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1's</anonym> pladser i henholds-vis bømnehaven 0g vuggestuen i Sagsøgte SII (Institution) på baggrund af længere tids uoverensstemmelser og manglende samarbejdsvilje fra <anonym>Sagsøger 1's</anonym> side. Dette til trods for vores gentagne forsøg (senest ved kommunens mel-lemkomst i form af et mæglingsmøde d.15.maj 2019) på at finde en løsning for det fremadrettede samarbejde. Denne konflikt har igennem længere tid haft en meget negativ indvirkning på arbejdsmiljøet i institutionen; og er nu så alvorlig; at vi desværre ser os nødsaget til at effektuere $ 12,hvori det anføres at en forælder kan opsiges i institutionen. "Der kan i helt specielle tilfælde finde opsigelse sted, hvis der er tale om et så dår - ligt samarbejde mellem forældre og institutionen; at institutionens arbejdsklima bliver betydeligt påvirket' 11 Denne situation er dog så akut; at vi ser os nødsaget til at effektuere denne opsigelse per dags dato d.16.maj 2019. By Kommunes pladsanvisning har garanteret os, at der forefindes ledige pladser ibåde vuggestue 0g børnehave i øjeblikket. I bedes kontakte dem, hvis I måtte ønske at benytte jer af dette. 99 Regelgrundlag Af dagtilbudslovens $ 29 fremgår: 8 29. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn; der er optaget i et dagtilbud efter $ 19, stk. 2-4, 0g 8 21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet til-svarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud. Stk. 2. Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitu-tion; medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde Stk. 3. (udeladt) Stk . 4. Privatinstitutioner skal fastsætte 0g offentliggøre retningslinjer for ud-meldelse af børn i institutionen. Af dagtilbudsvejledningen; vejledning nr. 9109 af 27. februar 2015 fremgår som punkt 324 om opsigelse i privatinstitutioner: 324. Privatinstitutioner kan ikke opsige et barn; der er optaget i institutionen; medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde. (udeladt) Ganske særlige tilfælde; som berettiger til opsigelse kan være følgende; som ikke er udtømmende: Hensynet til barnets bedste Isituationer, hvor det er åbenlyst; at et barn; der er optaget i en privatin- stitution; ikke kan trives 0g rummes i den pågældende privatinstitution med den støtte, der kan gives efter dagtilbudsloven; kan privatinstitutio-nen af hensyn til barnets bedste opsige barnet efter forudgående aftale med kommunen. Da kommunens pasningsgaranti til en plads i kommunens dagtilbud først indtræder tre måneder efter; der er ansøgt om en plads i dagtilbud, er det vigtigt; at kommunen og privatinstitutionen har et tæt samarbejde for at sikre; at barnet oplever en sammenhæng mellem overgangen fra privatinstitutionen til det nye dagtilbud, som barnet optages i, og at bar-net får sine behov dækket. Af samme vejledning fremgår om k onflikter med forældre 327. Er der i et dagtilbud alvorlige samarbejdsproblemer mellem forældre til et barn 0g personalet i dagtilbuddet, er det kommunens ansvar som led i dens tilsynsforpligtelse at gøre en indsats for at medvirke til at få løst konflikten. Hvis det i ganske særlige tilfælde ikke er muligt at få løst problemerne; på trods af samarbejde med forældrene; kan det af hensyn til børnene - det være sig det pågældende barn eller de øvrige børn være nødvendigt som en sidste løsning at flytte et barn til et andet dagtilbud. <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> har i sine vedtægter følgende bestemmelse; der af retten anses for fastsat efter dagtilbudslovens 8 29, stk 4: 812 Opsigelsel udmeldelse Stkl Forældrene kan opsige institutionspladsen skriftligt med en måneds varsel til en måneds udgang. Stk 2 Opsigelse fra privatinstitutionen side kan finde sted ved restance i forældrebe-talingen. Opsigelse kan i disse tilfælde ske med en måneds varsel til en måneds udgang: Forinden skal forældrene have modtaget rykkerskrivelse med meddelelse om påtænkt opsigelse. Der kan i helt specielle tilfælde finde opsigelse sted, hvis der er tale om et så dårligt samarbejde mellem forældre og institutionen; at institutionens arbejds-klima bliver betydeligt påvirket. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 12</anonym> 5 <anonym>Sagsøger 1</anonym> har forklaret;, at hun er uddannet skov- og landskabsingeniør og arbejder i kommunen. Hun har tre børn. Hendes ældste børn, <anonym>Barn 3</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> star - tede i institutionen i 2014,da de flyttede til <anonym>By 2</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> startede i børnehaven 0g <anonym>Barn</anonym> <anonym>2</anonym> startede i vuggestuen. De første år var hun og hendes mand blot alminde-lige forældre, men hun fik hurtigt ansvaret for arbejdsdage vedr; udendørs om-råder; I 2016 blev hun opfordret til at træde ind i forældrebestyrelsen; 0g ved konstitueringen blev hun formand i forældrebestyrelsen og derfor med i institu-tionsbestyrelsen frem til 2018.Da det blev muligt; ville institutionen give et bud på ejendommen; som kommunen ville udbyde. De skulle sætte penge af til at købe ejendommen; hvilket alle gerne ville. Der var en anden interesseret på ejendommen; og de trak derfor deres bud. Det blev <anonym>Værested</anonym> der købte ejen-dommen. De skulle derfor ikke bruge pengene til at købe ejendommen. Inden generalforsamlingen vidste de, at det blev <anonym>Værested</anonym> der var køber; 0g at de skulle genforhandle lejekontrakten: <anonym>Vidne 1 1</anonym> fremlagde hovedtal for deres budget. Det ene scenarie viste et lille underskud, hvis man skød 1 mio. kr. i bygninger-ne. Hvis de udvidede vuggestuen; ville de kunne få et overskud. Forud for ge-neralforsamlingen var der flere forældre, der spurgte, hvorfor der var presset på personalesiden. Det ville give dem reducerede udgifter at blive ejer i stedet for lejer Personalet havde indvilliget i at løbe stærkt; fordi det var et fælles mål, at det skulle være deres eget sted På det følgende møde, den 20. november 2018, medbragte hun et forslag der blev enstemmigt vedtaget i forældrebestyrelsen. Det var et ønske om at følge op på personalets 0g forældrenes bekymring. De fik afslag på indstillingen; 0g det blev udskudt til næste møde i marts. Hele drøftelsen var slettet i referatet af formanden i forhold til det, hun havde skrevet. Den 13. marts 2019 var det kommet på dagsordenen, men det blev ikke drøftet; fordi det tog lang tid at drøfte udkastet til forretningsordenen; som formanden 0g næstformanden var kommet med. Der var en del punkter; som hun mente var forkerte, herunder at referaterne ikke skulle udsendes til forældrene. Et punkt var; at de ikke måtte tale sammen imellem møderne. I marts var der in-gen afklaring af forslaget om flere varme hænder: Det blev udskudt til et møde i maj. Hun og flere forældre følte, at der ikke var fulgt op på bekymringen fra novem-ber. AT- repræsentanten <anonym>Vidne 6</anonym> havde ud over bestyrelsesmøderne prikket hende på skuldrene, 0g hun følte ikke, at de kunne være bekendt at udskyde det i det uendelige. Det var <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym> der viderebragte alt til institutionsbestyrelsen. Næstfor - manden formanede dem om, at alt vedrørende økonomi hørte til i institutions - bestyrelsen: Det lå i luften; at de ikke skulle tale med institutionsbestyrelsen mellem møderne. Hun skrev til <anonym>Vidne 1</anonym> den 18. marts 2019. Hun blev meget rystet over det første svar, hun fik, for hun havde sendt sin mail som forældre-repræsentant. Hun forstod ikke; hvorfor hun var indkaldt til mødet som en-keltperson overfor 4 personer; Hun havde uenigheder med institutionsbestyrel-sen. <anonym>Vidne 1 1</anonym> havde således censureret i hendes referat, og han skældte ud over; at hun ikke ville skrive under på hans referat. Han var utilfreds med, at hun ønskede at drøfte økonomi Hun følte sig intimideret, for hun følte drøftelsen hørte hjemme i forældrebesty-relsen: <anonym>Vidne 1</anonym> havde ikke skrevet, at hun modtog mailen som værende fra en forælder; Hendes mail af 18.marts 2019 var en orientering, som hun indledte med hen-visning til deres tidligere møde 0g sendte det til orientering Hun tog til mødet med sin mor som bisidder. På mødet fik hun at vide, at hun var indkaldt på baggrund af sin mail. Hun blev udspurgt om sin opfattelse som forældrerepræsentant og blev også spurgt om, hvem hun havde talt med om hvad. Hun ønskede ikke at klage; 0g <anonym>Vidne 1</anonym> endte med at opfatte det som en orientering 0g ikke en klage. Der var ikke nogen; der kommenterede det. De trak deres udsmidning af hendes børn tilbage ved mødet den 3. april 2019. Hun har ikke modtaget en advarsel. De drøftede; om de havde truet hende til at møde. <anonym>Vidne 1 1</anonym> mente, at det var en advarsel. Efter mødet mente hun; at striden var bilagt, og børnene ville derfor ikke blive smidt ud. Hun talte om, at lederen havde eskaleret situationen; og hun gik til-bage til de forældre, som hun havde repræsenteret, og fortalte dem om forløbet. Hun viste dem mailtråden; og de forstod ikke, hvordan det var blevet modta-get. Det var nogle konkrete forældre ~ måske 10 personer; der havde brugt hende som kontakt i den periode, hvor der havde været udfordringer; De syn-tes; at det var uhørt; at det var kørt ud af proportioner. Derfor besluttede de at udarbejde en klage; som nogle forældre skrev under på umiddelbart. Flere for-ældre ønskede at deltage på forældremødet den 8. april 2019 for at forstå situa-tionen En af de andre forældre fortalte på forhånd <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1 1</anonym> at der ville komme spørgsmål til forløbet. <anonym>Vidne 11</anonym> gemte sig bag påstanden om per-sonfølsomme oplysninger. Det syntes hun ikke; at der var <anonym>Vidne 1 1</anonym> sagde også, at hun havde blandet sig i ting og havde svinet personalet til. Der var og-så andre ting Det var ikke rart at høre som forælder. Derfor indgav de klagen efter mødet. Først rettede hun henvendelse til forældrebestyrelsesformanden <anonym>Person 1</anonym> 0g spurgte hvordan hun var involveret. Hun havde ikke set hele mailt-råden. Derfor bad hun <anonym>Person 1</anonym> tage to punkter med på institutionsbestyrelsens møde. For det første at sidde over for 4 repræsentanter; og for det andet bare at antage noget, samt for det tredje at mødeindkaldelsen havde indeholdt en trus-sel om opsigelse. Da hun vendte tilbage; sagde hun; at hun havde vendt det med bestyrelsen; 0g at det ikke måtte ske igen Det fik hun på en mail. Da der kom svar på klagen; stod der, at alt var ok De skrev en anmodning om revurdering i forhold til ledelsespraksis; og om de havde forholdt sig til inhabilitetsspørgsmålet bl.a. fordi <anonym>Vidne 1 1</anonym> havde del-taget i en klagebehandling om sig selv. Hun tror, at det skete i april. Efter forældremødet var der i børnehaven uddelt en støtteerklæring til <anonym>Vidne 1</anonym> fra personalet, underskrevet af tillidsrepræsentanten <anonym>Vidne 3</anonym> Der var henvist til nogle udsagn fra hendes mail til <anonym>Vidne 1</anonym> selv om de havde aftalt; at det ikke var en klage. Hun kørte op i børnehaven for at tale med <anonym>Vidne 3</anonym> der sagde at hun ikke havde set mailen men havde fået at vide, at det var en klage. Hun ønskede, at <anonym>Vidne 3</anonym> skulle se hendes mail, for hun havde ikke klaget. De aftalte at tales ved efter påske. Hendes yngste datter skulle starte i vuggestuen 1. maj. Hun selv var meget be-rørt af stemningen; og at personalet havde fået at vide; at hun havde klaget. Hun vidste ikke, om hun ønskede at starte <anonym>Barn 1</anonym> i vuggestuen. <anonym>Vidne 3</anonym> kom på hjemmebesøg 0g ringede til hende. Hun har ikke overfuset <anonym>Vidne 3</anonym> De har haft en samtale. Hun var følelsesmæssigt berørt, da hun talte med <anonym>Vidne 3</anonym> 1 børnehaven, men hun har ikke råbt. Hun har kun været kontant. Hun fik varsling om mæglingsmødet samtidig med, at hun fik svar på klagen. Der stod, at der var samarbejdsvanskeligheder og en ikke nærmere beskrevet hændelse. Da hun fik indkaldelsen til mæglingsmødet, vidste hun ikke, hvad det gik ud på. Hun var ikke klar over; at hun havde en konflikt. Der havde ikke været møder; men kun mødet om mailen og en samtale med <anonym>Vidne 3</anonym> De tro-ede, at det var sluttet. Hun fik ved mæglingsmødet at vide; at hun var indkaldt på baggrund af tre hændelser vedrørende <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> var ikke til stede. De vævede rundt om tre ting og det handlede en del om den ekstraordinære generalforsamling. Hun selv foreslog, at hun fik en snak med <anonym>Vidne 3</anonym> om det fremtidige samar-bejde. <anonym>Vidne 11</anonym> foreslog at hun tilbagekaldte sin indkaldelse til ekstraordi-nær generalforsamling. Hun kræver en halv månedsløn; fordi hun havde taget fri for at køre <anonym>Barn 1</anonym> indi vuggestuen. Det måtte gentages, da hun skulle gøre det et andet sted. Der var ikke den 3. april 2019 tale om en ny start, men de var enige om fremad-rettet at tage spørgsmål ansigt til ansigt for at undgå misforståelser. Hendes forslag den 20.november 2018 var et forslag til anvendelse af overskud. Mødet primo december 2018 i institutionsbestyrelsen var med deltagelse også fra SPIA [Selvejende og Private Institutioners Administrationsselskab]. Det var et dialogmøde ikke et bestyrelsesmøde. De fik primært fik at vide; at de ikke måtte tale sammen mellem møderne. Der blev fremlagt et nyt budget. Millionen var forsvundet. Der var i slutningen af september 2018 et møde mellem hende selv; <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> omkring samarbejdet med institutionsbestyrelsen. De drøftede også personalets bekymring og holdt fokus på personalet; fordi generalforsamlingen var nært forestående. Hun tilbød at sidde i børnehaven for at forældrebestyrel-sen skulle at være mere synlige i forhold til personalet. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at hun er uddannet pædagog og har taget 3 moduler af diplom i ledelse. Hun har haft sine børn i institutionen og har været i forældrebestyrelsen. Hun blev af den daværende leder; som hun havde god kontakt til, anbefalet at søge stillingen. Hun kom fra <anonym>Institution 1</anonym> der var en kommunal institution. Der var ingen struktur; da hun trådte til. Måden at arbejde på var meget ustruktureret. Medarbejderne kørte i hver sin retning. Hun startede med at lave nye grupper 0g ny struktur; der var stram-mere end den gamle. Det var svært, fordi medarbejderne derefter skulle være der, når de var der; og der var bestemte børn; de skulle være hos. Forældrene tog det overvejende positivt; selv om nogle forældre ikke mente, at deres børn skulle i andre grupper; Hun vurderede den samlede bemanding i institutionen. Bemandingen var god i forhold til hendes tidligere arbejdssted. Hun mente, at strukturen 0g ikke hænder var problemet. Hun var til stede ved det fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde, selv om hun ikke var ansat. På daværende tidspunkt kendte hun ikke institutionen og måtte bare lytte. Da hun lærte institutionen at kende og så, at nogen af de ansatte havde tid til flere kaffepauser; rygepauser 0g langvarige toiletbesøg; opfattede hun det sådan; at der ikke var travlt Hun var referent ved forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018, selv om hun endnu ikke var tiltrådt. Forespurgt til forslaget om disponering af over-skud og mødets punkt 7 kan hun ikke sige noget til, at det var sådan; personalet følte det. Det var personale; der havde været der i lang tid, 0g de opfattede det nok sådan. Hun opfattede det ikke selv sådan. Da hun modtog mailen af 18.marts 2019 fra <anonym>Sagsøger 1</anonym> var hun lidt chokeret over at få en sådan mail. Hun oplevede ikke; at det var sådan; personalegrup-pen havde det. Hun blev også forvirret over; om det var skrevet af <anonym>Sagsøger 1</anonym> privat eller ej, fordi den kun var sendt c.c. til <anonym>Person 1</anonym> og ikke til resten af foræl-drebestyrelsen . Hun kontaktede <anonym>Vidne 1 1</anonym> som arbejdsgiver; 0g han foreslog, at de kontaktede <anonym>Vidne 5</anonym> hos SPIA for at få råd og vejledning om, hvordan hun skulle sende en mail tilbage. Hun gik til tillidsrepræsentanterne <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> der gik til medarbejderne for at finde ud af, hvordan det så ud. Det gjorde hun enten samme dag eller dagen efter; at hun fik mailen. Hun fik straks et svar; efter at de havde talt med medarbejderne, der sagde at de havde det godt, og at der var en god udvikling; 0g at det ikke var som anført i mailen Den 19. marts 2019 skrev hun til <anonym>Sagsøger 1</anonym> 1 samarbejde med <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Person 2</anonym> var på arbejde, 0g <anonym>Vidne 7</anonym> havde overblikket i børnehaven. Hun ønskede at finde ud af, om mailen var kommet fra <anonym>Sagsøger 1</anonym> som bestyrelsesmedlem eller foræl-der; Møder med forældre afholdes altid af to personer i børnehaven. Isin mail af 3. april 2019 nævnte hun vedtægternes $ 12, fordi personalet var pressede. De var bange for at komme på arbejde 0g var bange for at møde <anonym>Sagsøger 1</anonym> Særligt men ikke udelukkende <anonym>Vidne 3</anonym> var meget utryg. Hun og <anonym>Vidne 11</anonym> afholdt mødet med <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1's</anonym> mor; Hun oplevede mødet som mærke-ligt. De startede med; at hun prøvede at hilse, hvilket blev afvist. De havde en dialog men <anonym>Sagsøger 1</anonym> var tilbagelænet og hendes mor førte ordet. <anonym>Vidne 1 1</anonym> skulle skrive referat, men skrev ikke noget ned. De talte om, at nu blev mødet gennemført; og så gjaldt advarslen ikke. De talte om, at de skulle tale bedre sammen; når de mødtes på gangene. Hun opfattede det sådan; at de skulle se fremad. Efter mødet kom de ud ad døren på en uafsluttet måde, lidt smågrinende. Hun blev utryg over det. Hun troede, at det hele var landet; men det var det ikke; for der begyndte messenger-tråde; og klagen kom på forældremødet; hvilket hun var overrasket over; for det var en klage over hende. Hun hørte ikke <anonym>Vidne 3 's</anonym> samtale den 26. april 2019, men hun var i samme rum som <anonym>Vidne 3</anonym> da samtalen fandt sted, fordi <anonym>Vidne 3</anonym> var utryg. Hun hør-te, at <anonym>Vidne 3</anonym> gentog sig selv flere gange. <anonym>Vidne 3</anonym> brød grædende sammen; da hun sluttede samtalen: 10 Indkaldelsen til mæglingsmødet i kommunen den 9. maj var initieret af <anonym>Vidne 1 1</anonym> 0g institutionsbestyrelsen. Ved mødet var de enige om at være uenige. Der kom ikke noget ud af det. De holdt mange møder. Hun mener der var et telefonmø-de om aftenen. Den 16. maj mødtes hun; <anonym>Vidne 11</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> 0g vist <anonym>Person 1</anonym> og da blev beslutningen om opsigelse taget. Hun husker ikke; om <anonym>Person 3</anonym> deltog. Beslut-ningen blev truffet; fordi arbejdsklimaet var mega påvirket. Hun bakkede sit personale op, og hun var også selv påvirket. Det var det grundlag der gjorde, at <anonym>Barn 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> blev opsagt. De kunne ikke se, hvorfor det skulle være langvarigt; for det var så presset. De havde møde om formiddagen; og hun kom tilbage til institutionen og forklarede; hvad der skulle ske. Alle var dybt påvirket af det. <anonym>Person 4</anonym> var 'praktisk indrettet og sørgede for at pakke alle <anonym>Barn 2's</anonym> ting sammen, så hun ikke manglede sine ting; Hele forløbet har påvirket hende meget. Hun har været sygemeldt flere gange, herunder i efteråret 2020. Hun har det stadig meget dårligt. Sygemeldingen endte med, at hun blev fyret. Hun arbejder nu på et bosted med 1-1 borger Hun kan ikke holde ud at være sammen med mange og forholde sig til mange mennesker. Hun har startet sin egen rengøring: Hele personalet havde været der i mange år, bortset fra <anonym>Vidne 7</anonym> 08 <anonym>Person 5</anonym> børnehaven havde blandt andet <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Person 7</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> været der længe. De havde været der i 10 år eller mere, 0g de havde en meget anden måde at gøre tingene på end den; hun ønskede at indføre. De var i hver sit loka-le 0g arbejdede ikke sammen. Børnene fik selv lov at være, hvor de ville være. Efter hendes opfattelse havde børnene brug for struktur 0g vejledning. Der var værksteder udenfor; og der skulle være værkstedspædagogik. Strukturen var sådan; at man havde formiddagsmad kl. 10.00. Derfra gik holdene i værksteder ud fra de voksnes valg. Hun syntes ikke; at de voksne skulle vælge, hvor de ville være, men det skulle afgøres efter de pædagogiske behov. Det ville give bedre styr på børnene end, at de bare løb frem og tilbage. Hun mener ikke; at der manglede varme hænder: Man kan altid bruge flere hænder; men man kunne også omstrukturere . I starten var hendes fokus, hvor den enkelte var på et bestemt tidspunkt, herunder at man ikke ~ hvis man kun var to medarbejdere skulle være på hver sin etage. Det er noget, hun har haft oppe på personale-mødet og i institutionsbestyrelsen 0g forældrebestyrelsen. Hun mener; at det både hører under pædagogik og økonomi. Da hun på mødet den 6. november 2018 før sin ansættelse hørte kritik fra med- arbejderen; der også var arbejdsmiljørepræsentant, tænkte hun; at der måtte være noget om det. Hun havde selv haft børn på institutionen Hun vidste; at medarbejderne i en tid havde gået uden leder. Hun tænkte, at hun når hun star-tede, ville hun være nysgerrig på det. Hun tænkte, at det kunne hun godt få styr på. I starten af 2019 var hun i gang med at etablere nye grupper og tale med personalet om en fast gruppestruktur; hvor en voksen fast skulle have 11 hver gruppe. Det ville ikke kræve flere personer; men at personalet ikke kun var i ét bestemt værksted. Hun stoppede i september. Hun nåede et resultat med omstrukturering inden da. Hun oplevede en glad personalegruppe. Hun følte mailen fra <anonym>Sagsøger 1</anonym> som en klage. Det var hendes personlige ansvar; at der var nok mennesker. Hun opfattede det som et enkeltstående tilfælde den fredag; at der manglede personale på grund af en vikar; der ikke var mødt ind Hun husker ikke; om mødet den 3. april endte med, at brevet af 18.marts ikke blev opfattet som en klage. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hendes datter har gået i vuggestuen 0g børnehaven fra 2015 til august 2019. Hun har ikke været tilknyttet bestyrelsen: Hun var glad for vuggestueperioden. Da hendes datter kom i børnehaven; satte hun spørgsmålstegn ved først nogle 0g efterfølgende flere forhold. Til sidst var der ting, hun var bekymret for, herunder hendes datters udvikling. Det bekym-rede hende; at hendes datter ikke var på ture væk fra stedet. Hun tog fat i <anonym>Sagsøger 1</anonym> der var forældrerepræsentant og stillede spørgsmål. Hun fik at vide; at der var drenge, der krævede flere ressourcer; og derfor tog de dem væk for at gøre mere for dem. Hendes datter var tre år, men senere skete der stadig ikke noget. Da fik hun en ny forklaring om, at de skulle spare en million 0g dermed spare på personaleressourcer. Der kom ny leder og ny struktur 0g faste aftaler; men hvis nogen var syge, blev turene droppet; og hvis flere var syge; blev det legepladstid for alle. Efter nogen tid opfattede hun det som op-bevaring. Der burde være noget læringsforum:. Hun oplevede også flere gange, at der var børn; der græd. Hendes barn kom tit hjem med rød numse, 0g der var børn; der legede på garderobepladsen: Forespurgt til den nye struktur med personale på værkstederne forklarede hun; at turene røg først; og derefter værkstederne. Der var vist fire hold med 4 værk-steder. Hun manglede fleksibilitet; for børnene skulle bare på legepladsen uden særlige lege; hvis der manglede personale. Hun gik til <anonym>Sagsøger 1</anonym> og forventede, at <anonym>Sagsøger 1</anonym> gik videre til forældrebestyrelsen; 0g at der ville komme en forklaring . Der var et forældremøde, hvor hun var ret aktiv. <anonym>Vidne 1</anonym> var til stede men ovre i et hjørne. <anonym>Vidne 1 1</anonym> var også til stede men afveg spørgsmål både i forhold til et overskud, der var blevet til underskud og i forhold til pædagogiske forhold. Hun fik udenoms svar eller fik at vide; at det var personfølsomme oplysninger. De var en gruppe forældre; der var ret frustrerede over forældremødet. De fandt sammen og ville indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at få kontakt med <anonym>Vidne 1 1</anonym> De ønskede dialog 0g gennemsigtighed. I den sidste ende tog hun sin datter ud af institutionen på grund af mistillid til ledelsen og institutionsbestyrelsen; selv om hendes datter havde en social stærk gruppe. 12 Så blev <anonym>Sagsøger 1's</anonym> datter smidt ud, og den omstændighed, at pædagogen pakkede <anonym>Sagsøger 1's</anonym> datters ting, gjorde; at hun skrev datteren op til anden institution. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun ikke længere er ansat i børnehaven. Hun er uddannet pædagog fra 1999. Hun blev ansat 1. oktober 2015 og kom fra <anonym>Institution 2</anonym> <anonym>By 3</anonym> Bemandingen 1 <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> var meget bedre end der, hvor hun kom fra, som var en kommunal børnehave, hvor de var 4 voksne til 40 børn. I <anonym>Sagsøgte S/I</anonym> <anonym>(Institution)</anonym> var de 6-7 voksne til 45 børn. Hun blev tillidsrepræsentant ef-ter ca. 6 måneders ansættelse. Efter at <anonym>Vidne 1</anonym> havde modtaget <anonym>Sagsøger 1's</anonym> mail af 18. marts 2019, blev hun af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> bedt om at tale med pædagogerne. Hun havde skrevet udsagnene ned, og hun spurgte pædagogerne; om de kunne nikke genkendende til dem. De sagde; at de kunne have travlt, men de mente ikke, at de var mindre smilende. Støtteerklæringen fra personalet blev til efter forældremødet, hvor hun havde rejst sig op som tillidsrepræsentant og koordinator i vuggestuen. Hun var tov-holder for alle bømn i vuggestuen; der havde 6 personaler i alt. Hun skulle for-tælle om situationen; og hvordan de havde det. Der var en ret trykket stemning, og det var et ret voldsomt og ikke rart møde. Det var hårdt, den måde der blev talt på om ledelsen 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Hun fortalte på mødet; at de nogen gange på ar-bejdet og i samspillet med et barn ikke altid kigger op 0g hilser hjerteligt. Støt-teerklæringen blev til efter mødet, fordi personalet var meget oprevet på <anonym>Vidne 1's</anonym> vegne. De syntes, at hun gjorde det godt. Der var sket mange ting, og som per-sonale ville de bakke op om hende. Hun talte med <anonym>Person 2</anonym> der var tillidsrepræ-sentant for FOA. Hun skrev til sine medlemmer; og der var opbakning om støt-ten. Hun og <anonym>Person 2</anonym> skrev erklæringen; og kollegerne bakkede op om det mundt-ligt. De delte den ud til hvert barns garderobeplads, hvor den blev hængt op, foldet sammen. Hun opfattede det sådan; at <anonym>Vidne 1</anonym> ville foretage flest strukturelle ændringer i børnehaven, der var værkstedsopdelt. <anonym>Vidne 1</anonym> oprettede nogle skjulte stuer. Hun selv så det som en god ting. Hun mødte ikke <anonym>Sagsøger 2</anonym> for hun sad i vugge-stuen men hun fik et telefonopkald fra <anonym>Sagsøger 2</anonym> der ville høre, hvad støtte-erklæringen betød: Ca ' time efter; at de havde afsluttet samtalen; kom <anonym>Sagsøger 1</anonym> og spurgte, om hun havde tid, så de kunne tale. De gik ud fra stuen og ind på en anden stue. <anonym>Sagsøger 1</anonym> var meget vred 0g oprevet og spurgte; om hun hav-de læst den mailkorrespondance; der havde været mellem <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> Hun fik en kopi, 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> bad hende læse den og spurgte; om hun tog parti for den måde, sagen havde udviklet sig. I starten var der en ok tone, men <anonym>Sagsøger 1</anonym> blev sur og skrap og løftede fingere og bad hende læse det og tage stilling til, om hun som menneske kunne godkende dette. Hun sagde; at hun var i institutionen som pædagog, koordinator og TR og ikke som privatperson. Hun følte sig over-fuset 0g rystede, da hun kom tilbage på stuen 13 <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> datter skulle starte i vuggestuen den 1.maj. De kendte huset; men et nyt barn i vuggestuen startede altid med, at hun som koordinator sammen med en anden; i dette tilfælde <anonym>Vidne 10</anonym> tog hjem til familien og talte om opstarten. Hun ringede og sagde; at det drejede sig om hjemmebesøg 0g opstart. Det gik fint. Det var den 23. april 2019,jf. hendes kalender. Den 25. april 2019 fik hun en mail fra <anonym>Sagsøger 1</anonym> Hun så den sent om aftenen og for- holdt sig ikke til den. Næste dag talte hun med <anonym>Vidne 1</anonym> om indholdet. De blev enige om, at hun skulle ringe til <anonym>Sagsøger 1</anonym> med <anonym>Vidne 1</anonym> ved siden af sig fra kontoret. De talte om, at det var et fint hjemmebesøg og kontakten til <anonym>Barn 1</anonym> De talte så om, hvordan <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> blev set på som forældre. Hun sagde, at hun ville gøre det samme som i forhold til alle andre børn. Det blev meget person-ligt om, hvordan hun som <anonym>Vidne 3</anonym> tænkte; og om hun havde læst de pågæl-dende mails. Det havde hun ikke; og det har hun stadig ikke. Hun blev nødt til at afslutte samtalen. Hun sagde; at hun gerne ville holde et møde igen, men det ville være sammen med en anden; for de er altid to. Hun tilbød et møde om mandagen. Da samtalen var slut, knækkede filmen for hende, og hun blev me-get ked af det 0g græd meget. Der blev afholdt et nyt møde som igen skulle omhandle opstarten for <anonym>Barn 1</anonym> vuggestuen. Det blev hurtigt igen noget om, hvordan de ville opfatte situatio-nen. Så stoppede hun mødet. <anonym>Barn 1</anonym> startede på larvestuen med de mindste børn. Hun; <anonym>Vidne 10</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> var til stede, da <anonym>Barn 1</anonym> startede. Det var anspændt. Hun prø-vede at gøre det professionelt; men det var vanskeligt. Der var ingen af kolle-gerne; der kom ind for at hilse på, sådan som de plejede, når hun sad tidligt om morgenen sammen med <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> Hun blev sygemeldt den 12.maj efter at have holdt øje med biler på parkeringspladsen for at se, hvem der kom: Hun sov ikke og havde det meget skidt. Hun har fået psykologhjælp frem til udgan-gen af oktober 2019.Det har påvirket hende meget at skulle møde i retten. Hun blev særlig berørt, fordi det gik personligt på hende som menneske. Hun følte sig overvåget. Hun er aldrig ligeglad med, hvordan en situation berørte børnene. Det er altid dårligt, når børn skal have et skifte. Hun blev påvirket af stemningen 0g nervøsiteten i huset. Hun vidste ikke, hvornår hun ville få en voldsom skideballe eller en irettesættelse. Hun arbejdede også ind imellem i børnehaven; når der var behov. Hun var til- lidsrepræsentant for alle pædagoger. APV hører under arbejdsmiljørepræsen-tanten: APVen er aldrig fulgt til dørs med handleplaner; Hun kendte til <anonym>Vidne 6's</anonym> kritik den 6. november 2018. Han havde ikke drøftet med hende; at han ville tage det op. Foreholdt; at hun i sit notat fra telefonsamtalen af 26. april 2019 har anført, at hun har forholdt sig til mailene, kan hun ikke i dag sige, om hun har læst dem. 14 <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han har haft to drenge i børnehaven fra septem- ber 2016 til sommeren 2019. Han var valgt som suppleant til forældrebestyrel-sen i oktober 2016 0g sad indtil oktober 2019. Som suppleant var han med til møderne. De havde vist ikke noget, de skulle stemme om. Der har været enkelte møder, han ikke har deltaget i <anonym>Vidne 6</anonym> var vist arbejdsmiljø repræsentant. Han var under mødet den 6. novem-ber bekymret for medarbejderne. De havde meget at lave; 0g en pædagog var sygemeldt. Vidnet oplevede på et tidspunkt; at nogle børn stak af, herunder en af hans egne børn. De var ellers glade for børnehaven. Det varede dog ikke ved. De havde haft børnene i <anonym>Institution 1</anonym> hvor <anonym>Vidne 1</anonym> var leder; De var ikke tilfredse med hendes ledelse 0g flyttede børnene til <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> Børnene skulle starte i skole i 2019. Da den tidligere leder stoppede; 0g de læste; at <anonym>Vidne 1</anonym> var blevet leder; talte han og hans kone om, at det ikke kunne gå helt galt, fordi børnene ikke havde så lang tid tilbage i børnehaven. Der skete mange ændrin-ger, 0g der kom blandt andet fokus på tøj. Børnene blev delt op i mindre grup-per, herunder blev deres drenge delt op; hvilket de ikke ønskede, for det var hårdt for børnene. De skrev til forældrebestyrelsen om det;, 0g det blev lavet om. De fik ingen faglig begrundelse for beslutningen om delingen af børnene. Han var i forældrebestyrelsen; da <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2's</anonym> børn blev smidt ud. De havde talt om økonomi. Det kom som et chok, at de blev truet med at blive smidt ud og efterfølgende, at de blev smidt ud De klagede over den måde at behandle forældrene på. De var utilfredse med de t0 strenge i ledelsen. De fik en mail om, at de ikke måtte tale sammen. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret; at hun i 25 år har arbejdet som faglig rådgiver og konsulent. En væsentlig del har været bestyrelsesarbejde i relation til institutio-ner. Hun er tilknyttet SPIA men ikke ansat i administrationsselskabet. Hun har bl.a. skrevet bestyrelseshåndbog 0g vejledt bestyrelser. Hun har deltaget i et fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde. Hun kom ind i sagen som til-knyttet SPIA. Når der kommer henvendelser til direktøren i SPIA, bliver hun kontaktet. Hun talte med <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1 1</anonym> der er bestyrelsesformand og fik at vide; at der havde været meget uro i institutionen i et stykke tid. Det handlede om normeringer; og der var en forælder; der ikke var tilfreds; og de havde ikke plads i budgettet til flere ansatte. Så ringede hun til <anonym>Vidne 1</anonym> for at hjælpe og støtte hende. <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte om et personale, der var slidt, 0g at hun selv var meget påvirket og ked af det. <anonym>Vidne 1</anonym> følte sig anklaget for ikke at være god nok i for-hold til normeringen. Hun har fået de fleste mails mellem <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> tilsendt til kommen-tar og for at komme med forslag. Hun har sagt til <anonym>Vidne 1</anonym> at hun skulle komme med et forslag, så kunne de se på det sammen. 15 Hun har rådgivet om indkaldelse til et møde for at finde en løsning på situatio-nen. Hun ville gerne deltage. Hun husker ikke om der var drøftelser om; at til-lidsrepræsentanten 0g koordinator skulle deltage . Hun mener klart, at institu-tionen havde den normering, de skulle have, og den var måske endda lidt bedre end i kommunale institutioner Der blev afholdt et møde, som vidnet ikke deltog i, fordi <anonym>Sagsøger 1</anonym> ville bestemme, hvem der skulle deltage. Hun tilbød sig bare. De holdt mødet, og da hun så re-feratet, konstaterede hun; at de ikke var nået til noget ud over; at de fremadret-tet ville få ro på. Hun var bekymret for <anonym>Vidne 1</anonym> Få dage efter fortalte <anonym>Vidne 1 1</anonym> at al mailkorrespondance mellem <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> var sendt ud til alle foræl-dre via sociale medier. Så tænkte hun; at det var eskaleret. Der var efterhånden meget uro for personalet; 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var medtaget. Børnene kunne derfor ikke være i institutionen; 0g en række forældre rettede henvendelse for at få et for-ældremøde ændret til en generalforsamling: <anonym>Vidne 1 1</anonym> ringede til hende og sagde; at de ikke kunne mere. Hendes vurde-ring om opsigelsen var begrundet i en bekymring for <anonym>Vidne 1</anonym> Iværste fald var der risiko for en sygemelding, så institutionen ikke havde en leder; og institu-tionen kunne også i værste fald risikere at dreje nøglen om. Det ville få 68 børn til at være i klemme Hun har alle sine oplysninger fra <anonym>Vidne 11</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Hun har ikke talt med personalet i øvrigt. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret; at han er ansat som pædagog i <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> Han er arbejdsmiljørepræsentant og har været medlem af forældre-bestyrelsen igennem ca. 4-5 år. Han har været ansat der i ca. 23 år. Han kender <anonym>Sagsøger 1's</anonym> to ældste børn. Han deltog i et møde den 6.november 2018 i bømnehaven. Han husker mødet, hvor han havde punkter på om personalet. Han gjorde bestyrelsen opmærksom på, at personalesituationen ikke gik længere. Der var en personalegruppe; der var presset 0g havde for meget om ørerne. Der var grundlæggende for få per-sonaler; der var mange sygemeldinger; stress m.v. Han havde gjort opmærk-som på det over en årrække. Referatet, som <anonym>Sagsøger 1</anonym> havde udarbejdet, blev sendt ud i facebookgruppen; men formanden ændrede det. Han gjorde ikke noget ved dette. <anonym>Sagsøger 1's</anonym> adfærd fra november 2018 til april 2019 opfattede han som et engageret medlem af bestyrelsen; som blev presset af de øvrige medlemmer af bestyrel-sen: Han er ikke medlem af institutionsbestyrelsen og er ikke medlem af ledel-sen. Han var ikke i tvivl om, at det var en presset personalegruppe. Efter hans og gruppens opfattelse var der for få personaler til for mange børn. Han kunne se ændringen fra de var kommunale til private. Der var nogen;, der var tilfredse 16 og nogen; der var utilfredse. Utilfredsheden var større i børnehaven end i vug-gestuen. Han var ikke bange for <anonym>Sagsøger 1</anonym> Der var i den periode heller nogen andre; der var utrygge ved <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> var afholdte som engagerede forældre. Han fik ikke noget at vide omkring opsigelsen. Han var ikke informeret på for-hånd, 0g han havde tidligt fri den pågældende dag så han var ikke til stede på dagen. Han blev heller ikke orienteret ved et møde om formiddagen. Forespurgt; om personalet ikke var flittige i oktober og november; forklarede han, at der var lidt ballade omkring rygning. Det var oppe i forældrebestyrel-sen; om de skulle have en rygepolitik <anonym>Vidne 1</anonym> var ny leder. Det giver altid en ny kurs, 0g han oplevede antrit til en ny kurs. Han ved ikke, hvad den betød for ham. Han fortsatte nok uændret, fordi kursen ikke var klar endnu. Det skete ikke fra dag til dag. Der var mere struk-tur; og dagligdagen blev mere skemasat. Han kan ikke sige, hvilke ændringer der var konkret. Han har ikke været der på dage, hvor han har hørt, at der var konflikter mellem <anonym>Sagsøger 1</anonym> og den resterende personalegruppe. Han skrev ikke under på støtteerklæringen til <anonym>Vidne 1</anonym> for den var ramt ved siden af, som situationen var. Det var ødelæggende for personalet og forældresamar-bejdet 0g var ikke i orden. Situationen var sådan; at forældrene råbte ad hinan-den. Han satte på et tidspunkt en APV undersøgelse i gang, men han husker ikke datoen: Det skete efter opsigelsen af <anonym>Sagsøger 1's</anonym> børn. Det må have været i 2019. Han fik ikke et resultat; men præsenterede skemaet de skulle udfylde omkring det psykiske arbejdsmiljø . De kunne skrive navne på eller aflevere anonymt. Han præsenterede <anonym>Vidne 1</anonym> for det. Det bon'ede ud som ikke godt. Det var det psyki-ske arbejdsmiljø, samarbejde mellem bømnehaven og vuggestuen: Han gav pa-pirerne til <anonym>Vidne 1</anonym> og så har han ikke set noget til det senere. Der var uenighed i forældrebestyrelsen; og samarbejdet var så dårligt; at det var nede i petitesser. Der var også utryghed i personalegruppen før april. Der var nogle situationer; som medarbejderne ikke var trygge ved. Stemningen i forældrebestyrelsen var ikke god. Der blev stillet spørgsmålstegn ved alt;, og man kunne ikke blive enige om noget;, feks. vedtægtsændringer. Det var en rodet forældrebestyrelse; 0g nogen meldte sig ud, og der var supplean-ter; der trak sig. <anonym>Person</anonym> <anonym>5</anonym> var somme tider måbende. Hun var ny og havde svært ved at navigere. Der var en gruppering omkring <anonym>Sagsøger 1</anonym> der var nogle; der var tvivlende; 0g nogen; der havde en anden mening. I det konstituerende møde 17 med valg til institutionsbestyrelsen stod <anonym>Sagsøger 1</anonym> helt alene <anonym>Sagsøger 1</anonym> var meget grundig og havde sat sig ind i sagen. Hun havde en dagsorden. Det var et fagligt ud- gangspunkt men blev også personligt. <anonym>Vidne 7</anonym> har forklaret; at hun er uddannet pædagog og blev ansat i naturbørnehaven i 2007 som vikar. Hun havde tidligere haft børn i institutio-nen. Hun blev fastansat i 2009.I 2011 blev hun konstitueret som leder: Hun blev formelt leder i 2013. Hun stoppede i 2015, fordi hun blev stresset; og hun skulle tage en lederuddannelse. Der var forældre, der var vanskelige. Hun kom igen den 1.januar 2019. Hun blev ansat som pædagog og koordinator for børneha-vedelen:. Som koordinator skulle hun sørge for, at alt kørte i børnehaven i for-hold til mødetider. De ansatte kunne gå til hende, 0g hun kunne gå til lederen. Strukturen blev lavet om, da <anonym>Vidne 1</anonym> blev leder. Hun kendte <anonym>Vidne 1</anonym> fordi de tid-ligere havde arbejdet sammen i <anonym>Institution 1</anonym> Hun opfattede bemandin-gen som et normalt niveau sammenlignet med andre steder; hun har været. Der var ikke mindre bemanding. Hun oplevede; at <anonym>Vidne 1</anonym> ønskede større struktur på hverdagen. De havde hidtil arbejdet sådan; at alle pædagoger havde alle børn. <anonym>Vidne 1</anonym> ønskede en større opdeling sådan at der var bestemte pædagoger på be-stemte børn. Det gav en bedre udnyttelse af ressourcerne, at enkelte voksne havde mere øje på bestemte børn. Det gav mere ro på, 0g <anonym>Vidne 1</anonym> fik mange til-kendegivelser herom. Den 18. marts 2019 sendte <anonym>Sagsøger 1</anonym> en mail til <anonym>Vidne 1</anonym> Hun talte med <anonym>Vidne 3</anonym> om det og genkendte ikke billedet. Der er altid travlt, men de var ikke kede af det. Foreholdt at <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret om et stigende pres på personalet fra marts 2019 og frem; forklarede hun; at hun oplevede; at der skete noget. Der var et pres på institutionen. Hun har ikke selv haft sammenstød med <anonym>Sagsøger 1</anonym> Den 16. maj 2019, hvor børnene blev opsagt, så hun; at <anonym>Person 4</anonym> påtog sig at samle <anonym>Barn 2's</anonym> ting sammen. Det var en svær dag; 0g de prøvede på bedste vis at komme igennem dagen. <anonym>Person 4</anonym> samlede det sammen og pakkede det. Hen ad eftermid-dagen kom <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1's</anonym> mor 0g hentede pigerne. Kort tid efter kom 4 forældre mere. De stod i køkkenet, 0g der opstod en kedelig stemning. Det kunne ikke undgås. Der var meget snak og forargelse over det skete. Der var mange børn fra børnehaven omkring hende; og hun prøvede at få tingene til at falde til ro. Hun bad dem om at stoppe med at diskutere. Hun skulle hen til institutionens krydsepult. <anonym>Sagsøger 1's</anonym> mor gik lige hen til hende 0g ønskede at konfrontere hende med, hvad det var, der var sket. <anonym>Sagsøger 1's</anonym> mor sagde, at det ikke var slut; 0g at de havde kontakt med en advokat. Hun bad forældre-ne om ikke at diskutere dette i børnehaven. Alle forlod herefter institutionen. På p-pladsen blev der sagt mange ting; Hun sagde til sin kollega <anonym>Vidne 10</anonym> at de skul- 18 le få dem til at stoppe, men det ebbede ud af sig selv. Efterfølgende var det en svær tid i børnehaven. Der blev skrevet om dem på mange medier; hvilket ikke var behageligt. Hun gik ikke selv rundt og samlede tingene sammen med <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 4</anonym> spurgte; om hun skulle pakke dem sammen. Det var i plenum. <anonym>Person 4</anonym> påtog sig opgaven; 0g det var ok. Hun mener; at hun har talt med <anonym>Sagsøger 1</anonym> isin tid i børnehaven; men nok ikke meget. Hun er stadig ansat i børnehaven. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret, at hans søn startede i børnehaven i januar 2015. Samme år blev han valgt ind i forældrebestyrelsen og senere, da de overgik til privat institution; blev han i bestyrelsen 0g blev valgt ind i institutionsbestyrel-sen. Det var han; indtil kort inden alt dette startede. Der var udfordringer med <anonym>Vidne 1 1</anonym> allerede fra starten: Institutionens bygning skulle sælges, og de ønskede at købe, men <anonym>Værested</anonym> ønskede også at købe. Han og <anonym>Sagsøger 1</anonym> var repræsen-tanter for forældrebestyrelsen i institutionsbestyrelsen. Der tegnede sig et bille-de af, at det var <anonym>Vidne 11's</anonym> bestyrelse. Det var mere eller mindre ham; der skulle tage alle beslutninger. I starten af samarbejdet med <anonym>Værested</anonym> blev der ned-sat en arbejdsgruppe. Da de fik præsenteret det 1 institutionsbestyrelsen; ville de gerne have en repræsentant fra forældrebestyrelsen ind i arbejdsgruppen: Det skulle være <anonym>Sagsøger 1</anonym> Da lederen; <anonym>Vidne 12</anonym> sagde op, fik de at vide; at der ville blive indkaldt til et fælles møde for institutionsbestyrelsen og forældrebestyrel-sen. De fik at vide; at der allerede var indgået en fratrædelsesordning. Han fort-satte som medlem men stillede spørgsmål ved dette; og <anonym>Vidne 11</anonym> blev ubehagelig over for ham. Da besluttede han, at han ikke ville fortsætte i bestyrelsen efter generalforsamlingen i oktober 2018. I foråret 2019 var han tæt på begivenheder - ne, fordi han havde været meget engageret i al den tid, hans søn var i institu-tionen Han var klar over; hvad det var; der foregik i institutionsbestyrelsen; som <anonym>Vidne 1 1</anonym> styrede med hård hånd. Han ville ikke tale om økonomi eller normeringer. Han havde en agenda om at spare mest muligt op for at købe ejendommen. Efterfølgende ville de gerne have noget normering for personalet løb virkelig stærkt og var totalt nedslidt. De ville have brugt pengene til flere pædagoger. Til generalforsamlingen fik de at vide; at der var et overskud. Sene-re var der på mystisk vis et underskud. Han blev bekendt med det omkring april. Det var ikke officielt og blev ikke meldt ud i institutionen. Da <anonym>Sagsøger 1</anonym> skrev orienteringsmailen; havde han og andre med børn i institutionen længe været klar over; at normeringen ikke var ok. De talte med <anonym>Sagsøger 1</anonym> der fort-sat var i forældrebestyrelsen. <anonym>Sagsøger 1</anonym> fortalte om det, hun havde oplevet. Han er rystet over; hvordan en orienteringsmail kan føre til det skete og kan kun tilskrive det, at <anonym>Vidne 1 1</anonym> ønskede at opildne til noget. Det skulle ikke være eska-leret og taget som klage. De er mange forældre, der støttede <anonym>Sagsøger 1</anonym> og den måde, hun blev behandlet på. <anonym>Sagsøger 1</anonym> og hendes mand har været vældig engagerede og 19 har støttet institutionen på en helt overvældende måde. Han oplevede ikke per-sonale der var på kant med hende. Det var først efter; at det var eskaleret via det møde, hun var indkaldt til, hvor hun var truet med, at hendes barn ville blive smidt ud. Da han hørte, at <anonym>Sagsøger 1's</anonym> barn blev smidt ud, blev han rystet. Stemningen i institu- tionen var på det tidspunkt dårlig 0g splittet. Deres egen dreng blev taget ud derefter; Han tror, at han har deltaget på et forældremøde den 8. april, hvor bølgerne gik højt. Han blev ikke inviteret til et dialogmøde om økonomien den 17. december 2018. <anonym>Vidne 9</anonym> har forklaret, at hendes ældste støn startede i institutionen i marts 2014, og den yngste startede i 2016 og går der stadig. Hun blev medlem af forældrebestyrelsen i efteråret 2014 og blev genvalgt i 2018. Ved konstituerin-gen blev hun valgt som det andet medlem af institutionsbestyrelsen. Hun stil-lede op mod <anonym>Sagsøger 1</anonym> fordi der var nogle ting; hun syntes skulle ændres. Der var foregået for lidt fra den tidligere formands side. Hun ønskede også en ændring af, hvem der sad i institutionsbestyrelsen. Hun blev sammen med <anonym>Person 1</anonym> opfor-dret til at stille op. <anonym>Person 1</anonym> sagde; at hun gerne ville have vidnet med i institu-tionsbestyrelsen. Mange af de aftaler; der var om breve 4 gange årligt, blev ikke overholdt. De modtog dagsordener dagen før i stedet for ugen før som aftalt. Der var mange ting, de ønskede ændret. Hun havde året inden påtalt det. Der var ikke opbakning til det i forældrebestyrelsen. Da de havde flertal, ville de ændre nogle ting; Den 26. september 2018, dvs. før generalforsamlingen; indkaldte <anonym>Sagsøger 1</anonym> vidnet og <anonym>Vidne 8</anonym> til et møde. De ville finde ud af, om der fortsat var tillid til <anonym>Vidne 1 1</anonym> som formand. De andre i forældrebestyrelsen havde fortsat tillid til <anonym>Vidne 11</anonym> og der var derfor ikke opbakning til at vælte ham som for-mand. Den 20. november var der opbakning til forslaget om opnormering baseret på budgettet; der var oplyst på generalforsamlingen. De tog det med til institu-tionsbestyrelsens møde, fordi de alle var glade for det forventede positive resul-tat, 0g de forventede; at det var lige til højrebenet. På institutionsbestyrelses-mødet kunne de imidlertid konstatere; at udregningen af det positive resultat var foretaget på et fejlagtigt grundlag Det var da soleklart for hende og <anonym>Person 1</anonym> at økonomien ikke var til at ansætte yderligere. Institutionsbestyrelsen indkaldte hele forældrebestyrelsen til et dialogmøde til orientering herom: Deltagerne var hele institutionsbestyrelsen og hele foræl- drebestyrelsen og en eller to medarbejdere fra SPIA. <anonym>Person 9</anonym> deltog vist. Hun 20 husker ikke; om <anonym>Vidne 5</anonym> ogleller <anonym>Person 10</anonym> også deltog. Det var <anonym>Person 9</anonym> der pri-mært forklarede om det. Faktorerne; der havde ændret sig, var de hensatte feri-epenge; der var regnet på en forkert måde, hvor <anonym>Vidne 1 1</anonym> i første gang ikke havde fået alle beløbene med. Hun var ikke i tvivl om, hvorfor de ikke havde de penge; de troede, at de ville have. Hun hørte om <anonym>Sagsøger 1's</anonym> mail til <anonym>Vidne 1</anonym> den 18. marts 2019 via <anonym>Person 1</anonym> Da <anonym>Sagsøger 1</anonym> efter-følgende ønskede at indkalde til genforsamling og ændre bestyrelsesstrukturen; opfattede hun det aggressivt. Hun forstod ikke, hvorfor man ikke overholdt indgåede aftaler. Hun deltog ikke i mødet på kommunen men fik mødet refereret. De kunne se i institutionen; at personalet blev mere og mere presset dag for dag. Hun var som arbejdsgiver stærkt bekymret for, hvor længe personalet kunne holde til det og møde på arbejdet. Derfor var hun med til at træffe beslutningen; for <anonym>Sagsøger 1</anonym> skabte så svært et arbejdsmiljø; at personalet ikke kunne klare det. Hun oplevede ikke <anonym>Sagsøger 1</anonym> institutionen men oplevede personalet, som hun havde stor tillid til og havde god kontakt til. Hun oplevede mange medarbejdere som ekstremt pres-sede. De udtrykte bekymring, når de så <anonym>Sagsøger 1's</anonym> bil på p-pladsen: De var bange for; hvad der så ville ske. Hun mener ikke; at <anonym>Vidne 1</anonym> påvirkede beslutningen på morgenmødet den 16. maj. De havde et møde og besluttede enstemmigt at opsige børnene. De overve-jede, om de skulle give et varsel. De vurderede, at de var nødt til at tage hensyn til de børn og det personale; der var i institutionen frem for <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> to børn. Hun stoppede i forældrebestyrelsen; da hendes valgperiode sluttede i efteråret 2019. Hendes lyst til at medvirke var da ikke særlig stor. Det var hårdt psykisk; 0g hun havde efter det år ikke overskud til at fortsætte. Den store modstand fra en meget lille gruppe forældre var det værste. Det var den grup-pe, der var knyttet til <anonym>Sagsøger 1</anonym> og medunderskrivere af klagen Hun tror; at der var ca.' /3 '4 af forældrene; der støttede <anonym>Sagsøger 1</anonym> Hun husker ikke; om forældrene blev orienteret om økonomien. Det kunne ske enten fra institutionsbestyrelsen eller forældrebestyrelsen. Hun har ikke selv oplevet <anonym>Sagsøger 1</anonym> aggressiv overfor personalet men har oplevet bestyrelsesmøder; hvor hun ønskede at sætte dagsordenen; selv om hun ikke var formand. Hun mødte et personale; der ikke havde lyst til at møde på arbejde og som blev presset, når de mødte <anonym>Sagsøger 1</anonym> eller nogle fra hendes tætte kreds. Hun ved ikke hvorfor de følte sig presset. Hun tror, det har noget at gøre med den måde, <anonym>Sagsøger 1</anonym> har ageret over for dem. Personalet sagde; at de følte sig truet af <anonym>Sagsøger 1</anonym> og at hun havde en aggressiv adfærd. Hun spurgte ikke nærmere ind til det. 21 Hun syntes ikke, at det var en samtale; der hørte sig til, mens hun stod med sine børn, og der var andre børn til stede. Hun så brevet til <anonym>Vidne 1</anonym> efter at det var sendt. Hun husker ikke hvornår men det var nok mellem 2 og 7 dage efter. Hun har ikke været med til via institutionsbestyrelsen at dele mailen ud til me- darbejderne. Hun tænker; at lederen har opgaven at gøre medarbejderne be-kendt med dette. Da mailen kom; var hendes oplevelse ikke; at personalet var presset psykisk. Det blev de, efter at der blev indkaldt til møder; som <anonym>Sagsøger 1</anonym> ikke ønskede at del-tage i. Det eskalerede langsomt over en periode, hvor <anonym>Sagsøger 1</anonym> agerede aggressivt og gik til personalet. Hun kan ikke pege på et konkret tidspunkt;, hvor persona-let var presset. Det var ikke alle personaler; men størstedelen. <anonym>Vidne 10</anonym> har forklaret; at hun har været pædagogmedhjælper i vuggestuen siden 1.januar 2019 <anonym>Vidne 1</anonym> var startet kort tid forinden. Da <anonym>Barn 1</anonym> skulle indkø-res, var de på hjemmebesøg. Hun havde ikke deltaget i hjemmebesøg før. Hun oplevede det som godt hos <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> aftalte et møde; som hun skulle deltage i, fordi forældrene var bekymrede for, om personalet ville behandle <anonym>Barn 1</anonym> anderledes på grund af sa-gen. <anonym>Sagsøger 1</anonym> og hendes mand deltog sammen med vidnet 0g <anonym>Vidne 3</anonym> og det skulle handle om <anonym>Barn 1's</anonym> opstart. Det blev gjort personligt. Der blev spurgt til deres egne børn og om, hvordan de ville have haft det, hvis de havde modtaget det brev; <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>1</anonym> havde fået. <anonym>Sagsøger 1</anonym> havde medbragt en masse papirer. <anonym>Vidne 3</anonym> sluttede mødet; og hun selv gav <anonym>Sagsøger 1</anonym> et kram for at vise; at de ville tage godt imod <anonym>Barn 1</anonym> Hun 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var blevet spurgt; om de var enige i det, der var i gang. Hun sagde; at hvis hun var uenig, ville hun gå til sin leder. <anonym>Vidne 3</anonym> var meget påvirket. Hun kendte <anonym>Vidne 3</anonym> 0g kunne se, at det påvirkede hende. <anonym>Vidne 3</anonym> har sagt til vidnet; at hun var bange; når <anonym>Sagsøger 1</anonym> skulle komme. Hun har ikke talt med kolleger om, at de var bange for <anonym>Sagsøger 1</anonym> De var nok ikke egentlig bange; men de var påvirkede. <anonym>Vidne 1 1</anonym> har forklaret; at han er praktiserende dyrlæge og selvstændig. Han har tre børn. Hans datter startede i børnehaven i 2008. Kort derefter ville han give et nap med i foreningsarbejde . Han ville gerne have indflydelse og påvirke dagligdagen. Det var da en offentlig institution. Deres mulighed for at påvirke processerne var ikke så store i den daværende forældrebestyrelse . Han var me-nigt bestyrelsesmedlem. Hans tredje barn kom i den da nystartede vuggestue. Han blev medlem af institutionsbestyrelsen i 2016 i forbindelse med generalfor- 22 samlingen; efter at der var truffet beslutning om en to-strenget model. Han blev formand ved det konstituerende møde. Den 6. november 2018 under det konstituerende møde tog <anonym>Vidne 6</anonym> ordet som arbejdsmiljørepræsentant under punkt 8. <anonym>Vidne 6</anonym> havde medbragt sine noter om opgørelse af timetal. <anonym>Vidne 6</anonym> sad i forældrebestyrelsen som repræsentant for de ansatte. Han selv havde via sin funktion som formand for institutionsbestyrel-sen flere gange ugentligt kontakt med lederen; og han vidste derfor, hvor man-ge ansatte der var, deres timer og det aktuelle børnetal. Han vidste; at norme-ringen blev opfyldt. Han sagde, at han ville sende de korrekte tal rundt efter-følgende, 0g det gjorde han. Der var forholdsvis høj anciennitet blandt persona-let. På generalforsamlingen den 23. oktober 2018 var der en budgetforventning om et overskud på 600.000 kr. De forhold havde ændret sig, da <anonym>Sagsøger 1's</anonym> forslag af 20. november 2018 om ansættelse af yderligere ansatte blev behandlet. De havde ikke forud vidst; hvad taksten ville være for dem som 'privat daginstitution; og hvad kommunen ville kræve. De lagde altid deres takst op ad kommunens . <anonym>Person 9</anonym> fra Spia udarbejdede månedlige lønsimuleringer. Der havde imidlertid indsneget sig en fejl, idet løstansatte ansatte var blevet fastansat. Forskellen var på 900.000 Der var også en post på ikke betalt el og forbrug i de lejede lokaler; De var i gang med ændringer i vuggestuen 0g ansættelse af en yderligere per-son. I forhold til oktober blev institutionsbestyrelsen bekendt med, at der var 1.325.000 kr. i forskel. Derfor ville de ikke ansætte en yderligere person. De indkaldte forældrebestyrelsen til et dialogmøde den 17. december 2018. In- stitutionsbestyrelsen 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> samt <anonym>Vidne 8</anonym> der tidligere sad i institu- tionsbestyrelsen; 0g var interesseret. <anonym>Person 9</anonym> fra SPIA deltog: <anonym>Vidne 5</anonym> deltog også, fordi de skulle drøfte forholdt mellem forældrebestyorelsen og institutionsbestyrelsen. <anonym>Person 9</anonym> redegjorde for det økonomiske resultat. Der kunne derefter ikke være tvivl om, at der ikke var økonomisk grundlag for at ansætte en yderligere person. På forældremødet den 8. april 2019 forventede de et yderligere underskud for 2019. De havde en forventning om at udfylde 7 vuggestuepladser mere og hav-de ansat <anonym>Vidne 10</anonym> Vuggestuen var ikke fyldt. Han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var hyppig dialog, blandt andet fordi det var <anonym>Vidne 1's</anonym> første le- derjob. Han hørte om mailen af den 18. marts 2019 fra <anonym>Sagsøger 1</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> enten den 18. eller den 19 <anonym>Vidne 1</anonym> var usikker på, hvordan indholdet skulle opfattes. Han rådgav hende om at kontakte SPIA i forhold, om mailen kom fra et forældrebe - styrelsesmedlem eller en forælder; 23 Han deltog i mødet den 3. april 2019. Han oplevede mødet som ikke behageligt for nogen: Det var kommet i stand efter at de havde følt sig nødsaget til at true med $ 12, hvis <anonym>Sagsøger 1</anonym> ikke mødte op. Da hun mødte op, var der ikke grundlag for $ 12, 0g overskriften var trivsel og samarbejde. Han var referent;, og det var <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> der skulle have mødet. De mente efter mødet, at de kunne tale om situationen fremadrettet, hvis der opstod en situation; i stedet for at skrive en mail. Han havde ikke forventet; at <anonym>Sagsøger 1</anonym> ville indgive en klage 3 dage senere. I forbindelse med forældremødet den 8. april 2019 blev mailudvekslingen mel-lem <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> udbredt til en større kreds via Facebook el lign Der var en ilter stemning på forældremødet, 0g de fik overrakt klagen i papirform Der var mange ytringer i forbindelse med forældremødet. <anonym>Vidne 3</anonym> fremkom kom med et indlæg om, at personale havde det ok. Han blev af <anonym>Vidne 1</anonym> orienteret om forløbet om indkøring af <anonym>Barn 1</anonym> Der var kom-met en henvendelse fra <anonym>Sagsøger 1</anonym> om en samtale om indkøringen på grundlag af sa-gen. Han blev af <anonym>Vidne 1</anonym> orienteret om en telefonsamtale mellem <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> 0g siden talte han med <anonym>Vidne 3</anonym> Han vidste, at <anonym>Vidne 3</anonym> som ansat havde stået for en støtteerklæring til <anonym>Vidne 1</anonym> Han fik at vide af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g efterfølgende af <anonym>Vidne 3</anonym> at <anonym>Sagsøger 1</anonym> var troppet op i børnehaven for at tale om støtteerklæringen. Han fik at vide, at <anonym>Sagsøger 2</anonym> havde set erklæringen 0g spurgt <anonym>Vidne 3</anonym> hvem der havde forfattet denne. <anonym>Sagsøger 1</anonym> kom til vuggestuen og talte med <anonym>Vidne 3</anonym> Han fik berettet, at <anonym>Vidne 3</anonym> følte at <anonym>Sagsøger 1</anonym> var meget vred. <anonym>Sagsøger 1</anonym> spurgte <anonym>Vidne 3</anonym> om hun havde læst mail- korrespondancen 0g ville i et vredt tonefald have at vide, hvad der var <anonym>Vidne 3 's</anonym> opfattelse herom Han bad <anonym>Vidne 3</anonym> om at skrive et referat af, hvad hun havde oplevet. Han blev bekendt med, at nogle forældre ønskede at indkalde til en ekstraordi-nær generalforsamling. Den 8. april lovede de at ville afholde et nyt forældremøde vedrørende kom- munikation. Det skulle afholdes ca. 1 måned senere. Han var forud for mæglingsmødet i dialog med <anonym>By 1</anonym> kommune. Efter sam-taler med SPIA fik han at vide, at man skulle inddrage kommunen som evt. mægler Han ridsede sagen op for kommunen og sendte orientering til kom-munen De talte også med kommunen om muligheden for, at familien skulle forlade institutionen: Kommunen skulle sikre; at der var plads til børnene an-detsteds. Den 16.maj 2019 sendte han en SMS til kommunen, der bekræftede, at der var plads andetsteds . Kommunens medarbejder sagde ikke noget om, at der skulle være et varsel. 24 Den 15.maj 2019 var han; <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> og advokat Bonner til møde i kommunen. Det var lidt i samme stejle stemning som den 3. april 2019. Det er korrekt; at han ikke ville indgå i et forlig, med mindre <anonym>Sagsøger 1</anonym> trak indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling tilbage. Det endte med, at de var enige om at være uenige. Han kontaktede <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> efter at have talt med <anonym>Vidne 1</anonym> efter mødet. <anonym>Vidne 1</anonym> var nedslidt og bange for den kommende tid. <anonym>Vidne 1</anonym> sagde; at personalet var nedslidt; og hun kunne ikke tage ansvaret. Næste morgen kom <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> De var telefonisk i kontakt med <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> deltog; og de forfattede opsigelsen. Alle var enige. Mødet den 21. maj 2019 blev til en generalforsamling den 27.maj 2019 på <anonym>Skole</anonym> Han skrev til kommunen i sin mail af 10. maj 2019, at en indkaldelse til ekstra-ordinær generalforsamling var et brud på alle regler; fordi det ikke var befæstet i vedtægterne. Det er det, han forholder sig til. Der stod dengang ikke noget i vedtægterne om muligheden for en ekstraordinær generalforsamling. Han mente ikke, at det betød, at det var forbudt; men noget der ville påhvile institu-tionsbestyrelsen. Institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen kommunikerede via breve, refe-rater m.V. ligesom to fra forældrebestyrelsen deltog i institutionsbestyrelsens møder. Referater fra den ene del blev sendt til den anden. De to overlappende medlemmer tog materiale til og fra bestyrelserne. Der blev ikke udarbejdet referat af dialogmødet den 17.december 2018. Det var et orienterende møde ikke et møde, hvor der skulle besluttes noget. Han var referent på mødet den 3. april 2019. Referatet er en del af sagen. Han er ikke enige i, at forældrebestyrelsen ikke kunne få tallene; men der blev diskuteret andre ting i forældrebestyrelsen. Der var store uenigheder i foræl- drebestyrelsen; og man udskød punktet omkring tallene. De har ikke rykket ham for tallene. Oplysningerne har været rundsendt; og han har delagtiggjort andre i tallene. Han har ikke set referaterne fra forældrebestyrelsen fra den 20. november 2018, den 9. januar 2019 og den 13. marts 2019. Mødet i maj blev udsat, fordi <anonym>Værested</anonym> ville ikke have; at forældrene lånte gymna- stiksalen. Han har læst mailen af 18. marts 2019. Han husker ikke; at der står "oriente-ring? i mailen. <anonym>Sagsøger 1's</anonym> beskrivelse af forholdene var hendes oplevelse. Alle insti-tutioner er nok pressede i ydertimerne. 25 Forældrebestyrelsen kan kun agere qua sine møder. <anonym>Sagsøger 1</anonym> var meget nidkær over; hvilke personer var på arbejde hvornår Der var givet svar på, at der dengang ikke var mulighed for at ansætte flere personer: Han var ikke bekendt med, at formålet med mailen af 18.marts 2018 var at fremskynde et møde i maj. Når der i opsigelsesbrevet er anført "længere tids uoverensstemmelser? skal det forstås som fra den 6.november 2018 og frem; hvor der var store udfordrin-ger i arbejdet i forældrebestyrelsen. Det relaterer sig også til ytringer i mails. Under 'sagen kort?' til kommunen har han også anført "længere tid" Det er også her siden november 2018. <anonym>Sagsøger 1</anonym> blandede sig i ledelsens dispositioner; per-sonalet følte sig overvåget og hun kommenterede bemandingsplanerne i køk-kenet. Hun stillede også spørgsmål ved, hvorfor ting var på en bestemt måde. <anonym>Vidne 1</anonym> havde ledelsesretten; 0g det var hans opfattelse; at spørgsmål skulle tages op på forældrebestyrelsens møder Når institutionsbestyrelsen i orienteringen til forældrene af 9. maj 2019 anførte; at én enkelt forælder "til stadighed? skabte uro, henvises til forhold, der var startet i 2018. Situationerne fandt mest sted i den sidste del af perioden. Det er korrekt; at der i referatet af forældremødet den 8 april 2019 på side 1, 6. afsnit er henvist til, at en mail ikke var eneste grund til advarsel om anvendelse af en paragraf om opsigelse. Andre grunde var utilfredsheden fra november 2018. Det var efter institutionsbestyrelsens opfattelse <anonym>Sagsøger 1's</anonym> skyld, at det dårlige arbejdsklima eskalerede. Det er måske ikke helt korrekt, når det i samme referat på side 2 er anført; at personaleforhold vil blive udeladt på grund af GDPR. Han mener imidlertid, at han som formand kan tilrette et referat. Man har ikke ret til et bestemt referat, blot fordi man er referent. Det ville ikke være formålstjenligt at have en diskus-sion ud fra forkerte tal. Når kommunen i indkaldelsen til mæglingsmødet anførte, at dette blandt andet vedrørte en konflikt mellem <anonym>Sagsøger 1</anonym> og personalegruppen, skyldtes det <anonym>Vidne 3 's</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1's</anonym> oplevelse. Det var stort set hele personalet, der skrev under på støtte-erklæringen. Han har også fået oplyst; at <anonym>Vidne 6</anonym> skrev under med en enkelt rettelse. Han har i sin mail af 9. maj 2019 til kommunen henvist til en advarsel. Det var den mail, der blev sendt den 3. april kl. 10. 26 <anonym>Vidne 12</anonym> har forklaret; at hendes søn var i institutionen fra efteråret 2016 til juli 2018. Hun var i børnehaven, da <anonym>Sagsøger 1</anonym> og hendes mand hentede <anonym>Barn</anonym> <anonym>2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> den dag, de var opsagt. Hun var selv i lokalet. <anonym>Barn 2</anonym> spurgte, hvorfor hendes ting var samlet sammen. Hun havde intet fået at vide. Der var uro omkring hende. Situationen var meget voldsom: <anonym>Vidne 1</anonym> var ikke til stede, 0g hun spurgte <anonym>Vidne</anonym> <anonym>7</anonym> op 1 hovedet; hvad de havde gang i_ Hun hørte, at <anonym>Vidne 1 1</anonym> havde spurgt kommunen; om han kunne få smidt alle de forældre; der havde klaget ud af institutionen. Efterfølgende drøftede de sagen forældrene indbyrdes. Hun husker; at de stod på p- pladsen: De var hende, <anonym>Person 1 1</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> samt <anonym>Sagsøger 1's</anonym> mor Hun var påvirket af situationen Hun ringede til <anonym>Person 1</anonym> og spurgte, hvor hun gik hen med sine bekymringer. Sid-ste havde ændret mening fra, at man ikke truer forældre til, at hun bakkede op. <anonym>Person 1</anonym> svarede; at 'hun skulle holde sin kæft, kælling" og så lagde hun på. Der-efter kontaktede hun borgmesteren. Det var ikke hendes opfattelse de første 1'2 år, at der var dårlig stemning, men på forældremøde efter at der var kommet ny leder var der dårlig stemning 0g stor splittelse i børnehaven. De drøftede et redigeret referat, som <anonym>Vidne 11</anonym> havde rettet i <anonym>Sagsøger 1</anonym> mente ikke; at det var personfølsomt. De var til sidst 20 forældre; der reagerede på, at der var ting; der ikke blev taget videre. De forsøgte at opnå en dialog; men det lykkedes ikke. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger 1</anonym> og <anonym>Sagsøger 2</anonym> har i deres påstandsdokument anført blandt andet følgen-de: Det gøres gældende; at sagsøgtes ophævelse (opsigelse") af 16.maj 2019 af sagsøgers børns pladser hos sagsøgte; jf:. bilag 1 (E. s. 153), er uberettiget 0g ulovlig; jfr. sagsøgtes vedtægter $ 12. stk. 2,jfr. bilag 2 (E. s. 55) 0g A (s. 66) jfr: dagtilbudslovens 8 29, stk 2, samt det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette anbringende støttes på: 1. At de i ophævelsesskrivelsen; jft. bilag 1, angivne grunde til ophæ-velsen er usande. 2. At ophævelsen med øjeblikkeligt varsel er i strid med proportionali - tetsprincippet; idet ophævelsen er mere indgribende; end formålet tilsi- 27 ger, selv hvis det lægges til grund; at de angivne grunde til ophævelsen var sande. Det gøres gældende; at påstandsbeløbet er sagsøgers tab, som skal er-stattes af sagsøgte efter reglerne om erstatning i kontrakt. Ad 1: Af ophævelsesskrivelsen; bilag 1 (E. s. 153), fremgår: på baggrund af længere tids uoverensstemmelser og manglende samarbejdsvilje fra <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>1</anonym> si-de. Denne konflikt har igennem længere tid haft en meget negativ indvirkning_ på arbejdsmiljøet i institutionen Afbestyrelsesformand <anonym>Vidne 1 1's</anonym> redegørelse "Sagen kort?' til <anonym>By 1</anonym> Kommune sendt den 9. maj 2019 (jfr. bilag 34, E. s 134) og fremlagt som bilag 26 (E. s. 142) hvilken skrivelse formentlig er sendt som optakt til et af kommunen indkaldt mæglingsmøde den 15. maj 2019, fremgår: Personalet har igennem længere tid oplevet en forælder; som har blandet sig i deres dispositioner; bemandingsplan m.m. fordi denne forælder selvstændigt har forsøgt at påvise behov for ekstra personale, selvom hun med den viden In- stitutionsbestyrelsen og SPIA har givet hende; burde vide; at vi lever op til administrationsgrundlaget og vores økonomi ikke frembyder mulighed for at disponere yderligere ressourcer til ekstra personale. 99 Af skrivelse af 9. maj 2019, bilag R (E. S. 139), fra institutionsbestyrelsen til samtlige forældre fremgår: Det er institutionsbestyrelsens klare opfattelse; at den svære situation; som vores institution er havnet i, alene kan tilskrives èn enkelt forælder; der til sta- dighed skaber uro 0g dårligt arbejdsmiljø hos leder og personale. Dette er så vedkommendes sidste tiltag ud af en længere række af samme problematiske ka-rakter; som for os er et tydeligt tegn på illoyalitet overfor både de resterende medlemmer i forældrebestyrelsen; institutionsbestyrelsen samt lederen og per-sonalet. 39 Foranstående giver indtryk af, at der har været samarbejdsproblemer med sagsøgeren i meget lang tid, i flere år. Dette er usandt. Uoverens-stemmelsen har alene grund i sagsøgers mail af 18.marts 2019 til lede-ren <anonym>Vidne 1</anonym> (bilag 3, E S 104). Det gøres gældende; at sagsøgte har reageret uproportionelt 0g særdeles uhensigtsmæssigt på indholdet af mailen og har eskaleret forholdet til en krise i stedet for at behandle sagen på faglig og objektiv vis. Sagsøgers mail (bilag 3,E. s 28 104) er, som det fremgår af teksten i mailen, en "orientering?' om, at der efter sagsøgerens opfattelse er for få medarbejdere (normeringen), hvor-for sagsøger har bedt om indkaldelse til et ekstraordinært bestyrelses-møde med henblik på at drøfte normeringen; dvs. om økonomien kan bære ansættelse af flere medarbejdere . Allerede i november 2018 var 'problemet med for få medarbejdere på dagsordenen på et fælles forældre- og institutionsbestyrelsesmøde af-holdt den 6.november 2018.Det fremgår af referatet, fremlagt som bi-lag 28, punkt 8 (E. s. 75): at <anonym>Vidne 6</anonym> oplyser at personalet over en længere periode har løbet stærkt 0g at det kan mærkes blandt flere af de ansatte. Der opleves usikkerhed og frustration over udfordringerne med at få skemaet til at hænge sammen, hvor alt for man-ge huller må fyldes ud af vikarer: at <anonym>Vidne 6</anonym> udtrykker bekymring omkring vores profil som børnehave. Vi skal holde os for øje, at vi bliver ved med at være et attraktivt pasningstilbud med god normering 0g med en stabil personalegruppe. at <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person 12</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> bakker op om <anonym>Vidne 6</anonym> bekymring vedr. personale-situationen. Som repræsentanter for forældregruppen kan de berette at der er flere forældre der har oplevelsen af ikke at møde fast personale ved afleve-ringlafhentning 0g at det til tider kan være svært at få svar på hvad der er sket i løbet af . dagen. Flere spisegrupper har ligeledes ikke været tilknyttet en voksen fra det faste personale, hvilket ikke opleves som hensigtsmæssigt. Endelig er der en oplevelse af og en bekymring over at personalet virker trætte. og at der er enighed om at situationen 0g oplevelsen blandt børnehavens per-sonale og forældre ikke negligeres, men at der er flere ting i spil Det er væsent-ligt at se nærmere på om der helt overordnet er afsat tilstrækkeligt ressourcer (normering), eller om oplevelsen af for få hænder simpelthen er et resultat af de mange forhold der er i spil pt. Herunder <anonym>Vidne 12</anonym> 0g <anonym>Person 13's</anonym> opsigelser samt sy-gemeldinger blandt personalet alle forhold der kan mærkes i forhold til mængden af varme hænder: Det bemærkes, at det som bilag 28 (E. s. 75) fremlagte referat ikke er identisk med det af sagsøgte som bilag C (E. s. 79) fremlagte referat. Af-vigelsen vedrører netop punkt 8, som <anonym>Vidne 11</anonym> egenmægtigt har ændret. Dette har han erkendt, jfi: interview med Netavisen 29. maj 2019. Interviewet er fremlagt som bilag 29 (E. s. 158). Det bemærkes, at det naturligvis er utilstedeligt at ændre et referat udfærdiget af en refe-rent, som er valgt til hvervet. Formålet har været at skjule; at der mang-ler personale; at der opleves usikkerhed og frustration hos personalet 29 over udfordringerne med at få skemaet til at hænge sammen; at perso-nalet over en længere periode har løbet stærkt, 0g at det kan mærkes; 0g at personalet virker trætte. Det er netop de forhold, <anonym>Vidne 1 1</anonym> har beskyldt sagsøger for at være årsag til, jfr. bilag 26 (E. S. 142). Som bilag 30 (E. s. 84) er fremlagt referat fra forældrebestyrelsesmøde den 20.november 2018 med <anonym>Vidne 1</anonym> som referent. Heri nævnes også, at der er frustration blandt de voksne i børnehaven samt under punkt 7, at der er en personalegruppe, der er godt slidt ned" Økonomi Afbilag B (. s. 64), referat af generalforsamling den 23. oktober 2018 fremgår, at <anonym>Vidne 1 1</anonym> uddelte hovedtallene fra regnskabet 2017 med bemærkning om, at Generelt ligger vi fint;, både i pædagoglmedhjælper for - deling udgift per børneenhed, udgift pr: åbningstime. Om budgettet for 2018/2019 hed det: Oplægget til budgettet er, at vi skyder 1.000.000, kr: i renoveringen af bygningerne for at få en god aftale med dagtilbuddet <anonym>Værested</anonym> Hvis vi udvider vuggestuen kan vi bruge den million uden at tage af vores egenkapital. Forventningen til resultatet for 2018 er 600.000, kr På baggrund heraf fremsatte sagsøger på forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018 jfr: bilag 29 (E. s. 158) forslag om, at forældrebesty-relsen indstiller til institutionsbestyrelsen; at der ansættes to nye pæda-goger til børnehaven. Forslaget er fremlagt som bilag E (E. s. 83). For-slaget blev støttet af en enstemmig forældrebestyrelse. Forslaget blev ifølge svarskriftet s. 2 (E. s. 20) behandlet på et telefonisk bestyrelses-møde i institutionsbestyrelsen; som svarede med bilag F (E. s. 87). Det fremgår, at institutionsbestyrelsen gerne vil se på mulighederne for en til-pasning af normeringen på et senere tidspunkt, men vi anser det ikke for at væ-re en økonomisk forsvarlig handling på nuværende tidspunkt= efterfulgt af flere forskellige ubekendte faktorer. Svaret afstedkom en mailkorre-spondance mellem de forældrevalgte medlemmer af forældrebestyrel-sen og formanden for forældrebestyrelsen. Mailkorrespondancen er fremlagt som bilag 31 (E. s. 192). Det fremgår, at der er dyb forundring over svaret på baggrund af de positive oplysninger om økonomien på generalforsamlingen den 23. oktober 2018, jfr bilag B (E. s 64)- Der afholdes møde i forældrebestyrelsen den 9. januar 2019,jf. bilag G (E. S. 88). Af punkt 13 fremgår, at Normering 0g økonomi 99 skal drøftes på næste møde. Næste møde var den 13.marts 2019. Referat er fremlagt som bilag H (E. s. 92). Det fremgår under punkt 10, at normeringen igen blev udsat til næste møde pga. den fremskredne tid. Det fremgår lige-ledes; at <anonym>Vidne 1</anonym> fremsender personalets timefordeling til næste møde. 30 Den 15. marts 2019 skrev sagsøgeren til de øvrige bestyrelsesmedlem-mer om en oplevelse hun havde haft samme dag ved afhentning af sit barn, hvorefter der var klar underbemanding, 2 voksne til 28 børn. korrespondancen er fremlagt som bilag 32 (E. S. 96). Det fremgår, at sagsøgeren opfordrede til afholdelse af et snarligt møde med henblik på at skaffe en bedre hverdag i børnehaven. Det fremgår, at sagsøgeren også ville skrive til <anonym>Vidne 1</anonym> (lederen). Det fremgår endvidere, at forman-den for forældrebestyrelsen; <anonym>Person 1</anonym> samt de øvrige forældrevalgte be- styrelsesmedlemmer erklærede sig enige. Sammenfattende om dette afsnit gøres det gældende, at det er doku-menteret, at det allerede før november 2018 blev konstateret, at der var underbemanding at personalet over en længere periode har løbet stærkt, hvilket kan mærkes;, at der opleves usikkerhed og frustration 0g en bekymring over; at personalet virker trætte. Heroverfor står et indlysende ønske om forbedring i form af flere ansat-te. Med baggrund i de positive oplysninger om økonomien den 23. ok-tober 2018 pressede de forældrevalgte forældrebestyrelsesmedlemmer på med at få forbedret situationen med flere ansatte. De pågældende havde vanskeligt ved at forstå, at økonomien på en måned skulle være så forringet; at det var udelukket at afhjælpe de utilstrækkelige beman-dingsforhold. Udsættelsen af dagsordenspunktet normering og økono-mi skete 2 gange fra den 9 januar 2019 til den 13.marts 2019 (bilag G, E. s 88) og igen fra den 13. marts til næste møde (bilag H, E. s. 92). Her-efter forsøgte de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer at fremskynde drøftelserne af normering 0g økonomi ved at bede om et ekstraordinært møde; og i denne proces indgik sagsøgerens mail af 18. marts 2019 (bi-lag 3, E. s. 104) som en saglig 0g objektiv orientering af lederen; således som sagsøgeren havde beskrevet i korrespondancen med de øvrige be-styrelsesmedlemmer i forældrebestyrelsen (bilag 32, E. s. 96). Almindelige principper for ledelse Isvarskriftet side 9 (E. s. 51) midt gøres det gældende, at vi i Danmark har en overordnet strategisk ledelse bestående af en bestyrelse; og en daglig ledelse bestående af en direktør eller daglig leder Og side 9,3. (E. S 51) sidste afsnit Den overordnede 0g strategiske ledelse altså besty-relsen har ikke adkomst til at blande sig i den daglige ledelse: Som bilag 33 (E. s. 133) er fremlagt "Klip fra Vejledning til dagtilbudsloven? Det fremgår af punkt 65, at "ledelsens tilrettelæggelse af den daglige drift skal derfor ske under hensyn til de principper; som forældrebestyrelsen har fastsat. Der bør derfor være et samarbejde og en dialog mellem le- delsen og forældrebestyrelsen herom (Min understregning) . 31 Det gøres hermed gældende; at ledelsens reaktion på sagsøgerens ori-entering af 18. marts 2019 (bilag 3) (E. s. 104) udgør det modsatte af samarbejde og dialog 0g er dermed i klar modstrid med vejledningen. I svarskriftet side 10,2 (E. s. 52) afsnit gøres det endvidere gældende, at <anonym>Sagsøger 1</anonym> (har) forbrudt sig mod principperne for god ledelse ved angiveligt under påberåbelse af sin position som forældrevalgt bestyrelsesmedlem i foræl-drebestyrelsen ligeledes i mailen af 18. marts 2019 at blande sig i den daglige ledelse 39 Denne påstand er i direkte modstrid med vejledningen (bilag 33,E. S. 133). Isvarskriftet side 9 (E. s. 51) sidste afsnit hedder det: Det gøres gælden-de, at <anonym>Sagsøger 1</anonym> ved mailen af 18. marts 2019 dels har forbrudt sig mod prin - cippet om, at bestyrelsen er et kollektivt organ, der i fællesskab træffer beslut- ninger; som viderebringes af formanden til den daglige ledelse ved uden at spørgsmålet har været drøftet henholdsvis besluttet i bestyrelsen angiveligt i sin egenskab af forældrebestyrelsesmedlem retter henvendelse til den daglige ledelse om normeringsspørgsmål, herunder i ydertimerne. Denne påstand er ligeledes forkert. Det fremgår af vedtægterne (bilag A, E. s. 66) $ 5, stk. 1, at kun forældrerepræsentanterne har stemmeret i forældrebestyrelsen (gengivet i svarskriftet side 9, 3. afsnit, E. s. 51). De forældrevalgte forældrerepræsentanter var, jfr. bilag D (E. s. 82): <anonym>Person 12</anonym> <anonym>Person 5</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> og netop disse bestyrelsesmedlemmer havde givet deres tilsagn til anmodningen om et ekstraordinært møde, hvorunder orienteringen af lederen ved sagsøge-rens mail af 18. marts 2019 (bilag 3,E. s. 104) indgik jfr. bilag 32 (E. s. 96-103). Det fremgår således, at det var flertallet af medlemmerne af forældrebe - styrelsen; der besluttede at bede om det ekstraordinære møde 0g orien-teringen af lederen. Beslutningsformen var uformel, men dokumenteret 0g nødvendiggjort af situationens alvor (manglende bemanding) sam-menholdt med uforståelige udsagn fra institutionsbestyrelsen om øko-nomien 0g en gentagen udsættelse af drøftelserne om normering 0g økonomi. Der henvises i denne forbindelse til Vejledningen (bilag 32, E. s. 96-103), punkt 620 hvoraf fremgår; at institutionsbestyrelsen på nogle områder må dele kompetencen med forældrebestyrelsen. Og med hensyn til det formelle henvises yderligere til svarskriftet side 2 midt (E. s. 20), hvoraf fremgår, at institutionsbestyrelsen har behandlet forældrebestyrelsens forslag af 20. november 2018 (bilag E, E. s. 83) på et telefonisk (understreget af mig) bestyrelsesmøde på trods af vedtæ - gernes (bilag A, E. s. 66) $ 5 stk. 10: "Bestyrelsen kan kun udøve sin virksomhed ved sine møder? I svarskriftet side 10, 3. afsnit gøres det gældende; at sagsøgerens bemærkninger i mailen af 18.marts 2019 (bi-lag 3, E S. 104) 99 'med rette gjorde medarbejderne kede af det; frustrerede og 32 vrede; 0g <anonym>Sagsøger 1s</anonym> efterfølgende adfærd smittede af på Institutionens øvri- ge medarbejdere; således at der skabtes et stadig ringere arbejdsmiljø, hvilket sammenholdt med <anonym>Sagsøger 1s</anonym> nægtelse af at deltage 1 møder; samt den uro Om udgangspunkt i sagen skabte reelt truede institutionens eksistens, hvilket alf sammen gjorde; at institutionens ansvarlige ledelse ikke havde andet valg end af få sat en stopper for <anonym>Sagsøger 1 5</anonym> ageren med det eneste tilbagestående middel, nemlig med hjemmel i vedtægternes $ 12, den 16.maj 2019 at opsige <anonym>Sagsøger 1s</anonym> to børns pladser i institutionen; hvilken konsekvens <anonym>Sagsøger 1</anonym> allerede i email af 3. april 2019 loyalt var blevet gjort opmærksom på, kunne blive en konsekvens af hendes fortsatte adfærd. Påstanden er usand, hvilket er bevist foran; idet personalet allerede in-den november 2018 var konstateret frustreret og træt. Ad 2: Det fremgår af bilag 26 (E. s. 142), at bestyrelsesformand <anonym>Vidne 1 1</anonym> selv var af den opfattelse; at en ophævelse af pladserne forudsæt-tes gennemført med en måneds varsel, jfr. punkt 2i slutningen afbila-get. Herudover henvises til Kammeradvokatens notat af 5. november 2019, fremlagt som bilag 21 (E. S. 189): Det er min vurdering; at det ikke er i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip; at opsigelsen blev effektueret med øjeblikkelig virkning; og at opsigelsen allerede af denne grund er ulovlig: <anonym>Sagsøgte SI (Institution)</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: 99 SYNSPUNKTER: GOVERNANCE: Af vedtægternes $ 3, stk. 1, fremgår at (E. side 66): Privatinstitutionen ledes ved hjælp af en tostrenget bestyrelsesmodel, hvorved en institutionsbestyrelse varetager den overordnede ledelse; samt en forældre-bestyrelse der har som primær opgave at fastsætte de pædagogiske principper for institutionen: Den daglige administrative og pædagogiske ledelse varetages af institutionslederen. Af 8 4, stk. 1 (E. side 67), fremgår at: Institutionsbestyrelsen består at 4 medlemmer: To af disse udgøres af to med- lemmer fra forældrebestyrelsen; hvoraf den ene skal være formanden for foræl - drebestyrelsen. Derudover udpeges der 2 medlemmer som gerne må være ek- sterne personer; som ikke har børn i institutionen; men som har en særlig til- 33 knytning til området ogleller interesse i bevarelsen af <anonym>Sagsøgte SII</anonym> <anonym>(Institution)</anonym> Det fremgår videre af $ 4, stk. 5 (E. side 67), at: Institutionsbestyrelsen er arbejdsgiver 0g påser at privatinstitutionens admi- nistrative 0g økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens mål, og de regler der til enhver tid er gældende for privatinstitutionens ledelse og drift. Af 8 5, stk. 1 (E. side 68), fremgår at: Forældrebestyrelsen består af 7 medlemmer; hvoraf de 5 er forældre til børn i institutionen og 2 er medarbejderrepræsentanter Kun forældrerepræsentan- terne har stemmeret. Lederen deltager i alle bestyrelsesmøder; dog uden stem- meret. 9 Videre hedder det i 8 5, stk. 10 (E. side 69): Bestyrelsen kan kun udøve sin virksomhed ved sine møder: Af 8 6, stk. 1, fremgår at: Bestyrelsesarbejdet er i henhold til forvaltningsloven 0g straffeloven under - lagt tavshedspligt. Om lederens ansvar og kompetencer hedder det i $ 8, stk. 1: Lederen varetager; under ansvar overfor bestyrelsen; den daglige ledelse og drift af privatinstitutionen. (E. side 70). Det følger af de almindelige principper for god ledelse, hvor vi i Dan-mark har en overordnet strategisk ledelse bestående af en bestyrelse og en daglig ledelse bestående af en direktør eller daglig leder Her er be-styrelsesarbejdet derudover delt i to; således at institutionsbestyrelsen er den overordnede ledelse med arbejdsgiveransvar og ansvar for ad-ministration og økonomi, mens forældrebestyrelsen er ansvarlig for at fastlægge pædagogiske principper: Men også her gælder; at der skelnes mellem overordnet ledelse i form af henholdsvis institutions- og foræl-drebestyrelsen og på den anden side den daglige ledelse; der varetages af institutionslederen. Det er endvidere sådan; at en bestyrelse, uanset hvordan den er sam-mensat, er et kollektivt organ; der i fællesskab træffer beslutning ved enstemmighed eller ved flertalsbeslutning og således; at formanden for bestyrelsen kommunikerer bestyrelsens beslutninger til den daglige le-delse. Enkelte bestyrelsesmedlemmer; uanset om de er valgt af forældre eller andre, har ingen adkomst til at handle som enkeltperson uden for 34 rammerne af bestyrelsens arbejde, hvilket også er tydeliggjort i vedtæg-ternes 8 5, stk. 10 (E. side 69). Som ovenfor nævnt skelnes der mellem overordnet strategisk ledelse og daglig ledelse. Den overordnede og strategiske ledelse altså bestyrelsen har ikke adkomst til at blande sig i den daglige ledelse, som det også præciseres i $ 3, stk. 1, varetages af institutionslederen. Bestyrelserne udøver deres hverv gennem vedtagelse af retningslinjer og principper; som det herefter påhviler den daglige leder i videst mu-ligt omfang at eksekvere Det gøres gældende; at <anonym>Sagsøger 1</anonym> med mailen af 18.marts 2019 (E. si-de 104- 105) dels har forbrudt sig mod princippet om, at bestyrelsen er et kollektivt organ; der i fællesskab træffer beslutninger; som videre-bringes af formanden til den daglige ledelse ved uden at spørgsmålet om normeringer har været drøftet henholdsvis besluttet i bestyrelsen angiveligt i sin egenskab af forældrebestyrelsesmedlem retter henven-delse til den daglige ledelse om normeringsspørgsmål, herunder i yder-timerne. Dernæst har <anonym>Sagsøger 1</anonym> forbrudt sig mod principperne for god ledelse ved angiveligt under påberåbelse af sin position som forældrevalgt be - styrelsesmedlem i forældrebestyrelsen ligeledes i mailen af 18. marts 2019 at blande sig i den daglige ledelse. Det gøres endvidere gældende, at <anonym>Sagsøger 1's</anonym> bemærkninger vedrø-rende Institutionens medarbejdere i email af 18. marts 2019 med rette gjorde medarbejdemne kede af det, frustrerede og vrede, og <anonym>Sagsøger 1</anonym> efterfølgende adfærd smittede af på Institutionens øvrige medar-bejdere, således at der skabtes et stadig ringere arbejdsmiljø, hvilket sammenholdt med <anonym>Sagsøger 1's</anonym> nægtelse af at deltage i møder; samt den uro om udgangspunkt i sagen skabte reelt truede institutionens ek-sistens; hvilket alt sammen gjorde, at institutionens ansvarlige ledelse ikke havde andet valg end at få sat en stopper for <anonym>Sagsøger 1's</anonym> ageren med det eneste tilbagestående middel, nemlig med hjemmel i vedtæg-ternes $ 12, den 16.maj 2019 at opsige <anonym>Sagsøger 1's</anonym> to børns pladser i institutionen, hvilken konsekvens <anonym>Sagsøger 1</anonym> allerede i email af 3 . april 2019 loyalt halvanden måned tidligere var blevet gjort opmærksom på, kunne blive en konsekvens af hendes fortsatte adfærd. OPSIGELSENS LOVLIGHED: 35 <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> påberåber sig advokatfirmaet Poul Schmidts notat af 5.november 2019 (E. side 174-191), som ansvars-grundlag i forhold til den i sagen nedlagte erstatningspåstand. Til Ad-vokatfirmaet Poul Schmidts notat bemærkes, at Advokatfirmaet, hvad enten det benævnes Poul Schmidt eller Kammeradvokaten; ej er en domstol ~ så langt fra. Hertil bemærkes yderligere; at notatet er en en-sidigt af <anonym>By 1</anonym> Kommune indhentet vurdering til brug for forvalt-ningens overvejelser. Det følger af Retsplejelovens $ 341, stk 2: Erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret; som en part har indhentet fra retskyndige; kan inddrages til brug for den juridiske argu-mentation; men ikke under sagen i øvrigt. ~ jf. i øvrigt Ul014.138H 0g U2018.283OH. Notatet udmærker sig i øvrigt ved alene at konkludere på baggrund af udvalgt skriftlig dokumentation i form af parternes korrespondance 0g uden at høre parterne, herunder ikke mindst <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> hvilket bliver så meget desto mere grelt af, at Advokatfir-maets konklusion beror på proportionalitetsprincippet uden at have sat sig ordentlig ind i indholdet i de to vægtskåle; som nødvendigvis må indgå i vurderingen og konklusionen. Når Advokatfirmaet så nævner nederst side 13 beviskravene i forbindelse med proportionalitetsvurde-ringen; hvilket også i denne sammenhæng er et tveægget sværd (E. side 186). Med email af 23. september 2019 (Bilag T) (E. side 171) fremsender <anonym>Person</anonym> <anonym>14</anonym> <anonym>By 1</anonym> Kommune; Advokatfirmaet Poul Schmidts vurdering 0g konstaterer; at Vurderingen fra Kammerad-vokaten slår fast, at <anonym>By 1</anonym> Kommune har ansvaret for at føre tilsyn med in-stitutionen 0g til i den konkrete situation at gå i dialog med parterne, som vi gjorde på et mæglingsmøde den 15.maj 2019. 11 Vurderingen slår desuden fast; at <anonym>Sagsøgte SHI (Institution)</anonym> ikke havde hjem- mel til at udvise de to børn uden varsel. <anonym>By 1</anonym> Kommune foretager sig ikke yderligere i sagen; men tager til efterret- ning at tilsynspligten også omfatter private institutioners afgørelser om opsi - gelse af institutionspladser efter dagtilbudslovens $ 29. SAGSØGTES VURDERING AF HJEMMELSGRUNDLAGET FOR OP - SIGELSEN: Det bestrides ikke; at kommunalbestyrelsen har tilsynspligt jf. vejled-ning om dagtilbud mv. punkt 112 36 Det følger af dagtilbudslovens regler om opsigelse og udmeldelse $ 29, stk. 2, at privatinstitutioner; når der er tale om ganske særlige tilfælde; kan op-sige børn fra en plads i privatinstitutionen. I bemærkningerne er der ingen vejledning om den her foreliggende si-tuation; udover en bemærkning om, da kommunens pasningsgaranti først gælder tre måneder fra ansøgningstidspunktet; er det væsentligt; at kommunen 0g privatinstitutionen har et tæt samarbejde for at sikre, at barnet oplever en sammenhæng i tilbuddene og får sit behov dækket. Hvilket også var tilfældet her, hvor Institutionen på forhånd havde sik-ret sig, at børnene uden ophold var institutionsdækket. I vejledningen nævnes der ikke udtømmende eksempler på ganske sær-lige tilfælde, hvoraf det lægges til grund, at der også er andre hensyn end de dér nævnte. Når opsigelsen af børnene skete med dags varsel, skyldes det, at situa-tionen og arbejdsforholdene for ledelsen 0g medarbejderne var gjort uudholdelige, hvilket en udsættelse blot ville have gjort værre, medens hensynet til varsel, nemlig behovet for at finde erstatningsplads var til-godeset ved, at Institutionen i samarbejde med <anonym>By 1</anonym> Kommunen havde sikret; at der umiddelbart var 'plads til børnene i andre institu-tioner. KONKLUSION: Sammenfattende gøres det gældende; at der i denne sag er tale om et helt specielt tilfælde, hvor der er tale om et så dårligt samarbejde mel-lem forældre og institution; at institutionens arbejdsklima er blevet be-tydeligt negativt påvirket; og at dette i det væsentlige skyldes <anonym>Sagsøger 1</anonym> adfærd, og at den af institutionens ledelse trufne be-slutning om opsigelse har hjemmel i lovgivningen. TABSOPGØRELSEN: Principalt: Med henvisning til det ovenfor anførte gøres det gældende; at der ikke er det fornødne ansvarsgrundlag til at begrunde den nedlagte erstat-ningspåstand Subsidiært: Med henvisning til det i bilag 22, punkt 1 nævnte krav om 14 dages lønlferie med løn; opfordres sagsøger til at dokumentere, at sagsøger faktisk er trukket i løn i de nævnte perioder. 37 Den i bilag 22, punkt 3 nævnte post for 1 uges forbrugt ferie bestrides; idet børnene var tilbudt pasning i umiddelbar fortsættelse af opsigel-sen. For så vidt angår de i bilag 22, punkt 4 0g 5 omkostninger til advokat bestrides det, at disse helt eller delvist har været nødvendige eller be-grundede. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det bemærkes indledningsvis; at retten ikke skal tage stilling til grundlaget for institutionens to-strengede bestyrelsesmodel; institutionens økonomi eller per- sonalesituationen i institutionen Retten skal alene tage stilling til, om opsigel-sen (ophævelsen) af <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> børns pladser i institutionen den 16. maj 2019 var berettiget og i givet fald tage stilling til de økonomiske krav i kon-sekvens heraf. Forældrebestyrelsens ansvar 0g arbejde fremgår af institutionens vedtægter; $ 5.Af $ 5, stk. 2 fremgår bestyrelsens kompetence og af stk. 10 fremgår; at besty-relsen kun kan udøve sin virksomhed ved sine møder. Retten lægger til grund, at den intervention; der er omtalt på side 4 i den udate-rede vejledning om bestyrelsesarbejdet i kort version; der er udarbejdet af Sel-vejende 0g Private Institutioners Administrationsselskab (SPIA), og som er fremlagt i sagen, relaterer sig til den samlede bestyrelse. Retten finder derfor; at der ikke heri er hjemmel til, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer har selvstæn-dig kompetence til at intervenere i styringen af institutionen Retten lægger efter forklaringerne til grund, at der efter generalforsamlingen i oktober 2018 og de konstituerende møder den 6. november 2018 i henholdsvis forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen var et anstrengt samarbejdsklima i forældrebestyrelsen; og at dette i væsentlig grand skyldtes; at <anonym>Sagsøger 1</anonym> ikke blev genvalgt som formand for forældrebestyrelsen og dermed automatisk var medlem af institutionsbestyrelsen og heller ikke blev valgt til den anden foræl-dreplads i institutionsbestyrelsen. <anonym>Sagsøger 1</anonym> var derefter menigt medlem af forældrebestyrelsen. På baggrund af <anonym>Sagsøger 1's</anonym> forklaring sammenholdt med de fremlagte doku-menter lægger retten til grund, at <anonym>Sagsøger 1</anonym> på forældrebestyrelsesmødet den 20. november 2018 fremkom med forslag til ansættelse af yderligere personale; hvilket blev støttet af den øvrige forældrebestyrelse. Forslaget blev imidlertid 38 ikke fulgt på det følgende institutionsbestyrelsesmøde, og der fremkom derefter oplysninger om, at økonomien ikke på det tidspunkt kunne bære yderligere ansættelser: Forslaget blev udskudt til et senere tidspunkt og fremgik blandt andet af dags-ordenen for mødet den 13. marts 2019 men blev også på det tidspunkt udskudt. Retten lægger herefter til grund, at der i forældrebestyrelsen på dette tidspunkt ikke var et flertal for <anonym>Sagsøger 1's</anonym> forslag om yderligere personaleansættelser. Henset til forholdet i forældrebestyrelsen; <anonym>Sagsøger 1's</anonym> ønske om yderligere personaleressourcer og de drøftelser herom; der må have været på bestyrelses-møderne, hvor <anonym>Vidne 1</anonym> var til stede, finder retten; at indhol-det af <anonym>Sagsøger 1's</anonym> mail til institutionens leder; <anonym>Vidne 1</anonym> af 18.marts 2019 i det væsentlige må anses som en klage over forholdene i institutio-nen. Den omstændighed, at <anonym>Sagsøger 1</anonym> i sin mail til <anonym>Vidne 1</anonym> an-førte, at hun "sender dig nedenstående til orientering, ændrer ikke herved. Retten har herved særlig lagt vægt på, at indholdet ikke kan ses som forældre - bestyrelsens henvendelse til lederen. Den følgende korrespondance mellem <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> bærer præg af gensidige misforståelser. Den omstændighed, at der først den 3. april 2019 efter yderligere en række mails blev afholdt et møde, kan efter rettens opfattelse tilskrives begge parter og har ikke bidraget til hverken samar-bejdet internt i forældrebestyrelsen eller forholdet mellem <anonym>Sagsøger 1</anonym> og insti-tutionsbestyrelsen. Heller ikke forløbet efter mødet den 3. april 2019, som det kom til udtryk ved forældremødet den 8. april 2019, der af flere vidner er beskrevet som meget ubehageligt;, 0g de støtteerklæringer der blev udarbejdet dels af forældre til støtte for <anonym>Sagsøger 1</anonym> dels af personale til støtte for <anonym>Vidne 1</anonym> har bidraget positivt til samarbejdet. Det i forvejen dårlige samarbejde var således yderligere forværret i maj, hvor et mæglingsmøde i <anonym>By 1</anonym> Kommune ikke medførte et resultat. Det ovenfor anførte var baggrunden for opsigelsesbrevet af 16. maj 2019. Retten finder på det ovenfor beskrevne grundlag at der har været et meget dår-ligt samarbejde mellem institutionen (særligt institutionens ledelse og institu- tionsbestyrelsen) på den ene side 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> på den anden side. 39 Retten finder derfor; at institutionen i maj 2019 havde grundlag for at tage vedtægternes 8 12, stk. 2 om helt specielle tilfælde i anvendelse og tage skridt til opsigelse af <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> børn. Bestemmelserne omtaler ikke muligheden for opsigelse uden varsel . Ved vur-deringen af rimeligheden af en opsigelse uden varsel må der derfor henses til situationen ved opsigelse i øvrigt. Det fremgår udtrykkeligt af vedtægternes stk: 2, 2. punktum; at opsigelse ved restance kræver en måneds varsel, 0g at der skal være givet meddelelse om påtænkt opsigelse ved en rykkerskrivelse. Det fremgår endvidere af dagtilbudsvejledningens punkt 327, at flytning af et barn som følge af konflikter med forældrene skal ses som den sidste løsning. På det grundlag finder retten; at der også ved opsigelse på grund af dårligt samarbejde burde have været givet en egentlig advarsel, 0g at opsigelsen burde have været ledsaget af et varsel. Da det ikke skete, var opsigelsen uberettiget. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> er derfor berettiget til erstatning for det tab, de har lidt. Tabet kan opgøres som nedenfor anført, idet retten lægger til grund, at <anonym>Sagsøger 1</anonym> anvendte 14 dages ferie til forgæves at "indkøre" sin datter <anonym>Barn 1</anonym> 1 vug-gestuen fra 1- maj 2019,og at hun og <anonym>Sagsøger 2</anonym> havde udgift til vuggestuen i samme periode. Retten finder det derimod ikke bevist; at <anonym>Sagsøger 1</anonym> var nødt til at afholde en uges ferie for at holde børnene hjemme efter opsigelsen. Retten finder endvidere; at udgift til advokatsalær til advokat Thomas Bonner som bisidder ved mæglingsmødet i kommunen ikke var en adækvat udgift, ligesom det ikke er bevist; at fakturaen til <anonym>Advokat</anonym> vedrører rådgivning; der kan medtages i en tabsopgørelse i en sag af denne karakter. Retten finder derfor; at <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> skal betale for 14 dages ferie med 17.696,00 kr: og en halv måneds vuggestuebetaling med 1.706,50 kr., ialt 19.402,06 kr: Vedrørende sagens omkostninger lægger retten til grund, at sagsøgeren har fået medhold for lidt mindre end halvdelen af kravet. På baggrund af sagens karakter og udfald samt sagens omfang 0g den omstæn-dighed, at sagsøgeren har fået medhold for lidt mindre end halvdelen af det økonomiske krav; finder retten; at hver part skal afholde egne omkostninger: THI KENDES FOR RET: 40 <anonym>Sagsøgte S/I (Institution)</anonym> skal til <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> betale 19.402,06 kr. med procesrente fra den 27. december 2019. Beløbet skal betales inden 14 dage. Hver part skal betale egne omkostninger under sagen. / / /	99,033	107,101
1204	Byrettens dom for overtrædelse af straffelovens § 119 og § 245, til dels jf. § 21, og § 192 a, jf. våbenlovens § 2 stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 3 år og s... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-961/2021-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	257/21	Forbrydelser mod offentlig myndighed;	Udvisning;	Dommer - Annette Nørby; Dommer - Ida Skouvig; Dommer - Rikke Holm Simonsen (kst.); Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;						D O M afsagt den 22. september 2021 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Ida Skouvig, Annette Nørby og Rikke Holm Simonsen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0961 – 21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 født den Dato 2 Påstande Tiltalte 2, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder vedrø-rende udvisningen. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre- sultat, dog således at tiltalte i forhold 3a påstås dømt for et slag med en cykel, hvorved han ramte fg. politikommissær Forurettede 1 på armene, og for at have kastet en cykel mod de to polititjenestemænd uden at ramme. Anklagemyndigheden har endvidere påstået skærpelse af fængselsstraffen. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 4 således at, ” og slog ud efter dem med metalkrykken” udgår. Anklagemyndigheden har desuden berigtiget tiltalen i forhold 9 således, at ”pistolskæfte” ændres til ”pistolhylster” . - 2 - Supplerende oplysninger I forbindelse med hovedforhandlingen er der blevet afspillet videooptagelser samt video med rekonstruktion. Tiltalte er med virkning fra den 1. september 2007 tilkendt førtidspension, og der er for landsretten fremlagt lægelige oplysninger vedrørende dette. Syd- og Sønderjyllands Politi har den 30. september 2020 foretaget en § 26-afhøring af tiltalte, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”… Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Afhørte havde boet i Danmark i 26 år, han kom med hans forældre til Danmark. Han kom til landet da han var 13-14 år. 2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Afhørte oplyste at han ønskede at tale med sin advokat forud for besvarelse at dette spørgsmål. Han vidste ikke hvad politiet skulle bruge dette til. Afhørte oply-ste efterfølgende at det havde han. 2 gange og 3 gang med den han var anholdt for nu. 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Har pågældende en dansk omgangskreds, danske venner, kollegaer mv. Afhørte oplyste at det havde han. Han havde mange danske venner som han gik i byen med. Og han havde danske arbejdskollegaer. Afhørte oplyste at han havde støre tilknytning til Danmark end hjemlandet. Afhørte oplyste at han var Dansker og ville give sit liv for danmark. 4. Opvækst , skolegang og uddannelsesforløb Da afhørte kom til Danmark voksede han op i By hvorpå han flyttede til Søn-derborg. Han voksede op med hans forældre, lille bror Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 og lille søster Person 1. Forespurgt til om han gik i skole gik han op sprogskole i By. Han var startet og stoppet af flere omgange henholdsvis i By, Haderslev og Sønder-borg. Afhørte havde ville startet på arbejde. Pga. helbredsmæssige problemer havde han ikke taget en uddannelse da han var nød til at stoppe. Afhørte oplyste at han flere gange (2 gane) havde søgt om dansk statsborgerskab, men havde ikke fået det og vidste ikke hvorfor. Både hans søster og bror havde fået det. 5. Arbejde i Danmark og andre medlemsstater Han havde arbejdet på Virksomhed hvor de lavede ventiler til sygehuset. Han var ansat på fabrik. Han arbejdede der måske 2-3 år men var ikke sikker. Han arbej-dede siden på samme fabrik men en anden afdeling. I forhold til referencer oply-ste afhørte at han ikke kunne huske hvad arbejdsgiveren hed. Afhørte havde dog - 3 - betalt SKAT og vi kunne søge oplysningerne der. Afhørte oplyste at han ønskede at arbejde men ikke kunne mere da han var blevet syg. 6. Fagbevægelse Afhørte oplyste at hans læge havde anbefalet ham pension idet han var for syg til at arbejde. Da han arbejdede var han medlem af 3F, men da lægen anbefalede pension meldte han sig ud. 7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber Afhørte kunne snakke og forstå en del dansk men det var svært over telefonen. Han kunne dog ikke læse og skrive det. Hvis han koncentrerede sig ville han dog nok kunne læse noget. 8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Afhørte oplyste at han løb, men han var ikke medlem af nogen fritidsinteresser. Han oplyste at han ikke var blevet inviteret hvorfor han ikke var medlem nogen steder. Han var heller ikke medlem af nogen foreninger, evt. Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold 1. Alder 43 år. 2. Helbredstilstand herunder misbrug af euforiserende stoffer Da afhrøte var lille havde han haft menegitis og afhørte havde haft det dårligt. Han havde fået konstateret PTSD af hans læge og fået tilkendt pension. Årsagen til dette var at han havde en dag gået på arbejde og da han kom hjem rystede hans hænder. Han fik balancebesvær og kunne ikke trække vejret. Han fik derpå vold-somt hovedpine i baghovedet og hans hjerte begyndte at banke hurtigere. Afhør-te var gået til lægen som havde oplyst til ham at han havde psykiske problemer pga. krigen. Afhørte havde gået til psykiatrerer ved Person 2. Hans læge hed Læge, han var gået på pension men han havde haft praksis tæt på kom-munen i Sønderborg. Forespurgt til om afhørte tog medicin oplyste han at han havde taget medicin men havde fået det være af det hvorfor han var stoppet. Nu prøvede afhørte at dyrke sport og spise bestemte fødevarer for at få det bedre. Afhørte oplyste at hans læge havde oplyst ham om at nogen celler i hans hjerne var ødelagt men det var bedre at spørge lægen. Afhørte havde nogen papirer fra et hospital i Split i Kroation. 3. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Afhørte oplyste at hans PTSD og depresion ikke kunne behandles i hjemlandet og han var ikke i stand til at klare sig selv. Afhørt oplyste at han selvføgelig gav sit samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger til indhentelse af lægeerklæring Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 1. Ægteskab/registreret partnerskab Afhørte havde aldrig været gift men ville gerne. - 4 - 2. Fast samlivforhold/kæreste Afhørte havde ikke noget fast forhold pt. 3. Børn Afhørte havde ikke nogen børn så vidt han vidste. 4. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Afhørtes mor, far, bror og søster boede i landet som han sås med ofte. Afhørte vidste ikke om han havde anden familie i landet. … Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 1. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet Afhørte oplyste at han ikke havde nogen familie i hjemlandet. Det var mange år siden han sidste havde besøgt hans hjemland, dette havde været med hans fami-lie aldrig selv. 2. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Afhørte oplyste at han kun havde fremmedpas. Han oplyste at han ikke vidste om han kunne få et da han aldrig havde søgt og ikke ønskede dette. 3. Aftjening af værnepligt i hjemlandet Nej 4. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Intet 5. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Afhørte oplyste at han talte og forstod Bosninsk, han kunne læse og skrive på ca. samme niveau som han læste og skrev dansk, dvs. lidt. Afhørte oplyste at han følte sig hjemme i danmark. Han var dansker. …” Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne 1, fg. politikommissær Forurettede 1, politiassistent Forurettede 2, politibetjent Forurettede 3, Forurettede 5 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet for-klaring af Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9 og politibetjent Vidne 10. Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 har endvidere afgi-vet forklaring som vidne. - 5 - Tiltalte har supplerende forklaret, at han gik ned foran boligblokken, fordi han gerne ville forklare politiet, hvad han vidste om episoden med naboen. Det er den betjent, der hedder Forurettede 1, som han i byretten har beskrevet som kraftig. Han sagde ikke noget til Forurettede 1, inden Forurettede 1 gav ham peberspray. Han pegede heller ikke på Forurettede 1 eller sagde noget truende til ham. Han holdt børnecyklen op foran sig for at forsvare sig. Han lagde den selv ned igen. Det var ikke hans bror Vidne 4, tidligere Tiltalte 1, der bad ham om at lægge cyklen. Han kan godt høre på videoen, at Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 beder ham om at lægge cyklen. Forurettede 1 ville slå ham ihjel og havde slået ham mange gange. Forurettede 1 havde slået ham henne ved opgangen til lejligheden. Det er ikke med på filmen. Han hørte godt, at hans far og bror bad ham om at lade sig anholde. Han var bange og troede, at han var i krig. Han har ikke rørt de to andre cykler. Han har ikke set andre have fat i nogen af cyklerne. På videoen, hvor man ser ham med krykken, ser det ud som om, han går frem mod betjen- tene. Når man er blevet slået så mange gange, ved man ikke, hvad man laver. Han har ikke slået med krykken. Han var blevet slået af Forurettede 1 før den episode, man kan se på filmen. Han ved ikke, hvorfor hans far og bror holdt ham fast. Han har oplevet krig, og under epi-soden var det som om, han igen var midt i en krig. Han kan ikke huske alt, hvad der skete den aften. Han fik også peberspray i øjnene, så han kunne ikke se ret meget. Han ved ikke, om det var Forurettede 1, der lå oven på ham, da han hørte pistolskuddet. Han ved heller ikke, hvem der skød, eller hvorfor der blev skudt. Han rørte ikke selv ved nogen pistol, og han prøvede heller ikke at få fat i en pistol. Han hørte ikke nogen råbe ”pistol ”eller noget om, at han skulle give slip. Han hørte ikke på noget tidspunkt en betjent sige til ham, at han var anholdt. Han ved ikke, hvorfor betjenten sagde, at det var for sent selv at gå til stationen. Han har ikke selv deltaget i krig, og han har aldrig haft et våben i hånden. Han er højre- håndet. Han husker ikke, om han efterfølgende talte med polititjenestemand Forurettede 4 eller Vidne 10 på hospitalet. Han husker ik-ke, om han har sagt noget på hospitalet om pistoler. - 6 - Under grundlovsforhøret havde han det dårligt både fysisk og psykisk. Det var derfor, han ikke ville udtale sig. Det var hans bror Vidne 4, tidligere Tiltalte 1, der havde en konflikt med naboen. Der havde tidligere på afte-nen været en episode, som han havde overhørt fra garagen. Naboen sagde grimme ord, og han var blevet bange. Da han stod med børnecyklen, var han også bange. Han var blevet slået af Forurettede 1, og han havde fået peberspray. Det var begge betjente, der brugte peberspray. De ville ikke høre på det, han havde at sige. De samme betjente havde kørt efter hans bil et par dage før. Han kunne genkende Forurettede 1's ansigt. Han har ikke haft fat i de to andre cykler. Der er mange, der bare smider deres cykler. Han ved ikke, hvordan Forurettede 1 har fået skader på armen. Det er helt sikkert, at han ikke har slået nogen af betjentene. Han så ikke et lysglimt, da han lå i græsset. Han lå med hovedet ned mod jorden og kunne ikke se, hvad der foregik. Han husker ikke, om der var flere betjente oven på ham samti- digt. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat bor hos sine forældre. Det har han altid gjort. Han bor hos dem, fordi han er syg. Han har PTSD og har angst. Han har ingen familie tilbage i Bosnien, og han har ikke kontakt til nogen i Bosnien. Han husker ikke, om han har været i Bosnien, efter at han er kommet til Danmark. Hans hjerne er skadet, og han er ikke i stand til at huske. Han har ingen bosniske venner i Danmark. Han kender enkelte bosnier i Danmark, som han hilser på. Han har ikke haft arbejde, siden han fik førtidspension. Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun stod uden for blokken ved nr. 5A, da politi-et ankom. Hun stod ca. 5 meter derfra. Tiltalte kom ned fra lejligheden som den sidste. Han var meget ophidset og forsøgte at komme over til hendes far, men politiet stoppede ham. - 7 - Det ”metal” , som tiltalte tog op af baglommen, var aflangt og ca. 40-50 cm. Han slog be- tjenten én gang i hovedet med det. Hun har ikke set sådan en genstand før, men det var en krykke. Tiltaltes mor var ikke til stede på det tidspunkt. Det var den store blonde betjent, der forsøgte at afværge slaget, og den mørkhårede betjent, der blev ramt i hovedet. Hun så først tiltaltes mor på et tidspunkt derefter. Hun så ikke, om der var nogen, der tog fat i mo-derens krykke. Hun kan ikke huske, om der var nogen, der blev ramt af den cykel, som tiltalte kastede. Den blev kastet i en afstand af ca. 1 meter. Der var ikke både et slag og et kast med cyklen. Hun så ikke tiltalte have fat i andre cykler. Da cyklen var blevet kastet, gik hun op i lejligheden. Tiltalte var anholdt, da han fik peberspray i øjnene. Det var den mørkhårede betjent, der brugte peberspray. Fg. politikommissær Forurettede 1 har supplerende forklaret, at tiltalte var meget aggressiv, da han kom ned fra opgangen. Vreden var først rettet mod naboen, men derefter mod be- tjentene. Tiltalte kiggede direkte på vidnet og talte dansk, da han sagde: ”Dig skal jeg nok huske” . Det var ikke for sjov. Der var 4-5 meter imellem dem på det tidspunkt. Han blev ramt én gang af et slag med en cykel. Han havde løftet armene over hovedet for at afværge slaget, og han blev ramt på armene. Der blev også kastet med en cykel, men den ramte ham ikke. Der var ca. 10 meter imellem tiltalte og vidnet, da cyklen blev kastet. Den blev kastet med kraft op i luften og direkte imod ham, og den landede 1-2 meter foran ham. Tiltalte tog også fat i en børnecykel, som han gik rundt med i armene, men den blev lagt på jorden igen med hjælp fra tiltaltes far. Tiltalte tog bagefter en krykke fra en kvinde og bevægede sig frem imod ham. Han husker ikke, om tiltalte gjorde udfald med krykken. De sagde flere gange til tiltalte, at han var anholdt, men han svared e bare ”nej, nej” . Det, man kan se på videoen fra altanen, er det forløb med krykken, han har fortalt om. - 8 - På et tidspunkt lykkedes det at få tiltalte til at lægge krykken, så de kunne tale sammen. Tiltalte ville stadig ikke anholdes, og han begyndte at bevæge sig væk fra dem. Han tog derfor fat i tiltalte, der nu slog ud efter ham med knyttet hånd. Han blev ramt på armen. Ved græsarealet blev tiltalte ved med at kæmpe imod anholdelse. Det var Forurettede 3, der tog fat i tiltalte, og der var nogle sekunder, hvor vidnet ikke havde fokus på tiltalte og Forurettede 3, da han blev forstyrret af tiltaltes far. Da Forurettede 3 råbte ”pistol” , vendte han sig rundt og så, at Forurettede 3 og tiltalte lå på jorden og kæmpede. Tiltalte havde fat i en pistol. Han så, at tiltalte holdt pistolen i en arm, der var strakt over hovedet. Forurettede 3 havde fat om tiltaltes hånd på pistolen, og tiltalte forsøgte at presse pistolen op mod Forurettede 3's hoved. Han trak selv sin pistol og afgav et varselsskud. Han advarede forinden tiltalte to gange ved at råbe ”smid den” eller ”slip den” . Tiltalte reagerede ikke, og derfor affyrede han varselsskud. Det hele tog kun et par sekunder. Forurettede 3 trak bagefter over til hækken og genstartede pistolen. Det sker ved at trække magasinet ud og lade pistolen igen. Lygten sidder på undersiden af pistolen, og den kan aktiveres på begge sider. Den kan enten lyse konstant eller i glimt afhængigt af, hvordan den bliver aktiveret. Tiltalte havde fat om selve pistolens skæfte, og Forurettede 3's hånd var ovenpå. Han så ikke lys under episoden. Han kender ikke tiltalte fra tidligere episoder. Når man bruger peberspray, kan man se, om man rammer. Man kan følge strålen, og han så, at han ramte tiltalte i hovedet med peber- sprayen. Den cykel, han blev slået med, var også en form for børnecykel. Han blev ikke ramt af en krykke. De endte på græsarealet, fordi tiltalte bevægede sig, da de forsøgte at anholde ham. Da der blev råbt pistol, lå tiltalte og Forurettede 3 på jorden. Forurettede 3 havde sin venstre side ned mod jorden. Ud over en pistol har de i politibæltet blandt andet en peberspray, håndjern, stav, reservemagasin og en lygte. En kortvarig aktivering af lyset på pistolen kan ske på begge sider. Fastlåsningen af funktionen skal ske på pistolens højre side. - 9 - Efter varselsskuddet slap tiltalte pistolen, og Forurettede 3 samlede den op og løb over til hæk-ken med den. De var ved boligblokken, da tiltalte første gang fik at vide, at han var anholdt. Han husker ikke, om tiltalte havde pistolen i højre eller venstre hånd. Han så ikke, da tiltal-te trak pistolen, og han så ikke, om tiltalte havde fingeren på aftrækkeren. Han så ikke, om Forurettede 3's våbenhylster var tomt. Tiltalte lå nærmest på ryggen under episoden. Vidnet havde set videoerne fra stedet, inden rekonstruktionen blev lavet. Tiltalte blev endnu mere aggressiv, efter at han var ramt af peberspray. Politiassistent Forurettede 2 har supplerende forklaret, at tiltalte råbte og skreg og viftede med armene, da han kom ned fra opgangen. De forsøgte at få tiltalte til at falde til ro, men det var ikke muligt. Tiltalte sagde på et tidspunkt på dansk: ”Dig skal jeg nok huske ” og pegede på Forurettede 1. Tiltalte og Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 tog to børnecykler og kastede dem imod ham og Forurettede 1. Cyk-lerne ramte dem ikke, men de landede lige foran dem. De blev kastet i retning mod dem, og det var ikke tilfældigt. Dernæst løb tiltalte frem mod Forurettede 1 med en anden børnecykel. Tiltalte slog Forurettede 1 med cyklen, og Forurettede 1 afværgede slaget med armene foran hovedet. Der-efter tilkaldte vidnet assistance. Efterfølgende tog tiltalte også en lille børnecykel, som han gik rundt og truede med. Den fik faderen taget fra ham. Da tiltalte gik rundt med krykken, havde han den flere gange hævet over jorden, imens han gik frem mod vidnet. Tiltalte blev ved med at have krykken i hånden, indtil de kom ned på græsarealet. Kollegerne Forurettede 3 og Forurettede 4 ankom, da de var befandt sig for enden af boligblokken. Forurettede 3 og Forurettede 1 var ca. 8-10 meter bag ved ham, da de havde fat i tiltalte på græsarealet. Han var selv koncentreret om Vidne 4, tidligere Tiltalte 1. Han kiggede tilbage, da han hørte skuddet, og han så da, at Forurettede 3 kom gående med en pistol i hånden. Han troede i første omgang, at det var Forurettede 3, der havde skudt. Han så, at der kom en patron ud, da Forurettede 3 tog ladegreb på pistolen. - 10 - Han så, at tiltalte blev ramt af Forurettede 1's peberspray i ansigtet, da de stod ved blokken. Tiltalte bøjede sig ned og rystede ansigtet, men derefter var han klar igen. Vidnet har ikke set pe-berspray blive anvendt før, men han havde forventet en større effekt af peberspray. Tiltalte havde fået peberspray, da episoderne med børnecyklerne og krykken fandt sted. Han kender ikke tiltalte fra tidligere. Politibetjent Forurettede 3 har supplerende forklaret, at tiltalte og hans to kol-leger, Forurettede 2 og Forurettede 1, var mellem græsarealet og blokken, da han ankom til stedet. Der var meget larm og kaos, og der var én, der gik rundt og truede med en krykke. Da de var på græsarealet, så det på et tidspunkt ud som om, tiltalte ville slå Forurettede 2 med en krykke, og han tog derfor fat i tiltalte i en ”jydekrog” . Det betyder, at han havde en arm rundt om tiltaltes overkrop. Han fik tiltalte lagt ned. Da de lå på græsset, slog tiltalte flere gange ud imod hans ansigt med knyttet hånd, og han måtte afværge slagene. Han så tiltaltes hånd komme op under ham med pistolen. Da armen passerede hans ansigt, drejede tiltalte hånden, så pistolen med piben forrest pegede ind mod hans ansigt. Han så mundingen pege i retning mod sit ansigt. Han lagde sin venstre hånd oven på pistolens slæde og trak den lidt tilbage, så der opstod en funktionsfejl. Det var for at sikre, at pistolen ikke kunne afgive skud. Tiltaltes hånd var på pistolens skæfte. Han trykkede tiltaltes hånd ned mod græsset, men tiltalte forsøgte at presse armen op igen. Han forsøgte at få pistolen til at pege væk fra den retning, hvor andre kolleger var ved at anholde Vidne 4, tidligere Tiltalte 1. Det var hans indtryk, at tiltalte ville skyde ham, hvis han fik muligheden. Han mærkede ikke, at pistolen blev taget op af hylsteret. Han så et kort lysglimt, da de lå og kæmpede om pistolen. Det kom fra pistolens lygte. Hele episoden tog nok 10-15 sekunder. Efter at han havd e råbt ”pistol” , hørte han et skud, og tiltalte slap pistolen. Vidnet løb der- efter over til hækken og udbedrede funktionsfejlen med patronen, der sad i klemme. Deref-ter kunne han sætte pistolen tilbage i det tomme hylster. Da han deltog i rekonstruktionen, havde han ikke set nogle af videoerne. Rekonstruktionen viser, hvordan han oplevede situationen. Han råbte pistol straks, han så, at tiltalte havde - 11 - pistolen i hånden. Han så ikke, hvor Forurettede 1 var på det tidspunkt. Han så ikke, om Forurettede 1 pege-de imod tiltalte med en pistol. Han bemærkede ikke, om tiltalte sagde noget, da vidnet og tiltalte lå på jorden. Hylsteret var i stykker, da han forsøgte at sætte pistolen tilbage. Han tror, at aktiveringen af det kortvarige lysglimt sker på højre side af pistolen. Lysglimtet kom efter, at pistolen blev rettet imod hans ansigt. Han ved ikke, om pistolen efterfølgende har været sendt til tekniske undersøgelser. Et pistolhylster er sikret to steder, og han mærkede ikke, at pistolen blev taget op. Han var iført en skudsikker vest med logo på ryggen. Han kan høre på videoen, at tiltalte på et tids- punkt skriger, men det lagde han ikke mærke til, da han var på stedet. Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at tiltalte ikke var aggressiv, da han kom ned fra opgangen. Vidnet og tiltalte talte stille og roligt sammen, da Forurettede 1 talte højt og skubbede til tiltalte. Han kunne se, at tiltalte blev meget bange. Politiet havde kontrol over situationen, men alligevel brugte Forurettede 1 peberspray mod tiltalte. Han forsøgte at forklare politiet, at tiltalte var syg og bange. Han forsøgte også at tale tiltal-te til ro. Tiltalte kastede ikke med den cykel, han på et tidspunkt stod med i hånden. Tiltalte tog en krykke fra sin mor og holdt den op i luften. Vidnet kunne se på tiltalte, at han var i chok, men vidnet så ikke på noget tidspunkt tiltalte slå med krykken. Han holdt øje med tiltalte under hele episoden ved blokken. Da de var på græsarealet, hørte han på et tidspunkt et pistolskud. Vidnet lå da nede på græsset ved hækken ca. 3-4 meter fra tiltalte. Han kunne se over til tiltalte. Han så ikke på noget tidspunkt en pistol eller et lysglimt. Han hørte på et tidspunkt tiltalte sige på bosnisk, at han manglede luft, og han så, at tiltalte fik håndjern på. Politiet skød op i luften, fordi der kom en masse mennesker. Tiltalte var i fint humør. Foreholdt, at han ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret den 14. august 2020 har forklaret, at tiltalte var lidt hidsig, da vidnet ankom til stedet, har han for- klaret, at han ikke i dag husker det sådan. Politiet sagde først til tiltalte, at han var anholdt, da de havde givet ham peberspray. Det blev sagt, imens tiltalte stadig var ved blok 5. - 12 - Da tiltalte stod med krykken, forsøgte både vidnet og deres far at holde fast i tiltalte, fordi tiltalte var meget bange. Han har ikke for byretten forklaret, at han lå ca. 14 meter fra tiltalte, da han hørte skud. Han kiggede direkte over mod tiltalte, da skuddet lød. Politiet havde på det tidspunkt fuld-stændig kontrol over tiltalte, der havde begge hænder på ryggen. Han hørte ikke nogen råbe ”pistol” eller ”slip den” . Forurettede 5 har supplerende forklaret, at han kun så, hvad der skete på græs-arealet. Han kan ikke svare på, hvem det var, tiltalte gav et slag med krykken. Han tror, at det var en politimand, der blev ramt. Der kom mange betjente mod tiltalte, og tiltalte slog ud med krykken for at forsvare sig. Derfra hvor han stod, ville han have kunnet se, hvis tiltalte havde haft en pistol. Han kig-gede over mod tiltaltes venstre side, da tiltalte lå ned. Han kunne ikke se tiltaltes hænder, fordi der lå så mange betjente oven på ham. Den betjent, der skød, lå oven på Vidne 4, tidligere Tiltalte 1. Da skuddet lød, lå tiltalte ned og hav-de 3-4 betjente over sig. Vidnet kiggede over imod Vidne 4, tidligere Tiltalte 1, da der blev skudt. Han er ven af familien og har efterfølgende talt med både tiltaltes far og Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 om forlø-bet den pågældende aften. Vidne 3 har supplerende forklaret, at han så noget af episoden på græsområdet. Han er sikker på, at han ikke så tiltalte med en pistol. Han havde fokus 100 % rettet mod tiltalte, fordi tiltalte var ved at blive kvalt. Han tror, at han hørte to skud. Det var lige efter, at han ankom. Han så ikke, hvad der gik forud for skuddene. Han hørte ikke nogen råbe ”pistol” eller ”læg den” . Han stod nok ca. 10 meter fra tiltalte, da skuddene lød. Han kan ikke se sig selv på videoerne, og han har ikke efterfølgende talt med nogen om sagen. - 13 - Vidne 5 har forklaret, at han kender tiltalte lidt. Han har også af og til hilst på til-taltes far og broderen, Vidne 4, tidligere Tiltalte 1. Han så ikke alt, hvad der foregik om aftenen den 13. august 2020. Han har hørt, at der var en familie, der havde provokeret tiltaltes familie et par dage før episoden. Politibetjentene, som kom til stedet, var meget aggressive. Det så han ud af vinduet fra sin lejlighed i blok 4. Han så ikke alt, hvad der foregik, da han samtidig var i gang med noget andet. Foreholdt, at han ifølge politirapport af 20. august 2020 har forklaret, at han så tiltalte kaste en børnecykel mod en betjent, har han forklaret, at han ikke havde tolk, da han blev afhørt, og at han var meget påvirket af situationen. Han så, at familien forsvarede sig mod politiet, og tiltalte tog børnecyklen i hånden for at forsvare sig med den. Det er rigtigt, at politiet brugte peberspray. Han så, hvad der skete på græsarealet. Han hørte et skud og blev dybt chokeret. Det var en politibetjent, der skød op i luften. Han så også, at tiltalte blev slået på kroppen. Han kunne kun dårligt se tiltalte, der lå på jorden, men tiltalte råbte højt på bosnisk, at han ikke kunne få vejret. Han tror ikke, at tiltalte havde en pistol i hånden. Han så en pistol ligge i græsset. Han stod ca. 2 meter fra tiltalte. Han husker ikke, om han læste politirapporten igennem, efter at han havde afgivet forkla-ring til politiet. Han hørte ikke nogen råbe ”pistol” eller ”slip den” . Han så, at tiltaltes ben sad helt forkert efter episoden. Vidne 6 har forklaret, at hun er nabo til tiltalte. Den pågældende aften hørte hun ud gennem vinduet, at politiet spurgte Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 ind til episoden med den anden familie. Pludselig kom tiltalte ud fra opgangen, og der opstod problemer. Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 sagde til politiet, at han ville stoppe tiltalte, for at der ikke skulle opstå problemer. Hun gik ned fra lejligheden, og for enden af blokken kom der mange mennesker til stedet. Der kom også mange politibiler. - 14 - Hun så hele episoden på græsarealet. Hun så en betjent, der skød op i luften. Der var også en betjent, der sad oven på tiltaltes hals. Da betjenten skød, havde tiltalte ikke en pistol i hånden. Tiltalte havde hænderne på ryggen. Hun kunne ikke se tiltaltes hænder. Politibe-tjentene var meget sure. Hun hørte ikke nogen råbe ”pistol” eller ”slip” . Ved blokken så hun tiltalte kaste med en cykel. Hun så ikke, om cyklen blev kastet mod nogen. Da tiltalte kom ned fra opgangen, var han hidsig. Hun hørte ikke, om tiltalte sagde noget til politiet. Vidne 7 har forklaret, at han er nabo til tiltalte. Han kender også tiltaltes far og bror, Vidne 4, tidligere Tiltalte 1. Han så det første af episoden ud af køkkenvinduet. Han så to betjente, der anholdte tiltalte. Han så ikke, om der blev anvendt peberspray. Han så på et tidspunkt, at tiltalte havde en cykel i hånden, men han så ikke, om der blev kastet med den. Vidne 4, tidligere Tiltalte 1 gjorde alt, hvad han kunne for at overtale tiltalte til at overgive sig. Han hørte også, at der blev talt om, at tiltal-te var syg. Han så ikke tiltalte med en krykke i hånden. Han gik ud af lejligheden og fulgte med rundt om blokken. Tiltalte ville ikke overgive sig, selv om mange forsøgte at overtale ham. Ved græsarealet kom der to politibetjente mere til stedet. Da de var stået ud af bilen, gik det meget stærkt. Han så tiltalte ligge ned med den ene betjents arme omkring sig. Der stod en anden betjent ved siden af, der skød op i luften. Der var mange mennesker, der råbte, men han kunne høre skuddet og blev meget chokeret. Han så ikke tiltalte med en pistol, og han så ikke, om tiltalte fægtede med armene. Han stod ca. 8-10 meter derfra. Han husker ikke, hvilket tøj han havde på den pågældende aften, men han kan genkende sig selv på en af videoerne. Vidne 8 har forklaret, at han kender tiltalte lidt. Han kender mest tiltaltes bror. Den pågældende aften hørte han larm ude fra pladsen foran blok nr. 5 eller 6. Han gik ud for at kigge efter sin søn. For enden af blok 6 så han en gruppe mennesker stå ved blok 5. Da han kom tættere på, kunne han blandt andet se tiltalte og tiltaltes far. Han så to politibetjente, der lagde tiltalte ned. Tiltalte kunne ikke gøre meget modstand. Den ene betjent var øverst - 15 - ved tiltaltes krop, den anden var ved tiltaltes ben. Politiet havde magten over tiltalte. Som han husker det, havde den ene betjent jeans og en vest på. Den anden betjent havde en poli- tiskjorte på. Den ene betjent lå hen over tiltalte, den anden gik frem og tilbage. Han hørte og så, at den betjent, der havde politiskjorte på, skød med en pistol. På det tidspunkt havde tiltalte ikke en pistol. Tiltaltes hænder var bag ved ryggen. Han så ikke på noget tidspunkt et lysglimt. Han stod ca. 10 meter fra stedet, men han havde fint udsyn. Han så også, at tiltalte blev slået med en politistav. Han blev meget forskrækket, da der blev skudt. Foreholdt at han til politirapport af 31. august 2021 skulle have forklaret, at han havde svært ved at se alt det, der foregik, ligesom det gik meget hurtigt, har han forklaret, at han godt kan huske, hvad der skete under episoden. Han hørte ikke på noget tidspunkt nogen råbe ”pistol” . Vidne 9 har forklaret, at han bor i Boligområde, og at han har kendt tiltalte og dennes familie i over 15 år. Den pågældende aften gik han ned til containerne for enden af blok 5, da han kunne se, at en masse mennesker var forsamlet. Han kunne se, at tiltalte var meget bange. Foreholdt, at han ifølge politirapport af 1. september 2021 har forklaret, at tiltalte blev ag- gressiv, når politiet kom tæt på ham, har han forklaret, at det ikke var sådan, han forklare-de. Han forklarede til politiet, at tiltalte bliver bange, når politiet er tæt på. Han gik ikke med over på græsarealet. Der var mange mennesker, men han så, at tiltalte blev lagt ned og slået af en af betjentene. Han hørte, at der blev affyret et skud, og alle blev meget bange. Der stod nogen foran ham, men han kunne se tiltaltes hoved. Han så ikke en pistol. Han hørte ikke en politimand råbe ”pistol” eller ”læg den” . Han stod nok 6-7 meter fra tiltalte. Der var to betjente omkring tiltalte. Han så ikke, om der var en betjent, der blødte. Han har ikke talt med nogen fra tiltaltes familie om episoden. Han har heller ikke talt med andre i Boligområde om den. - 16 - Politibetjent Vidne 10 har forklaret, at hun deltog i bevogtningen af tiltalte på Åbenrå Sygehus. Det var natten efter episoden i Boligområde. Hun havde bevogtningsopgaven sammen med politibetjent Forurettede 4. Da de ankom, hilste de på tiltalte, men da han fandt ud af, at Forurettede 4 havde været til stede under episoden i Boligområde, ville han ikke tale med Forurettede 4. Tiltalte blev aggressiv. Han virkede også lidt fraværende og mærket af situationen. Forurettede 4 holdt sig i baggrunden, da hun talte med tiltalte. Han fortalte hende, at han vidste, hvordan man bruger våben, og at han havde været i krig og slået flere ihjel. Hun talte også med tiltalte om den konkrete episode i Boligområde, og tiltalte viste hende sine mærker på kroppen og den brækkede ankel. Tiltalte sagde, at han godt vidste, hvordan man skal reagere i en presset situation. Hun forstod det sådan, at han godt vidste, hvordan man får en pistol op af et hylster. Hun husker ikke ordret, hvad tiltalte sagde om dette. Han sagde det hele på dansk. Han fortalte, at han havde forsøgt at tage pistolen fra en af hendes kolleger. Hun var der ikke for at afhøre ham, men hun havde forinden samtalen vejledt ham om, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Hun skrev efterfølgende en rapport om den samtale, som hun den 15. august 2021 havde haft med tiltalte. Hun har skrevet i rapporten, at tiltalte var bekendt med, at han havde fået fat i politimandens pistol. Det var det, tiltalte havde fortalt hende. Rapporten er udskrevet den 31. august 2021, men hun husker det sådan, at hun gik hjem og skrev rapporten med det samme, dog kan hun have gjort den færdig en anden dag. Hun stod kun for bevogtningen og havde ikke noget med efterforskningen af sagen at gøre. Tiltalte virkede ikke sløv, da hun talte med ham. Hun ved ikke, om tiltalte havde fået me- dicin. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet - 17 - Forhold 1 Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig som sket. Forhold 3a Anklagemyndigheden har for landsretten i forhold 3a endeligt påstået tiltalte dømt for et slag med en cykel, hvorved han ramte fg. politikommissær Forurettede 1 på armene, og for at have kastet en cykel mod de to polititjenestemænd uden at ramme. Forsvareren har protesteret mod anklagemyndighedens ændring af tiltalen og har herved henvist til, at retten ikke kan domfælde for forhold, der ikke er omfattet af tiltalen, jf. rets- plejelovens § 883, stk. 3. Efter forklaringerne fra fg. politikommissær Forurettede 1 og politibetjent Forurettede 2 er det bevist, at tiltalte slog Forurettede 1 én gang med en cykel og kastede én gang med en anden cykel mod de to polititjenestemænd, og landsretten finder, at dette er omfattet af tiltalen. I dette omfang finder landsretten, at tiltalte er skyldig i forhold 3a. Forhold 4 Det fremgår af den video, der er indleveret af vidnet Vidne 6, at Tiltalte 2 med en krykke, der er hævet over hovedet, vedholdende forsøger at komme frem mod de to polititjenestemænd, og at tiltaltes far og bror med magt holder ham tilbage. Med denne bemærkning, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at Tiltalte 2 er fundet skyldig i forhold 4 som sket. Forhold 5 og 8 Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte 2 i disse forhold er fundet skyldig som sket. Forhold 9 Politibetjent Forurettede 3 og fg. politikommissær Forurettede 1 har også for landsretten forklaret troværdigt og detaljeret om forløbet. Deres forklaringer understøttes - 18 - af videomaterialet, navnlig videosekvensen Vol 1, hvor man blandt andet kan se et lysglimt og høre, at der flere gange af politi et bliver råbt ”pistol” og ”slip den” , inde n der affyres et advarselsskud. Forklaringerne understøttes desuden af tekniske fund ved græsarealet og tekniske undersøgelser af pistolhylsteret. Landsretten tiltræder på denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, at det er bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i tiltalen, dog således at der i overensstem-melsen med tiltalen for byretten alene kan ske domfældelse for at have ført pistolen i ret-ning mod Forurettede 3's hoved, imens Forurettede 3 lå på jorden, og ikke som anført af byretten ved at have peget med pistolens pibe mod Forurettede 3's ansigt. Det kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at en række vidner, der var til stede i området ved Boligområde, for landsretten har forklaret, at de ikke på no-get tidspunkt så Tiltalte 2 med en pistol i hånden. Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte 2 er fundet skyldig i forhold 9. Straffastsættelsen Landsretten finder, at straffen bør forhøjes til fængsel i 3 år og 6 måneder navnlig under hensyn til karakteren af forhold 9. Landsretten har herved særligt lagt vægt på, at Tiltalte 2 i forhold 9 er dømt for at sætte sig i besiddelse af et skarpladt skydevåben ved at fravriste en politibetjent, der var i færd med at anholde ham, dennes tjenestepistol, at han anvendte den til at true politibetjenten med, og at der under episoden, hvor politibetjenten og Tiltalte 2 kæmpede om pistolen, var fare for andre menneskers liv. Udvisningen Efter det ovenfor anførte sammenholdt med oplysningerne om varigheden af tiltaltes op-hold i Danmark er betingelserne for udvisning af Tiltalte 2 i medfør af udlændin-gelovens § 22, nr. 2, nr. 6 og nr. 8, opfyldt. Ifølge udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, skal der som udgangspunkt meddeles et indrejseforbud for bestandig. Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at Tiltalte 2 herefter skal udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale - 19 - forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret-ten til respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte 2 er ugift og har ingen børn. Han har haft lovligt ophold i Danmark siden den 25. august 1993, og en udvisning vil derfor udgøre et indgreb i hans ret til privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig i et demokra- tisk samfund af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydel-se eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Dette beror på en proportionalitets- vurdering. De kriterier, der skal indgå i afvejningen, fremgår blandt andet af Den Europæi- ske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 (Maslov mod Østrig). Indrejsefor- buddets varighed indgår som et element i proportionalitetsvurderingen. Tiltalte 2 er fundet skyldig i besiddelse af en skarpladt pistol, han fravristede en politibetjent, der var i færd med at anholde ham. Pistolen blev anvendt til at true politibe-tjenten med. Der er således tale om alvorlig personfarlig kriminalitet, og Tiltalte 2 er idømt en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder. Straffen omfatter tillige forhold vedrøren-de grov vold, til dels forsøg herpå, vold og trusler mod politiet. Tiltalte 2 er bosnisk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark med sine forældre, siden han var 16 år og 11 måneder. Han er nu 45 år, og det er oplyst, at han fort-sat bor hos sine forældre, at han på grund af helbredsmæssige problemer ikke har taget en uddannelse i Danmark, og at han siden 2007 har været på førtidspension. Det er desuden oplyst, at han taler og forstår en del dansk, men at han ikke kan læse og skrive dansk. Om tilknytningen til Bosnien er det oplyst, at Tiltalte 2 er født i Bosnien, og at han har opholdt sig der, indtil han indrejste i Danmark. Han taler og forstår bosnisk, og han har oplyst, at han for år tilbage har været på besøg i hjemlandet sammen med sin familie. Landsretten lægger herefter til grund, at Tiltalte 2, der retteligt har haft lovligt op-hold i Danmark i 26 år og 7 måneder, ikke i fuldt omfang er integreret i det danske sam-fund. Det lægges desuden til grund, at han – selv om han har oplyst, at han ikke længere har familie i Bosnien – ikke vil være uden forudsætninger for at begå sig i Bosnien, og at - 20 - det efter en eventuel udvisning vil være muligt for ham at opretholde forbindelsen til fami- lien i Danmark, herunder ved kommunikation via telefon og internet. Tiltalte 2 er tidligere flere gange straffet for personfarlig kriminalitet, senest i 2003. Tiltalte 2 er ikke tidligere betinget udvist eller tildelt en advarsel om udvis-ning. 5 voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af arten og grovheden af de forhold, Tiltalte 2 nu er dømt for, oplysningerne om hans personlige forhold og hans tilknytning til henholdsvis Danmark og sit hjemland, finder vi, at udvisning af Tiltalte 2 må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Udvisning er derfor ikke i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Vi stemmer derfor for at udvise tiltalte. 4 af disse voterende finder, at det vil være uproportionalt at udvise tiltalte med indrejsefor- bud for bestandigt og stemmer derfor for, at meddele indrejseforbuddet for 6 år, jf. udlæn- dingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, hvorimod én voterende, der efter en samlet vurdering finder det proportionalt at meddele indrejseforbuddet for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, stemmer for at meddele indrejseforbuddet for bestandig. 1 voterende udtaler: Efter en samlet vurdering finder jeg, at udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Jeg stemmer derfor for at ændre byrettens afgø- relse om udvisning og i stedet tildele Tiltalte 2 en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Efter stemmeflertallet udvises Tiltalte 2 af Danmark med et indrejseforbud på 6 år. Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. - 21 - T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 6 må- neder, og at Tiltalte 2 udvises af Danmark med et indrejseforbud på 6 år. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Ida Skouvig Annette Nørby Rikke Holm Simonsen (kst.) div> div>	afsagt den 22. september 2021 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Ida Skouvig; Annette Nørby og Rikke Holm Simonsen (kst. " med domsmænd) i ankesag VL. S -0961 - 21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> Påstande <anonym>Tiltalte 2</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært formildelse, herunder vedrø-rende udvisningen. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre - sultat; dog således at tiltalte i forhold 3a påstås dømt for et slag med en cykel, hvorved han ramte fg. politikommissær <anonym>Forurettede 1</anonym> på armene, og for at have kastet en cykel mod de to polititjenestemænd uden at ramme. Anklagemyndigheden har endvidere påstået skærpelse af fængselsstraffen. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 4 således at, og slog ud efter dem med metalkrykken" udgår: Anklagemyndigheden har desuden berigtiget tiltalen i forhold 9 således; at "pistolskæfte? ændres til "pistolhylster? Supplerende oplysninger I forbindelse med hovedforhandlingen er der blevet afspillet videooptagelser samt video med rekonstruktion Tiltalte er med virkning fra den 1. september 2007 tilkendt førtidspension; og der er for landsretten fremlagt lægelige oplysninger vedrørende dette. Syd- og Sønderjyllands Politi har den 30. september 2020 foretaget en $ 26-afhøring af tiltalte, hvorafbla. fremgår følgende: <anonym>Ad udlændinvens tilknvtnino til det danske samfund</anonym> 1. <anonym>Varioheden af udlændinvens samlede (lovlioe 00 ulovlive) ophold i landet</anonym> Afhørte havde boet i Danmark i 26 år, han kom med hans forældre til Danmark. Han kom til landet da han var 13-14 år: 2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Afhørte oplyste at han ønskede at tale med sin advokat forud for besvarelse at dette spørgsmål. Han vidste ikke hvad politiet skulle bruge dette til. Afhørte oply-ste efterfølgende at det havde han. 2 gange og 3 gang med den han var anholdt for nu. 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Har pågældende en dansk omgangskreds, danske venner; kollegaer mv. Afhørte oplyste at det havde han. Han havde mange danske venner som han gik i byen med. Og han havde danske arbejdskollegaer. Afhørte oplyste at han havde støre tilknytning til Danmark end bjemlandet. Afhørte oplyste at han var Dansker og ville give sit liv for danmark. 4 <anonym>Opvækst skolevano 00 uddannelsesforløb</anonym> Da afhørte kom til Danmark voksede han op i <anonym>By</anonym> hvorpå han flyttede til Søn-derborg. Han voksede op med hans forældre, lille bror <anonym>Vidne 4 tidligere Tiltalte 1</anonym> og lille søster <anonym>Person 1</anonym> Forespurgt til om han gik i skole gik han op sprogskole i <anonym>By</anonym> Han var startet 0g stoppet af flere omgange henholdsvis i <anonym>By</anonym> Haderslev og Sønder-borg . Afhørte havde ville startet på arbejde. Pga. helbredsmæssige problemer havde han ikke taget en uddannelse da han var nød til at stoppe. Afhørte oplyste at han flere gange (2 gane) havde søgt om dansk statsborgerskab men havde ikke fået det og vidste ikke hvorfor. Både hans søster og bror havde fået det. 5. <anonym>Arbeide i Danmark 00 andre medlemsstater</anonym> Han havde arbejdet på <anonym>Virksomhed</anonym> hvor de lavede ventiler til sygehuset: Han var ansat på fabrik. Han arbejdede der måske 2-3 år men var ikke sikker. Han arbej-dede siden på samme fabrik men en anden afdeling. I forhold til referencer oply-ste afhørte at han ikke kunne huske hvad arbejdsgiveren hed. Afhørte havde dog betalt SKAT og vi kunne søge oplysningerne der. Afhørte oplyste at han ønskede at arbejde men ikke kunne mere da han var blevet syg. 6. Fagbevægelse Afhørte oplyste at hans læge havde anbefalet ham pension idet han var for syg til at arbejde. Da han arbejdede var han medlem af 3F, men da lægen anbefalede pension meldte han sig ud. 7. Skriftligelmundtlige danskkundskaber Afhørte kunne snakke og forstå en del dansk men det var svært over telefonen. Han kunne dog ikke læse og skrive det. Hvis han koncentrerede sig ville han dog nok kunne læse noget. 8 <anonym>Aktiv deltavelse i foreninosliv</anonym> Afhørte oplyste at han løb, men han var ikke medlem af nogen fritidsinteresser. Han oplyste at han ikke var blevet inviteret hvorfor han ikke var medlem nogen steder Han var heller ikke medlem af nogen foreninger; evt: Ad udlændingens alder; helbredstilstand og andre personlige forhold 1. Alder 43 år. 2 Helbredstilstand herunder misbrug af euforiserende stoffer Da afhrøte var lille havde han haft menegitis og afhørte havde haft det dårligt. Han havde fået konstateret PTSD af hans læge og fået tilkendt pension. Årsagen til dette var at han havde en dag gået på arbejde og da han kom hjem rystede hans hænder. Han fik balancebesvær og kunne ikke trække vejret. Han fik derpå vold-somt hovedpine i baghovedet og hans hjerte begyndte at banke hurtigere. Afhør-te var gået til lægen som havde oplyst til ham at han havde psykiske problemer pga. krigen. Afhørte havde gået til psykiatrerer ved <anonym>Person 2</anonym> Hans læge hed <anonym>Læge</anonym> han var gået på pension men han havde haft praksis tæt på kom-munen i Sønderborg. Forespurgt til om afhørte tog medicin oplyste han at han havde taget medicin men havde fået det være af det hvorfor han var stoppet. Nu prøvede afhørte at dyrke sport og spise bestemte fødevarer for at få det bedre. Afhørte oplyste at hans læge havde oplyst ham om at nogen celler i hans hjerne var ødelagt men det var bedre at spørge lægen. Afhørte havde nogen papirer fra et hospital 1 Split i Kroation. 3. Sygdom som ikke_kan behandles i hjemlandet Afhørte oplyste at hans PTSD og depresion ikke kunne behandles i hjemlandet og han var ikke i stand til at klare sig selv. Afhørt oplyste at han selvføgelig gav sit samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger til indhentelse af lægeerklæring Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 1. Ægteskablregistreret partnerskab Afhørte havde aldrig været gift men ville gerne. 2. Fast samlivforholdkæreste Afhørte havde ikke noget fast forhold pt. 3. Børn Afhørte havde ikke nogen børn så vidt han vidste. 4. Forældre; øvrig familie og omgangskreds her i landet Afhørtes mor; far; bror og søster boede i landet som han sås med ofte. Afhørte vidste ikke om han havde anden familie i landet. <anonym>Ad udlændinvens manolende eller rinve tilknvtnino til hiemlandet</anonym> 1. <anonym>Har udlændinven opretholdt kontakten til familien i hiemlandet</anonym> Afhørte oplyste at han ikke havde nogen familie i hjemlandet. Det var mange år siden han sidste havde besøgt hans hjemland, dette havde været med hans fami-lie aldrig selv. 2. <anonym>Har udlændinven et nationalitetspas eller muliohed for at få et udstedt</anonym> Afhørte oplyste at han kun havde fremmedpas. Han oplyste at han ikke vidste om han kunne få et da han aldrig havde søgt og ikke ønskede dette. 3. Aftjening af værnepligt i hjemlandet Nej 4. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Intet 5 Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Afhørte oplyste at han talte og forstod Bosninsk; han kunne læse og skrive på ca. samme niveau som han læste og skrev dansk; dvs. lidt. Afhørte oplyste at han følte sig hjemme i danmark . Han var dansker. Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> fg. politikommissær <anonym>Forurettede 1</anonym> politiassistent <anonym>Forurettede 2</anonym> politibetjent <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet for-klaring af <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> 0g politibetjent <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> har endvidere afgi-vet forklaring som vidne. Tiltalte har supplerende forklaret, at han gik ned foran boligblokken; fordi han gerne ville forklare politiet, hvad han vidste om episoden med naboen. Det er den betjent;, der hedder <anonym>Forurettede 1</anonym> som han i byretten har beskrevet som kraftig. Han sagde ikke noget til <anonym>Forurettede 1</anonym> inden <anonym>Forurettede 1</anonym> gav ham peberspray. Han pegede heller ikke på <anonym>Forurettede 1</anonym> eller sagde noget truende til ham. Han holdt børnecyklen op foran sig for at forsvare sig. Han lagde den selv ned igen. Det var ikke hans bror <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> der bad ham om at lægge cyklen. Han kan godt høre på videoen; at <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> beder ham om at lægge cyklen. <anonym>Forurettede 1</anonym> ville slå ham ihjel og havde slået ham mange gange. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde slået ham henne ved opgangen til lejligheden. Det er ikke med på filmen. Han hørte godt, at hans far og bror bad ham om at lade sig anholde. Han var bange og troede, at han var i krig. Han har ikke rørt de to andre cykler. Han har ikke set andre have fat i nogen af cyklerne. På videoen; hvor man ser ham med krykken, ser det ud som om, han går frem mod betjen - tene. Når man er blevet slået så mange gange, ved man ikke, hvad man laver. Han har ikke slået med krykken. Han var blevet slået af <anonym>Forurettede 1</anonym> før den episode, man kan se på filmen. Han ved ikke, hvorfor hans far og bror holdt ham fast. Han har oplevet krig og under epi-soden var det som om, han igen var midt i en krig. Han kan ikke huske alt, hvad der skete den aften. Han fik også peberspray i øjnene, så han kunne ikke se ret meget. Han ved ikke; om det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der lå oven på ham; da han hørte pistolskuddet. Han ved heller ikke; hvem der skød, eller hvorfor der blev skudt. Han rørte ikke selv ved nogen pistol, 0g han prøvede heller ikke at få fat i en pistol. Han hørte ikke nogen råbe "pistol "eller noget om, at han skulle give slip. Han hørte ikke på noget tidspunkt en betjent sige til ham; at han var anholdt. Han ved ikke, hvorfor betjenten sagde, at det var for sent selv at gå til stationen. Han har ikke selv deltaget i krig, og han har aldrig haft et våben i hånden. Han er højre - håndet. Han husker ikke; om han efterfølgende talte med polititjenestemand <anonym>Forurettede 4</anonym> eller <anonym>Vidne 10</anonym> på hospitalet. Han husker ik-ke; om han har sagt noget på hospitalet om pistoler. Under grundlovsforhøret havde han det dårligt både fysisk og psykisk. Det var derfor; han ikke ville udtale sig. Det var hans bror <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> der havde en konflikt med naboen. Der havde tidligere på afte-nen været en episode, som han havde overhørt fra garagen. Naboen sagde grimme ord, og han var blevet bange. Da han stod med børnecyklen; var han også bange. Han var blevet slået af <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g han havde fået peberspray . Det var begge betjente; der brugte peberspray. De ville ikke høre på det; han havde at sige De samme betjente havde kørt efter hans bil et par dage før. Han kunne genkende <anonym>Forurettede 1's</anonym> ansigt. Han har ikke haft fat i de to andre cykler Der er mange; der bare smider deres cykler: Han ved ikke, hvordan <anonym>Forurettede 1</anonym> har fået skader på armen Det er helt sikkert, at han ikke har slået nogen af betjentene. Han så ikke et lysglimt; da han lå i græsset. Han lå med hovedet ned mod jorden og kunne ikke se, hvad der foregik. Han husker ikke; om der var flere betjente oven på ham samti - digt. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han fortsat bor hos sine forældre. Det har han altid gjort. Han bor hos dem; fordi han er syg. Han har PTSD og har angst. Han har ingen familie tilbage i Bosnien; og han har ikke kontakt til nogen i Bosnien. Han husker ikke; om han har været i Bosnien; efter at han er kommet til Danmark. Hans hjerne er skadet, og han er ikke i stand til at huske. Han har ingen bosniske venner i Danmark. Han kender enkelte bosnier i Danmark, som han hilser på. Han har ikke haft arbejde, siden han fik førtidspension <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at hun stod uden for blokken ved nr. 5A, da politi-et ankom: Hun stod ca. 5 meter derfra. Tiltalte kom ned fra lejligheden som den sidste. Han var meget ophidset og forsøgte at komme over til hendes far, men politiet stoppede ham. Det 99 'metal? som tiltalte tog op af baglommen; var aflangt og ca. 40-50 cm: Han slog be- tjenten én gang i hovedet med det. Hun har ikke set sådan en genstand før; men det var en krykke. Tiltaltes mor var ikke til stede på det tidspunkt. Det var den store blonde betjent; der forsøgte at afværge slaget, og den mørkhårede betjent, der blev ramt i hovedet. Hun så først tiltaltes mor på et tidspunkt derefter. Hun så ikke, om der var nogen, der tog fat i mo-derens krykke. Hun kan ikke huske, om der var nogen; der blev ramt af den cykel, som tiltalte kastede. Den blev kastet i en afstand af ca. 1 meter; Der var ikke både et slag og et kast med cyklen. Hun så ikke tiltalte have fat i andre cykler. Da cyklen var blevet kastet; gik hun op i lejligheden. Tiltalte var anholdt, da han fik peberspray i øjnene. Det var den mørkhårede betjent, der brugte peberspray. Eg politikommissær <anonym>Forurettede 1</anonym> har 'supplerende forklaret; at tiltalte var meget aggressiv; da han kom ned fra opgangen. Vreden var først rettet mod naboen; men derefter mod be- tjentene. Tiltalte kiggede direkte på vidnet og talte dansk, da han sagde: "Dig skal jeg nok huske? Det var ikke for sjov Der var 4-5 meter imellem dem på det tidspunkt. Han blev ramt én gang af et slag med en cykel. Han havde løftet armene over hovedet for at afværge slaget; og han blev ramt på armene. Der blev også kastet med en cykel, men den ramte ham ikke. Der var ca. 10 meter imellem tiltalte 0g vidnet; da cyklen blev kastet. Den blev kastet med kraft op i luften og direkte imod ham; og den landede 1-2 meter foran ham. Tiltalte tog også fat i en børnecykel, som han gik rundt med i armene, men den blev lagt på jorden igen med hjælp fra tiltaltes far; Tiltalte tog bagefter en krykke fra en kvinde og bevægede sig frem imod ham. Han husker ikke; om tiltalte gjorde udfald med krykken. De sagde flere gange til tiltalte, at han var anholdt, men han svared e bare "nej, nej" Det, man kan se på videoen fra altanen; er det forløb med krykken; han har fortalt om. På et tidspunkt lykkedes det at få tiltalte til at lægge krykken; så de kunne tale sammen Tiltalte ville stadig ikke anholdes; og han begyndte at bevæge sig væk fra dem. Han tog derfor fat i tiltalte; der nu slog ud efter ham med knyttet hånd: Han blev ramt på armen: Ved græsarealet blev tiltalte ved med at kæmpe imod anholdelse. Det var <anonym>Forurettede 3</anonym> der tog fat i tiltalte, 0g der var nogle sekunder, hvor vidnet ikke havde fokus på tiltalte 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> da han blev forstyrret af tiltaltes far Da <anonym>Forurettede 3</anonym> råbte "pistol" vendte han sig rundt og så, at <anonym>Forurettede 3</anonym> og tiltalte lå på jorden og kæmpede. Tiltalte havde fat i en pistol. Han så, at tiltalte holdt pistolen i en arm; der var strakt over hovedet. <anonym>Forurettede 3</anonym> havde fat om tiltaltes hånd på pistolen; og tiltalte forsøgte at presse pistolen op mod <anonym>Forurettede 3 's</anonym> hoved. Han trak selv sin pistol og afgav et varselsskud. Han advarede forinden tiltalte to gange ved at råbe "smid den? eller "slip den? Tiltalte reagerede ikke; og derfor affyrede han varselsskud. Det hele tog kun et par sekunder: <anonym>Forurettede 3</anonym> trak bagefter over til hækken og genstartede pistolen. Det sker ved at trække magasinet ud 0g lade pistolen igen. Lygten sidder på undersiden af pistolen; 0g den kan aktiveres på begge sider Den kan enten lyse konstant eller i glimt afhængigt af, hvordan den bliver aktiveret. Tiltalte havde fat om selve pistolens skæfte; og <anonym>Forurettede 3 's</anonym> hånd var ovenpå. Han så ikke lys under episoden Han kender ikke tiltalte fra tidligere episoder. Når man bruger peberspray; kan man se, om man rammer: Man kan følge strålen, og han så, at han ramte tiltalte i hovedet med peber - sprayen Den cykel; han blev slået med, var også en form for børnecykel. Han blev ikke ramt af en krykke. De endte på græsarealet, fordi tiltalte bevægede sig, da de forsøgte at anholde ham. Da der blev råbt pistol, lå tiltalte og <anonym>Forurettede 3</anonym> på jorden. <anonym>Forurettede 3</anonym> havde sin venstre side ned mod jorden. Ud over en pistol har de i politibæltet blandt andet en peberspray; håndjern; stav; reservemagasin og en lygte. En kortvarig aktivering af lyset på pistolen kan ske på begge sider Fastlåsningen af funktionen skal ske på pistolens højre side. Efter varselsskuddet slap tiltalte pistolen; og <anonym>Forurettede 3</anonym> samlede den op og løb over til hæk-ken med den. De var ved boligblokken; da tiltalte første gang fik at vide; at han var anholdt. Han husker ikke, om tiltalte havde pistolen i højre eller venstre hånd Han så ikke, da tiltal-te trak pistolen; 0g han så ikke; om tiltalte havde fingeren på aftrækkeren. Han så ikke; om <anonym>Forurettede 3's</anonym> våbenhylster var tomt. Tiltalte lå nærmest på ryggen under episoden. Vidnet havde set videoerne fra stedet, inden rekonstruktionen blev lavet. Tiltalte blev endnu mere aggressiv; efter at han var ramt af peberspray. Politiassistent <anonym>Forurettede 2</anonym> har supplerende forklaret; at tiltalte råbte og skreg og viftede med armene; da han kom ned fra opgangen. De forsøgte at få tiltalte til at falde til ro, men det var ikke muligt. Tiltalte sagde på et tidspunkt på dansk: "Dig skal jeg nok huske 0g pegede på <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte og <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> tog to børnecykler og kastede dem imod ham og <anonym>Forurettede 1</anonym> Cyk-lerne ramte dem ikke, men de landede lige foran dem. De blev kastet i retning mod dem; og det var ikke tilfældigt. Dernæst løb tiltalte frem mod <anonym>Forurettede 1</anonym> med en anden børnecykel. Tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> med cyklen; og <anonym>Forurettede 1</anonym> afværgede slaget med armene foran hovedet. Der-efter tilkaldte vidnet assistance. Efterfølgende tog tiltalte også en lille børnecykel, som han gik rundt og truede med. Den fik faderen taget fra ham Da tiltalte gik rundt med krykken; havde han den flere gange hævet over jorden; imens han gik frem mod vidnet. Tiltalte blev ved med at have krykken i hånden; indtil de kom ned på græsarealet. Kollegerne <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> ankom; da de var befandt sig for enden af boligblokken. <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var ca. 8-10 meter bag ved ham; da de havde fat i tiltalte på græsarealet. Han var selv koncentreret om <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> Han kiggede tilbage; da han hørte skuddet, og han så da, at <anonym>Forurettede 3</anonym> kom gående med en pistol i hånden. Han troede i første omgang, at det var <anonym>Forurettede 3</anonym> der havde skudt. Han så, at der kom en patron ud, da <anonym>Forurettede 3</anonym> tog ladegreb på pistolen. Han så, at tiltalte blev ramt af <anonym>Forurettede 1's</anonym> peberspray i ansigtet, da de stod ved blokken Tiltalte bøjede sig ned og rystede ansigtet, men derefter var han klar igen. Vidnet har ikke set pe-berspray blive anvendt før, men han havde forventet en større effekt af peberspray. Tiltalte havde fået pebersprays da episoderne med børnecyklerne og krykken fandt sted. Han kender ikke tiltalte fra tidligere. Politibetjent <anonym>Forurettede 3</anonym> har supplerende forklaret; at tiltalte og hans to kol-leger; <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var mellem græsarealet og blokken; da han ankom til stedet. Der var meget larm og kaos; og der var én, der gik rundt og truede med en krykke. Da de var på græsarealet; så det på et tidspunkt ud som om, tiltalte ville slå <anonym>Forurettede 2</anonym> med en krykke, og han tog derfor fat i tiltalte i en "jydekrog" Det betyder; at han havde en arm rundt om tiltaltes overkrop. Han fik tiltalte lagt ned. Da de lå på græsset; slog tiltalte flere gange ud imod hans ansigt med knyttet hånd, og han måtte afværge slagene. Han så tiltaltes hånd komme op under ham med pistolen. Da armen passerede hans ansigt; drejede tiltalte hånden; så pistolen med piben forrest pegede ind mod hans ansigt. Han så mundingen pege i retning mod sit ansigt. Han lagde sin venstre hånd oven på pistolens slæde 0g trak den lidt tilbage; så der opstod en funktionsfejl. Det var for at sikre; at pistolen ikke kunne afgive skud. Tiltaltes hånd var på pistolens skæfte. Han trykkede tiltaltes hånd ned mod græsset; men tiltalte forsøgte at presse armen op igen Han forsøgte at få pistolen til at pege væk fra den retning; hvor andre kolleger var ved at anholde <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> Det var hans indtryk; at tiltalte ville skyde ham; hvis han fik muligheden. Han mærkede ikke, at pistolen blev taget op af hylsteret. Han så et kort lysglimt; da de lå og kæmpede om pistolen Det kom fra pistolens lygte. Hele episoden tog nok 10-15 sekunder; Efter at han havd e råbt 99 'pistol? hørte han et skud, og tiltalte slap pistolen. Vidnet løb der- efter over til hækken og udbedrede funktionsfejlen med patronen; der sad i klemme. Deref-ter kunne han sætte pistolen tilbage i det tomme hylster: Da han deltog i rekonstruktionen, havde han ikke set nogle af videoerne. Rekonstruktionen viser , hvordan han oplevede situationen. Han råbte pistol straks, han så, at tiltalte havde pistolen i hånden. Han så ikke; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> var på det tidspunkt. Han så ikke; om <anonym>Forurettede 1</anonym> pege-de imod tiltalte med en pistol. Han bemærkede ikke, om tiltalte sagde noget; da vidnet og tiltalte lå på jorden Hylsteret var i stykker; da han forsøgte at sætte pistolen tilbage. Han tror, at aktiveringen af det kortvarige lysglimt sker på højre side af pistolen. Lysglimtet kom efter, at pistolen blev rettet imod hans ansigt. Han ved ikke; om pistolen efterfølgende har været sendt til tekniske undersøgelser. Et pistolhylster er sikret t0 steder; og han mærkede ikke; at pistolen blev taget op. Han var iført en skudsikker vest med logo på ryggen. Han kan høre på videoen; at tiltalte på et tids - punkt skriger; men det lagde han ikke mærke til, da han var på stedet. <anonym>Vidne 4 tidligere Tiltalte 1</anonym> har supplerende forklaret, at tiltalte ikke var aggressiv; da han kom ned fra opgangen: Vidnet og tiltalte talte stille og roligt sammen; da <anonym>Forurettede 1</anonym> talte højt og skubbede til tiltalte. Han kunne se, at tiltalte blev meget bange. Politiet havde kontrol over situationen; men alligevel brugte <anonym>Forurettede 1</anonym> peberspray mod tiltalte. Han forsøgte at forklare politiet, at tiltalte var syg og bange. Han forsøgte også at tale tiltal-te til ro. Tiltalte kastede ikke med den cykel, han på et tidspunkt stod med i hånden. Tiltalte tog en krykke fra sin mor og holdt den op i luften: Vidnet kunne se på tiltalte, at han var i chok; men vidnet så ikke på noget tidspunkt tiltalte slå med krykken. Han holdt øje med tiltalte under hele episoden ved blokken. Da de var på græsarealet; hørte han på et tidspunkt et pistolskud. Vidnet lå da nede på græsset ved hækken ca. 3-4 meter fra tiltalte. Han kunne se over til tiltalte. Han så ikke på noget tidspunkt en pistol eller et lysglimt. Han hørte på et tidspunkt tiltalte sige på bosnisk; at han manglede luft, og han så, at tiltalte fik håndjern på. Politiet skød op i luften; fordi der kom en masse mennesker. Tiltalte var i fint humør. Foreholdt, at han ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret den 14. august 2020 har forklaret; at tiltalte var lidt hidsig da vidnet ankom til stedet, har han for- klaret, at han ikke i dag husker det sådan Politiet sagde først til tiltalte; at han var anholdt, da de havde givet ham peberspray. Det blev sagt; imens tiltalte stadig var ved blok 5. Da tiltalte stod med krykken, forsøgte både vidnet og deres far at holde fast i tiltalte, fordi tiltalte var meget bange. Han har ikke for byretten forklaret, at han lå ca. 14 meter fra tiltalte, da han hørte skud. Han kiggede direkte over mod tiltalte; da skuddet lød. Politiet havde på det tidspunkt fuld-stændig kontrol over tiltalte; der havde begge hænder på ryggen: Han hørte ikke nogen råbe "pistol" eller "slip den? 29 <anonym>Forurettede 5</anonym> har supplerende forklaret, at han kun så, hvad der skete på græs-arealet. Han kan ikke svare på, hvem det var, tiltalte gav et slag med krykken. Han tror; at det var en politimand, der blev ramt. Der kom mange betjente mod tiltalte; 0g tiltalte slog ud med krykken for at forsvare sig. Derfra hvor han stod, ville han have kunnet se, hvis tiltalte havde haft en pistol. Han kig-gede over mod tiltaltes venstre side; da tiltalte lå ned. Han kunne ikke se tiltaltes hænder; fordi der lå så mange betjente oven på ham. Den betjent; der skød, lå oven på <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> Da skuddet lød, lå tiltalte ned og hav-de 3-4 betjente over sig. Vidnet kiggede over imod <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> da der blev skudt. Han er ven af familien og har efterfølgende talt med både tiltaltes far 0g <anonym>Vidne 4, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> om forlø-bet den 'pågældende aften. <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret; at han så noget af episoden på græsområdet:. Han er sikker på, at han ikke så tiltalte med en pistol. Han havde fokus 100 % rettet mod tiltalte, fordi tiltalte var ved at blive kvalt. Han tror; at han hørte to skud. Det var lige efter; at han ankom: Han så ikke, hvad der gik forud for skuddene. Han hørte ikke nogen råbe "pistol" eller "læg den" Han stod nok ca. 10 meter fra tiltalte, da skuddene lød. Han kan ikke se sig selv på videoerne; og han har ikke efterfølgende talt med nogen om sagen. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret;, at han kender tiltalte lidt. Han har også af og til hilst på til-taltes far 0g broderen, <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> Han så ikke alt, hvad der foregik om aftenen den 13. august 2020. Han har hørt, at der var en familie; der havde provokeret tiltaltes familie et par dage før 'episoden. Politibetjentene; som kom til stedet, var meget aggressive. Det så han ud af vinduet fra sin lejlighed i blok 4. Han så ikke alt, hvad der foregik, da han samtidig var i gang med noget andet. Foreholdt, at han ifølge politirapport af 20. august 2020 har forklaret; at han så tiltalte kaste en børnecykel mod en betjent;, har han forklaret, at han ikke havde tolk, da han blev afhørt; og at han var meget påvirket af situationen. Han så, at familien forsvarede sig mod politiet; 0g tiltalte tog børnecyklen i hånden for at forsvare sig med den. Det er rigtigt, at politiet brugte peberspray. Han så, hvad der skete på græsarealet. Han hørte et skud og blev dybt chokeret. Det var en politibetjent; der skød op i luften: Han så også, at tiltalte blev slået på kroppen. Han kunne kun dårligt se tiltalte, der lå på jorden; men tiltalte råbte højt på bosnisk; at han ikke kunne få vejret. Han tror ikke; at tiltalte havde en pistol i hånden. Han så en pistol ligge i græsset. Han stod ca. 2 meter fra tiltalte. Han husker ikke, om han læste politirapporten igennem; efter at han havde afgivet forkla-ring til politiet. Han hørte ikke nogen råbe "pistol?' eller 9 'slip den? Han så, at tiltaltes ben sad helt forkert efter episoden <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret;, at hun er nabo til tiltalte. Den pågældende aften hørte hun ud gennem vinduet; at politiet spurgte <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> ind til episoden med den anden familie. Pludselig kom tiltalte ud fra opgangen; og der opstod problemer: <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> sagde til politiet;, at han ville stoppe tiltalte; for at der ikke skulle opstå problemer: Hun gik ned fra lejligheden; og for enden af blokken kom der mange mennesker til stedet. Der kom også mange politibiler: Hun så hele episoden på græsarealet. Hun så en betjent; der skød op i luften. Der var også en betjent; der sad oven på tiltaltes hals. Da betjenten skød, havde tiltalte ikke en pistol i hånden. Tiltalte havde hænderne på ryggen. Hun kunne ikke se tiltaltes hænder. Politibe-tjentene var meget sure. Hun hørte ikke nogen råbe "pistol" eller 99 'slip" Ved blokken så hun tiltalte kaste med en cykel. Hun så ikke, om cyklen blev kastet mod nogen. Da tiltalte kom ned fra opgangen; var han hidsig. Hun hørte ikke, om tiltalte sagde noget til politiet. <anonym>Vidne l</anonym> har forklaret, at han er nabo til tiltalte. Han kender også tiltaltes far og bror; <anonym>Vidne 4,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 1</anonym> Han så det første af episoden ud af køkkenvinduet. Han så to betjente, der anholdte tiltalte. Han så ikke; om der blev anvendt peberspray. Han så på et tidspunkt; at tiltalte havde en cykel i hånden; men han så ikke, om der blev kastet med den. <anonym>Vidne 4, tidligere Tiltalte 1</anonym> gjorde alt, hvad han kunne for at overtale tiltalte til at overgive sig. Han hørte også, at der blev talt om, at tiltal-te var syg. Han så ikke tiltalte med en krykke i hånden. Han gik ud af lejligheden og fulgte med rundt om blokken. Tiltalte ville ikke overgive sig, selv om mange forsøgte at overtale ham. Ved græsarealet kom der t0 politibetjente mere til stedet. Da de var stået ud af bilen, gik det meget stærkt. Han så tiltalte ligge ned med den ene betjents arme omkring sig. Der stod en anden betjent ved siden af, der skød op i luften. Der var mange mennesker; der råbte, men han kunne høre skuddet og blev meget chokeret. Han så ikke tiltalte med en pistol, og han så ikke; om tiltalte fægtede med armene. Han stod ca. 8-10 meter derfra. Han husker ikke, hvilket tøj han havde på den pågældende aften; men han kan genkende sig selv på en af videoerne. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret; at han kender tiltalte lidt. Han kender mest tiltaltes bror Den pågældende aften hørte han larm ude fra pladsen foran blok nr:. 5 eller 6. Han gik ud for at kigge efter sin søn. For enden af blok 6 så han en gruppe mennesker stå ved blok 5. Da han kom tættere på, kunne han blandt andet se tiltalte og tiltaltes far. Han så to politibetjente, der lagde tiltalte ned. Tiltalte kunne ikke gøre meget modstand. Den ene betjent var øverst ved tiltaltes krop; den anden var ved tiltaltes ben: Politiet havde magten over tiltalte. Som han husker det, havde den ene betjent jeans og en vest på. Den anden betjent havde en poli - tiskjorte på. Den ene betjent lå hen over tiltalte; den anden gik frem og tilbage. Han hørte 0g så, at den betjent; der havde politiskjorte på, skød med en pistol. På det tidspunkt havde tiltalte ikke en pistol. Tiltaltes hænder var bag ved ryggen. Han så ikke på noget tidspunkt et lysglimt. Han stod ca. 10 meter fra stedet, men han havde fint udsyn Han så også, at tiltalte blev slået med en politistav. Han blev meget forskrækket, da der blev skudt. Foreholdt at han til politirapport af 31. august 2021 skulle have forklaret; at han havde svært ved at se alt det, der foregik; ligesom det gik meget hurtigt; har han forklaret; at han godt kan huske; hvad der skete under episoden. Han hørte ikke på noget tidspunkt nogen råbe "pistol"' <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han bor i <anonym>Boligområde</anonym> og at han har kendt tiltalte og dennes familie iover 15 år. Den pågældende aften gik han ned til containerne for enden af blok 5, da han kunne se, at en masse mennesker var forsamlet. Han kunne se, at tiltalte var meget bange. Foreholdt; at han ifølge politirapport af 1. september 2021 har forklaret; at tiltalte blev ag- gressiv; når politiet kom tæt på ham; har han forklaret, at det ikke var sådan, han forklare-de. Han forklarede til politiet; at tiltalte bliver bange; når politiet er tæt på. Han gik ikke med over på græsarealet. Der var mange mennesker; men han så, at tiltalte blev lagt ned og slået af en af betjentene. Han hørte, at der blev affyret et skud, og alle blev meget bange Der stod nogen foran ham; men han kunne se tiltaltes hoved. Han så ikke en pistol Han hørte ikke en politimand råbe 99 "pistol"' eller "1æg den Han stod nok 6-7 meter fra tiltalte . Der var to betjente omkring tiltalte. Han så ikke, om der var en betjent, der blødte. Han har ikke talt med nogen fra tiltaltes familie om episoden Han har heller ikke talt med andre i <anonym>Boligområde</anonym> om den. Politibetjent <anonym>Vidne 10</anonym> har forklaret; at hun deltog i bevogtningen af tiltalte på Åbenrå Sygehus. Det var natten efter episoden i <anonym>Boligområde</anonym> Hun havde bevogtningsopgaven sammen med politibetjent <anonym>Forurettede 4</anonym> Da de ankom; hilste de på tiltalte, men da han fandt ud af, at <anonym>Forurettede 4</anonym> havde været til stede under episoden i <anonym>Boligområde</anonym> ville han ikke tale med <anonym>Forurettede 4</anonym> Tiltalte blev aggressiv Han virkede også lidt fraværende og mærket af situationen. <anonym>Forurettede 4</anonym> holdt sig i baggrunden; da hun talte med tiltalte. Han fortalte hende, at han vidste; hvordan man bruger våben; 0g at han havde været i krig og slået flere ihjel. Hun talte også med tiltalte om den konkrete episode i <anonym>Boligområde</anonym> og tiltalte viste hende sine mærker på kroppen 0g den brækkede ankel. Tiltalte sagde; at han godt vidste; hvordan man skal reagere i en presset situation. Hun forstod det sådan; at han godt vidste, hvordan man får en pistol op af et hylster: Hun husker ikke ordret; hvad tiltalte sagde om dette. Han sagde det hele på dansk. Han fortalte, at han havde forsøgt at tage pistolen fra en af hendes kolleger; Hun var der ikke for at afhøre ham; men hun havde forinden samtalen vejledt ham om, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Hun skrev efterfølgende en rapport om den samtale; som hun den 15. august 2021 havde haft med tiltalte. Hun har skrevet i rapporten; at tiltalte var bekendt med, at han havde fået fat i politimandens pistol. Det var det; tiltalte havde fortalt hende. Rapporten er udskrevet den 31. august 2021, men hun husker det sådan; at hun gik bjem og skrev rapporten med det samme, dog kan hun have gjort den færdig en anden dag; Hun stod kun for bevogtningen og havde ikke noget med efterforskningen af sagen at gøre. Tiltalte virkede ikke sløv; da hun talte med ham. Hun ved ikke; om tiltalte havde fået me- dicin Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Forhold 1 Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført; at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig som sket. Forhold 3a Anklagemyndigheden har for landsretten i forhold 3a endeligt påstået tiltalte dømt for et slag med en cykel, hvorved han ramte fg. politikommissær <anonym>Forurettede 1</anonym> på armene 0g for at have kastet en cykel mod de to polititjenestemænd uden at ramme. Forsvareren har protesteret mod anklagemyndighedens ændring af tiltalen og har herved henvist til, at retten ikke kan domfælde for forhold, der ikke er omfattet af tiltalen, jf. rets- plejelovens 8 883, stk. 3. Efter forklaringerne fra fg . politikommissær <anonym>Forurettede 1</anonym> og politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> er det bevist; at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> én gang med en cykel og kastede én gang med en anden cykel mod de to polititjenestemænd; og landsretten finder; at dette er omfattet af tiltalen. Idette omfang finder landsretten; at tiltalte er skyldig i forhold 3a. <anonym>Forhold 4</anonym> Det fremgår af den video; der er indleveret af vidnet <anonym>Vidne 6</anonym> at <anonym>Tiltalte 2</anonym> med en krykke; der er hævet over hovedet; vedholdende forsøger at komme frem mod de to polititjenestemænd, 0g at tiltaltes far og bror med magt holder ham tilbage. Med denne bemærkning 0g i øvrigt af de grunde, som byretten har anført; tiltrædes det; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet skyldig i forhold 4 som sket. Forhold 5 og 8 Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> idisse forhold er fundet skyldig som sket. Forhold 9 Politibetjent <anonym>Forurettede 3</anonym> og fg. politikommissær <anonym>Forurettede 1</anonym> har også for landsretten forklaret troværdigt 0g detaljeret om forløbet. Deres forklaringer understøttes af videomaterialet, navnlig videosekvensen Vol 1, hvor man blandt andet kan se et lysglimt og høre; at der flere gange af politi et bliver råbt "pistol? og "slip den? inde n der affyres et advarselsskud. Forklaringerne understøttes desuden af tekniske fund ved græsarealet og tekniske undersøgelser af pistolhylsteret. Landsretten tiltræder på denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, at det er bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i tiltalen; dog således at der i overensstem-melsen med tiltalen for byretten alene kan ske domfældelse for at have ført pistolen i ret-ning mod <anonym>Forurettede 3's</anonym> hoved, imens <anonym>Forurettede 3</anonym> lå på jorden; og ikke som anført afbyretten ved at have peget med pistolens pibe mod <anonym>Forurettede 3 's</anonym> ansigt. Det kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at en række vidner; der var til stede i området ved <anonym>Boligområde</anonym> for landsretten har forklaret, at de ikke på no-get tidspunkt så <anonym>Tiltalte 2</anonym> med en pistol i hånden. Landsretten tiltræder derfor; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet skyldig i forhold 9 Straffastsættelsen Landsretten finder; at straffen bør forhøjes til fængsel i 3 år 0g 6 måneder navnlig under hensyn til karakteren af forhold 9. Landsretten har herved særligt lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> forhold 9 er dømt for at sætte sig i besiddelse af et skarpladt skydevåben ved at fravriste en politibetjent; der var i færd med at anholde ham; dennes tjenestepistol, at han anvendte den til at true politibetjenten med, og at der under episoden; hvor politibetjenten og <anonym>Tiltalte 2</anonym> kæmpede om pistolen, var fare for andre menneskers liv. Udvisningen Efter det ovenfor anførte sammenholdt med oplysningerne om varigheden af tiltaltes op-hold i Danmark er betingelserne for udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> i medfør af udlændin-gelovens $ 22, nr. 2, nr. 6 0g nr. 8, opfyldt:. Ifølge udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr: 7, skal der som udgangspunkt meddeles et indrejseforbud for bestandig. Det følger af udlændingelovens $ 26, stk. 2, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> herefter skal udvises af Danmark; medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret-ten til respekt for privatliv 0g familieliv. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ugift 0g har ingen børn. Han har haft lovligt ophold i Danmark siden den 25. august 1993, 0g en udvisning vil derfor udgøre et indgreb i hans ret til privatliv; jf konventionens artikel 8, stk. 1- Et sådant indgreb er kun berettiget; hvis betingelsemne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig i et demokra - tisk samfund af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydel-se eller for at beskytte andres rettigheder 0g friheder: Dette beror på en proportionalitets - vurdering. De kriterier; der skal indgå i afvejningen; fremgår blandt andet af Den Europæi- ske Menneskerettighedsdomstols dom af 23.juni 2008 (Maslov mod Østrig) . Indrejsefor- buddets varighed indgår som et element i proportionalitetsvurderingen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet skyldig i besiddelse af en skarpladt pistol, han fravristede en politibetjent; der var i færd med at anholde ham. Pistolen blev anvendt til at true politibe-tjenten med. Der er således tale om alvorlig personfarlig kriminalitet; og <anonym>Tiltalte 2</anonym> er idømt en fængselsstraf på 3 år 0g 6 måneder: Straffen omfatter tillige forhold vedrøren-de grov vold, til dels forsøg herpå, vold og trusler mod politiet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er bosnisk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark med sine forældre; siden han var 16 år og 11 måneder. Han er nu 45 år, og det er oplyst; at han fort-sat bor hos sine forældre; at han på grund af helbredsmæssige problemer ikke har taget en uddannelse i Danmark; 0g at han siden 2007 har været på førtidspension. Det er desuden oplyst; at han taler og forstår en del dansk; men at han ikke kan læse og skrive dansk Om tilknytningen til Bosnien er det oplyst; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er født i Bosnien; og at han har opholdt sig der, indtil han indrejste i Danmark. Han taler 0g forstår bosnisk; og han har oplyst; at han for år tilbage har været på besøg i hjemlandet sammen med sin familie. Landsretten lægger herefter til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> der retteligt har haft lovligt op-holdi Danmark i 26 år og 7 måneder, ikke i fuldt omfang er integreret i det danske sam-fund. Det lægges desuden til grund, at han ~ selv om han har oplyst, at han ikke længere har familie i Bosnien ikke vil være uden forudsætninger for at begå sig i Bosnien; 0g at det efter en eventuel udvisning vil være muligt for ham at opretholde forbindelsen til fami- lien i Danmark, herunder ved kommunikation via telefon 0g internet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tidligere flere gange straffet for personfarlig kriminalitet, senest i 2003. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke tidligere betinget udvist eller tildelt en advarsel om udvis-ning. 5 voterende udtaler: Efter en samlet vurdering af arten og grovheden af de forhold; <anonym>Tiltalte 2</anonym> nu er dømt for, oplysningerne om hans personlige forhold og hans tilknytning til henholdsvis Danmark og sit hjemland, finder vi, at udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Udvisning er derfor ikke i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Vi stemmer derfor for at udvise tiltalte. 4 af disse voterende finder; at det vil være uproportionalt at udvise tiltalte med indrejsefor- bud for bestandigt og stemmer derfor for, at meddele indrejseforbuddet for 6 år, jf. udlæn- dingelovens $ 32, stk. 5, nr. 1, hvorimod én voterende, der efter en samlet vurdering finder det proportionalt at meddele indrejseforbuddet for bestandig; jf. udlændingelovens $ 32, stk 4, nr. 7, stemmer for at meddele indrejseforbuddet for bestandig. 1 voterende udtaler: Efter en samlet vurdering finder jeg, at udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Jeg stemmer derfor for at ændre byrettens afgø- relse om udvisning og i stedet tildele <anonym>Tiltalte 2</anonym> en advarsel, jf. udlændingelovens $ 24 b, stk. 1 Efter stemmeflertallet udvises <anonym>Tiltalte 2</anonym> af Danmark med et indrejseforbud på 6 år. Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thikendesforret: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 6 må- neder; og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> udvises af Danmark med et indrejseforbud på 6 år. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Ida Skouvig div>	42,007	43,838
1205	Sag om, hvorvidt sagsøgte uretmæssigt har bortvist sagsøger fra sin stilling hos sagsøgte, hvorefter sagsøger er berettiget til erstatning for løn m.v. og godtgørelse for usaglig afskedigelse og f... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Glostrup	BS-40661/2020-GLO	Almindelig civil sag	1. instans	3076/22	Ansættelsesforhold;		Sagsøgte - Kronevagt Security ApS; Advokat - Anette Prang; Advokat - Anja Linde;	Nej	Nej	Nej		323504,27	/ RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 8. november 2021 Sag BS-40661/2020-GLO Sagsøger (advokat Anja Linde) mod Kronevagt Security ApS (advokat Anette Prang) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 19. oktober 2020 og omhandler spørgsmålene, om sagsøgte uretmæssigt har bortvist sagsøger fra sin stilling hos sagsøgte, hvorefter sagsøger er berettiget til erstatning for løn m.v. og godtgørelse for usaglig afskedigelse og for mangelfuldt ansættelsesbevis. Sagsøger, har fremsat følgende påstand: Kronevagt Security ApS skal til Sagsøger betale 323.504,27 kr. med procesrente fra den 19. oktober 2020 af 323.504,27 kr. Påstanden er opgjort sådan: Erstatning for løn i perioden 5. juni – 30. juni 2020 (18 arbejdsdage) 33.084,61 Kr. Erstatning for løn i perioden 1. juli – 30. september 2020 (gennemsnitlig månedsløn af 39.218,45 kr. x 3 Måneder) 117.655,35 kr. / 2 Erstatning for månedstillæg for 5. juni – 30. september 2020 (4 måneder af 3.500,00 kr. per måned) 14.000,00 kr. Optjent SH betaling af ovenstående (0,01 % af 164.739,96 kr. 16,46 kr. Feriegodtgørelse af ovenstående (12,5 % af 164.739,96 kr. 20.592,49 kr. Godtgørelse for usaglig afskedigelse, jf. funktionærslovens § 2 b, (3 måneders løn af månedlige Lønandele af total 42.718,45 kr. ) 128.155,35 kr. Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis 10.000,00 kr. I alt 323.504,27 kr. Sagsøgte, Kronevagt Security ApS, har fremsat principal påstand om frifindelse og subsidiært om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af sagsøger. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Forklaringer Sagsøger har forklaret blandt andet, at han blev ansat hos Kronevagt Security ApS pr. 7. januar 2019 som vagt. Han har været i branchen i over 25 år og er også uddannet som livvagt. Hans arbejde bestod i, at være vagt på ambassadø-rens privatbolig. Når han var vagt, sad han i uniform på residenten. Denne er beliggende på en villavej, med tilhørende garage, hvori der er indrettet en vagtstue med køkken, toilet og teknisk udstyr som overvågningskameraer m.v. Som vagt har man forskellige opgaver, blandt andet skal man sikre, at der ikke kommer uvedkommende ind på ambassadens område. Man foretager forskelli-ge runderinger på området, tager flag ned og sætter op, assisterer, når ambas-sadøren kommer og går, med kontrol af, hvilke personer, der er til stede og som følger med m.v. Man kontrollerede håndværkere og andre arbejdere, der tjek-kede ind på adressen for at udføre bestilte opgaver og personer blev registreret med pas/kørekort og de skulle observeres mens de var i boligen, så at man sik-rede sig, at de ikke udførte andre opgaver, end dem, som de var hyret til. / 3 Efter kort tid, ændrede hans opgaver sig. Han blev bedt om at hjælpe til med vagtplanen. Person 1 sagde, at han ville give et tillæg herfor, der først blev fastsat til 1.500,- kr., og det blev senere forhøjet. Person 1 bad ham om at udføre opgaven, da Person 1 ikke var så organisatorisk og selv ville slippe for opgaven. Han har erfaring med træning af vagtpersonale m.v. og derfor mente Person 1, at han godt kunne stå for opgaven. Firmaet fik også opgaver med at være vagt inde på konsulatområdet, der var et lejet kontorområde og på byggeområdet, hvor de skulle opføre en ny ambassa-de. Ved udvidelsen af opgaverne kunne han være supervisor og han fik ansva-ret for at sørge for, at vagterne var korrekt uddannet og at de udførte opgaver-ne som de skulle, at de havde den korrekte uniformering osv. Han foretog uanmeldte kontrolbesøg for at tjekke op på, at de udførte deres arbejdsopgaver korrekt. Han stod til rådighed 24/7. De ansatte havde fået besked om, at hvis der var et uopsætteligt problem, der skulle løses, så kunne de straks ringe til ham, men hvis det kunne vente til dagen efter, så skulle de det. Han er blevet ringet op mange gange og er da kørt til arbejdspladsen. Da de fik udvidelsen af vagtopgaverne, var han på kontoret, hvor han blev præsenteret for de nye ansatte Person 2 og Person 3. Dette var i sommeren 2019. De havde stort møde på kontoret, hvor en masse mulige nye ansatte var med. Han havde efter aftale med Person 1 lavet en præsentation over deres vagtplaner og lønforhold, hvilken blev præsenteret af Person 1. Han fik oplyst, at Person 2 skulle lave vagtplanen for de andre på ambassaden og at han selv skulle være tilknyttet ambassaden. Person 2 og Person 3 blev begge ansat på fast løn som operationsmanager og Person 3 skulle lave planerne for de to andre steder. Han fik da ikke noget tilskud, og fungerede som almindelig vagt. Det viste sig imidlertid, at Person 2 lavede en masse fejl og ambassaden bad om at Person 1 kiggede på det. Selv blev han bedt om ikke at kommentere på det. Person 1 var meget nervøs over det, da de kunne miste opgaven. Person 1 ville fyre Person 2, men denne sagde selv op før. Person 1 måtte igen overtage opgaven med at få ud-arbejdet vagtplan. Efter yderligere en måned fyrede Person 1 Person 3 og sagde, at han ikke stolede på ham. Selv overhørte han samtalen. Person 3 ringede til ham og sagde, ”hvad skal jeg gøre, jeg er lige blevet fyret?” . Han sagde til ham, at han skulle blive på stedet, ”jeg har brug for dig indtil der er en anden vagt” sagde han. Han havde adgang til et it-system hos virksomheden, hvor han indtastede op- lysninger om vagternes timeantal. Revisoren anvendte oplysningerne til at ud- / 4 regne løn og udarbejdede lønsedler. Disse blev sendt til ham til kontrol. Person 1 sagde på et tidspunkt, at han også ville kontrollere lønoplysningerne, hvilket han så gjorde og så skrev han til Sagsøger om, at disse var godkendt. Person 1 var inter-esseret i at se, hvor mange timer der blev anvendt, da han ikke selv var på plad-sen. De var kun, når de ikke kunne finde andre vagter at Person 1 deltog i vagtop-gaverne. Dette skete kun få gange og han lavede da mange fejl og så blandt an-det ikke, at livvagterne og ambassadøren var kørt fra boligen. Det kunne være svært at få fat i Person 1. Enten tog denne telefonen straks eller også kunne der gå dage, hvor man ikke kunne kontakte ham. Han havde den daglige ledelse og medarbejderne henvendte sig til ham om løn m.v. Han kunne få opkald om ferieløn, løn m.v. , altså mange forskellige emner. Den beskrivelse af hans arbejdsopgaver som han udarbejdede og sendte til Person 1 i januar 2020 skete fordi, det var aftalt, som grundlag for det tillæg som han fik, der nu var fastsat til 3.500,- kr. pr. måned. Blandt arbejdsopgaverne var der ansvaret for opdatering af SOP, der står for Standard Operating Proceder. Det var en beskrivelse af, hvorledes vagterne skulle forholde sig i forskellige situationer, f.eks. ”hvad skal vi gøre ved angreb på boligen?” , ”hvad, hvis am-bassadøren bliver syg?” , ”Hvad, hvis der kommer uventet besøg ?” . Osv. Hans stilling ændrede sig betydeligt. Da han bad om det første tillæg sagde Person 1, ”så skal jeg have en liste over, hvad du laver” . Denne udarbejdede han og send-te til Person 1. De 1.500,- kr. dækkede ikke og derfor satte de tillægget til 3.500,- kr. Det burde være meget højere. Han stod for oplæringen af de nye vagter, men der står ikke noget med ledelse og tilsyn i hans liste. Det var hans opgaver at opdatere de forskellige vejledninger ved ændringer, hvis det ikke fungerede, hvis der kom nye ansatte, hvis ambassaden ønsker ændringer, f.eks. når der blev ansat nye stuepiger, skulle de registreres med billede og personlige oplysninger om personen. Der skulle udarbejdes evakue-ringsplaner m.v. Han har lavet 80 – 90 % af manualen, med input fra de ansatte og livvagterne. Da Person 2 blev ansat, omskrev han det hele. Han kommenterede selv på den nye manual, der havde en masse fejl. De timer han brugte på ledelse og tilsyn var udover hans almindelige arbejde. Det er almindeligt kendt, at som supervisor eller teamleder, der kører man på uanmeldte tilsyn på de ansatte. / 5 Der er ikke lavet noget tillæg til kontrakten. I 2020 skulle de have nye kontrak-ter og Person 1 sagde, at han havde sendt en besked ud om det. Der gik dog lang tid med at få en ny kontrakt, helt op til 6 måneder. Da han ansatte de nye opera-tions maneger fik de deres ansættelseskontrakt efter 2 uger, men livvagterne fik først deres efter 3 måneder. Når Person 1 skulle lave noget administrativt, skulle man kigge ham over skulderen, fordi ellers blev det ikke gjort. Han vurderer, at hans ledelses og administrative opgaver fordelte sig med ca. 50 % af hans arbejdstid og de almindelige vagtopgaver med de øvrige. Det er svært at sætte tid på, når man står til rådighed hele tiden. Kontrakten blev lavet af et sikkerhedsfirma i Dubai. Opgaven med bevogtning var delt. Noget skulle betales af ambassaden, noget af det vagtfirma som am-bassaden havde antaget i Dubai til at stå for aftale med et dansk firma og noget skulle betales af Udenrigsministeriet. Person 1 mente at han havde lavet en aftale med ambassaden om, at han også skulle stå vagt på byggepladsen og på am-bassaden. Han brokkede sig derfor, da betaling ikke kom. Ambassaden henvi-ste ham til, at tale med sikkerhedsfirmaet. Person 1 talte med Sagsøger om det og denne sagde, at han burde sætte en frist for betaling og eller vælge at holde op med at gå vagt på stederne. Der blev fastsat en dato og deres kontrakt udløb ultimo juni 2020. Han måtte ikke sige noget til de ansatte. Person 1 sagde om fredagen inden 3. juni 2020, at hvis vi ikke får vores penge senest onsdag, så går vi fra opgaven. Han skrev selv en besked til de ansatte om, at når vi afslutter 3.juni kl. 06.00, så pak arbejdspladsen sammen og tag den med. Person 1 havde selv hentet telefoner m.v. Sagsøger skulle tømme alt ved ambassadeboligen. Person 1 var usikker på, om han kunne fortsætte med nogle af de ansatte. Da alle ansatte havde fået en opsigelse, sagde Person 1, at de personer, der havde været skemalagt, burde sidde på firmaets adresse og ikke derhjemme. Person 4 og Vidne 1 blev derfor bedt om at møde på kontoret, da de skulle have siddet vagt d. 3.6. Person 1 havde andre vagtopgaver, som DSF færger, rundering for filmselskab og medborgerhus, men disse opgaver passede han selv. Han sagde, ”vi må se, hvad der er af opgaver” . Den 3. juni 2020 brugte han tid på pakke arbejdsplad- sen sammen og aflevere nøgler til det nyt firma. På dette tidspunkt var han ikke ansat hos det nye firma. Han kørte hjem for at hvile. Han blev ringet op om, at hans far var dårlig og på hospitalet og han kørte dertil. Det var hans søster, der ringede til ham. Han havde alle tingene i bilen og havde da Ikke talt med Person 1. Kl. 14.50 går hans far bort. Ifølge faderens tro skal begravelsen finde sted inden- for 24 timer, det forsøgte de også at gå gennemført ved kontakt med faderens trossamfund, men til sidst valgte de, at gå til en almindelig bedemand. De aftal-te et møde næste morgen kl. 10. / 6 Han skulle samme dag kører hjem med nogle ting og hente sin niece, der skulle se afdøde. Dette skete kl. 22.00 om aftenen. Herefter gik han hjem i seng. Dagen efter, skulle han hente sin mor og andre familiemedlemmer og de skulle mødes med bedemanden. De stod udenfor bedemanden og kl. 09.50 ringer telefonen og det var Person 1. Han oplyste denne om, at han var på vej til møde med bede- manden, og at han kunne komme senere og aflevere tingene. Person 1 oplyste, at han var ked af at høre om hans far, men at han skulle komme med tingene nu. Selv fastholdt han, at han skulle til møde med bedemanden og kunne komme senere. Person 1 råbte nu ad ham og han lagde på. De var til møde med bedemanden og bagefter gik de på en café for at tale sam- men. De skulle til møde med stenhuggeren et par timer senere. Han skrev en besked til Person 1 om, at han kunne komme og aflevere tingene dagen efter. Han modtog en besked om aflevering i sin e-boks. Der stod om hans bortvis-ning. Han ringede til sin fagforening om mandagen og sagen kørte så derfra. Da han skulle aflevere effekterne, skrev han til advokaten, at han ville aflevere effekterne i receptionen med vidner til stede. Afleveringen blev aftalt med ad- vokat og hans vidne lydoptog afleveringen. Der var andre ansatte til stede, i kroneuniform og han fik en liste med effekter som de mente manglede. Han bad om en kvittering på de enkelte effekter, da kvitteringen var uspecificeret. Der var flere effekter hjemme, så han foretog to afleveringer i alt. En måned se-nere fik han et opkald fra politiet om at han var anmeldt for tyveri fra arbejds-pladsen. De havde ikke fulgt op på, at han havde afleveret alle effekterne. Han fik ansættelse i det nye vagtselskab pr. den 6. juni, altså dagen efter sin bortvisning. Direktøren i selskabet har han kendt i 25 år og han havde fortalt Sagsøger, at de bød på opgaven og at de regnede med at kunne få den, når Kronevagt ikke længere havde den. Da han blev bortvist, ringede han og spurgte efter ar-bejde. Dette fik han straks tilbudt. Han er medlem af ASE lønmodtager. Han er ikke frelancer og har ikke angivet det. Han har en kollega som kører taxa ved siden af som selvstændig og det syntes han var interessant og han valgte derfor at oprette et ApS og vil køre taxa. Aktiviteten er først kommet i gang i år. Han blev først ansat i det nye firma pr. 6. juni 2020. At kontrakten angiver dato-en 20.2.2020 skyldes, at det er den dato, hvor ansættelseskontrakten som formu-lar er udarbejdet. Han var heldig, at han vidste at kontrakten ville ophøre, det vidste han via ledelsesgruppen. En masse ansatte vidste ikke noget. Han talte med direktøren i det nye firma, der informerede ham om, at det kunne være, at de overtog opgaven, og det blev aftalt, at så kunne de snakke sammen da. / 7 Vidne 2 har oplyst, at Sagsøger er hendes storebror. Hun kan bekræfte, at de var sammen den 4. juni 2020. Årsagen til at hun husker datoen er, at deres far døde dagen før, den 3.6.2020. De skulle til bedemanden om formiddagen den 4. juni 2020. De stod udenfor bedemandens kontor, fordi de var kommet lidt tidligt og de ventede på familie. Sagsøgers telefon ringede og Sagsøger sagde ”min far døde i går så vi står udenfor bedemanden” . Der blev spurgt til noget. Hun hilste på søsteren Person 5. Hun reagerede på, at Sagsøger måtte gentage, ”min far døde i går, så vi står ved bedemanden” . Samtalen handlede om noget udstyr. Hun hørte Sagsøger sige, ”jeg står ikke til rådighed 24-7, skal nok kigge på det” . Der blev sagt noget med ”Hør her, din lille l…,” og Sagsøger lagde på. Sagsøger sagde ikke – ”jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre for dig” . Vidne 3 har oplyst blandt andet, at hun er niece til Sagsøger. Hun var sammen med Sagsøger den 4. juni 2020. Morfaren var død dagen inden og de skulle til bedemanden. Det var vist formiddag. Sagsøgers telefon ringede, da de stod uden- for. Hun hørte på tonelejet, at det var arbejdsrelateret. Hun kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Stemningen var til at starte med ok, men efter nogen tid blev tonen højere. Hun kiggede undrede og tænkte, ”hvad fanden foregår der” . Hun har hørt, at Sagsøger sagde, ”jeg tager ikke imod ordre” , men ikke, at han har sagt, at han ikke var ansat. Sagsøger har ikke sagt noget om begravelse. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han har været ansat hos Kro-nevagt, ansættelsen ophørte i starten af juni 2020. Han havde 2 ugers opsigel-sesfrist. Han kan bekræfte, at han har underskrevet bilag 12, en tro og love er-klæring. Teksten er skrevet af Person 4 som var ansat hos Kronevagt. Teksten er gennemgået sammen. Begge har skrevet under på hver sin erklæring. Fores-purgt til datoen for telefonsamtalen oplyste, vidnet, at det var onsdag den 3. juni om formiddagen. Han hørte da Sagsøger sige til Person 1, at ”jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre for dig” . Foreholdt, at Sagsøger har oplyst, at han er ansat hos det nye firma pr. 6. juni 2020 oplyste vidnet, at det er hans opfattelse, at Sagsøger har oplært folk det nye sted og derfor var ansat før sin bortvisning. Han kørte forbi vagtstedet om aften den 3. juni 2020, og han så da Sagsøgers bil holde der, det syntes han var mærkeligt. Han genkendte bilen. Han håbede ikke, at det var rigtigt, da de lige havde mistet aftalen. Han har ikke set Sagsøger oplære de nye vagter. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”…Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende / 8 Det er arbejdsgiveren, der bærer bevisbyrden for, at en bortvisning er berettiget. I dette tilfælde er det derfor Kronevagt Security ApS (herefter kaldet Krone-vagt), der bærer bevisbyrden for, at Sagsøger dels har handlet groft illoyalt ved at lade sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt Security ApS, og dels at Sagsøger har nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Kronevagt. Kronevagt påstår, at Sagsøger har ladet sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt. Sagsøger afviser, at denne påstand har hold i vir-keligheden, og Kronevagt har til trods for opfordringer herom, da heller ikke kunnet fremlægge dokumentation for denne påstand. Endvidere afviser Sagsøger, at han har nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Krone-vagt, hvilket i øvrigt er dokumenteret ved sms-korrespondance fremlagt som bilag 8, ligesom det vil blive forklaret under partsforklaringen såvel som vidne-forklaringer. Kronevagt har påstået, at Sagsøger selv har ophævet ansættelsesforholdet over for Kronevagt, hvilket han skulle have gjort den 3. juni 2020. Det er Kronevagt, der bærer bevisbyrden for, at dette er tilfældet. Sagsøger afviser, at han selv har ophævet ansættelsesforholdet på noget tidspunkt. Dette kan bevidnes af de to tilstede-værende vidner under samtalen mellem Sagsøger og Person 1, der i øvrigt fandt sted den 4. juni 2020, og altså ikke den 3. juni 2020, som det er påstået af Krone-vagt. Der er fremlagt to tro- og loveerklæringer som sagens bilag 12 og 13, hvor to medarbejdere bekræfter at være vidende til telefonsamtalen. Disse tro- og loveerklæringer bør ikke tillægges bevismæssig værdi. For det første gælder et umiddelbarhedsprincip i dansk retspleje, og beviser bør derfor føres umiddelbart for den dømmende ret. For det andet er erklæringerne påfal-dende ens, og ned til mindste tegnsætning har medarbejderne afgivet en helt identisk forklaring på, hvad der blev sagt. For det tredje hænger de skriftlige forklaringer ikke sammen med den faktiske tidslinje i sagen. De skriftlige forklaringer støttes af Person 1 forklaring om, hvad der blev sagt under telefonsamtalen med Sagsøger den 4. juni 2020, nemlig at Sagsøger skulle have sagt: ” Som sagt - jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordrer fra dig, jeg kommer med dem når jeg har tid, min far døde i går og jeg er til begravelse” . / 9 Påstanden om, at Sagsøger skulle have fremkommet med denne udtalelse, forekom-mer dog ingenlunde troværdig, ligesom den i øvrigt er dokumenteret usand af følgende grunde: • Sagsøger og Person 1 talte ikke i telefon sammen om formiddagen den 3. juni 2020, jf. bilag 16. • Sagsøgers far døde den 3. juni 2020 om eftermiddagen, og Sagsøger kan derfor umu- ligt have udtalt i telefonen: ”Jeg er til begravelse” . Det fremgår desuden af funktionærlovens § 2, stk. 7, og ansættelseskontraktens pkt. 8.2 (bilag1) at en opsigelse skal være meddelt skriftligt for at være gyldig. Formålet med denne regel er netop at undgå tvivl om, hvorvidt en stilling er opsagt. Sagsøger har på intet tidspunkt, hverken mundtligt eller skriftligt, op-sagt sin stilling hos Kronevagt Security ApS. Endvidere skal jeg gøre gældende, at hvis Kronevagt var af den opfattelse, at Sagsøger allerede selv havde ophævet sit ansættelsesforhold, så har det formodning imod sig, at Kronevagts advokat ikke nævner dette med et ord i den efterføl-gende bortvisningsskrivelse. Sagsøger har ved fremlæggelse af bilag 4, 5, 6, 7 og 17 dokumenteret, at hans stilling havde udviklet sig til at være en funktionærstilling. Det fremgår af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a, at bl.a. kontormedhjælpere, der er beskæftiget ved kontorarbejde, har funktionærstatus. Sagsøger udførte i vidt omfang kontorarbejde, da han bl.a. stod for: • Afholdelse af ansættelsessamtaler med kandidater til ledige stillinger i virksomheden • Afholdelse af lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere • Håndtering af personalesager, og drøftelser med fagforeninger og advo- kater i den forbindelse • Kvalitetssikring af lønkørsel • Afskedigelser og bortvisning af medarbejdere – udarbejdelse af skriftlige dokumenter i den forbindelse • Udarbejdelse af vagtplaner / 10 Det fremgår af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a, at personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede og føre tilsyn med andres udførelse af arbejde, varetager en stilling, der er omfattet af funktionærloven. Sagsøgers stilling havde netop udviklet sig til en sådan stilling, da han forestod følgende opgaver i virksomheden: • Afholdelse af lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere • Håndtering af personalesager, og drøftelser med fagforeninger og advo- kater i den forbindelse • Kvalitetssikring af lønkørsel • Afskedigelser og bortvisning af medarbejdere – udarbejdelse af skriftlige dokumenter i den forbindelse • Udarbejdelse af vagtplaner At disse arbejdsopgaver ikke fremgår af Sagsøgers ansættelseskontrakt, har ikke be-tydning for, om Sagsøger har funktionærstatus, da det er arbejdets karakter og ikke indholdet af ansættelseskontrakten, der i denne henseende er afgørende. Det forhold, at Sagsøger var timelønnet, udelukker heller ikke funktionærstatus. Af-lønningsformen er ikke et afgørende parameter for, hvorvidt en medarbejder er omfattet af funktionærlovens regler, jf. funktionærlovens § 1. Det er desuden ikke muligt at aftale sig ud af et funktionær-forhold, da funktionærlovens regler er præceptive. Bortvisningen af Sagsøger er derfor omfattet af funktionærlovens § 2 b, stk. 3. En af-skedigelse af Sagsøger med den i bortvisningsskrivelsens anførte begrundelse ville tillige være uberettiget, da det er direkte usandt, at Sagsøger havde ladet sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt, og at Sagsøger havde nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Kronevagt. Sagsøger er derfor berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn, jf. funktio-nærlovens § 2b, stk. 1. Da Sagsøgers stilling udviklede sig til en funktionærstilling, aftalte parterne, at han skulle modtage et fast løntillæg på kr. 3.500,00 om måneden. Dette ses af bilag 4, og løntillægget på kr. 3.500,00 for de enkelte måneder skal derfor regnes med som en del af Sagsøgers løn i beregningen af det samlede krav. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at ansættelsesbevisloven til enhver tid er opfyldt under ansættelsesforholdet. Det vil sige, at det er arbejdsgiveren, / 11 der har ansvaret for at eventuelle ændringer i en medarbejders stilling noteres i ansættelsesbeviset. I dette tilfælde har Kronevagt ikke levet op til dette krav, da Kronevagt ikke har sørget for at notere Sagsøgers funktionærstatus og løntillæg på ansættelsesbeviset. Disse mangler i ansættelsesbeviset har desuden direkte ind- flydelse på denne tvist, hvorfor Sagsøger er berettiget til en godtgørelse for mangel-fuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevisloven § 6, stk. 1, og godtgørelsen bør fastsættes til kr. 10.000,00 jf. retspraksis (U.2011.895H). Kronevagt Security ApS har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for de nedlagte påstande gøres det indledningsvist gældende at Sagsøger aldrig 1) har været ansat som hverken funktionær eller på funktionær-lignede vilkår i Kronevagt Security ApS, og 2) at Sagsøger den 3. juni 2020 meddelte til Kronevagt Sevurity ApS, at han ikke længere var ansat hos Krone-vagt Security ApS, hvorfor at Kronevagt Security ApS 3) derfor berettiget kun-ne bortvise Sagsøger, alternativt at Sagsøgers ansættelsesforhold hos Krone-vagt Security ApS følgelig var ophørt. En medarbejders meddelelse til sin arbejdsgiver om ikke længere at være ansat indebærer, at arbejdsgiverens pligter ophører på stedet, og at medarbejderen misligholder ansættelsesforholdet ved ikke at respektere opsigelsesvarslet. Det-te indebærer som udgangspunkt, at arbejdsgiverens pligter ophører på stedet. En arbejdsgiver kan i denne sammenhæng vælge at bortvise for at sikre, at der ikke er diskussion om, at medarbejderen måtte have krav mod arbejdsgiveren for opsigelsesperioden. Det fremgår af sagsfremstillingen, at Sagsøger den 3. juni 2020 gav sådan meddelelse til Person 1. Det er i denne sammenhæng, at der er sket bortvisning den 4. juni (sagens bilag 9), som er berettiget. udgår Såfremt Retten måtte finde, at bortvisningen af Sagsøger ikke var gyldig, så gøres det gældende, at: Sagsøger fik et løntillæg stort 3.500 kr. for ekstra ydelser, primært lægning af vagtplaner, som han kunne lave under sin vagtvirksomhed. For løntillægget af 3.500 kr., udførte Sagsøger således aldrig vagtplanlægningsarbejdet på Krone- vagt Security ApS’ kontor, men altid ude på den vagtopgave, han alligevel var på, hvilket primært var hos ambassadørens residens. Det var derfor i det nor-male arbejde. Dvs. da Sagsøger udførte vagtplanlægningerne, bar han altid Kronevagt Security ApS’ vagtuniform. Det bemærkes samtidig, at Sagsøger allerede tidligere, havde fået et månedstillæg af kr. 3.000, jf. lønsedlen fremlagt som sagens bilag 2. Dette steg således blot kr. 500 ved at han nu lavede vagt-planer. / 12 Løntillægget af stort 3.500 kr. er at sidestille med et funktionstillæg. Sagsøger fik altså dette for at lave virksomhedens vagtplanlægning. Man bliver heller ikke funktionær blot af at få tildelt et sådant. Det fremgår da også direkte eks-plicit af parternes ansættelseskontrakts pkt. 11.1, der er fremlagt som sagens bilag 1 at Sagsøger ej var funktionær: ”Funktionærloven er ikke gældende for ansættelses- forholdet.” udgår Sagsøger har aldrig været leder eller med i nogen ledergruppe. Der var kun én leder i virksomheden, hvilket var adm. direktør Person 1. Virksomheden har ikke en størrelse, hvor der er behov for flere. Det forhold, at Sagsøger en-kelte gange var med til ansættelsessamtaler, gør ham ej heller til funktionær. Det er alm. praksis i mange firmaer, at medarbejdere er med for at vurdere kandidaterne. Det følger af Sagsøgers lønsedler, at han løbende i den periode efter han op-pebar løntillægget, blev afregnet pr. time og for vagtkørsler i overensstemmelse med den som i sagens bilag 1 fremlagte aftale. Sagsøgers klare hovedbeskæftigelse i Kronevagt Security ApS var klassisk vagtvirksomhed, hvilket vil sige rundering og observering. Sagsøgers bibe- skæftigelse blev på et tidspunkt at lave vagtplaner. Selv hvis tillægget på 3.500 kr. anses som betaling for kontorvirksomhed, så overstiger vederlaget for vag-ter mere end 10 gange det anførte tillæg. Udgår. I U 1974.481 H fandt Højesteret, at en ansat i en pølsevogn, ikke var at betragte som funktionær, idet det primære arbejde, som var hovedbeskæftigelsen, be-stod i tilberedning med fortæring på stedet. Det forhold, at bibeskæftigelsen, som var køb og salg af pølser efter funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a), var en mindre del af arbejdet, kunne det derfor ej medføre, at den ansatte blev tillagt funktionærvilkår. Udgår. Udgår. Det opgjorte erstatningskrav bestrides i sin helhed, jf. punktet ovenfor. I for- længelse heraf følger det, at Sagsøger, jf. ansættelseskontraktens pkt. 3.1. imel- lem ham og Kronevagt Security, der er fremlagt som sagens bilag 1 ikke var garanteret noget minimums timeantal, men der forventedes 10 timer. Det frem- satte krav kan derfor aldrig give grundlag for det opstillede regnestykke i stævningen. Herudover da Sagsøger ej var funktionær, kan han ej heller tilde-les kr. 10.000 for mangelfuldt ansættelsesbevis. / 13 Udgår. I og med, Sagsøger ikke var funktionær hos Kronevagt Security ApS, og Sagsøger selv har opsagt ansættelsesforholdet, er der ikke hjemmel til fastsættelse af godtgørelser for evt. usaglig afskedigelse. Det følger i forlængelse af pkt. 13 ovenfor nemlig af den supplerende sagsfrem- stilling i svarskriftet, at Sagsøger i meget voldsomme vendinger over for sin chef Person 1 afviste at udlevere relevante effekter, og, at han har afvist at følge instrukser fra arbejdsgiver. Det er saglig grund til afskedigelse. Ovenstående skal sammenholdes med, at Sagsøger var klar over/vidende om, at Kronevagt Security ApS' behov for ham var væk, som følge af ophøret af vagtkørslen på De Forenede Emiraters Ambassade i Danmark. Han vidste, at afskedigelse ville ske med 14 dages opsigelsesvarsel. Der er under sådanne om- stændigheder ikke anledning til at udmåle en erstatning for usaglig afskedigel-se. Såfremt Retten måtte finde, at bortvisningen af Sagsøger var uberettiget og Sagsøger ikke selv har opsagt ansættelsesforholdet, jf. sagens bilag 12 og 13 tro- og loveerklæringer: "Jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre fra dig ", skal afvikling af Sagsøgers ansættelsesforhold ske i overensstemmelse med det i bilag 1 aftalte, og han har i så fald alene krav på vederlag for 14 dage beregnet på baggrund af et normalt vagtskema, idet Sagsøger aldrig var funktionær hos Kronevagt. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det påhviler en arbejdsgiver, der har bortvist en medarbejder at kunne doku- mentere eller sandsynliggøre, at bortvisningen har været berettiget. Allerede fordi det fremgår af ansættelseskontrakten, at en ophævelse skal ske skriftligt for at kunne tillægges virkning, finder retten ikke, at det kan lægges til grund, at Sagsøger har ophævet sin ansættelse. Bestemmelsen herom var bin- dende for begge parter. Kronevagt har påstået, at Sagsøger har ladet sig ansætte i en konkurrerende virksom-hed, imens han var ansat hos Kronevagt. Der er ikke ført bevis for anbringen-det. / 14 Det er gjort gældende, at sagsøger har nægtet at tilbagelevere effekter, ejet af Kronevagt. Sagsøger har forklaret, at han i forbindelse med forberedelsen af sin fars be- gravelse den 4. juni 2020 telefonisk blev kontaktet af Person 1, der anmodede ham om, at aflevere de effekter som han havde tilhørende virksomheden. Sagsøger oplyste, hvilket også støttes af bilag 8, at effekterne ville blive afleveret dagen efter. Dette accepterede Person 1 ikke og samme dag blev der udfærdiget en bort-visningsskrivelse, se bilag 9. Retten har lagt vægt på, at der alene blev anmodet om aflevering én gang, afle- vering blev ikke nægtet, men udsat og det særligt henset til den uopsættelige situation som Sagsøger befandt sig i og som var begrundelsen for, at afleve-ring ikke straks kunne effektueres. Sagsøger findes derfor uretmæssigt at være bortvist fra sin stilling hos Kronevagt. Herefter skal det afgøres, om Sagsøger hos Kronevagt Security ApS skal be- tragtes som funktionær. Ifølge hans ansættelseskontrakt, var han ansat som ti- meaflønnet sikkerhedsvagt. Det fremgår af parternes ansættelseskontrakts pkt. 11.1, bilag 1, at Sagsøger ikke var ansat som funktionær. Det påhviler Sagsøger at løfte bevisbyrden for, at han alligevel skal betragtes som omfattet af funktionærlovens bestemmelser. Indledningsvis skal det anføres, at aflønningsformen (timeløn, månedsløn osv.), ingen betydning har for, om man er omfattet af funktionærs begrebet. Sagsøger har via bilag 4 dokumenteret, at han udførte arbejdsopgaver der til dels er omfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a om kontorarbejde. Efter Sagsøgers forklaring, må det lægges til grund, at han havde ansvaret for arbejdsopgaver, der i det væsentlige udføres på arbejdsgiverens vegne og såle-des omfatter ledelse og tilsyn, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, litra c. Sagsøger har forklaret blandt andet, at han var en del af ledelsesgruppen, og har henvist til bilag 17, hvoraf det fremgår, at han var en del af ledelsesgruppens telefon-kæde. Han har forklaret, at han blandt andet afholdt lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere og håndterede personalesager, herunder med drøftelser med fagforeninger og advokater. Sagsøgte har fremsat anbringender om, at disse oplysninger ikke er korrekte, men der er ikke ført modbevis. Sagsøgte har oplyst, at Sagsøger var klar over/vidende om, at Kronevagt Security ApS' behov for ham var væk og han vidste, at afskedigelse ville ske / 15 med 14 dages opsigelsesvarsel. Det er gjort gældende, at der under sådanne omstændigheder ikke er anledning til at udmåle en erstatning for usaglig af- skedigelse. Det er rettens holdning, at ræsonnementet forudsætter, at Sagsøger bevidst og uretmæssigt skulle have fremprovokeret en bortvisning, hvilket ikke er bevist. På grundlag af Sagsøgers forklaring lægges det til grund, at han i halvdelen af sin ansættelsestid var beskæftiget med arbejdsopgaver, der havde karakter af kontorarbejde eller ledelsesopgaver og at han således var omfattet af funktions- lovens bestemmelser og er berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn, jf. funktionærlovens § 2b, stk. 1. Parterne er enige om den økonomiske opgørelse, dog undtaget kravet på godt- gørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevisloven § 6, stk. 1. Retten finder grundlag for at følge sagsøgers påstand om godtgørelse på 10.000,00 kr. da det mangelfulde ansættelsesbevis har haft direkte skadevirk-ning for den ansatte. Sagsøger gives således medhold fuldt medhold i sagen. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald og til dæk-ning af advokatudgift med 36.000,00 kr., med tillæg af moms, i alt 45.000,00 kr., og af retsafgift med 8.060,00 kr., i alt 53.060,00 kr. Sagsøger er ikke momsregi-streret. THI KENDES FOR RET: Kronevagt Security ApS skal til Sagsøger betale 323.504,27 kr. med procesrente fra den 19. oktober 2020 af 323.504,27 kr. Kronevagt Security ApS skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 53.060,00 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 8. november 2021 Sag BS-40661/2020-GLO <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Anja Linde) mod Kronevagt Security ApS (advokat Anette Prang) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 19. oktober 2020 og omhandler spørgsmålene; om sagsøgte uretmæssigt har bortvist sagsøger fra sin stilling hos sagsøgte, hvorefter sagsøger er berettiget til erstatning for løn mv. og godtgørelse for usaglig afskedigelse 0g for mangelfuldt ansættelsesbevis. <anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstand: Kronevagt Security ApS skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 323.504,27 kr. med procesrente fra den 19. oktober 2020 af 323.504,27 kr: Påstanden er opgjort sådan: Erstatning for løn i perioden 5.juni 30.juni 2020 (18 arbejdsdage) Erstatning for løn i perioden 1.juli ~ 30. september 2020 (gennemsnitlig månedsløn af 39.218,45 kr. x 3 Måneder) 2 Erstatning for månedstillæg for 5.juni 30. september 2020 (4 måneder af 3.500,00 kr: per måned) Optjent SH betaling af ovenstående (0,01 % af 164.739,96 kr: Feriegodtgørelse af ovenstående (12,5 % af 164.739,96 kr: Godtgørelse for usaglig afskedigelse jf. funktionærslovens 8 2 b, (3 måneders løn af månedlige Lønandele af total 42.718,45 kr. Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis Ialt Sagsøgte, Kronevagt Security ApS, har fremsat principal påstand om frifindelse 0g subsidiært om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af sagsøger. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a Oplysningerne i sagen Forklaringer <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at han blev ansat hos Kronevagt Security ApS pr: 7.januar 2019 som vagt. Han har været i branchen i over 25 år og er også uddannet som livvagt. Hans arbejde bestod i, at være vagt på ambassadø-rens privatbolig. Når han var vagt; sad han i uniform på residenten. Denne er beliggende på en villavej, med tilhørende garage, hvori der er indrettet en vagtstue med køkken; toilet og teknisk udstyr som overvågningskameraer m.v. Som vagt har man forskellige opgaver; blandt andet skal man sikre; at der ikke kommer uvedkommende ind på ambassadens område. Man foretager forskelli-ge runderinger på området; tager flag ned 0g sætter op, assisterer; når ambas-sadøren kommer og går, med kontrol af, hvilke personer, der er til stede og som følger med mv. Man kontrollerede håndværkere 0g andre arbejdere, der tjek-kede ind på adressen for at udføre bestilte opgaver og personer blev registreret med pas/kørekort og de skulle observeres mens de var i boligen; så at man sik-rede sig at de ikke udførte andre opgaver; end dem, som de var hyret til. 3 Efter kort tid, ændrede hans opgaver sig. Han blev bedt om at hjælpe til med vagtplanen. <anonym>Person 1</anonym> sagde; at han ville give et tillæg herfor; der først blev fastsat til 1.500,- kr,, og det blev senere forhøjet. <anonym>Person 1</anonym> bad ham om at udføre opgaven; da <anonym>Person 1</anonym> ikke var så organisatorisk 0g selv ville slippe for opgaven. Han har erfaring med træning af vagtpersonale m.v. og derfor mente <anonym>Person 1</anonym> at han godt kunne stå for opgaven. Firmaet fik også opgaver med at være vagt inde på konsulatområdet; der var et lejet kontorområde og på byggeområdet; hvor de skulle opføre en ny ambassa-de. Ved udvidelsen af opgaverne kunne han være supervisor og han fik ansva-ret for at sørge fOr, at vagterne var korrekt uddannet og at de udførte opgaver-ne som de skulle; at de havde den korrekte uniformering osv. Han foretog uanmeldte kontrolbesøg for at tjekke op på, at de udførte deres arbejdsopgaver korrekt. Han stod til rådighed 24/7. De ansatte havde fået besked om, at hvis der var et uopsætteligt problem; der skulle løses, så kunne de straks ringe til ham; men hvis det kunne vente til dagen efter, så skulle de det. Han er blevet ringet op mange gange og er da kørt til arbejdspladsen. Da de fík udvidelsen af vagtopgaverne, var han på kontoret, hvor han blev præsenteret for de nye ansatte <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Dette var i sommeren 2019. De havde stort møde på kontoret; hvor en masse mulige nye ansatte var med. Han havde efter aftale med <anonym>Person 1</anonym> lavet en præsentation over deres vagtplaner 0g lønforhold, hvilken blev præsenteret af <anonym>Person 1</anonym> Han fik oplyst; at <anonym>Person 2</anonym> skulle lave vagtplanen for de andre på ambassaden 0g at han selv skulle være tilknyttet ambassaden. <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> blev begge ansat på fast løn som operationsmanager og <anonym>Person 3</anonym> skulle lave planerne for de to andre steder. Han fik da ikke noget tilskud, 0g fungerede som almindelig vagt. Det viste sig imidlertid at <anonym>Person 2</anonym> lavede en masse fejl og ambassaden bad om at <anonym>Person 1</anonym> kiggede på det. Selv blev han bedt om ikke at kommentere på det. <anonym>Person 1</anonym> var meget nervøs over det, da de kunne miste opgaven. <anonym>Person 1</anonym> ville fyre <anonym>Person 2</anonym> men denne sagde selv op før. <anonym>Person 1</anonym> måtte igen overtage opgaven med at få ud-arbejdet vagtplan. Efter yderligere en måned fyrede <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> 0g sagde; at han ikke stolede på ham: Selv overhørte han samtalen: <anonym>Person 3</anonym> ringede til ham og sagde, "hvad skal jeg gøre; jeg er lige blevet fyret?? Han sagde til ham; at han skulle blive på stedet; "jeg har brug for dig indtil der er en anden vagt"' sagde han. Han havde adgang til et it-system hos virksomheden; hvor han indtastede op- lysninger om vagternes timeantal. Revisoren anvendte oplysningerne til at ud- regne løn og udarbejdede lønsedler: Disse blev sendt til ham til kontrol. <anonym>Person 1</anonym> sagde på et tidspunkt; at han også ville kontrollere lønoplysningerne, hvilket han så gjorde og så skrev han til <anonym>Sagsøger</anonym> om, at disse var godkendt. <anonym>Person 1</anonym> var inter-esseret i at se, hvor mange timer der blev anvendt; da han ikke selv var på plad-sen. De var kun; når de ikke kunne finde andre vagter at <anonym>Person 1</anonym> deltog i vagtop-gaverne. Dette skete kun få gange og han lavede da mange fejl og så blandt an-det ikke at livvagterne 0g ambassadøren var kørt fra boligen. Det kunne være svært at få fat i <anonym>Person 1</anonym> Enten tog denne telefonen straks eller også kunne der gå dage, hvor man ikke kunne kontakte ham. Han havde den daglige ledelse og medarbejderne henvendte sig til ham om løn m.v. Han kunne få opkald om ferieløn; løn m.v altså mange forskellige emner. Den beskrivelse afhans arbejdsopgaver som han udarbejdede og sendte til <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> i januar 2020 skete fordi, det var aftalt, som grundlag for det tillæg som han fik; der nu var fastsat til 3.500,- kr. pr. måned. Blandt arbejdsopgaverne var der ansvaret for opdatering af SOP; der står for Standard Operating Proceder: Det var en beskrivelse af, hvorledes vagterne skulle forholde sig i forskellige situationer; feks. "hvad skal vi gøre ved angreb på boligen?" "hvad, hvis am-bassadøren bliver syg?" "Hvad, hvis der kommer uventet besøg ?" Osv. Hans stilling ændrede sig betydeligt. Da han bad om det første tillæg sagde <anonym>Person 1</anonym> "så skal jeg have en liste over; hvad du laver" Denne udarbejdede han 0g send-te til <anonym>Person 1</anonym> De 1.500,- kr. dækkede ikke og derfor satte de tillægget til 3.500,- kr. Det burde være meget højere. Han stod for oplæringen af de nye vagter; men der står ikke noget med ledelse og tilsyn i hans liste. Det var hans opgaver at 'opdatere de forskellige vejledninger ved ændringer; hvis det ikke fungerede, hvis der kom nye ansatte; hvis ambassaden ønsker ændringer; feks. når der blev ansat nye stuepiger; skulle de registreres med billede 0g personlige oplysninger om personen. Der skulle udarbejdes evakue-ringsplaner m.V. Han har lavet 80 - 90 % afmanualen; med input fra de ansatte og livvagterne. Da <anonym>Person 2</anonym> blev ansat; omskrev han det hele. Han kommenterede selv på den nye manual, der havde en masse fejl. De timer han brugte på ledelse og tilsyn var udover hans almindelige arbejde. Det er almindeligt kendt; at som supervisor eller teamleder; der kører man på uanmeldte tilsyn på de ansatte. 5 Der er ikke lavet noget tillæg til kontrakten. I 2020 skulle de have nye kontrak-ter 0g <anonym>Person 1</anonym> sagde, at han havde sendt en besked ud om det. Der gik dog lang tid med at få en ny kontrakt; helt op til 6 måneder: Da han ansatte de nye opera-tions maneger fik de deres ansættelseskontrakt efter 2 uger, men livvagterne fik først deres efter 3 måneder. Når <anonym>Person 1</anonym> skulle lave noget administrativt; skulle man kigge ham over skulderen; fordi ellers blev det ikke gjort. Han vurderer; at hans ledelses og administrative opgaver fordelte sig med ca. 50 % af hans arbejdstid og de almindelige vagtopgaver med de øvrige. Det er svært at sætte tid på, når man står til rådighed hele tiden. Kontrakten blev lavet af et sikkerhedsfirma i Dubai. Opgaven med bevogtning var delt. Noget skulle betales af ambassaden; noget af det vagtfirma som am-bassaden havde antaget i Dubai til at stå for aftale med et dansk firma og noget skulle betales af Udenrigsministeriet. <anonym>Person 1</anonym> mente at han havde lavet en aftale med ambassaden om, at han også skulle stå vagt på byggepladsen og på am-bassaden Han brokkede sig derfor; da betaling ikke kom. Ambassaden henvi-ste ham til, at tale med sikkerhedsfirmaet. <anonym>Person 1</anonym> talte med <anonym>Sagsøger</anonym> om det og denne sagde; at han burde sætte en frist for betaling 0g eller vælge at holde op med at gå vagt på stederne. Der blev fastsat en dato 0g deres kontrakt udløb ultimo juni 2020. Han måtte ikke sige noget til de ansatte. <anonym>Person 1</anonym> sagde om fredagen inden 3.juni 2020,at hvis vi ikke får vores penge senest onsdag, så går vi fra opgaven. Han skrev selv en besked til de ansatte om, at når vi afslutter 3.juni kl. 06.00, så pak arbejdspladsen sammen og tag den med. <anonym>Person 1</anonym> havde selv hentet telefoner m.v. <anonym>Sagsøger</anonym> skulle tømme alt ved ambassadeboligen <anonym>Person 1</anonym> var usikker på, om han kunne fortsætte med nogle af de ansatte. Da alle ansatte havde fået en opsigelse; sagde <anonym>Person 1</anonym> at de personer; der havde været skemalagt, burde sidde på firmaets adresse og ikke derhjemme. <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> blev derfor bedt om at møde på kontoret; da de skulle have siddet vagt d. 3.6. <anonym>Person 1</anonym> havde andre vagtopgaver; som DSF færger, rundering for filmselskab 0g medborgerhus, men disse opgaver passede han selv. Han sagde; "vi må se, hvad der er af opgaver" Den 3.juni 2020 brugte han tid på pakke arbejdsplad- sen sammen og aflevere nøgler til det nyt firma. På dette tidspunkt var han ikke ansat hos det nye firma. Han kørte hjem for at hvile. Han blev ringet op om, at hans far var dårlig og på hospitalet og han kørte dertil. Det var hans søster; der ringede til ham. Han havde alle tingene i bilen og havde da Ikke talt med <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> KI. 14.50 går hans far bort. Ifølge faderens tro skal begravelsen finde sted inden- for 24 timer; det forsøgte de også at gå gennemført ved kontakt med faderens trossamfund, men til sidst valgte de, at gå til en almindelig bedemand. De aftal-te et møde næste morgen kl. 10. Han skulle samme dag kører hjem med nogle ting og hente sin niece, der skulle se afdøde. Dette skete kl. 22.00 om aftenen. Herefter gik han hjem i seng Dagen efter, skulle han hente sin mor og andre familiemedlemmer og de skulle mødes med bedemanden: De stod udenfor bedemanden og kl. 09.50 ringer telefonen og det var <anonym>Person 1</anonym> Han oplyste denne om, at han var på vej til møde med bede- manden; og at han kunne komme senere 0g aflevere tingene. <anonym>Person 1</anonym> oplyste, at han var ked af at høre om hans far; men at han skulle komme med tingene nu. Selv fastholdt han; at han skulle til møde med bedemanden og kunne komme senere. <anonym>Person 1</anonym> råbte nu ad ham og han lagde på. De var til møde med bedemanden og bagefter gik de på en café for at tale sam- men. De skulle til møde med stenhuggeren et par timer senere. Han skrev en besked til <anonym>Person 1</anonym> om, at han kunne komme og aflevere tingene dagen efter Han modtog en besked om aflevering i sin e-boks. Der stod om hans bortvis-ning. Han ringede til sin fagforening om mandagen 0g sagen kørte så derfra. Da han skulle aflevere effekterne, skrev han til advokaten; at han ville aflevere effekterne i receptionen med vidner til stede. Afleveringen blev aftalt med ad- vokat og hans vidne lydoptog afleveringen: Der var andre ansatte til stede; i kroneuniform og han fik en liste med effekter som de mente manglede. Han bad om en kvittering på de enkelte effekter; da kvitteringen var uspecificeret. Der var flere effekter hjemme; så han foretog to afleveringer i alt. En måned se-nere fik han et opkald fra politiet om at han var anmeldt for tyveri fra arbejds-pladsen. De havde ikke fulgt op på, at han havde afleveret alle effekterne. Han fik ansættelse i det nye vagtselskab pr. den 6.juni, altså dagen efter sin bortvisning. Direktøren i selskabet har han kendt i 25 år og han havde fortalt <anonym>Sagsøger</anonym> at de bød på opgaven og at de regnede med at kunne få den; når Kronevagt ikke længere havde den. Da han blev bortvist; ringede han 0g spurgte efter ar-bejde. Dette fik han straks tilbudt. Han er medlem af ASE lønmodtager; Han er ikke frelancer 0g har ikke angivet det. Han har en kollega som kører taxa ved siden af som selvstændig 0g det syntes han var interessant og han valgte derfor at oprette et ApS og vil køre taxa. Aktiviteten er først kommet i gang i år Han blev først ansat i det nye firma pr. 6.juni 2020. At kontrakten angiver dato-en 20.2.2020 skyldes, at det er den dato; hvor ansættelseskontrakten som formu-lar er udarbejdet. Han var heldig, at han vidste at kontrakten ville ophøre; det vidste han via ledelsesgruppen. En masse ansatte vidste ikke noget. Han talte med direktøren idet nye firma, der informerede ham om, at det kunne være, at de overtog opgaven; og det blev aftalt; at så kunne de snakke sammen da. <anonym>Vidne 2</anonym> har oplyst; at <anonym>Sagsøger</anonym> er hendes storebror: Hun kan bekræfte, at de var sammen den 4.juni 2020. Årsagen til at hun husker datoen ex, at deres far døde dagen før, den 3.6.2020. De skulle til bedemanden om formiddagen den 4.juni 2020. De stod udenfor bedemandens kontor, fordi de var kommet lidt tidligt og de ventede på familie. <anonym>Sagsøgers</anonym> telefon ringede og <anonym>Sagsøger</anonym> sagde "min far døde i går så vi står udenfor bedemanden? Der blev spurgt til noget. Hun hilste på søsteren <anonym>Person 5</anonym> Hun reagerede på, at <anonym>Sagsøger</anonym> måtte gentage, "min far døde i går, så vi står ved bedemanden? Samtalen handlede om noget udstyr. Hun hørte <anonym>Sagsøger</anonym> sige, "jeg står ikke til rådighed 24-7, skal nok kigge på det? Der blev sagt noget med "Hør her; din lille 1. 0g <anonym>Sagsøger</anonym> lagde på. <anonym>Sagsøger</anonym> sagde ikke - 2 "jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre for dig? <anonym>Vidne 3</anonym> har oplyst blandt andet; at hun er niece til <anonym>Sagsøger</anonym> Hun var sammen med <anonym>Sagsøger</anonym> den 4. juni 2020. Morfaren var død dagen inden og de skulle til bedemanden: Det var vist formiddag: <anonym>Sagsøgers</anonym> telefon ringede; da de stod uden- for. Hun hørte på tonelejet; at det var arbejdsrelateret. Hun kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Stemningen var til at starte med ok;, men efter nogen tid blev tonen højere . Hun kiggede undrede og tænkte; "hvad fanden foregår der" Hun har hørt, at <anonym>Sagsøger</anonym> sagde, "Jeg tager ikke imod ordre? men ikke, at han har sagt; at han ikke var ansat. <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke sagt noget om begravelse. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han har været ansat hos Kro-nevagt; ansættelsen ophørte i starten af juni 2020. Han havde 2 ugers opsigel-sesfrist. Han kan bekræfte, at han har underskrevet bilag 12, en tro 0g love er-klæring. Teksten er skrevet af <anonym>Person 4</anonym> som var ansat hos Kronevagt. Teksten er gennemgået sammen. Begge har skrevet under på hver sin erklæring . Fores-purgt til datoen for telefonsamtalen oplyste; vidnet; at det var onsdag den 3.juni om formiddagen. Han hørte da <anonym>Sagsøger</anonym> sige til <anonym>Person 1</anonym> at "jeg er ikke ansat hos dig længere 0g tager ikke imod ordre for dig? Foreholdt, at <anonym>Sagsøger</anonym> har oplyst; at han er ansat hos det nye firma pr. 6.juni 2020 oplyste vidnet; at det er hans opfattelse, at <anonym>Sagsøger</anonym> har oplært folk det nye sted og derfor var ansat før sin bortvisning. Han kørte forbi vagtstedet om aften den 3. juni 2020, 0g han så da <anonym>Sagsøgers</anonym> bil holde der; det syntes han var mærkeligt. Han genkendte bilen. Han håbede ikke; at det var rigtigt; da de lige havde mistet aftalen. Han har ikke set <anonym>Sagsøger</anonym> oplære de nye vagter: Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: 99 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende Det er arbejdsgiveren; der bærer bevisbyrden for, at en bortvisning er berettiget;, I dette tilfælde er det derfor Kronevagt Security ApS (herefter kaldet Krone-vagt), der bærer bevisbyrden for, at <anonym>Sagsøger</anonym> dels har handlet groft illoyalt ved at lade sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt Security ApS, og dels at <anonym>Sagsøger</anonym> har nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Kronevagt. Kronevagt påstår, at <anonym>Sagsøger</anonym> har ladet sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt. <anonym>Sagsøger</anonym> afviser; at denne påstand har hold i vir-keligheden; og Kronevagt har til trods for opfordringer herom; da heller ikke kunnet fremlægge dokumentation for denne påstand. Endvidere afviser <anonym>Sagsøger</anonym> at han har nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Krone-vagt; hvilket i øvrigt er dokumenteret ved sms-korrespondance fremlagt som bilag 8, ligesom det vil blive forklaret under partsforklaringen såvel som vidne-forklaringer; Kronevagt har påstået; at <anonym>Sagsøger</anonym> selv har ophævet ansættelsesforholdet over for Kronevagt, hvilket han skulle have gjort den 3.juni 2020. Det er Kronevagt; der bærer bevisbyrden for; at dette er tilfældet. <anonym>Sagsøger</anonym> afviser; at han selv har ophævet ansættelsesforholdet på noget tidspunkt. Dette kan bevidnes af de to tilstede-værende vidner under samtalen mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> der i øvrigt fandt sted den 4. juni 2020, 0g altså ikke den 3.juni 2020, som det er påstået af Krone-vagt. Der er fremlagt to tro- og loveerklæringer som sagens bilag 12 0g 13, hvor to medarbejdere bekræfter at være vidende til telefonsamtalen. Disse tro- og loveerklæringer bør ikke tillægges bevismæssig værdi. For det første gælder et umiddelbarhedsprincip i dansk retspleje; 0g beviser bør derfor føres umiddelbart for den dømmende ret. For det andet er erklæringerne påfal-dende ens, 0g ned til mindste tegnsætning har medarbejderne afgivet en helt identisk forklaring på, hvad der blev sagt. For det tredje hænger de skriftlige forklaringer ikke sammen med den faktiske tidslinje i sagen. De skriftlige forklaringer støttes af <anonym>Person 1</anonym> forklaring om, hvad der blev sagt under telefonsamtalen med <anonym>Sagsøger</anonym> den 4. juni 2020, nemlig at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle have sagt: Som sagt - jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordrer fra dig, jeg kommer med dem når jeg har tid, min far døde i går og jeg er til begravelse Påstanden om, at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle have fremkommet med denne udtalelse; forekom-mer dog ingenlunde troværdig, ligesom den i øvrigt er dokumenteret usand af følgende grunde: <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> talte ikke i telefon sammen om formiddagen den 3. juni 2020, jf. bilag 16. <anonym>Sagsøgers</anonym> far døde den 3.juni 2020 om eftermiddagen; 0g <anonym>Sagsøger</anonym> kan derfor umu- ligt have udtalt i telefonen: "Jeg er til begravelse? Det fremgår desuden af funktionærlovens $ 2, stk. 7, og ansættelseskontraktens pkt. 8.2 (bilagl) at en opsigelse skal være meddelt skriftligt for at være gyldig. Formålet med denne regel er netop at undgå tvivl om; hvorvidt en stilling er opsagt. <anonym>Sagsøger</anonym> har på intet tidspunkt; hverken mundtligt eller skriftligt; op-sagt sin stilling hos Kronevagt Security ApS. Endvidere skal jeg gøre gældende, at hvis Kronevagt var af den opfattelse, at <anonym>Sagsøger</anonym> allerede selv havde ophævet sit ansættelsesforhold, så har det formodning imod sig, at Kronevagts advokat ikke nævner dette med et ord i den efterføl-gende bortvisningsskrivelse. <anonym>Sagsøger</anonym> har ved fremlæggelse af bilag 4, 5,6, 7 og 17 dokumenteret; at hans stilling havde udviklet sig til at være en funktionærstilling . Det fremgår af funktionærlovens $ 1, stk. 1, litra a, at bla. kontormedhjælpere, der er beskæftiget ved kontorarbejde, har funktionærstatus . <anonym>Sagsøger</anonym> udførte i vidt omfang kontorarbejde, da han bl.a. stod for: Afholdelse af ansættelsessamtaler med kandidater til ledige stillinger i virksomheden Afholdelse af lønsamtalerlforhandlinger med eksisterende medarbejdere Håndtering af personalesager; 0g drøftelser med fagforeninger 0g advo- kater i den forbindelse Kvalitetssikring af lønkørsel Afskedigelser og bortvisning af medarbejdere ~ udarbejdelse af skriftlige dokumenter i den forbindelse Udarbejdelse af vagtplaner 10 Det fremgår af funktionærlovens $ 1, stk. 1, litra a, at personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede og føre tilsyn med andres udførelse af arbejde, varetager en stilling, der er omfattet af funktionærloven. <anonym>Sagsøgers</anonym> stilling havde netop udviklet sig til en sådan stilling da han forestod følgende opgaver i virksomheden: Afholdelse af lønsamtalerlforhandlinger med eksisterende medarbejdere Håndtering af personalesager; 0g drøftelser med fagforeninger 0g advo- kater i den forbindelse Kvalitetssikring af lønkørsel Afskedigelser og bortvisning af medarbejdere ~ udarbejdelse af skriftlige dokumenter i den forbindelse Udarbejdelse af vagtplaner At disse arbejdsopgaver ikke fremgår af <anonym>Sagsøgers</anonym> ansættelseskontrakt, har ikke be-tydning for; om <anonym>Sagsøger</anonym> har funktionærstatus, da det er arbejdets karakter 0g ikke indholdet af ansættelseskontrakten; der i denne henseende er afgørende . Det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> var timelønnet, udelukker heller ikke funktionærstatus. Af-lønningsformen er ikke et afgørende parameter for, hvorvidt en medarbejder er omfattet af funktionærlovens regler; jf. funktionærlovens $ 1. Det er desuden ikke muligt at aftale sig ud af et funktionær-forhold, da funktionærlovens regler er præceptive. Bortvisningen af <anonym>Sagsøger</anonym> er derfor omfattet af funktionærlovens 8 2 b, stk. 3. En af-skedigelse af <anonym>Sagsøger</anonym> med den i bortvisningsskrivelsens anførte begrundelse ville tillige være uberettiget;, da det er direkte usandt, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde ladet sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt, 0g at <anonym>Sagsøger</anonym> havde nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Kronevagt. <anonym>Sagsøger</anonym> er derfor berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn; jf. funktio-nærlovens 8 2b, stk. 1. Da <anonym>Sagsøgers</anonym> stilling udviklede sig til en funktionærstilling, aftalte parterne, at han skulle modtage et fast løntillæg på kr. 3.500,00 om måneden. Dette ses af bilag 4, 0g løntillægget på kr: 3.500,00 for de enkelte måneder skal derfor regnes med som en del af <anonym>Sagsøgers</anonym> løn i beregningen af det samlede krav. Det er arbejdsgiveren; der har ansvaret for at ansættelsesbevisloven til enhver tid er opfyldt under ansættelsesforholdet:. Det vil sige; at det er arbejdsgiveren; 11 der har ansvaret for at eventuelle ændringer i en medarbejders stilling noteres i ansættelsesbeviset. I dette tilfælde har Kronevagt ikke levet op til dette krav; da Kronevagt ikke har sørget for at notere <anonym>Sagsøgers</anonym> funktionærstatus og løntillæg på ansættelsesbeviset. Disse mangler i ansættelsesbeviset har desuden direkte ind- flydelse på denne tvist; hvorfor <anonym>Sagsøger</anonym> er berettiget til en godtgørelse for mangel-fuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevisloven $ 6, stk. 1, 0g godtgørelsen bør fastsættes til kr. 10.000,00 jf. retspraksis (U.2011.895H). Kronevagt Security ApS har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for de nedlagte påstande gøres det indledningsvist gældende at <anonym>Sagsøger</anonym> aldrig 1) har været ansat som hverken funktionær eller på funktionær-lignede vilkår i Kronevagt Security ApS, 0g 2) at <anonym>Sagsøger</anonym> den 3.juni 2020 meddelte til Kronevagt Sevurity ApS, at han ikke længere var ansat hos Krone-vagt Security ApS, hvorfor at Kronevagt Security ApS 3) derfor berettiget kun-ne bortvise <anonym>Sagsøger</anonym> alternativt at <anonym>Sagsøgers</anonym> ansættelsesforhold hos Krone-vagt Security ApS følgelig var ophørt. En medarbejders meddelelse til sin arbejdsgiver om ikke længere at være ansat indebærer; at arbejdsgiverens pligter ophører på stedet, og at medarbejderen misligholder ansættelsesforholdet ved ikke at respektere opsigelsesvarslet. Det-te indebærer som udgangspunkt; at arbejdsgiverens pligter ophører på stedet. En arbejdsgiver kan i denne sammenhæng vælge at bortvise for at sikre; at der ikke er diskussion om, at medarbejderen måtte have krav mod arbejdsgiveren for opsigelsesperioden Det fremgår af sagsfremstillingen, at <anonym>Sagsøger</anonym> den 3.juni 2020 gav sådan meddelelse til <anonym>Person 1</anonym> Det er i denne sammenhæng, at der er sket bortvisning den 4. juni (sagens bilag 9), som er berettiget. udgår Såfremt Retten måtte finde; at bortvisningen af <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var gyldig, så gøres det gældende, at: <anonym>Sagsøger</anonym> fik et løntillæg stort 3.500 kr: for ekstra ydelser; primært lægning af vagtplaner; som han kunne lave under sin vagtvirksomhed. For løntillægget af 3.500 kr. 9 udførte <anonym>Sagsøger</anonym> således aldrig vagtplanlægningsarbejdet på Krone - vagt Security ApS? kontor; men altid ude på den vagtopgave; han alligevel var på, hvilket primært var hos ambassadørens residens. Det var derfor i det nor-male arbejde. Dvs. da <anonym>Sagsøger</anonym> udførte vagtplanlægningerne; bar han altid Kronevagt Security ApS' vagtuniform Det bemærkes samtidig at <anonym>Sagsøger</anonym> allerede tidligere, havde fået et månedstillæg af kr. 3.000, jf. lønsedlen fremlagt som sagens bilag 2. Dette steg således blot kr. 500 ved at han nu lavede vagt-planer; 12 Løntillægget af stort 3.500 kr. er at sidestille med et funktionstillæg. <anonym>Sagsøger</anonym> fik altså dette for at lave virksomhedens vagtplanlægning. Man bliver heller ikke funktionær blot af at få tildelt et sådant. Det fremgår da også direkte eks-plicit af parternes ansættelseskontrakts pkt. 11.1, der er fremlagt som sagens bilag 1 at <anonym>Sagsøger</anonym> ej var funktionær: Funktionærloven er ikke gældende for ansættelses - forholdet. 99 udgår <anonym>Sagsøger</anonym> har aldrig været leder eller med i nogen ledergruppe. Der var kun én leder i virksomheden; hvilket var adm. direktør <anonym>Person 1</anonym> Virksomheden har ikke en størrelse, hvor der er behov for flere. Det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> en-kelte gange var med til ansættelsessamtaler; gør ham ej heller til funktionær. Det er alm. praksis i mange firmaer; at medarbejdere er med for at vurdere kandidaterne. Det følger af <anonym>Sagsøgers</anonym> lønsedler, at han løbende i den periode efter han op-pebar løntillægget, blev afregnet pr: time og for vagtkørsler i overensstemmelse med den som i sagens bilag 1 fremlagte aftale. <anonym>Sagsøgers</anonym> klare hovedbeskæftigelse i Kronevagt Security ApS var klassisk vagtvirksomhed, hvilket vil sige rundering 0g observering: <anonym>Sagsøgers</anonym> bibe- skæftigelse blev på et tidspunkt at lave vagtplaner: Selv hvis tillægget på 3.500 kr: anses som betaling for kontorvirksomhed, så overstiger vederlaget for vag-ter mere end 10 gange det anførte tillæg Udgår IU 1974.481 H fandt Højesteret, at en ansat i en pølsevogn, ikke var at betragte som funktionær; idet det primære arbejde; som var hovedbeskæftigelsen; be-stod i tilberedning med fortæring på stedet; Det forhold; at bibeskæftigelsen; som var køb og salg af_ pølser efter funktionærlovens 8 1, stk. 1, litra a) var en mindre del af arbejdet, kunne det derfor ej medføre, at den ansatte blev tillagt funktionærvilkår. Udgår Udgår Det opgjorte erstatningskrav bestrides i sin helhed, jf. punktet ovenfor. I for- længelse heraf følger det, at <anonym>Sagsøger</anonym> jf. ansættelseskontraktens pkt. 3.1.imel- lem ham og Kronevagt Security, der er fremlagt som sagens bilag 1 ikke var garanteret noget minimums timeantal, men der forventedes 10 timer. Det frem- satte krav kan derfor aldrig give grundlag for det opstillede regnestykke i stævningen. Herudover da <anonym>Sagsøger</anonym> ej var funktionær; kan han ej heller tilde-les kr: 10.000 for mangelfuldt ansættelsesbevis. 13 Udgår: Iog med, <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var funktionær hos Kronevagt Security ApS, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> selv har opsagt ansættelsesforholdet; er der ikke hjemmel til fastsættelse af godtgørelser for evt. usaglig afskedigelse. Det følger i forlængelse af pkt. 13 ovenfor nemlig af den supplerende sagsfrem - stilling i svarskriftet, at <anonym>Sagsøger</anonym> imeget voldsomme vendinger over for sin chef <anonym>Person 1</anonym> afviste at udlevere relevante effekter; 0g, at han har afvist at følge instrukser fra arbejdsgiver. Det er saglig grund til afskedigelse. Ovenstående skal sammenholdes med, at <anonym>Sagsøger</anonym> var klar overlvidende om, at Kronevagt Security ApS' behov for ham var væk, som følge af ophøret af vagtkørslen på De Forenede Emiraters Ambassade i Danmark. Han vidste; at afskedigelse ville ske med 14 dages opsigelsesvarsel. Der er under sådanne om- stændigheder ikke anledning til at udmåle en erstatning for usaglig afskedigel-se. Såfremt Retten måtte finde; at bortvisningen af <anonym>Sagsøger</anonym> var uberettiget 0g <anonym>Sagsøger</anonym> ikke selv har opsagt ansættelsesforholdet;, jf. sagens bilag 12 og 13 tro- og loveerklæringer: 71 'Jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre fra dig skal afvikling af <anonym>Sagsøgers</anonym> ansættelsesforhold ske i overensstemmelse med det i bilag 1 aftalte; 0g han har i så fald alene krav på vederlag for 14 dage beregnet på baggrund af et normalt vagtskema; idet <anonym>Sagsøger</anonym> aldrig var funktionær hos Kronevagt. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det påhviler en arbejdsgiver; der har bortvist en medarbejder at kunne doku- mentere eller sandsynliggøre; at bortvisningen har været berettiget. Allerede fordi det fremgår af ansættelseskontrakten, at en ophævelse skal ske skriftligt for at kunne tillægges virkning finder retten ikke, at det kan lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> har ophævet sin ansættelse. Bestemmelsen herom var bin- dende for begge parter. Kronevagt har påstået; at <anonym>Sagsøger</anonym> har ladet sig ansætte i en konkurrerende virksom-hed, imens han var ansat hos Kronevagt. Der er ikke ført bevis for anbringen-det. 14 Det er gjort gældende; at sagsøger har nægtet at tilbagelevere effekter; ejet af Kronevagt. <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at han i forbindelse med forberedelsen af sin fars be- gravelse den 4.juni 2020 telefonisk blev kontaktet af <anonym>Person 1</anonym> der anmodede ham om, at aflevere de effekter som han havde tilhørende virksomheden. <anonym>Sagsøger</anonym> oplyste; hvilket også støttes af bilag 8, at effekterne ville blive afleveret dagen efter. Dette accepterede <anonym>Person 1</anonym> ikke 0g samme dag blev der udfærdiget en bort-visningsskrivelse; se bilag 9 Retten har lagt vægt på, at der alene blev anmodet om aflevering én gang afle- vering blev ikke nægtet, men udsat og det særligt henset til den uopsættelige situation som <anonym>Sagsøger</anonym> befandt sig i og som var begrundelsen for, at afleve-ring ikke straks kunne effektueres. <anonym>Sagsøger</anonym> findes derfor uretmæssigt at være bortvist fra sin stilling hos Kronevagt. Herefter skal det afgøres; om <anonym>Sagsøger</anonym> hos Kronevagt Security ApS skal be - tragtes som funktionær. Ifølge hans ansættelseskontrakt;, var han ansat som ti- meaflønnet sikkerhedsvagt. Det fremgår af parternes ansættelseskontrakts pkt. 11.1, bilag 1, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var ansat som funktionær. Det påhviler <anonym>Sagsøger</anonym> at løfte bevisbyrden for, at han alligevel skal betragtes som omfattet af funktionærlovens bestemmelser: Indledningsvis skal det anføres; at aflønningsformen (timeløn; månedsløn osv;) , ingen betydning har for, om man er omfattet af funktionærs begrebet. <anonym>Sagsøger</anonym> har via bilag 4 dokumenteret; at han udførte arbejdsopgaver der til dels er omfattet af funktionærlovens 8 1, stk. 1, litra a om kontorarbejde. Efter <anonym>Sagsøgers</anonym> forklaring, må det lægges til grund, at han havde ansvaret for arbejdsopgaver; der i det væsentlige udføres på arbejdsgiverens vegne og såle-des omfatter ledelse og tilsyn; jf. funktionærlovens $ 1, stk. 1, litra c_ <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet, at han var en del af ledelsesgruppen; og har henvist til bilag 17 9 hvoraf det fremgår; at han var en del af ledelsesgruppens telefon-kæde. Han har forklaret, at han blandt andet afholdt lønsamtalerlforhandlinger med eksisterende medarbejdere og håndterede personalesager; herunder med drøftelser med fagforeninger 0g advokater. Sagsøgte har fremsat anbringender om, at disse oplysninger ikke er korrekte, men der er ikke ført modbevis. Sagsøgte har oplyst; at <anonym>Sagsøger</anonym> var klar overlvidende om, at Kronevagt Security ApS' behov for ham var væk og han vidste, at afskedigelse ville ske 15 med 14 dages opsigelsesvarsel. Det er gjort gældende; at der under sådanne omstændigheder ikke er anledning til at udmåle en erstatning for usaglig af- skedigelse. Det er rettens holdning at ræsonnementet forudsætter; at <anonym>Sagsøger</anonym> bevidst 0g uretmæssigt skulle have fremprovokeret en bortvisning, hvilket ikke er bevist. På grundlag af <anonym>Sagsøgers</anonym> forklaring lægges det til grund, at han i halvdelen af sin ansættelsestid var beskæftiget med arbejdsopgaver; der havde karakter af kontorarbejde eller ledelsesopgaver og at han således var omfattet af funktions - lovens bestemmelser 0g er berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn, jf. funktionærlovens 8 2b, stk. 1. Parterne er enige om den økonomiske opgørelse; dog undtaget kravet på godt - gørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevisloven $ 6, stk. 1. Retten finder grundlag for at følge sagsøgers påstand om godtgørelse på 10.000,00 kr: da det mangelfulde ansættelsesbevis har haft direkte skadevirk-ning for den ansatte. Sagsøger gives således medhold fuldt medhold i sagen Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald og til dæk-ning af advokatudgift med 36.000,00 kr;, med tillæg af moms, i alt 45.000,00 kr;, 0g af retsafgift med 8.060,00 kr:, i alt 53.060,00 kr: <anonym>Sagsøger</anonym> er ikke momsregi-streret. THI KENDES FOR RET: Kronevagt Security ApS skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 323.504,27 kr. med procesrente fra den 19. oktober 2020 af 323.504,27 kr. Kronevagt Security ApS skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger med 53.060,00 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /	34,241	36,742
1206	Afgørelse om, hvorvidt anklagemyndigeden skal tillades afspilning af videoafhøring som bevis trods vidnefritagelse	Appelleret	Straffesag	Retten på Frederiksberg	SS-880/2021-FRB	Almindelig domsmandssag	1. instans	286/21	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Knud Meden; Forsvarer - Advokat Jacob Kiil;				APK 0100-73241-01236-20		Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 6. maj 2021 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2. Proto-kolfører var Medarbejder ved retten. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 880/2021 Politiets nr. APK 0100-73241-01236-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Det tidligere fremlagte var til stede. Anklagerfuldmægtig Anklager var mødt for anklagemyndighe-den. Advokat Jacob Kiil var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato. Retten oplyste, at retten på baggrund af Østre Landsrets kendelse af 27. april 2021 havde anmodet bistandsadvokat, advokat Knud Meden, om at oplyse, hvorvidt han på vegne Forurettede ville påberåbe sig vidnefritagel-sesreglen i retsplejelovens § 171, stk. 1. Retten havde gårs dato ved e-mail modtaget bistandsadvokatens svar, hvoraf fremgår, at han påberåber sig vidnefritagelse på vegne af både Forurettede og Person. Anklager og forsvarer oplyste, at de havde modtaget bistandsadvokatens be- mærkninger. Anklageren anmodede om, at retten på trods heraf tillader afspilning af vide- oafhøringen af vidnet Forurettede som bevis under sagen, idet betin-gelserne for at meddele pålæg efter retsplejelovens § 171, stk. 3, efter ankla- gemyndighedens opfattelse er til stede. Anklageren henviste til U.2021.1725. Forsvareren protesterede herimod og henviste blandt andet til TFK 2021.83Ø og til sin materialesamling 2, i øvrigt. Std 75266 side 2 Efter votering afsagdes sålydende KENDELSE Østre Landsret har i kendelse af 27. april 2021 tiltrådt, at Forurettede er omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1, og anført, at denne bestemmelse finder anvendelse på videoafhøringer foretaget med henblik på at skulle bru- ges som bevis i retten. Østre Landsret har endvidere anført, at det i tilfælde, hvor forældremyndig- hedsindehaverens interesser kolliderer med barnets interesser, er bistandsad- vokaten for barnet, der er berettiget til at tage stilling til spørgsmålet om vid- nefritagelse på barnets vegne. Østre Landsret har endelig fundet, at det under hensyn til Forurettedes alder og sagens karakter først var efter, at Forurettede var afhørt til sagen, at bistandsadvokaten kunne vurdere, om han ville påberåbe sig vidnefritagelsen. Bistandsadvokaten har i e-mail af 5. maj 2021 anført, at han vil påberåbe sig vidnefritagelsesreglen for blandt andet Forurettede. Efter retsplejelovens § 171, stk. 3, kan retten, når et vidne er omfattet af vid- nefritagelse efter retsplejelovens § 171, stk. 1, pålægge vidnet at afgive for- klaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part el- ler samfundet findes at berettige dertil. Efter en samlet vurdering af den rejste tiltale og sagens beskaffenhed i øv-ritg, finder retten ikke, at sagen har en sådan betydning, at den berettiger til -mod bistandsadvokatens protest - at anvende videoafhøringen af Forurettede som bevis under sagen. Det forhold, at anklagemyndigheden i denne sag har valgt at rejse tiltalen efter straffelovens § 244, stk. 2, kan ikke føre til andet resultat. Thi bestemmes: Det tillades ikke anklagemyndigheden at afspille videoafhøringen af Forurettede som bevis under sagen. Anklageren kærede kendelsen til Østre Landsret og begærede sagen udsat på landsrettens afgørelse, da landsretten ikke ved sin kendelse af 27. april 2021 havde anledning til at tage stilling til, om betingelserne for at medddele pål- læg efter retsplejelovens § 171, stk. 3, var til stede. Forsvareren protesterede herimod. Retten imødekom begæringen om udsættelse for det tilfælde at Østre Lands- side 3 ret tillige vil admittere dette kæremål. Anklageren oplyste, at hun ville fremsende kæreskrift. Sagen blev herefter udsat til den 29. juni 2021 kl. 9.30. Retten hævet kl. 10.45. Dommer	Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 6. maj 2021 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 001 af <anonym>Dommer</anonym> med domsmændene <anonym>Domsmand 1</anonym> 0g <anonym>Domsmand 2</anonym> Proto-kolfører var <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er overholdt. Rettens nr. 880/2021 Politiets nr. APK 0100-73241-01236-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Det tidligere fremlagte var til stede. Anklagerfuldmægtig <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndighe-den: Advokat Jacob Kiil var mødt som beskikket forsvarer: Tiltalte var mødt og bekræftede sit navn og sin fødselsdato . Retten oplyste; at retten på baggrund af Østre Landsrets kendelse af 27. april 2021 havde anmodet bistandsadvokat; advokat Knud Meden; om at oplyse, hvorvidt han på vegne <anonym>Forurettede</anonym> ville påberåbe sig vidnefritagel-sesreglen i retsplejelovens $ 171, stk. 1. Retten havde gårs dato ved e-mail modtaget bistandsadvokatens svar, hvoraf fremgår, at han påberåber sig vidnefritagelse på vegne af både <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> Anklager og forsvarer oplyste; at de havde modtaget bistandsadvokatens be- mærkninger. Anklageren anmodede om, at retten på trods heraf tillader afspilning af vide- oafhøringen af vidnet <anonym>Forurettede</anonym> som bevis under sagen, idet betin-gelserne for at meddele pålæg efter retsplejelovens $ 171, stk. 3, efter ankla- gemyndighedens opfattelse er til stede. Anklageren henviste til U.2021.1725. Forsvareren protesterede herimod og henviste blandt andet til TFK 2021.83Ø og til sin materialesamling 2, i øvrigt Efter votering afsagdes sålydende KENDELSE Østre Landsret har i kendelse af 27. april 2021 tiltrådt, at <anonym>Forurettede</anonym> er omfattet af 'retsplejelovens $ 171, stk. 1, 0g anført; at denne bestemmelse finder anvendelse på videoafhøringer foretaget med henblik på at skulle bru - ges som bevis i retten. Østre Landsret har endvidere anført, at det i tilfælde; hvor forældremyndig - hedsindehaverens interesser kolliderer med barnets interesser; er bistandsad- vokaten for barnet; der er berettiget til at tage stilling til spørgsmålet om vid- nefritagelse på barnets vegne. Østre Landsret har endelig fundet; at det under hensyn til <anonym>Forurettedes</anonym> alder og sagens karakter først var efter; at <anonym>Forurettede</anonym> var afhørt til sagen, at bistandsadvokaten kunne vurdere, om han ville påberåbe sig vidnefritagelsen. Bistandsadvokaten har i e-mail af 5. maj 2021 anført; at han vil påberåbe sig vidnefritagelsesreglen for blandt andet <anonym>Forurettede</anonym> Efter retsplejelovens $ 171, stk. 3, kan retten; når et vidne er omfattet af vid- nefritagelse efter retsplejelovens $ 171, stk. 1, pålægge vidnet at afgive for- klaring; når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part el- ler samfundet findes at berettige dertil. Efter en samlet vurdering af den rejste tiltale og sagens beskaffenhed i øv-ritg finder retten ikke; at sagen har en sådan betydning at den berettiger til -mod bistandsadvokatens protest at anvende videoafhøringen af <anonym>Forurettede</anonym> som bevis under sagen. Det forhold, at anklagemyndigheden i denne sag har valgt at rejse tiltalen efter straffelovens 8 244, stk. 2, kan ikke føre til andet resultat. Thi bestemmes: Det tillades ikke anklagemyndigheden at afspille videoafhøringen af <anonym>Forurettede</anonym> som bevis under sagen. Anklageren kærede kendelsen til Østre Landsret og begærede sagen udsat på landsrettens afgørelse; da landsretten ikke ved sin kendelse af 27. april 2021 havde anledning til at tage stilling til, om betingelserne for at medddele pål- læg efter 'retsplejelovens $ 171, stk. 3, var til stede. Forsvareren protesterede herimod. Retten imødekom begæringen om udsættelse for det tilfælde at Østre Lands - ret tillige vil admittere dette kæremål. Anklageren oplyste; at hun ville fremsende kæreskrift. Sagen blev herefter udsat til den 29.juni 2021 kl. 9.30. Retten hævet kl. 10.45 <anonym>Dommer</anonym>	3,968	4,245
1207	Sag om, hvorvidt Sagsøgte 1 i sin egenskab af advokat i Sagsøgte, Advokatfirma som rådgiver for køber- og sælgerselskabet og som medvirkende advokat ved overdragelsen, og Sagsøgte 2... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-3534/2018-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	375/22	Konkurs og anden insolvens; Selskaber, fonde og foreninger;		Advokat - Morten Moltke Nygaard; Advokat - Simon Kristian Frøsig; Advokat - Torben Korsager Andersen;	Nej	Nej	Nej			/ RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 27. marts 2019 Sag BS-3534/2018-ARH Sagsøger ApS (tidligere Virksomhed ApS 1) under konkurs (advokat Vidne ved advokatfuldmægtig Person 1) mod Sagsøgte, Advokatfirma (advokat Simon Kristian Frøsig) og Advokat Sagsøgte 1 (advokat Simon Kristian Frøsig) og Sagsøgte 2 (advokat Torben Korsager Andersen) og Sag BS-24780/2018-ARH Sagsøgte, Advokatfirma (advokat Simon Kristian Frøsig) og Advokat Sagsøgte 1 / 2 (advokat Simon Kristian Frøsig) mod Statsautoriseret revisor Sagsøgte 3 (advokat Morten Moltke Nygaard) og Sagsøgte, Revisionsfirma (advokat Morten Moltke Nygaard) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Baggrunden for denne sag er en virksomhedsoverdragelse fra Virksomhed ApS 1 (nu Sagsøger ApS under konkurs) til Virksomhed ApS 2. Begge selskaber var ejet og ledet af Sagsøgte 2. Hovedsagen, BS 3534/2018, er anlagt den 1. februar 2018 og drejer sig om, hvor- vidt Sagsøgte 1 i sin egenskab af advokat i Sagsøgte, Advokatfirma som rådgiver for køber- og sælgerselskabet og som medvirken-de advokat ved overdragelsen, og Sagsøgte 2, som direktør i og ejer af køber- og sælgerselskabet, er erstatningsansvarlige over for konkursboet. Hvis de pågældende dømmes til at betale erstatning, skal der desuden tages stilling til den indbyrdes hæftelse mellem Sagsøgte 2 på den ene side og Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 på den anden side. Adcitationssagen, BS 24780/2018, er anlagt den 10. juli 2018, og drejer sig om, hvorvidt statsautoriseret revisor Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma som rådgiver for køber- og sælgerselskabet skal friholde Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1, hvis disse dømmes til at betale erstatning til konkursboet. Påstande BS 3534/2018: / 3 Sagsøgeren, Sagsøger ApS under konkurs, har fremsat påstand om, at Sagsøgte, Advokatfirma, Sagsøgte 1, og Sagsøgte 2, principalt solidarisk, subsidiært hver for sig, til Sagsøger ApS under konkurs skal betale 942.861 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 har fremsat på-stand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 har over for Sagsøgte 2 fremsat påstand om, at hun – hvis de dømmes in solidum med hende - skal friholde dem i sin helhed, herunder med hensyn til rente og sagsomkostninger. Sagsøgte 2, har over for Sagsøger ApS under konkurs påstået fri-findelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Sagsøgte 2 har over for Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 fremsat påstand om, at de – hvis hun dømmes in solidum med dem - solidarisk skal friholde hende i sin helhed, herunder med hensyn til rente og sagsomkostninger. BS 24780/18 Adcitanterne, Sagsøgte, Advokatfirma og advokat Sagsøgte 1, har fremsat påstand om, at adciterede 1, Sagsøgte 3, og adci-terede 2, Sagsøgte, Revisionsfirma - hvis adcitanterne dømmes i BS 3534/2018, - skal friholde dem med indtil halvdelen af det idømte beløb, herun-der med hensyn til rente og sagsomkostninger. Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma har påstået frifin-delse. Oplysningerne i sagen. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Virksomhed ApS 1 (i det følgende ”Selskabet”) indgik i foråret 2016 en af- dragsaftale med SKAT med bistand fra advokat Vidne. Ved mail af 26. ja-nuar 2017 til Vidne meddelte SKAT, at Selskabet havde misligholdt afta-len, hvorfor afdragsordningen var opsagt, og SKAT ville indgive konkursbegæ-ring. Vidne tog samme dag telefonisk kontakt til SKAT, og det blev derfra / 4 tilkendegivet, at SKAT ville indgive konkursbegæring mod Selskabet den føl- gende dag, medmindre Selskabet forinden selv havde indgivet begæring. Den 27. januar 2017, efter at Vidne havde haft kontakt med Sagsøgte 2 (i det følgende ”Sagsøgte 2”), og Selskabets revisor, Sagsøgte 3, indgav Selskabet begæring om konkurs. Med begæringen fulgte en ak-tiv/passiv-opgørelse, hvori Selskabets aktiver var anslået til 410.000 kr. (anlægs-aktiver 60.000 kr., varebeholdning 150.000 kr. og likvide midler 200.000 kr.) og passiverne var anslået til 1.550.000 kr. (SKAT 750.000 kr., leverandører 350.000 kr. og lønmodtagerforpligtelser 450.000 kr.) Den 30. januar 2017 deltog Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 i et møde med Vidne, hvori man drøftede den forestående konkurs og Sagsøgte 2's øn-ske om at drive tandlægeklinikken videre. Skifteretten i Horsens afsagde den 2. februar 2017 konkursdekret over Selskabet med fristdag den 27. januar 2017 og udpegede Vidne som kurator. Få mi-nutter inden skifteretsmødet gik i gang, oplyste Sagsøgte 2 til Vidne, at Selskabet den 31. januar 2017 havde overdraget tandlægevirksomheden til Virksomhed ApS 3 (herefter ”Holdingselskabet”). Det hedder herom i retsbogen for skifteretten for den 2. februar 2017 blandt an- det: ”… Advokat Vidne fremlagde udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at virksomheden pr. 1. februar 2017 har skiftet navn til Sagsøger ApS. Han er netop blevet oplyst om, at virksomheden pr. 31. januar 2017 er blevet overdraget til Virksomhed ApS 3 for 300.000 kr. mod overtagelse af medarbejderforpligtelserne. Han har ikke været in-volveret i overdragelsen af selskabet. Sagsøgte 2 oplyste, at selskabet har drevet tandlægevirksomhed. Hun er uddannet tandlæge og har haft 6 medarbejdere. Virksomhedens proble-mer skyldes en skattegæld, der stammer fra en sygemelding, hvor hun fik refusion, som der ikke blev betalt SKAT af. Der har været indgået en af- dragsordning med SKAT, men vilkårene er ikke blevet overholdt. Hun oplyste følgende om virksomhedens aktiver: - Likvider for ca. 40.000 kr. - Debitorer ca. 150.000 kr. - Varebeholdning på ca. 30.000 kr. og anlægsaktiver for ca. 30.000 kr. er blevet overdraget til Virksomhed ApS 3 den 31. januar 2017. / 5 Hun oplyste følgende om virksomhedens passiver: - SKAT ca. 640.000 kr. - Leverandører ca. 350.000 kr. - Lønmodtagere ca. 300.000 kr. …” Konkursboet rykkede efterfølgende flere gange forgæves Sagsøgte 2 for fremsendelse af overdragelsesaftalen. Der er under sagen fremlagt overdragelsesaftale dateret 31. januar 2017 med følgende ordlyd: ” Overdragelsessaftale 31. januar 2017 Dags dato overdrager Virksomhed ApS 1 (cvr.nr. CVR nr. 1) alle selska-bets aktiver og aktiviteter til Virksomhed ApS 2 (cvr. nr. CVR nr. 2). Som betaling herfor overtager Virksomhed ApS 2 Alle medarbejderforpligtelser I Virksomhed ApS 1 til en anslået værdi af kr. 300.000.- I alt kr. 300.000.- Sælger: Køber: (sign. Sagsøgte 2) (sign. Sagsøgte 2) Sagsøgte 2 Sagsøgte 2 Virksomhed ApS 1 Virksomhed ApS 2 Adresse 1 Adresse 1 By 1 By 1” Den 3. februar 2017, dagen efter at Selskabet var blevet taget under konkursbe- handling, mødtes Sagsøgte 3 og Sagsøgte 2 med advokat Sagsøgte 1 fra Sagsøgte, Advokatfirma (i det følgende ”Sagsøgte, Advokatfirma”). Det blev på mødet aftalt, at advokaten skulle oprette en mere formel og professionelt udseende aftale med en præcisering af overdragelsens indhold, og at revisor til brug herfor skulle opgøre medarbejderforpligtelserne. / 6 Den 9. februar 2017 sendte Sagsøgte 3 en opgørelse til advokat Sagsøgte 1 over ”Medarbejderforpligtelser Sagsøger ApS” . Opgørelsen inde-holdt følgende poster: 1) Løn i opsigelsesperioden 605.342 kr. 2) Opsigelse af uddannelsesaftale 223.980 kr. 3) Fratrædelsesgodtgørelse 95.544 kr. 4) Restferie 154.677 kr. 5) Feriefridagstimer 20.731 kr. 6) Fritvalg, optjent 01.01 – 31.12 2016 15.408 kr. 7) Uddannelsesdage, optjent 01.01 -31.122016 12.762 kr. 8) Overarbejdstimer 12.708 kr. 9) Nettoferiepenge 2016 9.065 kr. 10) Skyldig løn 21.01 -01.02.2017 24.849 kr. 11) Pension, november 2016 15.605 kr. 12) Samlet betaling 17.995 kr. I alt 1.208.665 kr. Sagsøgte 1 udarbejdede herefter følgende overdragelsesaftale mellem Sagsøger ApS og Virksomhed ApS 2: ”… For overdragelsen er aftalt følgende nærmere vilkår: 1. Aftalens baggrund 1.1. Sælger har igennem hele 2016 været belastet af store afdrag på en gammel gæld. 1.2. Selskabets ledelse har i 2016 nøje overvåget likviditeten, og selska- bets kreditorer er alle i perioden blevet behandlet ens. 1.3. I forlængelse heraf har ledelsen søgt rådgivning, som primo 2017 råd- gav ledelsen til indgivelse af egen konkursbegæring. 1.4. Da ledelsen efter grundige overvejelser kunne konstatere, at dette ville betyde at virksomheden skulle indstilles overdrog ledelsen virksomheden på nedenstående vilkår. 2. Pantsætninger 2.1. Alle sælgers aktiver er på overdragelsesdagen frie og ubehæftede. 3. Lejemålet Adresse 2, By 2, By 1 3.1. Køber indtræder i det mellem sælger og udlejer indgåede lejemål / 7 på Adresse 2, By 2, By 1. Køber overta-ger det af sælger erlagte depositum og eksisterende husleje status. 3.2. … 3.3. Købesummen fastsættes samlet. 4. Varelager mv. 4.1. Under overdragelsen medfølger det sælger tilhørende varelager, uanset hvor varelageret befinder sig, på sælgers adresse i By 2 eller andet sted. 4.2. Der er ikke sket optælling af varelageret. 4.3. Købesummen fastsættes samlet. 4.4. Køber er gjort bekendt med, at visse dele af lageret potentielt kan tilhøre tredjemand. 5. Debitorer 5.1. Under overdragelsen medfølger ingen af sælgers debitorer hid-rørende fra sælgers drift. 6. Immaterielle rettigheder 6.1. Under overdragelsen medfølger retten til navnet ” Virksomhed ApS 1” samt alle andre sælger tilhørende navne- og va- remærkerettigheder. 6.2. Under overdragelsen medfølger endvidere retten til det sæl-ger tilhørende telefonnummer, alle mobilnumre og telefax-nummer, samt domænenavne. Køber betaler de med overdra-gelsen forbundne omkostninger. 6.3. Under overdragelsen medfølger endvidere de i øvrigt sælger tilhørende immaterielle rettigheder i form af goodwill, kun- dekartotek, tegninger, patenter, mønsterrettigheder, know-how og i øvrigt alle de sælger tilhørende immaterielle ret-tigheder, uanset om de udtrykkeligt er nævnt eller ej. Køber betaler eventuelle omkostninger forbundet med omregistre-ring af rettighederne i købers navn. Sælger er forpligtet til at medvirke til gennemførelse af de nødvendige registreringer. 6.4. Sælger er uden ansvar for, om overdragelse af de enkelte ret-tigheder kan ske. / 8 6.5. Under overdragelsen medfølger foreliggende edb-licenser, serviceaftaler og lignende. Sælger er uden ansvar for, om overdragelsen kan ske og uden ansvar for lovligheden af det antal licenser, som benyttes i virksomheden. 6.6. Købesummen fastsættes samlet. 6.7. Det bemærkes at goodwill og kundekartotek er nært til knyttet sælgers direktør, som den fungerende tandlæge, hvorfor værdien heraf for sælger er begrænset og afhængig af direktørens lyst og evne til fortsat at drive virksomheden. 7. Driftsmateriel og Inventar 7.1. Under overdragelsen medfølger al sælgers driftsmateriel og inventar i henhold til anlægskartotek. 7.2. Købesummen er fastsat samlet. 7.3. Køber er gjort bekendt med, at visse effekter på pladsen kan tilhøre tredjemand. I sådant tilfælde er køber uden reduktion i købesummen forpligtet til at udlevere disse til retsmæssige ejer. 8. Medarbejdere 8.1. Sælger oplyser, at der i den overdragne virksomhed er ansat i alt fem lønmodtagere og en direktør. Nærværen-de aftale vedhæftes oversigt med angivelse af pågælden-des navn, ansættelsestidspunkt og feriepengetilgodeha-vende. Bilaget vedhæftes som bilag 1. 8.2. Køber indtræder i og overtager alle rettigheder og for-pligtelser vedrørende de i bilag 1 opremsede medføl-gende medarbejdere i overensstemmelse med reglerne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomheds-overdragelse. 8.3. Den af køber i denne forbindelse overtagne forpligtelse, er af parterne i enighed i henhold til bilag opgjort til kr. 1.208.665,00, der modregnes i den aftalte købesum for de overdragne aktiver. 8.4. Køber og sælger informerer efter nærmere aftale med-arbejderne om denne aftale, når den er endelig. / 9 9. Købesummen og købesummens berigtigelse 9.1. Købesummen for de overdragne aktiver er aftalt som følger: Købesum i alt kr. 1.208.665,00 Den aftalte købesum stor kr. 1.208.665,00 berigtiges på følgende måde: A. Overtagelse af skyldige medarbejder- forpligtelser foreløbig opgjort til kr. 1.208.665,00 I alt kr. 1.208.665,00 Købesummen er fastsat samlet og ud fra en skønsmæssig overvejelse af de samlede overdragne aktiver. 10. Sælgers ansvar 10.1. De overdragne aktiver overdrages uden ansvar sælger i enhver henseende, bortset fra adkomstmangel. 10.2. Det bemærkes, at de aftalte købesummer er fastsat under hensyntagen hertil. 11. Overtagelsesdagen 11.1. Overtagelsesdagen er aftalt til den 1. februar 2017, således at køber overtager driften af virk-somheden at regne fra denne dato. 11.2 . Køber og sælger er enige om, at orienteringen om den skete overdragelse udsendes til kunder, forretningsforbindelser og medarbejdere, straks fra overtagelsestidspunktet. 12. Forbrugsafgifter m.v. … 13. Refusionsopgørelse … 14. Moms … 15. Sælgers kreditorer og øvrige forpligtelser 15.1. Køber overtager alene sælgers gæld og øv- / 10 rige forpligtelser i det omfang, det udtryk- keligt er fastsat i nærværende aftale. 16. Omkostninger 16.1. Omkostninger ved nærværende aftales indgåelse og udarbejdelse samt overdra-gelsens gennemførelse fordeles således, at hver af parterne afholder eventuelle egne omkostninger til advokat, revisor og øvri- ge rådgivere. 16.2. Der har ikke medvirket mægler. …” Sagsøgte 2 underskrev overdragelsesaftalen på køber og sælgers vegne med tilføjelse af datoen 1. februar 2017 og sendte en kopi af den underskrevne aftale til kurator den 20. februar 2017. Den 4. maj 2017 forklarede Sagsøgte 2 som vidne i skifteretten i Horsens blandt andet: ”… Vedrørende virksomhedsoverdragelsen var baggrunden, at selskabet var insolvent, og SKAT ønskede at få selskabet erklæret konkurs. Hun havde et møde med den senere kurator og revisoren inden konkursen. Hvis sel-skabet blot blev erklæret konkurs, ville medarbejderne stå uden arbejde, hvilket hun syntes ville være træls. Det er også således, at selskabets yder-nummer skal indleveres, hvis selskabet går konkurs og patientmaterialet skal afleveres til embedslægen. En konkurs uden virksomhedsoverdragel-se ville derfor gøre det besværligt at komme videre. Der var tale om en "alt eller intet situation". Revisoren oplyste hende om de foreliggende mulig-heder, herunder for virksomhedsoverdragelse, men selve beslutningen om virksomhedsoverdragelse var hendes. Hun tog herefter kontakt til advo-kat Sagsøgte 1 for at få juridisk hjælp, og de holdt møde sammen ugen efter. Hun havde overdragelsen på et stykke papir, som Sagsøgte 1 kunne gå ud fra, når hans kontor skulle lave selve overdragelsesaftalen. Det er korrekt, at driften fortsatte op til overdragelsen, Prissætningen af aktiver i overdra- gelsesaftalen tog udgangspunkt i de tal, der var fremme under skifterets- mødet, hvor der blev afsagt konkursdekret. Prisen bestod i at overtage medarbejderforpligtelserne og anslåede værdier i klinikken. Hun har ikke haft nogen til at foretage en formel vurdering af aktiverne. Prissætningen hang også sammen med den pris på 1,2 mio. kr. som hun oprindeligt gav for klinikken. Revisor havde lavet en opgørelse over medarbejderforplig- / 11 telserne. Da revisor lavede denne opgørelse var revisor klar over, at opgø- relsen skulle bruges i prissætningen. På advokat Sagsøgte 1's anmodning blev det tilført retsbogen, at vidnet forklarede, at ideen til, at købesummen skulle berigtiges med medarbejderforpligtelser, opstod på et møde med kurator før vedkommende blev kurator. Foreholdt opgørelse over medarbejderforpligtelser pkt. 12 "samlet betaling" på 17.995 er der blandt andet tale om ATP, AER og bar-selsfonden for 2 kvartaler. Det er korrekt, at der er stiftet et selskab ved navn Virksomhed I/S. Baggrunden herfor var, at hun gerne ville have sin samlever med ind over driften af klinikken for bedre økonomistyring. Tand-lægeklinikken drives i dag fra et I/S. Der foreligger ikke en over-dragelsesaftale fra holdingselskabet til I/S'et. I/S'et er et driftssel-skab. På kurators forespørgsel om, hvorvidt I/S'et har fået adkomst over klinikken, men at man ikke har betalt for det, svarede vidnet, at dette er korrekt.” Selskabets årsregnskab for perioden 1. oktober 2005 – 31. december 2006 (1. regnskabsår), der blev aflagt den 21. juni 2007, udviste en bruttofortjeneste på 1.647.238 kr. og et underskud på 292.931 kr. Selskabets samlede aktiver udgjor-de 1.547.212 kr., herunder goodwill 762.144 kr., driftsmateriel og inventar 469.961 kr. og varebeholdninger 42.000 kr. Egenkapitalen var negativ med 167.931 kr. Selskabets senest offentliggjorte årsrapport, årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2015 – 31. december 2015, der blev aflagt den 28. juni 2016, udviste en bruttofortjeneste på 2.893.389 kr. og et overskud på 504.609 kr. (De tilsvarende tal for 2014 udgjorde henholdsvis 2.999.643 kr. og 139.933 kr.) Selskabets samle-de aktiver udgjorde 1.548.310 kr., herunder goodwill 0 kr., driftsmateriel og in-ventar 62.812 kr. og varebeholdninger 372.422 kr. (De tilsvarende tal for 2014 udgjorde henholdsvis 1.210.449 kr., 71.902 kr., 30.551 kr. og 327.422 kr.). Egen-kapitalen var på 102.715 kr. (i 2014 var egenkapitalen negativ med 401.894 kr.). I Sagsøgte 3's påtegning på årsregnskabet for 2015 hedder det blandt andet: ”… / 12 Forbehold Grundlag for manglende konklusion Vi har ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for om- sætningen, varelageret, kassebeholdningen, tilgodehavende hos kapital- deltager samt gæld til det offentlige, da selskabets daglige ledelse ikke har reageret på forespørgsler og gentagne anmodninger om at fremskaffe do- kumentation. Som følge heraf har vi ikke været i stand til at afgøre, om eventuelle ændringer af disse posters beløb er nødvendige. Manglende konklusion På grund af betydeligheden af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for manglende konklusion, har vi ikke været i stand til at opnå tilstrække-ligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion. Vi udtrykker derfor ingen konklusion om årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsrap- porten.” Af kurators redegørelse fra den 1. december 2017 i henhold til konkurslovens § 125, stk. 4, ”KREDITORINFORMATION NR. 4” , fremgår følgende statusover- sigt og dividende skøn: ” … 1. Aktiver og passiver: Aktiver: Bankindestående kr. 26.441,96 Debitorindbetalinger, anslået* kr. 107.983,07 TDC – ristorno kr. 3.121,43 Omstødelseskrav – medtages til erindringsværdi kr. 1.000,00 Aktiver i alt, anslået kr. 138.546,46 Passiver: Krav i henhold til KL § 93, kan endnu ikke opgøres Krav i henhold til KL § 95, p.t. anmeldt for kr. 0,00 Krav i henhold til KL § 97, p.t. anmeldt for kr. 1.134.490,45 Passiver i alt, anslået kr. 1.134.490,45 Hertil kommer omkostninger i forbindelse med boets behandling. * … / 13 2. Dividende skøn: Det er fortsat ikke muligt på nuværende tidspunkt, at fastslå, hvorvidt der bliver dividende til kreditorerne, idet dette afhænger af, hvorvidt boet får helt eller delvist medhold i retssagen om erstatningsansvar mod selska-bets tidligere direktør og rådgivende advokat. …” Samlet Betaling har den 9. februar 2017 anmeldt et krav på 18.220,74 kr. som simpelt krav og har den 10. august 2017 over for kurator bekræftet, at Samlet Betaling ikke har modtaget meddelelse om, at der er sket en virksomhedsover- dragelse pr. 1. februar 2017, som indbefatter at skylden til Samlet Betaling over- tages af den nye virksomhedsejer. Virksomhed ApS 2, som den 9. februar 2017 ændrede navn til Virksomhed ApS 1, blev den 8. november 2017 erklæret konkurs. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøgte 2, Sagsøgte 1, Vidne og Sagsøgte 3. Sagsøgte 2 har forklaret, at hun arbejdede som ansat tandlæge i en del år, før hun i 2005 købte klinikken i By 1. Hun arbejder fortsat i klinikken. Hun har forgæves forsøgt at finde overdragelsespapirerne, men så vidt hun husker, betalte hun 1,1 eller 1,2 millioner kr. for klinikken. Klinikken havde fra starten to arbejdsstationer med to stole. Den ene stol var fra 1970’erne, og den anden var fra midten af 1980’erne. Hun overtog en klinikassistent. Hun købte ikke alt inventaret, for det var en gammel klinik. De var derfor nødt til at købe forskel-ligt nyt materiel det første år, f.eks. til sterilisation af instrumenter. Goodwill var omfattet af prisen. Den hidtidige ejer gik på pension, samtidig med at han solgte. I løbet af de næste 10 års tid fik klinikken flere ansatte og en større omsætning, men der opstod desværre underskud hen ad vejen. Hun og – især - hendes sam- lever var nødt til at stoppe penge i driften. Et overskud på driften i størrelsesor- denen 139.000 kr. som i regnskabsåret 2014 var helt sædvanligt, bortset fra, at driften som sagt også sommetider gav underskud. Overskuddet på 504.609 kr. i regnskabsåret 2015 hang sammen med, at hun dengang havde en ansat tandlæ-ge, som i en periode havde orlov fra klinikken. Det betød, at hun selv gik ind og arbejdede noget mere, samtidig med at de sparede lønudgiften. / 14 Anlægsaktiverne, som figurerer i årsregnskabet for 2015, bestod fortsat af de to gamle stole og forskellige maskiner. De købte en gang imellem lidt apparatur, men ikke det store. Hun vil mene, at den opgjorte værdi på 62.812 kr. er fair. Varebeholdningen bestod primært af det, der blev brugt i den daglige drift, så-som vatrondeller, mundbind, handsker osv. Regnskabsåret 2015 var det første år, hvor de benyttede Sagsøgte, Revisionsfirma. Den revisor, de tidligere havde benyttet, tog ud og talte varebeholdningen op hvert år. Det gjorde de nye revisorer ikke - de brugte bare tallene fra det forudgående år. Hun vil mene, at varebeholdnin-gen var mindre værd i 2015 end i 2014. I 2011-2012 var hun sygemeldt i i alt 9 måneder, hvilket medførte, at klinikken oparbejdede en gæld til SKAT. I 2016 kom der en henvendelse fra SKAT, som opgjorde sit tilgodehavende til ca. 800.000 kr. og varslede, at hun ville blive be- gæret konkurs, med mindre hun betalte gælden med det samme. Hendes sam-lever, Person 2, tog kontakt til advokat Vidne, og advokaten medvir-kede herefter til, at selskabet i februar eller marts 2016 indgik en afdragsaftale med SKAT. Aftalen, der løb over 12 måneder, gik ud på, at der skulle afdrages 40.000 kr. om måneden. Aftalen var betinget af, at der ikke opstod ny gæld, og at klinikken blev forsøgt afhændet. De knoklede løs og sørgede for, at der ikke blev indkøbt nyt, således at de kun-ne afdrage med 40.000 kr. pr. måned. Men hun blev igen ramt af sygdom fra slutningen af 2016 indtil begyndelsen af 2017, og det betød, at der stort set kun var penge til lønninger, og ikke til skat mv. Som resultat heraf meddelte SKAT i januar 2017, at SKAT ville indgive konkursbegæring imod selskabet. Indtil dette tidspunkt havde de indbetalt i alt 10 rater på hver 40.000 kr., men der var mange leverandører, som ikke havde fået betaling. De brugte så vidt muligt af det varelager, der var, og købte kun det allermest nødvendige. De købte ikke nyt inventar. Der blev ikke udarbejdet regnskaber for 2016, men hun vil tro, at året var underskudsgivende. Hun var var sygemeldt og gik derhjem-me, hvorved selskabet mistede omsætning. De var i alt tre, som genererede om-sætning i klinikken: to tandlæger og en tandplejer. Hun var den, som havde den største omsætning – nok 60% eller mere, og omkostningerne til personalet, som var bundet op på at skulle assistere hende, blev ved med at være der, selv om hun var sygemeldt. Værdien af driftsmateriellet var mindre ved udgangen af 2016 end ved udgan-gen af 2015 som følge af afskrivningen. Varebeholdningen var også mindre værd, idet de havde brugt af den. Vidne ringede den 26. januar 2017 og orienterede hende om, at SKAT hav-de opsagt afdragsaftalen. Han rådede hende til at indgive en egenbegæring og sagde, at hun på den måde bedre ville kunne styre konkurssagen. Hun befandt / 15 sig på det tidspunkt i Nordjylland, og Vidne var på vej ud af døren. Vidne sagde, at han ville lægge en konkursbegæring i receptionen på sit kon-tor, og at hun skulle komme og skrive under. Det gjorde hun samme dag. Hun husker ikke, hvor de bilag, som blev indleveret sammen med konkursbegærin-gen, kom fra. Hun ringede til Vidne den 27. januar 2017. Hun var rystet, men han sag-de, at der ikke var noget at gøre, og foreslog, at de mødtes om mandagen på hans kontor for at drøfte, hvordan en konkurssag forløb. Hun var rystet over, at hun og personalet ville miste det hele. Hun ringede også til revisor, Sagsøgte 3. De havde ikke haft kontakt med hinanden siden sommeren 2016, og han kendte ikke til den forfærdelige situation, som klinikken befandt sig i. Han kendte heller ikke til aftalen med SKAT. Han spurgte, om hun havde brug for, at han gik med til mødet hos advokaten om mandagen, hvilket hun takkede ja til. Sagsøgte 3 sagde, at han ville kontakte advokaten. Som det ses af mailkorre-spondancen mellem Sagsøgte 3 og Vidne fra den 27. januar, insisterede Vidne på, at konkursbegæringen blev indgivet. Sagsøgte 3 og hun talte vist efter-følgende om, at det møde, som Sagsøgte 3 havde bedt om mellem Vidne og ham samme dag eller aften, ikke var blevet til noget. I mødet mandag den 30. januar deltog, udover hende selv, Vidne, advo- katfuldmægtig Person 1, Sagsøgte 3 og Person 2. Vidne fortalte om for-malia omkring konkursen, og om, hvorvidt det kunne lykkes at overtage virk-somheden, efter at der var afsagt dekret. Der blev talt om, at man kunne overta-ge virksomheden som højstbydende, og det blev nævnt, at man kunne overtage en virksomhed ved at overtage medarbejderforpligtelserne. Der blev også snak-ket om, at det var en god idé, at lade virksomheden skifte navn, inden der blev afsagt dekret, således at det ikke fremgik, at det var Virksomhed ApS 1 som var gået konkurs, men et datoselskab. Hun havde ikke før hørt om muligheden for at overtage virksomheden mod at overtage medarbejderforpligtelserne. De talte om, hvad medarbejderforpligtelserne kunne være værd, og der blev nævnt be-løb fra 2015. Konklusionen på mødet var, at konkursbegæringen var indsendt, og at der var nogle muligheder for at overtage virksomheden efterfølgende, men at de måtte se, når de havde været i skifteretten, dvs. efter den 2. februar. På vej ud fra mødet stod Person 2 og hun og talte med Sagsøgte 3, der spurgte, om det var det, hun ville. Hun begyndte at græde, for hun ville så gerne bevare ar-bejdspladserne. Sagsøgte 3 nævnte, at man til hver en tid kunne overdrage virk-somheden på bagsiden af en gul lap papir, og at det kunne hun gå hjem at gøre. Det var jo ikke noget, hun sådan havde kendskab til, men i løbet af aftenen og natten tænkte hun over, at det nok var den mulighed, hun havde. Næste dag, den 31. januar, oprettede hun overdragelsesaftalen, hvori hun satte medarbej-derforpligtelserne til 300.000 kr., som var det beløb, de havde talt om dagen før. Aftalen er identisk med den aftale, som er fremlagt under denne sag. Hun skrev aftalen på sin egen computer den 31. januar - så vidt hun husker om formidda- / 16 gen - og underskrev den samme dag, efter at hun havde printet den ud. I mel- lemtiden havde hun snakket med Sagsøgte 3 og hans assistent for at høre, om de havde fulgt op på de opgaver, de havde aftalt på mødet. Sagsøgte 3 og hans assi- stent skulle således sørge for, at selskabets navn blev ændret, og at holdingsel- skabet blev registreret hos SKAT. Hun sendte overdragelsesaftalen til Sagsøgte 3, inden hun underskrev den. Hun ville høre om aftalen var ok. Sagsøgte 3 var der- for bekendt med, at hun underskrev aftalen den 31. januar. Hun mødtes med Vidne og Person 1 ca. 10 minutter før mø-det i skifteretten den 2. februar 2017 og fortalte dem, at hun havde overdraget alle aktiviteter til holdingselskabet og til hvilken pris. Vidne blev umåde-lig vred og hidsig og sagde, at nu havde hun ødelagt det for ham og hans frem-tidige arbejde med SKAT, men at det måtte de jo så gå ind og fortælle i skifte-retten. Hun var ligeglad med hans fremtidige samarbejde med SKAT - det vigti-ge for hende var at redde arbejdspladserne. Vidne refererede i skifterets-mødet, hvad hun havde fortalt ham. Vidne sagde, at han havde forestillet sig, at han efter skifteretsmødet ville køre hen til virksomheden og informere de ansatte om konkursen, men at sådan blev det ikke nu, og at han i stedet ville få fat i en vurderingsmand. Hun modtog efterfølgende flere mails fra kurator om materiale, som hun skulle sende til ham, blandt andet aftalen fra den 31. januar. Hun havde travlt med at holde virksomheden kørende og informere medarbejderne, samtidig med at hun havde patienter, og hun tænkte, at papiret fra den 31. januar ikke kunne stå alene, og at hun skulle have hjælp til at præcisere aftalen. Sagsøgte 3 fortalte, at han tidligere havde samarbejdet med advokat Sagsøgte 1 og foreslog, at de fik et møde med ham. Det fik de så. Mødet blev afholdt den 3. februar. I mødet deltog Sagsøgte 3, Sagsøgte 1 og hun selv. Hun husker ikke, om Person 2 også var med. Formålet med mødet var, at der skulle laves en formaliseret overdragel-sesaftale. Værdien af medarbejderforpligtelserne, som hun havde anslået i afta-len, skulle opgøres. Efter mødet sendte hun kontrakter og lønsedler til Sagsøgte, Revisionsfirma, som herefter udarbejdede en liste med medarbejderforpligtelserne. Hun var ikke bekendt med, hvilke medarbejderforpligtelser, som kunne indgå ved en overdragelse og/eller hvad, der kunne bruges til modregning. Det var Sagsøgte, Revisionsfirma og Sagsøgte 1, der udarbejdede disse ting for hende. Købe- summen blev opgjort svarende til opgørelsen af medarbejderforpligtelser. Hvis forpligtelserne f.eks. var blevet opgjort til 800.000 kr., var købesummen tilsva- rende blevet opgjort til 800.000 kr., for købesummen blev fastsat krone til krone svarende til medarbejderforpligtelserne efter rådgivning fra Sagsøgte 3 og Sagsøgte 1. Sagsøgte 1 skrev overdragelsesaftalen og sendte den til hende. Hun påvirkede ikke indholdet og rettede ikke noget i den, før hun underskrev. / 17 Der var ingen, der nævnte, at det kunne være et problem, at aftalen blev opret-tet med et selskab, som nu var under konkurs. Hun husker ikke, om de drøfte-de dateringen, men hun tilbagedaterede selv aftalen til den 1. februar 2017, dels fordi hun syntes, at datoen skulle ligge så tæt på datoen på den oprindelige af-tale som muligt, dels fordi overdragelsen ifølge aftalen skulle gælde fra den 1. februar 2017. De aktiver, holdingselskabet overtog, bestod i en lille smule inventar og lidt va- relager samt patientmassen. Inventaret var stadig mindre værd end ved status- opgørelsen pr. 31. december 2015. Det var hende selv, der behandlede klinik-kens patienter, og det var hende patienterne valgte, så goodwill hang meget sammen med, at hun var til stede. Hvis hun f.eks. besluttede sig for at fortsætte som tandlæge i nærheden af klinikken, ville en stor del af patienterne nok følge med, hvilket ville påvirke goodwill. Hvis hun ikke havde købt klinikken via holdingselskabet før konkursen, men havde startet en ny klinik efter konkur-sen, ville den gamle klinik/goodwill knyttet til klinikken ikke have været noget værd. Efter rådgivning fra Sagsøgte 3 og Sagsøgte 1 blev ejerkonstruktionen efterføl- gende lavet om af frygt for en eventuel omstødelsessag. Klinikken blev overdra- get til Person 2's selskab, Virksomhed ApS 4, på samme måde som ved overdragelsen fra Selskabet til Holdingselskabet, dvs. med inventar og goodwill mod overta-gelse af medarbejderforpligtelserne. Der blev desuden oprettet et driftsselskab, fordi det er et lovkrav, at majoriteten i et selskab, der driver tandlægevirksom-hed, er tandlæge. Driftsselskabet hedder Virksomhed I/S. De aktiver, der blev erhvervet fra det gamle selskab, indehaves fortsat af Virksomhed ApS 4, og Person 2 er stadig ejer af anpartsselskabet, men Person 2 og hun lever ikke længere sammen. Konstruktionen blev tilrettelagt af Sagsøgte 3 og Sagsøgte 1. Da hun oprindelig købte klinikken, blev goodwill fastsat under hensyn til ud- viklingspotentialet, det hidtidige overskud og kundekartoteket mv. Hun har forøget patientgrundlaget i de år, hun har drevet klinikken. Det er svært at sæt-te tal på, men patientgrundlaget er nok vokset med ca. 50%. Da den tidligere ejer ophørte med at drive klinikken, gik han på pension. Det var ikke til at vide, om patientmassen ville blive der, så goodwill beregningen var forbundet med stor usikkerhed. Der blev ikke foretaget nogen værdiansættelse af goodwill, da holdingselskabet købte virksomheden i 2017. Hun gjorde sig ingen overvejelser om størrelsen. Der var ikke andre end Sagsøgte 3, som så aftalen fra den 31. januar inden mødet i skifteretten den 2. februar. Hun medbragte ikke aftalen til mødet, for hun vid-ste, at hun ikke skulle fortsætte med Vidne som advokat. Hun var klar over, at formalia skulle helt på plads, og at aftalen skulle uddybes, men der var / 18 en aftale. Der var noget teknisk og juridisk, som skulle fyldes ind og som hun skulle have hjælp til fra en ny advokat. De overdragne aktiver og aktiviteter skulle præciseres, lige som medarbejderforpligtelserne, som kun var anslået, skulle opgøres. Hun læste aftalen udarbejdet af Sagsøgte 1 igennem. Hun har ikke kendskab til, hvad der er aktiver og passiver i en konkurssag. Der var ikke personale, som var opsagt. Det gav hende ikke anledning til overvejelser, at løn i opsigelsespe-rioden indgik som en post i opgørelsen af lønmodtagerforpligtelserne. Hvis der ikke havde været medarbejderforpligtelser, havde virksomheden i teorien væ-ret 0 kr. værd i en konkurssituation. En konkurs ville bevirke, at virksomheden skulle lukke, for det kræver en an- svarlig tandlæge, at drive en tandlægevirksomhed. Hun er ikke bekendt med, om konkursboet i en periode havde kunnet drive klinikken videre med en sted- fortrædende tandlæge. Klinikken blev videreoverdraget fra Holdingselskabet til Virksomhed ApS 4 den 9. februar 2017. Hun opfattede det sådan, at konkursboet havde accepteret, at virksomheden var blevet overdraget. Konkursboet tog sig kun af det, der ikke vedrørte driften af klinikken. Da hun købte klinikken fik hun et ydernummer, som senere i forbindelse med overdragelserne overgik til først holdingselskabet og senere driftsselskabet. Det var hende, der sørgede for registreringerne. Vidne ønskede ikke, at virksomheden blev overdraget før konkursen. Han sagde, at i så fald kunne han ikke blive kurator, og at så kunne han ikke styre det. Patientjournaler er fortrolige og skal overdrages til Styrelsen for Patientsikker-hed i tilfælde af en konkurs. Klinikken ville derfor miste patientjournalerne ved en konkurs. Det drøftede de på mødet med Vidne. Hun husker ikke, hvad Vidne sagde til det. Hun husker ikke, om de drøftede opgørelsen af goodwill med Vidne den 30. januar. De talte om, at goodwill ville være større, hvis hun ophørte som tandlæge. Hun syntes, at det var frygteligt pinligt, hvis klinikken gik konkurs. Sagsøgte 3 var enormt imødekommende. Hun følte, at hun blev frataget en del af byrden, da han sagde, at han kendte en advokat, de kunne tale med. Hun besluttede først at overdrage klinikken til Holdingselskabet, da hun kom hjem fra mødet / 19 hos Vidne. Hun sendte aftalen til både Sagsøgte 3 og Sagsøgte 3's assistent, Person 3. Hun har stadig den mail, hun sendte til dem, i sit mailsystem. Sagsøgte 1 udarbejdede også papirerne ved videreoverdragelsen fra Hol- dingselskabet til Virksomhed ApS 4. Hun havde også personlige kreditorer, blandt andet SKAT. I mødet den 3. februar gjorde hun Sagsøgte 1 opmærksom på, at hun havde overdraget virksomheden til Holdingselskabet før konkursen Advokat Sagsøgte 1 har forklaret, at han blev advokat i 2000, og at han siden dette tidspunkt, på nær en kort periode, har beskæftiget sig med insolvensret som sit primære område. Han har været selvstændig advokat siden 2008. Han havde ingen relationer til Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 2's selskaber, før han mødte Sagsøgte 2 for første gang den 3. februar 2017. Sagsøgte 3 og han har haft et forretningsmæssigt samarbejde i 6-7 år, og Sagsøgte 3 er nu hans personlige revisor. Sagsøgte 3 havde oprindelig reserveret et møde hos ham den 3. februar 2017 sam- men med nogle andre klienter, men skrev efterfølgende, at han i stedet for ville tage en kriseramt tandlæge med. I mødet deltog Sagsøgte 3, Sagsøgte 2 og han. Han mødte op helt blank. Sagsøgte 3 medbragte regnskaberne for 2015 for det konkursramte selskab og for holdingselskabet. De startede med at præsentere sig, hvorefter Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 fortalte om forløbet. Han var indigneret på Sagsøgte 2's vegne over den måde, hvorpå sagen var håndteret fra Vidnes side. Sagsøgte 2 fortalte, at hun havde været i skifteretten dagen før. Han jokede med, at hun kom ikke bare kl. fem minutter i 12, men et kvarter over 12. Det forudgåen-de forløb betød, at de var bundet med hensyn til reaktionsmulighederne. Sagsøgte 2 fortalte, at hun havde overdraget virksomheden til sit Holdingselskab mod løn- modtagerforpligtelserne. Der blev ikke nævnt noget tal. Der blev heller ikke nævnt noget om, at aftalen lå på papir. Han plejer at starte med at spørge, hvor kunden gerne vil hen, og Sagsøgte 2 sagde, at hun havde besluttet overdragelsen for at beholde sin tandlægevirksomhed og sine medarbejdere. Han fik indtryk af, at Sagsøgte 2 var en dedikeret og hjertevarm tandlæge, men at det administrative var lidt nedprioriteret. Det fremgår af ba-lancen i årsrapporten for 2015 for Selskabet, at det havde to tilgodehavender, dels hos Holdingselskabet, dels hos Sagsøgte 2 privat, hvilket gjorde, at det ikke var hensigtsmæssigt at overdrage virksomheden til Holdingselskabet. Hvis Hol- dingselskabet ikke kunne betale sin gæld, ville det jo kunne erklæres konkurs. Det var derfor nødvendigt at finde en anden konstruktion. Det var uafklaret om Sagsøgte 2 havde en privat gæld til SKAT, idet hun ikke havde indleveret årsopgø- relser, men SKAT havde i hvert fald udlæg i hendes andel af den faste ejendom, hvorfra klinikken blev drevet, og den mulighed at Sagsøgte 2 skulle eje klinikken var heller ikke aktuel. Person 2 var den første alternative mulige ejer af kli- / 20 nikken, som Sagsøgte 2 bragte op. Eftersom en tandlægevirksomhed skal drives af en godkendt tandlæge, kunne Person 2's selskab ikke selv drive virksomhe-den, og der blev derfor etableret et I/S til dette brug. I/S’et ejer ingenting, men har en ret til at drive tandlægevirksomheden. Person 2's selskab ejer 49 %, og Sagsøgte 2 ejer 51 % af I/S’et. Den samme konstruktion benyttes af de store kæ-der, som opkøber tandlægeklinikker i Udkantsdanmark. Han fandt sammen med Sagsøgte 3 på at benytte denne konstruktion. Det hele var båret af, at Sagsøgte 2 ikke selv kunne eje klinikken, fordi hun skyldte penge til selskabet og potentielt også til SKAT, og at Sagsøgte 2 skulle kunne drive klinik fremadrettet. De aftalte på mødet den 3. februar 2017, at det var det, de gjorde. Sagsøgte 2 havde allerede an-modet Tandlægeforeningen om at få ydernummeret flyttet fra driftsselskabet til holdingselskabet, og de var nødt til at afvente behandlingen af denne anmod-ning, inden de anmodede om, at ydernummeret blev flyttet til I/S’et. Sagsøgte 3 skulle stå for opgørelsen af medarbejderforpligtelserne, mens han selv skulle udarbejde overdragelsesaftalen mellem driftsselskabet og holdingselskabet i den udvidede form. Det var en bunden opgave, i og med at der allerede var af-talt en overdragelse mod overtagelse af medarbejderforpligtelserne. Han skulle desuden stå for overdragelsesaftalen mellem Holdingselskabet og Person 2 selskab – en aftale som var fuldstændig identisk med den første overdra-gelsesaftale. Hvis han havde haft frie hænder, ville han ikke have overdraget til Holdingselskabet først, men det var jo det, Sagsøgte 2 havde gjort og forklaret om i skifteretten. Hvis hun var kommet til ham inden konkursen, ville han have an-befalet hende at overdrage direkte til Person 2's selskab med det samme, idet det blot var spild af arbejde med et ekstra led. Udgangspunktet for en sådan aftale ville have været nogenlunde det samme. Med hensyn til værdiansættelsen for-talte Sagsøgte 2, at Selskabet ikke havde frie midler eller andet at gøre godt med. Såfremt Sagsøgte 2 ikke havde overdraget virksomheden inden mødet i skifteretten, havde hun skullet aflevere alle patientjournalerne, og i så fald havde alle med-arbejderforpligtelser måttet anmeldes som § 95 krav foran alle simple krav. Det er næsten altid en ubetinget god ide at overdrage en virksomhed med medar-bejdere. Det ser ud som om, at der nu er chance for dividende i konkursboet til § 97 krav. Det havde der helt sikkert ikke været, hvis der var blevet anmeldt § 95 krav. Han er ikke i tvivl om, at Sagsøgte 3 har opgjort medarbejderforpligtelserne rig- tigt, og der kan på grundlag af Sagsøgte 2's oplysninger om anskaffelsesprisen sam-menholdt med regnskaberne efter hans vurdering ikke stilles spørgsmålstegn ved værdiansættelsen. Posten ”løn i opsigelsesperioden” beregnes på grundlag af medarbejdernes opsigelsesvarsler og rettigheder i henhold til ansættelsesfor- holdet. Han har i går aftes kigget på mailkorrespondancen og kan derudaf se, at der blev brugt 90 minutter til mødet, og at han umiddelbart efter mødet bad sin se- / 21 kretær indhente diverse oplysninger og oprette et udkast til overdragelsesaftale med udgangspunkt i en anden overdragelsesaftale, han havde oprettet ugen forinden, idet han herefter selv ville tilrette medarbejderforpligtelserne. De sidstnævnte var styrende for købesummen, for det var jo det, Sagsøgte 2 havde op- lyst i skifteretten. Nu hvor han har set den 1-sides aftale, kan han se, de 300.000 kr. bare var et foreløbigt tal, som formentlig kom fra resultatopgørelsen for 2015 . Han sendte aftalen til Sagsøgte 2, da han havde modtaget opgørelsen over medar- bejderforpligtelser fra Sagsøgte 3, hvorefter Sagsøgte 2 daterede og underskrev aftalen og sendte den til kurator. Han husker ikke, at de talte om dateringen. Hvis han var blevet spurgt, ville han nok have sagt, at hun ikke skulle skrive dato på. Der var jo tale om en kodificering af noget, som allerede var gennemført. Af samme grund blev aftalen skrevet på blankt papir uden hans eller advokatfirmaets navn og logo. Andet ville have set mærkeligt ud. Det var ikke, fordi han ikke ville stå ved udarbejdelsen. Det forlæg, der blev anvendt til udarbejdelsen, er et, han har brugt mindst 100 gange. Hans kontor har stået for de selskabsretlige re-gistreringer i forbindelse med navneændringen i holdingselskabet og stiftelsen af Person 2's selskab. Overdragelsesaftalen mellem Selskabet og Holdingselskabet udgjorde nok 5 % af den opgave, han skulle udføre. Han opfattede det blot som formalia, der skulle laves, inden han kunne udføre resten. Hvis han havde vidst, at den 1 si-des aftale eksisterede, ville han blot have sendt den til kurator, men det fandt han først ud af senere. Mødet i skifteretten den 4. maj 2017 blev afholdt, fordi Sagsøgte 2 ikke havde sendt de fakturaer, som kurator skulle bruge til inddrivelse af fordringer. Kurator mente ikke, at Sagsøgte 2's forklaring om virksomhedsoverdragelsen var sandfær- dig, men det var den. Sagsøgte 2 forklarede som sandt var, at interessentskabet ikke havde betalt for klinikken, men at det havde Person 2's selskab, som så lejede kli-nikken ud. Kurator agerede 100 %, som om han accepterede overdragelsen. Hvis ikke det var tilfældet, havde kurator jo været nødt til at køre ud på klinikken og hente nøglerne og sende medarbejderne hjem og derefter have forsøgt at få Sagsøgte 2 el-ler en anden til at drive tandlægevirksomheden videre. I mødet den 3. februar 2017 fik han en bunden opgave af Holdingselskabet, som havde overtaget aktiviteterne fra Selskabet, idet Holdingselskabet skulle have ”noget” , der skulle sendes til kurator. Han var klar over, at Sagsøgte 2 havde over- draget virksomheden 10 minutter før Selskabet blev erklæret konkurs, og at det eneste alternativ til overdragelsen var, at virksomheden kom under konkurs. I det sidstnævnte tilfælde havde Sagsøgte 2 været forpligtet til øjeblikkeligt at afleve- / 22 re patientjournalerne, og derefter havde hun ikke længere måttet agere som tandlæge. Det fremgår af Tandlægestyrelsens hjemmeside. Med de oplysninger han havde, mente han ikke, at ansættelsen på ca. 1.2 millio- ner kr. var helt ved siden af. Han brugte ikke meget tid på selve den omstæn- dighed, at der allerede var sket en overdragelse, for det kunne der jo ikke gøres noget ved. Han sagde vist ovenikøbet til Sagsøgte 2, at hvis hun begyndte at ændre det, hun havde forklaret i skifteretten, risikerede hun en politianmeldelse. Den overdragelsesaftale, han udarbejdede, indeholder nogle små tilføjelser og præciseringer i forhold til Sagsøgte 2's oprindelige aftale, men ingen deciderede æn-dringer, bortset fra overtagelsesdatoen. Han havde ikke hørt om, at der var en skriftlig aftale, før mødet i skifteretten den 4. maj 2017. Det gik først op for ham under afhøringen. Han bad som sagt Sagsøgte 3 om at opgøre medarbejderforpligtelserne. Medar- bejderforpligtelser er de forpligtelser, som er omfattet af Lønmodtagernes Ga- rantifond - det gælder også ved overdragelse af insolvent virksomhed. Sådan er det både under en konkurs og inden en konkurs, hvis der ikke er andre alterna-tiver. Det var der ikke her, idet der var tale om en tandlægevirksomhed båret af journaler/tilladelser, som skulle afleveres i tilfælde af konkurs. Han oprettede Holdingselskabet som klient. Overdragelsen var jo sket inden konkursen, så der var ikke tale om, at han udarbejdede aftalen for et konkursramt selskab. Alle omkring bordet opfattede aftalen som en kodificering af den allerede indgåede aftale. Formålet med overdragelsen til Virksomhed ApS 4 var at opnå det, Sagsøgte 2 gerne vil-le, nemlig at drive tandlægevirksomheden videre. Dette kunne ikke opnås med overdragelsen til Holdingselskabet. Hvis Sagsøgte 2 ikke havde overdraget virk-somheden, havde konkursboet - udover de aktiver, som fremgår under statu-soversigten i cirkulæreskrivelse nr. 4 - alene haft et beskedent varelager og lidt inventar til en værdi af måske i alt ca. 300.000 kr., og til gengæld havde der væ-ret anmeldt § 95 krav for ca. 1.200.000 kr. Han orienterede Sagsøgte 2 om risikoen for en omstødelsessag. Han har selv arbej- det som kurator for ca. 16 konkursboer det sidste års tid. Sagsøgte 3 og han har nok samarbejdet om ca. 10-15 sager gennem de sidste 5 år. Han husker ikke, om Sagsøgte 3 og han diskuterede principperne for opgørelsen af medarbejderfor- pligtelserne, inden Sagsøgte 3 udarbejdede sin opgørelse. Advokat Vidne har forklaret, at han er kurator i Sagsøger ApS (tidlige-re Virksomhed ApS 1) under konkurs. Han har arbejdet i advokatbranchen siden 2002 og beskæftiger sig stort set udelukkende med insolvensret. Siden 2010 har han været ekstern lektor i konkursret ved Århus Universitet. / 23 Han blev introduceret til Virksomhed ApS 1 i januar 2016, da selskabet kon- taktede ham på grund af en henvendelse fra SKAT med varsling af konkurs. Han holdt efterfølgende møde med SKAT, og det lykkedes ham at forhandle en aftale igennem, hvorefter Selskabet skulle afdrage gælden til SKAT med 40.000 kr., idet Selskabet samtidig forpligtede sig til at sætte virksomheden til salg. Selskabet overholdt ikke vilkåret om at sætte Selskabet til salg – så vidt han hu- sker, fordi Sagsøgte 2 blev syg. Selskabet formåede heller ikke at betale de lø- bende skatter og afgifter. Han bistod ikke Selskabet med andre opgaver. Den 26. januar 2017 modtog han en mail fra SKAT om, at SKAT opsagde den indgåede afdragsordning, og at der ville blive indgivet konkursbegæring mod Selskabet. Han ringede og talte med en medarbejder ved SKAT, som erklærede sig indforstået med, at Selskabet selv indgav en konkursbegæring med det sam-me. I modsat fald ville SKAT indgive konkursbegæring næste dag. Han ringede derefter til Sagsøgte 2 og oplyste om de to muligheder: at hun enten selv ind-gav konkursbegæring, eller at hun overlod det til SKAT. Sagsøgte 2 beslutte-de, at Selskabet selv skulle indgive en begæring. Han sendte en begæring til hende, som hun underskrev, hvorefter den blev sendt til skifteretten. Tallene i aktiv/passiv opgørelsen, som er udarbejdet af hans kontor og var vedlagt begæ-ringen, fik de fra Sagsøgte 2. Han kendte ikke statsautoriseret revisor Sagsøgte 3, før denne maile-de til ham den 27. januar 2017, at han agtede at møde med Sagsøgte 2 på hans kontor mandag den 30. januar 2017. Som det ses af korrespondancen svarede han, at det var fint, og oplyste, at han ville indgive selskabets konkursbegæring samme dag, dvs. den 27. januar. Da revisor spurgte, om det ikke kunne vente, ringede han til ham og forklarede, at de var nødt til at agere, som de gjorde, på grund af SKAT’s holdning. Han vidste fra samtalen med revisor, at revisor og Sagsøgte 2 var usikre på processen, når der var tale om en egenbegæring, og at Sagsøgte 2 gerne ville fortsætte med at drive virksomheden. Det var i hvert fald det, der blev temaet for mødet den 30. januar. Han orienterede på mødet om, at der ikke var noget til hinder for, at virksomheden blev drevet videre efter dekretet og fortalte om retsvirkningen af konkurslovens § 29, herunder at rådigheden overgik til kura-tor. Han fortalte også, at kurator er ligeglad med, hvem boet sælger til, når bare det sker til den rigtige pris, altså til højstbydende, idet kurator repræsenterer al-le kreditorer. Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 gav udtryk for utryghed og bekymring over udsigten til, at Sagsøgte 2 mistede rådigheden. Han ved ik-ke, om ideen om at berigtige købesummen ved overtagelse af medarbejderfor-pligtelserne kom fra ham, men han gennemgik hvilke muligheder, der var, her-under muligheden for at overtage passiver i det omfang, der var dækning for passiverne, og herunder muligheden for at overtage medarbejderforpligtelser- / 24 ne. Muligheden for at modregne med løn i opsigelsesperioden mv. blev ikke drøftet. Han ville aldrig have sagt, at det var muligt. Det er oplagt, at man ikke kan modregne med et fiktivt passiv. Ved overdragelsen af en virksomhed i kon-kurs tager man stilling til hvilke værdier, der skal overdrages og til hvilken værdi, og man indhenter typisk en vurdering til brug herfor. Han har ikke sagt, at man kan overdrage en virksomhed ved alene at forholde sig til passiverne og fastsætte aktiverne svarende hertil. Sagsøgte 2 sagde ikke noget om, at hun ville overdrage virksomheden inden konkursen. Han havde ikke kontakt med revisoren efter mødet. Han husker ikke, om han efterfølgende talte med Sagsøgte 2. Den 2. februar 2017, inden mødet i skifteretten gik i gang, kom Sagsøgte 2 hen til ham og sagde, at hun havde gjort noget, som han vist nok ikke ville sy-nes om, idet hun havde overdraget virksomheden til sit holdingselskab. Han blev overrasket, men naturligvis ikke sur. Han sagde, at det ikke var særlig smart, og at det måtte de jo så forholde sig til. Da han bad om at se aftalen, sag-de Sagsøgte 2, at hun ikke havde aftalen med, men at de nok skulle få den. Hun oplyste hvad købesummen var, og hvordan den skulle berigtiges. Han vi-deregav disse oplysninger i mødet i skifteretten, hvorefter Sagsøgte 2 svarede på spørgsmål, og der blev afsagt dekret. Sagsøgte 2 lovede, at han nok skulle få aftalen med det samme, men det fik han ikke. De rykkede flere gange, men fik hver gang at vide, at Sagsøgte 2 lige havde været syg, at der manglede nogle småting osv. Han betvivlede ikke, at der var indgået en aftale, og foretog derfor ingen sikring af aktiverne. Juridisk set var der jo intet til hinder for, at Sagsøgte 2's selskab inden konkursen havde solgt aktiver til et andet af hen-des selskaber, og hun havde jo forklaret herom under strafansvar. Den 20. februar 2017 modtog han aftalen dateret den 1. februar 2017 og konsta- terede, at det var en anden aftale end den, han havde hørt om. Der var tale om en professionelt udarbejdet aftale, overtagelsesdatoen var ændret og de over-dragne aktiver var ikke de samme. Medarbejderforpligtelserne var desuden op-gjort forkert. Det var først under vidneafhøringen af Sagsøgte 2 i skifteretten den 4. maj 2017, at han fandt ud af, hvem, der havde udarbejdet aftalen. Oplys-ningerne i skifteretsmødet om, at Holdingselskabet havde overdraget virksom-heden vederlagsfrit til et interessentskab var også nye. Han havde vidne-indstævnt Sagsøgte 2, fordi han manglede svar på en række spørgsmål. På baggrund af hendes forklaring sendte konkursboet en række påkrav til revisor, advokat Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 og hendes selskaber, men kravene blev afvist. På initiativ fra Sagsøgte 1 holdt Sagsøgte 1 og han et møde den 6. juni 2017. Sagsøgte 1 afviste kravet og nævnte, at kurator havde et habilitetsproblem, og at han overvejede at indgive en adfærdsklage, idet det rejste krav var åbenlyst / 25 grundløst. Sagsøgte 1 gav udtryk for, at modregning med opsigelsesvarsler var helt standardmæssig og henviste til kollegaer. Det var han ikke enig i. Det er op til kurators vurdering, hvordan kreditorernes interesser bedst vareta-ges. Der er ikke meget ved at vinde en omstødelsessag, hvis den begunstigede ikke er i stand til at betale. Derfor valgte han ikke at anlægge omstødelsessag. I forbindelse med hans rådgivning af Sagsøgte 2 fortalte han hende, at med den melding han havde fået fra SKAT var det ikke et spørgsmål om, hvorvidt hendes selskab ville blive erklæret konkurs, men om det skulle ske på grundlag af en kreditor- eller en egenbegæring. De havde løbende haft kontakt med sel-skabet om afdragsaftalen, som jo indeholdt flere momenter, som ikke var blevet opfyldt, og han vidste, at selskabet var ude af stand til at betale gælden til SKAT, når afdragsaftalen var opsagt. Sagsøgte 2 havde fortalt ham, at det var fuldstændig umuligt at betale beløbet på én gang. De talte om en rekonstruk-tion, men det er et temmelig dyrt instrument og han vurderede ikke, at det var en mulighed. Han var klar over, at Sagsøgte 2 gerne ville beholde virksomhe-den, men efter hans opfattelse var det tidsmæssigt umuligt med en overdragel-se før konkurs, hvis man overholdt de spilleregler som gælder for overdragelse af insolvente virksomheder. Det hastede med at indgive en egenbegæring, hvis de skulle undgå en begæring fra SKAT. En konkurs på grundlag af en egenbe-gæring var mere tryg for Sagsøgte 2, for i så fald ville skifteretten acceptere, at han blev kurator, og ved en egenbegæring kan man selv styre processen, her-under kalde begæringen tilbage. Han ville hjertens gerne sælge virksomheden til Sagsøgte 2. Han havde ikke hørt om Person 2 før og ringede efterføl-gende til Sagsøgte 3. Sagsøgte 3 ved ikke super meget om overdragelse af insolvente virksomheder. Det oprindelige formål med mødet den 30. januar 2017 var at orientere om, hvad der kom til at ske i skifteretten i forbindelse med behandlingen af konkursbegæringen, men Sagsøgte 2 ville rigtig gerne fortsætte med at drive virksomheden, og det blev temaet. Han råd-gav om, at en overdragelse inden konkurs ikke var tidsmæssig mulig. I så fald måtte selskabet finde en anden advokat. Der forelå jo hverken en værdiansæt-telse af aktiverne eller en opgørelse af passiverne. Han nævnte, at det var en principiel mulighed, men at han ikke anså den for realistisk. Han husker ikke, hvordan ordene faldt, men han har nok sagt noget i retning af, at det kun var en hypotetisk mulighed. Det var jo heller ikke muligt at konkurrenceudsætte. Hvis han havde medvirket til en overdragelsesaftale inden konkursens indtræ-den, havde konkurslovens § 238 været til hinder for, at han blev kurator. I givet fald ville SKAT have undersøgt, om virksomheden var overdraget til den rigti-ge pris. Han har som advokat aldrig medvirket til at overdrage en virksomhed efter fristdagen uden at sikre, at det skete til den rigtige pris. / 26 Han har ikke efterfølgende forsøgt at fastlægge virksomhedens værdi. Det er en meget vanskelig øvelse eftersom en virksomhed ændrer sig allerede kort tid ef-ter en overdragelse. Han har derfor valgt at tage udgangspunkt i den pris, som blev fastsat. Parterne må stå på mål for den overdragelse, de har gennemført, og er nærmest til at dokumentere, at det, der er sket, er foregået korrekt. På mødet den 30. januar 2017 drøftede de, hvordan en overdragelse kunne be- rigtiges. Han husker ikke, om de drøftede goodwill. Det er intet problem i at fortsætte driften af en tandlægevirksomhed under konkurs, jf. konkurslovens § 7. Der findes ingen særlige regler, som forhindrer dette. Statsautoriseret revisor Sagsøgte 3 har forklaret, at han blev statsauto-riseret revisor i 2003, og at han var med til at stifte Sagsøgte, Revisionsfirma i 2005 på grundlag af en portefølje af først og fremmest tandlæger. Virksomheden betjener i dag 750-800 tandlæger, hvilket er ca. 2/3 af alle tandlæ-ger i Danmark. Han er ikke specialist i konkurs og insolvens. Det er yderst sjæl-dent, at tandlæger går konkurs. Han deltog i nogle informationsmøder om konkursbehandling, som Sagsøgte, Advokatfirma holdt for år tilbage. Siden da har han nok henvist ca. 4-7 kunder med behov for bistand inden for dette felt til advokat Sagsøgte 1. På et tidspunkt hørte han fra en klinikmægler om en advokat, der var ude og undersøge, om en tandlægeklinik i konkurs kunne sælges. Det drejede sig om Sagsøgte 2's tandlægeklinik. Da han trak klinikkens offentliggjorte regnskab fra 2014 kunne han se, at der ikke var nogen bankgæld. Han tillod sig at ringe til Sagsøgte 2 og præsenterede sig som revisor. Sagsøgte 2 var glad for, at han ringede, og de aftalte at mødes senere. Efter nogle måneder, i forsommeren 2016, ringede Sagsøgte 2 og bad ham om at lave Selskabets regnskab for 2015. De udarbejdede et nødtørftigt regnskab for klinikken, og han aftalte med Sagsøgte 2, at han om efteråret skulle se på hendes eventuelle private gæld til SKAT med henblik på at få en bank til at finansiere køb af bl.a. nye stole. Der skete dog ik-ke mere, før han blev ringet op af Sagsøgte 2 torsdag den 26. januar 2017. Hun for- talte, at hun skulle begæres konkurs af sin advokat, advokat Vidne, og vil-le høre, hvad det betød. De talte om, at andre overdrog deres virksomhed, in-den de gik konkurs, og at der var visse muligheder for at drive klinikken vide-re. Sagsøgte 2 havde indtryk af, at hendes advokat ville have at firmaet gik konkurs, og at klinikken blev solgt til anden side. Sagsøgte 2 ville gerne ham med til et plan-lagt møde den 30. januar hos advokaten. Han ringede til Vidne, og fik fat i advokatfuldmægtig Person 1. Person 1 fortalte, at der ikke var nogen grund til, at han tog med som revisor, idet mødet ikke drejede sig om økonomiske, men juridiske spørgsmål. Han sendte derfor en relativt barsk mail til Vidne den 27. januar 2017 og blev senere samme dag ringet / 27 op af Vidne, som fortalte, hvad konkursen gik ud på og indvilgede i, at han tog med til mødet den 30. januar. Vidne indledte mødet den 30. januar med at fortælle, hvad der normalt sker i en konkurs. Han spurgte Vidne, om det ikke var hyppigt forekom-mende, at man overdrog aktiviteterne i et selskab før konkursen, og Vidne gennemgik fordele og ulemper ved en handel før og efter konkursens indtræ-den. Vidne anbefalede, at Selskabet blev erklæret konkurs før en overdra-gelse, for i så fald kunne han blive kurator, hvorefter man kunne sælge klinik-ken, og Sagsøgte 2 kunne købe den, hvis hun blev højstbydende. Det var tydeligt, at Vidne ønskede at blive kurator og at sælge til højstby-dende. Vidne sagde, at han forventede at blive kurator, men at han ikke kunne garantere det. På det tidspunkt var konkursbegæringen blevet indgivet. De drøftede meget, hvad klinikken var værd i almindelig handel, hvis ejeren henholdsvis gik på pension eller valgte at starte en ny klinik i nærheden. Han fortalte, at sælger typisk pålægges en konkurrenceklausul i 3 år, når en tand-lægeklinik overdrages. De talte om, at klinikken nok ikke var meget værd, når en køber fik at vide, at Sagsøgte 2 ønskede at fortsætte med at behandle sine patien-ter i nærheden, idet køber i så fald måtte forvente, at der ikke var mange patien-ter, som blev tilbage. Der blev nævnt mange forskellige tal for, hvad klinikken var værd, herunder en værdi på ca. 500.000 kr., men der var enighed om, at værdiansættelsen var meget usikker, og at det var meget usikkert, hvad salgs-prisen ville være i en konkurssituation. Det blev gennemgået, hvordan medar-bejderforpligtelserne kunne anvendes til delvis betaling af købesummen. Ved mødets afslutning stod det klart, at Vidne ville have, at konkursprocessen kørte videre, og at han selv blev kurator. Han vidste fra kurset hos Sagsøgte, Advokatfirma, at der var en del andre insol- vensadvokater, som havde et andet syn på overdragelse inden konkurs, og på vej ud fra mødet foreslog han Sagsøgte 2, at hun talte med en anden advokat. De havde vist allerede i mødet talt om, at Sagsøgte 2 kunne vælge at overdrage virk- somheden inden konkursen. Han plejer at sige, at det er nok at skrive en aftale ned på bagsiden af en gul lap papir, og det kan han også godt have sagt til Sagsøgte 2. Da denne sag startede, mente han ikke, at han havde set overdragelsesaftalen dateret den 31. januar før, men efter at han i retsmødet i går hørte Sagsøgte 2's for- klaring, har han i sit mailsystem fundet en fil med en kopi af den underskrevne aftale. Filen er vedhæftet en mail, som Sagsøgte 2 har sendt til ham den 31. januar 2017. Aftalen var underskrevet, da han så den, og han har ikke haft noget med udarbejdelsen at gøre. / 28 De drøftede i mødet med Vidne, at det var sædvanligt at ændre et sel-skabs navn inden konkursen, når man ønskede, at aktiviteterne skulle køre vi-dere, og Sagsøgte 2 bad ham i forlængelse heraf om at ændre Selskabets navn, inden mødet i skifteretten. Han deltog i mødet den 3. februar 2017 hos Sagsøgte 1. Mødet startede med at de hver især præsenterede sig, hvorefter Sagsøgte 1 i generelle vendinger fortalte om overdragelse før og efter afsigelse af konkursdekret. Sagsøgte 2 fortalte, at hun have overdraget virksomheden og bad Sagsøgte 1 ud- arbejde en uddybende aftale. Hun havde ikke aftalen med, men fortalte, hvad den gik ud på. Hans egen rolle var fra starten at støtte Sagsøgte 2 i muligheden for at drive klinikken. Han udarbejdede efter anmodning en opgørelse af medarbej- derforpligtelserne på grundlag af materiale, som han efterfølgende fik tilsendt. De drøftede, hvordan opgørelsen skulle laves, og under hvilke betingelser. Han spurgte ind til, om medarbejderforpligtelser i forbindelse med opsigelse skulle tages med, for det forekom ham underligt, men Sagsøgte 1 forklarede, at når man var så tæt på dekretet, kunne man tage dem med. Derfor lavede han den specificerede opgørelse til Sagsøgte 1. Han følte ikke, at det var forkert at lave en uddybende aftale. Han havde ikke været med til det før, men han vidste, at man sommetider laver overdragelser med tilbagevirkende kraft. Han orienterede selv om, at flere tandlægekæder benytter en struktur med en tandlæge, der ejer 51 % af et I/S, som i princippet alene består af et CVR num-mer til brug for de offentlige registreringer, mens goodwill og inventar ejes af et kædeselskab. Person 2's selskab kom på banen, fordi Sagsøgte 2 havde en personlig gæld, som indebar, at hun risikerede at miste klinikken, hvis hun selv erhverve-de den. Klinikken var i princippet usælgelig, eftersom Sagsøgte 2 ikke ønskede at stoppe sin virksomhed som tandlæge, men ønskede at fortsætte enten som an-sat eller selvstændig i samme område. Hvis man overhovedet kunne finde en tandlæge, som turde håbe på at kunne overtage en del af patientgrundlaget, vil- le man efter hans vurdering højst kunne få 1-200.000 kr. for klinikken. Inventaret var intet værd, for ingen vil købe så gamle stole. Klinikker af denne størrelse har sædvanligvis et varelager til en værdi af 25 – 100.000 kr., med min- dre klinikken befatter sig med implantater. Dette var ikke tilfældet her. Det er helt usandsynligt, at varelageret i 2015 havde en værdi af 300.000 kr., hvilket han også har skrevet i sin påtegning på årsregnskabet. Da han besøgte klinik-ken, havde klinikken i hvert fald ikke et varelager i den størrelsesorden. De talte om et prisspænd på mellem 500.000 kr. og 1.5 mio. kr., hvis man så på, hvad Sagsøgte 2 oprindelig havde givet for klinikken. Det er i realiteten umuligt at sælge til en, som herefter ansætter sælgeren. Man prøver sommetider, men det lykkes aldrig, for hvad skal ejeren gøre, hvis tandlægen pludselig kræver mere i / 29 løn. Magten ligger jo hos tandlægen, som er den, der han patientkontakten, og i det øjeblik tandlægen rejser, er klinikken værdiløs. Tandlæger går sjældent konkurs, og banker låner af samme grund gerne ud til tandlæger. Han kender ikke eksempler på, at tandlæger er gået konkurs. Han er enig i aftalens punkt 6.7, hvorefter goodwill og kundekartotek var nært tilknyttet Sagsøgte 2, som den fungerende tandlæge, og at værdien heraf der-for var begrænset for det sælgende selskab og afhængig af Sagsøgte 2's lyst og evne til fortsat at drive virksomheden. Parternes synspunkter BS 3534/2018 Sagsøger ApS under konkurs har gjort gældende, at berigtigelse af en købesum ved gældsovertagelse skal ske med respekt for konkursordenen og princippet om ligebehandling af kreditorerne, og at gælden tidsmæssigt skal vedrøre peri-oden frem til overtagelsesdagen, hvorfor en latent, fremtidig gældsforpligtelse ikke kan benyttes til modregning i en berigtigelse. Passivposterne ”løn i opsigelsesperioden” , i alt 605.342 kr., ”opsigelse af uddan- nelsesaftale” , 223.980 kr., og ”fratrædelsesgodtgørelse” , 95.544 kr., udgjorde ik- ke aktuelt skyldig passivposter pr. overdragelsesdagen og kunne derfor ikke benyttes til berigtigelse af købesummen. Holdingselskabet har desuden ikke overtaget forpligtelsen overfor Samlet Betaling, 17.995 kr. hvilket fremgår af Samlet Betalings anmeldelse af 9. februar 2017 og mail af 10. august 2017, og denne post kunne derfor heller ikke benyttes til berigtigelse af købesummen. Der er i øvrigt tale om et simpelt krav, hvorfor en overtagelse af kravet i alle til-fælde ville udgøre en skævvridning af konkursordenen og dermed en kvalifice-ret tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af kreditorerne. Samlet ud-gør de 4 nævnte passivposter 942.861 kr., som udgør kreditorernes tab, idet be-løbet skulle være betalt kontant til Selskabet og fordelt i overensstemmelse med konkursordenen og det insolvensretlige ligelighedsprincip. Tabet svarer desu-den til modtagerens berigelse. Den manglende kontante betaling aktualiserer en betalingsforpligtelse for modtageren (der nu er under konkurs) samt et erstat- ningsansvar for modtageren og alle medvirkende. Endvidere udgør beløbet en gave, jf. konkurslovens §§ 64 og 75, ydet af Selskabet til Holdingselskabet, der er nærstående, jf. konkurslovens § 2, og som væsentligt har forringet de tilbage- værende kreditorers udsigt til dækning. Herudover er overdragelsen ligeledes omstødelig i henhold til konkurslovens §§ 74 og 76, idet dispositionen på util- børlig måde begunstiger køberen, og Selskabets ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse. Selskabet var ved dispositionen insolvent, og den interesseforbundne køber kendte insolvensen og de omstændigheder, / 30 som gjorde dispositionen utilbørlig. Endvidere er overdragelsen omstødelig ef-ter konkurslovens §§ 72 og 76. Det udgør en skærpende omstændighed, at over- dragelsen skete efter fristdagen, hvor der gælder en særlig pligt til at sikre, at kreditorerne behandles lige. Vedrørende de ansvarspådragende forhold for Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 er det overordnet gjort gældende, at de som rådgiver for Selskabet og Holdingselskabet vedrørende virksomhedsoverdragelsen den 1. februar 2017 – herunder som koncipist af overdragelsesaftalen – er ansvarlig efter dansk rets almindelig regler om tredjemandsansvar for medvirken til retsbrud, og at Sagsøgte 1 som advokat er underlagt et strengt professionsansvar. Uanset tilbagedateringen til den 1. februar 2017 fik overdragelsesaftalen først sit reelle og endelige materielle indhold efter Sagsøgte 1 rådgivning, medvirken og koncipering, idet Sagsøgte 1 foretog flere væsentlige og centrale materielle ændringer, herunder med hensyn til købesummen, dennes berigtigelsesmåde og dagen for overtagelsen. Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 rådgav og bistod således Sagsøgte 2 i relation til en omstødelig og ansvarspådragende virksomhedsoverdragelse fra et insolvent selskab, hvilket Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 var bekendt med, ligesom Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 var bekendt med, at over- dragelsesaftalen skulle forevises kurator. Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 vidste eller burde vide, at de overdragne aktiver var frie og ubehæftede, og at købesummen ikke i sin helhed kunne berigtiges ved den foretagne gældsover- tagelse, idet langt størstedelen af den overtagne gæld hverken udgjorde privile- geret eller aktuelt skyldig gæld, men i stedet fremtidige, latente og hypotetiske forpligtelser. Henset til at Selskabet var insolvent (og i øvrigt under konkurs da de væsentligste vilkår blev fastlagt), måtte det eller burde det have stået Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 klart, at kreditorerne i Selskabet ikke ville mod-tage nogen form for dividende, idet købesummen for Selskabets aktiver og akti-vitet ikke blev betalt kontant til Selskabet, og at der skete en kvalificeret tilside-sættelse af grundsætningen om ligebehandling af kreditorerne i et insolvent sel-skab, hvorfor der således forelå en utilbørlig disposition, som de desuagtet medvirkede til ved at påvirke og udfærdige overdragelsesaftalen. Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 var således på culpøs måde aktivt medvirkende til, at samtlige aktiver og aktiviteter i det insolvente Selskab blev overdraget på en måde, der bevirkede, at værdien herfor ikke blev indbetalt til ligelig fordeling imellem Selskabets kreditorer, hvorefter de efterladte kreditorer har lidt tab ved at være henvist til at søge sig fyldestgjort i de få tilbageværende aktiver i Sel-skabet. Kreditorernes tab er en direkte og adækvat følge af den gennemførte virksom- hedsoverdragelse, og det har eller må have stået Sagsøgte, Advokatfirma og / 31 Sagsøgte 1 klart, at der ikke vil blive dækning til de kreditorer, der ikke blev dæk- ket i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen som følge af den manglende kontante berigtigelse af købesummen. Selv hvis Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1's medvirken ikke havde været en nødvendig forudsætning for formelt at gennemføre en overdragelse af tand- lægevirksomheden, er realiteten, at Sagsøgte 1 de facto medvirkede til at gennemføre og udfærdige overdragelsesaftalen, herunder til at yde indflydelse på dennes materielle indhold, hvorfor Sagsøgte, Advokatfirma og advokat Sagsøgte 1's bistand og rådgivning reelt har været medvirkende årsag til, at kon-kursboets kreditorer har lidt et tab. Konkursboet har desuden henvist til retsplejelovens § 124 b, hvorefter en advo-kat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes bi-stand til en klient. I relation til de ansvarspådragende forhold vedrørende Sagsøgte 2 er det overordnet gjort gældende, at Sagsøgte 2 har handlet ansvarspådragende og utilbørligt ved som reel ejer af og ledelse i Selskabet at gennemføre en virksom- hedsoverdragelse til Holdingselskabet med sammenfaldende ledelse og reelle ejer, idet hun indså eller burde have indset, at købesummen 1.208.665 kr. for de frie og ubehæftede aktiver ikke i sin helhed kunne berigtiges ved en gældsover-tagelse, eftersom langt størstedelen af den overtagne gæld hverken udgjorde privilegeret eller aktuelt skyldig gæld, men i stedet fremtidige, latente og hypo-tetiske forpligtelser, og at berigtigelsesmåden derfor ville medføre en skævde-ling af Selskabets kreditorer, og dermed et tab for de kreditorer, som blev efter-ladt i Selskabet uden udsigt til dækning. Samtidig begunstigede hun sig selv og sine nærstående på kreditorernes bekostning. Det påførte tab er en direkte og adækvat følge af den gennemførte virksom- hedsoverdragelse, idet det har eller må have stået Sagsøgte 2 klart, at der ik-ke vil blive dækning til de tilbageværende kreditorer, som ikke blev dækket i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. Sagsøgte 2 er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsretlige prin-cipper, herunder princippet i selskabslovens § 361, hvorefter stiftere og med-lemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagt-somt, herunder ved simpel uagtsomhed, har tilføjet kapitalselskabet eller tred-jemand skade, er pligtige til at erstatte denne. Idet tandlægevirksomheden blev overdraget på et tidspunkt, hvor Selskabet de facto var insolvent og havde indleveret egenbegæring om konkurs – hvilket Sagsøgte 2 utvivlsomt var bekendt med – havde hun som ledelsesmedlem / 32 pligt til at varetage hensynet til kreditorerne som helhed, men hun tilsidesatte denne pligt, herunder pligten til at behandle kreditorerne lige. Sagsøgte 2 overdrog således Selskabets aktiver og aktiviteter, uden at værdien herfor blev (ligeligt) fordelt imellem selskabets kreditorer. De efterladte kreditorer er heref-ter henvist til at søge sig fyldestgjort i de få tilbageværende aktiver. Sagsøgte 2 kan ikke undsige sig sit ansvar som det disponerende og overord-net ansvarlige ledelsesmedlem i relation til virksomhedsoverdragelsen, og det deraf afledte tab for Selskabets kreditorer, ved at antage bistand fra advokat el-ler revisor, ligesom eventuelt ukendskab til reglerne om, hvilke medarbejder- forpligtelser mv., der kan bringes til modregning ved en virksomhedsoverdra- gelse, ikke fritager Sagsøgte 2 fra sit erstatningsansvar. Det udgør en skærpende omstændighed, at Sagsøgte 2 gennemførte over-dragelsen uden forinden at sikre sig en korrekt værdiansættelse. Det er yderli-gere skærpende omstændigheder, at overdragelsen skete efter fristdagen, og at Sagsøgte 2 som ledelse i Holdingselskabet efterfølgende videreoverdrog tandlægevirksomheden, formentlig vederlagsfrit, til en nærståendes selskab. Det bestrides, at Sagsøgte 2 har handlet ud fra, hvad der var bedst for Selska-bet, herunder Selskabets kreditorer, idet kreditorerne – i stedet for at modtage et provenu på 0 kr. – i den alternative og hypotetiske situation, hvor Konkurs-boet ville have stået for overdragelsen af tandlægevirksomheden i going con-cern - eksempelvis til et selskab kontrolleret af Sagsøgte 2, idet denne ube-stridt var interesseret heri – ville have modtaget et provenu svarende til tabet 942.861 kr., da Konkursboet ved salg til going concern-prisen, der minimum andrager 1.208.665 kr., ville have sikret, at boet modtog effektiv betaling af den del af købesummen, der ikke udgjorde privilegeret og aktuelt skyldig gæld, og som derfor ikke kunne benyttes til modregning i købesummen. I relation til kreditorernes tab er det gjort gældende, at dette udgør minimum 924.861 kr. svarende til det beløb, som kreditorerne har mistet ved ikke at kun-ne søge sig fyldestgjort i provenuet, der ville være fremkommet, hvis købesum-men i det faktiske hændelsesforløb var berigtiget af holdingselskabet ved effek-tiv betaling i stedet for modregning af de fiktive, ikke aktuelt skyldige samt simple passivposter, eller i et alternativt hændelsesforløb ved, at konkursboet havde solgt tandlægevirksomheden efter going concern-principper og efterføl-gende havde modtaget behørig, effektiv betaling uden modregning af de nævn-te poster. Tabet på 942.861 kr. udgør forskellen mellem den aktuelt skyldige og privilege- rede gæld, der rettelig kunne benyttes til delvis berigtigelse af købesummen, 265.804 kr., og den mellem parterne aftalte købesum, 1.208.665 kr., for de frie og ubehæftede aktiver. Tabet svarer i øvrigt til modtagerens berigelse. / 33 Der kan ikke i tabsvurderingen vedrørende den faktiske virksomhedsoverdra-gelse (som denne skete) tages hensyn til fiktive og hypotetiske udgifter, som de sagsøgte påstår, at konkursboet ville have haft i et alternativt og hypotetisk sce-narie, hvor boet drev tandlægevirksomheden videre og senere solgte denne. Dette er også fastslået i retspraksis, jf. eksempelvis afgørelsen trykt i UfR 2007.2128 H og UfR 2005.2235 H. Det bestrides i øvrigt, at provenuet til kredito-rerne, 0 kr., ville have været det samme i den alternative, hypotetiske situation, hvor konkursboet selv skulle have forestået overdragelsen af tandlægevirk-somheden, endsige at overdragelsen skulle have stillet konkursboet bedre, end hvis konkursboet selv skulle have stået for overdragelsen. I relation til værdiansættelsen af tandlægevirksomheden er det gjort gældende, at den mellem parterne aftalte købesum på 1.208.665 kr. kan lægges til grund som virksomhedens værdi ved salg i going concern. Det er de sagsøgte, der bæ-rer bevisbyrden for, at værdien af tandlægevirksomheden er mindre end den mellem parterne aftalte købesum, og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet, idet de sagsøgte alene har anført, at tandlægevirksomheden har/havde en lave-re værdi end den værdiansættelse, som parterne foretog, uden dog at komme dette nærmere ved beløbsangivelse samt dokumentation herfor. Det må således lægges til grund, at de sagsøgte ikke har søgt hverken at konkurrenceudsætte prisen på tandlægevirksomheden, eller på anden måde at få værdiansat tandlæ- gevirksomheden på fyldestgørende og objektivt grundlag. Idet tandlægevirk- somheden de facto blev solgt i drift, skal værdiansættelsen ske efter going con- cern-principper, hvilket er fast antaget i retspraksis, jf. blandt andet U.2011.963 H. Som også anført af Lasse Højlund Christensen i ET 2015.193, er udgangs-punktet ved faktisk overdragelse af en virksomhed i drift, at værdierne ved go-ing concern skal anvendes, og det samme må gælde, hvis boet skal sælge virk-somheden, idet det afgørende under alle omstændigheder ikke er, om selskabet gik konkurs, men om boet kunne have solgt til going concern. Det faktiske hæn-delsesforløb må således lægges til grund, men selv i et alternativt hændelsesfor-løb ville der ikke være noget til hinder for, at Konkursboet drev virksomheden videre efter konkurslovens regler herom, såfremt Sagsøgte 2 forsatte sin an-sættelse (eller en anden autoriseret, stedfortrædende tandlæge blev ansat) i kon-kursboet under driften. De sagsøgtes bemærkninger om, at konkursboet i det alternative hændelsesforløb ikke havde kunne videreføre driften, og at konkur-sen i alle tilfælde ville betyde, at de ansatte ville stå uden arbejde, og at pa-tientjournaler mv., skulle afleveres til embedslægen, er uhjemlede og udoku-menterede, og i øvrigt i strid med lovgivningen, jf. sundhedslovens § 57 k, stk. 3, som ganske vist først trådte i kraft den 1. juni 2018, men ifølge forarbejderne er en kodificering af gældende praksis. Det påhviler de sagsøgte at dokumentere, at alternativet til virksomhedsover- dragelsen i alle tilfælde ville være en komplet indstilling af driften i tandlæge- / 34 virksomheden, samt hvilken værdi tandlægevirksomheden i et sådan tilfælde ville have, og denne bevisbyrde har de sagsøgte ikke løftet. I relation til konkursboets tabsbegrænsningspligt er det gjort gældende, at kon- kursboet har foretaget de fornødne undersøgelser og behørigt iagttaget sine for- pligtelser til at søge den optimale løsning for at begrænse og dække kreditorer-nes tab. Konkursboet har i sin vurdering tillagt det betydning, at den umiddel-bart begunstigede, Holdingselskabet, ikke ville kunne honorere konkursboets omstødelses/erstatningskrav, hvilket bekræftes af, at Holdingselskabet nu er under konkurs efter forudgående tvangsopløsning. Idet tandlægevirksomheden tilsyneladende blev videreoverdraget til Virksomhed ApS 4 som den umiddelbart begunstigede, har konkursboet også undersøgt formueoplysningerne for dette selskab og på baggrund af usikkerheden omkring selskabets økonomi vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt sikkerhed for, at selskabet har de fornødne midler til at opfylde en dom om betaling af 924.861 kr. i forbindelse med en eventuel om- stødelsessag. Hertil kommer, at der var og fortsat er en begrundet usikkerhed om, hvilke(n) juridisk(e)/fysisk(e) person(er), der i dag reelt ejer henholdsvis driver tandlægevirksomheden, og at der derfor tillige var en betydelig risiko for, at konkursboet ville indstævne en forkert. Sagsøgte 2 har over for konkursboet gjort gældende, at hun ikke har handlet ansvarspådragende. Det kan ikke forventes, at hun – hverken som indehaver af eller som direktør i en tandlægevirksomhed – var bekendt med, hvilke medar- bejderforpligtelser, der kan modregnes ved en virksomhedsoverdragelse. Hun havde aldrig medvirket til overdragelse af en nødlidende virksomhed før, og grundet sit manglende kendskab hertil søgte hun rådgivning hos såvel revisor som advokat. Den opfølgende, præciserende aftale blev skrevet af Sagsøgte 1, og det var ham, som indsatte medarbejderforpligtelserne på grundlag af re-visors talmæssige opgørelse. Hun har i det hele handlet i overensstemmelse med den indhentede rådgivning og ud fra, hvad hun fandt bedst for Selskabet. Der er desuden ikke påvist noget tab for konkursboet og dets kreditorer som følge af overdragelsen. Konkursboets tabsberegning er teoretisk og kunstig. Tandlægevirksomheden var reelt slet ikke 1.208.665 kr. værd, idet købsprisen ikke var udtryk for den reelle værdi, men blot blev fastsat således at det mod-svarede værdien af de overtagne medarbejderforpligtelser. Det følger desuden af teori og praksis, herunder dommene i U.2005.2235H og U.2010.1733V, at akti-verne ikke kan værdiansættes ud fra en going concern betragtning, når konkurs er det eneste reelle alternativ, og den 31. januar 2017 stod det klart, at konkurs var det eneste alternativ til en overdragelse. Holdingselskabets erhvervelse ske-te på fuldt markedsmæssige vilkår. Inventar og varelager blev i bilaget til kon- kursbegæringen værdiansat til i alt 210.000 kr., men efter Sagsøgte 3's forklaring var inventaret reelt usælgeligt og varelageret højst 100.000 kr. værd. Sagsøgte 3 har desuden forklaret, at virksomheden nærmest var usæl- / 35 gelig, med mindre der kunne findes en lokal tandlæge, som var interesseret, og at goodwill i så tilfælde højst androg 1-200.000 kr. Holdingselskabet overtog på denne baggrund aktiver for højst ca. 265.000 kr., som svarer til de medarbejder- forpligtelser, konkursboet har anerkendt er overtaget. Konkursboet har ikke la-det aktiverne vurdere og har ikke bevist, at værdien var langt større. Konkurs-boet og dets kreditorer var ikke blevet bedre stillet, såfremt konkursboet selv havde forestået overdragelsen af virksomheden, og overdragelsesaftalen var hverken forringende eller forrykkende i forhold til kreditorernes mulighed for at opnå dækning for deres krav. Sagsøgte 2 har over for konkursboet endelig gjort gældende, at hun eller hen-des nærtstående ikke er blevet begunstiget på kreditorernes bekostning, og at et eventuelt tab for boet ikke er en adækvat følge af den foretagne overdragelse, idet hun ikke har haft grund til at tro, at overdragelsen ville medføre et tab for konkursboet Sagsøgte 2 har over for Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 gjort gælden-de, at den ”tekniske” gennemførelse af overdragelsen og herunder især fastsæt-telsen af købesummen og dens berigtigelse er sket på grundlag af rådgivning fra Sagsøgte 1, og at Sagsøgte 1 derved har handlet ansvarspådragende og må friholde hende, hvis hun dømmes til at betale erstatning. Det var Sagsøgte 1, der angav de medarbejderforpligtelser, hvormed købesummen skulle be-rigtiges, og han rådgav ikke om mulige risici herved. Sagsøgte 1 er i det hele nærmest til at bære et eventuelt erstatningskrav. Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 har til støtte for deres påstande over for konkursboet tilsluttet sig Sagsøgte 2's anbringender til støtte for, at der ikke er handlet erstatningspådragende ved virksomhedsoverdragelsen, og at der ikke er lidt et tab, og har yderligere anført, at Sagsøgte 1 ikke har begået fejl eller forsømmelser, der kan føre til domfældelse. Virksomheden var overdraget, da han kom ind i sagen på revisors foranledning, og han har alene medvirket til at formalisere den overdragelse, som selskabets ledelse allerede havde besluttet. Sagsøgte 1's bistand har således ikke været årsag til noget tab for boet, og hans medvirken var ikke nogen nødvendig betingelse for den stedfundne over-dragelse. Det må tværtimod lægges til grund, at overdragelsen havde fundet sted også uden en advokats medvirken. Sagsøgte 1's indsats har alene ført til, at overdragelsen er formaliseret på et transparent og oplyst grundlag, herunder med en revisorvurdering af selskabets medarbejderforpligtelser og et præcist kontraktgrundlag. Værdiansættelserne og vederlaget er fastsat således, at der er tilfaldet konkurs-boet et provenu, der mindst svarer til det, som konkursboet kunne have opnået ved selv at have stået for overdragelsen af aktiverne. Havde det ikke været for den skete overdragelse, havde konkursboets kurator – uden branchekendskab – / 36 stået med en igangværende virksomhed med drift, medarbejdere, produktion m.m. og begrænsede muligheder for at finde interesserede køberemner. Over-dragelsen har derfor stillet sagsøgeren bedst muligt – og formentlig bedre, end hvis konkursboet selv skulle have stået for overdragelsen. Hvis konkursboet kunne have opnået et bedre økonomisk provenu ved selv at stå for salget af ak-tiverne, er det da også uforståeligt, at konkursboet ikke har forsøgt at få om-stødt salget, alternativt rejst sit krav mod Holdingselskabet. Dette gælder, uan-set om aktiverne er videreoverdraget, da konkursboet ved at forfølge sit eventu-elle krav ville have sikret sin stilling. Selskabets aktiver og aktiviteter blev overdraget til holdingselskabet ved virk- somhedsoverdragelsesaftale den 31. januar 2017 mod overtagelse af Selskabets medarbejderforpligtelser, der blev anslået til en værdi af ca. 300.000 kr. Sagsøgte 2 var i denne del af forløbet alene bistået af statsautoriseret revisor Sagsøgte 3. På mødet den 3. februar 2017 med Sagsøgte 1 blev det aftalt, at Sagsøgte 1 skulle formalisere overdragelsen i en overdragelsesaftale, mens revisor skulle opgøre medarbejderforpligtelserne, mod hvilke virksomheden var overdraget. Sagsøgte 3 sendte opgørelsen til Sagsøgte 1 og som en følge heraf blev værdien af medarbejderforpligtelserne korrigeret i aftalen. Opgørelsen af medarbejderforpligtelserne har dermed været styrende for over-dragelsessummen, ikke omvendt, og da virksomheden allerede var overdraget, har korrektionen af overdragelsessummen som følge af opgørelsen af medarbej-derforpligtelserne, uanset værdien af de opgjorte medarbejderforpligtelser, ikke påført konkursboet noget tab. Konkursboet kan ikke vælge sit tab ved at fremdrage en værdi, der ikke nød- vendigvis er fastsat på baggrund af virksomhedens værdi, men alene opgjort til de af revisor opgjorte medarbejderforpligtelser. Konkursboet kan alene få sit tab dækket. Konkursboet kan ikke som bevis henvise til, at værdien er fastsat af de sagsøgte, når det er oplagt, at de sagsøgte har overdraget virksomheden mod overtagelse af medarbejderforpligtelserne. Vil konkursboet fremføre et så-dant synspunkt, må det gøre gældende og bevise, at overdragelsesværdien er forkert. Ud fra selskabets sidste regnskab kan det konstateres, at Selskabets egenkapital pr. 31. december 2015 udgjorde 102.715 kr. Selskabet blev efterfølgende yderli-gere nødlidende, hvilket endte med selskabets konkurs. Det bestrides på den baggrund, at det kan lægges til grund, som gjort af konkursboet, at going con-cern værdien for aktiverne og aktiviteten i Selskabet mindst udgjorde 1.208.665 kr. Der er intet belæg herfor. Værdien er alene et udtryk for medarbejderfor-pligtelserne, der udgjorde overdragelsessummen. En korrektion af berigtigel-sesværdien af medarbejderforpligtelserne må derfor logisk føre til en korrektion af overdragelsessummen. / 37 Konkursboet skal ikke stilles bedre, end hvis konkursboet selv havde måttet va- retage en overdragelse af den igangværende virksomhed. Herudover havde det medført et stærkt forhøjet kuratorsalær, såfremt konkursboet selv skulle have håndteret den igangværende virksomhed frem til det tidspunkt, hvor denne måtte kunne have været afhændet, hvortil kommer et stærkt forhøjet kurator-salær for at varetage overdragelsen af aktiverne. Det er ikke rigtigt, at overdragelsen ville betyde en skævdeling af Selskabets kreditorer. Overdragelsen fremstod som forsvarlig på baggrund af de forelig-gende oplysninger, og advokat Sagsøgte 1 havde ikke noget grundlag for at mene, at overdragelsen skete til forkerte værdier. I relation til friholdelsespåstanden over for Sagsøgte 2 har Sagsøgte, Advokatfirma og advokat Sagsøgte 1 gjort gældende, at advokat Sagsøgte 1's bi-stand er ydet i Sagsøgte 2's interesse, og at Sagsøgte 2, hvis konkursboet har ret i, at aktiverne ikke er overdraget til deres rette værdi, må bære det ende-lige ansvar, såfremt et sådant måtte blive pålagt, idet hun ellers som ejer af kø-berselskabet/ultimativ ejer opnår en uberettiget berigelse. BS 24780/2018 Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 har over for Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma gjort gældende, at i det omfang Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 måtte være erstatningsansvarlige over for konkurs-boet som følge af forløbet og værdiansættelsen af Selskabets aktiver og aktivite-ter, herunder medarbejderforpligtelserne, skal Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma som medansvarlige på samme grundlag som ad-vokatfirmaet og Sagsøgte 1 friholde dem med indtil halvdelen af det idømte beløb, herunder med hensyn til rente og sagsomkostninger. Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma kan ikke undskyl-de sig med, at man regnede med at Sagsøgte 1 havde styr på sagen, når kon-kursboets kritik er møntet på berigtigelsen på baggrund af revisors opgørelse. Revisor har desuden som revisor for Selskabet haft mindst det samme grundlag for at bedømme, om kreditorernes interesser blev tilsidesat ved overdragelsen af virksomheden mod overtagelse af medarbejderforpligtelserne. Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma, har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at Sagsøgte 3 ikke har deltaget i udarbejdelse af eller bidraget til den oprindelige overdragelsesaftale fra før afsi-gelsen af konkursdekret og heller ikke har haft opgaven med at udarbejde, fær-diggøre og/eller redigere overdragelsesaftalen efter afsigelse af konkursdekret, hvilket derimod tilkom Sagsøgte 1. / 38 Sagsøgte 3 har alene udarbejdet en opgørelse over lønmodtagerfor-pligtelser efter detaljeret instruks fra Sagsøgte 1 og opfordret Sagsøgte 2 til at få en anden vurdering end Vidne fra en anden kyndig advokat med speciale i konkurs, nemlig Sagsøgte 1 fra Sagsøgte, Advokatfirma. Sagsøgte 3 har ikke speciale i eller indgående kendskab til konkurs- og insolvensret, herunder overdragelse af virksomheden op til en konkurs, hvilket netop var år-sagen til, at han henviste Sagsøgte 2 til Sagsøgte 1. Sagsøgte 3 har således ikke haft viden om eller forudsætninger for at kunne vurdere, om advokat Sagsøgte 1's arbejde var ansvarspådragende eller eventuelt i strid med konkursloven, og hvis Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 dømmes for ansvarspådragende adfærd, må disse parter være de nærmeste til at bære ansvaret, dels fordi advokat Sagsøgte 1 fik sagen i opdrag, dels for-di Sagsøgte 1 har stor viden og erfaring indenfor konkurs og insolvens. Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma har i øvrigt tilslut-tet sig de sagsøgtes anbringender i hovedsagen om, at konkursboet ikke har godtgjort noget tab, at der ved værdiansættelsen skal tages udgangspunkt i konkursværdier og ikke i going concern værdier, og at virksomhedens reelle markedsværdi ved overdragelsen ikke overstiger de 265.804 kr., som konkurs-boet har anerkendt kunne berigtiges med overtagelse af medarbejderforpligtel-ser som sket. Rettens begrundelse og resultat BS 3543/2018 Der er enighed om, at Selskabet var insolvent og havde indgivet konkursbegæ-ring ved indgåelsen af overdragelsesaftalen af 31. januar 2017 med Holdingsel-skabet, at de to selskaber var nærstående, jf. konkurslovens § 2, og at tandlæge- virksomheden ved overdragelsen blev videreført i Holdingselskabet med sam-me varelager, driftsmateriel og inventar, samme personale, fra samme adresse og med samme aktivitet som i Selskabet. Retten lægger efter bevisførelsen desuden til grund, at Holdingselskabet efter Selskabets konkurs har overdraget tandlægevirksomheden til et nyoprettet sel- skab, Virksomhed ApS 4, tilhørende og ledet af Sagsøgte 2's daværende samle-ver, og at tandlægevirksomheden nu ejes af Virksomhed ApS 4, men drives af inter- essentskabet Virksomhed I/S, der ejes af Sagsøgte 2 med 51 % og Virksomhed ApS 4 med 49 %. Ifølge den overdragelsesaftale, som blev udarbejdet af advokat Sagsøgte 1 ef-ter konkursens indtræden, men af Sagsøgte 2 blev dateret til den 1. februar 2017, blev købesummen for virksomhedens frie og ubehæftede aktiver (på nær / 39 kontant- og debitorbeholdningen), som udgjorde tandlægevirksomheden, fast-sat til 1.208.665 kr., der i sin helhed skulle berigtiges gennem overtagelse af di-verse ”skyldige medarbejderforpligtelser” . Berigtigelse af købesummen ved overdragelse af en virksomhed i drift forud for konkurs skal ske med respekt for konkursordenen og princippet om ligebe- handling af kreditorerne, og overtagelse af ikke aktualiserede medarbejderfor- pligtelser kan ikke anvendes til berigtigelse af købesummen, uanset om disse har status efter konkurslovens § 95, jf. U.2005.2235 H. Blandt de medarbejderforpligtelser, som er opregnet i overdragelsesaftalen konciperet af Sagsøgte 1, udgjorde posterne benævnt ”Løn i opsigelsesperio-den” , ”Opsigelse af uddannelsesaftale” , og ”Fratrædelsesgodtgørelse” , ikke-ak- tualiserede, fremtidige/hypotetiske forpligtelser, som derfor ikke kunne træde i stedet for kontant betaling. Det kan efter oplysningerne fra Samlet Betaling ikke antages, at Holdingselskabet reelt har overtaget forpligtelsen benævnt ”Samlet Betaling” , men en overtagelse af dette krav, som må anses som et simpelt krav uden status efter konkurslovens § 95, udgør i givet fald en skævvridning af konkursordenen og dermed en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af kreditorerne. Virksomhedsoverdragelsen var under disse omstændigheder desuden omstødelig efter konkurslovens kapitel 8. De fire nævnte poster udgør i alt 942.861 kr. Der kan ved fastsættelsen af konkursboets eventuelle tab derfor ikke tages hensyn til denne del af købesummens berigtigelse. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at virksomheden blev overdraget fra Selskabet til Holdingselskabet ved aftalen udarbejdet af Sagsøgte 2 den 31. ja-nuar 2017, men at de væsentligste vilkår for overdragelsen, såsom købesum-mens størrelse og berigtigelse samt overtagelsesdagen - trods tilbagedateringen til den 1. februar 2017 - først blev fastlagt efter Sagsøgte 1's rådgivning og ved hans udarbejdelse af den efterfølgende overdragelsesaftale under og i forlæn-gelse af mødet på hans kontor den 3. februar 2017. Det lægges i denne forbin-delse i overensstemmelse med Sagsøgte 1's egen forklaring til grund, at han ikke så aftalen af 31. januar 2017, men at han fik refereret, at virksomheden var blevet overdraget fra Selskabet til Sagsøgte 2's holdingselskab mod overtagel-se af lønmodtagerforpligtelserne, idet der ikke blev nævnt noget tal. Der var så-ledes ikke tale om, at Sagsøgte 1, der den 3. februar 2017 var bekendt med, at selskabet var erklæret konkurs, udelukkende medvirkede til at formalisere den allerede skete overdragelse. Det må eller burde under de anførte omstændigheder have stået klart for Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1, der begge var bekendt med, at Selskabet var insolvent og fra den 2. februar 2017 under konkurs, at berigtigelse af købesummen på 1.208.665 kr. for de frie og ubehæftede aktiver ved overtagelse af fremtidige/hy-potetiske, ikke- aktualiserede gældsforpligtelser samt simpel gæld indebar, at / 40 størstedelen af købesummen ikke blev indbetalt til ligelig fordeling imellem Sel- skabets kreditorer, med deraf følgende nærliggende risiko for tab for de kredi- torer, hvis gæld ikke blev overtaget i forbindelse med overdragelsen. Højesteret har senest ved afgørelsen gengivet i U.2018.1985 fastslået, at der i en situation, hvor medlemmer af et nødlidende selskabs ledelse medvirker til at overdrage selskabets virksomhed til et andet selskab, som de ejer, påhviler le- delsesmedlemmerne en udvidet forpligtelse til at sikre, at overdragelsen sker på markedsmæssige vilkår. Sagsøgte 1, der som advokat var undergivet et strengt professionsansvar, og Sagsøgte 2, der som ejer af og ledelse i Selska-bet var forpligtet til at varetage hensynet til kreditorerne som helhed og at be-handle kreditorerne lige, har under disse omstændigheder henholdsvis ved at rådgive om og koncipere den endelige/egentlige overdragelsesaftale og ved at gennemføre denne aftale handlet retsstridigt og erstatningspådragende over for de kreditorer, som ikke opnåede betaling som følge af den måde, hvorpå købe-summen blev berigtiget. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke er godt-gjort, at Sagsøgte 2 har handlet ud fra, hvad der var bedst for Selskabet og dets kreditorer, ligesom hverken antagelsen af bistand fra advokat og revisor, eller Sagsøgte 2's eventuelle ukendskab til reglerne ved overdragelse af en in-solvent virksomhed, kan fritage hende for ansvar. Det er ikke godtgjort, at konkursboet – hvis virksomheden ikke var blevet over- draget inden konkursen - som følge af den dagældende sundhedslovgivning el-ler andre forhold havde været afskåret fra at videreføre driften med bistand fra en autoriseret, stedfortrædende tandlæge efter konkurslovens regler med hen-blik på senere salg af virksomheden som going concern og/eller at alternativet til den faktiske virksomhedsoverdragelse i alle tilfælde ville have været en fuld-stændig indstilling af virksomhedens drift. Den værdiansættelse, som skal fore-tages til brug for tabsopgørelsen, må på denne baggrund ske med udgangs-punkt i de faktisk trufne dispositioner til going concern-værdier. De sagsøgte har gjort gældende, at tandlægevirksomhedens værdi reelt ikke oversteg den del af de overtagne gældsforpligtelser, 265.804 kr., som konkurs-boet har anerkendt kunne anvendes til berigtigelse af købesummen, subsidiært, at værdien i hvert fald var langt mindre end den fastsatte købesum. Bevisbyrden for at tandlægevirksomheden var mindre værd end den mellem parterne aftalte købesum påhviler de sagsøgte. Det fremgår udtrykkeligt af overdragelsesaftalen dateret 1. februar 2017 under pkt. 9, ”Købesummen og købesummens berigtigelse” , at købesummen på 1.208.665 kr. er fastsat samlet og ud fra en skønsmæssig overvejelse af de samle-de overdragne aktiver. / 41 Sagsøgte 2 har i skifteretten den 4. maj 2017 forklaret, at prissætningen tog udgangspunkt i de tal, der var fremme under skifteretsmødet, hvor der blev af-sagt konkursdekret, og at prissætningen også hang sammen med den pris på 1,2 mio. kr., som hun oprindeligt gav for klinikken. Det må lægges til grund, at tandlægevirksomheden ikke blev forsøgt solgt til tredjemand inden overdragelsen til holdingselskabet, og der er - hverken før el-ler efter overdragelsen - foretaget nogen formel vurdering af virksomhedens værdi på overdragelsestidspunktet. Uanset at købesummen i overdragelsesaftalen indgået den 31. januar 2017 er angivet som svarende til ”Alle medarbejderforpligtigelser i Virksomhed ApS 1 til en anslået værdi af kr. 300.000 kr.” , er der under disse omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at værdien af tandlægevirksomheden var mindre end 1.208.665 kr. Retten finder ikke, at der ved opgørelsen af tabet som følge af den faktisk gen- nemførte virksomhedsoverdragelse er grundlag for at tage hensyn til konkurs- boets mulige udgifter i et hypotetisk scenarie, hvor konkursboet drev virksom- heden videre og senere solgte denne. Kreditorernes tab fastsættes på denne baggrund i overensstemmelse med kon- kursboets opgørelse til 942.861 kr. Tabet må anses for en direkte og adækvat føl-ge af advokat Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's erstatningspådragende handlin-ger. Det er ikke godtgjort, at konkursboet har undladt at iagttage sin tabsbegræns- ningspligt ved ikke at søge gennemført omstødelsessag eller lignende. Herefter, og da Sagsøgte, Advokatfirma i medfør af rets-plejelovens § 124 b hæfter sammen med Sagsøgte 1, skal Sagsøgte 1, Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 2 solidarisk betale erstat-ning til konkursboet i overensstemmelse med konkursboets principale påstand. I det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte finder retten efter en samlet vurde- ring, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte, Advokatfirma er nær-mest til at bære erstatningskravet, jf. herved erstatningsansvarslovens § 25, og at disse sagsøgte derfor skal friholde Sagsøgte 2 for den idømte erstatning i sin helhed. BS 24780/2018 Retten lægger til grund, at Sagsøgte 3 deltog i mødet med Sagsøgte 2 og Vidne den 30. januar 2017, og at han under mødet og i forlængelse / 42 heraf på et generelt plan drøftede muligheden for en virksomhedsoverdragelse før konkurs med Sagsøgte 2, men at han i øvrigt ikke bidrog til og ikke deltog i udarbejdelsen af den oprindelige overdragelsesaftale af 31. januar 2017. Retten lægger desuden til grund, at Sagsøgte 3 efterfølgende henviste Sagsøgte 2 til at søge bistand hos Sagsøgte 1 og efter nærmere instruks fra Sagsøgte 1 udarbejdede opgørelsen med overskriften ”Medarbejderforpligtel-ser Sagsøger ApS” , men derudover ikke bidrog til/var involveret i den over-dragelsesaftale, som Sagsøgte 1 konciperede. Retten finder det under disse omstændigheder ikke bevist, at Sagsøgte 3 har handlet erstatningspådragende. Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma frifindes som følge heraf. Sagsomkostninger BS 3534/2018 Det er oplyst, at sagsøgeren ikke er momsregistreret. Efter sagens udfald skal de sagsøgte, Sagsøgte, Advokatfirma, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, solidarisk betale 102.940 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren, heraf 22.940 kr. til dækning af retsafgift og re-sten til dækning af udgift til advokatbistand med tillæg af moms. Retten har ved fastsættelsen lagt vægt på sagens karakter, værdi og omfang, herunder at hovedforhandlingen har strakt sig over 2 retsdage. I det indbyrdes forhold hæfter Sagsøgte, Advokatfirma, Sagsøgte 1 over for Sagsøgte 2. Ingen af de sagsøgte skal betale sagsomkostninger til nogen anden af de sagsøg-te. BS 24780/2018 Det er oplyst, at Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma ik-ke er momsregistreret. Efter sagens udfald skal Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 i sagsomkostninger til Sagsøgte 3 og / 43 Sagsøgte, Revisionsfirma betale 40.000 kr. til dækning af udgiften til advokatbistand med tillæg af moms. Retten har ved fastsættelsen lagt vægt på sagens værdi, karakter og omfang, herunder at hovedforhandlingen har strakt sig over 2 retsdage. T H I K E N D E S F O R R E T : De sagsøgte, Sagsøgte, Advokatfirma, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, skal in solidum til sagsøgeren, Sagsøger ApS under konkurs, betale 942.861 kr. med procesrente fra den 1. februar 2018. De sagsøgte skal in solidum i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 102.940 kr. I det indbyrdes forhold skal Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 friholde Sagsøgte 2 i sin helhed, herunder med hensyn til renter og sagsomkostninger. Ingen af de sagsøgte skal betale sagsomkostninger til nogen anden af de sagsøg-te. De adciterede, Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma, fri-findes. Sagsøgte, Advokatfirma og Sagsøgte 1 skal i sagsom-kostninger til Sagsøgte 3 og Sagsøgte, Revisionsfirma beta-le 40.000 kr. De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 27. marts 2019 Sag BS-3534/2018-ARH <anonym>Sagsøger ApS</anonym> (tidligere <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> under konkurs (advokat <anonym>Vidne</anonym> ved advokatfuldmægtig <anonym>Person 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> (advokat Simon Kristian Frøsig) 0g Advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> (advokat Simon Kristian Frøsig) 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> (advokat Torben Korsager Andersen) 0g Sag BS-24780/2018-ARH <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> (advokat Simon Kristian Frøsig) 0g Advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 2 (advokat Simon Kristian Frøsig) mod Statsautoriseret revisor <anonym>Sagsøgte 3</anonym> (advokat Morten Moltke Nygaard) 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> (advokat Morten Moltke Nygaard) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Baggrunden for denne sag er en virksomhedsoverdragelse fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> (nu <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs) til <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Begge selskaber var ejet 0g ledet af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Hovedsagen; BS 3534/2018, er anlagt den 1. februar 2018 0g drejer sig om, hvor- vidt <anonym>Sagsøgte 1</anonym> i sin egenskab af advokat i <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> som rådgiver for køber- og sælgerselskabet 0g som medvirken-de advokat ved overdragelsen; 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> som direktør i og ejer af køber- og sælgerselskabet, er erstatningsansvarlige over for konkursboet. Hvis de pågældende dømmes til at betale erstatning; skal der desuden tages stilling til den indbyrdes hæftelse mellem <anonym>Sagsøgte 2</anonym> på den ene side 0g <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> på den anden side. Adcitationssagen; BS 24780/2018, er anlagt den 10.juli 2018, og drejer sig om, hvorvidt statsautoriseret revisor <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> som rådgiver for køber- og sælgerselskabet skal friholde <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> hvis disse dømmes til at betale erstatning til konkursboet. Påstande BS 3534/2018: 3 Sagsøgeren, <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs; har fremsat påstand om, at <anonym>Sagsøgte,</anonym> <anonym>Advokatfirma</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> principalt solidarisk, subsidiært hver for sig til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs skal betale 942.861 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra sagens anlæg. <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har fremsat på-stand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb . <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 08 <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har over for <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fremsat påstand om, at hun - hvis de dømmes in solidum med hende skal friholde dem i sin helhed, herunder med hensyn til rente og sagsomkostninger: <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har over for <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs påstået fri-findelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb . <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har over for <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> fremsat påstand om; at de - hvis hun dømmes in solidum med dem solidarisk skal friholde hende isin helhed, herunder med hensyn til rente og sagsomkostninger. BS 24780/18 Adcitanterne; <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har fremsat påstand om, at adciterede 1, <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g adci-terede 2, <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> hvis adcitanterne dømmes i BS 3534/2018, skal friholde dem med indtil halvdelen af det idømte beløb, herun-der med hensyn til rente og sagsomkostninger. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> har påstået frifin-delse. Oplysningerne i sagen. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> det følgende "Selskabet? ) indgik i foråret 2016 en af- dragsaftale med SKAT med bistand fra advokat <anonym>Vidne</anonym> Ved mail af 26.ja-nuar 2017 til <anonym>Vidne</anonym> meddelte SKAT, at Selskabet havde misligholdt afta-len, hvorfor afdragsordningen var opsagt; og SKAT ville indgive konkursbegæ-ring. <anonym>Vidne</anonym> tog samme dag telefonisk kontakt til SKAI, og det blev derfra tilkendegivet; at SKAT ville indgive konkursbegæring mod Selskabet den føl- gende dag, medmindre Selskabet forinden selv havde indgivet begæring. Den 27.januar 2017, efter at <anonym>Vidne</anonym> havde haft kontakt med <anonym>Sagsøgte 2</anonym> (i det følgende <anonym>Sagsøgte 2</anonym> og Selskabets revisor; <anonym>Sagsøgte 3</anonym> indgav Selskabet begæring om konkurs. Med begæringen fulgte en ak-tivlpassiv-opgørelse, hvori Selskabets aktiver var anslået til 410.000 kr: (anlægs-aktiver 60.000 kr., varebeholdning 150.000 kr. og likvide midler 200.000 kr;) og passiverne var anslået til 1.550.000 kr: (SKAT 750.000 kr., leverandører 350.000 kr. og lønmodtagerforpligtelser 450.000 kr;) Den 30. januar 2017 deltog <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Sagsøgte 3</anonym> iet møde med <anonym>Vidne</anonym> hvori man drøftede den forestående konkurs og <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> øn-ske om at drive tandlægeklinikken videre. Skifteretten i Horsens afsagde den 2. februar 2017 konkursdekret over Selskabet med fristdag den 27.januar 2017 og udpegede <anonym>Vidne</anonym> som kurator. Få mi-nutter inden skifteretsmødet gik i gang, oplyste <anonym>Sagsøgte 2</anonym> til <anonym>Vidne</anonym> at Selskabet den 31. januar 2017 havde overdraget tandlægevirksomheden til <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> (herefter "Holdingselskabet?). Det hedder herom i retsbogen for skifteretten for den 2. februar 2017 blandt an- det: Advokat <anonym>Vidne</anonym> fremlagde udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår; at virksomheden pr. 1. februar 2017 har skiftet navn til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> Han er netop blevet oplyst om, at virksomheden pr. 31.januar 2017 er blevet overdraget til <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> for 300.000 kr: mod overtagelse af medarbejderforpligtelserne. Han har ikke været in-volveret i overdragelsen af selskabet. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> oplyste; at selskabet har drevet tandlægevirksomhed. Hun er uddannet tandlæge og har haft 6 medarbejdere. Virksomhedens proble-mer skyldes en skattegæld, der stammer fra en sygemelding hvor hun fik refusion; som der ikke blev betalt SKAT af. Der har været indgået en af- dragsordning med SKAI, men vilkårene er ikke blevet overholdt. Hun oplyste følgende om virksomhedens aktiver: Likvider for ca. 40.000 kr: Debitorer ca. 150.000 kr: Varebeholdning på ca. 30.000 kr. 0g anlægsaktiver for ca. 30.000 kr. er blevet overdraget til <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> den 31.januar 2017. 5 Hun oplyste følgende om virksomhedens passiver: SKAT ca. 640.000 kr. Leverandører ca. 350.000 kr. Lønmodtagere ca. 300.000 kr: Konkursboet rykkede efterfølgende flere gange forgæves <anonym>Sagsøgte 2</anonym> for fremsendelse af overdragelsesaftalen. Der er under sagen fremlagt overdragelsesaftale dateret 31.januar 2017 med følgende ordlyd: Overdragelsessaftale Dags dato overdrager <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> (cvr.nr <anonym>CVR nr. 1</anonym> alle selska-bets aktiver og aktiviteter til <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> (cvr. nr. <anonym>CVR nr. 2</anonym> Som betaling herfor overtager <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Alle medarbejderforpligtelser I <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> til en anslået værdi af Ialt Sælger: (sign. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Den 3. februar 2017, dagen efter at Selskabet var blevet taget under konkursbe - handling; mødtes <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> med advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> fra <anonym>Sagsøgte,</anonym> <anonym>Advokatfirma</anonym> (i det følgende 9; <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> "). Det blev på mødet aftalt, at advokaten skulle oprette en mere formel og professionelt udseende aftale med en præcisering af overdragelsens indhold, og at revisor til brug herfor skulle opgøre medarbejderforpligtelserne. Den 9. februar 2017 sendte <anonym>Sagsøgte 3</anonym> en opgørelse til advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> over "Medarbejderforpligtelser <anonym>Sagsøger ApS</anonym> Opgørelsen inde-holdt følgende poster: 1) Løn i opsigelsesperioden 605.342 kr. 2) Opsigelse af uddannelsesaftale 223.980 kr. 3) Fratrædelsesgodtgørelse 95.544 kr. 4) Restferie 154.677 kr. 5) Feriefridagstimer 20.731 kr: Fritvalg; optjent 01.01 -31.12 2016 15.408 kr: Uddannelsesdage; optjent 01.01 -31.122016 12.762 kr. 8) Overarbejdstimer 12.708 kr: 9) Nettoferiepenge 2016 9.065 kr: 10) Skyldig løn 21.01 -01.02.2017 11) Pension; november 2016 12) Samlet betaling Ialt <anonym>Sagsøgte 1</anonym> udarbejdede herefter følgende overdragelsesaftale mellem <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> For overdragelsen er aftalt følgende nærmere vilkår: 1. Aftalens baggrund 11. Sælger har igennem hele 2016 været belastet af store afdrag på en gammel gæld. 12 Selskabets ledelse har i 2016 nøje overvåget likviditeten; 0g selska - bets kreditorer er alle i perioden blevet behandlet ens. 1.3.I forlængelse heraf har ledelsen søgt rådgivning som primo 2017 råd- gav ledelsen til indgivelse af egen konkursbegæring. 1.4. Da ledelsen efter grundige overvejelser kunne konstatere, at dette ville betyde at virksomheden skulle indstilles overdrog ledelsen virksomheden på nedenstående vilkår. 2. Pantsætninger 2.1. Alle sælgers aktiver er på overdragelsesdagen frie og ubehæftede. 3 Lejemålet <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> 3.1. Køber indtræder i det mellem sælger og udlejer indgåede lejemål på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> Køber overta-ger det af sælger erlagte depositum og eksisterende husleje status . 3.2. 3.3. Købesummen fastsættes samlet. 4. Varelager mv 4.1. Under overdragelsen medfølger det sælger tilhørende varelager; uanset hvor varelageret befinder sig på sælgers adresse i <anonym>By 2</anonym> eller andet sted. 4.2. Der er ikke sket optælling af varelageret. 4.3. Købesummen fastsættes samlet. 4.4. Køber er gjort bekendt med, at visse dele af lageret potentielt kan tilhøre tredjemand. 5. Debitorer 5.1. Under overdragelsen medfølger ingen af sælgers debitorer hid-rørende fra sælgers drift. 6. Immaterielle rettigheder 6.1 Under overdragelsen medfølger retten til navnet <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> samt alle andre sælger tilhørende navne- og va- remærkerettigheder 6.2 Under overdragelsen medfølger endvidere retten til det sæl-ger tilhørende telefonnummer; alle mobilnumre og telefax-nummer; samt domænenavne. Køber betaler de med overdra-gelsen forbundne omkostninger: 6.3. Under overdragelsen medfølger endvidere de i øvrigt sælger tilhørende immaterielle rettigheder i form af goodwill, kun- dekartotek; tegninger; patenter, mønsterrettigheder, know-how og i øvrigt alle de sælger tilhørende immaterielle ret-tigheder; uanset om de udtrykkeligt er nævnt eller ej. Køber betaler eventuelle omkostninger forbundet med omregistre-ring af rettighederne i købers navn. Sælger er forpligtet til at medvirke til gennemførelse af de nødvendige registreringer; 6.4. Sælger er uden ansvar for, om overdragelse af de enkelte ret-tigheder kan ske. /8 6.5. Under overdragelsen medfølger foreliggende edb-licenser , serviceaftaler og lignende. Sælger er uden ansvar for , om overdragelsen kan ske og uden ansvar for lovligheden af det antal licenser , som benyttes i virksomheden. 6.6. Købesummen fastsættes samlet. 6.7. Det bemærkes at goodwill og kundekartotek er nært til knyttet sælgers direktør , som den fungerende tandlæge, hvorfor værdien heraf for sælger er begrænset og afhængig af direktørens lyst og evne til fortsat at drive virksomheden. 7. Driftsmateriel og Inventar 7.1. Under overdragelsen medfølger al sælgers driftsmateriel og inventar i henhold til anlægskartotek. 7.2. Købesummen er fastsat samlet. 7.3. Køber er gjort bekendt med, at visse ef fekter på pladsen kan tilhøre tredjemand. I sådant tilfælde er køber uden reduktion i købesummen forpligtet til at udlevere disse til retsmæssige ejer . 8. Medarbejder e 8.1. Sælger oplyser , at der i den overdragne virksomhed er ansat i alt fem lønmodtagere og en direktør . Nærværen-de aftale vedhæftes oversigt med angivelse af pågælden-des navn, ansættelsestidspunkt og feriepengetilgodeha-vende. Bilaget vedhæftes som bilag 1. 8.2. Køber indtræder i og overtager alle rettigheder og for -pligtelser vedrørende de i bilag 1 opremsede medføl-gende medarbejdere i overensstemmelse med reglerne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomheds-overdragelse. 8.3. Den af køber i denne forbindelse overtagne forpligtelse, er af parterne i enighed i henhold til bilag opgjort til kr . 1.208.665,00, der modregnes i den aftalte købesum for de overdragne aktiver . 8.4. Køber og sælger informerer efter nærmere aftale med-arbejderne om denne aftale, når den er endelig. /9 9. Købesummen og købesummens berigtigelse 9.1. Købesummen for de overdragne aktiver er aftalt som følger: Købesum i alt kr . 1.208.665,00 Den aftalte købesum stor kr . 1.208.665,00 berigtiges på følgende måde: A. Overtagelse af skyldige medarbejder - forpligtelser foreløbig opgjort til kr. 1.208.665,00 I alt kr. 1.208.665,00 Købesummen er fastsat samlet og ud fra en skønsmæssig overvejelse af de samlede overdragne aktiver . 10. Sælgers ansvar 10.1. De overdragne aktiver overdrages uden ansvar sælger i enhver henseende, bortset fra adkomstmangel. 10.2. Det bemærkes, at de aftalte købesummer er fastsat under hensyntagen hertil. 11. Overtagelsesdagen 11.1. Overtagelsesdagen er aftalt til den 1. februar 2017, således at køber overtager driften af virk-somheden at regne fra denne dato. 11.2 . Køber og sælger er enige om, at orienteringen om den skete overdragelse udsendes til kunder , forretningsforbindelser og medarbejdere, straks fra overtagelsestidspunktet. 12. Forbrugsafgifter m.v . … 13. Refusionsopgør else … 14. Moms … 15. Sælgers kr editor er og øvrige forpligtelser 15.1. Køber overtager alene sælgers gæld og øv- 10 rige forpligtelser i det omfang, det udtryk- keligt er fastsat i nærværende aftale. 16. Omkostninger 16.1- Omkostninger ved nærværende aftales indgåelse og udarbejdelse samt overdra-gelsens gennemførelse fordeles således, at hver af parterne afholder eventuelle egne omkostninger til advokat, revisor 0g øvri- ge rådgivere. 16.2 Der har ikke medvirket mægler <anonym>Sagsøgte 2</anonym> underskrev overdragelsesaftalen på køber og sælgers vegne med tilføjelse af datoen 1. februar 2017 og sendte en kopi af den underskrevne aftale til kurator den 20. februar 2017. Den 4. maj 2017 forklarede <anonym>Sagsøgte 2</anonym> som vidne i skifteretten i Horsens blandt andet: Vedrørende virksomhedsoverdragelsen var baggrunden; at selskabet var insolvent; 0g SKAT ønskede at få selskabet erklæret konkurs. Hun havde et møde med den senere kurator og revisoren inden konkursen. Hvis sel-skabet blot blev erklæret konkurs, ville medarbejderne stå uden arbejde, hvilket hun syntes ville være træls. Det er også således;, at selskabets yder-nummer skal indleveres, hvis selskabet går konkurs 0g patientmaterialet skal afleveres til embedslægen:. En konkurs uden virksomhedsoverdragel-se ville derfor gøre det besværligt at komme videre. Der var tale om en "alt eller intet situation" Revisoren oplyste hende om de foreliggende mulig-heder, herunder for virksomhedsoverdragelse; men selve beslutningen om virksomhedsoverdragelse var hendes. Hun tog herefter kontakt til advo-kat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> for at få juridisk hjælp, og de holdt møde sammen ugen efter: Hun havde overdragelsen på et stykke papir; som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> kunne gå ud fra, når hans kontor skulle lave selve overdragelsesaftalen. Det er korrekt, at driften fortsatte op til overdragelsen; Prissætningen af aktiver i overdra - gelsesaftalen tog udgangspunkt i de tal, der var fremme under skifterets - mødet, hvor der blev afsagt konkursdekret. Prisen bestod i at overtage medarbejderforpligtelserne og anslåede værdier i klinikken. Hun har ikke haft nogen til at foretage en formel vurdering af aktiverne. Prissætningen hang også sammen med den pris på 1,2 mio. kr: som hun oprindeligt gav for klinikken: Revisor havde lavet en opgørelse over medarbejderforplig- 11 telserne. Da revisor lavede denne opgørelse var revisor klar over; at opgø- relsen skulle bruges i prissætningen. På advokat <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> anmodning blev det tilført retsbogen; at vidnet forklarede, at ideen til, at købesummen skulle berigtiges med medarbejderforpligtelser; opstod på et møde med kurator før vedkommende blev kurator. Foreholdt opgørelse over medarbejderforpligtelser pkt. 12 "samlet betaling" på 17.995 er der blandt andet tale om ATP, AER og bar-selsfonden for 2 kvartaler. Det er korrekt;, at der er stiftet et selskab ved navn <anonym>Virksomhed IS</anonym> Baggrunden herfor var; at hun gerne ville have sin samlever med ind over driften af klinikken for bedre økonomistyring. Tand-lægeklinikken drives i dag fra et IS. Der foreligger ikke en over-dragelsesaftale fra holdingselskabet til IS'et. I/S'et er et driftssel-skab . På kurators forespørgsel om, hvorvidt I/S'et har fået adkomst over klinikken; men at man ikke har betalt for det, svarede vidnet, at dette er korrekt: 99 Selskabets årsregnskab for perioden 1. oktober 2005 2 31. december 2006 (1. regnskabsår), der blev aflagt den 21.juni 2007, udviste en bruttofortjeneste på 1.647.238 kr. og et underskud på 292.931 kr: Selskabets samlede aktiver udgjor-de 1.547.212 kr., herunder goodwill 762.144 kr., driftsmateriel og inventar 469.961 kr: 0g varebeholdninger 42.000 kr. Egenkapitalen var negativ med 167.931 kr: Selskabets senest offentliggjorte årsrapport, årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2015 ~ 31. december 2015, der blev aflagt den 28. juni 2016, udviste en bruttofortjeneste på 2.893.389 kr: og et overskud på 504.609 kr. (De tilsvarende tal for 2014 udgjorde henholdsvis 2.999.643 kr. og 139.933 kr:) Selskabets samle-de aktiver udgjorde 1.548.310 kr., herunder goodwill 0 kr., driftsmateriel og in-ventar 62.812 kr. og varebeholdninger 372.422 kr. (De tilsvarende tal for 2014 udgjorde henholdsvis 1.210.449 kr., 71.902 kr:, 30.551 kr: og 327.422 kr;). Egen-kapitalen var på 102.715 kr. (i 2014 var egenkapitalen negativ med 401.894 kr:). <anonym>Sagsøgte 3's</anonym> påtegning på årsregnskabet for 2015 hedder det blandt andet: /12 Forbehold Grundlag for manglende konklusion Vi har ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for om- sætningen, varelageret, kassebeholdningen, tilgodehavende hos kapital- deltager samt gæld til det of fentlige, da selskabets daglige ledelse ikke har reageret på forespør gsler og gentagne anmodninger om at fremskaf fe do- kumentation. Som følge heraf har vi ikke været i stand til at afgøre, om eventuelle ændringer af disse posters beløb er nødvendige. Manglende konklusion På grund af betydeligheden af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for manglende konklusion, har vi ikke været i stand til at opnå tilstrække-ligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion. V i udtrykker derfor ingen konklusion om årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsrap- porten.” Af kurators redegørelse fra den 1. december 2017 i henhold til konkurslovens § 125, stk. 4, ”KREDIT ORINFORMA TION NR. 4” , fremgår følgende statusover - sigt og dividende skøn: ” … 1. Aktiver og passiver: Aktiver: Bankindestående kr. 26.441,96 Debitorindbetalinger , anslået* kr. 107.983,07 TDC – ristorno kr. 3.121,43 Omstødelseskrav – medtages til erindringsværdi kr . 1.000,00 Aktiver i alt, anslået kr. 138.546,46 Passiver: Krav i henhold til KL § 93, kan endnu ikke opgøres Krav i henhold til KL § 95, p.t. anmeldt for kr. 0,00 Krav i henhold til KL § 97, p.t. anmeldt for kr. 1.134.490,45 Passiver i alt, anslået kr. 1.134.490,45 Hertil kommer omkostninger i forbindelse med boets behandling. * … 13 2. Dividende skøn: Det er fortsat ikke muligt på nuværende tidspunkt; at fastslå, hvorvidt der bliver dividende til kreditorerne; idet dette afhænger af, hvorvidt boet får helt eller delvist medhold i retssagen om erstatningsansvar mod selska-bets tidligere direktør og rådgivende advokat. Samlet Betaling har den 9. februar 2017 anmeldt et krav på 18.220,74 kr. som simpelt krav og har den 10. august 2017 over for kurator bekræftet, at Samlet Betaling ikke har modtaget meddelelse om, at der er sket en virksomhedsover- dragelse pr. 1. februar 2017, som indbefatter at skylden til Samlet Betaling over- tages af den nye virksomhedsejer. <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> som den 9. februar 2017 ændrede navn til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> blev den 8. november 2017 erklæret konkurs. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøgte 3</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har forklaret, at hun arbejdede som ansat tandlæge i en del år, før hun i 2005 købte klinikken i <anonym>By 1</anonym> Hun arbejder fortsat i klinikken. Hun har forgæves forsøgt at finde overdragelsespapirerne; men så vidt hun husker; betalte hun 1,1 eller 1,2 millioner kr. for klinikken. Klinikken havde fra starten to arbejdsstationer med t0 stole. Den ene stol var fra 1970'erne, 0g den anden var fra midten af 1980'erne. Hun overtog en klinikassistent. Hun købte ikke alt inventaret; for det var en gammel klinik. De var derfor nødt til at købe forskel-ligt nyt materiel det første år, feks. til sterilisation af instrumenter. Goodwill var omfattet af prisen. Den hidtidige ejer gik på pension samtidig med at han solgte. I løbet af de næste 10 års tid fik klinikken flere ansatte 0g en større omsætning men der opstod desværre underskud hen ad vejen. Hun og - især hendes sam- lever var nødt til at stoppe penge i driften Et overskud på driften i størrelsesor- denen 139.000 kr. somi regnskabsåret 2014 var helt sædvanligt, bortset fra, at driften som sagt også sommetider gav underskud. Overskuddet på 504.609 kr. i regnskabsåret 2015 hang sammen med, at hun dengang havde en ansat tandlæ-ge, som i en 'periode havde orlov fra klinikken:. Det betød, at hun selv gik ind 0g arbejdede noget mere, samtidig med at de sparede lønudgiften. 14 Anlægsaktiverne, som figurerer i årsregnskabet for 2015, bestod fortsat af de to gamle stole og forskellige maskiner. De købte en gang imellem lidt apparatur; men ikke det store. Hun vil mene, at den opgjorte værdi på 62.812 kr. er fair. Varebeholdningen bestod primært af det, der blev brugt i den daglige drift, så-som vatrondeller; mundbind, handsker osv. Regnskabsåret 2015 var det første år, hvor de benyttede <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> Den revisor; de tidligere havde benyttet; tog ud og talte varebeholdningen op hvert år: Det gjorde de nye revisorer ikke - de brugte bare tallene fra det forudgående år. Hun vil mene, at varebeholdnin-gen var mindre værd i 2015 end i 2014 12011-2012 var hun sygemeldt i i alt 9 måneder, hvilket medførte; at klinikken oparbejdede en gæld til SKAT: I 2016 kom der en henvendelse fra SKAT, som opgjorde sit tilgodehavende til ca. 800.000 kr: 0g varslede; at hun ville blive be- gæret konkurs; med mindre hun betalte gælden med det samme. Hendes sam-lever; <anonym>Person 2</anonym> tog kontakt til advokat <anonym>Vidne</anonym> og advokaten medvir-kede herefter til, at selskabet i februar eller marts 2016 indgik en afdragsaftale med SKAT. Aftalen; der løb over 12 måneder; gik ud på, at der skulle afdrages 40.000 kr. om måneden. Aftalen var betinget af, at der ikke opstod ny gæld, 0g at klinikken blev forsøgt afhændet. De knoklede løs 0g sørgede for, at der ikke blev indkøbt nyt, således at de kun-ne afdrage med 40.000 kr: pr. måned. Men hun blev igen ramt af sygdom fra slutningen af 2016 indtil begyndelsen af 2017, 0g det betød, at der stort set kun var penge til lønninger; og ikke til skat mv. Som resultat heraf meddelte SKAT i januar 2017, at SKAT ville indgive konkursbegæring imod selskabet. Indtil dette tidspunkt havde de indbetalt i alt 10 rater på hver 40.000 kr., men der var mange leverandører; som ikke havde fået betaling. De brugte så vidt muligt af det varelager; der var, og købte kun det allermest nødvendige. De købte ikke nyt inventar. Der blev ikke udarbejdet regnskaber for 2016, men hun vil tro, at året var underskudsgivende. Hun var var sygemeldt 0g gik derhjem-me, hvorved selskabet mistede omsætning. De var i alt tre, som genererede om-sætning i klinikken: to tandlæger og en tandplejer; Hun var den; som havde den største omsætning ~ nok 60% eller mere; og omkostningerne til personalet; som var bundet op på at skulle assistere hende, blev ved med at være der, selv om hun var sygemeldt. Værdien af driftsmateriellet var mindre ved udgangen af 2016 end ved udgan-gen af 2015 som følge af afskrivningen: Varebeholdningen var også mindre værd, idet de havde brugt af den. <anonym>Vidne</anonym> ringede den 26.januar 2017 og orienterede hende om, at SKAT hav-de opsagt afdragsaftalen. Han rådede hende til at indgive en egenbegæring og sagde, at hun på den måde bedre ville kunne styre konkurssagen. Hun befandt 15 sig på det tidspunkt i Nordjylland, og <anonym>Vidne</anonym> var på vej ud af døren. <anonym>Vidne</anonym> sagde; at han ville lægge en konkursbegæring i receptionen på sit kon-tor; 0g at hun skulle komme og skrive under. Det gjorde hun samme dag. Hun husker ikke, hvor de bilag, som blev indleveret sammen med konkursbegærin-gen; kom fra. Hun ringede til <anonym>Vidne</anonym> den 27.januar 2017. Hun var rystet; men han sag-de, at der ikke var noget at gøre, og foreslog at de mødtes om mandagen på hans kontor for at drøfte, hvordan en konkurssag forløb. Hun var rystet over; at hun 0g personalet ville miste det hele. Hun ringede også til revisor; <anonym>Sagsøgte 3</anonym> De havde ikke haft kontakt med hinanden siden sommeren 2016, 0g han kendte ikke til den forfærdelige situation; som klinikken befandt sig i. Han kendte heller ikke til aftalen med SKAT. Han spurgte, om hun havde brug for, at han gik med til mødet hos advokaten om mandagen; hvilket hun takkede ja til. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> sagde; at han ville kontakte advokaten. Som det ses af mailkorre-spondancen mellem <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> fra den 27.januar; insisterede <anonym>Vidne</anonym> på, at konkursbegæringen blev indgivet. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> og hun talte vist efter-følgende om, at det møde; som <anonym>Sagsøgte 3</anonym> havde bedt om mellem <anonym>Vidne</anonym> og ham samme dag eller aften; ikke var blevet til noget. Imødet mandag den 30.januar deltog, udover hende selv; <anonym>Vidne</anonym> advo- katfuldmægtig <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Vidne</anonym> fortalte om for-malia omkring konkursen; 0g om, hvorvidt det kunne lykkes at overtage virk-somheden; efter at der var afsagt dekret. Der blev talt om, at man kunne overta-ge virksomheden som højstbydende; og det blev nævnt, at man kunne overtage en virksomhed ved at overtage medarbejderforpligtelserne. Der blev også snak-ket om, at det var en god idé, at lade virksomheden skifte navn; inden der blev afsagt dekret; således at det ikke fremgik; at det var <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> som var gået konkurs, men et datoselskab. Hun havde ikke før hørt om muligheden for at overtage virksomheden mod at overtage medarbejderforpligtelserne. De talte om, hvad medarbejderforpligtelserne kunne være værd, og der blev nævnt be-løb fra 2015. Konklusionen på mødet var; at konkursbegæringen var indsendt, 0g at der var nogle muligheder for at overtage virksomheden efterfølgende, men at de måtte se, når de havde været i skifteretten; dvs. efter den 2. februar På vej ud fra mødet stod <anonym>Person 2</anonym> og hun og talte med <anonym>Sagsøgte 3</anonym> der spurgte, om det var det, hun ville. Hun begyndte at græde, for hun ville så gerne bevare ar-bejdspladserne . <anonym>Sagsøgte 3</anonym> nævnte, at man til hver en tid kunne overdrage virk-somheden på bagsiden af en gul lap papir, 0g at det kunne hun gå hjem at gøre Det var jo ikke noget, hun sådan havde kendskab til, men i løbet af aftenen og natten tænkte hun over; at det nok var den mulighed, hun havde. Næste dag, den 31.januar; oprettede hun overdragelsesaftalen, hvori hun satte medarbej-derforpligtelserne til 300.000 kr., som var det beløb, de havde talt om dagen før. Aftalen er identisk med den aftale; som er fremlagt under denne sag. Hun skrev aftalen på sin egen computer den 31.januar så vidt hun husker om formidda- 16 gen og underskrev den samme dag; efter at hun havde printet den ud. I mel- lemtiden havde hun snakket med <anonym>Sagsøgte 3</anonym> og hans assistent for at høre, om de havde fulgt op på de opgaver; de havde aftalt på mødet. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> og hans assi- stent skulle således sørge for; at selskabets navn blev ændret; og at holdingsel- skabet blev registreret hos SKAI. Hun sendte overdragelsesaftalen til <anonym>Sagsøgte 3</anonym> inden hun underskrev den. Hun ville høre om aftalen var ok <anonym>Sagsøgte 3</anonym> var der- for bekendt med, at hun underskrev aftalen den 31.januar. Hun mødtes med <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> ca. 10 minutter før mø-det i skifteretten den 2 februar 2017 og fortalte dem; at hun havde overdraget alle aktiviteter til holdingselskabet og til hvilken pris. <anonym>Vidne</anonym> blev umåde-lig vred og hidsig 0g sagde, at nu havde hun ødelagt det for ham og hans frem-tidige arbejde med SKAT, men at det måtte de jo så gå ind og fortælle i skifte-retten. Hun var ligeglad med hans fremtidige samarbejde med SKAT det vigti-ge for hende var at redde arbejdspladserne. <anonym>Vidne</anonym> refererede i skifterets-mødet; hvad hun havde fortalt ham. <anonym>Vidne</anonym> sagde; at han havde forestillet sig, at han efter skifteretsmødet ville køre hen til virksomheden og informere de ansatte om konkursen; men at sådan blev det ikke nu; og at han i stedet ville få fat i en vurderingsmand. Hun modtog efterfølgende flere mails fra kurator om materiale, som hun skulle sende til ham; blandt andet aftalen fra den 31.januar Hun havde travlt med at holde virksomheden kørende 0g informere medarbejderne, samtidig med at hun havde patienter; og hun tænkte, at papiret fra den 31.januar ikke kunne stå alene, og at hun skulle have hjælp til at præcisere aftalen. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> fortalte, at han tidligere havde samarbejdet med advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og foreslog at de fik et møde med ham. Det fik de så. Mødet blev afholdt den 3. februar; I mødet deltog <anonym>Sagsøgte 3</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og hun selv. Hun husker ikke, om <anonym>Person 2</anonym> også var med. Formålet med mødet var; at der skulle laves en formaliseret overdragel-sesaftale. Værdien af medarbejderforpligtelserne; som hun havde anslået i afta-len; skulle opgøres. Efter mødet sendte hun kontrakter og lønsedler til <anonym>Sagsøgte,</anonym> <anonym>Revisionsfirma</anonym> som herefter udarbejdede en liste med medarbejderforpligtelserne. Hun var ikke bekendt med, hvilke medarbejderforpligtelser; som kunne indgå ved en overdragelse ogleller hvad, der kunne bruges til modregning. Det var <anonym>Sagsøgte,</anonym> <anonym>Revisionsfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> der udarbejdede disse ting for hende. Købe- summen blev opgjort svarende til opgørelsen af medarbejderforpligtelser; Hvis forpligtelserne feks. var blevet opgjort til 800.000 kr., var købesummen tilsva - rende blevet opgjort til 800.000 kr:, for købesummen blev fastsat krone til krone svarende til medarbejderforpligtelserne efter rådgivning fra <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skrev overdragelsesaftalen og sendte den til hende. Hun påvirkede ikke indholdet og rettede ikke noget i den, før hun underskrev. 17 Der var ingen; der nævnte; at det kunne være et problem; at aftalen blev opret-tet med et selskab, som nu var under konkurs. Hun husker ikke, om de drøfte-de dateringen; men hun tilbagedaterede selv aftalen til den 1. februar 2017, dels fordi hun syntes, at datoen skulle ligge så tæt på datoen på den oprindelige af-tale som muligt; dels fordi overdragelsen ifølge aftalen skulle gælde fra den 1. februar 2017. De aktiver; holdingselskabet overtog, bestod i en lille smule inventar og lidt va- relager samt patientmassen. Inventaret var stadig mindre værd end ved status - opgørelsen pr: 31. december 2015. Det var hende selv, der behandlede klinik-kens patienter; 0g det var hende patienterne valgte; så goodwill hang meget sammen med, at hun var til stede. Hvis hun feks. besluttede sig for at fortsætte som tandlæge i nærheden af klinikken; ville en stor del af patienterne nok følge med, hvilket ville påvirke goodwill. Hvis hun ikke havde købt klinikken via holdingselskabet før konkursen; men havde startet en ny klinik efter konkur-sen, ville den gamle kliniklgoodwill knyttet til klinikken ikke have været noget værd. Efter rådgivning fra <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> blev ejerkonstruktionen efterføl - gende lavet om af frygt for en eventuel omstødelsessag. Klinikken blev overdra- get til <anonym>Person 2's</anonym> selskab, <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> på samme måde som ved overdragelsen fra Selskabet til Holdingselskabet; dvs. med inventar 0g goodwill mod overta-gelse af medarbejderforpligtelserne. Der blev desuden oprettet et driftsselskab, fordi det er et lovkrav; at majoriteten i et selskab; der driver tandlægevirksom-hed, er tandlæge. Driftsselskabet hedder <anonym>Virksomhed I/S</anonym> De aktiver; der blev erhvervet fra det gamle selskab, indehaves fortsat af <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 4</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> er stadig ejer af anpartsselskabet; men <anonym>Person 2</anonym> og hun lever ikke længere sammen. Konstruktionen blev tilrettelagt af <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>1</anonym> Da hun oprindelig købte klinikken; blev goodwill fastsat under hensyn til ud- viklingspotentialet; det hidtidige overskud og kundekartoteket mv. Hun har forøget patientgrundlaget i de år, hun har drevet klinikken. Det er svært at sæt-te tal på, men patientgrundlaget er nok vokset med ca. 50%. Da den tidligere ejer ophørte med at drive klinikken; gik han på pension. Det var ikke til at vide, om patientmassen ville blive der, så goodwill beregningen var forbundet med stor usikkerhed. Der blev ikke foretaget nogen værdiansættelse af goodwill, da holdingselskabet købte virksomheden i 2017. Hun gjorde sig ingen overvejelser om størrelsen. Der var ikke andre end <anonym>Sagsøgte 3</anonym> som så aftalen fra den 31.januar inden mødet i skifteretten den 2. februar; Hun medbragte ikke aftalen til mødet; for hun vid-ste, at hun ikke skulle fortsætte med <anonym>Vidne</anonym> som advokat. Hun var klar over, at formalia skulle helt på plads, og at aftalen skulle uddybes, men der var 18 en aftale. Der var noget teknisk og juridisk; som skulle fyldes ind og som hun skulle have hjælp til fra en ny advokat. De overdragne aktiver 0g aktiviteter skulle præciseres; lige som medarbejderforpligtelserne; som kun var anslået; skulle opgøres. Hun læste aftalen udarbejdet af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> igennem. Hun har ikke kendskab til, hvad der er aktiver og passiver i en konkurssag. Der var ikke personale, som var opsagt;. Det gav hende ikke anledning til overvejelser; at løn i opsigelsespe-rioden indgik som en post 1 opgørelsen af lønmodtagerforpligtelserne. Hvis der ikke havde været medarbejderforpligtelser; havde virksomheden i teorien væ-ret 0 kr: værd i en konkurssituation. En konkurs ville bevirke; at virksomheden skulle lukke; for det kræver en an- svarlig tandlæge; at drive en tandlægevirksomhed. Hun er ikke bekendt med, om konkursboet i en periode havde kunnet drive klinikken videre med en sted- fortrædende tandlæge. Klinikken blev videreoverdraget fra Holdingselskabet til <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> den 9 februar 2017. Hun opfattede det sådan; at konkursboet havde accepteret; at virksomheden var blevet overdraget. Konkursboet tog sig kun af det, der ikke vedrørte driften af klinikken. Da hun købte klinikken fik hun et ydernummer; som senere i forbindelse med overdragelserne overgik til først holdingselskabet og senere driftsselskabet. Det var hende; der sørgede for registreringerne. <anonym>Vidne</anonym> ønskede ikke, at virksomheden blev overdraget før konkursen. Han sagde, at i så fald kunne han ikke blive kurator; 0g at så kunne han ikke styre det. Patientjournaler er fortrolige og skal overdrages til Styrelsen for Patientsikker-hed i tilfælde af en konkurs. Klinikken ville derfor miste patientjournalerne ved en konkurs . Det drøftede de på mødet med <anonym>Vidne</anonym> Hun husker ikke, hvad <anonym>Vidne</anonym> sagde til det. Hun husker ikke; om de drøftede opgørelsen af goodwill med <anonym>Vidne</anonym> den 30. januar. De talte om, at goodwill ville være større, hvis hun ophørte som tandlæge. Hun syntes, at det var frygteligt pinligt; hvis klinikken gik konkurs. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> var enormt imødekommende. Hun følte, at hun blev frataget en del af byrden; da han sagde; at han kendte en advokat; de kunne tale med. Hun besluttede først at overdrage klinikken til Holdingselskabet; da hun kom hjem fra mødet 19 hos <anonym>Vidne</anonym> Hun sendte aftalen til både <anonym>Sagsøgte 3</anonym> <anonym>Sagsøgte 3's</anonym> assistent; <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> Hun har stadig den mail, hun sendte til dem; i sit mailsystem. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> udarbejdede også papirerne ved videreoverdragelsen fra Hol- dingselskabet til <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> Hun havde også personlige kreditorer; blandt andet SKAT. I mødet den 3. februar gjorde hun <anonym>Sagsøgte 1</anonym> opmærksom på, at hun havde overdraget virksomheden til Holdingselskabet før konkursen Advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har forklaret; at han blev advokat i 2000, og at han siden dette tidspunkt; på nær en kort periode, har beskæftiget sig med insolvensret som sit primære område. Han har været selvstændig advokat siden 2008. Han havde ingen relationer til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> eller <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> selskaber; før han mødte <anonym>Sagsøgte 2</anonym> for første gang den 3. februar 2017. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> og han har haft et forretningsmæssigt samarbejde i 6-7 åI, 0g <anonym>Sagsøgte 3</anonym> er nu hans personlige revisor. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> havde oprindelig reserveret et møde hos ham den 3. februar 2017 sam- men med nogle andre klienter; men skrev efterfølgende, at han i stedet for ville tage en kriseramt tandlæge med. I mødet deltog <anonym>Sagsøgte 3</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> og han. Han mødte op helt blank. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> medbragte regnskaberne for 2015 for det konkursramte selskab og for holdingselskabet. De startede med at præsentere sig, hvorefter <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 3</anonym> fortalte om forløbet. Han var indigneret på <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> vegne over den måde, hvorpå sagen var håndteret fra <anonym>Vidnes</anonym> side. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fortalte; at hun havde været i skifteretten dagen før Han jokede med, at hun kom ikke bare kl. fem minutter i 12, men et kvarter over 12. Det forudgåen-de forløb betød, at de var bundet med hensyn til reaktionsmulighederne. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fortalte; at hun havde overdraget virksomheden til sit Holdingselskab mod løn- modtagerforpligtelserne. Der blev ikke nævnt noget tal. Der blev heller ikke nævnt noget om, at aftalen lå på papir Han plejer at starte med at spørge, hvor kunden gerne vil hen; 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> sagde; at hun havde besluttet overdragelsen for at beholde sin tandlægevirksomhed og sine medarbejdere. Han fik indtryk af, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var en dedikeret 0g hjertevarm tandlæge; men at det administrative var lidt nedprioriteret. Det fremgår af ba-lancen i årsrapporten for 2015 for Selskabet; at det havde to tilgodehavender; dels hos Holdingselskabet, dels hos <anonym>Sagsøgte 2</anonym> privat, hvilket gjorde, at det ikke var hensigtsmæssigt at overdrage virksomheden til Holdingselskabet. Hvis Hol- dingselskabet ikke kunne betale sin gæld, ville det jo kunne erklæres konkurs. Det var derfor nødvendigt at finde en anden konstruktion. Det var uafklaret om <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde en 'privat gæld til SKAT, idet hun ikke havde indleveret årsopgø- relser, men SKAT havde i hvert fald udlæg i hendes andel af den faste ejendom; hvorfra klinikken blev drevet, og den mulighed at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skulle eje klinikken var heller ikke aktuel. <anonym>Person 2</anonym> var den første alternative mulige ejer af kli- 20 nikken; som <anonym>Sagsøgte 2</anonym> bragte op. Eftersom en tandlægevirksomhed skal drives af en godkendt tandlæge, kunne <anonym>Person 2's</anonym> selskab ikke selv drive virksomhe-den, 0g der blev derfor etableret et I/S til dette brug; IS'et ejer ingenting, men har en ret til at drive tandlægevirksomheden. <anonym>Person 2's</anonym> selskab ejer 49 %, 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ejer 51 % af I/S'et. Den samme konstruktion benyttes af de store kæ-der; som opkøber tandlægeklinikker i Udkantsdanmark. Han fandt sammen med <anonym>Sagsøgte 3</anonym> på at benytte denne konstruktion. Det hele var båret af, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke selv kunne eje klinikken; fordi hun skyldte penge til selskabet og potentielt også til SKAI, 0g at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skulle kunne drive klinik fremadrettet. De aftalte på mødet den 3 februar 2017, at det var det, de gjorde. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde allerede an-modet Tandlægeforeningen om at få ydernummeret flyttet fra driftsselskabet til holdingselskabet, og de var nødt til at afvente behandlingen af denne anmod-ning; inden de anmodede om, at ydernummeret blev flyttet til I/S?et. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> skulle stå for opgørelsen af medarbejderforpligtelserne; mens han selv skulle udarbejde overdragelsesaftalen mellem driftsselskabet og holdingselskabet i den udvidede form. Det var en bunden opgave; i og med at der allerede var af-talt en overdragelse mod overtagelse af medarbejderforpligtelserne. Han skulle desuden stå for overdragelsesaftalen mellem Holdingselskabet og <anonym>Person 2</anonym> selskab ~ en aftale som var fuldstændig identisk med den første overdra-gelsesaftale. Hvis han havde haft frie hænder; ville han ikke have overdraget til Holdingselskabet først, men det var jo det, <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde gjort og forklaret om i skifteretten. Hvis hun var kommet til ham inden konkursen; ville han have an-befalet hende at overdrage direkte til <anonym>Person 2's</anonym> selskab med det samme, idet det blot var spild af arbejde med et ekstra led. Udgangspunktet for en sådan aftale ville have været nogenlunde det samme. Med hensyn til værdiansættelsen for-talte <anonym>Sagsøgte 2</anonym> at Selskabet ikke havde frie midler eller andet at gøre godt med. Såfremt <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke havde overdraget virksomheden inden mødet i skifteretten; havde hun skullet aflevere alle patientjournalerne; og i så fald havde alle med-arbejderforpligtelser måttet anmeldes som 8 95 krav foran alle simple krav. Det er næsten altid en ubetinget god ide at overdrage en virksomhed med medar-bejdere. Det ser ud som om, at der nu er chance for dividende i konkursboet til 8 97 krav. Det havde der helt sikkert ikke været, hvis der var blevet anmeldt 8 95 krav. Han er ikke i tvivl om at <anonym>Sagsøgte 3</anonym> har opgjort medarbejderforpligtelserne rig - tigt, og der kan på grundlag af <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> oplysninger om anskaffelsesprisen sam-menholdt med regnskaberne efter hans vurdering ikke stilles spørgsmålstegn ved værdiansættelsen. Posten "løn i opsigelsesperioden" beregnes på grundlag af medarbejdernes opsigelsesvarsler og rettigheder i henhold til ansættelsesfor - holdet. Han har i går aftes kigget på mailkorrespondancen og kan derudaf se, at der blev brugt 90 minutter til mødet, og at han umiddelbart efter mødet bad sin se- 21 kretær indhente diverse oplysninger og oprette et udkast til overdragelsesaftale med udgangspunkt i en anden overdragelsesaftale han havde oprettet ugen forinden; idet han herefter selv ville tilrette medarbejderforpligtelserne. De sidstnævnte var styrende for købesummen; for det var jo det, <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde op- lyst i skifteretten. Nu hvor han har set den 1-sides aftale, kan han se, de 300.000 kr. bare var et foreløbigt tal, som formentlig kom fra resultatopgørelsen for 2015 Han sendte aftalen til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> da han havde modtaget opgørelsen over medar- bejderforpligtelser fra <anonym>Sagsøgte 3</anonym> hvorefter <anonym>Sagsøgte 2</anonym> daterede og underskrev aftalen og sendte den til kurator: Han husker ikke, at de talte om dateringen. Hvis han var blevet spurgt, ville han nok have sagt, at hun ikke skulle skrive dato på. Der var jo tale om en kodificering af noget; som allerede var gennemført. Af samme grund blev aftalen skrevet på blankt papir uden hans eller advokatfirmaets navn 0g logo. Andet ville have set mærkeligt ud. Det var ikke; fordi han ikke ville stå ved udarbejdelsen. Det forlæg, der blev anvendt til udarbejdelsen; er et, han har brugt mindst 100 gange. Hans kontor har stået for de selskabsretlige re-gistreringer i forbindelse med navneændringen i holdingselskabet og stiftelsen af <anonym>Person 2's</anonym> selskab Overdragelsesaftalen mellem Selskabet og Holdingselskabet udgjorde nok 5 % af den opgave; han skulle udføre. Han opfattede det blot som formalia, der skulle laves, inden han kunne udføre resten. Hvis han havde vidst, at den 1 si-des aftale eksisterede, ville han blot have sendt den til kurator; men det fandt han først ud af senere. Mødet i skifteretten den 4. maj 2017 blev afholdt, fordi <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke havde sendt de fakturaer; som kurator skulle bruge til inddrivelse af fordringer. Kurator mente ikke; at <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> forklaring om virksomhedsoverdragelsen var sandfær - dig, men det var den. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> forklarede som sandt var; at interessentskabet ikke havde betalt for klinikken; men at det havde <anonym>Person 2's</anonym> selskab, som så lejede kli-nikken ud. Kurator agerede 100 %, som om han accepterede overdragelsen: Hvis ikke det var tilfældet; havde kurator jo været nødt til at køre ud på klinikken og hente nøglerne og sende medarbejderne hjem og derefter have forsøgt at få <anonym>Sagsøgte 2</anonym> el-ler en anden til at drive tandlægevirksomheden videre. Imødet den 3. februar 2017 fik han en bunden opgave af Holdingselskabet; som havde overtaget aktiviteterne fra Selskabet, idet Holdingselskabet skulle have "noget? der skulle sendes til kurator. Han var klar over, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde over - draget virksomheden 10 minutter før Selskabet blev erklæret konkurs, 0g at det eneste alternativ til overdragelsen var; at virksomheden kom under konkurs. I det sidstnævnte tilfælde havde <anonym>Sagsøgte 2</anonym> været forpligtet til øjeblikkeligt at afleve- 22 re patientjournalerne; og derefter havde hun ikke længere måttet agere som tandlæge. Det fremgår af Tandlægestyrelsens hjemmeside. Med de oplysninger han havde, mente han ikke; at ansættelsen på ca. 1.2 millio- ner kr: var helt ved siden af. Han brugte ikke meget tid på selve den omstæn - dighed, at der allerede var sket en overdragelse; for det kunne der jo ikke gøres noget ved. Han sagde vist ovenikøbet til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> at hvis hun begyndte at ændre det, hun havde forklaret i skifteretten; risikerede hun en politianmeldelse. Den overdragelsesaftale, han udarbejdede, indeholder nogle små tilføjelser 0g præciseringer i forhold til <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> oprindelige aftale; men ingen deciderede æn-dringer; bortset fra overtagelsesdatoen:. Han havde ikke hørt om, at der var en skriftlig aftale; før mødet i skifteretten den 4. maj 2017.Det gik først op for ham under afhøringen. Han bad som sagt <anonym>Sagsøgte 3</anonym> om at opgøre medarbejderforpligtelserne. Medar- bejderforpligtelser er de forpligtelser; som er omfattet af Lønmodtagernes Ga - rantifond det gælder også ved overdragelse af insolvent virksomhed. Sådan er det både under en konkurs og inden en konkurs, hvis der ikke er andre alterna-tiver. Det var der ikke her, idet der var tale om en tandlægevirksomhed båret af joumnalerltilladelser; som skulle afleveres i tilfælde af konkurs. Han oprettede Holdingselskabet som klient. Overdragelsen var jo sket inden konkursen; så der var ikke tale om, at han udarbejdede aftalen for et konkursramt selskab. Alle omkring bordet opfattede aftalen som en kodificering af den allerede indgåede aftale. Formålet med overdragelsen til <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> var at opnå det, <anonym>Sagsøgte 2</anonym> gerne vil-le, nemlig at drive tandlægevirksomheden videre. Dette kunne ikke opnås med overdragelsen til Holdingselskabet. Hvis <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke havde overdraget virk-somheden; havde konkursboet udover de aktiver; som fremgår under statu-soversigten i cirkulæreskrivelse nr. 4 ~ alene haft et beskedent varelager og lidt inventar til en værdi af måske i alt ca. 300.000 kr., og til gengæld havde der væ-ret anmeldt $ 95 krav for ca. 1.200.000 kr: Han orienterede <anonym>Sagsøgte 2</anonym> om risikoen for en omstødelsessag. Han har selv arbej - det som kurator for ca. 16 konkursboer det sidste års tid. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> og han har nok samarbejdet om ca. 10-15 sager gennem de sidste 5 år. Han husker ikke; om <anonym>Sagsøgte 3</anonym> og han diskuterede principperne for opgørelsen af medarbejderfor- pligtelserne, inden <anonym>Sagsøgte 3</anonym> udarbejdede sin opgørelse. Advokat <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han er kurator i <anonym>Sagsøger ApS</anonym> (tidlige-re <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> under konkurs. Han har arbejdet i advokatbranchen siden 2002 0g beskæftiger sig stort set udelukkende med insolvensret. Siden 2010 har han været ekstern lektor i konkursret ved Århus Universitet. 23 Han blev introduceret til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ijanuar 2016, da selskabet kon- taktede ham på grund af en henvendelse fra SKAT med varsling af konkurs . Han holdt efterfølgende møde med SKAI; og det lykkedes ham at forhandle en aftale igennem; hvorefter Selskabet skulle afdrage gælden til SKAT med 40.000 kr: 9 idet Selskabet samtidig forpligtede sig til at sætte virksomheden til salg. Selskabet overholdt ikke vilkåret om at sætte Selskabet til salg - så vidt han hu- sker; fordi <anonym>Sagsøgte 2</anonym> blev syg. Selskabet formåede heller ikke at betale de lø- bende skatter og afgifter. Han bistod ikke Selskabet med andre opgaver: Den 26.januar 2017 modtog han en mail fra SKAT om, at SKAT opsagde den indgåede afdragsordning og at der ville blive indgivet konkursbegæring mod Selskabet. Han ringede og talte med en medarbejder ved SKAT, som erklærede sig indforstået med, at Selskabet selv indgav en konkursbegæring med det sam-me. I modsat fald ville SKAT indgive konkursbegæring næste dag. Han ringede derefter til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g oplyste om de to muligheder: at bun enten selv ind-gav konkursbegæring eller at hun overlod det til SKAI. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> beslutte-de, at Selskabet selv skulle indgive en begæring. Han sendte en begæring til hende, som hun underskrev, hvorefter den blev sendt til skifteretten: Tallene i aktivlpassiv opgørelsen; som er udarbejdet af hans kontor og var vedlagt begæ-ringen; fik de fra <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Han kendte ikke statsautoriseret revisor <anonym>Sagsøgte 3</anonym> før denne maile-de til ham den 27. januar 2017, at han agtede at møde med <anonym>Sagsøgte 2</anonym> på hans kontor mandag den 30.januar 2017. Som det ses af korrespondancen svarede han, at det var fint, og oplyste, at han ville indgive selskabets konkursbegæring samme dag; dvs. den 27.januar Da revisor spurgte, om det ikke kunne vente, ringede han til ham og forklarede; at de var nødt til at agere, som de gjorde; på grund af SKATs holdning. Han vidste fra samtalen med revisor; at revisor og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var usikre på processen; når der var tale om en egenbegæring, og at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> gerne ville fortsætte med at drive virksomheden. Det var i hvert fald det, der blev temaet for mødet den 30.januar: Han orienterede på mødet om, at der ikke var noget til hinder for; at virksomheden blev drevet videre efter dekretet og fortalte om retsvirkningen af konkurslovens $ 29, herunder at rådigheden overgik til kura-tor. Han fortalte også, at kurator er ligeglad med, hvem boet sælger til, når bare det sker til den rigtige pris, altså til højstbydende, idet kurator repræsenterer al-le kreditorer. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 3</anonym> gav udtryk for utryghed og bekymring over udsigten til, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> mistede rådigheden. Han ved ik-ke; om ideen om at berigtige købesummen ved overtagelse af medarbejderfor-pligtelserne kom fra ham; men han gennemgik hvilke muligheder; der var, her-under muligheden for at overtage passiver i det omfang der var dækning for passiverne, 0g herunder muligheden for at overtage medarbejderforpligtelser- 24 ne Muligheden for at modregne med løn i opsigelsesperioden mv. blev ikke drøftet. Han ville aldrig have sagt; at det var muligt. Det er oplagt; at man ikke kan modregne med et fiktivt passiv. Ved overdragelsen af en virksomhed i kon-kurs tager man stilling til hvilke værdier; der skal overdrages 0g til hvilken værdi; 0g man indhenter typisk en vurdering til brug herfor Han har ikke sagt, at man kan overdrage en virksomhed ved alene at forholde sig til passiverne 0g fastsætte aktiverne svarende hertil. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> sagde ikke noget om, at hun ville overdrage virksomheden inden konkursen. Han havde ikke kontakt med revisoren efter mødet. Han husker ikke, om han efterfølgende talte med <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Den 2. februar 2017, inden mødet i skifteretten gik i gang kom <anonym>Sagsøgte 2</anonym> hen til ham og sagde; at hun havde gjort noget, som han vist nok ikke ville sy-nes om, idet hun havde overdraget virksomheden til sit holdingselskab. Han blev overrasket, men naturligvis ikke sur. Han sagde, at det ikke var særlig smart, og at det måtte de jo så forholde sig til. Da han bad om at se aftalen; sag-de <anonym>Sagsøgte 2</anonym> at hun ikke havde aftalen med, men at de nok skulle få den Hun oplyste hvad købesummen var, og hvordan den skulle berigtiges. Han vi-deregav disse oplysninger i mødet i skifteretten; hvorefter <anonym>Sagsøgte 2</anonym> svarede på spørgsmål, 0g der blev afsagt dekret. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> lovede, at han nok skulle få aftalen med det samme; men det fik han ikke. De rykkede flere gange, men fik hver gang at vide, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> lige havde været syg, at der manglede nogle småting osv. Han betvivlede ikke; at der var indgået en aftale; 0g foretog derfor ingen sikring af aktiverne. Juridisk set var der jo intet til hinder for, at <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> selskab inden konkursen havde solgt aktiver til et andet af hen-des selskaber; og hun havde jo forklaret herom under strafansvar: Den 20. februar 2017 modtog han aftalen dateret den 1. februar 2017 og konsta - terede, at det var en anden aftale end den, han havde hørt om. Der var tale om en professionelt udarbejdet aftale, overtagelsesdatoen var ændret og de over-dragne aktiver var ikke de samme. Medarbejderforpligtelserne var desuden op-gjort forkert. Det var først under vidneafhøringen af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> i skifteretten den 4. maj 2017, at han fandt ud af, hvem; der havde udarbejdet aftalen. Oplys-ningerne i skifteretsmødet om, at Holdingselskabet havde overdraget virksom-heden vederlagsfrit til et interessentskab var også nye. Han havde vidne-indstævnt <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fordi han manglede svar på en række spørgsmål. På baggrund af hendes forklaring sendte konkursboet en række påkrav til revisor; advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> og hendes selskaber; men kravene blev afvist. På initiativ fra <anonym>Sagsøgte 1</anonym> holdt <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og han et møde den 6. juni 2017. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> afviste kravet og nævnte, at kurator havde et habilitetsproblem; og at han overvejede at indgive en adfærdsklage, idet det rejste krav var åbenlyst 25 grundløst. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> gav udtryk for; at modregning med opsigelsesvarsler var helt standardmæssig og henviste til kollegaer Det var han ikke enig i. Det er op til kurators vurdering; hvordan kreditorernes interesser bedst vareta-ges . Der er ikke meget ved at vinde en omstødelsessag hvis den begunstigede ikke er i stand til at betale. Derfor valgte han ikke at anlægge omstødelsessag. I forbindelse med hans rådgivning af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fortalte han hende, at med den melding han havde fået fra SKAT var det ikke et spørgsmål om, hvorvidt hendes selskab ville blive erklæret konkurs, men om det skulle ske på grundlag af en kreditor- eller en egenbegæring. De havde løbende haft kontakt med sel-skabet om afdragsaftalen; som jo indeholdt flere momenter; som ikke var blevet opfyldt; 0g han vidste; at selskabet var ude af stand til at betale gælden til SKAT, når afdragsaftalen var opsagt. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde fortalt ham; at det var fuldstændig umuligt at betale beløbet på én gang. De talte om en rekonstruk-tion; men det er et temmelig dyrt instrument og han vurderede ikke, at det var en mulighed. Han var klar over; at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> gerne ville beholde virksomhe-den; men efter hans opfattelse var det tidsmæssigt umuligt med en overdragel-se før konkurs, hvis man overholdt de spilleregler som gælder for overdragelse af insolvente virksomheder: Det hastede med at indgive en egenbegæring hvis de skulle undgå en begæring fra SKAT. En konkurs på grundlag af en egenbe-gæring var mere tryg for <anonym>Sagsøgte 2</anonym> for i så fald ville skifteretten acceptere; at han blev kurator; og ved en egenbegæring kan man selv styre processen; her-under kalde begæringen tilbage. Han ville hjertens gerne sælge virksomheden til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Han havde ikke hørt om <anonym>Person 2</anonym> før og ringede efterføl-gende til <anonym>Sagsøgte 3</anonym> <anonym>Sagsøgte 3</anonym> ved ikke super meget om overdragelse af insolvente virksomheder. Det oprindelige formål med mødet den 30.januar 2017 var at orientere om, hvad der kom til at ske i skifteretten i forbindelse med behandlingen af konkursbegæringen; men <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>2</anonym> ville rigtig gerne fortsætte med at drive virksomheden; 0g det blev temaet. Han råd-gav om, at en overdragelse inden konkurs ikke var tidsmæssig mulig. I så fald måtte selskabet finde en anden advokat. Der forelå jo hverken en værdiansæt-telse af aktiverne eller en opgørelse af passiverne. Han nævnte; at det var en principiel mulighed, men at han ikke anså den for realistisk. Han husker ikke, hvordan ordene faldt; men han har nok sagt noget i retning af, at det kun var en hypotetisk mulighed. Det var jo heller ikke muligt at konkurrenceudsætte. Hvis han havde medvirket til en overdragelsesaftale inden konkursens indtræ-den; havde konkurslovens 8 238 været til hinder for, at han blev kurator. I givet fald ville SKAT have undersøgt; om virksomheden var overdraget til den rigti-ge pris. Han har som advokat aldrig medvirket til at overdrage en virksomhed efter fristdagen uden at sikre;, at det skete til den rigtige pris. 26 Han har ikke efterfølgende forsøgt at fastlægge virksomhedens værdi. Det er en meget vanskelig øvelse eftersom en virksomhed ændrer sig allerede kort tid ef-ter en overdragelse. Han har derfor valgt at tage udgangspunkt i den pris, som blev fastsat. Parterne må stå på mål for den overdragelse; de har gennemført, og er nærmest til at dokumentere, at det, der er sket;, er foregået korrekt. På mødet den 30.januar 2017 drøftede de, hvordan en overdragelse kunne be - rigtiges. Han husker ikke; om de drøftede goodwill. Det er intet problem i at fortsætte driften af en tandlægevirksomhed under konkurs; jf. konkurslovens 8 7. Der findes ingen særlige regler; som forhindrer dette. Statsautoriseret revisor <anonym>Sagsøgte 3</anonym> har forklaret, at han blev statsauto-riseret revisor i 2003,og at han var med til at stifte <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> i 2005 på grundlag af en portefølje af først og fremmest tandlæger: Virksomheden betjener i dag 750-800 tandlæger, hvilket er ca. 2/3 af alle tandlæ-ger i Danmark. Han er ikke specialist i konkurs 0g insolvens. Det er yderst sjæl-dent; at tandlæger går konkurs. Han deltog i nogle informationsmøder om konkursbehandling, som <anonym>Sagsøgte,</anonym> <anonym>Advokatfirma</anonym> holdt for år tilbage. Siden da har han nok henvist ca. 4-7 kunder med behov for bistand inden for dette felt til advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> På et tidspunkt hørte han fra en klinikmægler om en advokat;, der var ude 0g undersøge; om en tandlægeklinik i konkurs kunne sælges. Det drejede sig om <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> tandlægeklinik . Da han trak klinikkens offentliggjorte regnskab fra 2014 kunne han se, at der ikke var nogen bankgæld. Han tillod sig at ringe til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> og præsenterede sig som revisor. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var glad for; at han ringede, og de aftalte at mødes senere. Efter nogle måneder; i forsommeren 2016, ringede <anonym>Sagsøgte 2</anonym> og bad ham om at lave Selskabets regnskab for 2015.De udarbejdede et nødtørftigt regnskab for klinikken; 0g han aftalte med <anonym>Sagsøgte 2</anonym> at han om efteråret skulle se på hendes eventuelle private gæld til SKAT med henblik på at få en bank til at finansiere køb af bl.a. nye stole. Der skete dog ik-ke mere, før han blev ringet op af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> torsdag den 26.januar 2017. Hun for - talte; at hun skulle begæres konkurs af sin advokat; advokat <anonym>Vidne</anonym> og vil-le høre, hvad det betød. De talte om, at andre overdrog deres virksomhed, in-den de gik konkurs; og at der var visse muligheder for at drive klinikken vide-re. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde indtryk af, at hendes advokat ville have at firmaet gik konkurs; og at klinikken blev solgt til anden side <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ville gerne ham med til et plan-lagt møde den 30. januar hos advokaten. Han ringede til <anonym>Vidne</anonym> og fik fat i advokatfuldmægtig <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> fortalte; at der ikke var nogen grund til, at han tog med som revisor; idet mødet ikke drejede sig om økonomiske; men juridiske spørgsmål. Han sendte derfor en relativt barsk mail til <anonym>Vidne</anonym> den 27. januar 2017 og blev senere samme dag ringet 27 op af <anonym>Vidne</anonym> som fortalte, hvad konkursen gik ud på og indvilgede i, at han tog med til mødet den 30.januar: <anonym>Vidne</anonym> indledte mødet den 30.januar med at fortælle, hvad der normalt sker i en konkurs . Han spurgte <anonym>Vidne</anonym> om det ikke var hyppigt forekom-mende, at man overdrog aktiviteterne i et selskab før konkursen; 0g <anonym>Vidne</anonym> gennemgik fordele 0g ulemper ved en handel før og efter konkursens indtræ-den. <anonym>Vidne</anonym> anbefalede, at Selskabet blev erklæret konkurs før en overdra-gelse, for i så fald kunne han blive kurator, hvorefter man kunne sælge klinik-ken; 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> kunne købe den, hvis hun blev højstbydende. Det var tydeligt; at <anonym>Vidne</anonym> ønskede at blive kurator og at sælge til højstby-dende. <anonym>Vidne</anonym> sagde, at han forventede at blive kurator; men at han ikke kunne garantere det. På det tidspunkt var konkursbegæringen blevet indgivet. De drøftede meget, hvad klinikken var værd i almindelig handel, hvis ejeren henholdsvis gik på pension eller valgte at starte en ny klinik i nærheden. Han fortalte, at sælger typisk pålægges en konkurrenceklausul i 3 år, når en tand-lægeklinik overdrages . De talte om, at klinikken nok ikke var meget værd, når en køber fik at vide, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ønskede at fortsætte med at behandle sine patien-ter i nærheden; idet køber i så fald måtte forvente; at der ikke var mange patien-ter; som blev tilbage. Der blev nævnt mange forskellige tal for, hvad klinikken var værd, herunder en værdi på ca. 500.000 kr., men der var enighed om, at værdiansættelsen var meget usikker; og at det var meget usikkert, hvad salgs-prisen ville være i en konkurssituation. Det blev gennemgået; hvordan medar-bejderforpligtelserne kunne anvendes til delvis betaling af købesummen. Ved mødets afslutning stod det klart, at <anonym>Vidne</anonym> ville have, at konkursprocessen kørte videre, og at han selv blev kurator. Han vidste fra kurset hos <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> at der var en del andre insol- vensadvokater; som havde et andet syn på overdragelse inden konkurs, og på vej ud fra mødet foreslog han <anonym>Sagsøgte 2</anonym> at hun talte med en anden advokat. De havde vist allerede i mødet talt om, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> kunne vælge at overdrage virk- somheden inden konkursen. Han plejer at sige, at det er nok at skrive en aftale ned på bagsiden af en gul lap papir; og det kan han også godt have sagt til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Da denne sag startede; mente han ikke, at han havde set overdragelsesaftalen dateret den 31.januar før, men efter at han i retsmødet i går hørte <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> for- klaring har han i sit mailsystem fundet en fil med en kopi af den underskrevne aftale. Filen er vedhæftet en mail, som <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har sendt til ham den 31.januar 2017. Aftalen var underskrevet, da han så den, og han har ikke haft noget med udarbejdelsen at gøre. 28 De drøftede i mødet med <anonym>Vidne</anonym> at det var sædvanligt at ændre et sel-skabs navn inden konkursen; når man ønskede, at aktiviteterne skulle køre vi-dere, 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> bad ham i forlængelse heraf om at ændre Selskabets navn; inden mødet i skifteretten Han deltog i mødet den 3. februar 2017 hos <anonym>Sagsøgte 1</anonym> Mødet startede med at de hver især præsenterede sig, hvorefter <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 1 generelle vendinger fortalte om overdragelse før 0g efter afsigelse af konkursdekret. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fortalte, at hun have overdraget virksomheden og bad <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ud- arbejde en uddybende aftale. Hun havde ikke aftalen med, men fortalte; hvad den gik ud på. Hans egen rolle var fra starten at støtte <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 1 muligheden for at drive klinikken Han udarbejdede efter anmodning en opgørelse af medarbej- derforpligtelserne på grundlag af materiale; som han efterfølgende fik tilsendt. De drøftede; hvordan opgørelsen skulle laves, og under hvilke betingelser. Han spurgte ind til, om medarbejderforpligtelser i forbindelse med opsigelse skulle tages med, for det forekom ham underligt;, men <anonym>Sagsøgte 1</anonym> forklarede; at når man var så tæt på dekretet, kunne man tage dem med. Derfor lavede han den specificerede opgørelse til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> Han følte ikke; at det var forkert at lave en uddybende aftale. Han havde ikke været med til det før; men han vidste, at man sommetider laver overdragelser med tilbagevirkende kraft. Han orienterede selv om; at flere tandlægekæder benytter en struktur med en tandlæge, der ejer 51 % af et I/S, som i princippet alene består af et CVR num-mer til brug for de offentlige registreringer; mens goodwill og inventar ejes af et kædeselskab <anonym>Person 2's</anonym> selskab kom på banen; fordi <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde en personlig gæld, som indebar; at hun risikerede at miste klinikken; hvis hun selv erhverve-de den. Klinikken var i princippet usælgelig, eftersom <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke ønskede at stoppe sin virksomhed som tandlæge; men ønskede at fortsætte enten som an-sat eller selvstændig i samme område. Hvis man overhovedet kunne finde en tandlæge; som turde håbe på at kunne overtage en del af patientgrundlaget, vil- le man efter hans vurdering højst kunne få 1-200.000 kr. for klinikken. Inventaret var intet værd, for ingen vil købe så gamle stole. Klinikker af denne størrelse har 'sædvanligvis et varelager til en værdi af 25 - 2 100.000 kr., med min- dre klinikken befatter sig med implantater Dette var ikke tilfældet her Det er helt usandsynligt; at varelageret i 2015 havde en værdi af 300.000 kr., hvilket han også har skrevet i sin påtegning på årsregnskabet. Da han besøgte klinik-ken; havde klinikken i hvert fald ikke et varelager i den størrelsesorden. De talte om et prisspænd på mellem 500.000 kr. og 1.5 mio. kr._ 9 hvis man så på, hvad <anonym>Sagsøgte 2</anonym> oprindelig havde givet for klinikken. Det er i realiteten umuligt at sælge til en, som herefter ansætter sælgeren: Man prøver sommetider; men det lykkes aldrig, for hvad skal ejeren gøre, hvis tandlægen pludselig kræver mere i 29 løn. Magten ligger jo hos tandlægen; som er den; der han patientkontakten; 0g i det øjeblik tandlægen rejser, er klinikken værdiløs. Tandlæger går sjældent konkurs, 0g banker låner af samme grund gerne ud til tandlæger. Han kender ikke eksempler på, at tandlæger er gået konkurs. Han er enig i aftalens punkt 6.7, hvorefter goodwill og kundekartotek var nært tilknyttet <anonym>Sagsøgte 2</anonym> som den fungerende tandlæge, 0g at værdien heraf der-for var begrænset for det sælgende selskab 0g afhængig af <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> lyst 0g evne til fortsat at drive virksomheden. Parternes synspunkter BS 3534/2018 <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs har gjort gældende, at berigtigelse af en købesum ved gældsovertagelse skal ske med respekt for konkursordenen og princippet om ligebehandling af kreditorerne;, og at gælden tidsmæssigt skal vedrøre peri-oden frem til overtagelsesdagen, hvorfor en latent, fremtidig gældsforpligtelse ikke kan benyttes til modregning i en berigtigelse. Passivposterne "løn i opsigelsesperioden 99 i alt 605.342 kr. "opsigelse af uddan- nelsesaftale? 223.980 kr., og "fratrædelsesgodtgørelse" 95.544 kr., udgjorde ik- ke aktuelt skyldig passivposter pr. overdragelsesdagen og kunne derfor ikke benyttes til berigtigelse af købesummen. Holdingselskabet har desuden ikke overtaget forpligtelsen overfor Samlet Betaling 17.995 kr:. hvilket fremgår af Samlet Betalings anmeldelse af 9. februar 2017 og mail af 10. august 2017, 0g denne post kunne derfor heller ikke benyttes til berigtigelse af købesummen. Der er i øvrigt tale om et simpelt krav, hvorfor en overtagelse af kravet i alle til-fælde ville udgøre en skævvridning af konkursordenen 0g dermed en kvalifice-ret tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af kreditorerne. Samlet ud-gør de 4 nævnte passivposter 942.861 kr., som udgør kreditorernes tab, idet be-løbet skulle være betalt kontant til Selskabet og fordelt i overensstemmelse med konkursordenen 0g det insolvensretlige ligelighedsprincip. Tabet svarer desu-den til modtagerens berigelse. Den manglende kontante betaling aktualiserer en betalingsforpligtelse for modtageren (der nu er under konkurs) samt et erstat- ningsansvar for modtageren og alle medvirkende. Endvidere udgør beløbet en gave, jf. konkurslovens 88 64 og 75, ydet af Selskabet til Holdingselskabet, der er nærstående; jf. konkurslovens $ 2, 0g som væsentligt har forringet de tilbage- værende kreditorers udsigt til dækning. Herudover er overdragelsen ligeledes omstødelig i henhold til konkurslovens 88 74 0g 76, idet dispositionen på util- børlig måde begunstiger køberen; 0g Selskabets ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse. Selskabet var ved dispositionen insolvent; 0g den interesseforbundne køber kendte insolvensen og de omstændigheder; 30 som gjorde dispositionen utilbørlig Endvidere er overdragelsen omstødelig ef-ter konkurslovens $8 72 og 76. Det udgør en skærpende omstændighed, at over- dragelsen skete efter fristdagen; hvor der gælder en særlig pligt til at sikre; at kreditorerne behandles lige. Vedrørende de ansvarspådragende forhold for <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 08 <anonym>Sagsøgte 1</anonym> er det overordnet gjort gældende, at de som rådgiver for Selskabet 0g Holdingselskabet vedrørende virksomhedsoverdragelsen den 1. februar 2017 herunder som koncipist af overdragelsesaftalen ~ er ansvarlig efter dansk rets almindelig regler om tredjemandsansvar for medvirken til retsbrud, og at <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>1</anonym> som advokat er underlagt et strengt professionsansvar. Uanset tilbagedateringen til den 1. februar 2017 fik overdragelsesaftalen først sit reelle og endelige materielle indhold efter <anonym>Sagsøgte 1</anonym> rådgivning medvirken og koncipering; idet <anonym>Sagsøgte 1</anonym> foretog flere væsentlige og centrale materielle ændringer, herunder med hensyn til købesummen; dennes berigtigelsesmåde 0g dagen for overtagelsen. <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> rådgav og bistod således <anonym>Sagsøgte 2</anonym> relation til en omstødelig og ansvarspådragende virksomhedsoverdragelse fra et insolvent selskab, hvilket <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> var bekendt med, ligesom <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> var bekendt med, at over - dragelsesaftalen skulle forevises kurator: <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> vidste eller burde vide, at de overdragne aktiver var frie og ubehæftede, 0g at købesummen ikke i sin helhed kunne berigtiges ved den foretagne gældsover- tagelse; idet langt størstedelen af den overtagne gæld hverken udgjorde privile- geret eller aktuelt skyldig gæld, men i stedet fremtidige; latente og hypotetiske forpligtelser. Henset til at Selskabet var insolvent (og i øvrigt under konkurs da de væsentligste vilkår blev fastlagt), måtte det eller burde det have stået <anonym>Sagsøgte,</anonym> <anonym>Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> klart; at kreditorerne i Selskabet ikke ville mod-tage nogen form for dividende; idet købesummen for Selskabets aktiver 0g akti-vitet ikke blev betalt kontant til Selskabet, 0g at der skete en kvalificeret tilside-sættelse af grundsætningen om ligebehandling af kreditorerne i et insolvent sel-skab, hvorfor der således forelå en utilbørlig disposition; som de desuagtet medvirkede til ved at påvirke 0g udfærdige overdragelsesaftalen: <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> var således på culpøs måde aktivt medvirkende til, at samtlige aktiver 0g aktiviteter i det insolvente Selskab blev overdraget på en måde, der bevirkede; at værdien herfor ikke blev indbetalt til ligelig fordeling imellem Selskabets kreditorer; hvorefter de efterladte kreditorer har lidt tab ved at være henvist til at søge sig fyldestgjort i de få tilbageværende aktiver i Sel-skabet. Kreditorernes tab er en direkte og adækvat følge af den gennemførte virksom- hedsoverdragelse, og det har eller må have stået <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g 31 <anonym>Sagsøgte 1</anonym> klart; at der ikke vil blive dækning til de kreditorer; der ikke blev dæk- ket i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen som følge af den manglende kontante berigtigelse af købesummen. Selv hvis <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> medvirken ikke havde været en nødvendig forudsætning for formelt at gennemføre en overdragelse af tand- lægevirksomheden; er realiteten; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> de facto medvirkede til at gennemføre og udfærdige overdragelsesaftalen; herunder til at yde indflydelse på dennes materielle indhold, hvorfor <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> og advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>1's</anonym> bistand og rådgivning reelt har været medvirkende årsag til, at kon-kursboets kreditorer har lidt et tab. Konkursboet har desuden henvist til retsplejelovens $ 124 b, hvorefter en advo-kat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav; der er opstået som følge af vedkommendes bi-stand til en klient. I relation til de ansvarspådragende forhold vedrørende <anonym>Sagsøgte 2</anonym> er det overordnet gjort gældende; at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har handlet ansvarspådragende og utilbørligt ved som reel ejer af og ledelse i Selskabet at gennemføre en virksom - hedsoverdragelse til Holdingselskabet med sammenfaldende ledelse og reelle ejer; idet hun indså eller burde have indset, at købesummen 1.208.665 kr. for de frie og ubehæftede aktiver ikke i sin helhed kunne berigtiges ved en gældsover-tagelse, eftersom langt størstedelen af den overtagne gæld hverken udgjorde privilegeret eller aktuelt skyldig gæld, men i stedet fremtidige; latente og hypo-tetiske forpligtelser; og at berigtigelsesmåden derfor ville medføre en skævde-ling af Selskabets kreditorer; og dermed et tab for de kreditorer; som blev efter-ladt i Selskabet uden udsigt til dækning. Samtidig begunstigede hun sig selv 0g sine nærstående på kreditorernes bekostning. Det påførte tab er en direkte og adækvat følge af den gennemførte virksom- hedsoverdragelse; idet det har eller må have stået <anonym>Sagsøgte 2</anonym> klart, at der ik-ke vil blive dækning til de tilbageværende kreditorer; som ikke blev dækket i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsretlige prin-cipper; herunder princippet i selskabslovens $ 361, hvorefter stiftere og med-lemmer af ledelsen; som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagt-somt; herunder ved simpel uagtsomhed, har tilføjet kapitalselskabet eller tred-jemand skade, er pligtige til at erstatte denne. Idet tandlægevirksomheden blev overdraget på et tidspunkt, hvor Selskabet de facto var insolvent og havde indleveret egenbegæring om konkurs hvilket <anonym>Sagsøgte 2</anonym> utvivlsomt var bekendt med havde hun som ledelsesmedlem 32 pligt til at varetage hensynet til kreditorerne som helhed, men hun tilsidesatte denne pligt, herunder pligten til at behandle kreditorerne lige. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> overdrog således Selskabets aktiver og aktiviteter; uden at værdien herfor blev (ligeligt) fordelt imellem selskabets kreditorer: De efterladte kreditorer er heref-ter henvist til at søge sig fyldestgjort i de få tilbageværende aktiver <anonym>Sagsøgte 2</anonym> kan ikke undsige sig sit ansvar som det disponerende 0g overord-net ansvarlige ledelsesmedlem i relation til virksomhedsoverdragelsen; og det deraf afledte tab for Selskabets kreditorer; ved at antage bistand fra advokat el-ler revisor; ligesom eventuelt ukendskab til reglerne om, hvilke medarbejder - forpligtelser mv , der kan bringes til modregning ved en virksomhedsoverdra - gelse, ikke fritager <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fra sit erstatningsansvar; Det udgør en skærpende omstændighed, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> gennemførte over-dragelsen uden forinden at sikre sig en korrekt værdiansættelse. Det er yderli-gere skærpende omstændigheder; at overdragelsen skete efter fristdagen; og at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> som ledelse i Holdingselskabet efterfølgende videreoverdrog tandlægevirksomheden; formentlig vederlagsfrit, til en nærståendes selskab. Det bestrides, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har handlet ud fra, hvad der var bedst for Selska-bet, herunder Selskabets kreditorer; idet kreditorerne 2 istedet for at modtage et provenu på 0 kr: -i den alternative og hypotetiske situation; hvor Konkurs-boet ville have stået for overdragelsen af tandlægevirksomheden i going con-cern eksempelvis til et selskab kontrolleret af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> idet denne ube-stridt var interesseret heri ville have modtaget et provenu svarende til tabet 942.861 kr., da Konkursboet ved salg til going concern-prisen; der minimum andrager 1.208.665 kr., ville have sikret, at boet modtog effektiv betaling af den del af købesummen; der ikke udgjorde privilegeret og aktuelt skyldig gæld, og som derfor ikke kunne benyttes til modregning i købesummen. I relation til kreditorernes tab er det gjort gældende; at dette udgør minimum 924.861 kr. svarende til det beløb, som kreditorerne har mistet ved ikke at kun-ne søge sig fyldestgjort i provenuet, der ville være fremkommet, hvis købesum-men i det faktiske hændelsesforløb var berigtiget af holdingselskabet ved effek-tiv betaling i stedet for modregning af de fiktive; ikke aktuelt skyldige samt simple passivposter; eller i et alternativt hændelsesforløb ved, at konkursboet havde solgt tandlægevirksomheden efter going concern-principper og efterføl-gende havde modtaget behørig, effektiv betaling uden modregning af de nævn-te poster; Tabet på 942.861 kr. udgør forskellen mellem den aktuelt skyldige og privilege - rede gæld, der rettelig kunne benyttes til delvis berigtigelse af købesummen; 265.804 kr., og den mellem parterne aftalte købesum; 1.208.665 kr., for de frie og ubehæftede aktiver: Tabet svarer i øvrigt til modtagerens berigelse. 33 Der kan ikke i tabsvurderingen vedrørende den faktiske virksomhedsoverdra-gelse (som denne skete) tages hensyn til fiktive og hypotetiske udgifter; som de sagsøgte påstår, at konkursboet ville have haft i et alternativt og hypotetisk sce-narie, hvor boet drev tandlægevirksomheden videre og senere solgte denne. Dette er også fastslået i retspraksis, jf. eksempelvis afgørelsen trykt i UfR 2007.2128 H og UfR 2005.2235 H. Det bestrides i øvrigt; at provenuet til kredito-rerne; 0 kr., ville have været det samme i den altemnative, hypotetiske situation; hvor konkursboet selv skulle have forestået overdragelsen af tandlægevirk-somheden; endsige at overdragelsen skulle have stillet konkursboet bedre, end hvis konkursboet selv skulle have stået for overdragelsen. I relation til værdiansættelsen af tandlægevirksomheden er det gjort gældende; at den mellem parterne aftalte købesum på 1.208.665 kr. kan lægges til grund som virksomhedens værdi ved salg i going concern. Det er de sagsøgte, der bæ-rer bevisbyrden for, at værdien af tandlægevirksomheden er mindre end den mellem parterne aftalte købesum; og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet, idet de sagsøgte alene har anført, at tandlægevirksomheden harlhavde en lave-re værdi end den værdiansættelse; som parterne foretog, uden dog at komme dette nærmere ved beløbsangivelse samt dokumentation herfor: Det må således lægges til grund, at de sagsøgte ikke har søgt hverken at konkurrenceudsætte prisen på tandlægevirksomheden; eller på anden måde at få værdiansat tandlæ - gevirksomheden på fyldestgørende 0g objektivt grundlag. Idet tandlægevirk - somheden de facto blev solgt i drift, skal værdiansættelsen ske efter going con- cern-principper; hvilket er fast antaget i retspraksis; jf. blandt andet U.2011.963 H. Som også anført af Lasse Højlund Christensen i ET 2015.193, er udgangs-punktet ved faktisk overdragelse af en virksomhed i drift, at værdierne ved go-ing concern skal anvendes; 0g det samme må gælde, hvis boet skal sælge virk-somheden; idet det afgørende under alle omstændigheder ikke er, om selskabet gik konkurs, men om boet kunne have solgt til going concern. Det faktiske hæn-delsesforløb må således lægges til grund, men selv i et alternativt hændelsesfor-løb ville der ikke være noget til hinder for, at Konkursboet drev virksomheden videre efter konkurslovens regler herom, såfremt <anonym>Sagsøgte 2</anonym> forsatte sin an-sættelse (eller en anden autoriseret; stedfortrædende tandlæge blev ansat) i kon-kursboet under driften. De sagsøgtes bemærkninger om, at konkursboet i det alternative hændelsesforløb ikke havde kunne videreføre driften; 0g at konkur-sen i alle tilfælde ville betyde, at de ansatte ville stå uden arbejde, 0g at pa-tientjournaler mv. skulle afleveres til embedslægen; er uhjemlede og udoku-menterede; og i øvrigt i strid med lovgivningen jf. sundhedslovens $ 57 k, stk. 3, som ganske vist først trådte i kraft den 1.juni 2018, men ifølge forarbejderne er en kodificering af gældende praksis . Det påhviler de sagsøgte at dokumentere; at alternativet til virksomhedsover- dragelsen i alle tilfælde ville være en komplet indstilling af driften i tandlæge - 34 virksomheden; samt hvilken værdi tandlægevirksomheden i et sådan tilfælde ville have; og denne bevisbyrde har de sagsøgte ikke løftet. I relation til konkursboets tabsbegrænsningspligt er det gjort gældende; at kon- kursboet har foretaget de fornødne undersøgelser og behørigt iagttaget sine for- pligtelser til at søge den optimale løsning for at begrænse 0g dække kreditorer-nes tab . Konkursboet har i sin vurdering tillagt det betydning, at den umiddel-bart begunstigede, Holdingselskabet, ikke ville kunne honorere konkursboets omstødelseslerstatningskrav; hvilket bekræftes af, at Holdingselskabet nu er under konkurs efter forudgående tvangsopløsning. Idet tandlægevirksomheden tilsyneladende blev videreoverdraget til <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> som den umiddelbart begunstigede, har konkursboet også undersøgt formueoplysningerne for dette selskab og på baggrund af usikkerheden omkring selskabets økonomi vurderet; at der ikke er tilstrækkeligt sikkerhed for, at selskabet har de fornødne midler til at opfylde en dom om betaling af 924.861 kr. i forbindelse med en eventuel om- stødelsessag. Hertil kommer; at der var og fortsat er en begrundet usikkerhed om, hvilke(n) juridisk(e)/fysisk(e) person(er) , der i dag reelt ejer henholdsvis driver tandlægevirksomheden; 0g at der derfor tillige var en betydelig risiko for, at konkursboet ville indstævne en forkert. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har over for konkursboet gjort gældende, at hun ikke har handlet ansvarspådragende. Det kan ikke forventes, at hun ~ hverken som indehaver af eller som direktør i en tandlægevirksomhed ~ var bekendt med, hvilke medar- bejderforpligtelser; der kan modregnes ved en virksomhedsoverdragelse. Hun havde aldrig medvirket til overdragelse af en nødlidende virksomhed før, 0g grundet sit manglende kendskab hertil søgte hun rådgivning hos såvel revisor som advokat. Den opfølgende; præciserende aftale blev skrevet af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og det var ham; som indsatte medarbejderforpligtelserne på grundlag af re-visors talmæssige opgørelse. Hun har i det hele handlet i overensstemmelse med den indhentede rådgivning 0g ud fra, hvad hun fandt bedst for Selskabet. Der er desuden ikke påvist noget tab for konkursboet og dets kreditorer som følge af overdragelsen. Konkursboets tabsberegning er teoretisk 0g kunstig: Tandlægevirksomheden var reelt slet ikke 1.208.665 kr: værd, idet købsprisen ikke var udtryk for den reelle værdi, men blot blev fastsat således at det mod-svarede værdien af de overtagne medarbejderforpligtelser. Det følger desuden af teori og praksis, herunder dommene i U.2005.2235H og U.2010.1733V, at akti-verne ikke kan værdiansættes ud fra en going concern betragtning, når konkurs er det eneste reelle alternativ; og den 31.januar 2017 stod det klart, at konkurs var det eneste alternativ til en overdragelse . Holdingselskabets erhvervelse ske-te på fuldt markedsmæssige vilkår Inventar og varelager blev i bilaget til kon- kursbegæringen værdiansat til i alt 210.000 kr., men efter <anonym>Sagsøgte 3 's</anonym> forklaring var inventaret reelt usælgeligt og varelageret højst 100.000 kr: værd. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> har desuden forklaret, at virksomheden nærmest var usæl- 35 gelig, med mindre der kunne findes en lokal tandlæge; som var interesseret; 0g at goodwill i så tilfælde højst androg 1-200.000 kr. Holdingselskabet overtog på denne baggrund aktiver for højst ca. 265.000 kr., som svarer til de medarbejder- forpligtelser; konkursboet har anerkendt er overtaget. Konkursboet har ikke la-det aktiverne vurdere og har ikke bevist; at værdien var langt større. Konkurs-boet 0g dets kreditorer var ikke blevet bedre stillet, såfremt konkursboet selv havde forestået overdragelsen af virksomheden; 0g overdragelsesaftalen var hverken forringende eller forrykkende i forhold til kreditorernes mulighed for at opnå dækning for deres krav. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har over for konkursboet endelig gjort gældende, at hun eller hen-des nærtstående ikke er blevet begunstiget på kreditorernes bekostning, og at et eventuelt tab for boet ikke er en adækvat følge af den foretagne overdragelse; idet hun ikke har haft grund til at tro; at overdragelsen ville medføre et tab for konkursboet <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har over for <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0 <anonym>Sagsøgte 1</anonym> gjort gælden-de, at den "tekniske" gennemførelse af overdragelsen og herunder især fastsæt-telsen af købesummen og dens berigtigelse er sket på grundlag af rådgivning fra <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>1</anonym> 0g at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> derved har handlet ansvarspådragende og må friholde hende, hvis hun dømmes til at betale erstatning. Det var <anonym>Sagsøgte 1</anonym> der angav de medarbejderforpligtelser; hvormed købesummen skulle be-rigtiges; og han rådgav ikke om mulige risici herved. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> er i det hele nærmest til at bære et eventuelt erstatningskrav. <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har til støtte for deres påstande over for konkursboet tilsluttet sig <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> anbringender til støtte for, at der ikke er handlet erstatningspådragende ved virksomhedsoverdragelsen; og at der ikke er lidt et tab, og har yderligere anført; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ikke har begået fejl eller forsømmelser; der kan føre til domfældelse. Virksomheden var overdraget, da han kom ind i sagen på revisors foranledning og han har alene medvirket til at formalisere den overdragelse, som selskabets ledelse allerede havde besluttet. <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> bistand har således ikke været årsag til noget tab for boet, 0g hans medvirken var ikke nogen nødvendig betingelse for den stedfundne over-dragelse. Det må tværtimod lægges til grund, at overdragelsen havde fundet sted også uden en advokats medvirken. <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> indsats har alene ført til, at overdragelsen er formaliseret på et transparent og oplyst grundlag herunder med en revisorvurdering af selskabets medarbejderforpligtelser og et præcist kontraktgrundlag. Værdiansættelserne og vederlaget er fastsat således, at der er tilfaldet konkurs-boet et provenu; der mindst svarer til det; som konkursboet kunne have opnået ved selv at have stået for overdragelsen af aktiverne. Havde det ikke været for den skete overdragelse; havde konkursboets kurator uden branchekendskab 36 stået med en igangværende virksomhed med drift, medarbejdere; produktion m.m. og begrænsede muligheder for at finde interesserede køberemner: Over-dragelsen har derfor stillet sagsøgeren bedst muligt ~ og formentlig bedre; end hvis konkursboet selv skulle have stået for overdragelsen. Hvis konkursboet kunne have opnået et bedre økonomisk provenu ved selv at stå for salget af ak-tiverne; er det da også uforståeligt; at konkursboet ikke har forsøgt at få om-stødt salget, alternativt rejst sit krav mod Holdingselskabet. Dette gælder; uan-set om aktiverne er videreoverdraget, da konkursboet ved at forfølge sit eventu-elle krav ville have sikret sin stilling. Selskabets aktiver og aktiviteter blev overdraget til holdingselskabet ved virk- somhedsoverdragelsesaftale den 31.januar 2017 mod overtagelse af Selskabets medarbejderforpligtelser; der blev anslået til en værdi af ca. 300.000 kr. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var i denne del af forløbet alene bistået af statsautoriseret revisor <anonym>Sagsøgte 3</anonym> På mødet den 3. februar 2017 med <anonym>Sagsøgte 1</anonym> blev det aftalt, at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skulle formalisere overdragelsen i en overdragelsesaftale, mens revisor skulle opgøre medarbejderforpligtelserne; mod hvilke virksomheden var overdraget. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> sendte opgørelsen til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og som en følge heraf blev værdien af medarbejderforpligtelserne korrigeret i aftalen. Opgørelsen af medarbejderforpligtelserne har dermed været styrende for over-dragelsessummen; ikke omvendt; og da virksomheden allerede var overdraget, har korrektionen af overdragelsessummen som følge af opgørelsen af medarbej-derforpligtelserne; uanset værdien af de opgjorte medarbejderforpligtelser; ikke påført konkursboet noget tab. Konkursboet kan ikke vælge sit tab ved at fremdrage en værdi, der ikke nød- vendigvis er fastsat på baggrund af virksomhedens værdi, men alene opgjort til de af revisor opgjorte medarbejderforpligtelser. Konkursboet kan alene få sit tab dækket. Konkursboet kan ikke som bevis henvise til, at værdien er fastsat af de sagsøgte når det er oplagt; at de sagsøgte har overdraget virksomheden mod overtagelse af medarbejderforpligtelserne. Vil konkursboet fremføre et så-dant synspunkt; må det gøre gældende og bevise; at overdragelsesværdien er forkert. Ud fra selskabets sidste regnskab kan det konstateres; at Selskabets egenkapital pr: 31. december 2015 udgjorde 102.715 kr. Selskabet blev efterfølgende yderli-gere nødlidende; hvilket endte med selskabets konkurs. Det bestrides på den baggrund, at det kan lægges til grund, som gjort af konkursboet; at going con-cern værdien for aktiverne og aktiviteten i Selskabet mindst udgjorde 1.208.665 kr. Der er intet belæg herfor. Værdien er alene et udtryk for medarbejderfor-pligtelserne; der udgjorde overdragelsessummen. En korrektion af berigtigel-sesværdien af medarbejderforpligtelserne må derfor logisk føre til en korrektion af overdragelsessummen. 37 Konkursboet skal ikke stilles bedre; end hvis konkursboet selv havde måttet va- retage en overdragelse af den igangværende virksomhed. Herudover havde det medført et stærkt forhøjet kuratorsalær; såfremt konkursboet selv skulle have håndteret den igangværende virksomhed frem til det tidspunkt, hvor denne måtte kunne have været afhændet, hvortil kommer et stærkt forhøjet kurator-salær for at varetage overdragelsen af aktiverne. Det er ikke rigtigt; at overdragelsen ville betyde en skævdeling af Selskabets kreditorer Overdragelsen fremstod som forsvarlig på baggrund af de forelig-gende oplysninger; og advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> havde ikke noget grundlag for at mene, at overdragelsen skete til forkerte værdier. I relation til friholdelsespåstanden over for <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> o0g advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> gjort gældende, at advokat <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> bi-stand er ydet i <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> interesse; og at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> hvis konkursboet har ret i, at aktiverne ikke er overdraget til deres rette værdi, må bære det ende-lige ansvar; såfremt et sådant måtte blive pålagt; idet hun ellers som ejer af kø-berselskabetlultimativ ejer opnår en uberettiget berigelse. BS 24780/2018 <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har over for <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> gjort gældende; at i det omfang <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> måtte være erstatningsansvarlige over for konkurs-boet som følge af forløbet 0g værdiansættelsen af Selskabets aktiver 0g aktivite-ter, herunder medarbejderforpligtelserne, skal <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> som medansvarlige på samme grundlag som ad-vokatfirmaet 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> friholde dem med indtil halvdelen af det idømte beløb, herunder med hensyn til rente og sagsomkostninger. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> kan ikke undskyl-de sig med, at man regnede med at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> havde styr på sagen; når kon-kursboets kritik er møntet på berigtigelsen på baggrund afrevisors opgørelse. Revisor har desuden som revisor for Selskabet haft mindst det samme grundlag for at bedømme, om kreditorernes interesser blev tilsidesat ved overdragelsen af virksomheden mod overtagelse af medarbejderforpligtelserne. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at <anonym>Sagsøgte 3</anonym> ikke har deltaget i udarbejdelse af eller bidraget til den oprindelige overdragelsesaftale fra før afsi-gelsen af konkursdekret og heller ikke har haft opgaven med at udarbejde, fær-diggøre ogleller redigere overdragelsesaftalen efter afsigelse af konkursdekret, hvilket derimod tilkom <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 38 <anonym>Sagsøgte 3</anonym> har alene udarbejdet en opgørelse over lønmodtagerfor-pligtelser efter detaljeret instruks fra <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g opfordret <anonym>Sagsøgte 2</anonym> til at få en anden vurdering end <anonym>Vidne</anonym> fra en anden kyndig advokat med speciale i konkurs, nemlig <anonym>Sagsøgte 1</anonym> fra <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> <anonym>Sagsøgte 3</anonym> har ikke speciale i eller indgående kendskab til konkurs- og insolvensret, herunder overdragelse af virksomheden op til en konkurs, hvilket netop var år-sagen til, at han henviste <anonym>Sagsøgte 2</anonym> til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 3</anonym> har således ikke haft viden om eller forudsætninger for at kunne vurdere, om advokat <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> arbejde var ansvarspådragende eller eventuelt i strid med konkursloven; og hvis <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> dømmes for ansvarspådragende adfærd, må disse parter være de nærmeste til at bære ansvaret; dels fordi advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> fik sagen i opdrag, dels for-di <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har stor viden 0g erfaring indenfor konkurs og insolvens. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> har i øvrigt tilslut-tet sig de sagsøgtes anbringender i hovedsagen om, at konkursboet ikke har godtgjort noget tab, at der ved værdiansættelsen skal tages udgangspunkt i konkursværdier og ikke i going concern værdier, og at virksomhedens reelle markedsværdi ved overdragelsen ikke overstiger de 265.804 kr., som konkurs-boet har anerkendt kunne berigtiges med overtagelse af medarbejderforpligtel-ser som sket. Rettens begrundelse og resultat BS 3543/2018 Der er enighed om, at Selskabet var insolvent og havde indgivet konkursbegæ-ring ved indgåelsen af overdragelsesaftalen af 31.januar 2017 med Holdingsel-skabet, at de t0 selskaber var nærstående; jf. konkurslovens $ 2, 0g at tandlæge - virksomheden ved overdragelsen blev videreført i Holdingselskabet med sam-me varelager; driftsmateriel og inventar; samme personale, fra samme adresse og med samme aktivitet som i Selskabet. Retten lægger efter bevisførelsen desuden til grund, at Holdingselskabet efter Selskabets konkurs har overdraget tandlægevirksomheden til et nyoprettet sel- skab, <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> tilhørende og ledet af <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> daværende samle-ver; og at tandlægevirksomheden nu ejes af <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> men drives af inter- essentskabet <anonym>Virksomhed I/S</anonym> der ejes af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> med 51 % 0g <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 4</anonym> med 49 % Ifølge den overdragelsesaftale; som blev udarbejdet af advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ef-ter konkursens indtræden; men af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> blev dateret til den 1. februar 2017, blev købesummen for virksomhedens frie og ubehæftede aktiver (på nær 39 kontant- 0g debitorbeholdningen) , som udgjorde tandlægevirksomheden; fast-sat til 1.208.665 kr , der i sin helhed skulle berigtiges gennem overtagelse af di-verse "skyldige medarbejderforpligtelser? Berigtigelse af købesummen ved overdragelse af en virksomhed i drift forud for konkurs skal ske med respekt for konkursordenen og princippet om ligebe- handling af kreditorerne; 0g overtagelse af ikke aktualiserede medarbejderfor - pligtelser kan ikke anvendes til berigtigelse af købesummen; uanset om disse har status efter konkurslovens 8 95,jf. U.2005.2235 H Blandt de medarbejderforpligtelser; som er opregnet i overdragelsesaftalen konciperet af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> udgjorde posterne benævnt "Løn i opsigelsesperio-den? "Opsigelse af uddannelsesaftale? og "Fratrædelsesgodtgørelse? ikke-ak- tualiserede, fremtidigelhypotetiske forpligtelser; som derfor ikke kunne træde i stedet for kontant betaling. Det kan efter oplysningerne fra Samlet Betaling ikke antages, at Holdingselskabet reelt har overtaget forpligtelsen benævnt 'Samlet Betaling? men en overtagelse af dette krav; som må anses som et simpelt krav uden status efter konkurslovens 8 95, udgør i givet fald en skævvridning af konkursordenen og dermed en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af kreditorerne. Virksomhedsoverdragelsen var under disse omstændigheder desuden omstødelig efter konkurslovens kapitel 8. De fire nævnte poster udgør i alt 942.861 kr: Der kan ved fastsættelsen af konkursboets eventuelle tab derfor ikke tages hensyn til denne del af købesummens berigtigelse. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at virksomheden blev overdraget fra Selskabet til Holdingselskabet ved aftalen udarbejdet af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> den 31.ja-nuar 2017, men at de væsentligste vilkår for overdragelsen; såsom købesum-mens størrelse og berigtigelse samt overtagelsesdagen trods tilbagedateringen til den 1. februar 2017 først blev fastlagt efter <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> rådgivning og ved hans udarbejdelse af den efterfølgende overdragelsesaftale under og i forlæn-gelse af mødet på hans kontor den 3. februar 2017.Det lægges i denne forbin-delse i overensstemmelse med <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> egen forklaring til grund, at han ikke så aftalen af 31.januar 2017, men at han fik refereret, at virksomheden var blevet overdraget fra Selskabet til <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> holdingselskab mod overtagel-se af lønmodtagerforpligtelserne, idet der ikke blev nævnt noget tal. Der var så-ledes ikke tale om, at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> der den 3. februar 2017 var bekendt med, at selskabet var erklæret konkurs, udelukkende medvirkede til at formalisere den allerede skete overdragelse. Det må eller burde under de anførte omstændigheder have stået klart for <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>2</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> der begge var bekendt med, at Selskabet var insolvent og fra den 2. februar 2017 under konkurs; at berigtigelse af købesummen på 1.208.665 kr. for de frie 0g ubehæftede aktiver ved overtagelse af fremtidigelhy-potetiske; ikke- aktualiserede gældsforpligtelser samt simpel gæld indebar; at 40 størstedelen af købesummen ikke blev indbetalt til ligelig fordeling imellem Sel - skabets kreditorer; med deraf følgende nærliggende risiko for tab for de kredi- torer; hvis gæld ikke blev overtaget i forbindelse med overdragelsen. Højesteret har senest ved afgørelsen gengivet i U.2018.1985 fastslået, at der i en situation; hvor medlemmer af et nødlidende selskabs ledelse medvirker til at overdrage selskabets virksomhed til et andet selskab, som de ejer; påhviler le- delsesmedlemmerne en udvidet forpligtelse til at sikre; at overdragelsen sker på markedsmæssige vilkår. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> der som advokat var undergivet et strengt professionsansvar; 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> der som ejer af og ledelse i Selska-bet var forpligtet til at varetage hensynet til kreditorerne som helhed og at be-handle kreditoremne lige, har under disse omstændigheder henholdsvis ved at rådgive om og koncipere den endeligelegentlige overdragelsesaftale og ved at gennemføre denne aftale handlet retsstridigt og erstatningspådragende over for de kreditorer; som ikke opnåede betaling som følge af den måde, hvorpå købe-summen blev berigtiget. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke er godt-gjort, at <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>2</anonym> har handlet ud fra, hvad der var bedst for Selskabet og dets kreditorer; ligesom hverken antagelsen af bistand fra advokat og revisor; eller <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> eventuelle ukendskab til reglerne ved overdragelse af en in-solvent virksomhed, kan fritage hende for ansvar Det er ikke godtgjort, at konkursboet ~ hvis virksomheden ikke var blevet over - draget inden konkursen som følge af den dagældende sundhedslovgivning el-ler andre forhold havde været afskåret fra at videreføre driften med bistand fra en autoriseret; stedfortrædende tandlæge efter konkurslovens regler med hen-blik på senere salg af virksomheden som going concern ogleller at alternativet til den faktiske virksomhedsoverdragelse i alle tilfælde ville have været en fuld-stændig indstilling af virksomhedens drift. Den værdiansættelse, som skal fore-tages til brug for tabsopgørelsen; må på denne baggrund ske med udgangs-punkt i de faktisk trufne dispositioner til going concern-værdier. De sagsøgte har gjort gældende, at tandlægevirksomhedens værdi reelt ikke oversteg den del af de overtagne gældsforpligtelser; 265.804 kr., som konkurs-boet har anerkendt kunne anvendes til berigtigelse af købesummen; subsidiært; at værdien i hvert fald var langt mindre end den fastsatte købesum_ Bevisbyrden for at tandlægevirksomheden var mindre værd end den mellem parterne aftalte købesum påhviler de sagsøgte. Det fremgår udtrykkeligt af overdragelsesaftalen dateret 1. februar 2017 under pkt. 9, "Købesummen og købesummens berigtigelse? at købesummen på 1.208.665 kr. er fastsat samlet og ud fra en skønsmæssig overvejelse af de samle-de overdragne aktiver 41 <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har i skifteretten den 4. maj 2017 forklaret, at prissætningen tog udgangspunkt i de tal, der var fremme under skifteretsmødet, hvor der blev af-sagt konkursdekret, 0g at prissætningen også hang sammen med den pris på 1,2 mio. kr:, som hun oprindeligt gav for klinikken. Det må lægges til grund, at tandlægevirksomheden ikke blev forsøgt solgt til tredjemand inden overdragelsen til holdingselskabet, og der er hverken før el-ler efter overdragelsen foretaget nogen formel vurdering af virksomhedens værdi på overdragelsestidspunktet. Uanset at købesummen i overdragelsesaftalen indgået den 31.januar 2017 er angivet som svarende til 'Alle medarbejderforpligtigelser i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> til en anslået værdi af kr. 300.000 kr: er der under disse omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at værdien af tandlægevirksomheden var mindre end 1.208.665 kr: Retten finder ikke; at der ved opgørelsen af tabet som følge af den faktisk gen - nemførte virksomhedsoverdragelse er grundlag for at tage hensyn til konkurs - boets mulige udgifter i et hypotetisk scenarie; hvor konkursboet drev virksom- heden videre og senere solgte denne. Kreditorernes tab fastsættes på denne baggrund i overensstemmelse med kon- kursboets opgørelse til 942.861 kr. Iabet må anses for en direkte 0g adækvat føl-ge af advokat <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> erstatningspådragende handlin-ger: Det er ikke godtgjort; at konkursboet har undladt at iagttage sin tabsbegræns- ningspligt ved ikke at søge gennemført omstødelsessag eller lignende. Herefter; og da <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> imedfør af 'rets-plejelovens $ 124 b hæfter sammen med <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skal <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> solidarisk betale erstat-ning til konkursboet i overensstemmelse med konkursboets principale påstand. Idet indbyrdes forhold mellem de sagsøgte finder retten efter en samlet vurde- ring at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> er nær-mest til at bære erstatningskravet; jf. herved erstatningsansvarslovens $ 25, 0g at disse sagsøgte derfor skal friholde <anonym>Sagsøgte 2</anonym> for den idømte erstatning i sin helhed. BS 24780/2018 Retten lægger til grund, at <anonym>Sagsøgte 3</anonym> deltog imødet med <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> den 30.januar 2017, 0g at han under mødet og i forlængelse 42 heraf på et generelt plan drøftede muligheden for en virksomhedsoverdragelse før konkurs med <anonym>Sagsøgte 2</anonym> men at han i øvrigt ikke bidrog til 0g ikke deltog i udarbejdelsen af den oprindelige overdragelsesaftale af 31.januar 2017. Retten lægger desuden til grund, at <anonym>Sagsøgte 3</anonym> efterfølgende henviste <anonym>Sagsøgte 2</anonym> til at søge bistand hos <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g efter nærmere instruks fra <anonym>Sagsøgte 1</anonym> udarbejdede opgørelsen med overskriften "Medarbejderforpligtel-ser <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS'</anonym> men derudover ikke bidrog tillvar involveret i den over-dragelsesaftale; som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> konciperede. Retten finder det under disse omstændigheder ikke bevist; at <anonym>Sagsøgte 3</anonym> har handlet erstatningspådragende. <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> frifindes som følge heraf. Sagsomkostninger BS 3534/2018 Det er oplyst; at sagsøgeren ikke er momsregistreret. Efter sagens udfald skal de sagsøgte, <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> solidarisk betale 102.940 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren; heraf 22.940 kr. til dækning af retsafgift og re-sten til dækning af udgift til advokatbistand med tillæg af moms. Retten har ved fastsættelsen lagt vægt på sagens karakter; værdi 0g omfang herunder at hovedforhandlingen har strakt sig over 2 retsdage. Idet indbyrdes forhold hæfter <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> over for <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Ingen af de sagsøgte skal betale sagsomkostninger til nogen anden af de sagsøg-te. BS 24780/2018 Det er oplyst; at <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> ik-ke er momsregistreret. Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g 43 <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> betale 40.000 kr: til dækning af udgiften til advokatbistand med tillæg af moms. Retten har ved fastsættelsen lagt vægt på sagens værdi, karakter 0g omfang herunder at hovedforhandlingen har strakt sig over 2 retsdage. THI KENDES FOR RET: De sagsøgte, <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal in solidum til sagsøgeren; <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs, betale 942.861 kr. med procesrente fra den 1. februar 2018. De sagsøgte skal in solidum i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 102.940 kr: Idet indbyrdes forhold skal <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> friholde <anonym>Sagsøgte 2</anonym> i sin helhed, herunder med hensyn til renter og sagsomkostninger: Ingen af de sagsøgte skal betale sagsomkostninger til nogen anden af de sagsøg-te. De adciterede, <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> fri-findes. <anonym>Sagsøgte, Advokatfirma</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skal i sagsom-kostninger til <anonym>Sagsøgte 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte, Revisionsfirma</anonym> beta-le 40.000 kr. De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /	104,318	112,548
1208	Sag om samvær og bopæl og om, hvorvidt den fælles forældremyndighed for parternes fælles barn kan bevares	Appelleret	Civilsag	Retten i Glostrup	BS-37868/2021-GLO	Forældreansvarssag	1. instans	2600/22	Familieret og personlige forhold; Forældreansvarslov § 7;		Advokat - Michala Sigsgaard Juul; Advokat - Selina Sejer Grolin;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 22. december 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-37868/2021-GLO Far (beskikket advokat Michala Sigsgaard Juul) mod Mor (beskikket advokat Selina Sejer Grolin) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 4. oktober 2021. Far har endeligt nedlagt følgende påstande: Forældremyndighed og bopæl: Principalt: Den fælles forældremyndighed over Barn, født 2017, ophæves og tillægges Far alene. Subsidiært: Barn får bopæl hos Far. / 2 Samvær: Hvis Far får medhold i sin principale eller subsidiære på-stand nedlægges påstand om, at samværet mellem Mor og Barn fastsættes til en gang hver 14. dag i By 1 af en varighed på to timer. Samværet igangsættes først, når og såfremt Kommune 1 stiller faciliteter til rådighed for, at de 10 første samvær kan blive ob-serverede. Hvis Far ikke får medhold i sin principale eller subsidiære påstand nedlægges påstand om, at samværet fortsat udøves med 4 dage hos Far og 10 dage hos Mor. Hvis Barn bliver anbragt i plejefamilie, som følge af en tvangsfjernelse af ham, nedlægges påstand om, at samværet udøves med 7 dage hos Far og 7 dage hos Barns til enhver tid værende plejefamilie. Fuldbyrdelse: Dommen skal kunne fuldbyrdes straks, jfr. Retsplejelovens § 480 stk. 2. Mor har fremsat følgende påstande. Forældremyndighed: Frifindelse, så der fortsat er fælles forældremyndighed over parternes Barn, født 2017, og at bopælen forbliver hos sagsøgte. Måtte Retten komme frem til, at forældremyndigheden over parternes Barn, født 2017, skal ophæves, nedlægges der påstand om, at den skal tillægges sagsøgte alene. Midlertidig forældremyndighed: Frifindelse, så der fortsat er fælles forældremyndighed over parternes Barn, født 2017, mens sagen verserer. Midlertidig bopæl: Frifindelse, så bopælen over parternes Barn, født 2017, forbliver hos sagsøgte, Mor, mens sagen verserer. Samvær hvis bopælen forbliver hos sagsøgte: Sagsøgte er indforstået med, at der fastsættes mest muligt samvær op til en 7/7- ordning for sagsøger, hvis han ønsker det. / 3 Ellers er der enighed om, at det nuværende samvær bevares, så der er samvær efter 10/4- ordning i ulige uger fra torsdag til mandag med afhentning og afle- vering i institution. Samvær hvis Barn får bopæl hos sagsøger: Principalt: At der er samvær fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Subsidiært: At der er samvær fra fredag i lige uger til torsdag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Mere subsidiært: At der er samvær fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Mest subsidiært: Et af retten andet fastsat samvær. Midlertidigt samvær, hvis bopælen flyttes til sagsøger under sagens behand- ling: Principalt: At der er samvær fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Subsidiært: At der er samvær fra fredag i lige uger til torsdag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Mere subsidiært: At der er samvær fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Mest subsidiært: Et af retten andet fastsat samvær. Frifindelse for påstanden efter retsplejelovens § 480, stk. 2. Det gøres gældende, at retten ikke har kompetence til at tage stilling til samvær, hvis Barn anbringes uden for hjemmet. Hvis dette måtte ske, er det kommu- / 4 nen, der har kompetence til at beslutte forældrenes respektive kontakt med Barn efter serviceloven. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed. Forældremyndighed og bopæl har tidligere været behandlet ved dom af 21. september 2020 (BS 53544/2019-GLO) og landsretsdom af 10. december 2020 (BS 3794/2020-OLR). Børnesagkyndig har deltaget i retsmødet. Der er foretaget pædagogisk psykologisk vurdering af Barn, og der er af psyko- log Person 1 udarbejdet rapport herom af 1.oktober 2021, hvori det blandt andet vurderes, at Barns mistrivsel har været tiltagende over sidste år, og aktuelt er eskaleret i sin nedadgående kurve. Barn indstilles til udredning. Familieretten har indhentet udtalelse om familiens forhold fra Kommune 2, som i en udtalelse af 22. november 2021 blandt andet har anført: ”[…] Familieafsnittet har haft kendskab til Barn og hans forældre siden januar 2018, da Familieaf-snittet modtog en underretning fra sundhedsplejersken, som beskrev en bekymring for Barns udvikling. I marts 2018 blev der iværksat akutte foranstaltninger i form af familiebehandling samt udvidet sundhedspleje. Familiebehandlingen startede med at være på 12 timer om ugen, og blev udført af privataktøren Støttenetværket. Med tiden blev støtten reguleret med færre ti-mer, da man vurderede, at Barn var i en positiv udvikling. I sommeren 2019 gik forældrene fra hinanden, og Far flyttede til By 1. I februar 2021 overgik familiebehandlingen til Kommune 2's eget tilbud, Familiehuset i afdelingen på Vej, som er kommunens mest intensive familiebehandlingstilbud. Kommune 2, Familieafsnittet, har i tidens løb modtaget utallige underretninger fra daginstitutionen, familiebehandlere, Barns farmor mm. Med bekymringer for Barns triv-sel, samarbejdsproblemer samt utilstrækkelig omsorg fra særligt mors side. Af seneste statusudtalelse fra d. 05.11.21 fra familiebehandler, fremgår det, at Barn opleves som en dreng, der har fået det dårligere og hans omsorgssituation er utilstrækkelig. Han befin-der sig i alarmberedskab en stor del af tiden, og der er ikke plads til udvikling og trivsel. Der opstår konstant konflikter, som nemt accelerer, er længerevarende og ofte blusser op igen. Det / 5 beskrives ligeledes, at Barn har brug for mere tydelige og faste rammer i dagligdagen, han har brug for en omsorgsperson, der i højere grad formår både at være rammesættende, kan hjælpe ham følelsesmæssigt og give ham den nødvendige omsorg samt nedbringe og håndtere de konflikter, der opstår. Barn har ligeledes brug for, at hans mor kan færdes med ham ude i samfundet; til og fra bør-nehave, i supermarkedet, legeplads, skole mm., da mor har svært ved at regulere Barns ad-færd, medmindre han er fastspændt i en barnevogn. Mor formår ikke, i tilstrækkelig grad at fastholde de strategier, der er arbejdet med i familie- behandlingen. Der er talt med Mor om, at det er en stor opgave at give Barn den hjælp og omsorg, han har brug for, samt anbringelse eller en aflastningsordning som en løsning. Dette er Mor ikke interesseret i. Mor bærer ansvaret for at aflevere Barn i børnehave, så han kan komme hjem til far hver anden torsdag. Hun formår ikke at overholde denne aftale. Der dukker tanker op om, hvordan hun i stedet kan få Barns far til at komme og være sammen med sin søn i hjemmet. Det beskrives endvidere, at det ikke lykkedes at fastholde hensynet til, at Barns behov får første prioritet i disse situationer. Blikket for Barns behov ryger fortsat i bag-grunden, hvilket familiebehandler anser for et mentaliserings svigt. Konsekvensen er uforudsi-gelighed, hvilket familiebehandler fortsat og i stigende grad er bekymret for, hvordan det på-virker Barns trivsel nu og på sigt. Familiebehandler beskriver endvidere, at Barn viser med sin adfærd, at han har det svært og ikke trives, ej heller med den intensive familiebehandling indsats får Mor løst de udfordrin-ger, der er. Barns omsorgsbehov bliver ikke dækket. Familiebehandler er bekymret for Barns trivsel og vurderer, at han er på vej ud i en fejludvik-ling, hvor det kan blive vanskeligere at hjælpe ham. Familiebehandler ser ikke tegn på, at Mor er i stand til at kunne lykkes med denne vanskelige forældreopgave med at sikre, at Barn i tilstrækkelig grad kommer i trivsel og sund udvikling. Barns omsorgssituation er bekym-rende og utilstrækkelig. Familiebehandler ser en dreng, der dagligt har det svært og oplever, at Barn af og til er forpint, når han fx sidder på gulvet i sit værelse iført kun underbukser, ikke vil tale og ikke vil have at hans mor eller familiebehandler kommer derind, og han skiftevis græder, råber eller decideret skriger, såfremt dette forsøges. Det opleves, at Daginstitutionen ikke kan rumme og imødekomme behov på nuværende tids-punkt. Børnehaven beskriver Barn i massiv mistrivsel, hvilket har stået på i en længere peri-ode. Daginstitutionsleder har aftalt med Mor, at Barn skal afleveres og hentes i et bestemt-tidsrum, for at skabe forudsigelighed, hvilket Mor ikke har formået at opretholde. Daginsti-tutionen har over en længere periode modtaget konsultativt bistand fra PPR med henblik på at fremme Barns trivsel i børnehaven. Barn beskrives af børnehaven som værende udadrea-gerende, grænseoverskridende over for både voksne og børn, aparte i tøjet og følelsesmæssigt belastet. Det har nødvendigt for at kunne rumme Barn i børnehaven samt for at beskytte de andre børn, at sætte en pædagog udelukkende på Barn 1:1. Derudover har PPR indstillet Barn til en psykiatrisk udredning, hvilket mor ikke ønsker at samarbejde omkring. Familieaf- / 6 snittet er, på baggrund af oplysningerne i sagen, alvorligt bekymrede for Barns aktuelle triv-sel, udvikling og omsorgsmiljø. Forældrenes samarbejde omkring Barn har siden april 2020 været særdeles kompliceret og konfliktfyldt, da Mor ikke på noget tidspunkt har formået at være stabil omkring aftaler om samvær. Den seneste tid har det ikke været muligt for Far at have stabilt samvær med Barn, da Mor ikke har afleveret Barn i børnehaven den på-gældende dag, hvor Far eller farmor skulle hente ham. Der er stort set ingen kommunika-tion mellem Mor og Far pt. Mor overholder ikke aftaler om, at kommunikationen mellem dem skal foregå over mail. Mor er diagnosticeret med Diagnose 1. Familiebehandler har en oplevelse af, at Mor af og til bliver forpint af tanker, som indimellem kan være af psykotisk karakter. Hun oplever, at Mors måde at opfatte virkeligheden på ændrer sig, og tankerne forandrer sig. Mor ønsker ikke at tage imod lægesamtale, at blive tilknyttet distriktspsykiatrien eller medicinering, trods kom-munens anbefaling herom. Familieafsnittet er nu så bekymret, i en grad der gør, at vi har besluttet at forelægge sagen for børn og unge-udvalget, med henblik på at anbringe Barn uden for hjemmet uden samtykke. Familieafsnittet vurderer således, at der er åbenlyst risiko for Barns trivsel og udvikling, hvis han fortsat skal have bopæl hos mor. Far har oplyst til Familieafsnittet, at han samtykker til anbringelse uden for hjemmet, så-fremt Barn ikke kan flytte hjem til ham hurtigst muligt. Mor har oplyst til Familieafsnittet, at hun ikke samtykker til en anbringelse uden for hjem-met. Familieafsnittet vurderer, at far i højere grad er i stand til at løfte forældrerollen, da han umiddelbart formår at skabe den nødvendige struktur, forudsigelighed og stabile rammer om-kring Barn. Det beskrives, at Barn giver udtryk for savn til sin far og glæde ved udsigt til samvær med sin far. Familiebehandler beskriver i sin seneste status, at hun har set, at Far er god til at være ram- mesættende og er tydelig i sin måde at kommunikere på og ligeledes varsler Barn ved over-gange. Barn profiterer af denne rammesættende struktur i dagligdagen, og hun ser, at Barn hører efter, hvad hans far siger. Barn bliver meget glad, når hun siger, at han skal hjem til sin far, denne glæde er også tydelig i far-søn samspillet. Far er oplevet som nærværende i samspillet og er god til at formidle ny viden til Barn, som er meget interesseret i dette. Far kan også sætte gang i lege med Barn. Spise situationen er foregået uproblematisk, og det samme gør sig gældende ift. badning, og når Barn skal puttes om aftenen. Far fortæller, at der kan opstå situationer, hvor Barn viser frustration og løber ind på værelset. Dette er for-holdsvis kortvarige situationer, som ikke foregår dagligt. Far har psykiske udfordringer qua sin Diagnose 2 og tidligere depressioner, men har altid for-mået at søge den rette hjælp. Han har ligeledes deltaget i samtlige møder og samarbejdet med diverse fagpersoner om Barns trivsel. Såfremt Far får bopælsretten, er det aftalt med Far, at vi vil gøre vores til, at han og Barn får den fornødne støtte, rådgivning og hjælp / 7 fra Kommune 1 i forbindelse med overgangen i miljøskift og flytningen fra Kommune 2. Vi vurderer, at Barn er i så stor en fejludvikling, at Barn er ved at udvikle nogle mestring strategier, når tingene er svært for Barn, går han ind under dyne for at berolige sig selv. I disse situationer lader Mor Barn være, og formår ikke at give Barn den nødvendige om-sorg. Aktuelt påtænker vi at forelægge sagen for børn og unge-udvalget med henblik på at netværks- anbringe Barn hos Far, såfremt Far ikke får tildelt bopælen. Vi vurderer, at det bedste for Barn ville være at Far fik bopælsretten og evt. forældre-myndigheden over Barn. Det er til Barns bedste, at der træffes en hurtig afgørelse om æn-dring af bopæl. Såfremt retten finder det relevant, at Kommune 2 fremsender diverse underretninger, statusudtalelser osv. Kan dette naturligvis efterkommes. […]” Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Glostrup har indgivet underretning af 22. november 2021 i anledning af, at det ikke har været muligt at gennemføre de planlagte samtaler med Barn på grund af udeblivelse. Der er meddelt begge parter fri proces. Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring. Far har blandt andet forklaret, at han er 30 år. Han bor i By 1 i en toværelsers lejlighed på 66 m2. Der er plads i lejligheden til Barn. Han læser til Uddannelse 1 og har 3½ år tilbage af uddannelsesforløbet, som han på-begyndte i august 2021. Hans familiære netværk består af hans mor, som bor 700 meter fra hans bopæl. Moren er tæt knyttet til Barn og har i det daglige bistået ham med pasningen af Barn. Hans far bor i Næstved. Herudover har han yderligere familiemedlemmer samt venner og bekendte. Efter landsrettens dom blev der fastsat samvær efter en 10-4 ordning. Men samværsordningen har ikke fungeret, fordi Mor ikke har afleveret Barn til samvær som aftalt. I det første halvår af 2021 har der alene været samvær fire ud af 14 gange, og det har ikke været bedre i andet halvår af 2021. Der har der-for været en række sager om udlevering til samvær, hvor Mor udeblev, indtil hun blev fremstillet ved politiet. Han har netop haft samvær i weekenden før retsmødet, efter at der ikke har været samvær tre gange. Det er aftalt, at Mor skal skrive, hvis samværet ikke kan blive til noget. Det gør hun ikke. For to uger siden forsøgte hans mor at hente Barn hos Mor. Hun ringede forgæves på dørtelefonen, men kom så ind i opgangen med en anden beboer. Herefter ban- / 8 kede moren på Mors dør. Moren kunne høre Barn reagere, og til sidst åb-nede Mor døren. Det endte med tumult, idet Mor skubbede til moren. Som nævnt har Barn været på samvær i weekenden. På grund af risiko for smitte med Corona har Barn været hos hans mor. Barn er dog nu blevet te-stet negativ. Parterne kan ikke samarbejde. De kan ikke lave aftaler, idet Mor ikke over-holder dem. Vedrørende henvisningen til psykiater er Mor udeblevet to gange fra samtaler, og der er herefter blevet lavet en underretning herom. Det er åbenbart for ham, at Barn har behov for hjælp, hvorfor han støtter op om en udredning af drengen. ”Der er et eller andet galt” . Mor har til ham sagt, at hun ikke vil deltage i udredningen. Barns problemer har givet sig udslag i mærkelige reaktioner i form af vredesudbrud, at han ikke vil snakkes til, eller at han angriber andre børn eller pædagoger. Der har været tale om ufrivillig vand-ladning. I det hele taget virker drengen forvirret og stresset. Hans børnehave har tydeligt tilkendegivet, at man ikke længere kan rumme Barn. Han har ef-ter det passerede svært ved at se, at parterne skulle blive i stand til at samar-bejde, medmindre Mor får behandling for sine vanskeligheder. Efter hans vurdering har Mor behov herfor, men han er stærkt i tvivl om, hvorvidt Mor vil modtage sådan behandling. Udover nærværende sag har parterne des-uden en tvist om udlevering af hans møbler og pas. Barn vil han beskrive som et intelligent barn, der er alderssvarende sprogligt og fysisk. Han er en sød dreng, men hans trivsel er gået markant ned ad bakke siden denne sommer. Han er blevet udadreagerende og har måske også mistet tilliden til de voksne. Han ønsker at Barn skal bo hos ham. Kommunen har tydeligt meddelt, at man agter at forelægge en sag om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet af Barn, hvis drengen fortsat har bopæl hos Mor. Kommunen har anbefa-let, at Barn får bopæl hos ham, ligesom man vil iværksætte støtteforanstalt-ninger. Desuden vil hans mor, som har fleksible arbejdstider, kunne støtte ham. Han har endelig fysisk mulighed for at have drengen i sit hjem. Kommune 1 har været i tæt dialog med Kommune 2 om familiens forhold. Han vil kunne tilbyde Barn struktur og forudsigelighed i hverdagen og her-under sørge for, at drengen kommer i institution hver dag. Han ønsker at få tillagt forældremyndigheden alene, fordi parterne som oven-for nævnt ikke kan samarbejde. Mor overholder ikke indgåede aftaler og er uforudsigelig i sine reaktioner og handlemåde. Hun har vedvarende modarbej-det hans samvær, hvilket har ført til flere fogedsager. Hun har desuden hindret en udredning af Barn, hvilket ifølge kommunen og andre sagkyndige er sær-deles vigtigt for at kunne stoppe drengens mistrivsel og fejludvikling. Det er ikke tilstrækkeligt med en ændring af bopælen, idet han - med Mors hidti- / 9 dige handlemønster – frygter, at hun kunne finde på at hente drengen i tide og utide. Som eksempel kan han nævne, at Mor på en dag, hvor han skulle have Barn på samvær, alligevel forsøgte at hente Barn i institutionen, men måtte opgive dette, da drengen satte sig voldsomt til modværge. Der er lavet mange underretninger om Barn. Ifølge lederen af daginstitutionen ”kunne man lave en underretning hver dag” . Det er vigtigt, at der sker noget nu. Han frygter for Barn, hvis drengen skal være alene med Mor i julen. Det har også bekym-ret ham, at Mor for nylig ringede til hans mor og tilkendegav, at hun var uden midler. Påstanden om samvær er begrundet i, at Barn befinder sig i et skadeligt miljø, og at drengen skal have mulighed for at vænne sig til et nyt miljø, selv om det kan medføre et vist savn til hans mor. Adspurgt angående advokaternes mailkorrespondance fra januar 2021 skyldtes hans reaktion i første omgang, at han var chokeret over landsrettens dom. Des- uden var det hans opfattelse, at hvis Mor absolut ville beholde bopælen, måtte hun bære hovedbyrden. Der var desuden et hensyn til Barn, idet dren-gen for ofte ville blive involveret i lange køreture mellem By 2 og By 1. Med hensyn til overvåget samvær forestiller han sig, at det skal foregå over 10 gange. Hvis disse samvær forløber godt, forestiller han sig samvær hver anden weekend. Han erkender, at Mor er vigtig for Barn, men hun er også en belastning for drengen. Når Barn er på samvær, er de som regel i hans mors lejlighed, fordi der er mere plads. Men det er ham, der passer Barn. Hvis han får tillagt bopælen, skal han og Barn bo i hans lejlighed. Helbreds-mæssigt har han det godt nu. Han føler, at han har fået styr på sit liv. Han får ikke medicin for Diagnose 2, idet han ikke kan tåle medicinen. Men han har mulig-hed for kognitiv behandling, hvilket han benytter sig af engang imellem. Mor har blandt andet forklaret, at hun er 31 år. Hun bor i en treværelsers lejlighed på 82 m2. Der er tale om familiens tidligere fælles bolig. Hun blev færdiguddannet som Stilling i sommeren 2021. Hun har søgt opta-gelse til Uddannelse 2. Man kan godt kalde det en overbygning på Uddannelse 3. Hendes nærmeste familiære netværk er hendes mor, som nu vil kunne hjælpe hende i det daglige. ”Barn er kommet ind i en god periode” . Desuden er hendes bekendt Person 2 flink til at tage hende og Barn med på ture. Økonomisk kan hun godt få det til at løbe rundt. Det er rigtigt, at hun for nylig spurgte farmor om hjælp, fordi hendes konto var blevet lukket. Forholdet skyldtes ikke pengemangel, og der er nu kommet orden på tingene igen. Det er rigtigt, at hun har fået stillet Diagnose 1. Det har engang imellem kun-net give noget ”tankemylder” om aftenen. Men nu går det fint. Hun er ikke i be-handling. Psykiatrien mener ikke, at der er behov herfor. Helbredsmæssigt har / 10 hun det godt nu. Det går rigtig fint. Der har været episoder, hvor hun ikke rig-tig har vidst, hvad hun skulle gøre” . Hun er indstillet på i givet fald at lade sig vurdere af en læge. Barn vil hun beskrive som en nysgerrig, intelligent og tillidsfuld dreng. Han er god til at tage initiativer og er meget social og kan vise omsorg over for an-dre. Hun kan ikke genkende, at Barn siden sommeren 2021 er gået ned i triv-sel. Barn har haft en periode på to til tre uger, hvor han havde det svært. Drengen var meget ked af det samt sur og vred. Børnehaven har fortalt hende om deres bekymringer. Men hun har dog i børnehaven set, at Barn kan fun-gere godt blandt andre børn. De omtalte reaktioner, som er beskrevet hos dren-gen, ser hun ikke hos hende. Hun deltager fortsat i familiebehandling. Familie-behandleren heder Person 3. Hyppigheden sker efter aftale. Hun synes selv, at hun har lært meget. Samværet har været noget ”utilregneligt” i en længere periode, hvilket beror på Far. Ifølge landsrettens dom skulle han have samvær efter 10-4, men plud-selig ville han have en 12-2 ordning. Hun har aldrig nægtet at udlevere drengen til samvær. Hun kan heller ikke genkende den beskrevne episode med farmor. Tværtimod var det farmor, der tog i dørhåndtaget for at blive lukket ind, lige-som hun optrådte meget fremfusende. Barn blev ked af det på grund af far-mors adfærd. Derfor endte hun med i dette tilfælde ikke at udlevere Barn. Hun har flere gange forgæves søgt at kommunikere med Far om samvær, idet hun er åben for mere samvær. Men han tager typisk ikke telefonen, når hun ringer. Hun er positiv over for, at Barn skal udredes. Det er rigtigt, at hun ikke er mødt op til to samtaler. Hun meldte sig syg. Hun har ikke søgt at få nye tider til samtaler. Hun oplever Barn som en dreng i positiv udvikling. Hun er ikke bekendt med, om der er lavet en forældrekompetenceundersøgelse vedrørende hende og Far. Vedrørende samværspåstandene fra Far vil det være synd for Barn med et så begrænset samvær. Hun har ikke til hensigt at hente Barn i institution, når det ikke er hendes periode. Hun har et stort ønske om, at Far vil kon-takte Far mere – dels ved at ringe til drengen dels ved at tage ham med på ture. Barn har behov for en far, der udviser mere interesse for ham. Barn hører ikke fra sin far, når drengen er hos hende. Hvis Barn får bopæl hos Far, vil hun blive meget ked af det, fordi Far ikke har udvist vilje til at kommunikere. Hvis Far får forældremyndigheden alene, frygter hun helt at blive ”afskåret” fra Barn. Adspurgt har der været tilfælde, hvor hun har meldt fra med hensyn til samvær på grund af ferie eller sygdom. Men problemet er, at Far ikke tager telefo- / 11 nen, når hun ringer. Det er rigtigt, at familiebehandleren Person 3 har bistået med udlevering i forbindelse med samvær. Vedrørende de nævnte fogedsager hu-sker hun ikke at have modtaget indkaldelser. Far overholder heller ikke alle aftaler. Hun er enig i, at parterne ser meget forskelligt på tingene. På en måde har Barn behov for hjælp. Men på trods af udfordringerne er drengen i udvikling. Hun finder ikke, at der er grund til så alvorlig bekymring som anført af kommunen. Far har gode forældreevner. Men Barn bliver ikke mødt i sine behov i forhold til sin far. Familierettens begrundelse og resultat Det fremgår af oplysningerne i sagen, at parterne ophævede deres samliv i som- meren 2019, hvor Far fraflyttede den fælles bolig, mens Mor blev boende i lejligheden sammen med Barn. Far flyttede til By 1 og tog ophold hos sin mor, men har i novem-ber 2020 nu fået egen lejlighed ligeledes i By 1. Barn er fortsat i den samme daginstitution. Far har Diagnose 2 samt har haft stress og depression, mens Mor har diagnosen Diagnose 1. Parterne har efter samlivsophævelsen haft store uoverensstemmelser angående bopæl og samvær og nu tillige angående fælles forældremyndighed. Tvisten blev be-handlet i Familieretshuset og senere ved domstolene. Ved byretsdom af 21. sep-tember 2020 fik Barn bopæl hos sin far, men ved landsretsdom af 10. decem-ber 2020 bestemte landsretten med dissens, at Barn fortsat skulle have bopæl hos sin mor. Ved dommene blev det lagt til grund, at parterne havde ”et usæd-vanligt højt konfliktniveau” , at Barn, der i 2019 blev vurderet til at være al-derssvarende, havde været i god trivsel frem til maj 2020, men i de seneste må-neder havde udvist alvorlige tegn på mistrivsel, at Kommune 2, der siden Barns fødsel har været opmærksomme på forældrenes udfordringer, har ydet massiv støtte til familien, og at kommunens støtte efter farens fraflyt-ning har været koncentreret om moren. Efter en ”samlet vurdering” fandt landsrettens flertal – uanset bekymringerne om Mors realitets-sans – at en flytning til By 1 ville være et for stort miljøskift for Barn. Ved landsrettens dom fastsattes der samvær mellem Barn og hans far fra torsdag i ulige uger til mandag i lige uger med skift i institution. Ifølge kommu-nen har samværet foregået noget uregelmæssigt navnlig på grund af Mors forhold. Efter den nu foretagne bevisførelse må det lægges til grund, at Barns mistriv-sel siden december 2020 er blevet kraftigt forværret. Det er kommunens vurde-ring, at ”Barn trives stadig dårligere” , og at ”omsorgssituationen er utilstræk-kelig” . Det vurderes, at Mor ikke har profiteret af den skete familiebehandling. Hun overholder ikke aftaler om samvær og udviser mentali-seringssvigt. Der er bekymring for fejludvikling hos barnet, og det vurderes, at Mor ”ikke kan løfte opgaven” . Barns situation vurderes at / 12 være af en sådan alvorlig karakter, at man agter at forelægge en sag om anbrin- gelse uden for hjemmet for børn og unge-udvalget, hvis Barn fortsat skal have bopæl hos sin mor. Kommunen har videre oplyst, at PPR har vurderet Barns situation og henvist ham til udredning. Men selv om begge parter har samtykket i denne foranstaltning, er Mor udeblevet med Barn fra de planlagte samtaler. Kommunen har i øvrigt oplyst, at der i det forløbne tidsrum er indgivet ”utallige” underretninger om Barns situation. Ved vurderingen af de fremsatte påstande går hensynet barnets forhold forud for hensynet til forældrenes forhold, jf. forældreansvarslovens § 4. Det må efter den skete bevisførelse lægges til grund, at der under de nuværende forhold er sket en så markant negativ udvikling hos Barn, at han nu er i alvorlig mi-strivsel med nærliggende risiko for alvorlig fejludvikling, og at det fremstår sandsynligt, at de sociale myndigheder vil søge at iværksatte foranstaltninger om anbringelse uden for hjemmet, hvis Barn bliver boende hos sin mor. Det er herved tillige indgået i rettens vurdering, at mor trods længerevarende fami-liebehandling fortsat ikke har profiteret heraf, og at hun synes ude af stand til at erkende realiteterne for hende og Barn, herunder drengens behov for hurtig udredning og behandling. Hertil kommer oplysningerne om forældrenes høje konfliktniveau som ovenfor beskrevet. Der er derfor påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Barns forhold til barnets bed-ste, og at det er bedst for Barn, at den fælles forældre-myndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4. Forældre-myndigheden bør herefter tillægges Far alene. Familieretten har herved lagt vægt på kommunens vurdering af Fars evner til at drage omsorg for Barn, ligesom han vurderes til at være positiv over for at modtage nødvendig støtte fra kommunen til pasningen af Barn. Endelig er det indgået i vurderingen, at Barns farmor har fungeret som en nær omsorgsperson for Barn, og at hun må antages at ville kunne støtte Far med pasningen. Det skal særligt bemærkes, at den omstændighed, at Barn siden samlivsophævelsen i sommeren 2019 har boet hos sin mor, og at drengen nu skal flytte fra By 2 til By 1 og skifte daginstitution, ikke kan føre til en ændret vurdering. Dels er Barns person-lige og sociale forhold nu så kritiske som ovenfor beskrevet, dels har hans nu-værende daginstitution tilkendegivet, at den ikke længere kan rumme drengen. Der bør fastsættes samvær mellem Barn og hans mor indledningsvis som støttede samvær, for at Barn kan bevare kontakten med hende og efterføl-gende almindeligt samvær hver anden weekend alt som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarsloven § 19, jf. § 21, jf. § 4. / 13 Da det vurderes at være afgørende for Barns sundhed og udvikling, at der sker et omgående skifte af hans situation som bestemt ved dommen, og at der skabes ro om hans forhold, bestemmes det endvidere, at dommen kan fuldbyr-des, selv om der sker anke inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen, jf. retspleje-lovens § 480, stk. 2. THI KENDES FOR RET: Den fælles forældremyndighed ophæves, og Far skal have forældremyndigheden alene over parternes Barn, født 2017. Mor skal i en periode på 3 måneder have støttet samvær á 1½ times varighed hver 14. dag med parternes Barn. Familieretshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær. Efter udløb af perioden med støttet samvær har Barn ret til samvær med Mor fra fredag i lige uger med afhentning i institution til søndag kl. 17.00, hvor Far afhenter Barn. Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær (12-2) ikke gen- nemføres, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er fastsat. Erstatningssamvæ-ret forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær. Det løbende samvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet, hvis ferien ligger i skoleferierne. Ved sko- leferier forstås vinter-, påske-, sommer-, efterårs- og juleferien. En skoleferie starter ved slutningen af sidste skoledag før ferien og slutter den første skole-dag efter ferien. Løse Helligdage betragtes ikke som skoleferie. Denne dom kan fuldbyrdes, selv om den ankes inden udløbet af fuldbyrdelses- fristen. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /	RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 22. december 2021 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-37868/2021-GLO <anonym>Far</anonym> (beskikket advokat Michala Sigsgaard Juul) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Selina Sejer Grolin) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 4. oktober 2021. <anonym>Far</anonym> har endeligt nedlagt følgende påstande: Forældremyndighed og bopæl: Principalt: Den fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2017</anonym> ophæves 0g tillægges <anonym>Far</anonym> alene. Subsidiært: <anonym>Barn</anonym> får bopæl hos <anonym>Far</anonym> 2 Samvær: Hvis <anonym>Far</anonym> får medhold i sin principale eller subsidiære på-stand nedlægges påstand om, at samværet mellem <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> fastsættes til en gang hver 14. dag i <anonym>By 1</anonym> af en varighed på to timer. Samværet igangsættes først, når og såfremt <anonym>Kommune 1</anonym> stiller faciliteter til rådighed for, at de 10 første samvær kan blive ob-serverede. Hvis <anonym>Far</anonym> ikke får medhold i sin principale eller subsidiære påstand nedlægges påstand om; at samværet fortsat udøves med 4 dage hos <anonym>Far</anonym> 0g 10 dage hos <anonym>Mor</anonym> Hvis <anonym>Barn</anonym> bliver anbragt i plejefamilie; som følge af en tvangsfjernelse af ham; nedlægges påstand om, at samværet udøves med 7 dage hos <anonym>Far</anonym> 0g 7 dage hos <anonym>Barns</anonym> til enhver tid værende 'plejefamilie. Fuldbyrdelse: Dommen skal kunne fuldbyrdes straks, jfr. Retsplejelovens 8 480 stk. 2 <anonym>Mor</anonym> har fremsat følgende påstande. Forældremyndighed: Frifindelse, så der fortsat er fælles forældremyndighed over parternes <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2017</anonym> og at bopælen forbliver hos sagsøgte. Måtte Retten komme frem til, at forældremyndigheden over parternes <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2017</anonym> skal ophæves; nedlægges der påstand om, at den skal tillægges sagsøgte alene. Midlertidig forældremyndighed: Frifindelse; så der fortsat er fælles forældremyndighed over parternes <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2017</anonym> mens sagen verserer. Midlertidig bopæl: Frifindelse, så bopælen over parternes <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2017</anonym> forbliver hos sagsøgte, <anonym>Mor</anonym> mens sagen verserer. Samvær hvis bopælen forbliver hos sagsøgte: Sagsøgte er indforstået med, at der fastsættes mest muligt samvær op til en 7/7 - ordning for sagsøger; hvis han ønsker det. 3 Ellers er der enighed om, at det nuværende samvær bevares, så der er samvær efter 10/4- ordning i ulige uger fra torsdag til mandag med afhentning 0g afle- vering i institution Samvær hvis <anonym>Barn</anonym> får bopæl hos sagsøger: Principalt: At der er samvær fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger med afhentning 0g aflevering i institution. Subsidiært: At der er samvær fra fredag i lige uger til torsdag i ulige uger med afhentning 0g aflevering i institution. Mere subsidiært: At der er samvær fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution Mest subsidiært: Et af retten andet fastsat samvær: Midlertidigt samvær, hvis bopælen flyttes til sagsøger under sagens behand- ling: Principalt: At der er samvær fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Subsidiært: At der er samvær fra fredag i lige uger til torsdag i ulige uger med afhentning 0g aflevering i institution. Mere subsidiært: At der er samvær fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger med afhentning og aflevering i institution. Mest subsidiært: Et af retten andet fastsat samvær: Frifindelse for 'påstanden efter retsplejelovens $ 480, stk. 2 Det gøres gældende; at retten ikke har kompetence til at tage stilling til samvær; hvis <anonym>Barn</anonym> anbringes uden for hjemmet. Hvis dette måtte ske; er det kommu- 4 nen; der har kompetence til at beslutte forældrenes respektive kontakt med <anonym>Barn</anonym> efter serviceloven. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed. Forældremyndighed og bopæl har tidligere været behandlet ved dom af 21 september 2020 (BS 53544/2019-GLO) og landsretsdom af 10. december 2020 (BS 3794/2020-OLR). <anonym>Børnesagkyndig</anonym> har deltaget i retsmødet. Der er foretaget pædagogisk psykologisk vurdering af <anonym>Barn</anonym> 0g der er af psyko- log <anonym>Person 1</anonym> udarbejdet rapport herom af 1.oktober 2021, hvori det blandt andet vurderes, at <anonym>Barns</anonym> mistrivsel har været tiltagende over sidste år, 0g aktuelt er eskaleret i sin nedadgående kurve. <anonym>Barn</anonym> indstilles til udredning. Familieretten har indhentet udtalelse om familiens forhold fra <anonym>Kommune 2</anonym> som i en udtalelse af 22. november 2021 blandt andet har anført: "[] Familieafsnittet har haft kendskab til <anonym>Barn</anonym> og hans forældre siden januar 2018, da Familieaf-snittet modtog en underretning fra sundhedsplejersken; som beskrev en bekymring for <anonym>Barns</anonym> udvikling. I marts 2018 blev der iværksat akutte foranstaltninger iform af familiebehandling samt udvidet sundhedspleje. Familiebehandlingen startede med at være på 12 timer om ugen; og blev udført af privataktøren Støttenetværket. Med tiden blev støtten reguleret med færre ti-mer; da man vurderede, at <anonym>Barn</anonym> var i en positiv udvikling I sommeren 2019 gik forældrene fra hinanden, og <anonym>Far</anonym> flyttede til <anonym>By 1</anonym> I februar 2021 overgik familiebehandlingen til <anonym>Kommune 2's</anonym> eget tilbud, Familiehuset i afdelingen på <anonym>Vej</anonym> som er kommunens mest intensive familiebehandlingstilbud. <anonym>Kommune 2</anonym> Familieafsnittet; har i tidens løb modtaget utallige underretninger fra daginstitutionen; familiebehandlere; <anonym>Barns</anonym> farmor mm. Med bekymringer for <anonym>Barns</anonym> triv-sel, samarbejdsproblemer samt utilstrækkelig omsorg fra særligt mors side. Af seneste statusudtalelse fra d. 05.11.21 fra familiebehandler; fremgår det; at <anonym>Barn</anonym> opleves som en dreng der har fået det dårligere og hans omsorgssituation er utilstrækkelig; Han befin-der sig i alarmberedskab en stor del af tiden; og der er ikke plads til udvikling 0g trivsel. Der opstår konstant konflikter; som nemt accelerer; er længerevarende og ofte blusser op igen. Det 5 beskrives ligeledes, at <anonym>Barn</anonym> har brug for mere tydelige og faste rammer i dagligdagen; han har brug for en omsorgsperson; der i højere grad formår både at være rammesættende; kan hjælpe ham følelsesmæssigt og give ham den nødvendige omsorg samt nedbringe 0g håndtere de konflikter; der opstår <anonym>Barn</anonym> har ligeledes brug for; at hans mor kan færdes med ham ude i samfundet; til og fra bør-nehave; i supermarkedet; legeplads; skole mm , da mor har svært ved at regulere <anonym>Barns</anonym> ad-færd, medmindre han er fastspændt i en barnevogn. <anonym>Mor</anonym> formår ikke; i tilstrækkelig grad at fastholde de strategier, der er arbejdet med i familie - behandlingen. Der er talt med <anonym>Mor</anonym> om, at det er en stor opgave at give <anonym>Barn</anonym> den hjælp og omsorg, han har brug for; samt anbringelse eller en aflastningsordning som en løsning. Dette er <anonym>Mor</anonym> ikke interesseret i <anonym>Mor</anonym> bærer ansvaret for at aflevere <anonym>Barn</anonym> i børnehave, så han kan komme hjem til far hver anden torsdag. Hun formår ikke at overholde denne aftale. Der dukker tanker op om, hvordan hun i stedet kan få <anonym>Barns</anonym> far til at komme og være sammen med sin søn i hjemmet. Det beskrives endvidere, at det ikke lykkedes at fastholde hensynet til, at <anonym>Barns</anonym> behov får første prioritet i disse situationer. Blikket for <anonym>Barns</anonym> behov ryger fortsat i bag-grunden; hvilket familiebehandler anser for et mentaliserings svigt. Konsekvensen er uforudsi-gelighed, hvilket familiebehandler fortsat og i stigende grad er bekymret for, hvordan det på-virker <anonym>Barns</anonym> trivsel nu og på sigt. Familiebehandler beskriver endvidere, at <anonym>Barn</anonym> viser med sin adfærd, at han har det svært og ikke trives; ej heller med den intensive familiebehandling indsats får <anonym>Mor</anonym> løst de udfordrin-ger, der er. <anonym>Barns</anonym> omsorgsbehov bliver ikke dækket: Familiebehandler er bekymret for <anonym>Barns</anonym> trivsel og vurderer, at han er på vej ud i en fejludvik-ling hvor det kan blive vanskeligere at hjælpe ham: Familiebehandler ser ikke tegn på, at <anonym>Mor</anonym> er i stand til at kunne lykkes med denne vanskelige forældreopgave med at sikre; at <anonym>Barn</anonym> 1 tilstrækkelig grad kommer i trivsel og sund udvikling. <anonym>Barns</anonym> omsorgssituation er bekym-rende og utilstrækkelig. Familiebehandler ser en dreng, der dagligt har det svært og oplever, at <anonym>Barn</anonym> af og til er forpint; når han fx sidder på gulvet i sit værelse iført kun underbukser; ikke vil tale 0g ikke vil have at hans mor eller familiebehandler kommer derind, og han skiftevis græder, råber eller decideret skriger; såfremt dette forsøges. Det opleves, at Daginstitutionen ikke kan rumme og imødekomme behov på nuværende tids-punkt. Børnehaven beskriver <anonym>Barn</anonym> imassiv mistrivsel, hvilket har stået på i en længere peri-ode. Daginstitutionsleder har aftalt med <anonym>Mor</anonym> at <anonym>Barn</anonym> skal afleveres og hentes i et bestemt-tidsrum; for at skabe forudsigelighed, hvilket <anonym>Mor</anonym> ikke har formået at opretholde. Daginsti-tutionen har over en længere periode modtaget konsultativt bistand fra PPR med henblik på at fremme <anonym>Barns</anonym> trivsel i børnehaven: <anonym>Barn</anonym> beskrives af børnehaven som værende udadrea-gerende, grænseoverskridende over for både voksne og børn; aparte i tøjet og følelsesmæssigt belastet. Det har nødvendigt for at kunne rumme <anonym>Barn</anonym> i børnehaven samt for at beskytte de andre børn, at sætte en pædagog udelukkende på <anonym>Barn</anonym> 1:1. Derudover har PPR indstillet <anonym>Barn</anonym> til en psykiatrisk udredning, hvilket mor ikke ønsker at samarbejde omkring. Familieaf- snittet er, på baggrund af oplysningerne i sagen; alvorligt bekymrede for <anonym>Barns</anonym> aktuelle triv-sel, udvikling og omsorgsmiljø . Forældrenes samarbejde omkring <anonym>Barn</anonym> har siden april 2020 været særdeles kompliceret og konfliktfyldt; da <anonym>Mor</anonym> ikke på noget tidspunkt har formået at være stabil omkring aftaler om samvær. Den seneste tid har det ikke været muligt for <anonym>Far</anonym> at have stabilt samvær med <anonym>Barn</anonym> da <anonym>Mor</anonym> ikke har afleveret <anonym>Barn</anonym> i børnehaven den på-gældende dag, hvor <anonym>Far</anonym> eller farmor skulle hente ham. Der er stort set ingen kommunika-tion mellem <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> pt. <anonym>Mor</anonym> overholder ikke aftaler om, at kommunikationen mellem dem skal foregå over mail. <anonym>Mor</anonym> er diagnosticeret med <anonym>Diagnose 1</anonym> Familiebehandler har en oplevelse af, at <anonym>Mor</anonym> af og til bliver forpint af tanker; som indimellem kan være af psykotisk karakter. Hun oplever; at <anonym>Mors</anonym> måde at opfatte virkeligheden på ændrer sig og tankerne forandrer sig. <anonym>Mor</anonym> ønsker ikke at tage imod lægesamtale; at blive tilknyttet distriktspsykiatrien eller medicinering, trods kom-munens anbefaling herom_ Familieafsnittet er nu så bekymret, i en grad der gør, at vi har besluttet at forelægge sagen for børn 0g unge-udvalget; med henblik på at anbringe <anonym>Barn</anonym> uden for hjemmet uden samtykke. Familieafsnittet vurderer således; at der er åbenlyst risiko for <anonym>Barns</anonym> trivsel og udvikling hvis han fortsat skal have bopæl hos mor. <anonym>Far</anonym> har oplyst til Familieafsnittet; at han samtykker til anbringelse uden for hjemmet;, så-fremt <anonym>Barn</anonym> ikke kan flytte hjem til ham hurtigst muligt. <anonym>Mor</anonym> har oplyst til Familieafsnittet; at hun ikke samtykker til en anbringelse uden for bjem-met. Familieafsnittet vurderer; at far i højere grad er i stand til at løfte forældrerollen; da han umiddelbart formår at skabe den nødvendige struktur; forudsigelighed og stabile rammer om-kring <anonym>Barn</anonym> Det beskrives; at <anonym>Barn</anonym> giver udtryk for savn til sin far og glæde ved udsigt til samvær med sin far Familiebehandler beskriver i sin seneste status; at hun har set, at <anonym>Far</anonym> er god til at være ram- mesættende og er tydelig i sin måde at kommunikere på og ligeledes varsler <anonym>Barn</anonym> ved over-gange. <anonym>Barn</anonym> profiterer af denne rammesættende struktur i dagligdagen; og hun ser, at <anonym>Barn</anonym> hører efter; hvad hans far siger. <anonym>Barn</anonym> bliver meget glad, når hun siger; at han skal hjem til sin far, denne glæde er også tydelig i far-søn samspillet. <anonym>Far</anonym> er oplevet som nærværende i samspillet og er god til at formidle ny viden til <anonym>Barn</anonym> som er meget interesseret i dette. <anonym>Far</anonym> kan også sætte gang i lege med <anonym>Barn</anonym> Spise situationen er foregået uproblematisk; 0g det samme gør sig gældende ifł. badning; og når <anonym>Barn</anonym> skal puttes om aftenen. <anonym>Far</anonym> fortæller; at der kan opstå situationer; hvor <anonym>Barn</anonym> viser frustration og løber ind på værelset. Dette er for-holdsvis kortvarige situationer; som ikke foregår dagligt. <anonym>Far</anonym> har psykiske udfordringer qua sin <anonym>Diagnose 2</anonym> og tidligere depressioner; men har altid for-mået at søge den rette hjælp. Han har ligeledes deltaget i samtlige møder og samarbejdet med diverse fagpersoner om <anonym>Barns</anonym> trivsel. Såfremt <anonym>Far</anonym> får bopælsretten; er det aftalt med <anonym>Far</anonym> at vi vil gøre vores til, at han og <anonym>Barn</anonym> får den fornødne støtte; rådgivning og hjælp fra <anonym>Kommune 1</anonym> 1 forbindelse med overgangen i miljøskift og flytningen fra <anonym>Kommune 2</anonym> Vi vurderer; at <anonym>Barn</anonym> er i så stor en fejludvikling; at <anonym>Barn</anonym> er ved at udvikle nogle mestring strategier; når tingene er svært for <anonym>Barn</anonym> går han ind under dyne for at berolige sig selv. I disse situationer lader <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn</anonym> være, og formår ikke at give <anonym>Barn</anonym> den nødvendige om-sorg. Aktuelt påtænker vi at forelægge sagen for børn og unge-udvalget med henblik på at netværks - anbringe <anonym>Barn</anonym> hos <anonym>Far</anonym> såfremt <anonym>Far</anonym> ikke får tildelt bopælen. Vi vurderer; at det bedste for <anonym>Barn</anonym> ville være at <anonym>Far</anonym> fik bopælsretten og evt. forældre-myndigheden over <anonym>Barn</anonym> Det er til <anonym>Barns</anonym> bedste; at der træffes en hurtig afgørelse om æn-dring af bopæl. Såfremt retten finder det relevant; at <anonym>Kommune 2</anonym> fremsender diverse underretninger; statusudtalelser osv. Kan dette naturligvis efterkommes. [] Børne- 0g ungdomspsykiatrisk Center Glostrup har indgivet underretning af 22. november 2021 i anledning af, at det ikke har været muligt at gennemføre de planlagte samtaler med <anonym>Barn</anonym> på grund af udeblivelse. Der er meddelt begge parter fri proces. Forklaringer <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Far</anonym> har blandt andet forklaret; at han er 30 år. Han bor i <anonym>By 1</anonym> i en toværelsers lejlighed på 66 m2. Der er plads i lejligheden til <anonym>Barn</anonym> Han læser til <anonym>Uddannelse 1</anonym> og har 3' år tilbage af uddannelsesforløbet, som han på-begyndte i august 2021_ Hans familiære netværk består af hans mor, som bor 700 meter fra hans bopæl. Moren er tæt knyttet til <anonym>Barn</anonym> og har i det daglige bistået ham med pasningen af <anonym>Barn</anonym> Hans far bor i Næstved. Herudover har han yderligere familiemedlemmer samt venner og bekendte. Efter landsrettens dom blev der fastsat samvær efter en 10-4 ordning. Men samværsordningen har ikke fungeret; fordi <anonym>Mor</anonym> ikke har afleveret <anonym>Barn</anonym> til samvær som aftalt. I det første halvår af 2021 har der alene været samvær fire ud af 14 gange, 0g det har ikke været bedre i andet halvår af 2021. Der har der-for været en række sager om udlevering til samvær, hvor <anonym>Mor</anonym> udeblev; indtil hun blev fremstillet ved politiet. Han har netop haft samvær i weekenden før retsmødet; efter at der ikke har været samvær tre gange. Det er aftalt; at <anonym>Mor</anonym> skal skrive; hvis samværet ikke kan blive til noget. Det gør hun ikke. For to uger siden forsøgte hans mor at hente <anonym>Barn</anonym> hos <anonym>Mor</anonym> Hun ringede forgæves på dørtelefonen; men kom så ind i opgangen med en anden beboer. Herefter ban- 8 kede moren på <anonym>Mors</anonym> dør. Moren kunne høre <anonym>Barn</anonym> reagere, og til sidst åb-nede <anonym>Mor</anonym> døren. Det endte med tumult; idet <anonym>Mor</anonym> skubbede til moren. Som nævnt har <anonym>Barn</anonym> været på samvær i weekenden. På grund af risiko for smitte med Corona har <anonym>Barn</anonym> været hos hans mor. <anonym>Barn</anonym> er dog nu blevet te-stet negativ. Parterne kan ikke samarbejde. De kan ikke lave aftaler; idet <anonym>Mor</anonym> ikke over-holder dem. Vedrørende henvisningen til psykiater er <anonym>Mor</anonym> udeblevet to gange fra samtaler; 0g der er herefter blevet lavet en underretning herom. Det er åbenbart for ham; at <anonym>Barn</anonym> har behov for hjælp, hvorfor han støtter op om en udredning af drengen. "Der er et eller andet galts <anonym>Mor</anonym> har til ham sagt; at hun ikke vil deltage 1 udredningen. <anonym>Barns</anonym> problemer har givet sig udslag i mærkelige reaktioner i form af vredesudbrud, at han ikke vil snakkes til, eller at han angriber andre børn eller pædagoger Der har været tale om ufrivillig vand-ladning. I det hele taget virker drengen forvirret 0g stresset. Hans børnehave har tydeligt tilkendegivet; at man ikke længere kan rumme <anonym>Barn</anonym> Han har ef-ter det passerede svært ved at se, at parterne skulle blive i stand til at samar-bejde, medmindre <anonym>Mor</anonym> får behandling for sine vanskeligheder; Efter hans vurdering har <anonym>Mor</anonym> behov herfor; men han er stærkt i tvivl om, hvorvidt <anonym>Mor</anonym> vil modtage sådan behandling. Udover nærværende sag har parterne des-uden en tvist om udlevering af hans møbler 0g pas. <anonym>Barn</anonym> vil han beskrive som et intelligent barn; der er alderssvarende sprogligt og fysisk. Han er en sød dreng, men hans trivsel er gået markant ned ad bakke siden denne sommer. Han er blevet udadreagerende og har måske også mistet tilliden til de voksne. Han ønsker at <anonym>Barn</anonym> skal bo hos ham. Kommunen har tydeligt meddelt, at man agter at forelægge en sag om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet af <anonym>Barn</anonym> hvis drengen fortsat har bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Kommunen har anbefa-let; at <anonym>Barn</anonym> får bopæl hos ham ligesom man vil iværksætte støtteforanstalt-ninger. Desuden vil hans mor, som har fleksible arbejdstider; kunne støtte ham. Han har endelig fysisk mulighed for at have drengen i sit hjem. <anonym>Kommune 1</anonym> har været i tæt dialog med <anonym>Kommune 2</anonym> om familiens forhold. Han vil kunne tilbyde <anonym>Barn</anonym> struktur 0g forudsigelighed i hverdagen og her-under sørge for, at drengen kommer i institution hver dag Han ønsker at få tillagt forældremyndigheden alene, fordi parterne som oven-for nævnt ikke kan samarbejde. <anonym>Mor</anonym> overholder ikke indgåede aftaler og er uforudsigelig i sine reaktioner og handlemåde. Hun har vedvarende modarbej-det hans samvær, hvilket har ført til flere fogedsager. Hun har desuden hindret en udredning af <anonym>Barn</anonym> hvilket ifølge kommunen og andre sagkyndige er sær-deles vigtigt for at kunne stoppe drengens mistrivsel og fejludvikling. Det er ikke tilstrækkeligt med en ændring afbopælen; idet han med <anonym>Mors</anonym> hidti- dige handlemønster frygter; at hun kunne finde på at hente drengen i tide og utide. Som eksempel kan han nævne, at <anonym>Mor</anonym> på en dag, hvor han skulle have <anonym>Barn</anonym> på samvær, alligevel forsøgte at hente <anonym>Barn</anonym> i institutionen; men måtte opgive dette; da drengen satte sig voldsomt til modværge. Der er lavet mange underretninger om <anonym>Barn</anonym> Ifølge lederen af daginstitutionen "kunne man lave en underretning hver dag? Det er vigtigt; at der sker noget nu. Han frygter for <anonym>Barn</anonym> hvis drengen skal være alene med <anonym>Mor</anonym> 1 julen Det har også bekym-ret ham; at <anonym>Mor</anonym> for nylig ringede til hans mor og tilkendegav; at hun var uden midler Påstanden om samvær er begrundet i, at <anonym>Barn</anonym> befinder sig i et skadeligt miljø, 0g at drengen skal have mulighed for at vænne sig til et nyt miljø, selv om det kan medføre et vist savn til hans mor: Adspurgt angående advokaternes mailkorrespondance fra januar 2021 skyldtes hans reaktion i første omgang at han var chokeret over landsrettens dom. Des - uden var det hans opfattelse; at hvis <anonym>Mor</anonym> absolut ville beholde bopælen; måtte hun bære hovedbyrden. Der var desuden et hensyn til <anonym>Barn</anonym> idet dren-gen for ofte ville blive involveret i lange køreture mellem <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>By 1</anonym> Med hensyn til overvåget samvær forestiller han sig, at det skal foregå over 10 gange. Hvis disse samvær forløber godt, forestiller han sig samvær hver anden weekend. Han erkender; at <anonym>Mor</anonym> er vigtig for <anonym>Barn</anonym> men hun er også en belastning for drengen. Når <anonym>Barn</anonym> er på samvær; er de som regel i hans mors lejlighed, fordi der er mere plads. Men det er ham; der passer <anonym>Barn</anonym> Hvis han får tillagt bopælen; skal han 0g <anonym>Barn</anonym> bo i hans lejlighed. Helbreds-mæssigt har han det godt nu. Han føler; at han har fået styr på sit liv. Han får ikke medicin for <anonym>Diagnose 2</anonym> idet han ikke kan tåle medicinen: Men han har mulig-hed for kognitiv behandling hvilket han benytter sig af engang imellem. <anonym>Mor</anonym> har blandt andet forklaret;, at hun er 31 år. Hun bor i en treværelsers lejlighed på 82 m2. Der er tale om familiens tidligere fælles bolig. Hun blev færdiguddannet som <anonym>Stilling</anonym> i sommeren 2021. Hun har søgt opta-gelse til <anonym>Uddannelse 2</anonym> Man kan godt kalde det en overbygning på <anonym>Uddannelse 3</anonym> Hendes nærmeste familiære netværk er hendes mor; som nu vil kunne hjælpe hende i det daglige. 99 <anonym>Barn</anonym> er kommet ind i en god periode? Desuden er hendes bekendt <anonym>Person 2</anonym> flink til at tage hende og <anonym>Barn</anonym> med på ture. Økonomisk kan hun godt få det til at løbe rundt. Det er rigtigt, at hun for nylig spurgte farmor om hjælp, fordi hendes konto var blevet lukket. Forholdet skyldtes ikke pengemangel; og der er nu kommet orden på tingene igen. Det er rigtigt; at hun har fået stillet <anonym>Diagnose 1</anonym> Det har engang imellem kun-net give noget "tankemylder? om aftenen. Men nu går det fint. Hun er ikke i be-handling. Psykiatrien mener ikke, at der er behov herfor. Helbredsmæssigt har 10 hun det godt nu. Det går rigtig fint. Der har været episoder; hvor hun ikke rig-tig har vidst, hvad hun skulle gøre? Hun er indstillet på i givet fald at lade sig vurdere af en læge. <anonym>Barn</anonym> vil hun beskrive som en nysgerrig, intelligent og tillidsfuld dreng. Han er god til at tage initiativer og er meget social og kan vise omsorg over for an-dre. Hun kan ikke genkende, at <anonym>Barn</anonym> siden sommeren 2021 er gået ned i triv-sel. <anonym>Barn</anonym> har haft en periode på to til tre uger, hvor han havde det svært. Drengen var meget ked af det samt sur 0g vred. Børnehaven har fortalt hende om deres bekymringer: Men hun har dog i børnehaven set, at <anonym>Barn</anonym> kan fun-gere godt blandt andre børn De omtalte reaktioner; som er beskrevet hos dren-gen; ser hun ikke hos hende. Hun deltager fortsat i familiebehandling . Familie-behandleren heder <anonym>Person 3</anonym> Hyppigheden sker efter aftale. Hun synes selv; at hun har lært meget. Samværet har været noget "utilregneligt? i en længere periode; hvilket beror på <anonym>Far</anonym> Ifølge landsrettens dom skulle han have samvær efter 10-4, men plud-selig ville han have en 12-2 ordning Hun har aldrig nægtet at udlevere drengen til samvær: Hun kan heller ikke genkende den beskrevne episode med farmor; Tværtimod var det farmor; der tog i dørhåndtaget for at blive lukket ind, lige-som hun optrådte meget fremfusende. <anonym>Barn</anonym> blev ked af det på grund af far-mors adfærd. Derfor endte hun med i dette tilfælde ikke at udlevere <anonym>Barn</anonym> Hun har flere gange forgæves søgt at kommunikere med <anonym>Far</anonym> om samvær; idet hun er åben for mere samvær. Men han tager typisk ikke telefonen; når hun ringer:. Hun er positiv over for, at <anonym>Barn</anonym> skal udredes. Det er rigtigt, at hun ikke er mødt op til to samtaler. Hun meldte sig syg. Hun har ikke søgt at få nye tider til samtaler. Hun oplever <anonym>Barn</anonym> som en dreng i positiv udvikling. Hun er ikke bekendt med, om der er lavet en forældrekompetenceundersøgelse vedrørende hende og <anonym>Far</anonym> Vedrørende samværspåstandene fra <anonym>Far</anonym> vil det være synd for <anonym>Barn</anonym> med et så begrænset samvær. Hun har ikke til hensigt at hente <anonym>Barn</anonym> 1 institution; når det ikke er hendes periode. Hun har et stort ønske om; at <anonym>Far</anonym> vil kon-takte <anonym>Far</anonym> mere dels ved at ringe til drengen dels ved at tage ham med på ture. <anonym>Barn</anonym> har behov for en far, der udviser mere interesse for ham. <anonym>Barn</anonym> hører ikke fra sin far, når drengen er hos hende. Hvis <anonym>Barn</anonym> får bopæl hos <anonym>Far</anonym> vil hun blive meget ked af det, fordi <anonym>Far</anonym> ikke har udvist vilje til at kommunikere. Hvis <anonym>Far</anonym> får forældremyndigheden alene frygter hun helt at blive "afskåret?' fra <anonym>Barn</anonym> Adspurgt har der været tilfælde, hvor hun har meldt fra med hensyn til samvær på grund af ferie eller sygdom. Men problemet er, at <anonym>Far</anonym> ikke tager telefo- 11 nen; når hun ringer. Det er rigtigt; at familiebehandleren <anonym>Person 3</anonym> har bistået med udlevering i forbindelse med samvær; Vedrørende de nævnte fogedsager hu-sker hun ikke at have modtaget indkaldelser: <anonym>Far</anonym> overholder heller ikke alle aftaler: Hun er enig i, at parterne ser meget forskelligt på tingene. På en måde har <anonym>Barn</anonym> behov for hjælp. Men på trods af udfordringerne er drengen i udvikling. Hun finder ikke; at der er grund til så alvorlig bekymring som anført af kommunen. <anonym>Far</anonym> har gode forældreevner. Men <anonym>Barn</anonym> bliver ikke mødt i sine behov i forhold til sin far. Familierettens begrundelse og resultat Det fremgår af oplysningerne i sagen; at parterne ophævede deres samliv i som- meren 2019, hvor <anonym>Far</anonym> fraflyttede den fælles bolig, mens <anonym>Mor</anonym> blev boende i lejligheden sammen med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> flyttede til <anonym>By 1</anonym> og tog ophold hos sin mor, men har i novem-ber 2020 nu fået egen lejlighed ligeledes i <anonym>By 1</anonym> <anonym>Barn</anonym> er fortsat i den samme daginstitution. <anonym>Far</anonym> har <anonym>Diagnose 2</anonym> samt har haft stress og depression; mens <anonym>Mor</anonym> har diagnosen <anonym>Diagnose 1</anonym> Parterne har efter samlivsophævelsen haft store uoverensstemmelser angående bopæl 0g samvær og nu tillige angående fælles forældremyndighed. Tvisten blev be-handlet i Familieretshuset og senere ved domstolene. Ved byretsdom af 21. sep-tember 2020 fik <anonym>Barn</anonym> bopæl hos sin far, men ved landsretsdom af 10. decem-ber 2020 bestemte landsretten med dissens, at <anonym>Barn</anonym> fortsat skulle have bopæl hos sin mor. Ved dommene blev det lagt til grund, at parterne havde "et usæd-vanligt højt konfliktniveau" at <anonym>Barn</anonym> der i 2019 blev vurderet til at være al-derssvarende, havde været i god trivsel frem til maj 2020, men i de seneste må-neder havde udvist alvorlige tegn på mistrivsel, at <anonym>Kommune 2</anonym> der siden <anonym>Barns</anonym> fødsel har været opmærksomme på forældrenes udfordringer, har ydet massiv støtte til familien; 0g at kommunens støtte efter farens fraflyt-ning har været koncentreret om moren. Efter en 99 'samlet vurdering? fandt landsrettens flertal uanset bekymringerne om <anonym>Mors</anonym> realitets-sans at en flytning til <anonym>By 1</anonym> ville være et for stort miljøskift for <anonym>Barn</anonym> Ved landsrettens dom fastsattes der samvær mellem <anonym>Barn</anonym> og hans far fra torsdag i ulige uger til mandag i lige uger med skift i institution. Ifølge kommu-nen har samværet foregået noget uregelmæssigt navnlig på grund af <anonym>Mors</anonym> forhold Efter den nu foretagne bevisførelse må det lægges til grund, at <anonym>Barns</anonym> mistriv-sel siden december 2020 er blevet kraftigt forværret. Det er kommunens vurde-ring at 99 <anonym>Barn</anonym> trives stadig dårligere? og at "omsorgssituationen er utilstræk-kelig" Det vurderes, at <anonym>Mor</anonym> ikke har profiteret af den skete familiebehandling. Hun overholder ikke aftaler om samvær og udviser mentali-seringssvigt. Der er bekymring for fejludvikling hos barnet; og det vurderes, at <anonym>Mor</anonym> "ikke kan løfte opgaven' 99 <anonym>Barns</anonym> situation vurderes at 12 være af en sådan alvorlig karakter, at man agter at forelægge en sag om anbrin - gelse uden for hjemmet for børn og unge-udvalget;, hvis <anonym>Barn</anonym> fortsat skal have bopæl hos sin mor. Kommunen har videre oplyst; at PPR har vurderet <anonym>Barns</anonym> situation og henvist ham til udredning. Men selv om begge parter har samtykket i denne foranstaltning, er <anonym>Mor</anonym> udeblevet med <anonym>Barn</anonym> fra de planlagte samtaler: Kommunen har i øvrigt oplyst; at der i det forløbne tidsrum er indgivet "utallige" underretninger om <anonym>Barns</anonym> situation. Ved vurderingen af de fremsatte påstande går hensynet barnets forhold forud for hensynet til forældrenes forhold, jf. forældreansvarslovens $ 4. Det må efter den skete bevisførelse lægges til grund, at der under de nuværende forhold er sket en så markant negativ udvikling hos <anonym>Barn</anonym> at han nu er i alvorlig mi-strivsel med nærliggende risiko for alvorlig fejludvikling og at det fremstår sandsynligt; at de sociale myndigheder vil søge at iværksatte foranstaltninger om anbringelse uden for hjemmet;, hvis <anonym>Barn</anonym> bliver boende hos sin mor: Det er herved tillige indgået i rettens vurdering; at mor trods længerevarende fami-liebehandling fortsat ikke har profiteret heraf, og at hun synes ude af stand til at erkende realiteterne for hende 0g <anonym>Barn</anonym> herunder drengens behov for hurtig udredning og behandling. Hertil kommer oplysningerne om forældrenes høje konfliktniveau som ovenfor beskrevet. Der er derfor påvist konkrete holdepunkter for at antage; at forældrene ikke vil kunne samarbejde om <anonym>Barns</anonym> forhold til barnets bed-ste, og at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at den fælles forældre-myndighed ophæves; jf. forældreansvarslovens $ 11, 2. pkt,, jf. $ 4. Forældre-myndigheden bør herefter tillægges <anonym>Far</anonym> alene. Familieretten har herved lagt vægt på kommunens vurdering af <anonym>Fars</anonym> evner til at drage omsorg for <anonym>Barn</anonym> ligesom han vurderes til at være positiv over for at modtage nødvendig støtte fra kommunen til pasningen af <anonym>Barn</anonym> Endelig er det indgået i vurderingen; at <anonym>Barns</anonym> farmor har fungeret som en nær omsorgsperson for <anonym>Barn</anonym> og at hun må antages at ville kunne støtte <anonym>Far</anonym> med pasningen. Det skal særligt bemærkes; at den omstændighed, at <anonym>Barn</anonym> siden samlivsophævelsen i sommeren 2019 har boet hos sin mor; og at drengen nu skal flytte fra <anonym>By 2</anonym> til <anonym>By</anonym> <anonym>1</anonym> og skifte daginstitution; ikke kan føre til en ændret vurdering. Dels er <anonym>Barns</anonym> person-lige og sociale forhold nu så kritiske som ovenfor beskrevet, dels har hans nu-værende daginstitution tilkendegivet; at den ikke længere kan rumme drengen. Der bør fastsættes samvær mellem <anonym>Barn</anonym> og hans mor indledningsvis som støttede samvær; for at <anonym>Barn</anonym> kan bevare kontakten med hende 0g efterføl-gende almindeligt samvær hver anden weekend alt som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarsloven 8 19,jf. 8 21,jf. 8 4. 13 Da det vurderes at være afgørende for <anonym>Barns</anonym> sundhed og udvikling, at der sker et omgående skifte af hans situation som bestemt ved dommen; og at der skabes ro om hans forhold, bestemmes det endvidere, at dommen kan fuldbyr-des, selv om der sker anke inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen; jf. retspleje-lovens $ 480, stk. 2 THI KENDES FOR RET: Den fælles forældremyndighed ophæves; 0g <anonym>Far</anonym> skal have forældremyndigheden alene over parternes <anonym>Barn</anonym> født <anonym>2017</anonym> <anonym>Mor</anonym> skal i en periode på 3 måneder have støttet samvær á 1' times varighed hver 14 dag med parternes <anonym>Barn</anonym> Familieretshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær. Efter udløb af 'perioden med støttet samvær har <anonym>Barn</anonym> ret til samvær med <anonym>Mor</anonym> fra fredag i lige uger med afhentning i institution til søndag kl. 17.00,hvor <anonym>Far</anonym> afhenter <anonym>Barn</anonym> Der er automatisk erstatningssamvær; hvis det løbende samvær (12-2) ikke gen - nemføres; medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er fastsat. Erstatningssamvæ-ret forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen; at der ønskes erstatningssamvær Det løbende samvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet, hvis ferien ligger i skoleferierne. Ved sko- leferier forstås vinter- 9 påske-, sommer-, efterårs- og juleferien En skoleferie starter ved slutningen af sidste skoledag før ferien 0g slutter den første skole-dag efter ferien. Løse Helligdage betragtes ikke som skoleferie. Denne dom kan fuldbyrdes; selv om den ankes inden udløbet af fuldbyrdelses- fristen. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. / /	30,644	35,514
1209	Sag om rådgiveransvar i forbindelse med oprettelse og registrering anpartsselskab	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-39280/2020-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	3147/22	Aftaler;		Advokat - Leo Jantzen; Advokat - Torben Dyring Kledal;	Nej	Nej	Nej		130.000,00 kr.	/ KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 17. december 2021 Sag BS-39280/2020-KBH Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (advokat Torben Dyring Kledal) mod Sagsøgte ApS (advokat Leo Jantzen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 8. oktober 2020. Sagen drejer sig om rådgiveransvar i forbindelse med oprettelse og registrering af et anpartsselskab. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betaler 120.000,00 kr. med procesrente fra den 8. oktober 2020. Sagsøgte ApS har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringer / 2 Der er under sagen afgiver forklaringer af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Person. Sagsøger 1 har forklaret, at ham sammen med Sagsøger 2 stiftede Armine ApS for at importere frosne kager fra Tyrkiet og sælge dem til fodservice. De ansatte Sagsøgte ApS til at stifte selskabet og overførte 50.000 kr. til en advokat, som revisionsfirmaet anviste. Selskabet blev herefter registreret og fik et cvr. nr. De fik alle nødvendige myndighedsgodkendelser, herunder sporbarhedsgodkendelse, så myndighederne i givet fald kunne følge kagerne fra bageriet i Tyrkiet til forbrugerne. Salget gik godt. De hørte ikke no-get om problemerne med anpartskapitalen, før de fik brevet af 30. august 2019 fra Erhvervsstyrelsen. De rettede straks henvendelse til revisionsfirmaet, og da de den 6. september 2019 fik det beroligende svar på deres mail af den 1. sep-tember 2019, foretog de sig ikke mere. Det næste der skete var, at der den 9. ok-tober 2019 kom to personer fra Advokatfirma 1 og lukkede Armine ApS samme dag. De tog nu igen kontakt til det sagsøgte revisionsfirma, men der kom ikke noget svar. Som følge af likvidationen soppede deres største kunde Inco samarbejdet med Armine ApS. De fik kontakt med likvidator om køb af varelageret, som de overtog for ca. 25.000 kr., men på grund af problemer med udløbsdatoen, hvor de frosne kager skulle havde været solgt inden 6 måneder og problemer med sporbarheden, viste varelageret sig at være værdiløst. De fik at vide fra likvidator, at Armine ApS på grund af tvangsopløsningen ikke kunne vågne op igen, og selskabet gik herefter konkurs. På grund af konkursen måtte de indfri kautionsforpligtelsen på 70.000 kr. Beløbet er betalt i afdrag, og den 1. juli 2021 har de betalt de sidste afdrag på 10.000 kr. Da de startede Ar-mine ApS, måtte de kautionere for de 70.000 kr. for at få en kassekredit. Han kan ikke huske, om de fik en slutafregning med opgørelse af kautionsforpligtel-sen fra Nordea. Bilag 3 er en opgørelse, der blev lavet omkring den 9. oktober 2019, som viser salgspris og kostpris for varelageret på dette tidspunkt. Priserne er under forudsætning af korrekt opbevaring, sporbarhed og salg inden 6 må-neder. Resultatopgørelsen pr. 10. oktober 2019 blev lavet af Sagsøger 2. Den er nok blevet lavet for at undgå tvangsopløsning. Han mener, at deres daværende advokat prøvede at kære beslutningen om tvangsopløsningen til Østre Lands-ret. Sagsøger 2 har forklaret, at hans funktion i Armine ApS bl.a. var at tage sig af regnskab og bogføring. Det er rigtigt, som forklaret af Sagsøger 1, at de ikke kendte noget til problemerne vedrørende indskudskapitalen før den 30. august 2019, da de fik henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen. Det er ham, Sagsøger 2, der har lavet resultatopgørelsen af 10. oktober 2019 efter anmodning fra likvidator. Før stiftelsen af Armine ApS, var det Enkeltmandsvirksomhed, der im-porterede de frosne kager fra Tyrkiet. Armine ApS overtog Enkeltmandsvirksomheds va- relager pr. den 1. januar 2019, og gældsposten på 314.556,70 kr. opstod på / 3 denne måde. Gældsposten på 69.082 kr. til Rella Cake, stammer fra køb af kager på kredit hos Rella Cake i Tyrkiet. For at Armine ApS kunne få en kassekredit hos Nordea med virkning fra den 1. januar 2019, var det nødvendigt, at han og Sagsøger 1 kautionerede for de 70.000 kr. Efterfølgende kom der en yderligere en kautionsforpligtelse på 130.000 kr. Person for forklaret, at han er registreret revisor og er direktør og eneejer af sagsøgte. Det er rigtigt, at sagsøgte blev antaget til at ordne papirarbejdet ved stiftelsen af Armine ApS. I forbindelse med stiftelsen skulle selskabet indbetale selskabskapitalen på 50.000 kr. til en klientkonto hos Advokat, og da man den 18. maj 2018 modtog bekræftelsen på indbetalingen fra advokaten, gik Person ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og bekræftede, at kapi-talen var til stede, og Armine ApS fik herefter et cvr. nr. På hjemmesiden satte han kryds i rubrikken ”kontant i pengeinstitut” , og han godkendte som revisor, at kapitalen var til stede. Han kunne ikke som revisor skrive, at pengene var på en klientkonto hos en advokat. Alle stiftelsesdokumenter blev herefter sendt til Armine ApS´s bank, og de 50.000 kr. blev herefter overført fra Advokats klientkonto til selskabets konto. Grunden til, at de på daværende tids-punkt brugte Advokats klientkonto var, at bankerne ikke kunne lave stif-telseskonti for selskaber, før selskabet havde fået et cvr. nr. fra Erhvervsstyrel-sen. Person har ikke haft noget at gøre med udarbejdelsen af resultatop-gørelsen, som bl.a. viser, at Armine ApS den 1. oktober 2019 havde et under-skud på 243.608 kr. og en negativ egenkapital på 193.608,46 kr. Da hans firma fik henvendelserne af 15. februar 2019 og 11. juni 2019 fra Erhvervsstyrelsen, blev der svaret på de stilede spørgsmål, og det blev herunder bekræftet, at ind-skudskapitalen var blevet indbetalt til Advokat. Der blev i den forbindelse til styrelsen sendt dokumentation for indbetalingen til Advokat og dokumentation for overførslen af de 50.000 kr. fra Advokat til selskabets bankkonto. Omkring den 30. august 2019 talte han med Sagsøger 2 om henvendelsen af Erhvervsstyrelsen, og Sagsøger 2 oplyste bl.a., at Armine ApS også havde fået en tilsvarende henvendelse fra Erhvervsstyrelsen om den manglende dokumentation. Person sagde til Sagsøger 2, at hans revi-sionsfirma havde sendt al dokumentation til Erhvervsstyrelsen. Inden denne samtale omkring den 30. august 2019 havde han ikke talt med Sagsøger 2 eller andre fra Armine ApS om indskudskapitalen. Person drøftede spørgsmålet om en mulig tvangsopløsning med revisionsfirmaets advokat, som gav udtryk for den opfattelse, at tvangsopløsning af Armine ApS på det foreliggende grundlag var urealistisk, og han mener, at han herefter ikke foretog sig yderligere i for-hold til Amine ApS. Parternes synspunkter Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i påstandsdokumentet anført: / 4 ”… ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte ved sin forkerte registrering af selskabet har påført sagsøgerne et direkte tab på kr. 130.000 kr., der kan opgøres til den tabte indskudskapital på kr. 50.000, samt en opgjort kautionsforpligtelse på kr. 80.000 i alt kr. 130.000 kr. Da der i sagen både skal diskuteres ansvarsgrundlag og erstatningsop- gørelse, er påstandsdokumentet opdelt i overensstemmelse hermed. ANSVARSGRUNDLAGET: Godkendte revisorer er et selskab, hvor medarbejderne der leder fir-maet besidder særlige kompetencer indenfor selskabsret og regnskabs-ret, og der er derfor også særlige krav til de personer der leder en sådan firma både med hensyn til uddannelsen og den måde selskabet bliver drevet på. I forhold til ansvarsgrundlaget gøres det gældende, er det ubestridt, at det var sagsøgte der stod for registreringen af selskabet, og dermed også var ansvarlig for at registreringen blev foretaget korrekt. Sagsøgte er som registeret revisor underlagt et skærpet culpaansvar, idet sagsøgte i kraft af sine egenskab som registreret revisor fremstår som en person, der har specialist i alt med selskaber og regnskab. Det var sagsøgte der forestod oprettelsen og registeringen hos Er- hvervsstyrelsen og sagsøgerne havde ingen indflydelse på dette, idet sagsøgerne netop benyttede en godkendt revisor for at sikre, at selska-bet blev registreret korrekt. Det er derfor ubestridt, at det var sagsøgte der besad den viden og erfa- ring der gjorde, at sagsøgte fik opgaven med at oprette og registrere sel- skabet for sagsøgerne. Det er i den forbindelse underordnet hvornår selskabskapitalen blev indbetalt, da det er ubestridt at selskabskapita-len blev indbetalt. Sagsøgte indtastede i forbindelse med registreringen af selskabet for-kerte oplysningerne omkring tilstedeværelsen af selskabskapitalen, da denne ikke blev registeret som værende indbetalt på en klient konto hos en advokat, hvilket den var, men derimod på selskabets bankkonto i et pengeinstitut. / 5 Videre oplyste sagsøgte, jf. sagens bilag 1, at det ikke vil skade kun-derne herunder sagsøgerne, at der var blevet lavet en fejl i forbindelse med sagsøgtes oprettelse af selskabet. Sagsøgte har dermed erkendt, at der var begået en fejl, men at det ingen betydning ville have for kunderne herunder sagsøgerne. I forhold til påstanden om egen skyld, skal det bemærkes, at sagsøgerne da de fik henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen straks rettede henven-delse til sagsøgte jf. sagens bilag 1, hvorfor påstanden om egen skyld må afvises. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte som godkendt revisorfirma er underlagt et skærpet cupla ansvar. Det gøres ligeledes gældende, at der er en fejl, at selskabskapitalens tilstedeværelse blev registreret forkert, og der er en direkte sammenhæng mellem den fejlagtige registrering af selskabets kapital og tvangsopløsningen og den efterfølgende konkurs. Der gøres supplerende gældende at sagsøgte som godkendt revisor virksomhed må påregne, at en forkert registrering af selskabskapitalen ved oprettelse af et selskab betyder, at selskabet bliver sendt til tvangs- opløsning og efterfølgende en eventuel konkurs, da det er en afgørende betingelse for at oprettet et ApS, at der er indbetalt en selskabskapital. OPGØRELSE AF TABET: Sagsøger kan dokumentere sit tab, i form af sagens bilag 2 og C, hvoraf det fremgår, at Advokat har modtaget selskabskapitalen på kr. 50.000 og sagens bilag 7, hvoraf det fremgår, at kautionsforplig-telsen for sagsøger 2, blev realiseret med kr. 88.194,79. I forhold til det personlige tab, er det således ubestridt, at sagsøgerne mistede alle de kr. 130.000 kr., da indbetalingen for selskabet kom fra sagsøgerne, og at kautionsforpligtelsen også blev realiseret, fordi kasse- kreditten som sagsøger 2 havde kautioneret for, blev opsagt som følge af selskabets likvidation og efterfølgende konkurs. Sagsøgerne har således dokumenteret deres tab. …” Sagsøgte ApS har i påstandsdokumentet anført: ”… / 6 ANBRINGENDER Til støtte for Sagsøgte ApS' (herefter ”Revisionsfirmaet”) fri- findelsespåstand, gøres det overordnet gældende, at Sagsøger 1's og Sagsøger 2's (herefter ”Sagsøgerne”) ikke tilnærmelsesvist har løftet bevisbyrden for, at det erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Det gøres således gældende, at såvel sagens faktuelle og retlige om- stændigheder gennemgående ikke er dokumenteret af Sagsøgerne. I overensstemmelse med ovenstående er systematikken for påstandsdo- kumentet nærmere, at hver af de erstatningsretlige betingelser, der skal være opfyldt for at Revisionsfirmaet kan ifalde et erstatningsansvar, vil blive gennemgået nedenfor. På baggrund heraf gøres det gældende, at Sagsøgernes erstatningskrav er udokumenteret i en sådan grad, at Revisionsfirmaet skal frifindes fuldt ud. 1 DE ERSTATNINGSRETLIGE BETINGELSER Efter retspraksis forudsætter et erstatningskrav, at følgende betingelser er opfyldt: 1 Den, som erstatningskravet gøres gældende imod, skal have foreta- get en ansvarspådragende handling. Det vil sige, at der skal fore-ligge en culpøs handling eller undladelse. 2 Den erstatningssøgende skal have lidt et tab. 3 Der skal være den fornødne årsagsforbindelse og adækvans mel-lem den erstatningssøgendes tab, og den ansvarspådragende hand-ling begået af skadevolderen. Selvom de ovenfor anførte erstatningsretlige betingelser er opfyldte, kan et eventuelt erstatningskrav bortfalde helt eller delvist. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis skadelidte har udvist egen skyld. Efter retspraksis er det den erstatningssøgende, som har bevisbyrden for, at alle de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Det er således Sagsøgerne, som har bevisbyrden for, at der i denne sag fore-ligger det/den fornødne: • Ansvarsgrundlag, jf. eksempelvis U1997.247 H, FED 2008.109 Ø og U 2012.2503 Ø og Vestre Landsrets dom i sag V.L.B-1810-12 afsagt den 24. juni 2013. / 7 • Tab, jf. eksempelvis dom afsagt den 13. september 2010 i sag nr. BS ALM1243/2009 af Retten i Hjørring/dom afsagt den 8. april 2011 i sag V. L. B-2133-10 af Vestre Landsret. • Årsagsforbindelse, jf. eksempelvis U.1997.247H, U.2014.1346H og U.2015.2075H, FED2007.13V, FED2012.96V, U.2016.567V. • Påregnelighed, jf. eksempelvis U 1977.50 H. Det gøres gældende, at Sagsøgerne ikke – som gennemgået nedenfor – har løftet bevisbyrden for, at de almindelige erstatningsretlige betingel-ser er opfyldte. 2 ANSVARSGRUNDLAG Det gøres gældende, at Sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for det nødvendige ansvarsgrundlag, herunder at Revisionsfirmaet skulle have begået ansvarspådragende fejl. Det bemærkes konkret, at Revisionsfirmaet ikke har anmeldt selskabet i Erhvervsstyrelsens IT-system, før selskabskapitalen var bekræftet over- ført til Advokat fra Advokatfirma 2, jf. bilag 2 og bilag C. Revisionsfirmaet var derfor berettiget til at antage, at stiftelseskapita-len var til stede, og at betingelserne i den dagældende selskabslov § 40, stk. 2, 1. pkt., jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., var opfyldt. Det fremhæves, at Sagsøgerne ikke har søgt et eventuelt ansvarsgrund-lag belyst ved forelæggelse for FSR Danske Revisorer, ligesom Sagsø-gerne heller ikke på anden vis har søgt ansvarsgrundlag dokumenteret, herunder ved syn og skøn. Det bestrides derfor, at der er dokumenteret det fornødne ansvars- grundlag. 3 TABET Det gøres gældende, at Sagsøgerne ikke har dokumenteret et tab. Det bestrides, at det af Sagsøgerne påberåbte tab udgør et erstatnings- retligt relevant tab, ligesom Revisionsfirmaet i alle tilfælde bestrider ta- bets størrelse. / 8 Videre gøres det gældende, at et eventuelt tab under alle omstændighe-der vil være lidt af det nu konkursramte selskab, og ikke af sagsøgerne. I tilknytning hertil gøres det gældende, at Sagsøgerne sammen eller hver for sig ikke har dokumenteret, at Sagsøger 1 og/eller Sagsøger 2 er rette sagsøger(e) for det i sagen påberåbte krav. Ydermere gøres det gældende, at eventuelle kautionsforpligtelser ikke er dokumenteret, ligesom tab relateret til kautionsforpligtelserne ikke ses dokumenteret. ... ... Det gøres gældende, at de af Sagsøgerne fremlagte bilag ikke dokumen- terer et erstatningsretligt tab. Tværtimod understøtter bilagene hver for sig og samlet Revisionsfirmaets anbringende om, at Sagsøgerne ikke har lidt et tab, som følge af den påberåbte fejl. Bilag 6 udgør en kort e-mail fra likvidator/kurator. Bilaget rejser konkret flere spørgsmål, end det besvarer. Der er fortsat ikke redegjort for grundlaget for konkursen. Kurators redegørelse i bilag 6 er i princippet begrænset til en oplysning om, at selskabet var insolvent allerede på likvidationstidspunktet. Det eneste retten af bilag 6 således kan udlede er, at de af kurator oply-ste tal ikke harmonerer med de tal (aktiver og passiver), som er oplyst af Sagsøgerne i sagen. Af bilag 6 fremgår, at selskabet på tidspunktet for likvidationen havde forfaldne gældsforpligtelser for kr. 114.735,80, samt likvide midler for kr. 2.201,31. Af stævningen fremgår, at selskabet havde gæld til leverandører samt moms/skat med i alt kr. 220.000,00. Dette skal sammenholdes med, at selskabet på tidspunktet for likvidationen tilsyneladende kun havde en likvid beholdning på kr. 2.201,31, samt en oplyst (men ikke dokumente- ret) kassekredit på kr. 145.000,00. Det gøres gældende, at varelager samt udestående fordringer (debito-rer) ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets likviditet, herun-der selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder i medfør af konkursloven. Det kan på den baggrund ikke tiltræde, som påberåbt af Sagsøgerne, at selskabet på tidspunktet for likvidationen var solvent. Tværtimod må / 9 det på baggrund af oplysningerne i sagen, sammenholdt med bilag 6, lægges til grund, at selskabet allerede på tidspunktet for likvidationen var insolvent i medfør af konkurslovens § 17. Det er endvidere noteret, at Sagsøgerne igennem sagen – blandt andet i stævningen og replikken – har oplyst en række forskellige tal relate-rende sig til selskabets postulerede aktiver og passiver. Sagsøgernes fremstilling af sagens faktuelle omstændigheder fremstår således også i denne henseende uden sammenhæng. Af e-mailen (bilag 6) fremgår afslutningsvis, at likvidator tilsynela-dende har solgt varelageret til selskabets tidligere direktører [Sagsø-gerne i denne sag]. Sagsøgerne har i sagen ikke oplyst nærmere om deres køb af varelage-ret, herunder redegjort nærmere for værdiansættelse, eller købspris. Der er ikke fremlagt en købsaftale. Sagsøgerne har desuagtet under hele skriftevekslingen i sagen valgt (heller) ikke at redegøre for dette faktum. I stævningen og i replikken har Sagsøgerne imidlertid tidligere – i direkte modstrid med bilag 6 – oplyst, at varelageret var værdiløst. Bilag 7 udgør et forsøg på en udskrift fra Nordea. Sagsøgerne har ikke redegjort nærmere for, hvad bilag 7 skal dokumentere, herunder hvilke anbringender bilaget skal understøtte. Bilaget ser derudover mærkvær- digt ud (sammenholdt med bilag 9) i forhold til både tegnsætning, manglende bogstaver mv. Det bestrides, at bilaget skal tillægges nogen form for bevisværdi. Bilag 8 består af en mailkorrespondance på tyrkisk. Bilag 9 udgør et kautionsdokument fra Nordea. Det bestrides, at bilag 9 på nogen måde kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for et erstat- ningsretligt tab. Til bilag 10 bemærkes, at bilaget i sin helhed støtter Revisionsfirmaet anbringende om, at selskabet ikke var solvent på tidspunktet for likvi- dationen, som det ellers er postuleret af Sagsøgerne. Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgerne under alle omstændigheder ikke har lidt et tab som følge af den påberåbte fejl. Under henvisning til ovenstående – samt til det faktum, at Sagsøgernes øvrige bilag heller ikke tilnærmelsesvist udgør dokumentation for det påberåbte ”tab” – gøres det gældende, at Sagsøgerne ikke har løftet be- / 10 visbyrden for, at Sagsøgerne har lidt et erstatningsberettigende tab i sa- gen. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at Sagsøgerne har undladt at besvare Revisionsfirmaet opfordring C, D og E, der er fremsat i duplik- ken. Det gøres gældende, at den manglende besvarelse skal tillægges processuel skadevirkning. 4 ÅRSAGSFORBINDELSE Sagsøgerne har i sagen ikke redegjort for det nødvendige og tilstrække- lige begivenhedsforløb, endsige redegjort for det påberåbte grundlag for det opgjorte tab. Sagsøgerne har – karakteristisk for sagen i sin helhed – redegjort for grundlaget for selskabets konkurs, herunder hvilke aktiver og passiver, der var i selskabet, ved at fremsætte og fremlægge en række indbyrdes modstridende oplysninger. Der henvises herved i sin helhed til gennemgangen af tabet ovenfor. Det gøres følgelig gældende, at Sagsøgerne heller ikke tilnærmelsesvist har løftet bevisbyrden for den fornødne årsagssammenhæng, herunder at der er årsagsforbindelse mellem det påberåbte tab og Revisionsfirma-ets handlinger/undladelser. 5 MANGLENDE ADÆKVANS/PÅREGNELIGHED Det bestrides afslutningsvist, at Sagsøgerne har dokumenteret den for- nødne adækvans/påregnelighed mellem Revisionsfirmaet handlinger og Sagsøgernes ”tab” . 6 EGEN SKYLD Det må lægges til grund, at Sagsøgerne undlod at reagere på Erhvervs- styrelsens henvendelse af 30. august 2019 vedrørende dokumentation for, at selskabskapitalen var til stede hos selskabet på stiftelsestidspunk-tet. Revisionsfirmaet gør henset hertil gældende, at Sagsøgerne under alle omstændigheder har fortabt sit eventuelle erstatningskrav som følge af udvist egen skyld. Subsidiært gøres det gældende, at kravet skal nedsættes. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. / 11 Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at Sagsøgte ApS havde påtaget sig arbejdet med at registrere stiftelsen af Armine ApS, og efter indholdet af Erhvervsstyrelsens skrivelse af 30. august 2019 til Armine ApS finder retten, at det kan lægges til grund, at Erhvervsstyrelsens den 15. februar 2019 og den 11. juni 2019 anmodede revisionsformaet, om at indsende dokumentation for, at selskabskapitalen var til stede på stifteltestidspunktet, og da styrelsen ikke modtog disse oplysninger, herefter gav revisionsformaet frist til den 1. august 2019 på indsendelse af dokumentationen. Det lægges endvide-re til grund, at revisionsfirmaet ikke indsendte fornøden dokumentation, og at Armine ApS herefter blev tvangsopløst efter selskabslovens § 226, jf. § 17, stk. 2. På dette grundlag finder retten, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har løftet bevisbyrden for, at revisionsfirmaet på en ansvarspådragende måde var med-virkende til, at Armine ApS blev tvangsopløst. Spørgsmålet er herefter om Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har løftet bevis-byrden for, at de personligt som følge af tvangsopløsningen tabte et beløb på 50.000 kr., som i forbindelse med stiftelsen af Armine ApS blev indbetalt til Advokat og tabte 70.000 kr. i forbindelse med en kautionsforplig-telse, herunder om der er årsagsforbindelse mellem revisionsfirmaets handlin-ger og det påståede samlede tab på 120.000 kr. Efter indholdet af den af Sagsøger 2 udarbejdede resultatopgørelse af 10. oktober 2019 med balance, sammen-holdt med kurators redegørelse efter konkurslovens § 125, stk. 4, vedrørende Armine ApS under konkurs, finder retten, at anpartsselskabets økonomiske stilling den 10. oktober 2019 var af en sådan karakter, at det ikke er godtgjort, at der er årsagsforbin-delse mellem revisionsfirmaets fejl og det påståede tab. Som følge heraf frifindes revisionsfirmaet for kravet om betaling af 120.000 kr. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af revisionsfirmaets advokatudgift med 28.000 kr. Revisionsfirmaet er momsre- gistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte ApS frifindes. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 skal til Sagsøgte ApS skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 28.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / /	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 17.december 2021 Sag BS-39280/2020-KBH <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> (advokat Torben Dyring Kledal) mod <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> (advokat Leo Jantzen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 8. oktober 2020. Sagen drejer sig om rådgiveransvar i forbindelse med oprettelse 0g registrering af et anpartsselskab. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> til <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> betaler 120.000,00 kr. med procesrente fra den 8. oktober 2020. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Forklaringer 2 Der er under sagen afgiver forklaringer af <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> har forklaret; at ham sammen med <anonym>Sagsøger 2</anonym> stiftede Armine ApS for at importere frosne kager fra Tyrkiet og sælge dem til fodservice. De ansatte <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> til at stifte selskabet 0g overførte 50.000 kr. til en advokat, som revisionsfirmaet anviste. Selskabet blev herefter registreret og fik et cvr. nr. De fík alle nødvendige myndighedsgodkendelser, herunder sporbarhedsgodkendelse; så myndighederne i givet fald kunne følge kagerne fra bageriet i Tyrkiet til forbrugerne. Salget gik godt. De hørte ikke no-get om problemerne med anpartskapitalen; før de fik brevet af 30. august 2019 fra Erhvervsstyrelsen: De rettede straks henvendelse til revisionsfimmaet; og da de den 6. september 2019 fik det beroligende svar på deres mail af den 1. sep-tember 2019, foretog de sig ikke mere. Det næste der skete var; at der den 9. ok-tober 2019 kom to personer fra <anonym>Advokatfirma 1</anonym> og lukkede Armine ApS samme dag. De tog nu igen kontakt til det sagsøgte revisionsfirma; men der kom ikke noget svar. Som følge af likvidationen soppede deres største kunde Inco samarbejdet med Armine ApS. De fik kontakt med likvidator om køb af varelageret; som de overtog for ca. 25.000 kr:, men på grund af problemer med udløbsdatoen, hvor de frosne kager skulle havde været solgt inden 6 måneder og problemer med sporbarheden; viste varelageret sig at være værdiløst. De fík at vide fra likvidator; at Armine ApS på grund af tvangsopløsningen ikke kunne vågne op igen; og selskabet gik herefter konkurs. På grund af konkursen måtte de indfri kautionsforpligtelsen på 70.000 kr. Beløbet er betalt i afdrag; 0g den 1.juli 2021 har de betalt de sidste afdrag på 10.000 kr. Da de startede Ar-mine ApS, måtte de kautionere for de 70.000 kr. for at få en kassekredit. Han kan ikke huske, om de fík en slutafregning med opgørelse af kautionsforpligtel-sen fra Nordea. Bilag 3 er en opgørelse; der blev lavet omkring den 9. oktober 2019, som viser salgspris og kostpris for varelageret på dette tidspunkt;. Priserne er under forudsætning af korrekt opbevaring, sporbarhed og salg inden 6 må-neder: Resultatopgørelsen pr. 10. oktober 2019 blev lavet af <anonym>Sagsøger 2</anonym> Den er nok blevet lavet for at undgå tvangsopløsning: Han mener; at deres daværende advokat prøvede at kære beslutningen om tvangsopløsningen til Østre Lands-ret. <anonym>Sagsøger 2</anonym> har forklaret; at hans funktion i Ammine ApS bl.a. var at tage sig af regnskab og bogføring. Det er rigtigt, som forklaret af <anonym>Sagsøger 1</anonym> at de ikke kendte noget til problemerne vedrørende indskudskapitalen før den 30. august 2019,da de fik henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen. Det er ham; <anonym>Sagsøger 2</anonym> der har lavet resultatopgørelsen af 10. oktober 2019 efter anmodning fra likvidator; Før stiftelsen af Armine ApS, var det <anonym>Enkeltmandsvirksomhed</anonym> der im-porterede de frosne kager fra Tyrkiet. Armine ApS overtog <anonym>Enkeltmandsvirksomheds</anonym> va- relager pr. den 1.januar 2019, 0g gældsposten på 314.556,70 kr. opstod på 3 denne måde. Gældsposten på 69.082 kr: til Rella Cake; stammer fra køb af kager på kredit hos Rella Cake i Tyrkiet. For at Armine ApS kunne få en kassekredit hos Nordea med virkning fra den 1.januar 2019, var det nødvendigt; at han 0g <anonym>Sagsøger 1</anonym> kautionerede for de 70.000 kr. Efterfølgende kom der en yderligere en kautionsforpligtelse på 130.000 kr. <anonym>Person</anonym> for forklaret, at han er registreret revisor 0g er direktør 0g eneejer af sagsøgte. Det er rigtigt, at sagsøgte blev antaget til at ordne papirarbejdet ved stiftelsen af Armine ApS. I forbindelse med stiftelsen skulle selskabet indbetale selskabskapitalen på 50.000 kr. til en klientkonto hos <anonym>Advokat</anonym> og da man den 18. maj 2018 modtog bekræftelsen på indbetalingen fra advokaten; gik <anonym>Person</anonym> ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og bekræftede, at kapi-talen var til stede, 0g Armine ApS fik herefter et cvr; nr: På hjemmesiden satte han kryds i rubrikken "kontant i pengeinstitut? og han godkendte som revisor; at kapitalen var til stede. Han kunne ikke som revisor skrive; at pengene var på en klientkonto hos en advokat. Alle stiftelsesdokumenter blev herefter sendt til Armine ApS's bank; 0g de 50.000 kr. blev herefter overført fra <anonym>Advokats</anonym> klientkonto til selskabets konto. Grunden til, at de på daværende tids-punkt brugte <anonym>Advokats</anonym> klientkonto var; at bankerne ikke kunne lave stif-telseskonti for selskaber; før selskabet havde fået et cvr: nr fra Erhvervsstyrel-sen. <anonym>Person</anonym> har ikke haft noget at gøre med udarbejdelsen af resultatop-gørelsen; som bl.a. viser; at Armine ApS den 1. oktober 2019 havde et under-skud på 243.608 kr: og en negativ egenkapital på 193.608,46 kr. Da hans firma fik henvendelserne af 15. februar 2019 og 11.juni 2019 fra Erhvervsstyrelsen; blev der svaret på de stilede spørgsmål, og det blev herunder bekræftet, at ind-skudskapitalen var blevet indbetalt til <anonym>Advokat</anonym> Der blev i den forbindelse til styrelsen sendt dokumentation for indbetalingen til <anonym>Advokat</anonym> og dokumentation for overførslen af de 50.000 kr. fra <anonym>Advokat</anonym> til selskabets bankkonto. Omkring den 30. august 2019 talte han med <anonym>Sagsøger 2</anonym> om henvendelsen af Erhvervsstyrelsen; 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> oplyste bl.a. 9 at Armine ApS også havde fået en tilsvarende henvendelse fra Erhvervsstyrelsen om den manglende dokumentation. <anonym>Person</anonym> sagde til <anonym>Sagsøger 2</anonym> at hans revi-sionsfirma havde sendt al dokumentation til Erhvervsstyrelsen. Inden denne samtale omkring den 30. august 2019 havde han ikke talt med <anonym>Sagsøger 2</anonym> eller andre fra Armine ApS om indskudskapitalen. <anonym>Person</anonym> drøftede spørgsmålet om en mulig tvangsopløsning med revisionsfirmaets advokat, som gav udtryk for den opfattelse; at tvangsopløsning af Armine ApS på det foreliggende grundlag var urealistisk, og han mener, at han herefter ikke foretog sig yderligere i for-hold til Amine ApS. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger 1</anonym> og <anonym>Sagsøger 2</anonym> har i påstandsdokumentet anført: /4 ”… ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte ved sin forkerte registrering af selskabet har påført sagsøgerne et direkte tab på kr. 130.000 kr ., der kan opgøres til den tabte indskudskapital på kr . 50.000, samt en opgjort kautionsforpligtelse på kr . 80.000 i alt kr . 130.000 kr . Da der i sagen både skal diskuteres ansvarsgrundlag og erstatningsop- gørelse, er påstandsdokumentet opdelt i overensstemmelse hermed. ANSV ARSGRUNDLAGET : Godkendte revisorer er et selskab, hvor medarbejderne der leder fir -maet besidder særlige kompetencer indenfor selskabsret og regnskabs-ret, og der er derfor også særlige krav til de personer der leder en sådan firma både med hensyn til uddannelsen og den måde selskabet bliver drevet på. I forhold til ansvarsgrundlaget gøres det gældende, er det ubestridt, at det var sagsøgte der stod for registreringen af selskabet, og dermed også var ansvarlig for at registreringen blev foretaget korrekt. Sagsøgte er som registeret revisor underlagt et skærpet culpaansvar , idet sagsøgte i kraft af sine egenskab som registreret revisor fremstår som en person, der har specialist i alt med selskaber og regnskab. Det var sagsøgte der forestod oprettelsen og registeringen hos Er - hvervsstyrelsen og sagsøgerne havde ingen indflydelse på dette, idet sagsøgerne netop benyttede en godkendt revisor for at sikre, at selska-bet blev registreret korrekt. Det er derfor ubestridt, at det var sagsøgte der besad den viden og erfa- ring der gjorde, at sagsøgte fik opgaven med at oprette og registrere sel- skabet for sagsøgerne. Det er i den forbindelse underordnet hvornår selskabskapitalen blev indbetalt, da det er ubestridt at selskabskapita-len blev indbetalt. Sagsøgte indtastede i forbindelse med registreringen af selskabet for -kerte oplysningerne omkring tilstedeværelsen af selskabskapitalen, da denne ikke blev registeret som værende indbetalt på en klient konto hos en advokat, hvilket den var , men derimod på selskabets bankkonto i et pengeinstitut. 5 Videre oplyste sagsøgte, jf. sagens bilag 1, at det ikke vil skade kun-derne herunder sagsøgerne, at der var blevet lavet en fejl i forbindelse med sagsøgtes oprettelse af selskabet. Sagsøgte har dermed erkendt; at der var begået en fejl, men at det ingen betydning ville have for kunderne herunder sagsøgerne. I forhold til påstanden om egen skyld, skal det bemærkes, at sagsøgerne da de fik henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen straks rettede henven-delse til sagsøgte jf. sagens bilag 1, hvorfor påstanden om egen skyld må afvises. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte som godkendt revisorfirma er underlagt et skærpet cupla ansvar; Det gøres ligeledes gældende; at der er en fejl, at selskabskapitalens tilstedeværelse blev registreret forkert, og der er en direkte sammenhæng mellem den fejlagtige registrering af selskabets kapital og tvangsopløsningen og den efterfølgende konkurs. Der gøres supplerende gældende at sagsøgte som godkendt revisor virksomhed må påregne, at en forkert registrering af selskabskapitalen ved oprettelse af et selskab betyder; at selskabet bliver sendt til tvangs - opløsning 0g efterfølgende en eventuel konkurs; da det er en afgørende betingelse for at oprettet et ApS, at der er indbetalt en selskabskapital. OPGØRELSE AF TABET: Sagsøger kan dokumentere sit tab, i form af sagens bilag 2 og C, hvoraf det fremgår; at <anonym>Advokat</anonym> har modtaget selskabskapitalen på kr. 50.000 0g sagens bilag 7, hvoraf det fremgår; at kautionsforplig-telsen for sagsøger 2, blev realiseret med kr. 88.194,79 . I forhold til det personlige tab, er det således ubestridt; at sagsøgerne mistede alle de kr: 130.000 kr. 9 da indbetalingen for selskabet kom fra sagsøgerne, 0g at kautionsforpligtelsen også blev realiseret, fordi kasse- kreditten som sagsøger 2 havde kautioneret for, blev opsagt som følge af selskabets likvidation og efterfølgende konkurs. Sagsøgerne har således dokumenteret deres tab. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har i påstandsdokumentet anført: 99 ANBRINGENDER Til støtte for <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> (herefter "Revisionsfirmaet?) fri- findelsespåstand, gøres det overordnet gældende; at <anonym>Sagsøger 1's</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> (herefter "Sagsøgerne?) ikke tilnærmelsesvist har løftet bevisbyrden for; at det erstatningsretlige betingelser er opfyldt:. Det gøres således gældende, at såvel sagens faktuelle og retlige om- stændigheder gennemgående ikke er dokumenteret af Sagsøgerne. I overensstemmelse med ovenstående er systematikken for 'påstandsdo - kumentet nærmere, at hver af de erstatningsretlige betingelser; der skal være opfyldt for at Revisionsfirmaet kan ifalde et erstatningsansvar; vil blive gennemgået nedenfor. På baggrund heraf gøres det gældende; at Sagsøgernes erstatningskrav er udokumenteret i en sådan grad, at Revisionsfirmaet skal frifindes fuldt ud. 1 DE ERSTATNINGSRETLIGE BETINGELSER Efter retspraksis forudsætter et erstatningskrav; at følgende betingelser er opfyldt: 1 Den, som erstatningskravet gøres gældende imod, skal have foreta - get en ansvarspådragende handling. Det vil sige; at der skal fore-ligge en culpøs handling eller undladelse. 2 Den erstatningssøgende skal have lidt et tab. 3 Der skal være den fornødne årsagsforbindelse og adækvans mel-lem den erstatningssøgendes tab, 0g den ansvarspådragende hand-ling begået af skadevolderen. Selvom de ovenfor anførte erstatningsretlige betingelser er opfyldte, kan et eventuelt erstatningskrav bortfalde helt eller delvist. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis skadelidte har udvist egen skyld. Efter retspraksis er det den erstatningssøgende, som har bevisbyrden for, at alle de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt:. Det er således Sagsøgerne, som har bevisbyrden for, at der i denne sag fore-ligger det/den fornødne: Ansvarsgrundlag jf. eksempelvis U1997.247 H, FED 2008.109 Ø 0g U 2012.2503 Ø og Vestre Landsrets dom i sag VLB-1810-12 afsagt den 24. juni 2013. Tab, jf. eksempelvis dom afsagt den 13. september 2010 i sag nr. BS ALM1243/2009 af Retten i Hjørringldom afsagt den 8. april 2011 i sag V.L. B-2133-10 af Vestre Landsret. Årsagsforbindelse jf. eksempelvis U.1997.247H, U.2014.1346H 0g U.2015.2075H, FED2007.13V, FED2012.96V, U.2016.567V. Påregnelighed, jf. eksempelvis U 1977.50 H. Det gøres gældende; at Sagsøgerne ikke ~som gennemgået nedenfor har løftet bevisbyrden for; at de almindelige erstatningsretlige betingel-ser er opfyldte. 2 ANSVARSGRUNDLAG Det gøres gældende; at Sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for det nødvendige ansvarsgrundlag herunder at Revisionsfirmaet skulle have begået ansvarspådragende fejl. Det bemærkes konkret; at Revisionsfirmaet ikke har anmeldt selskabet i Erhvervsstyrelsens IT-system; før selskabskapitalen var bekræftet over- ført til <anonym>Advokat</anonym> fra <anonym>Advokatfirma 2</anonym> jf. bilag 2 0g bilag C Revisionsfirmaet var derfor berettiget til at antage; at stiftelseskapita-len var til stede, 0g at betingelserne i den dagældende selskabslov $ 40, stk. 2, 1. pkt., jf. $ 33, stk. 1, 1. pkt., var opfyldt. Det fremhæves, at Sagsøgerne ikke har søgt et eventuelt ansvarsgrund-lag belyst ved forelæggelse for FSR Danske Revisorer; ligesom Sagsø-gerne heller ikke på anden vis har søgt ansvarsgrundlag dokumenteret; herunder ved syn og skøn. Det bestrides derfor; at der er dokumenteret det fornødne ansvars - grundlag. 3 TABET Det gøres gældende; at Sagsøgerne ikke har dokumenteret et tab . Det bestrides; at det af Sagsøgerne påberåbte tab udgør et erstatnings - retligt relevant tab, ligesom Revisionsfirmaet i alle tilfælde bestrider ta- bets størrelse. 8 Videre gøres det gældende; at et eventuelt tab under alle omstændighe-der vil være lidt af det nu konkursramte selskab, og ikke af sagsøgerne. I tilknytning hertil gøres det gældende; at Sagsøgerne sammen eller hver for sig ikke har dokumenteret; at <anonym>Sagsøger 1</anonym> ogleller <anonym>Sagsøger 2</anonym> er rette sagsøger(e) for det i sagen påberåbte krav. Ydermere gøres det gældende; at eventuelle kautionsforpligtelser ikke er dokumenteret; ligesom tab relateret til kautionsforpligtelserne ikke ses dokumenteret. Det gøres gældende; at de af Sagsøgerne fremlagte bilag ikke dokumen - terer et erstatningsretligt tab . Tværtimod understøtter bilagene hver for sig 0g samlet Revisionsfirmaets anbringende om, at Sagsøgerne ikke har lidt et tab, som følge af den påberåbte fejl. Bilag 6 udgør en kort e-mail fra likvidatorlkurator. Bilaget rejser konkret flere spørgsmål; end det besvarer. Der er fortsat ikke redegjort for grundlaget for konkursen. Kurators redegørelse i bilag 6 er i princippet begrænset til en oplysning om, at selskabet var insolvent allerede på likvidationstidspunktet. Det eneste retten af bilag 6 således kan udlede er, at de af kurator oply-ste tal ikke harmonerer med de tal (aktiver og passiver), som er oplyst af Sagsøgerne i sagen. Afbilag 6 fremgår; at selskabet på tidspunktet for likvidationen havde forfaldne gældsforpligtelser for kr: 114.735,80, samt likvide midler for kr: 2.201,31. Af 'stævningen fremgår; at selskabet havde gæld til leverandører samt momslskat med i alt kr: 220.000,00. Dette skal sammenholdes med, at selskabet på tidspunktet for likvidationen tilsyneladende kun havde en likvid beholdning på kr: 2.201,31, samt en oplyst (men ikke dokumente - ret) kassekredit på kr: 145.000,00. Det gøres gældende; at varelager samt udestående fordringer (debito-rer) ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets likviditet; herun-der selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser; efterhånden som de forfalder i medfør af konkursloven: Det kan på den baggrund ikke tiltræde; som påberåbt af Sagsøgerne; at selskabet på tidspunktet for likvidationen var solvent. Tværtimod må /9 det på baggrund af oplysningerne i sagen, sammenholdt med bilag 6, lægges til grund, at selskabet allerede på tidspunktet for likvidationen var insolvent i medfør af konkurslovens § 17. Det er endvidere noteret, at Sagsøgerne igennem sagen – blandt andet i stævningen og replikken – har oplyst en række forskellige tal relate-rende sig til selskabets postulerede aktiver og passiver . Sagsøgernes fremstilling af sagens faktuelle omstændigheder fremstår således også i denne henseende uden sammenhæng. Af e-mailen (bilag 6) fremgår afslutningsvis, at likvidator tilsynela-dende har solgt varelageret til selskabets tidligere direktører [Sagsø-gerne i denne sag]. Sagsøgerne har i sagen ikke oplyst nærmere om deres køb af varelage-ret, herunder redegjort nærmere for værdiansættelse, eller købspris. Der er ikke fremlagt en købsaftale. Sagsøgerne har desuagtet under hele skriftevekslingen i sagen valgt (heller) ikke at redegøre for dette faktum. I stævningen og i replikken har Sagsøgerne imidlertid tidligere – i direkte modstrid med bilag 6 – oplyst, at varelageret var værdiløst. Bilag 7 udgør et forsøg på en udskrift fra Nordea . Sagsøgerne har ikke redegjort nærmere for , hvad bilag 7 skal dokumentere, herunder hvilke anbringender bilaget skal understøtte. Bilaget ser derudover mærkvær - digt ud (sammenholdt med bilag 9) i forhold til både tegnsætning, manglende bogstaver mv . Det bestrides, at bilaget skal tillægges nogen form for bevisværdi. Bilag 8 består af en mailkorrespondance på tyrkisk. Bilag 9 udgør et kautionsdokument fra Nordea . Det bestrides, at bilag 9 på nogen måde kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for et erstat- ningsretligt tab. Til bilag 10 bemærkes, at bilaget i sin helhed støtter Revisionsfirmaet anbringende om, at selskabet ikke var solvent på tidspunktet for likvi- dationen, som det ellers er postuleret af Sagsøgerne. Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgerne under alle omstændigheder ikke har lidt et tab som følge af den påberåbte fejl. Under henvisning til ovenstående – samt til det faktum, at Sagsøgernes øvrige bilag heller ikke tilnærmelsesvist udgør dokumentation for det påberåbte ”tab” – gøres det gældende, at Sagsøgerne ikke har løftet be- /10 visbyrden for , at Sagsøgerne har lidt et erstatningsberettigende tab i sa- gen. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at Sagsøgerne har undladt at besvare Revisionsfirmaet opfordring C, D og E, der er fremsat i duplik- ken. Det gøres gældende, at den manglende besvarelse skal tillægges processuel skadevirkning. 4 ÅRSAGSFORBINDELSE Sagsøgerne har i sagen ikke redegjort for det nødvendige og tilstrække- lige begivenhedsforløb, endsige redegjort for det påberåbte grundlag for det opgjorte tab. Sagsøgerne har – karakteristisk for sagen i sin helhed – redegjort for grundlaget for selskabets konkurs, herunder hvilke aktiver og passiver , der var i selskabet, ved at fremsætte og fremlægge en række indbyrdes modstridende oplysninger . Der henvises herved i sin helhed til gennemgangen af tabet ovenfor . Det gøres følgelig gældende, at Sagsøgerne heller ikke tilnærmelsesvist har løftet bevisbyrden for den fornødne årsagssammenhæng, herunder at der er årsagsforbindelse mellem det påberåbte tab og Revisionsfirma-ets handlinger/undladelser . 5 MANGLENDE ADÆKV ANS/PÅREGNELIGHED Det bestrides afslutningsvist, at Sagsøgerne har dokumenteret den for - nødne adækvans/påregnelighed mellem Revisionsfirmaet handlinger og Sagsøgernes ”tab” . 6EGEN SKYLD Det må lægges til grund, at Sagsøgerne undlod at reagere på Erhvervs- styrelsens henvendelse af 30. august 2019 vedrørende dokumentation for , at selskabskapitalen var til stede hos selskabet på stiftelsestidspunk-tet. Revisionsfirmaet gør henset hertil gældende, at Sagsøgerne under alle omstændigheder har fortabt sit eventuelle erstatningskrav som følge af udvist egen skyld. Subsidiært gøres det gældende, at kravet skal nedsættes. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. 11 Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> havde påtaget sig arbejdet med at registrere stiftelsen af Armine ApS; 0g efter indholdet af Erhvervsstyrelsens skrivelse af 30. august 2019 til Armine ApS finder retten; at det kan lægges til grund, at Erhvervsstyrelsens den 15. februar 2019 og den 11.juni 2019 anmodede revisionsformaet, om at indsende dokumentation for, at selskabskapitalen var til stede på stifteltestidspunktet; og da styrelsen ikke modtog disse oplysninger; herefter gav revisionsformaet frist til den 1. august 2019 på indsendelse af dokumentationen Det lægges endvide-re til grund, at revisionsfirmaet ikke indsendte fornøden dokumentation; og at Armine ApS herefter blev tvangsopløst efter selskabslovens $ 226,jf. $ 17, stk. 2. På dette grundlag finder retten; at <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> har løftet bevisbyrden for; at revisionsfirmaet på en ansvarspådragende måde var med-virkende til, at Armine ApS blev tvangsopløst. Spørgsmålet er herefter om <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> har løftet bevis-byrden for, at de personligt som følge af tvangsopløsningen tabte et beløb på 50.000 kr., som i forbindelse med stiftelsen af Armine ApS blev indbetalt til <anonym>Advokat</anonym> 0g tabte 70.000 kr. i forbindelse med en kautionsforplig-telse; herunder om der er årsagsforbindelse mellem revisionsfirmaets handlin-ger og det påståede samlede tab på 120.000 kr. Efter indholdet af den af <anonym>Sagsøger 2</anonym> udarbejdede resultatopgørelse af 10. oktober 2019 med balance; sammen-holdt med kurators redegørelse efter konkurslovens $ 125, stk. 4, vedrørende Armine ApS under konkurs, finder retten; at anpartsselskabets økonomiske stilling den 10. oktober 2019 var af en sådan karakter; at det ikke er godtgjort; at der er årsagsforbin-delse mellem revisionsfirmaets fejl og det påståede tab. Som følge heraf frifindes revisionsfirmaet for kravet om betaling af 120.000 kr. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af revisionsfirmaets advokatudgift med 28.000 kr. Revisionsfirmaet er momsre - gistreret. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> frifindes. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> skal til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 28.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens $ 8 a. / / /	22,675	23,620
1210	Sag om, hvorvidt Sagsøgte, som beskikket bistandsadvokat, har pådraget sig et erstatningsansvar overfor Sagsøger og om Erstatningsnævnet med rette har afvist Sagsøgers krav om erstatni... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Nykøbing Falster	BS-23497/2019-NYK	Almindelig civil sag	1. instans	4803/22	Almindelige emner; Erstatning uden for kontrakt; Forvaltningsret;		Sagsøgte - Erstatningsnævnet; Advokat - Kristian Svith; Advokat - Sanne H. Christensen; Advokat - Troels Kock Nielsen;	Nej	Nej	Nej		462.923,00 kr.	/ RETTEN I NYKØBING FALSTER DOM afsagt den 26. februar 2020 Sag BS-5848/2019-NYK Sagsøger (beskikket advokat Troels Kock Nielsen) mod Sagsøgte (advokat Kristian Svith) og Sag BS-23497/2019-NYK Sagsøgte (advokat Kristian Svith) mod Erstatningsnævnet (advokat Sanne H. Christensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen BS-5848/2019-NYK er anlagt den 7. februar 2019, og sagen BS-23497/2019- NYK er anlagt den 24. maj 2019 og vedrører godtgørelse for svie og smerte og / 2 erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et overfald. Spørgsmålet om ansvars- grundlaget og adciteredes påstande om afvisning og forældelse er udskilt til delafgørelse. Vedrørende BS-5848/201-NYK: Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte, tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig over for Sagsøger, i det omfang der ikke sker dækning efter erstatnings-ansvarsloven som følge af manglende opfølgning over for Erstatningsnævnet, jf. VOL § 13, stk. 3, ved opgørelse af Sagsøgers personskadekrav. Sagsøgte, har nedlagt påstand om frifindelse. Vedrørende BS-23497/2019-NYK: Sagsøgte, har nedlagt følgende påstande: 1. Erstatningsnævnet tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers frem-satte krav om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste ikke var forældet på tidspunktet for Erstatningsnævnets afgørelse den 8. november 2018. 2. Erstatningsnævnet skal anerkende, at Erstatningsnævnets afgørelser af 8. november 2018 i sag nr. 15-520·06319 om at afslå de af Sagsøger fremsatte krav om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er ugyldige. 3. Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Erstatningsnævnet. Sagsøgte, Erstatningsnævnet, har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Sagsøger blev den 23. marts 2014 udsat for et voldeligt overfald. I forbindelse med straffesag herom blev advokat Sagsøgte beskikket som bistandsadvokat for Sagsøger. Der blev afsagt dom den 3. sep-tember 2014 og den 7. januar 2015 fremsatte advokat Sagsøgte over for Erstatningsnævnet krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørel-se for svie og smerte samt tab mén og tab af erhvervsevne. / 3 Ved Erstatningsnævnets brev af 19. februar 2015 tilkendes Sagsøger godtgørelse for svie og smerte i 14 dage. Af brevet fremgår: ”… Godtgørelse for svie og smerte Deres klient har søgt om godtgørelse for svie og smerte. Nævnet har på det foreliggende grundlag tilkendt Deres klient en skønsmæssigt fastsat godtgørelse for svie og smerte, svarende til 14 sygedage. Godtgørelsens størrelse pr. sygedag fremgår af erstatningsansvarslovens § 3 og er op- reguleret til 2014 niveau (185 kr.) efter reglerne i lovens § 15 . Til brug for nævnets behandling af Deres klients krav om godtgørelse for svie og smer-te udover de 14 sygedage, bedes Deres klients praktiserende læge udfylde vedlagte læ-geerklæring og sende den tilbage til nævnet. Lægen bedes angive i hvilken periode De-res klient har været sygemeldt alene som følge af tilskadekomsten den 23-03-2014. Det bemærkes, at det i medfør af erstatningsansvarslovens § 3 er en betingelse for at få godtgørelse for svie og smerte, at skadelidte har været syg. I medfør af erstatnings- ansvarslovens § 3, 2. pkt., kan der i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke har været syg. Deres klient skal medbringe dette brev til lægen. Udgiften til erklæringen vil blive be-talt af nævnet. Lægen bedes angive nævnets j.nr. på regningen. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste I anledning af Deres klients ansøgning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal De indsende en erklæring fra Deres klients arbejdsgiver, der bekræfter beløbets størrelse og beregning. De bedes endvidere indsende kopi af Deres klients lønsedler for de seneste tre måne-der før tilskadekomsten samt oplyse datoen for Deres klients ansættelse. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er forskellen mellem Deres klients normalløn og sygeløn/sygedagpenge. Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 2. Deres klient bedes derfor søge om sygedagpenge hos kommunen. De bedes herefter oplyse og dokumen-tere, hvilke beløb Deres klient har modtaget i sygeløn/sygedagpenge. Såfremt Deres klient ikke har mulighed for at modtage sygedagpenge fra kommunen, bedes De ind-sende afslag fra kommunen herom. I den anledning skal nævnet gøre opmærksom på, at Deres klient ville have været be-rettiget til at modtage sygedagpenge fra sin arbejdsgiver, såfremt han i de sidste 8 uger inden fraværet havde været ansat hos den pågældende og havde været beskæftiget i mindst 74 timer. Såfremt Deres klient ikke opfyldte disse betingelser, ville Deres klient have været berettiget til at modtage sygedagpenge fra kommunen, såfremt han i de / 4 sidste 26 uger inden fraværet havde været tilknyttet arbejdsmarkedet og i denne perio-de havde været beskæftiget i mindst 240 timer. Dette fremgår af §§ 30 og 32 i lovbe-kendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014 af lov om sygedagpenge. …” Det er ubestridt, at advokat Sagsøgte ikke fremsendte yderligere op-lysninger til Erstatningsnævnet. Ved brev af 29. januar 2018 fremsendte Sagsøgers nye advokat, ad-vokat Troels Kock Nielsen, en anmodning til Erstatningsnævnet om et overblik over hvilke krav, der var fremsat og i givet fald afregnet. Erstatningsnævnet gav ved brev af 7. februar 2015 advokaten aktindsigt, hvor-efter advokat Kock Nielsen anmodede om suspension af forældelsesfrister. I brev af 14. februar 2018 meddelte Erstatningsnævnet følgende ”… Nævnet kan ikke på det foreliggende grundlag meddele suspension i sagen. Nævnet kan ikke generelt bekræfte at ville suspendere forældelsesfristen for så vidt an-går krav, som burde og kunne være rejst over for nævnet. Der henvises i den forbindel-se til offererstatningslovens § 13, stk. 3, hvorefter nævnet ikke kan behandle en ansøg-ning, hvis nævnet tidligere har behandlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrø-rende samme lovovertrædelse, og det nye (eller genfremsatte) krav fremsættes mere end 2 år efter, at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmin-dre der foreligger særlige grunde. For de krav, som inden forældelsesfristens udløb er indbragt for Erstatningsnævnet, og som er under behandling ved nævnet, kan nævnet oplyse, at det af forældelseslovens § 21, stk. 2, fremgår, at forældelsesfristen tidligst udløber l år efter, at nævnet har givet meddelelse om sin afgørelse. Nævnet skal endvidere bemærke, at der tidligst indtræder forældelse et år efter Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse for så vidt angår krav, som be-ror på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse. De finder en gennemgang af nævnets praksis vedrørende offererstatningslovens § 13, stk. 3 og anmodninger om suspension i nævnets årsberetning for 2015, side 51-54. …” Den 16. februar 2018 fremsendte advokat Kock Nielsen en opgørelse af erstat- ningskravet til Erstatningsnævnet, der ved brev af 23. februar 2018 anerkendte modtagelsen og anførte: ”… / 5 Erstatningsnævnet har den 16-02-2018 modtaget Deres brev af samme dato, hvori De anmoder nævnet om at tilkende Deres klient erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tab uf erhvervsevne (differencekrav). Nævnet kan bekræfte, at sagen er genoptaget for så vidt angår disse krav. Sagen er fortsat under behandling. Den almindelige sagsbehandlingstid i nævnet varierer og udgør for tiden gennemsnit-ligt 10-12 måneder fra nævnets modtagelse af Deres henvendelse. Nævnet bemærker i øvrigt, at nævnet dags dato har anmodet Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring om akterne i Deres klients arbejdsskadesag. …” Ved afgørelse af 8. november 2018 tog Erstatningsnævnet stilling til kravene om erstatning, idet kravet om erstatning for tab af erhvervsevne blev imødekom-met, mens kravet om erstatning for yderligere svie og smerte samt tabt arbejds-fortjeneste blev afvist med følgende begrundelse. I afgørelsen anføres blandt andet: ”… Din klient har søgt om genoptagelse af kravet om godtgørelse for svie og smerte for pe-rioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 i din erstatningsopgørelse af den 16-02-2018. Nævnet har besluttet at afslå din klients ansøgning. Nævnets afslag skyldes, at ansøgningen er indgivet over 2 år efter, at din klient indså eller burde have indset eksistensen af sit krav. Nævnets afgørelse er truffet i medfør af offererstatningslovens § 13, stk. 3, hvoraf det fremgår, at nævnet ikke kan behandle en ansøgning, hvis nævnet tidligere har behand-let erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter, at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der foreligger særlige grunde. Henset til Højesterets dom i U.2013.1823H, hvor Højesteret fandt, at krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte ikke forældes successivt ef-ter forældelsesloven, og som efter nævnets vurdering kan overføres til forældelsesreg-len i offererstatningslovens § 13, finder nævnet, at den 2-årige forældelsesfrist i offerer- statningslovens § 13, stk. 3 løber fra den 19-02-2015 hvor nævnet traf afgørelse for kra-vet om godtgørelse for svie og smerte for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015. Din klients anmodning om genoptagelse af krav om godtgørelse for svie og smerte i perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 er således fremsat mere end 2 år efter, at din klient indså eller burde have indset sit krav senest den 19-02-2017. / 6 Nævnet finder ikke, at der er særlige forhold i din klients sag, som medfører, at nævnet kan se bort fra, at ansøgningen om genoptagelse af kravet om godtgørelse for svie og smerte for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 først er indgivet den 16-02-2018. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Din klient har søgt om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 23-03-2014 til den 18-10-2017 i din erstatningsopgørelse af den 16-02-2018. Ved afgørelse af 19-02-2015 meddelte nævnet afslag på erstatning for tabt arbejdsfortje-neste i perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015. Din klient har søgt om genoptagelse af kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 og fremsat krav om yderligere erstat-ning tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra den 05-02-2015 til den 18-10-2017 i din erstat-ningsopgørelse af den 16-02-2018. Nævnet har besluttet at afslå din klients ansøgning. Nævnets afslag skyldes, at ansøgningen er indgivet over 2 år efter, at din klient indså eller burde have indset eksistensen af sit krav. Nævnets afgørelse er truffet i medfør af offererstatningslovens § 13, stk. 3, hvoraf det fremgår, at nævnet ikke kan behandle en ansøgning, hvis nævnet tidligere har behand-let erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter, at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der foreligger særlige grunde. Henset til Højesterets dom i U.2013.1823H, hvor Højesteret fandt, at krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte ikke forældes successivt ef-ter forældelsesloven, og som efter nævnets vurdering kan overføres til forældelsesreg-len i offererstatningslovens § 13, finder nævnet, at den 2-årige forældelsesfrist i offerer- statningslovens § 13, stk. 3 løber fra den 19-02-2015 hvor nævnet traf afgørelse for kra-vet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015. Din klients anmodning om genoptagelse af krav erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 er således fremsat mere end 2 år efter, at din klient indså eller burde have indset sit krav den 19-02-2017 og da erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke forældes successivt så finder nævnet, at din klients efterfølgen-de fortløbende krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ligeledes er forældet. Nævnet finder ikke, at der er særlige forhold i din klients sag, som medfører, at nævnet kan se bort fra, at ansøgningen om genoptagelse af kravet om erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 først er indgivet den 16-02-2018. / 7 …” Efter afslaget rejste advokat Kock Nielsen ved brev af 25. november 2018 krav overfor advokat Sagsøgte om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Advokat Sagsøgte afviste ved brev af 28. november 2018 kravet og an-førte i den forbindelse: ”… Jeg bemærker, at i Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 fremgår det, at Erstatningsnævnets i afgørelse af 19. februar 2015 har afslået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte. Ved gennemgang af afgørelsen af 19. februar 2018 ses ikke, at der er tale om afslag på svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste, men alene, at man foreløbig har fastsat svie og smerte for 14 dage og herudover udbe-der sig yderligere oplysninger vedr. tabt arbejdsfortjeneste. Jeg har ikke på mit kontor fået oplysninger om, at sagen i øvrigt bliver afsluttet ved Erstatningsnævnet. I det sagen således ikke har været afsluttet og der ikke har været nogen afgørelse om at meddele afslag på svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste er det min vurdering, at forældelse ikke kan være indtrådt, i det sagen stedse har verseret ved Erstatningsnævnet. Således finder jeg retteligt, at Deres anmodning om genoptagelse af sag om tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte, skulle have været en anmodning om fortsat behandling af førnævnte krav. På den baggrund finder jeg, at Erstatningsnævnet bør anerkende at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte for den fulde periode. Jeg skal opfordre Dem til at forfølge dette krav. Mit kontor har i forbindelse med varetagelse af sagen haft en sag mod klients tidligere arbejdsgiver omkring udlevering af ansættelsesbevis, som klients tidligere arbejdsgiver havde forfalsket. Denne sag er efter det for mig oplyste blevet farligt mellem parterne, men jeg fik ikke inden Deres indtræden i sagen forlig omkring dette, samt de oplysnin-ger jeg skulle bruge til brug for udfærdigelse af erstatningsopgørelse. For så vidt angår Deres erstatningskrav bemærker jeg, for så vidt angår tabt arbejds-fortjeneste, at Erstatningsnævnet alene afslår erstatning for perioden 23. marts 2014 til 4. februar 2015, jeg kan ikke af Deres brev udlede, hvorfor man rejser krav udover den-ne periode. For så vidt angår svie og smerte bemærker jeg, at der tidligere er udbetalt svie og smer-te og dette beløb bør som minimum fragå i Deres erstatningsopgørelse. …” / 8 Spørgsmålene om ansvarsgrundlag, afvisning og forældelse er udskilt til sær-skilt behandling. Sagsøger er ved Civilstyrelsens brev af 11. juli 2019 meddelt fri pro-ces. Forklaringer Der er under sagen ikke afgivet forklaring af parterne. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: at der i sager med professionsansvar er et skærpet ansvarsgrundlag, at sagsøgte, som advokat, har et professionsansvar overfor sagsøger i sin sagsbehandling overfor Erstatningsnævnet, at sagsøgte ved sin adfærd (manglende opfølgning på Erstatningsnævnets skrivelse af 19. februar 2015, bilag 3) har handlet erstatningspådragende overfor sagsøger, at Offererstatningslovens § 13, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18-11-2014, finder anvendelse vedrørende tidligere anmodninger om dokumen-tation, der fremsendes senere end 2 år fra Erstatningsnævnets anmodning om supplerende oplysninger, at forældelse i.h.t. Offererstatningslovens § 13, stk. 3, indtræder 19. februar 2017, at sagsøgte burde have indhentet sagsøgers lægejournal, og/eller have foran-lediget lægeerklæring udfyldt, at dette burde være sket umiddelbart efter Erstatningsnævnets afgørelse af 19. februar 2015, bilag 3, og herefter forelagt materialet for Erstat-ningsnævnet. at der herved, allerede i april 2015 (maksimumbeløb, EAL § 3) kunne være gjort op med krav på svie og smerte godtgørelse, jf. EAL § 3, da journalop- lysningerne var fuldt tilgængelige i 2015, at sagsøgte burde have fremskaffet, og fremlagt dokumentation for sagsø-gers mistede A-indkomst, 2014, i form af arbejdsgivererklæring, og sup- / 9 plerende lønsedler, de seneste 3 måneder op til overfaldet, den 23. marts 2014, at den manglende opfølgning på Erstatningsnævnets henvendelse af 19. fe-bruar 2015 dermed har medført forældelse af sagsøgers krav på tabt ar-bejdsfortjeneste og svie og smerte godtgørelse, jf. Offererstatningslovens § 13, stk. 3, at sagsøgte, som advokat for sagsøger, burde have fulgt op på sin sagsbe-handling overfor Erstatningsnævnet, herunder eventuelt have anmodet om suspension af fristen i Offererstatningslovens § 13, stk. 3, hvis sagsøgte var af den opfattelse at der manglede oplysninger til dokumentation af sagsøgers krav, at det ikke er sket på noget tidspunkt mellem 19. februar 2019, og 7. februar 2019 (bilag 8), hvor sagsøgers nuværende advokat modtager aktindsigt i Erstatningsnævnet i sagen, at krav på tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte ikke forældes successivt, jf. U2013.1 823H, at sagsøgte dermed har pådraget sig erstatningsansvar overfor sagsøgte ved sin manglende opfølgning overfor Erstatningsnævnet. Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende: 1. I forhold til Erstatningsnævnet a. Erstatningsnævnets afvisningspåstand Det bestrides, at der er grundlag for helt eller delvist at afvise sagen mod Erstatningsnævnet. Erstatningsnævnets anbringender om, hvorfor sagen bør afvises, har væ-ret fremsat af Erstatningsnævnet i to andre sager, som undertegnede fører mod Erstatningsnævnet henholdsvis på vegne af en advokat og boet efter en advokat, der begge er blevet sagsøgt af en tidligere klient. I ingen af sa-gerne fik Erstatningsnævnet medhold i, at sagen skulle afvises. Kendelser-ne i de to sager er fremlagt som bilag 2 og 3 i sagen mod Erstatningsnæv-net, men er også medtaget i Sagsøgtes materialesamling. Erstatningsnævnets anbringender om afvisning beror på to overordnede misforståelser: / 10 - For det første den misforståelse, at Sagsøgte som udgangspunkt ikke har retlig interesse i at få prøvet sin påstand overfor Erstatningsnævnet, allere-de fordi han ikke var part i sagen. Det bestrides, at der eksisterer et sådant udgangspunkt, jf. grundlovens § 63 og f.eks. U2016.1526H, hvori Højesteret bl.a. anfører: ”Det forhold, at den person, som oplysningerne angår, ikke er part i aktindsigtssa-gen, udelukker ikke, at den pågældende kan være berettiget til få prøvet afgørelsen ved domstolene efter grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt., hvis de almindelige betin-gelser for at anlægge en retssag er opfyldt, herunder kravet om retlig interesse. ” Henset til at Erstatningsnævnets afgørelser af 8. november 2018 (bilag 14) er afgørende for sagsøgers anbringende om, at Sagsøgte har udvist an- svarspådragende adfærd, synes det klart, at Sagsøgte har en retlige in-teresse i at få prøvet, om Erstatningsnævnets afgørelser er korrekte. Kan Sagsøgte ikke det, så er han dømt på forhånd. - Erstatningsnævnets anden misforståelse består i, at Erstatningsnævnet ved sine anbringender forudsætter, at Sagsøgte i sagen mod sagsøger kan få en prøvelse af Erstatningsnævnets afgørelser. Det er imidlertid ikke tilfældet; der henvises til U2019.1616H, hvoraf det fremgår, at en forvaltningsretlig afgørelse, der ikke har karakter af en af-gørelse af en tvist mellem private parter, ikke kan anfægtes i en sag mel-lem private parter. Det synes herefter utvivlsomt, at Sagsøgte har en retlig interesse i søgs-målet mod Erstatningsnævnet, idet det er hans eneste mulighed for at va-retage sine interesser i forhold til det erstatningskrav, som sagsøger har rejst mod ham. b. Sagsøgtes påstande overfor Erstatningsnævnet Det gøres overordnet gældende, at Erstatningsnævnets afgørelser af 18. november 2018 (bilag 14) vedrørende godtgørelse for svie og smerte og er- statning for tabt arbejdsfortjeneste ugyldige. Der henvises til følgende omstændigheder: - Erstatningsnævnt har i svarskriftet anerkendt, at der er ansøgt om godtgø-relse og erstatning indenfor 2-års fristen i offererstatningslovens § 13, stk. 3. Da Erstatningsnævnets afgørelser (bilag 14) netop er begrundet med, at ”ansøgningen er indgivet over 2 år efter, at din klient indså eller burde have ind- / 11 set eksistensen af sit krav ”, har Erstatningsnævnet dermed implicit aner-kendt, at afgørelserne ikke er korrekte. Allerede derfor bør afgørelserne kendes ugyldige. Erstatningsnævnet ses ikke at have truffet afgørelse om, at der ikke retti-digt er indgivet dokumentation for det krav, som der rettidigt er ansøgt om. Erstatningsnævnet kan derfor ikke under denne retssag bruge dette anbringende som begrundelse for sine afgørelser (bilag 14). - Det bestrides herudover, at Erstatningsnævnet har hjemmel til at anvende 2- årsfristen i offererstatningslovens § 13, stk. 3 for indlevering af doku-mentation for i øvrigt rettidigt anmeldte krav. Erstatningsnævnt har i svarskriftet anerkendt, at der er ansøgt om godtgø-relse og erstatning indenfor 2-års fristen i offererstatningslovens § 13, stk. 3. Tvistepunktet er derfor, om 2-årsfristen i § 13, stk. 3 også finder anvendel-se i det tilfælde, hvor Erstatningsnævnet har bedt den skadelidte om yder-ligere oplysninger med henblik på at opgøre et erstatningskrav, som der rettidigt er ansøgt om. Det bestrides. Den for denne sag relevante version af offererstatningslovens § 13, stk. 3 (i LBKG 2014-11-18 nr. 1209) lød således: ”Stk. 3. Nævnet kan ikke behandle en ansøgning, hvis nævnet tidligere har be- handlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse og det nye krav fremsættes, mere end 2 år efter at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der foreligger særlige grunde. ” Lovens ordlyd giver dermed ikke støtte for Erstatningsnævnets anbrin-gende om, at der i bestemmelsen er hjemmel til at anvende den også i de tilfælde, hvor Erstatningsnævnet har bedt den skadelidte om yderligere oplysninger med henblik på at opgøre et erstatningskrav, som der rettidigt er ansøgt om. Offererstatningslovens § 13, stk. 3 blev indført ved lov 2011-04-28 nr. 134. Af forarbejderne dertil (LFF 2011-02-09 nr. 134) er der intet nævnt om, at § 13, stk. 3 skulle finde anvendelse også i den situation, hvor Erstat-ningsnævnet anmoder om indsendelse af yderligere oplysninger. Forarbejderne til bestemmelsen giver dermed heller ikke støtte for Erstat- ningsnævnets fortolkning af § 13, stk. 3. / 12 Det forhold, at Erstatningsnævnet efter egen praksis har anvendt § 13, stk. 3 også i de tilfælde, hvor Erstatningsnævnet har bedt den skadelidte om yderligere oplysninger med henblik på at opgøre et erstatningskrav, som der rettidigt er ansøgt om, udgør ikke en hjemmel, jf. U2018.491H, U2018.3697H og Højesterets dom af 9. december 2019. Som følge heraf bør Sagsøgte få medhold i sine påstande. ---oo0oo--- De omstændigheder, som Erstatningsnævnet har påberåbt sig, kan ikke føre til et andet resultat: - Erstatningsnævnet henviser til Offererstatningsloven med kommentarer. Kommentarerne i kommenterede lovsamlinger udgør ikke et hjemmels-grundlag, og det forhold, at Erstatningsnævnet praksis er beskrevet i Offe-rerstatningsloven med kommentarer er ikke dokumentation for, at den praksis har hjemmel. Bemærkningerne i den kommenterede offererstatningslov må – henset til hvem forfatterne er – anses som rene partsindlæg fra Erstatningsnævnets side. - Erstatningsnævnet henviser til ”hensynet bag § 13, stk. 3 ”, hvilket bl.a. er, at Erstatningsnævnet ikke skal behandle alt for gamle krav. Heller ikke dette udgør et hjemmelsgrundlag. Hensynet kan i øvrigt varetages ved, at Erstatningsnævnet fastsætter en frist efter offererstatningslovens § 14, stk. 3, jf. forarbejder til bestemmel-sen (Betænkning 751 fra 1975), hvoraf følgende fremgår: ”Stk. 3 tilsigter at undgå, at behandlingen i nævnet trækker ud på grund af ansø-gerens forhold. Medvirker han ikke til sagens oplysning, skønt han er opfordret hertil, kan nævnet afgøre sagen på det foreliggende grundlag.” Den rette fremgangsmåde for Erstatningsnævnet havde været at sætte en frist for indlevering af dokumentation, og derefter træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis fristen ikke blev overholdt, jf. Offererstat-ningslovens § 14, stk. 3. - Erstatningsnævnet anfører, at ” Ved lov nr. 486 af 30. april 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser blev § 13, stk. 3 ændret, så- / 13 ledes at det nu fremgår direkte af ordlyden, at fristen også gælder i forbindelse med nævnets dokumentationsanmodninger. ” Denne udlægning af bestemmelsens anvendelsesområde bestrides. Den nuværende § 13, stk. 3 angår efter sin ordlyd alene dokumentation, der indsendes mere end 2 år efter, at Erstatningsnævnet har truffet endelig afgørelse i sagen – dvs. behandlet samtlige de fremsatte erstatningskrav, og der således ikke længere verserer en sag hos Erstatningsnævnet. I alle andre tilfælde er det fortsat § 14, der gælder i tilfælde af, at Erstat- ningsnævnet anmoder om dokumentation. Endvidere bør det fremhæves, at der af lovforslaget til nugældende § 13, stk. 3 (LFF 2019-02-27 nr. 172) fremgår følgende: ”Det forudsættes, at nævnet i sin endelige afgørelse vil vejlede ansøgeren om, hvilke frister der gælder for fremsættelse af eventuelle yderligere krav om erstat- ning og godtgørelse vedrørende samme lovovertrædelse. Det forudsættes endvide-re, at nævnet i sin endelige afgørelse vil gøre ansøgeren opmærksom på de krav, hvor nævnet ikke har tilkendt erstatning eller godtgørelse som følge af manglende dokumentation, og hvor nævnets anmodning om (yderligere) dokumentation ikke er imødekommet af ansøgeren. Nævnet forudsættes i disse tilfælde at oplyse ansø-geren om, at nævnet kan behandle det/de pågældende krav, hvis ansøgeren inden for 2 år efter afgørelsen indsender dokumentation herfor. ” Vejledningspligten følger også af, at Erstatningsnævnet ved sin sagsbe-handling er underlagt officialprincippet, jf. Justitsministeriets kommente-rede oversigt over indkomne høringssvar af 21. februar 2019, punkt 2.9.2. Erstatningsnævnet har i denne sag ikke vejledt hverken sagsøger eller Sagsøgte om, at dokumentationen skulle indsendes indenfor 2 år, hvis Erstatningsnævnet skulle behandle kravet. Erstatningsnævnet udnyttede heller ikke mulighederne i § 14, stk. 3 for at fremme sagen, men forholdt sig blot passiv indtil sagsøgers krav – efter Erstatningsnævnets opfattelse – var forældet. Dette synes ikke at være en fremgangsmåde, der er i overensstemmelse med officialprincippet. 2. I forhold til sagsøger Det bestrides, at sagsøger har påvist et ansvarsgrundlag at gøre Sagsøgte erstatningsansvarlig på baggrund af. / 14 Sagsøgers anbringende om, hvorfor Sagsøgte har handlet ansvarspådra-gende, er baseret på, at Erstatningsnævnets afgørelser (bilag 14) om at give sagsøger afslag på godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste er lovlige/gyldige. Da Erstatningsnævnets afgørelser imidlertid er ulovlige/ugyldige på grund af manglende hjemmel, jf. det ovenfor anførte, har Sagsøgte ikke handlet ansvarspådragende overfor sagsøger. Erstatningsnævnet har i sit påstandsdokument anført følgende: 1. TIL STØTTE FOR AFVISNINGSPÅSTANDEN Principalt til støtte for afvisningspåstanden over for Sagsøgtes påstand 1 og 3 Over for Sagsøgtes påstand 1 og 3 gøres det til støtte for Erstatningsnævnets afvisningspåstand principalt gældende, at Sagsøgtes påstand 1 og påstand 3 ikke er egnede til at blive ta-get under påkendelse, idet de to påstande reelt er anbringender for Sagsøgtes påstand 2. Sagsøgte påstår med sin påstand 1 Erstatningsnævnet tilpligtet at anerkende, at de af Sagsøger fremsatte krav, ikke var forældede på tidspunktet for Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14). Med sin påstand 2 påstår Sagsøgte Erstatningsnævnet tilpligtet at anerkende, at Erstatningsnæv-nets afgørelse af 8. november 2018 var ugyldig, og med påstand 3 påstås sagen hjemvist til fornyet behandling ved Erstatningsnævnet. Påstand 1 er dermed et anbringende for påstand 2. Såfremt Sagsøgte får medhold i, at de af Sagsøger fremsatte krav ikke var forældede på tidspunktet for Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14), er retsfølgen heraf således, at Erstatningsnæv-nets afgørelse er ugyldig. Såfremt Sagsøgte får medhold i, at Erstatningsnævnet afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14) er ugyldig, er den naturlige følge heraf, at sagen vil blive genbehandlet, idet udmålingen ikke tidligere er vurderet af Erstatningsnævnet, og påstand 3 har dermed ikke et selvstæn-digt sigte ud over hvad der allerede følger af påstand 2. Sagsøgtes påstand 1 og 3 må af disse grunde afvises. / 15 Til støtte for afvisningspåstanden over for Sagsøgtes påstande (principalt for påstand 2, subsidiært for påstand 1 og 3) Det gøres gældende, at Sagsøgte ikke har den fornød-ne retlige interesse i at få prøvet sin påstand overfor Erstatningsnævnet. Sagsøgte er hverken adressat for Erstatningsnævnets afgørelse eller repræsentant for en adressat. Som udgangspunkt har Sagsøgte derfor ikke den efter retsplejelovens § 255 for-nødne retlige interesse i at få prøvet sin påstand overfor Erstatningsnæv-net, jf. sammenfatning af retspraksis i Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret, 2018, side 890 ff., og Gorm Toftegaard Nielsen, Forvaltningssager i civil-processen – om søgsmålskompetence, rette sagsøgte, søgsmålsfrister og ci-vile fuldbyrdelsessøgsmål i U.2000B.319 (320). Heller ikke ud fra den konkrete betydning, som rettens stillingtagen til Sagsøgtes påstand i nærværende sag vil kunne få for ham, kan Sagsøgte anses for at have fornøden retlig in-teresse, jf. Toftegaard Nielsen som ovenfor anført, og omtalen af U1981.880V heri. Sagsøgtes påstand 2 bliver således kun aktuel, såfremt retten i hovedsagen måtte frifinde Sagsøgte med henvisning til, at han ikke handlede ansvarspådragende ved ikke at reagere rettidigt over for Erstatningsnævnets anmodning om dokumentation for Sagsøgers krav. I givet fald vil alene Sagsøger - og ikke Sagsøgte - have en retlig inter-esse i et ændret resultat af Sagsøgers sag ved Erstatningsnæv-net. Hovedanbringendet til støtte for Sagsøgtes påstand overfor Erstatningsnævnet i nærværende sag er, at Erstatningsnævnet med urette ved sin afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14) afviste at be-handle Sagsøgers krav på godtgørelse for svie og smerte og er-statning for tabt arbejdsfortjeneste. Bliver Sagsøgte dømt i hovedsagen, har Erstat-ningsnævnet imidlertid med rette afvist at behandle Sagsøgers krav, idet advokat Sagsøgte ikke reagerede på Erstat-ningsnævnets dokumentationsanmodning rettidigt. Bliver Sagsøgte modsat frikendt, har han i sagens natur ingen interesse i, hvilket resultat Erstatningsnævnet måtte være kommet til i Sagsøgers sag. At Sagsøgte anlægger sag mod Erstat-ningsnævnet i nærværende sag giver derfor ikke mening og kan følgelig ikke føre til, at Erstatningsnævnet dømmes. / 16 Rette retsmiddel er ikke søgsmål mod Erstatningsnævnet men i stedet at gøre anbringende om manglende tabsbegrænsning gældende over for Sagsøger, såfremt Sagsøgte er af den opfattelse, at Erstatningsnævnets afgørelse ikke er korrekt, jf. også FED2003.2587V. 2. TIL STØTTE FOR FRIFINDELSESPÅSTANDEN Det gøres overordnet gældende, at Erstatningsnævnet med rette har afvist at behandle Sagsøgers krav på erstatning for tabt arbejdsfortje-neste og godtgørelse for svie og smerte, og at afgørelsen af 8. november 2018 (bilag 14) således er lovlig og står ved magt som gyldig. Kravene var i deres helhed forældede, jf. offererstatningsansvarslovens § 13, stk. 3 Sagsøgte sendte på vegne af Sagsøger en ansøgning om godtgørelse og erstatning den 7. januar 2015 (bilag 2). Der er i sagen ikke uenighed om, at ansøgningen den 7. januar 2015 (bilag 2) blev indgivet i overensstemmelse med fristen i § 13, stk. 1 og 2 i lovbe- kendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (herefter offererstatningsloven). Der er derimod uenighed i sagen om, hvorvidt Sagsøgers krav senere blev forældet efter offer-erstatningslovens § 13, stk. 3 som følge af, at der ikke blev reageret på Erstatningsnævnets dokumentationsanmod-ning i afgørelse af 19. februar 2015 (bilag 3). Det er derfor ikke korrekt, når Sagsøgte på side 4 i sit påstandsdokument af 7. januar 2019 har anført, at Erstatningsnævnet i sit svarskrift har anerkendt, at der er ansøgt om godtgørelse og erstatning in-denfor 2-årsfristen i offererstatningslovens § 13, stk. 3. Ved sin afgørelse af 19. februar 2015 (bilag 3) tilkendte Erstatningsnævnet Sagsøger en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte, sam-tidig med at Sagsøger blev anmodet om at dokumentere den resterende del af sit krav om godtgørelse for svie og smerte, samt sit krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af offererstatningslovens § 13, stk. 3, at Erstatningsnævnet ik-ke kan behandle en ansøgning efter offererstatningsloven, hvis Erstat-ningsnævnet tidligere har behandlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter, at ansøgeren indså eller burde have indset eksistensen af dette krav, medmindre der foreligger særlige grunde. / 17 Forældelsesfristen i § 13, stk. 3, gælder både nye krav og dokumentations- anmodninger. Dette var Erstatningsnævnets praksis allerede inden indfø-relsen af offererstatningslovens § 13, stk. 3, hvilket bl.a. fremgår af den kommenterede offererstatningslov (Sinding og Lerche: Offererstatningslo-ven med kommentarer, 1. udgave, 2005, side 127 f.): ” Princippet i § 13 [red. nu § 13, stk. 1] finder også anvendelse i tilfælde, hvor nævnet har modtaget første ansøgning inden udløbet af fristen i OEL § 13, men hvor ansøgeren senere søger om supplerende erstatning og godtgørelse el-ler genoptagelse af sagen. En sådan efterfølgende ansøgning vil således ikke bli-ve imødekommet, hvis der er gået mere end to år, siden ansøgeren blev klar over, at ansøgeren havde yderligere krav mod nævnet. Det samme gør sig gæl-dende, hvis ansøgeren undlader at fremsende dokumentation, som nævnet har bedt om.” (min understregning) Af forarbejderne til offererstatningslovens § 13, stk. 3, (lovforslag nr. 134 af 9. februar 2011 om forslag til lov om ændring af retsplejeloven og offerer- statningsloven) fremgår det, at: ” Arbejdsgruppen har endvidere noteret sig Erstatningsnævnets praksis, hvor- efter principperne i offererstatningslovens § 13 tilsvarende gør sig gældende, hvor der - i tilknytning til en tidligere indgivet erstatningsansøgning - frem- sættes en ny ansøgning vedrørende samme lovovertrædelse, hvorved der rejses nye erstatningskrav eller gøres nye anbringender gældende, som ansøger kun-ne og burde have fremsat over for nævnet på et væsentligt tidligere tidspunkt. Nævnets praksis har støtte i forarbejderne til offererstatningsloven, bestemmel-sens formål samt de hensyn, der taler imod, at nævnet behandler alt for gamle krav, der fremsættes i tilknytning til en tidligere indgivet erstatningsansøg-ning. Også i disse tilfælde vanskeliggør en meget sen ansøgning vurderingen af sa- gen, herunder f.eks. mulighederne for at indhente relevant dokumentation for det fremsatte erstatningskrav. Hertil kommer, at det kan være tiltagende uklart, om der er den fornødne årsagssammenhæng mellem ansøgers skader og lovovertrædelsen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at nævnets praksis bør lovfæstes.” Som det fremgår, er hensynet bag § 13, stk. 3, netop, at Erstatningsnævnet ikke skal behandle alt for gamle krav. Ved lov nr. 486 af 30. april 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser blev § 13, stk. 3, ændret, således at det nu fremgår / 18 direkte af ordlyden, at fristen også gælder i forbindelse med Erstat-ningsnævnets dokumentationsanmodninger. Sidste led af § 13, stk. 3, ly-der således: »Stk. 3. […] Hvis nævnet anmoder om dokumentation for et fremsat krav og dokumentation ikke er fremsendt senest 2 år efter nævnets endelige afgørelse, kan nævnet ikke behandle kravet. 1.-3. pkt. kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde.« I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 172 af 25. april 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydel-ser, punkt 2.5.1.) er det om gældende ret anført, at: ” […] Hvis en sag er under behandling hos Erstatningsnævnet i mere end 2 år, og ansøgeren - mens sagen verserer hos nævnet, men mere end 2 år efter indgi-velse af ansøgningen - fremsætter et yderligere krav om erstatning eller godt-gørelse, som ansøgeren indså eller burde have indset eksistensen af på tids-punktet for indgivelse af den første ansøgning, vil det nye krav blive afvist un-der henvisning til § 13, stk. 3. Fristen i stk. 3 finder efter Erstatningsnævnets faste praksis endvidere anven- delse i de tilfælde, hvor nævnet anmoder om (yderligere) dokumentation for et fremsat krav. I de tilfælde, hvor der ikke er indsendt (tilstrækkelig) dokumenta-tion for et fremsat krav, og nævnet derfor anmoder ansøgeren herom, skal do-kumentationen således indsendes til nævnet inden for 2 år. Hvis ansøgeren ik-ke inden for fristen indsender den fornødne dokumentation, afviser nævnet at behandle kravet. Toårsfristen gælder ikke, hvis der foreligger særlige grunde. […]” Forarbejderne henviser således direkte til, at der efter den for nærværende sag relevante lov, gjaldt en 2-årig frist for fremsættelse af yderligere krav eller indsendelse af dokumentation for allerede fremsatte krav. Dette gjaldt, som det fremgår, uanset at skadelidtes sag allerede var under be-handling i Erstatningsnævnet. Indsættelsen af sidste led i § 13, stk. 3, var således blot en kodificering af den almindeligt anerkendte praksis hos Erstatningsnævnet (se hertil bl.a. Erstatningsnævnets Årsberetning for 2015, punkt 7.8). Det er dermed helt tydeligt, at dokumentation efter anmodning fra Erstat- ningsnævnet skal fremsendes senest 2 år efter Erstatningsnævnets afgørel-se herom. / 19 Fristen efter offererstatningslovens § 13, stk. 3, begyndte dermed at løbe fra dagen for Erstatningsnævnets dokumentationsanmodning den 19. fe-bruar 2015 (bilag 3). Dokumentationen for Sagsøgers krav skulle således være indgi-vet senest den 19. februar 2017 for at være rettidig i medfør offererstat-ningslovens § 13, stk. 3. Sagsøgers daværende advokat, Sagsøgte, indsendte imidlertid ikke dokumentation inden for denne frist, ligesom han ikke i øvrigt anmodede om fristforlængelse, eller på anden måde tog skridt til at afbryde forældelsesfristen. Først da advokat Troels Kock Nielsen indtrådte som repræsentant i Sagsøgers sag, blev der den 29. januar 2018 fulgt op på nævnets an-modning (bilag A). Opfølgningen på Erstatningsnævnets dokumentations-anmodning i afgørelsen af den 19. februar 2015 (bilag 3), skete dermed først knap tre år efter nævnets anmodning, og dermed knap 1 år efter for-ældelsesfristens udløb den 19. februar 2017. Forældelsesfristen udløb dermed for kravene i deres helhed den 19. febru-ar 2017, idet det på baggrund af Højesterets dom i U.2013.1823H må anses for fastslået, at godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste ikke forældes successivt. Erstatningsnævnet har ikke suspenderet forældelsen af kravene Erstatningsnævnet har i øvrigt på intet tidspunkt suspenderet forældelses-fristen i Sagsøgers sag. Erstatningsnævnets formulering i brevet af 23. februar 2018 (bilag 13) om, at Sagsøgers krav om godtgørelse for svie og smerte samt er-statning for tabt arbejdsfortjeneste blev genoptaget, var således alene et udtryk for, at Erstatningsnævnet anså Sagsøgers krav om godt-gørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for fær-digbehandlede, idet der ikke var svaret på Erstatningsnævnets dokumen-tationsanmodning inden forældelsesfristens udløb. Erstatningsnævnet genoptog derfor sagen med henblik på at revurdere, hvorvidt der var ind-trådt forældelse. Sagen var derfor under (gen)behandling fra advokat Tro-els Kock Nielsens anmodning om genoptagelse den 16. februar 2018 (bi-lag 11) og indtil der blev truffet afgørelse den 8. november 2018 (bilag 14). Dette fremgår også af Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14), hvori det er anført, at / 20 ” Ved afgørelse af 19-02-2015 meddelte nævnet afslag på godtgørelse for svie og smerte i den søgte periode udover 14 dages skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte som ved samme afgørelse blev tilkendt. Din klient har søgt om genoptagelse af kravet om godtgørelse for svie og smerte for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 i din erstatningsopgørelse af den 16-02-2018. Nævnet har besluttet at afslå din klients ansøgning. Nævnets afslag skyldes, at ansøgningen er indgivet over 2 år efter, at din klient indså eller burde have indset eksistensen af sit krav. Nævnets afgørelse er truffet i medfør af offererstatningslovens § 13, stk. 3, hvoraf det fremgår, at nævnet ikke kan behandle en ansøgning, hvis nævnet tidligere har behandlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter, at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der foreligger sær-lige grunde.” Det bør hertil bemærkes, at Erstatningsnævnets brev af 14. februar 2018 (bilag 12) alene indeholder en tilkendegivelse om, at der ikke indtrådte forældelse af krav, som fortsat var under behandling i Erstatningsnævnet, og som dermed ikke allerede var forældede. Dette var tilfældet for så vidt angik Sagsøgers krav om erhvervsevnetabserstatning, hvilken erstatning han blev tilkendt ved Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14). Erstatningsnævnets brev indebar derimod ikke, at der skete suspension af forældelsesfristen for krav som allerede var forældede efter offererstat- ningslovens § 13, stk. 3, jf. også det af Erstatningsnævnet eksplicitte anfør-te i brev af 14. februar 2018 (bilag 12). Offererstatningslovens § 14, stk. 3, er sagen uvedkommende Det bør endvidere bemærkes, at offererstatningslovens § 14, stk. 3, og § 13, stk. 3, ikke – som anført af Sagsøgte – varetager det samme formål. Offererstatningslovens § 13, stk. 3, er en fristregel, som sikrer, at Erstat- ningsnævnet ikke skal behandle alt for gamle krav, som kunne være frem-sat eller dokumenteret på et tidligere tidspunkt. Offererstatningslovens § 14, stk. 3, varetager derimod hensynet til en ef-fektiv fremme af sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet. Hvis ikke § 14, stk. 3 (nugældende § 14, stk. 4), eksisterede, kunne ansøgeren således prin- / 21 cipielt svare på hver af Erstatningsnævnets anmodninger på et hvilket som helst tidspunkt indenfor 2 år (forældelsesfristen), og derved bevirke en meget lang sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet. Erstatningsnævnet kan efter bestemmelsen derfor vælge at fastsætte en frist for ansøgerens medvirken til sagens oplysning og afgøre sagen på det foreliggende grundlag, såfremt anmodningen ikke imødekommes inden fristen. Fristen der fastsættes efter lovens § 14, stk. 3, er i sagens natur dermed kortere end forældelsesfristen § 13, stk. 3, idet reglen i modsat fald ikke ville have noget praktisk anvendelsesområde. Ovenstående understøttes endvidere af det forhold, at lovgiver ved æn-dringen af § 13, stk. 3, i 2019 (lov nr. 486 af 30. april 2019) tydeliggjorde, at fristreglen i lovens § 13, stk. 3, også omfatter Erstatningsnævnets doku- mentationsanmodninger, og samtidig bibeholdte den dagældende § 14, stk. 3, uændret. Såfremt lovens § 13, stk. 3, og § 14, stk. 3, varetog det sam-me hensyn, må det formodes, at lovgiver havde afskaffet den ene eller den anden bestemmelse. Offererstatningslovens § 14, stk. 3, er herefter uvedkommende i forhold til nærværende sag. Erstatningsnævnet gjorde ikke brug af muligheden for at fastsætte en kortere frist efter offererstatningsansvarslovens § 14, stk. 3, hvorfor alene fristen i lovens § 13, stk. 3, fandt anvendelse. Forældelsesloven finder ikke anvendelse, jf. U.2018.491H Højesterets dom trykt i U.2018.491H ændrer ikke på, at dokumentation skulle være indgivet til Erstatningsnævnet senest den 19. februar 2017. Højesteret slog i sagen fast, at der for krav efter offererstatningsloven ikke gælder forældelsesfrister efter forældelsesloven ved siden af fristerne i of- fererstatningslovens § 13. Dommen viser dermed, at erstatning efter offe- rerstatningsloven alene afhænger af, om fristerne i offererstatningslovens § 13 er overholdt. Den tvivl, der anføres i lovforslag nr. 172 af 27. februar 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser om anvendelsesom-rådet for offererstatningslovens § 13, stk. 3, vedrører ikke spørgsmålet om, hvorvidt § 13, stk. 3, omfatter Erstatningsnævnets dokumentationsanmod-ninger, men vedrører derimod, hvorvidt de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven fandt anvendelse ved siden af § 13, stk. 3. Som anført ovenfor, så er denne tvivl endeligt afklaret med Højesterets dom i U2018.491H. / 22 I øvrigt bemærkes det, at ukendskab til retstilstanden ikke kan medføre, at Erstatningsnævnet skulle have set bort fra overskridelsen af fristen i § 13, stk. 3. Ingen særlige grunde, jf. offererstatningslovens § 13, stk. 3, sidste led Der forligger tilmed ikke nogen særlige grunde, som kan begrunde, at Er- statningsnævnet skulle have set bort fra den betydelige fristoverskridelse, jf. offererstatningslovens § 13, stk. 3, sidste led. Derimod kan det konstateres, at Sagsøger under hele sagen har været repræsenteret ved advokat, herunder advokat Sagsøgte i hele den periode, hvor fristen løb (fra den 19. februar 2015 til den 19. februar 2017). I det omfang der var grundlag for et yderligere krav, og der kunne fremskaffes yderligere dokumentation, må det dermed også forventes, at advokat Sagsøgte havde bistået her-med inden for fristen på 2 år efter Erstatningsnævnets dokumentationsan- modning. Sagsøger har også i overensstemmelse hermed rettet sit krav mod Sagsøgte og ikke mod Erstatningsnævnet. Det forhold, at Sagsøgte som advokat for Sagsøger ikke har reageret rettidigt, udgør ikke særlige grunde, der kan be-grunde, at Erstatningsnævnet burde have set bort fra frist-overskridelsen. Fristen udløb den 19. februar 2017 Forældelsesfristen for Sagsøgers krav om godtgørelse for svie og smerte samt for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udløb dermed i sin helhed 2 år efter Erstatningsnævnets dokumentationsanmodning af 19. februar 2015 (bilag 3). Forældelsesfristen var derfor udløbet godt et år for-inden advokat Troels Kocks henvendelse til Erstatningsnævnet den 29. ja-nuar 2018 (bilag A). Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14) er derfor kor-rekt, og Erstatningsnævnets påstand om frifindelse bør herefter tages til følge. Rettens begrundelse og resultat Ad afvisningspåstanden: Retten finder, at advokat Sagsøgte har en retlig interesse i under en sag mod Erstatningsnævnet at få prøvet om nævnet med rette har afvist at be- / 23 handle Sagsøgers krav på godtgørelse for svie og smerte og på tabt arbejdsfortjeneste fremsat ved brev af 16. februar 2018. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at dette har en afgørende betydning for spørgsmålet om Sagsøgtes erstatningsansvar. Det kan herved ikke føre til et andet resultat, at Sagsøgte ikke var adressat for Erstat-ningsnævnets afgørelse om afvisning af Sagsøgers krav. Ad forældelse: Erstatningsnævnet træf den 19. februar 2015 afgørelse om, at Sagsøger blev tildelt godtgørelse for svie og smerte for 14 dage, mens resten af de rej-ste krav ikke blev imødekommet, idet der ikke var fremsendt dokumentation for kravene. Det er ubestridt, at der ikke blev fremsendt dokumentation for kra-vene, før advokat Kock Nielsens anmodning af 16. februar 2018. Nævnet tildelte herefter Sagsøger erstatning for tab af erhvervsevne, idet denne del af kravet ikke var forældet, men afviste krav på erstatning for tabt arbejdsfortje-neste og krav på yderligere godtgørelse for svie og smerte. Den dagældende offererstatningslov § 13, stk. 3, var formuleret således: ”Stk. 3. Nævnet kan ikke behandle en ansøgning, hvis nævnet tidligere har be-handlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der foreligger særlige omstændig-heder.” Af forarbejderne til lovforslaget vedrørende den nugældende formulering af be- stemmelsen fremgår, at Erstatningsnævnet efter fast praksis fortolkede bestem-melsen således, at krav også skulle afvises, hvis dokumentationen ikke var ind-sendt inden 2 år. Retten finder, at Erstatningsnævnets faste praksis har hjemmel i en fortolkning af den dagældende bestemmelse, idet formålet med bestemmelsen var at undgå at Nævnet skulle tage stilling til gamle krav, der kunne være rejst (eller doku-menteret) på et tidligere tidspunkt. Retten opfatter således alene den ændrede bestemmelse i offererstatningslovens § 13, stk. 3, som en kodificering af gælden-de ret. Retten tiltræder herefter, at Erstatningsnævnet har afvist at behandle Sagsøgers anmodning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt yderlige-re godtgørelse for svie og smerte. Ad ansvarsgrundlag: / 24 Sagsøgte har som beskikket bistandsadvokat et professions-ansvar overfor Sagsøger. Det er ubestridt, at Sagsøgte ikke indhentede og fremsendte den af Erstatningsnævnet ønskede dokumentation. Da retten har fastslået, at Erstatningsnævnet med rette har afvist Sagsøgers krav, finder retten, at Sagsøgte har pådraget sig er-statningsansvar over for Sagsøger for det tab, som denne har lidt ved den manglende opfølgning. Sagsøgers påstand herom tages herved til følge. Sagsomkostningerne er i relation til adcitationssagen, der sluttes ved rettens af-gørelse, efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatud-gift med 55.000,00 kr. Erstatningsnævnet er ikke momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Erstatningsnævnet frifindes for de af Sagsøgte nedlagte på-stande. Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvar-lig over for Sagsøger, i det omfang der ikke sker dækning efter erstatningsansvarsloven som følge af manglende opfølgning over for Er-statningsnævnet, jf. VOL § 13, stk. 3, ved opgørelse af Sagsøgers per-sonskadekrav. Sagsøgte skal til Erstatningsnævnet betale sagsomkostnin-ger med 55.000,00 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / /	RETTEN I NYKØBING FALSTER DOM afsagt den 26. februar 2020 Sag BS-5848/2019-NYK <anonym>Sagsøger</anonym> (beskikket advokat Troels Kock Nielsen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Kristian Svith) 0g Sag BS-23497/2019-NYK <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Kristian Svith) mod Erstatningsnævnet (advokat Sanne H. Christensen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen BS-5848/2019-NYK er anlagt den 7. februar 2019, 0g sagen BS-23497/2019- NYK er anlagt den 24.maj 2019 og vedrører godtgørelse for svie 0g smerte 0g 2 erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et overfald. Spørgsmålet om ansvars - grundlaget og adciteredes påstande om afvisning og forældelse er udskilt til delafgørelse. Vedrørende BS-5848/201-NYK: <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig over for <anonym>Sagsøger</anonym> idet omfang der ikke sker dækning efter erstatnings-ansvarsloven som følge af manglende opfølgning over for Erstatningsnævnet; jf: VOL $ 13, stk. 3, ved opgørelse af <anonym>Sagsøgers</anonym> personskadekrav. <anonym>Sagsøgte</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse. Vedrørende BS-23497/2019-NYK: <anonym>Sagsøgte</anonym> har nedlagt følgende påstande: 1 Erstatningsnævnet tilpligtes at anerkende; at <anonym>Sagsøgers</anonym> frem-satte krav om godtgørelse for svie 0g smerte 0g erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste ikke var forældet på tidspunktet for Erstatningsnævnets afgørelse den 8. november 2018. 2 Erstatningsnævnet skal anerkende, at Erstatningsnævnets afgørelser af 8. november 2018 i sag nr. 15-520-06319 om at afslå de af <anonym>Sagsøger</anonym> fremsatte krav om godtgørelse for svie 0g smerte 0g erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er ugyldige. 3 Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Erstatningsnævnet. Sagsøgte, Erstatningsnævnet, har principalt nedlagt påstand om afvisning subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf.retsplejelovens $ 218 a. <anonym>Sagsøger</anonym> blev den 23. marts 2014 udsat for et voldeligt overfald I forbindelse med straffesag herom blev advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> beskikket som bistandsadvokat for <anonym>Sagsøger</anonym> Der blev afsagt dom den 3. sep-tember 2014 og den 7.januar 2015 fremsatte advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> over for Erstatningsnævnet krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørel-se for svie og smerte samt tab mén og tab af erhvervsevne. 3 Ved Erstatningsnævnets brev af 19. februar 2015 tilkendes <anonym>Sagsøger</anonym> godtgørelse for svie og smerte i 14 dage. Af brevet fremgår: Godtgørelse for svie og smerte Deres klient har søgt om godtgørelse for svie og smerte. Nævnet har på det foreliggende grundlag tilkendt Deres klient en skønsmæssigt fastsat godtgørelse for svie og smerte; svarende til 14 sygedage Godtgørelsens størrelse pr. sygedag fremgår af erstatningsansvarslovens $ 3 og er op- reguleret til 2014 niveau (185 kr:" efter reglerne i lovens $ 15 _ Til brug for nævnets behandling af Deres klients krav om godtgørelse for svie 0g smer-te udover de 14 sygedage, bedes Deres klients praktiserende læge udfylde vedlagte læ-geerklæring 0g sende den tilbage til nævnet. Lægen bedes angive i hvilken periode De-res klient har været sygemeldt alene som følge af tilskadekomsten den 23-03-2014. Det bemærkes, at det i medfør af erstatningsansvarslovens $ 3 er en betingelse for at få godtgørelse for svie og smerte; at skadelidte har været syg. I medfør af erstatnings - ansvarslovens $ 3, 2. pkt., kan der i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke har været syg. Deres klient skal medbringe dette brev til lægen:. Udgiften til erklæringen vil blive be-talt af nævnet. Lægen bedes angive nævnets j.nr: på regningen. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste I anledning af Deres klients ansøgning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal De indsende en erklæring fra Deres klients arbejdsgiver; der bekræfter beløbets størrelse 0g beregning. De bedes endvidere indsende kopi af Deres klients lønsedler for de seneste tre måne-der før tilskadekomsten samt oplyse datoen for Deres klients ansættelse. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er forskellen mellem Deres klients normalløn 0g sygelønlsygedagpenge. Det fremgår af erstatningsansvarslovens $ 2. Deres klient bedes derfor søge om sygedagpenge hos kommunen. De bedes herefter oplyse og dokumen-tere; hvilke beløb Deres klient har modtaget i sygelønlsygedagpenge. Såfremt Deres klient ikke har mulighed for at modtage sygedagpenge fra kommunen; bedes De ind-sende afslag fra kommunen herom. Iden anledning skal nævnet gøre opmærksom på, at Deres klient ville have været be-rettiget til at modtage sygedagpenge fra sin arbejdsgiver; såfremt han i de sidste 8 uger inden fraværet havde været ansat hos den pågældende og havde været beskæftiget i mindst 74 timer: Såfremt Deres klient ikke opfyldte disse betingelser; ville Deres klient have været berettiget til at modtage sygedagpenge fra kommunen, såfremt han i de 4 sidste 26 uger inden fraværet havde været tilknyttet arbejdsmarkedet og i denne perio-de havde været beskæftiget i mindst 240 timer. Dette fremgår af 88 30 og 32 i lovbe-kendtgørelse nr. 833 af 27.juni 2014 af lov om sygedagpenge. 99 Det er ubestridt, at advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke fremsendte yderligere op-lysninger til Erstatningsnævnet. Ved brev af 29.januar 2018 fremsendte <anonym>Sagsøgers</anonym> nye advokat, ad-vokat Troels Kock Nielsen; en anmodning til Erstatningsnævnet om et overblik over hvilke krav, der var fremsat og i givet fald afregnet. Erstatningsnævnet gav ved brev af 7. februar 2015 advokaten aktindsigt, hvor-efter advokat Kock Nielsen anmodede om suspension af forældelsesfrister. I brev af 14. februar 2018 meddelte Erstatningsnævnet følgende Nævnet kan ikke på det foreliggende grundlag meddele suspension i sagen: Nævnet kan ikke generelt bekræfte at ville suspendere forældelsesfristen for så vidt an-går krav; som burde og kunne være rejst over for nævnet. Der henvises i den forbindel-se til offererstatningslovens 8 13, stk. 3, hvorefter nævnet ikke kan behandle en ansøg-ning, hvis nævnet tidligere har behandlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrø-rende samme lovovertrædelse, og det nye (eller genfremsatte) krav fremsættes mere end 2 år efter; at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav; medmin-dre der foreligger særlige grunde. For de krav; som inden forældelsesfristens udløb er indbragt for Erstatningsnævnet; 0g som er under behandling ved nævnet, kan nævnet oplyse; at det af forældelseslovens $ 21, stk. 2, fremgår; at forældelsesfristen tidligst udløber l år efter; at nævnet har givet meddelelse om sin afgørelse. Nævnet skal endvidere bemærke; at der tidligst indtræder forældelse et år efter Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse for så vidt angår krav; som be-ror på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse. De finder en gennemgang af nævnets praksis vedrørende offererstatningslovens $ 13, stk. 3 0g anmodninger om suspension i nævnets årsberetning for 2015, side 51-54. 99 Den 16. februar 2018 fremsendte advokat Kock Nielsen en opgørelse af erstat- ningskravet til Erstatningsnævnet; der ved brev af 23. februar 2018 anerkendte modtagelsen og anførte: /5 Erstatningsnævnet har den 16-02-2018 modtaget Deres brev af samme dato, hvori De anmoder nævnet om at tilkende Deres klient erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tab uf erhvervsevne (dif ferencekrav). Nævnet kan bekræfte, at sagen er genoptaget for så vidt angår disse krav . Sagen er fortsat under behandling. Den almindelige sagsbehandlingstid i nævnet varierer og udgør for tiden gennemsnit-ligt 10-12 måneder fra nævnets modtagelse af Deres henvendelse. Nævnet bemærker i øvrigt, at nævnet dags dato har anmodet Arbejdsmarkedets Er - hvervssikring om akterne i Deres klients arbejdsskadesag. …” Ved afgørelse af 8. november 2018 tog Erstatningsnævnet stilling til kravene om erstatning, idet kravet om erstatning for tab af erhvervsevne blev imødekom-met, mens kravet om erstatning for yderligere svie og smerte samt tabt arbejds-fortjeneste blev afvist med følgende begrundelse. I afgørelsen anføres blandt andet: ”… Din klient har søgt om genoptagelse af kravet om godtgørelse for svie og smerte for pe-rioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 i din erstatningsopgørelse af den 16-02-2018. Nævnet har besluttet at afslå din klients ansøgning. Nævnets afslag skyldes, at ansøgningen er indgivet over 2 år efter , at din klient indså eller burde have indset eksistensen af sit krav . Nævnets afgørelse er truf fet i medfør af of fererstatningslovens § 13, stk. 3, hvoraf det fremgår , at nævnet ikke kan behandle en ansøgning, hvis nævnet tidligere har behand-let erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter , at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav , medmindre der foreligger særlige grunde. Henset til Højesterets dom i U.2013.1823H, hvor Højesteret fandt, at krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte ikke forældes successivt ef-ter forældelsesloven, og som efter nævnets vurdering kan overføres til forældelsesreg-len i offererstatningslovens § 13, finder nævnet, at den 2-årige forældelsesfrist i of ferer- statningslovens § 13, stk. 3 løber fra den 19-02-2015 hvor nævnet traf afgørelse for kra-vet om godtgørelse for svie og smerte for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015. Din klients anmodning om genoptagelse af krav om godtgørelse for svie og smerte i perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 er således fremsat mere end 2 år efter , at din klient indså eller burde have indset sit krav senest den 19-02-2017. /6 Nævnet finder ikke, at der er særlige forhold i din klients sag, som medfører , at nævnet kan se bort fra, at ansøgningen om genoptagelse af kravet om godtgørelse for svie og smerte for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 først er indgivet den 16-02-2018. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Din klient har søgt om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 23-03-2014 til den 18-10-2017 i din erstatningsopgørelse af den 16-02-2018. Ved afgørelse af 19-02-2015 meddelte nævnet afslag på erstatning for tabt arbejdsfortje-neste i perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015. Din klient har søgt om genoptagelse af kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 og fremsat krav om yderligere erstat-ning tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra den 05-02-2015 til den 18-10-2017 i din erstat-ningsopgørelse af den 16-02-2018. Nævnet har besluttet at afslå din klients ansøgning. Nævnets afslag skyldes, at ansøgningen er indgivet over 2 år efter , at din klient indså eller burde have indset eksistensen af sit krav . Nævnets afgørelse er truf fet i medfør af of fererstatningslovens § 13, stk. 3, hvoraf det fremgår , at nævnet ikke kan behandle en ansøgning, hvis nævnet tidligere har behand-let erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter , at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav , medmindre der foreligger særlige grunde. Henset til Højesterets dom i U.2013.1823H, hvor Højesteret fandt, at krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte ikke forældes successivt ef-ter forældelsesloven, og som efter nævnets vurdering kan overføres til forældelsesreg-len i offererstatningslovens § 13, finder nævnet, at den 2-årige forældelsesfrist i of ferer- statningslovens § 13, stk. 3 løber fra den 19-02-2015 hvor nævnet traf afgørelse for kra-vet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015. Din klients anmodning om genoptagelse af krav erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 er således fremsat mere end 2 år efter , at din klient indså eller burde have indset sit krav den 19-02-2017 og da erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke forældes successivt så finder nævnet, at din klients efterfølgen-de fortløbende krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ligeledes er forældet. Nævnet finder ikke, at der er særlige forhold i din klients sag, som medfører , at nævnet kan se bort fra, at ansøgningen om genoptagelse af kravet om erstatning for tabt ar -bejdsfortjeneste for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 først er indgivet den 16-02-2018. Efter afslaget rejste advokat Kock Nielsen ved brev af 25. november 2018 krav overfor advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste 0g svie 0g smerte. Advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> afviste ved brev af 28. november 2018 kravet 0g an-førte i den forbindelse: Jeg bemærker, at i Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 fremgår det, at Erstatningsnævnets i afgørelse af 19. februar 2015 har afslået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte. Ved gennemgang af afgørelsen af 19. februar 2018 ses ikke; at der er tale om afslag på svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste; men alene; at man foreløbig har fastsat svie og smerte for 14 dage og herudover udbe-der sig yderligere oplysninger vedr. tabt arbejdsfortjeneste. Jeg har ikke på mit kontor fået oplysninger om, at sagen i øvrigt bliver afsluttet ved Erstatningsnævnet. I det sagen således ikke har været afsluttet og der ikke har været nogen afgørelse om at meddele afslag på svie 0g smerte samt tabt arbejdsfortjeneste er det min vurdering, at forældelse ikke kan være indtrådt; i det sagen stedse har verseret ved Erstatningsnævnet:. Således finder jeg retteligt; at Deres anmodning om genoptagelse af sag om tabt arbejdsfortjeneste samt svie 0g smerte, skulle have været en anmodning om fortsat behandling af førnævnte krav. På den baggrund finder jeg, at Erstatningsnævnet bør anerkende at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie 0g smerte for den fulde periode. Jeg skal opfordre Dem til at forfølge dette krav. Mit kontor har i forbindelse med varetagelse af sagen haft en sag mod klients tidligere arbejdsgiver omkring udlevering af ansættelsesbevis; som klients tidligere arbejdsgiver havde forfalsket. Denne sag er efter det for mig oplyste blevet farligt mellem parterne, men jeg fik ikke inden Deres indtræden i sagen forlig omkring dette; samt de oplysnin-ger jeg skulle bruge til brug for udfærdigelse af erstatningsopgørelse. For så vidt angår Deres erstatningskrav bemærker jeg for så vidt angår tabt arbejds-fortjeneste; at Erstatningsnævnet alene afslår erstatning for perioden 23. marts 2014 til 4. februar 2015,jeg kan ikke af Deres brev udlede, hvorfor man rejser krav udover den-ne periode. For så vidt angår svie 0g smerte bemærker jeg, at der tidligere er udbetalt svie og smer-te 0g dette beløb bør som minimum fragå i Deres erstatningsopgørelse. 8 Spørgsmålene om ansvarsgrundlag; afvisning og forældelse er udskilt til sær-skilt behandling. <anonym>Sagsøger</anonym> er ved Civilstyrelsens brev af 11.juli 2019 meddelt fri pro-ces. Forklaringer Der er under sagen ikke afgivet forklaring af parterne. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: at der i sager med professionsansvar er et skærpet ansvarsgrundlag, at sagsøgte; som advokat, har et professionsansvar overfor sagsøger i sin sagsbehandling overfor Erstatningsnævnet, at sagsøgte ved sin adfærd (manglende opfølgning på Erstatningsnævnets skrivelse af 19. februar 2015, bilag 3) har handlet erstatningspådragende overfor sagsøger; at Offererstatningslovens $ 13, stk. 3,jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18-11-2014, finder anvendelse vedrørende tidligere anmodninger om dokumen-tation; der fremsendes senere end 2 år fra Erstatningsnævnets anmodning om supplerende oplysninger; at forældelse ih.t. Offererstatningslovens $ 13, stk. 3, indtræder 19. februar 2017, at sagsøgte burde have indhentet sagsøgers lægejournal, ogleller have foran-lediget lægeerklæring udfyldt, at dette burde være sket umiddelbart efter Erstatningsnævnets afgørelse af 19. februar 2015, bilag 3,0g herefter forelagt materialet for Erstat-ningsnævnet. at der herved, allerede i april 2015 (maksimumbeløb, EAL $ 3) kunne være gjort op med krav på svie og smerte godtgørelse, jf. EAL 8 3,da journalop- lysningerne var fuldt tilgængelige i 2015, at sagsøgte burde have fremskaffet; 0g fremlagt dokumentation for sagsø-gers mistede A-indkomst; 2014, i form af arbejdsgivererklæring og sup- plerende lønsedler; de seneste 3 måneder op til overfaldet; den 23. marts 2014, at den manglende opfølgning på Erstatningsnævnets henvendelse af 19. fe-bruar 2015 dermed har medført forældelse af sagsøgers krav på tabt ar-bejdsfortjeneste og svie og smerte godtgørelse; jf. Offererstatningslovens 8 13, stk. 3, at sagsøgte, som advokat for sagsøger; burde have fulgt op på sin sagsbe-handling overfor Erstatningsnævnet; herunder eventuelt have anmodet om suspension af fristen i Offererstatningslovens $ 13, stk. 3, hvis sagsøgte var af den opfattelse at der manglede oplysninger til dokumentation af sagsøgers krav, at det ikke er sket på noget tidspunkt mellem 19. februar 2019, og 7. februar 2019 (bilag 8), hvor sagsøgers nuværende advokat modtager aktindsigt i Erstatningsnævnet i sagen; at krav på tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte ikke forældes successivt, jf. U2013.1 823H, at sagsøgte dermed har pådraget sig erstatningsansvar overfor sagsøgte ved sin manglende opfølgning overfor Erstatningsnævnet. <anonym>Sagsøgte</anonym> 1.I forhold til Erstatningsnævnet a. Erstatningsnævnets afvisningspåstand Det bestrides; at der er grundlag for helt eller delvist at afvise sagen mod Erstatningsnævnet. Erstatningsnævnets anbringender om, hvorfor sagen bør afvises; har væ-ret fremsat af Erstatningsnævnet i to andre sager, som undertegnede fører mod Erstatningsnævnet henholdsvis på vegne af en advokat og boet efter en advokat; der begge er blevet sagsøgt af en tidligere klient. I ingen af sa-gerne fik Erstatningsnævnet medhold i, at sagen skulle afvises. Kendelser-ne i de to sager er fremlagt som bilag 2 og 3 i sagen mod Erstatningsnæv-net, men er også medtaget i <anonym>Sagsøgtes</anonym> materialesamling. Erstatningsnævnets anbringender om afvisning beror på to overordnede misforståelser: 10 For det første den misforståelse; at <anonym>Sagsøgte</anonym> som udgangspunkt ikke har retlig interesse i at få prøvet sin påstand overfor Erstatningsnævnet, allere-de fordi han ikke var part i sagen. Det bestrides; at der eksisterer et sådant udgangspunkt;, jf. grundlovens $ 63 og feks. U2016.1526H, hvori Højesteret bl.a. anfører: 99 Det forhold, at den person, som oplysningerne angår, ikke er part i aktindsigtssa-gen, udelukker ikke; at den pågældende kan være berettiget til få prøvet afgørelsen ved domstolene efter grundlovens $ 63, stk. 1, 1. pkt. hvis de almindelige betin-gelser for at anlægge en retssag er opfyldt; herunder kravet om retlig interesse. 29 Henset til at Erstatningsnævnets afgørelser af 8. november 2018 (bilag 14) er afgørende for sagsøgers anbringende om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har udvist an- svarspådragende adfærd, synes det klart;, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har en retlige in-teresse i at få prøvet, om Erstatningsnævnets afgørelser er korrekte. Kan <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke det, så er han dømt på forhånd. Erstatningsnævnets anden misforståelse består i, at Erstatningsnævnet ved sine anbringender forudsætter; at <anonym>Sagsøgte</anonym> i sagen mod sagsøger kan få en prøvelse af Erstatningsnævnets afgørelser: Det er imidlertid ikke tilfældet; der henvises til U2019.1616H, hvoraf det fremgår; at en forvaltningsretlig afgørelse; der ikke har karakter af en af-gørelse af en tvist mellem private parter, ikke kan anfægtes i en sag mel-lem private parter. Det synes herefter utvivlsomt; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har en retlig interesse i søgs-målet mod Erstatningsnævnet, idet det er hans eneste mulighed for at va-retage sine interesser i forhold til det erstatningskrav; som sagsøger har rejst mod ham. b. <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstande overfor Erstatningsnævnet Det gøres overordnet gældende, at Erstatningsnævnets afgørelser af 18. november 2018 (bilag 14) vedrørende godtgørelse for svie 0g smerte og er- statning for tabt arbejdsfortjeneste ugyldige. Der henvises til følgende omstændigheder: Erstatningsnævnt har i svarskriftet anerkendt; at der er ansøgt om godtgø-relse 0g erstatning indenfor 2-års fristen i offererstatningslovens 8 13, stk. 3 Da Erstatningsnævnets afgørelser (bilag 14) netop er begrundet med, at 99 'ansøgningen er indgivet over 2 år efter; at din klient indså eller burde have ind- /11 set eksistensen af sit krav ”, har Erstatningsnævnet dermed implicit aner -kendt, at afgørelserne ikke er korrekte. Allerede derfor bør afgørelserne kendes ugyldige. Erstatningsnævnet ses ikke at have truf fet afgørelse om, at der ikke retti-digt er indgivet dokumentation for det krav , som der rettidigt er ansøgt om. Erstatningsnævnet kan derfor ikke under denne retssag bruge dette anbringende som begrundelse for sine afgørelser (bilag 14). - Det bestrides herudover , at Erstatningsnævnet har hjemmel til at anvende 2- årsfristen i of fererstatningslovens § 13, stk. 3 for indlevering af doku-mentation for i øvrigt rettidigt anmeldte krav . Erstatningsnævnt har i svarskriftet anerkendt, at der er ansøgt om godtgø-relse og erstatning indenfor 2-års fristen i of fererstatningslovens § 13, stk. 3. Tvistepunktet er derfor , om 2-årsfristen i § 13, stk. 3 også finder anvendel-se i det tilfælde, hvor Erstatningsnævnet har bedt den skadelidte om yder -ligere oplysninger med henblik på at opgøre et erstatningskrav , som der rettidigt er ansøgt om. Det bestrides. Den for denne sag relevante version af of fererstatningslovens § 13, stk. 3 (i LBKG 2014-1 1-18 nr . 1209) lød således: ”Stk. 3. Nævnet kan ikke behandle en ansøgning, hvis nævnet tidliger e har be- handlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrør ende samme lovovertrædelse og det nye krav fr emsættes, mer e end 2 år efter at ansøger en indså eller bur de indse eksistensen af dette krav , medmindr e der for eligger særlige grunde. ” Lovens ordlyd giver dermed ikke støtte for Erstatningsnævnets anbrin-gende om, at der i bestemmelsen er hjemmel til at anvende den også i de tilfælde, hvor Erstatningsnævnet har bedt den skadelidte om yderligere oplysninger med henblik på at opgøre et erstatningskrav , som der rettidigt er ansøgt om. Offererstatningslovens § 13, stk. 3 blev indført ved lov 201 1-04-28 nr . 134. Af forarbejderne dertil (LFF 201 1-02-09 nr . 134) er der intet nævnt om, at § 13, stk. 3 skulle finde anvendelse også i den situation, hvor Erstat-ningsnævnet anmoder om indsendelse af yderligere oplysninger . Forarbejderne til bestemmelsen giver dermed heller ikke støtte for Erstat- ningsnævnets fortolkning af § 13, stk. 3. 12 Det forhold, at Erstatningsnævnet efter egen praksis har anvendt $ 13, stk. 3 også ide tilfælde, hvor Erstatningsnævnet har bedt den skadelidte om yderligere oplysninger med henblik på at opgøre et erstatningskrav; som der rettidigt er ansøgt om, udgør ikke en hjemmel, jf. U2018.491H, U2018.3697H 0g Højesterets dom af 9. december 2019. Som følge heraf bør <anonym>Sagsøgte</anonym> få medhold i sine påstande. '~000oo- De omstændigheder; som Erstatningsnævnet har påberåbt sig, kan ikke føre til et andet resultat: Erstatningsnævnet henviser til Offererstatningsloven med kommentarer: Kommentarerne i kommenterede lovsamlinger udgør ikke et hjemmels-grundlag, 0g det forhold, at Erstatningsnævnet praksis er beskrevet i Offe-rerstatningsloven med kommentarer er ikke dokumentation for, at den praksis har hjemmel. Bemærkningerne i den kommenterede offererstatningslov må ~ henset til hvem forfatterne er anses som rene partsindlæg fra Erstatningsnævnets side. Erstatningsnævnet henviser til "hensynet bag $ 13, stk. 3 hvilket bl.a. er; at Erstatningsnævnet ikke skal behandle alt for gamle krav. Heller ikke dette udgør et hjemmelsgrundlag. Hensynet kan i øvrigt varetages ved, at Erstatningsnævnet fastsætter en frist efter offererstatningslovens $ 14, stk. 3,jf. forarbejder til bestemmel-sen (Betænkning 751 fra 1975), hvoraf følgende fremgår: "Stk. 3 tilsigter at undgå, at behandlingen i nævnet trækker ud på grund af ansø-gerens forhold. Medvirker han ikke til sagens oplysning, skønt han er opfordret hertil, kan nævnet afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Den rette fremgangsmåde for Erstatningsnævnet havde været at sætte en frist for indlevering af dokumentation; 0g derefter træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis fristen ikke blev overholdt; jf. Offererstat-ningslovens 8 14, stk. 3 Erstatningsnævnet anfører; at Ved lov nr: 486 af 30. april 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser blev $ 13, stk. 3 ændret, så - 13 ledes at det nu fremgår direkte af ordlyden; at fristen også gælder i forbindelse med nævnets dokumentationsanmodninger 929 Denne udlægning afbestemmelsens anvendelsesområde bestrides . Den nuværende $ 13, stk. 3 angår efter sin ordlyd alene dokumentation; der indsendes mere end 2 år efter; at Erstatningsnævnet har truffet afgørelse i sagen dvs. behandlet samtlige de fremsatte erstatningskrav; og der således ikke længere verserer en sag hos Erstatningsnævnet. Ialle andre tilfælde er det fortsat $ 14, der gælder i tilfælde af, at Erstat- ningsnævnet anmoder om dokumentation Endvidere bør det fremhæves; at der af lovforslaget til nugældende $ 13, stk 3 (LFF 2019-02-27 nr. 172) fremgår følgende: 99 Det forudsættes, at nævnet i sin endelige afgørelse vil vejlede ansøgeren om, hvilke frister der gælder for fremsættelse af eventuelle yderligere krav om erstat- ning og godtgørelse vedrørende samme lovovertrædelse Det forudsættes endvide-re, at nævnet i sin endelige afgørelse vil gøre ansøgeren opmærksom på de krav; hvor nævnet ikke har tilkendt erstatning eller godtgørelse som følge af manglende dokumentation; 0g hvor nævnets anmodning om (yderligere) dokumentation ikke er imødekommet af ansøgeren. Nævnet forudsættes i disse tilfælde at oplyse ansø-geren om, at nævnet kan behandle detlde pågældende krav; hvis ansøgeren inden for 2 år efter afgørelsen indsender dokumentation herfor: 99 Vejledningspligten følger også af; at Erstatningsnævnet ved sin sagsbe-handling er underlagt officialprincippet, jf. Justitsministeriets kommente-rede oversigt over indkomne børingssvar af 21. februar 2019, punkt 2.9.2. Erstatningsnævnet har i denne sag ikke vejledt hverken sagsøger eller <anonym>Sagsøgte</anonym> om; at dokumentationen skulle indsendes indenfor 2 år, hvis Erstatningsnævnet skulle behandle kravet. Erstatningsnævnet udnyttede heller ikke mulighederne i $ 14, stk. 3 for at fremme sagen; men forholdt sig blot passiv indtil sagsøgers krav efter Erstatningsnævnets opfattelse ~ var forældet. Dette synes ikke at være en fremgangsmåde, der er i overensstemmelse med officialprincippet. 2. I forhold til sagsøger Det bestrides; at sagsøger har påvist et ansvarsgrundlag at gøre <anonym>Sagsøgte</anonym> erstatningsansvarlig på baggrund af. 14 Sagsøgers anbringende om, hvorfor <anonym>Sagsøgte</anonym> har handlet ansvarspådra-gende, er baseret på, at Erstatningsnævnets afgørelser (bilag 14) om at give sagsøger afslag på godtgørelse for svie 0g smerte og erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste er lovligelgyldige. Da Erstatningsnævnets afgørelser imidlertid er ulovligelugyldige på grund af manglende hjemmel, jf. det ovenfor anførte, har <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke handlet ansvarspådragende overfor sagsøger. Erstatningsnævnet har i sit påstandsdokument anført følgende: 1. TIL STØTTE FOR AFVISNINGSPÅSTANDEN Principalt til støtte for afvisningspåstanden over for <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand 1 og 3 Over for <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand 1 og 3 gøres det til støtte for Erstatningsnævnets afvisningspåstand principalt gældende; at <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand 1 og påstand 3 ikke er egnede til at blive ta-get under påkendelse; idet de t0 påstande reelt er anbringender for <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand 2 <anonym>Sagsøgte</anonym> påstår med sin påstand 1 Erstatningsnævnet tilpligtet at anerkende; at de af <anonym>Sagsøger</anonym> fremsatte krav; ikke var forældede på tidspunktet for Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14). Med sin påstand 2 påstår <anonym>Sagsøgte</anonym> Erstatningsnævnet tilpligtet at anerkende, at Erstatningsnæv-nets afgørelse af 8. november 2018 var ugyldig og med påstand 3 påstås sagen hjemvist til fornyet behandling ved Erstatningsnævnet. Påstand 1 er dermed et anbringende for påstand 2. Såfremt <anonym>Sagsøgte</anonym> får medhold i, at de af <anonym>Sagsøger</anonym> fremsatte krav ikke var forældede på tidspunktet for Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14), er retsfølgen heraf således; at Erstatningsnæv-nets afgørelse er ugyldig. Såfremt <anonym>Sagsøgte</anonym> får medhold i, at Erstatningsnævnet afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14) er ugyldig, er den naturlige følge heraf, at sagen vil blive genbehandlet; idet udmålingen ikke tidligere er vurderet af Erstatningsnævnet; 0g påstand 3 har dermed ikke et selvstæn-digt sigte ud over hvad der allerede følger af påstand 2 <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand 1 og 3 må af disse grunde afvises. 15 Til støtte for afvisningspåstanden over for <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstande (principalt for påstand 2, subsidiært for påstand 1 0g 3) Det gøres gældende, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har den fornød-ne retlige interesse i at få prøvet sin påstand overfor Erstatningsnævnet. <anonym>Sagsøgte</anonym> er hverken adressat for Erstatningsnævnets afgørelse eller repræsentant for en adressat. Som udgangspunkt har <anonym>Sagsøgte</anonym> derfor ikke den efter retsplejelovens $ 255 for-nødne retlige interesse i at få prøvet sin påstand overfor Erstatningsnæv-net, jf. sammenfatning af retspraksis i Niels Fenger m. fl., Forvaltningsret, 2018, side 890 ff,, og Gorm Toftegaard Nielsen; Forvaltningssager 1 civil-processen om søgsmålskompetence, rette sagsøgte, søgsmålsfrister 0g ci-vile fuldbyrdelsessøgsmål i U.2000B.319 (320) Heller ikke ud fra den konkrete betydning som rettens stillingtagen til <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand i nærværende sag vil kunne få for ham; kan <anonym>Sagsøgte</anonym> anses for at have fornøden retlig in-teresse; jf. Toftegaard Nielsen som ovenfor anført; og omtalen af U1981.88OV heri. <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand 2 bliver således kun aktuel, såfremt retten i hovedsagen måtte frifinde <anonym>Sagsøgte</anonym> med henvisning til, at han ikke handlede ansvarspådragende ved ikke at reagere rettidigt over for Erstatningsnævnets anmodning om dokumentation for <anonym>Sagsøgers</anonym> krav. I givet fald vil alene <anonym>Sagsøger</anonym> og ikke <anonym>Sagsøgte</anonym> have en retlig inter-esse i et ændret resultat af <anonym>Sagsøgers</anonym> sag ved Erstatningsnæv-net. Hovedanbringendet til støtte for <anonym>Sagsøgtes</anonym> påstand overfor Erstatningsnævnet i nærværende sag er, at Erstatningsnævnet med urette ved sin afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14) afviste at be-handle <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på godtgørelse for svie 0g smerte 0g er-statning for tabt arbejdsfortjeneste. Bliver <anonym>Sagsøgte</anonym> dømt i hovedsagen; har Erstat-ningsnævnet imidlertid med rette afvist at behandle <anonym>Sagsøgers</anonym> krav; idet advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke reagerede på Erstat-ningsnævnets dokumentationsanmodning rettidigt. Bliver <anonym>Sagsøgte</anonym> modsat frikendt; har han i sagens natur ingen interesse i, hvilket resultat Erstatningsnævnet måtte være kommet til i <anonym>Sagsøgers</anonym> sag. At <anonym>Sagsøgte</anonym> anlægger sag mod Erstat-ningsnævnet i nærværende sag giver derfor ikke mening 0g kan følgelig ikke føre til, at Erstatningsnævnet dømmes. 16 Rette retsmiddel er ikke søgsmål mod Erstatningsnævnet men i stedet at gøre anbringende om manglende tabsbegrænsning gældende over for <anonym>Sagsøger</anonym> såfremt <anonym>Sagsøgte</anonym> er af den opfattelse, at Erstatningsnævnets afgørelse ikke er korrekt, jf. også FED2003.2587V. 2. TIL STØTTE FOR FRIFINDELSESPÅSTANDEN Det gøres overordnet gældende; at Erstatningsnævnet med rette har afvist at behandle <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på erstatning for tabt arbejdsfortje-neste 0g godtgørelse for svie og smerte, 0g at afgørelsen af 8. november 2018 (bilag 14) således er lovlig og står ved magt som gyldig. Kravene var i deres helhed forældede; jf. offererstatningsansvarslovens $ 13, stk 3 <anonym>Sagsøgte</anonym> sendte på vegne af <anonym>Sagsøger</anonym> en ansøgning om godtgørelse og erstatning den 7.januar 2015 (bilag 2) Der er i sagen ikke uenighed om, at ansøgningen den 7.januar 2015 (bilag 2) blev indgivet i overensstemmelse med fristen i 8 13, stk. 1 og 2 i lovbe- kendtgørelse nr. 1209 af 18.november 2014 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (herefter offererstatningsloven). Der er derimod uenighed i sagen om, hvorvidt <anonym>Sagsøgers</anonym> krav senere blev forældet efter offer-erstatningslovens $ 13, stk: 3 som følge af, at der ikke blev reageret på Erstatningsnævnets dokumentationsanmod-ning i afgørelse af 19. februar 2015 (bilag 3). Det er derfor ikke korrekt, når <anonym>Sagsøgte</anonym> på side 4 i sit påstandsdokument af 7. januar 2019 har anført, at Erstatningsnævnet i sit svarskrift har anerkendt; at der er ansøgt om godtgørelse 0g erstatning in-denfor 2-årsfristen i offererstatningslovens $ 13, stk. 3.- Ved sin afgørelse af 19. februar 2015 (bilag 3) tilkendte Erstatningsnævnet <anonym>Sagsøger</anonym> en skønsmæssig godtgørelse for svie 0g smerte, sam-tidig med at <anonym>Sagsøger</anonym> blev anmodet om at dokumentere den resterende del af sit krav om godtgørelse for svie 0g smerte, samt sit krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af offererstatningslovens $ 13, stk. 3, at Erstatningsnævnet ik-ke kan behandle en ansøgning efter offererstatningsloven; hvis Erstat-ningsnævnet tidligere har behandlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, 0g det nye krav fremsættes mere end 2 år efter; at ansøgeren indså eller burde have indset eksistensen af dette krav; medmindre der foreligger særlige grunde. /17 Forældelsesfristen i § 13, stk. 3, gælder både nye krav og dokumentations- anmodninger . Dette var Erstatningsnævnets praksis allerede inden indfø-relsen af offererstatningslovens § 13, stk. 3, hvilket bl.a. fremgår af den kommenterede offererstatningslov ( Sinding og Lerche : Offererstatningslo-ven med kommentarer , 1. udgave, 2005, side 127 f.): ” Princippet i § 13 [red. nu § 13, stk. 1] finder også anvendelse i tilfælde, hvor nævnet har modtaget første ansøgning inden udløbet af fristen i OEL § 13, men hvor ansøger en sener e søger om suppler ende erstatning og godtgør else el-ler genoptagelse af sagen. En sådan efterfølgende ansøgning vil således ikke bli-ve imødekommet, hvis der er gået mer e end to år , siden ansøger en blev klar over , at ansøger en havde yderliger e krav mod nævnet. Det samme gør sig gæl-dende, hvis ansøger en undlader at fr emsende dokumentation, som nævnet har bedt om.” (min understregning) Af forarbejderne til of fererstatningslovens § 13, stk. 3, (lovforslag nr . 134 af 9. februar 201 1 om forslag til lov om ændring af retsplejeloven og of ferer- statningsloven) fremgår det, at: ” Arbejdsgruppen har endvider e noter et sig Erstatningsnævnets praksis, hvor - efter principperne i offer erstatningslovens § 13 tilsvar ende gør sig gældende, hvor der - i tilknytning til en tidliger e indgivet erstatningsansøgning - fr em- sættes en ny ansøgning vedrør ende samme lovovertrædelse, hvorved der rejses nye erstatningskrav eller gør es nye anbringender gældende, som ansøger kun-ne og bur de have fr emsat over for nævnet på et væsentligt tidliger e tidspunkt. Nævnets praksis har støtte i forarbejderne til offererstatningsloven, bestemmel-sens formål samt de hensyn, der taler imod, at nævnet behandler alt for gamle krav , der fr emsættes i tilknytning til en tidliger e indgivet erstatningsansøg-ning. Også i disse tilfælde vanskeliggør en meget sen ansøgning vur deringen af sa- gen, herunder f.eks. mulighederne for at indhente r elevant dokumentation for det fr emsatte erstatningskrav . Hertil kommer , at det kan vær e tiltagende uklart, om der er den fornødne årsagssammenhæng mellem ansøgers skader og lovovertrædelsen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at nævnets praksis bør lovfæstes.” Som det fremgår , er hensynet bag § 13, stk. 3, netop, at Erstatningsnævnet ikke skal behandle alt for gamle krav . Ved lov nr . 486 af 30. april 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser blev § 13, stk. 3, ændret, således at det nu fremgår /18 direkte af ordlyden, at fristen også gælder i forbindelse med Erstat-ningsnævnets dokumentationsanmodninger . Sidste led af § 13, stk. 3, ly-der således: »Stk. 3. […] Hvis nævnet anmoder om dokumentation for et fr emsat krav og dokumentation ikke er fr emsendt senest 2 år efter nævnets endelige afgør else, kan nævnet ikke behandle kravet. 1.-3. pkt. kan fraviges, hvis der for eligger særlige grunde.« I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr . 172 af 25. april 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydel-ser , punkt 2.5.1.) er det om gældende ret anført, at: ” […] Hvis en sag er under behandling hos Erstatningsnævnet i mer e end 2 år, og ansøger en - mens sagen verser er hos nævnet, men mer e end 2 år efter indgi-velse af ansøgningen - fr emsætter et yderliger e krav om erstatning eller godt-gør else, som ansøger en indså eller bur de have indset eksistensen af på tids-punktet for indgivelse af den første ansøgning, vil det nye krav blive afvist un-der henvisning til § 13, stk. 3. Fristen i stk. 3 finder efter Erstatningsnævnets faste praksis endvider e anven- delse i de tilfælde, hvor nævnet anmoder om (yderliger e) dokumentation for et fremsat krav . I de tilfælde, hvor der ikke er indsendt (tilstrækkelig) dokumenta-tion for et fr emsat krav , og nævnet derfor anmoder ansøger en herom, skal do-kumentationen således indsendes til nævnet inden for 2 år . Hvis ansøger en ik-ke inden for fristen indsender den fornødne dokumentation, afviser nævnet at behandle kravet. T oårsfristen gælder ikke, hvis der foreligger særlige grunde. […]” Forarbejderne henviser således direkte til, at der efter den for nærværende sag relevante lov , gjaldt en 2-årig frist for fremsættelse af yderligere krav eller indsendelse af dokumentation for allerede fremsatte krav . Dette gjaldt, som det fremgår , uanset at skadelidtes sag allerede var under be-handling i Erstatningsnævnet . Indsættelsen af sidste led i § 13, stk. 3, var således blot en kodificering af den almindeligt anerkendte praksis hos Erstatningsnævnet (se hertil bl.a. Erstatningsnævnets Årsberetning for 2015, punkt 7.8). Det er dermed helt tydeligt, at dokumentation efter anmodning fra Erstat- ningsnævnet skal fremsendes senest 2 år efter Erstatningsnævnets afgørel-se herom. 19 Fristen efter offererstatningslovens $ 13, stk. 3,begyndte dermed at løbe fra dagen for Erstatningsnævnets dokumentationsanmodning den 19. fe-bruar 2015 (bilag 3). Dokumentationen for <anonym>Sagsøgers</anonym> krav skulle således være indgi-vet senest den 19. februar 2017 for at være rettidig i medfør offererstat-ningslovens $ 13, stk. 3. <anonym>Sagsøgers</anonym> daværende advokat; <anonym>Sagsøgte</anonym> indsendte imidlertid ikke dokumentation inden for denne frist, ligesom han ikke i øvrigt anmodede om fristforlængelse; eller på anden måde tog skridt til at afbryde forældelsesfristen. Først da advokat Troels Kock Nielsen indtrådte som repræsentant i <anonym>Sagsøgers</anonym> sag blev der den 29.januar 2018 fulgt op på nævnets an-modning (bilag A). Opfølgningen på Erstatningsnævnets dokumentations-anmodning i afgørelsen af den 19. februar 2015 (bilag 3), skete dermed først knap tre år efter nævnets anmodning, og dermed knap 1 år efter for-ældelsesfristens udløb den 19.februar 2017. Forældelsesfristen udløb dermed for kravene i deres helhed den 19. febru-ar 2017, idet det på baggrund af Højesterets dom i U.2013.1823H må anses for fastslået; at godtgørelse for svie 0g smerte samt erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste ikke forældes successivt. Erstatningsnævnet har ikke suspenderet forældelsen af kravene Erstatningsnævnet har i øvrigt på intet tidspunkt suspenderet forældelses-fristen i <anonym>Sagsøgers</anonym> sag. Erstatningsnævnets formulering i brevet af 23. februar 2018 (bilag 13) om, at <anonym>Sagsøgers</anonym> krav om godtgørelse for svie 0g smerte samt er-statning for tabt arbejdsfortjeneste blev genoptaget, var således alene et udtryk for, at Erstatningsnævnet anså <anonym>Sagsøgers</anonym> krav om godt-gørelse for svie og smerte 0g erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for fær-digbehandlede; idet der ikke var svaret på Erstatningsnævnets dokumen-tationsanmodning inden forældelsesfristens udløb. Erstatningsnævnet genoptog derfor sagen med henblik på at revurdere; hvorvidt der var ind-trådt forældelse. Sagen var derfor under (gen)behandling fra advokat Tro-els Kock Nielsens anmodning om genoptagelse den 16. februar 2018 (bi-lag 1l) og indtil der blev truffet afgørelse den 8. november 2018 (bilag 14). Dette fremgår også af Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14), hvori det er anført, at 20 Ved afgørelse af 19-02-2015 meddelte nævnet afslag på godtgørelse for svie 0g smerte i den søgte periode udover 14 dages skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte som ved samme afgørelse blev tilkendt. Din klient har søgt om genoptagelse af kravet om godtgørelse for svie 0g smerte for perioden fra den 23-03-2014 til den 04-02-2015 i din erstatningsopgørelse af den 16-02-2018. Nævnet har besluttet at afslå din klients ansøgning; Nævnets afslag skyldes, at ansøgningen er indgivet over 2 år efter; at din klient indså eller burde have indset eksistensen af sit krav. Nævnets afgørelse er truffet i medfør af offererstatningslovens $ 13, stk. 3, hvoraf det fremgår; at nævnet ikke kan behandle en ansøgning; hvis nævnet tidligere har behandlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse; 0g det nye krav fremsættes mere end 2 år efter; at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav medmindre der foreligger sær-lige grunde. Det bør hertil bemærkes, at Erstatningsnævnets brev af 14. februar 2018 (bilag 12) alene indeholder en tilkendegivelse om, at der ikke indtrådte forældelse af krav; som fortsat var under behandling i Erstatningsnævnet; 0g som dermed ikke allerede var forældede. Dette var tilfældet for så vidt angik <anonym>Sagsøgers</anonym> krav om erhvervsevnetabserstatning hvilken erstatning han blev tilkendt ved Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14). Erstatningsnævnets brev indebar derimod ikke; at der skete suspension af forældelsesfristen for krav som allerede var forældede efter offererstat- ningslovens $ 13, stk. 3,jf. også det af Erstatningsnævnet eksplicitte anfør-te i brev af 14. februar 2018 (bilag 12). Offererstatningslovens $ 14, stk. 3, er sagen uvedkommende Det bør endvidere bemærkes , at offererstatningslovens 8 14, stk. 3, 0g 8 13, stk. 3, ikke som anført af <anonym>Sagsøgte</anonym> varetager det samme formål. Offererstatningslovens $ 13, stk. 3, er en fristregel, som sikrer; at Erstat- ningsnævnet ikke skal behandle alt for gamle krav; som kunne være frem-sat eller dokumenteret på et tidligere tidspunkt. Offererstatningslovens $ 14, stk. 3, varetager derimod hensynet til en ef-fektiv fremme af sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet. Hvis ikke $ 14, stk. 3 (nugældende $ 14, stk. 4), eksisterede, kunne ansøgeren således prin- /21 cipielt svare på hver af Erstatningsnævnets anmodninger på et hvilket som helst tidspunkt indenfor 2 år (forældelsesfristen), og derved bevirke en meget lang sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet . Erstatningsnævnet kan efter bestemmelsen derfor vælge at fastsætte en frist for ansøgerens medvirken til sagens oplysning og afgøre sagen på det foreliggende grundlag, såfremt anmodningen ikke imødekommes inden fristen. Fristen der fastsættes efter lovens § 14, stk. 3, er i sagens natur dermed kortere end forældelsesfristen § 13, stk. 3, idet reglen i modsat fald ikke ville have noget praktisk anvendelsesområde. Ovenstående understøttes endvidere af det forhold, at lovgiver ved æn-dringen af § 13, stk. 3, i 2019 (lov nr . 486 af 30. april 2019) tydeliggjorde, at fristreglen i lovens § 13, stk. 3, også omfatter Erstatningsnævnets doku- mentationsanmodninger , og samtidig bibeholdte den dagældende § 14, stk. 3, uændret. Såfremt lovens § 13, stk. 3, og § 14, stk. 3, varetog det sam-me hensyn, må det formodes, at lovgiver havde afskaf fet den ene eller den anden bestemmelse. Offererstatningslovens § 14, stk. 3, er herefter uvedkommende i forhold til nærværende sag. Erstatningsnævnet gjorde ikke brug af muligheden for at fastsætte en kortere frist efter of fererstatningsansvarslovens § 14, stk. 3, hvorfor alene fristen i lovens § 13, stk. 3, fandt anvendelse. Forældelsesloven finder ikke anvendelse, jf. U.2018.491H Højesterets dom trykt i U.2018.491H ændrer ikke på, at dokumentation skulle være indgivet til Erstatningsnævnet senest den 19. februar 2017. Højesteret slog i sagen fast, at der for krav efter of fererstatningsloven ikke gælder forældelsesfrister efter forældelsesloven ved siden af fristerne i of- fererstatningslovens § 13. Dommen viser dermed, at erstatning efter of fe- rerstatningsloven alene afhænger af, om fristerne i of fererstatningslovens § 13 er overholdt. Den tvivl, der anføres i lovforslag nr . 172 af 27. februar 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser om anvendelsesom-rådet for offererstatningslovens § 13, stk. 3, vedrører ikke spør gsmålet om, hvorvidt § 13, stk. 3, omfatter Erstatningsnævnets dokumentationsanmod-ninger , men vedrører derimod, hvorvidt de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven fandt anvendelse ved siden af § 13, stk. 3. Som anført ovenfor , så er denne tvivl endeligt afklaret med Højesterets dom i U2018.491H. 22 I øvrigt bemærkes det, at ukendskab til retstilstanden ikke kan medføre, at Erstatningsnævnet skulle have set bort fra overskridelsen af fristen i 8 13, stk. 3 Ingen særlige grunde, jf. offererstatningslovens $ 13, stk. 3, sidste led Der forligger tilmed ikke nogen særlige grunde, som kan begrunde; at Er- statningsnævnet skulle have set bort fra den betydelige fristoverskridelse; jf offererstatningslovens 8 13, stk. 3, sidste led. Derimod kan det konstateres, at <anonym>Sagsøger</anonym> under hele sagen har været repræsenteret ved advokat, herunder advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> 1 hele den periode, hvor fristen løb (fra den 19. februar 2015 til den 19.februar 2017). I det omfang der var grundlag for et yderligere krav, og der kunne fremskaffes yderligere dokumentation; må det dermed også forventes, at advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> havde bistået her-med inden for fristen på 2 år efter Erstatningsnævnets dokumentationsan- modning. <anonym>Sagsøger</anonym> har også i overensstemmelse hermed rettet sit krav mod <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g ikke mod Erstatningsnævnet. Det forhold, at <anonym>Sagsøgte</anonym> som advokat for <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har reageret rettidigt, udgør ikke særlige grunde; der kan be-grunde; at Erstatningsnævnet burde have set bort fra frist-overskridelsen. Fristen udløb den 19. februar 2017 Forældelsesfristen for <anonym>Sagsøgers</anonym> krav om godtgørelse for svie og smerte samt for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udløb dermed i sin helhed 2 år efter Erstatningsnævnets dokumentationsanmodning af 19. februar 2015 (bilag 3). Forældelsesfristen var derfor udløbet godt et år for-inden advokat Troels Kocks henvendelse til Erstatningsnævnet den 29.ja-nuar 2018 (bilag A). Erstatningsnævnets afgørelse af 8. november 2018 (bilag 14) er derfor kor-rekt, og Erstatningsnævnets påstand om frifindelse bør herefter tages til følge. Rettens begrundelse og resultat Ad afvisningspåstanden: Retten finder; at advokat <anonym>Sagsøgte</anonym> har en retlig interesse i under en sag mod Erstatningsnævnet at få prøvet om nævnet med rette har afvist at be- 23 handle <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på godtgørelse for svie og smerte og på tabt arbejdsfortjeneste fremsat ved brev af 16. februar 2018. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at dette har en afgørende betydning for spørgsmålet om <anonym>Sagsøgtes</anonym> erstatningsansvar. Det kan herved ikke føre til et andet resultat, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke var adressat for Erstat-ningsnævnets afgørelse om afvisning af <anonym>Sagsøgers</anonym> krav. Ad forældelse: Erstatningsnævnet træf den 19. februar 2015 afgørelse om, at <anonym>Sagsøger</anonym> blev tildelt godtgørelse for svie og smerte for 14 dage, mens resten af de rej-ste krav ikke blev imødekommet;, idet der ikke var fremsendt dokumentation for kravene. Det er ubestridt; at der ikke blev fremsendt dokumentation for kra-vene, før advokat Kock Nielsens anmodning af 16. februar 2018. Nævnet tildelte herefter <anonym>Sagsøger</anonym> erstatning for tab af erhvervsevne, idet denne del af kravet ikke var forældet, men afviste krav på erstatning for tabt arbejdsfortje-neste og krav på yderligere godtgørelse for svie 0g smerte Den dagældende offererstatningslov 8 13, stk. 3, var formuleret således: "Stk. 3. Nævnet kan ikke behandle en ansøgning hvis nævnet tidligere har be-handlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav; medmindre der foreligger særlige omstændig-heder: 99 Af forarbejderne til lovforslaget vedrørende den nugældende formulering afbe- stemmelsen fremgår; at Erstatningsnævnet efter fast praksis fortolkede bestem-melsen således, at krav også skulle afvises, hvis dokumentationen ikke var ind-sendt inden 2 år: Retten finder; at Erstatningsnævnets faste praksis har hjemmel i en fortolkning af den dagældende bestemmelse, idet formålet med bestemmelsen var at undgå at Nævnet skulle tage stilling til gamle krav; der kunne være rejst (eller doku-menteret) på et tidligere tidspunkt. Retten opfatter således alene den ændrede bestemmelse i offererstatningslovens $ 13, stk. 3, som en kodificering af gælden-de ret. Retten tiltræder herefter; at Erstatningsnævnet har afvist at behandle <anonym>Sagsøgers</anonym> anmodning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt yderlige-re godtgørelse for svie 0g smerte. Ad ansvarsgrundlag: 24 <anonym>Sagsøgte</anonym> har som beskikket bistandsadvokat et professions-ansvar overfor <anonym>Sagsøger</anonym> Det er ubestridt, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke indhentede og fremsendte den af Erstatningsnævnet ønskede dokumentation. Da retten har fastslået; at Erstatningsnævnet med rette har afvist <anonym>Sagsøgers</anonym> krav, finder retten; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har pådraget sig er-statningsansvar over for <anonym>Sagsøger</anonym> for det tab, som denne har lidt ved den manglende opfølgning. <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand herom tages herved til følge. Sagsomkostningerne er i relation til adcitationssagen; der sluttes ved rettens af-gørelse, efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatud-gift med 55.000,00 kr: Erstatningsnævnet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Erstatningsnævnet frifindes for de af <anonym>Sagsøgte</anonym> nedlagte på-stande. <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvar-lig over for <anonym>Sagsøger</anonym> idet omfang der ikke sker dækning efter erstatningsansvarsloven som følge af manglende opfølgning over for Er-statningsnævnet; jf. VOL $ 13, stk. 3, ved opgørelse af <anonym>Sagsøgers</anonym> per-sonskadekrav. <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til Erstatningsnævnet betale sagsomkostnin-ger med 55.000,00 kr: Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a / /	51,025	52,805
1211	Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en betaling fra Sagsøger A/S(nu under konkurs) til Sagsøgte A/S er omstødelig i medfør af konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led, jf. konkurslovens § 75.	Appelleret	Civilsag	Retten i Herning	BS-20416/2020-HER	Almindelig civil sag	1. instans	1536/22	Konkurs og anden insolvens;		Advokat - Flemming Jensen; Advokat - Rasmus Dernburg Petersen;	Nej	Nej	Nej		242.500,00 kr.	RETTEN I HERNING DOM afsagt den 18. maj 2021 Sag BS-20416/2020-HER Sagsøger A/S under konkurs (advokat Flemming Jensen) mod Sagsøgte A/S (advokat Rasmus Dernburg Petersen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 20. maj 2020. Sagen drejer sig om, hvorvidt en betaling fra Sagsøger A/S (nu un-der konkurs) til Sagsøgte A/S den 10. maj 2019 for så vidt angår 242.500 kr. er omstødelig i medfør af konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led og/eller konkurslovens § 74. Sagsøger A/S under konkurs, har fremsat påstand om, at Sagsøgte A/S til konkursboet skal betale 242.500,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte A/S har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. 2 Oplysningerne i sagen Sagsøger A/S (fremover Sagsøger A/S) blev den 20. maj 2019 (de-kretdato) taget under konkursbehandling på baggrund af en konkursbegæring af 10. maj 2019 (fristdag) fra Gældsstyrelsen. Sagsøger A/S var hovedentreprenør på et byggeri (tagudskiftning) for Andelsboligforening og havde antaget Sagsøgte A/S som underentreprenør til blandt andet at forestå oplægning af tagpap. Sagsøgte A/S udstedte i forbindelse med dette arbejde den 27. marts 2019 en faktura til Sagsøger A/S på 62.500 kr. inklusiv moms med forfaldsdato den 10. april 2019 (14 dage netto). Den 27. marts 2019 meddelte Sagsøger A/S i en mail, at de kørte efter AB92, og at deres betalinger ville følge denne, således at betalingen ville blive den 21. i må- neden, hvilket Sagsøgte A/S accepterede i mail af samme dato og oplyste, at det ville blive rettet i fremtidige fakturaer. Den 16. april 2019 udstedte Sagsøgte A/S herefter en ny faktura i forbin-delse med dette arbejde på 353.125 kr. inklusiv moms med forfaldsdato den 20. maj 2019 (løbende måned + 20 dage) Den 6. maj 2019 betalte Sagsøger A/S 40.000 kr. til Sagsøgte A/S, og den 10. maj 2019 betalte de yderligere 265.000 kr. Samme dato udstedte Sagsøgte A/S til Sagsøger A/S en kreditnota på 110.625 kr. inklusiv moms. Den 10. maj 2019 havde Andelsboligforening betalt en acontofaktura til Sagsøger A/S på 1.469.175 kr. Af byggemødereferat af samme dato fremgår bl.a. følgende om projektets stade: ” 1. Da det kan konstateres at arbejdets fremdrift ikke står mål med hovedentreprenørens fremsendte stadeopgørelse samt faktura (a’conto nr. 2) skal der d.d. fremsendes en kre-ditnota på denne faktura, samt en revideret stadeopgørelse med tilhørende revideret fak-tura på arbejdets stade som er udført indtil d.d.” I henhold til en faktura af 14. maj 2019 fik Sagsøgte A/S den 2. maj 2019 afhentet materialer på byggepladsen. Af Gældsstyrelens konkursbegæring fremgår, at der var sendt et varsel om kon-kurs til Sagsøger A/S den 2. april 2019. Af gældsstyrelsens telefonnotat af 9. april 2019 fremgår bl.a., at Person 1 havde anmodet om yderligere frist til at undersøge mulighederne, og at der var blevet givet en sådan til den 29. 3 april 2019. Den 9. maj 2019 skrev Person 1 følgende til medarbejderen i Gældsstyrelsen: ” … Jeg må desværre meddele dig at vi ikke har været i stand til at finde en løsning/investor som håbet til vores firma. Vi har prøvet diverse tiltag og arbejdet med nedskæringer og tilpasninger af vore omkostninger i en længere periode, men har desværre ikke været stand til at få nedbragt vores gæld tilstrækkeligt. Tak for din tålmodighed. …” I en anden sag om omstødelse af en betaling på 265.000 kr. til en anden unde- rentreprenør (Virksomhed) foretaget samme dato som den i sagen er der afgi-vet forklaringer af Person 2 (Virksomhed), Person 1 (tidligere direktør og ejer af Sagsøger A/S) og Person 3 (forretningsfører i Andelsboligforening). Forklaringerne gengivet i Herning Rets dom af 11. novem-ber 2020 har delvist været dokumenteret i nærværende sag. Herning Rets dom er anket til landsretten. Forklaringer Vidne har forklaret, at han indtil nytår har ejet Sagsøgte A/S sammen med sin far, men nu er trådt ud af firmaet. Det var ham, der hav-de næsten hele dialogen med Sagsøger A/S. Han kendte ikke noget til dette firma i forvejen, men havde tidligere udført en del arbejde for Andelsboligforening og havde givet bud på tagpapopgaven til de entreprenører, som blev num-mer 2 og 3 i licitationen. Da Sagsøger A/S vandt opgaven, tog de derfor kontakt med dem for at høre, om de var interesseret i at få et tilbud på tagpapopgaven, hvilket de var, og der blev herefter indgået en mundtlig aftale. Den første faktura på 50.000 kr. plus moms, som blev sendt den 27. marts, angik det hidtil udførte arbejde, som var lægning af noget underpap. Han vil mene, at ca. 12.000 kr. har udgjort materialer og resten arbejdsløn og fortjeneste på mate-rialer. Normalt anvender de en betalingsfrist på 8 dage, men da der var tale om en ny kunde, ville han nok være lidt god ved vedkommende og skrev 14 dage. Da Sagsøger A/S vendte tilbage og gerne ville have en lidt længere frist, havde han ikke indvendinger imod det. Det var vist normalt i entrepriseforhold, og det er i disse dage med negative renter heller ikke nogen fordel at have for mange penge på kontoen. Den næste faktura på 282.500 kr. plus moms angik også leverede materialer og det arbejde, der var udført på det tidspunkt. Normalt udgør materialer ca. 30 %, arbejdsløn 30 % og fortjeneste 30 %. 4 Da de ikke fik betalingen i henhold til den først faktura, sagde han til Person 1, at de så ville blive nødt til at stoppe arbejdet. Person 1 tilkende-gav, at der var problemer med bygherren, og de prøvede derfor at være medgø-rlige, men da der fortsat ikke kom nogen penge, valgte de helt at trække sig fra byggepladsen den 2. maj 2019, hvor de fik afhentet deres materialer. De forstod på Virksomhed Person 2, at denne heller ikke havde fået betaling for sit ar-bejde. Der blev efterfølgende holdt et møde med deltagelse af Sagsøger A/S, Andelsboligforening, Virksomhed og Sagsøgte A/S. Det kom frem, at andelsboligforeningen mente, at Sagsøger A/S overfakturerede, og at Sagsøger A/S mente, at de to underentreprenører overfakturerede. De kom frem til, at det måske ikke var helt uretfærdigt, navnlig da der også var sket afhentning af nogle materialer, hvorfor han accepterede, at beløbet blev nedsat til 265.000 kr., og at han udstedte en kreditnota. Det blev så aftalt, at andelsboligforenin-gen skulle betale Sagsøger A/S, og når Sagsøgte A/S havde modtaget beta-lingen på de 265.000 kr., ville man genoptage arbejdet. En noget tilsvarende af-tale blev indgået med Virksomhed. Virksomhed skulle dog udføre noget ar-bejde først, førend Sagsøgte A/S kunne komme til at lave deres. Det end-te med, at Sagsøgte A/S derfor slet ikke kom i gang med arbejdet, førend Sagsøger A/S gik konkurs. Firmaet har dog senere hen udført det resterende ar-bejde direkte for andelsboligforeningen. Han havde ikke forud for konkursen noget kendskab til Sagsøger A/S' økonomi-ske problemer eller Gældsstyrelsens trussel om konkurs. Han vidste kun, at fir-maet havde 20-25 ansatte og havde fungeret i nogle år, så han gik ud fra, at de kunne drive forretning. De samarbejdsproblemer, som var, var udover den manglende betaling, at Sagsøger A/S ikke var særlig godt til at planlægge på byggepladsen, hvilket gav andre aktører større omkostninger. Parternes synspunkter Sagsøger A/S under konkurs har i sit påstandsdokument anført følgende: ” ANBRINGENDER: Det gøres gældende, at betalingen af kr. 265.000,00 den 10. maj 2019 er betaling af gæld i henhold til faktura nr. 19090 (bilag 6) og faktura nr. 19163 (bilag 7). Sagsøgte A/S udstedte den 27. marts 2019 faktura nr. 19090 stor kr. 62.500,00 (bilag 6). Det fremgår af faktura nr. 19090 (bilag 6), at fakturaen forfaldt til betaling den 10. april 2019. Sagsøgte A/S havde således et tilgodehavende på kr. 62.500,00 den 27. marts 2019. 5 Sagsøgte A/S har ligeledes den 16. april 2019 udstedt faktura nr. 19163 stor kr. 353.125,00 (bilag 7). Det fremgår af faktura nr. 19163 (bilag 7), at fakturaen forfaldt til betaling den 20. maj 2019. Sagsøgte A/S havde således et tilgodehavende stort kr. 415.625,00 den 16. april 2019. Sagsøger A/S overførte den 6. maj 2019 kr. 40.000,00 til Sagsøgte A/S. Sagsøger A/S overførte ligeledes den 10. maj 2019 kr. 265.000,00 til Sagsøgte A/S. Sagsøgte A/S havde herefter et tilgodehavende på kr. 110.625,00. Overførslen af kr. 265.000,00 den 10. maj 2019 er således udtryk for betaling af gæld. Det gøres gældende, at betalingen er foretaget senere end tre måneder før frist- dagen. Betalingen af kr. 265.000,00 til udligning af faktura nr. 19090 (bilag 6) og faktura nr. 19163 (bilag 7) er foretaget den 10. maj 2019, og så- ledes på fristdagen. Betalingen er således utvivlsomt foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Det gøres endvidere gældende, at betalingen er foretaget før normal betalings-tid for så vidt angår kr. 242.500,00. Det er det deklaratoriske udgangspunkt, at en betaler har den ulti- mative valgret i forhold til hvilken fordring, en betaling skal afskri-ves på. I det omfang betaleren ikke har valgt hvilken fordring, der skal afskrives på, så tilkommer der betalingsmodtageren (Sagsøgte A/S) en subsidiær valgret. Det anføres dog i litteratu-ren, herunder af Bo Von Eyben, Peter Mortensen m.fl. i » Lærebog i Obligationsret II «, 3. udgave, side 123-125, at det er » […] fast antaget, at kreditor skal udøve sin subsidiære valgret på en måde, som tager hensyn til debitors interesser, navnlig således, at gæld, hvis ikke-opfyldelse ville være særligt byrdefuld for debitor, må dækkes først. Begrundelsen herfor er, at debitor må antages at ville have valgt denne fordring, og at hans 6 retsstilling ikke bør være ringere, blot fordi han ikke har udøvet sin val- gret. Kreditor må således især tage hensyn til, om gælden er forfalden, og om misligholdelse vil medføre særlig indgribende følger for debitor. « (min fremhævning). Sagsøger A/S indbetalte den 6. maj 2019 kr. 40.000,00 til Sagsøgte A/S, hvorved der skete en afskrivning på den forfaldne faktura nr. 19090 (bilag 6). Der blev således ved indbetalingen af kr. 40.000,00 den 6. maj 2019 foretaget en afskrivning på den ældste gæld. Det fremgår af faktura nr. 19090 (bilag 6), at fakturaen forfaldt til betaling den 10. april 2020. Der er således ved indbetalingen af kr. 265.000,00 den 10. maj 2019 sket en afskrivning på den forfaldne faktura nr. 19090 med kr. 22.500,00 og følgelig en afskrivning på faktura 19163 med kr. 242.500,00. Det bemærkes, at opdeling af ind- betalingen den 10. maj 2019 alene har været i Sagsøgte A/S' favør, derved at Sagsøgte A/S har opnået fuld dæk-ning for sin ældste fordring. Det fremgår af betænkning 606/1971 om konkurs og tvangsakkord, side 151, at » Betaling før det tidspunkt, som efter aftalens indhold og for-udsætninger og parternes forhold og sædvaner ville have været det norma-le, hvis skyldneren ikke var kommet i økonomiske vanskeligheder, vil ty-pisk vække beføjet mistanke om, at betalingen er sket på dette tidspunkt for at skaffe en kreditor en dækning, han ellers efter al sandsynlighed ikke ville have opnået. Efter omstændighederne vil også betaling efter en bestemmel-se i kontrakten om forfald på grund af insolvens kunne være betaling før normal betalingstid.« Det fremgår af faktura nr. 19163 (bilag 7), at fakturabeløbet forfaldt til betaling den 20. maj 2019 (bilag 7). Betalingen af fakturanummer 19163 med kr. 242.500,00 skete den 10. maj 2019 (bilag 8), og således 10 dage før forfaldsdagen. 7 Betaling af faktura nr. 19163 med kr. 242.500,00 er således sket før normal betalingstid. Det gøres yderligere gældende, at betalingen af kr. 242.500,00 før normal beta- lingstid ikke fremtræder som værende » ordinær «. Der har ikke været nogen driftsøkonomisk begrundelse for, at der skulle foretages betaling forud for det tidspunkt, der var sædvan-ligt at afkræve betaling, dvs. forfaldsdagen. Sagsøger A/S har ikke ved den førtidige betaling frigjort likviditet, opnået rabat eller i øv-rigt ved den førtidige betaling blevet tilført værdi. Betalingen var således allerede af disse grunde ikke ordinær, jf. U.2016.3451.V. Det gøres derfor gældende, at betalingen af kr. 265.000,00 den 10. maj 2019 er omstødelig for så vidt angår kr. 242.500,00, jf. konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led. Det gøres gældende, at retsvirkningen af omstødelse efter konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led er, at Sagsøgte A/S skal fralægge sig den berigelse, som Sagsøgte A/S har vundet, dog ikke ud over Konkursboets tab, jf. konkurslovens § 75. Sagsøgte A/S' berigelse og Konkursboets tab kan opgø-res til kr. 242.500,00, svarende til det beløb, som Sagsøger A/S har be-talt til Sagsøgte A/S før normal betalingstid. Sagsøgte A/S er derfor forpligtet til at betale kr. 242.500,00 til Konkursboet, jf. konkurslovens § 75. Det gøres gældende, at Sagsøger A/S' betaling af kr. 265.000,00 til Sagsøgte A/S den 10. maj 2019 er omstødelig i medfør af konkurslo-vens § 74 for så vidt angår kr. 242.500,00. Det gøres videre gældende, at konkursboets tab kan opgøres til kr. 242.500,00, jf. konkurslovens § 74, jf. § 76. Det af Sagsøgte A/S anførte bestrides. ” Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: ” ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende: 8 At betalingen den 10. maj 2020 er udtryk for en samlet betaling af det mellem parterne aftalte stade på entreprisen som aftalt under mødet mellem parterne på mødet af samme dato. At betalingen den 10. maj 2019 ikke kan ses som betaling før normal forfaldstid, da der under mødet mellem parterne blev aftalt en ny betalingsfrist, hvilket skete med hen- blik på at sikre en fortsættelse af entreprisen – hvilket igen skete på baggrund af krav fremsat af bygherren. At betalingen den 10. maj 2020 er på baggrund af en gensidig aftale mellem sagsøgeren og sagsøgte og derved ikke sket med henblik på at begunstige sagsøgte. At betingelserne i konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led således ikke er opfyldt, da der ikke var tale om betaling før normal betalingstid. At sagsøgte berettigede stadsede sine arbejde, jf. princippet i AB92 § 23, stk. 2. At betalingen i øvrigt må anses som ordinær, da betalinger for at få genoptaget arbejdet er sædvanlige og uomstødelige i entrepriseforhold, jf. herved også Landsrettens afgø- relse i U.2015.2688V. Betalingen må herudover anses som ordinær, da en underentreprenørs (sagsøgte) standsningsret som følge af manglende betaling skal anses som et sædvanligt vilkår i entrepriseforhold, ligesom en bygherres betalinger med henblik på at sikre fortsat fremdrift ligeledes skal anses som ekstraordinær. At bygherres betaling skal ses som en analogi af AB92 § 22, stk. 15, hvorefter bygherren kunne havde betalt sagsøgte direkte. Idet betalingen alene kortvarigt har krydset sagsøgerens konto, må en sådan betaling sidestilles hermed. At sagsøgeren på baggrund af mødet med blandt andet sagsøgte modtog betaling på kr. 1.469.175,00, hvilken betaling skete under forudsætning af, at arbejdet på pladsen blev genoptaget. Idet bygherrens betaling skete under den klare forudsætning, at arbejder skulle fort-sætte, må det lægges til grund, at bygherren vil havde tilbageholdt betalingen, så-fremt denne var nødt til at hæve entrepriseaftalen med sagsøgeren og få arbejde fær-diggjort af tredjemand. 9 Ved at betale sagsøgte, blev sagsøgeren derfor beriget med kr. 1.204.175,00, hvilket be-løb ikke var modtaget, såfremt der ikke var sket betaling til sagsøgte. Sagsøgerens betaling til sagsøgte skete derfor for at afværge et større tab, som bygher-rens manglende betaling af i alt kr. 1.469.175,00 ville have medført. At sagsøgeren på baggrund af forløbet ikke har lidt noget tab ved foretagelse af betalin- gen, jf. konkursloven § 75. At Retten i Herning allerede i en tilsvarende sag, BS-19653/2020-HER, har truffet afgørel-se om frifindelse af et lignende omstødelseskrav rettet mod den anden kreditor, der deltog på mødet primo maj 2019 og som ligeledes havde standset arbejderne. At der betingelse for, at der kan ske omstødelse efter konkurslovens § 74 ikke er til stede. At de af sagsøgerens fremsatte anbringender bestrides. At sagsøgte skal frifindes for ethvert krav fra sagsøgeren.” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgte A/S accepterede ved mail den 27. marts 2019, at betalinger i samhandlen med Sagsøger A/S skete i overensstemmelse med AB92, og forfalds-datoen blev på baggrund heraf i fakturaen af 16. april 2019 fastsat til den 20. maj 2019. I hvert fald den 2. maj 2019 standsede Sagsøgte A/S arbejdet for Sagsøger A/S, idet der ikke var sket betaling af en tidligere og forfalden faktura. En del af denne faktura blev betalt den 6. maj 2019, men der var fortsat en forfalden og ikke betalt gæld den 10. maj 2019 på 22.500 kr. Efter Vidnes for-klaring var det for Sagsøgte A/S en betingelse for at genoptage arbejdet, at der skete betaling af i alt 265.000 kr. for det hidtil udførte arbejde. Uanset at Sagsøger A/S accepterede dette og betalte beløbet den 10. maj 2019, er der således for så vidt angår 242.500 kr. tale om betaling af gæld før normal betalingstid. På baggrund af forklaringerne afgivet i nærværende sag og i sagen mod Virksomhed lægger retten til grund, at andelsboligforeningen som betingelse for be-talingen den 10. maj 2019 krævede en garanti for, at arbejdet på byggepladsen 10 blev genoptaget, hvilket igen forudsatte en betaling af blandet andet Sagsøgte A/S. Sagsøgte A/S nåede dog ikke på noget tidspunkt at genop-tage arbejdet, inden der blev afsagt konkursdekret, og efter oplysningerne om Sagsøger A/S' økonomiske situation, herunder Person 1's mail til Gælds-styrelsen dagen i forvejen, var der ikke fra virksomhedens side nogen udsigt til at undgå konkurs. På denne baggrund finder retten, at der ikke var nogen driftsmæssig begrundelse for at foretage betalingen forud for sædvanlig beta-lingstid, og at betalingen under ingen omstændigheder fremtrådte som ordi-nær. Det ændrer ikke herpå, at andelsboligforeningen muligvis i et vist omfang kunne have betalt Sagsøgte A/S direkte efter en analogi af AB92. Herefter og da betalingen af Sagsøgte A/S har medført et forrykkende forhold af kreditorerne i konkursboet, og der således foreligger et tab, jf. kon-kurslovens § 75, tages konkursboets påstand om omstødelse i medfør af kon-kurslovens § 67, stk. 1, 2. led til følge som nedenfor bestemt. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr., og af retsafgift med 6.120 kr., i alt 42.120 kr. Konkursboet efter Sagsøger A/S er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Inden 14 dage skal Sagsøgte A/S til Sagsøger A/S under konkurs betale 242.500 kr. med procesrente fra den 20. maj 2020 samt sagens omkostninger med 42.120 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I HERNING DOM afsagt den 18. maj 2021 Sag BS-20416/2020-HER <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs (advokat Flemming Jensen) mod <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> (advokat Rasmus Dernburg Petersen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 20.maj 2020. Sagen drejer sig om, hvorvidt en betaling fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (nu un-der konkurs) til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> den 10. maj 2019 for så vidt angår 242.500 kr: er omstødelig i medfør af konkurslovens 8 67, stk. 1, 2. led ogleller konkurslovens 8 74. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs, har fremsat påstand om, at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> til konkursboet skal betale 242.500,00 kr: med procesrente fra sagens anlæg. <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. 2 Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøger AIS</anonym> (fremover <anonym>Sagsøger A/S</anonym> blev den 20.maj 2019 (de-kretdato) taget under konkursbehandling på baggrund af en konkursbegæring af 10. maj 2019 (fristdag) fra Gældsstyrelsen. <anonym>Sagsøger AIS</anonym> var hovedentreprenør på et byggeri (tagudskiftning) for <anonym>Andelsboligforening</anonym> og havde antaget <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> som underentreprenør til blandt andet at forestå oplægning af tagpap. <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> udstedte i forbindelse med dette arbejde den 27.marts 2019 en faktura til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> på 62.500 kr. inklusiv moms med forfaldsdato den 10. april 2019 (14 dage netto). Den 27 marts 2019 meddelte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ien mail, at de kørte efter AB92, 0g at deres betalinger ville følge denne; således at betalingen ville blive den 21.imå- neden; hvilket <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> accepterede i mail af samme dato 0g oplyste; at det ville blive rettet i fremtidige fakturaer Den 16. april 2019 udstedte <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> herefter en ny faktura i forbin-delse med dette arbejde på 353.125 kr. inklusiv moms med forfaldsdato den 20. maj 2019 (løbende måned + 20 dage) Den 6. maj 2019 betalte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 40.000 kr. til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> og den 10. maj 2019 betalte de yderligere 265.000 kr. Samme dato udstedte <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> til <anonym>Sagsøger AIS</anonym> en kreditnota på 110.625 kr. inklusiv moms. Den 10. maj 2019 havde <anonym>Andelsboligforening</anonym> betalt en acontofaktura til <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> på 1.469.175 kr: Afbyggemødereferat af samme dato fremgår bl.a. følgende om projektets stade: 1. Da det kan konstateres at arbejdets fremdrift ikke står mål med hovedentreprenørens fremsendte stadeopgørelse samt faktura (a'conto nr: 2) skal der d.d fremsendes en kre-ditnota på denne faktura; samt en revideret stadeopgørelse med tilhørende revideret fak-tura på arbejdets stade som er udført indtil d.d. 39 I henhold til en faktura af 14. maj 2019 fik <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> den 2. maj 2019 afhentet materialer på byggepladsen. Af Gældsstyrelens konkursbegæring fremgår; at der var sendt et varsel om kon-kurs til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> den 2. april 2019. Af gældsstyrelsens telefonnotat af 9. april 2019 fremgår bla., at <anonym>Person 1</anonym> havde anmodet om yderligere frist til at undersøge mulighederne; og at der var blevet givet en sådan til den 29. 3 april 2019. Den 9. maj 2019 skrev <anonym>Person 1</anonym> følgende til medarbejderen i Gældsstyrelsen: Jeg må desværre meddele dig at vi ikke har været i stand til at finde en løsninglinvestor som håbet til vores firma: Vi har prøvet diverse tiltag og arbejdet med nedskæringer 0g tilpasninger af vore omkostninger i en længere periode; men har desværre ikke været stand til at få nedbragt vores gæld tilstrækkeligt. Tak for din tålmodighed Ien anden sag om omstødelse af en betaling på 265.000 kr. til en anden unde- rentreprenør <anonym>Virksomhed</anonym> foretaget samme dato som den i sagen er der afgi-vet forklaringer af <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Person 1</anonym> (tidligere direktør og ejer af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> (forretningsfører i <anonym>Andelsboligforening</anonym> ) Forklaringerne gengivet i Herning Rets dom af 11.novem-ber 2020 har delvist været dokumenteret i nærværende sag. Herning Rets dom er anket til landsretten. Forklaringer <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at han indtil nytår har ejet <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> sammen med sin far; men nu er trådt ud af firmaet. Det var ham der hav-de næsten hele dialogen med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Han kendte ikke noget til dette firma i forvejen; men havde tidligere udført en del arbejde for <anonym>Andelsboligforening</anonym> og havde givet bud på tagpapopgaven til de entreprenører; som blev num-mer 2 og 3 i licitationen. Da <anonym>Sagsøger A/S</anonym> vandt opgaven; tog de derfor kontakt med dem for at høre, om de var interesseret i at få et tilbud på tagpapopgaven; hvilket de var; og der blev herefter indgået en mundtlig aftale. Den første faktura på 50.000 kr: plus moms; som blev sendt den 27. marts; angik det hidtil udførte arbejde; som var lægning af noget underpap. Han vil mene; at ca. 12.000 kr. har udgjort materialer og resten arbejdsløn og fortjeneste på mate-rialer Normalt anvender de en betalingsfrist på 8 dage; men da der var tale om en ny kunde, ville han nok være lidt god ved vedkommende og skrev 14 dage. Da <anonym>Sagsøger AIS</anonym> vendte tilbage og gerne ville have en lidt længere frist, havde han ikke indvendinger imod det. Det var vist normalt i entrepriseforhold; og det er i disse dage med negative renter heller ikke nogen fordel at have for mange penge på kontoen. Den næste faktura på 282.500 kr. plus moms angik også leverede materialer og det arbejde, der var udført på det tidspunkt. Normalt udgør materialer ca. 30 %, arbejdsløn 30 % og fortjeneste 30 % Da de ikke fik betalingen i henhold til den først faktura, sagde han til <anonym>Person 1</anonym> at de så ville blive nødt til at stoppe arbejdet. <anonym>Person 1</anonym> tilkende-gav, at der var problemer med bygherren; og de prøvede derfor at være medgø-rlige; men da der fortsat ikke kom nogen penge, valgte de helt at trække sig fra byggepladsen den 2.maj 2019, hvor de fik afhentet deres materialer De forstod på <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Person 2</anonym> at denne heller ikke havde fået betaling for sit ar-bejde. Der blev efterfølgende holdt et møde med deltagelse af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> <anonym>Andelsboligforening</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> Det kom frem; at andelsboligforeningen mente; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> overfakturerede, 0g at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> mente, at de to underentreprenører overfakturerede. De kom frem til, at det måske ikke var helt uretfærdigt, navnlig da der også var sket afhentning af nogle materialer; hvorfor han accepterede, at beløbet blev nedsat til 265.000 kr., 0g at han udstedte en kreditnota. Det blev så aftalt; at andelsboligforenin-gen skulle betale <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og når <anonym>Sagsøgte AIS</anonym> havde modtaget beta-lingen på de 265.000 kr., ville man genoptage arbejdet. En noget tilsvarende af-tale blev indgået med <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> skulle dog udføre noget ar-bejde først; førend <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>A/S</anonym> kunne komme til at lave deres. Det end-te med, at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> derfor slet ikke kom i gang med arbejdet; førend <anonym>Sagsøger A/S</anonym> gik konkurs. Firmaet har dog senere hen udført det resterende ar-bejde direkte for andelsboligforeningen. Han havde ikke forud for konkursen noget kendskab til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> økonomi-ske problemer eller Gældsstyrelsens trussel om konkurs . Han vidste kun; at fir-maet havde 20-25 ansatte og havde fungeret i nogle år, så han gik ud fra, at de kunne drive forretning. De samarbejdsproblemer; som var; var udover den manglende betaling; at <anonym>Sagsøger AIS</anonym> ikke var særlig godt til at planlægge på byggepladsen; hvilket gav andre aktører større omkostninger. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs har i sit påstandsdokument anført følgende: ANBRINGENDER: Det gøres gældende; at betalingen af kr: 265.000,00 den 10. maj 2019 er betaling af gæld i henhold til faktura nr. 19090 (bilag 6) og faktura nr. 19163 (bilag 7). <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> udstedte den 27.marts 2019 faktura nr: 19090 stor kr: 62.500,00 (bilag 6). Det fremgår af faktura nr. 19090 (bilag 6), at fakturaen forfaldt til betaling den 10. april 2019. <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> havde således et tilgodehavende på kr. 62.500,00 den 27. marts 2019. 5 <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har ligeledes den 16. april 2019 udstedt faktura nr: 19163 stor kr. 353.125,00 (bilag 7). Det fremgår af faktura nr. 19163 (bilag 7), at fakturaen forfaldt til betaling den 20. maj 2019. <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> havde således et tilgodehavende stort kr. 415.625,00 den 16. april 2019. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> overførte den 6.maj 2019 kr. 40.000,00 til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> overførte ligeledes den 10. maj 2019 kr. 265.000,00 til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> havde herefter et tilgodehavende på kr. 110.625,00. Overførslen af kr. 265.000,00 den 10. maj 2019 er således udtryk for betaling af gæld. Det gøres gældende, at betalingen er foretaget senere end tre måneder før frist- dagen. Betalingen af kr. 265.000,00 til udligning af faktura nr. 19090 (bilag 6) og faktura nr. 19163 (bilag 7) er foretaget den 10.maj 2019, og så- ledes på fristdagen: Betalingen er således utvivlsomt foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Det gøres endvidere gældende, at betalingen er foretaget før normal betalings-tid for så vidt angår kr. 242.500,00. Det er det deklaratoriske udgangspunkt, at en betaler har den ulti- mative valgret i forhold til hvilken fordring en betaling skal afskri-ves på. Idet omfang betaleren ikke har valgt hvilken fordring, der skal afskrives på, så tilkommer der betalingsmodtageren <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> en subsidiær valgret. Det anføres dog i litteratu-ren herunder af Bo Von Eyben;, Peter Mortensen mfl. i v Lærebog i Obligationsret II < 3- udgave; side 123-125, at det er > [.] fast antaget; at kreditor skal udøve sin subsidiære valgret på en måde; som tager hensyn til debitors interesser; navnlig således, at gæld, hvis ikke-opfyldelse ville være særligt byrdefuld for debitor; må dækkes først. Begrundelsen herfor er; at debitor må antages at ville have valgt denne fordring; og at hans retsstilling ikke bør være ringere; blot fordi han ikke har udøvet sin val- gret. <anonym>Kreditor må således især tave hensvn til om vælden er forfalden</anonym> 0g om misligholdelse vil medføre særlig indgribende følger for debitor: (min fremhævning). <anonym>Sagsøger A/S</anonym> indbetalte den 6. maj 2019 kr: 40.000,00 til <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>A/S</anonym> hvorved der skete en afskrivning på den forfaldne faktura nr. 19090 (bilag 6). Der blev således ved indbetalingen af kr. 40.000,00 den 6. maj 2019 foretaget en afskrivning på den ældste gæld. Det fremgår af faktura nr. 19090 (bilag 6), at fakturaen forfaldt til betaling den 10. april 2020. Der er således ved indbetalingen af kr. 265.000,00 den 10.maj 2019 sket en afskrivning på den forfaldne faktura nr: 19090 med kr. 22.500,00 og følgelig en afskrivning på faktura 19163 med kr. 242.500,00. Det bemærkes; at opdeling af ind- betalingen den 10. maj 2019 alene har været i <anonym>Sagsøgte A/S'</anonym> favør; derved at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har opnået fuld dæk-ning for sin ældste fordring: Det fremgår af betænkning 606/1971 om konkurs 0g tvangsakkord, side 151, at > Betaling før det tidspunkt; som efter aftalens indhold og for-udsætninger og parternes forhold og sædvaner ville have været det norma-le, hvis skyldneren ikke var kommet i økonomiske vanskeligheder; vil ty-pisk vække beføjet mistanke om, at betalingen er sket på dette tidspunkt for at skaffe en kreditor en dækning, han ellers efter al sandsynlighed ikke ville have opnået. Efter omstændighederne vil også betaling efter en bestemmel-se i kontrakten om forfald på grund af insolvens kunne være betaling før normal betalingstid < Det fremgår af faktura nr. 19163 (bilag 7), at fakturabeløbet forfaldt til betaling den 20.maj 2019 (bilag 7). Betalingen af fakturanummer 19163 med kr. 242.500,00 skete den 10. maj 2019 (bilag 8) og således 10 dage før forfaldsdagen. Betaling af faktura nr. 19163 med kr. 242.500,00 er således sket før normal betalingstid. Det gøres yderligere gældende; at betalingen afkr. 242.500,00 før normal beta - lingstid ikke fremtræder som værende > ordinær < Der har ikke været nogen driftsøkonomisk begrundelse for, at der skulle foretages betaling forud for det tidspunkt; der var sædvan-ligt at afkræve betaling, dvs. forfaldsdagen. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har ikke ved den førtidige betaling frigjort likviditet, opnået rabat eller i øv-rigt ved den førtidige betaling blevet tilført værdi. Betalingen var således allerede af disse grunde ikke ordinær; jf. U.2016.3451.V. Det gøres derfor gældende, at betalingen af kr. 265.000,00 den 10.maj 2019 er omstødelig for så vidt angår kr. 242.500,00, jf. konkurslovens 8 67, stk. 1,2. led. Det gøres gældende; at retsvirkningen af omstødelse efter konkurslovens $ 67, stk. 1, 2.led er, at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> skal fralægge sig den berigelse; som <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har vundet; dog ikke ud over Konkursboets tab, jf. konkurslovens $ 75. <anonym>Sagsøgte A/S'</anonym> berigelse og Konkursboets tab kan opgø-res til kr. 242.500,00, svarende til det beløb, som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har be-talt til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> før normal betalingstid. <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> er derfor forpligtet til at betale kr. 242.500,00 til Konkursboet, jf. konkurslovens 8 75. Det gøres gældende, at <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> betaling af kr. 265.000,00 til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> den 10. maj 2019 er omstødelig i medfør af konkurslo-vens 8 74 for så vidt angår kr. 242.500,00. Det gøres videre gældende, at konkursboets tab kan opgøres til kr. 242.500,00, jf. konkurslovens 8 74,jf. 8 76. Det af <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> anførte bestrides. <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende: 8 At betalingen den 10. maj 2020 er udtryk for en samlet betaling af det mellem parterne aftalte stade på entreprisen som aftalt under mødet mellem parterne på mødet af samme dato. At betalingen den 10. maj 2019 ikke kan ses som betaling før normal forfaldstid, da der under mødet mellem parterne blev aftalt en ny betalingsfrist, hvilket skete med hen- blik på at sikre en fortsættelse af entreprisen – hvilket igen skete på baggrund af krav fremsat af bygherren. At betalingen den 10. maj 2020 er på baggrund af en gensidig aftale mellem sagsøgeren og sagsøgte og derved ikke sket med henblik på at begunstige sagsøgte. At betingelserne i konkurslovens § 67, stk. 1, 2. led således ikke er opfyldt, da der ikke var tale om betaling før normal betalingstid. At sagsøgte berettigede stadsede sine arbejde, jf. princippet i AB92 § 23, stk. 2. At betalingen i øvrigt må anses som ordinær , da betalinger for at få genoptaget arbejdet er sædvanlige og uomstødelige i entrepriseforhold, jf. herved også Landsrettens afgø- relse i U.2015.2688V . Betalingen må herudover anses som ordinær , da en underentreprenørs (sagsøgte) standsningsret som følge af manglende betaling skal anses som et sædvanligt vilkår i entrepriseforhold, ligesom en bygherres betalinger med henblik på at sikre fortsat fremdrift ligeledes skal anses som ekstraordinær . At bygherres betaling skal ses som en analogi af AB92 § 22, stk. 15, hvorefter bygherren kunne havde betalt sagsøgte direkte. Idet betalingen alene kortvarigt har krydset sagsøgerens konto, må en sådan betaling sidestilles hermed. At sagsøgeren på baggrund af mødet med blandt andet sagsøgte modtog betaling på kr . 1.469.175,00, hvilken betaling skete under forudsætning af, at arbejdet på pladsen blev genoptaget. Idet bygherrens betaling skete under den klare forudsætning, at arbejder skulle fort-sætte, må det lægges til grund, at bygherren vil havde tilbageholdt betalingen, så-fremt denne var nødt til at hæve entrepriseaftalen med sagsøgeren og få arbejde fær -diggjort af tredjemand. Ved at betale sagsøgte, blev sagsøgeren derfor beriget med kr. 1.204.175,00, hvilket be-løb ikke var modtaget; såfremt der ikke var sket betaling til sagsøgte. Sagsøgerens betaling til sagsøgte skete derfor for at afværge et større tab, som bygher-rens manglende betaling afi alt kr 1.469.175,00 ville have medført. At gen, jf. konkursloven $ 75. At om frifindelse af et lignende omstødelseskrav rettet mod den anden kreditor; der deltog på mødet primo maj 2019 og som ligeledes havde standset arbejderne. At At At Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> accepterede ved mail den 27. marts 2019, at betalinger i samhandlen med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> skete i overensstemmelse med AB92, og forfalds-datoen blev på baggrund heraf i fakturaen af 16. april 2019 fastsat til den 20. maj 2019. I hvert fald den 2 maj 2019 standsede <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> arbejdet for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> idet der ikke var sket betaling af en tidligere og forfalden faktura. En del af denne faktura blev betalt den 6. maj 2019, men der var fortsat en forfalden og ikke betalt gæld den 10.maj 2019 på 22.500 kr. Efter <anonym>Vidnes</anonym> for-klaring var det for <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> en betingelse for at genoptage arbejdet; at der skete betaling af i alt 265.000 kr. for det hidtil udførte arbejde. Uanset at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> accepterede dette og betalte beløbet den 10. maj 2019, er der således for så vidt angår 242.500 kr. tale om betaling af gæld før normal betalingstid. På baggrund af forklaringerne afgivet i nærværende sag og i sagen mod <anonym>Virksomhed</anonym> lægger retten til grund, at andelsboligforeningen som betingelse for be-talingen den 10. maj 2019 krævede en garanti for, at arbejdet på byggepladsen 10 blev genoptaget; hvilket igen forudsatte en betaling af blandet andet <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> nåede dog ikke på noget tidspunkt at genop-tage arbejdet; inden der blev afsagt konkursdekret; og efter oplysningerne om <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> økonomiske situation herunder <anonym>Person 1's</anonym> mail til Gælds-styrelsen dagen i forvejen; var der ikke fra virksomhedens side nogen udsigt til at undgå konkurs. På denne baggrund finder retten; at der ikke var nogen driftsmæssig begrundelse for at foretage betalingen forud for sædvanlig beta-lingstid, og at betalingen under ingen omstændigheder fremtrådte som ordi-nær: Det ændrer ikke herpå, at andelsboligforeningen muligvis i et vist omfang kunne have betalt <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> direkte efter en analogi af AB92 Herefter 0g da betalingen af <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har medført et forrykkende forhold af kreditorerne i konkursboet;, 0g der således foreligger et tab, jf. kon-kurslovens 8 75, tages konkursboets påstand om omstødelse i medfør af kon-kurslovens $ 67, stk. 1, 2. led til følge som nedenfor bestemt. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr., og af retsafgift med 6.120 kr:, i alt 42.120 kr. Konkursboet efter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> er momsregistreret. THI KE NDES FOR RET: Inden 14 dage skal <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs betale 242.500 kr: med procesrente fra den 20.maj 2020 samt sagens omkostninger med 42.120 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.	18,964	20,307
1212	Sagen drejer sig om, hvorvidt en ophævelse af Sagsøger ApS´ medlemskab af sagsøgte, ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport er berettiget.	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-21302/2019-SON	Almindelig civil sag	1. instans	1922/22	Almindelige emner;		Sagsøgte - ITD,BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT; Advokat - Knud Borup Jensen; Advokat - Mikkel Theilade Thomsen;	Nej	Nej	Ja			RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den 12. februar 2020 Sag BS-21302/2019-SON Sagsøger ApS (advokat Knud Borup Jensen) mod ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport (advokat Mikkel Theilade Thomsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 9. maj 2019 som et anerkendelsessøgsmål, drejer sig om, hvorvidt en ophævelse af Sagsøger ApS´ medlemskab af sagsøgte, ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport (heref-ter benævnt ITD) er berettiget. Sagsøger ApS har nedlagt fremsat påstand om, at ITD dømmes til at an-erkende at ophævelse af 13. marts 2019, hvorved ITD ophævede Sagsøger ApS' medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes pkt. 6, stk. 1, skal ophæ-ves, og at Sagsøger ApS skal genoptages som medlem af ITD med rettig-heder fra den oprindelige indtrædelsesdato. ITD har nedlagt påstand om frifindelse. 2 Oplysningerne i sagen Sagsøger ApS har gennem en længere årrække været medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport. Det er oplyst, at medlemmerne betaler kontingent i forhold til deres omsætning, og at der gennem de senere år årligt er sket udlodning af en del af foreningens midler til medlemmerne. Som eksempel herpå skrev ITD ved brev fra juni 2018 blandt andet følgende til Sagsøger ApS: ”… På ITD's generalforsamling den 14. april 2018 blev det besluttet at udlodde i alt 15 millioner kroner tillTD's medlemmer. Udlodninger finder sted efter principperne i ITD's vedtægter § 18 "Udlodning af foreningens midler", som blev vedtaget på generalforsamlingen 2009. Jeres virksomheds andel af udlodningen er beregnet på baggrund af følgende pointtal (et point udløser en udlodning på 2.157 kroner): Anciennitet 15 point Kontingent 1 point FDE A/S' /ITD Servicepartner®s services 1 point I alt 17 point kr. 36.669,00 …” Det fremgår af sagen, at Sagsøger ApS ved brev af 13. marts 2019 fik op-hævet sit medlemskab af ITD i henhold til foreningens vedtægter pkt. 2 og pkt. 6.1. Af brevet fremgår blandt andet: ”… Bestyrelsen i ITD er på et bestyrelsesmøde den 11.3.2019 forelagt resultatet af gennemført stikprøvekontrol vedrørende medlemmers transportomsætning i 2018. I den forbindelse er det oplyst vedrørende Sagsøger ApS, at om-sætningen i det nævnte år, ifølge indsendt revisorerklæring, alene udgør 17.117 kr. Som det fremgår af foreningens vedtægter §2 kræver et medlem-skab, at "virksomheden aktivt driver vognmandskørsel i henhold til lov om godskørsel eller virksomhed med transport - og/eller logistikydelser". Med den nævnte årsomsætning på 17.117 kr. opfyldes betingelsen til medlem- skab af ITD ikke, da en minimal/symbolsk omsætning på under 1.500 kr. pr. 3 måned ikke er tilstrækkelig til at opfylde vedtægternes krav til aktiv drift af virksomheden. Som følge deraf har bestyrelsen på sit ovennævnte møde besluttet at ophæve Sagsøger ApS' medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes § 6.1. Det betyder, at medlemskabet af ITD således er ophørt pr. dags dato, og såle-des at Sagsøger ApS ikke længere er medlem. Vi beklager nødvendigheden af ovennævnte beslutning, og takker for dit mangeårige medlemskab. …” Af vedtægterne for ITD fremgår blandt andet: ”… 2. Medlemskab 2.1 Som medlemmer af ITD kan optages registrerede danske virksomheder, som aktivt driver - vognmandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel; - virksomheder med transport- og/eller logistikydelser. … 3. Medlemskabets omfang og pligter 3.1 Medlemmer er underkastet disse vedtægter, og er herunder forpligtet til at besvare alle henvendelser fra ITD vedrørende virksomhedens forhold og har pligt til at sende statistiske indberetninger til ITD. Efterkommes oplysningspligten ikke, kan medlemmet pålægges en bøde og gentagne eller grove tilsidesættelser af indberetningspligten kan medføre eksklu- sion. … 6. Medlemskabets ophævelse 6.1 Medlemskabet kan ophæves ved ITD’s foranstaltning uden iagttagelse af udmeldelsesfristen i § 5, når betingelserne for at være medlem ikke længere er til stede. 6.2 Et medlem, der anmelder rekonstruktion, eller hvis bo tages under kon- kurs- eller dødsbobehandling som gældsfragåelsesbo, mister retten til medlemskab og anses for udtrådt af ITO fra udgangen af det kvartal, hvor dekretet er afsagt, eller rekonstruktionen er påbegyndt, med min-dre boet/virksomheden i rekonstruktion inden udtrædelsesdagen skrift- 4 ligt erklærer at ville indtræde i medlemsforholdet. 1 tilfælde af kontin- gentrestance suspenderes medlemsretten, indtil betaling sker. 6.3 Såfremt et medlem er i restance med kontingent for mindst 1 kvartal, kan virksomheden efter forudgående skriftlig varsel- slettes som med-lem. 6.4 Slettelse som følge af restance frigør ikke medlemmet for forpligtelsen til at betale kontingent indtil udløbet af den lovlige udmeldelsesfrist, jfr. § 5.1. … 19. Bestyrelsen 19.1 Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand samt 6 med- lemmer, der vælges på følgende måde: a. 2 medlemmer vælges af den ordinære generalforsamling af og blandt medlemmer af foreningen, hvis samlede omsætning for det forudgående kalenderår overstiger 20 mio. kr. b. 2 medlemmer vælges af den ordinære generalforsamling af og blandt medlemmer af foreningen, hvis samlede omsætning for det forudgående kalenderår udgør fra 0 til 20 mio. kr. c. 3 medlemmer vælges på den ordinære generalforsamling af og blandt alle foreningens medlemmer. … 20. Bestyrelsens pligter, rettigheder og tegningsret mv. 20.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af foreningen og fører tilsyn med dens virksomhed og påser, at den ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med den almindelige lovgivning, nærværende vedtægter og generalforsamlingens lovlige beslutninger. …” Sagsøger ApS havde i perioden 1. januar – 31. december 2018 en net- toomsætning på 17.117 kr. fordelt på 4 fakturaer med udstedelsesdato hen- holdsvis den 31. april 2018, 30. september 2018, 30. november 2018 og 31. de- cember 2018. Sagsøger ApS fik senest ved Fællesskabstilladelse af 14. marts 2017 med-delt tilladelse til at udføre international og national godskørsel for fremmed regning med virkning til den 31. maj 2027. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 1 og Vidne . 5 Person 1 har forklaret, at han er direktør i Sagsøger ApS og har drevet vognmandsvirksomhed siden 1975 og virksomheden har været medlem af ITD i 34 år. De seneste 10 år har det været meget besværligt at drive virksom-heden, idet der er kommet megen billig arbejdskraft. Han valgte at sætte sine aktiviteter ned, da han ikke vil have billig arbejdskraft ansat, og han har i det væsentlige kun kørt lastbilen selv. Han er momsregistreret og har været dette hele tiden, hvilket SKAT ikke har tilsidesat. Hans køretilladelse blev senest for-nyet i 2017 gældende for 10 år. Dette krævede alene en indregistreret bil og en vis egenkapital. Man forsøger aktuelt fra politisk side at lave et indgreb mod so-cial dumpning. Der bliver kørt cabotagekørsler med udenlandske chauffører. Hans tilladelse giver ret til såvel national- som eksportkørsel. Hvis han skal konkurrere med lønninger på ned til 15 kr. i timen, ville han skulle ansætte folk til samme løn. Kontingentet hos ITD beregnes med et grundkontingent for alle med omsæt-ning indtil 1,5 mio. kr. Derefter stiger kontingentet i forhold til omsætningen. Vedtægter eller anden skriftligt materiale fra ITD har ikke omtalt et krav til minimumsomsætning. Det har ej heller været drøftet på generalforsamlingen, hvor han plejer at give møde. Han modtog ikke en advarsel om, at hans omsæt-ning var for lav. Han blev bare smidt ud af ITD. Der var ej heller nogen reaktio-ner i forhold til hans omsætning i perioden fra 2014 til 2018. Han markerede sig på en generalforsamling i 2017, og den forhenværende for- mand, Person 2, brød sig ikke om ham. Han sad ved et bord, hvor flere var imod, at medlemmer kunne blive siddende i bestyrelsen efter 4 valgperio- der, hvilket den daværende bestyrelse ønskede. Forslaget om ændring af vedtægterne kom ikke igennem. Han tror, at sagen kan være en afstraffelse af ham på grund af, at han og andre ikke ønskede ændringen. Person 2 er ikke længere medlem af bestyrelsen. I 2009 vedtog generalforsamlingen, at der var mulighed for udlodning af ITD´s formue, der samlet udgør ca. 800-900 mio. kr. Derefter er der sket udlodninger. Han kender ikke de enkelte medlemmers omsætninger. ITD´s overskud har væ-ret større end udlodningerne. Han er medlem, for at få den nyeste inden for branchen og for at holde sig ajour om regler mv. Denne information kan man ikke få, hvis man ikke er medlem. ITD har lavet en forsikringsaftale med TRYG, hvilket gør det muligt for ham at forsikre sin bil til en ordentlig pris. ITD forhandler også med forsikringsselska- berne, hvis der er brug for det i konkrete sager. Han får også point for at benyt-te sig af services hos ITD, hvilket f.eks. omfatter forsikring. Han har selv forsik- ringsaftalen med TRYG, og den genforhandles hvert år. 6 Det er svært som selvstændig at opgøre sit nøjagtige timeantal. Han har måske arbejdet mere end 240 timer, da han er direktør. Han har kørt selv siden 2005-06. Lastbilen er 5 år gammel, og han afskriver på denne, jf. regnskabet. Den af- skrives med omkring 25% hvert år. Forsikringen koster måske 9.500 kr. Vidne har forklaret, at han kom ind i ITD´s bestyrelse før-ste gang i 2004, var ude ad to omgange, og blev formand i 2019. Han har været i bestyrelsen de seneste 3 år. Han driver en familieejet vognmandsforretning i By. Han har ikke oplevet, at Person 2 i bestyrelsen har ytret ønske om, at Person 1 ikke skulle være medlem. Person 3, der er direktør, står for den daglige drift. De har knap 100 ansatte i ITD, hvoraf hoved-parten er i den kommercielle del. I 2009 blev man enige om at ville udlodde penge fra ”den store kasse” . Den kommercielle del indtjener mange penge vedrørende services til andre, f.eks. vedrørende vejskat og moms. Nogle ønskede at frasælge den kommercielle del, hvilket blev nedstemt på en generalforsamling. I stedet blev man enige om at udlodde midler. Det blev også vedtaget at oprette en fond, der uddeler penge til forskellige formål. I 2018 var overskuddet efter skat på næsten 100 mio. kr., og der blev heraf udloddet ca. 90. mio. kr. i 2019. I forbindelse med at bestyrelsen skulle foreslå generalforsamlingen, at der kun-ne ske udlodning af foreningens midler, diskuterede man på et bestyrelsesmø-de, at ITD havde rigtig mange medlemmer, og man overvejede, om det også var reelle medlemmer, der var aktive og kunne bidrage med noget til foreningen. Under drøftelserne var der rygter om, at nogle medlemmer reelt var inaktive virksomheder. Derfor så bestyrelsen på kravene i vedtægternes pkt. 2.1. De lavede en stikprøvekontrol i januar 2019. Der er pligt til at meddele, hvis man ikke længere driver aktiv virksomhed indenfor formålet. De kunne ikke forsvare overfor medlemmerne, at de ikke vidste, om nogle var inaktive virk-somheder eller ej. De drøftede også, hvad der skal til for at drive en forretning. De har en del vognmænd, som kun har en lastbil. Bestyrelsen blev på baggrund af drøftelser-ne enige om, at hvis en virksomhed har en årlig omsætning på under 500.000 kr., er den ikke aktiv. Derudover skal der være mindst én ansat i virksomheden, ligesom omsætningen skal være fordelt kontinuerligt hen over hele året og ved-røre landevejstransport. De bad 20 virksomheder om at oplyse deres omsætning. Der er andre end Sagsøger ApS, som har fået ophævet medlemskabet. Der var vist én, med en 0- omsætning. De ophævede medlemskabet for 3 eller 4 medlemmer. De tog derefter en ny stikprøvekontrol kort tid efter med andre 20 medlemmer. Også 7 det resulterede i, at der blev ophævet medlemskaber. Ingen af de andre med- lemmer har i den forbindelse anlagt retssag mod ITD. Bestyrelsen blev enige om, at det var nødvendigt med fremadrettede stikprøve- kontroller. Internt i bestyrelsen har de i august 2019 lavet retningslinjer om medlemskab og vil årligt lave stikprøvekontrol af 5% af medlemmerne. Man ser på omsætningstal for alle tre medlemslag. De er p.t. i gang med at gennemføre kontrollen efter retningslinjerne. Medlemmerne skal behandles lige, og opgaven ligger i dag hos medlemsservice. Fremtidige ophævelser vil ske efter retnings- linjerne, uden at bestyrelsen særskilt skal drøfte dette. Alle med mindre omsætning end Sagsøger ApS er blevet ophævet. Virksomhed ApS er ikke længere medlem, efter at ITD fik at vide, at selskabet ikke havde en stor nok omsætning. Siemens´ medlemskab blev også ophævet, da de ikke var en transportvirksomhed, selvom det var en god virksomhed at have som medlem. Siemens har ikke anlagt retssag om fortsat medlemskab. De interne retningslinjer eksisterede ikke i marts 2019, da ophævelsen skete overfor Sagsøger ApS, men det var de samme kriterier, som de anvendte. Det vil være et kæmpe arbejde, hvis de skal lave en total årlig omsætningskon- trol. Der er flere andre brancheorganisationer, som tilbyder services. Det er ikke nødvendigt, som vognmand at være medlem af ITD eller en anden brancheor- ganisation De har én kontingentsats for dem, der har en omsætning på mellem 0 – 1,5 mio. kr., men ikke fra 500.000 kr. – 1,5 mio. kr. En ændring heraf vil kræve en vedtægtsændring. Ændring af vedtægterne er ”en proces i sig selv” . De har i 2019 lavet en vedtægtskomité, som skal kigge på medlemmer og vedtægter mv. De har ikke sendt et varsel til medlemmerne om, hvordan bestyrelsen forstår begrebet en ”aktiv virksomhed” . De af bestyrelsen vedtagne interne retnings-linjer med kriterier for medlemskab er ikke kommunikeret ud til medlemmerne endnu. Parternes synspunkter Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument anført blandt andet: ”Til støtte for påstanden gøres det gældende, at sagsøgeren har en interesse i at være medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstrans-port. Det gøres gældende, at sagsøgeren har været medlem i en lang årrække, nem-lig i 34 år. 8 Sagsøgtes formål fremgår af bilag 2. De seneste vedtægter, der regulerer forholdet, er vedtaget på ordinær general- forsamling den 29. april 2017 (bilag 3) Sagsøgeren har køretilladelse udstedt af Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen gæl- dende frem til den 31. maj 2027 (bilag 4). Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til at opsige/ophæve sagsøgerens medlemskab. Sagsøgte har i bilag 7 gjort gældende, at baggrunden for at man opsiger med- lemskabet er, at omsætningen hos sagsøgeren udgør kr. 17.117,00. Det bestri-des, at der i vedtægterne er hjemmel til at ophæve et medlemskab med denne begrundelse. Hvis det var en betingelse, at man havde en vis størrelse omsætning skulle det fremgå af vedtægterne og det burde være anført i vedtægternes punkt 6. Sagsøgte har uden hjemmel anvendt en eksklusion/tvungen udmeldelse med henvisning til § 5. Medlemsskabet er beskrevet i § 2, hvor det er anført, at hvis man driver aktiv virksomhed i henhold til godskørselsloven eller virksomhed med transport og/eller logistik, så er man berettiget til at være medlem. Sagsøgeren opfylder begge disse kriterier. Jeg henviser specielt til, at der ikke i vedtægternes § 2 er anført nogen krav om mindste-omsætningen. I medlemslisten er det anført, at man har medlemmer i kategorien over kr. 20.000.000,00 i omsætning og medlemmer med under kr. 20.000.000,00 i om- sætning. Det gøres gældende, at det skal tillægges processuel skadevirkning, at sagsøg-te ikke har opfyldt de provokationer, der er fremsat i skriftvekslingen. Det er ikke tilstrækkeligt, at man blot anfører, at forholdene vil blive opfyldt ved vidneforklaringer. Opfordringer skal opfyldes inden forberedelsens afslutning, hvilket vil sige in- den 23. december 2019. Undladelsen af at opfylde inden forberedelsen afslut-tes, skal tillægges processuel skadevirkning i henhold til retsplejelovens reg-ler. 9 Det gøres gældende, at sagsøgeren har både en ideel og en økonomisk interes-se i at være medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgod-stransport. Det gøres gældende, at sagsøgeren har ret til at der sker annullation af ophæ- velsen, og at sagsøgeren optages som medlem med oprindelig anciennitet. Sagsøgte anfører i sit svarskrift, at man ikke har krav på at blive medlem. Sa-gen drejer sig ikke om et krav på at blive medlem, men et spørgsmål om, hvorvidt sagsøgte har hjemmel til at ophæve det allerede etablerede medlem-skab. Sagsøgtes henvisning til bestemmelsen i bilag 1 er irrelevant for sagens afgø- relse, idet sagsøgeren ikke har foretaget køb og salg af fast ejendom. Det bestrides, at sagsøgte med rette kan ophæve sagsøgerens medlemskab i overensstemmelse med vedtægternes punkt 6.1. Det fremgår af bilag 1, at der er registreret branchekode og der er her registre-ret branchekode 494100 vejgodstransport. Det fremgår af de fakturaer, der er fremlagt bilag 12 – 15, at der er tale om transport og logistikydelser. Det gøres gældende, at den aktivitet, der findes hos sagsøgeren, er en aktiv virksomhed, der genererer indtjening. Det bemærkes i denne henseende, at der i sagsøgtes vedtægter ikke er fastsat noget minimumskrav. Det eneste krav, man har, er, at man skal drive aktiv vognmandsvirksomhed. Det er klart dokumenteret ved de bilag, der er fremlagt i sagen, herunder er det dokumenteret, at sagsøgeren har vognmandstilladelse jf. bilag 4. Sagsøgeren har en reel interesse i at være medlem af den organisation, som han har været medlem af uden nogen form for indsigelser igennem 34 år og at han stadig driver virksomhed og opretholder kørselstilladelse, bil m.v. Det gøres gældende, at ud fra lighedsbetragtninger er sagsøgeren berettiget til at være medlem, da virksomheder i samme størrelsesorden opretholder deres medlemskab. Sagsøgte anfører i sin duplik, at det er sagsøgtes vedtægter, der skal ske vur- dering af. Der er ikke i sagsøgtes vedtægter nogen hjemmel til at ophæve et medlemskab ud fra en forudsætning, at der kræves en vis minimumsomsæt-ning, idet dette ikke er anført i vedtægterne. 10 Sagsøgte anfører, at medlemsvirksomhederne aktivt skal drive en transportre- lateret virksomhed. Sagsøgeren har dokumenteret, at han aktivt driver en transportrelateret virk- somhed. Det bestrides, at sagsøgtes bestyrelse har hjemmel til at fastsætte, hvad der skal forstås ved de vedtægtsbestemte betingelser, herunder om omsætningens størrelse m.v. Det er et generalforsamlingsanliggende og kræver at forholdene er omtalt i vedtægterne. Det er ikke dokumenteret, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for at væ-re medlem af sagsøgte, da ophævelsen fandt sted. Det, der anføres fra sagsøgte i duplik punkt 1.3, har ingen relevans for sagens afgørelse. Sagsøgte anfører, at ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstrans- ports bestyrelse har fastsat retningsregler for stikprøvevis kontrol af medlems- virksomhederne. Det bestrides, at der i vedtægterne er hjemmel til, at der fastsættes sådanne særskilte retningsregler og det ligger uden for den bemyndigelse en bestyrelse har til at tage stilling til, hvilke virksomheder, der kan være medlem. Det er et generalforsamlingsanliggende, hvis der skal ske eksklusion af medlemmer. Sagsøgte anfører, at bestyrelsen har retningslinjer, men har ikke fremlagt disse retningslinjer og heller ikke anført, hvornår de er vedtaget. Derfor kan forholdene ikke indgå i afgørelsen af nærværende sag. Det gøres gældende, at sagsøgeren driver aktiv vognmandsvirksomhed og har opretholdt både bil og kørselstilladelse. Sagsøgte hævder, at der er andre, der har fået ophævet medlemskabet, men har ikke fremlagt dokumentation herfor på trods af, at der er fremsat opfor-dring hertil. Det gøres derfor gældende, at der ikke er ført bevis for dette forhold, og at be- viset ikke kan føres ved en vidneforklaring, der finder sted efter forberedel-sens afslutning. Sagsøgte anfører under punkt 1.5. at der kan udbetales en udbyttebetaling, men man skal være klar over, at det er formuen man udlodder og derfor bli-ver der en helt usaglig indskrænkning af medlemskredsen ved at ophæve 11 sagsøgerens medlemskab alene til gunst for øvrige medlemmer, idet der er fastlagt en fordelingsnøgle, hvorefter udbetalinger finder sted. Det er beløb, der allerede er indtjent hos sagsøgte. I processkrift A anfører sagsøgte direkte, at man ikke ønsker at opfylde provo- kationerne, hvilket naturligvis skal tillægges processuel skadevirkning. De oplysninger man i øvrigt afgiver under punkt 1.3 er uden relevans, idet de ikke er dokumenterede. De processuelle opfordringer man nægter at opfylde under punkt 1.3. skal til- lægges sædvanlig processuel skadevirkning, idet det ikke er tilstrækkeligt, at man blot oplyser, at man vil fremkomme med oplysningerne efter at forbere-delsen er afsluttet ved vidneførsel under selve hovedforhandlingen. Dette er ikke tilstrækkeligt til at opfylde de provokationer, der er fremsat og derfor er retsvirkningen, at det skal tillægges processuel skadevirkning i overensstem- melse med retsplejelovens regler. Det er irrelevant, at man anfører, at man har anvendt retningslinjer som er fastlagt efter, at nærværende sag er opstået. Der henvises her til bilaget, hvoraf det fremgår, at man har afholdt et bestyrelsesmøde den 11. marts 2019. Der er ingen dokumentation for, at de retningslinjer, man omtaler under punkt 1.3, er vedtaget forud for dette tidspunkt. Man anfører selv, at de ikke var udarbejdet skriftligt. Det gøres derfor gældende, at oplysningerne er fuld- stændigt irrelevante og ingen retsvirkning har for nærværende sag. Det gøres gældende, at der ikke i vedtægterne er hjemmel til at fastlægge ret- ningslinjer som fejlagtigt antaget af sagsøgte. Det fremgår klart af retsplejelovens regler, hvorledes en processuel skadevirk- ning skal finde sted. Der skal herefter ske den fortolkning, som er mest gunstig for sagsøgeren. Der henvises i øvrigt til det i processkrift 1 anførte. Sagsøgeren kan ikke på nuværende tidspunkt foretage en berigtigelse og op- fyldelse af provokationer allerede af den grund, at forberedelsen slutter 4 uger forud for hovedforhandlingen eller den 23. december 2019 jf. skrivelse af 9. august 2019 til parterne. Forberedelsen er således afsluttet 23. december 2019. …” ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport har i sit påstands- dokument anført følgende: 12 ”… 1. ANBRINGENDER 1.1 Sagens kerne Sagen vedrører i al sin enkelthed, hvorvidt det var berettiget af ITD at ophæve Sagsøger ApS' medlemskab af ITD som gjort den 13. marts 2019 (bilag 5) som følge af, at Sagsøger ApS ikke opfyldt betingelserne for at være medlem af ITD. Sagen skal afgøres efter en vurdering af ITD’s vedtægter, der er fremlagt i sa-gen som bilag 3. ITD’s anbringender i hovedoverskrifter Det gøres gældende, i. at medlemskab af ITD kan ophæves uden varsel, når betingel- serne for at være medlem ikke længere er til stede, ii. at det er en betingelse for medlemskab af ITD, at en medlems- virksomhed aktivt driver en transportrelateret virksomhed, iii. at medlemsbetingelserne må fortolkes i overensstemmelse med en almindelig ordlydsfortolkning og det underliggende formål med vedtægtsbestemmelserne, iv. at ITD’s bestyrelse inden for den vedtægtsbestemte ramme har hjemmel til fastsætte, hvad der skal forstås ved de vedtægtsbe- stemte betingelser, når blot håndhævelsen sker inden for den vedtægtsbestemte ramme og håndteres sagligt og uden for- skelsbehandling, v. at sagens faktum dokumenterer, at Sagsøger ApS ikke opfyld-te betingelserne for at være medlem af ITD, da ophævelsen fandt sted, vi. at ITD’s ophævelse af Sagsøger ApS' medlemskab derfor var berettiget. Hovedanbringenderne anført under punkterne (i)-(iv) behandles nærmere un-der det følgende afsnit 1.3, mens hovedanbringenderne under punkterne (v)-(vi) behandles nærmere under pkt. 1.4. Under pkt. 1.5 forholder ITD sig til sagens øvrige relevante forhold, herunder til Sagsøger ApS' anbringender om, at ITD’s sagsførelse skal tillægges proces-suelle skadevirkning. 1.3 Juridisk fundament for ophævelse af Sagsøger ApS' medlemskab af ITD og ophævelsens retmæssighed ITD’s vedtægter er fremlagt som sagens bilag 3. Det følger - af relevans for denne sag - af vedtægternes pkt. 2, at der kan opta-ges virksomheder, som aktivt driver vognmandsvirksomhed. Vedtægternes pkt. 2 indeholder de betingelser, der stilles til en virksomhed, der søger med-lemskab af ITD, og bestemmelsen anfører en fakultativ adgang, jf. ordet 13 ”kan” , til at optage virksomheder, der opfylder betingelserne. I øvrigt opstiller vedtægterne ikke betingelser for medlemskab. Det følger af vedtægternes pkt. 6.1, at en virksomheds medlemskab kan ophæ- ves uden varsel, når betingelserne for at være medlem ikke længere er til ste-de. Endelig - af relevans for denne sag - følger det af vedtægternes pkt. 20.1, at ITD’s bestyrelse har den overordnede ledelse af ITD, og at bestyrelsen fører tilsyn med og påser, at ITD ledes i overensstemmelse vedtægterne. Det frem-går således klart af ITD’s vedtægter, at en virksomheds medlemskab af ITD kan ophæves, hvis virksomheden ikke længere aktivt driver vognmandsvirk-somhed. Da det er bestyrelsen, der har ansvaret for at føre tilsyn med og påse, at vedtægterne efterleves, har ITD’s bestyrelse fastsat interne retningslinjer for ITD’s medlemsservice, som sikrer, at der årligt gennemføres stikprøvekontrol-ler af ITD’s medlemsvirksomheder for at kontrollere, om medlemmerne bli-vende lever op til betingelserne for at være medlem af ITD. I de interne retningslinjer, der dog først efter ophævelsen af Sagsøger ApS' medlemskab er blevet formaliseret på skrift, har bestyrelsen nærmere define-ret, hvad der forstås ved betingelsen om aktiv drift, idet betingelsen nødven-digvis skal kunne håndteres ligeligt over for alle medlemmer – dette gælder både ved optagelse af nye medlemmer og ved kontrol med eksisterende med-lemmers opfyldelse af betingelserne for medlemskab af ITD. Af bestyrelsens udstedte interne retningslinjerne følger, at en virksomhed for at kunne vurderes aktivt at drive vognmandsvirksomhed (1) skal have en om- sætning på mindst DKK 500.000 over en 12 måneders periode, (2) gennemsnit- ligt skal have beskæftiget mindst 1 fuldtidsansat over samme periode, og (3) at omsætningen i perioden skal være realiseret nogenlunde kontinuerligt over perioden efter nærmere fastsatte kriterier. Vedtægtsbestemmelsens udmønt-ning i disse kriterier er opsat for at operationalisere den vedtægtsbestemte rammebestemmelse, der betinger medlemskab af en aktiv drift. Det gøres gældende, at den beskrevne fremgangsmåde har hjemmel i ITD’s vedtægter, og at ophævelsen af Sagsøger ApS' medlemskab af ITD i overens- stemmelse dermed følgelig er retmæssig. Hertil bemærkes, at der ud over Sagsøger ApS er sket ophævelse af flere virksomheders medlemskab i forbindelse med de foretagne stikprøvekontroller, idet der blev konstateret flere virksom-heder uden eller med meget lav omsætning. 1.4 Sagsøger ApS driver ikke aktivt vognmandsvirksomhed, og ophævelsen af medlemskab er retmæssig Det fremgår af sagens dokumenterbare forhold, i. at Sagsøger ApS i kalenderåret 2018 havde en transportrelate-ret omsætning på DKK 17.117 (bilag 8), 14 ii. at omsætningen er realiseret på i alt 4 fakturaer (bilagene 12- 15), iii. at Sagsøger ApS alene har haft denne omsætning i månederne april, september, november og december 2018 (bilagene 12-15), iv. at Sagsøger ApS således ingen transportrelateret omsætning har haft i månederne januar, februar, marts, maj, juni, juli, au-gust og oktober 2018 (bilagene 12-15 modsætningsvis), v. at Sagsøger ApS ikke har haft anden (ikke-transportrelateret) omsætning i 2018 (replikkens side 1), samt vi. at Sagsøger ApS samlet i 2018 har udbetalt DKK 60.000 i løn til virksomhedens ejer Person 1 (bilag 16). Det gøres – uafhængigt af det under pkt. 1.3 anførte – gældende, at sagens fak- tum således med al tydelighed dokumenterer, (a) at Sagsøger ApS ikke aktivt driver en vognmandsvirksomhed, (b) at betingelsen for at opretholde med- lemskab af ITD dermed ikke er opfyldt, jf. vedtægternes pkt. 2.1, samt (c) at ITD’s ophævelse af Sagsøger ApS' medlemskab dermed er berettiget, jf. vedtægternes pkt. 6.1. Hertil kan supplerende oplyses, at samtlige øvrige medlemsvirksomheder, der har været udtaget til stikprøvekontrol, og som har haft en omsætning svaren-de til Sagsøger ApS' eller lavere har fået deres medlemskab ophævet på sam-me måde, som det er sket over for Sagsøger ApS. Det kan derfor også notorisk afvises, at sådanne lighedsbetragtningssyns-punkter, som Sagsøger ApS gjort gældende, skulle kunne tillægges nogen vægt i denne sag, da der netop ikke er sket forskelsbehandling blandt de stikprøveudtagne medlemmer. At ITD i den forbindelse ikke kan forholde sig til – eller dokumentere – om- sætningen for samtlige sine medlemmer, skyldes i sagens natur, at ITD ikke årligt anmoder alle sine medlemmer (ca. 750 medlemmer) om en revisorerklæ-ring, men alene foretager en stikprøvekontrol (besvarelse af Sagsøger ApS' processuelle opfordring fremsat i stævningen på side 3). 1.5 Øvrige forhold af relevans og den af Sagsøger ApS påståede processuel-le skadevirkning for ITD Sagsøger ApS anfører at have en både en ideel og økonomisk interesse i sa-gen. At den økonomiske interesse er til stede, er oplagt, da Sagsøger ApS ved udbyttebetaling fra ITD kan modtage betalinger, der langt overstiger Sagsøger ApS' omsætning og kontingentbetaling for at være medlem. Derimod bestrides det, at Sagsøger ApS har en ideel interesse af juridisk rele- vant og beskyttelsesværdig karakter, idet det gøres gældende, (i) at Sagsøger ApS ikke aktivt driver vognmandsvirksomhed, hvorfor Sagsøger ApS per de-finition ikke kan have en sådan relevant interesse, samt (ii) at der er andre 15 transportorganisationer inden for transportbranchen, som Sagsøger ApS kan søge medlemskab hos, hvis sådanne organisationer i øvrigt måtte vurdere, at Sagsøger ApS kan opnå medlemskab efter sådanne organisationers respektive bestemmelser. Det gøres således gældende, at der ikke består en konkret såvel som foreningsretlig beskyttelsesværdig interesse i relation til Sagsøger ApS' ønske om at forblive medlem hos ITD. Sagsøger ApS har fremsat tre processuelle opfordringer, som ITD har besva-ret og ønsker at dokumentere ved vidneforklaringer. Sagsøger ApS påstår, at en sådan dokumentation ikke kan finde sted, og at ITD’s besvarelse af op-for- dringerne ikke er tilstrækkelig og derfor skal tillægges processuel skadevirk-ning. ITD har processuelt opfordret (A) Sagsøger ApS til at afdække, hvad den processuelle skadevirkning i så fald skulle være, idet ingen af forholdene har relevans for den juridiske vurdering af den skete ophævelse, jf. nærmere ovenfor under anbringenderne ovenfor under pkt. 1.2-1.4. Sagsøger ApS har ikke villet eller kunnet besvare denne opfordring, og det gøres over-ordnet gældende, at ITD mere en rigeligt har løftet bevisbyrden for, at ophævelsen af Sagsøger ApS er sket berettiget og i overensstemmelse med ITD’s vedhæfter. I det følgende behandles nærmere de specielle opfordringer fremsat af Sagsøger ApS: … Samlet gøres det derfor også gældende, at der ikke kan tillægges ITD nogen relevant processuelle skadevirkning i denne sag. Hertil bemærkes, at en række af Sagsøger ApS' fremsatte processuelle opfordringer end ikke ville have kunnet afkræves opfyldt, selv hvis Sagsøger ApS havde fremsat editionsbe-gæring herom, og som det mindre i det mere kan Sagsøger ApS heller ikke opnå processuel skadevirkning for ITD, når ITD har loyalt har besvaret de fremsatte opfordringer som gjort i denne sag. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne. Rettens begrundelse og afgørelse Ifølge pkt. 2.1 i vedtægterne for ITD, Brancheorganisation for den danske vej- godstransport kan som medlemmer af ITD optages registrerede danske virk- somheder, som aktivt driver enten vognmandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel eller virksomhed med transport- og/eller logistikydelser. Efter pkt. 6.1 i samme vedtægter kan medlemskabet ophæves uden iagttagelse af en ud- meldelsesfrist i pkt. 5, når betingelserne for at være medlem af ITD ikke længe-re er til stede. Der er herefter i pkt. 6 opregnet en række tilfælde, hvor retten til medlemskab mistet. Der er ikke nævnt noget om et krav om minimumsomsæt- ning. Definitionen af begrebet ”aktivt driver vognmandsvirksomhed…” frem-går ikke af vedtægterne. Sagen vedrører fortolkning af dette begreb. 16 Retten lægger til grund, at Sagsøger ApS i såvel 2018 og 2019 drev vogn- mandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel. Selskabet er såvel momsre- gistreret og har gyldig Fællestilladelse indtil den 31. maj 2027. Selskabet har i al fald frem til og med 2019 udført og faktureret for ydelser omfattet af samme lov. Der er ikke oplysninger om, at der i henhold til loven er krav om en vis minimumsomsætning. Retten lægger til grund, at Sagsøger ApS har været medlem af ITD i mere end 34 år, og at ITD´s bestyrelse – uden varsel – den 13. marts 2019 ophævede Sagsøger ApS' medlemskab med begrundelsen, at medlemmets årsom-sætning i 2018 på 17.117 kr. ikke opfyldte betingelsen om at drive aktiv vogn-mandsvirksomhed. ITD´s bestyrelsesformand, Vidne har forklaret, at der gen-nem de seneste år har været en stor indtjening i den kommercielle del af ITD, hvilket har givet anledning til udlodning af store beløb til foreningens medlem-mer. I forbindelse med at bestyrelsen skulle stille et forslag til generalforsamlin-gen om en udlodning, blev det i bestyrelsen drøftet, om der var medlemmer, som reelt ikke var aktive og ikke kunne bidrage med noget til foreningen. Drøf-telserne resulterede i en stikprøvekontrol af nogle medlemmers omsætning, hvorefter et mindre antal medlemmer fik ophævet medlemskabet. Til brug for fortolkningen af vedtægternes pkt. 2.1 fremgår det af pkt. 19.1, at bestyrelsen vælges af medlemmerne blandt andet efter de enkelte medlemmers samlede omsætning. Således vælges blandt andre 2 medlemmer af og blandt medlemmer af foreningen, hvis samlede omsætning for det foregående kalen-derår overstiger 20 mio. kr., og 2 medlemmer af og blandt medlemmer, hvis samlede omsætning for samme periode udgør fra 0 til 20 mio. kr. Retten finder, at det heraf kan udledes, at det i vedtægterne er forudsat, at en forholdsvis lav omsætning ikke i sig selv kan medføre ophævelse af medlemskabet. Der er ikke i øvrigt i vedtægterne opstillet kriterier for eller krav til en minimumsomsæt-ning, og kravet er ikke omfattet af vedtægternes pkt. 6 om forhold, der kan medføre en ophævelse uden varsel. Retten bemærker, at ophævelse af medlem- skab af en brancheorganisation kræver sikre holdepunkter i foreningens vedtægter, og kriterierne bør være klare, tydelige og kendelige for medlemmer-ne. Retten finder efter en ordlyds- og formålsfortolkning af vedtægterne, at Sagsøger ApS på tidspunktet for ophævelsen af selskabets medlemskab op-fyldte kravet om aktivt at drive vognmandsvirksomhed efter lov om godskør-sel. Retten har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om selskabets aktivi- teter, omsætning, registreringsforhold og køretilladelse, samt at der ikke i vedtægterne er et krav til minimumsomsætning for medlemskab. På denne bag- 17 grund finder retten, at de af bestyrelsen stillede krav til minimumsomsætning mv., at der foreligger aktiv vognmandsvirksomhed, ikke har hjemmel i forenin-gens vedtægter. Beslutningen om at opstille kriterier for fortsat medlemskab ligger derfor uden for, hvad foreningens bestyrelse kan beslutte, men er et ge- neralforsamlingsanliggende og kræver en vedtægtsændring. Retten tager på denne baggrund Sagsøger ApS' anerkendelsespåstand til følge, som nedenfor bestemt. ITD skal betale sagsomkostninger til Sagsøger ApS. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. og af retsafgift med 5.100 kr., i alt 35.100 kr. Det er oplyst, at Sagsøger ApS er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport, tilpligtes at aner- kende, at ophævelse af 13. marts 2019, hvorved ITD ophævede Sagsøger ApS'´ medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes pkt. 6, stk. 1, skal op-hæves, og at Sagsøger ApS skal genoptages som medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport med rettigheder fra den oprindelige indtrædelsesdato. ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport skal til Sagsøger ApS betale sagsomkostninger med 35.100 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	RETTEN I SØNDERBORG DOM afsagt den 12. februar 2020 Sag BS-21302/2019-SON <anonym>Sagsøger ApS</anonym> (advokat Knud Borup Jensen) mod ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport (advokat Mikkel Theilade Thomsen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er anlagt den 9. maj 2019 som et anerkendelsessøgsmål; drejer sig om, hvorvidt en ophævelse af <anonym>Sagsøger ApS</anonym> medlemskab af sagsøgte, ITD; Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport (heref-ter benævnt ITD) er berettiget. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har nedlagt fremsat påstand om, at ITD dømmes til at an-erkende at ophævelse af 13. marts 2019, hvorved ITD ophævede <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes pkt. 6, stk. 1, skal ophæ-ves, og at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> skal genoptages som medlem af ITD med rettig-heder fra den oprindelige indtrædelsesdato . ITD har nedlagt påstand om frifindelse. 2 Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har gennem en længere årrække været medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport. Det er oplyst, at medlemmerne betaler kontingent i forhold til deres omsætning 0g at der gennem de senere år årligt er sket udlodning af en del af foreningens midler til medlemmerne. Som eksempel herpå skrev ITD ved brev fra juni 2018 blandt andet følgende til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> På ITD's generalforsamling den 14. april 2018 blev det besluttet at udlodde i alt 15 millioner kroner tillTD's medlemmer: Udlodninger finder sted efter principperne i ITD's vedtægter $ 18 "Udlodning af foreningens midler" , som blev vedtaget på generalforsamlingen 2009 . Jeres virksomheds andel af udlodningen er beregnet på baggrund af følgende pointtal (et point udløser en udlodning på 2.157 kroner): Anciennitet Kontingent FDE A/S' /ITD Servicepartner@s services Ialt Det fremgår af sagen; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ved brev af 13.marts 2019 fik op-hævet sit medlemskab af ITD i henhold til foreningens vedtægter pkt. 2 og pkt. 6.1.Af brevet fremgår blandt andet: Bestyrelsen i ITD er på et bestyrelsesmøde den 11.3.2019 forelagt resultatet af gennemført stikprøvekontrol vedrørende medlemmers transportomsætning i 2018. Iden forbindelse er det oplyst vedrørende <anonym>Sagsøger ApS</anonym> at om-sætningen i det nævnte år, ifølge indsendt revisorerklæring, alene udgør 17.117 kr. Som det fremgår af foreningens vedtægter 82 kræver et medlem-skab; at "virksomheden aktivt driver vognmandskørsel i henhold til lov om godskørsel eller virksomhed med transport ogleller logistikydelser" . Med den nævnte årsomsætning på 17.117 kr. opfyldes betingelsen til medlem- skab af ITD ikke, da en minimallsymbolsk omsætning på under 1.500 kr: pr. 3 måned ikke er tilstrækkelig til at opfylde vedtægternes krav til aktiv drift af virksomheden. Som følge deraf har bestyrelsen på sit ovennævnte møde besluttet at ophæve <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes $ 6.1. Det betyder; at medlemskabet af ITD således er ophørt pr. dags dato; og såle-des at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ikke længere er medlem: Vi beklager nødvendigheden af ovennævnte beslutning, 0g takker for dit mangeårige medlemskab. Af vedtægterne for ITD fremgår blandt andet: 2. Medlemskab 2.1 Som medlemmer af ITD kan optages registrerede danske virksomheder; som aktivt driver vognmandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel; virksomheder med transport- ogleller logistikydelser: 3. Medlemskabets omfang og pligter 3.1 Medlemmer er underkastet disse vedtægter; og er herunder forpligtet til at besvare alle henvendelser fra ITD vedrørende virksomhedens forhold og har pligt til at sende statistiske indberetninger til ITD. Efterkommes oplysningspligten ikke; kan medlemmet pålægges en bøde og gentagne eller grove tilsidesættelser af indberetningspligten kan medføre eksklu- sion 6. Medlemskabets ophævelse 6.1 Medlemskabet kan ophæves ved ITDs foranstaltning uden iagttagelse af udmeldelsesfristen i $ 5, når betingelserne for at være medlem ikke længere er til stede. 6.2 Et medlem; der anmelder rekonstruktion; eller hvis bo tages under kon- kurs - eller dødsbobehandling som gældsfragåelsesbo; mister retten til medlemskab og anses for udtrådt af ITO fra udgangen af det kvartal, hvor dekretet er afsagt; eller rekonstruktionen er påbegyndt; med min-dre boetlvirksomheden i rekonstruktion inden udtrædelsesdagen skrift - ligt erklærer at ville indtræde i medlemsforholdet. 1 tilfælde af kontin- gentrestance suspenderes medlemsretten; indtil betaling sker 6.3 Såfremt et medlem er i restance med kontingent for mindst 1 kvartal, kan virksomheden efter forudgående skriftlig varsel- slettes som med-lem. 6.4 Slettelse som følge af restance frigør ikke medlemmet for forpligtelsen til at betale kontingent indtil udløbet af den lovlige udmeldelsesfrist; jfr: $ 5.1. 19. Bestyrelsen 19.1 Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand samt 6 med- lemmer; der vælges på følgende måde: a. 2 medlemmer vælges af den ordinære generalforsamling af og blandt medlemmer af 'foreningen; hvis samlede omsætning for det forudgående kalenderår overstiger 20 mio. kr: b. 2 medlemmer vælges af den ordinære generalforsamling af og blandt medlemmer af foreningen;, hvis samlede omsætning for det forudgående kalenderår udgør fra 0 til 20 mio. kr. C 3 medlemmer vælges på den ordinære generalforsamling af og blandt alle foreningens medlemmer; 20. Bestyrelsens pligter; rettigheder og tegningsret mv 20.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af foreningen og fører tilsyn med dens virksomhed og påser; at den ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med den almindelige lovgivning, nærværende vedtægter og generalforsamlingens lovlige beslutninger: <anonym>Sagsøger ApS</anonym> havde i perioden 1.januar ~ 31. december 2018 en net- toomsætning på 17.117 kr. fordelt på 4 fakturaer med udstedelsesdato hen - holdsvis den 31. april 2018, 30. september 2018, 30. november 2018 og 31. de- cember 2018. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> fik senest ved Fællesskabstilladelse af 14.marts 2017 med-delt tilladelse til at udføre international og national godskørsel for fremmed regning med virkning til den 31.maj 2027. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> 5 <anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at han er direktør i <anonym>Sagsøger ApS</anonym> og har drevet vognmandsvirksomhed siden 1975 0g virksomheden har været medlem af ITD i 34 år. De seneste 10 år har det været meget besværligt at drive virksom-heden, idet der er kommet megen billig arbejdskraft. Han valgte at sætte sine aktiviteter ned, da han ikke vil have billig arbejdskraft ansat, og han har i det væsentlige kun kørt lastbilen selv. Han er momsregistreret og har været dette hele tiden; hvilket SKAT ikke har tilsidesat. Hans køretilladelse blev senest for-nyet i 2017 gældende for 10 år. Dette krævede alene en indregistreret bil og en vis egenkapital. Man forsøger aktuelt fra politisk side at lave et indgreb mod so-cial dumpning. Der bliver kørt cabotagekørsler med udenlandske chauffører; Hans tilladelse giver ret til såvel national- som eksportkørsel. Hvis han skal konkurrere med lønninger på ned til 15 kr. i timen; ville han skulle ansætte folk til samme løn. Kontingentet hos ITD beregnes med et grundkontingent for alle med omsæt-ning indtil 1,5 mio. kr. Derefter stiger kontingentet i forhold til omsætningen. Vedtægter eller anden skriftligt materiale fra ITD har ikke omtalt et krav til minimumsomsætning. Det har ej heller været drøftet på generalforsamlingen; hvor han plejer at give møde. Han modtog ikke en advarsel om, at hans omsæt-ning var for lav. Han blev bare smidt ud af ITD. Der var ej heller nogen reaktio-ner i forhold til hans omsætning i perioden fra 2014 til 2018. Han markerede sig på en generalforsamling i 2017,0g den forhenværende for - mand, <anonym>Person 2</anonym> brød sig ikke om ham. Han sad ved et bord, hvor flere var imod, at medlemmer kunne blive siddende i bestyrelsen efter 4 valgperio- der; hvilket den daværende bestyrelse ønskede. Forslaget om ændring af vedtægterne kom ikke igennem Han tror; at sagen kan være en afstraffelse af ham på grund af, at han og andre ikke ønskede ændringen. <anonym>Person 2</anonym> er ikke længere medlem af bestyrelsen. I2009 vedtog generalforsamlingen; at der var mulighed for udlodning af ITD's formue, der samlet udgør ca. 800-900 mio. kr. Derefter er der sket udlodninger: Han kender ikke de enkelte medlemmers omsætninger. ITD' s overskud har væ-ret større end udlodningerne. Han er medlem for at få den nyeste inden for branchen og for at holde sig ajour om regler mv. Denne information kan man ikke få, hvis man ikke er medlem. ITD har lavet en forsikringsaftale med TRYG, hvilket gør det muligt for ham at forsikre sin bil til en ordentlig pris. ITD forhandler også med forsikringsselska - berne, hvis der er brug for det i konkrete sager. Han får også point for at benyt-te sig af services hos ITD, hvilket f eks. omfatter forsikring. Han har selv forsik - ringsaftalen med TRYG, 0g den genforhandles hvert år. Det er svært som selvstændig at opgøre sit nøjagtige timeantal. Han har måske arbejdet mere end 240 timer; da han er direktør: Han har kørt selv siden 2005-06. Lastbilen er 5 år gammel, og han afskriver på denne, jf. regnskabet. Den af- skrives med omkring 25% hvert år. Forsikringen koster måske 9.500 kr: <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han kom ind i ITD's bestyrelse før-ste gang i 2004, var ude ad to omgange; og blev formand i 2019. Han har været i bestyrelsen de seneste 3 år. Han driver en familieejet vognmandsforretning i <anonym>By</anonym> Han har ikke oplevet; at <anonym>Person 2</anonym> 1 bestyrelsen har ytret ønske om, at <anonym>Person 1</anonym> ikke skulle være medlem_ <anonym>Person 3</anonym> der er direktør; står for den daglige drift. De har knap 100 ansatte i ITD, hvoraf hoved-parten er i den kommercielle del. I2009 blev man enige om at ville udlodde penge fra "den store kasse? Den kommercielle del indtjener mange penge vedrørende services til andre; feks. vedrørende vejskat og moms. Nogle ønskede at frasælge den kommercielle del, hvilket blev nedstemt på en generalforsamling. I stedet blev man enige om at udlodde midler. Det blev også vedtaget at oprette en fond, der uddeler penge til forskellige formål. I 2018 var overskuddet efter skat på næsten 100 mio. kr., 0g der blev heraf udloddet ca. 90.mio. kr. i2019. I forbindelse med at bestyrelsen skulle foreslå generalforsamlingen; at der kun-ne ske udlodning af foreningens midler; diskuterede man på et bestyrelsesmø-de; at ITD havde rigtig mange medlemmer; og man overvejede; om det også var reelle medlemmer; der var aktive og kunne bidrage med noget til foreningen. Under drøftelserne var der rygter om, at nogle medlemmer reelt var inaktive virksomheder. Derfor så bestyrelsen på kravene i vedtægternes pkt. 2.1. De lavede en stikprøvekontrol i januar 2019.Der er pligt til at meddele, hvis man ikke længere driver aktiv virksomhed indenfor formålet. De kunne ikke forsvare overfor medlemmerne, at de ikke vidste; om nogle var inaktive virk-somheder eller ej. De drøftede også, hvad der skal til for at drive en forretning. De har en del vognmænd, som kun har en lastbil. Bestyrelsen blev på baggrund af drøftelser-ne enige om, at hvis en virksomhed har en årlig omsætning på under 500.000 kr., er den ikke aktiv. Derudover skal der være mindst én ansat i virksomheden, ligesom omsætningen skal være fordelt kontinuerligt hen over hele året 0g ved-røre landevejstransport. De bad 20 virksomheder om at oplyse deres omsætning. Der er andre end <anonym>Sagsøger ApS</anonym> som har fået ophævet medlemskabet. Der var vist én, med en 0- omsætning. De ophævede medlemskabet for 3 eller 4 medlemmer; De tog derefter en ny stikprøvekontrol kort tid efter med andre 20 medlemmer. Også det resulterede i, at der blev ophævet medlemskaber; Ingen af de andre med- lemmer har i den forbindelse anlagt retssag mod ITD. Bestyrelsen blev enige om, at det var nødvendigt med fremadrettede stikprøve- kontroller. Internt i bestyrelsen har de i august 2019 lavet retningslinjer om medlemskab og vil årligt lave stikprøvekontrol af 5% af medlemmerne. Man ser på omsætningstal for alle tre medlemslag. De er p.t. i gang med at gennemføre kontrollen efter retningslinjerne. Medlemmerne skal behandles lige; 0g opgaven ligger i dag hos medlemsservice. Fremtidige ophævelser vil ske efter retnings - linjerne, uden at bestyrelsen særskilt skal drøfte dette. Alle med mindre omsætning end <anonym>Sagsøger ApS</anonym> er blevet ophævet. <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS</anonym> er ikke længere medlem; efter at ITD fik at vide at selskabet ikke havde en stor nok omsætning. Siemens' medlemskab blev også ophævet; da de ikke var en transportvirksomhed, selvom det var en god virksomhed at have som medlem. Siemens har ikke anlagt retssag om fortsat medlemskab. De interne retningslinjer eksisterede ikke i marts 2019,da ophævelsen skete overfor <anonym>Sagsøger ApS</anonym> men det var de samme kriterier; som de anvendte. Det vil være et kæmpe arbejde; hvis de skal lave en total årlig omsætningskon- trol. Der er flere andre brancheorganisationer; som tilbyder services. Det er ikke nødvendigt; som vognmand at være medlem af ITD eller en anden brancheor- ganisation De har én kontingentsats for dem; der har en omsætning på mellem 0 - 1,5 mio. kr:, men ikke fra 500.000 kr: ~ 1,5 mio. kr. En ændring heraf vil kræve en vedtægtsændring. Ændring af vedtægterne er 99 'en proces i sig selv" De har i 2019 lavet en vedtægtskomité, som skal kigge på medlemmer og vedtægter mv. De har ikke sendt et varsel til medlemmerne om, hvordan bestyrelsen forstår begrebet en "aktiv virksomhed' De af bestyrelsen vedtagne interne retnings-linjer med kriterier for medlemskab er ikke kommunikeret ud til medlemmerne endnu. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har i sit påstandsdokument anført blandt andet: "Til støtte for påstanden gøres det gældende, at sagsøgeren har en interesse i at være medlem af ITD; Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstrans-port. Det gøres gældende, at sagsøgeren har været medlem i en lang årrække, nem-lig i 34 år. 8 Sagsøgtes formål fremgår af bilag 2. De seneste vedtægter , der regulerer forholdet, er vedtaget på ordinær general- forsamling den 29. april 2017 (bilag 3) Sagsøgeren har køretilladelse udstedt af T rafik, Bygge- og Boligstyrelsen gæl- dende frem til den 31. maj 2027 (bilag 4). Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til at opsige/ophæve sagsøgerens medlemskab. Sagsøgte har i bilag 7 gjort gældende, at baggrunden for at man opsiger med- lemskabet er , at omsætningen hos sagsøgeren udgør kr . 17.1 17,00. Det bestri-des, at der i vedtægterne er hjemmel til at ophæve et medlemskab med denne begrundelse. Hvis det var en betingelse, at man havde en vis størrelse omsætning skulle det fremgå af vedtægterne og det burde være anført i vedtægternes punkt 6. Sagsøgte har uden hjemmel anvendt en eksklusion/tvungen udmeldelse med henvisning til § 5. Medlemsskabet er beskrevet i § 2, hvor det er anført, at hvis man driver aktiv virksomhed i henhold til godskørselsloven eller virksomhed med transport og/eller logistik, så er man berettiget til at være medlem. Sagsøgeren opfylder begge disse kriterier . Jeg henviser specielt til, at der ikke i vedtægternes § 2 er anført nogen krav om mindste-omsætningen. I medlemslisten er det anført, at man har medlemmer i kategorien over kr . 20.000.000,00 i omsætning og medlemmer med under kr . 20.000.000,00 i om- sætning. Det gøres gældende, at det skal tillægges processuel skadevirkning, at sagsøg-te ikke har opfyldt de provokationer , der er fremsat i skriftvekslingen. Det er ikke tilstrækkeligt, at man blot anfører , at forholdene vil blive opfyldt ved vidneforklaringer . Opfordringer skal opfyldes inden forberedelsens afslutning, hvilket vil sige in- den 23. december 2019. Undladelsen af at opfylde inden forberedelsen afslut-tes, skal tillægges processuel skadevirkning i henhold til retsplejelovens reg-ler . 9 Det gøres gældende, at sagsøgeren har både en ideel og en økonomisk interes-se i at være medlem af ITD, Brancheor ganisation for Den Danske V ejgod-stransport . Det gøres gældende, at sagsøgeren har ret til at der sker annullation af ophæ- velsen, og at sagsøgeren optages som medlem med oprindelig anciennitet. Sagsøgte anfører i sit svarskrift, at man ikke har krav på at blive medlem. Sa-gen drejer sig ikke om et krav på at blive medlem, men et spør gsmål om, hvorvidt sagsøgte har hjemmel til at ophæve det allerede etablerede medlem-skab. Sagsøgtes henvisning til bestemmelsen i bilag 1 er irrelevant for sagens afgø- relse, idet sagsøgeren ikke har foretaget køb og salg af fast ejendom. Det bestrides, at sagsøgte med rette kan ophæve sagsøgerens medlemskab i overensstemmelse med vedtægternes punkt 6.1. Det fremgår af bilag 1, at der er registreret branchekode og der er her registre-ret branchekode 494100 vejgodstransport. Det fremgår af de fakturaer , der er fremlagt bilag 12 – 15, at der er tale om transport og logistikydelser . Det gøres gældende, at den aktivitet, der findes hos sagsøgeren, er en aktiv virksomhed, der genererer indtjening. Det bemærkes i denne henseende, at der i sagsøgtes vedtægter ikke er fastsat noget minimumskrav . Det eneste krav , man har , er, at man skal drive aktiv vognmandsvirksomhed. Det er klart dokumenteret ved de bilag, der er fremlagt i sagen, herunder er det dokumenteret, at sagsøgeren har vognmandstilladelse jf. bilag 4. Sagsøgeren har en reel interesse i at være medlem af den or ganisation, som han har været medlem af uden nogen form for indsigelser igennem 34 år og at han stadig driver virksomhed og opretholder kørselstilladelse, bil m.v . Det gøres gældende, at ud fra lighedsbetragtninger er sagsøgeren berettiget til at være medlem, da virksomheder i samme størrelsesorden opretholder deres medlemskab. Sagsøgte anfører i sin duplik, at det er sagsøgtes vedtægter , der skal ske vur - dering af. Der er ikke i sagsøgtes vedtægter nogen hjemmel til at ophæve et medlemskab ud fra en forudsætning, at der kræves en vis minimumsomsæt-ning, idet dette ikke er anført i vedtægterne. 10 Sagsøgte anfører , at medlemsvirksomhederne aktivt skal drive en transportre- lateret virksomhed. Sagsøgeren har dokumenteret, at han aktivt driver en transportrelateret virk- somhed. Det bestrides, at sagsøgtes bestyrelse har hjemmel til at fastsætte, hvad der skal forstås ved de vedtægtsbestemte betingelser , herunder om omsætningens størrelse m.v. Det er et generalforsamlingsanliggende og kræver at forholdene er omtalt i vedtægterne. Det er ikke dokumenteret, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for at væ-re medlem af sagsøgte, da ophævelsen fandt sted. Det, der anføres fra sagsøgte i duplik punkt 1.3, har ingen relevans for sagens afgørelse. Sagsøgte anfører , at ITD, Brancheor ganisation for Den Danske V ejgodstrans- ports bestyrelse har fastsat retningsregler for stikprøvevis kontrol af medlems- virksomhederne. Det bestrides, at der i vedtægterne er hjemmel til, at der fastsættes sådanne særskilte retningsregler og det ligger uden for den bemyndigelse en bestyrelse har til at tage stilling til, hvilke virksomheder , der kan være medlem. Det er et generalforsamlingsanliggende, hvis der skal ske eksklusion af medlemmer . Sagsøgte anfører , at bestyrelsen har retningslinjer , men har ikke fremlagt disse retningslinjer og heller ikke anført, hvornår de er vedtaget. Derfor kan forholdene ikke indgå i afgørelsen af nærværende sag. Det gøres gældende, at sagsøgeren driver aktiv vognmandsvirksomhed og har opretholdt både bil og kørselstilladelse. Sagsøgte hævder , at der er andre, der har fået ophævet medlemskabet, men har ikke fremlagt dokumentation herfor på trods af, at der er fremsat opfor -dring hertil. Det gøres derfor gældende, at der ikke er ført bevis for dette forhold, og at be- viset ikke kan føres ved en vidneforklaring, der finder sted efter forberedel-sens afslutning. Sagsøgte anfører under punkt 1.5. at der kan udbetales en udbyttebetaling, men man skal være klar over , at det er formuen man udlodder og derfor bli-ver der en helt usaglig indskrænkning af medlemskredsen ved at ophæve 11 sagsøgerens medlemskab alene til gunst for øvrige medlemmer , idet der er fastlagt en fordelingsnøgle, hvorefter udbetalinger finder sted. Det er beløb, der allerede er indtjent hos sagsøgte. I processkrift A anfører sagsøgte direkte, at man ikke ønsker at opfylde provo- kationerne, hvilket naturligvis skal tillægges processuel skadevirkning. De oplysninger man i øvrigt afgiver under punkt 1.3 er uden relevans, idet de ikke er dokumenterede. De processuelle opfordringer man nægter at opfylde under punkt 1.3. skal til- lægges sædvanlig processuel skadevirkning, idet det ikke er tilstrækkeligt, at man blot oplyser , at man vil fremkomme med oplysningerne efter at forbere-delsen er afsluttet ved vidneførsel under selve hovedforhandlingen. Dette er ikke tilstrækkeligt til at opfylde de provokationer , der er fremsat og derfor er retsvirkningen, at det skal tillægges processuel skadevirkning i overensstem- melse med retsplejelovens regler . Det er irrelevant, at man anfører , at man har anvendt retningslinjer som er fastlagt efter, at nærværende sag er opstået. Der henvises her til bilaget, hvoraf det fremgår , at man har afholdt et bestyrelsesmøde den 1 1. marts 2019. Der er ingen dokumentation for , at de retningslinjer , man omtaler under punkt 1.3, er vedtaget forud for dette tidspunkt. Man anfører selv , at de ikke var udarbejdet skriftligt. Det gøres derfor gældende, at oplysningerne er fuld- stændigt irrelevante og ingen retsvirkning har for nærværende sag. Det gøres gældende, at der ikke i vedtægterne er hjemmel til at fastlægge ret- ningslinjer som fejlagtigt antaget af sagsøgte. Det fremgår klart af retsplejelovens regler , hvorledes en processuel skadevirk- ning skal finde sted. Der skal herefter ske den fortolkning, som er mest gunstig for sagsøgeren. Der henvises i øvrigt til det i processkrift 1 anførte. Sagsøgeren kan ikke på nuværende tidspunkt foretage en berigtigelse og op- fyldelse af provokationer allerede af den grund, at forberedelsen slutter 4 uger forud for hovedforhandlingen eller den 23. december 2019 jf. skrivelse af 9. august 2019 til parterne. Forberedelsen er således afsluttet 23. december 2019. …” ITD, Brancheor ganisation for Den Danske V ejgodstransport har i sit påstands- dokument anført følgende: 12 1. ANBRINGENDER 11 Sagens kerne Sagen vedrører i al sin enkelthed, hvorvidt det var berettiget af ITD at ophæve <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> medlemskab af ITD som gjort den 13.marts 2019 (bilag 5) som følge af, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ikke opfyldt betingelserne for at være medlem af ITD. Sagen skal afgøres efter en vurdering af ITD's vedtægter; der er fremlagt i sa-gen som bilag 3_ ITD?s anbringender hovedoverskrifter Det gøres gældende; 1 serne for at være medlem ikke længere er til stede ii. virksomhed aktivt driver en transportrelateret virksomhed, iii. at medlemsbetingelserne må fortolkes i overensstemmelse med en almindelig ordlydsfortolkning 0g det underliggende formål med vedtægtsbestemmelserne, iv. at ITDs bestyrelse inden for den vedtægtsbestemte ramme har hjemmel til fastsætte, hvad der skal forstås ved de vedtægtsbe- stemte betingelser; når blot håndhævelsen sker inden for den vedtægtsbestemte ramme og håndteres sagligt og uden for- skelsbehandling V betingelserne for at være medlem af ITD, da ophævelsen fandt sted, vi at ITDs ophævelse af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> medlemskab derfor var berettiget. Hovedanbringenderne anført under punkterne (i)-(iv) behandles nærmere un-der det følgende afsnit 1.3,mens hovedanbringenderne under punkterne (v)-(vi) behandles nærmere under pkt. 1.4 Under pkt. 1.5 forholder ITD sig til sagens øvrige relevante forhold, herunder til <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> anbringender om, at ITD's sagsførelse skal tillægges proces-suelle skadevirkning. 1.3 Juridisk fundament for ophævelse af <anonym>Saosøoer ApS'</anonym> medlemskab af ITD og ophævelsens retmæssighed ITD's vedtægter er fremlagt som sagens bilag 3 Det følger af relevans for denne sag af vedtægternes pkt. 2, at der kan opta-ges virksomheder; som aktivt driver vognmandsvirksomhed. Vedtægternes pkt. 2 indeholder de betingelser; der stilles til en virksomhed, der søger med-lemskab af ITD, og bestemmelsen anfører en fakultativ adgang jf. ordet 13 "kan? til at optage virksomheder; der opfylder betingelserne. I øvrigt opstiller vedtægterne ikke betingelser for medlemskab. Det følger af vedtægternes pkt. 6.1, at en virksomheds medlemskab kan ophæ - ves uden varsel, når betingelserne for at være medlem ikke længere er til ste-de. Endelig af relevans for denne sag følger det af vedtægternes pkt. 20.1, at ITD's bestyrelse har den overordnede ledelse af ITD; og at bestyrelsen fører tilsyn med og påser, at ITD ledes i overensstemmelse vedtægterne. Det frem-går således klart af ITD's vedtægter; at en virksomheds medlemskab af ITD kan ophæves; hvis virksomheden ikke længere aktivt driver vognmandsvirk-somhed: Da det er bestyrelsen; der har ansvaret for at føre tilsyn med og påse, at vedtægterne efterleves; har ITDs bestyrelse fastsat interne retningslinjer for ITD's medlemsservice, som sikrer; at der årligt gennemføres stikprøvekontrol-ler af ITDs medlemsvirksomheder for at kontrollere; om medlemmerne bli-vende lever op til betingelserne for at være medlem af ITD. Ide interne retningslinjer; der dog først efter ophævelsen af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> medlemskab er blevet formaliseret på skrift, har bestyrelsen nærmere define-ret;, hvad der forstås ved betingelsen om aktiv drift, idet betingelsen nødven-digvis skal kunne håndteres ligeligt over for alle medlemmer dette gælder både ved optagelse af nye medlemmer og ved kontrol med eksisterende med-lemmers opfyldelse af betingelserne for medlemskab af ITD. Af bestyrelsens udstedte interne retningslinjerne følger; at en virksomhed for at kunne vurderes aktivt at drive vognmandsvirksomhed (1) skal have en om- sætning på mindst DKK 500.000 over en 12 måneders periode; (2) gennemsnit- ligt skal have beskæftiget mindst 1 fuldtidsansat over samme periode; og (3) at omsætningen i perioden skal være realiseret nogenlunde kontinuerligt over perioden efter nærmere fastsatte kriterier. Vedtægtsbestemmelsens udmønt-ning i disse kriterier er opsat for at operationalisere den vedtægtsbestemte rammebestemmelse; der betinger medlemskab af en aktiv drift. Det gøres gældende; at den beskrevne fremgangsmåde har hjemmel i ITD's vedtægter; 0g at ophævelsen af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> medlemskab af ITD i overens - stemmelse dermed følgelig er retmæssig. Hertil bemærkes, at der ud over <anonym>Sagsøger ApS</anonym> er sket ophævelse af flere virksomheders medlemskab i forbindelse med de foretagne stikprøvekontroller; idet der blev konstateret flere virksom-heder uden eller med meget lav omsætning. 1.4 <anonym>Saosøoer ApS</anonym> driver ikke aktivt vognmandsvirksomhed, og ophævelsen af medlemskab er retmæssig Det fremgår af sagens dokumenterbare forhold, 1 omsætning på DKK 17.117 (bilag 8), 14 ii. 15) iii. at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> alene har haft denne omsætning i månederne april, september; november og december 2018 (bilagene 12-15) iv. at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> således ingen transportrelateret omsætning har haft i månederne januar, februar; marts, maj, juni; juli, au-gust 0g oktober 2018 (bilagene 12-15 modsætningsvis) V omsætning i 2018 (replikkens side 1), samt vi_ virksomhedens ejer <anonym>Person 1</anonym> (bilag 16). Det gøres uafhængigt af det under pkt. 1.3 anførte gældende; at sagens fak- tum således med al tydelighed dokumenterer; (a) at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ikke aktivt driver en vognmandsvirksomhed, (b) at betingelsen for at opretholde med- lemskab af ITD dermed ikke er opfyldt; jf. vedtægternes pkt. 2.1, samt (c) at ITDs ophævelse af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> medlemskab dermed er berettiget; jf. vedtægternes pkt. 6.1. Hertil kan supplerende oplyses; at samtlige øvrige medlemsvirksomheder; der har været udtaget til stikprøvekontrol, og som har haft en omsætning svaren-de ti] <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> eller lavere har fået deres medlemskab ophævet på sam-me måde, som det er sket over for <anonym>Sagsøger ApS</anonym> Det kan derfor også notorisk afvises; at sådanne lighedsbetragtningssyns-punkter; som <anonym>Sagsøger ApS</anonym> gjort gældende; skulle kunne tillægges nogen vægt i denne sag da der netop ikke er sket forskelsbehandling blandt de stikprøveudtagne medlemmer: At ITD i den forbindelse ikke kan forholde sig til ~ eller dokumentere ~ om- sætningen for samtlige sine medlemmer; skyldes i sagens natur; at ITD ikke årligt anmoder alle sine medlemmer (ca. 750 medlemmer) om en revisorerklæ-ring, men alene foretager en stikprøvekontrol (besvarelse af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> processuelle opfordring fremsat i stævningen på side 3). 1.5 Øvrige forhold af relevans og den af <anonym>Saosøoer ApS</anonym> påståede processuel-le skadevirkning for ITD <anonym>Sagsøger ApS</anonym> anfører at have en både en ideel og økonomisk interesse i sa-gen. At den økonomiske interesse er til stede; er oplagt; da <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ved udbyttebetaling fra ITD kan modtage betalinger; der langt overstiger <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS'</anonym> omsætning 0g kontingentbetaling for at være medlem: Derimod bestrides det; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har en ideel interesse af juridisk rele- vant og beskyttelsesværdig karakter; idet det gøres gældende; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ikke aktivt driver vognmandsvirksomhed, hvorfor <anonym>Sagsøger ApS</anonym> per de-finition ikke kan have en sådan relevant interesse, samt (ii) at der er andre 15 transportorganisationer inden for transportbranchen; som <anonym>Sagsøger ApS</anonym> kan søge medlemskab hos, hvis sådanne organisationer i øvrigt måtte vurdere; at <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> kan opnå medlemskab efter sådanne organisationers respektive bestemmelser: Det gøres således gældende, at der ikke består en konkret såvel som foreningsretlig beskyttelsesværdig interesse i relation til <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> ønske om at forblive medlem hos ITD. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har fremsat tre processuelle opfordringer; som ITD har besva-ret 0g ønsker at dokumentere ved vidneforklaringer: <anonym>Sagsøger ApS</anonym> påstår, at en sådan dokumentation ikke kan finde sted, og at ITD's besvarelse af op-for- dringerne ikke er tilstrækkelig og derfor skal tillægges processuel skadevirk-ning. ITD har processuelt opfordret (A) <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til at afdække; hvad den processuelle skadevirkning i så fald skulle være, idet ingen af forholdene har relevans for den juridiske vurdering af den skete ophævelse; jf. nærmere ovenfor under anbringenderne ovenfor under pkt. 1.2-1.4. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ikke villet eller kunnet besvare denne opfordring; 0g det gøres over-ordnet gældende; at ITD mere en rigeligt har løftet bevisbyrden for, at ophævelsen af <anonym>Sagsøger ApS</anonym> er sket berettiget og i overensstemmelse med ITD?s vedhæfter: Idet følgende behandles nærmere de specielle opfordringer fremsat af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> Samlet gøres det derfor også gældende; at der ikke kan tillægges ITD nogen relevant processuelle skadevirkning i denne sag. Hertil bemærkes, at en række af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> fremsatte processuelle opfordringer end ikke ville have kunnet afkræves opfyldt; selv hvis <anonym>Sagsøger ApS</anonym> havde fremsat editionsbe-gæring herom; og som det mindre i det mere kan <anonym>Sagsøger ApS</anonym> heller ikke opnå processuel skadevirkning for ITD; når ITD har loyalt har besvaret de fremsatte opfordringer som gjort i denne sag: Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen 0g procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne:. Rettens begrundelse og afgørelse Ifølge pkt. 2.1 i vedtægterne for ITD; Brancheorganisation for den danske vej- godstransport kan som medlemmer af ITD optages registrerede danske virk - somheder; som aktivt driver enten vognmandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel eller virksomhed med transport- ogleller logistikydelser. Efter pkt. 6.1 1 samme vedtægter kan medlemskabet ophæves uden iagttagelse af en ud- meldelsesfrist i pkt. 5, når betingelserne for at være medlem af ITD ikke længe-re er til stede. Der er herefter i pkt. 6 opregnet en række tilfælde; hvor retten til medlemskab mistet. Der er ikke nævnt noget om et krav om minimumsomsæt- ning. Definitionen afbegrebet "aktivt driver vognmandsvirksomhed. 99 frem-går ikke af vedtægterne. Sagen vedrører fortolkning af dette begreb. 16 Retten lægger til grund, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> i såvel 2018 og 2019 drev vogn- mandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel. Selskabet er såvel momsre - gistreret og har gyldig Fællestilladelse indtil den 31.maj 2027. Selskabet har i al fald frem til og med 2019 udført 0g faktureret for ydelser omfattet af samme lov. Der er ikke oplysninger om, at der i henhold til loven er krav om en vis minimumsomsætning: Retten lægger til grund, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har været medlem af ITD i mere end 34 år, og at ITD's bestyrelse uden varsel den 13. marts 2019 ophævede <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS'</anonym> medlemskab med begrundelsen; at medlemmets årsom-sætning i 2018 på 17.117 kr. ikke opfyldte betingelsen om at drive aktiv vogn-mandsvirksomhed. ITD's bestyrelsesformand, <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at der gen-nem de seneste år har været en stor indtjening i den kommercielle del af ITD, hvilket har givet anledning til udlodning af store beløb til foreningens medlem-mer: I forbindelse med at bestyrelsen skulle stille et forslag til generalforsamlin-gen om en udlodning, blev det i bestyrelsen drøftet, om der var medlemmer; som reelt ikke var aktive og ikke kunne bidrage med noget til foreningen: Drøf-telserne resulterede i en stikprøvekontrol af nogle medlemmers omsætning, hvorefter et mindre antal medlemmer fik ophævet medlemskabet. Til brug for fortolkningen af vedtægternes pkt. 2.1 fremgår det af pkt. 19.1, at bestyrelsen vælges af medlemmerne blandt andet efter de enkelte medlemmers samlede omsætning. Således vælges blandt andre 2 medlemmer afog blandt medlemmer af foreningen, hvis samlede omsætning for det foregående kalen-derår overstiger 20 mio. kr., og 2 medlemmer af og blandt medlemmer;, hvis samlede omsætning for samme periode udgør fra 0 til 20 mio. kr. Retten finder; at det heraf kan udledes; at det i vedtægterne er forudsat; at en forholdsvis lav omsætning ikke 1 sig selv kan medføre ophævelse af medlemskabet. Der er ikke i øvrigt i vedtægterne opstillet kriterier for eller krav til en minimumsomsæt-ning; 0g kravet er ikke omfattet af vedtægternes pkt. 6 om forhold; der kan medføre en ophævelse uden varsel . Retten bemærker; at ophævelse af medlem- skab af en brancheorganisation kræver sikre holdepunkter i foreningens vedtægter; og kriterierne bør være klare, tydelige og kendelige for medlemmer-ne. Retten finder efter en ordlyds - og formålsfortolkning af vedtægterne; at <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> på tidspunktet for ophævelsen af selskabets medlemskab op-fyldte kravet om aktivt at drive vognmandsvirksomhed efter lov om godskør-sel. Retten har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om selskabets aktivi- teter; omsætning, registreringsforhold og køretilladelse; samt at der ikke i vedtægterne er et krav til minimumsomsætning for medlemskab. På denne bag- 17 grund finder retten; at de af bestyrelsen stillede krav til minimumsomsætning mv at der foreligger aktiv vognmandsvirksomhed, ikke har hjemmel i forenin-gens vedtægter: Beslutningen om at opstille kriterier for fortsat medlemskab ligger derfor uden for, hvad foreningens bestyrelse kan beslutte; men er et ge - neralforsamlingsanliggende og kræver en vedtægtsændring. Retten tager på denne baggrund <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> anerkendelsespåstand til følge, som nedenfor bestemt. ITD skal betale sagsomkostninger til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr: og af retsafgift med 5.100 kr., i alt 35.100 kr. Det er oplyst; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> er momsregistreret. THI KE NDES FOR RET: ITD; Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport, tilpligtes at aner- kende; at ophævelse af 13.marts 2019, hvorved ITD ophævede <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes pkt. 6, stk. 1, skal op-hæves, og at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> skal genoptages som medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport med rettigheder fra den oprindelige indtrædelsesdato. ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport skal til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> betale sagsomkostninger med 35.100 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.	36,726	37,528
1213	Sag om, hvorvidt sagsøgte, Ankenævnet for Patienterstatningen, skal anerkende, at sagen skal hjemvises til Ankenævnet til videre behandling	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-9509/2017-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	1623/22	Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces; Sociale forhold og sundhedsforhold;		Sagsøgte - Ankenævnet for Patienterstatningen; Advokat - Karsten Hagel-Sørensen; Advokat - Troels Miltoft;	Nej	Nej	Nej		136.000,00 kr.	/ RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 6. januar 2020 Sag BS-9509/2017-ARH Sagsøger (advokat Troels Miltoft) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Karsten Hagel-Sørensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 4. oktober 2017, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Ankenævnet for Patienterstatningen, skal anerkende, at sagen skal hjemvises til Ankenævnet til videre behandling. Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Ankenævnet for Patienterstatningen skal tilpligtes at anerkende, at sagen skal hjemvises til Ankenævnet. Ankenævnet for Patienterstatningen har nedlagt påstand om frifindelse, subsi- diært hjemvisning. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringer / 2 Sagsøger har forklaret, at han har arbejdet som litograf. Han har via sit arbejde været udsat for en vis grad af støj, men han har altid anvendt hø-reværn. Det gør han også, når han slår græs i dag. De fik på hans arbejdsplads hvert eller hvert andet år målt støjniveauet. Han har aldrig tidligere fået at vide, at han havde høreproblemer. Han gik pension som 60-årig og bliver 71 år om en uge. Han gik på efterløn i 2008. Han fik hvert andet år udført en høreprøve på sit arbejde, nok sidste gang omkring 2006. Han har ikke mærket problemer med hørelsen i tiden op til undersøgelsen den 1. oktober 2015. Han har fået renset ørene for ørevoks et par gange i løbet af de seneste 20 år. Han har de andre gan-ge fået skyllet ørene, uden at lægen anvendte instrumenter. Han slog forud for undersøgelsen hovedet under en ferietur til Sverige, da han faldt på en klippe. Der var flere sygeplejersker med på turen, og de bad ham efter faldet om at lægge sig i teltet og holde sig i ro i 24 timer. Da han var hos lægen den 1. oktober 2015 i åben konsultation for at få fjernet en prop i ørene, var lægen stresset. Han kunne mærke på lægen, at det skulle gå hurtigt. Det var en kvindelig læge og ikke den læge, han normalt havde. Han sagde til lægen, at det drejede sig om højre øre og forklarede, at han havde haft en følelse af hørenedsættelse i den seneste tid. Han fornemmede, at lægen plud-selig stoppede et instrument ind i hans højre øre. Han fik ikke noget at vide på forhånd, men oplevede, at instrumentet blev stoppet ind i øret. Han er ikke sart, men det var voldsomt og gjorde pludselig meget ondt. Han kunne næsten ikke holde til det. Han kan huske, at han sagde, om lægen ikke kunne bruge vand i stedet for instrumentet. Han fik ikke et svar, men lægen gik blot i gang med venstre øre. Der kom ørevoks ud af højre øre. Han sagde med sikkerhed ”av” , da instrumentet var inde i højre øre. Det var enormt smertefuldt. Han kan ikke huske, om lægen sagde noget. Det gjorde ikke så ondt under udførelsen på ven-stre øre, men det var ubehageligt. Da han kom ud af lægeklinikken, ringede han til sin hustru. Han kunne ikke bruge telefonen på højre øre. Han havde det me-get dårligt i dagene efter indgrebet og gik til ørelæge. Det var på eget initiativ, da han ikke ønskede at komme ind til den samme læge igen. Han blev under-søgt af Ørelæge den 15. oktober 2015. Lægen sagde som noget af det første, da han kiggede i højre øre, at det var noget svineri. Lægen sagde uopfordret til ham, at han skulle søge erstatning. Der blev målt et høretab på begge ører. Lægen konstaterede, at indgrebet og skaden i højre øre kunne være årsagen til tinnitus. Han fik symptomer på tinnitus umiddelbart efter indgrebet, da han gik ud af lægehuset den 1. oktober 2015. Der blev herefter sat en masse i gang. Han kom på tinnituskursus og fik hjælp. Han kom til flere konsultationer hos Ørelæge, der kunne se, at det hul, der havde være i trommehinden, nu var lægt. Der var dog stadig tinnitus. Han kom ind i systemet og fik hjælp. Han fik både massage og gik til fysioterapi. Han fik høreapparat, som også skulle hjælpe med at dæmpe tinitussen. Men det hjalp ikke. Han har nu mest / 3 udpræget tinnitus i højre øre. Jo mere opmærksom, man bliver på tinnitus, jo værre opleves det. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Det gøres som overordnet anbringende gældende at sagsøgeren i forbindelse med behandlingen hos egen læge den 1. oktober 2015 er blevet påført en skade i form af tinnitus, og at grundladet herfor kan være enten KEL § 20, stk. 1 nr. 4 og/eller § 20, stk. 1 nr. 1 og/eller nr. 4. I relation til ansvarsgrundlaget gøres det gældende, at sagsøgeren ikke havde øregener, herunder tinnitus, der er journal-ført forud for hændelsen hos Lægehus den 1. oktober 2015, at indholdet af sagsøgerens journal i relation til høregener før/efter hændelsen hos Lægehus således bør tillægges betydelig vægt i forbindelse med sagens bevisbedømmelse, at det anerkendes, at anvendelse af en cerumenslynge er i overens- stemmelse med almindelig lægefaglig praksis, men at den konkrete anvendelse medførte perforation af sagsøgerens trommehinde er i strid med almindelige anerkendte lægefaglige normer og derved forårsaget tinnitus, at Lægehus' journalføring i forbindelse med behandlingen er mangelfuld, idet der alene er anført, at der skal fjernes cerumen (ørevoks), at der således intet er anført om hverken brug af cerumenslynge eller komplikationer i forbindelse hermed, at denne mangelfulde journalføring må tillægges bevismæssig betyd- ning ved vurderings af, om der under behandlingen er påført sagsøger en skade, og at der er begået en lægefaglig fejl i forbindel- se med behandlingen, / 4 at det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7, at sagsø- gerens tinnitus både kan være udløst af ulykkestilfældet, men også skyldes en bagvedliggende høresygdom uden relation til ulykke- stilfældet, at man på baggrund af Lægehus' mangelfulde journalfø-relse og som følge af, at sagsøgeren ikke havde tinnitus, forud for den 1. oktober 2015, må anse tinnitussen for udløst af forløbet hos Lægehus den 1. oktober 2015, og at sagsøgeren således er påført en skade ved behandlingen af 1. okto- ber 2015, og sagen derfor bør hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte. …” Ankenævnet for Patienterstatningen har i sit påstandsdokument anført følgen- de: ”… Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 13. februar 2017 (bilag 5), hvorved ankenævnet fandt, at Sagsøger ikke var påført en erstatningsberettigende patientskade, jf. KEL § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1. Sagsøger har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsi-desætte ankenævnets afgørelse, herunder ankenævnets sagkyndige vurde-ringer. Det må ved bevisbedømmelsen tages i betragtning, at ankenævnet på grund af sin sammensætning, der bl.a. omfatter medlemmer med læge-videnskabelig baggrund, brugen af speciallægekonsulenter ved afgørelser-ne, og gennem behandling af et stort antal sager, har en særlig erfaring i at bedømme sager efter KEL, og der skal derfor være et sikkert grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. Sagsøger har ikke ført bevis herfor. Klage- og erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1 En forudsætning for erstatning eller godtgørelse efter KEL er, at patienten ved behandlingen, undersøgelsen eller lignende med overvejende sand- synlighed er påført en skade, jf. lovens § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1. Det er endvidere en forudsætning for erstatning eller godtgørelse efter loven, at skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af de i § 20, stk. 1, nr. 1-4, anførte måder. Normale følger af grundsygdommen eller komplikationer, der kan henfø-res til selve grundsygdommens forløb samt behandlingen deraf, kan ikke anerkendes som en erstatningsberettigende skade efter loven. Det forhold, / 5 at en gennemført behandling ikke har den ønskede effekt, udgør heller ik-ke en erstatnings-berettigende skade. Ankenævnet har ved afgørelse af 13. februar 2017 (bilag 5) med rette vur- deret, at Sagsøger ikke opfylder betingelserne for anerken-delse af en patientskade, allerede fordi han ikke med overvejende sand-synlighed er blevet påført en skade som følge af behandlingen, jf. § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1. Sagsøger fik den 1. oktober 2015 fjernet ørevoks i højre øre hos egen læge. Han klagede efterfølgende over øresusen samt fornemmel-se for hørenedsættelse og forvrængning. Efter behandlingen var der imid-lertid ikke flåd, og det havde ikke blødt fra øret. Derudover havde Sagsøger ikke efterfølgende svimmelhed, kvalme eller opkastning. Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at man ved undersøgelsen den 15. oktober 2015 (bilag 1) konstaterede, at Sagsøger havde nedsat hørelse af perceptiv karakter på begge øre, men mest udtalt på høj-re side. Derudover fandt man ved undersøgelserne den 26. januar 2016, 26. maj 2016 (bilag C) og den 19. september 2016 (bilag B) normale forhold, og at der ikke længere var tegn på perforation af trommehinden. Ankenævnets afgørelse støttes i det hele af Retslægerådets besvarelse af 15. februar 2018. Behandlingen den 1. oktober 2015 har været i overensstemmelse med erfa- ren specialiststandard. Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 3, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ” Såvel cerumenslynge som øreskylning anvendes bredt i almen lægepraksis med henblik på fjernelse af ørevoks.” . I besvarelsen af spørgsmål 5, hvor Retslægerådet spørges til, om behand- lingen den 1. oktober 2015 var i overensstemmelse med almindeligt aner- kendte lægefaglige retningslinjer, anfører Retslægerådet: ” Ja, en cerumenslynge kan anvendes af en praktiserende læge med henblik på fjernelse af cerumen. Det bemærkes, at der i journalmaterialet alene er anført, at cerumen fjernes (og ikke noget om brug af cerumenslynge eller, om der var komplikationer, hvilket må formodes er i henhold til vanlig prak-sis.” . Sagsøger har i afsluttende processkrift af 28. juni 2019 anført, at Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 må forstås således ” at journal- / 6 føring ikke er korrekt, og den pågældende læge burde have anført, at der blev an-vendt en cerumenslynge, og at der var komplikationer.” . Retslægerådet besva-relse af spørgsmålet må imidlertid forstås således, at den praktiserende læge ikke har anført noget i journalen om brugen af cerumenslynge, og om der var komplikationer. Retslægerådet formoder, at det vil være i henhold til almindelig praksis, at lægen anfører noget herom i journalen. Det er ikke relevant i forhold til rettens afgørelse om, hvorvidt der forelig- ger en patientskade, om den praktiserendes læges journalføring har været mangelfuld. Spørgsmålet om mangelfuld journalføring skal ikke afgøres efter reglerne om patientskader, men derimod efter lov om autorisation af sundheds-personer og om sundhedsfaglig virksomhed. En eventuel man- gelfuld journalføring kan påklages til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og er ikke som sådan en del af behandlingen. Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at journalføringen har været mangelfuld, og selv hvis det var tilfældet, ville det ikke ændre på vurderingen af, at Sagsøger ikke er påført en patientskade. Sagsøger har i sit opsamlende såvel som afsluttende proces-skrift henvist til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7 til støtte for sit anbringende om, at han er blevet påført en behandlings-skade i form af tinnitus hos Lægehus. Dette bestrides. I besvarelsen af spørgsmål 7 anfører Retslægerådet tværtimod, at hørened- sættelsen ” ikke med nogen sandsynlighed.” skyldes ulykkestilfældet den 1. oktober 2015, ligesom Retslægerådet anfører, at Sagsøgers tinnitus kan være udløst af ulykkestilfældet, men også kan skyldes den bag- vedliggende høresygdom uden relation til ulykkestilfældet. I den forbin- delse fremhæver Retslægerådet, at journalmaterialet taler for, at Sagsøgers tinnitus skyldes bagvedliggende høresygdom. Hertil kommer, at der efter Retslægerådets vurdering er tale om perceptiv (sensorineural) hørenedsættelse på såvel venstre som højre øre. I besvarel- sen af spørgsmål 1 fremgår følgende: ” Ud fra en samlet vurdering af de audiometriske fund er der tale om en per-ceptiv hørenedsættelse på såvel højre som venstre øre.” . Perceptiv hørenedsættelse kan bl.a. være arvelig, medfødt, aldersbetinget eller sygdomsbetinget i modsætning til konduktiv hørenedsættelse som kan skyldes bl.a. ørevoks og hul på trommehinden (bilag D). Det faktum, at Sagsøger lider af perceptiv hørenedsættelse taler i sig selv for, at der er tale om en forudbestående høresygdom uden relation til / 7 behandlingen den 1. oktober 2015. At Sagsøger lider af per-ceptiv hørenedsættelse på begge ører taler yderligere for, at hørenedsættel-sen er uden relation til behandlingen. Sammenfattende gøres det gældende, at Retslægerådets besvarelse til ful-de støtter ankenævnets afgørelse, hvorefter der ikke er årsagssammen-hæng mellem Sagsøgers hørenedsættelse og tinnitus og be-handlingen den 1. oktober 2015. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for bevislempelse i denne sag. Der kan kun ske bevislempelse ved culpøse fejl, og hvor der er tvivl om årsagssammenhæng mv., jf. blandt andet U2010.408H og U2011.1019H. I denne sag er der ikke tale om culpøse fejl og der er ikke tvivl om årsags- sammenhæng, hvilket understøttes af Retslægerådets besvarelse. Ankenævnet har på denne baggrund korrekt vurderet, at der ikke med overvejende sandsynlighed er sket en beskadigelse af det indre øre. Anke- nævnet finder det mere sandsynligt, at de nuværende høregener i form af tinnitus og hørenedsættelse skyldes en forudbestående ørelidelse på højre øre med tiltagende høretab. Det forhold, at der foreligger forskellige lægelige vurderinger af behand- lingen, og følgerne heraf (bilag 1 og 3), kan ikke føre til en tilsidesættelse af ankenævnets afgørelse. Dette er særligt klart, da disse lægelige oplys-ninger blev indhentet til brug for Patienterstatningens afgørelse, der imid-lertid gik ud på, at Sagsøger ikke havde været udsat for en patientskade (bilag 4). Det kan ikke afvises, at det står Ankenævnet lige så frit som Patienterstatningen til at foretage en selvstændig vurdering af sa-gens lægefaglige spørgsmål, ligesom ankenævnet i øvrigt ikke er bundet af andre speciallægers vurderinger. Klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4 Efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4 ydes der erstatning, hvis der som følge af be- handlingen indtræder skader i form af komplikationer, der er mere omfat- tende end, hvad patienten med rimelighed må tåle. Allerede fordi ankenævnet har vurderet, at Sagsøger ikke blev påført en skade ved behandlingen hos egen læge den 1. oktober 2015, har ankenævnet ikke taget stilling til, om betingelserne i KEL § 20, stk. 1, nr. 1 og/eller 4, er opfyldte. Såfremt retten måtte komme frem til, at Sagsøger med over-vejende sandsynlighed er påført en skade ved behandlingen, bør sagen / 8 hjemvises med henblik på en vurdering af, om betingelserne i KEL § 20, stk. 1, nr. 1 og/eller 4, er opfyldte. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter sagens oplysninger lægger retten til grund, at Sagsøger den 1. oktober 2015 var i konsultation hos sin læge med henblik på fjernelse af øre-voks, navnlig i højre øre. Det lægges til grund, at lægen foretog oprensning i højre øre ved hjælp af en cerumenslynge. Efter oplysningerne i sagen, herunder Sagsøgers egen forklaring under hovedforhandlingen samt de oplysninger, han gav Ørelæge ved konsultation den 15. oktober 2015 og efterføl-gende konsultationer, lægges det til grund,at Sagsøger umiddel-bart under indgrebet fik store smerter i højre øre samt susen for øret, nedsat hø-relse og forvrængning. Sagsøger har under hovedforhandlingen forklaret, at indgrebet i højre øre gjorde så ondt, at han umiddelbart sagde ”av” og spurgte lægen, om indgrebet ikke kunne udføres på en anden måde, hvilket ikke er anført i lægens journal, ligesom det ikke er anført, at oprensningen skete ved hjælp af en cerumenslynge. Sagsøger har endvidere forklaret, at han, da han straks efter konsultationen skulle ringe til sin hustru, ikke kunne høre noget på sit højre øre og havde meget stort ubehag. Det lægges endvidere til grund, at Ørelæge ved konsultationen den 15. oktober 2015 konstaterede en mi-krolæsion på Sagsøgers trommehinde i højre øre. Det fremgår af journaludskrift fra Ørelæge, at han formoder, at man under lægens oprensning i højre øre den 1. oktober 2015 har ramt trommehinden på højre side og har påført en perforation og muligt en indre øreskade. Det frem-går endvidere af journalnotatet, at Sagsøger under konsultationen den 15. oktober 2015 over for Ørelæge oplyste, at han hav-de haft øresusen og fornemmelse af hørenedsættelse og forvrængning i perio-den efter indgrebet den 1. oktober 2015. Der havde ikke været blødning eller flåd fra øret, og Sagsøger havde ikke været svimmel. I vurdering dateret 3. oktober 2016 til brug for Patienterstatningen har Lægekonsulent udtalt, at ”hvis egen læge har anvendt en cerumens-lynge og prikket hul på trommehinden, finder jeg ikke, at det er ESS (erfaren specialiststandard). For at lave hul på trommehinden, skal man føre instrumen-tet så langt ind, at der bør egen læge slet ikke befinde sig med de instrumenter, / 9 han har til rådighed” . Det fremgår ligeledes af lægekonsulentens vurdering, at det ikke kan afvises, at der er sket perforation som følge af cerumenslyngens påvirkning af trommehinden under oprensningen, men at denne perforation er helet, og at patientens tinnitus med overvejende sandsynlighed ikke er udløst af cerumenoprensningen. Retslægerådet har i spørgsmål 7 udtalt, at tinnitus kan være udløst af ulykke- stilfældet og være persisteret, selvom en trommehindedefekt er helet, men tin- nitus kan også skyldes en bagvedliggende høresygdom uden relation til ulyk- kestilfældet. Retslægerådet udtaler, at for det sidste taler, at det i journalmateri-alet fra Ørelæge den 26. januar 2016 er noterede at ”pt. har fået tiltagen-de tinnitus for højre øre” . Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder Sagsøgers forklaring under hovedforhandlingen, finder retten det bevist, at Sagsøger med overvejende sandsynlighed er påført en skade ved op-rensningen af højre øre under anvendelse af en cerumenslynge, idet der herved er sket en perforation af Sagsøgers trommehinde på højre øre. Det er således godtgjort med overvejende sandsynlighed, at der er sket en klar fejl ved behandlingen at Sagsøger og når henses til den nære tidsmæs-sige sammenhæng mellem lægekonsultationen og forekomsten af symptomer på tinnitus hos Sagsøger, og til Lægekonsulents vurdering af, at fremgangsmåden under lægekonsultationen ikke kan antages at have været i overensstemmende med erfaren specialiststandard, tages sagsø-ger Sagsøgers påstand om hjemvisning til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. og af retsafgift med 3.580 kr., i alt 28.580 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Ankenævnet for Patienterstatningen tilpligtes at anerkende, at sagen skal hjem- vises til Ankenævnet. Ankenævnet for Patienterstatningen skal inden 14 dage til Sagsøger betale sagsomkostninger med 28.580 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I AARHUS DOM afsagt den 6. januar 2020 Sag BS-9509/2017-ARH <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Troels Miltoft) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Karsten Hagel-Sørensen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 4. oktober 2017, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Ankenævnet for Patienterstatningen; skal anerkende; at sagen skal hjemvises til Ankenævnet til videre behandling: <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at Ankenævnet for Patienterstatningen skal tilpligtes at anerkende; at sagen skal hjemvises til Ankenævnet. Ankenævnet for Patienterstatningen har nedlagt påstand om frifindelse;, subsi- diært hjemvisning. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218 a. Forklaringer 2 <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at han har arbejdet som litograf. Han har via sit arbejde været udsat for en vis grad af støj, men han har altid anvendt hø-reværn. Det gør han også, når han slår græs i dag; De fik på hans arbejdsplads hvert eller hvert andet år målt støjniveauet. Han har aldrig tidligere fået at vide, at han havde høreproblemer. Han gik pension som 60-årig 0g bliver 71 år om en uge. Han gik på efterløn i 2008. Han fik hvert andet år udført en høreprøve på sit arbejde; nok sidste gang omkring 2006. Han har ikke mærket problemer med hørelsen i tiden op til undersøgelsen den 1. oktober 2015. Han har fået renset ørene for ørevoks et par gange i løbet af de seneste 20 år. Han har de andre gan-ge fået skyllet ørene, uden at lægen anvendte instrumenter; Han slog forud for undersøgelsen hovedet under en ferietur til Sverige; da han faldt på en klippe. Der var flere sygeplejersker med på turen; og de bad ham efter faldet om at lægge sig i teltet og holde sig i ro i 24 timer. Da han var hos lægen den 1. oktober 2015 i åben konsultation for at få fjernet en prop i øene, var lægen stresset. Han kunne mærke på lægen; at det skulle gå hurtigt. Det var en kvindelig læge 0g ikke den læge, han normalt havde. Han sagde til lægen; at det drejede sig om højre øre og forklarede; at han havde haft en følelse af hørenedsættelse i den seneste tid. Han fornemmede, at lægen plud-selig stoppede et instrument ind i hans højre øre. Han fik ikke noget at vide på forhånd, men oplevede; at instrumentet blev stoppet ind i øret. Han er ikke sart; men det var voldsomt og gjorde pludselig meget ondt. Han kunne næsten ikke holde til det. Han kan huske, at han sagde; om lægen ikke kunne bruge vand i stedet for instrumentet. Han fik ikke et svar; men lægen gik blot i gang med venstre øre. Der kom ørevoks ud af højre øre. Han sagde med sikkerhed "av" da instrumentet var inde i højre øre. Det var enormt smertefuldt . Han kan ikke huske; om lægen sagde noget. Det gjorde ikke så ondt under udførelsen på ven-stre øre, men det var ubehageligt. Da han kom ud af lægeklinikken; ringede han til sin hustru. Han kunne ikke bruge telefonen på højre øre. Han havde det me-get dårligt i dagene efter indgrebet og gik til ørelæge. Det var på eget initiativ; da han ikke ønskede at komme ind til den samme læge igen Han blev under-søgt af <anonym>Ørelæge</anonym> den 15. oktober 2015. Lægen sagde som noget af det første; da han kiggede i højre øre, at det var noget svineri. Lægen sagde uopfordret til ham; at han skulle søge erstatning. Der blev målt et høretab på begge ører: Lægen konstaterede; at indgrebet 0g skaden i højre øre kunne være årsagen til tinnitus . Han fik symptomer på tinnitus umiddelbart efter indgrebet, da han gik ud af lægehuset den 1. oktober 2015. Der blev herefter sat en masse i gang. Han kom på tinnituskursus og fik hjælp. Han kom til flere konsultationer hos <anonym>Ørelæge</anonym> der kunne se, at det hul, der havde være i trommehinden; nu var lægt. Der var dog stadig tinnitus. Han kom ind i systemet og fik hjælp. Han fik både massage og gik til fysioterapi. Han fik høreapparat; som også skulle hjælpe med at dæmpe tinitussen. Men det hjalp ikke. Han har nu mest 3 udpræget tinnitus i højre øre. Jo mere opmærksom; man bliver på tinnitus; jo værre opleves det. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Det gøres som overordnet anbringende gældende at sagsøgeren i forbindelse med behandlingen hos egen læge den 1. oktober 2015 er blevet påført en skade i form af tinnitus; 0g at grundladet herfor kan være enten KEL 8 20, stk 1 nr. 4 ogleller $ 20, stk. 1 nr. 1 ogleller nr. 4. I relation til ansvarsgrundlaget gøres det gældende, at sagsøgeren ikke havde øregener, herunder tinnitus, der er journal-ført forud for hændelsen hos <anonym>Lægehus</anonym> den 1. oktober 2015, at indholdet af sagsøgerens journal i relation til høregener førlefter hændelsen hos <anonym>Lægehus</anonym> således bør tillægges betydelig vægt i forbindelse med sagens bevisbedømmelse, at det anerkendes; at anvendelse af en cerumenslynge er i overens - stemmelse med almindelig lægefaglig praksis, men at den konkrete anvendelse medførte perforation af sagsøgerens trommehinde er i strid med almindelige anerkendte lægefaglige normer og derved forårsaget tinnitus, at <anonym>Lægehus'</anonym> journalføring i forbindelse med behandlingen er mangelfuld; idet der alene er anført, at der skal fjernes cerumen (ørevoks) at der således intet er anført om hverken brug af cerumenslynge eller komplikationer i forbindelse hermed, at denne mangelfulde journalføring må tillægges bevismæssig betyd- ning ved vurderings af, om der under behandlingen er påført sagsøger en skade, og at der er begået en lægefaglig fejl i forbindel - se med behandlingen; at det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7, at sagsø- gerens tinnitus både kan være udløst af ulykkestilfældet; men også skyldes en bagvedliggende høresygdom uden relation til ulykke - stilfældet, at man på baggrund af <anonym>Lægehus'</anonym> mangelfulde journalfø-relse 0g som følge af, at sagsøgeren ikke havde tinnitus, forud for den 1. oktober 2015, må anse tinnitussen for udløst af forløbet hos <anonym>Lægehus</anonym> den 1. oktober 2015,0g at sagsøgeren således er påført en skade ved behandlingen af 1. okto- ber 2015, 0g sagen derfor bør hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte. Ankenævnet for Patienterstatningen har i sit påstandsdokument anført følgen - de: Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 13. februar 2017 (bilag 5), hvorved ankenævnet fandt, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var påført en erstatningsberettigende patientskade; jf. KEL 8 19, stk. 1, og 8 20, stk. 1. <anonym>Sagsøger</anonym> har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsi-desætte ankenævnets afgørelse, herunder ankenævnets sagkyndige vurde-ringer. Det må ved bevisbedømmelsen tages i betragtning, at ankenævnet på grund af sin sammensætning, der bl.a. omfatter medlemmer med læge-videnskabelig baggrund; brugen af speciallægekonsulenter ved afgørelser-ne; og gennem behandling af et stort antal sager, har en særlig erfaring i at bedømme sager efter KEL, og der skal derfor være et sikkert grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke ført bevis herfor. Klage- og erstatningsansvarslovens $ 19, stk. 1, jf. $ 20, stk. 1 En forudsætning for erstatning eller godtgørelse efter KEL ex, at patienten ved behandlingen; undersøgelsen eller lignende med overvejende sand- synlighed er påført en skade; jf. lovens 8 19,stk I,jf. 8 20, stk. 1.Det er endvidere en forudsætning for erstatning eller godtgørelse efter loven; at skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af de i $ 20, stk. 1, nr. 1-4, anførte måder: Nommale følger af grundsygdommen eller komplikationer; der kan henfø-res til selve grundsygdommens forløb samt behandlingen deraf, kan ikke anerkendes som en erstatningsberettigende skade efter loven: Det forhold, 5 at en gennemført behandling ikke har den ønskede effekt; udgør heller ik-ke en erstatnings-berettigende skade. Ankenævnet har ved afgørelse af 13. februar 2017 (bilag 5) med rette vur- deret; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke opfylder betingelserne for anerken-delse af en patientskade, allerede fordi han ikke med overvejende sand-synlighed er blevet påført en skade som følge af behandlingen; jf. $ 19, stk. 1,jf. $ 20, stk. 1_ <anonym>Sagsøger</anonym> fik den 1. oktober 2015 fjernet ørevoks i højre øre hos egen læge. Han klagede efterfølgende over øresusen samt fornemmel-se for hørenedsættelse 0g forvrængning. Efter behandlingen var der imid-lertid ikke flåd, og det havde ikke blødt fra øret. Derudover havde <anonym>Sagsøger</anonym> ikke efterfølgende svimmelhed, kvalme eller opkastning. Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at man ved undersøgelsen den 15. oktober 2015 (bilag 1) konstaterede, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde nedsat hørelse af perceptiv karakter på begge øre, men mest udtalt på høj-re side. Derudover fandt man ved undersøgelserne den 26. januar 2016,26. maj 2016 (bilag C) 0g den 19. september 2016 (bilag B) normale forhold, og at der ikke længere var tegn på perforation af trommehinden: Ankenævnets afgørelse støttes i det hele af Retslægerådets besvarelse af 15. februar 2018. Behandlingen den 1. oktober 2015 har været i overensstemmelse med erfa - ren specialiststandard. Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 3, hvoraf bl.a. fremgår følgende: Såvel cerumenslynge som øreskylning anvendes bredt i almen lægepraksis med henblik på fjernelse af ørevoks. I besvarelsen af 'spørgsmål 5, hvor Retslægerådet spørges til, om behand - lingen den 1. oktober 2015 var i overensstemmelse med almindeligt aner- kendte lægefaglige retningslinjer; anfører Retslægerådet: Ja, en cerumenslynge kan anvendes af en praktiserende læge med henblik på fjernelse af cerumen. Det bemærkes; at der i journalmaterialet alene er anført; at cerumen fjernes (og ikke noget om brug af cerumenslynge eller; om der var komplikationer; hvilket må formodes er i henhold til vanlig prak-sis. <anonym>Sagsøger</anonym> har i afsluttende processkrift af 28.juni 2019 anført, at Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 må forstås således at journal- føring ikke er korrekt; og den pågældende læge burde have anført; at der blev an-vendt en cerumenslynge, 0g at der var komplikationer: Retslægerådet besva-relse af spørgsmålet må imidlertid forstås således, at den praktiserende læge ikke har anført noget i journalen om brugen af cerumenslynge; 0g der var komplikationer. Retslægerådet formoder; at det vil være i henhold til almindelig praksis, at lægen anfører noget herom i journalen. Det er ikke relevant i forhold til rettens afgørelse om, hvorvidt der forelig - ger en patientskade; om den praktiserendes læges journalføring har været mangelfuld. Spørgsmålet om mangelfuld journalføring skal ikke afgøres efter reglerne om patientskader; men derimod efter lov om autorisation af sundheds-personer og om sundhedsfaglig virksomhed . En eventuel man - gelfuld journalføring kan påklages til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og er ikke som sådan en del af 'behandlingen. Det bestrides i øvrigt som udokumenteret; at journalføringen har været mangelfuld, 0g selv hvis det var tilfældet, ville det ikke ændre på vurderingen af, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke er påført en patientskade. <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit opsamlende såvel som afsluttende proces-skrift henvist til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7 til støtte for sit anbringende om, at han er blevet påført en behandlings-skade i form af tinnitus hos <anonym>Lægehus</anonym> Dette bestrides. I besvarelsen af 'spørgsmål 7 anfører Retslægerådet tværtimod, at hørened- sættelsen ikke med nogen sandsynlighed skyldes ulykkestilfældet den 1. oktober 2015, ligesom Retslægerådet anfører; at <anonym>Sagsøgers</anonym> tinnitus kan være udløst af ulykkestilfældet; men også kan skyldes den bag vedliggende høresygdom uden relation til ulykkestilfældet; I den forbin- delse fremhæver Retslægerådet, at journalmaterialet taler for, at <anonym>Sagsøgers</anonym> tinnitus skyldes bagvedliggende høresygdom. Hertil kommer; at der efter Retslægerådets vurdering er tale om (sensorineural) hørenedsættelse på såvel venstre som højre øre. I besvarel- sen af 'spørgsmål 1 fremgår følgende: Ud fra en samlet vurdering af de audiometriske fund er der tale om en per-ceptiv hørenedsættelse på såvel højre som venstre øre Perceptiv hørenedsættelse kan bl.a. være arvelig, medfødt, aldersbetinget eller sygdomsbetinget i modsætning til konduktiv hørenedsættelse som kan skyldes bla. ørevoks og hul på trommehinden (bilag D) Det faktum; at <anonym>Sagsøger</anonym> lider af perceptiv hørenedsættelse taler i sig selv for, at der er tale om en forudbestående høresygdom uden relation til behandlingen den 1. oktober 2015. At <anonym>Sagsøger</anonym> lider af per-ceptiv hørenedsættelse på begge ører taler yderligere for, at hørenedsættel-sen er uden relation til behandlingen. Sammenfattende gøres det gældende; at Retslægerådets besvarelse til ful-de støtter ankenævnets afgørelse, hvorefter der ikke er årsagssammen-hæng mellem <anonym>Sagsøgers</anonym> hørenedsættelse og tinnitus og be-handlingen den 1. oktober 2015. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for bevislempelse i denne sag Der kan kun ske bevislempelse ved culpøse fejl, og hvor der er tvivl om årsagssammenhæng mv jf. blandt andet U2010.4O8H og U201l.1019H. I denne sag er der ikke tale om culpøse fejl og der er ikke tvivl om årsags - sammenhæng, hvilket understøttes af Retslægerådets besvarelse. Ankenævnet har på denne baggrund korrekt vurderet, at der ikke med overvejende sandsynlighed er sket en beskadigelse af det indre øre. Anke- nævnet finder det mere sandsynligt; at de nuværende høregener i form af tinnitus og hørenedsættelse skyldes en forudbestående ørelidelse på højre øre med tiltagende høretab . Det forhold, at der foreligger forskellige lægelige vurderinger af behand - lingen; og følgerne heraf (bilag 1 og 3), kan ikke føre til en tilsidesættelse af ankenævnets afgørelse Dette er særligt klart, da disse lægelige oplys-ninger blev indhentet til brug for Patienterstatningens afgørelse; der imid-lertid gik ud på, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde været udsat for en patientskade (bilag 4). Det kan ikke afvises; at det står Ankenævnet lige så frit som Patienterstatningen til at foretage en selvstændig vurdering af sa-gens lægefaglige spørgsmål, ligesom ankenævnet i øvrigt ikke er bundet af andre speciallægers vurderinger: Klage- og erstatningslovens $ 20, stk. 1, nr. 4 Efter KEL $ 20, stk. 1, nr. 4 ydes der erstatning hvis der som følge af be- handlingen indtræder skader i form af komplikationer; der er mere omfat- tende end, hvad patienten med rimelighed må tåle. Allerede fordi ankenævnet har vurderet, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke blev påført en skade ved behandlingen hos egen læge den 1. oktober 2015, har ankenævnet ikke taget stilling til, om betingelserne i KEL $ 20, stk. 1, nr: 1 ogleller 4, er opfyldte. Såfremt retten måtte komme frem til, at <anonym>Sagsøger</anonym> med over-vejende sandsynlighed er påført en skade ved behandlingen; bør sagen 8 hjemvises med henblik på en vurdering af, om betingelserne i KEL $ 20, stk. 1, nr. 1 ogleller 4, er 'opfyldte. 99 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter sagens oplysninger lægger retten til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> den 1. oktober 2015 var i konsultation hos sin læge med henblik på fjernelse af øre-voks; navnlig i højre øre. Det lægges til grund, at lægen foretog oprensning i højre øre ved hjælp af en cerumenslynge. Efter oplysningerne i sagen, herunder <anonym>Sagsøgers</anonym> egen forklaring under hovedforhandlingen samt de oplysninger; han gav <anonym>Ørelæge</anonym> ved konsultation den 15. oktober 2015 0g efterføl-gende konsultationer; lægges det til grundat <anonym>Sagsøger</anonym> umiddel-bart under indgrebet fik store smerter i højre øre samt susen for øret, nedsat hø-relse og forvrængning. <anonym>Sagsøger</anonym> har under hovedforhandlingen forklaret; at indgrebet i højre øre gjorde så ondt; at han umiddelbart sagde 99 av" 0g spurgte lægen; om indgrebet ikke kunne udføres på en anden måde, hvilket ikke er anført i lægens joumnal, ligesom det ikke er anført; at oprensningen skete ved hjælp af en cerumenslynge. <anonym>Sagsøger</anonym> har endvidere forklaret, at han, da han straks efter konsultationen skulle ringe til sin hustru; ikke kunne høre noget på sit højre øre og havde meget stort ubehag. Det lægges endvidere til grund, at <anonym>Ørelæge</anonym> ved konsultationen den 15. oktober 2015 konstaterede en mi-krolæsion på <anonym>Sagsøgers</anonym> trommehinde i højre øre. Det fremgår af journaludskrift fra <anonym>Ørelæge</anonym> at han formoder, at man under lægens oprensning i højre øre den 1. oktober 2015 har ramt trommehinden på højre side og har påført en perforation og muligt en indre øreskade. Det frem-går endvidere af journalnotatet; at <anonym>Sagsøger</anonym> under konsultationen den 15. oktober 2015 over for <anonym>Ørelæge</anonym> oplyste, at han hav-de haft øresusen og fornemmelse af hørenedsættelse 0g forvrængning i perio-den efter indgrebet den 1. oktober 2015. Der havde ikke været blødning eller flåd fra øret, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> havde ikke været svimmel. [ vurdering dateret 3. oktober 2016 til brug for Patienterstatningen har <anonym>Lægekonsulent</anonym> udtalt; at "hvis egen læge har anvendt en cerumens-lynge 0g prikket hul på trommehinden; finder jeg ikke; at det er ESS (erfaren specialiststandard). For at lave hul på trommehinden, skal man føre instrumen-tet så langt ind, at der bør egen læge slet ikke befinde sig med de instrumenter; han har til rådighed? Det fremgår ligeledes af lægekonsulentens vurdering; at det ikke kan afvises, at der er sket perforation som følge af cerumenslyngens påvirkning af trommehinden under oprensningen; men at denne perforation er helet; 0g at patientens tinnitus med overvejende sandsynlighed ikke er udløst af cerumenoprensningen. Retslægerådet har i spørgsmål 7 udtalt; at tinnitus kan være udløst af ulykke- stilfældet og være persisteret, selvom en trommehindedefekt er helet; men tin- nitus kan også skyldes en bagvedliggende høresygdom uden relation til ulyk- kestilfældet. Retslægerådet udtaler; at for det sidste taler, at det i journalmateri-alet fra <anonym>Ørelæge</anonym> den 26. januar 2016 er noterede at "pt. har fået tiltagen-de tinnitus for højre øre? Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen;, herunder <anonym>Sagsøgers</anonym> forklaring under hovedforhandlingen; finder retten det bevist; at <anonym>Sagsøger</anonym> med overvejende sandsynlighed er påført en skade ved op-rensningen af højre øre under anvendelse af en cerumenslynge; idet der herved er sket en perforation af <anonym>Sagsøgers</anonym> trommehinde på højre øre. Det er således godtgjort med overvejende sandsynlighed, at der er sket en klar fejl ved behandlingen at <anonym>Sagsøger</anonym> og når henses til den nære tidsmæs-sige sammenhæng mellem lægekonsultationen 0g forekomsten af symptomer på tinnitus hos <anonym>Sagsøger</anonym> 0g til <anonym>Lægekonsulents</anonym> vurdering af, at fremgangsmåden under lægekonsultationen ikke kan antages at have været i overensstemmende med erfaren specialiststandard, tages sagsø-ger <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand om hjemvisning til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr: og af retsafgift med 3.580 kr., ialt 28.580 kr: <anonym>Sagsøger</anonym> er ikke momsregistreret. THI KE NDES FOR RET: Ankenævnet for Patienterstatningen tilpligtes at anerkende; at sagen skal hjem- vises til Ankenævnet. Ankenævnet for Patienterstatningen skal inden 14 dage til <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger med 28.580 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. / / /	19,322	20,115
1214	Appellanten frifundet i sag om udmåling af erstatning som følge af sit ansvar for fejl begået som advokat	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-47491/2020-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1622/22	Rådgiveransvar og disciplinærsager;		Dommer - Chris Olesen; Dommer - Karen Foldager; Dommer - Niels Astrup Tipsmark; Advokat - Erling Kragh-Pedersen; Advokat - Leo Jantzen;		Nej	Nej		1.200.000,00 kr.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. marts 2022 Sag BS-47491/2020-VLR (7. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Leo Jantzen) mod Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS (advokat Erling Kragh-Pedersen) Retten i Holstebro har den 19. november 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 40808/2019-HOL). Landsdommerne Karen Foldager, Chris Olesen og Niels Astrup Tipsmark (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse og har subsidiært påstået frifindelse mod betaling af et mindre beløb end 1.200.000 kr. og mere subsidiært stadfæstelse Appellant, tidligere Sagsøgte har påstået frifindelse overfor påstanden om betaling af ren-te i perioden fra den 6. april 2019 og frem til sagens anlæg. Appellant, tidligere Sagsøgte har endvidere påstået frifindelse overfor påstanden om rente vedrørende kravet om tabt fremtidig indtjening. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS, har nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Sagsøgte tilpligtes at betale 3.000.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente 2 principalt fra den 6. april 2019, subsidiært fra den 13. september 2019, tertiært af 300.000 kr. fra sagens anlæg og af 900.000 kr. fra den 1. februar 2020, af 900.000 kr. fra den 1. februar 2021 og af 900.000 kr. fra den 1. februar 2020, mere subsidiært af 1.000.000 kr. fra den 1. februar 2020, af 1.000.000 kr. fra den 1. februar 2021 og af 1.000.000 kr. fra den 1. februar 2022, og mest subsidiært af 1/3 af domsbeløbet for så vidt angår det samlede driftstab fra den 1. februar 2020, 1/3 af domsbeløbet for så vidt angår det samlede driftstab fra den 1. februar 2021 og 1/3 af domsbeløbet for så vidt angår det samlede driftstab fra den 1. februar 2022. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder lønsedler for Person 1 for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. januar 2019, fakturaer mv. fra Virksomhed ApS 2 til EFIA Seafood ApS, regnskab for Virksomhed ApS 2 for 2019, årsregnskab for Insula Hvide Sande A/S for 2019, årsregn-skab for Insula Hanstholm A/S for 2019, årsrapport for Kyst ApS for 2020 og årsrapport for Virksomhed A/S 2 for 2020. Endvidere er der fremlagt dom af 10. juli 2020 afsagt af Retten i Holstebro i en sag mellem Virksomhed ApS 2 og EFIA Seafood ApS (sag BS31480/2019-HOL) med forklaringer af Vidne 2, Vidne 5, tidligere Person 2 og Person 1. Forklaringer Person 1, Vidne 3, Vidne 2 og Appellant, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring. Vidne 5, tidligere Person 2 har end-videre afgivet forklaring. Person 1 har vedstået de forklaringer, der er gengivet i byrettens dom af 27. november 2017, landsrettens dom af 12. februar 2019, byrettens dom af 10. juli 2020 og byrettens dom af 19. november 2020. Han er ved godt hel-bred, og hans konkurrenceklausul udløber i denne måned. Han går formentlig ind i fiskebranchen igen. Han har arbejdet i fiskebranchen i omkring 30 år, og det er det, han kan. Han har i perioden, hvor han har været omfattet af konkur-renceklausulen levet dels af sin opsparede indtægt fra EFIA Seafood ApS, dels af indtægt fra udleje af et par gårde, som han har, og pension. Desuden har hans kone nogle penge, så de har klaret sig. Driften i EFIA Seafood ApS fra me-dio 2018 og i begyndelsen af 2019 gik rigtig godt. Driften var svær i 2017 efter, 3 at Vidne 5, tidligere Person 2 forlod selskabet, men fra omkring oktober 2018 kom der voldsomt gang i salget, og bruttoavancen steg meget. Vidne 2 stod for de udenlandske kunder, mens han selv skaffede indenlandske kunder. Han synes ikke, at der var problemer med, at kunderne ikke betalte. Kunderne var rimeligt stabile og mod en mindre rabat betalte de inden for en uge eller en måned. Antallet af an- satte steg også i takt med, at de fik flere ordrer. De var omkring tre mand, der skar fisk op, nemlig ham selv, Vidne 2 og en der hedder Person 6. Derud-over var der ansat to-tre piger, der hjalp med at pakke fisken. De havde startet op med lakseproduktion, torskeproduktion og sejproduktion. Det var tale om fersk fisk. Fisken blev leveret til firmaet Pandalus, som stod for salget i Køben-havn. De solgte også til Royal Fisk i Thisted, Virksomhed 2 i Hirtshals, Fon-fisk i Hanstholm og Fiskerikajen i Rungsted. Desuden solgte de fisk til en fransk kunde, der aftog utrolig meget loin-fisk. Hovedparten af salget angik fiskefars, men de solgte også gaspakkede torsk, sej og laks. I 2017 solgte EFIA Seafood ApS ikke til Aarstiderne. Der gik ikke noget til spilde i produktionen, da de brugte fraskæringerne fra loin-fisken til fiskefarsproduktionen. Efter Vidne 5, tidligere Person 2 forlod EFIA Seafood ApS, opstod der en dejlig fred og ro. Fra 2017 til 2019 finansierede han driften med penge, som de havde i banken. Desuden lån-te han penge af familie og holdingselskabet, indtil Vidne 2/Virksomhed ApS 2 kom ind i billedet. De talte om, at Vidne 2 skulle have en halv-part i firmaet på sigt. Vidne 2 bistod med finansieringen på den måde, at han købte fisk i eget navn på auktionen, når der manglede penge i EFIA Sea-food ApS, således at produktionen kunne fastholdes. EFIA Seafood ApS fik fi-sken til indkøbspris med tillæg af udgifter til fiskekasser mv. Aftalen var, at Vidne 2 fik pengene, når kunderne havde betalt. Vidne 2 krævede ikke renter. I starten udstedte Vidne 2 hver måned en faktura på 40.000 kr. for sit arbejde for EFIA Seafood ApS. Det fortsatte, indtil han sag-de til Vidne 2, at fakturaerne var rigeligt store, og at det kun var Vidne 2, der blev millionær. Der var herefter, at Vidne 2 udstedte kreditnotaen. I 2018 foretog de en omfattende renovering efter påbud fra Fødevarestyrelsen. Der skulle blandt andet bankes rust af spær. Der skulle også monteres nye pla-der i sliberummet, ligesom der skulle monteres nye skabe til medarbejdernes tøj. Han mener, at renoveringen kostede omkring 230-240.000 kr. Han håber, at der er bilag på det. Det var hans kontormand Vidne 3, der stod for at føre regnskab og betale regningerne. Han havde ikke selv noget med betaling af regninger at gøre, men han udskrev fakturaer for de fisk, han solgte. Der var fuld fart på udviklingen i efteråret 2018 og starten af 2019. Det skyldtes især, at de havde opbygget en stor kundekreds med Pandalus. Hans anden søn ringede omkring den 10. september 2021 til ham og fortalte, at EFIA Seafood ApS var gået konkurs. 4 Han har ikke talt med Vidne 2 i forbindelse med sine overvejelser om at starte op på ny. Han overvejer at starte virksomhed med en fiskevogn, som han skal sælge fisk fra. Det er tanken, at han selv skal indkøbe den fisk, der skal sælges, og han vil så få andre til at skære den op. Han har ikke omkring 3 mio. kr., som det vil kræve at investere i de maskiner, der er nødvendige for at drive samme virksomhed, som EFIA Seafood ApS drev. Han mener, at der var i alt fem medarbejdere i EFIA Seafood ApS i slutningen af 2018. Han er 110 procent sikker på, at EFIA Seafood ApS har solgt fiskefars til Pandalus. Pandalus aftog 50 spande af 4,8 kg. ad gangen, og han stod selv for produktionen. Nogle gange skete det hver anden uge i en opstartsfase. Hans kontakt hos Pandalus hedder Person 7. Han husker ikke hans efternavn, men han har kendt ham i mange år. Vidne 5, tidligere Person 2 har vedstået de forklaringer, der er gengivet i byrettens dom af 27. november 2017, landsrettens dom af 12. februar 2019 og byrettens dom af 10. juli 2020. Han har siden maj 2019 har været direktør i Insula Hanst-holm A/S. Fra april 2017 til maj 2019 arbejdede han som kok i egen fiskerestau-rant. Han har ikke nogen bemærkninger til Person 1's beskyldning om, at han skulle have afgivet falsk forklaring for retten. Han startede ikke op med virksomhed i EFIA Seafood ApS efter februar 2019, idet han fik et godt tilbud om ansættelse i Insula Hanstholm A/S, der er en del af en stor norsk kon-cern. Da han vandt retssagen i februar 2019, havde han ikke EFIA Seafood ApS’ regnskab for 2018, og han gik derfor ud fra, at der fortsat var likviditet i selska- bet, og at det var solvent. Han fandt efterfølgende ud af, at selskabets maskiner var solgt firmaet til Virksomhed ApS 2, der tilhørte Vidne 2. Vidne 2 havde imidlertid været aktiv i EFIA Seafood ApS, så han mener, at der var tale om ren selskabstømning. Han fandt også ud af, at salget af selskabets aktiver var begyndt allerede, inden vidnet forlod EFIA Seafood ApS, hvor det var sket skjult for ham. Vidne 2 har haft en stor rolle i forholdt til at tømme selskabet for aktiver. Det understøttes af de fakturaer, der er udskrevet af Virksomhed ApS 2 til EFIA Seafood ApS, idet Vidne 2 efter hans op-fattelse ikke har udført arbejde for EFIA Seafood ApS, der modsvarede faktura-erne. Hvis han havde vidst, at der var en negativ egenkapital i EFIA Seafood ApS i 2018, ville han nok alligevel have været villig til at købe Person 1 ud af selskabet, fordi der tidligere havde været en god forretning i firmaet. Han opfattede ikke Person 1 og Vidne 2 som mulige konkurrenter. 5 Hans og Person 1's forhold var ikke godt de sidste tre til fire år, de arbejdede sam- men. Person 1 mødte på arbejde hver dag og mærkede lidt fisk. Ellers brokkede han sig mest. Mens vidnet var aktiv i EFIA Seafood ApS, var han på auktionen om morgenen, og når han kom tilbage til firmaet, fulgte han op på, om ordrerne blev produceret. Han var derfor lidt af en altmuligmand. Der var auktion hver eneste hverdag svarende til ca. 20 dage om måneden. En auktion varer omkring 3 timer. Hvis Vidne 2 har stået for EFIA Seafood ApS’ indkøb af fisk, har han derfor pr. måned brugt omkring 60 timer på dette. Han synes, at en be-taling på 40.000 kr. om måneden for 60 timers arbejde er en voldsom betaling. Betalingen til Virksomhed ApS 2 var derfor alt for stor. I 2016 fik han og Person 1 hver 50.000 kr. om måneden i løn. EFIA Seafood ApS blev taget under konkursbehandling i 2020. Insula Hanstholm A/S og Insula Hvide Sande A/S gav begge underskud i 2019. I 2020 gav Insula Hanstholm A/S et overskud på ca. 1,5 mio. kr., mens Insula Hvide Sande A/S gav underskud. I 2021 gav begge selskaber underskud på grund af investeringer. Selskaberne var også påvirket af Covid-19-situationen. Insula Hansholm A/S beskæftiger sig hovedsageligt med fiskeeksport, men har også lidt salg i Danmark. Vidne 2 er en kæmpe svindler. En google-søgning viser, at han har siddet i fængsel for svindel, salg af sort fisk og selskabstømning. Det er kendt i branchen, og Vidne 2 har generelt et dårligt ry. Han har ingen kom-mentarer til Person 1's ry i branchen. Han har slet ikke talt med sin far i de sidste 6 år. Han ved ikke, om han har løs-net Person 1 fra konkurrenceklausulen. Han har ikke solgt anparter i EFIA Sea-food ApS, da der ikke var aktiver i selskabet at sælge. Det selskab, som han har forklaret, at han solgt, er Virksomhed A/S 1. Vidne 3 har forklaret, at han er revisor, og han har været købt til at bogføre for EFIA Seafood ApS. Der kom et påbud fra Fødevarestyrelsen om, der var noget, der skulle laves. De ting, som Fødesvarstyrelsen gav påbud om skulle laves, blev lavet. Der blev indkøbt materialer til renoveringen, og han stod for bogføringen og betalingen af fakturaerne. Han tror, at renoveringen skete i foråret 2018. Han kan ikke sige nøjagtigt, hvad det kostede at udføre ar-bejdet, idet meget af arbejdet blev udført af Person 1 og Vidne 2. Deres arbejde blev bogført under løn, og han ved ikke, hvor mange timer det drejede sig om. Han er ikke besiddelse af bogføringsbilagene. Bilagene må findes i EFIA Seafood ApS’ bogholderi. Han kender Vidne 2, som ejer Virksomhed ApS 2. EFIA Seafood ApS købte fisk hos Virksomhed ApS 2. Det drejede sig om køb for nogle hundrede tusinde kroner. Det var ikke aftalt, hvornår der skulle betales. Det var Vidne 2's arbejde at købe fisk op for EFIA Seafood ApS. Han fik vederlag for det. 6 Det var aftalt, at Vidne 2 skulle have 40.000 kr. om måneden for det. På et tidspunkt blev Vidne 2's løn sat ned. Det ville nok have været van-skeligt for EFIA Seafood ApS at klare sig uden den kredit, som Vidne 2 ydede. Desuden var Person 1 flink til selv at spæde til. Foreholdt internt årsregnskab for EFIA Seafood ApS for 2018, posterne ”Net- toomsætning” , ”Bruttofortjeneste I” , ”Personaleomkostninger” og ”Brutto- fortjeneste II” har han forklaret, at det var hans indtryk, at driften i selskabet gik bedre i 2018, og tallene taler for sig selv. Driften var lidt træg i begyndelsen af 2018. Der pågik der også renoveringsarbejder efter Fødevarestyrelsens besøg, men fra sommeren 2018 begyndte selskabet at have omsætning, og fra septem- ber/oktober 2018 begyndte selskabet at tjene penge. Han husker ikke udviklin-gen i januar 2019. Med de aktiviteter, der var sat i gang, og med de udviklede koncepter, hvor råvarerne blev udnyttet bedre med produktion af fiskefars, og under hensyn til de lovende kontrakter, han hørte tale om, er det hans opfattel-se, at EFIA Seafood ApS kunne være blevet en god forretning. I 2018 gik Person 1 ned i løn, og betalingen af Vidne 2 blev nedreguleret tilsvarende. Der blev sat tæring efter næring. Foreholdt gengivelsen af hans forklaringen for byretten ”I 2017 var der dog stort set ingen kunder… idet EFIA Seafood ApS var selvfinansieret” har han forklaret, at det var korrekt. Når han talte om finansiering, tænkte han på pen-ge, der kom som lån ude fra, og ikke penge, der kom fra Person 1, Vidne 2 eller Virksomhed ApS 2. Der var ikke tale om, at EFIA Seafood ApS optog lån ude fra. Vidne 2 har vedstået de forklaringer, der er gengivet i byrettens dom af 10. juli 2020 og i byrettens dom af 10. november 2020. Han har ikke fået de penge, som han blev tilkendt i retssagen mod EFIA Seafood ApS. Foreholdt faktura af 31. marts 2018 fra Virksomhed ApS 2 til EFIA Seafood ApS har han forklaret, at posten ”skæring af fisk” vedrører betaling for tid, som han har brugt på at filetere fisk for EFIA Seafood ApS. Han fileterede fisk sammen med Person 1 og en tredje person, som han ikke husker navnet på. I EFIA Seafood ApS blev der hver uge holdt et møde, hvor han, Person 1 og Vidne 3 gennemgik situationen i selskabet. I begyndelsen af 2018 fik EFIA Seafood ApS besøg af Fødevarestyrelsen. Bygningerne var ramponerede og budskabet fra Fødevarestyrelsen var, at hvis de ikke fik styr på det, så blev fa-brikken lukket. Fabrikken blev herefter renoveret over 6-8 uger. Fabrikken blev malet. Der blev banket rust og malet jern. Endvidere skulle mandsskabsskabe til 30-40 mennesker udskiftes. Det var alt sammen noget, som de var tvunget til. Weekender og aftener blev taget i brug til arbejdet, og de fik også hjælp af øvri- 7 ge ansatte, idet de ikke selv kunne nå det hele. Han tror, at udgiften til lønnin-ger i forbindelse med renoveringen var på omkring 100.000-150.000 kr. Det var EFIA Seafood ApS, der afholdte udgiften. Foreholdt internt årsregnskab for EFIA Seafood ApS for 2018, posterne ”Net- toomsætning” , ”Bruttofortjeneste I” , ”Personaleomkostninger” og ”Brutto- fortjeneste II” har han forklaret, at EFIA Seafood ApS efter renoveringen ansatte flere medarbejdere. De brugte en del tid på at lære medarbejderne op. Det skete en ad gangen, og det tog 14 dage, fordi det var væsentligt, at alle arbejdsgange-ne blev udført korrekt. Det er rigtigt, at omkostningerne til personale faldt i 2018 i forhold til 2017. I 2017 blev der udbetalt løn til Vidne 5, tidligere Person 2 og fuld løn til Person 1. I løbet af det sene forår 2018 kunne de se, at der var ved at være styr på driften, således at der ikke længere fossede penge ud via af selskabet. Bruttofortjenesten steg hen over sommeren, og de begyndte at tjene de penge, der skulle afleveres til Skat. Den positive udvikling fortsatte i efteråret 2018. De fik en del nye kun-der, herunder Virksomhed 3, som vidnets lillebror arbejdede i. EI-FA Seafood ApS solgte fisk til Virksomhed 3, som solgte fisken vi-dere til kunder i Frankrig. Desuden havde EFIA Seafood ApS også selv direkte salg til franske kunder. I slutningen af december 2018 var der ansat omkring 9 medarbejdere i EFIA Seafood ApS, og der ville være plads i produktionen til at have 15-20 medarbej- dere ansat. Det meste af fisken blev håndfileteret. De havde al den fisk, som de kunne nå at skære, og de måtte indimellem tage weekenderne i brug for at følge med. Hvis Vidne 5, tidligere Person 2 var blevet ramt af en konkurrenceklausul i februar 2019, og Person 1 kunne have fortsat EFIA Seafood ApS’ drift, ville selskabet fort-sat have realiseret overskud på op 120.000-150.000 kr. pr. måned, således som det havde gjort i oktober-december 2018. De havde alle muligheder for at an-sætte flere medarbejdere, men den plan blev vingeskudt efter byrettens dom. Det er hans vurdering, at den månedlige fortjeneste med ansættelse af yderlige-re medarbejdere ville være steget til omkring 250.000-300.000 kr. om måneden i 2019 ved fortsat drift. Som det gik, fik han ikke de 200.000 kr., som EFIA Seafood ApS blev dømt til at betale ham (Virksomhed ApS 2) ved dommen af 10. juli 2020. Som følge af, at Person 1 blev dømt til at sælge sine anparter til Vidne 5, tidligere Person 2, mistede Person 1 500.000 kr. og sin indtægt fremadrettet. Han mistede også selv sin fremadrettede indtægt fra EFIA Seafood ApS. Derudover mistede han lejeindtægt af nogle maskiner, der blev benyttet af EFIA Seafood ApS, og som Vidne 5, tidligere Person 2 har stjålet. Maskinerne kunne have været lejet ud til Virksomhed 3. 8 Det var Person 1, der på nær en kunde, som vidnet fandt, fandt kunderne. Det var meningen, at de begge skulle skaffe kunder fremadrettet. Han startede ikke selv op med egen virksomhed efter februar 2019, fordi det var forbundet med en række vanskeligheder. Foreholdt årsrapport for 2019 for Virksomhed ApS 2, har han forklaret, at han ikke har det interne regnskab for 2018 og 2019, og han husker ikke aktiviteterne for fiskevirksomheden. Der var ikke andre aktiviteter end fiskevirksomhed. Der var også udlejning af ejendomme i selskabet. Det fremgår af regnskabet, at der er bogført grunde og bygninger for 4.536.943 kr. i 2019. Han skal kun svare skattevæsenet på, om han havde andre indtægtskilder i 2018 og 2019. Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han i en pause efter Person 1's forklaring i landsretten har talt telefonisk med direktørerne for Fonfisk Hanst-holm A/S og Pandalus, der begge repræsenteres af hans advokatfirma. Direktør for Fon Fisk Hanstholm A/S, Person 8, fortalte, at Fonfisk Hanstholm i 2017 og 2018 havde en samhandel på henholdsvis 418.000 kr. og på lidt over 900.000 kr. med EFIA Seafood ApS. Direktør for Pandalus, Person 9 fortalte, at Pandalus ikke har haft samhandel med EFIA Seafood ApS i 2017 og 2018 omkring fiskefars. Person 9 kunne ikke udelukke, at Pandalus samlet ad hoc havde handlet med EFIA Seafood ApS i 2018, men det har i givet fald været i niveauet under 100.000 kr. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellant, tidligere Sagsøgte har yderligere anført, at det ved vurderingen af EFIA Seafood ApS’ forventede indtjening for årene 2019-2022 er nødvendigt at se på udviklingen i tilsvarende virksomheder, og årsregnskaberne for de tilsvarende virksomheder Insula Hvide Sande A/S og Insula Hanstholm A/S viser meget store driftsunderskud for 2019, og det er et faktum, at sammenlignelige virk-somheder til den virksomhed, som EFIA Seafood ApS drev, var særdeles hårdt påvirket af Covid-19 i 2020, ligesom det må forventes, at det tilsvarende vil væ-re tilfældet for 2021-2022. Virksomhed A/S 2 havde således et under-skud på 3.003.000 kr. i 2020. Det bestrides, at Appellant, tidligere Sagsøgte har handlet groft uagtsomt ved siden rådgivning, og at der som følge deraf er grundlag for at lempe bevisbyrden for Appelindstævnte ApS', tidligere Sagsøger ApS eventuelle tabte overskud. Landsrettens begrundelse og resultat 9 Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at Vidne 5, tidligere Person 2 i januar 2017 udtrådte af EFIA Seafood ApS, der drev virksomhed med køb, forarbejd-ning og salg af fisk, for at starte tilsvarende virksomhed for sig selv. Landsretten lægger videre til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte som advokat for Person 1 som følge heraf ved brev af 26. januar 2017 ophævede ejeraftalen mellem Person 1 og Vidne 5, tidligere Person 2 om deres be-siddelse af kapitalandele i EFIA Seafood ApS. Ved dom af 12. februar 2019 fastslog Vestre Landsret, at ophævelsen var uden virkning, fordi den var sket uden forudgående skriftligt påkrav om afhjælp-ning, og Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS, der er ejet af Person 1, blev ved dommen blandt andet tilpligtet at afstå sine kapitalandele i EFIA Sea-food ApS til Virksomhed ApS 1 for 300.000 kr. svarende til 50 procent af værdien af kapitalandelene, jf. ejeraftalens punkt, 13.1, jf. punkt 9. Appellant, tidligere Sagsøgte har erkendt at have handlet erstatningspådragende, men han har bestridt, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har lidt noget tab. Spørgsmålet er herefter, om Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har godtgjort at have lidt et tab ved afståelsen af kapitalandelene i EFIA Seafood ApS, og om Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har lidt et tab på grund af mistet indtjening fra EFIA Seafood ApS som følge af afståelsen af kapitalandelene. Parterne er enige om, at den relevante periode for opgørelsen af tabet for mistet indtjening er perioden fra den 12. februar 2019 til den 12. februar 2022. Ved opgørelsen af tabet tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af by- retten, at der kan foretages en lempelse af kravet til bevis for størrelsen af tabe-ne. Værdien af kapitalandelene Bestemmelserne i ejeraftalens punkt 9 om opgørelsen af værdien af kapitalan- delene gælder alene inter parters mellem Person 1 og Vidne 5, tidligere Person 2, og landsretten finder derfor, at den opgørelse af EFIA Seafood ApS’ værdi, som revisor Vidne 1 foretog med udgangspunkt i ejeraftalens punkt 9, ikke kan danne grundlag for opgørelsen af det tab, der kan kræves er-stattet af Appellant, tidligere Sagsøgte. Afgørelsen af, om Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har lidt et tab, beror på, hvilken værdi kapitalandelene i EFIA Seafood ApS havde efter, at Vidne 5, tidligere Person 2 udtrådte af selskabet. 10 Det må ved vurderingen heraf indgå, at EFIA Seafood ApS’ kunder ifølge Person 1 forsvandt, da Vidne 5, tidligere Person 2 udtrådte af selskabet. Det må endvidere indgå, at EIFA Seafood ApS’ egenkapital ifølge regnskaberne for 2017 og 2018 var negativ med henholdsvis 219.332 og 385.086 kr. På denne baggrund finder landsretten, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS ikke med tilstrækkelig sikkerhed har sandsynliggjort eller godtgjort, at værdien af EFIA Seafood ApS oversteg 600.000 kr. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har lidt et tab ved at have at afstået sine kapitalandele i EFIA Seafood ApS til Virksomhed ApS 1 for 300.000 kr. Mistet indtjening Da Vidne 5, tidligere Person 2 udtrådte af EFIA Seafood ApS, faldt selskabets indtje-ning voldsomt fra 2.785.259 kr. efter skat i 2016 til -1.194.635 kr. og -165.754 kr. efter skat i henholdsvis 2017 og 2018. Person 1 og Vidne 2 har forklaret, at der var en positiv ud-vikling i indtjeningen i andet halvår 2018, og at de forventede, at den udvikling ville fortsætte i 2019- 2021. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har imidlertid ikke fremlagt bogføringsma-teriale, der støtter denne forventning, og det fremgår af det bilagsmateriale, der er fremlagt, at fremgangen i indtjeningen i 2018 til dels skyldtes, at Person 1 og Vidne 2's selskab Virksomhed ApS 2 i 2018 i et betydeligt omfang afstod fra vederlag for deres indsats, selvom nettoomsætningen i EFIA Seafood ApS var uændret fra 2017 til 2018. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS har endvidere ikke dokumenteret omstændigheder, der støtter, at selskabet ik-ke ville være påvirket negativt af Covid-19-pandemien. På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS uanset den skete lempelse af kravet til beviset for stør-relsen af tabet ikke med tilstrækkelig sikkerhed har sandsynliggjort eller godt-gjort at have lidt et tab som følge af mistet indtjening i EFIA Seafood ApS. Landsretten tager derfor Appellants, tidligere Sagsøgte frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS i sagsomkostninger for begge retter betale 379.100 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte. 350.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 29.100 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed. 11 THI KENDES FOR RET: Appellant, tidligere Sagsøgte frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS in-den 14 dage betale 379.100 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. marts 2022 Sag BS-47491/2020-VLR (7. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Leo Jantzen) mod <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> (advokat Erling Kragh-Pedersen) Retten i Holstebro har den 19.november 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 40808/2019-HOL) . Landsdommerne Karen Foldager; Chris Olesen 0g Niels Astrup Tipsmark (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse og har subsidiært påstået frifindelse mod betaling af et mindre beløb end 1.200.000 kr. og mere subsidiært stadfæstelse <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har påstået frifindelse overfor påstanden om betaling af ren-te i perioden fra den 6. april 2019 og frem til sagens anlæg. <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> har endvidere påstået frifindelse overfor påstanden om rente vedrørende kravet om tabt fremtidig indtjening. <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> tilpligtes at betale 3.000.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente 2 puissinalttff7a9e6 3pe/8QłBer 2019, tertiært af 300.000 kr: fra sagens anlæg og af 900.000 kr. fra den 1.februar 2020, af 900.000 kr. fra den 1.februar 2021 og af 900.000 kr. fra den 1. februar 2020, mere subsidiært af 1.000.000 kr. fra den 1. februar 2020, af 1.000.000 kr. fra den 1. februar 2021 og af 1.000.000 kr. fra den 1. februar 2022, 0g mest subsidiært af 1/3 af domsbeløbet for så vidt angår det samlede driftstab fra den 1.februar 2020, 1/3 af domsbeløbet for så vidt angår det samlede driftstab fra den 1.februar 2021 og 1/3 af domsbeløbet for så vidt angår det samlede driftstab fra den 1. februar 2022. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder lønsedler for <anonym>Person 1</anonym> for 'perioden fra den 1.januar 2017 til den 31.januar 2019, fakturaer mv. fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> til EFIA Seafood ApS; regnskab for <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> for 2019, årsregnskab for Insula Hvide Sande A/S for 2019, årsregn-skab for Insula Hanstholm A/S for 2019, årsrapport for Kyst ApS for 2020 og årsrapport for <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> for 2020. Endvidere er der fremlagt dom af 10.juli 2020 afsagt af Retten i Holstebro i en sag mellem <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> og EFIA Seafood ApS (sag BS31480/2019-HOL) med forklaringer af <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Forklaringer <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> har end-videre afgivet forklaring. <anonym>Person 1</anonym> har vedstået de forklaringer; der er gengivet i byrettens dom af 27. november 2017, landsrettens dom af 12. februar 2019, byrettens dom af 10. juli 2020 0g byrettens dom af 19.november 2020. Han er ved godt hel-bred, og hans konkurrenceklausul udløber i denne måned. Han går formentlig ind i fiskebranchen igen. Han har arbejdet i fiskebranchen i omkring 30 år, og det er det, han kan. Han har i perioden, hvor han har været omfattet afkonkur-renceklausulen levet dels af sin opsparede indtægt fra EFIA Seafood ApS, dels af indtægt fra udleje af et par gårde, som han har; 0g pension. Desuden har hans kone nogle penge, så de har klaret sig. Driften i EFIA Seafood ApS fra me-dio 2018 og i begyndelsen af 2019 gik rigtig godt. Driften var svær i 2017 efter; 3 at <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> forlod selskabet, men fra omkring oktober 2018 kom der voldsomt gang i salget, og bruttoavancen steg meget. <anonym>Vidne 2</anonym> stod for de udenlandske kunder, mens han selv skaffede indenlandske kunder: Han synes ikke; at der var 'problemer med, at kunderne ikke betalte. Kunderne var rimeligt stabile og mod en mindre rabat betalte de inden for en uge eller en måned Antallet af an- satte steg også i takt med, at de fik flere ordrer. De var omkring tre mand, der skar fisk op, nemlig ham selv; <anonym>Vidne 2</anonym> og en der hedder <anonym>Person 6</anonym> Derud-over var der ansat to-tre piger; der hjalp med at pakke fisken De havde startet op med lakseproduktion; torskeproduktion 0g sejproduktion: Det var tale om fersk fisk. Fisken blev leveret til firmaet Pandalus, som stod for salget i Køben-havn. De solgte også til Royal Fisk i Thisted, <anonym>Virksomhed 2</anonym> 1 Hirtshals, Fon-fisk i Hanstholm og Fiskerikajen i Rungsted. Desuden solgte de fisk til en fransk kunde, der aftog utrolig meget loin-fisk Hovedparten af salget angik fiskefars, men de solgte også gaspakkede torsk, sej og laks . I 2017 solgte EFIA Seafood ApS ikke til Aarstiderne. Der gik ikke noget til spilde i produktionen; da de brugte fraskæringerne fra loin-fisken til fiskefarsproduktionen: Efter <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> forlod EFIA Seafood ApS; opstod der en dejlig fred og ro. Fra 2017 til 2019 finansierede han driften med penge, som de havde i banken. Desuden lån-te han penge af familie og holdingselskabet, indtil <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> kom ind i billedet. De talte om, at <anonym>Vidne 2</anonym> skulle have en halv-part i firmaet på sigt. <anonym>Vidne 2</anonym> bistod med finansieringen på den måde; at han købte fisk i eget navn på auktionen; når der manglede penge i EFIA Sea-food ApS, således at produktionen kunne fastholdes. EFIA Seafood ApS fik fi-sken til indkøbspris med tillæg af udgifter til fiskekasser mv. Aftalen var; at <anonym>Vidne 2</anonym> fik pengene, når kunderne havde betalt. <anonym>Vidne 2</anonym> krævede ikke renter. I starten udstedte <anonym>Vidne 2</anonym> hver måned en faktura på 40.000 kr. for sit arbejde for EFIA Seafood ApS. Det fortsatte; indtil han sag-de til <anonym>Vidne 2</anonym> at fakturaerne var rigeligt store, 0g at det kun var <anonym>Vidne 2</anonym> der blev millionær. Der var herefter; at <anonym>Vidne 2</anonym> udstedte kreditnotaen. 12018 foretog de en omfattende renovering efter påbud fra Fødevarestyrelsen. Der skulle blandt andet bankes rust af spær. Der skulle også monteres nye pla-der i sliberummet, ligesom der skulle monteres nye skabe til medarbejdernes tøj. Han mener; at renoveringen kostede omkring 230-240.000 kr. Han håber, at der er bilag på det. Det var hans kontormand <anonym>Vidne 3</anonym> der stod for at føre regnskab og betale regningerne. Han havde ikke selv noget med betaling afregninger at gøre; men han udskrev fakturaer for de fisk, han solgte. Der var fuld fart på udviklingen i efteråret 2018 og starten af 2019. Det skyldtes især, at de havde opbygget en stor kundekreds med Pandalus . Hans anden søn ringede omkring den 10. september 2021 til ham og fortalte; at EFIA Seafood ApS var gået konkurs . Han har ikke talt med <anonym>Vidne 2</anonym> 1 forbindelse med sine overvejelser om at starte op på ny Han overvejer at starte virksomhed med en fiskevogn; som han skal sælge fisk fra. Det er tanken; at han selv skal indkøbe den fisk, der skal sælges; og han vil så få andre til at skære den op. Han har ikke omkring 3 mio. kr., som det vil kræve at investere i de maskiner; der er nødvendige for at drive samme virksomhed, som EFIA Seafood ApS drev. Han mener; at der var i alt fem medarbejdere i EFIA Seafood ApS i slutningen af 2018. Han er 110 procent sikker på, at EFIA Seafood ApS har solgt fiskefars til Pandalus. Pandalus aftog 50 spande af 4,8 kg. ad gangen; og han stod selv for produktionen. Nogle gange skete det hver anden uge i en opstartsfase. Hans kontakt hos Pandalus hedder <anonym>Person 7</anonym> Han husker ikke hans efternavn; men han har kendt ham i mange år. <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> har vedstået de forklaringer; der er gengivet i byrettens dom af 27. november 2017, landsrettens dom af 12. februar 2019 og byrettens dom af 10. juli 2020. Han har siden maj 2019 har været direktør i Insula Hanst-holm A/S. Fra april 2017 til maj 2019 arbejdede han som kok i egen fiskerestau-rant. Han har ikke nogen bemærkninger til <anonym>Person 1's</anonym> beskyldning om, at han skulle have afgivet falsk forklaring for retten. Han startede ikke op med virksomhed i EFIA Seafood ApS efter februar 2019, idet han fik et godt tilbud om ansættelse i Insula Hanstholm A/S, der er en del af en stor norsk kon-cern. Da han vandt retssagen i februar 2019, havde han ikke EFIA Seafood ApS? regnskab for 2018, og han gik derfor ud fra, at der fortsat var likviditet i selska- bet, 0g at det var solvent. Han fandt efterfølgende ud af, at selskabets maskiner var solgt firmaet til <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> der tilhørte <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> havde imidlertid været aktiv i EFIA Seafood ApS, så han mener, at der var tale om ren selskabstømning. Han fandt også ud af, at salget af selskabets aktiver var begyndt allerede; inden vidnet forlod EFIA Seafood ApS, hvor det var sket skjult for ham. <anonym>Vidne 2</anonym> har haft en stor rolle i forholdt til at tømme selskabet for aktiver. Det understøttes af de fakturaer; der er udskrevet af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> til EFIA Seafood ApS, idet <anonym>Vidne 2</anonym> efter hans op-fattelse ikke har udført arbejde for EFIA Seafood ApS, der modsvarede faktura-erne. Hvis han havde vidst, at der var en negativ egenkapital i EFIA Seafood ApS i 2018, ville han nok alligevel have været villig til at købe <anonym>Person 1</anonym> ud af selskabet, fordi der tidligere havde været en god forretning i firmaet. Han opfattede ikke <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> som mulige konkurrenter: 5 Hans 0g <anonym>Person 1's</anonym> forhold var ikke godt de sidste tre til fire år, de arbejdede sam- men. <anonym>Person 1</anonym> mødte på arbejde hver dag og mærkede lidt fisk. Ellers brokkede han sig mest. Mens vidnet var aktiv i EFIA Seafood ApS, var han på auktionen om morgenen; 0g når han kom tilbage til firmaet; fulgte han op på, om ordrerne blev produceret. Han var derfor lidt af en altmuligmand. Der var auktion hver eneste hverdag svarende til ca. 20 dage om måneden. En auktion varer omkring 3 timer Hvis <anonym>Vidne 2</anonym> har stået for EFIA Seafood ApS' indkøb af fisk, har han derfor pr. måned brugt omkring 60 timer på dette. Han synes;, at en be-taling på 40.000 kr; om måneden for 60 timers arbejde er en voldsom betaling. Betalingen til <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> var derfor alt for stor: 12016 fik han 0g <anonym>Person 1</anonym> hver 50.000 kr: om måneden i løn. EFIA Seafood ApS blev taget under konkursbehandling i 2020. Insula Hanstholm A/S og Insula Hvide Sande A/S gav begge underskud i 2019.I 2020 gav Insula Hanstholm A/S et overskud på ca. 1,5 mio. kr. mens Insula Hvide Sande A/S gav underskud. I 2021 gav begge selskaber underskud på grund af investeringer: Selskaberne var også påvirket af Covid-19-situationen Insula Hansholm A/S beskæftiger sig hovedsageligt med fiskeeksport; men har også lidt salg i Danmark. <anonym>Vidne 2</anonym> er en kæmpe svindler. En google-søgning viser; at han har siddet i fængsel for svindel, salg af sort fisk og selskabstømning. Det er kendt i branchen; 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2</anonym> har generelt et dårligt ry. Han har ingen kom-mentarer til <anonym>Person 1's</anonym> ry i branchen. Han har slet ikke talt med sin far i de sidste 6 år Han ved ikke, om han har løs-net <anonym>Person 1</anonym> fra konkurrenceklausulen. Han har ikke solgt anparter i EFIA Sea-food ApS, da der ikke var aktiver i selskabet at sælge. Det selskab; som han har forklaret, at han solgt; er <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han er revisor; og han har været købt til at bogføre for EFIA Seafood ApS. Der kom et påbud fra Fødevarestyrelsen om, der var noget, der skulle laves. De ting som Fødesvarstyrelsen gav påbud om skulle laves; blev lavet. Der blev indkøbt materialer til renoveringen; 0g han stod for bogføringen og betalingen af fakturaerne. Han tror, at renoveringen skete i foråret 2018. Han kan ikke sige nøjagtigt;, hvad det kostede at udføre ar-bejdet; idet meget af arbejdet blev udført af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Deres arbejde blev bogført under løn, og han ved ikke, hvor mange timer det drejede sig om. Han er ikke besiddelse af bogføringsbilagene. Bilagene må findes i EFIA Seafood ApS' bogholderi. Han kender <anonym>Vidne 2</anonym> som ejer <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> EFIA Seafood ApS købte fisk hos <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Det drejede sig om køb for nogle hundrede tusinde kroner: Det var ikke aftalt, hvornår der skulle betales. Det var <anonym>Vidne 2's</anonym> arbejde at købe fisk op for EFIA Seafood ApS. Han fik vederlag for det. Det var aftalt; at <anonym>Vidne 2</anonym> skulle have 40.000 kr: om måneden for det. På et tidspunkt blev <anonym>Vidne 2's</anonym> løn sat ned. Det ville nok have været van-skeligt for EFIA Seafood ApS at klare sig uden den kredit, som <anonym>Vidne 2</anonym> ydede. Desuden var <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> flink til selv at spæde til. Foreholdt internt årsregnskab for EFIA Seafood ApS for 2018, posterne "Net- toomsætning" "Bruttofortjeneste I' "Personaleomkostninger?" og "Brutto- fortjeneste II har han forklaret; at det var hans indtryk, at driften i selskabet gik bedre i 2018, 0g tallene taler for sig selv. Driften var lidt træg i begyndelsen af 2018. Der pågik der også renoveringsarbejder efter Fødevarestyrelsens besøg; men fra sommeren 2018 begyndte selskabet at have omsætning; 0g fra septem - berloktober 2018 begyndte selskabet at tjene penge. Han husker ikke udviklin-gen ijanuar 2019. Med de aktiviteter; der var sat i gang, og med de udviklede koncepter, hvor råvarerne blev udnyttet bedre med produktion af fiskefars, 0g under hensyn til de lovende kontrakter; han hørte tale om, er det hans opfattel-se, at EFIA Seafood ApS kunne være blevet en god forretning. 12018 gik <anonym>Person 1</anonym> ned i løn; 0g betalingen af <anonym>Vidne 2</anonym> blev nedreguleret tilsvarende. Der blev sat tæring efter næring Foreholdt gengivelsen af hans forklaringen for byretten ?I 2017 var der dog stort set ingen kunder . idet EFIA Seafood ApS var selvfinansieret? har han forklaret, at det var korrekt. Når han talte om finansiering, tænkte han på pen-ge, der kom som lån ude fra, og ikke penge, der kom fra <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> eller <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 2</anonym> Der var ikke tale om, at EFIA Seafood ApS optog lån ude fra. <anonym>Vidne 2</anonym> har vedstået de forklaringer; der er gengivet i byrettens dom af 10.juli 2020 og i byrettens dom af 10.november 2020. Han har ikke fået de penge, som han blev tilkendt i retssagen mod EFIA Seafood ApS. Foreholdt faktura af 31. marts 2018 fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> til EFIA Seafood ApS har han forklaret; at posten "skæring af fisk?' vedrører betaling for tid, som han har 99 brugt på at filetere fisk for EFIA Seafood ApS. Han fileterede fisk sammen med <anonym>Person 1</anonym> og en tredje person; som han ikke husker navnet på. I EFIA Seafood ApS blev der hver uge holdt et møde, hvor han; <anonym>Person 1</anonym> 0 <anonym>Vidne</anonym> <anonym>3</anonym> gennemgik situationen i selskabet. I begyndelsen af 2018 fik EFIA Seafood ApS besøg af Fødevarestyrelsen. Bygningerne var ramponerede og budskabet fra Fødevarestyrelsen var; at hvis de ikke fik styr på det, så blev fa-brikken lukket. Fabrikken blev herefter renoveret over 6-8 uger. Fabrikken blev malet. Der blev banket rust og malet jern. Endvidere skulle mandsskabsskabe til 30-40 mennesker udskiftes. Det var alt sammen noget, som de var tvunget til. Weekender og aftener blev taget i brug til arbejdet;, og de fik også hjælp af øvri- ge ansatte, idet de ikke selv kunne nå det hele. Han tror; at udgiften til lønnin-ger i forbindelse med renoveringen var på omkring 100.000-150.000 kr: Det var EFIA Seafood ApS, der afholdte udgiften. Foreholdt internt årsregnskab for EFIA Seafood ApS for 2018, posterne "Net- toomsætning? , "Bruttofortjeneste I' "Personaleomkostninger" og "Brutto- fortjeneste II?' har han forklaret; at EFIA Seafood ApS efter renoveringen ansatte flere medarbejdere. De brugte en del tid på at lære medarbejderne op. Det skete en ad gangen; 0g det tog 14 dage, fordi det var væsentligt; at alle arbejdsgange-ne blev udført korrekt. Det er rigtigt; at omkostningerne til personale faldt i 2018i forhold til 2017.I 2017 blev der udbetalt løn til <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> og fuld løn til <anonym>Person 1</anonym> I løbet af det sene forår 2018 kunne de se, at der var ved at være styr på driften; således at der ikke længere fossede penge ud via af selskabet. Bruttofortjenesten steg hen over sommeren; 0g de begyndte at tjene de penge, der skulle afleveres til Skat. Den positive udvikling fortsatte i efteråret 2018. De fik en del nye kun-der; herunder <anonym>Virksomhed 3</anonym> som vidnets lillebror arbejdede i. EI-FA Seafood ApS solgte fisk til <anonym>Virksomhed 3</anonym> som solgte fisken vi-dere til kunder i Frankrig. Desuden havde EFIA Seafood ApS også selv direkte salg til franske kunder. I slutningen af december 2018 var der ansat omkring 9 medarbejdere i EFIA Seafood ApS, og der ville være plads i produktionen til at have 15-20 medarbej - dere ansat. Det meste af fisken blev håndfileteret. De havde al den fisk; som de kunne nå at skære, og de måtte indimellem tage weekenderne i brug for at følge med. Hvis <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> var blevet ramt af en konkurrenceklausul i februar 2019,0g <anonym>Person 1</anonym> kunne have fortsat EFIA Seafood ApS' drift, ville selskabet fort-sat have realiseret overskud på op 120.000-150.000 kr: pr. måned, således som det havde gjort i oktober-december 2018. De havde alle muligheder for at an-sætte flere medarbejdere, men den plan blev vingeskudt efter byrettens dom. Det er hans vurdering; at den månedlige fortjeneste med ansættelse af yderlige-re medarbejdere ville være steget til omkring 250.000-300.000 kr; om måneden i 2019 ved fortsat drift. Som det gik, fik han ikke de 200.000 kr., som EFIA Seafood ApS blev dømt til at betale ham <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> ved dommen af 10.juli 2020. Som følge af, at <anonym>Person 1</anonym> blev dømt til at sælge sine anparter til <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> mistede <anonym>Person 1</anonym> 500.000 kr: og sin indtægt fremadrettet. Han mistede også selv sin fremadrettede indtægt fra EFIA Seafood ApS. Derudover mistede han lejeindtægt af nogle maskiner; der blev benyttet af EFIA Seafood ApS, og som <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> har stjålet. Maskinerne kunne have været lejet ud til <anonym>Virksomhed 3</anonym> Det var <anonym>Person 1</anonym> der på nær en kunde, som vidnet fandt, fandt kunderne. Det var meningen; at de begge skulle skaffe kunder fremadrettet. Han startede ikke selv op med egen virksomhed efter februar 2019, fordi det var forbundet med en række vanskeligheder: Foreholdt årsrapport for 2019 for <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> har han forklaret, at han ikke har det interne regnskab for 2018 og 2019, og han husker ikke aktiviteterne for fiskevirksomheden. Der var ikke andre aktiviteter end fiskevirksomhed. Der var også udlejning af ejendomme i selskabet. Det fremgår af regnskabet, at der er bogført grunde og bygninger for 4.536.943 kr. i 2019. Han skal kun svare skattevæsenet på, om han havde andre indtægtskilder i 2018 og 2019. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har forklaret, at han i en pause efter <anonym>Person 1's</anonym> forklaring i landsretten har talt telefonisk med direktørerne for Fonfisk Hanst-holm A/S og Pandalus; der begge repræsenteres af hans advokatfirma. Direktør for Fon Fisk Hanstholm A/S, <anonym>Person 8</anonym> fortalte, at Fonfisk Hanstholm i 2017 og 2018 havde en samhandel på henholdsvis 418.000 kr. og på lidt over 900.000 kr. med EFIA Seafood ApS. Direktør for Pandalus, <anonym>Person 9</anonym> fortalte; at Pandalus ikke har haft samhandel med EFIA Seafood ApS i 2017 0g 2018 omkring fiskefars . <anonym>Person</anonym> <anonym>9</anonym> kunne ikke udelukke; at Pandalus samlet ad hoc havde handlet med EFIA Seafood ApS i 2018, men det har i givet fald været i niveauet under 100.000 kr Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> har yderligere anført;, at det ved vurderingen af EFIA Seafood ApS= forventede indtjening for årene 2019-2022 er nødvendigt at se på udviklingen i tilsvarende virksomheder; og årsregnskaberne for de tilsvarende virksomheder Insula Hvide Sande A/S og Insula Hanstholm A/S viser meget store driftsunderskud for 2019,0g det er et faktum; at sammenlignelige virk-somheder til den virksomhed, som EFIA Seafood ApS drev; var særdeles hårdt påvirket af Covid-19 i 2020, ligesom det må forventes, at det tilsvarende vil væ-re tilfældet for 2021-2022 <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> havde således et under-skud på 3.003.000 kr; i 2020. Det bestrides, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> har handlet groft uagtsomt ved siden rådgivning og at der som følge deraf er grundlag for at lempe bevisbyrden for <anonym>Appelindstævnte ApS' tidligere Sagsøger ApS</anonym> eventuelle tabte overskud. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> januar 2017 udtrådte af EFIA Seafood ApS; der drev virksomhed med køb, forarbejd-ning 0g salg af fisk; for at starte tilsvarende virksomhed for sig selv. Landsretten lægger videre til grund, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> som advokat for <anonym>Person 1</anonym> som følge heraf ved brev af 26.januar 2017 ophævede ejeraftalen mellem <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> om deres be-siddelse af kapitalandele i EFIA Seafood ApS. Ved dom af 12. februar 2019 fastslog Vestre Landsret, at ophævelsen var uden virkning; fordi den var sket uden forudgående skriftligt påkrav om afhjælp-ning, 0g <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> der er ejet af <anonym>Person 1</anonym> blev ved dommen blandt andet tilpligtet at afstå sine kapitalandele i EFIA Sea-food ApS til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> for 300.000 kr. svarende til 50 procent af værdien af kapitalandelene; jf. ejeraftalens punkt; 13.1,jf. punkt 9 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har erkendt at have handlet erstatningspådragende, men han har bestridt, at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> har lidt noget tab. Spørgsmålet er herefter; om <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> har godtgjort at have lidt et tab ved afståelsen af kapitalandelene i EFIA Seafood ApS, og om <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> har lidt et tab på grund af mistet indtjening fra EFIA Seafood ApS som følge af afståelsen af kapitalandelene. Parterne er enige om, at den relevante periode for opgørelsen af tabet for mistet indtjening er perioden fra den 12. februar 2019 til den 12. februar 2022. Ved opgørelsen af tabet tiltræder landsretten af de grunde; der er anført afby- retten; at der kan foretages en lempelse af kravet til bevis for størrelsen af tabe-ne. Værdien af kapitalandelene Bestemmelserne i ejeraftalens punkt 9 om opgørelsen af værdien af kapitalan- delene gælder alene inter parters mellem <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> og landsretten finder derfor; at den opgørelse af EFIA Seafood ApS' værdi; som revisor <anonym>Vidne 1</anonym> foretog med udgangspunkt i ejeraftalens punkt 9, ikke kan danne grundlag for opgørelsen af det tab, der kan kræves er-stattet af <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> Afgørelsen af, om <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> har lidt et tab, beror på, hvilken værdi kapitalandelene i EFIA Seafood ApS havde efter; at <anonym>Vidne</anonym> <anonym>5, tidligere Person 2</anonym> udtrådte af selskabet. 10 Det må ved vurderingen heraf indgå, at EFIA Seafood ApS? kunder ifølge <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> forsvandt; da <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> udtrådte af selskabet. Det må endvidere indgå, at EIFA Seafood ApS? egenkapital ifølge regnskaberne for 2017 0g 2018 var negativ med henholdsvis 219.332 0g 385.086 kr. På denne baggrund finder landsretten, at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> ikke med tilstrækkelig sikkerhed har sandsynliggjort eller godtgjort, at værdien af EFIA Seafood ApS oversteg 600.000 kr: Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har lidt et tab ved at have at afstået sine kapitalandele i EFIA Seafood ApS til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> for 300.000 kr. Mistet indtjening Da <anonym>Vidne 5, tidligere Person 2</anonym> udtrådte af EFIA Seafood ApS, faldt selskabets indtje-ning voldsomt fra 2.785.259 kr: efter skat i 2016 til -1.194.635 kr: og -165.754 kr. efter skat i henholdsvis 2017 og 2018. <anonym>Person 1</anonym> g <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at der var en positiv ud-vikling i indtjeningen i andet halvår 2018, 0g at de forventede; at den udvikling ville fortsætte i 2019- 2021 <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> har imidlertid ikke fremlagt bogføringsma-teriale; der støtter denne forventning; og det fremgår af det bilagsmateriale, der er fremlagt, at fremgangen i indtjeningen i 2018 til dels skyldtes; at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> selskab <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> i2018 i et betydeligt omfang afstod fra vederlag for deres indsats; selvom nettoomsætningen i EFIA Seafood ApS var uændret fra 2017 til 2018. <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har endvidere ikke dokumenteret omstændigheder; der støtter; at selskabet ik-ke ville være påvirket negativt af Covid-19-pandemien: På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering; at <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> uanset den skete lempelse af kravet til beviset for stør-relsen af tabet ikke med tilstrækkelig sikkerhed har sandsynliggjort eller godt-gjort at have lidt et tab som følge af mistet indtjening i EFIA Seafood ApS. Landsretten tager derfor <anonym>Appellants, tidligere Sagsøgte</anonym> frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS</anonym> sagsomkostninger for begge retter betale 379.100 kr. til <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> 350.000 kr:. afbeløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms 0g 29.100 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed: 11 THI KENDES FOR RET: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal <anonym>Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> in-den 14 dage betale 379.100 kr. til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a.	25,294	27,736
1215	Sag om sagsøgtes manglende betaling i henhold til ordrebekræftelse på opgave af "intern sælger" fra sagsøger	Appelleret	Civilsag	Retten i Kolding	BS-32976/2020-KOL	Almindelig civil sag	1. instans	4415/22	Aftaler; Køb; Tjenesteydelser;		Sagsøgte - Protemp A/S; Advokat - Christian Rex Lindskov Viuff; Advokat - Jørgen Hauschildt;	Nej	Nej	Nej		77637,5	RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 25. maj 2021 Sag BS-32976/2020-KOL Sagsøger A/S (advokat Jørgen Hauschildt) mod Protemp A/S (advokat Christian Rex Lindskov Viuff) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 25. august 2020. Sagen drejer sig om manglende betaling af 67.500 kr. med tillæg af renter, gebyr og inkassoomkostninger i henhold til or- drebekræftelse fra Sagsøger A/S på Opgave af "intern sælger". Sagsøger A/S, har fremsat følgende påstand: Protemp A/S skal til Sagsøger A/S betale 67.500,00 kr. med procesrente fra den 11. april 2020 af 67.500,00 kr. samt 100,00 kr. i rykkergebyr, 100,00 kr. i inkassogebyr og 2.850,00 kr. i andre udenretlige omkostninger. Sagsøgte, Protemp A/S, har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært frifindel-se mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. 2 Oplysningerne i sagen Af ordrebekræftelse af 24. august 2019 fremgår bl.a. følgende: ”… Markedets bedste garanti Vi forpligter os til at gentage Opgave, hvis medar-bejderen opsiges, fordi han/hun ikke præsterer tilfredsstillende. Ligele-des hvis han/hun selv opsiger sin stilling. Garantien er betinget af: 1. At vi har deltaget i mindst en opfølgningssamtale med hhv. medar- bejderen og dennes leder, alternativt at lederen har afstemt situatio- nen med os inden afskedigelsen. 2. At ansættelsesophøret ikke skyldes væsentlige ændringer i jobind- hold eller præstationsvilkår. Garantien gælder i 2 år fra ansættelsestidspunktet. Hvis ansættelsen op- hører inden for det første år, genbesætter vi stillingen uden betaling. Ophører ansættelsen inden for det andet år, fakturerer vi 50 % af den oprindelige pris. Eventuelle direkte omkostninger faktureres i begge til- fælde. … Investering Vi gennemfører opgaven til en fast pris på Kr. 135.000 Prisen dækker vores medvirken, indtil en egnet kandidat er ansat, eller indtil opgaven eventuelt stoppes af jer. Hvis I under processen vælger at ændre profilen i så væsentlig grad, at profilen må betragtes som ny, er Sagsøger A/S berettiget til at fakturere yderligere 25 % herfor til dæk- ning af en ny search proces. Beløbet er inkl. omkostninger til den optimale tiltrækningsform valgt af Sagsøger A/S. Kørsel beregnes efter statens takster. Alle beløb er eksklusive moms. …” 3 Forklaringer Person 1 har forklaret, at han er uddannet civiløkonom og mede-jer af Sagsøger A/S og sidder i bestyrelsen. Han har været konsulent siden 1998. I august 2019 indgik Sagsøger A/S en aftale om en Opgave. Formålet med denne opgave var at finde en kandidat til ansættelse og som skulle findes fagligt, uddannelsesmæssigt og personligt egnet som kandi-dat. Det var op til kunden at udvælge og modtage den pågældende kandidat, dvs. kunden vælger selv kandidaten. Det startede med, at de lavede en arbejds-analyse for at forstå kundes virksomhed og kultur og det at være ansat i virk-somheden. Det passer ikke, som det er beskrevet i en mail fra Person 2, at de kom uanmeldt. De havde aftalt det første møde kl. 17, men så ringede Person 2 og sagde, at han var forsinket i 1-2 timer. Det var generelt kendetegnet for Person 2, som var meget svær at få fat i. De udarbejdede et Opgave-grundlag, hvori de beskrev virksomhe-den og kandidaten, og det godkendte begge parter. De får normalt mellem 22 og 25 % af den første årsløn inklusive pension og bonus, men de aftalte en pris på 135.000 kr., som var deres mindstepris, og som var mindre end den normale pris. Person 2 fik således en fin rabat. De præsenterede ad to omgange kandidater for Protemp A/S. De havde i den forbindelse en drøftelse om, at hvis Protemp A/S ændrede på profilen, så ville det koste 10.000 kr. yderligere mod normalt 25.000 kr. Der var andre kandidater på markedet, som også blev præsenteret for Protemp A/S, der i høj grad selv valgte den pågældende kandidat ved navn Person 3. Person 2 mødte kandidaten to gange, ligesom kandidaten mødte hele virksomheden, dvs. medarbejderne, som alle nikkede til kandidaten. Alle var glade, og det var lige før, de var så taknemmelige, at han fik en gave for det. Medarbejderen blev altså accepteret af såvel medarbejderne som Person 2. Inden han blev orienteret om opsigelsen af kandidaten den 11. marts 2020, hav-de de bedt om en opfølgningssamtale, dvs. en dialog mellem ham og Person 2. I 9 ud af 10 tilfælde finder de i forbindelse med en sådan samtale ud af, hvori tvi-sten mellem medarbejderen og virksomheden består, og de kan dermed få for- ventningsafstemt mellem parterne. Det er således baggrunden for, at de har en opfølgningssamtale. 4 Person 2 fandt ufatteligt hurtigt ud af, at kandidaten ikke duede i for-hold til det lange forudgående forløb med at finde den rette kandidat. Han kan slet ikke genkende det, som Person 2 beskrev vedrørende kandidaten. Opfølgningssamtalen blev ikke til noget. Han sagde ellers til Person 2, at de skul- le have en sådan samtale netop fordi, garantien ellers ikke gælder. Det var der-for for at hjælpe Person 2, at han sagde, de skulle have en opfølgningssamtale for at finde en ny kandidat. De finder altid en ny kandidat. Forudsætningerne for at gøre garantien gældende var altså ikke til stede. Hvis de skulle have afstemt situationen mellem ham og Person 2, så skulle de ha- ve haft en dialog og i det mindste en telefonsamtale, hvor de drøftede hvad der var sket samt for og imod, og helst også en samtale med kandidaten for at kun-ne se det fra kandidatens side. Dialogen er vigtig. Han tog ikke selv fat i medarbejderen, da det ville kræve, at han og Person 2 først og fremmest havde en samtale om, hvad der var sket. Han kunne ikke bare rin-ge til medarbejderen og sige, at medarbejderens chef ikke synes, at samarbejdet gik så godt. Det er ikke hans opgave, og han ville på den måde også gå bag om ryggen på Person 2. Alt andet ville heller ikke være fair overfor medarbejderen. Det er rigtigt, at kandidaten på et tidspunkt havde ringet til ham og sagt, at de skulle have en opfølgningssamtale. Det er ikke den manglende betaling, der har medført, at de ikke vil opfylde ga- rantien. Det har ikke noget med det at gøre. De har pligt til at opfylde garantien, hvis de er enige om, at det ikke fungerer. Det er vigtigt for kandidaten og for kundens egen skyld at finde ud af, hvad der er gået galt. Det skal de også bruge til at finde en ny profil. Foreholdt beskrivelsen af ordrebekræftelsens punkt 10 om opfølgning, har han forklaret, at man ikke blot kunne have afholdt en opfølgningsaftale indenfor 3-5 måneder og derefter opsige medarbejderen uden at orientere dem og så fortsat gøre krav på garantien. Den opfølgningssamtale, man skulle have for at gøre garantien gældende, går ud på, at man skulle diskutere de ting, som ikke var i overensstemmelse mellem parterne, og hvor man sidder fysisk sammen og drøfter det. Man kunne godt afholde opfølgningssamtalen som en telefonsamta-le, hvis alle tre parter deltog. De vil gerne finde en ny kandidat og opfylde garantien. Men det kræver, at kunden ikke sender en mail, hvor kunden skriver, at kunden ikke vil se ham mere. Han opfattede det som om, at Person 2 ikke ville have, at de skulle opfylde garantien. Han har derfor ikke – og som følge af den måde Person 2 skrev til ham på i mailen af 16. marts 2020 – villet besvare ham, da han ikke vil-le gå ned på det niveau. 5 Parternes synspunkter Sagsøger A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Det gøres overordnet gældende, at Protemp skal betale Sagsøger A/S' tilgodehavende, idet Sagsøger A/S præsterede kontraktmæssigt, og idet Protemp ikke opfyldte betingelserne for at gøre brug af den betingede garanti i Sagsøger A/S' ordrebekræftelse (bilag 1). Protemp erkendte – ved direktør Person 2 – at Pro-temp skyldte det fulde beløb til Sagsøger A/S, jf. bilag 4. Sagsøger A/S og Protemp forhandlede sig frem til en fast pris på 135.000 kr. for ’Opgave’ med henblik på at finde en egnet kandidat til ansættelse ved Protemp. Prisen befinder sig i samme leje, som sædvanligt mellem parterne, jf. bilag 2. Det bestrides derfor, at prisen er ”eksorbitant høj ”. Det bemærkes dertil, at Protemp i bilag C (om Person 3) selv anfø-rer, at ”(…) der ikke [var] andre på markedet.” Protemps anbringende om, at Protemp – som følge af den (ifølge Protemp) eksorbitant høje pris – havde berettigede forventninger til ”kvaliteten af kandidater ”, savner der-for mening. Endeligt overholdt Protemp ikke betingelserne for garantien i ordrebe- kræftelsen, jf. bilag 1, hvorfor Sagsøger A/S ikke var forpligtet til at finde en ny kandidat uden yderligere fakturering. Det kan ikke bebrejdes Sagsøger A/S, at opfølgningssamtalerne ikke blev afholdt forud for opsi- gelsen af Person 3. Derimod beroede dette alene på Protemps for-hold, jf. bilag 2 og 3. Protemp har bevisbyrden for, at garantibetingelser-ne blev opfyldt af Protemp, og det bemærkes, at denne bevisbyrde ikke er løftet. …” Protemp A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… at sagsøger ikke har overholdt parternes aftale, herunder den til sagsøg-te stillede garanti. at sagsøgte således ikke er forpligtet til at betale for sagsøgers arbejde. at sagsøger har haft rod i sin fakturering, hvilket sagsøgtes revisor tilli-ge har påtalt. at sagsøger ikke kan kræve renter som påstået i stævningen. 6 at sagsøgte forinden afskedigelsen af medarbejderen havde afstemt det-te med sagsøger. at sagsøger og sagsøgte har haft samtale vedr. den planlagte afskedigel- se. at sagsøger har haft rig mulighed for at afholde samtale med medarb- deren, som de har anbefalet til sagsøgte. at det således alene beror på sagsøgers forhold, at der ikke blev afholdt samtale med medarbejderen. at eventuelle uklarheder i parternes aftale må komme sagsøger til ska-de, jf. koncipistreglen. at den fakturerede pris, som sagsøger kræver, er urimelig. at sagsøgers anbringender bestrides. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen, dog således at Protemp A/S har oplyst, at man ikke bestrider kravets opgørelse eller krav på renter som påstået. Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund som ubestridt, at parterne, der hver især er erhvervsdri-vende, indgik en aftale om, at Sagsøger A/S skulle finde en egnet medarbej-der til ansættelse hos Protemp A/S efter et forudgående forløb, hvor Protemp A/S i to omgange blev præsenteret for mulige kandidater. Det er ligeledes ube-stridt, at aftalen blev indgået på vilkår, som anført i ordrebekræftelsen af 24. au-gust 2019. Den udvalgte kandidat blev ansat i januar 2020 og opsagt ved mail af 11. marts 2020 fra Person 2. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Sagsøger A/S ikke afholdt en opfølgningsaftale med hverken den opsagte medarbejder eller Person 2 hos Protemp A/S. Det kan videre lægges til grund, at Person 2 ved mail af 1. marts 2020 orienterede Person 1 om, at han efter kandidatens to måneders ansættelse overvejede at opsige kandidaten, og at han ville se tiden an til den 14. marts 2020. 7 Person 1 besvarede mailen samme dag med besked om, at de skulle afholde et møde med medarbejderen med henblik på at lave en forvent-ningsafstemning og høre, hvad medarbejderen havde at sige. Han skrev næste dag til Person 2, at de to skulle tale sammen om en opfølgning i den føl-gende uge. Person 1 hørte herefter ikke noget fra Protemp A/S eller fra Person 2 før, han blev orienteret om, at medarbejderen var opsagt samme dag. Situationen omkring den påtænkte og efterfølgende effektuerede opsigelse fin-des herefter ikke at have været afstemt mellem Protemp A/S og Sagsøger A/S, idet Person 2 således egenhændigt besluttede sig for at opsige me-darbejderen før fristen, som han havde orienteret Person 1 om, li-gesom Person 2 ikke fulgte op på Person 1's opfordring til at afholde en opfølgningssamtale med henholdsvis medarbejderen og Person 2. Det forhold, at Sagsøger A/S måtte have haft tid og lejlighed til at gennemfø-re en samtale med medarbejderen efter at være blevet orienteret den 1. marts 2020 om den mulige opsigelse, findes uden betydning, ikke mindst henset til, at Sagsøger A/S ikke havde anledning hertil i lyset af den seneste besked fra Person 2, hvorefter han selv ville se tiden an, før han skred til en opsigel-se. Herefter, og da vilkårene for garantien som beskrevet i ordrebekræftelsen ikke findes at være uklare, er betingelserne for at påberåbe sig garantien ikke opfyld-te. Det er ikke bevist, at den aftalte pris for ydelsen, som beskrevet i ordrebe- kræftelsen, er urimelig, og da Protemp A/S ikke har bestridt opgørelsen af det påstævnte beløb, herunder heller ikke rentepåstanden, tager retten Sagsøger A/S' påstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 13.150 kr. og af retsafgift med 2.160 kr., i alt 15.310 kr. Retten har ved fastsættelse af advokatsalæret fratrukket de påstået udenretlige omkostninger på 2.850 kr. Det er oplyst, at Sagsøger A/S er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Protemp A/S skal til Sagsøger A/S betale 67.500,00 kr. med procesrente fra den 11. april 2020 af 67.500,00 kr. samt 100,00 kr. i rykkergebyr, 100,00 kr. i inkassogebyr og 2.850,00 kr. i andre udenretlige omkostninger. 8 Protemp A/S skal til Sagsøger A/S betale sagsomkostninger med 15.310 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Vejledning Vejledning	RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 25. maj 2021 Sag BS-32976/2020-KOL <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (advokat Jørgen Hauschildt) mod Protemp A/S (advokat Christian Rex Lindskov Viuff) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 25. august 2020. Sagen drejer sig om manglende betaling af 67.500 kr: med tillæg af renter; gebyr og inkassoomkostninger i henhold til or- drebekræftelse fra <anonym>Sagsøger AIS</anonym> på <anonym>Opgave</anonym> af "intern sælger" . 11 <anonym>Sagsøger AIS</anonym> har fremsat følgende påstand: Protemp A/S skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betale 67.500,00 kr. med procesrente fra den 11. april 2020 af 67.500,00 kr: samt 100,00 kr: i rykkergebyr; 100,00 kr. i inkassogebyr og 2.850,00 kr. i andre udenretlige omkostninger: Sagsøgte, Protemp A/S, har fremsat påstand om frifindelse; subsidiært frifindel-se mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $ 218 a 2 Oplysningerne i sagen Af ordrebekræftelse af 24. august 2019 fremgår bl.a. følgende: Markedets bedste garanti Vi forpligter os til at gentage <anonym>Opgave</anonym> hvis medar-bejderen opsiges; fordi hanlhun ikke præsterer tilfredsstillende. Ligele-des hvis hanlhun selv opsiger sin stilling. Garantien er betinget af: 1 . At vi har deltaget i mindst en opfølgningssamtale med hhv. medar - bejderen 0g dennes leder; alternativt at lederen har afstemt situatio- nen med os inden afskedigelsen. 2 At ansættelsesophøret ikke skyldes væsentlige ændringer i jobind- hold eller præstationsvilkår. Garantien gælder i 2 år fra ansættelsestidspunktet. Hvis ansættelsen op- hører inden for det første år, genbesætter vi stillingen uden betaling. Ophører ansættelsen inden for det andet år, fakturerer vi 50 % af den oprindelige pris. Eventuelle direkte omkostninger faktureres i begge til- fælde. Investering Vi gennemfører opgaven til en fast pris på Kr: 135.000 Prisen dækker vores medvirken; indtil en egnet kandidat er ansat;, eller indtil opgaven eventuelt stoppes af jer. Hvis I under processen vælger at ændre profilen i så væsentlig grad, at profilen må betragtes som ny; er <anonym>Sagsøger A/S</anonym> berettiget til at fakturere yderligere 25 % herfor til dæk- ning af en ny search proces . Beløbet er inkl. omkostninger til den optimale tiltrækningsform valgt af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Kørsel beregnes efter statens takster; Alle beløb er eksklusive moms. 3 Forklaringer <anonym>Person </anonym> har forklaret, at han er uddannet civiløkonom og mede-jer af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> 0g sidder i bestyrelsen. Han har været konsulent siden 1998. Iaugust 2019 indgik <anonym>Sagsøger A/S</anonym> en aftale om en <anonym>Opgave</anonym> Formålet med denne opgave var at finde en kandidat til ansættelse og som skulle findes fagligt, uddannelsesmæssigt og personligt egnet som kandi-dat, Det var op til kunden at udvælge 0g modtage den pågældende kandidat; dvs. kunden vælger selv kandidaten. Det startede med, at de lavede en arbejds-analyse for at forstå kundes virksomhed og kultur og det at være ansat i virk-somheden. Det passer ikke; som det er beskrevet i en mail fra <anonym>Person 2</anonym> at de kom uanmeldt. De havde aftalt det første møde kl. 17,men så ringede <anonym>Person 2</anonym> 0g sagde; at han var forsinket i 1-2 timer Det var generelt kendetegnet for <anonym>Person 2</anonym> som var meget svær at få fat i. De udarbejdede et <anonym>Opgave</anonym> grundlag hvori de beskrev virksomhe-den og kandidaten; 0g det godkendte begge parter: De får normalt mellem 22 0g 25 % af den første årsløn inklusive pension og bonus; men de aftalte en pris på 135.000 kr., som var deres mindstepris; og som var mindre end den normale pris. <anonym>Person 2</anonym> fik således en fin rabat. De præsenterede ad to omgange kandidater for Protemp A/S. De havde i den forbindelse en drøftelse om, at hvis Protemp A/S ændrede på profilen; så ville det koste 10.000 kr: yderligere mod normalt 25.000 kr: Der var andre kandidater på markedet, som også blev præsenteret for Protemp A/S, der i høj grad selv valgte den pågældende kandidat ved navn <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 2</anonym> mødte kandidaten to gange, ligesom kandidaten mødte hele virksomheden; dvs. medarbejderne; som alle nikkede til kandidaten. Alle var glade, og det var lige før, de var så taknemmelige, at han fik en gave for det. Medarbejderen blev altså accepteret af såvel medarbejderne som <anonym>Person 2</anonym> Inden han blev orienteret om opsigelsen af kandidaten den 11- marts 2020, hav-de de bedt om en opfølgningssamtale; dvs. en dialog mellem ham og <anonym>Person 2</anonym> I9 ud af 10 tilfælde finder de i forbindelse med en sådan samtale ud af, hvori tvi-sten mellem medarbejderen og virksomheden består; og de kan dermed få for- ventningsafstemt mellem parterne . Det er således baggrunden for; at de har en opfølgningssamtale. <anonym>Person 2</anonym> fandt ufatteligt hurtigt ud af, at kandidaten ikke duede i for-hold til det lange forudgående forløb med at finde den rette kandidat. Han kan slet ikke genkende det; som <anonym>Person 2</anonym> beskrev vedrørende kandidaten. Opfølgningssamtalen blev ikke til noget. Han sagde ellers til <anonym>Person 2</anonym> at de skul- le have en sådan samtale netop fordi, garantien ellers ikke gælder; Det var der-for for at hjælpe <anonym>Person 2</anonym> at han sagde, de skulle have en opfølgningssamtale for at finde en ny kandidat. De finder altid en ny kandidat. Forudsætningerne for at gøre garantien gældende var altså ikke til stede. Hvis de skulle have afstemt situationen mellem ham og <anonym>Person 2</anonym> så skulle de ha- ve haft en dialog og i det mindste en telefonsamtale, hvor de drøftede hvad der var sket samt for og imod, og helst også en samtale med kandidaten for at kun-ne se det fra kandidatens side. Dialogen er vigtig. Han tog ikke selv fat i medarbejderen, da det ville kræve, at han og <anonym>Person 2</anonym> først 0g fremmest havde en samtale om, hvad der var sket. Han kunne ikke bare rin-ge til medarbejderen 0g sige; at medarbejderens chef ikke synes, at samarbejdet gik så godt. Det er ikke hans opgave, og han ville på den måde også gå bag om ryggen på <anonym>Person 2</anonym> Alt andet ville heller ikke være fair overfor medarbejderen. Det er rigtigt; at kandidaten på et tidspunkt havde ringet til ham og sagt; at de skulle have en opfølgningssamtale. Det er ikke den manglende betaling, der har medført; at de ikke vil opfylde ga- rantien Det har ikke noget med det at gøre. De har pligt til at opfylde garantien; hvis de er enige om, at det ikke fungerer Det er vigtigt for kandidaten og for kundens egen skyld at finde ud af, hvad der er gået galt. Det skal de også bruge til at finde en ny profil. Foreholdt beskrivelsen af ordrebekræftelsens punkt 10 om opfølgning, har han forklaret, at man ikke blot kunne have afholdt en opfølgningsaftale indenfor 3-5 måneder 0g derefter opsige medarbejderen uden at orientere dem og så fortsat gøre krav på garantien. Den opfølgningssamtale; man skulle have for at gøre garantien gældende; går ud på, at man skulle diskutere de ting som ikke var i overensstemmelse mellem parterne; og hvor man sidder fysisk sammen og drøfter det. Man kunne godt afholde opfølgningssamtalen som en telefonsamta-le, hvis alle tre parter deltog. De vil gerne finde en ny kandidat og opfylde garantien. Men det kræver; at kunden ikke sender en mail, hvor kunden skriver; at kunden ikke vil se ham mere. Han opfattede det som om, at <anonym>Person 2</anonym> ikke ville have; at de skulle opfylde garantien. Han har derfor ikke - ~ og som følge af den måde <anonym>Person 2</anonym> skrev til ham på i mailen af 16. marts 2020 ~ villet besvare ham; da han ikke vil-le gå ned på det niveau. 5 Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Det gøres overordnet gældende; at Protemp skal betale <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> tilgodehavende, idet <anonym>Sagsøger A/S</anonym> præsterede kontraktmæssigt; og idet Protemp ikke opfyldte betingelserne for at gøre brug af den garanti i <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> ordrebekræftelse (bilag 1). Protemp erkendte ved direktør <anonym>Person 2</anonym> at Pro-temp skyldte det fulde beløb til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> jf. bilag 4 <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og Protemp forhandlede sig frem til en fast pris på 135.000 kr. for <anonym>Opgave</anonym> med henblik på at finde en egnet kandidat til ansættelse ved Protemp. Prisen befinder sig i samme leje; som sædvanligt mellem parterne, jf. bilag 2. Det bestrides derfor; at prisen er "eksorbitant høj Det bemærkes dertil, at Protemp i bilag C (om <anonym>Person 3</anonym> selv anfø-rer; at '( der ikke [var] andre på markedet.: 29 Protemps anbringende om; at Protemp som følge af den (ifølge Protemp) eksorbitant høje pris_ havde berettigede forventninger til "kvaliteten af kandidater savner der-for mening. Endeligt overholdt Protemp ikke betingelserne for garantien i ordrebe - kræftelsen; jf. bilag 1, hvorfor <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke var forpligtet til at finde en ny kandidat uden yderligere fakturering. Det kan ikke bebrejdes <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at opfølgningssamtalerne ikke blev afholdt forud for opsi - gelsen af <anonym>Person 3</anonym> Derimod beroede dette alene på Protemps for-hold, jf. bilag 2 og 3. Protemp har bevisbyrden for, at garantibetingelser-ne blev opfyldt af Protemp; og det bemærkes, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Protemp A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: at sagsøger ikke har overholdt parternes aftale; herunder den til sagsøg-te stillede garanti. at sagsøgte således ikke er forpligtet til at betale for sagsøgers arbejde at sagsøger har haft rod i sin fakturering hvilket sagsøgtes revisor tilli-ge har påtalt. at sagsøger ikke kan kræve renter som påstået i stævningen. at sagsøgte forinden afskedigelsen af medarbejderen havde afstemt det-te med sagsøger. at sagsøger og sagsøgte har haft samtale vedr. den planlagte afskedigel- se at sagsøger har haft rig mulighed for at afholde samtale med medarb - deren; som de har anbefalet til sagsøgte. at det således alene beror på sagsøgers forhold, at der ikke blev afholdt samtale med medarbejderen. at eventuelle uklarheder i parternes aftale må komme sagsøger til ska-de, jf. koncipistreglen at den fakturerede pris; som sagsøger kræver; er urimelig. at sagsøgers anbringender bestrides. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen, dog således at Protemp A/S har oplyst; at man ikke bestrider kravets opgørelse eller krav på renter som påstået. Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund som ubestridt; at parterne, der hver især er erhvervsdri-vende indgik en aftale om, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> skulle finde en egnet medarbej-der til ansættelse hos Protemp AlS efter et forudgående forløb, hvor Protemp A/S i to omgange blev præsenteret for mulige kandidater: Det er ligeledes ube-stridt;, at aftalen blev indgået på vilkår, som anført i ordrebekræftelsen af 24. au-gust 2019. Den udvalgte kandidat blev ansat i januar 2020 og opsagt ved mail af 11- marts 2020 fra <anonym>Person 2</anonym> Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke afholdt en opfølgningsaftale med hverken den opsagte medarbejder eller <anonym>Person 2</anonym> hos Protemp A/S. Det kan videre lægges til grund, at <anonym>Person 2</anonym> ved mail af 1 marts 2020 orienterede <anonym>Person 1</anonym> om, at han efter kandidatens to måneders ansættelse overvejede at opsige kandidaten; 0g at han ville se tiden an til den 14. marts 2020. <anonym>Person 1</anonym> besvarede mailen samme dag med besked om, at de skulle afholde et møde med medarbejderen med henblik på at lave en forvent-ningsafstemning og høre, hvad medarbejderen havde at sige. Han skrev næste dag til <anonym>Person 2</anonym> at de to skulle tale sammen om en opfølgning i den føl-gende uge. <anonym>Person 1</anonym> hørte herefter ikke noget fra Protemp A/S eller fra <anonym>Person 2</anonym> før; han blev orienteret om, at medarbejderen var opsagt samme dag. Situationen omkring den påtænkte 0g efterfølgende effektuerede opsigelse fin-des herefter ikke at have været afstemt mellem Protemp A/S og <anonym>Sagsøger A/S</anonym> idet <anonym>Person 2</anonym> således egenhændigt besluttede sig for at opsige me-darbejderen før fristen; som han havde orienteret <anonym>Person 1</anonym> om, li-gesom <anonym>Person 2</anonym> ikke fulgte op på <anonym>Person 1's</anonym> opfordring til at afholde en opfølgningssamtale med henholdsvis medarbejderen og <anonym>Person 2</anonym> Det forhold, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> måtte have haft tid og lejlighed til at gennemfø-re en samtale med medarbejderen efter at være blevet orienteret den 1_ marts 2020 om den mulige opsigelse; findes uden betydning, ikke mindst henset til, at <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> ikke havde anledning hertil i lyset af den seneste besked fra <anonym>Person 2</anonym> hvorefter han selv ville se tiden an, før han skred til en opsigel-se. Herefter; og da vilkårene for garantien som beskrevet i ordrebekræftelsen ikke findes at være uklare, er betingelserne for at påberåbe sig garantien ikke opfyld-te. Det er ikke bevist; at den aftalte pris for ydelsen; som beskrevet i ordrebe - kræftelsen; er urimelig; 0g da Protemp A/S ikke har bestridt opgørelsen af det påstævnte beløb, herunder heller ikke rentepåstanden; tager retten <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> påstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 13.150 kr. 0g af retsafgift med 2.160 kr., ialt 15.310 kr. Retten har ved fastsættelse af advokatsalæret fratrukket de påstået udenretlige omkostninger på 2.850 kr. Det er oplyst; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Protemp A/S skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betale 67.500,00 kr. med procesrente fra den 11. april 2020 af 67.500,00 kr: samt 100,00 kr. i rykkergebyr; 100,00 kr; i inkassogebyr 0g 2.850,00 kr. i andre udenretlige omkostninger. Protemp A/S skal til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betale sagsomkostninger med 15.310 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a. Vejledning	13,521	14,578
1216	Sag om, hvorvidt den ulykke, som sagsøger var udsat for, var en arbejdsskade og dermed omfattet af lov om arbejdsskadesikring.	Appelleret	Civilsag	Retten i Esbjerg	BS-1164/2016-ESB	Almindelig civil sag	1. instans	4686/22	Arbejdsskade og arbejdsmiljø; Retspleje og civilproces;		Sagsøgte - Ankestyrelsen;	Nej	Nej	Nej			RETTEN I ESBJERG DOM Afsagt den 13. december 2017 i sag nr. BS 50-1164/2016: Sagsøger Adresse 6800 Varde mod Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 2450 København SV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 2. december 2016, drejer sig om, hvorvidt den ulykke, som Sagsøger, var udsat for den 15. februar 2009 var en arbejdsskade og dermed omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Sagsøgeren har påstået, at sagsøgte, Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at skaden som overgik Sagsøger den 15. februar 2009, er omfattet af ar ‐ bejdsskadesikringsloven, og derfor skal anerkendes som en arbejdsskade § 5 i jf. lov om arbejdsskadesikring. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Oplysningerne i sagen Sagsøger kom søndag den 15. februar 2009 ca. kl. 07.30 til skade i et trafikuheld. I anmeldelsesrapporten fra færdselsuheldet af 15. februar 2009 er det oplyst, at Sagsøger mistede kontrollen over sin personbil på grund af glat føre og endte i grøften. Der skete personskade samt store materielle skader. Sagsøger var på uheldstidspunktet ansat som social- og sundhedsassistentvikar ved Virksomhed ApS. Sagsøger var på ulykkestidspunktet på vej fra sit hjem til arbejde i sin bil. Ved ulykken brækkede Sagsøger nakken 2 steder og pådrog sig alvorligt brud på venstre ben samt brud på venstre hånd. Den 29. juni 2011 blev ulykken anmeldt som en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen. Ved afgørelse af 30. december 2011 afviste Arbejdsskadestyrelsen at anerkende ulykken som en arbejdsskade. Den 24. januar 2012 påklagede Sagsøger afgørelsen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse den 21. juni 2012. Den 15. januar 2013 anmodede Sagsøger Arbejdsskadestyrelsen om, at genoptage sagen på grundlag af nye oplysninger vedrørende kørselsgodtgørelse. Ved afgørelse af 11. februar 2013 fastholdt Arbejdsskadestyrelsen sin afgørelse. Den 5. marts 2013 indbragte Sagsøger afgørelsen for Ankestyrelsen. Ved afgørelse af 5. december 2013 afviste Ankestyrelsen at anerkende ulykken som en arbejdsskade. Det hedder i Ankestyrelsens afgørelse af 5. december 2013 blandt andet: Begrundelsen for afgørelsen Vi har tidligere ved afgorelse af 21. juni 2012 vurderet, at du ikke var omfattet af loven, da du kom til skade. Vi lagde vagt pt, at du var på vej fra dit hjem til et midlertidigt arbejdssted, da skaden skete. Skader, der sker under transport mellem hjem og arbejdsplads, er notmalt ikke omfattet af loven. Vi fandt, at der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen i dit tilfælde. Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget din sag, idet du har oplyst, at du fik kørselsgodtgørelse. Vi vurderer fortsat, at din skade ikke er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under, idet skaden skete under omstændigheder, som må sidestilles en privat handling. Din transport mellem hjem og arbejde har ikke haft karakter af egentligt arbejde i din arbejdsgivers interesse. Det forhold, at du fik kørselsgodtgørelse, kan ikke fore til et andet resultat. Vi henviser i denne sammenhang til praksis, som er beskrevet i Principafgorelse U-7-89. Denne sag omhandlede en lignende situation, hvor føreren af en bil kom til skade på vej hjem efter arbejdstids ophor. Skaden var ikke omfattet af loven. Vi tog samtidig stilling til, at det var uden betydning, at skadelidte modtog vederlag under transporten. Arbejdsskadeloven omfatter personer, som er antaget til at udføre arbejde her i landet eller på dansk skib. Loven gælder også for personer, der midlertidigt er udstationeret af en arbejdsgiver her i landet. Bemærkninger til klagen Advokat Person har ved klage af 5. marts 2013 anført, at det på baggrund af dokumenteret kørselsgodtgørelse må udledes, at arbejdet blev påbegyndt, da du kørte hjemmefra. Vi bemærker, at dine oplysninger er indgået i vores vurdering af sagen, men at de ikke kan medføre en andren afgørelse. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen ovenfor." Det er i ansættelsesaftale mellem Virksomhed ApS og Sagsøger af 23. maj 2008 blandt andet anført: Kørselsgodtgørelse: Når vikaren bruger sin egen bil skal der laves kørselsregnskab. Vikaren føre alle kørte km til og fra hjemmet på timesedlen. Der udbetales kørselsgodtgørelse efter skattevæsenets fastsatte satser. Vikaren får godtgørelse for alle km. Timesedler: Vikaren skal udfylde en timeseddel med navn, stilling samt arbejdssted. Det er vigtigt at påføre lønnummer. Timesedlen skal altid underskrives af en ansat på arbejdsstedet. Inden denne underskrives, skal de kørte km skrives på timesedlen. Til sidst underskriver vikaren timesedlen. Har vikaren siddet fast vagt, skal timerne også skrives på linjen "Fast vagt antal timer"." Sagsøger har navnlig forklaret, at hun i 2009 var ansat som vikar hos Virksomhed ApS som social- og sundhedsassistent. Hun ringede til sin arbejdsgiver hver morgen for at høre, om der var arbejdsopgaver til hende. Derefter kørte hun direkte fra sit hjem til sin arbejdsplads. Hun modtog dagens opgaver, når hun nåede frem. Hun kørte i egen bil. Der var ikke mulighed for at få en firmabil. Hun fik godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Da hun blev ansat, spurgte Vidne, om hun havde bil. Det job, hun havde den 15. februar 2009, havde hun haft i ca. 3 måneder. Hun skulle tilse en patient på Esbjerg Sygehus. Hun havde kun kontakt med Vidne, når hun skulle have en ny opgave. Hun talte derfor ikke med Vidne om morgenen den 15. februar 2009. Det er muligt, at køre med bus til Esbjerg Sygehus. Hun havde ikke fået instruktion om transporten mellem hjem og arbejde. Hun modtog ikke anden godtgørelse end kørselsgodtgørelse . Vidne har navnlig forklaret, at hun driver Virksomhed ApS. Hun udlejer vikarer til Esbjerg Sygehus og Psykiatrisk afdeling. Sagsøger var ansat som løs vikar. Vikarerne skal ofte møde med kort varsel, da det som regel er ved sygdom eller lignende, at der er behov for midlertidig arbejdskraft. Derfor er det hensigtsmæssigt, hvis vikarerne har egen bil. Ved kørsel i egen bil får vikarerne kørselsgodtgørelse. Det er ikke noget krav, at hendes medarbejdere har bil. Dem, der kunhar en cykel, får job i Esbjerg. Der er ikke nogen af hendes ansatte, der bruger offentlig transport. Det vigtigste er, at vikarerne møder til tiden. Hun betaler kørselsgodtgørelse efter statens takster. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende, at der foreligger fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse af den 5. december 2013. Det gøres herudover gældende, at sagsøgers tilskadekomst den 15. februar 2009 er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. Befordring mellem hjem og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke sikret arbejde, idet transporten anses at være arbejdsforholdet eller virksomheden uvedkommende. Der gælder dog visse undtagelser til dette udgangspunkt, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 939 af den 26. november 2003 jf. arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, samt praksis. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt. at; "Befordring til og fra fast eller midlertidig arbejdsplads er sikret under loven, og skade, der opstår under sådan befordring, kan anerkendes som arbejdsskade, hvis tjenesteforholdet til arbejdsgiveren eller hensynet til virksomhedens interesser har indflydelse på befordringen." Idet sagsøger var ansat som vikar og havde skiftende arbejdssteder, må kørslen til de forskellige arbejdssteder anses at ske i arbejdsgiverens interesse. Sagsøger blev hver morgen ringet op af vikarbureauet, som herefter tilbød hende arbejde ved forskellige arbejdssteder. Sagsøger skulle herefter selv sørge for at komme ud til de forskellige kunder, og skulle ikke forinden møde ind ved arbejdsgiveren. Som det fremgår af både ansættelsesaftalen og lønsedlerne modtog sagsøger skattefri kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren for al kørsel mellem sit hjem og de forskellige kunder/arbejdssteder. Selvom arbejdstiden ikke begyndte ved kørsel fra hjemmet eller ved arrangeret kørsel fra arbejdsgiverens side, må kørslen anses at være sket i arbejdsgiverens interesse. Et vikarbureau lever af at stille arbejdskraft til rådighed i form af vikarer, som træder ind som midlertidig hjælp på forskellige arbejdspladser. Det er derfor i bureauets interesse, at de tilknyttede vikarer står til rådighed og kan møde ind på skiftende arbejdssteder med kort varsel efter behov. For vikarbureauet må det derfor anses som den bedste løsning, at de tilknyttede vikarer kan transportere sig i egen bil. Sagsøgte har i sin afgørelse henvist til en principafgørelse U-7-89. I denne sag kom den ansatte til skade i sin bil på vej hjem fra arbejdsstedet. Der var tale om en ferieafløser, som i en periode skulle udføre arbejde på et fast arbejdssted. Arbejdet foregik på en lille ø, og det var aftalt at den ansatte skulle benytte egen bil til transport til og fra arbejdsstedet mod et aftalt vederlag, og det var derudover aftalt, at transporttiden blev indregnet i arbejdstiden. Denne sag adskiller sig på afgørende punkter fra ovennævnte praksis. Først og fremmest er der for sagsøger ikke tale om et fast arbejdssted, men skiftende arbejdssteder. I den pågældende sag må de særlige aftaler vedrørende kørselsgodtgørelse og indregning af transporttiden i arbejdstiden anses at være et udslag at den forventelige ulempe for den ansatte ved at møde ind i en ferieperiode på et fast arbejdssted på en ø. Afgørelsen er derfor begrundet i meget konkrete forhold. I denne sag, må den skattefri kørselsgodtgørelse til sagsøger anses at være et udslag af, at kørslen skete i arbejdsgiverens interesse. Dette understøttes også af de skattemæssige regler omkring skattefri kørselsgodtgørelse. Denne godtgørelsesordning kan alene anvendes, når der er tale om erhvervsmæssig kørsel. Hovedreglen er i øvrigt, at der som udgangspunkt kun kan ydes skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og en arbejdsplads i maksimalt 60 dage. Hvis antallet af arbejdsdage på samme arbejdsplads overstiger 60 dage anses arbejdspladsen for fast - og befordringen er dermed privat. Der er derudover indført en formodningsregel for at lette hverdagen for de personer, som har mange forskellige arbejdspladser. Efter denne regel gælder der en formodning for at lønmodtagerens befordring er erhvervsmæssig, hvis vedkommende har et kørselsmønster med befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at vedkommende kører mellem sin sædvanlige bopæl og en af sine arbejdspladser i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder. Privat kørsel mellem hjem og arbejdsplads udløser alene et skattemæssigt fradrag for det antal km. der køres ud over 24 km. om dagen. Denne fradragsordning er udtryk for en skattemæssig fordel for lønmodtagere, som er villige til transportere sig længere væk for at komme på arbejde. Ankestyrelsen har ikke ved afgørelsen taget højde for principafgørelse 26- 10, hvor landsretten kom frem til, at en håndværkers kørsel mellem hans bolig og den byggeplads, hvor han på det tidspunkt var beskæftiget, var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Kørsel skete i arbejdsgiverens interesse, selvom kørslen ikke i detaljer var fastsat af arbejdsgiveren. Landsretten lagde vægt på, at skadelidte i overensstemmelse med hvad der måtte antages at være almindeligt på bygningsområdet som led i en effektiv udnyttelse af arbejdstiden, ikke mødte på virksomhedens adresse, men på den byggeplads, hvor han på det tidspunkt var beskæftiget. Videre lagde landsretten vægt på, at det i overenskomsten var aftalt, at medarbejderen blev kompenseret for kørsel mellem sin bopæl og arbejdsstedet uden for den aftalte arbejdstid med kørepenge ved kørsel i eget befordringsmiddel. I forhold til principafgørelse 26-10 skal det bemærkes, at det her fremgår, at man fraviger udgangspunktet hvis kørslen er tilrettelagt af arbejdsgiver eller hvis kørslen sker i firmabil. Sagsøgte afviser herefter, at afgørelsen finder anvendelse idet kørslen ikke skete i firmabil. Der er dog ikke tale om kumulerede betingelser som ordlyden af afgørelsen fremstår og det er derfor tilstrækkeligt, hvis arbejdsgiver har tilrettelagt kørslen. Som det fremgår af sagens bilag 16, havde arbejdsgiver tilrettelagt virksomheden således at medarbejderne kørte fra deres bopæl og direkte til arbejdspladsen af hensyn til planlægning og økonomi i virksomheden. Det var således arbejdsgiver som havde tilrettelagt arbejdsgangen således. På den baggrund gøres det derfor gældende, at undtagelsen i principafgørelse 26-10 fortsat finder anvendelse . Det gøres sammenfattende gældende, at transporten til og fra arbejde skete i arbejdsgivers interesse. Det fremgår således af sagens bilag 16, at Sagsøger kørte direkte fra hjemmet og ud til de virksomheder hvor hun skulle vikariere, var således den måde hvorpå arbejdsgiveren havde indrettet arbejdsgangen i virksomheden. Det fremgår ligeledes at indretningen var sket med henblik på at optimere virksomheden både planlægningsmæssigt og økonomisk. Skaden skete således under forhold som må anses for at være i arbejdsgiversinteresse. Sagsøgers kørsel på vej fra hendes hjem til arbejdsstedet i Esbjerg må derfor anses at være erhvervsmæssig kørsel i arbejdsgiverens interesse, som er sikret under arbejdsskadesikringsloven. Ulykken som skete i forbindelse med denne transport er derfor omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5 og bør anerkendes som arbejdsskade. Sagsøgte har gjort gældende, at der er ikke grundlag for at tilsidesætte An kestyrelsens afgørelse af 5. december 2013, hvor Ankestyrelsen afviste at anerkende den anmeldte hændelse af 15. februar 2009, som omfattet af lov om arbejdsskadesikring . Ulykkestilfælde, der indtræffer på vej til og fra arbejde, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Undtagelsen i bekendtgørelse nr. 939 af 26. november 2003 om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde (dagældende) giver ikke grundlag for at fravige lovens udgangspunkt i den foreliggende situation. Sagsøgers arbejdsgiver har hverken haft indflydelse på eller ansvar for, hvorledes transporten foregik, og hændelsen den 15. februar 2009 er dermed ikke en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Skaden skete i forbindelse med Sagsøgers transport mellem hjem og arbejde, og transporten mellem hjemmet og arbejdet har ikke karakter af egentligt arbejde i arbejdsgiverens interesse. Skaden skete derimod under omstændigheder, som må sidestilles med en privat handling. Skiftende arbejdspladser Det forhold, at Sagsøger var vikar og af den grund havde skiftende arbejdssteder, medfører ikke i sig selv, at kørslen fra hjemmet til det pågældende arbejdssted skete "i arbejdsgiverens interesse",jf.V 1991.962 H. I den sag var skadelidte på vej hjem fra et midlertidigt arbejdssted (et kursusophold), hvortil skadelidte var bevilget tjenestefrihed og kørselsgodtgørelse, og her kom Højesteret frem til, at skaden ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. I overensstemmelse hermed er afgørelsen fra Direktoratet for Ulykkesforsikringen, D.f.U 7979/62 (gengivet i Mikael Kielberg, Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer, 6. udg. 2016, side 159), hvor skadelidte nedlagde telefonkabler og derfor skiftede arbejdssted jævnligt. Han kom til skade under kørslen til arbejde, og skaden var ikke dækket. Som Mikael Kielberg også anfører på side 173 i den kommenterede arbejdsskadesikringslov (2016), har en meget stor gruppe medarbejdere skiftende arbejdspladser, fx håndværkere og personer, som deltager i mange møder. Vikararbejde, som Sagsøgers, indebærer på samme måde skiftende arbejdssteder. Hertil anfører Kielberg i overensstemmelse med gældende praksis: "Uanset om sådanne personer tager direkte fra deres hjem til sådant arbejdssted eller fra et sådant arbejdssted til deres hjem, vil de ikke være dækket under denne færden. " Kørselsgodtgørelse Det forhold, at Sagsøger modtog kørselsgodtgørelse, kan heller ikke føre til et andet resultat, jf. herved principafgørelse 23-14 (som erstatter principafgørelse U-7-89). Af begrundelsen for afgørelsen fremgår følgende: "Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du var ansat som butiksflyver i X forsikringsselskab den 28. februar 2012, hvor du var udsat for et trafikuheld, hvor du kom til skade med din nakke (forvridning). Du har oplyst, at kontrakten mellem dig og din arbejdsgiver, lyder på, at du er ansat som butiksflyver, hvor du i løbet af en arbejdsdag kan blive kaldt ud til forskellige forretninger. Det er derfor aftalt, at din arbejdsdag starter, fra du kører hjemmefra, til du igen er hjemme på din private adresse. Ved en arbejdsskade forstås en ulykke, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Vores udgangspunkt er, at en ulykke, der sker under transport mellem arbejdssted og hjemmet, ikke er omfattet af loven. Det er sikredes risiko, at der opstår en skade på vej til eller fra en fast eller midlertidig arbeidsvlads. Vi fraviger udgangspunktet, hvis arbejdsgiveren for eksempel har tilrettelagt kørslen, eller at der er tale om kørsel i firmabil, der er særligt indrettet til at medbringe værktøj, redskaber eller lignende. Der gælder særlige regler for personer, der som led i arbejdets udførelse færdes på gader og veje, det vil sige, at man er ambulant medarbejder. Her gælder dækningen for arbejdsskader fra det tidspunkt, hvor man forlader sin bolig og begynder på arbejdet. En aftale om, at en arbejdsgiver betaler Løn i transporttiden eller afholder alle udgifterne ved den ansattes transport, kan ikke i sig selv føre til, at en ulykke er forårsaget afarbeidets forhold. Vi har lagt vægt på, at du var på vej hjem fra arbejde, og at du havde afsluttet din arbejdsdag og ikke var i tilkaldevagt eller lignende. Transporten, under hvilken ulykken indtrådte, mellem sidste arbejdssted og hjemmet, har ikke haft karakter af egentligt arbejde i din arbejdsgivers interesse. Vi har endvidere lagt vægt på, at det er uden betydning for sagens udfald, at transporttiden er indregnet i arbejdstiden, og at transporten efter aftale med din arbejdsgiver foregik i egen bil mod særligt vederlag ". Kørselsgodtgørelse medfører i overensstemmelse med praksis ikke i sig selv, at kørslen til arbejde er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Principafgøre/se 26-10 Sagsøger har yderligere henvist til principafgørelse 26-10. Det er korrekt, at Ankestyrelsen (som refereret ovenfor i principafgørelse 23-14) ''fraviger udgangspunktet, hvis arbejdsgiveren for eksempel har tilrettelagt kørslen, eller at der er tale om kørsel i firmabil, der er særligt indrettet til at medbringe værktøj, redskaber eller lignende." Forskellen på principafgørelse 26-10 og denne sag er bl.a., at Sagsøger kørte i egen bil og ikke i en firmabil (fx en værkstedsbil som i principafgørelse 26-10). Herudover er der ikke støtte for Sagsøgers synspunkt, hvorefter hendes arbejdsgiver tilrettelagde kørslen. Det forhold, at man får anvist et bestemt mødested, er ikke ensbetydende med, at arbejdsgiver har tilrettelagt kørslen. Faktum i sagen i principafgørelse 26-10 og faktum i denne sag angående Sagsøger er ikke sammenlignelig, hvorfor begrundelsen i principafgørelsen ikke er relevant for denne sag. Der er på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 5. december 2013 (bilag 15). Subsidiære påstand Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at såfremt retten måtte give Sagsøger medhold i, at hændelsen skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette er foregået, må sagen hjemvises til Ankestyrelsen til fornyet behandling med henblik på, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvilken skade Sagsøger ved hændelsen måtte være påført. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Sagsøger om morgenen den 15. februar 2009, ca. kl. 07.30 blev udsat for et ulykkestilfælde under kørsel fra sin bopæl til Esbjerg Sygehus, der var hendes midlertidige arbejdsplads . Det lægges videre til grund, at Sagsøger ikke var på vagt på ulykkestidspunktet, og at hendes arbejdsgiver ikke i øvrigt havde instrueret hende i at udføre arbejdsopgaver, inden det tidspunkt, hvor hun skulle møde på Esbjerg Sygehus. På dette grundlag findes transporten, uanset at Sagsøger i henhold til ansættelsesaftalen fik kørselsgodtgørelse, herefter overvejende at være foretaget i hendes egen interesse og ikke begrundet i tjenesteforholdet til Virksomhed ApS. Retten har herved lagt vægt på, at Sagsøger ikke har fået løn i transporttiden, og at det ikke har været en betingelse for ansættelsesforholdet hos Virksomhed ApS, at hun havde egen bil. Under disse omstændigheder kan Sagsøgers ulykke ikke anses for en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. Retten tager derfor Ankestyrelsens frifindelsespåstand til følge . Efter sagens resultat skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Under hensyn til sagens karakter og omfang, herunder at Sagsøger har fastsat sagens værdi til 500.000 kroner, fastsættes sagens omkostninger til 31.250 kr., der udgør Ankestyrelsens udgift til advokatbistand inclusiv moms. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes. Sagsøger skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Ankestyrelsen med 31.250 kr. Dommer	RETTEN 1 ESBJERG DOM Afsagt den 13. december 2017 i sag nr BS 50-1164/2016: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 6800 Varde mod Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 2450 København SV Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 2 december 2016, drejer sig om, hvorvidt den ulykke, som <anonym>Sagsøger</anonym> var udsat for den 15. februar 2009 var en arbejdsskade 0g dermed omfattet af lov om arbejdsskadesikring: Sagsøgeren har påstået; at sagsøgte, Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende; at skaden som overgik <anonym>Sagsøger</anonym> den 15. februar 2009, er omfattet af ar- bejdsskadesikringsloven; og derfor skal anerkendes som en arbejdsskade $ 5 ijf.lov om arbejdsskadesikring. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Oplysningerne i sagen <anonym>Sagsøger</anonym> kom søndag den 15.februar 2009 ca. kl. 07.30 til skade i et trafikuheld. I anmeldelsesrapporten fra færdselsuheldet af 15. februar 2009 er det oplyst;, at <anonym>Sagsøger</anonym> mistede kontrollen over sin personbil på grund af glat føre og endte i grøften. Der skete personskade samt store materielle skader: <anonym>Sagsøger</anonym> var på uheldstidspunktet ansat som social- og sundhedsassistentvikar ved <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> var på ulykkestidspunktet på vej fra sit hjem til arbejde i sin bil. Ved ulykken brækkede <anonym>Sagsøger</anonym> nakken 2 steder og pådrog sig alvorligt brud på venstre ben samt brud på venstre hånd. Den 29.juni 2011 blev ulykken anmeldt som en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen. Ved afgørelse af 30. december 20l1 afviste Arbejdsskadestyrelsen at anerkende ulykken som en arbejdsskade. Den 24. januar 2012 påklagede <anonym>Sagsøger</anonym> afgørelsen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse den 21.juni 2012. Den 15.januar 2013 anmodede <anonym>Sagsøger</anonym> Arbejdsskadestyrelsen om, at genoptage sagen på grundlag af nye oplysninger vedrørende kørselsgodtgørelse. Ved afgørelse af 11. februar 2013 fastholdt Arbejdsskadestyrelsen sin afgørelse. Den 5. marts 2013 indbragte <anonym>Sagsøger</anonym> afgørelsen for Ankestyrelsen. Ved afgørelse af 5. december 2013 afviste Ankestyrelsen at anerkende ulykken som en arbejdsskade. Det hedder i Ankestyrelsens afgørelse af 5. december 2013 blandt andet: Begrundelsen for afgørelsen Vi har tidligere ved afgorelse af 21.juni 2012 vurderet; at du ikke var omfattet af loven; da du kom til skade. Vi lagde vagt pt, at du var på vej fra dit hjem til et midlertidigt arbejdssted, da skaden skete. Skader; der sker under transport mellem hjem og arbejdsplads; er notmalt ikke omfattet af loven: Vi fandt; at der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen i dit tilfælde. Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget din sag, idet du har oplyst; at du fik kørselsgodtgørelse Vi vurderer fortsat; at din skade ikke er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under; idet skaden skete under omstændigheder; som må sidestilles en privat handling. Din transport mellem hjem og arbejde har ikke haft karakter af egentligt arbejde i din arbejdsgivers interesse. Det forhold, at du fik kørselsgodtgørelse; kan ikke fore til et andet resultat. Vi henviser i denne sammenhang til praksis; som er beskrevet i Principafgorelse U-7-89. Denne sag omhandlede en lignende situation; hvor føreren af en bil kom til skade på vej hjem efter arbejdstids ophor. Skaden var ikke omfattet afloven: Vi tog samtidig stilling til, at det var uden betydning; at skadelidte modtog vederlag under transporten. Arbejdsskadeloven omfatter personer; som er antaget til at udføre arbejde her i landet eller på dansk skib. Loven gælder også for personer; der midlertidigt er udstationeret af en arbejdsgiver her i landet. Bemærkninger til klagen Advokat <anonym>Person</anonym> har ved klage af 5. marts 2013 anført; at det på baggrund af dokumenteret kørselsgodtgørelse må udledes; at arbejdet blev påbegyndt; da du kørte hjemmefra. Vi bemærker; at dine oplysninger er indgået i vores vurdering af sagen, men at de ikke kan medføre en andren afgørelse. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen ovenfor:' Det er i ansættelsesaftale mellem <anonym>Virksomhed ApS</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> af 23. maj 2008 blandt andet anført: Kørselsgodtgørelse: Når vikaren bruger sin egen bil skal der laves kørselsregnskab . Vikaren føre alle kørte km til og fra hjemmet på timesedlen. Der udbetales kørselsgodtgørelse efter skattevæsenets fastsatte satser: Vikaren får godtgørelse for alle km. Timesedler: Vikaren skal udfylde en timeseddel med navn; stilling samt arbejdssted. Det er vigtigt at påføre lønnummer: Timesedlen skal altid underskrives af en ansat på arbejdsstedet. Inden denne underskrives, skal de kørte km skrives på timesedlen. Til sidst underskriver vikaren timesedlen. Har vikaren siddet fast vagt; skal timerne også skrives på linjen "Fast vagt antal timer" _ <anonym>Saosøver</anonym> har navnlig forklaret; at hun i 2009 var ansat som vikar hos <anonym>Virksomhed ApS</anonym> som social- 0g sundhedsassistent. Hun ringede til sin arbejdsgiver hver morgen for at høre, om der var arbejdsopgaver til hende. Derefter kørte hun direkte fra sit hjem til sin arbejdsplads. Hun modtog dagens opgaver; når hun nåede frem. Hun kørte i egen bil. Der var ikke mulighed for at få en firmabil. Hun fik godtgørelse for kørsel mellem bjem og arbejdsplads. Da hun blev ansat, spurgte <anonym>Vidne</anonym> om hun havde bil. Det job, hun havde den 15. februar 2009, havde hun haft i ca. 3 måneder:. Hun skulle tilse en patient på Esbjerg Sygehus. Hun havde kun kontakt med <anonym>Vidne</anonym> når hun skulle have en ny opgave. Hun talte derfor ikke med <anonym>Vidne</anonym> om morgenen den 15. februar 2009. Det er muligt;, at køre med bus til Esbjerg Sygehus. Hun havde ikke fået instruktion om transporten mellem hjem 0g arbejde. Hun modtog ikke anden godtgørelse end kørselsgodtgørelse <anonym>Vidne</anonym> Hun udlejer vikarer til Esbjerg Sygehus og Psykiatrisk afdeling. <anonym>Savsøger</anonym> var ansat som løs vikar. Vikarerne skal ofte møde med kort varsel, da det som regel er ved sygdom eller lignende; at der er behov for midlertidig arbejdskraft. Derfor er det hensigtsmæssigt, hvis vikarerne har egen bil. Ved kørsel i egen bil får vikarerne kørselsgodtgørelse. Det er ikke noget krav; at hendes medarbejdere har bil. Dem; der kunhar en cykel; får job 1 Esbjerg. Der er ikke nogen af hendes ansatte; der bruger offentlig transport. Det vigtigste er, at vikarerne møder til tiden. Hun betaler kørselsgodtgørelse efter statens takster . Parternes synspunkter Sagsøger en har gjort gældende, at der foreligger fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse af den 5. december 2013. Det gøres herudover gældende, at sagsøgers tilskadekomst den 15. februar 2009 er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. Befordring mellem hjem og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke sikret arbejde, idet transporten anses at være arbejdsforholdet eller virksomheden uvedkommende. Der gælder dog visse undtagelser til dette udgangspunkt, som er udmøntet i bekendtgørelse nr . 939 af den 26. november 2003 jf. arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, samt praksis. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt. at; "Befor dring til og fra fast eller midlertidig arbejdsplads er sikr et under loven, og skade, der opstår under sådan befor dring, kan anerkendes som arbejdsskade, hvis tjenestefor holdet til arbejdsgiver en eller hensynet til virksomhedens inter esser har indflydelse på befor dringen." Idet sagsøger var ansat som vikar og havde skiftende arbejdssteder , må kørslen til de forskellige arbejdssteder anses at ske i arbejdsgiverens interesse. Sagsøger blev hver mor gen ringet op af vikarbureauet, som herefter tilbød hende arbejde ved forskellige arbejdssteder . Sagsøger skulle herefter selv sørge for at komme ud til de forskellige kunder , og skulle ikke forinden møde ind ved arbejdsgiveren . Som det fremgår af både ansættelsesaftalen og lønsedlerne modtog sagsøger skattefri kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren for al kørsel mellem sit hjem og de forskellige kunder/arbejdssteder . Selvom arbejdstiden ikke begyndte ved kørsel fra hjemmet eller ved arrangeret kørsel fra arbejdsgiverens side, må kørslen anses at være sket i arbejdsgiverens interesse. Et vikarbureau lever af at stille arbejdskraft til rådighed i form af vikarer , som træder ind som midlertidig hjælp på forskellige arbejdspladser . Det er derfor i bureauets interesse, at de tilknyttede vikarer står til rådighed og kan møde ind på skiftende arbejdssteder med kort varsel efter behov . For vikarbureauet må det derfor anses som den bedste løsning, at de tilknyttede vikarer kan transportere sig i egen bil. Sagsøgte har i sin afgørelse henvist til en principafgørelse U-7-89. I denne sag kom den ansatte til skade i sin bil på vej hjem fra arbejdsstedet. Der var tale om en ferieafløser , som i en periode skulle udføre arbejde på et fast arbejdssted. Arbejdet foregik på en lille ø, og det var aftalt at den ansatte skulle benytte egen bil til transport til og fra arbejdsstedet mod et aftalt vederlag, og det var derudover aftalt, at transporttiden blev indregnet i arbejdstiden. Denne sag adskiller sig på afgørende punkter fra ovennævnte praksis. Først og fremmest er der for sagsøger ikke tale om et fast arbejdssted, men skiftende arbejdssteder . I den pågældende sag må de særlige aftaler vedrørende kørselsgodtgørelse og indregning af transporttiden i arbejdstiden anses at være et udslag at den forventelige ulempe for den ansatte ved at møde ind i en ferieperiode på et fast arbejdssted på en ø. Afgørelsen er derfor begrundet i meget konkrete forhold. I denne sag, må den skattefri kørselsgodtgørelse til sagsøger anses at være et udslag af, at kørslen skete i arbejdsgiverens interesse. Dette understøttes også af de skattemæssige regler omkring skattefri kørselsgodtgørelse. Denne godtgørelsesordning kan alene anvendes, når der er tale om erhvervsmæssig kørsel . Hovedreglen er i øvrigt, at der som udgangspunkt kun kan ydes skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og en arbejdsplads i maksimalt 60 dage. Hvis antallet af arbejdsdage på samme arbejdsplads overstiger 60 dage anses arbejdspladsen for fast - og befordringen er dermed privat. Der er derudover indført en formodningsregel for at lette hverdagen for de personer , som har mange forskellige arbejdspladser . Efter denne regel gælder der en formodning for at lønmodtagerens befordring er erhvervsmæssig, hvis vedkommende har et kørselsmønster med befordring til så mange forskellige arbejdspladser , at det ikke er sandsynligt, at vedkommende kører mellem sin sædvanlige bopæl og en af sine arbejdspladser i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder . Privat kørsel mellem hjem og arbejdsplads udløser alene et skattemæssigt fradrag for det antal km. der køres ud over 24 km. om dagen. Denne fradragsordning er udtryk for en skattemæssig fordel for lønmodtagere, som er villige til transportere sig længere væk for at komme på arbejde. Ankestyrelsen har ikke ved afgørelsen taget højde for principafgørelse 26- 10, hvor landsretten kom frem til, at en håndværkers kørsel mellem hans bolig og den byggeplads, hvor han på det tidspunkt var beskæftiget, var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Kørsel skete i arbejdsgiverens interesse, selvom kørslen ikke i detaljer var fastsat af arbejdsgiveren. Landsretten lagde vægt på, at skadelidte i overensstemmelse med hvad der måtte antages at være almindeligt på bygningsområdet som led i en effektiv udnyttelse af arbejdstiden; ikke mødte på virksomhedens adresse, men på den byggeplads; hvor han på det tidspunkt var beskæftiget. Videre lagde landsretten vægt på, at det i overenskomsten var aftalt, at medarbejderen blev kompenseret for kørsel mellem sin bopæl og arbejdsstedet uden for den aftalte arbejdstid med kørepenge ved kørsel i eget befordringsmiddel. I forhold til principafgørelse 26-10 skal det bemærkes; at det her fremgår; at man fraviger udgangspunktet hvis kørslen er tilrettelagt af arbejdsgiver eller hvis kørslen sker i firmabil. Sagsøgte afviser herefter; at afgørelsen finder anvendelse idet kørslen ikke skete i firmabil. Der er dog ikke tale om kumulerede betingelser som ordlyden af afgørelsen fremstår og det er derfor tilstrækkeligt; hvis arbejdsgiver har tilrettelagt kørslen. Som det fremgår af sagens bilag 16, havde arbejdsgiver tilrettelagt virksomheden således at medarbejderne kørte fra deres bopæl 0g direkte til arbejdspladsen afhensyn til planlægning og økonomi i virksomheden: Det var således arbejdsgiver som havde tilrettelagt arbejdsgangen således. På den baggrund gøres det derfor gældende; at undtagelsen i principafgørelse 26-10 fortsat finder anvendelse Det gøres sammenfattende gældende, at transporten til og fra arbejde skete i arbejdsgivers interesse. Det fremgår således af sagens bilag 16, at <anonym>Sagsøger</anonym> kørte direkte fra hjemmet og ud til de virksomheder hvor hun skulle vikariere; var således den måde hvorpå arbejdsgiveren havde indrettet arbejdsgangen i virksomheden. Det fremgår ligeledes at indretningen var sket med henblik på at optimere virksomheden både planlægningsmæssigt og økonomisk. Skaden skete således under forhold som må anses for at være i arbejdsgiversinteresse . Sagsøgers kørsel på vej fra hendes hjem til arbejdsstedet i Esbjerg må derfor anses at være erhvervsmæssig kørsel i arbejdsgiverens interesse; som er sikret under arbejdsskadesikringsloven. Ulykken som skete i forbindelse med denne transport er derfor omfattet af arbejdsskadesikringslovens $ 5 og bør anerkendes som arbejdsskade. Sagsøgte har gjort gældende; at der er ikke grundlag for at tilsidesætte An kestyrelsens afgørelse af 5. december 2013, hvor Ankestyrelsen afviste at anerkende den anmeldte hændelse af 15. februar 2009, som omfattet af lov om arbejdsskadesikring Ulykkestilfælde; der indtræffer på vej til og fra arbejde; er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Undtagelsen i bekendtgørelse nr. 939 af 26. november 2003 om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde (dagældende) giver ikke grundlag for at fravige lovens udgangspunkt i den foreliggende situation. <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver har hverken haft indflydelse på eller ansvar for, hvorledes transporten foregik; og hændelsen den 15. februar 2009 er dermed ikke en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under: Skaden skete i forbindelse med <anonym>Sagsøgers</anonym> transport mellem hjem og arbejde; og transporten mellem hjemmet 0g arbejdet har ikke karakter af egentligt arbejde i arbejdsgiverens interesse. Skaden skete derimod under omstændigheder; som må sidestilles med en privat handling. Skiftende arbejdspladser Det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> var vikar og af den grund havde skiftende arbejdssteder; medfører ikke i sig selv; at kørslen fra hjemmet til det pågældende arbejdssted skete "i arbejdsgiverens interesse" jf V 1991.962 H.I den sag var skadelidte på vej hjem fra et midlertidigt arbejdssted (et kursusophold), hvortil skadelidte var bevilget tjenestefrihed og kørselsgodtgørelse; og her kom Højesteret frem til, at skaden ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. I overensstemmelse hermed er afgørelsen fra Direktoratet for Ulykkesforsikringen; D.fU 7979/62 (gengivet i Mikael Kielberg, Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer; 6. udg. 2016, side 159), hvor skadelidte nedlagde telefonkabler og derfor skiftede arbejdssted jævnligt. Han kom til skade under kørslen til arbejde, og skaden var ikke dækket. Som Mikael Kielberg også anfører på side 173 i den kommenterede arbejdsskadesikringslov (2016), har en meget stor gruppe medarbejdere skiftende arbejdspladser; fx håndværkere og personer; som deltager i mange møder. Vikararbejde; som <anonym>Savsøgers</anonym> indebærer på samme måde skiftende arbejdssteder; Hertil anfører Kielberg i overensstemmelse med gældende praksis: "Uanset om sådanne personer tager direkte fra deres hjem til sådant arbejdssted eller fra et sådant arbejdssted til deres hjem; vil de ikke være dækket under denne færden. Kørselsgodtgørelse Det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> modtog kørselsgodtgørelse, kan heller ikke føre til et andet resultat, jf. herved principafgørelse 23-14 (som erstatter principafgørelse U-7-89). Af begrundelsen for afgørelsen fremgår følgende: "Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du var ansat som butiksflyver i Xforsikringsselskab den 28.februar 2012, hvor du var udsat for et trafikuheld, hvor du kom til skade med din nakke (forvridning). Du har oplyst_at kontrakten mellem dig og din arbejdsgiver_lyder på at du er ansat som butiksflyver_ hvor du i løbet af en arbeidsdag kan blive kaldt ud til forskellige forretninger: Det er derfor aftalt, at din arbejdsdag starter fra du_kører hjemmefra_til du igen er hjemme på din private adresse. Ved en arbejdsskade forstås en ulykke; der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under Vores udgangspunkt er, at en ulykke; der sker under transport mellem arbejdssted og hjemmet; ikke er omfattet af loven. Det ersikredes risiko at der opstår en skade_ på vej_tileller fra en fast eller midlertidig arbeidsvlads. Vi fraviger udgangspunktet, hvis arbejdsgiveren for eksempel har tilrettelagt kørslen, eller at der er tale om kørsel i firmabil, der er særligt indrettet til at medbringe værktøj, redskaber eller lignende. Der gælder særlige regler for personer; der som led i arbejdets udførelse færdes på gader og veje, det vil sige; at man er ambulant medarbejder: Her gælder dækningen for arbejdsskader fra det tidspunkt, hvor man forlader sin bolig og begynder på arbejdet. En aftale om at en arbejdsgiver betaler Løn i transporttiden eller afholder alle udgifterne ved den ansattes transport_kan ikke i_sig sely føre til, at en ulykke er forårsaget afarbeidets forhold. Vi har lagt vægt på, at du var på vej hjem fra arbejde; og at du havde afsluttet din arbejdsdag og ikke var i tilkaldevagt eller lignende. Transporten; under hvilken ulykken indtrådte; mellem sidste arbejdssted og hjemmet; har ikke haft karakter af egentligt arbejde i din arbejdsgivers interesse Vihar endvidere lagt vægt på_at_det eruden betydning for sagens udfald , at transporttiden er indregnet i arbejdstiden; 0g @t transporten efter_aftale med din_arbejdsgiver foregik i_egen bil_mod særligt vederlag Kørselsgodtgørelse medfører i overensstemmelse med praksis ikke i sig selv; at kørslen til arbejde er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Principafgørelse 26-10 <anonym>Sagsøger</anonym> har yderligere henvist til principafgørelse 26-10. Det er korrekt, at Ankestyrelsen (som refereret ovenfor i principafgørelse 23-14) "fraviger udgangspunktet; hvis arbejdsgiveren for eksempel har tilrettelagt kørslen; eller at der er tale om kørsel i firmabil, der er særligt indrettet til at medbringe værktøj, redskaber eller lignende. Forskellen på principafgørelse 26-10 og denne sag er bl.a., at <anonym>Sagsøger</anonym> kørte i egen bil og ikke i en firmabil (fx en værkstedsbil somi principafgørelse 26-10). Herudover er der ikke støtte for <anonym>Sagsøgers</anonym> synspunkt, hvorefter hendes arbejdsgiver tilrettelagde kørslen. Det forhold, at man får anvist et bestemt mødested, er ikke ensbetydende med, at arbejdsgiver har tilrettelagt kørslen. Faktum i sagen i principafgørelse 26-10 og faktum i denne sag angående <anonym>Sagsøger</anonym> er ikke sammenlignelig, hvorfor begrundelsen i principafgørelsen ikke er relevant for denne sag. Der er på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 5. december 2013 (bilag 15). Subsidiære påstand Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende; at såfremt retten måtte give <anonym>Sagsøger</anonym> medhold i, at hændelsen skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette er foregået, må sagen hjemvises til Ankestyrelsen til fornyet behandling med henblik på, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om, hvilken skade <anonym>Sagsøger</anonym> ved hændelsen måtte være påført. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen lægger retten til grund; at <anonym>Sagsøger</anonym> om morgenen den 15. februar 2009, ca. kl. 07.30 blev udsat for et ulykkestilfælde under kørsel fra sin bopæl til Esbjerg Sygehus;, der var hendes midlertidige arbejdsplads Det lægges videre til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var på vagt på ulykkestidspunktet; 0g at hendes arbejdsgiver ikke i øvrigt havde instrueret hende i at udføre arbejdsopgaver; inden det tidspunkt; hvor hun skulle møde på Esbjerg Sygehus . På dette grundlag findes transporten; uanset at <anonym>Sagsøger</anonym> 1 henhold til ansættelsesaftalen fik kørselsgodtgørelse; herefter overvejende at være foretaget i hendes egen interesse og ikke begrundet i tjenesteforholdet til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> Retten har herved lagt vægt på, at <anonym>Savsøger</anonym> ikke har fået løn i transporttiden; og at det ikke har været en betingelse for ansættelsesforholdet hos <anonym>Virksomhed ApS</anonym> at hun havde egen bil. Under disse omstændigheder kan <anonym>Sagsøgers</anonym> ulykke ikke anses for en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens $ 5. Retten tager derfor Ankestyrelsens frifindelsespåstand til følge Efter sagens resultat skal <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Under hensyn til sagens karakter og omfang, herunder at <anonym>Savsøger</anonym> har fastsat sagens værdi til 500.000 kroner; fastsættes sagens omkostninger til 31.250 kI., der udgør Ankestyrelsens udgift til advokatbistand inclusiv moms. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Ankestyrelsen; frifindes. <anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Ankestyrelsen med 31.250 kr: <anonym>Dommer</anonym>	21,345	22,046
1217	Byrettens omkostningsafgørelse ændres, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1202/2013-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	4624/22	Retspleje og civilproces;		Kærende - Aarhus Kommune; Dommer - Eva Staal; Dommer - Karen Foldager; Dommer - Nikolaj Aarø-Hansen;		Nej	Nej			/ Vestre Landsrets 8. afdeling holdt den 18. september 2013 kl. 14.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Karen Foldager, Nikolaj Aarø-Hansen og Eva Staal. V.L. B-1202-13 Aarhus Kommune mod Indkærede, tidligere Sagsøger De tidligere fremlagte bilag var til stede. Retten i Århus har den l. maj 2013 bestemt, at Aarhus Kommune skal betale 12.750 kr. i sagsomkostninger til Indkærede, tidligere Sagsøger. Afgørelsen er kæret af advokat Aarhus Kommune med påstand om, at Indkærede, tidligere Sagsøger skal betale sagsomkostninger til kommunen med 12.750 kr., subsidiært at ingen af sagens parter skal betale sagsomkostninger til den anden. Indkærede, tidligere Sagsøger har påstået afgørelsen stadfæstet, subsidiært hjemvisning til Retten i Århus til fornyet behandling. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Indkærede, tidligere Sagsøger nedlagde i stævningen en betalingspåstand, der dels angik tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, dels betaling af udenretlige inkassoomkostninger. Aarhus Kommune nedlagde i svarskriftet over for påstanden om tilbagebetaling af ejendomsskat påstand om frifindelse for tiden, idet kommunen blandt andet gjorde gældende, at kravet herpå ikke forfaldt, før kommunen endeligt havde opgjort dette. Over for kravet på inkassoomkostninger nedlagde kommunen påstand om frifindelse. / -2 - Efter sagens anlæg har kommunen betalt beløbet i henhold til boligforeningens påstand, bortset fra udenretlige inkassoomkostninger, idet foreningen erkendte ikke at have krav herpå. Sagsøgeren har herefter hævet sagen. Under de nævnte omstændigheder, hvor sagen er hævet, inden der er taget stilling til parternes uenighed om, hvorvidt boligforeningen ved sagens anlæg havde krav på betaling af det påståede beløb, kan det ikke lægges til grund, at sagsøgeren har opnået et bedre resultat ved at anlægge sagen end ved at afvente kommunens administrative afgørelse. På den baggrund og henset til, at kommunen som anført har betalt det påståede beløb efter sagens anlæg, kan ingen af parterne anses for den vindende eller den tabende part, jf. retsplejelovens § 312, stk. l. Landsretten finder derfor, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, herunder retsafgift, til den anden part, jf. retsplejelovens § 313, stk. l. Landsretten tager herefter kommunens subsidiære påstand til følge. T h i b e s t e m m e s: Byrettens omkostningsafgørelse ændres, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Karen Foldager / -3 -	Vestre Landsrets 8. afdeling holdt den 18. september 2013 kl. 14.00 møde på tingstedet 1 Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Karen Foldager, Nikolaj Aarø-Hansen og Eva Staal. VL. B-1202-13 Aarhus Kommune mod <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> De tidligere fremlagte bilag var til stede. Retten i Århus har den 1. maj 2013 bestemt, at Aarhus Kommune skal betale 12.750 kr: 1 sagsomkostninger til <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> Afgørelsen er kæret af advokat Aarhus Kommune med påstand om, at <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> skal betale sagsomkostninger til kommunen med 12.750 kI., subsidiært at ingen af sagens parter skal betale sagsomkostninger til den anden. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> har påstået afgørelsen stadfæstet; subsidiært hjemvisning til Retten i Århus til fornyet behandling. Landsretten afsagde <anonym>K e n d e 1 S e</anonym> <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> nedlagde i stævningen en betalingspåstand, der dels angik tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat; dels betaling af udenretlige inkassoomkostninger; Aarhus Kommune nedlagde i svarskriftet over for påstanden om tilbagebetaling af ejendomsskat påstand om frifindelse for tiden; idet kommunen blandt andet gjorde gældende; at kravet herpå ikke forfaldt, før kommunen endeligt havde opgjort dette. Over for kravet på inkassoomkostninger nedlagde kommunen påstand om frifindelse. /-2 - Efter sagens anlæg har kommunen betalt beløbet i henhold til boligforeningens påstand, bortset fra udenretlige inkassoomkostninger , idet foreningen erkendte ikke at have krav herpå. Sagsøgeren har herefter hævet sagen. Under de nævnte omstændigheder , hvor sagen er hævet, inden der er taget stilling til parternes uenighed om, hvorvidt boligforeningen ved sagens anlæg havde krav på betaling af det påståede beløb, kan det ikke lægges til grund, at sagsøgeren har opnået et bedre resultat ved at anlægge sagen end ved at afvente kommunens administrative afgørelse. På den baggrund og henset til, at kommunen som anført har betalt det påståede beløb efter sagens anlæg, kan ingen af parterne anses for den vindende eller den tabende part, jf. retsplejelovens § 312, stk. l. Landsretten finder derfor , at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger , herunder retsafgift, til den anden part, jf. retsplejelovens § 313, stk. l. Landsretten tager herefter kommunens subsidiære påstand til følge. T h i b e s t e m m e s : Byrettens omkostningsafgørelse ændres, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Karen Foldager /-3-	2,653	2,736
1218	Stadfæstelse af landsrettens dom, der angik erstatningsansvar for blandt andet tidligere medlemmer af bankens bestyrelse og direktion, som følge af en række finansielle engagementer inden bank... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-34/2020-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	178/22	Erstatning uden for kontrakt; Pengevæsen og kredit;		Appellant - Finansiel Stabilitet; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Michael Rekling; Vis flere...		Nej	Nej			/ Om erstatningsansvar for et ledelsesmedlem i Gammel bank 1 Sag 34/2020 Dom afsagt den 8. april 2022 Finansiel Stabilitet mod K Direktør havde ikke handlet ansvarspådragende ved salg af pantebreve med garantier og bevilling af lån – men var dog ansvarlig for tab i et mindre forhold Sagen angik, om den daværende administrerende direktør i Gammel bank 1 havde pådraget sig erstatningsansvar over for banken. For Højesteret angik sagen alene tre påstande vedrørende et antal engagementer i perioden 2007-2008, og den samlede erstatningspåstand for Højesteret var begrænset til 100 mio. kr. – mod ca. 550 mio. kr. i landsretten. I landsretten blev direktøren frifundet i to af de tre påstande for Højesteret. I den ene af de to påstande, hvor direktøren blev frifundet, havde landsretten dog fundet, at han havde handlet ansvarspådragende over for banken, men at Finansiel Stabilitet ikke havde godtgjort, at banken havde lidt et tab, der berettigede til erstatning. Højesteret tiltrådte i det væsentlige landsrettens vurderinger vedrørende de to påstande, men i det nævnte forhold fandt Højesteret, at direktøren ikke havde handlet ansvarspådragende over for banken, hvorfor der ikke var anledning til at vurdere spørgsmålet om bankens tab. Ved vurderingen af den tredje påstand tiltrådte Højesteret landsrettens vurdering af, at direktøren var erstatningsansvar for bankens tab på ca. 2 mio. kr. Med den ændrede begrundelse stadfæstede Højesteret landsrettens dom. Et kort sammendrag af landsrettens doms indledende påstande og sagsfremstilling (bind 1) og præmisser (bind 9) vedrørende påstandene for Højesteret kan læses her: [link til fil]. Hele landsrettens dom (bind 1-9) kan findes på Domsdatabasen ved at følge dette link: https://domsdatabasen.dk/#sag/1148/1378.	Om erstatningsansvar for et ledelsesmedlem i <anonym>Gammel bank 1</anonym> Sag 34/2020 Dom afsagt den 8. april 2022 Finansiel Stabilitet mod K Direktør havde ikke handlet ansvarspådragende ved salg af pantebreve med garantier og bevilling af lån men var dog ansvarlig for tab i et mindre forhold Sagen angik; om den daværende administrerende direktør i <anonym>Gammel bank 1</anonym> havde pådraget sig erstatningsansvar over for banken: For Højesteret angik sagen alene tre påstande vedrørende et antal engagementer i perioden 2007-2008, 0g den samlede erstatningspåstand for Højesteret var begrænset til 100 mio. kr. mod ca. 550 mio. kr: i landsretten. I landsretten blev direktøren frifundet i to af de tre påstande for Højesteret. I den ene af de to påstande, hvor direktøren blev frifundet, havde landsretten dog fundet, at han havde handlet ansvarspådragende over for banken; men at Finansiel Stabilitet ikke havde godtgjort; at banken havde lidt et tab, der berettigede til erstatning. Højesteret tiltrådte i det væsentlige landsrettens vurderinger vedrørende de t0 påstande, men i det nævnte forhold fandt Højesteret, at direktøren ikke havde handlet ansvarspådragende over for banken; hvorfor der ikke var anledning til at vurdere spørgsmålet om bankens tab. Ved vurderingen af den tredje påstand tiltrådte Højesteret landsrettens vurdering af, at direktøren var erstatningsansvar for bankens tab på ca. 2 mio. kr: Med den ændrede begrundelse stadfæstede Højesteret landsrettens dom. Et kort sammendrag af landsrettens doms indledende påstande og sagsfremstilling (bind 1) 0g præmisser (bind 9 vedrørende påstandene for Højesteret kan læses her: [link til fil]. Hele landsrettens dom (bind 1-9) kan findes på Domsdatabasen ved at følge dette link: https:lldomsdatabasen .dk/#sag/1148/1378.	1,792	1,811
1219	Sag om erstatning i forbindelse med varetægtsfængsling		Straffesag	Retten på Frederiksberg	SS-4550/2012-FRB	Almindelig domsmandssag	1. instans	4676/22	Erstatningssager;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Advokat - Anders Boelskifte;	Nej			0100-30184-00138-11		Retten på Frederiksberg D O M afsagt den 24. juli 2012 Rettens nr. 1-4550/2012 Politiets nr. APK 0100-30184-00138-11 Erstatningssøgende CPR nr. ukendt adresse mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Politidirektøren i København har under henvisning til tilkendegivelse af 15. december 2011 fra Statsadvokaten for København og Bornholm i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor Erstatningssøgende har fremsat krav om erstatning på i alt 301.300 kr. i anledning af, at han i ti- den fra den 6. marts 2010 til den 31. marts 2011 var anholdt og varetægtsfængslet som sigtet og senere tiltalt for overtrædelse af straffelo-vens § 237. Erstatningssøgende blev ved Retten på Frederiksbergs dom af 31. marts 2011 frifundet for manddrab efter straffelovens § 237, men fundet skyldig i uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241. Erstatningssøgende blev løs-ladt den 31. marts 2011 efter domsafsigelsen. Erstatningssøgende fremsatte ved skrivelser af 29. april 2011 og 7. juni 2011 fra advokat Anders Boelskifte krav om erstatning for den del af vare- tægtsfængslingen, der lå ud over et år, samt endvidere med et tillæg på 100 % i forhold til Rigsadvokatens standardmæssige takster fra grundlovsforhø-ret og frem til løsladelsen som følge af, at erstatningssøgende har været sigtet og tiltalt for forsætligt manddrab, men alene blev dømt for uagtsomt mand-drab. Erstatningskravet er i et påstandsdokument, fremlagt under hovedforhandlin- gen den 17. juli 2012, endeligt opgjort således: Første døgn 5.800 kr. Std 75283 side 2 24 døgn à 750 kr. 18.000 kr. 6. marts 2010 til 31. december 2010, 300 døgn à 700 kr. 210.000 kr. 1. januar 2011 til 31. marts 2011, 90 døgn à 750 kr. 67.500 kr. I alt 301.300 kr. Beløbene kræves forrentet fra fremsættelsen af kravene den 29. april 2011 og den 7. juni 2011. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse under henvisning til principalt retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, subsidiært retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Udover, at anklagemyndigheden har gjort gældende, at der ikke skal ydes erstatning med forhøjet takst for det første døgn, har anklagemyn- digheden ikke bestridt selve kravets opgørelse. Forklaringer. Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Oplysningerne i sagen. Ved skrivelse af 13. september 2011 traf Statsadvokaten for København og Bornholm afgørelse om, at der ikke var grundlag for at imødekomme kravet, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, subsidiært jf. § 1018 a, stk. 3. Statsadvo- katen anførte i sin skrivelse blandt andet som begrundelse for afgørelsen, at frihedsberøvelsen ikke stod i et sådant misforhold til den idømte straf, at der var grundlag for at yde erstatning. Statsadvokaten lagde i den forbindelse vægt på, at frihedsberøvelsen i sagen oversteg den idømte fængselsstraf med ca. 7%. Statsadvokaten anførte videre, at under henvisning til Højesterets dom af 4. maj 2009 (U2009.2095H) bør der som udgangspunk kun ydes er-statning, såfremt frihedsberøvelsen overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15%, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, hvil-ket ikke fandtes at være tilfældet. Statsadvokaten anførte endelig, at erstat-ning måtte nægtes som følge af udvist egen skyld hos erstatningssøgende. Denne afgørelse påklagede erstatningssøgende til Rigsadvokaten, som ved skrivelse af 28. oktober 2011 traf afgørelse om, at der ikke var grund til at ændre Statsadvokatens afgørelse. Ud over Statsadvokatens begrundelse an- førte Rigsadvokaten blandt andet, at det af bemærkningerne til retspleje- lovens § 1018 a, stk. 2, (FT 1977/78, Tillæg A spalte 2400-2401) fremgår, at det er en forudsætning for erstatning, at der kan påvises et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side sagens karakter og det påsigtede forhold. Rettens begrundelse og afgørelse. Det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2010, at der, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende i den konkrete sag, som udgangs- punkt bør ydes erstatning, hvis den anvendte frihedsberøvelse under straffe- side 3 sagens behandling overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15 %. I nærværende sag har frihedsberøvelsen af erstatningssøgende oversteget den idømte fængselsstraf med ca. 7 % Henset til sagens karakter og omstændigheder finder domsmandsretten, at denne overskridelse efter en konkret bedømmelse ikke står i et sådant klart misforhold til den idømte fængselsstraf, at der i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, er grundlag for at yde erstatning herfor. Som følge heraf tages anklagemyndighedens påstand om frifindelse til følge. Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes for Erstatningssøgendes erstatningskrav under denne sag. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. Dommer	Retten på Frederiksberg D0 M afsagt den 24.juli 2012 Rettens nr. 1-4550/2012 Politiets nr. APK 0100-30184-00138-11 <anonym>Erstatningssøgende</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> ukendt adresse mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Politidirektøren i København har under henvisning til tilkendegivelse af 15. december 2011 fra Statsadvokaten for København og Bornholm i medfør af retsplejelovens 8 1018 f indbragt en sag for retten; hvor <anonym>Erstatningssøgende</anonym> har fremsat krav om erstatning på i alt 301.300 kr i anledning af, at han iti- den fra den 6. marts 2010 til den 31. marts 2011 var anholdt 0g varetægtsfængslet som sigtet 0g senere tiltalt for overtrædelse af straffelo-vens 8 237. Erstatningssøgende blev ved Retten på Frederiksbergs dom af 31. marts 2011 frifundet for manddrab efter straffelovens 8 237 men fundet skyldig i uagtsomt manddrab efter straffelovens $ 241. Erstatningssøgende blev løs-ladt den 31. marts 2011 efter domsafsigelsen. Erstatningssøgende fremsatte ved skrivelser af 29. april 2011 og 7. juni 2011 fra advokat Anders Boelskifte krav om erstatning for den del af vare- tægtsfængslingen; der lå ud over et år, samt endvidere med et tillæg på 100 % i forhold til Rigsadvokatens standardmæssige takster fra grundlovsforhø-ret og frem til løsladelsen som følge af, at erstatningssøgende har været sigtet 0g tiltalt for forsætligt manddrab, men alene blev dømt for uagtsomt mand-drab. Erstatningskravet er i et påstandsdokument, fremlagt under hovedforhandlin - gen den 17.juli 2012, endeligt opgjort således: Første døgn 24 døgn à 750 kr: 6. marts 2010 til 31. december 2010, 300 døgn à 700 kr: 1.januar 2011 til 31.marts 2011, 90 døgn à 750 kr: Ialt Beløbene kræves forrentet fra fremsættelsen af kravene den 29. april 2011 og den 7. juni 2011. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse under henvisning til principalt retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, subsidiært retsplejelovens $ 1018 a, stk. 3. Udover; at anklagemyndigheden har gjort gældende; at der ikke skal ydes erstatning med forhøjet takst for det første døgn;, har anklagemyn- digheden ikke bestridt selve kravets opgørelse. Forklaringer: Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Oplysningerne i sagen. Ved skrivelse af 13. september 2011 traf Statsadvokaten for København 0g Bornholm afgørelse om, at der ikke var grundlag for at imødekomme kravet; jf retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, subsidiært jf. 8 1018 & stk. 3. Statsadvo - katen anførte i sin skrivelse blandt andet som begrundelse for afgørelsen; at frihedsberøvelsen ikke stod i et sådant misforhold til den idømte straf, at der var grundlag for at yde erstatning. Statsadvokaten lagde i den forbindelse vægt på, at frihedsberøvelsen i sagen oversteg den idømte fængselsstraf med ca. 7%. Statsadvokaten anførte videre; at under henvisning til Højesterets dom af 4. maj 2009 (U2009.2095H) bør der som udgangspunk kun ydes er-statning såfremt frihedsberøvelsen overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15%, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende; hvil-ket ikke fandtes at være tilfældet. Statsadvokaten anførte endelig, at erstat-ning måtte nægtes som følge af udvist egen skyld hos erstatningssøgende. Denne afgørelse påklagede erstatningssøgende til Rigsadvokaten; som ved skrivelse af 28. oktober 2011 traf afgørelse om, at der ikke var grund til at ændre Statsadvokatens afgørelse. Ud over Statsadvokatens begrundelse an- førte Rigsadvokaten blandt andet; at det af bemærkningerne til retspleje- lovens $ 1018 a, stk 2, (FT 1977/78, Tillæg A spalte 2400-2401) fremgår, at det er en forudsætning for erstatning, at der kan påvises et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side sagens karakter og det påsigtede forhold. Rettens begrundelse og afgørelse. Det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2010, at der; med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende i den konkrete sag, som udgangs - punkt bør ydes erstatning, hvis den anvendte frihedsberøvelse under straffe- sagens behandling overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15 % Inærværende sag har frihedsberøvelsen af erstatningssøgende oversteget den idømte fængselsstraf med ca. 7 % Henset til sagens karakter 0g omstændigheder finder domsmandsretten; at denne overskridelse efter en konkret bedømmelse ikke står i et sådant klart misforhold til den idømte fængselsstraf, at der i medfør af 'retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, er grundlag for at yde erstatning herfor. Som følge heraf tages anklagemyndighedens påstand om frifindelse til følge. Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes for <anonym>Erstatningssøgendes</anonym> erstatningskrav under denne sag. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>	4,862	4,856
1220	Stadfæstelse af byrettens dom i sag om, hvorvidt den ulykke, som appellant var udsat for, var en arbejdsskade og dermed omfattet af lov om arbejdsskadesikring	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-5844/2018-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	4687/22	Arbejdsskade og arbejdsmiljø; Retspleje og civilproces;		Appelindstævnte - Ankestyrelsen; Dommer - Elisabeth Mejnertz; Dommer - Linda Hangaard; Dommer - Rannvá Ragnarsdóttir; Advokat - Flemming Orth; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. juli 2019 Sag BS-5844/2018-VLR (5. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Ida Gade) mod Ankestyrelsen (advokat Flemming Orth) Retten i Esbjerg har den 13. december 2017 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 1090/2016-ESB, tidligere BS 50-1164/2016). Landsdommerne Linda Hangaard, Elisabeth Mejnertz og Rannvá Ragnarsdóttir (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Ankestyrelsen, skal anerkende, at skaden som overgik hende den 15. februar 2009, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og derfor skal aner-kendes som en arbejdsskade, jf. lovens § 5. Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne har afgivet supplerende forklaring. Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at hun havde haft det midlertidige arbejde i 14 dage og ikke som tidligere forklaret i 3 måneder. Forud herfor havde hun via / 2 samme vikarbureau arbejdet på andre sygehuse og plejehjem. Hun skulle møde på Esbjerg Sygehus kl. 8.00 den pågældende dag. Hun har ikke undersøgt, om det ville have været muligt at køre med offentlig transport til Esbjerg Sygehus. Hun havde skrevet under på, at hun havde egen bil, og det er hendes opfattelse, at hun ellers ikke var blevet ansat som vikar hos vikarbureauet. Hendes arbejde bestod ofte i at være fast vagt. Hun har mest været på Esbjerg Sygehus. Når hun skulle have en ny opgave, ringede Vidne om morgenen og gav hen-de den konkrete opgave. Hun kunne også selv ringe til Vidne. Det var sidste dag, hun skulle være vagt hos den pågældende patient. Vidne har forklaret, at hendes geografiske område var større, end det fremgår af referatet af hendes forklaring i byretten. Hvis en vikar ikke boe-de i Esbjerg, var det nødvendigt, at denne havde egen bil, ellers blev vedkom-mende ikke ansat. Hun sagde således til ansøgere, som ikke boede i Esbjerg, at de ikke kunne få ansættelse i firmaet, hvis de ikke havde egen bil. Hendes virk-somhed havde ikke firmabiler. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Efter de afgivne forklaringer lægger landsretten til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke var blevet ansat hos Virksomhed ApS, hvis hun ikke havde egen bil, og at dette skyldtes, at hun ikke var bosat i Esbjerg. Kørslen foregik imidlertid ikke i arbejdstiden og var ikke et led i arbejdets udførelse, og Appellant, tidligere Sagsøger var ikke forpligtet til at køre til det midlertidige arbejdssted i egen bil, men kunne vælge anden transport, blot hun kunne møde til den fastsatte tid. Kravet om egen bil var alene begrundet i, at hun med kort varsel skulle kunne påtage sig vikararbejde i et stort geografisk område. Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at kørslen som sådan ikke overvejende var i arbejdsgiverens interesse. Landsretten tiltræder derfor, at den ulykke, Appellant, tidligere Sagsøger var udsat for, ikke er omfattet af lov om arbejdssik-ring, jf. lovens § 5. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hen-syn til sagens begrænsede omfang og hovedforhandlingens korte varighed. THI KENDES FOR RET: / 3 Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage beta-le 30.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 19.juli 2019 Sag BS-5844/2018-VLR (5. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Ida Gade) mod Ankestyrelsen (advokat Flemming Orth) Retten i Esbjerg har den 13. december 2017 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 1090/2016-ESB, tidligere BS 50-1164/2016). Landsdommerne Linda Hangaard, Elisabeth Mejnertz og Rannvá Ragnarsdóttir (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Ankestyrelsen, skal anerkende; at skaden som overgik hende den 15. februar 2009, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og derfor skal aner-kendes som en arbejdsskade, jf. lovens $ 5. Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret, at hun havde haft det midlertidige arbejde i 14 dage og ikke som tidligere forklaret i 3 måneder. Forud herfor havde hun via 2 samme vikarbureau arbejdet på andre sygehuse og plejehjem. Hun skulle møde på Esbjerg Sygehus kl. 8.00 den pågældende dag Hun har ikke undersøgt; om det ville have været muligt at køre med offentlig transport til Esbjerg Sygehus. Hun havde skrevet under på, at hun havde egen bil, og det er hendes opfattelse; at hun ellers ikke var blevet ansat som vikar hos vikarbureauet. Hendes arbejde bestod ofte i at være fast vagt. Hun har mest været på Esbjerg Sygehus. Når hun skulle have en ny opgave; ringede <anonym>Vidne</anonym> om morgenen og gav hen-de den konkrete opgave. Hun kunne også selv ringe til <anonym>Vidne</anonym> Det var sidste dag, hun skulle være vagt hos den pågældende patient. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at hendes geografiske område var større; end det fremgår af referatet afhendes forklaring i byretten. Hvis en vikar ikke boe-de i Esbjerg, var det nødvendigt, at denne havde egen bil, ellers blev vedkom-mende ikke ansat. Hun sagde således til ansøgere, som ikke boede i Esbjerg, at de ikke kunne få ansættelse i firmaet, hvis de ikke havde egen bil. Hendes virk-somhed havde ikke firmabiler. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Efter de afgivne forklaringer lægger landsretten til grund;, at <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var blevet ansat hos <anonym>Virksomhed ApS</anonym> hvis hun ikke havde egen bil, 0g at dette skyldtes; at hun ikke var bosat i Esbjerg. Kørslen foregik imidlertid ikke i arbejdstiden og var ikke et led i arbejdets udførelse; 0g <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var ikke forpligtet til at køre til det midlertidige arbejdssted i egen bil, men kunne vælge anden transport; blot hun kunne møde til den fastsatte tid Kravet om egen bil var alene begrundet i, at hun med kort varsel skulle kunne påtage sig vikararbejde i et stort geografisk område. Under disse omstændigheder tiltræder landsretten; at kørslen som sådan ikke overvejende var i arbejdsgiverens interesse. Landsretten tiltræder derfor; at den ulykke; <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> var udsat for, ikke er omfattet af lov om arbejdssik-ring, jf. lovens 8 5. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hen-syn til sagens begrænsede omfang 0g hovedforhandlingens korte varighed. THI KENDES FOR RET: 3 Byrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> inden 14 dage beta-le 30.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	3,704	3,951
1221	Beslaglæggelse af personbil ophæves	Appelleret	Straffesag	Retten i Odense	SS-9328/2012-ODE	Øvrige straffesager	1. instans	4652/22	Færdsel;	Beslaglæggelse/konfiskation;		Nej			2300-76317-00011-12		RETTEN ODENSE 7 afdeling Den 30. november 2012 kl. 10.00 blev retten sat på domhuset af , Retsmødet var offentligt; Rettens nr. 7-9328/2012 Politiets nr. 2300-76317-00011-12 Anklagemyndigheden mod cpr-nummer 090369- Beslaglæggelse fortsat Ingen var mødt eller indkaldt. Det tidligere fremlagte var til stede Endvidere blev fremlagt sagsomslag med bilag vedrørende ejerforhold i relation til den omhandlede personbil. Retten afsagde kendelse: Anklagemyndigheden har ikke bestridt; at har købt den omhandlede personbil i god tro; og han er derfor ikke sigtet i forbindelse med erhvervelsen. Det er i en sådan situation hovedreglen; at spørgsmålet om ret til bilen må afgøres under en civil sag anlagt af mod og ikke under straffeprocessen; der ikke vedkom- mer Iså fald skal der ikke ske beslaglæggelse efter retsplejelovens $ 803, stk 1, 3. led, jf; Vestre Landsrets kendelse trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 1512. Da der ikke foreligger oplysninger; der giver grundlag for at fravige denne hovedregel, bestemmes: Beslaglæggelsen af personbil = ophæves. Sagen sluttet. Retten hævet.	RETTEN ODENSE 7 afdeling Den 30. november 2012 kl. 10.00 blev retten sat på domhuset af , <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt; Rettens nr. 7-9328/2012 Politiets nr. 2300-76317-00011-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Iltalte</anonym> cpr-nummer 090369- Beslaglæggelse fortsat Ingen var mødt eller indkaldt. Det tidligere fremlagte var til stede Endvidere blev fremlagt sagsomslag med bilag vedrørende ejerforhold i relation til den omhandlede personbil. Retten afsagde kendelse: Anklagemyndigheden har ikke bestridt; at <anonym>Iltalte</anonym> har købt den omhandlede personbil i god tro; og han er derfor ikke sigtet i forbindelse med erhvervelsen. Det er i en sådan situation hovedreglen; at spørgsmålet om <anonym>Person 1's</anonym> ret til bilen må afgøres under en civil sag anlagt af <anonym>Person 1</anonym> mod <anonym>Iltalte</anonym> og ikke under straffeprocessen; der ikke vedkom- mer <anonym>Iltalte</anonym> Iså fald skal der ikke ske beslaglæggelse efter retsplejelovens $ 803, stk 1, 3. led, jf; Vestre Landsrets kendelse trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 1512. Da der ikke foreligger oplysninger; der giver grundlag for at fravige denne hovedregel, bestemmes: Beslaglæggelsen af personbil = <anonym>Heg nr 1</anonym> ophæves. Sagen sluttet. Retten hævet.	1,122	1,318
1222	Sagen drejer sig om, hvorvidt Planklagenævnet er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab som følge af lang sagsbehandlingstid	Appelleret	Civilsag	Retten i Viborg	BS-17568/2020-VIB	Almindelig civil sag	1. instans	4702/22	Erstatning uden for kontrakt; Fast Ejendom;		Sagsøger - Tobaksbyen Holding ApS; Sagsøgte - Planklagenævnet; Advokat - Håkun Djurhuus; Advokat - Josephine Fie Legarth Aggesen;	Nej	Nej	Nej			/ RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 21. maj 2021 Sag BS-17568/2020-VIB Tobaksbyen Holding ApS (advokat Håkun Djurhuus) mod Planklagenævnet (advokat Josephine Fie Legarth Aggesen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 28. april 2020, drejer sin om, hvorvidt Planklage- nævnet er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab som følge af lang sagsbe- handlingstid. Sagsøgeren, Tobaksbyen Holding ApS, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte, Planklagenævnet, tilpligtes til sagsøgeren, Tobaksbyen Holding ApS (Tobaksbyen) at betale 16.677.631 kr. med procesrente fra sagens anlæg til beta- ling sker. Påstanden nedlægges med sædvanlig subsidiær modifikation. Påstanden er opgjort sådan: Rentetab: 8,05% af 106.600.000 kr. (626 dage) 14.717.517 kr. Ejendomsskat: 29/3-31/12-2017 1.269.656 kr. (278 dage) 967.026 kr. / 2 Ejendomsskat: 1/1-14/12-2018 af 910.495 kr. (348 dage) 868.088 kr. Rådgivning: 125.000 kr. I alt 16.677.631 kr. Sagsøgte, Planklagenævnet, har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen I november 2015 indgik Tobaksbyen Holding ApS betinget aftale om overdra- gelse af kapitalanparterne i TB Nybyg I ApS, som skulle blive adkomsthaver af grunden Matrikel nr. med et forventet grundareal på 21.800 m2 til K.M.J ApS eller ordre. Prisen var aftalt til 106.600.000 kr. og salget var betinget af en endelig lokalplan for området, der muliggjorde opførelse af boliger på ejendommen. Det fremgår af aftalen, at overtagelsen for anparterne var aftalt til den 1. april 2016, dog således at parterne var enige om, at overtagelsen under alle omstændigheder tidligst var datoen, hvor endelig lokalplan for ejendom-men var endeligt vedtaget af Gladsaxe Kommune. Lokalplan 245 blev endeligt vedtaget af Gladsaxe Byråd den 29. marts 2017 og blev offentliggjort den 4. april 2017. Den 28. april 2017 indgav en borger en kla- ge over blandt andet lokalplan 245, lokalplan 221 og kommuneplanen og anmo- dede samtidig om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Gladsaxe Kommune orienterede den 4. maj 2017 sagsøgeren ved Person 1 om klagen og om, at kommunen ville henvende sig til Planklagenæv-net for at få ophævet den opsættende virkning. Gladsaxe Kommune fremsendte samme dag sine bemærkninger til klagen til Planklagenævnet. I svaret oplyste kommunen blandt andet, at der med lokalplan 245 forelå en samlet plan for To-baksgrunden, men at der endnu ikke var fremsendt byggeansøgning, hvorfor byggesagen ikke var opstartet. Planklagenævnet svarede kommunen og klageren den 10. maj 2017. I svaret an- modede Planklagenævnet men henvisning til oplysningen om, at der ikke var fremsendt byggeansøgning eller startet en byggesagen op, om at kommunen holdt nævnet løbende orienteret om eventuelle udstedelser af tilladelser eller lignende realisering af lokalplanen. Gladsaxe Kommune forespurgte herefter Planklagenævnet til, hvorvidt klagen var tillagt opsættende virkning. Planklagenævnet svarede den 15. maj 2017 kommunen, at der først ville blive taget stilling til, om klagen skulle tillægges opsættende virkning, når der eventuelt skete udstedelse af tilladelser eller lig- nende til realisering af lokalplanen. / 3 Gladsaxe Kommune videresendte samme dag svaret til Person 1 og an-førte, at Tobaksbyen Holding ApS godt kunne gå videre med realisering af To-baksbyen, men at det ville være for egen risiko, da man ikke kendte udfaldet af klagesagen. I august 2017 rykkede sagsøgerens advokat Planklagenævnet og fik oplyst, at sagen afventede at få tildelt en sagsbehandler, at sagerne blev behandlet i den rækkefølge, de blev modtaget, og at sagsbehandlingstiden kunne tage op til 1 år, som var den forventelige og normale sagsbehandlingstid. Den 24. oktober 2017 rykkede Advokat telefonisk Planklage-nævnet for en afgørelse. Af telefonnotat af samme dato fremgår, at advokaten havde henvist til, at bygherren gerne ville i gang med byggeriet, men ikke kun-ne komme videre, så længe klagesagen verserede, og at der var tale om et pro-jekt til mange millioner kroner. Det fremgår videre, at Planklagenævnet havde orienteret advokaten om, at der i første omgang ville blive taget stilling til kla-gerens anmodning om opsættende virkning, og at den forventede sagsbehand-lingstid derefter ville være 12 måneder regnet fra modtagelsen af klagen. Advokat oplyste, at afgørelsen om opsættende virkning ikke gjorde nogen forskel i forhold til finansieringen af projektet. Den 26. oktober 2017 anmodede Advokat skriftlig Planklage-nævnet om at opprioritere sagen. I brevet blev det blandt andet oplyst, at der var tale om et projekt til en samlet værdi af 780.000.000 kr. , at der hver dag på-løb ejendomsskatter og renter i betydeligt omfang, og at en sagsbehandlingspe-riode på 9-12 måneder ville være ødelæggende for økonomien og projektet. Den 31. oktober 2017 afviste Planklagenævnet at tillægge klagen opsættende virkning med henvisning til, at der i den aktuelle sag ikke var forhold, der kun-ne begrunde, at nævnet skulle fravige hovedreglen om, at en klage ikke har op- sættende virkning. Nævnet henviste endvidere til, at klageren ikke i den kon-krete sag havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsyn-ligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. Det fremgår desuden af af-gørelsen, at såfremt en bygherre eller andre realiserede lokalplanen, mens kla-gesagen verserede, skete dette på egen risiko. Den 7. november 2017 svarede Gladsaxe Kommune på en e-mail af 6. november 2017 fra Advokat. Af e-mailen fremgår blandt andet: ”… Vi har flere klager, der ligger til behandling i Planklagenævnet. Et argu-ment for at anmode om at fremme netop jeres klagesag kunne være, hvis der var tidsfrister i forhold til det almene byggeri, der skulle overholdes. Du skriver, at vi for længst har godkendt støttesagen i relation til de alme- / 4 ne boliger, og det er ikke korrekt. Der foreligger ikke en sådan godkendel-se. Men det er rigtigt, at der er en politisk beslutning om at ville støtte al-mene boliger på grunden. Vi kan derfor ikke tilslutte os den henvendelse, som du har udarbejdet for- slag til. Og da der ikke ligger en særlig tidsfrist i forhold til jeres klagesag, så mener vi heller ikke, at der er noget i jeres sag, der gør, at Gladsaxe Kommune kan lægge pres på netop jeres klagesag fremfor andres. …” Planklagenævnet besvarede den 13. december 2017 Advokats henvendelse om opprioritering af sagen. Af besvarelsen fremgår blandt andet: ”… Planklagenævnet har stor fokus på sagsbehandlingstider, produktivitet og kvalitet, og nævnet arbejder løbende med at effektivisere sagsbehandlin-gen. Planklagenævnet bestræber sig på at afgøre mange af sagerne inden for 12 måneder. Planklagenævnet opprioriterer generelt ikke sager. Mange ansøgere og klagere har betydelige erhvervsmæssige interesser og andre økonomiske interesser i de klagesager, nævnet behandler. En opprioritering ville for-sinke sagsbehandlingstiden i andre sager, som også har stor betydning. Nævnet behandler derfor ud fra en lighedsbetragtning klagerne i den ræk-kefølge, de er kommet ind. …” Den 21. marts 2018 indgav Advokat en klage til Folketingets Ombudsmand over ekspeditionstiden i Planklagenævnet. Planklagenævnet orienterede den 25. april 2018 klageren om sagsbehandlingsti- den. Gladsaxe Kommune og Tobaksbyen Holding ApS blev orienteret herom ved kopi pr. e-mail. Af mailen fremgår blandt andet: ”… Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, præcist hvornår der kan træffes afgørelse i din sag. Det skyldes, at Planklagenævnet ikke er tilstrækkeligt langt med sagsbehandlingen til at kunne vurdere det kon-kret. Hvis der ikke er truffet afgørelse i sagen inden 6 måneder, vil vi sen-de en ny orientering. …” / 5 Folketingets Ombudsmand besvarede den 1. maj 2018 Advokats klage blandt andet med oplysning om, at kopi af klagen var sendt til Planklagenævnet, og at ombudsmanden forventede, at Planklagenævnet oply-ste advokaten om, hvor langt sagen var kommet og så vidt muligt om, hvornår Planklagenævnet forventede at afslutte sagen. Den 8. maj 2018 meddelte Planklagenævnet på baggrund af ombudsmandens henvendelse Advokat, at nævnet forventede at træffe afgørel-se i sagen inden for 3 måneder. Det fremgår af Planklagenævnets telefonnotat fra den 12. juni 2018, at Tobaks- byen Holding ApS’ advokat telefonisk kontaktede nævnet med hensyn til for- ventet sagsbehandlingstid og oplysning om, der var tale om et projekt til over 100 mio. kr. Det fremgår videre, at advokaten blev oplyst om, at nævnet forven-tede at træffe afgørelse i sagen inden for 3 måneder fra den 8. maj 2018. I juli 2018 rettede direktør Person 2 på vegne af TB Nybyg I ApS hen-vendelse til Erhvervsminister 1 med opfordring til, at ministeren aktivt medvirkede til at fremme sagen. Person 2 oplyste i henvendelsen blandt andet, at det drejede sig om en byggesag omfattende mere end 260 boli-ger, og at selskabet på nuværende tidspunkt havde tabt mere ende 10. mio. kr., som han forventede ville blive godtgjort af staten. Forud herfor havde Advokat den 4. april 2018 rettet henven-delse til daværende erhvervsminister, Erhvervsminister 2. Den daværende er-hvervsminister henviste i sin besvarelse blandt andet til, at der før etableringen af Planklagenævnet var opstået en sagspukkel i det tidligere Natur- og Mil-jøklagenævn med lange sagsbehandlingstider, og at Planklagenævnet arbejdede målrettet for at afvikle sagspuklen. Den 6. august 2018 meddelte Erhvervsminister 1, at han ikke kunne gå ind i prioriteringen, behandlingen eller afgørelsen af en-keltsager i nævnet, og at Nævnenes Hus arbejdede målrettet for at nedbring sagsbehandlingstiden på tværs af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklage-nævnet, så ledes at sagsbehandlingstiden på tværs af de to nævn blev under 6 måneder i gennemsnit. Den 10. august 2018 traf Planklagenævnet afgørelse i sagen. Ved afgørelsen op- hævede Planklagenævnet en bestemmelse i lokalplan 245 omkring etablering af parkeringspladser. Planklagenævnet gav ikke klageren medhold i den øvrige del af klagen over lokalplan 245 og afviste blandt andet klagen over kommune-planen og den tidligere lokalplan 221. / 6 Den 15. april 2020 afgav Folketingets Ombudsmand en udtalelse om Planklage- nævnets sagsbehandlingstider. Det fremgår heraf blandt andet, at Planklage- nævnets sagsbehandlingstider i 2018 ikke var tilfredsstillende. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 1. Person 1 har forklaret, at Tobaksbyen er udviklet af og købt af hans virk-somhed, Virksomhed ApS. Der blev oprettet et selskab til hver af de en-kelte grunde. Virksomhed ApS er moderselskabet, som ejer Tobaksbyen Hol-ding ApS, der er koncernen for de 5-6 ejendomme, der udgør Tobaksbyen. De købte hele grunden i slutningen af 2014 eller begyndelsen af 2015 af British To-bacco Company. De betalte alle ejendomsskatter og andre omkostninger fra det tidspunkt. Frem til den 24. januar 2019 afholdt de alle omkostningerne vedrø-rende grundene. De kunne først starte med byggemodningen i form af nedrivning og projekte-ring af det nye byggeri, da de fik afgørelsen fra Planklagenævnet. De har af-holdt alle omkostninger indtil da. Følgeomkostningerne af, at projektet er blevet dyrere, er ikke medtaget i tabsopgørelsen. De tog drøftelsen med kommunen og borgmesteren om at starte byggeriet under klagesagsbehandlingen. De havde set, hvordan klageren tidligere næsten havde fået nedlagt kommunen og pro-jektet med Letbanen, og der var ingen, der ville foretage en projektering på et sådant projekt. Projektet kom endeligt til at koste i alt ca. 1 mia. kr. De kunne ik-ke løbe risikoen for at skulle rive det ned, hvis klageren fik medhold. Det er de økonomiske risici, man vurderer i et projekt af en sådan størrelse. Der ville ikke kunne lånes eller skabes grundlag for et sådant projekt uden en lokalplan. Fi- nansieringen ville i stedet skulle tages af private midler, da deres rådgiver ville ikke tage risikoen på projekteringen, hvis det ikke blev til noget. Der var tale om salg af kapitalandelene i TB Nybyg I ApS inklusive grunden. Salget blev lavet som en virksomhedsoverdragelse. Den 24. januar 2019 blev den betingede aftale gjort endelig. De købte den omhandlede grund af British Tobacco Company i 2014. Han mener først, de fik skøderne i 2015, hvor de også købte resten af tobaksgrunden. Der har under hele forløbet været sparring med borgmesteren og Person 3 fra økonomiudvalget i kommunen. De tog også pro- blemet med sagsbehandlingstiden op i Strasbourg via de forskellige politikere. Det var først, da de kontaktede Erhvervsminister 1, der kom skub i sagsbehandlin-gen fra Planklagenævnet. Kommunen prøvede fra starten at få de klagepunk-terne ud af sagen, som ikke vedrørte Tobaksbyen Holdings sag, herunder kla-gen vedrørende NCC-huset og Letbanen. På samme tidspunkt var Planklage-nævnet flyttet til Viborg og manglede medarbejdere, hvilket ikke gjorde det let-tere at få fremmet sagsbehandlingen. / 7 Da de købte grundene, var der en lokalplan på området blandt andet med en forpligtelse om at bygge et parkeringshus. Parkeringshuset var dumt placeret på grund af den kommende letbane, og grunden var større end til bebyggelse af 19.000 boliger. Det var baggrunden for, at der blev lavet en ny lokalplan. Parternes synspunkter Tobaksbyen Holding ApS har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… 2.1 Det gøres overordnet gældende, at Nævnet har pådraget sig er- statningsansvar overfor Tobaksbyen som følge af stærk mangel- fuld sagsbehandling, herunder navnlig i relation til sagsbehand- lingstiden, der i relation til bl.a. udtalelser fra Folketingets Om- budsmand, efter omstændighederne er er klart kritisabel. Det gøres i tilknytning hertil gældende, at Nævnets prioritering af sagsbehandlingen (efter Nævnets egen tilkendegivelse er ren og skær rækkefølgebehandling uden nogen egentlig indledende screening af prøvelsesmuligheder i forhold til Nævnets kompe- tence mv., visitering af sagen som egnet til hurtig sagsbehand-ling mv.). 2.2 Det gøres videre gældende, at mangel på ressourcer – altså at sidestille med pengemangel, ikke er disculperende. Dette gør sig så meget desto mere gældende, når der som her er tale om en statslig myndighed. Dette illustrerer det uhensigtsmæssige i Nævnets klagesagsbe- handling. 2.3 Det gøres gældende, at den eksorbitant lange sagsbehandlings-tid, kombineret med normer for god forvaltningsmæssig skik, blandt andet fortolket i lyset af udtalelser fra Folketingets Om- budsformand, udgør en sådan normfravigelse, at der foreligger erstatningsansvar for det kausale og adækvate formuetab, som Tobaksbyen har lidt som følge af det ansvarspådragende forhold. 2.4 Det gøres gældende, at det påstævnte beløb udgør Tobaksbyens kausale og adækvate formuetab, som Nævnets ansvarspådragen- de handlinger og undladelser har påført Tobaksbyen. …” / 8 Planklagenævnet har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Planklagenævnets sagsbehandlingstid ikke er ansvarspådragende, og at Planklagenævnet ikke er forpligtet til at dække et tab, som sagsøger har lidt, fordi sagsøger valgte ikke at gå videre med at realise-re projektet, mens klagesagen verserede. Det forhold, at Planklagenæv-net ikke opprioriterede sagen, er heller ikke ansvarspådragende. 3.1 Sagsøger var ikke pga. klagesagen forhindret i at realisere projektet Klagen over vedtagelsen af lokalplanen havde ikke opsættende virk-ning, jf. § 7, stk. 1, i lov om Planklagenævnet, og klagen blev heller ikke tillagt opsættende virkning, jf. Planklagenævnets afgørelse af 31. oktober 2017 (bilag F). Det bestrides derfor, at byggeprojektet var sat på standby på grund af klagen. Sagsøger kunne have søgt om de fornødne tilladelser til nedriv- ning og nybyggeri, ligesom sagsøger kunne have udnyttet sådanne til- ladelser og påbegyndt byggeriet. Det valgte sagsøger ikke at gøre. Det kan ikke føre til et ansvar for Planklagenævnet, at sagsøger valgte ikke at gå videre med projektet, selvom sagsøger ifølge reglerne var beretti-get til det, men i stedet afvente nævnets afgørelse i klagesagen, inden sagsøger foretog sig yderligere. I forhold til det i replikken, side 3 øverst, anførte om, at sagsøger ”i den virkelige verden” var afskåret fra at iværksætte byggeplanen, uanset at klagen ikke havde opsættende virkning, bemærkes, at sagsøger kunne have bedt sine rådgivere om at vurdere den konkrete standpunktsrisiko forbundet med klagesagen ved nævnet og på den baggrund have iværksat nedrivning og byggeri. 3.2 Nævnets sagsbehandlingstid er ikke ansvarspådragende Det bestrides, at Planklagenævnet er ansvarligt for at undlade at be- handle sagen på et tidligere tidspunkt. Planklagenævnet orienterede lø- bende om sagsbehandlingstiden, og Planklagenævnet traf afgørelse, så hurtigt som det efter omstændighederne lod sig gøre. Det er beklageligt, at sagsbehandlingstiden blev på 15 måneder. Som det fremgår af ombudsmandens udtalelse (bilag N, side 9), er der ikke fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. / 9 Selvom sagsbehandlingstiden var utilfredsstillende, kan den ikke anses for ansvarspådragende. Det bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbe- handlingstid i 2018 på 281 dage omfattede både simple sager, herunder afvisningssager, som blev afgjort med en kort sagsbehand-lingstid (ofte på 1-2 måneder), normale sager som nærværende sag og komplekse sager. Sagsbehandlingstiden skyldtes ophobning af sager i Planklagenævnet og ressourcemangel, jf. også det anførte om oplysninger fra Planklage- nævnet i ombudsmandens udtalelse (bilag N). Planklagenævnets tilrettelæggelse af sagsbehandlingen af klagesagerne, sådan at sagerne som det helt klare udgangspunkt blev behandlet i den rækkefølge, som de blev modtaget, jf. brev af 13. december 2017 (bilag 11), er sagligt begrundet i ligebehandling og er dermed heller ikke ansvarspådragen-de. Der henvises til Niels Fenger, Forvaltningsret 2018, side 954, og til Østre Landsrets dom i U2001.956. Ombudsmandens udtalelse indehol-der da heller ikke kritik af Planklagenævnets prioritering af sager. Det bestrides, at sagen kunne betragtes som en forholdsvis simpel kla-ge, som under de givne omstændigheder med ophobning af sager i Planklagenævnet burde være behandlet langt hurtigere. Som det frem-går af Planklagenævnets afgørelse, afsnit 3.2-3.5, blev der behandlet fire retlige klagepunkter i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, og nævnet afviste at tage stilling til syv andre klagetemaer, jf. afsnit 3.1.2 - 3.1.8. Klagen var på 16 sider, den supplerende klage var på 5 si-der, og der henvistes til en række bilag. Som det fremgår af kommu-nens udtalelse til Planklagenævnet (bilag C), havde klager angivet 24 klagepunkter angående lokalplan 245. Sådanne sager karakteriseres som ”normale sager” , jf. ovenfor. 3.3 Det er ikke ansvarspådragende, at Planklagenævnet ikke opprioriterede sagen Det kan ikke føre til ansvar for Planklagenævnet, at nævnet ikke oppri- oriterede sagen. Planklagenævnet opprioriterede generelt ikke klagesagerne, jf. nævnets brev af 13. december 2020 (bilag 11). Planklagenævnet havde i perioden en række tilsvarende sager liggende til behandling, som også vedrørte vedtagelse af lokalplaner, som var forudsætningen for ny bebyggelse, og som derved lignede nærværende sag. Der kunne og burde ikke ge-nerelt ske opprioritering af sager om vedtagelse af lokalplaner, da det ville indebære nedprioritering af andre sager, som også har betydning for de involverede. / 10 Planklagenævnet har alene opprioriteret ganske få sager, hvor der var en særlig offentlig og/eller erhvervsmæssig interesse i en hurtig afgørel-se. Blandt de sager, som blev opprioriteret, var sagen om Københavns Kommunes vedtagelse af lokalplan for Postgrunden i København2. Denne sag blev – som den eneste - opprioriteret i den periode, hvor sagsøgers sag var under behandling. Sagen om lokalplanen for Postgrunden blev modtaget i nævnet ad flere omgange i marts 2018 og i december 2018, og den blev afgjort den 2. april 2019. Lokalplanen mu- liggjorde et samlet etageareal på 209.800 m2, hvoraf hovedparten var til erhverv. Opprioriteringen skyldtes det store etageareal, og at en stor del af dette skulle skabe grundlag for nye arbejdspladser. Lokalpla-nen for Tobaksbyen nord i Gladsaxe kan ikke sammenlignes med lokal-planen for Postgrunden i København. Ombudsmanden har ikke kritise-ret nævnets prioritering af sager (bilag N). 3.4 Bemærkninger til sagsøgers erstatningsopgørelse Det bestrides, at de almindelige erstatningsbetingelser om årsagssam- menhæng og påregnelighed i forhold til tabet er opfyldt. Sagsbehand- lingstiden i forhold til klagesagen var som anført ikke til hinder for, at sagsøger kunne indhente nedrivningstilladelse, byggetilladelse og i øvrigt realisere lokalplanen. Erstatningsopgørelsen bestrides, herunder at tabet kan opgøres på bag- grund af en beregning af rentetabet af salgssummen baseret på natio- nalbankens procesrente. Sagsøgers erstatningsopgørelse hviler på en beregning af navnlig rente- tabet af salgssummen og ejendomsskatterne i en periode, som løber helt fra tidspunktet for vedtagelsen af lokalplanen og frem til færdigmeldin- gen af nedrivningen. Det er åbenbart, at sagsøger ikke kan opnå erstat- ning for tab for hele denne periode med henvisning til for lang sagsbe- handlingstid ved nævnet. Tabsposterne betegnet rentetab på 14.717.517 kr. og udgifter til rådgive- re på 125.000 kr. bestrides som udokumenterede. Det kan desuden ikke indgå i erstatningsopgørelsen, at sagsøger har haft udgifter til rådgivere i forbindelse med klagesagen, da disse udgifter ikke relaterer sig til sagsbehandlingstiden. Tabsposterne betegnet ejendomsskatter 2017-2018 bestrides, allerede fordi sagsøger er forpligtet til at betale ejen- domsskatter uafhængigt af Planklagenævnets afgørelse i den konkrete sag. / 11 En eventuel erstatning må efter nævnets opfattelse fastsættes skøns- mæssigt til et væsentligt mindre beløb end 16 mio. kr. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat På baggrund af karakteren og omfanget af klagen over Gladsaxe Kommunes vedtagelse af lokalplan 245 og Planklagenævnets afgørelse af 10. august 2018 må det lægges til grund, at der ikke var tale om en simpel sag. Det må videre lægges til grund, at der på tidspunktet for sagens behandling i Planklagenævnet var en længere sagsbehandlingstid blandt andet som følge af en ophobning af sager fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn og ressource- mangel som følge af udflytningen fra København til Viborg, hvor alene ganske få af medarbejderne fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn fulgte med. Planklagenævnet behandlede på dette tidspunkt sagerne efter en prioritering om ligebehandling, således at sagerne blev behandlet i den rækkefølge, de blev modtaget, og nævnet opprioriterede – bortset fra en sag om Postgrunden i Kø- benhavn vedrørende et etageareal på 209.800 m2 – ikke sager i perioden. Planklagenævnet oplyste under sagens behandling Tobaksbyen Holding ApS om prioriteringen af sagerne, herunder at der generelt ikke skete opprioritering af sager, og orienterede ligeledes om den forventede sagsbehandlingstid. Der er ikke fastsat generelle regler for myndighedernes sagsbehandlingstid, og den omstændighed, at Folketingets Ombudsmand har udtalt kritik at nævnets sagsbehandlingstider er ikke tilstrækkeligt til, at Planklagenævnet herved har pådraget sig et erstatningsansvar over for Tobaksbyen Holding ApS. Der er ikke bevist, at Planklagenævnet har begået fejl under behandlingen af klagesagen eller har undladt at behandle sagen i overensstemmelse med næv-nets retningslinjer om prioritering af sagerne. Retten finder på den baggrund ik-ke, at Planklagenævnets sagsbehandlingstid på godt 15 måneder eller nævnets øvrige tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, herunder nævnets prioritering af sagerne, i sig selv kan begrunde et erstatningsansvar over for Tobaksbyen Hol-ding ApS. Planklagenævnets påstand om frifindelse tages derfor til følge. I sagsomkostninger skal Tobaksbyen Holding ApS betale 350.000 kr. til Plankla- genævnet. Beløbet, der er inklusive mons, udgør rimelige udgifter til advokatbi- stand. Sagsomkostningerne er fastsat efter en samlet vurdering af sagens værdi, om-fang og karakter. Retten har ved fastlæggelsen blandt andet lagt vægt på, at der / 12 har været forholdsvis begrænset skriftveksling i sagen, og at hovedforhandlin-gen har varet tre timer. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte, Planklagenævnet, frifindes. Tobaksbyen Holding ApS skal til Planklagenævnet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 350.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 21. maj 2021 Sag BS-17568/2020-VIB Tobaksbyen Holding ApS (advokat Håkun Djurhuus mod Planklagenævnet (advokat Josephine Fie Legarth Aggesen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 28. april 2020, drejer sin om, hvorvidt Planklage - nævnet er erstatningsansvarlig for sagsøgerens tab som følge af lang sagsbe - handlingstid. Sagsøgeren; Tobaksbyen Holding ApS, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte; Planklagenævnet;, tilpligtes til sagsøgeren; Tobaksbyen Holding ApS (Tobaksbyen) at betale 16.677.631 kr. med procesrente fra sagens anlæg til beta - ling sker. Påstanden nedlægges med sædvanlig subsidiær modifikation: Påstanden er opgjort sådan: Rentetab: Ejendomsskat: 29/3-31/12-2017 1.269.656 kr. (278 dage) 967.026 kr. 2 Ejendomsskat: 1/1-14/12-2018 af 910.495 kr. (348 dage) Rådgivning: Ialt Sagsøgte; Planklagenævnet, har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Inovember 2015 indgik Tobaksbyen Holding ApS betinget aftale om overdra - gelse af kapitalanparterne i TB Nybyg I ApS, som skulle blive adkomsthaver af grunden <anonym>Matrikel nr.</anonym> med et forventet grundareal på 21.800 m2 til KMJ ApS eller ordre. Prisen var aftalt til 106.600.000 kr. og salget var betinget af en endelig lokalplan for området; der muliggjorde opførelse af boliger på ejendommen. Det fremgår af aftalen; at overtagelsen for anparterne var aftalt til den 1. april 2016, dog således at parterne var enige om, at overtagelsen under alle omstændigheder tidligst var datoen; hvor endelig lokalplan for ejendom-men var endeligt vedtaget af Gladsaxe Kommune. Lokalplan 245 blev endeligt vedtaget af Gladsaxe Byråd den 29. marts 2017 og blev offentliggjort den 4. april 2017.Den 28. april 2017 indgav en borger en kla - ge over blandt andet lokalplan 245, lokalplan 221 og kommuneplanen og anmo- dede samtidig om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Gladsaxe Kommune orienterede den 4. maj 2017 sagsøgeren ved <anonym>Person 1</anonym> om klagen 0g om, at kommunen ville henvende sig til Planklagenæv-net for at få ophævet den opsættende virkning. Gladsaxe Kommune fremsendte samme dag sine bemærkninger til klagen til Planklagenævnet. I svaret oplyste kommunen blandt andet; at der med lokalplan 245 forelå en samlet plan for To-baksgrunden; men at der endnu ikke var fremsendt byggeansøgning hvorfor byggesagen ikke var opstartet. Planklagenævnet svarede kommunen og klageren den 10. maj 2017. I svaret an- modede Planklagenævnet men henvisning til oplysningen om, at der ikke var fremsendt byggeansøgning eller startet en byggesagen op, om at kommunen holdt nævnet løbende orienteret om eventuelle udstedelser af tilladelser eller lignende realisering af lokalplanen. Gladsaxe Kommune forespurgte herefter Planklagenævnet til, hvorvidt klagen var tillagt opsættende virkning. Planklagenævnet svarede den 15.maj 2017 kommunen; at der først ville blive taget stilling til, om klagen skulle tillægges opsættende virkning, når der eventuelt skete udstedelse af tilladelser eller lig - nende til realisering af lokalplanen. 3 Gladsaxe Kommune videresendte samme dag svaret til <anonym>Person 1</anonym> 0g an-førte, at Tobaksbyen Holding ApS godt kunne gå videre med realisering af To-baksbyen; men at det ville være for egen risiko; da man ikke kendte udfaldet af klagesagen Iaugust 2017 rykkede sagsøgerens advokat Planklagenævnet og fik oplyst; at sagen afventede at få tildelt en sagsbehandler; at sagerne blev behandlet i den rækkefølge; de blev modtaget; 0g at sagsbehandlingstiden kunne tage op til 1 år, som var den forventelige og normale sagsbehandlingstid. Den 24. oktober 2017 rykkede <anonym>Advokat</anonym> telefonisk Planklage-nævnet for en afgørelse. Af telefonnotat af samme dato fremgår, at advokaten havde henvist til, at bygherren gerne ville i gang med byggeriet, men ikke kun-ne komme videre, så længe klagesagen verserede, 0g at der var tale om et pro-jekt til mange millioner kroner: Det fremgår videre; at Planklagenævnet havde orienteret advokaten om, at der i første omgang ville blive taget stilling til kla-gerens anmodning om opsættende virkning og at den forventede sagsbehand-lingstid derefter ville være 12 måneder regnet fra modtagelsen af klagen. <anonym>Advokat</anonym> oplyste; at afgørelsen om opsættende virkning ikke gjorde nogen forskel i forhold til finansieringen af projektet. Den 26. oktober 2017 anmodede <anonym>Advokat</anonym> skriftlig Planklage-nævnet om at opprioritere sagen. I brevet blev det blandt andet oplyst; at der var tale om et projekt til en samlet værdi af 780.000.000 kr: at der hver dag på-løb ejendomsskatter 0g renter i betydeligt omfang; 0g at en sagsbehandlingspe-riode på 9-12 måneder ville være ødelæggende for økonomien og projektet. Den 31. oktober 2017 afviste Planklagenævnet at tillægge klagen opsættende virkning med henvisning til, at der i den aktuelle sag ikke var forhold; der kun-ne begrunde, at nævnet skulle fravige hovedreglen om, at en klage ikke har op- sættende virkning . Nævnet henviste endvidere til;, at klageren ikke i den kon-krete sag havde gjort forhold gældende; som gjorde det overvejende sandsyn-ligt; at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven. Det fremgår desuden af af-gørelsen, at såfremt en bygherre eller andre realiserede lokalplanen; mens kla-gesagen verserede; skete dette på egen risiko. Den 7.november 2017 svarede Gladsaxe Kommune på en e-mail af 6. november 2017 fra <anonym>Advokat</anonym> Af e-mailen fremgår blandt andet: Vi har flere klager; der ligger til behandling i Planklagenævnet. Et argu-ment for at anmode om at fremme netop jeres klagesag kunne være, hvis der var tidsfrister i forhold til det almene byggeri, der skulle overholdes . Du skriver; at vi for længst har godkendt støttesagen i relation til de alme- 4 ne boliger; 0g det er ikke korrekt. Der foreligger ikke en sådan godkendel-se. Men det er rigtigt, at der er en 'politisk beslutning om at ville støtte al-mene boliger 'på grunden. Vi kan derfor ikke tilslutte os den henvendelse, som du har udarbejdet for - slag til. Og da der ikke ligger en særlig tidsfrist i forhold til jeres klagesag, så mener vi heller ikke; at der er noget i jeres sag, der gør; at Gladsaxe Kommune kan lægge pres på netop jeres klagesag fremfor andres. Planklagenævnet besvarede den 13. december 2017 <anonym>Advokats</anonym> henvendelse om opprioritering af sagen. Af besvarelsen fremgår blandt andet: Planklagenævnet har stor fokus på sagsbehandlingstider; produktivitet 0g kvalitet; 0g nævnet arbejder løbende med at effektivisere sagsbehandlin-gen. Planklagenævnet bestræber sig på at afgøre mange af sagerne inden for 12 måneder: Planklagenævnet opprioriterer generelt ikke sager: Mange ansøgere 0g klagere har betydelige erhvervsmæssige interesser og andre økonomiske interesser i de klagesager; nævnet behandler; En opprioritering ville for-sinke sagsbehandlingstiden i andre sager, som også har stor betydning. Nævnet behandler derfor ud fra en lighedsbetragtning klagerne i den ræk-kefølge; de er kommet ind. Den 21. marts 2018 indgav <anonym>Advokat</anonym> en klage til Folketingets Ombudsmand over ekspeditionstiden i Planklagenævnet. Planklagenævnet orienterede den 25. april 2018 klageren om sagsbehandlingsti - den: Gladsaxe Kommune 0g Tobaksbyen Holding ApS blev orienteret herom ved kopi pr. e-mail. Af mailen fremgår blandt andet: Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere; præcist hvornår der kan træffes afgørelse i din sag. Det skyldes, at Planklagenævnet ikke er tilstrækkeligt langt med sagsbehandlingen til at kunne vurdere det kon-kret. Hvis der ikke er truffet afgørelse i sagen inden 6 måneder; vil vi sen-de en ny orientering. 5 Folketingets Ombudsmand besvarede den 1.maj 2018 <anonym>Advokats</anonym> klage blandt andet med oplysning om, at kopi af klagen var sendt til Planklagenævnet; 0g at ombudsmanden forventede, at Planklagenævnet oply-ste advokaten om, hvor langt sagen var kommet og så vidt muligt om, hvornår Planklagenævnet forventede at afslutte sagen. Den 8.maj 2018 meddelte Planklagenævnet på baggrund af ombudsmandens henvendelse <anonym>Advokat</anonym> at nævnet forventede at træffe afgørel-se i sagen inden for 3 måneder. Det fremgår af Planklagenævnets telefonnotat fra den 12.juni 2018, at Tobaks- byen Holding ApS' advokat telefonisk kontaktede nævnet med hensyn til for- ventet sagsbehandlingstid og oplysning om, der var tale om et projekt til over 100 mio. kr. Det fremgår videre, at advokaten blev oplyst om, at nævnet forven-tede at træffe afgørelse i sagen inden for 3 måneder fra den 8. maj 2018. Ijuli 2018 rettede direktør <anonym>Person 2</anonym> på vegne af TB Nybyg I ApS hen-vendelse til <anonym>Erhvervsminister 1</anonym> med opfordring til, at ministeren aktivt medvirkede til at fremme sagen. <anonym>Person 2</anonym> oplyste i henvendelsen blandt andet, at det drejede sig om en byggesag omfattende mere end 260 boli-ger, og at selskabet på nuværende tidspunkt havde tabt mere ende 10.mio. kr., som han forventede ville blive godtgjort af staten. Forud herfor havde <anonym>Advokat</anonym> den 4. april 2018 rettet henven-delse til daværende erhvervsminister; <anonym>Erhvervsminister 2</anonym> Den daværende er-hvervsminister henviste i sin besvarelse blandt andet til, at der før etableringen af Planklagenævnet var opstået en sagspukkel i det tidligere Natur- og Mil-jøklagenævn med lange sagsbehandlingstider; og at Planklagenævnet arbejdede målrettet for at afvikle sagspuklen. Den 6. august 2018 meddelte <anonym>Erhvervsminister 1</anonym> at han ikke kunne gå indi prioriteringen; behandlingen eller afgørelsen af en-keltsager i nævnet, 0g at Nævnenes Hus arbejdede målrettet for at nedbring sagsbehandlingstiden på tværs af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklage-nævnet, så ledes at sagsbehandlingstiden på tværs af de to nævn blev under 6 måneder i gennemsnit. Den 10. august 2018 traf Planklagenævnet afgørelse i sagen: Ved afgørelsen op- hævede Planklagenævnet en bestemmelse i lokalplan 245 omkring etablering af parkeringspladser. Planklagenævnet gav ikke klageren medhold i den øvrige del af klagen over lokalplan 245 0g afviste blandt andet klagen over kommune-planen og den tidligere lokalplan 221. Den 15. april 2020 afgav Folketingets Ombudsmand en udtalelse om Planklage - nævnets sagsbehandlingstider; Det fremgår heraf blandt andet; at Planklage - nævnets sagsbehandlingstider i 2018 ikke var tilfredsstillende. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at Tobaksbyen er udviklet af og købt af hans virk-somhed, <anonym>Virksomhed ApS</anonym> Der blev oprettet et selskab til hver af de en-kelte grunde. <anonym>Virksomhed ApS</anonym> er moderselskabet, som ejer Tobaksbyen Hol-ding ApS; der er koncernen for de 5-6 ejendomme, der udgør Tobaksbyen: De købte hele grunden i slutningen af 2014 eller begyndelsen af 2015 af British To-bacco Company. De betalte alle ejendomsskatter og andre omkostninger fra det tidspunkt. Frem til den 24. januar 2019 afholdt de alle omkostningerne vedrø-rende grundene. De kunne først starte med byggemodningen i form af nedrivning og projekte-ring af det nye byggeri, da de fik afgørelsen fra Planklagenævnet. De har af-holdt alle omkostninger indtil da. Følgeomkostningerne af, at projektet er blevet dyrere, er ikke medtaget i tabsopgørelsen. De tog drøftelsen med kommunen og borgmesteren om at starte byggeriet under klagesagsbehandlingen: De havde set, hvordan klageren tidligere næsten havde fået nedlagt kommunen 0g pro-jektet med Letbanen; og der var ingen; der ville foretage en projektering på et sådant projekt. Projektet kom endeligt til at koste i alt ca. 1 mia. kr. De kunne ik-ke løbe risikoen for at skulle rive det ned, hvis klageren fik medhold Det er de økonomiske risici, man vurderer i et projekt af en sådan størrelse. Der ville ikke kunne lånes eller skabes grundlag for et sådant projekt uden en lokalplan. Fi- nansieringen ville i stedet skulle tages af private midler, da deres rådgiver ville ikke tage risikoen på projekteringen hvis det ikke blev til noget. Der var tale om salg af kapitalandelene i TB Nybyg I ApS inklusive grunden. Salget blev lavet som en virksomhedsoverdragelse. Den 24. januar 2019 blev den betingede aftale gjort endelig. De købte den omhandlede grund af British Tobacco Company i 2014. Han mener først, de fik skøderne i 2015, hvor de også købte resten af tobaksgrunden. Der har under hele forløbet været sparring med borgmesteren 0g <anonym>Person 3</anonym> fra økonomiudvalget i kommunen. De tog også pro- blemet med sagsbehandlingstiden op i Strasbourg via de forskellige politikere. Det var først, da de kontaktede <anonym>Erhvervsminister 1</anonym> der kom skub i sagsbehandlin-gen fra Planklagenævnet. Kommunen prøvede fra starten at få de klagepunk-terne ud af sagen; som ikke vedrørte Tobaksbyen Holdings sag herunder kla-gen vedrørende NCC-huset og Letbanen. På samme tidspunkt var Planklage-nævnet flyttet til Viborg og manglede medarbejdere, hvilket ikke gjorde det let-tere at få fremmet sagsbehandlingen. /7 Da de købte grundene, var der en lokalplan på området blandt andet med en forpligtelse om at bygge et parkeringshus. Parkeringshuset var dumt placeret på grund af den kommende letbane, og grunden var større end til bebyggelse af 19.000 boliger . Det var baggrunden for , at der blev lavet en ny lokalplan. Parternes synspunkter Tobaksbyen Holding ApS har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… 2.1 Det gøres overordnet gældende, at Nævnet har pådraget sig er - statningsansvar overfor T obaksbyen som følge af stærk mangel- fuld sagsbehandling, herunder navnlig i relation til sagsbehand- lingstiden, der i relation til bl.a. udtalelser fra Folketingets Om- budsmand, efter omstændighederne er er klart kritisabel. Det gøres i tilknytning hertil gældende, at Nævnets prioritering af sagsbehandlingen (efter Nævnets egen tilkendegivelse er ren og skær rækkefølgebehandling uden nogen egentlig indledende screening af prøvelsesmuligheder i forhold til Nævnets kompe- tence mv ., visitering af sagen som egnet til hurtig sagsbehand-ling mv.). 2.2 Det gøres videre gældende, at mangel på ressourcer – altså at sidestille med pengemangel, ikke er disculperende. Dette gør sig så meget desto mere gældende, når der som her er tale om en statslig myndighed. Dette illustrerer det uhensigtsmæssige i Nævnets klagesagsbe- handling. 2.3 Det gøres gældende, at den eksorbitant lange sagsbehandlings-tid, kombineret med normer for god forvaltningsmæssig skik, blandt andet fortolket i lyset af udtalelser fra Folketingets Om- budsformand, udgør en sådan normfravigelse, at der foreligger erstatningsansvar for det kausale og adækvate formuetab, som Tobaksbyen har lidt som følge af det ansvarspådragende forhold. 2.4 Det gøres gældende, at det påstævnte beløb udgør T obaksbyens kausale og adækvate formuetab, som Nævnets ansvarspådragen- de handlinger og undladelser har påført T obaksbyen. …” /8 Planklagenævnet har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Planklagenævnets sagsbehandlingstid ikke er ansvarspådragende, og at Planklagenævnet ikke er forpligtet til at dække et tab, som sagsøger har lidt, fordi sagsøger valgte ikke at gå videre med at realise-re projektet, mens klagesagen verserede. Det forhold, at Planklagenæv-net ikke opprioriterede sagen, er heller ikke ansvarspådragende. 3.1 Sagsøger var ikke pga. klagesagen forhindr et i at realiser e projektet Klagen over vedtagelsen af lokalplanen havde ikke opsættende virk-ning, jf. § 7, stk. 1, i lov om Planklagenævnet , og klagen blev heller ikke tillagt opsættende virkning, jf. Planklagenævnets afgørelse af 31. oktober 2017 (bilag F). Det bestrides derfor , at byggeprojektet var sat på standby på grund af klagen. Sagsøger kunne have søgt om de fornødne tilladelser til nedriv- ning og nybyggeri, ligesom sagsøger kunne have udnyttet sådanne til- ladelser og påbegyndt byggeriet. Det valgte sagsøger ikke at gøre. Det kan ikke føre til et ansvar for Planklagenævnet , at sagsøger valgte ikke at gå videre med projektet, selvom sagsøger ifølge reglerne var beretti-get til det, men i stedet afvente nævnets afgørelse i klagesagen, inden sagsøger foretog sig yderligere. I forhold til det i replikken, side 3 øverst, anførte om, at sagsøger ”i den virkelige verden” var afskåret fra at iværksætte byggeplanen, uanset at klagen ikke havde opsættende virkning, bemærkes, at sagsøger kunne have bedt sine rådgivere om at vurdere den konkrete standpunktsrisiko forbundet med klagesagen ved nævnet og på den baggrund have iværksat nedrivning og byggeri. 3.2 Nævnets sagsbehandlingstid er ikke ansvarspådragende Det bestrides, at Planklagenævnet er ansvarligt for at undlade at be- handle sagen på et tidligere tidspunkt. Planklagenævnet orienterede lø- bende om sagsbehandlingstiden, og Planklagenævnet traf afgørelse, så hurtigt som det efter omstændighederne lod sig gøre. Det er beklageligt, at sagsbehandlingstiden blev på 15 måneder . Som det fremgår af ombudsmandens udtalelse (bilag N, side 9), er der ikke fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. /9 Selvom sagsbehandlingstiden var utilfredsstillende, kan den ikke anses for ansvarspådragende. Det bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbe- handlingstid i 2018 på 281 dage omfattede både simple sager , herunder afvisningssager , som blev afgjort med en kort sagsbehand-lingstid (ofte på 1-2 måneder), normale sager som nærværende sag og komplekse sager . Sagsbehandlingstiden skyldtes ophobning af sager i Planklagenævnet og ressourcemangel, jf. også det anførte om oplysninger fra Planklage- nævnet i ombudsmandens udtalelse (bilag N). Planklagenævnets tilrettelæggelse af sagsbehandlingen af klagesagerne, sådan at sagerne som det helt klare udgangspunkt blev behandlet i den rækkefølge, som de blev modtaget, jf. brev af 13. december 2017 (bilag 1 1), er sagligt begrundet i ligebehandling og er dermed heller ikke ansvarspådragen-de. Der henvises til Niels Fenger , Forvaltningsret 2018, side 954, og til Østre Landsrets dom i U2001.956. Ombudsmandens udtalelse indehol-der da heller ikke kritik af Planklagenævnets prioritering af sager . Det bestrides, at sagen kunne betragtes som en forholdsvis simpel kla-ge, som under de givne omstændigheder med ophobning af sager i Planklagenævnet burde være behandlet langt hurtigere. Som det frem-går af Planklagenævnets afgørelse, afsnit 3.2-3.5, blev der behandlet fire retlige klagepunkter i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, og nævnet afviste at tage stilling til syv andre klagetemaer , jf. afsnit 3.1.2 - 3.1.8. Klagen var på 16 sider , den supplerende klage var på 5 si-der , og der henvistes til en række bilag. Som det fremgår af kommu-nens udtalelse til Planklagenævnet (bilag C), havde klager angivet 24 klagepunkter angående lokalplan 245. Sådanne sager karakteriseres som ”normale sager” , jf. ovenfor . 3.3 Det er ikke ansvarspådragende, at Planklagenævnet ikke opprioriter ede sagen Det kan ikke føre til ansvar for Planklagenævnet , at nævnet ikke oppri- oriterede sagen. Planklagenævnet opprioriterede generelt ikke klagesagerne, jf. nævnets brev af 13. december 2020 (bilag 1 1). Planklagenævnet havde i perioden en række tilsvarende sager liggende til behandling, som også vedrørte vedtagelse af lokalplaner , som var forudsætningen for ny bebyggelse, og som derved lignede nærværende sag. Der kunne og burde ikke ge-nerelt ske opprioritering af sager om vedtagelse af lokalplaner , da det ville indebære nedprioritering af andre sager , som også har betydning for de involverede. /10 Planklagenævnet har alene opprioriteret ganske få sager , hvor der var en særlig of fentlig og/eller erhvervsmæssig interesse i en hurtig afgørel-se. Blandt de sager , som blev opprioriteret, var sagen om Københavns Kommunes vedtagelse af lokalplan for Postgrunden i København2. Denne sag blev – som den eneste - opprioriteret i den periode, hvor sagsøgers sag var under behandling. Sagen om lokalplanen for Postgrunden blev modtaget i nævnet ad flere omgange i marts 2018 og i december 2018, og den blev afgjort den 2. april 2019. Lokalplanen mu- liggjorde et samlet etageareal på 209.800 m2, hvoraf hovedparten var til erhverv . Opprioriteringen skyldtes det store etageareal, og at en stor del af dette skulle skabe grundlag for nye arbejdspladser . Lokalpla-nen for Tobaksbyen nord i Gladsaxe kan ikke sammenlignes med lokal-planen for Postgrunden i København . Ombudsmanden har ikke kritise-ret nævnets prioritering af sager (bilag N). 3.4 Bemærkninger til sagsøgers erstatningsopgør else Det bestrides, at de almindelige erstatningsbetingelser om årsagssam- menhæng og påregnelighed i forhold til tabet er opfyldt. Sagsbehand- lingstiden i forhold til klagesagen var som anført ikke til hinder for , at sagsøger kunne indhente nedrivningstilladelse, byggetilladelse og i øvrigt realisere lokalplanen. Erstatningsopgørelsen bestrides, herunder at tabet kan opgøres på bag- grund af en beregning af rentetabet af salgssummen baseret på natio- nalbankens procesrente. Sagsøgers erstatningsopgørelse hviler på en beregning af navnlig rente- tabet af salgssummen og ejendomsskatterne i en periode, som løber helt fra tidspunktet for vedtagelsen af lokalplanen og frem til færdigmeldin- gen af nedrivningen. Det er åbenbart, at sagsøger ikke kan opnå erstat- ning for tab for hele denne periode med henvisning til for lang sagsbe- handlingstid ved nævnet. Tabsposterne betegnet rentetab på 14.717.517 kr . og udgifter til rådgive- re på 125.000 kr . bestrides som udokumenterede. Det kan desuden ikke indgå i erstatningsopgørelsen, at sagsøger har haft udgifter til rådgivere i forbindelse med klagesagen, da disse udgifter ikke relaterer sig til sagsbehandlingstiden. T absposterne betegnet ejendomsskatter 2017-2018 bestrides, allerede fordi sagsøger er forpligtet til at betale ejen- domsskatter uafhængigt af Planklagenævnets afgørelse i den konkrete sag. /11 En eventuel erstatning må efter nævnets opfattelse fastsættes skøns- mæssigt til et væsentligt mindre beløb end 16 mio. kr . …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og r esultat På baggrund af karakteren og omfanget af klagen over Gladsaxe Kommunes vedtagelse af lokalplan 245 og Planklagenævnets afgørelse af 10. august 2018 må det lægges til grund, at der ikke var tale om en simpel sag. Det må videre lægges til grund, at der på tidspunktet for sagens behandling i Planklagenævnet var en længere sagsbehandlingstid blandt andet som følge af en ophobning af sager fra det tidligere Natur - og Miljøklagenævn og ressource- mangel som følge af udflytningen fra København til Viborg, hvor alene ganske få af medarbejderne fra det tidligere Natur - og Miljøklagenævn fulgte med. Planklagenævnet behandlede på dette tidspunkt sagerne efter en prioritering om ligebehandling, således at sagerne blev behandlet i den rækkefølge, de blev modtaget, og nævnet opprioriterede – bortset fra en sag om Postgrunden i Kø- benhavn vedrørende et etageareal på 209.800 m2 – ikke sager i perioden. Planklagenævnet oplyste under sagens behandling Tobaksbyen Holding ApS om prioriteringen af sagerne, herunder at der generelt ikke skete opprioritering af sager , og orienterede ligeledes om den forventede sagsbehandlingstid. Der er ikke fastsat generelle regler for myndighedernes sagsbehandlingstid, og den omstændighed, at Folketingets Ombudsmand har udtalt kritik at nævnets sagsbehandlingstider er ikke tilstrækkeligt til, at Planklagenævnet herved har pådraget sig et erstatningsansvar over for Tobaksbyen Holding ApS . Der er ikke bevist, at Planklagenævnet har begået fejl under behandlingen af klagesagen eller har undladt at behandle sagen i overensstemmelse med næv-nets retningslinjer om prioritering af sagerne. Retten finder på den baggrund ik-ke, at Planklagenævnets sagsbehandlingstid på godt 15 måneder eller nævnets øvrige tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, herunder nævnets prioritering af sagerne, i sig selv kan begrunde et erstatningsansvar over for Tobaksbyen Hol-ding ApS . Planklagenævnets påstand om frifindelse tages derfor til følge. I sagsomkostninger skal Tobaksbyen Holding ApS betale 350.000 kr . til Plankla- genævnet . Beløbet, der er inklusive mons, udgør rimelige udgifter til advokatbi- stand. Sagsomkostningerne er fastsat efter en samlet vurdering af sagens værdi, om-fang og karakter . Retten har ved fastlæggelsen blandt andet lagt vægt på, at der /12 har været forholdsvis begrænset skriftveksling i sagen, og at hovedforhandlin-gen har varet tre timer . T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte, Planklagenævnet , frifindes. Tobaksbyen Holding ApS skal til Planklagenævnet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 350.000 kr . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	24,846	25,133
1223	Sag om hvorvidt varetægtsfængsling kan ske i surrogat		Straffesag	Retten i Roskilde	SS-6850/2010-ROS	Øvrige straffesager	1. instans	4669/22	Efterforskning og straffeproces; Internationalt samarbejde; Udlændinge;	Varetægtsfængsling;		Nej			2008-6250-0013		RETTEN ROSKILDE Den 29. november 2012 kI, 13.00 blev retten sat på Tinghuset; Jernbanegade 21, Roskilde af Retsmødet var offentligt. Rcttens nr. 9-6850/2010 Politiets nr. SAIS-2008-6250-0013 Anklagemyndigheden mod cpr-nummer 240362 Fristforlængelse For anklagemyndigheden mødtc der frem- lagde anmodning om fristforlængelsc af*28. november 2U12. Forsvareren, advokat var mødt. Som tolk mødte KI. 13.24 blcv Tiltalte han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte havde lejlighed til at tale med sin forsvarer; Anklageren redegjorde for sagen 0g henviste til processkrift af 28. november 2012. Anklageren anmodede om, at fængslingsfristen forlænges til den på det hid- tidige grundlag i udleveringslovens $ 13,jf. retsplejelovens $ 762, stk; 1, n. 1og nr. 3,jf; $ 767, stk. I,jf $ 768a,stk. 1, nr. 2 Der er afsagt kendelse den 19. november 2012, hvor Retten i Roskilde kendte Justitsministeriets beslut- ning om udlevering for lovlig. Kendelsen er kæret til Østre Landsret; og der er berammet retsmøder over 7 dage mcd start den 4. fcbruar 2013. har siddet varetægtsfængslet i snart to år, Man har overvejet; om der er mu- lighed for anvendelse af sutrogat; Man har overvejet fodlænke; men mener ikke, at dct er en mulighed i denne sag. Anklageren henviste til bilag til be- gæringen: Varelægtsfænglingens øjemed kan ikke i denne sag opfyldes ved surrogatfængsling. har tidligere levet på falsk indentitet og flugtrisi - kocn vil være stor, Der er ikke fare for at den Europæiske Menneskerettig- hedskonventionen overtrædes på nuværende tidspunkt. Man skal forholde sig til den først kommede behandling af sagen. Herefter' er ordinære retsmid - ler udtømt. Forsvarcren påstod sigtede løsladt; navnlig såfremt fortsat varetægtsfængs- Jing ikke sker i surrogat. Fodlænke er ikke den eneste mulighed . Der kan på - lægges hyppige meldcpligt, inddragelse af rejselegitimation og uventede hjemmebesøg . SAIS har siden oplevelsen med den irakiske hærchef, som stak af efter at være sat i husarrest, ikke benyttet sig af fængsling i surrogat, Retten har gentagne gange bedt om surrogatforeslag; 0g SAIS's manglende forslag til surrogat er slående. Retten har tidligere nævnt; at der her er tale om en person, der íkke er kendt skyldig, men som sidder varetægtsfængslet, snart pã tredje år. Det er ikke proportionalitetshensyn; der er afgørende. Det er den Europæiske Mcnneskerettighedskonvention Indvendingerne mod fodlænke bærer politisk præg. Det er domstolene; der endeligt tager stilling til det. Der er fastnet telefonabonnement på adresse. En chip kan sættes på fodlænken; så kan følges, Der er mangc muligheder for sur- rogatfængsling SAIS har en afvisende og negativ indstilling til surrogat - fængsling, 0g er kun kommet med argumenter for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Forsvareren er blevet kontaktet af Østre Landsrct; der ønsker et møde vedrørende forberedelsen af kæremålet vedrørende udleveringssagen. Der er muligt ikke afsat tid nok i Østre Landsret, Ivis Østre Landsret er sid- ste instans i Danmark; kan spørgsmålet om udlevering indbringes for Men- neskerettighedsdomstolen; Her har dct tidligere været en sag om udlevering af en person fra Sverige til Rwanda: Det kan forventes; at domstolen viłle kunne træffe en "rule 39" , hvilket betyder; at ikke kan udsendes før end domstolens afgørelse foreligger. En sådan afgørelse kan ikke forventes i słutningen af 2013 . Nu må_der tages stilling til spørgsmålet og man kan ikke vente på tlere milepæle har ingen steder at flygte hen; Han er efter- lyst ovec_hele verden. Han har familie, to voksne sønner 0g to mindre årige børn. samtykker 1 surrogat, Det være sig fodlænke, meldepligt; ind- dragelse af legitimationspapir 0g opholdssted. bekræftede dette. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Der blev afsagt KENDELSE : blev den 9. deccmber 2010 varetægtsfængslet, idet retten fandt, at der var 'en begrundet mistanke om; at anholdte har deltaget ; og medvirket til flere drab under folkedrabet mod tutsier i Rwanda i 1994. Mis- tanken for overtrædelse af straffelovens $ 237 findes hercfter begrundet: 97 Tiltalte blev varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens $ 762, stk, 1 nr. 1 0g nr; 3, og fristen blev flere gange forlænget. 1 kendelse af 16. maj 2011 hedder det: 1 'Retten må medgtve forsvaret, at adskillige af vidneforklaringerne er indbyrdes divergerende, Retten finder. al der for nogle af vidneforklaringernes vedkommen - de kan være grund lil at undersøge troværdigheden nærmere. Imidlertid finder ret- talte i dag kunne have haft en afgørelse i 1. instans. Retten finder dog, at den rejste tiltale er af meget alvorlig karakter; hvorfor retten ikke vil løslade tiltalte. Imidlertid finder retten at varetægtsfængslin- gens øjemed, der nu angår udleveringslovens $ 17, stk. 3, jf: retsplejelovens $ 762, stk. 1 nr. ] , jf. $ 768a, stk. 1, nr. 2, kan tilgodeses ved, at tiltalte i medfør af retsplejeloven $ 765, stk. 2, nr. 2, 5 og 6 pålægges foranstaltnin- ger som nærmere nedenfor bestemt. Retten bemærker herved, at retten kunne have fastsat mere indgribende for- anstaltningen med henblik på at sikre tiltaltes tilstedeværelse; men retten fin- der ikke; at det har været muligt, da SAIS ikke har peget på sådanne. Th i b € s t e m m e s : skal forblive varetægtsfængslet, Varetægtsfængs - lingen sker i surrogat; således at tiltalte skal tage ophold på sin bopæl atle- vere samtlige legitamationspapirer, herunder pas, men bortset fra sygesik - ringsbevis; samt efter SAIS $ nærmere bestemmelse melde sig dagligt til SAIS eller Midt- 0g Vestsjællands Politi. Fristen fastsættes i medfør af 'retsplejelovens $ 767,stk. 1 til torsdag den 20. dccember 2012. Anklageren oplyste; at rettens kendelse kæres og anmoder om; at kæremålet tillægges opsættende virkning. Forsvareren protesterede mod, at kæremålet tillægges opsættende virkning: Dommeren tillagde kæremålet opsættende virkning . Dommeren forespurgt forsvareren, hvad forsvarcrens påstand er under kære - målet. Forsvareren oplyste; at påstanden er stadfæstelse, subsidiært, at surrogatord- ningen suppleres med andre tiltag for eksempel fodlænke. Forsvareren begærede mundtlig forhandling af kæremålet. Sigtede ført ud kl. 14.15. Sagen udsat. Retten hævet kl. 14.15.	RETTEN ROSKILDE Den 29. november 2012 kI, 13.00 blev retten sat på Tinghuset; Jernbanegade 21, Roskilde af <anonym>uommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rcttens nr. 9-6850/2010 Politiets nr. SAIS-2008-6250-0013 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> cpr-nummer 240362 Fristforlængelse For anklagemyndigheden mødtc <anonym>Anklaaer</anonym> der frem- lagde anmodning om fristforlængelsc af*28. november 2U12. Forsvareren, advokat <anonym>rorsvarer</anonym> var mødt. Som tolk mødte <anonym>OIK</anonym> KI. 13.24 blcv Tiltalte han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte havde lejlighed til at tale med sin forsvarer; Anklageren redegjorde for sagen 0g henviste til processkrift af 28. november 2012. Anklageren anmodede om, at fængslingsfristen forlænges til den på det hid- tidige grundlag i udleveringslovens $ 13,jf. retsplejelovens $ 762, stk; 1, n. 1og nr. 3,jf; $ 767, stk. I,jf $ 768a,stk. 1, nr. 2 Der er afsagt kendelse den 19. november 2012, hvor Retten i Roskilde kendte Justitsministeriets beslut- ning om udlevering for lovlig. Kendelsen er kæret til Østre Landsret; og der er berammet retsmøder over 7 dage mcd start den 4. fcbruar 2013. <anonym>Tiltalte</anonym> har siddet varetægtsfængslet i snart to år, Man har overvejet; om der er mu- lighed for anvendelse af sutrogat; Man har overvejet fodlænke; men mener ikke, at dct er en mulighed i denne sag. Anklageren henviste til bilag til be- gæringen: Varelægtsfænglingens øjemed kan ikke i denne sag opfyldes ved surrogatfængsling. <anonym>Tiltalte</anonym> har tidligere levet på falsk indentitet og flugtrisi - kocn vil være stor, Der er ikke fare for at den Europæiske Menneskerettig- hedskonventionen overtrædes på nuværende tidspunkt. Man skal forholde sig til den først kommede behandling af sagen. Herefter' er ordinære retsmid - ler udtømt. Forsvarcren påstod sigtede løsladt; navnlig såfremt fortsat varetægtsfængs- Jing ikke sker i surrogat. Fodlænke er ikke den eneste mulighed . Der kan på - lægges hyppige meldcpligt, inddragelse af rejselegitimation og uventede hjemmebesøg . SAIS har siden oplevelsen med den irakiske hærchef, som stak af efter at være sat i husarrest, ikke benyttet sig af fængsling i surrogat, Retten har gentagne gange bedt om surrogatforeslag; 0g SAIS's manglende forslag til surrogat er slående. Retten har tidligere nævnt; at der her er tale om en person, der íkke er kendt skyldig, men som sidder varetægtsfængslet, snart pã tredje år. Det er ikke proportionalitetshensyn; der er afgørende. Det er den Europæiske Mcnneskerettighedskonvention Indvendingerne mod fodlænke bærer politisk præg. Det er domstolene; der endeligt tager stilling til det. Der er fastnet telefonabonnement på <anonym>Tiltaltes</anonym> adresse. En chip kan sættes på fodlænken; så <anonym>Tiltalte</anonym> kan følges, Der er mangc muligheder for sur- rogatfængsling SAIS har en afvisende og negativ indstilling til surrogat - fængsling, 0g er kun kommet med argumenter for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Forsvareren er blevet kontaktet af Østre Landsrct; der ønsker et møde vedrørende forberedelsen af kæremålet vedrørende udleveringssagen. Der er muligt ikke afsat tid nok i Østre Landsret, Ivis Østre Landsret er sid- ste instans i Danmark; kan spørgsmålet om udlevering indbringes for Men- neskerettighedsdomstolen; Her har dct tidligere været en sag om udlevering af en person fra Sverige til Rwanda: Det kan forventes; at domstolen viłle kunne træffe en "rule 39" , hvilket betyder; at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke kan udsendes før end domstolens afgørelse foreligger. En sådan afgørelse kan ikke forventes i słutningen af 2013 . Nu må_der tages stilling til spørgsmålet og man kan ikke vente på tlere milepæle <anonym>Tiltalte</anonym> har ingen steder at flygte hen; Han er efter- lyst ovec_hele verden. Han har familie, to voksne sønner 0g to mindre årige børn. <anonym>Iltalte</anonym> samtykker 1 surrogat, Det være sig fodlænke, meldepligt; ind- dragelse af legitimationspapir 0g opholdssted. <anonym>Tiltalte</anonym> bekræftede dette. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Der blev afsagt KENDELSE : <anonym>Tiltalte</anonym> blev den 9. deccmber 2010 varetægtsfængslet, idet retten fandt, at der var 'en begrundet mistanke om; at anholdte har deltaget ; og medvirket til flere drab under folkedrabet mod tutsier i Rwanda i 1994. Mis- tanken for overtrædelse af straffelovens $ 237 findes hercfter begrundet: 97 Tiltalte blev varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens $ 762, stk, 1 nr. 1 0g nr; 3, og fristen blev flere gange forlænget. 1 kendelse af 16. maj 2011 hedder det: 1 'Retten må medgtve forsvaret, at adskillige af vidneforklaringerne er indbyrdes divergerende, Retten finder. al der for nogle af vidneforklaringernes vedkommen - de kan være grund lil at undersøge troværdigheden nærmere. Imidlertid finder ret- talte i dag kunne have haft en afgørelse i 1. instans. Retten finder dog, at den rejste tiltale er af meget alvorlig karakter; hvorfor retten ikke vil løslade tiltalte. Imidlertid finder retten at varetægtsfængslin- gens øjemed, der nu angår udleveringslovens $ 17, stk. 3, jf: retsplejelovens $ 762, stk. 1 nr. ] , jf. $ 768a, stk. 1, nr. 2, kan tilgodeses ved, at tiltalte i medfør af retsplejeloven $ 765, stk. 2, nr. 2, 5 og 6 pålægges foranstaltnin- ger som nærmere nedenfor bestemt. Retten bemærker herved, at retten kunne have fastsat mere indgribende for- anstaltningen med henblik på at sikre tiltaltes tilstedeværelse; men retten fin- der ikke; at det har været muligt, da SAIS ikke har peget på sådanne. Th i b € s t e m m e s : <anonym>Tiltalte</anonym> skal forblive varetægtsfængslet, Varetægtsfængs - lingen sker i surrogat; således at tiltalte skal tage ophold på sin bopæl atle- vere samtlige legitamationspapirer, herunder pas, men bortset fra sygesik - ringsbevis; samt efter SAIS $ nærmere bestemmelse melde sig dagligt til SAIS eller Midt- 0g Vestsjællands Politi. Fristen fastsættes i medfør af 'retsplejelovens $ 767,stk. 1 til torsdag den 20. dccember 2012. Anklageren oplyste; at rettens kendelse kæres og anmoder om; at kæremålet tillægges opsættende virkning. Forsvareren protesterede mod, at kæremålet tillægges opsættende virkning: Dommeren tillagde kæremålet opsættende virkning . Dommeren forespurgt forsvareren, hvad forsvarcrens påstand er under kære - målet. Forsvareren oplyste; at påstanden er stadfæstelse, subsidiært, at surrogatord- ningen suppleres med andre tiltag for eksempel fodlænke. Forsvareren begærede mundtlig forhandling af kæremålet. Sigtede ført ud kl. 14.15. Sagen udsat. Retten hævet kl. 14.15. <anonym>Dommer</anonym>	6,276	6,668
1224	Sag om godsværneting, jf. retsplejelovens § 246, stk. 3	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-710/2012-SON	Almindelig civil sag	1. instans	4621/22	Erhverv; International ret; Konkurs og anden insolvens; Køb; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Ja		2.479.188,00 kr.	RETTEN I SØNDERBORG DOM Afsagt den 10. januar 2013 i sag nr. BS C10-710/2012: Sagsøger A/S under konkurs ved Kurator Adresse 2 6700 Esbjerg mod Sagsøgte Sp. Z.o.o. Adresse 1 By 1 Polen Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører godsværneting, jf. retsplejelovens § 246, stk. 3. Sagsøger A/S under konkurs, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte Sp. Z.o.o., tilpligtes til sagsøger at betale 333.250,00 euro med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til be-taling sker samt at anerkende, at ejendomsretten til 4 stk. lastbiler, nemlig 1 stk. DAF FTS XF105 med Stel nr. 1, 1 stk. DAF FTS XF105 med Stel nr. 2, 1 stk. DAF FTG XF105 med Stel nr. 3 og 1 stk. DAF FTS XF105 med Stel nr. 4, tilhører Sagsøger A/S under konkurs, og at de nævnte lastbiler skal tilbageleveres til sagsøger. Sagsøgte Sp. Z.o.o. har nedlagt påstand om, at sagen afvises, da danske domstole ikke har stedlig kompetence til at pådømme sagen. Spørgsmålet om afvisning er jf. retsplejelovens § 351, stk. 4, jf. § 253, stk. 1, påkendt særskilt og uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366, stk. 1. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2. Stævning er modtaget den 15. maj 2012. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Sagsøgte Sp. Z.o.o. i en årrække har leveret lastbiler til Sagsøger A/S, som den 6. juni 2011 blev erklæret STD061446-S01-ST01-K895-T3-L01-M00-\D13 Side 2/5 konkurs. Sagsøger A/S under konkurs' krav mod Sagsøgte Sp. Z.o.o. vedrører dispositioner, der ifølge kurator skulle være ømstødelige. På tidspunktet hvor konkursdekretet blev afsagt, gjorde Sagsøgte Sp. Z.o.o. overfor boet krav på at få udleveret nogle lastbiler, herunder en lastbil, der stod hos Virksomhed A/S 1, som ifølge det oplyste, ikke er omfattet af konkursen. Det fremgår af en e-mail af 15. juni 2011, at Sagsøgte Sp. Z.o.o. anmodede kurator tage stilling til, om Sagsøger A/S ville købe denne lastbil, og såfremt dette ikke var tilfældet, ville lastbilen blive afhentet. Kurator svarede den 16. juni 2011, at han ikke kunne udlevere lastbilen, til hvilket der fra Sagsøgte Sp. Z.o.o. blandt andet blev svaret: "... Ok I understand but will start procedure to take the truck owed by Sagsøgte Sp. Z.o.o. at the paintshop i By 2. ..." Den 20. juni 2011 spurgte kurator i en e-mail om, hvilken pris der var blevet aftalt for lastbilen, hvortil Sagsøgte Sp. Z.o.o. den 21. juni 2011 svarede 90.950 eu-ro. Den 29. juni 2011 skrev Sagsøgte Sp. Z.o.o. følgende til kurator: " ... According to your request I assume you confirmed that the truck is our be- longing. We cannot wait any longer that you release the truck what is even not necessary because it is not in the bankruptcy and we are getting very af- fraid that i will not come back to us. So please confirm if you buy it or otherwise tell us where we can pick it up. ..." Den 30. juni 2011 svarede kurator blandt andet: "... I do not agree, that the truck to you - at least I am not sure of that - we will have to investigate further. I can suggest that we sell the car, and then we deposit the purchase amount STD061446-S01-ST01-K895-T3-L01-M00-\D13 Side 3/5 until cleared out to whom the truck belong. ..." I en e-mail af 12. december 2011 fra kurator til Danske Bank A/S, fremgår blandt andet følgende: "... Jeg vender hermed tilbage ad problemstillingen med en lastbil, som jeg på vegne konkursboet har solgt til 3. mand og som sælgeren af lastbilen - Sagsøgte Sp. Z.o.o. - gør gældende, at de h ar et ejendomsforbe-hold i /alternativt, at lastbilen aldrig nogensinde er blevet solgt til Sagsøger A/S. Når jeg henvender mig til dig om problemstillingen skyldes det, at Danske Bank A/S via sit virksomhedspant har pant i lastbilen, såfremt lastbilen må antages at tilhøre Sagsøger A/S - da den ikke forud for konku rsboets salg af lastbilen havde været indregistreret.Virksomhedspantet må dog respektere et gyldigt ejendomsforbehold, ligesom virksomhedspantet naturligvis ikke omfatter lastbilen. ... Ovenstående sammenholdt med den usikkerhed der trods alt også vil være i forhold til, om Sagsøgte Sp. Z.o.o. har bevaret ejendomsretten til lastbilen selvom retten måtte lægge til grund, at lastbilen skal betragtes som købt af Sagsøger A/S og ikke Virksomhed A/S 2 gør, at min indstilling er, at der ikke fø-res retssag om ejendomsretten til lastbilen, da det er overvejende sandsyn- ligt, at en retssag vil blive tabt og dermed også, at konkursboet bør betale værdien af lasbilen eller varende til EUR 84.000 til Sagsøgte Sp. Z.o.o.. For god ordens skyld medtages, at Sagsøgte Sp. Z.o.o. har anført, at en evt. retssag skal fø-res i Polen og skal afgøres efter polsk ret. Det er ikke tilfældet, idet retssa-gen vil skulle versere ved de danske domstole og efter dansk ret uagtet, at der i aftalen mellem Sagsøgte Sp. Z.o.o. og Sagsøger A/S var aftalt polsk ret og værneting i Polen, idet det er fastslået ved flere domme, at sådanne aftaler ikke vil være gæl-dende for konkursboet i nærværende sammenhæng. Kurator har oplyst, at Danske Bank A/S efter nogle dage meddelte, at den accepterede, at ejerskabet til lastbilen var Sagsøgte Sp. Z.o.o.s, og at en beløb sva-rende til værdien af lastbilen - ekskl. den værdiforøgelse i form af specialop-bygning og speciallakering, som havde fundet sted -skulle betales til sag-søgte. Parternes synspunkter STD061446-S01-ST01-K895-T3-L01-M00-\D13 Side 4/5 Sagsøger A/S under konkurs har gjort gældende, at Sagsøger A/S under konkurs ikke har handlet i strid med god forretningsskik eller på an-den usaglig vis handlet på en måde, som har den konsekvens, at Sagsøgte Sp. Z.o.o. ikke må antages at have godsværneting ved Retten i Sønderborg, jf. retsple-jelovens § 246, stk. 3. Ved vurderingen af, om sagsøgte må antages at have godsværneting ved Retten i Sønderborg, må det tages i betragtning, at sagsø-ger er et konkursbo, hvor det må antages at være loyalt og sagligt at tage hensyn til, at det ikke bør være overladt til konkursboet at anlægge retssag i Polen om omstødelse af dispositioner truffet af sagsøgte i tiden kort før det i Danmark afsagte konkursdekret, og hvor det er den danske konkurslov, som skal regulere forholdet, og hvor det kan konstateres, at såfremt sagsøgte ikke havde foretaget de omstødelige dispositioner, så ville sagsøgte med sikker-hed have haft godsværneting ved Retten i Sønderborg. Sagsøgte har gjort gældende, at den undtagelsesregel om godsværneting i retsplejelovens § 246, som Sagsøger A/S under konkurs har påberåbt sig, er skabt af Sagsøger A/S under konkurs som følge af egne handling-er, hvorved en udenlandsk virksomhed uretmæssigt er inddraget under dansk jurisdiktion. Der er gennem mangeårig retspraksis og i den juridiske littera-tur slået fast, at en dansk part i en retssag mod en udenlandsk part ikke kan skabe værneting i Danmark ved gennem egen handlinger at skabe godsvær-neting i Danmark ved at undlade at betale en gældspost til den udenlandske procespart. Ikke alene har Sagsøger A/S under konkurs undladt at betale forfalden gæld, men Sagsøger A/S under konkurs har gennem usædvan-lige dispositioner fået skabt en situation, hvorunder der er blevet tilført Sagsøger A/S under konkurs gods, som siden er solgt, hvorved der er opstået en gæld fra Sagsøger A/S under konkurs til Sagsøgte Sp. Z.o.o.. Det gods, som Sagsøger A/S under konkurs henviser til, er opstået som en direkte følge af Sagsøger A/S under konkurs' ensidige og illoyale dispo-sition. Godsværnetinget indebærer et "eksorbitant forum", og derfor bør domstolene påse, at forsøg på at skabe et forum gennem illoyal adfærd ikke giver værneting. Kurator burde vide, at den undersøgte lastbil ikke tilhørte konkursboet. Der påhvilede kurator en skærpet undersøgelsespligt når hen-ses til, at Sagsøgte Sp. Z.o.o. forinden salget fandt sted, havde hævdet og fastholdt, at være den retmæssige ejer af lastbilen. Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af kurators e-mail af 12. december 2012 til Danske Bank A/S, at kurator på dette tidspunkt var af den opfattelse, at der ikke burde føres retssag om ejendomsretten til lastbilen, da han fandt det overvejende sands-ynligt, at en retssag vil blive tabt, og at konkursboet burde betale værdien af lastbilen til Sagsøgte Sp. Z.o.o.. Kurator har oplyst, at Dansk Bank A/S, nogle dage senere meddelte, at banken fulgte kurators indstilling om, at ejerskabet til lastbilen var Sagsøgte Sp. Z.o.o.s, og at et beløb svarende til lastbilens værdi, skulle betales til Sagsøgte Sp. Z.o.o.. STD061446-S01-ST01-K895-T3-L01-M00-\D13 Side 5/5 Efter det tidspunkt hvor kurator blev klar over, at boet ikke ville gøre krav på at være ejer af lastbilen, eller da den var blevet solgt - salgsbeløbet -, har kurator ikke været berettiget til at tilbageholde lastbilen eller salgsbeløbet. Sagsøger A/S under konkurs' gæld til Sagsøgte Sp. Z.o.o. burde derfor have været afviklet 15. maj 2012, hvor boet indgav stævning til Retten i Sønder- borg, og det skyldes således boets uretmæssige handlemåde, at Sagsøgte Sp. Z.o.o. på dette tidspunkt stadig havde det påberåbte gods i Danmark, hvorfor Sagsøgte Sp. Z.o.o.s påstand om, at sagen afvises, da der ikke er stedlig kompe-tence i Danmark, tages til følge. Efter sagens udfald, skal Sagsøger A/S under konkurs betale sagsom- kostninger til Sagsøgte Sp. Z.o.o. med 15.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advo-katbistand. Thi kendes for ret: Denne sag afvises. Boet efter Sagsøger A/S skal betale sagsomkostninger til Sagsøgte Sp. Z.o.o. med 15.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Dommer STD061446-S01-ST01-K895-T3-L01-M00-\D13	RETTEN I SØNDERBORG DOM Afsagt den 10.januar 2013 i sag nr. BS C10-710/2012: <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs ved <anonym>Kurator</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 6700 Esbjerg mod <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Polen Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører godsværneting, jf. retsplejelovens $ 246, stk: 3 <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs, har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte Sp. Z.0.0</anonym> tilpligtes til sagsøger at betale 333.250,00 euro med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til be-taling sker samt at anerkende, at ejendomsretten til 4 stk. lastbiler; nemlig 1 stk DAF FTS XFIOS med <anonym>Stel nr.</anonym> <anonym>1</anonym> 1 stk. DAF FTS XFIO5 med <anonym>Stel nr. 2</anonym> 1 stk. DAF FTG XFIO5 med <anonym>Stel</anonym> <anonym>nr 3</anonym> og 1 stk. DAF FTS XF10S med <anonym>Stel nr. 4</anonym> tilhører <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs; og at de nævnte lastbiler skal tilbageleveres til sagsøger <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> har nedlagt påstand om, at sagen afvises, da danske domstole ikke har stedlig kompetence til at pådømme sagen. Spørgsmålet om afvisning er jf. retsplejelovens $ 351, stk. 4,jf. $ 253, stk 1, påkendt særskilt og uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366, stk. 1 Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 Stævning er modtaget den 15.maj 2012. Det fremgår af oplysningerne i sagen; at <anonym>Sagsøgte Sp. Z.0.0</anonym> ien årrække har leveret lastbiler til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> som den 6.juni 2011 blev erklæret konkurs. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs' krav mod <anonym>Sagsøgte Sp. Z.0.0</anonym> vedrører dispositioner; der ifølge kurator skulle være ømstødelige. På tidspunktet hvor konkursdekretet blev afsagt, gjorde <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0</anonym> overfor boet krav på at få udleveret nogle lastbiler, herunder en lastbil, der stod hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> som ifølge det oplyste; ikke er omfattet af konkursen. Det fremgår af en e-mail af 15.juni 2011, at <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0</anonym> anmodede kurator tage stilling til, om <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ville købe denne lastbil, og såfremt dette ikke var tilfældet, ville lastbilen blive afhentet. Kurator svarede den 16.juni 2011, at han ikke kunne udlevere lastbilen; til hvilket der fra <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0</anonym> blandt andet blev svaret: Ok I understand but will start procedure to take the truck owed by <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Sp Z.0.0</anonym> at the paintshop i <anonym>By 2</anonym> Den 20. juni 2011 spurgte kurator i en e-mail om, hvilken pris der var blevet aftalt for lastbilen; hvortil <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0</anonym> den 21.juni 2011 svarede 90.950 eu-ro. Den 29.juni 2011 skrev <anonym>Sagsøgte Sp. Z.0.0</anonym> følgende til kurator: According to your request I assume you confirmed that the truck is our be - longing. We cannot wait any longer that you release the truck what is even not necessary because it is not in the bankruptcy and we are getting very af- fraid that i will not come back to us. So please confirm if you buy it or otherwise tell us where we can pick it up. Den 30.juni 2011 svarede kurator blandt andet: Ido not agree, that the truck to you at least I am not sure of that we will have to investigate further I can suggest that we sell the car; and then we deposit the purchase amount until cleared out t0 whom the truck belong. Ien e-mail af 12. december 2011 fra kurator til Danske Bank A/S, fremgår blandt andet følgende: Jeg vender hermed tilbage ad problemstillingen med en lastbil, som jeg på vegne konkursboet har solgt til 3.mand og som sælgeren af lastbilen <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> gør gældende, at de h ar et ejendomsforbe-hold i lalternativt; at lastbilen aldrig nogensinde er blevet solgt til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> Når jeg henvender mig til dig om problemstillingen skyldes det, at Danske Bank A/S via sit virksomhedspant har pant i lastbilen; såfremt lastbilen må antages at tilhøre <anonym>Sagsøger A/S</anonym> da den ikke forud for konku rsboets salg af lastbilen havde været indregistreret: Virksomhedspantet må dog respektere et gyldigt ejendomsforbehold, ligesom virksomhedspantet naturligvis ikke omfatter lastbilen. Ovenstående sammenholdt med den usikkerhed der trods alt også vil være i forhold til, om <anonym>Sagsøgte Sp. Z.0.0</anonym> har bevaret ejendomsretten til lastbilen selvom retten måtte lægge til grund, at lastbilen skal betragtes som købt af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g ikke <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> gør, at min indstilling er, at der ikke fø-res retssag om ejendomsretten til lastbilen; da det er overvejende sandsyn- ligt; at en retssag vil blive tabt og dermed også, at konkursboet bør betale værdien af lasbilen eller varende til EUR 84.000 til <anonym>Sagsøgte Sp. Z.0.0</anonym> For god ordens skyld medtages; at <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> har anført;, at en evt. retssag skal fø-res i Polen og skal afgøres efter polsk ret. Det er ikke tilfældet; idet retssa-gen vil skulle versere ved de danske domstole og efter dansk ret uagtet; at der i aftalen mellem <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> og <anonym>Sagsøger A/S</anonym> var aftalt polsk ret 0g væmneting i Polen; idet det er fastslået ved flere domme; at sådanne aftaler ikke vil være gæl-dende for konkursboet i nærværende sammenhæng. Kurator har oplyst; at Danske Bank A/S efter nogle dage meddelte; at den accepterede, at ejerskabet til lastbilen var <anonym>Sagsøgte Sp. Z.o.0.s</anonym> og at en beløb sva-rende til værdien af lastbilen ekskl. den værdiforøgelse i form af specialop-bygning og speciallakering, som havde fundet sted -skulle betales til sag-søgte. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs har gjort gældende, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs ikke har handlet i strid med god forretningsskik eller på an-den usaglig vis handlet på en måde, som har den konsekvens; at <anonym>Sagsøgte Sp.</anonym> <anonym>Z.0.0</anonym> ikke må antages at have godsværneting ved Retten i Sønderborg, jf. retsple-jelovens 8 246, stk. 3. Ved vurderingen af, om sagsøgte må antages at have godsværneting ved Retten i Sønderborg; må det tages i betragtning; at sagsø-ger er et konkursbo; hvor det må antages at være loyalt og sagligt at tage hensyn til, at det ikke bør være overladt til konkursboet at anlægge retssag i Polen om omstødelse af dispositioner truffet af sagsøgte i tiden kort før det i Danmark afsagte konkursdekret; og hvor det er den danske konkurslov; som skal regulere forholdet; og hvor det kan konstateres; at såfremt sagsøgte ikke havde foretaget de omstødelige dispositioner; så ville sagsøgte med sikker-hed have haft godsværneting ved Retten i Sønderborg. Sagsøgte har gjort gældende; at den undtagelsesregel om godsværneting i retsplejelovens 8 246, som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs har 'påberåbt sig, er skabt af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs som følge af egne handling-er, hvorved en udenlandsk virksomhed uretmæssigt er inddraget under dansk jurisdiktion. Der er gennem mangeårig retspraksis 0g i den juridiske littera-tur slået fast, at en dansk part i en retssag mod en udenlandsk part ikke kan skabe værneting i Danmark ved gennem egen handlinger at skabe godsvær-neting i Danmark ved at undlade at betale en gældspost til den udenlandske procespart. Ikke alene har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs undladt at betale forfalden gæld, men <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs har gennem usædvan-lige dispositioner fået skabt en situation; hvorunder der er blevet tilført <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs gods, som siden er solgt; hvorved der er 'opstået en gæld fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs til <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> Det gods, som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs henviser til, er opstået som en direkte følge af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs' ensidige 0g illoyale dispo-sition Godsværnetinget indebærer et "eksorbitant forum og derfor bør domstolene påse, at forsøg på at skabe et forum gennem illoyal adfærd ikke giver værneting. Kurator burde vide; at den undersøgte lastbil ikke tilhørte konkursboet. Der påhvilede kurator en skærpet undersøgelsespligt når hen-ses til, at <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> forinden salget fandt sted, havde hævdet og fastholdt, at være den retmæssige ejer af lastbilen. Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af kurators e-mail af 12. december 2012 til Danske Bank A/S, at kurator på dette tidspunkt var af den opfattelse; at der ikke burde føres retssag om ejendomsretten til lastbilen; da han fandt det overvejende sands-ynligt; at en retssag vil blive tabt, 0g at konkursboet burde betale værdien af lastbilen til <anonym>Sagsøgte Sp. Z.0.0</anonym> Kurator har oplyst; at Dansk Bank A/S, nogle dage senere meddelte; at banken fulgte kurators indstilling om, at ejerskabet til lastbilen var <anonym>Sagsøgte Sp Z.o.0.S</anonym> 0g at et beløb svarende til lastbilens værdi, skulle betales til <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> Efter det tidspunkt hvor kurator blev klar over; at boet ikke ville gøre krav på at være ejer af lastbilen; eller da den var blevet solgt - salgsbeløbet har kurator ikke været berettiget til at tilbageholde lastbilen eller salgsbeløbet. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs' gæld til <anonym>Sagsøgte Sp. Z.0.0</anonym> burde derfor have været afviklet 15.maj 2012, hvor boet indgav stævning til Retten i Sønder- borg, og det skyldes således boets uretmæssige handlemåde; at <anonym>Sagsøgte Sp</anonym> <anonym>Z.0.0</anonym> på dette tidspunkt stadig havde det påberåbte gods i Danmark; hvorfor <anonym>Sagsøgte Sp Z.o.0.S</anonym> påstand om, at sagen afvises, da der ikke er stedlig kompe-tence i Danmark, tages til følge. Efter sagens udfald, skal <anonym>Sagsøger A/S</anonym> under konkurs betale sagsom- kostninger til <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> med 15.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advo-katbistand. Thi kendes for ret: Denne sag afvises. Boet efter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> skal betale sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte Sp Z.0.0-</anonym> med 15.000 kr: De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. <anonym>Dommer</anonym>	9,738	10,535
1225	Sag om udlevering til straffuldbyrdelse	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-10277/2011-GLO	Øvrige straffesager	1. instans	4660/22	Efterforskning og straffeproces; Internationalt samarbejde;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			0700-83551-00028-11		/ Retten i Glostrup K E N D E L S E afsagt den 16. juli 2012 Rettens nr. 15-10277/2011 Politiets nr. 0700-83551-00028-11 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Sagen og parternes påstande Justitsministeriet har den 14. november 2011 truffet afgørelse om, at Tiltalte skal udleveres til de rumænske myndigheder til straffuldbyrdelse for det i udleveringsbegæringen anførte, jf. udleveringslovens § 18 b, stk. 5. Tiltalte, der fik afgørelsen forkyndt den 14. november 2011, har ønsket afgørelsen indbragt for retten, der har modtaget sagen den 16. no-vember 2011. Anklagemyndigheden har påstået Justitsministeriets afgørelse kendt lovlig. Tiltalte har nedlagt påstand om, at sagen afvises, jf. udleveringslo-vens § 10 h, stk. 2, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Justitsministeriet, og mere subsidiært at udleveringen udsættes, jf. udleve- ringslovens § 10 i. Sagens oplysninger Ved europæisk arrestordre af 17. oktober 2008 har de rumænske myndighe-der anmodet om, at den rumænske statsborger Tiltalte, født Dato, udleveres til straffuldbyrdelse i Rumænien af en dom på fængsel i 3 år og 8 måneder for bedrageri. Det fremgår af sagen, at Retten i Drobeta Turnu Severin den 27. marts 2003 idømte Tiltalte en fængselsstraf for bedrageri. Dommen blev den 3. december 2003 stadfæstet af Appelretten i Craiova. Tiltalte blev anholdt i Danmark den 3. november 2011 og vare-tægtsfængslet den 4. november 2011. Han har været frihedsberøvet siden. Justitsministeriet har i sin afgørelse af 14. november 2011 bl.a. anført: Std 75327 / side 2 "Justitsministeriet bemærker, at betingelserne i udleveringslovens § 10 a er opfyldt, herunder at det forhold Tiltalte er dømt for, er om-fattet af udleveringslovens § 10 a, stk. 3, idet Tiltalte er idømt fængsel i over 4 måneder, og at en tilsvarende handling er strafbar ef-ter dansk ret. Det fremgår af sagen, at Tiltalte har haft bopæl i Danmark i ca. 4 år, og at han i Danmark har arbejdet med forefaldende håndværksar-bejde. Endvidere fremgår, at Tiltaltes datter på 7 år og dennes mor har opholdt sig i Danmark siden august 2007. Herudover fremgår det, at Tiltalte indtil begyndelsen af 2011 var tilmeldt en dansk folkeregisteradressse, og at han siden da har opholdt sig hos venner el-ler hos datterens mor uden registreret folkeregisteradresse. På bag-grund af oplysninger finder Justitsministeriet imidlertid ikke, at Tiltalte har en sådan tilknytning til Danmark, at der - sammenholdt med karakteren af den kriminalitet, som Tiltalte er dømt for i Rumæ-nien - er grundlag for at afslå udlevering mod at overtage straffuldbyr-delsen, jf. udleveringslovens § 10 b, stk. 2. Justitsministeriet bemærker endvidere, at Tiltalte i følge oplys-ningerne i sagen, herunder den europæiske arrestordre og den pågæl-dendes egen forklaring, var repræsenteret af en valgt forsvarer under retssagen i Rumænien. Justitsministeriet finder derfor ikke, at udleve-ringslovens § 10 g er til hinder for udlevering. Justitsministeriet har endelig lagt vægt på, at der heller ikke i øvrigt fo- religger forhold, som jf. udleveringslovens §§ 10 c - 10 i, kan begrunde afslag på anmodningen om udlevering. Udlevering sker på de vilkår, der er angivet i udleveringslovens § 10 j, jf. § 10." Af dansk oversættelse af den europæiske arrestordre af 17. oktober 2008 fremgår bl.a.: "- den pågældende var til stede og blev bistået af en forsvarsadvokat ef- ter eget valg" Det samme fremgår af engelsk oversættelse af udskrift af den rumænske dom. Det fremgår videre, at Tiltalte under appelsagen var repræsente-ret af samme valgte forsvarsadvokat. Udenrigministeriet har i et notat af 15. februar 2012 om hvorvidt medlem-mer af Bevægelse i Rumænien risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som følge af deres tilhørsforhold til bevægelsen anført, at det "er den samlede vurdering, at risikoen for forfølgelse af / side 3 Bevægelse er en problemstilling, som var aktuel for en del år siden, men næppe er det i dag. Dette indtryk styrkes af den kendsgerning, at Rumænien har været medlem af EU siden 1. januar 2007 -et medlem-skab som trods den fortsat eksisterende samarbejds-og verifikations- mekanisme på det juridiske område næppe var blevet tildelt, såfremt der herskede stor tvivl om de rumnske myndigheders vilje til at efterleve grundliggende krav til religionsfrihed, forsamlingsfrihed og mindre- talsbeskyttelse. Bevægelse synes i dag at fungere på tilsvarende vilkår som andre rumænske organisationer/NGO’er med eget kontor og forsam- lingsfrihed beskyttet af de rumænske myndigheder." Tiltaltes forsvarer har den 11. juni 2012 skrevet følgende til Justits-ministeriet: "Da hans tilknytning til Danmark er meget stor; han har de sidste 10 år boet og arbejdet her, og har kone og barn her, er det oplagt, at han bør kunne afsone i Danmark. Jeg skal derfor anmode om, at I hurtigst muligt indhenter accept fra Ru- mænien på, at Tiltalte kan afsone i Danmark, ligesom jeg skal anmode om jeres bekræftelse på, at I vil acceptere en afsoning her." Sagsbehandleren i Justitsministeriet har den 2. juli 2012 telefonisk oplyst, at ministeriet ikke konkret har en sag om afsoning i Danmark under behand-ling, men at ministeriet har modtaget brevet. Procedure Anklagemyndigheden har gjort gældende, at adgangen til at fuldbyrde dommen ikke er forældet, at Tiltalte ikke er berettiget til at afsone dommen i Danmark, og at forsvarerens henvendelse til Justitsministeriet herom derfor er uden betyd-ning for spørgsmålet om udlevering, at der intet grundlag er for at antage, at Tiltalte vil blive forfulgt i Ru-mænien på grund af sin tilknytning til Bevægelse, jf. Udenrigsministeriets notat, at Tiltalte har uddraget sig fuldbyrdelsen af dommen, som han var bekendt med allerede ved dens afsigelse, ved først at have tilmeldt sig folke-registret i 2008, selv om han indrejste i Danmark i 2003, og ved ikke at have opholdt sig på den registrerede adresse, men hos sin kæreste i By. Tiltalte har for så vidt angår den principale påstand gjort gældende, / side 4 at der er en reel risiko for, at han vil blive udsat for forfølgelse og overgreb i Rumænien på grund af sin tilknytning til Bevægelse, og at han på grund af sin tilknytning til Danmark har mulighed for at afsone her i landet. For så vidt angår den subsidiære påstand har Tiltalte gjort gældende, at Justitsministeriet ikke har været i besiddelse af sagens bilag 23, 29, 30 og 32, hvorfor ministeriet bør foretage en ny vurdering af risikoen for, at han vil blive forfulgt og udsat for overgreb i Rumænien For så vidt angår den mere subsidiære påstand har Tiltalte gjort gæl-dende, at udlevering bør udsættes af humanitære grunde, indtil Justitsministeriet har svaret på brevet af 11. juni 2012, og at det ikke er rimeligt at at der skal ske udlevering, når begæringen herom fremsættes så sent i forhold til forældelsesfristens udløb. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte er ved endelig dom i Rumænien straffet med fængsel i 3 år og 8 måneder for bedrageri. Han er således straffet med mere end 4 måneders fængsel for en lovovertrædelse, der også er strafbar efter dansk ret. Han var til stede i retten i Drobeta Turnu Severin og havde bistand af forsvarer efter eget valg. Betingelserne i udleveringslovens § 10 a, stk. 3, for udlevering af Tiltalte til straffuldbyrdelse af den i Rumænien afsagte dom er således op-fyldt. Som anført i justitsministeriets afgørelse foreligger der ingen af de i udleve- ringslovens § 10 c - § 10 i anførte grunde, der er til hinder for udlevering. Retten bemærker i den forbindelse, at der på baggrund af notatet af 15. fe- bruar 2012 fra Udenrigsministeriet ikke er grundlag for at antage, at Tiltalte på grund af sit tilhørsforhold til Bevægelse vil blive udsat for forfølgelse ved udlevering til Rumænien. Retten kan endvidere tiltræde, at Tiltalte ikke har en sådan tilknyt-ning til Danmark, at der er grundlag for at anvende bestemmelsen i udleve-ringslovens § 10 b, stk. 2. Herefter, og da det, som Tiltalte i øvrigt har anført, ikke kan føre til andet resultat, tager retten anklagemyndighedens påstand til følge, jf. udle- veringslovens § 16, stk. 3, jf. § 10 a, stk. 3. / side 5 Derfor bestemmes: Justitsministeriets afgørelse af 14. november 2011 om udlevering af Tiltalte til straffuldbyrdelse i Rumænien kendes lovlig. Statskassen betaler sagens omkostninger. Dommer	Retten Glostrup KENDELSE afsagt den 16.juli 2012 Rettens nr. 15-10277/2011 Politiets nr. 0700-83551-00028-11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Sagen 0g parternes påstande Justitsministeriet har den 14.november 2011 truffet afgørelse om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal udleveres til de rumænske myndigheder til straffuldbyrdelse for det i udleveringsbegæringen anførte, jf. udleveringslovens $ 18 b, stk. 5. <anonym>Tiltalte</anonym> der fik afgørelsen forkyndt den 14. november 2011, har ønsket afgørelsen indbragt for retten; der har modtaget sagen den 16.no-vember 2011 Anklagemyndigheden har påstået Justitsministeriets afgørelse kendt lovlig; <anonym>Tiltalte</anonym> har nedlagt påstand om, at sagen afvises, jf. udleveringslo-vens $ 10h, stk. 2, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Justitsministeriet; 0g mere subsidiært at udleveringen udsættes, jf. udleve- ringslovens 8 10i. Sagens oplysninger Ved europæisk arrestordre af 17. oktober 2008 har de rumænske myndighe-der anmodet om, at den rumænske statsborger <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> udleveres til straffuldbyrdelse i Rumænien af en dom på fængsel i 3 år og 8 måneder for bedrageri. Det fremgår af sagen; at Retten i Drobeta Turnu Severin den 27.marts 2003 idømte <anonym>Tiltalte</anonym> en fængselsstraf for bedrageri. Dommen blev den 3. december 2003 stadfæstet af Appelretten i Craiova. <anonym>Tiltalte</anonym> blev anholdt i Danmark den 3.november 2011 og vare-tægtsfængslet den 4. november 2011. Han har været frihedsberøvet siden. Justitsministeriet har i sin afgørelse af 14. november 2011 bl.a. anført: Justitsministeriet bemærker; at betingelserne i udleveringslovens $ 10 a er opfyldt, herunder at det forhold <anonym>Tiltalte</anonym> er dømt for; er om-fattet af udleveringslovens $ 10 a, stk. 3, idet <anonym>Tiltalte</anonym> er idømt fængsel i over 4 måneder; og at en tilsvarende handling er strafbar ef-ter dansk ret. Det fremgår af sagen; at <anonym>Tiltalte</anonym> har haft bopæl i Danmark i ca. 4 år; 0g at han i Danmark har arbejdet med forefaldende håndværksar-bejde. Endvidere fremgår; at <anonym>Tiltaltes</anonym> datter på 7 år og dennes mor har opholdt sig i Danmark siden august 2007. Herudover fremgår det, at <anonym>Tiltalte</anonym> indtil begyndelsen af 2011 var tilmeldt en dansk folkeregisteradressse; og at han siden da har 'opholdt sig hos venner el-ler hos datterens mor uden registreret folkeregisteradresse. På bag-grund af oplysninger finder Justitsministeriet imidlertid ikke; at <anonym>Tiltalte</anonym> har en sådan tilknytning til Danmark; at der sammenholdt med karakteren af den kriminalitet, som <anonym>Tiltalte</anonym> er dømt for i Rumæ-nien er grundlag for at afslå udlevering mod at overtage straffuldbyr-delsen; jf. udleveringslovens $ 10 b, stk. 2. Justitsministeriet bemærker endvidere; at <anonym>Tiltalte</anonym> i følge oplys-ningerne i sagen; herunder den europæiske arrestordre og den pågæl-dendes egen forklaring, var repræsenteret af en valgt forsvarer under retssagen i Rumænien. Justitsministeriet finder derfor ikke; at udleve-ringslovens $ 10 g er til hinder for udlevering. Justitsministeriet har endelig lagt vægt på, at der heller ikke i øvrigt fo - religger forhold, som jf. udleveringslovens $$ 10 c - 10 i, kan begrunde afslag på anmodningen om udlevering Udlevering sker på de vilkår; der er angivet i udleveringslovens $ 10j, jf $ 10. Af dansk oversættelse af den europæiske arrestordre af 17. oktober 2008 fremgår bla: den pågældende var til stede og blev bistået af en forsvarsadvokat ef- ter eget valg" Det samme fremgår af engelsk oversættelse af udskrift af den rumænske dom: Det fremgår videre, at <anonym>Tiltalte</anonym> under appelsagen var repræsente-ret af samme valgte forsvarsadvokat. Udenrigministeriet har i et notat af 15. februar 2012 om hvorvidt medlem-mer af <anonym>Bevægelse</anonym> i Rumænien risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som følge af deres tilhørsforhold til bevægelsen anført; at det "er den samlede vurdering, at risikoen for forfølgelse af <anonym>Bevægelse</anonym> er en problemstilling, som var aktuel for en del år siden, men næppe er det i dag Dette indtryk styrkes af den kendsgerning, at Rumænien har været medlem af EU siden 1. januar 2007 -et medlem-skab som trods den fortsat eksisterende samarbejds-og verifikations - mekanisme på det juridiske område næppe var blevet tildelt; såfremt der herskede stor tvivl om de rumnske myndigheders vilje til at efterleve grundliggende krav til religionsfrihed, forsamlingsfrihed og mindre- talsbeskyttelse. <anonym>Bevægelse</anonym> synes i dag at fungere på tilsvarende vilkår som andre rumænske organisationerINGO 'er med eget kontor 0g forsam- lingsfrihed beskyttet af de rumænske myndigheder 1 <anonym>Tiltaltes</anonym> forsvarer har den 11.juni 2012 skrevet følgende til Justits-ministeriet: "Da hans tilknytning til Danmark er meget stor; han har de sidste 10 år boet 0g arbejdet her; 0g har kone 0g barn her; er det oplagt; at han bør kunne afsone i Danmark Jeg skal derfor anmode om, at I hurtigst muligt indhenter accept fra Ru- mænien på, at <anonym>Tiltalte</anonym> kan afsone i Danmark; ligesom jeg skal anmode om jeres bekræftelse_ på at I vil acceptere en afsoning her: 7 Sagsbehandleren i Justitsministeriet har den 2.juli 2012 telefonisk oplyst, at ministeriet ikke konkret har en sag om afsoning i Danmark under behand-ling men at ministeriet har modtaget brevet. Procedure Anklagemyndigheden har gjort gældende, at adgangen til at fuldbyrde dommen ikke er forældet; at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er berettiget til at afsone dommen i Danmark; og at forsvarerens henvendelse til Justitsministeriet herom derfor er uden betyd-ning for spørgsmålet om udlevering, at der intet grundlag er for at antage, at <anonym>Tiltalte</anonym> vil blive forfulgt i Ru-mænien på grund af sin tilknytning til <anonym>Bevægelse</anonym> jf. Udenrigsministeriets notat, at <anonym>Tiltalte</anonym> har uddraget sig fuldbyrdelsen af dommen, som han var bekendt med allerede ved dens afsigelse, ved først at have tilmeldt sig folke-registret i 2008, selv om han indrejste i Danmark i 2003,og ved ikke at have opholdt sig på den registrerede adresse, men hos sin kæreste i <anonym>By</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har for så vidt angår den principale påstand gjort gældende at der er en reel risiko for, at han vil blive udsat for forfølgelse og overgreb i Rumænien på grund af sin tilknytning til <anonym>Bevægelse</anonym> 0g at han på grund af sin tilknytning til Danmark har mulighed for at afsone her i landet. For så vidt angår den subsidiære påstand har <anonym>Tiltalte</anonym> gjort gældende, at Justitsministeriet ikke har været i besiddelse af sagens bilag 23, 29, 30 0g 32, hvorfor ministeriet bør foretage en ny vurdering af risikoen for, at han vil blive forfulgt og udsat for overgreb i Rumænien For så vidt angår den mere subsidiære påstand har <anonym>Tiltalte</anonym> gjort gæl-dende, at udlevering bør udsættes af humanitære grunde, indtil Justitsministeriet har svaret på brevet af 11.juni 2012, 0g at det ikke er rimeligt at at der skal ske udlevering; når begæringen herom fremsættes så sent i forhold til forældelsesfristens udløb Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Tiltalte</anonym> er ved endelig dom i Rumænien straffet med fængsel i 3 år og 8 måneder for bedrageri. Han er således straffet med mere end 4 måneders fængsel for en lovovertrædelse, der også er strafbar efter dansk ret. Han var til stede i retten i Drobeta Turnu Severin og havde bistand af forsvarer efter eget valg. Betingelserne i udleveringslovens 8 10 a, stk. 3, for udlevering af <anonym>Tiltalte</anonym> til straffuldbyrdelse af den i Rumænien afsagte dom er således op-fyldt. Som anført i justitsministeriets afgørelse foreligger der ingen af de i udleve- ringslovens $ 10 c - 8 10 i anførte grunde, der er til hinder for udlevering. Retten bemærker i den forbindelse, at der på baggrund af notatet af 15.fe- bruar 2012 fra Udenrigsministeriet ikke er grundlag for at antage; at <anonym>Tiltalte</anonym> på grund af sit tilhørsforhold til <anonym>Bevægelse</anonym> vil blive udsat for forfølgelse ved udlevering til Rumænien. Retten kan endvidere tiltræde, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke har en sådan tilknyt-ning til Danmark; at der er grundlag for at anvende bestemmelsen i udleve-ringslovens 8 10 b, stk. 2 Herefter; og da det;, som <anonym>Tiltalte</anonym> i øvrigt har anført, ikke kan føre til andet resultat, tager retten anklagemyndighedens påstand til følge; jf. udle- veringslovens $ 16, stk. 3,jf. 8 10 a, stk. 3 Derfor bestemmes: Justitsministeriets afgørelse af 14. november 2011 om udlevering af <anonym>Tiltalte</anonym> til straffuldbyrdelse i Rumænien kendes lovlig. Statskassen betaler sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	8,394	8,972
1226	Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1 (spirituskørsel), færdselslovens § 118, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 6 (forladt gerningsstedet), færdselslov... Vis mere		Straffesag	Retten i Holstebro	SS-1428/2011-HOL	Bødesag	1. instans	4674/22	Færdsel;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4100-80117-00038-11		RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen D O M afsagt den 7. februar 2012 Rettens nr. 8A-1428/2011 Politiets nr. 4100-80117-00038-11 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Anklageskrift er modtaget den 30. juni 2011. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, ved den 9. april 2011 kl. 05.10 -kl. 05.21 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad Vej 4 mod nord ud for nr. 49 i By i Holstebro kommune efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. Som følge heraf påkørte han et vejtræ og en husmur, hvorefter han løb fra stedet til Adresse i By. 2. færdselslovens § 118, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 6, ved den 9. april 2011 ca. kl. 0521 at have ført det i forhold 1 nævnte køretøj, og efter nævnte uheld straks undladt at standse, da han forlod stedet til fods og undladt snarest muligt at underrette skadelidte eller politiet om uheldet. 3. færdselslovens § 118, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 7. juni 2011 kl. 1210 at have ført personbil Reg. nr. 2 ad Vej 1 mod vest ved Vej 2 i Holstebro kommune, selv om det ved færdselstavler D27 (fællessti) var tilkendegivet, at Vej 1 er forbeholdt gående og cykler/knallerter. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf i forhold 1 og 2. Std 75272 side 2 Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendels-en skal ske ubetinget, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1. Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om frifindelse i forhold 3. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har i et retsmøde den 25. august 2011 om forhold 1 og 2 forklaret, at han førte bilen den pågældende nat, og at det var ham, som var kørt galt. Det er korrekt, at han forlod stedet efter uheldet. Forinden kørslen havde han kørt omkring i Holstebro området. Han havde kørt rundt hele aftenen og nat-ten, og han havde ikke drukket noget, hverken før eller efter midnat. På et tidspunkt ville han besøge Vidne 1 i By. Vidne 1 var hans tidligere kæreste. Han ringede til hende omkring kl. 05.10, og kørte herefter mod By. I By overså han en chikane og kørte galt på Vej 4, lige efter Statoil. Alt blev herefter sort for ham. Da han kom til sig selv, kravlede han ud af bilen. Han havde blod i munden og tog derfor en 1 liters flaske med vodka, som lå i bilen. Han tog nogle slurke af flasken, ind-til blodsmagen var væk. Han var i chok og gik derfor den forkerte vej hen til Vidne 1. Han gik ad en vej ned til Område. Da han fandt ud af, at han var gået forkert, hoppede han over en hæk, hvorved han tabte vodkaflasken. Han husker ikke, hvad der herefter blev af flasken. Han gik herefter videre ned mod Vidne 1 ad en sti bag om Rema og derefter ad Vej 3 hen til Vidne 1. Hos Vidne 1 fortalte han, at han var kørt galt, og at han havde drukket efter kørslen for at få en blodsmag væk fra munden. Vidne 1 og han gik herefter hen til u- heldsstedet. De stod overfor uheldsstedet i cirka 5 minutter, men gik ikke helt derover, idet Falck var på stedet. De gik herefter hjem til Vidne 1, hvor han lagde sig til at sove. Senere kom politiet, og han erkendte, at det var ham, der havde ført bilen. Han sagde til politiet, at han havde drukket efter kørs-len. Han mener, at han blev alkoholtestet, men husker det ikke. På politistati-onen sagde han, at han ville have lov til at ringe til sine forældre eller til en advokat. Foreholdt sin forklaring til politiet den 9. april 2011 forklarede han, at han ikke har nægtet, at det var ham, der havde ført bilen, og at han ikke husker at have forklaret det oplæste til politiet. Han blev måske gjort bekendt med Vidne 1's forklaring til politiet. Efter nærmere overvejelse tror han det dog ikke. Han var i chok. Han husker ikke, hvornår han blev anholdt. Tre dage før ulykken havde han været i Tyskland og handle. Han havde ikke fået tømt bilen, hvilket var grunden til, at han blandt andet havde en flaske vodka i bil-en. Han drak i øvrigt også af vodkaflasken, da han gik ned til Område. Han tror, at han drak i alt cirka 1/4 flaske vodka. Han var ikke beruset, da han kom ned til Vidne 1. Da han senere vågnede, kunne han dog godt mærke, at han havde drukket. Han var meget chokeret. Betjentene bad ham ikke om at finde vodkaflasken, og de sagde ikke, at det var vigtigt, at han gjorde det. Han er den 1. august 2011 begyndt i lære som mekaniker, og det er et krav, at han har kørekort. Han bor hjemme hos sin mor. side 3 Tiltalte har i et retsmøde den 7. februar 2012 endvidere forklaret, at han sag-de til betjentene, at han havde drukket efter kørslen. Han blev herefter sat ind i patruljevognen, og han blev ikke bedt om at påvise, hvor den flaske, som han havde drukket af, var blevet smidt. Han var i chok. Han drak alene nogle slurke af vodkaflasken, og han kan ikke sige, hvor meget han drak. Vodkaen havde en alkoholprocent på 38,5 %. Han har ikke bedt Vidne 1 lyve for sig. Tiltalte har i et retsmøde den 25. august 2011 om forhold 3 blandt andet for- klaret, at det er en normal vej, hvor man godt måtte køre. Politibetjent Vidne 2 har i et retsmøde den 25. august 2011 forklaret, at han kom til uheldsstedet kl. 05.30, og at brandfolk og indsatslederen da var på stedet. Han rekvirerede straks hundepatruljer, fordi de frygtede, at føreren eller andre var kommet til skade og flakkede om. Hundepatruljerne kom kort efter til stede. Han talte med en taxichauffør, der havde set en mand løbe mod nord, hvilket han gjorde en hundefører bekendt med. Han undersøgte herefter bilen, hvor han fandt uåbnede øldåser og en tom breezerdåse. Senere kom en hundefører med tiltalte, der herefter blev alkoholmetertestet. Testen viste udslag. Hundeførerne fortalte, at tiltalte havde erkendt at have ført bil-en, og at tiltalte havde nævnt, at han havde drukket efter kørslen. Efterføl-gende kørte eller gik de ned til Vidne 1 ad Vej 4 og Vej 3. Undervejs ledte de efter flasker, men de fandt ingen. Han foretog en afhøring af Vidne 1, og da de forlod stedet, ledte de igen efter flasker, men de fandt ingen. De ledte kun efter flasker på Vej 3 og Vej 4. Han overværede senere afhøringen af tiltalte på stationen. Tiltalte var meget træt og ville gerne sove. Tiltalte sad med hovedet nede i hænderne, og han svarede kun, når han havde fået spørgsmålene stillet et par gange, og hver gang med meget korte svar. Tiltalte havde ingen synlige skader. Hundepat- ruljen kom cirka kl. 05.45. Da de afhørte tiltalte på stationen, blev tiltalte gjort opmærksom på, at det var vigtigt, at han fortalte, hvor han havde smidt en eventuel flaske, og hvor meget han havde drukket. Det er normal proce-dure, at man først udtager en blodprøve 2 timer efter anholdelsen, når en sig-tet ikke er taget på hjul. Vidne 4 har i et retsmøde den 25. august 2011 forklaret, at han blev sendt til færdselsuheldet, fordi føreren af bilen var forsvundet. Da han kom til uheldsstedet, var der redningsfolk, der fortalte, at de havde set en person lø-be på det modsatte fortov. Han er hundefører, og hans hund fik hurtigt spor. Sporet gik ad Vej 4 og videre ad Vej 3. På Vej 3 mødte han en brandmand, der pegede på et hus og sagde, at en person var rendt ind i det. Hunden kan følge, i hvilken retning et spor går, og det gik ikke op ad stien bag Rema. Han gik hen til huset, og en pige lukkede op. Han fik herefter kontakt med tiltalte, der bekræftede, at det var ham, der havde ført bilen. Til-talte sagde, at han havde drukket en flaske vodka efter kørslen. Tiltalte blev taget med, og senere blev han alkoholmetertestet. Han mener, at tiltalte blev side 4 anholdt efter alkoholmetertesten. Det skal nok passe, at tiltalte blev anholdt kl. 06.05. Han var ikke med til at søge efter en eventuel vodkaflaske. Tiltalte nævnte ikke, at han ønskede at ringe til en advokat eller sine forældre. Vidne 1 har i et retsmøde den 25. august 2011 for-klaret, at hun tidligere har været kæreste med tiltalte. Den pågældende nat var hun hjemme på sin bopæl. På et tidspunkt ringede tiltalte og spurgte, om han måtte komme hjem til hende. Det måtte han gerne. Tiltalte sagde, at han kom om 5 minutter. Det kan godt passe, at tiltalte ringede kl. 5.10. Tiltalte kom 10 minutter efter. Tiltalte sagde, at han var kørt galt, hvilket hun ikke troede på. Hun gik dog med hen til det påståede uheldssted. Her så hun, at tiltalte faktisk var kørt galt. De gik ad Vej 3 og derefter ad Vej 4 hen til Rema, hvor de stod i cirka 5 minutter. Bilen lå på den modsatte side af vejen. Hun var sur, og de diskuterede. Tiltalte havde intet med, da han kom hjem til hende, heller ikke en flaske vodka, og han nævnte ikke, at han havde drukket. Det gjorde han først et par dage efter. Tiltalte bad hende to dage ef-ter uheldet om, at hvis de kom i retten, skulle hun sige, at hun havde set, at han drak af en flaske vodka. Det havde hun som nævnt ikke. Før uheldet havde hun været til en fest, og over midnat havde hun set, at tiltalte også var med til festen. Tiltalte stod da med en dåse i hånden. Hun ved ikke, hvad til-talte drak. Foreholdt sin forklaring til politiet den 9. april 2011 forklarede hun, at det godt kan være, at hun har sagt til politiet, at tiltalte den pågælden-de nat sagde, at hun skulle dække over ham og fortælle politiet, at han havde drukket efter kørslen. Tiltalte havde ingen skader, da han kom, men man kunne godt se, at der var sket noget. Tiltalte var ikke ædru, da han kom, og efter at de havde været oppe og se uheldsstedet, lagde han sig til at sove. På et tidspunkt kom der to brandmænd og kort efter kom der to betjente, der tog tiltalte med, og som afhørte hende. Tiltalte drak intet, mens han var sam-men med hende. Hun ved ikke, om tiltalte har drukket efter kørslen. Hun for-stod dog tiltalte således, at han bad hende lyve for sig. Vidne 3 har i et retsmøde den 7. februar 2012 forklaret, at han er politiassistent, og at Vidne 2 og han blev tilkaldt til færdselsuheldet. Han foretog senere afhøringen af tiltalte. Tiltalte nægtede at have ført bilen og at have været tilstede i denne. Efterfølgende forklarede tiltalte, at han havde taget en flaske vodka fra bilen, og at han havde drukket af denne un-dervejs ned til Adresse, samt at han havde smidt flasken på et tidspunkt. Tiltalte ville dog ikke oplyse, hvor han havde smidt flasken, og han ville ikke forholde sig til Vidne 1's forklaring til politiet. Da han afhørte tiltalte, vidste han ikke, hvad tiltalte allerede da havde fortalt til hans kollegaer. Tiltalte var påvirket af alkohol, men han husker ikke, at tiltal-te var træt. Tiltalte var egnet til at blive afhørt. Han er ikke hundefører, og han ved ikke, hvorfor de ikke tog en hund med ud på ruten for at finde den hævdede vodkaflaske. Dele fra en anmeldelsesrapport af 9. april 2011 og dele fra en anholdelsesrap- port af Tiltalte af 11. april 2011 samt en fotomappe er dokumente- side 5 ret. Af anmeldelsesrapporten af 9. april 2011 fremgår blandt andet, at "Kl. 06.35 foretog 41-093 en alkoholmetertest af anholdte, som viste udslag på 1,32 promille." Der blev den 9. april 2011 kl. 08.05 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø-ven blev der fundet en mindsteværdi på 1,15 promille alkohol. Under sagen er der stillet følgende spørgsmål til Retslægerådet: "... Spørgsmål.................. ... x 1. Kan den foran angivne forklaring om sigtedes alkoholindtagelse (indtagelse af medicin, euforiserende stoffer) være rigtig? x 2. Må i benægtende fald sigtedes alkoholindtagelse (indtagelse af me-dicin, euforiserende stoffer) antages at have været mindre, noget stør-re, væsentlig større eller langt større end forklaret? x 3. Må det antages, at alkoholkoncentrationen i sigtedes blod - som følge af alkoholindtagelse inden kørslens afslutning - under eller efter kørslen har oversteget: 0,50 o /oo - 0,80 o /oo - 1,20 o /oo - 1,50 o /oo - 2,00 o /oo - 2,50 o /oo ... x 6. Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger? forsvareren i sagen har ønsket spørgsmålet om promillens størrelse ind-bragt for retslægerådet, da han ikke er enig i anklagemyndighedens på-stand om tilbageregning, herunder anfægter han også, at der ved tilba-geregning bruges 0,10 promille pr. time. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at Tiltalte ikke har drukket efter kørslen, hvorfor der skal foretages tilbageregning i sagen. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at hvis Tiltalte havde drukket efter kørslen i tidsrummet fra kl. 0521-0530, så ville promillen kl. 0805 havde været større end 1,15 promille. Alkometertesten kl. 0635 viste 1,32 promille, og da promillen kl. 0805 var mindre, indike-rer det, at han ikke havde drukket efter kørslen, da den ellers ville være stigende. Et vidne har endvidere under retsmødet forklaret, at hun blev bedt om at fortælle i retten, at han havde drukket vodka efter kørslen. Hun for-stod det således, at hun skulle lyve for ham. Tiltalte har i retsmøde forklaret, at han har ført sit køretøj kl. 0510, hvor han kørte mod vidnets bopæl i By, hvor han kørte galt kl. 0521. Der er ikke oplyst noget tidspunkt for sidste indtagelse af spiritus før uheldet kl. 0521, da Tiltalte har forklaret, at han ikke har drukket før men kun efter uheldet. Ved besvarelsen ønskes den af sigtede påberåbte omstændighed, at han har drukket efter kørslen. taget i betragtning. ..." Retslægerådet har den 2. december 2011 besvaret de stillede spørgsmål såle- des: side 6 "... Spørgsmål 1: Nej. Spørgsmål 2: Sigtedes alkoholindtagelse må antages at have været mindre end forklaret. Den tidsmæssige fordeling af alkoholindtagelsen kan ikke vurderes. Spørgsmål 3: Retslægerådet skal bemærke, at man ville have forventet en væsentlig højere blodalkoholkoncentration på blodprøvetidspunktet end den påviste, såfremt den af sigtede angivne efterindtagelse havde fundet sted. Det må anses for sikkert, at efterindtaget ikke kan have haft det af sigtede angivne omfang. En sikker tilbageregning kan derfor ikke gennemføres, og Retslægerådet kan ikke angive en sandsynlig blo- dalkoholkoncentration på det angivne tidspunkt. Lægges det til grund, at sigtede ikke har indtaget alkohol efter kørslen, og at den seneste alkoholindtagelse har fundet sted 2 timer eller mere før kørslen: Over 1,20%, men ikke over 1,50%. Spørgsmål 6: Der er ved tilbageregning (ad spørgsmål 3, sidste af snit) anvendt et promillefald på 0,10 per time. Dette er mindre end det normale gennemsnit på 0,15 per time, og anvendes for med sikkerhed ikke at overvurdere blodalkoholkoncentrationen på kørselstidspunktet. ..." Et cirkulære om spirituspåvirkethed m.v. i straffesager er delvis dokumente-ret. Tiltalte har i 2010 haft en årsindkomst på 73.224 kr., og han har den 23. sep- tember 2010 erhvervet kørekort. Rettens begrundelse og afgørelse Efter Vidne 1's, Vidne 2's, Vidne 4's og Vidne 3's forklaringer, resultatet af alkoholmetertesten og blodprøveundersøgelsen, hvor faldet i den målte promille taler imod et efter-forbrug af alkohol, og Retslægerådets besvarelse af de stillede spørgsmål lægges det til grund, at tiltalte ikke har indtaget alkohol efter kørslen. Efter resultatet af blodprøveundersøgelsen og med en tilbageregning efter Retslægerådets besvarelse af de stillede spørgsmål lægges det til grund, at til- talte havde en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1. Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 2. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2. Efter det oplyste og i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand side 7 frifindes tiltalte i forhold 3. Straffen fastsættes til en bøde på 8.500 kr., jf. færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1, og § 118, jf. § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 6, jf. § 118 a. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 8.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort i 3 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer	RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DO M afsagt den 7. februar 2012 Rettens nr: 8A-1428/2011 Politiets nr. 4100-80117-00038-11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Anklageskrift er modtaget den 30.juni 2011. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 færdselslovens $ 117, stk. 1,jf. $ 53, stk. 1, ved den 9. april 2011 kl. 05.10 -kl. 05.21 at have ført personbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad <anonym>Vej 4</anonym> mod nord ud for nr. 49i <anonym>By</anonym> 1 Holstebro kommune efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. Som følge heraf påkørte han et vejtræ og en husmur; hvorefter han løb fra stedet til <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> 2 færdselslovens $ 118, stk. 2,jf. stk. 1 nr. I,jf. $ 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 6, ved den 9 april 2011 ca. kl. 0521 at have ført det i forhold 1 nævnte køretøj, 0g efter nævnte uheld straks undladt at standse; da han forlod stedet til fods og undladt snarest muligt at underrette skadelidte eller politiet om uheldet. 3 færdselslovens 8 118, stk. 2,jf. stk. 1 nr: 1,jf. 8 4, stk. 1, ved den 7.juni 2011 kl. 1210 at have ført personbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad <anonym>Vej 1</anonym> mod vest ved <anonym>Vej 2</anonym> 1 Holstebro kommune, selv om det ved færdselstavler D27 (fællessti) var tilkendegivet, at <anonym>Vej 1</anonym> er forbeholdt gående 0g cyklerlknallerter Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf i forhold 1 0g 2 Anklagemyndigheden har endvidere påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; og at frakendels-en skal ske ubetinget, jf. $ 126, stk. 1, nr. I,jf. $ 128, stk. 2,jf. stk 1. Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om frifindelse i forhold 3 <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har i et retsmøde den 25. august 2011 om forhold 1 0g 2 forklaret; at han førte bilen den pågældende nat, 0g at det var ham; som var kørt galt. Det er korrekt, at han forlod stedet efter uheldet. Forinden kørslen havde han kørt omkring i Holstebro området. Han havde kørt rundt hele aftenen og nat-ten; 0g han havde ikke drukket noget, hverken før eller efter midnat. På et tidspunkt ville han besøge <anonym>Vidne 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> var hans tidligere kæreste. Han ringede til hende omkring kl. 05.10, og kørte herefter mod <anonym>By</anonym> I <anonym>By</anonym> overså han en chikane og kørte galt_ på <anonym>Vej 4</anonym> lige efter Statoil. Alt blev herefter sort for ham Da han kom til sig selv, kravlede han ud af bilen. Han havde blod i munden og tog derfor en 1 liters flaske med vodka, som lå i bilen. Han tog nogle slurke af flasken; ind-til blodsmagen var væk. Han var i chok 0g gik derfor den forkerte vej hen til <anonym>Vidne 1</anonym> Han gik ad en vej ned til <anonym>Område</anonym> Da han fandt ud af, at han var gået forkert; hoppede han over en hæk, hvorved han tabte vodkaflasken. Han husker ikke; hvad der herefter blev af flasken. Han gik herefter videre ned mod <anonym>Vidne 1</anonym> ad en sti bag om Rema og derefter ad <anonym>Vej 3</anonym> hen til <anonym>Vidne 1</anonym> Hos <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte han, at han var kørt galt, og at han havde drukket efter kørslen for at få en blodsmag væk fra munden. <anonym>Vidne 1</anonym> og han gik herefter hen til u- heldsstedet. De stod overfor uheldsstedet i cirka 5 minutter; men gik ikke helt derover; idet Falck var på stedet. De gik herefter hjem til <anonym>Vidne 1</anonym> hvor han lagde sig til at sove. Senere kom politiet; og han erkendte, at det var ham; der havde ført bilen Han sagde til politiet; at han havde drukket efter kørs-len Han mener, at han blev alkoholtestet, men husker det ikke. På politistati-onen sagde han, at han ville have lov til at ringe til sine forældre eller til en advokat. Foreholdt sin forklaring til politiet den 9. april 2011 forklarede han; at han ikke har nægtet; at det var ham; der havde ført bilen; og at han ikke husker at have forklaret det oplæste til politiet. Han blev måske gjort bekendt med <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring til politiet. Efter nærmere overvejelse tror han det dog ikke. Han var i chok. Han husker ikke, hvornår han blev anholdt. Tre dage før ulykken havde han været i Tyskland og handle. Han havde ikke fået tømt bilen, hvilket var grunden til, at han blandt andet havde en flaske vodka i bil-en. Han drak i øvrigt også af vodkaflasken; da han gik ned til <anonym>Område</anonym> Han tror, at han drak i alt cirka 1/4 flaske vodka. Han var ikke beruset, da han kom ned til <anonym>Vidne 1</anonym> Da han senere vågnede, kunne han dog godt mærke, at han havde drukket. Han var meget chokeret. Betjentene bad ham ikke om at finde vodkaflasken; og de sagde ikke, at det var vigtigt, at han gjorde det. Han er den 1. august 2011 begyndt i lære som mekaniker; og det er et krav; at han har kørekort. Han bor hjemme hos sin mor Tiltalte har i et retsmøde den 7.februar 2012 endvidere forklaret; at han sag-de til betjentene; at han havde drukket efter kørslen. Han blev herefter sat ind i patruljevognen; og han blev ikke bedt om at påvise, hvor den flaske; som han havde drukket af, var blevet smidt. Han var i chok. Han drak alene nogle slurke af vodkaflasken; og han kan ikke sige hvor meget han drak. Vodkaen havde en alkoholprocent på 38,5 %. Han har ikke bedt <anonym>Vidne 1</anonym> lyve for sig. Tiltalte har i et retsmøde den 25. august 2011 om forhold 3 blandt andet for- klaret;, at det er en normal vej, hvor man godt måtte køre. Politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> har i et retsmøde den 25. august 2011 forklaret; at han kom til uheldsstedet kl. 05.30, og at brandfolk og indsatslederen da var på stedet. Han rekvirerede straks hundepatruljer; fordi de frygtede; at føreren eller andre var kommet til skade og flakkede om. Hundepatruljerne kom kort efter til stede. Han talte med en taxichauffør; der havde set en mand løbe mod nord, hvilket han gjorde en hundefører bekendt med. Han undersøgte herefter bilen; hvor han fandt uåbnede øldåser og en tom breezerdåse. Senere kom en hundefører med tiltalte, der herefter blev alkoholmetertestet. Testen viste udslag. Hundeførerne fortalte, at tiltalte havde erkendt at have ført bil-en, og at tiltalte havde nævnt; at han havde drukket efter kørslen. Efterføl-gende kørte eller gik de ned til <anonym>Vidne 1</anonym> ad <anonym>Vej 4</anonym> 0g <anonym>Vej 3</anonym> Undervejs ledte de efter flasker; men de fandt ingen. Han foretog en afhøring af <anonym>Vidne 1</anonym> og da de forlod stedet, ledte de igen efter flasker, men de fandt ingen. De ledte kun efter flasker på <anonym>Vej</anonym> 3 0g <anonym>Vej 4</anonym> Han overværede senere afhøringen af tiltalte på stationen. Tiltalte var meget træt 0g ville gerne sove. Tiltalte sad med hovedet nede i hænderne; og han svarede kun; når han havde fået spørgsmålene stillet et par gange; 0g hver gang med meget korte svar. Tiltalte havde ingen synlige skader. Hundepat- ruljen kom cirka kl. 05.45.Da de afhørte tiltalte på stationen blev tiltalte gjort opmærksom på, at det var vigtigt; at han fortalte, hvor han havde smidt en eventuel flaske; 0g hvor meget han havde drukket. Det er normal proce-dure, at man først udtager en blodprøve 2 timer efter anholdelsen; når en sig-tet ikke er taget på hjul. <anonym>Vidne 4</anonym> har i et retsmøde den 25. august 2011 forklaret, at han blev sendt til færdselsuheldet; fordi føreren af bilen var forsvundet. Da han kom til uheldsstedet; var der redningsfolk; der fortalte; at de havde set en person lø-be på det modsatte fortov. Han er hundefører; og hans hund fik hurtigt spor. Sporet gik ad <anonym>Vej 4</anonym> og videre ad <anonym>Vej 3</anonym> På <anonym>Vej 3</anonym> mødte han en brandmand, der 'pegede på et hus og sagde, at en person var rendt ind i det. Hunden kan følge; i hvilken retning et spor går, og det gik ikke op ad stien bag Rema. Han gik hen til huset, og en pige lukkede op. Han fik herefter kontakt med tiltalte, der bekræftede, at det var ham, der havde ført bilen. Til-talte sagde, at han havde drukket en flaske vodka efter kørslen. Tiltalte blev taget med, og senere blev han alkoholmetertestet. Han mener; at tiltalte blev anholdt efter alkoholmetertesten Det skal nok passe, at tiltalte blev anholdt kl. 06.05. Han var ikke med til at søge efter en eventuel vodkaflaske. Tiltalte nævnte ikke; at han ønskede at ringe til en advokat eller sine forældre. <anonym>Vidne 1</anonym> har i et retsmøde den 25. august 2011 for-klaret; at hun tidligere har været kæreste med tiltalte. Den pågældende nat var hun hjemme på sin bopæl. På et tidspunkt ringede tiltalte og spurgte, om han måtte komme hjem til hende. Det måtte han gerne. Tiltalte sagde, at han kom om 5 minutter. Det kan godt passe; at tiltalte ringede kl. 5.10. Tiltalte kom 10 minutter efter Tiltalte sagde at han var kørt galt, hvilket hun ikke troede på. Hun gik dog med hen til det påståede uheldssted. Her så hun; at tiltalte faktisk var kørt galt. De gik ad <anonym>Vej 3</anonym> og derefter ad <anonym>Vej 4</anonym> hen til Rema, hvor de stod i cirka 5 minutter. Bilen lå på den modsatte side af vejen. Hun var sur, 0g de diskuterede. Tiltalte havde intet med, da han kom hjem til hende, heller ikke en flaske vodka; og han nævnte ikke; at han havde drukket. Det gjorde han først et par dage efter. Tiltalte bad hende to dage ef-ter uheldet om, at hvis de kom i retten; skulle hun sige; at hun havde set, at han drak af en flaske vodka. Det havde hun som nævnt ikke. Før uheldet havde hun været til en fest, 0g over midnat havde hun set, at tiltalte også var med til festen. Tiltalte stod da med en dåse i hånden. Hun ved ikke, hvad til-talte drak . Foreholdt sin forklaring til politiet den 9. april 2011 forklarede hun; at det godt kan være, at hun har sagt til politiet, at tiltalte den pågælden-de nat sagde; at hun skulle dække over ham og fortælle politiet; at han havde drukket efter kørslen. Tiltalte havde ingen skader; da han kom; men man kunne godt se, at der var sket noget. Tiltalte var ikke ædru, da han kom; og efter at de havde været oppe 0g se uheldsstedet, lagde han sig til at sove. På et tidspunkt kom der to brandmænd og kort efter kom der to betjente; der tog tiltalte med, og som afhørte hende. Tiltalte drak intet, mens han var sam-men med hende. Hun ved ikke; om tiltalte har drukket efter kørslen. Hun for-stod dog tiltalte således, at han bad hende lyve for sig. <anonym>Vidne 3</anonym> har i et retsmøde den 7. februar 2012 forklaret, at han er politiassistent; og at <anonym>Vidne 2</anonym> og han blev tilkaldt til færdselsuheldet. Han foretog senere afhøringen af tiltalte. Tiltalte nægtede at have ført bilen 0g at have været tilstede i denne. Efterfølgende forklarede tiltalte, at han havde taget en flaske vodka fra bilen; og at han havde drukket af denne un-dervejs ned til <anonym>Adresse</anonym> samt at han havde smidt flasken på et tidspunkt. Tiltalte ville dog ikke oplyse, hvor han havde smidt flasken; og han ville ikke forholde sig til <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring til politiet, Da han afhørte tiltalte; vidste han ikke, hvad tiltalte allerede da havde fortalt til hans kollegaer: Tiltalte var påvirket af alkohol, men han husker ikke; at tiltal-te var træt. Tiltalte var egnet til at blive afhørt. Han er ikke hundefører; og han ved ikke; hvorfor de ikke tog en hund med ud på ruten for at finde den hævdede vodkaflaske. Dele fra en anmeldelsesrapport af 9 . april 2011 og dele fra en anholdelsesrap - port af <anonym>Tiltalte</anonym> af 11. april 2011 samt en fotomappe er dokumente - ret. Af anmeldelsesrapporten af 9. april 2011 fremgår blandt andet; at "KI. 06.35 foretog 41-093 en alkoholmetertest af anholdte; som viste udslag på 1,32 promille. 1 Der blev den 9. april 2011 k. 08.05 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø-ven blev der fundet en mindsteværdi på 1,15 promille alkohol. Under sagen er der stillet følgende spørgsmål til Retslægerådet: Spørgsmål. x 1. Kan den foran angivne forkle laring om sigtedes alkoholindtagelse (indtagelse af medicin; euforiserende stoffer være rigtig? x 2 Må i benægtende fald csigtedes afkoholmndtagelse_(indtagelge &f me-dicin; euforiserende stoffer) antages at have været mindre, noget stør-re, væsentlig større eller langt større end forklaret? x 3. Mådet antages; at alkoholkoncentrationen i sigtedes blod som følge af alkoholindtagelse inden kørslens afslutning under eller efter kørslen har oversteget: 0,50 0 /oo 0,80 0 /oo 1,20 0 /oo 1,50 0 /oo 2,00 0 /oo 2,50 0 /oo x 6. Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger? forsvareren i sagen har ønsket spørgsmålet om promillens størrelse ind-bragt for retslægerådet; da han ikke er enig i anklagemyndighedens på-stand om tilbageregning; herunder anfægter han også, at der ved tilba-geregning bruges 0,10 promille pr time. Det er anklagemyndighedens opfattelse; at Tiltalte ikke har drukket efter kørslen; hvorfor der skal foretages tilbageregning sagen. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at hvis <anonym>Tiltalte</anonym> havde drukket efter kørslen i tidsrummet fra kl..0521-0530, sà vılle promillen kl. 0805 havde været større end 1,15 promille. Alkometertesten kl 0635 viste 1,32 promille; og da promillen kl. 0805 var mindre, indike-rer det, at han ikke havde drukket efter kørslen; da den ellers ville være stigende._ Et vidne har endvidere under retsmødet forklaret, at hun blev bedt om at fortælle i retten, at han havde drukket vodka efter kørslen. Hun for-stod det således, at hun skulle lyve for ham Tiltalte har i retsmøde forklaret; at han har ført sit køretøj kl. 0510, hvor han Korte mod vidnets bopæl i By hvor han kørte galt kl. 0521. Der er ikke oplyst noget tidspunkt for sidste indtagelse af spiritus før uheldet kl. 0521 da <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han ikke har drukket før men kun efter uheldet. Ved besvarelsen ønskes den af sigtede påberåbte omstændighed, at han har drukket efter kørslen. taget i betragtning. Retslægerådet har den 2. december 2011 besvaret de stillede spørgsmål såle- des: Spørgsmål 1: Nej. Spørgsmål 2: Sigtedes alkoholindtagelse må antages at have været mindre end forklaret. Den tidsmæssige fordeling af alkoholindtagelsen kan ikke vurderes. Spørgsmål 3: Retslægerådet skal bemærke, at man ville have forventet en væsentlig højere blodalkoholkoncentration på blodprøvetidspunktet end den påviste, såfremt den af sigtede angivne efterindtagelse havde fundet sted. Det må anses for sikkert; at efterindtaget ikke kan have haft det af sigtede angivne omfang. En sikker tilbageregning kan derfor ikke gennemføres; 0g Retslægerådet kan ikke angive en sandsynlig blo- dalkoholkoncentration på det angivne tidspunkt. Lægges det til grund, at sigtede ikke har indtaget alkohol efter kørslen; og at den seneste alkoholindtagelse har fundet sted 2 timer eller mere før kørslen: Over 1,20%, men ikke over 1,50% Spørgsmål 6: Der er ved tilbageregning (ad spørgsmål 3, sidste af snit) anvendt et promillefald på 0,10 per time. Dette er mindre end det normale gennemsnit på 0,15 per time, 0g anvendes for med sikkerhed ikke at overvurdere blodalkoholkoncentrationen på kørselstidspunktet. Et cirkulære om spirituspåvirkethed m.vi straffesager er delvis dokumente-ret. Tiltalte har i 2010 haft en årsindkomst på 73.224 kr., og han har den 23. sep- tember 2010 erhvervet kørekort. Rettens begrundelse og afgørelse Efter <anonym>Vidne 1's</anonym> <anonym>Vidne 2's</anonym> <anonym>Vidne 4's</anonym> 0g <anonym>Vidne 3 's</anonym> forklaringer; resultatet af alkoholmetertesten og blodprøveundersøgelsen; hvor faldet i den målte promille taler imod et efter-forbrug af alkohol; og Retslægerådets besvarelse af de stillede spørgsmål lægges det til grund, at tiltalte ikke har indtaget alkohol efter kørslen. Efter resultatet af blodprøveundersøgelsen og med en tilbageregning efter Retslægerådets besvarelse af de stillede spørgsmål lægges det til grund, at til- talte havde en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1. Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 2. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2 Efter det oplyste 0g i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i forhold 3- Straffen fastsættes til en bøde på 8.500 kr., jf. færdselslovens 8 117, stk. I,jf. $ 53, stk. 1, og 8 1l8,jf. $ 9, stk. 1 og stk. 2, nr 6,jf. $ 118 a. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 1,jf. 8 128, stk. 2,jf. stk. 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 8.500 kr: Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort i 3 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	16,485	17,290
1227	Landsrettens dom i sag om, hvorvidt den ulykke, som appellanten var udsat for, var en arbejdsskade, og dermed omfattet af lov om arbejdsskadesikring, blev stadfæstes	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-50886/2019-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	4688/22	Arbejdsskade og arbejdsmiljø; Retspleje og civilproces;		Appelindstævnte - Ankestyrelsen; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Lars Apostoli; Dommer - Lars Hjortnæs; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ Befordring fra hjem til arbejde ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven A var ansat som vikar hos et vikarbureau og havde midlertidigt arbejde på Esbjerg Sygehus. Da A en morgen i egen bil kørte fra sit hjem til sygehuset, kom hun ud for en færdselsulykke. Spørgsmålet for Højesteret var, om de skader, hun pådrog sig ved færdselsulykken, kunne anerkendes som arbejds- skade efter arbejdsskadesikringsloven. A blev ikke den pågældende dag tilkaldt af sin arbejdsgiver, og hun kunne have valgt anden transportform, blot hun mødte til tiden. Det forhold, at det var en betingelse for A’s ansættelse som vikar, at hun havde bil, og at hun modtog skattefri kørselsgodtgørelse, indebar ikke, at tjenesteforholdet eller hensynet til virksomhedens interesser kunne anses at have haft indflydelse på befordringen denne dag. A’s befordring fra hendes hjem til arbejdspladsen var derfor ikke omfat- tet af arbejdsskadesikringsloven. En dom fra E - U Domstolen vedrørende det såkaldte arbejdstidsdirektiv kunne ikke føre til en anden forståelse af reglerne. Landsretten var nået til samme resultat.		1,104	0
1228	Kendelse om fortsat varetægtsfængsling indtil der er afsagt dom	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-22183/2011-KBH	Grundlovssag	1. instans	4667/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej			0100-71282-00055-11		Københavns Byret Adv. AOK 0/00-71282-00055-11 Den 10. april 2012 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i fristafdelingen af Retsmodet var offentligt; Der foretoges sag SS 90-22183/2011 Anklagemyndigheden mod cpr. 09 03 82 mødte for anklagemyndigheden og fremlagde grundlovsudskrift og skrifilig anmodning om fristforlængclse Advokat Michael Juul Eriksen var mødt ved advokat Anders Rohdc som be- skikket forsvarer:. Arrestanten var ikke fremstillet. Anklageren gjorde rede for sagen 0g begærede fængslingsfristen forlznget indtil der er afsagt dom i sagen, Forsvarcren protestercde herimod. Der afsagdcs sålydende KENDELS E: Grundlaget for rettens kendelse af findes fortsat at foreligge; jf. retsplejelo- vens $ 762,sık. [. nr 3 Thi b c stem m € s: bør forblive varetægtsfængslet indtil der er afsagt dom i sagen. Retten hævet.	Københavns Byret Adv. AOK 0/00-71282-00055-11 Den 10. april 2012 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i fristafdelingen af <anonym>vommer</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder</anonym> Retsmodet var offentligt; Der foretoges sag SS 90-22183/2011 Anklagemyndigheden mod <anonym>Arrestant</anonym> cpr. 09 03 82 <anonym>AnKlager</anonym> mødte for anklagemyndigheden og fremlagde grundlovsudskrift og skrifilig anmodning om fristforlængclse Advokat Michael Juul Eriksen var mødt ved advokat Anders Rohdc som be- skikket forsvarer:. Arrestanten var ikke fremstillet. Anklageren gjorde rede for sagen 0g begærede fængslingsfristen forlznget indtil der er afsagt dom i sagen, Forsvarcren protestercde herimod. Der afsagdcs sålydende KENDELS E: Grundlaget for rettens kendelse af findes fortsat at foreligge; jf. retsplejelo- vens $ 762,sık. [. nr 3 Thi b c stem m € s: <anonym>Arresıanı</anonym> bør forblive varetægtsfængslet indtil der er afsagt dom i sagen. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	854	1,024
1229	Byrettens dom i sag om erstatning i forbindelse med varetægtsfængsling blev stadfæstet	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-2507/2012-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	4677/22	Erstatningssager;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Karen Moestrup Jensen; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Dommer - Katja Høegh; Advokat - Anders Boelskifte;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 5. december 2012 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen og Karen Moestrup Jensen (kst.) med domsmænd). 11. afd. nr. S-2507-12: Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende (CPR nr.) (advokat Anders Boelskifte, besk.) Frederiksberg Rets dom af 24. juli 2012 (sag nr. 1-4550/2012) er anket af Erstatningssøgende med påstand som for byretten om, at der ydes ham 301.300 kr. i erstatning med tillæg af rente af 23.800 kr. fra den 29. april 2011 og med tillæg af rente af 277.500 kr. fra den 7. juni 2011. Forsvareren har gjort gældende, at der dels foreligger et misforhold mellem den udståede varetægtsfængsling på 390 døgn og den idømte straf på fængsel i 1 år, som begrunder et erstatningskrav efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, og at der herudover ud fra rimelighedssynspunkter bør tilkendes Erstatningssøgende, som alene blev dømt for uagtsomt manddrab, medens frihedsberøvelsen var begrundet i en sigtelse og tiltale for manddrab, erstatning i medfør af bestemmelsens 2. led, herunder som påstået erstatning fra den 6. marts 2010, hvor han blev frihedsberøvet og frem til løsladelsen ved domsafsigelsen / - 2 - den 31. marts 2011. Det bestrides, at der foreligger egen skyld, som kan føre til nedsættelse eller bortfald af erstatningen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, og har herved gjort gældende, at der ikke foreligger det fornødne misforhold, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, at rimelighedssynspunkter, jf. bestemmelsens 2. led, ikke kan føre til, at der tilkendes Erstatningssøgende erstatning, og at der under alle omstændigheder foreligger en sådan egen skyld, at erstatning skal bortfalde, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten. Landsrettens begrundelse og resultat I kapitel 5 i betænkning nr. 801 fra 1977, der ligger til grund for den nugældende affattelse af retsplejelovens § 1018, stk. 2, jf. lov nr. 243 af 8. juni 1978, drøftes spørgsmålet om den erstatningsudløsende kendsgerning. Det anføres herom: ”I overvejelserne vedrørende karakteristikken af den erstatningsudløsende kendsgerning har to væsensforskellige muligheder været inddraget. Enten kan man udløse erstatningsansvaret gennem en senere efterprøvelse af de pågældende indgreb, hvorunder det konstateres, om det har været ulovligt, upåkrævet, uhensigtsmæssigt e.a. Denne mulighed svarer til den almindelige fremgangsmåde i erstatningssager, hvor der foretages en efterfølgende vurdering af den erstatningspådragende handlings karakter, oftest af, hvorvidt den er culpøs eller ikke-culpøs. Eller også kan man knytte erstatningsudløsningen til objektive kriterier, typisk en senere afgørelse vedrørende den strafforfølgning, der har givet anledning til, at indgrebet overhovedet er foretaget. Det sidstnævnte kriterium benævnes her: Strafforfølgningens udfald. … Udvalget finder herefter ikke anledning til at fravige den hidtidige ordning i dansk ret, hvorefter det som altovervejende hovedregel er strafforfølgningens udfald, der udløser erstatningsansvaret. … Såfremt frihedsberøvelsens iværksættelse eller udstrækning har savnet hjemmel, vil udvalgets forslag ikke afskære erstatning og anvendelsen af den processuelt lettere fremgangsmåde efter kap. 93 a. Tilfælde af uhjemlet / - 3 - frihedsberøvelse må ofte antages at indebære en culpøs handlemåde fra de retshåndhævende myndigheders side. Der vil derfor i disse tilfælde foreligge et materielt ansvarsgrundlag i medfør af dansk rets almindelige erstatningsregler. Da udvalget foreslår (jfr. udkastet § 1018 g og bemærkningerne foran s. 28 f), at den processuelle fremgangsmåde efter kap. 93 a skal kunne finde anvendelse, hvor erstatningskravet rejses på almindeligt culpa-grundlag, er også de formelle regler til gennemførelse af erstatningskrav opretholdt i tilfælde af uhjemlet frihedsberøvelse. Skulle der alligevel opstå situationer, hvor en ulovlig frihedsberøvelse ikke indebærer et ansvarsgrundlag af culpøs karakter, vil erstatning kunne tilkendes i medfør af forslagets § 1018 a, stk. 2 in fine, hvorefter erstatning kan ydes, selv om de almindelige betingelser ikke er opfyldt, når det af særlige grunde findes billigt. Som anført (jfr. s. 22 f) kan ulovligheden af en anholdelse eller varetægt afføde et erstatningskrav i medfør af Danmarks traktatmæssige forpligtelser; også sådanne krav vil efter udvalgets opfattelse kunne opfyldes i medfør af bestemmelsen i forslaget § 1018 a, stk. 2. Herefter må en særlig bestemmelse om ulovlige indgreb anses for overflødiggjort; og udvalget foreslår derfor, at den nugældende bestemmelse i § 1018 a opgives.” I kapitel 5 anføres endvidere blandt andet: ”Hvor strafforfølgningens resultat består i domfældelse eller påtalefrafald, vil erstatning sædvanligvis ikke være påkrævet. De straffeprocessuelle indgreb kan her sjældent betegnes som uforskyldte. Behovet for oprejsning er vigende, idet de frihedsberøvende foranstaltninger vil kunne afkortes i straffen; og der vil sjældent kunne påvises en ideel krænkelse, idet sigtede jo er fundet strafskyldig. Man kan dog næppe affærdige spørgsmålet alene med disse betragtninger. Selv om strafforfølgningens resultat indebærer, at sigtede anses for skyldig i de påsigtede forhold, kan den til domfældelsen eller påtalefrafaldet knyttede sanktion være af så ringe indgribende karakter, at afkortningsmuligheden er udelukket, og at der i det hele må siges at være et misforhold mellem de straffeprocessuelle indgreb og den endelige sanktion. Det er næppe hensigtsmæssigt at inddrage disse situationer under det objektive ansvar. Allerede fordi »egen skyld« i form af forudgående kriminel adfærd oftest vil kunne statueres, egner et eventuelt erstatningsansvar sig bedre til regulering inden for en fakultativ bestemmelses rammer. En fakultativ bestemmelse åbner ligeledes bedre mulighed for en konkret vurdering af, hvorvidt forholdet mellem de iværksatte strafforfølgningsskridt og den endelige sanktion kan begrunde erstatning i den enkelte sag. Afgrænsningen af en sådan fakultativ bestemmelses område bør som anført knyttes til det forhold, at de anvendte straffeprocessuelle foranstaltninger har været af mere indgribende karakter end den påfølgende sanktion; at der med / - 4 - andre ord er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsgrundsætningen. På den anden side egner kriteriet »mere indgribende« sig efter udvalgets opfattelse ikke til optagelse i lovens tekst. Selv om der i visse tilfælde ikke vil være tvivl om, hvorvidt betingelsen er opfyldt (f. eks. hvor otte måneders varetægt efterfølges af fire måneders fængsel), vil det i mangfoldige andre situationer være vanskeligt at måle indgrebet med sanktionen (f. eks. ved påtalefrafald eller betinget dom med visse vilkår, dom til anbringelse under åndssvageforsorgen o. a.). Udvalget har derfor (jfr. udkastet § 1018 a, stk. 2) foretrukket en anden formulering: »… den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald«. Som vejledende momenter for det skøn, der herefter skal udøves i anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, kan der bl. a. peges på følgende: - Erstatning må i almindelighed være udelukket (eller nedsættes), hvor sigtede selv har foranlediget indgrebet. - Erstatning må ligeledes være udelukket i det omfang, indgrebet (især varetægt) er afgørende for, at den mildere sanktion overhovedet vælges. - Herudover er det en forudsætning for erstatning, at der kan påpeges et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side sagens karakter og det påsigtede forholds grovhed. - I de ovennævnte klare tilfælde, hvor sanktionen er umiddelbart sammenlignelig med tvangsforanstaltningen (f. eks. hvor 8 måneders varetægt efterfølges af 4 måneders ubetinget fængsel), vil erstatning relativt ofte kunne gives, idet sanktionen i disse tilfælde i højere grad er udtryk for en egentlig vurdering af forholdets grovhed end ved andre sanktioner som f. eks. påtalefrafald på vilkår. Til bestemmelsen i udkastet § 1018 a, stk. 2, om erstatning ved misforhold mellem indgreb og retsfølge har udvalget fundet det ønskeligt at føje en almindelig billighedsregel. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå ganske særlige situationer, hvor der vil være trang til at yde en vis erstatning, til trods for at de i loven beskrevne betingelser ikke er opfyldt. For at etablere det fornødne hjemmelsgrundlag i sådanne ekstraordinære sager, foreslås bestemmelsen i udkastets § 1018 a, stk. 2 in fine. Som nævnt (jfr. s. 36) vil denne bestemmelse også kunne anvendes i de sjældne tilfælde, hvor et ulovligt indgreb ikke med sikkerhed kan karakteriseres som culpøst, eller hvor traktatmæssige forpligtelser afføder erstatningskrav, der ikke kan imødekommes efter de almindelige regler.” I det herefter fremsatte lovforslag nr. 134 af 16. december 1977 til ændring af retsplejeloven, anføres det om § 1018, stk. 2: / - 5 - ”Stk. 2 indeholder en generel udvidelse af muligheden for at tilkende erstatning i anledning af straffeprocessuel frihedsberøvelse. I modsætning til stk. 1 er der her tale om en fakultativ regel. Erstatning kan tilkendes, uanset at strafforfølgningen ikke er mundet ud i frifindelse eller påtaleopgivelse, såfremt der består et misforhold mellem den under sagen anvendte frihedsberøvelse og den senere idømte sanktion. Justitsministeriet kan tiltræde udvalgets bemærkninger i betænkningen side 38-39 om de momenter, som der bør lægges vægt på ved udøvelse af skønnet over, om erstatning skal ydes. Herefter må det i almindelighed være en forudsætning for erstatning, at der kan påvises et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side sagens karakter og det påsigtede forholds grovhed. I de tilfælde, hvor sanktionen er umiddelbart sammenlignelig med tvangsforanstaltningen (f. eks. hvor 8 måneders varetægt efterfølges af 4 måneders ubetinget fængsel), vil erstatning relativt ofte kunne gives, idet sanktionen i disse tilfælde i højere grad er udtryk for en egentlig vurdering af forholdets grovhed end ved andre sanktioner som f. eks. påtalefrafald på vilkår. Hvor indgrebet (især varetægt) er afgørende for, at den mildere sanktion overhovedet vælges, vil erstatning normalt ikke kunne ydes. Efter bestemmelsen i stk. 2, 2. led, kan erstatning endvidere tilkendes efter rimelighedssynspunkter, såfremt der foreligger ganske særlige holdepunkter derfor.” Landsretten finder, at den anvendte frihedsberøvelse efter en samlet vurdering af sagens karakter og det påsigtede forhold ikke står i et klart misforhold til den idømte fængselsstraf, hvorfor der ikke er grundlag for at yde erstatning i medfør af bestemmelsens 1. led. Det forhold, at Erstatningssøgende blev varetægtsfængslet som sigtet og senere tiltalt for manddrab og ved dommen alene blev fundet skyldig i uagtsomt manddrab findes heller ikke at kunne begrunde, at der ud fra rimelighedssynspunkter tilkendes ham erstatning i medfør af bestemmelsens 2. led. Landsretten stadfæster derfor dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Erstatningssøgende stadfæstes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten. / /	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 5. december 2012 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen og Karen Moestrup Jensen (kst;) med domsmænd). 11. afd. nr. S-2507-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Erstatningssøgende</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> (advokat Anders Boelskifte, besk;) Frederiksberg Rets dom af 24.juli 2012 (sag nr: 1-4550/2012) er anket af <anonym>Erstatningssøgende</anonym> med påstand som for byretten om, at der ydes ham 301.300 kr i erstatning med tillæg af rente af 23.800 kr. fra den 29 . april 2011 og med tillæg af rente af 277.500 kr: fra den 7.juni 2011. Forsvareren har gjort gældende, at der dels foreligger et misforhold mellem den udståede varetægtsfængsling på 390 døgn og den idømte straf på fængsel i 1 år; som begrunder et erstatningskrav efter retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, 1. led, og at der herudover ud fra rimelighedssynspunkter bør tilkendes <anonym>Erstatningssøgende</anonym> som alene blev dømt for uagtsomt manddrab, medens frihedsberøvelsen var begrundet i en sigtelse og tiltale for manddrab, erstatning i medfør af bestemmelsens 2. led, herunder som påstået erstatning fra den 6. marts 2010, hvor han blev frihedsberøvet 0g frem til løsladelsen ved domsafsigelsen den 31.marts 2011. Det bestrides; at der foreligger egen skyld; som kan føre til nedsættelse eller bortfald af erstatningen; jf. retsplejelovens $ 1018 a, stk. 3. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse; 0g har herved gjort gældende; at der ikke foreligger det fornødne misforhold, jf. retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, 1. led, at rimelighedssynspunkter; jf. bestemmelsens 2. led, ikke kan føre til, at der tilkendes <anonym>Erstatningssøgende</anonym> erstatning, og at der under alle omstændigheder foreligger en sådan egen skyld, at erstatning skal bortfalde; jf. retsplejelovens $ 1018 a, stk. 3. Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten: Landsrettens begrundelse og resultat I kapitel 5 i betænkning nr 801 fra 1977, der ligger til grund for den nugældende affattelse af retsplejelovens $ 1018, stk. 2,jf. lov nr. 243 af 8. juni 1978, drøftes spørgsmålet om den erstatningsudløsende kendsgerning. Det anføres herom: "Iovervejelserne vedrørende karakteristikken af den erstatningsudløsende kendsgerning har to væsensforskellige muligheder været inddraget. Enten kan man udløse erstatningsansvaret gennem en senere efterprøvelse af de pågældende indgreb, hvorunder det konstateres, om det har været ulovligt; upåkrævet, uhensigtsmæssigt e.a Denne mulighed svarer til den almindelige fremgangsmåde i erstatningssager, hvor der foretages en efterfølgende vurdering af den erstatningspådragende handlings karakter; oftest af, hvorvidt den er culpøs eller ikke-culpøs . Eller også kan man knytte erstatningsudløsningen til objektive kriterier; typisk en senere afgørelse vedrørende den strafforfølgning der har givet anledning til, at indgrebet overhovedet er foretaget. Det sidstnævnte kriterium benævnes her: Strafforfølgningens udfald. Udvalget finder herefter ikke anledning til at fravige den hidtidige ordning i dansk ret, hvorefter det som altovervejende hovedregel er strafforfølgningens udfald, der udløser erstatningsansvaret. Såfremt frihedsberøvelsens iværksættelse eller udstrækning har savnet hjemmel, vil udvalgets forslag ikke afskære erstatning og anvendelsen af den processuelt lettere fremgangsmåde efter kap. 93 a. Tilfælde af uhjemlet /- 3 - frihedsberøvelse må ofte antages at indebære en culpøs handlemåde fra de retshåndhævende myndigheders side. Der vil derfor i disse tilfælde foreligge et materielt ansvarsgrundlag i medfør af dansk rets almindelige erstatningsregler . Da udvalget foreslår (jfr . udkastet § 1018 g og bemærkningerne foran s. 28 f), at den processuelle fremgangsmåde efter kap. 93 a skal kunne finde anvendelse, hvor erstatningskravet rejses på almindeligt culpa-grundlag, er også de formelle regler til gennemførelse af erstatningskrav opretholdt i tilfælde af uhjemlet frihedsberøvelse. Skulle der alligevel opstå situationer , hvor en ulovlig frihedsberøvelse ikke indebærer et ansvarsgrundlag af culpøs karakter , vil erstatning kunne tilkendes i medfør af forslagets § 1018 a, stk. 2 in fine, hvorefter erstatning kan ydes, selv om de almindelige betingelser ikke er opfyldt, når det af særlige grunde findes billigt. Som anført (jfr . s. 22 f) kan ulovligheden af en anholdelse eller varetægt af føde et erstatningskrav i medfør af Danmarks traktatmæssige forpligtelser; også sådanne krav vil efter udvalgets opfattelse kunne opfyldes i medfør af bestemmelsen i forslaget § 1018 a, stk. 2. Herefter må en særlig bestemmelse om ulovlige indgreb anses for overflødiggjort; og udvalget foreslår derfor , at den nugældende bestemmelse i § 1018 a opgives.” I kapitel 5 anføres endvidere blandt andet: ”Hvor straf forfølgningens resultat består i domfældelse eller påtalefrafald, vil erstatning sædvanligvis ikke være påkrævet. De straf feprocessuelle indgreb kan her sjældent betegnes som uforskyldte. Behovet for oprejsning er vigende, idet de frihedsberøvende foranstaltninger vil kunne afkortes i straf fen; og der vil sjældent kunne påvises en ideel krænkelse, idet sigtede jo er fundet strafskyldig. Man kan dog næppe af færdige spør gsmålet alene med disse betragtninger . Selv om straf forfølgningens resultat indebærer , at sigtede anses for skyldig i de påsigtede forhold, kan den til domfældelsen eller påtalefrafaldet knyttede sanktion være af så ringe indgribende karakter , at afkortningsmuligheden er udelukket, og at der i det hele må siges at være et misforhold mellem de straffeprocessuelle indgreb og den endelige sanktion. Det er næppe hensigtsmæssigt at inddrage disse situationer under det objektive ansvar . Allerede fordi »egen skyld« i form af forudgående kriminel adfærd oftest vil kunne statueres, egner et eventuelt erstatningsansvar sig bedre til regulering inden for en fakultativ bestemmelses rammer . En fakultativ bestemmelse åbner ligeledes bedre mulighed for en konkret vurdering af, hvorvidt forholdet mellem de iværksatte straf forfølgningsskridt og den endelige sanktion kan begrunde erstatning i den enkelte sag. Afgrænsningen af en sådan fakultativ bestemmelses område bør som anført knyttes til det forhold, at de anvendte straf feprocessuelle foranstaltninger har været af mere indgribende karakter end den påfølgende sanktion; at der med /- 4 - andre ord er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsgrundsætningen. På den anden side egner kriteriet »mere indgribende« sig efter udvalgets opfattelse ikke til optagelse i lovens tekst. Selv om der i visse tilfælde ikke vil være tvivl om, hvorvidt betingelsen er opfyldt (f. eks. hvor otte måneders varetægt efterfølges af fire måneders fængsel), vil det i mangfoldige andre situationer være vanskeligt at måle indgrebet med sanktionen (f. eks. ved påtalefrafald eller betinget dom med visse vilkår , dom til anbringelse under åndssvageforsor gen o. a.). Udvalget har derfor (jfr . udkastet § 1018 a, stk. 2) foretrukket en anden formulering: »… den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald«. Som vejledende momenter for det skøn, der herefter skal udøves i anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, kan der bl. a. peges på følgende: -Erstatning må i almindelighed være udelukket (eller nedsættes), hvor sigtede selv har foranlediget indgrebet. -Erstatning må ligeledes være udelukket i det omfang, indgrebet (især varetægt) er afgørende for , at den mildere sanktion overhovedet vælges. -Herudover er det en forudsætning for erstatning, at der kan påpeges et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side sagens karakter og det påsigtede forholds grovhed. - I de ovennævnte klare tilfælde, hvor sanktionen er umiddelbart sammenlignelig med tvangsforanstaltningen (f. eks. hvor 8 måneders varetægt efterfølges af 4 måneders ubetinget fængsel), vil erstatning relativt ofte kunne gives, idet sanktionen i disse tilfælde i højere grad er udtryk for en egentlig vurdering af forholdets grovhed end ved andre sanktioner som f. eks. påtalefrafald på vilkår . Til bestemmelsen i udkastet § 1018 a, stk. 2, om erstatning ved misforhold mellem indgreb og retsfølge har udvalget fundet det ønskeligt at føje en almindelig billighedsregel. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå ganske særlige situationer , hvor der vil være trang til at yde en vis erstatning, til trods for at de i loven beskrevne betingelser ikke er opfyldt. For at etablere det fornødne hjemmelsgrundlag i sådanne ekstraordinære sager , foreslås bestemmelsen i udkastets § 1018 a, stk. 2 in fine. Som nævnt (jfr . s. 36) vil denne bestemmelse også kunne anvendes i de sjældne tilfælde, hvor et ulovligt indgreb ikke med sikkerhed kan karakteriseres som culpøst, eller hvor traktatmæssige forpligtelser afføder erstatningskrav , der ikke kan imødekommes efter de almindelige regler .” I det herefter fremsatte lovforslag nr . 134 af 16. december 1977 til ændring af retsplejeloven, anføres det om § 1018, stk. 2: "Stk 2 indeholder en generel udvidelse af muligheden for at tilkende erstatning i anledning af straffeprocessuel frihedsberøvelse . L modsætning til stk 1 er der her tale om en fakultativ regel. Erstatning kan tilkendes; uanset at strafforfølgningen ikke er mundet ud i frifindelse eller påtaleopgivelse såfremt der består et misforhold mellem den under sagen anvendte frihedsberøvelse og den senere idømte sanktion Justitsministeriet kan tiltræde udvalgets bemærkninger i betænkningen side 38-39 om de momenter; som der bør lægges vægt på ved udøvelse af skønnet over; om erstatning skal ydes. Herefter må det i almindelighed være en forudsætning for erstatning at der kan påvises et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side sagens karakter og det påsigtede forholds grovhed. I de tilfælde, hvor sanktionen er umiddelbart sammenlignelig med tvangsforanstaltningen (f. eks. hvor 8 måneders varetægt efterfølges af 4 måneders ubetinget fængsel) , vil erstatning relativt ofte kunne gives; idet sanktionen i disse tilfælde i højere grad er udtryk for en egentlig vurdering af forholdets grovhed end ved andre sanktioner som f. eks. påtalefrafald på vilkår. Hvor indgrebet (især varetægt) er afgørende for; at den mildere sanktion overhovedet vælges, vil erstatning normalt ikke kunne ydes . Efter bestemmelsen i stk. 2, 2.led, kan erstatning endvidere tilkendes efter rimelighedssynspunkter; såfremt der foreligger ganske særlige holdepunkter derfor: 99 Landsretten finder; at den anvendte frihedsberøvelse efter en samlet vurdering af sagens karakter og det påsigtede forhold ikke står i et klart misforhold til den idømte fængselsstraf, hvorfor der ikke er grundlag for at yde erstatning i medfør af bestemmelsens 1.led. Det forhold, at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> blev varetægtsfængslet som sigtet og senere tiltalt for manddrab og ved dommen alene blev fundet skyldig i uagtsomt manddrab findes heller ikke at kunne begrunde; at der ud fra rimelighedssynspunkter tilkendes ham erstatning i medfør af bestemmelsens 2. led. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Erstatningssøgende</anonym> stadfæstes . <anonym>Erstatningssøgende</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten. / /	11,392	11,434
1230	Byrettens kendelse ændret, således at tiltalte skal forblive varetægtsfængslet tillige i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og således at der ikke skal iværksættes fængslingssurrogat efter r... Vis mere	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3750/2012-OLR	Grundlovssag	2. instans	4670/22	Efterforskning og straffeproces;	Varetægtsfængsling;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Thalbitzer; Dommer - Hedegaard Madsen; Dommer - Søren Stig Andersen; Advokat - Bjørn Elmquist;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre hans identitet. Afsagt den 13. december 2012 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen, Anne Thalbitzer og Søren Stig Andersen (kst.)). 2. afd. kære nr. S-3750-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.) (advokat Bjørn Elmquist, besk.) Ved Roskilde Rets kendelse af 29. november 2012 (9-6850/2010) blev det bestemt, at Tiltalte, der har været frihedsberøvet fra den 8. december 2010, fortsat skal være varetægtsfængslet i medfør af udleveringslovens § 17, stk. 3, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, jf. § 768 a, stk. 1, nr. 2, til den 20. december 2012, men således at varetægts- fængslingen sker i surrogat i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 2, 5 og 6, således at tiltalte skal tage ophold på sin bopæl, aflevere samtlige legitimationspapirer, herunder pas, men bortset fra sygeforsikring, samt efter Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesagers nærmere bestemmelse melde sig dagligt til statsadvokaten eller Midt- og Vestsjællands Politi. Kendelsen er påkæret af anklagemyndigheden med påstand om, at fortsat varetægtsfængs-ling ud over de citerede bestemmelser tillige sker i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og at fortsat varetægtsfængsling ikke sker i surrogat. / - 2 - Tiltalte har påstået stadfæstelse, subsidiært at varetægtsfængsling i surrogat suppleres med andre tiltag, for eksempel fodlænke. Kæremålet, der er tillagt opsættende virkning, har været mundtligt forhandlet. Ved anklageskrift af 13. september 2011 er der rejst tiltale mod Tiltalte ved dansk nævningeting for folkedrab efter folkedrabslovens § 1, litra a, subsidiært manddrab efter straffelovens § 237 eller medvirken hertil. Retten i Roskilde har den 19. november 2012 godkendt en afgørelse af 29. juni 2012 fra Justitsministeriet om udlevering af tiltalte til strafforfølgning i Rwanda. Denne afgørelse er påkæret til Østre Landsret, og der er berammet hovedforhandling i kæresagen i perioden den 4. - 22. februar 2013. Straffesagen i Danmark er udsat på udfaldet af denne kæresag. Supplerende oplysninger Justitsministeren har i et svar af 22. oktober 2012 til Folketingets Retsudvalg (spørgsmål nr. 850 – alm. del) udtalt sig mod anvendelsen af fodlænke som varetægtssurrogat. Af be- svarelsen fremgår blandt andet: ”Spørgsmål nr. 850 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vi l ministeren redegøre for, hvilke efterforskningsmæssige konsekvenser Rigspolitiet skønner det vil få, såfremt der hyppigere anvendes fodlænke som varetægtssurrogat frem for varetægtsfængsling?” Svar: …. Rigsadvokaten har oplyst følgende: … Fodlænkeordningen indebærer ikke, at den pågældende indespærres på bopæ-len, idet det tværtimod er en forudsætning for at give tilladelse til afsoning med fodlænke, at den pågældende er tilknyttet arbejdsmarkedet eller uddannelsessy- stemet. …. / - 3 - … Som det fremgår af ovenstående, vil en varetægtsfængsling på bopælen i overensstemmelse med den gældende fodlænkeordning således ikke (fysisk) forhindre den sigtede i at flygte eller i at begå ny kriminalitet. Varetægtsfængsling på bopælen med elektronisk fodlænke vil endvidere ikke forhindre den sigtede i at vanskeliggøre efterforskningen ved at fjerne spor el-ler advare eller påvirke andre, idet en person omfattet af ordningen som nævnt forudsættes at bevæge sig udenfor hjemmet i et antal timer ugentligt i forbin-delse med varetagelse af arbejde, ligesom den pågældende har adgang til at fo-retage telefonopkald, sende e-mails og modtage besøg i hjemmet. Varetægtsfængsling med elektronisk fodlænke vil således ikke kunne hindre den sigtede i at kontakte eventuelle medgerningsmænd eller vidner i sagen via telefon eller gennem Internettet, ligesom disse personer uhindret ville kunne besøge sigtede på bopælen. …” Landsrettens afgørelse Under hensyn til sagens karakter og til, at der efter det oplyste vil skulle foretages afhøring af et betydeligt antal vidner under en kommende straffesag mod Tiltalte, herun- der afhøring af tiltaltes tidligere hustru i Rwanda, findes der fortsat at være bestemte grunde til at antage, at Tiltalte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder navnlig ved at påvirke andre. Landsretten finder således, at betingelserne for varetægtsfængsling tillige i medfør af rets-plejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Det bemærkes, at landsretten herved ikke har taget stilling til, hvorvidt der fortsat er grundlag for at opretholde fuldstændig besøgs- og brevkontrol. Ifølge retsplejelovens § 765, stk. 1, kan varetægtsfængsling ske i surrogat, hvis varetægts-fængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger. Landsretten finder ikke, at anbringelse i fængslingssurrogat som bestemt af byretten vil kunne sikre, at varetægtsfængslingens øjemed opnås, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Landsretten har i relation til unddragelsesrisikoen herunder lagt vægt på, at Tiltalte tidligere har gjort brug af falsk navn og papirer. Landsretten finder endvidere ikke, at varetægtsfængslingens øjemed vil kunne opnås ved at supplere fængslingssurrogat med yderligere tiltag, f.eks. fodlænke som subsidiært påstået af Tiltalte. Der ses / - 4 - således ikke på nuværende tidspunkt at være etableret ordninger i relation til fodlænke eller lignende foranstaltninger, som effektivt vil kunne hindre en varetægtsarrestant i at und-drage sig forfølgningen eller i at påvirke andre, jf. herved også justitsministerens svar af 22. oktober 2012 til Folketingets Retsudvalg. Det forhold, at Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 8. december 2010, kan ikke på nuværende tidspunkt føre til et andet resultat. Landsretten lægger herved navnlig vægt på, at Tiltalte er tiltalt for meget alvorlige forbrydelser, og at såvel den verserende straffesag her i landet som den verserende sag om udlevering af Tiltalte hidtil må anses for at have været fremmet med den tilstrækkelige hurtighed. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse ændres, således at Tiltalte skal forblive varetægtsfængslet tillige i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og således at der ikke skal iværksæt-tes fængslingssurrogat efter retsplejelovens § 765. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Det forbydes offentligt at gengive navn; stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre hans identitet. Afsagt den 13.december 2012 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen; Anne Thalbitzer og Søren Stig Andersen (kst;)). 2. afd. kære nr. $-3750-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> (advokat Bjørn Elmquist; besk;) Ved Roskilde Rets kendelse af 29. november 2012 (9-6850/2010) blev det bestemt; at <anonym>Tiltalte</anonym> der har været frihedsberøvet fra den 8. december 2010, fortsat skal være varetægtsfængslet i medfør af udleveringslovens $ 17, stk. 3, jf.retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1,jf. $ 768 a, stk. 1, nr. 2, til den 20. december 2012, men således at varetægts - fængslingen sker i surrogat i medfør af retsplejelovens $ 765,stk. 2, nr: 2,5 0g 6, således at tiltalte skal tage ophold på sin bopæl; aflevere samtlige legitimationspapirer; herunder pas, men bortset fra sygeforsikring samt efter Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesagers nærmere bestemmelse melde sig dagligt til statsadvokaten eller Midt- 0g Vestsjællands Politi. Kendelsen er påkæret af anklagemyndigheden med påstand om, at fortsat varetægtsfængs-ling ud over de citerede bestemmelser tillige sker i medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3, og at fortsat varetægtsfængsling ikke sker i surrogat. <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse; subsidiært at varetægtsfængsling i surrogat 'suppleres med andre tiltag; for eksempel fodlænke. Kæremålet; der er tillagt opsættende virkning; har været mundtligt forhandlet. Ved anklageskrift af 13. september 2011 er der rejst tiltale mod <anonym>Tiltalte</anonym> ved dansk nævningeting for folkedrab efter folkedrabslovens $ 1, litra a, subsidiært manddrab efter straffelovens 8 237 eller medvirken hertil. Retten i Roskilde har den 19. november 2012 godkendt en afgørelse af 29.juni 2012 fra Justitsministeriet om udlevering af tiltalte til strafforfølgning i Rwanda. Denne afgørelse er påkæret til Østre Landsret; og der er berammet hovedforhandling i kæresagen i perioden den 4. 22. februar 2013. Straffesagen i Danmark er udsat på udfaldet af denne kæresag. Supplerende oplysninger Justitsministeren har i et svar af 22. oktober 2012 til Folketingets Retsudvalg (spørgsmål nr. 850 - alm. del) udtalt sig mod anvendelsen af fodlænke som varetægtssurrogat. Afbe- svarelsen fremgår blandt andet: "Spørgsmål nr: 850 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: "Vi 1 ministeren redegøre for, hvilke efterforskningsmæssige konsekvenser Rigspolitiet skønner det vil få, såfremt der hyppigere anvendes fodlænke som varetægtssurrogat frem for varetægtsfængsling?" Svar: Rigsadvokaten har oplyst følgende: Fodlænkeordningen indebærer ikke; at den pågældende indespærres på bopæ-len; idet det tværtimod er en forudsætning for at give tilladelse til afsoning med fodlænke; at den pågældende er tilknyttet arbejdsmarkedet eller uddannelsessy- stemet. Som det fremgår af ovenstående; vil en varetægtsfængsling på bopælen i overensstemmelse med den gældende fodlænkeordning således ikke (fysisk) forhindre den sigtede i at flygte eller i at begå ny kriminalitet. Varetægtsfængsling på bopælen med elektronisk fodlænke vil endvidere ikke forhindre den sigtede i at vanskeliggøre efterforskningen ved at fjerne spor el-ler advare eller påvirke andre, idet en person omfattet af ordningen som nævnt forudsættes at bevæge sig udenfor hjemmet i et antal timer ugentligt i forbin-delse med varetagelse af arbejde; ligesom den pågældende har adgang til at fo-retage telefonopkald, sende e-mails og modtage besøg i hjemmet. Varetægtsfængsling med elektronisk fodlænke vil således ikke kunne hindre den sigtede i at kontakte eventuelle medgerningsmænd eller vidner i sagen via telefon eller gennem Internettet, ligesom disse personer uhindret ville kunne besøge sigtede på bopælen: Landsrettens afgørelse Under hensyn til sagens karakter og til, at der efter det oplyste vil skulle foretages afhøring af et betydeligt antal vidner under en kommende straffesag mod <anonym>Tiltalte</anonym> herun- der afhøring af tiltaltes tidligere hustru i Rwanda; findes der fortsat at være bestemte grunde til at antage; at <anonym>Tiltalte</anonym> på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder navnlig ved at påvirke andre. Landsretten finder således, at betingelserne for varetægtsfængsling tillige i medfør af rets-plejelovens $ 762, stk: 1, nr 3, er opfyldt. Det bemærkes, at landsretten herved ikke har taget stilling til, hvorvidt der fortsat er grundlag for at opretholde fuldstændig besøgs - og brevkontrol. Ifølge retsplejelovens $ 765, stk . 1, kan varetægtsfængsling ske i surrogat; hvis varetægts-fængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger: Landsretten finder ikke; at anbringelse i fængslingssurrogat som bestemt af byretten vil kunne sikre; at varetægtsfængslingens øjemed opnås, jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Landsretten har i relation til unddragelsesrisikoen herunder lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> tidligere har gjort brug af falsk navn og papirer. Landsretten finder endvidere ikke; at varetægtsfængslingens øjemed vil kunne opnås ved at supplere fængslingssurrogat med yderligere tiltag feks. fodlænke som subsidiært påstået af <anonym>Tiltalte</anonym> Der ses således ikke på nuværende tidspunkt at være etableret ordninger i relation til fodlænke eller lignende foranstaltninger; som effektivt vil kunne hindre en varetægtsarrestant i at und-drage sig forfølgningen eller i at påvirke andre, jf. herved også justitsministerens svar af 22. oktober 2012 til Folketingets Retsudvalg. Det forhold, at <anonym>Tiltalte</anonym> har været frihedsberøvet siden den 8. december 2010, kan ikke på nuværende tidspunkt føre til et andet resultat. Landsretten lægger herved navnlig vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for meget alvorlige forbrydelser; 0g at såvel den verserende straffesag her i landet som den verserende sag om udlevering af <anonym>Tiltalte</anonym> hidtil må anses for at have været fremmet med den tilstrækkelige hurtighed. Thibe stemme s : Byrettens kendelse ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym> skal forblive varetægtsfængslet tillige i medfør af 'retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3,0g således at der ikke skal iværksæt-tes fængslingssurrogat efter retsplejelovens $ 765.	6,414	6,482
1231	Anmodning fra anklagemyndigheden om, at sigtede skal mentalundersøges under indlæggelse	Appelleret	Straffesag	Retten i Odense	SS-3869/2012-ODE	Sag under efterforskning	1. instans	4662/22	Efterforskning og straffeproces;	Personundersøgelse/mentalundersøgelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Mogens Juhl;	Nej			2300-70311-00058-11		/ RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af retsbogen Den 19. juni 2012 kl. 14.30 blev retten sat på domhuset af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. SS 5-3869/2012 Politiets nr. 2300-70311-00058-11 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokaturchef Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Mogens Juhl var mødt som beskikket forsvarer. Sigtede var ikke mødt og havde ikke givet retten meddelelse om en gyldig grund til at udeblive. Retten bemærkede, at indkaldelse til retsmødet blev forkyndt for Sigtede den 10. juni 2012. Det er i indkaldelsen anført, at der i retsmø-det skal træffes afgørelse om, hvorvidt der skal ske mentalundersøgelse un-der indlæggelse. Det er i indkaldelsen tilkendegivet overfor Sigtede, at retten i tilfælde af hendes udeblivelse uden oplysning om en gyldig fraværsgrund kan behandle og afgøre spørgsmålet om mentalundersøgelse uden, at hun får lejlighed til at udtale sig. Forsvareren oplyste, at han efter retsmødet den 30. maj 2012 har aflagt be-søg hos Sigtede på institutionen Tornbjerggård. Det lykke-des imidlertid ikke at få Sigtede i tale, idet hun lukkede dø-ren til sit værelse og på den måde tilkendegav, at hun ikke ønskede kontak-ten. Anklageren redegjorde for sagen og anmodede retten om at træffe afgørelse om mentalundersøgelse, jf. retsplejelovens § 809, stk. 2, jf. stk. 1, og om ind- hentelse af personlige oplysninger, jf. § 810. Anklageren oplyste, at Sigtede er mistænkt for to tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og henviste til udtalelse af 8. feb-ruar 2012 fra Psykiatrien i Region Syddanmark, udtalelse af 13. januar 2012 Std 75256 / side 2 fra Tornbjerggård og udtalelse af 15. februar 2012 fra Kriminalforsorgen. Forsvareren protesterede mod anmodningen om mentalundersøgelse under indlæggelse, og protesterede særligt mod, at der træffes afgørelse herom uden Sigtedes tilstedeværelse. Han anførte, at anklagemyn-dighedens anmodning om mentalundersøgelse under indlæggelse minder om en anmodning om varetægtsfængsling, der kræver den sigtedes tilstedeværel-se i retsmødet. Sagen bør derfor udsættes med henblik på, at Sigtede bringes til stede og får lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse Sigtede er undergivet en dom til ambulant psykiatrisk be-handling og har ophold på Tornbjerggård, som er et botilbud for sindsliden-de. Hun har modtaget indkaldelse til retsmødet og er gjort bekendt med rets-mødets formål og med konsekvenserne af udeblivelse. Der er ikke grund til at antage, at hun vil møde frivilligt, hvis sagen udsættes med ny indkaldelse, der giver mulighed for anholdelse med henblik på fremstilling i retten. Anhol-delse vil i sig selv være et alvorligt indgreb og bør ikke foretages i denne sag. Det er derfor forsvarligt at behandle sagen uden Sigtedes personlige tilstedeværelse. Der er efter sagens oplysninger begrundet mistanke om, at Sigtede har udøvet vold mod og fremsat trusler overfor plejepersonalet og dermed overtrådt straffelovens § 119, stk. 1. Det er beskrevet, at Sigtedes tilstand over tid er blevet tilta-gende dårligere. Mentalundersøgelse ønskes gennemført til vurdering af, om der ved en eventuel dom er behov for mere indgribende foranstaltninger end den aktuelle. Dette må anses for at være af betydning for sagens afgørelse, li-gesom det efter beskrivelserne af Sigtedes tilstand må anses for påkrævet, at mentalundersøgelsen foretages under indlæggelse. Betingel-serne i retsplejelovens § 809, stk. 2, jf. stk. 1, er derfor opfyldt. Da Sigtede ikke er varetægtsfængslet, bestemmes det, at sa-gen skal forelæges retten på ny, såfremt den for mentalundersøgelsen fornød-ne indlæggelse udstrækkes ud over 4 uger. Det må endvidere anses for at være af væsentlig betydning for sagens afgø- relse, at der gives mulighed for at tilvejebringe oplysninger om Sigtedes personlige forhold ved henvendelse til hendes pårørende eller andre privatpersoner, jf. retsplejelovens § 810. Anmodningen herom tages derfor til følge. Thi bestemmes: / side 3 Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse under indlæg-gelse på psykiatrisk hospital. Sagen skal forelæges retten på ny, såfremt indlæggelsen udstrækkes ud over 4 uger. Der kan til brug for sagen tilvejebringes oplysninger om Sigtedes personlige forhold ved henvendelse til hendes pårørende eller andre privatpersoner. Forsvareren tog forbehold om at kære kendelsen. Retten fastsatte salær på 4.200 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Mogens Juhl. Salæret betales foreløbigt af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 15.00. Dommer /	RETTEN ODENSE 5.afdeling Udskrift af retsbogen Den 19.juni 2012 kl. 14.30 blev retten sat på domhuset af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr: SS 5-3869/2012 Politiets nr. 2300-70311-00058-11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Det tidligere fremlagte var til stede. Advokaturchef <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Mogens Juhl var mødt som beskikket forsvarer <anonym>Sigtede</anonym> var ikke mødt og havde ikke givet retten meddelelse om en gyldig grund til at udeblive. Retten bemærkede, at indkaldelse til retsmødet blev forkyndt for <anonym>Sigtede</anonym> den 10. juni 2012. Det er i indkaldelsen anført, at der i retsmø-det skal træffes afgørelse om, hvorvidt der skal ske mentalundersøgelse un-der indlæggelse. Det er i indkaldelsen tilkendegivet overfor <anonym>Sigtede</anonym> at retten i tilfælde af hendes udeblivelse uden oplysning om en gyldig fraværsgrund kan behandle og afgøre spørgsmålet om mentalundersøgelse uden; at hun får lejlighed til at udtale sig. Forsvareren oplyste; at han efter retsmødet den 30.maj 2012 har aflagt be-søg hos <anonym>Sigtede</anonym> på institutionen Tornbjerggård. Det lykke-des imidlertid ikke at få <anonym>Sigtede</anonym> i tale, idet hun lukkede dø-ren til sit værelse og på den måde tilkendegav; at hun ikke ønskede kontak-ten. Anklageren redegjorde for sagen og anmodede retten om at træffe afgørelse om mentalundersøgelse; jf. retsplejelovens $ 809, stk. 2,jf. stk. 1, 0g om ind- hentelse af personlige oplysninger; jf. $ 810. Anklageren oplyste; at <anonym>Sigtede</anonym> er mistænkt for to tilfælde af overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1, og henviste til udtalelse af 8. feb-ruar 2012 fra Psykiatrien i Region Syddanmark; udtalelse af 13.januar 2012 fra Tornbjerggård og udtalelse af 15.februar 2012 fra Kriminalforsorgen. Forsvareren protesterede mod anmodningen om mentalundersøgelse under indlæggelse og protesterede særligt mod, at der træffes afgørelse herom uden <anonym>Sigtedes</anonym> tilstedeværelse. Han anførte, at anklagemyn-dighedens anmodning om mentalundersøgelse under indlæggelse minder om en anmodning om varetægtsfængsling, der kræver den sigtedes tilstedeværel-se i retsmødet. Sagen bør derfor udsættes med henblik på, at <anonym>Sigtede</anonym> bringes til stede og får lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse <anonym>Sigtede</anonym> er undergivet en dom til ambulant psykiatrisk be-handling og har ophold på Tornbjerggård; som er et botilbud for sindsliden-de. Hun har modtaget indkaldelse til retsmødet og er gjort bekendt med rets-mødets formål 0g med konsekvenserne af udeblivelse. Der er ikke grund til at antage; at hun vil møde frivilligt, hvis sagen udsættes med ny indkaldelse; der giver mulighed for anholdelse med henblik på fremstilling i retten. Anhol-delse vil i sig selv være et alvorligt indgreb og bør ikke foretages i denne sag. Det er derfor forsvarligt at behandle sagen uden <anonym>Sigtedes</anonym> personlige tilstedeværelse. Der er efter sagens oplysninger begrundet mistanke om, at <anonym>Sigtede</anonym> har udøvet vold mod og fremsat trusler overfor plejepersonalet og dermed overtrådt straffelovens 8 119, stk. 1. Det er beskrevet, at <anonym>Sigtedes</anonym> tilstand over tid er blevet tilta-gende dårligere. Mentalundersøgelse ønskes gennemført til vurdering af, om der ved en eventuel dom er behov for mere indgribende foranstaltninger end den aktuelle. Dette må anses for at være af betydning for sagens afgørelse; li-gesom det efter beskrivelserne af <anonym>Sigtedes</anonym> tilstand må anses for påkrævet, at mentalundersøgelsen foretages under indlæggelse. Betingel-serne i retsplejelovens $ 809, stk. 2,jf. stk. 1, er derfor opfyldt. Da <anonym>Sigtede</anonym> ikke er varetægtsfængslet, bestemmes det, at sa-gen skal forelæges retten på ny; såfremt den for mentalundersøgelsen fornød-ne indlæggelse udstrækkes ud over 4 uger: Det må endvidere anses for at være af væsentlig betydning for sagens afgø- relse; at der gives mulighed for at tilvejebringe oplysninger om <anonym>Sigtedes</anonym> personlige forhold ved henvendelse til hendes pårørende eller andre privatpersoner; jf. retsplejelovens $ 810. Anmodningen herom tages derfor til følge Thi bestemmes: <anonym>Sigtede</anonym> skal underkastes mentalundersøgelse under indlæg-gelse på psykiatrisk hospital. Sagen skal forelæges retten på ny, såfremt indlæggelsen udstrækkes ud over 4 uger Der kan til brug for sagen tilvejebringes oplysninger om <anonym>Sigtedes</anonym> personlige forhold ved henvendelse til hendes pårørende eller andre privatpersoner; Forsvareren tog forbehold om at kære kendelsen. Retten fastsatte salær på 4.200 kr. med tillæg afmoms til den beskikkede forsvarer; advokat Mogens Juhl. Salæret betales foreløbigt af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 15.00. <anonym>Dommer</anonym> /	4,637	4,958
1232	Sagen drejer sig om, hvorvidt sigtede 1's forsvarer kan få udleveret lydfilen fra et lydoptaget retsmøde	Appelleret	Straffesag	Retten i Sønderborg	SS-1183/2012-SONa	Grundlovssag	1. instans	4672/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej			3300-71282-00004-12		RETTEN \| SØNDERBORG Udskrift af retsbogen Den 30. august 2012 kL. 10.30 blev retten sat på hovedtingstedet af , Retsmødet var offentligt. Rettens nr. KOI-1183/2012 Politiets nr. 3300-71282-00004-12 Anklagemyndigheden mod cpr-nummer 011188 - og cpr-nummer 260986 - Ingen var mødt. Der blev fremlagt: Brev af 29. august 2012 fra advokat Hansen Boserup. Der afsagt følgende Kendelse Advokat Hans Boserup har som forsvarer for sigtede; anmodet om at fà udleveret lydfil af det lydoptagne retsmøde den 27. august 2012, med henblik på kære af rettens afgørelse om dørlukning 0g fortsat fængs- ling; Forsvareren har ikke nærmere angivet hjemlen for, at retten er forpligt- et til at udlevere lydfilen af det lydoptagne retsmøde. [ retsmøde den 27. august 2012 behandlede retten en anmodningen om for- længelse af fristen for varetægtsfængsling af sigtede. Retsmødet, der skete for lukkede døre, blev afholdt ved anvendelse af telekommunikation med billede, jf. retsplejelovens $ 748b. Forsvareren deltog i retsmødet på samme sted som sigtede; der befandt sig i arresten i Vejle; mens anklageren befandt sig i retslokalet ved hovedtingsstedet. På anmodning fra forsvareren blev retsmødet lydoptaget. Retten har ført ind- holdet af retsmødet til retsbogen: Det lukkede retsmøde var ikke en hovedforhandling; og der blev heller ikke afgivet forklaringer. Der er ikke i retsplejelovens $ 713, stk.1, hjemmel til at udlevere en CD med en lydfil eller øvrigt give sigtedes forsvarer ret til at høre lydsiden af lydoptagelsen; og der ses ingen anden hjemmel til at udle- vere lydfilen til forsvareren. Tbi bestemmes Anmodning om udlevering af lydfil af lydoptaget retsmøde af 27. august 2012 vedrørende forlængelse af fristen for varetægtsfængsling af sigtede, tages ikke til følge. Retten hævet.	RETTEN \| SØNDERBORG Udskrift af retsbogen Den 30. august 2012 kL. 10.30 blev retten sat på hovedtingstedet af , <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. KOI-1183/2012 Politiets nr. 3300-71282-00004-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede 1</anonym> cpr-nummer 011188 - og <anonym>Sigtede 4</anonym> cpr-nummer 260986 - Ingen var mødt. Der blev fremlagt: Brev af 29. august 2012 fra advokat Hansen Boserup. Der afsagt følgende Kendelse Advokat Hans Boserup har som forsvarer for sigtede; <anonym>Sigtede 1</anonym> anmodet om at fà udleveret lydfil af det lydoptagne retsmøde den 27. august 2012, med henblik på kære af rettens afgørelse om dørlukning 0g fortsat fængs- ling; Forsvareren har ikke nærmere angivet hjemlen for, at retten er forpligt- et til at udlevere lydfilen af det lydoptagne retsmøde. [ retsmøde den 27. august 2012 behandlede retten en anmodningen om for- længelse af fristen for varetægtsfængsling af sigtede. Retsmødet, der skete for lukkede døre, blev afholdt ved anvendelse af telekommunikation med billede, jf. retsplejelovens $ 748b. Forsvareren deltog i retsmødet på samme sted som sigtede; der befandt sig i arresten i Vejle; mens anklageren befandt sig i retslokalet ved hovedtingsstedet. På anmodning fra forsvareren blev retsmødet lydoptaget. Retten har ført ind- holdet af retsmødet til retsbogen: Det lukkede retsmøde var ikke en hovedforhandling; og der blev heller ikke afgivet forklaringer. Der er ikke i retsplejelovens $ 713, stk.1, hjemmel til at udlevere en CD med en lydfil eller øvrigt give sigtedes forsvarer ret til at høre lydsiden af lydoptagelsen; og der ses ingen anden hjemmel til at udle- vere lydfilen til forsvareren. Tbi bestemmes Anmodning om udlevering af lydfil af lydoptaget retsmøde af 27. august 2012 vedrørende forlængelse af fristen for varetægtsfængsling af sigtede, <anonym>Sigtede 1</anonym> tages ikke til følge. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	1,815	1,965
1233	Stadfæstelse af byrettens dom i sag om fortsat varetægtsfængsling indtil der er afsagt dom	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1180/2012-OLR	Grundlovssag	2. instans	4668/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - M. Stassen; Dommer - Mette Undall-Behrend; Dommer - Michael Kistrup; Forsvarer - Michael Juul Eriksen;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Afsagt den 10. maj 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Mette Undall-Behrend (kst.)). 10. afd. kære nr. S-1180-12: Anklagemyndigheden mod Arrestant (CPR nr.) (advokat Michael Juul Eriksen, besk.) Arrestant, der har været frihedsberøvet fra den 4. oktober 2011 som sigtet for overtræ- delse af straffelovens § 191, har kæret Københavns Byrets kendelse af 10. april 2012 (SS90-22183/2011) om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, til der er afsagt dom i sagen. Den beskikkede forsvarer har indgivet kæreskrift og har heri nedlagt påstand om principalt, at byrettens kendelse ophæves og subsidiært, at varetægtsfængslingen forlænges i yderli-gere 4 uger. Til støtte for den principale påstand har forsvareren gjort gældende, at der ikke foreligger et endeligt anklageskrift, hvorfor retsplejelovens § 767, stk. 2, ikke finder anvendelse. An- klagemyndigheden har taget forbehold for yderligere tiltalerejsning, hvorfor tiltalen er rejst på skrømt. / - 2 - Forsvareren har yderligere gjort gældende, at tiltalte i strid med § 748, stk. 1, ikke fik mu- lighed for at deltage i retsmødet, hvor bestemmelse om fortsat varetægtsfængsling blev truffet. Endelig har forsvareren gjort gældende, at den påkærede kendelse ikke er begrundet. Forsvareren har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at der ikke foreligger et endeligt anklageskrift, og at tiltalen er rejst på skrømt. Den påkærede kendelse er afsagt den 10. april 2012. Den for Arrestant beskikkede forsva- rer kærede kendelsen ved et brev, der blev modtaget i Københavns Byret den 16. april 2012. Byretsdommeren anførte i et brev af samme dato til landsretten, at man kunne hen- holde sig til den afsagte kendelse og anførte videre, at det var aftalt med anklagemyndig- heden, at sagens akter blev fremsendt direkte til landsretten. Landsrettens 10. afdeling har først modtaget sagens akter den 2. og 10. maj 2012. Ved en telefaxskrivelse af 2. maj 2012 anmodede landsretten om byrettens bemærkninger til det i kæreskriftet anførte. Ved telefaxskrivelse af 8. maj 2012 har byretsdommeren an- ført følgende: ”Under henvisning til telefax af 2. ds. skal jeg bemærke, at Arrestant, efter det for retten oplyste, ikke ønskede at blive indtransporteret fra Køge arrest til fristforlængelsen den 10. april 2012. Dette burde have fremgået af retsbogen, hvilket beklages. Jeg har ikke yderligere be mærkninger.” Landsrettens begrundelse og resultat Den påkærede kendelse er sålydende: ”Grundlaget for rettens kendelse af findes fortsat at foreligge, jf. retsplejelo -vens § 762, stk. 1, nr. 3. T h i b e s t e m m e s: Arrestant bør forblive varetægtsfængslet indtil der er afsagt dom i sagen.” / - 3 - Det fremgår af sagen, at der den 29. februar 2012 er udfærdiget et anklageskrift i sagen, og at sagen er berammet til hovedforhandling fra den )2. november 2012. Der er, uanset for-behold om yderligere tiltalerejsning, intet grundlag for en antagelse om, at tiltalen er rejst på skrømt, og varetægtsfængsling i medfør af ) § 767, stk. 2, er derfor ikke udelukket af denne grund. Det fremgår videre af sagen, at tiltalte blev varetægtsfængslet den 5. oktober 2011, at fri- sten for varetægtsfængslingen er blevet forlænget adskillige gange på skriftligt grundlag, og at mistankegrundlaget ikke er blevet bestridt i forbindelse hermed. Begrundelsen for varetægtsfængslingen af tiltalte har hidtil skullet findes i byrettens kendelse af 5. oktober 2011. Kendelsen af 5. oktober 2011 er sålydende: ”Efter de foreliggende oplysninger, herunder de dokumenterede telefonsamta -ler blandt andet mellem anholdte og Person og de oplysninger, der fremgår af bilag 11- 1 er der begrundet mistanke om, at anholdte Arrestant har gjort sig skyldig i den rejste sigtelse. Under hensyn til sagens karakter, findes der bestemte grunde til at antage, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre. Herefter er betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 opfyldt.” Den påkærede kendelse indeholder ingen selvstændig begrundelse for at anse betingelserne for fortsat varetægtsfængsling af tiltalte for opfyldte, heller ikke gennem en henvisning til grundlaget for tidligere fristforlængelser. Kendelsen opfylder derfor ikke kravet i retsple-jelovens § 218, stk. 1. Det er oplyst, at hovedforhandlingen i sagen er berammet til foretagelse fra den 2. novem- ber 2012 og yderligere 27 retsdage. Tiltalte vil således ved hovedforhandlingens begyn- delse have været varetægtsfængslet i et sammenhængende tidsrum på mere end 1 år. Va- retægtsfængsling i et tidsrum af denne længde må kun ske, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 768 a, stk. 1, nr. 2. Byretten har ikke i sin kendelse taget stilling til, om sådanne omstændigheder foreligger. Når på den ene side henses til de således konstaterede mangler i begrundelsen for den på- kærede kendelse, men på den anden side tillige til sagens hidtidige forløb, herunder at til- talte ikke ved fristforlængelsen har bestridt mistankegrundlaget, finder landsretten, at by- / - 4 - retten inden for den nedenfor fastsatte frist, skal tage stilling til behovet for fortsat vare- tægtsfængsling af tiltalte. Landsretten finder herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet vedrørende tiltaltes tilstedeværelse i retsmødet den 10. april 2012. T h i b e s t e m m e s : Arrestant skal forblive varetægtsfængslet, dog således at fristen i retsplejelovens § 767 udløber den 24. maj 2012. ) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at på side 3, 2. linje fra oven, ændres ”28. november 2012” til ”2. november 2012” . **) Samtidig berig tiges på samme side, 4. linje fra oven, således at ”§ 762, stk. 2” ændres til ”§ 767, stk. 2” . Østre Landsrets 10. afdeling den 11. maj 2012. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KE NDELSE Afsagt den 10.maj 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen; Michael Kistrup og Mette Undall-Behrend (kst)). 10. afd. kære nr. S-1180-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Arrestant</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> (advokat Michael Juul Eriksen, besk;) <anonym>Arrestant</anonym> der har været frihedsberøvet fra den 4. oktober 2011 som sigtet for overtræ - delse af straffelovens $ 191, har kæret Københavns Byrets kendelse af 10. april 2012 (SS90-22183/2011) om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr 3, til der er afsagt dom i sagen. Den beskikkede forsvarer har indgivet kæreskrift og har heri nedlagt påstand om principalt; at byrettens kendelse ophæves 0g subsidiært; at varetægtsfængslingen forlænges i yderli-gere 4 uger. Til støtte for den principale påstand har forsvareren gjort gældende; at der ikke foreligger et endeligt anklageskrift, hvorfor retsplejelovens $ 767, stk. 2, ikke finder anvendelse. An- klagemyndigheden har taget forbehold for yderligere tiltalerejsning, hvorfor tiltalen er rejst på skrømt. Forsvareren har yderligere gjort gældende; at tiltalte i strid med $ 748, stk. 1, ikke fik mu- lighed for at deltage i retsmødet; hvor bestemmelse om fortsat varetægtsfængsling blev truffet. Endelig har forsvareren gjort gældende; at den påkærede kendelse ikke er begrundet; Forsvareren har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at der ikke foreligger et endeligt anklageskrift; 0g at tiltalen er rejst på skrømt. Den påkærede kendelse er afsagt den 10. april 2012. Den for <anonym>Arrestant</anonym> beskikkede forsva- rer kærede kendelsen ved et brev; der blev modtaget i Københavns Byret den 16. april 2012. Byretsdommeren anførte i et brev af samme dato til landsretten; at man kunne hen - holde sig til den afsagte kendelse og anførte videre, at det var aftalt med anklagemyndig - heden; at sagens akter blev fremsendt direkte til landsretten Landsrettens 10. afdeling har først modtaget sagens akter den 2. og 10. maj 2012 Ved en telefaxskrivelse af 2. maj 2012 anmodede landsretten om byrettens bemærkninger til det i kæreskriftet anførte. Ved telefaxskrivelse af 8.maj 2012 har byretsdommeren an- ført følgende: "Under henvisning til telefax af 2 ds. skal jeg bemærke; at <anonym>Arrestant</anonym> efter det for retten oplyste; ikke ønskede at blive indtransporteret fra Køge arrest til fristforlængelsen den 10. april 2012. Dette burde have fremgået af retsbogen; hvilket beklages. Jeg har ikke yderligere be mærkninger: Landsrettens begrundelse og resultat Den påkærede kendelse er sålydende: "Grundlaget for rettens kendelse af findes fortsat at foreligge; jf. retsplejelo -vens $ 762, stk. 1, nr 3 Thibestemmes: <anonym>Arrestant</anonym> bør forblive varetægtsfængslet indtil der er afsagt dom i sagen: 99 Det fremgår af sagen; at der den 29. februar 2012 er udfærdiget et anklageskrift i sagen; og at sagen er berammet til hovedforhandling fra den )2. november 2012. Der er, uanset for-behold om yderligere tiltalerejsning, intet grundlag for en antagelse om, at tiltalen er rejst på skrømt, og varetægtsfængsling imedfør af * 8 767, stk. 2, er derfor ikke udelukket af denne grund. Det fremgår videre af sagen; at tiltalte blev varetægtsfængslet den 5. oktober 2011, at fri- sten for varetægtsfængslingen er blevet forlænget adskillige gange på skriftligt grundlag og at mistankegrundlaget ikke er blevet bestridt i forbindelse hermed. Begrundelsen for varetægtsfængslingen af tiltalte har hidtil skullet findes i byrettens kendelse af 5. oktober 2011. Kendelsen af 5. oktober 2011 er sålydende: "Efter de foreliggende oplysninger, herunder de dokumenterede telefonsamta -ler blandt andet mellem anholdte 0g <anonym>Person</anonym> 0g de oplysninger; der fremgår af 'bilag 11- 1 er der begrundet mistanke om, at anholdte <anonym>Arrestant</anonym> har gjort sig skyldig i den rejste sigtelse. Under hensyn til sagens karakter, findes der bestemte grunde til at antage, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen; navnlig ved at fjerne spor; advare eller påvirke andre. Herefter er betingelserne i retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3 opfyldt. 99 Den påkærede kendelse indeholder ingen selvstændig begrundelse for at anse betingelserne for fortsat varetægtsfængsling af tiltalte for opfyldte; heller ikke gennem en henvisning til grundlaget for tidligere fristforlængelser. Kendelsen opfylder derfor ikke kravet i retsple-jelovens 8 218, stk. 1. Det er oplyst; at hovedforhandlingen i sagen er berammet til foretagelse fra den 2. novem- ber 2012 og yderligere 27 retsdage. Tiltalte vil således ved hovedforhandlingens begyn - delse have været varetægtsfængslet i et sammenhængende tidsrum på mere end 1 år. Va- retægtsfængsling i et tidsrum af denne længde må kun ske, såfremt der foreligger særlige omstændigheder; jf. $ 768 a stk. 1, nr. 2 Byretten har ikke i sin kendelse taget stilling til, om sådanne omstændigheder foreligger: Når på den ene side henses til de således konstaterede mangler i begrundelsen for den på - kærede kendelse; men på den anden side tillige til sagens hidtidige forløb, herunder at til- talte ikke ved fristforlængelsen har bestridt mistankegrundlaget, finder landsretten;, at by- retten inden for den nedenfor fastsatte frist; skal tage stilling til behovet for fortsat vare - tægtsfængsling af tiltalte. Landsretten finder herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet vedrørende tiltaltes tilstedeværelse i retsmødet den 10. april 2012 Thibestemmes: <anonym>Arrestant</anonym> skal forblive varetægtsfængslet; dog således at fristen i retsplejelovens $ 767 udløber den 24. maj 2012. Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1, således at på side 3, 2. linje fra oven; ændres "28. november 2012" til "2. november 2012" **) Samtidig berig tiges på samme side; 4. linje fra oven; således at 8 762, stk. 2" ændres til "8 767, stk 2" Østre Landsrets 10. afdeling den 11.maj 2012.	6,037	6,049
1234	Sag om, hvorvidt Sagsøger ApS, der på auktion har erhvervet en ejendom, kan opsige lejekontrakten indgået mellem den tidligere ejer af ejendommen og de to sagsøgte, sa... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Roskilde	BS-1528/2011-ROS	Boligretssag	1. instans	4680/22	Aftaler; Fogedret; Konkurs og anden insolvens; Lejeret;		Advokat - Helge E. Sørensen; Advokat - Michael E. Krüger;	Nej	Nej	Ja			RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. januar 2013 i sag nr. BS 12A-1528/2011: Sagsøger ApS Adresse 1 By 1 mod Sagsøgte 1 Adresse 2, By 2 4000 Roskilde og Sagsøgte 2 Adresse 2, By 2 4000 Roskilde og i sagerne BS 12A-2024/2011 og BS 12A-2437/2011 Sagsøger ApS Adresse 1 By 1 mod Sagsøgte 2 Adresse 2, By 2 4000 Roskilde Sagens baggrund Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger ApS, der på auktion har erhvervet en ejendom på Adresse 2 i Roskilde, kan opsige lejekontrakten indgået mellem den tidligere ejer af ejendommen og de sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt en forpagtningskontrakt samt en jagtlejekontrakt indgået mellem den tidligere ejer af ejendommen og Sagsøgte 2 er gældende mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte 2. Parternes påstande Sagsøger ApS har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende Sagsøger ApS' opsigelse af 29. marts 2011 til fraflytning den 1. juli 2011, samt at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende at skulle betale Sagsøger ApS markedsleje fra 1. juli 2011 og til fraflytning sker. Sagsøger ApS har tillige nedlagt påstand om, at Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende, at forpagtningskontrakt af 19. januar 2007 ikke er gældende mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte 2, samt at Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende at skulle betale Sagsøger ApS forpagtningsafgift på markedsvilkår fra 22. december 2012 og til fraflytning sker. Endelig har Sagsøger ApS nedlagt påstand om, at Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende, at jagtlejekontrakt af 1. november 2005 ikke er gældende mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte 2, samt at Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende at skulle betale Sagsøger ApS markedsleje fra 22. december 2010 og til fraflytning sker. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's påstand i lejesagen er frifindelse samt afvisning af påstanden om betaling af markedsleje, subsidiært frifindelse. Sagsøgte 2's påstand i sagerne vedrørende forpagtningskontrakten og jagtlejekontrakt er frifindelse samt afvisning af påstanden om betaling af markedsleje, subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Den 5. november 2010 blev der ved Retten i Roskilde afholdt tvangsauktion over ejendommen beliggende Adresse 2, 4000 Roskilde. Ejendom-men var ejet af selskabet Virksomhed ApS 1, hvor Sagsøgte 2 var ejer af alle anparterne i selskabet. Af auktionsbogen fra den 5. november 2010 fremgår blandt andet: ”Tvangsauktion over ejendommen Adresse 2, 4000 Roskilde. ... Auktionsvilkårene blev gennemgået i fornødent omfang. ... Det blev endvidere oplyst, at ejendommen er under ombygning og at der er en verserende byggesag. Ejeren oplyste endvidere, at der er indgået en jagtlejekontrakt mellem ejeren og Sagsøgte 2. Kontrakten er lavet i forbindelse med hans salg af ejendommen til selskabet i 2005. Der er taget højde for kontrakten i salgsprisen, hvorfor der ikke betales leje. Kontrakten er uopsigelig i 30 år. Der foreligger endvidere en forpagtningsaftale for alt dyrkbart areal, i alt 20,02 ha, hvortil hører betalingsrettigheder. Forpagteren oplyste, at aftalen ophører ved udgangen af 2012, hvorefter betalingsrettighederne overgår til den matrikulære ejer. Forpagteren oplyste endvidere, at forpagtningsafgiften betales halvårligt. ... Der var lejlighed til at stille spørgsmål. Der blev stillet spørgsmål til gyldigheden af jagtlejekontrakten. Fogedretten tilkendegav, at spørgsmålet om kontraktens gyldighed ikke behandles under auktionen, men må henskydes til et senere søgsmål. Fogedretten tilkendegav endvidere, at ejendommen kan begæres opråbt alternativt. Der fremkom herefter ikke begæring om alternativt opråb. ... Højstbydende blev direktør Person 1 for Sagsøger ApS Adresse 1 By 1 CVR nr. 1 med et bud på 4.500.000,00 kr. ... Advokat Helge Sørensen anmodede på vegne af ejeren om ny auktion, idet advokaten indestod for omkostningerne herved." Der blev den 10. december 2010 afholdt anden auktion over ejendommen på Adresse 2. Af auktionsbogen fra denne auktion fremgår blandt andet følgende: ”... Fordringerne blev opgjort som på 1. auktion, idet fogeden bemærkede, at fordringerne forrentes fra datoen for afholdelse af 1. auktion. ... Fogeden bemærkede, at ny auktion er begæret af ejeren og gennemgik kort det på 1. auktion passerede. Rekvirenten oplyste om ejendommen, at der er modtaget lejekontrakter, der ikke var fremlagt på 1. auktion. Der foreligger således en jagtlejekontrakt med en 30-årig uopsigelighedsbestemmelse. Der foreligger en ny forpagtningskontrakt. Endelig foreligger der en lejekontrakt på beboelsesejendommen med en bestemmelse om uopsigelighed i 6 år. Rekvirenten havde forud for auktionen oplyst højstbydende på 1. auktion herom. Selskabet er i tiden mellem 1. og 2. auktion taget under konkursbehandling. Konkursen er tinglyst på ejendommen den 10. november 2010. Rekvirenten oplyste, at kurator har givet samtykke til auktionen. Spørgsmålet om alternativt opråb blev diskuteret. Fogedretten tilkendegav, at rettigheder, der ikke er tinglyst og som er mere vidtgående end de rettigheder, der er omfattet af beskyttelsen i lejelovens § 7, stk. 1, erhvervslejeloven og tinglysningslovens § 3, stk. 1, ikke kan gøres gældende mod konkursboets tinglyste ret over fast ejendom, jf. tinglysningslovens § 1. Da der derfor ikke er tale om rettigheder, der påhviler ejendommen kan ejendommen ikke opråbes alternativt i overensstemmelse med retsplejelovens § 573, stk. 2. Højestbydende på 1. auktion pålyste, at selskabet fortsat ønskede at være bundet af sit bud på 1. auktion, uanset at forudsætningerne for buddet havde ændret sig væsentligt på baggrund af de fremlagte lejekontrakter. ... Højestbydende blev direktør Person 1 for Sagsøger ApS Adresse 1 By 1 CVR nr. 1 På auktionstidspunktet var Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 lejer af ejendommen på Adresse 2. I lejekontrakten, der er underskrevet den 5. juni 2010 af Sagsøgte 2 på vegne af Virksomhed ApS 1 og som lejere af Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, hedder det blandt andet: "Lejemålet: Det lejede er en landbolig Beliggende: Adresse 2, 4000 Roskilde Udlejer: Virksomhed ApS 1 CVR nr. 2 Lejer: Navn: Sagsøgte 1, cpr. 181256- Sagsøgte 2, cpr. 041251- Areal: Lejemålets samlede bruttoetageareal udgør 200 m2, der består af 3 værelser ... Benyttelse: Det lejede må ikke uden udlejers skriftlige samtykke benyttes til andet end: Beboelse for lejerne og deres familie Begyndelse: Lejeforholdet begynder den 15. juni 2010 og fortsætter, indtil det opsiges. ... Leje: den årlige lejer er 18.000 kr. Lejen m.v. Leje 4500 kr. A conto varmebidrag kr. A conto vandbidrag 1500 kr. Antennebidrag kr. Udgift til beboerrepræsentation kr. Renovation 615 kr. kr. I alt pr....kvartal 6615 kr. ... Depositum: Senest den 15.6.2010, betaler lejeren et depositum på 0 kr., svarende til ___ måneders leje (højst 3 måneders leje). Forudbetalt leje: Senest den 15.6.2010, betaler lejeren endvidere forudbetalt leje 6615 kr. svarende til _3__ måneders leje (højst 3 måneders leje). ... Indflytning: Er lejemålet nyistandsat ved indflytningen? x Nej Er det aftalt, ved lejeforholdets ophør ligeledes skal afleveres nyistandsat? x Nej Besigtigelse: Der vil ved lejemålets indgåelse efter fælles besigtigelse af det lejede blive udarbejdet en rapport, hvori lejemålets stand ved lejeforholdets begyndelse angives? x Ja ... Pligt: Den indvendige vedligeholdelse af lejemålet påhviler:x Lejer ... § 11. Særlige vilkår. LEJEKONTRAKTEN ER TIDSBEGRÆNSET fra den 15.06.2010 til den 1.12.2016, hvorefter den ophører uden yderligere opsigelse. Aftalen er for udlejer uopsigelig i lejeperioden. For lejer er aftalen uopsigelig det første år. Herefter kan lejer opsige med 3 måneders skriftlig opsigelsesvarsel til den 1.ste i en måned. Er lejer nødtvunget til at opsige i uopsigelighedsperioden, kan dette ske, såfremt lejer afholder alle udgifter forbundet med genudlejningen. ... BETALING AF LEJE - DET LEJEDES STAND Jfr. indflytningsrapporten er der tale om et lejemål, der er under ombygning og i forbindelse med lejemålets overtagelse i en sådan stand, at der bl. a. ikke findes køkken eller badeforhold - trapper i etageadskillelser - helt eller delvist mangel på gulve i 2 øverste plan, herunder bjælkekonstruktioner -manglende skillevægge mv. Lejen erlægges som modregning af lejers tilgodehavende hos udlejer. Huslejen på kr. 4.500,- pr. kvartal er efter vurdering af Roskilde Boligudlejning fastsat symbolsk ud fra det lejedes stand ved overtagelsen af lejemålet. Der er mellem udlejer og lejer indgået aftale om, at lejer efter reglerne i lejelovens §63 udfører ombygning og istandsættelse af det lejede. Ombygningen udføres bortset fra ændringer i kælderplanet i overensstemmelse med de af arkitektfirmaet Virksomhed udførte tegninger og planer af den 19.06.2007. Det er endvidere aftalt, at huslejen først kan hæves efter færdiggørelsen og derefter ikke kan overstige kr. 33.000 ,- i kvartalet. Da ombygningen i overvejende grad har karakter af anlægsarbejde sker reduktionen af godtgørelsen til lejer med 3% pr. år. Da udgifterne til ombygningen skønnes væsentligt større end den samlede lejeindtægt efter regulering ved arbejdets færdiggørelse, fortsætter huslejen som ovenfor anført uændret på kr. 4.500,- pr. kvartal. Udlejer kan herefter foretage modregning for manglende huslejebetaling i godtgørelsen til lejer for den udførte ombygning. Udlejer er et selskab, hvor lejeren Sagsøgte 2 er ansat som landmanden i selskabet. Bopælspligten til landbruget er imidlertid opfyldt idet Sagsøgte 2 personligt har ejet det lejede tidligere. ... Skønnes der således at være forhold til stede hos udlejer, der kan begrunde mulighed for forlængelse af lejekontrakten, skal der ske meddelelse herom til lejer. Varsel om genforhandling skal af udlejer meddeles til lejer senest den 1.6.2016. Forlængelsesvilkår skal være aftalt og underskrevet af begge parter senest den 1.8.2016." Med henblik på fastsættelse af huslejens størrelse havde Sagsøgte 2 haft kontakt til Rosbolig. Person 2 fra Rosbolig skrev den 15. juni 2010 en e-mail til Sagsøgte 2, hvoraf blandt andet fremgår: Hej Sagsøgte 2 Tak for sidst. Under henvisning til vor gennemgang af den ufærdige hovedbygning, skal jeg hermed meddele dig, at jeg skønner huslejen til at være yderst symbolsk, da der er tale om, at der ikke er et køkken og badeværelset eller rettere toilettet ikke er færdigt hvad angår bademuligheder, som jeg ser det, er der kun et par værelser, hvor man kan opholde sig, resten er ubeboeligt, så jeg vil forslå et symbolsk beløb på ca. kr. 1.500,00 pr. måned i ren husleje. Men du bør have din revisor med ind over. Mvh Person 2 Rosbolig" Sagsøgte 2 havde i 2004 udlejet ejendommen på Adresse 2. Det fremgår af lejekontrakten, der blev indgået med virkning fra 1. april 2004, at lejerne incl. vandbidrag, renovationsafgift og spildevandsafgift betalte 9.800 kr. i leje pr. måned. Det fremgår tillige af lejekontrakten, at lejemålet ikke var nyistandsat ved indflytningen og ej heller skulle afleveres nyistandsat. Under de særlige vilkår i lejekontrakten var blandt andet aftalt følgende: "LEJEKONTRAKTEN ER TIDSBEGRÆNSET fra den 01.04.2004 til den 01.04.2014 hvorefter den ophører uden yderligere opsigelse. ... DET ER AFTALT AT HUSLEJEN VIL STIGE I TAKT MED AT FORSKELLIGE ISTANDSÆTTELSER OG FORBEDRINGER GENNEMFØRES EFTER FØLGENDE PLAN: Snarest i forbindelse med overtagelsen af lejemålet, og afsluttet senest 01.09.2004, udskiftes 4 vinduer i stuen, 1 vindue i badeværelse (stueplan) samt 2 vinduer i sydgavl. Dette påvirker ikke huslejen på kr. 9.000 pr. måned. Når de øvrige vinduer i terræn og stueplan samt havedøren er udskiftet og facaden renoveret, stiger huslejen til 10.000 kr. pr. måned ved førstkommende lejebetaling efter at disse arbejder er afsluttet. ... Lejer må ikke selvstændigt foretage ændringer eller ombygninger på ejendommen. Eventuelle ændringer (herunder farveændringer) eller ombygninger skal forud aftales skriftligt med udlejer. Det er dog tilladt lejer at nymale væggene i andre lyse farver. Lejer skal vedligeholde haven med passende lugning og plæneklipning. Der må ikke foretages ændringer i haven uden udlejers forudgående skriftlige accept. Lejer skal desuden vedligeholde indgangspartiet. ... Udlejer samt håndværkere har i byggeperioder adgang til lejemålet i fornødent omfang." Sagsøgte 2 indgik i januar 2007 en forpagtningskontrakt med Virksomhed ApS 1. I aftalen, der er underskrevet for begge parter den 19. januar 2007 af Sagsøgte 2, hedder der blandt andet: "Underskrevne ejer Virksomhed ApS 1., Adresse 2, By 2, 4000 Roskilde, CVR nr. 2 Bortforpagter herved til medunderskrevne (forpagter) Sagsøgte 2, Adresse 3, By 3 CVR nr. 3 en del af den selskabet tilhørende landbrugsejendom Matrikel nr. Beliggende Adresse 2, By 2, 4000 Roskilde ... Forpagtningen gælder fra den: 1.11.2005 og vedvarer indtil den: 31.12.2016 til hvilket tidspunkt, den ophører uden yderligere varsel, jfr. § 10 § 3 Forpagtningsafgiften 1. Beregning af forpagtningsafgiften. Forpagtningsafgiften erlægges med et acontobeløb på kr. 27.000 Som betales hver den 30. juni, første gang den 30. juni 2006 Restbeløbet på kr. 20.000,- Betales senest den 31. december, første gang den 31. december 2006 endeligt afregning af den årlige forpagtningsafgift sker ved betaling af et reguleringsbeløb, dvs. forskellen mellem den endelige beregnede afgift og det betalte acontobeløb, senest den 1. marts året efter høst. ... § 5 Sikkerhedsstillelse Ingen af parterne stiller sikkerhed for den indgåede aftale. ... § 8 Misligholdelse Såfremt forpagteren ikke betaler forpagtningsafgiften eller andre pligtige ydelser i forpagtningsforholdet på forfaldsdagen, kan ejeren ophæve forpagtningsforholdet, når han har givet forpagteren et skriftligt påkrav, som udtrykkeligt angiver, at kontrakten kan ophæves, hvis alle skyldige ydelser ikke betales inden 3 dage fra den dato, hvor påkravet er kommet frem til forpagteren. Såfremt der foreligger anden misligholdelse, kan ejer på samme måde ophæve forpagtningsforholdet, hvis misligholdelsen ikke er bragt til ophør inden 14 dage efter, at påkrav herom er kommet frem. hvis forpagteren ikke kan acceptere ophævelsen, skal han inden de 14 dage er udløbet, gøre sine indsigelser gældende. Gør forpagteren indsigelser gældende, skal ejeren, inden 4 uger fra indsigelsen er kommet frem, indbringe sagen for voldgiftsretten. ... I tilfælde af anticiperet (forventet) misligholdelse kan kontrakten hæves, hvis der ikke stilles betryggende sikkerhed for betaling på forfaldsdagen inden en angiven frist på mindst 14 dage. ... § 9 Konkurs, Betalingsstandsning og Dødsfald 1) Konkurs I tilfælde af ejerens eller forpagterens konkurs finder reglerne i konkurslovens kapitel 7 anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten, jf. konkurslovens §55, stk. 2, aftales dog til 14 dage. Medmindre konkurslovens regler er til hinder for det, kan den anden part, i tilfælde af ejerens eller forpagterens konkurs, straks hæve aftalen, hvis ikke fallenten inden 14 dage stiller betryggende sikkerhed. ... § 10 Opsigelse Aftalen er indgået med et varsel svarende til forpagtningsperioden, jf. § 2, således at varsel anses afgivet ved indgåelsen af kontrakten. ... § 14 Tinglysning Forpagteren er til enhver tid berettiget til at lade kontrakten tinglyse servitutstiftende og/eller pantstiftende for kr. 550.000,- på den forpagtede ejendom med respekt af ejendommens påhvilende hæftelser, servitutter og andre byrder, tinglyse som utinglyste, og hvor der for de tinglystes vedkommende henvises til ejendommens blad i tingbogen. Forpagteren er påtaleberettiget. Efter kontraktens udløb kan denne aflyses alene efter begæring af ejeren. Optagelse af lån til omprioritering af eksisterende lån respekteres af forpagteren. ..." I jagtlejekontrakt indgået vedrørende ejensdommen på Adresse 2 mellem Sagsøgte 2 og Virksomhed ApS 1, der er underskrevet den 1. november 2005 af Sagsøgte 2 for begge parter, hedder det blandt andet: " Udlejeren udlejer til lejeren jagt- og fiskeretten på ovennævnte ejendom. Lejemålet omfatter: Al jord beliggende på Matrikel nr.. Undtagen herfra er de arealer, der tydeligt anvendes til have, gårdsplads og adgangsveje i øvrige for dertil ejendommen tilhørende bygninger. Kort over det lejede areal er vedhæftet denne kontrakt som bilag." ... "Stk 1. Lejemålet træder i kraft den 1. november 2 005 og vedvarer for en 30 årig periode indtil den 31. oktober 2035 hvor det ophører uden varsel. Stk. 2. En eventuel forlængelse af lejemålet skal være aftalt senest 6 måneder før kontraktens udløb. Stk. 3. Lejemålet er i lejeperioden uopsigeligt fra begge parters side, bortset fra tilfælde af misligholdelse. Stk. 4. Såfremt en part misligholder sine forpligtelser efter denne kontrakt og ikke senest 14 dage efter skriftlig påkrav retter misligholdelsen, er den anden part berettiget til uden varsel at ophæve kontrakten. Forudbetalt jagtleje tilbagebetales af udlejer med fradrag af eventuelt tab, som lejers misligholdelse har påført ham. Tab som lejer lider ved udlejers misligholdelse, skal erstattes af udlejer i henhold til separat opgørelse. Stk. 5. Lejemålet forbliver bestående, uanset om det lejede areal eller dele af det overgår til ny ejer. Stk. 6. Lejeren har ret til at få nærværende kontrakt tinglyst på ejendommen med respekt af de i forvejen på ejendommen tinglyste servitutter og panthæftelser, herom henvises til ejendommens blad i tingbogen. Tinglysningen skal ikke være til hinder for fremtidig yderligere belåning. De med tinglysningen forbundne omkostninger betales af lejeren." ... " § 8 Stk. 1. Jagtlejen er fastsat i hele lejeperioden og udgør kr. 1,- ... for perioden 1.november 2005 til 31. oktober 2035" ... " § 12 Såfremt udlejeren uretmæssigt ophæver denne kontrakt i kontraktperioden skal udlejer til lejeren betale en konventionalbod på 300.000 kr. samt erstatning efter dansk rets almindelige regler." ..." Sagsøger ApS' advokat, advokat Michael E. Krüger, gjorde i brev af 29. marts 2011 til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat, advokat Helge E. Sørensen, opmærksom på, at Sagsøger ApS mente, at de indgåede kontrakter om leje, forpagtning og jagtleje var uden realitet. I brevet har advokaten anført følgende: "Tak for Deres skrivelse af 18. marts 2011. I den forbindelse kan jeg oplyse, at jeg fastholder det tidligere anførte. Jeg skal gøre opmærksom på, at det fortsat er min klients opfattelse, at lejekontrakt, jagtlejekontrakt og forpagtningskontrakt er uden realitet, bl. a. som følge af kontraktens indhold og vilkår og at disse kontrakter er indgået mellem nærtstående parter umiddelbart inden konkurs. For den gode ordens skyld skal jeg dog gøre opmærksom på, at for det tilfælde, at lejeforholdet skulle være reelt, skal jeg på udlejers vegne opsige beboelseslejeforholdet under henvisning til lejelovens§ 83 g, idet vægtige grunde i øvrigt gør det særlig magtpåliggende for min klient at blive løst fra lejeforholdet. I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at den urealistisk lave leje medfører et betydeligt tab for min klient hver måned, ligesom min klient fra Lejre Kommune er blevet gjort opmærksom på, at hverken Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 2 har haft adresse på Adresse 2 før 14. februar 2011, hvilket er efter, at min klient har erhvervet ejendommen. Opsigelsen afgives med et opsigelsesvarsel på 3 måneder til Deres klients fraflytning den 01.07.2011, jfr. lejelovens § 86, stk. 1. Vil De ikke godkende opsigelsen, skal De senest 6 måneder efter, at opsigelsen er kommet frem til Dem, fremsætte skriftlig indsigelse over for undertegnede, som repræsentant for udlejer." Advokat Helge E. Sørensen besvarede brevet ved brev af 28. april 2011 til advokat Michael E. Krüger. Af brevet fremgår følgende: "... Under henvisning til Deres skrivelse af den 29. marts d.å. skal jeg meddele, at jeg på vegne af min klient ikke kan godkende opsigelsen. Jeg skal gøre opmærksom på, at lejen er fastsat af et professionelt firma for formidling af udlejning af private ejendomme. Ved kontraktens indgåelse var kun en del af stuen beboelig, og der var hverken etableret køkken eller badefaciliteter ligesom varmeanlægget var defekt og delvist nedtaget. Lejemålet var ubeboeligt hvorfor den faktiske indflytning skete senere. I den fastsatte husleje indgår derfor at en del af lejen betales ved at lejer for egen regning lader lejemålet færdigbygge hvilket også fremgår af lejekontrakten." Forklaringer Sagsøgte 1 har forklaret, at hun har indgået en lejekontrakt vedrørende ejendommen på Adresse 2. Hun så ejendommen forud for kontraktens indgåelse. Ejendommen var ubeboelig. Der var ikke etageadskillelse, ingen vægge og intet bad eller køkken. Der var kun skallen. Hun vidste godt, at det ville komme til at koste omkring en million at istandsætte ejendommen. Der er nu etableret etageadskillelse, vægge, køkken, varme og bad. De har brugt omkring 200.000 kr. på renovering. Hun havde kendskab til udlejer, der var et selskab. Hun mente, at selskabet var godt og solvent. Hun havde indsigt i selskabets regnskaber, og hun var derfor ikke bekymret for, om selskabet kunne overholde sine forpligtelser som udlejer. Hendes eget hus blev lejet ud. Hun havde pengene, der skulle bruges til istandsættelsen. Hun og Sagsøgte 2 har overholdt lejekontrakten. Der er ingen misligholdelse. Hun begyndte at komme på ejendommen i efteråret 2009. Alt inden i ejendommen var revet ned, inden hun så ejendommen i efteråret 2009. Ros Boligudlejning har udarbejdet lejekontrakten herunder de særlige vilkår i lejekontraktens § 11. De har ikke istandsat lejemålet i den sidste tid på grund af de verserende sager omkring ejendommen. Sagsøgte 2 har forklaret, at lejekontrakten er udarbejdet af Ros Boligudlejning på baggrund af input fra ham. Han købte ejendommen på Adresse 2 i 1984 sammen med sine forældre. Ejendommen har været lejet ud siden 1990. Der er to matrikler Adresse 2 og Adresse 4, hvoraf sagens ejendom er Adresse 2. Ejendommen blev lejet ud i 2004. Lejekontrakten var uopsigelig, men lejemålet blev på grund af uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer ledig pr. 1. april 2006. Han fik en blodprop og valgte derfor at lægge det hele over i Virksomhed ApS 1. I slutningen af 2006 gik selskabet efter aftale med SEB Bank i gang med en større renovation af ejendommen. SEB Bank stod imidlertid af midt i projektet, og selskabet kunne ikke selv finansiere renoveringen. Det skete i begyndelsen af 2007. Der boede ikke nogen i ejendommen i en treårig periode fra 2007 til 2010. Han investerede i perioden ca. 1 mio. kr. på renoveringen af ejendommen. I 2008 blev der lagt nyt tag på ejendommen samt isat nye døre og vinduer. Samtidig blev facaden hugget af og pudset op igen. Udvendig var ejendommen færdig ved lejemålets indgåelse i 2010. Han valgte at indgå lejekontrakten indeholdende renovation af ejendommen. Lejekontrakten i 2010 blev indgået med hjælp fra Ros Boligudlejning. Virksomhed ApS 1 var på daværende tidspunkt velfungerende. Han fik et brev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i august 2010 om, at selskabets regnskab ikke var indleveret rettidigt. Han færdiggjorde regnskabet efter udsættelse i skifteretten. Men da han tidligere havde været for sen med regnskaberne, faldt hammeren. Selskabet kom under likvidation, og ejendommen kom på tvangsauktion. På det tidspunkt var der sat en ny kedel i ejendommen. Han var til stede på 1. auktion, hvor han oplyste, at der var en lejekontrakt på boligejendommen, en forpagtningskontrakt samt en jagtlejekontrakt. Dette blev også oplyst til rekvirenten på mail forud for 1. auktion. På 2. auktion var alle tre lejekontrakter til stede. Højestbydende købte ejendommen med de kontrakter der var. Han bød selv på ejendommen, men han blev overbudt på auktionen. I dag har de brugt ca. 200.000 kr. på renovering af ejendommen. De har stoppet renoveringen på grund af de verserende sager. De havde budgetteret med at bruge i omegnen af 1 mio kr., men han havde håbet på, at de kunne nøjes med at bruge 750.000 kr. Det er både ham selv og håndværkere, der har foretaget renoveringen af ejendommen. Han havde ud over sin pension, lejeindtægt, forpagtningsindtægt samt hans og Sagsøgte 1's lønindtægt. Virksomhed ApS 1 fik skøde på ejendommen i 2007, men med virkning fra 1. november 2005 på grund af den tidligere konstruktion med et kommanditselskab. De fremlagte billeder blev taget i tillæg til lejekontrakten. Det er ham, der forestår registreringen af arbejde udført på ejendommen. De bor i dag på ejendommen. Virksomhed ApS 1 varetager en masse forskellige opgaver herunder administration, service, landbrug, transportservice m.fl. Han har selv udarbejdet forpagtningsaftalen. Han har tidligere udarbejdet forpagtningskontrakter med assistance fra en landbrugsforening. Forpagtningskontrakten er underskrevet i 2007, men den er gældende fra 2005. Han havde lavet en mundtlig forlængelse i 2005, men den skulle være skriftlig for, at han kunne søge tilskud. Lejens størrelse i forpagtningsaftalen er fastsat på baggrund af hans erfaringer med bortforpagtning af den samme jord, samt hans viden om, hvad jorden giver af afkast. Han modtaget tilskud fra EU. Han skal til brug for ansøgning om støtten kunne forevise en forpagtningsaftale. Han aflægger årligt regnskab i henhold til forpagtningskontrakten. Han har betalt leje i henhold til forpagtningskontrakten til de nye ejere. Kontrakten er lavet på markedsvilkår. Han har en fortjeneste på forpagtningen af jorden, men det er ikke meget han tjener på jorden. Der er alene overskud på grund af tilskuddene fra EU. Bygningerne omfattet af forpagtningsaftalen er grunden til, at han ønsker at beholde forpagtningskontrakten. Han havde mange penge til gode hos Virksomhed ApS 1. I 2009 havde han over 1 mio. kr. tilgode i Virksomhed ApS 1. Bygningerne i forpagtningskontrakten forfalder, da de ikke bliver vedligeholdt af udlejer. Han har ikke tinglyst aftalerne, da han ikke mente det var nødvendigt, da han var ejer af selskabet, der var ejer af ejendommene og jorden. Jagtlejekontrakten er udarbejdet på baggrund af et koncept, han havde anvendt tidligere. Kontrakten blev udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af kommanditselskabet i 2005, hvor den privatejede ejendom blev solgt til selskabet. Det er tale om en 30-årig kontrakt. Lejen er fastsat til 1 kr., Jagtkontrakten var en del af overdragelsen af ejendommen til selskabet. Det blev gjort på den måde for at undgå beskatning af 300.000 kr. Konventionalboden på 300.000 kr. er beregnet på baggrund af en årlig leje på 10.000 kr. ganget med 30 år. Der har tidligere været en mundtlig jagtkontrakt med en årlig jagtleje på 15.000 kr., men der havde han tillige udgifter på at holde jorden og sørge for føde til dyrene. Han ved ikke, hvad jagtlejekontrakten er værd i dag. Han driver jagt på ejendommen i dag. Parternes synspunkter Sagsøger ApS har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokumenterne af 22. november 2012, hvor i blandt andet anføres: " at sagsøger i december 2010 erhvervede ejendommen Adresse 2, By 2, 4000 Roskilde på tvangsauktion, at der er tale om en usædvanlig lejekontrakt, som ikke var oplyst under 1. auktion, som først blev fremlagt imellem 1. og 2. auktion, at der er tale om en lejeaftale mellem Virksomhed ApS 1, hvis eneanpartshaver var et selskab (Virksomhed ApS 2), som var ejet af Sagsøgte 2 (den ene af de sagsøgte) at der således er tale om, at det udlejede selskab, hvis anparter ejes af Sagsøgte 2, indgår lejeaftale med ejeren af anparterne og dennes sambo som lejer, at lejekontrakten er indgået med interesseforbundne parter i tiden umiddelbart op til en tvangsopløsning, hvor risikoen for en konkurs har været nært forestående, at selskabet efterfølgende gik konkurs, at de sagsøgte - trods opfordring hertil - ikke har dokumenteret, at lejemålet blev indgået på et tidspunkt, hvor ejers konkurs ikke var på tale, at konkursboet ikke er indtrådt i kontrakten, i og med at ejendommen er blevet solgt på tvangsauktion, at der således principielt set ikke længere eksisterer en lejekontrakt, at der er tale om en usædvanlig lejekontrakt, som ikke var oplyst under 1. auktion og 2. auktion, at der ikke er indbetalt depositum, at lejekontrakten ikke er tinglyst på ejendommen, hvorfor usædvanlige vilkår, som ikke følger af lejelovgivningens almindelige regler, ikke kan gøres gældende, at lejen forekommer at være usædvanlig lav, at sagsøger fra Lejre Kommune er blevet gjort opmærksom på, at hverken sagsøgte 1 eller sagsøgte 2 har haft adresse på Adresse 2, By 2, 4000 Roskilde før 14. februar 2011, hvilket er efter at sagsøger har erhvervet ejendommen, at lejeforholdet er uden realitet, at sagsøger for den gode ordens skyld har opsagt lejeforholdet den 29. marts 2011, at opsigelsen opfylder formkravene i lejeloven, at opsigelsen som udgangspunkt er gyldig, at sagsøger har været berettiget til at opsige lejeforholdet under henhold til lejelovens § 83 g, idet vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for sagsøger at blive løst for lejeforholdet, at sagsøger lider et betydeligt tab hver måned ved den nuværende leje, at der ikke er grundlag for sagsøgtes betragtninger om, at ingen af de sagsøgte har mulighed for indflytning i anden bolig, at sagsøgte - trods opfordring hertil - ikke har konkretiseret dette synspunkt, herunder redegjort for hvilke særlige forhold der skulle gøre sig gældende for de sagsøgtes vedkommende, der forhindrer mulighed for indflytning i anden bolig, at sagsøgte ikke har konkretiseret, på hvilket grundlag sagsøgtes anbringende om, at opsigelsen skulle være ugyldig, støttes, at de sagsøgte ikke i henhold til lejelovens § 63 har ret til godtgørelse for fraflytning, idet en sådan aftale kræver en aftale med udlejer, at en sådan aftale ikke foreligger i nærværende sag, at lejer er anpartshaver i det selskab, som ejede ejendommen, og som er gået konkurs, hvorfor ejendommen blev solgt på tvangsauktion, at en underkendelse af opsigelsen vil underminere den almindelige ejendomsret og tvansauktionsreglerne, at lejen forekommer at være usædvanlig lav, at bilag A ikke kan anerkendes som bevis i sagen, idet det er ensidigt indhentet, at sagsøgte - trods opfordring hertil - ikke har dokumenteret, at der efter lejeaftalens indgåelse er udført ombygningsarbejder, at sagsøgte - trods opfordring hertil - ikke har dokumenteret de hermed forbundne udgifter, at sagsøgtes anbringende om, lejer som en del af huslejen forestår ombygning, og at den estimerede omkostning hertil andrager ca. kr. 750.000, således ikke kan tillægges betydning, at de påstående bygningsarbejder ikke kan konstateres ved selvsyn eller billeder, ligesom dette under alle omstændigheder ikke udgør tilstrækkeligt bevis i sagen, at bilag E ikke kan anerkendes som dokumentation herfor, idet også dette er ensidigt indhentet, at bilag E under alle omstændigheder ikke kan retfærdiggøre en estimeret omkostning på ca. kr. 750.000, ligesom det er noteret, at en række af arbejderne er udført efter, at sagsøger har overtaget ejendommen på tvangsauktion, at sagens bilag F tillige ikke kan tillægges betydning som bevis i sagen, idet også dette er ensidigt indhentet, at lejeudgiften ved Virksomhed ApS 1's overtagelse af ejendommen Adresse 2, jf. bilag J, øjensynligt udgjorde kr. 9.000,00 pr. måned, at det er sagsøgers opfattelse, at dette beløb principielt set er mindre end markedslejen, men at der som det mindre i det mere må tages udgangspunkt heri i forhold til en eventuel vurdering af markedslejen, at den som bilag J fremlagte lejekontrakt i øvrigt underbygger, at den af sagsøgte påberåbte lejeaftale i nærværende sag er indgået på usædvanlige vilkår, at sagsøgte ikke har dokumenteret, at der er indgået en lejekontrakt i henhold til indhentede erklæringer forinden lejemålets indgåelse, at sagsøgte ikke har dokumenteret, at vilkårene er fastsat ud fra normal udlejningspraksis ved indhentelse af uvildige erklæringer, at sagsøgtes synspunkter herom således ikke kan tillægges betydning i sagen, at sagsøgte således skal tilpligtes at anerkende sagsøgers opsigelse af 29. marts 2011 til fraflytning den 1. juli 2011, at sagsøger har krav på betaling af markedsleje fra sagsøgte, idet sagsøgte bebor lejemålet efter udløbet af opsigelsesfristen, Vedrørende forpagtningskontrakten at der for nærværende dog kun er nedlagt en anerkendelsespåstand, hvorfor en diskussion om markedslejens størrelse må afvente en eventuel senere retssag, at sagsøgte således skal tilpligtes at anerkende at skulle betale markedsleje fra 1. juli 2011 og frem til fraflytning sker, at sagsøger i december 2010 erhvervede ejendommen Adresse 2, By 2, 4000 Roskilde på tvangsauktion, at der er tale om en usædvanlig forpagtningskontrakt, som ikke var oplyst under 1. auktion, og som først blev fremlagt imellem 1. og 2. auktion, at forpagtningskontrakten er indgået mellem nærtstående/ interesseforbundne parter, at sagsøger gentagne gange har opfordret sagsøgte til at dokumentere, at kontrakten er blevet efterlevet efter sit indhold, herunder både i relation til betaling og til øvrig opfyldelse af parternes forpligtelser, at sagsøger ikke har modtaget denne dokumentation, at det endvidere af kurator i konkursboets er bekræftet, at der ikke er indgået betalinger i henhold til forpagtningskontrakten, at forpagtningskontrakten således ikke et udtryk for et reelt retsforhold mellem parterne, og udgør derfor en nulitet, at det følger af forpagtningskontraktens § 14, at forpagteren har ret til at få kontrakten tinglyst, hvilket imidlertid ikke er sket, at forpagtningskontrakten ikke yder nogen særlig beskyttelse mod sagsøger som erhverver af ejendommen, at det følger af kontraktens § 9, at reglerne i konkurslovens kapitel 7 finder anvendelse, at konkursboet imidlertid ikke er indtrådt i kontrakten, at der således ikke længere eksisterer en kontrakt, at det tillige fremgår af kontraktens § 9, at "medmindre konkurslovens regler er til hinder for det, kan den anden part, i tilfælde af ejerens eller forpagterens konkurs, straks hæve aftalen, hvis ikke fallenten inden 14 dage stiller betryggende sikkerhed.", at sagsøgte trods gentagne opfordringer ikke har stillet betryggende sikkerhed, at sagsøgte trods gentagne opfordringer endvidere ikke har dokumenteret, at der angiveligt skulle være betalt kr. 120.000,00 til og med 31. december 2009, at forpagtningskontrakten ikke er gældende mellem sagsøger og sagsøgte - fordi konkursboet ikke er indtrådt i kontrakten, hvorfor denne som udgangspunkt er bortfaldet, - fordi sagsøgte ikke på trods af sagsøgers anmodning i skrivelse af 22. december 2010 har stillet betryggende sikkerhed, - fordi sagsøgte ikke har dokumenteret, at der skulle være betalt de ønskede beløb, at sagsøgte ikke trods opfordring dertil har dokumenteret, at forpagtningskontrakten blev indgået i forbindelse med, at sagsøgte overførte ejendommen Adresse 2, By 2, 4000 Roskilde fra privat regi til selskabet Virksomhed ApS 1, at det følger af tingbogen (bilag 4), at overførsel først er sket pr. 12. marts 2007, altså næsten halvandet år efter at forpagtningskontrakten blev indgået , at der i udbudsmaterialet, da selskabet i begyndelsen af 2009 forsøgte at sælge en del af jorden, jf. bilag 5 og 6, udelukkende er nævnt én forpagtningsaftale, hvilket er en forpagtningsaftale med tredjemand, at samtlige øvrige aftaler mellem Virksomhed ApS 1 og sagsøgte ikke er nævnt i bilagene, herunder navnlig den i sagen omhandlede forpagtningsaftale der angiveligt skulle være indgået mellem parterne den 19. januar 2007, men angiveligt med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2005, at sagsøgte trods opfordring dertil ikke har dokumenteret, at sagsøgte siden 2005 har været anført som forpagter af arealerne, og som forpagter har indberettet og modtaget betaling i henhold til betalingsrettighederne, at sagsøgte trods opfordring dertil ikke har dokumenteret, at man har indgået andragende omkring tilskud m.v., at konkursboet ikke ved passivitet er indtrådt i kontrakterne, at forpagtningskontraktens § 9 ikke kan fravige konkurslovens regler, at det anerkendes, at sagsøgte har betalt for forpagtning efter sagsøgers overtagelse af ejendommen, at dette dog ikke ændrer ved, at sagsøgtes forpagtning er uretmæssig i forhold til sagsøger, hvilket også er baggrunden for sagsøgers krav i relation til markedsleje, at sagsøger ikke forholder sig til, hvad kurator har udtalt, eller hvad der måtte være i konkursboets besiddelse. dette materiale må sagsøgte fremskaffe, såfremt det vil gøres gældende i sagen, at sagsøger indtil videre har valgt at fortsætte det andet forpagtningsforhold med Person 3, at dette imidlertid ikke indebærer en anerkendelse af aftalerne eller lignende, men blot en ny aftale om fortsættelse af forpagtningen, som blandt andet er kommet i stand på baggrund af henvendelse fra Person 3, at sagsøger ikke forholder sig til, hvad konkursboet er eller burde være vidende om, at sagsøgte således skal tilpligtes at anerkende, at forpagtningskontrakt af 19. januar 2007 ikke er gældende mellem sagsøger og de sagsøgte, vedrørende jagtlejekontrakten at der for nærværende kun er nedlagt en anerkendelsespåstand, hvorfor en diskussion om markedslejens størrelse må afvente en eventuel senere retssag, at sagsøgte således skal tilpligtes at anerkende at skulle betale forpagtningsafgift på markedsvilkår fra 22. december 2012 og frem til fraflytning sker, at sagsøger i december 2010 erhvervede ejendommen Adresse 2, By 2, 4000 Roskilde på tvangsauktion, at der er tale om en usædvanlig jagtlejekontrakt, som ikke var oplyst under 1. auktion, og som først blev fremlagt imellem 1. og 2. auktion, at jagtlejekontrakten er indgået mellem nærtstående/ interesseforbundne parter, at der ikke er realitet i den indgåede jagtlejekontrakt, at sagsøger gentagne gange har opfordret sagsøgte til at dokumentere, at denne er blevet efterlevet efter sit indhold, herunder både i relation til betaling og til øvrig opfyldelse af parternes forpligtelser, at sagsøger forsat ikke har modtaget denne dokumentation, at det ikke på trods af adskillige opfordringer er dokumenteret, at der er betalt kr. 300.000,00 for jagtretten jf. kontraktens § 12, at det i øvrigt ikke fremgår af § 12, at der er betalt kr. 300.000,00 for jagtretten, at der blot er aftalt en noget usædvanlig konventionalbod på kr. 300.000,00 for uberettiget opsigelse af kontrakten, at der således ikke er fremlagt dokumentation for en betaling af kr. 300.000,00, at jagtlejekontrakten ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, at det følger af jagtlejekontraktens § 4, stk. 6, at lejeren har ret til at få kontrakten tinglyst, hvilket imidlertid ikke er sket, at det er korrekt, at tinglysningsret ikke nødvendigvis medfører tinglysningspligt, men i en situation med den nærværende er det naturligvis sagsøgtes risiko, og det må tillægges bevismæssig betydning, at der ikke er sket tinglysning, at sagsøger således ikke som køber af ejendommen er bundet af jagtlejekontraktens iondhold, men blot eventuelt af almindelige markedsmæssige vilkår, at konkursboet ikke er indtrådt i kontrakten, hvorfor der principielt set ikke længere eksisterer en kontrakt at sagsøgte ikke har dokumenteret, at kontrakten på nogen måde er blevet efterlevet i sit indhold, og fordi jagtlejekontrakten og fordi jagtlejekontrakten ikke er et udtryk for et reelt retsforhold mellem parterne , ogfordi konkursboet ikke er indtrådt i kontrakten, at kontrakten således ikke er gældende mellem sagsøger og sagsøgte, at sagsøger allerede i skrivelse af 22. december 2010 har taget forbehold for at opkræve markedsleje, at markedslejen således må betales fra dette tidspunkt, og frem til fraflytning sker, at sagsøgte ikke trods opfordring dertil har dokumenteret, at jagtlejekontrakten blev indgået i forbindelse med, at Sagsøgte 2 overførte ejendommen Adresse 2, By 2, 4000 Roskilde fra privat regi til Virksomhed ApS 1. Ifølge tingbogen (bilag 4) er overførsel først sket pr. 12 marts 2007, altså næsten halvandet år efter, at lejekontrakten blev indgået, at sagsøgte ikke trods opfordring dertil fortsat ikke har dokumenteret, at der i forbindelse med prisfastsættelsen af ejendommen er taget højde for jagtlejekontraktens indhold, herunder at kontrakten var uopsigelig i 30 år, at sagsøgte tillige ikke har dokumenteret, at der ved kontraktens indgåelse blev betalt det aftalte beløb kr. 1,- ved kontraktens underskrift, jf. kontraktens § 8 stk. 1, at sagsøgte trods opfordring dertil ikke har redegjort for, hvorfor jagtlejen blev nedsat fra kr. 15.000,00 pr. år til angiveligt kr. 10.000,00 pr. år, at der er tale om en nedsættelse på1/3, og således en betydelig nedsættelse af jagtlejen, hvorfor der må kunne påvises et særligt grundlag herfor, idet det er en væsentlig nedsættelse, som i øvrigt er i strid med den generelle prisudvikling i samfundet, at sagsøgte ikke trods opfordringer dertil har fremlagt eventuelle tidligere jagtlejekontrakter, og redegjort for disses løbetider, at det ud fra det af sagsøgte fremlagte materiale ikke kan ses, at jagtlejekontrakten var en del af udbudsmaterialet, da selskabet i begyndelsen af 2009 forsøgte at sælge en del af jorden, jf. bilag A og B, at det tværtimod fremgår af forsiden på bilag A, at jagtrettighederne ikke medfølger, at eventuelle jagtrettigheder er derudover, så vidt sagsøger har kunnet konstatere, ikke er nævnt noget sted, hverken i bilag A eller B, og sagsøger har i den forbindelse navnlig noteret sig, at jagtrettighederne ikke er tinglyst på ejendommen, og at der øjensynligt ikke i hverken bilag A eller B har været vedlagt en jagtlejekontrakt som bilag, at der udelukkende er nævnt én forpagtningsaftale, hvilket er en forpagtningsaftale med tredjemand, at samtlige øvrige aftaler mellem Virksomhed ApS 1 og Sagsøgte 2 ikke er nævnt i bilagene, herunder navnlig den forpagtningsaftale der angiveligt skulle være indgået mellem parterne den 19. januar 2007, men angiveligt med tilbagevirkende kraft fra 1.november 2005, at det således bestrides, at jagtlejekontrakten kan tillægges retsvirkning, at sagsøgte således skal tilpligtes at anerkende, at jagtlejekontrakt af 1. november 2005 ikke er gældende mellem sagsøger og sagsøgte, at det bestrides, at lejen skulle være fastsat ud fra de dengang gældende markedsvilkår, at der for nærværende dog kun er nedlagt en anerkendelsespåstand, hvorfor en diskussion om markedslejens størrelse må afvente en eventuel senere retssag, at sagsøgte således skal tilpligtes at anerkende at skulle betale sagsøger markedsleje fra 22. december 2010, hvor sagsøger har taget forbehold for at opkræve markedsleje, og frem til fraflytning sker." Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har under hovedforhand-lingen uddybet anbringenderne i påstandsdokumenterne af 29. november 2012, hvor i blandt andet anføres: " at lejeforholdet var oplyst på såvel 1. som 2. auktion, at der er indgået en gyldig lejeaftale og at lejeforholdet er reelt, at lejemålet også er indgået med en tredje person, at der forinden aftales indgåelse er indhentet erklæringer om lejen størrelse og at lejen er rimelig og svarer til markedslejen, at lejer er indflyttet i henhold til lejekontrakt, at lejekontrakten ikke er misligholdt, at selve lejekontrakten er gyldig uden tinglysning, at opsigelsen er ugyldig, at lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i lejeperioden, at sagsøger ikke lider tab, at lejemålet er indgået på et tidspunkt, hvor ejers konkurs ikke var på tale, at sagsøger har bevisbyrden for dette, såfremt dette fastholdes, at Sagsøgte 2 var anpartshaver i holdingselskabet, der ejede det konkursramte selskab, at bilag A og F er indhentet inden kontraktens indgåelse og en nødvendig forudsætning for lejen størrelse, at kontrakter indgået mellem selskab og personer af hensyn til skatteopgørelser, skal indgås skriftligt, uanset om dette er mellem selskabet og anpartshaver, at det er uden betydning for sagen om konkursboet er indtrådt, at selskabet først går konkurs efter 1. auktionen, at sagsøger ikke har dokumenteret at der ikke er udført forbedringer i henhold til lejekontrakten, at omkostningerne til de samlede udgifter til istandsættelsen er opgjort til de af sagsøgtes forventede udgift hertil, at den tidligere lejers lejemål var fastsat før hele den indvendige del af ejendommen blev nedrevet. Det gøres gældende vedrørende forpagtningskontrakten: at kontrakten var oplyst på såvel 1, som 2. auktion – teksten hentes fra lejesagen at konkursboet ved sin passivitet er indtrådt i forpagtningsforholdet, at forpagtningskontrakt med anden forpagter over andre arealer respekteres af sagsøger, at forpagtningsforholdet forsat er gældende, idet forpagtningsudgiften er modtaget uden indsigelse, at forpagtningskontrakten ikke hverken før eller efter sagsøgers overtagelse er misligholdt af sagsøgte, at betalinger før sagsøgers overtagelse er sagen uvedkommende, at der er sket betaling iht. Betalingsrettighederne til forpagteren, at forpagtningsafgiften er fastsat på tidspunktet for indgåelsen gældende markedsvilkår, at beregningen af forpagtningsafgiften er nøje beskrevet i kontrakten, i øvrigt på markedsvilkår, at forpagtningen omfatter ikke til anden side udlejede avlsbygninger og vedligeholdelse af græsareal og høst af tagrør, at forpagteren/sagsøgte ikke er under konkurs og således ikke skal stille sikkerhed, at forpagtningskontrakten er underskrevet 19/1 2007 og skødet lyst 12/3 2007 og at tinglysningsret ikke medfører tinglysningspligt, at kontrakter indgået mellem selskab og person af hensyn til skatteopgørelser, skal indgås skriftligt, uanset om dette er mellem selskabet og anpartshaver, at jagtlejekontrakten er gyldig og uopsigelig, at der intet usædvanligt er i at forbeholde sig jagtretten ved overdragelse, at lejer har og udnytter retten til at udøve jagt, at lejen er fastsat på de ved kontraktens indgåelse gældende markedsvilkår, at tinglysningsret ikke medfører tinglysningspligt, at der intet fremgår om konkursloven i jagtlejekontrakten, at forholdet var oplyst ved sagsøgers køb af ejendommen ved såvel 1.ste som 2.en auktionen og at kontrakter indgået mellem selskab og person af hensyn til skatteopgørelser, skal indgås skriftligt, uanset og dette er mellem selskabet og anpartshaver." Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at ejeren af ejendommen beliggende Adresse 2, Virksomhed ApS 1, i tiden mellem 1. og 2. auktion blev taget under konkursbehandling, og at konkursdekretet blev tinglyst på ejendommen den 10. november 2010 inden 2. auktion den 10. december 2010. Det kan endvidere lægges til grund, at hverken lejekontrakten, forpagtnings- aftalen eller jagtlejekontrakten var tinglyst på ejendommen på Adresse 2. Efter tinglysningen af konkursdekretet på ejendommen kan de rettigheder, der ikke er tinglyst og som er mere vidtgående end de rettigheder, der er omfattet af beskyttelsen i lejelovens § 7, stk. 1, erhvervslejeloven og tinglysningsloven § 3, stk. 1, ikke gøres gældende mod konkursboets tinglyste ret over den faste ejendom. Det følger af lejelovens § 7, at lejedes rettigheder efter reglerne i lejeloven er gyldige mod enhver uden tinglysning. Derimod er aftalte rettigheder, som er videregående end lejelovens regler, ikke beskyttet uden tinglysning. De lejerettighederne, der er indført lejekontrakten i denne sag under de særlige vilkår i aftalens § 11 herunder særligt vilkåret om uopsigelighed samt vilkårene om ombygning kontra lejebetaling, finder retten er videregående end de rettigheder, der efter reglerne i lejelovgivningen, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Disse rettighederne, som rækker ud over lejelovgivningens regler, nyder derfor ikke beskyttelse uden tinglysning, jf. tinglysningslovens § 3. Da tinglysning af lejekontrakten ikke er sket, er de videregående rettigheder ekstinkveret af konkursboet, jf. tinglysningslovens § 1. Efter der foreliggende, herunder oplysningerne om at ejendommens reelle udgifter væsentlig overstiger lejeindtægterne på 4.500 kr. pr. kvartal samt den omstændighed, at lejemålet vil gøre det særdeles vanskeligt at sælge ejendommen til sædvanlig markedespris, findes betingelserne for opsigelse i medfør af lejelovens § 83 g, herefter at være til stede. De indgåede aftaler om forpagtning og jagtlejeret kan ikke gøres gældende mod konkursboets tinglyste ret over den faste ejendom, da ingen af aftalerne var tinglyst og ikke kan anses for omfattet af beskyttelsen i lejelovens § 7, stk. 1, erhvervslejeloven eller tinglysningsloven § 3, stk. 1 . Aftalerne var således ekstinkveret på 2. auktion af konkursboet, og Sagsøger ApS er som køber af ejendommen på 2. auktion derfor ikke bundet af de indgåede aftaler om forpagtning og jagtlejeret, hvilket også blev oplyst af fogeden på 2. auktion i forbindelse med drøftelsen af altenativt opråb. På denne baggrund tages de af Sagsøger ApS nedlagte påstande herefter til følge. Under hensyn til huslejesagens omfang, karakter og udfald skal Sagsøgte 1 i sagsomkostninger til Sagsøger ApS ApS betale 4.000 kr., hvoraf 250 kr. udgør dækning af udgifter til retsafgift og 3.750 kr. udgør dækning af udgifter til rimelige advokatomkostninger. Under hensyn til alle sagernes omfang, karakter og udfald skal Sagsøgte 2 i sagsomkostninger til Sagsøger ApS betale 20.000 kr., hvoraf 1.250 kr. udgør dækning af udgifter til retsafgift og 18.750 kr. udgør dækning af udgifter til rimelige advokatomkostninger. Thi kendes for ret: Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal anerkende Sagsøger ApS' opsigelse af 29. marts 2011 til fraflytning den 1. juli 2011 samt betale Sagsøger ApS markedsleje fra 1. juli 2011 og til fraflytning sker. Sagsøgte 2 skal anerkende, at forpagtningskontrakt af 19. januar 2007 ikke er gældende mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte 2. Sagsøgte 2 skal betale forpagtningsafgift på markedsvilkår fra 22. december 2012 og til fraflytning sker. Sagsøgte 2 skal anerkende, at jagtlejekontrakt af 1. november 2005 ikke er gældende mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte 2. Sagsøgte 2 skal betale Sagsøger ApS markedsleje fra 22. december 2010 og til fraflytning sker. Sagsøgte 1 skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 4.000 kr. til Sagsøger ApS. Sagsøgte 2 skal i 14 dage i sagsomkostninger betale 20.000 kr. til Sagsøger ApS. Dommer Dommer	RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17.januar 2013 i sag nr. BS 12A-1528/2011: <anonym>Sagsøger ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde 0g i sagerne BS 12A-2024/2011 og BS 12A-2437/2011 <anonym>Sagsøger ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde Sagens baggrund Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt <anonym>Sagsøger ApS</anonym> der på auktion har erhvervet en ejendom på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Roskilde; kan opsige lejekontrakten indgået mellem den tidligere ejer af ejendommen og de sagsøgte; <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt en forpagtningskontrakt samt en jagtlejekontrakt indgået mellem den tidligere ejer af ejendommen 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>2</anonym> er gældende mellem <anonym>Sagsøger ApS</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Parternes påstande <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerkende <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> opsigelse af 29. marts 2011 til fraflytning den 1. juli 2011, samt at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerkende at skulle betale <anonym>Sagsøger ApS</anonym> markedsleje fra 1.juli 2011 og til fraflytning sker. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har tillige nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerkende, at forpagtningskontrakt af 19.januar 2007 ikke er gældende mellem <anonym>Sagsøger ApS</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> samt at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerkende at skulle betale <anonym>Sagsøger ApS</anonym> forpagtningsafgift på markedsvilkår fra 22. december 2012 og til fraflytning sker Endelig har <anonym>Sagsøger ApS</anonym> nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerkende; at jagtlejekontrakt af 1. november 2005 ikke er gældende mellem <anonym>Sagsøger ApS</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> samt at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerkende at skulle betale <anonym>Sagsøger ApS</anonym> markedsleje fra 22. december 2010 og til fraflytning sker. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> påstand i lejesagen er frifindelse samt afvisning af påstanden om betaling af markedsleje, subsidiært frifindelse. <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> påstand i sagerne vedrørende forpagtningskontrakten 0g jagtlejekontrakt er frifindelse samt afvisning af påstanden om betaling af markedsleje, subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk 2. Den 5.november 2010 blev der ved Retten i Roskilde afholdt tvangsauktion over ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 4000 Roskilde. Ejendom-men var ejet af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> hvor <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var ejer af alle anparterne i selskabet. Af auktionsbogen fra den 5. november 2010 fremgår blandt andet: "Tvangsauktion over ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> 4000 Roskilde. Auktionsvilkårene blev gennemgået i fornødent omfang. Det blev endvidere oplyst; at ejendommen er under ombygning og at der er en verserende byggesag. Ejeren oplyste endvidere; at der er indgået en 'jagtlejekontrakt mellem ejeren og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Kontrakten er lavet i forbindelse med hans salg af ejendommen til selskabet i 2005. Der er taget højde for kontrakten i salgsprisen; hvorfor der ikke betales leje. Kontrakten er uopsigelig i 30 år: Der foreligger endvidere en forpagtningsaftale for alt dyrkbart areal, i alt 20,02 ha, hvortil hører betalingsrettigheder: Forpagteren oplyste; at aftalen ophører ved udgangen af 2012, hvorefter betalingsrettighederne overgår til den matrikulære ejer. Forpagteren oplyste endvidere; at forpagtningsafgiften betales halvårligt. Der var lejlighed til at stille spørgsmål. Der blev stillet spørgsmål til gyldigheden afjagtlejekontrakten. Fogedretten tilkendegav; at spørgsmålet om kontraktens gyldighed ikke behandles under auktionen; men må henskydes til et senere søgsmål. Fogedretten tilkendegav endvidere; at ejendommen kan begæres opråbt alternativt. Der fremkom herefter ikke begæring om alternativt opråb. Højstbydende blev direktør <anonym>Person 1</anonym> for <anonym>Sagsøger ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>CVR nr 1</anonym> med et bud på 4.500.000,00 kr: Advokat Helge Sørensen anmodede på vegne af ejeren om ny auktion; idet advokaten indestod for omkostningerne herved. 77 Der blev den 10. december 2010 afholdt anden auktion over ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> Af auktionsbogen fra denne auktion fremgår blandt andet følgende: 99 Fordringerne blev opgjort som på 1. auktion; idet fogeden bemærkede; at fordringerne forrentes fra datoen for afholdelse af 1. auktion Fogeden bemærkede; at ny auktion er begæret af ejeren og gennemgik kort det på 1. auktion passerede. Rekvirenten oplyste om ejendommen; at der er modtaget lejekontrakter; der ikke var fremlagt på 1_ auktion. Der foreligger således en jagtlejekontrakt med en 30-årig uopsigelighedsbestemmelse. Der foreligger en ny forpagtningskontrakt. Endelig foreligger der en lejekontrakt på beboelsesejendommen med en bestemmelse om uopsigelighed i 6 år Rekvirenten havde forud for auktionen oplyst højstbydende på 1. auktion herom. Selskabet er i tiden mellem 1. og 2. auktion taget under konkursbehandling. Konkursen er tinglyst på ejendommen den 10. november 2010. Rekvirenten oplyste; at kurator har givet samtykke til auktionen: Spørgsmålet om alternativt opråb blev diskuteret. Fogedretten tilkendegav; at rettigheder; der ikke er tinglyst 0g som er mere vidtgående end de rettigheder; der er omfattet af beskyttelsen i lejelovens $ 7, stk. 1, erhvervslejeloven og tinglysningslovens $ 3, stk. 1, ikke kan gøres gældende mod konkursboets tinglyste ret over fast ejendom; jf. tinglysningslovens $ 1.Da der derfor ikke er tale om rettigheder; der påhviler ejendommen kan ejendommen ikke opråbes alternativt i overensstemmelse med retsplejelovens $ 573, stk. 2. Højestbydende på 1. auktion pålyste; at selskabet fortsat ønskede at være bundet af sit bud på 1. auktion; uanset at forudsætningerne for buddet havde ændret sig væsentligt på baggrund af de fremlagte lejekontrakter: Højestbydende blev direktør <anonym>Person 1</anonym> for <anonym>Sagsøger ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>CVR nr 1</anonym> På auktionstidspunktet var <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> lejer af ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> I lejekontrakten; der er underskrevet den 5.juni 2010 af <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>2</anonym> på vegne af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> og som lejere af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> hedder det blandt andet: "Lejemålet: Det lejede er en landbolig Beliggende: <anonym>Adresse 2</anonym> 4000 Roskilde Udlejer: <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>CVR nr 2</anonym> Lejer: Navn: <anonym>Sagsøgte 1</anonym> cpr: 181256- <anonym>Sagsøgte 2</anonym> cpr: 041251- Areal: Lejemålets samlede bruttoetageareal udgør 200 m2, der består af 3 værelser Benyttelse: Det lejede må ikke uden udlejers skriftlige samtykke benyttes til andet end: Beboelse for lejerne og deres familie Begyndelse: Lejeforholdet begynder den 15.juni 2010 og fortsætter; indtil det opsiges. Leje: Lejen m.v: Leje A conto varmebidrag A conto vandbidrag Antennebidrag Udgift til beboerrepræsentation <anonym>Renovation</anonym> Ialt pr.kvartal Depositum: Senest den 15.6.2010, betaler lejeren et depositum på 0 kr, svarende til måneders leje (højst 3 måneders leje) . Forudbetalt leje: Senest den 15.6.2010, betaler lejeren endvidere forudbetalt leje svarende til 3 måneders leje (højst 3 måneders leje). Indflytning: Er lejemålet nyistandsat ved indflytningen? Er det aftalt; ved lejeforholdets ophør ligeledes skal afleveres nyistandsat? Besigtigelse: Der vil ved lejemålets indgåelse efter fælles besigtigelse af det lejede blive udarbejdet en rapport, hvori lejemålets stand ved lejeforholdets begyndelse angives? Pligt: $ 11. Særlige vilkår: LEJEKONTRAKTEN ER TIDSBEGRÆNSET fra den 15.06.2010 til den 1.12.2016, hvorefter den ophører uden yderligere opsigelse. Aftalen er for udlejer uopsigelig i lejeperioden. For lejer er aftalen uopsigelig det første år Herefter kan lejer opsige med 3 måneders skriftlig opsigelsesvarsel til den Iste i en måned. Er lejer nødtvunget til at opsige i uopsigelighedsperioden; kan dette ske; såfremt lejer afholder alle udgifter forbundet med genudlejningen. BETALING AF LEJE DET LEJEDES STAND Jfr: indflytningsrapporten er der tale om et lejemål, der er under ombygning og i forbindelse med lejemålets overtagelse i en sådan stand, at der bl. a. ikke findes køkken eller badeforhold trapper i etageadskillelser helt eller delvist mangel på gulve i 2 øverste plan; herunder bjælkekonstruktioner ~manglende skillevægge mv Lejen erlægges som modregning af lejers tilgodehavende hos udlejer: Huslejen på kr: 4.500,- pr kvartal er efter vurdering af Roskilde Boligudlejning fastsat symbolsk ud fra det lejedes stand ved overtagelsen af lejemålet. Der er mellem udlejer 0g lejer indgået aftale om, at lejer efter reglerne i lejelovens $63 udfører ombygning 0g istandsættelse af det lejede. Ombygningen udføres bortset fra ændringer i kælderplanet i overensstemmelse med de af arkitektfirmaet <anonym>Virksomhed</anonym> udførte tegninger og planer af den 19.06.2007.Det er endvidere aftalt; at huslejen først kan hæves efter færdiggørelsen 0g derefter ikke kan overstige kr: 33.000 ,- i kvartalet. Da ombygningen i overvejende grad har karakter af anlægsarbejde sker reduktionen af godtgørelsen til lejer med 3% pr: år Da udgifterne til ombygningen skønnes væsentligt større end den samlede lejeindtægt efter regulering ved arbejdets færdiggørelse; fortsætter huslejen som ovenfor anført uændret på kr: 4.500,- pr: kvartal. Udlejer kan herefter foretage modregning for manglende huslejebetaling i godtgørelsen til lejer for den udførte ombygning: Udlejer er et selskab, hvor lejeren <anonym>Sagsøgte 2</anonym> er ansat som landmanden i selskabet. Bopælspligten til landbruget er imidlertid opfyldt idet <anonym>Sagsøgte 2</anonym> personligt har ejet det lejede tidligere. Skønnes der således at være forhold til stede hos udlejer; der kan begrunde mulighed for forlængelse af lejekontrakten; skal der ske meddelelse herom til lejer: Varsel om genforhandling skal af udlejer meddeles til lejer senest den 1.6.2016. Forlængelsesvilkår skal være aftalt og underskrevet af 'begge parter senest den 1.8.2016. Med henblik på fastsættelse af huslejens størrelse havde <anonym>Sagsøgte 2</anonym> haft kontakt til Rosbolig. <anonym>Person 2</anonym> fra Rosbolig skrev den 15.juni 2010 en e-mail til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> hvoraf blandt andet fremgår: Hej <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Iak for sidst. Under henvisning til vor gennemgang af den ufærdige hovedbygning; skal jeg hermed meddele dig, at jeg skønner huslejen til at være_ yderst symbolsk, da der er tale om, at der ikke er et køkken 0g badeværelset eller rettere toilettet ikke er færdigt hvad angår bademuligheder; som jeg ser det; er der kun et par værelser; hvor man kan opholde sig, resten er ubeboeligt; så jeg vil forslå et symbolsk beløb på ca. kr: 1.500,00 pr: måned i ren husleje Men du bør have din revisor med ind over: Mvh <anonym>Person 2</anonym> Rosbolig" <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde i 2004 udlejet ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> Det fremgår af lejekontrakten; der blev indgået med virkning fra 1. april 2004, at lejerne incl. vandbidrag, renovationsafgift og spildevandsafgift betalte 9.800 kr. i leje pr. måned. Det fremgår tillige af lejekontrakten; at lejemålet ikke var nyistandsat ved indflytningen og ej heller skulle afleveres nyistandsat. Under de særlige vilkår i lejekontrakten var blandt andet aftalt følgende: "LEJEKONTRAKTEN ER TIDSBEGRÆNSET fra den 01.04.2004 til den 01.04.2014 hvorefter den ophører uden yderligere opsigelse: DET ER AFTALT AT HUSLEJEN VIL STIGE I TAKT MED AT FORSKELLIGE ISTANDSÆTTELSER OG FORBEDRINGER GENNEMFØRES EFTER FØLGENDE PLAN: Snarest i forbindelse med overtagelsen af lejemålet; 0g afsluttet senest 01.09.2004, udskiftes 4 vinduer i stuen, 1 vindue i badeværelse (stueplan) samt 2 vinduer i sydgavl. Dette påvirker ikke huslejen på kr: 9.000 pr: måned. Når de øvrige vinduer i terræn 0g 'stueplan samt havedøren er udskiftet og facaden renoveret; stiger huslejen til 10.000 kr: pr: måned ved førstkommende lejebetaling efter at disse arbejder er afsluttet. Lejer må ikke selvstændigt foretage ændringer eller ombygninger på ejendommen. Eventuelle ændringer (herunder farveændringer) eller ombygninger skal forud aftales skriftligt med udlejer Det er dog tilladt lejer at nymale væggene i andre lyse farver: Lejer skal vedligeholde haven med passende lugning og plæneklipning: Der må ikke foretages ændringer i haven uden udlejers forudgående skriftlige accept. Lejer skal desuden vedligeholde indgangspartiet. Udlejer samt håndværkere har i byggeperioder adgang til lejemålet i fornødent omfang: 7 <anonym>Sagsøgte 2</anonym> indgik i januar 2007 en forpagtningskontrakt med <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> Iaftalen; der er underskrevet for begge parter den 19.januar 2007 af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> hedder der blandt andet: "Underskrevne ejer 4000 Roskilde; <anonym>CVR nr 2</anonym> Bortforpagter herved til medunderskrevne (forpagter) <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 3</anonym> <anonym>CVR nr 3</anonym> en del af den selskabet tilhørende landbrugsejendom <anonym>Matrikel nr</anonym> Beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde ... Forpagtningen gælder fra den: 1.1 1.2005 og vedvar er indtil den: 31.12.2016 til hvilket tidspunkt, den ophør er uden yderliger e varsel, jfr . § 10 § 3 Forpagtningsafgiften 1. Ber egning af forpagtningsafgiften. Forpagtningsafgiften erlægges med et acontobeløb på kr . 27.000 Som betales hver den 30. juni, første gang den 30. juni 2006 Restbeløbet på kr . 20.000,- Betales senest den 31. december , første gang den 31. december 2006 endeligt afr egning af den årlige forpagtningsafgift sker ved betaling af et reguleringsbeløb, dvs. forskellen mellem den endelige ber egnede afgift og det betalte acontobeløb, senest den 1. marts år et efter høst. ... § 5 Sikkerhedsstillelse Ingen af parterne stiller sikker hed for den indgåede aftale. ... § 8 Misligholdelse Såfremt forpagter en ikke betaler forpagtningsafgiften eller andr e pligtige ydelser i forpagtningsfor holdet på forfaldsdagen, kan ejer en ophæve forpagtningsfor holdet, når han har givet forpagter en et skriftligt påkrav , som udtrykkeligt angiver , at kontrakten kan ophæves, hvis alle skyldige ydelser ikke betales inden 3 dage fra den dato, hvor påkravet er kommet fr em til forpagter en. Såfremt der for eligger anden misligholdelse, kan ejer på samme måde ophæve forpagtningsfor holdet, hvis misligholdelsen ikke er bragt til ophør inden 14 dage efter , at påkrav her om er kommet fr em. hvis forpagter en ikke kan accepter e ophævelsen, skal han inden de 14 dage er udløbet, gør e sine indsigelser gældende. Gør forpagter en indsigelser gældende, skal ejer en, inden 4 uger fra indsigelsen er kommet fr em, indbringe sagen for voldgiftsr etten. ... I tilfælde af anticiper et (forventet) misligholdelse kan kontrakten hæves, hvis der ikke stilles betryggende sikker hed for betaling på forfaldsdagen inden en angiven frist på mindst 14 dage. ... § 9 Konkurs, Betalingsstandsning og Dødsfald 1) Konkurs I tilfælde af ejer ens eller forpagter ens konkurs finder r eglerne i konkurslovens kapitel 7 anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten, jf. konkurslovens §55, stk. 2, aftales dog til 14 dage. Medmindr e konkurslovens regler er til hinder for det, kan den anden part, i tilfælde af ejer ens eller forpagter ens konkurs, straks hæve aftalen, hvis ikke fallenten inden 14 dage stiller betryggende sikker hed. ... § 10 Opsigelse Aftalen er indgået med et varsel svar ende til forpagtningsperioden, jf. § 2, således at varsel anses afgivet ved indgåelsen af kontrakten. ... 8 14 Tinglysning Forpagteren er til enhver tid berettiget til at lade kontrakten tinglyse servitutstiftende ogleller pantstiftende for kr: 550.000, = på den forpagtede ejendom med respekt af ejendommens påhvilende hæftelser; servitutter og andre byrder; tinglyse som utinglyste, og hvor der for de tinglystes vedkommende henvises til ejendommens blad i tingbogen. Forpagteren er påtaleberettiget. Efter kontraktens udløb kan denne aflyses alene efter begæring af ejeren. Optagelse af lån til omprioritering af eksisterende lån respekteres af forpagteren. Ijagtlejekontrakt indgået vedrørende ejensdommen på <anonym>Adresse 2</anonym> mellem <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> der er underskrevet den 1.november 2005 af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> for begge parter, hedder det blandt andet: Udlejeren udlejer til lejeren jagt- 0g fiskeretten på ovennævnte ejendom. Lejemålet omfatter: ALjord_beliggende på <anonym>Matrikel nr</anonym> Undtagen herfra er de arealer_der tydeligt anvendes til have_gårdsplads og adgangsveje i øvrige for dertil ejendommen tilhørende bygninger Kort over det lejede areal er vedhæftet denne kontrakt som bilag "Stk 1. Lejemålet træder i kraft den 1. november 2 005 0g vedvarer for en 3Qårig periode indtil den 31 oktober 2035 hvor det ophører uden varsel. Stk. 2 En eventuel forlængelse af lejemålet skal være aftalt senest 6 måneder før kontraktens udløb. Stk. 3. Lejemålet er i lejeperioden uopsigeligt fra begge parters side, bortset fra tilfælde af misligholdelse. Stk. 4. Såfr emt en part misligholder sine forpligtelser efter denne kontrakt og ikke senest 14 dage efter skriftlig påkrav r etter misligholdelsen, er den anden part ber ettiget til uden varsel at ophæve kontrakten. Forudbetalt jagtleje tilbagebetales af udlejer med fradrag af eventuelt tab, som lejers misligholdelse har påført ham. Tab som lejer lider ved udlejers misligholdelse, skal erstattes af udlejer i henhold til separat opgør else. Stk. 5. Lejemålet forbliver bestående, uanset om det lejede ar eal eller dele af det over går til ny ejer . Stk. 6. Lejer en har r et til at få nærvær ende kontrakt tinglyst på ejendommen med r espekt af de i forvejen på ejendommen tinglyste servitutter og panthæftelser , herom henvises til ejendommens blad i tingbogen. Tinglysningen skal ikke vær e til hinder for fr emtidig yderliger e belåning. De med tinglysningen forbundne omkostninger betales af lejer en." ... " § 8 Stk. 1. Jagtlejen er fastsat i hele lejeperioden og udgør kr . 1,- ... for perioden 1.november 2005 til 31. oktober 2035" ... " § 12 Såfremt udlejer en ur etmæssigt ophæver denne kontrakt i kontraktperioden skal udlejer til lejer en betale en konventionalbod på 300.000 kr . samt erstatning efter dansk r ets almindelige r egler ." ..." <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> advokat, advokat Michael E. Krüger, gjorde i brev af 29. marts 2011 til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat; advokat Helge E. Sørensen; opmærksom på, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> mente, at de indgåede kontrakter om leje, forpagtning og jagtleje var uden realitet. I brevet har advokaten anført følgende: "Tak for Deres skrivelse af 18. marts 2011. Iden forbindelse kan jeg oplyse; at jeg fastholder det tidligere anførte. Jeg skal gøre opmærksom på, at det fortsat er min klients opfattelse; at lejekontrakt, jagtlejekontrakt 0g forpagtningskontrakt er uden realitet, bl. a. som følge af kontraktens indhold og vilkår og at disse kontrakter er indgået mellem nærtstående parter umiddelbart inden konkurs. For den gode ordens skyld skal jeg dog gøre opmærksom på, at for det tilfælde; at lejeforholdet skulle være reelt; skal jeg på udlejers vegne opsige beboelseslejeforholdet under henvisning til lejelovens$ 83 g idet vægtige grunde i øvrigt gør det særlig magtpåliggende for min klient at blive løst fra lejeforholdet. Iden forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at den urealistisk lave leje medfører et betydeligt tab for min klient hver måned, ligesom min klient fra Lejre Kommune er blevet gjort opmærksom på, at hverken <anonym>Sagsøgte 1</anonym> eller <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har haft adresse på <anonym>Adresse 2</anonym> før 14.februar 2011, hvilket er efter; at min klient har erhvervet ejendommen. Opsigelsen afgives med et opsigelsesvarsel på 3 måneder til Deres klients fraflytning den 01.07.2011, jfr: lejelovens $ 86, stk. 1 Vil De ikke godkende opsigelsen; skal De senest 6 måneder efter; at opsigelsen er kommet frem til Dem, fremsætte skriftlig indsigelse over for undertegnede; som repræsentant for udlejer 77 Advokat Helge E. Sørensen besvarede brevet ved brev af 28. april 2011 til advokat Michael E. Krüger. Af brevet fremgår følgende: Under henvisning til Deres skrivelse af den 29. marts då. skal jeg meddele at jeg på vegne af min klient ikke kan godkende opsigelsen: Jeg skal gøre opmærksom på, at lejen er fastsat af et professionelt firma for formidling af udlejning af private ejendomme. Ved kontraktens indgåelse var kun en del af stuen beboelig, 0g der var hverken etableret køkken eller badefaciliteter ligesom varmeanlægget var defekt og delvist nedtaget. Lejemålet var ubeboeligt hvorfor den faktiske indflytning skete senere: Iden fastsatte husleje indgår derfor at en del af lejen betales ved at lejer for egen regning lader lejemålet færdigbygge hvilket også 'fremgår af lejekontrakten. 71 Forklaringer <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har forklaret, at hun har indgået en lejekontrakt vedrørende ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> Hun så ejendommen forud for kontraktens indgåelse. Ejendommen var ubeboelig. Der var ikke etageadskillelse; ingen vægge og intet bad eller køkken. Der var kun skallen. Hun vidste godt, at det ville komme til at koste omkring en million at istandsætte ejendommen. Der er nu etableret etageadskillelse; vægge, køkken; varme og bad. De har brugt omkring 200.000 kr; på renovering. Hun havde kendskab til udlejer; der var et selskab. Hun mente, at selskabet var godt 0g solvent. Hun havde indsigt i selskabets regnskaber; og hun var derfor ikke bekymret for; om selskabet kunne overholde sine forpligtelser som udlejer Hendes eget hus blev lejet ud. Hun havde pengene; der skulle bruges til istandsættelsen. Hun 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har overholdt lejekontrakten. Der er ingen misligholdelse. Hun begyndte at komme på ejendommen i efteråret 2009. Alt inden i ejendommen var revet ned, inden hun så ejendommen i efteråret 2009. Ros Boligudlejning har udarbejdet lejekontrakten herunder de særlige vilkår i lejekontraktens $ 11.De har ikke istandsat lejemålet i den sidste tid på grund af de verserende sager omkring ejendommen. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har forklaret, at lejekontrakten er udarbejdet af Ros Boligudlejning på baggrund af input fra ham. Han købte ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> i 1984 sammen med sine forældre. Ejendommen har været lejet ud siden 1990. Der er to matrikler <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 4</anonym> hvoraf sagens ejendom er <anonym>Adresse 2</anonym> Ejendommen blev lejet ud i 2004. Lejekontrakten var uopsigelig men lejemålet blev på grund af uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer ledig pr. 1. april 2006. Han fik en blodprop og valgte derfor at lægge det hele over i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> I slutningen af 2006 gik selskabet efter aftale med SEB Bank i gang med en større renovation af ejendommen: SEB Bank stod imidlertid af midt i projektet, og selskabet kunne ikke selv finansiere renoveringen. Det skete i begyndelsen af 2007. Der boede ikke nogen i ejendommen i en treårig periode fra 2007 til 2010. Han investerede i perioden ca. 1 mio. kr. på renoveringen af ejendommen. I 2008 blev der lagt nyt tag på ejendommen samt isat nye døre 0g vinduer; Samtidig blev facaden hugget af og pudset op igen. Udvendig var ejendommen færdig ved lejemålets indgåelse i 2010. Han valgte at indgå lejekontrakten indeholdende renovation af ejendommen. Lejekontrakten i 2010 blev indgået med hjælp fra Ros Boligudlejning. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> var på daværende tidspunkt velfungerende. Han fik et brev fra Erhvervs - og Selskabsstyrelsen i august 2010 om, at selskabets regnskab ikke var indleveret rettidigt. Han færdiggjorde regnskabet efter udsættelse i skifteretten. Men da han tidligere havde været for sen med regnskaberne, faldt hammeren. Selskabet kom under likvidation; 0g ejendommen kom på tvangsauktion. På det tidspunkt var der sat en ny kedel i ejendommen. Han var til stede på 1. auktion hvor han oplyste, at der var en lejekontrakt på boligejendommen; en forpagtningskontrakt samt en jagtlejekontrakt. Dette blev også oplyst til rekvirenten på mail forud for 1_ auktion. På 2. auktion var alle tre lejekontrakter til stede. Højestbydende købte ejendommen med de kontrakter der var. Han bød selv på ejendommen; men han blev overbudt på auktionen. Idag har de brugt ca. 200.000 kr: på renovering af ejendommen. De har stoppet renoveringen på grund af de verserende sager. De havde budgetteret med at bruge i omegnen af 1 mio kr., men han havde håbet på, at de kunne nøjes med at bruge 750.000 kr. Det er både ham selv og håndværkere, der har foretaget renoveringen af ejendommen. Han havde ud over sin pension; lejeindtægt, forpagtningsindtægt samt hans og <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> lønindtægt. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> fík skøde på ejendommen i 2007, men med virkning fra 1. november 2005 på grund af den tidligere konstruktion med et kommanditselskab . De fremlagte billeder blev taget i tillæg til lejekontrakten. Det er ham, der forestår registreringen af arbejde udført på ejendommen. De bor i dag på ejendommen. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> varetager en masse forskellige opgaver herunder administration; service, landbrug transportservice mfl. Han har selv udarbejdet forpagtningsaftalen. Han har 'tidligere udarbejdet forpagtningskontrakter med assistance fra en landbrugsforening. Forpagtningskontrakten er underskrevet i 2007, men den er gældende fra 2005. Han havde lavet en mundtlig forlængelse i 2005, men den skulle være skriftlig for, at han kunne søge tilskud. Lejens størrelse i forpagtningsaftalen er fastsat på baggrund af hans erfaringer med bortforpagtning af den samme jord, samt hans viden om, hvad jorden giver af afkast. Han modtaget tilskud fra EU. Han skal til brug for ansøgning om støtten kunne forevise en forpagtningsaftale. Han aflægger årligt regnskab i henhold til forpagtningskontrakten. Han har betalt leje i henhold til forpagtningskontrakten til de nye ejere . Kontrakten er lavet på markedsvilkår. Han har en fortjeneste på forpagtningen af jorden; men det er ikke meget han tjener på jorden. Der er alene overskud på grund af tilskuddene fra EU. Bygningerne omfattet af forpagtningsaftalen er grunden til, at han ønsker at beholde forpagtningskontrakten. Han havde mange penge til gode hos <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> 12009 havde han over 1 mio. kr. tilgode 1 <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Bygningerne i forpagtningskontrakten forfalder; da de ikke bliver vedligeholdt af udlejer. Han har ikke tinglyst aftalerne; da han ikke mente det var nødvendigt, da han var ejer af selskabet, der var ejer af ejendommene og jorden. Jagtlejekontrakten er udarbejdet på baggrund af et koncept; han havde anvendt tidligere. Kontrakten blev udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af kommanditselskabet i 2005, hvor den privatejede ejendom blev solgt til selskabet. Det er tale om en 30-årig kontrakt. Lejen er fastsat til 1 kr., Jagtkontrakten var en del af overdragelsen af ejendommen til selskabet. Det blev gjort på den måde for at undgå beskatning af 300.000 kr; Konventionalboden på 300.000 kr. er beregnet på baggrund af en årlig leje på 10.000 kr: ganget med 30 år; Der har tidligere været en mundtlig jagtkontrakt med en årlig jagtleje på 15.000 kr., men der havde han tillige udgifter på at holde jorden og sørge for føde til dyrene. Han ved ikke; hvad jagtlejekontrakten er værd i dag. Han driver jagt på ejendommen i dag. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokumenterne af 22. november 2012, hvor i blandt andet anføres: at <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde på tvangsauktion; at under 1. auktion, som først blev fremlagt imellem 1. og 2. auktion; at eneanpartshaver var et selskab <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 1 som var ejet af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> (den ene af de sagsøgte) at ejes af <anonym>Sagsøgte 2</anonym> indgår lejeaftale med ejeren af anparterne og dennes sambo som lejer; at tiden umiddelbart op til en tvangsopløsning, hvor risikoen for en konkurs har været nært forestående; at at at var på tale, at ejendommen er blevet solgt på tvangsauktion; at lejekontrakt;, at under 1. auktion og 2. auktion; at at usædvanlige vilkår; som ikke følger af lejelovgivningens almindelige regler; ikke kan gøres gældende; at at hverken sagsøgte 1 eller sagsøgte 2 har haft adresse på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde før 14. februar 2011, hvilket er efter at sagsøger har erhvervet ejendommen; at at den 29. marts 2011, at at at henhold til lejelovens $ 83 g, idet vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for sagsøger at blive løst for lejeforholdet, at nuværende leje, at af de sagsøgte har mulighed for indflytning i anden bolig, at synspunkt, herunder redegjort for hvilke særlige forhold der skulle gøre sig gældende for de sagsøgtes vedkommende; der forhindrer mulighed for indflytning i anden bolig, at sagsøgte ikke har konkr etiser et, på hvilket grundlag sagsøgtes anbringende om, at opsigelsen skulle vær e ugyldig, støttes, at de sagsøgte ikke i henhold til lejelovens § 63 har r et til godtgør else for fraflytning, idet en sådan aftale kræver en aftale med udlejer , at en sådan aftale ikke for eligger i nærvær ende sag, at lejer er anpartshaver i det selskab, som ejede ejendommen, og som er gået konkurs, hvorfor ejendommen blev solgt på tvangsauktion, at en underkendelse af opsigelsen vil underminer e den almindelige ejendomsr et og tvansauktionsr eglerne, at lejen for ekommer at vær e usædvanlig lav , at bilag A ikke kan anerkendes som bevis i sagen, idet det er ensidigt indhentet, at sagsøgte - tr ods opfor dring hertil - ikke har dokumenter et, at der efter lejeaftalens indgåelse er udført ombygningsarbejder , at sagsøgte - tr ods opfor dring hertil - ikke har dokumenter et de hermed forbundne udgifter , at sagsøgtes anbringende om, lejer som en del af huslejen forestår ombygning, og at den estimer ede omkostning hertil andrager ca. kr . 750.000, således ikke kan tillægges betydning, at de påstående bygningsarbejder ikke kan konstater es ved selvsyn eller billeder , ligesom dette under alle omstændigheder ikke udgør tilstrækkeligt bevis i sagen, at bilag E ikke kan anerkendes som dokumentation herfor , idet også dette er ensidigt indhentet, at bilag E under alle omstændigheder ikke kan r etfær diggør e en estimer et omkostning på ca. kr . 750.000, ligesom det er noter et, at en række af arbejderne er udført efter , at sagsøger har overtaget ejendommen på tvangsauktion, at sagens bilag F tillige ikke kan tillægges betydning som bevis i sagen, idet også dette er ensidigt indhentet, at ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> jf bilag ~ J, øjensynligt udgjorde kr: 9.000,00 pr: måned, at mindre end markedslejen; men at der som det mindre i det mere må tages udgangspunkt heri i forhold til en eventuel vurdering af markedslejen; at den af sagsøgte påberåbte lejeaftale i nærværende sag er indgået på usædvanlige vilkår; at lejekontrakt i henhold til indhentede erklæringer forinden lejemålets indgåelse; at normal udlejningspraksis ved indhentelse af uvildige erklæringer; at betydning i sagen; at opsigelse af 29. marts 2011 til fraflytning den 1.juli 2011, at idet sagsøgte bebor lejemålet efter udløbet af opsigelsesfristen; Vedrørende forpagtningskontrakten at anerkendelsespåstand, hvorfor en diskussion om markedslejens størrelse må afvente en eventuel senere retssag, at markedsleje fra 1. juli 2011 og frem til fraflytning sker; at <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde på tvangsauktion; at var oplyst under 1. auktion; 0g som først blev fremlagt imellem 1 og 2. auktion; at forpagtningskontrakten er indgået mellem nærtstående/ interesseforbundne parter , at sagsøger gentagne gange har opfor dret sagsøgte til at dokumenter e, at kontrakten er blevet efterlevet efter sit indhold, herunder både i r elation til betaling og til øvrig opfyldelse af parternes forpligtelser , at sagsøger ikke har modtaget denne dokumentation, at det endvider e af kurator i konkursboets er bekræftet, at der ikke er indgået betalinger i henhold til forpagtningskontrakten, at forpagtningskontrakten således ikke et udtryk for et r eelt retsfor hold mellem parterne, og udgør derfor en nulitet, at det følger af forpagtningskontraktens § 14, at forpagter en har ret til at få kontrakten tinglyst, hvilket imidlertid ikke er sket, at forpagtningskontrakten ikke yder nogen særlig beskyttelse mod sagsøger som er hverver af ejendommen, at det følger af kontraktens § 9, at r eglerne i konkurslovens kapitel 7 finder anvendelse, at konkursboet imidlertid ikke er indtrådt i kontrakten, at der således ikke længer e eksister er en kontrakt, at det tillige fr emgår af kontraktens § 9, at "medmindr e konkurslovens r egler er til hinder for det, kan den anden part, i tilfælde af ejer ens eller forpagter ens konkurs, straks hæve aftalen, hvis ikke fallenten inden 14 dage stiller betryggende sikker hed.", at sagsøgte tr ods gentagne opfor dringer ikke har stillet betryggende sikker hed, at sagsøgte tr ods gentagne opfor dringer endvider e ikke har dokumenter et, at der angiveligt skulle vær e betalt kr . 120.000,00 til og med 31. december 2009, at forpagtningskontrakten ikke er gældende mellem sagsøger og sagsøgte - fordi konkursboet ikke er indtrådt i kontrakten, hvorfor denne som udgangspunkt er bortfaldet, fordi sagsøgte ikke på trods af sagsøgers anmodning i skrivelse af 22. december 2010 har stillet betryggende sikkerhed, fordi sagsøgte ikke har dokumenteret, at der skulle være betalt de ønskede beløb, at forpagtningskontrakten blev indgået i forbindelse med, at sagsøgte overførte ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde fra privat regi til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> at 12. marts 2007, altså næsten halvandet år efter at forpagtningskontrakten blev indgået_ at forsøgte at sælge en del af jorden; jf bilag 5 og 6, udelukkende er nævnt én forpagtningsaftale; hvilket er en forpagtningsaftale med tredjemand, at sagsøgte ikke er nævnt i bilagene; herunder navnlig den i sagen omhandlede forpagtningsaftale der angiveligt skulle være indgået mellem parterne den 19. januar 2007, men angiveligt med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2005, at sagsøgte siden 2005 har været anført som forpagter af arealerne; og som forpagter har indberettet og modtaget betaling i henhold til betalingsrettighederne; at har indgået andragende omkring tilskud m.v, at at regler; at sagsøgers overtagelse af ejendommen; at uretmæssig i forhold til sagsøger, hvilket også er baggrunden for sagsøgers krav i relation til markedsleje; at eller hvad der måtte være i konkursboets besiddelse. dette materiale må sagsøgte fremskaffe; såfremt det vil gøres gældende i sagen; at forpagtningsforhold med <anonym>Person 3</anonym> at eller lignende; men blot en ny aftale om fortsættelse af forpagtningen; som blandt andet er kommet i stand på baggrund af henvendelse fra <anonym>Person 3</anonym> at burde være vidende om, at forpagtningskontrakt af 19.januar 2007 ikke er gældende mellem sagsøger 0g de sagsøgte; vedrørende 'jagtlejekontrakten at hvorfor en diskussion om markedslejens størrelse må afvente en eventuel senere retssag, at forpagtningsafgift på markedsvilkår fra 22. december 2012 og frem til fraflytning sker, at <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde på tvangsauktion; at oplyst under 1. auktion; 0g som først blev fremlagt imellem 1. 0g 2. auktion; at interesseforbundne parter; at at dokumentere; at denne er blevet efterlevet efter sit indhold, herunder både i relation til betaling og til øvrig opfyldelse af parternes forpligtelser , at sagsøger forsat ikke har modtaget denne dokumentation, at det ikke på tr ods af adskillige opfor dringer er dokumenter et, at der er betalt kr . 300.000,00 for jagtr etten jf. kontraktens § 12, at det i øvrigt ikke fr emgår af § 12, at der er betalt kr . 300.000,00 for jagtr etten, at der blot er aftalt en noget usædvanlig konventionalbod på kr . 300.000,00 for uber ettiget opsigelse af kontrakten, at der således ikke er fr emlagt dokumentation for en betaling af kr. 300.000,00, at jagtlejekontrakten ikke er indgået på markedsmæssige vilkår , at det følger af jagtlejekontraktens § 4, stk. 6, at lejer en har r et til at få kontrakten tinglyst, hvilket imidlertid ikke er sket, at det er korr ekt, at tinglysningsr et ikke nødvendigvis medfør er tinglysningspligt, men i en situation med den nærvær ende er det naturligvis sagsøgtes risiko, og det må tillægges bevismæssig betydning, at der ikke er sket tinglysning, at sagsøger således ikke som køber af ejendommen er bundet af jagtlejekontraktens iondhold, men blot eventuelt af almindelige markedsmæssige vilkår , at konkursboet ikke er indtrådt i kontrakten, hvorfor der principielt set ikke længer e eksister er en kontrakt at sagsøgte ikke har dokumenter et, at kontrakten på nogen måde er blevet efterlevet i sit indhold, og for di jagtlejekontrakten og fordi jagtlejekontrakten ikke er et udtryk for et r eelt retsfor hold mellem parterne , ogfor di konkursboet ikke er indtrådt i kontrakten, at kontrakten således ikke er gældende mellem sagsøger og sagsøgte, at sagsøger aller ede i skrivelse af 22. december 2010 har taget forbehold for at opkræve markedsleje, at markedslejen således må betales fra dette tidspunkt, og fr em til fraflytning sker , at jagtlejekontrakten blev indgået i forbindelse med, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> overførte ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 4000 Roskilde fra privat regi til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Ifølge tingbogen (bilag 4) er overførsel først sket pr: 12 marts 2007, altså næsten halvandet år efter; at lejekontrakten blev indgået, at dokumenteret, at der i forbindelse med prisfastsættelsen af ejendommen er taget højde for jagtlejekontraktens indhold, herunder at kontrakten var uopsigelig i 30 år; at indgåelse blev betalt det aftalte beløb kr: 1,- ved kontraktens underskrift, jf. kontraktens $ 8 stk. 1, at jagtlejen blev nedsat fra kr: 15.000,00 pr: år til angiveligt kr: 10.000,00 pr: år; at nedsættelse afjagtlejen; hvorfor der må kunne påvises et særligt grundlag herfor; idet det er en væsentlig nedsættelse; som i øvrigt er i strid med den generelle prisudvikling i samfundet; at tidligere jagtlejekontrakter; 0g redegjort for disses løbetider; at jagtlejekontrakten var en del af udbudsmaterialet; da selskabet i begyndelsen af 2009 forsøgte at sælge en del af jorden; jf bilag A 0g B, at jagtrettighederne ikke medfølger; at kunnet konstatere, ikke er nævnt noget sted, hverken i bilag A eller B, og sagsøger har i den forbindelse navnlig noteret sig, at øjensynligt ikke i hverken bilag A eller B har været vedlagt en jagtlejekontrakt som bilag at forpagtningsaftale med tredjemand, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke er nævnt i bilagene, herunder navnlig den forpagtningsaftale der angiveligt skulle være indgået mellem parterne den 19.januar 2007, men angiveligt med tilbagevirkende kraft fra I.november 2005, at retsvirknings at jagtlejekontrakt af 1. november 2005 ikke er gældende mellem sagsøger og sagsøgte; at gældende markedsvilkår; at anerkendelsespåstand, hvorfor en diskussion om markedslejens størrelse må afvente en eventuel senere retssag, at sagsøger markedsleje fra 22. december 2010, hvor sagsøger har taget forbehold for at opkræve markedsleje; 0g frem til fraflytning sker: <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har under hovedforhand-lingen uddybet anbringenderne i påstandsdokumenterne af 29. november 2012, hvor i blandt andet anføres: at at at at lejen størrelse 0g at lejen er rimelig 0g svarer til markedslejen; at at at at at at at var på tale, at at der ejede det konkursramte selskab, at nødvendig forudsætning for lejen størrelse; at skatteopgørelser; skal indgås skriftligt; uanset om dette er mellem selskabet 0g anpartshaver; at at at forbedringer i henhold til lejekontrakten; at opgjort til de af sagsøgtes forventede udgift hertil, at del af ejendommen blev nedrevet Det gøres gældende vedrørende forpagtningskontrakten: at hentes fra lejesagen at forpagtningsforholdet; at respekteres af sagsøger; at forpagtningsfor holdet forsat er gældende, idet forpagtningsudgiften er modtaget uden indsigelse, at forpagtningskontrakten ikke hverken før eller efter sagsøgers overtagelse er misligholdt af sagsøgte, at betalinger før sagsøgers overtagelse er sagen uvedkommende, at der er sket betaling iht. Betalingsr ettighederne til forpagter en, at forpagtningsafgiften er fastsat på tidspunktet for indgåelsen gældende markedsvilkår , at beregningen af forpagtningsafgiften er nøje beskr evet i kontrakten, i øvrigt på markedsvilkår , at forpagtningen omfatter ikke til anden side udlejede avlsbygninger og vedligeholdelse af græsar eal og høst af tagrør , at forpagter en/sagsøgte ikke er under konkurs og således ikke skal stille sikker hed, at forpagtningskontrakten er underskr evet 19/1 2007 og skødet lyst 12/3 2007 og at tinglysningsr et ikke medfør er tinglysningspligt, at kontrakter indgået mellem selskab og person af hensyn til skatteopgør elser, skal indgås skriftligt, uanset om dette er mellem selskabet og anpartshaver , at jagtlejekontrakten er gyldig og uopsigelig, at der intet usædvanligt er i at forbeholde sig jagtr etten ved overdragelse, at lejer har og udnytter r etten til at udøve jagt, at lejen er fastsat på de ved kontraktens indgåelse gældende markedsvilkår , at tinglysningsr et ikke medfør er tinglysningspligt, at der intet fr emgår om konkursloven i jagtlejekontrakten, at forholdet var oplyst ved sagsøgers køb af ejendommen ved såvel I.ste som 2.en auktionen og at skatteopgørelser; skal indgås skriftligt, uanset 0g dette er mellem selskabet 0g anpartshaver: 7 Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at ejeren af ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> i tiden mellem 1.0g 2. auktion blev taget under konkursbehandling, 0g at konkursdekretet blev tinglyst på ejendommen den 10. november 2010 inden 2. auktion den 10. december 2010 Det kan endvidere lægges til grund, at hverken lejekontrakten; forpagtnings - aftalen eller jagtlejekontrakten var tinglyst på ejendommen på <anonym>Adresse 2</anonym> Efter tinglysningen af konkursdekretet på ejendommen kan de rettigheder; der ikke er tinglyst og som er mere vidtgående end de rettigheder; der er omfattet af beskyttelsen i lejelovens $ 7, stk. 1, erhvervslejeloven og tinglysningsloven 8 3, stk. 1, ikke gøres gældende mod konkursboets tinglyste ret over den faste ejendom. Det følger af lejelovens $ 7, at lejedes rettigheder efter reglerne i lejeloven er gyldige mod enhver uden tinglysning. Derimod er aftalte rettigheder; som er videregående end lejelovens regler, ikke beskyttet uden tinglysning. De lejerettighederne; der er indført lejekontrakten i denne sag under de særlige vilkår i aftalens $ 11 herunder særligt vilkåret om uopsigelighed samt vilkårene om ombygning kontra lejebetaling finder retten er videregående end de rettigheder; der efter reglerne i lejelovgivningen; er gyldige mod enhver uden tinglysning. Disse rettighederne, som rækker ud over lejelovgivningens regler, nyder derfor ikke beskyttelse uden tinglysning, jf. tinglysningslovens $ 3.Da tinglysning af lejekontrakten ikke er sket, er de videregående rettigheder ekstinkveret af konkursboet, jf. tinglysningslovens $ 1 Efter der foreliggende, herunder oplysningerne om at ejendommens reelle udgifter væsentlig overstiger lejeindtægterne på 4.500 kr: pr: kvartal samt den omstændighed, at lejemålet vil gøre det særdeles vanskeligt at sælge ejendommen til sædvanlig markedespris, findes betingelserne for opsigelse i medfør af lejelovens $ 83 g herefter at være til stede. De indgåede aftaler om forpagtning 0g jagtlejeret kan ikke gøres gældende mod konkursboets tinglyste ret over den faste ejendom; da ingen af aftalerne var tinglyst og ikke kan anses for omfattet af beskyttelsen i lejelovens $ 7, stk. 1, erhvervslejeloven eller tinglysningsloven $ 3, stk 1 Aftalerne var således ekstinkveret på 2. auktion af konkursboet, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> er som køber af ejendommen på 2. auktion derfor ikke bundet af de indgåede aftaler om forpagtning og jagtlejeret, hvilket også blev oplyst af fogeden på 2. auktion i forbindelse med drøftelsen af altenativt opråb. På denne baggrund tages de af <anonym>Sagsøger ApS</anonym> nedlagte påstande herefter til følge. Under hensyn til huslejesagens omfang, karakter 0g udfald skal <anonym>Sagsøgte 1</anonym> sagsomkostninger til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ApS betale 4.000 kr:, hvoraf 250 kr. udgør dækning af udgifter til retsafgift og 3.750 kr. udgør dækning af udgifter til rimelige advokatomkostninger: Under hensyn til alle sagernes omfang, karakter og udfald skal <anonym>Sagsøgte 2</anonym> sagsomkostninger til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> betale 20.000 kr., hvoraf 1.250 kr. udgør dækning af udgifter til retsafgift og 18.750 kr: udgør dækning af udgifter til rimelige advokatomkostninger. Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal anerkende <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> opsigelse af 29. marts 2011 til fraflytning den 1.juli 2011 samt betale <anonym>Sagsøger ApS</anonym> markedsleje fra 1.juli 2011 og til fraflytning sker. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal anerkende, at forpagtningskontrakt af 19. januar 2007 ikke er gældende mellem <anonym>Sagsøger ApS</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal betale forpagtningsafgift på markedsvilkår fra 22. december 2012 og til fraflytning sker. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal anerkende, at jagtlejekontrakt af 1.november 2005 ikke er gældende mellem <anonym>Sagsøger ApS</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal betale <anonym>Sagsøger ApS</anonym> markedsleje fra 22. december 2010 og til fraflytning sker <anonym>Sagsøgte 1</anonym> skal inden 14 dage 1 sagsomkostninger betale 4.000 kr. til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal i 14 dage i sagsomkostninger betale 20.000 kr; til <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>ApS</anonym> <anonym>Dommer</anonym>	50,846	47,983
1235	Krav om erstatning for anbringelse i sikringscelle og for anvendelsen af tåregas	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-1580/2008-GLO	Øvrige straffesager	1. instans	4655/22	Erstatningssager; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;		Forsvarer - Claus Bonnez;	Nej			0700-83990-01094-07		/ Retten i Glostrup D O M afsagt den 27. juni 2012 Rettens nr. 15-1580/2008 Politiets nr. 0700-83990-01094-07 Domfældte CPR nr. mod Anklagemyndigheden Sagen og parternes påstande Domfældte, der afsoner en dom til forvaring, blev den 19. august 2005, mens han afsonede i Anstalten ved Herstedvester, anbragt i sikrings-celle fra den 19. august 2005 kl. 13.05 til den 21. august 2005 kl. 13.05, hvor han blev udtaget af sikringscelle. Anbringelsen skete under anvendelse af tåregas. Domfældte har via sin advokat, advokat Claus Bonnez, fremsat krav om erstatning for anbringelsen i sikringscelle og for anvendelsen af tåregas. Spørgsmålet om erstatning er i medfør af retsplejelovens § 1018 h indbragt for retten ved Statsadvokatens tilkendegivelse af 18. september 2007, der er modtaget af retten den 6. februar 2008. Sagens behandling har været sat i bero på Rigsadvokatens principielle over- vejelser vedrørende kompetenceforhold og domstolsprøvelse i alle erstat- ningssager, der vedrører kriminalforsorgens indgreb over for strafafsonere, jf. Rigsadvokaten Informerer 9/2007, pkt. II. Anklagemyndigheden har ved brev af 19. marts 2012 anmodet om, at sagens behandling genoptages. Anklagemyndigheden har samtidig nedlagt påstand om, at sagen afvises og om, at spørgsmålet om afvisning behandles på skrift- ligt grundlag. Domfældtes advokat har i brev af 24. maj 2012 protesteret imod, at sagen afvises. Han har trods opfordring dertil ikke udtalt sig om, hvorvidt dette spørgsmål kan afgøres på skriftligt grundlag. Retten har besluttet at afgøre spørgsmålet om afvisning på skriftligt grund-lag. Sagens oplysninger Std 75327 / side 2 Af Anstalten ved Herstedvesters rapport vedrørende Domfældte og om anvendelse af sikringscelle fremgår, at Domfældte var anbragt i sikringscelle i 2 døgn fra den 19. august 2005 kl. 13.05 til den 21. august 2005 kl. 13.05. I rapporten er bl.a. anført: Beskrivelse af episoden: Inds. er d.d. i forhør v/Overvagtmester (...). Dette som følge af en rap-port udfærdiget af Person 1 vedr. trusler, truende adfærd og racistiske til-råb på hans person. Under dette forhør bliver inds. informereret om, at den slags trusler fremover vil resultere i, at inds. vil blive flyttet retur til celle I.5. På trods af dette fortsætter disse trusler efter, at forhøret er bragt til ophør, og personalet har forladt cellen. Konklusionen bliver he-refter, at inds. skal flyttes tilbage til celle I.5, da han ikke har efterkom-met retningslinierne for at bo på celle I.6, og dermed mister privilegier. Indsatsleder Person 1, som d.d. forretter tjeneste på Vk bliver herefter kaldt op på afd. HI og sat ind i situationen. Efter samråd med personalet på afd. HI bliver det besluttet, at der vil blive anvendt gas mod inds., hvis ikke han efterkommer personalets krav om at flytte på celle I.5 stil-le og roligt. Dette sker som følge af kendskab til inds. farlighed (se di-verse rapporter). Inds. bliver efterfølgende kl. 12.55 informeret om det kommende for-løb, hvis ikke inds. stille og roligt følger med på celle I.5, svaret på det-te bliver, at "jeg skal ikke en skid. I kan bare give mig tåregas. I bliver politianmeldt hele bundtet, dette er tortur". Det bliver herefter besluttet, at der bliver brugt gas mod inds. Inds. bliver kl. 12.57 advaret om, at nu vil der blive brugt gas mod inds. Dette har ingen effekt mod inds., og første gang gas bliver herefter sprøjtet ind. Inds. bliver herefter beordret til at lægge sig ned, dette ef-terkommer inds. ikke, og der bliver påny lagt gas ind på cellen. Da der efterhånden er blevet sprøjtet meget gas ind til inds. uden den helt store effekt, beslutter undertegnede Person 1 pga. inds helbred, at det ikke fin-des forsvarligt at sprøjte yderligere gas ind på cellen, og beordrer deref-ter personalet til at trænge ind på cellen og udtage inds. med henblik på sikringscelleanbringelse. Inds. bliver herefter anbragt i sikringscelle I.7. (...) Anbringelsen påkrævet for at: For at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1, nr. 1. Magtanvendelse: Armsnoningsgreb samt benlås. Tåregas og skjolde (Se magtanvendel- sesrapport) I magtanvendelsesrapporten er anført, at anvendelsen blev påbegyndt den 19. august 2005 kl. 12.57. Beskrivelsen af episoden er som i sikringscelle- rapporten. Under anvendelsen påkrævet for at, er anført: / side 3 For at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennem- førelse af denne er nødvendig og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger herom,jf. § 62, stk. 1, nr. 3. Ved brev af 16. november 2005 klagede Domfældtes advokat til Di-rektoratet for Kriminalforsorgen over, at Domfældte "ganske uden grund blev anbragt i sikringscelle/enrum, og at personalet på et tidspunkt førte gas ind i hans celle. Han oplyser, at han ikke var voldsom eller på an-den måde gav anledning til dette indgreb". Der blev samtidig fremsat krav om erstatning for enrumsanbringelsen og magtanvendelsen. Anstalten ved Herstedvester afviste klagen i brev af 14. december 2005, hvori bl.a. er anført: (....) Anvendelse af skjolde og gas fandtes nødvendigt for at gennemtvinge flytning fra celle I-6. Deres klient nægtede at følge personalets anvis- ninger herom. Magtanvendelsen er sket med hjemmel i straffuldbyr- delseslovens § 62, stk. 1, nr. 3, § 62, stk. 2, og § 62, stk. 4. På baggrund af personalets grundige kendskab til indsattes reaktions- mønster, blev det besluttet, at flytningen ville være mest skånsom ved anvendelse af gas, idet der ellers ville være overvejende sandsynlighed for, at indsatte ville sætte sig kraftigt til modværge, og at situationen dermed ville udvikle sig meget voldsomt. Indsatte blev flere gange ad- varet om, at der ville blive sprøjtet gas ind i cellen, såfremt han ikke fri- villigt medvirkede ved flytningen. Indsatte nægtede trods advarslerne at efterkomme personalets anvisninger. Der blev herefter kl. 12.57 sprøjtet gas ind på cellen, og indsatte blev fikseret i sikringscellen for at afvær-ge truende vold, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1. Det skal bemærkes, at indsatte ved det efterfølgende lægetilsyn ikke på nogen måde er kommet til skade under magtanvendelsen. Anstalten finder ikke grundlag for at udbetale erstatning for sikringscel- leanbringelsen, herunder anvendelse af gas. (...) Domfældtes advokat påklagede den 16. december 2005 afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen og fastholdt kravet om erstatning. Direktoratet for Kriminalforsorgen traf afgørelse den 20. februar 2006. I af- gørelsen hedder det bl.a.: Direktoratet er nået til det resultat, at Anstalten ved Herstedvesters an- vendelse af magtmidler, herunder tåregas, over for Deres klient var be- rettiget. / side 4 Direktoratet er endvidere nået til det resultat, at sikringscelleanbringel-sen ikke har været længere end nødvendig samt at anbringelsen var be-rettiget. Direktoratet finder endelig ikke, at Deres klient har krav på erstatning i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 106 og § 107, idet de af anstalten iværksatte foranstaltninger har været berettigede. (...) Vedrørende magtanvendelse: Institutionen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er nødven-digt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Dette fremgår af straf- fuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, nr. 1. Institutionen kan endvidere anvende magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikke-lig gennemførelse af denne er nødvendig og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger herom. Dette fremgår af straf- fuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, nr. 3. Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav og tåregas. Dette frem-går af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 2. Magtanvendelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne til- lader. Der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte selv anmo- der om lægehjælp. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 4. Hvis tåregas anvendes, skal den indsatte forinden være advaret herom. Dette fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 6. Når tåregas har været anvendt, skal der så hurtigt som muligt foretages indberetning herom til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalfor- sorgen. Dette fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 3. Direktoratet har som ovenfor anført fundet, at anvendelsen af de konk-rete magtmidler i anstalten var berettiget. Direktoratet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at Deres klient for-ud for magtanvendelsen gentagne gange havde opført sig truende over-for personalet og var fremkommet med konkrete dødstrusler, at det var besluttet at indsætte Deres klient i sikringscelle, at Deres klient ikke / side 5 ønskede at efterkomme personalets anvisninger, at anvendelsen af tåre-gas var varslet forud for anvendelsen, ligesom direktoratet navnlig har lagt vægt på det af anstalten oplyste vedrørende anstaltens erfaringer med Deres klients reaktionsmønster sammenholdt med det anlagte skøn i den anledning. Direktoratet skal bemærke, at Deres klient ses at være tilset af en læge i forbindelse med magtanvendelsen, ligesom anstalten som foreskrevet i de fastsatte retningslinier har foretaget indberetning til direktoratet. Vedrørende sikringscelleanbringelse: Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1, nr. 1, kan en indsat anbrin-ges i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, hvis det er nødvendigt for at afvær-ge truende vold eller overvinde voldsom modstand. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages, såfremt der efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 2. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering skal videre foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Dette fremgår af straffuld- byrdelseslovens § 66, stk. 3. Andre lempelige midler såsom udelukkelse fra fællesskab eller anbrin- gelse i observationscelle skal således være åbenbart utilstrækkelige. Ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal institutionen straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal til-se den pågældende, medmindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart u- nødvendigt. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4. (...) Direktoratet har som ovenfor anført fundet, at anbringelsen i og varig- heden af Deres klients ophold i sikringscelle var berettiget. Direktoratet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at Deres klient gentagne gange fremkom med konkrete dødstrusler mv. overfor konkre-te medarbejdere i anstalten og at disse trusler blev gentaget under an- bringelsen, ligesom direktoratet ikke har fundet grundlag for at tilside- sætte det af anstalten anlagte skøn i relation til anvendelsen af sikrings- celle i forhold til andre reaktioner. Direktoratet har - for så vidt angår udstrækningen af sikringscellean- bringelsen - lagt vægt på, at Deres klient under anbringelsen er frem- kommet med nye trusler overfor personalet, hvorfor direktoratet ej hel- / side 6 ler finder opretholdelsen ud over 24 timer uberettiget. (...) Vedrørende erstatning: En indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, såfremt den indsatte uforskyldt har været anbragt i sikringscelle. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 106. Der kan tillægges den, der under fuldbyrdelse af straf m.v. har været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte, erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a. Dette fremgår af straffuldbyr- delseslovens § 107. Som ovenfor nævnt har direktoratet fundet, at magtanvendelsen overfor Deres klient samt sikringscelleanbringelsen af Deres klient var beretti-get, hvorfor direktoratet ej heller finder, at Deres klient har ret til erstat-ning i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 106 og § 107. (...) Domfældtes advokat anmodede herpå Direktoratet for Kriminalfor-sorgen om, at spørgsmålet om erstatning blev indbragt for retten i medfør af retsplejelovens § 93 a. Direktoratet henviste ham til at fremsætte sådant krav over for anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1. Domfældtes advokat indbragte den 10. marts 2006 sagen for anklage- myndigheden med påstand om erstatning. Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn afslog den 20. februar 2007 at yde erstatning til Domfældte for indsættelse i skrings-celle samt brug af tåregas, idet statsadvokaten ikke fandt, at der var begået fejl eller forsømmelser fra Anstalten ved Herstedvesters side i forbindelse med tvangsindgrebene, jf. retsplejelovens § 1018 h. Afgørelsen blev påklaget til Rigsadvokaten, der den 16. juli 2007 nåede til samme resultat som statsadvokaten. I Rigsadvokatens begrundelse er anført: Afgørelse Jeg har indhentet en udtalelse fra statsadvokaten og gennemgået sagens akter. Jeg kan herefter meddele, at jeg er enig med statsadvokaten, og at jeg derfor ikke finder grundlag for at yde erstatning. Jeg har ved min afgø- relse lagt vægt på de samme forhold som anført af statsadvokaten. Jeg skal endvidere bemærke følgende: / side 7 Det må lægges til grund, at Deres klient under sin afsoning af Højeste-rets dom af 15. marts 1999, hvorved Deres klient blev idømt forvaring, har haft gentagne sammenstød med fængselspersonalet i de af kriminal- forsorgens institutioner, hvor Deres klient har været placeret. Dette understøttes af sagens oplysninger, hvoraf det fremgår, at Deres klient under afsoningen i Anstalten ved Herstedvester den 13. septem-ber 2005 blev politianmeldt for fremsættelse af trusler mod fængselper-sonalet begået såvel før som under og efter den episode, der er omfattet af nærværende sag, og at Deres klient efterfølgende ved Retten i Glost-rup den 31. august 2006 blev idømt fængsel i 8 måneder for overtræ-delse af straffelovens § 119, stk. 1, til dels § 245, stk. 1, jf. § 247, jf. § 83. Der verserer endvidere i øjeblikket en lignende sag ved Fyns Politi. Som anført ovenfor blev Deres klient under et møde med overvagtme- steren den 19. august 2005 indskærpet, at fortsatte trusler mod persona-let ville medføre celleflytning. På trods af denne formaning fortsatte Deres klient med at fremkomme med trusler mod personalet, hvorfor det blev besluttet at flytte Deres klient. Jeg finder derfor at måtte afvise Deres bemærkninger om, at det ikke var nødvendigt at flytte Deres klient, idet det naturligt må have en kon- sekvens, når en indsat fremsætter trusler på livet mod fængselspersona-let. I dette tilfælde blev Deres klient gjort bekendt med konsekvensen af fortsatte trusler, men Deres klient valgte desuagtet at fortsætte med at true personalet. Deres klient blev opfordret til at medvirke til flytningen, men nægtede konsekvent dette, hvorfor beslutningen om anvendelse af tåregas blev truffet. Deres klient blev gjort bekendt med beslutningen, men ønskede fortsat ikke at medvirke til flytningen. Beslutningen blev i øvrigt tillige truffet på baggrund af institutionens kendskab til Deres klient og dennes voldelige adfærd overfor personalet. Jeg skal bemærke, at det fremgår af sagen, at man fra anstaltens side har anført, at man vurderede tåregas som værende den mindst mulige brug af magt overfor Deres klient og den mest skånsomme både overfor ham og personalet. For så vidt angår anbrngelsen af Deres klient i sikringscelle finder jeg heller ikke, at Anstalten ved Herstedvester har handlet ansvarspådra- gende. Det fremgår af observationsrapporten, at Deres klient under den to døgn lange anbringelse fortsatte med at fremsætte trusler mod perso-nalet, hvilket skete ikke under 23 gange (foruden diverse ukvemsord m.v.). Det fremgår således af rapporten, at Deres klient bl.a. udtalte: "I får brug for politianmeldelser, når jeg er færdige med jer. Jeg slår jer al-le sammen ihjel", "Jeg smadrer næsen op i hovedet på Person 2", "Person 3, jeg skærer halsen op på dig, fra øre til øre", "Person 4, hæng dig selv, eller jeg / side 8 skal gøre det for dig", "Du er en modig lille møgkælling bag det vindue, jeg moser dine øjne og æder dem. Næste gang vi står over for hinanden nakker jeg dig. Nu er det en dødsdom". Først den 21. august 2005 om morgenen var Deres klient afdæmpet og meddelte, at han ønskede at blive flyttet, hvilket herefter skete kl. 13.05. Jeg finder således ikke, at der foreligger oplysninger i sagen, der taler for, at anstalten har handlet ansvarspådragende i forbindelse med an-vendelsen af tåregas og sikringscelle. For så vidt angår Deres henvisning til EMRK art. 3 skal jeg bemærke, at domstolen har behandlet mange sager om fysisk magtanvendelse over for frihedsberøvede personer. Der kan være tale om magtanven-delse i forbindelse med anholdelse eller over for frihedsberøvede (anholdte, varetægtsfængslede eller afsonere). Domstolen har fastslået, at fysisk magtanvendelse over for frihedsberøvede personer, der går ud over det absolut nødvendige ("strictly necessary") vurderet i forhold til den frihedsberøvedes egen handlemåde, udgør en krænkelse af artikel 3. Henset til de af Deres klients egen handlemåde, herunder særligt de mange fremsatte dødstrusler, der fortsatte under anbringelsen i sikrings-celle, finder jeg ikke grundlag for at antage, at der ved indgrebene er sket en overtrædelse af EMRK art. 3. Jeg skal i øvrigt pointere, at Deres klient ikke fik nogen skader ved indgrebene, hvilket bekræftes af den læge, der havde tilsyn med Deres klient efter indgrebene. Der henvises i den forbindelse til de i sagen foreliggende rapporter vedr. sikringscelle- anbringelsen og magtanvendelsen i form af tåregas. Såfremt afgørelsen ikke kan accepteres, kan den erstatningssøgende i medfør af retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, begære kravet indbragt for retten. (...) Ved brev af 8. september 2007 anmodede Domfældtes advokat om, at kravet om erstatning blev indbragt for retten. Retten modtog sagen den 6. februar 2008 med Statsadvokatens tilkendegi- velse af 18. september 2007. Det fremgår af tilkendegivelsen, at anklage- myndigheden påstår frifindelse for kravet, idet det gøres gældende, at der ik-ke foreligger ansvarspådragende adfærd fra myndighedernes side. Parternes synspunkter vedrørende spørgsmålet om afvisning Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om afvisning gjort gælden- del, at sagen ikke vedrører krav om erstatning i anledning af strafferetlig for- / side 9 følgning omfattet af retsplejelovens kap. 93 a. Der er henvist til Rigsadvoka- tens brev af 16. februar 2012 til anklagemyndigheden og til Rigsadvokaten Informerer nr. 1/2012. I Rigsadvokatens brev af 16. februar 2012 og i Rigsadvokaten Informerer nr. 1/2012 er bl.a. anført: "Jeg skal henvise til Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr. L 9 til lov om ændring af straffuldbyrdelsesloven og retsafgiftsloven (Revision af straffuldbyrdelsesloven mv.), der blev fremsat den 9. november 2011 og er vedtaget som lov nr. 113 af 3. februar 2012. Justitsministeriet har om kompetencespørgsmålet blandt andet anført følgende (de almindelige be- mærkninger pkt. 3.11.2): Det er Justitsministeriets opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 9, endeligt gør op med, hvilke erstatningskrav som følge af indgreb under straffuldbyrdelsen der skal være genstand for en særlig let adgang til domstolsprøvelse. De erstatningskrav, der ikke er omfattet af § 112, nr. 9, kan således alene indbringes for domstolene i medfør af grundlo-vens § 63. Det er desuden Justitsministeriets opfattelse, at den admini-strative afgørelse af spørgsmål om erstatning for uforskyldte indgreb under straffuldbyrdelsen - uanset om indgrebet falder inden for eller uden for straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 9 - skal afgøres af kriminal-forsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 109, og ikke tillige kan afgøres af anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 1018 e. (...) I overensstemmelse hermed forudsættes det med det ovenfor anførte, at krav om erstatning for uberettigede indgreb under straffuldbyrdelsen ik-ke kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Justitsmi- nisteriet finder ikke, at der er behov for særlige regler om let adgang til domstolsprøvelse for sådanne krav. Krav, der ikke er omfattet af straf- fuldbyrdelseslovens § 112, vil derfor alene kunne indbringes for dom- stolene i medfør af grundlovens § 63." Domfældte har anført, at der protesteres mod afvisning. Der er hen-vist til, at sagerne er rejst længe før den af anklagemyndigheden påståede lo-vændring eller praksisændring er trådt i kraft. Det fastholdes således, at sa-gen skal hovedforhandles. Det bestrides, at lov nr. 113 af 3. februar 2012 udtrykkeligt tager stilling til en ophævelse af den hidtil gældende retstilstand, hvorefter sager af den om- handlede art kan domstolsprøves under den procesform, som aktuelt anven-des i sagen. Det er alene i Justitsministeriets bemærkninger i punkt 3.11.2, at der er en omtale af en ændring af procesformen. Der er således intet udtryk-keligt nævnt om en ændret procesform i selve lovteksten. I den aktuelle sag er der tale om grove overgreb mod indsat. Der er anvendt / side 10 gas mod ham, medens han opholdt sig i en lukket fængselscelle. I Alignes mod Tyrkiet afgjort af Den Europæiske Menneskerettighedsdoms-tol (EMD) den 10. april 2012 under sagsnummer 9829/07 fandt EMD, at EMRK artikel 3 var krænket som følge af, at politiet havde anvendt gas mod en person, efter at denne var blevet anholdt (præmis 42 og præmis 43). I præmis 39 og præmis 40 gennemgår EMD praksis ved CPT vedrørende pe-berspray og bemærker i præmis 41, at EMD er enig med CPT i, at det ikke kan retfærdiggøres at anvende sådanne gasser mod en person, som allerede er under de retshåndhævende myndigheders kontrol ("... that there can be no justification for the use of such gases against an individual who has already been taken under the control of the law enforcement authorities ..."). Af præ- mis 37 fremgår det forudsætningsvist, at EMD sidestiller "tåregas"("teargas") og "peberspray" ("pepperspray"). Domfældte, der befandt sig i en lukket fængselscelle, hvor han efter det oplyste i øvrigt forholdt sig i ro, må siges i særlig grad at have været un-der myndighedernes kontrol på det tidspunkt, hvor der blev anvendt gas mod ham. Den europæiske torturkomite (CPT) har efter sit bsøg i Tjekkiet i marts 2008 udtalt, at brugen af peberspray i en fængselscelle var "Ill-treatment" og dermed i strid med torturbestemmelsen i EMRK artikel 3. Endvidere udtalte komiteen under samme besøg, at peberspray ikke bør være en del af fæng- selsfunktionærernes standardudstyr. I 2008 fremkom komiteen med lignende udtalelser efter et besøg i Holland. Behandlingen af Domfældte i den aktuelle sag er udtryk for grove krænkelser af EMRK artikel 3. Det er velkendt, at en domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 ikke opfylder de processuelle krav, som EMRK stiller med hensyn til de nationale myn- digheders pligt til at foretage en særlig grundig prøvelse ("strict scrutiny") af påståede krænkelser af EMRK artikel 3. Om kravene til procesformen kan der henvises til for eksempel Alibekov mod Rusland afgjort af EMD den 14. maj 2009 under sagsnummer 8413/02. Se navnlig præmis 63. Det har formodningen mod sig, at lovgivningsmagten ville vedtage et lov- forslag, som er i direkte modstrid med Danmarks konventionsmæssige for- pligtelser. Der er intet nævnt hverken i justitsministeriets bemærkninger el-ler andre steder i bemærkningerne til lov nr. 113 af 3. februar 2012 om, at lovgivningsmagten er opmærksom på (eller gjort opmærksom på), at en lo- vændring af den omhandlede art kan stride mod for eksempel EMRK artikel 3. Sagen er anlagt inden lovændringen, og sagen kan allerede af denne grund ikke afvises under henvisning til en senere lovændring. Endelig vil en afvis- / side 11 ning af sagen forsinke den yderligere. Den lange sagsbehandling, som indtil videre har fundet sted, udgør allerede på nuværende tidspunkt en krænkelse af EMRK artikel 6. Denne krænkelse øges efter Domfældtes opfattel-se af, at noget kunne tyde på, at sagen af myndighederne er sat i bero alene med det formål at afvente en eventuel lovændring. En sådan praksis er ulov-lig også efter dansk ret. Rettens afgørelse og begrundelse Retten bemærker indledningsvis, at den omstændighed, at anklagemyndig- heden har behandlet Domfældtes anmodning om erstatning efter reg-lerne i retsplejelovens kapitel 93 a og derpå indbragt sagen for retten i med-før af retsplejelovens § 1018 f, ikke er til hinder for, at anklagemyndigheden nu kan nedlægges påstand om afvisning, og at retten forlods tager stilling til, hvorvidt sagen overhovedet kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Baggrunden for sagen er et indgreb i form af anbringelse i sikringscelle i 2 døgn og magtanvendelse i form af brug af tåregas, der blev besluttet af An- stalten ved Herstedvester efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1, nr. 1, og § 62, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2. Beslutningen har været påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der den 20. februar 2006 har truffet en endelig administrativ afgørelse, hvorefter anstaltens beslutning om anbrin- gelse i sikringscelle og om magtanvendelse havde været berettiget. Direkto- ratet for Kriminalforsorgen fandt samtidig, at Domfældte ikke havde krav på erstatning efter straffuldbyrdelseslovens § 106 og § 107. Krav om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf er re- guleret i straffuldbyrdelseslovens kapitel 20. Efter straffuldbyrdelseslovens § 106, nr. 2, har en indsat ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, såfremt den indsatte uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle. Efter § 107 kan der tillægges den, der under fuldbyrdelse af straf m.v. har været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte, erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a. Afgø-relse vedrørende sådanne krav om erstatning træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. lovens § 109 og bekendtgørelse om behandlingen af krav fra dømte i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf, m.v. Efter straffuldbyrdelseslovens § 112 kan visse nærmere opregnede endelige administrative afgørelser af særlig indgribende karakter inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, af den indsatte kræves indbragt til prøvelse for retten. Opregningen i § 112 af hvilke afgørelsestyper, der er omfattet af lovens let-tere adgang til domstolsprøvelse, er udtømmende. Efter § 112, nr. 3, kan en afgørelse efter § 70, stk. 1, jf. § 67, om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage, kræves indbragt til prøvelse for retten. Efter § 112, nr. 9, kan en afgørelse om nægtelse af erstatning efter § 106 i anledning af ufor- / side 12 skyldt udståelse af fængselstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle, jf. nr. 3, kræves indbragt til prøvelse for retten. En endelig administrativ afgø-relse om sikringscelle efter straffuldbyrdelseslovens § 66 for at afværge tru-ende vold, mv. og om magtanvendelse efter straffuldbyrdelsslovens § 62 er således ikke omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 3 eller nr. 9. Prø-velse af sådan afgørelse ved domstolene må ske ved et almindeligt civilt sagsanlæg i medfør af grundlovens § 63. I forarbejderne til straffuldbyrdelsesloven var det forudsat, at en indsat som hidtil kunne forlange et erstatningskrav vedrørende foranstaltninger eller indgreb under straffuldbyrdelsen, der blev rejst efter dansk rets almindelige regler (culpareglen) behandlet efter de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 93 a, jf. retsplejelovens § 1018 h, jf. lovforslaget L 145 af 8. decem-ber 1999, pkt. 9.1.1 s. 109 - 110, og bemærkningerne til § 112, nr. 9, s. 174. Lovforslaget L 9 af 9. november 2011 til lov om ændring af straffuldbyr- delsesloven og retsafgiftsloven indeholder under pkt. 3.11 om Dom- stolsprøvelse af afslag på erstatning de af Rigsadvokaten i Rigsadvokaten Informerer 1/2012 citerede bemærkninger om Justitsministeriets overvejel-ser. Den vedtagne lov nr. 113/2012 om ændring af bl.a. straffuldbyrdelseslo-ven indeholder om domstolsprøvelse kun den ændring i straffuldbyrdelseslo-vens § 112, nr. 9, at der efter "strafcelle" er indføjet "i mere end 7 dage" for at tydeliggøre, at disciplinærstraf i form af strafcelle skal have haft en varig-hed på mere end 7 dage for, at afgørelsen er omfattet af § 112, nr. 9. Der er således ikke tale om, at sagen afgøres efter ændrede lovbestemmelser. En anvendelse af retsplejelovens § 1018 h forudsætter, at der er tale om et indgreb i anledning af strafferetlig forfølgning. Beslutningen om, at Domfældte skulle anbringes i sikringscelle og vurderingen af, at det var nødvendigt at anvende magt, er ikke truffet i anledning af strafferetlig for-følgning. Afgørelse om sådanne indgreb træffes typisk med det formål at af-værge en truende situation, for at sikre opretholdelse af orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionen og for at gennemtvinge en nødvendig påbudt foran- staltning, som den indsatte afviser at følge. Afgørelser af den karakter blev netop undtaget for domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112. Hvis afgørelsen skulle kunne behandles efter retsplejelovens kapitel 93 a, ville det også være ensbetydende med en omgåelse af den udtømmende op-remsning af, hvilke afgørelse og indgreb, der efter straffuldbyrdelsesloven kan domstolsprøves. Det vil endvidere indebære, at afgørelser, der hører un-der kriminalforsorgen og er afgjort endeligt af Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, tillige skulle kunne behandles af anklagemyndigheden. Retten er herefter enig i, at straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 9, må forstås således, at bestemmelsen endeligt gør op med, hvilke erstatningskrav, der kan kræves domstolsprøvet, at erstatningskrav i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v. afgøres af kriminalforsorgen, og at sådanne krav, der ikke udspringer af indgreb, der er sket som led i strafferetlig forfølgning, / side 13 ikke kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Det af Domfældte anførte om EMRK kan ikke i sig selv føre til et andet resultat, herunder til at sagen skulle kunne behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Retten tager derfor anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge. Efter omstændighederne skal statskassen betale sagens omkostninger. Thi kendes for ret: Sagen afvises. Statskassen betaler sagens omkostninger Dommer	Retten Glostrup DO M afsagt den 27.juni 2012 Rettens nr. 15-1580/2008 Politiets nr. 0700-83990-01094-07 <anonym>Domfældte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> mod Anklagemyndigheden Sagen 0g parternes påstande <anonym>Domfældte</anonym> der afsoner en dom til forvaring blev den 19. august 2005, mens han afsonede i Anstalten ved Herstedvester; anbragt i sikrings-celle fra den 19. august 2005 kl. 13.05 til den 21. august 2005 kl. 13.05,hvor han blev udtaget af sikringscelle. Anbringelsen skete under anvendelse af tåregas. <anonym>Domfældte</anonym> har via sin advokat, advokat Claus Bonnez, fremsat krav om erstatning for anbringelsen i sikringscelle og for anvendelsen af tåregas. Spørgsmålet om erstatning er i medfør af retsplejelovens $ 1018 h indbragt for retten ved Statsadvokatens tilkendegivelse af 18. september 2007, der er modtaget af retten den 6. februar 2008. Sagens behandling har været sat i bero på Rigsadvokatens principielle over- vejelser vedrørende kompetenceforhold og domstolsprøvelse i alle erstat- ningssager; der vedrører kriminalforsorgens indgreb over for strafafsonere; jf Rigsadvokaten Informerer 9/2007, pkt. II. Anklagemyndigheden har ved brev af 19. marts 2012 anmodet om, at sagens behandling genoptages . Anklagemyndigheden har samtidig nedlagt påstand om, at sagen afvises og om, at spørgsmålet om afvisning behandles på skrift- ligt grundlag. <anonym>Domfældtes</anonym> advokat har i brev af 24. maj 2012 protesteret imod, at sagen afvises. Han har trods opfordring dertil ikke udtalt sig om, hvorvidt dette spørgsmål kan afgøres på skriftligt grundlag. Retten har besluttet at afgøre spørgsmålet om afvisning på skriftligt grund-lag: Sagens oplysninger Af Anstalten ved Herstedvesters rapport vedrørende <anonym>Domfældte</anonym> og om anvendelse af sikringscelle fremgår; at <anonym>Domfældte</anonym> var anbragt i sikringscelle i 2 døgn fra den 19. august 2005 kl. 13.05 til den 21. august 2005 kl. 13.05.I rapporten er bl.a. anført: Beskrivelse af episoden: Inds. er dd. i forhør vlOvervagtmester ( ). Dette som følge af en rap-port udfærdiget af <anonym>Person 1</anonym> vedr. trusler; truende adfærd og racistiske til-råb på hans person. Under dette forhør bliver inds. informereret om, at den slags trusler fremover vil resultere i, at inds. vil blive flyttet retur til celle 1.5. På trods af dette fortsætter disse trusler efter, at forhøret er bragt til ophør, 0g personalet har forladt cellen. Konklusionen bliver he-refter; at inds. skal flyttes tilbage til celle L.5, da han ikke har efterkom-met retningslinierne for at bo på celle 1.6, 0g dermed mister privilegier Indsatsleder <anonym>Person 1</anonym> som d.d. forretter tjeneste på Vk bliver herefter kaldt op på afd. HI og sat ind i situationen Efter samråd med personalet på afd. HI bliver det besluttet, at der vil blive anvendt gas mod inds., hvis ikke han efterkommer personalets krav om at flytte på celle I.5 stil-le og roligt. Dette sker som følge af kendskab til inds. farlighed (se di-verse rapporter) . Inds. bliver efterfølgende kl. 12.55 informeret om det kommende for-løb, hvis ikke inds. stille og roligt følger med på celle I.5, svaret på det-te bliver; at "jeg skal ikke en skid I kan bare give mig tåregas . I bliver politianmeldt hele bundtet; dette er tortur"_ Det bliver herefter besluttet, at der bliver brugt gas mod inds. Inds. bliver kl. 12.57 advaret om, at nu vil der blive brugt gas mod inds. Dette har ingen effekt mod inds., og første gang gas bliver herefter sprøjtet ind Inds. bliver herefter beordret til at lægge sig ned, dette ef-terkommer inds. ikke; 0g der bliver påny lagt gas ind på cellen. Da der efterhånden er blevet sprøjtet meget gas ind til inds. uden den helt store effekt, beslutter undertegnede <anonym>Person 1</anonym> pga. inds helbred, at det ikke fin-des forsvarligt at sprøjte yderligere gas ind på cellen; 0g beordrer deref-ter personalet til at trænge ind på cellen og udtage inds. med henblik på sikringscelleanbringelse. Inds. bliver herefter anbragt i sikringscelle I.7 . 6 Anbringelsen påkrævet for at: For at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand, jf. straffuldbyrdelseslovens 8 66, stk. 1, nr 1. Magtanvendelse: Armsnoningsgreb samt benlås. Tåregas og skjolde (Se magtanvendel - sesrapport) Imagtanvendelsesrapporten er anført, at anvendelsen blev påbegyndt den 19. august 2005 kl. 12.57. Beskrivelsen af episoden er som i sikringscelle - rapporten: Under anvendelsen påkrævet for at, er anført: For at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennem- førelse af denne er nødvendig 0g den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger heromjf. $ 62, stk. 1, nr. 3. Ved brev af 16. november 2005 klagede <anonym>Domfældtes</anonym> advokat til Di-rektoratet for Kriminalforsorgen over; at <anonym>Domfældte</anonym> 1 'ganske uden grund blev anbragt i sikringscellelenrum; og at personalet på et tidspunkt førte gas ind i hans celle. Han oplyser; at han ikke var voldsom eller på an-den måde gav anledning til dette indgreb' 1 Der blev samtidig fremsat krav om erstatning for enrumsanbringelsen og magtanvendelsen. Anstalten ved Herstedvester afviste klagen i brev af 14. december 2005, hvori bl.a. er anført: ( Anvendelse af skjolde og gas fandtes nødvendigt for at gennemtvinge flytning fra celle I-6. Deres klient nægtede at følge personalets anvis- ninger herom. Magtanvendelsen er sket med hjemmel i straffuldbyr- delseslovens 8 62, stk. 1, nr: 3, 8 62, stk. 2, og $ 62, stk. 4. På baggrund af personalets grundige kendskab til indsattes reaktions - mønster; blev det besluttet, at flytningen ville være mest skånsom ved anvendelse af gas, idet der ellers ville være overvejende sandsynlighed for; at indsatte ville sætte sig kraftigt til modværge; 0g at situationen dermed ville udvikle sig meget voldsomt. Indsatte blev flere gange ad- varet om, at der ville blive sprøjtet gas ind i cellen; såfremt han ikke fri- villigt medvirkede ved flytningen: Indsatte nægtede trods advarslerne at efterkomme personalets anvisninger; Der blev herefter kl. 12.57 sprøjtet gas ind på cellen; og indsatte blev fikseret i sikringscellen for at afvær-ge truende vold, jf. straffuldbyrdelseslovens $ 66, stk. 1. Det skal bemærkes, at indsatte ved det efterfølgende lægetilsyn ikke på nogen måde er kommet til skade under magtanvendelsen. Anstalten finder ikke grundlag for at udbetale erstatning for sikringscel- leanbringelsen; herunder anvendelse af gas . ( <anonym>Domfældtes</anonym> advokat påklagede den 16. december 2005 afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen og fastholdt kravet om erstatning. Direktoratet for Kriminalforsorgen traf afgørelse den 20. februar 2006. Iaf- gørelsen hedder det bla: Direktoratet er nået til det resultat, at Anstalten ved Herstedvesters an- vendelse af magtmidler; herunder tåregas, over for Deres klient var be - rettiget. /side 4 Direktoratet er endvidere nået til det resultat, at sikringscelleanbringel-sen ikke har været længere end nødvendig samt at anbringelsen var be-rettiget. Direktoratet finder endelig ikke, at Deres klient har krav på erstatning i medfør af straf fuldbyrdelseslovens § 106 og § 107, idet de af anstalten iværksatte foranstaltninger har været berettigede. (...) Vedrørende magtanvendelse: Institutionen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er nødven-digt for at afvær ge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Dette fremgår af straf- fuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, nr . 1. Institutionen kan endvidere anvende magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikke-lig gennemførelse af denne er nødvendig og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets anvisninger herom. Dette fremgår af straf- fuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, nr . 3. Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav og tåregas. Dette frem-går af straf fuldbyrdelseslovens § 62, stk. 2. Magtanvendelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne til- lader . Der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte selv anmo- der om lægehjælp. Dette fremgår af straf fuldbyrdelseslovens § 62, stk. 4. Hvis tåregas anvendes, skal den indsatte forinden være advaret herom. Dette fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 6. Når tåregas har været anvendt, skal der så hurtigt som muligt foretages indberetning herom til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalfor - sorgen. Dette fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 3. Direktoratet har som ovenfor anført fundet, at anvendelsen af de konk-rete magtmidler i anstalten var berettiget. Direktoratet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at Deres klient for -ud for magtanvendelsen gentagne gange havde opført sig truende over -for personalet og var fremkommet med konkrete dødstrusler , at det var besluttet at indsætte Deres klient i sikringscelle, at Deres klient ikke /side 5 ønskede at efterkomme personalets anvisninger , at anvendelsen af tåre-gas var varslet forud for anvendelsen, ligesom direktoratet navnlig har lagt vægt på det af anstalten oplyste vedrørende anstaltens erfaringer med Deres klients reaktionsmønster sammenholdt med det anlagte skøn i den anledning. Direktoratet skal bemærke, at Deres klient ses at være tilset af en læge i forbindelse med magtanvendelsen, ligesom anstalten som foreskrevet i de fastsatte retningslinier har foretaget indberetning til direktoratet. Vedrørende sikringscelleanbringelse: Ifølge straf fuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1, nr . 1, kan en indsat anbrin-ges i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker , hvis det er nødvendigt for at afvær -ge truende vold eller overvinde voldsom modstand. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages, såfremt der efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Dette fremgår af straf fuldbyrdelseslovens § 66, stk. 2. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering skal videre foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader . Dette fremgår af straf fuld- byrdelseslovens § 66, stk. 3. Andre lempelige midler såsom udelukkelse fra fællesskab eller anbrin- gelse i observationscelle skal således være åbenbart utilstrækkelige. Ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal institutionen straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal til-se den pågældende, medmindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart u- nødvendigt. Dette fremgår af straf fuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4. (...) Direktoratet har som ovenfor anført fundet, at anbringelsen i og varig- heden af Deres klients ophold i sikringscelle var berettiget. Direktoratet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at Deres klient gentagne gange fremkom med konkrete dødstrusler mv . overfor konkre-te medarbejdere i anstalten og at disse trusler blev gentaget under an- bringelsen, ligesom direktoratet ikke har fundet grundlag for at tilside- sætte det af anstalten anlagte skøn i relation til anvendelsen af sikrings- celle i forhold til andre reaktioner . Direktoratet har - for så vidt angår udstrækningen af sikringscellean- bringelsen - lagt vægt på, at Deres klient under anbringelsen er frem- kommet med nye trusler overfor personalet, hvorfor direktoratet ej hel- ler finder opretholdelsen ud over 24 timer uberettiget. ( Vedrørende erstatning: En indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens $ 1018 a, såfremt den indsatte uforskyldt har været anbragt i sikringscelle. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslovens 8 106. Der kan tillægges den; der under fuldbyrdelse af straf m.v har været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i 8 106 nævnte, erstatning efter reglerne 1 retsplejelovens $ 1018 a Dette fremgår af straffuldbyr- delseslovens 8 107. Som ovenfor nævnt har direktoratet fundet; at magtanvendelsen overfor Deres klient samt sikringscelleanbringelsen af Deres klient var beretti-get, hvorfor direktoratet ej heller finder; at Deres klient har ret til erstat-ning i medfør af straffuldbyrdelseslovens $ 106 og 8 107. ( <anonym>Domfældtes</anonym> advokat anmodede herpå Direktoratet for Kriminalfor-sorgen om, at spørgsmålet om erstatning blev indbragt for retten i medfør af retsplejelovens $ 93 a. Direktoratet henviste ham til at fremsætte sådant krav over for anklagemyndigheden; jf. retsplejelovens 8 1018 e, stk 1. <anonym>Domfældtes</anonym> advokat indbragte den 10. marts 2006 sagen for anklage - myndigheden med påstand om erstatning. Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn afslog den 20. februar 2007 at yde erstatning til <anonym>Domfældte</anonym> for indsættelse i skrings-celle samt brug af tåregas, idet statsadvokaten ikke fandt; at der var begået fejl eller forsømmelser fra Anstalten ved Herstedvesters side i forbindelse med tvangsindgrebene, jf. retsplejelovens $ 1018 h Afgørelsen blev påklaget til Rigsadvokaten; der den 16.juli 2007 nåede til samme resultat som statsadvokaten. I Rigsadvokatens begrundelse er anført: Afgørelse Jeg har indhentet en udtalelse fra statsadvokaten og gennemgået sagens akter. Jeg kan herefter meddele; at jeg er enig med statsadvokaten; og at jeg derfor ikke finder grundlag for at yde erstatning. Jeg har ved min afgø- relse lagt vægt på de samme forhold som anført af statsadvokaten. Jeg skal endvidere bemærke følgende: Det må lægges til grund, at Deres klient under sin afsoning af Højeste-rets dom af 15.marts 1999, hvorved Deres klient blev idømt forvaring, har haft gentagne sammenstød med fængselspersonalet i de af kriminal- forsorgens institutioner; hvor Deres klient har været placeret. Dette understøttes af sagens oplysninger; hvoraf det fremgår; at Deres klient under afsoningen i Anstalten ved Herstedvester den 13. septem-ber 2005 blev politianmeldt for fremsættelse af trusler mod fængselper-sonalet begået såvel før som under og efter den episode, der er omfattet af nærværende sag, og at Deres klient efterfølgende ved Retten i Glost-rup den 31. august 2006 blev idømt fængsel i 8 måneder for overtræ-delse af straffelovens $ 119, stk. 1, til dels $ 245, stk. I,jf. 8 247,jf. $ 83. Der verserer endvidere i øjeblikket en lignende sag ved Fyns Politi. Som anført ovenfor blev Deres klient under et møde med overvagtme - steren den 19. august 2005 indskærpet, at fortsatte trusler mod persona-let ville medføre celleflytning. På trods af denne formaning fortsatte Deres klient med at fremkomme med trusler mod personalet; hvorfor det blev besluttet at flytte Deres klient. Jeg finder derfor at måtte afvise Deres bemærkninger om, at det ikke var nødvendigt at flytte Deres klient, idet det naturligt må have en kon- sekvens; når en indsat fremsætter trusler på livet mod fængselspersona-let. I dette tilfælde blev Deres klient gjort bekendt med konsekvensen af fortsatte trusler; men Deres klient valgte desuagtet at fortsætte med at true personalet. Deres klient blev opfordret til at medvirke til flytningen; men nægtede konsekvent dette, hvorfor beslutningen om anvendelse af tåregas blev truffet. Deres klient blev gjort bekendt med beslutningen; men ønskede fortsat ikke at medvirke til flytningen . Beslutningen blev i øvrigt tillige truffet på baggrund af institutionens kendskab til Deres klient og dennes voldelige adfærd overfor personalet. Jeg skal bemærke; at det fremgår af sagen, at man fra anstaltens side har anført, at man vurderede tåregas som værende den mindst mulige brug af magt overfor Deres klient og den mest skånsomme både overfor ham og personalet. For så vidt angår anbrngelsen af Deres klient i sikringscelle finder jeg heller ikke, at Anstalten ved Herstedvester har handlet ansvarspådra - gende. Det fremgår af observationsrapporten; at Deres klient under den to døgn lange anbringelse fortsatte med at fremsætte trusler mod perso-nalet;, hvilket skete ikke under 23 gange (foruden diverse ukvemsord m.v). Det fremgår således af rapporten; at Deres klient bl.a. udtalte: "I får brug for politianmeldelser; når jeg er færdige med jer; Jeg slår jer al-le sammen ihjel" "Jeg smadrer næsen op i hovedet på <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> jeg skærer halsen op på dig fra øre til øre" 1 <anonym>Person 4</anonym> hæng dig selv; eller jeg skal gøre det for dig" "Du er en modig lille møgkælling bag det vindue, jeg moser dine øjne 0g æder dem. Næste gang vi står over for hinanden nakker jeg dig. Nu er det en dødsdom" _ Først den 21. august 2005 om morgenen var Deres klient afdæmpet 0g meddelte; at han ønskede at blive flyttet; hvilket herefter skete kl. 13.05. Jeg finder således ikke; at der foreligger oplysninger i sagen; der taler for; at anstalten har handlet ansvarspådragende i forbindelse med an-vendelsen af tåregas og sikringscelle. For så vidt angår Deres henvisning til EMRK art. 3 skal jeg bemærke, at domstolen har behandlet mange sager om fysisk magtanvendelse over for frihedsberøvede personer. Der kan være tale om magtanven-delse i forbindelse med anholdelse eller over for frihedsberøvede (anholdte, varetægtsfængslede eller afsonere) . Domstolen har fastslået, at fysisk magtanvendelse over for frihedsberøvede personer; der går ud over det absolut nødvendige ("strictly necessary") vurderet i forhold til den frihedsberøvedes egen handlemåde; udgør en krænkelse af artikel 3_ Henset til de af Deres klients egen handlemåde, herunder særligt de mange fremsatte dødstrusler; der fortsatte under anbringelsen i sikrings-celle, finder jeg ikke grundlag for at antage; at der ved indgrebene er sket en overtrædelse af EMRK art. 3.Jeg skal i øvrigt pointere; at Deres klient ikke fik nogen skader ved indgrebene; hvilket bekræftes af den læge; der havde tilsyn med Deres klient efter indgrebene. Der henvises i den forbindelse til de i sagen foreliggende rapporter vedr. sikringscelle- anbringelsen og magtanvendelsen i form af tåregas. Såfremt afgørelsen ikke kan accepteres, kan den erstatningssøgende i medfør af retsplejelovens $ 1018 f, stk. 1, begære kravet indbragt for retten. ( Ved brev af 8. september 2007 anmodede <anonym>Domfældtes</anonym> advokat om, at kravet om erstatning blev indbragt for retten. Retten modtog sagen den 6. februar 2008 med Statsadvokatens tilkendegi- velse af 18. september 2007. Det fremgår af tilkendegivelsen; at anklage - myndigheden påstår frifindelse for kravet; idet det gøres gældende; at der ik-ke foreligger ansvarspådragende adfærd fra myndighedernes side. Parternes synspunkter vedrørende spørgsmålet om afvisning Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om afvisning gjort gælden - del, at sagen ikke vedrører krav om erstatning i anledning af strafferetlig for - følgning omfattet af retsplejelovens kap. 93 a. Der er henvist til Rigsadvoka - tens brev af 16. februar 2012 til anklagemyndigheden og til Rigsadvokaten Informerer nr: 1/2012. I Rigsadvokatens brev af 16. februar 2012 og i Rigsadvokaten Informerer nr. 1/2012 er bl.a. anført: "Jeg skal henvise til Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr. L 9 til lov om ændring af straffuldbyrdelsesloven 0g retsafgiftsloven (Revision af straffuldbyrdelsesloven mv), der blev fremsat den 9. november 2011 0g er vedtaget som lov nr. 113 af 3. februar 2012. Justitsministeriet har om kompetencespørgsmålet blandt andet anført følgende (de almindelige be- mærkninger pkt. 3.11.2): Det er Justitsministeriets opfattelse; at straffuldbyrdelseslovens $ 112, nr: 9, endeligt gør op med, hvilke erstatningskrav som følge af indgreb under straffuldbyrdelsen der skal være genstand for en særlig let adgang til domstolsprøvelse. De erstatningskrav; der ikke er omfattet af $ 112, nr. 9, kan således alene indbringes for domstolene i medfør af grundlo-vens $ 63. Det er desuden Justitsministeriets opfattelse, at den admini-strative afgørelse af spørgsmål om erstatning for uforskyldte indgreb under straffuldbyrdelsen uanset om indgrebet falder inden for eller uden for straffuldbyrdelseslovens 8 112, nr 9 skal afgøres af kriminal-forsorgen; jf. straffuldbyrdelseslovens $ 109, og ikke tillige kan afgøres af anklagemyndigheden; jf. retsplejelovens $ 1018 e. ( I overensstemmelse hermed forudsættes det med det ovenfor anførte, at krav om erstatning for uberettigede indgreb under straffuldbyrdelsen ik-ke kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Justitsmi - nisteriet finder ikke, at der er behov for særlige regler om let adgang til domstolsprøvelse for sådanne krav. Krav der ikke er omfattet af straf- fuldbyrdelseslovens $ 112, vil derfor alene kunne indbringes for dom- stolene i medfør af grundlovens $ 63 7 <anonym>Domfældte</anonym> har anført, at der protesteres mod afvisning. Der er hen-vist til, at sagerne er rejst længe før den af anklagemyndigheden påståede lo-vændring eller praksisændring er trådt i kraft. Det fastholdes således, at sa-gen skal hovedforhandles . Det bestrides; at lov nr. 113 af 3. februar 2012 udtrykkeligt tager stilling til en ophævelse af den hidtil gældende retstilstand, hvorefter sager af den om- handlede art kan domstolsprøves under den procesform; som aktuelt anven-des i sagen. Det er alene i Justitsministeriets bemærkninger i punkt 3.11.2,at der er en omtale af en ændring af procesformen. Der er således intet udtryk-keligt nævnt om en ændret procesform i selve lovteksten. Iden aktuelle sag er der tale om grove overgreb mod indsat. Der er anvendt gas mod ham; medens han opholdt sig i en lukket fængselscelle. I Alignes mod Tyrkiet afgjort af Den Europæiske Menneskerettighedsdoms-tol (EMD) den 10. april 2012 under sagsnummer 9829/07 fandt EMD, at EMRK artikel 3 var krænket som følge af, at politiet havde anvendt gas mod en person, efter at denne var blevet anholdt (præmis 42 og præmis 43). I præmis 39 0g præmis 40 gennemgår EMD praksis ved CPT vedrørende pe-berspray 0g bemærker i præmis 41, at EMD er enig med CPT i, at det ikke kan retfærdiggøres at anvende sådanne gasser mod en person; som allerede er under de retshåndhævende myndigheders kontrol ("~ that there can be no justification for the use of such gases against an individual who has already been taken under the control of the law enforcement authorities '). Af præ- mis 37 fremgår det forudsætningsvist; at EMD sidestiller "tåregas"("teargas' og "peberspray" ("pepperspray") <anonym>Domfældte</anonym> der befandt sig i en lukket fængselscelle hvor han efter det oplyste i øvrigt forholdt sig i ro må siges i særlig grad at have været un-der myndighedernes kontrol på det tidspunkt, hvor der blev anvendt gas mod ham: Den europæiske torturkomite (CPT) har efter sit bsøg i Tjekkiet i marts 2008 udtalt; at brugen af peberspray i en fængselscelle var "Ill-treatment" og dermed i strid med torturbestemmelsen i EMRK artikel 3. Endvidere udtalte komiteen under samme besøg, at peberspray ikke bør være en del af fæng selsfunktionærernes standardudstyr: I 2008 fremkom komiteen med lignende udtalelser efter et besøg i Holland. Behandlingen af <anonym>Domfældte</anonym> i den aktuelle sag er udtryk for grove krænkelser af EMRK artikel 3 Det er velkendt, at en domstolsprøvelse efter grundlovens $ 63 ikke opfylder de processuelle krav; som EMRK stiller med hensyn til de nationale myn- digheders pligt til at foretage en særlig grundig prøvelse ("strict scrutiny") af påståede krænkelser af EMRK artikel 3. Om kravene til procesformen kan der henvises til for eksempel Alibekov mod Rusland afgjort af EMD den 14. maj 2009 under sagsnummer 8413/02. Se navnlig præmis 63. Det har formodningen mod sig, at lovgivningsmagten ville vedtage et lov- forslag, som er i direkte modstrid med Danmarks konventionsmæssige for - pligtelser. Der er intet nævnt hverken i justitsministeriets bemærkninger el-ler andre steder i bemærkningerne til lov nr. 113 af 3. februar 2012 om, at lovgivningsmagten er opmærksom på (eller gjort opmærksom på) at en lo- vændring af den omhandlede art kan stride mod for eksempel EMRK artikel 3 Sagen er anlagt inden lovændringen; 0g sagen kan allerede af denne grund ikke afvises under henvisning til en senere lovændring. Endelig vil en afvis- ning af sagen forsinke den yderligere. Den lange sagsbehandling, som indtil videre har fundet sted, udgør allerede på nuværende tidspunkt en krænkelse af EMRK artikel 6. Denne krænkelse øges efter <anonym>Domfældtes</anonym> opfattel-se af, at noget kunne tyde på, at sagen afmyndighederne er sat i bero alene med det formål at afvente en eventuel lovændring. En sådan praksis er ulov-lig også efter dansk ret. Rettens afgørelse og begrundelse Retten bemærker indledningsvis; at den omstændighed, at anklagemyndig - heden har behandlet <anonym>Domfældtes</anonym> anmodning om erstatning efter reg-lerne i retsplejelovens kapitel 93 a 0g derpå indbragt sagen for retten i med-før af retsplejelovens $ 1018 f, ikke er til hinder for, at anklagemyndigheden nu kan nedlægges påstand om afvisning, 0g at retten forlods tager stilling til, hvorvidt sagen overhovedet kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Baggrunden for sagen er et indgreb i form af anbringelse i sikringscelle i 2 døgn og magtanvendelse i form af brug af tåregas, der blev besluttet af An- stalten ved Herstedvester efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens 8 66, stk. 1, nr: 1, 0g 8 62, stk. 1, nr. 3,jf. stk. 2. Beslutningen har været påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen; der den 20. februar 2006 har truffet en endelig administrativ afgørelse, hvorefter anstaltens beslutning om anbrin - gelse 1 sikringscelle 0g om magtanvendelse havde været berettiget. Direkto- ratet for Kriminalforsorgen fandt samtidig at <anonym>Domfældte</anonym> ikke havde krav på erstatning efter straffuldbyrdelseslovens $ 106 og $ 107. Krav om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf er re - guleret i straffuldbyrdelseslovens kapitel 20. Efter straffuldbyrdelseslovens $ 106, nr. 2, har en indsat ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens 8 1018 a, såfremt den indsatte uforskyldt har været anbragt i forhørscelle; strafcelle eller sikringscelle. Efter $ 107 kan der tillægges den; der under fuldbyrdelse af straf m.v har været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i 8 106 nævnte, erstatning efter reglerne i retsplejelovens $ 1018 a. Afgø-relse vedrørende sådanne krav om erstatning træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen; jf. lovens $ 109 og bekendtgørelse om behandlingen af krav fra dømte i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf, mV Efter straffuldbyrdelseslovens $ 112 kan visse nærmere opregnede endelige administrative afgørelser af særlig indgribende karakter inden 4 uger efter; at afgørelsen er meddelt; af den indsatte kræves indbragt til prøvelse for retten. Opregningen i $ 112 af hvilke afgørelsestyper; der er omfattet af lovens let-tere adgang til domstolsprøvelse; er udtømmende. Efter $ 112, nr. 3, kan en afgørelse efter $ 70, stk. 1,jf. $ 67, om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage, kræves indbragt til prøvelse for retten. Efter $ 112, nr. 9, kan en afgørelse om nægtelse af erstatning efter $ 106 i anledning af ufor- skyldt udståelse af fængselstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle; jf. nr. 3, kræves indbragt til prøvelse for retten. En endelig administrativ afgø-relse om sikringscelle efter straffuldbyrdelseslovens 8 66 for at afværge tru-ende vold, mv. og om magtanvendelse efter straffuldbyrdelsslovens 8 62 er således ikke omfattet af straffuldbyrdelseslovens 8 112, nr. 3 eller nr. 9. Prø-velse af sådan afgørelse ved domstolene må ske ved et almindeligt civilt sagsanlæg i medfør af grundlovens 8 63. Iforarbejderne til straffuldbyrdelsesloven var det forudsat, at en indsat som hidtil kunne forlange et erstatningskrav vedrørende foranstaltninger eller indgreb under straffuldbyrdelsen; der blev rejst efter dansk rets almindelige regler (culpareglen) behandlet efter de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 93 a, jf. retsplejelovens $ 1018 h, jf. lovforslaget L 145 af 8. decem-ber 1999, pkt. 9.1.1 s. 109 110, 0g bemærkningerne til $ 112, nr. 9, s. 174. Lovforslaget L 9 af 9. november 2011 til lov om ændring af straffuldbyr- delsesloven og retsafgiftsloven indeholder under pkt. 3.11 om Dom- stolsprøvelse af afslag på erstatning de af Rigsadvokaten i Rigsadvokaten Informerer 1/2012 citerede bemærkninger om Justitsministeriets overvejel-ser; Den vedtagne lov nr. 113/2012 om ændring af bl.a. straffuldbyrdelseslo-ven indeholder om domstolsprøvelse kun den ændring i straffuldbyrdelseslo-vens 8 112, nr. 9, at der efter "strafcelle" er indføjet "i mere end 7 dage" for at tydeliggøre; at disciplinærstraf i form af strafcelle skal have haft en varig-hed på mere end 7 dage for; at afgørelsen er omfattet af $ 112, nr. 9. Der er således ikke tale om, at sagen afgøres efter ændrede lovbestemmelser: En anvendelse af retsplejelovens 8 1018 h forudsætter; at der er tale om et indgreb i anledning af strafferetlig forfølgning Beslutningen om, at <anonym>Domfældte</anonym> skulle anbringes i sikringscelle 0g vurderingen af, at det var nødvendigt at anvende magt; er ikke truffet i anledning af strafferetlig for-følgning. Afgørelse om sådanne indgreb træffes typisk med det formål at af-værge en truende situation; for at sikre opretholdelse af orden 0g sikkerhed i afsoningsinstitutionen og for at gennemtvinge en nødvendig påbudt foran- staltning, som den indsatte afviser at følge. Afgørelser af den karakter blev netop undtaget for domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens $ 112. Hvis afgørelsen skulle kunne behandles efter retsplejelovens kapitel 93 a, ville det også være ensbetydende med en omgåelse af den udtømmende op-remsning af, hvilke afgørelse og indgreb, der efter straffuldbyrdelsesloven kan domstolsprøves. Det vil endvidere indebære; at afgørelser; der hører un-der kriminalforsorgen og er afgjort endeligt af Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, tillige skulle kunne behandles af anklagemyndigheden. Retten er herefter enig i, at straffuldbyrdelseslovens $ 112, nr. 9, må forstås således; at bestemmelsen endeligt gør op med, hvilke erstatningskrav, der kan kræves domstolsprøvet, at erstatningskrav i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v. afgøres af kriminalforsorgen; og at sådanne krav; der ikke udspringer af indgreb, der er sket som led i strafferetlig forfølgning ikke kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Det af <anonym>Domfældte</anonym> anførte om EMRK kan ikke i sig selv føre til et andet resultat, herunder til at sagen skulle kunne behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a Retten tager derfor anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge. Efter omstændighederne skal statskassen betale sagens omkostninger Thi kendes for ret: Sagen afvises. Statskassen betaler sagens omkostninger <anonym>Dommer</anonym>	30,842	31,108
1236	Tiltale for overtrædelse af lov om røgfri miljøer, lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 26, stk. 2, jf. § 21, stk. 1, jf. § 4, jf. § 22, stk. 1	Appelleret	Straffesag	Retten i Lyngby	SS-296/2012-LYN	Bødesag	1. instans	4657/22	Erhvervsforhold;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			0900-90275-00001-11		/ RETTEN I LYNGBY Udskrift af dombogen D O M afsagt den 23. februar 2012 Rettens nr. 1-296/2012 Politiets nr. 0900-90275-00001-11 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse 1 By Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2012. Tiltalte er tiltalt til straf for overtrædelse af lov om røgfri mil-jøer, lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 26, stk. 2, jf. § 21, stk. 1, jf. § 4, jf. § 22, stk. 1, ved i perioden fra den 27. juni 2008 til den 27. september 2011 på serveringsstedet Virksomhed, Adresse 2, 3500 Værløse, som in-dehaver af serveringsstedet at have tilladt rygning indendørs, selv om serve-ringsarealet var større end 40 m2. Påstande: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig under angivelse af, at serveringsarealet i Virksomhed er mindre end 40 m2 og derfor omfattet af undtagelsesbe- stemmelserne i lovens § 22 stk. 1 nr. 3. Sagens oplysninger: Det fremgår af sagens bilag, at Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2, ved brev af 30. april 2008 gav Virksomhed ved Tiltalte et straks-påbud i hen-hold til rygeloven, hvorefter det skulle sikres, at der ikke ryges indendørs, og at påbuddet straks skal efterkommes. Tiltalte klagede over afgørelsen til arbejdsmiljøklagenævnet, der den 2. okto- ber 2008 fastholdt arbejdstilsynets afgørelse af 30. april 2008. Det fremgår blandt andet af arbejdsmiljøklagenævnets begrundelse, at Std 75271 / side 2 "Ved tilsynsbesøg i Virksomhed den 30. april 2008 konstaterede Ar- bejdstilsynet, at der blev røget indendørs, at flere gæster rød under besøget ved henholdsvis bardisken, ved bordene i lokalet og ved billardbordet. Arbejdstilsynet opmålte serveringsarealet til at være ca. 60m2. Virksomheden havde selv lavet opmålinger af serveringsarealet som efter Ar- bejdstilsynets vurdering viser, at serveringsarealer er over 40m2. Virksomheden har anført, at den nævnte tegning viser et serveringsareal un-der 40 m2, idet virksomheden har beregnet selve det areal, hvor der reelt står borde og stole og hvor gæsterne sidder og drikker. I virksomhedens svar på høring af 3. juli 2008 anfører virksomheden, at teg- ningen viser et serveringsareal på 6,824m2. Hovedreglen efter loven er, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i lokalite-ter m.v., der er omfattet af loven. DCet følger af lovens § 4. Loven omfatter bl.a. arbejdspladser og serveringssteder, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 6. Til hovedreglen findes undtagelser både i § 6, stk. 2 og stk. 3, samt 21, stk. 3, og § 22, stk. 2. Ifølge lovens § 21, stk. 1, er det ikke tilladt at ryge indendørs på serverings- steder, jf. § 4. Ifølge lovens § 21, stk. 3, kan det kan besluttes at indrette rygerum og ryge- kabiner, hvor rygning kan finde sted. Ifølge lovens § 22, stk. 1, kan der besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, 1) der har alkoholbevilling, 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er unde 40m2, og 4) hvor der er borde og stole på serveringsarealet. Det fremgår af bemærkningerne til § 22, stk. 1, at der med serveringsarealet menes det område, hvor der finder egentlig servering af drikkevarer sted. Ba- ren og området bag ved denne, garderober, trapper, toiletter og lignende fa- ciliteter for gæsterne medregnes ikke til serveringsarealet. Det samme gælder køkkenfaciliteter, personalerum, personaletoiletter, lagerlokaler og lignende. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at serveringsarealet er hele det område, hvor der finder egentlig servering af drikkevarer sted, og at ser- / side 3 veringsarealet ikke kun er at betragte som det areal, hvor der står stole og borde. Gulvarealet mellem stole og borde vil også være en del af serveringsa- realet. Arbejdstilsynets strakspåbud Det er ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af loven. Det fremgår af § 4, i lov om røgfri miljøer. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røg-fri miljøer, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angivet frist. Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 79a, stk. 1. Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at formuleringen i § 4 i lov om røgfri miljøer om, at det ikke er tilladt at ryge indendørs, ikke kan give anledning til anden reaktion, end et strakspåbud, fordi et påbud med frist vil betyde, at det i en periode bliver tilladt at ryge selvom loven bestemmer det modsatte. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 2, stk. 1, nr. 6, § 4, § 6, § 21, stk. 1 og § 22, stk. 1 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer § 79a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, hf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af klov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer. O P L Y S N I N G E R I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt virksomhedens høringssvar i brev af 3. juli 2008." Forklaringer: Tiltalte har forklaret, at han har ejet pubben i de sidste 13 år. Der er åbent fra kl. 9 om morgenen til kl. 2 om natten. I weekenden dog fra 9 - 23. Det er et værtshus, hvor der bliver serveret drikkevarer, mest i form af øl i hverdagene og spiritus og vin i weekenderne. Han er der selv flere dage om ugen, typisk mandag, tirsdag, fredag og søndag. Han er der mere end 50 timer om ugen. Der er nogen af gæsterne, der ryger og andre ryger ikke. Det er i alt væsent-ligt stamkunder, der kommer der. Personalet har også nu tilladelse til at ryge. Det har de ikke haft tidligere. Tiltalte forevises skitse af lokalerne, bilag 2 vedhæftet bilag 1-3, underbilag 2. Tiltalte vedstår skitsen, som han oplyser er lavet af en tømrer på hans for- / side 4 anledning. Nettoarealet af lokalet er ca. 97,3 kvadratmeter, og der er ca. 38 siddepladser rundt om borde i lokalet samt 8 høje siddepladser ved barborde- ne, der er højet. Der er her udover ståpladser. I det ene hjørne af lokalet er der et billardbord, hvor det er forbudt at ryge og drikke øl eller andet. Der-udover er der et bordfodbold. Der serveres i hele lokalet, men som nævnt ik-ke ved billardbordet og ved bordfodbold. Der er kun 2 borde ved baren, idet der er en gangbane/ flugtvej fra indgangen til trappen, der går ned til kælde-ren, hvor bagdøren er. I kælderetagen er der et køkken, der er aflåst og ikke bruges. For 35 år siden fungerede stedet som spiserestaurant. Indtil for 10 år siden serverede han også håndmadder og lignende, men det gør han ikke læn-gere. Nu serveres der af spiseligt kun chips og peanuts i små 40 g poser. Forespurgt, hvorvidt arbejdstilsynet var der første gang den 25. april 2008, oplyser tiltalte, at han ikke husker, hvornår det var. Han husker, at han fik et "straks- påbud" på stedet. Det skal nok passe, at det er dateret den 30. april 2008 (bilag 1). Han bekræfter, at han herefter klagede til arbejdsmiljøanke- nævnet (bilag 2). Afgørelsen herfra af 2. oktober 2008 er han bekendt med (bilag 4). Han reagerede ikke på afgørelsen. Han var utilfreds med den, fordi arbejdstilsynet ikke foretog nogen form for opmåling. Som nævnt mener han, at serveringsarealet er under 40 kvadratmeter, fordi kun arealerne direkte ved borde og stole kan medregnes i serveringsarealet. Fra begyndelsen af 2010 og i en periode derefter, bad han gæsterne gå udenfor og ryge. Det overholdt de. Der var nogle knubbede bemærkninger. Efterfølgende har han påny accepteret rygning indendørs, fordi han intet hørte fra arbejdstilsynet. Han husker ikke, at han er blevet afhørt af politiet den 24. oktober 2011. Tiltalte gøres bekendt med indholdet af afhøringen (bilag 2). Han bekræfter indholdet af politirapporten, herunder at intet stort set har ændret sig i loka- lerne. Tiltalte tilføjer, som tidligere forklaret, at han ikke har ville rette sig efter på- budet, fordi han ville have sin sag prøvet for retten på grund af den manglen-de opmåling. Vidne 1 (Arbejdstilsynet), har forklaret, at han den 25. april 2008 var på tilsynsbesøg på Virksomhed. Han forevises den i sagen foreliggende tegning. Han oplyser, at han kender tegningen. Det var en, han fik udleveret på stedet. Efter hvad han erindrer, svarer den til forhol-dene på stedet. Han lavede en kontrolmåling og kunne se, at målene ca. pas-sede. Han husker, at der var gæster ved baren og ved bordene, der røg. Der var også nogle, der røg ved billardbordet. Gæsterne, der røg, var spredt over hele pubben. Han husker, at han gav et strakspåbud samme dag. Han fulgte det op af en telefonisk henvendelse til tiltalte. Denne mente, at der godt måt-te ryges, fordi kun borde og stole nettoareal skulle indgå i serveringsarealet. Vidnet var på andet besøg den 27. juni 2008. Der talte han med en ansat. Der / side 5 blev fortsat røget af gæsterne indendørs. Der sad vist nogen ved baren, der røg. Vidnet kontaktede efterfølgende tiltalte på telefon. Denne fastholdt sin tidligere opfattelse af, at der godt måtte ryges. Pubben var ikke opdelt på no-gen måde. Der blev således både røget og drukket over det hele. Vidnet bekræfter efterfølgende, at han påny var på tilsynsbesøg den 13. marts 2009. Han konstaterede da uændrede forhold såvel i forhold til indret-ning som til rygning. Vidne 2 (Arbejdstilsynet), har forklaret, at han var på tilsynsbesøg i Virksomhed, den 27. september 2011 sammen med Vidne 3. Det var vist ved frokosttid. De snakkede med en bartender, der straks telefonisk tilkaldte tiltalte. Denne kom til stede. De konstaterede, at der blev røget i pubben. Der var få /6- 8 gæster, der sad dels i baren, dels ved et bord i nærheden af baren. Der var ikke nogen gæster iøv-rigt, herunder ingen ved billardbordet. Vidnet husker ikke, om der var serve-ringsborde ved billardbordet. Der stod askebægre på alle borde samt ved bar-disken. Vidnet forevises tegningen, der er i sagen. Vidnet bekræfter indretningen identisk med tegningen. Vidnet politiassistent Vidne 4, har forklaret, at han besigtigede Virksomhed den 2. oktober 2008. Anklageren henviser til anmeldelsesrapport bilag 1-1. Vidnet bekræfter, at der var en røgmættet luft i hele lokalet. Han forevises tegningen, der er i sa-gen. Han bekræfter tegningen. Han kan specifikt ikke huske noget om borde-ne ved billardbordet, men mener, at de har været der hele tiden. Forespurgt vedrørende sit besøg den 24. september 2009, oplyser han, at ham bekendt var der uændrede forhold. Han har set folk ryge også ved bil- lardbordet. Han har derudover flere gange været i pubben på "tilfældige" be- søg. Han har også talt med tiltalte, der har oplyst, at han var ærgerlig over sagen. Han har aldrig været der, hvor der var tegn på, at der ikke måtte ryges i lokalet. Han har været leder af nærpolitiet, der havde kontor lige overfor i en periode. Han anser pubben som velbesøgt - mest af stamkunder - og iøv-rigt med ordnede forhold uden nævneværdige politimæssige problemer. Vidne 3 (Arbejdstilsynet), har forklaret, at han var på tilsyn i Virksomhed den 27. september 2011 sammen med Vidne 2. Da de kom ind i lokalet, var der, som han husker det 4-5 gæster, der sad ved baren og røg. Der var askebægre ved bordene rundt i lokalet. Vidnet forevises tegningen fra sagen. / side 6 Vidnet oplyser, at den svarer meget godt til forholdene på stedet. Han fore-tog ikke nogen opmåling.. Han bekræfter, at han selv, tiltalte og kollegaen sad ved hjørnebordet. Han husker ikke, om der stod askebæger på det bord. Der var vist ikke borde bag billardbordet. Det er vidnets opfattelse, at efter forarbejderne til rygeloven skal alt areal tælles med, hvor der kan serveres. Deri kan fratrækkes bar, lager, toiletter m.v. Således skal scene, evt. danse-gulv og spilleautomatområde også medregnes. Baggrunden er, at der ved større værtshuse er mulighed for at lave rygekabiner eller lignende. Det er der ikke i de mindre under 40 kvadratmeter. Formålet med loven var, at for-hindre passiv rygning. Man ville undtage helt små værtshusmiljøer under 40 kvadratmeter. Hvis der er borde og stole i lokalet, regnes hele arealet med. Vidnet bekræfter, at han jf. forhold 3, bilag 3, har lavet skitsen under bilag 6, med udregning af serveringsarealet til 57,75 kvadratmeter. Hvis der står borde og stole på et areal, er det ikke en flugtvej. Kun en deci- deret og afmærket flugtvej, der ikke kan anvendes til andet, kan fratrækkes serveringsarealet. Rettens begrundelse og afgørelse: Ved tiltaltes forklaring sammenholdt med vidnernes forklaringer, findes -som iøvrigt ubestridt - bevist, at tiltalte i hele perioden fra den 27. juni 2008 til den 27. september 2011 i alt væsentligt har tilladt rygning fra gæsterne in-dendørs på Virksomhed, Adresse 2, 3500 Værløse. Tiltalte, der ikke har bestridt de faktiske forhold, har påstået frifindelse, un-der henvisning til, at serveringsarealet i pubben er mindre end 40m2. Der er under sagen dokumenteret en af tiltalte fremlagt skitse over lokalerne, hvoraf fremgår, at det samlede restaurationsareal udgør ca. 97m2. Af en skitse udarbejdet af Vidne 3, (forhold 3, bilag 3 under bilag 6) er serveringsarealet udregnet til 57,75 m2. Denne udregning med angivelse af specifikke zoner, der indgår i Arbejdstil- synets skøn over serveringsarealet, er ikke imødegået af tiltalte, der derimod har anført, at for eksempel flugtvej mellem indgangsdør og kældertrappe ikke skal indgå i serveringsarealet, ligesom areal omkring billardbord, bordfod-bold m.v. ej heller skal indgå. Såfremt de nævnte arealer fratrækkes, bliver det samlede areal, hvor der faktisk tilbydes servering, ikke over 40m2. Retten finder efter ordlyden af bestemmelserne i lov om røgfri miljøer § 21, jf. § 22, intet holdepunkt for at antage, at tiltaltes fortolkning af reglerne skulle være rigtig. Tværtimod må det anses som givet, at formålet med be- stemmelserne i lov om røgfri miljøer har været at undtage samtlige arealer på serveringssteder fra rygning, bortset fra de specifikt nævnte arealer bag bar- / side 7 disken, toiletter, trapper m.v. Arealer optaget af billardbord og bordforbold kan herefter ikke fratrækkes ved opgørelsen af serveringsarealet. Særligt bemærkes, at de af tiltalte angivne "flugtveje" reelt er sædvanlige gangbaner i restaurationsarealet, der helt naturligt benyttes af såvel gæster som personale til og fra borde samt trappen, der fører til toiletterne i kælde-ren. Da Virksomheds serveringsareal herefter ikke kan antages at være under 40m2, er tiltalte skyldig efter tiltalen. Strafansvaret er ikke forældet, men der ses på den anden side ikke grundlag for at betragte forseelsen - uanset dens tidsmæssige udstrækning - som en gentagelse, der skulle medføre en større bødestraf end forudsat ved første- gangs overtrædelser. Straffen fastsættes til en bøde på 2.000 kr., jf. lov om røgfri miljøer § 26, stk. 2, jf. § 21, stk.1, jf. § 4, jf. § 22, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /	RETTEN LYNGBY Udskrift af dombogen DO M afsagt den 23. februar 2012 Rettens nr: 1-296/2012 Politiets nr. 0900-90275-00001-11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> Anklageskrift er modtaget den 13.januar 2012. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt til straf for overtrædelse af lov om røgfri mil-jøer; lov nr. 512 af 6. juni 2007, $ 26, stk. 2, jf. $ 21, stk. 1, jf. $ 4, jf. 8 22, stk. 1, ved i perioden fra den 27.juni 2008 til den 27. september 2011 på serveringsstedet <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 3500 Værløse, som in-dehaver af serveringsstedet at have tilladt rygning indendørs, selv om serve-ringsarealet var større end 40 m2 Påstande: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf: Tiltalte har nægtet sig skyldig under angivelse af, at serveringsarealet i <anonym>Virksomhed</anonym> er mindre end 40 m2 og derfor omfattet af undtagelsesbe - stemmelserne i lovens $ 22 stk. 1 nr. 3- Sagens oplysninger: Det fremgår af sagens bilag; at Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2, ved brev af 30. april 2008 gav <anonym>Virksomhed</anonym> ved <anonym>Tiltalte</anonym> et straks-påbud i hen-hold til rygeloven; hvorefter det skulle sikres, at der ikke ryges indendørs; og at påbuddet straks skal efterkommes. Tiltalte klagede over afgørelsen til arbejdsmiljøklagenævnet; der den 2. okto - ber 2008 fastholdt arbejdstilsynets afgørelse af 30. april 2008. Det fremgår blandt andet af arbejdsmiljøklagenævnets begrundelse; at "Ved tilsynsbesøg i <anonym>Virksomhed</anonym> den 30. april 2008 konstaterede Ar- bejdstilsynet; at der blev røget indendørs, at flere gæster rød under besøget ved henholdsvis bardisken; ved bordene i lokalet og ved billardbordet. Arbejdstilsynet opmålte serveringsarealet til at være ca. 60m2. Virksomheden havde selv lavet opmålinger af serveringsarealet som efter Ar- bejdstilsynets vurdering viser; at serveringsarealer er over 4Om2. Virksomheden har anført; at den nævnte tegning viser et serveringsareal un-der 40 m2, idet virksomheden har beregnet selve det areal, hvor der reelt står borde og stole og hvor gæsterne sidder og drikker. I virksomhedens svar på høring af 3.juli 2008 anfører virksomheden; at teg- ningen viser et serveringsareal på 6,824m2. Hovedreglen efter loven er, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i lokalite-ter mvı der er omfattet af loven DCet følger af lovens $ 4. Loven omfatter bl.a. arbejdspladser og serveringssteder; jf. lovens $ 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 6. Til hovedreglen findes undtagelser både i 8 6, stk. 2 og stk. 3, samt 21, stk. 3, og $ 22, stk. 2- Ifølge lovens $ 21, stk. 1, er det ikke tilladt at ryge indendørs på serverings - steder; jf. 8 4. Ifølge lovens $ 21, stk. 3, kan det kan besluttes at indrette rygerum og ryge- kabiner; hvor rygning kan finde sted. Ifølge lovens $ 22, stk. 1, kan der besluttes; at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder; 1) der har alkoholbevilling; 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er unde 40m2, og 4) hvor der er borde 0g stole på serveringsarealet. Det fremgår af bemærkningerne til 8 22, stk. 1, at der med serveringsarealet menes det område, hvor der finder egentlig servering af drikkevarer sted. Ba- ren og området bag ved denne, garderober; trapper; toiletter og lignende fa- ciliteter for gæsterne medregnes ikke til serveringsarealet. Det samme gælder køkkenfaciliteter; personalerum; personaletoiletter; lagerlokaler og lignende. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at serveringsarealet er hele det område, hvor der finder egentlig servering af drikkevarer sted, 0g at ser- /side 3 veringsarealet ikke kun er at betragte som det areal, hvor der står stole og borde. Gulvarealet mellem stole og borde vil også være en del af serveringsa- realet. Arbejdstilsynets strakspåbud Det er ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af loven. Det fremgår af § 4, i lov om røgfri miljøer . Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røg-fri miljøer , bringes i orden straks eller inden for en nærmere angivet frist. Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 79a, stk. 1. Arbejdsmiljøklagenævnet finder , at formuleringen i § 4 i lov om røgfri miljøer om, at det ikke er tilladt at ryge indendørs, ikke kan give anledning til anden reaktion, end et strakspåbud, fordi et påbud med frist vil betyde, at det i en periode bliver tilladt at ryge selvom loven bestemmer det modsatte. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 2, stk. 1, nr . 6, § 4, § 6, § 21, stk. 1 og § 22, stk. 1 i lov nr . 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer § 79a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, hf. lovbekendtgørelse nr . 268 af 18. marts 2005 med de ændringer , der følger af klov nr . 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer . O P L Y S N I N G E R I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter , som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt virksomhedens høringssvar i brev af 3. juli 2008." Forklaringer: Tiltalte har forklaret, at han har ejet pubben i de sidste 13 år . Der er åbent fra kl. 9 om mor genen til kl. 2 om natten. I weekenden dog fra 9 - 23. Det er et værtshus, hvor der bliver serveret drikkevarer , mest i form af øl i hverdagene og spiritus og vin i weekenderne. Han er der selv flere dage om ugen, typisk mandag, tirsdag, fredag og søndag. Han er der mere end 50 timer om ugen. Der er nogen af gæsterne, der ryger og andre ryger ikke. Det er i alt væsent-ligt stamkunder , der kommer der . Personalet har også nu tilladelse til at ryge. Det har de ikke haft tidligere. Tiltalte forevises skitse af lokalerne, bilag 2 vedhæftet bilag 1-3, underbilag 2. Tiltalte vedstår skitsen, som han oplyser er lavet af en tømrer på hans for - anledning. Nettoarealet af lokalet er ca. 97,3 kvadratmeter; 0g der er ca. 38 siddepladser rundt om borde i lokalet samt 8 høje siddepladser ved barborde- ne, der er højet. Der er her udover ståpladser; I det ene hjørne af lokalet er der et billardbord, hvor det er forbudt at ryge og drikke øl eller andet. Der-udover er der et bordfodbold. Der serveres i hele lokalet, men som nævnt ik-ke ved billardbordet og ved bordfodbold. Der er kun 2 borde ved baren, idet der er en gangbanel flugtvej fra indgangen til trappen, der går ned til kælde-ren; hvor bagdøren er. I kælderetagen er der et køkken; der er aflåst og ikke bruges . For 35 år siden fungerede stedet som spiserestaurant. Indtil for 10 år siden serverede han også håndmadder og lignende; men det gør han ikke læn-gere. Nu serveres der af spiseligt kun chips og peanuts i små 40 g poser Forespurgt; hvorvidt arbejdstilsynet var der første gang den 25. april 2008 oplyser tiltalte, at han ikke husker; hvornår det var. Han husker; at han fik et "straks- påbud" på stedet;. Det skal nok passe; at det er dateret den 30. april 2008 (bilag 1). Han bekræfter; at han herefter klagede til arbejdsmiljøanke - nævnet (bilag 2). Afgørelsen herfra af 2. oktober 2008 er han bekendt med (bilag 4). Han reagerede ikke på afgørelsen. Han var utilfreds med den; fordi arbejdstilsynet ikke foretog nogen form for opmåling. Som nævnt mener han;, at serveringsarealet er under 40 kvadratmeter; fordi kun arealerne direkte ved borde og stole kan medregnes i serveringsarealet. Fra begyndelsen af 2010 og i en periode derefter; bad han gæsterne gå udenfor 0g ryge. Det overholdt de. Der var nogle knubbede bemærkninger. Efterfølgende har han påny accepteret rygning indendørs, fordi han intet hørte fra arbejdstilsynet. Han husker ikke; at han er blevet afhørt af politiet den 24. oktober 2011_ Tiltalte gøres bekendt med indholdet af afhøringen (bilag 2). Han bekræfter indholdet af politirapporten; herunder at intet stort set har ændret sig i loka- lerne. Tiltalte tilføjer; som tidligere forklaret; at han ikke har ville rette sig efter på - budet, fordi han ville have sin sag prøvet for retten på grund af den manglen-de opmåling. <anonym>Vidne 1</anonym> (Arbejdstilsynet), har forklaret; at han den 25. april 2008 var på tilsynsbesøg på <anonym>Virksomhed</anonym> Han forevises den i sagen foreliggende tegning. Han oplyser; at han kender tegningen. Det var en, han fik udleveret på stedet. Efter hvad han erindrer; svarer den til forhol-dene på stedet. Han lavede en kontrolmåling 0g kunne se; at målene ca. pas-sede. Han husker; at der var gæster ved baren 0g ved bordene, der røg. Der var også nogle, der røg ved billardbordet. Gæsterne; der røg, var spredt over hele pubben: Han husker; at han gav et strakspåbud samme dag: Han fulgte det op af en telefonisk henvendelse til tiltalte. Denne mente, at der godt måt-te ryges, fordi kun borde og stole nettoareal skulle indgå i serveringsarealet. Vidnet var på andet besøg den 27.juni 2008. Der talte han med en ansat. Der blev fortsat røget af gæsterne indendørs. Der sad vist nogen ved baren; der røg. Vidnet kontaktede efterfølgende tiltalte på telefon. Denne fastholdt sin tidligere opfattelse af, at der godt måtte ryges. Pubben var ikke opdelt på no-gen måde. Der blev således både røget og drukket over det hele. Vidnet bekræfter efterfølgende; at han påny var på tilsynsbesøg den 13. marts 2009. Han konstaterede da uændrede forhold såvel i forhold til indret-ning som til rygning: <anonym>Vidne 2</anonym> (Arbejdstilsynet), har forklaret, at han var på tilsynsbesøg i <anonym>Virksomhed</anonym> den 27. september 2011 sammen med <anonym>Vidne 3</anonym> Det var vist ved frokosttid. De snakkede med en bartender; der straks telefonisk tilkaldte tiltalte. Denne kom til stede. De konstaterede, at der blev røget i pubben. Der var få /6 - 8 gæster; der sad dels i baren, dels ved et bord i nærheden af baren. Der var ikke nogen gæster iøv-rigt, herunder ingen ved billardbordet. Vidnet husker ikke; om der var serve-ringsborde ved billardbordet. Der stod askebægre på alle borde samt ved bar-disken. Vidnet forevises tegningen; der er i sagen. Vidnet bekræfter indretningen identisk med tegningen. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han besigtigede <anonym>Virksomhed</anonym> den 2. oktober 2008. Anklageren henviser til anmeldelsesrapport bilag 1-1. Vidnet bekræfter; at der var en røgmættet luft i hele lokalet. Han forevises tegningen; der er i sa-gen. Han bekræfter tegningen. Han kan specifikt ikke huske noget om borde-ne ved billardbordet; men mener, at de har været der hele tiden Forespurgt vedrørende sit besøg den 24. september 2009, oplyser han; at ham bekendt var der uændrede forhold. Han har set folk ryge også ved bil- lardbordet. Han har derudover flere gange været i pubben på "tilfældige" be- søg. Han har også talt med tiltalte, der har oplyst; at han var ærgerlig over sagen. Han har aldrig været der, hvor der var tegn på, at der ikke måtte ryges i lokalet. Han har været leder af nærpolitiet, der havde kontor lige overfor i en periode. Han anser pubben som velbesøgt mest af stamkunder og iøv-rigt med ordnede forhold uden nævneværdige politimæssige problemer. <anonym>Vidne 3</anonym> (Arbejdstilsynet), har forklaret; at han var på tilsyn i <anonym>Virksomhed</anonym> den 27. september 2011 sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> Da de kom ind i lokalet, var der, som han husker det 4-5 gæster; der sad ved baren og røg. Der var askebægre ved bordene rundt i lokalet. Vidnet forevises tegningen fra sagen. Vidnet oplyser; at den svarer meget godt til forholdene på stedet. Han fore-tog ikke nogen opmåling . Han bekræfter; at han selv; tiltalte og kollegaen sad ved hjørnebordet. Han husker ikke, om der stod askebæger på det bord. Der var vist ikke borde bag billardbordet. Det er vidnets opfattelse; at efter forarbejderne til rygeloven skal alt areal tælles med, hvor der kan serveres . Deri kan fratrækkes bar, lager; toiletter m.v. Således skal scene; evt. danse-gulv og spilleautomatområde også medregnes. Baggrunden er, at der ved større værtshuse er mulighed for at lave rygekabiner eller lignende. Det er der ikke i de mindre under 40 kvadratmeter. Formålet med loven var, at for-hindre passiv rygning. Man ville undtage helt små værtshusmiljøer under 40 kvadratmeter: Hvis der er borde og stole i lokalet, regnes hele arealet med. Vidnet bekræfter; at han jf. forhold 3, bilag 3, har lavet skitsen under bilag 6, med udregning af serveringsarealet til 57,75 kvadratmeter. Hvis der står borde og stole på et areal, er det ikke en flugtvej. Kun en deci - deret og afmærket flugtvej, der ikke kan anvendes til andet, kan fratrækkes serveringsarealet. Rettens begrundelse og afgørelse: Ved tiltaltes forklaring sammenholdt med vidnernes forklaringer; findes ~som iøvrigt ubestridt bevist; at tiltalte i hele perioden fra den 27.juni 2008 til den 27. september 2011 i alt væsentligt har tilladt rygning fra gæsterne in-dendørs på <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 3500 Værløse_ Tiltalte; der ikke har bestridt de faktiske forhold, har påstået frifindelse; un-der henvisning til, at serveringsarealet i pubben er mindre end 40m2. Der er under sagen dokumenteret en af tiltalte fremlagt skitse over lokalerne, hvoraf fremgår, at det samlede restaurationsareal udgør ca. 97m2 Af en skitse udarbejdet af <anonym>Vidne 3</anonym> (forhold 3, bilag 3 under bilag 6) er serveringsarealet udregnet til 57,75 m2. Denne udregning med angivelse af specifikke zoner; der indgår i Arbejdsti]- synets skøn over serveringsarealet, er ikke imødegået af tiltalte; der derimod har anført, at for eksempel flugtvej mellem indgangsdør og kældertrappe ikke skal indgå i serveringsarealet; ligesom areal omkring billardbord; bordfod-bold m.v. ej heller skal indgå. Såfremt de nævnte arealer fratrækkes, bliver det samlede areal, hvor der faktisk tilbydes servering; ikke over 40m2. Retten finder efter ordlyden af bestemmelserne i lov om røgfri miljøer $ 21,jf. 8 22, intet holdepunkt for at antage; at tiltaltes fortolkning af reglerne skulle være rigtig. Tværtimod må det anses som givet; at formålet med be- stemmelserne i lov om røgfri miljøer har været at undtage samtlige arealer på serveringssteder fra rygning bortset fra de specifikt nævnte arealer bag bar- disken; toiletter; trapper mv. Arealer optaget af billardbord og bordforbold kan herefter ikke fratrækkes ved opgørelsen af serveringsarealet. Særligt bemærkes, at de af tiltalte angivne "flugtveje" reelt er sædvanlige gangbaner i restaurationsarealet; der helt naturligt benyttes af såvel gæster som personale til og fra borde samt trappen; der fører til toiletterne i kælde-ren. Da <anonym>Virksomheds</anonym> serveringsareal herefter ikke kan antages at være under 40m2, er tiltalte skyldig efter tiltalen. Strafansvaret er ikke forældet, men der ses på den anden side ikke grundlag for at betragte forseelsen uanset dens tidsmæssige udstrækning som en gentagelse; der skulle medføre en større bødestraf end forudsat ved første - gangs overtrædelser Straffen fastsættes til en bøde på 2.000 kr, jf. lov om røgfri miljøer $ 26, stk. 2, jf. 8 21, stk I,jf. $ 4,jf. 8 22, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 2.000 kr: Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /	14,975	15,321
1237	Sag om, hvorvidt voldgiftsrettens formand tillades ført som vidne i sagen	Appelleret	Civilsag	Retten i Hillerød	BS-1686/2009-HIL	Øvrige sager	1. instans	4639/22	Retspleje og civilproces;		Sagsøger - Pharma Nord ApS; Sagsøgte - Niras A/S; Advokat - Mikael Hedager Würtzs; Advokat - Mikael Skytte Thorstholms; Advokat - Pernille Juul Eegholms;	Nej	Nej	Nej			/ Retten i Hillerød Udskrift af retsbogen Den 4. oktober 2012 kl. 13:00 blev retten sat på dommerkontoret af Dommer 1. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 2-1686/2009: Pharma Nord ApS Tinglykke 4, Skrydstrup 6500 Vojens mod Niras A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød og Sagsøgte GmbH Adresse By Tyskland Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes - advokat Mikael Skytte Thortsholms brev af 21. maj 2012, sagsøgte 1s, Ni- ras A/S, afsluttende processkrift af 12. september 2012, samt advokat Mika-el Hedager Würtzs e-mail af 12. september 2012. Sagens tidligere fremlagte processkrifter, bilag og breve var til stede. Retten afsagde Kendelse Sagsøgte 1, Niras A/S, har anmodet om, at voldsgiftsrettens formand, Dommer 2, afhøres som vidne i sagen. Om baggrunden for den-ne anmodning anfører Niras A/S, at det henset til karakteren af sagen samt sagsøgerens indsigelser er relevant med en afhøring af voldgiftsrettens for-mand, som har ledet processen og i samarbejde med de øvrige voldgiftsdom-mere udarbejdet og afsagt voldgiftskendelsen, og herunder har taget stilling til de anbringender og den bevisførelse, som er omdrejningspunktet for den-ne sag. Hovedtemaerne for afhøringen af formanden angives at være at få forklaret hendes version af hændelsesforløbet, herunder voldgiftssagens tilrettelæg- gelse, afviklingen af hovedforhandlingen og tilblivelsen af voldgiftskendels- STD065548-S01-ST01-K899.02-T2-L01-M14-\R105 / Side 2/3 en og dens indhold. Derudover vil voldgiftsrettens formand skulle afhøres om, hvorvidt hun kan bekræfte at have taget stilling til samtlige anbringen-der og beviser i voldgiftssagen, og om hun kan stå ved den trufne voldgifts- kendelsen. Endvidere skal voldgiftsrettens formand afhøres om sagens bilag 1 og 1B. Sagsøgte GmbH, har tilsluttet sig Niras A/S's anmodning. Sagsøgeren, Pharma Nord ApS, har ingen bemærkninger til anmodningen. Retten skal udtale Voldgiftsretten har den 12. august 2009 afsagt kendelse i sagen mellem Lab- con Bygningsentreprise ApS mod Sagsøgte GmbH og Ni-ras A/S. Kendelsen indeholder bl.a. en gengivelse af parternes påstande, de faktiske forhold, de afgivne forklaringer, samt parternes procedure. Voldgiftsretten har på kendelsens side 114-119 redegjort for kendelsens resultat, herunder hvilke faktiske forhold og forklaringer, voldgiftsretten har lagt vægt på ved sin afgørelse. Voldgiftsretten har den 19. oktober 2009 truffet afgørelse vedrørende bl.a. sagsøgeren ved Advokats anmodning om, at der afsiges tillægs-kendelse med henblik på supplering af kendelsens gengivelse af forklaringer og procedure samt supplering af voldgiftsrettens begrundelse. Voldgiftsret-ten anførte i den forbindelse: "Det er voldgiftsrettens opfattelse, at der i den afsagte kendelse er ta- get stilling til samtlige fremsatte krav, og at der derfor ikke er adgang til for voldgiftsretten at supplere kendelsen i overensstemmelse med Labcons anmodning. Dertil kommer, at voldgiftsretten anser kendels-en for at indeholde en fyldestgørende gengivelse af forklaringer og procedure, ligesom voldgiftsretten - efter at have gennemgået Advokats anmodning - fastholder, at den har taget stilling til de på-beråbte anbringender i fornødent omfang, herunder vedrørende mangler/ansvarsgrundlag også med den afsluttende bemærkning (side 117): "Herefter, og da det, som Labcon iøvrigt har anført, ikke føre til et andet reslutat, ..." Anmodningen om afsigelse af tillægskendelse tages derfor ikke til føl- ge." På dette grundlag finder retten, at en afhøring af voldgiftsrettens formand om den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af voldgiftssagen, ken-delsens indhold og de vurderinger, som den samlede voldgiftsret har tillagt STD065548-S01-ST01-K899.02-T2-L01-M14-\R105 / Side 3/3 vægt i afgørelsen, hvorvidt voldgiftsrettens formand fortsat kan stå ved voldgiftskendelsen, samt afhøring iøvrigt om kendelsen og voldgiftsrettens afgørelse af 19. oktober 2009, er bevisførelse, at der skønnes uden betydning for sagen, hvorfor afhøringen af voldgiftsrettens formand ikke kan finde sted, jf. retsplejelovens § 341. Derfor bestemmes: Voldgiftsrettens formand, Dommer 2, tillades ikke ført som vidne i sagen. Sagen udsat til den 18. oktober 2012 på parternes stillingtagen til kendels-en. Retten hævet. Dommer 1 STD065548-S01-ST01-K899.02-T2-L01-M14-\R105	Retten Hillerød Udskrift af retsbogen Den 4. oktober 2012 kl. 13.00 blev retten sat på dommerkontoret af <anonym>Dommer</anonym> <anonym>1</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 2-1686/2009: Pharma Nord ApS Tinglykke 4, Skrydstrup 6500 Vojens mod Niras A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød 0g <anonym>Sagsøgte GmbH</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Tyskland Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes advokat Mikael Skytte Thortsholms brev af 21.maj 2012, sagsøgte 1s, Ni- ras A/S, afsluttende processkrift af 12. september 2012, samt advokat Mika-el Hedager Würtzs e-mail af 12. september 2012. Sagens tidligere fremlagte processkrifter, bilag og breve var til stede. Retten afsagde Kendelse Sagsøgte 1, Niras A/S, har anmodet om, at voldsgiftsrettens formand <anonym>Dommer 2</anonym> afhøres som vidne i sagen. Om baggrunden for den-ne anmodning anfører Niras A/S, at det henset til karakteren af sagen samt sagsøgerens indsigelser er relevant med en afhøring af voldgiftsrettens for-mand; som har ledet processen og i samarbejde med de øvrige voldgiftsdom-mere udarbejdet 0g afsagt voldgiftskendelsen; og herunder har taget stilling til de anbringender og den bevisførelse; som er omdrejningspunktet for den-ne sag. Hovedtemaerne for afhøringen af formanden angives at være at få forklaret hendes version af hændelsesforløbet, herunder voldgiftssagens tilrettelæg - gelse, afviklingen af hovedforhandlingen og tilblivelsen af voldgiftskendels - en og dens indhold. Derudover vil voldgiftsrettens formand skulle afhøres om, hvorvidt hun kan bekræfte at have taget stilling til samtlige anbringen-der 0g beviser i voldgiftssagen; og om hun kan stå ved den trufne voldgifts- kendelsen. Endvidere skal voldgiftsrettens formand afhøres om sagens bilag 1 og IB. <anonym>Sagsøgte GmbH</anonym> har tilsluttet sig Niras A/S's anmodning. Sagsøgeren; Pharma Nord ApS, har ingen bemærkninger til anmodningen. Retten skal udtale Voldgiftsretten har den 12. august 2009 afsagt kendelse i sagen mellem Lab - con Bygningsentreprise ApS mod <anonym>Sagsøgte GmbH</anonym> og Ni-ras A/S. Kendelsen indeholder bl.a. en gengivelse af parternes påstande, de faktiske forhold; de afgivne forklaringer; samt parternes procedure . Voldgiftsretten har på kendelsens side 114-119 redegjort for kendelsens resultat;, herunder hvilke faktiske forhold og forklaringer; voldgiftsretten har lagt vægt på ved sin afgørelse. Voldgiftsretten har den 19. oktober 2009 truffet afgørelse vedrørende bl.a. sagsøgeren ved <anonym>Advokats</anonym> anmodning om, at der afsiges tillægs-kendelse med henblik på supplering af kendelsens gengivelse af forklaringer og procedure samt supplering af voldgiftsrettens begrundelse. Voldgiftsret-ten anførte i den forbindelse: "Det er voldgiftsrettens opfattelse; at der i den afsagte kendelse er ta- get_ stilling til samtlige fremsatte krav; og at der derfor ikke er adgang til for voldgiftsretten at supplere kendelsen i overensstemmelse med Labcons anmodning. Dertil kommer; at voldgiftsretten anser kendels-en for at indeholde en fyldestgørende gengivelse af forklaringer 0g procedure; ligesom voldgiftsretten efter at have gennemgået <anonym>Advokats</anonym> anmodning fastholder; at den har taget stilling til de på-beråbte anbringender i fornødent omfang, herunder vedrørende manglerlansvarsgrundlag også med den afsluttende bemærkning (side 117) : "Herefter; 0g da det, som Labcon iøvrigt har anført; ikke føre til et andet reslutat, Anmodningen om afsigelse af tillægskendelse tages derfor ikke til føl - ge. 1 På dette grundlag finder retten; at en afhøring af voldgiftsrettens formand om den praktiske tilrettelæggelse 0g gennemførelse af voldgiftssagen; ken-delsens indhold 0g de vurderinger; som den samlede voldgiftsret har tillagt vægt i afgørelsen; hvorvidt voldgiftsrettens formand fortsat kan stå ved voldgiftskendelsen; samt afhøring iøvrigt om kendelsen og voldgiftsrettens afgørelse af 19. oktober 2009, er bevisførelse, at der skønnes uden betydning for sagen, hvorfor afhøringen af voldgiftsrettens formand ikke kan finde sted; jf. retsplejelovens $ 341. Derfor bestemmes: Voldgiftsrettens formand, <anonym>Dommer 2</anonym> tillades ikke ført som vidne i sagen. Sagen udsat til den 18. oktober 2012 på parternes stillingtagen til kendels-en: Retten hævet. <anonym>Dommer 1</anonym>	4,355	4,386
1238	Tiltale for besiddelse af 2,5 kg kokain, som var bestemt til overdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag iht. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende st... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Randers	SS-470/2012-RAN	Almindelig domsmandssag	1. instans	4664/22	Liv og legeme; Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4200-71281-00046-11		RETTEN I RANDERS D O M afsagt den 30. marts 2012 Rettens nr. 9-470/2012 Politiets nr. 4200-71281-00046-11 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 Tiltalte 2 CPR nr. 2 Tiltalte 3 CPR nr. 3 Tiltalte 4 CPR nr. 4 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget henholdsvis den 26. januar 2012 og den 1. marts 2012. Tiltalte 1, Tiltalte 2 , Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er tiltalt for overtrædelse af 1. A Tiltalte 3 og Tiltalte 2 straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, ved den 22. og 23. september 2011 på Adresse 1, Område 1, By 1, i forening og i forening med Tiltalte 4, hvis sag behandles særskilt, samt i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd at have været i besiddelse af 2,5 kg kokain, som var bestemt til overdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag, og som de tiltalte på et ukendt tidspunkt forud for den 22. september 2011 havde skjult bag sidebeklædningen i døren på en grøn Ford Mondeo, der henstod i en garage på ejendommen, Adresse 1, 1. B Std 75284 side 2 Tiltalte 1 og Tiltalte 4 straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, jf. straffelovens § 21, ved i forening den 25. september 2011 at have været i besiddelse af ca. 2,5 kg fyldstof, som politiet den 23. september 2011 havde placeret i en grøn Ford Mondeo, der henstod i garage hos Tiltalte 2 på Adresse 1, Område 1, By 1, til erstatning for 2,5 kg kokain, og som tiltalte og Tiltalte 4 den 25. september 2011 ca. kl. 15.00 afhentede på nævnte adresse i den tro, at der var tale om kokain, og som de herefter bragte til et ukendt sted, alt med henblik på overdragelse af stoffet til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag, 2. Tiltalte 3 bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag, liste B, nr. 37, ved den 26. september 2011 ca. kl. 10.15 i varebil VW Transporter, Reg. nr., som henstod parkeret på Adresse 2, By 2, at have været i besiddelse af 22,4 gram kokain til eget brug, 3. Tiltalte 2 bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og jf. § 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.00 på ejendommen, Adresse 1, Område 1, By 1, at have været i besiddelse af 1 gram kokain, 5 gram hash samt 1 stk. joint til eget brug, 4. Tiltalte 3 lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2, ved den 26. september 2011 kl. 13.45 i kolonihavehus, Adresse 3, By 3, at have været i besiddelse af 288 enheder tesotosteron til eget brug, 5. Tiltalte 3 lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 26. september 2011 kl. 12.00 på Adresse 4, By 4, at have været i besiddelse af 1 stk. ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk. ampul side 3 Mastebol á 10 ml, 1 stk. ampul Equibol á 10 ml, 1 stk. ampul Renbol á 10 ml, 2 stk. ampul Primobolan á 1 ml, 2 stk. Testorapid á 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt dopingmiddel á 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum á 1 ml og 1 stk. ampul Testobolin á 1 ml til eget brug, 6. Tiltalte 4 bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 på Adresse 5, Område 2, By 1, at have været i besiddelse af 11,2 gram amfetamin til eget brug, 7. Tiltalte 4 lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i Adresse 5, Område 2, By 1, at have været i besiddelse af 28 ampuller Testosterone samt 2 ampuller Trenbolone til eget brug, 8. Tiltalte 4 våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i Adresse 5, Område 2, By 1, at have besiddet en totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk. haglpatroner, 9. Tiltalte 4 straffelovens § 124, stk. 1, ved den 26. september 2011 kl. ca. 22.00, som anholdt af politiet, at flygte fra et venterum på politigården i By 3, 10. Tiltalte 4 straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 245, jf. § 247, stk. 1, ved som tidligere straffet for vold den 29. februar 2012 ca. kl. 21.18 på Adresse 5, Område 2, By 1, med en skovl at have tildelt politiassistent Vidne 1 et slag over venstre arm med skade til følge. Påstande side 4 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2,5 kg kokain, 22,4 gram kokain, 288 enheder tesotosteron, 1 stk. ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol á 10 ml, 1 stk. ampul Equibol á 10 ml, 1 stk. ampul Renbol á 10 ml, 2 stk. ampul Primobolan á 1 ml, 2 stk. Testorapid á 1 ml, 2 stk. am-pul af ukendt dopingmiddel á 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum á 1 ml og 1 stk. ampul Testobolin á 1 ml, 11,2 gram amfetamin, 28 ampuller Testostero-ne, 2 ampuller Trenbolone, 1 stk. totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk. haglpatroner hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i forhold 3, men i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1A og 2, men erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5. Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i forhold 1B, 6 og 10, men erkendt sig skyldig i forhold 7, 8 og 9. Sagens oplysninger Tiltalte 2 har forklaret, at han er 32 år og bor til leje sammen med sin kæreste i ejendommen Adresse 1, Område 1, By 1, hvor de har boet i ca. 1½ år. Ejendommen består af stuehus, garage og en længe i forbindelse med garagen. Der er en lidt større garage og et staldområde, som han og kæresten ikke har rådighed over. Foreholdt bilag B-10-2, fotomappe, billede nr. 5, har tiltalte forklaret, at han og kæresten har rådighed over stuehuset til og med garageporten. Han er udlært landmand, men ophørte med dette arbejde for 12-13 år siden på grund af dårlig ryg. Siden dette tidspunkt har han arbejdet indenfor transportbranchen. Han får pension på grund af en ulykke, og derudover har han sit eget lille firma, hvor han hjælper Vidne 2 nogle timer ugentligt som vognmand. Han mødte Vidne 2 for ca. 10 år siden, da de arbejdede for den samme vognmand i Århus. Han har tidligere været nabo til Vidne 2, da han boede på Adresse 6. Han og Vidne 2 ser hinanden næsten dagligt, ligesom de også nogle gange spiser sammen. Vidne 2 har et værksted på sin ejendom, hvor tiltalte ind imellem går og reparerer biler. Han lærte Tiltalte 3 at kende for 3-4 år siden, da denne også kom på Vidne 2's ejendom. Han kender en person, der kaldes "Navn 1". Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han aldrig har sagt, at "Navn 1" er kendt for narkotika og for at være i rockermiljøet. side 5 Han mener ikke, at Tiltalte 3 har med rockermiljøet at gøre. Han ser nogle gange Person 1, der kaldes "Navn 2", på Vidne 2's ejendom og hilser på ham. "Navn 2" har, så vidt han ved, med Hells Angels at gøre. Der kommer ca. 50- 70 forskellige personer i løbet af 14 dage på Vidne 2's ejendom, og han kender ikke dem alle, men lærer dem stille og rolig at kende med tiden. "Navn 2" er tatoveret i hele hovedet, hvilket mange rockere er. Han var ikke klar over, at Tiltalte 3 var kriminel, men har via denne sag fundet ud af det. Han ved ikke, om Tiltalte 3 har været i fængsel. Tiltalte har højst sandsynlig været på Vidne 2's bopæl den 17. juli 2011 og reparere gamle biler. Hans kæreste har en grøn VW Passat, som han har rådighed over. Måske mødtes han med Tiltalte 3 den pågældende dag ude ved Vidne 2. Vidne 2 kaldes for "Navn 3", fordi han vejer over 100 kg. Hvis han har talt i telefon med Tiltalte 3 denne dag, har de nok aftalt at skulle drikke en kop kaffe sammen. Han bor 5-9 minutters kørsel fra Vidne 2. Hvis han har kørt fra Vidne 2's ejendom i ca. 5 minutter, har han nok været oppe ved Spar Købmanden i By 1. Tiltalte 3 spurgte ham en dag, om hans bil, en grøn Ford Mondeo, måtte holde i tiltaltes garage, hvilket han indvilgede i. Han husker ikke Tiltalte 3's præcise ordvalg, da han spurgte. Han brugte ikke selv sin garage, da hans biler var for store til at stå derinde. Tiltalte 3 har åbenbart ikke selv haft plads til sin bil, ligesom der heller ikke var plads i Vidne 2's garage, da denne blev brugt til opmagasinering af bl.a. hylder m.m. fra Brugsen i By 1, der var under ombygning. Tiltalte 3 kom en dag og stillede sin bil hos ham, men han husker ikke det præcise tidspunkt. I starten stod hans garage altid åben, men på grund af en del tyverier i området satte han hængelås på garageporten. Nøglerne til hængelåsen lå i en VW Touran, der stod på gårdspladsen, hvilket både hans kæreste, Vidne 2, udlejeren Vidne 3 og Tiltalte 3 vidste. Han har nøgle til Vidne 2's ejendom og låser sig selv ind, hvis Vidne 2 ikke er hjemme, hvis f.eks. han skal låne noget værktøj eller andet, hvorfor han også sagde til Vidne 2, hvor nøglen til hans garage lå. Efter Tiltalte 3 stillede bilen hos ham, har han kun set Tiltalte 3's bil være fjernet fra garagen én gang. Han tror ikke, han har set Tiltalte 3 køre i bilen nogensinde. Han opholder sig ofte ved Vidne 2 i tidsrummet fra ca. kl. 08.00-16.00. En dag, hvor han kedede sig, hældte han olie på Tiltalte 3's bil, og tjekkede vand og vinduesoprullet i venstre side, der ikke virkede. Han havde ikke på fornemmelsen, at bilen blev brugt til kriminalitet. Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport, og bilag E-1-1, tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret den 27. september 2011, har tiltalte fastholdt, at han ikke på noget tidspunkt havde fornemmelsen af, at bilen blev brugt til noget kriminelt. Det kan godt være, han sagde til politiet, at det var vinduesoprullet i højre side, der ikke virkede. Da han blev afhørt, var han meget forvirret og "helt rundt på gulvet". Han er dog i dag sikker på, at der var tale om bilens venstre side. Han mener, han justerede alulisten i bilens bagdør. Foreholdt bilag C-10-4, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han ikke side 6 husker, hvad han oplyste til politiet omkring justeringen af bilvinduet. Foreholdt bilag C-10-5, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han rejste sig fra afhøringen og ikke så politiets skitse over bilen. Grunden til, han rejste sig, var, at han havde aftalt med sin forsvarer, at han ikke skulle udtale sig til politiet uden dennes tilstedeværelse. Mondeoen holdt hos ham i september 2011. Han blev anholdt mandag den 26. september 2011, men husker ikke, om Tiltalte 3 havde været på hans ejendom i dagene op til. Han havde ingen aftale med Tiltalte 3 om, at denne skulle komme i weekenden inden anholdelsen. Lørdag den 24. september 2011 var han hjemme om formiddagen, men kørte lidt over middag og kom først hjem om aftenen. Søndag den 25. september 2011 ordnede han bil og hentede værktøj i garagen. Politiet fortalte, at der havde været narkotika i Mondeoen, hvilket han ikke kendte til. Tiltalte 4 bor i samme område som ham, og når de mødes, stopper de op og taler kort sammen, men ses ikke privat. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 3 og Tiltalte 4's forhold er, og han har ikke været sammen med Tiltalte 4 på Vidne 2's bopæl. Han kender ikke Tiltalte 1. Han ved ikke, om Tiltalte 4 har relation til Hells Angels. Lørdag den 24. september 2011 kom Tiltalte 4 og Tiltalte 1 kørende ud til ham i en Opel Vectra. Han kendte ikke bilen og gik udenfor for at se, hvem der var i bilen. Tiltalte 4 steg ud og rettede henvendelse til ham, men han husker ikke, hvad han sagde. Tiltalte 4 skulle hente noget i garagen og vidste ikke, hvor nøglen til garagen lå. Han låste garagen op og lod Tiltalte 4 gå ind. Han husker ikke, om Tiltalte 4 havde været på hans ejendom før, men tror det ikke. Han ved ikke, hvad Tiltalte 4 skulle hente i garagen. Efter at have låst garagen op, gik han med Tiltalte 4 derind. Der er gamle fjedre i garageporten, og hvis man ikke lukker den helt op, går den ned, og man kan blive lukket inde. Han lukker derfor altid af ren refleks garageporten, hvilket han også gjorde den pågældende dag. Han så ikke, hvad Tiltalte 4 foretog sig i garagen, idet han selv kravlede op på et arbejdsbord og tjekkede vinduet, der hang skævt, hvorfor han konkluderede, at nogen var brudt ind. Tiltalte 4 tog en sort pose, som han enten selv havde haft med, eller som lå i garagen. Der stak nogle kabler og ledninger op fra posen. Han har en masse skrammel i garagen, hvorfor den omhandlede pose ikke siger ham noget specielt. Han stod med ryggen til og så ikke, om Tiltalte 4 tog posen inde fra bilen, under bilen eller et andet sted fra. Han undrede sig ikke over, at Tiltalte 4 skulle hente en pose i hans garage. Han er helt sikker på, at han var med inde i garagen, da Tiltalte 4 hentede posen. Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport, side 4, 3. afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have sagt til politiet, at det var Tiltalte 4 og den person, han fulgtes med, som sammen gik ind i garagen. Han var meget nervøs og forvirret, da han blev afhørt, ligesom han havde taget en del smertestillende piller og ikke var klar i hovedet. Han fik oplæst forklaringen af politiet og godkendte indholdet. side 7 Foreholdt bilag C-10-2, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han ikke ordret har forklaret som anført i rapporten. Han husker ikke at have set Tiltalte 4 tage en pose fra bilen. Foreholdt bilag E-1-1, tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret den 27. september 2011, har tiltalte erklæret, at han har forklaret som anført i retsbogen og således forklaret, at Tiltalte 4 tog en pose inde fra Mondeoen. Han stod dog med ryggen til Tiltalte 4 og fastholder derfor, at han ikke så, hvor Tiltalte 4 tog posen fra, men han må have sagt i retten som anført i retsbogen. Tiltalte 4 satte sig efterfølgende ind i bilen med posen og kørte derfra sammen med den anden person. Han mener ikke, at han selv efterfølgende var inde i garagen. Måske har han eller hans kæreste været i garagen for at åbne et vindue. Vidne 2 har fortalt, at en bondemand en dag kom ind til Vidne 2 med politiets overvågningskamera, som han havde fundet på Vidne 2's mark. Vidne 2 ringede til ham og bad ham komme. Da han kom ned til Vidne 2, fortalte han om det fundne kamera. "Navn 2" er en almindelig fyr, der kommer og drikker en kop kaffe ved Vidne 2 eller et glas rødvin engang imellem. Alurammen i Mondeoen sad i kanten umiddelbart under vinduet. Nøglerne til Mondeoen lå under solskærmen i Mondeoen, så alle kunne tage dem. Der var fri adgang til garagen og bilen i ca. 1 måned, efter Tiltalte 3 havde placeret den der, inden han ca. 2-3 uger før anholdelsen begyndte at låse garagen. Hans soveværelse ligger på 1. sal. Han tager sovepiller og sover tungt og hører derfor ikke, hvis der kommer nogen om aftenen eller natten. Han er som regel væk fra ejendommen fra tidligt om morgenen til aftenstid. Han har kun set Tiltalte 3 på ejendommen én gang og har aldrig set Tiltalte 3 lægge noget i bilen eller tage noget fra den. Foreholdt bilag B-3-9, fotomappe, har tiltalte forklaret, at det altid roder en hel del i garagen, hvilket billederne er bevis på. Arbejdsbordet i garagen var placeret foran bilen. Fra den pose, Tiltalte 4 tog med fra garagen, stak der enten nogle 220- kabler eller tynde ledninger op i en højde på 20-25 cm. Han mener, der var tale om en sort plasticpose. Tiltalte 4 gik med posen i hånden og havde ikke noget over posen. Han fastholdt, at han ikke så, hvor fra Tiltalte 4 tog posen. Han husker ikke, om Tiltalte 4 åbnede bildøren på noget tidspunkt. Foreholdt bilag I-3-2, underbilag 4, fotomappe, har tiltalte forklaret, at der ikke er en vandret aluliste under vinduet. Tiltalte 4 har forklaret, at han er 44 år og uddannet svejser. Han er dog alt- mulig-mand, herunder selvstændig maler, ligesom han også køber og reparerer biler. I sommeren og efteråret 2011 opholdt han sig det meste af tiden på Adresse 5, Område 2, By 1, hos sin kæreste og deres fælles datter. Han har adresse i England, side 8 idet han nogle gange arbejder der, ligesom han også ind imellem arbejder i København. Han og kæresten har haft et on-and-off forhold. I september 2011 var han og kæresten flyttet mere eller mindre sammen. Han har kendt Tiltalte 3 i flere år og har nok lært ham at kende via noget med biler. Person 1, der kaldes "Navn 2", er en af Tiltalte 3's venner. Han er ikke selv ven med "Navn 2", men ved, hvem han er og omgås ham. Vidne 2 ved han også, hvem er, men kender ham ikke. Yderligere ved han, hvem Tiltalte 2 er, og de hilser på hinanden, når de mødes, men kommer ikke sammen privat. I sommeren/efteråret 2011 kom Tiltalte 3 på besøg hos ham flere gange i forbindelse med bl.a. køb af den grønne Mondeo, hvilken bil Tiltalte 3 fik en del problemer med, hvorfor han opsøgte ham, da han kunne hjælpe med reparationer. Den hvide VW Transporter havde Tiltalte 3 også problemer med, som han tillige hjalp med. Han kom som regel forbi i weekenden, hvor Tiltalte 3 havde fri. Foreholdt bilag 0-3-9, tidsoversigt, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om Tiltalte 3 havde problemer med Mondeoen den pågældende morgen. Nogle gange om aftenen har Tiltalte 3 lånt hans værksted, ligesom Tiltalte 3 også flere gange har drukket morgenkaffe hos ham. Han husker ikke de præcise datoer, hvor Tiltalte 3 kom ud til ham og husker heller ikke besøget den 23. og 30. juli 2011. Der er dog stor sandsynlighed for, at han en dag i den blå Toyota kørte Tiltalte 3 ud til Tiltalte 2's bopæl. Tiltalte 3 har ikke sagt, at han havde sin grønne Mondeo anbragt i Tiltalte 2's garage. Han husker ikke, om han mødtes med Tiltalte 3 den 6. august 2011, men det er ikke utænkeligt. Det er umuligt for ham at skelne dagene fra hinanden. Tiltalte 3 kom i juli, august og september 2011 mest hos ham i weekenden og nogle gange om aftenen. Den 25. september 2011 kørte han sammen med Tiltalte 1 ud til Tiltalte 2. Han og Tiltalte 1 har været kammerater i 3-4 år og besøger ofte hinanden. Han tror, Tiltalte 1 sammen med sin kæreste og datter kom på besøg hos ham over middag. Han spurgte Tiltalte 1, om han ville med ud at køre en tur, idet han manglede noget ledning til reparation af forlyset på en Mitsubishi. Tiltalte 3 havde fortalt, at Tiltalte 2 havde en sådan ledning. Hans ejendom er en trelænget gård med stuehus. Tiltalte 1 skulle med for selskabets skyld. Det var tilfældigt, at de kørte på det pågældende tidspunkt. De kørte i Tiltalte 1's bil, da denne var varm og klar. Hans egen bil stod på ejendommen. De kørte over til Tiltalte 2, hvis bopæl han havde gættet sig frem til. De kom til Tiltalte 2's ejendom ved 15.00-tiden. Tiltalte 1 var fører af bilen, og han sad selv på passagersædet. De parkerede på gårdspladsen, og han steg ud og bad Tiltalte 1 blive i bilen, hvilket han gjorde. Tiltalte 2 kom ud til ham, og de talte om den ledning, han manglede, hvorefter han og Tiltalte 2 gik ind i garagen. Han fandt på gulvet noget ledning ved siden af den grønne Mondeo. Tiltalte 2 stod oppe på et bord. Han proppede ledningen i en pose, der lå ved siden af ledningen på gulvet. Han spurgte Tiltalte 2, om det var o.k., at han tog ledningen, hvilket det var. Mens han og Tiltalte 2 var inde i garagen, var porten halvt åben. Han gik derefter ud til Tiltalte 1 i bilen og sagde, at de skulle køre hjem, hvilket de gjorde. Da de kom hjem til ham, smed han posen med ledningen ind i sit værksted og gik derefter ind i huset. Han har ikke på noget tidspunkt haft side 9 indtryk af, at der lå en pose med kokain i den grønne Mondeo, ligesom han heller ikke har haft indtryk af, at Tiltalte 3 havde med narkotika at gøre. Han hørte, at et overvågningskamera tilhørende politiet var blevet fundet ved Vidne 2's ejendom. Han bad om at se kameraet, hvilket han fik lov til, fordi han aldrig havde set et sådant. Han sagde til Vidne 2: "Hold da op, der er nogle, der holder øje med dig", hvilket Vidne 2 gav ham medhold i. Foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 1. marts 2012, har tiltalte fastholdt, at garageporten ikke var helt lukket. Han har opsat et kamera på sin bopæl, fordi han har haft indbrud. Foreholdt bilag K-8-2-2, fotomappe, side 5, nederste billede, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om det var på det tidspunkt, han og Tiltalte 1 kom tilbage. Det tager ca. 5-7 minutter at køre fra hans bopæl og op til Tiltalte 2's bopæl. Foreholdt oplysningen om, at turen kunne have taget 30 minutter, fastholdt han, at han og Tiltalte 1 kørte direkte op til Tiltalte 2 og tilbage uden omveje. Han er helt sikker på, at han og Tiltalte 1 ikke hentede 2,5 kg. kokain i Tiltalte 2's garage. Måske holdt han og Tiltalte 1 ind på vejen og snakkede med nogen, men han husker det ikke og kan således ikke give en forklaring på, hvorfor køreturen tog 30 minutter. Han blev anholdt dagen efter og taget med på politistationen i Randers. Politiets behandling af ham var utilfredsstillende, ligesom han hverken fik vådt eller tørt. Han blev først placeret i et venterum og ringede i 2-2½ time efter hjælp, fordi han skulle på toilet. Da døren endelig blev åbnet, stod der to betjente udenfor, og han fik sprøjtet peberspray i øjnene. Betjentene sagde, at Tiltalte 1 stod til 2 års fængsel, og de opfordrede ham til at tage skylden. Politiet skubbede ham ind i venterummet igen og lukkede døren, og han blev gal. Han sparkede vinduesrammen ud og kravlede ud af vinduet, op på taget og ned igen og ind i kopirummet. Derefter gik han hen og tog sine ting og sko og forlod stille og roligt politigården. Derefter har han været i udlandet, bl.a. Tyskland, indtil anholdelsen. Han har via Google set, at han var efterlyst. Han valgte at komme hjem og besøge sin familie inden retsmødet, som han vidste skulle starte i dag, og som han i øvrigt havde planer om at møde op til. Foreholdt bilag B-3-9, fotomappe, har tiltalte bekræftet, at det er et billede af Tiltalte 2's garage, hvor det rodede meget. Han mener, det var en plasticpose, han fandt ved siden af bilen og puttede ledningerne i. Ledningerne stak ca. 2 meter op af posen. Tiltalte 2, Tiltalte 1 og folk i området i det hele taget må have set, at han gik med posen med ledningerne hængende ud. Han placerede posen mellem benene på gulvet foran passagersædet, da de kørte. Da han kom hjem, lagde han posen på det ene bord i værkstedet. Han har to borde i værkstedet. Der lå i forvejen noget værktøj m.m. på bordene. Han flyttede ikke posen på noget tidspunkt. I forbindelse med ransagningen ved han ikke, om politiet stødte på posen. side 10 Posen var synlig det sted, hvor den stod. Han husker ikke, om hans mobiltelefon ringede under køreturen den pågældende dag, men hvis den havde ringet, ville han nok have bedt Tiltalte 1 standse bilen. Han og Tiltalte 1 besøgte ingen under køreturen. Tiltalte 4 har vedstået forklaringen afgivet under grundlovsforhøret vedrørende forhold 10: "I går aftes var han på besøg hos sin kæreste. Politiet kom og prøvede at sparke døren ind. Han smuttede gennem stalden ud på værkstedet. Pludselig var der 2- 3 betjente i hælene på ham. Han kender politiets metoder og ville væk derfra, for at hans kæreste og datter ikke skulle se, hvad der skete. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt holdt døren for politiet. Det lykkedes en af betjentene af lave en åbning, og han sprøjtede peberspray i øjnene på sigte-de. Det gjorde ondt, og han tog fat i en lille skovl for at slå pebersprayen ud af hånden på betjenten. Han slog ikke for at skade betjenten. Han fik mærker på armene, hænderne, maven, ryggen og benene i forbindelse med anhol-delsen". Tiltalte 1 har forklaret, at han er 23 år. Han har ingen uddannelse og er i øjeblikket på kontanthjælp. I september 2011 kørte han som lastbilchauffør, hvilket han havde gjort gennem længere tid. Efter anholdelsen fik han en depression. Han har kendt Tiltalte 4 i 5-6 år og har tidligere været kæreste med Tiltalte 4's datter. Efter kæresteforholdets ophør har han holdt kontakten til Tiltalte 4, og både han, hans kæreste og datter kommer alle hos Tiltalte 4. Tiltalte har under grundlovsforhøret den 27. september 2011 forklaret: Han har adresse hos sine forældre, men bor hos sin kæreste. Han er ansat som chauffør i Virksomhed 1. Han kender Tiltalte 4, der er hans kammerat. De har kendt hinanden i 5-6 år. Tiltalte 4 bor på en landejendom udenfor By 3, hvor han de sidste 5 år er kommet 2-3 gange om ugen. Der var dog en periode på 4 måneder for noget tid si-den, hvor han ikke talte med Tiltalte 4. Når han besøger Tiltalte 4, roder de blandt andet med biler m.m. Han ved ikke, om Tiltalte 4 handler med narko-tika. For nogle år siden så han Tiltalte 4 være i besiddelse af narkotika. Tiltalte 4 kender nogle personer fra Hells Angels, blandt andet en fyr der kaldes "Navn 4". "Navn 4"s søn er en af sigtedes tidligere kammerater. Søndag efter-middag kørte han ud til Tiltalte 4 for at aflevere en hækklipper og et ørne-næb, han havde lånt. Han kørte i sin egen bil, en sølvgrå Opel Vectra, år-gang 1993. Med i bilen havde han sin kæreste, deres datter og hund. Til ste-de på Tiltalte 4's bopæl var Tiltalte 4, Tiltalte 4's kæreste og deres datter. De kom derud ved 13.30-tiden. Tiltalte 4 spurgte ham på et tidspunkt, om han ville med ud at køre en tur, hvilket de herefter gjorde i sigtedes bil. Tiltalte 4 viste vej til en landejendom i Område 1. Han havde ikke tidligere været der og ved ikke, hvem der bor der. De parkerede på gårdspladsen. Der var ingen, side 11 der ventede på dem. Tiltalte 4 hoppede ud af bilen og gik om bag bygningen. En mand kom ud og gik hen til Tiltalte 4, hvorefter de sammen gik hen til en garage. De løftede garageporten op, gik ind og lukkede efter sig. Efter ca. 2 minutter kom de ud igen. Tiltalte 4 havde en sort affaldssæk i den ene hånd, hvorfra der hang en ledning ud. Han ved ikke, hvor meget der var i sækken, men den så ikke særlig tung ud. Han blev siddende i bilen hele tiden. Tiltalte 4 sagde hverken før eller efter, hvad formålet havde været. Han tænkte ikke over, hvad Tiltalte 4 havde gang i. Hans opfattelse var, at Tiltalte 4 stoppede med at handle med narkotika for 4 måneder siden, indtil han en dag for ca. 1-1½ måned siden så en hvid kassevogn, som "Navn 4" kører i, holde uden-for Tiltalte 4's hus. Han har kun set "Navn 4" én enkelt gang. "Navn 4" er en ældre mand, men han kan ikke nærmere beskrive ham, ligesom han heller ikke ved, hvad hans rigtige navn er. Foreholdt bilag C-11-1, politirapport, side 2, 3. afsnit, har han erklæret, at "Navn 4 " ca. er 57 år gammel. Han ved ikke, om "Navn 4" og Tiltalte 4 driver forretning sammen. Tiltalte 4 satte sig ind i bilen og placerede posen mellem sine ben. De kørte tilbage til Tiltalte 4's bopæl, hvor de steg ud af bilen. Tiltalte 4 tog posen med ind i sin garage og gik til venstre med den, hvorefter han ikke så mere til posen. Han ved ikke, hvad der er sket med posen, eller hvor den er henne. Han var sam- men med Tiltalte 4 og dennes familie resten af søndagen. De talte ikke om køreturen overhovedet. I går, da Tiltalte 4 blev anholdt, var han hjemme hos sigtede. Tiltalte 4 talte ikke om, hvad han havde lavet i relation til posen. Tiltalte 4 ringede søndag aften og tilbød at komme ind og hjælpe den følgen-de dag med at fjerne grene fra sigtedes have. Tiltalte 4 ringede mandag mor-gen, og kort efter kom han hjem til ham. Han vidste ikke, at formålet med køreturen var at hente kokain. Han er bange for Tiltalte 4 og dennes forret- ningsforbindelser. Om sine personlige forhold har han forklaret, at han for ca. 2½ år siden kom ud af sit narkomisbrug. Tiltalte har under hovedforhandlingen vedstået denne forklaring og tilføjet, at han ikke mener at have sagt, at Tiltalte 4 stoppede med at handle med narkotika for 4 måneder siden. Dommeren må således have misforstået ham. Han kender ikke Tiltalte 2 og har aldrig mødt ham tidligere. Han husker ikke, hvilken vej han og Tiltalte 4 kørte hjem den pågældende dag, ligesom han heller ikke husker, om de mødte nogen på vejen eller kørte ind på en rasteplads eller andet. Det er hans opfattelse, at de kørte direkte hjem til Tiltalte 4's bopæl. Foreholdt bilag C-11-1, afhøringsrapport, har tiltalte bekræftet, at han har forklaret som anført i rapporten, men forklaringen er dog ikke rigtig. Han kender ikke til, om Tiltalte 4 har nogle forretninger, han ikke skal spørge ind til. Politiet pressede ham psykisk under afhøringen og "lagde ordene i side 12 munden på ham". Han læste rapporten igennem, godkendte og underskrev den. Han følte, han var nødt til at underskrive rapporten, fordi han følte sig presset. Han har tidligere været kammerat med Tiltalte 3's søn, der har fortalt, at Tiltalte 3 har med narko at gøre. Da han og Tiltalte 4 kom hjem til Tiltalte 4's bopæl, gik han selv direkte ind i stuen. Han ved ikke, hvorfor køreturen den pågældende dag mellem Tiltalte 4 og Tiltalte 2's bopæl tog 34 minutter. Han kender turen fra Tiltalte 2's bopæl til Tiltalte 4's bopæl, da han er kendt i området. Der ligger en brugs og en tankstation i nærheden, men han husker ikke, om de var inde i brugsen eller på tanken undervejs, men det er muligt. Han blev anholdt, da han var på vej ind for at hente noget mad i By 3. Politiet stoppede ham ved biografen i By 3, og han blev taget med på politigården. Politiet fortalte ham ikke, hvorfor de kontaktede ham, men de startede med det samme med at afhøre ham. Under afhøringen gik det op for ham, at det handlede om kokain, hvilket kom helt bag på ham. Derefter kom han ind i et venterum i 1-1½ time, hvorefter han blev afhørt på ny og derefter ført tilbage til et andet venterum og efterfølgende kørt til arresten i Århus. Han fik oplyst, at han ville blive fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Politiet ville have ham til at fortælle, hvor kokainen var, ligesom de sagde, at han stod til 4-6 års fængsel. Politiet ville endvidere have, at han skulle fortælle så meget om Tiltalte 4 som muligt. Han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, afhørt i retten og derefter løsladt, men fik ingen begrundelse for løsladelsen. Han kender overhovedet ikke til, om Tiltalte 3 har med Hells Angels at gøre. Tiltalte 3's søn har omtalt, at Tiltalte 3 havde en dom for narko. Han har kun mødt Tiltalte 3 én gang og kendte ikke til, om han havde med narko at gøre. Foreholdt bilag C-11-1, side 2, har tiltalte bekræftet, at han til politiet sagde, at han så en hvid ledning hænge ud af den pose, Tiltalte 4 havde. Når det står anført i retsbogen, at "Tiltalte 4 stoppede med at handle med kokain for 4 måneder siden", fastholdt han, at han ikke har sagt dette, da han ikke har kendskab hertil. For nogle år siden tog han og Tiltalte 4 sammen kokain, og det kan være, det er det, han nævnte i retsmødet, og som dommeren således har misforstået. Tiltalte 3 har ikke ønsket at afgive forklaring. Vidne 2 har som vidne forklaret, at han bor Adresse 7, Område 3 i By 1, hvor han har boet siden 2004. Ejendommen består af lagerhal, værksted og stuehus. Han har haft vognmandsforretning siden 1997. Han har en del lastbiler holdende udenfor lagerhallen og andre biler holdende indenfor og udenfor værkstedet. Tiltalte 3 er hans kammerat, og de har kendt hinanden i ca. 6-8 år. De lærte hinanden at kende gennem transportbranchen. Tiltalte 3 har blandt andet haft sin lastbil og nogle personbiler holdende hos ham. Tiltalte 3 bor ikke så langt fra ham, og han kan -som vidnets øvrige kammerater - komme og gå hos vidnet, som han vil. Tiltalte 3 har blandt andet haft en grøn Ford Mondeo stående hos ham. Han har i side 13 alt haft ca. 50 biler stående hos ham, og han holder ikke øje med, hvem der stiller bilerne der, og heller ikke, hvilke typer det drejer sig om. Han har 7 mand ansat i firmaet. Tiltalte 3 har flere gange haft Mondeoen holdende hos ham, idet Tiltalte 3 brugte den til at køre hjem i. Tiltalte 3 arbejde 2-3 uger ad gangen. Tiltalte 3 har tillige en hvid VW Transporter. Det har ikke interesseret ham, i hvilken bil Tiltalte 3 er kørt i og hvornår. Tiltalte 3 kom ofte hos ham i weekenden, hvor de snakkede sammen, røg en smøg og drak kaffe. Nogle gange kørte Tiltalte 3 en tur fra vidnets ejendom og kom tilbage igen, men han ved ikke, hvad denne foretog sig, og det interesserer ham ikke. Mondeoen holdt hos ham i løbet af sommeren 2011, men han ved ikke hvor længe og heller ikke den præcise periode. Foreholdt bilag C-0-7, afhøringsrapport, har vidnet erklæret, at det er muligt, han har forklaret som anført i rapporten. Der kører ca. 30-40 køretøjer ind og ud fra hans ejendom dagligt. Tiltalte 3 har kørt ind og ud fra maskinhuset i Mondeoen primært lørdag og søndag, hvor han havde fri. Der stod også 30-40 køretøjer hos ham i weekenden. Han ved ikke, hvorfor Mondeoen blev flyttet. Tiltalte 2 er hans kammerat. Da Mondeoen blev flyttet, vidste han ikke hvorhen, men har senere fundet ud af, at den kom ud til Tiltalte 2. Der er ikke noget, der er aflåst hos ham. Den lokale brugs skulle på et tidspunkt i 2011 ombygges, og nogle varer skulle opbevares hos ham, så måske var det derfor, Mondeoen blev flyttet. Han fastholdt, at han ikke ved, hvorfor Mondeoen blev flyttet over til Tiltalte 2. Der kommer rigtig mange personer hos ham, herunder også Person 1, der kaldes "Navn 2". Han tror, "Navn 2" har med Hells Angels at gøre. "Navn 2" kommer i samme forbindelse som de øvrige personer og ryger en smøg, ligesom de drikker kaffe, og de snakker sammen. Tiltalte 2 er selvstændig og arbejder nogle gange for ham. Han har kendt Tiltalte 2 i 20 år, og de er rigtig gode kammerater og spiser tit sammen og laver biler sammen. Han kender Tiltalte 4 via sin kone, og de låner værktøj af hinanden og skruer lidt på biler sammen. Tiltalte 4 kommer meget sjældent hos ham. Måske manglede Tiltalte 4 nogle reservedele i september 2011, som han talte med ham om, men han husker det ikke, ligesom han heller ikke husker, at de har talt om en ledning eller andet. Han er ikke bekendt med, om Tiltalte 2 havde nogle ledninger liggende. Han har hentet sin egen lastbil 1-2 gange hos Tiltalte 2 og har 1 gang været inde i privatboligen. Foreholdt bilag D-10-2-1, fotomappe, har vidnet bekræftet, at det er Tiltalte 2's ejendom på billederne. Han ved ikke, hvor Tiltalte 2 har sin bil til at stå. Han mener, Tiltalte 2 har rådighed over stuehuset og garagen, men har intet kendskab til, hvilke ting Tiltalte 2 har i garagen. Tiltalte 2 kører for ham stort set hver dag og har haft lastbilen holdende hjemme. Han har i alt 4 lastbiler hos firmaet Virksomhed 2. Efter endt køretur afleverer Tiltalte 2 et regnskab til ham, hvorefter der bliver afregnet. Når side 14 Tiltalte 2 er færdig med sin tur, orienterer han ikke vidnet, idet Tiltalte 2 kører direkte hjem. Både Tiltalte 2 og dennes samlever Vidne 4 kommer hos ham, idet de kommer sammen med både ham og hans kone. Vidne 5 har som vidne forklaret, at han har været registreret som ejer af den omhandlede grønne Ford Mondeo, hvilken bil Tiltalte 3 har lånt af ham. Han købte Mondeoen til at køre i, ligesom hans kæreste også kørte i den. Det var Tiltalte 3, der fandt Mondeoen til ham, hvorefter han købte den. Det kan godt være, at Tiltalte 3 begyndte at låne bilen i sommeren 2011. Han bor selv i Område 4 ved By 5. Han er helt sikker på, at han ikke kørte i Mondeoen i sommeren 2011, blandt andet fordi han arbejdede i Sverige det pågældende tidspunkt. Der er kun en nøgle til bilen, og den har Tiltalte 3. Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun i godt 3 år, heraf ca. 1 år i den lejede ejendom på Adresse 1, Område 1 v/By 1, har boet sammen med Tiltalte 2. De har primært hver sine venner, men også nogle fælles. Hun går sygemeldt og opholder sig for det meste derhjemme. Tiltalte 2 har primært kørt lastbil og ikke været så meget hjemme. Han kom typisk hjem sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Der kommer ikke mange personer på ejendom, da hun ikke bryder sig om det. Hun og Tiltalte 2 kommer ofte hos Vidne 2 men ikke omvendt. Den sidste bil, hun har haft, er en hvid Ford Mondeo. Foreholdt bilag 0-10-2, observationsrapport af 25. september 2011, har hun bekræftet, at den hvide Ford Mondeo stationcar er hendes, og at hun ikke kender andre, der har en sådan. Den pågældende dag kan hun sagtens have kørt frem og tilbage i bilen. Beskrivelsen af føreren "en kraftig mand med mørkt hår og skægstubbe" siger hende ingenting. Hun holder sig som regel fra garagen, men er bekendt med, at der holdt en grøn Ford Mondeo der. Hun har ikke snakket med Tiltalte 2 om, hvorfor den holdt der. Den 25. september 2011 husker hun ikke, at nogle personer skulle ind i den grønne Mondeo. Hun blev anholdt og taget med på politistationen og sigtet for de samme paragraffer som Tiltalte 2, hvorefter hun blev afhørt den 26. september 2011. Efter endt afhøring fik hun lov til at forlade politistationen. Hun husker ikke, hvornår Mondeoen blev stillet i garagen og ved ikke, hvem der placerede den der. Hun kender ikke Tiltalte 3 og ved ikke, om det er ham, der har haft bilen til at stå i garagen. Hun er helt sikker på, at hun ikke har set, den eller dem der kørte i Mondeoen. Hun har set en hvid VW Transporter og har fået at vide, at det var Tiltalte 3, der kørte i den. Hun har aldrig talt med Tiltalte 3. Op til september 2011 var hun ikke bekendt med, at det var Tiltalte 3, der kom og hentede Mondeoen. Foreholdt bilag C-O-2, afhøringsrapport, side 3, har vidnet erklæret, at hun har set Tiltalte 3 komme og køre i VW Transporten men ikke i Mondeoen. Den side 15 beskrivelse, hun har givet politiet af Tiltalte 3, kan godt passe. Hun husker kun delvis den pågældende afhøring. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 har haft Mondeoen holdende i garagen. Hun og Tiltalte 2 bor sammen, men har hver deres liv og hver deres venner. Hun ved ikke, hvem den kokain, der blev fundet i Mondeoen, tilhører. Foreholdt bilag B-3-2, fotomappe, har vidnet erklæret, at det ser sådan ud til dagligt i garagen, det vil sige, at alt flyder. Hun kommer ikke jævnligt i garagen, men kun engang imellem, når hun for eksempel skal hente noget autoshampoo. Forevist Tiltalte 3, har vidnet erklæret, hun ikke kender ham og ikke har set ham før. Der blev på et tidspunkt, som hun ikke husker nærmere, sat hængelås på garagen, fordi der havde været problemer med nogle polakker, der stjal. Foreholdt bilag C-0-4, afhøringsrapport, side 2, har vidnet erklæret, at hun husker den pågældende afhøring og bekræftede at have forklaret som anført. Det var således nogle uger inden anholdelsen, at Tiltalte 2 satte hængelåsen på. De havde noget værktøj af værdi i garagen. Hun husker ikke, hvor nøglen til hængelåsen lå. De har en Touran stående på gårdspladsen, men hun er usikker på, om hængelåsnøglen lå i denne. Ud over Tiltalte 2 og hende ved hun ikke, om andre havde adgang til garagen. Hun har ikke set andre end hende og Tiltalte 2 i garagen. Hun husker ikke at have låst hængelåsen op, men hun er helt sikker på, at hun alene er gået ind i garagen efter autoshampoo. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han ejer ejendommen Adresse 1, Område 1 i By 1. Han har selv svineproduktion og staldbygning på ejendommen. Han bor ikke så langt derfra. Han og hans ene medarbejder kommer på ejendommen to gange dagligt. Han mener, Tiltalte 2 og dennes samlever lejede ejendommen pr. 1. maj 2010, efter at en bekendt havde annonceret den til leje. Tiltalte 2 og dennes samlever har altid betalt husleje til tiden og været stille og rolige. Han har selv en blå Toyota Hilux. Foreholdt bilag C-0-10, har vidnet forklaret, at han 2 dage før ransagningen på ejendommen så to ukendte personer på ejendommen, og han fandt senere ud af, at de var politibetjente. Den person, der i rapporten beskrives, er ham. Via den omtalte indgangsdør går han ind i et omklædningsrum og derefter ind i stalden. Man kan kun komme ud og ind af garagen via garageporten. Garagen hører med til Tiltalte 2's lejemål. Han har ikke selv adgang til garagen. Garageporten er låst med en hængelås. De tidligere lejere satte hængelåsen på, men han ved ikke, om den har været låst. Lørdagen før ransagningen kørte han på marken bagved og pløjede og så 2 personer, der side 16 senere viste sig at være betjente. Disse kiggede ind af Tiltalte 2's vindue i garagen. Han kørte hen imod dem, hvorefter de flygtede. Han undrede sig over deres adfærd og fortalte Tiltalte 2 om dem og bad ham passe på sit værktøj, idet området tidligere har været plaget af indbrudstyve. Den medhjælper, han har ansat, er omkring 30 år. Nogle gange er han og medhjælperen på ejendommen på samme tidspunkt. Han har intet kendskab til en grøn Ford Mondeo i garagen. Han kender ikke Tiltalte 3. Han husker ikke at have set en VW Transporter holde på ejendommen. Kriminalassistent Vidne 6 har - foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport - forklaret, at han ikke ved, hvornår rapporten blev udfærdiget, da det ikke er ham, der har stået herfor. Han deltog i den pågældende ransagning og har i alt 2 gange været med til at ransage hos Tiltalte 4. Han ransagede stuehuset ved den første ransagning og var inde på værkstedet. Der var almindeligt rod i værkstedet. Han husker ikke, om der stod to borde der. Han husker ikke, om han så en pose med ledninger i værkstedet. Kriminalassistent Vidne 7 har som vidne forklaret, at han deltog i efterforskningen af de tiltalte, og at han har udfærdiget en del politirapporter. Tiltalte 3 kører i en hvid VW Transporter. Den 4. juni 2011 observerede politiet mod Vidne 2's bopæl, hvor de så en grøn Ford Mondeo. Foreholdt bilag 2-3-6, observationsrapport, har vidnet forklaret, at det var nyt, da den grønne Mondeo dukkede op på gårdspladsen bag ejendommen, men da de kiggede tilbage i tiden, konstaterede de, at Mondeoen havde været på ejendommen før den 25. juni 2011. På det tidspunkt var de ikke klar over, at det var Tiltalte 3, der kørte i Mondeoen. Dette fandt han først ud af en dag, hvor han selv så Tiltalte 3 køre bilen. Foreholdt bilag O-3-6, observationsrapport, har vidnet forklaret, at Tiltalte 3's bil blev anvendt til kørsel. Politiet observerede, om der ville ske en levering ved By 6 tæt ved en tank eller kro, hvilket ikke var tilfældet. De havde ikke observatører i marken på dette tidspunkt. Den 25. juni 2011 så politiet den hvide VW Transporter køre ind på gårdspladsen og den grønne Mondeo køre væk fra ejendommen Adresse 7 med retning mod Område 3. VW Transporteren blev efterfølgende startet givetvis af Tiltalte 3. Foreholdt bilag O-3-7, politirapport, har vidnet erklæret, at Nordjyllands Politi i forbindelse med en efterforskning så en bil ved motorvejsafkørslen By 3 ved Virksomhed 3 køre i retning mod Aalborg. Denne bil blev bragt til standsning, og bilens fører Person 2 blev anholdt, da denne var i besiddelse af 2,5 kg. amfetamin. side 17 Østjyllands Politi var af den opfattelse, at det var Tiltalte 3, der kørte i den grønne Mondeo, da den hvide VW Transporter henstod på gårdspladsen. Foreholdt bilag O-3-9, observationsrapport af 10. juli 2011, har vidnet forklaret, at politiet besluttede sig for at gå ud i marken for at observere mod ejendommen. Han så den hvide VW Transporter holde på gårdspladsen, og at nogle personer stod ved siden af og snakkede. Derefter kom den grønne Mondeo kørende ude på vejen, men han så ikke, hvem der førte den. Han fulgte selv efter Mondeoen, der kørte til By 7 uden at standse. Ved By 7 konstaterede han, at Tiltalte 3 førte bilen. I juli måned 2011 udgik han af personlige årsager af undersøgelsesgruppen. Kriminalassistent Vidne 8 har som vidne forklaret, at han i juli 2011 var en del af en efterforskningsgruppe ved Østjyllands Politi, der observerede mod Tiltalte 3 og flere personer samt Vidne 2's ejendom. Tidligt i efterforskningen blev politiet opmærksom på, at Tiltalte 3 havde en hvid VW Transporter, og senere i efterforskningen konstaterede de, at han også havde en grøn Ford Mondeo. Politiet så flere gange Tiltalte 3 køre i Mondeoen og konstaterede et mønster i bilkørslerne. Foreholdt bilag F-1-8, politirapport, har vidnet bekræftet, at han har udfærdiget denne rapport ud fra, hvad han selv har observeret ved ejendommen sammenholdt med sine kollegers opfattelse. Politiet foretog tillige aflytning af Tiltalte 3's mobiltelefon og konstaterede, at når Mondeoen kørte, lå dennes mobiltelefon på hans bopæl uden undtagelse. De efterforskede frem til september 2011 og blev opmærksomme på, at Mondeoen blev parkeret i Tiltalte 2's garage. Den 22. september 2011 foretog politiet hemmelig ransagning af Mondeoen, og dette var 3. gang han selv deltog i ransagning. Politiet havde 2 gange tidligere ikke fundet noget i bilen. De havde for første gang en narkohund med den 22. september. De kom ind via et åbentstående vindue i garagen. Hunden gik direkte hen til Mondeoen og begyndte at gø og markere. De tog dørbeklædning af, og der lå 2 plasticposer med hårdt hvidt stof i bildøren. De besluttede at fjerne stoffet for at undgå, at det kom i omsætning. De tog stoffet med til politigården i Randers, hvor de vejede og undersøgte det. De fik lavet en attrap af stoffet og lagde dette tilbage dagen efter, hvilket han var med til. Der var ikke permanent overvågning af ejendommen op til dette tidspunkt, men det blev der, fra de lagde attrapstoffet tilbage og frem til ransagningen den 26. september 2011. Det var nogle af hans kolleger, der foretog observation. Den 24. september 2011 kl. 05.20 foretog de ny hemmelig ransagning, hvilken han deltog i, og de konstaterede, at al fyldstof stadig lå i bilen. Observatørerne observerede Tiltalte 3 ankomme til stedet og gå ind i garagen. De tænkte, at han måske var inde for at hente stoffet. Tiltalte 3 kørte væk fra stedet efter nogle minutter, og de satte en observatør på ham. Derefter gik han og en kollega ind i Mondeoen og side 18 konstaterede, at fyldstoffet stadig lå der. Ved siden af bildøren på en papkasse lå der nu et par grønne arbejdshandsker og en skruetrækker. De havde alene set skruetrækkeren før, men ikke handskerne. Skruetrækkeren passede til skruerne i bildøren. De besluttede sig for ikke at anholde Tiltalte 3, men fortsætte med at holde observation med ejendommen både lørdag og søndag. Om søndagen kl. 15.11 ankom en grå Opel Vectra til stedet med Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i. De pågældende gik ind i garagen. Efter de kort efter havde forladt stedet, var vinduet i garagen lukket, hvorfor de ikke kunne komme derind. Vinduet plejede ellers altid at være åbent. De foretog derfor ikke flere hemmelige ransagninger. De overvejede ikke at anholde Tiltalte 1 og Tiltalte 4 den pågældende dag, da de havde planlagt at anholde samtlige personer dagen efter. Foreholdt bilag B-3-3, har vidnet forklaret, at han deltog i ransagningen af den hvide VW Transporter, der var uaflåst. De fandt her en metalkasse med noget hvidt stof i. Foreholdt bilag B-3-4, har vidnet forklaret, at de på ny den 31. august 2011 ransagede Tiltalte 2's garage. Foreholdt bilag B-3-5, har vidnet forklaret, at de ransagede Mondeoen den 7. september 2011, hvor de ikke fandt noget af interesse. Bilen så da rengjort og støvsuget ud. Der var ikke tale om en ny bil. De fandt ikke noget af politimæssig interesse ud over det stof, de fandt i Transporteren samt de omhandlede 2,5 kg kokain i Mondeoen. Den 23. september 2011 lagde de fyldstoffet i Mondeoen, hvilket Tiltalte 3 ikke hentede. Hvis Tiltalte 3 havde hentet stoffet, havde de skredet til anholdelse med det samme. De fandt ikke yderligere stof i garagen. Han var inde i garagen i hvert fald 5 gange. Han kom altid ind via det åbentstående vindue. Den 25. september 2011 var vinduet imidlertid lukket, men det havde hidtil været åbent. Han har alene set rapporterne, hvoraf det fremgår, at flere personer havde været inde i garagen. Den 25. september 2011 om formiddagen - efter at flere personer havde været inde i garagen - var politiet ikke derinde. Den 26. september 2011 konstaterede de, at fyldstoffet var væk. Garagevindue, hvor de kravlede ind, var placeret omme bagpå bygningen, og de skulle tage vinduet helt af, når de kravlede ind. De observerede alene ejendommen og garagen fra forsiden. Foreholdt bilag B-3-11, har vidnet forklaret, at han deltog i ransagningen hos Tiltalte 3, og at denne tog ca. 2 timer. De fandt ikke noget, der kunne tilknyttes til narkotika - heller ikke regnskaber eller andet. Kriminalassistent Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun deltog i den gruppe, der efterforskede mod Tiltalte 3. I september 2011 besluttede politiet at foretage hemmelig ransagning af Tiltalte 3's grønne Mondeo. Hun deltog selv den første gang i ransagningen sammen med sin side 19 kollega, Vidne 8, hvilket var den 7. september 2011. De kom ind i garagen via et vindue. Bortset fra vinduet kunne man kun komme ind i garagen via porten. De fandt ikke noget af interesse ved den første ransagning. Bilen var støvsuget og ren. Den 22. september 2011 ransagede de på ny og fandt da 2,5 kg kokain gemt i bilens venstre fordør. Der var ikke fra den første gang ændret noget markant i garagen. De havde narkohund med den 22. september 2011, og det var den, der fandt kokainen. Beklædningen i bildøren så fuldstændig ud som ved den første ransagning. De fandt en skruetrækker og skruede 3-4 skruer på beklædningen af. De besluttede sig for at tage kokainen med og tage det med på politigården, hvor det blev analyseret. Derefter fremstillede de fyldstof, som de lagde tilbage på det samme sted. De tog ikke dna-prøver ved den lejlighed. Efter den 23. september 2011, hvor de lagde fyldstoffet tilbage, foretog de overvågning af ejendommen, hvilket hun dog ikke selv deltog i. Den 24. september 2011 kl. 05.20 foretog de ny hemmelig ransagning, hvor de konstaterede, at fyldstoffet stadig lå det samme sted, som de havde placeret det. Den samme dag kl. 13.30 kom Tiltalte 3 til ejendommen og gik ind i garagen, og efter ca. 4 minutter forlod han stedet igen. Dette fik hun oplyst af en kollega. Derefter foretog de ny ransagning og bemærkede nu, at der lå nogle handsker og en skruetrækker ved siden af bildøren, hvilket hun er helt sikker på, at der ikke tidligere havde været. Fyldstoffet lå stadig i bilen. Dette var sidste gang, hun deltog i ransagning. Den 26. september 2011 foretog de anholdelse af de tiltalte. Sidste gang, de ransagede, så de en bondemand, og hun er ret sikker på, at han så, at de kravlede ind via garagevinduet, men de kontaktede ham ikke. Kriminalassistent Vidne 10 har som vidne forklaret, at han hele tiden deltog i efterforskningen af Tiltalte 3 i sommeren og efteråret 2011. Politiet foretog observation af Vidne 2's ejendom, Adresse 7, Område 3, By 1, hvor de konstaterede, at Tiltalte 3 kørte i en hvid VW Transporter. Denne Transporter udstyrede de med en gps. Tiltalte 3 kom altid til adressen i weekenden og kørte så en tur. Tiltalte 3 arbejdede som chauffør og var i hverdagen typisk i udlandet. De foretog tillige telefonaflytning af Tiltalte 3's mobiltelefon. Det virkede som om, Tiltalte 3 kunne komme og gå hos Vidne 2, som han ville. Tiltalte 3's bil kørte nogle ture nord for By 3, og han overvejede at sætte fysik observatør på ham, hvilket der herefter blev. Det var dog vanskeligt at sætte observatør på, da Tiltalte 3 kørte på nogle veje, der er meget lidt befærdede og i et meget lidt kuperet område. Politiet havde set, hvor Tiltalte 3's bil tidligere havde befundet sig, hvorfor de i 2 tilfælde valgte at observere i disse områder. Han iagttog selv en enkelt gang, at Tiltalte 3 holdt i en Ford Mondeo på en ikke officiel rasteplads ved motorvejen, men uden at foretage sig noget. De konstaterede ikke, hvad formålet med Tiltalte 3's ture var. Tiltalte 2 indgik først relativt sent i efterforskningen, da de konstaterede, at Tiltalte 3's Mondeo holdt på Tiltalte 2's bopæl. Tiltalte 2 arbejder som chauffør for Vidne 2. Der blev iværksat aflytning af Tiltalte 2's telefon. Et af de steder, hvor Mondeoen kontinuerligt kom, var på Tiltalte 4's bopæl, Adresse 5, Område 2 ved side 20 By 1, hvorfor de begyndte at efterforske mod denne - ca. 1 måneds tid før anholdelsen. Han var med til at tage beslutningen om, at de fundne 2,5 kg. kokain skulle beslaglægges. De overvejede at lade stoffet ligge, men mente ikke de kunne forsvare dette. I weekenden inden anholdelsen, efter de havde placeret den falske heroin i Mondeoen, fortsatte de observation af ejendommen. De regnede med, at de personer, der var relevante i sagen, ville gå ind via garageporten. De havde ikke 100% observation på bagsiden af garagen, hvilket de derimod havde på forsiden. Lørdag den 24. september 2011 var Tiltalte 3 inde i garagen i ca. 4 minutter og havde en pose i hånden med ud. Han ved ikke, om Tiltalte 3 havde haft posen med ind i garagen. Det eneste, de havde fokus på, var, om kokainen var blevet rørt, hvilket det viste sig ikke at være tilfældet. Eftersom Tiltalte 3 var den mistænkte i sagen sammenholdt med dennes forhold til Mondeoen, og hvis kokainen var blevet fjernet, ville de have anholdt Tiltalte 3. Der var forskellige personer ved ejendommen i dagene op til anholdelsen. Efter stoffet blev fjernet, var der i en periode ikke fuldstændig observation på, hvilket der dog kom, efter de havde placeret fyldstoffet i Mondeoen. Når personer havde været inde i garagen, var politiet så vidt muligt derinde efterfølgende. Den 26. september 2011 blev de 4 tiltalte anholdt. De foretog en længerevarende ransagning af Tiltalte 4's bopæl, mens denne var placeret i et venterum på 3. sal på politigården i Randers. Tiltalte 4 flygtede imidlertid fra politigården, hvorefter de efterlyste ham og undersøgte, om han var vendt hjem til adressen Adresse 5 i Område 2. Politiet gjorde, hvad de kunne, for at anholde Tiltalte 4. Tiltalte 4 flygtede ud fra et vindue i venterummet. Udenfor var der en betonrepo, og politiet antager, at Tiltalte 4 må være gået her på, og at han herefter er hoppet ind via et andet vindue længere henne. Flugten skete med risiko for at falde ned. I tidsrummet fra den 23. september 2011, efter attrapkokainen var blevet placeret, og til den 24. september 2011 ved han ikke, hvor mange personer der har været inde i garagen, men han ved, at dette er noteret i observationsrapporterne. Foreholdt bilag O-10-2, observationsrapport, har vidnet forklaret, at politiet ikke har ransaget hos udlejeren Vidne 3, idet de ikke har interesseret sig for ham eller andre medarbejdere på ejendommen. Foreholdt bilag B-3-6, ransagningsrapport, og bilag B-3-7, politirapport, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvilket tidspunkt på dagen fyldstoffet blev placeret i bilen. Foreholdt bilag B-3-8 og O-10-1, har vidnet forklaret, at der ikke har været observation af ejendommen, fra politiet placerede fyldstoffet den 23. september 2011 til den 24. september 2011 kl. 05.00, men derimod observation på fra den 24. september 2011 kl. 05.00 til kl. 14.40. Tiltalte 2 har forklaret vedrørende forhold 3, at det ene gram kokain, de 5 gram hash og den joint, som politiet fandt hos ham den 26. september 2011, tilhører ham og var til eget forbrug, idet han bruger side 21 det til selvmedicinering. Tiltalte 4 har forklaret vedrørende forhold 6, at de 11,2 gram amfetamin, som politiet fandt hos ham den 26. september 2011, ikke tilhører ham. Foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport, har tiltalte erklæret, at han ikke husker at have haft amfetamin liggende, og ham bekendt er der ikke nogen, der gemmer amfetamin hos ham, men måske har politiet placeret det der. Tiltalte 4 har forklaret vedrørende forhold 7 og 8, at de dopingmidler, politiet fandt hos ham den 26. september 2011, tilhører ham og var til eget brug, ligesom totenschlægeren, pebersprayen og de 3 stk. haglpatroner tillige tilhører ham. Kriminalassistent Vidne 11 har som vidne - foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport - forklaret, at ransagningen foregik den 26. september 2011, og at han selv deltog heri. Han var herunder blandt andet ude i værkstedet, hvor der var, hvad han vil betegne "organiseret rod". Værkstedet var delt op i 4 rum, og i det ene rum var der blandt andet en masse poser, og i den anden del stod der 2 borde. Det er muligt, at der har stået en pose med ledninger, men han husker det ikke. Derimod husker han, at der var poser med skruer i. Hans opgave var at have det overordnede overblik, mens nogle kolleger forestod selve ransagningen. Ransagningsrapporten er ikke skrevet i det normale POL-SAS system, og den er ikke underskrevet. Det var fordi it- systemet var nede den pågældende dag. Der var en hylde med to poser amfetamin i, og han tror, det var hans kollega, Vidne 12, der fandt dette. Politiet har på ingen måde placeret det pågældende amfetamin der. Politiassistent Vidne 13 har som vidne forklaret, at han den 26. september 2011 deltog i ransagningen hos Tiltalte 4, Adresse 5, Område 2 i By 1, hvorunder han blandt andet var i værkstedet, hvor der var mange effekter. Han husker ikke, om der var 2 borde i værkstedet, eller om der stod en pose, hvorfra der stak ledninger op. Han husker ikke at have set ledninger overhovedet. Kriminalassistent Vidne 14 har som vidne forklaret, at hun den 26. september 2011 deltog i ransagningen af Tiltalte 4's ejendom, Adresse 5, Område 2 i By 1. Hun foretog dog ikke selv selve ransagningen, idet hun havde ansvaret for de koster, der blev fundet. Hun var inde på værkstedet, der efter hendes opfattelse lignede et ganske almindeligt værksted. Der var rigtig mange ting, og det lignede et værksted, der var i brug. Hun så ikke en pose med ledninger placeret på et bord. Hun bemærkede et bord til venstre for porten, hvor der lå en hel masse smådele, herunder blandt andet en tusch. Hun har ikke set flere borde. Kriminalassistent Vidne 15 har som vidne forklaret, at han deltog i side 22 ransagningen den 26. september 2011 hos Tiltalte 4, Adresse 5, Område 2 i By 1. Han gik rundt sammen med Tiltalte 4, hvorunder de kom ind i værkstedet. Her lå en frygtelig masse ting. Han husker ikke, om han så et eller flere borde i værkstedet eller en pose, hvorfra der stak ledninger op. Politiassistent Vidne 12 har som vidne forklaret, at han deltog i ransagningen den 26. september 2011 hos Tiltalte 4, Adresse 5, Område 2 i By 1. Han kom til stedet, da politiet var halvvejs i ransagningen og fik at vide, at han skulle koncentrere sig om værkstedet. I værkstedet var der alt til at reparere biler med. Han så uden tvivl poser med diverse udstyr, herunder 220 volts ledninger, idet der var poser overalt. Det må være en kollega, der fandt en rød tusch. Han fandt ikke den amfetamin, der blev fundet på stedet. Der var et særligt rum, som han vil betegne som et større pengeskab, i værkstedet, og som var indrettet med nazisymboler m.m., ligesom han havde en levende slange der. Der blev dog ikke fundet noget af politimæssig interesse. Politiassistent Vidne 1 har som vidne forklaret, at han de sidste 7 år har arbejdet ved politiet og p.t. er i beredskabsafdelingen i Randers. Den 29. februar 2012 blev han sammen med 4 kolleger sendt til Adresse 5, Område 2, By 1, med henblik på anholdelse af Tiltalte 4. Han selv var iført uniform, mens nogle af kollegerne havde civilt tøj på og andre uniform. De ankom til ejendommen, som er en 3-længet gård, ved 21.00-tiden, hvor det var mørkt. To betjente gik om på bagsiden af hu-set, og han gik sammen med to andre hen mod fordøren i stuehuset. Lige in-den de nåede hen til fordøren, blev et vindue i stuehuset åbnet, og hans kol-lega så tiltalte gennem vinduet ved siden af fordøren. Han selv så gennem samme vindue en kvinde stå ca. 1½ meter bag fordøren. De råbte flere gan-ge, at det var politiet og bad kvinden om at åbne døren, men der skete ikke noget, hvorfor de sparkede døren ind. Lige forinden så han en person for-svinde fra bryggerset og ind i stuen, og det var ikke kvinden. Han sagde det-te til sine kolleger, som gik ind i stuen. Han selv gik ind i bryggerset og så ryggen af tiltalte, der løb ud mod værkstedet, og han løb efter. Ude i værk-stedet kastede tiltalte nogle ting efter ham. Hans kollega, der var iført civilt tøj, var kommet op bag ham. Tiltalte slog nu ud efter ham. Han husker ikke, om de bad tiltalte om at stå stille. Det hele gik meget hurtigt. Han opfattede situationen som, at tiltalte udmærket var klar over, hvorfor de var der. Hans kollega sprøjtede peberspray mod tiltalte. Tiltalte løb ud i garagen og forsøg-te at lukke døren. Han fik sat sin politistav i døråbningen, så tiltalte ikke kunne lukke døren helt. Derefter slog tiltalte ham med en skovl over venstre hånd og fingre, så han trak hånden til sig. Det lykkedes derefter tiltalte at få lukket døren, hvorefter vidnet slog hul i døren. De sprøjtede peberspray mod tiltalte, hvorunder tiltalte kastede skovlen ud gennem døren. Efter ca. et par minutter åbnede tiltalte døren og kom frem med et eller andet i den ene hånd, som han ikke ved, hvad var. Han råbte, at tiltalte skulle lægge sig ned, men tiltalte løb og blev derpå overmandet. side 23 Foreholdt bilag 5/3, fotomappe, har vidnet bekræftet, at de pågældende billeder stammer fra Tiltalte 4's ejendom, og at den skovl, han blev ramt med, ca. op til ½ meter lang. Han ved ikke, hvor langt selve bladet var. Slaget med skovlen ramte oven på venstre hånd og underarm, og han blev ramt 1 gang. Han blev efterfølgende undersøgt på skadestuen. Han har fortsat ømhed i hånden og skal til yderligere lægeundersøgelse. Han havde ingen peberspray i hånden, da han blev ramt med skovlen, men umiddelbart forinden havde de anvendt peberspray mod tiltalte. Foreholdt bilag 3/2, har vidnet bekræftet, at de i alt anvendte 3 stk. peberspray mod tiltalte. Han ved ikke, om tiltalte slog med skovlen for at slå pebersprayen væk, men på dette tidspunkt havde vidnet dog ingen peberspray i hånden. Tiltalte 1 har oplyst om sine personlige forhold, at han ved anholdelsen den 26. september 2011 arbejdede som lastbilchauffør på fuld tid. Efter han blev løsladt i grundlovsforhøret, fik han en depression grundet anholdelsen, som kom helt bag på ham. Han vedblev at arbejde, men blev efter kort tid fyret og er p.t. arbejdsløs. I dag føler han, at han er ved at komme oven på igen, og hans tidligere arbejdsgiver har lovet ham arbejde. Han bor fortsat sammen med sin kæreste og datter. Tiltalte 3 er straffet, ved ankedom af 30. maj 2008 med fængsel i 4 år for blandt andet overtræ-delse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. liste B, nr. 29, bekendtgørelse om euforiserede stoffer § 27, stk.1, jf. § 3, jf. bilag, liste E, nr. 16. Løsladt den 7. maj 2009 med en prøvetid på 2 år og reststraf på 488 dage. Tiltalte 4 er straffet, blandt andet ved dom af 30. april 2003 med 4 måneders fængsel, heraf 3 måneder betin-get med en prøvetid på 1 år, for blandt andet overtrædelse af lov om eufori-serende stoffer, ved ankedom af 8. juni 2006 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. september 2011 til den 27. september 2011. side 24 De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har un-der denne sag været frihedsberøvet fra den 26. september 2011. Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberø-vet den 26. september 2011 og igen fra den 29. februar 2012. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldvurdering Tiltalte 3 Tiltalte 3 har erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Forhold 1.A Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1. A, og han har ikke ønsket at afgive forklaring. Det fremgår af en ransagningsrapport i sagen, at der den 22. september 2011 blev fundet 2,5 kg. kokain bag dørbeklædningen i venstre bagdør på en grøn Ford Mondeo, som på det tidspunkt stod i en garage, som var en del af Tiltalte 2's lejede ejendom. Vidne 2 har forklaret, at tiltalte har haft sin lastbil og nogle personbiler herunder Mondeoen holdende hos vidnet, hvor der i øvrigt stod mange biler, og at tiltalte primært kørte i den lørdag og søndag. Det fremgår af observationsrapporterne, at Mondeoen fra 30. juli 2011 og frem var parkeret på Tiltalte 2's ejendom, når den ikke blev anvendt, og at den i weekenderne er blevet brugt til kørsler rundet i området med hyppige besøg hos Tiltalte 4. Det fremgår af rapportmaterialet, at det fundne kokain den 23. september 2011 af politiet blev udskiftet med fyldstof, og at Tiltalte 3 dagen efter kl. 13.30 kortvarigt var i garagen, hvorefter politiet konstaterede, at fyldstoffet fortsat var på plads, men at der nu på en papkasse ved siden af bilen lå handsker og en skruetrækker, som kunne anvendes til afmontering af dørens beklædning. Hverken Vidne 2 eller Tiltalte 2 har forklaret sammenhængende og troværdigt om, hvorfor det på et tidspunkt var nødvendigt at flytte bilen til Tiltalte 2's ejendom, og der foreligger ikke oplysning om, at andre end Tiltalte 3 skulle have anvendt bilen. side 25 Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at den fundne kokain var i Tiltalte 3's besiddelse med formål som angivet i tiltalen i forhold 1 A, og han findes derfor skyldig i forholdet. Forhold 2 Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 2, og han har ikke ønsket at afgive forklaring. Det fremgår af politiets ransagningsrapport, at kokainen blev fundet i Tiltalte 3's VW Transporter, og der er ikke konkrete oplysninger om, at andre på det pågældende tidspunkt havde rådighed over bilen eller adgang til denne. Det er derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 var i besiddelse af stoffet, og han er derfor skyldig i forhold 2. Tiltalte 2 Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. Tiltalte 2 har forklaret, at han lærte Tiltalte 3 at kende gennem en person kaldet ”Navn 1” , og han har i grundlovsforhøret forklaret, at denne har relation til Hells Angels. Han har forklaret, at Tiltalte 3 ønskede bilen placeret i tiltaltes garage, og han har ifølge foreholdt politirapport , som er oplæst og underskrevet, i den første afhøring forklaret, at Tiltalte 3 kom uanmeldt og brugte bilen, og at det var tiltaltes fornemmelse, at den blev brugt til noget kriminelt, hvilket han dog har fragået i retten med henvisning til, at han efter anholdelsen var forvirret. Tiltalte har ifølge foreholdt politirapport vedrørende Tiltalte 4's besøg den 24. september 2011 forklaret, at Tiltalte 4 den dag tog en pose, som var gemt bag beklædningen på venstre bagdør. Ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret skulle tiltalte der have forklaret, at Tiltalte 4 tog en pose fra Mondeoen, men at tiltalte ikke så, hvor fra posen blev taget. Under hovedforhandlingen har tiltalte så forklaret, at han ikke så, hvad Tiltalte 4 foretog sig i garagen, idet han stod med ryggen til beskæftiget med at lukke et vindue, men at han så, at Tiltalte 4 gik der fra med en pose, hvorfra der stak ledninger op. side 26 Tiltalte 2 har haft kendskab til Tiltalte 3's relationer til rockermiljøet, og han har uden at stille spørgsmål ladet bilen opbevare. Dette skal sammenholdes med de skiftende forklaringer og det usandsynlige i, at Tiltalte 4, som ikke tidligere havde været på ejendommen, uden videre skulle kunne komme og hente ledning der, og at tiltalte intet så, da han efter forklaringen i retten stod med ryggen til. Retten finder det på grundlag heraf ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 2 har anset det som overvejende sandsynligt og har været indstillet på at acceptere, at Tiltalte 3 opbevarede narkotika på stedet, og at han har anset det som overvejende sandsynligt og været villig til at acceptere, at stoffet skulle videresælges. Ved at have opbevaret bilen og givet adgang til garagen under disse omstændigheder, har Tiltalte 2 medvirket til Tiltalte 3's narkotikakriminalitet, og han er derfor skyldig i forhold 1. A. Tiltalte 4 Tiltalte 4 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 7,8 og 9. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Forhold 1.B Politiets observationer viser, at Tiltalte 3's biler herunder den grønne Ford Mondeo hyppigt på weekendture i området gjorde holdt på Tiltalte 4's ejendom. Erklæringen fra Teknologisk Institut viser, at den røde skrift på poserne med kokain er identisk med to røde tusch, som under ransagning blev fundet hos Tiltalte 4, og det er oplyst, at der årligt sælges 9.170 tilsvarende røde tusch på det danske marked. På baggrund af politiets ransagninger og observationer omkring dette tidspunkt findes det overvejende sandsynligt, at attrapstoffet blev fjernet af Tiltalte 4 i forbindelse med dennes besøg i garagen, hvilket bestyrkes af de skiftende forklaringer herom afgivet af Tiltalte 2. Tiltalte 4 har forklaret, at han den 25. september 2011 havde besøg af Tiltalte 1 og dennes samlever, og at han lod Tiltalte 1 køre sig hen til Tiltalte 2, idet Tiltalte 3 havde oplyst, at han der kunne finde ledning til forlyset på en Mitsubishi, som han var ved side 27 at reparere. Han fandt på egen hånd ledningen, som blev lagt i en pose og transporteret der fra. Tiltalte 4's forklaring om anledningen til besøget hos Tiltalte 2 forekommer ganske utroværdig, og det er med det foreliggende ubetænkeligt at anse ham som et led i den narkotikadistribution, som foregik i samarbejde med Tiltalte 3. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 1. B. Forhold 6 I forbindelse med ransagningen hos Tiltalte 4 blev den nævnte mængde amfetamin fundet, men tiltalte har nægtet sig skyldig med henvisning til, at politiet må have anbragt det. Efter det oplyste om omstændighederne ved fundet findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at stoffet var i tiltaltes besiddelse, og han er derfor skyldig i forholdet. Forhold 10 Tiltalte har forklaret, at han med en lille skovl prøvede at slå en peberspray ud af forurettedes hånd. Forurettede har forklaret, at tiltalte gennem en sprække ved døråbningen slog mod forurettedes hånd med skade og gener til følge, og at der forinden flere gange var gjort opmærksom på, at de kom fra politiet. Ved under disse omstændigheder at slå med en skovl må tiltalte have anset det for overvejende sandsynligt, at han ville ramme forurettede. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, idet volden ikke er så farlig, at der kan ske anvendelse af straffelovens § 245. Tiltalte 1 Denne tiltalte var bekendt med, at Tiltalte 4 tidligere havde handlet med narkotika, og at denne kender nogle personer fra Hells Angels herunder Tiltalte 3. Der er ikke grundlag for at antage, at tiltalte havde grund til at formode, at turen med Tiltalte 4 den 25. september 2011 havde forbindelse til narkotika. Han var ikke med inde i garagen, og han så, at Tiltalte 4 efterfølgende kom tilbage med en plasticsæk, side 28 hvorfra ledning stak ud. Observationerne tyder på, at man ikke kørte den lige vej tilbage, men dette bygger til dels på Tiltalte 4's eget overvågningskamera, hvorom der ikke foreligger nærmere oplysning om tidskalibrering. De tidsmæssige angivelser kan derfor være behæftet med usikkerhed. Hjemturen er ikke belyst nærmere, og retten er tilbageholdende med at tillægge hjemturens længde selvstændig betydning, og den kan ikke bidrage afgørende til at domfælde denne tiltalte, som derfor skal frifindes. Straffastsættelse Straffen fastsættes, for så vidt angår Tiltalte 2, til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 27, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2 og § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37. Straffen fastsættes, for så vidt angår Tiltalte 3, til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 27, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2. Straffen fastsættes, for så vidt angår Tiltalte 4, til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 27, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, jf. straf-felovens § 21, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, samt straffelo-vens § 124, stk. 1, og § 119, stk. 1. Retten har ved straffastsættelsen for Tiltalte 3 og Tiltalte 4 lagt vægt på mængden af kokain og på disse aktive rolle i forhold 1.A og 1.B. Ved straffastsættelsen for Tiltalte 2 lægger retten vægt på mængden af stof og på denne tiltaltes mindre aktive rolle. Efter udfald af skyldvurderingerne tager retten påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 frifindes. side 29 Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 6 år. Hos de tiltalte konfiskeres 2,5 kg kokain, 22,4 gram kokain, 288 enheder te- sotosteron,1 stk. ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol á 10 ml, 1 stk. ampul Equibol á 10 ml, 1 stk. ampul Renbol á 10 ml, 2 stk. ampul Pri- mobolan á 1 ml, 2 stk. Testorapid á 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt dopingmid-del á 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum á 1 ml, 1 stk. ampul Testobolin á 1 ml, 11,2 gram amfetamin, 28 ampuller Testosterone, 2 ampuller Trenbolone, 1 stk. totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk. haglpatroner. De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal in solidum betale sagens omkostninger, dog således at de hver især betaler salæret til den for dem beskikkede forsvarer. Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende Tiltalte 1. Dommer	RETTEN RANDERS DO M afsagt den 30. marts 2012 Rettens nr. 9-470/2012 Politiets nr. 4200-71281-00046-11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr. 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CPR nr. 4</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget henholdsvis den 26. januar 2012 og den 1_ marts 2012 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1.A <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1,2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 2, jf. 8 3, stk. 2,jf. bilag liste B, nr: 37, ved den 22. 0g 23. september 2011 på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 1 forening 0g i forening med <anonym>Tiltalte 4</anonym> hvis sag behandles særskilt;, samt i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd at have været i besiddelse af 2,5 kg kokain; som var bestemt til overdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag; 0g som de tiltalte på et ukendt tidspunkt forud for den 22. september 2011 havde skjult bag sidebeklædningen i døren på en grøn Ford Mondeo; der henstod i en garage på ejendommen; <anonym>Adresse 1</anonym> 1.B <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffelovens $ 191, stk. 2,jf:. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 2, jf 8 3, stk. 2,jf. bilag; liste B, nr: 37,jf. straffelovens 8 21, ved i forening den 25. september 2011 at have været i besiddelse af ca. 2,5 kg fyldstof, som politiet den 23. september 2011 havde placeret i en grøn Ford Mondeo, der henstod i garage hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> til erstatning for 2,5 kg kokain; og som tiltalte og <anonym>Tiltalte 4</anonym> den 25. september 2011 ca. kl. 15.00 afhentede på nævnte adresse i den tro, at der var tale om kokain; 0g som de herefter bragte til et ukendt sted, alt med henblik på overdragelse af stoffet til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag; 2 <anonym>Tiltalte 3</anonym> bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 3,jf. bilag; liste B, nr 37, ved den 26. september 2011 ca. kl. 10.15 i varebil VW Transporter; <anonym>Reg</anonym> som henstod parkeret på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have været i besiddelse af 22,4 gram kokain til eget brug, 3 <anonym>Tiltalte 2</anonym> bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2ogjf. 8 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.00 på ejendommen; <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse af 1 gram kokain; 5 gram hash samt 1 stk. joint til eget brug; 4 <anonym>Tiltalte 3</anonym> lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. l,jf. $ 1,nr 2, ved den 26. september 2011 kl. 13.45 i kolonihavehus; <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 3</anonym> at have været i besiddelse af 288 enheder tesotosteron til eget brug, 5 <anonym>Tiltalte 3</anonym> lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4, jf. 8 3, stk. 1,jf. $ 1, ved den 26. september 2011 kl. 12.00 på <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 4</anonym> at have været i besiddelse af 1 stk. ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol á 10ml, 1 stk ampul Equibol á 10ml 1 stk. ampul Renbol á 10ml, 2 stk. ampul Primobolan á 1 ml, 2 stk. Testorapid á 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt dopingmiddel á 1 ml 1 stk. ampul Testosteronum á 1 mlog 1 stk. ampul Testobolin á 1 ml til eget brug, 6 <anonym>Tiltalte 4</anonym> bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf: $ 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 på <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse af 11,2 gram amfetamin til eget brug, 7 <anonym>Tiltalte 4</anonym> lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. 1,jf. $ 1, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse af 28 ampuller Testosterone samt 2 ampuller Trenbolone til eget brug; 8 <anonym>Tiltalte 4</anonym> våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4,jf. $ 15, stk. 1, nr: 9, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have besiddet en totenschlæger; 1 stk: peberspray samt 3 stk haglpatroner; 9 <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffelovens 8 124, stk. 1, ved den 26. september 2011 kl. ca. 22.00, som anholdt af politiet; at flygte fra et venterum på politigården i <anonym>By 3</anonym> 10. <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffelovens 8 119, stk. I,jf. 8 245,jf. 8 247, stk. 1, ved som tidligere straffet for vold den 29. februar 2012 ca. kl. 21.18 på <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> med en skovl at have tildelt politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> et slag over venstre arm med skade til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2,5 kg kokain; 22,4 gram kokain; 288 enheder tesotosteron; 1 stk:. ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol á 10ml, 1 stk ampul Equibol á 10 ml, 1 stk ampul Renbol á 10 ml, 2 stk. ampul Primobolan á 1 ml, 2 stk Testorapid á 1 ml 2 stk. am-pul af ukendt dopingmiddel á 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum á 1 mlog 1 stk ampul Testobolin á 1 ml, 11,2 gram amfetamin; 28 ampuller Testostero-ne 2 ampuller Trenbolone, 1 stk. totenschlæger; 1 stk: peberspray samt 3 stk. haglpatroner hos de tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 3,men i øvrigt nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold IA og 2, men erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1B, 6 0g 10, men erkendt sig skyldig i forhold 7, 8 og 9. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at han er 32 år og bor til leje sammen med sin kæreste i ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor de har boet i ca. 1' år: Ejendommen består af stuehus, garage og en længe i forbindelse med garagen. Der er en lidt større garage 0g et staldområde; som han og kæresten ikke har rådighed over. Foreholdt bilag B-10-2, fotomappe, billede nr. 5, har tiltalte forklaret; at han 0g kæresten har rådighed over stuehuset til og med garageporten. Han er udlært landmand, men ophørte med dette arbejde for 12-13 år siden på grund af dårlig ryg. Siden dette tidspunkt har han arbejdet indenfor transportbranchen:. Han får pension på grund af en ulykke; 0g derudover har han sit eget lille firma, hvor han bjælper <anonym>Vidne 2</anonym> nogle timer ugentligt som vognmand. Han mødte <anonym>Vidne 2</anonym> for ca. 10 år siden, da de arbejdede for den samme vognmand i Århus. Han har tidligere været nabo til <anonym>Vidne 2</anonym> da han boede på <anonym>Adresse 6</anonym> Han 0g <anonym>Vidne 2</anonym> ser hinanden næsten dagligt, ligesom de også nogle gange spiser sammen. <anonym>Vidne 2</anonym> har et værksted på sin ejendom; hvor tiltalte ind imellem går og reparerer biler. Han lærte <anonym>Tiltalte 3</anonym> at kende for 3-4 år siden; da denne også kom på <anonym>Vidne 2's</anonym> ejendom Han kender en person, der kaldes 7 <anonym>Navn 1</anonym> Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret; at han aldrig har sagt, at 71 <anonym>Navn 1</anonym> 71 er kendt for narkotika og for at være i rockermiljøet. Han mener ikke; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> har med rockermiljøet at gøre. Han ser nogle gange <anonym>Person 1</anonym> der kaldes 71 <anonym>Navn 2</anonym> på <anonym>Vidne 2's</anonym> ejendom og hilser på ham. <anonym>Navn 2</anonym> har; så vidt han ved, med Hells Angels at gøre. Der kommer ca. 50- 70 forskellige personer i løbet af 14 dage på <anonym>Vidne 2's</anonym> ejendom; og han kender ikke dem alle, men lærer dem stille og rolig at kende med tiden 71 <anonym>Navn 2</anonym> 77 er tatoveret i hele hovedet; hvilket mange rockere er. Han var ikke klar over; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var kriminel, men har via denne sag fundet ud af det. Han ved ikke, om <anonym>Tiltalte 3</anonym> har været i fængsel. Tiltalte har højst sandsynlig været på <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2's</anonym> bopæl den 17.juli 2011 og reparere gamle biler. Hans kæreste har en grøn VW Passat, som han har rådighed over Måske mødtes han med <anonym>Tiltalte 3</anonym> den pågældende dag ude ved <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> kaldes for 7 <anonym>Navn 3</anonym> fordi han vejer over 100 kg. Hvis han har talt i telefon med <anonym>Tiltalte 3</anonym> denne dag, har de nok aftalt at skulle drikke en kop kaffe sammen. Han bor 5-9 minutters kørsel fra <anonym>Vidne 2</anonym> Hvis han har kørt fra <anonym>Vidne 2's</anonym> ejendom i ca. 5 minutter, har han nok været oppe ved Spar Købmanden i <anonym>By 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> spurgte ham en dag, om hans bil, en grøn Ford Mondeo, måtte holde i tiltaltes garage, hvilket han indvilgede i. Han husker ikke <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> præcise ordvalg da han spurgte. Han brugte ikke selv sin garage; da hans biler var for store til at stå derinde. <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> har åbenbart ikke selv haft plads til sin bil, ligesom der heller ikke var plads i <anonym>Vidne 2's</anonym> garage, da denne blev brugt til opmagasinering afbla. hylder mm fra Brugsen i <anonym>By 1</anonym> der var under ombygning. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom en dag og stillede sin bil hos ham; men han husker ikke det præcise tidspunkt. I starten stod hans garage altid åben, men på grund af en del tyverier i området satte han hængelås på garageporten: Nøglerne til hængelåsen lå i en VW Touran; der stod på gårdspladsen; hvilket både hans kæreste; <anonym>Vidne 2</anonym> udlejeren <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> vidste. Han har nøgle til <anonym>Vidne 2's</anonym> ejendom 0g låser sig selv ind, hvis <anonym>Vidne 2</anonym> ikke er hjemme; hvis feks. han skal låne noget værktøj eller andet, hvorfor han også sagde til <anonym>Vidne 2</anonym> hvor nøglen til hans garage lå. Efter <anonym>Tiltalte 3</anonym> stillede bilen hos ham; har han kun set <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil være fjernet fra garagen én gang. Han tror ikke; han har set <anonym>Tiltalte 3</anonym> køre i bilen nogensinde. Han opholder sig ofte ved <anonym>Vidne 2</anonym> i tidsrummet fra ca. kl. 08.00-16.00. En dag; hvor han kedede sig, hældte han olie på <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil, 0g tjekkede vand og vinduesoprullet i venstre side der ikke virkede. Han havde ikke på fornemmelsen; at bilen blev brugt til kriminalitet. Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport; 0g bilag E-1-1, tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret den 27. september 2011, har tiltalte fastholdt;, at han ikke på noget tidspunkt havde fornemmelsen af, at bilen blev brugt til noget kriminelt. Det kan godt være, han sagde til politiet, at det var vinduesoprullet i højre side, der ikke virkede. Da han blev afhørt, var han meget forvirret og "helt rundt på gulvet" . Han er dog 1 dag sikker på, at der var tale om bilens venstre side. Han mener; han justerede alulisten i bilens bagdør Foreholdt bilag C-10-4, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvad han oplyste til politiet omkring justeringen af bilvinduet. Foreholdt bilag C-10-5, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret; at han rejste sig fra afhøringen og ikke så politiets skitse over bilen: Grunden til, han rejste sig var; at han havde aftalt med sin forsvarer; at han ikke skulle udtale sig til politiet uden dennes tilstedeværelse. Mondeoen holdt hos ham i september 2011. Han blev anholdt mandag den 26. september 2011, men husker ikke, om <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde været på hans ejendom i dagene op til. Han havde ingen aftale med <anonym>Tiltalte 3</anonym> om, at denne skulle komme i weekenden inden anholdelsen. Lørdag den 24. september 2011 var han hjemme om formiddagen; men kørte lidt over middag 0g kom først hjem om aftenen. Søndag den 25. september 2011 ordnede han bil og hentede værktøj i garagen. Politiet fortalte, at der havde været narkotika i Mondeoen; hvilket han ikke kendte til. <anonym>Tiltalte 4</anonym> bor i samme område som ham, og når de mødes, stopper de op og taler kort sammen; men ses ikke privat. Han ved ikke hvordan <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4s</anonym> forhold er, og han har ikke været sammen med <anonym>Tiltalte 4</anonym> på <anonym>Vidne 2's</anonym> bopæl. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 4</anonym> har relation til Hells Angels. Lørdag den 24. september 2011 kom <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørende ud til ham i en Opel Vectra. Han kendte ikke bilen og gik udenfor for at se, hvem der var i bilen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> steg ud 0g rettede henvendelse til ham men han husker ikke, hvad han sagde. <anonym>Tiltalte 4</anonym> skulle hente noget i garagen og vidste ikke; hvor nøglen til garagen lå. Han låste garagen op og lod <anonym>Tiltalte 4</anonym> gå ind. Han husker ikke; om <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde været på hans ejendom før, men tror det ikke. Han ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 4</anonym> skulle hente i garagen. Efter at have låst garagen op, gik han med <anonym>Tiltalte 4</anonym> derind. Der er gamle fjedre i garageporten;, og hvis man ikke lukker den helt op, går den ned, 0g man kan blive lukket inde. Han lukker derfor altid af ren refleks garageporten; hvilket han også gjorde den pågældende dag: Han så ikke; hvad <anonym>Tiltalte 4</anonym> foretog sig i garagen; idet han selv kravlede op på et arbejdsbord og tjekkede vinduet, der hang skævt, hvorfor han konkluderede, at nogen var brudt ind. <anonym>Tiltalte 4</anonym> tog en sort pose, som han enten selv havde haft med, eller som lå i garagen. Der stak nogle kabler og ledninger op fra posen. Han har en masse skrammel i garagen; hvorfor den omhandlede pose ikke siger ham noget specielt. Han stod med ryggen til 0g så ikke; om <anonym>Tiltalte 4</anonym> tog posen inde fra bilen; under bilen eller et andet sted fra. Han undrede sig ikke over; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> skulle hente en pose i hans garage. Han er helt sikker på, at han var med inde i garagen; da <anonym>Tiltalte 4</anonym> hentede posen. Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport; side 4, 3. afsnit; har tiltalte forklaret; at han ikke husker at have sagt til politiet, at det var <anonym>Tiltalte 4</anonym> og den person, han fulgtes med, som sammen gik ind i garagen. Han var meget nervøs 0g forvirret, da han blev afhørt, ligesom han havde taget en del smertestillende piller og ikke var klar i hovedet. Han fik oplæst forklaringen af politiet 0g godkendte indholdet. Foreholdt bilag C-10-2, afhøringsrapport; har tiltalte forklaret; at han ikke ordret har forklaret som anført i rapporten. Han husker ikke at have set <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>4</anonym> tage en pose fra bilen. Foreholdt bilag E-l-1, tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret den 27. september 2011, har tiltalte erklæret; at han har forklaret som anført i retsbogen og således forklaret, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> tog en pose inde fra Mondeoen. Han stod dog med ryggen til <anonym>Tiltalte 4</anonym> og fastholder derfor; at han ikke så, hvor <anonym>Tiltalte 4</anonym> tog posen fra, men han må have sagt i retten som anført i retsbogen: <anonym>Tiltalte 4</anonym> satte sig efterfølgende ind i bilen med posen og kørte derfra sammen med den anden person. Han mener ikke; at han selv efterfølgende var inde i garagen. Måske har han eller hans kæreste været i garagen for at åbne et vindue. <anonym>Vidne 2</anonym> har fortalt, at en bondemand en dag kom ind til <anonym>Vidne 2</anonym> med politiets overvågningskamera; som han havde fundet på <anonym>Vidne 2's</anonym> mark. <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2</anonym> ringede til ham og bad ham komme. Da han kom ned til <anonym>Vidne 2</anonym> fortalte han om det fundne kamera. 71 <anonym>Navn 2</anonym> er en almindelig fyr; der kommer og drikker en kop kaffe ved <anonym>Vidne 2</anonym> eller et glas rødvin engang imellem. Alurammen i Mondeoen sad i kanten umiddelbart under vinduet. Nøglerne til Mondeoen lå under solskærmen i Mondeoen; så alle kunne tage dem. Der var fri adgang til garagen og bilen i ca. 1 måned, efter <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde placeret den der; inden han ca. 2-3 uger før anholdelsen begyndte at låse garagen. Hans soveværelse ligger på 1. sal. Han tager sovepiller og sover tungt og hører derfor ikke;, hvis der kommer nogen om aftenen eller natten. Han er som regel væk fra ejendommen fra tidligt om morgenen til aftenstid. Han har kun set <anonym>Tiltalte 3</anonym> på ejendommen én gang og har aldrig set <anonym>Tiltalte 3</anonym> lægge noget i bilen eller tage noget fra den Foreholdt bilag B-3-9, fotomappe, har tiltalte forklaret, at det altid roder en hel del i garagen; hvilket billederne er bevis på. Arbejdsbordet i garagen var placeret foran bilen. Fra den pose, <anonym>Tiltalte 4</anonym> tog med fra garagen; stak der enten nogle 220- kabler eller tynde ledninger op i en højde på 20-25 cm. Han mener, der var tale om en sort plasticpose. <anonym>Tiltalte 4</anonym> gik med posen i hånden og havde ikke noget over posen. Han fastholdt, at han ikke så, hvor fra <anonym>Tiltalte 4</anonym> tog posen. Han husker ikke; om <anonym>Tiltalte 4</anonym> åbnede bildøren på noget tidspunkt. Foreholdt bilag I-3-2, underbilag 4, fotomappe, har tiltalte forklaret; at der ikke er en vandret aluliste under vinduet. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret, at han er 44 år 0g uddannet svejser; Han er dog alt- mulig-mand, herunder selvstændig maler, ligesom han også køber og reparerer biler. I sommeren og efteråret 2011 opholdt han sig det meste af tiden på <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> hos sin kæreste og deres fælles datter. Han har adresse i England, idet han nogle gange arbejder der, ligesom han også ind imellem arbejder i København. Han og kæresten har haft et on-and-off forhold. I september 2011 var han og kæresten flyttet mere eller mindre sammen. Han har kendt <anonym>Tiltalte 3</anonym> i flere år og har nok lært ham at kende via noget med biler; <anonym>Person 1</anonym> der kaldes <anonym>Navn 2</anonym> er en af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> venner: Han er ikke selv ven med 7 <anonym>Navn 2</anonym> men ved, hvem han er og omgås ham. <anonym>Vidne 2</anonym> ved han også, hvem er, men kender ham ikke. Yderligere ved han, hvem <anonym>Tiltalte 2</anonym> er, 0g de hilser på hinanden, når de mødes, men kommer ikke sammen privat. I sommerenlefteråret 2011 kom <anonym>Tiltalte 3</anonym> på besøg hos ham flere gange i forbindelse med bl.a. køb af den grønne Mondeo, hvilken bil <anonym>Tiltalte 3</anonym> fik en del problemer med, hvorfor han opsøgte ham; da han kunne hjælpe med reparationer. Den hvide VW Transporter havde <anonym>Tiltalte 3</anonym> også problemer med, som han tillige hjalp med. Han kom som regel forbi i weekenden; hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde fri. Foreholdt bilag 0-3-9, tidsoversigt;, har tiltalte forklaret; at han ikke husker; om <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde problemer med Mondeoen den pågældende morgen. Nogle gange om aftenen har <anonym>Tiltalte 3</anonym> lånt hans værksted, ligesom <anonym>Tiltalte 3</anonym> også flere gange har drukket morgenkaffe hos ham. Han husker ikke de præcise datoer; hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom ud til ham og husker heller ikke besøget den 23.og 30.juli 2011. Der er dog stor sandsynlighed for, at han en dag i den blå Toyota kørte <anonym>Tiltalte 3</anonym> ud til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke sagt; at han havde sin grønne Mondeo anbragt i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> garage. Han husker ikke, om han mødtes med <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 6. august 2011, men det er ikke utænkeligt. Det er umuligt for ham at skelne dagene fra hinanden. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom i juli, august og september 2011 mest hos ham i weekenden og nogle gange om aftenen: Den 25 . september 2011 kørte han sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> ud til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været kammerater i 3-4 år og besøger ofte hinanden. Han tror; <anonym>Tiltalte 1</anonym> sammen med sin kæreste og datter kom på besøg hos ham over middag. Han spurgte <anonym>Tiltalte 1</anonym> om han ville med ud at køre en tur, idet han manglede noget ledning til reparation af forlyset på en Mitsubishi. <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde fortalt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde en sådan ledning Hans ejendom er en trelænget gård med stuehus . <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle med for selskabets skyld. Det var tilfældigt, at de kørte på det pågældende tidspunkt. De kørte i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil, da denne var varm og klar. Hans egen bil stod på ejendommen. De kørte over til <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvis bopæl han havde gættet sig frem til. De kom til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ejendom ved 15.00-tiden <anonym>Tiltalte 1</anonym> var fører af bilen; og han sad selv på passagersædet. De parkerede på gårdspladsen, og han steg ud og bad <anonym>Tiltalte 1</anonym> blive i bilen, hvilket han gjorde. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom ud til ham, og de talte om den ledning; han manglede, hvorefter han 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik ind i garagen. Han fandt på gulvet noget ledning ved siden af den grønne Mondeo. <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod oppe på et bord. Han proppede ledningen i en pose; der lå ved siden af ledningen på gulvet. Han spurgte <anonym>Tiltalte 2</anonym> om det var o.k., at han tog ledningen; hvilket det var. Mens han og <anonym>Tiltalte 2</anonym> var inde i garagen, var porten halvt åben. Han gik derefter ud til <anonym>Tiltalte 1</anonym> i bilen og sagde, at de skulle køre hjem, hvilket de gjorde. Da de kom hjem til ham;, smed han posen med ledningen ind i sit værksted og gik derefter ind i huset. Han har ikke på noget tidspunkt haft indtryk af, at der lå en pose med kokain i den grønne Mondeo, ligesom han heller ikke har haft indtryk af, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde med narkotika at gøre. Han hørte, at et overvågningskamera tilhørende politiet var blevet fundet ved <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2's</anonym> ejendom. Han bad om at se kameraet, hvilket han fik lov til, fordi han aldrig havde set et sådant. Han sagde til <anonym>Vidne 2</anonym> "Hold da op, der er nogle, der holder øje med dig" hvilket <anonym>Vidne 2</anonym> gav ham medhold i. Foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 1_ marts 2012, har tiltalte fastholdt; at garageporten ikke var helt lukket. Han har opsat et kamera på sin bopæl, fordi han har haft indbrud. Foreholdt bilag K-8-2-2, fotomappe; side 5, nederste billede; har tiltalte forklaret; at han ikke ved, om det var på det tidspunkt; han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom tilbage. Det tager ca. 5-7 minutter at køre fra hans bopæl og op til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl. Foreholdt oplysningen om, at turen kunne have taget 30 minutter; fastholdt han; at han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte direkte op til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g tilbage uden omveje. Han er helt sikker på, at han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke hentede 2,5 kg; kokain i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> garage. Måske holdt han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> ind på vejen og snakkede med nogen; men han husker det ikke og kan således ikke give en forklaring på, hvorfor køreturen tog 30 minutter. Han blev anholdt dagen efter og taget med på politistationen i Randers . Politiets behandling af ham var utilfredsstillende; ligesom han hverken fik vådt eller tørt. Han blev først placeret i et venterum og ringede i 2-2'/2 time efter hjælp, fordi han skulle på toilet. Da døren endelig blev åbnet, stod der to betjente udenfor, og han fik sprøjtet peberspray i øjnene. Betjentene sagde, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod til 2 års fængsel, og de opfordrede ham til at tage skylden Politiet skubbede ham ind i venterummet igen og lukkede døren; og han blev gal Han sparkede vinduesrammen ud og kravlede ud af vinduet, op på taget og ned igen og ind i kopirummet. Derefter gik han hen og tog sine ting og sko 0g forlod stille og roligt politigården. Derefter har han været i udlandet, bl.a. Tyskland, indtil anholdelsen. Han har via Google set, at han var efterlyst. Han valgte at komme hjem og besøge sin familie inden retsmødet; som han vidste skulle starte i dag, og som han i øvrigt havde planer om at møde op til. Foreholdt bilag B-3-9, fotomappe, har tiltalte bekræftet; at det er et billede af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> garage, hvor det rodede meget. Han mener; det var en plasticpose; han fandt ved siden af bilen og puttede ledningerne i. Ledningerne stak ca. 2 meter op af posen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> og folk i området idet hele taget må have set, at han gik med posen med ledningerne hængende ud. Han placerede posen mellem benene på gulvet foran passagersædet; da de kørte. Da han kom hjem; lagde han posen på det ene bord i værkstedet. Han har to borde i værkstedet. Der lå i forvejen noget værktøj m.m. på bordene. Han flyttede ikke posen på noget tidspunkt. I forbindelse med ransagningen ved han ikke; om politiet stødte på posen. Posen var synlig det sted, hvor den stod. Han husker ikke, om hans mobiltelefon ringede under køreturen den pågældende dag men hvis den havde ringet, ville han nok have bedt <anonym>Tiltalte 1</anonym> standse bilen. Han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> besøgte ingen under køreturen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har vedstået forklaringen afgivet under grundlovsforhøret vedrørende forhold 10: "Igår aftes var han på besøg hos sin kæreste. Politiet kom og prøvede at sparke døren ind. Han smuttede gennem stalden ud på værkstedet. Pludselig var der 2- 3 betjente i hælene på ham: Han kender politiets metoder 0g ville væk derfra; for at hans kæreste og datter ikke skulle se, hvad der skete. Det er rigtigt; at han på et tidspunkt holdt døren for politiet. Det lykkedes en af betjentene af lave en åbning, 0g han sprøjtede peberspray i øjnene på sigte-de. Det gjorde ondt; 0g han tog fat i en lille skovl for at slå pebersprayen ud af hånden på betjenten. Han slog ikke for at skade betjenten. Han fik mærker på armene, hænderne, maven, ryggen og benene i forbindelse med anhol-delsen"_ <anonym>Tiltaltel</anonym> har forklaret, at han er 23 år Han har ingen uddannelse og er i øjeblikket på kontanthjælp. I september 2011 kørte han som lastbilchauffør; hvilket han havde gjort gennem længere tid. Efter anholdelsen fik han en depression. Han har kendt <anonym>Tiltalte 4</anonym> i5-6 år og har tidligere været kæreste med <anonym>Tiltalte 4s</anonym> datter. Efter kæresteforholdets ophør har han holdt kontakten til <anonym>Tiltalte 4</anonym> og både han; hans kæreste og datter kommer alle hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> Tiltalte har under grundlovsforhøret den 27. september 2011 forklaret: Han har adresse hos sine forældre, men bor hos sin kæreste. Han er ansat som chauffør i <anonym>Virksomhed 1</anonym> Han kender <anonym>Tiltalte 4</anonym> der er hans kammerat. De har kendt hinanden i 5-6 år <anonym>Tiltalte 4</anonym> bor på en landejendom udenfor <anonym>By 3</anonym> hvor han de sidste 5 år er kommet 2-3 gange om ugen. Der var dog en periode på 4 måneder for noget tid si-den, hvor han ikke talte med <anonym>Tiltalte 4</anonym> Når han besøger <anonym>Tiltalte 4</anonym> roder de blandt andet med biler mm. Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 4</anonym> handler med narko-tika. For nogle år siden så han <anonym>Tiltalte 4</anonym> være i besiddelse af narkotika. <anonym>Tiltalte 4</anonym> kender nogle personer fra Hells Angels; blandt andet en fyr der kaldes 7 <anonym>Navn 4</anonym> 7 <anonym>Navn 4</anonym> "s søn er en af sigtedes tidligere kammerater; Søndag efter-middag kørte han ud til <anonym>Tiltalte 4</anonym> for at aflevere en hækklipper og et ørne-næb, han havde lånt. Han kørte i sin egen bil, en sølvgrå Opel Vectra; år-gang 1993. Med i bilen havde han sin kæreste, deres datter og hund. Til ste-de på <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bopæl var <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 4s</anonym> kæreste og deres datter. De kom derud ved 13.30-tiden. <anonym>Tiltalte 4</anonym> spurgte ham på et tidspunkt; om han ville med ud at køre en tur, hvilket de herefter gjorde i sigtedes bil. <anonym>Tiltalte 4</anonym> viste vej til en landejendom i <anonym>Område 1</anonym> Han havde ikke tidligere været der og ved ikke, hvem der bor der. De parkerede på gårdspladsen. Der var ingen; der ventede på dem. <anonym>Tiltalte 4</anonym> hoppede ud af bilen og gik om bag bygningen. En mand kom ud og gik hen til <anonym>Tiltalte 4</anonym> hvorefter de sammen gik hen til en garage. De løftede garageporten op, gik ind og lukkede efter sig. Efter ca. 2 minutter kom de ud igen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde en sort affaldssæk i den ene hånd, hvorfra der hang en ledning ud. Han ved ikke, hvor meget der var i sækken; men den så ikke særlig tung ud. Han blev siddende i bilen hele tiden. <anonym>Tiltalte 4</anonym> sagde hverken før eller efter, hvad formålet havde været. Han tænkte ikke over; hvad <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde gang i. Hans opfattelse var; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> stoppede med at handle med narkotika for 4 måneder siden; indtil han en dag for ca. 1-192 måned siden så en hvid kassevogn; som 71 <anonym>Navn 4</anonym> 11 kører i, holde uden-for <anonym>Tiltalte 4s</anonym> hus. Han har kun set <anonym>Navn 4</anonym> 71 én enkelt gang. <anonym>Navn 4</anonym> er en ældre mand, men han kan ikke nærmere beskrive ham; ligesom han heller ikke ved, hvad hans rigtige navn er. Foreholdt bilag C-11-1, politirapport, side 2, 3. afsnit; har han erklæret; at <anonym>Navn 4</anonym> ca. er 57 år gammel. Han ved ikke, om <anonym>Navn 4</anonym> 1 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> driver forretning sammen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> satte sig ind i bilen og placerede posen mellem sine ben. De kørte tilbage til <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bopæl, hvor de steg ud af bilen <anonym>Tiltalte 4</anonym> tog posen med ind i sin garage og gik til venstre med den; hvorefter han ikke så mere til posen. Han ved ikke; hvad der er sket med posen; eller hvor den er henne. Han var sam- men med <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g dennes familie resten af søndagen: De talte ikke om køreturen overhovedet. I går, da <anonym>Tiltalte 4</anonym> blev anholdt, var han hjemme hos sigtede. <anonym>Tiltalte 4</anonym> talte ikke om, hvad han havde lavet i relation til posen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> ringede søndag aften og tilbød at komme ind og hjælpe den følgen-de dag med at fjerne grene fra sigtedes have. <anonym>Tiltalte 4</anonym> ringede mandag mor-gen, og kort efter kom han hjem til ham: Han vidste ikke; at formålet med køreturen var at hente kokain. Han er bange for <anonym>Tiltalte 4</anonym> og dennes forret- ningsforbindelser; Om sine personlige forhold har han forklaret, at han for ca. 2' år siden kom ud af sit narkomisbrug. Tiltalte har under hovedforhandlingen vedstået denne forklaring 0g tilføjet; at han ikke mener at have sagt, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> stoppede med at handle med narkotika for 4 måneder siden. Dommeren må således have misforstået ham. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> og har aldrig mødt ham tidligere. Han husker ikke; hvilken vej han og <anonym>Tiltalte 4</anonym> kørte hjem den pågældende dag, ligesom han heller ikke husker; om de mødte nogen på vejen eller kørte ind på en rasteplads eller andet. Det er hans opfattelse, at de kørte direkte hjem til <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bopæl. Foreholdt bilag C-11-1, afhøringsrapport; har tiltalte bekræftet; at han har forklaret som anført i rapporten; men forklaringen er dog ikke rigtig. Han kender ikke til, om <anonym>Tiltalte 4</anonym> har nogle forretninger; han ikke skal spørge ind til. Politiet pressede ham psykisk under afhøringen og "lagde ordene i munden på ham" . Han læste rapporten igennem; godkendte og underskrev den. Han følte, han var nødt til at underskrive rapporten; fordi han følte sig presset. Han har tidligere været kammerat med <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> søn, der har fortalt; at <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> har med narko at gøre. Da han og <anonym>Tiltalte 4</anonym> kom hjem til <anonym>Tiltalte 4's</anonym> bopæl, gik han selv direkte ind i stuen. Han ved ikke, hvorfor køreturen den pågældende dag mellem <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl tog 34 minutter: Han kender turen fra <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl til <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bopæl, da han er kendt i området. Der ligger en brugs og en tankstation i nærheden, men han husker ikke; om de var inde i brugsen eller på tanken undervejs, men det er muligt. Han blev anholdt, da han var på vej ind for at hente noget mad i <anonym>By 3</anonym> Politiet stoppede ham ved biografen i <anonym>By 3</anonym> og han blev taget med på politigården Politiet fortalte ham ikke; hvorfor de kontaktede ham; men de startede med det samme med at afhøre ham. Under afhøringen gik det op for ham; at det handlede om kokain; hvilket kom helt bag på ham. Derefter kom han ind i et venterum i 1-1' time, hvorefter han blev afhørt på ny og derefter ført tilbage til et andet venterum og efterfølgende kørt til arresten i Århus . Han fik oplyst; at han ville blive fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Politiet ville have ham til at fortælle, hvor kokainen var, ligesom de sagde, at han stod til 4-6 års fængsel. Politiet ville endvidere have, at han skulle fortælle så meget om <anonym>Tiltalte 4</anonym> som muligt. Han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, afhørt iretten og derefter løsladt, men fik ingen begrundelse for løsladelsen. Han kender overhovedet ikke til, om <anonym>Tiltalte 3</anonym> har med Hells Angels at gøre. <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> søn har omtalt; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde en dom for narko. Han har kun mødt <anonym>Tiltalte 3</anonym> én gang og kendte ikke til, om han havde med narko at gøre_ Foreholdt bilag C-1l-1, side 2, har tiltalte bekræftet, at han til politiet sagde, at han så en hvid ledning hænge ud af den pose, <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde. Når det står anført i retsbogen; at 11 <anonym>Tiltalte 4</anonym> stoppede med at handle med kokain for 4 måneder siden' " fastholdt han, at han ikke har sagt dette; da han ikke har kendskab hertil. For nogle år siden tog han og <anonym>Tiltalte 4</anonym> sammen kokain; og det kan være, det er det, han nævnte i retsmødet, og som dommeren således har misforstået. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke ønsket at afgive forklaring. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han bor <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>Område 3</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hvor han har boet siden 2004. Ejendommen består af lagerhal, værksted og stuehus. Han har haft vognmandsforretning siden 1997. Han har en del lastbiler holdende udenfor lagerhallen og andre biler holdende indenfor og udenfor værkstedet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er hans kammerat, og de har kendt hinanden i ca. 6-8 år De lærte hinanden at kende gennem transportbranchen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har blandt andet haft sin lastbil og nogle personbiler holdende hos ham. <anonym>Tiltalte 3</anonym> bor ikke så langt fra ham; og han kan -som vidnets øvrige kammerater komme og gå hos vidnet; som han vil. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har blandt andet haft en grøn Ford Mondeo stående hos ham. Han har i alt haft ca. 50 biler stående hos ham; og han holder ikke øje med, hvem der stiller bilerne der; og heller ikke; hvilke typer det drejer sig om. Han har 7 mand ansat i firmaet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har flere gange haft Mondeoen holdende hos ham; idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> brugte den til at køre hjem i_ <anonym>Tiltalte 3</anonym> arbejde 2-3 uger ad gangen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har tillige en hvid VW Transporter. Det har ikke interesseret ham; i hvilken bil <anonym>Tiltalte 3</anonym> er kørt i og hvornår. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom ofte hos ham i weekenden; hvor de snakkede sammen, røg en smøg og drak kaffe. Nogle gange kørte <anonym>Tiltalte 3</anonym> en tur fra vidnets ejendom og kom tilbage igen; men han ved ikke; hvad denne foretog sig, 0g det interesserer ham ikke. Mondeoen holdt hos ham i løbet af sommeren 2011 men han ved ikke hvor længe og heller ikke den præcise periode. Foreholdt bilag C-0-7, afhøringsrapport; har vidnet erklæret; at det er muligt; han har forklaret som anført i rapporten Der kører ca. 30-40 køretøjer ind og ud fra hans ejendom dagligt <anonym>Tiltalte 3</anonym> har kørt ind og ud fra maskinhuset i Mondeoen primært lørdag 0g søndag, hvor han havde fri. Der stod også 30-40 køretøjer hos ham i weekenden. Han ved ikke, hvorfor Mondeoen blev flyttet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er hans kammerat. Da Mondeoen blev flyttet, vidste han ikke hvorhen, men har senere fundet ud af, at den kom ud til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der er ikke noget, der er aflåst hos ham. Den lokale brugs skulle på et tidspunkt i 2011 ombygges; 0g nogle varer skulle opbevares hos ham; så måske var det derfor; Mondeoen blev flyttet. Han fastholdt;, at han ikke ved, hvorfor Mondeoen blev flyttet over til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der kommer rigtig mange personer hos ham; herunder også <anonym>Person 1</anonym> der kaldes 11 <anonym>Navn 2</anonym> Han tror; 7 <anonym>Navn 2</anonym> har med Hells Angels at gøre. 71 <anonym>Navn 2</anonym> kommer i samme forbindelse som de øvrige personer 0g ryger en smøg, ligesom de drikker kaffe, og de snakker sammen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er selvstændig og arbejder nogle gange for ham. Han har kendt <anonym>Tiltalte 2</anonym> i 20 år, og de er rigtig gode kammerater og spiser tit sammen og laver biler sammen. Han kender <anonym>Tiltalte 4</anonym> via sin kone; 0g de låner værktøj af hinanden og skruer lidt på biler sammen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> kommer meget sjældent hos ham:. Måske manglede <anonym>Tiltalte 4</anonym> nogle reservedele i september 2011, som han talte med ham om, men han husker det ikke, ligesom han heller ikke husker; at de har talt om en ledning eller andet. Han er ikke bekendt med, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde nogle ledninger liggende. Han har hentet sin egen lastbil 1-2 gange hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> og har 1 gang været inde i privatboligen. Foreholdt bilag D-10-2-1, fotomappe; har vidnet bekræftet; at det er <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ejendom på billederne. Han ved ikke, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> har sin bil til at stå. Han mener; <anonym>Tiltalte 2</anonym> har rådighed over stuehuset og garagen; men har intet kendskab til, hvilke ting <anonym>Tiltalte 2</anonym> har i garagen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kører for ham stort set hver dag og har haft lastbilen holdende hjemme. Han har i alt 4 lastbiler hos firmaet <anonym>Virksomhed 2</anonym> Efter endt køretur afleverer <anonym>Tiltalte 2</anonym> et regnskab til ham; hvorefter der bliver afregnet. Når <anonym>Tiltalte 2</anonym> er færdig med sin tur; orienterer han ikke vidnet; idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> kører direkte hjem. Både <anonym>Tiltalte 2</anonym> og dennes samlever <anonym>Vidne 4</anonym> kommer hos ham, idet de kommer sammen med både ham og hans kone. <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret, at han har været registreret som ejer af den omhandlede grønne Ford Mondeo, hvilken bil <anonym>Tiltalte 3</anonym> har lånt afham. Han købte Mondeoen til at køre i, ligesom hans kæreste også kørte i den. Det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der fandt Mondeoen til ham, hvorefter han købte den. Det kan godt være at <anonym>Tiltalte 3</anonym> begyndte at låne bilen i sommeren 2011. Han bor selv i <anonym>Område 4</anonym> ved <anonym>By 5</anonym> Han er helt sikker på, at han ikke kørte i Mondeoen i sommeren 2011, blandt andet fordi han arbejdede i Sverige det pågældende tidspunkt. Der er kun en nøgle til bilen; og den har <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne forklaret; at hun i godt 3 år, heraf ca. 1 år i den lejede ejendom på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område 1</anonym> v/ <anonym>By 1</anonym> har boet sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> De har primært hver sine venner; men også nogle fælles. Hun går sygemeldt og opholder sig for det meste derhjemme. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har primært kørt lastbil og ikke været så meget hjemme. Han kom typisk hjem sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Der kommer ikke mange personer på ejendom; da hun ikke bryder sig om det. Hun og <anonym>Tiltalte 2</anonym> kommer ofte hos <anonym>Vidne 2</anonym> men ikke omvendt. Den sidste bil, hun har haft, er en hvid Ford Mondeo. Foreholdt bilag 0-10-2, observationsrapport af 25. september 2011, har hun bekræftet, at den hvide Ford Mondeo stationcar er hendes, og at hun ikke kender andre, der har en sådan. Den pågældende dag kan hun sagtens have kørt frem og tilbage i bilen. Beskrivelsen af føreren "en kraftig mand med mørkt hår og skægstubbe" siger hende ingenting. Hun holder sig som regel fra garagen; men er bekendt med, at der holdt en grøn Ford Mondeo der. Hun har ikke snakket med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om, hvorfor den holdt der Den 25. september 2011 husker hun ikke; at nogle personer skulle ind i den grønne Mondeo. Hun blev anholdt og taget med på politistationen og sigtet for de samme paragraffer som <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvorefter hun blev afhørt den 26. september 2011. Efter endt afhøring fik hun lov til at forlade politistationen. Hun husker ikke, hvornår Mondeoen blev stillet i garagen og ved ikke, hvem der placerede den der. Hun kender ikke <anonym>Tiltalte 3</anonym> og ved ikke; om det er ham; der har haft bilen til at stå i garagen. Hun er helt sikker på, at hun ikke har set, den eller dem der kørte i Mondeoen. Hun har set en hvid VW Transporter og har fået at vide, at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der kørte i den. Hun har aldrig talt med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Op til september 2011 var hun ikke bekendt med, at det var <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> der kom og hentede Mondeoen. Foreholdt bilag C-0-2, afhøringsrapport, side 3, har vidnet erklæret; at hun har set <anonym>Tiltalte 3</anonym> komme og køre i VW Transporten men ikke i Mondeoen. Den beskrivelse hun har givet politiet af <anonym>Tiltalte 3</anonym> kan godt passe. Hun husker kun delvis den pågældende afhøring. Hun ved ikke, hvorfor <anonym>Tiltalte 3</anonym> har haft Mondeoen holdende i garagen. Hun 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> bor sammen; men har hver deres liv og hver deres venner. Hun ved ikke; hvem den kokain; der blev fundet i Mondeoen, tilhører Foreholdt bilag B-3-2, fotomappe, har vidnet erklæret;, at det ser sådan ud til dagligt i garagen, det vil sige, at alt flyder. Hun kommer ikke jævnligt i garagen; men kun engang imellem; når hun for eksempel skal hente noget autoshampoo. Forevist <anonym>Tiltalte 3</anonym> har vidnet erklæret, hun ikke kender ham og ikke har set ham før. Der blev på et tidspunkt, som hun ikke husker nærmere, sat hængelås på garagen; fordi der havde været problemer med nogle polakker; der stjal. Foreholdt bilag C-0-4, afhøringsrapport, side 2, har vidnet erklæret, at hun husker den pågældende afhøring 0g bekræftede at have forklaret som anført. Det var således nogle uger inden anholdelsen; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> satte hængelåsen på. De havde noget værktøj af værdi i garagen. Hun husker ikke; hvor nøglen til hængelåsen lå. De har en Touran stående på gårdspladsen men hun er usikker på, om hængelåsnøglen lå i denne. Ud over <anonym>Tiltalte 2</anonym> og hende ved hun ikke; om andre havde adgang til garagen. Hun har ikke set andre end hende 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> i garagen. Hun husker ikke at have låst hængelåsen op, men hun er helt sikker på, at hun alene er gået ind i garagen efter autoshampoo. <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han ejer ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Han har selv svineproduktion og staldbygning på ejendommen. Han bor ikke så langt derfra. Han og hans ene medarbejder kommer på ejendommen to gange dagligt. Han mener; <anonym>Tiltalte 2</anonym> og dennes samlever lejede ejendommen pr. 1.maj 2010, efter at en bekendt havde annonceret den til leje. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g dennes samlever har altid betalt husleje til tiden 0g været stille og rolige. Han har selv en blå Toyota Hilux. Foreholdt bilag C-0-10, har vidnet forklaret; at han 2 dage før ransagningen på ejendommen så to ukendte personer på ejendommen; og han fandt senere ud af, at de var politibetjente. Den person; der i rapporten beskrives; er ham: Via den omtalte indgangsdør går han ind i et omklædningsrum og derefter ind i stalden. Man kan kun komme ud og ind af garagen via garageporten. Garagen hører med til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lejemål. Han har ikke selv adgang til garagen. Garageporten er låst med en hængelås . De tidligere lejere satte hængelåsen på, men han ved ikke; om den har været låst. Lørdagen før ransagningen kørte han på marken bagved og pløjede og så 2 personer; der senere viste sig at være betjente. Disse kiggede ind af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> vindue i garagen. Han kørte hen imod dem; hvorefter de flygtede. Han undrede sig over deres adfærd og fortalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> om dem og bad ham passe på sit værktøj idet området tidligere har været plaget af indbrudstyve. Den medhjælper; han har ansat, er omkring 30 år. Nogle gange er han og medhjælperen på ejendommen på samme tidspunkt. Han har intet kendskab til en grøn Ford Mondeo i garagen. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han husker ikke at have set en VW Transporter holde på ejendommen. Kriminalassistent <anonym>Vidne 6</anonym> har foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport forklaret, at han ikke ved, hvornår rapporten blev udfærdiget; da det ikke er ham; der har stået herfor. Han deltog i den pågældende ransagning og har i alt 2 gange været med til at ransage hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> Han ransagede stuehuset ved den første ransagning og var inde på værkstedet. Der var almindeligt rod i værkstedet. Han husker ikke; om der stod to borde der. Han husker ikke; om han så en pose med ledninger i værkstedet. Kriminalassistent <anonym>Vidne 7</anonym> har som vidne forklaret; at han deltog i efterforskningen af de tiltalte; 0g at han har udfærdiget en del politirapporter; <anonym>Tiltalte 3</anonym> kører i en hvid VW Transporter. Den 4.juni 2011 observerede politiet mod <anonym>Vidne 2's</anonym> bopæl, hvor de så en grøn Ford Mondeo. Foreholdt bilag 2-3-6, observationsrapport, har vidnet forklaret; at det var nyt; da den grønne Mondeo dukkede op på gårdspladsen bag ejendommen; men da de kiggede tilbage i tiden; konstaterede de, at Mondeoen havde været på ejendommen før den 25.juni 2011. På det tidspunkt var de ikke klar over; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der kørte i Mondeoen. Dette fandt han først ud af en dag; hvor han selv så <anonym>Tiltalte 3</anonym> køre bilen. Foreholdt bilag 0-3-6, observationsrapport;, har vidnet forklaret;, at <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil blev anvendt til kørsel. Politiet observerede, om der ville ske en levering ved <anonym>By 6</anonym> tæt ved en tank eller kro, hvilket ikke var tilfældet. De havde ikke observatører i marken på dette tidspunkt. Den 25.juni 201l så politiet den hvide VW Transporter køre ind på gårdspladsen og den grønne Mondeo køre væk fra ejendommen <anonym>Adresse 7</anonym> med retning mod <anonym>Område 3</anonym> VW Transporteren blev efterfølgende startet givetvis af <anonym>Tiltalte 3</anonym> Foreholdt bilag 0-3-7 9 politirapport; har vidnet erklæret; at Nordjyllands Politi i forbindelse med en efterforskning så en bil ved motorvejsafkørslen <anonym>By 3</anonym> ved <anonym>Virksomhed 3</anonym> køre i retning mod Aalborg. Denne bil blev bragt til standsning og bilens fører <anonym>Person 2</anonym> blev anholdt; da denne var i besiddelse af 2,5 kg. amfetamin. Østjyllands Politi var af den opfattelse; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der kørte i den grønne Mondeo, da den hvide VW Transporter henstod på gårdspladsen. Foreholdt bilag 0-3-9, observationsrapport af 10.juli 2011, har vidnet forklaret; at politiet besluttede sig for at gå ud i marken for at observere mod ejendommen. Han så den hvide VW Transporter holde på gårdspladsen; og at nogle personer stod ved siden af og snakkede. Derefter kom den grønne Mondeo kørende ude på vejen; men han så ikke; hvem der førte den. Han fulgte selv efter Mondeoen, der kørte til <anonym>By 7</anonym> uden at standse. Ved <anonym>By 7</anonym> konstaterede han; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> førte bilen. I juli måned 2011 udgik han af personlige årsager af undersøgelsesgruppen. <anonym>Kriminalassistent Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> har som vidne forklaret, at han i juli 2011 var en del af en efterforskningsgruppe ved Østjyllands Politi; der observerede mod <anonym>Tiltalte 3</anonym> og flere personer samt <anonym>Vidne 2's</anonym> ejendom. Tidligt i efterforskningen blev politiet opmærksom på, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde en hvid VW Transporter, og senere i efterforskningen konstaterede de, at han også havde en grøn Ford Mondeo. Politiet så flere gange <anonym>Tiltalte 3</anonym> køre i Mondeoen og konstaterede et mønster i bilkørslerne Foreholdt bilag F-1-8, politirapport, har vidnet bekræftet, at han har udfærdiget denne rapport ud fra, hvad han selv har observeret ved ejendommen sammenholdt med sine kollegers opfattelse. Politiet foretog tillige aflytning af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> mobiltelefon og konstaterede, at når Mondeoen kørte, lå dennes mobiltelefon på hans bopæl uden undtagelse. De efterforskede frem til september 2011 og blev opmærksomme på, at Mondeoen blev parkeret i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> garage. Den 22. september 2011 foretog politiet hemmelig ransagning af Mondeoen; 0g dette var 3. gang han selv deltog i ransagning. Politiet havde 2 gange tidligere ikke fundet noget i bilen. De havde for første gang en narkohund med den 22. september. De kom ind via et åbentstående vindue i garagen. Hunden gik direkte hen til Mondeoen og begyndte at gø 0g markere. De tog dørbeklædning af, og der lå 2 plasticposer med hårdt hvidt stof i bildøren. De besluttede at fjerne stoffet for at undgå, at det kom i omsætning De tog stoffet med til politigården i Randers, hvor de vejede 0g undersøgte det. De fik lavet en attrap af stoffet og lagde dette tilbage dagen efter; hvilket han var med til. Der var ikke permanent overvågning af ejendommen op til dette tidspunkt; men det blev der; fra de lagde attrapstoffet tilbage 0g frem til ransagningen den 26. september 2011.Det var nogle af hans kolleger; der foretog observation: Den 24. september 2011 kl. 05.20 foretog de ny hemmelig ransagning, hvilken han deltog i, 0g de konstaterede; at al fyldstof stadig lå i bilen. Observatørerne observerede <anonym>Tiltalte 3</anonym> ankomme til stedet og gå indi garagen. De tænkte; at han måske var inde for at hente stoffet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte væk fra stedet efter nogle minutter; og de satte en observatør på ham. Derefter gik han 0g en kollega ind i Mondeoen og konstaterede; at fyldstoffet stadig lå der. Ved siden af bildøren på en papkasse lå der nu et par grønne arbejdshandsker og en skruetrækker. De havde alene set skruetrækkeren før; men ikke handskerne. Skruetrækkeren passede til skruerne i bildøren. De besluttede sig for ikke at anholde <anonym>Tiltalte 3</anonym> men fortsætte med at holde observation med ejendommen både lørdag 0g søndag. Om søndagen kl. 15.11 ankom en grå Opel Vectra til stedet med <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> 1 De pågældende gik ind i garagen. Efter de kort efter havde forladt stedet, var vinduet i garagen lukket, hvorfor de ikke kunne komme derind. Vinduet plejede ellers altid at være åbent. De foretog derfor ikke flere hemmelige ransagninger. De overvejede ikke at anholde <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> den pågældende dag, da de havde planlagt at anholde samtlige personer dagen efter: Foreholdt bilag B-3-3, har vidnet forklaret; at han deltog i ransagningen af den hvide VW Transporter; der var uaflåst. De fandt her en metalkasse med noget hvidt stofi Foreholdt bilag B-3-4, har vidnet forklaret, at de på ny den 31. august 2011 ransagede <anonym>Tiltalte 2's</anonym> garage. Foreholdt bilag B-3-5, har vidnet forklaret; at de ransagede Mondeoen den 7 september 2011,hvor de ikke fandt noget af interesse. Bilen så da rengjort og støvsuget ud. Der var ikke tale om en ny bil. De fandt ikke noget af politimæssig interesse ud over det stof, de fandt i Transporteren samt de omhandlede 2,5 kg kokain i Mondeoen. Den 23. september 2011 lagde de fyldstoffet i Mondeoen; hvilket <anonym>Tiltalte 3</anonym> ikke hentede. Hvis <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde hentet stoffet, havde de skredet til anholdelse med det samme. De fandt ikke yderligere stof i garagen. Han var inde i garagen i hvert fald 5 gange. Han kom altid ind via det åbentstående vindue. Den 25. september 2011 var vinduet imidlertid lukket; men det havde hidtil været åbent. Han har alene set rapporterne, hvoraf det fremgår; at flere personer havde været inde i garagen. Den 25. september 2011 om formiddagen efter at flere personer havde været inde i garagen var 'politiet ikke derinde. Den 26. september 2011 konstaterede de, at fyldstoffet var væk. Garagevindue, hvor de kravlede ind, var placeret omme bagpå bygningen; og de skulle tage vinduet helt af, når de kravlede ind. De observerede alene ejendommen 0g garagen fra forsiden. Foreholdt bilag B-3-11,har vidnet forklaret; at han deltog i ransagningen hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> og at denne tog ca. 2 timer De fandt ikke noget, der kunne tilknyttes til narkotika heller ikke regnskaber eller andet. Kriminalassistent <anonym>Vidne 9</anonym> har som vidne forklaret, at hun deltog i den gruppe, der efterforskede mod <anonym>Tiltalte 3</anonym> I september 2011 besluttede politiet at foretage hemmelig ransagning af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> grønne Mondeo. Hun deltog selv den første gang i ransagningen sammen med sin kollega; <anonym>Vidne 8</anonym> hvilket var den 7. september 2011.De kom ind i garagen via et vindue. Bortset fra vinduet kunne man kun komme ind i garagen via porten. De fandt ikke noget af interesse ved den første ransagning. Bilen var støvsuget og ren. Den 22. september 2011 ransagede de på ny og fandt da 2,5 kg kokain gemt i bilens venstre fordør. Der var ikke fra den første gang ændret noget markant i garagen. De havde narkohund med den 22. september 2011, 0g det var den; der fandt kokainen. Beklædningen i bildøren så fuldstændig ud som ved den første ransagning. De fandt en skruetrækker 0g skruede 3-4 skruer på beklædningen af. De besluttede sig for at tage kokainen med og tage det med på politigården; hvor det blev analyseret. Derefter fremstillede de fyldstof, som de lagde tilbage på det samme sted. De tog ikke dna-prøver ved den lejlighed. Efter den 23. september 2011, hvor de lagde fyldstoffet tilbage, foretog de overvågning af ejendommen, hvilket hun dog ikke selv deltog i Den 24. september 201l kl. 05.20 foretog de ny hemmelig ransagning, hvor de konstaterede, at fyldstoffet stadig lå det samme sted, som de havde placeret det. Den samme dag kl. 13.30 kom <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> til ejendommen og gik ind i garagen, 0g efter ca. 4 minutter forlod han stedet igen. Dette fik hun oplyst af en kollega. Derefter foretog de ny ransagning og bemærkede nu, at der lå nogle handsker og en skruetrækker ved siden af bildøren; hvilket hun er helt sikker på, at der ikke tidligere havde været. Fyldstoffet lå stadig i bilen. Dette var sidste gang hun deltog i ransagning. Den 26. september 2011 foretog de anholdelse af de tiltalte. Sidste gang, de ransagede, så de en bondemand, og hun er ret sikker på, at han så, at de kravlede ind via garagevinduet, men de kontaktede ham ikke. Kriminalassistent <anonym>Vidne 10</anonym> har som vidne forklaret; at han hele tiden deltog i efterforskningen af <anonym>Tiltalte 3</anonym> i sommeren og efteråret 2011. Politiet foretog observation af <anonym>Vidne 2's</anonym> ejendom; <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>Område 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor de konstaterede, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte i en hvid VW Transporter. Denne Transporter udstyrede de med en gps. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom altid til adressen i weekenden og kørte så en tur: <anonym>Tiltalte 3</anonym> arbejdede som chauffør og var i hverdagen typisk i udlandet. De foretog tillige telefonaflytning af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> mobiltelefon. Det virkede som om, <anonym>Tiltalte 3</anonym> kunne komme og gå hos <anonym>Vidne 2</anonym> som han ville. <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil kørte nogle ture nord for <anonym>By 3</anonym> og han overvejede at sætte fysik observatør på ham, hvilket der herefter blev. Det var dog vanskeligt at sætte observatør på, da <anonym>Tiltalte 3</anonym> kørte på nogle veje, der er meget lidt befærdede og i et meget lidt kuperet område. Politiet havde set, hvor <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> bil tidligere havde befundet sig hvorfor de i 2 tilfælde valgte at observere i disse områder Han iagttog selv en enkelt gang at <anonym>Tiltalte 3</anonym> holdt i en Ford Mondeo på en ikke officiel rasteplads ved motorvejen; men uden at foretage sig noget. De konstaterede ikke, hvad formålet med <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> ture var: <anonym>Tiltalte 2</anonym> indgik først relativt sent i efterforskningen; da de konstaterede, at <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> Mondeo holdt på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl. <anonym>Tiltalte 2</anonym> arbejder som chauffør for <anonym>Vidne 2</anonym> Der blev iværksat aflytning af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon Et af de steder; hvor Mondeoen kontinuerligt kom; var på <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bopæl, <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> ved <anonym>By 1</anonym> hvorfor de begyndte at efterforske mod denne ~ ca. 1 måneds tid før anholdelsen. Han var med til at tage beslutningen om, at de fundne 2,5 kg. kokain skulle beslaglægges. De overvejede at lade stoffet ligge; men mente ikke de kunne forsvare dette. I weekenden inden anholdelsen; efter de havde placeret den falske heroin i Mondeoen; fortsatte de observation af ejendommen. De regnede med, at de personer; der var relevante i sagen; ville gå ind via garageporten. De havde ikke 100% observation på bagsiden af garagen; hvilket de derimod havde på forsiden. Lørdag den 24. september 2011 var <anonym>Tiltalte 3</anonym> inde i garagen i ca. 4 minutter og havde en pose i hånden med ud. Han ved ikke, om <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde haft posen med ind i garagen. Det eneste, de havde fokus på, var; om kokainen var blevet rørt, hvilket det viste sig ikke at være tilfældet. Eftersom <anonym>Tiltalte 3</anonym> var den mistænkte i sagen sammenholdt med dennes forhold til Mondeoen; og hvis kokainen var blevet fjernet, ville de have anholdt <anonym>Tiltalte 3</anonym> Der var forskellige personer ved ejendommen i dagene op til anholdelsen. Efter stoffet blev fjernet, var der i en periode ikke fuldstændig observation på, hvilket der dog kom; efter de havde placeret fyldstoffet i Mondeoen. Når personer havde været inde i garagen; var politiet så vidt muligt derinde efterfølgende. Den 26. september 2011 blev de 4 tiltalte anholdt. De foretog en længerevarende ransagning af <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bopæl, mens denne var placeret i et venterum på 3. sal på politigården i Randers. <anonym>Tiltalte 4</anonym> flygtede imidlertid fra politigården; hvorefter de efterlyste ham og undersøgte; om han var vendt hjem til adressen <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> Politiet gjorde, hvad de kunne, for at anholde <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> flygtede ud fra et vindue i venterummet. Udenfor var der en betonrepo; 0g politiet antager; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> må være gået her på, og at han herefter er hoppet ind via et andet vindue længere henne. Flugten skete med risiko for at falde ned. I tidsrummet fra den 23 . september 2011, efter attrapkokainen var blevet placeret; 0g til den 24. september 2011 ved han ikke; hvor mange personer der har været inde i garagen; men han ved, at dette er noteret i observationsrapporterne. Foreholdt bilag 0-10-2, observationsrapport, har vidnet forklaret; at politiet ikke har ransaget hos udlejeren <anonym>Vidne 3</anonym> idet de ikke har interesseret sig for ham eller andre medarbejdere på ejendommen. Foreholdt bilag B-3-6, ransagningsrapport; 0g bilag B-3-7, politirapport, har vidnet forklaret; at han ikke ved, hvilket tidspunkt på dagen fyldstoffet blev placeret i bilen. Foreholdt bilag B-3-8 og 0-10-1, har vidnet forklaret; at der ikke har været observation af ejendommen; fra politiet placerede fyldstoffet den 23. september 2011 til den 24. september 2011 kl. 05.00, men derimod observation på fra den 24. september 2011 kl. 05.00 til kl. 14.40. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret vedrørende forhold 3, at det ene gram kokain; de 5 gram hash og den joint, som politiet fandt hos ham den 26. september 2011, tilhører ham 0g var til eget forbrug, idet han bruger det til selvmedicinering: <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret vedrørende forhold 6, at de 11,2 gram amfetamin; som politiet fandt hos ham den 26. september 2011, ikke tilhører ham. Foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport, har tiltalte erklæret, at han ikke husker at have haft amfetamin liggende, og ham bekendt er der ikke nogen, der gemmer amfetamin hos ham, men måske har 'politiet placeret det der; <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret vedrørende forhold 7 og 8,at de dopingmidler; politiet fandt hos ham den 26. september 2011, tilhører ham og var til eget brug; ligesom totenschlægeren; pebersprayen og de 3 stk. haglpatroner tillige tilhører ham <anonym>Kriminalassistent Vidne 11</anonym> <anonym>Vidne 11</anonym> har som vidne foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport forklaret; at ransagningen foregik den 26. september 2011, 0g at han selv deltog heri. Han var herunder blandt andet ude i værkstedet;, hvor der var, hvad han vil betegne "organiseret rod" . Værkstedet var delt op i 4 rum; og i det ene rum var der blandt andet en masse poser; og i den anden del stod der 2 borde. Det er muligt; at der har stået en pose med ledninger; men han husker det ikke. Derimod husker han; at der var poser med skruer i Hans opgave var at have det overordnede overblik, mens nogle kolleger forestod selve ransagningen. Ransagningsrapporten er ikke skrevet i det normale POL-SAS system; og den er ikke underskrevet. Det var fordi it- systemet var nede den pågældende dag. Der var en hylde med to poser amfetamin i, og han tror; det var hans kollega; <anonym>Vidne 12</anonym> der fandt dette. Politiet har på ingen måde placeret det pågældende amfetamin der: Politiassistent <anonym>Vidne 13</anonym> har som vidne forklaret;, at han den 26. september 2011 deltog i ransagningen hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>1</anonym> hvorunder han blandt andet var i værkstedet, hvor der var mange effekter Han husker ikke, om der var 2 borde i værkstedet, eller om der stod en pose, hvorfra der stak ledninger op. Han husker ikke at have set ledninger overhovedet. <anonym>Kriminalassistent Vidne 14</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> har som vidne forklaret; at hun den 26. september 2011 deltog i ransagningen af <anonym>Tiltalte 4s</anonym> ejendom; <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Hun foretog dog ikke selv selve ransagningen; idet hun havde ansvaret for de koster; der blev fundet. Hun var inde på værkstedet; der efter hendes opfattelse lignede et ganske almindeligt værksted. Der var rigtig mange ting, og det lignede et værksted, der var i brug Hun så ikke en pose med ledninger placeret på et bord. Hun bemærkede et bord til venstre for porten; hvor der lå en hel masse smådele, herunder blandt andet en tusch. Hun har ikke set flere borde. <anonym>Kriminalassistent Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> har som vidne forklaret, at han deltog i ransagningen den 26. september 2011 hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> <anonym>1</anonym> Han gik rundt sammen med <anonym>Tiltalte 4</anonym> hvorunder de kom ind i værkstedet. Her lå en frygtelig masse ting Han husker ikke, om han så et eller flere borde i værkstedet eller en pose, hvorfra der stak ledninger op. <anonym>Politiassistent Vidne 12</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> har som vidne forklaret, at han deltog i ransagningen den 26. september 2011 hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Han kom til stedet; da politiet var halvvejs i ransagningen 0g fik at vide, at han skulle koncentrere sig om værkstedet. I værkstedet var der alt til at reparere biler med. Han så uden tvivl poser med diverse udstyr, herunder 220 volts ledninger; idet der var poser overalt. Det må være en kollega; der fandt en rød tusch. Han fandt ikke den amfetamin; der blev fundet på stedet. Der var et særligt rum; som han vil betegne som et større pengeskab, i værkstedet; 0g som var indrettet med nazisymboler mm , ligesom han havde en levende slange der. Der blev dog ikke fundet noget af politimæssig interesse. Politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han de sidste 7 år har arbejdet ved politiet 0g p.t. er i beredskabsafdelingen i Randers. Den 29. februar 2012 blev han sammen med 4 kolleger sendt til <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Område 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> med henblik på anholdelse af <anonym>Tiltalte 4</anonym> Han selv var iført uniform; mens nogle af kollegerne havde civilt tøj på og andre uniform. De ankom til ejendommen; som er en 3-længet gård, ved 2l.00-tiden; hvor det var mørkt. To betjente gik om på bagsiden af hu-set;, og han gik sammen med to andre hen mod fordøren i stuehuset. Lige in-den de nåede hen til fordøren; blev et vindue i stuehuset åbnet, og hans kol-lega så tiltalte gennem vinduet ved siden af fordøren. Han selv så gennem samme vindue en kvinde stå ca. 1'/2 meter bag fordøren. De råbte flere gan-ge, at det var politiet og bad kvinden om at åbne døren; men der skete ikke noget; hvorfor de sparkede døren ind. Lige forinden så han en person for-svinde fra bryggerset og ind i stuen; og det var ikke kvinden: Han sagde det-te til sine kolleger; som gik ind i stuen: Han selv gik ind i bryggerset og så ryggen af tiltalte; der løb ud mod værkstedet; og han løb efter Ude i værk-stedet kastede tiltalte nogle ting efter ham. Hans kollega, der var iført civilt tøj, var kommet op bag ham. Tiltalte slog nu ud efter ham. Han husker ikke; om de bad tiltalte om at stå stille. Det hele gik meget hurtigt. Han opfattede situationen som; at tiltalte udmærket var klar over, hvorfor de var der: Hans kollega sprøjtede peberspray mod tiltalte. Tiltalte løb ud i garagen og forsøg-te at lukke døren Han fik sat sin politistav i døråbningen; så tiltalte ikke kunne lukke døren helt. Derefter slog tiltalte ham med en skovl over venstre hånd og fingre, så han trak hånden til sig. Det lykkedes derefter tiltalte at få lukket døren; hvorefter vidnet slog hul i døren. De sprøjtede peberspray mod tiltalte, hvorunder tiltalte kastede skovlen ud gennem døren. Efter ca. et par minutter åbnede tiltalte døren og kom frem med et eller andet i den ene hånd, som han ikke ved, hvad var. Han råbte, at tiltalte skulle lægge sig ned, men tiltalte løb og blev derpå overmandet. Foreholdt bilag 5/3, fotomappe, har vidnet bekræftet; at de pågældende billeder stammer fra <anonym>Tiltalte 4s</anonym> ejendom; og at den skovl, han blev ramt med, ca. op til ' meter lang. Han ved ikke; hvor langt selve bladet var: Slaget med skovlen ramte oven på venstre hånd og underarm; 0g han blev ramt 1 gang. Han blev efterfølgende undersøgt på skadestuen. Han har fortsat ømhed i hånden og skal til yderligere lægeundersøgelse. Han havde ingen peberspray i hånden; da han blev ramt med skovlen; men umiddelbart forinden havde de anvendt peberspray mod tiltalte. Foreholdt bilag 3/2, har vidnet bekræftet, at de i alt anvendte 3 stk. peberspray mod tiltalte. Han ved ikke; om tiltalte slog med skovlen for at slå pebersprayen væk, men på dette tidspunkt havde vidnet dog ingen peberspray i hånden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har oplyst om sine personlige forhold, at han ved anholdelsen den 26. september 2011 arbejdede som lastbilchauffør på fuld tid. Efter han blev løsladt i grundlovsforhøret, fik han en depression grundet anholdelsen; som kom helt bag på ham. Han vedblev at arbejde, men blev efter kort tid fyret og er p.t. arbejdsløs. I dag føler han, at han er ved at komme oven på igen; og hans tidligere arbejdsgiver har lovet ham arbejde. Han bor fortsat sammen med sin kæreste og datter <anonym>Tiltalte 3</anonym> er straffet, ved ankedom af 30.maj 2008 med fængsel i 4 år for blandt andet overtræ-delse af straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, jf. 8 3,jf. liste B, nr. 29 bekendtgørelse om euforiserede stoffer $ 27, stk.I, jf. $ 3,jf. bilag; liste E, nr. 16. Løsladt den 7.maj 2009 med en prøvetid på 2 år og reststraf på 488 dage. <anonym>Tiltalte 4</anonym> er straffet, blandt andet ved dom af 30. april 2003 med 4 måneders fængsel, heraf 3 måneder betin-get med en prøvetid på 1 år, for blandt andet overtrædelse af lov om eufori-serende stoffer; ved ankedom af 8. juni 2006 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. september 2011 til den 27. september 2011. De tiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har un-der denne sag været frihedsberøvet fra den 26. september 2011. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har under denne sag været frihedsberø-vet den 26. september 2011 0g igen fra den 29. februar 2012 Rettens begrundelse og afgørelse Skyldvurdering <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i disse forhold. Forhold 1A <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1.A, og han har ikke ønsket at afgive forklaring. Det fremgår af en ransagningsrapport i sagen; at der den 22. september 2011 blev fundet 2,5 kg. kokain bag dørbeklædningen i venstre bagdør på en grøn Ford Mondeo; som på det tidspunkt stod i en garage, som var en del af <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2's</anonym> lejede ejendom: <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at tiltalte har haft sin lastbil og nogle personbiler herunder Mondeoen holdende hos vidnet, hvor der i øvrigt stod mange biler; 0g at tiltalte primært kørte i den lørdag 0g søndag. Det fremgår af observationsrapporterne; at Mondeoen fra 30.juli 2011 og frem var parkeret på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ejendom; når den ikke blev anvendt; 0g at den i weekenderne er blevet brugt til kørsler rundet i området med hyppige besøg hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> Det fremgår af rapportmaterialet; at det fundne kokain den 23. september 2011 af politiet blev udskiftet med fyldstof, 0g at <anonym>Tiltalte 3</anonym> dagen efter kl. 13.30 kortvarigt var i garagen, hvorefter politiet konstaterede; at fyldstoffet fortsat var på plads; men at der nu på en papkasse ved siden af bilen lå handsker 0g en skruetrækker; som kunne anvendes til afmontering af dørens beklædning. Hverken <anonym>Vidne 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret sammenhængende og troværdigt om, hvorfor det på et tidspunkt var nødvendigt at flytte bilen til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ejendom; og der foreligger ikke oplysning om, at andre end <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle have anvendt bilen. Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at den fundne kokain var i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> besiddelse med formål som angivet i tiltalen i forhold 1 A, og han findes derfor skyldig i forholdet. Forhold 2 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 2, og han har ikke ønsket at afgive forklaring. Det fremgår af politiets ransagningsrapport, at kokainen blev fundet i <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3's</anonym> VW Transporter, og der er ikke konkrete oplysninger om;, at andre på det pågældende tidspunkt havde rådighed over bilen eller adgang til denne. Det er derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var i besiddelse af stoffet, og han er derfor skyldig i forhold 2 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i dette forhold <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret;, at han lærte <anonym>Tiltalte 3</anonym> at kende gennem en person kaldet <anonym>Navn 1</anonym> og han har i grundlovsforhøret forklaret, at denne har relation til Hells Angels. Han har forklaret, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ønskede bilen placeret i tiltaltes garage, og han har ifølge foreholdt politirapport som er oplæst 0g underskrevet, i den første afhøring forklaret; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom uanmeldt og brugte bilen; og at det var tiltaltes fornemmelse; at den blev brugt til noget kriminelt; hvilket han dog har fragået i retten med henvisning til, at han efter anholdelsen var forvirret;. Tiltalte har ifølge foreholdt politirapport vedrørende <anonym>Tiltalte 4's</anonym> besøg den 24 september 2011 forklaret, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> den dag tog en pose, som var gemt bag beklædningen på venstre bagdør. Ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret skulle tiltalte der have forklaret, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> tog en pose fra Mondeoen; men at tiltalte ikke så, hvor fra posen blev taget. Under hovedforhandlingen har tiltalte så forklaret, at han ikke så, hvad <anonym>Tiltalte 4</anonym> foretog sig i garagen; idet han stod med ryggen til beskæftiget med at lukke et vindue; men at han så, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> gik der fra med en pose, hvorfra der stak ledninger op. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har haft kendskab til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> relationer til rockermiljøet; og han har uden at stille spørgsmål ladet bilen opbevare. Dette skal sammenholdes med de skiftende forklaringer og det usandsynlige i, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> som ikke tidligere havde været på ejendommen; uden videre skulle kunne komme og hente ledning der; 0g at tiltalte intet så, da han efter forklaringen i retten stod med ryggen til. Retten finder det på grundlag heraf ubetænkeligt at lægge til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har anset det som overvejende sandsynligt og har været indstillet på at acceptere; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> opbevarede narkotika på stedet, og at han har anset det som overvejende sandsynligt og været villig til at acceptere, at stoffet skulle videresælges . Ved at have opbevaret bilen og givet adgang til garagen under disse omstændigheder; har <anonym>Tiltalte 2</anonym> medvirket til <anonym>Tiltalte 3's</anonym> narkotikakriminalitet; og han er derfor skyldig i forhold 1. A <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 7,8 og 9. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i disse forhold. Forhold 1B Politiets observationer viser; at <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> biler herunder den grønne Ford Mondeo hyppigt på weekendture i området gjorde holdt på <anonym>Tiltalte 4s</anonym> ejendom. Erklæringen fra Teknologisk Institut viser; at den røde skrift på poserne med kokain er identisk med to røde tusch, som under ransagning blev fundet hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> og det er oplyst, at der årligt sælges 9.170 tilsvarende røde tusch på det danske marked. På baggrund af politiets ransagninger og observationer omkring dette tidspunkt findes det overvejende sandsynligt; at attrapstoffet blev fjernet af <anonym>Tiltalte 4</anonym> 1 forbindelse med dennes besøg i garagen; hvilket bestyrkes af de skiftende forklaringer herom afgivet af <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret;, at han den 25. september 2011 havde besøg af <anonym>Tiltalte 1</anonym> og dennes samlever; og at han lod <anonym>Tiltalte 1</anonym> køre sig hen til <anonym>Tiltalte 2</anonym> idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde oplyst; at han der kunne finde ledning til forlyset på en Mitsubishi, som han var ved at reparere. Han fandt på egen hånd ledningen; som blev lagt i en pose 0g transporteret der fra. <anonym>Tiltalte 4s</anonym> forklaring om anledningen til besøget hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> forekommer ganske utroværdig; 0g det er med det foreliggende ubetænkeligt at anse ham som et led i den narkotikadistribution; som foregik i samarbejde med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte er derfor skyldig i forhold 1 B Forhold 6 Iforbindelse med ransagningen hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> blev den nævnte mængde amfetamin fundet; men tiltalte har nægtet sig skyldig med henvisning til, at politiet må have anbragt det. Efter det oplyste om omstændighederne ved fundet findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at stoffet var i tiltaltes besiddelse; og han er derfor skyldig i forholdet. Forhold 10 Tiltalte har forklaret, at han med en lille skovl prøvede at slå en peberspray ud af forurettedes hånd. Forurettede har forklaret, at tiltalte gennem en sprække ved døråbningen slog mod forurettedes hånd med skade og gener til følge; og at der forinden flere gange var gjort opmærksom på, at de kom fra politiet. Ved under disse omstændigheder at slå med en skovl må tiltalte have anset det for overvejende sandsynligt; at han ville ramme forurettede. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 119, idet volden ikke er så farlig at der kan ske anvendelse af straffelovens 8 245. <anonym>Tiltaltel</anonym> Denne tiltalte var bekendt med, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> tidligere havde handlet med narkotika, 0g at denne kender nogle personer fra Hells Angels herunder <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> Der er ikke grundlag for at antage; at tiltalte havde grund til at formode; at turen med <anonym>Tiltalte 4</anonym> den 25. september 2011 havde forbindelse til narkotika. Han var ikke med inde i garagen; og han så, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> efterfølgende kom tilbage med en plasticsæk; hvorfra ledning stak ud. Observationerne tyder på, at man ikke kørte den lige vej tilbage; men dette bygger til dels på <anonym>Tiltalte 4s</anonym> eget overvågningskamera, hvorom der ikke foreligger nærmere oplysning om tidskalibrering. De tidsmæssige angivelser kan derfor være behæftet med usikkerhed. Hjemturen er ikke belyst nærmere, og retten er tilbageholdende med at tillægge hjemturens længde selvstændig betydning, 0g den kan ikke bidrage afgørende til at domfælde denne tiltalte, som derfor skal frifindes. Straffastsættelse Straffen fastsættes, for så vidt angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> til fængsel i 3 år, jf. straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1,2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer 8 27, stk. 1 0g stk 2,jf. $ 20g 8 3, stk. 2,jf. bilag, liste B, nr. 37. Straffen fastsættes, for så vidt angår <anonym>Tiltalte 3</anonym> til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer 8 27, stk. 1 og 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. 1,jf. $ 1, nr. 2. Straffen fastsættes, for så vidt angår <anonym>Tiltalte 4</anonym> til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 2,jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer $ 27, stk. 1 og 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag; liste B, nr. 37,jf. straf-felovens $ 21, lov om forbud mod visse dopingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. l,jf. $ 1, våbenbekendtgørelsens $ 44, stk. 4,jf. 8 15, stk. 1, nr. 9, samt straffelo-vens $ 124, stk. 1, og 8 119, stk. 1. Retten har ved straffastsættelsen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> lagt vægt på mængden af kokain og på disse aktive rolle i forhold 1.A og 1B. Ved straffastsættelsen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> lægger retten vægt på mængden af stof og på denne tiltaltes mindre aktive rolle. Efter udfald af skyldvurderingerne tager retten påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 6 år <anonym>Tiltalte 4</anonym> skal straffes med fængsel i 6 år. Hos de tiltalte konfiskeres 2,5 kg kokain; 22,4 gram kokain; 288 enheder te- sotosteron,1 stk: ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk ampul Mastebol á 10 ml, 1 stk. ampul Equibol á 10 ml, 1 stk. ampul Renbol á 10 ml, 2 stk. ampul Pri- mobolan á 1 ml, 2 stk. Testorapid á 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt dopingmid-del á 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum á 1 ml, 1 stk. ampul Testobolin á 1 ml, 11,2 gram amfetamin; 28 ampuller Testosterone, 2 ampuller Trenbolone, 1 stk. totenschlæger; 1 stk: peberspray samt 3 stk. haglpatroner: De tiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> skal in solidum betale sagens omkostninger; dog således at de hver især betaler salæret til den for dem beskikkede forsvarer: Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Dommer</anonym>	74,005	83,243
1239	Sag om, hvorvidt Taxinævnet i Region Hovedstadens afgørelse om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort til taxikørsel er lovlig og gyldig	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-1198/2013-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	4637/22	Ansættelsesforhold; Erhverv;		Sagsøger - Taxinævnet i Region Hovedstadenn;	Nej	Nej	Ja			/ DOM Afsagt den 23. oktober 2014 i sag nr. BS 32C-1198/2013: Taxinævnet i Region Hovedstaden Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg mod Sagsøgte Adresse 1 21455 Malmö Sverige Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 13. marts 2013, vedrører tilbagekaldelse af sagsøgtes fører-kort. Sagsøger, Taxinævnet i Region Hovedstaden, har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligt-es at anerkende, at den ved sagsøgers brev af 17. oktober 2012 meddelte afgørelse om til- bagekaldelse af sagsøgtes førerkort til taxikørsel er lovlig og gyldig. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Den 22. juni 1999 fik sagsøgte udleveret et førerkort. Dette blev tilbagekaldt den 19. juni 2000 pga. flere tilfælde af ulovlig hyresøgning. Førerkortet blev genudleveret den 9. okto-ber 2001. Den 17. december 2002 blev sagsøgtes førerkort tilbagekaldt på ny pga. flere tilfælde af ulovlig hyresøgning. I marts 2007 blev førerkortet genudleveret til sagsøgte. 16 På et nævnsmøde den 25. september 2012 b esluttede Taxinævnet i Region Hovedstaden STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / på ny at tilbagekalde sagsøgtes førerkort indtil videre. Det er denne afgørelse sagsøgte har indbragt for retten. Denne beslutning blev meddelt sagsøgte ved brev af 17. oktober 2012 hvoraf bl.a. fremgår, at "tilbagekaldelsen af førerkortet er sket efter § 6 stk. 4, 1 og 6 i lovbekendtgørelse af 8. oktober 2009 om taxikørsel mv." Det fremgår endvidere, at tilba- gekaldelsen er sket på baggrund af klage af 23. maj 2012, klage af 17. juni 2009 samt rap-port 0152-11, 0536-09 og 0167-09 fra Taxiservice i Københavns Lufthavn. De klager, Taxinævnet har lagt til grund for afgørelsen, er følgende: Klage af 17. juni 2009 fra Vidne 1 og Vidne 2, hvoraf fremgår, at de klager over at sagsøgte som fører af den taxi, de havde hyret, har krænket deres blufærdighed, bl.a. at sagsøgte spurgte de 2 kvinder om de var kærester og om de ikke bare engang imellem trængte til en stor pik osv. og at han tilbød sex til den ene af kvinderne. Taxinævnet sendte klagen til sagsøgte med anmodning om eventuelle bemærkninger, men modtog intet fra sagsøgte. Taxinævnet indskærpede sagsøgte ved skrivelse af 14. juli 2009 at han skal udvise høflig optræden når han er på arbejde som taxichauffør. Rapport af 27. juni 2009 0167-09 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn, Vidne 3 hvoraf fremgår at den vedrører ulovlig hyresøgning den 23. juni 2009 kl. 18.45 i Københavns Lufthavn, Terminal 3, Øst, Afsætningen, og hændelsesforløbet er beskrevet således:"På ovennævnte tidspunkt på ovennævnte sted har føreren af ovennævnte køretøj søgt hyre. Føreren kørte fra afsætningen med 5 passagerer." Taxinævnet sendte en kopi af rapporten til sagsøgte og indskærpede reglerne. Rapport af 10. december 2009 0536-09 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn, Vidne 4 hvoraf fremgår, at den vedrører forsøg på kørselsvægring den 10. december 2009 kl. 21.35 i Københavns Lufthavn, Terminal 3, Kaperrækken. "På ovennævnte dato og klokkeslæt holder ovennævnte vogn som første vogn i Kaperrækken. to passagerer hen-vender sig til chaufføren, kort tid efter ser jeg dem gå fra vognen. min kollega Tjenestenr. tager kontakt til passageren han spørger om de ikke skulle bruge en taxi, de ville gerne have en vogn til Park Inn. Undertegnede spørger chaufføren hvorfor han ikke køre med kunderne, han siger at han gav dem mulighed for at bestemme selv om de ville med taxa eller metro. Kunderne havde bedt om at blive kørt til Park Inn og ikke spurgt om der var andre muligheder. Chaufføren køre med kunderne til Park Inn." Taxinævnet sendte en kopi af rapporten til sagsøgte og indskærpede reglerne. Rapport af 14. april 2011 0152-11 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn Vidne 5 hvoraf fremgår, at den vedrører Ulovlig hyresøgning den 12. april 2011 kl. 21.50 i Københavns Lufthavn, Terminalgaden ved Arkaden(ved tværvej A. "på ovennævn-te dato og klokkeslæt blev ovennævnte køretøj observeret holdende ved Terminalgaden/ Arkaden og udkørslen til Kastrup Tværvej A og søgte ulovlig hyre. Frilygten tændt."Taxinævnet sendte en kopi af rapporten til sagsøgte og indskærpede reglerne. Klageskema fra Vidne 6 vedr. en kørsel den 15. april 2012 kl. 02.00 - 02.30 fra Nordre toldbod til Adresse 2 i By 1 hvoraf fremgår bl.a., at hun som kunde i sagsøgtes taxa havde en yderst ubehagelig oplevelse, idet chaufføren ville have betaling med det samme på 350 kr., skruer højt op for musikken gentagne gange, kører omkring 150-160 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / km/t på motorvejen, undlader at holde hænderne på rattet, kører henover to spor. Sagsøgte har ved email af 29. juni 2012 til Taxinævnet kommenteret denne klage således: "Min indsigelse mod den beskyldning er hvis den pågældende borger har sagt til mig at hun følte sig usikrede, så er det med min lange erfaring som taxachauffør at tilkalde politi-et til at undersøge forholdene straks, bl.a. vi kører med mange påvirkede og kan være Ra-cister." Ved skrivelse af 31. august 2012 meddelte Taxinævnet sagsøgte, at på denne baggrund ville spørgsmålet om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort blive behandlet på et møde den 25. september 2014. Ved skrivelse af 23. oktober 2012 protesterede sagsøgte mod Taxinævnets afgørelse af 25. september 2012 om tilbagekaldelse af førerkortet og anmodede om, at sagen blev indbragt for retten. Stævning er modtaget i retten den 13. marts 2013. Hovedforhandling var berammet til den 3. februar 2014, hvor sagsøgte pga. sygdom ikke mødte op. Da den fremsendte lægeerklæring ikke var fyldestgørende dokumentation for lovligt forfald, blev der afsagt udeblivelsesdom den 18. februar 2014. Sagsøgte fik herefter sagen genoptaget mod sikkerhedsstillelse. Det fremgår endvidere af sagen, at Taxiservice i Københavns lufthavn har udarbejdet rap-port vedr. sagsøgte om ulovlig hyresøgning den 6. februar 2013, samt rapport vedr. optag-ning af passagerer på taxiafsætningen den 6. juni 2013, rapport vedr. optagning af passa-gerer på taxi afsætningen den 18. juni 2013, rapport vedr. optagning af passagerer på taxi-afsætningen den 29. maj 2014, rapport vedr. forsøg på kørselsvægring den 3. juni 2014, rapport vedr. Optagning af passagerer på taxiafsætningen den 21. juni 2014. Taxinævnet har sendt en kopi af disse rapporter til sagsøgte. Det fremgår endvidere af sagen, at Københavns Lufthavns Taxaservice i 2012 har sendt 563 rapporter til Taxinævnet, og i 2013 427 rapporter. Af mail af 28. august 2014 fra duty manager Person 1 i Københavns Lufthavn til sagsøgtes advokat fremgår, at "Københavns Lufthavn har indgået en aftale med taxibran-chen om, at oprette et taxiservicekorps til styring og regulering af taxitrafikken i lufthav-nen. Tilsynet ved lufthavnens taxiholdeplads udføres med det primære formål at sikre, at taxierne tildeles/tager ture i henhold til gældende taxireglement. Taxiservicemedarbejder-ne kan iht. aftalen påtale overtrædelser af gældende taxireglement, der finder sted på Luft-havnens område, og sådanne påtaler indberettes iht. aftalen til Taxinævnet med kopi til det pågældende bestillingskontor..... Der er ikke fastsat interne retningslinier omkring selve optagelse af og udfærdigelse af rapport. Rapport optages i tilfælde af overtrædelse af taxi-reglementet, som taxi-service medarbejderne er bekendt med. Selve rapportformularen er udarbejdet i samarbejde med Dansk taxinævn, Politiet." Ved svarmail af 29. august 2014 anmodede sagsøgtes advokat om "en kopi af nævnets ma-il til jer", "kopi af den aftale, som er indgået mellem Taxiservice og nævnet", og "Jeg hører gerne, om Taxiservice foretager nogen form for registrering af de enkelte forseelser og de involverede chauffører - og da hvilken ?", samt "Jeg beder om at modtage den formular, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / som er "autoriseret" - med dokumentation for godkendelsen af nævnet og politiet, ligesom jeg atter må udbede mig underretning om, hvorvidt ikke på nogen måde skulle foreligge nogen form for vejledning omkring udførelsen af de enkelte tilsynsopgaver og udfyldelse af formular i tilslutning hertil." Ved mail af 16. september 2014 blev advokatens mail besvaret således:"..kan jeg oplyse, at CPH ikke ha nogen dokumentation for den aftale, der er indgået med Taxinævnet, Dansk Taxi Råd og Københavns Politi i lufthavnen om rapportering af overtrædelser af ta-xi-reglementet til Taxinævnet og ikke nogen dokumentation for parternes godkendelse af selve rapporten. Vi henviser til Taxinævnet og Dansk Taxi råd. Aftalen er indgået over flere af de sædvanlige koordineringsmøder mellem de nævnte parter. .... CPH har ikke en formel instruktion til taxiservice-medarbejderne om optagelse af rapport. Instruktion i udfyldelse af rapporten er en del af den fortrykte tekst, medarbejderne har gjort sig bekendt med taxi-reglementet, og har som en del af deres arbejdsopgaver at opta-ge rapport iht. rapportens fortrykte tekst, når der sker overtrædelser af reglementet eller CPHs datoregel. Af reglementets § 10 fremgår endvidere, at anvisninger fra CPH's taxi-service- medarbejdere skal følges. Jeg henviser i øvrigt til mail af 28. august fra Person 1. CPH opbevarer en kopi af rapporter som er sendt til Taxinævnet i et år, hvorefter de maku- leres. Herudover sker der ingen registrering af overtrædelsen, vogn, eller chauffør." Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøgte samt af vidnerne Vidne 2, Vidne 1, Vidne 6, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 10. Sagsøgte har bl.a. forklaret, at han har været hyrevognschauffør i næsten 14 år hos forskel- lige vognmænd, de seneste 7 år hos den samme vognmand. Han har boet i Sverige i 10 år og han er gift og har 4 børn. Ad klagen fra juni 2009 har sagsøgte forklaret, at han godt kan huske noget af episoden Han samlede de 2 kvinder op i By 2 ved 2-3-tiden. Den ene begyndte at snakke med sagsøgte, og man er så nødt til at svare kunderne pænt. Hun snakkede om alt muligt, og hun spurgte sagsøgte om hvad han sagde til, at 2 kvinder var sammen. Sagsøgte har over-hovedet ikke spurgt dem om de var kærester, og han kunne aldrig finde på at sige det, de påstår han har sagt. Man kan blive beskyldt for meget som taxachauffør. Han har overho-vedet ikke selv spurgt om hvordan 2 kvinder har sex sammen osv. han har blot svaret løst tilbage på kvindens spørgsmål. Hun blev ved med at spørge om noget privat. Den anden kvinde sagde overhovedet ikke noget. Hun blev sat af på et tidspunkt, og så kørte han vi-dere med hende der blev ved med at stille spørgsmål. Sagsøgte har overhovedet ikke sagt, at han ville have sex med hende, og han har ikke snakket om sex med hende. Det snakker han aldrig med kunderne om. Det vil han overhovedet ikke kunne finde på. Ad rapporten vedr. den 23. juni 2009 forklarede sagsøgte, at det husker han tydeligt. De var 2 taxaer, der satte kunder af, men så var der 2 af kunderne der steg ind igen, fordi de ville til terminal 2, og så kørte sagsøgte dem videre til terminal 2. Der var ikke nogen, der sagde til sagsøgte, at det måtte han ikke. Ad rapporten vedr. den 10. december 2009 forklarede sagsøgte, at han ikke kan huske det STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / konkret, men sagsøgte har aldrig afvist folk fra kaperrækken og har aldrig henvist kunder til metroen, for det er dårligt for forretningen, men det hænder at kunderne beder om infor- mation om hotelbusserne. Sagsøgte har aldrig afvist en tur. Der er videoovervågning på stedet, så det må kunne ses der. Der er generelt et problem med de korte ture, fordi mange chauffører har svært ved at for-stå - de vil meget gerne have lange ture. 90% vil ikke have korte ture. Man kan risikere at holde og vente på en tur i 2 timer, og så får man en tur til 70 kr. Sagsøgte har aldrig afvist en kort tur, for der er også gode dage med lange ture. Ad rapporten vedr. den 12. april 2011 forklarede sagsøgte, at han kan godt huske det. Det er det sted, hvor kunderne sættes af. Nogle gange kommer taxaerne til at køre derind, fordi der er turistbusser og eller mange turister/fodgængere, der spærrer vejen eller de andre ba-ner., og det er svært at vende om. Sagsøgte har ikke holdt der for at søge hyre. Frilygten kan godt slukkes manuelt. Den tænder automatisk, når en tur er afregnet med kunden. I dagtimerne kan det ikke ses, at frilygten er tændt. Ad klagen vedr. turen den 15. april 2012 forklarede sagsøgte, at han kan tydeligt huske denne tur. Kunden sagde, at hun kun havde 350 kr. på sit dankort. Hvis det blev mere, så havde hun ikke råd til det.Hun havde det ikke så godt og ville hjem, og de aftalte, at hun skulle betale på forhånd, og det er lovligt. Sagsøgte har tit oplevet, at folk ikke har penge, når de så kommer frem. Sagsøgte slukkede taxametret de sidste 3-4 km, dvs. fra da de kom til Lyngby, for da stod taxametret allerede på 330 kr. Sagsøgte spiller kun musik, når kun-derne beder om det. Hvis han havde kørt for stærkt, hvorfor ringede hun så ikke til politiet om det ? Ad rapporten vedr. den 6. februar 2013 forklarede sagsøgte, at han var færdig med en tur og han sad og ordnede papirerne og kvitteringen og så kom taxaservice, men sagsøgte hav-de allerede drejet vognen for at køre ud. Bon'en i bilag 22 er fra den tur, han lige havde af-sluttet kl. 17.16 Ad rapporten vedr. den 6. juni 2013 har sagsøgte forkalret, at han godt kan huske det. Sag- søgte havde en kunde i vognen og sad og lavede afregning, og da sagsøgte steg ud med kunden, stod der en kvinde, som allerede havde lagt sin kuffert ind i bagagerummet, og sagsøgte sagde til hende, at hun skulle gå hen til kaperrækken. Vidne 8, (som har skrevet rapporten) sagde til sagsøgte, at han ikke måtte smide kunden ud, fordi sagsøgte har kørep- ligt. Det er det samme med rapporten vedr. den 18. juni 2013. Kunderne havde selv sat sig ind og så mente sagsøgte ikke, at han kunne smide kunderne ud. Ad rapporten vedr. den 29. maj 2014 har sagsøgte forklaret, at han samlede en svensk mand op og han skulle til Kastrup. Han steg ud ved Kastrup Lufthavn og havde taget sin kuffert ud, og så spurgte han, om det var metroen, og det var det ikke, så derfor kørte sag-søgte kunden til metroen. Sagsøgte kørte herefter tilbage til rapportoptageren Vidne 9 og forklarede ham situationen, men han sagde, at det var for sent for han havde skre-vet rapporten. Ad rapporten vedr. den 3. juni 2014 har sagsøgte forklaret, at der er nogle rækker, som kunderne skal overholde, og damen kom fra den anden side, og sagsøgte sagde så til hen-de, at hun skulle gå hen til taxaservice for at blive henvist korrekt til den rigtige taxa. Ad rapporten vedr. den 21. juni 2014 har sagsøgte forklaret, at dette kan han overhovedet ikke huske. Nogle gange får sagsøgte først rapporten at vide 20 - 30 dage efter. Det sker tit, at kunderne kommer hen til afsætningen og sætter sig ind i taxaen. Det er et stort pro-blem om man skal smide dem ud eller ej. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / Vidne 2 har bl.a. forklaret, at hun er speditør og lægesekretær. Vedrørende sin klage fra juni 2009 bl.a. forklaret, at de havde været til en 30 års fødselsdag og de ringede efter taxaen. Det var vidnet, hendes veninde Vidne 1 og en mandlig gæst fra festen. Han satte sig på forsædet og vidnet og Vidne 1 satte sig på bagsædet. Han blev sat af i By 2 og vidnet og Vidne 1 fortsatte først til By 3 og derefter til Østerbro. På denne tur sad vidnet og Vidne 1 og snakkede, men blev hele tiden afbrudt af chaufføren, som kom med upassende bemærk- ninger, idet han spurgte om de havde kærester, hvilket de ikke svarede på, hvorefter han spurgte om de to var kærester, og hvad de foretog sig seksuelt, og om de havde prøvet en stor varm pik. Han drejede også så kraftigt, at vidnet og hendes veninde røg ind i hinanden og så spurgte chaufføren, og de kunne lide det. Det gjorde han et par gange. Da Vidne 1 blev sat af spurgte chaufføren om vidnet og Vidne 1 ikke skulle kysse hinanden farvel. Vidnet fortsatte herefter turen og så blev det værre. Da han sagde, at han havde været sin kone u-tro med en kunde, trykkede vidnet 112 på sin telefon, så den var klar til at ringe op. Da tu-ren var slut og hun skulle betale spurgte han, om han måtte slikke hende. Vidnet kan be-kræfte sin beskrivelse i sin klage af turen. De prøvede hele tiden at ignorere det for at stop-pe det, og de svarede nej til mange af tingene. Der blev ikke talt generelt om deres hold-ninger. Vidnet husker ikke, om de sagde direkte til chaufføren, at de ikke ville høre på ham. Der var ingen gensidig kommunikation; det var chaufføren der talte hele tiden. De har nok været beruset, for de havde været til 30 års fødselsdag. Forespurgt af retsformanden bekræftede vidnet, at hun stadig i dag er påvirket ved tanken om den taxatur. Vidne 1 har vedr. sin klage fra juni 2009 bl.a. forklaret, at hun er uddannet speditør og er nu produktchef. Det var efter en fødselsdag, at de tog en taxa; de var ikke synderlig berusede. Vidnet og Vidne 2 og fødselsdagsbarnets bror tog en taxa sammen. Broren, som sad foran på passagersædet, steg af i By 2, og turen fortsatte med vidnet og Vidne 2. He-refter begyndte chaufføren at spørge om forskellige ting, og han begyndte at tale meget u-passende og grænseoverskridende, - og vidnet er ellers ikke sart. Han spurgte om de var lesbiske, og om de var kærester, og om de brugte dildoer, og om de ikke trængte til en stor varm pik. De prøvede at ignorere det og tale videre indbyrdes, og på et tidspunkt sagde de bare ja-ja til hans spørgsmål om de var lesbiske, for ligesom at få ham til at holde op, men han fortsatte. Vidnet skrev klagen og kan vedstå indholdet. Vidnet blev sat af først, og hun var ret rystet, så hun ringede til Vidne 2 samme nat, fordi vidnet var nervøs for, om hun var kommet godt hjem. Vidnet havde spurgt Vidne 2, da vidnet steg af, om hun ikke ville med ud af taxaen. Vidnet følte sig ikke tryg. Hun er sikker på, at de sagde, at han skulle stoppe. Vidne 6 har bl.a. forklaret, at hun læser dansk som deltidsstuderende. Natten til den 15. april 2012 havde hun været på arbejde på et diskotek på Toldboden og der holdt som sædvanlig nogle taxaer udenfor. Hun sted ind i en taxa og bad om at blive kørt til By 1, og sagde til chaufføren, at hun ville betale med dankort. Taxachaufføren bad hende om at betale på forhånd, og det indvilligede hun i, og han sagde at det kostede 350 kr. og at det var billigere, end hvis han brugte taxameter. Vidnet sad på bagsædet til højre, og hun kunne se speedometeret og at han kørte 150-160 km/t. Hun husker ikke, om hun påpegede dette over for chaufføren. Han kørte også med den stiplede linie i midten, og han sad og trommede på rattet, så han holdt ikke med hæn-derne på rattet og mens han spillede meget høj musik. Taxmeteret stod på 320 kr. da de STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / ankom. Han har ikke nulstillet taxametret på noget tidspunkt. Vidnet kan godt genkende føreren i retten i dag. Forespurgt om vidnet var utryg ved turen har vidnet forklaret, at hun var i hvert fald ikke begejstret og hun synes, at det var en dårlig behandling, og hun var utryg ved den høje ha- stighed og uden han holdt hænderne på rattet. Vidne 3 har vedr. den 23. juni 2009 bl.a. forklaret, at han på det tidspunkt var sommer- hjælper hos taxaservice i lufthavnen. Rapportformularen udfyldes på skærmen. De har den ikke liggende i forvejen. Vidnet kan godt huske sin rapport og episoden. Chaufføren tog 5 passagerer med, og det var det, der fangede vidnet og hans kollegas opmærksomhed, samt det, at det skete det pågældende sted som er en afsætningsplads. Vidnet kan godt genkende sagsøgte i dag. Reglerne vedr. terminal 3 - øst er, at man kun må sætte folk af -det står på et skilt ved indkørslen. De har interne regler om, hvor man må søge hyre, og hvor man må sætte passagerer af. Vidnet husker ikke, om han har givet sagsøgte advarsler. Der gives først advarsler, og så skrives der rapport. Det at friskiltet er tændt er ensbetydende med, at så søger man hyre. Det sted, hvor man må tage kunder op, ligger lige ved siden af afsæt-ningspladsen. Der var meget travlt på det pågældende tidspunkt. Sagsøgtes frilygte har væ-ret tændt, selv om vidnet ikke har skrevet dette. Vidnet kom gående og så, at friskiltet var tændt, og at sagsøgte tog 5 passagerer ind, og det gik så hurtigt. Vidnet var der fra maj 2009 til september 2009 på fuld tid, så vidnet har ikke skrevet så mange rapporter. Vidnet har læst sin rapport inden retsmødet. Der er nogle faste retningslinier; de ligger på Taxinævnets hjemmeside og CPH's hjemme- side. Vidnet kender den aftale, der er indgået med Taxinævnet. "Ulovlig hyresøgning" be- tyder, at man søger hyre et sted, hvor man ikke må søge hyre; der er en aftale om, at man kun må søge hyre i kaperrækken, og at det hveranden dag er de lige numre og hveranden dag de ulige numre. Det er ikke ulovlig hyresøgning hvis man sætter nogle passagerer af, og så tager nogle passagerer op fra en anden taxa. Vidnet husker, at sagsøgte holdt der som den eneste vogn. Vidnet havde set sagsøgte både før og efter. Vidnet har ikke konfronteret chaufføren med sin rapport. De bruger fotooptagelse ved nogle af episoderne. Vidnet hus-ker ikke, hvor lang tid, han observerede sagsøgte. Vidne 4 har om den 10. december 2009 bl.a. forklaret, at han har været beskæftiget i 7 år hos Taxaservice i CPH. Ved den pågældende episode konstaterede vidnet, at passagerer satte sig ind i taxaen, den kørte og så steg passagererne ud igen. Vidnet talte med chauffø-ren som sagde, at han havde forklaret dem, at de havde mulighed for at tage en bus eller metro, og det ville de så. Passagerne oplyste imidlertid til vidnets kollega, at de ikke havde fået nogle oplysninger om, at de skulle tage bus eller metro. Kørselsvægring er en betegnelse for, at passagerer sætter sig ind i en taxa og efterfølgende forlader taxaen igen uden kørsel. Ulovligheden består i, at chaufføren har pligt til at køre dem hen hvor de vil. Kørselsvægring sker tit. Chaufføren har måske holdt og ventet flere timer på at få en tur, og så får han måske kun en kort tur. Vidnet kan ikke huske episoden konkret, men må henholde sig til sin rapport. Vidne 5 har om den 12. april 2011 bl.a. forklaret, at han siden oktober har arbejdet i taxaservice i lufthavnen. Forevist sin rapport forklarede vidnet, at Arkaden/ved tværvej A er når man kører ud og frem fra terminal 2 og mod terminal 3; der er et lille hjørne hvor man ikke må standse og parkere, og taxaer må hverken holde der eller søge hyre der. Vid- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / net kan idag ikke huske episoden konkret, men hvis vidnet har skrevet det, så er det sådan. Normalt står man 2-5 minutter og kigger, inden man skriver rapport. I de hyrevogne, vidnet har kørt, kunne friskiltet tændes og slukkes manuelt. Arbejdet i taxaservice udføres efter reglerne i hyrevognsloven. Vidnet kender ikke noget til nogle aftaler mellem Hyrevognsnævnet - Dansk taxiråd - Dansk politi. Vidnet husker ikke, hvor længe han observerede køretøjet ved den pågældende lejlighed. De skriver kun rapport om det, de selv har set, eller også bliver rapporten skrevet på vegne den, der har set episoden, men så er det den pågældendes tjenestenummer, der står på rap-porten. Foreholdt sagsøgtes forklaring om episoden forklarede vidnet, at han kan ikke udelukke, at hyrevogne kommer til at køre hen et sted de ikke må. Sagsøgte holdt imidlertid hvor han ikke måtte, og han havde frilygten tændt. Det er et stort problem at taxaerne bevidst kører derhen og holder og søger hyre. Nogle gange bruger vidnet fotoapparat; der er ingen interne regler herom. Vidnet ved ikke hvorfor han ikke har taget foto i nærværende situation, men vidnet har jo skrevet episoden ned i sin notesbog, og så går han ind og skriver det i rapporten. Vidne 7 har om den 6. februar 2013 bl.a. forklaret, at han siden maj 2010 har arbej-det i taxaservice i CPH, hvor han holder opsyn med taxaerne og sørger for at servicere ta- xakunderne og at taxaerne overholder de regler, der gælder i lufthavnen. Vidnet husker episoden, og da han prøvede at kontakte chaufføren, kørte denne, så vidnet skyndte sig at tage et foto at bilen så vidnet kunne se bevillingsnummeret. Chaufføren steg så ud og begyndte at råbe og skrige ukvemsord mod vidnet. Chaufføren klagede så til kun- deservice over, at vidnet havde taget et foto af bilen. Vidnet foreviste det pågældende foto. Når man holder med frilygten tændt, så søger man hyre, og det må man ikke det sted; der står også et skilt ved indkørslen om, at man kun må afsætte passagerer; man må ikke holde det sted. Der er tendens til, at chaufførerne kører derind og søger hyre, eller bliver holden-de, når de har sat passagerer af, især når de ikke kan se en servicemedarbejder i nærheden. Vidnet observerede, at sagsøgte holdt der et stykke tid, ca 5 minutter og med frilygten tændt. Da det var en lige dato, så må dem med de ulige bevillingsnumre ikke køre ind i ter-minal 3 og tage kunder, for så snyder man dem, der følger reglerne. Det er ikke nødvendigt at skrive tidsperiode på rapporterne, for det er i det øjeblik man holder med frilygten tændt, at der er tale om ulovlig hyresøgning. Man må vel godt lige holde der og lave noget regnskab. Chaufføren var utilfreds med, at vidnet havde taget et foto. Vidnet tror ikke, at han sagde at han ville indberette chaufføren for ulovlig hyresøgning; det fandt vidnet ikke anledning til efter sagsøgtes opførsel. Vidne 8 har vedrørende den 6. juni 2013 bl.a. forklaret, at han har været ansat i taxaservice siden 2007. Umiddelbart kan vidnet ikke huske sine rapporter. Forevist sin rapport vedr. den 6. juni 2013 forklarede vidnet, at kapergangen og afsæt- ningspladsen ligger lige ved siden af hinanden. Vidnet husker ikke episoden konkret. De skriver så mange rapporter. Det sker tit, at når chaufføren har sat en kunde af, så står der allerede en ny kunde klar og venter, men den kunde må man ikke tage op. Hvis man ikke kan nå at skrive bevillings- nummer eller nummerplade ned, så tager man et foto af taxaen. Det er således ikke den en- kelte situation man fotograferer. De plejer ikke at skrive chaufførens mening om episoden STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / ned; kun hvis han har været ubehagelig. Foreholdt sagsøgtes forklaring om episoden har vidnet forklaret, at de plejer aldrig at smi-de kunder ud af bilen. Det er vidnets erfaring, at kunderne sætter sig aldrig ind i bilen uden at de har fået tegn hertil fra chaufføren. Forevist sin rapport vedr. den 18. juni 2013 har vidnet forklaret, at han kan ikke huske episoden. Hvis vidnet havde kontaktet chaufføren, så havde han skrevet det i sin rapport. Det fremgår ikke af vidnets rapport, at kunderne selv har sat sig ind. Forevist sin rapport vedr. den 21. juni 2014 har vidnet forklaret, at han kan ikke huske episoden. De går ikke hen og stopper chaufføren og konfronterer ham, hvis han har en kunde i bilen. Vidnet og hans kolleger står som regel på kaperrækken, og derfra kan de se alt på afsætningspladsen. De skriver ikke, hvor længe de observerer. De skriver bare, at fø-reren har taget en kunde op. Vidnet ville aldrig smide en kunde ud, som sidder i bilen. Det sker i mange situationer, at der tages kunder op på afsætningspladsen. Det er et stort pro-blem. Vidne 9 har om den 29. maj 2014 bl.a. forklaret, at at han er ansat i taxaservice som ferieafløser. Vidnet så, at der på afsætningspladsen steg en passager ind i sagsøgtes taxa. Vidnet husker episoden, for sagsøgte kom hen til vidnet samme dag. Vidnet så, at der blev smidt en kuf- fert/taske ind i bagagerummet. Vidnet så ikke hvem, der åbnede bagagerummet. Vidnet stod ved kapergangen og holdt øje med afsætningspladsen. Kunden steg ind i taxaen, og den kørte, og så gik der 1½ time, og så kom sagsøgte og spurgte vidnet, om vidnet havde skrevet ham; andet sagde sagsøgte ikke. Vidnet stod 5 - 10 meter derfra; han kunne se ta-xaens nummerplade. Vidnet husker ikke, at sagsøgte skulle have sagt til ham, at kunden alligevel ikke skulle sættes af, men skulle videre, men den historie har vidnet hørt mange gange. Vidnet har fået at vide, at man ikke må køre med kunder, der sætter sig ind på afsætnings- pladsen. Man beder så pænt kunden om at stige ud igen. Vidnet kender taxaloven men ingen separate regler eller aftaler. Vidne 10 har om den 3. juni 2014 bl.a. forklaret, at hun har været ansat hos taxaservice i 10 år. Vidnet kan huske episoden sådan lidt groft. Vidnet var alene på vagt, og der var en god kø af kunder til taxa. Der var flere af chaufførerne der sagde, at sagsøgte sprang dem alle sammen over, og vidnet bad dem kontakte taxanævnet. Vidnet holdt derfor lidt øje med sagsøgte, som da holdt som 1. bil. Vidnet henviste en kvindelig kunde, som sagde, at hun ikke skulle så langt, til sagsøgte, fordi han var 1. bil og hun var 1. kunde, og kvinden og sagsøgte stod og snakkede lidt, og så gik kvinden væk fra sagsøgtes vogn og længere ned ad rækken af taxaer. Vidnet havde ingen kommunikation med sagsøgte andet end hun sagde "Hov, du glemte vist den kunde," og så tog vidnet kunde med tilbage til sagsøgte, som holdt lige ved siden af vidnet, og så kørte sagsøgte med kunden. Dette er en almindelig forekommende begivenhed, når chaufføren synes, at turen er for kort. Der er indkørsel forbudt til afsætningspladsen, hvis man ikke har kunder med. Det er et indkørsel forbudt skilt med en undertavle hvor der står:"Kun taxi med passagerer til ter-minal 3". Parternes synspunkter STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / Sagsøger har i påstandsdokument af 9. september 2014 anført følgende: A. Det gøres gældende, at der foreligger det fornødne faktiske og retlige grundlag for den om- stridte afgørelse, der derfor er lovlig og gyldig. B. Med hensyn til det faktiske må det lægges til grund, at sagsøgte har handlet, som det frem-går af de fremlagte skriftlige henvendelser, og at sagsøgte således har gjort sig skyldig i a) uhøflige og upassende henvendelser med seksuelt indhold overfor ta-xi-kunder, b) ulovlig hyresøgning, c) kørsel med flere passagerer end godkendt for den pågældende vogn, d) forsøg på ulovlig kørselsvægring,n e) opkrævning af højere pris end anført på taxameteret, f) hasarderet og ulovlig kørsel, og g) afspilning af høj musik. Til det faktiske grundlag for tilbagekaldelsen må endvidere henregnes de talrige tilfælde af ulovlig hyresøgning, der dannede grundlag for de to tidligere tilbagekaldelser af sagsøgtes førerkort. C. Med hensyn til det retlige må det lægges til grund, at disse forhold indebærer overtrædelse af en række regler indenfor taxilovgivningen, nemlig - Reglement for taxikørsel i Storkøbenhavn § 2, 2. afsnit, om høflig optræden (ovf. under a og g) - dagældende bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 om taxikørsel mv. § 26, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxi-kørsel m.v. § 26, stk. 1. (ovf. under b) - bekendtgørelse 220/2000 § 34, stk. 1, samt bekendtgørelse 405/2012 § 35, stk. 1 (ovf. under d) - bekendtgørelse 405/ 2012 om taxikørsel mv. § 29, stk. 1 (ovf. under e) - ovennævnte taxireglement § 3, 5. afsnit (ovf. under g). Hertil kommer, at sagsøgte ikke længere må anses som kvalificeret til at udøve virksom-hed som fører af en taxi, og at han ikke længere gør det antageligt, at han kan udøve sin virksomhed som fører på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik indenfor branchen, jf. hermed taxilovens § 3, stk. 1, nr. 7. D. Der foreligger herefter det fornødne grundlag for at tilbagekalde sagsøgtes førerkort. Der er således tale om en række overtrædelser af regler indenfor taxilovgivningen, der op-fylder betingelserne om tilbagekaldelse i medfør af taxilovens § 6, stk. 4, jf. stk. 1. Der er sideordnet hermed tale om, at sagsøgte ikke længere opfylder de standarder, der i medfør af lovens § 3, stk. 1, nr. 7 kræves overholdt for opnåelse og udøvelse af ret til at føre taxi. Tilbagekaldelse kan derfor tillige ske med hjemmel i taxilovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 7. Det må indgå i bedømmelsen i skærpende retning, at sagsøgte i to tidligere tilfælde har få-et tilbagekaldt sit førerkort, og at der blandt de senere påberåbte episoder findes forhold, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / der er identiske med de, der begrundede disse tidligere tilbagekaldelser. E. Det bestrides, at nogen af de i materialet omhandlede episoder ligger så langt tilbage i ti-den, at de har mistet deres gyldighed som tilbagekaldelsesgrundlag. Det tilføjes, at hverken forældelseslovens bestemmelser eller straffelovens bestemmelser om gentagelsesvirkning er relevante for den bedømmelse, som skal finde sted i sagen, og som skal finde sted på grundlag af taxilovgivningens regler om tilbagekaldelse. Sagsøger har meddelt sagsøgte en advarsel (bilag 23) som følge af episoden, bilag 20. Sag- søger ses ikke at have tilsidesat regler i den forbindelse. Således indeholder bilag 23 i for- nødent omfang en begrundelse, nemlig en henvisning til det relevante faktum og til de retsregler, der bringes i anvendelse. Der er ingen klagemuligheder efter taxiloven, men sagsøger oplyser, at episoden vil blive inddraget i nærværende sag, hvor det kan blive prø-vet, om sagsøger kan støtte ret på den. Bilag 24 – der har baggrund i en beslutning, der er foretaget af selve Nævnet – støtter dette. Der er således ingen mangler knyttet til sagsbehandlingen vedrørende denne episode. Det har ingen betydning for sagen, om brevet er underskrevet. Der foreligger i øvrigt ikke mangler af nogen art – herunder forvaltningsretlig – ved sagsø- gers sagsbehandling. F. Der foreligger ikke tilsagn af nogen art om at lade nogen af de påberåbte episoder og for-hold ude af betragtning. Sagsøger er berettiget til at lade episoder og forhold, der indtræffer efter den trufne afgø-relse, indgå i grundlaget for tilbagekaldelsen. Sagsøgte har i påstandsdokument af 20. januar 2014 anført følgende: Det gøres gældende, at sagsøger ikke i relation til de i stævningen og sagen i øvrigt omtal-te udsagn og påstande har dokumenteret, at de påståede indsigelser mod sagsøgtes adfærd er korrekte og af en sådan karakter, at de kan begrunde, at sagsøgtes taxikørekort skal ind-drages og med den alvorlige konsekvens, at sagsøgtes mulighed for at skaffe sig indtægt berøves ham. Sagsøgte afviser rigtigheden af de pågældende beskyldninger mod hans embedsførelse og finder dem hverken dokumenterede eller subsidiært af en sådan karakter, at disse kan be- grunde en inddragelse af hans taxiførerkort. Endvidere gøres det gældende, at flere af hændelserne er af ældre dato og må anses for for- ældede i relation til sagen, jfr. i øvrigt principperne i forældelsesloven og straffeloven. For så vidt angår den af sagsøger fremlagte byretsdom, jfr. bilag 3 oplyser sagsøgte, at han var bortrejst på det tidspunkt, hvor sagen verserede og at han derfor ikke var bekendt med sagen og ikke kunne svare. Var han i 2003 blevet gjort bekendt med sagen og dennes kon- sekvenser, var han mødt op og havde gjort indsigelse. Der er tale om en udeblivelsesdom og under de givne omstændigheder burde den ikke få relevans for nærværende sag. Sagsøgte har fremlagt nogle skrivelser fra Taxinævnet, som på den ene side fremstår som STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / breve med en udtalelse fra en sagsbehandler hos nævnet, men på den anden side og søger at foregive at være en afgørelse, truffet af nævnet. Senest har sagsøger fremlagt som bilag 23 et brev fra nævnet af 16. maj 2013, som i fremtoning blot kan opfattes som et brev med en betragtning fremsat af sagsbehandler, Person 2, der end ikke ses underskrevet. Det fremgår endvidere af brevet, at "vi har besluttet at give dig en advarsel for din måde at udføre dit arbejde som taxachauffør". Dette må opfattes som en afgørelse i forvaltningsret-lig forstand. Afgørelsen indeholder imidlertid ingen egentlig begrundelse, der er ikke angi-vet klageadgang og det er ikke nærmere oplyst hvordan afgørelsen er truffet mv. Ifølge al- mindelige forvaltningsretlige regler kan en tilfældig sagsbehandler i Taxinævnet ikke træf-fe en sådan afgørelse. Der er reelt tale om en løs påstand og bilaget samt de øvrige lignen-de bilag må afvises som grundlag for, at kunne tilbagekalde et førerkort. Taxinævnets beslutninger i øvrigt må i forvaltningsretlige henseende betragtes som afgø- relser. Det gøres gældende, at forvaltningslovens bestemmelser ikke er opfyldt og at afgø- relsen derfor ikke er lovlig. Sagsøgte lever bl.a. af sit virke som taxichauffør, og man bør ikke kunne fratage en borger og hans familie deres indtægtsgrundlag på så løst et udokumenteret grundlag. Min klient har overfor nævnet gjort opmærksom på, at han i forbindelse med den pågæl- dende episode omtalt i bilag 23 netop havde sat kunder af og havde hjulpet disse på vej i lufthavnen, da han blev opsøgt af en servicemedarbejder. Sagsøgte har fremlagt dokumen- tation for hans oplysninger i form af en taxikvittering/bon, der på klokkeslæt viser, at han netop havde afregnet med en kunde. Sagsøgte afviser således, at nævnte ensidige og reelt udokumenterede rapporter og bilag kan danne grundlag for en inddragelse af sagsøgtes førerkort. Sagsøgte har endvidere i påstandsdokument af 8. september 2014 anført følgende: Det gøres nu yderligere gældende, at de forhold der beror på de nye bilag ikke skal kunne tillægges vægt, da de ikke er en del af sagen og da de videre ikke er blevet undersøgt. Det gøres gældende, at taxiservices medvirken ikke udgør nogen former for dokumentati-on, herunder heller ikke noget bevis. Sagsøgte fastholder i lyset af rettens accept af de nye bilag og anbringender – ufortalt hvordan de skal anvendes, som selvstændige eller supplerende grundlag for tilbagekaldelse af førerkortet – at sagen bør udsættes med henblik på yderligere undersøgelser, navnlig i relation til lufthavnens taxiservices behandling af sager der har at gøre med indberetninger vedrørende taxiers adfærd i lufthavnen. Det gøres i den forbindelse gældende, at det for behandlingen af denne sag, der i det væ- sentlige vedrører taxiservice accepterer, at sagen udsættes på, at der tilvejebringes yderli-gere undersøgelser om dette arbejde, dels i relation til de enkelte typer indberetninger med tilhørende registrering af, hvad der overhovedet er foregået med tilvejebringelse af doku- mentation for det passerede, udover den blotte udfyldelse af skemaer, hvor vejledningen i STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / denne udfyldelse, må udgøre et moment i sig selv, dels tilvejebringelse af detaljerede op- lysninger om omfanget af de enkelte indberetninger og disses konsekvenser i relation til tilbagekaldelse af førerkort, bl.a. ud fra synspunktet om, at sagsøgte i henhold til den al- mindelige forvaltningsret ikke skal stilles anderledes end andre chauffører. I forbindelse med kravet om udsættelse af sagen, må det tillægges afgørende betydning, at de nye oplysninger i relation til taxiservice i lufthavnen er fremkommet efter, at sagen er berammet til hovedforhandling. Ved bedømmelse af sagen, henvises til den fremgangsmåde der er fastlagt i lov om taxi- kørsel, hvor det for så vidt angår hver enkelt beslutning truffet af taxinævnet, er tilsikret chaufføren, at der kan kræves en domstolsprøvelse. At såfremt retten tillader, at man bare kan træffe nye afgørelser i et allerede eksisterende prøvelsesforløb, er denne retsgaranti gjort illusorisk, selvom det selvfølgelig anerkendes, at der kan være behov for en vis styring af taxiernes adfærd i lufthavnen, gøres det nu i re- lation til denne – ret afgørende – del af sagen gældende, at der er tale om rent ordensmæs-sige forhold, som ikke kan medfører en vurdering af sagsøgte, som uegnet til at optræde som taxichauffør. Der er således ikke tale om krænkelser af publikum der kræver indgriben. Ved bedømmelse af sagen, må det videre tillægges vægt, at der skal ske en afvejning mel-lem borgernes ret til frit at udøve næring og arbejde og det offentliges krav på regulering med heraf følgende begrænsning i mulighederne for at arbejde og tjene penge, hvilken fri-hed er udgangspunktet for et demokratisk retssamfund. Sagsøgte har under hovedforhandlingen subsidiært nedlagt påstand om, at førerretten ind- drages for en kortere periode end besluttet af Taxinævnet. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse På grundlag af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 6's forklaringer finder retten det bevist, at sagsøgte har handlet som beskrevet i deres klager over kørslerne i juni 2009 og 15. april 2012, og retten finder, at sagsøgte herved groft har tilsidesat hensynet til kunderne og derved groft har overtrådt reglerne i taxilovgivningen og reglerne i øvrigt for god skik indenfor taxikørsel. De enkelte rapportoptagere har afgivet forklaringer som vidner i retten om deres rapporter og de deri beskrevne episoder, og de har vedstået disse og beskrivelserne af de enkelte epi-soder. Alle klager og rapporter har været forelagt sagsøgte og samtidig er sagsøgte blevet ind- skærpet reglerne, og sagsøgte har ikke imødegået eller forsøgt at imødegå disse rapporter førend i forbindelse med nærværende retssag. Retten finder det herefter bevist, at sagsøgte har handlet som beskrevet i de enkelte rappor-ter, herunder rapporterne om de episoder, som Taxinævnet har lagt til grund for deres be- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / slutning. Retten finder, at disse rapporter, som er udarbejdet af taxiservice i lufthavnen viser, at sag- søgte ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til sine kolleger, idet han ikke overholder de kollegiale regler, og at han ikke i tilstrækkeligt omfang varetager kundernes interesser, samt at sagsøgte kontinuerligt har overtrådt reglerne. Retten finde herefter, at sagsøgte groft har tilsidesat taxilovgivningen og reglerne i øvrigt for god skik indenfor taxikørsel, og at han derfor ikke længere må anses for kvalificeret til at være indehaver af et førerkort, hvilket tillige støttes af, at der fortsat sker rapporteringer fra taxiservice om yderligere overtrædelser begået af sagsøgte til trods for nærværende sag. Betingelserne for tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort i § 6 stk. 4, 1 og 6 i lovbekendtgø- relse af 8. oktober 2009 om taxikørsel mv. er således opfyldt. Retten finder det ikke godtgjort, at de i sagen omhandlede episoder ikke skulle kunne ind-gå i Taxinævnets tilbagekaldelsesgrundlag pga. forældelse, eller at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagsøgte har haft grund til at tro, at klagerne ikke ville blive tillagt betydning. I øvrigt finder retten, at Taxinævnets beslutning om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort indeholder en fyldestgørende begrundelse herfor. Da sagsøgte tidligere har fået inddraget sit førerkort 2 gange, finder retten ikke grundlag for at fastsætte en kortere periode end den af Taxinævnet fastsatte. Sagsøger får herefter medhold i den nedlagte påstand. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift 4.000 kr., 640 kr. til dækning af vidnegodtgørelser, et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 60.000 kr. inkl. moms. Retten har ved fast-sættelsen taget hensyn til sagens omfang, forløb og udfald, samt at sagsøgte tidligere er u-deblevet under en berammet hovedforhandling. Retten finder ikke, at der er foreligger sådanne særlige forhold, at sagsøgte skal betale ud- giften til indhentelse af notat om svensk procesret. Thi kendes for ret: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den ved sagsøgers brev af 17. oktober 2012 meddelte afgørelse om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort til taxikør-sel er lovlig og gyldig. Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøger betale sagens omkostninger med 64.640 kr. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 / STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86	DOM Afsagt den 23. oktober 2014 i sag nr. BS 32C-1198/2013: Taxinævnet i Region Hovedstaden Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 21455 Malmö Sverige Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 13. marts 2013, vedrører tilbagekaldelse af sagsøgtes fører-kort. Sagsøger; Taxinævnet i Region Hovedstaden; har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligt-es at anerkende, at den ved sagsøgers brev af 17. oktober 2012 meddelte afgørelse om til- bagekaldelse af sagsøgtes førerkort til taxikørsel er lovlig og gyldig. <anonym>Sagsøgte</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Den 22. juni 1999 fik sagsøgte udleveret et førerkort. Dette blev tilbagekaldt den 19.juni 2000 pga. flere tilfælde af ulovlig hyresøgning. Førerkortet blev genudleveret den 9. okto-ber 2001. Den 17.december 2002 blev sagsøgtes førerkort tilbagekaldt på ny pga. flere tilfælde af ulovlig hyresøgning. I marts 2007 blev førerkortet genudleveret til sagsøgte. 16 På et nævnsmøde den 25. september 2012 b esluttede Taxinævnet i Region Hovedstaden på ny at tilbagekalde sagsøgtes førerkort indtil videre. Det er denne afgørelse sagsøgte har indbragt for retten. Denne beslutning blev meddelt sagsøgte ved brev af 17. oktober 2012 hvoraf bl.a. fremgår; at "tilbagekaldelsen af førerkortet er sket efter 8 6 stk. 4, 1 og 6 i lovbekendtgørelse af 8. oktober 2009 om taxikørsel mv. 11 Det fremgår endvidere, at tilba- gekaldelsen er sket på baggrund af 'klage af 23.maj 2012, klage af 17.juni 2009 samt rap-port 0152-11, 0536-09 og 0167-09 fra Taxiservice i Københavns Lufthavn De klager; Iaxinævnet har lagt til grund for afgørelsen; er følgende: Klage af 17.juni 2009 fra <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> hvoraf fremgår; at de klager over at sagsøgte som fører af den taxi, de havde hyret, har krænket deres blufærdighed, bl.a. at sagsøgte spurgte de 2 kvinder om de var kærester 0g om de ikke bare engang imellem trængte til en stor pik osv. og at han tilbød sex til den ene af kvinderne. Taxinævnet sendte klagen til sagsøgte med anmodning om eventuelle bemærkninger; men modtog intet fra sagsøgte. Taxinævnet indskærpede sagsøgte ved skrivelse af 14.juli 2009 at han skal udvise høflig optræden når han er på arbejde som taxichauffør. Rapport af 27.juni 2009 0167-09 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn; <anonym>Vidne 3</anonym> hvoraf fremgår at den vedrører ulovlig hyresøgning den 23. juni 2009 kl. 18.45 i Københavns Lufthavn; Terminal 3, Øst, Afsætningen; 0g hændelsesforløbet er beskrevet således: "På ovennævnte tidspunkt på ovennævnte sted har føreren af ovennævnte køretøj søgt hyre. Føreren kørte fra afsætningen med 5 passagerer: 71 Taxinævnet sendte en kopi af rapporten til sagsøgte og indskærpede reglerne. Rapport af 10. december 2009 0536-09 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn; <anonym>Vidne 4</anonym> hvoraf fremgår, at den vedrører forsøg på kørselsvægring den 10. december 2009 kl. 21.35 i Københavns Lufthavn Terminal 3, Kaperrækken. "På ovennævnte dato og klokkeslæt holder ovennævnte vogn som første vogn i Kaperrækken. to passagerer hen-vender sig til chaufføren; kort tid efter ser jeg dem gå fra vognen. min kollega <anonym>Tjenestenr.</anonym> tager kontakt til passageren han spørger om de ikke skulle bruge en taxi; de ville gerne have en vogn til Park Inn. Undertegnede spørger chaufføren hvorfor han ikke køre med kunderne, han siger at han gav dem mulighed for at bestemme selv om de ville med taxa eller metro . Kunderne havde bedt om at blive kørt til Park Inn og ikke spurgt om der var andre muligheder. Chaufføren køre med kunderne til Park Inn." Taxinævnet sendte en kopi afrapporten til sagsøgte og indskærpede reglerne. Rapport af 14. april 2011 0152-11 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn <anonym>Vidne 5</anonym> hvoraf fremgår; at den vedrører Ulovlig hyresøgning den 12. april 2011 kl. 21.50i Københavns Lufthavn; Terminalgaden ved Arkaden(ved tværvej A. "på ovennævn-te dato 0g klokkeslæt blev ovennævnte køretøj observeret holdende ved Terminalgadenl Arkaden og udkørslen til Kastrup Tværvej A og søgte ulovlig hyre. Frilygten tændt. "Taxinævnet sendte en kopi af rapporten til sagsøgte 0g indskærpede reglerne. Klageskema fra <anonym>Vidne 6</anonym> vedr: en kørsel den 15. april 2012 kl. 02.00 02.30 fra Nordre toldbod til <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hvoraf fremgår bl. 2., at hun som kunde i sagsøgtes taxa havde en yderst ubehagelig oplevelse, idet chaufføren ville have betaling med det samme på 350 kr; skruer højt op for musikken gentagne gange, kører omkring 150-160 kmlt på motorvejen, undlader at holde hænderne på rattet, kører henover to spor. Sagsøgte har ved email af 29.juni 2012 til Taxinævnet kommenteret denne klage således: "Min indsigelse mod den beskyldning er hvis den pågældende borger har sagt til mig at hun følte sig usikrede; så er det med min lange erfaring som taxachauffør at tilkalde politi-et til at undersøge forholdene straks, bl.a. vi kører med mange påvirkede 0g kan være Ra-cister: ' 1 Ved skrivelse af 31. august 2012 meddelte Taxinævnet sagsøgte; at på denne baggrund ville spørgsmålet om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort blive behandlet på et møde den 25. september 2014. Ved skrivelse af 23. oktober 2012 protesterede sagsøgte mod Taxinævnets afgørelse af 25. september 2012 om tilbagekaldelse af førerkortet 0g anmodede om, at sagen blev indbragt for retten. Stævning er modtaget i retten den 13. marts 2013. Hovedforhandling var berammet til den 3.februar 2014,hvor sagsøgte pga. sygdom ikke mødte op. Da den fremsendte lægeerklæring ikke var fyldestgørende dokumentation for lovligt forfald, blev der afsagt udeblivelsesdom den 18. februar 2014. Sagsøgte fik herefter sagen genoptaget mod sikkerhedsstillelse. Det fremgår endvidere af sagen, at Taxiservice i Københavns lufthavn har udarbejdet rap-port vedr: sagsøgte om ulovlig hyresøgning den 6. februar 2013, samt rapport vedr optag-ning af passagerer på taxiafsætningen den 6. juni 2013, rapport vedr. optagning af passa-gerer på taxi afsætningen den 18.juni 2013, rapport vedr. optagning af passagerer på taxi-afsætningen den 29. maj 2014, rapport vedr: forsøg på kørselsvægring den 3. juni 2014, rapport vedr. Optagning af passagerer på taxiafsætningen den 21. juni 2014. Taxinævnet har sendt en kopi af disse rapporter til sagsøgte. Det fremgår endvidere af sagen, at Københavns Lufthavns Taxaservice i 2012 har sendt 563 rapporter til Taxinævnet; og i 2013 427 rapporter Af mail af 28. august 2014 fra duty manager <anonym>Person 1</anonym> i Københavns Lufthavn til sagsøgtes advokat fremgår; at "Københavns Lufthavn har indgået en aftale med taxibran-chen om, at oprette et taxiservicekorps til styring 0g regulering af taxitrafikken i lufthav-nen. Tilsynet ved lufthavnens taxiholdeplads udføres med det primære formål at sikre, at taxierne tildelesltager ture i henhold til gældende taxireglement. Taxiservicemedarbejder-ne kan iht. aftalen påtale overtrædelser af gældende taxireglement; der finder sted på Luft-havnens område; 0g sådanne påtaler indberettes iht. aftalen til Taxinævnet med kopi til det pågældende bestillingskontor._ Der er ikke fastsat interne retningslinier omkring selve optagelse af og udfærdigelse af rapport. Rapport optages i tilfælde af overtrædelse af taxi-reglementet; som taxi-service medarbejderne er bekendt med. Selve rapportformularen er udarbejdet i samarbejde med Dansk taxinævn Politiet. 1 Ved svarmail af 29. august 2014 anmodede sagsøgtes advokat om "en kopi af nævnets ma-il til jer" , "kopi af den aftale; som er indgået mellem Taxiservice og nævnet" , og "Jeg hører gerne, om Taxiservice foretager nogen form for registrering af de enkelte forseelser og de involverede chauffører og da hvilken ?" , samt "Jeg beder om at modtage den formular; som er "autoriseret" med dokumentation for godkendelsen af nævnet og politiet; ligesomjeg atter må udbede mig underretning om, hvorvidt ikke på nogen måde skulle foreligge nogen form for vejledning omkring udførelsen af de enkelte tilsynsopgaver og udfyldelse af formular i tilslutning hertil. 71 Ved mail af 16. september 2014 blev advokatens mail besvaret således: kan jeg oplyse; at CPH ikke ha nogen dokumentation for den aftale, der er indgået med Taxinævnet; Dansk Taxi Råd og Københavns Politi i lufthavnen om rapportering af overtrædelser af ta-xi-reglementet til Taxinævnet 0g ikke nogen dokumentation for parternes godkendelse af selve rapporten:. Vi henviser til Taxinævnet og Dansk Taxi råd. Aftalen er indgået over flere af de sædvanlige koordineringsmøder mellem de nævnte parter CPH har ikke en formel instruktion til taxiservice-medarbejderne om optagelse af rapport. Instruktion i udfyldelse af rapporten er en del af den fortrykte tekst, medarbejderne har gjort sig bekendt med taxi-reglementet, og har som en del af deres arbejdsopgaver at opta-ge rapport iht. rapportens fortrykte tekst; når der sker overtrædelser af reglementet eller CPHs datoregel. Af reglementets $ 10 fremgår endvidere; at anvisninger fra CPHs taxi-service- medarbejdere skal følges . Jeg henviser i øvrigt til mail af 28. august fra <anonym>Person 1</anonym> CPH opbevarer en kopi af rapporter som er sendt til Taxinævnet i et år, hvorefter de maku- leres. Herudover sker der ingen registrering af overtrædelsen; vogn; eller chauffør.' 1 Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøgte</anonym> samt af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Vidne 10</anonym> Sagsøgte har bl.a. forklaret; at han har været hyrevognschauffør i næsten 14 år hos forskel- lige vognmænd; de seneste 7 år hos den samme vognmand. Han har boet i Sverige i 10 år og han er gift og har 4 børn. Ad klagen fra juni 2009 har sagsøgte forklaret; at han godt kan huske noget af episoden Han samlede de 2 kvinder op i <anonym>By 2</anonym> ved 2-3-tiden Den ene begyndte at snakke med sagsøgte, og man er så nødt til at svare kunderne pænt. Hun snakkede om alt muligt; og hun spurgte sagsøgte om hvad han sagde til, at 2 kvinder var sammen. Sagsøgte har over-hovedet ikke spurgt dem om de var kærester; og han kunne aldrig finde på at sige det, de påstår han har sagt. Man kan blive beskyldt for meget som taxachauffør. Han har overho-vedet ikke selv spurgt om hvordan 2 kvinder har sex sammen osv. han har blot svaret løst tilbage på kvindens spørgsmål. Hun blev ved med at spørge om noget privat. Den anden kvinde sagde overhovedet ikke noget. Hun blev sat af på et tidspunkt; og så kørte han vi-dere med hende der blev ved med at stille spørgsmål. Sagsøgte har overhovedet ikke sagt; at han ville have sex med hende, 0g han har ikke snakket om sex med hende. Det snakker han aldrig med kunderne om. Det vil han overhovedet ikke kunne finde på. Ad rapporten vedr. den 23. juni 2009 forklarede sagsøgte; at det husker han tydeligt. De var 2 taxaer; der satte kunder af, men så var der 2 af kunderne der steg ind igen, fordi de ville til terminal 2, og så kørte sagsøgte dem videre til terminal 2_ Der var ikke nogen; der sagde til sagsøgte; at det måtte han ikke. Ad rapporten vedr: den 10. december 2009 forklarede sagsøgte; at han ikke kan huske det konkret, men sagsøgte har aldrig afvist folk fra kaperrækken og har aldrig henvist kunder til metroen; for det er dårligt for forretningen; men det hænder at kunderne beder om infor- mation om hotelbusserne. Sagsøgte har aldrig afvist en tur Der er videoovervågning på stedet, så det må kunne ses der; Der er generelt et problem med de korte ture, fordi mange chauffører har svært ved at for-stå de vil meget gerne have lange ture. 90% vil ikke have korte ture. Man kan risikere at holde og vente på en tur i 2 timer; 0g så får man en tur til 70 kr. Sagsøgte har aldrig afvist en kort tur; for der er også gode dage med lange ture. Ad rapporten vedr. den 12. april 2011 forklarede sagsøgte; at han kan godt huske det. Det er det sted, hvor kunderne sættes af: Nogle gange kommer taxaerne til at køre derind, fordi der er turistbusser og eller mange turisterlfodgængere, der spærrer vejen eller de andre ba-ner;, og det er svært at vende om. Sagsøgte har ikke holdt der for at søge hyre. Frilygten kan godt slukkes manuelt. Den tænder automatisk; når en tur er afregnet med kunden. I dagtimerne kan det ikke ses, at frilygten er tændt. Ad klagen vedr: turen den 15. april 2012 forklarede sagsøgte; at han kan tydeligt huske denne tur. Kunden sagde, at hun kun havde 350 kr: på sit dankort. Hvis det blev mere så havde hun ikke råd til det Hun havde det ikke så godt og ville hjem, og de aftalte, at hun skulle betale på forhånd; og det er lovligt. Sagsøgte har tit oplevet; at folk ikke har penge; når de så kommer frem. Sagsøgte slukkede taxametret de sidste 3-4 km; dvs. fra da de kom til Lyngby, for da stod taxametret allerede på 330 kr. Sagsøgte spiller kun musik; når kun-derne beder om det. Hvis han havde kørt for stærkt, hvorfor ringede hun så ikke til politiet om det ? Ad rapporten vedr. den 6. februar 2013 forklarede sagsøgte at han var færdig med en tur 0g han sad og ordnede papirerne og kvitteringen 0g så kom taxaservice; men sagsøgte hav-de allerede drejet vognen for at køre ud. Bon'en i bilag 22 er fra den tur; han lige havde af-sluttet kl. 17.16 Ad rapporten vedr: den 6.juni 2013 har sagsøgte forkalret, at han godt kan huske det. Sag- søgte havde en kunde i vognen og sad og lavede afregning, og da sagsøgte steg ud med kunden; stod der en kvinde, som allerede havde lagt sin kuffert ind i bagagerummet; og sagsøgte sagde til hende, at hun skulle gå hen til kaperrækken. <anonym>Vidne 8</anonym> (som har skrevet rapporten) sagde til sagsøgte; at han ikke måtte smide kunden ud, fordi sagsøgte har kørep- ligt. Det er det samme med rapporten vedr. den 18. juni 2013. Kunderne havde selv sat sig ind og så mente sagsøgte ikke; at han kunne smide kunderne ud. Ad rapporten vedr. den 29.maj 2014 har sagsøgte forklaret, at han samlede en svensk mand op og han skulle til Kastrup. Han steg ud ved Kastrup Lufthavn og havde taget sin kuffert ud, og så spurgte han; om det var metroen; 0g det var det ikke, så derfor kørte sag-søgte kunden til metroen: Sagsøgte kørte herefter tilbage til rapportoptageren <anonym>Vidne 9</anonym> og forklarede ham situationen; men han sagde, at det var for sent for han havde skre-vet rapporten. Ad rapporten vedr. den 3. juni 2014 har sagsøgte forklaret, at der er nogle rækker; som kunderne skal overholde; 0g damen kom fra den anden side; og sagsøgte sagde så til hen-de, at hun skulle gå hen til taxaservice for at blive henvist korrekt til den rigtige taxa. Ad rapporten vedr: den 21. juni 2014 har sagsøgte forklaret; at dette kan han overhovedet ikke huske. Nogle gange får sagsøgte først rapporten at vide 20 30 dage efter. Det sker tit, at kunderne kommer hen til afsætningen 0g sætter sig ind i taxaen. Det er et stort pro-blem om man skal smide dem ud eller ej. <anonym>Vidne 2</anonym> har bl.a. forklaret, at hun er speditør og lægesekretær. Vedrørende sin klage fra juni 2009 bl.a. forklaret, at de havde været til en 30 års fødselsdag 0g de ringede efter taxaen. Det var vidnet, hendes veninde <anonym>Vidne 1</anonym> 0g en mandlig gæst fra festen. Han satte sig på forsædet og vidnet 0g <anonym>Vidne 1</anonym> satte sig på bagsædet. Han blev sat afi <anonym>By 2</anonym> og vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> fortsatte først til <anonym>By 3</anonym> og derefter til Østerbro. På denne tur sad vidnet 0g <anonym>Vidne 1</anonym> 0g snakkede, men blev hele tiden afbrudt af chaufføren; som kom med upassende bemærk - ninger; idet han spurgte om de havde kærester, hvilket de ikke svarede på, hvorefter han spurgte om de to var kærester; og hvad de foretog sig seksuelt; og om de havde prøvet en stor varm pik. Han drejede også så kraftigt at vidnet og hendes veninde røg ind i hinanden og så spurgte chaufføren; og de kunne lide det. Det gjorde han et par gange. Da <anonym>Vidne 1</anonym> blev sat af spurgte chaufføren om vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> ikke skulle kysse hinanden farvel. Vidnet fortsatte herefter turen og så blev det værre. Da han sagde; at han havde været sin kone u-tro med en kunde; trykkede vidnet 112 på sin telefon; så den var klar til at ringe op. Da tu-ren var slut 0g hun skulle betale spurgte han; om han måtte slikke hende. Vidnet kan be-kræfte sin beskrivelse i sin klage af turen. De prøvede hele tiden at ignorere det for at stop-pe det; 0g de svarede nej til mange aftingene. Der blev ikke talt generelt om deres hold-ninger: Vidnet husker ikke; om de sagde direkte til chaufføren; at de ikke ville høre på ham. Der var ingen gensidig kommunikation; det var chaufføren der talte hele tiden De har nok været beruset, for de havde været til 30 års fødselsdag. Forespurgt af retsformanden bekræftede vidnet; at hun stadig i dag er påvirket ved tanken om den taxatur. <anonym>Vidne 1</anonym> har vedr: sin klage fra juni 2009 bl.a. forklaret;, at hun er uddannet speditør og er nu produktchef. Det var efter en fødselsdag at de tog en taxa; de var ikke synderlig berusede. Vidnet 0g <anonym>Vidne 2</anonym> og fødselsdagsbarnets bror tog en taxa sammen. Broren; som sad foran på passagersædet; steg afi <anonym>By 2</anonym> og turen fortsatte med vidnet og <anonym>Vidne 2</anonym> He-refter begyndte chaufføren at spørge om forskellige ting; og han begyndte at tale meget u-passende og grænseoverskridende, og vidnet er ellers ikke sart. Han spurgte om de var lesbiske; 0g om de var kærester; og om de brugte dildoer; og om de ikke trængte til en stor varm pik. De prøvede at ignorere det og tale videre indbyrdes; og på et tidspunkt sagde de bare ja-ja til hans spørgsmål om de var lesbiske; for ligesom at få ham til at holde op, men han fortsatte Vidnet skrev klagen og kan vedstå indholdet. Vidnet blev sat af først; og hun var ret rystet;, så hun ringede til <anonym>Vidne 2</anonym> samme nat, fordi vidnet var nervøs for, om hun var kommet godt hjem. Vidnet havde spurgt <anonym>Vidne 2</anonym> da vidnet steg af, om hun ikke ville med ud af taxaen. Vidnet følte sig ikke tryg Hun er sikker på, at de sagde; at han skulle stoppe. <anonym>Vidne 6</anonym> har bLa. forklaret, at hun læser dansk som deltidsstuderende. Natten til den 15. april 2012 havde hun været på arbejde på et diskotek på Toldboden og der holdt som sædvanlig nogle taxaer udenfor: Hun sted ind i en taxa og bad om at blive kørt til <anonym>By 1</anonym> og sagde til chaufføren, at hun ville betale med dankort. Taxachaufføren bad hende om at betale på forhånd, 0g det indvilligede hun i, og han sagde at det kostede 350 kr: og at det var billigere, end hvis han brugte taxameter. Vidnet sad på bagsædet til højre, og hun kunne se speedometeret og at han kørte 150-160 kmlt. Hun husker ikke; om hun påpegede dette over for chaufføren. Han kørte også med den stiplede linie i midten; og han sad og trommede på rattet, så han holdt ikke med hæn-derne på rattet og mens han spillede meget høj musik . Taxmeteret stod på 320 kr: da de ankom. Han har ikke nulstillet taxametret på noget tidspunkt. Vidnet kan godt genkende føreren i retten i dag. Forespurgt om vidnet var utryg ved turen har vidnet forklaret; at hun var i hvert fald ikke begejstret og hun synes; at det var en dårlig behandling og hun var utryg ved den høje ha - stighed og uden han holdt hænderne på rattet. <anonym>Vidne 3</anonym> har vedr. den 23. juni 2009 bl.a. forklaret, at han på det tidspunkt var sommer- hjælper hos taxaservice i lufthavnen. Rapportformularen udfyldes på skærmen. De har den ikke liggende i forvejen. Vidnet kan godt huske sin rapport og episoden. Chaufføren tog 5 passagerer med, 0g det var det; der fangede vidnet og hans kollegas opmærksomhed; samt det; at det skete det pågældende sted som er en afsætningsplads . Vidnet kan godt genkende sagsøgte i dag; Reglerne vedr. terminal 3 øst er, at man kun må sætte folk af -det står på et skilt ved indkørslen. De har interne regler om, hvor man må søge hyre, 0g hvor man må sætte passagerer af. Vidnet husker ikke, om han har givet sagsøgte advarsler. Der gives først advarsler; og så skrives der rapport. Det at friskiltet er tændt er ensbetydende med, at så søger man hyre. Det sted, hvor man må tage kunder op, ligger lige ved siden af afsæt-ningspladsen. Der var meget travlt på det pågældende tidspunkt. Sagsøgtes frilygte har væ-ret tændt, selv om vidnet ikke har skrevet dette. Vidnet kom gående og så, at friskiltet var tændt, og at sagsøgte tog 5 passagerer ind, og det gik så hurtigt. Vidnet var der fra maj 2009 til september 2009 på fuld tid, så vidnet har ikke skrevet så mange rapporter: Vidnet har læst sin rapport inden retsmødet. Der er nogle faste retningslinier; de ligger på Taxinævnets hjemmeside og CPHs hjemme - side. Vidnet kender den aftale; der er indgået med Taxinævnet. "Ulovlig hyresøgning" be - tyder; at man søger hyre et sted, hvor man ikke må søge hyre; der er en aftale om, at man kun må søge hyre i kaperrækken; og at det hveranden dag er de lige numre og hveranden dag de ulige numre. Det er ikke ulovlig hyresøgning hvis man sætter nogle passagerer af, og så tager nogle passagerer op fra en anden taxa. Vidnet husker; at sagsøgte holdt der som den eneste vogn. Vidnet havde set sagsøgte både før og efter Vidnet har ikke konfronteret chaufføren med sin rapport. De bruger fotooptagelse ved nogle af episoderne. Vidnet hus-ker ikke, hvor lang tid, han observerede sagsøgte. <anonym>Vidne 4</anonym> har om den 10. december 2009 bla. forklaret; at han har været beskæftiget i 7 år hos Taxaservice i CPH. Ved den pågældende ' episode konstaterede vidnet; at passagerer satte sig ind i taxaen, den kørte og så steg passagererne ud igen. Vidnet talte med chauffø-ren som sagde; at han havde forklaret dem; at de havde mulighed for at tage en bus eller metro, og det ville de så. Passagerne oplyste imidlertid til vidnets kollega, at de ikke havde fået nogle oplysninger om, at de skulle tage bus eller metro. Kørselsvægring er en betegnelse for, at passagerer sætter sig ind i en taxa 0g efterfølgende forlader taxaen igen uden kørsel. Ulovligheden består i, at chaufføren har pligt til at køre dem hen hvor de vil. Kørselsvægring sker tit. Chaufføren har måske holdt og ventet flere timer på at få en tur, og så får han måske kun en kort tur: Vidnet kan ikke huske episoden konkret; men må henholde sig til sin rapport. <anonym>Vidne 5</anonym> har om den 12. april 2011 bl.a. forklaret, at han siden oktober har arbejdet i taxaservice i lufthavnen. Forevist sin rapport forklarede vidnet, at Arkadenlved tværvej A er når man kører ud og frem fra terminal 2 og mod terminal 3; der er et lille hjørne hvor man ikke må standse og parkere, og taxaer må hverken holde der eller søge hyre der. Vid- net kan idag ikke huske episoden konkret, men hvis vidnet har skrevet det, så er det sådan. Normalt står man 2-5 minutter og kigger; inden man skriver rapport. Ide hyrevogne, vidnet har kørt; kunne friskiltet tændes og slukkes manuelt. Arbejdet i taxaservice udføres efter reglerne i hyrevognsloven. Vidnet kender ikke noget til nogle aftaler mellem Hyrevognsnævnet Dansk taxiråd Dansk politi. Vidnet husker ikke; hvor længe han observerede køretøjet ved den pågældende lejlighed. De skriver kun rapport om det, de selv har set; eller også bliver rapporten skrevet på vegne den, der har set episoden; men så er det den pågældendes tjenestenummer; der står på rap-porten. Foreholdt sagsøgtes forklaring om episoden forklarede vidnet, at han kan ikke udelukke; at hyrevogne kommer til at køre hen et sted de ikke må. Sagsøgte holdt imidlertid hvor han ikke måtte; og han havde frilygten tændt. Det er et stort problem at taxaerne bevidst kører derhen og holder og søger hyre. Nogle gange bruger vidnet fotoapparat; der er ingen interne regler herom: Vidnet ved ikke hvorfor han ikke har taget foto i nærværende situation; men vidnet har jo skrevet episoden ned i sin notesbog, 0g så går han ind og skriver det i rapporten. <anonym>Vidne 7</anonym> har om den 6. februar 2013 bl.a. forklaret, at han siden maj 2010 har arbej-det i taxaservice i CPH, hvor han holder opsyn med taxaerne og sørger for at servicere ta- xakunderne 0g at taxaerne overholder de regler; der gælder i lufthavnen. Vidnet husker episoden; 0g da han prøvede at kontakte chaufføren; kørte denne; så vidnet skyndte sig at tage et foto at bilen så vidnet kunne se bevillingsnummeret. Chaufføren steg så ud og begyndte at råbe og skrige ukvemsord mod vidnet. Chaufføren klagede så til kun- deservice over; at vidnet havde taget et foto af bilen. Vidnet foreviste det pågældende foto. Når man holder med frilygten tændt, så søger man hyre, og det må man ikke det sted; der står også et skilt ved indkørslen om, at man kun må afsætte passagerer; man må ikke holde det sted. Der er tendens til, at chaufførerne kører derind og søger hyre, eller bliver holden-de, når de har sat passagerer af, især når de ikke kan se en servicemedarbejder i nærheden. Vidnet observerede; at sagsøgte holdt der et stykke tid, ca 5 minutter og med frilygten tændt. Da det var en lige dato, så må dem med de ulige bevillingsnumre ikke køre ind i ter-minal 3 og tage kunder; for så snyder man dem; der følger reglerne. Det er ikke nødvendigt at skrive tidsperiode på rapporterne, for det er i det øjeblik man holder med frilygten tændt; at der er tale om ulovlig hyresøgning. Man må vel godt lige holde der og lave noget regnskab. Chaufføren var utilfreds med, at vidnet havde taget et foto. Vidnet tror ikke; at han sagde at han ville indberette chaufføren for ulovlig hyresøgning; det fandt vidnet ikke anledning til efter sagsøgtes opførsel. <anonym>Vidne 8</anonym> har vedrørende den 6. juni 2013 bla. forklaret; at han har været ansat i taxaservice siden 2007. Umiddelbart kan vidnet ikke huske sine rapporter: Forevist sin rapport vedr. den 6.juni 2013 forklarede vidnet; at kapergangen og afsæt- ningspladsen ligger lige ved siden af hinanden:. Vidnet husker ikke episoden konkret. De skriver så mange rapporter: Det sker tit, at når chaufføren har sat en kunde af, så står der allerede en ny kunde klar og venter; men den kunde må man ikke tage op. Hvis man ikke kan nå at skrive bevillings - nummer eller nummerplade ned, så tager man et foto af taxaen. Det er således ikke den en- kelte situation man fotograferer. De plejer ikke at skrive chaufførens mening om episoden ned; kun hvis han har været ubehagelig. Foreholdt sagsøgtes forklaring om episoden har vidnet forklaret; at de plejer aldrig at smi-de kunder ud af bilen. Det er vidnets erfaring, at kunderne sætter sig aldrig ind i bilen uden at de har fået tegn hertil fra chaufføren. Forevist sin rapport vedr. den 18.juni 2013 har vidnet forklaret; at han kan ikke huske episoden: Hvis vidnet havde kontaktet chaufføren; så havde han skrevet det i sin rapport. Det fremgår ikke af vidnets rapport; at kunderne selv har sat sig ind. Forevist sin rapport vedr. den 21.juni 2014 har vidnet forklaret, at han kan ikke huske episoden De går ikke hen og stopper chaufføren og konfronterer ham; hvis han har en kunde i bilen. Vidnet og hans kolleger står som regel på kaperrækken; 0g derfra kan de se alt på afsætningspladsen. De skriver ikke; hvor længe de observerer. De skriver bare, at fø-reren har taget en kunde op. Vidnet ville aldrig smide en kunde ud, som sidder i bilen. Det sker i mange situationer; at der tages kunder op på afsætningspladsen. Det er et stort pro-blem:. <anonym>Vidne 9</anonym> har om den 29. maj 2014 bl.a. forklaret, at at han er ansat i taxaservice som ferieafløser: Vidnet så, at der på afsætningspladsen steg en passager ind i sagsøgtes taxa. Vidnet husker episoden; for sagsøgte kom hen til vidnet samme dag; Vidnet så, at der blev smidt en kuf- fertltaske ind i bagagerummet. Vidnet så ikke hvem, der åbnede bagagerummet. Vidnet stod ved kapergangen og holdt øje med afsætningspladsen: Kunden steg ind i taxaen; og den kørte, og så gik der 1'2 time og så kom sagsøgte og spurgte vidnet; om vidnet havde skrevet ham; andet sagde sagsøgte ikke. Vidnet stod 5 10 meter derfra; han kunne se ta-xaens nummerplade. Vidnet husker ikke; at sagsøgte skulle have sagt til ham; at kunden alligevel ikke skulle sættes af, men skulle videre; men den historie har vidnet hørt mange gange. Vidnet har fået at vide; at man ikke må køre med kunder; der sætter sig ind på afsætnings - pladsen. Man beder så pænt kunden om at stige ud igen Vidnet kender taxaloven men ingen separate regler eller aftaler <anonym>Vidne 10</anonym> har om den 3. juni 2014 bla. forklaret; at hun har været ansat hos taxaservice i 10 år. Vidnet kan huske ' episoden sådan lidt groft. Vidnet var alene på vagt; og der var en god kø af kunder til taxa. Der var flere af chaufførerne der 'sagde; at sagsøgte sprang dem alle sammen over; og vidnet bad dem kontakte taxanævnet. Vidnet holdt derfor lidt øje med sagsøgte; som da holdt som 1. bil. Vidnet henviste en kvindelig kunde; som sagde, at hun ikke skulle så langt, til sagsøgte, fordi han var 1. bil og hun var 1.kunde; og kvinden og sagsøgte stod og snakkede lidt;, og så gik kvinden væk fra sagsøgtes vogn og længere ned ad rækken af taxaer. Vidnet havde ingen kommunikation med sagsøgte andet end hun sagde "Hov, du glemte vist den kunde," og så tog vidnet kunde med tilbage til sagsøgte, som holdt lige ved siden af vidnet, 0g så kørte sagsøgte med kunden. Dette er en almindelig forekommende begivenhed, når chaufføren synes, at turen er for kort;. Der er indkørsel forbudt til afsætningspladsen; hvis man ikke har kunder med. Det er et indkørsel forbudt skilt med en undertavle hvor der står:"Kun taxi med passagerer til ter-minal 3" Parternes synspunkter /Sagsøger har i påstandsdokument af 9. september 2014 anført følgende: A. Det gøres gældende, at der foreligger det fornødne faktiske og retlige grundlag for den om- stridte afgørelse, der derfor er lovlig og gyldig. B. Med hensyn til det faktiske må det lægges til grund, at sagsøgte har handlet, som det frem-går af de fremlagte skriftlige henvendelser , og at sagsøgte således har gjort sig skyldig i a) uhøflige og upassende henvendelser med seksuelt indhold overfor ta-xi-kunder , b) ulovlig hyresøgning, c) kørsel med flere passagerer end godkendt for den pågældende vogn, d) forsøg på ulovlig kørselsvægring,n e) opkrævning af højere pris end anført på taxameteret, f) hasarderet og ulovlig kørsel, og g) afspilning af høj musik. Til det faktiske grundlag for tilbagekaldelsen må endvidere henregnes de talrige tilfælde af ulovlig hyresøgning, der dannede grundlag for de to tidligere tilbagekaldelser af sagsøgtes førerkort. C. Med hensyn til det retlige må det lægges til grund, at disse forhold indebærer overtrædelse af en række regler indenfor taxilovgivningen, nemlig - Reglement for taxikørsel i Storkøbenhavn § 2, 2. a fsnit, om høflig optræden (ovf. under a og g) - dagældende bekendtgørelse nr . 220 af 31. marts 200 0 om taxikørsel mv. § 26, stk. 1, samt bekendtgørelse nr . 405 af 8. maj 2012 om taxi-kørsel m.v . § 26, stk. 1. (ovf. under b) - bekendtgørelse 220/2000 § 34, stk. 1, samt bekendt gørelse 405/2012 § 35, stk. 1 (ovf. under d) - bekendtgørelse 405/ 2012 om taxikørsel mv . § 29, s tk. 1 (ovf. under e) - ovennævnte taxireglement § 3, 5. afsnit (ovf. unde r g). Hertil kommer , at sagsøgte ikke længere må anses som kvalificeret til at udøve virksom-hed som fører af en taxi, og at han ikke længere gør det antageligt, at han kan udøve sin virksomhed som fører på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik indenfor branchen, jf. hermed taxilovens § 3, stk. 1, nr . 7. D. Der foreligger herefter det fornødne grundlag for at tilbagekalde sagsøgtes førerkort. Der er således tale om en række overtrædelser af regler indenfor taxilovgivningen, der op-fylder betingelserne om tilbagekaldelse i medfør af taxilovens § 6, stk. 4, jf. stk. 1. Der er sideordnet hermed tale om, at sagsøgte ikke længere opfylder de standarder , der i medfør af lovens § 3, stk. 1, nr . 7 kræves overholdt for opnåelse og udøvelse af ret til at føre taxi. T ilbagekaldelse kan derfor tillige ske med hjemmel i taxilovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr . 7. Det må indgå i bedømmelsen i skærpende retning, at sagsøgte i to tidligere tilfælde har få-et tilbagekaldt sit førerkort, og at der blandt de senere påberåbte episoder findes forhold, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 /der er identiske med de, der begrundede disse tidligere tilbagekaldelser . E. Det bestrides, at nogen af de i materialet omhandlede episoder ligger så langt tilbage i ti-den, at de har mistet deres gyldighed som tilbagekaldelsesgrundlag. Det tilføjes, at hverken forældelseslovens bestemmelser eller straf felovens bestemmelser om gentagelsesvirkning er relevante for den bedømmelse, som skal finde sted i sagen, og som skal finde sted på grundlag af taxilovgivningens regler om tilbagekaldelse. Sagsøger har meddelt sagsøgte en advarsel (bilag 23) som følge af episoden, bilag 20. Sag- søger ses ikke at have tilsidesat regler i den forbindelse. Således indeholder bilag 23 i for - nødent omfang en begrundelse, nemlig en henvisning til det relevante faktum og til de retsregler , der bringes i anvendelse. Der er ingen klagemuligheder efter taxiloven, men sagsøger oplyser , at episoden vil blive inddraget i nærværende sag, hvor det kan blive prø-vet, om sagsøger kan støtte ret på den. Bilag 24 – der har baggrund i en beslutning, der er foretaget af selve Nævnet – støtter dette. Der er således ingen mangler knyttet til sagsbehandlingen vedrørende denne episode. Det har ingen betydning for sagen, om brevet er underskrevet. Der foreligger i øvrigt ikke mangler af nogen art – herunder forvaltningsretlig – ved sagsø- gers sagsbehandling. F. Der foreligger ikke tilsagn af nogen art om at lade nogen af de påberåbte episoder og for -hold ude af betragtning. Sagsøger er berettiget til at lade episoder og forhold, der indtræf fer efter den trufne afgø-relse, indgå i grundlaget for tilbagekaldelsen. Sagsøgte har i påstandsdokument af 20. januar 2014 anført følgende: Det gøres gældende, at sagsøger ikke i relation til de i stævningen og sagen i øvrigt omtal-te udsagn og påstande har dokumenteret, at de påståede indsigelser mod sagsøgtes adfærd er korrekte og af en sådan karakter , at de kan begrunde, at sagsøgtes taxikørekort skal ind-drages og med den alvorlige konsekvens, at sagsøgtes mulighed for at skaf fe sig indtægt berøves ham. Sagsøgte afviser rigtigheden af de pågældende beskyldninger mod hans embedsførelse og finder dem hverken dokumenterede eller subsidiært af en sådan karakter , at disse kan be- grunde en inddragelse af hans taxiførerkort. Endvidere gøres det gældende, at flere af hændelserne er af ældre dato og må anses for for - ældede i relation til sagen, jfr . i øvrigt principperne i forældelsesloven og straf feloven. For så vidt angår den af sagsøger fremlagte byretsdom, jfr . bilag 3 oplyser sagsøgte, at han var bortrejst på det tidspunkt, hvor sagen verserede og at han derfor ikke var bekendt med sagen og ikke kunne svare. V ar han i 2003 blevet gjort bekendt med sagen og dennes kon- sekvenser , var han mødt op og havde gjort indsigelse. Der er tale om en udeblivelsesdom og under de givne omstændigheder burde den ikke få relevans for nærværende sag. Sagsøgte har fremlagt nogle skrivelser fra Taxinævnet , som på den ene side fremstår som STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86 breve med en udtalelse fra en sagsbehandler hos nævnet; men på den anden side 0g søger at foregive at være en afgørelse, truffet af nævnet. Senest har sagsøger fremlagt som bilag 23 et brev fra nævnet af 16.maj 2013, som i fremtoning blot kan opfattes som et brev med en betragtning fremsat af sagsbehandler; <anonym>Person 2</anonym> der end ikke ses underskrevet. Det fremgår endvidere af brevet, at "vi har besluttet at give dig en advarsel for din måde at udføre dit arbejde som taxachauffør" . Dette må opfattes som en afgørelse i forvaltningsret-lig forstand. Afgørelsen indeholder imidlertid ingen egentlig begrundelse; der er ikke angi-vet klageadgang og det er ikke nærmere oplyst hvordan afgørelsen er truffet mv Ifølge al- mindelige forvaltningsretlige regler kan en tilfældig sagsbehandler i Taxinævnet ikke træf-fe en sådan afgørelse. Der er reelt tale om en løs påstand og bilaget samt de øvrige lignen-de bilag må afvises som grundlag for; at kunne tilbagekalde et førerkort. Taxinævnets beslutninger i øvrigt må i forvaltningsretlige henseende betragtes som afgø - relser. Det gøres gældende, at forvaltningslovens bestemmelser ikke er opfyldt 0g at afgø- relsen derfor ikke er lovlig. Sagsøgte lever bl.a. af sit virke som taxichauffør; og man bør ikke kunne fratage en borger og hans familie deres indtægtsgrundlag på så løst et udokumenteret grundlag. Min klient har overfor nævnet gjort opmærksom på, at han i forbindelse med den pågæl- dende episode omtalt i bilag 23 netop havde sat kunder af og havde hjulpet disse på vej i lufthavnen; da han blev opsøgt af en servicemedarbejder; Sagsøgte har fremlagt dokumen - tation for hans oplysninger i form af en taxikvittering/bon; der på klokkeslæt viser; at han netop havde afregnet med en kunde. Sagsøgte afviser således; at nævnte ensidige og reelt udokumenterede rapporter og bilag kan danne grundlag for en inddragelse af sagsøgtes førerkort. Sagsøgte har endvidere i påstandsdokument af 8. september 2014 anført følgende: Det gøres nu yderligere gældende; at de forhold der beror på de nye bilag ikke skal kunne tillægges vægt; da de ikke er en del af sagen og da de videre ikke er blevet undersøgt. Det gøres gældende; at taxiservices medvirken ikke udgør nogen former for dokumentati-on, herunder heller ikke noget bevis. Sagsøgte fastholder i lyset af rettens accept af de nye bilag og anbringender ufortalt hvordan de skal anvendes; som selvstændige eller supplerende grundlag for tilbagekaldelse af førerkortet ~ at sagen bør udsættes med henblik på yderligere undersøgelser; navnlig i relation til lufthavnens taxiservices behandling af sager der har at gøre med indberetninger vedrørende taxiers adfærd i lufthavnen. Det gøres i den forbindelse gældende; at det for behandlingen af denne sag, der i det væ- sentlige vedrører taxiservice accepterer; at sagen udsættes på, at der tilvejebringes yderli-gere undersøgelser om dette arbejde; dels i relation til de enkelte typer indberetninger med tilhørende registrering af, hvad der overhovedet er foregået med tilvejebringelse af doku- mentation for det passerede, udover den blotte udfyldelse af skemaer, hvor vejledningen i denne udfyldelse, må udgøre et moment i sig selv; dels tilvejebringelse af detaljerede op- lysninger om omfanget af de enkelte indberetninger og disses konsekvenser i relation til tilbagekaldelse af førerkort, bl.a. ud fra synspunktet om, at sagsøgte i henhold til den al- mindelige forvaltningsret ikke skal stilles anderledes end andre chauffører; I forbindelse med kravet om udsættelse af sagen; må det tillægges afgørende betydning; at de nye oplysninger i relation til taxiservice i lufthavnen er fremkommet efter; at sagen er berammet til hovedforhandling: Ved bedømmelse af sagen, henvises til den fremgangsmåde der er fastlagt i lov om taxi- kørsel, hvor det for så vidt angår hver enkelt beslutning truffet af taxinævnet; er tilsikret chaufføren; at der kan kræves en domstolsprøvelse. At såfremt retten tillader; at man bare kan træffe nye afgørelser i et allerede eksisterende prøvelsesforløb, er denne retsgaranti gjort illusorisk; selvom det selvfølgelig anerkendes, at der kan være behov for en vis styring af taxiernes adfærd i lufthavnen; gøres det nu i re- lation til denne ret afgørende ~ del af sagen gældende; at der er tale om rent ordensmæs-sige forhold, som ikke kan medfører en vurdering af sagsøgte; som uegnet til at optræde som taxichauffør. Der er således ikke tale om krænkelser af publikum der kræver indgriben. Ved bedømmelse af sagen; må det videre tillægges vægt; at der skal ske en afvejning mel-lem borgernes ret til frit at udøve næring 0g arbejde 0g det offentliges krav på regulering med heraf følgende begrænsning i mulighederne for at arbejde og tjene penge; hvilken fri-hed er udgangspunktet for et demokratisk retssamfund. Sagsøgte har under hovedforhandlingen subsidiært nedlagt påstand om, at førerretten ind- drages for en kortere periode end besluttet af Taxinævnet. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse På grundlag af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaringer finder retten det bevist; at sagsøgte har handlet som beskrevet i deres klager over kørslerne ijuni 2009 og 15. april 2012, 0g retten finder; at sagsøgte herved groft har tilsidesat hensynet til kunderne og derved groft har overtrådt reglerne i taxilovgivningen og reglemne i øvrigt for god skik indenfor taxikørsel. De enkelte rapportoptagere har afgivet forklaringer som vidner i retten om deres rapporter 0g de deri beskrevne episoder; og de har vedstået disse og beskrivelserne af de enkelte epi-soder Alle klager og rapporter har været forelagt sagsøgte 0g samtidig er sagsøgte blevet ind- skærpet reglerne; og sagsøgte har ikke imødegået eller forsøgt at imødegå disse rapporter førend i forbindelse med nærværende retssag. Retten finder det herefter bevist, at sagsøgte har handlet som beskrevet i de enkelte rappor-ter; herunder rapporterne om de episoder; som Taxinævnet har lagt til grund for deres be- slutning: Retten finder; at disse rapporter; som er udarbejdet af taxiservice i lufthavnen viser; at sag - søgte ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til sine kolleger; idet han ikke overholder de kollegiale regler; 0g at han ikke i tilstrækkeligt omfang varetager kundernes interesser; samt at sagsøgte kontinuerligt har overtrådt reglerne Retten finde herefter; at sagsøgte groft har tilsidesat taxilovgivningen og reglerne i øvrigt for god skik indenfor taxikørsel; og at han derfor ikke længere må anses for kvalificeret til at være indehaver af et førerkort, hvilket tillige støttes af, at der fortsat sker rapporteringer fra taxiservice om yderligere overtrædelser begået af sagsøgte til trods for nærværende sag. Betingelserne for tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort i $ 6 stk. 4, 1 0g 6 i lovbekendtgø- relse af 8. oktober 2009 om taxikørsel mv. er således opfyldt. Retten finder det ikke godtgjort; at de i sagen omhandlede episoder ikke skulle kunne ind-gå i Taxinævnets tilbagekaldelsesgrundlag pga. forældelse; eller at der foreligger sådanne særlige omstændigheder; at sagsøgte har haft grund til at tro, at klagerne ikke ville blive tillagt betydning. I øvrigt finder retten; at Taxinævnets beslutning om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort indeholder en fyldestgørende begrundelse herfor: Da sagsøgte tidligere har fået inddraget sit førerkort 2 gange, finder retten ikke grundlag for at fastsætte en kortere periode end den af Taxinævnet fastsatte. Sagsøger får herefter medhold i den nedlagte påstand. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt; idet retten kan oplyse; at der er tilkendt retsafgift 4.000 kr., 640 kr: til dækning af vidnegodtgørelser; et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 60.000 kr. inkl. moms. Retten har ved fast-sættelsen taget hensyn til sagens omfang forløb og udfald, samt at sagsøgte tidligere er u-deblevet under en berammet hovedforhandling: Retten finder ikke; at der er foreligger sådanne særlige forhold, at sagsøgte skal betale ud- giften til indhentelse af notat om svensk procesret. Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende, at den ved sagsøgers brev af 17. oktober 2012 meddelte afgørelse om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort til taxikør-sel er lovlig og gyldig. Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøger betale sagens omkostninger med 64.640 kr. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8 8a. <anonym>Dommer</anonym> /STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86	43,945	44,327

Subsets and Splits

No community queries yet

The top public SQL queries from the community will appear here once available.